id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
1112225 | https://da.wikipedia.org/wiki/Unai%20Sim%C3%B3n | Unai Simón | Unai Simón Mendibil (født d. 11. juni 1997) er en spansk professionel fodboldspiller, som spiller for La Liga-klubben Athletic Bilbao og Spaniens landshold.
Klubkarriere
Athletic Bilbao
Simón kom igennem ungdomsakademiet hos Athletic Bilbao, og gjorde sin debut for førsteholdet i august 2018. Han overtog rollen som førstevalgsmålmand ved begyndelsen af 2019-20 sæsonen, hvor han imponerede. Han skrev i august 2020 en ny kontrakt med klubben.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Simón har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer. Han var del af Spaniens trupper som vandt U/19-EM i 2015 og U/21-EM i 2019.
Olympiske landshold
Simón var del af Spaniens trup, som vandt sølv ved OL 2020.
Seniorlandshold
Simón debuterede for Spaniens landshold den 11. november 2020.
Titler
Athletic Bilbao
Supercopa de España: 1 (2020-21)
Spanien U/19
U/19-Europamesterskabet: 1 (2015)
Spanien U/21
U/21-Europamesterskabet: 1 (2019)
Spanien U/23
Sommer-OL Sølvmedalje: 1 (2020)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Spanien
Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien
Fodboldspillere fra Athletic Bilbao
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
Fodboldspillere ved sommer-OL 2020
Olympiske sølvmedaljevindere fra Spanien
Olympiske medaljevindere i fodbold |
1112228 | https://da.wikipedia.org/wiki/Der%20gelbe%20Tod | Der gelbe Tod | Der gelbe Tod er en tysk stumfilm fra 1920 af Carl Wilhelm.
Medvirkende
Eduard von Winterstein som Karpuschkin
Esther Hagan som Anna
Guido Herzfeld som Juwelier Salomon Ascher
Rosa Valetti som Awdotja
Fred Juncker som Barsoleff
Rudolf Klein-Rhoden som Dr. Zborowitsch
Aenderly Lebius som Majewsky
Frida Richard som Rebekka
Gustav Adolf Semler som Alexander
Lilly Sueß-Eisenlohr som Rahel
Maria Wefers som Sonja
Wilhelm Prager som Smudra
Fritz Falkner som Iwan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920 |
1112229 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Yellow%20Typhoon | The Yellow Typhoon | The Yellow Typhoon er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Edward José.
Medvirkende
Anita Stewart som Hilda / Berta Nordstorm
Ward Crane som John Mathison
Donald MacDonald som Robert Hallowell
Joseph Kilgour som Karl Lysgaard
George Fisher som M. Andre Duval
Ed Brady som Morgan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112230 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ja%20eller%20nej | Ja eller nej | Ja eller nej er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Roy William Neill.
Medvirkende
Norma Talmadge som Margaret Vane / Minnie Berry
Frederick Burton som Donald Vane
Lowell Sherman som Paul Derreck
Lionel Adams som Dr. Malloy
Rockliffe Fellowes som Jack Berry
Natalie Talmadge som Emma Martin
Edward Brophy som Tom Martin
Dudley Clements som Horace Hooker
Gladden James som Ted Leach
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112231 | https://da.wikipedia.org/wiki/You%20Never%20Can%20Tell%20%28film%20fra%201920%29 | You Never Can Tell (film fra 1920) | You Never Can Tell er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Chester M. Franklin.
Medvirkende
Bebe Daniels - Rowena Patricia Jones
Jack Mulhall
Edward Martindel - William Vaughn
Helen Dunbar - Mrs. Vaughn
Harold Goodwin - Jimmy Flannery
Neely Edwards - Sport
Leo White - Mr. Renan
Milla Davenport - Mrs. Jones
Graham Pettie - Wilberforce Jones
Gertrude Short - Vera
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Romantiske komediefilm fra USA |
1112232 | https://da.wikipedia.org/wiki/Young%20Mrs.%20Winthrop | Young Mrs. Winthrop | Young Mrs. Winthrop er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Walter Edwards.
Medvirkende
Ethel Clayton som Constance Winthrop
Harrison Ford som Douglas Winthrop
Helen Dunbar som Mrs. Winthrop
Joan Marsh som Rosie
Winifred Greenwood som Mrs. Dick Chetwyn
J. M. Dumont som Dick Rodney
Charles Ogle som Buxton Scott
Raymond Hatton som Nick Jones
Mabel Van Buren som Mrs. Dunbar
Viora Daniel som Janet
Walter Hiers som Dick Chetwyn
Rex Zane som Bob
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112233 | https://da.wikipedia.org/wiki/Youthful%20Folly%20%28film%20fra%201920%29 | Youthful Folly (film fra 1920) | Youthful Folly er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Alan Crosland.
Medvirkende
Olive Thomas som Nancy Sherwin
Crauford Kent som David Montgomery
Helen Gill som Lola Ainsley
Hugh Huntley som Jimsy Blake
Charles Craig som Reverend Bluebottle
Howard Truesdale som Jonathan Ainsley
Florida Kingsley som Martha
Eugenie Woodward som Jenny
Pauline Dempsey
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1112234 | https://da.wikipedia.org/wiki/Verdensbefrierne | Verdensbefrierne | Verdensbefrierne er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Wallace Worsley.
Medvirkende
Leatrice Joy som Lilith
John Bowers som Forrest
Lon Chaney som Farallone
Hardee Kirkland som Morbius
Edwin N. Wallack som Chemist
Raymond Hatton
Roy Laidlaw
Cullen Landis
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112235 | https://da.wikipedia.org/wiki/Across%20the%20Divide | Across the Divide | Across the Divide er en amerikansk stumfilm fra 1921 af John Holloway.
Medvirkende
Rex Ballard som Buck Layson
Rosemary Theby som Rosa
Ralph McCullough som Wallace Layson
Thomas Delmar som Dago
Gilbert Clayton som Newton
Dorothy Manners som Helen
Flora Hollister
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112236 | https://da.wikipedia.org/wiki/Action%20%28film%20fra%201921%29 | Action (film fra 1921) | Action er en amerikansk stumfilm fra 1921 af John Ford.
Medvirkende
Hoot Gibson som Sandy Brouke
Francis Ford som Soda Water Manning
J. Farrell MacDonald som Mormon Peters
Buck Connors som Pat Casey
Clara Horton som Molly Casey
William Robert Daly som J. Plimsoll
Dorothea Wolbert som Mirandy Meekin
Byron Munson som Henry Meekin
Charles Newton som Dipple
Jim Corey som Sam Waters
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112238 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nico%20Williams | Nico Williams | Nicholas Williams Arthuer (født d. 12. juli 2002) er en spansk-ghanesisk professionel fodboldspiller, som spiller for La Liga-klubben Athletic Bilbao og Spaniens landshold.
Baggrund
Nico Williams er født i Pamplona til forældre fra Ghana. Hans storebror Iñaki Williams er også professionel fodboldspiller.
Klubkarriere
Athletic Bilbao
Williams kom igennem ungdomsakademiet hos Athletic Bilbao, og fik sin førsteholdsdebut for klubben i april 2021.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Williams har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer.
Seniorlandshold
Williams debuterede for Spaniens landshold den 24. september 2022.
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Pamplona
Fodboldspillere fra Spanien
Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien
Fodboldspillere fra Athletic Bilbao
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1112239 | https://da.wikipedia.org/wiki/I%C3%B1aki%20Williams | Iñaki Williams | Iñaki Williams Arthuer (født d. 15. juni 1994) er en spansk-ghanesisk professionel fodboldspiller, som spiller for La Liga-klubben Athletic Bilbao og Ghanas landshold.
Baggrund
Iñaki Williams er født i Bilbao til forældre fra Ghana. Hans lillebror Nico Williams er også professionel fodboldspiller.
Klubkarriere
Athletic Bilbao
Williams kom igennem ungdomsakademiet hos Athletic Bilbao, og gjorde sin førsteholdsdebut i december 2014. Han scorede sit første mål for klubben den 17. februar 2015, og blev her den første sorte spiller til at score for klubben nogensinde.
Williams satte i januar 2021 en La Liga-rekord, da han spillede i sin ligakamp nummer 203 i streg, og hermed satte en ny rekord for flest ligakampe spillet i streg nogensinde i La Liga.
Landsholdskarriere
Spaniens
Williams har repræsenteret Spanien på U/21-niveau.
Williams debuterede for Spaniens landshold den 29. maj 2016 i en venskabskamp imod Bosnien. Dette ville dog blive hans eneste kamp for Spaniens landshold.
Ghana
Eftersom Williams kun havde repræsenteret Spanien i en venskabskamp, kunne han stadig godt skifte nationalitet til Ghana, men han afviste skiftet i flere år. Dette ændrede sig i juli 2022, da Williams annoncerede at han ville skifte til at repræsentere Ghana. Dette kom kort efter af Ghana havde kvalificeret til VM 2022 og var formentligt fordi at Williams ønskede at spille ved VM. Han debuterede for Ghanas landshold den 23. september 2022.
Titler
Athletic Bilbao
Supercopa de España: 1 (2020-21)
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Bilbao
Fodboldspillere fra Spanien
Fodboldspillere fra Ghana
Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien
Fodboldlandsholdsspillere fra Ghana
Fodboldspillere fra CD Basconia
Fodboldspillere fra Athletic Bilbao
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1112241 | https://da.wikipedia.org/wiki/N.K.%20Jemisin | N.K. Jemisin | Nora Keita Jemisin (født 19. september 1972) er en amerikansk science fiction- og fantasyforfatter, bedre kendt som NK Jemisin. Hendes fiktion omfatter en bred vifte af temaer, især kulturel konflikt og undertrykkelse. Hendes debutroman, The Hundred Thousand Kingdoms, og de efterfølgende bøger i hendes Inheritance-trilogi blev meget kritikerrost. Hun har vundet flere priser for sit arbejde, herunder Locus Award. De tre bøger i hendes Broken Earth-serie gjorde hende til den første forfatter, der vandt science fiction-prisen Hugo Award for bedste roman i tre på hinanden følgende år, såvel som den første, der vandt for alle tre romaner i en trilogi. Hun vandt en fjerde Hugo Award, for bedste novelle, i 2020 for Emergency Skin. Jemisin modtog MacArthur Fellows Program Genius Grant i 2020.
Baggrund
Jemisin blev født i Iowa City og voksede op i New York City og Mobile, Alabama. Jemisin gik på Tulane University fra 1990 til 1994, hvor hun tog en bachelorgrad i psykologi. Hun fortsatte med at studere rådgivning og opnåede en Master of Education fra University of Maryland. Hun boede i Massachusetts i ti år og flyttede derefter til New York City. Hun arbejdede som rådgivende psykolog og karriererådgiver, før hun begyndte at skrive på fuld tid.
Jemisin bor og arbejder i Brooklyn, New York. Hun er kusine til stand-up-komikeren og tv-værten W. Kamau Bell.
Forfatterkarriere
Jemisin er uddannet fra skriveværkstedet Viable Paradise i 2002 og har udgivet noveller og romaner. Hun var medlem af forfattergruppen BRAWLers i Boston-området og fra 2010 medlem af Altered Fluid, en spekulativ fiktionskritikgruppe. I 2009 og 2010 var Jemisins novelle " Non-Zero Probabilities " finalist ved uddelingen af Nebula- og Hugo-Best Short Story-priserne.
Jemisins debutroman The Hundred Thousand Kingdoms (det første bind i hendes Inheritance-trilogi) blev udgivet i 2010. Den blev nomineret til Nebula Award 2010 og til James Tiptree Jr. Award. I 2011 blev den nomineret til Hugo Award, World Fantasy Award, og Locus Award og vandt 2011 Locus Award for bedste debutroman. Den blev efterfulgt af yderligere to romaner i samme trilogi, The Broken Kingdoms i 2010 og The Kingdom of Gods i 2011.
Jemisins roman The Fifth Season blev udgivet i 2015, den første i Broken Earth-trilogien. The Fifth Season vandt Hugo-prisen for bedste roman, hvilket gør Jemisin til den første afroamerikanske forfatter, der vandt en Hugo-pris i den kategori. Efterfølgerne i trilogien, The Obelisk Gate og The Stone Sky, vandt Hugo-prisen for bedste roman i henholdsvis 2017 og 2018, hvilket gør Jemisin til den første forfatter, der vandt Hugo-prisen for bedste roman i tre på hinanden følgende år, samt den første til at vinde for alle tre romaner i en trilogi.
Sammen med Mac Walters var Jemisin medforfatter til bogen Mass Effect: Andromeda Initiation fra 2017, den anden i en bogserie baseret på videospillet Mass Effect: Andromeda. Jemisin udgav en novellesamling, How Long 'til Black Future Month? i november 2018. Den indeholder historier skrevet fra 2004 til 2017 og fire nye værker. Far Sector, en tegneserie med 12 numre i begrænset serie skrevet af Jemisin med kunst af Jamal Campbell, begyndte at blive udgivet fra 2019. Den blev nomineret til "2021 Eisner Award for Best Limited Series".
Jemisins urban fantasy-roman The City We Became blev udgivet i marts 2020. I oktober 2020 blev Jemisin annonceret som modtager af MacArthur Fellows Program Genius Grant. I juni 2021 vandt Sonys TriStar Pictures rettighederne til at tilpasse The Broken Earth-trilogien for et syvcifret dollarbeløb, hvor Jemisin selv tilpassede romanerne til skærmen. I 2021 optrådte hun i Times årlige liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. The World We Make, en efterfølger til Jemisins roman fra 2020, udkom i november 2022.
Priser og hædersbevisninger
Romaner
I 2022 udnævnte Kirkus Reviews The World We Make til en af årets bedste science fiction- og fantasybøger.
Jemisin er den første forfatter til at vinde tre på hinanden følgende Hugo-priser for bedste roman, såvel som den første til at vinde for alle romaner i en trilogi. Hun har desuden modtaget følgende priser:
The Hundred Thousand Kingdoms (2010) vandt Sense of Gender Award og blev nomineret til Crawford Award, Gemmell Award for Bedste Fantasy Newcomer, Prix Imaginales for bedste udenlandske roman og Tiptree Award for bedste roman.
The Broken Kingdoms (2010) og The Shadowed Sun (2012) vandt begge Romantic Times Reviewers' Choice Award for bedste fantasyroman.
The City We Became (2020) vandt BSFA-prisen for bedste roman.
Kortfiktion
Novellen "Cloud Dragon Skies" (2005) blev nomineret til Carl Brandon Society's Parallax Award.
Samlingen How Long 'til Black Future Month? (2018) vandt American Library Association's Alex Award og blev nomineret til World Fantasy Award for bedste samling.
Udgivne romaner
Inheritance-trilogien
The Hundred Thousand Kingdoms (2010)
The Broken Kingdoms (2010)
The Kingdom of Gods (2011)
En kortroman med titlen The Awakened Kingdom, der udspiller sig som en efterfølger til Inheritance Trilogy, blev udgivet sammen med en omnibus af trilogien den 9. december 2014.
En triptykon med titlen Shades in Shadow blev udgivet den 28. juli 2015. Den indeholdt tre noveller, inklusive en prequel til trilogien.
Dreamblood-duologien
The Killing Moon (2012)
The Shadowed Sun (2012)
Broken Earth-serien
The Fifth Season (2015)
The Obelisk Gate (2016)
The Stone Sky (2017)
Mass Effect: Andromeda
Mass Effect: Andromeda Initiation (med Mac Walters, 2017)
Great Cities-serien
The City We Became (2020)
The World We Make (2022)
Novellen The City Born Great, udgivet i 2016, er forløberen for serien.
Kilder
Eksterne henvisninger
N.K. Jemisin beskriver fantasy-skriveprocessen
Odyssey Workshop interview
New Yorker-portræt af Raffi Khatchadourian (20. januar 2020)
Fantasyforfattere fra USA
Science fiction-forfattere fra USA |
1112242 | https://da.wikipedia.org/wiki/Locus%20Award | Locus Award | Locus Awards (dansk: Locuspriserne) er en årlig række litterære priser, der stemmes om af læsere af science fiction- og fantasymagasinet Locus, et månedligt tidsskrift baseret i Oakland, Californien. Priserne uddeles ved en årlig banket. Ud over de plaketter, der tildeles vinderne, er udgivere af vindende værker hædret med certifikater, hvilket er unikt på området.
Oprindeligt var deltagelse i afstemningen forbeholdt Locus-abonnenter, men afstemningen er nu åben for alle, selvom abonnenternes stemmer tæller dobbelt så meget som stemmerne fra ikke-abonnenter. Prisen blev indviet i 1971 og var oprindelig beregnet til at give forslag og anbefalinger for Hugo Awards. De er blevet betragtet som en prestigefyldt pris inden for science fiction, fantasy og horrorlitteratur. The Encyclopedia of Science Fiction anser at Locus Awards omdømme er ligestillet med Hugo og Nebula Awards.
Gardner Dozois har rekorden for flest sejre (43), mens Neil Gaiman har vundet flest priser for skønlitterære værker (18). Robert Silverberg har modtaget det højeste antal nomineringer (158).
Hyppigst nomineret
Fra og med 2021-priserne har følgende haft flest nomineringer:
Kategorier
Locuspris for bedste roman (udgået)
Locuspris for bedste science fiction-roman
Locuspris for bedste fantasyroman
Locuspris for bedste gyserroman (1989, 1994)
Også kendt som:
Locuspris for gyserroman/Dark Fantasy Roman (1991–93, 1996–97)
Locuspris for bedste Dark Fantasy/gyserroman (1995, 1999)
Locuspris for bedste første roman
Locuspris for bedste ungdomsbog
Locuspris for bedste novelle
Locuspris for bedste roman
Locuspris for bedste novelle
Oprindeligt kendt som:
Locuspris for bedste korte fiktion (1971-74, 1978)
Locuspris for bedste magasin
Locuspris for bedste forlag
Locuspris for bedste antologi
Locuspris for bedste samling
Locuspris for bedste redaktør
Locuspris for bedste kunstner
Locuspris for bedste faglitteratur/kunstbog
Inaktive kategorier
Der er flere kategorier, der ikke længere modtager Locus Awards:
Locus Award for bedste originale antologi (1972-1975)
1972: Univers 1 redigeret af Terry Carr
1973: Again, Dangerous Visions redigeret af Harlan Ellison
1974: Astounding redigeret af Harry Harrison
1975: Universe 4 redigeret af Terry Carr
Locus Award for bedste genoptrykte antologi/samling (1972–1975)
1972: Verdens bedste science fiction: 1971 redigeret af Donald A. Wollheim og Terry Carr
1973: Årets bedste science fiction #2 redigeret af Terry Carr
1974: Årets bedste science fiction #2 redigeret af Terry Carr
1975: Before the Golden Age redigeret af Isaac Asimov
Locus Award for bedste fanzine (1971-1977)
1971: Locus
1972: Locus
1973: Locus
1974: Locus
1975: Outworlds
1976: Locus
1977: Locus
Locuspris for bedste enkelte fanzinenummer (1971)
1971: Locus
Locuspris for bedste kritiker (1974–1977)
1974: Richard Geis
1975: P. Schuyler Miller
1976: Richard Geis
1977: Spider Robinson
Locuspris for bedste fanskribent (1971-1973)
1971: Harry Warner, Jr.
1972: Charlie Brown
1973: Terry Carr
Locuspris for bedste fankritiker (1971)
1971: Ted Pauls
Locuspris for bedste udgiver - Hardcover (1975–1976)
1975: Science Fiction Bogklub
1976: Science Fiction Bogklub
Locuspris for bedste udgiver - Paperback (1975–1976)
1975: Ballantine
1976: Ballantine
Locuspris for bedste bogforsidekunstner (1971–1973)
1971: Leo & Diane Dillon
1972: Gene Szafran
1973: Frank Kelly Freas
Locuspris for bedste tidsskriftskunstner (1972–1973)
1972: Frank Kelly Freas
1973: Frank Kelly Freas
Locuspris for bedste fankunstner (1971-1975)
1971: Alicia Austin
1972: Bill Rotsler
1973: Bill Rotsler
1974: Tim Kirk
1975: Tim Kirk
Locuspris for bedste fantegner (1971)
1971: Bill Rotsler
Locuspris for Best Convention (1971)
1971: Noreascon
Referencer |
1112243 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nebula%20Award | Nebula Award | Nebula Awards (på dansk Nebulaprisen; Nebula er afledt af latin og betyder "stjernetåge") er en amerikansk pris der hvert år gives for de bedste værker af science fiction eller fantasy udgivet i USA. Priserne er organiseret og uddelt af Science Fiction and Fantasy Writers of America (SFWA), en nonprofit forening af professionelle science fiction- og fantasyforfattere. De blev første gang givet i 1966 ved en ceremoni skabt til priserne og gives i fire kategorier for forskellige længder af litterære værker. En femte kategori for film- og tv-episodemanuskripter blev givet 1974-78 og 2000-09, og en sjette kategori for spilskrivning blev påbegyndt i 2018. I 2019 annoncerede SFWA, at to priser, der tidligere blev tildelt efter de samme regler, men ikke karakteriseret som Nebulapriser – Andre Norton Award for middelklasse og ungdomsfiktion og Ray Bradbury Award for enestående dramatisk præsentation – skulle betragtes som officielle Nebulapriser. Reglerne for Nebulapriser har ændret sig flere gange i løbet af prisens historie, senest i 2010. SFWA Nebula Conference, hvor priserne annonceres og overrækkes, afholdes hvert forår i USA. Placeringerne varierer fra år til år.
Nebulaprisen er en af de bedst kendte og mest prestigefyldte science fiction- og fantasy-priser og er sammen med Hugo Awards blevet kaldt "den vigtigste af de amerikanske science fiction-priser". Vinderværker er udgivet i særlige samlinger, og vindere og nominerede er ofte noteret som sådan på bøgernes omslag. SFWA identificerer priserne efter udgivelsesåret, det vil sige året før det år, hvor prisen gives.
For lister over vindere og nominerede for hver Nebula-kategori, se listen over kategorier nedenfor.
Pris
Nebulaprisen uddeles årligt af Science Fiction and Fantasy Writers of America (SFWA) for den bedste science fiction eller fantasy fiktion udgivet i løbet af det foregående år. For at være berettiget til overvejelse skal værker være udgivet på engelsk i USA. Værker udgivet på engelsk andre steder i verden er også berettigede, forudsat at de udgives på enten et websted eller i en elektronisk udgave. Priserne er ikke begrænset til amerikanske statsborgere eller medlemmer af SFWA. Værker oversat til engelsk er også kvalificerede.
Der er ingen nedskrevne regler for, hvilke værker der kvalificerer sig som science fiction eller fantasy, og beslutningen om valgbarhed i den forbindelse er overladt til opstillerne og vælgerne, snarere end til SFWA.
Vinderen modtager et trofæ, men ingen pengepræmie; trofæet er en gennemsigtig blok med en indlejret glitrende spiralgalakse og ædelstene skåret ud så de ligner planeter. Selve trofæet blev designet til de første priser af J. A. Lawrence, baseret på en skitse af Kate Wilhelm, og er forblevet den samme lige siden.
Nebula Award-nominerede og vindere vælges af medlemmer af SFWA. Værker nomineres hvert år mellem 15. november og 15. februar af offentliggjorte forfattere, der er medlemmer af organisationen, hvor de seks værker, der modtager flest nomineringer, udgør den endelige afstemning. Yderligere nominerede er mulige i tilfælde af uafgjort. Medlemmerne kan derefter afgive deres stemmer i hele marts måned, og de endelige resultater præsenteres ved Nebulapris-ceremonien i maj. Forfattere har ikke tilladelse til at nominere deres egne værker, selvom de kan afslå nomineringer. Hvis der er stemmelighed i den endelige afstemning, kan antallet af nomineringer, værkerne har modtaget, være udslagsgivende.
Historie
De første Nebulapriser blev givet i 1966 for værker udgivet i 1965. Idéen til en sådan pris, finansieret af salget af antologier, der indsamlede de vindende værker, blev foreslået af SFWAs sekretær-kasserer Lloyd Biggle, Jr. i 1965 . Ideen var baseret på Edgar Awards, som blev overrakt af Mystery Writers of America, og ideen om at have en ceremoni, hvor de skulle overrækkes, var foranlediget af Edgar og Hugo Awards. Den indledende ceremoni bestod af fire litterære priser, hvor værkernes størrelse i antal ord definerer kategorierne, og som er blevet uddelt hvert år siden. En manuskriptpris blev også uddelt fra 1974 til 1978 under navnene Best Dramatic Presentation og Best Dramatic Writing og igen fra 2000 til 2009 som bedste manuskript, men efter 2009 blev den igen fjernet og erstattet af SFWA med Ray Bradbury Award . I 2018 blev der tilføjet en ny kategori, Spilskrivning, til tekster til video- og bordspil.
Før 2009 brugte Nebula Awards et rullende berettigelsessystem. Hvert værk var berettiget til at kvalificere sig til stemmesedlen i et år efter dets udgivelsesdato. Som en konsekvens af rullende berettigelse var der mulighed for, at værker blev nomineret i kalenderåret efter deres udgivelse og derefter tildelt i kalenderåret efter det. Værker blev tilføjet til en foreløbig liste for året, hvis de havde ti eller flere nomineringer, som derefter blev stemt om for at skabe den endelige stemmeseddel. I 1970 blev muligheden tilføjet for vælgerne at vælge "ingen pris", hvis de følte, at intet nomineret værk var værdigt til at vinde; dette skete i 1971 i kategorien Novelle og i 1977 i kategorien Manuskript.
Begyndende i 1980 blev berettigelsesåret for nomineringer sat til kalenderåret, snarere end december-november som oprindeligt tænkt, og SFWA-organiseringspanelet fik lov til at tilføje et ekstra arbejde. Forfattere fik også lov til at bruge massemarkedets paperback-udgivelse af deres bøger som begyndelsen på deres nomineringsperiode, snarere end den oprindelige hardback-udgivelse. Som en konsekvens af kombinationen af denne regel og den rullende berettigelse blev 2007-priserne, på trods af at de nominelt var for værker udgivet i 2006, i stedet alle givet til værker, der oprindeligt blev udgivet i 2005. Begyndende med 2010-priserne trådte de nuværende regler i kraft.
Kategorier
Udover Nebulapriserne uddeles flere andre priser og hædersbevisninger ved Nebulapris-ceremonien, dog ikke nødvendigvis hvert år. To af dem er årlige litterære priser stemt af SFWA-medlemmer på Nebulapris-afstemningen: Andre Norton Award for Outstanding Young Adult Science Fiction eller Fantasy Book, indviet 2006, og Ray Bradbury Award for Outstanding Dramatic Presentation, som erstattede prisen for bedste manuskript i 2010. De andre er Damon Knight Memorial Grand Master Award (Stormesterprisen) siden 1975 for "livspræstation inden for science fiction og/eller fantasy", Author Emeritus siden 1995 for bidrag til feltet, Kevin O'Donnell, Jr. Award for service til SFWA og Kate Wilhelm Solstice Award (Solhvervsprisen) siden 2009 for betydelig indflydelse på spekulativ fiktion.
Alle fire priser meddeles af juryen, men en stormester, udvalgt bl.a. af tidligere præsidenter for SFWA, er blevet navngivet hvert år i mere end et årti. Solhvervsprisen kan uddeles posthumt (hvor kun nulevende forfattere kan udnævnes til stormester eller forfatter emeritus); i alt er tolv blevet uddelt på fem år til 2013. Andre Norton-prisen og Ray Bradbury-prisen var tidligere årlige litterære priser på Nebulapris-afstemningen, men blev ikke betragtet som fulde priskategorier, men i 2020 begge blev tilføjet som officielle kategorier, og deres fulde navn blev ændret til "Nebula Awards".
Anerkendelse
Nebulaprisen er blevet beskrevet som en af "de vigtigste af de amerikanske science fiction-priser" og "science-fiction- og fantasy-ækvivalenten" til Emmy Awards. Sammen med Hugo Award betragtes Nebulaprisen også som en af de førende priser inden for science fiction, med Laura Miller fra Salon kalder det "science fictions mest prestigefyldte pris", og Justine Larbalestier, i "The Battle of the Sexes in Science Fiction" (2002), og refererer til den og Hugo-prisen som "den bedst kendte og mest prestigefyldte af science fiction-priserne". Brian Aldiss, i sin bog Trillion Year Spree: The History of Science Fiction, hævdede, at Nebula Award gav "mere litterær dømmekraft", mens Hugo var et barometer for læsernes popularitet, snarere end kunstnerisk fortjeneste, selvom han bemærkede, at vinderne af de to priser ofte overlappede hinanden.
David Langford og Peter Nicholls udtalte i The Encyclopedia of Science Fiction (2012), at de to priser blev ofte givet til de samme værker, og bemærkede, at nogle kritikere mente, at Nebulapris-udvælgelsen afspejlede "politisk lige så meget som litterær evne", da det ikke så ud til at fokusere så meget på litterært talent frem for popularitet som forventet.
Flere personer inden for forlagsbranchen har sagt, at det at vinde eller blive nomineret til en Nebulapris har en effekt på forfatterens karriere og salget af det værk. Spider Robinson i 1992, som citeret i Science Fiction Culture (2000), sagde, at udgivere "var meget opmærksomme" på, hvem der vinder en Nebula Award. Litterær agent Richard Curtis sagde i sin Mastering the Business of Writing fra 1996, at det at have ordet Nebulapris på forsiden, selv som en nomineret, var en "stærk tilskyndelse" for science fiction-fans til at købe en roman, og Gahan Wilson, i First World Fantasy Awards (1977), hævdede, at det at bemærke, at en bog havde vundet Nebulaprisen på forsiden, "påviseligt" øgede salget for den roman.
Årlige antologier
Nebula Winners-serien, omdøbt til Nebula Awards Showcase-serien i 1999, udgives årligt af SFWA og redigeres af en række SFWA-medlemmer. Den blev startet i 1966 som en samling af novellevindere og nominerede for det år, og er fortsat hvert år siden. Indholdet af hvert års samling er efter redaktørens skøn. Salget af disse antologier er beregnet til at betale for selve overrækkelsen af priserne.
Antologien The Best of the Nebulas (1989), redigeret af Ben Bova, samlede vindere af Nebulapriser fra 1966 til 1986 officielt udvalgt af SFWA-medlemmer. Den uofficielle antologi Nebula Award Winning Novellas (1994), redigeret af Martin H. Greenberg, indeholdt ti historier, som havde vundet novelleprisen mellem 1970 og 1989.
Se også
Liste over science fiction-priser
Hugo Award
BSFA Award
Locus Award
Referencer |
1112244 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kai%20Lundstr%C3%B8m%20Pedersen | Kai Lundstrøm Pedersen | Kai Lundstrøm Pedersen (født 9. marts 1950) er en dansk it-konsulent fra Randers, der ved en amerikansk domstol i 2012 blev idømt 30 års fængsel i en sag om børnepornografi og afpresning af en 11-årig pige. Han blev anholdt den 3. september 2010 under en ferie i USA, fordi han ifølge anklagemyndigheden optog nøgenbilleder på web-kamera af en 11-årig pige, som han sexchattede med på Facebook. Han havde optaget seancen på video, som han senere oploadede til en fildelingstjeneste på internettet. Da pigen stoppede kontakten med danskeren, udsatte han hende for chikane og truede med at sende billeder fra videoen til hendes Facebook-venner. Pedersen var ansat som it-konsulent i Randers Kommune, da han blev anholdt.
Den 3. februar 2012 blev Kai Lundstrøm Pedersen idømt 30 års fængsel under et retsmøde i Kansas City, Missouri. Dommen slår desuden fast, at han ikke kan prøveløslades og ligeledes har de amerikanske myndigheder ikke drøftet muligheden for udlevering med de danske myndigheder. Under sin domsafsigelse slog dommer Greg Kays fast, at Danmark ikke ser med tilstrækkelig alvor på denne type forbrydelser.
Sagen har også vakt opsigt, fordi enkelte danske bloggere har hævdet, at Lundstrøm Pedersen var et uskyldigt offer, og at han begik sine overgreb i Randers, 7.000 kilometer væk fra den 11-årig pige, som han online overtalte til at posere nøgen, men han blev dømt i en amerikansk domstol og med en amerikansk strafudmåling - og uden medvirken af dansk politi. Danske jurister har kaldt sagen for "bizar", mens juraprofessor Eva Smith kaldte sagen for "vanvittig". Pedersen afsoner sin fængselsdom i FCI Oakdale II (Federal Correctional Institution) i byen Oakdale i delstaten Louisiana. Hans løsladelsesdato er ifølge det amerikanske fængselsvæsen den 27. marts 2036.
Se også
Camilla Broe
Niels Holck
Referencer
Personer fra Randers
It-forbrydere
Kriminelle fra Danmark |
1112245 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hugo%20Award | Hugo Award | Hugo Award, på dansk Hugoprisen er en årlig litterær pris for de bedste science fiction- eller Fantasyværker og præstationer fra det foregående år, der uddeles på World Science Fiction Convention (Worldcon), valgt af dens medlemmer. Hugoprisen betragtes normalt sammen med Nebulaprisen som den vigtgste og mest ansete pris indenfor science fiction-genren. Prisen administreres af World Science Fiction Society. Den er opkaldt efter Hugo Gernsback, grundlæggeren af det banebrydende science fiction-magasin Amazing Stories. Hugoerne blev første gang uddelt i 1953 ved den 11. World Science Fiction Convention og er blevet uddelt hvert år siden 1955.
Priserne blev oprindeligt givet i syv kategorier. Disse kategorier har ændret sig gennem årene, og prisen uddeles i øjeblikket i sytten kategorier for skrevne og dramatiske værker. Vinderne modtager et trofæ bestående af et stiliseret raketskib på en base; trofæets design ændres hvert år, selvom selve raketten har været standardiseret siden 1984. Tildelingen af prisen bemærkes ofte på bogomslag.
2022-priserne blev uddelt ved den 80. Worldcon, "Chicon 8", i Chicago den 4. september 2022. 2023-priserne vil blive overrakt ved den 81. Worldcon, "Chengdu Worldcon", i Chengdu, Kina den 19. august 2023.
Kategorier
Worldcon-komiteer kan også uddele særlige priser under Hugo-ceremonien, som der ikke stemmes om. I modsætning til de ekstra Hugo-kategorier, som Worldcons kan præsentere, er disse priser ikke officielle Hugo Awards og bruger ikke i dag det samme trofæ. To yderligere priser, the Astounding Award for Best New Writer ("den forbløffende pris for bedste nye forfatter") og the Lodestar Award for Best Young Adult Book (Lodestar-prisen for bedste unge voksenbog), uddeles ved Hugo-prisceremonien og stemmes om ved samme proces, men er formelt ikke Hugopriser.
Kilder
Litteratur
Eksterne henvisninger
Current rules (including Constitution) of the WSFS
Litteraturpriser
Science fiction
Etableret i 1953 |
1112249 | https://da.wikipedia.org/wiki/Emil%20Wernsdorf%20Madsen | Emil Wernsdorf Madsen | Emil Wernsdorf Madsen (født 31. december 2000 i Svendborg) er en dansk håndboldspiller, der spiller for GOG i Herrehåndboldligaen. Han var med til at vinde det danske mesterskab i 2022 med klubben.
Madsen har spillet for GOG siden 2019/20-sæsonen, hvori han spillede flere sæsoner som andetvalg for Mathias Gidsel inden hans afgang i sommeren 2022. Herefter blev han førstevalg og en bærende kraft for ligaholdet. Han skrev i november 2020 under på tre-årig kontrakt med Skanderborg Håndbold, men valgte tre måneder efter i februar 2021 at ophæve kontrakten inden skiftet. Han forlængede i september 2022 med yderligere tre sæsoner.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldspillere fra GOG
Personer fra Svendborg |
1112252 | https://da.wikipedia.org/wiki/Henrik%20Jakobsen | Henrik Jakobsen | Henrik Jakobsen (født 16. december 1992 i Lørenskog) er en norsk håndboldspiller, der spiller for GOG i Herrehåndboldligaen og Norges herrehåndboldlandshold. Han var med til at vinde VM-sølv med det norske landshold ved VM i herrehåndbold 2019 i Tyskland/Danmark.
Jakobsens gennembrud kom i 2015 hvor han både debuterede for det norske landshold og skiftede til den danske topklub GOG. Efter tre sæsoner, som en central forsvarsspiller for holdet og tre bronzemedaljer, skiftede han til fransk håndbold i Fenix Toulouse Handball. Her blev det også tre sæsoner inden han skiftede til en anden fransk ligaklub i USAM Nîmes Gard. I sommeren 2022 skiftede han tilbage til danske GOG.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Norge
Håndboldspillere fra GOG
Personer fra Lørenskog |
1112255 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hugo%20Guillam%C3%B3n | Hugo Guillamón | Hugo Guillamón Sanmartín (født d. 31. januar 2000) er en spansk professionel fodboldspiller, som spiller for La Liga-klubben Valencia og Spaniens landshold.
Klubkarriere
Valencia
Guillamón kom igennem ungdomsakademiet hos Valencia, og debuterede for førsteholdet i februar 2020.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Guillamón har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer. Han var del af Spaniens trupper som vandt U/17-EM i 2017 og U/19-EM i 2019.
Seniorlandshold
Guillamón debuterede for Spaniens landshold den 8. juni 2021.
Titler
Spanien U/17
U/17-Europamesterskabet: 1 (2017)
Spanien U/19
U/19-Europamesterskabet: 1 (2019)
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra San Sebastián
Fodboldspillere fra Spanien
Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien
Fodboldspillere fra Valencia CF
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1112257 | https://da.wikipedia.org/wiki/Faia%20Younan | Faia Younan | Faia Younan (arabisk: فايا يونان; født 20. juni 1992 i Al-Malikiyah, Syrien) er en assyrisk-syrisk sangerinde, som anses for at være den første mellemøstlige kunstner nogensinde til at crowdfunde sin debut. Hun slog igennem med poesi- og sangvideoen "To our countries" på YouTube i 2014. Hendes første album, A Sea Between Us, blev udgivet i 2017 og indeholder ni sange, inklusiv singlen "Ohebbou Yadayka".
Hun var med på singlen "Busted and Blue" (Faia Younan Special)" fra det virtuelle band Gorillaz', som optræder på to versioner af deres Humanz (2017) album. I 2016 optrådte hun på Roskilde Festival.
Younan blev født i en landsby i al-Malikiyah og voksede op i byen Aleppo. Som elleveårig flyttede hun til Sverige med sin familie og bosatte sig der, indtil hun i 2010 flyttede til Skotland for at studere samfundsvidenskab på University of Glasgow. I foråret 2015 besluttede hun sig for at blive professionel sangerinde og flyttede til Beirut i Libanon for at starte sin arabiske musikkarriere. Hun bor i dag i Södertälje og taler taler flydende svensk, engelsk, arabisk og aramæisk.
Diskografi
Album
A Sea Between Us (2017)
Tales of the Heart (2019)
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Syrien |
1112265 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stadsarkitekt | Stadsarkitekt | En stadsarkitekt er en arkitekturekspert i bygningskunst, der er ansat af en kommune eller by til at behandle spørgsmål vedrørende byggetilladelser, zoneplaner og kommuneplaner. Stadsarkitektens arbejdsplads i kommunen omtales oftest som byggeafdelingen eller stadsarkitektens kontor. I ældre tid omfattede jobbet som stadsarkitekt i en del tilfælde også det at designe offentlige bygninger.
Historie
I Danmark ansatte man for første gang stadsarkitekter i forbindelse med etableringen af Stadsarkitektens Bureau i København den 1. november 1886. Arkitekterne repræsenterede forskellige stilarter lige fra nyklassicisme og brutalisme, videre over til funktionalisme og en tilpasset imødekommelse af københavnernes behov. Rådmandsgade Skole fra 1889 er et eksempel på, at stadsarkitekten har fulgt borgernes og byens ønsker for indretningen af elevernes skoledage, idet man har skabt et skolekøkken med spisesal og en kælder med baderum. På denne måde satte stadsarkitekterne deres præg på København, ikke alene med byggerier, men også med skabelsen af gader, parker og pladser og lignende byrum.
Også i Aarhus fik man oprettet en stadsarkitektstilling, dog først i oktober 1919. Den første stadsarkitekt var Frederik Draiby, der frem til 1943 stod bag projekter som Stadion Allé-kvarteret, Badeanstalten Spanien, Store Kapel på Vestre Kirkegård og dobbelthusene på Marienlunds Allé.
Efterhånden kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til i Aarhus. I 1940'erne blev stadsarkitektkontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har projekterne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer. Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre opgaver såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger.
Stadsarkitektens Kontor har således sat sit markante præg på nutidens Aarhus.
Kommuner i Danmark med stadsarkitekter
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Esbjerg Kommune
Frederiksberg Kommune
Gladsaxe Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune
Vejle Kommune
Eksterne henvisninger
Urbanpower.dk
Kilder
Arkitektur |
1112267 | https://da.wikipedia.org/wiki/DM%20i%20h%C3%A5ndbold%202013-14%20%28kvinder%29 | DM i håndbold 2013-14 (kvinder) | GuldBageren Ligaen var den 78. sæson af Damehåndboldligaen.
Turneringens struktur
De tolv hold i ligaen møder hver modstander én gang ude og én gang hjemme, hvilket giver 22 kampe. Derefter kvalificerer de seks øverste hold sig til slutspillet, hvor nr. 1-2 går direkte i semifinalerne, mens nr. 3-6 spiller starter med at spille mod hinanden således, at nr. 3 vælger en modstander blandt nr. 4-6, mens to øvrige hold i slutspillet møder hinanden. Vinderen af kampene, der har deltagelse af 3'eren i grundspillet møder grundspillets nr. 2 i semifinalen. Den anden vinder møder grundspilsvinderen. Vinderne i semifinalerne mødes i DM-finalerne. Alle kampene i slutspillet afvikles over to kampe.
Nr. 7-9 i grundspillet skal ikke spille flere kampe, og har sikret sig deltagelse i den efterfølgende sæson. Nr. 10 og 11 skal møde hhv. nr. 3 og 2 fra 1. division for at undgå nedrykning. Nr. 12 rykker direkte ned i 1. division.
Klubber
Stilling
Resultater
1Hjemmehold er angivet på venstre side og udeholdet langs toppen.
Slutspil
Kvartfinale
Semifinale
Bronzekamp
Finale
Nedryknings-playoff
Referencer
Håndbold i 2013
Håndbold i 2014
Håndbold i Danmark
Damehåndboldligaen |
1112270 | https://da.wikipedia.org/wiki/Joseph%20Galibardy | Joseph Galibardy | Joseph Deville Thomas Galibardy er en indisk hockeyspiller (10. januar 1915 – 17. maj 2011) der deltog i Sommer-OL 1936.
I 1936 var han medlem af det indiske landshold i hockey, som vandt guldmedalje. Han spillede fem kampe som halfback.
Galibardy blev født i Madras og fik sin skoleuddannelse fra Goethals Memorial School, Kurseong i Indien. Galibardy flyttede til England i 1956 og boede i Walthamstow, London på tidspunktet for sin død. Han var det sidste overlevende medlem af det indiske hockeyhold fra 1936, der vandt guldmedalje.
Kilder og henvisninger
Sportsfolk fra Indien |
1112272 | https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A2rzava%20%28Timi%C8%99%29 | Bârzava (Timiș) | Bârzava eller Brzava (rumænsk : Bârzava, serbisk : Брзава / Brzava, ungarsk : Berzava, tysk : Bersau ) er en flod der løber i Rumænien og Serbien. Bârzava er en del af Sortehavets afvandingsområde og løber ud i floden Timiș (eller Tamiš). Den er 166 kilometer lang og har et afvandingsområde på 1.190 km².
Navn
De rumænske former Bârzava og Bêrzava (sidste form endnu i aviser fra det 19. århundrede) er af dakisk oprindelse og betyder "birkeflod" (jf. Lettiske flodnavne Bērzupe og Bārzupe 'birkeflod', -ava er almindelig endelse for baltiske flodnavne, jfr. Daugava). Den serbiske form Brzava er en afledning fra Bêrzava og adopteret til serbisk brz/брз 'hurtig', hvilket betyder "den hurtige flod" på slaviske sprog. Bârzava-navnet var også brugt om en kommune i Arad og en landsby i Harghita.
Rumænien
Bârzava har sit udspring i Banatbjergene i Karpaterne i det vestlige Rumænien, øst for byen Reșița. Floden løber mod nordøst, tæt på Piatra Goznei-toppen og gennem landsbyen Vâliug, og når den nordligste del af Semenic-bjergene, hvor den drejer mod nordvest. Den løber gennem byerne Reșița og Bocșa, de største bebyggelser på sit løb, og fortsætter langs landsbyerne Berzovia og Șoșdea, hvor Bârzava forlader bjergregionen Banat til den nedre vestlige slette. Det er også her, floden drejer mod sydvest, løber ud i flere parallelle vandløb og løber ud for landsbyerne Sculea, Gătaia, Sângeorge, Rovinița Mare og Denta. Herfra, og til dens sammenløb i Tamiš, er den en anlagt kanal. Efter landsbyen Partoș, danner den den rumænsk-serbiske grænse i et par kilometer og efter løbet af 127 km gennem Rumænien kommer Bârzava ind i den serbiske provins Vojvodina nær landsbyen Markovićevo.
Serbien
Brzava løber langs landsbyerne Konak og Banatska Dubica, hvor den bliver en del af det største kanalsystem i Serbien, Donau-Tisa-Donau-kanalen. Den eneste tilbageværende bebyggelse ved floden er landsbyen Jarkovac, før den munder ud i Tamiš, syd for landsbyen Botoš. Floden sidste 39 km lange løb gennem Serbien er statistisk klassificeret som en kanal Brzava, men den er ikke sejlbar.
Bifloder
Følgende floder er bifloder til floden Bârzava (fra kilden til udmundingen):
Fra venstre: Crivaia Mare, Grindieș, Văliug, Lișcovu Mare, Râul Alb, Secu, Sodol, Doman, Bârzăvița, Moravița (øvre Bârzava), Copăș, Moscădin, Fizeț, Gorova, Civița, Gorova
Fra højre: Berzovița, Alibeg, Pârâul Băilor Mari, Bolnovăț, Gozna, Izvoru Rău, Breazova, Groposu, Pietrosu, Țerova, Cremeni, Vornic, Stoiconic, Birdanca
Byer beliggende nær floden
I Rumænien: Văliug, Reșița, Bocșa, Berzovia, Gătaia, Denta
I Serbien: Markovićevo, Konak, Banatska Dubica, Jarkovac
Referencer
Jovan Đ. Marković (1990): Enciklopedijski geografski leksikon Jugoslavije ; Svjetlost-Sarajevo;
Atlas svijeta, femte udgave (1974); Jugoslavenski leksikografski zavod
Floder i Serbien
Vandløb i Rumænien
CS1: Kilder på rumænsk (ro)
Koordinater på Wikidata |
1112275 | https://da.wikipedia.org/wiki/Robert%20Zola%20Christensen | Robert Zola Christensen | Robert Zola Christensen (født 15. juli 1964 i København), er en dansk forfatter af børnebøger, digte, noveller, romaner og fagbøger, samt en krimiserie.
Robert Zola Christensen har en ph.d. i nordisk filologi og er ansat som litteraturforsker ved Lund Universitet.
Tematisk kredser forfatteren gerne om temaer som identitet, virkelighed og virkelighedsflugt. I 2009 var han nomineret til DR Romanprisen.
Bibliografi
Kristinas tavshed (1997)
Jysk fitness (2004)
Tennis (2005)
Manual til skrivekunsten (2005)
Aldrig så jeg så dejligt et bjerg (2009)
Hævn (2013)
Is i blodet (2013)
Melodi og kuglerne (2014)
Melodi og den gule regnfrakke (2015)
Adams forbandelse (2015)
Gæsten (2017)
Det er Knud, som er død (2019)
Kanon. Ti kapitler i dansk litteratur (2021)
Dødslægen - branden på Bornholm 1995 (2022)
Referencer
Forfattere fra Danmark |
1112276 | https://da.wikipedia.org/wiki/Das%20Abenteuer%20des%20Dr.%20Kircheisen | Das Abenteuer des Dr. Kircheisen | Das Abenteuer des Dr. Kircheisen er en tysk stumfilm fra 1921 af Rudolf Biebrach.
Medvirkende
Lotte Neumann
Hermann Thimig
Hans Marr
Albert Kunze
Mabel May-Yong
Leopold von Ledebur
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1921
Dramafilm fra Tyskland |
1112278 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Adventures%20of%20Mr.%20Pickwick | The Adventures of Mr. Pickwick | The Adventures of Mr. Pickwick er en britisk stumfilm fra 1921 af Thomas Bentley.
Medvirkende
Frederick Volpe som Samuel Pickwick
Mary Brough som Mrs. Bardell
Bransby Williams som Buzfuz
Ernest Thesiger som Mr. Jingle
Kathleen Vaughan som Arabella Allen
Joyce Dearsley som Isabella Wardle
Arthur Cleave som Mr. Nathaniel Winkle
Athene Seyler som Rachel Wardle
John Kelt som Mr. Augustus Snodgrass
Hubert Woodward som Sam Weller
Norman Page som Justice Stoneleigh
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1921 |
1112280 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Adventures%20of%20Tarzan | The Adventures of Tarzan | The Adventures of Tarzan er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Robert F. Hill og Scott Sidney.
Medvirkende
Elmo Lincoln som Tarzan
Louise Lorraine som Jane Porter
Scott Pembroke som William Cecil Clayton
Frank Whitson as Nikolas Rokoff
Lillian Worth
Charles Inslee som Porter
Zip Monberg som Gernot
Charles Gay som Sheik Ben Ali
Maceo Bruce Sheffield
Fifi R. Lachoy
Frank Merrill
George B. French
Gordon Griffith
Thomas Jefferson
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112281 | https://da.wikipedia.org/wiki/Die%20Abenteuerin%20von%20Monte%20Carlo | Die Abenteuerin von Monte Carlo | Die Abenteuerin von Monte Carlo er en tysk stumfilm fra 1921 af Adolf Gärtner.
Medvirkende
Ellen Richter som Zoraja
Anton Pointner som Edward Stanley
Albert Patry som De Jong
Eduard von Winterstein som Rimay
Charles Puffy som Ali
Kurt Rottenburg som Thiery
Karl Günther som Luigi
Karl Swoboda som Prokurist
Martha Hoffmann
Toni Tetzlaff som Madame X
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1921 |
1112282 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anatol | Anatol | Anatol er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Cecil B. DeMille.
Medvirkende
Wallace Reid som Anatol DeWitt Spencer
Gloria Swanson som Vivian Spencer
Wanda Hawley som Emilie Dixon
Theodore Roberts som Gordon Bronson
Elliott Dexter som Max Runyon
Theodore Kosloff som Mr. Nazzer Singh
Agnes Ayres som Annie Elliott
Monte Blue som Abner Elliott
Bebe Daniels som Satan Synne
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112283 | https://da.wikipedia.org/wiki/Efter%20Forestillingen | Efter Forestillingen | Efter Forestillingen er en amerikansk stumfilm fra 1921 af William C. deMille.
Medvirkende
Jack Holt som Larry Taylor
Lila Lee som Eileen
Charles Stanton Ogle som Pop O'Malley
Eve Southern som Naomi Stokes
Shannon Day som Lucy
Carlton S. King som Mr. McGuire
Stella Seager som Vera
Ethel Wales som Landlady
William Boyd
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112284 | https://da.wikipedia.org/wiki/Her%20g%C3%A5r%20det%20godt%21 | Her går det godt! | Her går det godt! er en amerikansk stumfilm fra 1921 af George Marshall.
Medvirkende
Tom Mix som Herbert Parker
Ora Carew som Loretta Bramley
George Hernandez som Luke Bramley
William Buckley som Peter Ruddock
Sid Jordan som Tex Marole
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112285 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alias%20Ladyfingers | Alias Ladyfingers | Alias Ladyfingers er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Bayard Veiller.
Medvirkende
Bert Lytell som Robert Ashe
Ora Carew som Enid Camden
Frank Elliott som Justin Haddon
Edythe Chapman som Rachel Stetherill
DeWitt Jennings som Ambrose
Stanley Goethals som Robert Ashe
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112286 | https://da.wikipedia.org/wiki/All%20Dolled%20Up%20%28film%29 | All Dolled Up (film) | All Dolled Up er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Rollin S. Sturgeon.
Medvirkende
Gladys Walton som Maggie Quick
Edward Hearn som James Montgomery Johnson
Richard Norton som Percy Prack
Florence Turner som Eva Bundy
Helen Broneau
Fred Malatesta som Amilo Rodolpho
Ruth Royce som Scarpa
John Goff som Eddie Bowman
Frank Norcross som Mr. Shankley
Muriel Godfrey Turner som De Jercasse
Lydia Yeamans som Landlady
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112288 | https://da.wikipedia.org/wiki/Henry%20Molaison | Henry Molaison | Henry Gustav Molaison, kendt som HM (født 26. februar i Mansfield, Connecticut USA, død 2 december 2008), er et af de mest kendte navne indenfor psykologi. HM led af epilepsi og er en af de mest studerede amnesipatienter.
Da HM var 7 år, kom han ud for et lille uheld på cykel. Dog viste det sig at dette ikke havde forårsaget hans epilepsi, som man tidligere havde formodet . Udover dette lille uheld havde HM, indtil han fyldte 10 år en normal barndom. Ved denne alder begyndte han at have absencer (epileptiske anfald) dagligt og dette udviklede sig da han blev 15 år.
Her udviklede han tonisk-kloniske anfald. Lægen Dr. William Scoville begyndte i 1943 at behandle HM med forskellige slags medicin . Dr. Scoville prøvede at undersøge hvad der forårsagede disse anfald ved at udføre en EEG. Denne undersøgelse kunne ikke lokalisere hvor anfaldene opstod i HM’s hjerne. HM forsatte med at leve med disse epileptiske anfald. Han dimitterede fra gymnasiet i 1947 og efter gymnasiet arbejdede han med at reparerer elmotorer og boede hos sine forældre. I denne periode forekom hans anfald op til 10 gange dagligt, hvilket forhindrede ham i at leve et normalt liv. I 1953 blev der udført en operation på HM af Dr. Scoville, hvor håbet var at det ville kontrollere hans anfald og dermed forbedre hans livskvalitet. Operationen var en “bilateral medial temporal lobe resection”, hvor hans tindingelappe blev fjernet, herunder amygdala, uncus og hippocampus. Efter operationen blev hans anfald mindre, men konsekvenser ved operationen var at han havde udviklet anterograd amnesi. Dette indebar at han ikke var i stand til at lagre nye erindringer i langtidshukommelsen, og dermed kun havde korttidshukommelse. Han var i stand til at tale normalt, men glemte senere den samtale han havde haft og den person han havde snakket med. HM boede fortsat hos sine forældre efter operationen, men efter 1977 endte han med at blive flyttet til Bickford Health care center i Windsor Locks, Connecticut USA . Henry Molaison levede resten af sit liv uden evne til at tilegne sig nye minder. Samtidig brugte han sit liv som en del af forskningsundersøgelser som skabte en fundamental forståelse for hvordan hukommelse fungerer. Henry døde som 82-årig 2 december 2008 . Efter Henrys død blev hans oficielle navn Henry Gustav Molaison afsløret og hans hjerne blev doneret til Mass General og MIT. En tredimensionel rekonstruering af hans hjerne blev derefter udarbejdet, som en del af “Projekt H.M” ved The Brain Observatory.
Bidrag til videnskaben
Undersøgelserne af HM belyste forståelsen af hukommelse på flere måder . Et af disse var at han belyste forskellen mellem kort og langhukommelsesprocesser, heri bearbejdes de i hver deres hukommelseskredsløb. HM var pga. operationen ude af stand til at kunne konvertere kortidsminder til langtidsminder. Dertil blev der skabt en forståelse af at korttidshukommelsens kapacitet er begrænset og falder med det samme medmindre vi øver den eller konverterer den til langtidshukommelsen. Derudover viste det sig at, selvom HM ikke kunne erhverve sig ny information, havde han stadig evnen til at tilegne sig motoriske færdigheder . En undersøgelse, fra 1959, udarbejdet af Miller, viste at HM kunne forbedre sig over en periode. Heri skulle han tegne en figur ved at kigge ind i et spejl der reflekterede papiret foran ham. Resultaterne viste at HM over en periode på 3 dage kunne forbedre sig i denne test. HM kunne dog ikke huske at han havde udført testen før.
Hans evne til at tilegne sig motoriske færdigheder var altså uafhængigt af hans deklarative hukommelses system. Dermed var det klart at der var flere en bare ét hukommelsessystemer. En tredje forståelse for hukommelsen var forskellen mellem episodisk og semantisk hukommelse i den deklarative hukommelse. HM var ikke i stand til at huske detaljer fra specifikke begivenheder, men han kunne stadig huske generelle fakta om verden. Dette ledte til en forståelse af at de to former for hukommelse: episodisk og semantisk, var adskilte. Det viste sig også, udfra nogle spatiale tests, at HM’s rumlige hukommelse var hæmmet efter operationen, og dette ledte til en forståelse for at hippocampus havde en betydning for rumlig hukommelse. HM formåede at tegne et præcist kort over det hus han levede i. Dette betød at andre dele af hjernen havde taget over for indkodningen og fastholdelsen af den rumlige information. Dermed kompenserede hans hjerne, indenfor dette område, for den hæmning som hans operation havde skabt, ved at aktivere den bevarede hjernestruktur og netværket i hjernen.
Referencer
Medicinhistorie
Personer fra Connecticut |
1112292 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eric%20Garc%C3%ADa | Eric García | Eric García Martret (født d. 9. januar 2001) er en spansk professionel fodboldspiller, som spiller for La Liga-klubben Barcelona og Spaniens landshold.
Klubkarriere
Manchester City
Efter at have kommet igennem FC Barcelonas ungdomsakademi, så skiftede García i 2017 til Manchester City. Han fik sit førsteholdsdebut med City i december 2018.
Barcelona
García afviste i 2020-21 sæsonen at forlænge sin kontrakt med Manchester CIty, og i juni 2021 vendte han tilbage til Barcelona efter kontraktudløb med City.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
García har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer. Han var del af Spaniens trupper som vandt U/17-EM i 2017 og U/19-EM i 2019.
Olympiske landshold
García var del af Spaniens trup, som vandt sølv ved OL 2020.
Seniorlandshold
García debuterede for Spaniens landshold den 6. september 2020.
Titler
Manchester City
Premier League: 1 (2020-21)
EFL Cup: 1 (2019-20)
FA Community Shield: 1 (2019)
Spanien U/17
U/17-Europamesterskabet: 1 (2017)
Spanien U/19
U/19-Europamesterskabet: 1 (2019)
Spanien U/23
Sommer-OL Sølvmedalje: 1 (2020)
Individuelle
U/19-Europamesterskabet Tuneringens hold: 1 (2019)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Spanien
Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien
Fodboldspillere fra Manchester City F.C.
Fodboldspillere fra FC Barcelona
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
Fodboldspillere ved sommer-OL 2020
Olympiske sølvmedaljevindere fra Spanien
Olympiske medaljevindere i fodbold |
1112293 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jan%20Christen | Jan Christen | Jan Christen (født 26. juni 2004 i Gippingen) er en cykelrytter fra Schweiz, der er på kontrakt hos .
Referencer
Eksterne henvisninger
Cykelcrossryttere
Mandlige cykelryttere fra Schweiz |
1112294 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anne%20Treisman | Anne Treisman | Anne Marie Treisman (født den 27. februar 1935 som Anne Marie Taylor, død 10. februar 2018) var en af de mest indflydelsesrige kognitive psykologer i verden. Hun revolutionerede den måde vi tænker på kognitive funktioner og menneskets hjerne. Hun argumenterede for, at man ikke kan kende hjernens formål uden at forstå, hvad den har udviklet sig til at kunne. Dette er kognitiv psykologis opgave at finde ud af. Hun opstiller kreative og stabile metoder til at undersøge hukommelse og opmærksomhed, som vælger, hvad vi perciperer i verden og skaber en individuel forståelse af verden.
Opvækst og privatliv
Anne Marie Treisman blev født d. 27. februar 1935 som datter af franske Suzanne Touren og den engelske officer Percy Taylor. Familien flyttede til Kent to år efter Anne blev født. Da Anne var 11 år i 1948, flyttede familien til Berkshire, grundet farens job. Derfor startede Anne på Kendick pigeskole. Da hun var 15 år, skulle hun vælge A fag, og selvom Anne havde stor interesse for det naturvidenskabelige, faldt valget, grundet pres fra hendes far, på fransk, historie og latin. Senere blev hun optaget på College i Cambridge, hvor hun studerede moderne sprog. Efter at have færdiggjort en bachelor i fransk litteratur, startede hun på en bachelor i psykologi.
I 1960 blev Anne gift med Michael Treisman, en medstuderende på Cambridge. Med ham fik Anne 4 børn, Jessica i 1963, Daniel i 1964, Stephen i 1968 og Deborah i 1970. Parret blev skilt i 1976. Siden blev Anne gift med Daniel Kahneman, nobelprismodtager i økonomi, i 1978.
Karriere og værker
1962 modtog Anne Treisman sin P.hd. i Filosofi og udgav ”Selektiv Attention and speech perception” fra Oxford University. Samme år begyndte hun at arbejde på Psykolingvistisk Forsknings Enhed på Oxford University. I 1966-1967 gæstede Anne og Micheal som forskere på Bell Labs i New Jersey. I 1969 udgav Anne en artikel i ”Psycological Review” om studier i fokuseret og delt opmærksomhed. Det ledte til at hun omkring 1970 begyndte arbejdet med visuel søgning.
Omkring 1978 flyttede Anne og Daniel Kahneman, efter at være blevet gift i 1978, til Vancouver og parret arbejdede på Vancouver University, og oprettede et laboratorie som studerede opmærksomhed.
I 1986 flyttede Anne og Daniel til University of Californien, i Berkeley, i et laboratorie som blev kaldt ”Attention Lab”.
I 1993 flyttede parret sit arbejde til Princeton University, hvor de blev i 17 år. I 2010 trak Anne sig til på pension.
Dæmpningsteorien
Metoder
For at undersøge hvordan mennesker percipere information og for at undersøge auditiv opmærksomhed, kan man benytte flere metoder. Der bruges primært to opgaver, i den mest kendte opgave bedes forsøgspersonerne at gentage en af to beskeder, samtidigt med at beskeden afspilles. Denne opgave kaldes skygning. Det ses at forsøgspersonerne nemt kun at skygge den besked, de blev bedt om. Forsøgspersoner kunne dog intet fortælle om betydningen af den besked, de skulle ignorere, eksempel hvis sproget skiftede eller beskeden blev spillet baglæns. Til gængæld blev det straks opdaget hvis tonen skiftede, eller når der blev skiftet fra en mandsstemme til en kvindestemme. Hvis beskeden ændrede fysisk karakter, rapporterede forsøgspersonen som oftest ændringen.
Broadbent teorier og andre resultater som udgangspunkt
Broadbent fandt en flaskehals i bearbejdning af informationer. Dette tydede ifølge Broadbent på at, information sorteres på baggrund af informationens fysiske karakteristika, eksempelvis, hvilken sensorisk kanal (fx det venstre øre) informationen modtages. Broadbent udviklede derfor en model over filterteorien, hvor flaskehalsen var placeret tidligt i bearbejdningsprocesses. Ifølge modellen bliver al information, bearbejdet først parallelt og opbevaret i en sensorisk buffer, indtil informationen når flaskehalsen. Her sorterer et filter den overflødige information fra. Filteret kan dog kun sorterer efter simple fysiske karakteristika, såsom frekvens, intensitet og sensorisk kanal. Dette betyder at selve indholdet af informationen ikke har betydning.
Moray (1959) udførte et dikotisk forsøg, hvor man afspillede forsøgspersonens navn i den ignorerede besked. En tredjedel af forsøgspersonerne fortalte, at de havde hørt deres navn. I 1960 gentog Wedderburn, Broadbents oprindelige forsøg med en ændring. Her blev der præsenteret en talserie og en ordserie som dannede en meningsfuld sætning, i stedet for to talserier. Ordene bliv afspillet skiftevis til hvert øre. Alligevel rapporterede forsøgspersoner ordene for sig og tallene for sig. Dette tyder på, at filteret kan rettes mod det semantiske indhold af informationen og ikke kun mod en sensorisk kanal ad gangen.
Treismans arbejde
I 1960 forsøgte Treisman at videreudvikle Broadbents filterteori og dermed forklare resultater som tyder på en anden sortering end filterteorien. Treismans teori foreskriver at filteret ikke er absolut, men blot dæmper for at irrelevant information bliver fuldt bearbejdet. Derfor er teorien kendt som dæmpningsteorien eller ”Attenuation Theory”.
Teorien foreskriver at al information, som opfattes af vores sanser, har mulighed for at blive bearbejdet nok til at meningen kan afkodes. Anne Treisman udviklede denne teori ved at opstille en række eksperimenter som undersøgte bearbejdning af information. Derved har selv den dæmpet information mulighed for at bliver opfattet, som er afgjort af to parametre. Vores tidligere erfaringer kan have indflydelse på om et dæmpet ord bliver opfattet. Ord som man ofte hører eller som har betydning for os, vil oftere blive opfattet selvom ordet er dæmpet. Desuden har konteksten betydninger for et ”skygget” ord sandsynlighed for at blive opfattet. Ord som passer ind i kontekst, er nemmere at opfatte end ord som ikke hænger sammen med det som tidligere er blevet sagt. Dette kan være med til at forklare hvorfor information som befinder sig i en ignoreret kanal, stadig kan afkodes. I 1967 kunne Treisman og Geffen påvise, at forsøgspersoner sjældent opfatter semantisk relevant information fra en ”skygget” besked. Dette tyder på at informationen ikke bliver bearbejdet på et meningsplan, da en sematisk interferens ellers ville forekomme ofte.
Deutsch og Deutsch
I 1963 fortolkede Deutsch og Deutsch på Morays samt Gray og Wedderburns resultater. De argumentere for at selektionen først sker når man skal respondere, og at alt information bliver bearbejdet fuldt ud. Denne teori betegnes som senselektionsteori.
Feature Integration Theory
Resultater
Treisman og Gelade rapporterede i 1980 om en række søgningsforsøg. De fandt to tilsyneladende forskellige typer af søgning, som danner baggrund for teorien om integrering af egenskaber (FIT, ud fra Feature Integration theory). Ved den ene type søgning kan målgenstanden identificeres ud fra enkelte egenskaber, eksempelvis farven rød, hvis ingen andre elementer har denne farve. Dette kaldes egenskabssøgning og virker ofte som om at målgenstanden ”springer” ud af billedet. I den anden type søgning er målgenstanden defineret ud fra en bestemt kombination af egenskaber. Dette kaldes kombinationssøgning. Målgenstanden skal her helst besidde to unikke egenskaber, som gør den skiller sig ud fra resten. Når man måler reaktionstiden, er der stor forskel på de to typer søgning. Ved egenskabssøgning, blev der rapporterede reaktionstider på omkring 400 millisekunder, uanset antallet af distraktorer. Antallet af distraktorer har stor betydning på kombinationssøgning. For hvert ekstra element stiger reaktionstiden, og i Treisman og Gelades Eksperiment steg reaktionstiden 25 millisekunder per genstand, målt på 1-30 genstande.
Teorien bag
Treisman forklarede denne forskel ved at de to typer søgning benytter to forskellige kognitive systemer. Et system bearbejder informationen parallelt, men bearbejder kun fysiske egenskaber som farve, form og luminans, altså egenskaberne hver for sig. Dette parallelle system betegnes som præopmærksomt. Med det andet system bearbejdes informationen serielt. Når man kigger på en genstand, binder systemet de enkelte egenskaber for genstanden sammen. Dette tager længere tid, da man skal se på en konkret genstand for at bestemme om den opfylder målkriterierne. Dette forklarer også hvorfor kombinationssøgning tager længere tid, hvis der er flere genstande i billedet.
FIT-modellens indflydelse
Treisman og Gelades artikel fra 1980 er en af de mest citerede artikler inden for opmærksomhed, og FIT-modellen haft meget indflydelse på opmærksomhedsforskningen. Dog viste det sig hurtigt at ikke kun antallet af definerende egenskaber for målgenstanden, som afgøre om det bearbejdes parallelt eller serielt. Duncan og Humphreys (1989, 1992) fremhævede, at den afgørende faktor for sværhedsgraden, er ligheden mellem målgenstanden og distraktorerne samt ligheden interne mellem distraktorerne. Derved er det nemmere at finde målgenstanden adskiller sig meget fra distraktorerne, er det lettere at finde den. Hvis distraktorerne er forskellige, er det svære at finde målgenstanden.
Et yderligere problem for teorien opstod, da Nakayama og Silverman præsenterede resultater fra kombinationssøgning i 1968, hvor reaktionstiden ikke afhang af antallet af elementer. Forsøgspersonerne lod ikke til at behøvede at gennemsøge alle genstandene for at finde målgenstanden.
Ærespriser:
1979 - Society of Experimental Psychologists
1982 – Killam Senior Fellowship
1982 – James McKeen Cattell Sabbatical Award
1989 – Fellow of the Royal Society, London
1990 – Howard Crosby Warren Medal of the Society of Experimental Psychologists
1990 - Distinguished Scientific Contribution Award of the American Psychological Association
1992 - William James Fellow of the American Psychological Society
1994 - Foreign Associate, National Academy of Sciences
1999 - Member, National Academy of Sciences
2004 - DSc, Honoris Causa, University of British Columbia
2005 - Elected to American Philosophical Society
2006 - DSc, Honoris Causa, University College, London
2008 - George Miller Prize from Cognitive Neuroscience Society
2009 - Grawemeyer Award in Psychology
2009 – Elected to British Academy
2011 - Governing Council of National Academy of Sciences
2013 - National Medal of Science, USA
2013 - Wiley Prize for Psychology, British Academy
Udvalgte udgivelser:
Treisman, A. (1960). Contextual cues in selective listening. Quarterly Journal of Experimental Psychology.
Treisman, A. (1964). Verbal cues, language, and meaning in selective attention. American Journal of Psychology.
Treisman, A., &. Geffen, G. (1967). Selective attention: Perception or response? Quarterly Journal of Experimental Psychology.
Treisman, A. (1969). Strategies and models of selective attention. Psychological Review.
Treisman, A., & Gelade, G. (1980). A feature-integration theory of attention. Cognitive Psychology.
Treisman, A. (1982). Perceptual grouping and attention in visual-search for features and for objects. Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance.
Treisman, A. (1986). Features and objects in visual processing. Scientific American.
Treisman, A., & Sato, S. (1990). Conjunction search revisited. Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance.
Referencer
Psykologer fra Storbritannien |
1112299 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sketeorien | Sketeorien | Sketeorien ("sketeorien" er ikke en teori i videnskabelig eller matematisk forstand, men det er navnet, som begrebet er almindeligt kendt under) er en metafor, der beskriver mængden af fysisk og/eller mental energi, som en person har til rådighed til daglige aktiviteter og opgaver, og hvordan den kan blive begrænset. Den blev lanceret af forfatteren og bloggeren Christine Miserandino i 2003 til at udtrykke, hvordan det føltes at have en kronisk sygdom, i dette tilfælde lupus. Hun brugte antallet af skeer, som hun havde samlet sammen omkring sig på et bord, til at repræsentere den mængde energi, som hun havde til rådighed i løbet af en dag. Dette var for at få en ven til at forstå, hvordan kronisk sygdom tvang hende til at planlægge dage og handlinger i forvejen, så hun ikke risikerede at løbe tør for den begrænsede mængde energi, hun havde til rådighed i løbet af en dag. Sketeorien er siden blevet brugt til at beskrive en lang række handicap, problemer med det psykiske helbred, følelsen af social marginalisering og andre faktorer, der kan placere en ekstra og ofte en usynlig byrde for mennesker, der bærer på dem.
Oprindelse
Idéen blev først beskrevet af Christine Miserandino i hendes 2003 essay "The Spoon Theory". Da Miserandino var ude på en restaurant for at spise med en ven, begyndte vennen at betragte hende, mens hun tog sin medicin, og pludselig spurgte vennen, hvordan det var at have lupus. Miserandino greb skeer fra bordene omkring sig, og gav sin veninde den håndfuld skeer, hun havde nået at samle sammen. Hun forklarede at antallet af skeer, hendes veninde nu havde i hånden, repræsenterede den energi, hun havde til rådighed i løbet af en dag. Miserandino brugte skeerne som et billede på, hvordan mennesker med kronisk sygdom vågner op hver dag med kun en begrænset mængde energi til alt det, der skal klares i løbet af dagen.
Miserandino bad sin ven nævne de forskellige aktiviteter, hun havde tænkt sig at udføre i løbet af dagen, og for hver aktivitet lagde Miserandino en ske til side. Hun tog ske efter ske, indtil hendes veninde kun havde en ske tilbage. Hendes ven sagde derefter, at hun var sulten, hvortil Miserandino svarede, at det ville kræve en ske at spise maden. Hvis hun skulle lave maden selv, ville der være brug for en ske ekstra til madlavningen. Hun skulle derfor vælge sit næste træk klogt for at spare på den energi hun havde brug for resten af aftenen.
Kronisk sygdom og sketeori
Personer med kronisk sygdom eller smerte beretter ofte at de føler sig forskellige fra andre og er splittede mellem sig selv og mennesker uden handicap. Sketeorien bruges i denne sammenhæng til at bygge fællesskaber for personer med kronisk sygdom, så de kan støtte hinanden.
Skeerne bruges til at visualisere mængden af mental og fysisk energi, en person har til rådighed for aktiviteter og produktive opgaver i løbet af en given tidsperiode (f.eks. en dag eller uge). Hver aktivitet kræver et antal skeer, som kun fornyes i takt med at personen "lader op" ved at hvile sig. En person, der løber tør for skeer, har intet andet valg end at hvile, indtil der er kommet nye skeer. Dette betyder imdlertid ikke, at hvile er sikker måde at få skeer på. For mange mennesker med kronisk sygdom resulterer søvnen ikke automatisk i fornyet energi. Mange handicappede kan have søvnbesvær, hvilket resulterer i et fortsat lavt tilskud af energi .
På grund af energimangel er mange mennesker med kronisk sygdom nødt til at planlægge og rationere dagens energiforbrug. Siden mennesker uden et træthedsrelateret handicap eller kronisk sygdom sjældent tænker på den energi, som de bruger til almindelige opgaver som at bade og klæde sig på, kan det være svært for dem at forstå, hvordan mennesker med disse handicap må administrere deres energi selv til mindre aktiviteter i hverdagen. Sketeorien forklarer forskellen og letter diskussionen mellem mennesker med begrænsede energireserver og dem med (tilsyneladende) ubegrænsede energireserver.
Anden anvendelse
Sketeorien har siden spredt sig til hele handicapsamfundet og endda til marginaliserede grupper for at beskrive den udmattelse, der kan karakterisere deres specifikke situationer. Den er mest almindeligt brugt til at henvise til oplevelsen af at have et usynligt handicap, fordi mennesker uden ydre symptomer eller symboler på deres tilstand ofte opfattes som dovne, inkonsekvente eller med dårlige tidsstyringsevner af dem, der ikke har et førstehåndskendskab til, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom eller et handicap. Naomi Chainey har beskrevet, hvordan udtrykket også har spredt sig til det bredere handicapsamfund, og endda til grupper uden handicap til at beskrive ikke-kroniske former for træthed og mental udmattelse.
Personer med psykiske problemer såsom angst eller depression kan på samme måde finde det udfordrende at udføre tilsyneladende enkle opgaver i løbet af dagen eller at håndtere selv mindre kriser.Sketeorien er endda blevet brugt til at beskrive udmattelsen hos kvinder efter en fødsel og den efterfølgende mangel på søvn.
Referencer
Bibliografi
Eksterne henvisninger
Handikap |
1112300 | https://da.wikipedia.org/wiki/Cocktailparty-effekten | Cocktailparty-effekten | Cocktailparty-effekten er menneskers evne til at rette sin opmærksomhed mod én auditiv stimulus frem for en anden. Man kan forestille sig situationen, hvor man til en fest kan følge med i en enkelt samtale, til trods for, at der foregår flere samtaler omkring en, samt musikken støjer i baggrunden. Den psykologiske betegnelse for dette fænomen er cocktailparty-effekten. Betegnelsen blev første gang, beskrevet i en artikel af Colin Cherry (1953), på baggrund af en række udførte forsøg . Her undersøgte han, hvorvidt det er muligt at rette sin auditive opmærksomhed mod ét enkelt ud af flere lydspor, som høres samtidig. Dette undersøgte han vha. dikotiske opgaver. Disse er kendetegnet ved, at afspille to forskellige lydspor samtidig i et sæt hovedtelefoner, således at hvert øre modtager hvert sit lydspor . I et af de første eksperimenter, som Cherry (1953) udførte, afspillede han to forskellige beskeder igennem et par hovedtelefoner . Her bad han forsøgsdeltagerne om at fokusere på en af de to beskeder, således at de ignorerede den anden. Resultatet af forsøgene viste, at ved at fokusere opmærksomheden på et enkelt lydspor, kan man med overvejende overbevisning ignorere det modsatte lydspor, når det omhandler sproglige karakteristika . Forsøgene viste, at når det kommer til fysiske karakteristika, så kan det øvrige lydspor ikke altid ignoreres . Dette gælder bl.a. hvis lydsporet skifter stemme eller tone. Senere forskning af cocktailparty-effekten, foretaget af Moray (1959), har påvist, at en af de eneste stimuli som kan bryde med fænomenet er “vigtig” subjektiv information, såsom ens eget navn .
Broadbents filterteori
Fænomenet cocktailparty-effekten blev i 1953 præsenteret som en observation . Efterfølgende har flere psykologer forsøgt at forklare fænomenet ved hjælp af en teori. I 1958 præsenterede Donald Broadbent sin udviklede filterteori. Broadbent (1958) foreslog ideen om, at mennesket opfanger informationer igennem tre stadier. Det første stadie betegner Broadbent (1958) som en sensorisk buffer. Her bearbejdes og opbevares al information som modtages gennem sensoriske inputs. Herefter når informationen til et selektivt filter, flaskehalsen, som er det andet stadie. Flaskehalsen betegner et filter, som sorterer informationen på baggrund af simple fysiske karakteristika. Kun den vigtigste information passerer igennem flaskehalsens filter og bearbejdes herefter fuldt ud i det tredje stadie, korttidshukommelsen. De frasorterede informationer vil blive ignoreret og blokeret. Heraf kan Broadbents (1958) teori ikke forklare cocktailparty-effekten, idet Moray (1959) påviste, gennem forsøg med dikotisk lytning, at forsøgsdeltagerne kunne detektere deres eget navn i det ignorerede lydspor .
Treismans dæmpningsteori
Treisman (1964) er overvejende enig med Broadbents (1958) filterteori, men der ligger en uenighed i definitionen af filteret. Dette beskriver Treisman (1964) ud fra sin udviklede teori, dæmpningsteorien . Ligesom med filterteorien, tager dæmpningsteorien udgangspunkt i at mennesket opfanger information er igennem tre stadier . Forskellen på de to teorier ligger i andet stadie, flaskehalsen. Her mener Treisman (1964) at flaskehalsen er en dæmpning frem for en fuldstændig eliminering af uovervåget informationen . Dette fungerer eksempelvis i praksis, når man opholder sig i et rum med fire forskellige lydspor (TV, radio, samtale og bilstøj). I denne situation, er det ifølge dæmpningsteorien muligt at fokusere på en samtale, mens man er i stand til at behandle betydningen af de øvrige lydspor . Dette kunne eksempelvis være hvis en bil bremser hårdt op på vejen. Ved at flaskehalsen ikke er et fuldstændigt filter, formår Treismans (1964) dæmpningsteori at overvinde nogle af problematikkerne, som var forbundet med Broadbents (1958) filterteori. Dermed kan dæmpningsteorien i højere grad forklare fænomenet cocktailparty-effekten .
Referencer
Kognitionspsykologi |
1112314 | https://da.wikipedia.org/wiki/Claus%20Malmqvist | Claus Malmqvist | Claus Malmqvist (født 30. august 1967 i Valby) er en dansk mand, som den 19. november 2007 i Københavns Byret blev idømt 16 års fængsel for at stå bag indsmuglingen af 13 ton hash og forsøg på at indsmugle et halvt ton kokain. Det var på daværende tidspunkt, Danmarkshistoriens største narkosag. Han blev arresteret i januar 2005 i den lille by Belém i det nordøstlige Brasilien og udleveret til Danmark den 12. september 2006. I 2009 stadfæstede Østre Landsret dommen på 16 års fængsel. Malmqvist afsonede sin fængselsdom i Vridsløselille Statsfængsel og han blev løsladt i 2015.
Sagen har været omtalt i adskillige medier, og der er skrevet to bøger om sagen; i 2010 udgav Willy Bangsholt bogen "Narko: opklaringen af Danmarkshistoriens største smuglersag" på forlaget Lindhardt og Ringhof mens Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen i 2011 udgav bogen "Fra Edderkoppen til Makrellen" på Politikens Forlag. I 2014 viste TV 2 dokumentarserien "Gerningsstedet - 13 tons hash i lasten", som omhandlede hele sagen. I 2022 spillede Alex Høgh Andersen rollen som Malmqvist i Viaplay serien The Viking - Narkokongens Fald.
Baggrund
Malmqvist blev født i 1967 og voksede op i Valby i en klassisk kernefamilie. Hans far var kontorchef på Frederiksberg Rådhus og moren var hjemmegående. Efter skolen kom han i lære som automekaniker. I starten af 1990'erne boede han i Sydspanien. Han arbejdede for en af de marokkanske klaner, der smuglede hash til Europa. Malmqvist var kendt som The Viking og opnåede i 1990'erne stor magt i Europas narkoverden med forbindelser til både marokkanske klaner, de kinesiske triader og den amerikanske mafia.
13 ton hash
Den tidligere Whitbread Round The World-kapsejladsbåd "Atlantic Privateer" blev købt af to polske mænd, og den stævnede den 25. maj 2003 ud fra Saint-Nazaire på den franske Atlanterhavskyst og satte kursen mod Marokko. Her blev båden lastet med 13 ton hash, der blev sejlet hjem til Danmark - og efterfølgende distribueret med succes til det, der senere er blevet anslået til en værdi af 650 millioner kroner på gadeplan. Når diverse led var betalt, var fortjenesten formentlig i nærheden af 150 mio. kr. Den 20. juni 2003 ankom båden til Hundested med hashen. Den blev hentet i Marokko af bl.a. Lars Petersen, og i Danmark stod Kim Simonsen klar til at tage imod. Atlantic Privateers besøg i den nordsjællandske havn i sommeren 2003 vakte ikke synderlig opsigt, da der var Sjælland Rundt-kapsejlads i netop de dage, så man antog, at hun var en af deltagerne, og at hun blot havde søgt havn på grund af tekniske problemer. Hun var dog af en sådan størrelse, at to bådinteresserede uafhængigt af hinanden og med fem dages mellemrum tog billeder af den store lystsejler. På det ene lå hun dybt i vandet. På det andet var hun tydeligvis lettet for en tung last.
Under opholdet i Danmark sejlede hun flere gange ud fra havnen. Efter alt at dømme sejlede hun ned til området omkring Orø, hvor hashen blev losset over i mindre både - formentlig gummibåde - og bragt i skjul i et sommerhus et sted. Derfra blev hashen flyttet til en nedlagt ålefarm ved Lynge, som en af polakkerne havde lejet og indrettet til autoværksted. Den 5. august blev det meste af hashen transporteret til et lagerhotel, Shurgard, i Ishøj, hvorfra det blev solgt i velvoksne partier på ikke under 500 kilo. Tre ton endte hos en smugler, der forsøgte at smugle det til Norge. Den 9. december 2004 bliver Lars Petersen fængslet. Han sigtes for bl.a. indsmugling af 13 ton hash. Den 27. januar 2005 bliver Malmqvist og hans hollandske hvidvasker anholdt og fængslet i Belém i det nordlige Brasilien da det brasilianske politi gennemfører Operation Catarina.
Drabet på Kim Simonsen
Drabet på den 43-årige hashbagmand Kim Simonsen skete i dagene fra den 9. til den 11. juli 2003. Simonsen blev dræbt med stump vold mod hovedet og han blev gravet ned mellem en klynge træer på Bønnevadgård i Lynge i Nordsjælland. Gårdens tidligere ålefarm, der var lejet ud til et par polakker, var et af hashbandens tilholdssteder. Den 1. august 2005 finder politiet liget af Kim Simonsen. Uenighed om udbyttet var formentlig årsagen til drabet, der blev udført af Lars Petersen. Simonsen blev aldrig meldt savnet af sin familie. Han var gift med en thailandsk kvinde og boede i Valby. Han har en søn fra et tidligere forhold, men havde ingen tæt kontakt med familien. Kim Simonsen var bortrejst i lange perioder, hvor han bl.a. opholdt sig i Thailand.
Den dræbte hashsmugler Kim Simonsen havde erfaring med at smugle hash i lystbåde. Den 21. oktober 1994 måtte han og to andre danskere søge ly for en storm ved Plymouth i England, med lystbåden "Tinker Di". Om bord var tre ton hash, som engelske toldere fik fat i, inden båden blev smadret mod klippekysten. Det kostede de tre danskere hver fire et halvt år bag tremmer.
Retssager
Omkring 25 personer er dømt i sagen for drab, indsmugling af hash, ulovlig pengetransport og hvidvask. Der er blev foretaget anholdelser i både Danmark, Spanien, Holland, Brasilien og Luxembourg. Den 6. marts 2006 bliver Sylwester Zenon Slomczewski, der var med på "Atlantic Privateer", idømt fire og et halvt års fængsel i tilståelsessag.
Den 19. november 2007 bliver Malmqvist idømt 16 års fængsel i Københavns Byret for at stå bag indsmuglingen af 13 ton hash og forsøg på at indsmugle et halvt ton kokain. Malmqvist fik ved dommen i Københavns Byret i 2007, der blev stadfæstet i Østre Landsret i 2009, konfiskeret godt 10 millioner kr. i ulovligt udbytte, og han blev dømt til at betale sagens omkostninger på 1,1 mio. kr. plus moms.
Den 15. maj 2007 bliver Lars Irgens Petersen idømt fængsel på livstid for drabet på Kim Simonsen, usømmelig omgang med lig og indsmugling af 13 tons hash. Micahel Leopold Izbicki idømmes seks års fængsel for medvirken til indsmugling af 13 ton hash. Kazimierz Matuszak, der var med om bord på "Atlantic Privateer", idømmes seks års fængsel og udvises for medvirken til indsmuglingen af 13 ton hash. Den 19. november 2010 blev den 34-årige Birger de Wett Olsen idømt 10 års fængsel for håndtering af 3,7 ton hash.
The Viking - Narkokongens fald
Den 28. april 2022 havde den dramatiserede dokumentarserie The Viking - Narkokongens fald premiere på streamingtjenesten Viaplay. Serien er instrueret af Peter Anthony og består af 4 afsnit a ca. 40 minutters varighed. I serien følger man journalisten Jeppe Facius' interviews med Claus Malmqvist. I mere end femten år har Jeppe Facius dykket ned i hans historie og forsøgt at få ham i tale. Serien følger Facius' arbejde for at komme til bunds i Malmqvists lange liv som narkosmugler, og hvordan det har påvirket forholdet til hans søn.
Serien befinder sig mellem dokumentar og drama, hvor dele af historien er genskabt og dramatiseret med brug af skuespillere baseret på vidneudsagn, bevismateriale, retsudskrifter og centrale kilder. Rollen som den unge Malmqvist bliver spillet af Alex Høgh Andersen.
Bibliografi
Willy Bangsholt, Narko: opklaringen af Danmarkshistoriens største smuglersag - Lindhardt og Ringhof (2010)
Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, Fra Edderkoppen til Makrellen - Politikens Forlag (2011)
Referencer
Eksterne henvisninger
Hashsmugling i Hundested på TV – læs baggrundshistorien her, Sjællandske Medier, 5. februar 2014.
Personer fra Valby
Narkoforbrydere fra Danmark |
1112323 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jens%20Hammersh%C3%B8i%20Vittrup | Jens Hammershøi Vittrup | Jens Hammershøi Vittrup (født i 1966) er en tidligere dansk sergent i hæren, der den 22. februar 1992 dræbte den 22-årig medicinstuderende Betina Kjær Jørgensen med knivstik udenfor hendes hjem i Ungbo-kollegiet i Odense. Jørgensen blev fundet voldtaget, forsøgt kvalt, slået i ansigtet med knytnæve og dræbt med knivstik i halsen. De to kendte ikke hinanden før drabet. Kriminalpolitiet var i første omgang på bar bund, og i løbet af de kommende uger blev der foretaget hundredvis af afhøringer - ligesom en del mænd i alle aldre blev bedt om at afgive en blodprøve. Tre dråber blod på offerets bukser var senere med til at fælde den dengang 26-årig Vittrup.
Han forklarede senere politiet, at han begik drabet, fordi han den dag 'var vred på hele verden', efter han var blevet sagt op fra sin læreplads og kasseret af Fremmedlegionen. Den 1. april 1993 blev Hammershøi Vittrup idømt fængsel på livstid for drabet og voldtægten.
Bibliografi
Niels Brinch og Jes Dorph-Petersen, Opklaret: 9 danske kriminalsager - Forum (2001)
Jens Kerte, Forbryderjagt: På sporet af morderne med vor tids danske kriminalteknikere - Aschehoug (2001)
Palle Bruus Jensen, Danske kriminalsager gennem 100 år - Faktum (2014)
Referencer
Livstidsdømte fra Danmark
Mordere fra Danmark |
1112332 | https://da.wikipedia.org/wiki/Chris%20Riise%20Bundgaard | Chris Riise Bundgaard | Chris Riise Bundgaard (født i 1965), i dag efter navneforandring Grant Nielsen er en dansk mand, som den 17. juni 1999 i Østre Landsret blev idømt fængsel på livstid for tre drab begået i 1997. Under retssagen prøvede mandens forsvarer, Thorkild Høyer, at overbevise retten om, at fordi hans klient have været stofmisbruger gennem adskillige år, og fordi nogle af ofrene havde forsøgt at afpresse ham, så burde straffen højest være 16 års fængsel. De dræbte var; Svend Aage Christensen, Mikkel Hørup og Christina Nest.
Den tredobbelte drabssag er bemærkelsesværdig, da det er sjældent, at der i Danmark er deciderede seriemordere. Men sagen mod Bundgaard er også unik, fordi to af drabene først blev opdaget, da han selv en aften i marts 1998 ringede til politiet. Der var fundet høje doser af narko i de tre døde, og derfor var to af sagerne henlagt som narkodødsfald. Kun Christina Nests død blev fra starten behandlet som et drab.
Drabene er omtalt i journalist og tidligere efterforsker i politiet Sebastian Richelsens bog, Den danske seriemorder: Amagermanden, som blev udgivet på People's Press i 2020.
Referencer
Livstidsdømte fra Danmark |
1112338 | https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget%20ved%20%C3%96rlygsstad | Slaget ved Örlygsstad | {Slaget ved Örlygsstad (islandsk Örlygsstaðir) var et slag, der fandt sted d. 21. august 1238 ved Örlygsstad – et område beliggende i det nuværende Blönduhlíð i Skagafjörður, og det er det største slag, der er blevet udkæmpet på Island. Slaget. Det var Sturlungerne, under ledelse af Sighvatur á Grund og dennes søn, Sturla Sighvatsson, der stødte sammen med Haukdæla-ætten, anført af Gissur Þorvaldsson, og Ásbirninga-ætten, anført af Kolbeinn unge Arnórsson.
Beretningen om slaget kendes fra Sturlungasaga, hvor lagmand og sagaforfatter Sturla Þórðarsson beskriver dets forløb. Sturla kæmpede selv i slaget på Sturlungernes side.
Baggrund
I efteråret 1235 vendte Sturla Sighvatsson hjem fra Norge. På vegne af den norske konge Håkon IV Håkonsson havde Sturla påtaget sig den opgave, at få Islands andre høvdinge til at sværge deres troskab over for kongen, og dermed indlemme Island i det norske kongerige. Derved skulle Sturla sandsynligvis have blevet jarl – eller kongelig ombudsmand på Island – men dette er dog ikke beskrevet i kilderne. Indlemmelsen skulle ske ved at tvinge øens andre høvdinge til at sværge troskab over for kongen.
I foråret 1238 anholdte Sturla Gissur med det formål, at tvinge ham til at sværge troskab over for kongen. I løbet af sommeren mødtes Gissur med Kolbeinn Arnórsson, og sammen indgik de en pagt.
Forløb
Sturlungernes plan var at indlede et angreb mod Kolbeinn unge på Flugumýri, hvor denne havde bopæl, men her var fandt de ingen. De holdt stilling i Blönduhlíð ved Vallalaug i nogle dage, men imellemtiden lykkedes det Kolbeinn at samle styrker fra Skagafjörður og Húnaþing. Hertil kom Gissur Þorvaldsson yderligere med en stor styrke fra syd. Det anslås, at Haukdæla-ætten endte med at kunne stille med 1500 mand mod Sturlungernes 1000. Det er dog vanskeligt at fastslå de faktiske størrelser.
De sydfrakommende styrker lagde deres rute øst om Héraðsvötn og formåede dermed at overraske Sturlungerne. De uforberedte Sturlunger forsøgte i første omgang at søge ly ved Örlygsstaðir, men da gården var en ringe fæstning bredte der sig hurtigt en panisk stemning, og mange satte i flugt. Alt i alt faldt 49 Sturlunger, men kun 7 fra Haukdæla-ætten.
Blandt de faldne var Sighvatur og Sturla, samt Markús Sighvatsson. Det lykkedes Sighvaturs sønner Kolbeinn og Þórður at søge tilflugt i en kirke ved Miklibær, men de blev senere fundet og dræbt. Tumi den yngre var den eneste af Sighvaturs sønner, som det lykkedes at flygte - først til Miðsitjuskarð og derfra over bjergene til Eyjafjörður. Det lykkedes ligeledes Sturla Þórðarsson at finde ind til kirken. Her blev Sturla, ligesom en række andre mænd, benådet.
Slagets udfald blev i første omgang, at Kolbeinn lagde hele nordlandet under sig. Gissur Þorvaldsson vandt ikke land, men han skulle senere komme til at udfylde det politiske tomrum, der opstod efter Sturla Sighvatssons død, og blive kongelig ombudsmand.
Eksterne henvisninger
https://www.visindavefur.is/svar.php?id=16985
https://www.visindavefur.is/svar.php?id=27852
Begivenheder i 1238
Slag med deltagelse af Island |
1112339 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pavel%20Przenioslo | Pavel Przenioslo | Pavel Przenioslo (født i 1977) er en polsk mand, som den 18. juni 1999 blev idømt fængsel på livstid i Østre Landsret for dobbeltdrab og et drabsforsøg. Dermed skærpede landsretten på anklagerens opfordring dommen fra Byretten i Brøndbyerne, der lød på 16 års fængsel. Efter 13 års afsoning blev han prøveløsladt den 1. juli 2010 og udvist af Danmark for altid.
Drabene
Den 12. juli 1997 mødte den Pavel op hos sin kammerat, den 21-årige Hamza Korkmaz i Kisumparken i Brøndby Strand for at diskutere fordelingen af udbyttet fra et væbnet røveri, de havde begået sammen. Pavel mente, at Hamza havde snydt ham for cirka 100.000 kroner, da byttet skulle fordeles. Han trak en revolver af mærket Smith & Wesson 353 magnum og sagde 'Se, hvad jeg har købt', hvorefter han skød sin kammerat gennem øjet. Derefter gik han ind i et tilstødende værelse, hvor Hamzas 18-årige dansk-thailandske kæreste, An Sirikhun, lå i sengen. Han beordrede hende til at tage dynen op over hovedet, og skød hende to gange på nært hold; en gang i skulderen og en gang i hovedet. An Sirikhun overlevede, men kuglen ødelagde hendes ene hjernehalvdel. Hun er i dag svært hjerneskadet og lammet i den ene side. Fosteret i hendes livmoder døde ved den voldsomme behandling, og hun aborterede, mens hun lå indlagt for sine kvæstelser.
Pavel fortsatte ind i et soveværelse, hvor den 48-årige Dan Allan Borggaard, kvindens far, lå og sov. Pavel skød ham to gange i hovedet på nært hold.
Referencer
Livstidsdømte fra Danmark
Mordere fra Danmark |
1112340 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lars%20Irgens%20Petersen | Lars Irgens Petersen | Lars Irgens Petersen (født 28. august 1975 i Taastrup) er en dansk mand, der den 15. maj 2007 i Østre Landsret blev idømt fængsel på livstid for drab, usømmelig omgang med lig og indsmugling af 13 tons hash. Han ankede dommen til Højesteret, hvor dommen blev stadfæstet. Siden forsøgte han gentagne gange at få sagen genoptaget ved Den Særlige Klageret for at blive frikendt for drabet, men han fik afslag på at få sagen rejst. I 2011 havde han gået en gårdtur med en af fængslets psykologer, hvor han havde fortalt om drabet og dermed brudt med års løgn.
I 2003 deltog Lars Petersen i en smugleraktion, hvor 13 tons hash sejles fra Marokko til Danmark. I forbindelse med smugleraktionen begår han drabet på Kim Simonsen, hvis plads Lars Petersen angiveligt ville overtage i den kriminelle organisation. Den organisation, som indsmuglede de 13 ton hash. Hashen blev landsat på Orø i 2003 fra kapsejleren "Atlantic Privateer". Kim Simonsens lig blev i august 2005 fundet nedgravet ved en nedlagt ålefarm i Lynge i Nordsjælland. Petersen blev fængslet i 2004 og sigtet for blandt andet indsmugling af 13 tons hash fra Marokko til Danmark og forsøg på indsmugling af 500 kilo kokain. I november 2007 blev Claus Malmqvist dømt for at organisere og planlægge indsmuglingen af de 13 tons hash og for forsøg på at indsmugle et halvt ton kokain. Efter Lars Petersens livstidsdom blev han sat til afsoning i Vridsløselille Statsfængsel, men han ønskede at skifte miljø og fik tilladelse til at afsone i Anstalten ved Herstedvester.
I 2018 udgav han bogen "Alle vil jo bare elskes" sammen med leder af Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen.
Referencer
Personer fra Taastrup
Narkoforbrydere fra Danmark
Livstidsdømte fra Danmark |
1112343 | https://da.wikipedia.org/wiki/Grogu | Grogu | Grogu, i daglig tale omtalt som Baby Yoda af fans, er en karakter fra Star Wars Disney+ originalserien The Mandalorian. Han er et lille barn af samme art som Star Wars-karaktererne Yoda og Yaddle, som han deler en stærk evne med i Kraften. I serien bliver hovedpersonen kendt som "The Mandalorian / Din Djarin" hyret til at opspore og fange Grogu for en fraktion af det faldne Galaktiske Imperium, men i stedet bliver han Grogus adoptivfar og beskytter ham mod kejserne. Karakterens rigtige navn blev ikke afsløret før " Kapitel 13: Jedien ", som også forklarede, at Grogu blev opvokset ved Jedi-templet på Coruscant under klonkrigene. Før dette var karakterens officielle navn, som brugt i undertekster og billedtekster, "Barnet".
Grogu har været med i hvert afsnit af de første to sæsoner, undtagen "Kapitel 15: Den troende". Han blev skabt af The Mandalorian-skaberen og showrunneren Jon Favreau som ønskede at udforske mysteriet omkring Yoda og hans art. Karakteren blev videreudviklet i tidlige samtaler mellem Favreau og executive producer Dave Filoni, og karakterens visualisering blev karakteriseret af konceptkunstneren Christian Alzmann.
Optrædener
Baggrundshistorie
Som medlem af samme art som Star Wars-karakteren Yoda, er Grogu 50 år gammel under begivenhederne i The Mandalorian, men ser stadig ud til at være et spædbarn på grund af det tempo, hvormed den art ældes. Arten har aldrig fået et navn, fordi Star Wars-skaberen George Lucas ønskede, at Yoda skulle bevare en fornemmelse af mystik. Indtil kapitel 13 (dvs. afsnit 5 af sæson 2) af The Mandalorian, blev Grogu ikke identificeret med et egennavn, idet sympatiske karakterer blev omtalt som "barnet", "knægten", og af skurke som "den eftersøgte", eller "donoren".
The Mandalorian
Grogu ses for første gang i seriens debut, " Kapitel 1: The Mandalorian ", da personen Mandalorianeren accepterer en værdifuld kommission fra en mystisk mand kun kendt som "The Client" (Werner Herzog), som arbejder for en fraktion af det nu faldne Galaktiske Imperium. Opgaven er at opspore og fange et uidentificeret halvtreds år gammelt mål. Mandalorianeren og en anden dusørjægerdroide, IG-11 (Taika Waititi), infiltrerer en fjerntliggende og svært befæstet lejr på planeten Arvala-7 og finder Grogu. Da IG-11 forsøger at dræbe Grogu, beskytter Mandalorianeren ham og skyder og ødelægger i stedet IG-11. I "Kapitel 2: Barnet" er Grogu til stede, da mandalorianeren bliver angrebet af et kæmpe næsehorn-lignende væsen kaldet et mudderhorn. Mens dyret løber mod Mandalorianeren for at dræbe ham, bruger Grogu Kraften til at få mudderhornet til at svæve, så en overrasket Mandalorian kan dræbe det. Mandalorianeren leverer Grogu til The Client på planeten Nevarro og får sin dusør i "Kapitel 3: Forsyndelsen", hvorefter Klienten beordrer sin kollega, Dr. Pershing (Omid Abtahi), at "hente det nødvendige materiale" fra Grogu. Mandalorianeren tænker senere tilbage og vender tilbage til det kejserlige område for at redde Grogu og dræber flere stormtropper . Dette overtræder kodekset for Dusørjægernes Lav, og en gruppe dusørjægere ledet af lavets leder Greef Karga ( Carl Weathers ) angriber Mandalorianeren og forsøger at tage Grogu tilbage fra ham. Mandalorianeren og Grogu bliver reddet, da andre krigere fra Mandalorianernes stamme kommer ud af skjul for at forsvare dem, så de kan undslippe Nevarro.
The Book of Boba Fett
Grogu ses i det sjette afsnit, "Kapitel 6: Fra ørkenen kom en fremmed", af spin-off-serien The Book of Boba Fett. Mens han træner med Luke, hjælper han Grogu med at huske noget af sin fortid, inklusive sit hjem ved Jedi-templet på Coruscant og begivenhederne under udryddelsen af Jedierne. Mandalorianeren kommer for at besøge Grogu, men beslutter sig imod det efter at have talt med Ahsoka Tano, fordi han ikke ønsker at hindre hans træning; dog giver han Ahsoka en gave at levere til Grogu: beskar ringbrynje smedet af The Armorer. Ahsoka giver brynjen til Luke, som indrømmer, at han er usikker på, om Grogu er fuldt ud forpligtet til Jediernes levned, og at han ikke ved, hvordan han skal håndtere situationen. Efter Ahsokas råd om at lytte til hans instinkter, beslutter Luke sig for at lade Grogu vælge sin egen skæbne ved at bede ham om at vælge mellem ringbrynjen og lyssværdet fra sin gamle herre, Yoda.
I det syvende og sidste afsnit, med titlen "Kapitel 7: I ærens navn", lander Grogu i Mottos hangar på Tatooine med R2-D2 i Lukes X-wing stjernejager, hvor det afsløres, at Grogu valgte beskar ringbrynjen frem for Yodas lyssværd. Motto tager ham derefter til Mos Espa, hvor han genforenes med Mandalorian. Han og Motto hjælper Mandalorian, Boba Fett og Fetts styrker med at besejre Pyke-syndikatet. Cad Bane skræmmer dog Fetts rancor, som går amok i Mos Espa. Grogu bruger Kraften til at få rancoren til at falde i søvn, hvilket forhindrer den i at volde mere skade. Bagefter flyver Grogu og Mandalorianeren væk fra Tatooine, i Mandalorianerens nye Naboonesiske N-1 starfighter.
Referencer
Star Wars-personer
Eksterne henvisninger
Grogu i StarWars.com Databank
Grogu på Wookieepedia, en engelsk Star Wars wiki |
1112347 | https://da.wikipedia.org/wiki/James%20Schmidt | James Schmidt | James Schmidt (født Lual Yai Fayin Lual 1992 i Sudan) er en sudanesiskfødt dansk seriemorder og voldtægtsforbryder. I 2011 blev han i Københavns Byret dømt for voldtægt af en 14-årig pige i Holbæk, ligesom han blev fundet skyldig i drabsforsøg på en af sin mors veninder. Både byretten og senere Østre Landsret idømte ham forvaring på ubestemt tid. På det tidspunkt var han den yngste nogensinde til at blive idømt tidsubestemt forvaring. I 2012 omgjorde Højesteret afgørelsen og idømte ham i stedet 7 års fængsel.
Den 26. marts 2021 blev han idømt fængsel på livstid for rovmord på 82-årige Eva Hoffmeister, 80-årige Peter Jensen Olsen og 81-årige Inez Hasselblad i hver deres lejlighed i et boligkompleks på Østerbro i København. Året forinden var han idømt fængsel på livstid i Københavns Byret, hvor han dog blev frifundet for drabet på Hoffmeister og kun dømt for drab på Olsen og Hasselblad. I landsretten fandt to juridiske dommere og otte nævninge, at der også var beviser for drabet på 82-årige Eva Hoffmeister.
Se også
Chris Riise Bundgaard
Christina Aistrup Hansen
Referencer
Personer fra Sudan
Seriemordere fra Danmark
Livstidsdømte fra Danmark |
1112348 | https://da.wikipedia.org/wiki/All%20Soul%27s%20Eve | All Soul's Eve | All Soul's Eve er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Chester Franklin.
Medvirkende
Mary Miles Minter som Alice Heath / Nora O'Hallahan
Jack Holt som Roger Heath
Carmen Phillips som Olivia Larkin
Clarence Geldart som Dr. Sandy McAllister
Michael D. Moore som Peter Heath
Fanny Midgley som Mrs. O'Hallahan
Lottie Williams som Belle Emerson
Alice Knowland
Lucien Littlefield
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112349 | https://da.wikipedia.org/wiki/All%27s%20Fair%20in%20Love | All's Fair in Love | All's Fair in Love er en amerikansk stumfilm fra 1921 af E. Mason Hopper.
Medvirkende
May Collins som Natalie Marshall
Richard Dix som Bobby Cameron
Marcia Manon som Vera
Raymond Hatton som Craigh Randolph
Stuart Holmes som Rogers
Andrew Robson som Marshall
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112350 | https://da.wikipedia.org/wiki/Harold%20Lloyd%20paa%20R%C3%A6vejagt | Harold Lloyd paa Rævejagt | Harold Lloyd paa Rævejagt er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Fred C. Newmeyer.
Medvirkende
Harold Lloyd
Mildred Davis
James T. Kelley som Mr. O'Brien
Aggie Herring som Mrs. O'Brien
Vera White
William Gillespie
Mary Pickford
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112351 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anne%20of%20Little%20Smoky | Anne of Little Smoky | Anne of Little Smoky er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Edward Connor.
Medvirkende
Winifred Westover som Anne
Dolores Cassinelli som Gita
Joe King som Bob Hayne
Frank Hagney som Ed Brockton
Ralph Faulkner som Tom Brockton
Harold Callahan som Buddy
Alice Chapin som Mrs. Brockton
Frank Sheridan
Edward Roseman som Sam Ward
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112352 | https://da.wikipedia.org/wiki/Appearances%20%28film%29 | Appearances (film) | Appearances er en britisk stumfilm fra 1921 af Donald Crisp.
Medvirkende
David Powell som Herbert Seaton
Mary Glynne som Kitty Mitchell
Langhorn Burton som William Rutherford
Mary Dibley
Marjorie Hume som Agnes
Percy Standing som Dawkins
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1921
Dramafilm fra Storbritannien |
1112353 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ashamed%20of%20Parents | Ashamed of Parents | Ashamed of Parents er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Horace G. Plympton.
Medvirkende
Charles Eldridge som Silas Wadsworth
Jack Lionel Bohn som Arthur Wadsworth
Edith Stockton som Marian Hancock
Walter McEvan som Albert Grimes
William J. Gross som Peter Trotwood
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112354 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lyset%20i%20Natten | Lyset i Natten | Lyset i Natten er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Penrhyn Stanlaws.
Medvirkende
Betty Compson som Cherry O'Day
Milton Sills som Gordon Deane
Mitchell Lewis som Donald MacGregor
Casson Ferguson som Harvey Gates
Spottiswoode Aitken som Terence O'Day
Joseph Kilgour som William Blaine
Goro Kino som Uang
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112355 | https://da.wikipedia.org/wiki/At%20the%20Stage%20Door | At the Stage Door | At the Stage Door er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Christy Cabanne.
Medvirkende
Frances Hess som Helen Mathews
Elizabeth North
Miriam Battista som Mary Mathews
Billie Dove
Margaret Foster som Mrs. Mathews
William Collier Jr. som Arthur Bates
Carlton Griffin som George Andrews
Myrtle Maughan som Grace Mortimer
Charles Craig som John Brooks
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112356 | https://da.wikipedia.org/wiki/Atlantis%20%28film%20fra%201921%29 | Atlantis (film fra 1921) | Atlantis er en stumfilm fra 1921 af Jacques Feyder.
Medvirkende
Jean Angelo som Morhange
Stacia Napierkowska som Antinea
Georges Melchior som de Saint-Avit
Marie-Louise Iribe som Tanit-Zerga
Abd-el-Kader Ben Ali som Cegheir ben Cheik
Mohamed Ben Noui som Guide Bou-Djema
Paul Franceschi
André Roanne som Segheïr ben Cheïkh
René Lorsay som Ferrières
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Frankrig
Franske film fra 1921 |
1112361 | https://da.wikipedia.org/wiki/Otto%20von%20Faber%20du%20Faur | Otto von Faber du Faur | Adolph Eduard Otto von Faber du Faur (født 3. juni 1828 i Ludwigsburg i Baden-Württemberg; død 10. august 1901 i München) var en tysk officer og maler, der udførte mange slagscener, nogle i et stort format.
Faur modtog sin første kunstneriske uddannelse af faren, slagmaleren Willhelm von Faber du Faur.
1851 var han kortvarigt elev hos Münchens historiemaler Alexander von Kotzebue, og 1852 fik han et stipendium og rejste til Paris for at arbejde i Adolphe Yvons atelier. Derefter studier ved kunstskolen i Stuttgart, og efter 1869 i historiemaleren Carl von Pilotys atelier på Kunstakademiet i München, Akademie der Bildenden Künste München.
Som 40-årig forlod Faber du Faur sin stilling som ritmester i kavaleriet for at hellige sig maleriet, og han deltog som krigsmaler i den den fransk-preussiske krig 1870/71.
Referencer
Se også
Slagmaleri
Eksterne henvisninger
Otto von Faber du Faur af Gertrud Seizinger hos Uni-stuttgart.de
Faber du Faur, Adolph Eduard Otto von hos Deutsche-biographie.de
Otto von Faber Du Faur hos Artnet.com med 111 billeder
Faber de Faur Otto von 1828 Ludwigsburg - 1901 München hos Antikbayreuth.de
Malere fra Tyskland |
1112363 | https://da.wikipedia.org/wiki/Verdensmesterskabet%20i%20fodbold%202022%20-%20finalen | Verdensmesterskabet i fodbold 2022 - finalen | Finalen om verdensmesterskabet i fodbold 2022 er den 22. finale siden turneringens etablering i 1930. Kampen skal blev spillet den 18. december 2022 på Lusail Stadium i Qatar's anden største by Lusail, og skulle finde vinderen af VM i fodbold 2022.
Dette var Argentinas sjette gang i VM finalen, og Frankrigs fjerde. Argentina vandt verdensmesterskabet efter at have vundet over Frankrig 4-2 i straffesparkskonkurrence. Vinderen af verdensmesterskabet kvalificerede sig til Confederations Cup 2022, hvilket betyder at Argentina nu er kvalificeret.
Stadion
Kampen
Detaljer
VM i fodbold 2022 |
1112364 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peppes%20Pizza | Peppes Pizza | Peppes Pizza er en norsk pizzarestaurantkæde med 78 restauranter i Norge.
Historie
Den første restaurant blev startet 1970 af den amerikanske immigrant Louis Jordan (født 1931), gift med Anne Jordan (født 1944). Louis Jordan havde tidligere arbejdet på pizzarestauranten «Pepe Pizzeria» i Hartford i Connecticut. Efter at ægteparret var flyttet til Norge tog han med hjælp af sin kone initiativ til at åbne en pizzarestaurant i Norge. De overtog et lokale på Solli Plass i Oslo under navnet «Peppes Pizza Pub» i maj 1970.
Den første Peppes Pizza-restaurant uden for Norge åbnede i København i 1980'erne, men den lukkede i 1997. Der har også været restauranter i Gøteborg. Den 20. januar 2005 etablerede de sig i Kuwait og i 2006 blev der åbnet en restaurant i Shanghai.
Kæden skiftede navn i 1998-99 fra «Peppe's Pizza» til «Peppes Pizza».
Om virksomheden
I 1993 blev virksomheden børsnoteret, og blev i 1994 købt af Narvesen. Peppes Pizza blev solgt sammen med anden restaurantvirksomhed i Narvesen til Umoe i 2002. Virksomheden er i dag ejet af Umoe Catering.
Referencer
Restauranter i Norge
Restaurantkæder
Etableret i 1970 |
1112366 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20fodbold%202030%20%28m%C3%A6nd%29 | VM i fodbold 2030 (mænd) | VM i fodbold 2030 bliver den 24. udgave af VM i fodbold. Arrangementet vil markere hundredeåret for det første verdensmesterskab.
Referencer
Eksterne henvisninger
2030 |
1112367 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sukkerfabrikken%20%28Tranek%C3%A6r%29 | Sukkerfabrikken (Tranekær) | Sukkerfabrikken blev opført af Lensgreven, Frederik Ahlefeldt-Laurvig, i 1804 som Danmarks første sukkerfabrik. Bygningen er placeret lidt syd for Tranekær Slot på Langeland. Englandskrigene havde medført sukkermangel og man forsøgte sig med sukkerproduktion fra kartofler, men drømmen om at producere sukker på fabrikken blev opgivet i 1810, da det aldrig lykkedes for Lensgreven at krystallisere sukkeret.
I stedet producerede fabrikken sirup, brændevin og øl. Den blev senere bolig for godsinspektøren og godsforvalteren. I 1980’erne og 90’erne var der produktionsskole i bygningen, ligesom Hjemmeværnet også har haft gavn af den gamle fabrik.
I 2004 overtog og totalrenoverede familien Heindorf Rasmussen (Trine Rasmussen, Mille Heindorf Rasmussen og Mads-Adam Heindorf) den gamle sukkerfabrik til et økologisk kursus- og retreat center, hvor der afholdes forskellige kurser, workshops, uddannelser, koncerter og andre arrangementer hele året rundt.
Referencer
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Langeland Kommune |
1112369 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pigeb%C3%B8rn%20%28film%20fra%201994%29 | Pigebørn (film fra 1994) | Pigebørn (engelsk originaltitel: Little Women er en amerikansk teenagedrama og historisk fiktion fra 1994, instrueret af Gillian Armstrong. Manuskriptet af Robin Swicord er baseret på Louisa May Alcotts to-binds roman Little Women fra 1868-69, og den femte spillefilmsversion af den klassiske historie. Efter en forpremiere den 25. december 1994 blev filmen udgivet i hele landet fire dage senere af Columbia Pictures.
Filmen modtog tre Oscarnomineringer for bedste skuespillerinde (Ryder), bedste kostumedesign og bedste originalmusik. Den blev efterfulgt af Little Men i 1998.
Kilder og henvisninger
Film fra 1994Film fra USA |
1112370 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mobilizon | Mobilizon | Mobilizon er et gratis, open source-software til at organisere grupper og planlægning af begivenheder, der blev lanceret i oktober 2020. Det er udviklet af den franske gruppe Framasoft og ønsker at være et alternativ til sider som Facebook, Meetup eller Eventbrite.
Historie
Framasoft startede sin fundraising-kampagne for Mobilizon 14. maj 2019. Den sluttede med succes den 10. juli 2019, og havde sin første testudgivelse den 15. oktober 2019. Den første version blev udgivet den 27. oktober 2020, og opdateret udgave af version 1.02 kom den 17. november 2020. Mobilizons Android-app blev lavet af den samme udvikler, som lavede Fedilab.
I januar 2021 kørte over tres servere Mobilizon.
Teknologi
Mobilizon er skrevet i programmeringssproget Elixir og dets webframwork Phoenix. Dens brugergrænseflade er skrevet i VueJS. Den bruger ActivityPub til at dele information med anden fødereret software, såsom Mastodon og Peertube. Det meste af dets fødereringskode kommer fra mikrobloggingsoftwaren Pleroma.
Referencer
officiel hjemmeside
https://test.mobilizon.org/ - testinstans
kodelager
Fri software |
1112373 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mikhail%20Steblin-Kamenskij | Mikhail Steblin-Kamenskij | Mikhail Ivanovitj Steblin-Kamenskij (russisk: Михаил Иванович Стеблин-Каменский; født 11 september 1903 i Sankt Petersburg, død 17 september 1981 i Leningrad) var en sovjetisk sprogforsker, litterat og oversætter af oldnordisk litteratur. Han var professor ved Leningrads universitet (1950) og æresdoktor ved Stockholms (1969) og Islands universitet (1971).
Biografi
Steblin-Kamenskij stammer fra en adelig familie fra Sankt Petersburg, og selvom han efter revolutionerne i 1917 kunne begynde at studere engelsk ved Petrograds universitet, blev han i 1924 bandlyst på grund af sin adelige oprindelse. Han kunne imidlertid fortsætte studierne ved andre højskoler mens han arbejdede på forskellige ordbogprojekter, og i 1939 tog han eksamen i engelsk ved Leningrads universitet. Hans doktorafhandling om angel-saksisk poesi, der blev forfattet i Leningrad under den tyske blokade, blev godkendt til forsvar i 1943 i Saratov og Tasjkent uden hans tilstedeværelse, med samme ordning for frontsoldater og andre ramt af belejringen.
Studierne i oldengelsk gav ham en interesse for de skandiaviske sprog og den oldnordiske litteratur, og i 1945–1948 skrev Steblin-Kamenskij sin habilitationsafhandling Skjaldenes digtning ved Leningrads universitet, hvor han i 1950 blev professor ved afdelingen for skandinavistik. Som leder for institutet for germanistik skabte han senere det første institut specifikt for skandinavisk filologi i Sovjetunionen, som han blev leder af. Under hans ledelse udviklede den sig til et videnskabeligt og pædagogisk centrum for studiet af de nordiske sprog og kulturer. Under sit besøg i Sverige i 1964 blev Nikita Khrusjtjov fascineret af den svenske model og søgte da at skabe en sovjetisk forskergruppe om ”den skandinaviske erfaring”. Akademiet ansatte Steblin-Kamenskij til at lede denne gruppe ved et sprogvidenskabeligt institut (1966–1973).
Forskning og oversættelse
Steblin-Kamenskij var forfatter til cirka 150 arbejder. Studier inden for skandinavisk og almen lingvistik var hans primære område, men han skrev også litteraturvidenskabelige værker om angel-saksisk og oldnordisk digtning. Han skrev historiske grammatikker for de nordiske sprog ud fra en interesse for strukturalisme og generel sprogteori. Hans oldnordiska grammatik fra 1955 anses for at være en af de vigtigste i sin detaljerede beskrivelse af inflektionsmorfologi og morfofonologi. Steblin-Kamenskij var en af de første sovjetiske sprogforskere som formåede at studere fonologiske problemer på grundlag af de nordiske sprogs historie, hvilket ikke mindst er tydeligt i de artikler som han samlede i bogen "Очерки по диахронической фонологии скандинавских языков" (Arbejder om de nordiske sprogs diakrone fonologi) fra 1966. Hans videnskabelige arbejder er blevet oversat og udgivet i Danmark, Island, Norge, USA, Tjekkoslovakiet, Estland og Japan. Mange af hans elever og studenter har udgivet mindeskrifter om ham og studier af hans forskning. Han var den første sovjetiske forsker som blev æresdoktor i Sverige ved Stockholms Universitet i 1969. I 1971 blev han æresdoktor ved Islands universitet. Et antal år senere blev han nægtet udrejse fra Sovjetunionen for at modtage et æresdoktorat ved Lunds Universitet. Dette var som følge af den sovjetiske utilfredshed med dissidentforfatteren Aleksandr Solzjenitsyns Nobelpris.
Litteratur om Steblin-Kamenskij
Jakobsson, Ármann and Sverrir Jakobsson. The Routledge Research Companion to the Medieval Icelandic Sagas. Taylor & Francis 2017
Liberman, A. Mikhail Ivanovich Steblin-Kamenskij. Scandinavica, 21 (1982), side 89–91
Liberman, A. Mikhail Ivanovich Steblin-Kamenskij. I: Mikhail Steblin-Kamenskij. Myth. Ann Arbor 1982, side 102–149
Olgeirsson, E. M. I. Steblin-Kamenskij. Réttar, 1984:4, side 117–121
Pétursson, M. Mikhail Ivanovič Steblin-Kamenskij. Íslensktt mál og almenn malfrædi, 1982:4, side 7–18
Sausverde, E. Några anteckningar om nordisten Michail Ivanovitj Steblin-Kamenskij. Gäller stam, suffiks och ord: festskrift til Martin Gellerstamme den 15 oktober 2001, red. S. Alléen. Gøteborg: Meijerbergs institut for svensk etymologisk forskning 2001
Twadell, W. P. A Note on High German Umlaut. Monatshefte, 30 (1938), side 177–181
Воронкова Г. В., Ю. К. Кузьменко og А. Степонавичюс. Проблемы исторической фонологии в работах М. И. Стеблин-Каменского. Kalbotyra, 35:3 (1985)
Иванова И. П. Грамматическая теория в трудах М. И. Стеблин-Каменского. Kalbotyra, 35:3 (1985)
Смирницкая О. А. О значении работ М. И. Стеблин-Каменского по истории древнескандинавской литературы. Kalbotyra. 35:3 (1985)
Стеблин-Каменский, М. И. Труды по филологии. Санкт-Петербург: Филологический факультет СПбГУ, 2003
Жаров Б. С. (red.) Philologica Scandinavica: Сборник статей к 100-летию со дня рождения М. И. Стеблин-Каменского. Санкт-Петербург: Филологический факультет СПбГУ, 2003, side 5-7
Жаров Б. С. Корифей российской скандинавистики: К столетию со дня рождения Михаила Ивановича Стеблин-Каменского. Скандинавские чтения 2002 года. Санкт-Петербург: Кунсткамера, 2003, side 5-10.
Kilder
Lars Erik Blomqvist & Leonid Kantor. Sovjetisk skandinavistik växer frem. Materiale til den sovjetiska bilden af svenskt kulturliv (Meddelanden fra Slaviska institutionen ved Stockholms universitet, 3). Stockholm 1971, side 2–4
Коротенко, В. В., И. М. Стеблин-Каменский, А. А. Шумков. Стеблин-Каменские (Стеблинские, Стеблин-Каминские): Опыты историко-генеалогического исследования. Санкт-Петербург: ВИРД 2005, side 167–171
Либерман, А. С. М. И. Стеблин-Каменский. Взгляд на его творчество и воспоминания. I: Стеблин-Каменский, М. И. Труды по филологии. Санкт-Петербург 2003, side 879–909
Либерман, А. С. Михаил Иванович Стеблин-Каменский. Отечественные лингвисты XX века. Москва: Издательский дом НСК 2016, side 575–589
Referencer
Filologer fra Rusland
Germanister
Lingvister fra Rusland |
1112378 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Autumn%20of%20Pride | The Autumn of Pride | The Autumn of Pride er en britisk stumfilm fra 1921 af W. P. Kellino.
Medvirkende
Nora Swinburne – Peggy Naylor
David Hawthorne – John Lytton
Mary Dibley – Helen Stone
Cecil Morton York – Abel Lytton
Cecil del Gue – Mr. Naylor
Clifford Heatherley – George Pentecost
Donald Castle – Willoughby
C. Hargrave Mansell – Handley
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1921 |
1112379 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Avenging%20Arrow | The Avenging Arrow | The Avenging Arrow er en amerikansk stumfilm fra 1921 af William J. Bowman og W.S. Van Dyke.
Medvirkende
Ruth Roland som Anita Delgado
Edward Hearn som Ralph Troy
Virginia Ainsworth som Luiza Traganza
S.E. Jennings som Don Jose Delgado
William Steele som Don Carlos Martinez
Frank Lackteen som Pablo
James Robert Chandler
Otto Lederer som Joaquin Ruiz
Vera Sisson som White Faun
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112380 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bachelor%20Apartments | Bachelor Apartments | Bachelor Apartments er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Johnnie Walker.
Medvirkende
Georgia Hopkins som June Shelton
Fred Howard som I.O. Underwood
George Dupree som Thomas Shelton
Zadee Burbank som Mrs. Shelton
George Reynolds som Bert Morely
Edward M. Favor som Howard Thorpe
Eva Gordon som Pearl Thorpe
Ruby Davis som Suzette
Edward Boulden som Harold Wright
Joseph Donohue
Bernard Nedell
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112381 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Bachelor%27s%20Club | The Bachelor's Club | The Bachelor's Club er en britisk stumfilm fra 1921 af A. V. Bramble.
Medvirkende
Ben Field som Peter Parker
Ernest Thesiger som Israfel Mondego
Mary Brough som Mrs. Parker
Sydney Fairbrother som Tabitha
Arthur Pusey som Paul Dickray
Margot Drake som Jenny Halby
James Lindsay som Eliot Dickray
Sidney Paxton som Caleb Twinkletop
A.G. Poulton som Edward Halby
Arthur Cleave som Warlock Combs
Dora Lennox
Jack Denton som Mandeville Brown
Alice De Winton
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1921
Komediefilm fra Storbritannien |
1112382 | https://da.wikipedia.org/wiki/Expeditricen%20fra%20Stormagasinet | Expeditricen fra Stormagasinet | Expeditricen fra Stormagasinet er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Maurice Tourneur.
Medvirkende
Hope Hampton som Joan Grainger
Harry Woodward som John Warren
Jack McDonald som Bennett Barton
James Gordon som John Garson
Rae Ebberly som Dolly
Joe Singleton som Simpson
Poupee Andriot som Madeline
Dan Crimmins, Jr. som Jimmy
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112383 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Bakery | The Bakery | The Bakery er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Norman Taurog og Larry Semon.
Medvirkende
Larry Semon som Larry
Oliver Hardy
Frank Alexander
Norma Nichols
William Hauber
Grover Ligon
Eva Thatcher
Pete Gordon
Al Thompson
Jack Duffy
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112384 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bar%20Nothin%27 | Bar Nothin' | Bar Nothin' er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Edward Sedgwick.
Medvirkende
Buck Jones som Duke Smith
Ruth Renick som Bess Lynne
Arthur Edmund Carewe som Stinson
Jim Farley som Bill Harliss
William Buckley som Harold Lynne
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112385 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bare%20Knuckles%20%28film%20fra%201921%29 | Bare Knuckles (film fra 1921) | Bare Knuckles er en amerikansk stumfilm fra 1921 af James P. Hogan.
Medvirkende
William Russell som Tim McGuire
Mary Thurman som Lorraine Metcalf
Correan Kirkham som Fern
George Fisher som Haines
Edwin B. Tilton som Benham
Charles Gorman som Lweek
Jack Roseleigh som Harris
John Cook som Soaky
Joe Lee som Abie
Charles K. French som Metcalf
Jack Stevens som Shadow
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112386 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Barricade%20%28film%20fra%201921%29 | The Barricade (film fra 1921) | The Barricade er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Christy Cabanne.
Medvirkende
William H. Strauss som Jacob Solomon
Katherine Spencer som Jane Stoddard
Kenneth Harlan som Robert Brennon
Eugene Borden som Sam Steiner
Dorothy Richards som Doris Solomon
James Harrison som Phillip Stoddard
John O'Connor som Tim
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112390 | https://da.wikipedia.org/wiki/James%20Glaisher | James Glaisher | James Glaisher FRS (Fellow of the Royal Society) (født 7. april 1809 i Rotherhithe, London SE; død 7. februar 1903 i Croydon, Surrey) var en engelsk meteorolog, aeronaut og astronom .
Glaisher var søn af en London-urmager, og var juniorassistent ved Cambridge Observatory fra 1833 til 1835 før han flyttede til Royal Observatory, Greenwich, hvor han tjente som Superintendent for Department of Meteorology og Magnetisme i Greenwich i 34 år.
Liv og levned
Født i Rotherhithe, søn af en London-urmager, Glaisher var juniorassistent ved Cambridge Observatory fra 1833 til 1835 før han flyttede til Royal Observatory, Greenwich, hvor han tjente som Superintendent for Department of Meteorology og Magnetisme i Greenwich i 34 år.
I 1845 udgav Glaisher sine dugpunktstabeller til måling af fugtighed . Han blev valgt til Fellow of the Royal Society i juni 1849.
Han var et stiftende medlem af Meteorological Society (1850) og Aeronautical Society of Great Britain (1866). Han var præsident for Royal Meteorological Society fra 1867 til 1868. Glaisher blev valgt til medlem af The Photographic Society, senere Royal Photographic Society, i 1854 og fungerede som selskabets præsident i 1869-1874 og 1875-1892. Han forblev medlem indtil sin død. Han var også præsident for Royal Microscopical Society . Han er mest kendt som en banebrydende ballonist. Mellem 1862 og 1866, normalt med Henry Tracey Coxwell som sin andenpilot, foretog Glaisher adskillige stigninger for at måle atmosfærens temperatur og fugtighed i de største højder, der kunne opnås på det tidspunkt.
Deres opstigning den 5. september 1862 slog verdensrekorden for højde, men han besvimede omkring 8.800 meter (28.900 fod), før en aflæsning kunne foretages. En af duerne, der tog turen med ham, døde. Skøn tyder på, at han steg til mere end 9.500 meter (31.200 fod) og så meget som 10.900 meter (35.800 fod) over havets overflade. Glaisher mistede bevidstheden under opstigningen, og Coxwell mistede al fornemmelse i sine hænder. Ventilledningen var blevet viklet ind, så han var ude af stand til at frigøre mekanismen; med stor indsats klatrede han op på riggen og var endelig i stand til at frigøre udluftningen, inden han mistede bevidstheden. Dette gjorde det muligt for ballonen at falde ned til en lavere højde.
Glaisher boede på 20 Dartmouth Hill, Blackheath, London, hvor der er en blå plakette i hans minde.
De to foretog yderligere flyvninger. Ifølge Smithsonian Institution medbragte Glaisher sarte instrumenter til at måle luftens temperatur, barometertryk og kemiske sammensætning. Han registrerede endda sin egen puls i forskellige højder".
I 1871 sørgede Glaisher for udgivelsen af sin bog om ballonflyvningerne, Travels in the Air, en samling rapporter fra hans eksperimenter. For at sikre, at adskillige medlemmer af offentligheden ville lære af hans erfaringer, inkluderede han "detaljerede tegninger og kort, farverige beretninger om hans eventyr og livlige beskrivelser af hans præcise observationer", ifølge en rapport.
Han døde i Croydon, Surrey i 1903, 93 år gammel.
Familie
I 1843 giftede han sig med Cecilia Louisa Belville, en datter af Henry Belville, assistent ved Royal Observatory, Greenwich. James og Cecilia havde to sønner: Ernest Glaisher og matematikeren James Whitbread Lee Glaisher (1848-1928), og en datter: Cecilia Appelina (1845-1932).
Anerkendelse
Et månekrater er opkaldt efter ham. Navnet blev godkendt af IAU i 1935.
I populærkulturen
FilmenThe Aeronauts, udgivet i 2019, inkluderer en fiktiv beretning om flyvningen den 5. september 1862. Filmen skildrer den fiktive pilot Amelia Wren (spillet af Felicity Jones ), der slutter sig til Glaisher (spillet af Eddie Redmayne ) i en episk kamp for overlevelse, mens han forsøger at gøre opdagelser i en gasballon . Filmen udelader Henry Coxwell fuldstændigt af fortællingen, som i stedet dramatiseres med Wren som pilot.
En rapport i The Daily Telegraph citerer Keith Moore, bibliotekschef i Royal Society for at sige: "Det er en stor skam, at Henry ikke bliver portrætteret, fordi han præsterede meget godt og reddede livet på en førende videnskabsmand".
Referencer
Eksterne henvisninger
Royal Society citation.
Newspaper cutting from New York Times, 1909.
Details of 1862 balloon flight.
The Victorians who flew as high as jumbo jets.
NOAA photo library – Illus. from Glaisher's 1871 "Travels in the Air"; see #634–641.
.
Works by James Glaisher at LibriVox (public domain audiobooks)
Medlemmer af Royal Society
Meteorologer fra England
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
Sider uden gennemgået oversættelser |
1112391 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Aeronauts%20%28film%29 | The Aeronauts (film) | The Aeronauts er en biografisk eventyrfilm fra 2019 instrueret af Tom Harper og skrevet af Jack Thorne, fra en historie skrevet i fællesskab af Thorne og Harper.
Filmen portrætterer videnskabsmanden James Glaishers bestræbelser på at undersøge meteorologiske fænomener.
Filmen er baseret på bogen Falling Upwards fra 2013: How We Took to the Air af Richard Holmes . Produceret af Todd Lieberman, David Hoberman og Harper, har filmen Eddie Redmayne, Felicity Jones, Himesh Patel og Tom Courtenay i hovedrollerne.
Filmen havde verdenspremiere på Telluride Film Festival den 30. august 2019, efterfulgt af en visning på Toronto International Film Festival 2019 . Den blev udgivet i Storbritannien den 4. november 2019 og i USA den 6. december 2019. Filmen fik positive anmeldelser fra kritikere, med ros for de visuelle effekter og de to hovedroller.
Handling
Filmen begynder i London i 1862, hvor piloten Amelia Wren og videnskabsmanden James Glaisher ankommer til opsendelsen af den største ballon, der nogensinde er bygget. På trods af at hun er hjemsøgt af tragedien om sin afdøde mand Pierre, holder Amelia stand, og ballonen starter med succes til en jublende folkemængde. I et flashback dukker James op for Royal Society og forklarer sin teori om, at vejret kan forudsiges, men hans videnskabskolleger håner ham og nægter at finansiere hans studier.
På ballonen begynder James og Amelia at stige gennem skylaget. De løber hurtigt ind i en voldsom storm, som får ballonen til at snurre. I et flashback bliver Amelia overtalt af sin søster Antonia til at deltage i en fest. Der bliver Amelia kontaktet af James, og han spørger, om hun ville være villig til at være pilot for hans ballon i en privat finansieret ekspedition, mens han forsøger at bevise sine teorier, hvilket hun accepterer.
Selvom James får en hovedskade under den kraftige termik, mens han bliver kastet rundt, klarer han og Amelia stormen og fortsætter med at rejse sig. James frigiver den første af fem duer med beskeder, der angiver den aktuelle højde sammen med andre videnskabelige aflæsninger, hvis de ikke overlever. De opdager en luftstrøm, som er hjemsted for en gruppe sommerfugle, hvilket bekræfter en teori fra James' ven John Trew om, at insekter kan rejse på luftstrømme. Til sidst overstiger ballonen , hvilket slår rekorden for den højeste højde. Amelia er chokeret over at høre, at James ikke medbragte noget tøj, der passer til den hurtigt faldende temperatur, og beslutter sig for at begynde at falde ned. James nægter, og de to skændes. Amelia indvilliger i at blive ved med at rejse sig, men gør det klart for James, at de snart må begynde at falde.
I et tilbageblik tager James' ven, John Trew, hen til Amelia og fortæller hende, at hun har en forpligtelse til at fremme videnskabens sag. Amelia går derefter til Pierres grav for at reflektere. Da det begynder at sne (hvilket John fortalte hende, James havde forudsagt), beslutter hun sig for alligevel at deltage i projektet. I ballonen begynder James at opleve hypoxi fra højden, men insisterer på, at de fortsætter og forsøger at forhindre Amelia i at komme ned. Han giver kun efter, da Amelia fortæller ham historien om, hvordan Pierre ofrede sig selv for at redde hende under en ballonflyvning. Amelia opdager, at gasudløsningsventilen på toppen af ballonen er frosset. Da James falder bevidstløs, har hun intet andet valg end at kravle op på ydersiden af ballonen og åbne ventilen fra toppen. Med forfrysninger på hænderne kæmper hun for at kile sin støvle ind i ventilen, hvilket forårsager en langsom frigivelse af gassen. Amelia mister bevidstheden og vælter over siden, men bliver reddet af sin rebbinding.
Da hun vågner, formår Amelia at svinge tilbage til ballonen og vække James. Mens de fortsætter med at falde ned, begynder sneen at svæve omkring dem, hvilket indikerer, at ballonen kollapser på grund af tabet af for meget gas. Det lykkes dem at lukke gasudløsningen og smide alt, hvad de kan over siden, inklusive alt James' udstyr. Da dette ikke virker til at være tilstrækkeligt, kravler de ind i rammen og frigør kurven. Da James indser, at Amelia er klar til at ofre sig selv for at redde ham, er James i stand til at omdanne resten af ballonen til en faldskærm, hvilket bremser deres nedstigning. De styrter gennem træer og rammer jorden hårdt, mens Amelia bliver slæbt med bag ballonen. Hun vågner og kalder på James, som vakler mod hende. Begge er sårede, men euforiske over, at det lykkedes dem at overleve, og satte en ny menneskelig flyvehøjderekord på . James' fund beviser eksistensen af lag i atmosfæren, hvilket baner vejen for de første vejrudsigter, og han og Amelia bygger en ny ballon, så de kan fortsætte med at udføre forskning sammen.
Medvirkende
Produktion
I december 2016 købte Amazon Studios filmrettighederne til Jack Thornes manuskript. I midten af 2018 blev Felicity Jones og Eddie Redmayne bekræftet til at medvirke i filmen. De blev genforenet efter The Theory of Everything (2014), instrueret af James Marsh, da deres tidligere arbejde og venskab fra det virkelige liv ville hjælpe dem i dette nye samarbejde.
Hovedfotografering begyndte i begyndelsen af august 2018 i West London Film Studios, hvor George Steel tjente som filmfotograf. Optagelsessteder i England omfattede Royal Naval College, Greenwich, Regent's Park, London, Claydon House, Buckinghamshire, Bodleian Library i Oxford, Wrotham Park, London og The Historic Dockyard Chatham Ropery i Kent.
Nøglehandlingssekvenser i The Aeronauts er designet til IMAX og har et udvidet billedformat til både IMAX og udvalgte Premium Large Format-biografer.
Historisk nøjagtighed
Filmen er baseret på en blanding af flyvningerne beskrevet i Richard Holmes ' bog fra 2013 Falling Upwards: How We Took to the Air ( ). Den mest betydningsfulde ballonflyvning afbildet i The Aeronauts er baseret på flyvningen den 5. september 1862 af britiske aeronauter James Glaisher og Henry Coxwell, hvis kulgasfyldte ballon slog verdens flyvehøjderekord og nåede 30.000 til 36.000 ft (9.000 til 11.000 m). Men mens Glaisher optræder i filmen, er Coxwell blevet erstattet af Amelia, en fiktiv karakter.
En rapport i The Daily Telegraph citerer Keith Moore, leder af biblioteket i Royal Society, for at sige: "Det er en stor skam, at Henry [Coxwell] ikke bliver portrætteret, fordi han præsterede meget godt og reddede livet på en førende videnskabsmand". Moore kritiserede derefter filmens fiktive kvindelige hovedperson og sagde: "Der var så mange fortjente kvindelige videnskabsmænd fra den periode, som ikke har fået lavet film om dem. Hvorfor ikke gøre det i stedet?" I et interview med The List forklarede Harper, at selvom filmen var inspireret af en række historiske flyvninger, var hensigten aldrig at lave en dokumentar, og han ønskede, at filmen skulle afspejle et nutidigt publikum. Han kommenterede også en kønsbias i videnskaben og udtalte: "Der var kvindelige videnskabsmænd rundt omkring på det tidspunkt, men ikke i Royal Society... indtil i dag er kun otte procent af Royal Society kvinder."
Andre kritikere af filmen har rost Amelia som en vigtig kvindelig karakter. Sasha Stone fra Awards Daily skrev, at The Aeronauts "inspirerer unge piger og skubber til unge drenges perspektiver... (afslører), at kvinder kan være lige så begejstrede for at tage en helts rejse, som enhver mand kan."
Ud over Coxwell inkluderer virkelige personer, der komponerer Amelias karakter:
Sophie Blanchard, den første kvinde, der arbejdede som professionel ballonfarer, som blev en berømt aeronaut efter sin mands død. Felicity Jones har udtalt, at Blanchard var inspirationen til hendes karakter.
Margaret Graham, en britisk aeronaut og entertainer.
Amelias forhold til ægtemanden Pierre er hovedsageligt baseret på Sophie Blanchards flyvninger med ægtemanden Jean-Pierre Blanchard, mens Pierres død er inspireret af Thomas Harris den 25. maj 1824.
Udgivelse
Filmen havde verdenspremiere på Telluride Film Festival den 30. august 2019. Den blev også vist på Toronto International Film Festival 2019 den 8. september 2019. Entertainment One gav filmen en fuld biografpremiere i Storbritannien den 4. november, inklusive visninger i 4DX og IMAX. Amazon Studios udgav filmen i USA den 6. december til en begrænset biografserie, før den debuterede på Amazon Prime Video uden for Storbritannien den 20. december 2019. Filmen blev udgivet i Kina den 13. november 2020.
I oktober 2019 blev det annonceret, at The Aeronauts ville vises på IMAX TCL Chinese Theatre som en del af AFI Fest .
Streaming
Selvom Amazon ikke offentliggør nøjagtige streamingtal, sagde Jennifer Salke, chef for Amazon Studios i et interview med Deadline Hollywood, at fra januar 2020 var The Aeronauts den mest sete film nogensinde på Amazon Prime.
Reception
Box office
Aeronauts har tjent anslået $340.000 i Nordamerika og $3,5 millioner i andre territorier, til en verdensomspændende total på $3,8 millioner, mod et produktionsbudget på $40 millioner.
Som med sin anden udgivelse The Report, udgav Amazon ikke offentligt billetkontorresultater for filmen. Ud af de 186 lokationer, der viste den i åbningsweekenden (6. december 2019), rapporterede 48 en samlet brutto på omkring $30.000. IndieWire anslår, at filmen tjente i alt 185.000 dollars i åbningsweekenden, et gennemsnit på 1.000 dollars pr. spillested. Det tjente derefter anslået $100.000 fra 85 biografer i sin anden weekend, før dets streaming-debut den 20. december på Amazon Prime.
Kritisk respons
På Rotten Tomatoes har filmen en vurdering på 71% baseret på 189 anmeldelser, med en gennemsnitlig vurdering på 6.5/10 . Sammenfattende udtales der om filmen, "Spændende visuals og den betydelige kemi i dets velmatchede leads gør The Aeronauts til et eventyr, der er værd at tage." På Metacritic har filmen en vægtet gennemsnitsscore på 60 ud af 100, baseret på anmeldelser fra 37 kritikere, hvilket indikerer "blandede eller gennemsnitlige anmeldelser."
Todd McCarthy fra The Hollywood Reporter skrev: " The Aeronauts opnår imponerende højder som en afstivning og sympatisk beretning om to tidlige og meget forskellige flyvere, der sammen nåede bogstaveligt talt nye højder i et farligt felt af bestræbelser." Fionnuala Halligan fra Screen International skrev om hovedrolleindehavernes kemi og det store håndværk, der udstilles i filmen: "Med den bredeste bredskærm, den mest svimlende udsigt, tager denne luftballon til himlen og svæver." Tomris Laffly fra Variety roste det visuelle og de førende kunstnere: "Duoen [af Redmayne og Jones] hånd i hånd løfter The Aeronauts ...fra et spinkelt actioneventyr til noget, der er værd at se på den størst mulige skærm, selvom den opererer på en håndfuld klichéer med lidt karakterbaseret substans at tale om."
Mange kritikere bifaldt også filmens specialeffekter og billeder. Peter Bradshaw fra The Guardian bemærkede filmens "fantastiske specialeffekter" og "høj-angstspænding". Eric Kohn fra IndieWire skrev: "Når så mange store blockbusters tager potentialet i CGI-handling for givet, finder The Aeronauts en ny brug for det ved at gøre opdagelsens begejstring til en ægte visuel godbid." I en generelt positiv anmeldelse viste kritiker Bob Mondello særlig entusiasme for de luftbårne scener, idet han skrev: "Jeg kan ikke sige stærkt nok, at hvis du kan se det i IMAX, skal du se det i IMAX, hvor hvis du er en lille smule bange for højder, vil det sandsynligvis skræmme dig råbløst."
Udmærkelser
Referencer
Eksterne links
Eventyrfilm fra Storbritannien
Actionfilm fra Storbritannien
Film fra 2019
Sider uden gennemgået oversættelser |
1112399 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bistra%20%28Timi%C8%99%29 | Bistra (Timiș) | Bistra er en flod der løber i det sydvestlige Rumænien, i den historiske region Banatet. Den er en højre biflod til floden Timiș. Dens dal afgrænser Țarcu-bjergene mod syd fra Poiana Ruscă- bjergene mod nord. Dens navn er afledt af et slavisk ord, der betyder "hurtigtflydende".
Bistra har sit udspring i Bistra-søen, der ligger i Țarcu-bjergene, nær Vârful Pietrei (2.192 moh.). Den løber som en rivende flod fra syd til nord, indtil den når landsbyen Bucova, hvor den skifter retning og drejer mod vest. Dens første store biflod er floden Marga; længere nede samler den vandet fra floden Rusca. Før Bistra kommer ind i Oțelu Roșu, kommer fra venstre, det største tilløb, Bistra Mărului. Nær Obreja, nord for byen Caransebeș, løber den ud i Timiș. Den er 60 km lang og har et afvandingsareal på 919 km2.
Bistraen løber gennem landsbyerne Bucova, Băuțar, Voislova, Valea Bistrei, Zăvoi, Cireșa, Oțelu Roșu, Glimboca, Obreja og Ciuta.
Bifloder
Følgende floder er bifloder til floden Bistra:
fra venstre: Pârâul Lupului, Bucovița, Marga, Bistra Mărului, Axin
fra højre: Corni, Rusca, Valea Jghiabului, Valea Rugului, Ohaba, Glâmboca, Radina, Vârciorova
Referencer
Vandløb i Rumænien
CS1: Kilder på rumænsk (ro) |
1112401 | https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%A5dan%20tr%C3%A6ner%20du%20din%20drage%203 | Sådan træner du din drage 3 | Sådan træner du din drage: Den skjulte verden (også kendt som How to Train Your Dragon 3) er en amerikansk computeranimeret action-fantasifilm fra 2019, der er løst baseret på bogserien af Cressida Cowell. Produceret af DreamWorks Animation og distribueret af Universal Pictures, er det efterfølgeren til Sådan træner du din drage 2 (2014).
Eksterne henvisninger
Amerikanske film fra 2019
Engelsksprogede film
Computeranimationsfilm
Fantasyfilm fra USA
Drager på film |
1112404 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pigeb%C3%B8rn%20%28film%20fra%201949%29 | Pigebørn (film fra 1949) | Pigebørn (originaltitel Little Women er en amerikansk film fra 1949 instrueret af Mervyn LeRoy. Den er med manuskript og musik direkte hentet fra den tidligere version fra 1933 med Katharine Hepburn. Den er baseret på Louisa May Alcotts Louisa May Alcotts to-binds roman Little Women fra 1868-69. Manuskriptet blev skrevet af]] Sally Benson, Victor Heerman, Sarah Y. Mason og Andrew Solt. Det originale musikscore blev komponeret af Adolph Deutsch og Max Steiner. Filmen markerede også den italienske skuespiller Rossano Brazzis amerikanske filmdebut. Sir C. Aubrey Smith, hvis skuespillerkarriere havde strakt sig over fire årtier, døde i 1948; Little Women var hans sidste film.
Kilder og henvisninger
Film fra 1949Film fra USA |
1112406 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jens%20M%C3%B8ller%20Jensen | Jens Møller Jensen | Jens Møller Jensen (født i 1959) er en dansk tidligere drabschef og leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. Han startede ved politiet i 1981 og var inden da premierløjtnant på Høvelte Kaserne. Møller Jensen var fra 2011 til slutningen af 2018 leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, som efterforsker sager om blandt andet drab, røveri, menneskehandel, seksuelle overgreb og brand. Han blev en kendt politimand, efter at han stod i spidsen for efterforskningen af sagen om journalisten Kim Wall, der blev dræbt af Peter Madsen i en ubåd et sted i Øresund. Jensen stod også i spidsen for efterforskningen under terrorangrebene i København ved Krudttønden og Synagogen. Han har været med til at efterforske drabet på revisoren på Østerbro, bomben på Hotel Jørgensen og sagen, pressen kaldte "morfarmorderen".
Han udgav i 2018 bogen "Opklaret – drabschefens erindringer" skrevet i samarbejde med Stine Bolther. I 2019 udgav han bogen "Jeg som anklager" skrevet i samarbejde med Stine Bolther. Jens Møller Jensen har hjulpet filmselskabet Miso Film med udarbejdelsen af fiktionsserien Efterforskningen om ubådssagen. Serien havde premiere på TV 2 i efteråret 2020 og har siden været vist verden rundt under titlen The Investigation.
Referencer
Politifolk fra Danmark |
1112409 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gitte%20Moulin | Gitte Moulin | Gitte Moulin (født 2. september 1965 på Østerbro) er en dansk virksomhedsejer, iværksætter, instagrammer, blogger og tv- og ugeblads personlighed. Hun stiftede, sammen med sin eksmand, i 1996 rengøringsvirksomheden Combi Clean ApS, som hun i dag er eneejer af og salgsdirektør i.
I 2002, 2003 og 2004 modtog virksomheden Børsens gazellepris for virksomheder i stor og vedvarende vækst, og på det tidspunkt havde Combi Clean over 250 ansatte. I dag har virksomheden omkring 45 fuldtidsansatte medarbejdere.
Gitte Moulin kendt for at være en af de kvinder i Danmark, der har brugt flest penge på plastikkirurgi og hun anslås at have brugt i hvert fald 560.000 kr. på skønhedsoperationer. Sammen med sin datter, Emilie Højholdt Moulin, deltog hun i 2020 i realityserien ”Smuk som min mor” på TV2.
Hun har også medvirket i realityserien Besat af skønhed på Discovery+ samt i flere radioprogrammer blandt andet Aftenklubben på Radio Nova.
Efter at Gitte Moulin medvirkede i tv-dokumentarer om sine operationer, modtog hun en del ondskabsfulde kommentarer på de sociale medier, men hun har hele tiden været åben og ærlig omkring sine skønhedsoperationer.
Hun er gift med den 15 år yngre Anders Moulin, der er tidligere frømand, jæger og passioneret friluftsmenneske.
Referencer
Eksterne henvisninger
Mor og datter har brugt flere hundredetusinde kroner på skønhedsoperationer Tv2
Interview med Gitte Moulin og hendes datter i Berlingske Berlingske
Artikel om omkostninger ved ved at stå offentligt frem Ekstra Bladet
Podcast om at være succesrig iværksætter
Iværksættere fra Danmark
Tv-personligheder fra Danmark |
1112410 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anika%20Rasmussen | Anika Rasmussen | Anika Sarah Rasmussen (født 18. november 1996 i Odense) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for .
Historie
Som datter af cykelrytterne Claus og Ulla Rasmussen, samt lillesøster til Alex Rasmussen, blev Anika Rasmussen født ind i cykelsport, hvor banecyklingen var det primære. I 2008 kørte hun de første ungdomsløb for Cykling Odense. I 2022 endte hun på en samlet andenplads ved Supercuppen i banecykling.
Hun har i flere år været en del af Thorvald Ellegaard Arena og Fyen Rundt, hvor hun har været i løbsorganisation og ledelsen.
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Odense
Kvindelige cykelryttere fra Danmark |
1112412 | https://da.wikipedia.org/wiki/Scott%20McLachlan | Scott McLachlan | Scott McLachlan (født 14. december 1969) er en engelsk talentspejder og fodboldfagmand der er Head of Global Football hos Global Football Holdings (GFH) og samtidig også næstformand i bestyrelsen for den danske fodboldklub Brøndby IF. Han har tidligere været chefscout med ansvar for den strategiske og operationelle ledelse af Chelsea F.C.s internationale scoutingprogram i den engelske Premier League fra 2011-2022.
Derudover har han tidligere arbejdet som bl.a. chefscout for hold som AFC Wimbledon (1993-2003), Northampton (2003-2006), Southampton (2006-2008), Fulham (2009-2011).
Referencer |
1112413 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bega%20%28Tisza%29 | Bega (Tisza) | Bega eller Begej (; ; ; , tidligere Kistemes), er en 244 km lang lang flod i Rumænien (169 km) og Serbien (75 km). Den har sit udspring i Poiana Rucă-bjergene i Rumænien, en del af Karpaterne, og det løber ud i floden Tisa nær byen Titel i Vojvodina, Serbien. Dens afvandingsområde er på 4.458 km2,heraf 2.362 km2 i Rumænien.
Flodens løb
Rumænien
Floden begynder ved sammenløbet af dens kildefloder, Bega Luncanilor og Bega Poienilor. Efter at være løbet nordpå, bøjer floden mod vest ved Curtea, og passerer gennem Făget, Balinț og Topolovățu Mare, hvor den kommer ind i de lave sletter i Banatet. Der begynder den at brede sig ud, så for at afvande sletten byggede man i midten af 1700-tallet den 114 km lange Bega-kanalen efter Bega Veche, også som en parallel vandvej, før de to genforenes nordøst for Zrenjanin i Serbien. Bega-kanalen løber gennem Timișoara og fortsætter mod sydvest, kommer ind i Serbien nær landsbyen Srpski Itebej.
Serbien
I nærheden af Klek bliver Begej en del af den store Donau-Tisa-Donau-kanal (eller DTD) og drejer mod syd og modtager vand fra Stari Begej. Der er den adskilt fra DTD-ruten, der drejer mod vest og når Zrenjanin. Derfra fortsætter den mod syd ved at bruge den gamle flodseng af Tisa, der passerer gennem Ečka, Stajićevo og Perlez. I denne del løber den gennem sumpområder, hvoraf nogle er omdannet til Ečka-fiskedammen (serbisk: Ribnjak Ečka, Рибњак Ечка), den største i Serbien med et areal på 25 km2. De resterende dele af vådområdet udgør den største sump i Serbien, Carska bara (kyrillisk: Царска бара; Imperial marsk) på 47,2 km2, hvorefter Begej udmunder i Tisa.
Historie og beskrivelse
Via floderne Tisa og Donau hører den til Sortehavets opland. Begas eget opland er 2,878 km2.
I det 17. århundrede blev floden brugt til transport af træ og til dræning af de omkringliggende sumpområder. Efter Passarowitz-traktaten i 1718, da Habsburg-monarkiet erhvervede Banat-området, begyndte nye østrigske myndigheder samtidig opførelse af to parallelle kanaliserede strømme. Den ene omfattede kanalisering af Bega Veche eller Stari Begej. Oprindeligt var den 120 km lang, i dag er den lidt kortere og er faktisk en biflod til Bega. Det bruges mest til afvanding.
Den anden kanal er den moderne Bega strøm, tidligere kendt som Navigable Begej. Den omfattede den 70 km lange strækning mellem Timișoara (nu i Rumænien) og Klek (nu i Serbien). Floden blev tidligere brugt til dumpning af spildevandet. Fire sluseanlæg blev bygget fra 1910 til 1912, som muliggjorde konstant sejlads, uanset perioder med lav vandstand. I dag er to i Rumænien (Sânmihaiu Român, Sânmartinu Maghiar) og to er i Serbien (Itebej, Klek). Den var sejlbar for skibe op til 500 tons. Også oversvømmelser blev reguleret. På grund af manglen på ordentlig vedligeholdelse stoppede den serbiske del af kanalen med at kunne anvendes til sejlads i 1958. På grund af den forringede tilstand af sluserne blev selv fritidssejlads forbudt, så vandet blev kun brugt til kunstvanding og til forsyning af fiskedammene.
I august 2018 blev der annonceret et projekt med en massiv revitalisering af floden, som et joint venture mellem Serbien, Rumænien og Den Europæiske Union. Projektet vil omfatte en gendannelse af floden til en sejllads igen, helt til den rumænske grænse. Det omfatter også uddybning af floden, genopbygning af sluserne ved Srpski Itebej og Klek (og yderligere to i Rumænien), revitalisering af en havn og en ankerplads i Zrenjanin og en cykelsti langs floden, fra Zrenjanin til den rumænske grænse. Det er planen, at hele projektet skal være færdigt i 2022.
Bifloder
Følgende floder er bifloder til floden Bega (i nedstrøms rækkefølge): [5]
Fra venstre: Bega Luncanilor, Carpen, Șopot, Vădana, Zopana, Gladna, Glavița
Fra højre: Bega Poienilor, Năndreasca, Icui, Coștei, Bunea, Cladova, Nieregiș, Fădimac, Miniș, Chizdia, Iosifalău, Mociur, Valea Țiganului , Gherteamoș, Behela, Rechemet
En del af vandet fra floden Timiș ledes mod Bega af Coșteiu-Chizătău-kanalen .
Byer langs floden
Rumænien
I nedstrøms rækkefølge: Margina, Făget, Răchita, Mănăștiur, Leucușești, Bethausen, Cutina, Bodo, Balinț, Chizătău, Ictar-Budinț , Topolovă Remetaţu Mar, Timișa Mic, Uhișa Mic, Ohișa Mic, Ohiși
Serbien
I nedstrøms rækkefølge: Srpski Itebej, Novi Itebej, Torak, Žitište, Klek, Zrenjanin, Ečka, Lukino Selo, Stajićevo, Perlez, Titel
Referencer
Mala Prosvetina Enciklopedja, tredje udgave (1985); Prosveta;
Jovan Đ. Marković (1990): Enciklopedijski geografski leksikon Jugoslavije ; Svjetlost-Sarajevo;
Floder i Serbien
Vandløb i Rumænien
CS1: Kilder på rumænsk (ro)
CS1: Kilder på serbisk (sr) |
1112435 | https://da.wikipedia.org/wiki/Abdulla%20Yameen | Abdulla Yameen | Abdulla Yameen Abdul Gayoom (; født 21. maj 1959) er en maldivisk politiker, der var præsident for Maldiverne fra 2013 til 2018. Han forlod embedet den 17. november 2018 efter at have tabt ved præsidentvalget i 2018, hvor han søgte at blive genvalgt for en ny femårig periode.
Yameen blev valgt til præsident ved præsidentvalget i 2013 som kandidat for Progressive Party (PPM). Han besejrede lederen af Maldivian Democratic Party (MDP), tidligere præsident Mohamed Nasheed i anden runde af et omvalg, efter at det første valg var annulleret. Han var den anden demokratisk valgte præsident for Republikken Maldiverne.
Yameen startede sin karriere som statsansat i juli 1978 efter bachelorstudier i Beirut i Libanon. Han fungerede først som sekretær i finansministeriet og derefter som forskningsmedarbejder ved afdelingen for forskning og internationale organisationer i Maldivernes Centralbank (MMA).
Da han vendte tilbage efter at have afsluttet sine kandidatstudier, begyndte Yameen at arbejde i ministeriet for handel og industri. Han havde mange poster i sin karriere i ministeriet og blev udnævnt til handels- og industriminister den 11. november 1993 under præsident Maumoon Abdul Gayoom.
Som handelsminister hjalp Yameen Maldiverne med at blive en del af Multilateral Investment Guarantee Agency (MIGA) og andre internationale handels- og investeringsorganisationer.
Senere, også under præsident Gayoom, var Yameen også minister for videregående uddannelse (juli 2005 - april 2007) og minister for turisme og civil luftfart (september 2008 - 20. november).
Fængsel
Den 16. december 2018 beslaglagde Maldivernes højesteret 6,5 millioner dollars i aktiver fra Yameen, og 6. februar 2019 blev Yameen anklaget for tyveri, hvidvaskning af penge og for at afgive falske erklæringer til politiet. Sagen vedrørte en aftale om at leje tropiske øer til hoteludvikling og en påstået betaling af 1 million dollars af regeringens penge gennem et privat selskab, SOF Private Limited, til Yameens personlige bankkonto. Yameen blev ved en domstol fundet skyldig i alle anklagerne den 8. november 2019. Han blev idømt 5 års fængsel og en bøde på 5 millioner dollars. Højesteret stadfæstede fængselsstraffen i januar 2021, men Yameen blev løsladt efter 2 år og 2 dages fængsel efter en appelsag anlagt af tidligere præsident Abdulla Yameen Abdul Gayoom.
25. december 2022 blev Yameen på ny idømt 11 års fængsel og en bøde 5 millioner dollars for korruption og hvidvaskning af penge. Yameen nægter sig skyldig.
Referencer
Maldivernes præsidenter |
1112439 | https://da.wikipedia.org/wiki/Poiana%20Rusc%C4%83-bjergene | Poiana Ruscă-bjergene | Poiana Ruscă-bjergene er en bjergkæde i Vestkarpaterne i Karpaterne i det vestlige Rumænien. Bjergene ligger nogenlunde syd for Mureș-floden, nordøst for Timiș-floden og vest for floden Strei. Floden Bega har sit udspring i disse bjerge. De nærmeste store byer er Lugoj, Hunedoara og Caransebeș .
Poiana Ruscă-bjergene dækker et område på omkring 2.640 km2 , med middelhøjder fra 700 til 1.000 moh. Den højeste top er Padeș, på 1.382 moh.
Minedrift
Bjergene indeholder ressourcer som magnetit, jern, thorium og bly, og er som sådan hjemsted for mange miner. I det nittende århundrede var der også centre for guld-, sølv- og saltminedrift og -produktion i bjergene. Efter 1990 blev nogle miner dog lukket og andre forladt, hvilket efterlod affaldsmalm og radioaktive miner ubeskyttede i bjergkæden.
Inddelinger af bjergene
Poiana Ruscă (bogstaveligt talt: Ruscă Enge)
Lipova Plateau (Podișul Lipovei)
Bega-Timiș Groove (Culoarul Bega-Timiș)
Orăștie Groove (Culoarul Orăștiei ), herunder Hațeg-depressionen (Depresiunea Hațegului)
Referencer
Bjerge i Rumænien
Vestkarpaterne |
1112443 | https://da.wikipedia.org/wiki/Be%20My%20Wife%20%28film%20fra%201921%29 | Be My Wife (film fra 1921) | Be My Wife er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Max Linder.
Medvirkende
Max Linder som Max
Alta Allen som Mary
Caroline Rankin som Agatha
Lincoln Stedman som Archie
Rose Dione som Madame Coralie
Charles McHugh som Mr. Madame Coralie
Viora Daniel som Mrs. Du Pont
Arthur Clayton som Mr. Du Pont
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112444 | https://da.wikipedia.org/wiki/Beach%20of%20Dreams | Beach of Dreams | Beach of Dreams er en amerikansk stumfilm fra 1921 af William Parke.
Medvirkende
Edith Storey som Cleo de Bromsart
Noah Beery som Jack Raft
Sidney Payne som La Touche
Jack Curtis som Bompard
George Fisher som Maurice Chenet
Josef Swickard som de Brie
Margarita Fischer som Madame deBrie
Templar Powell som Selm
Gertrude Norman
Cesare Gravina som Epnard
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112445 | https://da.wikipedia.org/wiki/Beau%20Revel | Beau Revel | Beau Revel er en amerikansk stumfilm fra 1921 af John Griffith Wray.
Medvirkende
Lewis Stone som Lawrence Revel
Florence Vidor som Betty Lee
Lloyd Hughes som Dick Revel
Kathleen Kirkham som Alice Lathom
Dick Ryan som Rossiter Wade
Harland Tucker som Will Phyfe
William Conklin som Fred Lathom
Lydia Yeamans Titus
William Musgrave som Bert Lee
Joe Campbell
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112446 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Beautiful%20Gambler | The Beautiful Gambler | The Beautiful Gambler er en amerikansk stumfilm fra 1921 af William Worthington.
Medvirkende
Grace Darmond som Molly Hanlon
Jack Mower som Miles Rand
Harry von Meter som Lee Kirk
Charles Brinley som Jim Devlin
Herschel Mayall som Rand
Willis Marks som Mark Hanlon
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112447 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Beautiful%20Liar | The Beautiful Liar | The Beautiful Liar er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Wallace Worsley.
Medvirkende
Katherine MacDonald som Helen Haynes / Elsie Parmelee
Charles Meredith som Bobby Bates
Joseph J. Dowling som MacGregor
Kate Lester som Mrs. Van Courtlandt-Van Allstyn
Wilfred Lucas som Gaston Allegretti
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Komediefilm fra USA |
1112449 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Beggar%20Maid%20%28film%29 | The Beggar Maid (film) | The Beggar Maid er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Herbert Blaché.
Medvirkende
Reginald Denny som Cophetua
Mary Astor
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112450 | https://da.wikipedia.org/wiki/Behind%20Masks | Behind Masks | Behind Masks er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Frank Reicher.
Medvirkende
Dorothy Dalton som Jeanne Mesurier
Frederick Vogeding som Andrew Bourne
William P. Carleton som Major Nigel Forrest
Julia Swayne Gordon som Madame Ena Delore
Gladys Valerie som Kate Cansard
Kempton Greene som Cecil Bourne
Lewis Broughton som Ronald Engleton
Alex Kaufman som Maurice Bresnault
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921
Dramafilm fra USA |
1112451 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Bell%20Hop | The Bell Hop | The Bell Hop er en amerikansk stumfilm fra 1921 af Norman Taurog og Larry Semon.
Medvirkende
Larry Semon
Oliver Hardy
Frank Alexander
Al Thompson
Pete Gordon
Norma Nichols
William Hauber
Walter Wilkinson
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112452 | https://da.wikipedia.org/wiki/Below%20the%20Deadline%20%28film%20fra%201921%29 | Below the Deadline (film fra 1921) | Below the Deadline er en amerikansk stumfilm fra 1921 af J.P. McGowan.
Medvirkende
J.B. Warner som Joe Donovan
Lillian Biron som Alice Elliot
Bert Sprotte som Buck Elliot
Robert Anderson
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1921 |
1112453 | https://da.wikipedia.org/wiki/Togg | Togg | Togg er et tyrkisk statsejet selskab baseret i Gebze, der fremstiller elbiler. Det blev stiftet i 2018.
I slutningen af 2010'erne opfordrede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan til skabelsen af et nyt nationalt personbilmærke. Som et resultat blev den planlagte lancering af Togg-mærket annonceret i november 2017.
Den 27. december 2019 fandt den officielle præsentation af de to første Togg-biler sted i selskabets hovedkvarter i Gebze. En kompakt elektrisk SUV og en kompakt sedan, også elektrisk, blev afsløret ved begivenheden.
Selskab meddelte, at bilen, som blev designet i 2019 af det italienske studie Pininfarina, vil komme til salg i 2023.
Kilder
Etableret i 2018
Virksomheder fra Tyrkiet |
1112458 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fediverse | Fediverse | Fediverse er navnet på en gruppe computerservere, der eksempelvis hoster sociale netværk opbygget decentralt med peer-to-peer arkitektur. Betegnelsen er en sammentrækning − portmanteau − af ordene "føderation" og "univers".
Hver af disse servere er i stand til at tale med hinanden for at lave et stort net af sociale netværk. Det svarer til, at Twitter- brugere kunne se indlæg fra Facebook-brugere, og Facebook-brugere kunne se indlæg fra Twitter-brugere.
De fleste forekomster af Fediverse gør brug af gratis, open source-software. De bruger teknologistandarderne kaldet "ActivityPub" og "OStatus". For at bidrage med indhold til Fediverse kan man enten være host (vært) for sin egen serverinstans eller tilslutte sig en eksisterende som bruger. Inden for fødediverset er der ikke én føderation, men derimod talrige bobler af føderation, mere eller mindre isolerede eller indbyrdes forbundne.
Eksterne henvisninger
Sociale netværk
Fri software |
1112462 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumdikromat | Kaliumdikromat | Kaliumdichromat, KCrO, er et almindeligt uorganisk kemisk reagens, der oftest bruges som et oxidationsmiddel i forskellige laboratorie- og industrielle anvendelser. Som med alle hexavalente kromforbindelser er det akut og kronisk sundhedsskadeligt. Det er et krystallinsk ionisk fast stof med en meget lys, rød-orange farve. Saltet er populært i laboratoriet, fordi det ikke er udflydende, i modsætning til det mere industrielt relevante salt natriumdichromat.
Kaliumforbindelser
Kromater |
1112463 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rum%C3%A6nske%20slette | Rumænske slette | Den rumænske slette () ligger i det sydlige Rumænien og den østligste spids af Serbien, hvor den er kendt som den valakiske slette (). den er en del af den historiske region Valakiet, og er omgivet af Donau-floden i øst, syd og vest, og af det Getiske Plateau i nord. Rumæniens hovedstad Bukarest, ligger i den centrale del af den rumænske slette. Den er mod syd sammenhængende med Donausletten (), i Bulgarien. Området omtales også nogle gange som Donausletten (Câmpia Dunării) på rumænsk, selvom denne betegnelse ikke er specifik, fordi Donau flyder gennem en række sletter langs dens løb, såsom den ungarske slette (som også kaldes Donausletten) i Slovakiet og Serbien), samt det bayerske lavland, også kaldet Donausletten.
Floder
Neajlov
Jiu
Olt
Vedea
Argeș
Dâmbovița
Mostiște
Ialomița
Buzău
Galleri
Referencer
Valakiet
Rumæniens geografi
Serbiens geografi
Donau |