doc_id
stringlengths 6
46
| text
stringlengths 1
40.6k
| source
stringclasses 23
values | paragraph_id
int64 0
1.82k
|
|---|---|---|---|
retsinformationdk_194323 |
Af hensyn til oplysning af sagen har indklagede derfor den 25. maj 2017 fremlagt en anonymiseret liste over de 10 dansklærere, der ikke blev udvalgt til afskedigelse.
Indklagede har ikke kun kigget på de formelle kvalifikationer, men i høj grad også på:
- relevant faglig bredde
- relevant erfaring – herunder især relevant fagspecifik erfaring
- varetagelse af specialistfunktioner
- Graden af fagspecifik faglighed
Indklagede står ved, at klager er en dygtig lærer. Hun er dygtig inden for det felt, hun er uddannet til. | retsinformationdk | 21 |
retsinformationdk_194323 | Det er dog indklagedes vurdering, at klagers kompetencer og kvalifikationer er smallere end de 10 danskundervisere, der ikke blev afskediget.
Med beslutningen om ikke at afskedige netop disse 10 lærere er indklagede bedre rustet til at løse de fremtidige opgaver, end hvis de havde skiftet en hvilken som helst af disse ud med klager. De har alle brede og for skolens opgaveløsning mere relevante kvalifikationer og kompetencer end klager.
Det er en ren individuel og konkret vurdering, der ligger til grund for afskedigelserne.
Masteruddannelsen er taget i klagers fritid og er ikke indgået i indklagedes samlede pædagogiske arbejde. | retsinformationdk | 22 |
retsinformationdk_194323 |
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller barsel. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
Klager var på barselsorlov, da hun den 14. oktober 2016 blev afskediget. Det påhviler derfor indklagede at bevise, at de ved beslutningen om at afskedige klager hverken helt eller delvist lagde vægt på hendes fravær på grund af barsel. | retsinformationdk | 23 |
retsinformationdk_194323 |
Klager er uddannet lærer med linjefag i dansk, engelsk, samfundsfag og musik. Efter det, klager har oplyst, har hun i ansættelsen hos indklagede undervist i både dansk, engelsk og samfundsfag og herudover haft andre opgaver end grundfagsundervisning, herunder vejledning af elever, der kunne opnå merit.
På tidspunktet for afskedigelsen var klager ansat inden for et arbejdsområde, der var særlig berørt af faldende elevtal. | retsinformationdk | 24 |
retsinformationdk_194323 |
Ud af en samlet lærerstab på 131 var klager en af 15 lærere, der efter et ledermøde den 20. september 2016 blev indstillet til afskedigelse, og heraf var 6 grundfagslærere med dansk som linje- eller hovedfag.
I opsigelsesbrevet af 14. oktober 2016 blev der som begrundelse henvist til indklagedes alvorlige økonomiske situation og arbejdsmangel, og det blev beskrevet, at indklagede havde foretaget en samlet vurdering af, hvilke faglige kvalifikationer der fremover var brug for samt vurderet hver enkelt medarbejders kompetencer og kvalifikationer i forhold hertil. | retsinformationdk | 25 |
retsinformationdk_194323 |
I e-mail af 1. december 2016 blev det af indklagede oplyst, at aktivitetsniveauet inden for klagers arbejdsområde i 2017 og 2018 ville blive reduceret til knap 1/3 af den hidtidige aktivitet. Indklagede havde derfor foretaget en voldsom personalereduktion på dette område. I e-mailen blev klager sammenholdt med de tilbageværende 4 dansklærere og 2 samfundsfagslærere inden for samme arbejdsområde.
Under sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet har indklagede heroverfor oplyst, at det var af underordnet betydning, hvilken afdeling den pågældende lærer aktuelt var ansat i. | retsinformationdk | 26 |
retsinformationdk_194323 | Det var medarbejdernes faglige bredde i forhold til skolens samlede behov, der blev tillagt afgørende betydning. Indklagede ønskede at beholde de lærere, der havde størst mulig bredde i deres faglighed i forhold til andre opgaver end grundfagsundervisning.
Indklagede har fremlagt en liste over de 10 dansklærere i den samlede medarbejdergruppe, der ikke blev udvalgt til afskedigelse, og som efter indklagedes opfattelse havde brede og for skolens opgaveløsning mere relevante kvalifikationer og kompetencer end klager.
Nævnet vurderer, at det ikke herved er godtgjort, at klagers barselsorlov hverken helt eller delvist indgik i beslutningsgrundlaget for afskedigelsen. | retsinformationdk | 27 |
retsinformationdk_194323 |
Nævnet har lagt vægt på, at det hverken fremgår af opsigelsesbrevet eller de øvrige oplysninger fra forløbet op til og i forbindelse med afskedigelsen, hvilke generelle kriterier der blev lagt til grund for beslutningerne om afskedigelse, og hvorfor netop klager blev udvalgt.
Nævnet har også lagt vægt på, at der efter indklagedes senere oplysninger er tvivl om, hvorvidt de ved beslutningen om at afskedige klager tog udgangspunkt i sammensætningen i den samlede medarbejdsgruppe eller inden for klagers aktuelle arbejdsområde. | retsinformationdk | 28 |
retsinformationdk_194323 |
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at indklagede ikke ses at have forholdt sig til klagers oplysninger om, at hun udover fagene dansk og samfundsfag var uddannet til at undervise i og havde undervisningserfaring fra faget engelsk, og at hun havde erfaring fra andre opgaver end grundfagsundervisning.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 330.000 kr., svarende til cirka 9 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. | retsinformationdk | 29 |
retsinformationdk_194323 |
Indklagede skal herefter betale 330.000 kr. til klager med procesrente fra den 3. marts 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. | retsinformationdk | 30 |
retsinformationdk_194323 |
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence
– § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
– § 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde
– § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov
– § 16, stk. 2, om godtgørelse
– § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde
<2017-6810-13820> | retsinformationdk | 31 |
reddit_dv2g68x | Det er for nemt generelt! Og jeg nægter at tro på at vreden er retmæssig. Folk ville jo ikke have noget at gøre med alle disse ting, hvis ikke de læste om dem i aviserne.. Og hvad skulle de så være sure på? Kald mig bindegal men jeg tror egentlig bare at det er medierne der sælger dem rædslerne. | reddit-da | 0 |
reddit_f4uufe6 | Kæmpe øv :( - "Den Korte Radioavis" og "Huxi og det Gode Gamle Folketing" er nogen af de programmer jeg lytter mest til. Radio 24syv har ellers noget for enhver smag, al vinklet lige fra højre- til venstrefløjen. En skam DF ikke kunne klare kritiske spørgsmål med argumenter frem for at nedlægge stationen. | reddit-da | 0 |
wiki_692671 | Marie af Ungarn (født 14. april 1371, død 17. maj 1395) var datter af kong Ludvig 1. af Ungarn og Elisabeth af Bosnien. Hun arvede kongeriget Ungarn, mens hendes yngre søster Hedvig af Polen besteg den polske trone, da polakkerne ikke ønskede at fortsætte unionen med Ungarn.
Biografi.
Efter sin ældre søster Katarinas død i 1378 blev Marie hyldet som tronarving til både Ungarn og Polen efter sin far. Hun trolovedes samtidig med Sigismund af Luxemburg, som ifølge parternes aftale skulle blive hendes medregent efter vielsen. | wiki | 0 |
wiki_692671 |
Ved faderens død i 1382 arvede Marie Ungarns krone. Moderen var regent under hendes umyndighed. Den polske adel forhindrede hendes tiltræden af Polens trone ved at kræve, at den fremtidige monark skulle bo i Polen. I stedet valgtes Maries lillasøster Hedvig i 1384 til polsk monark.
Ungarn truedes af invasion fra både Maries trolovede Sigismund og hendes slægting Karl af Neapel, som begge ønskede at overtage tronen. Hendes mor trolovede hende derfor med en søn af Frankrigs konge. | wiki | 1 |
wiki_692671 | I 1385 giftede Marie sig med Sigismund af Luxemburg, efter han havde invaderet landet. Efter bryllupet begav Sigismund sig til Bøhmen. Ungarns opposition indbød Karl III af Neapel, som hyldedes som monark. Maries mor Elisabeth fik ham dog myrdet i februar 1386.
Et oprør under Johan Horvath brød da ud i Kroatien til fordel for Karls søn, Ladislaus. Elisabeth og Marie tilfangetoges af fjenden, da de færdedes i krigsområdet, og Ladislaus mor og formynder krævede, at Elisabeth blev henrettet, fordi hun myrdede Karl. | wiki | 2 |
wiki_692671 | Elisabeth kvaltes, mens Marie forblev i fangenskab.
Nu betragtedes Ungarns trone som vakant, og Marias mand Sigismund hyldedes som Ungarns konge i Budapest. Den 4. juni 1387 befriedes Maria af Sigismund og genindsattes som Ungarns monark. Parret regerede nu efter den oprindelige overenskomst som samregenter. Marie havde sit eget segl og undertegnede statlige handlinger og dokumenter, men hun syntes mest have bekræftet Sigismunds handlinger snarere end have ført en selvstændig politik. I 1394 blev Johan Horvath endelig taget til fange, og Maria gav ordren til hans henrettelse. | wiki | 3 |
wiki_692671 | Maria omkom gravid efter fald fra en hest. | wiki | 4 |
reddit_f9mhnp3 | Det er ikke demokratisk at ville fratage grupper deres stemmeret. Det er definitionen af anti-demokrati. Uagtet at det foregår indenfor rammerne af parlamentarisme. Ud fra den logik du lægger for dagen, så ville det også være demokratisk at gå til valg på fjerne kvinders stemmeret igen. Alene fordi man gør det inden for rammerne af det nuværende demokrati. Det giver ingen mening. Paludan er imod personlig frihed. Paludan er imod ytringsfriheden. Paludan er imod forsamlingsfriheden. Paludan er imod foreningsfriheden. | reddit-da | 0 |
reddit_d7ugazu | >Vært: "Hvad er borgerkrig?" >Nicolai Larsen: "Æhhh... Det er jo når større grupper støder sammen... det ved jeg ikke, det har jeg ikke undersøgt... det må du godt klippe ud... hæhæ..." >Vært: "Det vil jeg ikke. Jeg klipper ikke" >NL: "Ved du hvad, så synes jeg vi skal stoppe, for så vil jeg ikke være med mere" Det er næsten sjovt, hvis det ikke var så sørgeligt. Det tangerer næsten "Vi tager det bare fra BNP" | reddit-da | 0 |
reddit_cp49uiu | Jeg skal helt ærligt ikke kunne fortælle dig om den aroma der bliver brugt i e-juice er den samme som den aroma der bliver brugt i madlavning. Jeg kan kun tale ud fra at aroma til mad bliver tungt reguleret af EU og listen kan findes her: https://webgate.ec.europa.eu/sanco_foods/main/? | reddit-da | 0 |
reddit_cp49uiu | Jeg antager (og jeg ved godt at det er utrolig dumt at antage) at disse produkter bliver gennemgået i hoved og røv før det overhovedet får lov til at komme på markedet - I hvert fald på det punkt hvor det med relativ sikkerhed kan siges om det er dødeligt eller ikke dødeligt - og her taler jeg specifikt om DK/EU og om "nye" produkter, ergo produkter introduceret i informationsalderen, kontra tobak, der som produkt går århundrede tilbage. Jeg har længe efterlyst hård dokumentering på effekterne af e-cigaretter. | reddit-da | 1 |
reddit_cp49uiu | Til og med har jeg taget kontakt til en dansk biokemiker, kontaktet min læge og med kritiske øjne skimtet diverse internet artikler, og svaret er det samme: Der bliver ikke undersøgt sådan noget, ihvertfald ikke i brugeligt omfang. Her står jeg tilbage med et kæmpe spørgsmål som der åbenbart ikke findes et ordenligt svar på: Hvis noget er giftigt - så giftigt så de åbenbart er nu nød til at lovgive mod det når det rammer deres indtægt, selvom der ikke bliver lovgivet på samme sort/hvid grundlag mod det produkt som det stammer fra, hvorfor fanden er det så blevet indført i markedet til at starte med. | reddit-da | 2 |
reddit_dfphtt0 | Du skulle tage at kigge lidt på thorium MSR. Det er en teknologi under udvikling som vist nok blev beskrevet helt tilbage i '60erne, men der er ikke våbenpotentiale i det og økonomisk set var det en dårlig deal. Det folk aldrig tager med i overvejelserne om energi er at der er nogle ting der ikke kan køre på sol eller vind. Shipping industrien f.eks. kunne nyde gavn af civile thorium molten salt reactors. Der bliver fandeme brændt meget fuel oil af årligt, og det er noget ubehageligt stads. | reddit-da | 0 |
reddit_cgpmreh | Godt set, Asahi32. Har skrevet denne lille humoristiske sag på [Den Anden Avis](http://denandenavis.dk): Vi er blevet inviteret til redaktionsmøde på Ekstra Bladet. Der hersker en ivrig kommentarfelt agtig stemning hvor man ikke må grine med mindre man forklarer præcis hvorfor. Chefredaktøren træder ind. En højerestående journalist lader kuglepennen dingle mellem to fingre og en anden tager en slurk kaffe. Chefredaktøren hvisker med en tredje person og placerer en legetøjsbil på bordet. »Hvad er det?« Spørgsmålet bliver stillet ud i luften. Stilhed. | reddit-da | 0 |
reddit_cgpmreh | Chefredaktøren vender mundvigene nedad og spørger igen. »Hvad er det?« En journalist rækker fingeren op. »Thomas.« »En bil?« »Det er ikke en rigtig bil.« »Nå. | reddit-da | 1 |
reddit_dhh2js3 | Over halvdelen af vores bruttonationalprodukt går til offentligt forbrug og alligevel klager folk - nogle gange berettiget - over at velfærden er shit. Problemerne løses tydeligvis ikke ved at smide flere penge efter dem, som enten inkompetente ledere så ødsler væk, eller mere kompetente ledere bruger på at overholde tåbelige regler og andet bureaukrati. | reddit-da | 0 |
wiki_72794 | Bulbjerg er en kalkstensklippe på omkring 47 m, der ligger ud til Vesterhavet i Nordvestjylland. Digteren Blicher kaldte den i 1839 for "Jyllands eneste klippe" og eneste faste "bolværk mod havet". Fuglefjeldet bliver konstant udsat for nedbrydning af bølger, som tager store stykker ad gangen og spreder dem ud på stranden neden for Bulbjerg. Fuglefjeldet rummer bl.a. 500 par rider. Siden 1987 har der været observationer og yngleforsøg af mallemukker, der første gang ynglede med succes i 2000. | wiki | 0 |
wiki_72794 | Der er mulighed for at observere suler, kjover, lunder og andre havfugle ved pålandsvind.
Fra stenalderen og op til omkring starten af vores tidsregning, var Bulbjerg en ø i havet, der dengang dækkede dele af Thy. Det er i den periode, at de stejle kystskrænter dannedes mod vest og nord. Der er fundet beboelser fra stenalderen og bronzealderen i området.
Fra de ældste tider har Bulbjerg fungeret som en landkending for, hvor åbningen fra Vesterhavet ned til Vust og Limfjorden var. | wiki | 1 |
wiki_72794 | Denne havde vikingerne brugt i århundreder, når de sejlede ud fra Aggersborg, vikingefæstningen der ligger ikke så langt væk. Denne åbning fra Vesterhavet til Limfjorden sandede til i 1100-tallet. Dermed blev Limfjorden til en fjord.
I klart vejr kan man se Hanstholm og Rubjerg Knude.
I 1800-tallet blev der afholdt nationalfester ved Bulbjerg, og i 1900-tallet byggede man ved Bulbjerg et badehotel, der i slutningen af besættelsen 1940-1945 blev sprængt i luften. | wiki | 2 |
wiki_72794 |
I havet ud for Bulbjerg stod indtil 1978 den 16 meter høje klippe Skarreklit, der havde navn efter skarven, som havde en koloni her. Klippen væltede i en storm den 19. september 1978, og i dag når den kun op til vandoverfladen.
I sommeren 1996 blev der i en gammel bunker fra besættelsen åbnet en lille udstilling om Bulbjergs geologi, fugleliv og historie. Udstillingen er tilgængelig året rundt.
I nærheden af fuglefjeldet findes der en lille campingplads og lejrskolen Bulbjerghus.
I 1840, 1841 og 1842 afholdtes folkefest i Bulbjerg til kirkelig vækkelse. | wiki | 3 |
reddit_dtin85k | > Venstreorienterede der importerede Islam til Norden er skyld i denne terrortrussel. I har allesammen blod på hænderne. Så får du modstand ved at blive sammenlignet med Breivik, og svarer med: > Klassisk guilt by association fallacy. Hvordan føles det at importere terrortrusler til norden? Gav det nogle gode likes på facebook? Man kan nærmest ikke andet end at grine højt af hvor ironisk det er. Det kan du ikke mene seriøst, for så er det nok den største mangel på selvindsigt jeg længe har set! | reddit-da | 0 |
reddit_d8026zu | Et eksempel på et af indlæggende på [siden](http://www.kalliancen.dk/socialeaks/hvad-med-dem-som-ikke-kan-arbejde/): **Hvad med dem, som ikke KAN arbejde?** Langt de fleste borgere vil gerne arbejde, men kan simpelthen ikke. Hvem vil f.eks. ansætte en mand, der ikke kan gå 30 meter uden at have brug for pause? Et af de mest tungtvejende argumenter fra politikernes side for vedtagelsen af kontanthjælpsloftet har været, at det skal motivere borgerne til at komme i arbejde. | reddit-da | 0 |
reddit_d8026zu | Dette kan være svært at se logikken i, når man sidder med de borgere, som er syge og ikke er i stand til at arbejde uanset ønsket herfor. De rammes nemlig også af denne lov. Flere af de borgere, jeg har talt med igennem de sidste uger, vil ikke have råd til at blive boende i deres lejlighed og vil derfor højst sandsynligt ende på gaden inden for ganske få måneder. | reddit-da | 1 |
reddit_d8026zu | Og dette gælder også for manden, som ikke kan gå mere end 30 meter uden at holde pause, kvinden som har så meget angst, at hun ikke kan komme ud af sin lejlighed for bare at smide noget i affaldsskakten uden ledsagelse, manden som grundet fængsling og systematisk tortur igennem flere år er så traumatiseret, at han ikke kan være blandt andre mennesker, kvinden som har så voldsom slidgigt, at hun ikke kan holde på en gaffel. Og mange, mange flere. Langt de fleste borgere vil gerne arbejde men kan simpelthen ikke. Og de som kan, kan sjældent få et job, da de ikke er der. | reddit-da | 2 |
reddit_d8026zu | I hvert fald ikke tilnærmelsesvis i dét omfang, som lovgivningen lægger op til. Det vil sige, at dén pisk, som regeringen kalder for en gulerod, i virkeligheden ikke er andet end endnu et tiltag vedtaget for at tage mere fra dem, som i forvejen har mindst – og det uden at give dem end reel chance for at kunne ændre på det. | reddit-da | 3 |
skat_SKM2013.391.ØLR | En læge med bopæl i Danmark arbejdede i 2007-2009 som lægevikar i Norge. Indkomsten fra Rikstrygdeverket var ikke beskattet i Norge, idet de norske skattemyndigheder var af den opfattelse, at beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst tilkom Danmark, mens Danmark mente, at beskatningsretten som udgangspunkt tilkom Norge. | skat | 0 |
skat_SKM2013.391.ØLR | De danske skattemyndigheder henførte derfor indkomsten til dansk beskatningsret i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret for den stat, hvori en person er hjemmehørende, i tilfælde hvor den stat, der er tillagt beskatningsretten (i sagen Norge), på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten ved beskatningen. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at det ikke var en følge af norsk "lovgivning", at der ikke var sket beskatning i Norge, men derimod en følge af, at landene havde anvendt dobbeltbeskatningsoverenskomsten forskelligt. | skat | 1 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Sagsøgeren gjorde desuden gældende, at anvendelse af den subsidiære beskatningsret stred imod en fast administrativ praksis. Sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten, som fastslog, at Danmark som domicilland kunne anvende den subsidiære beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26, stk. 2, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighederne som følge af en fast administrativ praksis ikke var berettiget til at udnytte den subsidiære beskatningsret. | skat | 2 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Skatteministeriet blev herefter frifundet.. Parter A (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager) Afsagt af landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.) Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt ved Byretten den 3. april 2012, og som ved byrettens kendelse af 1. maj 2012 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, er henvist til behandling ved Østre Landsret, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans indkomst fra Rikstrygdeverket i Norge i indkomstårene 2007-2009 ikke er skattepligtig til Danmark, subsidiært at sagen hjemvises til ligningsmyndighederne. | skat | 3 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Skatteministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Den 5. januar 2012 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende A´s skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009 i relation til hans vederlag for udført arbejde for Rikstrygdeverket i Norge. I kendelsen hedder det bl.a.: "... Sagen drejer sig om den subsidiære beskatningsret i art. 26, stk. 2, i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsskatterettens afgørelse 2007 SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 385.378 kr. vedrørende indkomst fra Rikstrygdeverket i Norge. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. | skat | 4 |
skat_SKM2013.391.ØLR | 2008 SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 323.344 kr. vedrørende indkomst fra Rikstrygdeverket i Norge. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. 2009 SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 760.823 kr. vedrørende indkomst fra Rikstrygdeverket i Norge. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Sagens oplysninger Klageren, der er læge, har i de omhandlede år haft bopæl i Danmark. I perioder har klageren bl.a. udført arbejde for Rikstrygdeverket i Norge. | skat | 5 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Hans vederlag for arbejdet har udgjort henholdsvis 385.378 kr., 323.344 kr. og 760.823 kr. Klageren har endvidere udført arbejde for forskellige norske kommuner, ligesom han har modtaget egenbetaling fra norske patienter. KPMG har udarbejdet klagerens danske selvangivelse for 2007, men den er ikke registreret modtaget hos SKAT. For 2008 og 2009 har klageren sendt oplysninger om sin norske indkomst til SKAT. Klagerens danske årsopgørelse nr. 1 for 2007 indeholder ingen oplysninger om norsk indkomst. | skat | 6 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Af klagerens årsopgørelse nr. 3 for 2008 og klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2009 fremgår bl.a. klagerens indkomst fra Rikstrygdeverket. Der er ikke beregnet arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten. Ved skatteberegningen er der givet exemptionslempelse. I Norge har klageren for 2007 selvangivet sin indkomst fra såvel Rikstrygdeverket, som kommunerne og patienternes egenbetaling. Ifølge klagerens årsopgørelse har han betalt skat af løn for arbejde udført for kommunerne, men ikke af løn for arbejde udført for Rikstrygdeverket og af patienters egenbetaling. | skat | 7 |
skat_SKM2013.391.ØLR | For så vidt angår 2008 og 2009 kar klageren ligeledes ikke betalt skat til Norge af indkomsten fra Rikstrygdeverket. Klageren har fremlagt en artikel trykt i Dagens Medicin den 5. februar 2010, der har overskriften "Danske læger mister skattefidus i Norge". I artiklen udtaler en ansat fra SKAT bl.a., at lægerne ikke behøver at være bange for restskatter, da der er tale om en ændring af praksis, som først vi få betydning efter oktober 2009. SKAT har foretaget flere ændringer af klagerens skatteansættelser for 2007, 2008 og 2009. Den foreliggende sag omhandler dog kun klagerens vederlag fra Rikstrygdeverket. | skat | 8 |
skat_SKM2013.391.ØLR | SKATs afgørelse SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 385.378 kr., 323.344 kr. og 760.823 kr. vedrørende arbejde udført for Rikstrygdeverket i Norge. Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da han har fast bopæl her. Alle klagerens indkomster skal derfor medregnes til beskatning i Danmark, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet). | skat | 9 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Klagerens indkomst fra Rikstrygdeverket er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1, litra c, og personskattelovens § 3, stk. 1. Indkomsten er arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, litra a, idet klageren er socialt sikret i Danmark. Der er herved henset til, at klageren i de omhandlede år ikke har betalt social sikring til Norge af indkomsten fra Rikstrygdeverket. | skat | 10 |
skat_SKM2013.391.ØLR | For at undgå såvel dobbeltbeskatning som dobbelt ikke-beskatning har Danmark indgået en række aftaler med fremmede lande, herunder de nordiske, jf. Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ifølge klagerens norske årsopgørelser for 2007 til 2009 har klageren ikke betalt skat i Norge af sin indkomst fra Rikstrygdeverket. Der er således hverken betalt skat af indkomsten i Danmark eller i Norge. Det følger af art. 19 i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst, at løn eller andet lignende vederlag, der udbetales af lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner mv. i Norge for arbejde udført i Norge, kun kan beskattes i Norge. | skat | 11 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Efter danske regler anses indkomsten fra Rikstrygdeverket for lønmodtagerindkomst omfattet af artikel 19, jf. SKM2004.443.LSR , der bl.a. omhandler en læges indtægt fra Rikstrygdeverket i Norge. Når indkomsten er omfattet af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 19, er det kildelandet, i dette tilfælde Norge, der har beskatningsret til indkomsten. Norge anser imidlertid indkomsten for næringsindkomst i henhold til art. 14, og beskatter ikke indkomsten, da klageren har opholdt sig i Norge i mindre end 183 dage. | skat | 12 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Der er derfor sket en dobbelt ikke-beskatning af de indkomster, klageren har modtaget for at arbejde som lægevikar for Rikstrygdeverket i Norge. SKM2004.443.LSR tager ikke stilling til denne situation. Af art. | skat | 13 |
skat_SKM2013.391.ØLR | 26, stk. 2, i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår, at i tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er hjemmehørende, og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke følger af stk. 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende. | skat | 14 |
skat_SKM2013.391.ØLR | SKM2009.809.LSR , der omhandler indkomstår helt tilbage til 2002, bekræfter, at den subsidiære beskatningsret kan anvendes, således at man undgår den situation, at indtægter fra Rikstrygdeverket hverken bliver beskattet i Norge eller Danmark. Det er SKATs opfattelse, at SKM2009.809.LSR præciserer praksis, fordi den subsidiære beskatningsret i art. | skat | 15 |
skat_SKM2013.391.ØLR | 26, stk. 2, udfylder men ikke ændrer hidtidig praksis, idet Danmark stadig klassificerer indkomsten efter Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 19 og kun anvender den subsidiære beskatningsret, såfremt Norge ikke beskatter indkomsten. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.1.4 ., at "Hvis det lægges til grund, at en afgørelse er udtryk for præcisering/udfyldning af praksis, vil der i samme sag og i andre tilsvarende sager kunne ændres bagud i tid begrænset af gældende frist- og forældelsesregler." | skat | 16 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Forældelsesreglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende ordinære frister og skatteforvaltningslovens § 27 vedrørende ekstraordinære frister. Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT senest afsende varsel om ændring af skatteansættelsen den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varsel om ændring af skatteansættelsen for 2007 skal dermed afsendes fra SKAT senest den 1. maj 2011. SKAT har varslet ændringen af klagerens skatteansættelse for 2007 den 31. marts 2011. | skat | 17 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Da klageren er fuldt skattepligtig til Danmark samt hjemmehørende her, og da Norge ikke har beskattet indkomsten på grund af interne norske regler, har Danmark herefter ret til at beskatte indkomsten fra Rikstrygdeverket, jf. overenskomstens artikel 26, stk. 2., og SKM2009.809.LSR . | skat | 18 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Klagerens påstand og argumenter Klageren har fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser vedrørende såvel 2007 som 2008 og 2009 nedsættes til 0 kr. Der klages over, at: Inden påbegyndelsen af sit arbejde i Norge læste klageren Landsskatterettens dom fra 2004, hvoraf fremgår, at indkomst fra Rikstrygdeverket kun kan beskattes i Norge. Da Norge efterfølgende valgte ikke at beskatte indkomsten, og da den samtidig var opgivet til de danske skattemyndigheder, endda med vedlagt kopi af den norske selvangivelse, kunne klageren ikke tolke det på anden måde, end at indkomsten var fritaget for beskatning. | skat | 19 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Praksis blev bestyrket af, at samme scenarie gentog sig de efterfølgende indkomstår. Det er åbenlyst urimeligt, at klageren som en skatteyder, der har forsøgt at orientere sig om og opfylde gældende regler, bliver mødt med et så voldsomt tilbagevirkende skattekrav, når han var i sin gode ret til at tro, at de relevante myndigheder i begge lande havde behandlet ligningen. | skat | 20 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Såfremt SKAT skulle få medhold i kravet, vil det i praksis betyde, at det har været umuligt for klageren at betale den korrekte skat af indkomsten, og det vil også betyde, at klageren ikke skulle have været i stand til at foretage nogen som helst større dispositioner i sin privatøkonomi i en periode på tre år. Da Landsskatterettens kendelse fra 2009 om samme emne blev offentliggjort, udmeldte en specialkonsulent fra SKAT til pressen i april 2010, at læger måtte forberede sig på, at indkomst fra Rikstrygdeverket fra datoen for offentliggørelsen af kendelsen ville blive underlagt dansk beskatning på grund af den subsidiære beskatningsret. | skat | 21 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Det var første gang, at SKAT kom med en konkret melding i sagen, hvorefter man så øjensynlig har valgt at behandle i hvert fald klagerens sag på en helt tredje måde. Sagen bærer præg af, at SKAT ikke har vidst hvilke regler, der er gældende på området, og det skal ikke komme klageren til skade. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Det er ubestridt, at klageren har haft de i sagen angivne indtægter, ligesom det er ubestridt, at skatteberegningen er korrekt foretaget. Sagen angår derfor udelukkende, om SKAT kunne korrigere klagerens skatteansættelser. | skat | 22 |
skat_SKM2013.391.ØLR | En skatteansættelse er ikke endelig, men kan ændres og korrigeres inden for forældelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, hvis der fremkommer nye oplysninger, eller hvis det viser sig, at ansættelserne er forkerte. SKATs korrektion af klagerens ansættelser vedrørende 2007, 2008 og 2009 er foretaget inden for forældelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og ansættelserne er derfor ikke forældede. Det forhold, at myndighederne gennem flere år ikke har benyttet den subsidiære beskatningsret, der fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. | skat | 23 |
skat_SKM2013.391.ØLR | 26, indebærer ikke, at der herved kan siges at være skabt en fast administrativ praksis for ikke at anvende reglen, og der foreligger ikke andre oplysninger, der giver grundlag for at statuere, at myndighederne har valgt eller fastsat retningslinier for, at den subsidiære beskatningsret ikke skulle udnyttes. Udtalelserne fra en ansat hos SKAT kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 24. november 2011 [SKM2012.7.VLR], som stadfæster SKM2009.809.LSR . Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. ..." | skat | 24 |
skat_SKM2013.391.ØLR | I den i kendelsen omtalte artikel "Danske læger mister skattefidus i Norge" fra Dagens Medicin for den 5. februar 2010 hedder det bl.a.: "... Forvirring omkring skatteregler ... "... Man er havnet i et hul, der er både uhensigtsmæssigt og uholdbart. Både Danmark og Norge har vidst, at der var et miss match mellem de to regelsæt", fortæller NV, specialkonsulent i SKAT. Men SKAT har blot fulgt kendelsen fra Landsskatteretten i 2004 og har derfor ikke krævet skat. Til stor gavn for de danske læger. ..." ... | skat | 25 |
skat_SKM2013.391.ØLR | De danske læger kan ånde lettet op Lægerne behøver dog ikke at være bange for restskatter, forsikrer specialkonsulent i SKAT, NV. Da det handler om en ændring i praksis for nogle regler, som allerede gælder, vil det kun få betydning for den indkomst, som lægerne har haft efter kendelsen trådte i kraft i oktober 2009. "... Vi vil jo ikke rive tæppet væk under alle dem, der har været i arbejde i Norge. Men fra oktober 2009 er SKAT opmærksom på at beskatte de danske læger, der arbejder i Norge. ..." | skat | 26 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Skatteministeren har den 19. marts 2010 over for Folketingets skatteudvalg besvaret spørgsmål nr. 214 af 9. februar 2010 således: "... Spørgsmål 214: Ministeren anmodes om at begrunde, hvorfor SKAT først fra oktober 2009 vil beskatte indkomst fra Norge til danske læger, der udfører vikararbejde i Norge. Svar: I den artikel i Dagens Medicin, der refereres til i spørgsmål nr. 212, citeres en medarbejder fra SKAT for, at der er tale om en praksisændring, der kun skal have virkning for fremtiden. Denne udtalelse må klart dementeres og er ikke udtryk for ministeriets holdning. | skat | 27 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Spørgsmålet om subsidiær beskatningsret har aldrig tidligere været påkendt. Derfor er afgørelsen i SKM2009.809.LSR at anse som udtryk for fastlæggelse praksis og ikke en praksisændring. Det vil indebære, at der kan ske genoptagelse inden for fristerne i skatteforvaltningsloven for de læger, som ikke er blevet beskattet af deres bijob i Norge. At der går en rum tid inden ligning foretages giver ikke i sig selv nogen ændringer i skatteyderens retsstilling. ..." I brev af 24. marts 2010 til Dagens Medicin dementerede SKAT, Koncerncentret, specialkonsulent NV´s udtalelse til tidsskriftet. | skat | 28 |
skat_SKM2013.391.ØLR | I brevet hedder det bl.a.: "... Beskatning af danske lægers bijob i Norge I en artikel i Dagens Medicin den 5. februar 2010 med overskriften "Danske læger mister skattefidus i Norge" citeres en medarbejder fra SKAT for at have udtalt, at Landsskatterettens kendelse i SKM2009.809.LSR er udtryk for en praksisændring, der kun skal have virkning for fremtiden. Skatteministeriet skal hermed dementere denne udtalelse, der ikke er udtryk for ministeriets holdning. | skat | 29 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Landsskatterettens kendelse, SKM2009.809.LSR tager stilling til spørgsmålet om anvendelse af den subsidiære beskatningsret i den nordiske dobbeltbeskatningsaftales artikel 26, stk. 2. Dette spørgsmål har aldrig tidligere været påkendt. Derfor er afgørelsen i SKM2009.809.LSR udtryk for fastlæggelse af praksis og ikke en praksisændring. Det indebærer, at der kan ske genoptagelse inden for fristerne i skatteforvaltningsloven for de læger, der ikke er blevet beskattet af deres bijob i Norge. Afgørelsen vil derfor få betydning for de øvrige læger, der i tidligere år har haft tilsvarende bijob i Norge. ..." | skat | 30 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Procedure A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at artikel 26, stk. 2, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst alene omhandler situationer, hvor beskatning ikke finder sted i kildelandet på grund af kildelandets lovgivning - i dette tilfælde norsk lovgivning. Norsk lovgivning giver imidlertid tilstrækkelig hjemmel til at beskatte indkomst fra arbejde som læge i landet, og ikke-beskatningen af indkomsten fra Rikstrygdeverket skyldes alene manglende enighed mellem Danmark og Norge om fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og Danmarks manglende initiativ til at bringe denne tilstand til ophør ved forhandling eller lignende. | skat | 31 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Artikel 26, stk. 2, værner ikke denne situation. Der er i dansk ret et generelt krav om klar hjemmel til beskatning, og dette gælder også hjemmel til beskatning, der søges i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og en sådan hjemmel foreligger ikke i sagen. Til støtte for den subsidiære påstand har A gjort gældende, at den manglende beskatning af danske lægers indkomster fra Rikstygdeverket har karakter af en fast administrativ praksis, som Skatteministeriet kun kan ændre med virkning for fremtiden, det vil sige fra offentliggørelsen den 22. december 2009 af landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2009.809.LSR . | skat | 32 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Det er således alene hans indkomst i tiden fra den 22. december 2009 til den 31. december 2009, der vil kunne beskattes, og den beløbsmæssige opgørelse heraf må i givet fald foretages af ligningsmyndighederne. | skat | 33 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er ubestridt, at A i 2007-2009 havde bopæl i Danmark og dermed var fuldt skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, 1, og at han således var skattepligtig af alle sine indtægter, hvad enten de hidrørte her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de nordiske lande beskatter samme fysiske eller juridiske person af samme indkomst og formue, afskærer ikke Danmark fra at beskatte A´s indkomst fra Rikstrygdeverket i de omhandlede år. | skat | 34 |
skat_SKM2013.391.ØLR | I den konkrete sag har de norske skattemyndigheder henført indkomsten fra Rikstrygdeverket til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 14 om løn ved frit erhverv eller anden selvstændig virksomhed, der som udgangspunkt tillægger Danmark beskatningsretten, mens de danske skattemyndigheder har henført indkomsten til overenskomstens artikel 19, stk. 1, om løn og andet vederlag fra offentligt hverv, der som udgangspunkt tillægger Norge beskatningsretten. De kompetente norske skattemyndigheder har således på grund af norsk lovgivning anset sig for retligt afskåret fra at medtage A´s indkomst fra Rikstrygdeverket ved beskatningen. | skat | 35 |
skat_SKM2013.391.ØLR | For at imødegå, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten - i strid med dens formål - herefter fører til dobbelt ikke-beskatning, kan Danmark herefter som domicilland udnytte den subsidiære beskatningsret efter artikel 26, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, der som en del af norsk ret er omfattet af begrebet "lovgivning" i artikel 26, stk. 2´s forstand. Det bestrides, at der skulle gælde en almindelig regel om, at tvivl skal komme skatteyderen til gode. A har ikke løftet bevisbyrden for sin indsigelse om, at beskatning af hans indkomst fra Rikstrygdeverket er i strid med en fast administrativ praksis. | skat | 36 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Det bestrides således, at landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2009.809.LSR skulle være udtryk for en praksisændring med tilbagevirkende kraft, idet der ikke forud for denne kendelse eksisterede en fast administrativ praksis i strid med den retsopfattelse, som kendelsen er udtryk for. A har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at han skulle have en retsbeskyttet forventning om, at der ikke ville ske beskatning af ham i Danmark ved udnyttelse af den subsidiære beskatningsret. | skat | 37 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Der foreligger således ikke fra overordnede skattemyndigheder nogen individuel, direkte og positiv tilkendegivelse eller afgørelse herom, hvortil kommer, at der i øvrigt ikke ville kunne støttes ret på en sådan tilkendegivelse, da den ville være i strid med loven. Retsgrundlag I overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter hedder det bl.a.: "... Artikel 14. Frit erhverv Stk. l. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. | skat | 38 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted; eller b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden stat i denne periode eller i disse perioder. | skat | 39 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Stk. 2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor. ... Artikel 19. Offentlige hverv Stk. 1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat. ... ... | skat | 40 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Artikel 22. Andre indkomster Stk. 1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat. ... ... Artikel 26. Generelle regler om beskatningen Stk. 1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst. | skat | 41 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Stk. 2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er hjemmehørende, og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke følger af stk. 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende. ... ... | skat | 42 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Artikel 28. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler ... Stk. 3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. | skat | 43 |
skat_SKM2013.391.ØLR | De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de skatter, som omhandles i artikel 2. ..." Ved lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande blev Danmarks tiltræden til overenskomsten vedtaget. | skat | 44 |
skat_SKM2013.391.ØLR | I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1996-1997, Tillæg A, s. 2847) hedder det bl.a.: "... Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de nordiske lande beskatter samme fysiske eller juridiske person af samme indkomst (eller formue). Det sker typisk, når en person, der er hjemmehørende i et af de nordiske lande, modtager indkomst fra et andet nordisk land. | skat | 45 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Overenskomsten indeholder derfor regler, som regulerer hvilket land, der kan beskatte forskellige typer af indkomst, som en person i det ene land (bopælsstaten) modtager fra det andet land (kildestaten). Desuden er der regler om, hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatning, når begge stater beskatter samme indkomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan derfor medføre en nedsættelse af den danske beskatning, som skulle gennemføres efter de interne danske skatteregler. | skat | 46 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Dette gælder både i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra et af de øvrige nordiske lande, og i tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende. ..." I Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2007-1, Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2008-1 og Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2009-1, hedder det bl.a.: "... Artikel 19 ... Der er i forbindelse med læger og sygeplejerskers arbejde på svenske og norske sygehuse blevet truffet afgørelse i to konkrete sager. | skat | 47 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Afgørelserne er offentliggjort i SKM2002.55.LSR og SKM2004.64.LR Honorarer fra Trygdekontorerne for lægevagtkørsel skal beskattes efter artikel 19, mens patienternes egenbetaling i forbindelse med vagtlægebesøg, ansås for andre indtægter omfattet af artikel 22. Der henvises til SKM2004.443.LSR . ... | skat | 48 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Artikel 26 Artiklen indeholder en generel regel om subsidiær beskatningsret for bopælsstaten, jf. stk. 2. Artiklen indeholder tillige en regel om subsidiær beskatningsret for arbejdsstaten vedr. indkomst omfattet af artikel 14, stk. 1, og 15, stk. 2 og 4 litra a og b. Den subsidiære beskatningsret kan kun bringes i anvendelse, når den stat, der umiddelbart er tillagt beskatningsretten, på grund af intern hjemmel ikke kan beskatte. I tilfælde, hvor der grundet bundfradrag ikke pålignes skat af en indkomst, træder den subsidiære beskatningsret således ikke i anvendelse. | skat | 49 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Som eksempel på indkomst, hvor den subsidiære beskatningsret kan anvendes, kan nævnes pensioner, der fra Norge udbetales til personer, der er hjemmehørende i et andet nordisk land, og som ikke beskattes i Norge efter interne norske regler ..." Landsrettens begrundelse og resultat Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de nordiske lande beskatter samme fysiske eller juridiske person af samme indkomst og formue. | skat | 50 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Efter overenskomstens artikel 14, stk. 1, kan indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som udgangspunkt kun beskattes i denne stat. Ifølge overenskomstens artikel 19, stk. 1, kan løn og andet lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende stat eller en af dens offentligretlige institutioner m.v. til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller institution m.v., som udgangspunkt kun beskattes i denne stat. | skat | 51 |
skat_SKM2013.391.ØLR | I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten, er hjemmehørende, og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten i sin helhed ved beskatningen, kan indkomsten som udgangspunkt kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, jf. overenskomstens artikel § 26, stk. 2. Der er enighed om, at A i 2007-2009 havde bopæl i Danmark og dermed var fuldt skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, 1, og at han således var skattepligtig af alle sine indtægter, hvad enten de hidrørte her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4. I de pågældende år havde A indkomst fra Rikstrygdeverket i Norge på henholdsvis 385.378 kr., 323.344 kr. og 760.823 kr., som ikke blev beskattet i Norge. | skat | 52 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Det er ubestridt, at de norske skattemyndigheder henførte indkomsten fra Rikstrygdeverket til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 14, stk. 1, om løn ved frit erhverv eller anden selvstændig virksomhed, der tillagde Danmark beskatningsretten, mens de danske skattemyndigheder henførte samme indkomst til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19, stk. 1, om løn og andet vederlag fra offentligt hverv, der tillagde Norge beskatningsretten. | skat | 53 |
skat_SKM2013.391.ØLR | På denne baggrund finder landsretten, at de norske skattemyndigheder som følge af norsk lovgivning har anset sig for afskåret fra at beskatte A´s indkomst fra Rikstrygdeverket, og at Danmark herefter som domicilland kan udnytte den subsidiære beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26, stk. 2. Den omstændighed, at de danske skattemyndigheder i en årrække ikke har benyttet denne bestemmelse til at beskatte indkomster fra Rikstrygdeverket, indebærer ikke i sig selv en fast administrativ praksis om ikke at anvende bestemmelsen, idet skattemyndighederne ikke har udvist en passivitet, som kan sidestilles med en positiv afgørelse. | skat | 54 |
skat_SKM2013.391.ØLR | At andre skatteydere i tilsvarende situationer har opnået dobbelt ikke-beskatning af indkomst fra Rikstrygdeverket som følge af skattemyndighedernes manglende indgriben kan heller ikke ud fra en lighedsgrundsætning begrunde, at den subsidiære beskatningsret ikke kan bringes i anvendelse. A har herefter ikke godtgjort, at skattemyndighederne ikke har været berettiget til at benytte den subsidiære beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26, stk. 2, til at forhøje hans indkomst i de omhandlede indkomstår som sket, og landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. | skat | 55 |
skat_SKM2013.391.ØLR | Ved fastsættelsen af de sagsomkostninger, som A skal betale til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand, er henset til sagens værdi, forløb og udfald. T h i k e n d e s f o r r e t Skatteministeriet frifindes. A skal i sagsomkostninger for landsretten inden 14 dage betale 70.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. | skat | 56 |
skat_SKM2001.257.LSR | Tilladelse til omlægning af regnskabsår blev givet med omlægningsår i perioden 1. juni 1997 – 31. december 1998. Ved omregning til helårsindkomst kunne der ansættes en gennemsnitlig indkomst af 2 års høstindtægter, efterbetalinger og EU-tilskud. Der skulle endvidere ske omregning af forpagtningsafgift/lejeudgift, ejendomsskat og lønudgifter. Der skulle ikke ske omregning af foderbeholdninger. Salgsbeholdninger skulle medregnes med 50%.. A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet havde forhøjet hans indkomst med 280.094 kr. i forbindelse med omregning af delårsindkomst til helårsindkomst. | skat | 0 |
skat_SKM2001.257.LSR | Det er oplyst, at klageren i længere årrække har drevet landbrugsvirksomhed med regnskabsår fra 1. juni til 31. maj. Efter ansøgning herom fik klageren den 18. juni 1999 tilladelse fra ligningsmyndigheden til omlægning af regnskabsåret, således at dette fremover fulgte kalenderåret. Tilladelsen blev givet med virkning fra indkomståret 1998 og med omlægningsår i perioden 1. juni 1997 - 31. december 1998, således at klagerens indkomstansættelse for indkomståret 1998 er foretaget på baggrund af hans indkomst i denne periode, omregnet til et års indkomst. | skat | 1 |
skat_SKM2001.257.LSR | Tilladelsen var betinget af, at engangsindtægter og -udgifter først skulle tillægges henholdsvis fratrækkes efter omregning til helårsindkomst. Det er endvidere oplyst, at klagerens revisor ved opgørelsen af helårsindkomsten 144.657 kr. har omregnet de almindelige regnskabsposter til 12/19, at ændring i besætning er medregnet 100 %, at indtægter, der vedrører 2 års høst, efterbetalinger, EU-tilskud og salgsbeholdninger, er medregnet med 50 %, og at udgifter, der vedrører 12, 18 eller 24 måneder, ligeledes er omregnet forholdsmæssigt til 1 år. | skat | 2 |
skat_SKM2001.257.LSR | Det er endelig oplyst, at den stedlige myndighed oprindeligt forhøjede den selvangivne helårsindkomst med 534.871 kr., idet alle regnskabsposter, bortset fra engangsindtægter og engangsudgifter på netto 629.523 kr., blev omregnet med 12/19. Skatteankenævnet nedsatte imidlertid indkomsten med 254.777 kr., idet alle regnskabsposter, bortset fra engangsindtægter og engangsudgifter på netto -62.013 kr., blev omregnet med 12/19. | skat | 3 |
skat_SKM2001.257.LSR | Resultatet af virksomheden er således forhøjet med 280.094 kr. Der er foretaget følgende ændringer i forhold til revisorens opgørelse: Skatteankenævnet har til støtte herfor anført, at de almindelige indtægter og udgifter for en periode på 19 måneder efter praksis skal omregnes til helårsbases brøken 12/19, og at det ikke ses at TfS 1995.537 LSR, der omhandler renter af statsgældsbeviser, har haft så vidtgående konsekvenser, at den har ændret de hidtidige bestemmelser for omregning. Kendelsen må derfor anses for kun at omfatte renteindtægter af statsobligationer. | skat | 4 |
skat_SKM2001.257.LSR | Det fremgår af skattekontorets tilladelse af 18. juni 1999, at indkomsterne i omlægningsåret skal omregnes med brøken 12/19. Betingelserne i tilladelsen til omlægning kan ikke efterfølgende fraviges uden skattemyndighedens godkendelse hertil. | skat | 5 |
skat_SKM2001.257.LSR | Skatteankenævnet har endvidere anført, at reglerne om omlægning af regnskabsår, og den skattemæssige behandling af indkomster og udgifter i forbindelse hermed, fremgår af kil-deskattelovens §§ 90 til 100, at det af § 94 fremgår, at indkomsten omregnes til et helt år, og at det af § 95, stk. 1 og 2 fremgår, at der ved omregning af periodens indkomst til helårsindkomst ses bort fra indtægter og udgifter, som ikke hører til den normale indkomst (engangsindtægter og udgifter). Efter at der er foretaget omregning af den normale indkomst til helårsindkomst tillægges helårsindkomsten engangsindtægterne. | skat | 6 |