text	label
Hun blev straks noget fortumlet over disse uforberedte kærtegn ; men da hun lå i hans arme , så’ hun op på ham med et besynderligt ,ikke fornærmet blik . . . .	1
Han nød som en lækkerbisken sine kære embedsbrødres blege raseri under hans sønderklemmendehåndtryk , deres stumme harme over hans djærve , kollegiale skulderklap .	2
. . Karl er , “ sagde Klausenh mere og mere ophidset ; „ De skulle ikke have nogen anelse om , hvem det kan være ?	2
— det var ikke fruen — men tjenestepigen , jeg søgte her , “ svarede han med en tvungen bøjning og et stjålent øjekast .	2
“ udbrødhun angst og med en nervøs gråd , hvorpå hun greb ham om armene og trak ham med sig gennem løndøren , der hurtig lukkedes efter dem .	2
Kaldt venligt på ham og spurgt , hvad der fejlede ham ; så havde han knuget hendes hånd og så havde hun sagt : av !	2
Smeden havde døbt syndebukken om og kaldt den » Dogmand « , for derved at afvende noget af den patriotiske harme fra dens sagesløse skind .	2
. . . . . . . . . . . . . . . . .detligger imellem det sygnende tteater og det alt for platte eller dumme revue-gøgl .	2
Tømmerpladsen brændte ; det var ikke muligt at tage fejl , det uhyre flammehav i retning ad nysensteen måtte være tømmerpladsen !	2
„ Drik , hr . Kjellbjørn “ , sagde hun ; „ De sér så anstrengt ud ; jeg tror , at de vil have godt af det .	0
“ „ Det forekommer mig dog , hr . Billing , at de som hendes onkel , når de påtog dem at sørge for hende — “ „ Nej , nej !	0
« jeg har nogle ærinder at besørge ,* sagde han lavt og så' med et tankefuldt og bekymret blik op på sin svigersøn .	2
Thi , linden , jeg slår ikke af , helt , udelukkende , fuldtrofast vil jeg elskes , som jeg vil elske selv !	1
„ De kunne ikke tilgive mig , at jeg så deres fejl , jeg kunne ikke tilgive dem , at de havde dem .	2
Medens denne angst beherskede beboerne i veldum , kørte Clara med børnene hen ad vejen til nabopræstens .	2
„ Er det muligt , “ sagde han , „ at medens jeg har været ørkesløs , har de fremtryllet dette Paradis .	1
Og desuden , han , som jeg nu må hade , han tror jo at Povl er død , han må blive i troen ; hvor længe , hvorfor , det ved jeg ikke .	0
-- -- -- -- nogle øjeblikke stod han aldeles bedøvet , derpå tog han mod til sig og bøjede sig ned mod gulvet .	1
— » Ja , det tror jeg de vil , « sagde hun ; » men Smitt fortjener også at have en opofrende ven ved sin side .	1
Da han mismodig vendte sig om , så han Ullo , som havde afført sig sin skinddragt og lagt den på isen .	2
Sb'immeren gik med at undersøge becheyoen , vi germemsejjlede wellington-kanalen og landede ved comwallliseeu .	0
Børnene legede inde i stuen , men hun gik ind i sit spisekammer og der bad hun : „ Min herre og frelser !	2
Den mindste tos gned sine øjne , og da hun opdagede moderen , strakte hun sine små hænder ud efter hende og råbte : „ Mor græder !	2
“ „ Å , du skal ikke bryde dig om , hvad vor far siger , Ole , for han har været i staden og fået sig en lille snakketår .	2
Når hun læste , foretrak hun at blive på sit værelse frem for at opsøge et skyggefuldt sted i den smukke have .	1
Medens denne samtale fandt sted i Harriets værelse , havde konsulen og Edvard indfundet sig i det tilstødende altanværelse for at opsøge Tora .	0
— hvad kan hér være foregået , havde han spurgt sig selv , førend han hørte Edvards foruroligendebemærkning .	2
“ Da man havde klinket og atter sat sig , rejsde Fredrik sig og sagde : „ Jeg takker dem , hr . Iustitsråd !	1
Den øverste etage , hvor der ikke var så højt til loftet som i beletagen , blev afbenyttet til soveværelser , gjæstekamre o . s . v .	0
Det er ikke godt at ruge over en tabt bestemmelse , Magnhild , og af breve fra grong kan jeg forstå , at dette gør de nu .	2
„ Jeg skulle bede dig komme ned i pladsen vor , synstevolden ; for der sidder en krop og venter på dig .	0
Dette Kristiania , der så ypperlig som ingen anden stad forener småstadens elendige sladdervorrenhed og emnefattige klaffer med verdensstadens uliv .	2
Og så tog Ellan atterst i båden sit kraftigste ungdomstag i buen og spillede sine skatter , så det klang højt og klart ivårluften — som en bryllupsstemninglagde det over fjorden , såat endog gamle kapteinen ombord i dampskibet lod hånden synke , som han var i færd med at sende endnu et påskyndelsesråb mod båden ,der gled langsomt ud fra stranden .	1
Da Asorina endelig løsrev sig fra John , ilede hun hen til greven , tog hans hånd og sagde : — tak , tak ! .	1
Jeg har ikke formået at læse hvad han skriver , men du må sige mig alt ; lad os se ulykken fast i øjnene .	2
Han rejste sig op og stirrede på hende , der svagt belystes as den blændlygte , hun holdt i hånden .	0
Vil i så sige til krammet der , at i og jeg er gode venner , og at de gør klogest i at hytte sig !	1
“ Vidnerne , der begge var lensmandens svende , rørte sig ikke af pletten , men stirrede på hende i navnløs rædsel .	2
“ Fru Eline trådte menuetten med sin ridderlige kavaller , hvis gyldne sporer klirrede , for hvert trin han tog .	1
Martini stod et øjeblik fortabt i beskuelsen af sin indling , da breder han armene ud og kalder : „ Victor , min elskede Victor !	1
„ Den rædsel , som greb mig ved dette skue , og som nu i øjeblikket atter griber mig , “ udbrød Martini , „ kan jeg ikke beskrive .	2
Hun kendte ham fra capellet som den stumme eneboer og undrede sig over , at han nu havde sit mæle .	0
Han talte mere , end det var hans vane , æg var en fortrinlig dirigent for julelegene ; det var atter et nyt talent hos ham !	1
“ „ Vi stakkels jurister , “ svarede Bulow og trak på skuldrene , „ er jo et ordsprog på vidtløftighed , omsvøb o . s . v .	2
Delfin skildrede med begejstring sine rejser ; men alt kulminerede i den højeste lovprisning af Paris .	1
“ „ Men han sagde , at vi — gejstligheden — frem for andre levéde i løgn , i døde tankeløseformer — “ „ Overdrivelse !	2
“ — klynkede Fru Garman ; hun havde ladet sin lænestol flytte ind i anretningsværelset ved siden af køkkenet .	2
Sådan en , som har forført Lisbeth , er et fælt menneskeog kan , så dejlig , så henrivende dejlig han end seer ud , så vidunderlige talenter han end har og så stort et hjerte — thi han har et stort hjerte !	2
Men « — hun vendte sig på siden og holdt hænderne for øjnene — » Ane sagde , at det er ham — » Det uhyre !	2
Højt ; de løftede hende begge op i sengen , og moderen tildækkede hende indtil brystet ; lagde så sin ene hånd på hendes pande , den anden på hendes bryst følende efter hjærtets slag ; de vare endnu ikke til at spore .	0
“ „ Nej , “ sparede den gamle , „ jeg ved hverken dit navn eller hvor du boer , men jeg læste fra øjet i hjertet , og i hånden så jeg din skæbne .	1
„ Nogle øjeblikke efter , “ vedblev hun , „ modtog jeg Emmas tilståelse om af hun elskeve alberf .	1
— men Vilhelm , du har jo ikke fortalt mig det mindste grinagtige fra den store diner hos tømreren .	1
Men for so at sige , so er vi so fattige , at vi har måttet sætte suzons indvendige og udvendige klæder at .	2
Asta så ikke trækningen i hans mundvigeog sagde , barnagtig drilsk : — tør du sige det til dine forældre ?	0
„ Eg veit ’kje , ka da kjebm t’å , men da æ ratt so eg sku brytast i sunn t’å sorg å tongsinnighetfrå måra te kvædl å frå kvædl te måra “ .	2
„ Hellemyrsfblkjæ ," svarede sjur Gabriel forpustet ,idet han tog huen af hovedet og slog væden af den .	0
« » Djævelen , « svarede Sara og løftede pludseligtsine øjne , » den lede satan sad midt imellem eder .	2
Himmelensporte åbnedes , — Israels vogn og dens ryttere i deres sædvanlige pragt fore ned , forathente eliam .	1
„ Guiseppe har solgt -- -- -- -- -- -- -marietta -- -- -- -- -til greven -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - “ „ Død og helvede !	2
Pouline grcrd atter , men Hannibal vidste snart at trøste hende og var straks ved hånden med et råd .	1
Han opfangede blikket smilende , bøjede sig ned og hviskedee noget til hende , der bragte hendes øjne til at stråle af glæde .	1
Du — nej du vil komme efter — men da er jeg død — og i vil græde over mig — kanske Mira også vil græde lidt — bare lidt — tror du Alf ?	2
Således elskede han Fennimore , sådan så han hende , og sådan blev hun efterhånden også overfor ham .	1
« skreg Fennimore , som blev hidsig ved , at han så lidt lagde mærke til hendes fjendtlighed , » derind !	2
Endnu forstod vi ikke til fulde hvad Clemens mente , jeg tog til Sicilien , men fandt ikke Isabella .	2
Kardinalen stirrede aldeles målløs på den fremmede mand , som stod leende ved vogndøren og skuede op på ham .	0
“ „ Skønt Carl har to smukke taffeluhre , “ sagde fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske stueuhr .	1
Endelig traf hun stuepigen , som med forfærdede miner fortalte , at grossereren var død af apopleksi .	2
. . i åben flamme — og indover , det sorteste fløjelsmørke , det er vejen ind til arnestedet , det , der hvor den mægtige glemselsdrik bliver til !	0
» Ved du , « hviskedee hun , » hvis du var død , var jeg gået efter dig , for hvad skulle jeg gøre her lenger ?------ « » Sådant må du ikke sige !	2
Otte , han er en bred Skive for fjendens kugler ; gak ind til sanct Laurentius og lad læse en messe for ham !	2
» « der traf i det , » svarede Jakob med et strålendesmiil , « men vid , at hun er min hustru !	1
Han gik og ledte gnavent efter , hvorfor han egentlig gik her , og så på vejgruset med det had , som han ikke nænnede at opvarte sin egen dumhed med .	2
Så mumlede han noget mellem læberne og strakte sig og vendte sig og gik hen ved sengen og klædte sig langsomt af .	0
Elvira havde rejst sig op og Fru løvfald kastede armene om hendes Hals : din stakkel , din stakkel , sagde hun og hulkede .	2
Men jeg var svag , fordi jeg holdt af dig — fordi det vågnedei mig , at jeg holdt af dig , og det voksede mere og mere — jeg ser det jo så godt nu .	0
« » Der kan du selv høre , far « , sagde hun rødmendeaf glæde og smuttede ud i køkkenet til sin moder .	1
Derfor skal vi ingenlunde vredes på vore bødler ; ti de ved ikke , hvad de gør ; de ved ikke , at de gør vor tilkommende herlighed så meget des større , som vi indgår til den gennem trængsler og elendighed .	2
Du Eda , et ved vi , og det er , at vore forlovede begge to er kække og trofaste og ærlige trøndere ; det er det bedste , du !	1
Du har gjort såmeget ved din skammelige forsømmelighed , at „ Selvmorderen “ er gået acl nncias og nu ligger som en død kapital i trondhjemsfjorden .	2
Jdetsamme løsnedes en større lerklump under hans fødder , for afsted , kastede et mulddrys over linien og plumpede i dybet .	2
. . „ Tak !„ — han betalte hende de sytten øre , som øllet kostede , skænkede i glasset og begyndteat lytte til samtalerne rundt omkring sig .	0
— men når du vrir dig i helvedes pøl og pine , — kom så ikke og fortæl , at jeg ikke har varslet dig !	2
“ Kafejomfruen , hun med de mælkeblå øjnene under hårluggen , vimsede omkring med to ølflaskeri hver hånd ; men i krogen sad puslingen og smilte hånlig med mundvigerne .	1
— du , om hvem jeg tviler , du , jeg ej kan miste , selv om alt skal briste , du , til hvem jeg iler , døbt med smertens dåb .	2
« svarede Ivar tankefuld og lagde hånden mod panden , » jeg — ,— jeg — — « » Fanden fortære mig !	2
Han skyndte sig op på sit Kammer , slog op i rejsebogen , på må og få , og fordybede sig i skildringen af en kanefart i Rusland .	0
Hun vidste ikke , hvad det var for noget , var bleven lidt stødt og mente , at han „ gjorde nar “ .	2
Samtalen forstummede nogle øjeblikke ,pavsen udfyldtes af næsesnydning med de tre respektive lommetørklæder .	0
En gang havde hun endog med tårer i øjnene bedt ham om .at forladehende , og hun havde skammet sig over sig selv .	2
Tilsidst var det som noget stort , forfærdeligt lå derborte og pustede , noget , enhver måtte grue for .	2
Også her var det menneskesjælens og verdenssjælensmangfoldige kræfter , der fremtrådte i mangfoldigpersonliggørelse .	0
. . Kære markise — hun tog hende spøgefuldt ceremonielt ved hånden — tillad mig at præsentere dem for hr . Markis des Charentes !	1
Deres øjne hvilede fast i hverandre — hun lukkede sine som i smerte , og han følte , hvorledes hendes små negle trykkede sig ind i hans hænder , da han drog dem ud af hendes .	2
Moi seule , je connaissais la manière de répondre à sa parole souffrante et je savais des mots pour endormir ses chagrins .	0
Naturligvis var han forelsket i hende , det måtte han være , så smuk , nydelig og yndig som hun var .	1
Emmy stirrede tankefuldt ud i haven , medens Margrethe fortalte hende om Karens kærlighed og sorg .	1
Læg nu begge dine hænder i mine , oz se frem for alting ikke så ømt på mig med dine smukke , førte øjne .	1
Sengeomhænget og gardinerne i dette værelse var af brunt mousselin , og foret med kirsebærrødt silketøj .	0
Men endnu sad hun , bleg og skælvende , ved vinduet og lyttede med rædsel i sit blikat en den urolige i de !	2
Fra Fru Lehmanns husholderske ; hun er et søskendebarn til mig , og vi skrive jevnlig til hinanden .	0
— men da afskedens stund oprandt og vi rejste fra byen , stod hun ved skibet og græd , som skulle hendes hjerte briste .	2
— se , der er hans hovne kælling og hendes elskelige søster øppe i vinduet , — ø , hvor jeg holder meget af jer , i to søde væsner !	1
Soren kjorbo var sunken meget dybt , og hans ulykkelige hustru havde for længst opgivet ethvert håb om , at han kunne rejse sig igen .	2
“ „ Sin moder , siger de , “ svarede Luigi og standsede sig hest „ men er hendes moder da ikke død .	2
Delmont rev hans frakke op og gjenncmrodede hans lommer , endelig fandt han hans tegnebog og åbnede den med skælvende hænder .	2
“ Mitjel blåne nikkede ; han var vant til slige ekspeditioner ; og i over en time hørte man ikke andet end mændenes stønnen under arbejdet .	0
Mumlede han , indåndende duften af nardussalven , idet hun bøjede sig ned over ham ; — hvor sødt Erinna ! .	1
Medens hans kærlighed til Erinna syntes at blegne , glødede således hans had til rom mere og mere .	2
Endelig greb qvartus det bæger , der stod ved siden af ham , drak den sidste slurk og satte det fra sig på bordet , hårdt , som en der siger : — det er besluttet og står fast .	1
Da holdt jeg omtrent følgende dialog med mig selv : „ Og så er det da altså fra nu af , din infame skurk , at du ikke mere må være bange for kolera eller for nogen som helst anden sygdom , af hvad Art nævnes kan ! .	2
Det oplystes at have været en skål for fædrelandet , og hurraerne fulgte klatvis rundt omkring bordet .	1
Nu og da for han sig skudrende med hånden gennem sin buskede manke og bankede sig på panden , mens han for sig selv fremmumlede bitre forbandelser .	2
Han så’ straks , at der var noget aparte over hende , men antog , at hun var noget ophidset eller måske noget anstrengt — således så’ hun nærmestud !	2
« » Det lader ikke til det , « indrømmede hun ; » men når du nu går hjem , gør dig så det rigtig klart , at du hellere vil , at Simon skal blive » et pænt menneske , « end at han skulle blive ugudelig , at du altså i virkeligheden tror , at » de pæne mennesker « er nærmere ved frelsen end drukkenbolte og slagsbrødre !	2
Marie Magdalene eller , som moderen nøjedes med at kalde hende , Marie , sagde , at bedstefader vist var i helvede nu ; men Simon , der var meget ophidset , påstod , at det var djævelen , der havde forblindet deres fader ; for bedstefader var alligevel omvendt !	2
Og vi har punchen — men den drikker vi selv — men så er der tændstikkerne og eskilstuna og nobel og Carl den tolvte — — » Han trak vejret og tog et glas .	0
Jeg var med på norrlandsturen og så midnatssolen ,som gjorde et naturstridigt og ubehageligt indtrykpå mig .	2
Han havde så twet Stockholm rundt , sét , hvad der var at se , og tjent 75 kr . « men hvordan har hr . Simpelton haft det ?	0
Af , livad dit og mit er , kj ender hermed nu du stort og småt , lad for denne gang det være da med denne vandring godt !	1
“ „ Men det er jo en hel anklage , de rejser imod os , navnlig mod min stakkels Cæcilie , “ indvendte fruen .	2
» Vist ikke nej , gamle sinkadus , « svarede » 21 « , » du bliver her , til jeg befaler dig at træde af ; eller er du måske respektstridig ?	2
Mademoiselle minet sagde selv i går , at det ikke var rigtigt af fræulein qual at gøre nar af lille Earls pennevisker !	2
— » Afsted , din nederdrægtige bladsmører , din ækle blæksprutte , « og han stangede rasende ved siden af mig ind i et stort spejl , så det splintredes .	2
Karlen teltede på huen , men hun , som var sjælden køn og spædlemmet af en bondepige at være , stirrede med store , forskræmte øjne på mig .	2
“ De gik ind i møllen , hvor en staldlygte , der hang på en bjælke , kastede et søvnigklys over de melpudrede kværne og de opstillede sække .	0
Der går to skildvagter , den ene foran og den anden bagved ; deres runde går fra gavlende til gavlende , hvor indgangene findes .	0
Han slog ud med armen og sagde højt : „ Forsvar eder da , men dræb ingen faldne og forfølg ingen flagne .	1
„ Sæt kruset på bordet og se til , at du fir “ , sagde han , „ nej “ , vedblev han , „ Du fir ikke , ikke endnu !	2
Men hendes overraskelse skulle stige endnu mere , da han ved desserten , der var så vellykket — han tog to portioner af buddingen — galant bukkede sig og sagde : » Tous mes kompliments , madame !"	1
« » I flere uger efter denne rædselsfulde begivenhed var frøken Lona syk af den utstandne skræk og lidelse .	2
— hvorfor — udbrød hun og vendte sig mod mig med tårefyldt blik — hvorfor må jeg da ikke elske jer begge ? .	2
— men du skal ikke blive så fornøjet , — det er slet ikke kønt af mig , det er frygtelig egenkærligt .	2
Men jeg syntes , jeg måtte have en , hvis navnetræk jeg kunne skære ind i træernes bark med et flammende hjerte ovenover .	0
» Du , Johanne , « sagde hun , henvendt til den anden datter , » lad os se , om d u ikke kan stjæle et fra ham !	2
Overlegenheden læstes endnu deri ; men det var en overlegenhed , som tegnede sig så bittert på hendes læber .	2
Han havde just talt med Emmy , som i dag i sin brudepigedragt var mere glad strålende end nogensinde .	1
Og fra den dag lagde hun sig til en fløjelsblødvenlighed overfor friherrinden , et nøje beregnet » lidt for meget « , der ikke var håndgribelig !	2
Vanæret dig selv og mig — vanæret — vanæret for anden gang — sig det , at du er vanæret , og jeg vil dræbe dig !	2
» Nå , det gør i , « svarede han og så’ underlig mønstrende p å dem , i det han puttede brevet i lommen .	2
—jeg har aldrig tvivlet om , at du gav os det bedste , du vidste , og havde du ikke nedlagt denne forsynstro i mig , så var jeg vel heller ikke endt dér , hvor jeg nu står —ved „ Korset “ !	1
“ Han havde ikke fortalt hende noget om sin svaghed , og han slog det hen med et : „ Å , det er blot lidt hovedpine !	2
Nede i korridoren så frøken Blom estter i en vinduesfordybning i alvorlig samtale med kandidat Rønnow .	0
» For nu skal vi jo til at gøre hinandens bekendtskab ,og det gør man allerbedst med et glas i hånden !	1
Sinding var også bleven træt , og da kunstneren for tiende gang meddelte , at værket var en aldeles naturtro gengivelse af Babylon i de mindste detailler , afbrød Sinding : » Aber , mein lieber Mann , hier fehlt doch ein ding !	2
» Mutter og pigebørnene kan så brillant reservere sig på herskabets pladser , til herskabet kommer igen .	1
Den 16 . Juli 1620 lykkedes det de tre mænd at få lamprenen halet ud af jsmasserne , hvori den sad fast .	1
Da kilden havde et stort ry , var den belejret af syge og krøblinge , størsteparten af almuen , dog også af de bedre stænder .	1
Læseren vil i hende genkende Vibeke kruse , hvem Ellen marsvin havde ophøjet til sin selskaberinde .	0
“ Da begge vennerne noget efter fulgtes ad op på beringfeldts værelser , udbrød denne : „ Hør , du tusindfold lykkelige Holger !	1
Lad os imidlertid høre , “ vedblev han , pegende på grev Breitenfeldt , der stod ved ham , „ hvad du har at sige denne herre .	0
. . — bah , jeg kender dig , sagde han og kyssede hende lystigt , og jeg er alligevel glad over min søde , smukke dalila-hustru !	1
Han anede ikke at hun havde fjender og det traf ham derfor uforberedt , thi han læste ondflaben ud af disse linier : „ Min herre !	2
— jeg har ikke været derhenne , svarede hjortt ; de ved , Kitty , siden den aften , jeg kom til at tilbringe natten på politikamret , er jeg bleven meget forsigtig .	0
Tre bistader havde vi i vor have , og der var en pæn » Hat « af tækkehalm på hver af kuberne , så jeg syntes ikke , vi havde brug for flere .	0
Vi havde ikke levet to år i Sibirien , så pådrog han sig en lungebetændelse , og deraf døde han .	2
» Vi forstår ikke , hvad de spiller , Jensen , « sagde bønderne til mig ; » det er ikke , som musikanterne spiller .	0
Da David havde syndet , sagde profeten til ham : « Herren har forladt dig din synd , og du skal ikke dø !	1
— på ingen måde , sagde Ludvig Kvistgård , de er måske en forsmået elsker ; det kan jeg ikke gøre for , nu er jeg den lykkelige .	1
. . — han er vist egentlig , en skidt Karl , og jeg har grædt mine modige tårer over , at jeg har indladt mig med ham .	2
— de vil kunne førhøre dem om mig , og der er vist ingen , som skal kunne sige mig nogen uhæderlighed på .	1
„ Men „ Skovblomsfen “ kender de “ , vedblev banquieren smilende og klappede ham fortrolig på skuldrene , „ nå , til lykke , sir , de får en anseelig arv , den største jeg nogensinde har udbetalt !	1
Derinde gentoges også hans ord , men på dansk og til dig : » Jeg elsker dig — elsker — elsker dig igen .	1
Han havde haft slemme bid af samvittigheden , af anger og sorg over sin utroskab mod Ellen , kan de nok forstå .	2
Majorens kvindeglæde var det stadige stridspunkt med konferensrådinden : » Gamle nar « , sagde hun og spyttede i sin spyttekop .	2
De dansfe er så optagne af at råbe hurra , at de måske ikke bemærkede det , hvis vi tog en udgangsbillet .	2
. . det er drøjt , Vorherre være dem nådig — men værre er det , at fjenden håner os , og siger , vi er nogle sølle fjog , som lade os tage ved næsen .	2
Men da han havde nået gaden , lo han højt af glæde , så at de forbigående så forbavsede på ham .	1
Hun sneg sig nu hen til trappen , men opdagede til sin forfærdelse , at døren var bleven aflåset .	2
“ „ Det vil det , Wanda “ , svarede Oskar ligeledes roligere , „ det vil det snart , alle mine forholdsregler er trufne , så han må falde .	2
At hun også skulle ligge midt i alle disse ting , som hvor dag kaldte på hende , det var forfærdelig pinligt . . . . Og dette måtte jo være stort tab for dem !	2
Jeg er knyttet til hende ved uopløselige bånd og det skal hverken lykkes eder eller nogen anden af sønderbryde disse bånd .	1
Kongen tog Knutt under armen og gik ind med ham i sit arbejdsværelse , hvor han bød ham at tage plads .	0
„ Za , det må jeg rigtignok sige , “ vedblev den gamle , „ der har du løst kunden og det til gavns !	1
Men det var just et sådant apparat , Niels Hevring nu hver aften havde i gang i sin husbonds gård .	0
» råbte hun , idet hun sprang op og rask klædte sig af , « du skal blive lykkelig , søde Ella min , — o så lykkelig !	1
Nogle sekunder ,— så for hun fra ham og stammede forvirret under frembrydende gråd : « nej , nej , nej !	2
Som du ved , mødte vi jo Knud på vejen og da de fandt ham , fortalte han naturligvis at jeg var med .	0
— nej , jeg og bådsmanden er passagerer og give kun godvilligt en håndsrækning , når det er fornødent .	1
« deres skrammererede dagdriver stod udenfor og glanede , men jeg lod ham stå , jeg kendte jo godt vejen .	2
Hun rev de tykke gardinertil side , åbnede vinduerne og lod den friske morgenluft strømme ind i værelset .	0
Mamma Rønnow havde ikke været husjomfruhos gamle kaptein Kofoed , der spiste sig ihjel , for ingenting .	2
« hun er , som en bergensklipper eller en af disse hurtigseilende frugtfarerne , der svømmer som en svane over søerne » , sagde Olaf Ask , korrespondentenhos melghuysen & co .	1
Det var anden gang , Aly havde set hende danse således , men hans hjerte bankede ikke mindre denne gang .	1
Guddjsin forstår nu også at bedose kvindfolk , hvorover der trak et „ døst var “ op på harmens pande , og da han tilrmd hør !	1
— lybske Dirik var altid før så „ trokk “ ( trodsig ) , og når han blev „ nagg “ , så „ urede hajn ente , vad yajn gjorre “ ( vidste han ikke , hvad han gjorde ) .	2
Vor skoleundervisning er den elendigste i Evropa -- -- -- -- -- “ „ Så , hvad mener du da om Grønland “ , afbrød stirls .	2
— nå , og så siger jeg , at de er fordrukne , og dertil vil du formodentlig svare , at jeg ikke har den ringeste anelse om , hvorledes de tørster ?	2
« hvad er det for noget skidt , de sidder dér og drikker , » henkastede Ejgil Sørensen over bordet .	2
„ Jeg må gøre altselv — min svoger skøtter sig om ingen ting “ , stønnede han og tørrede svedenaf panden .	2
I vindverne evighedsblomsteri fajancévaser med spraglede rosetter , porcellænshunde med blå snuder og udstoppede kolibrier på en ferniseret gren .	0
Hvad forhold står han i til migi sagde Gerhard og knugede denne hånd dér med de blå årer og den af synålen hårdtprikkede fingerspids .	0
Der påkom Gerhard den samme taknemlighedsfyldtestemning som hin eftermiddag ude i frederiksberghave .	1
Billing samlede da herrerne omkring sig for at få det afgjort , hvem der skulle udbringe fødselsdagsbarnetsskål .	1
„ Det var tredje gang “ , hviskedee silkeogklædekræmmeren til billing ; „ han har alleredefriet to gange .	2
— die sterne die begehrt man nicht , man freut sikh ihrer Pracht , “ deklamerede Fru grandmama pathetiskironisk .	2
Han tog sedlen , læste den og kastede den hen til skriveren — » « ikke kastede , » afbrød Povl atter .	0
Det var øjensynligt at man kendte ham , thi han blev straks indført i den vagthavende politiofficiants kontor .	0
“ Da theebordet var hævet og cigarerne røgne , indtrådte eftersommerens skumring og kølighed , og vi søgte ind i stuerne .	0
Han forklarede hende , at brevet naturligvisvar til Fru Gorm , men at udskriften lød til frøken Tora Holsted .	0
Og nu fortalte han , hvorledes han aftenen efter sin hjæmkomst var bleven vidne til Toras brudevielse .	0
Dog , “ tilføjede jeg , efter at have betænkt mig lidst „ hvis jeg kan komme til dem om morgenen inden kontortid , kunne jeg gøre det om middagen .	0
Jeg gjorde bekendtskab på dampskibet med en proprietær fra viborgegnen ; hans vogn hentede ham i Århus og han tilbød mig af køre med til Hobro .	1
Hun vågnede , — han spillede endnu ikke ; hun sovnede igen og drømte , at der var en bro stået fra fjæld til fjæld .	0
Magnhild hørte det ikke , fordi hun hørte , at det gik i trapperne ; tande , komponisten , skulle også være med .	0
» Fru lauwsitz krammede lommetørklædet og svælgede og svælgede for at dæmpe den heftighed , hun kendte i opstigende .	0
— henover sengenhavde de to jætteånder , Karl Vahl og Gunnar lemwich , slængt sine alt andet end jætteagtige legemer .	2
Da brevet endelig atter og atter var skrevet om , forseglede han det og bragte det selv på posthuset .	0
“ Da John havde endt oplæsningen af brevet , sagde han : — hvad råder du mig til ; skal jeg lade min moder se dette brev ?	0
Skipper Ingeborg hørte hovslagene ; men hun vedblev uforstyrret sin gang og vendte sig ikke om , førend han havde nået hende .	2
Medens dette gik for sig havde Erik Grubbe nået jærnporten , som dannede jndkjørselen til Havreballegård .	0
Lensmandens indlingshest var bleven „ forfangen “ efter det hæftige ridt fra Århus , og den skulle nu traves .	2
Anna vågner med et rædselsskrig , medens klokkeringningen lyder som dommedagsbasuner ind i cellen til hende .	2
Hvis hun ikke vil have mig , så kunne jeg blive , hvad det skulle være , det vil sige , ingen verdens ting .	2
Engang påstod en af de yngre kontorister ,at han havde set Veksler i et brev fra legationssekretæren .	0
Da de havde talt dem ud , og der var indtrådt et øjebliks taushed , sagde hun : » Jeg har set Lisbeth .	0
« » Men de opgjorde mig med mathemathisk nøjagtighed ,hvilken capital der behøves dertil , « svarede sttør .	0
— de behøver ikke at blive her , jeg trængeraldeles ikke til dem , sagde Susanne med gråd i halsen .	2
Hun mumlede noget om , at hun skulle op til „ hø Guri “ , som tjente på en bondestue i torvegården2 ) .	0
Oline sneg sig over gulvet til venstre hen til disken , hvor der brændte et talglys i en blikstage .	0
Men madame Torvestad svarede ikke noget på det ; hun samlede salopen om sig og lavede sig til at gå .	2
At størstedelen af disse vandrede i Hannibals lomme , vil den ærede læser vist allerede have gættet af det foregående .	2
“ „ Det er den også , “ sagde denne efter at have tømt et glas til og tændt sig en cigar , „ det er den også .	0
Og det er alt det , vi får at se af havfruensdejlighed , og det var det , jeg var misfornøjetmed .	2
Der havde ikke været andre med ham på vognen end den hvidhalsede huslærer , araberen , og det var ham , der havde telegraferet .	0
Sådan som de gråter man ikke , når man er fer dig , som de undertiden har fortalt mig , at de er .	2
— en aften var hun pludselig stanset på sin vej fra pianoet og var blevet stående midt på gulvet og se på ham , slåt af udtrykketi hans ansigt .	0
Mens dette stod på , var Jørgen og Jakob Thordsen anden gang stødte på den gjøngehob , som Oluf Turesen førte .	0
Fru løvfalds billede var anbragt på flere steder , og et fotografi af Rødbæk stod på skrivebordet .	0
Han læste i hendes øjne et spørgsmål , om han gik med op , og han besvarededet : ikke i aften , sagde han , jeg kan ikke .	0
Rognetræerne glimrede med sine syldige bærklaser , rimet tinede på furruens læg , men blinkede endnu rogn , rhn .	0
Han hørte dem snorke inde i forældrenes sovekammer , da han rødnæset og blåviolet op over håndledderne strøg gennem gangen .	0
“ — han pressede fingerknokerneind i øjenhulerne , — „ hun som selv stod halvnøgen der inde i kabinettet .	0
Piberne , der hang i en symmetriskrad på det broderede pibebræt , blev efterseede ,udkradsede og igen hængte på sin plads .	0
Han mærkede det af gutternesholdning — uden dog at erindre , at han selv havde fjærnet sig fra dem .	2
, et eussiez diet que c’estoient des princes , tant hz estoient rogues et marchoiem arrogamment et de betle gråce .	0
Doña Ysabel blev siddende stille , foroverbøjet , med albuerne på knæerne og slog åndsfraværende sin vifte op og i .	2
Om formiddagen underskrev man ægteskabskontrakten ifølge hvilken der blev udbetalt Albert flint 500 , 000 francs i medgift .	0
På hans spørgsmål , hvor Fanny var , pegede stuepigen , som dækkede bordet , henimod dagligstuen .	0
Zuna fortalte mig det ; Luigi elsker Blanca i g vil gøre hende enten til sin hustru eller til sin slavinde .	2
Sølvmor foldet om lænderog ben , armene bundne ud til siden med rosenguirlander , krandse af violer og laktuk slyngede i det yppige hår .	1
En af dem hviskedee til sin nabo , idet han modfaldent betragtede et buddingstykke , der blev ved at flamme på hans tallerken : „ Hvem der havde sig en afvormo’ersævelskiver .	0
Derpå gik han hen til Hansine , der stod halvt sanseløs og så’ mod gulvet , og rakte hende hægge sine hænder .	2
Hvo ved , hvad der under en sådan søvn kan ske af åndeligt omslag , som det skeer af legemligt !	0
Medens hun læste i sin bønnebog eller sov , måtte jeg sidde kønt stille på min skammel og strikke .	0
— brev fra » madame Henriette Brose , née , Hermansen « i Paris til velagtede frøken Petronelle Monsen , øvregaden , Bergen .	0
Jeg gik ikke hen til birke-alléen , men skråede over til krattet , der viste sig at bestå af hassel og tjørn .	0
Men endnu sad han til stadighed og stirrede frem for sig uden at høre efter , hvad der blev talt til ham .	2
Og Karl sad lidt og strøg sig med hånden hen over panden , medens han gentagende så’ op på hende .	0
Da Arvid præsenteredes hos malms , var Emmy ikke tilstede i salonen , og hendes navn blev ikke engang nævnt .	2
Men et øjeblik efter skiftede hun atter farve , og legemet sitrede , indtil hun med en kendelig anstrengelse blev herre over det .	0
Men der var også noget hemmelighedsfuldti forholdet mellem denne og sønnerne , hvilket ene moderen formåede at gennemskue .	0
Atter blev der tummel derude , rumsteren med vogne og heste — det var karlene , der kørte i Marken .	0
Såsnart Astrup hørte piskeknaldet og råbet , rejste han hanekammen op fra sofapuden og stod straks efter med et sæt på sine ben udenfor sofaen .	0
Denne slog derefter til lyd på sit glas , og der indtrådte en antydning af en pause i den herskendelarm .	0
Endelig rejste han sig , og efter at have slået et af de svære silkegardiner til side åbnede han vinduet .	0
Laura så at Robert ikke dansede , og gik hen til ham og sagde : — dandser de ikke , hr. Frederiksen ?	0
Han måtte bruge list , for at nå sit mål , thi hvad nyttede dej ham at Kitty var bortjaget , når han dog ikke blev arvingen ?	0
Med hånden på den ene stolearmstandsede han et øjeblik og råbte ud over skolen med en røst som fra en tønde : » Honnør !	0
— nej , han tilbød jo at ville leje både seng og sengklæder ; men det skal vi dog ikke have noget af .	0
Han rejste sig op og krøb hen til ham , men just da han løsnede sin bredbladede kniv , slog Bob øjnene op .	0
“ „ Det var på torvet , og han forsvandt i en af gaderne ; man kender jo hverken Bei eller sti her .	0
„ Så , “ sagde han , „ man må adressere til sig selv , når man ikke har andre , som kan gøre det .	0
Han så sig om i denne kreds , men da han ikke opdagede prinsen her , gik han hen ad højbro for at gå omkring slottet .	0
» Victor ilte til og så da Magda i færd med at gå ud på et fremspringende klippestykke , der hang ud over stupet .	0
O gennem Byssens åbentstående halvdør sås kokkens sortsmuskede hode , stribede busserul og opbrettede ærmer .	0
Ifølge alle beretninger antages nord- og sydbornholmerne at nedstamme fra aldeles forskellige folkefærd .	0
Og Thorvald Stenbo var desuden ikke af de mænd , der gjjære deres husholdersker til deres selskabermdec .	0
I året 1810 våndede Evropa sig under Frankrigs åg , i året 1870 blev det Frankrigs tur at vånde sig i dødskrampe .	2
Det er ikke uden grund , af vore jurister har modsat sig indførelsen af offenligheden i vor retspleje .	0
» lagde hun til , idet hun pegede på en grøngrå herre , der i dybeste negligé sad på en mødding og drak absintt .	0