id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
341001 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Red%20Sails%20in%20the%20Sunset | Red Sails in the Sunset | «Red Sails in the Sunset» er ein populær engelskspråkleg song kjend frå Dei britiske øyane og USA.
Han vart publisert i 1935 med musikk skriven av Hugh Williams (pseudonym for Wilhelm Grosz) og tekst av låtskrivaren Jimmy Kennedy. Songen var inspirert av «dei raude segla» til «Kitty of Coleraine», ein yacht Kennedy ofte såg utafor nordkysten av Irland i heimbyen Portstewart.
Namnet på songen var inspirasjon for namnet på Red Sails-festivalen i Portstewart i Nord-Irland. Kennedy skreiv songen medan han var i Portstewart.
Somme av dei tidlegare versjonane vart gjort av Al Bowlly med Ray Noble and his Orchestra den 18. september 1935 og Guy Lombardo den 11. oktober 1935.
Songen vart henta fram att av Nat King Cole i 1951. Denne songen klatra til 24. plassen på Billboard Best Seller-lista. Ein annan versjon frå 1954 vart spelt inn av Sam «The Man» Taylor and His Orchestra, med Taylor på tenorsaksofon.
Innspelingar
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Red Sails in the Sunset» frå , den 13. juli 2017.
oppgav desse kjeldene:
Bakgrunnsstoff
Songar frå 1935
Songar med tekst av Jimmy Kennedy
Songar med musikk av Wilhelm Grosz
Louis Armstrong-songar
Jimmy Velvit-songar
Johnny Lee-songar
Bing Crosby-songar
Jack Jackson-songar
Vera Lynn-songar
Mantovani-songar
Nat King Cole-songar
Patti Page-songar
Big Joe Turner-songar
Paul Anka-songar
Emile Ford-songar
The Platters-songar
The Beatles-songar
Dinah Washington-songar
Fats Domino-songar
Connie Francis-songar
The Searchers-songar
Stevie Wonder-songar
Dean Martin-songar
Perry Como-songar
Jimmy McGriff-songar
Engelbert Humperdinck-songar |
2053 | https://fo.wikipedia.org/wiki/22.%20juli | 22. juli | 22. juli er dagur 203 í árinum í gregorianska kalendaranum (dagur 204 um skotár er). 162 dagar eru eftir av árinum.
Hendingar
2011 - Ógvislig bumbuspreinging skakar Oslo og oyðileggur fleiri stjórnarbygningar í miðbýnum og kostar 8 fólkum lívið. Løtu seinni tekur maður seg inn á summarleguna hjá Arbeiderpartiets Ungdom á Utøya og skjýtur frá hond. 69 fólk, tey flestu ung, verða dripin. Hetta er ógvisligasta yvirgangsatsókn í Noregi síðan 2. heimsbardaga.
Føðingar
1510 - Alessandro de' Medici, hertugi av Firenze (d. 1537)
1535 - Katarina Stenbock, drotning og kona Gustav I av Svøríki (d. 1621)
1751 - Karolina Matilda, kona kong Kristjan VII og drotning í Danmark og Noregi (d. 1775). Hon var systir Georg III.
1784 - Friedrich Bessel, týskur støddfrøðingur (d. 1846).
1849 - Emma Lazarus, amerikanskur yrkjari (d. 1887).
1882 - Edward Hopper, amerikanskur málari (d. 1967).
1887 - Gustav Ludwig Hertz, týskur alisfrøðingur (d. 1975).
1923 - Bob Dole, amerikanskur politikari.
1931 - Guido de Marco, forseti Malta (d. 2010).
1934 - Louise Fletcher, amerikonsk sjonleikarinna.
1939 - Terence Stamp, amerikanskur sjonleikari.
1946 - Danny Glover, amerikanskur sjonleikari.
1946 - Mireille Mathieu, fronsk songkvinna.
1954 - Al Di Meola, amerikanskur gittarleikari og sangskrivari.
1955 - Willem Dafoe, amerikanskur sjonleikari.
1964 - John Leguizamo, kolumbisk-amerikanskur sjonleikari.
1978 - Dennis Rommedahl, danskur fotboltsleikari.
1980 - Dirk Kuyt, nidurlendskur fotboltsleikari.
1992 - Selena Gomez, amerikonsk sangarinna og sjonleikarinna.
2013 - Prins Georg av Cambridge
Andlát
1461 - Karl VII, franskur kongur (f. 1403)
1934 - John Dillinger, amerikanskur bankaránari (f. 1903)
1967 - Carl Sandburg, amerikanskur yrkjari (f. 1878)
1998 - Hermann Prey, týskur operasangari (f. 1929)
2004 - Sacha Distel, franskur sangari (f. 1933)
2008 - Estelle Getty, amerikonsk sjonleikarinna (f. 1923)
2013 - Dennis Farina, amerikanskur sjonleikari (f. 1944)
2019 - Elis Poulsen, føroyskur útvarpsmaður (f. 1952)
Juli, 22. |
205657 | https://no.wikipedia.org/wiki/En%20fiende%20iblant%20oss | En fiende iblant oss | En fiende iblant oss (originaltittel: The Devil's Own) er en amerikansk dramathriller fra 1997 regissert av Alan J. Pakula. Hovedrollene spilles av Harrison Ford og Brad Pitt.
Filmen fikk blandet mottakelse av kritikerne og ble en moderat publikumsuksess.
Handling
Frankie McGuire (Brad Pitt) får sin fremtid beseglet som åtteåring når hans far blir skutt foran øynene hans av lojalister i Nord-Irland. I en alder av 21 blir han leder av en fryktet gruppering som den engelske etterretningen forsøker å knuse. På flukt innser han at de trenger Stingermissiler i kampen mot britenes helikoptre. Han sendes derfor til New York for å skaffe det nødvendige utstyr. Her innlosjeres han hos den irskamerikanske politimannen Tom O'Meara (Harrison Ford). Frankie kaller seg Rory Fevaney og ingen i huset har noen anelse om hvem han egentlig er. Frankie blir godt mottatt hos Toms familie, og Tom lærer å kjenne ham som en varm og god person gjennom sitt opphold her. Ved hjelp av en lokal våpenhandler forsøker han å sette i verk handelen, mens han sammen med sin nære venn Sean setter i stand en fiskebåt som senere skal frakte missilene over til Irland. Det oppstår imidlertid problemer med oppdraget og Tom begynner å få mistanke.
Om filmen
Anmelderne
Filmen fikk blandet omtale av kritikerne, noe som gjenspeiles i at den har fått 29% på Rotten Tomatoes (2012) og 53% på Metacritic. Den amerikanske filmanmelderen Roger Ebert gav den 2,5 av 4 stjerner. Den fikk best omtale av The New York Times, Time Magazine, Entertainment Weekly og San Francisco Chronicle, mens Washington Post slaktet den. Variety gav den brukbar omtale, men mente at det høye budsjettet kom lite til syne i filmen.
Anmelderen i VG gav den terningkast fem, Dagsavisen terningkast fire, og Dagbladet terningkast tre. Aftenpostens Per Haddal gav den dårlig omtale og mente at «filmen er blitt sin egen fiende». Nettstedet CINERAMA gav den terningkast fem i 2003. Anmelderen skrev følgende: «Denne filmen kunne hatt hvilken som helst slutt, uten at den hadde blitt mindre interessant av den grunn. Nei, vent litt. Kanskje er det nettopp slutten som trekker litt ned. Det lukter litt for mye av amerikansk patriotisme av den som er valgt (ingen alternativ ending på platen) og hele opplevelsen kunne kanskje blitt løftet litt av en litt mindre tradisjonell avslutning».
Publikum
Filmen innbrakte over $140 millioner på verdensbasis, hvorav $42,8 millioner i USA. Den havnet på en 27.-plass over de mest innbringende filmene på verdensbasis i 1997 og på 53.-plass i USA. Produksjonskostnadene var på $90 millioner.
Roller
Harrison Ford – Tom O'Meara
Brad Pitt – Rory Devaney/Francis Austin McGuire
Margaret Colin – Sheila O'Meara
Julia Stiles – Bridget O'Meara
Ashley Carin – Morgan O'Meara
Kelly Singer – Annie O'Meara
Natascha McElhone – Megan Doherty
Rubén Blades – Edwin Diaz
Treat Williams – Billy Burke
George Hearn – Peter Fitzsimmons
Mitchell Ryan – Deputy Chief Jim Kelly
Paul Ronan – Sean Phelan
Simon Jones – Harry Sloan
Shane Dunne – Young Frankie
Martin Dunne – Frankie's father
Referanser
Eksterne lenker
Nett-TV
Filmtrailer (IMDb)
Thrillerfilmer fra USA
Dramafilmer fra USA
Filmer fra 1997
Engelskspråklige filmer |
389772 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Karatsjajbalkarsk | Karatsjajbalkarsk | Karatsjajbalkarsk (Къарачай-Малкъар тил Qaraçay-Malqar til, eller Таулу тил Tawlu til) er eit tyrkisk språk som blir tala av karatsjajar og balkarar i dei russiske republikkane Karatsjajevo-Tsjerkessia og Kabardino-Balkaria. Språket hadde 305 364 registrerte talere i 2010.
Karatsjajbalkarsk blir offisielt skrive med det kyrilliske alfabetet, som alle andre språk i Russland. Det blir også brukt eit uoffisielt latinsk alfabet for språket som er basert på det tyrkiske alfabetet.
Referanser
Denne artikkelen bygger på «Karatsjajbalkarsk» frå , den 9. april 2021.
Bakgrunnsstoff
Russisk–karatsjajbalkarsk ordbok på nett
Tyrkiske språk
Kaukasiske språk
Språk i Russland
Agglutinerande språk |
146354 | https://is.wikipedia.org/wiki/Geislabobbi | Geislabobbi | Geislabobbi (fræðiheiti: Nesovitrea hammonis) er tegund landsniglum í laukbobbaætt (Oxychilidae). Tegundin er útbreidd á palearktíska svæðinu.
Hann er útbreiddur á láglendi á Íslandi.
Tilvísanir
Sniglar
Lindýr |
96649 | https://da.wikipedia.org/wiki/Los%20Alamos%20National%20Laboratory | Los Alamos National Laboratory | Los Alamos National Laboratory var laboratoriet i New Mexicos ørken i USA, hvor fysikere fra hele verden, blandt andet danske Niels Bohr, under J. Robert Oppenheimers ledelse stod for udviklingen af atombomben under kodenavnet Manhattan-projektet. Fysikerne var isoleret på denne base for at sikre, at andre lande ikke fik nys om projektet.
Bygninger, konstruktioner og anlæg i New Mexico
Kernevåben |
4195587 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Oxystophyllum%20moluccense | Oxystophyllum moluccense | Oxystophyllum moluccense är en orkidéart som först beskrevs av Johannes Jacobus Smith, och fick sitt nu gällande namn av Mark Alwin Clements. Oxystophyllum moluccense ingår i släktet Oxystophyllum och familjen orkidéer. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Orkidéer
moluccense |
1095006 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Flying%20Twins | The Flying Twins | The Flying Twins er en amerikansk stumfilm fra 1915.
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1915
Dramafilm fra USA |
1234632 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Haldenst%C3%B6vare | Haldenstövare | Haldenstövare är en hundras från Norge, namngiven efter den sydnorska staden Halden. Det är en drivande hund som avlades fram under 1800-talets andra hälft genom korsning av de brittiska raserna foxhound, harrier och beagle med lokala stövare. Haldenstövaren erkändes som ras först 1952 och har alltid varit rätt ovanlig. För att bli utställningschampion måste en haldenstövare ha meriter från jaktprov för drivande hund.
Källor
Carl-Reinhold von Essen (red): Hundboken, Stockholm 1955-1956
Bo Bengtson: All världens hundar, Stockholm 1995,
Ivan Swedrup: Våra hundar i färg, Stockholm 1974,
Carl-Johan Adlercreutz: Hundar i världen, Västerås 2006,
Norske hunderaser: Haldenstøver, Norsk Kennelklubb (NKK) (läst 2011-04-06)
Externa länkar
Haldenstøverklubben, Norge
Drivande hundar, samt sök- och spårhundar
Hundraser från Norge |
240433 | https://no.wikipedia.org/wiki/Hans%20Arentz | Hans Arentz | Hans Arentz (født 27. august 1731 i Askvoll i Sunnfjord, død 12. april 1793 i Dale i Sunnfjord) var en norsk embetsmann og topografisk forfatter.
Som de fleste embetsmenn på den tiden kom Arentz selv fra embetsmannsslekt. Hans far var Frederik Arentz (1699–1779), sogneprest og biskop i Bergen. Moren var Frederikke Holberg, en niese til Ludvig Holberg. Broren var skolemannen Fredrich Christian Holberg Arentz.
Etter skolegang og studier i Bergen og København ble han utnevnt til sorenskriver i Sunnfjord i 1762. Tre år senere giftet han seg med Ingeborg Cathrine Nagel, datter til fogd Hans Thiis Nagel i Sunnfjord. Arentz eide og drev gården Dale. Etter hans død skjenket enken et stort jordegods, som omfattet mange gårder, til legater til inntekt for fattige i Sunnfjord og i Bergen.
Arentz etterlot seg et omfattende manuskript,Beskrivelse over Søndfjord i det nordre Bergenhusiske Amt (skrevet omkring 1785), som først ble publisert etter hans død i Topographisk Journal for Norge. Deler av denne beskrivelsen er blitt gjenutgitt i nyere tid: [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008090504060#1 Søndfjord : ufruktbare Klipper og Bjergtroldets Boliger? : utdrag av Hans Arentz´ manus "Beskrivelse over Søndfjord i det nordre Bergenhusiske Amt" Anno 1785]. Redigert av Ragnar Bull. Oslo : Samlaget, 1999.
Verk
Samtale efter Døden imellem de tvende Romere Cato og Cæsar angaaende Enevolds- og Folke-Regieringer (København, 1756)
Grund-Tegning af den fornuftige norske Patriotism (København, 1787)
Beskrivelse over Søndfjord i det nordre Bergenhusiske Amt'' (I: Topographisk Journal for Norge, H. 28, s. 1-148, H. 29., s. 1-144, H. 30, s. 1-109, H. 31, s. 1-135, H. 32, s. 1-99, H. 33, s. 1-191, H. 34, s. 1-80 (Christiania, 1802-1808))
Se også
Opplysningstidens topografiske litteratur i Norge
Referanser
Sorenskrivere
Norske embets- og tjenestemenn
Norske sakprosaforfattere
Personer fra Askvoll kommune
Personer fra Fjaler kommune |
15143 | https://da.wikipedia.org/wiki/Romersk%20religion | Romersk religion | Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien. Da Rom var blevet centrum i et vidtstrakt imperium, kom romersk religion til at betegne en mængde meget forskelligartede kultfællesskaber og religioner, som alle blev dyrket af rigets indbyggere. De kilder vi i dag har til rådighed fortæller ikke meget om den tidligste romerske religion, som den var før 2. årh. f.Kr., og romersk religion var da allerede blevet så opblandet med især græske og etruskiske elementer, at det er meget svært at skelne, hvad der oprindeligt har været romersk. Den tidligste religion bar præg af animisme, idet så godt som alle fænomener, begivenheder og begreber fandtes personificeret i en guddom, og disse guder var aktive medspillere i dagliglivet.
Efterhånden som Romerriget voksede og blev til et imperium, der først omfattede hele den italiske halvø og siden alle landene omkring Middelhavet, blev den fremmede påvirkning af religionen endnu større. Den græske var stadig særlig stærk, og den romerske gudekreds kom i store træk til at svare til den græske, idet der ofte blev etableret faste oversættelser mellem det romerske og det græske panteon. Guder og kulter blev dog også importeret andre steder fra, f.eks. blev den egyptiske gudinde Isis meget populær, ligesom Den store moder (Magna Mater) fra Lilleasien og Mithras fra Persien. Denne udvikling betød, at man allerede i antikken diskuterede, hvad romersk religion egentlig var. Den traditionelle romerske religion mistede langsomt terræn allerede i republikkens tid. I kejsertiden vandt et bredt spektrum af nye religioner frem, men efter 4. årh. e.Kr. blev kristendommen den altdominerende religion.
Historie
Tidligste romerske religion
Ordet religion (religio) stammer selv fra det latinske sprog og betyder ærefrygt/respekt for især det guddommelige. I det romerske samfund blev de anerkendte religioner betegnet som religio, de indgik som en del af statskulten, og det blev forventet at tilhængerne bad for statens bedste. Modsætningen til religio var superstitio, som normalt oversættes med overtro, det betegner den forbudte religion, som ikke blev praktiseret til samfundet og menneskenes bedste, og som ligefrem kunne være samfundsomstyrtende.
Der findes ingen overleverede kilder fra Roms allertidligste historie; kun beretninger om de legendariske bedrifter omkring byens grundlæggelse fortalt af senere forfattere. Disse beretninger fortæller, at Rom oprindeligt var et kongedømme, og senere kilder indikerer, at kongerne også var religiøse overhoveder, som stod i spidsen for statskulten. Efter indførelsen af republikken blev kongens funktioner, herunder også de religiøse, delt ud på flere embeder.
Den romerske religion og kultur blev først udviklet inden for en etruskisk sammenhæng, og senere under stærk indflydelse fra grækerne i Syditalien. Romernes oprindelige religion bestod ikke primært af en serie myter, men af en kompleks og stadig her og nu-interaktion mellem guder og mennesker. Guder var tilstede i alle synlige fænomener, træer, floder, huse, dyr, personer osv., hvert eneste sted, ting og menneske havde deres egen guddom, så antallet af guder var uendeligt. I spidsen for guderne stod en triade, der bestod af himmelguden Jupiter, krigsguden Mars og folkeguden Quirinus. Allerede tidligt blev fremmede guddomme importeret særligt fra de græske områder.
Religion i republikansk tid
Religion og samfundsinstitutioner var i hele Romerrigets historie tæt sammenknyttet. Begivenheder og handlinger, der vedrørte staten, blev altid ledsaget af ritualer. Der blev f.eks. taget varsler forud for vigtige beslutninger, offentlige embeder indebar religiøse forpligtelser og offerfester blev arrangeret året rundt på særlige dage. Statskulten var underlagt et kollegium af pontifexer (Collegium Pontificum), hvis leder var pontifex maximus, en slags romersk ypperstepræst. Blandt de andre præsteskaber var augurerne, som tog varsler, flaminerne, der forestod kulten for de forskellige guder, og haruspexerne, som spåede ud fra dyrs indvolde og andre naturfænomener.
Efterhånden som kontakten til den græske verden blev stærkere, blev de gamle romerske guder i første omgang associeret med de græske, og senere blev de helt identificeret med dem, og de meget righoldige græske myter blev knyttet til deres romerske modstykker: Jupiter blev opfattet som den samme som Zeus, Mars blev identificeret med Ares osv., men der var samtidigt vigtige forskelle mellem de to panteoner; Jupiter og de andre romerske guder mistede aldrig helt deres italiske præg.
Religion og filosofi
Sammen med den øvrige græske kulturimport opnåede den græske filosofi stor popularitet i Rom, og den fik stor betydning for udviklingen af den romerske religion. I antikken skelnede man ikke i samme grad mellem religion, filosofi og videnskab, som man gør i vore dage. Kristendommen blev f.eks. af kristne ofte kaldt den højeste filosofi, og Josefus, der selv var jøde, beskrev uden videre de forskellige retninger inden for jødedommen som filosofiske skoler.
Grundidéen i den græske naturfilosofi var at opnå viden om naturen for derved at få svar på de grundlæggende spørgsmål om livet og en indsigt i kosmos. Derved kom filosofien hurtigt til at krydse ind i, hvad tidligere havde været religionens domæne. I mange tilfælde smeltede religion og filosofi sammen, for eksempel i de religiøse systemer gnosticisme og astrologi, der begge byggede på filosofiske og videnskabelige erkendelser (videnskaben skal her forstås i dens antikke kontekst).
I andre tilfælde førte filosofiens indtog i kosmologien til religionskritik og ateisme. Denne rationelle filosofi, som blandt andet blev udviklet af Epikur, fik også indflydelse i Rom. Religionskritikken udviklede sig hos Epikur til et opgør med den traditionelle mytologiske verdensforståelse. Således hævdede han f.eks., at guderne – hvis de fandtes – var underlagt de samme love som mennesket og derfor ikke kunne gribe ind i menneskets tilværelse. Modsat Epikur argumenterede en anden vigtig skole i Rom, stoikerne, for den tanke, at der gaves et guddommeligt forsyn, der kunne dirigere tingenes gang, hvilken opfattelse blev grundlaget for deres teologi. Den filosofiske religionskritik i Rom kom dog mest til udtryk gennem en udbredt kritik af den mere folkelige religiøse praksis og overtro (superstitio).
Græsk filosofi blev tidligt meget populær i den romerske overklasse, og den fik i 1. årh. f.v.t. stor betydning for den romerske statskult. De medlemmer af patricierstanden, som traditionelt beklædte de romerske præsteembeder, havde mistet troen på de traditionelle ritualer, og derved mistede præsteembederne meget af deres prestige og indhold og blev nu mest brugt i politiske sammenhænge. Under de borgerkrige, der førte til Augustus' magtovertagelse, skete der et yderligere tab af religiøse traditioner, og den romerske religions rolle i offentlige sammenhænge blev i stigende grad reduceret til et politisk redskab. I kejsertiden, der fulgte, blev statskulten mere og mere et anliggende for kejserhuset.
Religiøse forandringer i kejsertidens Rom
Med den store indvandring til Rom og byens medfølgende vækst til en millionby forsvandt grundlaget for den gamle religion langsomt; i bylivet forsvandt forbindelsen til den oprindelige landbrugskultur, mens nye krav og problemer opstod. Dér, hvor den gav mening, fortsatte den traditionelle religion, f.eks. i de store slægter, inden for husstanden eller i magiske ritualer, mens den andre steder, f.eks. blandt de indvandrere, som havde forladt deres slægtsegn, mistede sin betydning.
I sit eftermæle, Res Gestae, nævner Augustus, at han har genindført ”... de gamles forsvindende skikke ...” (exempla maiorum exolescentia), hvormed han mener, at han har vendt udviklingen efter et århundrede, hvor statskulten i store træk blev negligeret. Denne revitalisering var dog samtidig en innovation, da de gamle ritualer fik både ny betydning og indhold, så de bruges til at understøtte Augustus’ nye position som enehersker over Romerriget.
Statskulten blev efterhånden helt et anliggende for kejserhuset. Embedet pontifex maximus smeltede hos Augustus sammen med kejserens embede, og på denne måde blev al offentlig religion i byen underlagt kejseren. De senere kejsere overtog alle titlen ved deres indsættelse – det var det eneste formelle embede, alle kejsere og kun kejserne besad. Augustus gennemførte også en reform af statskulten, hvis officielle formål det var at genoprette traditionel praksis fra før 1. årh. f.v.t. – det blev dog i alt væsentligt på kejserens præmisser.
Nye religioner
Et overblik over religionen i Romerriget i de første århundreder efter vor tidsregning vil vise et meget broget billede. Religiøse traditioner fra alle dele af riget blev praktiseret tæt sammen og påvirkede derfor gensidigt hinanden. Flere nye religioner opstod – i mange tilfælde som blandinger af ældre. Et vigtigt element i romernes religion var dog kontinuiteten og stabiliteten i de offentlige ritualer, som hele samfundet identificerede sig med. Samtidigt var der et konstant lag af såkaldt folkereligiøsitet, der var præget af magiske og divinatoriske ritualer, dæmontro og orakler.
Mens den traditionelle religion levede videre, fandt der store forandringer sted i opfattelsen af individet i forhold til det guddommelige. Religion blev i stigende grad et udtryk for det enkelte menneskes valg mere end en selvfølgelig del af hverdagen; det var fx en personlig beslutning at lade sig indvie i en af de mange mysteriereligioner, der vandt frem på denne tid. Denne individualisering hang sammen med opblomstringen af frelsesmotivet: At mennesket kan blive frelst fra denne (dårlige) verden til en guddommelig (og bedre) efter døden. En anden vigtig tendens i tiden er monoteismen; i takt med etableringen af en romersk kosmologi udvidede de største guder også deres virkeområde og indoptog i den proces andre guders identitet. Guderne, der i tidligere tider var lokale, blev nu universelle, og hermed opstod der en grobund for missionering og i ekstreme tilfælde forfølgelse af anderledes troende.
Rom var gennem hele kejsertiden præget af mange forskellige religioner, der enten blev indført fra udlandet, opstod i byen eller var en blanding af lokale og fremmede elementer. En af de religionsformer, der havde særlig fremgang, var mysterierne. Disse henvendte sig med deres løfter om personlig frelse i højere grad til de individualiserede bymennesker end de traditionelle folkekulter. De mest populære mysteriereligioner var Isis-, Mithras- og Kybele-kulten samt De eleusinske mysterier. For at indtræde i en mysteriekult skulle man indvies i hemmelighederne gennem særlige ritualer. Der fandtes som regel flere grader af indvielser, der oftest havde en form for forening med guddommen som endegyldigt mål. Med tiden blev én frelsesreligion den dominerende: kristendommen.
Kristendommens opståen
Kristendommen havde sit udspring i den romerske provins Iudaea, hvorfra den spredte sig først til den jødiske befolkning i de romerske byer og siden til den øvrige ikke-jødiske befolkning, stadig primært i byerne. Hvornår den kom til Rom er usikkert, men Sveton nævner i sin skildring af Claudius’ regeringstid at en gruppe jøder, der var tilhængere af en vis "Chrestos" blev fordrevet fra byen, og dette er ofte blevet udlagt som et bevis på tilstedeværelsen af kristne i Rom allerede på dette tidspunkt. Det er dog meget usikkert, om det vitterligt er de kristne, som nævnes her, idet Chrestos ("Den Salvede") var en udbredt titel for religiøse ledere. Det kan fastslåes med langt større sikkerhed, at de kristne var tilstede i Rom under Neros regering, da tilhængere af "Chrestus", der var dømt og henrettet af en romersk statholder i Iudæa blev anklaget for at starte Roms store brand i 64 e.v.t.
Kristendommen opstod i samme periode, som mysteriereligionerne blomstrede, og mange af de elementer, der præger den, er fælles med dem, bl.a. esoterik og idéen om den troendes symbolske død og genopstandelse. I Matthæusevangeliet findes en passage hvor Jesus beskriver disciplene på denne måde: Jer er det givet at kende (ginôskô) himmerrigets hemmeligheder (mystêria). De to begreber ginôskô og mystêria var begge meget udbredte i den sprogbrug, der kendetegnede størstedelen af mysteriereligionerne. Et andet dominerende træk ved alle mysteriereligionerne var fokus på døden fra det hidtige liv og opstandelse til et nyt og bedre gennem indvielse. Paulus beskriver i Romerbrevet dåbens betydning, bl.a. på denne måde: Vi blev altså begravet med ham (Jesus) ved dåben, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv (zôê).
Kristendommen opstod i et kosmopolistisk verdensrige, hvis indbyggere blev påvirket af mange forskellige kulturer. Det har i høj grad præget en ny religion som kristendommen. Dens rødder findes derfor både indenfor den jødiske tradition, men i ligeså høj grad i tidens øvrige religiøsitet og filosofi.
Kristenforfølgelser
I løbet af 1. årh. e.v.t. blev kristendommen forbudt i hele Romerriget, og flere kristne blev arresteret og dømt for at bekende sig til kristendommen. De fleste af de tidligste helgener var martyrer, der blev henrettet i denne forbindelse. Modstanden hos den romerske øvrighed mod denne nye religions medlemmer lå som udgangspunkt i det forhold at de var tilhængere af en person, som var blevet dømt og henrettet af myndighederne; en kriminel. Men i begyndelsen af 2. årh. bliver de kristne hovedsagelig anklaget for at dyrke en superstitio (overtro), som står i modsætning til religio (den statsunderstøttende/anerkendte religion), dvs. denne nye religion bliver nu betragtet som potentielt samfundsomstyrtende. Denne romerske opfattelse af religioner som samfundsbevarende ses blandt andet i kejser Galerius’ toleranceedikt fra 311, hvor kristendommen tillades, idet det ikke lykkedes at fjerne den helt. To år senere udstedte Konstantin den Store et generelt toleranceedikt, som omfattede alle religioner, og i sin kommentar til ediktet ser kejseren frem til den kristne guds beskyttelse: De kristne skal bede til deres gud for Vor og Statens og deres egen velfærd.
Kristen forfølgelse af romerske hedninge
I 4. årh. e.v.t. blev kristendommen Romerrigets dominerende religion, og allerede i 341 beordrede kejser Constans, at al hedensk gudsdyrkelse og ofring skulle ophøre i rigets vestlige del. Hans bror, Constantius, krævede i 350, at alle hedenske templer blev lukket overalt i Romerriget, og overtrædelse ville medføre dødsstraf. De kristne udnyttede situationen og plyndrede flere templer for deres rigdomme, uden dog at den traditionelle romerske religion ophørte med at blive praktiseret. Den fik endog en kort opblomstring under kejser Julian, som aktivt søgte at nedbryde kristendommens dominans til fordel for især neoplatonismen, men han døde under et felttog mod sassaniderne. Han skulle blive den sidste ikke-kristne kejser. Biskoppen i Milano, Skt. Ambrosius, fik i 382 overtalt kejser Gratian til at konfiskere de hedenske templer og præsters ejendom, og de templer, som overlevede, blev bygget om til kristne kirker. Det mest berømte eksempel er Pantheon i Rom, der blev til en kirke for alle helgener. Hans efterfølger som Østromerske kejser Theodosius fulgte til at begynde med en tolerant linje overfor de ikke-kristne religioner, men i 391 blev alle former for hedenskab alligevel forbudt. Det betød dog ikke at de ikke-kristne religioner forsvandt før flere hundreder år senere.
Kosmologi
Vi kender i romersk religion ikke til nogen oprindelig kosmologi i egentlig forstand, sådan som det kendes fra fx græsk og nordisk religion.
Forholdet mellem mennesker og guder blev opfattet som en kontrakt, hvor guderne blev forpligtet til at hjælpe menneskene, når menneskene til gengæld dyrkede guderne, og ritualerne var en fornyelse og vedligeholdelse af denne kontrakt. Dette forhold blev reguleret gennem den guddommelige lov (ius divinum), som beskrev både individets og statens forpligtelser over for guderne, og så længe disse forskrifter blev fulgt, var man sikret gudernes velvilje (pax deorum). Denne kontrakt kan forklares som en parallel til det romerske clientela-system.
I romersk religion fandtes flere typer af guder: Én type var de guder, som udelukkende var knyttet til bestemte funktioner, fx pløjning, eller sygdomme, fx feber – disse guder var en personifikation af disse fænomener og blev påkaldt, når det var aktuelt, men havde ikke et præsteskab eller kultfester tilknyttet. En anden type var de kollektive guder, såsom larer, penater og genii, der fortrinsvis spillede en rolle i privatkulten. Geniuskulten var dog i 3. årh. f.v.t. blevet bragt helt op på statsniveau gennem dyrkelsen af Genius populi romani ("Det romerske folks genius"). Senere promoverede Augustus dyrkelsen af sin egen genius i tæt sammenhæng med kulten for gudinden Roma. Endelig var der de store guder, som med tiden blev blandet sammen med det græske pantheon. Disse guder blev ikke kun associeret med enkeltstående funktioner, men havde magt over større områder, fx havet (Neptun), krigen og frugtbarheden (Mars), mens et så vigtigt område som agerbrug havde flere guder: Tellus stod for agerjorden, Ceres for kornet m.m.
Hvor den græske religion allerede tidligt er rig på mytologi, findes en sådan stort set ikke hos det romerske folk. Til gengæld havde romerne mange legendariske fortællinger om Roms grundlæggelse, som primært kendes gennem Livius' beretning, og disse har stærke strukturelle ligheder med andre indoeuropæiske myter om verdens begyndelse og skabelsen af gudernes samfund. Legenden om Æneas og Romulus kan derfor opfattes som en eksemplarisk fortælling om forholdet mellem guder og mennesker, der dannede grundlag for romernes opfattelse af kosmologien.
Religiøs praksis
I antikkens Rom var religiøs praksis ikke begrænset til templerne, men den fandt sted i alle institutioner og i forbindelse med alle aktiviteter, lige fra krig til madlavning. I religionen blev forholdet mellem guderne og menneskene defineret ud fra et ganske bestemt regelsæt: ius divinum (guddommelig lov), som beskrev både individets og statens forpligtelser over for guderne. Hvis guderne blev dyrket i overenstemmelse med disse regler, ville de hjælpe menneskene. Det centrale i religionen var derfor ritualerne, som mest bestod af ofringer, renselser, processioner, påkaldelse af guderne og varselstydning – af disse elementer var ofring den vigtigste. Religionen var stærkt formalistsk, og der fandtes særlige regler for alle typer af ritualer, som skulle overholdes strengt, førend ritualet virkede.
Ved ofring ønskede en gruppe, hele samfundet eller en enkelt person at forpligte guderne over for de ofrende gennem gaver og æresbevisninger. På denne måde blev der skabt et gensidigt forhold mellem guder og mennesker, som var baseret på udveksling af gaver og tjenesteydelser. Dette forholds natur blev fyndigt formuleret i udtrykket: Do ut des. ("Jeg giver, for at du skal give"). Denne praksis påvirkede også de nye religioner, der opstod i eller kom til Rom og derved fik et særligt romersk præg.
Religionen var opdelt mellem den private huskult og den offentlige statskult. Den romerske kultur var i det hele taget stærkt præget af denne skelnen mellem privat og offentligt, men den traditionelle privatkult var i hele perioden en spejling af den offentlige.
Privat kult
Den oprindelige kult i private hjem var centreret om en række upersonlige, det vil sige unavngivne guddomme, som kendtes som lares, penates, genii og iunes, og de havde forskellige funktioner i den romerske husholdning. Larerne var husguder og beskyttede overvejende huset eller ejendommen og penaterne beskyttede forrådet. Genius var i hjemmet en guddom tilknyttet pater familias (husfaderen) og juno var tilknyttet mater familias. Familiens overhovede var pater familias; han var som regel slægtens ældste mandlige medlem og besad al magt inden for familien og slægten. Han kunne også være leder af en større gruppe af clientes, som han var patron for. Oprindeligt må genius og juno have været et udtryk for slægtens kraft, frugtbarhed og velstand, men senere blev en genius også tilknyttet lokaliteter, menneskegrupper m.m. Når familien ofrede til genius var det først og fremmest familiens frugtbarhed og velstand den ofrede til, men også til pater familias’ helbred, så i ritualet må pater familias og genius betragtes som værende en og samme. Slægten, slægtsoverhovedet og slægtens medlemmer var i ritualet det samme og blev identificeret med genius, og når paterfamilias ledede kulten i hjemmet, ofrede han også til sig selv og for sig selv.
Offentlig kult
Der fandtes også en offentlig. Jupiter blev efterhånden til statens gud, og i republikansk tid kan Jupiter nærmest betragtes som Roms konge, da han besidder de tilnavne og ærebevisninger, som ifølge kilderne oprindeligt tilfaldt kongen. Den romerske religion fortsatte som statskult langt ned i kejsertiden og med den også det præsteskab. Det brugte varselstydning, auspicium, til at aflæse, om guderne var med dem, og hvad deres vilje var. Det var offerpræsterne augurerne, der tolkede fuglenes flugt, offerdyrenes indvolde og pludseligt opståede jærtegn. Kun de havde den nødvendige viden, og de skulle bistå embedsmændene. De kunne påvirke de politiske beslutninger med tolkningen af varslerne, da statens vel var afhængig af gudernes velvilje. Denne praksis var svundet hen i løbet af det urolige 1. årh. f.Kr., men Augustus genskabte den i sin regeringstid.
I sit værk Naturalis Historia stiller Plinius den Ældre i forbindelse med en beskrivelse af varslernes betydning spørgsmålstegn ved, om bønnerne til guderne virker. Det viser, at der må have været en diskussion om varsler og bøn. Det fremgår af Plinius’ tekst, at der i hans tid stadig var en udbredt tro på forbindelsen mellem ulykker og forkert udførte ritualer og på bønnens og ritualets virkning som formildende på guderne. Plinius delte denne tro.
Menneskeofringer
Dyreofringer var et vigtig element af de romerske ritualer, og de var en del af de fleste ceremonier, men romerne foretog tillige menneskeofringer. I historisk tid, dvs. efter 4. årh. f.Kr. fandt de kun sted i yderst sjældne tilfælde, og kun når statens eksistens var truet, som fx efter slaget ved Cannae hvor græske og galliske slaver blev begravet levende for at dæmpe gudernes vrede.
Andre ritualer kan være levn fra tidligere tiders menneskeofringer: dukker blev hængt fra træer eller kastet i Tiberen fra broer.
Religiøse fester
I den tidligste periode af Roms historie, da området stadig var præget en landbrugskultur, havde årstidsritualer stor betydning. De var en meget vigtig del af statskulteni næsten hele Romerrigets historie , da romerne mente, at selve statens trivsel stod på spil ved udførelsen af disse ritualer, og at alle samfundets medlemmer skulle deltage. Hvis det ikke skete, blev det opfattet som et brud på ius divinum, loven der styrede forholdet mellem guder og mennesker.
Fester og ritualer blev fastlagt efter en kalender, og Roms årlige almanak hed Fasti Duirni. I den var det fastlagt, hvilke dage dage der var forbeholdt religiøse ceremonier og fester, og hvornår der var markedsdage og domsdage osv.. Fasti fandtes i to udgaver, én for bybefolkningen (urbani) og én for landbefolkningen (rusticani). Alle årets dage var enten fasti eller nefasti. Fasti betød, at at det var muligt at foretage profane handlinger som handel, domsafsigelser, valg e.lign. uden at fornærme guderne, mens nefasti betød, at dagen var hellig, og derfor var forbeholdt religiøse handlinger. Profane gerninger på en sådan dag, som var gudernes, var et alvorligt brud på ius divinum.
Romerne optog ofte religionerne fra de folkeslag, som de besejrede, og de mange fremmede religioner, der vandt indpas i Rom betød, at antallet af rituelle fester voksede. De nye fester fik deres egen plads i kalenderen, og med tiden overgik antallet af helligdage antallet af hverdage. De oprindelige fester blev bibeholdt, så længe Romerriget stadig var hedensk. Blandt de vigtigste af de gamle fester var Saturnalia og Lupercaliafesten, som begge havde deres rod i de gamle landbrugssamfunds frugtbarhedsritualer. Saturnalia var en karnevalsfest, der blev fejret 17. december og syv dage frem: samfundet blev på kaotisk vis vendt på hovedet; tjenere skulle betjenes af deres herrer, og en mand af lav stand blev valgt til konge. Festen blev fejret, når vintersåningen var overstået, og den skulle sikre et godt høstår.
Kejserkult
I kejsertiden blev kejserkulten et væsentligt element i statsreligionen. I selve Rom blev den levende kejser dog aldrig dyrket som en gud, kun hans afdøde og guddommeliggjorte forgængere blev det, men denne kult for de afdøde kejsere var nærmest kun tilstede i statskulten i Rom. I den private sfære og uden for Rom fandtes den praktisk taget ikke. I resten af imperiet var dyrkelsen af den levende kejser langt vigtigere. I selve Rom blev opfattelsen af den kejserlige magt stærkt præget af den traditionelle modstand mod kongedømmet. Æresbevisning og dyrkelse, der smagte for meget af kongedømme, var ikke socialt acceptabelt; den væsentligste grund til at kuppet mod Nero lykkedes, var den almene forargelse over at Nero mere og mere begyndte at opføre sig som en hellenistisk konge.
I Rom indeholdt alle former for sociale kontrakter en forventning om en modydelse. Hvis kejseren modtog æresbevisninger, skulle befolkningen modtage en tak i form af velgørenhed og et godt styre fra herskerens side. Den ultimative taknemmelighed fra staten over for en god hersker var hans guddommeliggørelse efter døden, men det skete kun, hvis senatet betragtede kejseren som “god”. For at straffe en “ond” kejser, kunne senatet dømme ham, som det skete for Nero. Damnatio memoriae var vanærelse af en regent, men ikke hans sletning fra “historien”. Guddommeliggørelse var bestemt ikke nogen tom formalitet, da forholdet mellem kejserhuset og folket var som forholdet mellem guder og mennesker eller forholdet mellem patron og klient.
Romersk religion i dag
Den romerske religion har en særlig plads i den moderne religionsvidenskab, fordi den har leveret en række termer, som indgår som centrale begreber i forskningen: ritual, sakral (hellig), deus (gud), initiation (indvielse) osv. Disse termer har ændret betydning med tiden.
Mange af de romerske symboler lever som symboler som i John Grays bog: Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus.
Kristendommen opstod hovedsageligt i romersk tid, og mange af de første kristne var en del af det romerske samfund. Derfor kan mange romerske elementer i ritualerne genfindes i kristendommen. Da den civile administration var forsvundet i vest, udfyldte de kirkelige organisationer med biskopperne i spidsen ofte magttomrummet. Det indebar både verdslige og religiøse forpligtelser i lokalsamfundet. De kristne præster var nu ansvarlige for opreholdelsen af forbindelsen mellem menneskene og den guddommelige sfære. Den centrale rolle, som præsteskaberne havde haft i den romerske statskult, blev overført til den kristne præst. Hierarkiet i den romersk-katolske kirke er derfor en videreførelse af den gamle romerske præstehierarki.
Andre elementer af hellenistisk-romersk religiøsitet og kultur kom til at præge udviklingen af den tidlige kristendom. De fleste af kirkefædrene var græsktalende hedningekristne, der var uddannet indenfor den hellenistisk filosofiske tradition. Mange af de problemstillinger, der havde præget de neoplatoniske og stoiske skoler kom også til at præge den kristne teologi. Derfor fravalgte de, der udvalgte tekster til den kristne kanon, i høj grad rent mytiske og legendariske fremstillinger til fordel for de mere filosofiske.
Se også
Romersk mytologi
Romersk kultur
Romerriget
Noter
Kilder
Ammianus Marcellinus: Res Gestae oversat til engelsk & Ammianus Marcellinus' værker på latin
Sankt Ambrosius: Christian Classics Ethereal Library, engelsk udgave af Ambrosius' værker & Hymni Ambrosii (latin)
Plinius den Yngre: oversat til engelsk & samlede værker på latin
Plinius den Ældre: En komplet latinsk udgave af Naturalis Historia og en komplet oversættelse til engelsk fra 1855
Sveton: The Lives of the Twelve Caesars, LacusCurtius (Original latinsk tekst, samt engelsk oversættelse)]
Tacitus: Perseus Project: Tacitus' på latin og oversat til engelsk
Codex Theodosianus, samling af love udstedt af de romerske kejsere fra 312 e.v.t. til udgivelsen i 438: Codex Theodosianus – på latin
Sekundærlitteratur
Jürgen Beyer: Prodigien, i: Enzyklopädie des Märchens. Handwörterbuch zur historischen und vergleichenden Erzählforschung, bd. 10, Berlin og New York 2000-02, sp. 1378-1388
Per Bilde; Verdensreligionernes hovedværker; Den hellenistisk-romerske verden, 1998
Per Bilde & Mikael Rothstein (ed.); Nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag, 1999
Carsten Bregengaard: Kristenforfølgelser og kristendom, ANIS, 1992.
Averil Cameron: Mediterranean World in Late Antiquity (1993)
Otto Due & Jacob Isager (red.); Imperium Romanum, 1993
Duncan Fishwick, The Imperial Cult in the Latin West. Leiden : Brill, 1987-92.
Ittai Gradel: Heavenly Honors (1995) Trinity
Ittai Gradel: Emperor worship and Roman religion. Oxford : Oxford University Press, 2002.
Ortfried Höffe: Filosofi; Antikken og Middelalderen (da. udg. v. Karsten K. Jensen), 1985
T. Jensen, M. Rothstein & J. Podemann Sørensen (ed.) Gyldendals religionshistorie, Gyldendal, 1994.
JHWG. Liebeschuetz, Continuity and Change in Roman Religion. Oxford : Clarendon Press, 1979.
Sigfred Petersen (ed.): Den nytestamentlige tids historie, Aarhus universitetsforlag, 1994.
S.R.F. Price: Rituals and Power. The Roman Imperial Cult in Asia Minor, 1986
H.H. Scullard: From the Gracchi to Nero, A History of Rome fom 133 b.c. to a.d. 68, 5. udg. 1982
Rodney Stark: The Rise of Christianity, 1996
Ronald Syme: The Roman Revolution, 1939
Jørgen Podemann Sørensen (red.): Rethinking Religion, Studies in Hellenistic Proces, 1989
Veit Rosenberger: Gezähmte Götter. Das Prodigienwesen der römischen Republik (=Heidelberger althistorische Beiträge und epigraphische Studien, bd. 27), Stuttgart 1998
Lily Ross Taylor, The Divinity of the Roman Emperor. Middletown, Conn., 1931
Chr. Gorm Torzten: Antik Mytologi, 2005
Religion |
392272 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Storf%C3%A6ring | Storfæring | Storfæring er ein Åfjordfæring men 3/4 langt hundrom.
Referansar
Norske båttypar
Robåtar |
22795 | https://fo.wikipedia.org/wiki/1108 | 1108 | 1108 (MCVIII) var sambært julianska kalendaranum eitt leypár, ið byrjaði á einum mikudegi.
Hendingar
Føðingar
Andlát
1100-árini |
4103642 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Alyssopsis%20mollis | Alyssopsis mollis | Alyssopsis mollis är en korsblommig växtart som först beskrevs av Nikolaus Joseph von Jacquin, och fick sitt nu gällande namn av Otto Eugen Schulz. Alyssopsis mollis ingår i släktet Alyssopsis och familjen korsblommiga växter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Korsblommiga växter
mollis |
343370 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Aldislampe | Aldislampe | Aldislampe eller dagmorselampe er ein lyskastar til å sende morsesignal med. Aldislampa er eit visuelt sambandsmiddel som kan sende lyspulsar over lange avstandar, og vart mykje brukt før skipsradio i VHF-bandet kom til. I større versjonar av aldislampa vert desse pulsane laga ved at ein opnar og lèt att mekanisk eller pneumatisk ei slags persienne framføre lyskjelda i lampa.
Lampa har namn etter Arthur Cyril Webb Aldis, som konstruerte ho.
Referansar
Telegrafi
Lyskjelder
Eponym |
3845768 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Cybister%20pinguis | Cybister pinguis | Cybister pinguis är en skalbaggsart som beskrevs av Régimbart 1895. Cybister pinguis ingår i släktet Cybister och familjen dykare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Dykare
pinguis |
271932 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Urdovizabreen | Urdovizabreen | Urdovizabreen (Lednik Urdoviza) er ein isbre som grenar til austsida av Oryahovo Heights på Livingston Island i Sør-Shetlandsøyane i Antarktis og som flyt austover og ut i Stoyanov Cove i Hero Bay mellom Agüero Point og Sandanski Point. Isbreen strekkjer seg 2,8 km aust-vest og 3 km frå nord til sør. Isbreen er kalla opp etter Cape Urdoviza på den bulgarske svartehavskysten
Bakgrunnsstoff
SCAR Composite Antarctic Gazetteer.
Isbrear på Livingston Island |
76162 | https://is.wikipedia.org/wiki/TED%20%28r%C3%A1%C3%B0stefna%29 | TED (ráðstefna) | TED (enska: Technology, Entertainment, Design — íslenska: Tækni, skemmtun, hönnun) er árleg ráðstefna sem hefur skilgreint ætlunarverk sitt sem svo að það sé að „dreifa hugmyndum sem eiga það skilið að heyrast.“ Fyrirlestrarnir eru allir frekar stuttir, og spanna efni eins og til dæmis vísindi, listir, hönnun og stjórnmál, menntun og menning, viðskipti, hnattræn málefni, tækni og þróun og skemmtanir. Þau sem talað hafa á þessum ráðstefnum er til dæmis: Al Gore og Bill Clinton, Sylvia Earle og Dave Eggers, Murray Gell-Mann og Bill Gates.
Á heimasíðu TED er hægt að nálgast fyrirlestrana, og er það gert til að hugmyndirnar fari sem víðast.
Tenglar
Heimasíða TED
Menntun
Ráðstefnur |
122367 | https://is.wikipedia.org/wiki/Patrice%20Evra | Patrice Evra | Patrice Evra (fæddur 15. maí 1981) er franskur fyrrum knattspyrnumaður sem spilaði meðal annars með West Ham United, Juventus, Manchester United og ýmsum frönskum liðum. Evra var með franska landsliðinu frá 2004-2016.
Evra, Patrice |
1748321 | https://no.wikipedia.org/wiki/Anne%20S%C3%B8ndergaard | Anne Søndergaard | Anne Søndergaard (født 5. juni 1973) er en dansk badmintonspiller.
Hun representerte Danmark under Sommer-OL 1996 i Atlanta, der hun ble utslått i andre runde i singel.
Referanser
Eksterne lenker
Danske badmintonspillere
Deltakere for Danmark under Sommer-OL 1996
Badmintonspillere under Sommer-OL 1996 |
829200 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sparrows | Sparrows | Sparrows er en film instrueret af Rúnar Rúnarsson efter manuskript af Rúnar Rúnarsson.
Handling
Drengen Ari bor til hverdag i Reykjavík med sin mor Ösp, men da hun må rejse væk med arbejdet, tvinges Ari til at tilbringe sommeren hos sin far Gunnar i Isafjördur, en lille flække i det vestlige Island. Gunnar er alkoholiseret og lever et tarveligt liv på samfundets bund. Han bryder sig bestemt ikke om sin tidligere kones intellektuelle livsstil i Reykjavik, eller om at Ari skal vokse op med hendes nye, danske mand som stedfar. Ari rejser alene til Isafjördur, hvor han hurtigt genfinder sine gamle venner, heriblandt Bassi og hans kæreste Maria. Det er flere år siden de har set hinanden og Ari forklarer, at han skal være på besøg hele sommeren. Ari møder også sin barndomskærlighed Laura.
Referencer
Eksterne henvisninger
Danske film fra 2015
Film fra Danmark (administrationskategori)
Spillefilm fra Danmark |
351368 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hovmod%20staar%20for%20Fald%20%28komedie%29 | Hovmod staar for Fald (komedie) | Hovmod staar for Fald (eng. Pride Goes Before a Fall) er en komedie som Karen Blixen skrev allerede som 11-årig. Det blev opført første gang på Rungstedlunds veranda den 27. maj 1896 med familie og venner i hovedrollerne. Desværre er skuespillets manuskript ikke bevaret for eftertiden.
Komedier
Karen Blixen
Skuespil fra Danmark
Skuespil fra 1896 |
369110 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Chaowat%20Veerachat | Chaowat Veerachat | Chaowat Veerachat () er ein thailandsk fotballspelar.
Han spela for klubben Cerezo Osaka.
Bakgrunnsstoff
Thailandske fotballspelarar |
323702 | https://da.wikipedia.org/wiki/Spring%20Hill | Spring Hill | Spring Hill har flere betydninger:
Spring Hill, Florida
Spring Hill, Indiana
Spring Hill, Iowa
Spring Hill, Kansas
Spring Hill, Minnesota
Spring Hill, Pennsylvania
Spring Hill, Tennessee |
161845 | https://is.wikipedia.org/wiki/Syracuse | Syracuse | Syracuse er fimmta stærsta borg í New York-fylki (á eftir New York-borg, Buffalo, Rochester og Yonkers. Íbúar eru um 141.000 (2020) og stórborgarsvæðið með yfir 660.000. Borgin er nefnd eftir forn-grísku borginni Sýrakúsa sem var á Sikiley.
Syracuse-háskólinn er mikilvægur rannsóknarháskóli.
Borgir í New York-fylki |
59273 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Guy%20Ritchie | Guy Ritchie | Guy Stuart Ritchie, född 10 september 1968 i Hatfield, Hertfordshire, är en brittisk filmregissör och manusförfattare. Ritchie slog igenom som långfilmsregissör med Lock, Stock and Two Smoking Barrels som följdes upp av Snatch. Han har även regisserat Sherlock Holmes och dess uppföljare Sherlock Holmes: A Game of Shadows.
Filmografi (i urval)
(kortfilm)
Referenser
Externa länkar
Födda 1968
Män
Levande personer
Brittiska filmregissörer
Brittiska manusförfattare
Personer från Hatfield |
30230 | https://da.wikipedia.org/wiki/174 | 174 | Århundreder: 1. århundrede – 2. århundrede – 3. århundrede
Årtier: 120'erne 130'erne 140'erne 150'erne 160'erne – 170'erne – 180'erne 190'erne 200'erne 210'erne 220'erne
Årstal: 169 170 171 172 173 – 174 – 175 176 177 178 179
Se også 174 (tal)
Begivenheder
Født
Dødsfald
Sport
Eksterne henvisninger
74
Artikler om enkelte år |
2633 | https://is.wikipedia.org/wiki/11.%20september | 11. september | 11. september er 254. dagur ársins (255. á hlaupári) samkvæmt gregoríska tímatalinu. 111 dagar eru eftir af árinu.
Atburðir
1217 - Friðarsamningar milli Hinriks 3. og andstæðinga hans voru undirritaðir. Loðvík prins afsalaði sér öllu tilkalli til ensku krúnunnar.
1297 - Orrustan við Stirling-brú: Skoskt herlið undir stjórn Andrew Moray og William Wallace vann sigur á her Englendinga. Moray lést skömmu síðar af sárum sem hann hlaut.
1608 - Mórits af Nassá tók á móti fyrsta sendiherra Síams í Evrópu.
1714 - Katalónía og Barselóna gáfust upp fyrir spænskum og frönskum Búrbónaherjum. Þar með má segja að spænska erfðastríðinu hafi lokið.
1755 - Á Norðurlandi varð mikill jarðskjálfti með skriðuföllum og sprungumyndunum. Hús féllu á Húsavík og Tjörnesi og tveir bátar fórust í flóðbylgju frá skjálftanum.
1821 - Grískir uppreisnarmenn stráfelldu alla Tyrki og Gyðinga í bænum Trípólí í Grikklandi.
1953 - Fjórða ríkisstjórn Ólafs Thors tók við völdum og sat í þrjú ár.
1963 - Sjóferðafélag Akureyrar var stofnað.
1967 - Síldarleitarskipið Árni Friðriksson kom til landsins. Skipið er nefnt eftir Árna Friðrikssyni (1898 - 1966), sem stundaði rannsóknir á síld og þorski við Ísland.
1973 - Herinn undir forystu Augustos Pinochets herforingja rændi völdum í Chile með leynilegum stuðningi Bandaríkjanna.
1976 - Farþegaþota frá TWA, sem hafði verið rænt, hafði viðkomu á Keflavíkurflugvelli til þess að taka eldsneyti. Vélin stóð við í tvær klukkustundir, en fór síðan til Parísar þar sem ræningjarnir gáfust upp.
1976 - Fjölbrautaskóli Suðurnesja var settur í fyrsta skipti.
1977 - Tölvan Atari 2600 kom út í Bandaríkjunum.
1978 - Sænski ökuþórinn Ronnie Peterson lést í árekstri við upphaf keppni í Formúlu 1-kappakstri á Grand Prix Italia.
1988 - Söngvabyltingin: 300.000 manns tóku þátt í mótmælum gegn yfirráðum Sovétríkjanna í Eistlandi.
1990 - Fyrra Persaflóastríðið: George H. W. Bush hélt ræðu í sjónvarpi þar sem hann hótaði beitingu hervalds til að reka Íraka frá Kúveit.
1997 - Skotar samþykktu í þjóðaratkvæðagreiðslu að endurreisa skoska þingið eftir 290 ára samband við England.
2001 - Hryðjuverkin 11. september 2001 í Bandaríkjunum: Al-Kaída rændi fjórum farþegaþotum og flaug á byggingar í New York og Virginíu. 2973 létu lífið í árásunum.
2003 - Anna Lindh, utanríkisráðherra Svíþjóðar, lést á sjúkrahúsi daginn eftir að ráðist var á hana og hún stungin margsinnis í verslunarmiðstöð.
2005 - Flokkur Junichiro Koizumi komst aftur til valda í Japan eftir þingkosningar.
2010 - Þingmannanefnd til að fjalla um skýrslu rannsóknarnefndar Alþingis komst að þeirri niðurstöðu að þrír fyrrum ráðherrar hefðu gerst sekir um vanrækslu í starfi.
2012 - Í mörgum múslimaríkjum hófust mótmæli við sendiráð Bandaríkjanna vegna myndbandsins Innocence of Muslims sem birt var á YouTube með arabísku tali snemma í sama mánuði.
2012 - Íslamistahópurinn Ansar al-Sharia gerði árás á bandaríska sendiráðið í Benghazi í Líbýu. J. Christopher Stevens sendiherra var drepinn í árásinni.
2013 - Yfir 1,6 milljón manns mynduðu mennska keðju í Katalóníu, Vía Catalana, til að kalla eftir sjálfstæði héraðsins.
Fædd
1522 - Ulisse Aldrovandi, ítalskur náttúrufræðingur (d. 1605).
1683 - Farrukhsiyar, Mógúlkeisari (d. 1719).
1734 - Egill Þórhallason, trúboðsprestur á Grænlandi (d. 1789).
1816 – Carl Zeiss, þýskur sjónglerjasmiður (d. 1888).
1862 - O. Henry, bandarískur rithöfundur (d. 1910).
1880 - Guðmundur Ásbjörnsson, bæjarfulltrúi í Reykjavík (d. 1952).
1884 - Jón Helgason, íslenskur stórkaupmaður í Kaupmannahöfn (d. 1968).
1885 - D. H. Lawrence, enskur rithöfundur (d. 1930).
1917 - Ferdinand Marcos, forseti Filippseyja (d. 1989).
1917 - Jessica Mitford, breskur rithöfundur (d. 1996).
1917 - Herbert Lom, tékknesk-breskur leikari.
1935 - Arvo Pärt, eistneskt tónskáld.
1940 - Brian De Palma, bandarískur kvikmyndaleikstjóri.
1945 - Franz Beckenbauer, þýskur knattspyrnumaður.
1950 - Eijun Kiyokumo, japanskur knattspyrnumaður.
1959 - Sigurður Gunnarsson, íslenskur handknattleiksmaður.
1961 - Elizabeth Daily, bandarísk leikkona.
1962 - Julio Salinas, spænskur knattspyrnumaður.
1965 - Moby, bandarískur tónlistarmaður.
1965 - Bashar al-Assad, forseti Sýrlands.
1967 - Sung Jae-ki, suðurkóreskur mannréttindafrömuður (d. 2013).
1970 - Fanny Cadeo, ítölsk leikkona.
1971 - Þórunn Hrefna Sigurjónsdóttir, íslenskur bókmenntafræðingur.
1973 - Gaukur Úlfarsson, íslenskur kvikmyndaleikstjóri.
1978 - Gagga Jónsdóttir, íslenskur kvikmyndaleikstjóri.
Dáin
1161 - Melisende, drottning Jerúsalem (f. 1105).
1349 - Bonne, fyrri kona Jóhanns 2. Frakkakonungs (f. 1315).
1380 - Hákon 6. Magnússon, Noregskonungur (f. 1340).
1677 - James Harrington, enskur stjórnspekingur (f. 1611).
1680 - Mizunoo annar, Japanskeisari (f. 1596).
1705 - Þorsteinn Illugason, prófastur á Völlum (f. 1618).
1707 - Jón Einarsson, nýskipaður skólameistari á Hólum.
1791 - Jón Steingrímsson eldklerkur, prestur á Prestbakka á Síðu (f. 1728).
1823 - David Ricardo, breskur hagfræðingur (f. 1772).
1936 - Guðrún Björnsdóttir, íslenskur stjórnmálamaður (f. 1853).
1948 - Muhammad Ali Jinnah, forsætisráðherra Pakistan (f. 1876).
1971 - Níkíta Khrústsjov, aðalritari sovéska kommúnistaflokksins (f. 1894).
1973 - E. E. Evans-Pritchard, breskur mannfræðingur (f. 1902).
1973 - Salvador Allende, forseti Chile (f. 1908).
1993 - Eysteinn Jónsson, íslenskur stjórnmálamaður (f. 1906).
1996 - Koichi Oita, japanskur knattspyrnumaður.
2003 - Anna Lindh, utanríkisráðherra Svíþjóðar (f. 1957).
September |
2830396 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Neopithecops%20umbretta | Neopithecops umbretta | Neopithecops umbretta är en fjärilsart som beskrevs av Grose-smith 1895. Neopithecops umbretta ingår i släktet Neopithecops och familjen juvelvingar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Juvelvingar
umbretta |
177607 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Oslo%20Taxi | Oslo Taxi | Oslo Taxi (tidlegare Den Kommunale Bilcentral) er ein drosjesentral som utfører sentralfunksjonar for drosjeeigarar med løyvetilknytning i Oslo Taxi. Oslo Taxi blei etablert i 1921 under namnet Den Kommunale Bilcentral og er i dag Skandinavias største drosjesentral. Sentralen er i dag òg Noregs fjerde største foretak innan persontransport målt i passasjerar. Føretaket transporterer årleg nesten 15 millionar passasjerar i Oslo og Akershus. Heile konsernet utgjer i dag ca. 200 tilsette og har tilknytt ca. 2 900 sjåførar (inkl. eigarar) og 1 388 køyretøy.
Bakgrunnsstoff
Heimesida til Oslo taxi
Norske drosjeselskap
Samferdsle i Oslo
Samferdsle i Viken |
1462742 | https://no.wikipedia.org/wiki/Meng%20Qiang | Meng Qiang | Meng Qiang (født 3. juli 1987) er en kinesisk bryter som konkurrerer i gresk-romersk stil.
Han representerte Kina under Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro, der han ble utslått i andre runde.
Referanser
Eksterne lenker
Kinesiske brytere
Deltakere for Kina under Sommer-OL 2016
Brytere under Sommer-OL 2016
Fødsler i 1987 |
212413 | https://no.wikipedia.org/wiki/Liste%20over%20fylker%20i%20Nevada | Liste over fylker i Nevada | Liste over fylker i Nevada. Den amerikanske delstaten Nevada består av 16 fylker.
Referanser
Nevada |
543836 | https://da.wikipedia.org/wiki/Menameradiel | Menameradiel | Menameradiel () er en kommune i den nederlandske provins Frisland. Arealet er på 70 km², og kommunen har 13.808 indbyggere.
Henvisninger
Tidligere kommuner i Frisland |
1900188 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Rhadinorhynchus%20ornatus | Rhadinorhynchus ornatus | Rhadinorhynchus ornatus är en hakmaskart som beskrevs av Van Cleave 1918. Rhadinorhynchus ornatus ingår i släktet Rhadinorhynchus och familjen Rhadinorhynchidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Hakmaskar
ornatus |
8499898 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Wearhead | Wearhead | Wearhead är en by i County Durham distrikt i Durham grevskap i England. Byn är belägen 14 km från Stanhope. Orten har invånare (2001).
Referenser
Externa länkar
Orter i Durham
Stanhope, Durham |
850351 | https://da.wikipedia.org/wiki/Schacht-Audorf | Schacht-Audorf | Schacht-Audorf er en kommune og en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Eiderkanal midt i Kreis Rendsborg-Egernførde. Kreis Rendsborg-Egernførde ligger i den centrale del af delstaten Slesvig-Holsten.
Geografi
Schacht-Audorf ligger ved sydbredden af Kielerkanalen og grænser til Rendsborg. Til kommunens område hører også den vestlige del af den mellem Borgstedter Enge og Kielerkanalen liggende ø, Rader Insel. Ved kommunens sydgrænse ligger Schülldorfer See.
Eksterne kilder/henvisninger
Kommunens websted.
Statistikamt Nord – Bevölkerung der Gemeinden in Schleswig-Holstein 4. Quartal 2013 (XLSX-Data) (Fortschreibung auf Basis des Zensus 2011)
Kommuner i Slesvig-Holsten
Byer i Slesvig-Holsten
Byer i Kreis Rendsborg-Egernførde |
1896445 | https://sv.wikipedia.org/wiki/M%C3%A4n%20kan%20inte%20v%C3%A5ldtas | Män kan inte våldtas | Män kan inte våldtas är en roman skriven 1975 av den finlandssvenska författaren Märta Tikkanen. Romanen publicerades mitt i en våldtäktsdebatt. Det var denna bok som blev Tikkanens genombrott som författare. Boken filmatiserades 1978 av Jörn Donner under samma titel.
Handling
Romanen handlar om bibliotekarien Tova Randers som en kväll blir våldtagen av mannen Martti Wester. Istället för att polisanmäla händelsen bestämmer sig Tova för att hämnas. Hon tänker förödmjuka Martti på samma sätt som hon själv blev förödmjukad – våldtäkt. Men till skillnad från Martti tänker Tova polisanmäla sig själv och rakryggad stå för vad hon har gjort.
Personer
Tova Randers är romanens huvudperson. Tova är en frånskild tvåbarnsmamma och bibliotekarie. Tova har ensam vårdnad över sina två söner. Tova fyller 40 år i början av romanen.
Mick Randers är Tovas och Jons andra son. Han är 14 år när händelserna äger rum.
Martti Wester driver ramverkstaden Oy Wester Ab.
Kari arbetar på "aftis" (kvällsgymnasium).
Jon Randers var tidigare gift med Tova, och de har tillsammans sönerna Jockum och Mick. Vid skilsmässan fick Tova vårdnaden över barnen. De hälsar på sin pappa under helger och lov.
Jockum Randers är 16 år och Tovas äldste son tillsammans med Jon.
Miljö
Romanen utspelar sig i Tölö i Helsingfors. Detta är några av de geografiska benämningarna i boken:
Hesperiagatan 30 – Tova Randers bostad
Stenhuggaregatan 5B 5 trappor – Martti Westers bostad
Smedsplan
Robertsgatan
Runebergsgatan – anekdot i boken om Bjarne som fick ett sällträ (bollträ i brännboll) i huvudet
Lilla Robertsgatan 8 – Oy Wester Ab Ram & Spegel
Georgsgatan – anekdot från Tovas barndom
Skillnadsbacken – platsen för Tova & Jons första gräl
Fredriksgatan – gata som Tova undviker på väg hem från Oy Wester Ab
Mannerheimvägen – gata Tova går istället för Fredriksgatan
Aftis
Helsingfors stadsbibliotek – Tovas arbetsplats
Bangatan – närmaste polisstationen från Marttis lägenhet
Referenser
Helsingfors i skönlitteratur
Skönlitteratur 1975
Svenskspråkig skönlitteratur
Romaner som blivit film |
18354 | https://is.wikipedia.org/wiki/Dan%C3%ADa | Danía | Danía er íslenskt kvenmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk kvenmannsnöfn |
207297 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Vitskap%20i%201868 | Vitskap i 1868 | Vitskapsåret 1868 er ei oversikt over hendingar, prisvinnarar, fødde og døde personar tilknytte vitskap i 1868.
Hendingar
Pierre Janssen oppdaga spektrallinjer i spektrumet til sola som ikkje høyrde til nokon kjend gass. Norman Lockyer rekna at linjene kjem i frå eit hittil uoppdaga grunnstoff, som Lockyer og Edward Frankland døypte helium.
Prisvinnarar
Copleymedaljen: Charles Wheatstone, britisk fysikar og oppfinnar.
Rumfordmedaljen: Balfour Stewart, britisk fysikar.
Wollastonmedaljen: Carl Friedrich Naumann, tysk geolog og mineralog.
Fødde
6. juni - Robert Falcon Scott, britisk sjøoffiser og forskingsreisande (død ).
8. november - Felix Hausdorff, tysk matematikar (død ).
9. desember - Fritz Haber, tysk kjemikar og nobelprisvinnar (død ).
24. desember - Emanuel Lasker, tysk jødisk sjakkspelar og matematikar (død )
Døde
11. februar - Léon Foucault, fransk fysikar (fødd ).
22. mai - Julius Plücker, tysk matematikar og fysikar (fødd ). |
11600 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Jim%20Brickman | Jim Brickman | Jim Brickman (føddur 1961) er ein amerikanskur sangskrivari og klaverspælari. Hann er kendur fyri síni klaverløg, og hevur arbeitt saman við artistum sum til dømis Michael W. Smith, Martina McBride, Donny Osmond, Mark Schultz, Olivia Newton-John og Lady Antebellum. Í 2003 varð hann Grammy tilnevndur til "Songwriter of the Year" og av Canadian Country Music Award tilnevndur til "Best Vocal/ Instrumental Collaboration". Afturat hesum bleiv hann tilnevndur til eina Dove Award sum varð kunngjørd av Gospel Music Association.
Síðan 1997 hevur hann verið vertur í egnari útvarpssending, Your Weekend with Jim Brickman, sum verður send í amerikanskum útvarpi. Brickman hevur eisini givið út tríggjar PBS, og er vertur á einum ferðaskipi fyri fjepparar. Afturat hesum hevur hann stovnað Brickhouse Direct - ein fyrtøka sum ráðgevur strategiska sølu og e-handil fyri kundar í ymsum starvsgreinum.
Lívsøga
Fyrstu árini
Brickman er føddur og uppvaksin í Cleveland, Ohio í USA. 5 ára gamal byrjaði hann at spæla klaver, og fór seinni at lesa composition and performance á Cleveland Institute of Music, samstundis sum hann tók vinnutímar á Case Western Reserve University. Í 1980 stovnaði hann egnu tónleika fyritøku, The Brickman Arrangement. Her skrivaði hann jinglur fyri fyritøkur um alt landið, har ímillum McDonald's, Pontiac, City of Cleveland, Ohio Lottery, and Isuzu.
Fløguskrá
Fløgur
Smáfløgur
Amerikanskir tónleikarar |
3422891 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Eurytoma%20oophaga | Eurytoma oophaga | Eurytoma oophaga är en stekelart som beskrevs av Filippo Silvestri 1920. Eurytoma oophaga ingår i släktet Eurytoma och familjen kragglanssteklar.
Artens utbredningsområde är:
Frankrike.
Tyskland.
Italien.
Rumänien.
Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Kragglanssteklar
oophaga |
16049 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Julia%20Neuberger | Julia Neuberger | Dame Julia Babette Sarah Neuberger, Baroness Neuberger () er ein rabbinar, sosialreformator og medlem av Overhuset i Storbritannia. Ho vart utdanna ved Newnham College i Cambridge og Leo Baeck College i London, der ho underviste frå 1977 til 1997.
Julia Neuberger, fødd Schwab, var rabbinar i South London Liberal Synagogue frå 1977 til 1989 og blei utnemnd til seniorrabbinar ved West London Synagogue of British Jews i 2011. Ho var òg leiar av Camden and Islington Community Health Services NHS Trust (1992–97) og tidlegare sekretær i og eksekutivsjef av The King's Fund sidan 1997.
Julia Neuberger blei utnemnd til Dame Commander of the British Empire (DBE) i 2003 og i 2004 til medlem av Overhuset på livstid då ho blei gjeven tittelen Neuberger, of Primrose Hill. Ho var medlem av Liberal Democrats fram til utnemninga som seniorrabbinar i 2011, då ho blei sjølvstendig crossbencher.
Kjelder
«Rabbi Julia Neuberger» , wls.org.uk
Delar av denne artikkelen bygger på «Julia Neuberger, Baroness Neuberger» frå , den 24. mars 2013.
Reformrabbinarar
Kvinnelege rabbinarar
Britiske politikarar
Britiske adelege
Britiske jødar
Askenasar |
19712 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9E%C3%B3rhalla | Þórhalla | Þórhalla er íslenskt kvenmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk kvenmannsnöfn |
4155505 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Dendrobium%20montanum | Dendrobium montanum | Dendrobium montanum är en orkidéart som beskrevs av Johannes Jacobus Smith. Dendrobium montanum ingår i släktet Dendrobium, och familjen orkidéer. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Orkidéer
montanum |
871555 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alex%20Iwobi | Alex Iwobi | Alex Iwobi (født 3. maj 1996) er en nigeriansk fodboldspiller som spiller for klubben Everton F.C., hvor han har spillet siden 2019. Han fik debut for klubbens hold i Premier League i august 2019. Fra 2015 til 2019
spillede han for Arsenal. Han er nevø til Jay-Jay Okocha.
Referencer
Eksterne henvisninger
Spillerstatistik på soccerbase.com
Personer fra Lagos
Fodboldspillere fra Nigeria
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Fodboldspillere fra Arsenal F.C. |
379653 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Skipslei | Skipslei | Skipslei eller sjøveg er ein vassveg rekna for skipstrafikk, oftast brukt av handelsskip. Vanlegvis meiner ein dei vassvegane som er merka opp på sjøkart. Skipsleier er i dag vanlegvis merkt med sjømerke.
Skipslei vert òg brukt om mindre vassvegar. Desse er meir lokale og tilpassa fritidsbåtar. Desse kan vera gjennom ein skjergard inn til ein tettstad eller ei hamn. Ei tilrådd seglingslei er ei mindre form skipslei, og viser tryggaste veg forbi til dømes to øyar, eller eit skjer.
Ulike typar skipsleier vert klassifisert etter bruk, t.d. som innseglingslei til ei hamn. Dei moderne skipsleiene vart etablert då trafikken til sjøs vart overteken av dampskip på slutten av 1800-talet.
Tidlege sjøvegar var vanlegvis kystnære sidan navigatørane måtte nytta seg av kystlandemerke. Etter kvart som kunnskapane om navigasjon og kart auka, vart dei sjøfarande mindre avhengige av kystlandemerke, og sjøvegane strekte seg over større hav og osean.
Eit døme på ein kystnær sjøveg er skipsleia langs norskekysten; ein sjøveg som har gjeve landet Noreg namn. Ein annan gammal og viktig sjøveg i Nord-Europa var og er skipsleia gjennom Skagerrak, Kattegat og Øresund/Beltene. Denne leia knyt landa i Vest-Europa med landa omkring Austersjøen. Denne leia er dels basert på segling i kystnære farvatn, dels på segling i ope hav.
Trekantfarten i Atlanterhavet er døme på ein sjøveg over ope hav i Nord-Atlanteren og Sør-Atlanteren.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Skipsled» frå , den 27. juni 2020.
Navigasjon
Internasjonal sjøfart
Handelsruter |
56277 | https://is.wikipedia.org/wiki/J%C3%B3n%20Vilhj%C3%A1lmsson%20Craxton | Jón Vilhjálmsson Craxton | Jón Vilhjálmsson Craxton (d. um 1440) var biskup á Hólum 1425 – 1435 og biskup í Skálholti 1435 - 1437.
Jón Vilhjálmsson mun hafa verið enskur munkur, en Björn Þorsteinsson sagnfræðingur telur að hann hafi verið af norskum ættum og haft vald á norrænni tungu. Marteinn 5. páfi skipaði hann Hólabiskup 1425, og var hann vígður 1426 í kirkjunni Santa Maria sopra Minerva í Róm. Veitingargjaldið fyrir biskupsembættið var 240 flórínur, en auk þess þurfti biskup að inna af hendi árlegar greiðslur. Sjá páfabiskupar.
Jón biskup kom til Íslands 1427, tók land í Hafnarfirði og reið með enskum fylgdarmönnum sínum til alþingis þar sem hann lagði fram embættisbréf sín. Norðlendingar tóku honum ekki vel og fór hann ekki norður að Hólum. Hann kom í Skálholt, þar sem var biskupslaust, vígði þar fjóra presta og nokkra djákna og sigldi aftur til Englands samsumars. Jón biskup kom aftur frá Englandi 1429, tók við Hólastól og söng biskupsmessu í ágúst.
Árið 1431 kom enskt skip, Bartholomeus, í Skagafjörð, fóru skipverjar með ránum um sveitir þar til bændur risu upp og börðust við Englendinga við Mannskaðahól á Höfðaströnd. Féllu margir af Englendingum en hinir flýðu til Hóla á náðir biskups. Tók Jón biskup við þeim með þeim skilmálum að þeir gæfu Hóladómkirkju helminginn í skipi sínu og seldu biskupi hinn helminginn. Komust þeir úr landi undir vernd biskups, enda gætti hann hagsmuna Englendinga hér (sjá Enska öldin).
Björn Þorsteinsson segir að Jón Vilhjálmsson hafi verið mikill embættismaður, lærður kirkjuhöfðingi og vel að sér í lögum. Hann lenti brátt í átökum við helstu klerka nyrðra, meðal þeirra voru Jón Pálsson Maríuskáld á Grenjaðarstað og Þorkell Guðbjartsson í Laufási og Múla í Aðaldal. Bannsöng biskup Jón Pálsson og tók af honum staðinn. Um 1432 tókst Jóni biskupi að lægja þessar deilur og koma á sæmilegri reglu, m.a. með stuðningi Lofts ríka Guttormssonar á Möðruvöllum. Hann mun hafa efnt til kórsbræðrasamkundu á Hólum, sem var með í ráðum við stjórn biskupsdæmisins. Jón biskup er talinn hafa stýrt Hólabiskupsdæmi höfðinglega. Hann hvarf af landi brott 1433 eða 1434.
Hinn 5. janúar 1435 er Jón Vilhjálmsson staddur í Flórens og veitir Eugenius 4. páfi honum þar lausn frá biskupsstörfum á Hólum, og lætur hann fá Skálholt í staðinn, þar sem verið hafði biskupslaust. Jón mun hafa talist biskup þar í tvö ár, en kom þó ekki til Íslands. Hann kom til Englands vorið 1436 og lenti þar í fjárkröggum. Í desember 1436 er hann í Lundúnum og ganga þá tveir menn í ábyrgð fyrir skuldum hans. Hafði hann fengið leyfi konungsins, Hinriks VI, til þess að senda skip til Íslands að sækja varning til lúkningar skuldum sínum. Árið 1437 var annar maður skipaður Skálholtsbiskup að frumkvæði dansk-norsku stjórnarinnar, Gozewijn Comhaer. Voru þá úti draumar Jóns Vilhjálmssonar um að taka við því embætti. Dvaldist hann við þverrandi hag á Englandi og er talið að hann hafi andast þar um 1440.
Í Þjóðskjalasafni Íslands er varðveitt bréfabók Jóns biskups Vilhjálmssonar, og er hún elsta bréfabók íslensk sem til er. Hún er í frumriti á skinni og er gagnmerk sagnfræðileg heimild. Bókin er að mestu með rithönd Jóns Egilssonar, sem var ritari Jóns biskups.
Heimildir
Björn Þorsteinsson: Enska öldin í sögu Íslendinga.
Jón Helgason biskup: Kristnisaga Íslands I, 223-226.
Sigurður Líndal (ritstj.): Saga Íslands V.
Hólabiskupar í kaþólskum sið |
3534 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Haninge%20kommuna | Haninge kommuna | Haninge kommuna (svenskt: Haninge kommun), er ein kommuna í Stockholms län í Svøríki. Haninge kommuna hevur umleið 80 392 íbúgvar (2013).
Keldur
Kommunur í Svøríki |
269279 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Jupiterbreen | Jupiterbreen | Jupiterbreen er ein isbre på austkysten av Aleksanderøya i Antarktis, 19 km lang og 9 km brei ved munningen, som flyt aust og ut i George VI Sound til sør for Ablation Valley. Isbreen ligg nord for Planet Heights, og sjølv om Jupiterbreen ikkje ligg i fjellkjeda vart han i lag med andre nærliggande brear kalla opp etter planetar i solsystemet. Det første fotografiet frå lufta vart teken den 23. november 1935 av Lincoln Ellsworth og han vart kartlagt frå desse bileta av W.L.G. Joerg. Han vart grovt kartlagt i 1936 av British Graham Land Expedition (BGLE). Han er kalla opp etter planeten Jupiter av Falkland Islands Dependencies Survey (FIDS) etter kartlegginga deira i 1948 og 1949.
Sjå òg
Isbrear i Antarktis
Marsbreen
Mercurybreen
Saturnbreen
Kjelder
Isbrear på Aleksanderøya |
509016 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredede%20fortidsminder%20i%20Glostrup%20Kommune | Fredede fortidsminder i Glostrup Kommune | Denne liste over fredede fortidsminder i Glostrup Kommune viser alle fredede fortidsminder i Glostrup Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.
|}
Se også
Fredede bygninger i Glostrup Kommune
Kilder og eksterne henvisninger
Glostrup Kommune
Glostrup Kommune
WikiProjekt Wiki Loves Monuments |
364682 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Ryuji%20Ishikawa | Ryuji Ishikawa | Ryuji Ishikawa () er ein tidlegare japansk fotballspelar.
Han spela for klubben Vissel Kobe.
Bakgrunnsstoff
Japanske fotballspelarar |
552240 | https://no.wikipedia.org/wiki/Re%3Amember | Re:member | re:member er et uavhengig kredittkort på det nordiske markedet som utstedes av selskapet EnterCard. Det ble først lansert i Sverige i september 2006 og i Norge i april 2007.
Kredittkortet re:member utstedes som MasterCard, som gullkort eller med svart design. Kortet har en kredittgrense på 150 000 kroner og kan benyttes på 25 millioner brukersteder over hele verden. En rekke forsikringer er tilgjengelig for kortet, slik som reise- og avbestillingsforsikring. Det påløper ingen årsgebyr med kortet.
Det finnes en rekke vilkår som må være oppfylt før en kunde kan bli godkjent til å få kortet; søkeren må være minimum 18 år og ikke ha noen aktive betalingsanmerkninger eller inkassosaker mot seg. Kortet stiller dog ingen krav til minimumsinntekt.
Referanser
Eksterne lenker
Norsk hjemmeside for kredittkortet re:member
EnterCard Norge AS
Kredittkort |
18829 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Superliga | Superliga | Superligan í Danmark (danskt: Superligaen) er tann besta fótbóltsdeildin í donsku fótbóltskappingin (Danmarksturneringen). Tað liðið, sum vinnur í deildini, verður kosið Danmarksmeistari. Ligan varð upprættað í 1991 og kom í staðin fyri 1. deild (1. division). Tey fyrstu árini varð kappingin avgjørd við einum endaspæli, men síðan 1995-96 hevur ligan havt sín verandi form við 12 feløgum, sum spæla tríggjar dystir móti hvørjum liði, soleiðis at tað í alt verða spæld 33 umfør. Orsakað av sponsorpeningi hevur ligan havt ymisk nøvn, eitt nú: Coca-Cola Ligaen (1995-96), Faxe Kondi Ligaen (1996-2001) og SAS Ligaen (2001-2010), og síðan 2010-11-sesongina hevur ligan aftur verið nevnd SuperLiga. Fleiri føroyingar hava spælt í donsku Superliguni, í 2016 spæla Gilli Rólantsson og Jóan Símun Edmundsson í Superliguni. Í 2013 spældu føroysku landsliðsleikararnir: Christian Holst, Hallur Hansson og Gunnar Nielsen í Superliguni. Todi Jónsson liggur sum nummar fýra á topp-20 listanum yvir leikarar við øðrum tjóðskapi enn donskum, ið hava spælt við Superliguni, við 343 dystum fyri FC København og Lyngby, meðan Christian Holst er nummar 17 við 147 dystum fyri Lyngby og Silkeborg og Jákup Mikkelsen liggur sum nummar 23. plássi við 136 dystum fyri Herfølge Boldklub.
Sesongir
Núverandi lið (2016–17)
Verandi støða (UEFA kappingar 2011–12)
Soleiðis sá støðan út hin 1. juli 2011
Vinnarar
Leikarar við flest spældum dystum
Útlendskir leikarar við flest spældum dystum í Superliguni
Toppskjúttar
{| class="wikitable" style="text-align:center;"
! width="60px"|Sesong
! width="50px"|Mál
! Toppskjútti(ar)
|-
| 1991 || 11 || align="left"|Bent Christensen (Brøndby IF)
|-
| 1991-92 || 17 || align="left"|Peter Møller (AaB)
|-
| 1992-93 || 20 || align="left"|Peter Møller (AaB)
|-
| 1993-94 || 18 || align="left"|Søren Frederiksen (Silkeborg IF)
|-
| 1994-95 || 24 || align="left"|Erik Bo Andersen (AaB)
|-
| 1995-96 || 20 || align="left"|Thomas Thorninger (AGF)
|-
| 1996-97 || 26 || align="left"|Miklos Molnar (Lyngby FC)
|-
| 1997-98 || 28 || align="left"|Ebbe Sand (Brøndby IF)
|-
| 1998-99 || 23 || align="left"|Heine Fernandez (Viborg FF)
|-
| 1999-00 || 16 || align="left"|Peter Lassen (Silkeborg IF)
|-
| 2000-01 || 21 || align="left"|Peter Graulund (Brøndby IF)
|-
| 2001-02 || 22 || align="left"|Peter Madsen (Brøndby IF) og Kaspar Dalgas (OB)
|-
| 2002-03 || 18 || align="left"|Søren Frederiksen (Viborg FF) og Jan Kristiansen (Esbjerg fB)
|-
| 2003-04 || 19 || align="left"|Steffen Højer (OB), Mwape Miti (OB), Mohamed Zidan (FC Midtjylland) og Tommy Bechmann (Esbjerg fB)
|-
| 2004-05 || 20 || align="left"|Steffen Højer (OB)
|-
| 2005-06 || 16 || align="left"|Steffen Højer (Viborg FF) og Morten Nordstrand (FC Nordsjælland)
|-
| 2006-07 || 19 || align="left"|Rade Prica (AaB)
|-
| 2007-08 || 17 || align="left"|Jeppe Curth (AaB)
|-
| 2008-09 || 16 || align="left"|Marc Nygaard (Randers FC) og Morten Nordstrand (FC København)
|-
| 2009-10 || 18 || align="left"|Peter Utaka (OB)
|-
| 2010-11 || 25 || align="left"|Dame N'Doye (FC København)
|-
| 2011-12 || 18 || align="left"|Dame N'Doye (FC København)
|-
| 2012-13 || 18 || align="left"|Andreas Cornelius (FC København)
|}
Toppskorarar gjøgnum allar tíðir
10 av teimum mest skorandi leikarunum í Superliguni gjøgnum alla søguna hjá liguni :
{| class="wikitable" style="text-align:center;"
! Toppskorarar
! Mál
! Felag(feløg)
|-
| Søren Frederiksen || 139 || Silkeborg IF, Viborg FF, AaB
|-
| Peter Møller || 135 || AaB, Brøndby IF, FC København
|-
| Heine Fernandez || 126 || AB, FC København, Silkeborg IF, Viborg FF
|-
| Steffen Højer || 124|| OB, Viborg FF, AaB
|-
| Frank Kristensen || 109 || FC Midtjylland, Ikast fS, Randers FC
|-
| Peter Graulund || 107 || AGF, Brøndby IF, Vejle BK
|-
| Søren Andersen || 101 || AGF, OB, AaB
|-
| Thomas Thorninger || 81 || AGF, FC København, Vejle BK
|-
| Morten "Duncan" Rasmussen || 78 || AGF, Brøndby IF, AaB, FC Midtjylland
|-
| David Nielsen || 76 || FC København, FC Midtjylland, Lyngby, OB, AaB
|}
Keldur
Superligan
Fótbóltur í Danmark
Meistaradeildir í fótbólti |
378101 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Jerry%20Fisher | Jerry Fisher | Jerry Donald Fisher () er ein USA-amerikansk R&B-songar, mest kjend internasjonalt som solovokalist i Blood, Sweat & Tears frå 1971 til 1975.
I tida før BS&T var han kjend i musikkmiljøet i Dallas i Texas frå 1964 til 1927, og på kysten av Mississippi i Bay Saint Louis som eine eigaren av Dock of the Bay, ein restaurant og nattklubb han og kona dreiv frå 1976 til våren 2005.
Utvald diskografi
Som leiar av The Jerry Fisher Group
The Jerry Fisher Group, Annual Spring combo concert of the North Texas Lab Bands, 21. april 1970, University of North Texas, 21. april 1970,
Som vokalist med Blood, Sweat & Tears
New Blood (1972)
No sweat (1973)
Mirror Image (1974)
Som leiar av Jerry Fisher and The Music Company
In an' Outta Da Blues Jerry Fisher and The Music Company, Ramblin' Records (1992)
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Jerry Fisher» frå , den 10. mai 2020.
oppgav desse kjeldene:
Musikarar frå Texas
USA-amerikanske bluessongarar
Blood, Sweat & Tears-medlemmar
Folk frå DeKalb i Texas |
173437 | https://da.wikipedia.org/wiki/Troy | Troy | Troy kan henvise til flere stednavne:
Troy (film) – en britisk episk actionfilm fra 2004
Canada
Troy, Nova Scotia
England
Troy Town
USA
Troy, Alabama
Troy University
Troy, Californien
Troy, Idaho
Troy, Illinois
Troy, Indiana
Troy, Kansas
Troy, Maine
Troy, Dorsey, Maryland
Troy, Michigan
Troy, Minnesota
Troy, Missouri
Troy, Montana
Troy, New Hampshire
Troy, New York
Troy, North Carolina
Troy, Ohio
Troy, Pennsylvania
Troy, South Carolina
Troy, South Dakota
Troy, Tennessee
Troy, Texas
Troy, Vermont
North Troy, Vermont
Troy, Virginia
Troy, West Virginia
Troy (Wisconsin) (flertydig)
Troy Township, Michigan
Troy Township (Minnesota) (flertydig)
Troy Township (Pennsylvania) (flertydig)
Grækenland
Troja - i græsk mytologi centrum for den trojanske krig |
304104 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kribi | Kribi | Kribi er en by i det sydlige Cameroun med et indbyggertal (pr. 2007) på cirka 60.000. Byen ligger ved landets atlanterhavskyst og er både en populær badeby og vigtig havneby.
Byer i Cameroun |
163828 | https://is.wikipedia.org/wiki/Fullor%C3%B0nisteiknmyndir | Fullorðnisteiknmyndir | Adult Animation (eða fullorðnisteiknmyndir) er tegund af teiknuðum grín-sjónvarpsþætti ætluðum fullorðnum.
Dæmi um Adult Animation þætti:
The Simpsons
Family Guy
American Dad
Futurama
Bob's Burgers
Bojack Horseman
The King of Hill
South Park
Bordertown
Rick and Morty
Solor Opposites
Það hafa verið gerðir tveir íslenskir teiknimyndaþættir: Tvíhöfði og Hulli.
Sjónvarpsþættir
Teiknaðir sjónvarpsþættir
Teiknaðir grínþættir |
35962 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98nslev | Ønslev | Ønslev er en landsby på Falster beliggende i Ønslev Sogn, 10 kilometer nord for Nykøbing Falster. Landsbyen har , ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland.
Kilder
Byer på Falster
Byer i Guldborgsund Kommune |
12527 | https://da.wikipedia.org/wiki/22.%20april | 22. april | 22. april er dag 112 i året i den gregorianske kalender (dag 113 i skudår). Der er 253 dage tilbage af året.
Dagens navn: Cajus var pave i Rom fra 283-296. Under Diocletians kristenforfølgelser skjuler han sig i katakomberne i otte år, inden han bliver fundet og lider martyrdøden.
Den 22. april er jordens dag.
Dage i april |
68388 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%81svallalaug | Ásvallalaug | Ásvallalaug er íslensk sundhöll sem opnaði 6. september 2008 í Vallarhverfi í Hafnarfirði. Sundhöllin er sú stærsta á landinu eða um 6.000 m² og þar er aðstaða fyrir heilsurækt í 600 m² sal, sem er samhliða sundhöllinni.
Sundhöllin skartar 50 metra sundlaug og vatnsrennibraut og fjórum heitum pottum. Þar er einnig stórar barna- og vaðlaugar, kennslulaugar og gert er ráð fyrir 25 metra útisundlaug. Einnig er boðið upp á aðstöðu til að fara í sólbað og eimbað. Líkamsræktarstöð og kaffihús eru einnig í húsinu.
Heimild
Tenglar
á www.sundlaugum.is
Sundlaugar í Hafnarfirði |
1459132 | https://no.wikipedia.org/wiki/New%20York%20Comic%20Con | New York Comic Con | New York Comic Con er en årlig arrangert konvensjon dedikert til tegneserier, grafiske romaner, anime, manga, videospill, leker, filmer og TV. Den ble avholdt for første gang i 2006.
Tid og sted
New York Anime Festival
New York Anime Festival er en anime- og mangakonvensjon avholdt årlig siden 2007 ved Jacob K. Javits Convention Center. Det arrangeres av samme folk som New York Comic Con, og avholdes samtidig.
Arrangementer
Referanser
Eksterne lenker
Repeterende arrangementer etablert i 2006
New York
Tegneserier i USA |
1256350 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Various%20Phobias | Various Phobias | Various Phobias är ett musikalbum av Jimmy Ågren och utgivet 2008.
Låtlista
Smokin' France - 1:41
Little Devil - 4:09
Light Show Bob - 7:37
Blow Me Hard - 3:57
Jeff's House - 2:47
Goodnight Austin Texas - 3:20
554023 - 2:55
Waitin' - 3:08
Various Phobias - 4:47
Durham Takeoff - 3:10
They Dont Care - 3:16
Mud Driller - 3:02
Medverkande
Jimmy Ågren - gitarr, bas, trummor, sång
Källor
Musikalbum 2008
Svenska musikalbum
Bluesalbum |
253390 | https://no.wikipedia.org/wiki/Maistang | Maistang | Maistang, maitre eller maibøk er et løvtre, en høy stang eller lang staur som blir dekorert og reist på et sentralt sted til festlige markeringer om våren og forsommeren, for eksempel på valborgsaften, i pinsen, til den tradisjonelle maifesten eller midtsommer. Skikken med maistang er lite kjent i Norge, der den aldri har vunnet innpass. Den er imidlertid vanlig i ulike regionale varianter i Danmark og Sverige, ikke minst til feiringen av svenskenes Midtsommarafton (sankthansaften). I eldre tid er maistenger kjent fra store deler av Europa.
Opprinnelig var maifesten en frukbarhetsfest for å prise vårens og sommerens vekstperiode. Markeringen har også en sterk tilknytning til at den er en ungdomsfest.
Tradisjoner
En majstang lages gjerne av lønn eller bjørk, utstyres med en eller flere tverrstenger og pyntes med blomsterkranser, flagg, bånd og liknende. Forstavelsen «mai-» skal opprinnelig bety omtrent 'grønne kvister' og verbet «å maie» å pynte med slike.
Skikken har røtter i førkristen hedendom knyttet til germansk og norrøn mytologi. Bruken av maistang har derfor tradisjonelt gjeldt land preget av germanske stammer i folkevandringstiden etter Romerrikets fall, også Spania, Frankrike og Italia. I dag er skikken mest populær i Sverige, Finland, Tyskland, Østerrike, England, Tsjekkia, Ungarn og Slovakia i forbindelse med festivaler og feiringer knyttet til våren, maidager, skotske beltane og sommersolverv.
I Sverige og Danmark
I Sverige og svensktalende områder i Finland blir maistenger mange steder reist til Midsommarsafton (svenskenes sankthansaften og sommerfest). Maistangen kalles da midtsommarstång. I svensk tradisjon er det vanlig med ringdanser omkring midtsommerstangen, der en vekselvis danser og gjør bevegelser som etterlikner det man synger om, for eksempel om hoppende frosker til den populære Små grodorna («små froskene»). I dag er ringdansene mest populære blant barn. Ellers er det leker og festing til langt på natt.
Maistangen på dansk område, altså i Danmark og de tidligere danske besittelsene i Sverige, blir oftest kombinert med en skikk «å føre sommer i by» og sang av maiviser. Dette skjer vanligvis 1. mai. Danske kunne tidligere også reise maibøk til valborgsaften eller ved pinsetider da det samtidig kunne velges maigreve og maigrevinne. Det har også vært en viss konkurranse mellom de ulike landsbyene der en river ned eller fjerner de andres maistang.
Symbolikk
Referanser
Eksterne lenker
Folkeminne |
28187 | https://is.wikipedia.org/wiki/Langanesbygg%C3%B0 | Langanesbyggð | Langanesbyggð er sveitarfélag á og við Langanes á norðausturhorni Íslands. Það varð til við sameiningu Þórshafnarhrepps og Skeggjastaðahrepps sem samþykkt var í atkvæðagreiðslu þann 8. apríl 2006 og tók gildi 10. júní í kjölfar sveitarstjórnakosninganna 2006. Þar er meðal annars að finna Finnafjörð en áætlanir um stórskipahöfn hafa verið orðaðar við þann fjörð. Árið 2022 ákváðu íbúar að sameinast Svalbarðshreppi undir nafni Langanesbyggðar.
Heimildir
Tenglar
Heimsíða Langanesbygðar |
65081 | https://no.wikipedia.org/wiki/Vaup%C3%A9s | Vaupés | Denne artikkelen er om departementet Vaupés. For elva med samme navn, se Vaupés (elv).
Vaupés er et departement sørøst i Colombia som grenser til Brasil, samt til nabodepartementene Amazonas, Caquetá, Guaviare og Guainía. Hovedstaden heter Mitú. Andre byer er Caruru og Taraima.
Referanser
Eksterne lenker
Banco de la República, faktaside om Vaupés (spansk)
Colombias departementer |
331988 | https://da.wikipedia.org/wiki/Partia%20Socialdemokrate%20e%20Shqip%C3%ABris%C3%AB | Partia Socialdemokrate e Shqipërisë | Partia Socialdemokrate e Shqipërisë (PSD) (Albaniens Socialdemokratiske parti) er et socialdemokratisk politisk parti i Albanien. Partiet blev dannet 22. april 1992. Ved parlamentsvalget i 2005 fik partiet 7 sæder i parlamentet, hvilket var en fremgang fra parlamentsvalget i 2001, hvor partiet vandt 4 sæder.
Partiets leder er Skënder Gjinushi, der var Albaniens undervisningsminister 1987 – 1991. Gjinushi har siden været parlamentets formand.
Politiske partier i Albanien
Socialdemokratiske partier
Etableret i 1992 |
460178 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hammelbilen | Hammelbilen | Hammelbilen eller Hammelvognen er et firehjulet motorkøretøj bygget i København af værkfører Urban Johansen på A.F. Hammels maskinfabrik i København. Bilen er bygget som en hestevogn og har en vandkølet motor med to vandretliggende cylindere på 2720 cm³ og 3,5 hk anbragt under sæderne. Tophastigheden er ca. 10 km/h. Konstruktionstidspunktet er ukendt, men der hersker enighed om, at der er tale om et pionerarbejde, som daterer sig til et af årene 1887-89.
Bilen blev i 1926 skænket til Danmarks Tekniske Museum af en af A.F. Hammels døtre.
Eksterne henvisninger
Opfindermagasinet.dk – Om Hammelbilen
Biler |
658412 | https://da.wikipedia.org/wiki/79.%20%C3%B8stlige%20l%C3%A6ngdekreds | 79. østlige længdekreds | Den 79. østlige længdekreds (eller 79 grader østlig længde) er en længdekreds, der ligger 79 grader øst for nulmeridianen. Den løber gennem Ishavet, Asien, det Indiske Ocean, det Sydlige Ishav og Antarktis.
Se også
78. østlige længdekreds
80. østlige længdekreds
Længdekredse |
3462480 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Polistes%20claripennis | Polistes claripennis | Polistes claripennis är en getingart som beskrevs av Adolpho Ducke 1904. Polistes claripennis ingår i släktet pappersgetingar, och familjen getingar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Pappersgetingar
claripennis |
20177 | https://fo.wikipedia.org/wiki/1818 | 1818 | 1818 (MDCCCXVIII) var sambært gregorianska kalendaranum eitt vanligt ár, ið byrjaði á einum hósdegi.
Hendingar
12. februar – Kili tekur loysing frá Spania.
20. november – Simón Bolívar lýsir Venesuela sum sjálvstøðugt ríki.
Føðingar
6. apríl - Aasmund Olavsson Vinje
5. mai - Karl Marx
2. september - Hans Christopher Müller
Andlát
15. februar – Karl XIII kongur av Svøríki frá 1809 og sum Karl II kongur av Noregi frá 1814. (f. 1748) |
158563 | https://is.wikipedia.org/wiki/Skoska%20%C3%BArvalsdeildin | Skoska úrvalsdeildin | Skoska úrvalsdeildin (enska: Scottish Premiership) er efsta deild knattspyrnu í Skotlandi. Hún var stofnuð árið 2013
með samruna Scottish Premier League (1998-2013) og Scottish Football League. 12 lið eru í deildinni og hvert lið spilar alls 38 leiki. Eftir 33 leiki skiptist deildin í neðri og efri helming þar sem liðin spila innbyrðis. Efsta liðið verður meistari og botnliðið fellur. Næstneðsta liðið fer í umspil
við lið úr skosku meistaradeildinni um sæti í úrvalsdeildinni. Celtic F.C. hefur unnið flesta titla eða 7.
Lið veturinn 2021-22
Aberdeen
Celtic
Dundee F.C.
Dundee United
Hearts
Hibernian
Livingston
Motherwell
Glasgow Rangers
Ross County
St Johnstone
St Mirren
Neðanmálsgreinar
Úrvalsdeildir knattspyrnu í Evrópu
Stofnað 2013 |
40720 | https://fo.wikipedia.org/wiki/GP%20Viborg | GP Viborg | GP Viborg er ein súkklukapping í Danmark, ið er partur av UCI Europe Tour í bólki 1.2. Kappingin var nevnd Destination Thy í 2013 og 2014.
Vinnarar
Keldur
Súkklukappingar í Danmark |
785296 | https://no.wikipedia.org/wiki/Liste%20over%20kriger%20Island%20har%20deltatt%20i | Liste over kriger Island har deltatt i | Island
Krig |
1424180 | https://no.wikipedia.org/wiki/Wesling%2016 | Wesling 16 | Wesling 16 er en 16 fots plastbåt med utenbordsmotor og kalesje.
Båten er utstyrt med hardtop, og en mye brukt betegnelse på båten er derfor «Wesling 16 HT». Senere modeller bar også betegnelsen «Wesling 490». Båten er konstruert av Jan Herman Linge, som også er kjent for OL-seilbåtene Soling og Yngling, samt Fjordling 17. I likhet med Fjordling 17 har skroget en vanntunnel i kjølen som fylles med vann når båten har en hastighet på under ca. 7 knop. Denne konstruksjonen gjør båten svært stabil når den ligger stille. Båten ble produsert i Grimstad hos Westermoen AS mellom 1971 og 1991 av Sverre Westermoen og Arne Westermoen. Originalfargen på skroget varierer mellom gul for båter produsert mellom 1971 og 1982, blå (1983-1986) og hvit (1986-1991).
Norske båttyper
Artikler i sjøfart-prosjektet |
228964 | https://da.wikipedia.org/wiki/Okse%C3%B8je%20%28Glebionis%29 | Okseøje (Glebionis) | Okseøje (Glebionis) hed tidligere Chrysanthemum. Det er en slægt med 3 arter, som er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien. Det er ret lave, urteagtige planter med hårløse stængler, dybt indskårne blade og store, endestillede blomsterhoveder.
Gul okseøje (Glebionis segetum)
Flerfarvet okseøje (Glebionis carinata)
Kronokseøje (Glebionis coronaria)
Slægten er udskilt af den oprindelige, meget store slægt, Chrysantemum, efter en fælles beslutning i 1999 hos International Code of Botanical Nomenclature.
Kurvblomst-familien |
7206 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Innb%C3%BAgv | Innbúgv | Innbúgv er eitt felagsheiti fyri ting, ið eru gjørd til at stuðla menniskjakroppin, t.d. innbúgv til at sita í ella sengur til at sova í og hvíla seg í. Innbúgv kann eisini hava til endamál at goyma ting ella mat í. Innbúgv kann t.d. vera: borð, stólur, lenistólur, sofa, song, skáp, kommoda, reól osfr.
Føroyskt innbúgv
Hóast tað kann vera ringt at ímynda sær í dag, hava møblar verið framleiddir í Føroyum. Nógvir av møblunum frá 1940-árunum, sum framvegis standa í føroyskum heimum, eru framleiddir av føroyskum møblasnikkarum.
Modul OK
Seinni hevur eisini meira skipað møblaframleiðsla verið í Føroyum. Miðskeiðis í 1970-árunum fekk Annfinnur Zachariassen, sum átti Nýggja Bókhandil, á egnum føroyskum virki skapað og framleitt Modul OK-møblarnar. Tað vóru borð, stólar, sofur, hillar og annað, sum keyparin sjálvur setti saman og síðani kundi mála.
Myndir
Keldur
Meistarligt føroyskt framleiðslutiltak. Í: Myndablaðið NÚ, nr. 2, 1976.
Innbúgv
Føroysk framleiðsla |
1983089 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Edwardsia%20longicornis | Edwardsia longicornis | Edwardsia longicornis är en havsanemonart som beskrevs av Oscar Henrik Carlgren 1921. Edwardsia longicornis ingår i släktet Edwardsia och familjen Edwardsiidae. Arten är reproducerande i Sverige. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Havsanemoner
longicornis |
33340 | https://is.wikipedia.org/wiki/S%C3%BDsluma%C3%B0ur | Sýslumaður | Sýslumaður er embættismaður sem er stjórnvald í sýslu. Á Norðurlöndunum voru sýslur búnar til sem lögsagnarumdæmi á 12. öld og konungur skipaði sýslumenn yfir þær yfirleitt sem eins konar lén þar sem hann fékk hlut af innheimtu gjalda í sýslunni (sekta, tolla og skatta). Sýslumenn sáu um löggæslu og sátu í dómi og voru þannig fulltrúar bæði framkvæmdavalds og dómsvalds í héraði. Með lagabreytingum á 9. áratug 20. aldar var hlutverk sýslumanna endurskilgreint og nær nú einkum yfir löggæslu, innheimtu og útgáfu leyfa á landsbyggðinni.
Á Íslandi var komið á sýsluskipan eftir að Gamli sáttmáli var gerður við Noregskonung árið 1264.
Sýslur og sýslumenn eru ennþá til á Íslandi og í Færeyjum, en á hinum Norðurlöndunum urðu sýslurnar fljótlega formlega að lénum.
Embættið er að mörgu leyti skylt embætti skerfara (e. sheriff) eða embætti umdæmislögreglustjóra (e. county commissioner) sem eru þekkt í enskumælandi löndum.
Tengt efni
Skerfari
Sýslumenn á Íslandi
Sýslur á Íslandi
Tenglar
Vefur sýslumanna á Íslandi
Löggæsla á Íslandi |
287719 | https://no.wikipedia.org/wiki/Langavatnet%20%28Stondalen%29 | Langavatnet (Stondalen) | Langavatnet er en innsjø øverst i Stondalen i Aurland kommune i Sogn og Fjordane. Det ligger meter over havet og har et areal på . Langavatnet er regulert som magasin for Aurland II kraftverk. Etter oppdemmingen flyter Langavatnet sammen med Adamsvatnet i sørvest, og via en senketunnel kan Adamsvatnet også tappes ned til samme nivå som Langavatnet. Langavatnet er regulert med en fyllingsdam. Adamsvatnet er i tillegg regulert med en liten sperredam mot Snøgjuvvotni.
Referanser
Innsjøer i Aurland
Reservoarer i Vestland
Aurlandsvassdraget |
190132 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Nailsea | Nailsea | Nailsea er ein by i grevskapet Somerset i England. Han har kring 18 000 innbyggjarar. Han ligg om lag 13 km sørvest for Bristol og om lag 18 km nordaust for feriebyen Weston-super-Mare. Den næraste landsbyen er Backwell, som ligg sør for Nailsea.
Byen var eit industrisenter basert på kolgruvedrift og produkskjon av glas. Dette er no erstatta av servicenæringar.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Nailsea» frå , den 19. juli 2011.
Byar i Somerset |
189002 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fylkesveg%20775%20i%20%C3%98stfold | Fylkesveg 775 i Østfold | Fylkesveg 775 i Østfold går mellom Skrammerud og Sluppen i Trøgstad kommune. Vegen er 4,7 km lang.
Kommunar og knutepunkt
Skrammerud
Sluppen
Bakgrunnsstoff
775
Vegar i Indre Østfold |
59376 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Pyreneane | Pyreneane | Pyreneane er ei fjellkjede i Sørvest-Europa, og dannar den naturlege grensa mellom Frankrike og Spania. Ho skil Pyrenéhalvøya frå Frankrike, og strekkjer seg om lag 430 km frå Atlanterhavet (Biscayabukta) til Middelhavet (Cap de Creus).
Stort sett dannar hovudryggen den fransk-spanske grensa med Andorra i mellom. Det største unntaket er Val d'Aran, som høyrer til Spania på nordsida av fjellkjeda. Andre mindre orografiske unntak er Cerdanya og den spanske eksklaven Llívia.
Pyreneane er kalla opp etter Pyrene (brann på gresk), som var dotter av Bebryx og som vart valdteken av Herakles. Etter at ho fødde ein slange vart ho skremd og flykta til fjella, og vart her anten brend eller eten av ville dyr. Herodot sette denne legenda på kartet sitt over Oikoumene (verda i følgje grekarane) så tidleg som 450 fvt.
Geografi
Politisk er Pyreneane ein del av departementa (frå aust til vest) Pyrénées-Orientales, Aude, Ariège, Haute-Garonne, Hautes-Pyrénées og Pyrénées-Atlantiques (dei to siste inneheld Pyreneane nasjonalpark) i Frankrike og ein del av dei spanske provinsane, frå aust til vest, Girona, Barcelona, Lleida, Huesca, Zaragoza, Navarra og Guipúzcoa.
Heile fyrstedømet Andorra ligg i Pyreneane.
Fysisk er Pyreneane delt i tre delar: Det sentrale, det atlantiske eller det vestlege og det austlege.
Dei sentrale Pyreneane strekkjer seg austover frå Somport-passet til Val d'Aran, og inneheld dei største toppane i fjellkjeda:
Pico d'Aneto eller Pic de Néthou 3 404 m i Maladetaryggen
Mont Posets 3 375 m
Mont Perdu eller Monte Perdido eller Mont Perdut 3 355 m
I Dei atlantiske Pyreneane vert fjella gradvis lågare frå aust mot vest, før dei glir over i Baskarfjella nær Biscayabukta. I Dei austlege Pyreneane er middehøgda svært jamn, med unntak av dei austlegaste delane av Pyrénées Ariégeoises, før dei brått vert lågare i ein del av fjellkjeda kalla Albères.
Geologi
Pyreneane er eldre enn Alpane og sedimenta vart først avleira i kystbasseng i periodane paleozoikum og mesozoikum. For mellom 100 og 150 millionar år sidan, under den lågare krittida, spreidde havbotn i Biscayabukta seg utover, og pressa det som i dag er Spania mot Frankrike. Det intense trykket og løftinga av jordskorpa påverka først dei austlege delane og strekte seg så gjennom heile kjeda, og nådde toppen i eosen-perioden.
Dei austlege delane av Pyreneane består hovudsakleg av bergartane granitt og gneis, medan dei vestlege granittoppane har lag med kalkstein på sidene. Fjellkjeda har ein massiv og lite nedslipt utsjånad som kjem av dei store mengdene granitt. Granitt er ein svært hard bergart som står imot erosjon, i tillegg til at det har vore lite isbrear i området.
Landskap
Landskapet i Pyreneane er kjenneteikna ved:
mangelen på store innsjøar, som ein til dømes har i Alpane.
få fjellovergangar, og dei som finst ligg i stor høgd.
mange fjellstryk som lokalt vert kalla gaves. Fleire av desse dannar dei største fossane i Europa utanfor Noreg.
dei øvre delane av dalane er ofte forma som ein halvsirkel med stupbratte klipper rundt, lokalt kalla cirque.
Den høgaste fossen i Pyreneane er Gavarnie (462 m), ved toppen av Gave de Pau. Cirque de Gavarnie i same dalen er kanskje det mest vidkjende dømet på ein cirque-formasjon. Det finst ikkje låge fjellovergangar i Pyreneane, og dei einaste fjellovergangane er Col de la Perche, mellom dalane til elvane Têt og Segre, og Col de Somport eller Port de Canfranc, langs den gamle romerske vegen frå Saragossa til Oloron-Sainte-Marie.
Særleg verdt å merke seg er La Brèche de Roland, eit skår i fjellryggen, som etter legenda vart danna av Roland.
Naturressursar
Det finst ikkje så mykje malm i Pyreneane, men det var tidlegare fleire jerngruver ved Vie de Sos i Ariège og ved foten av Canigou i Pyrénées-Orientales. På den spanske sida er det store nok førekomstar av kol til at det er økonomisk å vinne det ut, medan det på den franske sida finst fleire førekomstar av brunkol. Dagbrota i Trimoun (Ariège) er ein av dei største kjeldene til talkum i Europa.
Det finst mange mineralkjelder, og fleire av desse er ganske spesielle, mellom anna varmekjeldene, som ein har lite av i Alpane. Varmekjeldene, som i Bagnères-de-Luchon og Eaux-Chaudes er svovelhaldige og ligg stort sett høgt. Dei lågare kjeldene, slik som i Bagnères-de-Bigorre (Hautes-Pyrénées), Rennes-les-Bains (Aude) og Campagne (Aude) er stort sett selenhaldig og ikkje veldig varme.
Klima
Nedbørsmengdene, både regn og snø, er mykje større på vestsida enn på austsida av Pyreneane. Dette gjer mellom anna at dei austlege Pyreneane ikkje har isbrear, sidan det ikkje kjem nok snø her til at dei kan utvikle seg. Isbreane ligg stort sett på nordsida av Dei sentrale Pyreneane, og strekkjer seg ikkje langt ned i dalane, slik som i Alpane, men strekkjer seg heller langs fjellkjeda. Her, som i andre fjellkjeder i Europa, er det spor av mykje meir omfattande isbredanning under den siste istida. Snøgrensa varierer i forskjellige delar av Pyreneane frå 2 700 til 2 800 meter over havet.
Plante- og dyreliv
At vestsida av Pyreneane har meir nedbør enn den austlege sida kan ein sjå igjen i vegetasjonen. Dei lågare fjella lengst vest er skogkledd, men skogområda minkar lenger aust, og dei austlege Pyreneane er berre. I vest er plantelivet, i det minste i nord, mykje likt som i Sentral-Europa, medan det i aust har meir til felles med Middelhavet, sjølv om det berre er om lag ein breiddegrad mellom desse områda. Pyreneane har mange endemeiske artar, og av dei meir spesielle finn ein den einaste europeiske arten av Dioscorea , Dioscorea pyrenaica, som berre er å finne ein høg stad sentralt i Pyreneane, og den monotype slekta Xatardia, som berre veks i eit høgt fjellpass mellom Val d'Eynes og Catalonia. Den mest vanlege plantearten i fjella er bergsildre, som det finst fleire endemiske artar av her.
Ein har òg fleire endemiske dyreartar i Pyreneane. Pyreneisk desman, ein type moldvarp, finn ein berre ved enkelte fjellelvar på nordsida av fjella. Det einaste andre medlemet av denne slekta finn ein ved elvar i Kaukasus sør i Russland. Ein finn òg ein endemisk art av salamander, kalla Euproctus pyrenaicus, som òg held til i bekkar og vatn i stor høgd. I grottene i finn ein fleire blinde insektartar. Pyreneisk steinbukk vart på mystisk vis utrydda i januar 2000, og den pyreneiske brunbjørnen vart neste utrydda på grunn av jakt i 1990-åra, men vart redda då tre bjøar vart frakta inn frå Slovenia. Bestanden har auka, og ein meiner no at det er om lag 15 brunbjønar i område.
Verna område
Dei største naturreservata og nasjonalparkane:
Aigüestortes i Estany de Sant Maurici nasjonalpark (Spaina)
Ordesa y Monte Perdido nasjonalpark (Spaina)
Pyrénées nasjonalpark (Frankrike)
Folkesetnad og kultur
For informasjon om etnologien, folkeminnene, institusjonane og historia til Pyreneane, sjå Andorra, Aragon, Ariege, Baskerland, Béarn, Catalonia, Navarre, Roussillon, Almogavars og Marca Hispanica.
Språk som vert snakka i området, er fransk, spansk, katalansk, oksitansk (inkl. aranesisk), aragonsk og baskisk.
Sport og fritid
Begge sidene av Pyreneane har populære vintersportstader for alpin skisport og fjellklatring.
Pyrena er ein konkurranse i hundekjøring som vert halden i Pyreneane.
Om sommaren og hausten er to store sykkelritt innom Pyreneane, Tour de France, som vert halde kvart år i juli, og La Vuelta a España, som vert halde i september. Etappane som vert halde i Pyreneane er ofte avgjerande i begge ritta, og trekkjer til seg hundretusenvis av tilskodarar til området.
Skisenter
Av skisenter i Pyreneane finn ein
Arette
Astún
Artouste
Ax-les-Thermes
Baqueira-Beret
Bareges-La Mongie i Tourmalet
Bourg-d'Oueil
Cauterets
Candanchú
Cerler
Espot Esquí
Font-Romeu
Formigal
Gourette
Guzet-neige
La Molina
La Pierre Saint Martin
Le Mourtis
Les Angles
Luchon-Superbagnères
Luz-Ardiden
Masella
Nistos cap nestes
Panticosa-Los Lagos
Pas de la Casa
Peyragudes
Piau-Engaly
Port-Ainé
Somport
Superbagnères
Tavascan
Vall de Núria
Vallter 2000
Fjelltoppar
Fjelltoppar over 3 000 meter
Aneto (3 404 m)
Posets (3 375 m)
Monte Perdido (3 355 m)
Pic Maudit (3 350 m)
Pic du Cylindre (3 328 m)
Pic de la Maladeta (3 308 m)
Vignemale (Pique Longue) (3 298 m)
Clot de la Hount (3 289 m)
Pic du Marboré (3 248 m)
Pic de Cerbillona (3 247 m)
Pic de Perdiguère (3 222 m)
Pic de Montferrat (3 220 m)
Pic Long (3 192 m)
Pic Schrader (Grand Batchimale) (3 177 m)
Pic de Campbieil (3 173 m)
Pic de la cascade orientale (3 161 m)
Pic Badet (3 160 m)
Pic du Balaïtous (3 144 m)
Pic du Taillon (3 144 m)
Pica d'Estats (3 143 m)
Punta del Sabre (3 136 m)
Pic de la Munia (3 134 m)
Pointe de Literole (3 132 m)
Pic des Gourgs Blancs (3 129 m)
Pic de Royo (3 121 m)
Pic des Crabioules (3 116 m)
Pic de Maupas (3 109 m)
Pic Lézat (3 107 m)
Pic de la cascade occidental (3 095 m)
Pic de Néouvielle (3 091 m)
Pic de Troumouse (3 085 m)
Pics d'Enfer (3 082 m)
Pic de Montcalm (3 077 m)
Grand pic d' Astazou (3 077 m)
Épaule du Marboré (3 073 m)
Pic du port de Sullo (3 072 m)
Pic des Spijeoles (3 066 m)
Pic de Quayrat (3 060 m)
Pic des Trois Conseillers (3 039 m)
Turon de Néouvielle (3 035 m)
Pic de Batoua (3 034 m)
Petit Vignemale (3 032 m)
Pic de Besiberri Sud (3 017 m)
Tour du Marboré (3 009 m)
Casque du Marboré (3 006 m)
Grande Fache (3 005 m)
Kjende fjelltoppar under 3 000 meter
Pic de Palas (2 974 m)
Pic de Comapedrosa (2 942 m) - det høgaste punktet i Andorra
Pic Carlit (2 921 m)
Collarada (2 886 m)
Pic du Midi d'Ossau (2 885 m)
Pic du Midi de Bigorre (2 876 m)
Mont Valier (2 838 m)
Petit Pic du Midi d'Ossau (2 812 m)
Pic du Canigou (2 786 m)
Pic d'Anie (2 504 m)
Pic de Madrès (2 469 m)
Grande Aiguille d'Ansabère (2 376 m)
Pic du Soularac (2 368 m)
Pic du Saint Barthélémy (2 348 m)
Pic des Trois Seigneurs (2 199 m)
Pic d'Orhy (2 017 m)
Pic de Pedraforca (2 498 m)
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Pyrenees» frå , den 15. april 2007.
Bakgrunnsstoff
Fyking over Pyreneane
Flotte ruter: Pirineos, frå nettsida Instituto de Turismo de España
Offisiell side for den franske nasjonalparken i Pyreneane
Bilete frå Pyreneane av ein geodynamisk forskar
Sykling i dei franske Pyreneane og Ariege Pyreneane
Vegkart over Pyreneane
Fjellkjeder i Europa
Fjellkjeder i Frankrike
Fjellkjeder i Spania
Katalansk geografi
Fjell i Andorra |
231224 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Ettingshauseneffekt | Ettingshauseneffekt | Ettingshauseneffekt er eit termoelektrisk (eller termomagnetisk) fenomen som påverkar den elektriske straumen i ein leiar når han ligg i eit magnetfelt. Fenomenet vart oppdaga av den tyske fysikaren og matematikaren Albert von Ettingshausen i 1887.
Fenomenet er analogt til halleffekten og fører til at ein tynn metallstrimmel som det går straum gjennom når han ligg i eit magnetfelt, får forskjellig temperatur over strimmelen.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Ettingshausen effect» frå , den 2. oktober 2012.
oppgav desse kjeldene:
Termodynamikk
Elektrodynamikk |
8220312 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Stenkullen%20%28olika%20betydelser%29 | Stenkullen (olika betydelser) | Stenkullen kan avse följande platser:
Stenkullen, ort i Lerums kommun
Stenkullens kyrka – en kyrka som tillhör Lerums församling
Stenkullen, Tuns socken, gravröse i Lidköpings kommun
Stenkullens värdshus, värdshus i Norrköpings kommun |
237788 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Mikkelsen%20Bay | Mikkelsen Bay | Mikkelsen Bay er ei bukt mellom Bertrand forlandsbre og Cape Berteaux langs vestkysten av Graham Land i Antarktis. Ho vart oppdaga frå avstand i 1909 av Den franske antarktisekspedisjonen under Jean-Baptiste Charcot, men ikkje oppdaga som ei stor bukt. Ho vart først kartlagd i 1936 av BGLE under Rymill, og kartlagd på ny av Falkland Islands Dependencies Survey i 1948-49. Namnet vart foreslått av medlemmar av BGLE for Ejnar Mikkelsen, ein dansk forskar i Arktis og inspektør for Aust-Grønland, 1934-50.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Mikkelsen Bay» frå , den 25. november 2012.
Bukter i Graham Land
Fallières Coast |
18451 | https://is.wikipedia.org/wiki/Elley | Elley | Elley er íslenskt kvenmannsnafn.
Heimildir
Íslensk kvenmannsnöfn |
409628 | https://da.wikipedia.org/wiki/EMF%20%28orkester%29 | EMF (orkester) | EMF er et band fra Storbritannien. Bandet havde sin storhedstid i begyndelsen af 1990'erne. EMF har udgivet 3 studie albums og et opsamlingsalbum. Førstesinglen "Unbelievable" og debutalbummet Schubert Dip opnåede stor succes i Storbritannien og U.S.A.
Bandets navn EMF er en forkortelse for "Epsom Mad Funkers", der er et kælenavn for New Order groupies.
Musikgrupper fra Storbritannien |
108992 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Pizjma%20i%20Komi | Pizjma i Komi | Pizjma (russisk Пижма) er ei elv i Republikken Komi i Russland og ei av sideelvane til Petsjora frå venstre.
Ho har ei lengd på 389 km og eit nedslagsfelt på 5470 km². Ho har ei middelvassføring på 55 m³/s, men på det meste kan vassføringa verte meir enn 800 m³/s. Ho frys til i slutten av oktober eller tidleg i november, og vert isfri att i slutten av april eller tidleg i mai.
Dei største sideelvane hennar er Vjatkina frå venstre og Ginlaja, Svetlaja og Umba frå høgre.
Elva spring ut frå Jamozero i Timanhøgdene, nær grensa til Arkhangelsk oblast. Den øvste delen av elva renn gjennom audemark, først søraustover og seinare austover. Før ho renn saman med Svetloj vert ho òg kalla Petsjora Pizjmoj. I den nedre delen av elva ligg fleire landsbyar langs elva.
Pizjma renn ut i Petsjora i nærleiken av byen Ust-Tsilma, fem kilometer oppfor Tsilma. Den nedre delen av elva kan nyttast til skipsfart.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Пижма (приток Печоры)» frå , den 29. september 2008.
Elvar i Russland
Elvar i Komi |
1364 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bledius | Bledius | Bledius er en slægt af biller i familien rovbiller (Staphylinidae). Det er små biller, der både som larver og voksne lever i udgravede gange nær vandet. Der findes omkring 30 arter i Danmark.
Udseende
Små (gerne 1,5-4 millimeter), slanke rovbiller. Kroppen er lang og smal, dækvingene er korte, benene er korte og kraftige. Hovedet er temmelig stort, hos nogle arter med hornlignende udvækster i panden. Antennene er ganske korte.
Levevis
Bledius-arterne graver i sand og mudder ved ferskvand eller saltvand, i Danmark bl.a. ved Vadehavet. De lever størstedelen af livet i deres gange og man må sædvanligvis grave efter dem, for at finde dem. Æggene lægges i sidegange. Man mener, at de lever af alger. Arter som lever ved havet kan forsegle gangene ved højvande, således at de undgår oversvømmelse af deres gange.
Kilder og eksterne henvisninger
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Genus Bledius
Danmarks Fauna: Victor Hansen (1889-1974). Biller XV. Rovbiller 1. G.E.C. Gads Forlag. København 1951.
Rovbiller |
530367 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85sen | Åsen | Åsen kan henvise til flere stednavne i Danmark:
Åsen (Bindslev Sogn) – en bebyggelse i Bindslev Sogn, Hjørring Kommune
Åsen (Fausing Sogn) – et areal i Fausing Sogn, Norddjurs Kommune
Åsen (Højelse Sogn) – en skovklædt del af Køge Ås for hovedparten beliggende i Højelse Sogn, Køge Kommune
Åsen (Kirke Hvalsø Sogn) – en bebyggelse i Kirke Hvalsø Sogn, Lejre Kommune
Åsen (Sindal Sogn) – en bebyggelse i Sindal Sogn, Hjørring Kommune
Åsen (Bornholm) på Bornholm
Norge
Åsen (Norge) – en bebyggelse i Levanger Kommune
Åsen Station er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger i bygden Åsen |
1111280 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Stealers | The Stealers | The Stealers er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Christy Cabanne.
Medvirkende
William H. Tooker som Rev. Robert Martin
Robert Kenyon
Myrtle Morse som Mrs. Martin
Norma Shearer som Julie Martin
Ruth Dwyer som Mary Forrest
Eugene Borden som Sam Gregory
Jack Crosby som Raymond Pritchard
Matthew Betz som Bert Robinson
John B. O'Brien
Downing Clarke som Major Wellington
Walter Miller som Stephen Gregory
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
857475 | https://no.wikipedia.org/wiki/Victims%20of%20Circumstance | Victims of Circumstance |
Victims of Circumstance er den trettende studioutgivelsen til den engelske progrock-gruppa Barclay James Harvest og ble gitt ut i april 1984. Utgivelsen ble spilt inn ved Wisseloord Studios i Hilversum i perioden fra september 1983 til januar 1984.
Fra den forrige utgivelsen Ring of Changes året før ble det kun gjort én endring, som var at den gjestende keyboardisten Kevin McAlea gikk ut, mens ny gjesteartist ble Frank Ricotti på perkusjon. Også Joy Yates bidrar med bakgrunnvokaler, mens David Katz Strings stod for orkesterdelene.
I Norge endte utgivelsen til slutt på en 13.-plass som beste plassering etter å ha tilbrakt tilsammen to uker på VG-lista. I Storbritannia endte utgivelsen til slutt på en 33.-plass som beste plassering etter å ha tilbrakt tilsammen seks uker på UK Albums Chart.
Sporliste
«Sideshow» (4.56)(John Lees)
«Hold On» (4.26)(Les Holroyd)
«Rebel Woman» (4.23)(John Lees)
«Say You'll Stay » (3.55)(Les Holroyd)
«For Your Love» (5.31)(John Lees)
«Victims of Circumstance» (6.01)(Les Holroyd)
«Inside My Nightmare» (4.32)(John Lees)
«Watching You» (4.36)(Les Holroyd)
«I've Got a Feeling» (6.03)(Les Holroyd)
Personell
John Lees – Vokaler, gitarer
Les Holroyd – Vokaler, bassgitar, keyboards
Mel Pritchard – Trommer, perkusjon
Annet personell
Bias Boshell – Keyboards
Frank Ricotti – Perkusjon
Joy Yates – Bakgrunnsvokaler
David Katz Strings – Orkester
Pip Williams – Produsent, orkesterleder
Gregg Jackman – Lydtekniker
David Jacob – Assisterende lydtekniker
Utgivelsesdetaljer
1984, Storbritannia, POLD 5135, LP
1984, Storbritannia, Polydor 817 950-2, CD
Referanser
Eksterne lenker
Bjharvest.co.uk – Informasjon om utgivelsen
Barclay James Harvest-album
Musikkalbum fra 1984 |
1109007 | https://no.wikipedia.org/wiki/Pyrrhos%20%28andre%20betydninger%29 | Pyrrhos (andre betydninger) | Pyrrhos, Pyrros (gammelgresk Πύῤῥος, nygresk Πύρρος: «rødblond»), Pyrrhus eller Pyrrus (latinisert) kan referere til:
kong Pyrrhos av Epirus
kong Pyrrhos av Pisa
patriark Pyrrhos av Konstantinopel
Pyrrhos eller Neoptolemos, sønn av Akilles |
1901673 | https://no.wikipedia.org/wiki/Sjumannsrugby%20under%20Sommer-OL%202020%20%E2%80%93%20Europeisk%20kvalifisering%20menn | Sjumannsrugby under Sommer-OL 2020 – Europeisk kvalifisering menn | Sjumannsrugby under Sommer-OL 2020 – Europeisk kvalifisering menn fant sted i juli 2019 i Colomiers i Frankrike.
Sluttspill
Referanser
Sjumannsrugby under Sommer-OL 2020
Kvalifisering til Sommer-OL 2020
Sport i Frankrike i 2019 |
907383 | https://no.wikipedia.org/wiki/Kjellstr%C3%B6melva | Kjellströmelva | Kjellströmelva er den nest største elva på Spitsbergen på Svalbard. Den er rundt 32 km lang og har utspring fra Vråbreen sør for Cösterfjellet. Elva renner i sørvestlig retning gjennom Kjellströmdalen og munner ut i Braganzavågen, som er en bukt i Van Mijenfjorden innerst ved Sveagruva. Kjellströmdalen med tilliggende fjellparti opp til vannskillene tilhører Nordenskiöld Land og Sabine Land i nord og Heer Land i sør.
Kjellströmelva har ei stor sideelv som renner fra nordvest, nemlig Lundströmelva på om lag 23 km. Den munner ut i Kjellströmelvas høyrebredd midtveis, via et stort, vifteformet elvedelta. I sørøst har elva tilførsel fra Ratjørna, en innsjø som dannes av brevannet rett under fronten av Edvardbreen, en av de største breene på denne delen av Spitsbergen.
Elva er oppkalt etter den svenske topografen Carl Johan Otto Kjellström (1855-1913), som kartla dalen første gang. Han var deltaker i Nordenskiöld ekspedisjon til Grønland i 1833, og også i Nathorsts ekspedisjon til Bjørnøya og Spitsbergen i 1898.
Referanser
Elver på Svalbard
Nordenskiöld Land
Sabine Land
Heer Land |
133724 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ub%C3%A5ten%20%28film%29 | Ubåten (film) | Ubåten (tyska: Das Boot) är en tysk historisk krigsfilm från 1981, baserad på romanen Ubåt av Lothar-Günther Buchheim. Filmen hade Sverigepremiär den 26 februari 1982.
Handling
Filmen börjar hösten 1941 när slaget om Atlanten har blivit hårdare för tyskarna. Besättningen på den tyska ubåten U96 firar sin sista natt i den franska hamnen La Rochelle för att nästa morgon ge sig av på uppdraget att sänka allierade fartyg som korsar Atlanten i stora konvojer. Filmen präglas den första tiden ombord av långtråkighet, som i vissa fall förvandlas till aggression bland medlemmarna. Långtråkigheten bryts när ett radiomeddelande om en konvoj nära U96 kommer in, men attacken på en fientlig jagare misslyckas och ubåten jagas med sjunkbomber. Ubåten lyckas undkomma men råkar därefter ut för en flera veckor lång storm. När stormen har lagt sig upptäcker tyskarna en konvoj och sänker flera skepp, men återigen upptäcks ubåten av de allierade och jagas med sjunkbomber. Efter en flera timmar lång förföljelse kan ubåten dyka upp och sänka ytterligare ett tankfartyg. När kaptenen har bestämt sig för att återvända till La Rochelle nås båten av ordern att ta sig igenom det hårt bevakade Gibraltar sund för att stödja den tyska armén i Medelhavet. Försöket misslyckas och U96 ligger på grund på 280 meters djup. Efter omfattande reparationer lyckas ubåten att dyka upp igen och ta sig tillbaka till hamnen i La Rochelle. Väl där överraskas ubåten av en allierad bombräd.
Filmens skapande
Första försöket
Redan när Lothar-Günther Buchheim skrev boken "Das Boot" hade han i åtanke att romanen skulle filmatiseras. Två veckor efter bokpremiären, den 12 september 1973, träffade Buchheim produktionsbolaget Bavaria Film och 1975–1977 byggdes en interiörmodell av U96. Ett filmteam från Hollywood engagerades, Robert Redford eller Paul Newman skulle vara i huvudrollerna. Ett manus skrevs av Ronald M. Cohen som hade med en scen där den förste vaktofficeren, som även i Buchheims bok beskrivs som en man med starka nationalsocialistiska sympatier, skulle skjuta ihjäl en grupp skeppsbrutna sjömän. När Cohen överlämnade manuskriptet till Buchheim och Bavaria Filmstudios sommaren 1977 tackade de nej till förslaget eftersom manuset ansågs vara för klichéartat. Buchheim skrev ett eget manus istället, det förkastades dock likaså. Men eftersom man redan hade investerat sex miljoner D-Mark i att bygga olika modeller på ubåten bestämde man sig för att fortsätta. Slutligen var den tyska public service-kanalen ARD beredd att skjuta till pengar eftersom producenten Günther Rohrbach i gengäld erbjöd ARD rättigheter till en längre tv-version av biofilmen.
Rollbesättningen
Det var Rohrbach som frågade den unge Wolfgang Petersen om han ville regissera filmen. Petersen hade dittills enbart gjort tevefilmer och tackade omedelbart ja. När skådespelarna valdes ut letade man i hela Västtyskland för att återspegla den dialektala mångfalden som fanns ombord på tyska u-båtar. Den största stötestenen bland skådespelarna var Jürgen Prochnow som Petersen först tyckte var för ung för att spela ubåtskaptenen och Bernd Tauber (som sedan fick rollen som "Kriechbaum") skulle spela kaptenen istället, men Tauber själv tyckte att rollen var för stor för honom och efter en provtagning var Petersen övertygad om att Prochnow var rätt person för rollen som "den gamle". Prochnow själv säger att problemet bestod i att han hade spelat rollen som homosexuell i filmen Die Konsequenz och filmproducenten Bernd Eichinger (bland annat "Der Untergang") tyckte att det var opassande att någon som hade spelat en homosexuell tidigare nu skulle spela rollen som ubåtskapten. Enligt Prochnow fick han rollen ändå eftersom man inte hittade någon annan. Herbert Grönemeyer sa senare att Prochnow även utanför kameran var något som en fadersfigur och att Wolfgang Petersen även hade instruerat Prochnow att ta hand om de andra skådespelarna. Både Grönemeyer och Prochnow menar att inspelningen var en rejäl utmaning, inte minst eftersom det tog cirka 180 dagar att spela in hela filmen. Två experter fanns med i filmen som förklarade ubåtens funktioner och som kunde svara på skådespelarnas frågor.
Skådespelarna förbjöds att vara ute i solljuset för att skapa den bleka hud som skulle uppstå under ett långt uppdrag och alla fick gå igenom en speciell träning för att lära sig de snabba rörelser som var nödvändiga i den trånga "ubåten". För att karaktärernas skäggväxt och övriga utseende skulle se naturligt ut filmades scenerna i kronologisk ordning.
Inomhusfilmningen
För inomhusscenerna användes en cylindrisk tub som innehöll hela interiören av en Typ VIIC-ubåt och fästes i en hydraulisk maskin som tillät regissören att skaka och luta ubåten för att simulera när ubåten dyker eller blir attackerad med sjunkbomber. Tuben byggdes något större än den verkliga motsvarigheten för att skapa plats åt kameramannen Jost Vacano som använde en egenutvecklad handkamera med gyroskop som skakade mindre än vanligt vilket var till stor hjälp när han sprang genom ubåten. Enligt Petersen var tuben öppen när teamet från USA ville göra filmen men han och hans team bestämde att stänga den igen för att skapa den klaustrofobiska känslan. Wolfgang Petersen konstaterade senare att utrymmet var så trångt att han aldrig trodde att de skulle hålla ut därinne men att det efter ett tag utvecklades en sorts disciplin som övervann svårigheterna, en känsla som förstärktes när de insåg vilka bra bilder de fick. Enligt Jürgen Prochnow ("Der Alte") tog inspelningarna i tuben cirka sju månader vilket han menar gav skådespelarna en känsla av hur det var att vara ute på ett uppdrag i en ubåt.
Utomhusfilmningen
För utomhusscenerna byggdes tre utomhusmodeller av ubåten Typ VIIC, den ena sex meter lång och den andra elva meter lång, den elva meter långa versionen fjärrstyrd och lämpad för inspelningar på öppet hav som t.ex. utanför Helgoland där stormscenerna filmades. Den tredje modellen byggdes i originalstorlek på 67 meter och användes för att filma ubåten när den lämnar respektive återvänder till hamnen. Den kunde inte dyka och klarade enbart lugnt hav. Steven Spielberg lånade den originalstora ubåten för sin Indiana Jones-film Jakten på den försvunna skatten. När filmteamet fick tillbaka båten gick den mitt itu och sjönk vilket ifrågasatte hela projektet. Filmningen upphörde, började leta efter ubåtens delar, lyckades reparera den och därmed kunde filmen fortsätta att göras.
I de utomhusscener där inte hela båten behövde synas användes en modell av tornet som placerades i en vattentank. För att simulera sjunkbombsexplosionerna tändes mindre sprängladdningar som sedan spelades in med en speciell kamera som kunde återge bilderna tjugo gånger långsammare, vilket då gav explosionerna ett mycket större utseende.
Filmmusiken
Musiken till filmen komponerades av Klaus Doldinger. Efter att Petersen hade fått uppdraget att regissera filmen frågade han Klaus Doldinger om han ville komponera musiken till filmen. När Doldinger hade läst boken var han begeistrad och tackade ja. Petersen instruerade Doldinger att musiken skulle understryka ubåtens sjunkande och när den räddades från havets djup skulle musiken betona besättningens jubel. Detta ledde till musikens "uppstigande motiv". Enligt Doldinger hade Petersen och han en ganska liknande uppfattning om hur musiken skulle klinga.
Kostnader
Produktionen av Das Boot tog tre år (åren 1979–1981), sysselsatte 250 människor och kostade 30 miljoner D-mark (cirka 40 miljoner US-Dollar i dagens penningvärde).
Versioner
Bioversionen som släpptes i Tyskland 1981 och senare i USA 1982 hade en speltid på 145 minuter. Filmen släpptes senare som director's cut (speltid 199 minuter) och i en oklippt version (speltid 282 minuter). Till skillnad från den oklippta versionen har scener på drygt 75 minuter klippts bort i DC-versionen, resterande sju minuter beror på att enskilda scener har kortats ned. Framförallt har de delar av filmen som utspelar sig utanför "attackscenerna" kortats ned. Att bioversionen inte blev längre menar Petersen var av kommersiella skäl. Han säger dock att han alltid tyckte att denna version hade utelämnat för många scener vilket blev en viktig anledning för honom att göra en "Director's Cut".
Rollista (i urval)
Jürgen Prochnow - Kaptenlöjtnant Heinrich Lehmann-Willenbrock, "Der Alte" ("Den gamle"), ubåtens befälhavare
Herbert Grönemeyer - Krigskorrespondent Löjtnant Werner, filmens 'berättare'
Klaus Wennemann - Maskinchef Fritz Grade, "Der Leitende Ingenieur" ("Chefsingenjören") eller bara "Der Leitende", tystlåten och ständigt plågad av ovissheten över sin familjs öde efter hemstadens bombraider
Bernd Tauber - Överstyrman / chefsnavigatör Kriechbaum, är likgiltig till det mesta rörande kriget
Hubertus Bengsch - Förste styrman, en väldigt korrekt nazist med naiv tro på seger
Martin Semmelrogge - Andre styrman / krypteringsofficer, en vulgär och skämtsam karaktär
Erwin Leder - Förste dieselmaskinist August Johann, "Das Gespenst" ("Spöket"), hyser nära på intima känslor för båtens dieselmotorer
Heinz Hoenig - Sergeant Hinrich, radio- och hydrofonoperatör, samt sjukvårdare. Den som "Der alte" är mest privat med.
Uwe Ochsenknecht - Båtsman Lamprecht, övervakar bl.a. torpedhanteringen och introducerar Löjtnant Werner till ubåtens funktionssätt
Martin May - Fänrik Ullman - En av de yngre sjömännen, och en av de få ombord som Werner får en djupare relation till.
Reaktioner
Offentlighetens reaktioner
Filmen delade den västtyska offentligheten från första början. Fritz Raddatz kritiserade i mars 1985 att filmen utelämnar andra världskrigets politiska dimension och betonar att även den tyska armén var inblandad i nationalsocialismens brott och att filmen därmed drar publiken åt fel håll om den ska ha medkänsla med utbåtsbesättningen. Samtidigt uppstod en diskussion där vissa tyckte att filmen snarare var en krigsfilm medan andra gav "Das Boot" epitetet "antikrigsfilm". Skådespelarnas insatser och filmmusiken bedömdes som positiva.
Fram till slutet av 1981 hade drygt tre miljoner sett filmen på bio. Das Boot nominerades på Oscarsgalan 1983 till sex stycken Oscars för bästa regi, bästa manus efter förlaga, bästa foto, bästa ljudredigering, bästa ljud och bästa klippning. Filmen nominerades dessutom för en Golden Globe. När den oklippta versionen visades på teve 1985 vann "Das Boot" en Emmy, den första tyska produktionen att få denna utmärkelse. På tysk teve var serien en stor succé som sågs av upp till 24 miljoner människor. På bio hade totalt 5,8 miljoner besökare sett filmen.
Regissören Wolfgang Petersen inbjöds till Director's Guild i Hollywood och skådespelaren Jürgen Prochnow fick i och med filmen sitt internationella genombrott.
Originalbesättningens reaktioner
Originalbesättningen som var ombord på den verkliga ubåten U96 reagerade olika på filmen. Heinrich Lehmann-Willenbrock, kaptenen på U96, konstaterade: "Ja, så var det när det begav sig." Ubåtens chefsingenjör Friedrich Grade var av annan uppfattning och störde sig på filmens helhetsbild. Lothar-Günther Buchheim (krigskorrespondent på U96 som skrev boken "Das Boot") menade att hans verk "förstördes". Buchheim var visserligen imponerad av hur man hade lyckats att återskapa de tekniska detaljerna men han kritiserade samtidigt att skådespelarnas reaktioner var överdrivna och mer påminde om teater än hur det var i verkligheten. Enligt Buchheim var besättningen exempelvis disciplinerad och tyst under sjunkbombsanfallen, inte så som i filmen där männen får panik och skriker. Överlag menade bokförfattaren att filmen innehöll för mycket "action" och att den därmed inte återspeglar hur ubåtskriget var där man hade kontakt med fienden en till två gångar under ett fyra till sex veckors uppdrag. Den f.d. krigskorrespondenten tyckte även att hans alter ego i filmen, Leutnant Werner, inte alls stämmer överens med hur han själv betedde sig ombord på U96.
TV-serien "Das Boot" (2018)
2018 gjordes en ny serie med samma titel som originalfilmen, men som enligt producenterna inte är en remake. Handlingen börjar hösten 1942 (ett år efter händelserna i filmen) och kretsar kring den tyska ubåten U 612 och Simone Strasser som är verksam i den tyska ubåtshamnen La Rochelle och som hamnar mellan fronterna.
TV-serien hade premiär i de tyskspråkiga länderna samt Storbritannien och Irland den 23 november 2018. I Sverige visades den för första gången på SVT den 16 mars 2019. "Das Boot" har kostat 33 miljoner dollar och är därmed en av de dyraste tyska TV-serierna hittills och flera internationellt kända skådespelare som Vicky Krieps, Tom Wlaschiha och Lizzy Caplan medverkar. Doldingers musik från originalfilmen har använts även i TV-serien, i synnerhet ledmotivet.
Serien fick i Sverige blandade recensioner. Medan Aftonbladets Karolina Fjellborg såg en "tjusig, brutal och klaustrofobisk krigsserie med plats även för kvinnor" såg Svenska Dagbladets Anders Björkman en TV-serie som "försöker [...] tillfredsställa alla" och kritiserade manusets bristande logik. Expressens Mattias Bergqvist gav "Das Boot" två av fem getingar och skrev att seriens brister blir allt tydligare ju längre den går. Han menade att "när man sett klart första säsongen av ”Das Boot” skriker man inte direkt efter fler avsnitt."
Referenser
Externa länkar
Officiell webbplats
Andra världskriget på film
Filmer 1981
Tyska dramafilmer
Tyska krigsfilmer
Tyska filmer baserade på romaner
Ubåtsfilmer
Mastodontfilmer
Tyskspråkiga filmer
Filmer baserade på tyska romaner
Anti-krigsfilmer |
10428 | https://nn.wikipedia.org/wiki/1459 | 1459 | 1459 (romartal MCDLIX) var eit normalår som byrja på ein måndag i den julianske kalenderen.
Hendingar
20. juni: Serbia blei del av Det osmanske riket.
23. september: Rosekrigane i England. Slaget ved Blore Heath blei utkjempa, og Huset York sigra.
12. oktober: Rosekrigane. Slaget ved Ludford Bridge blei utkjempa. Huset Lancaster vann ein avgjerande siger.
Fødde
2. mars: Pave Hadrian VI
22. mars: Maximilian I, tysk-romersk keisar
6. oktober: Martin Behaim, tysk astronom og kartograf
27. desember: Kong Johan I Albrekt av Polen
Døde
23. september: James Touchet, Lord Audley (falt i slag)
Erik av Pommern, tidlegare konge av Danmark, Sverige og Noreg
Johannes IV Megas Komnenos, keisar i Trapezunt-riket
Kjelder |
131974 | https://da.wikipedia.org/wiki/Meitnerium | Meitnerium | Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Mt: Dette radioaktive overgangsmetal findes ikke i naturen, men kan kun fremstilles ad syntetisk vej i laboratorier.
Fremstilling af meitnerium
Som andre tilsvarende tunge atomkerner skabes meitnerium i laboratorier ved at lade et "mål" af relativt tunge grundstoffer "beskyde" med accelererede kerner af lettere stoffer. Resultatet af sådanne kollisioner er ganske få atomer af enten meitnerium, eller et andet tungt grundstof som derefter henfalder og danner en isotop af meitnerium. Da man i sagens natur kun kan fremstille uhyre små mængder med denne metode, og stoffet ved dets hurtige henfald hurtigt skifter "identitet", er det vanskeligt at undersøge hassium og andre tilsvarende tunge grundstoffers kemiske og fysiske egenskaber.
Historie
Meitnerium blev første gang syntetiseret den 29. august 1982, af et tysk forskerhold med Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg i spidsen. De bombarderede bismuth-209 med accelererede Fe-58-kerner. Syntesen af dette grundstof demonstrerede at kernefusionsteknikker kunne bruges til fremstilling af nye, tungere kerner.
Navnet meitnerium blev foreslået til ære for den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner. I første omgang fik grundstoffet det midlertidige navn unnilennium, og i 1997 blev det nuværende navn endeligt vedtaget.
Isotoper af meitnerium
Man kender 15 isotoper af meitnerium, som alle er radioaktive, hvoraf 278Mt har den længste halveringstid på cirka en halv time, og med to undtagelser måles de øvrige isotopers halveringstider i sekunder eller millisekunder.
Se også
Lise Meitner
Eksterne henvisninger
WebElements.com – Meitnerium
Apsidium – Meitnerium
Overgangsmetaller
Transuraner |
165151 | https://is.wikipedia.org/wiki/J.%20P.%20Morgan | J. P. Morgan | John Pierpont Morgan (17. apríl 1837 – 31. mars 1913) var bandarískur fjárfestir sem var einn áhrifamesti bankamaður sinna tíma. Morgan kom frá fjölskyldu af bankamönnum, faðir hans Junius Spencer Morgan (1813–1890) var einnig áhrifaríkur í bankaheiminum, svo Morgan hafði bankavitund sína ekki langt að sækja. Helsta framlag hans var að hjálpa hagkerfi Bandaríkjanna að ná og halda stöðugleika á 19. og 20. öld.
Morgan var stjórnandi banka á sínum tíma sem enn er kenndur við nafn hans, JPMorgan Chase & Co. (JPM), fjármálabankinn sem er með stærstu bönkum í Ameríku í dag.
Fyrir framlag sitt til bankastarfseminnar og mikilvæg inngrip hans til að hjálpa hagkerfi Bandaríkjanna var Morgan oft talinn vera hetja en á sama tíma var hann umdeildur og talinn hafa nýtt sér völd sín og þekkingu til eigin hagnaðar.
Ævi
John Pierpont Morgan fæddist þann 17 apríl árið 1837 í Hartford, Connecticut, þar sem hann var út æsku sína. Morgan var ættaður af einni virtustu fjölskyldu í Nýja Englandi. Faðir hans, Junius Spencer Morgan var bandarískur banka-og fjármála maður og var félagi í breskum banka og flutti því með fjölskylduna og son sinn, John Pierpont Morgan, til London. Þar lærði og ferðaðist Morgan um Evrópu í nokkurn tíma en flutti síðan aftur til New York og starfaði sem umboðsmaður fyrir breska banka föður síns.
Morgan giftist Ameliu „Memie“ Sturges, dóttur árangursríkans kaupmanns og áttu þau 4 börn saman, þar að meðal soninn John Pierpont „Jack“ Morgan Jr. sem tók yfir fyrirtæki föður síns sinn seinna meir.
Morgan lést í Róm þann 31. mars árið 1913 eftir snögg veikindi. Morgan er grafinn í Cedar Hill Cemetery, Hartford, Connecticut í heimabæ sínum
Störf
Seinni iðnbyltingin hófst á síðari hluta 19. aldar og einkenndist af verksmiðjum, járnbrautarlestum og símskeytum. Morgan var einn af drifkröftum seinni iðnbyltingarinnar í Bandaríkjunum þar sem hann fjárfesti í járnbrautarteinum, stálframleiðslu, tækniþróun fyrir landbúnað og rafmagnstæki. Morgan nýtti sér tengsl sín við fjármálamarkaði í London til að koma eftirsóttu fjármagni vestur yfir Atlantshafið.
Fyrstu endurskipulagningar sem Morgan réðst í voru á markaði járnbrauta þar sem hann náði fram sáttum milli tveggja stærstu járnbrautafyrirtækja í Bandaríkjunum, New York Central Railroad og Pennsylvania Railroad. Endurskipulagningin heppnaðist vel og hélt hann áfram að endurskipuleggja önnur félög á markaðnum. Á endanum hélt Morgan á stórum eignarhlutum og stjórnaði um 8.000 km af amerískum járnbrautum 1902.
Eftir skarpt vaxtaskeið bandaríska hagkerfisins tók við kreppa þar sem ofsahræðsla tók yfir evrópska fjárfesta sem fóru að hamstra gulli og myntum árið 1893. Morgan stóð þá fyrir hóp fjárfesta sem endurbirgjuðu Fjárhirslu Bandaríkjana með stóru láni af gulli sem kom hagkerfi Bandaríkjunum undan falli.
Morgan hélt áfram sínum viðskiptum en snéri sér að raftækjamarkaði þar sem hann stóð fyrir samruna tveggja félaga til að mynda General Electric sem varð svo markaðsráðandi raftækjaframleiðandi á amerískum markaði. 1901 stóð Morgan fyrir öðrum samruna en nú í stálframleiðslu og samruninn leiddi til stofnunar félagsins United States Steel Corporation, sem varð fyrsta fyrirtæki í heimi til að vera metið á milljarð dollara. Ári seinna sameinaði hann leiðandi félög í þróun og framleiðslu landbúnaðarvéla sem mynduðu International Harvester Company.
Stuttu síðar, 1907, greip ótti um fjárfesta í New York og stefndi í hrun á fjármálamarkaði Bandaríkjana. Morgan leiddi þá hóp fjármagnseiganda til að veita lán til að sporna við gjaldþroti stóra banka og fyrirtækja. Þessi aðgerð Morgans sýndi fram á takmörkuð völd Fjárhirslu Bandaríkjana. Ári seinna lagði bandaríska þingið fram að stofnaður yrði Seðlabanki Bandaríkjana sem varð að veruleika árið 1913.
Í framhaldi af þessu hélt Morgan áfram að endurskipuleggja félög og völd hans innan stórra fyrirtækja í mismunandi geirum fóru vaxandi. Þetta leiddi til þess að bandarísk yfirvöld höfðu áhyggjur af því hvað Morgan væri orðinn valdamikill í hagkerfinu til dauða hans 1913.
Tilvísanir
Bandarískir athafnamenn
Bandarískir bankamenn |
2676394 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Elasmoscelis%20rhodesiana | Elasmoscelis rhodesiana | Elasmoscelis rhodesiana är en insektsart som beskrevs av William Lucas Distant 1910. Elasmoscelis rhodesiana ingår i släktet Elasmoscelis och familjen Lophopidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Halvvingar
rhodesiana |