diff --git "a/normalized/1872_HeegaardS_FamilienGorm.txt" "b/normalized/1872_HeegaardS_FamilienGorm.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1872_HeegaardS_FamilienGorm.txt" @@ -0,0 +1,13678 @@ +Første kapitel . +Det var en vinter , som man ikke havde oplevet den +i mands minde . Kulden havde stivnet alt , og +pinte sig ind gennem den mindste sprække og revne ; +i en hel måned havde ruderne været tilfrosne , og +syntes aldrig at ville tøe igen . Thcrmometret , som +ellers kun få bekymrede sig om , var på engang +blevet genstand for almindelig interesse , og udgjorde +det stående ttema for samtalen i adskillige +kredse , hvor man ellers af mangel på emner var +nærved at dø af kedsommelighed . Tretten graders +frost i stedet for fjorten , og man fandt , at +det formeligt blev mildere i vejret ; femten , seksten , +sytten grader , og man satte på ny et betænkeligt +ansigt op , og spurgte hverandre , om dette da aldrig +skulle få ende . Det havde sneet i en uges tid , +men sneeveiret var nu forbi , og alt lå og tindrede +i vintersolskinnet . Tagene og istappene , landet +med sine udstrakte flader , hvor hvert markskel og +hver fordybning forlænge siden var skjult under +sneen ; åløb , søer og damme , og den mindste + +vandpyt lå blinkende og tindrende i det matte +Sollys . Der var ingen forskel på land og by ; +de tæt sammenpakkede bygninger og lune gader , +som ellers pleje at mildne vinteren i byerne , kunne +dennegang ikke udrette noget . Fattigfolk frøs fordærvet , +og rige folk krøb sammen om kakkelovnen , +som næppe var i stand til at betage luften den barskhed , +den førte med sig udefra . Hvem der ikke behøvede +at gå ud , holdt sig klogeligt inde ; og +hvem der måtte ud , gjorde det af i den størst mulige +fart . Ingen stod og så sig om i døre eller +porte , og selv tjenestepiger , som mødtes på gaden , +offrede ikke et øjeblik til fortrolige meddelelser , et +tilfælde , der for så vidt kunne fortjene at optages +blandt meteorologiske mærketegn , som det aldrig indtræder +uden ved usædvanlig lav temperatur . +På landet var sneekastningen i fuld gang , +og det var også på den høje tid , da færdselen +i en hel uge havde været standset ; ved gårde og +huse nåde snedriverne midt op på taget , og +gave dem et fremmed udseende , så at det lidt forekom +snekasterne , som om de opdagede et nyt land , +når de banede sig en sidevej ind til en menneskelig +bolig , og så den under så usædvanlige omgivelser . +„ Tag nu rafl fat , folk , “ råbte sneefogden , +som ledede arbejdet på en vej i sydsjælland ; „ der +er ikke mange timer til aften , og vejen må være +ryddelig , inden posten kommer ; den skal være ryddelig . “ +Folkene arbejdede flinkt , og medens den lange + +række af hakker og skovle gik op og ned , begyndte +volden at høme sig på begge sider af vejen . +„ Er der nogen af jer , som har tabt sin frakke , +så må han sige til ; ellers hugger jeg den i stykker , “ +Råbte en af arbejderne . +„ Nu ingen narrestreger , det er der ikke tid til +i dag , “ sagde fogden , som tilfældigvis stod i nærheden ; +„ hvem skulle vel tabe frakken i dag , uden at +mærke det ? “ +„ Da er det dog ikke narrestreger , “ svarede +manden , og løftede fugen af et frakkeskøde i vejret ; +„ for dette fulgte med ved det sidste spadestik , og det +seer ud , som om det kunne være af en frakke . “ +„ Ja vist er det af en frakke , “ bemærkede fogden ; +„ den må være tabt her på stedet ; gør et par +stik ind i volden , så kommer nok resten . “ Manden +gjorde , som der blev sagt ham , men resten ville ikke +komme . +„ Det er vel ikke andet end en pjalt , som er +tabt her “ — begyndte en af de andre , da han i det +samme blev afbrudt ved udråbet : „ En hat ! “ og +nu begyndte man at øjne sammenhængen . Her +måtte åbenbart et eller andet sted ligge et menneske , +som var overvundet af kulden ; men havde +han ligget her længe eller kort ? Hvis det sidste +var tilfældet , kunne han måske endnu frelses . +„ Kom herhen , folk , og søg ! “ råbte fogden til de +nærmeste , og da de , som arbejdede længere borte , +så , at der var noget på færde , var der i et 0ieblik + +samlet en mængde mennesker , som gjcnnemsøgte +sneen påkryds og påfvcrs ; men som det så ofte +går , hvor man famler sig frem på det ubestemte , +således gik det også her ; de ledte længe til højre og +filvenstre for det rette sted , som netop var der , hvor +en af mændene stod ; det var en lille snebunke , +som man tidligere havde ladet ligge , fordi den havde +viist sig at være temmelig hård ; men da man ved +denne lejlighed kom til at undersøge den nærmere , +viste det sig , at den indeholdt liget af en mand , +sorn var frossen sammen med sneen . +„ Løb hen til doktor Johansen , og bed ham om +at komme straks , “ sagde fogden til en af mændene ; +„ men skynd dig . “ +„ Det nytter ikke , at doktoren kommer , “ mente +en af de andre ; „ han må have ligget her i flere +dage ; hele snedriven har jo ligget ovenpå ham . +Desuden behøver man ikke at være doktor for at se , +at den mand bliver , hvor han er . “ +Manden havde ret i , hvad han sagde ; ikke et +lem eller ledemod lod sig bøje på den døde +bland , der var stivfrossen og bleg som sneen , hvori +han lå ; og da lægen kom til , blev der ikke engang +tale om at gøre noget forsøg på at få liv i +ham igen , så indlysende var det , at kulden for +længe siden havde gjort det af med ham . +„ Det er en ældre mand , “ sagde doktor Johansen , +medens han stod og betragtede liget . — „ Det +forekommer mig , at han seer ud , som om han kunne + +være m udlænding ; mon han ikke skulle have papirer +hos sig ? “ Da det imidlertid viste sig at være +forbunden med nogen vanskelighed at komme til vished +derom på stedet , så opsatte han det indtil +videre . „ Såvidt jeg i dette øjeblik kan se , er der +ikke øvet vold imod ham ; jeg tror , at han er frosset +ihjel , men sagen må naturligvis undersøges . Lad +et par af folkene bringe liget hjem til mig , og hvis +de “ — her henvendte han sig til fogden — „ har +tid at følge med , kunne vi straks skride til undersøgelsen . “ +Det skete som lægen ønskede det , men +undersøgelsen gav dem ikke mange oplysninger . Vistnok +fandtes der i brystlommen en lap papir , men +i en så opløst tilstand , at skriften var så godt +som ulæselig ; gennem flere forsøg på at dechiffrere +den , nåde lægen kun så vidt , at han troede at +knnne skimte nogle enkelte bynavne , og endelig navnet +„ Haffner “ , men sikker derpå var han ikke . „ Det +er besynderligt nok , “ tænkte han ved sig selv ; — „ de +havde jo slægtninge eller venner i udlandet ; jeg +skal dog spørge dem derom . “ Sagen blev derpå +meldt til øvrigheden , papiret afleveret , liget besigtiget +og et par dage senere begravet ; der blev gjort +forespørgsler til alle kanter , men intetsteds blev +manden savnet , og dermed var den sag forbi . +Frosten blev ved , og kuede alt levende ; den +pinte ikke blot legemet , men trykkede sindet , og +gjorde folk modløse . Mange , som tidligere havde +råbt og leet højt i det klare frostvejr , endte med at + +gå misfornøjede omkring med en ubestemt fornemmelse +ligesom af sorg over et eller andet , som de +ikke kunne gøre sig selv rede for ; medens andre , +som kunne blive inde i deres lune og varme Stuer , +fandt , at den strenge vinter „ virkelig var interessant “ , og +skjøndt det ikke fremmer begivenhedernes gang nærmere +at omtale , hvad disse andre mente , så er fristelsen +dog alt for stor til ikke at gøre den bemærkning , at +disse andre vare idealister , og at lune og varme +Stuer er et af de allerfortrinligste midler til at udklække +sådanne . Dersom nogen havde sagt dem , +at de , der ikke havde noget at lægge i kakkelovnen , +slet ikke fandt vinteren interessant , ville de have afvist +denne bemærkning som triviel , og med et sympathetisk +smil trøstet de bekymrede med en anvisning +på den menneskelige ånds herlige evne til at +hæve sig over ydre påvirkninger , uden dog selv at +benytte lejligheden til at godtgjørt deres anskuelses +rigtighed for tvivlende praktikere . Til dette slags +idealister hørte doktor iohansen slet ikke ; hans +praksis havde lært ham , at det var hensigtsmæssigere , +når uran begyndte med at gribe i lommen og stoppe +sulten hos folk , inden man bearbejdede dem tteoretisk , +og at gode lærdomme bed sig bedre fast , når +den , der udtalte dem , selv indfriede sit ord i gerning . +Samme dag som den fremmede var bleven +begravet , kaldte han sin Karl ind , og spurgte ham , +om vejen var gjort ryddelig sålangt ud i landet , +at han kunne se fil Fru Haffner , og da karlen bestemt + +forsikrede det , lod han ham spænde for . Imidlertid +pakkede han forskellige sager sammen , føjede +dertil nogle flasker vin , og da han var færdig +— han var enkemand , og besørgede det alt sammen +selv — lod han karlen bringe det ud i vognen , og +tog afsted . Fru Haffner boede i en landsby , der +lå omtrent en mil borte fra lægens hus ; hun +havde i nogen tid ligget fyg , men på grund af +det stærke snefald havde han i den sidste tid ikke +kunnet komme fil hende . +„ Hvorledes går det så , lille Christine ? “ sagde +han , idet han i husets dør blev modtaget af en +ung pige . +„ Det går kun dårligt ; moder er meget syg . +Men gud ske lov , at Hanne kom herud , inden vi +bleve helt indesnete , ellers ved jeg ikke , hvad jeg +jeg skulle have grebet til . “ +„ Hvem er Hanne ? “ +„ Det er vor gamle pige , som tjente hos os , +da jeg var lille . Jeg skrev til hende , at moder var +syg , og nogle dage efter kom hun herud fra København +til trods for denne forfærdelige kulde . “ +„ Gå nu ind , lille ven , “ sagde lægen , „ og +stå ikke der og præk i den åbne dør ; ellers bliver +de selv syg . Ind med dem ; jeg kommer straks . “ +Han gav derpå kusken ordre til at bringe +den pakke , han havde taget med , ind i køkkenet , og +gik selv ind i huset , hvor den unge pige ventede +ham i dagligstuen . Der var en vis hyggelighed + +udbredt over denne dagligstue , men forresten var der +fattigdom ; den viste sig i de tynde , klare Gardiner +og i det lnvslidte betræk , i det gammeldags , spinkle +klaver , de magre stole og det falmede gulvtæppe , +og den blev kun mere fremtrædende ved enkelte luxusgjenstandc , +som skrev sig fra en tidligere , mere velhavende +periode , men som nu dannede en besynderlig +blodsætning til deres omgivelser . Alligevel var der +en vis hyggelighed , således som den kan findes der , +hvor dannelse og smag bøde på mangelen af +formue . +Fru Haffner var kommet der til egnen for en +halv snes år siden , kort efter at hun havde mistet +sin mand ; hendes datter , Christine , som dengang var +syv år gammel , var nu bleven en voksen pige , som +skyldte sin moder den opdragelse og udvikling , hun +havde modtaget ; uden just at kunne kaldes smuk , +havde hun et vindende og elskværdigt væsen , og var +af naturen livlig og munter ; men denne gang hvilede +der et tryk over hende , da hun var opfyldt +af bekymring over moderens sygdom . +„ Sig mig engang , lille ven , “ sagde lægen , +„ har de ventet besøg af nogen i denne tid ? Har +de såt brev fra nogen , eller i det hele ventet +nogen ? “ +„ Nej , “ svarede hun , og så spørgende på ham ; +„ men hvad mener de ? “ +„ Å , det var blot et indfald af mig . Jeg fik +forleden dag den ide , at de måske havde ventet + +nogen , men det har ikke noget at sige ; jeg har naturligvis +taget fejl . — skulle vi så gå ind og +se til deres moder . “ +Da lægen havde sat sig ved sengen hos den +syge , blev han øjensynligt overrasket over hendes +udseende . Fru Haffner var en kone på omtrent +scxogtredive år , med et blidt , indtagende ansigt , som +under livets genvordigheder havde fået et præg +af sørgmodighed , der lod hende se noget ældre ud , +end hun i virkeligheden var ; men i enkelte øjeblikke , +når et og andet oplivede hende , og det var +gerne tilfældet når lægen besøgte dem , kunne +hun ligesom blusse op , og give en forestilling om , +hvorledes hun havde set ud , da hun var ung og +uden erfaringer . Det var dette ansigt , som lægen +kendte så godt , og som gjorde , af han denne gang +blev overrasket ved hendes udtærede og besynderligt +åndsfraværende udseende , når hun af og til åbnede +øjnene , uden , som det syntes , af se ham , eller +af bekymre sig om noget . +„ Hvor længe har deres moder ligget således ? “ +Spurgte han . +„ Næsten i en uge ; hun fantaserer så meget , +men Hanne siger , af det kun er feberen . “ +— „ af det kun er feberen , “ gentog lægen +halvt for sig selv ; „ ja vist så , — af det kun er +feberen ; “ men medens han vedblev af betragte den +syge , hvis hænder rastløst famlede omkring på + +sengetæppet , fik hans ansigt , ham selv uafvidende , +et bekymret udtryk . +„ Tror de , at der er fare på færde ? “ spurgte +Christine , idet hun greb hans hånd , og for første +gang blev betaget af en anelse om sygdommens +sande beskaffenhed . +„ Jeg kan ikke sige dem noget bestemt , min kære +pige , men sygdommen er alvorlig , “ sagde han , idet +han klappede hende på hovedet . „ Selv om jeg havde +kunnet komme herhen for sneeveiret , tror jeg ikke , +at det havde hjulpet noget . En sygdom som denne +går sin egen gang , og lader sig ikke standse ; vi +kunne i det højeste prøve på at skaffe den syge +lidt ro . Brug nu dette “ — han trak en flaske op +af lommen , og fatte den på bordet — „ jeg kommer +igen i morgen formiddag . — er det konen ? “ +„ Det er min gamle barnepige , som har rejst +den lange vej fra København herud . “ +„ Hør nu , min gode kone , “ sagde lægen , idet +han talte til hende på en måde , som om hun +havde været en gammel bekendt ; „ det er bedst , at +de bliver siddende hos Fru Haffner i nat . “ +„ Det har jeg gjort hver nat , hr . Doktor , “ +Svarede konen . +„ Har de det ? Så er det nok bedst , at jeg sørger +for at sende nogen herhen , som kan løse dem af . “ +„ Det behøves ikke , hr . Doktor ; jeg er vant til +det fra byen af ; jeg har våget et helt år over + +min mand , inden han døde ; og når frøkenen +hjælper mig , søm hun gør “ — +„ Ja , ja , min gode kone , så lade vi det blive +derved indtil videre ; men hør engang “ — hun trak +hende til side og gav hende nogle forskrifter for behandlingen +af den syge ; „ og seer de , “ tilføjede han +hviskende , og med et blik på konen , som om han +fuldkomment forstod hende , og vidste , at hun også +forstod ham , „ dersom der mangler noget her i huset , +ligemeget af hvad slags , forstår de , så sender +de en dreng til mig — de kan jo sagtens få fat +på en dreng her i byen — så sender de en dreng +til mig — og — kan de skrive ? — godt — +så skriver de , hvad der mangler . Forstår de ? +De må ikke opsætte det et øjeblik . “ Derpå trykkede +han hende i hånden , og satte sig igen hos +den syge , som bestandigt lå hen i den samme døs . +„ Tab ikke blodet , Christine , “ sagde han , idet han +atter rejste sig og trak sin Pels på . „ Jeg holder +ikke af at give falske forhåbninger , og jeg siger +dem reentud , at deres moder er meget syg ; men +jeg opgiver ikke håbet ; jeg har før set folk komme +sig igen , der vare ligeså syge som hun . “ Den unge +pige svarede ham ikke , men greb hans hånd , som +om hun ville føre den til sine læber ; han afværgede +det , og idet han omfavnede hende , trykkede han et +Kys på hendes pande . Han var en ældre mand , +og kunne godt have gældt for hendes slægtning , +så fortroligt og hjerteligt var forholdet imellem + +dem ; han var imidlertid ikke i slægt med hende , +men havde kendt den lille familie i den halve snes +år , de havde boet der på egnen , og i al denne +tid var han bleven bestyrket i den gode mening , +han lige fra begyndelsen havde fattet om dem . +Selv kunne han i få ord betegnes som en udmærket +mand . Det udmærkede hos ham lå ikke deri , af +han hverken lod sig blænde af rigdom , eller imponere +af magthavere , eller lokke af smiger ; det gør +kun dumme mennesker , og de fleste er ikke så +dumme , som nogle er tilbøjelige til af antage ; de +fleste hade og foragte disse ting i deres hjerter , +men hylde dem alligevel i gerningen , og idet de +således gøre sig selv til hyklere , støtte de den sag , +om hvis undergang de nære hemmelige ønsker . Ved +ikke af gøre sig skyldig i denne feighed var lægen +en udmærket mand . Han var således kommet i +vane med , uden forskel af betragte folk som skabninger +på to ben , af han ikke kunne have følt +ærefrygt for en biskop , eller viist underdanighed +mod en minister , eller følt sig tiltrukket af en millionær , +når biskoppen , ministeren og millionæren +ikke havde været brave , naturlige og frem for alt +selvopoffrende , som han selv var det ; derimod kunne +det godt falde ham ind af gå på sine ben langt +nd i landet til sine patienter , og hjælpe dem både +med råd og dåd , især når han så , af fattigdom +og god villie kæmpede jevnsides . +„ Tab ikke modet , lille Christine ; jeg kommer + +igen i morgen — i morgen formiddag , “ sagde han , +idet han skød hende tilbage , da hun ville følge ham +udenfor , og lukkede døren efter sig . Hvad han nylig +havde set , havde af mere end en grund stemt ham +alvorlig , og bragte ham til at falde hen i grublerier , +medens han kørte hen ad den ujævne vej . Sneen +begyndte igen at falde tæt og i store flokke ; den +sænkede sig ned over ham og hans bekymrede tanker , +og sneede dem inde med hinanden ; den lagde sig som +et lagen over den syge enkes tag ; jævnede det +sted ud , hvor den døde mand var fundet , og faldt +nu tykt og tæt over den grav , hvori han hvilede . +Henimod aften kom den syge til bevidsthed , +og kendte sin datter og hendes gamle pige , som +vågede hos hende . +„ Tak , Hanne , du gamle , trofaste sjæl , sordi +du kom herud , “ sagde Fru Haffner , og rakte hende +hånden . „ Jeg vidste nok , at du ville gøre det ; +men jeg ville dog ikke , at Christine måtte skrive til +dig , førend det var den hårdeste nødvendighed . — +har jeg længe været syg ? “ spurgte hun lidt efter , +medens hun kun med besvær holdt tankerne samlede . +„ Snart i fire uger , kære moder , “ sagde Christine , +som sad og holdt hende i hånden . „ Du har +været meget dårlig , moder , men nu håber jeg , at +det værste er overstået . “ +„ Det er det ikke , barn , det føler jeg alt for vel . +— jeg har så ondt ved at sige , hvad jeg mener . +Det slipper bort for mig igen , — jeg seer såmeget + +— er det dig , Christine ? “ — ja . — „ Og +din fader ? . . . . Nej , det kan jo ikke være din +fader , — og dog seer jeg ham så tydeligt . Jeg +har elsket ham , og været hans trofaste hustru , og jeg +har elsket dig , mit barn “ — +„ Prøv at hvile lidt , moder , “ sagde datteren +med den tilsyneladende ro , som fortvivlelsen og +skrækken kunne fremkalde . +Hendes moder svarede ikke , men ordene må +have vcdblcvct at lyde for hende ; thi noget efter +sagde hun : „ Hvile — ja , gid jeg kunne hvile ; men +jeg vandrer så langt omkring ; jeg seer såmeget +-- -- -- og vandrer “ — +de sagde igen stille hos hende , medens hun vandrede +videre , og anvendte de sidste kræfter under sin +mødige gang . Til sidst blev Christine selv overvunden +af træthed , og faldt i søvn ved moderens seng . +Hendes gamle pige sad og så på dem begge , og +tænkte tilbage på den tid , da hun havde båret den +lille pige på sine arme , dengang hendes moder selv +var et ungt barn , ikke meget ældre end datteren nu +var . Hun havde set faderen kæmpe for udkommet , +men trods sin udholdenhed og selvopoffrelse synke +dybere og dybere i fattigdom , medens han aldrig +ophørte at elske dem , indtil omsider et uforndseeligt +uheld ramte ham , og næringssorger fortærede hans +sidste livskraft . Med bitterhed tænkte hun på , at +deres rige slægtninge intet havde gjort for dem , +men slog sig til ro ved , at således gik det jo gerne . + +men hvad skulle der blive af Christine , hvis hendes +moder døde ? +Hun blev afbrudt i disse betragtninger derved , +at den syge til hendes forfærdelse rejste sig op ; +i flere dage havde hun næppe kunnet løfte en arm , +men nu rejste hun sig . „ Nu er det på tiden , “ +Sagde hun med tydelig stemme , „ jeg mærker , at det +nærmer sig ; kald på Christine ! — sæt dig her +hos mig , mit barn ; jeg ved nu , at jeg dør ; hør +efter de få ord , jeg endnu har kraft til at sige . +Når jeg er død , skal du gå til din onkel ; det +vil blive dig en tung gang , men du skal gøre det +alligevel . Sig ham , at jeg kæmpede så længe jeg +kunne , for ikke at falde ham til byrde ; men nu kan +jeg ikke længere ; nu står jeg ved vejenden . Himlen +smelte hans hårde sind og tilgive ham , og nu , +mit elskede barn , græd kun hos mig ; min inderligste +velsignelse følger dig , og kan jeg i fjerne verdener +kende dig , hvad jeg sikkert tror , skal jeg våge over +dig som din kærlige moder . Jeg takker gud for +din fader og for dig ; jeg har elsket eder så højt +— elsket — jeg vandrer igen “ — og derpå vandrede +hun ind over veisfjellet , hvorfra ingen vender +tilbage . De sagde hos hende den nat , bedøvede af +sorgen , medens sneen vedblev at falde , og jævnede +alt ud , ligesom døden . + +andet kapitel . +Under almindelige ømstcendighedcr er adelgadc i +København en trist og kedelig gade — vi bekymre +os nemlig ikke om de hunseierc , som påståe det modsatte , +og anbefale deres eicndommc som liggende „ på +et fortrinligt strøg “ , da denne formel benyttes af alle +huuseicre i alle gader — men på en tåget tølleirsdag +er den , som en erfaren fiskerkone engang erklærede , +„ rent forbandet at gå i “ . I de senere år +er der kommet en del nye huse , men tidligere dannede +den en fortløbende kanal for snavs , dårlig luft og +fattigdom . Gamle huse , som måske i fordums tid +havde repræsenteret noget ret anstændigt , lå som +affældige boliger for affældige mennesker . Børn , som +i en ynkelig bagstne første gang ville have set +verdens lys , hvis der havde været noget , voksede op +i det mørke , hvori de fødtes , og sjokkede i deres +kummerlige alderdom op og ned ad de samme trapper , +hvor de havde kravlet som børn . Fra tøsneen , som +dækkede gaden , og fra kældere , kipper og elendige +huler stod der en damp , som manglede tilstrækkelig +spænding til at flige op over husene , og som derfor +drev frem og tilbage i gaden , og overtrak alt med +en modbydelig fugtighed . Hist og her hos spækhøkere +og værtshunsholdere lyste der en lille , døsig +flamme ud i tågen , og gjorde omgivelserne end +mere triste , medens de tillige fristede forsultne smådrenge , + +som blev stående udenfor vinduerne , og +grådigt slugte det tørre hvedebrød og de tarvelige +kjødstumper — med øjnene . Arbeidsmæmd kom +slentrende hjem , trætte af dagens slid , uden udsigt +til nogen vederkvægelse eller hvile på deres gamle +dage ; og unge kvinder , som under andre omstændigheder +måske kunne have været prydelser for deres +køn , luffede afsted overanstrengte og forknytte , med +udsigt til fattiggårdcn eller elendigheden . Pjaltede +børn , som flæbte hverandre gennem snavset , visne +mopper og tykhovede pudcler , en ondartet gadeyngel +og brutale drukkenboldte i forbindelse med snavs +og sult , smitsomme Dunster og sløvende fattigdom , +stødte og puffede til hverandre , og førte en evindelig +krig som infusorien i en mørk afkrog . +På en af disse tøvejrsdage , som endelig indfandt +sig efter den langvarige frost , udbrød der en +morgenstund ild i et af de gamle , høje huse i gaden . +Den blev opdaget derved , at en rude sprang på +femte sal , og faldt klingrende ned på gaden ; straks +efter hvirvlede røgen ud , og i få minutter stod hele +etagen i brand . Med rivende fart forplantede +brandråbene sig ud over byen , og vakte mangfoldige +mennesker op af deres morgensøvn . Adskillige beklage +sig den dag i dag over , at denne råben nu +er gået af brug , fordi det var „ så hyggeligt “ at +høre , når det brændte hos andre , og derefter at sove +ind igen ; men denne menneflekærligc betragtningsmåde +har dog ikke været den ledende tanke ved de + +nye indretninger . Det brændte altså , og det med +al den allarm og grænseløse forvirring , som hørte +til ved slige lejligheder . Luerne sloge bragende og +knittrende i vejret , og lyste højt op i tågerne , der +så ud , som om de selv vare glødende . En bølgende +menneskemasse iagttog begivenheden , og tilkendegav +ved hyl og hurraråb sit bifald , når ilden greb +videre om sig . Brandfolkenes sorte skikkelser kom +tilsyne i de forkullede vinduer , og tegnede sig skarpt +mod luerne , når røgen og tågen et øjeblik +drev til side . Af og til h��rte man deres rå stemmer +råbe : „ Mere vand “ , og det med en kraft , som overdøvede +tummelen nede på gaden , og gjorde et indtryk , +som om de selv stod i lys lue . Uvedkommende +personer ville naturligvis ind og se det alt sammen , +og lagde beslag på et ikke ringe vagtmandsfab , som +var opstillet for at holde dem borte , og derfor af +hoben betragtedes som fjender , der kun gik ud på +at krænke den og negte den en uskyldig fornøjelse ; +en anskuelse , som under alle brandvæsenets reformer +holder sig uforandret endnu i vore dage . Vandstrålernc +susede og skummede ; flammerne steg og +faldt , medens de spejlede sig i genboernes vinduer , +som gave et uhyggeligt genskin ; fattige mennesker +kom flæbende med deres usle eiendelc , og grædende +kvinder med deres børn , som vare nærved at gå fra +forstanden af angst . Kraftige skikkelser arbejdede i +regelmæssig takt ved pumperne , og skottede kun i vejret , +når et brag lod dem formode , at en eller anden + +ting styrtede ned ; vandtønderne for afsted i alle +retninger , og mandskabet gjorde efter bedste evne +sin pligt . +„ Ere alle beboerne ude af huset ? “ råbte en +brandofficeer , som viste sig i et af vinduerne på +anden sal . +„ Ja ! “ råbte nogle af brandfolkene , „ der er +ikke flere . “ +„ Er i vis derpå ? Have i gennemsøgt hele +baghuset ? “ råbte officeren igen . +„ Ja , vi have ; og så vidt vi kunne fe for røg , +var “ der ingen blevet tilbage , “ svarede folkene . I +det samme lød der et gennemtrængende skrig i +gaden , som til trods for al den allarm og støj +der ellers var , drog alles øjne i den samme retning . +En vogn var i en rasende fart kommet kørende +gennem gaden , og da den var ganske nær ved brandstedet , +sprang en kone ned fra vognen , og idet hun +fortvivlet råbte på sit barn , søgte hun at trænge +ind i det brændende hus , hvori hun naturligvis +blev forhindret . +„ Skal jeg holdes tilbage her , medens mit barn +indebrænder ? “ råbte hun fortvivlet . „ Ere i da +følesløse umennesker ? “ +„ Hvor er barnet ? “ spurgte brandofficeren , som +i en fart var kommet ned på gaden . +„ På fjerde sal i baghuset , “ sagde konen , som +igen gjorde forgæves forsøg på at komme ind i +bygningen . + +„ Have i afsøgt fjerde sal i baghuset ? “ råbte +han igen med en stemme , som overdøvede støjen . +„ Ja , “ svarede folkene , „ men vi kunne intet se +for røg . “ +„ Så må i derop engang endnu , “ råbte deres +foresatte ; „ hurtigt ! hurtigt ! “ +Den lille flok af ufortrødne mænd ilede igen +ind i huset , medens officeren søgte at tale den ulykkelige +kone tilrette , som var nærved at gå fra sands +og samling . +„ Det er umuligt , “ meldte mændene , som kom +tilbage ; „ vi have gjort , hvad vi kunne , men trappen +brænder , og murene begynde at styrte ind . “ Der +stod alvor at læse i disse folks ansigter , da de erklærede +deres forsøg for frugtesløsf ; de havde før +været med , hvor det gjaldt , og man vidste , at de +hverken vare bange eller for med tom snak . Med +hvert minut der gik , voksede faren , og det ene brag +efter det andet sagde tydeligt nok , at -den gamle , møre +bygning begyndte at styrte sammen . I dette øjeblik +for en ung knøs ind mellem brandfolkene , og var +midt inde iblandt dem , inden de endnu rigtig havde +fået øje på ham ; det hele skete i en sådan fart , +at kredsen lukkede sig efter ham , førend folk blev +kloge på , hvad der gik for sig . +„ Giv mig reb , så går jeg derop , “ sagde han +til officeren ; „ jeg kender baghuset ud og ind . “ +Der var ingen tid til parlamenteren , officeren +greb en bunke reb , som lå på gaden , kastede det + +over hovedet på ham , og med et Spring var han +inde i huset . Da mængden af tilskuerne havde +fået at vide , hvad der var på færde , og i den anledning +var bleven påfaldende stille , medens den i +spænding ventede på udfaldet , kunne den medfølelse , +som prægede sig i alles ansigter , ikke andet end forsone +noget med den tidligere tankeløse kådhed og +rå lystighed , som var kommet tilorde under branden . +Man hørte de regelmæssige slag ved pumperne , og +vandstrålernes syden og hvislen , medens de borede +sig ind i flammerne , som nu havde fået rigelig +næring , og hvirvlede højt op i luften . Efter et +par minutters venten erklærede nogle , at han måtte +være omkommet , siden han ikke viste sig , medens andre +indvendte , at han kun havde været derinde i halvtredie +minut — de havde fulgt viseren på deres ur , +og vidste det meget nøjagtigt — og det var dog for meget +forlangt , at han endnu skulle være nået derop . +„ Han gik tilveirs op ad tagrenden , “ sagde en +af brandfolkene , som kom ud fra huset , „ og aldrig +i mit liv har jeg set sådan en kat ; det så ud , +som om han løb op ad muren . “ +Denne efterretning gik hurtigt videre , og spændingen +voksede , så at en ubesindig dreng , hvem ventetiden +blev for lang , og som inde mellem tilskuernes +ben istemte et vildt hyl , som en hylding af situationen +i almindelighed , imod al forventning blev +grebet i nakken og måtte løbe en improviseret spidsrod . +Der gik næsten et kvarter hen , og endnu var den + +unge person ikke kommet tilbage ; og da et kvarter +under sådanne omstændigheder er en evighed , heldede +omsider de fleste til den antagelse , at han var omkommet . +Flammerne havde taget fat i nabohuset , hvor +det allerede brændte indvendigt i den øverste etage , og +hvorfra en tagsten raslede ned og knustes på gaden ; +der faldt nok en tagsten , og en tredje og fjerde ; men +de faldt ikke , som om heden havde sprængt dem ; det +så snarere ud , som om en hånd havde revet dem +løse og slynget dem ud . Det begyndte formeligt at +regne med tagsten , og da åbningen var stor nok , +kom det unge menneske til syne deroppe . Med stor +behændighed klatrede han omkring på taget , som +om det havde været den flade jord ; det var imidlertid +ikke let at se , hvad han foretog sig , da tågen og +røgen den meste tid skjulte ham , men ivrigt beskæftiget +var han . Med undtagelse af enkelte råb fra +dem , som først fik øje på ham , blev stilheden ved , +både medens han bevægede sig omkring deroppe , og +da han igen forsvandt ; men da han atter viste sig i +åbningen på taget , med et barn bundet fasf på +ryggen af sig , lod der et forfærdelsens råb fra +mængden og et fortvivlet skrig fra moderen . Han +bevægede sig nu langsomt og med nogen besvær , og +prøvede forsigtigt , hvor han kunne vinde fodfæste og +gribe fat , inden han satte foden noget sted eller greb +med hånden ; derpå svingede han det lange tong , +som han havde bundet fasf på flere steder , ud over +gaden , og da han havde forvisset sig om , at det + +nåde jorden , vovede han sig ned på tagets yderste +rand , firede sig nedad tonget , og var få sekunder +efter nede på gaden . Først nu genlød luften af +rungende hurraråb , medens folk for et øjeblik +glemte branden , og stormede hen til stedet , hvor de +imidlertid holdtes tilbage af en vagt , som klogeligt var +bleven opstillet , da man så , hvorledes det ville gå . +„ Thomas , Thomas , “ sagde moderen , og klyngede +sig hulkende til ham , „ Gud velsigne dig , min dreng , +for mit barns skyld . “ +Han svarede hende ikke , men leverede hende blot +barnet , en dreng på et par år , som var noget +fortumlet efter denne rejse , og tog sig ud som en +byldt , da han iblinde havde grebet en gammel frakke +deroppe og viklet den om barnet for at beskytte det +mod røgen . Da han så , at moder og barn blev +førte ind i et af de nærmeste huse , blev han stående +og støttede panden mod væggen . +„ Hvorledes går det , min ven ? “ spurgte brandofficeren , +som i forbigående talte et par ord til +ham . „ Du seer jo ud , som om du var ved at gå +fra koncepterne . “ +„ Nu kommer det først , “ sagde Thomas , som vedblev +at støtte sig til muren , og kun talte med anstrengelse , +„ jeg var nær bleven kvalt af røgen . “ +„ Er det den unge fyr ? “ sagde brandmajoren , +som i det samme kom hen til dem . . +„ Det er ham , “ svarede officeren ; „ men jeg er + +bange for , at han skal falde om her , den stakkel ; +han seer ud til det . “ +„ Gå de kun tilbage , “ sagde majoren , „ og +lad mig tale med ham . — hør nu , min gode ven , +drik en slurk af denne vin , så kommer du nok +til kræfter igen , “ vedblev han , idet han ledede ham +hen til en gadedørstrappe , hvor han fik ham til at +sætte sig ned og drikke lidt . „ Seer du det ; det hjalp +dog alligevel . Det kan nok tage på en mands +kræfter at gå tilveirs ved en sådan lejlighed ; og +som en mand har du viist dig ; lad mig se “ — +han løftede hans hoved lidt i vejret — „ for ret gammel +kan du ikke være ; hvor gammel er du vel ? “ +„ Nitten år . “ +„ Og hedder ? “ +„ Thomas hammer . “ +„ Tag nu en slurk igen . — tjener du her i +byen ? “ +„ Ja , jeg tjener hos doktor Clausen på Christianshavn +— men hvor blev hun af ? “ +„ Hvem ? “ +„ Konen ; jeg må først søge hende op “ — og +inden majoren havde set sig om , var Thomas borte . +„ Prægtigt , at jeg lige skulle få øje på dem , “ +Sagde en høj , svær mand , som slog majoren på +skulderen , medens han endnu stod og spejdede efter +drengen . +„ Undskyld mig , gode kraft , “ svarede majoren , +„ jeg seer efter denne dreng “ — + +„ Denne dreng — ja , ham seer jeg jo også +ester . — de mener ham , som frelste barnet ? — +hvor er han ? “ +„ Han flap fra mig i dette øjeblik , netop som +jeg stod og talte med ham ; han ville søge konen op , +sagde han ; men sådan er de jo . “ +„ Det var et mesterstykke , “ sagde kraft , som +talte med en stemme , der lød som en fjern torden . +„ Ja gu ' var det et mesterstykke ; vore egne folk +kunne ikke gå derop , og det vil sige noget ; men +hvor blev nu også den dreng af ? “ +„ Lad mig blot engang få fat på den Karl , +jeg skal nok holde ham , “ sagde kraft ; og efter hans +ydre at dømme , så han ud fil at kunne indfrie sit +ord . Han var en mand af næsten vældige dimensioner , +og således som han vandrede omkring , iført +en stor lodden Pels og hue med klapper ned overørerne , +tog han sig ud som en kæmpebjørn , men +af en bedre race ; thi trods hans glubske manerer , +var der alligevel en fremtrædende godmodighed +i hans væsen , som i forbindelse med en vis gammeldags +belevenhed og forekommenhed gjorde ham +fil en person , man nok kunne få lyst fil at give +sig i lag med , når man først rigtig fik set på +ham ; men det måtte der også til , som det straks +efter viste sig . Da han nemlig i det samme med +sin sædvanlige stemme spurgte nogle kjærlinger , +som stod i nærheden , om de ikke havde set , hvor +drengen blev af , spurgte de ham , i stedet for svar , + +„ om det også var en måde at tale til folk på , “ +Og lavede sig i det hele til at protestere mod hans +tiltale på den elskværdige måde , som er disse +gode koner egen . Han vendte sig brummende fra +dem , og spurgte sig for hos andre ; men da folk i +mellemtiden havde stiftet plads , var der ingen , som +kunne sige ham besked . +„ Jeg vil have fat i ham , “ sagde kraft , idet +han henvendte sig til majoren . „ Når jeg seeren +mand , endsige en dreng , gøre , hvad han har +gjort “ — +„ Slå dem kun til ro , gode kraft , jeg får +nok fat på ham igen , og så skal jeg vise dem +ham . I ethvert tilfælde skal jeg skrive dem til , +jeg fik hans adresse “ — med disse ord for han +afsted , da hans ledelse af slukningen i dette øjeblik +lagde beslag på hele hans opmærksomhed . +Den kone , hvis barn nær var indebrændt , var +Hanne , som havde låget hos Fru Haffner i hendes +sidste sygdom , og som denne morgen tilligemed +Christine var kommet til København , efter at de en +halv dag og en hel nat på en fragtvogn vare +skumplede Sjælland igennem . Fragtmanden havde +først sat den unge pige af hos hendes onkel , og +kørte derefter Hanne ud i Adelgade , hvor hun +netop kom tidsnok for at se det hus brænde , hvori +hun boede . +„ Er du herinde , Hanne ? “ spurgte Thomas , +da han var kommet ind i det forreste værelse i huset , + +hvor Hanne var bleven ført hen . Folkene vare på +gaden for at se på ildebranden . +„ Her er jeg Thomas , “ svarede hun fra værelset +ved siden af ; „ kom kun herind , drengen sover . “ +Thomas gik derind , og satte sig roligt hen ved +sengen , hvor Hanne stod og så på sin dreng . +Der kom intet lidenskabeligt udbrud frem hos nogen +af dem , og det behøvedes heller ikke ; Hanne havde +kendt Thomas fra den tid , han var ligeså lille +som hendes eget barn , og da han i sit sjette år +mistede begge sine forældre , og kom ud mellem fremmede , +havde han bestandigt haft sit tilhold hos hende , +hvem han betragtede som sin anden moder . +„ Det var forsynets tilskikkelse , at du kom +herud , denne morgen , “ sagde Hanne lidt efter ; „ det +var det , Thomas . “ +„ Det kan godt være , “ mente Thomas . +„ Hvoraf kommer det , at du var så tidligt herinde +i dag , Thomas ? “ +„ Doktoren sendte mig i morges tidligt ud på +toldbodveien — det er et ordentligt stykke vej fra +Christianshavn — og da jeg så gik hjem , så jeg , at +folk rendte ind i Adelgade ; og så rendte jeg med , +og så , at det var stedet , der brændte ; og så blev +jeg så forskrækket , da jeg sage dig stå på gaden +og råbe om hjælp for drengen , at jeg ikke fik tid +til at sige noget til dig ; og jeg ved ikke engang rigtig +selv , hvordan det gik til . “ +„ Dersom drengen var omkommet , tror jeg , at + +jeg var gået fra forstanden , “ sagde Hanne , og tog +sig om hovedet . +„ Du skulle ikke tænke for meget på det ; jeg +bliver selv ganske underlig , når jeg tænker på røgen +og ilden deroppe . — jeg troede ellers , at du var +på landet endnu . “ +„ Jeg kom til byen i morges . — når så du +på drengen sidst ? “ +„ Jeg har ikke været ude i denne kant af byen +i et par uger ; men sidst , da jeg talte med konen , +sagde hun , af det gik godt med din dreng , når +han var inde hos hende om dagen , og af den gamle +mand sov inde i dit værelse hos ham om natten ; +men det behøvedes egentlig slet ikke “ — +„ Gud forbarme sig , den gamle mand ! “ råbte +Hanne , og greb ham om armen . +Uden af høre mere , for Thomas ud af huset , +og var et øjeblik efter igen på brandstedet , hvor +ilden nu var på sit højeste . +„ Har ingen set en gammel mand på fjerde +sal i baghuset ? — er der nogen , som har set +ham komme ud af stedet ? — han gik kroget , og +havde gråt hår , “ råbte Thomas . Da der ingen +var , som svarede ham , eller tog notits af , hvad han +spurgte om , ville han igen trænge indenfor vagtlinien , +men blev denne gang stoppet , da løjtnanten , +han før havde talt med , i det samme kom til , og trak +ham indenfor kredsen ; men da han hørte , hvad han +ville , sagde han ham , at ethvert forsøg nu ville være + +forgæves , eftersom baghuset allerede var styrtet sammen , +og lå i en stor brændende dynge ; manden +kunne jo godt være gået , uden at nogen af de , som +her vare tilstede , havde set ham ; var dette ikke tilfældet , +så stod han ikke mere til at frelse . Da +lientenanten imidlertid så en tvivl i Thomas ' s +ansigt , så førte han ham , af hensyn til hans forrige +heltebedrift , så langt ind i husets gang , som +man kunne komme for røgen , og overbeviste ham let +om , at ethvert forsøg på at frelse manden måtte +opgives . Af baghuset var der intet mere at se , +derimod var den lille gård forvandlet til en eneste +dynge af murbrokker og svedent tømmer , hvorpå +der luede utallige småflammer , medens stanken af +røg , sod og hundrede år gammelt snavs forpestede +luften og tvang dem til at trække sig tilbage . +„ Hvad var det for en mand ? “ spurgte lientenanten , +da de igen kom ud på gaden . +„ Det var en gammel mand , som også boede +deroppe , og som hver nat lå inde hos drengen , +medens hans moder var borte . “ +„ Tænkte du ikke på ham , da du var deroppe ? “ +„ Jeg +tænkte ikke på andet end på drengen . +Jeg vidste , hvor han lå , og der tog jeg ham . “ +„ Ja , ja , manden kommer nok for en dag ; +brandforhørene begynde til middag , og så vil det +sagtens vise sig , hvor han er . “ + +derpå spurgte brandofficeren ham om hans +navn og bopæl , og lod ham gå . — +„ Der er ingen , der har set noget til ham , “ +Sagde Thomas , da han kom tilbage til Hanne . „ Men +lieutenanten sagde , som rimeligt var , at han godt +' kunne være gået sin vej , uden at nogen havde set +ham . “ +„ Jeg kan ikke begribe , at han skulle gå , og +lade barnet ligge . “ +„ Han gik jo halvt i barndom , “ indvendte Thomas . +„ Det gjorde han nok ; men ved en sådan lejlighed +har man dog en samvittighed . “ +„ Der er mange , som ved en sådan lejlighed +tabe hovedet , “ mente Thomas , „ og det har han vel +også gjort ; — men hvor vil du nu tage hen ? “ +„ Det ved jeg ikke . Jeg holder ikke af at falde +andre til byrde . Jeg kunne måske nok tage ud +til Marie , og få lov af herskabet til at blive der +inat ; men jeg holder ikke af at falde andre til +byrde . “ +„ Nu skal jeg sige dig en ting ; du kan godt +tage ud til mig på Christianshavn . Doktoren har +et Kammer ovre i gården , ved siden af mit ; og +når jeg siger ham , hvorledes det hænger sammen , +så negter han det aldrig ; det ved jeg godt . “ +„ Tror du det ? Ja , men jeg holder ikke meget +af “ — +„ Det gør jeg heller ikke , “ indvendte Thomas , +„ og hvem gør vel det ? Men når det nu sådan + +kommer bag på en , så må man finde sig i det . +Alt dit tøj er vel brændt ? “ +„ Formodentlig . Den smule man har samlet +sig , går så alligevel engang , enten på den ene +eller på den anden måde ; men det vil jeg nu slet +ikke tale om , da barnet er frelst . “ +„ Skulle vi så gå ? “ spurgte Thomas , og +lavede sig til at tage hendes dreng . +„ Vi må først sige farvel til folkene i stedet . “ +Der var ingen mennesker at finde i lejligheden ; men +da de kom ud på gaden , fandt de dem udenfor +huset , hvor de stod og så på ildebranden , og +efterat have takket dem for opholdet , droge de afsted +ud på Christianshavn , hvor Thomas tjente , og hvor +lægen beredvilligt indrømmede Hanne det værelse , +Thomas havde omtalt , og gjorde meget mere end +det , idet han hjalp hende tilrette , og trøstede hende , +og tog sig af drengen . Det kan måske ved første +øjekast synes at være en påstand ; men ved nøjere +prøvelse vil den sikkert findes ikke at være greben ud +af luften , at man vanskeligt skal træffe nogen klasse +mennesker , blandt hvilke der findes så mange virkelig +menneskekærlige sjæle som netop blandt lægerne , +og doktor Clausen var en mand af dette slags . +Det kunne ses på ham , da han hørte om Thomas ' s +bedriff , og da han på sin rolige måde erklærede , +at det ikke var mere , end han havde ventet sig af +ham , skønt det i virkeligheden var en hel del +mere ; og det kunne ses på ham , da han hørte + +Hanne udbryde i lovprisninger over Thomas ' s uforfærdethed , +medens glæden over at se sit barn frelst +og tanken om den skrækkelige død , hvorfor det havde +været udsat , hende selv ubevidst , dannede baggrunden +i al hendes færd og tale , og fremkaldte et løjerligt +udtryk i hendes troskyldige og ærlige ansigt , hvori +lægen , som havde set lidt til folk før , ganske godt +forstod at læse ; det kunne fremdeles ses , da Thomas +blev forlegen over al denne roes , især fordi hans +herre hørte derpå , og ideligt afbrød hende ved at +fortælle , hvad hun havde gjort for hans moder i +den lange tid , hun lå syg , og hvad hun senere +havde gjort for ham selv , og således i kort omrids +gav Hannes og sin egen biografi så fuldstændigt +og træffende , som nogen historiker kunne +ønske det ; og da lægen imidlertid havde faget drengen +på skødet , og underholdt ham på det bedste , +medens moderen under indtrykket af de alvorlige +begivenheder , hun havde oplevet , fik tårer i øjnene , +og Thomas på engang fik lyst til at gå ind og +rumstere i værelset ved siden af , så faldt det ham +ind , hvorledes det gamle ord igen her fik ret , at +den , som tager barnet ved hånden , tager moderen +ved hjertet . + +tredie kapitel . +Jnstitsråd Gorm boede i sin egen gård i Amaliegade , +hvor han førte hus således , som kun rige +folk kunne gøre det ; og da rigdom let fører til +anseelse , eftersom mindre fortjenester af en rig mand +så ofte sættes i lige linie med større fortjenester af +en fattig mand , så var jnstitsråd Gorm også +en anset mand . Han var vel ikke kommet indenfor +den ringmur , som rummer de vise fædre , der til +enhver tid alene vide , hvad der tjener osv . , men +han stod ringmuren temmelig nær , og havde ofte +lejlighed til at kigge ind over den , og betragte alle +herlighederne derinde . I sine unge dage havde han +været muurmesfer slet og ret , men da mureriet i +almindelighed kun bringer folk i vejret på et bygningsstillads , +men ikke på samfundets stillads , og +da han følte en stærk trang til stigning i den sidstnævnte +henseende , så begyndte han at se sig om +efter sådant tømmer , som passende kunne bruges +hertil . Han kom imidlertid snart til den erkendelse , +at det var et meget kostbart slags tømmer , hvis +anvendelse yderligere fordyredes derved , at Nagler og +nitter til dette stillads kun lod sig bruge , når de +vare af det pure guld ; men hvor skulle han få +det fra ? Tilfældet kom ham tilhjælp i skikkelse af +en arv , og fra det øjeblik var han hjulpet . En +franskmand , som havde stået i forbindelse med hans + +afdøde fader , efterlod ham en betydelig sum penge ; +men så besynderlig er folks hukommelse , af der +neppe var gået et år , efter at han havde taget arven +i besiddelse , førend han faldt på den ide , af han +i grunden var sin egen lykkes skaber . Han sagde +det vel ikke ligefrem , men hvis han var kommet til +af udtale sig derom , ville han have undret sig over , +af folk klagede over udkommet . Hvorfor hjalp de +ikke sig selv , i stedet for af falde andre til byrde ? +Hvorfor vaklede de , i stedet for af stå sikkert og fast +på deres egne ben ? Hvorfor gik de ikke hen og +arvede en eller anden , når det endelig ikke kunne +gå på anden måde ? Hvorfor greb de ikke en af +disse udveje ? Det havde han gjort , og befandt sig +vel derved . Vare andre for dumme eller for ligegyldige +til af gøre det samme , så måtte det blive +deres egen sag . Denne ejendommelige opfattelse af +forholdet og af alt , hvad haft havde sig selv af takke +for , gav ham hurtigt en urokkelig tillid til hans +egen dygtighed og fortræffelighed , og da velvillige +mennesker hjalp til , nåde han snart det punkt , +hvor han i troen på egen kraft ikke stod tilbage +for nogen jomsviking . Så snart han var +bleven en rig mand , begyndte han straks af tømre +på stilladset . Opgive murrrhåndværket ville han +imidlertid ikke ; thi det havde noget nær været det +samme som af bøje sig for opinionen i den fine +verden , der er ude af stand til af assimilere og +fordøje almindelige muurmesfre ; og hvorfor skulle + +han bøje sig for opinionen ? Aldrig i evighed . +Dette „ aldrig “ indeholdt imidlertid den samme bøielighed , +som de bekendte udtryk , der undertiden bruges i +øjeblikkets hede , såsom : enten sejre eller dø , og : slås +til sidste mand , og en hel del andre , som „ aldrig “ +Indfries . Efterhånden forekom det ham nemlig , af +architekt lød bedre ; en architekt og en muurmesfer +vare jo i grunden det samme , og kun tåbelige +fordomme satte her en grændse . Istedetfor af han +tidligere ved enhver lejlighed havde lagt vægt på , +af han „ kun var muurmesfer , slet og ret muurmesfer , +højstærede , og ikke en smule nære “ , så kom +efterhånden den tid , da han svævede mellem begge +benævnelser , og begyndte af føje den ene som et +slags apposition til den anden . „ Jeg er muurmesfer , +seer de , eller architekf , som nogle kalde det ; +jeg forstår mig ikke på de talemåder , men måske +er architekf det rigtige , “ og det viste sig , at det var +det rigtige , thi efterhånden forsvandt muurmesferen , +og architekten blev ene tilbage . Det var det første +stykke tømmer i stilladset , og det havde han i +hovedsagen anbragt ved egen hjælp ; nu kom det +kun an på at gå videre . Han gik ind i flere +klubber , og opdagede engang ved et rent tilfælde , +at han var taler , i hvilken anledning han formelig +blev forundret over sig selv . I begyndelsen forekom +det ham rigtignok , som om hans taler manglede et +og andet i sammenligning med andres taler , +men da vin gør folk gemytlige , især når den + +hældes på de gamle læderflasker , man kalder pensionister , +og da disse læderflasker forekomme i alle +klubber , endogså i mængde , og er yderst villige +til at åbne sig for enhver , som vil fylde dem ; og +da Gorm bestandigt havde sin fornøjelse af at fylde +dem til randen , så kunne han til sidst ikke sige et +ord , uden at der blev tiljublet ham bifald . Småpoeterne +begyndte leilighedsviis at kvæde til hans +pris , og de lavere æoner blandt de vise fædre begyndte +at omtale ham som en „ habil mand “ , — et +noget ubestemt udtryk , som anvendes , når en mand +begynder på stilladset , og synes at have held med +sig . Han er vel endnu kun en mulighed , men udtrykket +er jo også elastisk ; har han lykken med sig , så +giver man udtrykket større rummelighed , og „ sagde +det jo nok “ ; synker han derimod tilbage i mørket : +nå herregud , en habil mand er da ikke noget voveligt +kidtryk . Han nåde altså stadiet „ habil +bland “ , hvilket igen skaffede ham flere offentlige +arbejder ; det var det næste stykke tømmer i stilladset . +Derpå begyndte han at gøre selskaber , og +samlede folk fra gader og stræder , men fandt sig +ikke rigtigt tilfredsstillet ; læderflaskerne udgjorde det +overvejende antal , men deres indflydelse var begrænset , +og nåde ikke op i de regioner , hvorhen +han stræbte . Han gik i nogen tid som en vildfarende +vandrer , der har tabt stien , og leder om +den i det høje græs , men omsider fandt han den . +Han købte en grund , hvorpå han ville bygge en + +stiftelse , fik udkastet til bygningen offentligt illustreret , +og da han efterhånden havde gennemgået +forpupningens normale udviklingsrække gennem fundatsens +konfirmation , rejsegilde , åbningshøitidelighed +med taler af honoratiores , fester hist og festerher , +så kom han en dag frem som udviklet sommerfugl , +og flagrede omkring på steder , som før havde +været ham utilgængelige . Han så nu ved sit bord +vistnok kun de lavere formationer af selskabet , men +udsendinge af selskabet var det dog ; og da han +først var nået så vidt , tømrede han med held videre , +og nåde i løbet af nogle få år op til den mere +ætteriske højde , hvor rangspersoner ånde , blev +efterhånden kancelliråd og justitsråd , ridder af +Dannebroge og dannebrogsmand , hvilket er himmelvidt +forskelligt fra dannebrogsmand og ridder af +Dannebroge , og gør den gamle sætning tilskamme , +at frem og tilbage er lige langt . På dette punkt +blev han i livets halv-tolv enig med sig selv om , +at det var klogest at „ blive stående “ , før med hele +sin kraft at kaste sig over erhvervelsen både af faste +ejendomme og rørligt gods . Foruden erfaring og +dygtighed i sit fag besad justitsråd Gorm visse +før en verdensmand næsten nvurdeerlige talenter ; +således forstod han at gribe og anvende de til enhver +tid blandt magthaverne gængse fraser , og at +benytte den kritik , som i øjeblikket var i mode , +hvorved han før uindviede fik udseende af jevnligt +at færdes blandt de vise fædre på de Saliges + +øer ; men hvormegen umage han end gjorde sig for +at tilegne sig matadorsvinget med dets mange afskygninger +af det værdige , fornemme , verdensforagtende , +afvisende , hensynsløse , brutale , forekommende , +indsmigrende og selvbehagelige , kort sagt af +alle de ingredientser , hvoraf en magthaver består , +så manglede der ham dog en lille ubetydelighed i hver +af disse dele . Medens den fra ungdommen af dannede +og fint udviklede magthaver er brutal på en +sådan måde , at han er vanskelig at komme tillivs , +var Gorm lidt mere grovkornet , og faldt ved enkelle +lejligheder over i det plumpe ; og medens den fine +matador ofte skjuler sin hensynsløshed under en +eller anden maske , forstod Gorm ikke at vurdere den +potentserede nydelse , som kan ligge heri , men når +han herskede , så herskede han . I det hele taget +kunne han kaldes en pletteret matador , som efter +bedste evne nærmede sig det massive . Hans ydre +vidnede både om legemlig kraft , og om åndelig +energi og dygtighed ; og da han havde brugt sine +evner , og haft held med sig , var resultatet blevet , +at han i sit halvtredsindstyvende år var en anset +og indflydelsesrig mand , som havde råd til at være +nedladende , og som efter omstændighederne var nedladende . +Fru +Gorm , som var en del år yngre end sin +mand , havde som ung pige været en skønhed , og +måtte endnu kaldes en meget smuk kone . Hendes +forældre , som for længst vare døde , havde siddet i + +små kår , men anvendt alt , hvad de kunne undvære , +på deres eneste barns opdragelse , og da de +efter samråd med kloge mennesker vare komne til +det resultat , at en ung pige får den bedste og +kvindeligheden mest udviklende opdragelse i et fint +institut eller pension , så gave de to skikkelige folk +deres datter hen til en sådan anstalt , hvor hun +boede og blev opdraget sammen med rige folks +døttre . Efter den tid levede de to skikkelige folk +ensomt og bekymret i deres hjem , som nu var barnløst . +Bestyrerinden for institutet havde vel ikke ligefrem +forbudt dem at besøge datteren , men dog tydeligt +nok givet tilkende , at deres besøg ville være +uhensigtsmæssige , så længe datteren gennemgik sin +udvikling . Forældrene handlede i den bedste mening , +og holdt sig samvittighedsfuldt borte , medens de gensidigt +skjulte deres bekymringer og længsel ; men da +de atter gjensåe deres barn , var hun blevet en +fremmed dame , som ikke kunne sinde sig tilrette i +deres små forhold , og som snarest muligt søgte sig +en plads som lærerinde i en velhavende familie , +hvor hun imidlertid heller ikke fandt sig tilrette . Hun +søgte derfor en plads hos en anden velhavende familie , +hvor hun endnu mindre fandt sig tilrette , men +hvor hun alligevel blev , og rettede sig så godt som +muligt efter omstændighederne , fordi der kom en +ung mand i huset , som havde hende kær , og som +heller ikke var hende ganske ligegyldig . De forlovede +sig ; men da det viste sig , at der ville gå adskillige + +år hen , inden de kunne tænke på at gifte sig , eftersom +den unge mand endnu kun var student , og +ikke , som hun fra først af havde troet , ejede nogen +formue , og da opholdet i familien dag for dag +blev hende nære utåleligt , så lod hun forstanden +råde over hjertet , da den daværende architekt Gorm +lod sig mærke med , at hun havde gjort stærkt indtryk +på Harn . Ikke uden en indre kamp hævede +hun forbindelsen med den unge mand , hvem hun +bragte fortvivlelsen nær ; og da Gorm , som iøvrigt +var den eneste , der kendte hendes tidligere forlovelse , +nogen tid efter friede til hende , gav hun ham sit ja , +skjøndt han vistnok ikke ganske svarede til de fordringer , +hun fra først af havde stillet til sin tilkommende +ægtefælle ; men han besad den nimodsigelig +heldige „ Egenskab “ , som kaldes formue , og omtaltes +desuden som en habil mand . Den unge attenårige +frue begyndte straks at føre stort huns , og at gøre +honneurs på en måde , som ganske tilfredsstillede +hendes mand . Da hun havde modtaget sin opdragelse +efter alle kunstens regler , havde hun lært +at beherske sine følelser , og stødte ikke an mod den +gode tone ved udbrud af hjertelig latter , eller oprigtig +beklagelse , eller inderlig sorg — det var omhyggeligt +indpræntet hende , at „ Udbrud “ i andres +nærværelse var noget af det mest anstødelige — +men udtrykte sin sympatti i et svagt smil og i +tempererede , konventionelle udtryk , og gav sit mishag +tilkende roligt og lidenskabsløst , men alligevel + +på en sådan måde , at det virkede nok så kraftigt , +som noget djærvt udtryk ville have gjort det . +Derimod kunne det vel hænde , når ingen var nærværende , +det vil sige , når kun tjenestefolkene vare +tilstede — thi tjenestefolk er ingen — at hun gav +sine følelser livligere udtryk , som navnligt fremkaldtes +derved , at hendes gode evner og skarpe forstand lod +hende indse , at tjenestefolk vare herskabets fødte fjender , +hvis højeste formål var at bedrage og bestjæle +herskabet , hvor det på nogen måde lod sig gøre ; +man kunne altså ikke noksom være på sin post +overfor dem , og jo mindre man var i stand til at opdage , +desto større var kun deres underfundighed . Fru +Gorm indførte derfor straks den priselige skik , som kun +forsømmes i de københavnske huse , hvor man ikke +har tilstrækkeligt blik for familieinteresserne , at lukke +alt af for tjenestefolkene ; og skønt nu disse sidste +ganske vist ikke er at sætte i klasse med herskaberne , +og ingenlunde kunne gøre fordring på at behandles +som normale mennesker , da de , som gud og hvermand +ved , kun besidde en brøkdel af den menneskenatur , +som et gavmildt forsyn helt og udelt gav +herskaberne i eje , så havde imidlertid den omtalte +forholdsregel til følge , at piger og tjenere i den +måned , de vare der i huset — længere vare de der +nemlig sjældent — hadede deres frue over al måde , +og gjorde sig til gode med alle de spiselige sager , de +kunne få fat på ; hvorved de kun yderligere aflagde +bevis på deres slette natur , og på rigtigheden + +af Fru Gorms stadige bemærkning , at „ Tjenestefolk +vare virkelig en nforbederlig race og et af livets +uundgåelige onder . “ +Det gormske hus var velsignet med en søn , +ynglingen abet Gorm , som nylig var kommet hjem +til forældrene , efter at have forsøgt sig i landvæsenet +ude på en gård , hvor han , med et yndet geografisk +udtryk , havde drevet jagt , fiskeri og kvægavl ; +da han imidlertid især havde offret sig i de førstnævnte +retninger , kom han til at forsømme kvægavlen , +som af hans foresatte erklæredes for at være +ulige vigtigere . Efterhånden blev han imidlertid +også ked af jagten og fiskeriet , fordi han savnede +det ved disse sysler så nødvendige selskab , og +efterat han både mundtligt og skriftligt havde erklæret , +at han „ ikke længere kunne holde det ud , “ og det med +en tydelighed og oprigtighed , som måtte bringe +selv den største skeptiker til at tro ham , begav han +sig direkte til sit hjem , som han i den skønne +alder af nitten år prydede ganske på samme +måde , som så mange andre håbefulde ynglinge +under lignende omstændigheder gøre det . +Det var netop på det tidspunkt , da abet var +kommet hjem igen , at Christine indfandt sig hos +justitsråd Gorm , således som hendes afdøde moder +havde pålagt hende det . Det var temmelig tidligt +på dagen , og familien var endnu ikke tilstede , men +da tjeneren havde meldt hende , kom han tilbage og +bad hende om at vente i justitsrådens arbejdsværelse . + +i sin bekymrede sindsstemning lagde hun +i begyndelsen ikke synderlig mærke til omgivelserne , +men da hendes onkel lod vente temmelig længe på +sig , blev hun efterhånden opmærksom på de forskellige +ting i værelset , og følte sig noget trykket +af den luksus , hun her mødte ; hun havde også sin +lille stolthed , og følte noget ydmygende i , således +selv at introducere sig i dette rige hus ; og idet +erindringen om hendes moder og om deres gamle , +fattige hjem ved modsætningen trådte levende frem +for hende , stod hun denne morgen ved vinduet i +sin onkels arbejdsværelse og græd , medens hun +stirrede ud i vintertågen , som gjorde sindet trist og +dagen mørk . +„ Nå , er du der , min pige , “ sagde pludseligt +en stemme bagved hende , som fik hende til at fare +sammen . Det var hendes onkel , som havde slået +portieren til side , og var trådt ind i værelset , uden +at hun havde hørt det . De havde ikke set hinanden +før , men hun tvivlede ikke om , at det var ham . — +„ Goddag , Christine ; det har gjort os ondt at høre +om din moders død . “ +„ Moder sagde , at jeg skulle henvende mig til +dem , hvis “ — begyndte Christine , men standsede i +et udbrud af sorg . +„ Ja vist , ja vist , “ sagde Gorm ; „ hun skrev mig +til om den sag for et Års tid siden , og det er jo +også ganske rimeligt , at du først henvender dig til +mig ; det er ganske rimeligt “ — han faldt i tanker , + +medens han stod og så ud af vinduet — „ ganske +rimeligt ; vi kunne så altid tænke over , hvad der +videre kan gøres . “ +- han havde ikke rakt hende hånden til velkomst , +og havde set omkring på malerierne , medens han +talte ; og da han nu igen vågnede op af sin åndsfraværelse , +forekom det hende næsten , som om han +undgik at se på hende . Han gik hen og åbnede +døren til korridoren . +„ Er det din kuffert ? “ spurgte han , som om +han talte til nogen derude . +„ Ja det er ; jeg håber , at de ikke vil anse +det for ubeskedent “ — +„ Så skal tjeneren bringe den ovenpå , “ sagde +han , uden at tage hensyn til hendes undskyldende +ord . „ Du må tage tiltakke med det værelse , hvor +han bringer den hen . “ Dermed ringede han på +tjeneren , angav det værelse , han skulle anvise frøken +Haffner , og gav ham ordre til at lade hende vide , +når fruen kunne modtage hende . En halv time +senere kom tjeneren tilbage , og sorte hende ned til +Fru Gorm . +„ Kom herhen , min pige , og lad mig tale med +dig , “ sagde hun , og rakle Christine hånden . „ Tag +dig en stol , og sæt dig her ved siden af mig . +— lå din stakkels moder længe syg ? “ +„ Hun var kun syg i en måned , “ sagde Christine , +og fik tårer i øjnene . Fru Gorm tav stille , +men en vis uro , som kom over hende , vidnede om , + +at hun følte sig ubehageligt berørt af denne mangel +på selvbeherskelse . +„ Bi blev overraskede , da vi læste om dette dødsfald +i aviserne , “ sagde Fru Gorm lidt efter ; „ vi +havde ikke hørt , at hun var syg . “ +Christine var endnu for overvældet af sin sorg +til at kunne svare hende . +„ Din moder var nden tvivl en god kone , +Christine ; jeg har rigtignok kun set hende nogle få +gange , og det er nu en del år siden , men jeg +tvivler ikke om , at hun var en god kone ; desværre +manglede hun vistnok lidt charakteer . “ +„ Jeg elskede moder så højt , “ sagde Christine +afværgende . +„ Det gjorde du naturligvis , og det havde været +beklageligt , hvis du ikke havde gjort det ; men jeg +kan , som en udenforstående , bedømme denne sag +mere upartisk end du , og jeg tror nok at kunne +sige , at hun manglede lidt charakteer . “ +„ O , de må ikke sige noget ufordelagtigt om +min moder , tante , “ sagde Christine , og så bønfaldende +på hende . +„ Jeg siger kun sandheden , min pige , og den +bør man altid kunne høre , “ svarede Fru Gorm med +en betoning , som lød lidt formanende . „ Din afdøde +fader , hvem du vel næppe kan huske , var noget ubetænksom +— når jeg ikke frygtede for at såre dig , +ville jeg kalde ham letsindig ; men jeg vil naturligvis +ikke bedrøve dig , og vælger derfor at kalde ham + +ubetænksom — men han var bøjelig , og hvis han +var bleven ledet ind på den rette vej , kunne han +måske have undgået den ruin , som ramte ham ; +men din stakkels moder manglede i enhver henseende +evne til at påvirke ham ; tværtimod , hun lod +sig lede af ham , og således kom til sidst det resultat , +som vi længe havde forudset . “ +Chrisfine svarede ikke noget , og Fru Gorm vedblev . +„ Din +fader var meget ubetænksom ; med sin +ringe formue gik han i kantion for et ikke ubetydeligt +beløb , og måtte senere bære følgerne . Din +moder har måske aldrig fortalt dig det ; men jeg +anser det for rigtigst at sige dig det , da du nu +skal lære at stå på dine egne ben . Tro du +mig , min kære Chrisfine , når jeg siger dig , at +man står sig bedst ved at se sandheden lige i +øjnene . “ +„ Jeg er så bedrøvet , tante , “ svarede Chrisfine , +idet hun rejste sig , og lagde sin hånd på Fru +Gorms arm , „ og kan ikke tåle at høre dem tale +således om mine forældre . “ +„ Du kalder mig tante , “ sagde Fru Gorm , og +så på hende med et svagt smil ; „ nu ja , det må +du gerne , min pige ; men egentlig talt er vi slet +ikke i familie ; din fader og min mand vare , hvad +man kalder sammenbragte børn , og for så vidt ikke +beslægtede ; men da du nu i det mindste foreløbigt +bliver her i huset , så kald du mig kun tante , + +mit barn ; jeg har slet ikke noget derimod . Nu ville +vi ikke tale mere om den sag . Gå ind og drik +en kop the , du er sagtens forkommet efter rejsen . +Når du har hvilet dig lidt , kan du komme ned +igen ; vi spise frokost klokken tolv . “ +Hun bevægede hånden som fil afsked , og Christine , +der havde en fornemmelse , som om hun skulle +kvæles , og ikke havde lyst fil at nyde noget , gik op +på sit værelse , hvor hun tydeligt nok følte , hvad +det vil sige at stå ene i verden . Hun gav sig fil +at pakke sin kuffert ud , læste nogle gamle breve fra +sin moder , begyndte at græde , men tog sig sammen +og sagde fil sig selv , at hun ville ikke gøre det ; +glemte sin beslutning , huskede på den igen , og +kæmpede sig således nogle timer frem , indtil tjeneren +meldte hende , at frokosten var dækket . Hun +traf sin tante alene i frokostværclset , og fik den besynderlige +ide , at gå hen og kysse hende , åbenbart +fordi hun trængte fil lidt venlighed og instinktmæssigt +håbede på denne måde at finde imødekommen . +Fru Gorm blev i det første øjeblik overrasket , +men må dog have forstået lidt af Christines +hensigt , idet hun virkelig vendte sig om mod hende +og tiltalte hende . +„ Du er vel ikke vant til at gå i huset , Chrisfine ? “ +Spurgte hun . Det var Fru Gorms måde +at være imødekommende på . Hun havde i dette +øjeblik virkelig til hensigt at være imødekommende , +men trods hendes sandhedskærlighed og gode forstand + +havde hun dog ikke rigtigt grebet på , hvorledes +man bærer sig ad dermed . Chrisfine så et +øjeblik forundret på hende , og svarede derpå , at +hun var vant til at hjælpe sin moder . +„ Så kan du jo også prøve på at gøre lidt +nytte her i huset . Men lad mig forud gøre dig +opmærksom på en ting ; giv dig ikke af med +tjenestefolkene . Jeg ved ikke , hvilket princip din +moder havde i så henseende , hvis hun i det hele +havde noget ; men jeg hylder det princip , at ens +folk må man holde tre skridt fra livet ; ellers +blive de næsvise . — du kan jo prøve på at skænke +kaffe i dag — men hvor i alverden bliver dog min +mand af ? “ +I det samme gik døren op , og den unge hr . +Abet trådte ind og hilste på dem . +„ Godmorgen , mama , “ sagde han , „ hvorledes +befinder du dig ? — hvem har jeg den fornøjelse +af hilse på ? “ +„ Det er Fru Haffners datter , “ svarede Fru +Gorm . „ Du husker jo nok , af vi læste om Fru +Haffners død i avisen . -— tænk dig om , abet . “ +Han fulgte opfordringen , medens han samtidigt +lod blikket løbe orienterende langsmed loftet , og +slog omsider et lydeligt knibs med fingrene til tegn +på , af hans anstrengelse var kronet med held , +hvorpå han satte sig ved bordet . Den unge hr . +Abet var , hvad man kalder opløben , og , af en yngling +på nitten år af være , nalmindelig fyldig : + +men det så ud , som om den samme natur , der +havde anvendt såmeget i retning af kød , havde +været sparsommeligere i retning af ben — ikke jnst +de ben , hvorpå han gik , thi de vare meget omfangsrige +— men i retning af beensystem og knogler ; +og da hans klæder , som iøvrigt vare efter den nyeste +mode , sluttede tæt omkring ham , så det ud , som +om hans lemmer bolnede inden i dem . Han havde +et kuglerundt hoved , tykke kinder og en lille opadvendt +næse , hvorpå han jevnligt kastede et par +klembriller , som nødigt ville blive siddende . +„ Ah , det er altså den lille konsine , “ sagde han , +idet han anlagde brillerne og stirrede på hende ; +men i samme øjeblik blev han forbanset over et eller +andet , og bøjede sig ned over bordet , loddede dybden +i en tom spølknm , bragte øjet i en tommes afstand +fra smørret , greb en tallerken og lod et spejdende +blik løbe hen over dens indhold , blev forbanset +over , at brillerne fløj af og knaldede mod maskinen , +kastede dem på igen , og så forundret ned i flødekanden . +„ Er +du først nu stået op , abet ? “ spurgte +hans moder , idet hun betragtede ham fra siden . +„ Førsf nu stået op ? “ gentog han åndsfraværende , +medens han forsynede sig med forskellige +sager ; „ ja — ja vist er jeg det ; hvorfor skulle jeg +stå op før ? Jeg har jo ikke noget at forsømme +med det . “ + +„ Ved du ikke , hvor din fader er , abet ? “ +Spurgte hun igen , idet hun forandrede ttema . +„ Nej jeg ved ikke , mama . Tjeneren sagde , at +der har været ildebrand i morges i Adelgade ; måske +er han gået derhen . — hvorledes har de det +så , lille konsine ? “ tilføjede han , og beærede igen Christine +med en åndsfraværende stirren . — „ Jeg var +i tteatret iaftes med gumling , “ vedblev han , uden +af vente svar på spørgsmålet , „ og morede mig +bansat godt . Jeg har måttet undvære det al den +tid , jeg gik ude på landet og kedede mig , og nu +smager det dobbelt så godt ovenpå ; og så havde +vi bagefter et lille palaver “ — +„ Hvad havde i ? “ spurgte Fru Gorm lidt +skarpt . +„ Et palaver , mama . — herregud , et lille palaver . +Nå , du kender måske ikke udtrykket ; det +er ikke andet end et lille gilde . Jeg traf en del +gamle bekendte , som jeg ikke har set i mange +tider . “ +„ Du skulle hellere tænke på , hvad du nu vil +lægge dig efter , abet , “ sagde hans moder i en alvorlig +tone . „ Du tænker dog vel ikke på af blive +gående herhjemme på denne måde ? I vore dage +må en ung mand tage fat i tide , hvis han ikke vil +komme rent i baghånden . “ +„ Jeg tænker alt , hvad jeg kan , mama ; men om +jeg tænker aldrig så meget , kommer jeg dog lige vidt +for det . “ + +„ Så lad mig tænke for dig , “ sagde hans +moder . „ Begynd at arbejde hos din fader “ — +„ Skulle jeg begynde på murernet ? Ha ha ha ! +Det er ikke dit alvor , bedste mama “ — +„ Hvis du kunne lade mig tale ud , ville du +spare mig for disse latterlige udbrud . Når jeg +foreslår , at du skulle begynde at arbejde hos din +fader , så mener jeg , at du skulle begynde at arbejde +på hans kontor ; sætte dig ind i forretningerne +og lære regnskabet ; så kunne du med +tiden blive ham en støtte . “ +„ Jeg seer mig selv sidde på en kontorstol og +sætte mig ind i regnskaberne ! Jeg ville formelig +tage mig latterligt ud ; hvad mener de , kousine ? “ +Christine svarede ikke , men ville , hvis hun havde +udtalt sin mening , have givet ham ret , i det mindste +hvad det latterlige angik . +„ Du kalder Christine din kousine ; det er hun +ikke , “ bemærkede Fru Gorm . +Dette var abet for meget ; han opfattede påstanden +som et slags gåde , og blev siddende med +åben mund og så på sin moder , som om han +ventede en forklaring ; men da denne udeblev , kastede +han brillerne på , og vendte sig forbavset om mod +Christine . +„ Ikke min konsine ? — ved gud , om jeg forstår +det . “ +„ Det er også ganske ligegyldigt , om du forstår +det , eller ikke ; vi tale her om en sag af større + +vigtighed , og det kan ikke nytte , at du unddrager +dig spørgsmålet , abet . Du gør klogest i at se +sandheden lige i øjnene . “ +„ Du er så skrækkelig moralsk , kære mama , “ +Sagde abet , idet han fremdeles forsynede sig med betydelige +kvantiteter spisevarer , som han iøvrigt ved +alle mållider indtog i et ret anseeligt omfang , og +forvekslede osten og smørret , da han var temmelig +nærsynet . — „ Du er så skrækkelig moralsk , og vil +altid se sandheden lige i øjnene ; jeg for min del +holder meget mere af at se en smuk pige lige i +øjnene , “ tilføjede han , og stirrede igen på Christine . +„ Jeg vil bede dig om at moderere dig , min +søn , “ sagde hans moder med et tonefald , hvis +betydning var ham vel bekendt . „ Hvis du oftere +betjener dig af slige udtryk , som udelukkende høre +hjemme på dine „ Steder “ , så skal jeg vide at tage +mine forholdsregler for at forebygge en gentagelse . +Nu ved du det . “ +Skjøndt abet under andre omstændigheder ville +have fundet sig i denne tilrettevisning , som kun var +en mere til de utallige foregående , han havde modtaget , +så forekom det ham dog at være en kvalificeret +krænkelse at blive tiltalt på denne måde i +Christines påhør . Blodet steg ham til hovedet , og +det han stirrede på sin moder , fløj brillerne af +og knaldede mod flødekanden . +„ Mine steder ? “ sagde han med et udtryk af +billig krænkelse . „ Mine steder ? Må jeg være + +så fri at spørge om , hvad du mener med mine +steder , moder ? “ +Fru Gorm svarede ikke , men rejste sig , og gik +ind i dagligstuen , hvorhen Christine fulgte hende , og +da abet således fik en formodning om , at han havde +forløbet sig , og at man overså ham , greb han +bordklokken og ringede voldsomt , hvorpå tjeneren +kom farende . +„ Har jeg ikke sagt dem , at de skal sætte kognac +ind ved frokosten , de ? Hvad ? “ +„ Jo , “ svarede tjeneren , som stod i den reglementerede +stilling , men næppe kunne undertrykke et +smil . +„ Jo , “ gentog abet , „ og har de sat den ind ? “ +„ Nej . “ +„ Nej “ — men så skynd dem dog , de ! “ råbte +abet forbitret , „ og lad mig ikke sidde her og vente . “ +„ Hvad er der nu på færde ? “ spurgte justitsråd +Gorm , som fra en anden dør trådte ind i værelset . +„ Gå deres vej , Johan , “ sagde han til tjeneren . +— „ Jeg vil ikke have disse komedier med dig , min +ven , “ vedblev han , da tjeneren var gået ; „ Du må +se at lægge bånd på dig , ellers kan jeg ikke beholde +dig i huset . “ Efter at han således havde +dæmpet Abels forbittrelse , gik han ind i dagligstuen , +medens abet endnu en rum tid fortsatte sit værk , +hvorpå han tændte sig en cigar , og gik ud , afventende +bedre tider . +„ Jeg har spist frokost ude , “ sagde iustitsråden , + +da han kom ind til de andre . „ Da jeg før gik ud , +hørte jeg , at der var ildløs i Adelgade , og fik lyst +til at gå derhen . Man frygter for , at en mand +er indebrændt ? “ +„ Hvad var det for en mand ? “ spurgte Fru +Gorm . +„ Det ved jeg virkelig ikke , “ svarede Gorm ; +„ jeg kender ikke alle de mennesker , som bo i Adelgade . +Hvor skulle jeg vide , hvad det var for en +mand ? Jeg kan virkelig “ — +„ Bedste Gorm , “ bemærkede hans kone , „ Du +behøver ikke at tage sagen så alvorligt ; jeg troede +knn , at du tilfældigvis havde hørt det . “ +„ Gud , Hanne boer i Adelgade , “ udbrød Christine +forfærdet , „ blot det ikke er hos hende , at det er +brændt . “ +„ Hvem er Hanne ? “ +„ Det er min gamle barnepige , som fulgte mig +herind . Kan jeg ikke gå derhen , og se ad ? “ +„ Det kan der ikke være tale om , “ sagde Fru +Gorm . „ Du kender jo ikke engang byen , og en +ung pige kan ikke således gå hen og se på ildebrande . +— du er afficeret , gode Gorm , det kan jeg +se på dig . Du skulle ikke gå sådanne steder +hen så tidligt på dagen . “ +„ Jeg er ikke afficeret . Hvad i alverden skulle +jeg være afficeret af ? Jeg har set så mange ildebrande +i mine dage , at jeg vel nok nu kunne anses +for ildfast . “ + +„ Det skulle man rigtignok synes , “ svarede Fru +Gorm , „ men vil du se — der — din hånd ryster +jo . “ Han rakte hånden frem for at vise , at den +ikke rystede ; men den rystede virkelig ; og selv om han +havde opbudt hele sin kraft for at holde den stille , +ville det denne gang næppe have hjulpet noget . +Fjerde kapitel . +Et par dage efter branden kørte kraft ude fra +Amager , hvor han boede , ind til Christianshavn for at +træffe Thomas hammer , hvis adresse han nu +kendte . I sin lille , letløbende enspændervogn sad +han i sin lådne Pels og med huen ned over ørerne +som grundmuret midt i sædet . Bag i vognen stod +en hvid pudel med forpoterne på ryggen af sædet , +og iagttog , hvad de undervejs passerede forbi ; men +da de kom ind på broen , opgav den sin tidligere +stilling i forventning om de fjender , som snart +efter viste sig i skikkelse af drenge , mod hvilke den +nærede en afgjort antipatti . Den var godt kendt +af dem , da den mange gange tidligere i det samme +kjøretøi havde tilbagelagt denne vej , og da den nu +længe i forvejen gav sin misfornøjelse tilkende , og +allerede derved underrettede fjenden om sin nærværelse , + +så ville drengene ikke have været drenge , +hvis de ikke , når de mødtes , havde sfåret ansigter +af den og løbet et stykke efter vognen , hvilket havde +til følge , at den under en forbitret galpen opførte +en vild krigsdands på sin indskrænkede plads . +„ Her må det vel være , “ sagde kraft , da han +var kommet igennem nogle gader , og standsede foran +et enetages hus . — „ Spring så ned , Hektor ! “ +Hunden , som kendte sin pligt , var i samme øjeblik +nede på gaden , hvor den stillede sig hen og galpede +ad hesten , som til svar af og til virrede med hovedet . +— „ Hold så mund , “ sagde kraft , da han +var kommet ned af vognen ; „ nu kan det være nok . “ +Derpå satte hunden sig foran hesten , for at holde +vagt , medens dens herre gik ind ad porten og så +sig om i gården . Det var et net og vel vedligeholdt +lille sted , hvori der kunne bo en eller i det +højeste et par familier ; midt i gården stod der en +post , og ved enden af baghuset så man lidt af +haven , som hørte til stedet . Han blev stående et +øjeblik og ventede på , at der skulle komme nogen , +hos hvem han kunne spørge sig for ; men da der +ingen kom , begyndte han at søge efter indgangsdøren , +og da han heller ikke kunne få øje på den , +gik han ganske rolig hen til posten , tog et foderal +op af lommen , tog et bæger ud deraf , og postede +det fuldt af vand . Da han havde drukket det , stod +han og så ud i luften med det dybsindige udtryk , +folk jevnligt antage , når de prøve vin ; derpå + +lukkede han igen bægeret ind i foderalet , og slog det +sammen med et smæk , som en tilkendegivelse af , +at undersøgelsen var til ende og dommen fældet . +„ Å ja , såmænd , “ sagde han ved sig selv — +„ såmænd ; ikke ilde ; men “ — hvis han havde udtalt +hele sin mening , ville han have tilføjet : „ men med +vandet i min brønd kan det naturligvis ikke sammenlignes ; +på ingen måde . “ Da han i det +samme hørte , at nogen begyndte at hugge brænde +ovre i baghuset , gik han derhen , og så ind ad +døren . +„ Ypperlig beskæftigede ! Fortræffeligt ! “ udbrød +han , og lettede på huen . — „ Goddag , goddag . “ +„ Hvad behager ? “ spurgte en stemme indenfor . +„ Jeg siger , at det er en ypperlig beskæftigede +for en mand , “ gentog kraft med sin dundrende +stemme ; „ jeg bærer mig selv ad på samme måde ; +det er ren gymnastik . “ +„ Vist er det så . — ønsker de ellers at tale +med nogen her ? “ spurgte den anden , og kom ud i +gården . Det var en mand på hen ved fyrretyve +år med et alvorligt og besindigt udtryk i ansigtet , +som i dette øjeblik oplivedes af et smil over den +ejendommelige måde , hvorpå den fremmede havde +introduceret sig . Han stod endnu med øksen i hånden , +medens han gentog spørgsmålet , da den fremmede +tøvede med svaret . +„ Jeg søger efter en dreng ved navn Thomas +hammer , “ sagde kraft . „ Han udrettede forleden + +dag et godt stykke arbejde ved ildebranden i Adelgade . +Jeg kunne nok have lyst til at se den krabat . +Han tjener hos en doktor Clausen , som skal bo her +i stedet . “ +„ Det er ganske rigtigt ; han tjener hos mig . “ +„ Så de er doktor Clausen , “ sagde kraft . +„ Det er mig overordentlig kært at hilse på dem ; +jeg er brygger kraft fra Amager . “ +„ Så kan jeg forsikre dem , at det er mig ikke +mindre kært at gøre deres bekendtskab , “ svarede +lægen og rakte ham hånden , som kraft trykkede med +megen varme . +„ Konen er ude hos os , som de altså ved , “ +Fortsatte kraft , „ og det glædede os alle , jeg mener +min familie , at høre , hvor menneskekærlig de viste +dem mod hende “ — lægen gjorde en afværgende +bevægelse — „ jeg siger , hvor menneskekærlig de viste +dem “ — tordnede kraft . +„ Jeg ville være dem forbunden , hr . Kraft , “ +Afbrød lægen ham , „ dersom de lod den sag fare . +— Thomas er i dette øjeblik ude i et ærinde for +mig , men hvis de vil gå op og vente hos mig +sålænge , så kommer han snart . “ +Kraft takkede for tilbudet , men udbad sig først +tilladelse til at sætte hest og vogn ind i gården ; +thi vel holdt Hektor vagt , sagde han , men det var +hændet engang tidligere , at den havde forladt sin post , +fordi træske fjender havde kigget om gadehjørner +og ud af porte , og skåret ansigter og hylet , indtil + +den havde glemt sig selv og var faret afsted efter dem . +Lægen hjalp ham kjøretøiet ind , hvorpå de lavede +sig til at gå ind i huset . +„ Jeg stod før og så efter indgangen , “ sagde +kraft , „ men endnu har jeg ikke kunnet få øje på +den . “ +„ Det skulle de også have ondt ved , da den +er ved den anden ende af huset ; jeg er en elsfer +af blomster , skal jeg sige dem , og ved at flytte +indgangen derhen , hvor den nu er , vandt jeg et +værelse til blomster inde i huset , og fik udgang +lige til haven . “ +„ De er blomsterelsker , fortræffeligt , ypperligt ; +det er jeg også . Hos hvem boer de , med tilladelse ? “ +„ Hvorfor +spørger de om det ? “ sagde lægen +smilende . +„ Fordi værten sikkert også må være blomsterelster ? “ +„ Og +hvorfor tror de det ? “ +„ Hvis han ikke var det , antager jeg , at han +ikke således ville lade dem flytte om med husets +indgang . “ +„ Det kan de i grunden have ret i ; men jeg +skal sige dem , jeg er selv værten . “ +„ Ah , således ; det er en anden sag . Ypperligt ! +Fortræffeligt ! “ Under en bestandig gentagelse +af disse og lignende tilfredshedsytringer kom de op +i huset , hvor lægen viste ham rundt . Der udspandt + +sig snart en livlig samtale , da kraft ikke kunne blive +træt af af se , sålidt som lægen af af vise , hvad +han havde , og skønt planterne i vintertiden så +temmelig nøgne og fattige ud , vare de begge så godt +inde i sagen , af de i dette tilsyneladende herbarinm +så alle sommerens herligheder . Det varede ikke +længe , førend kraft sad i lægens sofa med et glas +vin foran sig og dampede af en cigar , medens han +i et veltalende foredrag og med en stemme , som +rungede i værelserne , gav lægen forskellige praktiske +vink i retning af drivhuse og havekultur . Doktor +Clansen var forandret både over sin gæst og over +sig selv . Han boede her i sit eget sted , temmelig +afsondret fra verden , og havde kun en ringe praksis , +fordi han ikke ønskede den større ; men sålangt han +kunne huske tilbage , var det aldrig hændet ham før , +af en fremmed mand , et kvarter efter af han var +kommet ind i huset , således havde taget ham med +storm , og nu sad i sofaen og diskuterede om +haveanlæg , medens han efter omstændighederne lod +til af befinde sig ganske som hjemme . Kraft havde +vel først den foregående dag hørt tale om doktor +Clansen , gennem Hanne , hvis datter tjente i hans +hus ; men det lidet , han havde hørt , havde ganske +stemt ham til fordel for lægen ; og denne , som +ellers var en stilfærdig og noget utilgængelig mand , +kunne ikke modstå den imødekommen , som den +fremmede på sin- ejendommeligt buldrende måde +viste ham . + +„ Nej , min gode doktor , “ indvendte kraft , „ efter +hvad de der fortæller mig , kender de aldeles ikke til +behandlingen af græsplainen ; aldeles ikke . Undskyld +, at jeg udtaler mig ligefrem ; men de kender +det ikke . De må så dem om hvert år . Herregud , +når man har have og vil ofre noget på +den , så er det da til at overkomme ; og så må +græsset slås , og rives , og tromles , og glattes , og +— ja vent de blot til sommer , så skal jeg vise +dem det . Jeg kommer herind med mit mandskab , +og tromler væk på deres have . “ +I det samme kom Thomas ind , og lagde en +pakke på bordet . +„ Der er han , “ råbte kraft . „ Kom herhen du , +og lad mig se på dig . Så det var dig , som +gik tilveirs efter ørengen — ha , ha , ha ! — du +er mig en net kammerat . — kom herhen , og lad mig +se på dig . “ +Thomas stod forbavset og så på den fremmede +mand , uden at forstå , hvad det skulle betyde . +„ Det er brygger kraft fra Amager , “ sagde lægen +til Thomas . „ Hr . Kraft har hørt om din bedrift +ved branden ; du ved jo , at Hannes datter tjener +hos hr . Kraft . “ +„ Kunde jeg ikke få ham hjem med i dag , gode +doktor ? Min kone og min datter have fået lyst +til at se ham . “ +„ Du kan gå ned og gøre dig i stand , Thomas , “ +Sagde lægen . + +„ Hvorledes har de fået fat i ham ? “ spurgte +krast , da Thomas var gået . +„ Egentlig ganske tilfældigt ; jeg averterede om +en ung fyr , som kunne gå mig tilhånde , og af +dem , der meldte sig , valgte jeg ham . Senere har +jeg haft flere beviser på hans ærlighed , og den +hengivenhed , han nærer for den stakkels kone , har i +grunden stillet ham højt i mine øjne . “ +„ Naturligvis , naturligvis , “ sagde kraft ; „ jeg +har af konen erfaret , hvor taknemmelig han har viist +sig mod hende , og det er noget , jeg sætter megen +pris på . Det er da noget , som de også gør , +gode doktor ; det ved jeg ; og derfor beder jeg dem +af gøre mig den fornøjelse af tage hjem med i dag , +og besøge os . “ +Denne uventede overgang overraskede lægen , +som begyndte af undskylde sig ; men kraft havde en +sådan måde af invitere på , og lægen var nu +engang kommet i et ypperligt humeur , så af han +snart lod sig overtale . Medens han lavede sig i stand , +gik han igen inde i sit værelse og undrede sig over , +af noget sådant kunne hænde ham , Johannes Clansen , +som selv godt vidste , hvilken adstadig og stilfærdig +person han var ; af nogen , efter en halv times bekendtskab , +kunne få ham til af tage hjem med sig +og besøge en ham fremmed familie , det var egentlig +besynderligt . Da de kom ned i gården , fandt de +Thomas strålende dunkelt i mørkeblåt vadmel , +medens han forbavset betragtede hunden , som lå + +på ryggen af heften i en stilling , som om den +sov , hvad den dog ikke gjorde ; den holdl tværtimod +udkig med enhver af hans bevægelser , idet den forudsatte , +af han kun pønsede på af sætte sig op i +vognen og køre bort med den ; men hvis han nærede +en sådan plan , gjorde han for sin egen skyld bedst +i at opgive den igen . Så snart dens herre viste +sig , sprang den ned og kredsede omkring ham , gøende +af alle kræfter . +„ Du må vel have din tur , “ sagde kraft , +medens han indbød lægen til at sætte sig op i vognen . +„ Du må vel have din tur , ellers bliver det galt . “ +Med disse ord holdt han pisken ud i stiv arm , +medens Hektor under en henrykt galpen sprang frem +og tilbage over den med en ivrighed , som om den +udførte et for dens herre højst nyttigt foretagende . +„ Jeg må unde ham den fornøjelse , “ sagde kraft , +„ ellers bliver der ingen fred for ham . “ Derpå satte +de sig op i vognen , hvor Thomas indtog Hektors +forrige plads , medens hunden blev henvist til yderligere +bevægelse i fri luft , og således kørte de rask +ud ad Amager til . +På vejen underholdt kraft lægen om sit bryggeri , +beskrev huset og haven , og satte ham således +ind i sin virksomhed , at han syntes at kende stedet , +da de nærmede sig til det . +„ Nu er vi der straks , “ sagde kraft , idet han +pegede hen til højre , hvor man i tågen kunne skimte +omridset af en bygning , og få øjeblikke efter holdt + +de udenfor stuehuset . Det var en venlig og indbydende +bolig , hvortil han havde ført sin gæst ; +vistnok kunne øjeblikket til en præsentation have været +heldigere valgt , da den smeltede sne havde dannet +et uføre omkring bygningerne , og tågen dryppede +fra Tage og træer , men huset og dets omgivelser +havde et gennemgående præg af orden og ziirlighed , +og det var let at se , især for en kender , at den +store have , som omgav huset , om sommeren måtte +gøre det til et højst behageligt opholdssted . Hertil +kom , at der inde fra værelserne skinnede en lystig +ild fra mere end en kakkelovn ; men det mest tillokkende +vare dog de ansigter , som viste sig i døren . +Forrest stod der en kone på et halvthundrede år , +med et shawl over hovedet og ventede at få en +forklaring på , hvem den fremmede mand kunne +være ; hun var i årenes løb vant til så mange af +dette slags overraskelser , at hun på en måde +var forberedt på alt . Bagved hende stod hendes +datter , Angusta , en ung pige på atten år ; hun +havde bundet et hvidt tørklædæ over hovedet , og +medens hun holdt moderen om livet , kiggede hun +over skulderen på hende . Skønt det i og for +sig er højst uskyldigt , og i tåget og råt vejr endogså +ret fornuftigt , når en ung pige med et stort +brunt hår og blå øjne binder sig et hvidt tørklædæ +over hovedet , så kommer det alligevel let til +at tage sig ud som et lille koketteri , når denne unge +pige er smuk . Der var ganske vist i dette øjeblik + +ingen at kokettere med ; thi hvilken ung pige falder +vel på at kokettere med en fremmed mand , filmede +når denne mand er nærved de fyrretyve og altså +forstandig ? Og alligevel så det ud , som om den +unge frøken Augusta stod bagved sin moder og koketterede ; +det hvide tørklædæ , den røde halssløife , +den fine hånd , hendes slanke figur og skjelmske +smil koketterede hver på sin måde . Længere tilbage +stod Hanne med sin dreng på armen , og med +sin voksne datter , Marie , som tjente hos krafts . +Det var denne lille forsamling , som gjorde , at lægen +fandt huset så tiltrækkende , og lod ham sinde sig +som hjemme næsten i samme øjeblik han var forestillet +for dem . +„ Men hvor i alverden er Thomas ? “ udbrød +kraft , og opdagede ham i det samme stående i +tågen ude på vejen . Han gik rask hen og greb +ham i kraven , og idet han holdt ham i en arms +længde ud foran sig , præsenterede han ham for familien . +„ Her seer i ham , “ sagde han ; „ således +seer han ud ; ind med ham ! “ +Med disse ord afleverede han Thomas til Hanne +og hendes datter , som førte ham ud i køkkenet , +hvor de straks konstituerede sig som selskab . +„ Det havde jeg mindst tænkt , Thomas , at vi +skulle samles her , “ sagde Hanne . — „ Du seer så +vist på Marie ; synes du , at hun har forandret +sig ? “ +Det forekom ham således . Han havde ikke set + +hende i et årstid , medens hun tjente ude på landet , +og fandt forandringen så påfaldende , at han vedblev +at stirre på hende , indtil hun blev ganske forlegen . +„ Blev +du ør ? “ spurgte Marie for at lede hans +opmærksomhed hen på noget andet . +„ Om jeg blev ør ? “ sagde Thomas forundret . +— „ Når ? “ +„ Da du gik op efter drengen . “ +„ Ikke det mindste ; det kom først bagefter . “ +„ Gud , “ sagde hun , „ jeg bliver ganske angst , +når jeg bare tænker på det . “ +„ Så lad være at tænke på det , “ sagde Thomas . +— „ Jeg synes ellers , at du er blevet en hel del +kønnere , end da jeg så dig sidst , “ tilføjede han , og +blev rød i hovedet over sin egen dristighed . +„ Hør nu til ham , “ sagde Hanne , „ nu går +han hen og sætter hende fluer i hovedet . “ Hvorvidt +Thomas ville have gjort nogen indrømmelse i +denne retning , fik man ikke at vide , da Hannes +dreng i det samme afbrød samtalen ved at pege +på køkkenbordet , hvor der lå en saks , hvilken +genstand fremkaldte et begejstret udbrud : „ Hund ! Vov +vov ! Hund ! “ uden at nogen af dem var i stand til at +opdage den indre sammenhæng , indtil det omsiderfaldt +moderen ind , at hendes saks for nogle måneder +siden var bleven slebet af en skærsliber , hvis +kjøretøi blev trukket af en hund . Denne sindrige +fortolkning , som tiltrådtes af alle parter , drog + +for et øjeblik opmærksomheden bort fra det ttema , +de havde forladt , men det varede ikke længe , inden +Thomas kom tilbage dertil , og under de erklæringer +og moderklæringer , som faldt ved denne lejlighed , +var stemningen den behageligste af verden . +Den var ikke mindre behagelig inde hos herskabet . +Over det kraftske huns var der et præg af +hyggelighed , som straks faldt lægen i øjnene . Dagligstuen +var et stort , rummeligt værelse , der så at +sige var foret med egetræes panel ; der var fremdeles +et par egetræes skabe , som nåde helt op +til loftet , et aflangt firkantet egetræes bord med et +stort tæppe over , et fortepiano , en rummelig sofa +og store lænestole , alt sammen gammeldags , solidt og +kraftigt ligesom ejeren selv . +Vi ville byde vor gæst velkommen , “ sagde +kraft til sin kone , som gik hen til et af skabene , +og tog vin og glas frem . +„ De finder måske , at vi er lidt gammeldags +herude , gode doktor ; men jeg holder nu engang på , +at mine gæster skulle bydes velkomne . Jeg kan ikke +vænne mig til disse nymodens skikke med et glas +koldt vand ; må jeg bede om vin . Altså , velkommen . “ +Lægen +fandt , at der var noget ganske behageligt +ved således at modtage en bestemt forsikkring om , +at man var velkommen , og at det var en smuk , +gammel skik at klinke , især når man stod overfor +to så fortræffelige ansigter som dem , der tilhørte + +denne mand og hans hustru , og når der oven i købet +var en smuk pige , som selv kom og rakte sit glas +frem mod en . Det var nok forekommet ham , medens +de stod udenfor huset , at datteren var smuk ; det +var ellers noget , han ikke lagde synderlig mærke til ; +nu derimod så han det tydeligt ; hun var smuk , ja , +hvis han skulle have udtalt sin mening , endog ualmindelig +indtagende , og han måtte igen forundre sig +over sig selv , da han greb sig i at tænke på hende , +medens kraft viste ham bryggeriet , og gav ham en +oversigt over bedriften . Skønt han til enhver +anden tid ville have interesseret sig for , hvad +han her så , måtte han formelig gøre vold på +sig selv for at holde tankerne samlede , og blev næsten +ærgerlig , da han mærkede , at det ville være behageligst +at komme tilbage til dagligstuen , men opgav +imidlertid at ærgre sig , da han var der . +„ Men en ting undrer mig , “ sagde kraft , da +de efter middag sagde i hans værelse og fortalte +hinanden et og andet af deres livs historie , således +som mænd knnne gøre det , der gensidigt føle sig +tiltrukne , og ikke have noget at skjule før hinanden ; +„ men en ting undrer mig , min gode doktor , og +efter hvad vi nu have fortalt hinanden , vil de tilgive +mig min ligefremhed , og det er , at de ikke har +giftet dem . “ +„ At jeg ikke har giftet mig ? “ gentog lægen +med et udtryk , som om det var en sag , han måske +engang havde tænkt på , men forlænge siden opgivet . + +„ Ja netop , at de ikke har giftet dem . Når +jeg betænker , hvorledes min gamle kone går og +tumler her i huset , og holder liv i det ; og hvorledes +hun forekommer mine ønsker , førend jeg udtaler +dem ; og — kort sagt , de forstår mig nok ; +når jeg betænker det , så siger jeg endnu engang , +at det forundrer mig , at de ikke har giftet dem . “ +„ De glemmer , hr . Kraft , hvad jeg før sagde +dem , at jeg siden min moders død har levet temmelig +ensomt , og at jeg i de år , da jeg skulle have +tænkt på sligt , ikke har mødt nogen pige , som jeg +kunne ønske at have til hustru . Desuden “ — +„ Desuden hvad ? “ +„ Desuden er jeg nu for gammel ; jeg er snart +fyrretyve år . Har man levet som eremit så længe , +så gør man formodentlig klogest i at blive , hvad +man er . “ +„ Nu har jeg aldrig hørt mage . Synes jeg +ikke nok , at de et par gange i dag har talt , som om +de var et stykke af en grillefænger ; men vent de +kun lidt ; de trænger til at luftes ud . De for +gammel ? “ udbrød han , og fik sig en hjertelig latter , +som smittede hans gæst . — „ Hvis de ellers er lige +så stor en ynder af musik som jeg , så lad os gå +over i dagligstuen ; jeg kan høre , at min datter +spiller . “ +I dagligstuen befandt lægen sig afgjort bedst , +og skønt han egentlig ikke var nogen kender af +musik , fandt han dog behag i at høre den . Som + +han sad der i den gammeldags stue med de høje +egetræes skabe , medens ilden blussede i kakkelovnen , +og medens den friske og varme luft i værelset ved +modsætningen bragte en til at tænke på den klamme +tåge , der langsomt drev afsted udenfor vinduerne , +og gav markerne et øde og trist udseende , følte han +sig hensat i en fornøjelig og fredelig stemning ; og +medens de sagde og hørte på . Musiken , forekom det +ham , af værelset , forældrene , den unge pige og +tonerne smeltede sammen til et harmonisk hele , der +var højst tiltalende . Da musiken hørte op , kom +samtalen atter i gang , ved hvilken lejlighed han ikke +kunne undgå af bemærke den stolthed og kærlighed , +der lyste ud af forældrenes ansigter , når de +så på deres datter , og hørte hende tale . Da +kraft kom til af tænke på sit besøg hos lægen , +var det ganske naturligt , af talen førtes hen på +blomster , og da Augusta hørte , af doktor Clausen +forstod sig på deres dyrkning , var det ligeså naturligt , +af hun fik lyst til af vise ham drivhuset , +og af han fik lyst til af se det ; men da forældrene +ikke ville gå ud i haven , måtte han nøjes alene +med hendes selskab , og da det ikke var så let af +gå i den glatte tøsne , var det i sin orden , af +han bød hende armen , og af hun modtog den . Således +spadserede de ned i haven og skænkede drivhuset +deres opmærksomhed , indtil det begyndte af +blive mørkt . Da de kom tilbage til huset , fandt +lægen , af det var den behageligste unge dame , han + +endnu havde truffet , og kunne nok have ønsket dagen +noget længere . Skønt han godt kunne have blevet +der nogle timer endnu , og i grunden selv havde megen +lyst dertil , og skønt familien ved de venligste overtalelser +søgte at holde ham tilbage , så erklærede han +alligevel , ifølge en af de besynderlige modsigelser , +som undertiden kunne fremkomme hos os , at han absolut +måtte afsted . Da det altså ikke kunne være +anderledes , lod kraft vognen spænde for , men tog +det bestemte løfte af ham , at han snart ville besøge +dem igen . Derpå blev Thomas kaldt ind , og et +øjeblik efter kørte de , medens familien igen stod +samlet i døren , ligesom ved ankomsten , og vinkede +efter dem til afsted , indtil de forsvandt i tågen . +Doktor Clausen måtte igen med forundring +tænke på den lethed og hurtighed , hvormed han +havde følt sig hjemme i denne familie , som var hani +ganske fremmed ; og i de nærmest følgende dage greb +han sig mere end en gang i ønsket om , at tiden +ville gå noget hurtigere , for at han kunne indfrie +sit løfte om at besøge dem igen , hvilket åbenbart +ikke godt kunne ske , førend der i det mindste var gået en +uge . Derpå gentog han besøget , og glædede sig +ved atter at se familien hos sig , ved hvilken lejlighed +han fik at vide , at Hanne var flyttet tilbage +til byen . „ Jeg kunne ikke begribe , hvad det var for +et hastværk hun havde med at komme afsted , “ sagde +kraft , „ men Augusta har fået at vide af hendes +datter , at hun er bange for at falde nogen til + +byrde . — vrøvl , “ tilføjede han lidt efter , halvt +for sig selv , „ Vrøvl . “ — efter den tid besøgte +doktor Clausen dem en gang eller to om ugen , og +da foråret kom , og krafts ejendom kun lå en +halv mil fra byen , fandt han det så bekvemt at +ende sin daglige spadseretour derude . „ Desuden er +det altid morsommere , “ sagde kraft , „ at have et sådant +holdested på sine Toure , end at traske frem +og tilbage uden at se så meget som en kat , “ hvilken +opfattelse af sagen blev tiltrådt til begge parters +gensidige tilfredshed . +Femte kapitel . +Skjøndt det gormske hus ikke kunne kaldes en +stjerne af første rang på den københavnske selskabshimmel , +indtog det dog altid en ret anseelig +stilling ; navnlig var der visse omstændigheder , som +gave det et ægte fortryllende københavnsk tilsnit , og +gjorde den selskabelige tone så tiltrækkende . Mange +af de mennesker , som kom der , vare nemlig vært og +værtinde højst ligegyldige , og hvad gæsternes indbyrdes +forhold angik , så kunne en uerfaren , som +så dem tale til hverandre med smilende ansigter +og indsmigrende stemmer , måske have undret sig + +over , at så mange rare og gode mennesker vare samlede +på et sted ; men dersom en af gæsterne var +styrtet død om på stedet , kunne den samme uerfarne +påny have fået anledning til at forundre sig +over , hvorledes de andre ville have opfattet det som +en taktløs opførsel eller i ethvert tilfælde som noget , +vedkommende gerne kunne have opsat , i det mindste +indtil han var kommet ned på gaden . Til denne +første ejendommelighed ved den gormske salon +knyttede der sig en anden , som i så høj grad tiltalte +folk af faget . Der var nemlig ingen grændse +for antallet af de gæster , som i tidens løb hvirvlede +ind og ud af dette huns . Bestandigt viste der +sig nye ansigter i selskaberne , uden at derfor de +gamle fortrængtes , hvilket kom deraf , at de gamle +ikke lod sig fortrænge , fordi man levede godt ; og +således gik det til , at nye generationer mødtes med +en middelalder og en urbefolkning , som måske engang +havde haft en grund til at komme der , men +som nu standhaftigt holdt sig på sin post , skønt +ingen længere havde kunnet angive denne grund , +hvis nogen i det hele havde gjort sig den ulejlighed +at søge efter den . Hver torsdag var der „ åbent +hus “ , som det kaldes , og på denne dag var huset +som en pæl i floden , hvorom strømmen hvirvler . +Christine , som var uvant med denne tingenes +orden , fandt det i begyndelsen meget trættende så +jevnligt at se disse fremmede mennesker , og prøvede +på at blive på sit værelse ; men Fru Gorm ernærede , + +at en ung pige ikke måtte have særheder , +og dertil regnede hun det , ikke at ynde selskabet ; +desuden skulle hun gøre gavn , hvis hun ville blive +der , og således måtte hun efterhånden vænne sig +til at deltage i festlighederne . +Naturligvis gaves der grændser for , hvem der +kunne tilstedes adgang ; thi da Hanne nogen tid efter +branden besøgte Christine , og da Christine , tankeløst +unegteligt , faldt hende om halsen , således som hun +havde gjort det hjemme , og ville føre hende ind i stuen , +fik hun en gavnlig forelæsning om det passende , og +om forskellen mellem selskabet og det plebejiske , to +modsætninger , som aldrig kunne og aldrig burde +tænke på nogen gensidig tilnærmelse . +„ De har det ikke godt her , Chrisfine , “ sagde +Hanne harmfuldt , da de vare komne op på Christines +værelse . +„ Jo vist har jeg det godt , “ indvendte Chrisfine , +som ikke ønskede at komme nærmere ind på sagen . +„ Nej , de har ikke , “ sagde Hanne noget skarpt ; +„ det skal ingen bilde mig ind . Jeg har også øjne +i hovedet , og har set sådanne ting før ; men skulle +den tid komme , da de ikke længere kan holde det ud , +så ved de nu , hvor jeg boer . Dersom min kære , +afdøde frue kunne se dette , ville hun vende sig i +sin grav ; men lige meget , kom de kun til mig , så +skulle vi nok finde på råd . “ +Da der i det samme blev kaldt på Chrisfine , +stilles de , og Chrisfine kom ned i dagligstuen . + +„ Jeg håber , “ sagde Fru Gorm , „ at du for +fremtiden forskåner mig for slige præsentationer . “ +„ Det var jo kun min gamle pige . “ +„ Det ved jeg , og efter din hele opdragelse og +mangel på kundskab til livet , så tilgiver jeg dig , +at du bar dig ad , som du gjorde ; men der er en +anden ting , jeg må tale med dig om . Sæt dig +herhen — nej gå først hen og luk den dør op ; +jeg vil være sikker på , at ingen af folkene lurer +derinde . — seer du , lille Christine , “ sagde hun med +usædvanlig venlighed , da den unge pige var kommet +tilbage , og havde sat sig hos hende , „ der er en sag , +hvorom jeg ønsker at tale med dig i fortrolighed ; +det er et anliggende , hvori du efter min overbevisning +mangler al erfaring , men netop derfor er +det mig magtpåliggende , at du får min mening +at vide . Du har vistnok lagt mærke til , at min +søn er noget letsindig ; jeg vil tilstå , endog mere +letsindig , end jeg egentlig kan tilgive ham , skønt en +moder tilgiver sin søn meget . Det forekommer +mig , at han i den tid , du har været her , har begyndt +at vise dig usædvanlig megen opmærksomhed “ +— +„ Hvis de tror “ — begyndte Christine rødmende . +„ Afbryd mig ikke min pige ; jeg tror ingenting , +og bryder mig ikke om at tro ; hvad jeg ønsker , er +vished . Jeg holder mest af at gå lige til sagen , +og siger dig derfor rent ud , hvad jeg mener . Denne +opmærksomhed kunne let betyde mere end opmærksomhed , + +og jeg ønsker derfor at vide , om han på +nogen måde har ladet sig forstå med , at han +mener noget mere end opmærksomhed ? “ +„ Jeg har aldrig hørt efter , hvad han har sagt , “ +Sagde Christine lidt heftigt , „ og vil heller ikke gøre det . “ +„ Skønt den måde , hvorpå du udtrykker +dig , ikke er den heldigste , “ bemærkede Fru Gorm , „ så +er dog meningen netop den , som jeg ønskede at høre . +Min søn indtager en vis stilling i samfundet , +fordi det hus , hvortil han hører , gør det ; og du +vil derfor forstå mig , lille Christine , når jeg siger +dig , at jeg ville anse det for mindre heldigt , hvis +han med sine opmærksomheder mente noget mere +end opmærksomhed , og hvis du optog det således . +Jeg ville se mig nødsaget til at modsætte mig det , +og jeg er overbevist om , at min mand ville gøre +det samme . Det har kostet mig overvindelse at +sige dig det , da jeg gerne ville skåne dine følelser ; +men da du alligevel er den uskyldige årsag — jeg +indrømmer det , den uskyldige årsag — til Abels +opmærksomheder , så har jeg anset det for nødvenvendigt +og bedst for alle parter at tale med dig om +denne sag ; og da du nu kender min mening , og +vi er enige , så ville vi ikke tale mere om den ting . +— din garderobe er ellers ikke i den ønskeligste +tilstand . “ +Skjøndt Christine allerede var vant til adskillige +af Fru Gorms besynderligheder , kom denne overgang +hende dog noget uventet . + +„ Jeg mener ikke , at den er uordentlig ; den roes +må jeg give dig , at du holder dine ting smukt ; - +men da du nu engang er her i huset , og står familien +nærmere , så er det nødvendigt , at du viser +dig i en for din stilling mere passende dragt , +idetmindste på de dage , da vi se fremmede hos os . “ +„ Jeg tror ikke , at nogen lægger mærke til +mig , “ mente Christine , „ og jeg kunne jo blive på +mit værelse . “ +„ Du kender min mening i dette punkt ; en ung +pige i din stilling må ikke blive på sit værelse ; +det ville kun give anledning til ondskabsfulde bemærkninger , +hvorfor huset hverken kan eller bør udsætte +sig ; og når du altså nødvendigvis må være +tilstede , så må du også vise dig i en dragt , +som dog nogenlunde ligner den , der for tiden er +brugelig blandt unge piger , og ikke i dette “ — Fru +Gorm berørte med fingerspidserne ærmet på hendes +kjole for at antyde , i hvor ringe grad den tilfredsstillede +modens fordringer . +Christine havde gjort den opdagelse , at skønt +Fru Gorm ikke var stærkt udstyret med følelse eller +sympathetisk imødekommen , så var hun dog en kone , +som kunne raisonnere , og som syntes tilbøjelig til at +tage mod grunde . Hun var fremdeles bleven enig +med sig selv om , at hvis hun gav efter for sin sorg , +så ville hun i disse omgivelser gå tilgrunde , og +hentydede derfor ikke mere dertil , men gemte sine bekymrede +tanker til de timer , da hun var alene . + +nu forekom det hende imidlertid , at hun blev behandlet +som en eller anden livlss ting , en stol elleven +sofa , man ville give et nyt betræk , fordi den +tilfældigvis var der i huset , og denne tanke oprørte +hende ; hun gjorde derfor endnu en indvending for at +slippe . +„ Behøver man at tage så meget hensyn til +fremmede folks mening ? “ spurgte hun . +„ Du taler som en meget uerfaren pige . Om +man behøver at tage så meget hensyn ? Ja , det gør +man rigtignok ; det kan jeg forsikre dig . Din naturlige +følelse siger dig måske , at det er tåbeligt , +og jeg vil ikke ubetinget negte det , men derfor er det +ligefuldt nødvendigt ; og for at vise dig , hvormegen +tillid jeg har til dig , så vil jeg blot sige dig , +at den dragt , som min mand for et halvt år siden +forskrev til mig fra Paris , og hvormed han overraskede +mig på min fødselsdag , har gjort overordentlig +lykke ; og at jeg fra mere end en af mine +veninder har modtaget tak , fordi jeg viste mig i +den i deres selskaber ; og denne opmærksomhed fra +min side medfører igen mange andre opmærksomheder +fra vore venners side , og fordele , som jeg nu +ikke nærmere kan omtale . Du vil derfor indse , hvormegen +grund jeg har til at ønske , at også du viser +dig i en for huset passende dragt . “ +Skjøndt det var Christine meget imod , måtte +hun dog finde sig i at gå ud med Fru Gorm og +gøre indkøb . Der kunne naturligvis ikke være + +tale om , at Christine selv syede sine kjoler ; Fru +Gorm lo næsten hjerteligt , for så vidt dette udtryk +lod sig anvende på hende , da Christine foreslog det , +og forsikrede hende , at hun nok skulle give hende +noget andet at bestille , men dette måtte hun ganske +slå ud af tankerne ; kort sagt , det var det umuligste +af alt det umulige , og efter at hun var taget under +behandling af en dameskræderinde , undergik hun i +. Løbet af en månedstid en fuldstændig forvandling , +og tog sig i sine nye dragter så godt ud , at hun +tilfredsstillede endogså Fru Gorms kritiske blik . +Gorm derimod lagde ikke synderligt mærke til +forandringen , og gav sig i det hele ikke meget +af med hende . Det var hende påfaldende , at han , +ligesom da hun første gang talte med ham , vedblivende +undgik at se på hende , og hun frygtede +undertiden for , at hun var ham imod . En enkelt +gang kunne han åndsfraværende stirre på hende , +men når han atter vågnede op , forekom det hende , +som om han skød noget ubehageligt fra sig . Kun +sjeldent talte han til hende , men når det endelig +sfete , indskrænkede det sig gerne dertil , at han foreslog +hende at gå ind i dagligstuen , hvis han tilfældigvis +traf hende i spisestuen , eller at besørge +et og andet i køkkenet , når han mødte hende i +dagligstuen . I begyndelsen antog hun , at hun +måske forstyrrede ham i vigtige betænkninger og +omfattende planer , da hun stadigt hørte tale om , +at han havde sat et betydeligt aktieforetagende i gang ; + +men da der ingen forandring indtrådte , foretrak +hun selv så vidt muligt at holde sig på afstand . +Han var vel ikke ligefrem uvenlig mod hende ; men +der var dog noget i denne hans adfærd , hun ikke +kunne forstå , ligesom hun i det hele ikke rigtigt +kunne blive klog på ham . Medens Fru Gorm +altid var den samme , en klog , påpasselig og +charakteerfast kone , syntes Gorm at besidde en noget +foranderlig natur ; snart var han stor , ophøjet og +bydende ; snart sank han sammen og blev grublende +og åndsfraværende ; til enkelte tider var han heftig , +og holdt på sin ret til det yderste ; til andre tider +gav han efter , som det forekom hende , blot for at +få lov til at være i ro ; men i almindelighed var +han meget beskæftiget med sine omfattende foretagender . +Det vakte nogen forundring , da han kort +efter branden i Adelgade købte grunden , og opførte +en bygning med småleiligheder , som han lejede ud . +„ Det er for en forandrings skyld , “ sagde han , da +hans kone undrede sig over , at han ville give sig af +med sådanne bagateller ; „ det morer mig engang +at føre en bygning op i mindre stil , og efter det +overslag , jeg har gjort , tror jeg , at det vil betale +sig . “ Det morede ham virkelig , og det lige fra begyndelsen +af ; thi da han havde tilkøbt sig grunden , +var han tilstede det meste af dagen , så længe rydningen +stod på , og havde blandt andet stor interesse +af at undersøge , om der var nogen indebrændt , eller +ikke . + +„ Såmegen ulejlighed behøver de virkelig heller +ikke at gøre dem , bedste justitsråd , “ sagde brandmajoren , +som en dag var tilstede og så , med hvilken +omhyggelighed han lod selv den mindste ting undersøge . +„ Et menneske , som er omkommet på denne +måde , kan altid kendes , nden at man behøver at +gå til sådanne yderligheder . “ +„ Det er jeg dog ikke så ganske vis på , “ indvendte +Gorm ; „ i ethvert tilfælde holder jeg nok af , +at det slags sager udføres grundigt . “ +„ Det ved jeg , det ved jeg ; men spørg de en +kyndig mand ; spørg for eksempel deres læge , så +skal de se , at han giver mig ret . “ +Gorm fulgte hans råd , og henvendte sig til +doktor Clansen på Christianshavn , som var hans +læge . „ Tror de , at et menneske således kan fortæres +af ilden , at det bliver aldeles ukendeligt ? “ +Spurgte Gorm , da han et par dage senere havde +fået lægen med ud på pladsen , hvor rydningen +var i fald gang . +„ Det kunne ganske vist ske , når ilden var +meget stærk og brændte tilstrækkelig længe , “ svarede +Clansen ; „ men i almindelighed danner man sig meget +urigtige forestillinger om den hede , som ville behøves +dertil . “ +Gorm , som var optaget af spørgsmålet , gjorde +den bemærkning , at de gamle dog brændte deres lig , +og fandt , at dersom man anvendte den samme mettode +nu , ville man undgå adskillige ulemper . + +„ Det er muligt , “ sagde Clansen , „ men i vore +dage ved man bedre , hvad brændet er værd ; og +hvad dette tilfælde angår , så kan jeg forsikre dem , +at den ild , som her har været , ikke har kunnet fortære +et menneskeligt legeme fuldstændigt . “ +„ Hvad mener de da om dette ? “ spurgte Gorm , +og førte ham hen til nogle forkullede levninger , som +vare fundne den foregående dag . +„ Ieg kan ikke bestemt sige dem , hvad det er , “ +Sagde lægen , da han nærmere havde betragtet det ; +„ men jeg er tilbøjelig til at anse det for et stykke +læder , hvori der har været ild . Derimod kan jeg +bestemt sige dem , hvad det ikke er ; et menneske erdet +ikke . “ +Men trods alle forsikkringer vedblev Gorm at +fortsætte undersøgelsen på det omhyggeligste ; enhver +genstand , som blev draget frem af ruinerne , blev +nøje undersøgt , men gjorde det kun sandsynligere , at +frygten havde været ugrundet , og da pladsen til sidst +var ryddet , holdt de fleste sig overbevist om , at der +ingen var omkommet . Kun enkelte , som havde lyst +til at sige imod , eller som havde hang til at forestille +sig det gruopvækkende , holdt hårdnakket fast +på , at der dog nok alligevel var nogen indebrændt ; +til denne mening hældede også Gorm . „ Han stolede +ikke på disse lægers mening ; de havde før taget +fejl , og når det kom til stykket , vidste de nok ikke +mere end vi andre ; han for sin del antog nu , +når han overvejede alle omstændigheder , at frygten + +var grundet ; “ og da han udtalte denne sin mening +på den tilforladelige , eller andre meninger afvisende +måde , som med held anvendes af matadorer og +gør dem så fortryllende i omgang , så gik efterhånden +flere over til den samme anskuelse , idet de +meenfe , af når en så besindig og agtet mand +som Gorm sagde det , var det også rimeligt , af det +forholdt sig således , og så skulle man ikke bryde +sig om , hvad de andre meenfe . +Da pladsen var gjort ryddelig , opførte Gorm et +sted , hvori der blev indrettet en mængde småleiligheder , +og da bygningen var færdig , overdrog +han til en af de yngre mænd , som arbejdede under +ham , af leje værelserne ud og af have tilsyn med +huset . Denne mand var en polytechnisk kandidat +ved navn Selmer , som i nogle år havde arbejdet +hos Gorm , og som levede i det forfængelige +håb , af denne engang skulle anvende sin indflydelse +for af skaffe ham en fast ansættelse , hvilket han havde +lovet ham , da han fik ham i sin tjeneste ; rimeligvis +skulle dette være et slags fremtidigt vederlag for +den løn , Gorm gav ham , og som måtte kaldes latterlig +lille , især når man så hen til , hvor meget +arbejde der blev krævet af ham . +„ Nu må de overtage bestyrelsen af det sted , “ +Sagde Gorm en dag fil ham , „ jeg har ikke selv tid +fil af tænke på det . Det er en selvfølge , af de kun +antager solide lejere , det vil sige solide betalere . Jeg +kan for tiden bruge alle de penge , jeg kan få . “ + +dermed strøg han den sag ud af tankerne , og fordybede +sig i vigtigere anliggender . +Selmer var en livsglad ung mand , som , så- ! +Længæ det på nogen måde lod sig gøre , foretrak +af betragte tingene fra deres fornøjeligste side , +hvilket for så vidt var heldigt , som han ofte havde +anledning fil af betragte dem fra andre sider . Da +han af naturen var imødekommende og tjenstagtig , +og tillige sorgløs nok fil af overse , af når man +først har sagt a , så skulle andre nok sørge for , af +man kommer fil af sige b , så var han efterhånden +fra sin mere officielle stilling hos Gorm draget ind +i husets private anliggender , og måtte gøre gavn +på utallige måder , uden af man derfor følte sig +ham mere forbunden . Især forstod Fru Gorm af +tage nytte af ham , og havde navnligt et par gange +brugt ham i et mere delikat anliggende , som på ! +Engang fordrede kraft og konduite ; den unge hr . +Abet var nemlig nogle gange kommet hjem i en +overvældet tilstand , som på engang gjorde ham til +en umulighed i dagligstuen , og tillige gjorde det +til en umulighed for ham selv at nå op i de højere +regioner , hvor hans værelse lå . Ved disse lejligheder +havde Fru Gorm benyttet Selmers hjælp , +og ladet ham forstå , at hun derved viste ham en +tillid , som han forhåbentligt ville vide at påskønne . +Også Christine havde han haft anledning +til at vise en tjeneste ved at bringe hilsen til Hanne , +hvem hun kun en gang havde vovet at besøge , af + +frygt for at det skulle mishage Fru Gorm , for +hvis årvågne blik kun meget lidt kunne holdes +skjult ; og således som omstændighederne nu engang +vare , opfattede de snart hinandens gensidige stilling +der i huset , hvilket førte til , at de først betragtede +sig som naturlige forbundsfæller , og derpå som +gode venner . +„ Jeg tænkte nok , at jeg skulle træffe dem , +frøken Haffner , “ sagde Selmer , som efter at have +modtaget den omtalte ordre angående det nye sted , +kom fra Gorms arbejdsværelse ind i dagligstuen . +„ Hvis de har noget bud til Hanne , så kommer +jeg nu dagligt i nærheden af hende . Hun boer ved +siden af det nye sted , som jeg i dag har fået tilsyn +med . “ +„ Tror de ikke , at jeg igen kunne besøge hende ? “ +Spurgte Christine . +„ Dersom det kun kom an på mig , så ville +jeg sige , at det kunne de naturligvis godt ; men da +det kommer an på andre , så tror jeg , at de gør +bedst i at lade det være . “ +„ Jeg har tænkt på noget , jeg gerne ville bede +dem om at hjælpe mig med . “ +„ Hvis det er noget , som står i min magt , +ved de , at intet er mig kærere . “ +„ Jeg ved ikke , hvorledes man bærer sig ad her +i byen for at få en sådan beskæftigede , men +jeg har tænkt på , om jeg ikke kunne komme til at +undervise nogle småpiger . “ + +„ Det er ganske umuligt , “ svarede Selmer , og så +forundret på hende ; „ det lader sig virkelig ikke gøre . +Troer de , at Fru Gorm noget øjeblik ville tillade , +at her kom småpiger ? “ +„ Det var heller ikke min mening , “ sagde Christine ; +„ jeg tænkte blot , at jeg kunne få en plads +hos fremmede . Det er måske utaknemmeligt af +mig , “ tilføjede hun lidt efter , „ men her kan jeg +ikke blive ; jeg kan ikke gøre noget , som er tilpas , +hvormeget jeg end bestræber mig derfor , — og jeg +kan ikke holde det ud længere . “ +„ Jeg er alt for glad ved af kunne vise dem en +ringe tjeneste , “ sagde Selmer , „ men var det dog ikke +bedst , om de først talte med Fru Gorm derom ? “ +„ Jeg ved i forvejen , af det ikke hjælper noget ; +hun ville slå det hen , når jeg sagde det til hende ; +og når hun ikke vil ind på en sag , har hun en +underlig måde af vise den bort på , så af man +slet ikke kan komme til af tale om den , “ bemærkede +Christine , og så lidt håbløs ud . +„ Velan , jeg skal se mig om , “ sagde Selmer , +„ og dersom de ikke vil stille for store fordringer — +det var kun mit spøg ; jeg ved godt , af de ikke +gør det , “ tilføjede han , da hun ville gøre en indsigelse , +„ så var det måske muligt , af jeg kunne +finde en sådan beskæftigede for dem . “ +„ Ja , gør det , gør det , “ udbrød hun ivrigt ; +„ jeg ville betragte det som en befrielse , den dag + +jeg kunne begynde af gøre nogen nytte , og selv sole , +af jeg gjorde det . “ +Mere fik hun ikke sagt , da abet i det samme +kom til , hvorpå Selmer gik sin vej . Den tribut +til huset , stillingen og selskabet , som Fru Gorm +havde anset for så nødvendig , da hun ekviperede +Christine , vandt også selskabets bifald . Flere , som +tidligere ikke havde lagt mærke til den unge pige , +så fra dette øjeblik , af Fru Gorm gennem denne +forandring henvendte sig til dem , og besvarede som +høflige gæster henvendelsen ved godhedsfuldt af tage +notits af hende , og tale med hende . Men navnligt +vandt forandringen den unge Abels anerkendelse , +som han også ved denne lejlighed udtalte på den +ham ejendommelige måde . +„ De seer fordømt godt ud i dag , lille kousine , “ +Sagde han , idet han kastede sig i en lænestol . „ Fordømt +godt , på min ære . “ Den sidste tilføjelse , +som bedre ville have passet for en traditionel apoplektisk +Major , var ikke abet ejendommelig ; han havde +lånt den fra en ven , som havde aristokratiske tendenser , +og prydede sin tale med den , når han ønskede +af gøre et vist indtryk . +„ De er noget sparsom med ord , lille kousine , “ +Vedblev han , og gjorde forsøg på at se ud som +en krænket kavaller , da Christine ikke svarede ham . +„ Når jeg taler til dem , kunne de gerne svare +mig , “ tilføjede han , og faldt ud af rollen . + +„ Jeg tror , at vi gøre bedst i at indskrænke +samtalen til det mindst mulige , “ svarede hun . +„ Hvorfor tror de det ? “ +„ Fordi vi ikke have noget at tale om . “ +„ På min ære , der tager de fejl , lille kousine ; +vi have tværtimod meget at tale om . Hvorfor +undgår de mig bestandigt ? Jeg har godt lagt +mærke til det . — nej , nu skal de tale med mig , “ +Tilføjede han , og stillede sig i vejen for hende . „ I +deres sted ville jeg foretrække at være elskværdig . “ +„ Så sig da , hvad de har at sige , og lad mig +flippe for deres påtrængenhed . “ +„ Når de bliver hidsig , kousine , så seer de +endnu smukkere ud ; bliv ikke alt for ilter , ellers kysser +jeg dem ; ved gud om jeg ikke gør , “ tilføjede han , +og ville tage hendes hånd . I det samme bankede +det på døren , og en ung mand trådte ind . +„ Bravo , gumling , bravo ! De kommer i et belejligt +øjeblik , “ råbte abet , idet han samtidigt forhindrede +Christine i af komme ud af stuen . „ Men +det er jo sandt ; de har endnu ikke hilst på min +konsine , — von gumling — min konsine , frøken +Haffner . Kom mig til hjælp , bedste gumling , min +konsine er ubønhørlig . “ +„ Tør jeg spørge , hvorom striden drejer sig ? “ +Spurgte gumling . +„ Jeg udbeder mig kun tilladelse til af gå , “ +Sagde Christine . +„ Da seer jeg i sandhed ikke , hvem der skulle + +kunne negte dem den , “ svarede gumling , „ hvor ondt +det end ville gøre mig , hvis det beroede på mig +af give den . “ +Christine benyttede lejligheden til af gå , medens +abet et øjeblik blev stående forvirret , da han begyndte +af nære en dunkel formodning om , af han +måske havde forløvet sig . Den unge von gumling +nedstammede efter sigende fra en mand , som under +Richard løvehjerte osv . I tidens løb var der kommet +huller i familiens genealogi , hvorved den havde +fået lighed med de besiddelser , som ligeledes efter +sigende skulle have tilhørt familien , men som nu +udgjorde et eneste stort hul . Al forsøge på en reparation +af dette sidste ville kun være spildt umage , +da ingen mere kunne angive , hvor disse besiddelserhavde +ligget , og var derfor ganske opgivet ; men desto +mere ulejlighed gjorde man sig for at bøde på +stamtræets lakuner . Forgæves havde slægten tid +efter anden gjort sin høje byrd gældende , og formået +folk til at gennemstøve archiverne ; men dens +oprindelse måtte ligge langt forud for Richard +løvehjerte , da der i de støvede dokumenter , man +havde gennemsøgt , end ikke fandtes spor af den . +„ Historikerne have i det mindste foreløbigt opgivet os , “ +Plejede de at sige ; og det var for så vidt sandt , som +historikerne aldrig havde bekymret sig om dem , uden +hvergang de havde anfaldet en af disse forskningens +mænd , og plaget ham om at skaffe dem , om det så +kun var den mindste lap af en stamtavle . Mange + +kunstgreb havde archivarer anvendt for at slippe fri +for dem , men det havde alt sammen ikke hjulpet , førend +engang en archivar , som ellers besad en fredsommelig +natur , blev drevet til fortvivlelse , og ytrede sig +således : „ Hør , ved de hvad , om nogen gumling +kan det ikke hjælpe , at jeg søger i archivet ; for der +er ingen , det ved jeg ; men måske er slægten i +tidernes løb udartet , hvilket er tilfældet med enkelte +andre familier , og hvis det lod sig tænke , at stamfaderen +har været en tørv , kunne jeg jo begynde at +søge efter ham . “ Da det var under familiens værdighed +at indlade sig med så simple og udannede +personer , opgav den for en tid archiverne , og kastede +sig med ulige større held over embeder , især sådanne , +som uden at kræve synderlig forberedelse eller særlig +dygtighed alligevel gave ret gode indtægter og ydede +en stilling , som var forenelig med slægtens værdighed . +Told- , post- og forstregionen var i hine +gyldne tider stærkt besat med gumlinger , og det blev +til sidst en tradition , at alle herhen hørende embeder +ifølge en eller anden naturlov måtte besættes med +dem , så at man , hver gang et sådant embede blev +ledigt , så sig om efter det led , som nu skulle anbringes . +Den unge mand , som var Abels ven , +Diderik von gumling , var endnu ikke anbragt , men +nedlod sig til at modtage en let forberedelse på sin +faders kontor , for ved given lejlighed at glide lempeligt +ind i et embede . Han var i besiddelse af den +ydre politur , som i umindelige tider har været et + +særkende for de gumlinger , og hvoraf denne slægt +selv tilstår af være stolt , og det med rette ; og da +nu abet engang havde valgt ham til sit forbillede , +og hørte gumling udtale sig stik imod hans egne +ønsker , så antog han , af han havde forløbet sig . +„ Men hvad går der dog af dem , gumling ? “ +Spurgte abet , idet han anlagde øieglasset . „ Hvorfor +lod de pigebarnet løbe sin vej ? — sæt dem dog . “ +Med disse ord kastede abet sig igen i stolen , og +stirrede på ham . — „ Hvorfor gjorde de det , grunling ? “ +„ Hvorfor +jeg gjorde det ? Det skal jeg sige dem . +Fordi jeg ikke holder af , af en ven gør flere dumheder +end højst nødvendigt . “ +„ Dumheder ? “ drævede abet i en ærgerlig tone ; +„ det er et fordømt nærgående udtryk , de der bruger . “ +„ Nærgående eller ikke , så er det denne gang +det eneste rigtige . Kan de da ikke begribe , af de kun +gør dem selv latterlig ved af negte en dame af +gå sin vej , når hun ønsker det ? Det troede jeg +virkelig ikke , af jeg skulle lære dem ? “ +„ Vær nu blot ikke så dydig , gumling ; de +gjorde jo selv akkurat det samme forleden dag , da +vi “ — +„ Så ti dog stille ! Er de gal , menneske ? De +taler over dem , og glemmer , hvor vi er ; man kan +til sidst ikke længere have dem med , “ udbrød den unge +mand , og så sig urolig om . „ De seer da vel nok +selv forskellen . “ + +„ Nej jeg gør ikke , “ indvendte abet stædig ; „ det +gør jeg slet ikke . “ +„ Så skal jeg blot gøre dem opmærksom på , +at det hverken var min konsine eller deres konsine . +De ved jo desuden godt , at det kun var spøg , “ +Sagde gumling , idet han forklarende kastede lys over +sagens enkeltheder . „ Men hvis de virkelig vil tale +med deres konsine , så er det ubætinget det dummeste , +jeg siger udtrykkelig det dummeste , de kan +gøre , at bære dem ad på denne måde . Har man +nogensinde set mage ? “ tilføjede han , og brød ud i +en oprigtig latter . +„ Men hvad skal jeg da gøre ? “ spurgte abet +ærgerlig , og strøg en svovlstik , han tilfældigiis havde +i hånden , „ sig mig da , hvad jeg skal gøre ? “ +„ Det skal de i ethvert tilfælde ikke gøre ; +nu brænder de jo fingrene . “ +„ Å , for en ulykke , “ råbte abet , og bed sig i +fingrene ; „ Herregud , tal nu alvorligt , gumling . +Øe er i det hjørne i dag , som de ved , at jeg ikke +holder af . “ +„ Først et spørgsmål , Gorm , “ sagde den anden , +idet han satte sin hat fra sig , og antog en forretningsmine . +„ Deres moder ? “ +„ Er ude . “ +„ Og pengene ? “ +„ Ere oppe på mit værelse . “ +„ Hvad er det så de ønsker at vide ? “ + +„ Seer de , gumling , jeg kan jo tale fortroligt +med dem ? “ +Gumling tilkendegav med hånden , at det kun +var tidsspilde at spørge derom . +„ Jeg tror ganske bestemt , at jeg er forelflet i min +konsine . “ +„ Gratulerer . Og hun ? “ +„ Jeg ved det ikke endnu , for hun vil aldrig +tale med mig ; og det forekommer mig , som om moder +holder os borte fra hinanden . “ +„ Pokker heller . “ +„ Jo , Pokker netop , “ sagde abet , idet han for +at give antittesen vægt berigede sproget med en ny +vending , der behagede ham så vel , at han endnu +engang sagde : „ Pokker netop . “ +„ Hvor gammel er hun ? “ +„ Sytten år . “ +„ Hvorlænge har hun været her ? “ +„ Det ved de jo nok . “ +„ Hvor skulle jeg vide det fra ? Jeg har jo +været borte fra byen . “ +„ Det er også sandt . Hun har været her omtrent +siden nytår . “ +„ Og endnu er de ikke videre . De er på min +ære mageløs , Gorm ; rent ud sagt mageløs . “ +„ Jeg er ikke oplagt til spøg i dag , “ bemærkede abet , +og slog benene overkors . „ Vil de give mig et råd , +eller vil de ikke ? “ Og for at give spørgsmålet +større eftertryk , polerede abet sit øieglas , kastede +det på og stirrede misfornøjet på ham . + +„ Om jeg vil ? Ti for et , gode ven ; men her “ — +samtalen blev afbrudt derved , at Fru Gorm +trådte ind i stuen ; og da den unge gumling i en +halv snes minutter havde viist sig som kavaler , +og talt dydigt om dagens begivenheder , spurgt deltagende +til fruens befindende og beklaget sin onkel +anastasius von gumlings podagra , som for tiden +truede med at forvandle dette slægtled til støv og +Aske , og i det hele havde stadfæstet Fru Gorms +mening — hvilket i ingen henseende skal være +sagt til forringelse af hendes virkelig gode forstand , +da akkurat det samme hver dag hændermangfoldige +andre mennesker med ligeså god forstand +— at den unge gumling var en velinstrueret +ung mand , som vistnok kunne indvirke heldigt +på hendes søns udvikling og optræden , og at abet +dog engang i sit liv havde haft en heldig ide , da +han skaffede sig gumling til ven , så tog hun afsted +med ham . Derpå varetog hun husets anliggender +ved at undersøge , i hvilke underfundighederfolkene +havde gjort sig skyldige , medens hun havde +været borte ; og gumling varetog sine egne anliggender +ved at følge abet op på hans værelse , hvor +han modtog en sum penge , abet havde lånt til +ham , medens han til gengæld meddelte ham den +overflødighed af råd , han havde udgivet sig for at +være i besiddelse af . + +sjette kapitel . +Da foråret kom , var doktor Clansen allerede så +gammel en husven hos krafts , at det forekom dem , +som om de havde kendt hverandre i flere år ; når +der gik et par dage , uden at de så ham , blev det +omtalt som en mærkelighed , og gik der en hel uge , +var det en begivenhed . Nu da foråret var rykket +et godt stykke frem , begyndte haven at vise , hvad +den duede til . Trægrupperne vare i færd med at +springe ud , og antydede de farvenuancer , som om +kort tid ville træde frem i deres hele fylde og omgive +huset med en mur af grønt ; op ad væggene +slyngede der sig espalier af roser og vild vin , som +nåde helt op over det gavlvindue , hvor Augusta havde +sit værelse , og hvorfra hun ofte talte med sin fader +og Clausen , når de spadserede nede i haven . Græsplainerne +vare nyligt tilsåede og glattede , og så +højst ziirlige ud ; „ men det er ingenting endnu , “ sagde +kraft ; „ vent de kun lidt , gode doktor , så skal de +se , at det bliver noget ekstra , “ og selv om man havde +tvivlet , ville man alligevel på forhånd have glædet +sig , når man så det veltilfredse ansigt , hvormed +han talte om dem . Det forekom lægen , som om +beboerne havde en evne til at meddele den dem ejendommelige +ånd til alt det , hvorimellem de færdedes ; +det gammeldags , hyggelige og solide , som han fra +begyndelsen havde bemærket ved huset og dets indretning , + +genkendte han under andre former i haven +med dens gamle træer , brede gange og tætte buskadser . +Måske kunne man have påstået , at kraff +og hans hustru ikke ganske fulgte med tiden eller +benyttede dens fremskridt på den måde , man kunne +vente det af folk i deres stilling ; men dersom lægen +overhovedet havde gjort sig nogen tanke herom , så +er det sikkert , at han snart glemte det igen over +andre ting , hvoraf han følte sig særdeles tiltalt . +Når denne brygger med sine jevne manerer rakle +ham sin vældige næve til velkomst , medens hans +grå øjne strålede af velvilje , eller når han med +sin kraftige røst sagde ham imod , og af og til anvendte +stærkere udtryk , end samtalen egentlig fordrede , +eller når han ikke mindre applanderede sine +egne indfald end lægens , og fik luften til at runge +ved sin latter , så ville dette måske have forekommet +en og anden selskabsmand lidt simpelt , og +været ham en tilstrækkelig anledning til at holde sig +tilbage ; men lægen , som forlænge siden var enig +med sig selv om , hvor meget og hvorlidt konvenientsen +har at betyde , følte sig tiltrukket deraf , fordi han +mærkede , hvad der lå bagved . Han så nemlig +snart , hvor højt denne brygger elskede sin gamle +kone , som han kaldte hende ; hvorledes hans tanker +bestandigt drejede sig om hende , og søgte at gøre +hende livet behageligt ; hvorledes han udtænkte overraskelser , +hvilket iøvrigt kunne være vanskeligt nok , +da hun i forvejen havde omtrent alt , hvad hun + +kunne ønske sig ; hvorledes han for hendes skyld fjernede +alle misforståelser og dæmpede enhver mislyd , +og i det hele behandlede hende med en finhed , som +om hun havde været en mikroskopisk genstand , der +kunne forsvinde for et vindpust . Disse bestræbelser +havde givet hans kraftige og robuste person et præg +af mandig oprigtighed og en vis enfoldig ridderlighed , +som lægen forstod både at opfatte og at +vurdere . Han lagde ligeledes mærke til , at den +gamle kone påskønnede denne hengivenhed i fuldeste +mål , og selv om hun engang imellem fandt , at der +blev gjort vel mange ophævelser for hendes skyld , +så lod hun det alligevel ske , fordi hun vidste , at en +vægring ville forekomme ham ukærlig . Dersom +Clausen skulle have udtalt sig om disse gammeldags +folks forstand , ville han måske have fundet Fru +kraft skarpsindigere end hendes mand , men denne +målestok kom han ikke til at anlægge , fordi ingen +af dem manglede det gode og sunde omdømme , som +i de fleste tilfælde strækker til , hvor sindelag og +charakteer i sig selv have et indhold , som duer +noget . Under almindelige forhold ville Clansen +måflee have fundet , at forældrenes kærlighed til +deres datter gjorde dem lidt svage . Forholdene vare +imidlertid for lægens vedkommende ingenlunde almindelige , +men netop højst ualmindelige . At han +havde fundet Augusta kraft meget indtagende allerede +den første gang han besøgte dem , og at hans mening +i dette punkt havde holdt sig uforandret , deri var + +der naturligvis ikke noget mærkeligt ; men at hans +ellers så rolige sind i den senere tid havde været +underkastet så mange forandringer , og vekslet mellem +ubestemt frygt og ligeså ubestemt håb , det var +noget , der måtte forekomme en mand som doktor +Clansen temmelig påfaldende . Kort efter at han +havde gjort familiens bekendtskab , var det engang +faldet ham ind , om han ikke var forelsket i datteren ; +men han havde straks beroliget sig med , at det naturligvis +kun var en indbildning , og spurgt sig selv , om +en halvgammel person som han , der hidtil var gledet +roligt hen ad livets strøm , nu på engang skulle +vove sig ud på det åbne hav og give sig tåbeligheber +ivold . Det hjalp . I den første halve time +var hans sind igen i ligevægt , men da han derefter +gav sig i færd med sine blomster , og kom til at +tænke på drivhuset ude i krafts have , begyndte +tåbelighcdcrnc igen , hvorfor han også greb til +virksommere midler . Han sagde sig selv , at det ville +være højst ubetænksomt , om han ville gribe ind og +måske forstyrre det smukke forhold mellem forældrene +og deres datter , som desuden i grunden +endnu var et barn ; og at den mand , som med nogen +ret skulle kunne begære hendes hånd , måtte passe +bedre til hende efter år , og ikke være en halvgammel +person , som næppe var i stand til at forstå hendes +ungdommelige følelser . Denne sidste grund udførte +han imidlertid ikke videre , da han i dette øjeblik +havde en forestilling om , at han trods sine ottcogtredive + +år måske alligevel kunne søle ligeså varmt +som nogen ung mand på toogtyve . Desuden vidste +han jo slet ikke , hvad hun tænkte om ham ; den venlighed +og imødekommen , hun viste ham , viste hun +også mod andre , og selv om hun uden sky ellertilbageholdenhed +talte med ham , og for eksempel +modtog hans arm , hvilket han erindrede , at hun flere +gange havde gjort , når de spadserede sammen med +forældrene , så var dette åbenbart kun et udtryk +for den tillid , hun viste en ven af huset , og kunne +på ingen måde udtydes anderledes , når denne +ven var så meget ældre end hun . Således arbejdede +han sig møjsommeligt frem ad fornuftens og logikens +knudrede landevej , og kom til det resultat , at det +bedste var at slå den sag rent ud af tankerne ; +men hvor meget han end hjalp sig med logiken , når +han var hjemme , så glemte han den , så snart han +kom ud til krafts , og idet logik og forelskelse vippede +hinanden op og ned , voldte de den gode mand +megen uro i sindet . „ Bi må tage den sag mettodisk , +og gøre en ende på det , “ sagde han en +dag ved sig selv ; „ jeg bliver nu hjemme , indtil jeg +mærker , at jeg igen er rolig . “ — +„ Jeg kom netop forbi , “ sagde kraft , som i det +samme stak hovedet ind ad døren , „ og har lovet +at tage dem med hjem . “ +„ Kom dog indenfor og sæt dem ; i dag tror jeg +desværre ikke “ — begyndte Clausen nølende . +„ Så det tror de ikke ? “ afbrød kraft ham . + +„ Dm gamle kone har bagt et nyt slags kager +alene for deres skyld , og Augusta har hele formiddagen +rumsteret i drivhuset for at ordne blomsterkasserne +med det nye frø , de har givet hende , og +så skal jeg komme hjem ovenpå det og sige : nej , +børn , i dag var han sær ; i dag troede han desværre +ikke — det vil sige , i dag blæser han os et stykke +allesammen . Tillad mig at sige dem , gode doktor , +at de er meget morsom . Skynd dem så at tage +deres frakke på , og lad ikke en gammel mand +stå og blive alt for træt i sine ben . “ +Den rungende latter , som fulgte ovenpå denne +tiltale , var alt for fristende , og få øjeblikke efter +vare de på Beien . Det methodisfe blev imidlertid +ikke helt opgivet , men kun opsat til næste dag . +„ Jeg kunne have lyst til at spørge dem tilråds +i en sag , “ sagde Clausen , medens de spiste +til middag . „ De forstår dem sagtens bedre på +de ting end jeg . Justitsråd Gorm , hvem de nafurligviis +kender i det mindste af navn , har spurgt +mig , om jeg ikke kunne have lyst til at sætte penge +i hans store aktieforetagende ; hvad mener de om +det ? “ +„ Justitsråd Gorm ? “ sagde kraft . +„ Justitsråd Gorm ? “ udbrød Augusta sorundrct . +„ Det var da morsomt . Kender de ham ? “ +„ Ja jeg gør , “ svarede Clausen ; „ jeg er læge +der i huset ; jeg har rigtignok ikke meget ofte haft +anledning til at komme der ; men i går fik jeg uventet + +besøg af justitsråden , som inviterede mig til middag +næste torsdag , og med det samme lod ord falde i +den nævnte anledning , “ +„ Og de kommer der på torsdag ? “ spurgte +Augusta . +„ Det er rigtignok temmelig tvivlsomt , da jeg ikke +synderligt ynder middagsselflaber . “ +„ Så må de ynde dem denne gang , “ sagde +hun , „ for vi komme der også . “ +Nu var det Clansens tur at blive forundret , +men kraft afbrød ham . +„ Jeg skal straks sige dem , hvorledes det hænger +sammen , “ sagde han ; „ men jeg vil først svare dem +på deres spørgsmål . Når de ønsker at vide +min mening om dette foretagende , så vil jeg blot +sige dem såmeget , at jeg selv har i sinde at tage +aktier deri . Det er noget nyt herhjemme , og efter +min mening noget praktisk nyt , som ganske bestemt +vil betale sig , når det . bliver bestyret af en dygtig +mand . “ +„ Og Gorm må vel anses for en dygtig mand ? “ +„ Jeg i det mindste anser ham derfor , “ sagde kraft . +„ Det er en driftig mand , gode doktor ; det må +de da selv indrømme . Hvad han hidtil har præsteret , +er udført med forstand og eftertanke . “ +„ Jeg kender ham for lidt til at have nogen +mening derom . “ +„ Da ved de dog , at han selv har slået sig +iveiret . “ + +„ Men arvede han ikke engang penge ? Jeg har +idetmindste hørt folk sige det . “ +„ Det gjorde han jo vistnok ; men han har også +forstået at bruge dem , og det er noget , som ikke +alle gøre . Se på den mands bedrift , og sig +så , at han ikke er dygtig . — men de undrer dem +over , at vi kende ham , skønt jeg må tilstå , at +dette udtryk ikke er ganske rigtigt . I tidligere tid +har jeg kendt ham ; da han giftede sig , ved jeg ikke +hvorledes det gik til , men vi tabte hinanden af syne , +og først i det sidste år have vi nogle gange stødt +på hinanden hos fælles bekendte . Det er en særdeles +vakker kone , han har . “ +„ Lidt spids , “ bemærkede Clausen . +„ Det må de ikke sige , “ indvendte Angusta ; +„ mod os har hun aldrig været spids ; hun har tværtimod +været meget nydelig mod os , og indbudt mig +til at besøge sig . “ +„ Her er en stor plan igjære , “ sagde kraft , og +så polisk ud ; „ kan de ikke se , at Angusta har +feber i blodet ? Jeg skal sige dem , Fru Gorm har +tilbudt os at beholde Angusta hos sig i sommer , +for at føre hende lidt ud iblandt folk , og skønt nu +både den gamle kone og jeg ville savne hende hver +dag , hvilket kun kommer deraf , at vi er vante til +at se hende , og slet ikke fordi hun er så overmåde +elskværdig , så have vi dog givet vort samtykke dertil , +da hun har godt af at se sig om ; og det vil +hun ikke få lejlighed til herhjemme , således som + +hos Gorms . Det er en aftale , at hun bliver der +med det samme , når vi besøge dem på torsdag . “ +„ Og du ved ikke , hvor meget jeg glæder mig +dertil , “ sagde Angusta , som rejste sig for at omfavne +sin fader . „ Jeg strider naturligvis til jer , hver +dag “ — +„ Indtil du glemmer det . “ +„ Dersom du siger det engang til , så striber +jeg kun til moder ; og du fortjente egentlig , at jeg +straks gjorde dig din ret . Tror du så , at jeg +glemmer det ? “ +„ Nej vist gør jeg ej , “ sagde kraft , „ men et +andet spørgsmål er det , om vi ikke have forkælet +dig således , at du kommer igen længe sør tiden . “ +„ Nu begynder du igen , fader . — finder de , +at jeg er forkælet ? “ spurgte hun doktor Clausen , +som i dette øjeblik var så optaget af andre tanker , +at han kun sagde : „ Så de skal være hos Gorms +hele sommeren ? “ +„ Det er rigtignok temmelig længe , “ ytrede Fru +kraft , „ men Fru Gorm har været så venlig mod +os , og den sidste gang vi traf sammen , anmodede +hun os så indstændigt derom , tør jeg nok sige , at +det næsten ville have været uhøfligt at afslå det . +Desuden har Augusta selv lyst , og det kan jo gerne +være , at hun vil have godt af at se sig lidt om , +som min mand siger . “ +„ Det er en høflighed , som vises os , “ tilføjede +kraft , „ og den sætter jeg pris på . Det var ikke + +ethvert huns , der på denne måde ville åbne sig +for fremmede folks børn , og en sådan lejlighed +skal man ikke lade gå ubenyttet hen , mener jeg . “ +Det forekom Clausen , da kraft talte om høflighed , +som om han egentlig mente , at der blev viist +ham en ære , og han troede ved denne lejlighed at +opdage en lille svaghed hos sine gode venner , som +han ikke før havde lagt mærke til . Hvis nogen +havde sagt til kraft og hans hustru , at de ved +denne lejlighed følte sig beærede og smigrede , og at +de regnede Gorms huns som noget fornemmere , og +som hørende til en højere klasse end deres eget , så +ville de ikke blot ikke have indrømmet det , men tværtimod +af den redeligste overbevisning benegter det ; og +dog forholdt det sig netop således . De underordnede +sig under Gorms , og fejrede indbydelsen som en lille +forfængelighedens triumf . Under almindelige omstændigheder +ville Clausen have smilet ved sig selv +og snart glemt denne lille svaghed , men udsigten til , +at Augusta skulle være borte hele sommeren , lod +ham se sagen i et andet lys . +Og dog , hvad kom det egentlig ham ved ? Han +kendte jo sin egen tåbelighed , og havde bestemt sig +fil at overvinde den . Desuden fik han jo her en +uventet hjælp ; thi dersom Angusta havde været endogså +blot lidt af den følelse før ham , som det var +tåbeligt at forudsætte , så ville hun ikke tage bort +og blive hos fremmede hele sommeren . Dersom +noget skulle helbrede ham , så måtte det være dette . + +disse og lignende betragtninger beroligede ham , eller +rettere , gjorde ham sløv før resten af dagen , så at +han befandt sig i en tilstand af håbløs resignation , +da han tilligemed Angusta besøgte drivhuset før at +se hendes nyeste forsøg i blomsterkulturen . +„ Men de hører jo slet ikke efter , hvad jeg siger , “ +Udbrød hun forundret , medens de gik dernede . +„ Jeg forsikrer dem , at jeg hørte hvert ord . “ +„ Dg jeg forsikrer dem , at jeg tror det ikke . +— men hvorfor sagde de før , at Fru Gorm var +lidt spids ? “ +„ Fordi jeg finder det . “ +„ Det vil altså med andre ord sige , at de ikke +kan lide hende . “ +„ Det vil det just ikke ; jeg kender hende før lidt +fil at have nogen begrundet mening . “ +„ Men de kommer dog vel derud og besøger +mig ? “ +Skjøndt han i begyndelsen ikke så bestemt turde +love det , så blev det alligevel resultatet , da hun +endnu engang , bad ham derom , uagtet han godt vidste , +af han senere ville bebrejde sig det , når han først +kom hjem og igen begyndte af blive methodisf . Da +de havde beset drivhuset , og doktor Clausen skulle +gå hjem , fulgte familien ham et stykke på vej , +og samtalen drejede sig naturligvis om Augustas +forestående ophold hos Gorms . +„ Skulle man nu tro , af det er en voksen pige ? “ +Sagde kraft , da Angusta udbredte sig over alle de + +herligheder , hun ventede sig , og fyldte sin fantasi +med billeder , som strålede i et lys , der ikke stod +tilbage for det , hvormed i samme øjeblik den nedgående +sol forgyldte tingene omkring dem . +Syvende kapitel . +Justitsråd Gorm skulle have stort middagsselskab . +Den egentlige Saison var forbi , men det var denne gang +heller ikke noget af de reglementerede selskaber ; +det var en extra-samling , som måtte afholdes inden +de toge på landet . Endeel restancer skulle afbetales , +enkelte nye elementer optages , nogle rent tilfældige +bestanddele , deriblandt krafts , komme og forsvinde , +og således gik det ganske naturligt til , af der med +den gamle stok som underlag var indbudt en stor +mængde mennesker , som på en bestemt dag havde +lovet at indfinde sig i de gormske haller for at kede +sig selv og hverandre , stramme ansigterne til døsige +smil , spise og drikke mere end de havde godt af , +gå hjem med livslede og den faste beslutning at hade +selskabet , for næste dag at begynde forfra . Som +forstandig hunsmodcr havde frn Gorm lagt slagplanen +længe i forvejen , arbejdet dygtigt med sine +folk i laboratoriet , og tilveicbragt en sådan ammunition , + +at det måtte have været en meget fordringsfuld +arme , som ikke her skulle få lyst til at falde +an . Pigerne kogte over af forbittrelse over den +måde , hvorpå fruen „ kørte rundt med dem “ , og +bestyrkedes med skummel bitterhed i deres allerede +tagne beslutning , at skifte til den første . Den sidste +tjener , som fornylig var afskediget , havde præsteret +det uhørte , at tjene der i tre måneder , hvilket iøvrigt +havde sin gode grund deri , at han nærede ømme +følelser for kokkepigen , som besvarede dem ; men da +det opdagedes , at hun til fordel for ham havde forringet +stendommens værdi med nogle mundfulde +haresteg og en sjat doven vin , så fik de begge +deres afsked , og godtgjorde endnu i det sidste øjeblik +deres nedrige tænkemåde . Da de nemlig stod i +begreb med at forlade huset , åbnede de døren til +dagligstuen , og nikkede nok så venligt ind til fruen , +idet de tilføjede , at „ nu skulle hun have så mange +slags tak , “ i hvilken anledning hun blev ganske +forfærdet , da en flig formastclighed endnu aldrig var +kommet hende for øje , og bød dem pakke sig . Den +unge abet , som ved denne lejlighed var tilstede , fulgte , +trods sin moders befaling , ud efter dem , og udstødte +i behørig afstand trusler om at kaste dem ned ad trapperne ; +men da tjeneren standsede , og abet ligeledes , og +tilbød , hvis abet ville følge med udenfor porten , at +anvende den fremgangsmåde på ham , som i det +folkelige sprog kaldes at „ drikke en skalle “ , så +nøjedes abet med at stirre på ham , hvorefter han + +gik tilbage og meldte sin moder det . Således endte +denne revolution , og skønt nu , som ordsproget +siger , ingen Prinds slår sin eftermand ihjel , så +var den næste Prinds dog ikke ankommet endnu , hvorfor +et par leietjenere havde overtaget ledelsen under +interregnet . +Endelig oprandt dagen , og slaget begyndte . +Justitsråden var meget velvillig ; nogle timer tidligere +havde han ganske vist været mindre velvillig +mod en håndværker , som arbejdede under ham ; men +selv om han kort i forvejen havde været så grov en +bøffel som nogen københavnsk matador kan være +det , så var det jo noget , som ikke kom selskabet +ved ; i dette øjeblik var han , hvad selskabet +forlangte af ham , en velvillig ridder af danncbroge +og dannebrogsmand . At Fru Gorm havde +sine skrøbeligheder , er vist ; men det måtte man +indrømme hende , at spille komedie var ikke hendes +sag . Hun lagde ikke skjul på sin mening , antog +ikke sclskabssmilet og forsmåede at være englelig . +Hun ville være sig selv , og hun var sig selv . Også +abet var sig selv , og tumlede derfor hele dagen +om i vild kedsommelighed , hvoraf han kun en enkelt +gang tumlede ud igen , når hans frygt for moderen +gjorde ham nervøs . Christine derimod var ikke +sig selv ; af naturen elsfværdig og imødekommende +trængte hun til sympatti , men da denne artikel ikke +forekom blandt hendes nærmeste omgivelser , så havde + +hun forlænge siden overfor dem lukket sig selv af , og +var så at sige åndeligt forkommet . +Endelig oprandt altså dagen , og slaget begyndte . +En leietjener stod på forpost ved døren +til korridoren , og åbnede den , når han hørte nogen +komme op ad trappen . Det havde været opmuntrende +for ham at høre , at han i dag dog skulle se +nogle nye ansigter ; men i den første halve time , +efterat gæsterne havde begyndt at indfinde sig , følte +han sig bittert skuffet . Bestandigt den samme trøstesløse +skare af opslidte kontormænd , trevne pengemænd , +holdningsløse tanter , tallerkenslikkende ynkeligheder , +hvidhårede etatsråder og ungdommelige +nuller . Bestandigt de samme glasstumper , som han +hver dag så snart ved det ene middagsbord , snart +ved det andet , og svin han nu i en årrække dagligt +havde rystet om i selskabets kalejdoskop . Han begyndte +til sidst at føle livslede , men modtog i det +afgørende øjeblik trøsten , i skikkelse af doktor +Clausen og krafts familie . Det var noget nyt , men +var det nu også noget virkeligt nyt og godt nyt ? +Var det noget i selskabslivets mysterier rigtig uerfarent , +som kunne fryde en leietjeners hjerte ? Var +det folk , som kunne bukke for ham , i den tro , +at han hørte til selskabet , for derefter at hade menneskeslægten , +når de opdagede fejltagelsen ? Eller +var det kun kometer fra en anden selskabskreds , +som havde forvildet sig ind i hans eget system ? +For øjeblikket kunne han ikke afgøre det , men + +i ethvert tilfælde fandt han den unge dame ualmindelig +smuk , og en leietjeners dom i dette punkt +er ikke at foragte . Da endelig alle vare komne , som +skulle komme , tog han sig en tur gennem værelserne +og forsvandt i køkkenet . Når undtages +enkelte af gæsterne , som med hænderne på ryggen +støde og stirrede på malerierne , uden at se noget , +dannede de andre glasstumper de sædvanlige figurer , +og talte dybsindigt , ivrigt og påståeligt , men altid +velvilligt om ingenting , og ventede kun på at komme +tilbords . Et af nullerne , en ung , sprogstuderende +person med gult , vandkæmmet hår , blå , cirkelrunde +briller og lidt åbentstående mund , som i +kort luntetrav vandrede hen ad dydens bane , og som +anså alle dem for onde mennesker , der ikke brugte +rask ' s skrivemåde , henvendte sig til en stor mand +og prøvede på at indlede en samtale med ham , men +måtte fortvivlet opgive det igen , da den store mand +gloede på ham uden at svare , og vendte ham ryggen +for at tale med en anden stor mand . Familien +gumling forekom i mange eksemplarer , og repræsenterede +på en tiltalende måde de forskellige aldere ; +den af dem , som fornylig havde tilranet sig det sidste +embede , modtog smilende komplimenter i denne anledning , +men ville på-familiens vegne ikke have +smilet fuldt så meget , dersom han havde anet , at +den tid var nærforeståcnde , da selv gumlingcr +skulle veics og findes for lette . Den unge Diderik +von gumling blev straks engageret af abet , som trak + +ham med sig hen i en vinduesfordybning , hvor de +usete af det øvrige selskab afhandledc højst interessante +emner ; og da derfor en af de holdningsløse +tanter , som et par gange om året blev indbudt +til disse selskaber , og som daterede sit livs begivenheder +fra den ene af disse gange til den anden , +ligesom et slags olympiader , ikke kunne få øje +på abet , hvem hun ikke havde set siden hans hjemkomst +fra landet , så henvendte hun sig til hans +fader med den bemærkning , at hun havde hørt , at +den unge ørn var vendt hjem til reden , og at han +rigtig måtte sige hende , hvor hun kunne sinde ham , +da hun virkelig måtte se , om han havde forandret +sig ; men justitsråden , som ikke forstod at vurdere +denne hyldest , så åndsfraværende på hende , og +var stor , idet han vendte hende ryggen . Da han i +det samme stødte på doktor Clausen , hilste han +på ham med den blanding af forekommenhed og +overlegen tværhed , som er matadorer ejendommelig , +og som siger folk , at dersom de nære planer om at +stille sig på lige trin med hine overlegne væsener , +så gøre de for deres egen skyld klogest i at opgive +det straks ; for det ville de kun komme dårligt fra . +Doktor Clansen nærede imidlertid ingen så formastelig +tanke , men ønskede kun at komme på det Rene med +det forslag , Gorm havde gjort ham . Han erfarede +imidlertid til sin store forundring — thi så naiv +var virkeligt den gode doktor , at han forundrede sig +— han erfarede nu , at Gorm havde glemt det , eller + +i ethvert tilfælde kun dunkelt erindrede , at han muligvis +havde ladet ord falde i denne retning . „ Men +vil de have et godt udbytte af deres penge , min +kære doktor , og har de lyst til at tage den lille fortjeneste +med , så kom de kun . Jeg skal gerne anbringe +den bagatel for dem . Var det ikke en halv +snes tusind , de talte til mig om ? De kan indbetale +dem på kontoret , når de vil — når de +vil . “ Med denne replik af omfattende protektion +forlod Gorm sin gæst , som trods sin ellers så besindige +natur denne gang var i en tilstand af let fortumling , +da det forekom ham , at det var Gorm , som fra først +af havde henvendt sig til ham , medens det nu fik +udseende af , at det var ham , som henvendte sig til +Gorm . Imidlertid var dette jo temmelig ligegyldigt , +da foretagendet i og for sig var godt , og da kraft +havde anbefalet det . Han føgte derpå omkring mellem +gæsterne , som nu vare mange i tallet , for at finde +augusfa , men så snart , at hans ønske om at føre +hende til bords , måtte opgives , da Fru Gorm , som +lod til at være meget indtaget i hende , straks havde +bemægtiget sig hende , og gjorde det umuligt for lægen +at få hende i tale . Fru Gorm havde imidlertid +fået fat i abet , og da hun havde forestillet ham for +augusfa , sørgede hun for , at den smukke pige blev fort +tilbords af den unge ørn , som alligevel misfornøjet fløj +afsted med sit påtvungne bytte , eftersom han selv +havde udset sig Christine . De opslidtc kontormænd^ +de hvidhårede etatsråder og de trevne pcngcmænd + +bleve hviskende anmodede om at fordele de holdningsløse +tanter imellem sig , og efter at Selmer , der ved +slige lejligheder benyttedes som et slags finere tjener , +havde budt Christine armen , fulgte de i forbindelse +med en skare af unge navnløse nuller bagefter som +armeens tros . +Ved begyndelsen af måltidet var samtalen +mere dæmpet , indtil opmærksomheden blev vakt ved +noget , man kunne kalde en tyk latter fra en mand +med et bredt , mørkladent ansigt , som var prydet med +svære sorte bakkenbarter . Han var , ligesom Gorm , +en bygningsmatador , men af en betydelig simplere +sort , og ville næppe have været tilstede her , hvis +Gorm ikke havde stået i et mangeårigt forretningsforhold +til ham . Ved siden af denne mand , hvis +navn var krog , havde den ovenfor omtalte vandkæmmedc +unge mand fået sin plads , og efter at han +i nogen tid havde lidt af mangel på et passende +konversationsemne , henvendte han sig omsider til +krog , og spurgte ham i en fortrolig hviskende tone , +om han brugte dobbelte vokaler , og for eksempel +skrev vin med to ler . +„ Med fornøjelse , min ben , “ sagde krog , som +ikke havde forstået andet af , hvad han sagde , end +ordet vin , og som derfor skænkede i hans glas i +den tro , at han udbad sig noget af denne artikel . +„ Det var ikke det , jeg mente , “ indvendte den +unge mand , medens han holdt et par magre fingre +for munden , og med en lille kildrende latter gottede + +sig over sin formentlige overlegenhed . „ Jeg +mente , hvilken orthographi de bruger ; om de +skriver vin med to i ' er eller vin med et i — vin +eller vin ? “ tilføjede han , og søgte gennem udtalen +at antyde forskellen . +„ Ja , hør ved de hvad , min gode mand , “ +Svarede krog , og vendte sig forbavset om mod ham , +„ det kan jeg s ' gu ikke sige dem . Vind have vi nok +af , seer de , men vin det er nu en anden ting ; +og når de siger vin eller vind , så svarer jeg : +vin . Vil de foretrække vind , så står det dem +frit for , men jeg tager minsæl vin ; og lad os +så drikke et glas ovenpå den forskrækkelse . “ Derpå +stak han sit glas ud , og så et øjeblik alvorligt +på den unge mand , men brød pludseligt ud i en +klukkende latter . „ Nu har jeg dog aldrig hørt noget +så fordømt tøj , “ råbte han henrykt , og klappede +den anden på skulderen , „ men tak skal de alligevel +have , unge mand , tak skal de have . “ +Da selskabet bad om at blive delagtiggjort i +det , der var så morsomt , gengav krog sin ejendommelige +opfattelse af det unge menneskes spørgsmål , +hvorved han vakte megen munterhed , og yderligere +nød sin triumf , da han troede at have selskabet +på sin side , medens det unge menneske i +bevidstheden om den umådelige ret , han havde , +men som han slet ikke kunne gøre gældende , sank +tilintetgjort sammen . +„ Vin eller vind , “ gentog krog , og applanderede + +endnu engang sig selv med en tyk latter , som syntes +at gøre ondt i flere etatsråder , og at gå dem +lige til marv og ben . „ De hundredeogsyttentusind , +Gorm , blev også til vind . “ +„ Så ? “ sagde Gorm med stille værdighed , idet +han gav det udseende af , at han helst ville lade være +at behandle dette ttema her , medens han i virkeligheden +var tilfreds med , at det bragtes på bane . +„ Baron glimmer ville have ti procent af sine +penge straks , “ vedblev krog ; „ men jeg svarede ham , som +rimeligt var , at hvor solidt foretagendet også er , +så måtte han give tid . De må give tid , +min gode baron , sagde jeg . De får med tiden +mere end ti procent ; men de må vente lidt , må +de . “ +„ Nå , og så ? “ spurgte Gorm ligegyldigt . +„ Så sagde han , at han ville betænke sig ; men +vi ved jo nok , hvad det vil sige . Nej , så priser +jeg grev kvarts ; jeg traf ham i dag på gaden , og +få kom vi i snak sammen ; jeg vidste nok , hvad +han ville . Hør engang , bedste krog , sagde han , jeg +har for tiden en tredive tusind daler disponible ; +jeg kunne måske have lyst til at entrere . — de +kan ikke anbringe dem bedre , sagde jeg . “ +„ Jeg vidste nok lidt om det , “ ytrede Gorm henkastende . +„ Jeg traf kvarts i går aftes i klubben . “ +„ Og hvad siger de få til oberst feldspatt ? “ +Spurgte krog , og nikkede ad Gorm . +„ Hvad jeg siger ? Jeg siger , at han møder med + +hundrcdetreoghalvfjersindstyvetusinde ; men spørgsmålet +er , om vi behøve dem — spørgsmålet er , om +vi behøve dem “ — gentog han , og faldt i ophøjede +tanker , medens den vandkæmmcde unge mand og alle +de andre navnløse nuller befandt sig i en nedtrykt +stemning over de store summer , som roulerede frem +og tilbage mellem Gorm og krog , og som indgød +dem en gavnlig ærefrygt . +„ Velkommen , hr . Kraft , “ sagde Gorm , idet han +vågnede op af sin åndsfraværelse , og henvendte sig +fil sin gjæsf . „ Nu er det adskillige år siden , vi +taltes rigtig ved . Vi have forandret os noget i den +tid . “ +„ Det have vi , “ svarede kraft , hvis stemme +vakte selskabets opmærksomhed . „ En hel del have +vi forandret os ; men af os to tror jeg næsten , at +de har forandret dem meesf . “ +„ Så ? Hvorledes mener de ? “ +„ Jeg hører , at de lcicr småleiligheder ud i +adclgadc . Det troede jeg aldrig , at jeg skulle have +oplevet . Kniber det , kan man måske selv få en +lejlighed hos dem , “ sagde kraft , og lo ad sin egen +bemærkning . +„ Det kan de måske nok , “ svarede Gorm , som +også syntes at finde det morsomt ; „ men så må +de henvende dem fil en af mine folk . Sclmcr der “ +— han pegede på ham — „ har jeg overdraget bestyrelsen , +for selv at have det fra hånden . Han +er vicevært derhenne . “ + +„ Prægtigt , min gode Selmer , ypperligt , “ tordnede +kraft over fil Selmer ; „ vi have før haft forretninger +med hinanden — men det er sandt , jnstitsråd +Gorm , ved de , at han fik medaillen ? “ +„ Hvem ? “ +„ Så ved de det altså ikke ? Jeg mener +Thomas hammer , som frelste barnet ved ildebranden +derhenne . “ +„ Jeg har ikke den fornøjelse at kende Thomas +hammer , “ sagde Gorm , idet han lagde sit hoved +tilrette på flipperne , og således på det bestemteste +viste denne person fra sig ; „ men jeg er nu af den +mening , , at man skulle være lidt mere sparsommelig +med at uddele denne medaille . “ +„ Da ved jeg dog , at han fortjente den , om +ellers nogen gør det , “ indvendte kraft . „ Det lod +rigtignok til , at det skulle skrives i glemmebogen , +men så slog jeg mig sammen med brandmajoren +og den gode doktor derovre , og gjorde dhrr . deroppe +såmegen ulejlighed , at de til sidst gave køb . “ Denne +bemærkning fremkaldte trækninger i ansigtet hos +flere af de tilstedeværende ældre herrer , som om kraft +ved ordet „ deroppe “ havde sigtet til dem , og det +forekom dem , at denne mand manglede nogle af de +betingelser , hvorpå selskabet sætter så megen pris . +Uden at beklæde nogen offentlig stilling eller af +nogen kohorte at være stemplet soni den , der overhovedet +kunne have nogen mening om nogetsomhelsf , +havde han alligevel en mening , som han udtalte med + +påfaldende sikkerhed . I vigtigere anliggender måtte +de have regnet det for afsindighed , men i betragtning +af mandens ubetydelighed fandt de det kun latterligt , +kun latterligt . Men hvad tænkte Gorm egentlig på , +når han tilstedede en sådan mand adgang til sine +selskaber ? Krog havde hidtil repræsenteret det tilladeliges +ydergrænse , og det endda kun , når man +var meget velvillig ; „ men hvem er denne person , “ +Spurgte en ældre mager herre med guldbriller sin +nabo , „ hvem er han egentlig ? “ +„ Jeg lader mig ikke stikke blår i øjnene , “ +Vedblev kraft , „ og jeg påståer , at denne tarvelige +udmærkelse er langt ærligere fortjent end meget af “ — +„ Tillad mig at drikke et glas med dem , gode +hr . Kraft , “ faldt Gorm ham i talen , overlegen og +med en mine , som den der i et kritisk øjeblik selv +tager styret i hånden , og afværger den truende +fare . „ Lad mig takke dem for deres oprigtige +udtalelse , “ tilføjede han , idet hans blik , som vandrede +rundt blandt de andre gæster , sagde dem : „ Undskyld , +mine herrer , jeg vidste virkelig ikke , at manden +i den grad var uden sands for det sømmelige . “ +Kraft blev et øjeblik forundret over denne afbrydelse , +men var så optaget af sin egen tankegang , +at han igen glemte forundringen — „ og desuden +må jeg gøre dem opmærksom på en ting , “ vedblev +han ; „ han vovede sig op i huset , da brandfolkene +havde opgivet det ; og dersom man ikke havde + +holdt ham tilbage , så havde han måske også frelst +den mand , som omkom deroppe . “ +„ De tager fejl , hr . Kraft , “ bemærkede Selmer ; +„ der omkom ingen . “ +„ Hvad ved de om det ? “ sagde justitsråden , +over hvis ansigt der drog en skygge af misfornøjelse , +fordi en underordnet var så dristig at tage +ordet . „ Det ved de jo slet ikke noget om . Efter +alle de oplysninger , man har kunnet indhente , “ vedblev +Gorm med en henvendelse til kraft , som om +Selmer ikke var til , „ er det destoværre sandsynligt , +at han er omkommet ; destoværre højst sandsynligt . “ +„ Hvad +var det egentlig for en mand ? “ spurgte +en af de andre . „ Der blev snakket frem og tilbage +om det sidste vinter , men man fik aldrig at vide , +hvem det var . “ +„ Og man er lige klog endnu , “ sagde kraft . +„ Jeg ved kun fra den kone , hvis barn blev frelst , +og hvis datter tjener hos mig , at hun boede i hus +sammen med ham , og at han af og til kom ind hos +hende ; men hun ved ingen videre besked om ham ; +der var noget sært ved ham , påståer hun ; han +indlod sig ikke med folk . Mere har jeg ikke kunnet +få at vide . “ +„ Da er det dog ellers temmelig mærkeligt , “ indvendte +den anden , „ at en mand kan leve midt i +København , uden at man kan få at vide , hvor han +skal henføres . “ + +„ Det er netop mine ord , “ ytrede kraft , „ men +således forholder det sig alligevel . “ +„ Og hvor er han blevet af , hvis han nu ikke +er omkommet ? “ spurgte den anden . +„ Det skal jeg sige dem . Han er væk , “ svarede +kraft , og slog oratorisk ud med armen . „ Den ene +siger , at han er brændt ; den anden siger , at han ikke +er brændt ; men væk er han , det er de alle sammen +enige om . “ +„ Og verden har formodentlig ikke tabt noget +stort i ham , “ bemærkede Gorm ; „ men jeg holder +alligevel fast på den mening , at han omkom ved +branden , og ingen har endnu kunnet levere bevis +for det modsatte . Forresfen begriber jeg ikke , hvorfor +man bliver ved at gøre så meget væsen af den +sag . Er han væk , som hr . Kraft siger , så lad ham +være væk ; og er han ikke væk , så lad ham melde +sig ; men indtil det fleer , bliver jeg ved min mening , +og jeg bilder mig ind , at jeg i dette punkt kan tale +bedre med end de fleste andre ; for jeg ryddede selv +grunden , skal jeg have den ære at sige dem . “ +„ Gnd , det var dog skrækkeligt , “ sagde en af +tanterne ; „ at tænke sig at det alligevel var sandt . +Fortæl os lidt om det , bedste Gorm ; de er dog den +eneste , der ved rigtig bcflced . “ +Med denne opfordring lænede hun sig tilbage +på stoleryggen , lagde sine magre fingre på underlæben +og stirrede lige ud for sig , som om hun +ventede , at Gorms stemme skulle komme ovre fra + +læggen . Selskabets flertal glædede sig til at høre +noget hyggeligt gruopvækkende , og alles blikke vendte +sig mod Gorm ; men i stedet for at efterkomme et almindeligt +ønske , valgte han den udvej , som jevnligt +benyttes , når man vil undgå at besvare en direkte +opfordring ; han blev nemlig gådefuld og +stor , og erklærede , at man vistnok kunne vælge et beleiligere +øjeblik til at fordybe sig i disse enkeltheder +end just det nærværende . Ved denne erklæring gjorde +selskabet straks omkring og mente det samme ; og +den ubesindige tante , som blev genstand for alles +mildt bebreidcnde blikke , tank sønderknust sammen +med en forestilling om , at hun vistnok havde sagt +noget meget dumt , skønt hun ikke selv vidste , hvori +det bestod . For at give samtalen en anden vending , +benyttede Gorm det øjeblik , da hans sidemand +holdt sit glas mellem øjet og lyset , hvilket er en +yndet fremgangsmåde , når stemningen er trykket , +til at lade den bemærkning falde , at „ det er en fortræffelig +vin , ikke sandt , etatsråd ? “ og da „ Etatsråd “ +Ikke godt kunne gøre andet end indrømme det , +gav værten i overstrømmende forekommenhed en +velvillig meddelelse om , hvor meget den havde kostet , +og hvor meget de andre vine der ved siden af stod +ham i , skønt han forskrev dem direkte , og selv tappede +dem af . „ Men det er galflab , etatsråd , naturligvis +galflab , “ tilføjede Gorm beskedent , idet han +dermed antydede , af om han også var gået +højere , end han egentlig kunne sorsvare for sig selv , + +så havde han dog , alene for sine gjæesters skyld , +ikke taget i betænkning af sætte sig i så stor bekostning . +Disse meddelelser , som stundom aflæggcs +af endnu finere værter end justitsråd Gorm , og som +af og til betage gæsterne appetiten , fremkaldte nogle +yderst ubetydelige , men højst talende bevægelser i etatsrådens +mundkroge , og bragte en anden af selskabet +til hviskende af spørge sin sidemand , om han ikke mærkede +den rå muurlugt . For Gorm selv , hvis væsen +var storhed , eksisterede noget sådant som selvkritik +stel ikke , og han bemærkede derfor ikke disse småtirailleurcr , +ligesålidt som han så , af hans søn indtog +større kvantiteter af drikkevarer , end der strengt +taget kunne kaldes tilrådeligt . Ved måltidets begyndelse +havde denne yngling anlagt sit øieglas , og +i åndsfraværende forbavselse stirret på sin borddame , +som fandt ham noget besynderlig ; efterhånden +var han under vinens påvirkning blevet veltalende , +og meddelte hende , af „ han var lyksalig over af +have gjort hendes bekendtskab “ osv . — noget han +havde hørt gumling sige under lignende omstændigheder +— og arbejdede sig til sidst ind i en sådan +sprog- og tankcforvirring , at Augusta brast i en +hjertelig latter , hvilket igen gav hans tankegang , +forsåvidt der kunne være tale om nogen sådan , en +anden retning , og gjorde ham til et bytte for den +illusion , at han havde Christine til bords ; og da han +først var kommet så vidt , greb han lejligheden til at +bebrejde hende , at hun var ufølsom og hårdhjertct , + +og tilbød selvopoffrende , at „ han ville lade sig hænge , +om han forstod sig på hende ; “ medens han dertil +forsikrede , at det , som mama kaldte hans „ Steder “ , +slet ikke var steder , og at han slet ikke kom på +steder , men at „ Mama var så rædsom moralsk , +og når hun engang havde sat sig noget i hovedet , +var hun ikke til at få fra det igen ; men , ved +gud , om det ikke skal blive godt alt sammen — alt sammen , “ +Tilføjede han , og pegede ud over bordet . +Det var heldigt , at de i det samme rejste sig , da +Augusta begyndte at nære alvorlig frygt for , at han +virkelig var gal . Da selskabet efter bordet fordelte +sig omkring i værelserne , gik abet i nogen +tid omkring og holdt sig påfaldende stiv ; til sidst +blev han stående i et hjørne af værelset og stirrede +så udholdende på et par ældre herrer , som der +støde i samtale , at den ene spurgte ham , om han +ønskede noget . +„ De er min ven , seer de ; det er det , de er , “ +Sagde abet , og nikkede venligt til ham , hvorpå denne +mand ufortøvet opsøgte Fru Gorm , og henledte i +de mildest mulige udtryk hendes opmærksomhed på +Abels abnorme tilstand , for at forebygge mulige ubehageligheder . +Efterat hun på den forbindtligste +måde havde takket manden for hans underretning , +tog hun abet til side , og befalede ham så eftertrykkeligt +at forføje sig op på sit værelse og blive der +resten af aftenen , at han af nervøsitet næsten blev +sig selv igen . Hans ven , gnmling . fulgte ham i + +hans ufrivillige eksil , og ledsagede ham op på hans +værelse . I en stemning , der var blandet med +frygt , flauhed , forbittrelse og forelskelse kastede +abet sig på sin sofa , hvor han i nogen tid blev +liggende og stirrede på loftet . Gumling satte sig i +en lænestol , og medens han ørkesløst lod en spadserestok +glide mellem fingrene , kastede han af og til +et håbløst blik hen på sin ven . +„ Hvad , gumling ? “ — drævede abet omsider +med tilkæmpet overlegenhed . +„ Hvad behager ? “ +„ En cigar , gumling ? — nej , ikke af dem — +tag af den anden kasse . — således . — hun er +fordømt køn , den små . Hvad , gumling ? “ +„ Hvem ? “ +„ Hvorfor vil de altid have det så rædsom +tydeligt ? De ved jo godt , hvem jeg mener . “ +„ Det er vanskeligt for mig at vide , da de i aften +synes at have kastet deres øjne på en anden . “ +„ Nej , slet ikke , gumling ; slet ikke , slet ikke , slet +ikke “ — +„ Ja ja da ; de behøver ikke at forsikre mig +såmange gange derom ; jeg tror dem gerne på +deres ord . Men i ethvert tilfælde var det en +smuk pige , og om de også ikke skønner på det , +så kalder jeg dem ligefuldt en heldig Pandur . “ +„ Jeg er ingen Pandur , “ råbte abet opbragt . +„ De må helst veje deres udtryk lidt mere , inden +de taler til mig . “ + +„ Jeg har heller ikke sagt , at de var en Pandur . “ +„ Jo de har , “ råbte abet , og slog mat i bordet ; +„ jeg finder mig ikke længere i den måde , hvorpå +de behandler mig . “ ' +„ Jeg kaldte dem en heldig Pandur , og det er +noget ganske andet ; men da min nærværelse synes +at være dem besværlig , så foretrækker jeg at gå . “ +„ Nej , bliv dog ; de ved jo , at jeg ikke må +komme — at jeg ikke har lyst til at være længere +dernede . De bliver straks så hidsig ; det skulle de +hellere lade være med . Fred og venskab , gumling . “ +„ Farvel , Gorm . “ +„ De behøver da ikke at tage således på vej . +Jeg har en sag at tale med dem om , som er af +vigtighed for mig . “ +„ Hvad er det for en sag ? “ spurgte gumling , +som var blevet stående ved døren . +„ Den samme , jeg så lidt har talt om ; jeg er +ikke kommet et skridt videre . Alt det , de rådede +mig til , nyttede mig ikke noget . Hjælp mig , gumling . +Er de ikke min ven ? Jeg spørger endnu +engang — er de ikke min ven ? “ +„ Sig mig først en ting . Har de den anden +sag i orden ? “ +„ Jeg har gjort , hvad jeg kunne , men endnu vil +han ikke give sig . “ +„ Så beklager jeg “ — +„ Bliv dog , “ sagde abet , og prøvede på at rejse +sig ; „ jeg skal gøre udveje ; endnu i morgen den dag + +skal jeg slaffe dem pengene , men så må de også +hjælpe mig . Kom herhen . Så længe de står derved +døren , seer det ud , som om de ville gå . — +fred og vensfab , gumling ; ræk mig deres hånd . “ +Gumling besvarede denne opfordring ved at +række ham håndtaget . på stokken , som abet trykkede +med megen varme , idet han gentog sine fredelige +og venskabelige forsikkringer . +„ Måske var det dog bedst , at vi opsatte det +til i morgen , Gorm ; i aften forekommer de mig at +være lidt overanstrengt . “ +„ Hvad mener de med overanstrengt ? “ spurgte +abet , og så mistænksom på ham . +„ Jeg mener , hvad jeg siger . De har set så mange +mennesker i dag , at de måske ikke er rigtig +oplagt . “ +„ Det må de overlade til mig ; har de noget +at sige , så sig det , “ bød abet med en stemme , +som syntes tilbøjelig til , hvad man kalder at slå over . +„ Så hør da , “ vedblev gumling , og hviskedee +ham noget i øret . +— „ i en sådan stilling , “ gentog abet , for at +indprænte sig det , „ at skinnet var imod hende “ — +„ Ti dog stille ! Er de gået fra forstanden , +menneske ? “ udbrød gumling , og rustede ham , for at +gøre opfordringen mere indtrængende . +„ Ja , det er godt nok , “ indvendte abet misfornøjet ; +„ men hvorledes skal jeg bære mig ad dermed ? “ +„ Det bliver deres egen sag ; nu har jeg givet dem + +et råd , og det kommer an på dem selv , om de +vil følge det . De må ikke forlange , at jeg fkal +være barnepige for dem ; for det vil jeg ikkx . De +må handle på egen hånd , og gør de dumheder , +så må de selv bære følgerne ; jeg fralægger mig +alt ansvar . Farvel . “ +Dermed gik han , og overlod abet til hans egne +betragtninger , som snart bragte ham i en tilstand +af rådvildhed og forvirring . Han sad længe og +stirrede på et par silhouetter , som hang på væggen +overfor ham , og som for hans „ overanstrengte “ Blik +snart svandt ind til sorte prikker , og snart voksede ud +til store mørke skikkelser , som sendte ham truende +sideblik , og begyndte at spadsere ud . fra rammen +og komme henimod ham , så at han til sidst fandt det +ganske uhyggeligt , og rejste sig op . Først undersøgte +han , hvorledes det egentlig forholdt sig med disse silhouetter , +og fandt sig omsider beroliget ; derpå forekom +det ham , at hans halstørklæde var gået op , +og gav sig til at ordne det foran rullegardinet , i +den tanke at det var spejlet , og med samme udbytte , +som om det virkeligt havde været det ; og da +han til sidst i sine egne øjne var komplet , gav han +sig til at spankulere op og ned ad gulvet , medens +han forfulgte forestillinger , som flap bort for ham +lige så ofte , som han fik fat i dem . Da han på +en af disse vandringer tilfældigvis var bleven +stående bag døren , blev denne åbnet , og Christine +trådte ind i værelset . I mørke havde hun taget + +fejl af døren , og var kommet ind i Abels værelse , +istedetfor i sit eget . Da hun straks bemærkede fejltagelse « , . +Vendte hun sig om for at gå , men blev forhindret +deri af abet , som stillede sig i vejen , og som , +idet han strakte armene ud til siden og havde nogen +vanskelighed ved at holde sig i denne stilling , tog +sig ud som en stor flagermus , der flagrede op og +ned foran døren . +„ Det er smukt af dem at besøge mig , kousine , “ +Sagde han . „ Jeg sætter overordentlig pris på +deres venlighed ; overordentlig pris , forsikrer jeg +dem . “ +„ De ved jo godt , at det ikke er min mening ; +jeg tog fejl af døren . “ +„ Jeg beundrer deres opfindsomhed ; ved gud , +om jeg ikke gjgr , “ sagde abet , og forsøgte at anbringe +sit øieglas et sted oppe i panden . „ Lad os nu +tale fornuftigt sammen , lille kousine . “ +„ Jeg har ikke noget at tale med dem om , og +ønsker blot , at de lader mig gå , “ svarede hun , og +kunne , trods hans drcngeagtige uforskammethed , ikke +bare sig for at smile over hans latterlige figur . +„ Lade dem gå ? Nej , det kunne aldrig falde +mig ind . De skal tale med mig , “ udbrød han med +en diktatorisk betoning , som igen fik hans stemme +til at slå over , medens han ledsagede sine ord med +et så kraftigt kast med den ene arm , at han nær +havde tabt ligevægten . +„ Hvis de har glimt af æresfølelse , så bliver + +de ikke ved at plage mig . Jeg beder dem alvorligt +om at lade mig gå . “ +„ Men jeg gør det ikke , kousine ; jeg gør det +ikke . Skinnet er imod dem , seer de ; — hvad de +så gør , så er skinnet imod dem . “ +Denne vanvittige bemærkning var hende i øjeblikket +ganske uforståelig ; men pludseligt gik det op +for hende , hvormegen lavhed der i virkeligheden lå +bagved den ; og idet hun kom til at tænke på , hvorledes +hun nu ved denne drengs lumpne adfærd kunne +blive udsat for den tåbeligste bagvaskelse , så blussede +forbittrelsen op i hende . +„ De lader mig øjeblikkeligt komme ud , hvis de +ikke vil , at jeg skal anse dem for en usling , “ udbrød +hun med lynende øjne , idet hun satte abet i forbavselse +ved at udfolde en energi , som han slet ikke +havde ventet ; men da han igen havde fattet sig , +svarede han i en søvnig tone , at det kunne der flet +ikke være tale om . I det samme mærkede han , at +han langsomt blev skudt frem i værelset ; der var +nogen , som åbnede døren , og som i den tanke , at +der lå en eller anden tung genstand foran den , +langsomt og kraftigt flød den frem foran sig ; og derpå +trådte Selmer ind i værelset . Fru Gorm +havde , ligesom et par gange tidligere under lignende +omstændigheder , beæret ham med det tillidshverv at +se lidt efter abet , og derfor var han der nu ; - men +da han kom indenfor , blev han så forbavset over det + +syn , der mødte ham , at han et øjeblik blev stående +stum og så på dem . +„ Jeg tog fejl af døren , “ sagde Christine , „ og +deraf har Gorm benyttet sig til at spærre mig vejen . “ +„ Så ? “ udbrød abet ; „ så de tog fejl af +døren ? Virkelig ? De er dog en stor skjelm , kousine ; +men det nytter ikke , hvad de så siger , for +skinnet er imod dem “ — +Christine ville netop til at replicere kraftigt på +denne beskyldning , da Selmer , som opfattede den i +hele dens tåbelighed , forekom hende , og sagde : „ Oh ! +Så skinnet er imod dem ! “ og medens han gentog +ordene , greb han abet i nakken , og bevægede +ham et par gange frem og tilbage , så at hovedet +syntes at sidde løst på ham , hvorpå han kastede +ham på sofaen , og åbnede døren for Christine . +„ Vil de sige til Fru Gorm , “ sagde hun , da de +vare komne ud på korridoren , „ af jeg er på mit +værelse , hvor jeg beder hende om et par øjeblikkes +samtale , hvis hun vil ulejlige sig derop . “ +„ Var det ikke bedre af vente til i morgen ? “ foreslog +Selmer , som kendte Fru Gorm tilstrækkeligt til +af vide , af en sådan anmodning måtte forekomme +hende afsindig . „ De gør virkelig denne tåbelige +dreng alt for megen ære ved af tage dem hans +uforskammethed så nær til hjerte ; og kunne de ikke +let komme til af sige uoverlagte ord , som de bagefter +ville fortryde ? De har viist mig så megen +venlighed , af de ikke vil anse mig for påtrængende , + +når jeg beder dem om af opsætte det i det mindste +til i morgen . “ +„ Jeg kan ikke vente til i morgen , og jeg vil ikke +vente , “ sagde Christine , hvis fredelige og blide natur +dennegang var kommet i oprør . Efter at Selmer +endnu en gang forgæves havde prøvet på af berolige +hende , udrettede han hendes ærinde , og få +minutter efter kom Fru Gorm op på hendes Kammer . +De vare i det første øjeblik begge lidt forvirrede , +skjøndt af højst forskellige grunde . Fru Gorm , fordi +hun kunne begribe , at der måtte være foregået noget +overordentligt , siden nogen vovede at bringe hende +en anmodning som den , hun nylig havde såt ; og +Christine , fordi hun ligesom følte sig forvandlet , idet +hun for første gang bestemt modsatte sig tyranni og +råhed , medens hun tillige havde en fornemmelse af , +at hvis hun ikke tog sig sammen og gjorde den yderste +anstrengelse , ville denne energisfe og charakteerfaste +kvinde alligevel kue hende . +„ Er du syg ? “ spurgte Fru Gorm med en besynderlig +hård stemme . +„ Jeg er ikke syg , men “ — begyndte Christine , +idet hun et øjeblik vaklede . +„ Men hvad ? “ +„ Jeg kan ikke holde dette ud ? “ +„ Hvilket ? Hvad er der på færde ? Hvad er +det for optøjer , som drives her i huset ? “ spurgte +Fru Gorm skarpt , hvorpå Christine fortalte hende , +hvad der var sket , og endte med at sige , at hun ikke + +passede til forholdene , og derfor ønskede at forlade +huset . +„ Og det er det hele ? “ sagde Fru Gorm . „ Fordi +abet i kådhed gør , hvad jeg ganske vist ikke billiger , +men dog heller ikke kan anse før nogen så uhørt misgerning , +så sætter du straks himmel og jord i bevægelse , +som om der var flet en ulykke . Der manglede +blot , at du var kommet ned og havde givet scener i +hele selskabets nærværelse . Jeg nødes til at sige +dig , at du misforstår din stilling her i huset . +Du betragter dig som hørende til familien , og anser +dit ophold her før en rettighed ; jeg har tidligere sagt +dig , hvor nødigt jeg berører det , men din egen opførsel +tvinger mig til at sætte disse hensyn til side . “ +„ Jeg betragter det ikke som nogen rettighed , “ +Svarede Christine , „ og var aldrig kommet her , hvis +ikke min stakkels moder “ — +„ Din stakkels moder . Du udtrykker dig rigtigere , +end du selv ved af . Din stakkels moder , +som du siger , manglede charakteer , og med sit fuldkomne +ubekendtflab til verden , har hun heller ikke +været i stand til at give dig noget begreb derom . “ +„ De misbruger mine ord , “ udbrød Christine +ude af sig selv . „ Min stakkels moder har offret sig +før min skyld , og lidt modgang og savn og nød +alene før min skyld , det forstår jeg bedre nu , end +jeg nogensinde før har gjort det . Hun har elsket mig +så højt , “ sagde hun hulkende , „ og havde jeg ikke +tænkt på hende i al denne tid , så var jeg forlænge + +siden gået tilgrunde . Jeg ved ikke , hvorfor jeg +mishager dem , men jeg kan ikke længere holde dette +ud ; jeg trænger til venlighed , men finder den aldrig ; +jeg har efter bedste evne søgt at gøre dem tilpas , +men det er aldrig lykkedes mig ; jeg føler mig forladt +og ulykkelig ; gid dette må få en ende . “ +„ Det skal så en ende . Da vort hus ikke +er dig tilpas , så er det bedst , at du seer dig om +efter noget andet ; måske vil verden da lære dig , +hvad du ikke har kunnet lære med det gode . Jeg +skal tænke over den sag i morgen , i aften har jeg +andet at tage vare . “ +„ Jeg tager bort endnu i aften , “ sagde Christine . +„ Så det gør du ? Og hvor tager du så +hen , om jeg må spørge ? “ +„ Det ved jeg ikke , men jeg tager bort alligevel ? “ +„ Du begynder altså at gøre oprør , “ sagde +Fru Gorm , som for et øjeblik glemte sin børnelærdom , +og blev heftig . „ Men jeg forbyder dig at +tage bort i aften , ikke af hensyn til dig , men af +hensyn til huset ; og nu skulle vi få at se , hvem +der er den stærkeste . “ Med disse ord gik hun sin +vej , og lukkede døren lidt hårdt efter sig . Christine +blev et øjeblik stående som forstenet , men sin beslutning +holdt hun fast på ; derpå tog hun den +nye kjole af , hvormed Fru Gorm havde pyntet +hende , iførte sig sin gamle dragt , og var i begreb +med at pakke sin kofsert , da justitsråd Gorm kom +o . p til hende . + +„ Det er en meget ubehagelig historie , Christine , “ +Sagde han , idet han med hænderne på ryggen gav +sig til at gå frem og tilbage i værelset . „ Hvorfor +kunne du ikke vente med den sag til i morgen ? “ +„ Fordi jeg vil bort i aften , “ svarede hun , medens +hun vedblev at ordne sagerne i sin koffert . +Det var hende igen påfaldende , hvorledes han +undgik at se på hende ; og det forekom hende , som +om der under al hans storhed var noget sløvt og +luskende , medens han vedblev at gå frem og tilbage +i værelset . +„ Jeg kan ikke forsvare at lade dig forlade +huset på denne måde . Kan du ikke finde dig i +at være her , anser jeg det for bedst at søge en plads +til dig på landet . Landet vil passe bedre for dig +end byen . Men det kræver naturligvis tid , og +kan hverken ske i dag eller i morgen . “ +„ Jeg tager hen til vor gamle pige ; hun har +plads til mig , det ved jeg . Øg hvis de vil lade +nogen følge mig derhen , “ tilføjede hun , idet hun +vendte sig om mod ham , og tilfældigvis fangede +hans blik , „ så tager jeg bort , uden at nogen skal +mærke det . “ +Ved disse ord mærkede hun , at der foregik en +forandring med ham , uden at hun dog kunne sige +sig selv , hvori den bestod ; først senere skulle det blive +hende klart . Den måde , hvorpå Fru Gorm havde +modsat sig , at hun denne aften forlod huset , var +bydende og ægte , og ikke til at misforstå ; men over + +Gorms hele optræden var der noget ubestemt og vaklende , +som et øjeblik gav hende den forestilling , at +han kun gjorde modstand på skrømt , og i grunden +helst føjede hende i hendes ønske . I denne formodning +bestyr . kedes hun , da han spurgte , hvor hendes +gamle pige boede , og tilføjede , at når hun endelig +ville derhen endnu i aften , så var det måske også +bedst for alle parter , om de stilles i stilhed ; og +hvis hun forresten trængte til noget , kunne hun jo +henvende sig til ham . Derpå gjorde han et løjerligt +forsøg på at sige hende et par venlige ord , men +da det ikke ville lykkes ham , gik han ned og gav en af +leietjenerne sine ordrer , hvorpå denne til sin ubeskrivelige +forbavselse ledsagede den unge dame hen +til det sted , hun angav ham , medens Gorm gik tilbage +til selskabet , og vedblev at være stor og mægtig . +Ottende kapitel . +I et hus , som lå ved siden af det afbrændte , +nu genopbyggede sted i Adelgade , havde Hanne lejet +sig en lille lejlighed på to små værelser og et +køkken . Krafts familie havde foræret hende det +bohave hun ejede , og havde slået sig sammen med +doktor Clausen om tid efter anden at hjælpe hende + +ved bidrag , som bragtes under forskellig form , da +de kendte hendes ømfindtlighed . Ved denne hjælp , +i forbindelse med det hun selv erhvervede sig , havde +hun det nu så godt , efter hvad hun selv sagde , som +hun aldrig havde haft det før . Den sands for +orden og hyggelighed , som var bleven udviklet hos +hende , medens hun tjente hos Fru Haffner , havde +hun senere bevaret , og Thomas hammer havde for så vidt +ret , når han med en ringe tilsætning til et +ellers bekendt udtryk erklærede , at både hun selv og +hendes lejlighed så ud som „ et pillent æg “ , hvilket +var den eneste yttring af anerkendelse , hun lod stå +uimodsagt hen . Thomas hammer havde iøvrigt i den +senere tid udviklet en vis selvfølelse , og havde i +den anledning flere gange yttret til Hanne , når +han besøgte hende , „ at han ikke var en , man sådan +kunne rende med , “ hvilken yttring for så vidt +forundrede hende , som hun ikke vidste , at nogen havde +forsøgt derpå . Det var navnlig overfor hendes +dreng , at Thomas havde antaget en beskyttende +holdning ; han havde lyst til at udstyre ham , sagde +han , og da Hanne mente , at det vist var bedre , om +han nøjedes med at udstyre sig selv , tog han denne +spøgefulde indvending halvt unådigt op , og gik sin +vej , men kom dog kort efter tilbage med et par +støvler til drengen , som kunne have passet ham , +dersom han havde været henimod fem år ældre . Efter +dette mislykkede forsøg , over hvis resullat han ikke +kunne andet end undre sig , da de , som han sagde , + +forekom ham at være meget mindre , dengang han +så dem hos skomageren , opgav han selv at gøre +flere indkøb , og overlod resten til Hanne . +En aften , da hun efter en travl dag sad ved +sin drengs seng og strikkede , hørte hun nogen +komme op ad trappen og standse ved døren ; +da hun havde åbnet den , og så en tjener stå +udenfor med en koffert på nakken , sagde hun , at +det måtte være en fejltagelse , men da tjeneren ved +et vist kast med hovedet , i forbindelse med et svedent +grin , havde gjort hende opmærksom på Christine , +som stod bagved ham ude på gangen , lod hun ham +komme ind og sætte kofferten fra sig , hvorpå han +skyndte sig afsted med den glade bevidsthed , at han +ved denne lejlighed havde oplevet noget , som folk +af hans fag just ikke opleve hver dag , medens han +ikke tvivlede om , at der ville komme højst interessante +ting frem , når han først fik sagen grundigt drøftet +med sine kolleger . +„ Hvad have de nu gjort dem , Christine ? “ spurgte +Hanne , da tjeneren var gået ; „ for noget have de +gjort dem . “ +Christine prøvede på at svare hende , men var +ikke i stand dertil . +„ Jeg sagde jo , at det ville komme ; jeg så det +tydeligt nok den ene gang jeg var der . Når jeg +tænker på den kære frue “ — mere fik hun ikke sagt , +da Christine , som for første gang følte sig befriet +fra den underkuelse og mishandling , hvorunder hun + +så længe havde lidt , faldt hende om halsen , og brød +ud i en stærk hulken . „ Vi ville slet ikke tale om +det i aften , “ sagde Hanne , og drog hende ned på +sofaen ved siden af sig . „ Jeg seer nok , hvorledes +det hænger sammen ; det tager sig altid værst ud i +begyndelsen , men når vi stå tænkt os om , så +komme vi ud over det . med . De trænger nu allerførst +til ro , og den skal de have ; og i denne +seng skal de ligge ; jeg reder til mig selv på sofaen ; +imorgen vil det alt sammen se anderledes ud . “ +Medens hun således vedblev at tale , fik hun Christine , +som endnu var fortumlet efter de sidste begivenheder , +bragt til ro , hvorpå hun selv blev siddende +endnu en times tid , inden hun tog en kåbe +over sig og lagde sig på sofaen . +Den næste dag meddelte Christine hende , hvorledes +det var gået til , af hun så pludseligt havde forladt +Gorms hus , og vakte yderligere Hannes forbittrelse , +da hun fortalte , af Fru hørm havde beskyldt +hendes moder for af mangle charakkeer . „ Er det +værdt af bryde sig om ? “ sagde Hanne , da hun igen +var bleven noget beroliget . „ Ved hun , hvad deres +moder var for en kone ? — ikke charakkeer ? — +hun måtte ønske , af hun selv havde lidt af den +charakkeer . Jeg gad nok vide , om deres moder +havde viist en simpel kone døren . Jeg har tjent +hende i fem år , og i al den tid har hun ikke sagt +mig et ondt ord . Sådan en knibsk madame skulle +have prøvet , hvad deres moder har prøvet , Christine , + +så kunne hun begynde af tale med om charakkeer . +Men nu skal de slå alt det ud af tankerne ; jeg +er vis på , af en god pige som de er , Christine , +også vil finde gode mennesker . “ +Således vedblev Hanne af trøste hende , og +genkaldte gamle erindringer , som vistnok kostede +hende mange tårer , men som også skaffede hendes +sind en lindring , hvortil hun i så høj grad +trængte . +„ Men har de aldrig hørt fra den doktor dernede ? “ +Spurgte Hanne , da hun i løbet af dagen +kom tilbage til den samme sag . „ Jeg kunne godt +lide den mand ; han forstod at tale med folk , og +så dem ikke over hovedet . Han havde nok lidt +tilovers for dem , Christine . Kunne de ikke have +lyst til at skrive ham til ? “ +„ Jo , det vil jeg gøre , “ sagde Christine . „ Han +bad mig om at lade ham vide , hvorledes det gik mig ; +men i al denne tid har jeg ikke haft lyst til at skrive +til nogen . “ +Således opnåede Hanne , hvad hun ville , at +bringe Christine til at beskæftige sig , og få tankerne +henvendt på noget andet ; og da hun i et +temmelig usammenhængende brev havde fortalt sin +gamle ven et og andet , som senere gav ham en +del at . tænke over , eftersom han ikke kunne blive klog +på , hvorledes det egentlig hængte sammen , og nok +kunne mærke , ak hun skjulte noget for ham/så tilbød +Hanne at ville besørge brevet med det samme + +hun hentede mælk , og bad Christine om at passe på +drengen så længe ; men da Christine selv havde lyst til +at gå med , og Hanne tænkte , at hun måske ville +have godt af denne adspredelse , fulgtes de sammen +hen i mælkeudsalget . +„ Nu vil jeg sige dig noget , Hanne , “ ytrede +Chrisfine på vejen derhen ; „ dersom du vil have +mig hos dig i nogen tid , så vil jeg også give dig +noget ; endnu kan jeg ikke , for jeg har ikke noget ; +men når jeg får en plads , vil jeg betale dig +noget i leje hver måned . Det bliver morsomt , +Hanne . “ +„ Ja vist bliver det morsomt ; nu skulle jeg lade +dem bo tilleie hos mig , jo vist . Det ville tage sig +kønt ud , ikke sandt ? “ +„ Ellers bliver jeg ikke hos dig , Hanne . “ +„ Jo de gør , Chrisfine . “ +„ Nej jeg gør ikke , “ påstod Chrisfine hårdnakket . +„ Vi +må da i det mindste vente , indtil de får +pladsen . “ +„ Nej ; jeg vil have det afgjort straks , ellers narrer +du mig ; det kan jeg godt mærke . “ Da det ikke +kunne være anderledes , gav Hanne sit samtykke , mere +for at føje hende end af nogen som helst anden grund . +Da de kom ind hos mælkehandleren , var der ingen +andre i boutiken end en kunne , som sad på en +træstol udenfor disken og lænede sit hoved i +hånden således , at han med det samme skyggede + +for øjnene . Han så temmelig lurvet ud , og skønt +han , uden at lægge mærke til deres nærværelse , +vedblev at holde hånden for øjnene , fslte Christine +sig dog overtydet om , at hans ansigt næppe kunne +være synderlig tiltalende . Hun ville imidlertid ikke +have tænkt videre derover , dersom hun ikke havde lagt +mærke til , at Hanne så ganske forskrækket ud , da +hun fik øje på ham , og hurtigt vendte sig til den +anden side , idet hun lod , som om hun ikke så +ham . Christine gjorde det samme , men medens de +således stod og ventede , så Hannes dreng lejlighed +til at styre langs med væggen hen til manden , +og trække ham i frakken , for at komme op på hans +skød , hvorved han kom til at tage hånden fra +øjnene , og så , hvem der var kommet ind i udsalget . +„ Gå +din Bei , Johan , “ sagde manden med +en hård stemme , hvori han dog søgte at lægge en +lidt mildere betoning , medens han klappede drengen +på hovedet . „ Tag ham , Hanne , jeg kan ikke i dag . “ +Hanne tog i en fart sin dreng , og spurgte +ganske befippet : „ Går det endnu dårligt , brun ? “ +„ Ja vist , ja vist , “ svarede han i en afvisende +tone , og indtog sin forrige stilling . Omsider kom +mælkehandleren tilbage og sagde , af han havde sendt +bud efter nymalket mælk , men af han først kunne +få den om en time , hvilket lod til af gøre den +fremmede meget forbitret ; Hanne tilbød imidlertid +af komme igen om en time og hente den til ham , + +hvorpå han uden af sige noget tog sin hat og gik +sin vej . +„ Han har nok en af sine Toure , “ sagde mælkehandleren +gravitetisk , medens han målte mælk af +til Hanne . +„ Han er syg , den stakkel , “ svarede Hanne ; „ og +når det humeur kommer over ham , gør man bedst +i af lade ham være i ro . “ +„ Man vil tro det , “ sagde mælkehandleren med +overlegen alvor , idet han skød kasketten tilbage på +hovedet ; „ man vil tro det ; men syg er han ikke , +han er svagelig , skal jeg sige dem . “ +„ Svagelig ? “ indvendte Hanne ; „ det kommer vel +omtrent ud på det samme . “ +„ Aldeles ikke , min gode kone , “ bemærkede +mælkchandlercn , hvis overlegenhed ved indsigelsen +blev ganske overvældende ; „ aldeles ikke ; en mand kan +være syg , uden at være svagelig ; og en mand kan +være svagelig , og alligevel være ligeså rask som jeg . +Jeg påståer nu , at han er svagelig — lidt ved +den ene side , forstår de det måsfee så bedre ? +Kommer han ikke her forleden dag og kalder mig +en generalforpagter , fordi jeg ikke ville give ham +kredit ; og når en mand kalder mig generalforpagter , +få kalder jeg ham gal ; minsæl om jeg ikke +gør , “ tilføjede han , og slog låget på mælkekanden +i med et smæk , for at give sine ord større eftertryk . +Da Hanne ikke ville disputere med manden om +en sag , som hun kendte meget bedre end han , så + +gik hun , og da de kom udenfor , gav hun Christine +forklaringen . +„ Det er en ulykkelig mand , som har gået +meget igennem , “ sagde hun , „ men han er lige så +lidt gal , som de eller jeg . “ +„ Dersom det ikke var dig , der sagde det , så +ville jeg snarere have givet manden derinde ret , “ +Yttrede Christine ; „ jeg blev næsten bange , da jeg så +ham . “ +„ Og alligevel kan jeg forsikre dem , Christine , +at han ikke gør noget menneske fortræd . “ +„ Men du var jo selv bange for ham . “ +„ Det var jeg på en måde nok ; men alligevel +ikke således som de mener det . Jeg har boet i adskillige +år sammen med ham i det gamle hus , +hvor han har leget med Johan mange gange ; nu +boer han i det nye sted ved siden af os . “ +Da det lod fil , at Christine ikke rigtigt kunne +forvinde sit første indtryk , begyndte Hanne at tale +om andre ting , og da de kom hjem , og Hanne endnu +engang havde været ude for at bringe mælken fil +brun , var det begyndt at blive mørkt . Da drengen +var bragt fil ro , og de havde sat sig sammen i sofaen , +kom de fil at tale om gamle dage , og medens +Hanne fortalte hende derom , forekom det hende , at +hun levede denne tid om igen . Nutiden med dens +sorger trådte tilbage , og hendes gamle hjem , hvor +hun mange gange i mørkningen havde lænet sit +hoved fil Hannes sknlder , ligesom hun nu gjorde , + +antog en næsten håndgribelig tydelighed . Medens +aftenens skygger listede sig ind til dem , og lod dem +være ene med hinanden , følte hun noget fredeligt og +velgørende ved at høre sin gamle piges stemme , +og alt eftersom Hanne fortalte videre , udfyldte +hun mellemrummene mellem de enkelte , usammenhængende +træk , hun selv havde bevaret , og så +skikkelser , hun havde glemt , og forhold , hun ikke +selv vidste at hun tidligere havde kendt , dukke frem +af mørket og vække hendes forundring ved den klarhed , +hvormed de nu trådte frem for erindringen . +„ Nu kan jeg tydeligt huske det , “ sagde hun i +samtalens løb , „ og gud må vide , hvorledes det +går til , for jeg har aldrig kunnet huske det før , +men i dette øjeblik står det ganske tydeligt for mig , +at der en dag kom en fremmed mand til os , og +bragte os en sørgelig efterretning ; det må vist have +været nogle år førend fader døde . Det lod til , at +den fremmede selv var bedrøvet over det , han havde +at sige ; og nu husker jeg , at fader , skønt han selv +var stærkt bevæget , alligevel trøstede den fremmede +mand , og sagde til ham : „ i ethvert tilfælde kan +jeg jo ikke bebrejde dem noget ; “ og at den fremmede +talte om , at han ville se at gøre det +godt igen . „ Det er forunderligt , “ tilføjede hun ; „ jeg +seer det nu , som om det var flet i går , skønt jeg +er vis på , at jeg aldrig har tænkt på det i mellemtiden . +Jeg kan huske , at fader gik frem og tilbage +i et langt værelse , og at moder kom ind og talte + +længe med ham , da den fremmede mand var rejst , +og at jeg var angst , uden at jeg selv vidste hvorfor . “ +„ Det må vist have været på den tid , da +deres fader mistede sin formue , “ sagde Hanne ; +„ dengang var de omtrent fire år . “ +„ Hvorledes gik det egentlig til ? Moder har +aldrig rigtigt fortalt mig det ; hun holdt ikke af at +tale derom . “ +„ Det eneste jeg ved , er , at han gik i kaution +for en mand , hvorved han mistede omtrent alt , hvad +han ejede , “ sagde Hanne ; „ men hvem den mand var , +eller hvorledes det hængte sammen , ved jeg ikke . “ +Således fortsatte de , og vedbleve at kalde den +ene erindring tillive efter den anden , indtil vægterens +råb mindede dem om , at der kun var en time til +midnat . Den næste dag begyndte Christine ab tale +om , at hun ville se sig om efter en plads . Det +havde ingen hast , mente Hanne ; hun ville have +bedre af først at komme lidt til ro ; en plads kunne +hun sagtens få ; hun , som var så godt oplært , og +som var bleven undervist af sin moder . Christine +havde imidlertid ingen ro på sig , og gik endnu +samme formiddag ud for at finde en beskæftigede . +Hun henvendte sig i flere instituter , men kunne intetsteds +finde anvendelse ; i almindelighed svarede man +hende , at når hun ikke selv havde gennemgået et +kursus , kunne der slet ikke være tale om at antage +hende . På et par steder lovede man hende dog +ved given lejlighed at have hende i erindring . Dersom + +Christine blot havde haft lidt erfaring i denne +retning , ville hun have vidst , at denne tale om +„ at have i erindring “ , er en form , hvoraf folk +famvittighedsløst benytte sig for at skaffe sig af med +ansøgere ; men hun forstod talemåden bogstaveligt , +og da hun efter adskillige timers frugtesløse søgen +træt og skuffet kom tilbage og fortalte Hanne udfaldet , +så fandt hun dog et slags trøst i det forfængelige +håb , at denne „ Haven i erindring “ skulle +indtræde med det første , og at hun en af dagene +kunne vente et bud om , at hun var antaget , da man +jo havde optegnet både hendes navn og hendes +bopæl . Men der kom intet bud ; hun gik hver +dag ud og kom hver dag tilbage med det samme +resultat . „ De må bestemt bære dem rent galt +ad , Christine ; nu skal nogen bilde mig ind , at de +ikke skulle være god nok til at læse med disse tøse , “ +Sagde Hanne , som til sidst tabte tålmodigheden ; „ jeg +vil engang selv tale med disse institutmadamer . “ +Hvilke „ Institutmadamer “ hun talte med , og hvad de +sagde hende , fortalte hun ikke ; men da hun kom tilbage , +efter selv at have anstillet sine forsøg , kunne +Christine straks se på hende , at hendes resultat var +det selvsamme . „ Vi ville ikke tabe modet , fordi de +ere storagtige , “ sagde Hanne ; „ vi må prøve det +endnu engang ; “ og da de havde prøvet det endnu +engang og adflillige gange til , men med lige lidt +held , begyndte selv Hanne at tabe modet . +„ Det er også underligt , “ sagde hun en dag , + +„ at man slet ikke seer Selmer i al denne tid . — +nu skal jeg sige dem noget , Christine ; det falder +mig ind , — Selmer kan bestemt flaffe dem en plads ; +han kender de ting meget bedre end både de og +jeg ; men hvor kan han dog blive af ? “ +„ Selmer ? “ ytrede Christine ; „ ja , ham har jeg +flere gange tænkt på i denne tid ; men han har +sagtens glemt det ? “ +„ Hvad har han glemt ? “ +„ Jeg bad ham for nogen tid siden om at flaffe +mig en plads , hvis han kunne det , og han lovede +at se sig om efter en . “ +„ Så har han heller ikke glemt det ; det er jeg +ganske vis på , “ sagde Hanne , som greb enhver udsigt ; +men Christine , som allerede havde lidt så mange +skuffelser , syntes ikke tilbsielig til at dele hendes +mening , og indlod sig ikke videre derpå . Alligevel +må hun dog være vedblevet at beskæftige sig dermed ; +thi da de i nogen tid havde siddet tavse ved +deres arbejde , og Hannes tanker imidlertid vare +andetsteds henne , spurgte hun pludseligt : +„ Hvorfra kender du ham egentlig , Hanne ? “ +„ Hvem ? “ +„ Ih , Selmer . Det var jo ham vi talte om . “ +„ Det er jo også sandt , “ svarede Hanne , som +vendte tilbage langvejs fra . „ Jeg har kendt ham +lige fra den tid han var dreng ; jeg kom hos hans +moder ; det var egentlig hende , som skaffede mig i +tjeneste hos deres moder . Hun var lam , den + +stakkel — jeg mener Selmers moder , nogle år +inden hun døde ; og i al den tid viste han sig som +en kærlig søn mod hende . Han har selv arbejdet +sig i vejret , og er ved sin egen flid blevet det han er . “ +„ Jeg blev meget forundret , da han første gang +bragte mig en hilsen fra dig . “ +„ Ja , det kan jeg tænke , “ , sagde Hanne ; „ men +hvorledes holder han det ud derhenne ? “ +„ Jeg holder ikke af at tale om det derhenne , som +du kalder det , “ svarede Christine ; „ men siden du nu +spørger mig derom , så kan jeg gerne sige dig , at +jeg ikke synes , at han har det godt . “ +„ Det er rimeligt nok , “ mente Hanne , „ hvem +kan have det godt der ? — se blot engang — der +er han , “ tilføjede hun , da Selmer i det samme +trådte ind af døren . Nu var denne Selmer af +natur en fornøjelig person , som , efter hvad han af +og til selv forsikrede , foretrak af lade violen sørge , +og efter hans ansigt af dømme , måtte man være +tilbøjelig til af give ham ret . +„ De taler om mig , “ sagde han , idet han opfangede +de sidste ord . +„ Ja , jeg undrede mig over , af der gik så lang +tid , inden vi så dem , hr . Selmer , “ svarede +Hanne . +„ Det kommer deraf , af justitsråden sendte mig +på en forretningsrejse til Jylland , hvorfra jeg først +kom tilbage sent i går aftes . Men må jeg nu ikke +høre , hvorledes det går dem , frøken Haffner ? “ + +Christine fortalte ham derpå , hvorledes de havde +søgt efter en plads for hende , men overalt vare +blevne afviste ; og da hun kom til slutningen af sin +beretning , endte hun i en tilstand af krænket selvfølelse , +som bragte hende tårer i øjnene , med af +sige , „ af der formodentlig slet ikke var nogen , som +kunne bruge hende , og af når det kom til stykket , +kunne hun måske heller ikke bruges til noget . “ +Denne bemærkning kaldte også Hannes bitterhed +tillive , og dersom de havde fortsat samtalen alene , +ville de rimeligvis have ægget hinanden videre i +samme retning . Selmer gav dem imidlertid andet +at tænke på ved at fortælle , at han efter Christines +tidligere ønske havde set sig om efter en plads til +hende , og at han kunne tilbyde hende en sådan , hvis +hun ville tage tiltakke med små forhold . +„ Så kan jeg tænke , at det ikke er hos noget +herflab , “ bemærkede Hanne ; „ dem have vi også +fået nok af . “ +„ De kan selv dømme , Hanne . Det er hos +Tvedes . “ +„ Hos Tvedes ! “ udbrød Hanne ; „ det var da +mærkeligt , at det ikke en eneste gang skulle falde +mig ind i alle disse dage , medens vi have søgt +byen rundt for at finde noget ; men sådan er man +nu engang . Kan de komme til Tvedes , Christine , +så skal de tage imod det ; det er mine ord . “ +Christine var bleven oplivet ved denne heldige + +vending , sagen så uventet havde fået , og begyndte +straks at se tingene i et gunstigere lys . +„ Seer de , Christine , “ sagde Hanne opmuntrende ; +„ det gik alligevel , som jeg sagde ; det kom nok , når +vi blot gave tid . “ +Skjøndt det var et rent selvbedrag af Hanne , +der slet ikke havde sagt noget sådant , men tværtimod +været så utålmodig og mistrøstig som nogen , +fik Christine imidlertid ikke lejlighed til at tænke derpå , +da hun var helt optaget af ønsket om at så +at vide , hvem Tvedes var . +„ Det er en lille familie , jeg kender , som er +flyttet ind i det nye sted her ved siden af , “ sagde +Selmer . „ Tvcdc og jeg have været kammerater og +gode venner lige fra skolen af . Han har giftet sig +for et par år siden , og nu have de oprettet et lille +pigeinstitut . “ +Det forekom Christine , at der nu åbnede sig de +bedste udsigter ; hun kom ikke alene til at undervise +småpiger , som hun havde ønsket , men hun begyndte +endogså straks at undervise i et institut , der , selv +om det var lille , dog altid var et institut . Hun +var derfor Selmer meget taknemmelig , sagde hun , +og ønskede intet hellere end at blive forestillet for +bestyreren . +„ De må hellere sige bestyrerinden , “ bemærkede +Selmer ; „ min gode ven , tvcdc , er musiker , og tagersig +ikke selv af undervisningen . “ +Det var endnu heldigere , mente Christine , og + +fandt , at verden i løbet af de sidste ti minutter +begyndte at blive helt imødekommende . „ Kunne vi +ikke straks gå derhen ? “ spurgte hun ivrigt , idet hun +rejste sig . +„ Det kunne vi godt , “ svarede Selmer ; „ vi have +ikke synderlig langt at gå , da det er i stedet ved +siden af , som jeg nyligt sagde ; og lad mig se , +skoletiden er jo nu forbi . “ +Hanne tog sin dreng på armen , og fulgte dem +ind i det nye sted , hvor de gik op på anden sal +og standsede udenfor en dør med indskriften : „ Tvedes +pigeinstitut “ . Denne indskrift var frembragt på +en sindrig måde , idet den bestod af små firkanter , +som vare klippede ud af aviser , og hvoraf hver indeholdt +et begyndelsesbogstav , som vare ordnede ved +siden af hverandre , og på denne måde trådte +istedetfor dørplade . +„ Det var en mærkelig ide af hr . Tvede , “ sagde +Christine , da hun bemærkede indskriften . +„ Ak gud , nej , “ sagde Selmer . „ En sådan ide +ville min gode ven ikke få , om han så blev hundrede +år ; den skyldes ganske sikkert hans kone . “ +Christine undrede sig allerede her over , at et +institut havde så smal og tarvelig en opgang , og +at et institut ville nøjes med en bygning , hvori +fugtighed og lugten af rå mure slog en i møde . +Hun havde vel ikke ventet at sinde et rækværk af +mahogni eller tæpper på trapperne , som hos +Gorms , men under sin søgen efter en plads havde + +hun henvendt sig i de bedre institute ! , hvorfra hun +havde medbragt en målestok , som siet ikke lod sig +anvende her . Her var ingen blank poleret messingplade +på døren , men kun en række små , skæve +forkanter af papir , som endda ikke faldt i det rent +hvide , og allerede denne omstændighed lod hende +formode , at elegancen derinde næppe ville være overvældende . +Da de havde ringet på , blev døren +åbnet af Tvede selv , som beredte hende en ny skuffelse . +Vi forestille os ofte , at en os ubekendt person +seer så eller så ud , uden at vi er i stand til at sige +os selv hvorfor , men vi gøre det nu engang ; og +når den virkelige person så slet ikke svarer til vor +forestilling , hvilket det næsten ville være et mirakel , +om han gjorde , så føle vi os skuffede . Da nu Christine +havde forestillet sig Tvede med guldbriller og +iført en mellemting af frakke og slobrok af et vist +kunstnerisk tilsnit , så måtte hun tilskrive sig selv +sin skuffelse , da hun i stedet for dette så en gammel +luvslidt frakke af gråtærnet tøj , som sad spændt +udenom en høj , mager , knoklet og ledeløs ung mand +med et stort , langtfra smukt , men godmodigt ansigt . +„ Hvis det er dig bcleiligt , Tvede , “ sagde Selmer , +„ så ønsker frøken Haffner at tale med din kone +om de timer , hun måske kunne påtage sig i +skolen . “ +Tvede bukkede lidt forlegent , som det forekom +Christine , og bad dem at vente et øjeblik i den forreste +stue , medens han sagde det til sin kone . „ Jeg + +seer et øjeblik op til brun , “ sagde Selmer til +Hanne , og forlod dem . Det værelse , hvori de befandt +sig , var ubetinget magert udstyret ; det lignede +en smal gang , i hvis ene ende der var et vindue , +og i hvis anden ende der stod en stol ; forresten +var det tomt , når undtages et skilderi af en hånds +størrelse , som var anbragt midt på en af de øde +vægge . Medens de ventede på Fru Tvede , og stod +og så ned på gaden , blev de afbrudte ved et begejstret +udbrud af Hannes dreng , der havde set lejlighed +til at komme hen til døren , som Tvede havde +ladet stå på klem efter sig ; han stod der og kiggede +ind gennem sprækken , og så noget , som +vakte hans højeste begejstring . +„ Ba—a—r—n ! “ råbte han , og rakte sin lille +hånd i vejret som tegn på det forbavsende . „mor , +ba—a—r—n ! “ +- Fru Tvede havde opdaget hans ansigt i døren , +og kom nu leende ind til dem , med en lille pige på +armen . Det var en smuk , lille , rødkindet , sortøjet +kone med et fornøjeligt ansigt ; og var der noget +påfaldende ved hende , så var det dette , at hun bebestræbte +sig for at antage en mere bedaget kones +adstadige manerer , hvilket iøvrigt ikke klædte hende +ilde . +„ Jeg formoder , at det er frøken hasfner jeg +har den fornøjelse at hilse på , “ sagde hun , skønt +hun naturligvis godt vidste , at det ikke kunne være +nogen anden . „ Tør jeg bede dem om at komme + +ind i dagligstuen ; i dette værelse tale vi kun med +ligegyldige fremmede . “ +Det forekom Christine , at den lille kone ikke +havde behøvet at tage sagen slet så fornemt , men +følte dog , at der lå en venlighed i bemærkningen +om de ligegyldige fremmede . +„ Hvis frøken Haffner har lyst til at overtage +nogle timer i institutet , så er der netop nu nogle +ledige , “ sagde Fru Tvede ; „ jeg har ondt ved at +overkomme det alt sammen , efter at denne lille person +er kommet i huset , “ tilføjede hun , og så smilende +på barnet . „ Skønt man nok kunne ønske , at ens +børn vare lidt mere hensynsfulde mod deres forældre , +så må man dog billigviis vente til de blive +lidt større , og ikke forlange det , medens de er så +bitte små , — så ganske bitte små . “ Denne sidste +bemærkning henvendte hun til sin etårige datter , +medens hun med det samme svingede hende frem og +tilbage , hvorved hun bragte hende i den tilstand af +fortumling , som efter en almindelig udbredt antagelse +i så høj grad skal befordre småbørns velbefindende . +„ Vi have en halv snes småpiger her i institutet , “ +Vedblev hun ; „ det er jo rigtignok ikke mange , men +det er heller ikke så længe siden , at etablissementet +blev grundlagt , og vi håbe , at det i den nærmeste +fremtid skal udvide sig ; men hvis de har lyst til +at indlade dem med os , således som sagerne nu +stå , frøken Haffner , så kan de for den sags +skyld gerne begynde i morgen ; og da oprigtighed + +er en god ting , så vil jeg forud sige dem , at så længe +institutet endnu er i sin barndom , kunne vi +kun byde dem honorar derefter ; men efterhånden +som det udvider sig , ville vi altid byde dem bedre +vilkår , ligesom vi ikke ville glemme , at de var vor +første og ældste lærerinde . “ Dette blev alt sammen +sagt på en elskværdig og indtagende måde , og +røbede den lille kones faste overbevisning om , at de +sandsynligvis om et halvt år måtte se sig om +efter en større lejlighed . „ Men nu må de jo allerførst +prøve , om de selv bliver tilfreds med stillingen . “ +„ De må snarere sige , om de bliver tilfreds +med mig , “ sagde Christine , som endnu ikke ganske +havde forvundet den forlegenhed , hun følte , da Fru +Tvede forretningsmæssigt hentydede til honoraret . +„ Det gør jeg ganske bestemt , “ svarede Fru Tvede , +og så skjelmsk på hende . +„ Hvorfor tror de det ? “ spurgte Christine forundret . +„ Fordi +der er nogen , som har givet dem et +sådant skudsmål , at ingen kan forlange det bedre . “ +I det første øjeblik vidste Christine virkelig ikke , +til hvem Fru Tvede sigtede ; men hun fik ikke tid til +at spørge derom , da en formodning , som pludseligt +opstod hos hende , i det samme lod hende føle en +glødende varme i kinderne , og satte hende ud af +stand til at sige et ord . — „ Kunne de nu føle dem +tilfreds hos os , og måtte jeg slet og ret kalde dem +Christine , hvilket jeg ved er deres navn , så ville + +jeg blive meget glad , og min mand også , det ved +jeg . Og nu da den sag er afgjort , vil jeg kalde +på ham . “ Derpå åbnede hun igen døren til +det forreste værelse , hvor Tvede gik frem og tilbage +og klimprede på en violin , som han endnu havde i +hånden , da han kom ind til dem . +„ Min mand giver undervisning i musik , “ +Bemærkede Fru Tvede oplysende . „ Selmer har måske +allerede fortalt dem det ? — det kunne jeg nok tænke , +— han giver undervisning i musik ; og den måde , +hvorpå han dyrker sin kunst , har givet mig stor agtelse +for den , skønt jeg ikke selv forstår mig derpå . “ +„ Du gør for meget af det , Clara , “ sagde Tvede +forlegen . +„ Nej jeg gør ikke , min ven , “ udbrød den lille +kone ivrigt ; „ ikke en smule for meget ; jeg står kun +på din ret , Philip ; og ville ikke andre gøre det , +så gør jeg det . “ +„ Spiller måske frøken hasfner ? “ spurgte Tvede +på en undseelig måde , som om det kostede ham +umådelig overvindelse at få sagt såmeget . +„ Jeg har spillet sammen med min moder , “ sagde +Christine , „ men nu er jeg desværre kommet ud af +vanen . “ +„ Så må de opfriske det igen , Christine , “ +Sagde Fru Tvede med geskæffig overlegenhed ; „ min +mand vil gøre sig en fornøjelse af at spille sammen +med dem , og hvor vil det ikke glæde onkel Theodor , +når han næste gang kommer her . ! ' + +i det samme kom Selmer tilbage , og ønskede +dem gensidigt tillykke med hinanden , da han hørte , +at de vare blevne enige , hvorpå de toge afsted med +Tvedes . „ Og dersom de nu have lyst til at gå +en tur , “ sagde Selmer , da de vare komne ned på +gaden , „ så vil jeg tilbyde mig at ledsage dem . “ +Dette forslag blev med glæde modtaget , og da de +havde spadseret på Langelinie , og senere , trods nogle +indsigelser fra Hannes side og nogen undseelse fra +Christines side , men under udelt bifald fra drengens +side , undervejs vare blevne trakterede af Selmer , +tog han omsider afsted med dem ved Hannes dør . +Det var ganske naturligt , at de om aftenen afhandlede +dagens begivenheder ; men skønt Christine søgte +at afværge det , og pludseligt fik andre interesser , +hvergang det sfete , kunne hun alligevel ikke forhindre , +at Hanne gentagne gange kom tilbage til Selmer , +om hvem hun meddelte alle de biographisfe enkeltheder , +hvoraf hun var i besiddelse , og som alle bidroge +til at stille ham i en belysning , der i ingen +henseende stod tilbage for det skær , hvormed Christines +kinder denne aften strålede . + +niende kapitel . +Det blev altså ved aftalen , og Christine underviste +hver formiddag småpigerne i det tvedeske institut . +Det værelse , som hertil benyttedes , benævnedcs i +almindelighed musikværelset , på grund af , at der +fandtes et gammelt affældigt klaver . For et par +mennesker kunne det , afset fra ofen af de fugtige +mure , have været et ret bekvemt opholdssted , men +for et stort skolebord , omgivet af en halv snes +småpiger og en lærerinde , var det meget indskrænket , +og da det næsten var umuligt , selv for disse småskabninger , +at flyde sig frem mellem bordet og væggen , +når de skulle hen til deres lærerinde , så valgte de +gerne den korteste vej , og krøb derhen under bordet . +I begyndelsen kom Fru Tvede ind til dem engang +om dagen , for at indgyde eleverne en gavnlig frygt , +hvis det skulle være fornødent , men da hun snart +mærkede , at institutet fremdeles bevarede den samme +gode tone , som havde hersket der „ i hendes tid “ , +overlod hun undervisningen helt og holdent til +Christine . +Nogen tid efter at hun havde begyndt underviisningcn , +blev hun en dag i høj grad overrasket , +for ikke at sige forskrækket , ved at se brun komme ind +i skolestuen . Fru Tvede havde glemt at sige hende , +at han underviste børnene i skrivning ; og da Christine +af sig selv havde overtaget dette fag tilligemed + +de andre , begreb hun ikke , hvad han ville . „ Jeg +skriver med børnene , “ sagde han mut , idet han satte +sig ved bordet ; men da hun så , at børnene fandt +det i sin orden , og således formodede , at mælkehandlerens +mening måske alligevel havde været +urigtig , så veg hun pladsen for ham , og tog sit +tøj på for snarest muligt af komme afsted ; men +hvormeget hun end skyndte sig , fik hun dog tid nok +til af betragte ham noget nærmere . Han havde straks +sat sig ved bordet , og støttede sit hoved i hænderne , +ligesom den første gang da hun så ham ; han var +temmelig mager , men kraftigt bygget , og havde et +stort busket hår og skæg ; hans påklædning var +fattig og uordentlig , og hans hele ydre viste noksom , +af renlighed ikke var hans stærke side . Alligevel +var der noget ved ham , som gjorde , af man ikke henregnede +ham til det proletariat , hvortil man , alene +efter hans ydre af dømme , måske kunne være tilbøjelig . +. Også Chrisfine fandt , af der var noget +aparte ved ham , men da hun helst ville bort , og +da det lod til , af han ikke ænsede hendes nærværelse , +listede hun sig ud af døren , og lukkede den sagte +efter sig . +„ Det er dog en skrækkelig mand , den brun , “ +Sagde Chrisfine , som endnu ikke havde forvundet indtrykket , +da hun kom tilbage til Hanne . +„ Hvor har de set ham , Chrisfine ? “ +„ Han kom for lidt siden ind i skolen og gjorde + +mig ganske angst . Det er underligt , at Fru Tvede +slet ikke har sagt mig , at han stred med børnene . “ +„ Hun har såmeget at tænke på , den stakkel , +at hun nok kunne glemme det , “ mente Hanne . +„ Hvad har hun da at tænke på ? “ +„ Små kår , Chrisfine . De må kæmpe for at +leve ; de have det ikke engang så godt som jeg , de +stakler . — men brun gør de uret “ — +„ Jeg kunne også se , at børnene vare bange +for ham , “ faldt Chrisfine hende i talen . +„ Det tror jeg dog , at de tager fejl i ; men +selv om så var , så hjælper det altid på respekten , “ +Sagde Hanne og lo . +I det samme kom Fru Tvede op til dem , og +bad dem om at besøge hende om aftenen , da det +var hendes fødselsdag . „ De gik så pludseligt i dag , +Chrisfine , “ sagde hun , „ at de var borte , inden jeg +kunne få sagt det til dem ; men det er jo også +det samme , for her er jeg nu ; og jeg må bede +dem om , endelig ikke at gøre forandringer i toilettet , +da der ikke kommer andre end et par af vore +nærmeste venner ; vi havde gerne set brun hos os , +men han afslog det recntud ; han er i det ulykkelige +hjørne i denne tid , stakkels mand . “ +„ Vi talte netop om ham , da de kom , “ ytrede +Christine , „ og jeg undrede mig over “ — +„ Naturligvis , “ sagde Fru Tvede , „ det kan jeg +så godt forstå . Ak gud , jeg har jo rent glemt +at sige dem , at han underviser børnene i kalligrafi ; + +jeg har i denne tid såmeget i mit hoved . Men +hvad var det nu de undrede dem over , Christine ? “ +„ Jeg undrede mig over , at de turde betroe +børnene til en sådan mand . Alene hans ansigt +er nok til at gøre mig angst . “ +„ Det kommer deraf , at de ikke kender ham +således som jeg . Han har været så god imod mig , +fra jeg var ganske lille ; jeg ved ikke selv hvorfor ; +og da vi oprettede institutet , sagde han til mig : „ Du +ved , at jeg ellers ikke har noget at give dig , Clara ; +men dersom du ønsker , at jeg skal skrive med børnene , +så kan du sige mig det ; “ og jeg kan forsikre dem , +at jeg blev meget glad derover , for han skriver en +ualmindelig smuk hånd , og når han vil , kan han +få det til at se ud , som om det var trykt . Men +for øjeblikket er han i det ulykkelige hjørne , hvorfor +han også har holdt sig på sit værelse i nogen tid , +og der må man helst lade ham være i ro . Men +dette bringer mig til at tænke på noget andet , som +jeg vil sige dem straks , Christine , for at jeg ikke skal +glemme det ; dersom de skulle høre ham tale højt +på sit værelse , hvilket undertiden lyder helt ned hos +os , eller dersom de seer ham gøre noget , som ellers +kunne være dem påfaldende , “ — her så hun hen +til Hanne , som nikkede til hende for at tilkendegive , +at hun forstod det , — „ så skal de ikke bryde +dem derom , eller blive bange for ham ; han gør +aldrig noget menneske fortræd . De gør allerbedst +i at lade , som om de slet ikke seer ham . Og nu + +må jeg afsted igen , men jeg vil blot sige dem , at +siden de holder af mnfik , kan de forberede dem +på en tand nydelse ; onkel Theodor , hvem de +endnu ikke har set , har lovet at spille sammen med +min mand , og jeg tør nok sige , at det lyder ganske +uforligneligt , — ganske uforligneligt . “ +Trods alle de forsikringer , Christine fik om +brnuns uskadelighcd , var det hende dog behageligt , +at han ikke var tilstede , da hun og Hanne om aftenen +indfandt sig hos Tvedes . De tvedefke saloner udfoldede +såmegen pragt , som det med diminutive midler +havde været muligt at opnå . Møblerne , der vare +så magre , at deres ribben kom til syne , havde denne +aften fået nye pladser , og indtoge ejendommelig +skrå stillinger , for at vende bredsiden mod beskueren , +uden at det dog derfor var lykkedes at give +dem det forønskede fyldige og bugnende udseende . +På bordet i dagligstnen var der lagt endeel +bøger i en kreds for at meddele værelset et vist +litterært sving , og for at de fremmede ligesom kunne +overraske familien midt i digterne ; men det hele arrangement +var for så vidt overflødigt , som de gæster , +der ventedes , fuldkomment vel vidste , at ingen nogensinde +læste i dem . Størst var dog pragten i musikværelset , +hvor det store skolebord , som kunne slås +sammen , var stillet op foran vinduet , og dækkede +næsten hele væggen , hvorved værelset selv frembød +oceaner af rum . På klaveret , hvis ældgamle , +gunlbrune tangenter mindede om tandrækken hos et + +af forverdenens dyr , lå Tvedes violin og en +bunke noder , alt sammen belyst af strålerne fra +fire vokslys , som udtrykkeligt vare købte i dagens +anledning , og som brændte så slet soni vokslys i +regelen gøre det . Fru Tvede havde ønsket så vidt +muligt at give lejligheden præg af velvære og +hyggelighed , og havde derfor anvendt de firma forskjønnelsesmidlcr , +som ved en sådan lejlighed er så +yndede , idet hun havde taget sager frem , som ellers +lå gemte i skuffer , hvor ingen brød sig om dem , +og anbragt dem omkring i værelserne , hvor heller +ingen brød sig om dem , med undtagelse af Tvede , +som i elskværdig åndssraværelse gik omkring og +fandt sig fremmed i sin egen lejlighed . +Fru Tvede modtog Christine og Hanne på sin +sædvanlige venlige blande , men denne gang tillige med +endeel omstændelighed , som om de ikke havde set +hverandre i flere år , og som vin det havde kostet +hende ikke ringe overtalelse at formå dem til at +komme denne aften , da de sandsynligvis havde invitationer +til mindst en halv snes andre steder . +„ Min mand behøver jeg jo ikke at forestille +dem , “ sagde hun til Christine , „ men onkel Theodor +har de endnu ikke set . Frøken Haffner — min mands +onkel , musikeren Theodor Tvede , som glæder sig +meget til at gøre deres bekendtskab . Han var min +mands første lærer i musik , og skønt jeg ikke forstår +mig noget på det , så ved jeg dog fra +andre , at han lagde en god grund . “ + +onkel Theodor var en lille , spinkel , gråhåret +mand på omtrent halvfjersindstyve år ; han var +lidt stiv i sine bevægelser , men iøvrigt yderst forekommende +og høflig , og søgte at give sin optræden +et fornemt og kavaleermæssigt tilsnit , der som bestræbelse +betragtet kunne være højst respektabelt , men +som under de nuv��rende omstændigheder og i hans +gammeldags , luvslidte , mørkegrønne kjole tog sig lidt +snurrigt ud . Man kunne have vallet imellem , hvorvidt +han i sine unge dage havde været tjener hos +en diplomat , eller skolelærer på landet med adgang +til herflabstaflet to gange om året . Han +havde imidlertid ikke været nogen af delene , men +havde slidt sit liv op som spillelærer . +„ Det er mig en særdeles ære at hilse på frøkenen , “ +Sagde den gamle mand , idet han gjorde , +hvad han selv anså for et fornemt buk , „ en særdeles +— en meget — en “ — +„ Her skal de se , Christine , hvad onkel har +foræret mig i dag , “ sagde Fru Tvede , og førte hende +hen til bordet ; „ et par smukke kopper , som gør +onkels smag megen ære . “ Hvorvidt dette nu var +tilfældet , kunne altid være tvivl underkastet , da det +var et par højst tarvelige kopper af københavnsk +porcellain ; men hvad de manglede i skønhed lagde +hun til af sin egen gode villie , og derved vandt de +betydeligt . +„ Jeg var først i tvivl om , hvorvidt jeg skulle +vælge et par japanesifle , “ bemærkede onkel Theodor , + +idet han med to fingre løftede overkoppen lidt i vejret , +og langsomt satte den igen , som om den havde været en +kostbar skat , der måtte behandles med forsigtighed ; +„ men efter nærmere overvcielse fandt jeg , at det var +bedst at tage et par af dette slags ; går den ene +af dem istykker , og det skeer jo let , hvor der er børn , +så kan den lettere erstattes . “ +„ Netop , “ sagde Fru Tvede ; „ meget betænksomt +af dem , onkel . “ +„ Jeg havde også tænkt på en fransf søvresvase , “ +Vedblev den gamle mand ; „ den kunne have +stået på kakkelovnen ; men hvad skulle i i grunden +med den , børn ? I havde jo dog ikke fået synderlig +nytte af den alligevel . “ +„ Nej , naturligvis , “ sagde Fru Tvede , „ hvad +skulle vi i grunden med den ? Men det var naturligvis +onkels begejstring for det fransfe , som bragte +dem til at tænke derpå . “ +„ Tror du det , min pige ? Det er såmænd slet +ikke faldet mig ind , “ sagde onkel Theodor , øjensynligt +oplivet . +„ Jeg skal sige dem , Christine , at onkel taler +fransf som en indfødt , “ bemærkede Fru Tvede . +„ Ak nej , ak nej , det må du virkelig ikke sige , +Clara ; det må du virkelig ikke sige , “ indvendte den +gamle mand ; „ desværre kommer jeg nu rent ud af +vanen . Før havde jeg dog et menneske at tale +med , skønt det kun var en sjælden gang ; men nu + +har jeg slet ingen . Ak gud , nu går det kun mådeligt . “ +Medens +onkel Theodor talte , havde de hørt +nogen med tunge trin komme op ad trappen , og +straks efter viste Selmer sig i døren til dagligstuen . +„ Hvorfor kommer de ikke indenfor , Selmer ? “ +Spurgte Fru Tvede . +„ Fordi jeg for øjeblikket har mest lyst til at +stå her , “ sagde han ; „ og kom nu herhen , Clara , +og lad mig ønske dem tillykke . “ Idet hun gik hen +og rakte ham hånden , tilføjede han : „ Skønt jeg +har ganske gode kræfter , så blev jeg dog lidt forpustet +af af gå op ad trappen ; og dersom de nu +tillader det , så bringer jeg min ringe hyldest i +dagens anledning , hvortil jeg som en gammel ven +mener af have en vis adkomst . “ Med disse ord gik +han igen ud på gangen og kom slæbende ind med +en temmelig stor kasse , som viste sig af indeholde en +mængde fortrinlige spisevarer og lækkrerier , soruden +adskillige flasker vin ; og da han ikke ønskede taksigelser , +men ville give det udseende af , af det egentlig +var dem , der viste ham en tjeneste ved af modtage +det , blev han yderst veltalende . — en æske sardiner . +„ De holder meget af sardiner , Clara ; det ved jeg , +og derfor tog jeg den ; men denne gang betinger jeg +mig selv af åbne æsken , for af det ikke skal gå +som sidst , da pigen huggede enden af dansen , så +af vi måtte hale dem i vejret , og kun fik dem i +stumper og stykker . “ — et stykke schweikzcrost . + +„ Kan du husfe vor gamle regnelærer , Tvede , ham +som snusede så stærkt ? Det var ham , vi altid misundte , +når han havde schweitzerosf på sit smørrebrød ; +og kan du husfe den lange Feilberg , som engang +bad om , at han måtte „ bide hos ham , “ og som tog +erstatning for det bestemte afslag ved at tærske løs +på sin sidemand ? “ Tvede svarede med en stille , +klukkende latter , der lød , som om den ikke kom ham +videre ved . — et par flasker burgundeviin . „ Ægte +druer , glødende , nærmest i betragtning af dem , +onkel Theodor , som forventes at ville udbringe +skålen i dagens anledning . “ +„ Blåt papir , “ sagde onkel Theodor , som modtog +flaskerne ; „ udentvivl fin , udentvivl meget fin . “ +„ Ja rigtig , blåt papir , “ vedblev Selmer , „ Kouløren +siger så meget ; husfer du Ferdinand Schuster , +Tvede , som skulle have et nyt sæt klæder , da han +var kommet i lære ; og da skræderen spurgte ham , +hvad kontor han helst ville have , sagde han : „ Ja , +det er nu lige meget , når de bare blive blå ? “ Denne +erindring om Ferdinand Schuster fremkaldte igen +Tvedes stille , klukkende latter , som navnlig var +påfaldende for Christine , der ikke havde hørt ham +sige ti ord . Når han ikke musicerede , var han i +regelen som en lukket bog , og foretrak i taushed +at se på , hvad de andre toge sig for . Dennegang +syntes hans latter imidlertid ikke at ville få +ende , og da den begyndte at gøre ham forlegen , gik +han ind i musikværelset , hvor han afgjorde sagen + +med sig selv , og kom lidt efter tilbage i beroliget +tilstand . Imidlertid vedblev Selmer at fordybe sig +i kassen , og fremdrog rødvin , postejer , figener , +rosiner , mandler , og sukkerstads af forskellig slags , +en kage , og til sidst en blomst , som han tog sig den +frihed at fæste i Fru Tvedes hår , hvor han anbragte +den med et vist ubehændigt koketteri , hvorved +den alligevel kom til at klæde hende smukt . +„ Øg nu tillader jeg mig først rigtigt at hilse +på frøken Haffner og på Hanne , “ sagde han ; „ og +dernæst ønsker jeg nok at vide , om der bliver musiceret +iaften . Få vi Dein at høre onkel Theodor ? “ +„ Mig ? “ svarede den gamle mand , og trak på +skuldrene . „ Jeg duer ikke længere ; jeg er aflægs , +gode Selmer . Det har måske engang været noget , +det må andre bedømme , men nu er det ikke noget . “ +„ Jo vist er det noget , “ indvendte Fru Tvede ; +„ dersom nogen anden end onkel selv siger , at det +ikke er noget , så skal han få med mig at bestille . “ +„ Så ? Tror du virkelig det , min pige ? Det +glæder mig meget at høre , “ sagde den gamle mand , +som strålede over dette vidnesbyrd , da han trængte +til den lille forfængelighedens triumf , der ligger i +at nødes . „ Hvad skulle vi så have ? “ +„ Hvad synes du om sonaten af Mozart for +violin og klaver ? “ spurgte Tvede , som vidste , at +dette var hans farbroders indlingsnummer . +„ Det er netop , hvad jeg ønskede , “ sagde den + +gamle mand ; „ men du kender min svaghed , Philip ; +jeg udbeder mig selv at måtte stemme violinen . Det +er et kildent punkt , ved du nok ; et meget kildent +punkt . Gør mig nu den tjeneste , at tage tonen +på klaveret . “ Brodersønnen gjorde , som han ønskede , +og medens onkel Theodor stemte violinen op og ned , +og frem og tilbage , og snart fandt , at den stod en +kvart tone for højt , og snart en kvart tone for +lavt , og medens brodersønnen tålmodigt holdt ud +at høre på , hvad han selv kunne have gjort i en +hundrededel af tiden , talte Selmer med Christine , +og fik at vide , hvorledes hun var fornøjet i sin nye +stilling . +„ Jeg kommer , for hver dag der går , til at +holde mere af disse mennesker , “ sagde Christine . +„ Og de vil ikke fortryde det . De have jo nok +deres små ejendommeligheder “ -— +„ Men det bryder jeg mig ikke om , “ indvendte +hun ; „ jeg tror næsten , at jeg holder mere af dem , +netop af den grund . “ +„ Så glæder det mig dobbelt , at jeg har bragt +dem sammen med dem . For mit eget vedkommende +sætter jeg stor pris på dem , men det er ikke så +underligt , da Tvede og jeg have kendt hinanden fra +drenge af ; derimod kunne jeg jo ikke være sikker på , +at de også ville synes om dem . — tillad mig +endnu kun at tilføje , at dersom de ellers på nogen +måde kunne benytte min ringe tjeneste , ville de +derved glæde mig meget . “ + +hun fik netop tid til at takke ham , da onkel +Theodor endte stemningen af violinen med et rafl +buestrøg , der gjorde krav på tilhørernes opmærksomhed , +og kaldte dem hen til klaveret , hvor de forventningsfulde +bleve stående . Onkel Theodor famlede +derpå omkring i sine lommer efter brillerne , og da +han omsider fandt dem i den lomme , han sidst kom +til , og hvor der var mindst grund til at vente dem , +åndede han på glassene og pudsede dem med en +for tilskuerne nervepirrende langsomhed ; derpå bladede +han skødesløst i dioderne med en mine , som +antydede , at disse komponister ville have været hans +fortrolige venner , dersom tilfældet blot havde ført +dem sammen ; endelig klimprede han på violinen +for endnu engang at overbevise sig om , at den stemmede ; +antog derefter det glubske ansigt , som folk +undertiden antage ved flige lejligheder , og efter at have +overrasket Christine — de andre kendte det nemlig +— ved at udbryde : „ Ha ! Attention mine damer +og herrer ! “ begyndte han omsider koncerten . Det +er hævet over al tvivl , at den store mester selv ville +have givet sonaten en bedre udførelse , men fraregnet +enkelte småhviin , som strengene et par gange +frembragte under den gamle mands rystende hånd , +kunne man dog høre , hvad det var , især da brodersønnen , +som kendte hans spillemåde , lempede sig +efter ham ; og da onkel Theodor havde taget det +sidste buestrøg med et i forhold til hans foregående + +præstation ualmindelig frejdigt sving , modtages han +med almindelig akklamation . +„ Tør vi smigre os med , at de deler vor smag ? “ +Spurgte han Christine med udsøgt høflighed . +„ Den kan jeg sagtens dele , når de vælger en +sådan komponist . “ +„ Frøken hasfner spiller selv , onkel , “ sagde Tvede ; +„ måske få vi lidt at høre efter bordet . “ +Skjøndt Christine havde spillet nogle gange +sammen med Tvede , var hun dog lidt undseelig ved +at lade sig høre for folk af faget ; men Tvede bebemærkede +beskedent , at hun kunne være sit spil +bekendt , og at hun ville glæde hans onkel meget +dermed , det vidste han ; og da de alle bad hende derom , +og onkel Theodor i særdeleshed , medens han +tillige på en sådan måde forsikrede hende om , +at han slet ikke var kritiker , at hun nødvendigvis +måtte antage ham for en meget streng kritiker , så +fandt hun , at et afslag fra hendes side ville være +uvenligt , og lovede at spille . +„ Men inden vi gå til bords , må vi virkelig +have en af deres viser , Selmer , “ sagde Fru Tvede . +„ Jeg er bange for , at onkel Theodor “ — begyndte +Selmer . +„ Jeg ? “ sagde onkel Theodor med en blanding +af forundring og hengivelse i skæbnen . „ På +ingen måde , gode Selmer — tværtimod , feg ynder +denne poesi , som strømmer fra folkets læber ; ingen +indsnevring indenfor harmoniens regler ; i det hele + +ingen regler , men alligevel forfriskende — og så . +Dette højst ejendommelige akkompagnement , “ — tilføjede +han overbærende . +„ Ja vist , “ sagde Selmer , som havde hørt den +historie så lidt . „ De mener falske kvinter , hvad ? “ +Onkel Theodor antydede med et blik , at det ville +han nu slet ikke tale om ; og der var for så vidt den +bedste forståelse imellem dem , som Selmer , der adskillige +gange havde hørt ham bruge dette udtryk , +ikke anede , hvad falske kvinter var , og selv om +han havde anet det , , ville han ingensinde være +gået afvejen for dem ; medens derimod Fru Tvede +og Hanne efterhånden havde dannet sig en forestilling +om , at falske kvinter vare noget højst fatalt , +man ikke godt kunne tale om , da selv mændene aldrig +indlade sig på en nærmere forklaring , men indskrænkede +sig til en betydningsfuld rysten på hovedet . +Med modig ringeagt for de falske kvintersatte +Selmer sig altså til klaveret , og idet han udfoldede +hele sit musikalske repertoire , som bestod i +sire akkorder , der ville have lydt bedre , hvis de vare +komne i en anden orden , foredrog han et par , dengang +yndede sclskabssangc . Disse præstationer vakte +umådelig jubel , og hidkaldte endogså Tvedes bagatel +af en tjenestepige , som kiggede om bag døren , +og fnisede bagved sit forklæde . Selv onkel Theodor +klappede Selmer på skulderen , og sagde , at det +var „ meget godt , min kære Selmer ; i sandhed +meget godt , “ idet han dog underforstod , at dersom + +nogen ville påståe , at dette var musik , så han +sig nødsaget til at protestere ; da imidlertid ingen +vovede påstanden , fandt han sig i at betragte sig +som den , der i stilhed havde lidt et martyrium , +der kun fik så meget større værd , som ingen af de +andre vidste noget deraf . +„ Hvad er det for en hoste , Clara ? “ spurgte på +engang onkel Theodor , som oftere havde vendt sig +som mod Fru Tvede . „ Er denne lejlighed ikke lidt +fugtig , min pige ? “ +„ Desfoværre , det er den , “ sagde Selmer ; „ men +Clara ville ikke vente med at flytte herind , skønt +jeg rådede hende dertil . “ +„ Betænkeligt , Clara ; betænkeligt , “ sagde onkel +Theodor , og så selv betænkelig ud . +„ Det er ingenting , onkel ; det skal de ikke +bryde dem om ; “ svarede den lille kone . „ Må +jeg nu bede dem om at gå til bords . “ +Onkel Theodor og Hanne , den første nedladende , +den anden beæret ; Selmer og Christine , samt Tvede +og hans hustru dannede de par , som gik ind i +dagligstuen , hvor bordet var dækket på en højst +tiltalende måde . Stemningen var ualmindelig livlig ; +onkel Theodor udbragte den ene skål efter den +anden , og tiltalte henimod måltidets slutning Hanne +på fransk , hvilket forvirrede den gode kone over al +måde . Derefter tog hans livlighed en anden retning , +idet han udbragte en skål for de unge folk , +som han kaldte dem , og hvorved han ikke , som det i + +begyndelsen antages , mente Tvede og hans hustru , +men derimod Selmer og Christine ; „ det var ham , “ +Yttrede han , „ en tilfredsstillelse af en egen Art , af +en ganske egen Art , han ville kalde det en kvalificeret +tilfredsstillelse , at hans brodersøn talte de unge +folk blandt sine venner ; og han holdt sig forvisset +om , at hans elskværdige hustru ikke ønskede at fejre +sin fødselsdag under heldigere anspicier “ — Hanne +mærkede sig ordet som noget , der sandsynligvis stod +i forbindelse med et veldækket bord — „ end de nærværende . +Han havde kendt mennesker , skulle han +troe , og vidste at vurdere de fremragende egenskaberhos +manden , som gjorde ham til skabningens krone , +såvelsom de blidere dyder hos kvinden , der gjorde +hende til kronens fornemste ædclstcen ; og måtte det +være ham tilladt at yttre sig frit , så ville han kun +sige såmeget , at her , her i hans brodersøns hjem , +i ly af gæstfrihed og under toners klang havde +han fundet disse fremragende egenskaber og blidere +dyder virkelig gjorte i de unge folk , som havde kastet +Glands over denne fest ; og måtte det være ham +tilladt “ — han lagde et så besynderligt , men afgjort +eftertryk på „ måtte “ , at Tvede fra smil sank +hen i forvirring — „ måtte det være ham tilladt +at udtale et ønske , så var det dette , at de unge +folk i mange løbende år ville forskjønnc den +samme fest på den samme måde ; han ville gjenfage +det , den samme fest på den samme måde . “ +Denne tale gjorde et forskelligt indtryk på tilhørerne . + +Hanne blev stående ved auspicierne , og +fortabte sig i grublerier over stegen og agurkerne , +og Tvede blev borte i den forvirring , hvori onkel +Theodors umotiverede accentuation havde hensat ham ; +den lille kone , som fandt „ Billedet om de unge folk “ , +som hun senere kaldte det , så overordentlig fint , så +hen til Selmer , som , skønt han ellers ikke plejede +at lade sig overraske , ikkedestomindre ved denne lejlighed +var temmelig forbavset ; den stakkels Christine , +der i begyndelsen søgte at lade , som om det var en +sag , der ikke vedkom hende , måtte dog snart opgive +denne fiktion , og mærkede , hvorledes en brændende +fornemmelse begyndte i kinderne , hvorfra den +udbredte sig over panden og helt ned på halsen . +Hvad taleren selv angår , så anså han det for +givet , at han havde leveret et lille stykke ægte veltalenhed , +og hævede kort efter taflet , som om han +selv havde været værten . +„ Og hvad skal det så være ? “ spurgte onkel +Theodor , da de igen kom ind i musikværelset . „ Hvormed +vil frøken Haffner glæde os ? “ +„ Vi have indøvet den samme sonate som vi +før spillede , onkel , “ sagde Tvede . „ Kan du holde +ud at høre den engang endnu ? “ +„ Det er mit yndlingsstykke , “ svarede han ; „ jeg +kan høre den så lidt det skal være ; nu vil jeg sætte +mig herhen , så får jeg bedre det samlede indtryk , +end når jeg selv spiller . “ +Derpå satte Christine sig til klaveret , medens + +Tvede overtog violinstemmen , og conkerten begyndte +igen ; men denne gang lød det anderledes . Den unge +pige havde indsuget kærlighed til denne musik fra +barndommen af ; hun havde først hørt sin moder +spille den , og senere selv spillet den med hende ; og +Tvede nærede så stor veneration for denne musik , +som nogen vel kunne gøre det . Således lød da +atter disse livsglade , jublende , bedårende , klagende +og forførende toner , hvorved Mozart vil fryde og +rsre hjerterne i den seneste eftertid . Da sonaten +var endt , lød der intet højrøstet bifald ; onkel +Theodor blev siddende henne i sin krog , og da han +noget efter kom hen til klaveret , var der intet spor +af hans tidligere forfængelighed . Under hans snurrige +ydre skjulte der sig en ægte beundring for +kunsten , og det var en ny triumf for disse toner , +at de fik ham til at glemme hans små forfængeligheden , +og opfyldte ham med en sand glæde , som satte +ham i en festlig stemning , og gjorde ham til en +smukkere gammel mand , end han havde været tidligere +på aftenen . Som han stod der ved klaveret , +og lagde sin rystende hånd på nodebogen , havde +Chrisfine langt mere sympatti for ham , end hun +før havde haft . Hun følte ærbødighed for den +gamle mand , medens han i afbrudte ord og med +sagte stemme bragte den store mester sin hyldest og +sagde , „ at under skuffede forhåbninger og bitter modgang +havde disse toner mangen gang trøstet ham , +og forsonet ham med såmeget . “ + +„ Af hvem har de lært at spille ? “ spurgte han +Chrisfine , da han lidt efter traf hende alene inde i +dagligstuen . +„ Af min moder . “ +„ Jeg ved , at de har haft en stor sorg , “ sagde +han venligt . — „ Jeg har engang kendt en mand +af navnet Haffner ; mon han skulle være af deres +familie ? — Ferdinand Haffner ? “ +„ Det var min faders navn . “ +„ Ferdinand Christoffer Haffner ? “ spurgte onkel +Theodor ivrigt . +„ Således hed han . “ +„ Min gud , så har jeg jo kendt deres fader . +Du min gud , så har jeg jo kendt ham , “ sagde +den gamle mand , og greb bevæget hendes hånd . +Hun ville have spurgt ham , hvorfor denne +omstændighed gjorde så stærkt indtryk på ham , +men fik ikke lejlighed dertil , da han pludseligt fik +travlt , og erklærede , af nu var han træt og ønskede +af gå hjem . Han ville ikke engang tillade sin +brodersøn af følge sig , og da hans ønske der i +huset var en lov , så begav han sig alene på +vejen , medens de alle forundrede sig over hans pludselige +bortgang , og ikke mindst Christine , som imidlertid +fandt , af det var bedst , ikke af omtale hvad +han havde sagt , førend hun havde fået en nærmere +forklaring af ham . Det varede heller ikke længe +inden hun fik den ; thi da hun næste dag var færdig +med skolen , og kom ned på gaden , gik han der- . + +nede med et meget nedslået udseende , og ventede på +hende ; han bad hende om af følge med ham , for af +han kunne sige hende , hvad der lå ham på hjerte , +og medens de spadserede frem og tilbage , fortalte han +hende , af han havde haft en Broder , som var betydelig +yngre end han selv , men som nu var død ; for +denne Broder var hendes fader , i tillid til hans +redelighed og dygtighed , gået i kaution for en +stor sum penge , hvorved han satte et foretagende +i gang , som gav de bedste udsigter til et +heldigt resultat ; „ men en snedig kjeltring bedrog +ham for de fleste af pengene , “ sagde onkel Theodor , +medens han dirrede af forbittrelse , „ og hans ruin +trak deres fader med sig . Jeg glemmer aldrig den +tid . Min Broder tog sin død derover , og min lyst +til livet blev brudt . Han havde ikke selv mod til at +sige deres fader det , og derfor påtog jeg mig at +gøre det . Jeg glemmer aldrig den resignation og +fatning , hvormed han hørte på min beretning om , +at han var en ødelagt mand . Jeg lovede i min +fortvivlelse at gøre alt , hvad jeg kunne , for at erstatte +ham hans tab ; men hvorledes skulle jeg kunne +det ? Medens min Broder sank dybere i nød , havde +jeg dengang ondt ved at yde ham min ringe hjælp +og trøst , endsige skaffe en kapital tilveie , som langt +oversteg , hvad jeg nogensinde havde ejet , eller ville +komme til at eje . Ikke længe efter gjorde døden +ende på min Broders sorger , og et par år +senere hørte jeg , at deres fader også var død ; men + +først i går aftes erfarede jeg , at han havde en datter . +Hin sørgelige tid er på ny levet op for mig , og +medens jeg i nat har tænkt derpå , har jeg haft en +fornemmelse , som om det alt sammen var sket i går ; +og når jeg nu seer , i hvilken stilling de er bragt , +så tynger det på min samvittighed . Jeg føler +min egen afmagt , og øjner aldrig nogen udsigt til “ — +„ Det må de ikke tænke på , “ sagde Christine ; +„ Deres ord overtyde mig om , at deres Broder intet +har haft at bebrejde sig ; og det ville jeg allerede +have sluttet deraf , at min fader , som de selv siger , +havde tillid til ham . Lad hellere den sag være +helt glemt ; den vil kun bringe dem gamle sorger +i minde , og det til ingen nytte . “ +„ Det vil den , “ sagde onkel Theodor ; „ men jeg +kan alligevel ikke lade være at tænke derpå . Gid +den tid måtte komme , da jeg kunne være dem til +nytte på en eller anden måde ; det ville være mig +en trøst . Det ville langtfra være nogen erstatning , +men det ville altid være mig en trøst . “ +„ Jeg skal ikke glemme deres venlighed , “ svarede +Christine , idet hun rakte ham hånden . +„ Der er endnu et , jeg vil bede dem om ; det +ville være mig kært , om de slet ikke omtalte denne +sag til nogen . Jeg ville blive urolig og endnu +mere mismodig , hvis andre hørte noget derom . Min +brodersøn og hans hustru er de bedste mennesker +jeg kender , og jeg anser det for en lykke , af de er +kommet til dem — ikke for deres egen skyld , men for + +min brodersøns skyld — jeg ved , hvor meget de +holde af dem , og beder dem om af holde fast ved +dem ; det vil være en sand velgerning ; men jeg siger +alligevel , af det ville være mig kært , om ikke engang +de fik noget af vide om denne sag , og om vi mødtes +hos dem , som om der aldrig havde været tale om +disse ting . “ +Christine lovede ham det så meget hellere , som +hun selv nærede det samme ønske , og efter at hun +endnu engang havde søgt af berolige ham , skiltes . de +ad , hvorpå Christine gik hjem , urolig i sindet over +det hun havde hørt , skønt det lå så langt tilbage +i tiden , og ikke mere var været af tænke på ; men +så meget var åbenbart vist , af den fremmede mand , +som engang havde besøgt hendes fader , og hvem hun +efter de mange Års forløb først kom i tanker om +under samtalen med Hanne , ikke kunne være nogen +anden end onkel Theodor . +Tiende kapitel . +Det gormske hus fortsatte sin tilværelse på +vanlig Viis , i idet storhed og herlighed . Fru Gorm +blev unegtelig overrasket , da hendes mand hin selskabsaftcn , +endnu inden gæsterne havde taget ' afsted , +betroede hende , af Christine var taget bort ; men + +skjøndt det stred mød hendes udtrykkelige ordre , kunne +hun dog ved sig selv ikke andet end yde den unge +pige en vis frossen anerkendelse ; det vidnede altid +om „ Charakteer “ , som hun mindst havde ventet af +finde hos Christine . Hun følte vel i øjeblikket nogen +uro ved tanken om , af Christine så ganske var på +egen hånd , om ikke af anden grund , så fordi +husets ry kunne lide derved , men blev igen noget +beroliget , da hun hørte , af hun var taget hen til sin +gamle pige , og forsvarede sig for sig selv dermed , +af når Christine i den grad blev rebelsk , så +måtte hun sejle sin egen sø , og selv bære ansvaret . +Men i ethvert tilfælde måtte Augusta have en forklaring , +og den var det bedst ikke at opsætte , indtil +andre kom hende i forkøbet . +Tjeneren , som havde fulgt Christine hen til +Hanne , og som holdt det for en guds lykke , at +han netop havde været tilstede i det rette øjeblik for +at kunne deltage i ekspeditionen , blev med febrilst +spænding ventet i køkkenet , hvor hans kolleger i +forening med det kvindelige personale udtømte alt +deres vid og kløgt i endeløse gisninger , og frembragte +en sådan overflod af giftig venlighed mod +herskabet , at den havde været tilstrækkelig til fordeling +mellem det hele selskab ; men noget sikkert +resultat kunne ikke opnås , og skønt den lykkelige +tjener derfor ingenlunde opgav sagen , men spekulerede +videre for egen regning , og i ugens løb flere +gange hørte derhen , om der skulle være indløbet + +efterretninger i mellemtiden , hvilket der imidlertid +ikke var , så fandt han dog til sidst , at da han i den +senere tid havde lidt af mavetilfælde , og da han +desuden ikke ville have noget at bebrejde sig i fremtiden , +eftersom han . havde gjort alt , hvad man med +billighed kunne forlange af et menneske , så burde +han nu tage hensyn til sit helbred , og ikke længere +udsætte sig for de følger , en fortsat febertilstand +kunne medføre . Han overlod derfor sagens videre +fremme til , hvad tilfældet måtte bringe , idet han +trøstede sig med , at selv om der ikke kom mere frem , +så var det altid en af de interessanteste og mest +gådefulde begivenheder , som vare indtrufne underhans +mangeårige selflabspraxis . +Fru Gorm , som nøje kendte selskabets maskineri +og lovene for dets virksomhed , vidste naturligvis +så godt som nogen , at Angusta enten åbenlyst +eller i smug ville blive taget i forhør af husets +kære veninder , og gav hende derfor allerede den følgende +dag på forhånd den modgiff , som hun +anså for den kraftigste , idet hun meddelte hende de +nærmere omstændigheder , hvorved hun , da hun på +sin Viis agtede sandheden , ikke foretog nogen bevidst +forandring af kjcndsgjerningerne , men derimod ubevidst +udelod , eller i det mindste gled hen over visse +enkellheder , som ikke behøvede at omtales . +„ Og således kender de nu denne højst fatale +historie , “ sagde hun til sidst , „ som ingen kan beklage +mere end jeg , men som jeg ønsker , at vi ikke + +mere omtale . — hvis de nu har lyst , min kære +pige , så kunne vi gøre nogle visiter . “ +Angusta havde den foregående aften taget afsted +med sine forældre og med doktor Clausen , og +skulle nu , efter aftalen , blive nogen tid hos Gorms , +for at føres ud i Verde « . Skønt hun kunne komme +hjem igen hvilken dag det skulle være , havde afskeden +dog været lidt bevæget på begge sider , og +Angusta vågnede den første morgen med en forvirret +bevidsthed om , at hun var hjemme og dog +ikke hjemme ; det var første gang at hun således +var ude på egen hånd , og som følge heraf havde +hun en underlig fornemmelse af hjælpeløshed og +forladthed ; og da de nu gik ud for at gøre visiter , +forekom det hende , at de gader , hvor hun så mange +gange tidligere havde gået med sine forældre , den +dag havde såt et helt nyt udseende . Først gik +de ind i nogle bontiker , hvor hun bemærkede , at +Fru Gorm blev behandlet med den meesf udsøgte +opmærksomhed , medens man derimod ikke lagde synderlig +mærke til hende selv ; men da Fru Gorm talte +til hende og venligt spurgte om hendes mening i +anledning af de sager , hun ville købe , hvorved +handelsånderne straks opdagede , at hun var noget , +så blev hun selv genstand for den samme udsøgte +opmærksomhed , og besluttede at underrette sin moder +om tilværelsen af disse fortræffelige udsalg . Da +Fru Gorm omsider var færdig med sine indkøb , og +handelsånderne havde leveret en ædel kappestrid + +om , hvem der skulle åbne døren , og hvem der kunne +bukke dybest for den bortdragende kapital , aflagde de +i løbet af formiddagen en del visiter . Det var +rige huse , ligesom Gorms , og de fleste af dem , de +besøgte , vare damer i en mere fremrykket alder , hvis +mænd vare ude i vigtige anliggender , såsom at +spekulere på børsen , eller i egenflab af høje embedsmænd +at ofre femogethalvt kvarter af døgnet +på at styre overordnede anliggender , hvilken styrelse +ansås for at være så værdifuld , at den lønnedes +med adskillige tusinde rigsdaler om året . Disse +damer traf de i overdådigt udstyrede værelser , hvor +de sagde og så ud , som om de undergik kedsommelighedens +fortærende kvaler , og som om det eneste , +der for et øjeblik kunne mildne deres livslede , var +modtagelsen af besøg , især når de bragte noget +nyt , som var i stand til at pirre deres flappede nerver ; +og det var netop tilfældet denne gang . Da disse +rare damer så den unge , smukke og livsglade pige , +og modtoge hendes frejdige og oprigtige svar på , +hvad de spurgte hende om , opfattede de straks hendes +fuldkomne mangel på kundskab til verden , og som +forsultne vampyrer kastede de sig over hende og søgte +at suge en smule liv til sig , hvormed de kunne +styrke deres egne af vellevnet , lediggang , forfængelighed , +selskabelighed og kedsommelighed udpinte og +apoplektiske sjæle ; og ligesom de rigtige vampyrer +i ældre tider plejede at „ tilvifte deres offere en behagelig +kølighed “ , således tilviftede også disse + +vampyrer den unge pige smiger , komplimenter og +såmange invitationer , at hun ville være omkommet , +hvis hun skulle have modtaget halvdelen af dem . +Dersom det blot var kommet an på hende selv , +havde hun ikke betænkt sig , eftersom denne overstrømmende +venlighed fortryllede hende ; men Fru Gorm +drejede hurtigt af , og mente , „ at det var bedst at +se tiden an , og at hun denne gang virkelig ville +have fornøjelsen af at beholde Augusta hos sig ; men +senere hen måske “ — de kære veninder kendte +alt for vel Fru Gorm til at vide , at de ikke kunne +løbe med hende , og da de således i det mindste for +øjeblikket måtte opgive deres rov , og med et brandguult +smil udtalte deres inderlige beklagelse derover , +så kom de ved et rent tilfælde denne ene +gang til at sige mere sandhed , end de havde gjort +i en hel årrække . +Augusta havde i begyndelsen såmeget at se , +og modtog så mange nye indtryk , at hun ikke lagde +synderlig mærke til Fru Gorms ejendommeligheder , +skjøndt hun jo nok følte , at det gormske +hus i ånd og tone var meget forsfjelligt fra +hendes eget hjem . Af og til kunne Fru Gorm gøre +en bemærkning , som gik ud på at rette noget hos +hende , men selv om hun de første gange blev lidt +forundret derover , måtte hun dog ved nærmere eftertanke +indrømme , at det i grunden var rigtigt , hvad +der blev sagt hende ; og i den første tid , da hun +næsten hver dag skrev til sine forældre , var hun + +uudtømmelig i lovtaler over alt , hvad Fru Gorm +gjorde for hende . +Skjøndt Fru Gorms dagligstue var pragtfuldt +udstyret i flere henseender , så manglede den hyggelighed +i alle henseender . Der fandtes kostbare tæpper +og Gardiner , dyre møbler og fortrinlige malerier , +men over det hele var der alligevel et vist dekoratørsving ; +det store rum i værelset var tomt , og hvad +der fandtes af bohave , stod i en forpint stilling +op ad væggen . Fru Gorm var for så vidt undskyldt , +som hun selv slet ikke vidste , hvad hyggelighed vil +sige — det ved dette slags mennesker nemlig aldrig +— og dersom man havde talt til hende derom , ville +hun have hørt derpå med oprigtig forundring , men +forresten anset det for noget , som stod i forbindelse +med mangel på „ Charakteer “ , og som efter al rimelighed +hørte hjemme i de lavere lag af samfundet , +hvis anskuelser om flige ting natnrligviis vare hende +ganske ligegyldige . Denne mangel hos Fru Gorm , +som havde til følge , at huset fik ku vis lighed med +et bedre hotel , erstattedes imidlertid ved andre heldigere +egenskaber . Fru Gorm var en literært dannet +dame , som havde forstået senere at benytte den +virkelig fortrinlige . Undervisning , hun havde modtaget +i pensionatet ; hun læste og raisonnerede skarpt , så +skarpt , at man undertiden kunne have ønsket hende +lidt af den „ Mangel på logik “ , som nogle anse +for nadskillelig fra kvindelig ynde . Efter frokost +plejede hun at læse en times tid , inden hun gjorde + +visiter , og nu var det hende meget behageligt , at +Angusta kunne læse højt for hende . Hun fad da i en +af gyngestolene , og havde Angusta på en lavere +stol ved siden af sig ; og medens hun med velbehag +så på sin smnkke forelæserinde , kunne hun +af og til lade sin hånd glide hen over hendes hår , +og klappe hende venligt på hovedet . +„ Forsfåer de nu også , hvad de læser , lille +Augusta ? “ spurgte hun en dag , da den unge pige +havde læst højt for hende af en fransf bog . +„ Det tror jeg nok , “ mente Augusta , og så +forundret på hende , medens hun rødmede fvagt . +„ Hvorfor mener de , at jeg ikke skulle forstå det ? “ +„ Jeg mener ikke noget bestemt , “ sagde Fru +Gorm ; „ men de udtaler nogle af ordene urigtigt , +idetmindste efter min erfaring urigtigt ; “ og derpå +gav hun hende et sådant kursus i udtale og +grammatik , at den unge pige blev ganske fortumlet +deraf . +„ De ved såmeget , Fru Gorm ; men det er +kun spildt umage at lære mig noget deraf , for jeg +glemmer det straks igen . “ +„ Det må de ikke sige , Augusta . Således +må de endelig ikke udtrykke dem , min kære pige ; +det går virkelig ikke an . Man må ikke fortælle +om sig selv , at man er uvidende . “ +„ Hvorfor ikke det , når man er det ? “ +„ For det første , fordi de ikke er det , lille Augusta ; +og for det andet , fordi man flader sig selv i + +verdens øjne , og giver den våben mod en , hvilket +er uklogt . “ +„ Men jeg bryder mig ikke det mindste om verden , “ +Indvendte augusfa spøgende , for at lede samtalen +hen på noget andet , da det trættede hende , +således bestandigt at blive fanget . „ Jeg bryder mig +slet ikke om verden . “ +„ Io vist gør de så ; det ved jeg meget bedre . +De ønsker jo også selv , at jeg skal vise dem verden . “ +„ De er så god imod mig , Fru Gorm , “ sagde +augusfa og omfavnede hende ; „ jeg vil også gerne +se verden ; det morer mig ; men når jeg har set +den , så er det jo forbi med det samme . “ +„ Der tager de igen fejl , “ vedblev den uovervindelige +Fru Gorm ; „ dermed er det slet ikke forbi , +ellers ville det hele jo være spildt . Det er mig kært , +at . vi er komne til at tale derom , for at jeg kan +gøre dem opmærksom på , at de bør drage al den +nytte deraf , de kan . “ +„ Nytte ? “ +„ Ja , ganske vist ; nytte , fordel , eller hvad de +nu vil kalde det . Jeg i det mindste kalder det en fordel +for en ung pige , at ndvikles og formes underberøring +med verden . Der er meget i ens måde +at tænke og tale på , og i ens hele måde at være +på , som man egentlig ikke selv kender eller ved +noget af , men som først får sin rette form , når +man kommer ud blandt folk . “ + +„ Finder de da , at jeg står sålangt tilbage ? “ +Spurgte Augusta med en lidt tvungen latter . +„ Det påståer jeg just ikke ; men de vil indse , +at det kun er i den bedste hensigt , når jeg siger +dem , at de har levet lidt for tilbagetrukkent ; og +øe vil vurdere min oprigtighed , når jeg tilføjer , +at jeg så det , og netop af den grund bad dem +om at besøge mig . De ved , at jeg holder meget af +dem , Augusta ; men jeg holder også meget af sandheden , +og derfor påståer jeg , at der endnu er et +og andet , som de kan have godt af at se , og som +øe næppe får at se ude på Amager . “ +Der var noget i den sidste bemærkning , der +ramte Augusta som et lille nålestik , men det var +straks efter glemt . +„ Og nu er de vel ikke vred på mig , barn , +fordi jeg taler så oprigtigt til dem ? “ tilføjede hun , +og strøg med hånden hen over Augustas hår . +„ De ved jo , at jeg holder meget af dem , og netop +derfor gør jeg dem opmærksom på disse småting , +som alligevel betyde så meget ; men det kommer +nok . Det kommer alt sammen af sig selv , inden de +ved noget af det . “ — +om hun var vred ? Hvorledes kunne hun være +det , når det alt sammen blev sagt hende for hendes +egen skyld ? Fru Gorm kunne jo sende hende hjem , +og lade hende blive som hun var ; måtte hun da +ikke være hende taknemmelig , når hun ikke alene ikke +gjorde det , men endogså lærte hende , hvad det + +især kom an på ? Rigtignok kunne hun endnu ikke +så ganske få fat på , hvad verden egentlig var +for noget , da den snart forekom hende at være strålende +og tillokkende , snart igen frastødende og afskyelig , +og syntes at slippe hende ud af hænderne , +når hun allerbedst troede at have fat på den ; men +det kom nok , som Fru Gorm sagde , og det begyndte +virkelig også at komme endnu den samme dag , da +hun sad og stred hjem til forældrene ; det kom og +forstyrrede hende , da hun som sædvanligt havde begyndt +sit brev med at sige , at „ skønt de gamle tåbelige +forældre sagtens ikke brød sig om at høre fra +hende , så ville hun alligevel fortælle dem en hel +del , “ men til sin forundring fandt , at hun egentlig +slet ikke havde noget at fortælle dem ; det kom fremdeles , +da hun måtte tænke på Fru Gorms yttring , +at der var et og andet , hun næppe fik at se ude på +Amager , hvilket ganske naturligt bragte hende til at +spørge sig selv om , hvad det vel kunne være ; og +det vedblev at komme , da hun under forsøget på +at besvare sit eget spørgsmål , kom til at tænke på +sit gammeldags hjem , og mærkede , at der påtrængte +sig hende sammenligninger , hvorover hun flammede +sig , men som imidlertid forstyrrede hende således , at +hun opgav at skrive den dag , og foretrak at gå +ned i dagligstuen , hvor hun videre tildannedes af +Fru Gorm , og som et blødt leer formedes under +hendes stærke hånd . + +siden Augusta havde forladt hjemmet , havde +de alle følt en vis tomhed derude ; men forældrene +udtalte alligevel bestandigt deres glæde over , at hun +befandt sig vel på sit nye opholdssted , og fik set +sig lidt om mellem fremmede . „ Herude går hun +mellem os gamle , “ sagde kraft engang til Clausen , +som ikke var ganske vis på , om kraft nu ogfå regnede +ham med blandt de gamle , „ og hvad får hun +at se her ? Ingenting . Det gammeldags , som vi +kende , er for længe siden gået af brug , og det +nymodens kende vi ikke ; men derinde får hun +noget at se ; der vil blive noget at fortælle , når +hun kommer hjem igen . — det er meget artigt af +Gorms , meget artigt , at beholde hende så længe ; nu +har hun jo snart været der en måned , og det lader +ikke til , at hun kommer hjem for det første ; men +lad hende om det , “ tilføjede han , som om det var +ham den ligegyldigste sag af verden ; „ lad hende +om det ; når hun begynder at længes efter os , så +kommer hun nok . Hvad siger du , gamle kone ? “ +Den gamle kone var af samme mening ; det +var meget forekommende af Gorms at invitere Augusta +på så lang tid , da de jo i deres udstrakte +bekendtskab måtte kende mange andre unge piger , +de kunne have foretrukket ; hun ville blot håbe , at +Angusta ikke blev forvænt eller fik indbildninger . +„ Indbildninger ? Angusta få indbildninger ? +Hører de , hvad den gamle kone siger , gode doktor ? “ +Råbte kraft , og lo så det rungede i stuen . „ Du + +seer spøgelser ved høj lys dag , min ven . Barnet +få indbildninger ? Jeg seer hende gå omkring +her som en fornem dame , og tale fransk til os “ — +han anså dette for tegn på indbildskhedens yderste +grændse — „ jeg seer hende gøre det . Mener du , +at vi skulle forskrive silketsierne fra Paris , eller +at hun hellere vil have dem direkte fra Lyon ? Jeg +antager næsten , at hun foretrækker Lyon ? “ +„ Men jeg har jo ikke påstået “ — begyndte +Fru kraft . +„ Jo du har , gamle kone ; kom nu ikke og negt +det bagefter ; jeg har vidner på dig . Det er alt for +morsomt til , at du får lov til at gå fra +det ; når jeg næste gang skriver til Angusta , skal +jeg fortælle hende det . “ Under denne tiltale var +han gået hen og havde omfavnet sin hustru , og +medens han stod der i sin gamle lysegrå frakke , +tog han sig med sin overordenlig brede ryg ud som +en godmodig , men noget falmet isbjørn . — „ Og nu , +min gode doktor , ville vi med deres tilladelse gå +ned i haven og trække frisk luft . “ +Derpå gik de ned i haven og beundrede de +vidunderlige plainer , til hvis grønhed og „ Egalitet “ , +som kraft kaldte det , der ikke fandtes mage i flere +Miles omkreds . For Clausen havde haven imidlertid +for en stor del tabt sin tiltrækning ; af og +til så han ind i drivhuset , således som han havde +lovet Augusta det , men blomsterne , der tydeligt nok +bare spor af , at den hånd var borte , som tidligere + +dagligt havde syslet med dem , havde begyndt at antage +et forsømt udseende . Heller ikke var der nu nogen , +som viste sig i gavlvinduet og talte ned til dem ; +eller som spillede for dem , når de kom ind i stuen ; +eller som fulgtes med Clausen , når de gik ud at +spadsere ; og alt dette ville i og for sig have været +tilstrækkeligt til at sætte den gode doktor i ondt +humør , skønt han ofte nok havde sagt sig selv , at +det var tåbeligt ; men det var endnu langtfra alt . +Efter endeel betænkeligheder og megen vaklen frem +og tilbage , havde han endelig besøgt Augusta hos +Gorms , som allerede for nogen tid siden vare flyttede +ud på deres landsted i nærheden af dyrehaven ; +men han havde på en besynderlig måde +følt sig skuffet ved dette besøg . Han havde ventet +at finde Augusta imødekommende , så meget mere +som han bragte hende hilsen fra hendes forældre , +og som han havde god grund til at antage , at hun +kunne ønske at få en detailleret beskrivelse af , hvorledes +det stod til hjemme ; men han havde fundet det +modsatte . Det var jo vel muligt , at han tog fejl +og forvekslede en tilfældig indisposition med et helt +forandret væsen ; det var ganske vist muligt , men +alligevel var det forekommet ham , som om hun havde +forandret sig noget , og var bleven mere tilbageholdende . +Hun havde jo nok talt med ham om hjemmet , +og ved afskeden sendt mange kærlige hilsener +til forældrene , men der havde været noget konventionelt +i det alt sammen , og han havde savnet hendes + +gamle tillidsfuldhed og imødekommen . Efter dette +besøg havde han besterntere end nogensinde foreholdt +sig sin egen tåbelighed . — han havde gentaget +sin gamle beslutning , og for at give tankerne +en anden retning , begyndt at studere et nyt lægevidenskabeligt +værk ; denne frivillige bod havde han +udholdt endogså en hel eftermiddag , og var derefter +igen så forelflet og mistrøstig som nogensinde . +„ Sig mig engang , gode doktor , er der gået +dem noget imod ? “ spurgte kraft , medens de gik +nede i haven . „ Jeg synes , at de i den senere tid +har tabt humøret . “ +„ Aldeles ikke . Hvad skulle der vel være gået +mig imod ? “ svarede Clausen , som følte sig overrasket +ved ligesom at være grebet på fersk gerning . +„ Ja , det er ikke godt for mig at vide , “ sagde +kraft ; „ men det . forekommer mig , at de seer lidt vel +dybsindig ud . De er da vel ikke bange for deres +penge ? “ +„ For mine penge ? “ udbrød Clausen forundret . +„ Jeg mener pengene , de satte i Gorms aktier . “ +„ Dem har jeg virkelig ikke senere tænkt på . +De mente jo , at de vare sikre nok “ — +— „ og det mener jeg endnu ; det var kun mit +spøg . Men nu da barnet er borte , trænge vi til +lidt lystighed herude , og så går de blot og spekulerer . “ +„ Jeg +synes , at de selv går og spekulerer , “ + +svarede Clausen , som i dette øjeblik følte sig ude af +stand til at give andet end et dumt svar . +„ Rigtigt truffet , gode ven ; fuldkomment rigtigt , “ +Sagde kraft , og indrømmede yttringen med en ivrighed , +som satte Clausen i forundring , da han +hverken havde ventet eller forlangt den . „ Jeg har +ikke længe spekuleret så dybt , som jeg gør i denne +tid , og sommetider løber det næsten rundt for mig . “ +„ Hvad er det da for ting , der lægge så stort +beslag på dem ? “ +„ Det er indretningen af bryggeriet . “ +„ Men det er jo i den bedste orden . “ +„ I den bedste orden ? Det var ikke såvel , at +det var i den bedste orden ; men det er det langtfra . +Nej , seer de , bryggeriet må anlægges på ny , — +fra grunden af , “ sagde kraft , og gjorde en armbevægelse , +som om han væltede det gamle overrende . +„ Vi er noget gammeldags , som de ved ; og bryggeriet +er også noget gammeldags . Jeg er ikke rigtig +fulgt med tiden , det ved jeg meget godt ; men jeg +har bestandigt opsat at gøre forandringer , i håb +om at det nok holdt ud i min levetid ; men det gør +det ikke ; jeg forsikrer dem , det gør det ikke . Jeg +kunne jo nok lægge hele bedriften ned , eller sælge +den ; men det har jeg ikke lyst til . Jeg tænker som +så , at jeg måske nok kunne arbejde nogle år +endnu . “ +„ Det har de også grund til at tænke , “ mente +Clausen ; „ men begynd på det , så kommer lysten nok . “ + +„ Det er ikke lysten , som mangler mig ; det er +noget ganske andet . “ +„ Og det er ? “ +„ En medhjælper , eller hvad jeg skal kalde ham . +Jeg kender ikke disse nye indretninger og maskiner +så nøje , at jeg på egen hånd for give mig i færd +med dem , “ sagde han , idet han skød kasketten tilbage +og tørrede sig om panden , som om allerede +den blotte tanke om disse indretninger og maskinerbragte +sveden frem ; „ og derfor er jeg bange for , +når jeg begynder , at jeg skal blive stikkende midt i +det ; men kunne jeg finde en mand , som forstod sig +lidt på maskiner , så tog jeg fat straks ; resten , seer +de , den skulle jeg nok selv besørge . “ +„ Det kan da ikke være så vanskeligt at sinde en +sådan mand , “ mente Clausen . +„ Vanskeligt nok , gode ven ; vanskeligt nok . Nu +har jeg tænkt så længe over det , og jeg har dog ikke +fundet ham endnu . Jeg kunne sagtens få fat på +en mand , som forstod sig på disse nymodens indretninger ; +men det er endnu ikke nok ; det måtte være +en pålidelig mand , som ville blive her og sætte sig +ind i bedriften , hvis han ikke allerede var inde i +den . Om jeg måske også , som jeg sagde , kan +beholde kræfter til at drive forretningen nogle +år endnu , så kommer der dog en tid , hvor jeg +må trække mig tilbage , og da ville det være mig +kært , om jeg kunne se det , jeg har virket og arbejdet +for , gå over i dygtige og pålideligt hænder . “ + +„ Ja så er det ganske vist vanskeligt , “ sagde +Clausen ; „ og det så meget mere , som en sådan +mand jo måtte have kapital . “ +„ Det ville dog ikke være så absolut nødvendigt , “ +Mente kraft ; „ i ethvert tilfælde var det ikke det , +jeg først ville spørge om . Der kunne jo også først +blive tale om afståelse senere hen ; men frem for +alt måtte han være dygtig og pålidelig . Øg sig +mig nu , hvor finder jeg ham ? “ +„ Hvad mener de for eksempel om Selmer ? “ +„ Selmer ! “ råbte kraft , og lagde sine store +hænder på skuldrene af Clausen . „ Selmer ! Ypperligl ! +Fortræffeligt ! Det var et indfald , som er +guld været ; det var jeg aldrig selv faldet på . +Går man ikke her og spekulerer sig gal for at stnde +manden , og så har man ham lige ved hånden . “ +„ Det var kun et indfald af mig ; jeg kan ikke +bedømme Selmers dygtighed “ — +„ Gør ikke det allermindste , gode ven ; for det +kan jeg/ han hjalp mig , inden han kom til Gorm , +med at sætte den lille dampmaskine op dernede , og +han tumlede således med hjul og skiver og djævelsfab , +at jeg blev ganske ør ved at se på ham ; dengang +forstod jeg mig ikke synderlig på det , skal jeg +sige dem . Selmer er manden . Det råd kom i +rette tid . “ +I det samme viste Thomas hammer sig , og +bragte sin herre den efterretning , at der var en mand , + +som ønskede at tale med ham , men inden han fik sagt +mere , kom manden selv til syne . +„ Onkel ! “ råbte Clausen forundret . „ Du var +den sidste , jeg havde ventet at se . — min onkel , +doktor Johansen — brygger kraft . “ +„ Jeg beder dem undskylde min ubeskedenhed , “ +Sagde doktor Johansen ; „ jeg søgte min søstersøn +på hans bopæl , og da jeg af Thomas der — erdet +ikke så du hedder ? — jo — fik at vide , at +du var her , så tog jeg mig den frihed at lade ham +følge mig herud . Jeg har rejst en lang vej i nat , +og ville nødigt spilde tiden med at vente på dig . “ +„ De boer langt fra København ? “ spurgte kraft . +„ Så temmelig , “ svarede lægen ; „ jeg boer ikke +langt fra Vordingborg , og når man så en sjælden +gang kommer til København , er man lidt nøjeregnende +med tiden ; og deraf kommer det , at jeg sådan +udcnvidere bryder ind hos dem . “ +„ En ypperlig ide , hr . Doktor ; ypperlig i sandhed . +Velkommen i huset , eller rettere i haven . De +røger naturligvis ? Det glæder mig virkelig ; jeg +kan bedre tale med folk , som røge . Men nu +må de gå ind og hilse på min gamle kone , og +drikke et glas vin til velkomst . “ +„ Tak for deres venlighed , “ sagde doktoren ; +„ jeg tror , at det var bedre , hvis jeg lod det være ; +jeg er bleven noget varm af touren . “ +„ De skal , hr . Doktor , de skal , “ udbrød +kraft , og forbavsede iohansen ved sin stemmes + +styrke . „ Her kommer aldrig nogen , uden at han +må drikke et glas til velkomst . Vi er gammeldags +folk , skal jeg sige dem . “ +„ Når gammeldags folk give en så gæstfri +en modtagelse , “ sagde lægen , „ så finder man sig i +det uundgåelige . Jeg har ellers lidt hastværk ; foruden +mine andre forretninger skal jeg også opsøge +en lille veninde , som har skrevet til mig , men været +så kløgtig ikke at nævne sin bopæl . “ +„ Hvad er det for en lille veninde ? Kender jeg +hende ? “ spurgte hans søstersøn . +„ Det ved jeg virkelig ikke , min ven . Hun +hedder Christine Haffner ; kender du hende få +måske ? “ +„ Nej . “ +„ Det kunne jeg nok tænke ; og så er jeg lige +lidt hjulpet for det . “ +„ Hende kender jeg , “ sagde Thomas , som gik +bagved dem ; „ hun boer hos Hanne ude i Adelgade . “ +„ Hos Hanne , “ sagde Clansen ; „ det har du jo +aldrig talt om . “ Hertil kunne Thomas ikke svare +andet , end at der heller aldrig var nogen , som havde +spurgt ham derom . +„ Hvem er Hanne ? “ spurgte doktor iohansen . +„ Det er en stakkels kone , for hvem det brændte +sidste vinter ; hendes barn var ved samme lejlighed +nær omkommet , “ sagde Clansen . +„ Og her seer de den Karl , s-m frelste det , “ +Udbrød kraft , som greb anledningen til at gentage + +sin yndlingspræsentation . „ Han gik op i det brændende +hus , og kom tilbage med barnet på ryggen . +Sådan en Karl er han , “ tilføjede han , og slog Thomas +på skulderen ; „ det er en af mine folk . “ +„ Og her seer du den mand , onkel , “ sagde +Clansen , idet han pegede på kraft , „ som systematisk +lægger an på at fordærve mig Thomas “ — +„ Hanne ? — men gudbevares , er det ikke konen ? “ +Udbrød iohansen på engang . +„ Hvilken kone ? “ +„ Den kone , som plejede Christines moder i +hendes sidste sygdom . — ved du noget om det , +Thomas ? “ +„ Jo , det er hende . “ +„ Så må jeg søge hende op snarest muligt , “ +Sagde han noget urolig , og gjorde mine til at tage +afsfed , hvilket kraft imidlertid ikke ville tillade ; han +gjorde ham opmærksom på , hvor lang en vej han +havde ud til Hanne , og overtalte ham til sidst til at +blive , hvortil han ikke var så aldeles utilbøjelig , da +han så , mellem hvilke mennesker han var kommet . +Således var bekendtskabet indledet , og samtalen +kom snart igang mellem kraft og hans gjæsf . Da +de sagde inde i den gammeldags dagligstue med de +store egetræes skabe , og drak velkomsten , medens +den friske sommerluft strømmede ind gennem de +åbne vinduer , var det et smukt syn at se de to +ældre mænd dfolde et vist gensidigt kourtoisi , +medens kraft glimrede med hele sin gæstfrihed , som + +ikke var så ganske ringe , og viste en vis ærbødighed +mod den gamle læge , som på sin side af det , han +allerede havde set og hørt , sluttede sig til resten , og +af og til følte en trang til at gribe krafts hånd +og trykke den . +„ Men af alt det , de der fortæller mig , min +kære doktor , får jeg lyst til at ledsage dem +imorgen , og hilse på den unge dame , “ sagde kraft +henimod samtalens slutning . +„ Og de vil ikke fortryde det , “ svarede Johansen ; +„ skønt hun altid har været min yndling , tror jeg +ikke , af min roes i noget punkt er overdreven . “ +Medens denne samtale fandt sted i dagligstuen , +holdt Thomas Marie med selskab i køkkenet , +og bragte hende sin hyldest i form af viser , som +de , trods deres iøvrigt oplivede stemning , sang med +den fra borgestner , stalde og loer velbekendte melancholske +og triste ensformighed , hvormed flige viser +altid synges og bør synges . Efter af have opbygget +sig ved den omstændighed , af „ Elvinæ går til sin +faders Borg i sorte , flagrende klæder , “ hvilket sidste , +uden forstyrrelse af tankegangen og til . åbenbar +lettelse i deklamatorisk henseende , blev foredraget som +„ sorte , flammende klæder “ , gik de over til : „ Kong +Hannibal , han red sig ud i skoven så grøn , i sin +klædning så skøn . “ Denne vise fremkaldte fra +Maries side det spørgsmål , når kong Hannibal +vel havde regeret , hvortil Thomas kun med sikkerhed +så sig i stand til af svare , af det havde været før + +Christian den syvende ; og således vekslede sang og +samtale , hvorved tiden gik for dem på en højst +behagelig måde . Siden hin berømmelige dag , da +Thomas blev introduceret der i huset og gjensåe +Hannes datter , havde han , så ofte det var ham +muligt , „ lagt vejen om ad bryggeriet “ , som han +noget uegentligt kaldte det , da bryggeriet ellers ikke +havde andet med hans vej at bestille , end at han +syntes godt om Marie , og at hun heller ikke havde +noget mod hans besøg . Hun anmodede ham kun +om , ikke at gøre det alt for lidt , da det ellers var +„ så flant “ , og Thomas , lovede det hver gang med +den største beredvillighed ; men skønt han i virkeligheden +slet ikke tog noget hensyn til dette løfte , +var det hende alligevel en beroligelse at gentage sin +anmodning . Da de to læger omsider skulle afsted , +gik kraft ud for at kalde på Thomas , og da han +for øjeblikket befandt sig i den vildfarelse , at de +nyligt vare komne ind fra haven , skønt det var +flere timer siden , og at Thomas rimeligvis endnu +gik derude , hvor han sidst havde set ham , så opløftede +han sin røst og kaldte på ham . Denne +røst , som kunne høres i en afstand af en lille halv +mil , når vinden ikke netop bar fra , trængte med +lethed ind i køkkenet , hvor Thomas og Marie sagde +så fordybede i en vise , at deres ansigter næsten +berørte hinanden ; og da Thomas , før bedre at kunne +læse , havde lagt sin arm om hendes liv , blev han +ved krafts råb så forskrækket , at han kyssede hende , + +hvorover hun igen selv blev forskrækket , da det aldrig +var overgået hende før . +Ellevte kapitel . +Det tvedeske institut kunne ikke glæde sig ved nogen +stærk tilgang af elever , og da de indtægter familien +havde , langtfra vare tilstrækkelige selv til deres lille +husholdning , så vare de forlænge siden komne i +gæld , som efterhånden var vokset dem over hovedet . +Tvede selv sled sig udholdende og tålmodigt hen ad +musikinformationernes trættende og sløvende landevej , +og havde ingen andre fordringer til livet end de +allertarveligste og allernødvendigste , men han manglede +ganske evnen til selv at gribe ind og få en +eller anden ide , som måske kunne hjælpe ham frem . +Han levede før sin musik , og kunne kun tale om +den ; talte man derimod om andre ting , så hørte +han i al beskedenhed til , og indrømmede med et +imødekommende smil , hvad der fordredes indrømmet . +Dersom verden udelukkende havde bestået af folk , +som ønskede undervisning i musik , og et forholdsvis +ringe antal lærere , ville Tvede have været på +sin plads ; men da interesserne og opgaverne er +mere mangeartede og krydse hverandre , blev det ham + +for indviklet , få af han til sidst opgav af tænke derpå , +og nøjedes med af anse verden for en højst +mærkelig og forvirret indretning , man egentlig aldrig +kunne blive klog på ; en anskuelse , som iøvrigt +ikke er ualmindelig selv blandt mere skarpsindige folk . +Da hans kone havde fået en lille skole igang , +betragtede han det som noget , der nu engang var en +kendsgerning , og som måtte antages af gå af +sig selv ; i ethvert tilfælde som noget , hvorover alle +kun kunne glæde sig , da udbredelse af gavnlige kundskaber +var en herlig ting . Øm udgifter og indtægter +havde han derimod intet begreb , hvad enten +de angik skolen eller den undervisning , han selv +meddelte , hvorfor også hans kone havde truffet den +praktiske foranstaltning af holde bog over hans +timer , for af han dog i det mindste nogenlunde kunne +få sit tilgodehavende . Som den velmenende , godmodige +og upraktiske person han var , havde han en +dunkel forestilling om , af det for folk i almindelighed , +og for ham i særdeleshed , havde sine vanskeligheder +af komme ud af det ; men han havde denne +kundskab mere på anden hånd , fra andre mennesker , +på hvis ord han stolede . Hans kone vidste +bedre , hvorledes det forholdt sig , men hendes lille +forfængelighed forledede hende til at fremsfille sagen +i et fordeelagtigere lys , og til at „ håbe det bedste “ , +som hun udtrykte sig ; men hvor tillidsfuldt hun end +udtalte sig overfor andre , så havde hun dog mangen +en bitter time , når hun tænkte på deres håbløse + +kamp for udkommet . Armoden stod ikke længere og +bankede på ; den var forlænge siden kommet indenfor +og havde taget dem i sin sikre besiddelse . Christine +kendte nu deres sande forfatning , og var inderlig +bedrøvet derover ; hun så , at Fru Tvede umuligt +kunne overtage undervisningen igen , og at hun selv +måtte sortsætte den , hvis de ikke skulle miste også +denne indtægt ; men om det honorar , hvortil Fru +Tvede i sin tid havde hentydet , var der ikke tale , +og kunne der ikke være tale . Herved så hun sig +afskåret ethvert håb om at yde Hanne nogen godtgørelse , +og skønt Hanne aldrig ville have modtaget +den , så følte Christine derfor ikke mindre trykket +deraf . Imidlertid besluttede hun , i ungdommelig +tillid til at en eller anden udvej skulle vise sig , at +holde ud så længe som muligt . +Dersom god villie havde været tilstrækkelig , ville +Tvedes have været hjulpne ; thi der var ingen af +deres venner , uden at han jo ydede sin skærv , +såvidt hans evner nåde . Selmer havde i egenflab +af vicevært indrømmet den lille familie alle de +fordele , han kunne ; og i egenflab af Tvedes gamle +ven havde han uden betænkning forstrakt ham med +såmange lån , at han med sin bedste villie ikke +længere var i stand dertil , da han i den anledning +selv var begyndt at komme i gæld . Også onkel +Theodor støttede familien på sin Viis , idet han +undertiden medbragte besynderlige genstande , som sik +en ligeså besynderlig anvendelse . Skønt familien + +ikke dyrkede blomster , bragte han således engang en +lille , ziirlig , grønmalet vandkande , der imidlertid kom +i rette tid , da mælkelanden samme dag var slået +istykker ; og en jettonscefle , som stammede fra . den +samme giver , men som i denne egensfab var ubrugelig +der på stedet , da ingen af dem havde begreb +om kortspil , gik over i hunsholdningen som opbevaringssted +for the , medens dens indhold fandtes +at være brugeligt som grundlag for garnnøgler . +Men trods disse bidrag , var nøden der nu engang , +og lurede omkring i krogene . +„ Hvad skulle vi gøre , frøken hasfner ? “ spurgte +Selmer en dag , da han mødte Christine , som gik +hjem fra skolen . „ Jeg er bange for , at det er rent +galt fat med vore venner deroppe . “ +„ Det er jeg også ; men jeg har opgivet at +tænke derpå . Jeg ville inderligt gerne hjælpe dem , +men jeg kan ikke . “ +„ De har hjulpet dem , og de hjælper dem hver +dag . Jeg ved det alt sammen , “ sagde han . „ Men +skjøndt jeg ikke behøver at omtale , hvormegen del +jeg tager i vore venners velfærd , så har jeg dog +bestemt at sige dem , at det for deres vedkommende +hverken kan eller må vedblive at gå som hidtil . “ +„ For mit vedkommende ? “ spurgte hun forundret . +„ For deres vedkommende , “ gentog han . „ De +kunne jo ganske vist svare , at jeg ingen ret har til at +blande mig i denne sag , men jeg stoler på , at de +alligevel ikke gør det ; og for at de kan vide , at jeg + +her ikke taler så ganske ubefsiet , vil jeg kun sige +så meget , at Clara “ — således benævnede de nu +begge Fru Tvede — „ at Clara selv er bedrøvet +over , at hun hidtil ikke har kunnet , — jeg mener “ — +„ De mener , at Clara hidtil ikke har kunnet betale +mig noget honorar ; var det ikke det , de ville +sige ? “ +„ Jo . “ +„ Så skal jeg sige dem , hvad jeg mener . Det +er mig en stor sorg , at jeg slet ikke har kunnet give +Hanne noget ; men det er mig en endnu større sorg , +at se Tvedes kæmpe med næringssorger , og derfor +har jeg bestemt at sige til Hanne : du må vente , +min kære Hanne , indtil jeg får noget ; for i dette +øjeblik har jeg ikke noget ; men jeg kan ikke tåle at se , +at disse mennesker mangle det allernødvendigste ; og +derfor bliver jeg ved at læse i skolen så længe jeg +kan . Det er det , jeg mener ; og det er min beslutning , +som de ikke skal prøve på at forandre , da det +ikke hjælper noget . “ +Skjøndt Selmer et øjeblik tænkte på at gøre +en indvending , fik han dog ikke lejlighed dertil , da +Christine var så optaget af sin egen beslutning , at +hun atter tog ordet . +„ Det er godt , at jeg traf dem , “ vedblev hun ; +„ jeg trængte til at sige det til nogen , som kunne forstå +mig . Det er , som om alt , hvad jeg begynder +på , skulle mislykkes ; jeg gjorde mit bedste hos +Gorms , og rettede mig efter dem på alle måder , + +men det hjalp ikke noget ; det skulle være galt , hvad +jeg end gjorde ; og så var det galt . Nu har jeg +begyndt på noget andet , uden at komme til et bedre +resultat . Men jeg vil ikke lade mig kue ; dersom +man giver efter , bliver man til sidst til ingenting , +troer jeg ; jeg vil holde ud hos Tvedes , og jeg vil +sige til Clara , at hun ikke skal bryde sig om mig , +men blot selv se at komme over det værste ; forværræ +end det nu er , kan det vel vanskeligt blive ; +og nu går jeg lige op og siger det til Hanne . “ +Skjøndt det var meget roesværdigt , at Christine +„ ville “ holde ud til yderste , så var der dog kun ringe +udsigt til , at denne udholdenhed kunne føre til synderlig +gunstige resultater , når hun ikke tillige kunne +åbne nye indtægtskilder for Tvedes ; men dette ræsonnement , +som under roligere forhold straks ville +have stået klart for Selmer , fik han ved denne lejlighed +ikke tid til at anstille , for at betragte det udtryk +af ungdommeligt mod , som lyste ud af hendes +øjne og gjorde hende smuk , medens det tillige gav +hendes væsen en livfnldhcd , som uvilkårligt meddelte +sig til ham selv , og som let kunne have forledet +ham til at yttre sig på en høisf uoverlagt måde +lige på stedet ; men inden han fik betænkt sig , var +hun borte . +Med megen veltalenhed udbredte Christine sig for +Hanne over sin opfattelse af sagen , hvori den gode +kone gav hende ret med undtagelse af den godtgjørclse , +som skulle ydes hende . „ Det ville være + +pænt , Christine , “ sagde hun , „ om min kære frue +kunne se , at jeg tog betaling af hendes datter , +hvem jeg har båret på mine arme ; jeg siger , at +det ville være pænt . “ Skønt der mod denne motivering +ganske vist kunne gøres indvendinger , så +antog Hanne for øjeblikket et så majestætisk udseende , +at Christine ikke vovede at sige hende imod ; +men da det altid er forbundet med vanskeligheder , i +længere tid at være ophøjet , så varede det ikke +længe , inden Hanne atter faldt tilbage i det dagligdags , +og gav sig til at drøfte det emne , som lå +Christine på hjerte . Medens de således afvekslende +lagde planer og opgave dem igen som umulige , +ville det altid have været en trøst , dersom de havde +kunnet give nogen skylden for Tvedes ulykkelige +forfatning ; men da ingen sådan synder lod sig +udfinde , nøjedes Hanne med at omtale instituterne , betragtet +som institution i almindelighed , og erklærede +det for at være en af de utaknemmeligste opgaver +at ofre sig for fremmede børns undervisning , når +man næppe havde det tørre brød derfor ; og endte , +ved erindringen om sine tidligere uheldige ekspeditioner , +med et udfald mod de finere instituter , som hun , +ved en , iøvrigt hyppigt forekommende forveksling af +sagen og personerne , kaldte „ noget indbildsk tøj , +Christine ; noget indbildsk tøj . “ +Imidlertid gik sagerne som de bedst kunne . +Tvede vedblev at glæde sig ved tanken om gavnlige +kundskabers udbredelse , og Christine vedblev at udføre + +sin plan i det ubestemte håb , at den dog til sidst +skulle føre til et eller andet . Hun havde nu +efterhånden vænnet sig til at se brun , men følte +alligevel en vis skræk for ham . Skønt han i den +senere tid kom regelmæssigt hver dag og afløste +hende i den sidste skoletime , havde han endnu aldrig +talt til hende ; når han kom ind , satte han sig ved +bordet , støttede hovedet i hænderne og ventede , indtil +hun var gået . En dag , da han netop havde indtaget +denne stilling , og medens hun skyndte sig at +ordne sine ting for at komme afsted , blev hun mere +end overrasket , da døren gik op og Fru Gorm +trådte ind . +„ Goddag , Christine ; jeg ønsker selv at se “ — +begyndte hun , men standsede i det samme og trak +sig med et forfærdet udtryk tilbage til værelset , +hvorfra hun var kommet . Den forvirring , hvori +hendes pludselige komme og ligeså pludselige forsvinden +satte Christine , blev end mere forøget ved +hendes besynderlige adfærd . Det forekom hende +næsten , som om det var synet af brun , der havde +gjort dette indtryk på Fru Gorm , og det uagtet +han i de få sekunder , hun havde været inde i +værelset , uforstyrret var bleven siddende i sin sædvanlige +stilling , og havde vendt ryggen mod dem . +Skulle denne mands ydre virkelig i den grad være +frastødende , at selv Fru Gorm , som ellers ikke så let +lod sig påvirke , denne gang måtte gøre en undtagelse ? +Således tænkte Christine , da hun et øjeblik + +efter kom ind i stuen til Fru Gorm , som befandt +sig alene derinde og endnu ikke ganske havde +forvundet sin forskrækkelse . „ Jeg ønsker selv at se , +hvorledes du har det , “ sagde hun ; „ men lad os +hellere gå derind for at tale mere uforstyrret , “ +Tilføjede hun , og pegede på døren til det lille smalle +forværelse . „ Skønt du har forladt vort huns +uden min tilladelse , så står du nu engang i +forhold til os , “ vedblev Fru Gorm , da de vare +komne ind i det forreste værelse , og således havde +dagligstuen mellem sig og skoleværelset , „ og derfor +ønsker jeg med egne øjne at overbevise mig om , +hvorledes du har det . “ +Det var let at se , og undgik heller ikke Christine , +at den ro , hvormed hun talte , var tilkæmpet ; +men Christine var alt for fly til at hun turde lade sig +mærke dermed . Imidlertid var Fru Gorm for klog +til ikke at se , hvilket indtryk hun havde gjort på +Christine , og foretrak derfor selv at give sagen den +vending , hun ønskede . +„ Det er ikke noget , “ sagde hun ; „ det kommer +sormodentligt af den beklumrede luft inde i skolestuen . +Jeg er kommet ind fra landet i dag , og er +ikke vant til denne indelukkede og usunde luft . Væggene +her glindse jo af fugtighed , “ bemærkede hun , +idet hun så sig om i værelset . „ Hvem ejer dette +sted ? “ +„ Det gør de selv , “ svarede Christine , som i +sin forvirring ikke fik tid til af tænke på det snurrige + +både i spørgsmålet og i svaret . „ Det erdet +nye sted , som blev bygget i stedet for det , der +brændte . “ +„ Nå , er det det , “ sagde Fru Gorm ; „ da finder +jeg det besynderligt , af min mand lader folk flytte ind +i det , inden det endnu er tørt . “ Det var en ejendommelighed +hos denne kone , af hun under sin bestræbelse +for af „ se sandheden lige i øjnene “ , hverken +skånede venner eller fjender ; iøvrigt en ejendommelighed +man ikke kunne andet end respektere . „ Men +det er ikke for af tale om den sag , af jeg er kommet , “ +Vedblev hun ; „ jeg vidste , af du boede hos din gamle +pige , og jeg søgte hende derfor op . Skønt jeg naturligvis +langtfra anser det for noget passende opholdssted +for dig , så indrømmer jeg dog , af det +kunne være uheldigere valgt . Du ville ikke finde +dig i af være hos os ; det vil jeg nu ikke mere tale +om ; men når jeg undtager , af denne person , jeg +mener din gamle pige , naturligvis ganske mangler +den opdragelse , som man da heller ikke var berettiget +til at forudsætte hos hende , og for en del også den +respekt , man med billighed kunne forlange , så tror +jeg dog , efter den samtale jeg har haft med hende , +at hun ikke ganske er uden charakteer ; og derfor +siger jeg , at skønt det ikke er det mest passende +sted for dig , så kunne det dog være uheldigere . “ +Under denne tillale havde frk Gorm genvundet +sin fatning , og udtalte ordene med den kolde ro , +som var hende ejendommelig , og med en standhaftig + +sikkerhed , som om hun var ligegyldig ved , om man +hørte på hende eller ikke . +„ Er du tilfreds her ? “ spurgte hun på engang . +„ Ja . “ +„ Trænger du til noget ? “ +Nej , for øjeblikket trængte hun ikke til noget . +„ Hvis det skulle ske , kan du henvende dig til +mig . — er familien her fattig ? “ spurgte hun , og +så sig om i stuen . +„ Det tror jeg nok , at den er , “ svarede Christine , +som følte sig for stolt til at sætte hende +nærmere ind i forholdene , medens hun atter havde +sin gamle fornemmelse af , hvilken magt denne kone +besad over hende . +„ Da jeg altså seer , at du efter omstændighederne +har det godt , så er jeg færdig med mit be - +føg . Dersom jeg antog , at du satte pris derpå , +kunne du gerne besøge os ; men da jeg antager , at +du ikke gør det , så vil jeg ikke foreslå det ; jeg +siger i dette , som i alt andet , min mening reentud ; +dermed er vi alle bedst tjente . Tag dette , “ tilføjede +hun , og rakte Christine et sammenfoldet papir ; „ det +er en bagatel , som jeg mener , at du i din stilling +bør have i baghånden ; og trænger du som sagt +til min hjælp , så kan du skrive mig til . “ +Derpå rakte hun hende hånden , og gik sin +vej . Christine stod endnu forvirret med papiret i +hånden ; hun havde en sikker fornemmelse af , at +Fru Gorm havde givet hende penge , men skønt + +hun nødigt ville modtage dem , så havde hun i dette +øjeblik ikke mod til at vise dem tilbage . Desuden +kunne hun ikke negte for sig selv , at der i Fru Gorms +besøg lå en venlighed , som hun ikke havde ventet +at finde hos hende ; vistnok talte hun på sin gamle +Viis koldt og skarpt , og muligvis kunne besøget for +en del tilskrives det hensyn , der måtte tages til +„ Stillingen , huset og selskabet “ , men i ethvert +tilfælde var der dog for en velvillig betragtning et +gran af venlighed at finde deri , og Christine greb +det med glæde . Da hun lukkede papiret op , fandt +hun en hundrededalerseddel , og blev over denne uventede +rigdom så forlegen , som om giverinden endnu +havde været tilstede . Hun følte sit hjerte banke , og +mærkede selv , hvorledes hun rødmede . Derpå satte +hun sig et øjeblik hen ved vinduet og fik tårer i +øjnene , uden at hun egentlig selv vidste hvorfor ; +men da det på engang gik op for hende , hvor meget +hun kunne udrette med denne umådelige kapital , +vågnede igen hendes ungdommelige forhåbninger , +og hun for afsted med et glædestrålende ansigt for +at meddele Hanne denne mærkelige begivenhed . +„ Det havde jeg ikke troet , “ sagde Hanne alvorligt , +da Christine havde aflagt sin beretning . +„ Synes du da ikke , at jeg skulle have taget +imod dem ? — jeg synes ikke , at du er fornøjet , +Hanne . “ +„ Det vil jeg nu slet ikke sige noget til , “ svarede + +Hanne , medens hun vedblev at beskæftige sig med +sit arbejde . „ Det var da det mindste , hun kunne +gøre for dem ; hun bliver ikke selv fattigere for det . “ +Grunden til Hannes mangel på begejstring +var den , at hun endnu ikke ganske havde forvundet +Fru Gorms besøg . Deres anskuelser havde nemlig +ved denne lejlighed tørnet mod hinanden , og Hanne +var for øjeblikket i det majestætiske hjørne . „ Jeg +sagde hende et og andet , som hun kunne have godt +af at høre , “ vedblev hun ; „ og jeg er lige glad , enten +hun bliver vred eller mild . “ Men hvad hun havde +sagt , blev ikke omtalt , da hendes ophøjede stemning +gjorde hende forholdsvis utilgængelig , og lod hende +holde sig til det mere ubestemte , at det var „ Et og +andet “ . +„ Nu deler jeg det i tre dele , “ sagde Christine , +da hun ikke kunne få Hanne til at blive meddelsom ; +„ en del til Tvedes , en til dig og en til mig ; “ +Og til Christines overraskelse blev dette forslag straks +antaget af Hanne , som tænkte , at det var sikkrest , +når hun kom til at bevare kapitalen , lige meget under +hvilken form . +Derpå modtog Hanne foreløbigt det kostbare +papir , der blev lagt i en æske og gemt i en skuffe , +som Christine imidlertid i løbet af en time åbnede +en halv snes gange for at se , „ om den lå der “ ; +og da hun derefter havde set børnene forlade skolen , +havde hun ingen ro på sig , førend hun kom ind + +og fik meddelt Fru Tvede overraskelsen , men havde +dog , inden hun gik , den åndsnærværelse at give +Hanne forskellige pålæg for det tilfælde , at der +skulle udbryde ild medens hun var borte . „ Og +nu skal du ikke altid le ad mig , Hanne , “ tilføjede +hun , idet hun endnu engang kom tilbage , „ for +du ved dog selv af erfaring , at der i det mindste +kan komme ild . “ +Den lille kone blev rørt indtil tårer , da Christine +lidt undseelig meddelte hende , hvad hun havde +at sige . „ For øjeblikket er vi skrækkeligt tilbage , +Christine , “ sagde Fru Tvede , idet hun tørrede sine +øjne ; „ jeg kan nok sige dem det ; vi er skrækkeligt +tilbage ; og derfor takker jeg dem inderligt for deres +godhed . Havde de ikke været , ved jeg virkelig ikke , +hvorledes det skulle have gået os , “ tilføjede hun og +kyssede Christine ; „ vi stræbe og stræbe , og komme dog +bestandigt lige vidt ; men kommer der en bedre tid , +og vi håbe det bedste , “ sagde hun pludseligt oplivet , +„ så skal de også få af se , af vi ikke stulle +være utaknemmelige , Christine ; det skulle vi i sandhed +ikke . “ +„ Lad os ikke tale om det , Clara ; jeg er selv +taknemmelig , fordi jeg kan gøre nogen nytte . Men +nu ville jeg ønske , af de gjorde lidt for deres hoste , +Clara . “ +„ Den tossede hoste , “ sagde Fru Tvede ; „ den +går nok over , når barnet bliver vænnet fra . “ +„ Jeg tror , af den kommer fra den klamme luft + +herinde . Se engang , hvor væggene skinne af fugtighed . “ +„ Det +har de lært af Selmer , Christine . Hvis +han ikke havde sagt det , så havde de bestemt siet +ikke tænkt derpå , “ sagde den lille kone , og smilede +over hendes bemærkning . „ Men der falder mig en +ting ind ; denne glædelige begivenhed lader mig +virkelig håbe det bedste ; og hvad synes de nu , om +vi en aften inviterede onkel Theodor , og på denne +måde fejrede begyndelsen til , hvad vi forhåbentligt +kunne kalde bedre tider ? “ +„ Det må komme an på dem selv , Clara , “ +Svarede Christine , som i det første øjeblik tænkte , +at hun måske nok kunne have gjort en fornuftigere +anvendelse af pengene , men i næste øjeblik glædede +sig over , at hendes veninde kunne have denne lille +fornsielse . +Det blev altså derved j og et par dage senere +fik de sædvanlige gæster en indbydelse til at samles +hos Tvedes om aftenen . Siden hin samtale , Christine +havde haft med onkel Theodor , havde hun kun +i forbigående set ham et par gange hos Tvedes . +Ved disse lejligheder havde han holdt sig aftalen +efterrettelig , og ikke hentydet til , hvad der var foregået +mellem dem ; men skarpere iagttagere end +Tvedes ville let have set , at onkel Theodor ved sin +oprsmte ligegyldighed og diplomatiske forvovenhed +fortalte alle og enhver , at han gik og bar på en +hemmelighed . + +endelig kom aftenen , og da de vare samlede , +bemærkede Christine til sin forundring , at brun +var tilstede ; det var første gang , at hun på denne +måde var i stue sammen med ham . Han sad for +sig selv henne i en halvmørk krog , men alligevel +så hun tydeligt , de få gange hun vovede at kaste +blikket derhen , at hans ansigt havde et udtryk , som +om en eller anden voldsom lidenskab ville bryde løs , +og kun ved en kraftig anstrengelse holdtes tilbage . +Christine fik igen sin gamle fornemmelse af skræk +ved at vide ham i nærheden af sig , og lagde mærke +til , at de andre talte mere dæmpet end de plejede , +og at der ligesom hvilede et tryk over dem . Hun +blev derfor meget forundret ved at se brun række +efter den lille pige , da Fru Tvede engang kom i +nærheden af ham . +„ Tror de også , at de kan i aften ? “ hørte +hun hende h viste til ham . +„ Ja vist , ja vist , “ svarede han sagte , og tog +barnet fra hende . Hun så derpå , at medens de +andre gjorde sig umage for ikke at lægge mærke til +ham , og talte , som om han slet ikke var tilstede , gik +han omkring med barnet , som fandt sig i at være +hos ham , og talte til det med en ensformig brummende +lyd . Det var som om livligheden vågnede , +da sagen havde taget denne vending , og Fru Tvede +benyttede øjeblikket til at foreslå , at der nu skulle +musiceres . + +„ Frøken Haffner og min mand have indøvet et +nyt nummer til ære for onkel , “ sagde hun . +„ Nej virkelig , nej virkelig ; det er mig en stor +og særdeles behagelig overraskelse , “ ytrede onkel +Theodor , idet han med anstand bukkede for Christine , +og antog en mine , som om han nok erindrede at +have set hende før . „ Jeg tager nu sålidt del i +selskabslivet , at jeg sjældent får noget nyt at høre ; +i forrige tider var det anderledes , i sandhed endeel +anderledes . “ +„ I forrige tider komponerede onkel selv , “ sagde +Fru Tvede ; „ men man kan jo ikke forlange , at folk +skulle blive ved at være tredive år ; det kan man +virkelig ikke . “ +„ Det var et sandt ord , min pige ; det kan man +ikke , “ ytrede onkel Theodor , og indrømmede velvilligt +dette forlangendes urimelighed ; „ men alligevel kunne +jeg nok ønske at være tredive år igen , om ikke af +anden grund , så for at gøre min ret gældende . “ +„ Jeg skal sige dem , Christine , at onkel kunne +have været kapelmester , “ sagde Fru Tvede . +„ Det kunne jeg , “ bemærkede han med selvfølelse ; +„ men dersom posten er ligeså dårlig nu , som den +var i mine unge dage , så beklager jeg virkelig dem , +der se sig nødsagede til at indlade sig med den . “ +„ Men hvorfor ville de da søge posten , når +den var dårlig ? “ spurgte Christine . +„ Frøken Haffner misforstår mig , “ svarede onkel +Theodor ; „ eller rettere , jeg udtrykker mig således , + +at jeg kan blive misforstået . Ak gud , ja ; jeg ved +godt , hvoraf det kommer , “ tilføjede han , og blev usædvanlig +oprømt . „ Det er det fransfe , der forstyrrer +mig . Den lethed , hvormed man spiller med ordene +i det fransfe , kommer mig undertiden ubelejlig i det +danske ; men det er alligevel et interessant bidrag til +sprogenes slægtsfab , høisf interessant , “ bemærkede +han grublende , og fortabte sig et øjeblik i slægtsfabet . +„ Det var min skyld , frøken Haffner , udelnkkende +min skyld , at de misforstod mig , men jeg +mente postvæsenet , “ tilføjede han henrykt over forvekslingen . +„ Ikke is po8ts , men in po8to , og det gør +en umådelig forsfjel . “ +„ Det gør det , onkel ; men seer de , Christine , “ +Fortsatte Fru Tvede , som ønskede at komme til sagen , +„ der var et sted i Tyskland eller Frankrig “ — +„ I Bonn , min pige , i Bonn , “ bemærkede onkel +Theodor beklagende , som om denne omstændighed +gjorde sagen særlig uheldig . +„ I Bonn ; ganske rigtigt , onkel . De kender +naturligvis sagens enkeltheder meget bedre end jeg . +Der var altså i Bonn en kapclmesterplads , som +sknlde besættes ; og det blev bekendtgjort , at folk +sknlde — gøre noget — jeg kan ikke erindre , hvad +det var “ — +„ Konkurrere , kære Clara ; konkurrere . “ +„ Var det virkelig konkurrere ? Det forekommer +mig , at de før har kaldt det anderledes , onkel ; men +det kan nu være det samme . Der blev altså bekendtgjort , + +at folk skulle konkurrere , og onkel konkurrerede +i den anledning en stor sonate eller ouverture “ +— +„ En ouverture i l , “ indflettede onkel Theodor . +„ I hvad for noget , onkel ? “ +„ I 8 , min pige ; men det forstår du ikke . “ +„ Nej , det gør jeg rigtignok ikke ; men jeg ved , +at onkel fik sine venner til at spille den . Tænk +dem , Christine , et helt orchester , som onkel selv anførte . +Jeg ved også , at de fandt den smuk , og +mente alle , at onkel ville blive valgt . “ +„ Hvad kom der da i vejen ? “ spurgte Christine , +som mærkede , af de ønskede et spørgsmål . +„ Det skal jeg sige dem . Onkel sendte den afsted , +og gik her og ventede den ene måned efter den +anden ; men til sidst , da det varede ham for længe , +skrev han derhen , og fik omsider det svar , af de +aldrig havde modtaget noget fra ham ; og således +troer jeg nok , af onkel har grund til af beklage sig +over postvæsenet , som det var i hans tid ; thi det +alene er skyld i , af han ikke blev kapelmester . Men +nu er det ikke været af tænke mere på de ting , +som er så gamle ; lad os hellere gå ind i musikværelset +og høre det nye nummer . “ +Idet de gik derind , så Christine , af brun +endnu bestandigt havde barnet , og medens de spillede +et nyt stykke af onkel Theodors yndlingskomponisf , +hørte hun af og til hans brummende stemme inde i +dagligstuen ; men med et tang han stille , og onkel + +Theodor , der hidtil havde siddet som opmærksom +tilhører , gik til samme tid ud af stuen , +fulgt af Fru Tvede og Selmer , så af de endte med +af udføre conkerten for dem selv . Da de vare færdige +og kom ind fil de andre , havde Fru Tvede igen +taget barnet , og brun var borte . Christine antog , +af han var gået sin vej , men da hun tilfældigvis +kom fil af kaste et blik ud i det forreste værelse , +hvor der var halvmørkt , så hun ham stå derinde +ved vinduet , og tale sagte med sig selv , medens han +gestikulerede stærkt , som om han tiltalte usynlige +fjender ude i luften . Det hele forekom hende så +uhyggeligt , af hun igen heldede fil mælkehandlerens +mening . Imidlertid forsikrede Selmer hende om , +af det ikke havde noget af betyde , og af brun +jevnligt havde sådanne anfald , som gik over , når +man blot lod ham være i ro . Det så også ud +fil , af hans sindsbevægelse havde lagt sig , da han +igen kom ind i stuen og satte sig i sin krog ; men +da Selmer , medens de spiste fil aften , tilfældigvis +kom fil af yttre , af han var i færd med af konstruere +nogle nye indretninger , som skulle anvendes ved et +stort byggeforetagende , begyndte brun pludseligt af +le højt , og ved en eller anden mærkelig tankeforbindelse +af tale om „ Generalforpagtere “ , og det med +en bitterhed og et raseri , som indjog Christine endnu +større skræk , end hun havde følt tidligere . Ikke så snart +havde han begyndt på denne besynderlige tale , +førend onkel Theodor rejste sig , og førte ham ovenpå ; + +og det så virkelig ud , som om den gamle +mand i dette øjeblik var den overlegne og stærke , +medens den anden trods sin forbittrelse lod sig føre +som et barn . Den misstemning , som dette optrin +fremkaldte hos dem , forstyrrede glæden for den Asten , +og kort efter gik de hver til sit . +Efter denne aften blev brun igen nogen tid +borte fra skolen , medens Christine tappert holdt ud +trods den overvældende sommervarme , som fløvede +sandserne og gjorde folk uflikkede til at bruge deres +forstand . For Tvedes udeblev den begyndelse til +bedre tider , hvorpå den lille kone havde håbet , +og Christine fog efterhånden op på sin kapital for +at hjælpe hende . „ Jeg låner blot lidt hos Hanne , “ +Sagde hun engang imellem , idet hun fandt behag i +den illusion , at det var en fremmed kapital , hun +hjalp sig med ; og således gik det til , at kapitalen +snart var opbrugt . Atter begyndte tiden at snige sig +langsomt hen under bekymringernes voksende dynge , +og atter følte Christine fattigdommens byrder og +savn , ikke så meget for sin egen , som for sine venners +skyld . Undertiden hjalp vel det ungdommelige +mod hende ud over mindre strækninger af denne +besværlige vej , og af og til formåede hendes sangvinske +forhåbninger for et øjeblik at få håbet +om bedre tider til at blusse op også hos de andre ; +men det varede ikke længe , inden hun atter overvældedes +af virkelighedens knugende bekymringer , og +følte den sorgens bitterhed , som mere end noget + +andet er i stand til at fortære menneskehjerterne , og til +at kue de ungdommelige sind og gøre dem verdenskloge +og gamle før tiden . Vel skulle der endnu +adskilligt til , inden det kom så vidt med hende ; men +hun var dog bleven påfaldende stille i den senere +tid , efter at sorgens skygger vare faldne på hende . +Under disse omstændigheder skete det , at Hanne +en dag fik uventet besøg af kraft , og doktor Johansen , +som kom under ledsagelse af Thomas . +„ Der have vi konen , “ udbrød Johansen , så snart +han fik øje på Hanne . „ De kender mig +sagtens ikke igen . “ +„ Skulle jeg ikke kende dem , hr . Doktor ? “ +Sagde Hanne ; „ jeg glemmer ikke den sørgelige tid , +da jeg var ude hos min kære frue . “ +„ Men hvorledes går det til , min gode kone , +at hendes datter boer hos dem ? “ spurgte lægen . +„ Jeg troede , at hun havde slægtninge her i byen . “ +„ Det har hun også ; men hun syntes nok ikke +rigtigt om dem , eller de syntes ikke rigtigt om hende ; +det ved jeg nu ikke så nøje ; og så foretrak hun at +boe hos mig . “ Det kostede hende ikke ringe overvindelse +at anvende denne ubestemte diplomatiske form +i sit svar . Havde det beroet på hende selv , ville +lægen have fået en udtømmende meddelelse om +sagens egentlige sammenhæng ; men Christine havde +gentagne gange taget det bestemte løfte af hende , at +hun ikke ville fortælle fremmede noget derom ; og + +da lægen kunne spore en vis tilbageholdenhed , +trængte han ikke videre ind på hende . +„ Men hvorfor i alverden har de aldrig ladet +os vide noget herom ? “ spurgte kraft . „ De feer jo +af og til Thomas , og vi se jo også af og til +Thomas . “ +På dette spørgsmål fik kraft imidlertid ikke +noget svar , da den gamle læge spurgte , hvor Christine +var , og da han havde fået det at vide , blev +han utålmodig , og foretrak selv at søge hende op , +for at overraske hende , som han sagde , men i virkeligheden +for at tale alene med hende . De to mænd +gik derfor igen , og lod Thomas blive tilbage . +„ Nu har jeg aldrig set så galt , “ udbrød kraft , +da de vare komne ned på gaden og betragtede det +nye sted , de skulle op i ; „ det var dog et forbavsende +træf . Det er det sted , der brændte sidste +vinter , og som jeg fortalte dem om i går . Det +var dog mærkeligt , at det netop skulle være det sted . “ +Johansen kunne imidlertid i denne omstændighed +ikke opdage nogen mærkelighed , men føjede sin elskværdige +ledsager i at blive stående og betragte huset . +„ Jeg leder efter en mand , skal jeg sige dem , +og har jeg nu set mage — der står han jo oppe . “ +Denne for lægen noget uforståelige meddelelse ledsagedes +af kraft med en pegen op mod en af husets +øverste etager , hvor en ung mand stod i et åbent +vindue og så ned ad gaden . +„ Goddag , hr . Selmer — goddag , goddag ; + +må jeg tale et par ord med dem ? “ råbte kraft +med en stemme , som ikke alene nåde den , til +hvem ordene vare rettede , men tillige foruroligede en +del af gadens beboere , som sås at åbne vinduerne +for at være øievidner til den ulykke , der +' absolut måtte være sket , og derefter trak sig arrige +tilbage , da der ingen ulykke var at opdage . Uden +at ane , hvilken uro han havde forvoldt så mange +mennesker , blev kraft ganske roligt stående , og +medens Selmer forsvandt deroppe og antages at være +på vejen nedefter , begyndte han at blive mere forståelig +for lægen , da han meddelte ham , at han +søgte en ung mand , hvis bopæl han for øjeblikket +ikke kendte , men at han i det samme havde erindret , +at den unge mand havde tilsyn netop med dette +sted . +„ Og nu vil jeg foreslå en ting , “ sagde lægen , +efterat han og Selmer vare forestillede for hinanden ; +„ da dhrr . have noget at tale om , beder jeg dem +at gøre det , medens jeg udretter mit ærinde . “ +„ Netop hvad jeg ønskede , “ sagde kraft ; „ det er +vel betænkt og passer ypperligt . “ +Da lægen kom op i stedet og ringede på , +var skoletiden just forbi , og Christine i begreb med +at ordne sine ting , inden hun gik . Fru Tvede +åbnede døren for ham , og da han havde sagt hende +sit ærinde , anviste hun ham „ Musikværelset “ som +det sted , hvor han ville finde frøken Haffner . +„ Goddag , lille Christine ; bliv blot ikke forslrækket , “ + +sagde han , da han bemærkede hendes overraskelse . +„ Jeg kan tænke , at de bliver forundret over +at se mig . “ +Det gjorde hun rigtignok . +„ Og skulle de tro , at jeg er bleven ligeså +forundret over at finde dem her ? “ Dette spørgsmål +fremsatte han i en halvt spøgende tone , fordi han +nu ville gøre det således ; men i virkeligheden var +han ikke lidt bekymret , og havde været det lige siden +modtagelsen af hendes brev , som var den nærmeste +anledning til hans besøg i København . Denne +bekymring var bleven forøget , da han den foregående +dag ude hos krafts havde hørt , hvor hun boede ; +og den blev ikke ringere , da han nu traf sammen +med hende selv , og af udtrykket i hendes ansigt tydeligt +nok så , at hun kæmpede med sorger , ^hvormeget +hun end i det første øjeblik gjorde sig umage +for at skjule det . Doktor iohansen ville under alle +omstændigheder have handlet som den kloge og skarpsindige +mand , han var ; men i det nærværende tilfælde +kunne ingen bedre vide , hvorledes der skulle +tales til Christine , end netop han . +„ Sæt dem nu her , lille ven , og fortæl mig , +hvorledes de har det , “ sagde han , idet han tog +plads ved skolebordet , og fik hende til at sætte sig +ved siden af ham . „ De læser altså i denne skole ? “ +„ Ja ; jeg måtte se at få noget at bestille , og +har været så heldig at træffe mennesker , med hvem +jeg kan komme ud af det . “ + +„ Ingen stor skole ? “ +„ Ikke synderlig ; vi have kun en halv snes +småpiger . “ +„ Det er måske deres egen familie , de folk , +som her holde skole ? “ +Det var det dog ikke . +„ Hvad hedde de ? “ +„ Tvede . “ +„ Nå — nej , det navn kender jeg ikke ; men +hvad er det nu for et andet navn på slægtninge +af dem , som jeg har hørt nævne ? “ +„ Måske Gorm , “ sagde Christine nølende , da +hun helst ville undgå at komme ind på den sag . +„ Rigtig . Der har vi det . Gorm . Nu husker +jeg det godt . Gorm . — hvad er manden ? “ +„ Justitsråd , “ sagde Christine uvilkårligt , og +kunne ikke bare sig for at smile over sit eget svar , +men tilføjede derpå , at han ledede store byggeforetagender . +„ Å +javist ; nu har jeg det . Justitsråd Gorm . +Det navn er jo bekendt nok . Det er altså ham , +som har skaffet dem denne plads ? “ +„ Nej ; det er ikke ham ; det er — en anden . “ +„ En anden ? “ spurgte lægen forundret , og så +på hende uden at få noget svar . „ Hvorledes skal +jeg forstå det , Christine ? Har de da ikke henvendt +dem til deres slægtninge her i byen ? “ +Hun svarede ham ikke , men sad og så ned for +sig , og idet hun så levende kom til at erindre den + +tid , hun havde levet hos disse slægtninge , trådte +tårerne hende i øjnene . Lægen tog hendes hånd +i sin , og lagde den på bordet , og da han havde +siddet lidt således , sagde han hende , at han , lige +siden han havde modtaget hendes brev , havde haft +en formodning om , at noget var galt fat , og at +han nu var ganske vis derpå ; men han havde jo +været en så gammel og trofast ven af hendes moder , +tilføjede han , og havde altid holdt så meget af hende +selv , at hun gerne kunne have fortrolighed til ham . +„ Seer de , lille Christine , “ vedblev han , „ min +yndling har de altid været . Kan de erindre , at jeg +i begyndelsen af vort bekendtskab engang bildte +dem ind , at jeg var døv , og at de måtte tale højt +til mig ? Jeg tog dem på skødet , og lod dem +råbe mig ind i øret ; og derpå bildte jeg dem +ind , at en hel del andre folk også vare døve , +så at jeg måtte høre ilde næste gang , jeg besøgte +deres moder , fordi jeg havde fået dem til at +råbe således til alle mennesker , at de nær ikke var +blevet vænnet af med det igen . “ +Det kunne hun godt erindre . +„ Og dette bringer mig til at tænke på en anden +historie , “ vedblev han , og fortalte derpå en anden og en +tredie historie , som levende erindrede hende om fortiden ; +— „ men lad mig nu ikke glemme , hvad jeg +ville sige . De kan jo nok huske , at jeg altid har +været deres gamle ven , og derfor synes jeg , at det +var ganske fornuftigt , om de fortalte mig , hvorledes + +det egentlig hænger sammen ; for seer de , lille Christine , +jeg er nu så gammel og erfaren , og har set +formeget til at lade mig narre , og jeg seer alt for +tydeligt , at der er foregået noget her , som har bragt +dem i en stilling , hvor de efter min mening ikke +skulle være “ — +„ Jeg holder virkelig meget af disse mennesker , +og flammer mig ikke ved “ — +„ Hvor kan de tro , at det var min mening , +Christine ? Nej , jeg sigtede til noget ganske andet . +Hvorledes hænger det egentlig sammen med disse +justitsråd Gorms ? “ Han så , at blodet for +hende til kinderne ved dette spørgsmål , og gav +hende tid til at fatte sig . „ De forstår jo nok , at +jeg ikke taler- af påtrængende nysgerrighed , men +som en gammel ven , der beklager , at han alt for +sent har søgt dem op , og som nu bestræber sig for +at bøde lidt på sin forsømmelighed . “ +Blandt den gamle læges herlige egenskaber var +også den , at han uvilkårligt indgød dem tillid , +med hvem han kom i berøring , og at han fortjente +denne tillid . Allerede hans blotte nærværelse bragte +hende en følelse af trøst , hvor meget mere gjaldt det +ikke om hans ord , som vidnede om hans venlighed +og kærlige omhu for hende , og som kaldte gamle +minder så levende tilbage . Erindringen om hendes +hjem med dets tarvelighed , men endnu mere med +dets glæder , hvis lige hun aldrig senere havde følt ; +og erindringen om , hvorledes han havde ført liv og + +solsfin ind hos dem , og været deres skjulte velgører , +som sindrigt havde forstået at unddrage sig +alle taksigelser , og hvorledes han havde viist hende +de små kærlighedens gerninger , som børn opfatte +så mærkværdig skarpt , og som de senere mere end noget +andet frede om og bevare i taknemmelig ihukommelse , +fordi barndommens ånd lever i disse minder , +og vedbliver , når livet formørkes , at lyse med gyldent +skær , — erindringen vin alt dette blev hende +så uimodståelig , at hun faldt sin gamle ven om +halsen og hulkede . +„ Vi ville give os tid , “ sagde han med lidt +usikker stemme . „ Vi ville tale sindigt og roligt om +denne sag som de gode , gamle venner vi er , Christine . “ +Således vedblev han at tale til hende , og +medens han langsomt og forsigtigt ledede hende frem , +idet han snart opmuntrede og trøstede hende , snart opfordrede +og formanede hende , og i det hele udfoldede den +taktik , som anvendes af en praktisk menneskeven — +hvis forskel fra de blot tteoretisk er umådelig stor +— så kendte han snart hendes historie meget bedre +end hun selv . +„ Men de vil ikke glemme det besøg , jeg havde +af Fru Gorm , “ sagde Christine , da lægen lod et +par ord falde om , at hun måtte være en „ mærkelig “ +Kone . +„ Nej , “ sagde han ; „ det er netop dette besøg , +som kommer mig lidt påtværs ; havde det ikke været , +så havde jeg haft hende klart og tydeligt , et + +højst fuldkomment portræt med ramme og det hele , “ +Tilføjede han , og så betænksom ud . „ Det får nu +være som det vil , så gøre vi dog bedst i at lade +disse mennesker sejle deres egen sø ; men jeg synes +ikke , at de længere skulle bo hos Hanne . Misforsfå +mig ikke , “ vedblev han , da hun ville gøre indvendinger , +„ jeg er overbevist om , at hun er en brav +og forstandig kone , men alligevel mener jeg , at de +burde et andet sted hen . “ +Dette ville Christine imidlertid ikke høre noget +om , og holdt fast ved sit forsæt om at vedblive +med undervisningen hos Tvedes . +„ Ja ja , “ sagde lægen , „ så lade vi det beroe +derved i dag ; men nu må de skrive mig til , Christine , +og svare mig nøjagtigt , når jeg spørger dem +om et og andet . — her er ellers en flem atmosfære , +min kære pige ; væggene drive jo formeligt . +Lad os at se at komme assted ; jeg havde nær glemt +min gode ven , som går nede på gaden og venter +på dem . “ +„ På mig ? “ +„ Ja , netop . Jeg gjorde rigtignok først i går +hans bekendtskab , men det er en mand , som ikke +længe bliver fremmed for en . Da han hørte , at de +boede hos Hanne , fik han lyst at følge med herud +i dag og hilse på dem . Det er en brygger kraft +fra Amager , en snurrig patron , men forresten den +prægtigste gamle Karl af en brygger , jeg endnu har +truffet ; jeg er ganske indtaget i ham . “ + +„ Jeg kender ham godt af omtale , gennem +Hanne , “ svarede Christine . +„ Såmeget desto bedre ; lad os så— hvad var +det ? “ +Dette pludselige spørgsmål fremkaldtes derved , +at der lød et brag , som om en tung genstand +styrtede ned i værelset ovenover dem , og medens han +forundret blev stående og så på hende , gentog +larmen sig og blev næsten øredøvende . +„ Men styrter huset sammen , Christine , eller hvad +er der dog på færde ? “ spurgte han forbavset . +„ Det er en skrækkelig mand , som boer ovenpå , +og som undertiden er nærved at tage livet af mig . “ +„ Men hvorfor lader man en gal mand tumle +frit og ugenert på denne måde ? “ sagde lægen . +„ Han er egentlig ikke gal , “ svarede Christine +forklarende . „ Jeg har flere gange hørt ham tale +meget fornuftigt , men han er undertiden i det uheldige +hjørne ; således kalde de det i det mindste . “ +„ Ja det tror jeg s ' gu nok , — i det uheldige +hjørne , “ udbrød lægen . „ Det er et meget uheldigt +hjørne . Han er splittergal skal jeg sige dem ; det +er det , han er . “ I det samme lød der igen et +brag , og en støjende stemme kunne høres gennem +lostet . „ Det er dog uforsvarligt at lade et sådant +menneske gå frit omkring , — hvad hedder han ? “ +„ Brun . “ +„ Brun ? “ gentog iohansen , og så opmærksomt +på hende . „ Dog vel aldrig Frederik brun ? “ + +„ Jo ; således hedder han . Jeg har et par +gange set hans navn skrevet , og det er Frederik +August brun . “ +„ Så er det ham , “ udbrød lægen , og så nu +selv ganske forfærdet ud . „ Jeg har kendt ham godt +i hans unge dage ; han var engang en flink student , +men fik desværre aldrig sin sidste eksamen . Senere +har jeg nok hørt , at det var gået tilbage med ham . +— skrækkeligt , at han skulle ende på denne måde ! “ +Den gamle læge stod et øjeblik og betænkte sig , +indtil han vakles ved støjen , som begyndte på ny , +„ Jeg vil se det menneske ; måske jeg kunne tale +ham tilrette . “ +„ De skulle ikke gøre det , “ sagde Christine ængsteligt ; +„ når han er i det uheldige hjørne , må +man helst lade ham være i ro . “ +„ Det forstår je^ bedre , lille ven , “ sagde +lægen ; „ vil de vente mig hos Hanne , til jeg kommer +tilbage , så går jeg op og taler med ham . “ +Hun lovede det , og lægen gik . Det var nemt +for ham at finde værelset , da støjen vedblev derinde . +Først troede han , at der var flere som +skændtes , men opdagede snart , at det var den samme +person , som talte højt med sig selv . Da han havde +banket på og åbnet døren , så han brun i en +ophidset tilstand gå frem og tilbage i værelset . +Skjøndt huset var temmelig nyt , ville det dog ikke +være faldet nogen ind , som kun havde set dette +Kammer . Væggene , som endnu ikke vare betrukne , + +men stod , som murerne havde forladt dem , vare +bedækkede med et gråbrunt lag af støv og snavs , +og gulvets oprindelige farve kunne intetsteds opdages . +Sengen stod uredt , og et par affældige stole +lå væltede på gulvet . På et ubeflrivelig tilsølet +bord stod en tom flaske , hvori der sad et halv udbrændt +lys , og ved siden stod en fyldt flaske og +et glas med træfod ; der fandtes endnu et par +fidtede bøger , nogle krøllede papirer og et gammelt +skrivetøj ; og midt i dette Chaos tumlede den forbittrede +mand omkring i en usund lnft og et blakket +lys , som var alt , hvad sommersolen kunne drive +det til gennem de snavsede ruder . Så beklumret +var luften derinde , at lægen , idet han åbnede +døren , uvilkårligt trak sig lidt tilbage med en fornemmelse +af kvælning . Der var ingen tvivl om , +at brun blev ligeså forbanset ved at se en fremmed , +som den fremmede blev det ved at se ham , +og da han så døren blive åbnet , standsede han et +øjeblik i farten . +„ Hvem er de ? — hvad vil de ? “ råbte han +forbittret . +„ Jeg vil tale med dem . “ +„ Men jeg vil ikke tale med dem ; gå deres +vej ! “ +„ De skal tale med mig , “ sagde lægen roligt . +„ Jeg lader mig ikke således kaste på døren . “ +„ De er en af disse generalforpagtere , det er + +tydeligt nok ; gå , eller jeg kaster stolen , i hovedet +på dem . “ +„ Generalforpagter ? “ sagde lægen . „ Hvad er +det for en snak ? Øer er ingen generalforpagtere +hertillands . Jeg er læge . “ +„ Jeg har ikke haft bud efter dem . “ +„ Jo , de har . “ +„ Nej , jeg har ikke . Må man nu ikke længere +have fred i sin egen stue ? “ +„ Jo , de har . Når et menneske larmer , som +de nyligt gjorde , og en læge tilfældigvis hører det , +så er det det samme , som om der var sendt bud +efter ham . Forstår de det ? “ +„ De mener , at manden er gal , hvad ? “ spurgte +brun , som om han talte om en fremmed person , +og slog en høj latter op . +„ Netop , min ven . Splittergal . Men da jeg seer , +at han dog i det mindste kan tale sammenhængende , “ +Vedblev lægen med uforstyrrelig ro , „ så tillader +de , at jeg tager en stol og sætter mig . — hvad +er der egentlig i vejen , gode ven ? “ +„ Jeg er ikke deres gode ven ' , “ sagde brun +tvært , og vendte ham ryggen . „ Gå deres vej , +og lad mig være i fred . “ +„ Da har de dog engang været det , brun . +Kan de ikke erindre Johansen ? “ +Ved disse ord vendte brun sig halvt om og +så forskende den fremmede mand i ansigtet . „ Jeg +troer ikke , at de lyver , “ var hele den indrømmelse + +han gjorde , og vendte ham atter ryggen , medens +han stod og så ud af vinduet . Det var tydeligt , +at lægens nærværelse lagde bånd på ham , og +holdt hans voldsomhed nede . Det var ham ubehageligt , +at en fremmed skulle være vidne til de +kampe , han førte med sig selv , og da måske gamle +erindringer , som nu dukkede op , afholdt ham fra at +iværksætte sin trusel , forskandsede han sig bag en +afvisende tværhed . +„ Kunne årene virkelig således forandre mennester , “ +Sagde lægen halvt for sig selv , „ at de , som +engang have været venner , og så at sige dagligt +have set hinanden , nogensinde kunne mødes som om +de vare hinanden ganske fremmede ? “ +Intet svar . +„ Jeg har hidtil bildt mig ind , at der måtte +blive en lille rest tilbage , “ vedblev lægen , „ en eller +anden erindring om en munter dag , eller en lykkelig +time , eller blot om et eneste fornøjet øjeblik , som +kunne kalde de ungdommelige skikkelser og glade +ansigter tillive igen ; men jeg har nok taget sejl , +seer jeg . “ +Den anden svarede endnu ikke . , og vedblev at +stå med ryggen mod ham og se ud af vinduet ; +men ved den lurvede forsultne skikkelse havde +lægen bemærket en trækning , en ubetydelig bevægelse , +der vel kunne tydes som utålmodighed , men +også som tegn på , at hans ord fandt indgang . +„ Jeg er vis på , at de endnu kan husfe den + +aften , brun , da de var i selskab hos mine forældre . +De havde først undskyldt dem , men jeg gik +hjem til dem og nødte dem til at komme . Der +skulle deklameres , som det dengang var brug , og +jeg blev beordret til at gøre tjeneste , men stilke +mig yderst slet derved ; men da jeg standsede midt i +det , tog de ordet og fortsatte således , at de vakte +almindelig jubel . “ +„ Jeg husker det nok , “ svarede brun i en tone , +som om denne indrømmelse blev ham af . nødt , „ men +lad mig nu være i fred . Jeg siger dem tak , fordi +de har villet tale med mig — det er mange år +siden jeg tækkede nogen af deres slags — men lad +mig nu være i fred . “ +„ De er tilfrossen , brun ; åndelig tilfrossen . +Viis ikke denne lejlighed bort , når en gammel ven +besøger dem ; jeg hørte først for et øjeblik siden , +at de boede her , og har ingen egennyttige hensigter +med mit besøg , uden for så vidt det glæder mig at +fornye et gammelt bekendtskab . “ +„ De har ret , “ svarede brun ; „ jeg er åndelig +tilfrossen , og tøer ikke mere op . Det hjælper ikke at +tale om den ting . “ +„ Jo , det gør , brun . Sæt dem ned — sæt +dem dog ned , og lad mig tale med dem . “ +Han vendte sig om , satte sig på kanten af +sengen og så ned for sig . +„ De kan tro mig på mit ord , brun , “ +Vedblev lægen , „ når jeg som gammel prakfikus + +siger dem , at de ville have godt af at udtale dem +til nogen , til hvem de havde tillid . Jeg forlanger +naturligvis ikke , at det netop skal være til mig ; men +da jeg nu tilfældigvis er her , og da jeg forudsætter , +at de ingen grund har til at nære mistillid “ — +„ Det kan være muligt , at de har ret , “ sagde +brun ; „ det er mange år siden jeg har talt med +en mand , som kunne forstå mig ; måske kan de +det . Se dem om ; hvad seer de herinde ? Jeg skal +sige dem det — fattigdom , uorden , snavs og elendighed ; +forladthed , sygdom og engang imellem sult . +Der har de overskrifter til kapitlerne i mit liv . “ +„ Hvorledes er dette gået til ? De var jo engang +en flink student . “ +„ Det var jeg , det tør jeg selv sige . — ved de , +at jeg engang var forlovet ? “ +„ Det har jeg aldrig hørt noget om . Dengang +har jeg formodentlig allerede været borte fra byen . “ +„ Dermed begyndte det . Da det gik overstyr , +tabte jeg lysten til bogen , og fik aldrig min eksamen . +Men jeg var da ikke et udskud af den grund . Et +menneske kan vel endnu bruges , om han også ikke +har fået sin eksamen ? “ +„ Hvorfor tog de da ikke energisk fat på noget +andet ? “ +„ Hvorfor jeg ikke gjorde det ? “ udbrød han forbitret . +„ Det skal jeg sige dem . Jeg løb fra Herodes +til Pilatus for at få noget at bestille ; flere +af mine tidligere kammerater vare allerede i vej + +og sagde i embeder . De lovede at skaffe mig noget , +og jeg havde det bedste håb , men de skaffede mig +ikke noget . De viste mig til andre , og de andre +viste mig tilbage til dem igen , og således gik tiden . +Inden jeg vidste af det , vare de gamle kammerater +blevne fornemme mænd , som ikke mere ville kendes +ved mig ; de vare blevne matadorer , seer de , og en +matador hertillands er en farligt skabning , man må +tage sig i agt for . Det er lettere at leve mellem ville +dyr end mellem matadorer ; de ville dyr give sig +dog ikke ud for andet , end hvad de er ; de brøle og +så ved man , hvad man har at vente ; men matadorerne +ere bløde som fløjl , at sige engang imellem ; +for de knnne ogfå være plumpe , rå , hensynsløse +og tyrannisk som ingen andre , når det falder +dem ind ; de kunne række en hånden nok så venligt , +og overlegent love en deres beskyttelse , men +når man vender dem ryggen , kunne de slå en +som tigre . Ved de , hvad det vil sige , når man +er kommet til skjelsår og alder , at blive tiltalt +som en skoledreng ? Ved de , hvad det vil sige , +uden indvendinger at måtte modtage lektioner og +overlegen belæring , som om man ikke kunne tælle til +fem , og det af en , med hvem man i det mindste erkender +sig selv lige i forstand ; af en , som kun har +det forud , at han sidder i et embede eller i en +god forretning , medens man selv er fattig ? Ved +de , hvad det vil sige at være nødt til at modtage +en hensynsløs , plump og irriterende tiltale , når + +man vover at gøre indvendinger , eller endog uden +dette , når matadoren er i det hjørne ? Ved de , +hvad det vil sige , at måtte høre på disse velnærede , +frække og forædte karles vanvittige tale om , hvad +stakkels mennesker må kunne leve af ? Ved de , +hvorledes det fager sig ud , når disse matadorer i +deres offentlige taler strutte af dyd og mcnneskekærlighed +og få tosserne til af tro på deres ophøjede +phrascr , medens sandheden er , af de ikke +kende tusindedelen af elendigheden i den verden , +som de er så beredvillige til af ofre sig for — i +ord ; og af de skyde den fra sig , ville ikke kende +den , lade som om den ikke var til , når det kommer +til stykket ? Og ved de så endelig , hvad det vil +sige , af se alt dette hver dag , fra morgen til +aften , af vide og kende det tilbunds , og få af lade +sig trampe ned , af være underdanig mod dem , -man +overser ; af tigge hos dem , man ringeagter ; af lade +sig behandle overlegent af dem , man hader ; og af +blive holdt for nar med tomme løfter , og til sidst +kastet på døren ? Ved de , hvad det vil sige ? +Nej , de ved ikke . Det kender man kun , når man +har prøvet det ; og det har jeg . Jeg har indsuget +giften dråbeviis , og den er bleven et med mit +væsen allerede for mange år siden . Kom ikke og +fortæl mig , at jeg også selv må have nogen skyld ; +det ved jeg meget godt , hvem er fejlfri ? Men jeg +har en fejl , som jeg selv sætter pris på , og det +er især den , som har ødelagt mig . Jeg har altid + +været oprigtig . Om jeg også i begyndelsen tvang +mig selv til at være lidt underdanig , så opgav jeg +det snart igen ; jeg kunne ikke holde det ud . Jeg +sagde min mening recntud , og det må man ikke . +En matador kan ikke tåle , at hans mening bliver +modsagt ; og en matadors mening bliver mere og +mere ufejlbarlig , jo højere han kommer i vejret . Han +elsker frem for alt sandheden og dyden og — vås , +siger jeg , lutter vås ; han elfter magten , gør han , +og intet andet . Han forpagter et af magtens riger , +og der hersker han som despot . Jeg kender disse gencralforpagtere +fra mine studenterår . Jeg erindrer +godt , hvorledes hver videnskab og hver kunst dengang +havde sine gcneralforpagtere , og at alle de , +som ikke bøjede knæ for afguden , blev standsede +på deres vej og sknbbede til side . Dengang troede jeg , +at det kun var på disse områder , at der fandtes +gencralforpagtcre — så dum var jeg — nu +ved jeg forlænge siden , at de sindes overalt . Jeg +har været en oprigtig natur , jeg har hadet underkuelse , +jeg har talt til gencralforpagterne som til +mennesker på to ben , og intet videre , og deraf +blev følgen — se dem om i værelset , så seer de +følgen . Og nu vil jeg sige dem en ting til +slutning ; jeg er ikke forskruet eller sindsforvirret ; +jeg er ved mine fnlde fem , når jeg siger dem , at +jeg hader disse karle , og at jeg vil hade dem til +dommedag . “ Idet han tilføjede de sidste ord , rejste +han sig , og i sin forbittrelse slog han hårdt i + +bordet . „ Jeg siger det endnu engang , jeg vil hade +dem til dommedag . “ +„ Der er måske noget i hvad de siger , brun , “ +Svarede lægen , som roligt havde hørt på ham , +„ men deres bitre sind lader dem se tingene i +et alt for grelt lys “ — +„ De kan spare dem ulejligheden , “ afbrød den +anden ham . „ Jeg går ikke mere på akkord ; det +er forlænge siden forbi . Om jeg bukker under i +kampen eller ikke , er mig nu ganske ligegyldigt ; men +jeg kæmper til det sidste . “ Dermed stillede han sig +igen hen ved vinduet . +„ Hvorfor vedblive en kamp , når man i forvejen +erkender , at den er håbløs ? Hvorfor unddrage +sig enhver tilnærmelse og enhver trøst ? “ +„ Jeg har min trøst . “ +„ Er det dette ? “ +Han vendte sig om , og så , at lægen pegede +hen på bordet . — „ Ja , “ sagde han . +„ Kunde de ikke lade det være ? “ +„ Nej . “ +„ I dag vil jeg ikke tale mere om denne sag , “ +Vedblev lægen ; „ men da de er oprigtig , få sig mig , +om de tror , at jeg er dem venlig sindet . “ +„ Det tror jeg . — tak sial de have . “ +„ Det er ikke for at få deres tak , at jeg siger +det ; men for at få deres tillid . Og når jeg +nu forud siger dem , at et afslag ville såre mig , + +så spørger jeg dem , om jeg må hjælpe dem med +et og andet . “ +„ Jeg kan hjælpe mig selv , “ svarede brun , dog +ikke absolut afvisende . +„ Jeg rejser bort fra byen igen , “ vedblev lægen , +der lod , som om han ikke havde hørt den andens +svar , „ og vil anmode min søstersøn , doktor Clausen , +om at besøge dem . Så må de tage imod ham , +brun ; han er en brav mand . Lover de mig det ? “ +„ Ja . “ +„ Farvel , min gamle ven , “ sagde lægen og rakte +ham sin hånd , som han halvt bortvendt modtog ; +„ jeg skriver snart til dem . “ +Den gamle læge så ham endnu stå tvær og +ubevægelig ved vinduet , da han lukkede døren efter +sig . Selv var han så betaget af , hvad han havde +set og hørt , at han blev stående ude på gangen , +for at samle sig lidt , men da det på engang faldt +ham ind , hvor længe han havde ladet de andre vente +på sig , skyndte han sig ned og blev ikke synderlig +forundret ved ikke at kunne få øje på dem . „ De +ere naturligvis borte for længe siden , “ sagde han +ved sig selv , medens han stod og så op og ned ad +gaden , men blev i det samme tiltalt af Selmer , +som havde holdt øje med ham , og som anmodede ham +om at gå op hos Hanne , hvor de andre ventede +ham . Han fortalte i få ord Selmer , hos hvem +han havde været , og var endnu i en noget betaget +tilstand , da han kom op hos Hanne . + +„ Jeg beder dem meget at undskylde mig , “ begyndte +lægen , som så noget anstrengt ud . +„ Ingen undskyldninger , doktor Johansen , “ råbte +kraft , som sad henne ved vinduet hos Christine . „ Jeg +har brugt tiden kan de tro . Først har jeg bearbejdet +den unge mand her , der er så seig som +gammelt læder ; jeg vil have ham til at udføre +et stykke arbejde for mig , som han tilstår , at +han kunne udføre , hvis han ville ; men tror de , at +han vil ? “ +„ Det forholder sig ikke ganske således , hr . Kraft , “ +Indvendte Selmer . +„ Jo det gør . Det er stridighed og særhed ; +særhed og tværhed , særhed og tværhed , “ gentog +kraft , henrykt over at have fundet dette ordrum ; +„ og derpå har jeg kedet denne unge dame , og plaget +hende så længe , at hun følger med hjem . Derfor +foreslår jeg nu , at Hanne lukker boutiken i en +fart , og at vi alle som en tage ud og forsfrække +ben gamle kone , som får huset fuldt af fremmede ; +det har hun godt af , “ tilføjede han , og gned sig fornøjet +i hænderne ; — „ en rædsom hede , hr . Doktor , +forfærdelig . “ +En halv time efter sagde de alle tilvogns og +kørte i det skønne sommervejr hjem til krafts ; +Thomas var bleven sendt i forvejen for at hente sin +herre derud , og Selmer havde nu indtaget hans +plads . +Medens de således kørte ud på landet i den + +friske sommerluft og det klare solsfin , og medens +sæden modnedes og livet vrimlede oppe og nede ; +medens lys og varme sænkede sig ned over dem og +gav jorden et udseende , som om den kun var til +lyst og glæde for mennesker , stod brun endnu +bestandigt ved vinduet i sit elendige Kammer , og var +faldet i betragtninger . Ligesom få streger på en +tegning , når de er godt dragne , kunne få øjet +til at se endeel mere end der findes på papiret , +således havde lægens svage antydninger åbnet +en port på klem , og ladet en enkelt skikkelse kigge +frem til ham ; den blev fulgt af en anden , og en +tredie , og derpå åbnede porten sig langsomt for en +hel skare af skikkelser , som fra fjerne , længst forglemte +egne vendte tilbage med herligheder , og holdt +deres indtog med pomp og pragt . De kom , enten +han ville eller ikke , og der var ikke tale om at +standse dem ; men den ringe opmærksomhed , han fra +først af havde skænket dem , voksede hurtigt , så at han +var midt i optoget , inden han selv vidste deraf . Han +så lystige fætterc , som med deres fyldte glas nikkede +til ham og istemte gamle drikkeviser ; pudsige +krabater , som engang handlede med brugte klæder , +og som med store byldtcr på armen trængte sig +frem mod ham ; den fordums urtekræmmer fra den +gamle mørke boutik , „ Fidteboden “ kaldet , hvor han +købte dårlige cigarer , når han ikke havde råd +til at købe dem bedre ; unge venner fra studentertiden +og gamle venner fra hjemmet , smukke piger , + +kagekoner , vægtere , soldater og tjenestepiger , alle sammen +i en stor myldrende og vinkende skare , +der vedblev at drage forbi , som om den aldrig skulle +få ende ; og medens han grublede over , hvor han +havde set dem før , thi han kendte dem jo alle , stod +han ikke længere , som en ligegyldig tilsfuer , men +hvirvlede selv afsted med flokken . +Tolvte kapitel . +Også på Gorms landsted hvirvlede flokken . +Da selsfabscentret før længe siden havde flyttet sig +ud på landet , drog kredsen med , og strakte sig +som en lang kæde fra byen derud , og derudefra +tilbage til byen , alle glade og fornøjede , med undtagelse +af nogle enkelte i København ansatte embedsgumlinger , +hvem en overordnet i et anfald af vigtighed +havde givet tilhold om , af de dog engang +imellem måtte lade , som om de havde et embede af +varetage , og som på grund af dette tåbelige pålæg +undertiden forhindredes i af deltage i middagsselsfaberne . +Familien gumling , eller som den +selv foretrak af kalde sig , slægten gumling , havde +natnrligviis sine traditioner , ligesom alle andre gamle +og følgelig udmærkede slægter , og sålangt disse + +traditioner nåde tilbage , stemmede alle vidnesbyrd +overens i dette ene punkt , af slægten til enhver +tid var bleven behandlet med den udmærkelse og +ærbødighed , som skyldtes dens høje ælde — og +dens fortjenester ; „ thi det måtte dog vel regnes +den til fortjeneste , “ ytrede engang den alderstegne +og høivelbårne Roderik von gumling , „ af slægten +i mere end en menneskealder havde beklædt så mange +embeder i told- , post- og forstvæsenet , og af kun +en eneste var gået under stregen , da han nedlod +sig til af modtage et , rigtignok godt lønnet , amtsforvallerembedc , +hvilken fordunkling af slægtens +Glands — gud være lovet , “ filføiede han , — „ dog +knn havde været forbigående , da den pågældende +kort efter havde ladet sig udnævne til etatsråd . “ +Enkelte af slægten havde endog stået konger nær +og været deres venner ; i famliens archiv fandtes +et dokument af forholdsvis høj ælde og utvivlsom +ægthed ; unegteligt kun en lap papir , men ikkedestomindrc +af stort værd , eftersom den indeholdt et par +linier fra en monarch , som med høisfegcn hånd +havde tilskrevet et af slægtens for længst afdøde +medlemmer og kaldt ham „ min kære gumling “ , +samt indbudt ham til en rævejagt og derefter til +væddemål og spil , „ for at vi kunne tage oprcisning +for den sidste aften , “ stod der . „ Fy dig +an , du arge skalk , for den store sum du sidst +vandt fra os . “ Dette dokument , som var det eneste +skrevne vidnesbyrd om slægtens forhold til høje + +og mægtige personer , og som opbevaredes i en rod saffians +brevtaske med forgyldt våben , var naturligvis +tilstrækkeligt til at godtgøre , hvormegen huldsalighed +der var viist dem ; og da nu en overordnet , +tilmed en af „ disse “ Overordnede , vovede at tiltale +enkelte af slægtleddene , som ovenfor sagt , erklærede +de reentud , at det var „ et tidernes tegn “ , hvilket i +dens mund , som udtaler det , i regelen betyder , at +det ikke går ham efter ønske . Den unge Diderik +von gumling , som endnu ikke havde modtaget noget +embede , og således foreløbigt alene ved sit navn +ydede bidrag til slægtens glans , var en jevnlig +gæst på Gorms landsted , og blev mere og mere +uundværlig for abet , som i sine landlige omgivelser +intet mærkede af deres idyl , men desto mere af +deres ensomhed . Fru Gorm , som frygtede for at +lade ham blive alene tilbage i byen , holdt ham i et +slags forvaring ' ude på landet , hvorfra han kun +en sjælden gang unddrog sig , når han under et eller +andet påskud kunne komme til byen med sin fader . +Den tilstand , hvori abet som en følge heraf befandt +sig , var kedsommelighed , som nu og da steg +til vild kedsommelighed . Hvis hans moder nogensinde +havde tænkt sig muligheden af , at der kunne +blive et parti af ham og Augusta , så havde hun +forlænge siden opgivet denne tanke ; thi om hun end +havde været filbøielig til at overse en eller anden +enkelt mangel — dersom der ikke havde været andet +iveien — så var hun skarpsynet nok til ikke at kunne + +skjule for sig selv , at abet næsten udelukkende bestod +af mangler . Hendes første fordring til folk , at +de skulle have charakteer , ville hun ikke engang tage +med i betragtning , da abet i så henseende faldt +udenfor enhver målestok ; men når hun så hen til +hans „ excentriske ejendommeligheder “ , som hun kaldte +dem , så indrømmede hun for sig selv , at de måtte +mishage enhver ung pige . Til disse ejendommeligheder +hørte det således , at han lagde sig på ryggen +på en græsplaine , med sin hat over ansigtet og +sov på ubestemt tid ; eller at han med hænderne +i lommen stillede sig hen og gloede på sin moder +og Augusta , når de talte sammen , og afbrød dem +med bemærkninger , der ikke stod i nogensomhelsf +sammenhæng med det , de talte om . Undertiden begav +han sig ind i andre folks haver , hvor han bragte +sit ansigt i nærmere forbindelse med husets vinduer , +end beboerne just fandt tiltalende . ' et par gange +havde kedsommeligheden drevet ham ned til vandet +— landstedet lå nemlig ved sundet — hvor han +til en afveksling havde fundet på at benytte fremmede +badehuse , når han kunne komme ind i dem , +og således på en mindre behagelig måde overrasket +ejerne , når de kom derned og fandt ham i +begreb med at forfriske sig i det kølige element . +Han brød sig kun lidt om , at de i just ikke forekommende +udtryk anmodede ham om straks at forføje +sig bort , og gjorde endogså den træffende indvending , +at det var dumt at forlange det af ham , hvilket for så vidt + +var rigtigt , som han forhandlede med dem i +en havmands lette coustume ; derimod ærgrede det +ham , at flere unge damer af begivenheden toge +anledning til at falde ham deres „ Vandskræk “ ; +hvilket jo næsten var personligt , mente han . Det +værste ved det hele var imidlertid , at disse badehistorier +kom hans moder for øre , og da hun hadede +flige nordener , anvendte hun sin moralske overlegenhed +på en sådan måde , at hun holdt ham i en tilstand +af nervøsitet , så længe hun havde ham i sigte . +Justitsråd Gorm selv færdedes mellem landstedet +og byen , hvorhen hans forretninger næsten +dagligt kaldte ham . Når han havde sikkret sig , at +hans befalinger vare efterlevede , forlod han igen +byen og „ plantede kål i sin have “ , hvilket naturligviisvil +sige , at hans gartner gjorde det , men at +han , ligesom så mange andre store mænd , fik æren +for det han aldrig havde udført . Iøvrigt var det +ham en tilfredsstillelse , når han havde gæster , +og dem havde han næsten hver dag , at vise huset +og haven frem , og at sætte dem ind i tingene ; han +blev aldrig træt af at fortælle dem , „ at det var +f ' gu kostbart , var det ; men nu havde man det engang , “ +Og når folk indrømmende ytrede , at det +vistnok var meget kostbart , meddelte han dem yderligere , +for at de kunne få et rigtigt begreb derom , +hvad bygningen stod ham i , og hvor meget huusleien +„ androg “ , for ikke at tale om , hvad skatter , reparationer +og vinteropsyn løb op til . Han var en + +« åbenhjertet mand , hvis affairer folk gerne måtte +kende ; han holdt sig ikke tilbage i byen og gemte +på kapitalerne , „ således som de , min gode Frederiksen , +eller de , min gode Poulsen og Petersen ; “ +En beskyldning , der som oftest savnede al grund , +eftersom disse gæster slet ikke havde nogen kapital +at gemme på , hvad han også meget vel vidste ; +men der lå en uimodståelig fristelse i at slå Frederiksen , +Poulsen og Petersen på skulderen , og beskylde +dem for at være snedige kapitalister , og vide , at de +tilintetgjort sank sammen under beskyldningen . Han +gemte altså ikke pengene på kistebunden , men holdt +landsted , og brugte , „ forsikrer jeg dem “ , ligesåmegct +i et par måneder , som adskillige familier +kunne have levet af hele året rundt ; men gjorde +han det ikke for sine gjæstcrs skyld ? Naturligvis ; +og derfor måtte de også bære over med ham , når +han høimodigt bekendte sin svaghed og tilstod , at +det „ i grunden var forrykt , min ven , aldeles forrykt . +Galskab , bedste Svendsen , ren galskab . “ Ved +disse udtalelser fik Svendsen undertiden ubehagelige +fornemmelser , som om han bidrog sit til denne +galskab , men under stadigt hensyn til de lukulliske +middage genvandt han dog snart sindets ligevægt , +og modtog hine underretninger så ofte , at han til sidst +betragtede dem som et bittert , men ingenlunde +ubehageligt gastronomisk pirringsmiddel ; medens derimod +en gammel etatsråd , som var bekendt for sin +hvasse tunge , og som , den første gang han besøgte + +Gorm , på lignende måde fik en udsigt over hans +status , bagefter erklærede , at han ikke ønskede at +besøge hotelværter , og aldrig kom der siden . Gorm , +som ikke fattede denne hans adfærd , fortsatte sine +beskedne meddelelser , og da beskedenhed , især . hos de +store , kun bidrager til at stille deres andre udmærkede +egenskaber i et så meget fortrinligere lys , så var +Gorm stor , i sandhed meget stor . +Fru Gorm udviklede her , som overalt , sin „ Charakfeer “ , +og idet hun ved alle . Lejligheder bestræbte sig +for af se sandheden i øjnene og tjenestefolkene +i kortene , var hun på sin Viis en håndhæver af +retfærdighed og orden , men ikke af hyggelighed . +De store værelser med deres kostbare bohave , som +stod langsmed væggene , lignede øde vandflader , der +havde kastet ting iland på kysterne , og ydede +i sommertiden i det mindste den fordel , af de gjorde +et koldt indtryk . Mellem Fru Gorm og Augusta +havde der efterhånden udviklet sig et forhold af en +lidt variabel natur . Fru Gorm havde lige fra begyndelsen +af følt sig tiltalt af den unge pige , og +oprigtigt beundret hendes skønhed . Augusta var en +smuk figur i selskabet , og det var Fru Gorm selv +en behagelighed af have den unge pige om sig ; men +da intet kunne komme i denne kones nærhed , uden +af mærke hendes indflydelse , så var det ganske naturligt , +af dette i en særegen grad kom til af gælde +om Augusta , som var af en livlig og bevægelig natur . +I begyndelsen af sit ophold hos Gorms følte + +hun et ubestemt savn af den fredelige og beroligende +ånd , hun kendte fra hjemmet , men selv om de +mange nye indtryk ikke helt udflettede dette savn , +hvilket de ikke gjorde , så løbe de det dog til enkelte +tider træde i baggrunden . Hun skrev jevnligt til +^ine forældre og glædede dem ved sine meddelelser +om alt , hvad hun så og oplevede , og forældrene +havde deres stolthed af at bemærke den hyldest , som +fra alle sider blev bragt deres datter ; men befølle +også megen længsel efter hende , og da længslen var +gensidig , og Angusta ikke kunne løsrive sig fra sit +bevægede liv , så besøgte hendes forældre hende engang +i sommerens begyndelse ude på landstedet , +hvor gensynets glæde var stor og oprigtig på begge +sider ; men da hun morede sig så godt , og Fru +Gorm absolut ville beholde hende , fik hun lov at +blive der indtil sommerferiens slutning . +De formaninger Fru Gorm i begyndelsen +fremsatte på sin allcrblideste måde , havde senere +et par gange antaget lidt af den mere indtrængende +charakfeer , der af nogle betegnes som stemplet ; men +skjøndt Angusta havde følt sig såret og ved sådanne +lejligheder mærket længslen efter hjemmet vokse , så +havde Fru Gorm en egen måde at fortrylle hende +på , som fik hende til at glemme det igen . Hun +skønnede bagefter dobbelt på Fru Gorms venlighed , +i følelsen af den strenghed , som lå bagved , og +følte sig smigret og beæret . Desuden interesserede +Fru Gorm sig for alt , hvad der angik hendes torlette , + +og det var en lille svaghed hos Augusta , at +hun offrede vel mange tanker på det , som klædte +hende smukt . Hendes gode naturlige smag sorbsd hende +i denne henseende enhver overdrivelse , men i hendes +tilsyneladende simple toilette var der et gennemført +fint koketteri , som gjorde hende højst indtagende , og +lod Fru Gorms blik hvile på hende med øjensynligt +velbehag ; og når den unge , yndefulde og +livsglade pige i Gorms selskaber var genstand for +almindelig hyldest , så var hun selv henrykt som et +barn , og Fru Gorm på en måde stolt af hende . +Et par gange havde Augusta forsøgt at forsvare +de anskuelser , hun bragte med hjemmefra , i +modsætning til Fru Gorms mere kritiske opfattelse af +de selskabelige vedtægter , men det var naturligvis endt +med , at Augusta måtte give efter . Det forekom hende , +at der var noget sandt og berettiget i , hvad hun +selv påstod ; men hun kunne ikke negte , at der også +var noget sandt og berettiget i , hvad Fru Gorm +sagde , og efterhånden gik det hende således , at når +hun tænkte tilbage , måtte hun nu kalde meget af det , +hun tidligere havde beundret og elsket , tåbeligt og +næsten simpelt . Man måtte ikke således være naiv +oprigtig , og stille sine følelser til skue ; det havde +Fru Gorm ganske ret i . Man måtte heller ikke +give sine nærmeste kælenavne , eller omfavne og +kysse dem , når det faldt en ind ; det var „ lidt underligt “ , +som Fru Gorm kaldte det , og i grunden +lidt plebejisk ; det havde Fru Gorm ganske ret i . Tidligere , + +da hun var hjemme , havde hun mange gange +kaldt sin fader „ en tosset fader “ , og sagt ham , at +han gerne kunne rejse sin vej , da ingen af dem +brød sig noget om ham , — kom hun engang til at +fortælle . +„ Men det mener de jo slet ikke , Augusta , og +hvorfor ville de så sige det ? “ bemærkede Fru Gorm +ved denne lejlighed ; „ og desuden , hvor skulle han +vel rejse hen ? “ +„ Det ved jeg virkelig ikke , “ svarede Augusta , +og lo hjerteligt over det snurrige i spørgsmålet , +som aldrig før var faldet hende ind . Hvor skulle +han vel rejse hen ? Det var jo latterligt . +„ Og når de der fortæller mig , at de kalder +deres moder „ den gamle kone “ — +„ Det gør fader virkelig også , “ faldt Augusta +hende i talen . +— „ jeg taler kun om , hvad de gør , så må +jeg gøre den samme bemærkning . Hvorfor benytte +sig af et udtryk , som ikke stemmer med sandheden ? +Deres moder er tooghalvtrcsindstyve år , som de +selv siger , men så er det jo virkelig lidt underligt +at kalde hende en gammel kone ; hun kan naturligvis +heller ikke kaldes nogen ung kone ; men sprogbrugen +forstår nu engang noget andet ved en gammel +kone ; og hvorfor skal man ikke holde sig til +sprogbrugen ? “ +Naturligvis . Der var jo ingen grund til andet ; +det fandt Augusta også , men det forekom hende + +alligevel , at hendes moder var og trods alle moderklæringer +måtte vedblive at være „ den gamle kone “ . +På denne måde fremtog Fru Gorm jevnligt +våben fra forstandens og sandhedens rustkammer , +og søgte at indprænte Augusta mange gode leveregler , +alle sigtende til det hensyn der skyldtes stillingen , +huset og selskabet ; og blandt disse regler indtog +herskabets forhold til tjenestefolkene en fremragende +plads . +„ Når de der fortæller mig , kære Augusta , “ +Udbrød hun en dag i oprigtig forundring , „ at de +har syet en hel ny kjole til pigen , og foræret hende +den på hendes fødselsdag , så tilstår jeg , at jeg +finder det komisk . Tilgiv mig min oprigtighed , men +jeg siger reentud komisk . Måske er forholdene +mere patriarkalske på Amager end i byen ; men i +ethvert tilfælde strider det ganske mod mine principer . +Tænk dem mig sye kjoler til mine pigers +fødselsdage ! Ville det ikke være latterligt ? “ — +ganske vist ; ubetinget latterligt . +Det var Augusta en stor glæde , da hun en +dag sik besøg af doktor Clausen . Kort efter at +hendes forældre havde været ude på landstedet , skrev +hendes fader til hende , at Clausen ville komme , og +angav tiden , da hun kunne vente ham . I begyndelsen +blev hun lidt forvirret over denne efterretning , +uden at hun egentlig selv gjorde sig rede hvorfor ; +det kunne naturligvis kun være- hende behageligt at +modtage besøg af hendes faders gode ven ; men + +behøvede hun at fortælle Fru Gorm noget derom ? +Snart fandt hun , at hun burde gøre det , og gik +med et slags ond samvittighed , fordi hun ikke allerede +havde gjort det ; snart mente hun , at det var +bedst at lade det være , hvilket i ethvert tilfælde ville +være hende selv det behageligste , og til sidst valgte hun +det behageligste . Men derefter kom spørgsmålet +om , hvorledes hun egentlig skulle møde ham ; om +hun skulle blive overrasket eller være ligegyldig , +hvilket sidste stemmede bedst med Fru Gorms tteori , +eller om hun skulle gøre og lade mange andre ting . +Den tåbelige pige , som spillede denne komedie med +sig selv , og som plagede sig med en mængde spørgsmål , +der aldrig ville være faldet hende ind , da hun +var hjemme , men nu kom som den naturlige følge +af Fru Gorms lærdomme , og som alle glemtes , da +det kom til stykket ! Hun ville være ligegyldig , +overlegen ligegyldig ; det var hun blevet stående ved ; +det var åbenbart det mest passende , og hvad hendes +påklædning angik , skulle den være så simpel som +muligt , og helst på en eller anden måde antyde , +at hun slet ikke havde tænkt på ham . Derpå kom +dagen , og augusfa gjenncmsørte sin beslutning konsekvent , +idet hun befandt sig i en febrilsk tilstand , og +lagde sin overlegne ligegyldighed for dagen ved at +gå ud at spadsere , netop på den tid da hun +vidste , at doktor Clausen ville komme , og netop ad +den vej , hvor det var sandsynligt , at hun måtte +møde ham ; og da hun mødte ham , var hun så elskværdig + +og i sin simple , smagfulde påklædning +så smuk og indtagende , at Clansen nærede en begrundet +frygt for , at hans mettodiske forholdsregler +skulle vise sig afmægtige . +„ Goddag , doktor Clansen , “ råbte hun ham +imøde , da han kom gående på skovvejen i dyrehaven . +„ Jeg troede næsten , at de havde glemt deres +løfte om at besøge mig herude . “ +„ Det har jeg ganske vist ikke , “ svarede han , +„ men herude lever de under så megen afveksling , +at jeg halvvejs tænkte , at de mindre savnede os . “ +Han var i sit svar kommet til at berøre et +punkt , hun var halvt bange for , hvorfor hun også +hurtigt gav samtalen en anden retning . +„ De kan gerne gå en lille tur herhen i +skoven , inden vi gå tilbage til Gorms , “ sagde +hun , og da dette forslag var Clansen meget behageligt , +vare de snart inde i en samtale om hjemmet +og dets anliggender . Havde Clansen nu husket at +passe hendes blomster i drivhuset , således som han +havde lovet hende ? Det havde han . Øg var hendes +egne private have i orden ? Og en hel del andre +spørgsmål , som alle besvaredes netop på den +måde , hun ønskede det . Således gik spadseretouren +på den behageligste måde , medens hun ligesom +i fordums tid holdt ham under armen , og +sladdrede med ham på sin gamle fortrolige måde . +Der var et spørgsmål , som bestandigt svævede +hende på læberne , medens de spadserede sammen , + +og som hun ligeså ofte havde trængt tilbage ; men +nu da de vare i nærheden af landstedet , måtte det +frem . +„ Hvad mene de hjemme om , at jeg bliver så længe +borte ? “ spurgte hun pag engang . +„ Hvad de mene ? “ svarede Clansen forundret , +da det netop var noget , han selv havde tænkt +på . „ De glæde sig , hver gang de høre , at de morer +dem herude . “ +„ Det tror jeg også nok ; men undertiden har +jeg næsten en ond samvittighed , når jeg morer mig +allerbedst . Det forekommer mig , . som om det var +skrækkelig letsindigt af mig at blive hos ' Gorms hele +sommeren . — hvad mener de derom , doktor +Clansen ? Sig mig engang deres mening . — de +mener naturligvis , at jeg er meget letsindig ? “ vedblev +hun , da han tøvede med svaret . +„ Hvorfor tror de det ? “ +„ Der fangede jeg dem . Når de svarer på +den måde , er det tydeligt nok ; men jeg har jo +fået lov til at være her “ — +„ Det har de ganske vist ; og jeg har jo heller +ikke sagt andet , “ indvendte Clausen , som ikke kunne +tilbageholde et smil over den selvanklage , der lå +i hendes ord . +„ Men der er alligevel noget , de mener ; der er +noget , som de ikke vil sige , “ udbrød hun , medens en +skygge af misfornøjelse for hen over hendes ansigt . +„ De mener formodentligt , at det er meget utaknemmeligt + +af mig , at blive så længe hjemmefra ; og at +det ikke er smukk af mig , at jeg morer mig så godt , +som jeg gør , “ tilføjede hun , medens hun på en +forlegen måde gik og trak handskerne af og på +sine smukke hænder . +Herpå gav Clausen hende undvigende svar ; +og da hun således ikke fik det medhold og den +beroligelse , hvorpå hun havde gjort så sikker regning , +var hun lidt lunefuldt stemt , da de nåde +landstedet . De mødte Fru Gorm , som havde ledt +efter Angusta , og som blev forundret , da hun +traf hende i selskab med doktor Clansen , som ellers +aldrig besøgte dem uden at være indbudt , og som den +dag slet ikke var ventet . Modtagelsen kunne ikke +kaldes afgjort kold , men heller ikke på nogen måde +varm ; den var ganske efter den mellemkjølighed , +som betegnede Fru Gorms gennemsnitstemperatur ; +men hvorledes den nu var , såmeget er vist , at +augusfa resten af dagen var en anden , end hun +havde været da han mødte hende ; og da Fru Gorm +bestandigt opholdt sig på utilgængelige højder , og +behandlede de mest dagligdags spørgsmål med en +besværlig alvor , blev deres samtale temmelig ceremoniel +og kedelig . Skønt Clansen nødigt indrømmede +det , måtte han tilstå , at der var kommet +noget vist frugormsk over augusfa , og da han hen ad +eftermiddagen tog tilbage til København , mærkede +han , at denne opdagelse havde sat ham i en misfornøjet +stemning . + +„ Hvorlænge har de kendt doktor Clansen , +augusfa ? “ spurgte Fru Gorm hende , da de om aftenen +spadserede i haven . +„ Omtrent siden nytår . “ +„ Hvorfra kommer da den store familiaritet ? Jeg +hørte , at han nævnede dem ved fornavn . “ +„ Jeg ved ikke selv , hvoraf det kommer , “ svarede +hun , og rødmede lidt . „ Jeg tror næsten , at det er +kommet af sig selv . Doktor Clausen og fader er +gode venner , og han kommer jevnligt hos os . “ +„ Det vedkommer jo strengt taget ikke mig , “ ytrede +Fru Gorm , „ men jeg fandt det kun lidt underligt . “ +At +finde noget „ lidt underligt “ var et af Fru +gvrms blide yndlingsudtryk , som hun forstod at +anvende med megen virkning . Hvis hun havde brugt +kraftigere udtryk , ville de ikke have gjort den halve +virkning , og i mange tilfælde måske endogså +den modsatte virkning ; men denne blide mellemform +gjorde et stærkt indtryk på den unge pige , som +næsten var bange for den . Efterhånden passede +hun sig imidlertid ind i forholdene , og alt eftersom +den selskabelige hvirvel drog hende med sig , og fortryllede +hende ved sin munterhed og smiger , lærte +hun bedre at forstå Fru Gorms ord , at der var +et og andet man næppe fik at se ude på Amager , +og fandt , at verden i grunden var ganske behagelig . +Augusfa var hjemmefra vant til at stå tidligt +op , og plejede ude på Gorms landsted at spadsere + +en times tid om morgenen i den store have . På +denne tur var hun gerne alene , da Gorm om +morgenen tog til byen , og Fru Gorm først viste +sig opad formiddagen . Hun blev derfor forundret , +da hun en morgen mødte Gorm og en fremmed +mand ude i haven . Hun havde set denne mand +nogle gange før , men erindrede ikke hans navn ; +da Gorm imidlertid forestillede dem før hinanden , +hørte hun , at han hed krog . Det var den samme +mand , som ved middagsselskabet inde i byen havde +underholdt gæsterne med den unge sprogstuderende +persons dunkle spørgsmål om det dobbelte i . Da +hun denne morgen mødte dem i haven , gav Gorm sig +i samtale med hende , og hun kom således til at +sølge et stykke med dem . Bedømt alene efter det +ydre kunne krog ikke kaldes nogen behagelig mand ; +hans brede mørkladne ansigt , som var stærkt koparret , +og på sine steder temmelig opsvulmet , gav ham en +vis lighed med en kraftig tyr . På hovedet havde +han en snavset grå hat , og hans frakke , som var +knappet helt op i halsen , var glindsende og fidtet . +I hånden havde han en knortekjep uden håndtag , +men forsynet med en smal læderrem , som han havde +viklet om sin plumpe hånd ; og alt i alt så han +ud som det han var , en matador , men af det laveste +slags , en simpel , hensynsløs og rå Karl , udsprungen +af pøbelen , og tilhørende denne . Man behøvede ikke +i nogen synderlig grad af være psycholog for af se , +hvor denne mand hørte hjemme , og Augusta var + +heller ikke noget øjeblik i tvivl derom . Han havde +endnu ikke sagt mange ord , men det lidet han havde +yttret , i forbindelse med hans ydre og hele person , var +hende i høj grad modbydeligt , og det forekom hende , +som om selv Gorm i denne mands selskab blev en +anden , end han plejede af være . +„ De har ikke tilfældigvis set noget til Selmer , +frøken kraft ? “ spurgte Gorm . „ Det forekom mig , +af jeg før så dem gå på vejen inde i skoven . “ +„ Det gjorde jeg også , “ sagde hun , „ men jeg +kunne vel næppe møde hr . Selmer så tidligt på +dagen . “ +„ Så tidligt ? “ ytrede Gorm . „ Ja , de ville +indføre gode lærdomme blandt mine folk , dersom de +kom til af råde , “ tilføjede han spøgende . — „ Så +tidligt ! Nej , det slags fyre må hverken tale om , +af noget er dem for tidligt eller for sildigt . De +må lystre , seer de ; det er det hele . “ +Denne anskuelse tiltrådte krog med en klukkende +latter , og med den bemærkning , at „ det var +en anden snak . “ +„ Da vil de dog ikke regne hr . Selmer til , hvad +de kalder „ det slags fyre “ , indvendte Angusta , +som følte sig lidt irriteret af denne overmodige tone . +„ Jo så gu ' vil han så , “ svarede krog på +Gorms vegne . „ Det vil han rigtignok . — hr . +Selmer — man hører nok , at det er en fin frøken , +der taler . Vi kende ingen hr . Selmer , men slet og +ret Selmer . “ + +„ Det kommer deraf , “ sagde Gorm , som mærkede , +at hun blev ubehageligt berørt af den andens plumphed , +„ det kommer deraf , frøken kraft , at de ikke er +inde i forretningerne . Når de kendte noget til +forretningspraksis , og vidste , hvor nødvendigt det er +at holde folkene til deres pligt , så ville de også +se Tingen ganske anderledes . “ Hun havde endnu +engang lyst til at protestere mod , at Selmer blev +regnet blandt „ Folkene “ , men fik ikke lejlighed dertil , +da krog i samme øjeblik med et hæst brøl signaliserede +til nogen i det fjerne , hvilken nogen straks +efter viste sig at være Selmer , som kom ud fra huset +og ledte efter dem i haven . Da krog imidlertid +mere og mere gav sin råhed tøjlen , og begyndte +at råbe til Selmer , som ikke straks havde kunnet +orientere sig , „ om han ikke havde øjne i hovedet , “ +Fandt Augusta det passende at gå sin vej , og overlod +dette behagelige selskab til Selmer . +„ Hvormeget har de fået ind ? “ spurgte Gorm , +såsnart Selmer var kommet hen til dem . +„ Lidt over femtusind daler . “ +„ Det skal også hjælpe noget , “ udbrød Gorm +ærgerlig . „ Jeg sagde dem jo , at jeg måtte have +mindst tyvetusind daler . “ +„ Jeg har gjort , hvad jeg kunne , “ indvendte +Selmer , „ men jeg kan ikke klemme pengene ud af +folk . Når jeg henvender mig til dem , og siger “ — +„ Lad os være fri for den lange snak , om hvad +de siger . Hvad kommer det mig ved , hvad de siger + +eller ikke siger , når de ikke bringer mig den sum , +som var pålagt dem ? “ sagde Gorm arrigt , idet han +ved det sidste spørgsmål gav det udseende af , at +hele skylden hvilede på Selmer , og ikke på dem , +der skulle betale . +„ Jeg kan ikke “ — begyndte Selmer i en lidt +hidsig tone . +„ De kan og de kan ikke , “ afbrød krog ham . +„ De skal ; minsæl om de ikke skal . “ +„ Jeg ved ikke , at de har noget pålæg at give +mig , “ svarede Selmer , idet han vendte sig om mod +ham . +„ Men jeg ved , at krog er min gæst , “ sagde +Gorm , „ og det gør de bedst i ikke at glemme . “ +Ikke længe havde hidsigheden været så nær ved +at løbe af med Selmer , som i dette øjeblik ; men +han vidste , at der var et vanskeligt pnnkt tilbage , og +af hensyn hertil betvang han sig og tav stille . +Med forundring hørte han på den overmodige +tone , hvori krog talte ; hidtil havde han troet , at +Gorm egentlig kun tålte ham , men nu så det +næsten ud , som om Gorm var bleven den underordnede . +De gik frem og tilbage i gangen og talte +om de forholdsregler , der måtte træffes for at rejse +en betydelig sum penge , hvoraf den del , der var +lagt på Selmers skuldre , kun udgjorde en ringe +part . Gorm rådede til i det hele ikke at drive for +stærkt på , men fandt i denne henseende en bestemt +modstand hos krog , som ytrede en glubsk lyst til , + +hvad han kaldte , at „ klemme dem “ . „ De skal klemme +dem , Gorm , ellers tro de ikke , at det er alvor . +Her er slet ingen grund til forsigtighed ; de skylde +jo pengene , og altså må de betale dem , enten på +den ene eller på den anden måde . “ Det lod imidlertid +til , at Gorm havde sine betænkeligheder , hvorfor +krog anbefalede et andet middel , som bestod i +at „ knubse dem “ , en fremgangsmåde han tydeliggjorde +derved , at han undervejs kappede hovedet +af alle de blomster , han kunne nå med sin stok , +og da de flere gange gik frem og tilbage , vandrede +de til sidst på en blomsterbestrøet vej . +„ At se tiden an lidt endnu ! “ svarede krog til sidst +med stor foragt . „ Det hjælper ikke noget , +Gorm . De skal knubse dem , som jeg siger . Giv +fordringerne til en prokurator , og lad ham inkassere +dem , så er den historie ude . “ +Skjøndt Selmer havde fjernet sig noget fra dem , +var han dog nær nok til at høre endeel af det , de +sagde , og blev ikke lidt forundret over at høre krog +tale , som om han , Selmer , havde indkasseret fordringer . +Det var alt andet end fordringer ; han +havde tværtimod haft det langt ubehageligere hverv , i +Gorms store foretagende at tilbyde aktier til sådanne +folk , om hvem Gorm antog , at de kunne +være interesserede deri , eller med hvem han påstod , +at der allerede var truffet aftale ; men det hele havde +i den grad præget af prelleri , at det var Selmer i +høj grad ubehageligt , ligesom han også undrede sig + +over , at Gorm , som ellers førte alt igennem i stor +stil , denne gang ville gå tilværks på en anden +måde . +„ Der er så ikke andet for , end at vi må inddrive +alle de småfordringer , vi have udestående , “ +Råbte Gorm til sidst hen til Selmer , og drog ham +igen ind i samtalen . „ Er huusleieregnskabet fra +forrige måned afsluttet ? “ +„ Ja — tildeels , “ svarede Selmer , som nu kom +til det vanflelige punkt . +„ Tildeels ? Hvad mener de med tildeels ? “ +Spurgte Gorm . „ Enten er et regnflab afsluttet eller +det er ikke afsluttet . Lad mig se restancerne . “ +Selmer åbnede en rulle papir , han havde +under armen , og rakte Gorm det forlangte dokument . +„ Men der er jo ikke en eneste af dem , som har +betalt endnu , “ sagde Gorm ophidset . „ Hvad skal det +sige ? Hvad er det for folk de indlogerer i mine +lejligheder ? Her stå nu disse Tvedes , som der +altid er noget i vejen med . “ +„ Deres restance vil blive betalt om kort tid ; +og der er ellers intet at klage på dem . “ +„ Så ? “ sagde Gorm spydigt , „ er der ikke det ? +Formodentlig behagelige mennesker , når man rigtig +seer sig om , — men betale , nej gudbevares . “ +„ Det hele er jo kun en bagatel , “ indvendte +Selmer , „ og det skal blive betalt . “ +„ Så det er kun en bagatel ? “ fortsatte Gorm +i en hidsig tone . „ De er mig en net inkassator , + +som taler om bagateller . Ia , gud hjælpe os “ — +tilføjede han , som om han lagde skylden for alle de +uheld , der havde ramt ham , og muligvis ville +ramme ham , udelukkende på Selmers skuldre . — +„ Knn en bagatel — hvorfor siger de ikke disse +folk op ; hvorfor har de ikke allerede sagt dem op ' +for længe siden ? “ +„ Fordi det er mennesker , som kæmpe hårdt for +udkommet , “ svarede Selmer . „ Tvede og jeg er +skolekammerater ; jeg vil indestå for , af han betaler , “ +Tilføjede han uforsigtigt . +„ Oh ! Så han er deres skolekammerat ? “ bemærkede +Gorm i en irriterende tone . „ Det er en +anden sag . — deres skolekammerat . — så er det +formodentlig også deres skolekammerater , de har +indlogeret i de andre lejligheder ; og dermed skal jeg +lade mig nøje . For fremtiden skal de holde dem +til fremmede folk ; jeg vil ikke have noget med deres +skolekammerater af gøre . “ +„ Det er rigtigt , Gorm ; væk med dem , “ sekunderede +krog . „ De små bidrag er også gode ; træk +tropperne sammen , og væk med dem , “ ved hvilken +sidste opfordring han imidlertid ikke sigtede til tropperne , +men til de dårlige betalere . +„ De duer ikke til af være vært , “ vedblev Gorm , +uden af bekymre sig om , hvad den anden sagde . +„ De duer ikke dertil , det er meningen af det . Skal +jeg nu selv være nødt til af spilde tiden med af leje +lejligheder ud til småfolk ? — å , jeg gider ikke + +mere tænke derpå , “ tilføjede han , og blev på engang +værdig . „ Tag tilbage til byen , og begynd +forfra . De skal skaffe penge . —- hvad står de +der og måder efter , menneske ? “ udbrød han forbitret , +og tabte igen værdigheden . „ Forstår de +ikke dansk ? Nap dem ! “ +Ved denne tiltale rappede Selmer sig , hvilket +vil sige , at han i en forbitret stemning tog tilbage +til København , og tvang sig til atter at tale med endeel +af de mænd , som tidligere havde undslået sig for at +tage aktier ; medens han under udførelsen af dette +ubehagelige hverv var fuldkommen enig med sig selv +om , at udsigten til en fast ansættelse og håbet om +at kunne støtte Tvedes vare de eneste grunde til , at +han blev i Gorms tjeneste . +I slutningen af August måned blev abet syg , +— i det mindste efter hans moders mening . I virkeligheden +var han ved godt huld og befandt sig fortræffeligt ; +hans lemmer svulmede af fylde , og dersom +forestillingen om noget skønt overhovedet lod +sig forbinde med hans person , måtte hans sundhed +kaldes blomstrende . Alligevel havde Fru Gorm en +grund for sin påstand , og dermed hængte det således +sammen . Den unge abet havde fået lyst til +en ridehest , og havde udtalt dette sit ønske i et yderst +ubelejligt øjeblik , da hans moder netop var fordybet +i udviklingen af en eller anden fundamental sandhed , + +som havde hensyn til stillingen , huset og selskabet . +Ved denne lejlighed havde abet stillet sig +hen ved siden af hende , og med prisværdig tålmodighed +ventet på , at hun skulle blive færdig , men +da selv en engels tålmodighed har sine grændser , +så begyndte efterhånden hendes ord at virke på +ham som en lang præken , og gjorde ham først fløv +og derpå nervøs . Han kastede sine øieglas på , +tog dem af og kastede dem på igen , og stod og +kogte over af utålmodighed , indtil hans moder bemærkede +et smil på Augustas ansigt , som henledede +hendes opmærksomhed på ham . +„ Hvad vil du , abet ? “ spurgte hun , ubehageligt +berørt ved at blive afbrudt . +„ Har du set klems „ Mikkel “ ? “ sagde han i +en fart , som om han flød ordene af . +„ Hvem ? “ +„ Herregud , moder , klems „ Mikkel “ med den +kønne tegning kender du da nok . “ +I det første øjeblik var dette sprog hende +ganske uforståeligt , og lod hende befrygte det værste +i henseende til Abels forstand ; men da hun bemærkede +den ivrighed , der var udbredt over ham , +forlangte hun en nærmere forklaring , som gik ud +på , af en af deres naboer havde en hest , som han +havde fået en uimodståelig lyst til af komme i +besiddelse af , for af bruge den som ridehest . Dette +ønske faldt imidlertid så ganske udenfor det , som +beskæftigede hendes tanker , af hun med værdig fasthed + +bød ham af gå sin vej — straks . Fortvivlet +ilede han bort , og tog på ny sine ønskers genstand +i øjesyn ; vendte tilbage , helt opfyldt deraf , og begyndte +sine plagerier forfra , så af Fru Gorm til sidst +blev nødt til af tale til sin mand derom . +„ Har abet talt til dig om en ridehest ? “ spurgte +hun . +„ Om en ridehest ? “ sagde han forundret . +„ Ja . Han har i disse dage våset “ — hvilket +ord hun udformede så skarpt , som om hun med det +samme skar det ud med en kniv — „ noget uforståeligt +tøj om en „ Mikkel “ , som nok er en hest , +han ønsker af du skulle købe til ham ; men jeg +håber , af vi blive forskånede for „ Mikkeler “ herude . “ +„ Jeg har andet af bruge mine penge til , end +af købe heste til ham . “ +„ Så ville jeg ønske , af du sagde ham det , +for af jeg kan blive fri for hans plagerier . “ +Gorm opfyldte hendes ønske , og gav abet en +så kraftig lektion , af den burde have betaget ham +enhver lyst til mikkeler ; men dette var så langt fra +tilfældet , af den tværtimod satte ham i en fortvivlet +sindsstemning , som berøvede ham hans madlyst i +et helt døgn . Efter denne tid vendte hans normale +appetit tilbage ; men da han tilfældigvis hørte +sin moder sige , i et øjeblik da hun troede ham fraværende , +af hans mangel på appetit måske havde +sin grund i hans fejlslagne forhåbninger , og af +hun var halvt bange for , af han skulle blive syg , + +så blev han naturligvis syg , og ned næsten intet , +når han mødte ved måltiderne . Skønt han nu +alligevel vedblev af være ved godt huld , fandt hans +moder dog denne ligegyldighed overfor spisevarer +altfor påfaldende , og havde , efter sit nøje kendskab +til hans appetits omfang , også god grund dertil . +Abet måtte være syg , og der blev altså skrevet efter +doktor Clansen . +Siden hint besøg , da Clansen havde spadseret +med Augusta i dyrehaven , havde han ikke været +hos Gorms . Det var ham næsten en beroligelse , +at besøget dengang endte på den måde , det gjorde . +Han burde have indset det , sagde han til sig selv , +og da han så ofte havde foreholdt sig sin egen tåbelighed , +skjøndt til ingen nytte , så var det egentlig +kun løn som forskyldt . Han vedblev at besøge sine +venner på Amager , men enten nu skylden lå +hos dem eller hos ham , eller måske på begge +sider , så forekom det ham , at huset ikke længere +var det samme . Når han var på vejen derud , +tænkte han sig ofte muligheden af , at det alt sammen +ligesom ved et trylleri kunne være bleven forvandlet +til sin fordums skikkelse , skønt han godt vidste , at +det ikke forholdt sig således ; og når han i afstand +så den store have , som skjulte bygningerne , udmalede +han sig mange tåbelige ting , som kunne +have foregået derinde ; ting , som naturligvis ikke +vare skete , og som heller aldrig ville ske ; men da +det kun var fantasier , kunne han jo gerne more + +sig dermed . Hvor eftermiddagen undertiden kunne +blive lang og trættende , når han besøgte dem , skønt +de med al den gæstfrihed og venlighed , han kunne +ønske sig , søgte at drage ham til sig , og betragtede +ham næsten som en søn af huset . Det kunne ikke +undgå hans opmærksomhed , at også de gamle +folk havde forandret sig lidt , og han tvivlede ikke +om grunden dertil . Den stolthed , hvormed de i +begyndelsen havde udtalt sig om Augustas besøg +hos Gorms , var efterhåanden veget for en vis stilfærdig +sørgmodighed ; men skønt de godt kunne +have sagt ham , at de vare bedrøvede , fordi Angusta +frivilligt forlod dem for så lang tid , så havde de +dog hidtil ikke gjort det , og Clausen havde derfor afholdt +sig fra enhver hentydning . Det kunne jo gerne +være , at de selv ikke vare uden al skyld i deres +bekymringer ; men ham tilkom det i ethvert tilfælde +ikke at sige det . Siden hint besøg hos Gorms betragtede +han det som en fordel , at han nu med en +egen fornemmelse af sløv ro og en vis tilfredsstillende +ligegyldighed kunne besøge de gamle stederderude , +hvor han før havde udkæmpet så mange +kampe med sig selv , og at han i sit eget hjem med +større sindsro end tidligere både kunne passe sin +have og gøre sig bekendt med sin videnflabs fremskridt , +da han altid havde været en flittig læser og +jevnligt besøgte hospitalerne . +Således gik sommeren hen , indtil kraft engang +ved et tilfælde kom til at omtale , hvad der + +lå ham på hjerte . Clansen var gået derud og +søgte ham i haven , hvor han blev forundret ved på +engang at høre hans stemme , der lød som om den +kom oppe fra luften . Skønt han var temmelig +langt nede i haven , var denne afstand for intet at +regne mod stemmens styrke , og han opdagede også +straks kraft , som stod oppe i Augustas værelse , hvis +vindue han så temmeligt fyldte ud med sit brede +bryst . +„ Kom herop , gode ben , “ råbte han ; „ jeg er +ifærd med at slå espalier ' et fast . — nu er der ingen , +som passer på her , medens barnet er borte , “ vedblev +han , da Clansen var kommet derop , „ og havde +jeg ikke tilfældigvis set efter , ville hele dette parti +være styrtet ned , og have ødelagt det grønne . — +se således seer her nu ud , “ sagde han , da han +havde sat sig ned , og var bleven noget varm af arbejdet . +„ Her har de nok aldrig været før . Der +hænger et portrait af barnet , da hun var syv år , +og der seer de mig , da jeg var tyve år — en +ren humlesfang , hvad ? Skulle nogen se på mig , +at jeg engang har set således ud ? “ tilføjede han , +og betragtede leende sit betydelige omfang . +Værelset stod ganske som hun havde forladt det , +og bar det samme præg af pyntelighed og ziirlighed +som alt , hvormed hun kom i berøring ; men alligevel , +tænkte han , havde det dog været bedre , om han ikke +var kommet derop , da synet af disse ting vakte +erindringer , som forstyrrede ham . Han stod ved det + +åbne vindue og så ud over haven , hvor eftermiddagssolen +fik de brune trætoppe til at gløde ; +insekterne for summende omkring og glimtede i solskinnet , +medens sommervarmen dirrede i luften og +udbredte en ro og stilhed over vegetationen , som +havde noget bedøvende ved sig , der uvilkårligt meddelte +sig til ham selv , og fik ham til at falde hen +i tågede betragtninger , hvoraf han først vaktes , da +kraft talte til ham . +„ Og hvad nytter det så alt sammen , “ sagde +kraft , som fortsatte sin egen tankegang , „ hvad +nytter det så alt sammen , når hun bliver borte ? “ +Ved disse ord vendte Clansen sig om , og så +ham sidde i sofaen med et så træt og anstrengt +udtryk i ansigtet , at det overraskede ham . +„ Men det er jo med deres egen tilladelse , at +deres datter bliver så længe derude , “ svarede han , +mere for at sige noget , end fordi han egentlig havde +lyst til at indlade sig på sagen . +„ Det er det jo nok ; men vi havde dog tænkt , +at hun lidt hurtigere skulle have fået lyst til at +komme hjem igen . “ +Dersom lægen nu havde været , hvad man kalder +en praktisk mand , kunne han have rådet faderen at +skrive til datteren , at hun skulle forføre sig hjem , +og dermed havde den bekymring været endt ; og +endelig var da denne udvej ikke så fjerntliggende , at +kraft ikke selv kunne have fundet på den . Men +sagen var , at begge disse mænd hver på sin + +måde havde noget af det , man kalder fiinfslelse , +en egensfab , som ofte volder dens besidder mange +af andre ukendte vanskeligheder og bekymringer . +„ Vi kunne jo sagtens have skrevet til hende , at +hun skulle komme hjem , “ vedblev kraft , „ men hvad +kunne det nytte , gode doktor ? Ingenting . Det forstår +de ligeså godt som jeg . Vi glæde os over , +at hun har denne fornøjelse , og vi unde hende den +af hjertet ; men vi havde tænkt , at hun skulle længes +noget mere efter os . Jeg ved , at de ikke misforstår +mig , som om jeg skulle mene , at hun ikke +længes efter os ; tværtimod , jeg kender barnet altforgodt +til det ; men så længe hun selv har lyst til at +blive derude , ville vi ikke have den halve glæde af +at få hende hjem , når det ikke skete frivilligt . Ikke +den halve glæde , gode ven . Jeg har talt med den +gamle kone derom , men hun vil ikke rigtig ud med +sproget ; hun siger , at Augusta har godt af at se +sig om , og dog var det netop hende , der engang havde +betænkeligheder , som de nok husker ; men alligevel +ved jeg , at hun eks enig med mig . Hun har det +altid på sin egen maner , som de nok ved ; men +hun er enig med mig . — ikke den halve glæde , gode +ven , “ tilføjede han endnu engang , helt optaget af +sine egne tanker . +„ Det har været os en lille sorg , dette her , “ +Sagde han lidt efter , da Clausen ikke havde haft +noget at bemærke ; „ men jeg tænker , at det alt sammen +skal komme i den gamle tur igen , når + +hun først kommer tilbage . — jeg kan ikke sige dem , +hvor ensomt vi have haft det i denne sommer , “ +Vedblev han , og strøg sig over panden , „ ensomt og +trist , gode Clausen . De kan måske ikke forstå det +så godt som vi ; men således er det , forsikrer jeg +dem , og vi er dem meget taknemmelige , fordi de +har holdt fast ved os gamle . — jeg har bestandigt +opsat det byggeri , jeg talte til dem om ; jeg har +ikke haft mod til at tage fat på det , og dog skulle +det gøres ; men lysten er borte . Den gode Selmer +går der og spekulerer på en fast ansættelse , Gorm +skal hjælpe ham til — men det nytter ikke at tænke +mere derpå . Lad os nu gå ned og røge en cigar +til et glas vin . “ +Derpå gik de ned , og sagde igen i den hyggelige +gammeldags dagligstue med de egetræes paneler +og de høje skabe , hvor de så ofte havde siddet ; +men skønt Clausen mange gange havde tænkt på +forskellen mellem før og nu , når han havde siddet +på dette sted , havde den dog aldrig været ham så +påfaldende , som netop ved denne lejlighed , da han +havde set sin formodning bekræftet ved krafts egne +ord . Han ønskede , af han kunne have sagt noget , +hvorved sagen var svundet ind til en ubetydelighed , +men han sandt selv , af han ikke var i stand dertil , og +således gik denne dag hen , som så mange foregående , +på sin tavse , ensformige og trykkende måde . +I al denne tid havde Fru Gorm fortsat sit +pædagogiske værk , og med den energi og lyst til af + +gå lige til sagen og til af „ se sandheden lige i +øjnene “ , som var denne dame egen , havde hun også +ført fin smukke elev et godt stykke fremad . Angusta +var nu , efter hendes mening , en vel instrueret ung +dame , som besad de fornødne kvalifikationer til af +træde ind i verden . Hun kunne naturligvis udvikles +langt videre — hvem kunne bedre fe det , end Fru +Gorm ? — men grundlaget var der , og det var det +vigtigste . Hun kunne nu konversere enhver om hvilketsomhelst , +uden af støde an ved forkerte meninger +eller ved af røbe uvidenhed , og Fru Gorm havde +selv med tilfredsstillelse bemærket , hvor godt hun +forstod af dække tilbagetoget , når omstændighederne +førte det således med sig . Måtte det også indrømmes , +af Angusta trængte betydeligt til udvikling i +henseende til „ Charakteer “ , så burde det dog ikke overses , +af hun endnu var så ung , og desuden gav det +betydelige fremskridt , hun allerede havde gjort , et berettiget +håb vin , af også denne side af sagen +ville komme til sin ret . Fru Gorm beskuede sit +værk , og var stolt deraf ; hun var overbevist om , af +hun viste den unge pige en af de største velgerninger , +som i hendes stilling kunne vises hende , men +nøjedes med af beholde denne tanke for sig selv , da +forældrene naturligvis ikke ville forstå af vurdere det , +hvilket hun efter deres hele dannelsestrin heller ikke +ventede eller forlangte . Medens Fru Gorm selvfornegtende +hævede sig til disse overskuende højder , havde +hun ingen forestilling om , hvad der egentlig rørte + +sig hos Augusta , som under denne påvirkning efterhånden +omtumledes mellem højst modstridende stemninger +og følelser . Der var for hende noget fristende +i af lære brugen af de nye våben af kende , +og noget bedårende i af benytte dem , så meget mere +som disse våben bestode i anvendelsen af hendes +egne , hidtil ukendte og ubenyttede kræfter . Det +pirrede hendes forfængelighed af lade sig hylde i +selskabet , og lunefuldt af veksle mellem imødekommen +og nedladenhed , overgiven munterhed og værdig anstand , +idet hun mærkede , af mange underkastede sig +hendes luner , ja fandt dem interessante ; men hvad +der undgik den unge pige var , at hun selv blev et +bytte for disse luner , og det tidspunkt indtrådte +snart , da hun ikke længere selv i ungdommeligt overmod +gik fra den ene stemning over i den anden , +men da disse stemninger foretoge overgangen på +egen hånd , og det med en pludselighed , som forvirrede +og ængstede hende . Når hun var mest fornøjet , +kunne der pludseligt og uden foregående varsel +komme en skygge af misfornøjelse og berøre hende +med sit kolde pust ; men det var straks forbi igen , +og hun tænkte bagefter med forundring på , hvad +det egentlig kunne have været . Det samme gentog +sig med stedse kortere mellemrum . Når hun i selskabet +morede sig bedst , og var genstand for alles +hyldest , mærkede hun pludseligt skyggerne , og fik +lyst til at gå sin vej ; men når hun virkelig gik +sin vej , længtes hun efter lyset og pragten , menneskevrimlen + +og dens hyldest , og fik atter lyst til at +vende tilbage . Hvad der tidligere havde interesseret +hende , havde forlænge siden tabt nyhedens interesse , +og når utilfredshedens og misfornsielsens skyggeromringede +hende , fslte hun sig ulykkelig og havde et +par gange en tåbelig fornemmelse af , at hun næsten +hadede Fru Gorm ; tåbelig — sagde hun ved sig +selv — da Fru Gorm jo kun havde viist hende +godhed . Af og til kunne hun få en nimodståelig +længsel efter hjemmet , men en forbigående tanke +om det ensformige liv derhjemme og det afvekslende og +muntre liv hos Gorms gav hende atter lyst til at +blive . Til sidst blev det hende en lidelse , at hun aldrig +var sikker på sig selv , men at glæde og misfornøjelse , +lyst og forstemthed havde hende i deres +magt , og gjorde hende mere og mere fremmed for +sig selv , uden at hun forstod , hvorledes det gik til . +Der havde i næsten umindelige tider , det vil +sige i en hel måned , ikke været stort selskab hos +Gorms ; thi de improviserede besøg , som dagligt aflagdes +af gumlinger og andre tourister , kunne ikke +benævnes således ; men nu blev der truffet forberedelser +til en omfattende sammenkomst , der på en +værdig måde skulle slutte saisonen . I denne anledning +havde fru-gorm hyppige konferencer med +sin mand , og var lidt pirreligere end ellers , fordi +det store ansvar udelukkende hvilede på hende . Tjeneren +og pigerne vare i den sidste uge omtumlede af +lidenskabernes storme , og befandt sig endnu , dagen + +for selskabet , i en tilstand af ophidselse , som i herskabets +nærværelse gav sig udtryk i et stillestående +irriterende smil . +At abet valgte af blive syg netop i dette kritiske +vendepunkt , talte ingenlunde til fordel for hans +kløgt ; men kløgt havde heller aldrig været hans +stærke side . Sygdommen gik ikke over i nye stadier , +men fortsatte sig jevnt hen på samme måde , +som den var begyndt , og doktor Clansen ventedes . +Angusta blev glad , da hun hørte det , fordi hun just +i dette øjeblik længtes efter hjemmet , men snart efter +var det hende igen ligegyldigt , og medens hun i +løbet af dagen vekslede tyve gange mellem forventning +og ligegyldighed , førte hendes vej hende +ligesåmange gange udenfor haven for af se , om +han ikke kom ; og endelig kom han . +„ De lader vente længe på dem , doktor Clansen , “ +Sagde hun , da han hilste på hende . +„ Jeg troede virkelig ikke , af de gjorde mig den +ære af vente på mig , “ svarede han , og blev ganske +oplivet ved denne venlighed . +„ Hvem siger også , af det er mig , som venter +på dem ? “ ytrede hun , idet hun samtidigt følte en +øjeblikkelig ærgrelse over sit svar og over sig selv . +Således var hun nu blevet vant til at svare , og +lejligheden var alt for fristende . Desuden var det jo +temmelig fordringsfuldt af doktor Clansen at tro , +at det var hende , som havde ventet på ham . + +ved disse ord så han et øjeblik overrasket +på hende , og gik derpå videre uden at tale . +„ Har de ikke noget at sige mig hjemmefra ? “ +Spurgte hun lidt efter , da hun fandt tansheden noget +trykkende . +„ Nej . “ +„ Nej ? — det er virkelig temmelig lidt , “ udbrød +hun utålmodigt . „ De har dog vel i det mindste +en hilsen at bringe mig ? “ +„ Det ville jeg ganske sikkert have haft , dersom +jeg havde vidst , at jeg kom herud , da jeg sidst talte +med deres forældre ; men dengang havde jeg endnu +ikke fået brevet . “ +„ De er slet ikke galant i dag , “ sagde hun i den +ubeskrivelige mellemtone mellem det spøgefulde og +det fornærmende , som kun erhverves i det selskabelige +liv , men der også udvikles til en fuldkommenhed , +som fortjener al anerkendelse . „ At komme herud og +ikke have så meget som en hilsen til mig ! Det er +virkelig ikke galant “ — +„ Galanteri har aldrig været min stærke side . “ +— „ og i grunden lidt hensynsløst ; jeg kender +dem ikke igen , doktor Clausen . “ Hun blev selv +ganske forskrækket over denne sidste tilføjelse ; det varsom +om en magt mod hendes villie tvang hende til +at sige det , men nu var det engang sket . +Dersom Clausen havde svaret , hvad han tænkte , +så ville han have sagt , at han heller ikke kendte + +hende igen ; men han foretrak at tie , og følte sig +mere krænket over beskyldningen for hensynsløshed , +end hendes uoverlagte og letsindige ord fortjente . +Hun fortrød også selv i samme øjeblik , hvad hun +havde sagt ; men da hun . havde kæmpet lidt med sin +forfængelighed og bestemt sig til at tilstå det , var +det for sent , eftersom Fru Gorm kom dem i møde , +hvorved samtalen blev afbrudt , og Augusta måtte +forlade dem . +„ Jeg har kaldt dem herud i anledning af min +søns sygdom , “ sagde Fru Gorm , som om det forstod +sig af sig selv , at når hun kaldte , så kom han . +„ Hvad fejler ham da ? “ spurgte Clausen . +„ Det er et lidt underligt spørgsmål af dem , +doktor Clausen , “ svarede hun med fornem overlegenhed . +„ Det er jo derfor , at jeg har kaldt dem +herud . Det bliver det deres sag at afgøre , ikke +min . “ +„ Det er ingenlunde , som de behager at kalde +det , et lidt underligt spørgsmål , “ svarede Clausen , +som i almindelighed ikke lod sig tiltale på denne +måde , og allermindst i dette øjeblik var oplagt til +at finde sig deri . „ Når jeg spørger , har jeg gerne +en grund dertil ; og når jeg spørger om , hvad der +fejler ham , så mener jeg naturligvis , hvoraf de +flutter , at han er syg . “ +Frn Gorm blev et øjeblik overrasket over dette +bestemte svar , men fattede sig hurtigt , og gav ham +i samme fornemme tone det svar , at hendes søn + +i nogen tid havde mistet sin appetit ; men foruden +dette kunne hun ikke angive noget bestemt . +„ Så er det bedst , at jeg taler med ham selv , “ +Sagde lægen . +Derpå blev der søgt efter abet , som imidlertid +intetsteds var at finde . +„ Så er de måske så god at vente ; han +må snart være her , “ sagde Fru Gorm , og bød lægen +at sætte sig . +„ Skønt jeg ellers ikke har synderlig stor praksis , +er det mig umuligt at vente i dag , “ svarede Clausen , +„ da jeg for øjeblikket har en patient i byen , hvem +jeg nødvendigvis må besøge flere gange om dagen ; +og er der ikke andet i vejen , end at deres søn har +mistet appetiten , men forresten kan gå sin vej “ — +„ Det er virkelig lidt underligt , når jeg for den +samme sags skyld har kaldt dem herud “ — begyndte +Fru Gorm . +„ Jeg kan dertil kun svare , Fru Gorm , at der i +et tilfælde som dette egentlig slet ingen grund var +til at „ kalde mig herud “ , som de behager at udtrykke +dem ; men når jeg netop i disse dage har en patient +i byen , som er livsfarlig syg , så betænker jeg +mig ikke på at sige , at det i det mindste i dag er mig +umuligt at vente . “ +„ Øg efter dette svar betænker jeg mig ikke på +at sige , at jeg herefter ikke oftere skal besvære dem +med praksis , “ sagde Fru Gorm med et huldsaligt +smil . + +lægen bukkede og gik ; og medens han atter vandrede +hen ad den skovvej , hvor han tidligere på +sommeren havde gået med Angusta , fandt han , at +han nu var bleven betydeligt klogere . Det lod sig +ikke negte , at Angusta havde været meget smuk den +dag ; han ville endog kalde hende ualmindelig yndig , +men hvad vedkom det egentligt ham ? Måske havde +hendes forandrede optræden overfor ham kun beroet på +en tilfældig indisposition , eller på et tilfældigt lune ; +idetmindste havde der været et øjeblik , da det forekom +ham således , og i sådanne ting er man mærkværdigt +klarfseende , men — hvorfor tænke mere derpå ? +Hvorfor ikke nyde den smukke natur , medens +man et øjeblik var midt ude i den , og medens han +altså gik hen ad skovvejen og nød den smukke natur , +kom han straks tilbage til det emne , han havde +forladt , og søgte at gøre sig fortrolig med den tanke , +at han ikke længere elskede Augusta , og måske aldrig +„ egentligt “ havde elsket hende , og endte med som +et slags trøst at sige sig selv , at han nu temmelig +længe havde opført sig som en nar overfor sig selv . +Affairen med Fru Gorm hjalp også til at bringe hans +sind i ligevægt ; han måtte le , når han tænkte +på denne dames fordringsfuldhed , og i grunden +var det ham en tilfredsstillelse , at han var bleven +denne familie kvit for bestandigt . +Da Augusta havde gået sig en tur i haven , +kom hun i et strålende humeur tilbage for at tale +med Clausen ; hun var hurtigt kommet til det rosultat , + +at hendes lunefuldhed denne gang havde +været såre ilde anbragt , og hendes fortrydelse herover +tilskyndede hende til at gøre det godt igen ; +men hendes luner havde netop denne gang spillet +hende et slemt puds . Clausen var rejst , og det uden +at sige hende farvel . Hun kunne , så meget hun ville , +prøve på at føle sig fornærmet ; det var alligevel +ikke så . Hun var ikke fornærmet , men bedrøvet +over , at han var borte , eller at hun havde opført sig +mod ham , som hun havde , eller noget af begge +dele ; men hun fik ikke tid til at tænke synderligt +derover , thi da Fru Gorm med en sparsommelighed +på ord , som allerede i og for sig var påfaldende , +havde sagt , at lægen var gået , tilføjede hun i lidet +valgte udtryk sin mening om „ denne doktors dristighed +og uforskammethed “ , og da augusfa vovede +at tage til genmæle og sorsvare Clausen , fik hun +en så kraftig irettesættelse , at hun flygtede op på +sit værelse og søgte lindring i en heftig gråd . +Hun var ved denne lejlighed virkelig blevet angst for +Fru Gorm . At denne dame besad en vis skarphed , +havde hun længe vidst , men at hun nogensinde brugte +sådanne udtryk , som hun denne gang havde gjort , +det havde hun ikke tænkt sig muligheden af . Angusta +havde aldrig set nogen i et lignende oprør +som det , hvori hun havde truffet Fru Gorm , hvis +skønne lærdomme om alle de hensyn , som skyldtes +stillingen , huset og selskabet , kun dårligt bestod +deres prøve , da det kom til stykket . + +da hun havde grædt en stund , og var kommet +lidt til ro , satte hun sig hen ved vinduet og så +ned i haven , hvor træerne kastede lange skygger , +som næsten nåde helt op til huset . Hvormange +glade timer havde hun ikke haft her , eller været nær +ved at have ; thi det forekom hende , at hun snarere +havde ventet at finde glæden , end egentlig +fundet den ; der havde altid været en eller anden lille +mangel , et eller andet ubestemt savn , som hun ikke +havd ' e kunnet gøre sig selv rede for , ikke engang nu , +da det var vokset op til en fornemmelse af sorg , +som tyngede på hende . Hvorfor kunne hun ikke +være ligesom i gamle dage , og hvorfor vare andre +heller ikke ligesom i gamle dage ? Hvorfor havde +doktor Clausen den dag været afvisende , og hvorfor +var han gået uden at sige hende farvel ? Selv om +han var bleven uenig med Fru Gorm , kunne han +dog gerne have føgt hende op , inden han gik , og +have taget en hilsen med hjem . Hjem ? — hvorfor +var det så underligt at tænke på hjemmet ? Ikke +som om hun havde tabt kærligheden til det — hun +syntes tværtimod , at hun aldrig havde elsket det så +højt som nu , og havde gerne begivet sig på vejen +straks , hvis det havde kunnet lade sig gøre — men +alligevel var der noget , som flød sig mellem hende +og hjemmet , og mellem hende og alt , hvad hun +ønskede at glæde sig over . Uden selv at vide , hvor +rigtigt hun tænkte , sagde hun ved sig selv , at hun +følte en besynderlig tomhed , der kun var så meget + +huntigere , som den bestandigt ængstede hende fra det +fjerne , uden at antage nogen bestemt skikkelse . Det +var tomhedens og misfornøjelsens skygger , der +faldt på hende , og forvirrede hende . De formørkede +hendes vej og anklagede hende , uden at hun selv +vidste hvorfor ; de gjorde hende bedrøvet , uden at +hun selv vidste hvorover ; de hindrede hende i at finde +hvile ved tanken om hjemmet , og gjorde alt omkring +hende mat , kedeligt og glædeløst ; og medens +hun sad der og så ud i træernes kroner , var hun +ligeså blind for sommerens herligheder som for sit +eget gode og barnlige , men vildledte og mishandlede +hjertes vildfarelser . +Resten af dagen gik , og hun sad endnu bestandigt +deroppe , uden at tænke på nogen , og uden +at nogen tænkte på hende , da alle vare i travl +beskæftigede med at træffe forberedelser til det store +selskab , som stulde samles den næste dag . +Aftenens dunkelhed sænkede sig over haven , og +tilslørede omgivelserne , indtil de efterhånden rent +svandt bort ; de lange skygger blev længere og +nåde huset ; de voksede op ad dets vægge og listede +sig ind til hende , hvor de blandede sig med hendes +egne skygger og faldt sammen med dem til et tæt +mørke , og idet hun havde en dunkel fornemmelse af , +at tomheden i hendes sind smeltede sammen med +tomheden uden om hende , lagde hun sig grædende +til hvile . — +imidlertid havde det gormske hus været i + +stærk bevægelse i anledning af Abels udebliven . Da +man i anledning af lægens besøg tilfældigvis var +bleven opmærksom på , at han havde været usædvanlig +længe borte , havde man sendt flere folk ud +for at søge ham op , og da de alle vare vendte tilbage +med uforrettet sag , begyndte forældrene at +blive urolige . +Fru Gorm havde fortalt sin mand om sit sammenstød +med doktor Clausen , og blev på engang +forundret og yderligere forbitret , fordi han ikke blot +ikke gav hende medhold , men endogså beklagede , +hvad der var flet . Fru Gorm kunne være ophøjet , +men denne gang var hun over alle grændser ophøjet , +medens hun sad i verandaen og afhandlede denne +sag med ham . +„ Jeg forstår dig ikke , Gorm . Du er mig +virkelig gådefuld , min ven , “ sagde hun majestætisk ; +og det kan tilføjes som bidrag til hendes besynderligheder , +at hun var allermeest tilbøjelig til at bruge +udtrykket „ min ven “ , når hun var allerfjernest fra +at mene det . +„ Jeg ved ikke , hvad gådefuldt du finder hos +mig , “ svarede Gorm i en tvær tone , som alligevel +røbede en vis uro . +„ Jeg vil ikke tvistes om ord ; men denne læges +opførsel er mig utålelig , ligefrem utålelig . Når +han bliver kaldt ud i praksis , skal han ikke betragte +det som en nådcsag , om han vil gøre sin pligt +eller ikke . Du tåler ikke , at man gør oprør mod + +dig , men jeg tåler heller ikke , at man gør oprørmod +mig ; jeg forsikrer dig , Gorm , jeg tåler det +ikke , “ tilføjede hun , medens hendes fine hænder rystede +af bevægelse . „ Hans uforskammethed nødte mig til +at give ham afsted . “ +„ Afsted ? “ udbrød Gorm , og for i vejret . +„ Afsted ? Jeg har engang for alle sagt , at jeg forbeholder +mig selv afgørelsen af slige “ — +i det samme hørtes der en voldsom gøen ved +indgangen til haven , og straks efter fås Gorms +hunde , som indtil dette øjeblik fredeligt og samdrægtigt +havde ligget ved siden af hinanden , i et +rasende slagsmål at tumle omkring på en fjern +græsplaine , medens en stemme ved alle slags tilråb +yderligere hidsede dem på hinanden . Det hele +stod kun et øjeblik på ; thi en velrettet sten , der +syntes at komme fra samme kant som stemmen , +ramte den ene af hundene , som med et lydeligt hyl +fog flugten . +„ Det er krog , “ sagde Fru Gorm , idet hun berørte +sin mands hånd . „ Jeg har set det engang +tidligere ; det er ham , der hidser hundene på hinanden . +Han er mig en modbydelig person . Hvorfor +trækker du ham så meget til huset i den senere +tid ? “ +Gorm gjorde en bevægelse , som udtrykte utålmodighed , +mrgerlighed , hidsighed eller en blanding +af det alt sammen , men fik ikke tid til at svare , da +krog i det samme kom hen til dem . Han var fidtet . + +simpel og brutal som altid , og havde stokken med +læderremmen over hånden . +„ Hvorledes går det med affairerne , Gorm ? +Jeg synes , at de seer ganske betænkelig ud , “ sagde +han , og plantede sig i gangen foran dem , hvor +han blev stående og svingede med stokken . +„ Det har ikke noget med affairerne at gøre ; +vi er bekymrede for abet , som er bleven borte i dag . +Han har i den senere tid været syg , og vi frygte +halvvejs for , at der kunne være tilstødt ham noget . “ +„ Så han har været syg ? “ Yttrede krog i en +deltagende tone . „ Å , herregud ! Det var da +slemt ; og hvad har han så fejlet , med forlov ? “ +„ De synes at spøge med det , “ sagde Fru Gorm +lidt skarpt , og greb lejligheden til at vise denne person +indenfor de rette grændser . „ Jeg ved ikke , hvad +de mener dermed ; det forekommer mig , mildest talt , +lidt underligt . Når min mand siger dem , at han +har været syg , og at vi derfor er bekymrede for +hans udebliven , seer jeg ikke , at deri er noget så +morsomt . “ +„ Og jeg spørger endnu engang , hvad har han +så sejlet , med forlov ? “ vedblev krog med en skjemtefuld +halsstarrighed , der i hendes øjne gjorde ham +endnu modbydeligere . +„ Å , hvad ved jeg , “ udbrød Gorm utålmodigt ; +„ min kone siger , at han har mistet appetiten . “ +„ Appetiten ? “ råbte krog henrykt , og lod sin +klukkende latter høre . „ Giv mig deres hånd , Fru + +Gorm , “ og enten hun ville eller ikke , måtte hun +dennegang føje ham . +„ Jeg siger dem , at det er den morsomste historie , +jeg længe har oplevet , “ udbrød han , og rystede +hendes hånd , som om han ønskede hende tillykke +med et eller andet . „ Mistet appetiten ? Går ikke +drengen og spiller komedie for dem ved højlys +dag ? — ved højlys dag , “ gentog han som en +særligt graverende omstændighed . „ Så jeg ham ikke +før tage en solid middagsmad nede i kroen ? Og +har jeg ikke hver dag i den sidste tid set ham +gøre det samme ? Det ' skulle jeg mene . Man har +da øjne i hovedet . Og så går han og har ingen +appetit ? “ Dermed slap han igen Fru Gorms hånd , +og overgav sig til et lydeligt udbrud af henrykkelse . +Den modbydelighed og foragt , hvormed hun +så på ham , idet hun rejste sig og forlod dem , undgik +ham ikke ; men det var så langt fra , at det +skræmmede ham , at det fvertimod forhøjede hans +lystighed ; og medens Fru Gorm forbitret vankede +om nede i haven , og med sit lommetørklæde så at +sige tørte krog af sin smukke hånd , idet hun var +enig med sig selv om , at denne person for fremtiden +skulle udelukkes fra huset , fortsatte han med +uformindsket oprømthed sin beretning om Abels bedrifter . +„ Seer +de , Gorm , jeg kommer jevnligt nede i +krohaven , “ vedblev han , idet han fatte sig og lagde +fine ben , der lignede et par svære bjælker , op på + +en havebænk ; „ jeg kommer jevnligt nede i krohaven , +hvor jeg i denne varme tid hver eftermiddag tager +mig en langtoddy , — akkurat den samme , som vi drak +i Balles kælder i Christenbernikovstræde , da vi vare +muurdrenge , Gorm . De skulle engang komme ned +og prøve den ; den er ikke så helt ueffen “ — +Gorm gjorde en utålmodig geberde . At han +skulle komme ned i krohaven og drikke noget som helst +slags toddy ! At nogen dristede sig til at minde +ham om , at han havde frekventeret Balles kælder i +Christenbernikovstræde ! Man kunne ligeså godt have +forlangt , at en minister skulle vise sig på keglebanen . +— +„ men det er nu det samme , Gorm ; er de +for fin til at komme der , kan de gerne blive borte . +— har de så en cigar , Gorm ? “ — med et udtryk +af arrighed rakte Gorm ham sit cigarfoderal , +hvorpå den anden fortsatte . „ Nej , seer de , jeg +sidder som sagt i et af lysthusene dernede , og tager +min langtoddy , og så hører jeg på engang Abels +stemme ude på landevejen . Han talte med en +Pranger om hans heste ; og da jeg så rejser mig , +seer jeg mester gå derude i store ridestøvler og +sporer “ — +„ I store ridestøvler og sporer ? “ råbte Gorm +forbavset . +— „ minsæl om han ikke gjorde . De sagde dernede , +at han havde dem stående hos staldmesteren , +og trak dem af , når han gik hjem . Og således er + +det nu gået en fjorten dages tid . Han tager sin +pot kegler hver dag som en mand , og ovenpå +det en solid middag . “ +„ Men hvorfor i alverden har de ikke sagt os +det før ? “ udbrød Gorm . +„ Hvor kunne jeg vide , at det var imod deres +villie ? Og hvad kommer det forresten mig ved ? Men +når han nu går og bilder dem ind , at han har +mistet appetiten , så er det komedie ved højlys dag , +min gode Gorm . “ +Det var langtfra nogen behagelig aften , abet +tilbragte , da han kom hjem som svagelig yngling . +Han blev helbredet i få minutter , og efter at hans +moder havde bragt ham ned til en sådan tilstand af . +Nervøsitet , at det forekom ham , som om luften sydede +omkring ham og kogende trængte sig ind i hans ører , +åbnede hans fader ham mindre behagelige udsigter , +idet han bestemte , at han fra nu af skulle arbejde +på kontoret under hans specielle opsigt . +Det var heller ikke nogen behagelig aften for +Gorm , da hans kone , efter at abet var kureret , erklærede , +at krog ikke oftere måtte komme der i huset . +De gik frem og tilbage foran havedøren og talte +derom , og dersom det ikke havde været så mørkt som +det var , ville han have set , hvorledes hun sittrede +af forbittrelse , medens hun i kolde og afmålte udtryk +bebrejdede ham , af han således havde siddet som +en ligegyldig tilskuer , da hun blev fornærmet af en +rå Karl , og det på en måde , hun ikke havde + +tænkt sig mulig ; og dersom hun i mørket havde +kunnet se Gorm , ville hun have forundret sig over , +hvor usikker og famlende , mat og sløv han var . Det +hjalp derfor kun lidt , af han protesterede og påstod , +af det forretningsforhold , hvori han stod til krog , +gjorde dennes udelukkelse fra huset til en umulighed ; +den matadoragtige overlegenhed , som han ellers +med så megen virtuositet forsfod af gøre gældende , +svigtede ham denne gang , og havde man set ham , da +han senere luskede omkring i haven , som om han befandt +sig på fremmed grund , ville man i det højeste +have kaldt ham en slunken matador . +Trettende kapitel . +Den næste dag samledes selflabet , og alt var +glimrende . Den gormske himmel , som dagen forud +havde været overtrukken og stormfuld , var omsider +bleven klar , og strålede på slaget fem om +eftermiddagen , men heller ikke et øjeblik før . I +løbet af formiddagen var den tidligere storm brudt +ud med fornyet heftighed , da Gorm , som fandt det +rådcligst i forvejen at bringe denne sag i orden , +meddelte sin kone , at han på egen hånd havde +indbudt et par forretningsvenner , med hvem han + +havde vigtige sager at forhandle , og desuden krog . +Det kunne nu ikke være anderledes , sagde han , men +når de kom tilbage til byen , skulle han sørge for , +at navnlig krog blev fjernet . Skønt antallet af +gæster ellers var ubegrænset , var der dog denne +gang indbudt så mange , at huset vanskeligt kunne +rumme flere , og allerede af denne grund tog Fru Gorm +efterretningen højst unådigt op . Hendes første foranstaltning +var at forvise abet til hans værelse , hvorved +hun på engang vandt plads og straffede ham +for hans optøjer . For abet var straffen imidlertid +meget lempelig ; thi senere hen på dagen , da gæsterne +begyndte at indfinde sig , samlede han en kreds +af ligesindede hos sig , og da tidens fylde kom , +indtog han i forening med dem et overdådigt middagsmåltid , +således som det stundom tilberedes for +statsfanger af høj rang . +Efter begivenhederne den foregående dag havde +Augusta tilbragt den meste tid på sit værelse , og +da hun et øjeblik viste sig nede i havestuen , mærkede +hun snart , at Fru Gorm endnu var i en stemning , +som gjorde det ønskeligt for andre at holde sig på +afstand . Skønt Augusta endnu langtfra var kommet +til klarhed over sig selv , var hendes tidligere +tro på stillingen , huset og selskabet dog rokket +betydeligt . Til sin store overraskelse havde hun hørt , +at hendes fader ventedes den samme dag ; men til +sin endnu større overraskelse havde hun ved samme +lejlighed erfaret , hvorledes han blev omtalt . Medens + +nemlig Gorm om formiddagen bragte sin kone den +behagelige meddelelse om , at han på egen hånd +havde inviteret gæster , gik de foran huset , hvor +Augusta havde sit værelse . Da det imidlertid var +hende ubehageligt at være vidne til den uenighed , +som ved denne lejlighed opstod mellem dem , lukkede hun +sit vindue ; men kunne alligevel ikke undgå at høre , +at Gorm nævnede hendes fader blandt dem , han selv +havde indbudt , og at Fru Gorm i en skarp tone +bad ham om , for fremtiden at „ forskåne hende for +denne brygger , der ligesålidt som krog passede i +deres hus . “ Mere hørte hun ikke , men det var +også tilstrækkeligt . At nogen kunne omtale hendes +fader på denne måde , var aldrig faldet hende ind , +og hun blev derfor i det første øjeblik stående næsten +som forstenet . Hun havde altså været her som af +nåde og barmhjertighed ; den venlighed hun havde +nydt , var altså som en gave , man havde kastet til +hende . Stoltheden rørte sig i hende , men veg snart +for fredelige og velgørende erindringer om hjemmet . +Hun tænkte på de gamle velbekendte steder , hvoraf +ethvert ikke havde en , men tusinde ting at fortælle ; +de gamle velbekendte steder , hvor hver en krog +havde sin egen historie , som tværtimod reglerne for +al anden historie , tog de mindste bagateller med og +gjorde det ubetydelige til noget høisf vigtigt og betydningsfuldt . +Dagligstnen med de egetræes paneler , +sofakrogen , hendes eget værelse , den lange +alle i haven , drivhuset og grønningen stod lyslevende + +for hende , og talte det hjemlige sprog , der omsider +kommer tilorde , når verdens forskellige tungemål +have hensat os i en babylonisk forvirring . Og +midt i det alt sammen strålede de gamle kærlige +ansigter , der havde været hendes unge livs solskin ; +de gamle trofaste skikkelser , som altid havde været +uadskillelige fra hendes glade tanker og tillidsfulde +ønsker . Altid ? Havde de dog ikke været halvt fordunklede +af de nye ansigter hun havde mødt , ja +stundom næsten helt glemte under det muntre og +bevægede liv hos Gorms ? Det kunne måske nok +være ; det gjorde det stakkels hjerte bedrøvet , men det +muntre og bevægede liv hos Gorms — det var en +hel ny verden , der viste sig for hende og gav tankerne +et andet løb . De gamle erindringer blegnede , +og nye erindringer om liv og lystighed , adspredelse , +smiger , pynt og alt , hvad der ligger på denne +vej , fortryllede hende atter og drog hende halvt modstræbende +med sig . Her havde hun oplevet noget ; +her havde der været noget at se , som man ikke fik +at se ude på Amager . Men var det også været +at se ? Når det kom til stykket , havde det jo kun +gjort hende mismodig , og var der end et og andet , man +neppe fik at se ude på Amager , så var det måske +også noget , man i grunden godt kunne undvære . +Således tænkte den lille filosof , og kæmpede sig +frem mellem stridende følelser . Endnu vaklede hun +lidt , men da hun atter kom til at tænke på Fru +Gorms hånlige omtale af hendes fader , vågnede + +erindringen om mange andre ord , hun havde brugt , +og som kunne tydes i samme retning . Og var hun +ikke selv begyndt at blive lidt hovmodig , og at flille +sig fra sine forældre ? Nu da hun rigtigt kom til at +tænke sig om , måtte hun næsten smile ad sig selv . +At hun nogensinde skulle blive hovmodig ! Men det +hjalp ikke ; det lod sig nu engang ikke slå hen i +spsg . Spørgsmålet vendte tilbage og forlangte et +svar , og svaret kom , da den lille filosof satte +sig hen og græd . „ Nu skal du se at gøre det godt +igen , “ sagde hun halvhøjt til sig selv . „ Du har +båret dig således ad , at du må flamme dig . +Du tager hjem i dag , for her holder du det ikke +længere ud ; og nu begynder du straks at pakke din +koffert . “ Det var allerede en trøst ufortøvet at sætte +beslutningen i værk og vise en smule energi . +„ Du skal gøre det godt igen ; det skal blive ligesom +i gamle dage , “ vedblev hun , medens hun med blussende +kinder ordnede sine sager . Anstrengelsen havde +gjort hende varm , og da hun , efter at have pakket sin +koffert , rødmende stod foran spejlet og gjorde sit +toilette , var hun meget smuk . Blot man nu ikke +kunne se , at hun havde grædt ; det var bedst at tage +sine forsigtighedsregler . De blev tagne , men det +forekom hende , at der alligevel endnu var svage spor +tilbage ; og dog , selv om så var , klædte det hende +måske ikke så ilde . „ Du er en styg pige , “ begyndte +hun igen , men standsede i det samme , og +betragtede med et smil det smukke ansigt i spejlet , + +der var ligeså bevægeligt og omskifteligt som hendes +eget sind . +Imidlertid begyndte de fremmede at komme , +hvorfor hun skyndte sig ned , da hun absolut måtte +tale med sin fader , inden de andre så ham . Der +var allerede samlet en del gæster , hvis opmærksomhed +hun straks tiltrak sig , da hun på grund af +bevægelsen , hvori hun havde været , denne dag var +højst indtagende . Men denne gang var hun døv for +deres hyldest , og så kun Fru Gorm , der bevægede +sig med den samme ro og viste den samme kolde +nedladenhed som ellers , ganske som om der intet +var forefaldet . Skønt hun havde set det selvsamme +mange gange tidligere , blev hun dog først +i dag overrasket derover . Hvad hun hidtil havde mødt +i oprigtig ærbødighed , blev denne gang betragtet med +mistænksomme blikke , og visdommens ord om alt +det , som skyldtes stillingen , huset og selskabet , +begyndte at vise sig for hende som vranglære . +Hun optoges imidlertid snart af forventningen +om hendes faders ankomst , og da hun endelig så +vognen komme , skyndte hun sig ud til ham . +„ Jeg har længtes så meget efter dig , kæreste +fader , “ udbrød hun , og kunne ikke give ham tid til +at komme ud af den lukkede vogn , men fatte sig ind +på sædet , ved siden af ham og omfavnede ham . +„ Jeg tager hjem med i dag . — jeg lader straks min +koffert bære ned i vognen , for at den kan være der . +— hvorledes har moder det ? — du ved ikke , + +hvor glad jeg er over , at du kom netop i dag , du +kære , gamle fader . “ +Under denne strøm af ord og spørgsmål +blev kraft siddende helt forbavset , medens hun vedblev +at omfavne og kysse ham . +„ Det glæder mig , barn , at du har lyst til at +komme hjem igen ; vi have længtes efter dig , “ sagde +han , medens han holdt hende omsluttet med sin kraffige +arm . +„ Du må ikke sige mere , fader , “ sagde hun +hurtigt , og holdt sin hånd for munden af ham . +„ Siden , fader , siden “ — +med disse ord for hun igen afsted , da hun +frygtede for , at det skulle komme til en forklaring +på stedet , og efterlod kraft i en endnu mere forbavset +tilstand , medens han gik ind i huset . Han +søgte straks Fru Gorm , og takkede hende , fordi hun +havde beholdt hans datter så længe . Han måtte +takke hende , ytrede han , ikke blot i sit eget , men +også i den gamle kones navn ; men nu længtes de +begge to efter at få hende hjem , og barnet havde +allerede sagt ham , at hun fulgte hjem med ham i dag . +Augusta , som var fulgt efter sin fader , så snart +hun så ham nærme sig Fru Gorm , betragtede hende +med mistænksom årvågenhed , og da hun ret vel +kendte hendes mimik , undgik det hende ikke , at denne +dame smilede på sin ejendommelige måde , da +krast omtalte sin hustru og datter i de hjemlige +udtryk ; men så stor var endnu Fru Gorms magt + +over hende , at hun næsten blev angst , da hendes fader +sagde , at hun tog hjem med ham samme dag , fordi +hun halvvejs frygtede for , at Fru Gorm kunne forhindre +det , hvis hun ville . +„ Så de forlader os i dag ? “ sagde Fru Gorm +i en forundret tone . „ Nej virkelig ? Så var det +jo ret heldigt , at jeg traf dem nu , og fik det at vide . “ +„ Har du ikke sagt Fru Gorm det , Augusta ? “ +Spurgte kraft , som selv blev forundret , +„ Nej , jeg har ikke , “ svarede Augusta , og rødmede . +„ Jeg bestemte mig først dertil i dag , da jeg +hørte , at du skulle komme , fader . “ +„ Hvor har de hørt det , Augusta ? “ spurgte +Fru Gorm , som tilfældigvis mindedes samtalen med +sin mand samme formiddag ; men Augusta slap for at +svare , da nye fremmede lagde beslag på Fru +Gorms opmærksomhed . +Ved middagsbordet afhandledes det store aktieforetagende , +som nu syntes at være i fremgang , og +at have den for alle aktieforetagender sædvanlige +glimrende fremtid for sig . Især var krog uudtømmelig +i lovtaler over det , og skildrede med bramfri +veltalenhed den rift der var om aktierne , og +hvorledes baron glimmer var bleven omvendt , og +det i den grad , at han og grev kvarts nær vare +blevne uvenner , alene fordi de overbød hinanden i +ansættelsen af den konrs , aktierne ville have om et +halvt år . Det var et rent held , at oberst feldspatt +var kommet til , og havde mærglet imellem dem , + +da han , krog , ellers ikke ville have indestået for , hvad +der kunne være sket . „ Men så sagde jeg bagefter , “ +Tilføjede krog , „ da jeg talte alene med baronen : +hør nu , min gode glimmer , de må ikke tage sagen +så alvorligt , når de taler med kvarts , for han er +et brushoved , ved de nok . — det kan gerne +være , min gode krog , sagde baronen ; men jeg tåler +ikke , at kvarts underkender min mening om et +foretagende , til hvis fremme jeg sætter en ære i at +yde min deltagelse . “ Hertil svarede Gorm majestætisk , +at det glædede ham at høre , hvorpå han drak +et glas med krog . Det var naturligt , at gæsterne +af høflighed indlade . sig på sagen , og omtalte den +som en af de genialeste tanker , der længe var undfanget +indenfor forretningsverdenen , — „ et sandt +storværk , “ bemærkede en ældre etatsråd , „ som vil +fremme meer end et almennyttigt formål , og stå +som et lysende eksempel for alt til sandt borgerheld +sigtende ; og skønt han ikke var forretningsmand , +idetmindste ikke i den betydning “ — han angav +imidlertid ikke , i hvilken betydning — „ så ville +han dog tilråbe hver og en — hver og en , “ gentog +han efter et lille ophold , og så stift hen på +et ungt menneske , som blev ganfle betaget , skønt han +ikke var sig nogen brøde bevidst , — „ af tage aktier , +hvis sådanne endnu vare til af få . “ Efter denne +opfordring tømte etatsråden sit glas , og satte det +hårdt i bordet , hvilket tjeneren straks opfattede som +en lydelig opfordring til af fylde det på ny , og så + +sig derpå om med et udtryk af bestemthed , som om +han nok ønskede af vide , hvorvidt der var nogen tilstede , +som vovede af være af en anden mening ; for hvis +det var tilfældet , så måtte han helft melde sig +straks . Dersom Gorm havde villet , kunne han gerne +have spurgt denne taler , hvorfor han da ikke for +længe siden selv var ilet til og havde taget aktier . +Dette gjorde han imidlertid ikke , men betragtede ham +med et velvilligt smil , idet han anså denne tale +for af være adskillige aktier værd . +Endnu engang tog krog fat på sagen , og +sendte Gorm i samtalens løb umådelige summer , +og var der noget , som skulle kunne forsone Fru +Gorm med krog , så var det denne måde , hvorpå +han overtrak selskabet med guld . Vel var belægningen +noget plump , men forgyldning er altid forgyldning . +— +„ Det kan de sige os , “ sagde kraft , som var +inde i en samtale med sin sidemand , højt over +til Selmer . „ Det kan de sige os , min gode Selmer ; +det forstår de dem bedre på , end alle vi andre +tilsammen . Jeg taler netop med min ærede sidemand +her om de maskiner , som aktieselskabet tænker +på at anskaffe “ — +„ Det har Selmer ingen mening om , “ udbrød +Gorm fra den modsatte ende af bordet , og blev +matador ind til marven , bydende , herskesyg og brutal . +„ Ikke det ? “ sagde kraft forbanset , og så over +på Selmer , som til fulde følte den plumpe fornærmeste . + +„ Det forundrer mig i sandhed , at de +kan påståe det , justitsråd Gorm . Jeg er af den +mening , at Selmer bedre end både de og jeg “ — +„ Undskyld , hr . Kraft , “ svarede Gorm . „ Enten +det nu forholder sig så eller så , så have mine +folk ingen mening om mine forretningsanliggender ; +og hvis de have den , så yttre de den ikke . “ Dermed +rejste han sig og gav tegn til opbrud . +Kraft var bleven så forundret over dette svar , +at han straks søgte hen til Gorm for at fortsætte , hvor +han var bleven afbrudt , og for af give Selmer en +oprejsning for den krænkelse , han meget mod sin +villie havde givet anledning til , men han fandt Gorm +overmodig og utilgængelig , og følte sig selv stødt ved +den overlegne tone , hvori han blev tiltalt . +Imidlertid spredtes selskabet omkring i haven , +og Augusta ventede utålmodigt på det øjeblik , da +hun skulle tage afsted . Hun frygtede for , af Fru +Gorm skulle gentage det spørgsmål , hun før ikke +havde fået besvaret ; men Fru Gorm så ligegyldigt +på hende , med det hoffærdige ansigt hun ellers havde +på rede hånd overfor fremmede . Da Augusta +imidlertid nødigt ville krænke hende , og desuden var +hende taknemmelig for den venlighed , hun tidligere +havde viist hende , forsøgte hun af nærme sig og udtale +sin tak ; men Fru Gorm ville ikke modtage den . +Hun flød hende vel ikke ligefrem fra sig , men var +heller ikke imødekommende ; hun indskrænkede sig kun +til af bemærke , af hun havde handlet i den bedste + +mening , og af hun jo slet ikke kunne fortænke Augusta +i , af hun længtes efter hjemmet ; men da det +ikke var sikkert , af de senere ville træffe hinanden , +når hun tog afsted , få ville hun nu sige hende +farvel med det samme . Augusta prøvede på af +sige et par venlige ord , men kunne ikke få dem +frem , og da Fru Gorm i det samme talte til nogle +af de fremmede , som tilfældigvis kom forbi dem , +og lod hende stå ene tilbage , fik hun tårer i +øjnene og skyndte sig op på sit værelse . Skulle +hun nu også af Fru Gorm ansces for egenkærlig +og utaknemmelig ? Det var ikke hendes skyld , at +det kom til at se således ud ; men hvorfor ville +Fru Gorm vende forholdet så underligt om , at det +alligevel fik udseende deraf ? Det forekom hende , at +der var noget , hvorfor hun ikke kunne være Fru +Gorm taknemmelig , men hun kunne ikke rigtigt blive +klog derpå , fordi der var såmeget , som slyngede +sig ind i hinanden , at det gjorde hende ganske forvirret . +Den +stakkels Augusta , som nu betalte sin tribut +til selskabet ! Selskabet , som i dette øjeblik ikke bekymrede +sig mere om hende , end om hun aldrig havde +været til . Hun sad igen , ligesom den foregående +aften , og mærkede , at skyggerne samlede sig omkring +hende . Gid hun aldrig var taget hjemmefra , få +havde hun undgået disse sorger ; men hvorfor ville +hun tænke mere derpå , da det jo nu var forbi ? +Når hun kom hjem igen , skulle alt blive ligesom + +i gamle dage . Der påkom hende en sådan lyst +til at tage assted straks , at hun uvilkårligt rejste sig +for at gå ned , men standsede i det samme ved at +høre tunge fodtrin komme op ad trapperne , og da +hendes fader straks efter åbnede døren og trådte +ind i værelset , fløj hun ham i møde og omfavnede +ham . +„ Er der sket noget , fader ? “ spurgte hun , da . +Hun mærkede , at han rystede af sindsbevægelse , medens +hun kun med vanskelighed kunne fljelne hans +træk i tusmørket . +„ Ikke noget synderligt , barn , “ svarede han i +en dæmpet tone , for at ingen skulle høre dem . +„ Jeg blev kun lidt uenig med Gorm . “ +„ Har han fornærmet dig , fader ? “ spurgte hun +ængsteligt . +„ Jeg tror det næsten , lille Augusta ; jeg er bange +for det . Jeg ville ikke tage flere aktier i dette foretagende , +seer du , og så tiltalte han mig på en +måde , som ikke er brugelig mellem hæderlige mænd . +— en brygger er vel ligeså god som andre folk . “ +„ Så ved jeg det , fader . Så behøver du +ikke at sige mere , “ udbrød hun , og klyngede sig til +ham . „ Jeg kan ikke udholde at høre det . Jeg føler +mig så ulykkelig . “ +„ Ulykkelig , barn ? “ sagde kraft , som glemte +sin egen ærgrelse . „ Hvad er der på færde ? “ +„ Jeg har været så egenkærlig , fader ; så meget +egenkærlig , “ sagde hun , medens hendes tårer randt . + +„ Jeg har været utaknemmelig mod jer , det ved jeg +meget godt ; og det er det , der gør mig så ulykkelig . +Jeg skulle slet ikke have taget hjemmefra , og når +jeg nu tænker på , hvorledes i have gået alene +derhjemme hele sommeren , så flammer jeg mig , +fader ; det gør jeg . “ +Havde han nogensinde fortjent at kaldes en tosset +gammel fader , så var det ved denne lejlighed . +Isfedetfor at holde formaningstaler , eller i det gunstigste +tilfælde at blive høimodig , og tilbyde at glemme +det , så hjalp han til med at undflylde hende og at +give sagen den mildeste fortolkning . +„ Vi have jo nok længtes efter dig , barn , “ +Sagde han , da han havde sat sig på stolen ved +vinduet . „ Vi have savnet dig hver dag , det er +sandt ; men vi havde jo selv givet dig lov til at +blive , og når du nu har lyst til at komme hjem , +så have vi dig jo igen . Nu har du moret dig +herude , og set dig om “ — +„ — men jeg ved ikke , hvorledes det er gået +til ; jeg har alligevel aldrig været rigtig fornøjet ; og +der er noget , som piner mig , fader , og som jeg helst +vil sige dig lige straks . “ +„ Hvad er da det , barn ? Du gør bedst i ikke +at gemme på noget , “ sagde han , og så helt +forskrækket ud . +„ Der har været en tid , da jeg begyndte at +blive fornem , “ sagde hun , og skjulte sit ansigt ved +hans bryst ; „ da jeg syntes , at der var alt for gammeldags + +hjemme . Er det ikke skrækkeligt , fader ? +Og fortjente jeg ikke , at i kaldte mig utaknemmelig , +og ikke ville vide af mig at sige ? Siden den tid +har jeg aldrig været rigtig fornøjet , og har lidt ønsket , +at jeg var hjemme igen . Jeg ved ikke selv , hvorfor +jeg er blevet her ; kan du forstå det , fader ? Men +det ved jeg , at jeg føler mig meget ulykkelig , og at +jeg har gjort jer megen sorg . “ +„ Jeg tror nok , at jeg forstår det , “ sagde +kraft , som blev betydeligt beroliget , da han hørte , +hvori det skrækkelige bestod . „ Lad os nu tale lidt +derom , inden vi tage afsted ; jeg tror , at vi begge +ville have godt deraf . “ +Derpå rejste han sig , og efter at have lagt sin +arm omkring hende , spadserede de frem og tilbage i +værelset , ligesom de plejede at gøre hjemme . +„ Seer du , Angusta ; jeg tror , at vi have taget +fejl af disse mennesker , “ sagde han med en vis skånsomhcd , +som gjorde hans charakteer ære . „ Det er +jo menneskeligt at tage fejl , og jeg tror virkelig , at +vi denne gang have gjort det . De kunne jo have +deres gode sider , det tvivler jeg slet ikke på ; men +de passe ikke for os , og vi passe ikke for dem ; og +folk , som ikke passe sammen , gøre bedst i at +holde sig borte fra hinanden . Når vi nu ikke have +gjort det , have vi også vor del af skylden , og +må finde os deri . “ +„ Men det undskylder ikke , at jeg blev fornem , +fader . “ + +„ Det gør det vel ikke , barn ; men jeg tror +alligevel nok , af jeg ved , hvorledes det er gået til . +Vi er gammeldags folk ; det er vi virkelig , jeg +ved det meget godt ; og derfor tænkte vi , af du +kunne have godt af af se dig lidt om , da der er +såmeget her , som du ikke får af se hjemme “ — +„ Men jeg bryder mig ikke om det , fader ; ikke +det mindste . Jeg vil helst nøjes med det , jeg kan se +hjemme , “ udbrød augusfa , som ved hans sidste ord +var bleven mindet om Fru Gorms yttring . „ Jeg +bryder mig ikke om det , fader . “ +„ Det kan gerne være , af du har ret , barn . +Måske var det en fejl , af vi lod dig blive så længe +herude ; og hvad det angår , af du blev fornem , +som du siger , så var det jo en slem historie , “ +Sagde han , og så selv helt betænkelig ud ; „ men +når du nu længes efter af komme hjem til os igen , +for det gør du dog vel “ — +„ Fader , hvor kunne du tro andet ? “ +„ Jeg tvivler ikke derom , barn ; jeg tvivler slet +ikke derom . Og når det forholder sig så , kan det +også blive godt igen . “ +„ Gid det kunne , fader . Jeg har sagt mig selv , +at det skulle blive ligesom i gamle dage , men jeg er +bange for , at der skal komme noget i vejen . Jeg ved +ikke selv , hvad det skulle være , men jeg er alligevel +bange derfor . “ +„ Komme noget i vejen ? Det skal blive ligesom +i gamle dage , “ sagde han med megen varme . „ Bi + +ville komme hjem glade og fornøjede , og ikke tale til +den gamle kone om noget af alt dette . Jeg tror +ikke , at din moder kunne tåle at høre det . Vi +ville lade som ingenting , og lade det hele være +glemt . “ +„ Du er min egen , elskede fader , “ ndbrød hun , +og omfavnede ham på ny ; „ min egen tossede gamle +papa . Jeg trænger så meget til , at i sknlle holde af +mig igen . Tror du , at i ville gøre det , ligesom +i have gjort det før ? Sig mig det ganske bestemt , +fader . Jeg ønsker at vide det ganske bestemt ; ikke +som et usikkert løfte , men ganske bestemt . “ +Som om nogen kunne lade være at holde af +hende , når hun bad derom ! Som om hendes fader +trængte fil påmindelscr eller anmodninger i den +retning ; han , som var alt for glad ved at så hende +tilbage , og som med lethed ville have ladet sig aflokke +de ubcsindigstc løfter . +„ Så ville vi tage afsted straks , “ udbrød hun , og +fik pludseligt travlt . Først skulle han blive siddende , +medens hun gik ntd og gav kusken ordre +fil at spænde for ; derefter var det bedst , at hun +ventede , medens han gik ned og gav ordren , og endelig +var det bedst , at de gik ned sammen . „ Det +var også tåbeligt , at jeg lod mig forknytte af det , “ +Sagde hun , medens modet atter voksede ; „ jeg vil ikke +mere tænke derpå . Nu tænder jeg lyset — men +hvorledes er det dog , at dit halstørklæde sidder , fader . +Jo , du er mig en net en . Du har jo sløifcn + +i nakken . Sæt dig straks her på denne stol , og +lad mig så dig fil at se ud som andre mennesker . +Se , så . Nu tager jeg mit shawl , så byder du +mig armen , fader , og så gå vi ned og køre +hjem . “ +Det var så hjemligt at sidde hos sin fader i +deres egen vogn , og høre ham tale om bekendte +ting ; men når han af og til faug , syntes de bekendte +ting at komme af sig selv og anklage hende , og +i disse øjeblikke forekom det hende , som om skyggerne +fulgte med og stillede sig mellem hende og de gamle +dage . Da hendes fader mærkede denne misstemning , +begyndte han næsten selv at frygte for , at de +bragte noget med hjem , som ikke havde været der +før , og som det måske ville blive vanskeligt at fjerne . +Lidt efter lidt blev de tavse , og efterhånden som de +nærmede sig hjemmet , følte de dets fredelige og forsonlige +ånd komme dem i møde . Klokken var bleven +mange , og den stille aften gik hen ligesom deres egne +betragtninger . Omgivelserne , der i det dæmrede +månelys i deres usikkre omrids trådte frem som +dunkle masser , der gled over i hverandre , lignede +deres egne tankers verden , hvis skikkelser færdedes +i ubestemt luftig fjernhed , og hvis begivenheder +smeltede sammen som toner , der høres fra det fjerne . +Det var blevet over midnat , inden de nåde +hjem , og huset var i den dybeste ro . Den gamle +brygger følte ingen lyst til at gå i seng , men +gik længe frem og tilbage i sit værelse , og tog sig + +derefter en tur i måneskinnet ude i haven . Derpå +listede han sig sagte op på datterens værelse , +og da han havde forvisset sig om , at det elskede +barn , som denne aften var kommet hans hjerte +nærmere , end hun nogensinde havde været det , sov +stille og fredeligt , gik han selv til ro . +Fjortende kapitel . +Siden den gamle læges besøg havde brun i længere +tid været usædvanlig rolig ; måske var det +besøgets skyld , måske en følge af , at han gik +og skrantede , men i ethvert tilfælde kunne hans +venner ikke erindre , at de tidligere havde fundet ham +så medgørlig . Han kom ikke længere ned til Tvedes , +så at de , som ville se ham , måtte gå op til +ham i hans værelse , og således gik det til , at også +Christine kom til at besøge ham . Fru Tvede kunne +nemlig ikke blive af med sin hoste , og det kostede +hende nogen anstrengelse at gå opad trapperne . +„ Turde de nu gå op til brun med dette , +Christine ? “ sagde hun en dag , da hun stod i køkkenet , +og havde lavet en ret mad til ham . Hnn +sagde det kun for spøg , og ventede , at Christine +skulle undslå sig , da hun alt for godt kendte hendes +frygt for ham . + +„ Hvor kan de tro det , Clara ? Det ville Christine +aldrig vove , “ sagde Selmer , som tilfældigvis +var tilstede . „ I mange andre henseender har Christine +viist , at hun har mod ; men i denne henseende +har hun et harehjerte . “ +„ Det skulle vi få at se , “ sagde hun kjekt ; +„ jeg bringer det op til ham . “ Skønt Fru Tvede +forsikrede , at det kun havde været hendes spøg , blev +Christine ved sit , og gik . Det var imidlertid ikke +uden en vis hjertebanken , at hun åbnede døren og +trådte ind i Bruuns værelse , hvis udseende alene +ville have været tilstrækkeligt til at indgyde hende +modbydelighed , men hun vovede forsøget . Uden at +værdige hende et øjekast , brummede han noget , som +skulle ligne en tak , hvorpå hun skyndte sig afsted . +Da hun senere endnu et par gange havde udført +det samme vovestykke , spurgte brun hende engang , +om hun var bange for ham . Hun stod netop med +hånden på dørgrebet , da han gjorde hende dette +spørgsmål , men skønt hendes hjerte bankede , +vendte hun sig om og blev stående . +Hun var slet ikke bange for ham , svarede hun +med noget usikker stemme . Hvorfor skulle hun vel +være bange ? +„ Det ved jeg heller ikke , “ sagde han ; „ men så +behøver de ikke hver gang at løbe , som om de kom +ind til et vildt dyr . “ +„ Det gør jeg heller ikke . “ +„ Hvorfor bliver de da stående derhenne ? Kom + +herhen og lad mig tale med dem . “ Han sad ved +vinduet i en lænestol , som tilligemed nogle andre +sager var bragt ham fra doktor Johansen , og +som ved sit nye udseende stak besynderligt af mod +værelsets øvrige usselhed . — „ Sæt dem der på +stolen . “ +Da Christine tøvede lidt , inden hun fulgte opfordringen , +fordi det han kaldte en stol var i en +sådan forfatning , at der hørte mod til at betroe +sig til den , sagde han i en tvær tone : „ For god til +det , naturligvis , “ og vendte sig bort ; men da hun +ikke ville lade denne beskyldning stå uimodsagt , +gik hun hen og satte sig . +„ Tror de , at jeg er gal ? “ spurgte han pludseligt . +Det var en ubehagelig ligefremhed , men hun +fattede sig hurtigt , og svarede , at det troede hun ikke . +„ Tror de , at jeg er ond ? “ +Det troede hun heller ikke . +„ Hvorfor tror de det ikke ? “ +„ Det kan jeg virkelig ikke forklare dem , men +jeg tror det ikke . “ +„ De ved jo , at jeg kender doktor iohansen ? “ +„ Ja . “ +„ Han har skrevet til mig om dem ; ellers havde +jeg aldrig talt til dem . — jeg lader mig ikke overse . +Hvis de holder dem for god til at tale med mig , +så bliv borte . “ +„ Det gør jeg virkelig ikke , “ sagde hun . „ Hvorfor +skulle jeg overse dem ? “ + +„ Hvis de kunne forstå , at jeg engang imellem +trænger til at tale med mennesker , “ ytrede han lidt +heftigere , „ så tal med mig , når de kommer herop ; +men gør det ikke , som om de viste mig en tjeneste . +Hvis de ikke kan gøre det anderledes , så må de +hellere rent lade det være . Jeg holder ikke af nådesbeviisninger . “ +Da +han efter denne oprigtige tilkendegivelse lod +til at glemme hendes nærværelse , gik hun sagte ud +ad døren , noget forvirret over det modsigende indtryk , +hun havde fået . Manden var frastødende , men +alligevel var der bagved hans afskrækkende ydre udenfvivl +noget godt , som han enten forsætligt skjulte , +eller undså sig ved at lade komme til syne . Hun +havde en instinktmæssig fornemmelse af , at dersom +hun blot forstod at tale med ham , således som han +ønskede det , kunne det måske være ham en trøst , +og da hun , på grund af det hun vidste fra de +andre , følte medlidenhed med hans kummerlige forfatning , +talte hun flere gange med ham , og kom +efterhånden til bedre at forstå ham . Det var +ham især en glæde , når hun bragte ham en hilsen +fra den gamle læge , der , som han udtrykte sig , varden +eneste mand i sit slags , som ikke var „ Generalforpagter “ , +og skønt hun ikke forstod , hvad han +mente dermed , og heller ikke ville spørge derom , +da hun mærkede , at det var et farligt punkt , forstod +hun dog såmeget , at det blev sagt som en roes +over hendes gamle ven , og gennem denne fælles + +sympatti udviklede der sig et slags venskab mellem +dem . +„ Hvis de ville læse lidt for mig , så skulle +de have tak , “ sagde han en dag , da hun traf ham +i en nedslået stemning . „ Bogen ligger der på +bordet . Der er lagt et hjørne ved stedet . Jeg +har selv læst det mange gange , som de seer ; men +jeg ville ønske , at de engang læste det for mig . “ +Hun tog bogen , som var meget fidtet og forkrøllet , +og indvendig på bladene så snavset , at +bogstaverne næsten vare ulæselige ; men da teksten +var hende bekendt , faldt det hende ikke vanskeligt at +opfylde hans ønske , og ikke uden en vis bevægelse +læste hun om den søn , der drog bort og ødte +sit gods . Det forekom hende , som om det på en +måde var hans egen historie , hun læste , og som +om han var sig dette bevidst . +„ Således er det , “ sagde han , da hun havde +læst stedet til ende . „ Den historie vil gentage sig , +sålænge der er mennesker til . Når jeg seer tilbage +på mit liv , forekommer jeg mig som en fremmed ; +jeg kender ikke mig selv igen . Jeg kan ikke +forstå , at jeg engang har været ung og fuld af +forhåbninger ; men når jeg hører denne historie , +bliver det mig alt sammen tydeligere . Når jeg tænker +på min ærlige villie og mine redelige hensigter , +så hader jeg de karle , som have forspildt mit liv . +Hvorfor skal jeg være den forlorne søn ? Har jeg +selv forødt min formue ? Nej , jeg har ikke . Har + +jeg selv stødt hjælpen tilbage ? Nej , jeg har ikke . +Der blev aldrig budt mig nogen hjælp . Har jeg nogen +rig fader , til hvem jeg kan vende tilbage ? Er der +nogen , som slagter den fede kalv for min skyld ? +— jeg gad nok set den , der ville gøre det . “ +„ De kan godt få ham at se endnu , “ sagde +Christine , som syntes , at hun havde ret til at gøre +denne bemærkning . +„ Det tror de nu , fordi de er ung , “ sagde +brun ; „ men vent kun lidt . Lad det ene håb +falde af efter det andet , så vil de dømme anderledes . +De mangler erfaring , men det kan de jo ikke gøre +for . “ +„ De må ikke hade , således som de gør . Jeg +har naturligvis ikke deres erfaring , men jeg påståer +alligevel , at de ikke må hade . “ +Han svarede hende ikke straks , men efter at have +brummet noget , som hun ikke kunne forstå , tilføjede +han : „ Det har jeg i forrige tider sagt mig selv ; +men der kommer et punkt i ens liv , hvor det ikke +længere hjælper , at man siger sig selv noget af det +slags . Man kan sige sig det lidt nok , men det har +ingen magt over en . Der kommer et punkt , da +hykleri , løgn og underkuelse blive en så grangivelige +og åbenbare , at man hellere går tilgrunde +end finder sig deri . Men jeg vil ikke tale mere +derom i dag . — sig til tvedcs , når de går , at +jeg helst vil være i ro for resten af dagen . “ +Da hun efter denne indirekte opfordring havde + +sagt ham farvel , og på vejen ville underrette Fru +Tvede om hans ønske , traf hun ingen andre end +onkel Theodor , som gik alene dernede i lejligheden +og klimprede på Tvedes violin . Han så ud , som +om han var i begreb med at undfange musikalske +ideer , der , hvis de nogensinde vare blevne udførte , +ville have sat verden i forbavselse , og befandt sig i +en tilstand af ideal henrykkelse . „ De kommer oppe +fra brun . Meget smukt af dem at se op til +ham , frøken Haffner , “ bemærkede han i en overbærende +tone , da han omsider var nået ned til den +lavere virkelighed . +„ Jeg søgte efter Clara , men hun er vel hjemme +hos dem . “ +„ Ganske rigtigt , “ sagde han . „ Hun elsker solskinnet +og udsigten fra mine vinduer , den stakkel . +Gid vi snart havde hende raff igen . “ Sagen var +nemlig , at da Fru Tvedes bryst vedblev at være angrebet , +havde onkel Theodor tænkt , at en forandring +af luft ville gøre hende godt , og i den anledning +tilbragte hun hver dag nogle timer i hans lejlighed , +hvor hun sad ved vinduet og nød udsigten over +skibene nede i kanalen . — „ Var der ellers noget , +de ville sige hende ? “ +„ Blot dette , at brun ønsker at være ene for +resten af dagen . “ +„ Så har han det ikke godt , den stakkel . Nu +er de altså ikke længere bange for ham , “ tilføjede +han , og nikkede venligt til hende , som om det egentlig + +var ham , der havde tilvejebragt denne forandring , +og som om han var stolt af sit værk . +„ Nej . Vor fælles ven , doktor iohansen “ — +begyndte Christine . +„ Ah , doktor iohansen . Må jeg bede dem formelde +ham min kompliment , når de næste gang +skriver til ham , og sige ham , at jeg på forhånd +glæder mig til ved lejlighed at gøre hans bekendtskab . “ +Skjsndt +der kun var ringe sandsynlighed for , +at dette bekendtskab nogensinde ville blive gjort , +lovede hun imidlertid den gamle mand at opfylde +hans ønfle , og gik . Onkel Theodor fortsatte derpå +sine fantasier , og da han velvilligt underforstod +et helt orchester , og efter bedste evne udfyldte +det manglende ved at nynne , fløtte og pruste , så +befandt han sig snart midt i et indbildt hav af toner , +da en ung mand lukkede døren op , uden at banke +på , og trådte ind i stuen . +„ Er tyede hjemme ? “ spurgte den unge mand , +som for nemheds skyld beholdt hatten på . +„ Nej , ikke for øjeblikket . — måske informationer ? “ +Spurgte onkel Theodor i en forbindtlig +tone . +„ Måske hvad for noget ? “ +„ Informationer , — jeg tænkte , at de muligvis +ønskede informationer hos min brodersøn . De ved +måske , at han er musiker , og jeg tør nok sige , en +ret begavet musiker . “ + +„ Nej virkelig ? Det var jo interessant , “ bemærkede +den unge mand i en overlegen tone , hvori han søgte +at lægge al den ringeagt han naturligvis måtte +føle ved en privat meddelelse af denne natur . — +„ Lad mig se lejligheden . “ +„ Jeg ved virkelig ikke , om jeg er berettiget dertil , “ +Bemærkede onkel Theodor lidt forlegen ; „ men +dersom de vil tage tiltakke med mit selskab , så +tænker jeg “ — +„ Sig til Tvede , “ afbrød den unge mand ham , +„ at han skal holde sig hjemme “ — +„ Der er han selv , “ sagde onkel Theodor , da +Tvede og Selmer i det samme trådte ind ad døren , +og udfriede ham af denne ubehagelige situation . +„ Jeg er kommet for at tage deres lejlighed i +øjesyn , “ sagde den unge mand til Tvede , som forundret +over denne meddelelse så hen til Selmer . +„ Hvad vil det sige ? “ spurgte Selmer . „ Herhar +de ikke noget at bestille . “ +„ Jeg tænkte det nok , “ bemærkede onkel Theodor +lidt modigere ; „ men jeg kunne jo ikke vide det . “ +Den ' unge mand kastede et par klembriller +på sin lille , opstående næse , og da han havde +mønstret onkel Theodor fra øverst til nederst , bemærkede +han , mere som et almindeligt resultat , at +han var en kostelig gammel kegle . +„ Når de taler således til en gammel mand , +så opfører de dem som en lømmel , “ sagde Selmer +med velgørende oprigtighed . + +„ Hvor tør de tale til mig på den måde ? “ +Råbte den unge mand . „ De tjener justitsråden , +og han har sendt mig herhen for af sige , af Tvede +skal holde sig hjemme . Justitsråden vil tale med +ham her . “ Det fortjener af fremhæves som noget +ved den nationale humbug hertillands på engang +ejendommeligt og tiltalende , af en søn ikke omtaler +sin fader som sin fader , men som „ Justitsråden “ ; og +i instinktmæssig tillid til denne talemådes magt +over svage sjæle forlangte han „ i justitsrådens +navn “ , af Tvede skulle vise ham lejligheden . +„ Og i mit navn lader du det være , Tvede . +Han har intet af gøre her , “ sagde Selmer . +„ Så det har jeg ikke , “ udbrød den anden forbitret ; +„ det skal jeg vise dem . Det er dem , som +ikke længere har noget af gøre her . “ Dermed gik +han hen og ville åbne døren til det næste værelse ; +men Selmer forhindrede det , og i den tanke , af den +unge hr . Abet her var på spil på sin sædvanlige +Viis , tog han ham i kraven , førte ham blideligt ud +på gangen og lukkede døren for ham . +„ Hvem var dog dette menneske ? “ spurgte onkel +Theodor , som rystede af sindsbevægelse . +„ Det var Gorms fortræffelige søn , “ svarede +Selmer . „ Undertiden ville jeg tro , at han var på +veje til at gå fra forstanden , hvis han overhovedet +havde nogen at gå fra . Det lader jo forresfen til , +at hans fader kommer herhen , og derfor vil jeg blive +her , Tvede , hvis du ønsker det . “ + +„ Det vil jeg også , “ sagde onkel Theodor , som +rigtignok havde større lyst til at trække sig tilbage for +det truende uvejr . „ Man bør ikke unddrage sine +nærmeste den beskyttelse , de ved en sådan lejlighed +med fuld føje kunne gøre krav på , “ tilføjede han , +og trak sig tilbage i musikværelset . +„ Hvad kan justitsråden ville mig ? “ sagde Tvede , +og så ubeskrivelig forlegen og kejtet ud . „ Det er +skade , at Clara ikke er hjemme ; hun ved bedre bestod +end jeg . Tror du , at vi skylde ham penge , +Selmer ? “ +„ Jeg er bange for det , “ svarede Selmer , som +kendte sin mand for godt til at indlade sig på +nogen forklaring . „ Jeg er bange for , at det egentlig +er det der er i vejen . “ +„ Tror du da ikke , at vi kunne tilfredsstille +ham , når vi tilbød at afbetale det terminsviis ? “ +Spurgte Tvede , som fandt , at denne måde at udtrykke +sig på lød så forretningsmæssigt , at det næsten +var ligeså godt som pengene selv , hvorfor han også +tilføjede : „ afbetale det i bestemte , stipulerede terminer ? “ +„ Det +ved jeg virkelig ikke , gode ven , “ sagde +Selmer . „ Noget bestemt kan jeg ikke sige dig , men +efter tidligere yttringer af ham har jeg grund til at +antage , at det vil have sine vanskeligheder . “ +„ Eller måske likvidere beløbet ved musik ? “ +Foreslog Tvede som en fortvivlet vovehals . +Medens de endnu talte derom , hørte de nogen + +med tunge trin komme op ad trapperne , og straks +efter lød der stærke slag af en stok på Tvedes +dør . Selmer åbnede den og Gorm trådte ind , +rød i hovedet som en tyr , pustende og snøffende af +forbittrelse , med øjne , som sprudede gnister , og med +ustyrlighedens rå og simple udtryk over hele sin +person . +„ Hvor satan tør de forgribe dem på min +søn ? “ råbte han til Selmer . +„ Når deres søn opfører sig , som han gør , “ +Svarede Selmer hidsig , „ så behandler jeg ham , som +han fortjener . Så længe jeg har opsyn her i huset , +og skal stå til ansvar , så tåler jeg ikke , at uvedkommende +blande sig i mine sager . “ +„ Men de har ikke længere opsyn . De er færdig +hos mig . — stå til ansvar ? — gud hjælpe +os for ansvar . — ikke en dag længere vil jeg have +dem til at ødelægge alt , hvad de får fat på — +og de der , “ sagde han til Tvede , „ De er formodentlig +Tvede ? Har de penge at betale deres huusleie +med ? Ellers må de afsted . Jeg skal engang +rydde op i denne kasse , og sætte skik på sagerne . +Har de penge eller har de ingen penge ? “ +„ Jeg er desværre ikke så nøje inde i tingene , “ +Svarede Tvede forknyt ; „ men dersom de ville lade +min kone “ — +„ Han er ikke så nøje inde i tingene , “ udbrød +Gorm hånligt . „ Han ved ikke selv , om han har penge +eller ikke ; nu har jeg aldrig oplevet noget lignende . + +hvad er det for folk , de har fyldt huset med ? “ +Råbte han til Selmer . — „ Hans kone , — hvad +fanden kommer hans kone mig ved ? Er de gal +menneske ? Har de fyldt huset med idioter , Selmer ? +Mennesket ved ikke selv , om han har penge eller +ikke ! “ +„ Tør jeg tilbyde min kantion ? “ spurgte onkel +Theodor , som viste sig i døren . +„ Hvad er det for en ? “ råbte Gorm . „ Er det +en af samme skuffe ? Han seer mig ud til det . “ +„ Jeg er Tvedes onkel . — dersom de vil modtage +min kantion , så er jeg villig “ — +„ Deres kantion ? — deres kantion ? “ gentog +han , og bønede sig henimod ham , som om han ville +betragte ham nærmere . „ De seer mig også ud til +at kunne gå i kantion . Er de kapitalist ? “ +„ Det just ikke , men “ — +„ Han er ikke kapitalist , og alligevel vil han gå +i kantion , “ udbrød Gorm , og lo højt . „ Er jeg +kommet ind i et galehus , eller hvad er dette ? Men +jeg skal kurere dem , “ sagde han igen til Tvede ; +„ jeg skal opfriske deres hukommelse , om de har +penge eller ikke . Enten betaler de , og så kan de +blive til månedens slutning , eller også rykker de +ud af huset straks . Forstår de det ? Det er tydeligt +nok skulle jeg tro . “ +„ Jeg vil gøre dem opmærksom på “ — begyndte +Selmer , som gjorde vold på sig selv , for +ikke at fare løs på Gorm . + +„ De vil holde deres mund , vil de , “ afbrød +Gorm ham . „ De har ikke mere noget at bestille +her , og gør derfor bedst i at komme afsted snarest +muligt , “ +„ Jeg vil gøre dem opmærksom på , “ sagde +Selmer , som ikke ænsede afbrydelsen , „ at selv om +de er hårdhjertet nok til at jage familien ud af +huset ved månedens slutning , så skal de i det mindste +være nødt til at lade den blive så længe ; det +skal jeg være mand for at vise dem . De kender +ikke lejekontrakten , men det gør jeg “ — +„ Ja så , “ svarede Gorm hånligt ; „ også det +skal man opleve , at ens egne folk oprette lejekontrakter +imod principalens interesser . Det er nok +hensigtsmæssigst , at jeg seer deres regnsfaber lidt +nøiere efter ; måske kunne der vise sig et og andet , “ +Tilføjede han , idet han snerrede ad ham , „ og hvis der +gør det , så kan de være sikker på , at jeg skal +have dem i erindring . “ +„ Vogt dem for , hvad de siger , “ råbte Selmer +hidsig ; „ jeg har nu tålt deres tyranni og hensynsløshed +meget længere end jeg burde ; og hvad der +end skeer , så glæder jeg mig ved at være dem kvit ; +men denne familie skal de lade bo her til månedens +slutning ; det skal de , forstår de . “ +„ Så det skal jeg , “ sagde Gorm , som blev roligere , +efterhånden som den anden blev hidsigere . +„ De vil lære mig , hvad jeg skal , og hvad jeg ikke +skal . Dersom jeg antog , at de var drukken , ville + +jeg måske endda bære over med dem ; men de er +fræk . De er en fræk Karl , seer de . Sådan en +pjalt , som jeg har taget op fra gaden , og frelst fra +at gå omkring og tigge ; sådan en stymper , som +måtte være glad til , når man ville beholde ham i +sin tjeneste ; sådan en , som sagtens ender på ladegården , +vil kroe sig , og lære mig , hvad jeg skal . +Afsted med dem , uforskammede Karl , “ sagde Gorm , +og åbnede døren . Men i stedet for at følge opfordringen , +skød Selmer Tvede og hans onkel ind i +værelset ved siden af , lukkede døren for dem , og +inden Gorm selv vidste af det , for han ud på +gangen og ned ad trapperne . Hverken den retning +han tog , eller den fart , hvormed han kom afsted , var +frivillig valgt , men skyldtes Selmer , som i dette øjeblik +havde fået kæmpekræfter , og som ikke for nogen +pris ville have undladt at følge sin indflydelse , da +han kastede Gorm på døren . +Det var en bedrøvelig eftermiddag , de tilbragte +sammen . I begyndelsen var Selmer så betaget af +sin hidsighed , at han bad dem om ikke at tale til +ham ; han fortalte dem ikke , hvorledes det egentlig +hængte sammen med Gorms pludselige forsvinden , +men af hans besynderlige adfærd formodede de , at +afskeden måske havde været endnu besynderligere . +„ Det kan være , at det var urigtigt , “ tænkte han ved +sig selv ; „ men lige meget , jeg ville gøre det om igen , +hvis jeg havde ham her . “ Den frygt han et øjeblik +nærede for , at Gorm skulle komme tilbage — en + +frygt , som iøvrigt ikke angik ham selv , men Tvedes +— opgav han snart , og da han var kommet i en +lidt roligere steinning , søgte han at trøste sin ven , +og prøvede på at åbne en eller anden udsigt for +ham ; men da han snart mærkede , at disse udsigter ikke +vare til at finde , og da han ikke var oplagt til at snakke +hen i vejret , så tog han afsted med dem og gik . +Den stakkels Fru Tvede blev rent overvældet , +da hun kom hjem og hørte , hvad der var forefaldet , +og hendes mand , som ikke kunne råde sig selv , kunne +langt mindre råde hende . Hun græd sig mæt , og +gav sig derpå til at udkaste eventyrlige planer , +blandt hvilke den eventyrligste var den , at hun selv +ville gå hen og tale med Gorm , da han umuligt +kunne være så hårdhjertet at kaste en familie på +gaden , når denne familie lovede at betale ham ; +men da både hendes mand og onkel Theodor af +Gorms ord og adfærd overbeviste hende om , at et +sådant forsøg var håbløst , så græd hun igen , +indtil det faldt hende ind , at de måske kunne oprette +en musikalsk pensionsanstalt , hvori eleverne på +engang skulle modtage undervisning og selv undervise , +så at anstalten på denne Viis ufejlbarligt +måtte udvide sig . Da hun imidlertid kom til den +kapital , som efter et løseligt overslag ville være +nødvendig , „ selv afset fra de nye instrumenter , som +godt kunne være gamle “ , opgav hun det igen , og +græd på ny , idet hun erklærede , at så vidste hun ikke +mere ; så måtte der komme , hvad der ville . “ + +det første Selmer gjorde , da han havde forladt +Tvedes , var at meddele Christine , hvad der var +foregået ; og da han med få ord havde sagt hende +det , foreslog han , at de skulle gå ud i det frie og +tale om sagen . +„ Jeg vil , at de skal vide , hvorledes det hænger +sammen , inden de kommer ind til Tvedes i morgen , “ +Sagde han ; „ og jeg ved ingen , med hvem jeg bedre +kan tale derom , end netop med dem ; men når jeg +er inde i en stue , får jeg i dette øjeblik en fornemmelse , +som om jeg skulle sprænges . “ +Hun tog sit tøj på , og gik ud med ham ; først +gik de frem og tilbage i Adelgade , medens han nærmere +fortalte hende nogle af sagens omstændigheder ; +men under deres samtale kom de efterhånden ind i +dronningens Tvergade og Bredgade og endte med at +spadsere på Amalienborg plads . +„ Nu har jeg fortalt dem det , “ sagde Selmer , +„ og jeg ved , at de tager ligeså megen del i vore +venners modgang som jeg gør det ; jeg kunne på +en måde sige endnu mere ; thi foruden min medfølelse +for Tvede , og det for jeg påståe , at jeg har , +så står jeg tillige i gæld til ham , men det gør +de ikke . “ +„ De står i gæld til ham ? “ sagde hun forundret . +„ Det +gør jeg , og det i en gæld , som aldrig +kan afbetales ; men det hænger sammen med erinbringer + +fra min barndom , hvormed jeg ikke vil trætte +dem . “ +Det var tåbeligt af Selmer at tro , at erindringer +fra hans barndom skulle være hende ligegyldige . +Nu havde hun så lidt fortalt ham noget +om sin barndom , sagde hun , og derfor kunne han +også engang fortælle hende noget om den tid , som +lå forud for deres bekendtskab . Efter disse begivenheder , +mente hun , ville det være godt at dvæle +ved noget af en fredeligere og mere beroligende natur , +som hun formodede , at det var . +„ Det har de ret i , “ sagde han ; „ det er ganske +vist af en fredeligere og mere beroligende natur . De +benævner det rigtigere , end de måske selv tænker . “ +Derpå gik han lidt og tav , som om han samlede +sine tanker , og endelig sagde han : „ Jeg har +lyst til at fortælle dem det , hvis de vil høre derpå . +Det er erindringer fra mine lykkeligste år . +— de har nok lagt mærke til , at Tvede er besynderlig +tilbageholdende og undseelig ; han var ganske +den samme som dreng , og årene have ikke , som +man måske kunne have ventet det , forandret det +mindste hos ham . Jeg husker endnu , som om det +var i går , den dag da han kom i skolen ; det var +en bedre skole her i byen , hvor jeg dengang havde +gået omtrent et år . Allerede ved hans indtrædelse +i klassen blev der en almindelig fnisen , som dog ikke +straks kom til udbrud , fordi læreren var tilstede ; men +da han viste sig nede på legepladsen , kom lystigheden + +igang , og jeg vil tilstå , at hans ydre måtte +være fristende for en flok drenge . Hans trøje og +benklæder vare meget korte , og hænder og fødder , +som stak ud af dem , så ud som store knoklede forbeninger . +Han havde et godmodigt smil i sit ansigt , +som røbede alt andet end kløgt , men dette smil +skrev sig fra en ubeskrivelig forlegenhed , hvis lige +jeg aldrig har fundet hos nogen anden ; og i sine +lnvslidte klæder , sine udtrådte sko og med sin lange , +krogede figur så han ud som den sølle stymperhan +var . Jeg husker endnu det skrig af henrykkelse , +hvormed de stimlede sammen om ham , og der var +neppe nogen af de dengang blandt skoledrenge yndede +„ Personligheder “ , som ikke blev anvendte mod +ham . Der var egentlig ingen ondsfab i deres råben +og skrigen , i det mindste ikke hos flertallet , og i +de første dage deltog jeg selv deri , da det var uimodståelig +komisk at se ham som et slags bidronning +trække sværmen efter sig , og med sit bleggule hoved +rage op over den . Han led utroligt under disse +plagerier , som han senere har fortalt mig , og jeg +ved ikke selv af hvilken grund jeg en dag sagde til +en af de andre drenge , som var bleven temmelig +nærgående , at han skulle lade ham være i fred . +Da den anden imidlertid ikke ville gøre det , men +endogså i den anledning sagde mig et par venligheder , +så tog jeg ham i nakken , og kastede ham hen +ad pladsen . Jeg havde allerede dengang gode kræfter , “ +Sagde Selmer , idet han uvilkårligt gjorde en + +næsten umærkelig bevægelse med armene , „ og jeg +har heldigvis beholdt dem . Disse ubetydeligheder +fortæller jeg dem , fordi de fik så megen betydning +for mig senere . Fra den dag af var Tvede min +ven , og viste mig en hengivenhed , som er vokset med +årene . Vi havde ikke fælles interesser , og Tvede +var ikke synderlig meddelsom , men alligevel omgikkes +vi hver dag . Jeg kom til at kende hans onkel Theodor , +som opdrog ham , da han havde mistet sine forældre ; +og skønt onkel Theodor har sine små svagheder , +så ved jeg bedre end nogen anden , hvor meget +han har negtet sig selv , for at brodersønnen kunne lære +noget . Da drengen havde anlæg for musik , begyndte +han selv at give ham undervisning , og sørgede +siden for , at han fik dueligere lærere ; og derfor +siger jeg , at selv om onkel Theodor har sin +lille forfængelighed , så har han et så meget større +hjerte . Jeg inviterede engang min skolekammerat +til at besøge mig i mit hjem , hvor jeg levede sammen +med min stakkels moder , som havde været lam i +flere år ; min fader kan jeg ikke huske , da han døde +medens jeg endnu var ganske lille . Sålangt tilbage +jeg kan erindre , står min moder for mig som +den elskeligste og dyrebareste skikkelse , jeg kender ; og +jeg er vis på , at der ved hende er kommet noget +ind i mit liv , som aldrig ville være kommet der , +hvis jeg ikke havde kendt hende . Jeg tilbad hende , +og der var ingen glæde , uden at vi jo delte den +med hinanden . Jeg husker , at hun blev meget forundret , + +da jeg første gang havde Tvede hjem med +mig ; og da han havde siddet der en times tid og af +lutter forlegenhed vendt og drejet sig på den besynderligste +måde , var jeg næsten ligeså glad som +han , da vi gik tilbage til hans onkel . Min moder +kom den følgende dag til at omtale ham , og spurgte +mig , på grund af hans sære væsen , hvorledes jeg +kunne ønske at have ham til ven , hvilket igen gav +anledning til , at jeg fortalte hende oprindelsen til +vort bekendtskab , og endte med at udtale min beundring +over hans musikalske evner , der for mig toge +sig så meget større ud , som jeg mindre end nogen +var i stand til at bedømme dem ; og da hun desuden +hørte mig fortælle om hans flid , og om hans onkels +opoffrelser , fik hun lyst til at se ham igen . +Min moder elskede musik lidenskabeligt , og havde +selv spillet , men nu da hun var bleven lam i hænderne , +havde klaveret i lang tid været lukket , og +det var ikke en af hendes mindste sorger , at hun +ikke længere kunne dyrke den kunst , hun elskede så +højt ; men min fortælling gav hende lyst til at høre +Tvede . Jeg fik ham , efter nogen modsfræben fra +hans side , til igen at besøge os , og med endnu +større vanskelighed til at spille . I begyndelsen var +han alt for undseelig til at udføre sin musik så +smukt som han i virkeligheden kunne ; men efterhånden +som han spillede , glemte han os og blev betaget +af sin skønne kunst . Jeg selv kunne som sagt +ikke dømme derom , men jeg kunne se på min moder , + +at hun var tilfreds med ham , og da han rejste +sig fra klaveret , kan jeg erindre , at hun kaldte ham +en god øreng — han var dengang fjorten år — +og bad mig at se efter , om der ikke et eller andet +sted skulle findes nogle æbler og en flaske ribsviin ; +de kom ind , og da Tvede begyndte at få lidt +mere mod , fortalte han om sig selv og onkelen , som +havde sat ham i denne skole , fordi han ikke havde +været tilfreds med hans tidligere undervisning . Han +har senere sagt mig , at der den dag foregik en forandring +med ham , idet det forekom ham , at han først +ved denne lejlighed blev optaget blandt mennefler +og anerkendt af dem . Siden den dag besøgte han +os jevnligt , og i lang tid så vi ham næsten dagligt . +Når han havde indøvet et nyt stykke , kom han +strålende af glæde , for at min moder kunne være +den første , som fik det at høre , og jeg har ofte forundret +mig over , at hans ansigt ved sådanne lejligheder +kunne blive så smukt , skønt det i sig selv +var så stygt . Jeg er overbeviisf om , at han gjorde +sig endnu større umage med at indstudere stykkerne , +end han måske ellers ville have gjort , alene for +min moders skyld . På denne måde har han +skaffet hende mange glade timer i prøvelsens tunge +år ; hun fulgte hans udvikling med levende interesse , +og jeg seer endnu hendes smukke ansigt for mig , +da hun en dag , men det var nogle år senere , +fortalte mig , at hans spil nu var hende en sand +nydelse . Hun yndede nogle bestemte komponister , + +haydn , Mozart og Beethoven — jeg erindrer navnene , +fordi hun få ofte nævnede dem sammen — og +hun gjorde Tvede opmærksom på mange ting af +disse mestere , som han endnu ikke kendte . Når han +spillede for hende , måtte der aldrig være andre tilstede +end jeg , og hun plejede da at læne sig tilbage +i stolen og lukke øjnene . Det forekom mig ofte +besynderligt , når jeg så hans knoklede fingre løbe +hen over tangenterne , at høre de blide og skønne +toner , han kunne få frem ; toner , som formåede +at gøre et vist indtryk selv på mig , der , som onkel +Theodor dengang kaldte mig , var en musikalsk +Barbar . Jeg har ofte misundt de lykkelige mennesker , +som her kunne nyde , hvad der i regelen var +en lukket bog for mig ; men jeg har ligeså ofte +glædet mig over min stakkels moder , når hun helt +tabte sig i disse vidunderlige harmonier , som hun +kaldte dem , og som også jeg på min Viis fandt +vidunderlige , fordi jeg mere end en gang lagde +mærke til , at de bragte hende tårer i øjnene . +Således gik tiden , indtil jeg blev atten år gammel ; +på dette tidspunkt begyndte min stakkels moders +kræfter stærkt at tage af . I det sidste år af sit +liv lå hun til sengs , og kunne i den tid sjældent +tåle at høre musik , men vor ven var hende lige +uundværlig for det . Han havde læst adskilligt om +deres yndlingskomponister , og var ligeså utrættelig +i at fortælle hende om dem , som hun i at høre på +ham . Jeg erindrer endnu enkelte brudstykker af det , + +han fortalte hende ; hvorledes haydn først fik undervisning +i musik af en skolelærer , og hvor morsomt +det var at tænke sig , at han fik prygl , fordi +han var doven med sin musik ; og hvorledes senere +hans gamle tjener elskede og tilbad ham , så at han +endogså engang traf ham svingende et røgelsekar +foran sin herres portrait . ' øg når han fortalte +om Beethovens særheder , hvorledes hun lejede flere +lejligheder på engang ; eller hvorledes han kunne +stå og lade koldt vand strømme over sine hænder , +indtil det oversvømmede gulvet og trængte ind til +folk , som boede nedenunder ; eller hvorledes han engang +ikke ville hilse kejserinden , fordi han følte sig +fornærmet , og satte hatten fastere på hovedet , da +han gik forbi hende , så fandt de disse særheder dobbelt +elskværdige , fordi det netop var Beethoven ; og skønt +jeg dengang var voksen , rørte det mig dybt , når han +fortalte om Mozarts lidelser og genvordigheder , og +hvorledes han til sidst på en trist og sørgelig vinterdag +blev fulgt til graven af et par mennesker , og +lagt til hvile på et sted , som nu ingen med vished +kan angive . Måske er disse angivelser unøjagtige , +men jeg ved sikkert , at han fortalte dem således . +I min moders sidste dage hjalp han mig at +våge hos hende , og da hun var død , var han ligeså +utrøstelig som jeg selv . Min moder blev begravet +på en kold og tåget sneeveirsdag ; der var kun +få , som fulgte hende , og jeg behøver ikke at sige , at +min ven var mellem dem . Da graven var kastet + +til , og jeg blev stående ude på kirkegården med +en følelse af en ubestridelig tomhed og smerte , +så jeg , da de andre vare borte , at Tvede og onkel +Theodor stod henne i en af gangene og ventede på +mig . Da jeg kom hen til dem , ville Tvede sige +noget , men kom i stedet for til at hulke , hvorpå hans +onkel og jeg toge ham under hver sin arm og gik +med ham til hans hjem , hvor jeg blev den dag , da +jeg intet andet sted havde at være . Siden den tid +har jeg fulgt disse mennesker , og der er intet jeg +ikke ville gøre for at befordre deres lykke . Tvede +er uadskilleligt knyttet til mit livs kærligste erindringer , +og således vil de bedre forstå , hvorfor +jeg siger , af jeg står i en taknemmelighedsgjæld +til ham , som aldrig kan afbetales . “ +Medens han meddelte hende dette lille omrids +af sin ungdom , var det imidlertid blevet mørkt ; men +de vedbleve endnu i nogen tid af gå rundt om +pladsen , hver beskæftiget med sine egne tanker . +„ Deres fortælling , hvis jeg må kalde den således , +har rørt mig meget , “ sagde Christine omsider , +„ og jeg forstår den bedre , end måske mange andre +ville gøre det , fordi jeg selv har oplevet noget lignende . +Jeg har lidt talt med Hanne derom , fordi +hun var den eneste , som kendte mit hjem . — det +er bedrøveligt , af mennesker , der kunne gøre så meget +godt , i stedet for gøre så meget ondt , “ tilføjede hun +lidt efter fra en anden tankeforbindelse , som Selmer +dog godt forstod . + +„ Selv om det kunne gøres om igen , ville jeg +dog ikke ønske det ; jeg har tålt alt for mange krænkelser +af denne mand , og hvad der end skeer , så +foretrækker jeg alt andet for hans tyranni , “ sagde +han — „ Hvem var det ? “ Dette sidste spørgsmål +fremkaldtes uvilkårligt derved , af en mand , som +syntes at være nysgerrig efter at se , hvem de vare , +strøg tæt færbi dem ; men det foregik så hurtigt , at +ingen af dem rigtigt fik øje på ham , inden han +atter var borte i mørket . De tænkte ikke videre derpå , +og begave sig hjemad . „ Og nu håber jeg , at jeg ikke +har trættet dem ved min lange fortælling om mig +selv , “ sagde Selmer ; „ jeg havde virkelig , som de +sagde , godt af at tale om det . “ +„ Og jeg havde godt af at høre det , “ forsikrede +Christine . Derpå bød han hende armen , og fulgte +hende hjem til Hanne , som var forundret over , at de +havde behøvet så lang tid til at lægge råd op i den +sag , hvis hovedindhold Selmer allerede havde meddelt +hende , inden de gik . Det var heldigt , at der +var mørkt i stuen ; ellers ville det have været alt for +påfaldende , hvor bevægede de begge vare , +og hvorledes Christine rødmede , da hun til afsked +rakte ham hånden , og han beholdt den inden i sin +meget længere end denne ceremoni i og for sig gjorde +det nødvendigt . + +femtende kapitel . +^nkel Theodor boede i Nyhavn i en lejlighed , som +bestod af et køkken og to værelser , hvoraf det ene +var temmelig lille og det andet noget mindre ; og det +måtte siges , at det meste af hvad der angik onkel +Theodor havde små dimensioner . Han var selv +en lille mand , hans lejlighed var indskrænket , +hans liv omfattede en række småbcgivenhedcr , og +hans kår vare ringe ; han havde „ en rentepenge “ , +som han kaldte det , men den var ikke synderligt større , +end at et almindeligt menneske , uden på nogen +måde at henfalde til vidtløftigheder , kunne have +levet den op i en måned ; hertil kom et atom af +en pension eller årlig understøttelse , som en velynder +for mange år siden havde skaffet ham , og +som besad den ved understøttelser jevnligt forekommende +egensfab , at sfjondt den ikke var til at dø +af , var den aldeles ikke til at leve af . Ved hjælp +af disse småkapitaler havde han i tidligere tid , da +han gav undervisning i musik , alligevel levet højt , +forsikrede han ; men dette , som måske kunne synes +påfaldende , havde sin grund deri , at onkel Theodors +fordringer til livet vare meget beskedne . Senere +hen , da han ikke længere kunne undervise , havde +han i flere henseender måttet indskrænke sig , men +glædede sig dog ved at kunne blive boende i den +samme lejlighed , hvor han nu havde levet i hen ved + +tredive år . Hans gamle værtinde ville have frygtet +for en revolution i tilværelsen , dersom han var +flyttet , og havde i tidens løb selv overtaget de kvindelige +forretninger i hans lille hunsholdning , som +udførtes af hendes pige , under hendes eget hoierc +tilsyn . Tidligere havde han ladet disse forretninger +besørge af en kone ; men denne person +havde i mere end en henseende gjort rent bord , +idet hun tid efter anden havde formindflet hans inventarium , +og til sidst bragt ham i forbindelse med +politiet , rigtignok kun som vidne ; men selv dette +fandt onkel Theodor „ meget ubehageligt , i sandhed +meget ubehageligt . “ Denne kone havde nemlig underhånden +gjort flere angre af sit eget køn den +overraskende meddelelse , at fandens hovedkasse var +i krystalgaden , og at hun selv som et slags depositaire +eller generalagent for denne anstalt kunne +flasfe dem lån mod løssre og viktualier som vederlag ; +men da bemeldte kasses hovedkasserer bestandigt +gjorde ophævelser , havde politiet fundet +lejlighed til at blande sig deri , og da den kvindelige +generalagent blandt mange andre mistænkelige sager +også fandtes i besiddelse af forskellige til musikens +udøvelse henhørende genstande , og da man tillige vidste , +at hun ikke selv dyrkede denne kunst , så var onkel +Theodor bleven overrasket ved at modtage en mængde +ting , som han forlænge siden havde savnet , men +senere glemt . Efter denne tid havde hans værtinde + +overtaget forretningerne , og styrede dem til hans +fuldkomne tilfredshed . +Det var et hårdt slag for den gamle mand , +da hans brodersøn blev sagt op i sin lejlighed . +Da måneden var gået , og Tvedes øvrige kreditorerved +efterretningen om , hvad der var foregået , kastede +sig over ham og toge omtrent alt , hvad han ejede , +så fandt onkel Theodor , at der ikke kunne være +tale om andet , end at de flyttede hen til ham . +Skolen , som i den senere tid var begyndt at svinde +ind , blev hævet med det samme , og Christine var +forsåvidt uden beskæftigede ; for så vidt , thi hun +havde ikke sålidt at gøre med at hjælpe Fru Tvede , +på hvem de sidste begivenheder havde gjort et stærkt +indtryk og forværret hendes helbredstilstand , så at +selv det ubetydeligste arbejde anstrengte hende , og +fremkaldte en sygelig rødme på hendes kinder . +„ I komme naturligvis hen og blive hos mig , +indtil i få set jer om efter noget bedre , “ sagde +onkel Theodor . „ Man kan jo ikke vente , at det skal +vise sig straks ; der må altid gå lidt tid . Men +nu kunne jo i som sagt se tiden an hos mig . Du +og din mand , Clara , tage det ene værelse , og jeg +beholder det andet . Lad så være af græde min +pige , du kan ikke tåle det . I grunden kunne vi +jo gerne gå straks ; jeg seer virkelig ikke , hvad der +skuldc holde os tilbage her . “ — således talte onkel +Theodor den sidste dag , da kreditorerne havde tømt +hans brodersøns lejlighed ; og da de så genstande , + +de endnu havde tilovers , med lethed lod sig føre på +en trillevogn , så fandt de , ligesom onkel Theodor , +af man vanskeligt kunne sige , hvad der skulle holde +dem tilbage her , og gik altså bort med ham . Først +førte han dem hen på en restauration , for , som +han sagde , på denne dag af få dem til af foretage +sig noget rigtig usædvanligt , der kunne være et +tegn på , af de nu begyndte på en hel ny bane , +og det en sådan , som ikke stod i forbindelse med +opholdet i dette fordømte hus ; og da de derpå +med en over alle grændser gående ødselhed havde +nydt to retter middagsmad og en flaske vin , gik +Tvede ud for at besørge sine informationer , medens +onkel Theodor førte Clara hjem til sig selv , hvor +hun til sin overraskelse fandt , at det største værelse +allerede var ordnet til deres modtagelse , og endnu +samme aften boede de i deres nye hjem . „ Men jeg +beholder på ingen måde deres lænestol , onkel , “ +Sagde hun , da hun havde orienteret sig i sine nye +omgivelser , og fandt stolen hensat til sin bekvemmelighed +ved vinduet i hendes værelse . „ Det +er nok , at vi berøve dem deres halve lejlighed ; +men dette tillader jeg virkelig ikke . “ +„ Jeg sad næsten aldrig i den , Clara , “ svarede +onkel Theodor . „ Jeg havde halvvejs tænkt på at +sælge den ; men var det ikke et held , at jeg opsatte +det så længe som jeg gjorde ? Derfor kan du ganske +roligt benytte den . Ak gud ja , jeg brugte den så +sjeldent , “ tilføjede han , og klappede den på ryggen , + +søm om den var en trofast ven , der gemte adskillige +erindringer . Det var iøvrigt en ren opdigtelse , at +han næsten aldrig brugte den , men der er alligevel +nogen sandsynlighed for , at opdigtelser af +dette slags , til trods for adskillige filosophiske +systemer , ville veje ikke så ganske lidt , når opgjørelscn +kommer . „ Jeg tror , at du vil have godt +af at sidde lidt i ro , Clara , ovenpå denne bevægede +dag , “ sagde onkel Theodor . „ Sæt dig nu hen +ved vinduet , og nhd udsigten . Forandringen af luft +vil være gavnlig for dig , måske ligeså god som +en rejse . Jeg går mig nu en lille tur . “ +Medens han var borte , sad hun en stund og +så på livet i havnen , hvor småskibene lossede +og fremmede søfolk færdedes på gaden ; men +snart følte hun sig overvældet af en træthed , som i +den senere tid påkom hende med stedse kortere mellemrum , +og faldt omsider i en tryg søvn , hvoraf +hun først vågnede , da onkel Theodor kom tilbage . +„ Hvorledes synes du så om pladsen , Clara ? “ +Spurgte den gamle mand , idet han gav hende en +lille pude under hovedet , og syslede om hende +med en næsten kvindelig ømhed . „ Nu er det formørkt , +men jeg kunne nok have lyst at vide , om du +kan se skibene dernede , når du sidder således +som nu . “ +„ Det kan jeg ganske vist , onkel . I eftermiddag +medens barnet sov på mit skød , morede jeg mig + +med at se på dem . Jeg tror virkelig , at jeg sad +og drømte med åbne øjne . “ +„ Drømte du ? “ sagde onkel Theodor , og gik +ind på hendes spøg . „ Hvad drømte du da ? “ +„ Jeg så en skipper gøre sig færdig til at +sejle , og da han gled langsomt afsted , medens eftermiddagssolen +skinnede på sejlene og bragte dem til +at gløde , fik jeg lyst til at rejse med ; og så naragtig +var jeg , onkel , at da skibet gled bort , så at +jeg ikke længere kunne se det heroppe fra , åbnede +jeg vinduet og fulgte det med øjnene helt ned ad +kanalen , indtil det drejede om derhenne og forsvandt . +Hvor det ville være dejligt , dersom vi vare rige og +kunne rejse med skibene et sted hen , hvor der var +lyst og varmt ; for jeg kan mærke , at jeg i den senere +tid trænger så meget til varme . “ +„ Den skal du få her , min pige , “ sagde onkel +Theodor . „ Solen står på hos mig , og man kan +lade den komme ind , og lukke den ude efter behag . +Men nu skal du ikke tale mere ; jeg kan se , at det +anstrenger dig . “ +Derpå tændte han lys , tog en bog og satte +sig til at læse , indtil Tvede kom hjem . Af og til +vendte han sig om , og nikkede venligt til hende , men +når hun engang imellem blundede , antog hans ansigt +et bekymret udtryk . Således gik aftenen , og +medens den lille mand med det store hjerte fortsatte +sin læsning , sad Clara og betragtede tingene i værelset . +De ejede nu intet , men det var hende næsten + +en beroligelse at vide , at ingen mere kunne bryde +ind hos dem , fordi der ikke var mere at tage af . +Hvor taknemmelig var hun ikke mod onkel Theodor , +som af det lidet han ejede , var rede til at bringe +ethvert offer for dem . Hvor beundringsværdigt var +det ikke , at den gamle mand med så ringe forudsætninger +kunne udbrede næsten velvære omkring sig . +Der stod det gamle sortlakerede chatol og fremviste +en uendelighed af små skuffer , hvis indhold lå +i den priisværdigste orden ; det vidste hun med sikkerhed , +da det altid havde været så , hver gang han +havde åbnet dem for hende . I den lille skuffe +nederst til højre lå der udentvivl chocoladekager ; +idetmindste havde der altid ligget nogle , når hun +tidligere havde besøgt ham , der stod den lille +reol , som indeholdt bøger og noder , ordnede og +opstillede som gamle indøvedc tropper . Der stod +uhret med de indlagte , chincsiske figurer og holdt øje +med tiden , således som det uden afbrydelser havde +gjort det i de sidste tredive år . Ingen uorden , intet +støv , alt ziirligt , hyggeligt og hjemligt . Der stod +den vældige Bas i sit foderal ved enden af chatollet , +i kakkelovnskrogen . Ved et tilfælde var låget +gået op , så at det fik en vis lighed med et +skilderhus , hvori den gamle Bas som en barsk +soldat stod på vagt . Dens brede bryst og stirrende +lydhuller formede sig i mange skikkelser for +hendes indbildningskraft og blandede sig i hendes + +drømme , indtil hun omsider faldt i en dyb søvn , +hvori hun endnu var ved sin mands hjemkomst . — +den tvedeske families tro ledsager var brun . +Først nogle dage efter at begivenheden havde sundet +sted , fik han at vide , hvad der var foregået , og blev +ganske hvid i ansigtet , efter hvad Christine senere fortalte , +som havde været tilstede ved denne lejlighed ; han +greb om bordet og var nær faldet , tilføjede hun , og +sagde et par gange ved sig selv , at det var afsindigt . +Derefter havde han en samtale med onkel Theodor , +og da han havde fået den gamle mands plan at +vide , havde han overdraget ham at fkaffe ham et værelse +i det samme sted , hvilket onkel Theodor dog næppe +havde sat igennem , dersom han ikke havde stået i så +stor anseelse hos værtinden . Brun boede nu i samme +sted som Tvedes , men en sal højere oppe . +For Christine havde den ulykke , som ramte +Tvedes , været en sand hjertesorg . Undertiden forekom +det hende , som om Gorms hårdhjertethed næsten +kastede en skygge på hende selv , fordi hun stod i +et slags slægtflabsforhold til ham , men som oftest +glemte hun sine egne bekymringer over de endnu +større bekymringer for hendes stakkels veninde . +„ Gid jeg havde deres kræfter , Christine , “ sagde +Fru Tvede , som ikke kunne blive fri for sin forkølelse . +„ Gid jeg var så stærk som de , Christine , “ +Sagde hun lidt , når den kraftige , velvoksne unge pige +gik med hendes lille datter på armen . +„ Vi må love for frøken Haffner , “ sagde brun , + +som tilfældigvis hørte denne yttring . „ Hun er en +velgerning for os “ , tilføjede han og gentog sit besynderlige +udtryk . „ Hun er en velgerning for os , +både for dem og for mig ; og jeg kan takke min +gamle ven , doktor iohansen , for hende . Gud velsigne +dem begge to . “ +Han var i dette øjeblik så forskellig fra , hvad +han plejede at være , og talte så besynderligt , at Christine +i sin forvirring ikke fandt ord til at protestere +mod denne , som det forekom hende , overdrevne roes , +og nøjedes med at spørge ham , om han ikke havde +isinde engang at besøge doktor iohansen , hvortil han +svarede , at det ville næppe ske ; han rejste aldrig ; +han havde ikke været udenfor byen i de sidste tyve +år . At tænke sig ham rejse , — han var ligeså +forbavset ved den blotte tanke om , at nogen kunne +foreslå ham det , som han ville have været , hvis +han virkelig var rejst . +Midt under alle disse sørgelige begivenheder varder +dog et lyspunkt . Selmer havde fået arbejde , +og det var , som han selv udtrykte sig , et godt , lønnende +og i enhver henseende behageligt arbejde . +Skjøndt han endnu ikke var sikker på , hvor store +hans indtægter ville blive i alle enkelte poster , så +kunne han dog indse allerede nu , at han ville stå +sig godt derved , „ og desuden , “ sagde han , da han kom +og fortalte Christine denne glædelige begivenhed , „ desuden +bryder jeg mig ikke om at tage det så nøje +med min nye principal , som de nok kan begribe ; + +man er snarere nødt til at holde igen , end fordre +noget , så splendid er han . Og dette er grunden +til , at jeg ikke straks har villet optage noget forud af +min gage , skønt det nok kunne gøres fornødent ; +derfor må jeg desværre vente lidt endnu , inden jeg +kan støtte vore venner . Forresten har jeg mange +hilsener at bringe dem , og indbydelser i hobetal +til at komme derud og blive der , nu da skolen er +hævet . Frøken augnsta er kommet hjem , og hendes +forældre vare så indtagne i dem , da de sidst besøgte +dem — det kan jeg vel nok fortælle dem , Christine +— at de længes efter at få dem derud igen . “ +Indbydelsen gjaldt krafts . I de første dage +efter katastrofen havde Selmer gået og tænkt på , +om han skulle skrive til kraft og tilbyde ham sin +tjeneste , eller ikke ; men skønt han formodede , at en +anden for længe siden var antaget , besluttede han sig +dog til at skrive , og modtog endnu samme dag +svaret i skikkelse af kraft selv , som bragte ham med +tilbage og erklærede , at han ville tage fat „ straks , +gode Selmer , “ hvilket han mente så bogstaveligt , +at han anså et kvarter til ti om aftenen , hvilket var +det klokkeflet da de nåde derud , for en ret bekvem +tid til at begynde på nedbrydningen af bryggeriet . +Da Selmer imidlertid antog , at det i flere henseender +ville være hensigtsmæssigere at begynde ved +dagens lys , gik kraft begcistret ind også på dette +forslag , og udbrød : „ Fortræffeligt , min gode Selmer ; +ganske som de vil . De skal i denne sag føre an . + +de er manden . De ved ikke , hvor meget jeg har +ængstet mig ved tanken om på egen hånd at indlade +mig med disse nye indretninger , som løbe rundt +i hovedet på mig . Men de er manden . “ Således +gik det til , at Selmer og kraft i løbet af +nogle uger arbejdede sig dybt ind i beregninger , overslag , +nedbrydning , indkøb og konstruktioner , som i +begyndelsen voldte den gode brygger et umådeligt +hovedbrud , men bagefter en ligeså stor tilfredsstillelse , +når det gennem Selmers klare udvikling og +hans egen praktiske forstandighed gik op for ham , +hvorledes det hængte sammen ; og hver gang dette heldige +tidspunkt indtrådte , glattedes de rynker , som +anstrengelsen havde kaldt frem i den gode bryggers +pande , og forsvandt i det brag af latter , hvormed +han tilstod , hvad han kaldte sin egen dumhed . +Skjøndt Christine havde sådanne erindringer +fra sit besøg hos krafts , at hun med glæde tænkte +på at komme derud igen , så afslog hun dog indbydelsen +for denne gang , og Selmer måtte give +hende ret , da hun fortalte ham , hvorledes Fru Tvede +havde det . Dette forhindrede imidlertid ikke , at han +yderligere satte hende ind i , hvad det egentlig var for +et arbejde han havde for . At nu maskinvæsenct formekanikere +kan have sin ejendommelige tiltrækning , +er ikke så underligt ; men at det også kunne +fængsle en ung dame , det fik man bevis på her , +idet Christine fulgte hans beskrivelse med usvækket +interesse ; og skønt han af begejstring for sit fag + +indlod sig på enkeltheder , der ganske vist stod mindre +klart for hende , formåede alligevel denne omstændighed +intet øjeblik at forringe hendes levende deltagelse . +Han endte med at sige , at når han +hidtil , tvunget af nødvendigheden , havde arbejdet i +ting , som ikke direkte interesserede ham , så havde +han nu fundet en beskæftigede , hvor han kunne få +anvendelse for fine tidligere studier og kæreste +sysler ; og da han tilføjede , at når man først fik +fat i noget , så fulgte lidt det ene på det andet , +og at kraft måske ville anbefale ham til andre , +så at han efterhånden kunne flabe sig en selvstændig +stilling , så følte den unge pige så megen søsterlig +deltagelse for denne sin prøvede ven — thi om andet +end søsterlig deltagelse kunne der naturligvis +ikke være tale — at hun i sine kinder mærkede en +glød , som efterhånden forplantede sig ud i de yderste +fingerspidser . Dersom Selmer havde været forfængelig , +kunne han have tilskrevet sin egen personlige +elskværdighed nogen andel i denne hengivenhed , som +ganske vist ikke undgik hans opmærksomhed , og som +lod ham sinde hende såre indtagende ; men måske +var der også lidt forfængelighed med i spillet , +da han , efter at have trukket besøget ud så længe +som muligt , følte sig hensat i en lyksalighedstilstand , +der sik ham til at bære sig ad på samme tåbelige +måde , som det altid har været tilfældet +med andre unge mænd under lignende omstændigheder . +Han var nemlig kommet til byen i krafts + +kjøretøi ; men i stedet for , hvad ethvert fornuftigt menneske +ville have gjort , at køre tilbage i en bekvem og +letløbende vogn , foretrak han at tilbagelægge vejen +tilfods , og var så optaget af sine egne tanker , at +han forlængede sin vandring ved at gå en betydelig +omvej . — +„ Kan Selmer ikke udrette noget , så må jeg +selv prøve derpå , “ sagde kraft , som tilligemed Angusta +et par dage senere kom og besøgte Christine . +„ Det er min datter , hvem de endnu ikke har set . “ +„ Vi have set hinanden engang før , “ ytrede +Angusta lidt forlegent . Hun havde nemlig taget Fru +Gorms beretning om Christines afsted før gode +varer ; men nu , da hendes egne erfaringer lod +hende se denne beretning i et andet lys , havde hun +en formodning om , at hun måske gjorde den unge +pige uret . +„ Du har set frøken hasfner ? “ sagde han . +„ Hvor ? “ - +„ Det var den første gang vi vare i « selskab +hos Gorms , fader . “ +„ Å , Gorms , “ sagde han , medens en skygge af +misfornøjelse for hen over hans ansigt . „ Lad os +ikke tale mere derom . I dag er vi komne før at +hente dem , frøken Haffner , hvis de har lyst til at +besøge os . “ +Christine takkede , men gav det samme svar som +hun havde givet Selmer . +„ Må jeg være så fri at spørge dem , hvem + +disse Tvedes er ? “ sagde kraft . „ Jeg har et par +gange hørt Selmer nævne dem , og da jeg nu seer , +af også de nærer så megen hengivenhed for dem , +kunne jeg nok , hvis det ikke måtte synes påtrængende , +have lyst til af høre noget om dem . “ +Chrisfine fortalte ham derpå Tvedes historie , +og sortaug intet af hvad hun vidste , da hendes naturlige +følelse sagde hende , af hun overfor denne +mand ikke behøvede af skjule noget ; og da hun endelig +kom til den sidste tids begivenheder , virkede +den simple sandhed ved sin egen magt , så af hun +endte sin beretning med tårer i øjnene , og drog +den medfølende og letbevægelige Augusta med sig . +Medens hun talte , havde kraft siddet ved vinduet +på Hannes plads — Hanne var denne dag +fraværende , for af hjælpe Fru Tvede — og da hun +havde endt , blev han siddende der endnu en rum +stund , tilsyneladende åndsfraværende , men i virkeligheden +beskæftiget med det Chrisfine havde fortalt +ham . „ Man bør jo støtte de mennesker , “ sagde han +halvt for sig selv , idet han rejste sig , og med hænderne +på ryggen betænksomt gav sig til af vandre +srem og tilbage i det smalle værelse . „ Man børstøtte +dem . — man bør åbenbart støtte dem ; +men hvorledes ? — man kan ikke godt vælte sig ind +på folk , og måske de ikke engang — hør , frøken +Haffner , “ sagde han , idet han pludseligt standsede +foran Christine , „ dersom de ville , kunne de hervære +mellemmand . Lad os hellere tale rent ud + +om sagen , så komme vi allersnarest til målet . +Tvede må jo være en meget upraktisk mand , efter +hvad de der siger , uhyre upraktisk . “ +Det troede hun nok . +„ Men den gamle onkel må være en kraftkarl , +et sandt pragteksemplar af en kraftkarl — de +mener ? “ +„ Jeg mener , “ svarede Christine , som måtte smile +over hans ord , „ at dette udtryk mindst af alle passer +på onkel Theodor . “ +„ Men han er det alligevel , “ påstod kraft . +„ Den , der kan holde en sådan tørn ud , og endda +blive stående , ham kalder jeg en feig , gammel Karl ; +— men jeg kom bort fra , hvad jeg talte om . Den +unge kone er syg , siger de , og derfor mener jeg , +at dersom man kunne støtte dem , må det ske straks . +Men det kommer så meget an på måden — på +måden , frøken Haffner . Jeg skal sige dem +noget ; jeg er vis på , at man ikke så sjældent støder +de mennesker fra sig , man søger at støtte . Man skal +helst undgå al vigtighed og allarm , og især de +lange moralske forelæsninger . Hvem giver mig lov +til at tale i høje toner og moralisere , fordi jeg støtter +et menneske ? Hvem giver mig ret til at blive overlegen +og vigtig , og at forgifte den smule hjælp , +jeg måske kunne yde , med krænkende og irriterende +tiltale ? Hvorfor rejser stoltheden sig ikke i de +stakler , så at de tage mig i nakken og kaste mig +ned ad trappen ? “ udbrød han i en næsten forbitret + +tone , medens han experimentierende betragtede sig +selv fra et fjendtligt synspunkt . „ Men lad os hellere +tale om sagen , “ vedblev han , og fik igen sit +forrige venlige ansigt . „ Dersom nu for eksempel +de , frøken Haffner , og Augusta kunne gå hen og +besøge Tvedes , og naturligvis lade som ingenting , +men se godt efter , hvad der mulige » kunne mangle , +så ville de vise mig en sand tjeneste . “ +Der var i hans enfoldige finfølelse noget , +som på engang rørte Christine og næsten gjorde hende +forlegen ; men udsigten til at skaffe sine venner +hjælp i det yderste øjeblik , en hjælp , hvorom hun +nylig havde mistvivlet , skønt hun aldrig havde opgivet +sine heltemodige anstrengelser , gjorde hende let +om hjertet . Hun svarede derfor , at han kunne byde +over hende ganske som han ville . +„ Det er et ord , “ sagde han , og rakte hende +hånden . „ Der vil bestemt blive megen brug for +dem ; og dersom de har tid til at gå derhen nu , +kunne jeg måske vente her , indtil de kommer tilbage . “ +Skjøndt +Christine meget godt straks kunne have +sagt ham , hvortil familien trængte , føjede hun ham +dog i hans ønske , og gik derhen tilligemed Augusta . +Det varede ikke længe inden de kom tilbage , og derpå +gik de alle tre i forening omkring i byen og +gjorde indkøb , dels af sådanne sager , som vare +højst nyttige og anvendelige , dels af sådanne , som +vare højst uanvendelige , og det skyldtes kun Christines + +indvendinger , at der ikke efter Augustas ønske også +blev købt forskellige modesager og kostbare +kniplinger . +Der var stor glæde hos Tvedes denne dag , +da onkel Theodor med ungdommeligt galanteri kunne +byde Clara valget mellem flere sorter styrkende og +vederkvægende vine ; og hans bestræbelser i denne +henseende vare så vedholdende , at det for hendes +vedkommende var ret heldigt , at Hanne i tide lagde +sig derimellem . +„ Så de hvilken smuk pige frøken kraft var , +onkel ? “ spurgte Fru Tvede . +„ Det har du ret i , min ven ; det var hun . +Men jeg mener dog , at vi ikke give hende noget +efter ; vi have også smukke piger her . “ +„ Hvem mener de , onkel ? “ +„ Ved du det virkelig ikke ? “ +„ Jeg troede ikke , at de kunne være så tåbelig , +onkel , “ sagde hun smilende , da det gik op for hende . +„ At sammenligne en gift kone , som allerede er tilårs , +med en fuldendt skønhed , det er virkelig alt for +tåbeligt . “ Og dog syntes det , efter hendes smil +at dømme , at denne tåbelighed var af det slags , +som gerne tilgives . „ Jeg tror nu , at vi have grund +til at håbe det bedste , “ vedblev hun . „ Lige til i dag +have vore udsigter været temmelig mørke ; men efter +denne store venlighed , som er viist os af menneskervi +slet ikke kendte , og viist os på en måde , der rører +mig dybt “ — + +— „ i sandhed , mig med , “ bemærkede onkel +Theodor . +— „ har jeg atter fattet mod , og tror , at vi +have al grund til at håbe det bedste . — nu har +jeg ikke længere ro til at ligge her på sofaen , +onkel ; dersom de ville hjælpe mig hen over gulvet , +så vil jeg sidde med barnet i lænestolen og +se på skibene . “ +„ Du tænker endnu på skibene , “ sagde onkel +Theodor . „ Det glæder mig virkelig , at de interessere +dig . Nu har jeg boet her så længe , men det er +aldrig faldet mig ind , at der var noget særdeles ved +dem at se . “ +„ Jeg seer på dem hver dag , og bliver aldrig +træt deraf . Jeg kender dem alle sammen , og når +de komme og gå , er det , som om de bragte mig +hilsener og sik dem med tilbage . Nu ligge de +roligt ved siden af hverandre , “ sagde hun , medens +hun med sin fine magre hånd pegede ned på dem , +„ og i morgen se vi dem måske glide ned ad kanalen +og spredes til alle verdens hjørner . I denne tid , +da jeg går så lidt , “ — den stakkel , hendes hele +gang var fra sofaen hen til vinduet — „ er det +næsten ligeså godt , som om jeg kom ud , når jeg +seer livet dernede . Men allersmukkest er det , når +solen , således som nu , er ved af gå ned , og +sænker en gylden tåge over dem . Så ønsker jeg +tidt , af jeg kunne sejle bort med dem , af vi alle +kunne sejle bort med dem til fremmede lande . “ + +„ Hvem ved hvad der kan ske ? “ sagde onkel +Theodor spøgende , og klappede hende på kinden . +„ Efter det vi have oplevet i dag , er der jo , som du +selv siger , al grund til af håbe det bedste . Men +nu vil jeg rulle gardinet ned , medens solen går +hen bag huset derovre . Hverken du eller barnet +har godt af det stærke lys . “ +„ Lad kun være , onkel . Jeg dækker barnets +ansigt til , og vender hende om til denne side , den +lille stakkel ; men jeg selv elsker denne solnedgang . “ +Onkel Theodor lod hende altså sidde i ro , og +gik ind i sit eget værelse . Himlen blev overtrukken +med purpur , og luede i nogle øjeblikke som en stor +ild , medens esterårssolen gik ned og sænkede gyldne +tåger over husene og skibene ; snart efter gled den +hen bag høje bygninger , og dagskæret blev mildere . +Tusmørket listede sig frem og gik over i skummelhed , +medens tingene tabte deres omrids , og dunkle +masser voksede frem i mørket . Byens larm døde +hen , og enkelle stemmer , som nu og da hørtes +på gaden , lød kun stilheden træde stærkere frem . +I denne rolige aftenstund fandt hun noget med sit +væsen beslægtet ; noget , som hun syntes at hun +havde kendt for mange år siden , og som hun forstod , +skjøndt det ikke lod sig udtrykke i ord ; en vederkvægelse +i sorgen , en følelse af tryghed , en +stille fryd over livet , der i dette øjeblik forekom +hende så fredeligt og forsonende , som om armod og +krænkelser aldrig havde været til ; og medens hun + +sad som hun plejede , med barnet på skødet , +drømte hun sin gamle drøm om at sejle bort med +skibene ind i de gyldne tåger , til fjerne kyster +hvor sygdom ikke fandtes , og hvor livet var en +aldrig afbrudt , uforkræmkelig lykke . +Nogle dage senere fik Hanne et højst uventet +besøg . Det var en søndag formiddag , medens hun +sad ved vinduet og lod sin dreng se ned på gaden , +at døren blev åbnet på klem , og Thomas stak +hovedet indenfor , idet han hviskende spurgte , om han +måtte komme ind . +„ Ja vist må du komme ind . Det ved du +jo nok . “ +„ Er frøkenen hjemme ? “ spurgte han videre , +idet han ved et kast med tommelfingeren pegede på +døren til det andet værelse , +„ Hvad går der af dig , Thomas ? Det kan +jo være dig det samme ; derfor kan du jo lige +godt komme ind . Men kan det trøste dig , så er +hun henne hos Tvedes . “ +„ Jeg er ikke alene , “ hviskedee Thomas igen . +„ Marie er med . “ Derpå åbnede han døren helt , +og førte denne unge dame , som det syntes noget modstræbende , +ind i stuen . Det ville være for lidt sagt , +at hun var rød i kinderne . Hun brændte . Hendes +kinder , pande og Hals , ja selv øreflipperne stod + +i en glød , medens hun var i megen forlegenhed +med , hvor hun skulle gøre af sine øjne og hænder . +„ Hvad er der nu på færde ? “ spurgte hendes +moder , og så opmærksomt på dem . +„ Vi have forlovet os , “ sagde Thomas , idet han +udtalte ordene i en stor fart , som om han frygtede +for , at dersom det ikke skete på den måde , ville +det slet ikke ske . +„ I se mig også ud til at forlove jer , “ udbrød +Hanne . „ Ere i gale ? Er du gal , Thomas ? +Og du , Marie — hvor kan det falde dig ind ? I +ere jo alt for unge , og hvad skal det blive til ? Hvad +ville i leve af ? “ +„ Herregud , Hanne , jeg troede ikke , at det havde +været dig så meget imod , “ sagde Thomas . „ Du +har da også engang været ung som vi . “ +„ Ja , jeg har været ligeså ung som i , det har +jeg , “ svarede hun , tilbøjelig til at gøre enhver rimelig +indrømmelse ; „ men jeg er det ikke længere . +Og dengang gik jeg ikke hen og forlovede mig . — +det forstår sig , der var heller ingen som friede til +mig . — men da i nu engang er så vidt , børn , +så tag i guds navn hverandre . “ Med denne pludselige +vending i talen omfavnede hun dem , og sagde , +at det kun havde været hendes spøg , og at Thomas +jo nok vidste , hvor kær hun havde ham , så at han +ikke behøvede at tabe modet , fordi hun sagde ham +lidt af sandheden ; og at Marie var en tosset tøs , +som ikke skulle stå der og hænge med hovedet , men + +hellere tage drengen , medens hun gik ud i køkkenet +og lavede kaffe til dem . Ved disse yttringer voksede +atter deres mod , og fra at være overlegen moralsk +gik Hanne over i en direkte forhandlende form , idet +hun udbad sig oplysninger om en mængde enkeltheder , +der af Thomas besvaredes med en beredvillighed +og nøjagtighed , som flere gange bragte Marie +til at erklære , at nu gik hun sin vej . Da det omsider +var oplyst , når han havde begyndt at holde +af hende , og når hun havde begyndt at holde af +ham , og når han havde friet , og hvad han havde +sagt , og hvad hun havde sagt , så kom det vigtige +spørgsmål , hvad kraft og doktor Clausen havde +sagt . Kraft havde først leet højt , og derpå havde +han sagt , at han med tiden skulle se , hvad han +kunne gøre for dem ; og doktoren havde ikke fagt +andet , end at Thomas var temmelig ung . „ Akkurat +det samme som jeg sagde , “ udbrød Hanne , der imidlertid +ikke kunne vide , at doktoren ved samme lejlighed +havde tænkt , at når folk ville forlove sig , skulle +de gøre det , medens de vare unge ; når de blev +gamle , var det bagefter . +Der blev endnu afhandlet meget om denne sag , +og der skete navnligt fra Maries side mange ophævelser , +inden hun lod Thomas tage et Kys i moderens +påsyn ; men da denne vanskelighed først var +overvunden , og forhandlingerne havde antaget en roligere +charakteer , ytrede Marie , at hun for fremtiden +selv ville overtage tilsynet med Thomas ' s + +klæder . I denne anledning gav Thomas sig til at +undersøge en trækasse , som stod ved enden af sengen , +og fremdrog enkelte genstande , som engang +havde været klædningsstykker , men som nu vare laser , +og trak endelig en gammel frakke frem for dagens +lys . +„ Hvad i alverden er dette for en indretning ? “ +Udbrød han forundret . „ Den seer jo ud , som om +den havde været brugt til maskerade . “ +„ Kan du ikke kende den igen ? “ sagde Hanne , +„ Det er den frakke , du selv svøbte om drengen +deroppe under branden . Kan du ikke længere huske , +at han gik i den ? “ +„ Hvem ? “ +„ Den gamle hr . Maurice . “ +„ Å , nu husker jeg det . Øg så har den ligget +her siden ? “ +„ Ja . — gud skal vide , hvor den gamle mand +egentlig er blevet af ; før man har da aldrig hørt +om ham senere , og han indebrændte jo ikke . “ +„ Den gamle hr . Manrice var altid en løjerlig +en , “ sagde Thomas . „ Jeg ved nok , at du ikke +kan lide , at jeg siger det , men jeg holdt ikke rigtigt +af ham ; og jeg kan ikke begribe , at du lod ham +passe drengen . Wien du så da også , hvorledes +det endte . Han lod drengen være dreng ; og det +var ikke hans skyld , at barnet ikke omkom . “ +„ Det har også altid forundret mig , “ indrømmede +Hanne . „ Folkene sagde forresten , at de ikke havde + +set ham flere dage før branden ; men det gjorde +ikke noget , før de havde Johan inde hos dem om +dagen , og om natten sov han lige godt , enten hr . +Manrice lå inde hos ham eller ikke . — men det +salder mig ind ; se engang efter i lommerne , om der +ikke skulle ligge nogle papirer , — nej , ikke der hvor +du leder ; men i brystlommen . — jeg synes , at +jeg så dem der , da jeg lagde den ned i kassen . “ +„ Her er noget i et seglgarnsbånd , “ sagde +Thomas , idet han trak en temmelig stor pakke op af +lommen . „ Har du set efter , hvad det er ? “ +„ Jeg har nok set efter ; men jeg kunne ikke læse +et eneste ord af alt det krimskrams ; det er vel +noget , som den gamle hr . Maurice har siddet og +tegnet op . “ +„ Det seer løjerligt ud , “ sagde Thomas , som havde +løst pakken op , og åbnet et af papirerne . „ Det er +for mine øjne som en slibesten ; men var det ikke +bedst , om vi viste det til nogen , som kunne læse +det ? Man kan jo aldrig vide , om der står noget , +som en kunne have nytte af . “ +„ Det er også min mening . Du kan jo tage +det med , og vise doktor Clausen det . “ +„ Det var nok ligeså godt , “ sagde han . „ At +byde ham sådant noget stads især i denne tid , da +han går og grubliserer , og ikke siger et ord . “ +„ Grubliserer han , Thomas ? “ +„ Ja , det gør han rigtignok . Noget er der +iveien , det er jeg vis på ; men hvad det er , det ved + +jeg ikke . — jeg tror , at det var bedre at vise brun +det . Han er en lærd mand , og han kendte jo desuden +den gamle hr . Maurice ; derfor tror jeg , at +han bedst kan finde ud af det . “ +Derved blev det , og da Thomas og Marie omsider +toge afsted , lagde de efter aftale vejen om ad +Nyhavn , hvor Thomas leverede papirerne til brun , +og fortalte ham , hvorledes de vare fundne . +Del var en underholdende lekture , Thomas havde +bragt ham . I begyndelsen læste han med en vis +ligegyldighed , men del varede ikke længe , inden han +begyndte at studere , og det med opmærksomhed . +Efterhånden som han kom videre frem , voksede opmærksomheden +til spænding , og til sidst så han +helt ophidset ud . Så længe han i tusmørket kunne +øjne et bogstav , sad han ved vinduet og flugte grådigt +ordenc . Selv om det havde været skønskrift , +ville han i sin ivrighed have været utålmodig efter +at nå slutningen ; men da skriften tværtimod var +gammel og afbleget , og oven i købet på sine steder +utydelig , måtte han gå langsomt frem , og var +efter nogle timers forløb ikke kommet synderlig +langt ned i bunken . Da det til sidst blev ham for +mørkt , gik han ned og købte sig et par lys , af +hvilke han satte det ene i den tomme flaske , som i +dette øjemed havde sin plads på bordet ; og lagde +det andet ved siden af i reserve . Denne forsynlighed +var ingenlunde overflødig ; thi da han omsider +havde endt læsningen , vare de begge brændte , og + +efterårsmorgenens første grålige lys sneg sig ind +gennem de snavsede ruder , hvorfra det medtog et +ubeskrivelig smudsigt skær , som gjorde værelset endnu +kummerligere , og fremviste de utydelige omrids af +den ensomme , sammensunkne skikkelse , som sad ved +bordet og støttede sit hoved i hænderne . Da han +havde siddet længe i denne stilling , gav han sig til +at vandre frem og tilbage i værelset . Der kom intet +ord over hans læber , og hans gang var ikke rasende +og hastig , som hin dag da doktor iohansen besøgte +ham . Han gik ustandseligt frem og tilbage som +en , hvis ånd , sløvet under anstrengelsen , ikke længere +påtrykker legemet sit præg , men opgiver sit +herredømme , og lader mechanismen arbejde på egen +hånd i sandsesløs ensformighed . +Tilsidst fik trætheden overhånd . Han blev et +øjeblik stående ved vinduet , og stirrede ligegyldigt +ud i luften , medens han følte de isnende kuldegysninger , +som morgendæmringen fører med sig . +Derpå gemte han papirerne , kastede sig på +sengen , hvor han snart faldt i søvn , og vågnede +først hen ad middag . +Det var med forundring , næsten med forbanselse , +at Tvedes hørte brun tale om , at han stod i +begreb med at rejse ; ja at han ville rejse endnu +samme dag . Det var noget , som aldrig var indtruffet +i alle de år , de havde kendt ham ; og dersom +nogen havde sagt det til ham selv dagen i forvejen , +ville han ikke engang have anset det en benegtelse + +værdt . At spørge ham om , hvorhen han +rejste , eller i hvilket ærinde han rejste , ville have +været en påtrængenhed , som ingen af dem tillod +sig overfor ham . Kun onkel Theodor , som ved +visse lejligheder havde nogen indflydelse på ham , indskrænkede +sig til at spørge , om „ det ikke var for voveligt , +brun ; for voveligt , “ hvortil brun , som +forstod hentydningen , svarede , at onkel Theodor ikke +behøvede at frygte . Derpå forlod han dem for at +træffe forberedelser til rejsen ; men da disse kun bestode +i , at han stak papirerne i en lomme , og en +Skive ost og et stykke brød i en anden , så varede +det ikke mange minutter , inden han med stokken i +hånden begav sig afsted , og travede ud ad Vesterport . +Der +var sikkerligt dem , som denne eftermiddag +ville have fulgt efter ham og for enhver pris berøvet +ham de gamle papirer og brevskaber , dersom +de havde vidst , hvad han bar hos sig . Måske gik +de denne samme dag tæt forbi hinanden , men hvis +de gjorde det , så hverken så eller ændscde de +det . Således blandes vi så besynderligt mellem +hverandre . Måske se vi dagligt det menneske , +som først om halvtredsindstyve år skal gribe ind i +vor skæbne ; men for øjeblikket betragte vi ham +med ligegyldighed . Det falder os ikke ind , at det er +ham , som skal komme . Der kunne for den sags +skyld ligeså godt være tusinde mile mellem os , +sålidt ændse vi ham , og dog kommer han . Han + +kan i mellemtiden gerne rejse til nord- og Sydpolen , +bestige farlige skrænter , falde i hårde sygdomme , +kæmpe i slagene , eller forvilde sig i urskovene +— der er intet som rammer ham . Han +kommer sikkert nok , når tiden er omme ; måske ad +slyngede omveje , som for en tid synes at føre ham +længere bort , men han kommer . Endnu i dag stå +vi ved siden af ham , ligegyldige og uden at kende +ham , men øjeblikket er der ikke endnu . I morgen eftermiddag +klokken tre og sytten minutter er de +halvtredssindstyve år forløbne . Så er han der . +Sekstende kapitel . +Det viste sig snart , at den beslutning , Augusta havde +taget , at alt skulle blive ligesom i gamle dage , var +lettere at fatte end at udføre . Det manglede ikke +på kærlighed fra forældrenes side , som elskede +hende alt for højt , og vare alt for glade ved at +have hende hjemme igen , til at de skulle bringe det +forbigangne i erindring . Det manglede heller ikke +på kærlighed fra datterens side , der havde en +fornemmelse som om hun var undsluppet fra en +eller anden stor fare . Så ofte hun tænkte på det +uhyggelige liv hos Gorms , fornndrede hun sig over , + +at hun i begyndelsen havde kunnet finde det så tiltrækkende , +og var dobbelt taknemmelig fordi hun i +hjemmet atter havde fundet et trygt tilflugtssted og +en sikker havn . Og dog var der noget som manglede . +Skjondt hendes fader var den samme omhyggelige , +kærlige og lystige fader som i gamle dage , og skønt +hendes moder ledede hende i den samme jevne , rolige +og milde ånd som altid , var der dog kommet noget +fremmed ind i deres forhold til hende , og i hendes +forhold til dem . Idetmindsfe forekom det hende således . +Hvorfor blev de undertiden tankefulde på en +måde , hun ikke tidligere havde bemærket ? Hvoraf +kom det , af de betragtede hende med et ejendommeligt , +sørgmodigt blik , når de troede , af hun ikke så det ? +Disse og mange lignende spørgsmål , som hun +gjorde sig selv , ville hun have fundet svaret på , +hvis hun havde kunnet få øje på sig selv , og set , +hvor forandret hun selv var blevet . I sammenligning +med Gorms hus var der noget ensomt i det +gamle hjem ; det blev ikke af fremmede holdt i en +fortsat bclciringstilstand , men enhver udrettede sit +daglige arbejde , og dermed gik tiden . I sammenligning +med tonen i Gorms hus var der noget +gammeldags og borgerligt i det gamle hjem ; der +viste sig ingen stormænd , som afhandlcdc byens +bedste og hensynsløst skattede og vattede med personer +og forhold , men der sås kun kraft og Selmer , +som , når undtages den korte tid de vare tilstede +ved måltiderne , tumlede sig mellem muursteen og + +maskiner , tal og tegninger . Hun elskede ikke sin +moder mindre , fordi hun styrede huset på sin +gamle , stilfærdige måde , uden af besidde nogen af de +literære interesser , som gjorde Fru Gorm til en så +dannet dame ; men når enhver af dem gik til sit +arbejde og havde sin bestemte opgave , forekom det +hende , som om hun selv var tilovers ; som om der i +deres kærlighed var et gran af medlidenhed . Det +var der i virkeligheden ikke , men hendes egne forvirrede +tanker lod hende se det således . Hun tog +fat på sine forrige befljæftigelser , for også at gøre +nytte , men hvor ærligt hun stræbte , så vedblev hin +indbildning at forfølge hende , og gav sig et udtryk +i hendes væsen , som netop voldte forældrene de +bekymringer , hvis oprindelse hun så ganske misforstod . +Der +var endnu noget , som smertede hende , +men som hun af en eller anden grund ikke rigtigt +turde tænke på . Hvorfor kom doktor Clausen så +godt som aldrig ud og besøgte dem ? Siden hun var +kommet hjem , havde han kun været der to gange , +og begge gange havde hun været fraværende . Han +kunne ikke forsætligt have valgt disse tider , da han +jo ikke kunne vide , at hun tilfældigvis var borte . +Men hvorfor kom han ikke ? Han kunne da umuligt +være vred over det , hun havde sagt ham , da de sidst +talte sammen ; hun havde jo i virkeligheden slet ikke +ment det — og det burde doktor Clansen ifølge en +eller anden divinationsgave også have vidst . Hun erindrede + +meget godt de ord , hun ved denne lejlighed +havde brugt , og hver gang hun tænkte derpå , var +hun ligeså forfærdet som skamfuld over sin egen +dristighed . Gid hun engang kunne få sagt ham , +hvor inderligt hun fortrød det ; men hun frygtede for , +at når det kom til stykket , ville hun alligevel ikke +vove det . I gamle dage havde det dog været ganske +anderledes , da han kom der næsten hver dag og +passiarede med dem ; da de besøgte drivhuset og +spadserede sammen ; og da deres lille kreds genlød +af liv og lystighed . +Hendes fader beklagede sig jevnligt over , at den +gode doktor svigtede dem , og at han selv havde så meget +at gøre , at han ikke kunne få tid til at +hente ham ; men skønt Selmer fortalte , at Clansen +i denne sommer havde udvidet sin praksis , og at +dette formodentligt var grunden til , at han kom der +sjeldnere , så gjorde hun sig dog selv bebrejdelser , +hver gang det blev omtalt , og havde en følelse af , +at det egentlig var hende , som ved sine ubesindige +ord havde fjernet ham fra huset . „ Om det så er +Augusta , “ sagde kraft en dag , „ så er jeg vis på , +at hun savner vor ven . “ Det kunne der heller ingen +tvivl være om . Hvorfor skulle hun ikke savne ham , +ligesåvel som de andre , når selv en så let hentydning +kunne få blodet til at farve hendes smukke +kinder . + +det var en mørk og kold esterårsdag , at doktor +Johansen og brun efter en lang og trættende +rejse omsider nåde København . +„ Jeg må endnu engang tale med dem , “ sagde +lægen , da de vare stegne af vognen udenfor et hotel +i Nyhavn . „ Følg dog i det mindste med op på mit +værelse . “ +Skjøndt brun syntes uvillig dertil , og allerede +havde gjort mine til at forlade lægen og søge sit +eget hjem , gav han dog denne gang efter for ham , +og fulgte med op på det værelse , som blev anvist +ham . +„ Jeg siger dem endnu engang , at det er tåbeligt , +brun , “ sagde Johansen som en fortsættelse +af tidligere forhandlinger om den samme sag . „ Vi +bør vente , indtil alt foreligger klart og tydeligt , og +navnlig indtil det savnede papir er fundet . Handle +vi overilet , ødelægge vi måske det hele . “ +„ Vil de ikke gå , så går jeg selv , “ svarede +brun , uden at indlade sig på nogen nærmere +drøftelse . +„ Når jeg gør det , skeer det kun nødtvungent , “ +Sagde lægen . „ Jeg har fundet dem fornuftig i så meget +andet , brun ; hvorfor viser de dem i dette +ene punkt så stivsindet ? Hvorfor ikke vente og søge , +indtil alt foreligger ? “ +„ Jeg har ventet længe nok , “ svarede den anden . +„ Jeg har stillet mine betingelser . Jeg forlanger + +fuldkommen taushed , og at de taler med ham +imorgen . Hvis de ikke går ind derpå “ — +„ Nuvel , “ svarede lægen , som mærkede at han i +dette punkt var lige ubøjelig ; „ så skal jeg gøre +det . Jeg kommer hen til dem i morgen . Men hust +vel på , at dersom det mislykkes , må de tilskrive +dem selv skylden . “ +Brun svarede kun ved en utålmodig bevægelse +med hånden , og gik sin vej , medens lægen misfornøjet +vandrede frem og tilbage i værelset , helt +optaget af den sag , om hvis heldige udfald han +kun havde så slette forhåbninger . — +den næste dag begav han sig ud i sit ærinde . +Den mand , han søgte , var justitsråd Gorm . Efter at +familien var flyttet ind fra landet , var abet +bleven anbragt på sin faders kontor , hvor han arbejdede +under hans specielle opsigt , om det ellers +fortjente navn af arbejde , at han dagen igennem +hængte over nogle regnstaber , hvis dalere , mark +og skillinger han aldrig blev færdig med at sammentælle , +hvilket for så vidt også var ligegyldigt , som +ingen havde tid til at føre kontrol med ham . Det +var tilstrækkeligt , at han dagen igennem sås på +sin plads , og der sad han da håbløs og i stille +fortvivlelse . +„ Vindfælder og kvas tredive rigsdaler “ , bemærkede +abet hånligt ved sig selv , idet hans øjne +faldt på denne post , som skrev sig fra en skovauktion . +„ Det var også noget at give tredive + +rigsdaler for . Lad mig se . Seks flasker champagne +aften daler . Cigarer fire daler “ — +— „ og spisevarerne , min gode mand , glem +ikke dem ; de have ikke så lidt at sige ved en sådan +lejlighed , “ tilføjede krog , som var kommet ind i +stuen , uden at abet havde bemærket det . „ Jeg +kommer inde fra deres fader . De skulle ellers ikke +tale så højt . “ +„ Hvad sagde jeg da ? “ spurgte abet , og stirrede +forbavset på ham . +„ Hvad de sagde ? Det ved de vel bedst selv . +— når skal det så gå løs ? “ +„ Hvad for noget ? “ +„ Hør ved de hvad , min gode Gorm , “ bemærkede +krog , idet han på en spøgefuld overbevisende +måde lukkede det ene øje , „ lad os hellere tale som +fornuftige mænd . — de er jo en fornuftig mand , +er de ikke ? — øg de ved jo nok , at jeg holder +ren mund . “ +„ Nej , det ved jeg slet ikke , “ udbrød abet harmfuldt . +„ Det var dem , der gik hen og fortalte , at +jeg kom ude i kroen . “ +„ Det var det ; det skal jeg slet ikke negte , “ sagde +krog , hos hvem mindet herom endnu fremkaldte en +så ublandet henrykkelse , at han svingede med sin +stok og kastede sig på en stol , medens han ubundent +forfriskede sig ved et udbrud af sin ejendommelige +latter . Sagen forholdt sig nemlig således , at det +var krog selv , som havde givet abet anvisning på + +hin skæbnesvangre „ Mikkel “ og på kroen , og som +desuden jevnligt forstrakte ham med større og mindre +summer , når trangen til at være med blev alt for +uimodståelig , eller når hans forbillede , Diderik +von gumling , ytrede tilbøjelighed til at afbryde +deres venskabelige forhold . Abet havde derfor mindst +af alt ventet , at krog skulle forråde ham , men da +han alligevel ved en yttring af sin moder var kommet +til vished om , at det virkelig forholdt sig således , +havde hans skarpsindighed sagt ham , at når +han en gang var bleven narret af denne mand , +så kunne det samme gentage sig senere . +„ Hør , min gode Gorm , “ udbrød krog midt +under sin henrykkelse , „ når de blot kunne forstå , +hvor det dengang morede mig , da jeg hørte , at de +gik hjemme og agerede syg “ — +„ Å “ — sagde abet utålmodigt , idet han vred +sig under krogs tilbøjelighed til at fremhæve netop +denne side af sagen . +— „ at de gik hjemme og drev deres kunster , “ +Vedblev han , idet han stillede sig overfor abet , og +under fortsat latter på en irriterende måde satte +håndtaget af sin stok mod Abels bryst , hvorfor +denne i en pirrelig tone sagde , at han „ skulle lade +være at puffe “ — „ at de gik hjemme og spillede +komedie , og alligevel hver dag tog deres pot +kegler på samvittigheden som en mand — for det +må jeg sige , deres håndelag er ikke ilde ; når +de bare husker på , ikke at sætte for stærkt af — + +men hvad jeg ville sige , dersom de havde vidst , +hvor det morede mig at høre det , så ville de også +have forstået , at jeg måtte ud med det . +Minsæl om jeg ikke måtte , “ tilføjede han , idet han +slog abet på skulderen . +„ Og derfor må jeg nu hver dag sidde indespærret +her . Det er deres skyld , ene og alene +deres skyld , “ bemærkede abet , som var bleven +noget forvirret over den beredvillighed , hvormed krog +havde afgivet sin tilståelse . +„ Er det muligt ? “ udbrød krog , tilsyneladende +rørt ved Abels bitre bemærkning . „ Nej , er det +muligt ? Det er aldrig faldet mig ind . Men så +jeg dem ikke forleden aften “ — +„ Tal dog ikke få højt “ — +„ Ja ja , jeg siger blot , at dersom det er min +skyld , så må jeg se at bøde på det , og skulle +de i det samme behøve en lille håndsrækning “ — +resten blev tilføjet i form af en ny anbringelse af +håndtaget mod Abels bryst , uden at han dog denne gang +følte sig opfordret til at protestere mod nogen +„ Pufning “ . +Om det just var af interesse for Abels personlige +velvære , at krog af og til gav ham en håndsrækning , +kunne altid være tvivl underkastet . Derimod +var der en anden ting , som ikke var nogen +tvivl underkastet , og det var , at han hadede Fru +Gorm af al sin evne . Han vidste , at han var +hende modbydelig , og at hun foragtede ham ; og med + +den hos plumpe naturer hyppigt forekommende tilbøjelighed +til at stille plumpheden til skue og prale +med den , havde han en særegen tilfredsstillelse af at +trodse denne dame . Han triumferede over , at hans +forretninger med Gorm vedbleve at skaffe ham adgang +til huset , skønt Fru Gorm tydeligt nok havde ladet +ham forstå , at hans nærværelse der var hende ubehagelig . +Han havde nyligt efter en længere rådslagning +forladt Gorm , som sad i sit værelse og +var bleven yderst tankefuld , hvilket ingenlunde kunne +siges om krog . Samtalen med abet havde sat ham +i den behageligste stemning , som gav sig fornyet +udtryk , da han havde ladet den unge mand blive +tilbage ved sine regnskaber , og var kommet ind i +det næste værelse . Her blev han nemlig et øjeblik +stående og betragtede den dør , som førte ind til +dagligstuen , hvor han antog , at Fru Gorm befandt +sig ; og som om han tog døren for en levende person , +truede han ad den , idet han svingede sin stok som +et slags tomahawk , medens hans ansigt fortrak sig +til et ondskabsfuldt og højst modbydeligt grin . +Gorm sad endnu i dybe tanker , da det blev +meldt ham , at doktor iohansen ønskede at tale med +ham . Doktor iohansen ? Hvem var det ? Han +kendte ingen doktor iohansen . Doktor iohansen +kunne komme igen en anden gang . Tjeneren meldte +altså tilbage , at justitsråd Gorm var ikke hjemme , +men da lægen af det uforskammede smil i tjenerens +ansigt så , at det ikke var sandt , protesterede han + +mod afvisningen med en så urokkelig besindighed , +at selv denne hædersmand for et øjeblik blev rokket +i sin forvisning om uforskammethedens magt , og +måtte gå tilbage med den besked , at lægens +ærinde ikke tålte opsættelse , og at justitsråden +gjorde vel i at tale med ham . +Bar manden afsindig ? Aldrig havde nogen +vovet at sende ham , Gorm , en sådan hilsen . At +en eller anden doktor iohansens sager ikke tålte +nogen opsættelse , var kun komisk ; men personen kunne +have godt af en lektion , og derfor kunne tjeneren +lade ham komme . +„ Jeg er doktor Johansen , “ sagde lægen , idet +han hilste på Gorm . +„ Kender dem ikke , “ svarede Gorm , som blev +siddende i sin lænestol og så forbi ham . +„ Det er også ganske ligegyldigt , “ svarede lægen +med sindsro . „ Derimod vil de ganske sikkert lære +mig at kende . Jeg bringer dem en hilsen fra +Charles Maurice . “ +Det gav et sæt i Gorm , så at han halvt for +op af stolen , men han gjorde vold på sig selv , og +forsøgte at være rolig . „ Hvad mener de med den +hilsen ? “ spurgte han med nogen anstrengelse . +„ Det behøver jeg ikke at fortælle dem , “ svarede +lægen , som så hvilket indtryk hans ord havde +gjort . „ Deres adfærd siger tydeligt nok , ar de +forstår den . “ +„ Jeg må anmode dem om ikke at tale i + +gåder . Jeg har andet at tage vare , end at spilde +min tid på forblommede talemåder . Hvad er +deres ærinde ? Hvad vil de ? “ +Han talte ingenlunde i nogen ophidset tone . +En ligegyldig tilskner kunne endogså have antaget , +at han beskæftigede sig med en almindelig forretningssag +; men for lægen var det klart , at der under +hans rolige ydre rasede stærke lidenskaber , og således +forholdt det sig i virkeligheden . Had og frygt , +rasende forbittrelse og en kvælende angst kæmpede +om herredømmet . Med et slag så han fjenden +lige på livet af sig , uden at ane , at han i forvejen +havde nærmet sig i løbegravene ; men Gorm +var ikke den mand der lod sig overrumple . +„ Hvis det er muligt , ønsker jeg at føre denne +sag igennem på en fredelig måde , “ begyndte +lægen ; men det beroer på dem selv “ — +„ Hvis det er muligt , ønsker jeg at blive fri for +al den snak , “ afbrød Gorm ham . „ Til sagen , +min gode mand . Til sagen . Hvad vil de ? “ +„ Til en begyndelse vil jeg sige dem , at den +gamle Maurice , som de bildte dem selv og andre +ind var omkommet ved branden , ikke er omkommet +ved branden . “ +„ Så han er ikke omkommet ved branden ? +Det glæder mig virkelig . Og hvad så ? “ spurgte +Gorm i en irriterende tone . „ Når han ikke er +død , hvorfor kommer han så ikke selv ? — hvorfor +fanden kommer han ikke ? “ tilføjede han lidt efter + +med en stemme , som skulle synes spøgefuldt tirrende , +men som tabte sig i en hæs hvisken . +„ Fordi han er undskyldt . Han er død ; men +ikke der , hvor de troede det . “ +„ De har måske fundet ham ? “ +„ Netop . Jeg og brun . “ +„ Brun ? “ +„ Kender de ham måske ? “ +„ Nå , og så ? “ +„ Han har efterladt papirer , som oplyse et for +mange år siden begået bedrageri , en lav kjeltringstreg . +Af grunde , som jeg imidlertid ikke finder mig +bcføiet til at gøre rede for her , ønsker jeg at jevne +sagen ad fredelig vej , om det ellers er muligt . +Jeg har opsat et dokument , lovformeligt i enhver +henseende ; vil de behage at læse det , og derpå at +underskrive det ? “ +Gorm greb papiret og slugte det med øjnene . +Den uro , som han , trods alle anstrengelser , et øjeblik +havde røbet , tabte sig hurtigt , og da han havde læst +det til ende , leverede han det roligt tilbage . „ Ved +de , hvad jeg tror ? “ sagde han . „ Jeg tror , at de +er gal . “ +„ Det tror de ikke , “ svarede lægen . „ Det +må de ikke prøve på at bilde mig ind . “ +„ Men jeg tror det alligevel , “ vedblev den +anden ; „ og da jeg ikke ønsker at have gale folk i +min nærhed , så foreslår jeg dem at gå . — +gå deres vej , og kom ikke oftere her , “ sagde + +Gorm i en overmodig og brutal tone , idet han +stødte døren op på vidt gab . +„ Nu spille vi et højt spil med hinanden , “ sagde +lægen , idet han gik . „ Vogt dem , hvis jeg vinder . “ +Ude af sig selv af forbittrelse ilede lægen afsted , +og spadserede i flere timer omkring i gaderne +for at være i bevægelse . Derpå gik han tilbage +til hotellet , og da han omsider havde fattet sig , søgte +han brun og meddelte ham udfaldet . Han var +dennegang ingenlunde forsigtig i sine udtryk , og bebrejdede +ham hans tåbelige utålmodighed , som +havde bragt sagen til at strande . „ Jeg sagde dem +det i forvejen . Dersom vi havde kunnet fremlægge +beviserne , havde manden ikke vovet at negte det ; +men vore løse påstande leer han kun ad , og selv +om vi er nok så overbeviste om vor ret , stå vi +her som diarre , så længe vi ikke er i besiddelse af +det dokument , hvorpå det hele kommer an . “ +„ Dette dokument skal sindes , “ svarede brun , +som med feberagtig uro bevægede sig omkring i værelset . +„ Skal +findes , “ gentog lægen ærgerligt . „ Skal +sindes . Tror de , at man således går hen og +gør et fund , fordi man ønsker det ? “ +„ Det skal findes , “ gentog brun hidsigt . „ Om +jeg også skal anvende hele min tid derpå ; om jeg +så skal grave det op af jorden , skal det ikke blive +skjult for mig . “ +„ Jeg gider ikke mere tænke derpå , “ sagde lægen . + +„ Hele denne rejse er , som jeg sagde dem , foretaget +til ingen nytte . Deres ustyrlige sind har ødelagt +det hele , og da min nærværelse nu er ganske overflødig , +rejser jeg tilbage . “ +Det var på en åndsfraværende måde , at +brnun tog afsted med lægen ; han takkede ham ikke +for hans ulejlighed , og lagde næppe mærke til , at +han gik sin vej . Da han var bleven ene , hengav +han sig ganske til sine egne tanker , og idet han hyppigt +med høj og lydelig røst udtalte , „ at det skulle +sindes “ , udmattede han sig selv under sin rastløse +søgen og afmægtige forbittrelse . +Syttende kapitel . +Da Gorm efter doktor Johansens besøg igen var +blevet ene , forlod den ro ham , som under samtalen +tilsyneladende havde været over ham , og det kunne +med sandhed siges , af hans åsyn formørkedes . +Højst forskellige og indbyrdes modstridende vare de +planer , som dukkede frem hos ham , og ligeså hurtigt +forkastedes igen ; men deri lignede de alle hverandre , +af de plagede og pinte ham , og allerede i +løbet af et par timer gjorde ham halv vanvittig . +Han havde overvundet mange hindringer og besejret + +mange vanskeligheder i sine dage ; han havde været +med af agitere , og set , hvorledes det utrolige lod +sig føre igennem , når man kun satte ryg mod +ryg og blev ved af gentage sine påstande . Han +kendte til punkt og prik det hele system af +fraser , hvormed en uvidende hob bearbejdes , og +forstod af sætte sin villie igennem , snart ved list +og overtalelse , snart ved overraskelser , snart ved af +blæse sig op og med al den falske pattos , alt det +magthaven , al den fornærmende plumphed og ringeagt +for andres meninger , al den mangel på finfølelse +og overflødighed på det modsatte , al den +frækhed og tirrende trods , som er folk af hans +slags egen , af lægge sin vilkårlighed i vægtskålen ; +men denne gang stod han overfor en sag , som ikke +lod sig behandle på en sådan Viis . Hvad der bidrog +fil at forøge det skrækkelige ved den var , at +den egentlig var glemt for mange år siden , og +nu kom tilbage lyslevende , som om den var fra +igår . Det kunne endda have ladet sig høre , dersom +en eller anden ulykke havde væltet sig ind over ham , +når den havde været frisf og ny , og var fremkaldt +af begivenheder , som foregik i dette øjeblik ; men at +noget , som var foregået for så lang tid siden , og +som havde ligget på bunden af glemselens hav , nu +pludseligt dukkede op , det var utåleligt og uudholdeligt , +det var fil at tabe forstanden over . Og tilmed +at denne fremmede mand havde taget sagen i sin +hånd . Hvem var han egentlig ? Hvad kom den sag + +ham ved ? Med en uhyggelig fornemmelse tilstod +han for sig selv , at denne mand næppe hørte fil det +slags mennesker , som lod sig imponere ved magtsprog , +og kun overfor sådanne folk kunne Gorm ret +udfolde sin vælde . Intet af lægens ord var gået +tabt for ham ; og da han havde siddet længe og +tænkt , rejste han sig fra stolen mere luskende end +nogensinde . Han luskede ud i mørket og så ud , +som om han frygtede ethvert menneske , han mødte ; +han havde en fornemmelse , som om alle vendte sig +om efter ham og talte om ham ; han ventede , at der +lurede skjulte fjender i enhver port og gadedør , og +så uvilkårligt i vejret , om man ikke spejdede efter +ham oppe fra husene . Det gøs i ham , da han +blev tiltalt af en bekendt , men han følte med +en vis tilfredsstillelse , at han havde kraft nok +til at beherske sig , så længe han talte med ham . +Han vidste naturligvis godt , at ingen af alle disse +mennesker kendte noget til sagen , men frygten +blev alligevel den samme . Den tillod ham intet øjeblik +at hvile ; den tvang ham til at være overlegen , når +der var nogen tilstede , og til at synke sammen , når +han var ene . I flere dage luffede han omkring , +indtil han fik at vide , hvor brun boede ; det var et +individ , hvis navn han ret vel erindrede fra sine +unge dage , og skønt nu mange personer kunne +hedde brun , så var der ingen tvivl om , at denne +var den rigtige . Hvad han iøvrigt havde at gøre +med sagen , vidste han ikke , men lægen havde jo + +nævnet hans navn , og det var tilstrækkelig grund +til at skaffe sig noget at vide om ham . For hver +ny efterretning han således listede sig til , forekom +det ham , at han vandt en fordel , og dog vidste +han godt , at han kom lige vidt . Endelig sik han +en ide . Medens han med flappe træk sad og +rugede over tomme forestillinger , kom den så pludseligt +over ham , at han nær havde tabt besindelsen . +Kunne den plan sættes igennem , var sagen ordnet , +og den skulle sættes igennem ; men betænksomt måtte +der handles , for at han forud kunne være sikker på +scircn . Atter luskede han omkring i gaderne , og +kom forbi det nye sted i Adclgade ; det var ham +modbydeligt at se det , men det var unndgåeligt , da +han måtte op i stedet ved siden af , for at få +at vide om Christine boede der endnu . Det kostede +ham overvindelse at spørge sig for , men omsider +listede han sig til den underretning , at hun boede der +endnu , og at hun på den og den tid var hjemme , +og at konen , hos hvem hun boede , på den og den +tid plejede at være ude . Da han således havde +såt at vide , hvad han ønskede , kom han en dag op +til Christine , da hun var ene hjemme . +„ Du bliver formodentlig forundret over at se +mig , lille Christine , “ sagde han ; „ men jeg har længe +tænkt på at besøge dig engang . “ +Han ville have ønsket , at hun havde sagt noget , +men hun blev så overrasket ved at se ham , +og følte instinktmæssig en sådan frygt for ham , at + +hun med bankende hjerte bød ham at sætte sig , medens +hun bevægede læberne uden at få noget ord frem . +„ Det var en uheldig måde , hvorpå vi stilles , “ +Sagde han ; „ uheldig for dig og uheldig for os . +Jeg holder ikke af disse familienenigheder , og håber , +at du ikke bærer nag til os . “ +Hun forsikrede , at det aldrig havde været i +hendes tanker ; hun bar i det hele ikke nag til +nogen . Den sidste tilføjelse var ham imidlertid +ubehagelig ; den talte i omfattende almindelighed , og +bragte ham ligesom på afstand . Hvad hun mente +i almindelighed , brød han sig ikke om ; det kom ham +kun an på , hvad hun mente om ham . +„ Det er mig i høj grad magtpåliggende at +få denne uenighed jævnet , “ vedblev han ; „ og jeg +gør dig den indrømmelse , af skylden måske mest +har været på vor side . “ +„ Jeg kan forsikre dem , af jeg betragter sagen +som jævnet , “ svarede hun . +„ Det glæder mig af høre ; det glæder mig virkelig +meget af høre . “ Hun kunne imidlertid ikke rigtig fæste +lid til , af glæden var så overordentlig ; og hun havde +igen den pinlige fornemmelse af , af han ikke så +på hende , selv når han lod som om han gjorde +det . „ Vore familier have nu i mange år levet +adskilte , men efter moden overvejelse er jeg kommet til +det resultat , af dette uheldige forhold bør hæves . “ +Hun så spørgende på ham , uden af forstå +hvad han mente . + +„ Du vil blive forundret , Christine , det ved jeg +iforveien , “ vedblev han , „ når jeg i dag gør dig +et forslag . Det er faldet mig ind ganske af sig +selv , og da det ville føre til fred og enighed i enhver +henseende , kan jeg sige , af det ligesom er påtvunget +mig af omstændighederne , “ tilføjede han med +et sygeligt smil . — „ Hvad ville du synes om af +blive min svigerdatter ? “ +På dette spørgsmål svarede Christine ikke , +men blev siddende og stirrede på ham . +„ Jeg forlanger ikke , at du skal bestemme dig +straks , “ sagde han . „ Et sådant forslag kræver jo +tid og overlæg ; men jeg kunne dog nok ønfle foreløbigt +at vide , hvad du tænker derom . Jeg har dit +eget vel for øje , og Abels med , det indrømmer jeg ; +men det er jo også ganske naturligt . Abet har +unegteligt sine mangler , men det behøvede jo heller +ikke at ske straks ; og med tiden kan der udrettes endeel . +På denne måde ville alle gamle uenigheder +forsvinde , og din existents ville være sikkret , +Christine . Det er bedst at tale ligefrem om tingene . +— dette ophold her , “ tilføjede han , idet han så sig +omkring i værelset , „ passer sig desuden ikke for dig . +Du bør flytte tilbage til os . Hvad synes du nu +om mit forslag ? “ +„ Det er ikke deres alvor — det er ikke muligt , “ +Kunne hun næppe få sagt . +„ Det er mit alvor ; forstå mig vel , mit fulde + +alvor . Tro ikke noget øjeblik , at jeg taler for +spøg . Sagen er mig alt for alvorlig . “ +„ Så vil jeg svare dem ligeså alvorligt , at +jeg aldrig kunne gøre det , “ ytrede hun med en let +skælven . +„ Sig ikke aldrig , Christine , “ vedblev Gorm i +en mere indtrængende tone ; „ husf på , at jeg ikke +forlanger , at det skal ske straks ; men det må ske . +Jeg siger dig endnu engang , det må ske . “ +„ De må ikke forlange det af mig ; jeg kunne +aldrig gøre det ; aldrig , “ svarede hun halvt grædende , +idet hun på engang var undseelig og ulykkelig over +hans forlangende og besynderlige sprog . +„ Jeg skal fsie dig i alt , Christine , “ sagde han +i en næsten bønfaldende tone , „ men du må gøre +det . Jeg kan ikke nærmere forklare dig hvorfor ; +men husf på , at dersom du vedbliver at vægre dig , +så gør du din gamle onkel ulykkelig . Hvad du +i dette øjeblik anser for umuligt , vil med tiden vise +sig ganske anderledes for dig . Jeg må have dit +løfte . Jeg går ikke herfra , førend du har givet +mig det . Husf på , hvad jeg siger dig ; dersom du +vedbliver at vægre dig , gør du din gamle onkel +ulykkelig . “ +Medens han talte således , havde han draget +hende hen til sig , og lagt sin arm omkring hende , +men der var i denne tilnærmelse og i hans bemærkning +om , at hun gjorde sin „ gamle onkel “ ulykkelig , +så meget uægte , og noget som således stred mod + +hans sande natur , at hun fik en levende fornemmelse +af modbydelighed , og blev angst for ham . Hun +ville rejse sig , men han holdt hende tilbage i sofaen , +hvor hun sad ved siden af ham . Til sidst blev det +hende uudholdeligt , og hun stødte ham bort fra sig . +„ Jeg ved ikke , hvad de har derunder , “ sagde hun , +idet hun rejste sig , „ men jeg tror dem ikke . Jeg +gør det aldrig : aldrig , under nogen som helst betingelse , “ +Tilføjede hun , og brast i gråd . +„ Du skal ! “ råbte han , og for op . „ Skal jeg +sidde her og tåle , at mine planer kastes overrende +af en stridig tøs . “ Han få ud som en tirret +tiger , medens han stod der og havde grebet hende +om håndleddet , der lå i hans hånd som i en +skruestik . — „ Tag dig i agt , hvad du gør , “ tilføjede +han i en hæs tone , som dirrede af hidsighed ; +„ jeg ved , hvilke planer du har . Jeg kender denne +Selmer tilgavns , og jeg skal ramme ham . Jeg så +dig en aften gå med ham på pladsen derhenne . +Det er passende for dig at sætte dit rygte på +spil , og at indlade dig med en sådan fyr . Men +tag dig i agt ! Du spiller et højt spil med mig . +Denne Selmer har jeg i min magt , og dersom du +længere gør ophævelser , så lader jeg ham gribe ; +endnu i dag lader jeg ham gribe . Betænk dig derfor +vel , inden du fvarer . “ +Ved denne tiltale var Christine først bleven forfærdet , +og derefter rød som blod . Det undgik ham +ikke , og han søgte at benytte sin fordel ; men da + +han omtalte Selmer som en person , på hvis charakteer +der hvilede en plet , og truede med at lade +ham gribe , vågnede hendes heftige og energiske sind . +„ Nu er det let for mig at svare dem , “ sagde +hun forbitret . „ Jeg vil aldrig tale med dem mere . +De er ikke mere til for mig , og jeg er ikke mere til +for dem . “ +„ Så tag hvad der følger på ! “ råbte han i +afmægtig trods , idet han slap hendes hånd og +kastede den fra sig , som om det havde været en livløs +genstand ; og derpå for han ud af døren . +I det første øjeblik blev Chrisfine stående rent +forvildet , og brød derefter ud i en stærk hulken . +Hun kunne ikke samle sig eller fæste tanken på +noget bestemt , idet følelsen af , af hun var bleven +krænket og beskæmmet trængte alt andet tilbage , og +bragte hende i en stemning , der satte Hanne i +den største angst , da hun kom hjem og fandt hende +i denne tilstand . Hun kunne ikke få andet af vide , +end af Gorm havde været der , og da Chrisfine påstod , +af hun måtte tale med kraft , og af dersom +Hanne ikke fulgte med , så gik hun alene , så måtte +Hanne omsider føje hende , og ved middagstid fulgtes +de ud på Amager . — +hos kraft var det nye byggearbejde i fuld +gang . Selmer stod midt i et Chaos af stolper , +tallier , rør , kedler og hjul og kommanderede arbejderne , +og kraft , som nylig havde taget levende + +del i anbringelsen af forskellige forvirrende indretninger , +erklærede af han trængte til hvile for af +bringe sin anstrengte forstand i ligevægt , i hvilken +anledning han knappede sin tykke frakke om sig , og +begav sig ud i den kølige , forfriskende efterårsluft . +Han gik hen ad landevejen , som løb langs med haven , +og da han drejede om hjørnet , standsede han med et +forundringens udråb overfor Christine og Hanne . +„ Men hvad er der dog på færde ? “ udbrød han , +da han så Christines ansigt . +„ Jeg må tale med dem , hr . Kraft ; men ingen +må vide , at jeg er her . Jeg må tale med dem +alene , “ sagde hun . +„ Skulle vi da ikke gå ind i huset ? “ +„ Der kunne let nogen se os ; jeg tør ikke . “ +„ Nuvel , “ sagde kraft . „ Så gå de ind , min +gode Hanne “ — +„ Men så få de jo at vide , at vi er her , “ +Indvendte Christine , „ og jeg ville så nødigt “ — +„ Gør de kun , som jeg siger , “ afbrød kraft +hende , for ikke at forlænge forberedelserne . „ De +kan jo lade , som om de besøger Marie . “ +„ Og nu , kære frøken , hvad i guds navn er +der dog sket ? “ spurgte han forskrækket , da de vare +alene . +„ Jeg kender ingen anden end dem , med hvem +jeg kunne tale om denne sag , “ sagde hun , og så +meget forlegen og meget ulykkelig ud . „ Men jeg +ved , at jeg selv er ganske uskyldig deri . “ Og da + +han havde aflagt denne bekendelse , om hvis sandhed +kraft intet øjeblik tvivlede , fljøndt han ellers +bleo lige klog , lettede hun sit hjerte i tårer . +Hun skulle vanskeligt have fundet nogen , der +bedre kunne råde og trøste hende , og som var mere +villig dertil end kraft ; men da han omsider havde +fået at vide , hvad der var sket , var han i det første +øjeblik ligeså forvirret som hun selv . Skønt +hans vrede over denne uværdige behandling kæmpede +med en mistanke , om hvilken han ikke rigtigt vidste , +hvor han skulle føre benæhen , så var der dog en +ting , som var ham klar , og det var , at Gorms +trusel med hensyn til Selmer var intetsigende . Det +var imidlertid netop denne trusel , som lå Christine +meest på hjerte . Skønt hun ikke tvivlede om +Selmers hæderlighed , kunne hun dog ikke frigøre +sig for den frygt , at Gorm på en eller anden +måde kunne ramme ham , og derfor ville hun advare +ham i tide . Selv krafts forsikkringer kunne +ikke ganske berolige hende . +„ Dersom de ville sige ham det , så skulle jeg +være dem meget taknemmelig , “ sagde hun ; „ og hvis +de nu ville kalde på Hanne , så kunne vi gå +igen , uden at nogen lagde mærke til os . “ +Dersom Christine dengang havde kendt kraft +så godt , som hun senere kom til at kende ham , +ville hun straks have forstået , at der ikke kunne være +tale om at flippe bort for så let køb . Ikke blot +var hans gæstfrihed i almindelighed ubegrænset , + +men i dette tilfælde glædede det ham alt for meget at +se den unge pige derude , til at han således skulle +flippe hende . Han havde allerede sin plan i tankerne , +da han sendte Hanne i forvejen , og da nu Christine +påstod , at hun måtte tilbage , blev han på +engang diplomat . +„ Man kan jo aldrig vide , hvad der er mellem +Selmer og Gorm , “ sagde han . „ Ikke fordi jeg tror , +at der er noget , aldeles ikke . Men man kan aldrig +vide det . Og derfor synes jeg , at de skulle sætte +dem . ind i mit værelse og vente et øjeblik , medens +jeg taler med Selmer . Så kan jeg bringe dem et +bestemt svar ; og vi er da begge to beroligede med +det samme . “ +Det var en fornuftig tale , og det syntes i det +hele taget slet ikke af være så galt ; men hun vaklede +dog et øjeblik endnu . +„ De skal ikke blive set , det indestår jeg dem +for , “ vedblev han . „ Ingen skal se dem gå derind , +og på denne tid kommer der ingen i mit +værelse . “ +På denne måde lod det sig gøre ; og det var +dog det heldigste af være vis i sin sag , inden hun +begav sig på hjcmvcicn . Således gik det til , af +kraft med stor hcmmclighedsfuldhcd og med det sikre +håb , af han nok skulle finde på et eller andet +for af beholde hende , fik hende sat i sin lænestol , +medens han gik over og talte med Selmer . Da +det varede temmelig længe , inden han kom tilbage , + +havde hun rigelig tid til af se sig om . Først faldt +hendes øjne på et par gamle portræter , som åbenbart +måtte være krafts forældre ; derpå kastede +hun et blik ud i haven og tabte sig i besknelsen +af de smukke anlæg ; men hvad hun end så og betragtede , +så var der en ubestemt frygt , som nylig +var vågnet hos hende , og som ikke lod hende have +ro . Var det ikke besynderligt , af hun således havde +vovet sig herud for at bringe Selmer denne efterretning ? +Han ville sikkert under lignende omstændigheder +have gjort det samme for hendes skyld , +sagde hun sig selv , og derfor var det ikke andet end +hendes simple pligt . Dette var nu for så vidt også +ganske sandt , men alligevel fandt hun sig ikke rigtigt +tilfredsstillet ved forklaringen , og var i nogen forlegenhed +med sig selv , da hun i det samme hørte +hurtige skridt , og så døren blive åbnet . Til +hendes overraskelse var det imidlertid ikke kraft , som +trådte ind , men Selmer . Således som sagerne +nu engang stod , ville intet have været rimeligere , +end at Selmer havde takket hende for al den hengivenhed , +hun havde viist ham ; en sådan hengivenhed +var vel nok en tak værd . Men det gjorde +Selmer slet ikke . „ Min yndige , trofaste , velsignede +pige ! “ udbrød han , idet han sluttede hende i sin +favn , og der blev hun . Og som om der ikke kunne +være tale om andet , og ganske som om det faldt af +sig selv , gav han hende et Kys . Hun var så forvirret +og undseelig , så rødmende og yndefuld , så + +frygtsom og fuld af tillid , at han et øjeblik holdt hende +ud fra sig for rigtigt at se hende , og derpå omfavnede +han hende igen , og holdt hende fast for aldrig +mere at give slip på hende . +Om hun ' var vred på ham ? Hvilket tosset +spørgsmål . Øm han ejede hendes hjerte ? Det +gjorde han . Øm hun ikke var bange for , at han gik +fra forstanden af glæde ? Der var ingen ende på +alle de spørgsmål , som stilledes , og alle de svar , +som gaves , og da tiden ved en sådan lejlighed +går meget hurtigt for de pågældende , og meget +langsomt for de ikke-pågjældendc , så var det ikke +så underligt , at kraft omsider kom og halvt i +spøg bankede på døren . Men da han var kommet +indenfor , og Selmer gav Christine endnu et Kys , +blev han stående midt på gulvet , og var ligeså +grænseløs i sin forbavselse som i sin henrykkelse . +Det var ikke nok , at han først trykkede sclmcrs ene +hånd og derpå den anden , og endelig dem begge +to på engang , og at han omfavnede Christine , og +gjorde sig skyldig i de vidunderligste excentriciteter , +men han gik hen og åbnede døren , hvorpå han +med en stemme , som kunne have vakt døde , i et +nu samlede familien , som , skønt den var vant til +mærkelige ting i denne retning , endnu aldrig havde +oplevet noget lignende , og antog , at det forfærdeligste +var hændet . +Hvorledes lykønskningerne aldrig fik ende , behøver +ikke nærmere at beskrives ; sålidt som hvorledes + +Christine så at sige vandrede fra hånd til +hånd , for at de alle kunne vise hende , hvor meget +de holdt af hende , og hvor kærlig del de toge i +hendes lykke , eller hvorledes Hanne græd og talte +om sin kære frue ; eller hvorledes kraft til sidst +sagde , at nu plagede de livet af den stakkels pige , +og derfor ville han give hende tilbage til Selmer , +hvilket han også gjorde . Men vist er det , at byggeriet +standsede for den aften , og at Christine ikke +længere påstod , at hun straks måtte tilbage . +Attende kapitel . +Det var lykkelige dage som oprandt for Christine . +Hun opdagede snart , at man ikke behøvede at være +længe hos krafts for at føle sig hjemme ; og da hun +nu første gang var mellem mennesker , til hvem hun +kunne give sig hen , så foldede hun sig ud og strålede +i hele sin elskværdighed . Det var dage som +erstattede mange Års bekymringer , sagde Selmer +ofte , når han spadserede med hende , og de betroede +hinanden deres hemmelige fryd . Hvor lyksalige +vare de ikke , og hvor meget talte de ikke om +gamle dage — de kaldte dem allerede gamle dage +— da de havde kæmpet med trange kår og med + +hjerteløshed og ondskab ; og dog fandt de , at derved +disse gamle dage var noget , som de elskede at +tænke på . Næsten i enhver samtale vendte de sig +mod dem og dvælede ved dem , ligesom fanger der +kaste et sidste vemodigt blik på det fængsel , +de nu forlade for bestandigt ; og da ingen af dem +besad den konsekvents i charakteren , som er uundværlig +for at gemme gammelt nag og bevare håbet +om , at retfærdigheden omsider vil knuse dem , der +have øvet ondt mod en , men da de tværtimod vare +overfladiske og letsindige nok til at elske den hele +verden , så varede det ikke længe , inden den strenge +fortid strålede for dem i det skønneste lys . Der +var i disse gamle dage noget , der talte til dem om +standhaftighed under prøvelser , om trofasthed mod +venner , om små kærlighedens gerninger , som i +den ånd hvori de vare ydede og modtagne , voksede +og blev store . Noget , som bragte fred i sindet , +og førte erindringen tilbage til endnu ældre dage +med deres ungdommelige foretagender , deres uskyldige +uvidenhed om det onde og tillidsfulde tro på +det gode , deres minder om hjemmet og deres første +mode med død og hjertesorg . Der var i alt dette +noget , som udvidede deres hjerter og bragte dem til +at svulme ; og medens de i samtaler herom vandrede +omkring på markerne , så de kun lidt til , hvor +tarveligt deres omgivelser toge sig ud i det sildige +efterår . +Det var noget andet end at høre på en kølig + +verdensdames fattige bemærkninger om , hvad der +skyldtes stillingen , huset og selskabet , og at blive +overset og irettesat uden ringeste anledning , således +at komme tilbage fra spadseretouren og blive modtaget +af mennesker , der overbød hverandre i opfindsomhed +for at glæde og overraske dem . Det var noget +således at være ventet , og blive modtaget i forstuen +af hele familien , medens lyset og varmen +fra dagligstuen strømmede dem i møde , og bød +dem at skynde sig . Det var noget således at +være genstand for uafbrudt erobring , idet Christine +vandrede fra hånd til hånd . Fru kraft ville +tale med hende , og Augusta ville have hende ved +siden af sig , og kraft spadserede på gulvet med +hende , ligesom han plejede at gøre med Augusta , +idet han lagde sin arm omkring hende , og betroede +hende forskellige ting , som skulle være store hemmeligheder , +men som naturligvis kendtes af dem alle . +Der blev ingen ende på iubelen , da det opdagedes , +at Christine var musikalsk , og da de to unge piger +sade sammen ved klaveret , måtte det have været et +steenhjerte , som ikke var blevet forelflet i dem begge +to . Det lod også til , at begivenhederne havde +været krast for overvældende , og forledet ham til +excentriciteter ; thi ved en indiskretion fra hans hustrues +side kom det op , at han af trang til i almindelighed +at gøre noget , havde sendt Tvedes et +læs kul , hvoraf de kunne rumme en ottendeel , så +at Hanne , som var fulgt ind med vognen , måtte + +skaffe plads til resten ; og at han ved samme lejlighed +havde extravageret således i retning af spiselige +sager , at Tvedes så sig forsynede for en fjern +fremtid . +Men virkeligheden har sin gang , og det så meget +sikkrere , jo hårdere den er . Midt i glæden +glemte Christine ikke Tvedes , og efter et par dages +forløb var hun atter ved sin venindes side . Fru +Tvedes forkølelse blev hårdnakket ved , og viste sig efterhånden +at være en slem og hårdnakket forkølelse . +Den havde taget farven fra hendes kinder , og tærede +på hendes kræfter , så at hun nu havde besværlighed +ved at gå over gulvet . Hun havde alligevel +selv det bedste håb om , at det snart ville blive +bedre , og når hun af og fil få bekymret ud , var +det alene for hendes barns skyld . Dets lille legeme +svandt hen , uden at nogen bestemt sygdom +var kendelig , og sfjøndt det , som onkel Theodor +bemærkede , var så let som en fjer , hvilede det dog +som en tung byrde på hende . Hun havde en ubestemt +frygt for , at det skulle gå bort fra hende , +og ville bestandigt have det hos sig , som om hun derved +kunne holde det tilbage . Det var sjældent , at hun talte +om denne sin bekymring , og hun så helst , at andre +heller ikke gjorde det . Når solen skinnede ind fil +hende og hun sad på sin gamle plads ved vinduet , +kunne hendes smukke ansigt endnu oplivcs , og hendes +øjne stråle med en blændende glans . Hun kunne +endnu være den muntreste af dem alle , og var + +uudtømmelig på fantasi , når hun med sin fine +hvide hånd pegede ned på skibene , og fortalte +dem , hvad hun havde teet og tænkt sig . +Gennem bekendtskabet med brun var doktor +Clausen kommet i berøring med Tvedes , og besøgte +dem i den senere tid næsten dagligt . Ved disse +besøg lærte han Christine nærmere at kende , og traf +flere gange sammen med Augusta , med hvem han nu +talte , som om der aldrig var forefaldet noget mellem +dem . Efter sin tilbagekomst fra Gorms havde Augusta +gjort flere opdagelser med hensyn til sig selv , +og havde opholdet hos Gorms ikke bragt hende andet +udbytte , så havde det i det mindste bragt hende dette . +Hun fandt , at alle andre havde deres bestemte virkekreds , +men hvad havde hun ? For alle andre var +der en alvor i deres gerning , som gav dem et sikkert +holdepunkt ; hun ville også gerne have en +sådan virkekreds og et sådant holdepunkt , men +hun kunne ikke sinde dem . Skønt hun efter bedste +evne gik sin moder tilhånde , var der alligevel +noget som manglede . Christine kunne gøre det +ganske anderledes ; hun vidste hvad hun ville , og +holdl ud indtil det var gjort ; men selv om Augusta +gjorde det samme , tog det sig ganske anderledes ud +for hende , og blev intetsigende og ubetydeligt . Hun +følte sig som et barn , der vel blev elsket af dem , +men ladet ude af betragtning , når det gjaldt noget . +Hvorfor kunne Christine skaffe sig denne betydning , +og hvorfor kunne hun ikke ? Hvorfor kunne Christine + +flabe en verden af lykke omkring sig , og hvorfor +følte hun sig selv så sættig , når hun efter bedste +evne prøvede på at gøre det samme ? Der var +ingen uvilje eller misundelse i disse spørgsmål ; +hun elskede Christine og beundrede hende , men i beundringen +følte hun netop sin egen ringhed . Disse +tanker skaffede hende mange bekymringer , og når +nu Clansen således udenvidere lod det forbigangne +være glemt , forekom det hende , at også han behandlede +hende som et stort barn , hvis hele færd +man overser og forsmår at tage hensyn til . +Efterhånden som tiden gik og årstiden blev +strengere , aftoge Fru Tvedes kræfter . Hosten blev +tør og skarp , og voldte hende af og til smerter , +men hun glædede sig bestandigt til , at foråret skulle +komme . Hun fik dagligt besøg af sine trofaste +venner , som hver på sin måde ydede hende deres +kærligheds skærm de talte i den senere tid med +dæmpede stemmer , når de vare inde hos hende , og +selv brun var blidere stemt , end han plejede at være . +Han kunne undertiden sidde og holde hende i hånden , +og brumme noget for sig selv , som hun ikke forstod . +Hendes mand elskede hende på sin stille , fordringsløse +måde , og der var intet offer uden at han +ville have bragt hende det . Han var ved bedre +mod end de andre ; hun havde altid været hans +støtte og trofaste ledsagerinde , og hendes mening +havde for ham været den afgørende ; når hun altså +sagde , at til foråret håbede hun det bedste , + +så toge de andre fejl , og hun havde ret . Christine +var dagligt om hende , og med al den udholdenhed +og skærpede opfindsomhed , som opoffrende kærlighed +giver , plejede hun sin veninde , vågede over hende +og stod hos hende som en engel . Onkel Theodor +var bleven tavs på den senere tid . Han hørte +intet øjeblik op med at være den hensynsfulde , negennyttige +og hjælpsomme mand han altid havde været ; +men hans sind knugedes af sorgen , og han kunne +ikke beherske sig . En dag indtrådte der imidlertid +en pludselig forandring med ham , og skønt han +så meget som muligt søgte at skjule det , undgik det +dog ikke ganske de andres opmærksomhed . Han +havde en dag siddet oppe hos brun og talt med +ham , og samtalen havde straffet vidt omkring , men +omsider var den kommet etsteds hen , hvorfra den ikke +mere kunne komme tilbage . Da onkel Theodor den +aften kom ned , var det meget sent , og Tvedes vare +gåde til ro . Han gik sagte ind i sit værelse , +åbnede en skuffe , hvor han tog en tegnebog , +og listede sig tilbage til brun . Derefter gjorde de +sig bekendte med tegnebogens indhold , og sagde +oppe det meste af natten ; men skønt onkel Theodor , +da han omsider kom tilbage , var udmattet af +sindsbevægelse og vågen , kunne han ikke falde i +søvn . Han ville ikke have været til at genkende , +hvis nogen af dem havde set ham denne nat ; den +ellers så blide , stilfærdige og ceremonielle mand +så ud som et tirret rovdyr ; og dog var der en + +besindighed i hans bevægelser og en bestemthed i +hans blik , som om han frygtede for ethvert overilet +skridt , og sammentrængte al sin kraft på at være +skarpsindig . Således som han stod i sit værelse +og gennemlæste de papirer , han allerede flere gange +havde læst oppe hos brun , var han ikke ulig en +gammel , skarpsindig og erfaren politimand , som har +fundet den sidste af trådene , og nu har styret i +sin hånd . Han bevarede uvilkårligt dette præg +endnu nogen tid , men derefter indtraf der noget , +som trængte selv hint stærke indtryk tilbage . +Det var en dag henimod nytårstid , da kulden +næsten var ligeså stærk og bidende , som den havde +været den foregående vinter . Den lille kone var +meget svag , men hun ville hver dag hen i solskinnet ; +og da værelset var lunt og varmt , havde +doktor Clausen tilladt , at hun sad ved vinduet i sin +lænestol , der var indrettet halvt som seng og halvt +som stol . Der sad hun da og så på sdlblinkene +i sneen og istappene , og på de enkelte fartener , +som lå indefrosne i havnen . Hun kunne ikke længere +løfte barnet på sine arme , men havde dets +vugge stående ved siden af sig , og nøjedes med at +se det . Henimod asren havde det begyndt at sne , +og gardinerne vare rullede ned , for at holde kulden +ude . Onkel Theodor , Tvede og Chrisfine sagde hos +hende , og da hun sandt , at lyset denne Asten skar +hende i øjnene , nøjedes de med skinnet fra kakkelovnen . +De talte sammen om den tid , da hun og + +Tvede vare blevne forlovede , og på sin gamle godhjertede +måde fortalte hun dem , hvorledes hun +dengang havde været en koket lille skabning , som +ofte havde haft sin fornøjelse af at gøre sig kostbar , +skjøndt hun i virkeligheden elskede sin mand . +Hun tænkte med taknemmelighed på , hvor lykkelig +hun havde været med ham , og takkede ham , fordi +han havde båret over med hende , og været trofast +mod hende i al deres modgang . Derefter forlangte +hun , af han skulle komme hen til hende , og da han +havde føjet hende i hendes ønske , drog hun ham ned +til sig , og holdt Hain længe omfavnet . Hun tænkte +på , sagde hun , hvor rig hun i virkeligheden var +midt i fattigdommen ; thi hun havde set folk , som +ejede mange penge , men som ikke havde en eneste ven +i verden , på hvem de kunne stole , medens hun , +svin intet ejede , havde så mange venner . Hun talte +skønne og ophøjede ord vin den gamle onkels vclgjerninger +mod hende , og vin Christines modige opopfsrelse , +og var dybt rørt over Bruuns trofasthed +og de mange andre venners kærlige omsorg forende . +Hun kunne godt tåle af have barnet på +skødet , mente hun , og bad Chrisfine oin af give +hende det . Dette sagde hun med den sagte og blide +stemme , hvormed hun nu altid talte , og lagde sig +derpå tilbage for af hvile . Tiden var også dertil . +Der var roligt i huset og på gaden . Ingen +vind rørte sig , og sneen , som i flere timer var +faldet tykt og tæt , dæmpede enhver lyd udefra . I + +denne stille aftenstund , medens de sagde samlede i +tusmørket og så ind i de glødende emmer , havde +de , uden at vide det , besøg af en fremmed gæst . +Den nærmede sig usynligt til moderen og barnet , +og fredeligt og stille , som den var kommet , gik den +atter sin vej , og tog dem med sig , idet den med sin +vældige hånd trykte renhedens og uskyldighedens +præg på de forkrænkelige legemer . Der var en +stille højtid i værelset . Barnet hvilede i barmhjertighedens +skød , og dets ånd var fulgt med +bløderen hen til de fjerne kyster , hvor sygdom ikke +findes , og hvor livet er en aldrig afbrudt , uforkrænkclig +lykke . +Nittende kapitel . +Saisonen var der igen , og så ud ligesom alle +sine forgængere . I de rige københavnske huse — +og kun for sådanne gives der overhovedet en Saison +— havde man forlænge siden belagt gulvene med +tæpper , hængt de tykke vintergardiner op , anbragt +portierer og i det hele sat lejligheden i en sådan +stand , at den var præsentabel for selskabet . Der +blev spist og drukket for kæmpemæssige summer . +Kapitaler af meningsløst omfang gaves ud til tviletter + +og luksus . De unge piger afgave som sædvanligt +deres procenter til ægtestanden , og ganske +som man kunne vente det af deres tåbelige opdragelse , +forvandledes de i påfaldende kort tid til de +samme forfængelige , intetsigende , hoffærdige , livstrætte +og glimresyge madammer , som i hobetal +kunne findes blandt deres respektive mødre . Der +var ingen så vanvittig mode , intet så latterligt +påfund , ingen så dum indretning , uden at +den jo blev betragtet med ærefrygt , når den +først var lyst i kuld og køn af gud ved hvem . +Men deeltagelscn i saisonen kostede penge , og pengene +måtte mændene skaffe tilveie . Der var ikke +tale om noget venligt hjem , hvor man kunne +pleje sine interesser og samles efter dagens anstrengelser . +Blæse være med venlighed , Pokker +i vold med hjemmet . Hvorledes skulle åndeligt +udmarvede , indtil meningsløshed pjankede og forfængelige +modedamer kunne leve i ro en halv +dag ? Et tåbeligt forlangende ! Der var galskab +i hjernerne , hele selskabet sydede i feber . Det delirerede +på baller , i tteatret , på kanefarter og i +selskaber , og havde den febersyges nudslukkelige +tørst efter penge . Penge , penge , penge . Mændene +måtte skaffe dem tilveie , hvorledes de så bar sig ad ; +de sled sig op om dagen i åndløst forretninger +og døsede om aftenen i selskaberne , hvor deres +samtaler drejede sig om ting , der i henseende fil +ubetydelighed vare mænd uværdige . Der var en + +almindelig i agt efter procenter , magt , titler og +ordener , og svindelen var i fuld gang . Det var +imidlertid kun et lille antal mennesker , der levede +på denne Viis og væltede sig i overflødighed . Det +store antal sultede , frøs og led alle fattigdommens +kvaler . Det lille antal befandt sig vel og prækede +om forsonlighed ; det foreholdt , lig chinesiske mandariner , +det store antal , at det ikke blot burde finde +sig i sin skæbne — det vil sige sulte , fryse , lide +nød og leve i uvidenhed — men endogså glad sinde +sig deri , fordi tålmodighed og selvfornegtclse høre +blandt de skønneste menneskelige dyder , og fordi den +sande lykke ikke består i gods og guld , men i et +ydmygt og fromt sind . Denne lære mishagede +mængden , der hylede som forsultne ulve ; men det +blev dog kun ved hylet . Måske gaves der allerede +dengang vismænd , søm indså hvad disse hyl med +tiden ville føre fil ; men hvis de så det , så tang +de klogcligt stille . Det var først forbeholdt en langt +senere tid at frigøre sig ; der skulle endnu adskilligt +til , inden hensynsløsheden og fraseologien +gjorde mængden vanvittig , så at den i sit blinde +raseri slog skyldige og uskyldige ned for føde . +Men dette var det trøsterigc ved sagen , at humbugcn +dengang stod i det skønneste flor , og tartuffcrne +varierede så frodigt , at det ville have tilfredsstillet +selv en Darwin . Derfor begyndte vi +dette kapitel med den bemærkning , at saisonen + +lignede alle sine forgængere ; og vi kunne tilføje : +alle sine efterfølgere . +At det gormske hus holdt skridt med saisonen , +er en selvfølge ; det skridtede godt ud , og rar +under det almindelige kapløb undertiden endog en +hestelængde forud . Det gormske salonliv havde +imidlertid i denne Saison fået en ejendommelig +krydret , men noget beedsk tilsætning i krog . Skønt +Fru Gorm ellers havde en ikke ringe indflydelse på +sin mand , og skønt hun til enhver tid kunne fryse +til is og tilvejebringe en sådan kuldegrad omkring +sig , at alt liv måtte forsvinde , formåede hun dog +intet overfor krog , der var lige upåvirkelig af +kulde og af hede . Altid simpel , rå og plump generede +han toiletterne , og gjorde de gormske etatsråder +målløse med sin umotiverede og højst forbavsende +familiaritet . — +den stærke frost , som det havde været den +Asten da Fru Tvede døde , slog hen ad natten pludseligt +om i tøvejr , og da morgenen kom , blev folk +overraskede over forandringen . Gader og huse dampede , +vandet drev ned ad væggene , og alt så +mørkt og snavset ud . På gaden dannede den smeltede +sne et ubeskriveligt uføre , som yderligere gjennemæltedes +af fodgængere og kjøretøur , og tilredte +“ dem på den forfærdeligste måde . Det var et +kunststykke blot af komme over gaden , og dersom +man var nødt til af gå et længere stykke , +tog det stærkt på kræsterne , denne selvsamme dag + +klokken to om eftermiddagen sad Gorm i sit arbejdsværelse +og talte med krog . Der var temmelig +mørkt i værelset , dels på grund af de tætte Gardiner , +og dels fordi dagslyset i sig selv var svagt , +og krog kunne som følge heraf ikke rigtigt se Gorms +ansigt , skønt han ikke sad langt fra ham og stirrede +hen på ham . +„ Er de også vis på , af han er sålangt +borte , af han ikke kan indhentes ? “ spurgte Gorm med +dæmpet stemme , medens han sad og betragtede mønsteret +i gulvtæppet . +„ Det kan de stole på , “ sagde krog . „ Jeg +måtte selv hjælpe ham afsted , da det ikke kunne være +anderledes , og nu er han sikker nok . “ +„ Når fog han afsted ? “ +„ Igår aftes . Jeg mærkede , at der var ugler i +mosen , og en time efter var han borte . Jeg indløste +naturligvis de småsummer , han havde givet +underskrifter for , “ vedblev krog , og trak med et snedigt +grin nogle papirer op af lommen . — „ De +seer nok , at underskrifterne er så flette , at et barn +ville opdage det ; men Kjederup vidste nok , hvad han +gjorde , da han fog dem . Han så straks , at de +vare falske ; det seer det slags folk altid , “ bemærkede +krog med dydig selvfølelse ; „ men han sagde , som +sandt var , at falske underskrifter undertiden er bedre +end ægte ; minsæl om han ikke gjorde , den skjelm . +Men det er det samme , krog , sagde han , giver de +mig en lille opgjæld , så kan de tage hele bunken ; + +og naturligvis fog jeg den , Gorm ; naturligvis fog +jeg den . “ +„ Hvormeget er det hele ? “ spurgte Gorm ligegyldigl , +med et træt og fløvt udtryk . +„ Firetusend femhundrede otteogtredive rigsdaler +tre mark og tretten , “ svarede den anden , „ iberegnet +pålsbende renter til tyve procent . “ +„ Firetusend fem “ — råbte Gorm , og for op , +men afbrød sig selv . „ Det kan ikke nytte at tale +derom ; jeg betaler det naturligvis . “ — dermed +forsvandt abet fra skuepladsen . Diderik von gumling +sagde , at han altid havde tænkt sig , at det nok +ville ende således , og strøg med sindsro de beløb , +hvormed abet tid efter anden havde forstrakt ham , +uden at modtage bevis . +Medens de endnu talte om denne sag , modtog +Gorm et brev , som han i det første øjeblik kastede +på bordet for at læse det i et beleiligere øjeblik , +men straks efter igen tog i hånden , som om det +besad en eller anden besynderlig tiltrækningskraft . +Udskriften var skrevet med en ham ubekendt hånd , +men navnet han læste , da han havde åbnet det , +var ham bekendt nok , og fik ham til at blegne . +„ Hvad er der på færde ? “ spurgte krog , hvem +udtrykket i Gorms ansigt ikke var undgået . „ De +have dog vel aldrig fået fat på ham ? “ +„ Bisf ej , “ afbrød Gorm ham utålmodigt . „ Det +er ikke noget . Jeg skal blot tale et par ord med en +Aland , “ og uden videre ceremonier tog han sin + +hat og skyndte sig afsted , idet han overlod til krog , +om han ville blive siddende der alene . Dertil havde +krog imidlertid aldeles ingen lyst . Først lyttede han +for at sikre sig , at Gorm virkeligt gik ned ad trapperne ; +derpå åbnede han et vindue , og ventede +indtil han var kommet ud af porten ; og da +han med en list og forsigtighed , som var ganske +overflødig , da Gorm mindst af alt tænkte på ham , +havde set , hvilken retning han tog , greb han sin +stok , viklede læderremmen fast om sin plumpe hånd , +som om han ville føre et knusende slag , sparkede til +Gorms lænestol og skyndte sig ned på gaden . I +det første øjeblik var Gorm kommet ham af syne , +men da han så som en glente , og stirrede , som +om han ville gennemtrænge tågen , opdagede han +snart Gorm , som næsten var nået hen til st . +Annæplads , og skyndte sig efter ham . +„ Hø hø , min ven ! Så du skal blot tale +et par ord med en mand , “ sagde krog ved sig +selv , medens han æltede sig gennem moradset ; „ blot +tale et par ord med en bland . Så det skal +du ? — men må jeg ikke vide , hvad det er for en +mand ? Io , jeg må . — og må jeg ikke vide , +hvad du skal tale med den mand om ? Naturligvis +må jeg det . — du slingrer mig vel meget i den +senere tid , og jeg holder ikke rigtigt af folk , som +slingre ; det er nok bedst , at jeg holder øje med dig . +— noget er der i vejen med dig , og skarpt udkig +stader ikke . “ Under denne enetale , som faldt i afbrudte + +sætninger , fik han ikke engang tid til at +støtte sig til stokken , men svingede den i sin ivrighed +som en kølle rundt i luften , medens han humpede +afsted i uføret . Hans fidtede hat var gledet +ned i nakken , og hans ligeså fidtede frakke , som +kun på et sted var knappet om hans plumpe +krop , var krøbet i vejret , og bidrog sit til at give , +ham et udseende , der måtte have bragt enhver politibetjent +med glimt af ånd til på eget an- og +tilsvar at arrestere ham på stedet . +Det var kun med stort besvær , at Gorm bevægede +sig frem i den dybe tøsne ; anstrengelsen +drev ham blodet til hovedet , og da han nåde +garnisonspladsen , måtte han standse et øjeblik for +at hvile sig . Krog standsede ligeledes i nogen afstand , +for ikke at blive set , men da han et øjeblik +glemte at passe på , var Gorm borte . Som en +rasende for han afsted i den retning , hvor han +tænkte sig , at den anden var gået , og var så heldig +at se et glimt af ham , idet han gik op i et +hus i Nyhavn , nden at han dog på grund af +tågen var vis på , hvilket det var . +„ Så du vil op i et sted i Nyhavn , “ bemærkede +krog igen monologisk . „ Vidste jeg blot , +hvilket det var , skulle jeg følge efter dig ; men da +jeg nu ikke ved det , få bliver jeg gående her , om +jeg så skal vente på dig til aften . — sneen er +brillant , drenge , i dag er det været at slås ; den +lader sig trykke så hård som en sten , “ råbte + +han til et par drenge , som førte krig ude på +gaden . „ I dag er jeg i spendcrehjørnet . Den , der +forst- stikker den anden en snecboldt , så han går +på hovedet , giver jeg en mark . “ Dermed var +stridens æble kastet , og medens drengene benyttede +sig af sneeklumper , hvormed de , hvis de ikke +havde været ubehændige som de vare , med lethed +kunne have slået hinanden ihjel , svingede krog begejstret +sin stok , og henledte i et belejligt øjeblik en +betjents opmærksomhed på de kæmpende , som i +forening måtte tage flugten . +Det sted i Nyhavn , hvor Gorm gik op , varet +mindre hotel , hvori doktor Johansen ligeledes +denne gang var taget ind for at være i nærheden +af brun . Så snart han havde sagt sit navn til +opvarteren , blev han viist op til lægen . Han standsede +et par gange og blev stående på trappen , +idet han ikke ganske var på det Rene med , om han +drømte eller vågede ; men en ubønhørlig nødvendighed +drev ham fremad , og endelig stod han udenfor +døren . Endnu engang standsede han og betænkte +sig . Han kunne endnu vende om , og vise dem sin +hån ved at blive borte . Hvad ville de gøre ham ? +Kunne han ikke med sin indflydelse og sine mange +forbindelser knuse dem til støv ? Det kunne han +formodentlig alligevel ikke , siden han omsider bestemte +sig til at åbne døren . +„ Må jeg nu få en ende på deres påtrængenhed “ +— begyndte han , da han så doktor + +Johansen , men standsede , da han i det samme fik +øje på kraft og brun , som stod henne ved +vinduet . +„ Så de er med i komplottet , kraft ! Det +passer sig godt for dem , “ sagde han i en hånlig +og irriterende tone . +„ De svarer ikke , højstærede ven . De husker vor +aftale . Ikke et ord , beder jeg dem . Foreløbigt er +det mig , som taler , “ sagde lægen , idet han afværgende +strakte hånden ud mod kraft , som ville til +at svare på Gorms udfordring . „ Foreløbigt er det +mig , som taler ; og da de , “ her henvendte han sig +til Gorm , „ allerede ved deres blotte nærværelse tilstår +deres brøde “ — +„ Hvor fanden tør de vove at tiltale mig på +denne måde , “ begyndte Gorm , medens hans blik +uroligt vandrede fra den ene til den anden . +„ Vogt dem for , hvad de siger , “ afbrød lægen +ham i en streng tone . „ Deres komediespil og frækhed +hjælpe dem ikke længere . Med folk af deres +slags kan man kun forhandle , når man har kniven +på struben af dem . Da jeg sidst talte med dem , +vidste de ligeså godt som jeg , hvad der manglede +os . Jeg behøvede ikke at sige dem det . Jeg kunne +se på dem , at de vidste det . Deraf kom deres +udfordrende trods . Og nu ved de atter , ligeså +godt som jeg , at dokumentet er fundet ; ellers var +de aldrig kommet herhen . Og det er fundet . Alt +er klart i denne sag ; alt siger jeg dem . Der er + +ikke skygge af tvivl , bevislighederne foreligge . +Jeg anklager Dein for et lumpent bedrageri “ — +ved disse ord for Gorm op mod ham . +„ Sæt dem , og vær rolig ; dersom de fortsætterdenne +trods , asbryder jeg enhver forhandling med +dem , og lader dem anholde på stedet . Sæt +dem “ — sagde lægen med en sådan energi , at +Gorm uvilkårligt gav efter , og sank ned på en +stol . +„ Det var egentlig brun , som her skulle føre +ordet , “ vedblev lægen , „ da det er ham , som på en +måde har opdaget forbrydelsen ; men da brun +har en sorg , svin gør ham uskikket til at tale +her , så har jeg påtaget mig at gøre det ; og +det er meget let , da sagen nu foreligger klart og +simpelt . Den er at læse i den asdøde Charles +Maurices papirer , som jeg blot i nogle uvæsentlige +punkter har suppleret andetsteds fra . “ +Gorm gjorde en bevægelse , som om han ville +rejse sig , men blev dog siddende . +„ Har de ikke lyst at høre derpå , kan de +gerne gå , “ sagde lægen . „ Nu har jeg advaret +dem . Det er nærmest hr . Kraft , hvem jeg meddeler +sagen , da han endnu kun kender bedrageriers +størrelse , men ikke de nærmere omstændigheder . +Jeg har anmodet ham om at være tilstede her i dag , +dels som vidne , dels for at vi med ham kunne +rådslåe om , hvad der videre bør gøres . — justitsråd +Gorms fader , “ vedblev doktor iohansen + +med en henvendelse til kraft , som om Gorm selv +ikke var tilstede , „ foretog for mange år siden for +sin principal en rejse til Frankrig , hvor han opholdt +sig i nogle år . Han efterlod herhjemme en +søn , som han satte i murerlære ; hans hustru var +dengang død for endeel år siden . I Frankrig giftede +han sig på ny . med en fransk dame , enken efter +en dansk mand ved navn Haffner . Ved dette giftermål +fik han en stedsøn , som senere blev fader +til Christine Haffner . Den ældre Fru Haffner havde +en ugift onkel , en mr . Martinet , som havde holdt +meget af hende fra hendes barndom af , og som med +beklagelse havde set hende indgår sit første ægteskab +med en hende aldeles uværdig person . Han +havde støttet hende i hendes trange kår , og efter +mandens død taget hendes barn til sig . Det var +i denne Martinets huns , at Gorm lærte sin anden +hustru at kende . Den gamle onkel var i begyndelsen +meget imod denne forbindelse , da han havde +fået mistillid til fremmede ; men da han lærte +manden at kende , opgav han sin fordom , og fik +ham endogså meget kær . Han gjorde alt for at +bevæge Gorm til at blive i Frankrig , men forgæves ; +efter et halvt Års forløb rejste han tilbage til Danmark +med sin hustru og hendes lille søn , Ferdinand +Haffner . Den gamle Martinet glemte dem ikke ; han +stod i stadig brevveksling med dem , og tog levende +del i alt hvad der angik dem , så at han kendte +deres anliggender og familieforhold indtil de mindste + +enkeltheder . Efter forældrenes død , som han tog +sig meget nær , fortsatte han endnu nogen tid brevvcxlingen +med børnene . Ved sin død efterlod han +omtrent fiirsindstyvctusinde rigsdaler i dansfe penge +til lige deling mellem Gorms søn og stedsøn . +Han ønskede , at denne sum skulle udbetales til +Gorm , som da skulle dele med sin stedbroder , men +bestyre pengene , indtil denne sidste blev myndig . +„ Da jeg intet øjeblik tvivler om , at den unge Gorm +slægter sin fader på , og har arvet hans redelighed , +troer jeg bedst at opnå min hensigt , når hele +summen tilstilles ham . “ Således skrev han til en +ven , som allerede i levende live havde lovet ham at +ordne denne sag efter hans død . Denne ven fik +nogle år senere lyst til at overbevise sig om , hvorvidt +den afdødes villie var fuldbyrdet , men da han +ikke selv kunne komme til Danmark , sendte han en +mand , på hvem han troede at kunne stole . Denne +bland var den gamle Charles manrice , om hvem +det rygte blev udspredt , at han var omkommet +ved branden i Adclgade , men som i virkeligheden +var frossct ihjel nede i min egn , således som det +nu med sikkerhed er oplyst . Jeg var selv den , +der besigtigede liget . — da denne bland i sin tid +kom til København , fandt han snart , at Gorm havde +beholdt alle pengene for sig , men da han i den +anledning henvendte sig til ham , og fremlagde en +bemyndigelse til at optræde i sagen , så under - +kjøbtc Gorm ham “ — + +„ Det er løgn , “ råbte Gorm . „ Bevis deres +løgnagtige beskyldning , eller vogt dem for , hvad +de siger “ — +— „ så underkjøbte Gorm ham , “ vedblev lægen +uforstyrret , „ og viklede ham således ind i sine garn , +at han havde ham fuldstændigt i sin magt . Den +gamle Maurice boede i hus sammen med Hanne +og brun , og omgikkes den gamle musiker , Theodor +Tvede , som kunne tale hans eget sprog med ham , +eller i det mindste forstå ham , når han talte det . +Undertiden forekom det brun , som om den gamle +mand havde anfægtelser over et eller andet , men +han trængte ikke ind ' på ham , da det var en sag , +han måtte afgøre med sig selv . Imidlertid fik +Hanne sidste vinter brev om , at Fru Haffner var +meget syg , og at man ønskede hendes nærværelse ; +den gamle Maurice , der boede i samme etage som +Hanne , og dagligt fik hjælp af hende , hørte således +hvor hun skulle hen , og i hvilken anledning . Da +vågnede samvittigheden hos ham , og han beklagede +sig for brun over , at han ikke havde ro hverken +dag eller nat . „ Dersom det , de har at bebrejde +dem , “ sagde brun , som ikke vidste , hvortil han +sigtede , „ kan rettes eller gøres godt igen , så betænk +dem intet øjeblik på at gøre det . Det er det +allerførste skridt til at få ro i samvittigheden . “ +Disse ord slog den gamle mand , og han besluttede +at rejse ned til Fru Haffner . Uden at tale derom +til nogen , begav han sig på vejen , og forlod + +Hannes barn , hos hvem han havde lovet at ligge +om natten , så at det ved ildebranden ville være +omkommet , dersom Thomas hammer ikke havde frelst +det . Imidlertid tror jeg , efter de oplysninger +jeg har kunnet indhente , at denne ligegyldighed nærmest +var en følge af den gamle mands åndssvækkelse . +Han nåde aldrig sin rejses mål , men +omkom under den forfærdelige kulde sidste vinter , +og blev af snekasterne funden stivfrossen på landevejen . +I hans lomme fandt jeg en lap papir med +navnet Haffner , temmelig ulæseligt ; og alligevel gav +denne ubetydelighed os vished om , hvem manden +var . Da papirerne , hvori han havde nedskrevet sin +selvbekjendelse , blev fundne — det er overflødigt +at sige hvorledes — henvendte brun sig til mig , +og da vi gennemtænkte sagen , lededes min tanke +tilbage på hin ulykkelige gamle mand , som var +omkommet i sneen . Papiret , som var fundet hos +ham , blev bragt tilveie , og brun genkendte straks +den gamle mands ejendommelige håndskrift , og +så sig i stand til at tyde , hvad der for mig havde +været ulæseligt . Den gamle mand havde på dette +papir optegnet Fru Haffners navn og bopæl , og desuden +navnene på de byer , han undervejs skulle igennem ; +formodentlig har han ikke stolet på sin hukommelse , +eller måske har han villet have et middel , +hvorved han kunne gøre sig forståelig , når han +spurgte sig frem . Efter beskrivelsen af personen har +jeg nu vished for , at han er identisk med denne + +Charles Maurice . Der fandtes blandt disse papirer +også breve fra Gorm og Ferdinand Haffner , men +der manglede det vigtigste , nemlig Gorms tilståelse +for modtagelsen af pengene og for deres anvendelse . +Det var dette dokument vi savnede , da jeg +sidst talte med Gorm ; nu er det fundet , og fundet +på en ligeså besynderlig måde . Da brun fortalte +den gamle Tvede , at det var opdaget , hvor +Charles Maurice var blevet af , så fortalte Tvede +til gengæld ham , at Maurice tidligere havde leveret +ham nogle papirer , som han skulle læse efter hans +død . Dengang han betroede ham dem , havde han +talt derom på en forblommet og forvirret måde , +hvilket Tvede iøvrigt ikke havde lagt synderlig vægt +på , da den gamle mand af og til gik i barndom , +men nu er det alt sammen klart . Blandt disse papirer +fandtes Gorms tilståelse for modtagelsen af +pengene , og hans tilsagn om , at de skulle blive +anvendte efter den afdødes ønske . At dette ikke sfete , +vide vi nu . Denne mand , som beholdt de penge , +der tilkom hasfner , så ham roligt lide nød og dø i +fattigdom ; og hans barn , denne yndige pige , hvis +trofasthed og selvopoffrelse har gjort hende til vore +hjerters yndling — vi elske hende ubeskriveligt , “ +Tilføjede han bevæget — „ hende har han en kort tid +optaget i sit hus som af nåde og barmhjertighed ; +men da hun ikke kunne udholde den hjerteløse behandling , +som blev hende tildel , så lod han hende +rejse , uden at hjælpe hende , og hun ville have været + +udsat sar den hårdeste nød , dersom hun ikke var +kommet til mennesker , hvis værd en person af hans +Art slet ikke fatter . Men det er endnu ikke alt . +Hans lumpcnhed er gået så vidt , at da han frygtede +for opdagelsen , ville han på en rå og plump +måde tvinge hende til at forlove sig med hans søn , +som , efter hvad jeg har erfaret , allerede er på afveje . +At tænke sig vor kære Christine udsat for en +sådan behandling ! Det ville i det mindste for mit +vedkommende have været tilstrækkeligt til uden ringeste +betænkning at overgive denne mand i retfærdighedens +hænder , og når vi ikke have gjort det , så +er det ene og alene af agtelse for den afdøde givers +ønske , at alt måtte ordnes mellem børnene indbyrdes . +Dette er den eneste grund , og dersom den +viser sig at være utilstrækkelig , skal intet længere afholde +mig fra at henvende mig til dem , som kunne +skaffe Haffners datter hendes ret . “ +Under denne beretning syntes Gorm i begyndelsen +at være overvundet , og sank tilintetgjort sammen , +men efterhånden som han hørte mere , voksede +atter hans mod , og da lægen var færdig , havde +han genvundet sin selvbeherskelse . +„ Så det er det hele ? “ sagde han , og lo dem +op i øjnene . „ Det er altså på grund af en sådan +ammestuehistorie , at de vover at rejse beskyldninger +mod en mand . Hvormegen forstand de +har , ved jeg ikke , da de er mig en ganske ubekendt +person , som ukaldet og påtrængende blander dem + +i mine affairer ; men deres fattevne må være ringe , +min gode mand . De er en tosse . Jeg kalder dem +simpelthen en tosse . Og at kraft i sin enfoldighed +lader sig tage ved næsen af en sådan passiar , +det er kun latterligt . Om den anden der “ — +han pegede på brun — „ vil jeg slet ikke tale , +da hans mening her er ganske ligegyldig . — en +gammel mand , som går i barndom , og som +sidder og skriver krønniker ! Et herligt vidnesbyrd ! +Og en lap papir , som jeg aldrig har haft i hånden , +det kalder man et dokument . Og så han der , denne +pjalt som hører hjemme på ladegården , han vil +optræde med beskyldninger mod mig ; han , som “ — +„ Holdt ! “ råbte brun , som ikke kunne styre +sig længere . Nu vil jeg tale . Jeg vil tale , “ råbte +han , da lægen ville gøre indvendinger . „ Jeg - vil +tale , om dette så skal være mit sidste ord . — +denne mand er en skurk — hører de , hvad jeg +siger , en skurk . Jeg tager dem til vidner , og +vil gjenfage mine ord , så ofte det skal være . Det +er ham , som har forfulgt mig hele mit liv ; det er +ham , som har sat ondt for mig hos dem , som måske +ellers ville have hjulpet mig ; det er ham , som har +lnkket alle døre for mig og gjort mig til det jeg +er . Jeg foragter ham i al hans lavhed , og for +min egen skyld skulle jeg aldrig have spildt et ord +på ham ; dertil har jeg tiet forlænge . Men hans +lumpenhed mod Chrisfine og mod hendes fader +lader jeg ikke gå upåtalt hen . Også jeg elsker + +denne pige ; hun har spredt solskin over min vej +på mine gamle dage og lært mig at være taknemmelig ; +men denne mand er følesløs , han har et +hjerte af sten . Den døde mand , hvem det var +ham så meget om at gøre at få slået ihjel , rejser +sig mod ham , og aflægger sit vidnesbyrd ; men hvad +gør han ? Han spotter kun , og negter med stor frækhed +sin forbrydelse , skønt den er klar som dagen . +Nu skal jeg opgøre et andet regnflab med ham , og +lader han sig ikke bevæge til retfærdighed , så lader +jeg ham gribe i dette værelse , så sandt der er en +gud . — jeg havde for mange år siden en stakkels +Broder , som elskede en pige , og friede til hende , men +hun afslog hans tilbud . Deri måtte han have +fundet sig , hvis det havde været det hele . Af grunde , +som jeg her ikke vil omtale , kom han til den overbevisning , +af hun alligevel havde ham kær , og da +hun dog holdt sin beslutning fast , så fortvivlede +han , og levede et glædeløst liv indtil sin død . Ham +betroede hun aldrig grunden til sin fortsatte vægring , +men mig betroede hun den , dog scrst på sit +dødsleje . Hun var bleven forført , og havde en +datter . Hun havde aldrig kunnet bringe over sit +hjerte af gøre min Broder denne tilståelse , sordi +hun ikke kunne udholde af miste hans agtelse , og , +hvor sælsomt det end lyder , hans kærlighed . Jeg +ærede hendes redelige tænkemådc , og efter hendes +død sørgede jeg så godt jeg kunne for den lille +piges opdragelse ; senere fulgte jeg hende i livet , + +uden af hun selv kendte noget til dette forhold . +Hun blev gift med Tvedes brodersøn , en hæderlig +ung mand , med hvem hun troligt delte sorger og +glæder , skønt mest sorger ; og sorgerne hjalp til +af forkorte hendes liv . For hver dag jeg har set +hende tæres hen , har mit hjerte snøret sig sammen . +Nu har hun udstridt , den stakkel ; hun ligger hjemme +med sit døde barn i favnen — hun var hans datter “ +— længere kom brun ikke . Erindringen om hans +trofaste kærlighed til den døde kvinde overvældede +den barske mand og bragte ham til af hulke som et +barn . Ved disse ord sank Gorm sammen , som om +han var ramt af lynet , og forfærdelsen stod af læse +på de andre mænds ansigter . De sagde nogle øjeblikke +uden af sige et ord , fordi de følte , af selv for +Gorm var slaget for hårdt , og af han i dette +øjeblik opgjorde regnskabet med højere magter , hvor +det ville være formasteligt af blande sig i sagen . +„ Han har jaget sit eget barn på gaden , “ +Sagde brun noget efter , som om han talte med sig +selv ; „ og jeg kunne ikke forhindre det . Da jeg fik +det af vide , var det for sent ; ellers ville jeg dengang +have glemt hensynet til hendes afdøde moder , +og sagt ham det ; men det var for silde . Han jagede +hende ud af det elendige huns , og knuste hendes +hjerte . — hun var mit livs lys — alt andet har +svigtet mig , men hun aldrig . Når andre skyede +mig , sad hun som barn på mit skød og holdt +mig om halsen ; når jeg var bekymret og syg , og + +andre lød mig ligge , plejede hun mig . Dersom der +i de mange forbittrelsens år , hvor jeg har hadet +menneskene og forbandet min skæbne , har været en +glad følelse og en venlig tanke , så er det hendes +skyld ; dersom der gives engle i menneskeskikkelse , +så var hun mit livs gode engel . I hendes fattige +hjem har jeg lært , at der var noget at leve forde +vare alle store der i sammenligning med +mig . Mig gjorde modgangen hård og bitter , dem +gjorde den kærlige og opoffrendc . — nu er det alt sammen +forbi . Jeg seer aldrig mere hendes klare +øjne , eller trykker hendes trofaste hånd . — lad +ingen nogensinde nævne til hendes mand eller gamle +onkel , hvad jeg her har sagt . Hvis nogen gjorde +det , ville han være mere end en djævel . — ak gud , +ak gud , hvad har jeg mere at leve for ? “ — +de sagde endnu en stund tanse , og kunne næppe +skelne hverandre i tusmørket . Endelig rejste Gorm +sig , og sagde : „ I morgen skal de høre fra mig — +imorgen “ — uden at fuldende sætningen vaklede +han ud ad døren og forlod dem . Da han kom ned +på gaden , blev han stående og så hen for sig . +Han lagde mærke til , af tågen var bleven tættere , +og følte , af den gjenncmisnede ham ; men skønt +han stod og rystede af kulde , fandt han ingen anledning +til af gå videre . Han betragtede med et +slags fløv opmærksomhed skibene , som lå indefrosne +i havnen , og tænkte på , hvorledes søfolkene +kunne holde ud af tage på disse toug , der måtte + +være af føle på som is . Derpå tænkte han på +deres snevre , ildelugtende kahytter , men da han i det +samme skimtede charlottcnborgs mur , erindrede +han sig den sidste maleriudstilling , hvor hans eget +portræt havde hængt , og hvor han havde været misfornøjet +med den plads det havde fået . Derpå +følte han en byrdefuld tomhed og syntes , af han +befandt sig i en fremmed by ; men da forestillinger +i forvirrende mængde atter trængte ind på ham , +skyndte han sig pludseligt afsted . +Krog , som imidlertid tappert havde holdt stand , +iagttog ham , da han kom ud fra hnset , og forundrede +sig over det åndsfraværende og forstyrrede +udtryk i hans ansigt , som han tydeligt kunne se , da +han var i nærheden af ham ; men han blev aldeles +forbavset , da Gorm gav sig til at løbe . Uden øje +for det forfærdelige Morads på gaden løb han , +skjøndt ikke videre stærkt , længere ned i Nyhavn ; +men var det allerede i og for sig et særsyn at se +Gorm løbe på gaden , så var det endnu besynderligere +at se ham løbe der uden sin overfrakke , som +han havde kastet fra sig , og glemt ved sin bortgang +fra hotellet . +Det kostede krog megen anstrengelse at følge +ham , men denne gang så han dog i hvilket hus +han gik op , og kom tidsnok op ad trappen til at +se , ad hvilken dør han gik ind . Han tændte en +svovlstik , læste navnet på døren , og til sin formndring + +så han , at det var hos Tvedes . Derpå gik +han igen ned på gaden . +Da Gorm havde ringet på , og onkel Theodor +havde åbnet dsrcn , trådte han hurtigt ind , og lukkede +den efter sig . Dersom et genfærd havde viist sig +for den gamle mand , ville han ikke være bleven mere +forfærdet . Han rystede over alle sine lemmer , medens +han betragtede Gorm , som uden at sige noget stod +og stirrede på ham og Tvede , der i sin bitre hjertesorg +sad som en fortvivlet mand . Der var mørkt +og koldt i værelset , og tågen , som drev afsted udenfor , +gav aftenskumringen et øde og sørgeligt præg , +som om den hele verden havde klædt sig i sørg . +„ Hvad vil de ? “ spurgte endelig onkel Theodor , +der næsten blev bange for sin egen stemme . +Gorm svarede ikke , men pegede på en dør , +hvorigennem der faldt en svag lysstribe . +„ Der ligger en død kvinde og hendes barn , “ +Sagde onkel Theodor . - „ Lad dem hvile i fred . — +skylde vi dem endnu noget , så kom en anden +gang , — en anden gang . “ Med skræk så +han Gorm åbne døren og gå derind , men følte +sig ude af stand til at forhindre det . Hvad kunne +denne mand gøre de døde ? Og hvorledes kunne +han forhindre ham fra at gå derind ? Selv Tvede , +som hidtil havde siddet fløv og fortvivlet , rejste sig +og stod forfærdet ved siden af sin farbroder . Der +brændte to tarvelige lys på hver side af kisten , +men for Gorms blik kastede de et skin , som om + +han havde set ind i et flammehav , og han var nær +faldet om på gulvet . Hvem ved , hvad der i dette +øjeblik foregik i den brødefulde mands sjæl , medens +han stod og betragtede sit døde barn og barnebarn ? +Hvem kender de grændser , hvortil sjælens lidelser +kunne slige , inden barmhjertigheden forbarmer sig over +den og slukker forstandens lys ? Hvem ved , om der +ikke allerede i dette liv gives en sjælekvide , hvori et +helt livs synd i få øjeblikke udsones ? — +ingen ved det . — han stod og så på båren , +og i sine forvirrede tanker forekom det ham , +som om han havde stået der i lang tid , og som +om det allerede var et tilvant syn . Han tænkte på +at tage den dødes hånd og at lægge sin hånd +på hendes pande , men han vovede det ikke , og +kunne ikke røre sig af stedet . Endelig sneg et +par tunge tårer sig ned ad hans kinder ; derpå +løftede han sine hænder i vejret som en fortvivlet +og ilede afsted . Han mærkede ikke den isnende +kulde eller den klamme tåge , som trængte ind +i hans klæder , men skyndte sig afsted i det samme +besynderlige korte løb , som da han tidligere havde +forladt hotellet . Uden nogen tanke om , hvor han +ville hen , ilede han bestandigt videre , og standsede +først da han befandt sig udenfor sit sted i Adelgade . +Han listede sig op ad den mørke snavsede trappe og +gik ind i den lejlighed , hvorfra han havde fordrevet +dem . Dørene vare ikke aslåsedc , da der fortiden arbejdede +håndværkere . Han havde nemlig givet ordre + +til , at der skulle foretages nogle forandringer ; men +nu vare arbejderne gået deres vej , da det allerede +var mørkt , og således hørte han kun genlyden af +sine egne trin i de tomme værelser . Her havde +hun altså boet — hvorfor havde han ikke vidst det ? +Så ville han have hjulpet hende . Såsandt der +lever en gud , ville han have hjulpet hende , ja elsket +hende ; thi han havde elsket hendes moder , og kun +hende havde han elsket . Alt det senere havde ikke +været andet end en flygtig forelskelse , der havde beredt +ham et helt livs skuffelser ; men denne kvinde +havde han elsket . Hvorfor havde han forladt hende ? +Dette barn ville han have elsket ; hun ville have +været ham en erstatning for hans vanartede søn . +Hvorfor havde han aldrig kendt hende ? Hvorfor +havde andre taget hendes hele kærlighed , medens +han selv ikke havde fået det mindste deraf ? Endnn +i hendes døde åsyn havde han genkendt den elskede +kvindes træk , og medens han lænede sit forpinte +hoved mod ruden , stod han og græd . Han havde +ikke altid været den hårde og følcsløse mand , som +han senere var blevet ; der var en tid i hans tidligste +ungdom , og hvor klart huskede han det ikke i +dette øjeblik , da han havde følt sig lykkelig . Han +erindrede , at hans fader en dag havde klappet ham +på hovedet og sagt , at han var en flink dreng , +han ville få fornøjelse af . Han ville have givet +alt , hvad han ejede , for at opleve dette øjeblik igen . +Mange træk fra hans ungdom stod levende for + +ham og brændte ham som en ild i sjælen , men +han kunne ikke lade være at tænke på dem . Gode +forsætter og menneskekærlige følelser , som i mange +år havde ligget begravne under hårdhed og herskesyge , +rørte sig atter , men vare ham så fremmede , at +han forfærdedes selv for dem , og betragtede dem ligesom +de andre genfærd , der på denne dag havde +rejst sig mod ham . +Mørket blev bestandigt tættere , og endnu stod +han ved vinduet , indtil en tilfældig larm vakte ham +til sig selv ; atter følte han den isnende kulde , som +trængte ind til marv og ben , og lagde sig som en +tåge om hans sjæl . Uden at kunne fæste sine +tanker på noget bestemt , ilede han hjem og gik +frem og tilbage i sit værelse . Der var ingen , som +lagde mærke til ham , da hans forretninger ofte +kaldte ham bort fra huset en hel dag , og da abet +ligeledes var fraværende , antog man , at han havde +taget ham med sig . +I flere timer vandrede han mekanisk frem +og tilbage i værelset , medens frygten og fortvivlelsen +næsten gjorde ham vanvittig . Omsider fik han +en følelse af træthed og forvirring ; en unævnelig +gru nærmede sig til ham og fattede ham , og til sidst +måtte han holde sig til sin lænestol for ikke at +falde . Han satte sig hurtigt i den , greb om dens +arme , og idet han faldt tilbage , blev han med et besynderligt +udtryk siddende og stirrede på låsen i +døren lige overfor . — + +da krog havde patrouilleret flere timer udenforstedet +i Nyhavn , uden at Gorm kom tilbage , tænkte +han nok , at han var undgået ham , og søgte +ham derfor i hans hjem . Tjeneren , som lukkede ham +op , vidste ingen besked ; men krog , som var huusvant , +søgte straks ind i Gorms værelse , hvor han +ved skæret fra kakkelovnen så ham sidde i sin +lænestol og stirre hen på døren . +„ Hør nu , min gode Gorm , “ sagde krog , „ Forretning +er forretning , ved de nok ; og nu må vi +engang gøre regnflab . De er bleven ved at flyde +det ud , men nu vil jeg have en ende på det . “ +Han fik intet svar på sin højrøstede bemærkning , +men da han vidste , at han havde denne Aland +i sin magt , gav han straks efter for sit rå overmod . +„ Det kan ikke længere hjælpe , at de spiller den +fine mand . De er af samme kaliber som jeg , og +de bliver aldrig andet , om de så ti gange er +justitsråd . De skal gøre regnflab , “ sagde han , +og kastede forbitret sin stok hen ad bordet . — +hvad var det ? En lysstråle fra kakkelovnen +spillede på skikkelsen i stolen og lod ham se et +ansigt med glasagtigt stirrende øjne og et rædsomt +fordrejet smil , så rædsomt , at han et øjeblik blev +stående som forstenet , og derpå med en krysteragtig +følelse af skræk for ud af værelset og ud af +huset . +Han havde talt til Gorm , og krævet ham til regnskab ; +men manden var undskyldt . Han var gået + +ind for at aflægge et større regnskab , hvor selv +den største synder ledsages af barmhjertighedens +engel , som lægger det mindste gran af menneskelighed +i vægtskålen . Den ringeste velgerning , når +den kun blev øvet ; den flygtigste følelse , når den +kun var menneskelig ; det svageste glimt af kærlighed +og forsonlighed , ja selv et suk efter det gode +tæller med ved hin store højtid , når sjælene prøves . +Tyvende kapitel . +Det var i flere dage et kærkomment emne for +sladderen , om der forclåe et mord eller et selvmord . +Hvad det sidste angik , vare meningerne +delte mellem gift , pistol og hængning . Omsider +heldede et flcertal til pistol . Hmigning var altforsimpel , +og gift hørte mere hjemme på tteatret ; +men pistol var tilstrækkelig aristokratisf og interessant , +og da man nu desuden kom under vejr med , at +det havde været en revolver med sjældne indlægninger +og af stor værdi , steg begivenheden mange +procent . Nogle demokratisk sindede , som harmfuldt +gjorde gældende , at en matador ligeså godt kunne +hænge sig som simple folk , blev beskyldte for „ Misundelse “ , +men holdt desuagtet hårdnakket fast ved + +deres mening , skønt de kun udgjorde et forsvindende +mindretal . Da det imidlertid snart blev vitterligt , +at Gorm var død af et slagtilfælde , tabte hele +sagen sin interesse , og den døde mand måtte +ovenikjøbet høre ilde , fordi han således holdt folk +for nar . +Den første , som gjorde sine fordringer gældende +i Gorms Bo , var krog . Allerede den følgende +dag indfandt han sig , og lagde på forhånd beslag +på det hele . Skønt han af tjeneren fik det +svar , at Fru Gorm ikke kunne tale med ham , lod +han sig ikke afvise , men trængte ind i huset , og med +tilsidesættelse af den agtelse , som skyldes ulykken , +tænkte han kun på at tilfredsstille sin hævn . Han +fortalte hende , at hendes søn på grund af falsk +og bedrageri var flygtet , og sagde , at han selv havde +sådanne fordringer på hendes mand , at de sormodentligt +ville sluge det meste af boet . Disse +meddelelser gjorde han på en så rå måde , og +lagde derved så megen ondflab for dagen , at han +viste sig at være moden til høsten . Det varede heller +ikke mange dage inden han blev mejet . I de papirer , +som den gamle Maurice havde betroet onkel +Theodor , fandt denne oplysninger om en anden sag , +som i mange år havde hvilet tungt på hans sind . +Den kjeltring , som havde bedraget hans afdøde Broder , +og derved fremkaldt Haffners ruin , var ingen +anden end krog , og snart forelå der sådanne oplysninger , +som måtte lede til hans pågribelse . + +nogle uger efter Fru Tvedes begravelse sad doktor +Johansen og kraft oppe hos onkel Theodor og diskuterede +sagen med en politimand . Doktor Johansen +ønskede nogen udsættelse , fordi den gamle +mand var så medtaget af den sidste tids sorger , +at han frygtede for , at yderligere sindsbevægelse +kunne skade ham , men onkel Theodor erklærede med +fasthed , at han følte sig stærk nok . Nu ville tilfældet , +at krog netop i det samme øjeblik skulle +komme derop . Siden han havde set Gorm gå op +til Tvedes , havde han følt en ubestemt frygt for , +at den gamle mand på en eller anden måde var +kommet under vejr med sammenhængen i denne +sag . Hans frygt havde i flere dage drevet ham +derhen , og ligeså ofte drevet ham bort igen ; men +nu måtte han have vished . Den gamle mand +kunne umuligt stå sig overfor hans snedighed . +Fik han ham først i tale , skulle han nok få ud +af ham , om han vidste noget eller ikke . Til sidst gav +frygten ham mod , og da han kom derop , blev han +modtaget på en højst forekommende måde . Politimanden +syntes så godt om ham , at han ikke mere +kunne afse ham , men tog ham med sig , idet han erklærede , +at det var længe siden han havde gjort så +nem en forretning . „ Ellers må man søge dem +omkring i krogene , “ sagde han , „ og får ikke et +øjebliks nattero ; og søvn er dog noget en stakkels +politimand må have , ligeså vel som andre skikkelige +mennesker ; det er jeg vis på , at de vil indrømme , + +hr . Doktor . Vel siger ordsproget , at uden øl og +mad er helten ingenting , men jeg påståer , at +uden søvn gør helten bedst i at gå hen og lægge +sig . “ - med denne betragtning , som navnlig ved +sin slutning viste , at manden forstod at forbinde +folkelig munterhed med fagmæssig alvor , tog han +foreløbig afsted med dem , men stilles ikke fra krog , +førend han havde set ham vel forvaret i et enligt +Kammer , som var forsynet med jernstænger for vinduerne , +og som ved sin hele udstyrelse på en slående +måde indskærpede den sandhed , at timelige herligheder +ere for intet at regne mod en god samvittighed . +Det varede imidlertid længe , inden krog kunne +gå ind på denne synsmåde , men da han i tidens +løb blev taget i kur og pleje , og da han blev +konfronteret med en vis hr . Kjederup — den samme , +af hvem han havde købt Abels forskrivninger — og da +det blev gjort klart som dagen , såvel ved foreliggende +kjendsgjcrninger som ved hr . Kjederups egen +tilståelse , af de i forening havde drevet en omfattende +ågerforrctning i forbindelse med sådanne +andre omsætninger , som — man kalde det fordom +eller ikke — loven nu engang forbyder , så fandt +han til sidst selv , af yderligere bcnegtelse ville være +ørkesløs , og samtykkede i , på et længere årcmål +af tage ophold i et hus , som ved selve sit navn +gør en , i det mindste efter nogles mening , latterlig +fordring på af gøre folk bedre . — +det var en sand prøvelsens tid for den stakkels + +Christine , da kraft og den gamle læge fortalte hende +sagens rette sammenhæng , samtidigt med af de underrettede +hende om Gorms død . De havde oprindeligt +tænkt på af lade hende være uvidende om , +hvad der foregik , indtil sagen var ordnet , men efter +de sidste begivenheder havde de , efter samråd med +Selmer , meddelt hende det , for så vidt det angik hende +selv . Med dyb bedrøvelse tænkte hun på den uret , +der var gjort hendes stakkels forældre , og hvorledes +de kunne have undgået de mange sorger , fattigdommen +havde bragt over dem . +Der gik ikke mange dage , inden man , efter et +blot foreløbigt overslag , kom på det Rene med , at +der i Gorms Bo ikke blot ikke blev noget tilovers , +men endogså ville blive en ikke ringe underbalance . +Det store aktieforetagende , der var hævet til skyerne +som „ en af de genialestc tanker , der længe var undfanget +indenfor forretningsverdenen “ , og som ved +hint middagsgilde af en skryder var bleven kaldt +„ et sandt storværk , som ville sremme meer end et +almennyttigt formål , og stå som et lysende eksempel +for alt til sandt borgerheld sigtende “ , viste +sig , som så meget andet storværk , at være humbug , +og var forlænge siden spist op ved Gorms middagsgilder +af gumlinger og lignende sociale snyltere . +Grev kvarts , baron glimmer og oberst feldspatt +ere , som enhver ved , navne på herligt gammelt og +tykt samt ædelt blod , hvis umådelige fortjenester af +samfundet ikke drages i tvivl af noget menneske , + +der ikke helt har mistet sin forstand ; men som aktionærer +i storværket vare de opfindelser af krog ; +og borgerheldet faldt således ud , at en mængde +mennesker tabte deres møjsommeligt erhvervede småkapitaler ; +at familier forarmedes og gik tilgrunde ; at +alderdomsforsørgelsen hørte op ; at forhen redelige folk +af nød dreves ind først på små og senere på store +ulovligheder ; at der kom fjendskab mellem dem , som +havde al grund til at støtte og hjælpe hverandre , og +at afmægtige forbandelser sendtes efter ham , som +havde fremkaldt hele denne elendighed . +Man kom hurtigt på det Rene med , hvorledes +det forholdt sig ; men allerede forinden havde +Christine bedet sine venner om , at der på hendes +vegne ikke måtte gøres nogen fordring , som +blev offentlig bekendt . I det første øjeblik vare +de i nogen tvivl om , hvad de skulle gøre ; men da +hele bygningen styrtede sammen , var det let at føje +hende i hendes ønske , og sagen blev altså opgivet . +Der +var ingen omsorg eller venlighed , intet +som havde sit udspring i kærlig betænksomhed , intet +som kunne trøste og mildne sorgen , uden at det jo +i disse dage blev Christine tildel ; og ingen kunne +heri overgå Selmer . De i krafts tanker så +sindrige indretninger vare forlænge siden opstillede , +og Selmer havde overtaget bestyrelsen , ikke som en +' underordnet , men snarere som en kompagnon , eller +som den , der med tiden skulle blive det . Skønt + +han havde meget at tage vare på , overholdt han dog +strengt , at han hver dag sik Christine med ud at +spadsere . Fru Tvedes død og begivenhederne hos +Gorms havde knækket hendes mod ; men spadseretouren +havde hun godt af , og medens de således +dagligt vandrede ude på de øde veje , uden andre +udsigter end dem tågen levnede dem hen over vintermarken , +levede de i en verden for sig selv . Mere +end engang måtte Selmer gentage beretningen om +sin moders sidste leveår , hvorved samtalen let +førtes hen på Tvede og onkel Theodor , og hvad +der kunne gøres for dem ; men det skønneste var +dog at høre Christine selv fortælle . Enten hun fortalte +om sin moders opoffrende kærlighed , eller om +den gamle læges mange belgjcrninger , eller om alle +de måder , hvorpå folk havde viist dem agtelse og +velvillie , så talte hun altid ud af det samme +rene , opoffrende og trofaste sind , og mange gange +standsede Selmer undervejs , således som tåbelige +elskere gøre det , for at forsikre hende om det , han +så ofte havde sagt hende , men som hun , der var +ligeså tåbelig , aldrig kunne høre ofte nok . +I disse første dage efter at hine sørgelige begivenheder +havde fundet sted , fik Christine et højst +uventet besøg . Dels for at søge ensomhed , dels +af en halv ubevidst trang til at genopleve tidligere +forestillinger og følelser under de samme omgivelser , +spadserede hun en dag i haven , og valgte uvilkårligt +det sted , hvor hun havde gået og talt med + +kraft , da hun søgte ud til ham for at få råd +og hjælp . Det var en klar og skær vinterdag . Den +nyfaldne sne hang som glimrende krystaller i +træernes grene og bedækkede jorden , der var stivnet +af en let frost . Månen stod på himlen , og i den +uendelig fine overgang mellem vinterdagens lys og +tusmørket kastede den sølvblink i sneen . Ingen +vind rørte sig , og i den klare luft hørtes af og til +lyden af gjelder og muntre stemmer , som i ubestemt +fjernhed blandedes med hverandre . Medens +Christine denne eftermiddag gik dernede og tænkte +på det meget hun havde oplevet indenfor så kort +et tidsrum , hørte hun på engang sit navn blive +nævnet . Det var ingen indbildning ; hun hørte det +endnu engang ganske tydeligt , og da hun vendte sig +om , så hun gennem hækken en tilsløret dame +stå ude på vejen og tale til hende . At ile hen +til lågen og komme derud , var et øjebliks værk . +Hun havde straks genkendt Fru Gorm , og stod nu +og rystede af skræk , da hun var kommet hen til +hende . +„ Jeg ved alt , “ sagde Fru Gorm på sin gamle +kolde og bestemte måde , og tang derpå et øjeblik , +som om det kostede hende overvindelse at tale . — +„ At vi er ødelagte kunne naturligvis ikke blive +nogen hemmelighed , men sørst nu kender jeg hele +sammenhængen . — hvem der har sagt mig det , kan +være ligegyldigt , “ vedblev hun som svar på Christines +forfærdede blik , „ men jeg har besluttet at sige dig , + +at jeg ved alt . Jeg ved nu , men først nu , på +hvilket grundlag af løgn , uretfærdighed og ranet +gods vi have levet . ' min mand “ — hun standsede +atter , og fuldførte sætningen i tankerne . — „ Den +formue , hvorfor du og dine forældre er bedragne , +kan jeg ikke erstatte dig . Jeg er tiggefærdig . Men +jeg beder dig om din tilgivelse . “ +Der var i hendes yttringer så megen kulde og +hårdhed , så megen bitterhed og åndelig forstening , +at den unge pige af skræk og betagethed næppe +kunne fremføre et ord . „ Således må de ikke +tale , “ begyndte hun ; „ det har gjort mig inderlig +ondt “ — +„ Sig ikke det ; det er ikke muligt . Efter det +der er foregået , er det ikke muligt . Du ved , at +jeg holder mig til sandheden , og derfor siger jeg , at +det ikke er muligt . — bort liv har været en stor +løgn , men jeg vidste det ikke tidligere . Jeg er bleven +holdt i uvidenhed derom indtil for få timer siden , +ellers havde jeg aldrig fundet mig deri ; men den +uret , som er sket dig , hviler tungest på mig . “ +„ Tro mig dog endelig , “ sagde Christine grædende ; +„ det er sandhed , når jeg siger , at det har gjort mig +inderlig ondt at høre om alle disse ulykker . Lad +ben uret , som er gjort mine stakkels forældre , være +glemt ; og vil de , som de siger , have noget så +ringe som min tilgivelse , så har de den af mit +fulde hjerte . — vore naturer er så forskellige , +men således er vi nu engang ; og gid de ville + +glemme det , hvori jeg m��ske har gjort dem imod . +Gid de ville tro mig , når jeg siger , at jeg har +næret taknemmelige følelser mod dem , hver gang jeg +har tænkt på , at de besøgte mig og gjorde vel +imod mig , da nøden var størst . “ +Ved disse ord så Fru Gorm forundret på +hende , men svarede ikke dersom Christine havde +væræt ligegyldig og kold mod hende , ville hun have +forstået det , og fundet sig deri på lignende måde +som den , beder afgør en forretning , finder sig i det +ubehagelige , når det ikke kan være anderledes . Selv +om hun havde hadet hende , ville hun have sundet +det ganske naturligt ; men at Chrisfine ikke blot +kom hende i møde , men endog talte om taknemmelighed +— og hun tvivlede ikke længere om ærligheden +af hendes ord — det var noget , som overraskede +hende og berørte hende på en besynderlig måde . +Det bragte gamle rustne strenge fil at klinge , og +gav hende en svag fornemmelse af noget varmt +og forsonligt , hvorover hun næsten flammede +sig for sig selv ; men det var kun for et øjeblik . +Den golde ørken , hvortil hun i tidens +løb havde forvandlet sin natur , kunne ikke ved et +par dråber blive fil en frugtbar jordbund , hvis +den overhovedet kunne blive dertil ; og få øjeblikke +efter var Fru Gorm igen sig selv . De gik frem og +tilbage på vejen , og da Fru Gorm vedblev at tie , +tang Chrisfine også . „ Jeg står nu alene , Chrisfine , “ +Sagde hun omsider . „ Du har naturligvis + +hørt , at abet — er borte . — måske er jeg ikke +ganske selv uden skyld . Måske opdrog jeg ham +på en forkert måde , da han endnu kunne +bøjes . Måske . Jeg ved det ikke . — du har +ret , vore naturer er forskellige . Når i tale +om mildhed og forsonlighed , så forstår jeg jer +ikke . Jeg forsikrer dig , at det er sandhed . Jeg +forstår jer ikke , sålidt som i forstå mig . — +men naturerne lade sig nu engang ikke forandre . “ +Hun var bleven stående , som om hun grundede over +sine egne ord , og Christine kunne ikke andet end bemærke +det helt forandrede udtryk , græmmelsen +havde fremkaldt i hendes ansigt . Det havde vel +endnu på overfladen sit kolde og afmålte præg , +men det forekom hende , at der i hendes væsen var +fremtrådt noget , som mindede , om tvivl og ubestemthed , +en søgen efter noget , en svag tilståelse +af , at det , hvorom hun talte ringeagtende , dog måske +alligevel var noget , hun kunne ønske sig . Christine +gjorde sig ikke bestemt rede for disse forestillinger , +men tænkte sig dog , at dersom sorgens kilder +kunne åbne sig og strømme rigeligt , kunne denne jisskorpe +måske smelte ; men hun fik ikke lejlighed til +at forfølge fine indtryk . „ Jeg går nu min egen +vej , “ sagde Fru Gorm , „ og siger dig farvel , +Christine . “ +„ Således må de ikke forlade mig “ , udbrød +Christine bedrøvet . „ Kunne vi ikke , kunne jeg på +en eller anden måde “ — + +„ Nej , min pige . Det kan du ikke . Det lader +sig ikke gøre . Det er bedst at se sandheden lige +i øjnene . Jeg har truffet mit valg , og tager følgerne . +Jeg ved , at ikke en eneste , uden du , i dette +øjeblik har nogen tanke tilovers for mig . Jeg forlanger +ikke hjælp af nogen , og ville ikke modtage +den . — jeg har miskendt dig , Christine , og det +smerter mig ; men jeg har aldrig behandlet dig mod +min bedre overbevisning . — måske ses vi ikke +mere , og jeg er da tilfreds med , at jeg traf dig +alene . Jeg ville nødigt ses af andre . — lad mig +til afsted sige dig , at du er den eneste , som skaffede +mig nogen trøst ; den eneste . “ +Med disse ord tog hun Christine om halsen +og kyssede hende . Den unge pige ville have talt +til hende , men var så bevæget og forvirret , at hun +ikke kunne få et ord frem ; og da hun omsider kom +til sig selv , var Fru Gorm langt borte . Hun blev +stående og så efter hende , indtil hendes skikkelse +snart efter tabte sig i tusmørket . Hvad måtte hun +ikke have lidt , inden hun nedlod sig til af sige , hvad +hun nylig havde sagt ; og hvad ventede der hende ikke +af krænkelser , ydmygelser og savn i fremtiden ? +Således tænkte Christine , og medens den inderligste +medlidenhed fyldte hendes øjne med tårer , vandrede +den stærke kvinde videre hen ad sin mørke +og ensomme vej . + +etogtyvende kapitel . +For en mand som doktor Clausen , der havde +levende interesse for sin videnflab , kunne tiden aldrig +blive lang ; og da han i det sidste halvår havde +udvidet sin praksis , så fløj den afsted for ham . +Han havde tidligere kun praktiseret temmelig lidt , +for af have tiden til sin rådighed ; men efter at +han havde lidt et betydeligt tab af formue , havde +han set sig nødsaget til af udvide sin praksis . +Dette var en af grundene til , af han kun sjældent +besøgte krafts . I løbet af vinteren havde +han været der et par gange , men den trykkede stemning , +som var fremkaldt ved den senere tids begivenheder , +hindrede dem i af være ganske det samme +for hverandre , som de tidligere havde været . Han +havde nu oftere talt med Angusta og set , at den besynderlige +tone , hun havde antaget hos Gorms , +igen var forsvunden , men det forekom ham , at der +istedetfor var kommet noget stilfærdigt og sørgmodigt +over hende , som han ikke tidligere havde bemærket . +Det kunne så meget mindre undgå ham , +som denne sørgmodighed også kastede en skygge +over forældrene ; og navnligt forekom det ham , at +der i forholdet mellem kraft og ham selv var kommet +noget tvungent , hvortil han ikke kunne forklare sig +granden . Hvorledes det nu end forholdt sig , så +forandrede det dog intet i hans hengivenhed for + +dem . Sin gamle tåbelighed havde han forlænge siden +opgivet ; det vil sige , han havde besluttet at betragte +den som opgivet , og kunne derfor , med større sindsro +end tidligere , i oprigtig beundring glæde sig over +den smukke piges ynde og kvindelighed , hver gang +han havde været sammen hende . Men huset +var ikke længere det gamle , og han måtte trøste sig +ved tanken om , hvor meget der kunne have været +anderledes , dersom omstændighederne ikke havde føjet +sig således , som de netop gjorde . +Da der imidlertid var gået et par måneder , +uden at de havde set hverandre , blev Clausen en +dag overrasket ved at få besøg af kraft . Tidligere +ville han have fundet det ganske i sin orden ; men +som sagerne nu stod , var det ham noget helt nyt . +Hertil kom desuden , at kraft viste en iøjnefaldende +forlegenhed , som meddelte sig til lægen , netop fordi +han ville skjule , at han bemærkede den ; og medens +de berørte , ligegyldige ting , var det ham klart , at +krafts tanker vare ved noget ganske andet end det , +hvorom han talte . Omsider kom det . +„ Tillad mig at gøre dem et spørgsmål , “ +Sagde han . „ Har de noget imod at komme til os +igen , ligesom de har gjort før ; og anser de mig +for påtrængende , når jeg spørger dem så uforbeholdent +derom ? “ +Skjøndt Clansen ellers var besindig nok , og ikke +så let lod sig overrumple , følte han dog hjertet +banke ved denne tiltale , og svarede på en vis sorlegen + +måde , at han med glæde modtog indbydelsen +og skulle benytte sig af den ; men netop forlegenheden +gjorde , at der kom noget fremmed og konventionell +i hans svar , og at kraft opfattede det således . +Han berørte derfor ikke sagen videre , men talte igen +om ligegyldige ting . Omsider rejste han sig for at +gå . Hans gang var nølende , medens han gik hen +til døren , og da han havde åbnet den , tøvede han +et øjeblik , som om han endnu havde noget at sige . +„ Jeg kunne have lyst til at gøre dem endnu +et spørgsmål , “ ytrede han , og blev stående med +hånden på dørgrebet . +„ Såmange de vil , “ svarede Clansen , forundret +over hvad han fremdeles kunne have på hjertet . +„ Tabte de ved Gorms Bo ? “ +„ Ja . “ +„ Alt , hvad de dengang skød ind ? “ +„ Ja . “ +„ Var det deres hele formue ? “ +„ Ikke den hele , men det meste af den ? “ +„ Det var min skyld . Jeg har hårdt bebrejdet +mig , at jeg rådede dem dertil ; men jeg var +dengang ligeså tåbelig og blind som alle andre . “ +Med disse ord bevægede han hånden til afsked , +og lukkede døren efter sig . I nogle øjeblikke blev +Clansen stående opfyldt af den meesf udelte forbavselse ; +men derpå gik det pludseligt op for ham . +„ Så det tror du , “ sagde han højt ved sig selv ; +„ så er det nok på tiden , at jeg bringer dig ud + +af vildfarelsen . “ Ved denne replik var han snart +efter på vejen ' til bryggeriet . Det var højst behageligt +den dag at spadsere ud på landet . Han +havde ikke længe været udenfor voldene , og sidst da +han var der , havde Marken været bedækket med +sne ; men nu var foråret allerede rykket et godt +stykke srem , og den friske luft øvede en velgørende +indflydelse på ham . Der var noget befriende i +således at færdes ude på landet , borte fra de +lunge gader , og at se , hvorledes det nye liv spirede +omkring en . Den klare gennemsigtige luft og de +grønne marker , det bølgende græs og skyggerne , +som for hen over det , frisfheden efter den nyligt +faldne regn og stilheden , som hvilede over landskabet , +gav det en egen inde , som oplivede ham +og satte ham i en fornøjelig stemning . Han +måtte atter smile ved sig selv , når han tænkte +på krafts besynderlige og højst tåbelige , han ville +endogså kalde den ligefrem latterlige ide , at anse +sig selv som den egentlige ophavsmand til hans +tab , og med det bestemte fortsæt at bcfric ham for +enhver skrupel i denne henseende , fremskyndede han +uvilkårligt sin gang . Snart havde han nået +haven , og blev stående et øjeblik for at betragte +den ude fra vejen . Hist henne kunne han skimte +plainerne , som allerede vare tagne under behandling ; +og der lå drivhuset . Han kunne i grunden have +lyst til af se , hvorledes der nu så ud derinde , +førend han gik op til boligen ; og da han i dette + +øjeblik var i et fortrinligt humør , som gjorde ham +foretagende , så gik han ikke hen il lågen , men +sprang over hegnet på et sted , hvor det var nogenlunde +tilgængeligt . Der var næsten sommer inde i +drivhuset . Vinduerne vare åbnede , og den friske +luft , som strømmede ind , blandede sig med duften +fra planterne , som over vægge , hylder og trapper +havde begyndt af væve et grønt tæppe , og snart ville +fylde de åbninger , som hist og her vare tilbage . +Der var allerede ikke få udsprungne blomster , og +det hele bugnede af Spirer og liv , som vakte forestillinger +om den frodighed , der var ivente , når alt +først fik udfoldet sig . Solstrålerne gave det grønne +en varm-farve , og blinkede i dugdråberne , der +tindrede af liv og bevægelighed , og lokkede beskuerens +blik med sig . Medens han stod og glædede +sig ved af se derpå , gik døren sagte op , og augusfa +trådte ind . +„ Doktor Clausen ! “ udbrød hun halvt forskrækket , +og blev stående ved døren . +„ Jeg må virkelig gøre dem en undskyldning , +fordi jeg således uden tilladelse vover mig ind på +deres private ejendom , “ sagde han smilende , idet +han gik hen og rakte hende hånden ; „ men da jeg +stod ude på vejen og betragtede haven , fik jeg en +uimodståelig lyst til af gå herind . “ +Det var længe siden hun havde set ham så +oplivet , og det var smukt af ham , af han dog ville +skænke hendes sager lidt af sin forrige opmærksomhed . + +hun svarede ham derfor også på sin gamle +spøgende måde , af han havde hendes tilgivelse . +Derpå toge de vægterne nærmere i øjesyn , og talte +om de udplantninger , som senere kunne foretages , og +som det ville interessere ham af se . +„ Men de kommer her jo næsten aldrig ; så de +får dem næppe af se , “ sagde hun halvt i spøg , +medens hun bøjede sig ned under et blomsterbord +for af tage en vandkande . +„ Hvad den sidste tid angår , så har de ret , “ +Svarede han ; „ men nu vil jeg benytte fremtiden til +af indhente det forsømte . “ +Han lignede så meget sig selv , således som hun +erindrede sig ham fra deres bekendtskabs første tid , +at hun fik lyst til at spørge ham om det , der så længe +havde ligget hende på hjerte . +„ Jeg kunne nok have lyst at vide , om de endnu +er vred på mig fra i sommer ? “ Dette spørgsmål +gjorde hun i en overgiven tone , som om det +hele kun var en spøg , der næppe var værd at tale +om ; men hendes stemmes usikkerhed røbede , at det +alligevel ikke var tilfældet . +„ Hvor kan de tro det ? “ sagde Clausen . „ Desuden +behøver de jo ikke at bekymre dem om min +brede . “ +„ Det var ikke venligt svaret , “ ytrede hun , og +mærkede blodet strømme til kinderne . +„ Det var det heller ikke . Men når de endelig +ønsker at vide det , så vil jeg svare , at jeg ikke blev + +vred , men at det gjorde mig meget ondt . Det er +sandheden . Det gjorde mig meget ondt . “ +„ Jeg ved ikke selv , hvilken ond ånd der dengang +talte ud af mig . Jeg kan forsikre dem , at +jeg fortrød det endnu medens jeg sagde det , men jeg +kunne alligevel ikke lade det være ; og da jeg senere +ville sige dem , at jeg sket ikke mente det , var de +allerede borte . “ +„ Og jeg kan forsikre dem , “ udbrød han med +varme , „ at de venlige ord deres gode hjerte lader +dem tale til mig , ville udflette ethvert spor af hint +indtryk , hvis det endnu fandtes , hvilket det ikke gør . “ +„ Jeg har længe ønsket at sige dem det , både +fordi jeg fortrød det , og fordi jeg var bange for , at +det måske kunne være grunden til , at de blev +borte . Fader har taget sig det nær , at de ikke mere +besøgte ham , og jeg ville så gerne , at det skulle +blive ligesom i gamle dage . “ +Hvor hun var henrivende skøn , medens hun i +sin beskedenhed og ynde tilstod sin fejl og bad om +hans tilgivelse i en sag , hvori hun kunne have +fulgt sit eget lune . Hvor blev alle hans beslutninger +af , medens han stod og betragtede hendes +yndefulde blik og smukke ansigt , og hørte hendes +egen frivillige tilståelse af , hvormegen vægt hun +lagde på hans mening om hende ? Han elskede +hende lidenskabeligt , det følte han i dette øjeblik +stærkere end nogensinde ; men skønt der var noget i +hendes ord og stemme og i den tillidsfulde måde , + +hvorpå hun talte til ham , som vakte forhåbninger +hos ham , så havde han dog endnu kraft nok til +at foreholde sig selv , at det var noget han ikke +måtte tænke på . +„ Jeg tror dog , at de overfor deres fadertillæggær +mig for megen betydning , når de siger “ — +„ Nej , jeg gør ikke , “ afbrød hun ham , lidt undseelig . +„ Dersom de blot ville komme og tale med +ham , ligesom de dengang gjorde , ville de bringe +os alle til at glemme noget , som — det ikke er +værdt at tænke på . Jeg har gjort alt , hvad der +stod i min magt , men “ — +„ Men ? “ — +— „ jeg kan ikke , “ tilføjede hun med skælvende +stemme . „ Der er kommet noget imellem os herhjemme , +som bedrøver mig . Jeg ved ikke selv , hvad +det er . — jeg ville så gerne være noget for mine +forældre , men jeg synes , at jeg ikke rigtigt kan blive +det . Jeg tror , at dersom de , der kender os så +godt , ville komme og tale med fader “ — hendes +stemme var bleven svagere medens hun talte , så at +han næppe kunne høre slutningen af hendes ord . +„ Førend jeg svarer dem , ville jeg gerne selv +gøre dem et spørgsmål , “ sagde han med en betoning , +som bragte hende fil at se på ham med et halvt +ængsteligt blik ; „ men jeg frygter for at sige noget , +som kunne bedrøve dem — noget , som måske +kunne bringe dem fil at anse mig næsten for afsindig . “ +— han tav et øjeblik stille , som om han + +ventede et ord af hende ; men hun blev stående med +sænket blik og vovede ikke at se på ham . +„ Dyrebare pige , “ sagde han , idet han tog hendes +hånd , „ når jeg siger , at jeg elsker dem , anser +de mig så for afsindig ? Når jeg siger dem , at +jeg har elsket dem fra den første gang jeg så +dem , og at jeg har kæmpet med mig selv , fordi jeg +altfor tydeligt følte , hvor meget jeg vovede ; at skønt +jeg havde besluttet aldrig at gøre dem denne tilståelse +for ikke at forstyrre et forhold , der er mig +så dyrebart ; fljsndt jeg havde bestemt fremdeles at +gå den vej alene , som jeg nu har gået ene så længe , +at allerede afstanden i år måtte være tilstrækkelig +fil at advare mig ; skønt jeg kendte det +hjem , hvis glæde og stolthed de altid har været , +og som ingen helt kan erstatte dem , så kom der +dog et øjeblik , da jeg glemte alle mine beslutninger , +fordi jeg troede , at jeg måske turde nære et håb , +— når jeg siger dem dette , vil de så anse mig +for afsindig ? “ +Han holdt hendes hånd inden i sin , og sølte , +at hun skælvede af bevægelse ; men da hun vedblev +at stå med sænket blik uden at svare ham , troede +han i det første øjeblik at have bedrøvet hende . — +„ Giv mig et oprigtigt svar , Augusta , “ sagde han +med sagte stemme , og bøjede sig ned til hende ; +„ denne uvished kan jeg ikke udholde . Selv om jeg +ubetænksomt har hengivet mig til et forfængeligt +håb , så er skylden alene min . Jeg har så længe + +forbundet tanken om dem med alt det frydefuldt +og yndige jeg kender , at jeg undertiden har tænkt +mig det muligt ; men ingen ved bedre end jeg selv , +hvor ringe adkomst jeg har til en sådan lykke . +Selv om de kun nærer venlige følelser for mig , og +intet mere , skal jeg gøre alt for at vedblive at være +værdig dertil ; og har jeg bedrøvet dem ved mine +ord , så tilgiv mig min ubesindighed . Jeg lover +dem aldrig mere at komme tilbage dertil ; men giv +mig et oprigtigt svar , Augusta . “ +„ Dersom de tror , at jeg kan blive dem en +god og kærlig hustru , så vil jeg være det , “ sagde +hun , og løftede sit yndige ansigt op mod ham . Var +han vågen , eller drømte han ? Han drømte ikke . +Det umulige var ikke længere umuligt , men lyslevende +virkelighed . Han drog hende tæt op til sig +og trykkede hende til sit hjerte , medens han følte +livets kilder åbne sig på ny , og en strøm af lyksalige +og i deres rigdom næsten overvældende forhåbninger +fyldte hans sind og tanke . +„ Denne dag bringer mig velsignelse , Augusta , “ +Sagde han , idet han bøjede sig ned til hende og kyssede +hende . „ Jeg vovede ikke at håbe på så stor +en lykke , og nu da den er kommet , kan jeg ikke helt +fatte den . Dyrebare , elsfede pige , jeg har følt mig +få ensom og fattig , men nu er jeg den rigeste mand +i verden . “ +Han talte om sin egen lyksalighed , og vidste ikke , +at hvert ord han sagde , gjorde ham endnu dyrebarere + +for hende , men han fik det snart at vide . Han +fortalte hende , hvorledes han havde kæmpet med sig +selv , fordi han bestandigt havde frygtet for , af han +var for gammel , til af hun kunne gjengjælde hans +følelser ; men hun sagde ham , af det havde været +meget tåbeligt af ham , og af han slet ikke var +gammel , i det mindste ikke i hendes øjne . Hun holdt +meest af ham , netop som han var ; og dersom han +havde været meget yngre , troede hun , af hun slet ikke +ville have holdt af ham . Der var noget så fristende +i af modtage denne tilståelse , og i af holde +hendes fine hænder mellem sine , medens den blev +givet , af han endnu et par gange ytrede sin tvivl , +for af hun kunne modsige ham så meget kraftigere ; +og hvor henrykt blev han ikke , da hun i sin Iver for +af overbevise ham om tåbelighed « : i hans påstand , +rødmende tilstod , af han allerede længe ikke +havde været hende så ganske ligegyldig , og af hun +havde længtes efter ham , når han blev borte . Hun +havde også bitterligt angret , hvad hun havde svaret +ham ude hos Gorms ; og da han senere havde talt +til hende , som om han havde glemt det , så havde +hun troet , af han oversåc hende . Hvor fik den gode +doktor ikke troen i hænderne . Hun ikke blot elskede +ham , men hun var stolt af ham . Stolt af ham ? +Han måtte foreløbigt opgive at forstå det ; men +det var jo af hende selv , at han hørte det . Ved +ham skulle hun nok blive til noget , sagde hun , og +få dem til at lade være at behandle hende som et + +stort barn . Hun ville gøre dette , og hun ville +gøre hint , og desuden meget andet , og hun var +vis på , at det skulle lykkes for hende alt sammen , +når han kun ville bære over med hendes små +skrøbeligheder , og elske hende som han nu gjorde . +Det lovede han , og han holdt sit løfte ; og idet han +i et forbigående glimt mindedes de ensomme og +mørke timer fra fortiden , vendte han sig mod den +yndefulde skikkelse , som gik ved hans side , og følte +i inderlig glæde over hende , hvorledes hans væsen +udvidede sig , og hvorledes der voksede kræfter frem i +ham , thi nu havde han et fast tag i lykken . +Toogtyvende kapitel . +Hermed nærmer beretningen om vore venners færd +sig sin slutning , og vi forlænge kun linierne et kort +stykke for at se , hvor vejene føre hen . +Kraft og Selmer drive i forening bryggeriet , +som skal overtages af Selmer alene , dersom han +overlever sin gamle kompagnon ; men trods selmcrs +ungdom og sundhed er dette alligevel ikke så overvejende +sandsynligt , som man kunne tro , eftersom +yttringer af doktor Clansen om hans svigerfaders +helbred tyde hen på , at en levealder af hundrede + +år for hans vedkommende ikke vil høre til urimelighederne . +Selmer udmærker sig ved sit gode humeur , +og giver sin fortræffelige hustru skylden . De sure +miner og den tværhed , hvormed adskillige hunsmødre +forsøde deres mænds liv , kendes ikke i dette hjem . +Christine er alles yndling . Hun har et sandt geni +for at holde enhver mislyd og forstyrrelse borte , og +har i lykken en god hukommelse om sin modgangs +tid og om dem , der toge sig af hende . Derfor er +der intet som har sit udspring fra opmærksomhed , +trofast taknemmelighed og kærlighed mod de gamle +folk , uden at hun yder dem det ; og derfor elske de +hende højt , og betragte hende og hendes børn som +deres egne . +Den ndeelte forbavselse , hvormed krast og hans +hustru modtoge Clansen og Augusta , da de hin +forårsdag kom ind og fortalte dem deres forlovelse , +er endnu ikke helt forsvunden . Endnu år +efter , når de besøge forældrene , kan kraft udbryde +i levende forundring over at se dem som mand og +kone , og opbygges fremdeles , når han får Angusta +til at fortælle om sin mands tåbelighed , da han +troede , at han var for gammel ; og tåbelighed er +det rigtige ord , thi siden den tid er han bleven en +ung elffer , der bærer hende på hænderne , og +har god grund dertil , når han seer sin hustru +sysle omkring sig . Den lære hun modtog hos +Gorms , undlod ikke at bære frugter , men selv om + +hun endnu kan somme sig over det , som moralske +gnavposer kalde „ denne verdens forfængelige tant “ , +så formindsker det ikke hendes kærlighed til sin +mand og til dem alle , hvilket er hovedsagen . +Clansen og Angusta er endnu alene , men han har i +den senere tid fordoblet , om det var muligt , sin +kærlighedsfuldt omsorg for hende , og hendes fader +har fået det strengeste pålæg om , ikke under nogen +omstændighed at give efter for sine udbrud af forundring , +hvilket han samvittighedsfuldt overholder , +men sætter af og til besynderlige ansigter op , når +han er nærved at glemme det . +Efter nogle Års forløb giftede Thomas og +Marie sig . Kraft og Selmer besluttede at åbne et +udsalg i København , som forsynes fra bryggeriet , +og overdroge bestyrelsen til de unge folk . Doktor +Johansen gav Thomas en anstændig brudegave , som +gjorde ham til en efter omstændighederne holden ung +mand ; thi ung er han , som Hanne sagde , men Thomas +giver hende den gamle trøst , at det retter sig med +årene . Det kostede mange overtalelser at få +Hanne til at flytte sammen med datteren ; men +hendes frygt for at falde nogen til byrde overvandt +Thomas , da han klarligt godtgjorde , at de +slet ikke kunne undvære hende . Hvert efterår er +familien en sikker gæst ude på bryggeriet . Ved +branden har nemlig Thomas erhvervet sig et navn +som ualmindelig gymnastiker , og kraft bruger ham +til at plukke æblerne af de høje træer i haven , + +hvor han med beundringsværdig lethed bevæger sig +op ad glatte stammer og ud på højst utilgængelige +grene . Skønt han gerne kunne tage lidt hensyn +til sin unge kone , som står nede på plaincn og +føler hjertet banke af angst for hans skyld , gør +han kun endnu dristigere evolutioner , og lover , til +krafts særlige opbyggelse , at kysse hende når han +kommer ned . +Tvede og onkel Theodor have aldrig helt forvundet +deres sorg . Den lille kone var glæden i +deres beskedne og fordringsløse liv , og i deres kærlige +erindring lever hendes ånd hos dem . De bo +fremdeles sammen , og er nu ndcn bekymringer for +udkommet . Hos krafts er de velkomne gæster , +og da musiken er en kunst , som dyrkes derude , er +de dobbelt velkomne . Det varede ikke længe , inden +Augusta , Christine og Tvede udførte musiknummere , +hvorved de kunne samvirke . Onkel Theodor føler sig +ved disse lejligheder overordenligt beæret som den , +der anses for øverste musikalske autoritet , og viser +den overbærenhed og humane velvilje mod de jkkemusikkyndige , +som er tegnet på den sande overlegenhed . +Han har mere end engang søgt at klare +krafts utrolige forvirring i henseende fil musikalske +udtryk , men han gør det altid med så megen takt +og skåvsomhed , at kraft ikke føler sig aldeles ssnderknuust . +Det +er atter Mozarts musik , som lyder i den +gamle dagligstue , og som hver gang får deres ansigter + +fil at stråle af glæde . Alle lytte de forventningsfulde +fil , og de herlige toner , som fil enhver tid +give genlyd hos gamle og unge , kloge og dumme , +store og små , hævde også i denne lille kreds +deres gamle ry for dejlighed og vidunderlighed . +Endnu en linie forlænget , og vi er færdige . +— en halv snes år gik hen , og de begivenheder , +som vakte så megen opsigt medens de foregik , vare +forlænge siden glemte over nyere begivenheder , der +selv vare blevne gamle . En gang om året fik +Christine bessg af doktor Johansen , men Fru Gorm +havde hun ikke set siden den dag de talte sammen +udenfor haven . Hun havde hørt , at Fru Gorm +havde oprettet en lille pigeskole nede i landet , men +vidste intet nærmere derom . En sommerdag , da +Christine sad ude i lysthuset og læute sit yngste +barn at læse , kom hendes ældste datter , Augusta , +forpustet løbende og fortalte hende , at der nede i haven +gik en fremmed dame , som havde spurgt hende , om +hun var selmcrs datter , og sagt , at hun gerne +ville tale med hendes bløder . Grebet af en anelse +lod hun børnene blive tilbage , og skyndte sig derned . +Hendes formodning var rigtig ; det var Fru Gorm . +Skjøndt tiden og kummeren havde forandret hende +meget , kendte hun hende dog straks , og idet hun i +hendes bøjede skikkelse og ældede ansigt søgte og +fandt de kendte træk , og med det samme levende + +mindedes det forbigangne , følte hun sig beklemt om +hjertet . +„ Jeg ønskede endnu engang at se dig , Christine , “ +Sagde Fru Gorm . „ Jeg er kommet til byen +alene af den grund . — giv mig din arm ; jeg er +bleven lidt træet af at gå herud . “ Der var en vis +stilfærdighed i hendes måde at tale på , som lod +Christines frygt forsvinde , og vakte hendes inderligste +medfølelse . Da Fru Gorm så træt og anstrengt +ud , førte hun hende hen til en bænk under et skyggefuldt +træ , hvor de satte sig . +„ Jeg har længe glædet mig til at se dig , +Christine , “ sagde Fru Gorm , da hun havde hvilet +sig . — „ Der har været mange år da jeg ikke +ønskede at se nogen , eller at høre fra nogen , men +nu er den tid forbi , “ tilføjede hun med et suk . +„ Nu er jeg glad ved at se dig igen . — du har +vel hørt , at jeg har haft en pigeskole ? “ +Hun havde nok hørt noget derom . +„ Men jeg har den ikke længere . Jeg boer nu +hos doktor Johansen . “ +„ Hos doktor Johansen ? “ spurgte Christine forundret , +men fik intet svar . +Fru Gorm sad og så ned for sig , medens hun +fulgte sine egne tanker . — „ Jeg er den mand +meget taknemmelig , “ sagde hun . — „ Hvorfor skulle +nogle mennesker prøve såmeget , “ vedblev hun lidt +efter i den samme stilfærdige tone , „ inden de lære +at indse det , som andre næsten synes at være fødte + +med ? — det er besynderligt . — Havde jeg dengang +vidst , hvad jeg nu ved , ville meget have været anderledes . “ +„ Og +alligevel må vi være tilfredse , når vi +dog engang lære at indse det , “ sagde Chrisfine , idet +hun klappede hendes hånd . „ Om vi også købe +denne indsigt dyrt , bringer den os så meget godt , +at jeg alligevel ikke tror , at vi købe den for dyrt . “ +„ Du har ret , min pige . Det er også min +mening , men det varede længe , inden jeg kom så vidt . +— meget længe . “ Der var en alvor i hendes +ord , som alene erfaringen giver , og medens Chrisfine +hørte hende tale således , tænkte hun med bedrøvelse +på det , der måtte være gået forud , inden +hun var bleven så forandret . +„ Kan du endnu erindre Chrisfine , da vi sidst +talte sammen , at du forundrede dig over , hvorfra +jeg havde fået min kundskab om sagens egentlige +sammenhæng ? “ +Hnn kunne godt erindre , at hun dengang havde +forundret sig . +„ Jeg fik det at vide af en mand , hvis navn +jeg havde set i et brev fra doktor Johansen til min +mand . “ +Christine så endnu spørgende på hende . +„ Denne mand havde jeg engang voldt en bitter +hjertesorg . — vi vare engang i vor ungdom forlovede , +og jeg hævede forbindelsen . Jeg var den +første årsag til hans ulykke , og jeg har sørget derover . + +— der gives en sorg , der gnaver på sjælen +som kræft ; en sorg , overfor hvilken man føler sig +magtesløs ; det er sorgen over at have forspildt en +andens liv . Hvad det vil sige , har jeg prøvet . +Gud være lovet , at jeg fik hans tilgivelse . Nu er +han død . “ +„ Er han død ? “ +„ Ja . Han døde for et par uger siden . Du +ved , at doktor Johansen fik ham til at bo hos sig , +og dette blev hans frelse . Der var en bitterhed i +hans sjæl og et had mod al undertrykkelse og vilkårlighed , +som aldrig forlod ham ; men der var +alligevel kommet en mildhedells og forsonlighedens +ånd over ham , som jeg ikke tror havde været der +tidligere . Jeg plejede ham i hans sidste sygdom , +efter hans eget og doktor Johansens ønske ; og +nogle af hans sidste ord gjaldt dig , Chrisfine . +„ Hun har bragt mig mange glæder , “ sagde han , +den sidste dag han levede ; „ sig hende , at jeg taknemmeligt +erindrede den kjærlighedsgjerning , hun +viste mod mig , og at jeg velsignede hende i min sidste +time . “ — nu har jeg bragt dig hans hilsen . “ +Hun blev siddende endnu en stund og så +hen for sig , idet hun dvælede ved gamle erindringer , +og medens solstrålerne gennem løvet spillede hen +over hendes sørgmodige ansigt , sneg et par tårer +sig ned ad hendes kinder . Endelig rejste hun sig . +„ Nu har jeg sagt dig , hvad jeg ønskede at +sige , Chrisfine . Det varer vel noget , inden vi ses + +igen . Jeg mærker , at jeg bliver gammel , og kan +ikke tåle at rejse . — du må ikke bede mig om at +blive ; det er ikke ukærligt af mig , forsikrer jeg dig , +men jeg trænger til at være ene ; og dersom det er +godt at modtage nogens velsignelse , så modtag +min . “ +Med disse ord omfavnede hun Chrisfine og +kyssede hende , og derpå skiltes de . Repræsentanten +for familien Gorm vandrede igen sin ukendte og +ensomme gang . Da fartøjet forliste , var hun den +eneste , som blev frelst , og som fortjente at blive det ; +thi sit valgsprog tro vedblev hun at se sandheden +lige i øjnene , og lærte at forstå , at skønt den er +en , antager den mangfoldige skikkelser , som ingenlunde +alle have det samme værd . — Christine stod +atter , ligesom engang tidligere , og så efter hende , +medens hun endnu langt borte var synlig i aftenrøden . +Hun blev længe stående og fulgte hende , +indtil hendes blik blændedes af tårer , og hun tabte +hende af syne . Endnu stod hun på det samme sted , +indtil hun hørte glade barnestemmer , som kaldte +hende tilbage . Tilbage til sine børn og sin mand , +tilbage til hjemmet , kærlighedens og de gode tankers +arnested .