id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
1745 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agnat | Agnat | En agnat er en mandlig slægtning. Agnatisk tronfølge (dvs. mandlig tronfølge) er afledt heraf og betegner den tronfølgeform, der herskede i Danmark indtil grundlovsændringen i 1953.
Sociologi |
1746 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agnatisk%20tronf%C3%B8lge | Agnatisk tronfølge | Agnatisk tronfølge betegner mandlig arveret til tronen – modsat kognatisk tronfølge, hvor begge køn kan arve. Ordet kommer af agnat – en mandlig slægtning.
Danmark havde indført agnatisk tronfølge i 1853. Derfor skulle der en grundlovsændring til for at prinsesse Margrethe (senere dronning Margrethe 2.) i 1953 kunne udnævnes til tronfølger.
Sociologi |
1750 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agnosticisme | Agnosticisme | Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens. Agnosticisme kommer af det græske agnostos (ukendt), a (uden) og gnosis (kundskab), dvs. agnosticismen alene beskæftiger sig med kundskab (viden) uden ukendte parametre.
Begrebet blev dannet af professor Thomas Henry Huxley (1825-1895) i Cambridge i 1860'erne. Ordet betegner for Huxley det princip, at der ikke kan opnås sikker objektiv viden om ting, der ikke allerede er demonstreret eller lader sig demonstrere. Eftersom menneskelig viden er begrænset til den fysiske verden, mener Huxley, er det umuligt for mennesket at opnå sikker viden om det overnaturlige eller metafysiske.
Se også
Ateisme
Gnosticisme
Gnosis
New age
Referencer
Eksterne henvisninger
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Agnosticisme
https://www.britannica.com/topic/atheism
Gudsopfattelser
Religionsfilosofi
Teologi |
1755 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agonist | Agonist | Agonist har flere betydninger:
Agonist (farmakologi) – er en substans som bindes til en receptor , som aktiverer en kemisk proces i en celle.
Agonist (muskeltype) – er en muskeltype.
Agonist (væddemål) – en person som deltager i væddemål.
Agonisme – er en politisk teori som fremhæver potentielle positive aspekter i nogle former for politiske konflikter.
Se også:
Agoni – den lidelse el. kamp, der går forud for døden (en længevarende dødskamp).
Protagonist – en som engagerer sig meget for en sag (oprindelig betydning: om den som havde hovedrollen i et græsk drama.) |
1765 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agrement | Agrement | Agrement betegner modtagerstatens godkendelse af en ambassadør på en ny post. Udsenderstaten må sikre sig, at modtagerstaten før ankomsten har givet agrement for den person, den agter at akkreditere som ambassadør. Modtagerstaten er ifølge Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser ikke forpligtet til over for udsenderstaten at begrunde en nægtelse af agrement.
Det forekommer i praksis kun meget sjældent, at en ambassadør nægtes agrement.
Diplomati
Franske vendinger |
1766 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agrestis | Agrestis | Agrestis er et latinsk adjektiv dannet til substantivet ager, = "mark". Det betyder derfor "det, som er knyttet til marken" eller bare "mark-". Ordet bruges ofte som artsepitet i botaniske og zoologiske navne, hvor det henviser til den markbiotop, hvor arten hører hjemme.
Når ordet beskriver navne i intetkøn, bliver det bøjet og ændres til agreste.
Biologi
Zoologi
Kladistik
Økologi
Latinsk sprog
ca:Agrestis
es:Agrestis |
1769 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agronom | Agronom | En agronom (gr.: agro: ager, -nomos: ordne) er en kandidat i agronomi; jordbrugsvidenskab.
Agronomer, også kaldet cand.agro. (candidata/candidatus agronomiæ), er uddannet til at rådgive, undervise og forske indenfor landbrug. Før 1961 anvendtes betegnelsen landbrugskandidat. Indtil 1992 varede uddannelsen til cand.agro. 4 år, men består nu af en bacheloruddannelse på tre år samt to års kandidatuddannelse. Agronomer uddannes i Danmark kun på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Videregående uddannelser i Danmark
Stillingsbetegnelser |
1770 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agronomi | Agronomi | Agronomi eller landbrugsvidenskab er videnskaben om jordbrugsdrift.
Uddannelsen fører frem til ansættelse om jordbrugskonsulent eller videnskabelig medarbejder ved private eller offentlige virksomheder med tilknytning til jordbrugserhvervet.
En kandidat, som har studeret agronomi, bærer titlen cand.agro.. Det Biovidenskabelige Fakulutet ved Københavns Universitet er det eneste sted i Danmark, der uddanner og forsker i landbrugsvidenskab.
Se også
Agrofysik |
1772 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agter | Agter | Agter er i skibsterminologi betegnelsen for bagude (agterud), bageste del af skibet, og hækken er den del af skibet som rager agter ud over vandlinjen.
Achter (præposition) er det hollandske og plattyske ord for: bag ved, bag.
Kilde
agter i Ordbog over det danske sprog
Skibsterminologi |
1773 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vektor%20%28flertydig%29 | Vektor (flertydig) | Vektor (latin: "bærer") kan henvise til flere artikler:
Vektor (matematik) – et objekt i et vektorrum
Vektor (geometri) – et objekt med en størrelse og en retning, specialtilfælde af Vektor (matematik)
Vektor (biologi) – en smittebærer
Vektor (datalogi) – data- eller informationsbærer
Vektor (programmering) – en liste eller en tabel indenfor programmering
Vektor (computervirus) – relateret til computervirus
Vektorgrafik |
1774 | https://da.wikipedia.org/wiki/Colombia | Colombia | Colombia, officielt Republikken Colombia (), er et land i det nordvestlige Sydamerika. Landet har også adskillige territorier i Mellemamerika. Colombia grænser op til Panama i nordvest, Venezuela og Brasilien i øst, og Ecuador og Peru i syd. Det deler havgrænse med Costa Rica, Nicaragua, Honduras, Jamaica, Haiti og Den Dominikanske Republik. Colombia er en præsidentiel enhedsstat bestående af 32 provinser. Det nuværende Colombia var oprindeligt befolket af indfødte stammer, bl.a. de højtudviklede muiscaer, quimbayaer og taironaer.
Colombia har siden 1960'erne været præget af en væbnet konflikt, der eskalerede i 1990'erne, men som siden 2005 har været relativt fredelig. Colombia er et af de etnisk så vel som lingvistisk mest sammensatte lande i verden, hvilket afspejles i en rig kulturarv. De fleste af landets byer ligger i Andesbjergene.
Colombia består foruden Andesbjergene også af Amazonskov, tropiske græssletter og lange kystlinjer. Colombia er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet, og målt på antal arter pr. km2 er det verdens 2. mest biodiverse land. Colombia er en mellem- og regionalmagt. Landet har således Latinamerikas 4. største økonomi og er en del af CIVETS' gruppe af seks fremadstormende markeder. Colombia er bl.a. medlem af FN, WTO, OAS og Stillehavsalliancen.
Stavemåde
Colombia skrives ofte fejlagtigt "Columbia" i danske medier. Det skyldes en forveksling med Columbia, som er en hovedstad i den amerikanske delstat South Carolina. Tidligere var det almindeligt på dansk (som endnu på tysk) at kalde landet Kolumbien.
Etymologi og dannelsen af den colombianske stat
Navnet 'Colombia' er afledt af Christoffer Columbus (spansk: Cristóbal Colón). Nordkysten af Colombia besejledes allerede 1499 af Hojeda og Vespucci, 1500 af Bastidas. 1522 sejlede Andagoya ned langs vestkysten. Kort efter dette anlagdes kolonier på nordkysten, og 1536 foretog statholderen i Santa Marta, Gonzalo Jimenez de Quesada et togt ned i landet til Bogotásletten, hvor han grundlagde byen Santa Fé.
Første halvdel af det 16. århundrede var præget af spansk erobring og kolonisering. Erobringerne førte til dannelsen af Kongeriget Ny Granada, hvis hovedstad var byen Santafé de Bogotá. Navnet 'Colombia' blev oprindeligt brugt af den venezuelanske frihedskæmper Francisco de Miranda til at betegne hele den vestlige hemisfære, men særligt til at betegne det nuværende Latinamerika. I 1810 ledte Bolívar oprøret mod det spanske herredømme, og i 1819 blev navnet 'Colombia' for første gang officielt taget i brug, da staterne i det nordlige Sydamerika opnåede uafhængighed fra Spanien og dannede Storcolombia, som bestod af nutidens Colombia, Ecuador, Panama, Venezuela, dele af det nordlige Peru, vestlige Guyana og nordvestlige Brasilien. I 1830 blev Storcolombia opløst. Nutidens Colombia og Panama rejste sig efter Storcolombias opløsning som Republikken Ny Granada.
Den nye republiks første præsident general Santander udnævntes i 1833. I 1853 opløste en ny forfatning staten i et forbund af republikker. Denne forfatning gav anledning til en borgerkrig fra 1860-1862 mellem "føderalisterne", der blev ledt af den liberale general Mosquera, og "centralisterne", der blev ledt af de konservative Ospina og Arboleda. De konservative havde i mange år arbejdet for en øget centralisering og en skærpet styring af de ellers decentraliserede føderalstater. Mosqueras fløj sejrede og han blev præsident i 1863 for den ny-konstituerede stat Colombias Forenede Stater (1863). Denne varede indtil 1886, hvor den colombianske stat, som vi kender den i dag, omsider fik sit navn: Republikken Colombia (spansk: República de Colombia). I den følgende periode varede stridighederne mellem de liberale og konservative fløje ved, hvilket jævnligt resulterede voldsomme borgerkrige. Stridighederne ledte i 1899 til borgerkrigen under navnet Tusind dages krigen, der varede til 1902.
1903 blev en traktat indgået, hvor Colombia overlod Amerikas Forenede Stater en landstrimmel på Panamátangen til anlæg af Panamakanalen, men da Colombias senat nægtede at anerkende traktaten, erklærede Departementet Panamá sig for uafhængigt og anerkendtes straks som sådan af Amerikas Forenede Stater.
Nyere historie
I 1940'erne og 1950'erne ledte stridigheder mellem de konservative og liberale endnu en gang til en borgerkrig, der blev kendt som La Violencia ("Volden"). Fjendtlighederne krævede mindst 180.000 ofre.
I nyere tid har landet været plaget af en række illegale væbnede grupper, bl.a. FARC, ELN og paramilitære grupper.
Den tidligere præsident Álvaro Uribe Vélez som var præsident fra 2002 til 2006 blev kendt for at slå hårdt ned på guerillagrupperne. Han indførte et belønningssystem i hæren, der indebar, at en soldat fik en dusør for hver guerilla-soldat, som han eller hun dræbte. Det blev senere opdaget, hvordan hæren tog uskyldige mennesker fra udsatte områder så som Soacha til fange for at iklæde dem guerilla-uniform og henrette dem med det formål at få udbetalt dusøren. Denne episode kaldes for los falsos positivos .
(under udarbejdelse)
Kultur
Musik
Traditionelle rytmer
Det colombianske territorium rummer 1025 forskellige traditionelle rytmer. Af gode grunde kan ikke alle rytmerne præsenteres her, men de følgende underafsnit præsenterer en række rytmer, der er repræsentative for hver region. Du kan høre, hvordan de forskellige rytmer lyder ved at trykke på musiknoderne:
Centrale Andes
I midten af Andes-regionen, der udgøres af departementerne Cundinamarca, Boyacá, Santander, Norte de Santander, Caldas, Risaralda, Quindío og Antioquia, findes de traditionelle rytmer: pasillo ♪, torbellino ♪, bambuco ♪, guabina ♪, rumba criolla ♪, sanjuanero ♪ (fusion af bambuco og joropo), bambuco caucano ♪, danza ♪ og carranga ♪.
Sydlige Andes
I det sydlige af Andes-regionen, der udgøres af departementerne Huila og Tolima findes de traditionelle rytmer: rajaleña ♪, bambuco huilense samt bambuco tolimense ♪, fiestero ♪ (underkategori til f.eks. bambuco eller pasillo), caña ♪, guabina ♪ el. ♪, bambuco viejo, sanjuanero ♪, son sureño ♪, pasillo ♪ og huayno ♪.
Sydlige Stillehavskyst
I det sydlige af Stillehavskysten, der udgøres af departementerne Valle del Cauca, Cauca og Nariño findes de traditionelle rytmer: son sureño ♪, currulao ♪, juga ♪, bambuco sureño ♪, patacoré ♪, bambuco viejo, pango ♪, caderona ♪, berejú ♪, velorio de santo ♪ - spol frem til 3:04 (musikalsk begravelsesceremoni), novenario og chigualo ♪ - spol frem til 2:21 (musikalsk ritual ved begravelser af børn).
Nordlige Stillehavskyst
I det nordlige af Stillehavskysten, der udgøres af departementet Chocó, findes de traditionelle rytmer: cantos de boga ♪, currulao ♪, gualí samt chigualo eller alabao ♪ (ved begravelsesceremonier), tamborito ♪, mazurca ♪, contradanza ♪, jota ♪, abozao ♪, aguabajo ♪, pasillo chocoano ♪, bambazú ♪ og porro chocoano ♪.
De colombianske øer
På de to colombianske øer, San Andrés og Providencia, findes de traditionelle rytmer: calipso ♪, mento ♪ - spol frem til 2:04, schottische ♪, reggae ♪, foxtrot, vals, polka ♪, pasillo ♪, mazurka ♪, soca og suck.
Den Caribiske Kyst
Langs den Caribiske Kysts departementer, Bolívar, Córdoba, Sucre og Atlántico, findes de traditionelle rytmer: cumbia ♪, mapalé ♪ - spol frem til 4:06, gaita ♪, bullerengue ♪, puya ♪, chandé ♪, chalupa ♪ - spol frem til 1:16, guacherna ♪ - spol frem til 1:18, porro ♪ og fandango ♪.
Den traditionelle musikstil i de andre caribiske departementer (La Guajira, Magdalena og Cesar) er ' vallenato', der kan spilles i de fire forskellige rytmer: son ♪, paseo ♪, merengue ♪ og puya ♪. 90% af alle vallenato'er spilles i paseo-rytmen.
De Østlige Sletter
I de østlige sletter eller på spansk: 'los Llanos Orientales', der udgøres af departementerne Arauca, Casanare, Casanare og Vichada, er 'joropo' ♪ den traditionelle musikstil. Denne spilles i forskellige rytmer, heriblandt: galerón ♪, carnaval ♪, zumba que zumba ♪, quirpa ♪, periquera ♪, pajarillo ♪, chipola ♪, gaván ♪, guacharaca ♪ og san rafael ♪.
Amazonas
I Amazonas-regionen, der udgøres af departementerne Caquetá, Guaviare, Putumayo og Vaupés og Amazonas, findes de traditionelle rytmer: samba ♪, baiões ♪, forró ♪, dobrado ♪, xote ♪, batuque ♪, vals criollo ♪, joropo ♪, pasillo ♪, bambuco ♪,marinera ♪, lambada ♪, carimbó ♪ og huayno ♪.
Organisationen af Amerikanske Stater har udnævnt bambuco ♪, torbellino ♪, cumbia ♪, vallenato ♪, mapalé ♪, currulao ♪, berejú ♪, contradanza ♪ og den amazoniske indianerbefolknings traditionelle rytmer til amerikansk kulturarv. Vallenato er også på UNESCO's globale Liste over Immatriel Kulturarv med Behov for Akut Beskyttelse.
Ifølge den Magdalena-fødte nobelprismodtager Gabriel García Márquez er hans roman 'Hundrede års ensomhed' en 350-siders lang vallenato.
Salsa ♪ er en rytme, der dyrkes meget i Colombia, men oprindeligt kommer fra Cuba. Den kom først til Colombia via byen Barranquilla, men spredte sig derefter gennem landet og kom til Cali, hvor salsa i dag dyrkes i sådan en grad, at byen kendes som 'verdens salsa-hovedstad'.
Colombiansk musik på verdensplan og dens nyfortolkning af traditionelle rytmer
I 00'erne var der tre musikere, der for alvor fik Colombia ind på det globale musikmarked: Shakira, Juanes og Carlos Vives. Det blev starten på noget større, eftersom der i dag er omkring 100 colombianske kunstnere, der høres på verdensplan. Kunstnerne skiller sig ud ved at fusionere traditionelle rytmer med udenlandske musikstile såsom pop, rock og funk.
Carlos Vives gjorde traditionelle rytmer populære blandt den yngre generation af colombianere og udenfor landets grænser ved at bruge den Caribiske Kysts traditionelle rytmer, heriblandt vallenato og cumbia, i en fusion med rock og pop. Han bragte traditionelle lyde til den kommercielle radio såsom lyden af det traditionelle gaita-instrument, der aldrig før havde vundet så stort indpas udenfor dets traditionelle sfære. Blandt hans sange er 'Ella Es Mi Fiesta' ♪, 'El Amor de Mi Tierra' ♪ og 'Pa' Mayte'' ♪ - spol frem til 0:52.
Vives udgav i 1995 'La Tierra Del Olvido' ♪ som en hyldest til Colombia. Tyve år senere genindspillede han sangen ♪ med hjælp fra nogle af Colombias mest berømte kunstnere: Coral Group, Andrea Echeverri fra gruppen Aterciopelados, Fonseca, Fanny Lu, "El Cholo" Valderrama, Herencia de Timbiquí og Maluma.
Shakira brugte cumbia-rytmen i sin sang 'Hips Don't Lie' ♪ - spol frem til 2:29 og lavede sammen med Carlos Vives i 2016 en nyfortolkning af vallenato-rytmen i reggaeton-stil med sangen 'La Bicicleta' ♪. Shakira og Carlos Vives har spillet vallenato sammen før, da de i 2008 gav koncert i Leticia ♪.
Juanes, der udenfor den spansktalende verden er mest kendt for sin sang 'La Camisa Negra' ♪, udgav i 2019 sangen 'La Plata' ♪, der fusionerer cumbia og vallenato med pop og reggaeton.
Bomba Estéreo, ChocQuibTown og Herencia de Timbiquí er nogle af de colombianske musikgrupper, der har udmærket sig for at fusionere traditionelle rytmer med udenlandske musikstile. Bomba Estéreo fusionerer cumbia med rap, elektronisk musik, reggae og rock. Et eksempel på dette er deres sange 'Fuego' ♪ og 'Fiesta' ♪. ChocQuibTown bruger traditionelle rytmer som currulao, aguabajo, bambazú og reggae i samspil med hip hop, salsa, pop og funk. 'Pescao Envenenao' ♪, 'Somos los Prietos' ♪ og 'Salsa & Choke' ♪ er sange, der viser ChocQuibTowns varierede brug af rytmer. Herencia de Timbiquí bruger Stillehavskystens traditionelle rytmer under indflydelse af jazz, rock og funk. 'Te Invito' ♪ og 'Vive a Tu Manera' ♪ er to af deres mest kendte sange.
I 2017 komponerede de colombianske producere, Mauricio Rengifo og Andrés Torres, Luis Fonsis store hit 'Despacito'. I sangen bruges musikinstrumentet 'güira' til at lave en cumbia-rytme.
Blandt Colombias reggaeton-sangere er særligt J Balvin blevet kendt udenfor landet med sange som 'Mi Gente' ♪, 'I Like It' ♪, 'Safari' ♪ og 'Say My Name' ♪.
Litteratur
Kulturarv
Turisme
Bidrag fra rejse og turisme til BNP var USD 5.880,3 mia. (2,0% af det samlede BNP) i 2016. Turismen genererede 556.135 job (2,5% af den samlede beskæftigelse) i 2016. Udenlandske turistbesøg blev forudsagt at være steget fra 0,6 mio. I 2007 til 4 millioner i 2017.
Sport
Colombia bruger mange ressourcer for at fremme sporten blandt borgere, og børn vokser op med sport kultur.
Der er nogle kendte tidligere fodboldspiller som Valderrama, tidligere cykelrytter dom Luis Herrera.
Politik
Det politiske system
Den udøvende magt
Colombia er en republik, hvor den udøvende magt dominerer statens opbygning. Indtil 2005 blev præsidenten sammen med vicepræsidenten valgt ved flertal for en enkelt fireårs periode, og præsidenten fungerede både som statsoverhoved og regeringsleder. Den 19. oktober 2005 ændrede den colombianske kongres grundloven, hvorefter det nu er tilladt den colombianske præsident at regere i to perioder à fire år. Året efter blev præsident Uribe valgt for sin anden periode.
Den lovgivende magt
Colombias parlament, el Congreso, består af Repræsentanternes Hus og Senatet. Medlemmerne (hhv. 166 og 102) vælges for fire år ad gangen.
Den dømmende magt
I 1990'erne gennemgik det colombianske retssystem betydningsfulde reformer. Medlemmerne af landets højesteret er udnævnt af præsidenten og kongressen.
Konflikten
Fredsprocesser
I de sidste 30 af de mere end 50 år, den væbnede konflikt har stået på, har regeringerne brugt forskellige krigs- og fredsstrategier for at afvæbne illegale grupper. Fredsforhandlingerne med guerillagruppen FARC er den 10. fredsproces. Det er derfor få lande i verden, der har større erfaring i væbnet konflikt end Colombia, men endnu færre har større erfaring med fredsprocesser end Colombia.
Colombia er det eneste land i verden, der i de sidste 30 år har indgået ni fredsprocesser, hvor illegale væbnede grupper er blevet demobiliseret. (Note: 10 fredsprocesser, hvis fredsaftalen med FARC tælles med).
Konfliktens årsager
Illegale væbnede grupper og andre kriminelle i den colombianske politiske sfære er årsag til problemerne:
Institutionel svaghed
Colombia er det land i det amerikanske kontinent, hvor der er størst geografisk forskel på statens tilstedeværelse.
I byområderne er der en koncentration af statslige institutioner og myndigheder, mens landdistrikterne, der geografisk udgør halvdelen af det colombianske territorie og huser én tredjedel af den colombianske befolkning, er præget af en svækket tilstedeværelse af statslige institutioner og myndigheder.
Den svage statslige tilstedeværelse har givet plads til en perverteret arbejdsdeling mellem den colombianske stat og de væbnede, illegale konkurrenter. I territorier, hvor staten ikke har kunnet tilvejebringe sikkerhed og retshåndhævelse, har illegale væbnede grupper trådt til og håndhævet sikkerhed og retsforfølgelse.
Narkotikahandel
Ifølge FN's Agentur for narkotikabekæmpelse og kriminalitetsforebyggelse, UNODC, blev der i 2016 produceret 866 tons illegal kokain i Colombia.
Eksport af kokain er en betydningsfuld indtægtskilde for de illegale væbnede grupper. Der er dog ingen direkte, lineær sammenhæng mellem mængden af kokaafgrøder i en region og mængden af vold, der begås i regionen. I stedet observeres en eskalation af voldelige hændelser i de områder, hvor forskellige illegale væbnede grupper konkurrerer for at få kontrol over et territorium. I flere tilfælde er der tale om territorier, der giver adgang til eksportruter og derfor er strategisk vigtige for narkotikahandlen.
Referencer
Eksterne Henvisninger
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, s. 133-135; opslag: Colombia
W. Hanssen: "Republiken Colombia. I. Magdalenafloden" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
W. Hanssen: "Republiken Colombia. II. Magdalenafloden" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
W. Hanssen: "Republiken Colombia. III. Rio Lebrija" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)
Google Maps satellitkort over Colombia
Nyheder, billeder og information om Colombia
Kort over Colombia
Tourist information om Colombia (Engelsk)
Information om Colombia (Tysk)
Se også
Folkeafstemningen om en fredsaftale med FARC
Lande i Sydamerika
Republikker
Forhenværende spanske kolonier |
1776 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A5s%C3%A6l | Gråsæl | Gråsælen (Halichoerus grypus) er et pattedyr i familien ægte sæler. Den er udbredt i tre adskilte bestande i Nordatlanten, én ved den nordamerikanske østkyst, én omkring De britiske Øer, Island og den norske kyst og én i Østersøen og Den botniske Bugt. Gråsælen er let kendelig på sit karakteristisk langstrakte hoved.
Gråsælen blev første gang videnskabeligt beskrevet af præsten og grønlandsforskeren Otto Fabricius i 1788.
Levevis
De gamle hanner og de drægtige hunner samler sig på ynglepladserne nogle uger, inden fødslerne finder sted. Gråsæler føder deres unger på forskellige tider af året alt efter, hvilken bestand, der er tale om. For Østersø-bestanden sker dette i februar-marts, mens det er september-oktober for Vadehavs/Nordsø-bestanden.
De ældre og kraftige hanner samler sig et harem på 4-5 hunner. Parringerne, der foregår i vandet, sker cirka 2 uger efter fødslerne. Ungen fødes ligesom hos andre sæler på land eller is, hvor den opholder sig i den fire uger lange dieperiode. Ungerne fødes med en hvid ulden fosterpels, der fældes efter nogle uger. Denne pels er ikke vandskyende, så det kan være fatalt for ungen at blive skræmt i vandet inden fældningen. Når moderen forlader ungen efter dieperioden, skal ungen klare sig selv. Ungen ernærer sig især af krebsdyr og bløddyr i den første tid.
De voksne lever af bundlevende fisk, f.eks. torsk og tobis. De foretager korte dyk på forholdsvis lavt vand, det vil sige oftest på mindre end 120 meters dybde og i under 8 minutters varighed.
Hunnerne bliver kønsmodne cirka tre år gamle, mens hannerne først er kønsmodne 6-7 år gamle.
Udseende
Hannerne bliver op til 2.3 m lange og kan veje op mod 300 kg. Hunnerne er noget mindre. Den er dermed Danmarks største rovdyr. Pelsen har som regel en grå bundfarve med et stort antal mørke pletter. De voksne sæler, især hannerne, har et meget stort og karakteristisk hoved, der sammen med den store størrelse gør det nemt at artsbestemme dem, hvorimod de unge gråsæler er vanskelige at kende fra spættet sæl.
Forekomst i Danmark
Indtil begyndelsen af 1900-tallet var gråsælen vidt udbredt i Danmark, men en betydelig jagt udryddede bestanden.
Den danske rødliste i 1997 kategoriserede gråsælen som akut truet art.
Gråsælen findes i dag især på Anholt og Rødsand ved Gedser. I de senere år er gråsælen desuden begyndt at optræde hyppigt på banker i Vadehavet. Gråsælen er dog stadig langt sjældnere end den spættede sæl, der er den hyppigste sæl i Danmark.
Rødsand
I Danmark blev der i 2003 fundet en levende unge på Rødsand, hvilket er første gang arten vides at have ynglet i Danmark i mere end 100 år. I de efterfølgende år er 1-2 unger blevet set på Rødsand og det betragtes som sandsynligt, at arten er ved at genindvandre som stabil yngleart.
Tat
Der er observeret gråsæler på Tat ved Christiansø. I 2009 blev anslået 40 observeret, mindst 80 i 2010 (hvor den ynglede på Tat), og mindst 180 i 2011.
Kilder/Henvisninger
Fiskeri- og Søfartmuseet, Esbjerg
Herluf Winge. Pattedyr. G.E.C. Gads Forlag. Bind 5 i Danmarks Fauna. København 1908.
Ægte sæler
Danske arter i Habitatdirektivet
Nordamerikas fauna
Danmarks pattedyr
Skandinaviens fauna |
1777 | https://da.wikipedia.org/wiki/Brage | Brage | Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten. Han forvalter kundskaben om asernes historie og er deres bedste fortæller. Han ønsker de døde velkommen til Valhal på vegne af sin far, Odin. Han er langskægget ligesom han, og ifølge sin kone Idun glad for øl.
Ligesom hende er han en utydelig skikkelse i den bevarede mytologi. Flere, herunder Folke Ström, har foreslået, at han muligvis ikke blev opfattet som en egentlig guddom, men i stedet blot var en litterær konstruktion. I de islandske kilder knyttes han til digterkunsten og beskrives som den ypperste af alle skjalde. Men bortset fra Lokasenna, hvor han udsættes for den værste hån ved at blive beskyldt for fejhed, optræder han ikke i nogen kendt myte. Ifølge Snorre er Brage berømt for sin visdom, og især for veltalenhed. Mærkelig nok nævnes han sjældent af skjaldene selv; han er endnu mere ukendt end Hermod, selv om det - ifølge Eyvind Skaldaspillir - var Hermod og Brage, der sammen modtog kong Håkon den Gode i Valhal, da han i 961 døde af sin sår efter slaget ved Fitjar udenfor Stord.
Etymologi
Navnet Brage forbindes med "bragd" ("storværk", "bedrift") og med bragr, det norrøne ord for digt og poesi. Desuden har Brage navnesammenfald med en berømt og virkelig skjald, nemlig Brage Boddason, der levede i det 9. århundredes Island. Dette er det eneste kendte eksempel fra Norden på, at et gudenavn blev brugt som personnavn uden et andetled (jf. bl.a. Thorólf, Ásgeir og Odinkar). På den baggrund er det blevet foreslået, at han er en guddommeliggjort udgave af den virkelige skjald. Anne Holtsmark mener, at Brage repræsenterer en sen udvikling, da han i mytologien har samme funktion som en skjald og herold hos en vikingekonge. Hun understreger dertil, at han intetsteds fremstilles som en egentlig gud.
Et brageløfte
I norrøn tid tømte man en skål, kaldt "et bragebæger" (på norrønt bragarfull), når man afgav et højtideligt løfte om at udføre et storværk. På moderne norsk betyder "et brageløfte" et løfte af sådant omfang, at man kan få svært ved at indfri det.
Noter
Litteratur
Holtsmark, Anne (1989): Norrøn mytologi. Tru og myter i vikingatida.
Steinsland, Gro (2005): Norrøn religion : myter, riter, samfunn, Oslo: Pax forlag.
Ström, Folke (1985): Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget
Eksterne henvisninger
Aser |
1778 | https://da.wikipedia.org/wiki/Open%20source | Open source | Begrebet open source (åben kildetekst, åben kildekode, fælleskode) stammer fra slutningen af 1990'erne. Det er et forsøg på kommercielt at brande åben kildekode fra dele af fri software-bevægelsen. Open source dækker over en række softwarelicenser, der giver brugeren af softwaren
adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev),
lov til at ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet og
videregive programmet og/eller ens egen version af programmet.
Alt uden at diskriminere personer, grupper, systemer eller brugen af programmet.
Ti krav skal opfyldes for at et program kan kaldes open source. De er kendt som The Open Source Definition. Open source-bevægelsen opstod som modstykke til Free Software Foundation (FSF), der tillægger fri software moralske, etiske og samfundsmæssige betydninger og derfor foretrækker fri software.
Det er en misforståelse, at der generelt er krav om, at de afledte værker skal frigives som open source. Dog har nogle open source-licenser disse krav, copyleft-licenser.
Begrebet open source blev skabt som en kommerciel version af fri software (på engelsk: Free Software). Nogle virksomheder bryder sig ikke om, at fri software har et moralsk budskab og foretrækker open source, som ikke er "overrumplet" af moral eller etik.
Richard Stallman foretrækker begrebet fri software i stedet for open source, da han og GNU-projektet mener, at open source kun fokuserer på det praktiske aspekt og helt glemmer de etiske og moralske værdier, som fri software bygger på. For eksempel fremhæver Stallman, at fri software fremmer social solidaritet ved at dele ressourcerne og samarbejde, et standpunkt, han mener open source-lejren overser. Begrebet Free and Open Source Software (FOSS) bliver brugt af både fri software- og open source-tilhængere, dækkende begge begreber.
Open Source Initiative (OSI) udarbejdede definitionerne for open source-software, og godkender også licenser jævnfør disse definitioner.
En af de første open source-licenser er GNU General Public License (GPL), der er fjorten år ældre end open source-begrebet. GPL er en licens som GNU-projektet lavede i forbindelse med fri software. Free Software Foundation, som står for GNU-projektet, frabeder sig, at man kalder GPL en open source-licens (dog er den godkendt af OSI som sådan) og foretrækker copyleft fri software.
De ti punkter i The Open Source Definition
Fri videreformidling
Kildekode
Afledte værker
Kildekodens integritet
Ingen diskrimination mod personer eller grupper
Distribuering af licens
Licensen må ikke være produktspecifik
Licensen må ikke begrænse anden software
Licensen skal være teknologi-neutral
Open source i bredere sammenhænge
Begrebet Open source anvendes også uden for it-området. Fx i Open source-religion og inden for musik, hvor kunstnere som Brad Sucks producerer Open source-music.
Se også
DOSS (Dansk Open Source Selskab)
Referencer
Eksterne henvisninger
Open Source Initiative (engelsk) – organisationen bag open source og dets definition.
The Open Source Definition
Grafisk oversigt over hvad de forskellige licenser dækker over
Immaterialret
It-ret |
1779 | https://da.wikipedia.org/wiki/FreeBSD | FreeBSD | FreeBSD er et frit, open source, Unix-lignende computerstyresystem. Styresystemet udsprang fra 386BSD, en udgave af Berkeley Software Distribution (BSD) modificeret til at understøtte Intels 80386-processor (i386), og FreeBSD nedstammer derfor fra det oprindelige AT&T Unix. FreeBSD understøtter i dag flere processorarkitekturer end blot i386, bl.a. x86-64, ARM og MIPS.
FreeBSD er et komplet styresystem, ikke blot en styresystemkerne. Dvs. at det ud over en kerne også indeholder andet grundlæggende software, bl.a. en tekstbaseret brugergrænseflade (en shell). Dette adskiller FreeBSD fra Linux, som kun er en kerne og i praksis benyttes via såkaldte Linux-distributioner, som kombinerer Linux-kernen med andet software og på den måde leverer et komplet styresystem.
Grundsystem
Selve FreeBSD består af et antal afgrænsede dele:
Kernen
libc
Grundlæggende unix brugerprogrammer, herunder:
Kommandolinieklienter til de grundlæggende internetprotokoller. (dig, whois mv.)
Bourne shell kompatibel shell (ash) og C shell kompatibel shell (tcsh)
Arkiveringsværktøjer (tar, gzip mv.)
C-oversætter (gcc)
Nogle grundlæggende internetservere, herunder:
ntpd – Internettidsserver
sendmail – En smtp-mailserver
bind – En DNS-server
syslogd – En logserver
ftpd – En ftp-server
inetd – Internet-superserver
sshd – En SSH-server
pf – Packet Filter, en firewall-implementering oprindeligt lavet til OpenBSD
Disse programmer gør at FreeBSD-maskine uden tredjepartsprogrammer typisk kan varetage de mest grundlæggende roller som en netværksserver. Dette kan være roller som ftp-server, DNS-server eller mail-relæ for en internetudbyder.
Tredjepartssoftware
En normal "ren" FreeBSD-installation er dog så trimmet, at den kun kan bruges til de mest almindelige serveropgaver. Har man behov, som grundsystemet ikke kan opfylde – f.eks. en webserver eller et grafisk skrivebordsmiljø – bliver man nødt til at installere tredjepartsprogrammer. Dette kan gøres ved at downloade programmets kildekode og selv kompilere det eller ved at installere prækompileret software fra såkaldte binære pakker. Ports-systemet er en samling af opskrifter, som gør det nemt at kompilere og installere applikationer fra kildekode, og siden version 10.0 indeholder FreeBSD værktøjet pkg , som tilbyder installation af tredjepartssoftware fra binære pakker. pkg kan sammenlignes med værktøjer som apt og yum, som bruges i mange Linux-distributioner.
Brugergrænseflade
Grundsystemet indeholder kun en tekstbaseret brugergrænseflade, men grafiske miljøer kan installeres. Displayserveren X.org understøtter FreeBSD og det samme gør mange skrivebordsmiljøer baseret på denne, f.eks. KDE og Gnome. Udvalget er i høj grad det samme som på Linux. Understøttelse af Wayland, et nyere alternativ til X.org, er under udvikling.
Licens
FreeBSD udgives hovedsageligt under FreeBSD-licensen, en fri og open source ophavsretslicens, der tillader alle frit at kopiere, modificere og distribuere systemet, som de ønsker det, dog med den betingelse at man ikke må fjerne ophavsretsmeddelelsen.
Afledte styresystemer
Selvom FreeBSD er et generelt styresystem der kan bruges både som server, desktop og mere specialiserede opgaver, findes der nogle distributioner som er særligt tilrettede bestemte opgaver.
PC-BSD
En afledning af FreeBSD er PC-BSD, som gennem sin grafiske brugergrænseflade tilbyder programpakker (.pbi), der installeres ved et klik med musen. Målet med PC-BSD er at give en enkel brugeroplevelse sammenlignelig med Windows og Ubuntu, men med FreeBSD-systemets stabilitet og sikkerhed. Systemet er robust mod virus og crackere, men tilbyder endnu ikke drivere til al nyere hardware, f.eks. flere trådløse enheder.
DesktopBSD
En FreeBSD-distribution som er sammenlignelig med PC-BSD, men hvor man har bibeholdt brugen af ports og packages.
pfSense
pfSense er en distribution af FreeBSD specielt tilrettet brug som firewall. pfSense er en minimalistisk installation som betjenes via et webinterface.
Kommercielle
PlayStation 4s styresystem Orbis OS er baseret på FreeBSD og dele af FreeBSD blev brugt i PlayStation 3.
Dele af Apples macOS-styresystem er afledt fra FreeBSD.
Se også
OpenBSD
NetBSD
DragonFly BSD
Fodnoter
Referencer
Eksterne henvisninger
The FreeBSD Project
BSD-styresystemer
Frie styresystemer |
1783 | https://da.wikipedia.org/wiki/HTTPS | HTTPS | HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) er en krypteret udgave af HTTP, som benytter Transport Layer Security (TLS) eller den nu usikre Secure Sockets Layer (SSL). HTTPS er en protokol på internettet, der oftest bruges i forbindelse med tjenester, hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen, for eksempel netbanker, debetkort- og kreditkort-betaling via internettet og/eller tilmelding, hvor CPR-nummer skal opgives.
HTTPS bliver primært brugt til at forhindre uvedkommende i at tage data, der kommer fra webserveren til klienten. HTTPS kan forhindre de såkaldte "man in the middle"-angreb.
Stort set alle moderne webbrowsere forstår denne protokol, der som standard benytter port 443.
Se også
InterPlanetary File System - kan erstatte https
Eksterne hevnisninger
RFC 2818: HTTP Over TLS
RFC 5246: The Transport Layer Security Protocol 1.2
RFC 6101: The Secure Sockets Layer (SSL) Protocol Version 3.0
Free certifikates system
HTTP
World Wide Web |
1784 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sommer | Sommer | Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Astronomisk sommer begynder på midsommerdag (den 21. eller 22. juni på den nordlige halvkugle, den 21. eller 22. december på den sydlige halvkugle) og ender på efterårsjævndøgn (den 22. eller 23. september på den nordlige halvkugle, den 20. eller 21. marts på den sydlige halvkugle).
Fordi jordens akse er skæv, vil det lys, den halvkugle, der vender hen mod solen, får, være mere koncentreret, og derfor også varmere. Den anden halvkugles lys vil blive spredt ud, og det opleves som vinter. Sommeren giver lange dage og korte nætter og dermed øget indstråling og opvarmning.
Der er ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger over 10 °C (ca. 20. juni til ca. 19. september).
Man kan også beskrive sommer mere enkelt ved at kalde den perioden mellem forår og efterår. I Danmark er der tradition for, at kalenderen betegner månederne juni, juli og august som sommermånederne.
Eksterne kilder/henvisninger |
1787 | https://da.wikipedia.org/wiki/Venstresocialisterne | Venstresocialisterne | Venstresocialisterne (VS) var et marxistisk dansk politisk parti dannet i 1967 og i 1998 omdannet til en forening, i hvilken form det bestod indtil opløsningen den 8. september 2013. Forinden havde Østre Landsret ved en kendelse af 12. september 2012 lagt til grund, at partiet var opløst i 1998, hvilket VS selv afviste.
Partiet blev dannet i 1967 af udbrydere fra SF, hvor fire folketingsmedlemmer og en række menige medlemmer var utilfredse med SF's politik under det såkaldte 'Røde Kabinet' fra 1966 til 1967. Her havde SF og Socialdemokratiet flertal i Folketinget, men mistede dette ved dannelsen af VS.
Partiet var kendetegnet ved en række usædvanlige strukturelle principper, som hidtil var ukendte i dansk partipolitik: kollektiv ledelse, urafstemning med nominering af folketingskandidater, dobbeltorganisering og fraktionsfrihed. Kontingentet var fastsat til 2% af medlemmets bruttoindkomst.
Blandt partiets markante politikere i Folketinget var Preben Wilhjelm, Erik Sigsgaard, Mikael Waldorff og Anne Grete Holmsgaard. Karen Jespersen var folketingskandidat for VS i 1979, men blev ikke indvalgt. Per Clausen og Finn Sørensen, der blev valgt til folketinget 2011 for Enhedslisten, var medlemmer af VS til dets nedlæggelse i 2013.
Partistruktur
Kongressen
Kongressen var partiets øverste myndighed, som vedtog alle program – og principbeslutninger. De delegerede var valgt af de lokale partiafdelinger samt af afdelingerne på arbejdspladserne. Kongressen kunne ligeledes beslutte, om andre smågrupper på venstrefløjen kunne optages i partiet. Kongresserne kunne være præget af ophedede diskussioner mellem repræsentanter for forskellige fraktioner, som i 1970’erne førte til udmeldelser blandt de medlemmer, som havde lidt nederlag ved afstemningerne.
Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen, som valgtes på kongressen bestod hovedsageligt af 21 medlemmer fra partiets tidlige historie, men i praksis var det forretningsudvalget, der stod for den daglige ledelse og kontakt til de lokale afdelinger og de mange udvalg og kommissioner, som blev nedsat af kongressen.
Dobbeltorganisering
Dobbeltorganiseringen var en konstruktion, hvor hvert medlem både var organiseret i sit lokalområde, men samtidig også på sin arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Der opstod imidlertid skævheder i denne struktur, fordi størstedelen af medlemmerne var studerende.
Fraktionsfrihed
Fraktionsfriheden var en særlig form for mindretalsbeskyttelse, som sikrede, at medlemmer, der tilsluttede sig de generelle principper i partiprogrammet, frit kunne danne en selvstændig fraktion med selvstændige mål for den konkrete politiske praksis. I partiets historie var der over 25 fraktioner, men generelt kan fraktionskampene karakteriseres som en strid mellem strammere og slappere. Strammerne ønskede en leninistisk politik med stram partidisciplin og opbygning af revolutionære celler, mens slapperne ønskede en bred dialog med de mange græsrodsbevægelser, der var opstået efter ungdomsoprøret..
Urafstemning
Folketingskandidater for partiet blev udpeget ved urafstemninger og herefter placeret på den såkaldte top – tyve liste, som afgjorde rækkefølgen på partilisten. Endvidere betød et princip om rotation, at et folketingsmedlem ikke kunne genopstille til et følgende valg, når pågældende havde haft sæde i folketinget i 7 år.
Disse regler betød blandt andet, at fremtrædende medlemmer, som havde tegnet partiets politik de første år, ikke kunne genopstille, hvilket fx ramte hårdt ved valget i 1987.
Internationalt arbejde
VS’ grundlag i internationalt arbejde var dels kritik af Sovjetunionen, dels en solidaritet med revolutionære frihedsbevægelser i den 3. Verden. Officielt støttede partiet Salvador Allende i Chile og sandinisterne i Nicaragua. I løbet af 1970’erne blev der gennem Internationalt Udvalg (IU) etableret kontakter til de såkaldte befrielseshære som IRA og PFLP.
Fælleserklæring med PFLP
I august 1980 var folketingsmedlemmet Anne Grete Holmsgaard sammen med to øvrige fra Venstresocialisterne, Lone Johnsen (medlem af VS' Internationale Udvalg) og Jakob Erle (medlem af partiets hovedbestyrelse), på besøg i Beirut og Saida i Libanon hos den palæstinensiske gruppe PFLP.
Mødets resultat blev en fællesudtalelse underskrevet af Jakob Erle og Taysir Quba, der er formand for PFLPs Internationale Komité.
I fælleserklæringen hedder det:
Holmsgaard har efterfølgende erkendt, at hun var klar over, at denne organisation bl.a. accepterede flykapringer "som et middel i den anti – imperialistiske kamp.". Dette initiativ til udvikling af det internationale samarbejde medførte en skrap intern debat i partiet om holdningen til terrorisme og gidseltagning. Allerede i juli 1980 havde Preben Wilhjelm, som ellers sjældent tog del i fraktionskampene, rettet en skarp kritik af flertallet i IU, fordi dette angiveligt forholdt sig taktisk til voldelige aktioner, ligesom Wilhjelm påpegede, at retssikkerhed og demokratiske principper var det eneste holdbare grundlag for international solidaritet.. Da et flertal af medlemmerne efterfølgende støttede Wilhjelms synspunkter, forlod flertallet af IU og ca. 20 sympatisører partiet.
Kontroverserne om VS's internationale engagement fortsatte dog, bl.a. da Anne Grete Holmsgaard sammen med Kit Broholm udgav en bog om zionismen, der i dagspressen blev udlagt som stærkt antisemitisk. Broholm, Holmsgaard og VS har dog altid selv på det skarpeste afvist denne beskyldning, idet bogen ikke forholder sig kritisk til jødedommen, men til zionismen, til staten Israel og Israels politik, som forfatterne betragtede som imperialistisk.
Historie
VS var en erklæret del af den europæiske venstreopposition og udsendte gennem årene en række politiske partiprogramerklæringer, vedtaget på diverse kongresser, med det formål at præcisere partiets rolle i kampen mod kapitalismen. Disse erklæringer afspejler en udvikling, hvor skiftende flertal medvirker til at ændre den politiske strategi. En vedtagelse fra 3. Partikongres i 1970 illustrerer udmærket de politiske dilemmaer.. Overordnet fremhæves det, at hovedopgaven er at udvikle et revolutionært parti, der kan stå i spidsen for arbejderklassens kamp mod borgerskabet; men også den daglige kamp for bedre levevilkår må udvikles. Repræsentationen i folketinget er en sekundær opgave, hvor folketingets talerstol skal benyttes til at afsløre undertrykkelsen af befolkningen.
Partiet støttede i 1970’erne de strejker og blokader, som blandt andet fandt sted på Uniprint og Berlingske Tidende; men det var især på universiteterne, partiet spillede en egentlig rolle i ”kampen mod undertrykkelse”. En af årsagerne til den manglende opbakning på arbejdspladserne var, at fraktioner i partiet havde omtalt fagbevægelsen som fagforsteningen, ligesom Socialdemokratiet var blevet udråbt som klasseforrædere.
VS i Folketinget
Partiets repræsentation i Folketinget fik en dramatisk start, da det først efter fintællingen af stemmerne ved valget i 1968 blev klart, at VS havde klaret spærregrænsen. Inden udgangen af 1968 havde Hanne Reintoft og Kai Moltke forladt partiet. Selv om arbejdet i Folketinget formelt var sekundært i partiets strategi, er det de markante personligheder blandt folketingsmedlemmerne, VS især huskes for. Med Preben Wilhjelm som frontfigur satte de fokus på boligpolitikken,socialpolitikken og uddannelsespolitikken, og partiet var det første, der fremlagde et ambitiøst energipolitisk program. To gange overlevede partiet at miste sin folketingsrepræsentation, men 3. gang ved valget i 1987 blev afslutningen på 20 år som venstrefløjens frontfigur.
Samarbejde
Partiets strategi omfattede et samarbejde med "antikapitalistiske kræfter" og grupper i opposition til det bestående samfund. Som et led i denne strategi samarbejdede partiet bl.a. med den feministiske del af kvindebevægelsen og modstanderorganisationen mod atomkraft, OOA. Partiet tillægges en stor betyding for folketingets beslutning i 1985 om at den fremtidige energiplanlægning skulle foregå uden atomkraft. I folketinget samarbejdede partiet med DKP og SF, men udnyttede også mulighederne for et alternativt flertal med bl.a. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, blandt andet om den såkaldte fodnotepolitikken.
Samling af venstrefløjen i Danmark
I 1989 dannede VS sammen med Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti partiet Enhedslisten, som i 1994 kom i Folketinget. På sin sidste kongres, i 1998, blev VS officielt nedlagt som parti og omdannet til en forening, som stadigt udgav det teoretiske tidsskrift "Solidaritet". På baggrund af PET-kommissionens rapport fra 2009 fremsatte VS et erstatningskrav mod PET med påstand om ulovlig registrering af lovlig politisk virksomhed. Kravet afvistes den 12. september 2012 af Østre Landsret, som lagde til grund for sin kendelse, at Venstresocialisterne "ikke længere eksisterer".
Nedlæggelse
Nedlæggelsen af VS blev med afstemning vedtaget af en generalforsamling i Solidaritetshuset den 8. september 2013, fordi man hellere vil lægge de politiske kræfter i Enhedslisten, i stedet for at være 'parti i partiet'.
Valgresultater
Noter
Litteratur
Kit Broholm og Anne Grete Holmsgaard (1984): Zionismens Israel, Historisk Revy
Preben Wilhjelm (2005): Fra min tid, Gyldendal
Venstresocialisterne (1977): VS efter niende kongres, minavisen
VS Bulletin, diverse årgange (Arbejderbevægelsens Arkiv)
Eksterne kilder/henvisninger
Uddybende artikel om partiet fra "Leksikon for det 21. århundrede"
Venstresocialisternes hjemmeside
Enhedslistens hjemmeside
Tidligere politiske partier i Danmark
Socialistiske partier
Etableret i 1967
Ophørt i 1998
Ophørt i 2013 |
1789 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gte%20guldsmede | Ægte guldsmede | Ægte guldsmede (underordenen Anisoptera) er vingede insekter, hvis larver er vanddyr. De ægte guldsmede kendes fra den anden store gruppe af guldsmede, vandnymfer (Zygoptera) på, at det bageste vingepar er bredere end det forreste. Desuden holdes vingerne i hvilestilling vinkelret ud fra kroppen. Vingerne er ofte helt klare (gennemsigtige). Ægte guldsmede er eminente flyvere, der både kan opnå en høj fart (op til 35-40 kilometer i timen) og manøvrere ved at bøje skarpt. Den evner også at stå stille i luften i flere minutter som en helikopter. For- og bagvingerne kan bevæges uafhængigt af hinanden, hvilket hjælper guldsmedens uovertrufne flyveegenskaber. Orienteringen under flugten muliggøres blandt andet af deres gode syn. Hvert af guldsmedens to store øjne består i virkeligheden, som hos mange andre insekter, af mange enkeltøjne (over 30.000 hos guldsmede), der sidder meget tæt ved siden af hinanden, såkaldt sammensatte øjne, eller facetøjne. Guldsmeden er i stand til at se på en afstand af 15-20 meter i alle retninger.
Guldsmede er nært beslægtede med vandnymfer. Man kender en guldsmed på, at den i hvile holder vingerne vinkelret ud fra kroppen, mens en vandnymfe holder vingerne foldet ned langs kroppen.
Levevis
En voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. De voksne guldsmede tager insekter i luften og holder dem fast med benene. De er i stand til at æde byttet, mens de er på vingerne. Når en voksen guldsmed har fundet et sted at søge føde, så forsvares stedet over for andre guldsmede.
Guldsmedelarverne tager insektlarver og -nymfer, haletudser og små fisk.
Nymfer
Når en guldsmedlarve kommer frem af ægget i en sø eller et vandløb, søger den ned til bunden, hvor den dernæst opholder sig i 3-4 år, inden den forvandler sig til den voksne guldsmed. Larvens lange, tynde ben er ikke rettet fremad, som hos den voksne guldsmed, men vender derimod ud til siderne, så de er velegnede som ganglemmer. Den bevæger sig dog kun langsomt.
Danske arter
Nogle af de knap 40 danske arter af guldsmede, inddelt i familier:
Familie Aeshnidae
Blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea) hører til de største guldsmede, der findes i Danmark. Den er 7-8 cm lang og har et vingefang på op til 11 cm. Den kendes let størrelsen og på farven, der er brunlig på brystet med to gullige striber på hver side og mørk på bagkroppen med blå pletter. Den ses oftest i nærheden af en sø eller mose, men kan også findes i skovlysninger.
Brun mosaikguldsmed (Aeshna grandis).
Kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isoceles).
Siv-mosaikguldsmed (Aeshna juncea).
Håret mosaikguldsmed (Brachytron pratense).
Stor kejserguldsmed (Anax imperator).
Familie Cordulegasteridae
Kongeguldsmed (Cordulegaster boltoni).
Familie Corduliidae
Grøn smaragdlibel (Cordulia aenea).
Toplettet falkelibel (Epitheca bimaculata).
Familie Libellulidae
Sort hedelibel (Sympetrum danae).
Blodrød hedelibel (Sympetrum sanguineum).
Almindelig hedelibel (Sympetrum vulgatum).
Gulvinget hedelibel (Sympetrum flaveolum).
Nordisk kærguldsmed (Leucorrhinia rubicunda).
Lille kærguldsmed (Leucorrhinia dubia).
Fireplettet libel (Libellula quadrimaculata).
Se også
Vandnymfe
Kilder og eksterne henvisninger
Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 14-15. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Esben Petersen (1869-1942). Danmarks Fauna. Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger og Copeognather. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1910.
Guldsmede (insekter) |
1792 | https://da.wikipedia.org/wiki/Litteratur | Litteratur | Litteratur - afledt af ; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift. Udtrykkes bruges ofte synonymt med skønlitteratur. Litteraturens overordnede genrer er faglitteratur og skønlitteratur, herunder prosa og poesi. Da litteraturen også kan fortælles og synges, omfatter den også sange og [[eventyr]. Ældre tekster, såsom legender og historiske myter, er også omfattet, og endda middelalderen liturgiske og teologiske tekster. Men i det hele taget er termen netop meget inklusiv. Tekster der ikke regnes for litteratur er for eksempel regnskaber og skøder.
Introduktion
Den præcise opdeling af litteraturen i områder har varieret og er blevet voldsomt udvidet gennem tiden.
Tidsperspektivet behandles i litteraturhistorien.
Litteraturforskning er den videnskabelige behandling af litteratur i almindelighed.
Litteraturkritik er diskussion og bedømmelse af (især den samtidige) litteratur.
Alle tre områder har ført til utallige klassificeringer af området i forskellige genrer, enten i form af skønlitteratur, der overvejende er fiktionsbaseret, eller faglitteratur/sagprosa.
Former for litteratur
Poesi
Lyrik
Epik
Prosa
Drama
Essay
Andre måder at opfatte litteratur på
Diversiv
Formativ
Konfirmativ
Lister over forfattere og genrer
Ønskelisten forfattere
Ønskelisten polske forfattere
Ønskelisten østrigske forfattere
De litterære genrer
Se også
humor, sprog, folkevise
Projekt Runeberg – Skandinavisk litteratur online.
Kalliope.org
Litteratursiden.dk
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikisource
Nordisk Råds Litteraturpris
Google: Litteratur , Netbutikker Bøger , Elektroniske tekster
Hernov: Gratis e-bøger
KnowWare: Multi-Download af gratis PDF-filer – alfabetisk sorteret efter tema! Citat: "...2002, Nov. 21: Der kommer ikke flere filer om computer programmer paa denne side. Som beskrevet andetsteds prioriterer jeg andre aktiviteter (bla. KnowWare's tyske og eng. hjemmesider) højere end denne danske. Du må gøre med disse filer, hvad du vil, undtagen een ting: Tjene penge på dem. ..."
digte.dk – internetsitet hvor skandinavisk kultur opstår
http://beinecke.library.yale.edu/dl_crosscollex/ – Yale University Databank – med komplette skanninger af bøger. Søg efter skriftets navn.
Google: Literature , Electronic Text Archives , Magazines and E-zines , Online Writing , Writers Resources , Libraries, Digital , Cataloguing, Metadata , Distance Learning
T. Miles: Resources for Research and Writing
nzdl.org: The New Zealand Digital Library
The Universal Library
e-zine-list: John Labovitz's e-zine-list
Project Gutenberg Online Library
Abacci – Projekt Gutenbergs tekster matched med Amazon anmeldelser
George MacDonald Complete E-Texts
Faerie Tales and Romantic Literature
Free Books & Book Reviews Online
Internet Book List – A database of many books with user reviews and ratings
Read Print – includes many free public domain books
Gruppo04: web resources about European literatures
Videnskab
Humaniora
Biblioteks- og informationsvidenskab |
1794 | https://da.wikipedia.org/wiki/Religionsvidenskab | Religionsvidenskab | Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.
Religionsvidenskaben ser på religioner fra forskellige etablerede videnskabers synsvinkel, f.eks. fra sociologien, fra antropologien, fra psykologien osv. og anvender disse videnskabers tilgange og metoder til at beskrive, analysere, fortolke og sammenligne forskellige religioner.
Religionsvidenskaben tilstræber at forholde sig så objektivt så muligt til forskellige religioner og livsanskuelser, ganske som dens ovennævnte hjælpevidenskaber gør det.
I Danmark udbydes Religionsvidenskab som fag på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.
Se også
Religionshistorie
Religionssociologi
Chaos - Skandinavisk Tidsskrift for Religionshistoriske Studier
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift
Tabu (Studentertidsskrift ved Religionsvidenskab på Københavns Universitet)
Rite
Ritual
Eksterne henvisninger
Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet
IAHR- International Association for the History of Religion
EASR- European Association for the Study of Religions
DAHR- Dansk Selskab for Religionshistorie
Chaos - Skandinavisk Tidsskrift for Religionshistoriske Studier
Religionshistorisk Forening
Selected Program Resources in Religious Studies and Theology
International Society for the Study of Sociology of Religion
The Council of Societies for the Study of Religion
NASR- Northamerican Association for the Study of Religion
Se også
Religionsundervisning i Danmark
Teologi |
1798 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aida%20%28opera%29 | Aida (opera) | Aida er en opera af Giuseppe Verdi, komponeret i 1871. Handlingen udspiller sig i Egypten på de første faraoners tid.
Egypten og Etiopien er i krig. Aida (etiopisk prinsesse og slave hos Amneris, en egyptisk prinsesse) og Radames (officer i den egyptiske hær) forelsker sig i hinanden. Radames kommer uforvarende til at afsløre militære hemmeligheder for Aidas far, kongen af Etiopien. Radames bliver grebet i forræderiet og dømt til døden. Amneris tilbyder Radames at slippe for dødsstraf hvis han afsværger sin kærlighed til Aida, men det nægter han, og det hele ender grumt med at Aida og Radames bliver begravet levende i en krypt.
Operaen indeholder egyptiske ritualer og påkaldelser af Ptah og Isis.
Blev uropført i Cairo d. 24. december 1871. Verdi skulle skrive en hymne til åbningen af Suez-kanalen i 1869, men ikke en opera. Han komponerede senere Aida.
Aida opførtes i den nybyggede opera i København den 26. januar 2005 som den første opera i fuld længde.
Andre versioner
Aidas "Triumfmarch" (Marcia Trionfale / The Triumphal March) synges i fodboldstadioner i Europa.
Note
Eksterne kilder/henvisninger
Aida, artikel på Classical.net
Operaer af Giuseppe Verdi
Operaer på italiensk |
1802 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ainuere | Ainuere | Ainuerne er sandsynligvis Japans oprindelige befolkning. De stammer sandsynligvis fra Jōmon-befolkningen og proto-japanerne.
Den japanske kolonisering af Hokkaido førte i 1400-tallet og senere til stridigheder med ainufolket, som blev endegyldigt undertrykt i 1800-tallet. Ainufolket blev påtvunget japanske skikke og klæder. Af de 24.000 personer på øen Hokkaido, som fortsat regnes som ainu, er så godt som ingen genetisk så at sige "ren" ainu. Kun få praktiserer religionen og sproget ainu tales i dag kun af omkring 15 personer. I dag arbejder de fleste ainu inden for fiskerinæringen, og den traditionelle ainukultur findes kun bevaret i et fåtal byer, som lever af turismen. Der findes også mindre grupper af ainu i Rusland – på Sakhalin, Kamtjatka og Kurilerne. De taler dog ikke mere sproget ainu.
I 1997 erklærede en japansk domstol, at ainuerne er landets indfødte befolkning og ikke blot en etnisk minoritet. Det blev senere i 2008 anerkendt af parlamentet ved en resolution.
Antal
Udviklingen af ainu på Hokkaido i Japan er følgende (skøn):
1807: 26.256
1822: 23.563
1854: 17.810
1873: 16.272
1903: 17.783
1931: 15.969
1984: 24.381
Traditionel kultur
Traditionel ainuklædedragt bestod af tøj vævet af elmbarkfibrer og huder. Klædedragten var dekoreret med geometriske figurer. Mændene havde traditionelt store skæg og kvinderne skæglignende tatoveringer omkring munden.
Religion
Religionen kredser omkring besjælede naturkræfter, og det vigtigste religiøse ritual var at ofre bjørne. Både skikken med at tatovere kvinder omkring munden og at ofre bjørne blev forbudt, da ainufolket blev undertvunget af japanerne.
Noter
Eksterne henvisninger
Ainu museum
youtube.com: Ainu, First People of Japan, The Original & First Japanese
youtube.com: Ainu's new identity
Folkeslag i Rusland
Folkeslag i Japan
Urfolk |
1804 | https://da.wikipedia.org/wiki/Luftv%C3%A5ben | Luftvåben | Et luftvåben er den gren af et lands væbnede styrker, som tager sig af luftbårne krigsoperationer med jagerbombere, bombefly, jagerfly, rekognosceringsfly, transportfly, helikoptere og missiler.
I mange lande findes der også militærfly i både hæren og marinen, uden at disse eskadriller tilhører luftvåbnet.
Et luftvåben kan opdeles i geografiske luftflåder som i USAF, i kommandoer efter opgaver som i RAF eller i strategiske og taktiske luftvåben som i Sovjetunionen.
Det danske luftvåben hedder Flyvevåbnet og blev en selvstændig forsvarsgren i 1950.
Liste over nationale luftvåben
Storbritannien: Royal Air Force (RAF), (1918)
Finland: Suomen Ilmavoimat, (1918) , (1944)
Sverige: Flygvapnet, (1926)
Frankrig: Armée de l'air, (1933)
Tyskland: Luftwaffe, (1935-45) , (1956)
Norge: Luftforsvaret, (1944)
Argentina: Fuerza Aérea Argentina, (1945)
Schweiz: Schweizer Luftwaffe – Forces Aériennes Suisses – Forze Aeree Svizzere, (1946)
USA: United States Air Force, (1947)
Israel: Heyl Ha'Avir, (1948)
Nederlandene: Koninklijke Luchtmacht, (1953)
Island: Íslenska Loftvarnarkerfið, (1987)
Kilder
Politikens Nudansk Leksikon, 2002, Politikens Forlag A/S, :
"flyvevåben"
1. = LUFTVÅBEN.
Flyvevåbnet et værn under Forsvaret med opgaver...(red. et dansk foretagende).
"luftvåben"
1.den del af et lands militær som har at gøre med forsvar og angreb i luften.
"luftværn"
1.den del af forsvaret som fra jorden bekæmper angribende fjendtlige fly, dels med artilleri og dels med missiler.
Eksterne henvisninger
Militær |
1809 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lufthavn | Lufthavn | En lufthavn er et sted hvor fly primært bruges til ruteflyvning eller fragtflyvning eller skoleflyvning med større fly.
Hovedbegrebet er en flyveplads. Underbegrebet er en lufthavn, en flyvestation eller en almen flyveplads.
En militær flyveplads kaldes en flyvestation selv om der også findes nogle få flyvestationer uden direkte muligheder for flyvning.
En almen flyveplads er en flyveplads med skoleflyvning med små fly, faldskærmsflyvning, ultralette fly, svævefly og lignende.
En lufthavns indretning
En lufthavn er pladskrævende. Størst plads optager start- og landingsbaner, herunder arealer til transporten fra disse baner til flyvepladsens terminalbygning(er), hvor på- og afstigning for passagerer foregår.
Start- og landingsbaner
Enhver lufthavn har mindst en rullebane, også kaldet start- eller landingsbane, hvor flyvemaskinerne starter og lander. Større lufthavnes landingsbaner er belagte med asfalt eller beton og er flere kilometer lange således, at også større flyvemaskiner har plads til at accelerere og bremse med tilstrækkelige sikkerhedsmarginaler, mens de mindste baner kan være græsbelagte og som oftest ca 400-600 meter lange.
Under hensyn til vindforhold kan lufthavne have start- og landingsbaner i to eller tre retninger.
I tilknytning til start- og landingsbaner findes rulleveje, ad hvilke flyvemaskinerne kører ind til og ud fra terminalbygningen. Rullevejene er nummererede for at lette brugen.
Lufthavne inddeles i instrumentlufthavne og ikke-instrumentflyvepladser. For at flyvemaskiner, som trafikerer instrumentlufthavne, skal kunne lande i dårligt vejr kræves, at der findes instrumentlandingssystemer. Det almindeligste system i dag er Instrument Landing System (ILS). ILS består i hovedsagen af tre forskellige dele. For det første findes en kurssender (Localizer) som er en antennr, som udsender radiobølger i landingsbanens retning for at derved give flyvemaskinen en indikation på hvor, den befinder sig i forhold til landingsbanen midterakse. Endvidere findes en såkaldt glidebane (Glidepath) som er en antenne placeret ved flygvemaskinens landingspunkt på banen. Denne udsender en radiostråle, som skal give flyvemaskinen information om hvor, den befinder sig i højde i forhold til en bestemt glidebane (normalt cirka 3 grader). Endelig består ILS-systemet af såkaldte fyr (Markers) som befinder sig i bestemte afstande fra banen og udsender lydsignaler og giver information om hvor langt ud fra landingsbanen flyvemaskinen befinder sig. Fyrene kan dog erstattes med Distance Measuring Equipment (DME), som er en slags radiofyr som kontinuerligt udsender flyvemaskinens afstand fra antennen. Indflyvningen gennemføres til en vis højde, og hvis piloterne da ikke kan se landingsbanen, må de afbryde landingen og stige igen. På ikke-instrumentflyvepladser lander man altid i "godt" vejr men man kan gennemføre starter i ned til 600 meters sigtbarhed.
Terminalbygninger
De bygninger i større lufthavne, som anvendes til håndtering af passagerere og gods, kaldes terminaler (passager- og godsterminaler). Fra terminalens går passagererne ud til sin flyvemaskine via en udgang (engelsk kaldet "gate") som enten ganske enkelt er en dør ud til det sted, hvor flyvemaskinen står, eller en adgangsbro, også kaldet "finger", som tilsluttes flyvemaskinen. Større lufthavne kan have flere terminalbygninger fx for henholdsvis indenrigs og udenrigs flytrafik.
Terminalbygningen er indrettet med forskellige faciliteter til betjening af de rejsende. Det kan efter forholdene dreje sig om sikkerhedskontrol, paskontrol, indtjekning, indlevering af bagage som ikke er håndbagage, udlevering af bagage, men også om fx butikker, spisesteder, toiletter, ventepladser, undertiden bibliotek, bederum, turistinformation, muligheder for valutaveksling og andet. For at vejlede og have styr på de rejsende er terminalbygninger indrettede med vægge og skiltning, informationstavler om afgange og ankomster med mere. Af sikkerhedshensyn er der altid en adskillelse mellem kontrollerede rejsende passagerer i terminalbygningens lukkede del og ukontrollerede rejsende og folk, der venter på ankommende rejsende, i terminalbygningens åbne del.
Internationale lufthavne er af sikkerhedsmæssige og bekvemmelighedsmæssige årsager lukkede, det vil sige, at de fleste passagerer går indendøre fra ankomst til lufthavnen til de sidder på flyvemaskinen, undtagen hvis flyvemaskinen ikke kan forbindes med en bro men står på pladsen, og de rejsende må gå det sidste stykke til en trappe, som giver adgang til flyvemaskinen, eller hvis flyvemaskinen står længere fra terminalbygningen og de rejsende transporteres med en særlig lufthavnsbus det sidste stykke.
Sikkerhedskontrol
I flyvningens ungdom var kontrollen af passagererne og deres bagage stort set beskeden, men efter en række Flykapringer i 1960'erne indførtes forskellige typer af kontrol i begyndelsen af 1970'erne, blandt andet metaldetektorer og røntgen af håndbagage. Kapningerne mindskede senere kraftigt men ikke helt, og først efter terrorangrebet 11. september 2001 indførtes strengere kontroller så som at man ikke måtte have visse ting i sin håndbagage fx visse væsker eller skarpe genstande. Først efter 2001 indførtes sikkerhedskontrol på indenrigsflyvninger i Sverige, Norge og visse andre lande, som anså sig som lande med lav risiko. Sikkerheden er også senere udviklet men ser uens ud i forskellige lufthavne. De skrappeste lufthavne har udover metaldetektorer, røntgen og restriktioner på hvad. man må bringe med sig, i visse tilfælde blandt andet tillige varmeskanning af ansigtet for at se eventuel aggression i og med øget blodgennemstrømning, forskellige typer af sikkerhedsspørgsmål man som rejsende skal besvare inden ombordstigning samt at man skal afføre sig blandt andet yderklæder og sko til skanning. Ligeledes skal px pc-ere forevises for sig.
Adgangsforhold
Alle større lufthavne har bekvemmelige adgangsforhold for de rejsende. Det kan dreje sig om gode adgangsveje, fx motorveje, med tilhørende parkeringsmuligheder for henholdsvis korttidsparkering og langtidsparkering, om busforbindelser og om jernbaneforbindelse med en station i direkte tilknytning til lufthavnen. Eksempler herpå er Kastrup Lufthavn og Arlanda ved Stockholm.
Lufthavnskoder
Større lufthavne betegnes med en lufthavnskode på tre bogstaver, som udstedes af det internationale lufttransportsforbund (IATA). Bogstaverne i koden vælges således, at de knytter sig til lufthavnens navn, men mangel på ledige betegnelser resulterer undertiden i kunstige betegnelser som MXX for Mora flygplats. Disse koder anvendes mest til biletter og bagage.
Der findes også firebogstavskoder for lufthavne (stedindikator), som udstedes af den internationale civile luftfartsorganisation (ICAO). De har en logisk geografisk opbygning, hvor fx alle lufthavne i Nordeuropa begynder med bogstavet E og alle danske med bogstaverne EK. Imidlertid er de ofte ikke videre forståelige for andre end de indviede, således EKYT for Aalborg Lufthavn. De anvendes af piloter og flyveledere med flere.
Internationale lufthavne
Internationale lufthavne er lufthavne med regulær udenrigsflyvning.
Eksempler på internationale lufthavne (med IATA-kode og ICAO-kode):
Europas største lufthavne
London Heathrow Airport (London) (LHR, EGLL)
Charles de Gaulle Airport (Paris) (CDG, LFPG)
Flughafen Frankfurt Main (Frankfurt am Main) (FRA, EDDF)
Madrid-Barajas Lufthavn (Madrid) (MAD, LEMD)
Schiphol (Amsterdam) (AMS, EHAM)
Verdens største lufthavne
Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport (Atlanta) (ATL, KATL)
Beijing Capital International Airport (Peking) (PEK, ZBAA)
London Heathrow Airport (London) (LHR, EGLL)
O'Hare International Airport (Chicago) (ORD, KORD)
Haneda Airport (Tokyo) (HND, RJTT)
Se også
Danske lufthavne og flyvepladser
Lufthavnsskat
Sikkerhedskontrol
Check-in
Baggage-handling
Tax-free shop
Kontroltårn
Flyveleder
Luftfart |
1813 | https://da.wikipedia.org/wiki/Columbia | Columbia | Columbia, som er afledt af Columbus, har flere betydninger:
Columbia (rumfærge) – den første amerikanske rumfærge
Columbia (sang) – en komposition af det britiske band Oasis
Columbia Pictures – et amerikansk filmselskab
Columbia Records – et amerikansk pladeselskab
Columbia University – et universitet i New York
Geografi
Britisk Columbia – en provins i Canada
Columbia (Missouri) – 5. største by i den amerikanske delstat Missouri
Columbia (South Carolina) – hovedstad i den amerikanske delstat South Carolina
Columbia-floden – en flod i det nordvestlige USA
Washington (district of Columbia) – USA's hovedstad
Columbia (Californien) – en by i Californien
Columbia (Maryland) – en by i Maryland
Columbia (Tennessee) – en by i Tennessee
Columbia (Virginia) – en by i Virginia
Ikke at forveksle med
Colombia – et land i Sydamerika |
1818 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ottende%20Xhosa-krig | Ottende Xhosa-krig | Den 8. Xhosa-krig varede fra 1851-1853. Det var en af de mest kostbare af Xhosa-krigene. Xhosa-stammen blev styrket ved deltagelsen af Khoisan-stammemedlemmer, som gjorde oprør fra deres bebyggelse ved Kat-floden. I 1853 var xhosaerne besejret og territoriet nord for Britisk Kaffraria blev annekteret som en del af Kap-kolonien og åbnet for nybyggere.
Kilde/Ekstern henvisning
http://www.onwar.com/
Sydafrika
Afrikanske krige |
1820 | https://da.wikipedia.org/wiki/Harekl%C3%B8ver | Harekløver |
Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks. i vejkanter.
Beskrivelse
Harekløver er en enårig, opret voksende urt, der er tæt langhåret, hvilket gør den behageligt blød. Stænglen er grøn til rødlig og furet. Bladene er trekoblede med lancetformede småblade. Bladranden er hel, og begge bladsider er græsgrønne med lange, bløde hår. Planten blomstrer i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i smalle, endestillede hoveder. De enkelte blomster er 5-tallige og 2-sidet symmetriske. Bægeret er grønt og danner et sammenvokset rør, mens kronbladene er blegt lyserøde og næsten skjult mellem de længere bægerblade. Kronerne bliver siddende på frugten, der rummer 1-3 frø.
Rodsystemet består af en pælerod med et uregelmæssigt forløb og med mængder af tynde siderødder.
Planten bliver ca. 20 cm høj og 15 cm bred.
Voksested
Harekløver er naturligt udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Østafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Sibirien og Europa. Desuden er arten naturaliseret på Azorerne og i Australien, New Zealand og USA. Arten er almindelig i hele Danmark på strandoverdrev, skrænter, i vejkanter, klitter og på tørre sandede marker.
På de ældre stenvolde, som har dannet Krageø ved Sejrøbugtens kyst findes arten i et strandoverdrev sammen med bl.a. engelskgræs, almindelig kællingetand, alm. pimpinelle, alm. røllike, bakkenellike, dansk astragel, fåresvingel, gul snerre, hundetunge, nikkende limurt, sandløg, sandstar, sølvpotentil, tidlig dværgbunke, tjærenellike, vellugtende gulaks og vårpotentil
Galleri
Noter
Kilder
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Hjemmesiden "Naturligvis"
Flerårige urter
Nitrogenfikserende planter
Kløver |
1821 | https://da.wikipedia.org/wiki/Havesnegl | Havesnegl | Havesneglen (Cepaea hortensis) er en landlevende lungesnegl, der fortrinsvis er udbredt i Europa. I Danmark er den almindelig i udkanten af skove samt i krat, parker og haver, langs grøfter, åer og ved søer.
Udseende
Den bliver her i landet 18–21 mm bred og 12-15 mm høj. Skallens udseende varierer både med hensyn til farve og form. Oftest er den gullig eller rødlig med op til 5 spiralbånd eller helt uden bånd. Den ligner meget den nært beslægtede lundsnegl, men den lidt større lundsnegl har i reglen brun mundingsrand på skallen, mens den er hvid hos havesneglen.
Levevis
Havesneglen lever af både friske og rådnende planter. Parringen foregår især i maj-juni. Omkring 20-30 æg lægges som regel i et lille gravet jordhul. Ungerne kommer frem efter cirka 20 dage. De unge dyr har en skal med tydelig navle.
Som mange andre snegle bevæger havesneglen sig ved at lægge et lag af slim, som den "maver" sig hen over ved at spænde og løsne muskler i sin fod.
Billeder
Kilder og eksterne henvisninger
C. M. Steenberg (1882-1946). Bløddyr I. Landsnegle. G.E.C. Gad. København 1911.
Taxonomicon – Cepaea hortensis
Snegle |
1826 | https://da.wikipedia.org/wiki/Havkat | Havkat | Havkatten (Anarhichas lupus) findes i det østlige Atlanterhav fra Frankrig til arktiske områder, ved Grønland og den nordøstlige kyst af Nordamerika, i danske farvande indtil den vestlige Østersø. Den går ned til cirka 400 meters dybde. Havkatten kan bedst lide en hård bund, gerne med muslinger.
Havkatten spiser muslinger, krabber og snegle. De fleste af disse dyr er omgivet af en kraftig skal eller et hudskelet. Havkattens mund er fyldt med mange kraftige tænder, så den er i stand til at knuse meget tykke skaller. Den svømmer ved hjælp af sine kraftige finner, der sidder næsten oppe ved hovedet, og den ånder ved hjælp af gællerne ved siden af. Dens fjender er mennesket og forskellige hajer. Havkatte kan blive op til 125 centimeter og veje 20 kilogram.
Havkatten bliver solgt i forretningerne under navnet koteletfisk.
Kilder/Henvisninger
Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
Pigfinnefisk
Grønlands fauna
Atlanterhavets fauna |
1827 | https://da.wikipedia.org/wiki/DR | DR | DR, tidligere Danmarks Radio, er Danmarks nationale public service-selskab, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, dr.dk (herunder Bonanza og DRTV) og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven.
Public service
DR skal leve op til public service-forpligtelsen.Radio- og tv-nævnet har fastslået, at DR overholdt public service-kontrakten for perioden 2015-18. Men ikke alle er enige i, at DR leverer public service: Begrebet politisk service har været omtalt som mere passende. Fra flere sider er der rejst massiv kritik af flere programmer, navnlig af "Fars pige" og "Cougarjagt". Der er opstået en debat om, hvorvidt begreberne public service og DR bør fjernes fra hinanden, for andre medier kan levere public service. Politisk ser der ud til at være opbakning til at lade andre aktører levere public service. Selv en medieordfører mener, at DR risikerer at overflødiggøre sig selv; det må være slut med tv-tvang; så det er vel tydeligt, at ikke alle elsker DR.
Der er massiv opbakning bag udsagnet: DR's "Public service kan ligge på et meget lille sted;" hvilket en analyses konklusion også er nået frem til: 62% er underholdning. Politikere til højre og venstre side i Folketingssalen bidrager til debatten. Tilmed fagforbund og Dagbladet Information har bidraget til debatten om public service.
Finansiering
DR blev i perioden fra oprettelsen i 1925 indtil 2018 finansieret via en særlig betaling kaldet licens. Den blev opkrævet med et ensartet beløb pr. husstand, der angav at have et radioapparat. I 1925 var den årlige radiolicens 10 kr. I 1952 blev der indført en licens for (sort-hvidt) TV på 50 kr., som skulle betales udover radiolicensen, der på det tidspunkt var 15 kr. om året. I 1970 kom en særlig licens for husstande med farve-TV. Her var beløbet 436 kr. om året, mens radio-licensen var 64 kr. og den sort-hvide tv-licens 272 kr. Endelig blev der i 2007 som følge af husstandenes stigende digitale adgange indført en fælles medielicens, så alle, der kunne modtage DR’s programmer på tv, internet, mobiltelefon eller tablets, skulle betale den samme medielicens (som udgjorde 2150 kr. i 2007). I perioden 2007-2013 eksisterede fortsat en særlig radiolicens på et noget lavere beløb for personer, der kun havde adgang til en radio. Radiolicensen blev helt afskaffet i 2014.
Den særlige finansiering, hvor husstandene selv skulle angive, at de havde adgang til radio og TV og dermed skulle betale licens, gav mulighed for, at man kunne være "sortseer", altså undlade at anmelde sit radio- eller TV-apparat og dermed spare licensudgiften. Det var et permanent problem for DR, der i tidens løb har anvendt mange tiltag fra reklamekampagner til pejlevogne for at begrænse antallet af sortseere. I 2017 var der ca. 10 % af de danske husstande, der ikke betalte medielicens.
I juni 2018 indgik Regeringen Lars Løkke Rasmussen III en medieaftale for 2019-2023 med Dansk Folkeparti, der ændrede DR's finansiering - på det tidspunkt omkring 4,4 mia. kr. årligt. Licensen skulle efter en overgangsperiode 2019-22 helt afskaffes, så DR fremover finansieres via det generelle skattesystem. Samtidig skulle der foretages en besparelse på 20 % på udgifterne til DR. Finansieringen via skatterne blev iværksat i form af en reduktion af personfradraget for personer over 18 år. Hver voksen skatteyder bidrager på denne måde med det samme kronebeløb til DR's finansiering. Da medielicensen var ens pr. husstand, fik enlige dermed en besparelse på skatteomlægningen i forhold til par. Samtidig fik personer, der i forvejen ikke betalte medielicens, en skattestigning. Som følge af den vedtagne besparelse på DR's udgifter blev den ekstra fremtidige skattebetaling dog mindre end den hidtidige medielicensbetaling for den gennemsnitlige dansker.
Ledelse
DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Formanden og to menige medlemmer udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, og de sidste to vælges af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.
Historie
Den 1. april 1925 begyndte en forsøgsordning under navnet Statsradiofonien. Virksomheden var en offentlig institution, der sendte radio via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.
I begyndelsen af 1950'erne påtog Statsradiofonien sig at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først var der kun sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.
Efter at have haft til huse forskellige steder i København (senest i Stærekassen) flyttede Statsradiofonien i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945 efter besættelsen. I 1970 flyttede TV-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse med rejsegilde i 2004. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.
Vigtige begivenheder i DR's historie
1925 – Statsradiofonien oprettes 1. april som forsøgsordning med ét radioprogram, der første år sender 3 timer dagligt. Radioen får studier hos hovedtelegrafstationen i Købmagergade i København.
1926 — Efter et forsøgsår blev Statsradiofonien gjort permanent ved loven om radiospredning fra 13. marts 1926.
1926 – Pressens Radioavis ser dagens lys, da radioen i samarbejde med dagbladene begynder at sende nyheder én gang om dagen.
1927 – Statsradiofonien blev landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
1928 — Statsradiofonien flytter til nye, lejede lokaler på Axelborg i København.
1931 — Radioen indleder flytningen til egne lokaler i den nye radiofonibygning "Stærekassen" ved Det Kgl. Teater i København. Radioens pausesignal med folkemelodi fra ca. år 1300 tages i brug.
1932 — Radiokoret oprettes.
1939 – Omkring 80 pct. af landets husstande har nu radio. Radiounderholdningsorkestret blev oprettet.
1941 — Radioen flytter fra ”Stærekassen” til det nyopførte Radiohus på Frederiksberg.
1945 – Radiohusets koncertsal indvies.
1949 — Kontorlokaler i Radiohuset indrettes til forsøgs-tv-studie.
1951 – Radioens P2 havde premiere 1. oktober, og dagen efter var der premiere på Statsradiofoniens første officielle tv-udsendelser.
1951 – Verdens første kvindelige kapelmester, Grethe Kolbe, blev ansat.
1958 — Radiorådet udskrev i 1958 en arkitektkonkurrence om et tv-hus på en tom grund ved Gyngemosen i Gladsaxe.
1959 – Statsradiofonien ændrede navn til Danmarks Radio med virkning fra 1. november 1959 som følge af loven om radiospredning fra 3. juni 1959. Loven fastslår for første gang, at Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution.
1960 – Første regionale radioudsendelser gik i luften fra Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og Rønne.
1961 — Byggeriet af TV-Byen gik i gang.
1963 – Radioens tredje radiokanal, P3, havde premiere 1. januar. Den skulle fortrinsvis sende populærmusik for de yngre lyttere.
1964 – Radioavisen afløste "Pressens Radioavis".
1965 – TV-Byen i Gladsaxe indvies. Allerede i 1963 var dele af huset klar til brug, men det store kontorhus kom først til i 1970.
1965 — Premiere på udsendelsen af TV-Avisen 15. oktober.
1967 – Første farveudsendelse blev sendt, i farvesystemet PAL, over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.
1967 – Forsøg med farve-tv fra Rangstrupsenderen på K7.
1968 – De første radioudsendelser i stereo sendtes på FM, efter det amerikanske multiplex-system.
1968 – Første farve-TV-transmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.
1969 — Danmarks Radio begynder at optage tv-udsendelser i farve.
1970 – P3 blev omlagt til stereoudsendelser, som den sidste af Danmarks Radios tre radiokanaler.
1971 – De unge, som siden 2011 har set meget lidt TV, er født efter 1971; især TV-avisen fravælger de unge; dermed hører 1971 til de betydeligste år på denne liste, for dette år blev den sidste højfrekvente TV-seer født.
1978 — For første gang er der flest licenser til farvefjernsyn: 1.074.830 licenser mod 739.985 sort-hvide.
1978 – TV-Avisen sendtes fra 2. oktober i farver; og Danmarks Radio rundede 2.500 ansatte.
1983 – Tekst-tv havde premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flyttede samme år fra Radiohuset til TV-Byen.
1988 – NICAM, et digitalt lydsystem til TV, blev indført. TV-stereotransmission startede i København.
1988 – Lørdag d. 1. oktober brød den nystartede kanal, TV2, DR's monopol på at transmittere landsdækkende TV.
1991 – TV-stereotransmission dækkede herefter også resten af landet.
1992 – Registrering af, hvor mange minutter pr. døgn hver gennemsnitsdansker så TV, startede: I 1992 var TV-kiggeriet 143 minutter pr. døgn.
1996 – Danmarks Radio ændrede navn til DR; samtidig blev websiden dr.dk åbnet.
1996 – DR2, DR's anden TV-kanal, åbnede. Den sendtes via satellit og fra et begrænset antal jordbaserede sendere, fortrinsvis omkring København.
1999 – DR vedtager opførslen af DR Byen med en estimeret pris på 2,9 milliarder kr.
2006 – DR overskred budgettet for DR koncerthuset med mindst 100 millioner kroner; ifølge DR Nyheder kostede DR Koncerthuset 500 DR-medarbejdere jobbet og en overskridelse på 1,6 milliarder.
2000 – Radiohuset og TV-Byen sælges for 790 millioner kr. som led i finansieringen af DR Byen
2006 – DR Byen, som kostede 4.690 millioner kroner, blev taget i brug.
2006 – 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net. Herefter havde alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
2007 – 15. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
2007– TV2 afslørede, at DR’s medarbejder Jeppe Nybroe begik fejl, mens han rapporterede fra Irak; resultatet af afsløringen blev, at Nybroes ansættelse i DR ophørte, men DR gav alligevel Nybroe et gyldent håndtryk på næsten en million kr.
2008 – Som en del af DR's kulturarvsprojekt blev en del af DR's radio- og TV-arkiv gjort tilgængeligt via Bonanza på dr.dk/bonanza.
2009 – DR Koncerthuset blev indviet; DR Ramasjang, DR K (2009-20) og DR HD startede samtidig med, at det analoge sendenet blev lukket; DR Ung lancerede Pirat TV.
2010 – Den hidtidige generaldirektør, cand.merc. Kenneth Plummer, fratrådte, fordi han havde videregivet fortrolige oplysninger til en forfatter; som modydelse skulle forfatteren undlade at skrive om Plummers privatliv. Af denne grund fik DR sin første kvindelige generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn. Samme år plagede historisk dårlige seertal DR1. DR havde omkring 3.000 medarbejdere.
2011 – Ifølge DR Medieforskning begyndte hver gennemsnitsdansker at se TV i færre minutter pr. døgn; derimod så flere YouTube o.a. streamingtjenester i stadigt flere minutter pr. døgn. Forfatteren Carsten Jensen var utilfreds med DR’s ukritiske nyhedsudsendelser, men forfatteren måtte ikke formulere sin utilfredshed.
2013 – Radiolicensen bortfaldt, så hver lytter sparede 160 kroner pr. halvår.
2013 – DR3 startede og erstattede DR HD. Samtidig startede børne-kanalen DR Ultra, som erstattede den lukkede TV-nyhedskanal DR Update.
2014 – Ifølge mediejurist nægtede DR – i strid mod Lov om offentlighed i forvaltningen – at give aktindsigt i det 77 millioner kr. store budgetskred, der skete ved Eurovision 2014; kendt som Eurovision-skandalen. Politiken.dk betegnede tilmed 2014 som “DR’s tumultår,” som rummede fire sager.
2015 – DR’s generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn, publicerede en kronik i Berlingske; ifølge hendes kronik brugte de 7-12-årige tre gange så lang tid på at se Disney, Youtube og Netflix, som de brugte på at se DR Ultra; kronikken har generaldirektøren publiceret kun to år efter, at TV-kanalen DR Ultra blev lanceret.
2015 – DR var i splid med sig selv over lønnede eller ulønnede frokostpauser: Spliden mellem ledelse og medarbejdere fik ansatte til at nedlægge arbejdet.
2017 – Heste-gate: Licens-hesten Jazz blev fragtet til USA, mens DR lod licensyderne betale de kr. 70.000,- Heste-gate var ikke årets eneste sag. P4-programmet Café Hack tjente en million kr. på at bryde regler ved at tage penge for at besøge forskellige destinationer; derved har brød Søren Dahl og andre DR’s regler om skjult sponsorering.
2017 – Flere sager om DR's lukrative fratrædelsesordninger fik et flertal i Folketinget til at bede om en redegørelse og reducerede DR's popularitet.
2017 – En række politikere ønskede medielicensen afskaffet. Dertil fik DR kritik for at aflyse P1's julekalender.
2018 – Siden 1992 var 2018 året, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter: kun 142 minutter pr. døgn, hvilket markerede en ny bundrekord. DR Medieforsknings chef, Dennis Christensen, medgav, at hver ung dansker så TV én enkelt time hver dag.
Året 2018 markerede et foreløbigt maksimum, idet 15% af husstandene havde fravalgt tv, eller 500.000 danskere havde fravalgt tv.
2018 – Regeringen og kulturminister Mette Bock fremsatte forslag om at afskaffe medielicensen.
2018 – Debat om mangfoldighedskonsulentens årsløn til 2,1 mio. kroner, hvilket en række ordfører ikke var tilfredse med, men DR's bestyrelsesformand mente, at kritik er uforståelig.
2018 – VLAK-Regeringen og DF var enige om, at DR skulle spare 20 procent, hvilket svarede til ca. 773 millioner kroner; kravet om besparelse blev rejst efter 12 år med stadigt færre seere (ifølge DR Medieforskning), flere sager (ifølge dr.dk/nyheder) og en budgetoverskridelse ved opførelsen af DR Byen på 1,6 milliarder kroner (ifølge dr.dk/nyheder).
2019 – “Næsten 1,3 millioner” seere så Dansk Melodi Grand Prix 2019, hvilket var det laveste antal seere, Dansk Melodi Grand Prix havde opnået siden 2005.
Året 2019 overtog pladsen som ny bundrekord: Hver gennemsnitsdansker så tv i 137 minutter pr. døgn, hvilket udgør 5 minutter kortere seertid end den hidtidige bundrekord fra 2018.
2020 – Som konsekvens af medieaftale for 2019-23 er en enkelt af DR's tre lukningstruede DAB-radio-kanaler fortid, og en af DR's hidtidige flow-tv-kanaler er forsvundet, fordi DR2 opslugte DR K; begge ændringer skete d. 2. januar. En række programmer, bl.a. Hammerslag og Sporløs skal ophøre. I februar sparede DR to sange væk i børnenes MGP. Sofie Linde og ti andre kvinder stod frem og fortalte om sexchikane i DR. I året 2020 så hver dansker tv i 135 minutter pr. døgn, hvilket markerer en ny bundrekord; dette udgør to minutter mindre tv-kiggeri end den hidtidige bundrekord, som var 2019.
2021 – DRs generaldirektør har kommenteret pigekor-sagen: “Helt uacceptabelt og peger på ledelsessvigt”. I 2021 så hver gennemsnitsdansker tv i 133 minutter pr. døgn ifølge kulturministeriet. I andet kvartal 2021 så gennemsnitsdanskeren TV i 105 minutter pr. døgn, skriver dr.dk.
2022 – DR har fremlagt sin digitaliseringsplan. Planen medfører, at færre programmer vil blive vist på flow-tv.
Upartiskhed
I Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 10, 2. pkt. hedder det blandt andet, at "ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."
Beskyldninger om partiskhed
DR's ansatte har igennem lang tid været beskyldt for have venstreorienterede tendenser. Begrebet "røde lejesvende" blev lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968 om DR's ansatte.
Allerede i 1953 havde borgerlige aviser hævdet, at der fandtes "betænkelig gruppedannelse" af modstandere af NATO i Danmarks Radio.
Sagen medførte, at Afdeling E af Københavns Politi (forløberen for Politiets Efterretningstjeneste) foretog en diskret undersøgelse, der fandt beskyldningerne grundløse.
I 1955 oprettede den danske sikkerhedstjeneste en nøglepunktafdeling, der skulle vurdere institutioner og arbejdspladser af nødvendighed for totalforsvaret, og som kunne have kommunistisk "infiltration" eller tilstedeværelse.
I den forbindelse var Danmarks Radio et ømfindtligt emne, hvor frygten var, at der kunne ske holdningspåvirkning i fredstid fra journalister eller sabotage i krigstid fra det tekniske personale.
På et møde mellem sikkerhedstjenesten og Danmarks Radios ledelse blev det besluttet at undersøge, om der var kommunister blandt det tekniske personale, mens kortlægning af kommunister blandt journalisterne blev udeladt.
Resultatet blev, at 35 personer blandt det tekniske personale blev registreret af sikkerhedstjenesten.
Da Hans Sølvhøj blev generaldirektør i 1963, mente Sølvhøj, at han havde arvet "en del hel- og halvkommunistiske medarbejdere" og fik PET til at lave en registerundersøgelse af de 40 højest rangerende. For flere medarbejdere forelå der oplysninger om kommunistisk eller trotskistisk aktivitet eller østlig kontakt, men Sølvhøj mente, at de medarbejdere var fuldt pålidelige og loyale.
En af de mest kritiske røster i 1970'erne var socialdemokraten og senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen; i 1976 stiftede Jakobsen foreningen Aktive Lyttere og Seere, der skulle overvåge og bånde især DR's udsendelser (og navnlig B&U afdelingen) for at dokumentere en politisk slagside mod venstrefløjen, men ikke mod højrefløjen. Lokalkomitéer havde allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere beskyldte også statsminister Poul Schlüter og minister Bertel Haarder Danmarks Radio for at være venstreorienteret. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt, medlem af Dansk Folkeparti, foreningen Kritiske Licensbetalere med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.
Den selverklærede marxist Lars Qvortrup, adjunkt ved Odense Universitet, udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DR's dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejders kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:
Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle funktion og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."
Et eksempel på en sag, der blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.
I 1997 vakte DR2 og Torben Steno opsigt med en række programmer med titlen DDR2, “der nostalgisk kiggede tilbage på den hedengangne østtyske arbejder- og bondestat”; men kritik af DDR var DR tilbageholdemede med at give.
I 2010 konkluderede en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense, som omfattede 4604 indslag fra DR's nyhedsudsendelser og TV2 Nyhederne under folketingsvalget 2007, at DR's dækning ikke havde politisk slagside i nogen retning. Undersøgelsen fandt, at den højreorienterede regeringsblok (regeringen og støtteparti) var mere synlig i valgdækningen. Den fandt også, at tonen i DR Nyheder var svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk afbalanceret. Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i TV-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.
I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.
I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.
Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.
Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.
Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.
Selvom andre kilder hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".
Ud over beskyldninger om politisk partiskhed er læge Jesper Bay-Hansen kommet under kritik for en utilkendegivet dobbeltrolle.
Foruden sin rådgivningsrolle til danskerne gennem DR har han bijob hos en række medicinalfirmaer: Astellas Pharma, AstraZeneca, Bayer Healthcare, Eli Lilly, Janssen-Cilag, Pfizer og Servier.
Samtidigt med dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, blev vist på DR1, viste DR2 henholdsvis en udsendelse om DDR gennem 25 år og Castros Cuba.
Politiske medarbejdere
Adskillige journalister, studieværter, nyhedsoplæsere og medarbejdere har før eller efter deres ansættelse i DR haft fremtrædende roller i politiske partier:
Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. 1970-73 var Bjørn Elmquist (Venstre, Det Radikale Venstre) ansat ved DR TV i en nyoprettet informationsstilling. Uffe Ellemann-Jensen gik til Venstre. Jørgen Schleimann, tidligere souschef for radioavisen, gik også til Venstre.
TV-avisens nyhedsoplæser Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.
Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89.
Som ung var Jespersen engageret i Venstresocialisterne.
I 1980'erne meldte Jespersen sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var Jespersen Folketingsmedlem for Venstre.
Asmaa Abdol-Hamid og Adam Holm var værter på DR-programmet Adam og Asmaa.
Asmaa skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.
DR's sportskommentator Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns Kommune.
Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne) var programchef i DR fra 1979 til 1984.
Mette Bock, der 2008-2010 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.
Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen; både før og efter sin ansættelse har Hedegaard haft fremtrædende poster i Det Konservative Folkeparti.
Thor Möger Pedersen (SF, S) og Naser Khader (RV, LA, K) er efter politiske poster blevet ansat i DR. Fra 1990 til 2005 var Morten Løkkegaard (Venstre) ansat hos DR.
TV
Flow-TV
DR’s TV-kanaler, der viser programmerne på din skærm i den rækkefølge og på de tidspunkter, som fremgår af programoversigten.
DR1
DR2
DR Ramasjang
Streaming på DRTV
Streamingadgang til samtlige DR's TV-kanaler, herunder flow-TV, stream-TV og arkivindhold fra DRs TV-kanaler on-demand.
DR1
DR2
DR3 (ungdomskanalens målgruppe er de 15-39-årige) på trods af, at "27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal" eller halvdelen af de unge har fravalgt tv. DR3 sendes via dr.dk
DR Ultra (børnekanal der har de 7-12 årige som målgruppe) skal forstsat sendes via dr.dk på trods af, at målgruppen ifølge DR’s generaldirektør ikke ser kanalen.
DR Ramasjang (børnekanalens målgruppe er yngre end 7 år)
Tidligere tv-kanaler på flow-tv, som udkommer på DR’s streamingtjeneste DRTV
DR3 (2013-2. januar 2020) er blevet digital(DR TV) (ungdomskanalens målgruppe er de 15-39-årige) se ovenfor
DR Ultra (2013-2. januar 2020) er blevet digital(DR TV) (børnekanal der har de 7-12 årige som målgruppe) se ovenfor
Ophørte tv-kanaler på flow-tv
DR Update (2007-13) blev opslugt af DR2.
DR HD (2009-13)
DR K (2009-20) blev opslugt af DR2, så nu viser DR2 de genudsendelser, som DR K tidligere viste.
Nævneværdige dramaserier
Flere af DR's succeser kendes på, at den tidligere kanal DR K fyldte sendefladen med genudsendelser af flere af serierne; den rolle varetages nu af DR2 og DRTV.
Ka' De li' østers? (sort/hvid krimi i 6 afsnit) af Bent Christensen og Leif Panduro, der blev vist i 1967.
Huset på Christianshavn (84 afsnit) følger beboerne i ejendommen Amagergade 7 på Christianshavn. Serien indeholder enkelte referencer til Olsen-banden. Serien blev vist første gang i perioden 1970-77. Især DR K genudsendte serien.
Livsens Ondskab (5 afsnit) er inspireret af Gustav Wieds bøger Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902); vist første gang i 1972. Men serien er senere blevet genudsendt.
En by i provinsen (politiserie i 17 afsnit) blev sendt første gang 1977–80. DR K genudsendte serien.
Strandvaskeren (krimi i 6 afsnit) blev vist første gang 1978. Flere medvirkende er hentet fra et par Olsen-Banden-film og/eller serien Huset på Christianshavn.
Matador (historisk serie i 24 afsnit) følger en dansk provinsbys indbyggere fra 1929-47. Serien blev vist første gang i perioden 1978-81, men er blevet genudsendt flere gange.
Een stor familie (sitcom i 12 afsnit) med flere af serien Matodors medvirkende; serien blev vist i 1983.
Anthonsen (5 afsnit) rummer utallige referencer til Olsen-banden. Serien blev vist første gang 1984-85, men DR K genudsendte senere serien.
Mor er major (6 afsnit) blev sendt i 1985.
Een gang strømer... (politiserie i 6 afsnit) minder tydeligt om serien En by i provinsen bl.a. med genbrug af medvirkende; dog indeholder den nyere serie mere action. Vist 1987, og DR K genudsendte senere serien.
Landsbyen (familiefortælling i 44 afsnit) blev sendt 1991-96. Hovedrolleindehaveren er hentet fra serien Matador.
Gøngehøvdingen (historisk serie i 13 afsnit) blev vist i 1992. Nogle medvirkende er hentet fra serien Matador.
Kald mig Liva (historisk serie i 4 afsnit), som blev sendt første gang i 1992. Titelrollens indehaver er hentet fra serien Matador.
Riget I og Riget II (hospitalsserie med spøgelser i 8 dele) er instrueret af Lars von Trier. Enkelte medvirkende er hentet fra serien Matador. De to serier blev vist i perioden 1994-97.
Bryggeren (historisk serie i 12 afsnit) vist i 1996. Enkelte medvirkende er hentet fra serien Matador.
Charlot og Charlotte (road serie i 4 afsnit) vist i 1996. Serien forsøger at ligne filmen Thelma & Louise. En enkelt medvirkende er hentet fra serien Matador.
Madsen og Co. (familieserie i 32 afsnit) udsendt første gang 1996-2000, men DR K genudsendte serien. En enkelt medvirkende er hentet fra serien Flemming og Berit.
TAXA (56 afsnit) handler om familieforetagendet, Krone-Taxa, der er en lille københavnsk taxacentral. Hovedrolleindehaveren er hentet fra serien Matador. Serien blev vist 1997-99.
Edderkoppen (historisk krimi i 6 afsnit) handler om efterkrigstidens kriminelle miljø i København. En medvirkende er hentet fra serien Matador. Serien blev vist første gang på DR1 i 2000, men DR K genudsendte serien.
Rejseholdet (krimi/politiserie i 32 afsnit) er en Emmy-belønnet dansk dramaserie, som blev vist første gang 2000-2004. En medvirkende er hentet fra serien Strisser på Samsø. Serien er blevet genudsendt.
Nikolaj og Julie (romantisk serie i 22 afsnit) blev vist 2002-03.
Krøniken (historisk serie i 22 afsnit) forsøger at ligne serien Matador og tematiserer Danmarks Radios og TV-mediets guldalder 1949-73. En medvirkende er hentet fra serien Matador. Serien som blev vist første gang i perioden 2003-06. Men DR K genudsendte serien.
Forbrydelsen (krimi/politiserie i 20 afsnit), Forbrydelsen II (10 afsnit), Forbrydelsen III (10 afsnit) blev sendt i perioden 2007-12.
Ørnen (krimi i 24 afsnit) blev sendt første gang 2004-2006. En medvirkende er hentet fra serien Matador.
Sommer (familiefortælling i 30 afsnit) Hovedrolleindehaveren er hentet fra serien Matador. Serien blev vist 2008-09.
Borgen (politisk serie 30 afsnit) handler om fiktive danske politikere og deres magtkampe på Christiansborg. Serien blev vist fra 2010-13.
Lykke - en depressionkomedie (18 afsnit) sendt første gang 2011, men genudsendt senere.
Broen (krimi i 38 afsnit) blev vist 2011-18.
Bedrag (serie om økonomisk kriminalitet i 3 sæsoner á 10 afsnit), der blev vist første gang i perioden 2016-19, men i årenes løb har færre set serien. Mens seertallene for første sæson var ofte helt oppe på over 1,2 millioner, så seertallene er gået tilbage.
Gift ved første blik (reality-serie i 5 sæsoner) om arrangerede ægteskaber foran tændt kamera. Serien blev vist første gang i perioden 2014-18, men opnår stadigt færre seere: Første sæson havde 900.000 seere, men femte sæson har ca. 500.000 seere.
Herrens Veje (serie i 20 afsnit) blev vist 2017-18 og vandt en pris i London.
Fred til lands (krimi) vist i 2019.
Frederik IX (historisk royal serie) blev i 2020 sendt på DR1. En medvirkende er hentet fra serien Strisser på Samsø. At serien ifølge DR blev en succes kan skyldes, at seerne er født før 1972.
Helt i tråd med serien om Frederik IX fulgte i 2022 den historiske dokumentar (i 4 afsnit) Krag og Virkner om J.O. Krag og Helle Virkner med Thure Lindhardt og Katrine Greis-Rosenthal som de to hovedpersoner.
Carmen Curlers er DRs tredje serie om livet i 1960'erne. Den blev forudbestilt til tre sæsoner før dens premiere. Første sæson på 8 afsnit havde premiere i 2022.
Radio
DR driver i alt syv radiokanaler, hvoraf 4 kan høres på FM-nettet og alle på det digitale DAB-sendenet eller via netradio på dr.dk.
FM-radio
Siden d. 1. november 2011 har P1 og P2 benyttet samme frekvens på FM-nettet, fordi DR’s tilladelse til at benytte P2's tidligere frekvens ophørte; Radio24syv sendte indtil oktober 2019 på P2's tidligere frekvens. P1 og P2 Klassisk kan stadig modtages som selvstændige kanaler døgnet rundt via DAB- og netradio.
DR P1 (nyheder og baggrund)
DR P2 (klassisk musik)
DR P3 (ungdomskanal)
DR P4 (regionale afdelinger):
DR Bornholm
DR Esbjerg
DR Fyn
DR København
DR Midt & Vest
DR Nordjylland
DR Nordvestsjælland
DR Sjælland
DR Syd
DR Trekanten
DR Østjylland
DAB-radio
DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket, mens andre blev ændret eller startede.
Denne udvikling fortsatte i løbet af 2011, hvor DR lukkede de kanaler, der udelukkende spillede musik og var uden værter, de såkaldte "jukebokskanaler", for i stedet at gøre plads til færre, men, ifølge DR, mere kvalitetsorienterede og værtsbaserede kanaler. DR lancerede de første nye kanaler, DR P6 Beat d. 11. april og den ophørte DR P7 MIX, og siden er DR P8 Jazz og den ophørte DR Mama ligeledes gået i luften på det digitale sendenet.
Syv nuværende DR DAB-kanaler
DR P1 – journalistisk baseret taleradio
DR P2 – klassisk musik og koncerter
DR P3 – pop for de unge
DR P4 – DRs regionale radiokanal
DR P5 – pop og quiz/dansk musik for det modne publikum
DR P6 Beat – rock/alternativ (var tidligere varslet lukningstruet pga. medieforlig for 2019-23, men overlever alligevel.)
DR P8 Jazz – jazz (var tidligere varslet lukningstruet pga. medieforlig for 2019-23, men overlever alligevel.)
Nedlagte DAB-kanaler
DR P7 MIX – pop (ophørt januar 2020)
DR Erhverv (ophørt august 2005)
DR P4 Danmark (ophørt august 2005)
DR Kultur (ophørt december 2006)
DR Gyldne Genhør (ophørt december 2006)
DR Soft (ophørt december 2006)
DR Sport (ophørt december 2006)
DR X (april 2006 – oktober 2007)
DR Barracuda (ophørt januar 2008)
DR P2 Plus (december 2006 – januar 2008)
DR Coco (januar 2008 – november 2008)
DR MGP (januar 2008 – november 2008)
DR Electronica (februar 2010 – marts 2010)
DR Pop Dk (september 2010)
DR Country (september 2010)
DR Politik (september 2010)
DR Oline (december 2004 som 'DR Kanon Kamelen' – marts 2011)
DR P5000 (november 2008 – december 2010)
DR Unga Bunga (marts 2010 – april 2011)
DR Hit (december 2006 som 'DR P4 Hit' – juni 2011)
DR Rock (juli 2002 – juni 2011)
DR Jazz (august 2002 – september 2011)
DR Boogieradio (ophørt september 2011)
DR Dansktop
DR Klassisk (erstattet af kanalen P2 Klassisk)
DR Ramasjang
DR Mama (september 2011 – september 2014)
DR Nyheder – journalistisk baseret taleradio (ophørt januar 2012)
dr.dk
DR har siden 1996 formidlet nyheder, information om DR's radio- og tv-programmer, internettilbud for børn og unge mv. via hjemmesiden dr.dk fx via SKUM, der blev kendt for Mujaffa-spillet
De fleste af DR's radio- og TV-udsendelser kan tilgås via nettet uden betaling for brugeren, ligesom det er muligt at livestreame DR's kanaler via afspillerne DR NU og Netradio. Det kræver dog i mange tilfælde, at man har en dansk IP-adresse.
I 2007 lancerede DR en internetbaseret TV-kanal, DR Update, der i starten fungerede som en nyhedstjeneste udelukkende på nettet, men som senere også blev til en traditionel TV-kanal, der kunne modtages på TV'et. Men i 2013 blev denne kanal ændret til DR Ultra, mens DR Update blev udfaset på nettet.
DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum, som ifølge generaldirektøren ser meget lidt TV: Oline for de yngste og T for de lidt større, ligesom Mama er målrettet unge og supplerer DR's andre tilbud til målgruppen.
Ifølge Alexa er webstedet dr.dk det 11. mest populære websted i Danmark; Artiklen her rummer mange henvisninger til dk.dk. Så denne artikel medvirker til at øge webstedets popularitet.
Kritik for gratis nyheder på dr.dk
Brancheforeningen Danske Medier har givet udtryk for, at DR og TV2 bør begrænse sine gratis nyheder på hjemmesider, da disse gratis nyheder fjerner interessen fra kommercielle mediers nyheder, og DR dermed tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger. I 2013 ønskede kommercielle dagblade et mindre DR. Partiet Venstre synes at være enig i kritikpunktet.
DR Medieforskning
DR Medieforskning er en af DR's afdelinger. DR Medieforskning registrer hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri. DR Medieforsknings chef er Dennis Christensen.
Til afdelingens ansattes arbejdsopgaver hører hvert forår at udarbejde og offentligøre rapporten Medieudviklingen for det forgange år. Siden 1992 er det hvert år blevet registreret, hvor mange minutter hver gennemsnitsdansker ser TV pr. døgn. Medieudviklingen bliver offentliggjort på DR Medieforsknings hjemmeside.
Medieudviklingens udsagn siden 2011
Ifølge de seneste års rapporter har hver gennemsnitsdansker siden 2011 set TV i stadigt færre minutter pr. døgn. DR forsøger at holde fast i børn og unge, men det lykkes ikke. Mens generaldirektøren har skrevet, at de 7-12-årige ser meget lidt TV, så har DR Medieforskning skrevet, at de 15-29-årige over flere år har set stadigt mindre TV; sågar “27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal”. DR's statistikker og generaldirektørens kronik kan sammenfattes sådan: Personer, som er født efter 1978, ser meget lidt TV, så de højfrekvente TV-seere uddør. Personer på DR's lønningsliste indrømmer altså, at TV mest er for seniorer og pensionister. Alligevel består ungdomskanalen, DR3, og én af DR's to børnekanaler, men disse kanaler har meget få seere ifølge DR's publikationer.
DR Medieforsknings chef, Dennis Christensen, medgav endda, at der findes mindst én generation af danskere, som stort set ikke ser TV, idet hver ung dansker i 2018 så TV i kun en time hver dag; mens hver senior over 65 år så TV i 275 minutter hver dag. Desværre fremgår det ikke af artiklen, hvilken alder de unge har. Men det er bemærkelsesværdigt, at DR har en ungdomskanal, DR3, når nu de unge stort set ikke ser TV. Men DR3 kan nøjes med at sende én time hver dag. DR Medieforsknings leders udsagn minder om generaldirektørens kronik, hvoraf det fremgår, at DR Ultra er overflødig.
Mens DR Medieforskning ikke vil give et bud på, hvilken alder de unge har, så har Slots- og Kulturstyrelsen skrevet, at de yngre seere, der streamer stadigt hyppigere, er yngre end 54 år.
I de 28 år, DR Medieforskning har holdt øje med hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri, placerer 2020 sig som dét år, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter: Kun 135 minutter pr. døgn, hvilket er to minutter kortere end den hidtidige bundrekord fra 2019.
Belæg for det aftagende TV-kiggeri siden 2011 fremgår af en komparativ læsning af disse publikationer og artikler
En række af DR Medieforsknings rapporter, Medieudviklingen (udgivet hvert år i perioden 2011-2020)
Slots- og Kulturstyrelsen: Mediernes udvikling i Danmark 2018 og Mediernes Udvikling i Danmark 2019
DR's generaldirektørs kronik: Rørbye Rønn i kronik: Vores børn er digitalt indfødte (2015), hvis hovedbudskab er gengivet på dr.dk
DR Medieforsknings leders udtalelser er gengivet i artiklen: De unge forlader TV-stuen (2018)
Aftagende seertid
DR er hårdere ramt af faldende TV-forbrug end af de konkurrende TV-kanaler, da de unge ser mindre TV.
I 2011 lod DR Medieforskning Politiken.dk skrive, at 6 % af de 12-24-årige og 13 % af de 25-39-årige ser TV-avisen.
De personer, som i 2011 var 40 år gamle, er født i 1971. Så personer, som er født efter 1971, ser stort set ikke TV-avisen. For ifølge artiklen tyder intet på, at denne befolkningsgruppe vil se TV-avisen hyppige i fremtiden, når de er blevet ældre.
Gennemsnitlig tv-kiggeri i andet kvartal 2021 var 116 minutter; hvilket markerer et fald på 9 minutter i forhold til andet kvartal 2020, da det var 125 minutter.
VLAK-regeringens og DF's medieaftale for 2019 - 2023
Medieaftalen findes i både i sin helhed, og DR har selv fremhævet aftalens centrale punkter.
Medieaftalen rummer en plan for de mest omfattende besparelser i DR's historie. Men ikke alle er enige om, hvor omfattende besparelserne er.
Besparelsernes omfang og konsekvenser
Regeringen og DF var enige om, at pålægge DR besparelser på 20 procent, så mindst to TV-kanaler skal ophøre og ca. 400 medarbejdere fyres, herunder skal et tocifret antal chefer og mindst én direktør skal afskediges samt flere program-værter. Licensen skal også afskaffes. Af de 400 varslede fyringer er de 205 medarbejdere blevet fyret før d. 1. februar 2020. DR har gennemført besparelser ad to omgange. Så i august 2022 meddelte DR, at koncernen nedlægger yderligere 90 stillinger. Den seneste reduktion af medarbejderstaben skete som en del af DR's digitalisering. 100 andre ansatte nedlagde arbejdet. Arbejdsnedlæggelsen skete, fordi et antal personer skal forlade DR: enten 47 eller 100 stillinger bliver ramt af omstruktureringer. Arbejdsnedlæggelsen skete i protest over digitaliseringsplanen og planens konsekvenser for programudbud og medarbejdere.
Divergerende holdninger
Danmarks nabolandes mediebosser mener, at YouTube og Netflix har grund til at glæde sig over DR’s besparelser. Brancheforeningen Danske Medier er tilfreds med medieaftalen og udtaler, at aftalen skaber bedre balance mellem gratis nyheder og betalte nyheder. Danskere er meget uenige om DR’s besparelser: Nogle begræder besparelser og skriver, at de elsker DR. Andre derimod fælder ikke en tåre og skriver deres meninger om DR på trustpilot.com: En enkelt skribent håbede i 2010 på, at DR vil blive mødt med krav om besparelser. Allerede før årtusindskiftet begyndte personer at ønske DR nedlagt; et ønske, som flere bakker op, så ikke alle elsker DR. En prominent fortaler for at nedlægge DR var komikeren Jan Monrad. Både politikere, en politidirektør og andre er utilfredse med DR; der er især utilfredshed over at blive tvunget til at betale for noget, som man ikke bruger. Chefredaktøren på 180Grader har ønsket, at DR bliver privatiseret; han er næppe den eneste med den holdning. En anden mulighed kan være at lukke store dele af DR's aktiviteter, som eksempelvis sitet dr.dk.
Politikere lader også vide, at deres holdninger viser splittelse: Oppositionen i rød blok, især de Radikale, betegner DR-besparelser som en "regulær nedslagtning". De Radikale vil forsøge at skåne DR mod kommende besparelser. Som modsætning til de Radikales holdning står DF, der oprindeligt ønskede at beskære DR med 25 procent; og Nye Borgerlige mener: “DR må klare sig HELT på markedsvikår. Vi skal ikke tvinges til at betale for venstreorienteret propaganda.” VU-formand vil afskaffe licens, som han mener, er noget man tager fra den enkelte dansker; VU-formanden er klar med et bedre slogan til DR: “Man kan sagtens leve uden DR”. Der er opbakning til udsagnet: “DR er spild af penge.” "60% vil IKKE have licensen eller betale til DR over skatten."
De Konservative er internt uenige om DR’s besparelser. Selv medieforskere har divergerende opfattelser af besparelsernes betydning. Forskeren Henrik Søndergaard mener, at "et mindre DR" vil koste seere i fremtiden. Så Henrik Søndergaard overser tilsyneladende, at de personer, som er født efter 1971 i forvejen stort ikke ser tv; så det vil under alle omstændigheder begynde at tynde ud i bestanden af personer, som er født før 1971, så færre seere bliver en realitet, uanset om DR sparer eller ej.
Prominente personer blandt fortalerne for at nedlægge DR
Komikeren Jan Monrad samt politikerne Morten Messerschmidt og Pernille Vermund.
Ensembler
DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, TV, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.[kilde mangler]
Større ensembler
DR SymfoniOrkestret
DR RadioUnderholdningsOrkestret
DR Big Bandet
DR VokalEnsemblet
DR KoncertKoret
Ungdomsensembler
DR UngdomsEnsemblet
DR PigeKoret
DR JuniorKoret
DR BørneKoret
DR SpireKoret
Nedlagt ensemble
DR UnderholdningsOrkesteret (ophørt pr. 1. januar 2015)
Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.
Ulovligheder og sager i DR
Sager om ulovlige ansættelser i DR
I begyndelsen af 2017 blev der af BT afdækket to sager, hvor ansættelser i DR af eksperter er blevet karakteriseret som ulovlige.
Om en besættelse af chefstillingen for DR’s underholdningsorkester har underdirektør i DR Kultur Julie Vig Albertsen udtalt, at "Stillingen som orkesterchef for DR Underholdningsorkestret burde være slået op." DR havde tidligere benævnt denne ansættelse som alene værende en 'personlig omklassificering’.
25 chefer kan være ansat ulovligt; én chef indrømmer endda at være blevet ansat uden jobopslag.
Sagen om mangfoldighedskonsulentens løn til 2,1 mio. kr. om året
DR ansatte sin tidligere mediedirektør Gitte Rabøl på en millionkontrakt, hvor hun skulle rådgive DR's direktion og bestyrelse om mangfoldighed frem til april 2018. Mangfoldighedskonsulentens løn var 2,1 mio. kroner, hvilket var den samme indtægt, som Rabøl opnåede, da hun var mediedirektør. Adskillige politikere fra både De Konservative og DF samt SF og Enhedslisten kritiserede mangfoldighedskonsulentens høje gage: 'Vanvittigt', 'himmelråbende kritisabelt' og et 'urimeligt højt lønniveau' var politikeres ordvalg, når ordførerne omtalte mangfoldighedskonsulentens løn. Den konservative medieordfører, Naser Khader, mente, at sådanne sager gør “det svært at holde af DR.”
Men DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen mente: Kritikken er uforståelig. Enden på affæren blev, at Rabøl sagde sin stilling op. Rabøls begrundelse for sin opsigelse var, at debatten om hendes job fjernede “fokus fra DR’s arbejde.”
Kritik af DR’s generelt høje lønniveau
Med jævne mellemrum fremkommer en debat om DR's ansattes lønninger: I 2006 var gennemsnitslønnen for en journalist ansat i DR over 500.000,- kr. I 2015 blev en liste over DR's topchefers lønninger tilgængelig for offentligheden: Mindst fire topchefer tjente i 2014 over 1.000.000,- kr.
Generaldirektørens månedsløn
Ifølge Journalista tjener DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn "over det dobbelte af statsministeren"; alligevel fik generaldirektøren en "kæmpe lønforhøjelse" i 2017, så hendes månedsløn er "307.343 kroner", for i 2016 var hendes årsløn beskedne "3.622.979 kroner". Apropos DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn, så har hun endvidere antydet, at ikke kun børn, men også unge mennesker ser mere YouTube og Netflix, end de ser DR.
I 2020 blev DR's generaldirektør årsløn, der tidligere havde været på 3.735.351 kroner, yderligere forhøjet.
Heste-gate
I januar 2017 afslørede ugebladet Tæt På og Radio24Syv, at DR's USA's korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest, Jazz, var blevet fragtet fra Danmark til Washington D.C. Regningen lød på kr. 70.000,- som DR betalte med licenskroner. Sagen vakte harme i den danske befolkning og det undrede, at licens skal bruges til hestetransport. Både kulturministeren og flere andre politikere kommenterede sagen, heste-gate; såvel Socialdemokratiet som Venstre ønskede andre regler. DF var heller ikke tilfreds med DR’s handlinger i heste-gate. Adam Holm, som var én af DR's kanalchefer, har udtalt, det er "da for galt med den der hest."
Sager om dyrplageri i DR's programmer
2005: Søren Ryge Petersen
Dyrenes Beskyttelse beskyldte DR’s medarbejder Søren Ryge Petersen for at opfordre til at plage fugleunder, fordi Søren Ryge forstyrrede rugende fugle og opfordrede andre til at gøre ligeså.
2009: Lisbeth Kølster
I DR’s program Kontant hældte DR’s redaktør Lisbeth Kølster skælshampoo i et akvarium og dræbte 12 fisk; en dyrlæge anmeldte redaktionen, og Kølster blev dømt for overtrædelse af Dyreværnsloven, men Kølster slap for straf, fordi sagen var forældet. Statskassen skulle betale sagens omkostninger.
DR's journalister som er dømt for injurier
2001: Jens Olaf Jersild
DR’s journalist Jens Olaf Jersild blev dømt for injurier mod advokat.
2014: Kåre Quist og tre kolleger
Fire af DR's journalister blev dømt for injurier mod Boligadministratorerne A/S og ejendomsadministrator Ole Ostenfeld.
2017: redaktionschef Steen Jensen og journalist Mette Frisk
DR-journalister bag programmet "Når lægen ved bedst" taber kæmpe retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
De to sager fra 2010'erne kan koste DR 8 millioner kr.
Andre sager om ulovligheder
1998 – DR brød loven på Nettet.
2007 – DR brød loven med stort indsamlingsshow.
2007 – Landsretten afgjorde, at DR i et tilfælde var skyldig i aldersdiskrimination, hvilket kostede licensbetalerne kr. 300.000,-
2007 – DR's ungdomsprogram `Spam' overtrådte loven ved at henvise til hjemmesiden alluc.org
2008 – DR brød licensreglerne.
2009 – DR blev dømt for tyveri, fordi DR viste et filmklip uden at have rettighederne.
2010 – 27-årige Jackie Lyn Pajo fra Holbæk førte sag om diskrimination mod DR, som nægtede hende at deltage i X-Factor.
2012 – Mediejurist: I strid med markedsføringsloven lavede DR produkt-reklame i artikel om Facebook-aktier.
2013 – Anklager: DR brød loven på rekorddyr produktion.
2013 – DR risikerede politianmeldelse, da DR's journalister filmede et kundemøde med Jyske Bank i Zürich.
2014 – DR brød loven ved at låne Wonderful Copenhagen ved afholdelse af Eurovision Song Contest.
2014 – Trafikstyrelsen: DR overtrådte luftfartsloven ved at sende droner i luften med kameraer.
2014 – DR's journalister brød regler, der skal beskytte mod afrikansk svinepest og andre sygdomme.
2017 – DR bragte uden tilladelse og uden kreditering en dronevideo, som en norsk teenager havde lagt på Youtube.
2017 – Mediejurist: DR overskred loven i Café Hack-sagen.
2018 – Danmarks Radio overtrådte loven ved at bryde navneforbuddet i Britta Nielsen-sagen.
2020 – Forskere: DR's hjemmeside var på kant med persondataloven.
Klager over DR og Pressenævnets kritik af DR
For hver klage gælder der, at dén person, som har indbragt en klage over DR til Pressenævnet, er utilfreds med DR, så ikke alle elsker DR.
DR har flere gange fået kritik:
2005 – DR udtalte sig "uden dokumentation" om Peter Gram-Nielsens selskaber og disses påståede "økonomiske problemer i 2005".
2006 – DR fik kritik for tv-optagelser på plejehjem med skjult kamera.
2006 – DR skulle rette en berigtigelse, som TV-Avisen bragte.
2006 – Hård kritik af DRs parløb med TDC: Problematisk at teleselskabet får en konkurrencefordel
2007 – Dyreeksportør utilfreds med DR’s TV-indslag.
2007 – Dokumentarfilmen Den hemmelige krig var genstand for polemik.
2007 – Adoptionsforening klagede til pressenævn over DR.
2008 – Næse til DR i Ringbo-sagen
2010 – Politiet fik "medhold i en klage til Pressenævnet over Reimer Bo Christensens interview med Rigmor Zobel på DR1."
2010 – Pressenævnet kritiserede DR i lækage-sag: "DR afspillede klip fra en omstridt samtale på en misvisende facon".
2010 – Kritik af to punkter ved interview med forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther.
2011 – DR levede ikke op til god presseskik, dvs. at oplysninger skal være korrekte og kilderne skal granskes kritisk, ved sag om risiko ved mobilstråling.
2011 – Københavns Politi indbragte DR for Pressenævnet: DR levede ikke op til god presseskik.
2012 – Berlingske klagede over DR til Pressenævnet.
2012 – En svinebonde “raser over de udokumenterede anklager” i programmet ‘Bag Facaden’.
2013 – Klage over udsendelsen Detektor indbragt for Pressenævnet
2013 – Danske Regioner retter kritik imod DR
2014 – Kritik for skjult kamera i DR's Cavling-belønnede dokumentar "I skattely"
2015 – Kritik for misvisende beskrivelse i DR's udsendelse "Advokaternes tag-selv-bord"
2015 – DR beklager nu forløbet: »Vores retningslinjer er ikke fulgt«
2015 – Kritik: P3 spiller for få kunstnere
2016 – DR beklagede upræcis formulering.
2016 – Kritik af DR's udsendelse "Løgn eller chikane i Mariager"
2016 – Kritik af DR i sag om Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
2016 – DRs ansatte brugte flere milioner på at køre i taxa; hvilket er blevet kritiseret for at være ekstravagant.
2017 – DR fik kritik, fordi DR's rettelser kom for sent og ikke var tydelige nok.
2017 – Polemik om DR's Orientering, men Pressenævnet afviste at se på sagen.
2017 – Jon Søberg klagede over DR-program Kontant.
2017 – Klage over DR's ”Sundshedsmagasinet” fra 75 personer blev ikke behandlet.
2017 – DR beklagede yderligere fejlagtige postulater om "Operation Bøllebank".
2017 – Pressenævnet kritiserede DR’s udsendelse Kontant om PostNord.
2017 – Ligesom dramaserien 1864 blev DR's danmarkshistorie udsat for massiv kritik selv af en historiker; også fra politisk hold var der utilfredshed med DR's historieformidling.
2019 – Kritik grundet dokumentaren "Drabet på købmanden"
2019 – Kritik på grund af DR's artikel, bragt i 2018, om en samværssag i fogedretten
2019 – Kritik "for ikke at tage hensyn til mindreårige i artikel om skjult reklame"
2019 – DR fik kritik for omtale af to 14-åriges video på Musical.ly
2019 – Landbrug & Fødevarer indberettede DR til Pressenævnet.
2019 – Anonym seer klagede til Pressenævnet over Onkel Reje.
2019 – To af DRs medarbejdere, Lise Rønne og Nynne Bjerre Christensen, kritiserer, at "grimme kvinder finder aldrig vej til skærmen." De to er ikke de eneste, som fremhæver det kritikpunkt.
2019 – Kritik af dialogmøder
2020 – I programmet Sygt nok på P1 var tonen for hård.
2020 – Kritik af klimaindslag i TV Avisen
2020 – Undren, vrede og skandale er blandt de ord, som beskriver Dansk Melodi Grand Prix 2020, så ikke alle er tilfredse med DR.
2020 – Der er rejst kritik af, at DR's naturserie Vilde vidunderlige Danmark indeholder visse iscenesatte klip, som viser tamme dyr.
2020 – Præcisering i programtekst til Pengejægerne
2020 – DR-nyhedsdirektør Sandy French medgiver, at der forekommer sexchikane i DR.
2020 – DR får kritik for overskrift om fri abort.
2021 – Kritik af Ultra smider tøjet.
2021 – 12 tidligere deltagere kritiserede “seksualiseret kultur” i DRs pigekor. Potentiel seksuel chikane i DR Pigekoret tilbage i tiden, hvilket har ført til en ekstern advokatundersøgelse af koret. Så nu har DR betalt erstatninger til 22 af pigekorets tidligere medlemmer.
Sager om sexchikane, krænkelser og lignende i DR i 2020
Sofie Linde og ti andre kvinder stod frem og fortalte om sexchikane i DR.
DR-chef stopper efter klage fra 40 ansatte om chikane og magtmisbrug.
DR-chef undskylder for vært på P1-programmet "Shitstorm", fordi denne vært gennem flere år har udsat både mænd og kvinder for chikane.
Antal ansatte i DR gennem tiden
1978: 2.500 ansatte
2010: 3.000 ansatte
2014: 3.371 ansatte
Der er mindst 25 chefer.
Medarbejdere, der har modtaget Cavlingprisen
1961 – Willy Reunert
1963 – Poul Trier Pedersen
1975 – Nele Rue
1979 – Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen
1983 – Hanne Reintoft
1984 – Steen Baadsgaard og Jørgen Pedersen
1995 – Lars Rugaard, Erik Valeur og Christian Nordkap
1997 – Poul Brink modtog prisen for sin afdækning af den hemmelige danske atompolitik, kendt som Thule-sagen.
2005 – Christian Andersen og Michael Klint
2009 – Jesper Tynell
2013 – Michel Klint, Jeppe Gaardbo, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen og Steen Jensen
2015 – Puk Damsgård modtog Cavlingprisen for sine reportager fra Mellemøsten og sin bog Ser du månen, Daniel.
2017 – Janus Køster-Rasmussen
Direktører og chefer
Generaldirektør
Siden 1925
1925-1937: Emil Holm (driftsleder)
1937-1961: F.E. Jensen (driftsleder)
1961-1964: Hans Sølvhøj
1964-1967: Erik Carlsen (konstitueret)
1967-1976: Hans Sølvhøj
1976-1985: Laurits Bindsløv
1985-1994: Hans Jørgen Jensen
1994-2004: Christian S. Nissen
2004-2005: Lars Vesterløkke (konstitueret)
2005-2010: cand.merc. Kenneth Plummer
2010-2011: cand.jur. Maria Rørbye Rønn (konstitueret)
2011-: cand.jur. Maria Rørbye Rønn
Radiodirektør
Siden 1959
1959-1967: Aksel Dahlerup
1967-1974: Jens Frederik Lawaetz
1979-1987: Sven Fugl
1988-1998: Hans Jørgen Skov
1998-2006: Leif Lønsmann
2011-2015: Tor Arnbjørn
2015-2019: Gustav Lützhøft
TV-direktør
Siden 1951
1951-1967: Jens Frederik Lawaetz
1967-1976: Laurits Bindsløv (1974-74 også programdirektør for radioen)
1976-1985: Hans Jørgen Jensen
1985-1991: Henrik Antonsen
1991-1992: Ingolf Gabold
1993-1996: Søren E. Jakobsen
1996-2001: Bjørn Erichsen
2001-2004: Jørgen Ramskov
2005-2007: Lars Grarup
Mediedirektør
Siden 2007
2007-2010: Lars Grarup
2010-2011: Mikael Kamber
2011- : Gitte Rabøl
2013-2018: Anne-Marie Dohm
uden år: Henriette Marienlund
DR's Økonomidirektør
uden år: David Helleman
uden år: cand.scient.pol. Nicholas Lyhne-Knudsen
DR's nyhedsdirektør
uden år: Lisbeth Knudsen
DR Kultur direktør
uden år: Tine Smedegaard Knudsen
En afdelingschef
uden år: Rikke Slot
Chef for Radioavisen - Nyheds- og Aktualitetsafdelingen, Radio
1972-82: Jørgen Schleimann
1985-94: Søren Elmquist
1994-98: Connie Hedegaard
DR's dramachef
uden år: Christian Rank
DR's TV-chef
uden år: Emma Kronqvist
Programchef også kaldet direktør for programproduktionen
Siden 1951
1951-1964: Svend Pedersen (underholdningsafdelingen)
1953-1964: Felix Nørgaard (den dramatisk-litterære afdeling)
1964-1971: Jørgen Claudi (den dramatisk-litterære afdeling)
1964-1976: Hans Jørgen Jensen (TV-Aktualitetsafdelingen)
1966-1975: Niels-Jørgen Kaiser (tv-underholdningsafdelingen)
1971-1988: Henning Pade (den dramatisk-litterære afdeling)
1973-1985: Harald Engberg-Pedersen (undervisningsafdelingen)
1979-1984: dr.phil. Per Stig Møller, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1984-2015), miljøminister 1990-93, udenrigsminister 2001-10 og kulturminister 2010-11.
2008-2010: Mette Bock, kulturminister 2016-19.
Redaktionschef på DR-Ung
uden år: Lars Torp
DR Medieforskningschef
2011-: Dennis Christensen
Lytterne og seernes redaktør
uden år: Jacob Mollerup
Kanalchef P1
1988-90: Mette Winge
1991-99: Finn Slumstrup
1999-2001: Peter Johannes Schjødt
2001-15: Anders Kinch-Jensen
Kanalchef DR2
2007: Arne Notkin
2012-2013: Adam Holm
2012-2015: Michael Thouber
Chef for Deadline
2002-2007: Arne Notkin
Leder af Licenskontorets kampagner
uden år: Lotte Boas
Redaktionschef på DR Videnskab
uden år: Lars Rønnow Torp
DR's Mangfoldighedskonsulent
uden år: Gitte Rabøl (tidligere mediedirektør) med 2,1 mio. kroner som årsløn.
DR's Programchef
uden år: Lisbeth Langwadt
DR's nyhesdirektør
2020: Sandy French
DR's nyhedschef
uden år: Ulrik Haagerup
DR's underholdningschef
uden år: Jan Lagemand Lundme
DR's kulturredaktør
uden år: Morten Hesseldahl
Kanalchef for DR1
uden år: Pil Gundelach Brandstrup
DR's juridiske chef
uden år: Peter Skov
Se også
HDTV
Kommentarer
Referencer
Eksterne henvisninger
DR Seniorklub
DR's PUBLIC SERVICE-KONTRAKT FOR 2019-2023
Akronymer
Modtagere af Pråsprisen
Medier fra Danmark
Etableret i 1925
Medlemmer af European Broadcasting Union
Public service-medier |
1828 | https://da.wikipedia.org/wiki/Universet | Universet | Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden. Big bang-teorien siger at universet hele tiden udvider sig, og at denne udvidelse startede fra en singularitet ("alt" var samlet i ét punkt).
I den allertidligste periode af universets eksistens var dets (energi)tæthed så høj, at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det.
Først da universet var cirka 0,001 sekund gammelt, blev energitætheden eller "temperaturen" så lav at hadroner som for eksempel protonen kunne opstå. Efter omkring 1 sekund kunne andre atomkerner som hydrogen-2 (deuterium) og helium-4 dannes ved en proces der kaldes nukleosyntese. Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer på dette tidspunkt, og universet bestod af brint og helium.
Efter omkring 500.000 år blev tætheden så lav, at atomer (kerner med bundne elektroner) kunne opstå (rekombination). På dette tidspunkt blev universet "gennemsigtigt", og baggrundsstrålingen stammer fra dette øjeblik.
Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større.
Man ved ikke, hvordan galakserne blev dannet, men det må være sket "hurtigt" efter big bang.
Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået masse nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme tryk påbegyndes en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer.
Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en supernova (hvis dens masse er mere end 8 gange større end solens) og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til, at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes. De fleste stjerner med en masse på under 8 gange solens vil blive til hvide dværge, der er på størrelse med planeter. De blæser også deres ydre lag væk, og der kan f.eks. opstå en planetarisk tåge.
Gradvist opbruger dannelsen af nye stjerner universets helium og brint, eftersom disse, de to letteste, fusioneres til tungere grundstoffer, så der på et tidspunkt - langt ude i fremtiden - ikke længere vil være nok til at danne nye stjerner.
Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide varmedøden eller ende i et Big Crunch og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen. Men observationer viser også, at der kan eksistere en kraft som modvirker tyngdekraft/gravitation, kaldet mørk energi. Det tyder på, at den vokser med tiden, og den kan også være årsagen, hvis universet ikke trækker sig sammen igen.
De tre teorier for universets "død" kaldes Big Crunch, hvor det trækker sig sammen, Big Chill, hvor massen er lidt for lille til at universet kan trække sig sammen igen, så universet vil udvide sig og gradvis gå i stå, men aldrig kunne trække sig sammen. Big Rip er den tredje teori som bygger på, at den mørke energi vil vokse med tiden, og til sidst "flå" (heraf rip) universet itu.
Universets befolkning
Det observerbare univers indeholder ca. 300 sextillioner (3) stjerner og mere end 100 milliarder (1011) galakser . Typiske galakser er i størrelsesintervallet fra dværggalakser med ned til kun ca. 10 millioner (107) stjerner og op til kæmpegalakser med en billion (1012) stjerner.
Kilder/referencer
Litteratur
Universets rekorder: Højest, dybest, koldest, fjernest
Stephen Hawking: Hawkings Univers, illustreret
Bill Bryson: En kort historie om næsten alt
Kosmologi |
1829 | https://da.wikipedia.org/wiki/Femtr%C3%A5det%20havkvabbe | Femtrådet havkvabbe | Den femtrådede havkvabbe er en op til 30 centimeter lang benfisk i torskekvabbefamilien. Den er udbredt ved klippekyster på lavt vand fra Portugal til Nordnorge og Island. I Kattegat findes den især langs den svenske kyst.
Udseende
Den femtrådede havkvabbe har i alt fem skægtråde, fire på snuden og en på hagen. De bliver brugt til at føle sig frem med på bunden. Kroppen er langstrakt, smidig og åleagtig. Den anden rygfinne og gatfinnen er lang og bræmmeformet. Krop og finner er kastanjebrune, og bugen er lys.
Levevis
Den gyder om foråret, og lever af småfisk og tyndskallede krebsdyr.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, side 177. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Ciliata mustela
Torskefisk |
1830 | https://da.wikipedia.org/wiki/Havterne | Havterne | Havternen (Sterna paradisaea) er en fugl, der er udbredt cirkumpolart på den nordlige halvkugle, fra Grønland i nord til Danmark og Nordtyskland i syd. Arten er kendt for sit lange træk fra ynglepladsen i nord til vinterkvarteret, der ligger på den sydlige halvkugle, ofte så langt væk som Antarktis. I Danmark er havternen en almindelig ynglefugl. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Udseende
Havternen er cirka 38 centimeter. Den minder meget om fjordternen i både levevis og udseende. Fjordternen har dog sort næbspids og er mindre end havternen.
Adfærd
Havternen er den fugl, som trækker længst, den yngler nemlig tit i de arktiske egne, men om vinteren holder den til i antarktiske egne. Den er også det dyr der har den længste migration. Turen fra overvintringsplads til redeplads og retur er længere end tidligere antaget, da den flyver langs en snoet rute. Nylige studier viser at turen for de terner der har redeplads i Grønland og Island, gennemsnitlig er på ca. 70.900 km, mens den er på ca. 90.000 km i snit for terner der ruger i Holland. Den lever af småfisk, som den dykker efter. Når ternen fisker står den helt stille over vandet og udser sig et mål. På grund af dens flyvefærdighed bliver den kaldt "havets svale".
Alder
Europas ældste havterne døde den 8. maj 2002 – den opnåede den høje alder af 31 år. Den blev fundet død næsten samme sted, som den blev udklækket på Hjelm Ø i farvandet mellem Lolland og Falster.
Kilder/Henvisninger
Arktis' fugle
Subarktiske fugle
Terner |
1831 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hestemakrel | Hestemakrel | Hestemakrellen (trachurus trachurus) er en op til 40 centimeter lang pigfinnefisk, der især er udbredt i Middelhavet og ved Vestafrika og ses som strejffisk i danske farvande. Den kan ligne en almindelig makrel, men rygfinnerne sidder tæt sammen. Desuden er den anden rygfinne og gatfinnen ikke opdelt i småfinner som hos fisk i makrelfamilien. Hestemakrellen kan spises, men er dog ikke lige så god som makrellen, idet kødet er tørrere og mere benet. Navnet hestemakrel fortæller netop, at fisken ikke er en lige så god spise som makrel, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet -heste foran madvarer af ringe værdi. Andre eksempler er: Hestereje og hestekastanje.
Forekomst
Hestemakrellen er udbredt i store dele af det østlige Atlanterhav, fra Sydafrika til Vestnorge, med hovedudbredelse i Middelhavet og farvandene omkring Vestafrika. Om sommeren gæster den de danske farvande fra Nordsøen.
Levevis
Det er en stimefisk, som lever ned til omkring 100 meters dybde, dog dybere om vinteren. Hestemakrellen lever af krebsdyr og yngel af andre stimefisk som ansjos, sardin og sild.
Den gyder i Nordsøen i maj-juni, længere sydpå tidligere. Hunnen kan gyde op til 140.000 æg. Ynglen er pelagisk og danner småstimer mellem fangarmene hos brandmænd.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass, Danmarks Dyreverden. Bind 4, side 193-195. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Fisk I. Pigfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. Bind 11 i Danmarks Fauna. København 1912.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Trachurus trachurus
Pigfinnefisk |
1832 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hestereje | Hestereje | Hesterejen (Crangon crangon), der også kaldes sandhest eller almindelig hestereje, er et tibenet krebsdyr i gruppen Caridea. Der lever i det nordøstlige Atlanterhav og er almindelig i Danmark, hvor den bliver op til 7,5 centimeter lang. Hesterejen ses ofte i meget stort tal på ren sandbund på lavt vand langs kysterne.
Levevis
De unge hesterejer lever især af alger, slikkrebs, vandlopper og larver af rurer, mens de større hesterejer tager børsteorme, tanglopper og pungrejer. Når hesterejen ikke jager, ligger den ofte nedgravet i sandbunden, så kun øjne og de lange følehorn er synlige. Hesterejens naturlige fjender er bl.a. torsk, ål, havørred og skrubber.
Yndet spise
Hesterejen er en yndet spise i Tyskland, Nederlandene og især Belgien, men muligvis på grund af dens grå farve, spises den ikke i Danmark. Navnet hestereje fortæller netop, at denne reje ikke er en lige så oplagt spise som de større og mere kødfulde fjordrejer, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet heste- foran madvarer af ringere værdi. Andre eksempler er: Hestemakrel og hestekastanje.
Noter
Ægte rejer |
1833 | https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig%20hjertemusling | Almindelig hjertemusling | Den almindelige hjertemusling (latin: Cerastoderma edule) er en 4-6 centimeter stor, marin musling, der er udbredt langs Europas kyster. I Danmark er det en af de almindeligste muslinger. Den lever nedgravet få centimeter nede i sandbunden, oftest på lavt vand. De hvide eller gule skaller er mere eller mindre hjerteformede med karakteristiske ribber. Arten er fundet almindeligt i køkkenmøddinger.
Levevis
Hjertemuslingen lever af at filtrere encellet planteplankton fra vandet. Som mange andre muslinger har hjertemuslingen to ånderør til henholdsvis ind- og udstrømmende vand. Når den er nedgravet i sandet, rager de to ånderør op over havbunden, så den har adgang til frisk vand. Hjertemuslingen bliver 2-3 år gammel.
Formeringen sker i foråret, hvor æg og sæd gydes frit i vandet. De befrugtede æg klækker som larver, der lever pelagisk i den første tid. Senere får larven skal og slår sig ned på bunden.
I Vadehavet har man fundet op til 5.000 individer pr. kvadratmeter bund. Den store tæthed hænger sammen med rigelige mængder plankton og tidevandet, som flere gange i døgnet bringer frisk vand ind over muslingerne.
Se også
Lamarcks hjertemusling (Cerastoderma glaucum) – en nær slægtning til almindelig hjertemusling.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 246-247. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Cerastoderma edule
Muslinger |
1836 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lme | Hjælme | Hjælme (Ammophila) er en slægt af græsser, som er udbredt i Europa og Nordamerika. Det er tuedannende, kraftige græsser med sammenrullede, blågrønne blade. Her omtales kun de ene arter, som er vildtvoksende i Danmark.
Hjælme har en klitdannelsesfremmende egenskab, idet de har en særlig evne til at bevare det læ, der er forudsætningen for dannelse af klitter.
Sandhjælme (Ammophila arenaria)
Græs-familien |
1837 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hummer | Hummer | Hummeren (Homarus gammarus) er et tibenet krebsdyr, der er udbredt langs Europas kyster, især langs den norske kyst og i Nordsøen. Den forekommer almindeligst på 2-30 m dybde på stenet eller klippefuld grund med alger. Hummeren jager om natten og lever især af muslinger, småfisk, rejer og ådsler.
Den kendes på det cylindriske skjold, den hvælvede hale og de store klosakse, der er ulige store, og hvor den største bruges til at knuse byttet med. Hummeren er blåsort med et violet skær og nogle gange lysere.
Levevis
Hummeren bliver kønsmoden i en alder af 7-8 år og med en længde på ca. 22 cm. Parringen finder sted ved, at hannen med sine rendeformede 1. par halefødder placerer sæden i en geleagtig masse i et lommeformet sædgemme på hunnens bug.
Æglægningen sker først et år senere, hvor hunnen lægger sig på ryggen, og æggene befrugtes, når de passerer sædgemmet. Æggene fæstes til roden af halefødderne og bæres af hunnen i næsten et år. Antallet af æg afhænger af hunnens størrelse. For eksempel har en 25 cm stor hun ca. 8.000 æg, mens en 38 cm stor hun har 32.000 æg. Larverne klækkes ved en størrelse på knap 1 cm og lever pelagisk. Efter en måned er de dobbelt så store og ligner de voksne hummer. De søger herefter ned på bunden.
Skalskifte
Mens den vokser, bliver hummeren nødt til at skifte skallen. Hummeren kravler da i sikkerhed for fjender, da den nye skal er blød, og den først kan bevæge sig igen efter et par dage. Skallen er helt hård igen efter en måned. Unge hummere skifter skal en gang om året, mens ældre hummere skifter hvert andet år. Væksten per skalskifte er omkring 2 cm. En smørhummer, det vil sige en hummer, der fornylig har skiftet skal, risikerer kannibalisme fra andre hummere.
Gendannelse af klo
Hummeren er, som mange andre krebsdyr, så praktisk indrettet, at hvis den mister en klo, så vokser der en ny ud. Den både fanger sit bytte med sine kløer og holder det fast med kløerne.
Se også
Jomfruhummer
Kilder og eksterne henvisninger
K. Stephensen. Storkrebs I. Skjoldkrebs. G.E.C. Gads Forlag. Bind 9 i Danmarks Fauna. København 1910.
Skaldyr |
1838 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nipigget%20hundestejle | Nipigget hundestejle | Nipigget hundestejle (Pungitius pungitius) er en 5-7 centimeter lang fisk i hundestejlefamilien. Den lever i ferskvand eller brakvand. I Danmark findes den på lavt vand i alle ferske småvande og i fjorde med brakvand.
Forekomst
I brakvand findes den nipiggede hundestejle langs kysterne af det nordlige Ishav, Nordsøen og Østersøen samt i Sortehavet. I ferskvand findes den i Europa nord for Pyrenæerne og Alperne samt i Rusland og dele af Sibirien.
I Danmark findes den mange steder sammen med trepigget hundestejle, dog ikke ved åbne kyster med høj saltholdighed. Til gengæld findes den også i sure mosehuller. Den foretrækker rent klart vand af en ringe dybde med en tæt vegetation af friske grønne planter.
Udseende
Ryggen er gråbrun eller olivengrøn , mens siderne og bugen er sølvskinnende. Ryg og sider har mørke tværbånd og pletter. Huden er nøgen uden benplader, bortset fra på halestilken. I yngletiden er hannen sort på brystet.
På trods af navnet kan den nipiggede hundestejle have mellem otte og tolv pigge langs ryggen. Dette er dog altid betydeligt flere end den lignende trepigget hundestejle, som typisk har tre, men til tider kan have to eller fire pigge.
Føde
Den lever af dafnier, vandlopper og alle slags små orme og insektlarver. Når en hundestejle har fundet noget føde, er der tit andre hundestejler i nærheden, der lokkes til. På den måde hjælper de hinanden med at finde føde.
Levevis
Nipigget hundestejle lever oftest enkeltvist, ikke i stimer. Ligesom den trepiggede hundestejle bygger hannen en rede i yngletiden, der dog ikke ligger på bunden, men oppe mellem vandplanterne.
Blandt dens naturlige fjender er ålen og indimellem aborren.
Kilder/referencer
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Fisk I. Pigfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. Bind 11 i Danmarks Fauna. København 1912.
Hundestejle, Nipigget |
1839 | https://da.wikipedia.org/wiki/Trepigget%20hundestejle | Trepigget hundestejle | Den trepiggede hundestejle (Gasterosteus aculeatus) er en 4-11 centimeter lang pigfinnefisk, der er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle. Den forekommer på lavt vand med frodig vegetation og optræder uden for yngletiden ofte i stimer. I Danmark er den en af de almindeligst forekommende fisk, både langs kysterne og i mindre søer. Den lever af små krebsdyr, fiskeyngel og insektlarver og kan i ferskvand gøre skade ved at æde rogn og yngel af ørred.
Forekomst
Hundestejlen kan både leve i saltvand og ferskvand. Der forekommer to former. Den ene form lever i lukkede søer, smådamme og grøfter uden adgang til havet. Den anden form er en vandreform og lever i havet om vinteren, mens den om foråret trækker op i ferskvand for at yngle. Størst er saltvandsformen, som findes ved alle Europas kyster samt i det nordlige Stillehav og i det vestlige Atlanterhav mod nord til Sydgrønland. Den kan blive op til 11 centimeter lang i saltvand, mens den i ferskvand eller brakvand kun når en længde af 5-8 centimeter.
Udseende
Den trepiggede hundestejle har normalt tre kraftige, frie pigstråler på ryggen. Den kan dog trods navnet have helt op til fem pigge. Over ryg og sider findes et mere eller mindre tæt panser af benplader. Farverne skifter med årstiden. Om vinteren er rygsiden blågrøn med sølvskinnende sider. I yngletiden bliver ryggen brunlig med mørke tværbånd, mens siderne har et messingskær. Desuden får hannen i denne tid blodrøde farver på bugen og undersiden af hovedet.
Den trepiggede hundestejle kan ligne den nipiggede hundestejle, der dog har 7-12 frie pigstråler foran rygfinnen, er slankere og ofte kun bliver 5-6 centimeter lang. Huden er desuden nøgen uden benplader, bortset fra på halestilken, og i yngletiden er hannen sort på brystet.
Formering og yngelpleje
I maj anlægger hannen sin yngledragt og udvælger sig et mindre område, et yngleterritorium, som den ivrigt forsvarer mod indtrængende. Her bygger den på bunden en rede af løse plantedele og trådalger. Reden er op til 10 centimeter i diameter med et indgangshul, der peger skråt opad. Hvis en gydemoden hun kommer forbi, lokkes den hen til reden under udfoldelse af meget kurmageri. Den gydemodne hun har opspilet bug på grund af rognen. Modelforsøg har vist, at det netop er den runde bug, der fremkalder hannens interesse. Omvendt er det hannens røde farve på bugen, der virker ophidsende på hunnen.
Hvis kurmageriet lykkes, svømmer hunnen ind i reden, hvor den gyder sine 100-400 æg. Derefter gyder hannen sin sæd over æggene, og hunnen forlader området. Hannen får eventuelt flere hunner til at gyde æg i reden, så den kan indeholde op til 1.000 æg. Hannen holder vagt ved reden og tilvifter frisk vand over æggene med brystfinnerne. Uden hannens aktive yngelpleje ville æggene dø af iltmangel. Efter klækning forbliver ungerne i reden i en uges tid, mens de tærer på indholdet i blommesækken. Herefter spreder de sig i de øvre vandlag, hvor de lever af mikroskopiske planktonorganismer. Ud på sommeren trækker vandreformens yngel ud til havet, hvor de samler sig i store stimer langs kysten. Om efteråret er de næsten fuldvoksne. De bliver kønsmodne det efterfølgende forår.
Naturlige fjender
Mange fisk undgår at æde den trepiggede hundestejle på grund af piggene, hvilket er en af årsagerne til, at den er så talrig. Den trepiggede hundestejle kan ved fare rejse sine pigge op, og på grund af særlige spærreled kan de kun lægges ned, når fisken selv ønsker det. Derfor lærer mange rovfisk at undgå den trepiggede hundestejle. Dog er ål og torsk tilsyneladende i stand til at lægge piggene ned under synkningen, idet de æder store mængder hundestejler. Også laks og havørred tager undertiden hundestejler. Desuden fisker måger og terner mange hundestejler.
Se også
Nipigget hundestejle
Kilder og eksterne henvisninger
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Fisk I. Pigfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. Bind 11 i Danmarks Fauna. København 1912.
Hundestejle, Trepigget |
1843 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pen%C3%A9lope%20Cruz | Penélope Cruz | Penélope Cruz Sánchez (født 28. april 1974 i Madrid, Spanien) er en spansk skuespillerinde. Hun er især kendt for sit samarbejde med instruktøren Pedro Almodóvar.
“Pe”, som hun kaldes blandt familie og venner, forlod folkeskolen 15 år gammel til fordel for dansestudierne. Kort tid efter udvalgtes Cruz fra en casting og stoppede med dansen. Hun fik tilbudt flere jobs inden for diverse tv-reklamer og musikvideoer. Herfra kom hun med i musikvideoen for en af landets store 80’er-popgrupper, Mecano.
Den amerikanske filmindustri fik siden øjnene op for Cruz. Filmen Belle Époque fik international opmærksomhed.
Cruz har også stiftet bekendtskab med modeverdenen. Sammen med sin søster, Mónica Cruz, blev der designet modeller til vinterkollektion 2007 for den catalanske tøjgigant Mango. samt arbejdet for Ralph Lauren i 2001.
Privat danner hun par med skuespilleren Javier Bardem.
Film
Udvalgt filmografi:
El Laborinto Griego (1991)
Belle Époque (1992)
Jamón, Jamón (1992)
La Ribelle (1993)
Per amore, solo per amore (1993)
Alegre ma non troppo (1994)
Todo es mentira (1994)
Entre Rojas (1994)
Brujas (1996)
La Celestina (1996)
Mas que Amor, frenesi (1996)
Framed (1996)
El Amor perjudica seriamente la Salud (1996)
Et Hjorne af Paradis (1997)
Carne Trémula (1997)
Abre Los Ojos (1997)
Don Juan (1998)
Twice Upon A Yesterday (1998)
Talk Of Angels (1998)
La Niña de Tus Ojos (1998)
The Hi-Lo Country (1998)
Todo Sobre Mi Madre (1999)
Volaverunt (1999)
Woman On Top (1999)
All The Pretty Horses (1999)
Blow (2001)
Captain Corelli's Mandolin (2001)
Vanilla Sky (2001)
Abre Los Ojos (2002)
Fanfan La Tulipe (2003)
Sahara (2005)
Bandidas (2006)
Volver (2006)
Vicky Cristina Barcelona (2008)
Elegy (2008)
G-Force (2009)
Los abrazos rotos (2009)
Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand (2011)
Referencer
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Spanien
Vegetarer
Oscar for bedste kvindelige birolle
Personer fra Madrid
Spaniere i 1900-tallet
Spaniere i 2000-tallet |
1848 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hvilling | Hvilling | Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien. Den findes fra det vestlige Middelhav til Nordnorge og Island. Den træffes i alle indre danske farvande og den vestlige Østersø.
Udseende
Hvillingen har et tydeligt overbid med spidse, tynde tænder og kendes bedst på en sort plet ved roden af brystfinnen og manglen på skægtråd. Hvillingen kan omkring Island blive op til 70 centimeter lang og veje op til tre kilo. I Nordsøen bliver den sjældent større end 40-45 centimeter.
Levevis
Hvillingen lever en stor del af sit liv mere eller mindre pelagisk. Den træffes i dybder ned til 200 meter og færdes ofte i småstimer nær kysten.
Hvillingen lever i sit første leveår især af krebsdyr, fx hesterejer og pungrejer. Med alderen udgør fisk en større og større del af føden. Ældre hvillinger tager både tobis, sperling og sild.
Kilder og eksterne henvisninger
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Torskefamilien |
1849 | https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A6ttem%C3%A5ge | Hættemåge | Hættemågen (latin: Chroicocephalus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge. Den er endvidere udbredt i resten af Europa, Asien og i kystegne i det østlige Canada. Hovedparten af bestanden er trækfugle, der trækker mod syd om vinteren, men en del af hættemågerne er dog standfugle. De danske hættemåger trækker i juli typisk til Vesteuropa (enkelte helt til Nordafrika) for at fælde og overvintre.
Hættemågen yngler i kolonier i søer og moser eller på småholme ved kysten. Herudover træffes de også i f.eks. byområder og på marker og enge, når yngletiden er overstået. Den er regnet som en truet art på den danske rødliste 2019.
Udseende
Hættemågen er 38 centimeter fra næb til halespids og dermed en lille måge. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren (yngledragt). Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvist, startende fra slutningen af februar. Kroppen er hvid, mens ryg og vingeroversider er lysegrå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid.
De unge fugle har gulbrun nakke, ryg og vingeoversider, og får fra deres første efterår grå ryg, men har dog stadig brunlige tegninger på vingerne.
Hættemågen er nem at kende i forhold til andre fugle, selvom fx den slankere havterne kan ligne lidt.
Fødevalg
Hættemågen lever af insekter, småfisk, ådsler, orme, snegle, muslinger og affald. Den er således meget alsidig i sit fødevalg, og kan både ses fange insekter højt til vejrs, tage regnorme på pløjemarker, søge føde på vadeflader ved at hvirvle smådyr op med fødderne, eller "stjæle" ændernes brød i parkerne.
Man kan ofte se en flok af hættemåger følge efter ploven, når landmanden om efteråret pløjer sine marker.
Adfærd
Hættemågerne samler sig i store kolonier, når de skal yngle. Der kan være helt op til 25.000 hættemåger i en enkelt koloni. I kolonien påbegynder de sædvanligvis redebygningen sidst i april eller begyndelsen af maj. Hunnen i hvert par lægger 2-3 æg, Æggene er grågrønne eller olivenbrune. De kan være plettet med askegråt eller mørkebrunt. De klækkes sidst i maj måned. Omtrent 4-5 uger herefter er ungerne flyvefærdige. Både hannen og hunnen er med til at ruge og fodre ungerne.
Mågen er kønsmoden som 2-årig.
Hættemågerne kan være meget larmende, især når de befinder sig i deres kolonier. De har et meget karakteristisk kree-ar kald.
Trusler
Bestanden i Danmark blev i 1960'erne opgjort til cirka 400.000 par. Efterfølgende er denne bestand faldet kraftigt. Et lignende fald er set i Sverige (halvering af bestanden).
Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod rovdyr, de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. Sorthalset lappedykker, der er en meget sjælden dansk ynglefugl, er et eksempel på en af disse vandfugle. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er splitterne, troldand, grågås og taffeland.
Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af dets produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne.
En anden trussel mod hættemågen kan være rotter. Rotterne tager æggene og de små unger. De skulle endvidere også kunne bide de voksne fugle ihjel.
Hættemågen er totalfredet i Danmark.
Kilder/Henvisninger
Tommy Dybbro, Fugle i farver, 15. udgave, Politikens Forlag 2006.
Chroicocephalus
Danmarks fugle
Fugle fra Eurasien |
1850 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lille%20ildfugl | Lille ildfugl | Den lille ildfugl (Lycaena phlaeas) er en dagsommerfugl, der er udbredt i Europa, Nord- og Østafrika, Asien og det østlige Nordamerika. Den er meget almindelig i hele Danmark, hvor den er den almindeligste af ildfuglene og flyver i månederne fra april til oktober, hyppigst i august. Den lille ildfugl foretrækker tørre og sandede områder som strandoverdrev eller brakmarker, men kan findes i alle blomsterrige områder.
Udseende
Den lille ildfugl er normalt 25 til 30 millimeter i vingefang, men sidst på året ses mindre eksemplarer. Den har orangerøde forvinger med skarptkantede sorte pletter og mørke bagvinger med gyldne sømbånd på oversiden og små mørke pletter på undersiden. Hunnen er lidt større end hannen.
Livscyklus
Sommerfuglen flyver i Danmark i 2 eller 3 generationer. Den overvintrer som larve, der forpupper sig om foråret, hvorefter den klækker 3-4 uger senere. Den første generations flyvetid topper omkring 1. juni. Den anden generation topper i begyndelsen af august.
Foderplanter
Lille ildfugls larve anvender især rødknæ som foderplante, men også andre syre-arter, som almindelig syre. Den voksne sommerfugl besøger gerne blåmunke, blåhat, hedelyng, brandbæger og mange andre planter.
Kilder/Henvisninger
Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996.
Roland Gertsmeier: Hvilken sommerfugl er det, 1988.
Sommerfugle i Europa og Nordafrika.
Ildfugle
Danmarks dagsommerfugle |
1851 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sandgraveedderkop | Sandgraveedderkop | Sandgraveedderkoppen (Arctosa cinerea), eller strandjagtedderkoppen, er en jagtedderkop, der har en kropslængde på cirka 15 millimeter. Den er fortrinsvis udbredt i Europa på strand-, sø- og flodbredder med sandbund. I Danmark er sandgraveedderkoppen ret fåtallig på beskyttede, sydvendte sandstrande, især ved Østersøen. Man ser den ikke ofte, for den gemmer sig som regel om dagen i et rør som den har gravet i sandet eller under sten og lignende. Sandgraveedderkoppen jager især om natten insekter eller andre edderkopper på sandfladen.
Kilder
www.fugleognatur.dk Felthåndbog: Sandgraveedderkop
Edderkopper |
1855 | https://da.wikipedia.org/wiki/Honduras | Honduras | Honduras er et land i centralamerika med grænser mod nord til Guatemala, mod sydvest til El Salvador, mod syd til Nicaragua, mod vest ligger Stillehavet og mod øst den Honduranske Golf og det Caribiske Hav. Belize (tidligere "Britisk Honduras") er omkring 75 km væk, på tværs af den Honduranske Bugt, hvor de to lande ligger tættest på hinanden.
Landets hovedstad hedder Tegucigalpa.
Historie
Uddybende artikel: Honduras historie
Som en del af Spaniens store rige i den nye verden, blev Honduras en stat i Mellemamerikas Forenede Provinser i 1821 og blev en uafhængig republik ved unionens opløsning i 1840.
Efter 25 år, hvor landet det meste af tiden var under militær ledelse, kom en frit valgt civil regering til magten i 1982. I 1980'erne viste Honduras sig at være et fristed for anti-sandinistiske contraer der bekæmpede Nicaraguas regering, samt var allierede
med El Salvadors regeringsstyrker, der kæmpede mod venstreorienterede guerillaer.
I 1998 raserede orkanen Mitch landet. Den førte til store tab af menneskeliv og betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produktionsudstyr.
Økonomi og handel
Honduras kæmper med et stort underskud i sin udenrigshandel. Vigtige eksportvarer er kaffe, bananer og skaldyr. Ellers udføres der tømmer, køb, sukker, bly og sink. Importen omfatter færdigvarer, kemikalier, drivstof, maskiner, transportudstyr, og madvarer. Vigtige handelspartnere er USA, Tyskland, Guatemala og Japan. USA er Honduras' klart vigtigste handelspartner, med 54% af landets eksport, og 42% af importen.
Med et Human Development Index på 0,732 er Honduras det næstfattigste land i Mellemamerika. I 2009 levede to tredjedele af befolkningen i fattigdom. Vanskeligst har landdistrikternes befolkninger det. Ifølge FNs udviklingsprogram (UNDP) lever 85 procent af befolkningen i landsbyerne i fattigdom.
Landet havde en udenlandsgæld på 2,9 milliarder US dollar ved udgangen af 2009. Mere end halvdelen af honduransk eksport går til USA, og pengeoverførsler fra honduranere bosat i USA udgør omkring 20 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Den internationale økonomiske krise og faldet i råvarepriserne, førte honduransk økonomi ind i en depression. I 2008 sank vækstraten med 2 procent i sammenligning med året før. Institutionen Foro Social de Deuda Externa y Desarrollo de Honduras – Socialt forum for Honduras’ udenlandsgæld og udvikling – anslog at økonomien ville blive svækket med 3 procent i 2009, ikke mindst på grund af de økonomiske konsekvenser af kuppet. 180.000 mennesker blev som følge af krisen og kuppet arbejdsløse samme år. Bondebevægelsen Via Campesina meldte om frygt for en udbredt hungersnød i 2010.
Departementer
Honduras er inddelt i 18 departementer. Departementerne er yderligere inddelt i 298 kommuner (Municipalidades), som igen er inddelt i 3.731 aldeas, som igen er inddelt i 27.969 caserios.
Indbyggertallet i tabellen nedenfor er fra 2001.
Geografi
Uddybende artikel: Honduras geografi
Honduras ligger ud til det Caribiske Hav og det nordlige Stillehav. Klimaet varierer fra subtropisk i lavlandet til tempereret i bjergene.
Honduras landområde består primært af bjerge, men der er også smalle sletter langs kysterne.
Landets naturressourcer er blandt andre tømmer, guld, sølv, kobber, bly, zink, jernmalm, antimon, kul, fisk og vandkraft.
Kriminalitet
I Honduras er kriminaliteten særdeles udbredt. Mordraten er en af de højeste i verden. I 2013 var mordraten på 84 pr. 100.000, til sammenligning var Danmarks mordrate på færre en 1 pr. 100.000 Dette skyldes bl.a. krigen mellem forskellige bander. 30 % af alle mord i landet skyldes bandekriminalitet.
Noter
Eksterne henvisninger
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI, s. 704-706; opslag: Honduras
Lande i Nordamerika
Forhenværende britiske kolonier
Republikker |
1856 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fjerde%20Xhosa-krig | Fjerde Xhosa-krig | Den fjerde Xhosa-krig indebar at de britiske tropper, som holdt Kap-kolonien i det nuværende Sydafrika besat under Napoleonskrigene, slog til på den østlige front i 1811 og fordrev Xhosa fra Zuurveld. Krigen startede i 1811 og sluttede i 1819.
Styrker
Boerne
5.000 våbenføre mænd
60.000 i befolkningstal
1.000 i tabstal
Xhosa
100.000 våbenføre mænd
3.500.000 i befolkningstal
25.000 i tabstal
Afrikanske krige |
1858 | https://da.wikipedia.org/wiki/SCUBA | SCUBA | SCUBA (Self Contained Underwater Breathing Apparatus) er udstyr til dykning med komprimeret gas (luft, nitrox eller trimix), hvor dykkeren medbringer gassen.
Udstyr
Et typisk SCUBA-sæt består af:
Åndemiddelkilde i form af en eller flere trykflasker.
En lungeautomat der består af:
Et første-trin, der reducerer trykket fra trykflasken til 7-10 bar.
Et andet-trin, der leverer luften i det korrekte tryk til dykkeren.
Et finimeter, der angiver det resterende tryk i trykflasken/-erne.
Andet
Desuden anvender dykkeren:
En dykkermaske.
Et sæt svømmefødder.
En afbalanceringsvest.
En dykkerdragt (tør- eller våddragt).
Et vægtbælte.
Hjælpeinstrumenter
Hjælpeinstrumenter som:
Dybdemåler.
Kompas.
Deko-computer.
Dykkerudstyr
ja:ダイビング器材#スクーバ器材 |
1859 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dykning | Dykning | Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.
Forskellige former for dykningshjælpemidler
SCUBA (ilt med kvælstof eller helium. SCUBA står for: Self Contained Underwater Breathing Apparatus)
CCUBA (CCUBA (CCBA): Close Circuit Underwater Breathing Apparatus)
Lungeautomat
Snorkel
Dykkermaske
Svømmefødder
Afbalanceringsvest
Våddragt
Tørdragt
Vægtbælte
Dykkertabel
Dykkercomputer
Nitrox
Dykkerklokke
Undervandsbåd
Dykkerhjelm
Se også
Dansk Sportsdykker Forbund
Dykkehistorisk Selskab
Sportsdykning
Mætningsdykning
Teknisk dykning
Erhvervsdykning
Fridykning
Dykkersyge
Dekompressionssyge (trykfaldssyge)
Nitrogennarkose
Dykker håndtegn |
1861 | https://da.wikipedia.org/wiki/Filosofi | Filosofi | Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig, eller europæisk, filosofi med afsæt i det akademiske og videnskabelige.
Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral. I den moderne vestlige verden er filosofi således overvejende akademisk fagfilosofi, der er et teoretisk universitetsfag. Det varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og består i det teoretiske studie af generelle problemer omkring især etik, erkendelse, sprog og bevidsthed.
Emneområde
Afgrænsningen af den akademiske fagfilosofis emneområde er i sig selv et stående fagfilosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der i dag er mere eller mindre centrale for fagfilosofien som universitetsfag:
Metafysik
Erkendelsesteori
Etik
Videnskabsteori
Politisk filosofi
Æstetik
Logik
Sprogfilosofi
Historiefilosofi
Filosofihistorie (ikke at forveksle med idéhistorie, der ikke er en fagfilosofisk disciplin men dog ofte et filosofisk studie).
Argumentationsteori (ikke at forveksle med retorisk argumentation, der ikke er en fagfilosofisk disciplin).
Teknologifilosofi
Disciplinerne er afhængige af hinanden, sådan at f.eks. et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt.
Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser.
Den akademiske fagfilosofi beskæftiger sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagområder, hvori man f.eks. både undersøger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet.
Eksempelvis:
Politisk filosofi for statskundskab
Biologiens filosofi for biologi
Fysikkens filosofi for fysik
Historiens filosofi for historie
Matematikkens filosofi for matematik
Medicinsk filosofi for lægevidenskab
Pædagogisk filosofi for pædagogik
Retsfilosofi for retsvidenskab
Selvforståelse og afgrænsning
Moderne vestlig akademisk fagfilosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation, begrebsdefinition, udredning af forudsætninger og korrekt logik. Den er dermed afgrænset fra andre former for filosofi som især visse antikke vestlige filosofier, moderne livsfilosofier, arabisk filosofi og østlige filosofier, der ofte har fokus på samfundsstrukturer, naturforståelse, spiritualitet eller konkret liv frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer.
Opdelinger af underdiscipliner
Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Trods navnet er den praktiske fagfilosofi dog en lige så intellektuel disciplin som den teoretiske fagfilosofi, idet den praktiske fagfilosofi beskæftiger sig rent teoretisk med handling.
Den teoretiske fagfilosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske fagfilosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Nogle discipliner går på tværs af dette skel, det gælder f.eks. filosofisk antropologi og religionsfilosofi.
Fagfilosofiske problemer
Der er en lang række klassiske fagfilosofiske problemer:
Teoretisk fagfilosofi:
Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og, hvad er en sådan?
Det psykofysiske problem: hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
Omverdensproblemet: Hvordan kan man vide, at verden eksisterer uafhængigt af ens bevidsthed?
Det fremmedpsykiske problem: hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?
Praktisk fagfilosofi:
Hvad er et godt menneske?
Hvad er kunst?
Findes der moralske egenskaber ude i verden?
Hvad er meningen med livet?
Hvordan er den gode stat indrettet?
Findes der retfærdige krige?
Findes der menneskerettigheder og i så fald hvilke?
Historisk
Igennem historien er filosofiens emneområdet skrumpet ind. Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi, og f.eks. logik hørte ind filosofien, men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik. Andre emner som f.eks. at bevise gud er bortfaldet.
I dag kan den akademiske fagfilosofi opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagområder, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle fagfilosoffer og videnskabsfolk til at antage, at fagfilosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere.
Filosofiens historie
Se også: Filosofiens historie
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i Grækenland med de såkaldte førsokratiske tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være Thales fra Milet, hvorefter Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit fulgte. Filosofi kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det græske ord φιλοσοφία, philosophia, der betød “kærlighed til visdom.
Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.
Sokrates' mest kendte elev, Platon, oprettede dernæst Akademiet, hvorved han rettede filosofien imod ideerne og påbegyndte en lang tradition inden for idealisme.
Aristoteles, der endvidere var Platons elev, talte i højere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi, Lykeion.
De tre regnes traditionelt set for at være vestens første store filosoffer.
Senere udviklinger i den græske filosofi var epikuæismen og Stoicismen. Stoicismen dominerede romernes tænkning i århundreder, og har ligeledes haft en stor indflydelse på vestlig tænkning. Menneskerettigheder kan f.eks. spores til dem.
I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. Augustin og Thomas Aquinas regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.
Ved renæssancen gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Locke, René Descartes, Baruch de Spinoza, Gottfried Wilhelm Leibniz, Blaise Pascal, Nicolas Malebranche, Christian Wolff, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Pierre Bayle, Thomas Reid, Adam Smith, David Hume, Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant. Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renæssancen.
Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens Arthur Schopenhauer var stærkt kritisk overfor Kant.
En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill, Karl Marx og Auguste Comte.
Den største, danske filosof, Søren Kierkegaard, udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel. Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere væsentlige inspirationskilder til det tyvende århundredes filosofi, bl.a. for Martin Heidegger og for den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre. Omkring anden verdenskrig blev Simone de Beauvoir en vigtig eksistentiel filosof inden for eksistentialismen. Hun blev især kendt for bogen Det andet køn, der ser på kvindens eksistens[9]. Sidst i 1800-tallet grundlagde Edmund Husserl endelig fænomenologien.
Analytisk og kontinental filosofi
I dag skelnes ofte imellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er imidlertid kunstigt, analytisk filosofi antages dog i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og fagfilosoffer, der bedriver formel fagfilosofi, altså arbejder inden for eksempelvis modallogikkens område. Analytisk filosofi og positivistisk indstillede filosoffer glemmer imidlertid ofte at deres udgangspunkt er kontinentalt: Auguste Comte, Gottlob Frege, Wienerkredsen, Ludwig Wittgenstein og Karl Popper m.fl.
Se også
ÚFilosofiens historie
Matematikkens filosofi
Medicinsk filosofi
Etik
Erkendelsesteori
Kontinental filosofi
Kvindelige filosoffer
Feministisk filosofi
Retsfilosofi
Eksistentiel filosofi
Pædagogisk filosofi
Metafysik
Filosofi med børn
Filosofisk pædagogik
Idéhistorie
Livsfilosofi
Livskunst
Dansk filosofi
Fransk filosofi
Tysk filosofi
Amerikansk filosofi
Nederlandsk filosofi
Kinesisk filosofi
Norsk filosofi
Italiensk filosofi
Spansk filosofi
Slovensk filosofi
Russisk filosofi
Latinamerikansk filosofi
Koreansk filosofi
Indisk filosofi
Islamisk filosofi
Svensk filosofi
Britisk filosofi
Buddhisme
Kristendom
Afrikansk filosofi
Litteratur om vestlig fagfilosofi
Oversigtslitteratur på dansk
Bukdahl, Jørgen (1982): Filosofien efter Hegel. København: Gyldendal
Collin, Finn (2003): Engelsk og amerikansk filosofi. København: Politiken
Gaarder, Jostein (2017): Sofies verden - en roman om filosofiens historie. Høst
Hartnack, Justus (1969): Filosofiens historie. København: Gyldendal
Hartnack, Justus (1996): Filosofiens filosofi. København: CA Reitzel
Hartnack, Justus (1997): Filosofiske problemer og filosofiske argumentationer. København: CA Reitzel
Husted, Jørgen & Poul Lübcke (2001): Politikens filosofihåndbog. København: Politiken
Johansen, Karsten Friis (1998): Den europæiske filosofis historie. Antikken. København: Gyldendal
Koch, Carl Henrik (1983): Den europæiske filosofis historie i nyere tid - fra renæssancen til oplysningstiden. København: Gyldendal
Larsen, Kasper og Christoffer Boserup Skov (2013): Grundbog til filosofi. Systime
Lübcke, Poul (1982): Vor tids filosofi. Engagement og forståelse. Politiken
Lübcke, Poul (1982): Vor tids filosofi. Sprog og videnskab. Politiken
Lübcke, Poul (2014): Politikens filosofi leksikon. Politiken
Myrup, Jesper (2002): Temaer i nyere fransk filosofi. Philosophia
Næss, Arne (1967): Filosofiens historie 1-3. Vinten. Oversat fra norsk af Ane Munk-Madsen.
Olesen, Søren Gosvig (2021): Filosofien i Frankrig. Wunderbuch.
Rendtorff, Jacob Dahl (2003): Fransk filosofi. Politiken
Russel, Bertrand (2000): Vestens filosofi. Rosinante, oversat af Elsa Gress.
Svendsen, Lars & Simo Säätelä (2008): Indføring i filosofien. Klim. Oversat af: Joachim Wrang
Thielst, Peter (2002): Man bør tvivle på alt - og tro på meget. Det lille forlag
Oversigtslitteratur på engelsk
Coppleston, Frederick (2003): History of Philosophy 1-9. Bloomsbury
Cottingham, John. Western Philosophy: An Anthology. 2nd ed. Malden, MA: Blackwell Pub., 2008. Print. Blackwell Philosophy Anthologies.
Dummett, Michael (1993): The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press
Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
Grayling, A. C. (2019): History of Philosophy. Penguin
Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.
Soames, Scott (2003): Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press
Centrale værker på dansk fra antikken og middelalderen
Alighieri, Dante (2020): Monarkiet. Forlaget Multivers. Oversat og kommenteret af Ditlev Tamm. Forord af Jens Christian Grøndahl
Aquinas, Thomas (1963): Teologiens system. København. Oversat af Thure Hastrup.
Aristoteles (1999): Forelæsning over fysik. Gyldendal. Oversat med indledning og noter af Poul Helms.
Aristoteles (1999): Statslære. Gyldendal, oversat af William Norvin og Peter Fuglsang.
Aristoteles (2000): Etikken. DLF
Aristoteles (2021): Metafysik. Klim. Oversat af Michael Vernersen med forord af Thomas Schwarz Wentzer
Augustin: “Bekendelser”. Skt Ansgar, 1988. Oversat af Torben Damsholt
Augustin (2002): Om Guds stad. Aarhus Universitetsforlag. Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen
Bonaventura (2007): Livstræet - betragtninger over Jesu liv, hans død og opstandelse. Katolsk Forlag
Platon (1997-2014): Samlede værker i ny oversættelse. Gyldendal
Platon (1999): Staten. Museum Tusculanum
Platon (2007): Theaitetos. Museum Tusculanum Forlag. Oversat af Fritz Saaby Pedersen
Scotus, Johannes Duns (2005): Afhandling om det første princip. Oversat af Claus Asbjørn Andersen. Frederiksberg: Det lille forlag.
Seneca, Lucius Annaeus (1997): Livets korthed. Gyldendal, oversat af Villy Sørensen
Centrale værker på dansk fra nyere tid
Descartes, René (2006): Meditationer over den første filosofi. København: Det lille Forlag. Oversætter, Niels Henningsen.
Hobbes, Thomas (2015): Leviathan – eller materie, form & magt i et almenvel civilt og kirkeligt. Informations Forlag, oversat til dansk af Claus Bratt Østergaard
Hume, David (2010): Undersøgelser: erkendelsesteori & moralfilosofi. Information, Oversat af Claus Brat Østergaard.
Kant, Immanuel (2000): Kritik af den praktiske fornuft. HRF. På dansk ved Tom Bøgeskov
Kant, Immanuel (2002), Kritik af den rene fornuft, Det lille forlag. Oversat af Claus Brat Østergaard.
Kant, Immanuel (2005): Kritik af dømmekraften. Det lille Forlag. . Oversat af Claus Brat Østergaard
Locke, John (1996): Anden afhandling om styreformen, Det lille Forlag, oversættelse, indledning og noter ved Niels Henningsen
Montaigne, Michel de (1992): Essays I-III, oversat af Else Henneberg Pedersen. Gyldendal.
Rousseau, Jean-Jacques (2007): Samfundskontrakten. DLF. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen
Smith, Adam (2014): Nationernes Velstand I-II; Informations Forlag. Oversætter Claus Bratt Østergaard
Spinoza, Baruch de (2010): Etik. Det lille forlag. Oversætter: S.V. Rasmussen; forord, redaktør: Carl Henrik Koch.
Centrale værker på dansk fra moderne tid
Austin, John Langshaw (1997): Ord der virker. Gyldendal. Oversættelse og indledning af John E. Andersen og Thomas Bredsdorff
Beauvoir, Simone de (2019): Det andet køn. Gyldendal. Oversat af af Karen Stougaard Hansen, Svend Johansen og Mette Olesen
Dewey, John (2005). Demokrati og uddannelse. Klim, oversat af Joachim Wrang
Foucault, Michel (2005): Vidensarkæologien. Philosophia, oversat af Mogens Chrom Jacobsen ; indledning ved Ejvind Hansen
Frege, Gottlob (2002): Filosofiens, sprogets og matematikkens grundlag. Aarhus: Philosophia. Forord ved Lars Binderup
Hegel, G. W. F. (2005): Åndens fænomenologi. Gyldendal. Med forord af og oversat af Claus Bratt Østergaard
Heidegger, Martin. (2007). Væren og tid. Forlaget Klim. Dansk oversættelse ved Christian Rud Skovgaard. Efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer
Horkheimer, Max & Theodor W. Adorno (1993): “Oplysningens dialektik”. Gyldendal. Oversat af Per Øhrgaard
Husserl, Edmund (2019). Fænomenologi. Mindspace. Oversat af Peer F. Bundgaard, indledning ved Anders Dræby.
Kierkegaard, Søren (2010): Frygt og bæven. Det lille Forlag. Udgave i moderne retskrivning og med forklarende noter
Kierkegaard, Søren (2013): Kærlighedens gerninger. SKK. Udgave i nudansk
Marx, Karl (1970): Kapitalen - kritik af den politiske økonomi, bind 1-3. Rhodos, oversat af Kjeld Ø. Nielsen
Marx, Karl & Friedrich Engels (2014): Det kommunistiske manifest. Den tyske ideologi. Det lille forlag, oversat af Sven Brüel og Peter Thielst
Mill, John Stuart (1985): Om friheden. Apostrof, oversat af Jesper Tang
Mill, John Stuart (2008): Utilitarisme. Det lille Forlag, oversat af Helge Nørgaard Madsen
Nietzsche, Friedrich (1999): Moralens oprindelse. Det Lille Forlag
Popper, Karl (2001). Det åbne samfund og dets fjender. Spektrum, oversat af Christian Svendsen.
Sartre, Jean-Paul (2014): Eksistentialisme er en humanisme. Hans Reitzels Forlag. Oversat af Anders Thuborg med forord af Jacob Dahl Rendtorff.
Sartre, Jean-Paul (2014): Væren og intet. Philosophia. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen med efterskrift af Sune Liisberg
Schopenhauer, Arthur (2005), Verden som vilje og forestilling, oversat af Søren Fauth,
Steiner, Rudolf (2012): Frihedens filosofi. Klim, med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.
Tillich, Paul (1995): Mod til livet. Anis. H.C. Wind har skrevet efterskrift til bogen, der er oversat af Anne Marie Lervad Thomsen.
Wittgenstein, Ludwig (1993): Tractatus logico-philosophicus. Gyldendal, på dansk ved og med noter af David Favrholdt
Wittgenstein, Ludwig (1994): Filosofiske undersøgelser. Munksgaard. Oversat af Jes Adolphsen og Lennart Nørreklit, forord af Peter Seeberg
Eksterne kilder og henvisninger
Fransk Wikisource: Bibliothèque Philosophique
Philosophia Webside om filosofi
Videregående uddannelser i Danmark |
1863 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dollar | Dollar | Dollar (repræsenteret ved dollartegnet: $) er en møntenhed, der anvendes i mange lande, protektorater og selvstyre-områder i verden. Den amerikanske dollar er den mest kendte og mest udbredte møntenhed i verden.
Navnets oprindelse
For en beskrivelse af oprindelsen af dollartegnet, se artiklen herom.
Navnet dollar er relateret til møntenhederne Tholar i Böhmen, Thaler eller Taler i Tyskland, Daalder i Holland og Daler i Danmark, Sverige og Norge. Det kommer af det tyske Thal (eller i dag Tal), der betyder dal.
Disse møntenheder har alle deres oprindelse i en mønt, som fra 1518 blev udmøntet i Joachimstal i Bøhmen af de lokale grever. Se artiklen daler for en nærmere beskrivelse.
Nationer, der anvender dollar som valuta
Australien: Australske dollar
Bahamas: Bahamanske dollar
Barbados: Barbadiske dollar
Belize: Beliziske dollar
Bermuda (britisk selvstyre): Bermudianske dollar
Brunei: Bruneiske dollar
Canada: Canadiske dollar
Caymanøerne (britisk selvstyre): Caymanøerne-dollar
Fiji: Fijianske dollar
Foreningen af Østcaribiske Stater (forbund af 8 nationer): Østcaribiske dollar
Guyana: Guyanske dollar
Hong Kong (kinesisk provins): Hong Kong-dollar
Jamaica: Jamaicanske dollar
Liberia: Liberianske dollar
Namibia: Namibiske dollar
New Zealand: New Zealand-dollar
Singapore: Singaporeanske dollar
Salomonøerne: Salomonøerne-dollar
Surinam: Surinamske dollar
Taiwan: Ny Taiwan-dollar
Trinidad og Tobago: Trinidad og Tobago-dollar
USA: Amerikanske dollar
Zimbabwe: Zimbabwiske dollar
Møntenheder |
1864 | https://da.wikipedia.org/wiki/USA | USA | USA, officielt Amerikas Forenede Stater (), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Etymologi
I 1507 skabte den tyske kartograf Martin Waldseemüller et verdenskort, hvor han gav landene på den vestlige halvkugle navnet "America", efter den italienske opdagelsesrejsende og kartograf Amerigo Vespucci (). Det første vidnesbyrd på skrift om navnet "Amerikas Forenede Stater" () er fra et brev dateret 2. januar, 1776, skrevet af Stephen Moylan, George Washingtons adjudant og Muster-Master General i den kontinentale hær (officer der står for mønstring af soldater). Brevet, hvori Moylan udtrykte sit ønske om at rejse med "myndighed fra Amerikas Forenede Stater" til Spanien for at søge hjælp til revolutionen, henvendte sig til oberstløjtnant Joseph Reed.
Den tidligste kendte offentliggørelse af udtrykket "Amerikas Forenede stater" er i et anonymt essay i avisen The Virginia Gazette i Williamsburg, Virginia den 6. april 1776. Dette skete samtidigt med, at USA trådte frem som verdens førende industristat.
Verdenskrigene og Den Store Depression
Ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914, valgte USA at være neutral. I 1917 gik landet dog med i ententemagterne og hjalp med at vinde over centralmagterne. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding. Efter krigen ratificerede Senatet ikke Versaillestraktaten, fordi man frygtede at det ville trække USA længere ind i europæiske anliggender. I stedet forsøgte landet at være unilateralt, grænsende til isolationistisk.
Op igennem 1920'erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang, hvor landbrugets indtjening faldt, mens overskuddet fra industrien voksede. En stigning i gældsætningen og et opskruet aktiemarked kulminerede i et børskrak i 1929, hvilket blev startskuddet på depressionen. Efter at være blevet valgt til præsident i 1932, indledte Franklin Delano Roosevelt sin "New Deal-plan", som øgede regeringens indblanding i økonomien, som middel til bekæmpelse af depressionen.
Nationen var ikke fuldt kommet over denne før 1941, da USA under 2. verdenskrig blev tvunget ind på de Allieredes side mod aksemagterne efter Japans overraskelsesangreb på Pearl Harbor. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA's historie, men den hjalp til at trække økonomien ud af depressionen, fordi den nødvendige produktion af militært materiel skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig lykkedes det forskere, som arbejdede for USA's regering, at producere atomvåben. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, efter afslutningen af 2. verdenskrig i Europa, kastede amerikanske fly atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Hiroshima og Nagasaki-bomberne var det henholdsvis andet og tredje atomvåben detoneret, og de eneste to som nogensinde har været brugt som våben.
Japan kapitulerede 2. september 1945, hvilket var enden på 2. verdenskrig.
De eneste europæiske lande, USA formelt erklærede krig, var Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Tyskland kom USA i forkøbet, da Hitler 11. december 1941 erklærede USA krig.
Den kolde krig og borgerrettigheder
Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme, mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede kommunisme og en centralt styret planøkonomi. Resultaterne blev en række "stedfortræderkrige", deriblandt Koreakrigen, Vietnamkrigen, den nervepirrende Cubakrise og den afghansk-sovjetiske krig.
Opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe rumkapløbet, fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne og førte til præsident John F. Kennedys tale om at landsætte "en mand på månen" før udgangen af 1960'erne, som blev til virkelighed i 1969.
Imens oplevede det amerikanske samfund en årrække med konstant økonomisk udvikling. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, gradvis mindre, ikke mindst takket være en voksende borgerrettighedsbevægelse, anført af fremstående afroamerikanere som Martin Luther King Jr., som førte til afskaffelsen af Jim Crow-lovene i Syden.
Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte USA med at gribe ind i igangværende eller truende konflikter rundt om i verden, deriblandt Golfkrigen. De gjorde det alene, i samarbejde med FN eller NATO, eller i ad-hoc-koalitioner med andre nationer.
11. september 2001 og krigen mod terror
11. september 2001 kaprede 19 Al-Qaida medlemmer fire kommercielle fly. To blev fløjet ind i World Trade Centers tårne, mens et tredje styrtede ned i Pentagon-bygningen. Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville, Pennsylvania, efter at passagerer om bord på flyet gjorde oprør. Efter terrorangrebet på WTC begyndte USA's udenrigspolitik øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global terrorisme. Som et svar, begyndte USA's regering under præsident George W. Bush en række militære og juridiske operationer, som blev døbt krigen mod terrorisme. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte militære operationer i Afghanistan som førte til, at Taliban-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen Al-Qaida og dens leder Osama bin Laden. Begivenhederne 11. september førte til Bush-doktrinen, der blev erklæret på West Point 1. juni 2002, og som åbner mulighed for såkaldte preemptive wars; doktrinen er internationalt stærkt omdiskuteret.
I State of the Union Address afholdt i 2002, beskrev George W. Bush Nordkorea, Irak og Iran som "ondskabens akse," og bekendtgjorde, at disse lande "udgør en alvorlig trussel mod USA's og dets allieredes sikkerhed." Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent nægtede at bøje sig, invaderede USA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede invasionen med, at Irak havde lagre med masseødelæggelsesvåben, og prøvede at skaffe sig atomvåben. Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet på grundlag af fejlagtige efterretninger.
Barack Obama, finanskrise og Donald Trump
Regeringspolitik, der havde til formål at fremme billige boliger, udbredt fejlhåndtering ved føderal regulering og virksomhedsledelse, og historisk lave rentesatser af den amerikanske centralbank førte i midten af 2000'erne til en boligboble, der kulminerede i en finanskrise i 2008, hvilket var landets største økonomiske nedgang siden depressionen. Barack Obama, den første afroamerikanske og multietniske præsident, blev valgt i 2008, da krisen var på sit højeste, og vedtog efterfølgende American Reinvestment and Recovery Act og Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act i et forsøg på at lindre krisens negative effekter. Selvom stimuluspakken forbedrede infrastruktur og arbejdsløshed, ramte Dodd-Frank forretningsinvesteringer og små banker negativt.
I 2010 vedtog Obama-administrationen Affordable Care Act, ofte omtalt som "Obamacare", som indførte de mest omfattende reformer af nationens sundhedssystem i næsten fem årtier, heriblandt mandater og subsidier. Loven betød en betydelig reduktion i antallet og procentandelen af befolkningen uden sundhedsforsikring, og pr. 2016 var 24 millioner mennesker dækket, omend loven fortsat er kontroversiel på grund af dens indvirkning på sundhedsomkostninger, forsikringspræmier og økonomisk præstation. Selvom recessionen nåede sit højeste i juni 2009 forblev mange vælgere frustrerede over den lange økonomiske helingsproces. Republikanerne, der stod i opposition til Obamas politik, vandt flertal i Repræsentanternes Hus ved en jordskredssejr i 2010, og vandt efterfølgende også senatet i 2014, hvilket alvorligt hæmmede Obama-administrationens evne til at vedtage lovforslag.
Efter en kontroversiel valgkampagne besejrede den amerikanske forretningsmagnat og republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, sin demokratiske modstander, tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton ved præsidentvalget i 2016, og Trump blev dermed den første amerikanske præsident uden hverken politisk eller militær erfaring.
Geografi, klima og miljø
Geografi
USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord. Landområdet af fastlandet af USA er på 7.663.940,6 km2, og Alaska, der er separeret fra den sammenhængende del, er den største delstat med sine 1.717.856,2 km2. Hawaii, der omfatter et øhav i den centrale del af Stillehavet og ligger sydvest for Nordamerika, har et landområde på 28.311 km2. De befolkede territorier, Puerto Rico, Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne og U.S. Virgin Islands dækker tilsammen et landområde på 23.789 km2.
USA er verdens tredje eller fjerde største land ved totalt areal, målt med land- og vandområde, og rangerer sig dermed bag Rusland og Canada og lige over eller under Kina. Rækkefølgen varierer afhængig af, hvordan to territorier krævet af Kina og Indien er opgjort, og hvordan USA's samlede areal er målt: Opgørelserne varierer fra 9.522.055 km2 og 9.629.091,5 km2 til 9.833.516,6 km2 og 9.857.306 km2. USA er det tredje største land bag Rusland og Kina og lige foran Canada, hvis man kun opgør landområdet.
Geologi
Kystsletten ved Atlanterhavet afløses ved indlandet af Piedmont, et plateua med bølgende bakker og skove med løvfældende træer. Bjergkæden Appalacherne deler kystområdet fra de Store Søer og Midtvestens græsstepper. Mississippi–Missourifloden, der er verdens fjerde længste flodsystem, løber hovedsageligt gennem midten af landet. Den flade og frodige prærie ved Great Plains strækker sig til vest, afbrudt af et højlandsområde i sydøst.
Rocky Mountains ved den vestlige yderkant af Great Plains, strækker fra nord til syd på tværs af landet og tårner sig i Colorado højere end 4.300 meter. Længere til vest er det stenede Great Basin, hvor ørkener såsom Chihuahua and Mojave ligger. Bjergkæderne Sierra Nevada og Cascades placerer sig tæt på USA's vestkyst, og de tårner sig højere op end 4.300 meter. De højeste og laveste punkter i den sammenhængende del af USA er begge i staten Californien, og de er kun omkring 135 km fra hinanden. Mount Whitney er det højeste med 4421 m, og Death Valley det laveste med -86 m. Alaskas Denali (Mount McKinley) er med en højde på 6.190,5 m det højeste punkt i Nordamerika. Aktive vulkaner er almindelige hele vejen igennem Alaskas Alexanderarkipelaget og Aleuterne, og Hawaii består af vulkanøer. Supervulkanen der ligger under Yellowstone National Park, i Rocky Mountains er kontinentets største vulkan.
Klima
Grundet dets størrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste klimabælter, Til øst ved den 100. vestlige længdekreds, spænder klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd. Great Plains til vest for 100. vestlige længdekreds er halvtørre. Mange af bjergene i vest har alpint klima. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenen i sydvest, ligesom ved Middelhavet i det kystnære Californien, og der er kystklima i det kystnære Oregon, Washington og det sydlige Alaska. Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller polart. Hawaii og den sydlige spids af Florida er tropisk, såvel som de befolkede territorier i Caribien og Stillehavet. Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt, og de stater, der grænser op til den Mexicanske Golf, udsættes ofte for orkaner, og de fleste tornadoer forekommer inden for landets grænser, hovedsageligt i Tornado Alley, der ligger i Midtvesten og i syd. Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig tørke eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.
Plante- og dyreliv
USA's plante- og dyreliv er megadiverst, med over 17,000 arter af karplanter i det sammenhænge USA og Alaska, og over 1800 blomstrende planter findes i Hawaii, hvoraf få findes på fastlandet. USA er hjemsted for over 428 pattydyrsarter, 784 fuglearter, 295 reptilarter og 295 amfibiearter. Omkring 91.000 insektarter er blevet beskrevet. Den hvidhovede havørn er både USA's nationalfugl og nationaldyr. Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's flora den mest forskelligartede i hele verden.
USA har været meget aktiv i diverse fredningsprocesser; i 1872 blev verdens første nationalpark oprettet i Yellowstone. Siden er der blevet udpeget 57 yderligere nationalparker og hundredvis af føderal forvaltede parker, skove og områder med vild natur. Staten ejer tilsammen omkring 28% af landets areal, hvoraf det meste af dette er naturfredet, og dog er noget lejet til olie- og gasboringer, minedrift, skovbrug, kvægdrift og .86% bruges til militære formål.
Miljøproblemer har været på den nationale dagsorden siden 1970. Miljømæssige kontroverser omfatter debatter om olie og atomkraft, håndtering af luft- og vandforurening, de økonomiske omkostninger ved at beskytte vildt plante- og dyreliv, skovning og skovrydning og internationale reaktioner på den globale opvarmning. Mange føderale og statslige organer er involveret. Den mest fremtrædende er Environmental Protection Agency (EPA), skabt af et præsidentielt dekret i 1970. Ideen om vild natur har formet forvaltningen af offentligt land siden 1964, hvor Wilderness Act blev vedtaget. Endangered Species Act fra 1973 har til formål at beskytte truede arter og deres habitater, som overvåges af United States Fish and Wildlife Service.
Regering og politik
USA er blandt nutidens lande den længst eksisterende konstitutionelle republik og med verdens ældste, fuldt nedskrevne forfatning. Landets styreform er et repræsentativt demokrati gennem et kongresmæssigt system under en række bemyndigelser, som er specificerede i forfatningen. Der er tre regeringsniveauer: et føderalt, et delstatsligt og et lokalt. Embedsmænd på alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem hemmelige stemmeafgivelser eller udpeges af andre valgte embedsmænd. Den udøvende og den lovgivende magt vælges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter, mens de retslige og kabinetmæssige nomineres af den udøvende magt og godkendes af den lovgivende. I nogle stater vælges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnævnelse fra andre embedsmænd.
Den føderale statsmagt består af tre tjenestegrene, som er designet til at afbalancere hinandens magt:
Lovgivende: USA's Kongres, består af Senatet og Repræsentanternes Hus, som vedtager de føderale love, erklærer krig, godkender traktater og har bemyndigelse til at føre en rigsretssag.
Udøvende: Præsidenten, som, med Senatets godkendelse, udpeger Kabinettet og andre embeder, som administrerer og håndhæver de føderale love, kan nedlægge veto mod lovforslag, og er øverstkommanderende for militæret.
Dømmende: USA's højesteret og de mindre føderale domstole, hvis dommere udpeges af præsidenten og godkendes af Senatet, som fortolker love og deres gyldighed under forfatningen, og som kan annullere love, de finder forfatningsstridige.
Kongressen har to kamre. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som hver repræsenterer en valgkreds i en toårig periode. Pladserne fordeles blandt delstaterne efter befolkningstal hvert 10. år. Hver stat er garanteret mindst én repræsentant: syv stater har kun den ene, mens Californien, den folkerigeste delstat, har 53. Hver stat har to senatorer, som vælges for en seksårig periode; der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet år.
USA's forfatning er det øverste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en social kontrakt mellem USA's befolkning og dens regering. Alle love og procedurer, både statslige og føderale, gennemses, og enhver lov som vurderes at overtræde forfatningen forkastes af den dømmende magt. Forfatningen er et "levende" dokument, da den kan ændres på forskellige måder, som alle kræver et overvældende flertal af delstater. Forfatningen er blevet ændret 27 gange, sidste gang var i 1992.
Forfatningen indeholder en forpligtelse til at "bevare friheden" med en "Bill of Rights" og andre ændringer, som garanterer ytringsfrihed, religionsfrihed og trykkefrihed; retten til en fair retssag; retten til at bære våben; stemmeret til alle; og privat ejendomsret. Det kan dog diskuteres, i hvor stor udstrækning disse rettigheder er bevaret i praksis. Forfatningen garanterer også hver delstat "et republikansk styre". Det forklares dog ikke særlig godt, hvad det betyder.
Siden den 20. januar 2021 har præsidenten været Joe Biden.
Administrative opdelinger
De 48 delstater, som grænser op til hinanden – alle bortset fra Alaska og Hawaii – kaldes også det kontinentale USA. Nogle betragter Alaska som en af de kontinentale delstater, fordi den er en del af det nordamerikanske fastland, selvom den er adskilt fra de andre stater af Canada. Alle disse begreber indbefatter oftest District of Columbia. Hawaii, den sidste af de 50 stater, er et arkipelag i Stillehavet. De 50 delstater og District of Columbia er inddelt i 3.143 amtskommuner (juni 2021) eller tilsvarende, af hvilke cirka 1.300 (41%) og cirka 1.500 (næsten 48%) har under 20.000 hhv. 25.000 indbyggere (2019).
USA omfatter også flere andre territorier og distrikter, deriblandt det føderale distrikt District of Columbia – som omfatter nationens hovedstad, Washington – og flere isolerede områder rundt om i verden. Bedst kendte er amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruøer (tidligere Dansk Vestindien). Palmyra Atoll er USA's eneste inkorporerede territorium, men det er ubeboet. United States Minor Outlying Islands består af ubeboede øer og atoller i Stillehavet og det Caribiske Hav. Derudover har USA's flåde siden 1898 haft en stor flådebase ved Guantánamo Bay på Cuba. Endvidere er USA repræsenteret på Antarktis.
Udover USA's egentlige stater og territorier, er der også nationer som er særligt knyttet til USA. Mikronesien og Marshalløerne (begge siden 1986), og Palau (siden 1994), er alle tilknyttede USA under den såkaldte Compact of Free Association , som giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorier. Staternes regeringer er dog gået med til at tillade USA at yde militær og økonomisk bistand.
Partier og valg
USA politiske system har været et topartisystem i det meste af dets historie. For valgte embeder på de fleste niveauer, bestemmes de større partiernes nominerede til det efterfølgende parlamentsvalg igennem primærvalg som bliver administreret i delstater. Siden parlamentsvalget i 1856 har de største partier været det Demokratiske parti, grundlagt i 1824, og det Republikanske Parti, grundlagt i 1854. Siden den Amerikanske Borgerkrig har kun en tredje partipræsidentkandidat, den tidligere præsident Theodore Roosevelt, der stillede op som en kandidat det Progressive Parti i 1912 vundet så meget som 20% af "popular vote". Præsidenten og vicepræsidenten bliver valgt igennem Valgmandskollegiet.
Indenfor amerikansk politisk kultur betragtes det centrum-højre orienterede Republikanske Parti som "konservativt" og det centrum-venstre orienterede Demokratiske parti som "liberalt", se moderne liberalisme. Staterne i nordøst og vestkysten og nogle af staterne ved de Store søer, kendt som de "blå stater" er relativt "liberale". De "røde stater" i syden og dele af Great Plains og Rocky Mountains er relativt konservative.
Demokraten Joe Biden, som vandt præsidentvalget i 2020, er på nuværende tidspunkt USA's præsident. Det nuværende førerskab i Senatet omfatter den Demokratiske vicepræsident Kamala Harris , den demokratiske President Pro Tempore (Pro Tem) Patrick Leahy, majoritetsleder Mitch McConnell og minoritetsleder Chuck Schumer. Førerskabet i Repræsentaternes Hus omfatter Formanden for Repræsentanternes Hus (Speaker of the House) Nancy Pelosi, majoritetsleder Steny Hoyer og minoritetsleder Kevin McCharthy.
Udenrigsforhold og militær
USA har en enorm global økonomisk, politisk og militær indflydelse, som gør landets udenrigspolitik genstand for stor bevågenhed og diskussion over hele verden. Næsten alle lande har ambassader i Washington, D.C., og konsulater rundt omkring i landet. Iran, Nordkorea og Sudan har dog ingen formelle diplomatiske forbindelser til USA. USA var en af grundlæggerne af de Forenede Nationer (og er permanent medlem af Sikkerhedsrådet), blandt mange andre internationale organisationer.
USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militære anliggender. Forsvarsministeriet administrerer USA's væbnede styrker, som består af hæren, flåden, marinekorpset og flyvevåbnet. Kystvagten hører under Ministeriet for Indre Sikkerhed i fredstid, men under Marineministeriet når der er krig.
USA's militær består af 1,4 millioner mand i aktiv tjeneste, sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret er frivillig, selvom der dog kan være værnepligt gennem Selective Service System i krigstid. Man mener at USA har verdens stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget; Amerikanske udgifter til forsvaret blev i 2005 vurderet til at være større end de næste 14 største nationale forsvarsbudgetter tilsammen, selvom USA's militærbudget kun er omkring 4% af landets BNI per indbygger. USA's militær opretholder over 700 baser og faciliteter. Det har også baser på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.
Statens finanser
Beskatning i USA opkræves på føderalt, delstatsligt og på lokalt plan. Disse inkluderer skatter på indkomst, lønsumsafgifter (payroll), ejendom, salg, import, arv og giver såvel som adskillige gebyrer. I 2010 beløb skatter indsamlet af føderale, delstats og kommunale stater sig til 24.8% af BNP. I løbet af finansåret 2012 indsamlede den føderale stat omkring $2.45 billioner i skatteindtægter, en stig på $147 milliarder eller 6% i forhold til finansåret 2011 på $2.30 milliarder. De største indtægtsposter var bl.a. person indkomstskatter ($1132 mia. eller 47%), Social Security/sociale forsikringsskatter ($845 mia. eller 35%) og selskabsskatter ($242 mia. eller 10%).
USA's beskatning er generelt progressiv, specielt føderale indkomstskatter, og er iblandt de mest progressive i den udviklede verden. De højeste 10% indkomster betaler majoriteten af føderale skatter, og omkring halvdelen af alle skatter. Lønsumsafgifter til Social Security er en flad regressiv skat, med ingen skattepligtig indkomst over $118,500 (for 2015 og 2016) og ingen skat overhovedet på kapitalindkomst fra ting som aktier og kapitalgevinster. Den historiske begrundelse for lønsumsafgifternes regressive natur er disse velfærdsprogrammer ikke blevet set som overførselsindkomster. Men nettoeffekten af Social Security er ifølge CBO progressiv, fordi forholdet mellem overførsel og skat spænder fra 70% for den højeste femtedel indkomster til omkring 170% procent for den laveste femtedel indkomster.
De højeste 10% betalte i 2009 51,8% af alle føderale skatter, og den øverste 1%, med 13,4% af nationalindkomsten, betalte 22,3% af føderale skatter. I 2013 anslåede Tax Policy Center de effektive føderale skatteprocent til 35,5% for den øverste 1%, 27,2% for den øverste femtedel, 13,8% for den midterste femtedel, og −2,7% for den laveste femtedel. Udbredelsen og forekomsten af USA's selskabsskat har været et spørgsmål med stor uenighed i årtier. Skatter på delstats og lokalt niveau varierer meget men er generelt mindre progressive end føderale skatter, fordi de i høj grad er afhængige af regressive skatter på salg og ejendom, hvis udbytte er mere stabilt. Deres bidrag som en indtægtskilde eliminerer ikke den progressive natur af den samlede beskatning.
Den føderale stat brugte i løbet af finansåret 2012 $3.54 billioner på et budget, 60 mia. eller 1,7% mindre end for finansåret 2011 på $3.60 billioner. De største udgiftsposter for finansåret 2012 inkluderede Medicare & Medicaid ($802 mia. eller 23% af udgifterne), Social Security ($768 mia. eller 22%), militær ($670 mia. eller 19%), resterende ikke militær budget ($615 mia. eller 17%), andet obligatorisk ($461 mia. eller 13%) og renter ($223 mia eller 6%).
USA's samlede føderale gæld var ifølge U.S. Department of Treasury $19,960 billioner i februar 2017.
Kriminalitet og retshåndhævelse
Retshåndhævelsen i USA udføres først og fremmest af de lokale politi- og sherifafdelinger, imens delstaternes politi (state police) leverer bredere tjenester. Føderale organer som Federal Bureau of Investigation (FBI) og U.S. Marshals Service tager sig af specialiseret politiarbejde, herunder beskyttelse af borgerrettigheder, national sikkerhed og at håndhæve føderale love og føderale domstoles afgørelser. På føderalt plan og i næsten enhver af staterne fungerer det juridiske system efter common law princippet. Delstatslige domstole tager sig af de fleste straffesager, imens føderale domstole håndterer visse udpegede forbrydelser såvel som visse ankede appeller fra delstaternes straffedomstole.
I 2015 var der 15.696 mord, hvilket var 1532 mere (10,8% stigning) end i 2014 og dermed den største stigning siden 1971. Mordraten for 2015 var 4,9 per 100,000 mennesker. En tværgående analyse fra 2003 af WHO's dødelighed database viste, at USA's "mordrate var 6,9 gange højere end for andre højindkomst lande, drevet af en skydevåben mordrate, der var 19,5 gange højere"." Rettigheder til våbenejerskab fortsætter med at være genstand for omstridt politisk debat i USA, særligt i den seneste tid med Sandy Hook-massakren og Charleston-massakren.
Fra 1980 til 2008 udgjorde mænd 77% af drabsofrene og 90% af drabsmændene. Sorte begåede 52,5% af alle drab i løbet af denne tidsperiode, en rate der er næsten otte gange så høj som for hvide, herunder også Hispanics, og blev dømt med en rate, der var seks gange høj som for hvide. De fleste af drabene var indbyrdes i befolkningsgrupperne med 93% af alle sorte ofre dræbt af sorte og 84% af hvide dræbt af hvide.
Dødsstraf er godkendt til bestemte føderale og militære forbrydelser og bruges i 31 af delstaterne. Ingen henrettelser fandt sted fra 1967 til 1977, hvilket til dels skyldes en domsafgørelse ved USA's højesteret, der slog ned på vilkårlig brug af dødsstraf. I 1976 afgjorde USA's højesteret, at dødsstraf kan blive forfatningsmæssigt pålagt under hensigtsmæssige omstændigheder. Siden afgørelsen har der været mere end 1300 henrettelser, og flertallet af disse fandt sted i tre stater: Texas, Virginia og Oklahoma. I mellemtiden har adskillige stater enten afskaffet eller slået hårdt ned på anvendelsen af dødsstraf love. Landet havde i 2014 det femtehøjeste antal henrettelser i verden, efter Kina, Iran, Saudi-Arabien og Irak.
USA har verdens højeste dokumenterede fængslingsrate og den største befolkning, der sidder i fængsel. I starten i 2008 var mere end 2,3 millioner amerikanere fængslede, mere end en ud af hver 100 voksne. Antallet af indsatte er firedoblet siden 1980, og delstatslige og lokale udgifter til fængsler er steget tre gange så meget som udgifterne til offentlig uddannelse i perioden. Landets høje fængslingsrate skyldes i høj grad ændringer i retningslinjerne for strafudmåling og politikken på narkotikaområdet. Ifølge Federal Bureau of Prisons er flertallet af indsatte i føderale fængsler for narkotikakriminalitet. Louisiana havde i 2008 den højeste fængslingsrate, mens Maine havde den laveste.
Økonomi
USA's økonomiske historie er historien om økonomisk vækst. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efter hånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.
Landet har en kapitalistisk blandingsøkonomi, der nyder gavn af mange naturresurser i rigelige mængder og en høj produktivitet. Ifølge IMF udgør USA's BNP på $17.528 milliarder 24% af verdens samlede økonomi (BVP), opgjort med markeds valutakurser og over 19% af BVP (Bruttoverdensprodukt) opgjort ved købekraftsparitet (KKP).
USA's nominelle BNP er estimeret til $17.528 milliarder per 2014. USA's realvækstrate fra 1983 til 2008 lå på 3,3%, sammenlignet med et vægtet gennemsnit på 2,3% for resten af G7. Landet ligger med nominelt BNP per indbygger som nummer ni i verden og som nummer seks med købekraftskorrigeret BNP per indbygger. Den amerikanske dollar er verdens primære reservevaluta.
Amerikas Forenede Stater er den største importør af varer og den næststørste eksportør, selvom eksport per indbygger ligger relativt lavt. I 2010 var USA's samlede handelsunderskud på $635 milliarder. Canada, Kina, Mexico, Japan, og Tyskland er dets største handelspartnere. I 2010 var olie den største importvarekategori, mens transportudstyr var den største importvare kategori.
Den private sektor blev i 2009 skønnet til at udgøre 86,4% af økonomien, mens den føderale stat tegnede sig for 4,3% og delstatslig og lokal aktivitet (heriblandt føderale overførsler) for de resterende 9,3%. Selvom landets økonomi har nået en postindustrielt niveau af udvikling, og det tertiære erhverv udgør 67.8% af BNP, forbliver USA industriel stormagt. Den førende forretningssektor målt på forretningsmæssige kvitteringer brutto er engros- og detailhandel; målt på overskud er det fremstillingsvirksomhed. I franchising forretningsmodellen er McDonald's og Subway de to mest anerkendte mærker i verden. Coca-Cola derimod er verdens mest anerkendte producent af sodavand.
Kemiske produkter dominerer fremstillingserhvervet. USA er verdens største producent og den anden største importør af olie. Landet er verdens største producent af elektricitet og atomenergi, såvel som flydende naturgas, svovl, fosfater og salt. National Mining Association udsender data vedrørende kul og mineraler, der omfatter beryllium, kobber, bly, magnesium, zinc, titanium og andre.
Landbrugssektoren tegner sig kun for knap 1% af BNP, og alligevel er USA verdens største producent af majs og sojabønner. Landet er den primære udvikler og producent af gensplejset mad og står for halvdelen af verdens bioteknologiske afgrøder.
Privatforbruget udgjorde i 2015 68% af USA's økonomi. I august 2010 bestod den amerikanske arbejdsstyrke af 154,1 millioner mennesker. Omkring 12% af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, sammenlignet med 30% i Vesteuropa. Verdensbanken rangerer USA som nummer et efter, hvor let det er at hyre og fyre arbejdskraft. USA placerer sig samtidig i top tre i Global Competitiveness Report. Landet har en mindre velfærdsstat og omfordeler mindre indkomst gennem statslig indblanding end europæiske lande har tendens til. I 2009 havde USA den tredjehøjeste produktivitet per person i verden, bag Luxembourg and Norge. Landet havde desuden den fjerde højeste timeproduktivitet bag disse to lande og Holland.
USA er den eneste højtudviklede økonomi, der ikke garantere lønmodtagere betalt ferie og et en af de få lande i verden uden betalt barselsorlov som en juridisk rettighed sammen med Papua New Guinea, Suriname og Liberia. Selvom føderal lovgivning på nuværende tidspunkt ikke kræver sygeorlov, er det en almindelig rettighed for offentligt ansatte og fuldtidsansatte på virksomheder.
Indkomst, fattigdom og formue
Amerikanere har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst og gennemsnitlige løn i OECD og havde i 2007 den næsthøjeste median husstandsindkomst. Ifølge Census Bureau var medianhusstandsindkomsten $53.657 i 2015. På trods af at landet kun udgør 4,4% af verdens befolkning, ejer amerikanerne 41,6% af verdens samlede formue og er hjemland for halvdelen af verdens millionærer. I 2013 placerede USA sig ifølge UNDP som nummer 5 blandt 187 lande på HDI og nummer 28 på IHDI (HDI der tager højde for ulighed).
Der har været en voksende kløft mellem produktivitet og medianindkomsten siden starten af 1970'erne. Imidlertid er kløften mellem samlet kompensation (løn, forsikringer etc.) og produktiviteten ikke ligeså stor på grund af øgede medarbejderfordele såsom sygeforsikring. Den inflationskorrigerede husstandsindkomst er steget næsten hvert eneste år fra 1947 til 1999, hvorefter den er forblevet den samme og sågår er begyndt at falde for nylig. Stigningen i andelen af den samlede årlige indkomst for de øverste 1 procent har været stor. Fra 1976 til 2011 er den mere end fordoblet fra 9% til 20%, og dette har påvirket indkomstuligheden væsentligt og ført til, at USA ligger i toppen af lande med den højeste indkomstulighed i OECD. Omfanget og relevansen af indkomstulighed er et hyppigt debatteret emne.
Formueindkomst er ligesom indkomst og skatter koncentreret hos de rigeste. De rigeste 10 % af den voksne befolkningen ejer 72 % af husholdningernes samlede formue, imens den nederste halvdel kun ejer 2 %. Den store recession førte mellem juni 2007 og november 2008 til faldende priser på aktiver jorden rundt. Aktiver ejet af amerikanere mistede omkring en fjerdedel af deres værdi. Husholdningsformuerne var, siden de toppede i 2007, faldet med $14 billioner, men de er efterfølgende steget til $14 billioner over 2006 niveauet. Ved slutningen af 2014 beløb husholdningernes gæld sig til $11,8 billioner, og var faldet siden slutningen af 2008, hvor den lå på $13,8 billioner.
Der var i januar 2014 omkring 578.424 hjemløse med og uden tag over hovedet, hvoraf næsten to tredjedele opholdt sig i nødherberger eller "midlertidige boliger". I 2011 levede 16,7 millioner amerikanske børn i familier med risiko for fødevaremangel, omkring 35 % mere end i 2007. Dog oplevede kun 1,1 % af de amerikanske børn (845.000) reduceret fødeindtagelse eller forstyrret spisevaner på et tidspunkt i løbet af året, og de fleste tilfælde var ikke kroniske. Ifølge en rapport fra Census Bureau i 2014 levede en ud af fem amerikanske voksne i fattigdom i dag, en stigning fra 1980 hvor det var en ud af syv.
Demografi
Den 17. oktober 2006 kl. 7:46 EST udgjorde USA's befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,97% om året. Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium. Ifølge USA's folketælling fra 2000 levede ca. 79% af befolkningen i byområder.
Ca. 15,8% af husholdningerne har en årlig indkomst på mindst $100.000 og de 10 % bedst tjenende husholdninger havde en årlig bruttoindkomst på over $118.200 i 2003. Den rigeste femtedel af husholdningerne havde en indkomst på mere end $86.867 om året og tjente 49,8% af al indkomst i 2003.
Folketællingen i 2000 viste, at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med færre medlemmer. Ifølge den føderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere (80,4% i 2004) hvide. Disse hvide amerikanere er for det meste europæiske amerikanere – efterkommere af europæiske immigranter – sammen med nogle ikke-europæiske, der tæller som hvide ifølge regeringens opdeling (folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika). Ser man bort fra oprindeligt spanske europæiske amerikanere, så udgjorde de ikke-spanske hvide 67,4% af befolkningen. Den ikke-spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmæssigt, fordi både immigrationen og fødselsraten er højere for de etniske og racemæssige minoriteter. Hvis den nuværende udvikling i immigrationen fortsætter vil antallet af ikke-spanske hvide falde til at udgøre blot halvdelen omkring 2040-2050. De største etniske grupper af europæisk oprindelse er tyskere med 15,2%, fulgt af irere med (10,8%), englændere (8,7%), italienere (5,6%) og skandinaver (3,7%). Mange immigranter stammer såvel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland. De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for størstedelen fra afrikanere, der ankom som slaver i det 17. til 19. århundrede og udgør ca. 35 millioner eller 12,9% af befolkningen. Med ca. 1,5% af befolkningen udgør oprindelige amerikanere og indfødte i Alaska ca. 4,4 millioner. hvoraf omkring 35% i 2005 levede i reservater.
Den demografiske trend består i immigration af spaniere fra Latinamerika til det sydvestlige USA, en region, der huser ca. 60% af de 35 millioner spaniere i USA. Immigranter fra Mexico udgør ca. 66% af den spanske befolkning, og overgås kun af efterkommere fra Tyskland, hvis man måler på enkeltnationer. Den spanske befolkningsgruppe, som har haft en årlig vækst på 4,46% siden begyndelsen af 1990'erne, forventes at stige betydeligt i de kommende årtier dels på grund af immigration dels på grund af en højere fødselsrate end blandt befolkningen som helhed.
Fra 1. juli 2018 til 1. juli 2019 anslog United States Census Bureau, at indbyggertallet steg i 40 delstater og i USA's hovedstadsdistrikt, District of Columbia, mens der var et fald i 10 delstater: New York (-76.790; -0,4%), Illinois (-51.250; -0,4%), West Virginia (-12.144; -0,7%), Louisiana (-10.896; -0,2%), Connecticut (-6.233; -0,2%), Mississippi (-4.871; -0,2%), Hawaii (-4.721; -0,3%), New Jersey (- 3.835; 0,0%), Alaska (-3.594; -0,5%) og Vermont (-369; -0,1%).
Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt højt niveau af kriminalitet med våben og mord sammenlignet med andre udviklede lande. Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger på niveau med andre udviklede landes.
Største byer
USA har mange større byer, som spiller store roller, i den amerikanske kultur, arv og økonomi.
Oprindelige folk
Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange så en interesse i, at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels på grund af, at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under 1. verdenskrig.
I henhold til skøn fra 2003 er der 2.786.652 oprindelige amerikanere i USA. Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika, især Mexico immigreret til USA gennem årene.
Sprog
Selvom USA ikke har noget officielt sprog, er engelsk de facto det officielle sprog. I 2003 talte ca. 215 millioner eller 82% af den del af befolkningen, der var fem år eller ældre kun engelsk hjemme. Nutildags er der flere sprog, der bruges i dagligdagen. Det kan være spansktalende, som ikke taler engelsk. Kendskab til engelsk er et krav til immigranter, der søger indfødsret. Nogle amerikanere er fortalere for at gøre engelsk til det officielle sprog, hvilket allerede er et krav i 27 delstater. Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk. Således: fransk i Louisiana, hawaiiansk i Hawaii og spansk i New Mexico. Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem år spansk eller kreolsk spansk med 29,7 millioner; kinesisk, 2,2 millioner; fransk 1,4 millioner; tagalog 1.3 millioner; vietnamesisk 1,1 millioner; og tysk, 1,1 millioner.
Religion
USA's regering har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiøse status. Der er imidlertid foretaget en privat stikprøvevis undersøgelse, som omtales i Census Bureaus Statistical Abstract of the United States (Folketællingskontorets Statistiske Oversigt over USA), ifølge hvilken 76,7% af voksne amerikanere erklærer sig for kristne; ca. 52% af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund. Katolikkerne var med 24,5% det største enkelt trossamfund. Blandt andre religioner var de mest populære blandt andet jødedom (1,4%), islam (0,6%), buddhisme (0,5%), hinduisme (0,4%) og unitarisme (0,3%). Cirka 14,2% af deltagerne beskrev sig selv som ikke-religiøse. Fordelingen af de 5,9%, som valgte ikke at besvare undersøgelsen, er ukendt.
Amerikanernes religiøsitet er meget dynamisk. I perioden 1990–2001 blev følgende grupper mindst fordoblet. Her anføres de der voksede mest først, Wiccans, kristne uden fast tilknytning til et trossamfund, deister, sikher, evangeliske kristne, Disciples of Christ, New age-tilhængere, hinduer, Full Gospel tilhængere, kvækerne, bahais, uafhængige kristne, gruppen af de, der ikke besvarede spørgsmålet, Buddhister og Foursquare Gospel-tilhængere.
Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund. Mange af de første immigranter kom til Amerika af religiøse grunde. Religion har stor indflydelse på amerikansk politik og kultur. Givetvis større end i andre vestlige lande.
Uddannelse
Uddannelse i USA varetages af delstaterne og lokalsamfundene, og ikke af den føderale regering. Dog har det føderale undervisningsministerium alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at påvirke finansieringen af undervisningen. Eleverne gennemgår oftest et tolvårs undervisningsforløb, som normalt slutter ved 18-års alderen, men nogle delstater tillader, at eleverne stopper i en alder af 16 eller 17 år. Man deler normalt skoleforløbet op i en "elementary school" – 1. til 5. klasse – "middle school" – 6. til 8. klasse – og "high school" – 9. til 12. klasse. Foruden at benytte det offentlige skolevæsen tillades forældrene at benytte skoler knyttet til et trosamfund, at benytte private skoler eller at undervise børnene derhjemme. Lidt over to procent af de amerikanske børn bliver undervist derhjemme. Efter "high school" kan man fortsætte på universiteterne, som kan være enten offentlige eller private. De offentlige universiteter finansieres både af den føderale regering og af delstatsregeringen såvel som andre kilder, men de fleste studenter må afdrage på studiegæld efter eksamen. Betalingen for at modtage undervisning på private universiteter er generelt meget højere end for de offentlige. Omkring 80 % af de amerikanske collegestuderende studerer på offentlige universiteter.
Der er stor konkurrence blandt de højere uddannelsesinstitutioner i USA, såvel blandt de private som de offentlige. De amerikanske universiteter og colleges hører til blandt verdens absolut bedste. USA har 168 universiteter blandt verdens top 500, hvoraf 17 er i top 20. Der findes også et bredt udvalg af mindre universiteter, HF-lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller næsten fri adgang.
USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersøgte lande med hensyn til læsefærdigheder, videnskabsforståelse og matematiske færdigheder for dets "high school"-elever sammenlignet med andre udviklede landes. USA ligger højt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande, idet de udgør 2 – 14 % af befolkningen over 15 år. Med hensyn til opnåede uddannelser har 27,2% af befolkningen over 25 mindst en bachelorgrad og 84,6% har bestået "high school".
Sundhed
USA's sundhedsvæsen blev i 1997 vurderet som verdens 15. bedste af Verdenssundhedsorganisationen WHO. USA bruger langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden. Disse udgifter har dog ikke været ensbetydende med høje placeringer i mange offentlige sundhedsundersøgelser. Information fra CIA World Factbook viser, at USA havde en højere spædbarnsdødelighed og en lidt mindre gennemsnitlig levealder end andre postindustrielle vestlige nationer som Sverige, Tyskland eller Frankrig. En læges gennemsnitlige løn er højere i USA end i noget andet land i verden. Overvægt er også et stort sundhedsproblem i USA – det vurderes af koste landet flere milliarder dollars hvert år.
I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36,1% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15,1%, andre private midler stod for 4,4% af betalingerne, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44,4%. I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$. En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem.
Sygesikring i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtede til at hjælpe, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig konkurs i USA. Nationen bruger en stor mængde penge på medicinsk forskning, det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som Howard Hughes Medical Institute) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA. De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation. USA dominerer det biofarmaceutiske marked, og står for 75% af verdens omsætning indenfor bioteknologi i 2010.
Familiestruktur
I 2007 var 58% af voksne amerikanere gift, 6% enker, 10% skilt, og 25% havde aldrig været gift. Kvinder arbejder nu mest udenfor hjemmet og modtager majoriteten af bachelorerne.
USA's teenager-graviditetsrate er 26.5 per 1000 kvinder, og raten er faldet med 57% siden 1991. I 2015 var den højeste teenage-fødselsrate i Alabama og den laveste i Wyoming. Abort er legalt i hele USA, grundet Roe v. Wade 1973, en skelsættende domstolsafgørelse ved USA's højesteret. Mens abortraten er faldende, forbliver abort rationen på 241 per 1000 levende fødsler og abortraten på 15 per 1000 kvinder i alderen 15-44 år højere end for de fleste vestlige lande. I 2013 var den gennemsnitlige alder ved første fødsel 26 år, og de ugifte kvinders fødsler udgjorde 40,6% af alle fødslerne.
Fertilitetsraten var i 2013 estimeret til 1,86 fødsler per kvinde. Adoption i USA er almindeligt og relativt nemt fra et juridisk synspunkt i forhold til andre vestlige lande. I 2001 tegnede USA med sine over 127.000 adoptioner for næsten halvdelen af det totale antal af adoptioner på verdensplan. Homovielser er legale i hele USA, og det er tilladt for par af samme køn at adoptere. Polygami er illegalt i hele USA.
Infrastruktur
Transport
Menneskelig transport er domineret af biler, der operer på et netværk af 6.4 millioner km offentlige veje, heraf et af verdens længste motorvejsnet på 91700 km. Med verdens andet største marked for biler har USA den højeste køretøj ejerskabsrate på 765 per 1000 amerikanere. Omkring 40% af personkøretøjerne er vans, SUV'er, eller lette lastbiler. Den gennemsnitlige amerikanske voksen bruger hver dag 55 minutter med at køre og rejser 47 kilometer.
Massetransport udgør 9% af alle arbejdsmæssige ture. Godstransport på skinner er omfattende, selvom et relativt lille antal passagerer (omkring 31 millioner årligt) benytter intercitytog til transport, til dels pga. den lave befolkningstæthed i meste af USA. Men Amtraks, det nationale jernbanenet, passagertal steg med næsten 37% fra 2000 til 2010. Desuden har investeringer i letbaner været stigende i de seneste år. Brugen af cykler til arbejdsmæssig pendling er minimal.
Den civile luftfartsbranche er udelukkende ejet af private og har gennemgået omfattende dereguleringer siden 1978, imens de fleste større lufthavne er offentligt ejede. De tre største flyselskaber i verden målt på antal passagerer er amerikanske. American Airlines Group er nummer et og blev i 2013 skabt efter en fusion mellem AMR Corporation og US Airways Group. 16 af verdens 50 travleste passagerlufthavne ligger i USA, heriblandt den travleste Hartsfield–Jackson Atlanta International Airport, og den fjerde travleste O'Hare International Airport i Chicago.
Energi
USA's energiforbrug ligger årligt på omkring 29.000 terawatttimer. Energiforbrug per indbygger er på 7.8 ton (7076 kg) af olieækvivalenter årligt, verdens 10. højeste rate. I 2005 kom 40% af denne energi fra råolie, 23% fra kul og 22% fra naturgas. Den restende del kom fra atomkraft og vedvarende energikilder. USA er verdens største forbruger af råolie.
Atomkraft har i årtier spillet en begrænset rolle i forhold til andre udviklede lande, delvist pga. af ændringen i offentlighedens opfattelse i kølvandet af ulykken på Three Mile Island. I 2007 blev adskillige ansøgninger om nye atomkraftværker sendt afsted. USA har 27% af verdens kulreserver, og er verdens største producent af naturgas og råolie.
Vandforsyning og vandbehandling
Problemer vedrørende vandforsyningen i USA er tørker i den vestlige del, vandknaphed, forurening, manglende investeringer, bekymringer om at vandprisen er til at betale for de fattige og en arbejdsstyrke, der hurtigt går på pension. Global opvarmning vil medføre forøget variation i nedbør og nedbørsintensitet, hvilket muligvis vil føre til mere voldsomme tørker og oversvømmelser med mulige alvorlige konsekvenser for vandforsyningen og forurening fra overfyldte kloaker.
Kultur
USA er hjemsted for mange kulturer og en stor variation af etniske grupper, traditioner og værdier. Udover befolkningsgrupperne indfødte amerikanere i USA, indfødte hawaiianere, and indfødte i Alaska, nedstammer næsten alle andre fra deres forfædre, der emigrede og bosatte sig i landet i de sidste fem århundreder. Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de tyske, britiske og irske kulturer og senere af italiensk, græsk og ashkenazisk kultur. Andre vigtige befolkningsgrupper er efterkommere af de vestafrikanske slaver, der bevarede nogle kulturelle traditioner fra Vestafrika i det tidlige USA. Mere nylig indvandring fra Asien og Latinamerika er tilføjet til en kulturel blanding, der er blevet beskrevet metaforisk som både en homogeniserende smeltedigel og en heterogen salatskål, hvori indvandrere og deres efterkommere beholder særprægede kulturelle træk. Geografiske navne afspejler tydeligt, hvordan USA's historie er sammensat af britisk, hollandske, franske, spanske og indianske dele.
Kernen i amerikansk kultur blev grundlagt af de protestantiske britiske kolonister og formet af grænselandets afvikling med de konstante territoriale ekspansioner mod vest, hvor de deraf afledte kulturelle træk gik i arv til efterkommere og blev overført til immigranter gennem assimilation. Amerikanere har traditionelt været præget af en stærk arbejdsmoral, konkurrence og individualisme, såvel som en forenende tro på et "amerikansk bekendelsesskrift", der fremhæver og understreger frihed, lighed, privat ejendomsret, demokrati, retssamfund og en præference for en begrænset stat. Amerikanere er ekstremt velgørende i forhold til globale standarder. Amerikanere gav ifølge et britisk studie 1,67% af BNP til velgørenhed, mere end nogen anden studeret nation, og mere end dobbelt så meget som den britiske andenplads på 0,73% og omkring tolv gange franskmændenes 0,14%.
Den amerikanske drøm eller opfattelse, at amerikanere nyder gavn af en høj social mobilitet, spiller en afgørende rolle i at tiltrække immigranter. Hvorvidt denne opfattelse er realistisk har været en meget debatteret emne. Imens mainstream kultur holder fast ved at USA er et klasseløst samfund, har lærde identificeret signifikante forskelle mellem landets sociale klasser, hvilket påvirker socialisering, sprog samt holdning- og værdisæt. Amerikaneres selvbilleder, sociale synsvinkler og kulturelle forventninger er usædvanlig tæt forbundet med deres placering i samfundet. Mens amerikanere har tendens til at sætte stor pris på socioøkonomiske præstationer, ses det at være almindelig eller gennemsnitlig (Average Joe) som en positiv egenskab.
Amerikansk kultur er således en blanding af forskellige kulturer fra hele verdens. I dag eksporteres alskens amerikansk kultur – mad, musik, film, tv, sport, sprog osv. – tilbage til hele verden og har en enorm påvirkning på kulturen overalt.
Madlavning
Almindelig amerikansk mad ligner meget andre vestlige landes. Hvede er den primære kornsort med omkring tre fjerdedele af kornprodukter lavet af hvedemel, og mange retter bruger indfødte amerikanske ingredienser, såsom kalkun, råvildt, kartofler, søde kartofler, majs, squash, og ahornsirup, der blev spist af oprindelige amerikanere og de tidlige europæiske nybyggere. Disse hjemhørende fødevarer er en del af en fælles menu på en af USA's mest populære helligdage Thanksgiving, hvor nogle amerikanere laver traditionel mad for at fejre begivenheden.
Karakteristiske retter som æblepie, dybstegt kylling, pizza, hamburgers, og hot dogs stammer fra adskillige immigranters opskrifter. Pommes frites, mexicanske retter som burritos og tacos samt pastaretter frit tilpasset fra italienske opskrifter spises af alle i stor stil. Soul food, som oprindeligt blev spist af de afrikanske slaver, er også en populær spise i USA. Amerikanere drikker tre gange så meget kaffe som te. Den amerikanske fødevarebranches markedsføring er i høj grad ansvarlig for at have gjort appelsinjuice og mælk til allestedsværende morgenmadsdrikkevarer.
Amerikanernes spisevaner minder enormt meget om de britiske kulinariske rødder, dog med nogle variationer. Selvom amerikanerne kunne dyrke nyere grøntsager på deres land, som briterne ikke kunne, ville de fleste kolonister ikke spise disse nye fødevarer, før europæerne accepterede dem. Over tid har amerikansk mad ændrer sig til et punkt, hvor madanmelder John L. Hess i 1972 sagde: "Vores grundlæggere var så langt overlegne i forhold til nuværende politiske ledere i kvalitet af deres mad såvel som kvaliteten af deres prosa og intelligens."
Den amerikanske fast food-industri er verdens største, og de kom med det banebrydende drive-through koncept i 1940'erne. Fastfood-forbrug har udløst sundhedsmæssige betænkeligheder, og i løbet af 1980'erne og 1990'erne steg amerikaneres kalorieindtag med 24 %. Hyppig spisning på fastfoodrestauranter er forbundet med, hvad offentlige repræsentanter for sundhed kalder den amerikanske "fedmeepidemi". Meget sødede sodavand og læskedrikke er meget populære, og sødede drikke udgør ni procent af amerikanernes kalorieindtag.
Litteratur, filosofi og kunst
Amerikansk kunst og litteratur var i det 18. og 19. århundrede næsten udelukkende påvirket af de europæiske strømninger. Forfattere såsom Nathaniel Hawthorne, Edgar Allan Poe og Henry David Thoreau etablerede i midten af 1800-tallet en karakteristisk amerikansk kulturel stemme. Mark Twain og digteren Walt Whitman var fremtrædende personer i århundredets anden halvdel; Emily Dickinson, der var næsten ukendt i hendes levetid, er nu anerkendt som en væsentlig amerikansk digter. Af værker, som opfattes til at opfange og rumme grundlæggende aspekter af nationens erfaringer og karakter, kan nævnes Herman Melville's Moby-Dick (1851), Twain's The Adventures of Huckleberry Finn (1885), F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby (1925) og Harper Lee's To Kill a Mockingbird (1960). Disse kan måske få tilnavnet "Stor amerikansk roman".
Tolv amerikanske statsborgere har vundet Nobilprisen i litteratur, sidste gang Bob Dylan i 2016. William Faulkner, Ernest Hemingway og John Steinbeck er ofte opgjort blandt det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Populære litterære genre såsom Western og hårdkogt krimier udviklede sig i USA. Beatgenerationens forfattere opnåede op for helt nye litterære tilgange, som har postmoderne forfattere såsom John Barth, Thomas Pynchon og Don DeLillo.
Den første større amerikanske filosofiske bevægelse blev grundlagt af transcendentalisterne, ledet af Thoreau and Ralph Waldo Emerson. Efter den amerikanske borgerkrig ledte Charles Sanders Peirce og derefter William James og John Dewey udviklingen af neopragmatismen. I det 20. århundrede bragte W. V. O. Quine og Richard Rorty og senere Noam Chomskys arbejde analytisk filosofi i forgrunden af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. John Rawls og Robert Nozick ledte en renæssance af politisk filosofi. Cornel West og Judith Butler har ført en kontinental tradition i af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. Chicagoskole-økonomer som Milton Friedman, James M. Buchanan og Thomas Sowell har påvirket adskillige områder indenfor social og politisk filosofi.
Bevægelsen Hudson River School påvirkede den amerikanske billedkunst med den europæiske naturalismes traditioner. Thomas Eakins realistiske malerier er nu almindeligt fejret. Armory Show udgang 1913 i New York City, der var en udstilling med europæisk moderne kunst, chokerede offentligheden og transformerede USA's kunstscene. Museum of Modern Art i New York, grundlagt i 1929, blev en demonstration af amerikansk og international samtidskunst. Efter slutningen på 2. verdenskrig skete der en drejning, hvor New York de facto overtog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris. Georgia O'Keeffe, Marsden Hartley og andre eksperimenterede med nye individualistiske stilarter. Store kunstneriske bevægelser såsom Willem de Kooning og Jackson Pollocks abstrakte ekspressionisme og Andy Warhol og Roy Lichtensteins pop art udvikledes i overvejende USA. Bølgen af modernisme og senere postmodernisme har bragt berømmelse til amerikanske arkitekter såsom Frank Lloyd Wright, Philip Johnson, og Frank Gehry.
En af de første større folk, der promoverede amerikansk teater, var impresario P. T. Barnum, der i 1841 begyndte at drive virksomhed i nedre Manhattans underholdningskompleks. I det 20. århundrede opstod den moderne musical på Broadway; Sangene af musical teater komponister så som Irving Berlin, Cole Porter og Stephen Sondheim er blevet pop-standarder. Dramatikeren Eugene O'Neill vandt i 1936 Nobel prisen i litteratur; af andre anmelderroste amerikanske dramatiker kan nævnes flere vindere af Pulitzerprisen, heraf Tennessee Williams, Edward Albee og August Wilson.
Charles Ives' arbejde, selvom han ikke var særlig kendt på tidspunktet, etablerede ham som den første større amerikanske komponist i den klassiske tradition, imens eksperimentalister såsom Henry Cowell og John Cage skabte en karakteristik amerikansk tilgang til klassisk komposition. Aaron Copland og George Gershwin udviklede en syntese af populær og klassisk musik. Koreograferne Isadora Duncan og Martha Graham bidragede til skabelsen af moderne dans, mens George Balanchine og Jerome Robbins var fremtrædende figurer indenfor 20. århundredes ballet. Amerikanerne har længe været vigtige i det moderne kunstneriske medium, fotografiet og af større fotografer kan nævnes Alfred Stieglitz, Edward Steichen, and Ansel Adams.
Musik
Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt. Afroamerikansk musiks rytmiske og lyriske stilarter har grundlæggende påvirket amerikansk musik i almindelighed og adskilt den fra europæiske musiktraditioner. Elementer fra folkemusik idiomer såsom blues, og hvad der nu er kendt som oldtime, blev brugt og transformeret til populære genrer med globale publikum. Jazz blev i starten af 20. århundrede udviklet af pionere som Louis Armstrong og Duke Ellington. Countrymusik blev udviklet i 1920'erne og rhythm and blues i 1940'erne.
Elvis Presley og Chuck Berry var i midt 1950'erne iblandt pionererne indenfor rock and roll. I 1960'erne, Bob Dylan dukkede frem med sammen med folkemusikkens genoplivning i USA og blev en af USA's mest berømte sangskrivere, imens James Brown ledede udviklingen af funk. Amerikanske kreationer i nyere tid omfatter hip hop and house music. Amerikanske popstjerner såsom Presley, Michael Jackson og Madonna er blevet til globale berømtheder. Det samme er sket for nutidige musikalske kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears, Katy Perry og Beyoncé såvel som hiphop kunstnere såsom Jay Z, Eminem og Kanye West. Rockbands såsom Metallica,The Eagles og Aerosmith er blandt de mest indbringende bands og sangere på verdensplan.
Film
Hollywood, et nordligt distrikt i Los Angeles, Californien, er en af de førende inden for filmproduktion. Verdens første kommercielle filmfremvisning fandt sted i New York i 1894 med Thomas Edisons Kinetoscope. Det følgende år fandt den første kommercielle fremvisning af en projiceret film sted, også i New York, og USA var på forkant med tonefilmens udvikling i de efterfølgende årtier. USA's filmbranche har siden det tidlige 20. århundrede været baseret omkring Hollywood, men i det 21. århundrede er et stigende antal film blevet lavet andre steder, og filmselskaberne har været genstand for globaliseringens magt.
Instruktøren D.W. Griffith, USA's mest fremtrædende filmskaber i stumfilmsperioden, var en central person i udviklingen af filmsproget, og producer/entreprenør Walt Disney var førende inden for både tegnefilm og film-merchandising. Instruktører som John Ford omdefinerede billedet og historien for det gamle amerikanske vesten og udvidede ligesom andre såsom John Huston mulighederne for optagelser i virkeligheden for filmbranchen samt havde stor indflydelse på efterfølgende instruktører. Industrien har haft sine gyldne år, almindeligt refereret til som "Hollywoods guldalder", fra lydfilmens barndom indtil de tidlige 1960'ere med filmskuespillere såsom John Wayne og Marilyn Monroe, der blev ikoniske figurer. I 1970'erne var filminstruktører som Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og Robert Altman en vital del af, hvad der blev kaldt "New Hollywood" eller "Hollywoods Renæssance", med kompromisløs realisme påvirket af efterkrigstidens franske og italienske realismefilm. Siden har instruktører som Steven Spielberg, George Lucas og James Cameron opnået berømmelse for deres blockbusterfilm, der ofte er karakteriseret af høje produktionsomkostninger, men til gengæld har opnået høj indtjening i biograferne. Camerons Avatar (2009) indtjente fx mere end $2 milliarder ved biografsalg.
Blandt de bemærkelsesværdige film, der ligger på toppen på American Film Institutes AFI 100-liste, kan nævnes Orson Welles' Citizen Kane (1941), der ofte er nævnt som den største nogensinde, Casablanca (1942), The Godfather (1972), Borte med blæsten (Gone with the Wind) (1939), Lawrence af Arabien (Lawrence of Arabia) (1962), Troldmanden fra Oz (The Wizard of Oz) (1939), Fagre voksne verden (The Graduate) (1967), I storbyens havn (On the Waterfront) (1954), Schindlers liste (Schindler's List) (1993), Singin' in the Rain (1952), Det er herligt at leve (It's a Wonderful Life) (1946) og Sunset Boulevard (1950). Academy Awards bedre kendt som Oscar-uddelingen har været afholdt hvert år siden 1929 af Academy of Motion Picture Arts and Sciences, og Golden Globe Awards har været afholdt årligt siden januar 1944.
Sport
Sport, og holdsport især, er en national fritidsinteresse. Professionel sport i USA er stor forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte sportsudøvere. De fire store sportsgrene er baseball, amerikansk fodbold, ishockey og basketball. Baseball anses stadig for at være nationalsporten; men siden begyndelsen af 1990'erne er amerikansk fodbold blevet den mest populære sportsgren i USA. Ishockey er meget populært, specielt i de nordlige stater, men har i de senere år også fundet indpas i syden.
Amerikansk fodbold, baseball og basketball er meget populære på high school-niveau og college-niveau.
Professionel sport spilles primært i fire store ligaer:
NFL (National Football League)
NBA (National Basketball Association)
NHL (National Hockey League)
MLB (Major League Baseball)
I de senere år er specielt Amerikansk fodbold blevet meget populært udenfor USA's grænser, og millioner af mennesker i mange lande følger i dag NFL og store begivenheder som Super Bowl.
Andre sportsgrene som motorsport, lacrosse, fodbold, golf og tennis har udbredt interesse. USA er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det gælder brætsportsgrene: surfing, skateboard og snowboard. Den europæiske form for fodbold er også blevet mere populær, specielt siden USA afholdt VM i fodbold 1994. Mændenes fodboldlandshold har kvalificeret sig til VM i fodbold ti gange og kvindernes hold har vundet VM i fodbold for kvinder tre gange og OL-guld fire gange.
Mændenes bedste fodboldliga i USA hedder MLS (Major League Soccer), kvindernes kaldes National Women's Soccer League.
Otte Olympiader har fundet sted i USA. USA har vundet næstflest medaljer ved Vinter-OL med 253 (87 guld, 95 sølv og 71 bronze), og blev med 37 medaljer ved Vinter-OL i Vancouver 2010 det mest vindende land nogensinde ved et enkelt Vinter-OL. USA er det mest vindende land ved Sommer-OL med 2.296 medaljer (929 guld, 729 sølv og 638 bronze).
Medier
De fire største tv-udbydere i USA er NBC, CBS, ABC, og Fox, og de er alle kommercielle. Kabel-tv udbyder hundredvis af kanaler til en række forskellige nicheområder. Amerikanere lytter til radio, der også er i det store hele er kommercielt, i gennemsnit to og en halv time om dagen.
I 1998 havde antallet af kommercielle radiostationer vokset til 4.793 AM og 5.662 FM. Desuden er der 1.460 offentlige radiostationer, hvoraf de fleste er drevet af universiteter og offentlige myndigheder til uddannelsesformål og er finansieret af offentlige eller private midler, abonnementer og selskabers tegningsgaranti. Meget af offentlig radioudsendelse leveres af NPR og fjernsyn leveres af PBS. Begge blev dannet med Public Broadcasting Act i 1967 og drives separat. Ifølge FCC er der er 30 september 2014 15.433 autoriserede fuld effekt radiostationer.
Kendte aviser er The New York Times, USA Today og The Wall Street Journal. Alle amerikanske aviser er privat ejede, med få undtagelser, enten ved store kæder såsom Gannett eller McClatchy, som ejer snesevis eller endda hundredvis af aviser, ved små kæder der ejer end håndfuld aviser, eller ved en på en måde der bliver mere sjælden, af individer eller familier. Større byer har ofte "alternative ugeblade" for at supplere mainstream dagblade. De mest velkendte er New York Citys The Village Voice eller Los Angeles' LA Weekly. Mange større byer støtter et lokalt virksomheds tidsskrift, fagblade vedrørende de lokale industrier og blade for lokale etniske og sociale grupper. Tidlige versioner af comic strip i dagblade og aviser og amerikanske tegneserier begyndte at dukke op i 19. århundrede. I 1938 udviklede Superman, DC Comics tegneserie superhelt, sig til et amerikansk ikon. Udover webportaler og søgemaskiner er de mest populære hjemmesider Facebook, YouTube, Wikipedia, Yahoo.com, eBay, Amazon og Twitter.
Mere end 800 publikationer produceres på spansk, det andet mest talte modersmål efter engelsk.
Spanske medier ligefra fjernsyn, radio til aviser og hjemmesider er i stor vækst i USA grundet den voksende befolkningsgruppe hispanics og latinoer, der den 1. juli 2015 udgjorde 56,6 millioner.
Online Sportsvæddemål
Det har været ulovligt at vædde på sport siden 1992 efter at Professional and Amateur Sports Protection Act blev vedtaget. Siden da har det kun været i Nevada og New Jersey, at man har kunnet satse på sport. Dengang udtalte David Stern (Senate Judiciary Subcommittee on Patents, Copyrights and Trademarks) under en offentlig høring angående sportsvæddemål: (S)ports gambling is a national problem. The harms it inflicts are felt beyond the borders of those States that sanction it. Men det bliver nu igen lovligt at spille på sport i alle delstater, da Højesteretten i USA i 2018 stemte for at legalisere sportsvæddemål med seks imod tre stemmer.
En af de første sponsoraftaler mellem en betting-gigant og et amerikansk fodboldhold blev mellem 888.com og New York Jets. I første omgang gælder aftalen for sæsonen 2018/2019. Som en del af aftalen kan 888 nu reklamere for deres brand på klubbens stadion under hjemmekampe. Derudover kan 888 bruge klubbens logoer og navn i deres reklamekampagner.
Videnskab og teknologi
USA har været førende i teknologisk innovation siden slutningen af det 19. århundrede og videnskabelig forskning siden midten af 20. århundrede. Metoder for produktion af udskiftelige dele blev udviklet af USA's krigsministerium af de føderale arsenaler i den første halvdel af det 19. århundrede. Denne teknologi sammen med udviklingen af en værktøjsmaskine industri muliggjorde at USA kunne have en stor skala fremstilling af symaskiner, cykler og andre varer i det senere 19. århundrede og blev senere kendt som det amerikanske fremstillingssystem. Elektrificeringen af fabrikkerne i det tidlige 20. århundrede, samlebåndets indførelse og andre arbejdskraftbesparende teknikker skabte systemet kaldet masseproduktion.
I 1876 blev Alexander Graham Bell tildelt det første patent for sin opfindelse af telefonen. Thomas Edisons forskningslaboratorie, der var en af de første af sin slags, udviklede fonografen, den første langtidsholdbare glødepære og det første filmkamera, der virkede. Sidstnævnte førte til fremkomsten af den verdensomspændende underholdningsindustri. I det tidlige 20. århundrede populariserede Ransom E. Olds og Henry Fords selskaber samlebåndet. I 1903 lykkedes det brødrene Wright at lave den første vedvarende og kontrollerede tungere end luft drevne flyvning.
Fremkomsten af nazismen i 1930'erne førte til at mange europæiske videnskabsmænd, heriblandt Albert Einstein, Enrico Fermi og John von Neumann, immigrerede til USA. I løbet af Anden Verdenskrig udviklede Manhattan Project atomvåben og varslede Atomalderen, imens Rumkabløbet skabte rivende udvikling indenfor raketter, materialevidenskab og aeronautik.
Opfindelsen af transistoren i 1950'erne, en central aktiv komponent i stort set al moderne elektronik, førte til mange teknologiske fremskridt og en betydelig udvidelse af USA's teknologi industri. Dette førte yderligere til oprettelsen af mange nye teknologivirksomheder og teknologiområder rundt omkring i landet, fx Silicon Valley i Californien. Fremskridt gjort af amerikanske mikroprocessorvirksomheder som Advanced Micro Devices og Intel sammen med både computer software og hardware virksomheder, der omfatter Adobe Systems, Apple Computer, IBM, Microsoft og Sun Microsystems førte til skabelsen og populariseringen af den personale computer. ARPANET var under udvikling i 1960'erne til at opfylde USA's forsvarsministeriums krav, og blev den første ud af en række netværk, der udviklede sig til Internettet.
Disse fremskridt førte til en større personalisering af teknologien til individuelt brug. I 2013 ejede 83,8% af amerikanske husstande mindst en computer og 73,3 % havde højhastighedsinternet. I maj 2013 havde 91% af amerikanerne en mobiltelefon. USA placerer sig ifølge Freedom House desuden højt med hensyn til friheden på internettet.
I det 21. århundrede kommer omkring to tredjedel af finansieringen af forskning og udvikling fra den private sektor. USA er førende i verden med videnskabelige forskningsartikler og i-faktoren.
Yderligere læsning
Davenport, Frances Gardiner. [http://books.google.com/books?vid=OCLC00855948&id=uLILAAAAIAAJ&pg=PA1&lpg=PA1&dq=%22European+Treaties+Bearing+%22 European Treaties Bearing on the History of the United States and Its Dependencies to 1648], Washington, D.C., Carnegie Institution of Washington, 1917-37 – Google Books. Genudgivelse, 4 bind (oktober 2004), Lawbook Exchange, Johnson, Paul M. A History of the American People. 1104 sider. Harper Perennial: 1. marts 1999. .
Litwak, Robert S. Rogue States and U.S. Foreign Policy : Containment after the Cold War. 300 sider. Woodrow Wilson Center Press: 1. februar 2000. .
Nye, Joseph S. The Paradox of American Power : Why the World's Only Superpower Can't Go It Alone. 240 sider. Oxford University Press, USA: 1. maj 2003. .
Pierson, Paul. Politics in Time: History, Institutions, and Social Analysis. 208 sider. Princeton University Press: 9. august 2004. .
Reid, T. R. The United States of Europe: The New Superpower and the End of American Supremacy. 320 sider. The Penguin Press HC: 4. november 2004. .
Susser, Ida, and Patterson, Thomas C. (editors). Cultural Diversity in the United States: A Critical Reader''. 476 sider. Blackwell Publishers: December 2000. .
Noter
Referencer
Eksterne henvisninger
Regering
USA's regerings officielle webportal
White House – USA's præsidents officielle webside
Senate – Senatets officielle webside
House – Repræsentanternes Hus' officielle webside
Supreme Court – USA's højesterets officielle hjemmeside
USA's føderale regering
Oversigter
U.S. Census Housing and Economic Statistics Updated regularly by U.S. Bureau of the Census.
Infolinks til hver delstat
Befolkning, arbejde, indtægter og farmkarakteristika efter delstat
Den rolle, som Creative Commons licenser i politik og demokrati i USA
Historie
Historiske dokumenter
Nationalt motto: Historie og forfatningsmæssighed
Historicalstatistics.org – Henvisninger til historiske statistikker om USA
Kort
WikiSatellite billede af USA på WikiMapia
USA's nationale atlas.
United States map
Diverse
DR om amerikansk påvirkning af dansk kultur
Akronymer
Føderale republikker |
1866 | https://da.wikipedia.org/wiki/Warszawa | Warszawa | Warszawa er Polens hovedstad og største by. Byen ligger ved Wisła-floden i det centrale Polen og har indbyggere. Den er såvel et industrielt som trafikalt og kulturelt centrum i Polen. Hele metropolområdet har et areal på 6.100 km med 3,1 million indbyggere (2020).
Warszawa har været Polens hovedstad siden 1596, da Sigismund III flyttede hovedstaden fra Kraków. Byen har tidligere været under preussisk, svensk, russisk og tysk kontrol. Warszawa har kun få rester af ældre arkitektur, da byen næsten jævnedes under 2. verdenskrig. Ved genopbygningen har man delvis fulgt gamle byplaner, fotografier og en række malerier af den italienske maler Bernardo Bellotto, som i slutningen af 1700-tallet malede en række fotografisk nøjagtige billeder. Mange af disse billeder er i dag gengivet og opstillet på byens hovedgade Krakowskie Przedmieście.
Etymologi
Navnet på Warszawa blev tidligere stavet Warszewa og Warszowa på polsk. Oversat betyder navnet "tilhører Warsz". Warsz er en forkortelse af det maskuline slaviske navn Warcisław. Folkeviser forbinder byens navn med en fisker ved navn Wars og hans kone Sawa. Ifølge legenden blev Wars forelsket i Sawa, en havfrue, der boede i Wisła-floden. Historisk set var Warsz en adelsmand i 11-1200-tallet, der ejede en landsby placeret på stedet for dagens Mariensztat-kvarter. En beboer i Warszawa er kendt som en varsovian.
Andre navne for Warszawa er blandt andet på jiddisch וואַרשע (), litauisk Varšuva, tysk Warschau, russisk Варшава () engelsk Warsaw og latin Varsovia.
Geografi
Beliggenhed
Warszawa ligger ved Wisła-floden i det øst-centrale Polen midtvejs mellem Berlin og Minsk. Byen ligger omkring 350 km nord for Karpaterne, 265 km sydsydøst for Østersøen, 515 km øst for Berlin, Tyskland og 470 km vestsydvest for Minsk, Hviderusland. Den vestlige del af Hviderusland og nordvestlige del af Ukraine var en del af Polen indtil slutningen af 2. verdenskrig, hvor Polen til gengæld for tabene af territorium til Sovjetunionen mod øst og nordøst (også området syd og øst for Daugavpils i Letland og hele østlige Litauen, bl.a. Vilnius) fik territorium fra Tyskland mod vest og nord (sydlige del af Østpreussen). Polen rykkede altså mod vest, hvormed landet fik megen Østersøkyst, men tabte omkring 77.000 km2 mere landområde, end landet fik. Byen er beliggende i hjertet af den masoviske slette på begge breder af Wisła floden. Det historiske centrum er placeret på den venstre (vestlige) bred af Wisła på en høj, Skarpa warszawska, med stejle skrænter på 15 til 30 m ned til Wisła. Fra 1500-tallet forbandt en bro de to bredder. Det skabte mulighed for en udvidelse af byen på højre bred af Wisła med bydelen, der kaldes Praga.
Warszawa er et vigtigt trafikknudepunkt i skæringspunktet af vejene mod Paris/London-Berlin-Warszawa-Minsk/Kyiv/Moskva og Nordeuropa-Balkan. Wisła er sejlbar inden for Warszawa, og byen har en flodhavn på højre bred.
Landskab
Warszawa ligger på begge sider i Wisłas gletsjerdal på to geomorfologiske former. Den gennemsnitlige højde er 100 m.o.h.. På venstre bred af Wisła er Warszawa beliggende på et moræneplateau 10 til 25 m over Wisła. Det mest karakteristiske element i denne del af Warszawa, er kanten af moræneplateauet kaldet Warszawa-skrænten. Det højeste punkt på venstre side af Wisła er "Redutowa" i distriktet Wola, 115,7 m.o.h.
På højre bred af Wisła ligger Warszawa i Wisła-dalen og på Wołomin-sletten og Warszawa-dalen. Højre side af Wisła er Wisła-dalens terrasser i flere niveauer karakteristisk. Terrasserne er skabt ved gentagne oversvømmelser, og kun en lille del af moræneskrænten er synlig. Vinderosion med en række af klitter adskilt af tørvemoser og små damme, har formet de højeste terrasser. På højre side er "Groszówka" i bydelen Wesoła, 122,1 m.o.h., det højeste punkt. Byens laveste punkt ligger på højre bred af Wisla, 75,6 m.o.h. I bydelene Bielany, Białołęka, Wawer og Merry er der større arealer med nåleskov.
Der er flere kunstige bakker i Warszawa, blandt andet Warszawaopstandens bakke, 121 m.o.h., og Szczęśliwice-bakken, der med sine 138 m.o.h., er det højeste punkt i Warszawa.
Byinddeling
Indtil 1994 var der 7 distrikter i Warszawa: Śródmieście, Praga Północ, Praga Poludnie, Żoliborz, Wola, Ochota, Mokotów. Mellem 1994 og 2002, var der 11 distrikter: Centrum, Białołęka, Targówek, Rembertów, Wawer, Wilanów, Ursynów, Wlochy, Ursus, Bemowo, Bielany. I 2002 blev byen Wesoła indarbejdet, og den territoriale opdeling af Warszawa blev etableret som følger:
Warszawa er et powiat (~ amt), og er yderligere opdelt i 18 bydele, som kaldes dzielnica (distrikter). Hver med sit eget administrative organ. Hver bydel omfatter flere kvarterer, der ikke har retslig eller administrativ status. Warszawa har to historiske kvarterer, kaldet Den gamle by (Stare Miasto) og Den nye by (Nowe Miasto) i bydelen Śródmieście.
Klima
Warszawas klima er fugtigt fastlandsklima (Köppen Dfb) med kolde vintre og milde somre. Den gennemsnitlige temperatur er -3 °C i januar og 19,3 °C i juli. Temperaturer kan ofte nå 30 °C om sommeren. Årligt gennemsnitlige nedbør er 495 millimeter, hvor den vådeste måned er juli. Forår og efterår er normalt smukke årstider, foråret solrigt, og fuld af blomster, efteråret skiftevis solrigt og diset, og køligt, men ikke koldt.
Historie
Tidlige historie
De første befæstede bosættelser på stedet for dagens Warszawa var Bródno (8-900-tallet) og Jazdów (11-1200-tallet). Efter Jazdów blev angrebet oprettede Płock-fyrsten Bolesław II af Masovien omkring 1300 en bosættelse, der kaldtes Warszowa hvor en lille fiskerby havde ligget. I begyndelsen af 1300-tallet blev bosættelsen residensstad for hertugerne af Masovien og bliver første gang nævnt i dagbøger i 1321 som Warseuiensis. I 1334 fik Warszawa Magdeburgrettigheder, og blev hovedstad i Masovien i 1413. Økonomien i Warszawa i 1300-tallet bestod hovedsageligt af håndværk og handel. Efter den lokale hertug-slægt uddøde, blev Warszawa en del af Kronen af det polske Kongerige i 1526.
15-1700-tallet
I 1529 var Warszawa for første gang sæde for den generelle Sejm, permanent fra 1569. I 1573 gav byen navn til Konføderationen af Warszawa, en forordning om religiøs frihed i den polsk-litauiske realunion. På grund af sin centrale beliggenhed mellem realunionens hovedstæder i Kraków og Vilnius, blev Warszawa hovedstad i unionen, og i Kronen af det polske Kongerige i 1596 da kong Sigismund III Vasa flyttede hoffet fra Kraków til Warszawa.
I de følgende år voksede byen ud mod forstæderne. Flere private uafhængige byområder blev etableret, ejet af aristokratiet og adelen, der blev regeret efter særskilte love. Tre gange mellem 1655 og 1658 var byen under belejring, og tre gange blev den indtaget, og plyndret af svenske, brandenburgske og transsylvanske styrker.
I 1700 brød Den Store Nordiske Krig ud. Byen blev belejret flere gange og forpligtedes til at betale store krigsskatter.
Kong Stanisław Poniatowski, der ombyggede det indre af det kongelige slot i Warszawa, gjorde også Warszawa til et center for kunst og kultur, som gav Warszawa tilnavnet "Det østlige Paris".
1800- og 1900-tallet
Warszawa forblev hovedstad i den polsk-litauiske realunion til 1795, hvor den blev annekteret af kongeriget Preussen og blev hovedstad i provinsen Syd-Preussen. Efter at være blevet befriet af Napoleons hær i 1806, blev Warszawa gjort til hovedstad for det nyligt oprettede hertugdømme Warszawa. Efter Wienerkongressen i 1815 blev Warszawa hovedstad i Kongrespolen, et konstitutionelt monarki under en personalunion med det Russiske Kejserrige. Det Kongelige universitetet i Warszawa blev etableret i 1816.
Efter gentagne russiske overtrædelser af den polske forfatning brød Novemberopstanden ud i 1830. Imidlertid sluttede den polsk-russiske krig i 1831 med opstandens nederlag og indskrænkning af Kongrespolens autonomi. Den 27 Februar 1861 blev en menneskemængde, der protesterede mod den russiske herredømme over Polen, beskudt af de russiske tropper i Warszawa. Fem mennesker blev dræbt. Den polske undergrunds regering opholdt sig i Warszawa under januaropstanden i 1863-1864.
I slutningen af 1800-tallet blomstrede Warszawa under borgmesteren Sokrates Starynkiewicz (1875-1892), en russisk-født general udpeget af Zar Alexander III. Under Starynkiewicz blev Warszawas første vand- og afløbssystem designet og bygget af den engelske ingeniør William Lindley og hans søn, William Heerlein Lindley, samt udvidelse og modernisering af sporvognstrafikken, gadebelysningen og gasforsyningen.
Warszawa var besat af Tyskland fra den 4. august 1915 til 1918, hvorefter byen blev hovedstad i det nyligt uafhængige Polen i 1918. I løbet af den polsk-sovjetiske krig i 1920, blev det store slag om Warszawa udkæmpet i den østlige udkant af byen, hvor hovedstaden blev forsvaret og Den Røde Hær besejret.
Anden Verdenskrig
Under anden verdenskrig kom det centrale Polen, herunder Warszawa, under Nazitysklands koloniale administration Generalguvernementets styre. Alle videregående uddannelses institutioner blev straks lukket og hele Warszawas jødiske befolkningflere hundrede tusinde, omkring 30% af byengennet ind i Warszawaghettoen. Da ordren om at tilintetgøre ghettoen som en del af Hitlers "Endlösung der Judenfrage" kom den 19. april 1943, indledte den jødiske modstandsbevægelse Ghettooprøret i Warszawa. På trods af meget underlegen bevæbning og undertal, holdt ghettoen ud i næsten en måned. Da kampene sluttede blev næsten alle overlevende massakreret, kun få lykkedes at flygte eller skjule sig.
I juli 1944 havde Den Røde Hær befriet store dele af Polen og forfulgte tyskerne mod Warszawa. I forsøg på at tage kontrol over Warszawa inden Den Røde Hær nåede frem, gav den polske eksilregering i London ordre om at den underjordiske Hjemmehær (AK) skulle tage kontrol over Warszawa. Warszawaopstanden, der var planlagt til at vare 48 timer, indledtes den 1. august 1944. Polske historikere, blandt andet Aleksandr Shirokograd, påstår at Stalin gav ordre om at Den Røde Hær skulle afvente den tyske nedslagtning af opstanden. Imidlertid slår den britiske historiker John Erickson fast, at Stalin først blev orienteret om opstanden den 3. august, da det viste sig at planen om nedkæmpning af de tyske styrker på 48 timer ikke lykkedes, og både den polske militæranalytiker Norbert Bączyk og den ledende engelske historiker Norman Davies anfører i deres bøger, at Den Røde Hær kæmpede mod hård tysk modstand i bydelen Praga for at etablere et brohoved over Wisła. Den 14. september lykkedes det, men brohovedet måtte opgives den 23. september 1944. Efter 63 dages kamp måtte hjemmehæren kapitulere den 2. oktober 1944 og blev sendt i koncentrationslejre i Tyskland, mens hele civilbefolkningen blev interneret i tyske lejre indtil Den Røde Hær befriede dem. De polske civile dødsfald anslås til mellem 150.000 og 200.000.
Efter Warszawaopstanden ignorerede Hitler den aftalte kapitulationen og beordrede hele byen jævnet med jorden, og at biblioteker samt museers samlinger skulle blive bragt til Tyskland eller brændes. Monumenter og offentlige bygninger blev sprængt i luften af særlige nazikommadoer kendt som Verbrennungs-und Vernichtungskommando ("Nedbrændings- og destruktionskommandoerne"). Omkring 85% af byen blev ødelagt, herunder den historiske gamle bydel og det kongelige slot.
Den 17. januar 1945, efter indledningen af Wisła-Oder-offensiven, indtog sovjetiske tropper forstæderne, befriede Warszawa og avancerede hurtigt til Łódź, da tyske tropper havde regrupperet længere vestpå.
Moderne tid
I 1945, efter bombningerne, Warszawaopstanden og kampene lå det meste af Warszawa i ruiner.
Efter krigen blev byen igen hovedstad i Polen og landets centrum for politik og økonomi. Mange af de historiske gader, bygninger og kirker blev restaureret og præfabrikerede offentlige boliger rejst i et hurtigt tempo for at bøde på den katastrofale boligmangel; samtidigt blev blandt andet Kulturpaladset bygget. I 1980 kom den gamle bydel på UNESCOs Verdensarvsliste.
Johannes Paul 2.s besøgte sit hjemland i 1979 og 1983 bragte støtte til fagforbundet Solidarność og styrkede den voksende antikommunisme i Polen. I 1979, mindre end et år efter han blev pave, ansporede Johannes Paul 2. til demokratiske ændringer under en messe i Warszawa, hvor han endte med at sige: Lad din Ånd stige ned! Lad din Ånd stige ned og forny landets skæbne! Dette land!.
I 1995 åbnede Warszawa Metro. Med Polens optagelse i den Europæiske Union i 2004 oplever Warszawa i øjeblikket det største økonomiske boom nogensinde i byens historie. Åbningskampen og en del andre kampe til UEFA Euro 2012 fandt sted i Warszawa.
Demografi
Warszawa har historisk været målet for indenlandsk og udenlandsk immigration, især fra Østeuropa. I næsten 350 år var byen kendt som "Det nye Paris". Demografisk set var det den mest diverse by i Polen, hvor helt op til 20% af indbyggerne var enten jødiske polakker eller født i et andet land. 2. verdenskrig ændrede dette, og i dag er der meget mindre etnisk diversitet end i de foregående 300 år af byens historie. Det meste af befolkningsvæksten kommer i dag fra intern migration og urbanisering.
Religion
Igennem hele sin historie har Warszawa været en multikulturel by. Ifølge en folketælling fra 1901 var der 56,2% katolikker, 35,7% jøder, 5% polsk-ortodokse kristne og 2,8 % protestanter ud af en befolkning på 711.988. Otte år senere, i 1909, var der 36,9% jøder (281.754), 2,4% protestanter (18.189) og 0,4% Mariaviter (2.818). Dette førte til bygning af hundredvis af bedehuse i alle dele af byen. De fleste af bedehusene blev brændt ned eller bombet af Nazisterne efter Warszawaopstanden i 1944. Efter befrielsen prioriterede den polske stat bygning af boliger og understøttede ikke bygningen af bedehuse, derfor blev kun et mindretal af disse genopbygget.
Under stikprøveundersøgelse foretaget i 2010 af et hold sociologer fra Stefan Wyszyński-universitetet erklærede 66% af Warszawas indbyggere sig som troende, og 6% som ikke-troende.
I Polen bekender det langt overvejende flertal sig til den Romerskkatolske kirke, der er imidlertid også en Polsk ortodoks ærkebiskop for Warszawa og Bielsk, ligesom der både er menigheder af den lutheranske kirke, den evangeliske kirke Jehovas Vidner og mormonkirken.
Den jødiske menighed i Warszawa består kun af omkring 6.000(1997) personer efter de omfattende udryddelser under 2. verdenskrig og udvandring til Israel. Den eneste synagoge, der overlevede 2. verdenskrig var den ortodokse Nożyk Synagogue i bydelen Śródmieście. I 2003 blev Beit Warszawa Synagogue, der bekender sig til Reformjødedommen, indviet i bydelen Wilanów.
På ulica Wiertnicza () i bydelen Wilanów indviedes det Islamiskecenter, Meczet w Wilanowie, i 1993.
Kultur
Warszawa har som "Det østlige Paris", og en af byerne i Europa med flest jødiske indbyggere, haft stor betydning. Både berømte musikeres, som Frédéric Chopins og Władysław Szpilmans (kendt fra Roman Polanski-filmen Pianisten), berømte videnskabsfolks som Maria Skłodowska-Curies, den berømte Art deco maler Tamara de Lempickas og filminstruktøren Roman Polanski er forbundet med Warszawas historie.
Teaterscenen
Warszawa er hjemsted for mere end 30 store teatre spredt over hele byen, herunder Teatr Narodowy (), grundlagt 1765, og Teatr Wielki () grundlagt 1778 er byens største scene for opera og ballet, med et repertoire af internationale klassikere og værker af polske komponister, blandt andre Stanisław Moniuszko.
Warszawa tiltrækker mange unge eksperimenterende instruktører og skuespillere, der bidrager til byens teaterscenen. Deres produktioner kan oftest ses i mindre teatre og kulturhuse (Domy kultury), mest udenfor Śródmiescie (det centrale Warszawa). Warszawa vært for internationale teatermøder.
Musikscenen
Takket være en lang række spillesteder, herunder Teatr Wielki, Kammeroperaen, National Philharmonic Hall og National Theatre, Studio Buffo, Kultur- og videnskabspaladset såvel som romaer er Warszawa vært for mange arrangementer og festivaler. Blandt de begivenheder der er særlig værd at nævne er: International Frederick Chopin Piano Competition, International Contemporary Music Festival Warszawa Efterår, Jazz Jamboree, Warszawa Summer Jazz Days, Den Internationale Stanisław Moniuszko Vokal Konkurrence, Mozart Festival og Festivallen for tidlig musik.
Uddannelse
Warszawa er et af de vigtigste uddannelsescentre i Polen, hjemsted for fire store universiteter og over 62 mindre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser. De vigtigste er Warszawa Universitet og Warszawa Polytekniske.
Det samlede antal studerende på alle uddannelsesniveauer i Warszawa er på næsten 500.000 (29% af byens indbyggere i 2002). Antallet af universitetsstuderende er over 255.000.
Berømtheder
En af de mest berømte personligheder fra Warszawa var Maria Skłodowska-Curie, som opnåede international anerkendelse for sin videnskabelige opdagelse af stråling. Blandt berømte musikere findes Władysław Szpilman og Frédéric Chopin. Chopin blev født i landsbyen Żelazowa Wola omkring 60 km fra Warszawa, men flyttede til byen sammen med sin familie, da han var syv måneder gammel.
Tamara de Lempicka var en kendt kunstner født i Warszawa. Hun blev født Maria Górska i Warszawa til rige forældre og giftede sig i 1916 med den polske advokat Tadeusz Łempicki. Mere end nogen anden representere hun stilen art deco i maleriet. Warszawa var elsket af Isaac Bashevis Singer og blev beskrevet i mange af hans romaner.
Forandringer
Warszawa i kunsten
Warszawa i litteraturen
"City of menace, like a coffin lid thrown down an abyss as if by a tempest's blow – yet proud as a black lion who takes long to die
-Warsaw, Krzysztof Kamil Baczyński
"What are you doing here, poet, on the ruins Of St. John's Cathedral this sunny Day in spring? What are you thinking here, where the wind Blowing from the Vistula scatters The red dust of the rubble?
-In Warsaw, Czesław Miłosz
Før krigen og i dag
Grønne bevoksninger
Historiske syn
Se også
Polske landområder annekteret af Sovjetunionen (engelsksproget Wikipedia)
De afståede områder mod øst (engelsksproget Wikipedia)
Referencer
Eksterne henvisninger
Warszawas officielle hjemmeside
Tidligere tyske byer |
1867 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skillert | Skillert | Skillert eller Tobleronen er en blandt mange betegnelser for den adskillelsesenhed, som bruges på supermarkeders transportbånd. Den består ofte af hård plastic og er for det meste formet som et V på hovedet eller et L.
Man ser sjældent en skillert uden en reklame enten støbt ind i plasticen eller sat fast udenpå.
Ordet er angiveligt foreslået af tv-programmet Rene ord for pengene
Omdiskuteret navn
Endnu findes ikke noget officielt navn for adskillelsesenheden. Således tog Sproglaboratoriet på P1 d. 18. juli 2013 debatten op. Det blev til en liste med 65 alternative navne til dimsen, vi alle kender, men ikke kan finde ord for
Dansk Sprognævn nævner "vareadskiller" eller "vareskiller" som et ord, der er opstået omkring 2000 og nu er "almindelige i det gængse danske sprog"
Ordet skillert er sjældent brugt og lidet kendt, og har ikke fået den modtagelse i det danske sprog, som Rene Ord for Pengene havde håbet på.
Eksterne kilder/henvisninger
Nydannelser
Redskaber
Supermarkeder |
1868 | https://da.wikipedia.org/wiki/FPF | FPF | FPF, akronymet har flere betydninger:
Frivilligt Pige Forbund
Federação Portuguesa de Futebol – Portugals nationale fodboldforbund. |
1875 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kaskelothval | Kaskelothval | Kaskelothvalen (latin: Physeter macrocephalus), eller blot kaskelot, er verdens største tandhval. Kaskelotten findes ved og udenfor kontinentalsoklen i de fleste have over hele verden. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til ca. 55 ton. Hunnerne bliver kun op til 13 m og vejer op til 20 ton.
Kaskelotter hører til blandt de dybest dykkende hvaler, og dykketider på over 1 time og dybder på 1000 meter eller mere er ikke usædvanligt for hannerne.
Kaskelothvalen er med sin store næse med spermacetorganet et aktivt jagende rovdyr, der på stor dybde finder og fanger sit bytte ved hjælp af lyd, på samme måde som man måler afstand og retning ved hjælp af ekkolod.
Navn
Navnet kaskelot kommer af det franske ord "cachalot", der er af uvis oprindelse. På norsk hedder den spermhval, der, ligesom det engelske sperm whale, hentyder til den særlige spermacetolie, der findes i næsen i det såkaldte spermacetorgan. Denne olie (spermacet) er klar og flydende ved kropstemperatur, men størkner ved lavere temperaturer til en hvid, stearinagtig masse, der har en vis lighed med sæd (sperm).
Beskrivelse
Kaskelothvalen er den største af tandhvalerne og har kun tænder i underkæben. Hannerne bliver normalt 15 meter lange og vejer 41 ton som fuldvoksne, men individer på op til 20,5 meter og 57 ton er registreret. Hunnerne er betydeligt mindre og bliver normalt 11 meter lange med en vægt på 14 ton som fuldvoksne. Hovedet udgør mere end en tredjedel af kroppen og har en firkantet profil.
Kaskelothvalens hjerne er sammen med spækhuggerens hjerne de største blandt alle pattedyr.
Underkæben er meget smal og har 18-26 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Hver tand vejer op til 1 kg. Blåsthullet sidder langt fremme på venstre side af "snuden", hvilket gør kaskelothvalen unik og let genkendelig.
Lufferne foran er korte og kantede, mens halefinnen er stor og kraftig og omkring 4-5 m bred. Kroppen er kompakt og farven varierer normalt fra brun til mørkegrå med lysere bugside. Albinisme er også kendt blandt kaskelothvaler.
Forældede teorier om næsen
Kaskelottens store næse med den usædvanlige opbygning har været svær for forskerne at forklare, og mange teorier er blevet fremsat, før man ved lydstudier endelig har fastslået funktionen. Et svampeagtigt væv omgivet af et bindevævslag indeholder en olie, der ved hvalens død størkner til en mælkeagtig voks, der ligner mandligt kønssekret (deraf navnet spermhval på norsk og sperm whale på engelsk). Man troede tidligere, at denne olie var central i artens reproduktion, men man ved i dag, at dette ikke er tilfældet. Det er heller ikke tilfældet, at oliens største betydning er for hvalens evne til at regulere egen flydeevne og opdrift, som skulle ske ved, at åndedrætskanalerne i organet benyttes til enten at opvarme eller at afkøle olien. Kaskelothvalens olie har et smeltepunkt på 29 °C, og når kaskelothvalen dykker, lader den køligere vand strømme gennem sine luftvejskanaler, således at olien bliver tykkere. Dette skulle også være forklaringen på, at kaskelothvalens luftvejskanaler går på skrå fra svælget til åndehullet, der er placeret langt fremme på hvalens "snude". Placeringen gør imidlertid, at det store organ kan afkøles, hvorved olien stivner (og krymper), således at hvalens (hovedets) tæthed øges for derved at reducere flydeevnen og medføre negativ opdrift. Når hvalen stiger mod overfladen igen, vendes processen om gennem opvarmning af stadig varmere vand, hvilket forøger flydeevnen. Men denne teori er også blevet afvist.
Man ved nu, at næsen er den største biologiske lydgenerator i naturen, der samtidig skaber det kraftigste lydtryk. Klikkende kaskelothvaler kan ved hjælp af den store næse danne en meget snæver og ekstremt kraftig lydstråle, hvor mere end 99 procent af lydenergien er koncentreret inden for en kegle på cirka 10 grader foran hvalerne. Næsens lydgenerator anvendes altså til langdistance-ekkolokalisering af dybhavets fisk og blæksprutter. Danske forskere har været med til at afsløre, hvordan næsen i dybder ned til 200 m benyttes til kommunikation og i dybder ned til 800 m bruges til at lokalisere byttet med.
Habitat
Kaskelothvalen findes i alle verdens havområder. Hannene finder man fra iskanten i polarområderne til tropiske farvande, mens hunner og unger foretrækker subtropiske og tropiske farvande, hvor vandets temperatur er mindst 15 grader Celsius. I farvandene omkring Danmark findes derfor alene hanner.
Kaskelothvalerne findes på og udenfor kontinentalsoklen. Kaskelothvalerne foretrækker store dybder, og er derfor ikke ofte forekommende i danske farvande. Kaskelothvaler observeres i Nordsøen og er talrig i Norskehavet.
Føde
Kaskelotter lever hovedsageligt af blæksprutter. Hvalen er udstyret med 18-30 spidse tænder i den spinkle underkæbe, som bruges til at fastholde byttet. Tænderne passer præcist op i huller i overkæben. Mange kaskelotter, specielt de store hanner, der dykker dybest, kan tage meget store blæksprutter, herunder kæmpeblæksprutter og kolosblæksprutter. Deres hovedføde er imidlertid mindre blæksprutter. I Nordatlanten udgør arten Gonatus fabricii tilsyneladende hovedparten af føden.
Strandinger
Det hænder, at kaskelothvaler strander ved de flade kyster. Det er uvist, hvorfor kaskelotterne strander, men en af teorierne går på, at de er ude af stand til at orientere sig i lavere vand. En del strandinger sker i området omkring Nordsøen (og lavere farvande med forbindelse til Nordsøen). Det er muligt, at kaskelothvalerne er ude af stand til at finde ud af lavere farvande som f.eks. Nordsøen, hvis de ved en fejl kommer ind mellem Norge og Skotland. Andre årsager kunne være sygdom, ændringer i Jordens magnetfelt eller andre usædvanlige naturforhold.
I Danmark strander kaskelothvalerne af og til ved de flade kyster, senest på Henne Strand i 2014. Flere strandinger er tidligere sket her, muligvis på grund af magnetiske forstyrrelser fra Ringkøbing-Fyn Højderyggen, udover de ovennævnte årsager. Største strandinger er sket på Rømø, hvor 16 kaskelotter, alle hanner, strandede i marts 1996 og igen 13 (også hanner) i december 1997. I 1770 strandede en kaskelothval (han) i Alrø Sund mellem Alrø og Hjarnø i Horsens Fjord. Dele af skelettet – stykker af rygsøjlen samt et ribben – opbevares på Glud Museum.
Hvalfangst
Det er blevet drevet jagt på kaskelothvaler siden slutningen af 1600-tallet, primært på grund af spermacetolien og en mørk tarmolie, der kaldes ambra. Også de store tænder var værdifulde på grund af stigende efterspørgsel efter elfenben. Spermacetolien var eftertragtet, fordi den var ren og var de fleste andre naturolier overlegen som smøremiddel. Spermacetolien har endvidere den egenskab, at den brænder klart, hvilet gjorde olien velegnet til gadebelysning og til støbning af lys.
Ambra blev anvendt i produktionen af sæbe, stearinlys, kosmetik og rensemidler.
Kaskelothvalens spæk har også været eftertragtet, men ikke i forhold til spæk fra andre hvaler, og den primære udnyttelse ved hvalfangst af kaskelothval har været olierne.
I 1800-tallet fangede amerikanske hvalfangere, med udgangspunkt i New Bedford og Nantucket Island, store mængder kaskelothvaler på grund af de værdifulde olier. I 1900-tallet, frem til 1980'erne drev Sovjetunionen, samt portugisere fra Azorerne og Madeira hvalfangst efter kaskelotter, ligesom fangst af kaskelot var en vigtig indtægtskilde for norske hvalfangere i samme periode.
Hvalfangsten i 1800-tallet er levende beskrevet af flere forfattere, hvoraf især Herman Melville og Frank T. Bullen kan fremhæves.
Hvalfangst efter kaskelotter ophørte i 1987, da den blev totalfredet. Japan påbegyndte dog i 2001 en mindre hvaljagt efter kaskelotter i det nordlige Stillehav.
Steder hvor man kan se kaskelotter
Kaskelotter findes over hele verden, men oftest så langt fra kysten at de er vanskelige at komme til. Gode steder at se kaskelotter er:
Andenes, Norge
Azorerne
Kaikoura, New Zealand
Gibraltarstrædet
Liguriske hav, Middelhavet
Andenes og Kaikoura er specielle derved at en undersøisk kløft i kontinentalsoklen kommer meget tæt på land. Disse undersøiske kløfter er meget produktive og tiltrækker derfor mange kaskelotter og andre hvaler (upwelling).
Se også
Ambra
Referencer
Kilder/Henvisninger
"Danmark fanger hvaler", Natur og Museum, 18. årgang, nr. 1-2. 1977. Naturhistorisk Museum, Århus.
www.hvaler.dk
Tandhvaler |
1876 | https://da.wikipedia.org/wiki/Klyde | Klyde | Klyden (Recurvirostra avosetta) er en vadefugl, der er udbredt i Europa og Centralasien samt i Øst- og Sydafrika.
Udseende
Klyden er 43 cm lang fra næb til hale. Den er nemt kendelig på sin sorthvide fjerdragt og det lange opadkrummede næb.
Forekomst
Klyden yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme. Klyderne findes i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark er på nordgrænsen af klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Adfærd
Med det opadkrummede næb "skummer" klyden vandoverfladen for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, og den har svømmehud mellem tæerne.
Krager og måger kan finde på at tage både klydeunger og klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor ses klyder slutte sig sammen og mobbe måger og krager, hvis disse kommer for tæt på rederne. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede, er at lade som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyrets opmærksomhed væk fra reden.
Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store, fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og videre til Vestafrika. I løbet af september og i starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle.
Galleri
Kilder og henvisninger
Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af klyde
Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 118.
Fugle fra Eurasien
Fugle fra det sydlige Afrika
Fugle fra Østafrika
Mågevadefugle |
1877 | https://da.wikipedia.org/wiki/Elefanter | Elefanter | Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske. Ny forskning tyder dog på, at den afrikanske elefant skal opdeles, så der derfor i alt findes tre arter.
Afrikansk og asiatisk elefant
Begge arter lever i familieflokke med en matriark, der fører an og tager beslutninger om, hvor flokken skal vandre hen for at finde føde. I familieflokken færdes hunnerne og ungdyrene, mens hannerne, når de bliver kønsmodne forlader flokken og strejfer om, enten alene eller i ungkarle-grupper. Den afrikanske elefant har størst ører og en flad pande.
Status
Begge arter har været meget truede. De afrikanske elefanter er især i Sydafrika øget i antal, hvor der i nogle dyreparker næsten er for mange elefanter, takket være en meget hård indsats mod krybskytter og en værnen om naturparkerne. I Østen ser det værre ud, da elefantens levesteder hurtigt forsvinder. Her er kun meget få vilde elefanter tilbage i naturen.
Udseende og adfærd
Elefanter fødes med en ofte rødlig, sparsom hårvækst. Håret bliver mørkere med alderen, og med tiden slides det stort set væk de fleste steder. Dog ses hår næsten altid på hoved og hale.
Elefanter kommunikerer ved hjælp af kropssprog og meget dybe rumlelyde, som det menneskelige øre knapt kan opfatte. Ved hjælp af lydene kan elefanterne kommunikere med hinanden over meget store afstande – flere kilometer. Plinius den Ældre skrev om dem: "Elefanterne har nogle egenskaber, man ikke engang ser så ofte hos mennesker, nemlig ærlighed, fornuft, retfærdighedssans og respekt for stjernerne, solen og månen."
Tænder
Udover elefantens karakteristiske stødtænder har den også fire store kindtænder, der slides, når elefanten spiser. Disse kindtænder nedslides over en periode på 10 år. Nye kindtænder er i mellemtiden vokset ud bag de gamle, som skubbes ud af munden. Elefanten kan skifte kindtænder seks gange, og når det sidste sæt er udtjent, vil den dø af sult.
Unger
Elefanter er et pattedyr. Ungerne hedder elefantkalv. Når en elefantkalv fødes, har den næsten ingen styrke i sin snabel. Derfor dier den med munden. Det tager flere måneder, før den opnår fuld kontrol over sin snabel. En elefant er drægtig i 2 år ad gangen, og kan få cirka 4 unger i sin levetid.
Must
Must er en periodisk tilstand i hanelefanter, der er kendetegnet ved stærkt aggressiv adfærd og ledsaget af en stor stigning i reproduktive hormoner. Must-perioden forekommer hovedsageligt én gang om året og nogle gange to.
Ingen knæ på forbenene
En gammel myte siger, at elefanten er det eneste pattedyr med fire knæ. Man ser elefantens knæ og albuer, når den bøjer sine ben. Her kan det godt se ud, som om forbenene har knæ, idet det nederste led på benene bøjes fremad. Men det er ikke et knæ, der bøjer sig, men derimod fodens vrist, som sidder højt oppe på benet. Elefanten går nemlig på sine tåspidser i de tykke trædepuder.
Ronkedor
En ronkedor er en (gammel) hanelefant, der lever alene. Hanelefanter lever gerne alene, fra de bliver kønsmodne, og kan være aggressive. Herfra har ordet fået betydningen "en umedgørlig person eller krakiler". Før stavningen ronkedor blev standardiseret, har man også set ordet stavet runkedor, ronkador, og runkador.
Klassifikation
Elefanterne i ordenen snabeldyr inddeles i flere familier, som alle er uddøde undtagen nogle få af arterne i familien Elephantidae. Denne familie deles i to underfamilier, hvor der kun findes nulevende elefanter blandt de egentlige elefanter.
Underfamilie: Mammutter (Mammut)
Underfamilie: Egentlige elefanter.
Arter og underarter
Traditionelt regnes med to arter i underfamilien "egentlige elefanter", men nyere forskning har delt den afrikanske elefant i to arter, så der i alt er tre nulevende elefantarter.
Asiatisk elefant (Elephas maximus) – også kendt som den indiske elefant
Underart: Indisk elefant (Elephas maximus indicus) på det indiske subkontinent
Underart: Sumatraelefant (Elephas maximus sumatranus) på Sumatra
Underart: Elephas maximus maximus på Sri Lanka
Afrikansk savanneelefant (Loxodonta africana)
Afrikansk skovelefant (Loxodonta cyclotis)
Flere øer, især i Middelhavet, har haft dværgelefanter. Nogle af disse arter påstås at have overlevet til så sent som 2.000 år f.Kr. Muligvis findes endnu en underart af asiatisk elefant på Borneo, Borneo-elefant (pygmæelefant), der har levet 300.000 år isoleret på Borneo.
Stamform
Stamformen til elefanterne som vi kender dem hed Primelephas, den var stamform til både mammutter og de egentlige elefanter. Primelephas levede i Centralafrika under den sene miocæn (for 5 millioner år siden). Man mener den levede i skove og havde små stødtænder i underkæben.
Se også
afrikansk elefant
indisk elefant
asiatisk elefant
transport
Eksterne henvisninger
May 31, 2005, World Science: Scientists report new evidence that elephants communicate underground Citat: "...The findings might explain reports that trained elephants in Thailand became agitated and fled from the tsunami...Their escape saved their own lives and those of tourists riding on their backs..."
Noter |
1878 | https://da.wikipedia.org/wiki/Knivmuslinger | Knivmuslinger | Knivmuslinger (Pharidae) er en familie af muslinger kendetegnet ved deres lange, tynde, knivbladformede skaller.
Knivmuslingerne bliver størst i saltvand. Der er derfor store knivmuslinger i Nordsøen, mens knivmuslinger i de indre danske farvande, hvor vandet er mindre salt, er mindre.
Danske arter
I Danmark findes 5 arter:
Amerikansk knivmusling (Ensis directus) er indslæbt til Europa med vandet i skibes ballasttanke. Den blev først observeret i Tyske Bugt i 1979, og arten trives nu bl.a. i Vadehavet, hvor den første gang blev observeret på Rømø i 1981.
Buet knivmusling (Ensis magnus).
Sværdskedemusling (Ensis ensis) lever på sandbund i Nordsøen, Kattegat og nordlige del af Bælthavet på dybder mellem 5 og 30 meter. Knivmuslingen kan blive op til 15 centimeter lang. De skaller, der bliver skyllet op på stranden, er sjældent længere end 8-9 centimeter, og de tynde skaller går let i stykker i brændingen.
Barberknivmusling (Ensis siliqua).
Lille knivmusling (Phaxas pellucidus) er almindelig på blød bund i fjorde som Limfjorden og Isefjorden samt i Bælthavet. Den er 3-4 centimeter lang.
Kilder/Henvisninger
Ad. S. Jensen og R. Spärck. Bløddyr II. Saltvandmuslinger. G.E.C. Gads Forlag. Danmarks Fauna. København 1934.
Naturstyrelsen: Amerikansk knivmusling
Bondesen, Poul. Danske Havmuslinger, (Natur og Museum, 23. Årg, Nr. 2), Århus 1984.
Muslinger |
1879 | https://da.wikipedia.org/wiki/Knopsvane | Knopsvane | Knopsvanen (latin: Cygnus olor) er en andefugl, der har sin primære udbredelse i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl og derfor den bedst kendte af de tre svanearter, der ses i landet.
Knopsvanen er Danmarks største fugl og nu almindelig, men var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, så den nu næsten findes ynglende i enhver større dansk sø.
Om efteråret flyver knopsvanen ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet eller i fjorde, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd.
Svanen henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen.
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.
Beskrivelse
De voksne knopsvaner er hvide med orangerødt næb og en sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. Halsen bøjes sædvanligvis i en karakteristisk S-form, når fuglen ligger på vandet.
Voksne knopsvaner har en længde på fra 140 til 160 centimeter. Vingespændet er fra 208 cm til 238 cm. På land kan de række over 120 cm. i højden. Hannerne er større end hunnerne og har en større næbknop, men hanner og hunner har i øvrigt ens fjerdragt. For hanner ligger vægten omkring 12 kg, men kan komme op på 16 kg, og i et enkelt tilfælde er en fugl med en vægt på 23 kg registreret. Hunnen vejer omkring 10 kg. Den kan leve i op til 26 år.
Ungfuglens fjerdragt er gråbrun og næbbet er mørkegråt. Først i en alder af cirka to år er svanerne hvide. Der findes en genetisk variant, hvor ungfuglene er hvide med lyserøde ben, de såkaldte polske svaner. Varianten er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.
Dunungerne er hvide, grå eller lysebrune. Deres næb er grå.
Knopsvanen er normalt tavs (på engelsk hedder knopsvanen The Mute Swan: den stumme svane), men den kan hvæse.
Ynglebiologi
I søer og moser yngler knopsvanen parvis, mens den fx på holme i fjorde kan yngle i kolonier.
Reden og redebygning
Reden, der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegetationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv, tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest ålegræs og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden. Fuglene er kønsmodne i en alder af 3-6 år.
Æglægning og rugning
Samme par ruger på samme sted år efter år. Begge forældrefugle hjælpes ad med rugningen og senere med pasningen af ungerne. Knopsvanen lægger 5-9, (mere sjældent 10-12) æg i maj og juni. Æggene har ofte dybe furer i skallen og er hvidlige med grågrønligt anstrøg. De måler cirka 10,5 cm til 12,5 cm i længden og 7 cm til 8 cm i bredden Æggene klækker efter 34-38 døgn. Ungerne forlader reden efter cirka et døgn og bliver flyvefærdige efter 120-150 dage.
Knopsvanen forsvarer energisk sit revir og sine unger og angriber både fugle og pattedyr, herunder mennesker, som kommer for tæt på. I det københavnske område er knopsvanerne dog ofte halvtamme og mere tolerante overfor mennesker.
Yngelpleje
Svanerne fodrer ikke deres dununger, men hunnen hiver vandplanter op af vandet for derefter at lade dem falde tilbage på vandoverfladen fra 10-20 cm højde. Ungerne, der holder sig tæt til hunnen, kan derefter snadre plantedelene i sig.
Hannen holder sig inden for få meter af familien og varetager forsvaret af ungerne. Som regel er trueadfærd tilstrækkeligt. Trueadfærden består i at sprede de lukkede vinger ud til siden samtidigt med at den hvæser advarende. Om nødvendigt deltager hunnen i forsvaret med samme trueadfærd.
Udbredelse
Knopsvanen har sin oprindelige udbredelse i Europa og det vestlige Asien, men er også indført som prydfugl andre steder i verden, bl.a. i Nordamerika, Australien og New Zealand.
I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl, men var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. I 1925 var der kun cirka tre svanepar tilbage. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, således at der i 1950 var 300-400 par, i 1955 1.000 par og i 1978 4.000 par. Bestanden blev i 2000 anslået til 4500-5000 par og anses nu for at være stabil.
Noter
Kilder/Henvisninger
DOF's beskrivelse af Knopsvanen.
Tommy Dybbro, Fugle i farver, 15. udgave, Politikens Forlag 2006. .
Robinson, R.A. (2005): BTO BirdFacts: Mute Swan, Knopsvanen på de Britiske Øer.
R. Hørring. Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 111-114. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. Copyright udløbet.
Danmarks fugle
Europas fugle
Svaner |
1884 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sydlig%20takahe | Sydlig takahe | Sydlig takahe (latin: Porphyrio hochstetteri) er en indfødt newzealandsk fugl, som man i begyndelsen af 1900-tallet længe havde troet uddød ligesom moa'en.
Heldigvis fandt man i 1940'erne en lille bestand af sydlig Takahe i bjergene i Fjordland på Sydøen. Nu trives de på de småøer, hvor det er lykkedes at udrydde alle de for New Zealand, fremmede pattedyr. På Tiritiri Matangi, en lille ø lige ud for Auckland, findes 30 procent af verdens takaheer.
Sydlig takahe kan som kiwien ikke flyve, den har kun nogle små vingestumper.
Den nærtbeslægtede takahe, Porphyrio mantelli, fra Nordøen regnes dog for uddød.
Kilde
Gill, F & D Donsker (Eds), Worldsbirdnames 3.5 . Hentet 25 dec 2013
Fugle fra New Zealand
Tranefugle |
1887 | https://da.wikipedia.org/wiki/Afrikansk%20elefant | Afrikansk elefant | Den afrikanske elefant (Loxodonta africana) er et pattedyr i elefantfamilien. Den er nært beslægtet med arten afrikansk skovelefant, (Loxodonta cyclotis). Tidligere regnedes skovelefanten som en underart under L. africana, og man taler derfor undertiden om den afrikanske elefant som den afrikanske savanneelefant.
Udbredelse
Den afrikanske elefant er udbredt over det meste af Afrika, men er gået voldsomt tilbage. I 1980 fandtes der 1.300.000 afrikanske elefanter, mens bestanden i 1990 var på kun 600.000 dyr.
Den nuværende bestand vurderes af WWF i 2014 at være på omkring 700.000 individer.
Udseende
Savanneelefanten er den største af alle levende elefanter og den med de største ører. Skovelefanten er noget mindre, da den "kun" vejer op til 6 tons. Skovelefanten har ører af mellemstørrelsen.
Arterne har en række anatomiske forskelle, blandt andet har skovelefanten i lighed med den asiatiske elefant fem negle på de forreste fødder og fire negle på bagfødderne. Savanneelefanten har fire negle på de forreste fødder og tre på bagfødderne. Begge disse elefanter fødes dog med fem tånegle på alle fire ben. Mange eksemplarer mister imidlertid deres negle på grund af det terræn de lever i.
Elefanter uden for naturen
I Danmark kan man se afrikanske elefanter i Aalborg Zoo og i Knuthenborg Safaripark
En af de mest kendte afrikanske elefanter er Jumbo.
Se også
Elefanter
Referencer
:wikispecies:Loxodonta africana
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Loxodonta africana africana
Elefanter
Elefant |
1888 | https://da.wikipedia.org/wiki/Asiatisk%20elefant | Asiatisk elefant | Den asiatiske elefant er et pattedyr i elefantfamilien. Den har tre kendte underarter, herunder indisk elefant, sumatraelefant og Elephas maximus maximus.
Elefanten var engang udbredt så langt vestpå som Irak og Syrien og helt over til Den gule flod i Kina. I dag er udbredelsen begrænset til 13 Lande. Fra Indien i vest til Borneo i øst.
Den samlede bestand i Asien vurderes at være på mellem 35.000 og 50.000 individer.
Tidligere vurderinger går på, at der i starten af forrige århundrede var cirka 100.000 vilde elefanter.
Elefanten er dog stærkt presset af befolkningsudviklingen, der medfører øget behov for landbrugsjord. Turismen er dog også med til at presse elefanten. I Thailand menes omkring 100 elefantunger at blive indfanget ulovligt, for at blive klappet og fodret af turister. Dette ud af en total bestand på cirka 5.000 elefanter. Ofte bliver moren eller flokken også dræbt under tilfangetagelsen af elefantungen.
Den asiatiske elefant vejer op til 5 tons, og den kendes på, at dens ører er væsentligt mindre end den afrikanske elefants. Det er kun hannerne, der har store stødtænder. Hunnernes stødtænder er meget små og ses næsten ikke.
Referencer
Se også
Elefant
Elefanter
Dyr fra Sydasien
Dyr fra Sydøstasien |
1889 | https://da.wikipedia.org/wiki/Indisk%20elefant | Indisk elefant | Indisk elefant (Elephas maximus indicus) er en underart af den asiatiske elefant som lever på det indiske subkontinent.
Nomenklatur
Betegnelsen Indisk elefant anvendes også som synonym for den asiatiske elefant. Dette skyldes, at Carl von Linné i starten kaldte den asiatiske elefant for den indiske elefant. Senere kategoriserede han elefanten fra Ceylon (nu Sri Lanka) for at være sin egen art. Han anså den også for, at være større og gav den derfor navnet Elephas maximus. Senere forskning har dog vist at alle asiatiske elefanter tilhører samme art, og de er derfor blevet samlet under artsnavnet maximus.
Se også
Elefanter
Kilder
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Elephas maximus indicus
Eksterne henvisninger
Dyr fra Sydasien
Elefanter |
1890 | https://da.wikipedia.org/wiki/Konksnegl | Konksnegl | Konksneglen (Buccinum undatum), også kaldet konk eller konkylie, er en op til 14 centimeter høj forgællesnegl, der lever på sandet eller stenet bund i Nordatlanten. I Danmark er den almindelig i alle farvande, fra ganske lavt vand til 100 meters dybde. Små skaller er rødlige, mens de større er mere grå.
Konksnegle spises nogle steder i Europa, fx Belgien, som en delikatesse. De anvendes desuden som agn til fiskeri. Sneglen må ikke forveksles med arten Liomesus ovum, der kaldes "almindelig konk".
Føde
Konksneglen er en rovsnegl, der lever af muslinger, svækkede dyr eller dyr, der på anden måde ikke kan forhindre et angreb. Den æder ikke råddent kød.
Den kan gøre skade ved at æde fisk, især fladfisk, der er fanget i garn.
Æg
Æggene lægges i kapsler, der klæbes sammen til svampeagtige ægmasser, der ligger frit på havbunden. Ofte ses sådanne ægmasser skyllet op på stranden. Der kan være over 1.000 kapsler klæbet sammen, der dog vil stamme fra forskellige moderdyr. I hver kapsel lægges cirka 1.000 æg, hvoraf de fleste er "næringsæg". Kun cirka 30 æg udvikles, men allerede inden klækningen æder de, foruden næringsæggene, også af hinanden, så der i alt kun klækker omkring 10 unger fra hver kapsel. Sneglen har ikke noget pelagisk stadium.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 203-204. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Mandahl-Barth, Skytte Christiansen, Østergaard. Hvad finder jeg på stranden. Politikens Forlag. 12. udgave 1986.
Naturstyrelsen. Artsleksikon. Almindelig konk.
Snegle |
1891 | https://da.wikipedia.org/wiki/Korsedderkop | Korsedderkop | Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er en 10-12 millimeter stor edderkop i familien hjulspindere. Den har et lyst mønster på oversiden, der ligner et kors. Korsedderkoppen er en af Danmarks største edderkopper og er almindelig i haver, parker og skove, hvor den anlægger sit fangnet i lave træer, buske og kraftig urteagtig vegetation.
Spind og bytte
Korsedderkoppen hører til hjulspinderne, der spinder hjul-formede net, som de fanger deres bytte i. Nettet kan være helt op til 50 cm højt og 40 cm bredt. Nettet består af et centrum af tørre tråde (forstærkningsspiralen), herom omkring 30 spiralsnoede, klæbrige tråde og yderst rammetrådene, der danner en 4- eller 5-kantet ramme. Desuden findes i gennemsnit omkring 35 radier, der forbinder de øvrige tråde. Fra netcentret trækkes en kraftig tråd, signaltråden, til edderkoppens opholdssted, retræteposten, der normalt er under et blad eller to sammenspundne blade.
Hvis et insekt kommer i nettet kan vibrationerne mærkes gennem signaltråden, hvorefter edderkoppen straks bevæger sig ind til centret. Fra centret kan edderkoppen afgøre, hvor insektet befinder sig. Byttet lammes ved et bid med giftkrogene og i de fleste tilfælde spindes det ind i silke. Byttet bæres herefter til netcentret og undertiden videre til retræten. Udsugningen af insektet foregår et af disse steder.
Parring
Parringen foregår hen på sommeren. Hannen lokaliserer med sin føle- og lugtesans et net, der tilhører en hun. Herefter spindes en sikringstråd fra et punkt i en vis afstand af nettet og hen til en rammetråd. Herfra udsender hannen nogle vibrationer i nettet. Hvis hunnen er parringsvillig, reagerer hun helt anderledes på disse vibrationer end på et byttes vibrationer. Hvis hun ikke er parringsvillig nærmer hun sig hannen ligesom på vej til et bytte. Dette registreres imidlertid af hannen, som lader sig falde i sin sikringstråd, for at komme væk.
Som hos de fleste hjulspindere er hunnen meget større end hannen og der foregår jævnligt kannibalisme i forbindelse med parringen. Studier af edderkoppers parring er dog foretaget i lys, og da edderkoppers parringer oftest foregår i mørket, kan det tænkes, at forekomsten af kannibalisme er overvurderet.
Æglægning og unger
De 300-800 æg lægges i september eller oktober i et passende skjulested, f.eks. under løs bark eller i en sprække i et plankeværk. Ægspindet har form af en halvkugle og er spundet af grove gule tråde. Hunnen bliver ved ægspindet, indtil hun dør nogen tid senere. Ungerne kommer frem året efter sidst i maj. De holder sammen i den første tid i en kugleformet klump, men skilles nogle dage senere. De spinder nu hver deres lille hjulspind, der er opbygget på samme måde som de voksnes. I løbet af den første sommer vokser de stærkt, men bliver ikke kønsmodne. De overvintrer og bliver fuldvoksne og kønsmodne hen på sommeren det følgende år.
Kilder og eksterne henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 260-268. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Edderkopper |
1893 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A5krage | Gråkrage | Gråkragen (latin: Corvus cornix) er en cirka 47 centimeter stor kragefugl, der yngler i det nordvestlige og centrale Europa og i Mellemøsten. Det er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den findes både på landet og i byerne. Dens stemme er et hæst kraa-kraa-kraa, der har givet fuglen dets navn. Krager har en meget høj intelligens. Det samme gælder kragefugle.
Yngleforhold
Gråkragen yngler almindeligt i Danmark, oprindeligt kun i det åbne land med spredte træer, men nu også almindeligt i byernes parker, haver og kirkegårde. De fleste fugle overvintrer i landet, men en betydelig del trækker dog bort til Vest- og Sydvesteuropa om vinteren.
Reden bygges i træer, og ofte benyttes samme rede flere år i træk. Fra midt i april til ind i maj lægger den 4-6 grønlige æg med grå eller brune pletter, der mest udruges af hunnen.
Føde og jagttid
Gråkragens føde er meget varieret, idet den f.eks. æder både insekter, orme, ådsler og fugleunger.
Dens fjender kan f.eks. være ræve og mennesker. Kragerne kan i Danmark jages i perioden 1. september til 31. januar, og den må desuden reguleres ved skydning i februar og ved fældefangst i marts og april. Der nedlægges årligt omkring 90.000 krager i Danmark.
Sortkragen
Gråkrage er nært beslægtet med sortkragen, og tidligere betragtede man dem som værende to underarter af samme art, men nyere undersøgelser påviser, at de to underarter er så forskellige, at de bør opfattes som hver sin art. I de områder hvor de to former overlapper, hybridiserer de og danner mellemformer (fx i Sønderjylland), hvilket har bidraget til forvirringen, om de skulle betragtes som arter eller underarter. Gråkragen inddeles i fire underarter, hvor cornix findes i Danmark, mens sortkragen deles i to underarter, med corone i Danmark og Sydvesteuropa.
Flere undersøgelser i 1990'erne fra områder i bl.a. Italien, hvor der er overgangszoner mellem populationer af sortkrage og gråkrage, viste at 'blandede' ynglepar havde betydelig mindre ynglesucces end rene sortkrage- eller gråkragepar. Den mindre ynglesucces omhandlede både kuldstørrelse, ægvolumen og klækningssucces. Desuden iagttoges kragerne oftest i rene flokke af enten grå- eller sortkrager, og antallet af blandede par var mindre, end man skulle forvente, hvis valget af mage var tilfældigt. Også indbyrdes forskelle mellem gråkragers og sortkragers stemmer blev registreret i den italienske overgangszone. Disse undersøgelser af underarterne corone og cornix har tilsammen betydet, at gråkrage og sortkrage nu betragtes som forskellige arter.
Galleri
Se også
Krage
Noter
Kilder/Henvisninger
Tommy Dybbro, Oversigt over Danmarks fugle 1978, Dansk Ornithologisk Forening, 1978. .
Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. .
DOF's beskrivelse af gråkrage.
Europas fugle
Krager |
1894 | https://da.wikipedia.org/wiki/Storbritannien | Storbritannien | Storbritannien (), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.
Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
De interne forhold mellem de fire britiske lande har ændret sig voldsomt gennem tiderne. Wales blev annekteret af Kongeriget England med de såkaldte Laws in Wales Acts i 1535 og 1542. En traktat mellem England og Skotland resulterede i 1701 i et forenet Kongeriget Storbritannien, der i 1801 også indlemmede Kongeriget Irland. Således opstod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Fem sjettedele af Irland rev sig i 1922 løs fra Storbritannien, hvilket gav anledning til et navneskifte til det nuværende Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Storbritannien har fjorten oversøiske territorier. De er de sidste rester af Det Britiske Imperium, der på sit højdepunkt i 1920’erne omfattede en fjerdedel af verdens lande, og dermed var verdenshistoriestens største rige. Britisk indflydelse kan i dag spores i sprog såvel som kultur over hele verden.
Storbritannien er et iland. Det har verdens 5. største økonomi målt på BNP samt den 9. højeste købekraftsparitet. Storbritannien er et højindkomstland med en meget høj levestandard (16. på HDI). Det var verdens første industrialiserede land og desuden verdens vigtigste stormagt i hele det 19. og tidlige 20. århundrede. Storbritannien er fortsat en stormagt med betydelig international indflydelse på områder såsom økonomi, kultur, militær, videnskab og politik. Det er også en anerkendt atommagt. Storbritanniens forsvarsbudget er verdens 7. højeste. Storbritannien har været permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd siden rådets grundlæggelse i 1946. Landet har også været et førende medlem af EU og dens forløber, EØF, siden 1973. Den 23. juni 2016 valgte det britiske folk ved en folkeafstemning imidlertid at forlade EU, hvilket i øjeblikket forhandles på plads i EU-regi. Storbritannien er også medlem af Commonwealth of Nations, Europarådet, G7, G20, NATO, OECD og WTO. Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020, ved midnat dansk tid.
Historie
Traditionelt har historikere og arkæologer antaget, at Storbritanniens tidlige historie var præget af invasioner og fortrængninger af tidligere befolkningsgrupper, men dette syn er nu mere omdiskuteret. For eksempel mødte den romerske invasion i det første århundrede f.Kr. udpræget keltisk samfund og kultur, men det er uklart, om det skyldes tidligere erobring eller fredelig kulturpåvirkning. I det 5. århundrede blev De Britiske Øer invaderet af germanske stammer, først og fremmest anglere og saksere fra dagens Nordtyskland, men også jyder fra dagens Danmark. Disse germanske stammer lagde grundlaget for den engelske nation og medbragte det gammelsaksiske sprog, som udviklede sig til nutidens engelsk. I 1066 blev angelsakserne erstattet af de skandinaviske normanner som den herskende klasse, efter Vilhelm Erobrerens erobring af England. Senere smeltede angelsaksere og normannere sammen til et folk.
Det Britiske Imperium
I 1800-tallet var Storbritannien den dominerende handels- og sømagt i verden med et imperium, som strakte sig over en tredjedel af kloden. Blandt andet var Indien, Canada, Australien og større dele af Østafrika underlagt den britiske krone. Som følge af dette er den britiske monark stadig statsoverhoved i mange tidligere kolonier.
Det Britiske Imperium har haft stor betydning for den moderne verden eksempelvis gennem udbredelsen af demokrati og den parlamentariske styreform samt selvfølgelig det engelske sprog og kultur.
Det britiske imperium udviklede, kontrollerede og systematiserede den internationale – og tilnærmelsesvis globale – handelsvirksomhed. Det skete inden for rammerne af kolonistrukturen. Og denne handelsvirksomhed havde en afgørende indflydelse på udviklingen af nutidens globale verdensmarked.
Politik
Storbritannien er en statsenhed med en konstitutionelt monarkisk styreform. Forfatningen består af en samling af love, konventioner og retssædvaner og ikke af ét enkelt dokument. Statsoverhovedet er den britiske monark, men den udøvende magt udøves af regeringen gennem kabinettet, der er ansvarlig over for parlamentet og befolkningen. Den lovgivende magt udøves af parlamentet efter princippet om parlamentarisk suverænitet. Den britiske decentraliseringsproces har ført til, at Wales, Skotland og Nordirland har fået egne parlamentariske forsamlinger og regeringer. I 2009 blev der indført en højesteret for hele Storbritannien, men kongeriget består stadig af tre adskilte retsområder: England og Wales, Nordirland og Skotland.
Storbritannien har været regeret af tyske fyrsteslægter siden 1714, hvor Hannovers kurfyrste Georg Ludwig arvede tronen. Med dronning Victoria uddøde huset Hannover, og tronen gik til hendes mands slægt, den albertinske linje af det saksiske Wettin-dynasti, Huset Sachsen-Coburg og Gotha. Kongehuset i landet har siden 1917 (som følge af 1. verdenskrig) brugt navnet Windsor uafhængigt af, hvilket hus som sidder på tronen. Med dronning Elizabeth 2. vil huset Sachsen-Coburg-Gotha miste den britiske trone, som vil passere til huset Glücksborg, som tidligere regerede Grækenland, prins Philips fødeland. Huset Glücksborg regerer også i Danmark og Norge.
Forlader EU
31. januar 2020: Storbritanniens sidste dag som medlem af EU
Brexit er en proces, der førte til, at Storbritannien og Gibraltar trådte ud af EU den 31. januar 2020 klokken 23:00 GMT. Udtrædelsen var oprindeligt sat til 29. marts 2019, men blev udskudt flere gange, da det britiske parlament og Europa-Parlamentet forsøgte at lave en udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU inden da.
Baggrunden for Brexit er folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab den 23. juni 2016, hvor 51,89 procent af vælgerne stemte for at forlade ("leave") EU, mens 48,11 procent stemte for at forblive ("remain") i EU. I marts 2017 vedtog Underhuset og Overhuset en lov, der bemyndiger regeringen til at forhandle om Storbritanniens udtræden af EU. Loven blev stadfæstet af dronningen den 16. marts 2017.
Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU startede formelt, da den britiske regering aktiverede artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. Denne bestemmelse kom ind i traktaten, da Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009. Artikel 50 blev aktiveret den 29. marts 2017.
Retssystemer
Det Forenede Kongerige har aldrig haft ét enkelt retssystem, eftersom staten blev skabt efter en politisk union imellem uafhængige kongeriger. Det følger af Unionstraktaten af 1707s art. 19, at Skotland er garanteret sit eget retssystem, ligesom Nordirland siden sin oprettelse som provins ligeledes har haft sit eget. I dag eksisterer der således tre sideordnede og forskellige retssystemer i Storbritannien: Ét for England og Wales; ét for Nordirland og ét for Skotland. Retssystemerne for England og Wales samt Nordirland er baseret på common law, mens det skotske følger en kombination af common law og det civilretlige system.
Overhuset, parlamentets førstekammer, varetog igennem århundrede funktionen som Storbritanniens øverste appelinstans i overensstemmelse med princippet om parlamentarisk suverænitet. Formelt set kunne ethvert medlem af overhuset deltage i en appelsags behandling, men efter en parlamentarisk kutyme blev sager i praksis kun hørt og behandlet af Appeludvalget, der udelukkende bestod af Law Lords, som alle var dommere.
Nyere ændringer i forfatningen har ført til oprettelsen af en Højesteret, der i oktober 2009 overtog appelfunktionen fra Overhusets Appeludvalg. Statsrådets Retsudvalg har ligeledes overført sine kompetencer til at høre sager fra Skotland, Nordirland og Wales til den nye højesteret.
Højesteret har sæde i Middlesex Guildhall på vestsiden af Parliament Square i London.
Samme bygning rummer også Statsrådets Retsudvalg, der er den øverste appelinstans for Storbritanniens oversøiske territorier og kronbesiddelser samt øverste appelinstans for de commenwealthstater, der har bibeholdt denne appelmulighed.
Økonomi
De Britiske Øer er gået fra at være selvforsynende til at være afhængig af udenlandshandel, i takt med at befolkningstætheden er øget. Storbritannien var det første land, som fik den industrielle revolution.{{kilde mangler|dato=marts 2017}} Statslig kontrol over økonomien ligger hos Chancellor of the Exchequer, for tiden George Osborne.
Britisk økonomi er baseret på kapitalisme efter angelsaksisk model, centreret omkring markedsliberalisering, lavt skattetryk og lav grad af regulering. Storbritannien udgør den femtestørste økonomi i verden, den næststørste i Europa efter Tyskland og den sjettestørste i henhold til købekraftsparitet.
Storbritannien var det første land i verden, som oplevede den industrielle revolution og koncentrerede sig om tung industri i lighed med de fleste andre sammenlignelige nationer på den tid. Dominerende industrier var skibsbyggeri, kuludvinding, stålproduktion og tekstilproduktion. Imperiet skabte et eksportmarked for britiske produkter med det resultat, at briterne dominerede den internationale handel i 1800-tallet. Da andre nationer gennemgik en lignende industrialisering, og i takt med at overskuddet af arbejdskraft fra landbruget gik ned, mistede Storbritannien sit forspring. Resultatet var en nedgangsperiode for landets industri op gennem 1900-tallet. Den britiske servicesektor havde dog i samme periode en betydelig vækst og udgør nu cirka 73 % af BNP.
Servicesektoren er domineret af finansindustrien, specielt inden for bank og forsikring. London er et af verdens finanscentre, med London Stock Exchange, London International Financial Futures and Options Exchange og Lloyd's of Londons forsikringsbørs. De sidste 10 år er et konkurrerende finanscenter vokset frem i havnestrøget i byen med HSBC, Citigroup og Barclays Bank som store aktører. Den skotske hovedstad Edinburgh har også en udbygget finansindustri, den sjette største i Europa.
Turisme er vigtig for den britiske økonomi, og over 27 millioner turister besøger hvert år. Storbritannien er det sjette største turistmål i verden.
Den britiske industri har haft en nedtur siden 2. verdenskrig. Den er stadig en betydelig del af økonomien, men stod kun for en sjettedel af landets værdiskabelse i 2003. Den britiske bilindustri er en betydelig del af denne sektor, selv om al produktion af et vis volumen har udenlandske ejere. Flyindustrien er domineret af BAE Systems og den europæiske koncern Airbus. Rolls-Royce er en stor international aktør inden for flymotorer. Kemisk og farmaceutisk industri står også stærkt, med verdens anden- og tredjestørste farmaceutiske firmaer (GlaxoSmithKline og AstraZeneca).
Den britiske landbrugssektor er lille i europæisk målestok og står kun for 0,9 % af BNP. Storbritannien har stadig store reserver af kul, gas og olie. Primærproduktion af energi står for cirka 10 % af BNP, en af de største andele af nogen industrialiseret stat.
Valutaen i Storbritannien er pound sterling, £. Bank of England er centralbanken og udgiver valutaen, selv om banker i Skotland og Nordirland har ret til at trykke egen valuta, så længe de har reserver af Bank of England-sedler. Storbritannien valgte ikke at gå ind i Euro-samarbejdet.
Geografi
England består for det meste af lavland med bjergterræn i nordvest (Cumbriabjergene i Lake District) og nord (Penninerne) og kalkstenåse i Peak District. Man finder også flere områder med lave kalkstensåse, som Purbeck, Cotswolds, Lincolnshire med flere. Der findes ingen bjergtoppe over 1.000 meter i England. De vigtigste floder er Themsen og Severn, og man medtager ofte også fjorden Humber i denne gruppe. Det største byområde er Greater London, som også er hovedstad. Gennem Eurotunnelen er der landforbindelse til Frankrig.
Skotland har en varieret geografi med lavland i syd og øst og højland i nord og vest. Det højeste bjerg i Storbritannien ligger i det skotske højland; Ben Nevis rager 1.344 moh. Der er mange lange og dybe fjorde og indsøer. Over 800 øer i Skotland, deriblandt Hebriderne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Største by er Glasgow, mens hovedstaden er Edinburgh.
Wales er for det meste bjergterræn. Den højeste top er Snowdon, på 1.085 meter over havet. Nord for fastlandet ligger øen Anglesey. Hovedstaden Cardiff er største by, og ligger i den sydlige del af Wales.
Nordirland består for det meste af åslandskab. De største byer er hovedbyen Belfast og Derry (Londonderry). Storbritanniens største indsø, Lough Neagh, ligger i Nordirland og har et overfladeareal på 388 km².
Storbritannien har op mod 1.100 småøer eller holme. Nogle af disse er kunstige crannogs og blev anlagt for at gøre det lettere at forsvare landet i urolige tider.
Byer og byområder
Hovedstæderne i de enkelte lande i Storbritannien er: Belfast (Nordirland), Cardiff (Wales), Edinburgh (Skotland) og London (England), sidstnævnte er også hovedstaden i Storbritannien som helhed.
Demografi
Ved folketællingen i april 2001 havde Storbritannien et befolkningstal på 58.789.194. Dette var tredje højest i EU efter Tyskland og Frankrig og 21. højest i verden. I 2004 blev det anslået, at tallet var øget til 59.834.300, ifølge Office for National Statistics. Befolkningstætheden er blandt de højeste i verden. Folketællinger i Storbritannien (og i landets tidligere kolonier) foretages sidste søndag i april hvert tiende år (2001, 2011 etc.)
Omkring en fjerdedel af befolkningen bor i den sydøstlige del af England, deriblandt 7,2 millioner i Storlondon (Greater London).
Graden af analfabetisme er i underkanten af 1 %, hvilket tilskrives indførelsen af almen grundskole i 1870 og almen ungdomsskole i 1900. I Skotland blev almen grundskole indført allerede i 1696. Skolegang er obligatorisk fra fem- til sekstenårsalderen.
De Britiske Øer er gennem historien blevet udsat for flere invasioner og migrationsbølger, specielt fra Skandinavien og det europæiske kontinent. Før romerne kom, var øerne bosat af keltere og piktere. Der fandtes rester af præ-keltiske folk af ukendt ophav. Den romerske besættelse varede i flere århundreder, og derefter tog angelsaksere og vikinger over som dominerende grupper. I 1066 kom normannerne. I nyere tid er mange indvandrere kommet til øerne specielt fra de tidligere britiske kolonier, men også fra de fleste andre lande. Dagens briter er af præ-keltisk, keltisk, romersk, angelsaksisk, norrønt, normannisk og skandinavisk ophav, med et betydeligt indslag af ikke-europæiske folkeslag.
Sprog
Det dominerende sprog i Storbritannien er engelsk, som er et vestgermansk sprog. Den ældste form af et eget engelsk sprog kaldes oldengelsk, derefter fulgte middelengelsk og så dagens moderne engelsk. Der er betydelige dialektforskelle inden for det engelske sprog. Disse deles gerne i de overordnede grupper hibernoengelsk (Nordirland), skotsk engelsk, walisisk engelsk og "Englandsengelsk".
Dertil kommer flere keltiske sprog: walisisk, kornisk, irsk og skotsk gælisk.
Andre hjemmehørende sprog er skotsk, som er nært beslægtet med engelsk, romani og britisk tegnsprog (nordirsk tegnsprog regnes også ofte som et eget sprog). I Cumbria holdt den keltiske indflydelse sig længe i dialekten, specielt i form af et unikt talsystem, som blev brugt til at tælle får.
De største indvandrersprog er gujarati, hindi, punjabi, urdu, bengali og kantonesisk.
Religion
Den største religion i Storbritannien er kristendommen. Den blev indført af romerne, men døde mere eller mindre ud, da den romerske overklasse forlod landet. Siden genindførtes kristendommen af Augustin af Canterbury og hans missionærer fra 597. De største kirkesamfund er Den anglikanske kirke (Den engelske statskirke, Kirken i Wales og Den irske kirke), Den katolske kirke og Den presbyterianske kirke. Der eksisterer dertil en række andre protestantiske og ortodokse kirkesamfund af varierende størrelse.
I anden del af det 20. århundrede var der omfattende indvandring fra Commonwealth of Nations, og dette førte til, at en række andre religioner blev etableret. De største er islam, hinduisme, sikhisme og buddhisme. Religioner, der hævder at stamme fra præ-keltiske briter som wicca og ny-druidisme har også en del tilhængere. Lidt over tre fjerdedele af befolkningen oplyste, at de tilhørte en religiøs retning ved folketællingen i 2001. Andre undersøgelser har vist, at op mod 35 % af befolkningen anser sig for at være ateister.
Administrative enheder
Rigets fire forskellige nationer, home nations, har forskellige ordninger for lokalstyre:
Historisk var alle de fire nationer inddelt i grevskaber. Disse bruges fortsat som geografiske områder, men det er kun i England, at de også er administrative enheder, og heller ikke der er de den eneste anvendte enhed.
England er inddelt i ni regioner, der fungerer som et niveau mellem stat og grevskab. Under disse ligger så grevskaberne og enhedslige myndigheder, en form for selvstyrende købstadskommuner. Grevskaberne er inddelt i distrikter (de enhedslige myndigheder er også distrikter, men er uafhængige af grevskaberne). Bortset fra i England er alle kommunerne i Storbritannien enhedslige myndigheder: 32 i Skotland, 22 i Wales og 11 i Nordirland. I England oprettes der flere og flere kommuner som enhedslige myndigheder ved sammenlægning af kommuner og nedlæggelse af administrationer i grevskaberne, county councils. Af Englands 309 kommuner (districts) (fra 1. april 2021) udgør de 36 metropolitan boroughs, de 239 følgende kommuner er inddelt i 181 kommuner underlagt administrationen i grevskaberne, mens 58 er enhedslige myndigheder (købstadskommuner). Der er 32 London boroughs. Derudover er der to sui generis administrationer, som administrerer sig selv: City of London og Isles of Scilly.
Som i andre engelsktalende lande er der to forskellige typer bystatus, city og town. En town er en del af et distrikt, mens en city udgør en egen administrativ enhed. Der er pr. 2006 66 steder i Storbritannien med status som city: 50 i England, seks i Skotland, fem i Wales og fem i Nordirland. Denne status gives i kongelig charter.
Britisk oversøisk territorium
Et britisk oversøisk territorium (BOT) (engelsk: British overseas territory; tidligere kendt som biland eller kronkoloni) er et territorium som er underlagt britisk overhøjhed uden at være en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK). I dag er fjorten oversøiske territorier knyttet til UK. Betegnelsen "British Overseas Territory" stammer fra 2002, hvor den erstattede betegnelsen British dependent territory, som igen blev indført i 1981. Før da blev disse områder kaldt kolonier eller kronkolonier.
Britiske oversøiske territorier adskiller sig fra britiske kronbesiddelser, hvis konstitutionelle forhold til Storbritannien er anderledes. I en historisk kontekst skal kolonier ikke forveksles med protektorater, som selvom de var under britisk kontrol formelt var uafhængige stater, hvorimod kolonier var en del af den britiske stat. I moderne tid skal BOT heller ikke forveksles med Dominion, de lande der samlet kaldes Commonwealth, og som er en frivillig sammenslutning af tidligere kolonier, men i dag suveræne og uafhængige stater, ligestillet med Storbritannien.
Militær
Storbritanniens forsvar kaldes officielt Armed Forces of the Crown, men er også kendt som British Armed Forces eller Her Majesty's Armed Forces. Den britiske monark er øverstkommanderende, mens Ministry of Defence har det politiske og administrative ansvar gennem Defence Council of the United Kingdom.
Forsvarets hovedopgaver er at beskytte riget og dets oversøiske territorier og at fremme rigets sikkerhed og støtte internationale fredsbevarende operationer. Storbritannien er en aktiv deltager i NATO og andre koalitioner. Det britiske forsvar regnes for at være et af de stærkeste i verden.
Pr. 2005 havde British Army 102.440 soldater, Royal Air Force 49.210 og Royal Navy 36.320. Det er søværnet, som kontrollerer Storbritanniens strategiske atomvåben, der består af fire Trident-ubåde, som fører atomraketter. Marineinfanteriet Royal Marines er også underlagt Royal Navy. Det totale antal soldater er omkring 190.000. Styrkerne er pr. 2006 udstationeret i over 80 lande, de fleste er medlemmer af Commonwealth (Commonwealth of Nations). 9 % af de regulære tropper er kvinder, og i reserven finder man noget højere kvindeandel. Storbritannien har ikke haft værnepligt siden afskaffelsen af National Service i 1960.
Det findes flere specialstyrker, hvoraf Special Air Service (SAS) under British Army og Special Boat Service under Royal Navy er de mest kendte. De britiske specialstyrker regnes for at være blandt de bedste i verden.
Royal Navy er det næststørste søværn i verden, målt efter tonnage. Traditionelt er det søværnet, som har været den vigtigste garanti for Storbritanniens sikkerhed.
Storbritannien er også et af de fem lande i verden med et omfattende atomarsenal. De bruger missilsystemet Trident II fra ubåde af Vanguard-klassen.
Sidst de britiske styrker gik alene i krig mod en fjende, var i Falklandskrigen i 1982. I alle senere konflikter har Storbritannien indgået i koalitioner.
Kultur
Uddannelse og videnskab
Storbritannien har nogle af verdens ledende og mest kendte universiteter, deriblandt University of Cambridge, University of Oxford og University of London.
Blandt kendte britiske videnskabsmænd er Isaac Newton, Charles Darwin, Stephen Hawking, Adam Smith, James Clerk Maxwell, Lord Kelvin og Isamabard Kingdom Brunel. Mange kendte opfindelser er gjort i Storbritannien som lokomotivet, vaccination, fjernsyn, jernbane, intern forbrændingsmotor og jetmotor. Den første programmerbare computer var også britisk; Colossus på Bletchley Park blev bygget i 1944 og blev holdt tophemmelig til 1970'erne.
I 2006 skal Storbritannien have haft det næstmest produktive forskermiljø efter USA, med 9 % af verdens forskningsrapporter og 12 % af referencerne i de ansete videnskabelige tidsskrifter.
Litteratur
1500-talsdramatikeren William Shakespeare er sandsynligvis den mest kendte engelske forfatter. Blandt andre kendte forfattere og digtere, som har bidraget til at forme billedet af det britiske, er søstrene Charlotte, Emily og Anne Brontë, Jane Austen, Virginia Woolf, J.K. Rowling, J.R.R. Tolkien, P.G. Wodehouse, C.S. Lewis, John Milton, Oscar Wilde, H.G. Wells, sir Walter Scott, Charles Dickens, J.M. Barrie, sir Arthur Conan Doyle, George Orwell, Geoffrey Chaucer, William Blake, Lord Byron, Robert Burns og Lord Tennyson.
Musik
Inden for klassisk musik er kendte britiske komponister som William Byrd, John Taverner, William Lawes, John Dowland, Thomas Tallis og Henry Purcell fra 16. og 17. århundrede, og senere sir Edward Elgar, sir Arthur Sullivan, Ralph Vaughan Williams og Benjamin Britten. Georg Friedrich Händel tilbragte det meste af sit aktive arbejdsliv i England.
Storbritannien var sammen med USA et vigtig sted for udviklingen af rock. Blandt de mest kendte kunstnere og grupper er The Beatles, David Bowie, Elton John, Ozzy Osbourne, Queen, Deep Purple, Led Zeppelin, Pink Floyd, Genesis, Rolling Stones, The Who, Duran Duran, The Smiths, Depeche Mode, The Cure og mange andre. Inden for punk var Storbritannien længe i første række med bands som Sex Pistols og The Clash. Det samme gjaldt i en periode heavy metal, med bl.a. Judas Priest, Black Sabbath, Motörhead og Iron Maiden.
I midten af 1990'erne opstod fænomenet britpop med bands som Oasis, Blur, Spice Girls, Radiohead og Coldplay. Storbritannien har også ligget langt fremme inden for electronica, med for eksempel The Prodigy, Chemical Brothers, Faithless og Aphex Twin.
På grund af de mange indvandre fra Caribien har caribisk musik, særligt i form af reggae og indie rock, også været udbredt i Storbritannien. Blandt udøvere finder man Kaiser Chiefs, Franz Ferdinand, The Libertines, Arctic Monkeys og Keane.
Medier
Storbritannien har omfattende medievirksomheder med stor spændvidde. Da engelsk er et internationalt sprog, er engelske medier kendt over store dele af verden.
BBC er landets officielle radio- og fjernsynsselskab og verdens ældste radioselskab. Det finansieres gennem tvungen fjernsynslicens og driver flere fjernsyns- og radiokanaler både i Storbritannien og i udlandet. BBC World Service sender på 33 sprog over hele verden. BBC News er tilgængelig i mange lande og har ry for at være et troværdigt nyhedsmedie.
Blandt private fjernsynskanaler er ITV, Channel 4 og five. Af satellitkanaler er Britisk Sky Broadcasting den største. Størstedelen af digitale kabeltjenester leveres af NTL:Telewest, efter at NTL og Telewest blev slået sammen i marts 2006.
Britisk radio domineres af BBC Radio, som har 10 nationale og 40 regionale kanaler. Den mest populære målt efter antal lyttere er BBC Radio 2, som først og fremmest sender popmusik og er især henvender sig til midaldrende lyttere. BBC Radio 1 er rettet mod lyttere i alderen 15–24, og var tidligere den mest populære kanal. Kommercielle kanaler er i de fleste tilfælde regionale, men Virgin Radio og Classic FM sender nationalt. Blandt de mest populære regionale kanaler er Capital FM i London, Heart i London og Midlands, Galaxy i Birmingham, Magic i London og Nordengland og Radio Clyde i Glasgow.
Britiske aviser deles ofte i seriøse aviser og tabloider. Denne skelnen handler i mindre grad end tidligere på den enkelte avis' format, efter at flere af de seriøse aviser har skiftet til tabloidformat. The Sun har det største oplag og står for omkring en fjerdedel af det totale antal solgte aviser, mens søsteravisen News of the World var største søndagsavis med meget kendis- og skandalestof. Til de seriøse aviser regnes The Guardian og Daily Telegraph. Sidstnævnte befinder sig politisk noget til højre for centrum og har i dag overhalet The Times som den mest solgte avis. Den vigtigste finansavis er Financial Times, som er let genkendelig med sit lyserøde papir.
Sport
Flere store sportsgrene har sit ophav i Storbritannien, blandt andet fodbold, rugby, golf, cricket, tennis, boksning, bandy og landhockey.
Fodbold er den sport, som tiltrækker flest deltagere og tilskuere. Storbritannien konkurrerer ikke som et land i internationale turneringer; i stedet stiller de fire nationer med hvert sit hold. Af den grund har Storbritannien aldrig deltaget ved fodbold under de olympiske lege, men under sommer-OL 2012, som holdes i London, blev der sammensat et britisk hold specielt til denne anledning. Englands og Nordirlands fodboldforbund deltog, mens det walisiske og det skotske forbund har takkede nej.
Mange kendte fodboldklubber er hjemmehørende i Storbritannien, fx Manchester United og Liverpool FC i England og Celtic FC og Rangers FC i Skotland. De konkurrerer i nationale ligaer, og en del er med i europæiske konkurrencer. Britiske hold har ofte gjort det godt i europæisk sammenhæng.
Snooker (en britisk billardvariant) er Storbritanniens mest populære indendørssport og næst mest populære TV-sport (efter fodbold). Under VM-finalen i 1985 blev der sat flere seerrekorder med 18,5 millioner seere under matchens klimaks: største britiske sportspublikum på TV, største publikum på BBC Two og største publikum efter midnat.
Wimbledon Championships er en international tennisturnering, som afholdes i Wimbledon i London hver sommer. Den regnes som en af de mest prestigefyldte tennisturneringer.
Royal and Ancient Golf Club of St Andrews regnes som golfspillets fødested. Både Skotland og England har mange golfbaner, og for mange golfspillere er en rundtur på de skotske baner en drøm.
Hestevæddeløb er også en populær sport. Under Karl 2. fik den status som "Kongernes sport" og har fortsat en særstilling for kongefamilien. Blandt de mest kendte løb er Grand National og Epsom Derby.
Cricket fremstår for mange som den mest britiske af alle sportsgrene. I internationale konkurrencer stiller Wales og England op sammen, Skotland stiller for sig selv, mens Nordirland stiller i et all-irsk hold. Sporten er betydeligt mere populær i England end andre steder.
I Nordirland er de traditionelle irske sportsgrene gælisk fodbold og hurling populære. Særligt Tyrone og Armagh har hævet sig indenfor gælisk fodbold.
Motorsport er populært i Storbritannien, med en række hold og kørere i Formel 1 og World Rally Championship. I tillæg til, at flere løb inden for internationale konkurrencer arrangeres i Storbritannien, er der også et eget britisk Touring Car Racing-løb, BTCC. Blandt kendte racerkørere finder man Mike Hawthorn, Graham Hill, Jim Clark, John Surtees, Jackie Stewart, James Hunt, Nigel Mansell, og Damon Hill inden for Formel 1, samt Colin McRae og Richard Burns inden for rally.
Nationale symboler
Storbritanniens flag, Unionsflaget, er bedre kendt som Union Jack. Flaget er en kombination af Englands flag, Skotlands flag og Irlands gamle flag. Wales er ikke repræsenteret i Unionsflaget, eftersom Wales blev erobret og annekteret af England før Det Forenede Kongerige blev dannet. Storbritannien har formelt ingen nationalsang, men kongemelodien God Save the King – hvor "King" udskiftes med "Queen" i teksten, når monarken er en kvinde – har stilling som en de facto nationalsang.
Britannia har siden romerne været nationalsymbol. Britannia er en ung kvinde med brunt eller gyldent hår med en korintisk hjelm og hvide gevandter. I hånden har hun Poseidons trefork og et græsk hoplitskjold, som nu er dekoreret med Union Jack. Nogle gange sidder hun på ryggen af en løve. Britannia har især været associeret med Storbritanniens maritime dominans, der kommer til udtryk i den patriotiske sang Rule, Britannia!. Løven ses bag Britannia på den britiske 50 pence-mønt, ligesom den bruges som et symbol på Den Britiske Hærs u-ceremonielle flag. Et højst uformelt symbol for Storbritannien er en bulldog, i nogle tilfælde med en bowlerhat på hovedet.
Se også
Det britiske parlament
Britisk humor
Britiske flag
Noter
Referencer
Eksterne henvisninger
Det britiske parlament
Overhuset
Underhuset
Premierministerens kontor (10 Downing Street)
Det britiske kongehus
Det britiske turistbureau – VisitBritain
Medlemsstater af Europarådet
Britiske imperium
Commonwealth
Konstitutionelle monarkier
Kongeriger
Monarkier i Europa |
1897 | https://da.wikipedia.org/wiki/Luft | Luft | Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære. Mennesker (samt de fleste andre landdyr) er afhængige af luftens oxygen for at kunne trække vejret. Planter omsætter luftens kuldioxid vha. fotosyntese. For de fleste planter er dette den eneste kilde til kulstof.
Da lufttrykket aftager jo højere op i atmosfæren man kommer, er det nødvendigt at øge trykket i flykabiner. I undervandsbåde og ved dykning anvendes der ofte trykluft.
Sammensætning
Desuden en mindre bestanddel af andre gasser (svovldioxid og ammoniak).
Kilde: http://www.met.fsu.edu/explores/atmcomp.html .
Ved en temperatur på 40°C kan luft indeholde 0-7% vanddamp. Andelen af vanddamp afhænger af temperatur og tilgængelig fugtighed, begrenset opad til vandets mætningstryk. Indholdet af vanddamp og overgangen mellem vand i gasform, væskeform og fast form er væsentlig for vejret.
Mængden af kuldioxid varierer. I nærheden af vegetation vil det være en stærk døgnlig variation. Den gennemsnitlige variation over et år er omkring 6,5 ppmV (milliontedele af det totale rumfang). Desuden øges mængden med 1,2 – 1,4 ppmV årligt. Den gennemsnitlige koncentration nåede, i februar 2010, 390 ppmV (0,0390%), hvor det førindustrielle niveau lå på 278 ppmV, 315 ppmV i 1958, 330 ppmV i 1974 og 353 ppmV i 1990. Denne drivhusgas udgør en stor del af den globale opvarmning.
Metan er en anden drivhusgas som også øges: 0,800 ppmV i førindustriel tid, 1,585 ppmV i 1985, 1,663 ppmV i 1992 og 1,676 ppmV i 1996.
Sammensætningen af atmosfæren varierer med højden. Luftens sammensætning varierer specielt ved respiration: luft som pustes ud har et højere indhold af vanddamp og kuldioxid end luft som trækkes ind.
Fysiske egenskaber
Tæthed
I atmosfæren er tætheden ved vandets overflade 1,293 kg/m³ ved 0°C og 1,204 kg/m³ ved 20°C.
Tør luft har molarmassen 28,9644 g/mol (normalatmosfæren). Da molarmassen af vanddamp kun er cirka 18 g/mol er fugtig luft lettere end tør luft.
Tryk
Uddybende artikel: Lufttryk
Vægten af en tænkt vertikal luftsøjle betegner i statikken lufttryk. Lufttrykket varierer efter hvor på jordoverfladen det måles. Beskrivelsen af variationerne i lufttrykket udgør en vigtig del af den meteorologiske forståelse. Lufttrykket over en kvadratmeter af jordoverfladen svarer til en vægt af omkring 10 tons.
Luftfugtighed
Uddybende artikel: Luftfugtighed
Mængden af vanddamp i luften kan angives enten som relativ luftfugtighed, absolut luftfugtighed eller specifik luftfugtighed. Mængden af vanddamp er begrænset af vandets damptryk, hvilket betyder at dugpunktet også kan benyttes for at bestemme luftfugtigheden.
Varme
Specifik varmekapacitet
= 1,005 kJ/(kg K) = 0,279 kWh/(ton K) (ændring ved konstant tryk)
= 0,718 kJ/(kg K) = 0,199 kWh/(ton K) (ændring ved konstant volumen)
Lyd
I normalatmosfæren er lydens hastighed 331,5 m/s.
Lys
Brydningsindekset i luft er under normale forhold omkring 1,00029 for synligt lys. Brydningsindekset afhænger først og fremmest af luftfugtigheden, og i mindre grad af trykket, temperaturen og luftens øvrige sammensætning.
Luftforurening
Uddybende artikel: Luftforurening
Forekomsten af skadelige eller uønskede stoffer udgør forureningen af luft. Begrebsmæssigt forekommer luftforurening på forskellige skalaer: Indendørs forurening, lokal luftforurening, regional eller langtransporteret luftforurening og global luftforurening. På hver skala er der fokus på forskellige stoffer, og der benyttes forskellige midler for at reducere forureningen.
Eksempel på indendørs forurening
Ophobning af radon fra lokale stenarter bekæmpes bedst ved at forhindre opstigende radon fra undergrunden i at trænge ind i bygninger og ved god udluftning.
Udskillelse af formaldehyd eller andre flygtige organiske forbindelser fra bygningsmaterialer og overfladebehandlingsmidler som lak og maling kan være akut giftigt.
Eksempel på lokal luftforurening
Udslippet fra biltrafikken har ført til omfattende sundhedsskader, ved blytilsætning i benzin (nu afskaffet i Danmark), nitrogenoxider og partikler.
Eksempel på regional eller langtransporteret luftforurening
Udslippet af nitrogenoxider og flygtige organiske forbindelser danner, sammen med sollys, ozon som i høje koncentrationer er sundhedsskadeligt og skadeligt for planter.
Udslippet af nitrogenoxider og svovl danner, efter omdannelse i skyerne, sur nedbør som skader specielt vandlevende organismer i områder som ikke har tilstrækkelig buffer-kapacitet.
Udslippet af nitrogenoxider har en gødskningseffekt som i udsatte områder udgør et bidrag til overgødskning.
Eksempel på global luftforurening
Udslip af CFC-gasser har ført til nedbrydning af stratosfærisk ozon og en tilhørende øget skadelig indstråling i de berørte områder.
Udslip af drivhusgasser har ved sin forøgelse af kosmisk stråling ført til en stigning i jordens gennemsnitstemperatur og en tilhørende øget dynamik i vejret.
Eksterne henvisninger
Miljøstatus i Norge: Luftforurensning
Se også
gas
Jordens atmosfære
Termodynamik
Meteorologi
Atmosfære
Gasser |
1898 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kv%C3%A6lstof | Kvælstof | Nitrogen eller kvælstof er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farveløs, smagløs, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udgør 78,1 % af Jordens atmosfære.
Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, såsom ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen. Tripelbindingen i dinitrogen N2 er den næststærkeste af de kendte tripelbindinger og dominerer nitrogens kemi. Bindingsstyrken af tripelbindingen vanskeliggør omdannelsen af N2 til andre forbindelser, og når disse forbindelser brænder eller deltager i kemiske reaktioner, reagerer de (ofte) tilbage til N2, hvorved der samtidig frigives store mængder energi.
Frit nitrogen, N2, blev opdaget af Daniel Rutherford, en skotsk fysiker, i 1772. Det forekommer i alle levende organismer som en bestanddel af aminosyrer (og derved af proteiner) og af nukleinsyrer (DNA og RNA). Det forekommer derudover i næsten alle neurotransmittere og i alkaloider, som er biologiske molekyler, der produceres af mange organismer.
Den danske betegnelse kvælstof bruges i daglig tale både om grundstoffet N og om molekylet , men kvælstof bør ifølge Kemisk Ordbog alene anvendes om molekylet.
Historie
Nitrogen (latin nitrogenium, hvor nitrum (fra græsk nitron νιτρον) betyder "salpeter", og genes (fra græsk γενης) betyder "danne") blev formelt opdaget i 1772 af Daniel Rutherford, som kaldte det giftig luft (noxious air). Det var i slutningen af det attende århundrede velkendt, at en "komponent" i luft forhindrede, at ting kunne brænde. Nitrogen blev samtidig studeret af Carl Wilhelm Scheele, Henry Cavendish og Joseph Priestley, som benævnte det brændt luft eller flogiston. Tidligere havde Antoine Lavoisier opdaget, at dyr døde, hvis de opholdt sig i en beholder, hvor alt ilt (oxygen) var forbrændt, og han kaldte den tilbageværende luft livløs luft eller azote, fra det græske ord (azotos), som også betyder "livløs". Lavoisiers navn for nitrogen bruges stadig i mange sprog (fx fransk og russisk) og forekommer stadig i danske betegnelser for mange almindelige forbindelser, som hydrazin og forbindelser af azidionen.
Nitrogenforbindelser har været kendt siden middelalderen, hvor alkymister fx kendte og anvendte salpetersyre som de kaldte aqua fortis (stærkt vand). Blandingen af salpetersyre med saltsyre var kendt som aqua regia (kongevand), på grund af dens evne til at opløse guld (metallernes konge). Den tidligste militære, industrielle og landbrugsmæssige brug af nitrogenforbindelser benyttede salpeter (natriumnitrat) eller kaliumnitrat, specielt til krudt, og på et meget senere tidspunkt til gødning.
Kvælstof i betydningen dinitrogen henviser, ligesom den tyske betegnelse stickstoff, det svenske kväve og det oprindelige franske azote, til luftartens kvælende egenskaber.
Kvælstoffets egenskaber
Nitrogen er et ikke-metal, med en elektronegativitet på 3,04 D. Det har fem elektroner i sin yderste elektronskal og er derfor trivalent i det meste af sin kemi. Tripelbindingen i molekylært nitrogen, (), er en af de stærkeste i naturen. Det er vanskeligt at omdanne til andre nitrogenforbindelser, og samtidig forløber den modsatte reaktion ganske let og er associeret med stor energi.
Molekylært nitrogen kondenserer ved 77 K (−195,8 °C) til en væske og fryser ved 63 K (−210,0 °C) til en beta-allotrop, som har den hexagonalt tætteste kuglepakningsstruktur. Under 35,4 K (−237,6 °C) danner nitrogen alpha-allotrop formen, som har kubisk tættest kuglepakningsstruktur. Flydende nitrogen er en væske, der minder meget om vand, men med 80,8% af vands densitet. Væsken er en almindelig kryogen.
Der findes andre allotrope former af nitrogen, som dog alle er ustabile. Det gælder eksempelvis og (nitrogen diamant). Under ekstremt højt tryk (1,1 million atm) og høj temperatur (2000 K) polymeriserer nitrogen til en enkeltbåndet kubisk gauche krystalstruktur, som minder om diamants struktur.
Isotoper
Nitrogen har to stabile isotoper, 14N og 15N, hvoraf den mest udbredte er 14N (99,634%). 14N dannes ved CNO-cyklussen (også kaldet Bethe-Weizsäcker-cyklussen) i stjerner. I laboratoriet er der kunstigt fremstillet yderligere ti isotoper, hvoraf den længstlevende,13N, har en halveringstid på ti minutter, mens de øvrige har halveringstider i størrelsesordenen 1 sekund eller mindre.
Biologisk relaterede reaktioner (fx assimilation, nitrifikation og denitrifikation) er stærkt medvirkede til at styre omsætningen af nitrogen i jorden. Disse reaktioner resulterer typisk i 15N-berigelse af substratet og formindskelse i produktet. 0,73% af frit nitrogen i atmosfæren består af 14N15N, mens resten stort set er 14N2.
Elektromagnetisk spektrum
Dinitrogen-isotopen 14N2 er næsten optisk transparent overfor infrarød stråling og synligt lys, fordi molekylet er symmetrisk. Det har derfor ikke noget dipolmoment og kan af denne grund ikke koble til elektromagnetisk stråling ved disse bølgelængder. Signifikant absorption sker ved ekstreme ultraviolette bølgelængder, begyndende ved omtrent 100 nanometer. Dette er forbundet med molekylære elektroniske overgange i molekylet til tilstande, hvor ladningen ikke er ligeligt fordelt mellem nitrogen-atomerne. Nitrogen-absorption fører til signifikant absorption af ultraviolet stråling i Jordens øvre atmosfære såvel som i atmosfæren af andre planeter. Af tilsvarende grunde udsender dinitrogen-laserere typisk lys i det ultraviolette område.
Nitrogen bidrager også til den synlige natteglød fra Jordens øvre atmosfære. Den synlige blå lufts glød (som ses ved polarlys og når rumfartøjer vender tilbage fra kredsløb) skyldes ikke dinitrogen, men snarere frie nitrogenatomer, som kombineres med oxygen og danner nitrogenmonoxid (NO).
Reaktioner
Nitrogen er generelt ureaktiv ved standardtemperatur og -tryk. N2 reagerer dog spontant med nogle få reagenser, men er modstandsdygtig overfor syrer, baser, oxidationsmidler samt de fleste reduktionsmidler. Når nitrogen reagerer spontant med et reagens, kaldes transformationen ofte for nitrogenfiksering.
Lithium brænder i en atmosfære af N2 og danner lithiumnitrid:
6 Li + N2 → 2 Li3N
Tilsvarende gælder for magnesium, som danner magnesiumnitrid.
3 Mg + N2 → Mg3N2
N2 danner en stor variation af addukter med overgangsmetallerne. Det første eksempel på et dinitrogen kompleks var [Ru(NH3)5(N2)]2+ (se figuren til højre). Andre eksempler er
IrCl(N2)(PPh3)2, W(N2)2(Ph2CH2CH2PPh2)2, og [(η5-C5Me4H)2Zr]2(μ2,η²,η²-N2). Disse komplekser illustrerer, hvorledes N2 kunne binde til metallet (eller metallerne) i nitrogenase og til katalysatoren i Haber-Bosch-processen.
Industrielt er Haber-Bosch-processen udgangspunktet for produktion af nitrogenforbindelser. I denne fikseres nitrogen ved at reagere og over en iron(III)oxid-katalysator () ved ca. 500 °C og 200 atm. tryk. Biologiske nitrogenfixeringer i cyanobakterier og knoldbakterier fra planter producerer også ammoniak fra . Reaktionen, som er kilde til mængden af nitrogen i biosfæren, er katalyseret af nitrogenase-enzymkomplekset, som indeholder jern og molybdæn
En katalytisk proces, som kan reducere N2 til ammoniak ved tilstedeværelse af et molybdænkomplex, blev publiceret i 2005.
Udbredelse
Kvælstof er den største bestanddel af Jordens atmosfære (78,1 % af volumenet i tør luft, og 75,3 % af massen i tør luft). Det er skabt ved fusionsprocesser i stjernerne, og det er beregnet til at være det 7. mest udbredte grundstof i universet efter masse.
Frit nitrogen og nitrogen i kemiske forbindelser er blevet påvist i det interstellare medium af astronomer ved hjælp af rum-teleskopet Far Ultraviolet Spectroscopic Explorer (FUSE), der drives fra Johns Hopkins universitet. Molekylær nitrogen udgør en stor del af den tykke atmosfære på Saturns måne Titan og forekommer i sporbare mængder i andre planetsystemer
Nitrogen findes i alle levende organismer, i proteiner, nukleinsyre og i andre molekyler. Det udgør typisk 4 % af den tørre vægt af plantemateriale og omkring 3 % af menneskets masse. Nitrogen udgør også en stor andel af animalsk affald (f.eks. guano), oftest i form af urinstof, urinsyre, ammonium-forbindelser eller derivater af disse nitrogen-produkter. Affaldsstofferne er vigtige næringsstoffer for alle planter, der ikke selv er i stand til at fiksere ("omdanne") nitrogen.
Nitrogen findes i naturlige mineraler som fx kaliumnitrat (kalisalpeter), natriumnitrat (Chilesalpeter) og ammoniumklorid (salmiak). De fleste af mineralerne er relativt sjældne, delvist fordi de er letopløselige i vand.
Forbindelser
Nitrogens vigtigste neutrale hydrid er ammoniak, (), men hydrazin (N2H4) er også almindeligt anvendt. Ammoniak er 6 størrelsesordener mere basisk end vand. I opløsning danner ammoniak ammoniumionen (+). Flydende ammoniak (kogepunkt 240K (-33 °C)) er amfoterisk, dvs. udviser både syre- og baseegenskaber, og danner hhv. ammonium og mindre almindeligt amid-ioner, (-). Der kendes både amid- og nitrid-salte, (3-), men de dekomponerer (nedbrydes) i vand. Enkelt-, dobbelt-, tripel- og quadrupel-substituerede alkylforbindelser af ammoniak kaldes aminer. Aminer med fire substituenter er biologisk og kommercielt vigtige forbindelser, fordi de er vandopløselige eller i det mindste amfifile (dvs. er både lipofile og hydrofile) forbindelser. Større kæder, ringe og strukturer af nitrogenhydrider kendes, men de er generelt ustabile. 2+ er et eksempel på en polyatomisk kation afledt af hydrazin.
Blandt andre nitrogen-anioner (dvs. negativt ladede ioner) findes bl.a. den meget giftige azidion, (-), som er lineær og isoelektrisk med kuldioxid, men binder langt stærkere til jernholdige enzymer i kroppen. Lattergas (dinitrogenoxid), ), er en farveløs gas og bedøvelsesmiddel, og er ligeledes lineær. Lattergas er en af mange nitrogenoxider, som ofte forkortes NOx. Nitrogenmonoxid, NO, er en fri radikal, som anvendes i signaltransduktion i både planter og dyr, fx i vasodilatation ved at få den glatte muskulatur i blodkarrene til at slappe af. Nitrogendioxid, , er en rødbrun giftig gas, der indeholder en uparret elektron og er en vigtig bestanddel af smog. Nitrogenmolekyler, der indeholder uparrede elektroner, udviser stor tendens til at dimerisere (og derved parre elektronen med en anden elektron), og er generelt meget reaktive. Nitrogens oxosyrer er salpetersyrling, , og salpetersyre, , og deres afledte salte kaldes hhv. nitritter og nitrater.
De højere dinitrogenoxider, dinitrogentrioxid, , dinitrogentetraoxid, og dinitrogenpentaoxid, , er temmelig ustabile og eksplosive, hvilket er en konsekvens af den høje kemiske stabilitet af . Næsten alle hypergoliske raketmotorer bruger som oxidationsmiddel; brændstoffet er forskellige former af hydrazin, som også er en nitrogenforbindelse. Disse motorer blev brugt af NASA, både i rumfærge-programmet (Nasa's Space Shuttle) og Apollo-programmet, fordi drivmidlet er flydende ved stuetemperatur og antændes uden brug af gnister. er et mellemprodukt ved fremstilingen af salpetersyre, , som er en af de relativt få syrer, der er stærkere end hydroniumionen, +, og som er et forholdsvis kraftigt oxidationsmiddel.
Nitrogen indgår i en lang række eksplosive forbindelser: Nitrogentriiodid, , er en ekstrem sensitiv kontakt eksplosiv. Ved nitrering af cellulose med salpetersyre fås nitrocellulose, også kendt som skydebomuld. Nitroglycerin, som dannes ved nitrering af glycerin, er den ustabile eksplosive ingrediens i dynamit. Det mere kraftfulde sprængstof trotyl, også kaldet trinitrotoluen (TNT), er det standardsprængstof, som kraften af atomsprængninger sammenlignes med.
Nitrogen spiller også en væsentlig rolle i organiske forbindelser. Almindelige funktionelle grupper, som indeholder nitrogen er: Aminer, amider, nitrogruppen, iminer og enaminer. Mængden af nitrogen i en kemisk forbindelse kan bestemmes ved hjælp af Kjeldahl-metoden, som er udviklet af danskeren Johan Kjeldahl i 1843.
Brug
Nitrogengas er en industriel gas, som ofte produceres ved fraktionel destillation af flydende luft. Nitrogengassen har mange anvendelsesmuligheder, bl.a. udnyttes dens egenskab som inert (ureaktiv) gas til at erstatte luft, hvor for eksempel oxidation skal undgås.
Anvendelser:
Som "pakkegas" til at beskytte fødevarer mod fordærvning, ved at erstatte den atmosfæriske luft i pakken med kvælstof.
Til glødepærer som et billigt alternativ til argon.
Til et lag over flydende sprængstoffer som en sikkerhedsforanstaltning.
Til produktion af elektroniske dele såsom transistorer, dioder, og integrerede kredsløb.
Bruges som en dielektrisk gas til højspændingsudstyr.
Til fremstilling af rustfrit stål.
Til militærflys brændstofsystemer for at nedsætte brandfaren.
Til racerbil- og flydæk pga. nitrogens ureaktive egenskaber, samt for undgå fugtig luft (dvs. vand) og luftens oxidative egenskaber.
Flydende nitrogen
Flydende nitrogen (normalt omtalt flydende kvælstof) (LIN) er en kryogen væske, som ved atmosfærisk tryk har kogepunktet −195,8 °C. Ligesom tøris er den største brug af flydende kvælstof som kølemiddel, bl.a. til cryokonservering af blod, reproduktive celler (sperm og æg), samt til andre biologiske prøver og materialer. Det bruges også i frysefælder i visse laboratorieudstyr og til at køle røntgendiffraktions-detektorer.
Under produktionen af flydende oxygen (LOX) fra atmosfærisk luft dannes flydende nitrogen som biprodukt. Derfor er flydende nitrogen et relativt billigt kølemiddel.
Anvendelse af nitrogenforbindelser
Frit nitrogen (N2) i atmosfæren er relativt ureaktiv pga. N2's stærke trippelbinding. Biologisk spiller N2 ingen rolle for mennesket, idet stoffet hverken dannes eller destrueres. I naturen omdannes N2 til biologiske (og industrielt) vigtige forbindelser, dels i tordenvejr, men vigtigst fra visse levende organismer, specielt fra nitrogenfikserende bakterier . Frit nitrogen udledes til atmosfæren fra forrådnelsesprocesser i døde planter og dyr. Det eneste sted frit nitrogen spiller en rolle for mennesket er, når mennesker stiger for hurtig op ved dykning. Her vil opløst N2 i blodet danne bobler, som vil forhindre blodkredsløbet i at fungere, hvilket er farligt og som kaldes trykfaldssyge (populært kaldet dykkersyge).
Evnen til at kombinere eller fikse molekylært nitrogen er en meget vigtig proces i moderne industriel kemi, hvor nitrogen og naturgas omdannes til ammoniak via Haber-Bosch-processen. Ammoniak bruges primært til gødning (og til syntesen af nitreret gødning), samt som udgangsstof til mange vigtige kemikalier, heriblandt til sprængstoffer, hvor ammoniak dog først omdannes til salpetersyre via Ostwald-processen.
Organiske og uorganiske salte af salpetersyre har historisk været en bekvem måde at opbevare kemisk energi på. Dette inkluderer vigtige forbindelser som salpeter (kaliumnitrat) brugt i sortkrudt og ammoniumnitrat, et vigtigt gødningsmiddel og et sprængstof. Adskillige nitrerede organiske forbindelser, fx nitroglycerin, TNT (trinitroglycerin) og nitrocellulose bruges som sprængstoffer og som drivkraft i moderne skydevåben.
Se også
Tholiner
Eksterne henvisninger
2005-07-07, Sciencedaily: University Of Oregon Chemists Discover New Way To Fix Nitrogen Citat: "...University of Oregon chemists have produced ammonia from nitrogen at room temperature under normal atmospheric pressure, marking a significant step toward achieving one of chemistry's coveted goals..."
Referencer
Ikke-metaller
Kvælstofforbindelser
Gasser |
1900 | https://da.wikipedia.org/wiki/Argon | Argon | Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar. Argon er det tredje grundstof i hovedgruppe 8, ædelgasserne. Der er lidt mindre end 1 % argon i jordens atmosfære, og dermed er det den mest almindelige ædelgas på jorden.
Karakteristika
Argon og ilt har omtrent samme opløselighed i vand og er 2,5 gange mere opløselige end kvælstof. Argon er et meget stabilt grundstof, som er farveløs og lugtløs, både på gasform og som væske. Argon er inert under de fleste omstændigheder og danner ingen stabile forbindelser ved stuetemperatur. Dannelsen af den metastabile forbindelse HArF (argonhydrofluorid) blev rapporteret af forskere fra Helsinki Universitet i 2000. HArF er stabil op til 40 K.
Selvom der endnu kun er fremstillet en kemisk forbindelse med argon, er det også observeret at argon kan danne clathrater med vand, når argonatomer er fanget i et gitter af vandmolekyler. Der findes også ioner som indeholder argon, f.eks. ArH+ og ArF. Teoretiske beregninger på computer har vist flere argonforbindelser som skulle være stabile, men disse kan endnu ikke syntetiseres.
Brug
Argon bruges i glødelamper og andre steder, hvor N2 ikke er tilstrækkelig inert. Argon reagerer ikke med glødetråden selv ved høje temperaturer. Anden brug:
Argon bruges som en inert gasafskærmning i mange former for svejsning
som beskyttende atmosfære ved dyrkelse af silicium- og germaniumkrystaller
til termisk isolation i energibesparende vinduer
i kryokirurgi bruges flydende argon til at ødelægge kræftceller
ved bearbejdelsen af titanium og andre reaktive grundstoffer
Ar-39 har været brugt til datering af grundvand og i isboringer
Blå argonlasere bruges i kirurgi til at svejse arterier, ødelægge tumorer og til at korrigere defekter i øjnene
Argon bruges ofte af konservatorer på museer til at beskytte gamle materialer som ellers kan oxideres af luftens ilt
Argon bruges i plasmalamper
Argon bruges i dykning til at fylde oppustelige tørdragter bl.a. fordi det har en lav varmeledningsevne
Historie
Argon (græsk αργός som betyder "inaktiv") var mistænkt for at være tilstede i luft af Henry Cavendish i 1785, men blev ikke opdaget før 1894 af Lord Rayleigh og Sir William Ramsay i et eksperiment hvor de fjernede alt ilt og kvælstof fra luft. Uafhængigt af disse forsøg blev argon også observeret i 1882 af H.F. Newall og W.N. Hartley, som observerede nye linjer i luftens farvespektrum, men ikke identificerede et nyt grundstof ud fra disse data. Argon var den første ædelgas som blev opdaget.
Nutildags er symbolet for argon Ar, men indtil 1957 var det A.
Forekomst
Argon udgør 0,934 volumenprocent og 1,29 masseprocent af jordens atmosfære, og luft er det primære råmateriale som bruges ved industriel fremstilling af argonprodukter. Argon isoleres fra luften ved fraktionel destillering, samme process som benyttes ved isolering af kvælstof, ilt, neon, krypton og xenon.
Mars's atmosfære indeholder 1,6% Ar-40 og 5 ppm Ar-36. Merkur har en tynd atmosfære som indeholder 70% argon, formodentlig stammende fra henfaldsprodukter fra planetens radioaktive materialer. Der er også opdaget Ar-40 på Titan, Saturns største måne.
Isotoper
De hyppigst forekommende argonisotoper på jorden er 40Ar, 36Ar, og 38Ar. Naturligt forekommende 40K som har en halveringstid på 1,25x109 år henfalder til den stabile 40Ar via betahenfald. Dette benyttes til at bestemme alder på sten.
I jordens atmosfære dannes 39Ar ved kosmisk strålingsaktivitet med primært 40Ar. Under jordoverfladen dannes det fra calcium ved alfahenfald. 37Ar dannes ved henfald af 40Ca i kerneeksplosioner. Den har en halveringstid på 35 dage.
Litteratur
Los Alamos National Laboratory – Argon
USGS periodisk system – Argon
Emsley, J. Nature’s Building Blocks; Oxford University Press: Oxford, NY, 2001; pp 35-39.
Brown, T.L.; Bursten, B.E.; LeMay, H.E. In Chemistry: The Central Science, 10th ed.; Challice, J.; Draper, P.; Folchetti, N. et al.; Eds.; Pearson Education, Inc.: Upper Saddle River, NJ, 2006; pp 276 and 289.
Eksterne henvisninger
WebElements.com – Argon
I Dykning: Hvorfor argon?
Argon, egenskaber og brug
Ædelgasser |
1902 | https://da.wikipedia.org/wiki/AustinMUD | AustinMUD | AustinMud er en af Danmarks ældste MUDs. Den var meget populær op til ca. 2005, hvor udbuddet af bedre grafiske spiltilbud som f.eks. World of Warcraft efterhånden mindskede interessant. Samtidig fik en strid over nye tiltag fra administrationen mange eksisterende spillere til at forlade den. I sin storhedstid havde den flere hundrede spillere samtidig.
AustinMUD blev startet på Datalogisk Afdeling på Århus Universitet (DAIMI) i 1991 af en gruppe studerende som havde spillet DikuMUD men mente de kunne lave en mere interessant verden. Til forskel fra mange andre DikuMUD servere over de næste år, hvor mange dele af verdenerne blev delt, havde AustinMUD en unik verden med et veldefineret kort og en konsistent historie. Med tilføjelsen af et simpelt scripting sprog blev det nemmere at gøre verdenen mere levende, hvilket øgede interessen.
AustinMUD var oprindeligt hostet på en maskine ved DAIMI, men flyttede efter et par år til Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV) i Århus. Siden er den blevet flyttet til en maskine hos PRG på DTU og derefter til en privat server. AustinMud kører stadig på via www.austinmud.dk, og man kan bruge telnet www.austinmud.dk 4000 til at spille.
Computerspil |
1903 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oslo | Oslo | Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by. Byen blev grundlagt i første halvdel af det 11. århundrede, og den blev hovedstad i 1314. Efter bybranden i 1624 blev byen flyttet nogle stenkast mod vest og anlagt under navnet Christiania, mens det oprindelige Oslo beholdt sit navn som et område uden for byen. Under byudvidelsen i 1859 blev forstaden Oslo indlemmet i Christiania, og fra 1925 blev Oslo igen navnet på Norges hovedstad.
Oslo er også hovedsæde for Viken fylke, men ligger selv udenfor fylket. Nabokommunerne (alle beliggende i Viken) er mod vest Bærum og Ringerike, mod nord Lunner, mod øst Nittedal, Lillestrøm, Lørenskog og Enebakk, mod syd Nordre Follo samt mod vest Nesodden med Bunnefjorden imellem.
Byen har et areal på 454 km², hvoraf 147 km² er bymæssigt bebygget, mens 307 km² ligger i Marka. Oslo kommune har 693.494 indbyggere (1. jan. 2020). Dvs. over 1.500 indbyggere pr. km². 2/3 af kommunens areal er vand- og skovområder uden for den reelle bybebyggelse, og den reelle tæthed er på 5500 indbyggere pr km². Oslos byområde har 1.019.513 indbyggere, og Osloregionen har 1.546.706 indbyggere (1. jan. 2019). Højeste punkt er Kjerkeberget, 629 meter over havet. Dette er for øvrigt også Oslos nordligste punkt.
Det Kongelige Slott, Stortinget, regeringen, Høyesterett og de fleste andre nationale, offentlige administrationsorganer ligger i Oslo.
Historie
Oslo blev ifølge Snorres kongesaga grundlagt cirka år 1048 af kong Harald Harderåde. Nyere arkæologiske udgravninger har påvist kristne grave fra før år 1000, og det fik byen til at fejre sit 1000 års jubilæum i 2000.
Oslo blev Norges kongssæde i 1299, da kong Håkon 5. Magnusson, som tidligere havde været hertug over blandt andet Østlandet og havde sæde i Oslo, blev konge efter broderen Erik Præstehader. Han påbegyndte opførelsen af Akershus fæstning, som senere blev kongeresidens. Håkon Magnusson igangsatte en række andre byggeaktiviteter som Mariakirken og sørgede for, at byen udviklede sig gennem højmiddelalderen og fordoblede sit indbyggertal til ca. 3.500. Byen blev plyndret og brændt ned af hertug Erik af Södermanland i 1308, men den endnu ufærdige fæstning modstod belejringen. I 1314 blev Oslo Norges hovedstad, da provsten i Mariakirken i Oslo blev udnævnt til kansler og fik Rigets segl "til evig tid".
I unionstiden med Danmark (1387-1814) mistede byen sin status som hovedstad og stagnerede økonomisk. Reformationen reducerede også kirkens betydning som økonomisk magtfaktor, og tabet af arbejdspladser bidrog til byens tilbagegang.
Gennem middelalderen blev byen ramt af brande, som raserede det meste af bebyggelsen, men den blev hver gang genopført. Reformationen gjorde de fleste af byens mange kirker og klostre overflødige, og de var derfor ofre for forfald og plyndring efter bybrandene – eller de blev bevidst revet ned for at man kunne genbruge bygningsmaterialerne til andre formål. Under svenskernes belejring i 1567 blev byen også brændt. Efter en ødelæggende brand i 1624 blev byen flyttet til den modsatte side af Bjørvika efter krav fra kong Christian IV. Af byens betydelige bygninger var det blot katedralen, Sankt Hallvardskirken, og bispegården på ruinerne af det tidligere Olavskloster, der var klarede branden. Den blev genrejst som en befæstet by med bastioner med Akershus som citadel. Reguleringsplanen efter renæssancens idealer med lige og brede gader og rektangulære bygninger skulle hindre fremtidige brande. Af samme grund blev det påbudt at bygge i murværk eller udmuret bindingsværk. Samtidig fik byen navnet Christiania efter kongen. Mellem 1877 og 1925 blev navnet almindeligvis skrevet Kristiania. Navnet Oslo blev genindført i 1925.
1700-årene blev en økonomisk opgangstid med betydelig vækst i skibsfart og trælasteksport, og folketallet steg mod slutningen af unionstiden.
Christiania blev igen hovedstad i 1814, da unionen med Danmark blev opløst. 1800-tallet blev en tid med stærk ekspansion for byen, og mange offentlige bygninger blev opført: Slottet, Universitetet, Stortinget, Nationaltheatret og mange flere. Nye bydele voksede frem for at give husrum til tilflytterne, som skulle bemande de nye fabrikker i sidste halvdel af århundredet. 1. januar 1859 blev Bymarken og en del af Aker kommune med 9.551 indbyggere indlemmet i Christiania. 1. januar 1878 blev yderligere dele af Aker med 18.970 indbyggere overført til hovedstaden (som nu hed Kristiania). Baggrunden for disse byudvidelser var, at man ønskede at få reguleret de sociale og bygningsmæssige forhold i forstæderne, og man indførte murtvang for at reducere brandfaren. I 1880'erne og 1890'erne var der højkonjunktur med en hektisk byggeaktivitet, hvor meget af dagens «murby» blev rejst. Efter krakket i 1899 indtraf der en vis stilstand i byggeaktiviteterne frem til 1910/1911, hvor kommunen begyndte at engagere sig i boligbygningen.
Væksten fortsatte i noget langsommere tempo gennem 1900-tallet. En storstilet reguleringsplan fra 1930-tallet for Etterstad var delvis påbegyndt, men blev stoppet af krigen. Området blev overført fra Aker til Oslo i 1946 i forbindelse med en udbygning efter en ny plan. I 1948 øgedes arealet og folketallet betydeligt, da Aker i sin helhed blev indlemmet. De 130.976 indbyggerne fra Aker betød, at folketallet i hovedstaden på én gang steg med 46 procent. Byens rådhus stod færdigt i 1950.
Navn
Oprindelsen til navnet Oslo har været omstridt. Der er stor enighed om, at sidste led betyder slette. Det tyder på, at første led enten hentyder til åsen lige ved byen, Ekeberg, eller til det norrøne ord for «gud». De tolkninger, som er mest sandsynlige, er altså enten «sletten under åsen» eller «gudernes slette». Det er ligeledes også sikkert, at navnet intet har at gøre med «Loelva», et elvnavn, som blev konstrueret af Peder Claussøn Friis i 1613 for at forklare byens navn som «Loens ås». Byen lå ved udløbet af elven Alna, og dette har altid været elvens rigtige navn. I middelalderen blev navnet skrevet både Ásló og Ósló, og den første form er sandsynligvis den ældste.
Efter bybranden i 1624 og den nye grundlæggelse af byen på modsatte side af Bjørvika fik byen navnet Christiania efter kong Christian IV. Fra slutningen af det 19. århundrede blev også skrivemåden Kristiania taget i brug, først i statslige sammenhænge fra 1877 og derefter i kommunale fra 1897. Der blev dog aldrig foretaget nogen formel beslutning om at gå over til at skrive navnet med K, og private kunne skrive navnet på byen, som de ville. Byens navn blev ofte forkortet Xania.
I 1914 brugte det nynorske forlag Det Norske Samlaget ingen af disse skrivemåder, men det gamle bynavn Oslo i stedet. Det var selvsagt for at fremhæve det oprindeligt norske, for i modsætning til Kristiania er Oslo et sådant navn. Det oprindelige navn Oslo blev genindført fra 1. januar 1925 efter vedtagelse i bystyret. Indtil 1925 betegnede Oslo det område, hvor middelalderbyen havde ligget, et område som mod slutningen af det 19. århundrede fik bymæssig bebyggelse og kom til at ligge inden for bygrænsen i 1859. Efter byens navneforandring måtte også denne bydel have et andet navn, og fra 1925 har den heddet Gamlebyen.
Oslo bliver også kaldet "Tigerstaden" efter et digt af Bjørnstjerne Bjørnson.
Politik
Oslo har som eneste kommune i Norge både kommunale og fylkeskommunale funktioner og opgaver. Kommunen styres efter en byparlamentarisk styringsmodel, hvor byrådet kun sidder, så længe det har tillid i den folkevalgte forsamling, bystyret. Bystyret består af 59 repræsentanter. Oslo byråd udgøres i perioden 2011-2015 af Høyre og Venstre med og Kristelig Folkeparti med støtte fra Fremskrittspartiet. Høyre har haft byrådslederen i alle år siden den parlamentariske model blev indføret i 1987, med undtagelse af perioden fra 1992-1997.
Byrådet er Oslos regering – kommunens udøvende magt. Byrådet består af en byrådsleder, svarende til en regeringschef, og 6 byrådsmedlemmer, som svarer til ministre. Byrådsmedlemmerne behøver ikke være medlem af bystyret. Hvert byrådsmedlem er politisk leder af en byrådsafdeling, som kan sammenlignes med ministerier.
Byrådet leder kommunens administration, fremlægger forslag for bystyret og er ansvarligt for gennemførelse af de kommunale vedtagelser.
Bydele
Oslo reducerede antallet af bydele fra 25 til 15 fra 1. januar 2004. De femten er:
Hver bydel styres politisk af et bydelsudvalg på 15 medlemmer, som udnævnes af bystyret. Som en prøveordning blev imidlertid fire af bydelsudvalgene i 1995 og 1999 valgt direkte af befolkningen for at øge den lokalpolitiske interesse. Ved kommunestyrevalgene bliver alle (15) bydelsudvalg valgt direkte af befolkningen.
Hver af bydelene har også sin egen bydelsadministration, som forbereder sager for bydelspolitikerne og iværksætter det, der besluttes. Hovedopgaven for bydelene ligger inden for socialområdet, ældreområdet og det primære sundhedsområde samt en del andre kommunale tjenester, der ligger i nærmiljøet.
Oslo Centrum
Området omkring Karl Johans Gate, Slottet og Oslo Sentralstasjon udgør Oslo Centrum. Administrationen af fylke og kommune ligger også i bydelen Oslo Centrum.
Venskabsbyer og -regioner
Oslo har følgende venskabsbyer og -regioner: Göteborg i Sverige, Shanghai i Kina, Vilnius i Litauen, Slesvig-Holsten i Tyskland, St. Petersburg i Rusland, provinshovedstaden Mbombela og Mpumalanga-provinsen i Sydafrika og Reykjavík på Island.
Transport
I Oslo har Samferdselsetaten ansvaret for den langsigtede trafik- og vejplanlægning, trafiksikkerheden samt planlægning af tiltag for fremme af den kollektive trafik.
Vejnet
Vejnettet i Oslo er udbygget med tre ringveje for at aflaste indre bys gader for gennemgangstrafik: Ring 1, Ring 2 og Ring 3 (Store Ringvej). Endvidere forløber E18 i en tunnel under bykernen, mens E6 går igennem flere af de østlige bydele.
Den kollektive trafik
Kollektiv trafik indenfor Oslos grænser administreres hovedsagelig af Ruter. Tilbuddet består af et net med næsten 80 linjer i form af undergrundsbane, sporvogn, bus og skib. Desuden driver Ruter en række bus- og skibsruter til og fra områderne rundt om Oslo.
Lufthavne
Oslo-Gardermoen Lufthavn (OSL)
Torp Lufthavn (TRF)
Færger
Oslo har den mest omfattende udenlandske færgetrafik blandt de norske byer.
Color Line sejler til Kiel (Tyskland) dagligt. Til Danmark har DFDS daglige afgange til København, og Stena Line til Frederikshavn.
Religion
Den norske kirkes (statskirkens) bispesæde Oslo omfatter foruden Oslo kommune også de to vestlige Akershus-kommunene Asker og Bærum. I Oslo kommune ligger fem af bispedømmets seks territorialprovstier: Domprovstiet, Søndre Aker, Østre Aker, Nordre Aker og Vestre Aker.
Andre lutherske trossamfund er også repræsenterede i hovedstaden som Den evangelisk-lutherske frikirke og Det evangelisk-lutherske kirkesamfund.
Kirker
Oslo Domkirke er hovedkirke for Oslo bispedømme og menighedskirke for Oslo centrum.
Gamle Aker kirke er den ældste bygning i det nuværende Oslo.
Andre kristne trossamfund
I Oslo er det også organiserede menigheder tilhørende blandt andet adventister, den anglikanske kirke, baptistsamfundet, de frie evangeliske forsamlinger, den katolske kirke, kvækerne, Metodistkirken, Missionsforbundet, Den nordisk katolske kirke, Den nyapostoliske kirke, Den ortodokse kirke i Norge, Pinsebevægelsen, Den russisk-ortodokse kirke og flere frie menigheder som Oslo Vineyard og Oslo Kristne Senter.
De største kirkesamfund er Den katolske kirke og Pinsebevægelsen.
Ikke-kristne trossamfund
Mange Osloborgere tilhører ikke-kristne trossamfund. Pr 1. januar 2004 fandtes der i Oslo og Akershus:
59.846 muslimer i 39 menigheder
9.492 buddhister i 5 menigheder
I SSBs statistik over medlemmer i tros- og livssynssamfund uden for Den norske kirke fra 2006 benyttes en anden tællemåde. Ifølge denne statistik er der i Oslo i alt 89.313 medlemmer, som er registreret i andre trossamfund, medregnet 57 bosat i udlandet. De forskellige trosretninger fordeler sig på følgende i Oslo:
2.441: buddhisme
33.895: islam
33.229: kristendom
3.228: anden religion
16.520: livssyn (ikke-religiøse, hovedsagelig Human-Etisk Forbund)
Erhvervsliv
Oslo er et administrationscentrum for private og offentlige virksomheder inden for handels- og serviceerhvervene. Størstedelen af tidligere tiders industri, som bl.a. befandt sig ved Aker Brygge, Akerselven og Alnaelven, er i dag nedlagt.
Oslo er i 2007 kåret til verdens dyreste by (det er sket før). Men en række andre europæiske byer nærmer sig Oslo. Undersøgelsen fra britiske Economist Intelligence Unit (EIU), som tager udgangspunkt i prisniveauet i New York, viser at Oslopriserne ligger 32 procent højere, fulgt af Paris (+ 30 procent), København (+ 26 procent) og London (+ 25 procent).
Byen er også hjemsted for Oslo Børs, som blev oprettet i 1819. Udviklingen på børsen følger i høj grad udenlandske børser som NYSE i New York og FTSE i London, men er særlig følsom over for ændringer i olieprisen.
I 2008 åbnede shoppingcentret Oslo City nær Oslo Sentralstasjon i det centrale Oslo, ikke langt fra Norges højeste bygning, hotellet Oslo Plaza (Radisson SAS Plaza Hotel).
Uddannelse
Oslo er vært for en lang række forskellige universiteter og professionshøjskoler. Universitetet i Oslo (UiO) er landets største og ældste og blev grundlagt i 1811. UiO holder til flere steder i byen med hovedcampus i Blindern- og Gaustad-området. Universitetet har ca. 28.000 studerende og ca. 7.000 videnskabelige ansatte (2018) og ledes fra 2017 af rektor Svein Stølen.
Oslomet – storbyuniversitetet, tidligere Høgskolen i Oslo og Akershus, fik universitetsstatus i 2018 og holder til i Pilestredet i Oslo, Kjeller i Lillestrøm og Sandvika i Bærum. Universitetet satser specielt på professionsstudier og har over 20.000 studerende. Handelshøyskolen BI holder til i Nydalen og tilbyder økonomisk uddannelse på alle niveauer. Andre kendte institutioner for højere uddannelse i Oslo er Norges miljø- og biovitenskapelige universitet, Høyskolen Kristiania, Arkitektur- og designhøgskolen, Norges idrettshøgskole, Norges musikkhøgskole, MF vitenskapelig høyskole, VID vitenskapelige høgskole, Kunsthøgskolen, Krigsskolen og Politihøgskolen.
Oslo har en lang række videregående skoler i stort set alle dele af byen. Disse omfatter ca. 15.000 skolepladser fordelt på omkring 20 skoler. Op til halvdelen af pladserne på hver skole fordeles til søgere fra den region, skolen tilhører, mens den anden halvdel af pladserne tilfalder søgere fra hele byen, baseret på karakterer. Skoler i ydre by, som Ullern, Nordstrand, Lambertseter, Stovner, Persbråten og Bjørnholt, har mellem 82 og 87 procent optagne fra egen region, mens centrumskoler som Elvebakken, Fagerborg, Foss, Hartvig Nissen, Oslo Handelsgymnasium og Oslo katedralskole alle har ca. 50 % optagne fra egen region.
Der er store uligheder i Oslo, når det gælder rekrutteringen til videregående uddannelse. Elever med høj social baggrund vælger langt oftere et studieforløb, der leder til en videregående uddannelse, end elever med lav social baggrund. Siden 1990'erne har der imidlertid været en aftagende geografisk segregering, hvor elever fra østkanten og vestkanten i større grad end før går på samme skoler. Ligevel er det sådan, at elever fra vestkanten i ringe eller ingen grad ønsker at gå på østkantskolerne, mens elever fra østkanten ofte ønsker at gå på skoler på vestkanten.
Kultur og underholdning
Turisme
En række af Norges mest populære turistmål ligger i Oslo. Innovation Norge regner Frognerparken som Norges mest populære attraktion og anslår, at anlægget har mere end én million årlige besøgende. Alligevel er Frognerparken ikke med på Innovasjon Norges liste over de 50 mest besøgte attraktioner i Norge, da besøgstallene er usikre. Den ordinære top 50-liste toppes af Holmenkollbakken og Skimuseet, som havde 686.857 besøgende i 2006. Holmenkollbakken var en af de mest kendte hopbakker i verden og et landemærke i Oslo, før den blev revet ned i efteråret 2008 for at genopstå før VM i ski 2011.
På niendeplads er Vikingskibsmuseet på Bygdøy med 314.560 besøgende. Dette museum rummer arkæologiske skibsfund fra vikingetiden, Tuneskibet, Gokstadskibet og Osebergskibet og genstande fundet ved udgravningen af dem. På tolvtepladsen er Nasjonalgalleriet, et kunstmuseum med en særlig god samling af norsk nationalromantisk malerkunst og af Edvard Munchs billeder. På henholdsvis syttendepladsen og tyvendepladsen følger Frammuseet og Kon-Tiki Museet, som sammen med Norsk Søfartsmuseum udgør de tre kendte museer på Bygdøynes.
På 23. pladsen ligger Norsk Folkemuseum, landets største kulturhistoriske museum, og det eneste som har landsdækkende samlinger fra 1500-tallet og til i dag. På 24. pladsen ligger Akershus slot, en middelalderlig kongeborg og renæssanceslot omgivet af en bastionfæstning. Herudover er forlystelsesparken Tusenfryd med på listen på en fjerdeplads med 501.235 besøgende, selv om denne ligger lige udenfor bygrænsen i Ås kommune.
Tal fra 1999 viser at Oslo har 7,7 millioner overnatninger og over 700.000 daglige besøgende, noget som skaber en omsætning på cirka 10 milliarder kroner. De besøgendes forbrug skaber ca. 12.000 arbejdspladser, noget som svarer til 4,3 % af arbejdskraften i den private sektor i Oslo.
Alle landets michelinrestauranter ligger i Oslo, og dette tæller Maaemo med to stjerne og Fauna, Statholdergaarden og Ylajali med én stjerne hver.
Kulturværn
Efter kulturminneloven er kulturminder fra oldtiden og middelalderen (indtil år 1537) samt stående bygninger fra før 1650 automatisk fredet. I Oslo gælder dette en stor mængde helleristninger, gravhøje, rester af miner og veje, bygningsruiner og lignende både i byen og i Marka. Af hele bygninger findes Gamle Aker kirke, dele af Akershus slot, de ældste bygninger i Kvadraturen og en del huse fra andre kanter af landet, som er flyttet til Norsk Folkemuseum på Bygdøy. Nogle af nutidens huse står på kjellere, som er fredet efter denne bestemmelse.
Hele den såkalte murby, det vil sige bybebyggelsen opført før Kristianiakrakket i 1899, er af kommunen reguleret til bevaring. Derudover er flere bygninger og fasader i Oslo fredet af Riksantikvaren. Disse, og en række andre bygninger, er opført på Byantikvarens gule liste. Opførelserne på den gule liste er kategoriseret efter 3 kriterier: fredet, værnet (specialområde) og bevaringsværdig. Dette giver udtryk for, hvor stærkt de er beskyttet. Fredet er kategorien, som giver den stærkeste beskyttelse. Fredning vedtages i henhold til kulturmindeloven af staten ved Riksantikvaren. Kategorien værnet omfatter områder og bygninger, som kommunen har reguleret til specialområde for bevaring i henhold til plan- og bygningslovens § 25.6. Bevaringsværdig er kategorien af objekter, som kulturværnsmyndighederne og plan- og bygningsetaten kan tage særlige hensyn til, idet de betragtes som værneværdige uden at der er fattet noget formelt vedtag efter §§ 74.2 og 92 i plan- og bygningsloven. Per maj 2009 er der 11.722 objekter på den gule liste.
Akershus fæstning står opført med 54 objekter på den gule liste. De fleste blev betragtet som fredet ifølge et statsligt direktiv af 1934, men en del objekter er listeført så sent som 14. april 2004. I 2006 blev femten karréer på Grünerløkka områdefredet under betegnelsen Birkelunden kulturmiljø. Dette var det første bykulturmiljø i Norge som fik en sådan beskyttelse.
Eksempler på facade- eller skærmbevaring er Paleet shoppingsenter på Karl Johans gate 37–43. Ved fornyelsen, som blev fuldført i 1990, blev facaderne mod Karl Johans gate bevaret eller genrejst som kopier, mens hele indmaden i bygningerne blev revet ned og genrejst med moderne konstruktioner. Det samme er sket med det såkaldte Gyldendalhus på Sehesteds gate gate 4, hvor arkitekt Sverre Fehn står for nybygningen fra 2007 bag de gamle facader.
En del bygninger er flyttet til Folkemuseet. Flere mindre bolighuse i bjælkeværk eller bindingsværk kommer fra forstederne Enerhaugen, Vaterland, Vålerenga og Hammersborg. Fra Kvadraturen kommer Garmanngårdens bagbygning (Hans Nilsen Hauges fængsel), Collettgården fra Kirkegata 16, Bokbindergården fra Tollbugata 14, Generalitetsgården fra Dronningens gate 15, lejegården fra Wessels gate 15 og flere andre.
Oslos fylkes tusindårssted er Middelalderbyen. Enkelte af bydelene har også sine egne tusindårssteder: Gamle Bydel Bjerke havde Økernparken, mens den tidligere Bydel Uranienborg-Majorstuen havde Valkyrie plass.
Segl og flag
Oslo har ikke noget byvåben, men bruger byens segl fra middelalderen som officielt mærke.
Flere aftryk af det oprindelige segl fra ca. 1300 er bevaret. Det er cirkelrundt med en indskrift på latin, som fortæller, at det er osloborgernes mærke. Billedfeltet viser byens skytshelgen St. Hallvard med sine attributter – de tre pile han blev dræbt med og kværnstenen, som drabsmændene bandt rundt om hans hals for at sænke liget i Drammensfjorden. Ved hans fødder ligger en utydelig figur, som i tidens løb er blevet fejltolket. Den forestiller en kriger i ringbrynje og våbenskjorte, og billedet symboliserer Hallvards triumf over den onde fjende, han har besejret. St. Hallvard var byens seglmotiv gennem hele middelalderen og overlevede byens flytning og nyanlæg under navnet Christiania. I 1600-tallet fik byen et motto, som blev brugt som randindskrift på seglet: «Unanimiter et constanter» – enig og standhaftig. Men i senere versioner blev seglets indhold misforstået og fremstillet som en tronende kvinde – lykkens gudinde Fortuna eller den personificerede Christiania. I 1800-tallet genopdagede man, hvem hovedpersonen var, men nu var det figuren nederst, som blev fejltolket som den kvinde, Hallvard forsøgte at redde.
13. januar 1892 vedtog formandskabet i Kristiania en ny autoriseret udformning af seglet og kaldte det «byvåben». Her er kvinden ved Hallvards fødder anstændig påklædt. Ved byjubilæet i 1924 fik seglet (stadig fejlagtig kaldt våben) en ny officiel udformning, tegnet på byarkitektens kontor. Kvinden var fortsat med i billedet og nu helt nøgen. Denne udformning har Oslo kommune siden fastholdt, og den er senest stadfæstet af bystyret ved udarbejdelsen af «Designhåndbok for Oslo» i 1990'erne.
Ved jubilæet i 1924 indførte Oslo kommune også et byflag. Det fik fire vandrette striber – blåt, hvidt, blåt og hvidt. Farverne var formodentlig hentet fra byseglet, siden versionen fra 1892 ofte blev fremstillet i blåt og hvidt. Dette flag blev mærkeligt nok aldrig formelt vedtaget af bystyret, og der blev heller ikke søgt om godkendelse, sådan som lov av 29. juni 1933 om flagning på kommunens offentlige bygninger kræver. I 1996 blev den blå farve officielt normeret.
Ved det seneste byjubilæum i 2000 indførte kommunen et helt nyt flag. Dette viser byseglet fra 1924 i en mangefarvet udgave på blå dug, til forveksling svarende til flaget for ca. 20 af delstaterne i USA. Heller ikke dette flag er forelagt Riksarkivet, som er statens rådgivende organ for flagsager. Kommunen flager derfor ulovligt, idet loven kun tillader kommunen at flage med nationalflaget, det samiske flag eller «av Kongen godkjent by-, herreds- eller fylkesflagg». Kommunen kan for øvrigt ikke påregne at få sit nye flag godkendt, da det strider mod de retningslinjer, som staten har praktiseret siden 1930'erne.
Teater og biograf
Bykernen har mange teatre og biografer. Colosseum Kino på Majorstua er verdens største THX-biograf.
Priser
Oslo kommune uddeler
Oslo bys kulturpris til en modtager årligt
Oslo bys kunstnerpris til 4-5 modtagere årligt
Oslo bys kulturstipend til mere end 30 modtagere årligt
Den Norske Nobelkomite uddeler
Nobels Fredspris i Oslo Rådhus
Seværdigheder
Akershus slot og fæstning
Frognerparken med Oslo Bymuseum, Vigelandsanlegget og Skøytemuseet ved Frogner stadion
Ekebergparken er en anden skulpturpark med mange kendte kunstnere repræsenteret
Henie-Onstad kunstcenter, Bærum
Holmenkollen
Karl Johan
Kon-Tiki-Museet, Bygdø
Kongeslottet
Marka
Munchmuseet
Nasjonalgalleriet
Norsk Folkemuseum, Bygdø
Operahuset i Oslo
Oslo Rådhus, hvor Nobels fredspris uddeles
Stortinget, parlamentets bygning
Søfartsmuseet, Bygdø
Tryvann Vinterpark (Skianlæg)
Vikingskibshuset, Bygdø
Idræt og friluftsliv
Oslo var værtsby for vinter-OL 1952. Bortset fra styrtløb, som fandt sted på Norefjell, blev alle øvelserne gennemført indenfor bygrænsen. Åbnings- og afslutningsceremonien blev holdt på Bislett Stadion, som i de senere år mest er kendt for sine årlige atletikstævner, Bislett Games, som indgår som en del af IAAF Golden League. I dag har Oslo flere skianlæg, blandt andet Tryvann Vinterpark for alpine discipliner.
På Holmenkollbakken har der været afholdt utallige verdensmesterskaber i nordiske discipliner, og i 2011 blev der for fjerde gang arrangeret ski-VM der.
En fodboldklub fra Oslo, Vålerenga, spiller i eliteserien i fotball i Norge. Vålerenga bruger Ullevaal Stadion som hjemmebane. Ullevaal Stadion er Norges største fodboldstadion og bliver også brugt som Norges landsholdsarena i fodbold.
Efter først at være rykket ned til 1. divisjon gik den tidligere eliteserieklub Lyn konkurs i 2010.
Oslo er endvidere værtsby for verdens største fodboldturnering, Norway Cup, som bliver gennemført hvert år i starten af august.
Oslo er en speciel hovedstad med sine parker, Oslomarka, friluftsområder og beliggenhed ved fjorden, og tilbyder mange faciliteter:
Holmenkollen er en af de mest besøgte turistattraktioner i landet.
Bislett Stadion er internationalt anerkendt i idrætssmiljøet for atletik.
Korketrekkeren er Oslos mest kendte kælkebakke.
Tryvann Vinterpark, der er Norges femtestørste skianlæg.
Ullevaal Stadion er Norges landsholdsarena i fodbold med plads til 25.000 tilskuere.
Valle Hovin er et idræts- og koncertstadion med plads til 40.000 mennesker.
Frognerparken med Vigelandsanlegget
Se også
Akerselven
Alnaelven
Oslos gader
Oslo lufthavn, Gardermoen
Oslo-aftalen
Referencer
Litteratur
Yngvar Ustvedt (red.): Oslo. 1000 år i ord og bilder. Andresen og Butenschøn. Oslo 1999.
Eksterne henvisninger
Oslo Bymuseum
Oslo kommune – Officiel hjemmeside
Ordførerens netsted
Bystyrets netsted
Børne- og familieetaten
Bystyrets sekretariat
Vejrudsigt og -kort for Oslo
Trafikanten
SSBs Faktaark
Oslo i billeder
Oslomarka på internettet
Osloøyene
Kultur i Oslo på kort fra Kulturnett.no
Temahefter om Oslos historie fra Skoleetaten
VisitOslo.com
Oslo på visitnorway.com/dk
Oslo bygninger på Igglo
Historie
Zoombare kort og luftfotos fra 1937, 1952, 1971, 1984 og 2004
Oslo Bymuseum
Gamle fotografier fra Kristiania i Nasjonalbibliotekets arkiv (søg på stikord)
Gamle fotografier fra Oslo i Nasjonalbibliotekets arkiv
Fyldig artikel om «Oslo» i Salmonsens konversationsleksikon fra 1930 (på dansk)
Fylker i Norge
Byer og bygninger opført af Christian 4.
Østlandet |
1904 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jumbo | Jumbo | Jumbo er den mest berømte elefant gennem tiderne og har givet navn til begrebet jumbojet.
Jumbo var en afrikansk elefant, født i Fransk Sudan omkring 1861. Jumbo blev importeret til Frankrig og holdt i den zoologisk have Jardin des Plantes nær Gare de Sud. Den 26. juni 1865 blev han byttet med et indisk næsehorn og kom til London Zoo. Her blev han umådelig populær som rideelefant. London Zoo solgte ham i 1882 til P. T. Barnum, ejeren af "The Greatest Show on Earth", Cirkus Barnum & Bailey.
Jumbo døde på en rangerbanegård i byen St. Thomas, Ontario, Canada den 15. september 1885. Han døde da et lokomotiv kørte ind i ham. På denne plads står i dag en statue over Jumbo, mens hans skelet er udstillet på American Museum of Natural History i New York, New York.
Jumbo menes at have været cirka 3,25 meter høj, da han var i London Zoo, og tæt på de 4 meter ved sin død.
Cirkusartister
Omkomne ved jernbaneulykker
Berømte elefanter |
1905 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fransk%20Sudan | Fransk Sudan | Fransk Sudan var en koloni i Vestafrika svarende til det nuværende Mali, Guinea og Elfenbenskysten.
Den koloniale etablering
Fransk Sudan blev oprettet som et fransk område den 9. september 1880, som "Øvre Senegal", og blev omdøbt til "Fransk Sudan Territoriet" den 18. august 1890, med hovedstad i Kayes . Den 10. oktober 1899, blev Fransk Sudan brudt op; 11 sydlige provinser gik til Fransk Guinea, Elfenbenskysten og Dahomey, selvom to af de 11 blev returneret i det følgende år.
I 1902 blev de dele af kolonien der ikke var organiseret ind i militære distrikter del af Senegambia og Niger, derefter blev distrikterne del af Øvre Senegal og Niger i 1904. Efter kom det gamle navn tilbage i en reorganisering i 1920.
Da Fransk Øvre Volta blev afskaffet først i 1933 (det blev genetableret i 1947), tog Fransk Sudan nogle af dets provinser.
Forhenværende afrikanske lande
Sudan
Etableret i 1890
Ophørt i 1959 |
1906 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stor%20k%C3%A5lsommerfugl | Stor kålsommerfugl | Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) er en sommerfugl i hvidvingefamilien. Den er udbredt i store dele af Europa og Asien. Sommerfuglen lever i dag overalt i det dyrkede land, men ses oftest i haver, hvor der ikke bruges bekæmpelsesmidler. Den kan være meget skadelig i haver og gartnerier, fordi dens larve spiser alle slags kål og efterlader kålplanterne som afpillede skeletter, kun med ribberne tilbage.
Forekomst i Danmark
Arten er almindelig overalt i Danmark. Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver. Sommerfuglens overvintrende pupper dør hvis temperaturen bliver lavere end -22 grader, så en streng vinter kan bidrage til, at færre kålsommerfugle ses sommeren efter.
Udseende
Både hun-sommerfuglen og han-sommerfuglen er hvid til hvidligt lysegul. Forvingernes spidser er sorte, og aftegningen er skarpt afgrænset. Herudover har den ofte sorte pletter bagtil på forvingerne. Vingefanget er cirka 50–64 mm, men kan variere meget efter generationen. Der kan ses store kålsommerfugle af 1. generation, der er lige så små som lille kålsommerfugl. Larver af den store kålsommerfugl er hårede og brogede i gule, sorte og grønlige nuancer, og er lettere at få øje på end larver af andre kålsommerfugle, som er grønne med enkelte gullige partier. Farvetegningen hos stor kålsommerfugl skal formentlig tolkes som advarselsfarver.
Livscyklus
Stor kålsommerfugl har op til 3 – 4 generationer over en sommer. De orangegule æg lægges i klynger på nedennævnte foderplanter. 10 – 12 dage senere klækkes de, og larverne kommer frem. Som noget usædvanligt blandt kålsommerfulge er larverne sociale i de første larvestadier, og reagerer livligt på forstyrrelser. Det er beskrevet i den videnskabelige litteratur, at larverne omkring 3. larvestadie vandrer fra blade til blomster på sennepsplanter, og udelukkende æder blomster i resten af deres larveliv. Om dette også gælder på andre værtsplanter er uvist. Efter 3 – 4 uger forpupper larverne sig. Er det sent på året, overvintrer puppen til næste sommer.
Vandringer
Stor kålsommerfugl er kendt for at vandre i store flokke med flere millioner individer, en sådan sværm kan ligne en snestorm. I dag, hvor insekticider bruges som værn mod skadedyr, er den store kålsommerfugls imponerende træk blevet meget sjældne. Flyvetiden starter i maj og kan i varme år vare helt hen i oktober afhængig af antal generationer klækket det år.
Foderplanter
Kål, strandkål, kålroe, tallerkensmækker, kiddike, reseda, strandsennep, raps, og andre korsblomster. Fælles for foderplanterne er, at de kan danne sennepsolier som kemisk forsvar. Kålormene undgår dannelse af dette forsvarsstof ved hjælp af et særligt protein, et nitrilspecificerende protein.
Kilder/Henvisninger
Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København, 1996, side 79-83.
Sommerfugle i Europa og Nordafrika
Kålsommerfugle
Danmarks dagsommerfugle
Kål |
1907 | https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%A5re%20%28krebsdyr%29 | Kåre (krebsdyr) | En almindelig kåre (Neomysis integer) er et krebsdyr i gruppen pungrejer, der er knap 2 cm lang. Den er meget almindelig ved de fleste af vores kyster. Den findes på lavt vand i beskyttede områder. Som de fleste andre kårer svømmer den frit i vandet i store stimer. Den kan ligne en "rejeunge", men kendes på sine stilkede øjne og sin svømmevifte. Kåren lever af alger og larver af rejer, krabber og børsteorme.
Kilder/Henvisninger
Mandahl-Barth, Skytte Christiansen, Østergaard. Hvad finder jeg på stranden, side 111. Politikens Forlag. 12. udgave 1986.
Storkrebs |
1909 | https://da.wikipedia.org/wiki/Seksplettet%20k%C3%B8llesv%C3%A6rmer | Seksplettet køllesværmer | Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae) er en natsværmer i familien køllesværmere. Den er lokalt almindelig i Danmark, hvor den træffes på tørre og sandede steder, såsom blomsterrige skovstier og -lysninger, grøftekanter, overdrev og tørre enge. Den flyver om dagen, gerne i stærk solskin, fra omkring starten af juli til hen i august. Den har seks røde pletter på sine ellers sorte forvinger. Bagvingerne er røde med en smal sort yderrand. Den seksplettede køllesværmer er den største af de 9 arter, der er fundet i Danmark, med et vingefang på 28-35 mm.
Larven er 20-22 mm og lever bl.a. på kællingetand, kløver og andre ærteblomstrede. Den forpupper sig i en langstrakt, gul kokon, der for det meste fastgøres til plantestængler eller lignende.
Den voksne seksplettede køllesværmer lever af nektar fra blomster som Tidsel, knopurt, blåhat og lignende.
Den seksplettede køllesværmers sorte og røde tegninger er en advarsel til insektædende fugle og andre insektædere, om at holde sig fra at spise den. Den smager nemlig grimt og er, så vidt vides, også giftig.
Kilder/Henvisninger
Sommerfugle i Europa og Nordafrika – Zygaena filipendulae
naturligvis Arkiveret udgave fra september 2008.
Hans Peter Ravn, Insekter i farver, Politikens Forlag 2000. .
Sommerfugle |
1911 | https://da.wikipedia.org/wiki/Laks | Laks | Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter. Her ændrer laksens anatomi sig, og forbereder sig til et liv i saltvand, hvor den opholder sig indtil den bliver kønsmoden og skal gyde. Her trækker laksen op i det samme vandløb som den klækkedes i. Med laks kan også menes slægten Salmo, der omfatter knap 50 arter, heriblandt ørred (Salmo trutta). Endvidere findes forskellige laksearter i slægten stillehavslaks.
Laks opdrættes intensivt i akvakulturer i mange dele af verden. Blandt lystfiskere er laksen et værdsat bytte.
Udseende
Laks er en sølvskinnende slank fisk. Den ligner en ørred, men har en slankere halerod, færre pletter under sidelinjen, ligesom gællegitterstavene på den forreste gællebue er stavformede, og ikke knudeformede som hos ørreden. Laksen ændrer udseende forud for gydningen. Sølvfarven forsvinder, og gydedragen er markant mørkere. Hannen udvikler en tydelig kæbekrog, og kroppen får et rødligt skær med sorte, røde, rødbrune og orange pletter.
Laksen vejer normalt 1-15 kilo. I sjældne tilfælde kan den veje over 20 kilo.
I 1928 blev der fundet en død laks i Skjern Å på 150 centimeter. Det er den næstlængste laks, der nogensinde er set i verden. Det var en stærkt farvet fisk, som havde stået mange måneder i åen. Ved fundet vejede den 22 kilo. Som blank opgangslaks vil den, vurderet ud fra den imponerende længde, have kunnet veje over 30 kilo!
Levevis
Laks er en anadrom fisk. Det vil sige, at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde. Laksen vender normalt tilbage til det vandløb, hvor den er klækket. Det har vist sig at være laksens evne til at huske lugten af det vandløb, hvor den levede som ung, der gør den i stand til at vende tilbage. Derfor er laksene i de enkelte vandløb tilnærmelsesvis genetisk isolerede, fordi en laks fra et vandløb sjældent parrer sig med en fra et andet. Der findes derfor forskellige stammer af laks, der gennem tiden har tilpasset sig til de specifikke forhold i de enkelte vandløb.
Når en laks vandrer op i en elv eller å, kan den møde forhindringer som vandfald, men den er i stand til at springe op af vandet for på den måde at forcere forhindringen. I nogle tilfælde kan laksen springe op til tre meter op af vandet og endda svømme videre nogle meter op ad vandstrålen.
Udbredelse
Der lever laks på begge sider af Atlanterhavet. På det europæiske kontinent er laksen udbredt fra Portugal i syd til Hvidehavet i nord. Der findes laks i op mod 100 elve på Island og i en enkelt elv i Sydgrønland. I det nordøstlige Nordamerika findes laksens sydgrænse ved New York.
Tidligere var laksen udbredt i mange europæiske floder, og man fiskede mængder af laks i Seinen, Loire og Rhinen. Men laksen forsvandt gradvist under industrialiseringen i det 1800-tallet, hvor forurening og udretning og uddybning af vandløbene ødelagde de fysiske forhold. Samtidig betød anlæg af dæmninger ved vandkraftværker, at laksen blev forhindret i at vandre til og fra gydepladser højere oppe i vandløbene. I havet betød overfiskeri med drivgarn, at mange betande blev fisket i bund. I de seneste årtier har man forsøgt, via naturgenopretningprojekter og bygning af fisketrapper ved vandkraftværker, at hjælpe bestandene, og der er aftalt begrænsninger på fiskeriet. Således er laksebestanden i for eksempel Skjern Å vendt kraftigt tilbage.
I Danmark findes fire bestande af vildlaks, nemlig i Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. I de tre sidstnævnte opretholdes bestanden helt eller delvist gennem udsætninger. Da disse bestande har oplevet fremgang i de seneste år, og da hjælpearbejdet sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden, vurderes arten i den danske rødliste til at være Ikke truet (LC).
Forplantning
Laks gyder i vandløb af passende størrelse og med dybder på 0,5-2 meter. Der skal være frisk til rivende strøm med en bund af grus og sten. Desuden skal vandet være rent og iltrigt. Æggene gydes i en gydegrube (en hulning), som laksehunnen graver i vandløbsbunden. Samtidig med at hunnen gyder æggene, gyder hannen sæden, og befrugtningen finder sted i vandfasen. Herefter dækker hunnen æggene med grus og sten, så de befrugtede æg ligger 10-50 centimeter nede i vandløbsbunden. En laksehun gyder 2.500 til 10.000 æg alt efter størrelse. Gydningen finder sted om efteråret eller vinteren, alt efter hvilken laksestamme der er tale om. Hen på foråret klækker æggene.
Den nyklækkede lakselarve har på bugen en stor blommesæk. Blommesækken er en slags madpakke, som lakselarven lever af de første uger efter klækning. Når blommesækken er ved at være opbrugt, begynder lakselarverne at bevæge sig op gennem gruset, og når vandtemperaturen er omkring 8 °C, dukker lakseynglen frem af gydebanken.
Opvækst i ferskvand og smoltifikation
Efter at have forladt gydebanken, finder lakseynglen et passende sted i vandløbet, hvor der er skjul og gode muligheder for at finde føde. Lakseynglen er territoriehævdende og vil forsøge at bortjage artsfæller, der kommer inden for synsvidde. Derfor spredes lakseynglen fra en gydebanke over store områder i vandløbet, hvor der er egnede opvækstpladser. I det første stykke tid lever lakseynglen af vandlopper og små insektlarver. Senere består føden af større insektlarver, krebsdyr og mindre fisk. Alt efter stamme og opvækstvilkår lever lakseynglen 1-6 år i vandløbet, før den vandrer ud i havet. Før nedvandringen til havet, der typisk foregår fra april til juni, gennemgår laksen en del fysiologiske, morfologiske og adfærdsmæssige forandringer, den såkaldte smoltifikation. Når disse forandringer er indtruffet, kaldes den unge laks for en smolt, og den er nu klar til livet i havet. De morfologiske forandringer består i, at laksen, fra at være godt camoufleret til livet nær vandløbsbunden, bliver slank og sølvblank, og skællene bliver løse. Dermed er den bedre camoufleret, når den påbegynder sin nye livsfase i havet. Fysiologisk bliver laksen i stand til at osmoregulere i saltvand. Det vil sige, at den som smolt kan udskille overskydende salt fra kroppen. Adfærdsmæssigt skifter laksen levevis fra at være bundlevende til at søge op i vandsøjlen, og fra at være territorial til at være en stimefisk. Alle disse forandringer er hormonelt styrede og sættes i gang allerede om efteråret, før den egentlige smoltifikation. Tidspunktet for nedvandringen mod havet styres af vandtemperatur og daglængde. Når de rette forhold er til stede, samles laksesmoltene i stimer og lader sig mere eller mindre passivt drive med strømmen mod havet. De svømmer dog også aktivt. For at undgå rovfisk og fiskeædende fugle foregår nedvandringen primært om natten.
Opvækst i havet
I havet forbliver laksen i stimer og fortsætter vandringen mod ædepladser i Nordatlanten. Disse ædepladser er tilsyneladende afhængige af forekomsten af egnede fødedyr som rejer, sild og tobis. Især områder omkring Færøerne, Island og Grønland tiltrækker laks på ædevandring. Laks fra vandløb, der udmunder i Østersøen, forbliver i Østersøen og kaldes for baltiske laks eller Østersø-laks. Efter 1-4 år i havet begynder laksens vandring tilbage til det vandløb, den forlod som smolt. Det er delvist uvist, hvordan laksen er i stand til at finde tilbage til det specifikke vandløb, men jordens magnetfelt, havstrømme og laksens lugte- og smagssans er tilsyneladende de vigtigste faktorer. På et tidspunkt under vandringen tilbage mod 'barndomsvandløbet' stopper laksen med at tage føde til sig.
Vandring mod gydesteder
De voksne laks vandrer op i vandløbet fra februar til oktober og kan derfor forud for gydningen opholde sig i vandløbet i flere måneder uden at tage føde til sig. Tilbage i vandløbet skifter laksen atter udseende. Hunnen bliver gråbrun til sort, mens hannen antager brune og rød-orange farvenuancer og udvikler en karakteristisk kæbekrog. Desuden indlejres skællene i et kraftigt slimlag. Under selve gydningen har den voksne laksehan ofte travlt med at jage rivaler væk. Denne adfærd udnyttes ofte af små, tidligt kønsmodne hanner, der endnu ikke har været i havet. De kaldes populært for 'snigrere': De sniger sig til at befrugte en vis andel af hunnens æg. Efter gydningen vil de voksne laks efter en tid begynde vandringen tilbage mod havet. Men de fleste er så afkræftede efter det lange ophold i vandløbet uden føde og efter gydningens strabadser, at de omkommer, inden de når havet, hvor de kan genvinde deres energireserver. Det er derfor meget få laks, der gyder mere end én gang.
Vänernlaks
Vänern har laks kendt som vänernlaks. De lever hele deres liv i ferskvand. De yngler i tilstødende vandløb til Vänern og bruger søen som deres 'hav'. Der findes to undergrupper af vänernlaks. Den ene undergruppe, gullspånglaksen, er opkaldt efter den østlige elv Gullspångsälven. Den anden er klarälvlaksen, som hovedsagelig yngler i Klarälven. Man mener, at laksen har udviklet sig i Vänern gennem 9.000 år.
Akvakultur
Laks opdrættes stort set med de samme metoder som opdræt af ørreder. Æg og sæd stryges af gydenmodne fisk og blandes omhyggeligt. De befrugtede æg klækkes i klæknings-beholdere eller sliptanke med rindende ferskvand. De unge laks opdrættes med tørfoder i tanke eller damme til den alder, hvor de konverterer til livet i saltvand. Herefter opdrættes fiskene normalt i netbure i fjorde eller ud for kysten, indtil de er store nok til at sælges. Norge er den største producent af opdrættede laks, efterfulgt af Chile. Færøerne er også en stor producent af opdrættet laks, og knap halvdelen af Færøernes eksport i værdi kommer fra opdrættet laks.
Lakseopdræt er kontroversielt. Lakselus-problematikken er én grund. I burene i havet, hvor laksene opdrættes, opstår ideelle betingelser for en snylter kaldet lakselus. De kan opformeres i store mængder og sprede sig til vildfisk, som vandrer forbi. Dette er særligt et problem for smolten, altså de unge laks, som vandrer ud i havet om foråret. Hvis der sætter sig flere end cirka 10 lakselus på en laksesmolt, vil den gå til. Lakselus bider sig fast i fiskens hud, og såret åbner for infektioner, ligesom fisken svækkes af parasitterne, der fortærer dens blod og væv.
En anden grund til kritik af lakseopdræt er, at opdrættede laks fra tid til anden bryder ud af netburene. Det kan ske som følge af stormvejr, angreb af sæl, ligesom der har været eksempler på opdrættere, som intentionelt har ladet syge fisk slippe fri.
Når burlaks i titusindvis pludselig slipper fri i naturen, kan det forrykke balancen. De vandrer op i vandløbene, hvor de dels kan ødelægge de befrugtede æg, som allerede er gydt af åens eller elvens hjemmehørende vilde laks. Dels kan de ved at parre sig med vildlaks bidrage til en 'udtynding' af de vilde laksebestandes genetiske særpræg.
Føde for mennesker
Laks er en af de mest værdsatte spisefisk. Det orange- til mørkerøde kød er rigt på omega-3-fedtsyrer. Det kan spises råt, kogt, stegt og røget.
Indtil 1800-tallet blev laks ikke betragtet som en delikatesse, da den var rigelig, billig og tilgængelig. Der findes beretninger om, at ansatte på gårde protesterede til arbejdsgiveren over, at der alt for ofte blev serveret laks, og at man visse steder vedtog love, der regulerede andelen af laks i kosten. De fleste af disse beretninger kan afvises som vandrehistorier - laks har til alle tider været en værdifuld fisk, som der var god afsætning for. Siden starten af 1900-tallet ændrede situationen sig på grund af overfiskning, vandforurening og opbygning af kanaler og vandkraftværker, der gjorde det sværere eller forhindrede opgangen til gydepladserne.
I 2004 publicerede Ronald A. Hites og David Carpenter et studie af mængden af miljøgifte i opdrættede laks. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Science og vakte international opsigt.
Fiskeri
Laksen er udsat for et udbredt fiskeri. Den tages i havet i ruser og bundgarn under sine vandringerne langs kysterne. I Østersøen tages den med flydende langliner, kaldet lakselænker, eller med drivgarn. I ferskvand fanges laksen under opgangen med faststående garn og fælder.
Den totale globale fangst var i 1999 over 4.200 tons. Lande med størst fiskeri var Finland (914 tons) og Irland (511 tons).
Lystfiskeri efter laks har en lang historie. I mere end 200 år er der blevet fisket laks med stang og line i Storbritannien og Irland. Lystfiskere fra den britiske overklasse udbredte sporten, da de udforskede mulighederne for at fiske laks, overalt hvor det kunne lade sig gøre. I Norge, Sverige, Island og Frankrig samt i Nordamerika findes vidnesbyrd og flere steder fiske-lodges fra 'lord-perioden', hvor britiske gentlemen drog ud i verden for at fiske laks.
Se også
Stillehavslaks.
Lakseslægten.
Kilder/Henvisninger
www.fiskepleje.dk Fiskebiologi: Laks
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Danske arter i Habitatdirektivet
Havbrug
Grønlands fauna
Mad fra Grønland
Atlanterhavets fauna |
1912 | https://da.wikipedia.org/wiki/Toppet%20lappedykker | Toppet lappedykker | Den toppede lappedykker (latin: Podiceps cristatus) er en fugl, der er udbredt som ynglefugl i store dele af Europa samt i dele af Asien, Afrika, Australien og New Zealand. I Danmark yngler den almindeligt i større søer. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Udseende
Den toppede lappedykker er 46-51 cm lang med et vingefang på 85-90 cm.Den kan leve i 10-15 år. I yngletiden kendes den let på to store fjertoppe på hovedet og fjerkraven på hver side af hovedet. I vinterdragt er fjertoppene meget korte, og halskraven mangler næsten helt.
Adfærd
Føden består af fisk og vandinsekter, der fanges med det lange næb under dykning. Grundet sin ekstreme tilpasning til livet i vandet, bevæger den sig meget dårligt på land, da benene er placeret langt tilbage på kroppen. Blandt lappedykkerens fjender er f.eks. vandrotten som kan tage dens æg og unger. Som hos andre lappedykkere opholder ungerne sig gerne på ryggen af forældrefuglene i den første tid.
Det blev i år 2000 vurderet, at der er omkring 4.000 par i Danmark. Den foretrækker større søer med tagrør, men yngler enkelte steder også i fjorde. Om vinteren søger en stor del af bestanden til IJsselmeer i Holland, mens andre overvintrer i de danske farvande eller, i tilfælde af milde vintre, i søer.
Kilder
Grell, Michael Borch, Fuglenes Danmark, 1998, Gads Forlag. .
Eksterne henvisninger
Beskrivelse af toppet lappedykker på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside
Danmarks fugle
Fugle fra Eurasien
Fugle fra Østafrika
Fugle fra det sydlige Afrika
Fugle fra Australien
Fugle fra New Zealand
Lappedykkere |
1913 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lundsnegl | Lundsnegl | Lundsneglen (Cepaea nemoralis) er en snegl i ordenen Landlungesnegle.
Den er nært beslægtet med Havesneglen.
Kilder
Taxonomicon – Cepaea nemoralis
Snegle |
1914 | https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%B8vgr%C3%A6shopper | Løvgræshopper | Løvgræshopper er insekter af familien Tettigoniidae med mere end 6.800 arter, heraf findes 10 i Danmark. Løvgræshopper er en del af ordenen græshopper og menes at være mere beslægtet med fårekyllinger end markgræshopper.
Udseende
Løvgræshopper har i Danmark en længde på op til cirka 50 mm. Følehornene er meget lange, trådformede, mangeleddede og bøjelige. Munden er en kraftig bidemund. En løvgræshoppe kan finde på at bide, hvis den bliver taget op i hånden. Dækvingerne er stive, smalle og skindagtige. Undertiden er de meget korte eller svagt udviklede. Flyvevingerne er oftest meget bredere end dækvingerne og i hvilestilling sammenfoldede og fuldstændig skjulte af disse. Undertiden er også de svagt udviklede. Bagkroppen består af ti led. Bagbenenes lår og skinneben er godt udviklede til spring. Fødderne er 4-leddede og oftest fladtrykte. Under fødderne sidder hæftelapper.
Hunnen kan kendes på sin læggebrod, hvormed den placerer sine æg i jord eller plantestængler. Hannen har på 9. og 10. bagkropsled nogle vedhæng, der har betydning under parringen.
Forekomst
I Danmark findes de over hele landet i træer, buske og højt græs, dog mindre udbredt i Midt- og Vestjylland.
Sang og høreorgan
Man kan fra sidst på sommeren til sidst i oktober høre hannens kaldetoner. Nogle arter kan høres på flere hundrede meters afstand. Lyden frembringes ved at forvingerne gnides mod hinanden.
Høreorganet sidder på første par bens skinneben, lige under knæet. På hvert af skinnebenets sider findes en trommehinde, der hos nogle arter ses tydeligt. Ofte er trommehinden dækket af et låg, så høreorganet kun er synligt i form af to længdespalter.
Føde
Løvgræshopper lever fortrinsvis af andre insekter som markgræshopper, larver, bladlus, men også af planteføde. Dens naturlige fjender er f.eks. fugle og mindre dyr.
Danske arter
De ti danske arter:
Sivgræshoppe (Conocephalus dorsalis)
Vortebider (Decticus verrucivorus)
Krumknivgræshoppe (Leptophyes punctatissima)
Egegræshoppe (Meconema thalassinum)
Hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera)
Cikadegræshoppe (Metrioptera roeseli)
Buskgræshoppe (Pholidoptera griseoaptera)
Sandgræshoppe (Platycleis albopunctata)
Syngende løvgræshoppe (Tettigonia cantans)
Stor grøn løvgræshoppe (Tettigonia viridissima)
Se også
Saga pedo et af Europas største insekter.
Kilder/Henvisninger
Peter Esben-Petersen (1869-1942). Danmarks Fauna. Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1909.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Tettigoniidae |
1915 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marehalm%20%28art%29 | Marehalm (art) |
Marehalm (Leymus arenarius) er et 90-120 cm højt græs, der vokser på sandede og stenede kyster.
Beskrivelse
Marehalm er et flerårigt græs med en tueformet, opret vækst. Bladene er stive og flade med hel rand og åben bladskede. Begge sider er grågrønne. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de høje skud stikke op over bladtuen. Hvert skud har et endestillet aks, der igen består af et stort antal småaks siddende parvis ved hvert af stråets led. Frugterne er nødder uden stak. Bemærk, at denne art ofte forveksles med sandhjælme. De kan skelnes på blomsterstanden, for hvor sandhjælme har en cylindrisk dusk, dér har marehalm et toradet aks (meget lig det, man ser hos alm. kvik).
Rodnettet består af krybende jordstængler, der bærer de trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,90 x 0,50 m (90 x 50 cm/år). De blomsterbærende skud når dog op i ca. 1,20 meters højde.
Voksested
Marehalm er udbredt over det meste af Europa, hvor der findes kyster med sandet eller stenet strand. Derfor er den også meget almindelig i Danmark.
Ved Djurslands Kattegatkyst ses arten sammen med bl. sankthansurt, strandkål, liden frøstjerne, sandhjælme, strandbede, strandkarse, strandkvik, strandmandstro og strandarve.
Foderplante
Visse arter af cikader lever på og af marehalm.
Kilder
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Marehalm |
1916 | https://da.wikipedia.org/wiki/Markgr%C3%A6shopper | Markgræshopper | Markgræshopper er insekter i familien Acrididae, med omkring 10.000 arter. De lever i lav vegetation eller direkte på jorden, men altid på solbeskinnede steder. Markgræshopper kan tilpasse deres farver til de områder, hvor de lever. Når de springer, kan de brede deres vinger ud, for derved at svæve et stykke. Markgræshopper lever af græs, blade og lignende.
Udseende
Følehornene er korte og består af op til 25 led. På hovedet findes udover de to store sammensatte øjne tre biøjne. Munden er en kraftig bidemund. På bagkroppen bærer det første led et høreorgan på hver af dets sider. Høreorganet, øret, er normalt skjult af bagbenene. På sidste led af bagkroppen findes hos hunnen æglægningsskeden, der består af et par øvre og nedre læggeklapper. De bruges til at grave i jorden, hvor æggene skal lægges. Af de tre par ben er bagbenene kraftigst udviklede. Lårene er store og solide, mens skinnebenene er lange. Yderst på hver af bagskinnebenene sidder fire bevægelige torne, der stemmes i jorden, når et spring foretages. Dækvingerne er uigennemsigtige, skindagtige og holdes tagstillede i hvilestillingen. Flyvevingerne er tyndere, mere eller mindre gennemsigtige, meget bredere end dækvingerne og foldes sammen som en vifte, når de ikke bruges.
Udvikling
Æggene lægges i Danmark hen på sommeren i jorden, hvor de overvintrer til næste års sommer omgivet af et skumagtigt sekret. Hunnen bruger læggerørets klapper til at grave med, idet klapperne stikkes ned i jorden samlet, hvorefter de åbnes, så jorden skubbes til side. Æggene er samlet i ægkapsler, der for de danske arters vedkommende normalt indeholder 6-15 æg. Æggene klækkes i maj og larverne, nymferne, udvikler sig gradvist til den voksne græshoppe gennem 4-5 hudskifter. Markgræshopper iagttages i Danmark normalt indtil oktober, sjældent november.
Sang
Markgræshopper kan frembringe meget højfrekvente lyde. For de fleste danske arters vedkommende foregår det ved, at indersiden af deres baglår meget hurtigt stryges over forranden af dækvingerne. Begge køn kan synge hos de fleste markgræshopper. Det er hannen, der kalder på hunnen, og som venter på, at en hun skal svare. Hunnen svarer, hvis hun er modtagelig for parring, og der vil da opstå en vekselsang mellem de to køn, mens de søger at få kontakt med hinanden.
Danske arter
Nogle af de 20 danske arter af markgræshopper:
Hedeskratte (Bryodema tuberculata) forsvundet fra Danmark.
Strandengsgræshoppe (Chorthippus albomarginatus)
Syngende markgræshoppe (Chorthippus biguttulus)
Almindelig markgræshoppe (Chorthippus brunneus)
Jysk markgræshoppe (Chorthippus jutlandica)
Enggræshoppe (Chorthippus parallelus)
Almindelig vandregræshoppe (Locusta migratoria)
Sumpgræshoppe (Mecostethus grossus)
Køllegræshoppe (Myrmeleotettix maculatus)
Rødbenet lynggræshoppe (Omocestus rufipes)
Lynggræshoppe (Omocestus viridulus)
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass, Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 51-57. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Knud Th. Holst. Danmarks Fauna. Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper. G.E.C. Gads Forlag, København 1970.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Acrididae |
1917 | https://da.wikipedia.org/wiki/Markmus | Markmus | Markmusen (latin: Microtus agrestis), også kaldet almindelig markmus eller nordmarkmus, er den mest almindelige mus i Danmark, hvor den findes i græsvegetation over hele landet. Den er et alvorligt skadedyr og bliver ude hele året igennem, også om vinteren.
Udseende
Markmusen er en studsmus, og som sådan kendetegnet ved dens korte ører, hale og ben. En voksen markmus vejer mellem 40 og 50 gram, og er 10 til 14 cm lang fra snude til halerod, og halen mellem 3 og 5 cm.
Ekskrementerne er 6-7 mm lange og 2-3 mm tykke, cylindriske med butte ender. Farven er er normalt grøn om sommeren og brun om vinteren.
Lignende art
Ud over den almindelige markmus findes i Danmark en anden, nært beslægtet art, sydmarkmusen (Microtus arvalis). Denne findes kun i Jylland, fortrinsvis i den sydlige del. De to ligner hinanden til forveksling.
Levevis
Markmusen lever størstedelen af tiden i gange, kaldet veksler, der snor sig gennem tæt vegetation af græs eller i det øverste, løse jordlag. I vekslerne er den bedre beskyttet mod rovdyr og har god adgang til græssets saftige nedre dele og deres rødder. De lange varbørster på snuden samt øjne og lugtesans spiller en stor rolle i markmusen orientering i vekslerne, hvor den kan løbe hurtigt omkring.
Føde
Markmus er planteædere. Om sommeren spiser den især græs og urter. Om vinteren udgør rødder, rodknolde og nødder en vigtig del af føden. Den ses desuden ofte afgnave unge træers bark på de nederste 10-15 centimeter. Blandt løvtræer går det oftest ud over bøg, og blandt nåletræerne oftest ædelgran og lærk.
Formering
Markmusen yngler fra marts til september, hvor den bygger en cirka 15 centimeter stor kugleformet rede. Den får i Danmark gennemsnitligt 4-5 kuld årligt med 4-5 unger i hver. Ungerne kan klare sig selv efter cirka 18 dage. Hunnerne bliver kønsmodne, når de er 3 uger gamle, mens hannerne først er kønsmodne efter 6 uger. Markmus lever normalt højst i 1½ år.
Naturlige fjender
Markmusen er føde for et stort antal rovdyr. Af fugle kan nævnes tårnfalk, musvåge, kærhøg, mosehornugle og slørugle. Af pattedyr f.eks. lækat, brud og ræv.
Fredning
Markmusen er fredet i Danmark, men er kategoriseret som skadevoldende vildt, hvilket betyder at man, hvis man kan påvise at dyrene udgør en væsentlig gene, eller gør stor skade på afgrøde eller bevoksning, kan indhente tilladelse til at regulere bestanden.
Kilder/Henvisninger
Herluf Winge. Pattedyr. G.E.C. Gads Forlag. Bind 5 i Danmarks Fauna. København 1908.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Microtus agrestis
IUCN Rødliste - ikke truede arter
Studsmus
Danmarks pattedyr |
1918 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marsvin%20%28hval%29 | Marsvin (hval) | Marsvin (Phocoena phocoena) er en af de mindste af alle tandhvaler. Det kaldes også for "almindeligt marsvin" for at adskille arten fra de 5 andre anerkendte arter i marsvin-familien. Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande.
Fysisk beskrivelse
Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen, halen og ryggen er mørkegrå. Siden er en letplettet lysere grå nuance. Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte er grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år.
Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til delfiners spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt.
Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Den dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.
Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, der vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i ca. 8 måneder. Marsvin bliver kønsmodne i en alder af omkring 3 år, hannen i gennemsnit lidt tidligere end hunnen.
Lignende arter
Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.
Population og udbredelse
Arten er udbredt i koldere kystområder på den nordlige halvkugle, både i Atlanterhavet og Stillehavet, især i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 15 °C. I Vesteuropa findes skønsmæssigt knap 400.000 marsvin, heraf omkring 250.000 i Nordsøen og indre danske farvande. Tidligere fandtes også solide bestande i Sortehavet og Østersøen, men disse er i dag små og stærkt truede.
Levevis
Marsvin foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav.
Den ernærer sig næsten udelukkende af fisk og i mindre grad ledorme, snegle, krebsdyr og blæksprutter. De geografiske forhold bestemmer variationen i fødesammensætningen. I Nordsøen lever den hovedsagelig af fladfisk (Pleuronectiformes), i Østersøen af fisk fra kutlingefamilien, og desuden i begge farvande af torsk (Gadus morhua). De fleste af de ædte fisk har en størrelse på under 25 centimeter, da marsvin ikke kan sluge større fisk. Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra havbunden. Dens dagsration ligger på ca. 4,5 kg fisk.
I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i Storebælt og Lillebælt, men kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær Limfjorden og farvandet omkring Bornholm.
Adfærd
Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. På grund af deres sky natur er deres vilde adfærd svær at studere. Forskning i fangenskab har dog vist, at marsvinet er ekstremt intelligent og lærenemt, sammenligneligt med delfiner. I naturen udviser de meget sjældent luftakrobatik, og man skal i det hele taget være meget heldig for at se mere end en rygfinne i et splitsekund, før marsvinet er dykket igen.
Ligesom delfiner og andre tandhvaler anvender marsvin biosonar til at orientere sig og finde føde. De udsender meget korte ultrasoniske klik-lyde (varighed omkring 100 μs) med hovedenergien omkring 130 kHz og meget lille båndbredde. Signalerne er ikke så kraftige som hos delfiner (f.eks. øresvin, som er velundersøgt) og rækkevidden af sonaren er ikke så lang som hos delfiner. Således var et øresvin i stand til at registrere tilstedeværelsen af en stålkugle med diameter på 7.5 cm på over 110 m afstand, mens et marsvin ikke kunne registrere den samme stålkugle på mere end godt 30 m afstand. Marsvins signaler er dog kraftigere når de måles på fritlevende marsvin. Således er der registreret lydniveauer på helt op til 205 dB re. 1 μPa på marsvin i danske farvande, hvilket er sammenligneligt med de andre tandhvaler (Bemærk at lydtryk angivet på dB-skal i vand ikke kan sammenlignes med den almindelige dB-skala anvendt på lyd i luft).
I modsætning til delfiner, der bruger fløjtelyde til at kommunikere med artsfæller, så bruger marsvin de samme kliklyde, der bruges til biosonar, til kommunikation med artsfæller.
Jagt og status
Marsvin er blevet jaget siden Middelalderen. De første beretninger om marsvinejagt stammer fra Normandiet hvor "Vvalmanni" helt tilbage fra 1098 drev organiseret jagt.
Siden 1500-tallet og til ca. 1950 er de også blevet jagtet i danske farvande, for kødets og især spækkets skyld. Spækket blev kogt til tran, der brugtes til belysning. I 1800-tallet blev der mindst nedlagt 140.000 marsvin i danske farvande. Jagten foregik som drivjagt, som kendes i dag fra grindefangst på Færøerne, hvor en flok marsvin blev drevet af små både ind i bunden af en lavvandet fjord og slagtet. Det mest kendte sted for marsvinefangst i Danmark er Gamborg Fjord og Svinø (der har navn efter marsvinene) ved Middelfart.
Marsvin fanges i dag kun få steder i verden, bl.a. Grønland. Den største trussel mod marsvin er i stedet bifangst i fiskeriet, specielt nedgarn-fiskeri efter torsk og pigvar. Der fanges også ofte marsvin i bundgarn, men i disse fanges dyrene levende og kan slippes uskadte ud, når garnet røgtes.
I 1994 druknede skønsmæssigt 7.000 marsvin i det danske nordsøfiskeri, men i dag er tallet sandsynligvis noget lavere på grund af nedgang i torskefiskeriet og indførelsen af påbudte akustiske alarmer på nettene, som skal holde marsvinene på afstand.
Se også
Marsvinestationen i Strib
Landpattedyret marsvin
Referencer
Eksterne henvisninger
hvaler.dk
Fjord & Bælt i Kerteminde
Marsvin - Naturstyrelsens artsleksikon
DCE/Aarhus Universitet - Marsvin
Nordamerikas fauna
Marsvin-slægten
Danske arter i Habitatdirektivet
Danmarks pattedyr
Skandinaviens fauna |
1919 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mosegris | Mosegris | Mosegris (latin: Arvicola amphibius) er et pattedyr i Europa og Asien. Den er også kendt som vandrotte, selv om det ikke er en rotte, men en studsmus. På dansk hedder den stor studsmus. Mosegrisen lever såvel nær vådområder som i mere tørre habitater. F.eks. i frugtplantager hvor den kan forvolde stor skade på unge træer, da den æder rødderne.
Kendetegn
Mosegrisen er Danmarks største studsmus. Kroppen måler 12-20 centimeter og halen 6-10 cm. Den vejer 250-300 gram. Pelsen er ret langhåret og mørkebrun, næsten sort. Halen er hårklædt og halvt så lang som kroppens længde. Snuden er kort og øjnene små, og ørerne er næsten skjult i pelsen. Benene er korte og kan næsten ikke ses, når dyret er i ro. I modsætning til de andre danske smågnavere har mosegrisen kun fem, ikke seks, trædepuder på bagfoden.
Levevis
Både mosegrise og muldvarpe laver muldskud, og skønt det kan være svært at skelne skuddene, kan de to dyrs aktiviteter om sommeren let skelnes fra hinanden. Mens muldvarpen næsten altid efterlader hullet lukket, er mosegrisens hul (på størrelse med en 5-krone) altid åbent. Mosegrisen laver også adskillige 6-7 cm store lufthuller imellem jordskuddene. Muldvarpen har ingen åbne huller, eller allerhøjst et enkelt i toppen af et muldskud.
Mosegrisen overtager gerne muldvarpens underjordiske gange, for hurtigere adgang og som flugtveje (padder, firben og andre smådyr bruger dem også). Mosegrisen er mest aktiv om dagen hele året rundt, mens muldvarpen er mere nataktiv, hvor de kommer op til jordoverfladen.
Mosegrisen, der er vegetar (i modsætning til muldvarpen), spiser næsten alle former for rodknolde og stauder. Den har også forkærlighed for rødderne fra unge bøgehække og unge stikkelsbærbuske. Derudover rødder fra frugttræer, især unge æbletræer. Nedfaldne æbler skal helst fjernes så hurtigt som muligt, for ikke at lokke flere mosegrise til haven.
I Danmark findes mosegrise i det meste af landet, men forekommer ikke på Lolland, Falster, Møn og Bornholm samt på mindre øer.
Forplantning
I Danmark kan mosegrisen yngle fra april til november. På en sæson får de normalt 4-5 kuld, som i alt svarer til ca. 20 unger. Deres store formeringspotentiale opvejes af deres relativt korte levetid - en mosegris bliver højst 15-20 måneder gammel.
Bekæmpelse
Bekæmpelse af mosegrise kan være en svær opgave, alt efter hvor stort området er, og hvor stor bestanden af dem er. Er der et vandløb eller en sø i nærheden, kan man lave et naturligt "hegn", ved at plante almindelig hyld på den side, hvor man vil beskytte imod deres indtrængning i haven. Rødderne indeholder bitterstoffer, som smager grimt, blade og bark indeholder stoffer, der er effektive bræk- og afføringsmidler for pattedyr.
Fælder er også effektive (de samme som bruges til muldvarpe).
Det bedste tidspunkt for bekæmpelse af mosegrise er i foråret/forsommeren april/maj/juni og juli og i efterårsmånederne oktober/november, men mosegrise kan dog bekæmpes hele året med fælder.
Rottefælder (klapfælder) kan også bruges, med et æblestykke og en stor urtepotte over udgangshullet og selve fælden, så der ikke kommer andre dyr i klapfælden, såsom solsort eller hjemmets husdyr som hund og kat.
Muldvarpeskræmmere (el-/batteridrevet afskrækker med lav/højfrekvensvibrationer), som skulle skræmme muldvarpe og mosegrise væk, virker ikke.
Statens Skadedyrslaboratorium har lavet forsøg med mosegrise, og de er fuldstændigt ligeglade med lav/højfrekvent lyd i jorden.
I Danmark er der ikke foretaget undersøgelser på muldvarpers reaktioner på disse lyde. Det er der til gengæld i Tyskland. Og tyske muldvarper er ligesom danske mosegrise bedøvende ligeglade med lav/højfrekvent lyd.
Giftstofbekæmpelse kan kun anbefales via et firma for skadedyrsbekæmpelse, da nogle giftstoffer er så farlige, at der kræves autorisation for at bruge dem.
Det har noget at gøre med giftighed for nærmeste omgivelser (giften kan føres med til andre dyr i fødekæden), forgiftning af grundvand, selve midlets giftighed og nedbrydningstid.
Faktisk har man kunnet konstatere et alt for højt indhold af bromadiolon i danske ugler, rovfugle og rovdyr.
Aktivstoffet er det samme som i rottegift, og for rotter har man som bekendt kunnet konstatere resistens.
Se også
Brun rotte
Sort rotte
Eksterne kilder/henvisninger
Liste over danske og latinske fugle, pattedyr mm. (på engelsk)
Skadedyrlaboratoriets vejledninger om Mosegris
Skov- og Naturstyrelsen Information om Mosegris (vandrotte)
IUCN Rødliste - ikke truede arter
Studsmus
Skadedyr
Danmarks pattedyr |
1920 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stor%20mosesnegl | Stor mosesnegl | Stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) er en snegl, der findes i ferskvand i det meste af Europa, Vest- og Nordasien samt Nordamerika. I Danmark er den meget almindelig i planterige damme og søer. Skallen er tynd, 5-6 centimeter høj, gulligt hornfarvet og med 6-8 vindinger med spidst spir, hvilket gør arten let kendelig i forhold til andre mosesnegle.
Levevis
Mosesneglen lever især af alger, men tager også bløde og halvrådne vandplanter. Om foråret og sommeren opholder den sig derfor især i områder med mange planter.
Mosesneglen er hermafrodit med en samtidig tilstedeværelse af hanlige og hunlige kønsorganer. Under parringen agerer den enten som hun eller han. De 5-6 centimeter lange ægkapsler kan indeholde op til 300 æg.
Mosesengle ses ofte hænge i vandhinden fæstnet ved kappehuleåbningen, således at kappehulen kan fyldes med luft. Om vinteren opholder den sig i den del af søen, der senest fryser til, og det vil typisk være i midten af søen.
Kilder/Henvisninger
G. Mandahl-Barth. Bløddyr III. Ferskvandsbløddyr. G.E.C. Gads Forlag. Bind 54 i Danmarks Fauna. København 1949.
Snegle |
1921 | https://da.wikipedia.org/wiki/Musvit | Musvit | Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by. Den regnes for at være Danmarks femtemest almindelige fugl og er også almindelig som træk- og vintergæst fra Skandinavien, Finland og Baltikum. Musvitten er i øvrigt udbredt i hele Europa, Mellemøsten, nordlige og centrale Asien og dele af Nordafrika.
Tidligere blev en række underarter anset for at høre til musvit-arten, men nylige DNA-undersøgelser har vist, at disse andre underarter er anderledes end musvitten, og siden 2005 er der fastsat to andre arter, hvortil disse underarter hører: Grå musvit, der er udbredt i det sydlige Asien, og lille musvit, der findes i det østlige Rusland, Japan og andre dele af det østlige Asien. Musvitten er dog klart den talmæssigt mest udbredte art i Parus-slægten.
Musvitten er en karakteristisk fugl med sit sorte hoved og sin sorte nakke med fremtrædende lyse pletter på kinderne og olivenfarvede overside og gule underside med visse variationer blandt underarterne. Den er primært insektæder i sommerperioden, men æder mange former for føde andre tider af året herunder også små flagermus i dvale. Som andre mejse-arter bygger den rede i hulninger typisk i et hul i et træ. Hunnen lægger omkring 12 æg og udruger dem selv, mens ungerne plejes af begge forældrene i fællesskab. Mange gange får et par to kuld om året. Rederne kan blive angrebet af spætte, egern og væsel samt af lopper, mens de voksne fugle efterstræbes af spurvehøg. Musvitten har i stor udstrækning tilpasset sig menneskets forandringer af naturen og er almindeligt forekommende i bymæssige omgivelser som parker og haver.
Taksonomi
Musvitten blev oprindeligt beskrevet under sit nuværende videnskabelige artsnavn, Parus major, af Linné i hans værk Systema Naturae i 1700-tallet.
Musvittens udbredelsesområde blev tidligere regnet som gående fra de Britiske Øer i vest til Japan i øst og mod syd til Indonesien med 36 underarter hørende til fire hovedartsgrupper. Parus major-gruppen havde 13 underarter hørende hjemme i Europa, det tempererede Asien og Nordafrika, Parus minor-gruppen havde 9 underarter udbredt i det sydøstlige Rusland, Japan og ned til det sydøstlige Asien, Parus cinereus-gruppen havde 11 underarter, som hørte hjemme fra Iran over det sydlige Asien til Indonesien, og endelig var der tre Parus bokharensis-underarter, der ofte blev betragtet som selvstændige arter, der som ringarter hørte hjemme i området omkring det Tibetanske Plateau, hvorfra generne spredte sig blandt underarterne. Denne teori blev dog aflivet efter undersøgelser af serier af mitokondrielt DNA, der viste, at der var tale om fire monofyletiske grupper. Man kunne også bestemme, at krydsningszonerne mellem grupperne var et resultat af underordnet kontakt efter en temporær isolationsperiode.
Et studie offentliggjort i 2005 bekræftede, at major-gruppen adskiller sig fra minor- og cinereus-grupperne og sammen med P. m. bokharensis udskilte sig fra de to andre grupper for omkring 1,5 millioner år siden. Afvigelsen mellem major- og bokharensis-grupperne vurderes at have fundet sted for omkring en halv million år siden. Studiet undersøgte også hybrider mellem major- og minor-grupperne i Amurdalen, hvor de to grupper mødes. Hybrider viste sig at være sjældne, hvilket antyder, at der eksisterer nogle reproduktionsmæssige barrierer mellem de to grupper. Studiet anbefalede, at de to østlige grupper blev udskilt som nye selvstændige arter, henholdsvis grå musvit (Parus cinereus) og lille musvit (Parus minor), men at bokharensis-gruppen fortsat skulle tilhøre den almindelige musvit-art (Parus major). Denne taksonomi følges nu af nogle autoriteter, fx IOC. Handbook of the Birds of the World har valgt en mere traditionel taksonomi, hvor minor- og cinereus-grupperne hører til major-gruppen, mens bokharensis-gruppen opfattes som en selvstændig art, hvilket dog ikke er sket uden kritik.
Den nominotypiske underart af musvitten, Parus major major, dækker over et stort geografisk område, strækkende sig fra den Iberiske Halvø til Amur-dalen og fra Skandinavien til Mellemøsten. De øvrige underarter har mere begrænsede udbredelsesområder, hvor fire af disse kun findes på bestemte øer, mens de øvrige P.m. major-underarter repræsenterer tidligere istidsrefugiumpopulationer. Dominansen af en enkelt, morfologisk ensartet underart over så stort et område antyder, at denne race hurtigt genkoloniserede et stort område efter sidste istid. Denne hypotese understøttes af genetiske studier, som tyder på en geologisk nylig populationsflaskehals fulgt af en hastig ekspansion af populationen.
Slægten Parus stod tidligere for langt den største gruppe af arter under Paridae-familien, men morfologiske og genetiske studier har ført til en opsplitning af denne store slægt i 1998. Musvitten blev bevaret i Parus-slægten og udgør sammen med Cyanistes-slægten en samling mejser kendt som "ikke-hamstrende" med henvisning til adfærden med hensyn til hamstring af føde kendt hos den anden mejse-gruppe. Parus-slægten er fortsat den største i familien men kan yderligere opsplittes. Bortset fra de øvrige arter, der tidligere regnedes som underarter, er musvittens nærmeste slægtninge Parus nuchalis og Parus monticolus i det sydlige Asien. Krydsninger med arter uden for Parus-slægten ses yderst sjældent, men er registreret med blåmejsen, sortmejsen og muligvis sumpmejsen.
Underarter
Der er for tiden 14 anerkendte underarter af musvitten:
P.m. newtoni, beskrevet af Pražák i 1894, er udbredt på de Britiske Øer.
P.m. major, beskrevet af Linné i 1758, er udbredt i det meste af Europa, Lilleasien, det nordlige og vestlige Kasakhstan, det sydlige Siberien og det nordlige Mongoliet så langt mod øst som til Amur-dalen.
P.m. excelsus, beskrevet af Buvry i 1857, findes i det nordvestlige Afrika.
P.m. corsus, beskrevet af Kleinschmidt i 1903, findes i Portugal, det sydlige Spanien og Korsika.
P.m. mallorcae, beskrevet af von Jordans i 1913, findes på de Baleariske Øer.
P.m. ecki, beskrevet af von Jordans i 1970, findes på Sardinien.
P.m. niethammeri, beskrevet af von Jordans i 1970, findes på Kreta.
P.m. aphrodite, beskrevet af Madarász i 1901, findes i det sydlige Italien, det sydlige Grækenland, på Cypern og på de Ægæiske øer.
P.m. terrasanctae, beskrevet af Hartert i 1910, findes i Libanon, Israel, Jordan og Syrien.
P.m. karelini, beskrevet af Zarudny i 1910, findes i det sydøstlige Aserbajdsjan og det nordvestlige Iran.
P.m. blandfordi, beskrevet af Pražák i 1894,, findes i det nordlige, centrale og sydvestlige Iran, Usbekistan, Turkmenistan og længst mod nord i Iran og Afghanistan. Denne underart blev, sammen med de to følgende underarter, tidligere betragtet som selvstændige arter.
P.m. turkestanicus, beskrevet af Zarudny og Loudon i 1905, findes fra det østlige Kasakhstan til det allernordligste Kina og vestlige Mongoliet.
P.m. ferghanensis, beskrevet af Buturlin i 1912, findes i Tadsjikistan og Kirgisistan.
Beskrivelse
Musvitten er den største af de danske mejser. Den er med en længde på 12,5-14 centimeter lidt mindre end en gråspurv. Musvitten har stærke og klare farver. Den mest udbredte underart, P.m. major, har en blålig-sort isse, sort hals og hoved, hvide fjer på kinder og de skjulte ører. Brystet er lyst citrongult, og den har en bred stribe på midten løbende som en slids fra halsen og ned på bugen. Den har på halsen en mat, hvid plet, der bliver grøngul oppe øverst på nakken. Resten af nakken og ryggen er grønne og olivengrønne. Vingernes dækfjer er grønne, resten af vingerne er blågrå med et hvidt vingebånd. Halen er blågrå og hvid på spidsen. Fjerdragten på hunnen er magen til hannens, men er generelt lidt blegere; halsen er mindre tydeligt sort ligesom striben ned på bugen, og striben er ofte smallere og i nogle tilfælde brudt. Ungfugle ligner hunnerne, men har blegt olivenbrun nakke og hals, grålig gump og mere grå hale med mindre tydelige hvide spidser. Næbbet er kort og spidst.
Der er nogle variationer blandt underarterne. P.m. newtoni ligner meget major-underarten, men har et lidt længere næb, lidt dybere grøn overside, mindre hvid halespids, og dens halsstribe er bredere på bugen. P.m. corsus ligner også major, men har blegere overside, mindre hvid halespids og mere gullig på brystet. P.m. mallorcae ligner også major, men har et større næb og mere grålig-blå overside og lidt blegere underside på halen. P.m. ecki er som P.m. mallorcae bortset fra en mere blålig overside og mere bleg underside. P.m. excelsus ligner major, men har en meget klarere grøn ryg, lysegul underside og ingen (eller meget lidt) hvid halespids. P.m. aphrodite har en mørkere, mere olivengrå, ryg, og dens underside er mere gul over mod en bleg cremefarve. P.m. niethammeri afviger fra aphrodite ved at have en mere bleg og mindre grønlig ryg, og dens underside er bleggul. P.m. terrasanctae ligner de to forrige underarter, men med en lidt blegere overside. P.m. blandfordi ligner major, men har mere grålig overside og skulderparti. P.m. karelini ligger et sted mellem major og blandfordi, men mangler den hvide halespids. Fjerdragten på P.m. bokharensis er noget mere grålig med en bleg cremefarvet over mod en udvasket grålig underside. Den har en større hvid plet på kinden, grå hale, vinger, ryg og hals. Den er også lidt mindre end major med et mindre næb, men længere hale. Det samme gør sig gældende for de to øvrige Turkmenistan-underarter. P.m. turkestanicus ligner bokharensis, men har et større næb og mere mørk underside. P.m. ferghanensis adskiller sig fra bokharensis ved et mindre næb, mørkere grå på siderne og mere gullig bryst hos ungfuglene.
Farven på hannens brystparti har vist sig at relatere til spermproduktionen og er en måde for hannen at vise sin evne til at reproducere over for hunnen. Større tilstedeværelse af karotenoid øger intensiteten af den gule farve på brystet og gør det samtidig lettere for spermen at modstå angreb fra frie radikaler. Karotenoid kan ikke syntetiseres af fuglen, men skal optages gennem føden. Derfor betyder en klar farve, at hannen er god til at finde føde. Bredden af hannens bugstribe, som varierer fra individ til individ, er ligeledes med til at sende et positivt signal, så hunnerne er mere tilbøjelige til at vælge hanner med brede striber.
Stemme
Musvitten er i lighed med andre mejsearter en sangfugl og har op til 40 forskellige kald og sange. Kaldene er generelt ens på tværs af kønnene, men det er oftest hannen, der kalder. Korte enkelttonekald som "pit", "spik" og "tjit" bruges som kontaktkald. Et højt "tink" bruges af voksne hanner som advarsel eller i tvister om territorier. En af de mest almindelige sangformer er "titja, titja", der kan lyde lidt i retning af en knirkende trillebør, og den bruges til at markere ejerskab over et territorium. Der er kun begrænset geografisk variation i sangen, men fugle fra de to asiatiske grupper, der for nylig er adskilt fra musvitten, genkender og reagerer ikke på de øvrige musvitters kald.
Den såkaldte Beau Geste-teori giver et bud på en forklaring på musvittens store sangrepertoire. Titelpersonen i romanen af dette navn stillede døde soldater op mod brystværnet for at give indtryk af, at hans fort var bedre forsvaret, end det i virkeligheden var. På samme måde forklares musvittens mange forskellige kald ved, at den derved giver indtryk af, at dens territorium er tættere besat, end det faktisk er. Ligegyldigt om denne teori holder eller ej, så er det et faktum, at individer med større repertoire i sangen er mere dominerende socialt og har større ynglesucces end individer med mere begrænsede repertoirer.
Udbredelse, habitater og trækforhold
Musvitten findes i store dele af den palæarktiske zone. Den befinder sig i det tempererede klima i store dele af Eurasien, til dels også i subtropiske områder, fra Portugal og Irland i vest til bjergområder i Mongoliet og det nordøstligste Kina i Amur-dalen. Den findes i hele Europa – undtagen øerne i Nordatlanten og den nordligste del af den skandinaviske halvø. Nordgrænsen går gennem Rusland, og de sydligste findes ved Atlasbjergene i Nordafrika. I Asien er den udbredt så langt ned som til Jordan og det vestlige Iran.
Oftest finder man musvitten i åbne løvfældende skovområder, blandede skove og skovbryn. I tætte skove, herunder nåleskove foretrækker den normalt lysninger. I det nordlige Sibirien finder man den normalt i den boreale taiga. I Nordafrika holder den sig gerne til egeskove såvel som bevoksninger med atlasceder og endda palmelunde. I dens østligste udbredelsesområde i Sibirien, Mongoliet og Kina foretrækker den pile- og birkeskove i nærheden af floder. Pile- og poppelskove nær floder er de foretrukne habitater i det centrale Asien omkring Turkestan såvel som lave kratområder og oaser. Kommer man op i højderne, finder man musvitten i områder fra tætte løvfældende skove og nåleskove til mere åbne områder med spredte træbevoksninger.
Overordnet er musvitten ikke nogen trækfugl. Musvitpar vil normalt forblive i eller tæt på deres territorium året rundt, også i de nordlige områder af deres udbredelsesområde. Ungfuglene forlader deres forældres territorium, men vil normalt ikke finde territorier langt derfra. Populationer kan finde på i større omfang at trække væk fra deres territorier, hvis vintrene er strenge, og det er svært at finde føde. I så fald kan grupper på tusindvis af fugle fx trække fra det nordlige Europa til Baltikum, Holland, Storbritannien eller endda så langt væk som til det sydlige Balkan.
Musvitten er uden held søgt indført i USA; mellem 1872 og 1874 blev der udsat fugle i Cincinatti, Ohio, men de fandt aldrig fodfæste. Teorier om, at de skulle være fremragende indikatorer for æbleviklere førte næsten til, at man igen forsøgte sig med introduktionen af musvitten i andre dele af USA, men det blev ved overvejelserne. Et andet forsøg med udsættelse af musvitten fandt sted i 1960-61 i Almaty-provinsen i det, der nu er Kasakhstan. Her lykkedes det at etablere en bestand, men dens nuværende status er ukendt.
Adfærd
Føde
Musvitten lever om sommeren hovedsagelig af insekter, som de opsnapper i vegetationen. De æder også hvirvelløse dyr som græshopper, fårekyllinger, netvinger, ørentviste, bladlus (Hemiptera), myrer, fluer (Diptera), vårfluer, biller, skorpionfluer, mejere, bier, hvepse, snegle og bænkebidere. I perioden, hvor ynglen plejes, foretrækker musvitterne at give deres afkom proteinrige dyr som larver. En undersøgelse publiceret i 2007, viste, at musvitten hjælper med til at begrænse skaderne fra larver i æbleplantager med op imod 50 %. Ungfuglene får også i løbet af deres udvikling mange edderkopper af ernæringsmæssige årsager. I efteråret og om vinteren, hvor det er sværere at finde insekter, supplerer musvitten sin føde med frø og bær. Disse stammer hovedsageligt fra løvfældende træer og buske og omfatter blandt andet frø fra birk og hasselkerner. Hvor det er muligt, tager de gerne brødrester, solsikkefrø eller jordnødder, gerne blandet ind i fedt. I meget strenge vintre kan de æde op imod 44 % af deres kropsvægt i solsikkefrø. De fouragerer ofte på jorden, især i år med stor oldenforekomst, og musvitten vil i lighed med andre mejser fouragere sammen med andre fuglearter.
Større fødeemner, som store kerner eller insekter, håndteres ved at holde fast i emnerne med en eller begge fødder og derpå banke løs på dem med næbbet, til de er klar til at æde. På denne måde kan musvitten komme ind til kernen på en hasselnød på cirka 20 minutter. Når de voksne fugle finder insekter til ungerne, vil de ofte banke hovederne af byttet for at gøre det lettere for ungerne at æde dem. Ligeledes vil de fjerne bagpartiet fra larver, så de tanniner, der findes der, ikke vil forsinke ungernes vækst.
Musvitten kombinerer sin alsidige føde med en betydelig mængde intelligens og evne til at løse problemer ved ræsonnement frem for ved "trial-and-error". I England har man oplevet musvitter, der lærte sig at fjerne folien på mælkeflasker afleveret ved huse for at tage fløden øverst heri. Denne adfærd, som første gang blev observeret i 1921, spredte sig hastigt over de følgende to årtier. I 2009 blev der meldt om musvitter, der dræbte og åd små flagermus (Pipistrellus). Det er første gang, at sangfugle er observeret at have jaget flagermus. Musvitterne gør dog kun dette om vinteren, når flagermusene er i hi, og der er mangel på anden føde. Der er også rapporteret om musvitter, der anvender værktøj i form af nåle fra nåletræer. Holdt fast i næbbet har fuglene kunnet anvend nålene til at vriste larver ud fra huller i træer. Fra 2013 findes en observation af enkelte musvitter, der angreb, dræbt og til en vis grad åd andre småfugle ved vintertide ved fodersteder i Finland.
Formering
Musvitten er huleruger, det vil sige, at den til sin rede er afhængig af huller i gamle træer eller redekasser opsat af mennesker. Den kan også benytte murhuller, nedløbsrør, postkasser eller urtepotter. Redematerialet kan bestå af mos, hår, uld eller fjer.
Musvitparret leder efter egnet bolig allerede i januar-februar måned. Fuglen yngler 1-2 gange i perioden april til juli.
Musvitten truer andre fugle ved at strække hals og næb opad, så det gule bryst med den sorte stribe kommer til at virke truende på fjenden. Samtidig bevæger den hovedet, så de hvide kinder kommer til at ligne truende store "øjne".
Spurvehøgen udgør en af musvittens fjender.
Redekasse
Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt. Gamle og syge træer fældes og fjernes og dermed forsvinder de naturlige huller og sprækker, som unge træer og buske mangler.
Man kan afhjælpe fuglenes "bolignød" ved at købe eller bygge en redekasse efter følgende dimensioner.
Redekassen ophænges bedst om efteråret, således at musvitten kan vænne sig til kassen inden foråret, hvor parringen foregår. Desuden kan kassen anvendes til overnatning om vinteren. For at undgå direkte sol samt slagregn fra vest hænges kassen bedst med flyvehullet vendt mod nord eller øst. Efter ynglesæsonen renses kassen iført handsker.
Tilknytning til mennesker
Musvitten er en populær fugl i mange haver på grund af dens akrobatiske evner, når den spiser nødder eller fuglefrø. Den bygger gerne rede i fuglekasser, hvilket gør den til en egnet og ofte brugt fugl i ornitologi. Den er særligt nyttig som en model for studiet af udviklingen af forskellige karaktertræk, særligt størrelsen på kuldet. En databasesøgning af udgivet litteratur i perioden mellem 1969 og 2002 fandt 1.349 artikler som omhandlede Parus major.
Musvitten er generelt god til at tilpasse sig menneskelige ændringer i miljøet. Den er mere almindelig og har større ynglesucces i områder med uforstyrret skov, men har også tilpasset sig levesteder påvirket af menneskelig aktivitet og kan være meget almindelig i byområder. Eksempelvis er den ynglende population af musvitter i Sheffield (en by med op mod en halv million indbyggere) blevet estimeret til 17.164 individer. Ved at tilpasse sig miljøer med mennesker er det blevet observeret, at dens sang har ændret sig i støjforurenede områder. I områder med lavfrekvent baggrundslyd har musvittens sang en højere frekvens end i mere stille områder.
Status for arten
Musvitten har udvidet sit udbredelsesområde og er flyttet nordpå til Skandinavien og Skotland og sydpå til Israel og Egypten. Den totale population er blevet estimeret til et sted mellem 300 og 1.100 millioner fugle på et område på 32,4 millioner kvadratkilometer. Selvom der har været nogle lokale fald i populationen i visse områder med dårlige yngleområder, gør dens store udbredelse og høje population, at den ikke betragtes som en truet dyreart og er klassificeret som ikke truet på IUCN's Rødliste.
Referencer
Supplerende litteratur
Roger Peterson m.fl. Europas Fugle, 7. udgave, Gads Forlag 1985. .
Klaus Malling Olsen, Danmarks fugle – en oversigt, Dansk Ornitologisk Forening 1992, .
Eksterne henvisninger
DOF's beskrivelse af musvitten.
Fugle fra Eurasien
Mejser |
1922 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nattergal | Nattergal | Nattergalen (Luscinia luscinia) er en art i ordenen spurvefugle, der er kendt for sin smukke sang. Den er udbredt i det nordøstlige Europa og vestlige Asien i moser eller fugtige skove med rig undervegetation. Det er en udpræget trækfugl, der ankommer til Danmark fra tropisk Østafrika i første halvdel af maj.
Trods sin sang hører nattergalen ikke til blandt gruppen af sangere, men tilhører i stedet fluesnapperfamilien.
Udseende
Nattergalen har en meget lidt påfaldende fjerdragt. Den er brunlig på oversiden og gulbrun på den let spættede underside. Halen er karakteristisk rødbrun. Med sin størrelse på 16,5 centimeter er den lidt større end f.eks. rødhals og med længere hale. Kønnene er ens. Ungfuglene kendes på et skællet udseende. Deres dragt skiftes inden trækket sydpå om efteråret.
Den ligner meget den nært beslægtede sydlig nattergal, der findes syd for den dansk-tyske grænse, men denne har en mere rødbrun overside og en mere rød hale. Undersiden hos sydlig nattergal er desuden uden pletter. På trods af disse forskelle vil de to arter være vanskelige at adskille i felten. Med fuglen i hånden kan sydlig nattergal blandt andet kendes på anderledes udformede håndsvingfjer, hvor der findes en indskæring på yderfanen af fjerde håndsvingfjer. Denne indskæring mangler hos nattergal. De to arter kan nemmest kendes fra hinanden på sangen.
Sang
Nattergalen er mest kendt for sin kraftige, smukke sang, der især om natten høres vidt omkring. Det er hannen, der synger for at tiltrække en hun og for at markere sit territorium overfor andre hanner. Sangen er særlig intens i tiden omkring territoriets oprettelse i maj, hvor den kan høres hele døgnet, men sangen varer ved til midt i juni. Nogle fugle synger dog i længere tid, til et stykke ind i juli.
Nattergalen er som regel meget svær at få øje på, men den synger ofte et par meter over jorden i tæt buskads. Det er lettest at høre nattergalen om aftenen eller om natten, hvor de fleste andre fugle er stille. Sangen, der kan høres i kilometers afstand, består eksempelvis af melodiske tjuk-tjuk-tjuk, snerrende toner og et ofte afsluttende tsip. Dens sang er meget varieret, specielt i maj måned lige efter ankomsten.
Lokkekaldet er et højt, blødt og langt hiid eller et kort, skarpt tsitt. Desuden høres et lavt, dybt chuk og snerrende lyde.
Den sydlige nattergal har en mindre kraftig sang, der mangler de typiske snerrende toner og det ofte afsluttende tsip. Den synger desuden i kortere afsnit af kun 3-5 sekunders varighed, mens nattergalen synger i 5-10 sekunder ad gangen.
Udbredelse
Arten er udbredt i det østlige Europa og vestlige Asien. Vestgrænsen udgøres af Danmark og strækker sig videre mod sydøst gennem Tyskland og Ungarn til Balkan. Den afløses af sydlig nattergal mod vest. Dens østgrænse er det vestlige Sibirien. De to arter er sandsynligvis opstået som følge af adskilte bestande i forbindelse med istiden.
I Danmark er nattergalen talrigest i den østlige del af landet og sjælden eller manglende i det vestlige Jylland. Fra 1960'erne og indtil 1980'erne bredte nattergalen sig mod nord i Skandinavien og blev desuden almindeligere i Nordjylland. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Føde
Med det lange og ret kraftige næb er nattergalen tilpasset en føde, der består af insekter, edderkopper og andre små leddyr, der alle tages på jorden. Sidst på sommeren kan den i mindre grad også leve af bær.
Yngleforhold
Hunnen bygger reden af græs og vissent løv som regel skjult i vegetationen direkte på jorden. Det er også hunnen alene, der på cirka 14 dage udruger de 4-6 olivengrønne æg, der lægges omkring 1. juni. Ungerne forlader reden efter 10-12 dage, mens de stadig er uflyvedygtige. De mades af begge mager i omkring en uge mere.
Træk
Nattergalen er en langdistancetrækker, der kommer til Danmark i første del af maj. Den forlader igen landet i løbet af august og september. Arten trækker udelukkende om natten ligesom de fleste andre jordsangere.
Vinterkvarteret er tropisk Østafrika. Første del af trækket går til et område nord for ækvator, mens den omkring årsskiftet trækker videre mod syd, for at ankomme i et andet område syd for ækvator, hvor der netop på det tidspunkt er mange insekter på grund af regntiden.
Kilder og henvisninger
Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. .
Anders Holm Joensen, Jørgen Rabøl (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, 1978, bind 8, side 192-195. .
Roger Peterson m.fl. Europas Fugle, 7. udgave, Gads Forlag 1985. .
M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. .
DOF's beskrivelse af Nattergalen. Version fra 12. september 2011 Arkiveret version af hjemmesiden hos Internet Archive.
Fluesnappere
Danmarks fugle
Europas fugle
Fugle fra Nordasien
Fugle fra Skandinavien |
1923 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kokon | Kokon | En kokon er det hylster som en larve laver, når den skal forvandle sig til en sommerfugl (dagsommerfugl) eller en natsværmer.
Se også
Puppe
Zoologi
ms:Kokun |
1924 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ronald%20Reagan | Ronald Reagan | Ronald Wilson Reagan (født 6. februar 1911 død 5. juni 2004) var en amerikansk skuespiller, republikaner, statsmand, tidligere guvernør i Californien og USA's 40. præsident igennem to valgperioder fra 1981 til 1989.
Præsidentperiode
Inden han blev præsident, nåede Reagan at blive valgt til guvernør i Californien. Han vandt valget med over en million flere stemmer end sin modstander. Han tiltrådte guvernør-embedet den 2. januar 1967. En post han genvalgtes til i 1971 og holdt indtil 1975.
Han forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat i såvel 1968 som 1976, og dermed var tredje gang lykkens gang, da det lykkedes i 1980, og 5. november 1980 vandt han også præsidentvalget over den siddende præsident Jimmy Carter. Da han skulle genvælges i 1984, slog han demokraten Walter Mondale ved at hente 59% af de afgivne stemmer. Reagan vandt dermed samtlige valgdistrikter (delstater) undtagen Minnesota og Washington D.C., dvs. også traditionelle demokratiske højborge som Massachusetts og Washington (delstaten). Den store gruppe af tradionelt demokratiske vælgere, der støttede Reagan har lagt navn til udtrykket "Reagan democrats", der fortsat betegner demokratiske vælgere, der støtter traditionelle, amerikanske værdier og er kritiske over for de mere venstreorienterede dele af Det Demokratiske Parti.
Da Ronald Reagan blev indsat som præsident den 20. januar 1981, var han 69 år og 349 dage gammel, og dermed på det tidspunkt den ældste som nogensinde var blevet valgt til præsident i USA. Denne rekord er sidenhen overgået af Donald J. Trump, der i 2016 vandt præsidentvalget som 70-årig og Joe Biden, der var 78 år, da han blev valgt som USA’s 46. præsident den 3. november 2020.
Reagans syn på Sovjetunionen
I 1980 blev Ronald Reagan valgt til præsident i USA. I valgkampen var hans modkandidat Jimmy Carter, som havde været præsident de sidste 4 år. Ronald Reagan var modstander af Carters politik. Reagan mente nemlig, at USA og Sovjetunionens tidligere aftaler om nedrustning havde givet Sovjetunionen store fordele, og at USA's militær var blevet for svagt. Reagan kritiserede især SALT II aftalen, som Jimmy Carter havde indgået, fordi denne aftale satte en grænse for hvor mange nye atomvåben landene måtte opstille i stedet for rent faktisk at fjerne nogle. Han mente også at USA sakkede bag ud i våbenkapløbet. Reagan vidste, at Sovjetunionen gik meget op i, at de aftalte nedskæringer i arsenalerne skulle være lige store. Derfor var Reagans holdning, at USA og Sovjetunionen kun ville være i stand til at lave rimelige aftaler om afspænding, hvis også USA havde meget at give af. Ronald Reagan ville derfor give flere penge til det amerikanske militær.
Ronald Reagan øgede militærets budget fra 171 milliarder dollars pr. år til 376 milliarder pr. år. Militærets øgede budget blev bl.a. brugt på at bygge nye bombefly, nye raketter og nye undervandsbåde. Fra 1986-1987 steg antallet af atomsprænghoveder fra omkring 9500 til 14000.
Reagan var tilhænger af det amerikanske frihedsideal, om at staten ikke skal blande sig i folks liv. Hans idealer var altså stikmodsat socialismen i Sovjetunionen. Reagan havde derfor lovet det amerikanske folk skattelettelser. Reagans teori var, at en sænkning af skatterne ville øge produktionen, hvilket ville give staten flere penge til at finansiere militæret.
Reagan mente, at man ikke kunne skille de problemer, der var mellem USA og Sovjet ad. Han ville ikke lave topmøder, hvor der kun blev diskuteret afspænding, men ikke menneskerettigheder eller Sovjetunionens krige i den tredje verden. Det stod i stor kontrast til den tidligere afspændnings-politik, hvor der var indgået aftaler, på trods af andre store problemer.
Ronald Reagans store modstand mod Sovjetunionen kom blandt andet til udtryk i nogle af hans taler. Den mest kendte tale hvor han kritiserer Sovjetunionen er Evil Empire-talen. I talen forklarer Reagan, hvordan Sovjetunionens politikeres mål er at sprede deres magt så meget som muligt. Reagan mener, at kommunismen er et forfejlet eksperiment, som snart vil bryde sammen. Reagan sagde:
”I urge you to beware the temptation of pride — the temptation of blithely declaring yourselves above it all and label both sides equally at fault, to ignore the facts of history and the aggressive impulses of an evil empire, to simply call the arms race a giant misunderstanding and thereby remove yourself from the struggle between right and wrong and good and evil.”
Reagan mente altså, at Sovjetunionen var skyld i våbenkapløbet, og at kapløbet var en kamp mellem det gode, dvs. USA og det onde, Sovjetunionen.
Reagan fik tilnavnet "Teflonpræsidenten", fordi kritik syntes at prelle af på ham, ikke mindst i kraft af hans kvikke replikker og hans humoristiske sans.
Attentatet i 1981
Den 30. marts 1981 blev Ronald Reagan udsat for et attentat. Reagan var ved at forlade Washington Hilton Hotel, og imens han vinkede og gik imod sin limousine, blev han beskudt og ramt, men det lykkedes Secret Service-agenter at få ham ind i bilen og kørt på hospitalet. Attentatmanden var John Hinckley. "Honey, I forgot to duck" ("Skat, jeg glemte at dukke mig") sagde Ronald Reagan senere til sin kone Nancy. Reagans lunge blev ramt af en rikochetterende kugle og han havde voldsomme indre blødninger.
SDI
Under den kolde krig var MAD-doktrinen forsikringen mod atomkrig mellem Sovjetunionen og USA. MAD står for Mutual assured destruction, og doktrinen går ud på, at begge lande kan være sikre på, at hvis de affyrer atomvåben mod det andet land, vil det skyde tilbage, og så vil begge lande være i ruiner. Ronald Reagan var ikke glad for denne løsning, fordi han ikke kunne lide ideen og tanken om, at USA ikke havde nogen mulighed for at forsvare sig mod et atomangreb, men kun kunne gengælde det. Reagan var overbevist om, at det ikke var muligt at vinde en atomkrig. Derfor gav Reagan videnskabsmænd og militærfolk støtte til et projekt kaldet SDI, Strategic Defence Initiative. Ideen med SDI var at lave et missilskjold rundt om USA, som skulle beskytte mod atommissiler. Hvis Sovjetunionen skød et atommissil af mod USA, var det meningen at SDI skulle registrere det og sende et missil af sted, som ville destruere det fjendtlige atommissil, inden det ramte Amerika. Den 23. marts 1983 holdt Ronald Reagan en tale for det Amerikanske folk, hvor han forklarede SDI for befolkningen.
Reagandoktrinen
Ronald Reagan var stor modstander af kommunismen, og han ville derfor ikke have, at den skulle sprede sig i verden. USA havde tidligere prøvet at hjælpe lande der var truet af en kommunistisk revolution eller invasion fra Sovjetunionen ved at sende amerikanske tropper af sted. I Vietnamkrigen gik det helt galt. Reagans politik var i stedet at støtte antikommunistiske organisationer i de pågældende lande med våben og penge. Målet var at støtte grupper, som ville indføre demokrati og frihed, men USA endte med også at støtte så kaldte venligtsindede diktatorer, der ikke var interesserede i demokrati. Det var altså vigtigere, at grupperne var modstandere af kommunismen, end at de var tilhængere af demokrati, meget lig udtrykket din fjendes fjende er din ven.
På trods af politikken om at støtte lokale grupper blev der dog under Reagans styre også indledt en amerikansk invasion af øen Grenada, som havde fået et socialistisk styre.
Iran-Contra-skandalen
Midt i 80'erne solgte USA i al hemmelighed våben til Iran, angiveligt for at få frigivet amerikanske gidsler i Libanon (Arms for Hostages). Skandalen foregik under Reagans anden præsidentperiode og blev afsløret i oktober og november i 1986.
I Amerikas kongres blev det vedtaget, at USA ikke skulle støtte contraen i Nicaragua. Contraen var en terroriststyrke, som bekæmpede det socialistiske styre i landet. Midt i 80'erne solgte Reaganadministrationen i hemmelighed våben til Iran, angiveligt for at få frigivet amerikanske gidsler i Libanon. Pengene, som de fik for salget af våbnene, blev sendt til contraerne. Da det kom frem i pressen, blev det en stor skandale, fordi Reaganadministrationen ikke havde overholdt kongressens vedtagelse og samtidig havde støttet Iran, som var en af landets fjender.
Reagans nye udenrigspolitik
Efter Reagans introduktion af SDI så det ud til, at forholdet mellem USA og Sovjetunionen ikke kunne blive dårligere. Det skulle vise sig at ændre sig. Den 16. januar 1984 holdt Ronald Reagan en tale, hvor han fortalte, at han havde nået de mål med oprustningen han ville. Han mente, at USA nu var i en position, hvor de kunne forhandle om fred og nedrustning med Sovjetunionen.
I Sovjetunionen skete samtidig en lignende opblødning, da Mikhail Gorbatjov i 1985 blev valgt som generalsekretær i Sovjetunionen. Gorbatjov var også meget interesseret i en nedrustning. De to ledere kom dog ikke til enighed lige med det samme. I november 1985 holdt Reagan og Gorbatjov et topmøde i Geneve, hvor de diskuterede nedrustning. På trods af at de begge var interesseret i en nedrustning, kom der ikke noget ud af topmødet. Det var især SDI, som Gorbatjov var stor modstander af, som afholdt dem fra at blive enige. Gorbatjov og Reagan holdt endnu et topmøde denne gang i Reykjavik, men resultatet blev det samme.
Gorbatjov var modstander af SDI, selvom Reagan lovede, at det kun var et forsvarssystem. Han var modstander fordi projektet, hvis det blev realiseret, ville betyde, at USA ville kunne sende et atommissil mod Sovjetunionen, uden at Sovjetunionen ville kunne sende et missil tilbage. Reagans modargument var, at USA aldrig ville affyre et missil som angreb, og at USA gerne ville dele teknologien til et missilskjold med Sovjetunionen. På trods af uenighederne betød de to møder dog, at USA og Sovjetunionen havde indgået i en dialog.
Ved det næste topmøde, som blev holdt i Washington, blev parterne enige. Reagan og Gorbatjov underskrev INF-traktaten (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty). Traktaten gik ud på, at de to nationer skulle skrotte alle deres landbaserede kort- og mellemdistanceraketter.
I 1988 ved topmødet i Moskva, sagde Ronald Reagan om sin udtalelse om at Sovjetunionen var ”an Evil Empire”, at ”Det var en anden tid, en anden æra.”
Da Reagan i 1989 afsluttede sin karriere, så verdensbilledet meget anderledes ud, end da han var trådt til. USA og Sovjetunionens forhold var blevet stærkt forbedret. I 1989 besluttede Sovjetunionen sig for at trække sig ud af Afghanistan, i Berlin fik indbyggerne lov til at krydse Berlinmuren og landene Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien forlod Warszawa-pagten. Gorbatjov og George Bush, Amerikas nye præsident, indgik en ny aftale om nedrustning kaldet START 1-aftalen. I 1990 blev Vesttyskland og Østtyskland forenet og i Sovjetunionen mistede kommunistpartiet sit monopol på magten. I 1991 forsøgte nogle af de kommunister, der ikke var glade for de ændringer, Gorbatjov havde gennemført, at lave et statskup. Kuppet blev ikke en succes, men Sovjetunionen blev i stedet opløst. Boris Jeltsin blev præsident i den nyoprettede Russiske Føderation.
Nogle tidligere KGB-generaler har givet udtryk for, at det var Reagans politik og især SDI ("Stjernekrigsprojektet"), der fik Sovjetunionen til at krakelere i et forsøg på at følge med den omfattende militære og økonomiske udvikling i USA .
Også den tidligere sovjetiske udenrigsminister Alexander Bessmertnykh har sagt, at missilskjoldet var en af de faktorer, der fik politikerne i Moskva til at opgive at nå Amerikas militære niveau.
Andre forskere afviser dog disse teorieer.
Spørgsmålet er hvem der i virkeligheden styrede det amerikanske præsidentembede under Ronald Reagans 2. valgperiode. Ifølge Ronald Reagans søn
Ron Reagan viste hans far allerede tegn på Alzheimer kun 3 år efter sin tiltræden som USA,s præsident.
I gennem Reagans tid som præsident voksede den amerikanske statsgæld til over 4.000 mia. dollars.
Reagans politik vakte stærke negative følelser blandt venstreorientede i Europa, også i Danmark, hvor han hånligt blev kaldt "afdanket b-skuespiller" og "skydegal cowboy". Hans præsidentperiode faldt sammen med den danske fodnotepolitik, og han blev derfor naturligt omdrejningspunkt i retorikken hos politikere som Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Svend Auken og Niels Helveg Petersen.
Han var få dage fra at blive 78 år, da han forlod embedet.
Opvækst
Reagan var søn af en arbejdsløs, fordrukken skomager, og han fik derfor kun en middelmådig uddannelse på det lille Eureka University. Han blev derefter sportsjournalist på en radiostation og senere skuespiller.
Som skuespiller medvirkede Reagan i 53 film i sine 17 år i Hollywood, hvoraf flere var krigsfilm. Ronald Reagan opnåede ikke den store succes som skuespiller og kaldte sig selv for B-films-skuespiller. Han blev formand for skuespillernes fagforening. Skuespillerkarrieren ebbede ud i midten af 1960'erne, og han blev tv-journalist. Han nød godt af sine erfaringer i mediebranchen, da han gik over til at være politiker. Ingen i verden var efter sigende bedre end Reagan til at levere en tale, når bare manuskriptet var i orden.
Reagan var far til fem børn. To fik han med filmstjernen Jane Wyman som han giftede sig med i 1940. To fik han med Nancy Reagan, som også var tidligere filmskuespiller. Det sidste barn adopterede han.
Død
Reagan døde i sit hus i Bel Air, Los Angeles i Californien, men hans hjerte bankede for hans ranch Rancho del Cielo. I de sidste 10 år af sit liv led Reagan af Alzheimers sygdom. Han døde i en alder af 93 år og 120 dage. Han er nr. fire på listen over længstlevende amerikanske præsidenter efter Jimmy Carter (nulevende i 2022, født i 1924), George H.W. Bush (94 år og 171 dage) og Gerald Ford (93 år og 165 dage).
Kilder
Eksterne henvisninger
Myter om Ronald Reagan : Synspunkter fra 'det andet USA' (Tidsskriftcentret.dk)
USA's præsidenter
Guvernører i Californien
Hollywood Walk of Fame
Personer fra Illinois |
1925 | https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig%20nereis | Almindelig nereis | Almindelig nereis (Hediste diversicolor) er en havbørsteorm, der er udbredt langs Europas kyster. Den kan blive 15 cm lang, og er brun, grå eller grønlig. I Danmark findes den ofte under sten på lavt vand i fjorde. Der kan være op til 3.000 unge individer pr. m².
Levevis
Det er et rovdyr, der med udgangspunkt i et lodret rør strækker sig ud til alle sider efter smådyr. Den er dog nærmest altædende og tager f.eks. også ådsler og alger.
Almindelig nereis tåler lave saltholdigheder og findes helt til Finland i den Botniske Bugt.
Eksterne kilder/henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 159-160. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Mandahl-Barth, Skytte Christiansen og Østergaard. Hvad finder jeg på stranden. Politikens Forlag. 12. udgave 1986.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Genus Nereis
Ledorme |
1926 | https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ldens%20takvinge | Nældens takvinge | Nældens takvinge (Aglais urticae) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er udbredt i næsten hele Europa og gennem Asien til stillehavskysten. Den er almindelig i Danmark og er udnævnt til nationalsommerfugl. Den er en forårsbebuder, der kommer frem fra overvintring, når temperaturen i marts stiger over 8-10 grader. Forekommer overalt, hvor der vokser nælder og på steder med egnede overvintringssteder. Hannen er meget territorial om foråret. Hvis en fredsforstyrrer i for af en anden sommerfugl eller et andet insekt bevæger sig ind i territoriet, bliver den straks jaget væk igen.
Udseende
Nældens takvinge er ikke så stor, men dens farver er meget iøjnefaldende. På forkanten af forvingen veksler pletter i sort og hvid-gult. Bundfarven på vingerne er en meget kraftig orange, og på kanten af vingerne findes et bånd af små lyseblå pletter. Nældens takvinge har et vingefang på 40-52 mm. Umiddelbart kan den minde lidt om kirsebærtakvinge, som dog er noget større, har fire sorte pletter på forvingerne og mangler de tydelige blå pletter langs kanten af forvingerne.
Livscyklus
Den voksne sommerfugl ses tit om vinteren i kældre og på kølige lofter sammen med dagpåfugleøjen. De første individer er på vingerne i marts, hvor de normalt vågner af vinterdvalen. Den nye familie bliver til i slutningen af juli. Æggene lægges på undersiden af nældeblade, og efter 10 dage klækkes æggene, og larverne kommer frem. Larvetiden varer 3-4 uger, og larven måler da 3-4 centimeter. Efter forpupningen går der omkring 12 dage, før den færdige sommerfugl kryber frem. Den voksne sommerfugl lever af nektar fra blomster.
Foderplanter
Stor Nælde og undertiden også Liden Nælde.
Galleri
Kilder/Henvisninger
Michael Stoltze Danske dagsommerfugle, København 1996, s. 152-157.
Taxonomicon – Aglais urticae
Nældens takvinge på lepidoptera.dk
Takvingefamilien
Danmarks dagsommerfugle |
1927 | https://da.wikipedia.org/wiki/Posthornsorm | Posthornsorm | Posthornsorm (Spirorbis spirorbis), eller almindelig posthornsorm, er en 3-4 millimeter stor, rørboende havbørsteorm, der er udbredt langs Europas kyster, herunder i havet omkring Danmark. Det spiralsnoede kalkrør er et par millimeter i bredden og kan minde om et gammeldags posthorn.
Levevis
Røret er fasthæftet overfladen af visse brunalger. Posthornsormens ene tentakel er omdannet til en stor tentakelkrone, der dels optager ilt fra vandet, dels kan filtrere vandet for plankton. Den anden tentakel er omdannet til et forkalket låg, som den kan lukke røret med. Den findes i Danmark især på savtang, men også på andre brunaler som blæretang.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 175-176. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Spirorbis spirorbis
Ledorme |
1928 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pygospio%20elegans | Pygospio elegans | Pygospio elegans er en op til 15 mm lang havbørsteorm, der er udbredt langs kysterne af hele Europa og det nordøstlige Nordamerika. Den sidder i et lodret rør på 1 mm i diameter, og ved hjælp af lange tentakler samler den organisk stof fra den omgivende havbund. I Danmark er Pygospio elegans især almindelig på sandbund på lavt vand. I Vadehavet kan der leve op til 20.000 individer pr. m².
Formering
Pygospio elegans lægger æg i røret. Æggene ligger i kapsler, hvor der foruden befrugtede æg også findes æg uden kerne, såkaldte næringsæg som larverne lever af. Antallet af næringsæg varierer. Hvis der er mange næringsæg, kan ungerne forlade røret som næsten fuldt udviklede. Hvis der er færre næringsæg, forlader larverne røret som pelagiske larver, der lever af plankton, inden de slår sig ned på havbunden.
Pygospio elegans kan også formere sig ukønnet ved at dele sig i flere stykker.Hvert af stykkerne bliver til en ny orm.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 167-168. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Pygospio elegans
Ledorme |
1929 | https://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A6leorme | Pæleorme | Pæleorme (Teredinidae) er en familie af ormeligende muslinger, der er udbredt i store dele af verden. De kan gøre stor skade ved at angribe bundgarnspæle, bolværkstømmer og andet træværk i havet.
Danske arter
De tre danske arter i familien Teredinidae:
Pæleorm (Teredo navalis) er 20-30 centimeter lang og 9-10 millimeter bred. Den er i besiddelse af en skal, der kan blive op til 9 millimeter lang. Skallen fungerer som borehoved. Den borer lange gange i træ, og gangene fores med kalk. Den er almindelig i alle danske farvande.
Skibspæleorm (Psiloteredo megotara).
Norsk pæleorm (Nototeredo norvagica).
Bekæmpelse
Pæleorme bekæmpes normalt med biologisk maling. Da denne maling påvirker dyre- og plantelivet i havet negativt, forsøger man at reducere brugen. Et alternativ til maling er såkaldt ormedug. Det er en form for krympefolie, der hindrer muslingerne i at skaffe mere føde fra pælen og samtidig kvæler dem. Desuden findes plasticpæle, der gør, at muslingerne ikke kan benytte pælen til en ny generation.
Klassifikation
Pæleormsfamilien (Teredinidae) har tre underfamilier, Teredininae, Bankiinae og Kuphinae:
Teredininae
Bactronophorus
Dicyathifera
Lyrodus
Lyrodus pedicellatus
Neoteredo
Psiloteredo
Teredo
Teredo megotara
Teredo navalis
Teredo norvegica
Teredo pedicellata
Teredo utriculus
Teredora
Teredothyra
Uperotus
Zachsia
Bankiinae
Bankia
Bankia gouldi
Bankia minima
Nausitora
Nototeredo
Spathoteredo
Kuphinae
Kuphus
Noter
Kilder/Henvisninger
Ad. S. Jensen og R. Spärck. Bløddyr II. Saltvandmuslinger. G.E.C. Gads Forlag. Danmarks Fauna. København 1934.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Teredinidae – shipworms
Muslinger
sv:Skeppsmask |
1930 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stor%20pr%C3%A6stekrave | Stor præstekrave | Stor præstekrave (Charádrius hiaticula) er en 18-20 cm lang, kortbenet vadefugl. Den har en sort og hvid halskrave og er den eneste af de danske præstekraver, der har orange næb med sort spids og orange ben. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark med cirka 2.000 par, hvilket gør den til den talrigeste art af præstekraver i landet. Den er vurderet som sårbar på den danske rødliste. I august-september trækker de til Spanien for at overvintre.
Stor præstekrave ses tit på stranden søge føde på en helt bestemt måde: Den løber et lille stykke, standser op og leder efter byttet i sandet, løber et lille stykke igen og så videre. Den lever af insekter, krebsdyr, børsteorme og snegle. Reden ligger i en fordybning i sandet, med småsten eller strandskaller i bunden. Fire gråbrune æg lægges i maj, og begge køn skiftes til at ruge på dem.
Kilder og henvisninger
Hans Hvass: Fugle i farver, København 1966. side 187.
Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af stor præstekrave.
Danmarks fugle
Grønlands fugle
Præstekraver
Subarktiske fugle |
1932 | https://da.wikipedia.org/wiki/Regnbue%C3%B8rred | Regnbueørred | Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) er en fiskeart i slægten stillehavslaks. Den har sin naturlige udbredelse i det vestlige Nordamerika og nordøstlige Asien, men er indført til mange dele af verden og betragtes nogle steder som en invasiv art. Den form af regnbueørred, der lever i havet, men vandrer op i vandløb, for at gyde, kaldes steelhead.
Dansk forekomst og levevis
Regnbueørred blev indført til danske dambrug i slutningen af 1800-tallet og har siden været en vigtig eksportvare, idet Danmark er en af verdens største ørredproducenter. Undslupne fisk fra dambrug findes i mange danske åer og langs kysterne. Her lever regnbueørred af insekter og andre hvirvelløse dyr samt fisk som hundestejler, små skaller og yngel af både ørred og artsfæller.
Udseende
Regnbueørred ligner bækørred i kropsform, men kendes på sit rødviolet-iriserende bånd, der løber henad siderne. Kroppen er mørkt plettet og pletterne fortsætter ud på halefinnen.
De største eksemplarer i Danmark bliver sjældent over 70 centimeter og 7 kilogram.
Navn
Regnbueørred har fået sit navn på grund af det rødlige bælte langs siderne. Det videnskabelige artsnavn mykiss kommer af fiskens lokale navn på Kamchatka, nemlig "mikizha" eller "mykyz".
Se også
Guldørred – fremavlet variant af regnbueørred som er orange.
Ørred
Kilder/Henvisninger
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Stillehavslaks
Dambrug |