index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Alle disse Forholdsregler havde han taget , for at han kunde flippe fra hende , uden at hun i sin Fortvivlelse skulke aabenbare Forælkrene sit Forhold til ham ; og det lykkedes Jeg skal ikke negte , al jeg blev glad ved denne Frikjendelse ; men den unge Piges Fortvivlelse , over at han var borte , da hun kom , var rystende Hun havde troet , at Sygdom havde forhindret ham fra at komme til kende , og da ovenikjøbet Le Penge , han havde givet hende , flap op , forlod hun sit Opholdssted og kom tilbage til sit Hjem Stakkels Væsen — i sin Fortvivlelse kaslede hun sig i Havet , hvoraf hu » blev optrukken som et Lig | Krebs - AdEnOmvei |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Hans Veninde havde hele Tiden fulgt ham med Øjnene Nu , da hun saa ham græde , faldt hun i Afmagt Galeriet kom i livlig Bevægelse ; hun blev baaret bort — » Stakkels Pige stakkels Pige , « mumlede Lepidus Lidt efter fortalte han videre : » I Begyndelsen gjorde vi hinanden jo mange Sorger ; jeg var troløs , hun ogsaa , i al Fald én Gang Og saa fik hun sit store Anfald af Anger og Ruelse , som var lige ved at berøve mig mit gode Humør — Men hvordan det end gik , saa blev vi mer og mer indtagne i hinanden | HansenJ - Neropolis |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | “ „ Det var det ord hun så , idet hun døde — XV Severin var færdig med sine lektier Så gik han ud På Strandgaden mødte han nogle af sine klassekammerater , som skulde ned i „ gårdene “ rundt omkring på pæreskuderne , og naje frugt Severin slog følge Hjemme var der forfærdeligt Moren var syg og sint , og faren havde ikke vist sig , siden den sidste søndagsnat , da han og Fie var kommen fra ballet Fie havde rigtignok fortalt , at hun havde set faren en mørk kvældstund luske op over trapperne , og gå ind på fremsalen , men Fie så så meget , hun | SkramA - Afkom |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | „ Det gjør mig ondt “ , svarede Fru Hartfelt koldt , „ jeg har imidlertid aldrig ventet , at Isabella skulde kunne taale vort Clima ; disse Sydboere skulde helst blive , hvor de nu eengang ere fødte — der er altid , om jeg saa maa sige , noget pjaltet ved deres Constitution “ Fru Hartfelt kjendte ikke sin Søster tilbunds , som det moralsk ringere Menneske jo aldrig kan kjende en ædlere Personlighed heelt og aldeles Det modsatte er derimod ofte Tilfældet , saa at den , der staaer høit , hvad Moralen angaaer , over en Anden , godt kan forstaae ham tilbunds | Krebs - AdEnOmvei |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | — Den Adspurgte , Hollænderinden , sugede lidt paa sit Parasolgreb , og erklærede derpaa , at man kunde spise til Aften henne i en af Restaurationerne i Allégade Vil De være Vejviser sagde Christensen Jeg er saa godt som fremmed overalt — De kom hen i en af disse Smaahaver , hvor vore Bedsteforældre og Forældre har drukket daarlig Punsch med en god Fordøjelse , sunget Viser om Venskab og Dyd , om Handel og Skibsfart , og ubetinget moret sig Nu blev her drukket Øl Om man morede sig , kunde Christensen ikke bringe i Erfaring | Drachmann - MedDenBredePensel |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Og faar jeg mig min Styrmand da , ja Piger , I kan stole derpaa , jeg skal elske ham og knuse ham et Øjeblik , saa han glemmer hver en Ting , hvor han stod og gik , saa han glemmer baade Fartøj og Kaptajn og Bestik , saa han glemmer selve Havet det blaa Hvad var dog det for en Sang — en af de Sømandsviser , de kunde faa Pigerne til at synge for sig nede paa Knejperne ved Havnen — men saa uskyldig Agathe sang den , som et Barn selv , mellem de Børn , hun sang for , — Agathe sang altid , huskede Robert , havde hendes Broder engang sagt Han følte sig med et saa underlig bevæget | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Min lille Dreng synes neppe at tilhøre os mere , han længes saa inderligt efter at komme hjem , til sit rette Hjem , at jeg ikke vilde holde ham tilbage , om jeg kunde Hvad bliver han ikke sparet for Jeg bør takke Gud , at han har min Dreng saa kjær , at han saa tidlig vil tage ham hjem til sig , — jeg har endnu ikke rigtig lært det , men kom , Deodata , og see , hvilken Fred der er i hans Ansigt , og Du vil forstaae , at jeg ikke kan føle nogen Bitterhed ved Tanken om Død og Skilsmisse , hvor dybt jeg end vil savne min Yndling | MauT - Deodata |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Sveden drev af ham ; men det gjorde den næsten altid , i hvad han saa tog sig for Han fandt sig imidlertid rigelig belønnet ved den Glæde , hvormed Præsten , hans kjære Husbond , betragtede den lysegrønne , silkebløde Løvvæg , der slet ikke lignede det tørre og haarde , som var fremtrædende ved Havens øvrige Trævæxt Sine Havebesøg plejede Pastor Rinde gjærne at ende nede paa en opkastet Høj i Havens sydøstlige Hjørne , bag hvilken Bækken krummede sig om mod Søen Herfra kunde han se ud over Landevejen op mod den i en Fjerdingvejs Afstand liggende Sognekirke , af hvilken kun en Del af Taarnet foruden dettes ranke Spir var til Syne | Gundesen - Tjoernekrat |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | « Moder , » sagde Nelly , hun kom løbende ind i Stuen , rød i Kinderne af Ivrighed og ganske forpustet af alle de mange Trapper ; i den ene Haand holdt hun nogle Pakker , i den anden en Berlingske Tidende « Moder , se blot , hvad der staar i Avisen Det er vist noget for mig » « Hvor har du faaet fat i « Berlingske » , Nelly » « Den stak ud af Postkassen paa første Sal , og da jeg gik forbi , fik jeg netop Øje paa dette Avertissement Vil du ikke se » Nelly holdt ivrigt Avisen hen foran Moderen og pegede paa et Avertissement med Overskriften « En ung Pige | Welding - EnUngPige |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | Hun gjorde uvilkaarlig en Bevægelse , som om hun vilde reise sig og strække Hænderne mod ham , men idetsamme saa Lady Thornton paa hende og under Virkningen af dette kolde Blik blev hun roligt siddende Digtet summede fremdeles for hendes Øren Nogle af dets Tanker var stjaalet ud af hendes egen Sjæl Kamillo havde seet ufravendt paa hende , da han talke om den strenge Skjønne bag Persiennen og Kamilles Blomsf paa hendes Bryst havde da bølget ligesaa heftigt som hin elskovsfulde Jomfrues i Maanefkinsnatten Og med hvilken Lidenskab havde han ikke seet Elskede han hende allerede Alle Malerne vilde drikke med Kamillo ; selv den russiske Baron nærmede sig og stødte nedladende sit Glas mod hans Med megen Anstand tog Kamillo imod denne Ære | Paulsen - Margherita |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | — Men , « tilføjede han spottende ; ti han havde nu genvundet Herredømmet over sig selv , » Poeter og Filosofer plejer jo at være besatte af den fixe Ide , at de har Privilegium paa at revse de Laster , de selv er delagtige i trods nogen « » Du maa huske paa en Ting , « sagde Camillus sagtmodigt : » Hvis Mucius Scævola fandtes iblandt os , da vilde det omtrent være ham umuligt at nærme sig Tyrannen med Vaaben i Haand , da ingen faar Audiens , med mindre han først har ladet sig befamle af næsvise Slaver | HansenJ - Neropolis |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | der har I min Haand paa’et , begge to « » Ja , for vi syntes , det var bedst at sige jer det straks Ærlighed varer længst , « sagde jeg <7 O 2 O J O » Du er en brav Knøs , Jacob , det turde jeg sværge paa , om det behøvedes , og jeg kender ingen , som jeg hellere undte hende end dig , « sagde Snedkeren og klappede mig paa Akselen » Aa , hvor jeg nu er glad « sagde Kirsten , hun satte sig paa en Stol foran os , foldede Hænderne i Skødet og saa skiftevis paa Sara og mig ; » er du ikke ogsaa glad , Anders , hvad | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Naar der stod : « Gertrude , det forekommer mig , at jeg før har gaaet som en lystig Fiskermand langs Livets Flod og nyfigent spejdet efter alle blinkende Skønhedsstraalers Ophav , men at det nu er rent forbi Nu knæler jeg mellem de frodige Planter ved Bredden og stirrer mig fortabt i hver enkelts Skønhed , Oprindelsen kender jeg , der er ikke et Græsstaa , som ikke har Del i vor Kærlighed osv » , saa -læste Gertrude længe i Stedet for « Skønhedsstraalers Ophav » « Skønhedsdraabers Ophør » og syntes jo nok , at det var smukt men ikke rigtig tydeligt | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Da Birgit gik op til Jansens , var det ikke frit for , hun følte sig en smule trykket For ivirkeligheden var det nok ikke tilfælde dette , at fru Jansen havde bedet hende Hun banked alligevel paa Der var mørkt i det første værelse , men døren til det næste stod halvt aaben , og derinde brændte lampe Ved bordet i en stor lænestol sad Peter Jansen og læste — Værsegod , kom nærmere raabte han ind uden at rejse sig , og derpaa leende , da han saa , hvem det var — Aa , er det Dem Værsegod 1 Birgit kasted et hurtigt blik omkring i værelset — Er ikke deres moder hjemme spurgte hun en smule forvirret — Nei , men kun kommer snart | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
86 | 1892 | Prydz | Arnak | Men skjønt de forskjellige Medlemmer af Familien altid blev opdragne i fuld Kundskab om , hvem de var , , var dog hele Byen enig om , at de foruden at være Engle ogsaa var gode Mennesker , og at denne Familie i over et Aarhundrede havde levet her , var noget , man var stolt over ; det kastede en vis Glans over den ellers lidt tarvelige By At denne Glans forekom de fleste saa smuk , var vistnok den solide Formues Skyld ; — den gav en vis sympatetisk Respekt , denne aarhundred-gamle Formue , selv om den i Forhold til Byen egentlig kun optraadte som Skatteyder | Prydz - Arnak |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | „ Ja — hvis jeg bare kunde stole paa et sligt Brev , “ så han og rakte det halvt i Distraktion til Bæk , som læste følgende flot henslængte Linier : Højstærede Hr Byfoged Idet jeg nu er ifærd med at forlade den i Slaveri nedsunkne Civilisation for lange Tider og drage op i de frie Udørkener , som endnu kun er betraadt af de muntert hylende Hunde , det vilde Faar , den endnu vildere BumerangSlynger og den majestætisk hoppende Kænguru , saa vil jeg ikke længere tilbageholde den interessante Meddelelse , at Undertegnede er Manden , som Nat til Fredag den 23de August sidsti lod Jagt „ Silden “ ( Kapt Ræstad ) tilhørende Konsul Th | Kristofersen - VerdensHerre |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Deres Fordringer til Livet er smaa og der stilles ingen Fordringer til dem Hellerikke er det dem , der satte Gang i den Bevægelse , som fører til Omvæltningen Det er Mænd fra vor Midte , der lærte dem at blive Socialister , det er Fortvivlelsen i de højere Klasser , der har avlet Kravene nede fra — — Forleden brød jeg overtvært | Nansen - GudsFred |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Der var jo i og for sig dejligt paa Hornsnæs , og det , jeg ikke før havde skænket en Tanke , at disse Mennesker var økonomisk ubekymrede , blev nu til en Art lokkende Skuespil for mig , hvori jeg overtog en Rolle , og det med næsten alt for stor Lethed Jeg havde ikke længer Lyst til at sætte mig selv uden for , det kunde tidsnok komme Jeg behagede mig i ikke at tænke paa noget af det , der kort forinden med saa bydende Magt havde fyldt mit Sind Jeg led ved det falske i Situationen , men jeg skød det fra mig , og skal jeg tage det i Tid , var jeg sikkert oftere himmelfornøjet , end jeg var forpint | SkramE - HellenVige |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Og var det ikke for et Øieblik , som om det var ham selv , der villieløst og uden Maal og Med laa ude der og drev — som Korken med dens Tilbehør af Spaan og Fliser — ham selv , der gled til Side ud i Mørket kæmpende fortvivlet , taust forgæves , for at holde sig paa Overfladen , klamrende sig først til Korken , saa til Spaanerne -og Fliserne — forgæves — alt forgæves , medens Vandets lyse Leen havde vendt sig til en Haanlatter saa grufuld og saa skærende , som Havets Dødshymne , naar Dybet lukker op sin Favn , for , naar , den sidste tænderskæren er forbi , at trykke til igen og føre med sig did , hvor der er bare Mørke , bare Kulde — intet Haab og ingen Redning | Hambro - Fremad |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Jeg forstod jo , hvad der var ivejen og lod som jeg ikke saa’ hende ; men da Toget gik , kom hun rask hen til mig og tog min Arm Saa sagde hun — Gude tav lidt — hun sagde : De gør jo ikke Nar af mig Gude , Dem kan jeg jo stole paa Følg mig — jeg tør ikke gaa hjem endnu — Hun var ligeved at briste i Graad Nu har hun siddet og grædt oppe hos mig længe — jeg tror en Time Saa fulgte jeg hende hjem Hele Tiden klagede hun over , at alle Mænd gjorde Nar , de holdt kun af en Kvinde for Spøg og saadant noget | Rode - Styrke |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | Der var et Præg af en vel overveiet , langsomt modnet Beslutning over alt dette : den knappe , solide Bagage , de nye , stærke Klær , ingen unyttige , sentimentale Smaating i Hænderne — bare Børnene ; men de blev ogsaa holdt fast med et troværdigt Tag , som man kunde se ikke vilde slippe , før de var vel over i den nye Verden Men ingen Glæde , neppe nok det , man kunde kalde Haab , var at læse i disse Ansigter ; —kun en fast , sørgmodig Beslutning ; og en tung Smerte laa paa Bunden af alle disse øine , som græd eller ikke formaaede’ at græde Der Stadtrath Schulze aus Berlin undrede sig meget over dette | Kielland - Arbeidsfolk |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | „ Er det ikke besynderligt at tænke paa , “ vedblev Lindemark , revet med af sin egen Skildring , idet han pegede ud over det golde , triste Land , — „ at her har en Gang Bønder gaaet og sunget bag Ploven , her har store Kornagre bølget , her har maaske baade Drosler og Nattergale sunget og bygget Rede Naa , med Guds Hjælp kommer der en Tid , da Tilværelsens milde og venlige Magter igen fæster Bo paa disse Steder | Pontoppidan - Hoejsang |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Paa Vejen frem og tilbage havde der været en nogenlunde god Lejlighed for Marie til at sætte Robert ind i Forholdene , og skjøndt det ingenlunde var hendes Hensigt at besvære sig over Frederik , kunde hun dog ikke fremstille hans Opførsel i det gunstigste Lys Robert havde da faaet en saadan Forestilling om Tilstanden i dette Hjem under hans Fraværelse , at han fandt det aldeles nødvendigt , at Marie blev fritaget for Broderens hensynsløse Herredømme , sselv om dette kun kunde ske ved et dristigt Skridt , nemlig ved nu at holde Bryllup | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Men hun var ikke kommen ret langt med Læsningen førend hendes Kinder bleve hvide Der er timedes Erik Styggesen en stor Ulykke “ stod der i Brevet Han blev Natten efter Brudefærden overfalden og stødt ned af en Avindsmand ingen ved hvo det var “ Kirsten læste videre som i Feber og fik at vide at uagtet Erik havde været Døden nær syntes han dog at skulle bjerge Livet men han laa van mægtig hen Kongen og det ganske Hof “ skrev Edel videre bryder op i Morgen og drager Sønder paa Jeg skal med thi jeg er nu en af Dronningens Jomfruer Jeg kan ikke komme til dig og tænker med Sorg paa dig og din stakkels Ven Gud og alle hellige holde sin Haand over ham | EwaldHF - LidenKirsten |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Den første , der bragte hende til at glemme Sorgen en hel Eftermiddag , var et gammelt Lægdslem , der gjaldt for en Morder Han havde svoret falsk paa Bibelen og svoret sig fra Straf , fortaltes sagte af de andre Tjenere ; siden havde aldrig nogen hørt Manden mæle , og han gik omkring som en Skygge , indtil den lille Pige kom paa Gaarden Hun , som trods Sorgen havde sin lille Næse overalt , havde naturligvis ogsaa opdaget den stumme Mand i Skuret Hun kjendte hjemmefra saadanne stumme Folk , og havde sin egen Maade at omgaaes dem paa , og det varede ikke længe , før den stumme gjorde hende et Fuglebur og saa en liden Baad | Colban - Thyra |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | I det Hus , hun var , vilde hun ikke blive en Dag længere , hun vilde aldrig mere se nogen af dets Beboere , men gaa bort i Nattens Stilhed Hun pakkede de nødvendigste Klæder tilligemed nogle Relikvier og Bønnebøger sammen i en lille Bylt og steg med den i Haanden gjennem Vinduet ned i Haven , hvorfra hun vandrede videre frem til Stockholm , hvor hun haabede for det Første at kunne være ubemærket i Mængden | Mau - EnFormynder |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | « » Lad gaa , Jacob Jensen , tag os kun Bibelen og find os , hvor der staar om din Skystøtte og Ildstøttc , « sagde han Paa en Hylde , der var smækket fast under de to Bjælker , havde \i nemlig liggende nogle faa gamle bindløse Bøger — dem jeg alle havde gennemlæst flere Gange — og deriblandt en Bibel Jeg satte mine Træsko og sprang op paa et af Pigernes Borde , nedtog Bibelen og gik hen til Degnen med den | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | „ Aa Margaret kom ind og spil det firhændige et Par Gange igennem , saa er jeg helt færdig “ bad Flory henne ved Døren til Skolestuen , hvor hun stod varm af Anstrengelse , træt af Flid , med Haaret i Uorden og blussende Kinder , medens hun venskabelig bed i et gammelt Perlemors Penneskaft , der lige havde ledsaget hende paa en længere Udflugt i Asiens Lavlande og et Par Timers trættende Ophold i forskellige kinesiske Byer „ Jeg lægger den hvide , stribede , uldne Kjole frem til i Aften “ „ Ja , Tak , Bes “ „ Men hvis du nu skal i Teatret , Floy " „ Aa , ja | MadsenJ - KomtesseFlory |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | “ Dette var saa ganske i Strid med den i Hjemmet fornylig fattede Bestemmelse , at han sfod som bedøvet og hørte derpaa uden at vise Spor enten af Glæde eller Deltagelse Da sagde hun haanlig og ironisk : „ Naa , det maa jeg sige , jeg høfter just ikke stor Tak for mine Bestræbelser Man mærker strax Søviggaards stovende Indflydelse paa Dig Er Du virkelig allerede saa fornuftig , at Du ikke bryder Dig om at blive Hofjunker , at faae en deilig Uniform , Kaarde ved Siden og gyldne Sporer Du er i Grunden en borgerlig Natur , min Ven , med Stof i Dig til at blive en lille skikkelig Embedsmand , som for Exempel Havnefoged eller Byfoged i Korsør eller Kallundborg | Lange - AaenOgHavet |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Dermed rejste han sig , satte sin Bør paa Hovedet , begravede Hænderne til Albuen i Buxe-lommerne og drog for tiende Gang den Dag ud at se Ejendommen efter ; det vil sige , Vandristerne , Affaldskassen , Tørresnorene , Asfalten i Gaarden , Baghaven o s v og overlod Niels til sine Betragtninger Paa et af Herresæderne i Stadens fjærnere Omegn var en ung Gartnerfamilie bleven sagt op Da det var driftige Folk , vilde de til Hovedstaden for at se at svinge sig op De havde en tyveaarig , rødkindet Tjeneste-' pige , som de holdt meget af | Schjoerring - SvundneDroemme |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Det har bragt mig til en Tid at tænke meget derover , og jeg er da kommen til det Resultat , at det at fremtræde offentligt vilde , gjøre mig ulykkelig , skjøndt jeg godt kan forstaa , at det kan være en Lykke for dem , der brænder af Begejstring for at være udøvende Kunstnere “ „ Men Menneskebarn , hvilken Stilling vil du da foretrække for denne , “ udbrød Johanne i højeste Grad forbavset over disse Udtalelser Ellinor havde det Svar paa Tungen , at hun kun kunde tænke sig Lykken i et stille Hjem liv , men hun standsede det i Tide | Tuxen - EllinorFalsen |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Paa hendes Ansigt , der endnu var saa smukt , skjøndt hun ikke længere var ung , 16 straalede Freden , den evige Freds klare Lys Det veed jeg nu — dengang vidste jeg ikke , hvorfor hun var saa yndig at see paa , som ingen Anden jeg havde seet Hun kjærtegnede mig og sagde : „ Isabella Maria Dolorosa , bliver Du engang bedrøvet indtil Døden , saa kom til os mit Barn — kan Du huske mine Ord Kan Du det min lille Pige “ “ Isabella havde bøiet sit Hoved ; hendes Hænder laae sammenfoldede over hendes Bryst | Krebs - AdEnOmvei |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | « Og ned strømmer Hallelujapigerne fra Tribunen ; de baner sig Vej gennem Folk , og naar de ser en Kvinde , der sidder febrilsk og rokker frem og tilbage paa sin Plads , farer de hen til hende ; indsmigrende lægger de deres Haand om hendes Hals og taler til hende , sagte og overbevisende Pludselig styrter et ungt Menneske sig op til Tribunen og kaster sig ned for denne ; en Soldat springer til og knæler i Bøn ved hans Side Folk rejser sig for at komme til at se Men Officeren deroppe raaber med skingrende Stemme : » Se ikke paa ham , det er kun en Broder ; se ikke paa ham , men se ind i Eders eget Hjærte | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | I ethvert Fald var det klart , at Dagen ikke kunde forløbe , uden at han flere Gange kom til at tænke paa , hvorledes han Aftenen forud havde siddet ved hendes Side i den snævre Grotte , medens Uvejret rasede uden for , og hvorledes hun tilsidst , tillidsfuld som et Barn , var faldet i Søvn med Hovedet hvilende ved hans Bryst | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Stierne i skoven vilde kun mennesker , der kendte denne ud og ind , kunne finde Hvor var her stille Hele skoven hvilte som i en dyb forventning , eller sövn Slanke , grå , ubevægelige stod træerne dér i endeløse rækker ; de lignede forstenede kæmper De fortörrede grenes rids tegnede sig skarpt mod den frostkolde lyseblå himmel , og den lave sol lagde sit skær over skovbundens sne og gjorde den gul Som blåhvide net var de forvirrede skygger af grenene , som stier de af stammerne — De kom ud af storskoven til krattet ved skovsøen Her var næsten lunt | Agerskov - LivetsKilde |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | De kom nærmere og vilde spaa Ada , men den tykke Kusk slog efter dem med Svøben og bandede trods sin Blidhed Saa fjernede de sig ganske sagtmodig Men ganske for sig selv sad en gammel Kjærring , indskrumpet og brun som tørt Johannesbrød og sang noget hen for sig Om hende snakked Wilde med Kusken , og lidt , efter fortalte han Ada , at den gamle sang sin Dødssalme , nu havde hun ikke længe igjen at leve „ Er hun syg , “ spurgte Ada | KragT - AdaWilde |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Otto svarede ikke strax „ Troer Du , hun bliver smuk “ spurgte Rudolf , „ hun er saa mager , men hun er vel ikke rigtig udvoxet endnu “ „ Hun minder mig om en blikstille , klar Vintermorgen , uden Solglimt i Birkeskoven , naar Rimen endnu hænger i de fine Grene “ , saarede Otto tankefuldt „ Hun er uden Inde , fordi hendes Væsen fattes Phantasie og Naivitet , men det er vist en stor Charakteer , som staaer i Gjennembrud “ „ Det er omtrent det Samme , jeg mener ' “ svarede Rudolf , „ men jeg udtrykker mig mindre poetisk “ „ Hun har Interesser og Kundskaber , langt ud over sin Alder “ , vedblev Otto | Kauffmann - Lindemark |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Nu var det længe siden for sent Saa skred hun med en Dronningebøjning af den » græske « Nakke hen imod Døren Hun værdigede ikke Karsten nogen Opmærksomhed I Døren vendte hun sig , saa’ smilende tilbage mod Christensen , og sagde : Tør jeg maaske tage en Hilsen med til Frøken Borg — Saa var hun borte Over en Stoleryg hang Karsten , hulkende som et Barn Men Christensen lagde sin Haand varmt og hjærteligt paa sin grædende Adoptivsøns Skulder , og sagde blødt : Rejs nu , Karsten ; og lad os blive — hvad vi skulde have været — Venner XVI Afslutning Thi dette er ikke Slutningen Den kommer først med Døden — eller den kommer ikke engang med Døden , men senere | Drachmann - MedDenBredePensel |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Han syntes pludselig , at han fik noget som en Prop i Halsen , der gjorde , at han ikke kunde trække Pusten Jo det kan hænde , de fik Ben at løbe paa — Paany om Hjørnet „ Gode Gud — han kommer efter os “ Rolf saå i Aanden Scenen fra hin Aften i Kontoret gaa igen Det sortnede for Øinene Nu var der ikke Mulighed for at komme længer Ikke uden at flygte ind ad Bagdøren til Faderens Kontorleilighed Men om- det nu just var didhen , Faderen agtede sig — Fik ikke hjælpe — ; det var den eneste Mulighed Ingvald stod fremmest og keg ud , Rolf gemte sig i Mørkekrogen under Trappen , som førte ovenpaa „ All right | Hambro - Fremad |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Hvor glad hun end var , bankede hendes Hjærte dog uroligt , da hun ved Amtmandens Arm gik op ad Kirkegulvet Det forvirrede hende at være Genstand for saa mange Blikke Hun turde hverken se til højre eller venstre Først da hun satte sig og mødte Pouls Blik , blev hun igen rolig Alle de mange Mennesker forsvandt for hende Hun følte kun , at han og hun var i Kirken Salmesangen , Præstens Tale , alt blev utydeligt for hende Hun vidste kun et At de to nu altid skulde følges ad Da de fra Kirken kørte bort sammen , tog Poul hendes Haand mellem begge sine Lidt efter skød han forsigtigt Sløret til Side og lagde sin Arm om hendes Liv | Welding - EnUngPige |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | „ Eriksen har nu bestandig vart enig med Konsulen , han , “ kasted Skomaker Persen frem drillende „ Lad ham det , “ tok Maleren stærkt i ; „ men vi bryr os ikke om Konsulen mere ; vi har vist ham det , at vi kan raa os sjal her i Byen Og hvis alle Haandværkere var som jeg , saa skulde alt gaa efter vor Vilje For — ser du , Eriksen — — “ Ingen havde lagt Mærke til , at det var kommen en Mand op Bakken , før han var lige bag den diskutterende lille Flok Persen blev ham først var , dytted saa til Olsen , og Olsen gav Maleren et Puf , som stansed hans Talestrøm | Kristofersen - VerdensHerre |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Hun havde saadan en frygtelig Hovedpine , "sagde hun , og der var slet Ingen hjemme til at hjælpe hende ; Pigen havde faaet Lov til at gaa hjem til Hadssund , og lidt efter at hun var gaaet , var der kommen Nogen og havde hentet Erik ; hun kunde ikke begribe , hvor de var kjørt hen i det Regnvejr Nu havde hun ligget her i et Par Timer og forsøgt paa at sove , men det var der slet ikke til at tænke paa for Pine | JacobsenJP - NielsLyhne |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Hans Fraværelse havde allerede varet henimod tre Aar , og i denne lange Periode , hvor Fru Linden kun havde havt overfladiske Efterretninger om sin Sønnesøn , var kun den Forandring foregaaet paa Monplaisir , at Marthens , en stille Nat , var sovet ind i Døden Fru Grandmama holdt Sengen i flere Uger ad Gangen , tildeels vel paa Grund af nogen tiltagende Svaghed , men især fordi hun meente , at der dog ikke var Noget , som det var værdt at staae op for Over Kurts graae Hoved vare disse Aar derimod gaaede tilsyneladende sporløst hen Irma skjød i Veiret , som en livsfrodig Plante , uforanderlig vendt mod den samme Sol | Kauffmann - Lindemark |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | v ; thi i Værkstedet , Husets største Lokale , skulde Festen holdes Om Eftermiddagen var der saa Forlovelsesgilde , og i dette deltog , ifølge Indbydelse , Rebslager Ziegler fra Viborg med Kone ( Tante Rikke ) og Datter , den sidste en lille vilter Tøs paa en halv Snes Aar , endvidere mine Søstre og mine tvende Svogre samt en lille udvalgt Kreds af Naboer , Slægtninge og Venner Ogsaa Morbroder Tomas og Moster Karen var blandt O O de indbudne , men de kom ikke Det var ellers et pænt Forlovelsesgilde , Anders og Kirsten gjorde for deres Datter og mig Sara og jeg havde selvfølgelig | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Om Natten' kom det for ham af og til , at denne Fred ikke var holdbar , men en Dvale , hvoraf han altsaa tidlig eller sent maatte vaagne op — men Dage gik og blev til Uger , og Moderen saa til sin Glæde , hvorledes hans Kinder havde antaget et Skær af rødt imod den næsten gule Bleghed , som de havde havt ved Hjemkomsten , hvad hun tog som et sikkert Tegn paa , at Hjemmets omsorgsfulde Pleie havde frugtet Den sidste Søndag inden Ingvalds Afreise gik Rolf til Alters med Forældrene Han havde ikke nænnet at bedrøve Moderen ved et Afslag , endskøndt han følte at det havde været rettest | Hambro - Fremad |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | Ogsaa for mig har disse Dage været fulde af unævnelig Lykke De har givet min ensomme Tilværelse nyt Indhold Esther om De kunde — om De vilde “ Esther rejste sig hurtigt og strakte Hænderne afværgende ud mod Oluf Hun var dødbleg og rystede stærkt „ Sig ikke noget , sig ikke noget , “ sagde hun bønligt „ Lov mig det , rejs , Oluf rejs , før det er for silde — Lad mig eje Mindet om disse Dage rent og uberørt “ Hun gik hen til ham og rakte ham Haanden „ Oluf min Dreng klagede en Dag over , at den fremmede Doktor havde taget hans Mo’er fra ham Min lille kjære , kjære Dreng | BruhnM - EtAegteskab |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | » « Det har jeg slet ikke tænkt over , » udbrød han befippet « Saa tænk — jeg venter saalænge » « Det er sandt , De har Ret , » kom det endeligt fra ham Han følte sig skamfuld og ærgrede sig samtidigt over at være det — hvad var han dog ikke for en Klodrian , naar han huskede paa sine Kammeraters Beretninger om lignende Situationer « Jeg kan godt lide Dem for , at De ikke vil lyve , men hvor tør De — eller jeg vil hellere sige — hvor nænner De at byde mig sligt | MoellerI - TabteToejler |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | « Baronen trak Øjenbrynene tilvejrs og gav ham et forbauset Blik gennem sine tykke Briller ; men Doktoren lod som ingenting Hvad brød han sig om Baronen Jeg staar fremdeles ved Døren Der danses fejende i Salen Det lykkes mig at faa en Passiar i Gang med Lærerinden fra Præstegaarden Vi talte om Krigen , Forholdene paa Krim , Begivenhederne i Frankrige , Napoleon som Kejser , hans Beskyttelse af Tyrkerne ; den unge Dame havde læst Aviserne i Sommer og kunde fortælle mig Nyheder Vi sætter os tilslut i en Sofa og taler Edvarda kommer forbi , hun blir staaende foran os Pludselig siger hun : » I maa undskylde , Hr Løjtnant , at jeg overrasked Eder ude paa Trappen Jeg skal aldrig gøre det mer | Hamsun - Pan |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Med sin -fuldendte Form , i sin blomsterskære Hvidhed , som to Slangeringe med blege , blaa Stene kunstnerisk fremhævede , bragte den mig til at tænke paa Renaissancens berømte Helgeninde-Billeder , hvori Mestrenes sværmeriske Tilbedelse af det nøgne Kvindelegeme — holdt tilbage af Emnets ophøjede Natur — har udøst sig i Fremstillingen af et Par sansebetagende Hænder Jeg var allerede lidenskabeligt forelsket i disse Fingre , før jeg endnu havde faaet noget Indtryk af , hvorledes hendes Ansigt egentlig saa’ ud Maaske laa det noget i , at dette Ansigt ved første Øjekast ikke syntes videre bemærkelsesværdigt , ja næsten virkede en Smule ordinært | Pontoppidan - Hoejsang |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | — Gudskelov det har De saamænd ogsaa været længe om De vil altsaa kunne indse , at min Ide er ganske praktisk og uhyre let at realisere Gennem store Avertissementer i alle Landets Blade anmodes man om » at indsende Ideer , man har faaet , men ikke selv kan benytte ; de betales prompt — ved Modtagelsen — dog paatager man sig intet Ansvar overfor den Slags umulige A andsf ostre , som straks maa spasere i Papirskurven Ideer honoreres med fra 5 indtil 500 Kroner « Kunde noget saadant sættes i Scene , vilde det blive en Velsignelse for det hele Land For De maa vel erindre , at det indskrænker sig ikke til Literaturen alene Ideer paa alle mulige Omraader opkøbes | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Da han samtidig bad hende møde sig i Skoven , Halvvejen mellem Byen og Rudbygaard , paa bestemt Tid og Sted , gik hun derud , og den Dag gav hun ham sin Ring som et Pant paa sin Troskab Hun havde af og til mødt ham senere , dog sjeldent , da Vejen var saa lang , derfor var hun saa glad over at komme ind til Byen den Uge i August hvor hun havde mødt ham hver Eftermiddag i Granplantagen „ Og nu , “ sluttede hun sin af Graad og Hulken ofte afbrudte Fortælling , „ nu kan du forstaa hvor ubegribeligt det er mig at denne Ring er fundet i den anden Kvindes Værge | Tuxen - EllinorFalsen |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | Paa begge Sider af Hovedbygningen er der rejst Rækker af aabne Havehuse , hvert med sit lille indbydende Bord i Midten og bekvemme Bænke paa Siderne Aarvaagne Opvartere med strittende Haar og flyvende Forklæder melder sig bukkende til Tjeneste og vifter Bordet med Servietten , saa snart man sætter sig ned Men sommetider gaar man forgjæves fra Bord til Bord og fra Bænk til Bænk ; alt er optaget , og man faar da Lov til at vente uden for og promenere under Træerne , indtil der bliver Plads I Baggrunden ligger der ganske vist nogle store Barakker med Borde og Bænke , men det er for anden Klasses Publikum , som vil spise billig | Koeedt - EnFrihavn |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | “ -Nej , Gud bevare’s , det var ikke min Mening , paa den Maade ; det véd jeg saa godt , at det er Troen alene der skal belønnes , som Pastor Stempel prædikede saa smukt om forleden Søndag Synes Du ikke , sagde han , at det nok var værd at jage den hæslige Vantro paa Porten , naar Du derved kan slippe for at komme i Helvede og faa Paradisets Glæder som Løn Jo , dersom alle var saaledes hjemme i deres Kristendom , gode Hr Pastor , men det er det , der er det sørgelige , naar man , som jeg , færdes imellem Ungdommen | Thorson - DenForlorneSoen |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | Skulde du nu gaa med røde Strømper og lilla Støvler , og gule Kjoler og grønne Bælter , saa var det ikke til at udholde “ Margaret var fortvivlet over at skulle af med Flory , fra hvem hun aldrig før havde været borte mere end et Par Timer ad Gangen Det var eet af de eneste Lyspunkter , hun kunde finde , dette med den pæne Uniform ; men det trøstede hende ikke Hun havde saa mange Gange forsøgt paa at tale Florys Sag , men det nyttede ikke , skønt hun med største Veltalenhed fortalte , hvor bedrøvede alle vare Det blev ikke nogen munter Middag den Dag det blev den mest forstemte Middag , man kan tænke sig | MadsenJ - KomtesseFlory |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Med ham gav de sig i Snak , og da Samtalen trak ud , inviterede han dem med om Bord Det tilfældig gjorte Bekendtskab skulde give Anledning til den fornøjeligste Aften , de havde haft siden deres Hjemkomst , thi næppe var de komne ned i den lille Kahyt , før Skipperen halede et flunkende nyt Dannebrogsflag frem , som han hængte op paa Væggen over for de to Slesvigere : » Det maa jo gøre Jer godt at se Jert gamle Flag igen , Gutter , og hernede kan I se paa det uden Hjertekvababbelse , for I er paa dansk Grund | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | I den store Spisestue , som Gertrude skulde igennem , brændte et enkelt nedskruet Blus i Gaskronen , og paa en Stol ved Bufetten sad Lars og sov Gertrude blev forskrækket ved paa sin Vej at støde paa den sovende Tjener « Men Lars , er Du ikke gaaet i Seng endnu » sagde - hun , da han rejste sig , og det faldt hende ind , hvad Fabricius havde sagt , at Lars var den første , som havde erfaret deres Kærlighed — han skulde saa omtrent ogsaa blive den sidste « Herren er oppe endnu » , svarede Lars , « han sagde , at jeg ikke maatte gaa til Ro , der kunde maaske blive Brug for mig » | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | « raabte Morbroder ; » at se til er den jo ikke en Smule bedre end nogen af de andre « » Ja , Tak skal I ha’e ; men det er Øret og ikke Øjet , der skal sige os , hvilken der er bedst , og denne er langt den bedste « svarede Vinding » Alt , hvad jeg ellers har , er indført ; men denne har jeg købt af en gammel Musikanter fra Salling ; jeg har haft den fra hinanden og derefter sat den sammen igen og pudset den af — nej , jeg kan bestemt ikke lade den gaa under otte Daler Men jeg vilde gerne unde Drengen den , da jeg hører , | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
596 | 1891 | Rode | Styrke | " Hun svarer intet , men fremdeles føler han , at hun smiler , Øjnene funkler i Smil , omend lidt usikkert , som Stjerners Lys Saa siger han : „ Det har De jo vidst saa længe " Saa mange Tanker krydser i Hoved , medens han taler : Hvorfor siger jeg hans dog dette , jeg gør mig jo til Nar , jeg holder jo slet ikke saa meget af hende „ Ja , det har jeg nok ," svarer hun endelig , næsten munter , og bøjer sig samtidig forover , folder Hænderne over det ene Knæ | Rode - Styrke |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Studenterværdigheden holdt igen , men ikke længe , 9 for lidt efter blev Mestersvenden stoppet op i Gangen af en af Læregutterne , som pegte paa to lange Ben , som søgte efter Fodfæste paa Indsiden af Plankegærdet „ Bevare os — er det Studenten , som bryder Fred og Skik og viser Voldegutterne Veien Velkommen hjem , skulde jeg have sagt — Herr Scheel “ „ Tak — tak , men ikke dette med Herr imellem os — Ole Martin — ; vi er da Dus og Kendinger fra gammelt véd jeg Kan du fortælle mig om Ingvald “ Jo Mestersvenden kunde Ingvald var at vente hjem paa Høstparten , naar Skibet havde losset ud i Londonderry | Hambro - Fremad |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | Hun skulde ikke gjøre sig Skrupler , men bare rejse glad og fornøjet over til sit Barndomshjem Rigtig more sig , de skulde sagtens klare sig uden hende en Tid “ Og saa havde han kysset hende paa denne underlige forretningsmæssige Maade , som hun hadede Nej , han vilde ikke savne hende Han vilde ikke — vilde ikke Men Svend , mon han kunde glemme „ lille Mo’er “ Mon han vilde spørge sin Fa’er om hende Og hvad vilde Krabbe saa svare sin lille , moderløse Dreng Tanker og Billeder myldrede i ængstelig Travlhed ind paa Esther , hun kunde ikke lukke dem ude | BruhnM - EtAegteskab |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | » Du tager for haardt fat , « sagde Tanten af og til , naar hun lagde Mærke til Blegheden og den , som hun syntes , tiltagende Magerhed i Nannas Ansigt » Det er saa yndigt at have begge Hænder fulde , « lød gjærne Svaret , og Øjnenes stille Glans og den Klarhed , der hvilede over den hvælvede Pande , viste , hvor rigtig hun handlede i at søge Lise i Arbejdet Saa indløb der Brev fra Morten , og de nyvakte Følelser af Frihed og Frelse fik derved og endnu mere ved et Digt , der fulgte Brevet , forøget Styrke | Gundesen - Tjoernekrat |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Gardinerne vare trukne sammen i Fru Lindens Cabinet , Lampen tændt , Fru Grandmama selv paa sin Plads i Kanapeen , Situationen uforandret , med den Undtagelse , at det var den sidste Aften Otto tilbragte med sin Bedstemoder Den paafølgende Morgen skulde han afreise til Residentsen , hvor han ved Cousin Staldmesterens Indflydelse havde faaet en Ansættelse i Staldetaten „ Ved den levende Gud en mesquin Ansættelse , “ udbrød Fru Linden i travl Virksomhed med Visten „ 500 Rd , pour un homme qui se respecte men ligemeget behandel det Opnaaaede uden rancune , og som Stigens første Trin “ Hun grundede lidt og begyndte da med nogen Bekymring : „ O Otto blot Du ikke er for naiv — jeg var selv saa naiv | Kauffmann - Lindemark |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | „ Jeg hører gjerne paa Alt , hvad de Herrer Professorer have at sige mig , men jeg godkjender ikke Noget uden efter en fri , videnskabelig Forskning Jeg agter at være Specialist , for det er egentlig det Eneste , der er Noget ved i vore Dage , og jeg kaster mig Vel sagtens nok enten over Brystet eller øver Maven eller maaske øver begge Dele paa een Gang Jeg bliver nødt til at gjøre et lille Svip til Frankrig , Tydskland og maaske et Par andre Lande paa Videnskabens Vegne , før vøre Høspitaler her hjemme lade efter min Mening Adskilligt tilbage at ønske “ „ Ja , men først Eksamen , Povl | Budde - FraLoemmelalderen |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Hun længtes efter at give sin Smerte Luft i Graad , men hun kunde ikke græde , — og hun satte sig da til Klaveret og sang alle de melankolske Klagesange , der randt hende i Minde , med en Følelse og et Udtryk , der vilde have bevæget Mange ; men hendes Stifmoder var den Eneste , der var tilstede , og hun sagde kun : „ Min bedste Deodata Du maa virkelig synge mere opmuntrende Ting ; Du gjør mig ganske beklemt “ „ Jeg skal ikke synge mere “ , svarede Deodata utaalmodig , idet hun reiste sig og gik hen imod Døren „ Min kjære Pige Du har da ikke isinde at forlade Klaveret saaledes og lade alle dine Noder ligge spredte omkring | MauT - Deodata |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Alt dette sad Per og tænkte tilbage paa , mens han om Natten kørte op gennem Jylland i en første Klasses Kupe Egentlig undrede det ham , at han endnu saa levende erindrede disse gamle Tildragelser , der intetsomhelst betød for ham længer Hans Tanker havde indtil den allersidste Tid saare sjælden beskæftiget sig med Hjemmet Forældre og Søskende var i Aarenes Løb gledet mere og mere bort fra ham , var dukket ned under hans Livs Horisont Tidlig paa Formiddagen naaede han den lille By i et klart Novembersolskin Hans kraftige , efter udenlandsk Mode paaklædte Skikkelse vakte en vis Opsigt paa Perronen , idet han steg ud af Kupeen Han bar en musegraa , silkeforet Rejsefrakke med lange Skøder og brede Fløj elsopslag paa Ærmerne | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | « Naa , saa indrøm da Barnet Ret til at lære lidt af det Liv at kende , som hun nu en Gang ikke kan liste sig fra Der er ikke saa Lidt at lære » Etatsraadens Tankegang var ikke ny for Tante Rosalie , hun tog lidt overlegent paa den og sagde i nogenlunde godt Humør : « Din fikse Idé i Ære , Georg — lærer Gertrude Noget i denne Tid » « Ja , hun gør virkelig De to Malere har bragt over vor Tærskel en Skare af gode Forestillinger , som endelig have ramt Gertrudes Sind | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Å Betten , Betten Hvorfor er Du ikke aldeles vanvittig glad , Herman “ Smith trak en stol hen til Lydias bord , og satte sig „ Jo , jeg er glad , Lydia , så glad , at jeg ikke kan finde ord for det Men der er noget , som tynger mig — denne herre Myre “ Lydia stirred dødbleg på sin mand Hendes læber skiltes , så de hvide tænder kom tilsyne , og hendes næsevipper skjalv „ Har han fortalt Dig det “ — Lydia skreg ordene ud „ Å Herman , Herman , Du må tilgi mig | SkramA - Afkom |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | » Var det ikke en Guds Lykke , Ellen , at jeg i Gaar i Chicago kjøbte de to Revolvere « sagde han , idet han uden at tabe sin Aandsnærværelse forberedte sin Kone paa den forestaaende Kamp » Tror Du virkelig , kjære Alfred , at de har ondt i Sinde « spurgte hun med lidt mindre Farve i Kinderne end sædvanlig » Jeg frygter for , at man har lokket os ind i en Fælde , men det er for sent at tænke over , hvad vi kunde have gjort , hvis vi ikke var gaaet i den Vor Forsvarsplan er nu givet | Koeedt - EnFrihavn |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Hun kom atter oven Senge og kunde paany gaa ud , om hun end var en Del afkræftet Hun var saare lykkelig som alle Reconvalescenter ; hendes Sind var blødt og modtageligt for alle Indtryk , opfyldt af en glødende Kærlighed til Livet , en inderlig Taknemmelighed , fordi det atter aabnede sine Døre for hende I denne Tilstand traf hun en Dag Silvanus » Det er længe siden , jeg har set dig « » Jeg har været syg , « sagde Epicharis undselig Lidt efter forlod hun ham Han blev længe staaende og saa efter hende opfyldt af glad Undren Hun syntes ham et helt nyt Menneske | HansenJ - Neropolis |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | » Ja , er det med det samme vi gaar da , Vangenstein « » Ja , la os det « De tog veien nedover til logihuset Did kom Langaker ossaa , og der ble de siddende og døse med øl til langt udover middagen Vangenstein vilde gaa hjem ; men Hov og Langaker vilde op i byen forat faa noe at leve af I arbeidersamfundet var de begge kjendte ; didop drog de Deroppe hægted et par fremmede fyrer sig til dem ossaa Langaker hadde før engang truffet dem der , og det svæved noe for Hov om , at han engang i fylden hadde drukket dus med den ene Men det var det samme | Colditz - Kjaerka |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | En ny Verden gik op for ham i den græske Literatur og i Beskuelsen af deres udviklede Kulturforholds Der fandt han den Harmoni mellem Liv og Lære , som han saa bittert savnede i sit Hjem og sin nærmeste Omgang Han blev Yngling og jo mere hans eget Forstandsog Hjerteliv udviklede sig , desto bedre forstod han at paaskjønne og elske denne Grækernes guddommelige Humanitet , der har sat sit gyldne Afvræg i deres Poesi , Kunst og Filosofi Han glemte Verden udenom sig i Beskuelsen af den gamle Skjønhedsverden med dens Marmortempler , Endestøtter og rosenkrandsede Skalde Dens Undergang beklagede han saa bittert , at det antog Karakteren af en personlig Sorg Moderens konventionelle Religiøsitet formaaede ikke at trøste ham ; den stødte ham kun tilbage | Paulsen - Margherita |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Vant , som han fra Matematiken og Naturvidenskaberne var , til at søge Beviset gennem Slutningsrækker , gik han bestandig fra den ene Bog over til de andre , hvortil der i denne var bleven henvist , og forfulgte fra disse Tankegangen tilbage til endnu ældre Værker for saaledes at finde ind til den oprindelige Begrundelse , det enkle , endegyldige Sandhedsbevis , der nedslog alle Tvivl Han forskaffede sig Bøgerne direkte fra en københavnsk Boghandler uden — som ellers — at benytte Ivan som Kommissionær , og det var efterhaanden et helt Bibliotek af filosofiske , æstetiske og teologiske Skrifter , der stabledes op paa hans Bord Men jo mere han læste , desto mere forvirredes han | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Der f er noget i ham , der siger , at han har Ret s alligevel Og der er slet ingen Grund til at i le overlegent ad Jesper Ridefoged , fordi han p finder i sin Samvittighed , at Rasmus Bergs [ Mening er falsk I det Kapitel er vi alle Ridefogeder — Min Kontrapart og jeg skiltes alt- fe ' k saa ad uden at være vegne et Haarsbred fra | vore tidligere Anskuelser , men — Gud be- | $ vares — med gensidig Agtelse for hinandens f A Standpunkter" , hvilket faldt mig saa meget desto lettere , som jeg var min egen Kontrapart | Bergstroem - Vendepunkter |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Fru Petersen har set Kainz og fundet ham » yndig « og ønsker af den Grund at komme nogle » ganske faa « Gange endnu i Dagmarteatret Ich bin , du bist , er ist , wir sind , ihr seid , sie sind — Ich war , du warst Schläfst du , Petersohn Was om jeg vil lade være med at skabe mig Jeg véd slet ikke , hvad du mener Jeg skulde da tro , at jeg havde Lov til at øve mig i det tyske Sprog uden at spørge dig om Lov ; men du begynder i den sidste Tid at blive saa chikanøs , Petersen , at man slet ikke véd , hvad man skal stille op med dig | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Den firskaarne Oberst var langt den stærkeste , men kunde dog ikke faa Bugt med sin olieglatte , slangesmidige Modstander , der idelig smuttede ham ud af Hænderne og forvirrede ham ved sine lynsnare , heftige Anfald Tilsidst bukkede virkelig Subrius Flavus under for sin behændige Modstander Kampens Udfald hilstes med Bifaldsklap af de Tilstedeværende : Digteren Camillus Carbo og de to unge Adelsmænd , Natalis og Lepidus De to Sportsmænd tog et Bad og iførte sig deres Klæder , hvorpaa Mancius bød sine Gæster ind til Frokostbordet De begav sig ind i en af Havestuerne : » Der er en , der har tabt sin Pung , « sagde Silvanus og pegede mod Gulvet De andre lo | HansenJ - Neropolis |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | — især den slemme Lørdagaften — ofte det sande kvindelige Heltemod i Opretholdelsen af Familien dér , hvor Manden vitterlig truer Arnen med Ruin ; en Gang imellem et » stærkt « Udbrud , foraarsaget af Fejl paa den ene eller paa begge Sider ; men som Regel megen naturlig Kærlighed mellem Ægtefolk eller Kærestefolk ; det sidste Forhold af en friere , derfor ikke mindre sømmelig , maaske endog elskværdigere Art end derhjemme Christensen følte virkelig , at han kunde give Middelstandens Kvinder i England Prædikatet af Nationens bedste Støtter Han følte i det hele taget Behag ved at leve saaledes og anstille sine Betragtninger — uden i mindste Maade som udøvende Kunstner at gøre noget Studium Han kom paa en jævn , umærkelig Maade til Ro | Drachmann - MedDenBredePensel |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Enhver , der havde Noget med ham at gjøre , saae og sølte , at han var bleven en anden Mand , ikke mindre alvorlig end før , men mild og overbærende , hvor han havde været haard og streng , og stille og tilbageholden , hvor han havde været skarp og afgjørende i sine Domme Hans Venner — og blandt dem især Hlervigs — glædede sig over den Forandring , der var foregaaet med ham , og fik ham endnu kjærere Og hans Hustru , mod hende var han mere end mod nogen Anden blid og overbærende , ja , hun satte ham saa høit i sit Hjertes Inderste , at al hans tidligere Haardhed , Stolthed og Uforsonlighed blev sænket i Glemselens Hav med det samme | MauT - Deodata |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Og så hindringerne , de forfærdelige , kuende hindringer , der kaldes fordomme , hensyn , næringssorg , og kødets skrøbelighed — — — — — Dog skoven og den evige natur kan også lade dig , du modne mand , blive ung på ny ; en stakket stund kan du dysses til ro ved naturens store hjerte , og glemme , at ikke alt er , som du vilde , som du så brændende havde håbet For dig , du modne mand , kan endnu i sælsomme stunder den evige natur fremgøgle de livet fyldende værdier , og rive i sønder det spind , der stedse tættere svøber sig om din lykke — til du vågner af din drøm og finder alting koldere og tommere end for | Agerskov - LivetsKilde |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Klokken et Kvarter til tre skal jeg være ved Ranch men saa maa du ogsaa være præcis saa møder vi maaske Student Andersen og kan faa os en lille Passiar med min » eneste Elskede « Hils Din Alutter Din mageløs hengivne Lyly P S Jeg tror dog ikke jeg kan dy mig Jeg maa fortælle dig det om Andersen men du maa ikke fortælle det til nogen Du kan tænke dig han har allerede friet det vil sige saadan hvad man kalder {indirekte tror jeg nok og nu skal jeg fortælle dig hvordan det er gaaet til | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Da Værelset var temmelig stort , lod der sig endogsaa ved en simpel Mellemvæg indrette et lille Venteværelse for dem , der ikke strax kunde indlades Af Børnene lignede de to ældste , Knud og Anna , nærmest Moderen ; som hun , vare de velvoxne , mørke , med smukke , regelmæssige Træk , de lige Linier fremherskende baade i Pandens , Næsens og , Mundens Form ; de to yngste , Otto og Karoline , havde derimod mest Lighed med Faderen ; de vare blonde , Næsen havde , uden egentlig at være Opstopper , en Bøjning opad , og ligesom Faderen vare de snarere under end over Middelhøjde | Thorson - DenForlorneSoen |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | » Vi Søskende , « fortsatte denne , » har , som Du véd , i mange Aar plejet at tilbringe Juleaftenen i Din Onkels Hus En Gang blev der , medens vi sad ved Aftensbordet , ringet paa Klokken , og Pigen , som aabnede Døren , fortalte , at der uden for stod et Barn , som vilde tale med Herren Min Broder gik ud og fandt en lille fire Aars Pige , der bleg og rystende af Kulde gjentagende fremstammede det ene Ord : » Penge « , » Penge « Han tog den Lille ved Haanden og fulgte med for at se , hvor hun hørte hjemme Uden for Huset , lænet op imod Muren , stod Barnets Moder og græd | Koeedt - EnFrihavn |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | — Og naar han da ved Solopgang atter vaagnede op til den uendelige , skinnende Klarhed fra Himmel og Hav , og han gyngedes sagte og mildt af de endnu indslumrede Bølger ind mod det „ lykkelige Campaniens “ Strande , da kunde denne Opvaagnen til Liv fremkalde som et Skjær af Skuffelse eller Forundring hos ham Og naar han da — efter et Øjeblik af være bleven vugget lidt stærkere i den svage Brænding — atter betraadte den gyldne Strand , kunde han stundom sige til sig selv : „ Nei , det er ikke dette lyse , stivnende ZEtherhav — det er de brusende , taagefulde Bølger i mit mørke Hjem , der — der — “ Og Tanken tabte sig i ubestemt Dunkelhed | Lange - AaenOgHavet |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Og medens han nu knap vovede at gaa hen til hende paa Grund af denne inderlige , fortærende Længsel , der næsten ikke tillod ham mere noget bestemt ønske , og som hele Tiden var blandet med Frygt , ventede hun ham stadig urolig , sygelig , med feberagtig Utaalmodighed og følte sig dog undertiden lettet ved at blive skuffet , naar hun troede at høre hans Trin , og det ikke var ham | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | » A ja , saa kan du snyte hende da ; hun har tjent saa pas paa dig i alle disse aarene alligevel , at det nok kan gaa op i op , skulde jeg tro ; se bare bag alteret og gjør et lite overslag , saa tænker jeg nok , du faar ro , jeg « » Jeg har brændt dem op naa « » Næ « » Jo , det var en kveld her , det var saa liderlig kalt , som jeg maatte ta dem , og det ble jagu et ordentligt ildsmaal « » Jamen er det ikke tomt herbag « Irgens læned sig frem over alteret | Colditz - Kjaerka |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | ikke stiv , ikke hovmodig , ikke frastødende , men glad , livlig og smuk Der blev danset paa Bechersdorf næsten den hele Nat Længe efter , at Florys Bal var hørt op , blev der danset For første Gang , siden Hendes Naade døde , dansedes der paa Bechersdorf i den lange Sal , og tidlig den næste Morgen rejste Frimærkegreven , det Menneske , der aldrig blev voksent og Komtesse Antoinette Schotton , udstyret med en pragtfuld Buket , som Hans Excellence selv havde plukket i Drivhuset , til Paris for at møde deres Forældre Een efter een toge Julegæsterne bort | MadsenJ - KomtesseFlory |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Atter denne Gang skulde hun standse ved Holtes Sted , for at bringe Karen en Besked fra sin Moder Da de kjørte op for Døren havde Anna set hende fra Kjøkkenvinduet og løb ud for at modtage hende I Farten snublede hun over Dørtræet , faldt saa lang hun var , men slog Hovedet saa haardt mod Kanten af den store flade Sten foran Indgangsdøren , at hun blev liggende uden Bevidsthed Ellinor sprang hurtig ud af den lave lille Vogn og ilede hen til hende , og da Kusken havde spændt Skaglerne fra og fastgjort Tømmen , bar de i Forening den bevidstløse Pige ind i Huset og lagde hende paa Sengen Anna havde været alene hjemme , da begge Forældrene var paa Skyllepladsen ved Dammen | Tuxen - EllinorFalsen |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | Vaarfrakken vilde han saa nødig skille sig fra ; han ble da saa naken at se paa uden den ; men det var ingen raad Kunde han endda sikkert stole paa Vangenstein , at han kom med 5 kroner , som han så , da hadde det endda vært en mulighed ; men han kjendte Tragedien , hvor flot han var til at love , saa det turde han ikke indlade sig paa Han gjorde et nyt overslag , hvori han satte frakken til 10 kroner ; det maatte han da mindst faa for den , og da slap han igjennem det — pent ossaa ; men nu opdrev han ikke mer end 6 kroner for frakken | Colditz - Kjaerka |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Det var saa sælsomt velsignet , mens Baaden skred frem ad sine dunkle Veje som mod en ukjendt Strand , at sidde i den dybe Tavshed og vide , at Havnen , han føgte , var allerede funden , og Farten gik mod Lys og Lykke , hvorhen den saa gik Længe sad han saadan , og stærkere og stærkere fyldtes hans Hjerte og følte Trang til at give sin Taknemmelighed Luft Men underligt nok var det den gamle Psalme , som allerede een Gang for havde taget Magten fra ham i Kapellet , der nu atter med egensindig Haardnakkethcd trængte sig paa hans Erindring og dukkede op deri den ene Gang efter den anden , indtil han ikke længere kunde holde den tilbage | Budde - FraLoemmelalderen |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Som fem Aars Barn vai- hun strax bleven gjort ti ) den store , da Tvillingbrodrene kom til Verden De vare blevne betroede til hendes Varetægt de lange Sommerdage under Legen i den gamle Have Barndomshjemmet var en sjællandsk Præstegaard , en lav , hvidkalket og meget forfalden Bygning med store , lave og fugtige Værelser , der dog forekom Børnene saa uendelig hyggelige Præstegaarden havde en dejlig , stor Have med mange Frugttræer Der var Nøddegange og store Buskadser af Stikkelsbær , Ribs og Sol bærbuske og en hel Skov af dejlige , duftende Hindbær | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | « » Du tager fejl , naar Du taler om Lykke , « sagde han , » — i det mindste i den Betydning , Du tager det Du tænker paa Ære og Berømmelse , som jeg skulde gaa i Møde , ikke Men nej , det skal Du vide , at megen Haan og Spot ufejlbarlig maa blive min Lod , ja maaske vil det endog komme til at gælde mit Liv Forstaar Du saa , at jeg ikke kan tillade Dig at følge mig Tanken om Dig vilde kun gøre mig forsagt og bange , naar det gjaldt , og derfor er det , vi ikke mere kunne mødes | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Det lod sig ikke mere gjøre for Blanca at dulme Røsterne fra Ungdommens Dage , en efter en stak de Hovedet frem og nikkede til hende Hendes Stemning passede for dem , og hun saa atter , hvorledes hendes lykkelige Dage , som hun havde benævnet den Tid , hun levede sammen med sin Mand , bredte sig mellem før og nu , som et udtørret Land , « hvorover ingen Fugl kan flyve » Hun stod pludselig op og trykkede Hænderne ind mod Øjnene Nej nej — jeg vil ikke tænke det jeg vil vedblive at kalde disse Tider de største i mit Liv | Schjoerring - SvundneDroemme |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Det var den eneste Kvinde , han var kommen i et virkeligt Forhold til Mistroisk , som han var , og trykket af Bevidstheden om sin Legemsfejl , havde han været meget tilbageholdende overfor det andet Kjøn , altid dækket bag Vittighed og Satire Hende havde han til Gjengjæld skjænket hele sin Tillid Han kunde ikke tænke sig , at de skulde skilles ; efter at han havde brudt alle andre Forhold , var hun saa at sige den eneste , der knyttede ham til Menneskene Ganske vist manglede hun baade Dannelse og Evne til fuldt at forstaa en Natur som hans ; men der var meget , hvori de samstemmede | Thorson - DenForlorneSoen |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Det var en lav Fjællevogn , forspændt med en langhornet Stud og en lille muldyrlignende Hest af et højst ynkværdigt Udseende Paa Agebrættet sad en midaldrende Mand med en Tot rødt Skæg under Hagen , og bag i Vognen , der var fyldt med Tang , laa en halvvoksen Pige , der stirrede mig i Møde med maabende Forskrækkelse Manden standsede straks Vognen Hans smaa Øjne formelig tindrede af lidenskabelig Nysgerrighed Efter at jeg nogenlunde havde tilfredsstillet hans Videbegærlighed , spurgte han mig , om jeg ikke vilde age med ham ; vi skulde jo dog samme Vej Og da jeg allerede var inderlig træt af Ensomheden og desuden havde Tiden for mig , tog jeg med Tak mod hans Tilbud | Pontoppidan - Hoejsang |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Han blev ogsaa , hvad mange Mennesker bliver i Ulykken , god fra Top til Hæl Da han var nær de halvtreds , gifted han sig med en stærk og fattig Bondepige , Metta Maren Thy , som den senere Tid havde været Tjenestepige paa Gaarden Han fik med hende en Datter og en Søn Datteren døde i sit andet Aar ; men Sønnen voksed op og trivedes Han fik et stærkt Legeme og ligned i mange Henseender Moderen Men i den smukke Afrunding , hans Skikkelse havde , var noget af Faderens ædlere Blod , ligeledes i hans ualmindelig smukke og kraftige Hænder og Fødder III | KragT - FruBeatesHus |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | Naar et Skib lægger til og skal bruge Hjælpemandskab , gaar en Opsynsmand hen til Gitterporten og vælger sit Mandskab Det er et sørgeligt Syn at se de blege udhungrede Mænd staa i Klynger og vente paa at tjene en ærlig Dagløn I de fleste Ansigter har Nød og Elendighed draget dybe Furer Bagved staar som oftest en Familje , der mangler det nødvendigste , og saa hører disse Stakler endda ikke til de værst stillede Naar hvert Forsøg paa at skaffe sig et ærligt Udkomme brister ; naar Nøden træder nærmere og nærmere ; naar Sult og Fortvivlelse stirret-Manden haabløst imøde fra alle Kanter , hvorhen han end vender sig , saa staar endnu den Port aaben , som fører ned i Afgrunden | Koeedt - EnFrihavn |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | Lodsoldermanden anmodet om , at anskueliggjøre tidtbemeldte Broder , at en Sag af den Bærevidde som den nærværende ikke kan fremmes med nogen betragtelig Hastighed uden ikke uvæsentligt Extraarbeide og adskillig Omkostning Imidlertid bør det bemærkes , at et kontant Beløb af Kr 200 — indsendt pr omgaaende antages at være af ikke uvæsentlig Betydning i Retning af nævnte Sags fremskyndede Expedition Ligesom jeg herved erklærer mig villig til at overtage Beløbets Disposition uden forøget Udgift for Parterne “ „ Forstaar du det — Oldermand “ „ Nei — “ svarede Seehus og læste omigjen ; men med et udbrød han : „ nu har jeg det — vi maa smøre “ „ Hvad for Slag | Kielland - Arbeidsfolk |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Og ved Tanken om de mørke Skyer , som havde samlet sig over hans eget Hoved , drog han det unge Menneske néd til sig og sluttede ham beskyttende i sine Arme — Jeg forstyrrer rimeligvis spurgte Isidora , som trådte ind fra Sygeværelset og studsede ved det uventede Syn Tonen var ikke til at misforstå Frank- stødte Johannes fra sig og rejste sig Han var dog hurtigt Herre over sig selv , og skønt hun virkelig havde udrevet ham af en Drøm , forsikrede han hende , at hun kunde være kommen mere belejligt Hvad Johannes havde på Hjærtet , vedkom fuldt så vel hende , som ham | Feddersen - Isidora |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Det er næppe for intet at du klimprer paa din Lut og synger de mange Elskovsviser Men jeg skal nok komme efter hvem det er du boler med i dit Hjerte “ Men det var hverken lykkedes Fru Else eller Broder Jakob at komme efter noget Han havde efterhaanden fattet Nag til Kirsten og udspionerede hende men foregøglede sig selv og Fru Else med at han kun gjorde det for at redde Kirsten af Satans Kløer Den jesuitiske Maade hvorpaa han lukkede øjnene til for sin Velynderindes onde Tilskyndelser og i enhver verdslig Sag som et villigt Redskab fremmede hendes Hensigter havde vel mere end noget andet bidraget til at han havde faaet saa fast Fod i hendes Yndest | EwaldHF - LidenKirsten |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Nina lod som om hun overhørte disse Ord og tøg et andet Brev — Her er et fra hende , o , hvor Du er bleven skammelig bedraget , kjære kjære Julie ; hør , hun skriver : Dyrebare , inderlig elskede Vilh-lm , jeg venter Dig , naar Maanen straaler og Stjernerne blinke Hun er poetisk , denne Veninde Vilhelm har — Nei , det er for galt , jeg vil ikke høre mere raabte Julie og reiste sig burtig ; jeg kan ikke udholde denne Marter , den sønderknuser mig og tynger mig mod Jorden , o Gud skærm mig i al denne Kval | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | I hans gammeldags Kontor med den hestehaarsbetrukne Sofa , de høje Pulte og de mange Søkaart der tømte han ofte et godt Glas Madeira med de hjemvendte eller bortdragende Skippere , og da hørte man hans muntre Latter helt ud paa Pladsen De store , noget lave Stuer vare møblerede med gammeldags Soliditet , men næsten overfyldte af alle de mange Rariteter , der bragtes hjem med fra fjerne Lande Paa et kinesisk Skab stod en Messingtromle , i hvilken et lille Egern forvildet løb omkring med en svag Erindring om Finlands Fyrreskove i sin lille , omtumlede Hjerne | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
End of preview. Expand
in Dataset Viewer.
README.md exists but content is empty.
- Downloads last month
- 42