Hr. formand, jeg vil gerne kommentere morgenens dagsorden, der, som De kan konstatere, er meget mager, på trods af at der sker yderst vigtige ting i Europa og især på trods af, at vi har afholdt en hel mødeperiode uden en eneste debat om den fælles valuta. I sidste uge blev der den 24. september holdt en meget vigtig folkeafstemning, hvor danskerne sagde nej til den fælles valuta. I går hævede Den Europæiske Centralbank sin officielle rentesats med et kvart procentpoint, hvilket medførte et nyt fald for euroen. Heraf kan man konkludere to ting: For det første vil borgerne aldrig kunne interessere sig for vores debatter, hvis Europa-Parlamentet stædigt prøver at undslippe enhver vigtig diskussion. Og for det andet er euroen en kunstig valuta. Det ville være katastrofalt at satse ensidigt på euroen under de nuværende omstændigheder.
Hr. formand, jeg ville blot gøre mine kolleger opmærksom på bunken, der viser, hvilke dokumenter vi har haft til afstemning i denne uge. Jeg vil gerne lykønske mine kolleger. Vi er alle meget flittige! (Munterhed, bifald)
Tak, hr. Rübig.
Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0237/2000) af Seppänen for Budgetudvalget om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF med henblik på at udvide fællesskabsgarantien til Den Europæiske Investeringsbank til også at omfatte lån til projekter i Kroatien (KOM(2000) 289 - C5-0336/2000 - 2000/0122(CNS)).
. (FI) Hr. formand, Den Europæiske Investeringsbank yder lån med garanti fra Den Europæiske Union til lande, der ikke tilhører EU. Den Europæiske Investeringsbank bevilger de enkelte lån frit efter sine egne kriterier uden præcise instrukser fra Den Europæiske Union. Unionen har imidlertid sat et loft for de lån, den garanterer. Lån garanteres ikke 100%, men Rådet har i december 1999 fastlagt kun at stille garanti for 65% af det planlagte beløb i perioden 2000 - 2007. For resten af beløbet skal EIB selv skaffe andre garantier eller tage risikoen. I praksis findes risikoen ikke, og Den Europæiske Investeringsbank er endda parat til at nedsætte procentandelen af EU's garanti. Unionens budget har en særlig garantifond for EIB-lån. Dertil overføres midler for enhver garanti fra en særlig reserve, hvis maksimumbeløb er fastsat i den interinstitutionelle aftale om de finansielle overslag. I 2000 må der fra reserven højst overføres 204 millioner euro til garantifonden. Teknisk overføres der til dækning af lån i Den Europæiske Investeringsbank 9% af beløbet, der udgør 65% af lånenes nominalværdi, fra reserven til garantifonden. Budgettets garantifond anvendes også til såkaldt makroøkonomisk bistand til lande, der ikke tilhører EU. For medlemsstaterne er det en nem måde at yde udviklingshjælp på. Disse lån bevilges ud fra politiske principper til EU's underdanige samarbejdspartnere, og de garanteres af garantifonden - i modsætning til Investeringsbankens lån - med 100%. Ved makroøkonomisk bistand er der ofte tale om EU's andel i en sådan helhedspakke, hvor andre bistandsydere er Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Normalt ydes finansiel bistand til tredjelande efter økonomiske og politiske adfærdskriterier fastsat af Den Internationale Valutafond - jo lavere garantier, der kan stilles for lån fra Investeringsbanken, des mindre makroøkonomisk bistand kan der ydes og omvendt. Det er også muligt fra garantifonden at garantere såkaldte Euratom-lån til støtte for udviklingen af tredjelandenes atomkraftindustri, men det har i de senere år ikke været nødvendigt at foretage overførsler fra reserven til garantifonden for disse. I december 1999 har Rådet fastsat maksimumsbeløbet for garantier til EIB for perioden 2000 - 2007 samt udarbejdet en liste over lande, der er berettiget til bistanden. Europa-Parlamentet har taget stilling til dette i Rühles betænkning i efteråret 1999. Når Parlamentet er hørt, forelægges sagen ikke igen i Parlamentet, hvad angår betingelsesdelen for garantier. I dag skal Parlamentet afgøre en meget enkel sag, udvidelse af fællesskabsgarantien til Den Europæiske Investeringsbank til også at omfatte lån til projekter i Kroatien. Der er ikke mere krig i Kroatien, og der er sket en demokratisk ændring. Derfor er optagelsen af landet blandt låntagerne begrundet, og det samme gælder den tilsvarende forhøjelse af Investeringsbankens maksimumsbeløb for lånegaranti. Hvis Parlamentet var i stand til at stille ændringsforslag til Rådets beslutning, vil det sikkert påminde Kroatien om arbejdsløsheden og de sociale problemer, som skyldes den slankekur, der er pålagt Kroatien, men i denne forbindelse er der ikke retsgrundlag for den form for ændringsforslag. Det samme juridiske mandatproblem gælder for beslutningen om at udvide fællesskabsgarantien til Den Europæiske Investeringsbank til også at omfatte lån til projekter i Tyrkiet, hvilket snart skal forelægges i Parlamentet. Parlamentet har sikkert en hel del betingelser, det gerne vil stille til Tyrkiets lån, men også derved drejer det sig praktisk taget kun om ét ord. I dag udvides garantien også til at omfatte Kroatien, og senere Tyrkiet. I denne forbindelse meddeler vi samtidig Kommissionen, at midlerne i garantifonden ikke er tilstrækkelige til de lån, der er kendskab til.
Hr. formand, dette beslutningsforslag fra Rådet om for første gang at udvide fællesskabsgarantien til Den Europæiske Investeringsbank er uden tvivl særdeles vidtrækkende. Inden jeg kommer med nogle konkrete bemærkninger til de spørgsmål, dette beslutningsforslag rejser, vil jeg gerne give udtryk for vores støtte til forslaget, da det bekræfter Parlamentets holdning til forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Kroatien. Jeg vil indledningsvis også gerne understrege, at jeg deler de bekymringer, som ordføreren i sin tid gav udtryk for om garantifonden, der har en så begrænset margen, at det kan skabe problemer i tilfælde af uforudsete begivenheder. Der er to indfaldsvinkler til denne beslutning: Ud fra et rent politisk synspunkt skal vi for det første tænke på situationen i Kroatien. Vi hilser den nye politiske kurs i landet, som blev mulig efter præsident- og parlamentsvalgene, velkommen. Den Europæiske Union kan kun tilskynde til, at Kroatien en gang for alle bliver forankret i demokratiet og i retsstaten, og der er ingen tvivl om, at dette skal give sig udslag i en finansiel støtteaktion for at forbedre landets økonomiske situation og for at gøre det muligt for befolkningen at klare de ofre, der er nødvendige for at fjerne underskuddet på nationalregnskabet. Den Europæiske Investeringsbank kan og skal spille en betydelig rolle i regionen, men det er klart, at dette mægtige finansielle instrument, som står til rådighed for Unionens udenrigspolitik, og hvis aktivitet i henhold til mandatet i beslutningen fra 1999 omfatter mere end 60 lande, skal afpasse sin aktivitet efter Kommissionens aktioner, og det skal understreges, at Kommissionen ikke kan afvige fra den aftale, der kom i stand for nylig efter trepartsdrøftelsen i juli, hvor den forpligtede sig til, at ethvert nyt forslag i sin finansieringsoversigt skal bevise dets forenelighed med den gældende finansielle programmering. Ud fra et funktionelt synspunkt gør den reserve, der er afsat i de gældende finansielle overslag og garantifondens funktion det - efter min mening - nødvendigt at forbedre dens mekanismer for at opfylde kvalitets- og effektivitetsmålsætningerne i de fællesskabslån, der er stillet budgetgaranti for. I denne forbindelse finder jeg, at den analyse, som ordføreren i sin tid foretog, er et meget godt udgangspunkt. Det drejer sig hverken om at sætte spørgsmålstegn ved udformningen af den budgetmæssige beskyttelse eller Den Europæiske Investeringsbanks rolle. Den interinstitutionelle aftale forudser i budgetproceduren en række trepartsdrøftelser. I denne forbindelse og på baggrund af den begrænsede margen i den garantireserve, der er fastsat til 200 millioner om året, er der intet til hinder for at drøfte prioriteringen af anvendelsen af denne margen i de kommende år. Det er naturligvis vores mål at forbedre Den Europæiske Investeringsbanks effektivitet, og til det formål er det nødvendigt, at Kommissionen sikrer, at bankens aktivitet bliver underlagt en kontrol, der er så fuldkommen som mulig. Vi kan ikke stille os tilfredse med svaret om, at vi har en stabil garantiordning. Vores politiske gruppe har fastholdt en strategi i budgetproceduren for 2001, som tilstræber en klar forbedring i kvaliteten af udgifterne og en forbedring af mekanismerne til kontrol af gennemførelsen heraf. Det er nu, vi har lejlighed til at kræve de samme målsætninger for Den Europæiske Investeringsbanks aktivitet. Det er klart, at Parlamentet ikke kan begrænse sin rolle til passivt at tilegne sig den information, som Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank kommer med, eller til at velsigne Rådets beslutninger.
Hr. formand, kære kolleger, den foreliggende betænkning fra Budgetudvalget om at udvide fællesskabsgarantien til Den Europæiske Investeringsbank til også at omfatte lån til projekter i Kroatien, handler om to vigtige aspekter. For det første har den politiske situation i Kroatien forbedret sig mærkbart. Den nye regering er engageret i en politisk og økonomisk reform. Dette giver Den Europæiske Union mulighed for at fortsætte samarbejdet, som blev stillet i bero i 1995, da Kroatien indledte en væbnet konflikt i Krajina. Det andet budskab er forbundet med Kroatiens stadig meget vanskelige økonomiske situation. Der er dyrket rovøkonomi i flere år i landet, hvilket har lagt et åg på den nye regerings skuldre i form af en kriseramt virksomhedssektor og en arbejdsløshed på over 20%. Ordfører Esko Seppänen konstaterer helt rigtigt i begrundelserne for sin betænkning, at de sociale vilkår i Kroatien er vanskelige, og at Fællesskabets bidrag til reformprocessen også bør få positive følger for den sociale dimension. Ved parlamentsvalget i begyndelsen af i år skete der en betydningsfuld politisk ændring i Kroatien. Landets befolkning udtrykte gennem sin stemmeafgivelse, at den ønskede en demokratisk forandring. Den nye regering blev dannet af en demokratisk front af seks partier, der har en stabil majoritet i parlamentet. Regeringen har vist sig hurtigt at anerkende de europæiske værdier for demokrati og retsstat. I eksterne anliggender prioriteres integrering efter de euro-atlantiske strukturer. I sit program binder regeringen sig bl.a. til respekt for menneske­ og mindretalsrettighederne, gennemførelse af flygtningenes tilbagevenden, forbedring af forholdene til nabolande samt mærkbare økonomiske reformer. Lovgivning i overensstemmelse med disse målsætninger er allerede gennemført. Udviklingen i Kroatien har hurtig ført til, at forholdene mellem EU og Kroatien er blevet tættere efter en pause på flere år. Mellem Unionen og landet virker bl.a. Den Rådgivende Task Force EU/Kroatien, hvis mål er at tilbyde Kroatien sin ekspertise og teknisk bistand i forbindelse med forhandlinger om aftaleforhold. Ifølge Kommissionen bør forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med landet påbegyndes hurtigst muligt. Rådet vedtog i august, at programmet Tempus 3, der drejer sig om højere uddannelser, udvides til at omfatte Kroatien. I juli frigjorde Kommissionen 10 millioner euro til støtte for flygtningenes hjemvenden. Det foreliggende forslag omfatter EIB-lån til Kroatien med et målbeløb på 250 millioner euro i løbet af årene 2000 - 2007. Hensigten med beløbet er at finansiere projekter vedrørende den grundlæggende infrastruktur og miljøinvesteringer, udvikling af industrien samt de små og mellemstore virksomheder, genopbygning af boliger, byfornyelse og turisme. Planerne er i tråd med de projekter, som i marts blev foreslået af Kroatien på konferencen om regional finansiering. Kroatiens ledelse har bundet sig til en vanskelig, men nødvendig økonomisk reform. Slankekuren er hård, men forhåbentlig er de her foreliggende lån medvirkende til at mildne de økonomiske reformers negative indvirkninger på borgernes liv. Vi skal også huske, at Kroatien har gode industrivirksomheder, en kompetent og uddannet arbejdskraft samt fortræffelige muligheder for f.eks. at udvikle turismen. Efter Kommissionens vurdering kan landets konkurrenceevne på de europæiske markeder styrkes kraftigt ved hjælp af en række analoge og ambitiøse strukturreformer, men stadigvæk i dag er det svært for mange kroatiske virksomheder at konkurrere inden for en åben markedsøkonomi. Hændelserne på Balkan og regionens fremtid er meget aktuelle spørgsmål. I denne uge har vi spændt fulgt situationen efter præsidentvalget i Jugoslavien. Forandringsvinde blæser også i Beograd. Det internationale samfund har meddelt sin støtte til Serbiens befolkning, og man er i færd med at ophæve sanktionerne. Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet har god grund til at støtte den positive udvikling på Balkan. Ustabilitet i regionen er en trussel mod hele Europa. Vi er klar over, at nationalisme og fattigdom betyder krig. En omfattende materiel og mental genopbygning ligger foran, og også vi skal for vores del være med til at nedrive forhindringer for en effektiv bidragsydelse. Desværre ser det ud til, at forhandlingerne mellem institutionerne om Unionens budget for næste år - først og fremmest finansieringen af budgetpost IV - i denne omgang endnu synes at være meget vanskelige. Forhåbentlig opmuntrer håbets tegn i Kroatien og nu også i Jugoslavien os til at finde en løsning på problemerne i budgettet og dets finansielle overslag.
Hr. formand, i går aftes drøftede vi Serbien og de revolutionære forandringer, som finder sted der. I Kroatien kom der sidste år på en lidt mindre dramatisk måde en ny regering til magten. Oppositionens valgsejr blev i hvert fald anerkendt med det samme. Derfor er det nu muligt at fortsætte, hvor man slap i 1995. I mellemtiden har der fundet en undersøgelse sted af mulighederne for en stabiliserings- og associationsaftale, og det forventes, at forhandlingerne starter ved udgangen af dette år. En delegation fra EU er blevet opgraderet, og som De ved, finder topmødet netop sted i Zagreb for at give Kroatien et signal om, at det er velkomment i EU-kredse. Derfor skal genopbygningen af økonomien påbegyndes. Forud er der gået en periode med dramatisk tilbagegang, en periode med stor korruption. Lad os ikke glemme, at Kroatien indtil for kort tid siden var et klassisk eksempel på et privatiseringsprogram, som var mislykkedes fuldstændigt, og som kun få mennesker nød godt af. Hele denne proces skal støttes. Det kræver meget store investeringer. Investeringer i infrastruktur, miljø, men også i meget risikable operationer. Som vi alle ved, er etableringen af SMV i den type lande risikabelt. Det kan gå galt, og det gælder især i forbindelse med hjælp til flygtninge, et investeringsobjekt, som jeg desværre savner i ordførerens betænkning. Det er også risikable investeringer. Det er derfor med rette, at Den Europæiske Investeringsbanks mandat forhøjes til 250 millioner. Det står EU garant for. Men kære kolleger, her trykker skoen, for vi vender nu tilbage til det samme punkt, som kom frem under debatten om Serbien, nemlig Rådets alt for lave vurdering sidste år i Berlin af de virkelige omkostninger på Balkan. Som medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender ved jeg, at kollegerne fra Budgetudvalget bebrejder mig og mine kolleger, at vi altid vil have flere penge til Balkan, og at de skal forhandle med Rådet, og det er ikke altid lige nemt. Men der er et reelt problem. Jeg nævnte det i går i forbindelse med Serbien, og nu nævner jeg det igen. Det kan ikke være rigtigt, at afstanden mellem EU's tilsigelser og løfter på den ene side og de reserverede penge på den anden bliver så stor, som det i øjeblikket ser ud til. EU kan ikke tillade sig at komme til Beograd med tomme hænder i morgen efter flotte ord i går og denne garanti i dag. Jeg anmoder derfor kraftigt kollegerne, men især Rådet, om under forhandlingerne i de kommende måneder om budgettet for næste år og årene derefter at holde sig så tæt som muligt op ad forslaget fra Kommissionen, som i mine øjne har være bedst til at anslå de samlede udgifter i Kroatien, men også i andre dele af Balkan. Så kommer jeg til det samlede program for Balkan. Jeg støtter ændringsforslaget fra Industriudvalget, som med rette siger, at dette lån er vigtigt, men at det samlede program, selvfølgelig med den nødvendige finansiering, i den sidste ende er vigtigere.
Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne rette en stor tak til ordføreren for hans betænkning og de forklarende ord. Vi er vel alle enige om, at Kroatien skal hjælpes politisk, men politisk hjælp betyder også økonomisk hjælp, for politisk stabilitet forudsætter altid social og økonomisk stabilitet, og det kan selvfølgelig kun opnås, hvis der også investeres rigtigt på dette område. Vi får travlt, hvis vi skal stoppe eller vende den nedgang i Kroatiens bruttonationalprodukt, der er konstateret for 1999, og også det øgede budgetunderskud, hvilket jo kun kan lykkes, hvis der dannes selvstændige økonomiske kredsløb i Kroatien. Det bidrag i form af et EIB-lån på 250 millioner euro for perioden 2000 til 2007, som vi diskuterer, kan godt nok ikke være en milepæl i denne forbindelse, men dog uden tvivl en hjælp. Derfor er den fremgangsmåde, Kommissionen foreslår, og som også støttes i betænkningen, en automatisk følge heraf. Den problematik, der kommer til udtryk, og som hidtil ikke er blevet løst, er imidlertid egentlig en helt anden. Generelt kræver nye politiske udfordringer også en større økonomisk indsats, og en større økonomisk indsats betyder jo, at det ikke skader andre. Derfor skal vi generelt overveje - og forhåbentlig også træffe en politisk positiv beslutning - for det første at øge reserverne til garantifonden, for det andet ikke at overlade det til Rådet alene at beslutte, hvordan den resterende margen skal anvendes, og for det tredje at udarbejde bindende kriterier for en effektiv anvendelse af EIB-lån, så det i sidste ende kan kontrolleres, om retningslinjerne rent faktisk er i overensstemmelse med de nødvendige målsætninger, som de tager sigte på.
Hr. formand, i disse dramatiske timer vender vi blikket mod Beograd og håber, at der indledes en demokratiseringsproces dér, som giver os ægte demokrati inden for de kommende år. Men oven over alt dette truer et vældig stort spørgsmålstegn. Vi vil støtte sagen og hilser den velkommen, men vi må ikke være euforiske. Kroatien indledte demokratiseringsprocessen og demokratiet for allerede 10 år siden. I 1990 afholdt landet et demokratisk valg, der var retfærdigt og frit ifølge den internationale vurdering. Ved dette valg trådte den hidtidige kommunistiske ledelse under den nuværende ministerpræsident Racan disciplineret tilbage, og der påbegyndtes en ny demokratisk udvikling under Tudjman-regeringen, der dog begyndte at udvise et par mangler ifølge den internationale vurdering, som så forværredes. Nu må man også se på landets samlede situation. Dengang var landet ikke kun beskæftiget med at gøre op med en 50 år gammel kommunistisk arv, som alle andre stater i Central- og Østeuropa, også ansøgerlandene, også stadig arbejder intenst med. En tredjedel af landet var også besat af udenlandske tropper under den daværende og stadig fungerende diktator Milosevic. En tredjedel af Kroatien var okkuperet, og først efter mange år er det lykkedes at genforene landet og indføre et demokrati, der - og det skal også fremhæves - resulterede i et fredeligt regeringsskifte. Den nuværende regering er ikke kommet til magten på samme betingelser, som den forhåbentlig kommende regering gør i Beograd, den hidtidige regering i Kroatien trådte derimod tilbage efter et retfærdigt og frit valg, hvorefter der kom en ny regering til magten. Derfor er det ikke helt rigtigt, når der i betænkningen tales om en demokratiseringsproces. Demokratiseringsprocessen fandt sted i Kroatien for 10 år siden. Vi må også anerkende den beundringsværdige indsats, man har ydet i disse 10 år ved opbygningen af markedsøkonomi, demokrati og retsregler. Hr. Langendijk har ret, for der fandt en omfattende fejludvikling sted under privatiseringsprocessen. Der var tale om en omfattende korruption, men se på de associerede lande, ansøgerlandene, også dér oplever vi denne udvikling. Den nuværende demokratiske regering i Kroatien og den nuværende demokratiske opposition i Kroatien har brug for vores fulde støtte. Derfor glæder det mig, at vi overtager garantien i dag, at vi træffer denne beslutning i dag. Vi skal dog være klar over, at dette kun er et første lille skridt i den rigtige retning. Hr. Markov har med rette påpeget, at midlerne er knappe, at det kun kan være et første skridt. Det skal være vores mål at gå videre ad denne vej, ikke kun ved hjælp af flere midler, men frem for alt ved at sende politiske signaler. Derfor er det vigtigt, at Kroatien langt om længe får en associeringsaftale, der understreger, at der er tale om et europæisk land med et entydigt perspektiv om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Derfor skal der lyde et ja til denne økonomiske bistand, et ja til denne garanti, men samtidig en energisk opfordring til Kommissionen om at give massiv støtte til denne i bund og grund europæiske og nu virkelig demokratisk regerede retsstat og optage det i rækken af ansøgerlande, for jeg mener, at Kroatien har fortjent vores fulde opbakning. Det kan være et signal for hele regionen, som kan danne grundlag for en fornyelse af hele regionen.
Hr. formand, i dag kan vi ikke drøfte Kroatien uden at se sammenhængen med nabolandet Serbien, hvor folket endelig har befriet sig fra den autoritære regeringsklike. En klike, som kaldte sig socialistisk, men som kun kunne blive ved magten i mere end 10 år, fordi den anvendte fascistiske metoder. Ud over retsulighed for oppositionen og offentlig statsvold var dagligdagen også præget af provokeret angst for den onde omverden og stempling af alle, der kritiserede styret, som landsforrædere. Den samme opskrift blev også brugt i Kroatien i 10 år. Kroatien er ikke blandt de stater, som vi behandlede i denne uge som mulige fremtidige ansøgerlande til Unionen. Dette lands stilling kan på mange måder sammenlignes med Slovakiets, der nu er et ansøgerland. Begge områder var indtil 1918 oprørske dele af Ungarn med eget sprog, kultur og identitet, som blev modarbejdet af den officielle statsmagt. Internationalt pres tvang dem derefter til ikke at blive helt selvstændige, men at være med i nye store samlingsstater, som skulle være smeltedigel for små slaviske folkeslag, men sammensmeltningen er aldrig blevet en succes. Da Kroatien og Slovakiet for et halvt århundrede siden for første gang blev uafhængige af navn, var de Hitler-styrets vasaller. Omverdenen mente, at der i 1945 for altid skulle gøres en ende på disse staters eksistens. Set i bakspejlet må vi konstatere, at det var dumt. Ignoreringen af disse folks ønske om selv at træffe beslutning har i årevis være grobund for en aggressiv og autoritær nationalisme, som ikke har øje for katastroferne fra nazitiden, og som er fjendtlig over for andre folkeslag og det indenrigske demokrati. Menneskerne skjulte sig bag Tudjman og Meciar, fordi de i dem så den eneste garanti for ligeværdighed med de naboer, som tidligere dominerede dem. Først nu, hvor alle deres rimelige krav er blevet imødekommet, og ingen tvivler på deres ret til uafhængighed, forsvinder nationalismen, og der opstår normale politiske forhold. I begge lande har nationalisterne for nylig mistet magten. Det er en lærestreg for andre områder med stærk nationalisme. Den eneste måde at komme af med det på er at indvillige i alle rimelige krav fra nationalisternes side. Nu er der imidlertid god grund til ikke at behandle Kroatien anderledes end Slovakiet og andre centraleuropæiske lande, som må tiltræde EU, hvis de ønsker det. For nylig så vi, at krigsskaderne endnu ikke er ryddet op. Landets infrastruktur er sårbar, fordi Dalmatien og Slavonien sammen danner to dele af en saks. Derimellem ligger Bosnien, som især i Vesthercegovina befolkes af kroater. Miljøet i de store befolkningscentre Zagreb, Rijeka og Osijek er i fare. Forholdene kræver sandsynligvis store investeringer, som først senere kan betales tilbage gennem turisme og ny industri. Derfor er det godt, at der i den forbindelse allerede nu træffes en ordning. Ligesom ordføreren spørger jeg mig selv, om der virkelig vil blive stillet pengene hertil til disposition, især nu, hvor det ser ud til, at der inden længe skal sendes mange penge til Serbien, og Unionens budget ikke forhøjes. Det er ikke til meget nytte, hvis EU afgiver løfter til kriseområder og ansøgerlande, som vi derefter ikke kan opfylde. Med hensyn til Kroatien er der god grund til at træffe beslutning om en finansiel ordning. Det, som min gruppefælle Papayannakis sagde i går om Serbiens tiltrædelse til EU, bør også gælde for Kroatien.
Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, de sidste talere og også gårsdagens og dagens debat har vist, at et samlet koncept for denne region, en samlet politisk, økonomisk-politisk og acceptabel aftale samt overvejelser og beslutninger er påkrævede trods den nødvendige udvidelse af garantien og forhøjelsen af garantien for EIB-lånet, som vi alle hilser velkommen. Vi glæder os i dag over endnu en enkelt foranstaltning. Vi kan selvfølgelig heller ikke betragte spørgsmålet om garantier og om Kroatien isoleret fra diskussionen i går aftes og fra udviklingen i Beograd. Også i dag må vi sende en entydig opfordring til militæret og politiet om umisforståeligt at stille sig på demokratiets side og gøre alt for, at dette magtskifte, der blev indledt med resultatet af det demokratiske valg, kan foregå fredeligt i den kommende tid. Der er efter vores mening overhovedet ingen tvivl om anerkendelsen af dette demokratiske valg, anerkendelsen af Vojislav Kostunicas valgsejr. Mit land, Østrig, skal selvfølgelig yde sit bidrag til en genopbygning af Jugoslavien sammen med alle andre europæiske lande, også Den Europæiske Union. Vi vil gøre alt for, at den bebudede ophævelse af sanktionerne mod Eksjugoslavien rent faktisk finder sted i fuldt omfang. Det er rigtigt, hvad vores ven hr. Posselt sagde om udviklingen i Kroatien. Vi er dog alle enige om, at parlaments- og præsidentvalget i januar 2000 førte til et nyt politisk klima. Den nye regering har i større udstrækning givet grønt lys for politiske og økonomiske reformer. Det vil få en positiv indvirkning på forholdet mellem Kroatien og EU. Den Europæiske Union reagerede på denne udvikling, da den nedsatte Den Rådgivende Task Force EU/Kroatien og opgraderede kontoret for den særlige udsending i Zagreb til en permanent kommissionsdelegation. I den rapport, som Kommissionen i maj 2000 forelagde om muligheden for at indgå en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien, konkluderes det, at betingelserne for indledning af forhandlinger med Kroatien var opfyldt. I samme ånd opfordrede delegationer fra det kroatiske parlament og Europa-Parlamentet Rådet til at udvide EIB's mandat. Rådet i juni konstaterede, at samtlige forudsætninger for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale var opfyldt. I juli sendte Europa-Kommissionen medlemsstaterne udkastet til et forhandlingsmandat til udtalelse. Østrig, mit land, var blandt de første tre medlemsstater, der afgav en positiv udtalelse. Jeg nævner denne udvikling i 2000 efter valget, fordi den viser, at det ikke er gjort med en udvidelse af garantifonden. Vi er allerede kommet langt videre. Vi må fortsætte det, der blev indledt i maj og juli, konsekvent, indtil der er opnået en Europa-aftale. Kroatien og regionen fortjener det af hensyn til den europæiske fred.
Hr. formand, for det første må jeg sige, at jeg har en personlig interesse i denne sag. Jeg har nemlig en svigersøn, der var og er flygtning fra Krajina i Kroatien. Selv om det nu er teknisk muligt at vende tilbage til landet, skal der gøres meget mere for at gøre serbernes tilbagevenden til Kroatien og især Krajina til en positiv og velkommen begivenhed. Der er behov for en del genopbygningsarbejde i denne triste del af Kroatien. Vi skal i Den Europæiske Union tilskynde til dette på en positiv måde og sørge for, at det ikke bare bliver ved snakken. Vores økonomiske bidrag skal være betinget af dette, og jeg ville sætte pris på en udtalelse fra Kommissionen om, at der vil blive taget højde for dette aspekt. Mit andet punkt vedrører selve Serbien. Selv om det bliver et lykkeligt og demokratisk udfald, hvilket vi håber på i Serbien, vil der stadig være stor vrede som følge af det, der skete i Kosovo, samt vores forhold til Serbien på det seneste. Dette forsvinder ikke lige med det samme. Vi må i Europa være parate til at sætte os ud over eventuelle vredesudbrud som følge af disse forhold. Topprioriteten, ikke blot i Serbien, men på hele Balkan, herunder Bulgarien og Rumænien, er at genopbygge de normale transportforbindelser i hele området og bringe et såret Serbien tilbage i den europæiske fold.
Jeg vil gerne på vegne af Kommissionen takke hr. Seppänen for hans betænkning vedrørende forslaget om at udvide den nuværende fællesskabsgaranti for Den Europæiske Investeringsbanks lån til lande uden for Unionen, så den dækker Kroatien. Som Parlamentet ved, og som allerede nævnt her til formiddag, har parlamentsvalget og præsidentvalget tidligere i år medført et regeringsskifte i Kroatien, hvilket har skabt et nyt politisk klima. Det glæder os meget og har Fællesskabets fulde opbakning. Men jeg kan ikke drøfte denne sag uden at nævne en anden del af Eksjugoslavien, som tager hul på det nye århundrede med håb og udsigt til frihed. Jeg taler om den herlige revolution, der i øjeblikket finder sted i Serbien takket være det serbiske folks mod og dets krav om demokrati. Som Parlamentet ved, har Kommissionen gjort det helt klart, at Den Europæiske Unions sanktioner vil ophøre med indsættelsen af en demokratisk regering i Serbien. Når Milosevic er flygtet og folkets vilje trumfet igennem, håber vi, at der i løbet af få dage vil ske tiltag for at etablere normale forbindelser og et normalt partnerskab mellem Serbien og denne Union af demokratiske lande. I mellemtiden udviser den nye regering i Kroatien tydeligvis stor vilje til at få landet ind på en sikker demokratisk linje og til at gennemføre de politiske og økonomiske reformer, der er nødvendige for at overholde betingelserne for EU's stabiliserings- og associeringsproces på det vestlige Balkan. Idet man tog højde for fremskridtene i maj sidste år, har Kommissionen udarbejdet en positiv gennemførlighedsrapport om indledning af forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien, og Kommissionen anbefalede den 19. juli som dato for indledning af forhandlingerne. Dette er et vigtigt skridt for de bilaterale forbindelser mellem EU og Kroatien. Kommissionen håber, at der kan træffes en afgørelse i november, således at forhandlingerne kan starte uden for megen forsinkelse. Det er desuden af afgørende betydning for Fællesskabet at kunne yde Kroatien tilstrækkelig økonomisk støtte. Genoptagelsen af lån fra EIB har til hensigt at støtte infrastrukturinvesteringer i landet samt udviklingen i den private sektor. Kroatiens nye ledere har tydeligvis brug for pålidelig og vedvarende støtte for at kunne gennemføre de krævende reformer. Dette forslag dækker lån svarende til 250 millioner euro i løbet af de næste fire år. Som hr. Purvis lige har sagt, og det anerkender jeg fuldt ud, skal dette betragtes som et skridt på vejen mod normalisering, stabilisering og fremskridt, en proces der kommer til at tage mange år. Ordføreren har ikke foreslået nogen ændringer. Jeg vil således gerne takke ham og Parlamentet for deres støtte til dette brugbare og fremskridtsvenlige forslag, som er en investering i endnu et stabilt demokrati på vores kontinent. (Bifald)
Jeg takker Dem overordentligt, hr. kommissær. Forhandlingen er afsluttet. Vi går nu over til afstemning. (Den lovgivningsmæssige beslutning vedtoges) STEMMEFORKLARING
Hr. formand, jeg ønskede ikke bare at være til stede for at afgive stemmeforklaring om, at jeg stemte for denne støtte til Kroatien, men også og ikke mindst for at få mulighed for at give udtryk for min tilfredshed - sådan som andre talere allerede har gjort i dag - med de demokratiske begivenheder, der finder sted i Serbien lige nu. Efter mange års vanskeligheder for denne befolkning - vanskeligheder af enhver art - er man nu endelig på yderst demokratisk vis ved at gøre tilløb til at tage Serbien med i EU-befolkningernes fællesskab. Jeg håber, at man snart vil indlede nogle kontakter, og at man ligesom for Kroatiens vedkommende vil yde støtte til det serbiske folk, som fortjener vores største respekt.
Tak, hr. Fatuzzo.
Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt. (Mødet hævet kl. 9. 45)