Vi påbegynder nu formandsvalget i henhold til forretningsordenens artikel 14. Jeg har modtaget følgende kandidaturer: Hr. Bonde Hr. Cox Hr. David W. Martin Hr. Onesta Hr. Wurtz
Godmorgen, kære kolleger. Dette skal fortsat være et flersproget Parlament. 11 sprog giver 110 kombinationer. 22 sprog giver 462 kombinationer. 35 sprog giver 1.090 kombinationer. Kan De forestille Dem en oversættelse fra finsk via engelsk og fransk til polsk? Med direkte oversættelse vil nogle stemme om budgetkonto 2, mens andre stadig stemmer om budgetkonto 1. Systemet kommer ikke til at fungere med mere end et relæ. Hvis vi ikke går ind for reformer, vil mange af os ikke længere kunne bruge vores eget sprog. Om to år har vi måske 10 nye medlemsstater. Det er bygningerne ikke forberedt til. Snart bliver endnu flere lande - fra Ukraine til Balkan - ansøgerlande. Vi risikerer en babylonisk forvirring. Vores næste formand skal arbejde hårdt for interne reformer og en vellykket udvidelse. Faktisk får vores næste formand ikke meget tid til at rejse. Vi har brug for en håndværker, en altmuligmand, ikke en statsmand. Vi vil alle kunne bebrejdes det, hvis vi ikke i 2004 er forberedt på udvidelsen. Afstemningen i dag er en del af det ansvar. Enhver stemme på mig er et klart signal til hr. Cox og hr. Martin: Begræns Deres ambitioner til udvidelse og intern reform. I dag spilder vi en masse tid på grund af dårligt forberedte afstemninger. Når journalister spørger os, hvordan vi stemte, ved vi det ikke altid. Hvis vi brugte den fornødne tid til afstemninger, ville vi ikke have tid til andet. Vi ville i så fald være dårlige parlamentsmedlemmer. Lad udvalgene forberede afstemningerne. Lad plenarforsamlingen tage sig af de vigtige politiske spørgsmål. Giv os i det mindste en uge til at rådføre os og overveje, hvordan vi agter at stemme. I dag har mange medlemmer ikke mulighed for at deltage i debatten i plenarforsamlingen. Hvis man repræsenterer en lille del af en stor politisk gruppe - eller et alternativt synspunkt - lader gruppekoordinatorerne sjældent en tale. Giv alle medlemmer ret til at tale mindst tre gange om året. Lad en tredjedel af taletiden blive brugt til reel debat. Lad os tvinge kommissæren op i et hjørne, når han eller hun angiver, at Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 3, men forkaster ændringsforslag 2, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. I dag foregår den fælles beslutningstagning mellem Kommissionen og Rådet. De deler informationen. Selv i Forligsudvalget har vores medlemmer ikke adgang til arbejdsdokumenter, juridiske notater og referater. Betyder "fælles" virkelig "unilateral"? Medlemmerne drøfter i udvalgene lovforslag, som er baseret på forældede udkast. Bag os sidder unge tjenestemænd fra de faste repræsentationer. Kommissionen og Rådet har alle de informationer, vi ikke kan få fat i. Jeg har været her i 22 år. Som folkevalgt har jeg aldrig fået den nødvendige information i udvalgene. Vores næste formand skal sikre, at den nødvendige information er tilgængelig for os alle, og - hvis det er nødvendigt - stille Kommissionen og Rådet for Domstolen. I dag vedtages 70% af al lovgivning af yngre tjenestemænd i arbejdsgrupper. 15% afgøres af ambassadører. Kun 15% når op på ministerplan, som derefter læser manuskripter, der er udarbejdet af tjenestemændene. Demokratiet blev født i Europa og begravet i Kommissionen og Rådet. Vores næste formand skal genskabe demokratiet. Han skal inspirere os til at drøfte, hvorvidt det fremtidige Europa bør være en føderalistisk vision af et demokratisk EU eller et Europa bestående af demokratier. Vores næste formand skal forene samtlige valgte repræsentanter fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og flytte lovgivningen bag lukkede døre ud i det fri, fra tjenestemænd til de valgte medlemmer. Jeg tilbyder mine evner og energi til det, der er brug for at gøre nu. Alt, hvad jeg beder om, er at få Deres stemme i første runde. For det første fordi det måske bliver Deres eneste chance for at stemme på mig, for det andet fordi mange stemmer vil teste grupperne bag hr. Cox og hr. Martin. Denne gang har vi brug for en praktisk og politisk neutral tillidsmand, som tjener os alle. Giv Dem selv et bedre valg. Gør det bedre end både hr. Cox og hr. Martin, og stem på hr. Bonde fra kontor 007. Når dagen er omme, vil vi have et bedre formandskab takket være dem, som etablerede valggrundlaget Fair Chair og skabte det første virkelige valgslag i historien. Den næste formand får et virkeligt mandat. Han fortjener vores fulde støtte.
Hr. formand, mine damer og herrer, afgørelsens time er kommet. Vi har haft flere kandidater, vi har haft flere drøftelser, og vi har haft større åbenhed. Det betegner en ændring i den måde, vi har gjort tingene på. Det er en god ændring, og jeg håber, at det er et signal om, at Parlamentet har mod på at engagere sig i de kommende år og i dette mandats alsidighed i en kultur, der er kendetegnet ved en anden måde at gøre tingene på. Kampagnen afslører mange synspunkter, ikke mindst om kandidaternes stærke og svage sider - og jeg har min del af begge. Jeg læser om mig selv i pænere tidsskrifter, at jeg er veltalende. Jeg bor i Irland, hvor vi alle er veltalende, tæt på Blarney, som har en sten og et slot. Når turisterne kommer og kysser den sten, siger de på irsk engelsk, at de rejser bort med et godt snakketøj, hvilket betyder veltalende i pænere tidsskrifter. Det er jeg måske, men en vigtigere del af denne kampagne er, at den har givet mulighed for at lytte og lære. Jeg har lyttet, og jeg har lært, at der er mod på ændringer, at der en god stemning her i Parlamentet, at vi skal beskæftige os mere med politik i ordets bedste og mest visionære betydning. Jeg har lært, at vi ønsker færre afstemninger, mindre teknikaliteter og større mulighed for at være politikere og anvende vores indflydelse. Med andre ord, vi ønsker mere vitalitet i den måde, vi håndterer tingene på. Vi har brug for at få afsluttet mange af spørgsmålene om reform. Den komplekse status for medlemmerne er vanskelig, hvilket Nicole Fontaines hårde arbejde vidner om. Men vi må fortsat forsøge. Jeg kan sige følgende til medlemmerne: Jeg vil på praktisk vis forsøge at opnå den reform, men aldrig hen over hovedet på medlemmerne af Parlamentet. Det skal foregå i samråd på den mest omfattende, gennemsigtige og åbne måde. Jeg har lært, hvor gode vi er til at lovgive og til at tale om lige muligheder og ligestilling mellem kønnene, men hvor dårlige vi til tider er som institution til at føre det ud i livet. Skulle jeg få det privilegium at lede Parlamentet, når dagen er omme, forpligter jeg mig til at fremme ligestillingen mellem kønnene på forskellige måder, men mest synligt og helt fra start ved, at det er tydeligt i kabinettets sammensætning. Jeg har siden 1998 haft det privilegium at lede Den Liberale Gruppe og mener, at mine kolleger og jeg i fællesskab har oparbejdet en evne til at føre politik, hvilket er denne institutions opgave. Vi er 626 medlemmer, vi er et Parlament. Jeg stræber ikke efter, hr. Bonde, eller de kolleger, som måtte dele Deres frygt, at blive den 16. formand eller premierminister for den 16. stat. Jeg er stolt af at være parlamentsmedlem, og vi skal bruge vores parlamentariske og demokratiske vision på de store spørgsmål i Europa i dag. Vi skal have et Europa, der er gearet til en fremtid i kontinental målestok, og demokratiet i Parlamentet skal være gearet til at tilbyde ægte lederskab og optræde som modvægt til og kontrolforanstaltning over for alt teknokratiet og bureaukratiet. Jeg vil gerne sige til Hans-Gert Poettering og til PPE-DE-Gruppen, at jeg i høj grad værdsætter hans og gruppens urokkelige tilsagn om at være fuldstændige og trofaste partnere i en aftale, som vi har indgået. Men jeg ønsker også at sige følgende: Jeg har haft det privilegium at besøge mange grupper, mange udvalg, mange tværpolitiske grupper. Hvis jeg kan, ønsker jeg at lede et formandskab, der varetager alles interesser, et formandskab, der er åbent for at bygge på talentet hos dem, som ønsker at bidrage. Jeg beder Dem støtte mig. Afslutningsvis, hr. formand, oplever de mindre grupper i Parlamentet ikke den troværdige mulighed, som De Liberale har i dag. Jeg kender ikke det endelige resultat, men jeg ved én ting: Jeg kan ikke se, hvordan de mennesker, som siger, at de værdsætter større åbenhed, en systemændring, som ønsker en mere fair andel til alle, kan forene dette med en stemme på en kandidat fra en stor gruppe, ikke på grund af mangler hos kandidaten, men på grund af systemets beskaffenhed. Hvis man ønsker at ændre systemet, bliver dagens afstemning det første tegn på, hvorvidt vi har mod på forandring og ændring. Det er min appel, og jeg beder om Deres støtte. Jeg vil meget gerne lede, men valget er op til Dem.
Hr. formand, kolleger, jeg vil ikke komme med nogen undskyldning for at starte mit bidrag med at takke den afgående formand, fru Fontaine, for hendes arbejde som formand. Hun førte an i bekæmpelsen af terrorisme længe før den 11. september. Det taler til hendes ære, at hun tog de initiativer på det tidspunkt. Vi kender vinderen af dette valg, før stemmerne overhovedet er afgivet. Vinderen er Europa-Parlamentet, fordi, som Pat Cox så rigtigt sagde, vi har haft et åbent valg, et hårdt, men reelt kampvalg. Det kan kun bidrage til at fremme institutionens profil og forbedre dens image, hvilket ærligt talt i høj grad er påkrævet. Valget til Europa-Parlamentet i 1999, Eurobarometeret og andre meningsmålinger viser alle, at denne institution har et imageproblem. Vi står over for meget store udfordringer i forbindelse med konventet, udvidelsen og valget til Europa-Parlamentet i 2004. Alle medlemmer af Parlamentet har nu mulighed for, ved hemmelig afstemning, at stemme på den person, som efter deres mening bedst kan føre os igennem denne altafgørende fase. Jeg har været medlem af Parlamentet i 17 år og har haft den ære at være næstformand i 12 af dem. Jeg har i den periode bevist, at jeg arbejder målbevidst for Parlamentet og samtlige medlemmer. Som ordfører for Maastricht- og Amsterdam-traktaten forhandlede jeg med stats- og regeringscheferne om at sikre Parlamentet fælles beslutningstagning. Som en af Parlamentets repræsentanter på Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender i Fællesskabets parlamenter arbejdede jeg på at overbevise de nationale parlamenter om betydningen af konventmetoden i forbindelse med den næste reform af traktaterne. Jeg har som næstformand i Parlamentet stræbt efter at modernisere og forbedre vores arbejdsmetoder. Jeg er særdeles bevidst om, at alt det, som jeg har opnået her i Parlamentet, skyldes samarbejdet med mine kolleger på tværs af det politiske spektrum. Jeg har kæmpet for det, som jeg mener, er rigtigt, hvilke til tider har været i strid med min egen politiske gruppes interesser og til tider endda i strid med mit eget lands interesser. Hvis jeg bliver valgt som formand, forpligter jeg mig til at kæmpe for det, Parlamentet har brug for, hvilket for det første omfatter en større rolle i forbindelse med valget af den næste formand for Europa-Kommissionen, for det andet fælles beslutningstagning inden for al lovgivning, for det tredje at den kunstige skelnen i budgettet mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter ophører, og for det fjerde at sikre, at vi i Parlamentet er klar til udvidelsen. Vi ved alle, at Unionen står over for mange følsomme spørgsmål i de kommende måneder og år. Min opgave som formand ville være at sikre, at Parlamentets stemme på dette afgørende tidspunkt ikke blot høres, men at der også handles i overensstemmelse hermed. Plenarforsamlingen er Parlamentets ansigt udadtil. Den bør være det sted, hvor resten af verden kan identificere de sande stridsspørgsmål mellem os og mellem os, Kommissionen og Rådet. Men ærligt talt, relevansen af det, vi foretager os i mødesalen, sløres alligevel til tider over for resten af verden, fordi vi behandler så mange emner - omkring 35 i hver mødeperiode af fire dage - og på grund af strukturen i forhandlingerne og den tid, vi bruger på afstemninger. Vi er nødt til som Parlament at løse flere spørgsmål i udvalgene og både reformere forhandlingernes struktur og den måde, vi stemmer på. Vi er nødt til at forsyne udvalgene og ordførerne med de nødvendige tekniske og juridiske ressourcer, så vi virkelig kan blive Rådets lige som medlem af den lovgivende magt. Kort sagt ønsker jeg, at Parlamentet bliver en debatterende mødesal - et Parlament, hvor offentligheden kan opleve livlige drøftelser om virkelige politiske valg, og et Parlament, hvor alle medlemmer føler, at de har mulighed for at deltage. Jeg er fast overbevist om, at medlemmerne af Parlamentet gør et fremragende stykke arbejde i forbindelse med vores lovgivnings-, budget- og kontrolfunktioner. Men ingen parlamenter kan arbejde i blinde. Det er vigtigt, at vi igen får forbindelse til borgerne, så vi virkelig kan leve op til vores påstand om at være befolkningens stemme i beslutningstagningen i EU. 30 måneder er kort tid. Reformen er kun mulig, hvis formanden har samtlige medlemmers støtte på tværs af hele Parlamentet. Vi har brug for en formand for hele Parlamentet. Min tid i Parlamentet viser, og jeg håber, at De er enige, at jeg vil være en vidtspændende formand. Jeg har allerede forpligtet mig til at lede et kabinet, der er ligeligt repræsenteret inden for køn, nationalitet og politisk parti. Jeg ønsker et team bestående af alle talenterne fra højre eller venstre, fra store eller små grupper, mellemstore grupper eller løsgængere. Hvis jeg bliver valgt, forpligter jeg mig til at være formand for hele Parlamentet og alle dets medlemmer. Vælger De mig i dag, vil jeg betragte det som kulminationen på min politiske karriere. Jeg vil bruge al min energi, mit fulde engagement og al min entusiasme på at sikre, at dette er et Parlament, som vi kan være stolte af. (Kraftigt bifald)
Kære kolleger, jeg har på fornemmelsen, at der er sket noget under dette valg, nemlig en god udveksling af synspunkter, som sjældent opstår mellem os, og jeg tror, at det fremover bliver vanskeligt at vende om og forestille sig et valg, der er givet på forhånd, og hvor plenarforsamlingen kun er der for at bekræfte det. Udelukkende af den grund tror jeg, at det var godt at afholde dette valg. Det mest overraskende er, at de fem kandidater har fremført de samme tre emner. Måske ikke så overraskende, for vi har på trods af vores forskelligheder det samme ønske: Parlamentet skal revidere dets arbejdsgange, der er behov for at sikre mangfoldigheden og sikre, at enhver af os bliver respekteret, og vores rettigheder overholdes, og der er behov for mere åbenhed til vores medborgere. Så ja til reformer! Lad os gøre møderne til en afspejling af vores arbejde. Jeg har et skørt ønske om at skabe perioder, der er så spændende, at der vil være flere af vores kolleger her i mødesalen, end der er tolke i tolkekabinerne. Jeg tror, at dette ønske kan gå i opfyldelse. Men hvis disse reformer er bydende nødvendige, så skal vi ikke betale dem med vores mangfoldighed. Vi har tilstrækkelig med politisk snilde samt enighed til at skelne det som teknisk set kan finde sted i udvalgene fra det, som nødvendigvis må tages op i en politisk debat i mødesalen. Den stærkeste må aldrig forenkle debatten i en sådan grad, at der kun er en, der kan udtale sig. Det er rigtigt, at demokrati nogle gange er komplekst, men jeg foretrækker en kompleks dialog frem for en indholdsløs monolog. Vedrørende reformerne har jeg forsøgt at bevise, at hvis man vil, så kan man. Husk på vilkårene for de assistenter, som jeg havde ansvar for. Efter 23 års blokering kom 99,5% af kollegerne på den aftalte dato med alle de dokumenter, der beviste, at assistenterne havde en rigtig kontrakt og en fuldstændig social dækning. Så vedrørende reformerne kan man tale om dem, og man kan handle, og det er det, som jeg i al beskedenhed har forsøgt at gøre. Lad os nu tale om mangfoldighed og retfærdighed. Jeg husker den dag, hvor jeg havde den ære at lede vores afstemninger om et for min gruppe vigtigt emne. Det drejede sig om genetisk modificerede organismer. Afstemningerne blev afbrudt af et højtideligt møde og på det tidspunkt, hvor de blev genoptaget, manglede der nogle kolleger for at nå den skæbnesvangre grænse på 314 stemmer. Nogle af mine venner i Gruppen De Grønne sagde til mig: "Gérard, du kunne måske tage det lidt mere roligt, så vores kolleger har tid til at finde deres pladser". Men hvad nytte gør en formand, der forhaler eller fremskynder afstemningerne alt efter den betydning, som dette kunne få på resultatet? Jeg ledte tilsyneladende afstemningerne hurtigt, men i en konstant rytme, og jeg tror, at den respekt, som jeg skylder Dem, og den tillid, som De har vist mig, er takket være dette. Der bør være samme opmærksomhed, når et medlem af GUE-Gruppen advarer mig om den usikkerhed, som en del af vores medarbejdere oplever, eller når et medlem af De Liberale beder mig om at gribe ind, da nogle af vores handicappede kolleger har brug for ekstra hjælp. Og selv når hr. Fatuzzo holder smukke taler, prøver jeg at give ham modspil ved at fremhæve hans talegaver. Da jeg selv kommer fra en lille gruppe, ved jeg, hvor stor betydning det har, at hver enkelt respekteres. Vedrørende mangfoldigheden kan man tale om den, og man kan handle, og det er det, som jeg i al beskedenhed har forsøgt at gøre. Jeg vender tilbage til åbenheden. Husk på, at for ikke så længe siden var plenarforsamlingen reserveret til vores arbejde, det vil sige, at pladserne var tomme det meste af tiden, hvilket er latterligt, når man ved, hvilket behov der er for borgermøder i vores lande. Jeg var således initiativtager til en ændring af reglerne, så der her f.eks. kunne afholdes den første verdenskongres om afskaffelse af dødsstraf. Andre borgermøder er for øvrigt under forberedelse i Bruxelles og i Strasbourg med deltagelse af vores udvalg. Så vedrørende åbenheden kan man - endnu en gang - tale om den, og man kan handle, og det er det, som jeg i al beskedenhed har forsøgt at gøre. På en vis måde har jeg ikke været på krigsstien i to og en halv måned, for det er nu alligevel næsten to og et halvt år, at jeg har prøvet at reformere, at mangfoldiggøre eller at åbne Parlamentet. Når man tror på det, man siger, prøver man det i praksis, selv om man ikke ved, at man en dag har den ære at søge stemmer hos sine kolleger. Det ville naturligvis være meget indbildsk af mig at sige, at jeg kunne have gennemført dette helt alene. Som De ved, bliver alt her gjort i samarbejde og ved fælles hjælp. Vedrørende sagen om assistenterne startede vi med en fastlåst situation mellem grupperne og nåede til enighed i arbejdsgruppen: enighed mellem kvæstorerne og til sidst enighed i Præsidiet. Og jeg vil i den forbindelse takke vedkommende, som her har gjort det muligt at gennemføre alle disse og mange andre reformer. Selv om jeg ikke var med til at vælge hende, så har hun altid, når jeg har stået i stampe, givet mig det nødvendige spark til at løse problemerne. Tak, fru Nicole Fontaine. Når jeg engagerer mig fuldt ud i Europa-Parlamentet - jeg tror, at jeg som nogle andre kolleger har en tilstedeværelsesprocent på 100% - så er det på grund af en evig iver efter enighed, for jeg har et stærkt ønske om enighed, måske fordi jeg mener, at en sejr, hvor man knuser sin modstander, er en form for nederlag, sådan at forstå at det allerede der er årsag til en efterfølgende krig. Så ja til reformer, mangfoldighed og åbenhed, men jeg har et ønske: Hvis vi når dette mål, så skal det være for et endnu større område. Kære kolleger, vær opmærksomme på, at vi har påbegyndt vores arbejde sådan som det var fastlagt i en traktat, og vi afslutter det måske med en forfatning. Hermed mener jeg den historiske periode, som vi befinder os i. Jeg er fuldstændig overbevist om, at Parlamentet over for den usikkerhed, der findes i verden, kan bidrage til at stoppe uretfærdighed, vold, forurening og elendighed. Europa-Parlamentet er det bankende hjerte for et helt kontinent, og eftersom flere hundrede millioner mennesker har bedt os om at udføre denne opgave, har vi en berettigelse uden fortilfælde. Dette Parlament bliver til det, som vi tør gøre det til. Som konklusion vil jeg sige, at denne valgerfaring er meget berigende for mig som - tror jeg - for hele Parlamentet. Jeg er sikker på, at vores formand, hvem det end bliver, vil formå at få en atmosfære med opmærksomhed, arbejde og demokratisk forhandling til at vare ved. Jeg kan altså kun slutte med et enkelt ord, der er forskelligt på alle vores arbejdssprog. Selv om jeg har en skrækkelig accent, håber jeg, at De forstår, for dette er oprigtigt ment: obrigado, gracias, grazie, tack, xapi, thank you, dank u well, danke, tak, kiitos, merci!
Hr. formand, kære kolleger, kære kolleger og venner fra GUE/NGL-Gruppen, som foreslår min kandidatur i forlængelse af min opgave som gruppeformand. I to og et halvt år har jeg som gruppeformand bestræbt mig på at bidrage til en vis opfattelse af den politik, der er gældende i Europa. Disse bestræbelser kendetegner min kandidatur. Det første kendetegn er uden tvivl den erklærede holdning til venstre. I mine øjne drager de europæiske ledere ikke lære af den foruroligende uvilje, som borgerne nærer mod de europæiske institutioner. I den virkelige verden forøges bekymringerne om beskæftigelse, social beskyttelse, offentlige tjenesteydelser og bæredygtig udvikling, mens det i Rådet og Kommissionen går i retning af liberalisering, kommercialisering og markedsføring af alt. Jeg mener, at der skal tages klar stilling til dette modsætningsforhold. Ligeledes er samfundsaktørernes stræben efter at deltage i de beslutninger, der angår dem, et af vores tids markante kendetegn. Men i institutionerne er samarbejdet inden udarbejdelsen af politikkerne og i endnu højere grad vurderingen af virkningerne efter politikkernes indførelse stadig i vid udstrækning formel eller ikke-eksisterende. Vi kan ikke forblive passive over for dette tomrum, som for mange findes i den tillidskrise, vi oplever. Den aktuelle globalisering medfører spørgsmål og mobilisering uden fortilfælde. Vi kan endnu en gang om nogle dage se det på det sociale verdenstopmøde i Porto Alegre. Men det nuværende Europa har hverken ambitioner eller midler til at opfylde verdens forventninger om alternative perspektiver. Der skal handles. Vi er nogle stykker her, ud over min egen gruppe, der mener, at uden væsentlige ændringer vil dette Europa byde os på en række slemme skuffelser. Hvis der intet sker, kan udvidelsen - denne historiske chance - i særdeleshed vise sig at blive en tvivlsom fælde. Vi skal sørge for, at der bliver lyttet til os. Vi skal benytte enhver anledning til det. Dette gælder i særdeleshed i det egentlige valgopgør, som denne første runde i valget til formand for Europa-Parlamentet er. Et andet aspekt i det politiske arbejde, som jeg har bestræbt mig på at udføre siden starten af valgperioden, og som jeg ønsker at vise ved min kandidatur, er viljen til aldrig at opdele de fremskridtsvenlige efter deres politiske kultur, som ofte er historisk og en afspejling af de enkelte folkeslags særlige kendetegn og dermed en politisk kultur, der er lige så respektabel. I min gruppe omgås og samarbejder folkevalgte, der er overbeviste føderalister, med medlemmer, der er glødende tilhængere af deres lands uafhængighed. De repræsenterer alle en del af virkelighedens Europa. Det er sammen og med gensidig respekt, at vi kan udtænke og opbygge fremtidens Europa. Det er en svær, men nødvendig opgave, som efter min erfaring kan give resultater. Det er et andet kendetegn for min kandidatur. Jeg vil nu nævne et sidste kendetegn, last but not least, og det er en vis politisk moral. Jeg holder af, at folk siger deres mening, åbenheden og de loyale forbindelser selv mellem modstandere og endnu mere mellem partnere. Derfor tøver jeg ikke med at sige, at jeg holder af min modstander, hr. Cox, som person, og at jeg endda glæder mig over mine gode forbindelser med en række medlemmer fra højrefløjen og herunder deres vigtigste repræsentant, hr. Poettering. Men alt i livet er heldigvis ikke politik. Jeg skylder dog imidlertid i dag med samme tydelighed at sige, at den fælles kandidat for alle disse politiske grupper ikke i de efterfølgende valgrunder under nogen omstændigheder kan regne med min stemme eller min støtte, hverken direkte eller indirekte. Jeg bekræfter det, og jeg tager det på mig. Jeg vil i den forbindelse give udtryk for min overraskelse og beklagelse over, at man blandt venner skal opleve den meget skuffende holdning fra dem, der ikke tøver med at føre en valgkampagne på progressive emner i den første runde, for så i den anden runde at give deres stemme til den eneste kandidat fra højre, der omstændighederne taget i betragtning blev opstillet med en smule vanskeligheder og tilmed er en kandidat fra en lille gruppe. Enhver har sine principper og metoder, men de er helt sikkert ikke mine. Hr. formand, nu er kortene lagt på bordet, og vi har kun tilbage at påtage os ansvaret.
Jeg minder om, at bestemmelserne i forretningsordenens artikel 14, stk. 1, fastsætter, at en kandidat for at blive valgt skal opnå absolut flertal af de afgivne stemmer i de tre første valgrunder. Blanke eller ugyldige stemmesedler medregnes ikke i antallet af afgivne stemmer. Jeg skal også gentage navnene på de medlemmer, der i går blev udpeget til stemmeoptællere: Patsy Sörensen, Dieter-Lebrecht Koch, Giuseppe Nistico, Reinhard Rack, Ilkka Suominen og Alima Boumediene-Thiery. Jeg beder stemmeoptællerne indfinde sig hos Præsidiet. Reglerne for valg af formand er blevet uddelt. Lad os derfor skride til formandsvalget i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser. Der er blevet uddelt stemmesedler og kuverter. De bedes anføre navnet på den ønskede kandidat, idet der kun kan stemmes på én kandidat. Hvis De fortryder det foretagne valg, skal De blot bede en parlamentsbetjent om en ny stemmeseddel, samtidig med at De tilbageleverer den forkert udfyldte stemmeseddel, der vil blive destrueret. Stemmesedler, der er påført ændringer eller bemærkninger, eller hvor der er anført mere end én kandidat, betragtes som ugyldige. De bedes folde stemmesedlen to gange og lægge den i kuverten, som De herefter bedes aflevere i den valgurne, der bærer det bogstav, som Deres efternavn begynder med. Jeg foretager ikke navneopkald, men nøjes med at erklære afstemningen for begyndt og afsluttet. Navnene på de medlemmer, der deltager i en hemmelig afstemning, skal fremgå af protokollen, og jeg beder Dem derfor om at skrive under på den liste, der befinder sig ved den valgurne, hvor De skal aflevere Deres stemmeseddel. Jeg minder om, at kuverten med Deres stemmeseddel skal lægges i en valgurne med samme bogstav, som Deres efternavn begynder med. Stemmeoptællerne afgiver deres stemme til sidst. Afstemningen er begyndt. (Medlemmerne rejste sig for at stemme) Afstemningen er afsluttet. (Mødet udsat kl. 11.03 og genoptaget kl. 11.55)
Kære kolleger, jeg vil gerne meddele afstemningens resultat. Antal deltagere i afstemningen: 590. Blanke eller ugyldige stemmesedler: 7. Afgivne stemmer: 583. Absolut flertal: 292. Jeg vil nu oplæse stemmefordelingen på de enkelte kandidater: Bonde: 66 stemmer Cox: 254 stemmer David Martin: 184 stemmer Onesta: 37 stemmer Wurtz: 42 stemmer. Da ingen af kandidaterne har opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, afholder vi en anden valgrunde. Hvis der ikke er nogen bemærkninger, opretholdes kandidaturerne fra første valgrunde.
Hr. formand, i enighed med min gruppe og i henhold til de bestræbelser, som jeg forklarede inden den første valgrunde, trækker jeg min kandidatur tilbage, og jeg opfordrer dem, der har stemt på mig, og som jeg gerne vil takke, til nu at overføre deres stemmer til David Martin.
Kære kolleger, som jeg har aftalt med min gruppe, trækker jeg min kandidatur tilbage. Min gruppe har haft en lang diskussion om kandidaternes forskellige kvalifikationer. Jeg tror, at lige meget hvad der sker, så får vi en god formand.
Hr. formand, jeg vil gerne takke for de 66 stemmer. De, der har stemt på mig, kan mødes i værelse R31 kl. 12.00 og afgøre, hvornår jeg skal trække mig.
Fristen for indstilling af kandidater til anden valgrunde udløber kl. 12.15. Kandidaturerne skal meddeles aldersformanden gennem generalsekretæren.
I henhold til den gentlemanaftale, som blev indgået på Formandskonferencen, vil jeg gerne bede om et ekstra kvarter, altså at vi begynder kl. 12.45. (Mødet udsat kl. 12.05 og genoptaget kl. 12.45)
Vi har nu kun tre kandidater: hr. Bonde, hr. Cox og David Martin. Vi foretager derpå en anden valgrunde. Stemmesedler med tilhørende kuverter omdeles. Afstemningen er begyndt. (Medlemmerne rejste sig for at stemme) Afstemningen er afsluttet. (Mødet udsat kl. 13.15 og genoptaget kl. 15.05)
Jeg oplæser nu afstemningens resultat. Antal deltagere i afstemningen: 592. Blanke eller ugyldige stemmesedler: 13. Afgivne stemmer: 579. Absolut flertal: 290. Stemmefordelingen på de tre kandidater er følgende: Bonde: 76 stemmer Cox: 277 stemmer David Martin: 226 stemmer. Da ingen af kandidaterne har opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, afholder vi en tredje valgrunde. Vi skal derfor vide, om alle kandidater opretholder deres kandidatur. Hr. Cox opretholder sit kandidatur. David Martin ligeledes. Hr. Bonde, opretholder De Deres kandidatur?
Hr. formand, jeg vil gerne anmode om, at mødet bliver udsat, så vi kan fortsætte diskussionen blandt dem, der har stemt på mig ... Det er indlysende, at vi ikke beder om en eneste politisk indrømmelse. De, der har stemt på mig, er uafhængige medlemmer fra små grupper og fra store grupper, som ikke føler, at de har fået alle deres ønsker opfyldt. Det er en broget koalition, der er absolut intet politisk i det, men disse personer har altså et behov for at tale sammen med de to kandidater, som vil være med i sidste runde, David Martin og Pat Cox. Vi har haft dem oppe i værelse R3, 1, og vi vil gerne fortsætte lidt endnu. Hvis ikke, så bliver jeg nødt til at opretholde kandidaturet, men det er ikke mit ønske.
Hr. Bonde, jeg er nødt til at spørge hele forsamlingen, om den godkender, at mødet udsættes. (Parlamentet godkendte, at mødet blev udsat) (Mødet udsat kl. 15.10 og genoptaget kl. 15.40)
Jeg kan meddele, at jeg har modtaget følgende kandidaturer: Bonde Cox David Martin. Lad os derfor foretage en tredje valgrunde. Stemmesedler med tilhørende kuverter er ved at blive omdelt. Afstemningen er begyndt. (Medlemmerne rejste sig for at stemme) Afstemningen er afsluttet. Jeg vil gerne bede stemmeoptællerne om at begive sig til det lokale, hvor de skal tælle stemmerne op. (Mødet udsat kl. 16.05 og genoptaget kl. 16.39)
Jeg oplæser nu afstemningens resultat. Antal deltagere i afstemningen: 586. Blanke eller ugyldige stemmesedler: 18. Afgivne stemmer: 568. Absolut flertal: 285. Resultatet er følgende: Bonde: 33 stemmer Cox: 298 stemmer David Martin: 237 stemmer. Patrick Cox har, som alle kan forstå, fået absolut flertal af de afgivne stemmer. Jeg ønsker Dem hjerteligt tillykke med valget, hr. Cox, og held og lykke med udførelsen af Deres hverv, til gavn og glæde for Europa-Parlamentet. Jeg beder Dem indtage formandsstolen. (Kraftigt bifald)
Det føles meget anderledes at stå her. Kolleger, det har været en god dag for det parlamentariske demokrati i Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne takke aldersformanden, hr. Soares, for den måde, han har afviklet mødet på indtil nu. Parlamentet har været delt tre gange ved dagens valg. Sådan er politik og demokrati. Parlamentet har nu truffet sit valg, og det giver legitimitet. Jeg skylder at sige, at efter det tætte demokratiske kampvalg de seneste måneder samt i dag er jeg endnu mere bevidst om de beføjelser, der følger med formandskabets mandat. Det takker jeg for. Jeg vil gerne takke hr. Martin for hans måde at føre valgkamp på, for de spørgsmål, han har rejst, der vedrører alle, og som vi må gøre noget ved. Jeg vil gerne sige tak til hr. Bonde for det, han har gjort for denne valgkamp, og især for den bekymring, han har givet udtryk, der deles af mange her i Parlamentet, fordi de føler sig mere marginale, end de har grund til. Jeg takker hr. Onesta for hans som altid raffinerede bidrag til reformdagsordenen, som jeg tilslutter mig. Jeg takker hr. Wurtz for hans venlige bemærkninger tidligere i dag. Jeg ved, at vi er delt i politiske spørgsmål på grund af forskellige overbevisninger. Overbevisninger skyldes ikke personer eller grupper. Overbevisning, entusiasme og fornuft er noget af det, vi selv bidrager med, men samtidig også en forståelse for samarbejde. Det har han også bidraget med. En tak skal lyde til mine kolleger i Den Liberale Gruppe. Jeg er meget stolt over, at det er første gang i mere end 20 år, at en repræsentant fra denne gruppe har spillet en vigtig rolle i Parlamentets demokratiske liv. Det har vi gjort siden Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs første møde for 50 år siden. Det er en ære at være formand for Parlamentet i dag. Jeg vil gerne sige til mine liberale kolleger, at det er et bittersødt øjeblik. Sødt af indlysende grunde, som De nok kan tænke Dem, og bittersødt fordi jeg altid dag efter dag og uge efter uge har haft mit politiske virke i denne gruppe. Jeg takker for den tillid, De har vist mig gennem årene. Jeg håber, jeg kan gengælde den tillid og ære. (Bifald) Jeg takker hr. Poettering og PPE-DE-Gruppen for nomineringen ud over ELDR-Gruppens nominering og for jeres uforbeholdne støtte. I politik er det altid vigtigt at have en pålidelig partner. Det er et grundlag, der giver Parlamentet vidtspændende muligheder, og som vi kan bygge videre på. Jeg takker alle, der har stemt på mig. I anerkendelse af alle, der stemte på andre kandidater, håber jeg, nu da valget er afgjort, at vi kan skabe et reelt formandskab, som varetager alles interesser med det mål at skabe en Europæisk Union og et Parlament, der er gearet til fremtidens Europa. (FR) På egne vegne og på vegne af alle vores kolleger vil jeg helt oprigtigt hylde Nicole Fontaine ... (Bifald)... for hendes store mod, hendes initiativ og hendes ihærdige arbejde dag efter dag for at forsvare Europa-Parlamentets interesser. Fru formand, Deres formandskab for denne institution har været markant og enestående. Nicole, som en ven takker jeg dig af hele mit hjerte. (EN) Tidligere i dag under kandidaternes fem minutters indlæg sagde jeg, at vi burde udføre et større politisk arbejde i Parlamentet. Det blev taget meget alvorligt. Mere politik, ja, men jeg havde ikke forventet, at der skulle tre afstemninger til. Parlamentet er i øjeblikket så ivrig efter politik, at vi må se på, hvordan vi kan bygge videre på det fremover. Med tanke på min oprindelse som irsk europæer mindede det mig på sin vis om trekløveren, som repræsenterer så meget for os. Denne gang skulle der tre forsøg til, før vi nåede en afgørelse. Jeg vil gerne fortælle en historie, der selv om den ikke er typisk parlamentarisk, alligevel har forbindelse til og betydning for mig på denne dag. Historien er skrevet af en af de berømte arkitekter bag den europæiske integration, Robert Schuman. Han skrev engang uden for sit politiske område, at en bestemt helgen af irsk herkomst - Sankt Columban - er skytshelgen for dem, der ønsker at skabe et forenet Europa. Jeg siger dermed ikke, at vi skal beskæftige os med disse hellige spørgsmål og heller ikke bevæge os ind på det område. Jeg husker historien, fordi denne abbed, poet, videnskabsmand og prædikant i det sjette og tidligt i det syvende århundrede var med til at grundlægge - og han var ikke den eneste irer - det romersk-katolske munkevæsen tidligt i den europæiske middelalder. Hans jordiske rester er i dag begravet i Bobbio i Italien, hvor de stadig lovprises. Det er 1.300 år siden, at denne første irske europæer skrev, at han kom fra verdens ende. Jeg kommer fra Europas vestlige kyst, fra Europas ende, og jeg er meget stolt af min oprindelse. Selv om jeg udmærket ved, at jeg ikke blev valgt på grund af min irske baggrund, takker jeg alligevel for, at jeg også kan fejre det samt min nationalitet. I hjertet af det europæiske demokrati har Parlamentet benyttet muligheden for at vælge en person fra en af de mindste grupper og den mindste stat og dermed tilkendegivet, at der i det moderne europæiske demokrati er plads til alle, også dem, der lever i den yderste periferi. Det er et stærkt budskab, Parlamentet sender til et Europa, der står foran en udvidelse. Det takker jeg for. (Bifald) Nu vil jeg kort sige et par ord på irsk. Hvorfor det? Irsk er mit modersmål. Det er et gammelt sprog fra et gammelt europæisk land. Det er et officielt sprog, men ikke et arbejdssprog i EU. Jeg gør det for at understrege, at kulturel pluralisme og kulturel mangfoldighed er en afgørende forudsætning for det Europa, jeg ønsker at arbejde hen imod, og som vi forsøger at opbygge. (Bifald) (EN) Táimid ar imeall na heachtra is tábhachtaí i nua-stair na hEorpa, forleathnú an Aontais Eorpaigh. Is é an tosaíocht pholaitiúil is práinní ar fád ná go gcuirfí bailchríoch rathúil ar na caibidlí faoin bhforleathnú. As athaontú na hEorpa a leanfaidh sé go dtabharfar Eoraip scoilte le chéile d'fhonn comhluachanna agus rath eacnamaíoch a bheith ag a muintir i bpáirt le chéile. (Vi står på tærskelen til den vigtigste begivenhed i nyere europæisk historie, nemlig EU's udvidelse. Den overordnede politiske prioritet er en vellykket afslutning på udvidelsesforhandlingerne. Ved at genforene Europa samler vi et splittet Europa for at dele fælles værdier og økonomisk fremgang.) (EN) Gennem fælles værdier og fremtidig økonomisk og social fremgang skaber vi noget, som vil gå over i historien. Konventet, der starter i marts, og som vi skal arbejde hen imod, er endnu en mulighed for at tilpasse institutionerne og traktaterne til Europas fælles fremtid og de kommende udfordringer. Barcelona-processen, som jeg vil beskæftige mig med i morgen og i de kommende uger og måneder, er en besked om, at også vi skal gennemføre reformer, skabe beskæftigelse og tilvejebringe sociale og økonomiske midler til det Europa, som vi tror på. Jeg ønsker, at det fælles tema for dette formandskab skal være politisk engagement. Vi skal udvikle det demokratiske aspekt i Europas fremtid gennem politisk ledelse og en understregning af vores politiske mål, og samtidig skal vi insistere på den merværdi, som vi skaber i kontinental målestok. Vi skal agere kontrolforanstaltning og modvægt og være årsag til ansvarlighed i det europæiske teknokrati. Vi er således et uundværligt redskab i arbejdet for et fremgangsrigt Europa. Jeg kan forstå, at det er normal procedure, at formanden dagen efter valget præsenterer sine generelle holdninger for Parlamentet, når han eller hun er bedre forberedt efter en hård afstemning. Jeg har valgt dette øjeblik til at sige et par ord. Jeg vil gerne benytte mig af muligheden for at beskæftige mig med de strategiske mål en anden dag. Jeg vil dog foreslå, at det ikke bliver i morgen, fordi vi i morgen præsenteres for det spanske formandskabs arbejdsprogram. Hvis vi ønsker et mere åbent Parlament, skal vi finde vores egen tid og vores eget rum, skrive vores egen historie og sørge for, at budskabet når ud til befolkningen, og at vi har dens støtte. Jeg vil bede Parlamentet tænke over dette. Jeg har siden 1989 siddet i salen både på den anden side af kanalen og i de sidste to år her i de nye bygninger. Lige bag formanden er billedet af Europa med de 12 stjerner. Vi er politikere, så selvfølgelig er vi pragmatiske og bevarer jordforbindelsen. Der er dog intet, der forhindrer os i at kigge på stjernerne og drømme om den fremtid, vi ønsker at skabe. I de næste to et halvt år inviterer jeg alle, som ønsker at være med til at definere Parlamentets rolle, med på en europæisk drømmerejse - under ledelse af et formandskab, der varetager alles interesser - som måske vil få os til at vende blikket væk fra os selv og kigge mod stjernerne efter den europæiske drøm. Vores drømme af i dag er fremtidens byggesten. Kære venner, jeg takker for dette store privilegium. Jeg glæder mig til at komme i gang, men føler også ydmyghed. For så vidt jeg kan medvirke til at motivere eller mobilisere et flertal i Parlamentet, vil jeg bruge alle mine kræfter på det. Jeg vil arbejde sammen med jer i udvalgene, jeg vil arbejde sammen med jer på Formandskonferencen og i Præsidiet, så vi kan få fuldt udbytte af vores fælles anstrengelser. Tak, fordi I har betroet mig denne store ære i dag. (Bifald)
Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, den 15. januar 2002 er en vigtig dag i Europa-Parlamentets historie. Vi har valgt en ny formand, og på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg ønske Dem hjerteligt tillykke, hr. formand, Jeg vil gerne bede de andre grupper om forståelse, når jeg nu siger dette - og om lidt vil jeg komme med en kommentar til kandidaterne. Der er mange, der har næret tvivl om, hvorvidt det ville være muligt at vælge et medlem fra et mindre land eller en formand for en mindre gruppe til formand for Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne sige til Dem, hr. formand, men også til de øvrige medlemmer, at jeg er meget taknemmelig for, at vi har haft mulighed for - også vores gruppe - at tydeliggøre kulturen i Europa, således at også en mindre gruppe og et lille land har en chance for at varetage en af de vigtigste opgaver i EU. (Bifald) Dette Europa ville være et fattigt Europa, hvis det kun handlede om, at ansvarsfulde stillinger skulle gå til personer fra de såkaldte store lande. Dette Europa er desuden et Europa, der respekterer alle menneskers - alle europæeres - værdighed, hvor alle har en chance, så personer fra Irland - som Dem - kan blive valgt til formand for Europa-Parlamentet, og vores højt respekterede kollega, Jacques Santer fra Luxembourg, kan blive formand for Kommissionen. Jeg tror, at budskabet i dag er, at vi endnu en gang har givet udtryk for, at det ikke kun er et fåtal, der sætter dagsordenen i Europa, men at alle har ret til at stemme, alle er vigtige, og alle har et ansvar. Hr. formand, jeg ønsker Dem held og lykke med Deres arbejde, som De nu varetager for hele Europa-Parlamentet, og jeg ønsker held og lykke for den fælles fremtid for vores gamle europæiske kontinent, der bliver ved med at forny sig. Jeg vil også gerne sige nogle rosende ord til Deres konkurrenter, nemlig Gérard Onesta, Francis Wurtz, Jens-Peter Bonde og i særdeleshed til David Martin. David Martin, jeg kan huske, at vi for nogle år siden havde en diskussion i Edinburgh, hovedstaden i et andet lille land i Europa - i Skotland. Det er mange år siden, men dengang, hvor jeg ikke havde noget særligt ansvar her i Parlamentet, blev jeg særlig bevidst om, at det er en stor berigelse, men også en stor nødvendighed, at grupperne i Europa-Parlamentet på trods af forskellige politiske holdninger er enige og forpligtet på ét punkt, nemlig når det drejer sig om en fredelig, liberal og demokratisk fremtid for vores kontinent. Derfor vil jeg også gerne takke de andre kandidater, navnlig David Martin, og udtrykke min anerkendelse! (Bifald) Tillad mig et sidste ord! Hr. formand, dette kontinent har været delt. Da mange i 1979 blev valgt til Parlamentet - både i min gruppe og i andre grupper - var der ingen, der turde drømme om, at vi i løbet af nogle år kunne byde kolleger fra Centraleuropa velkomne her i Europa-Parlamentet. Hr. formand, jeg foreslår, at den dag, vi underskriver tiltrædelsesaftalerne med de første tiltrædelseslande, inviterer vi observatørerne til Europa-Parlamentet, så de kan forberede disse lande på, at de skal afholde demokratiske valg i 2004. Hr. formand, på vegne af vores gruppe ønsker jeg Dem alt godt! Der er ingen, der vil fortænke mig i, at jeg siger dette på vegne af den gruppe, som jeg har den ære at være formand for, og jeg er også lidt stolt af, at vi har holdt ord. Også tillid er vigtig i politik. I vores gruppe vil De altid have en allieret - og det siger jeg også til de andre grupper - når det handler om en fredelig og demokratisk fremtid for et stærkt og forenet Europa! Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres arbejde og Guds velsignelse! (Bifald)
Hr. formand, frem for alt vil jeg gerne på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe ønske Dem hjerteligt tillykke med valget. Derudover vil jeg gerne ønske Dem held og lykke, for De sidder i formandsstolen efter et kampvalg med os. Vi har ikke stemt på Dem, men De er vores formand, og vi håber, at De vil udøve hvervet med den belevne, upartiske og elegante stil, som kendetegner Dem. Vi mener også, at vi har samarbejdet aktivt for at foregå med et godt eksempel på demokrati for alle europæere. Demokratiet er ensbetydende med politisk kamp med respekt for de fælles værdier, og vi befinder os i et absolut afgørende øjeblik. Hvorfor? Fordi vi har bekræftet vores fælles værdier. Jeg håber, at De vil forsvare Europa-Parlamentets holdninger på det konvent, som vi netop indleder om Europas fremtid, og især konsolideringen af chartret om grundlæggende rettigheder som bekræftelse på vores fælles værdier. Der sker også det, at vi er værter for konventet, for det vil finde sted under vores tag. Heldigvis kan Parlamentet allerede være det åbne hus for alle europæere, som De seriøst vil gå ind for. Og De vil ikke kun gå ind for Europa-Parlamentets tese, men også bidrage til, at vores kolleger i de nationale parlamenter kan deltage aktivt i denne proces, som indledes næsten samtidig med Deres formandskab. Jeg tænker også på de europæere, som ønsker at tage del i vores fælles eventyr. Jeg tror, det er vigtigt, at vi fra marts i år behandler dem, som var de allerede en del af os, uden at vente på ratifikationerne. De kommer til at deltage i konventet. Vi må udvikle relationer med dem. Vi taler allerede om en udvidet Union. Derfor er det ikke tidspunktet til at gå ind i en masse detaljer. Jeg nærer tillid og håb til Deres indsættelsestale, som vil vise os, hvilket indhold De vil give Deres formandskab i løbet af denne proces. Hr. formand, tillad mig venligst også at takke alle dem, som har samarbejdet aktivt og loyalt i denne valgproces. For det første tak til min gruppekollega David Martin, som jeg i mange år har delt ansvaret med i Parlamentets Præsidium. Tak til Francis Wurtz, som efter min mening har været en åben og værdig kandidat, til Gérard Onesta og Jens-Peter Bonde, som har været i stand til totalt at polarisere valgprocessen og derefter endda ganske elegant har kunnet overrække Dem en buket blomster. Det havde jeg ikke forberedt, hr. formand. Under alle omstændigheder gentager jeg vores gruppes lykønskning og forsikring om loyalt samarbejde med Dem i håbet om, at De vil være formand for alle europæere i et mere fremskridtsvenligt Europa med større social retfærdighed, med bæredygtig udvikling og frem for alt et Europa, hvor vi kan lægge grundstenene til en forfatning for alle europæere.
Selv om jeg ikke får en blomsterbuket, er ord mere end nok. I dagens anledning vil jeg gerne afvige fra den normale rangfølge og invitere min ven og kollega, hr. Martin, til at sige et par ord.
Hr. formand, før jeg lykønsker Dem, vil jeg indledningsvis sige, at hele Parlamentet er beæret over, at en så fremragende og ubøjelig demokrat som hr. Soares har ledet formandsvalget. Det har været en stor fornøjelse at følge ham. Jeg giver Dem mine varmeste lykønskninger. Det er en velfortjent sejr. De måtte kæmpe hårdt, og det gjorde De. De kæmpede bravt og udviste under hele valgkampen alle de kvaliteter, som er nødvendige for at blive en strålende formand for Parlamentet. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Dem. I betragtning af, hvad De har sagt, og Deres fortid i Parlamentet ved jeg, at De vil forsvare alle medlemmernes rettigheder og interesser, at De vil være retfærdig på tværs af politiske skel, at De udadtil vil forsvare Parlamentets rettigheder håndfast over for de andre institutioner, når det kræves. Jeg giver Dem min fulde støtte og loyalitet i de næste to et halvt år. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Dem. Jeg vil gerne takke min egen politiske gruppe, for det første for at opstille mig og for det andet for den store støtte, jeg har fået i de sidste 3-4 måneder. Jeg ønsker ikke mindst at takke dem, der ikke stemte på mig. Jeg skønner, at jeg har talt med 300-400 medlemmer. Jeg har talt med alle grupperne i Parlamentet. Jeg har talt med udvalg og tværpolitiske grupper. Uanset hvem jeg har snakket med, er jeg hver gang blevet mødt med stor høflighed. Selv når der herskede uenighed mellem os, har man altid været villig til at lytte til mig. Det er demokrati, når det er bedst. Jeg takker alle i Parlamentet for den adfærd. (Bifald) For at fortsætte i samme ånd vil jeg gerne takke hr. Poettering for hans bemærkninger i denne forbindelse. Det er ikke tidspunktet for lange taler, hr. formand, men De fortjener sejren. Jeg ønsker Dem held og lykke fremover. Under valgkampen sagde De, at uanset hvad der skete, så ville vi en uge eller to efter valget gå ud og få os en stor og stærk drink. Det ser jeg frem til! (Latter og vedvarende bifald)
Hvad angår det citat, der nu er med i protokollen, og som ganske rigtigt blev nævnt under vores drøftelser den 28. november 2001 i Bruxelles, husker jeg at have sagt som afsluttende bemærkning apropos hr. Martins forslag lige før, at den halvdel af mig, som er irsk, ønskede en drink, men den anden halvdel, som er skotsk, ikke ville betale regningen. Så vi er stadig ikke enige om engagementreglerne. (Latter) Jeg indbyder hr. Bonde, hr. Onesta og hr. Wurtz til at deltage.
Hr. formand, som alle mine kolleger kan jeg naturligvis også kun lykønske Dem med sejren, der helt tydeligt er fortjent, for den er blevet vundet ved tanker og i forhandlinger uge efter uge. Jeg tror, at de bedste sejre er dem, der vindes langsomt. Deres sejr må med den hastighed, som De har vundet den med, nødvendigvis være meget god. De har meddelt, at det bliver et neutralt, men ikke et neutraliseret formandskab. Men efter Deres første tale har jeg dog indtryk af, at De vil holde, hvad De lover, for jeg mener, at De er neutral. Deres karriereforløb taler for Dem, og jeg tror, at alle vil lytte til Dem. Men Deres formandskab bliver ikke neutraliseret, for De er overbevist europæer. De henviste med det samme til det flag, som hænger foran os og bagved Dem, hr. formand, og det er rigtigt, at dette flag forener os på trods af vores forskelligheder. Og De har ikke benægtet disse forskelligheder ved at tale på et sprog, der ikke er et arbejdssprog, men et officielt sprog. Der er så mange sprog her i Europa, der kunne blive officielle sprog den dag, hvor Europa bliver knyttet tættere til borgerne. Jeg mener, at det er et smukt symbol, De brugte. Som afslutning håber jeg, at Deres formandsperiode bliver en afspejling af Deres første tale - viljestærk og smilende.
Jeg skal prøve.
Hr. formand, på vegne af min gruppe og på egne vegne lykønsker jeg Dem med valget. Alle ved, at vi ikke støttede Deres kandidatur, men at vi respekterer Dem som person. Og vi er demokrater. Lige nu er De formand for os alle. De har fået overdraget en opgave, som med succes i den første halvdel af valgperioden blev udført af Nicole Fontaine, der under hele sin embedsperiode forstod at respektere mangfoldigheden og at samarbejde loyalt med alle. Vi ønsker, at dette samarbejder fortsættes med Dem. Og da jeg kender Dem, har jeg ingen grund til at tvivle, derfor og i den forbindelse ønsker jeg Dem held og lykke, hr. formand.
Hr. formand, ved enhver hemmelig afstemning i en forsamling er der altid noget på spil, og der er altid en vis spænding. Jeg må sige, at De ved afslutningen af det forfølgelsesløb, som vi alle blev revet med af, lå i spidsen, De kom over målstregen, og De er nu valgt. Det lykønsker vi Dem naturligvis med. Og vi ser Dem som den formand, vi ønskede. Jeg har i forbindelse med Formandskonferencerne erfaret Deres diplomatiske evner og skarpsindigheden i Deres udtalelser, hvilket ikke udelukker, tror jeg, en vis beslutsomhed. Når dette er sagt, så har jeg i løbet af denne dag, hr. formand, fornemmet Deres usikkerhed. Jeg har delt Deres bekymringer om usikkerheden ved denne afstemning, og endelig har jeg sammen med Dem set resultatet som en slags forløsning. Siden De blev valgt, har De sagt, at De vil være formand for Parlamentet som helhed, at De vil være formand for alle parlamentsmedlemmerne, både for dem, som stemte på Dem, og dem, der ikke gjorde det. Fremover er De formand for alle. Hvis De spurgte hvert enkelt parlamentsmedlem, ville De naturligvis konstatere, at der er mange flere, der har stemt på Dem, end det antal stemmer, De fik tildelt. Sådan er det, når alt kommer til alt. De løfter, som De vil give, hr. formand, Deres irske egenskaber taget i betragtning, bør ikke kun vedrøre et enkelt medlem af Parlamentet. Derfor, når De for at indlede Deres formandsperiode byder på et glas, forstår jeg bekymringerne hos den irske del, der skal betale. For tillad mig at sige, at hvis De vil være oprigtig og holde Deres løfter, så er det ikke kun et enkelt glas til en enkelt person, De må tilbyde, men 626 glas til alle, som er her. Jo, sådan er det, hr. formand, For at slutte af med en lidt mere alvorlig bemærkning vil jeg sige, at den gruppe, som jeg er formand for, UEN-Gruppen, blev berørt af de første forslag, som De stillede vedrørende nødvendigheden i at bevare mangfoldigheden i vores kulturer, for det, som gør Europa stærkt, er tilføjelsen af hvert enkelt folkeslags særlige kendetegn og ikke den omsiggribende tendens med at fjerne disse forskelligheder. Det er også det, som vi er opmærksomme på. Vi regner med Dem. De kan regne med, at vi både vil støtte Dem, og at vi også i givet fald vil være opmærksomme på de beslutninger, der træffes.
Tak, hr. Pasqua, jeg vil ikke længere skjule for Dem, at i morgen kl. 13.00 er alle parlamentsmedlemmer inviteret til et lille glas uden for mødesalen, og dette gælder også Dem, hr. formand Pasqua.
Hr. formand, hr. Cox, De blev valgt med flertal. På bunden af valgurnen er der forskellige stemmer, og jeg vil gerne minde Dem om en ting. Jeg ved, at når man er med i en minoritetsgruppe - De var længe med i en minoritetsgruppe - så har man for vane at give råd til alle. Derfor vil jeg fortsætte Deres vane og give et råd til formanden for Europa-Parlamentet, hvis betydning langt overstiger betydningen af en formand for en meget lille gruppe eller en næstformand. Jeg vil altså minde Dem om en gammel rabbiners visdom. Denne havde for vane, når han i vanskelige situationer fik at vide, at "du har valget mellem disse to muligheder", at svare "i dette tilfælde vælger jeg så den tredje". Hr. formand, jeg mener, at De nu skal glemme, hvem der stemte for Dem, og hvem der stemte imod Dem. De repræsenterer institutionen for fælles interesser. De repræsenterer en vision for Europa, og det er denne vision, der bliver angrebet af en politiker, der er medlem af en af de grupper, der stemte for Dem, og jeg nævner tilfældigt og i flæng hr. Haider og hr. Berlusconi. Jeg forventer ikke, at det er på vegne af dem, der stemte for Dem, men på Europas vegne, at De indtager Deres plads, uden at tage hensyn til Dem, der stemte for Dem, og grundene til, at de stemte for Dem. Det forventede vi af fru Fontaine, og hun opfyldte det næsten. Og jeg ved, at man aldrig fuldstændig kan gøre det, som institutionen beder om. Men hr. Cox, De har indgået et moralsk væddemål, som går ud på, at De med alle kræfter skal løsrive Dem fra dem, der støttede Dem, og som valgte Dem. Det bliver ikke let, og hvis De får brug for uafhængighed og for allierede til at forsvare mangfoldigheden, så står Gruppen De Grønne - både dem, der stemte for Dem, og dem, der stemte imod Dem - til Deres rådighed. Lad Dem ikke spærre inde af den ene eller den anden: Forsvar retten til mangfoldighed. Det er Deres opgave som formand.
Hr. formand, De gjorde det! Det var fantastisk. De havde en drøm, og det lykkedes. De har heldigvis flere drømme og visioner. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes Dem igen. Jeg vil gerne på vegne af Den Liberale Gruppe ønske Dem tillykke. Vi er så stolte af Dem. Vi vil savne Dem. Vi vil savne Deres engagement, visioner og humoristiske sans. Heldigvis bliver De blandt os. Vi vil gøre vores bedste for at samarbejde med Dem og sikre, at Deres drømme, vores drømme, bliver til virkelighed. Jeg ønsker Dem held og lykke fremover. Jeg vil i den grad komme til at savne Dem!
Hr. formand, for 29 år siden besøgte jeg Mário Soares i hans eksil i Paris. Dengang vidste jeg ikke, at jeg i dag ville takke Dem for Deres gode lederskab af dette møde. Jeg har underskrevet den skriftlige meddelelse om tilbagetrækningen af mit kandidatur og forberedt min tale i forbindelse med tilbagetrækningen. Jeg beklager, at den sidste afstemning begyndte med mit navn. Jeg vil gerne takke de 76 kolleger, som stemte på mig i anden runde og dermed støttede mit valggrundlag Fair Chair. Det stod klart fra begyndelsen, at kampen skulle stå mellem hr. Cox og hr. Martin. Vi har haft gode drøftelser i grupperne og en fremragende tv-transmitteret debat arrangeret af European Voice og Campaign for Parliamentary Reform. Den afsluttende debat før dagens afstemning var et resultat af et fælles initiativ fra de fem kandidater. Vores venskab er ikke blevet svækket, men derimod styrket. Kære hr. Cox, tilykke med sejren. De opnåede flertal ved hemmelig afstemning. De er ikke længere resultatet af en aftale. De har et klart mandat fra Parlamentet. Valgkampen har gjort Dem opmærksom på de problemer, som vi skal løse. Afstemningsproceduren skal reformeres, taletiden skal give mulighed for en levende debat, alle medlemmer skal have adgang til alle dokumenter i den lovgivende proces, mindre grupper og løsgængere skal have rimelig del i udvalgsposterne, menige medlemmer skal have ret til at tale mindst tre gange om året, nye medlemmer skal inviteres med som observatører, og deres nationale sprog skal godkendes. Konventet skal repræsentere de forskellige holdninger fra det føderalistiske flertal og mindretallene. Et demokrati skal altid behandle mindretallene retfærdigt, og det vil De gøre i Parlamentet. Jeg ønsker Dem 30 måneders hårdt arbejde til lige stor gavn for os alle. Tillykke.
På vegne af den forholdsvis store gruppe af løsgængere, der tæller over 30 medlemmer, hvoraf nogle er overløbere, ønsker jeg Dem tillykke med Deres nye post. Det er en bred og forskelligartet gruppe med mange politiske anskuelser, der dækker hele spektret. Dog har de det til fælles, at de alle har et politisk mandat og er valgt ind af tusinder, ofte millioner af mennesker i de forskellige lande. Winston Churchill har engang sagt, at demokrati ikke nødvendigvis er den bedste styreform, men det er den mindst ringe. De refererede indledningsvis til mennesker, der føler sig marginale. Medlemmerne i denne gruppe har ofte følt sig marginale, mange af dem kommer jo fra opløste grupper og var kede af måden, det skete på. Jeg ønsker ikke at gøre det til et politisk spørgsmål, da det ville være særdeles vanskeligt at nå frem til en fælles politisk holdning i denne gruppe, men jeg vil gerne understrege det, der samler medlemmerne i gruppen af løsgængere, nemlig at vi vender os mod Dem for at opnå retfærdighed, vi ser frem til en rimelig behandling fra Deres side, vi ser frem til Deres anerkendelse af medlemmerne fra denne del af Parlamentet, når disse taler, og vi ser frem til Deres anerkendelse af, at selv om mange af os nok er vanskelige, så er vi stadig demokrater, og vi ønsker ikke desto mindre indflydelse på Parlamentets arbejde. De kommer fra et lille land og en lille gruppe, endog en meget lille gruppe. De var nemlig kun en enmandsgruppe, da De kom fra Irland. Nu er jeg en enmandsgruppe, så på det punkt har vi noget til fælles. Fra en enmandsgruppe til en anden skal der derfor lyde et stort tillykke. Vi ser frem til at arbejde sammen med Dem, og jeg ved, at alle mine kolleger på disse nye stolerækker ser frem til en rimelig behandling fra Deres side. Jeg håber, at De vil vise dem den demokratiske respekt, som de fortjener.
Hr. Balfe, da De er en enmandsgruppe, tør jeg antage, at der er enighed om det synspunkt. Vi har nu udført vores parlamentariske virke, men vi har også besøg fra vores kolleger i Europa-Kommissionen, hvis tilstedeværelse jeg takker for, da det her er et vigtigt øjeblik for den demokratiske proces i Parlamentet.
Hr. formand, jeg vil gerne overbringe Dem mine hjerteligste lykønskninger med Deres valg til formand for Europa-Parlamentet. Dette valg fuldender den politiske karriere for en loyal og overbevist EU-tilhænger som Dem, og derfor er det med stor entusiasme, at jeg nu indleder et samarbejde med Dem, som jeg håber bliver omfattende og givtigt. Vores samarbejde med fru Fontaine var ligeledes omfattende og givtigt, og det gav os mulighed for at få et efter min mening virkelig eksemplarisk forhold mellem Kommissionen og Parlamentet. Et stærkt og konstruktivt samarbejde mellem vores institutioner er nemlig afgørende for, at hele EU-systemet kan fungere ordentligt, og jeg er sikker på, at dette ikke kommer til at mangle under Deres ledelse. Mine damer og herrer, Deres rolle med at kontrollere og overvåge Kommissionens udøvende funktioner er uundværlig, hvis EU-systemet skal være gennemsigtigt og fungere ordentligt. De vigtige processer, som vores institutioner er beskæftiget med i dette vigtige historiske øjeblik, skal bygge på dette gennemsigtighedsprincip, og her tænker jeg på udvidelsen og på det forfatningsforløb, som mødet i Laeken gav startskuddet til for et par uger siden, og som begynder om nogle få måneder. Europa-Parlamentet repræsenterer de europæiske borgere direkte, og det er klart, at Parlamentet spiller en hovedrolle i opbygningen af det nye Europa. Sammen har Parlamentet og Kommissionen mulighed for - eller rettere pligt til - at vise, at det er muligt at skabe et nyt forhold mellem borgerne og EU-institutionerne. Hr. formand, jeg vil gerne endnu en gang lykønske Dem med Deres valg. Jeg glæder mig til sammen med mine kolleger i Kommissionen at samarbejde med Dem om at nå denne målsætning.
Hr. formand, jeg takker Dem og lykønsker Dem. Jeg har ikke meget at tilføje til det, som formand Wurtz sagde. Jeg vil ganske enkelt fremsætte følgende bemærkning: Vi hører ofte, at Europa-Parlamentet ikke afspejler vores samfund, vores skoler eller vores fodboldbaner. Det er korrekt, at der ikke er tilstrækkeligt med kvinder endnu, og at der ikke er tilstrækkeligt med personer med indvandrerbaggrund. Tværtimod er der for disse to kategorier en sektor, og det gør jeg Dem opmærksom på, hvor kvoten langt overstiges, og det er rengøringspersonalet og de personer, der tager sig af vores velbefindende. Hvis man lægger mærke til det - og da De er formand for alle, er det meget vigtigt, at også disse personer får Deres opmærksomhed - kan man konstatere, at mange af de personer, der tager sig af vores velbefindende, har indvandrerbaggrund. Den anden bemærkning, som jeg vil fremsætte, og det er ikke et pludseligt indfald, er følgende: De overraskede alle ved at tale på Deres modersmål. Det forholder sig således, at mit modersmål - jeg stammer fra Senegal og er parlamentsmedlem fra Frankrig - er bambara. Jeg kan derfor kun udtrykke ønske om, at jeg, inden denne valgperiode slutter, en enkelt gang kan få mulighed for som parlamentsmedlem at udtrykke mig på mit modersmål, for jeg mener, at det virkelig er udtryk for mangfoldighed, og at det også er en måde at anerkende hinanden på, for på trods af vores forskelligheder skal vi bygge fremtiden sammen.
Kolleger, jeg takker alle for Deres lykønskninger og gode råd og understreger, at alle er inviteret til kort at fejre dette sammen med mig i morgen ved frokosttid. Det bringer os til næste punkt på dagsordenen. Vi skal nu vælge næstformænd til Parlamentet. Klokken er nu 17.30. Hvis der er ændringer, modtager jeg dem gerne, men jeg foreslår, at vi sætter en frist for indgivelse af kandidaturer til kl. 18.00. Kandidaturerne skal indgives til vicegeneralsekretæren i R00.101 i Louise Weiss-bygningen. Jeg håber, at alle er enige.
Hr. formand, af indlysende årsager er vi nødt til at vælge den ene af fremgangsmåderne, og vi anmoder om, at den oprindelige dagsorden følges, altså at fristen for kandidaturer forlænges til kl. 18.30.
Der kan være særlige omstændigheder forbundet med denne anmodning. Vi har haft en lang dag med afstemninger, og alle har behov for at snakke sammen. Hvis Parlamentet er enig, og vi vedtager anmodningen, skal kandidaturerne være indgivet kl. 18.30. Det betyder, at afstemningen finder sted kl. 19.00. Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt. (Mødet udsat kl. 17.35 og genoptaget kl. 19.05)
Hr. formand, lad mig starte med at lykønske Dem med valget. Før vi går over til afstemningen, har jeg lige en teknisk bemærkning. Vores edb-netværk brød sammen i fem minutter på grund af defekt hardware. Problemet er nu identificeret og løst, og de gode nyheder er, at systemet nu er oppe igen. Gå ikke i panik, de rette mennesker er sat på opgaven, og forhåbentlig får vi ikke flere problemer.
Næste punkt på dagsordenen er valg af næstformænd til Europa-Parlamentet. Jeg skal meddele, at jeg har modtaget følgende kandidaturer: Cederschiöld, Colom i Naval, Dimitrakopoulos, Friedrich, Imbeni, Lalumière, David Martin, ... (Kraftigt bifald) ... Onesta, Pacheco Pereira, Podestà, Provan, Puerta, Gerhard Schmid, Vidal-Quadras Roca. Kandidaterne har meddelt mig, at de opretholder deres kandidaturer. Antallet af kandidater overstiger ikke antallet af ledige poster. Derfor foreslår jeg, at de vælges ved akklamation i henhold til forretningsordenens artikel 13, stk. 1. (Kraftigt bifald) Bifaldet er den akklamation, der bekræfter, at de 14 kandidater nu er valgt som næstformænd. Vi skal dog afholde en afstemning for at få fastlagt næstformændenes rangfølge. Jeg erklærer hermed, at kandidaterne er valgt til næstformænd i Europa-Parlamentet. Jeg lykønsker alle med deres valg. Vi skal nu stemme om næstformændenes rangfølge. Da vi kun stemmer om rangfølgen, er kvalificeret flertal ikke nødvendigt. Stemmesedlen til fastlæggelse af rangfølge vil nu blive omdelt. Stemmeoptællerne er de samme som ved formandsvalget. Jeg beder derfor stemmeoptællerne tage opstilling ved stemmeurnerne.
Hr. formand, jeg har et spørgsmål. Vi har hidtil fået at vide, at vi skal sætte kryds ved mindst syv kandidater, for at stemmeseddelen er gyldig. Er det stadig en betingelse, at man skal sætte kryds ved mindst syv kandidater?
Så vidt jeg er orienteret, hr. Friedrich, kan De sætte Deres kryds ud for lige så mange kandidater, som De måtte ønske. Det er op til Dem. Der er ingen regler på dette område. Benyt venligst kun den officielle stemmeseddel og kryds af i de rubrikker, der svarer til de kandidater, De ønsker at stemme på. Hvis De ønsker at ændre Deres stemme, skal De bede betjenten om en ny stemmeseddel og aflevere den gamle. Vi går nu over til afstemningen. Resultatet bekendtgøres i morgen. Fristen for indgivelse af kandidaturer til valget af kvæstorer er fastsat til kl. 22.00 i aften. Kandidaturer skal indgives til vicegeneralsekretæren i kontor R00.101 i Louise Weiss-bygningen. (Mødet hævet kl. 19.28)