id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
57831 | https://no.wikipedia.org/wiki/Mellomdistansel%C3%B8p | Mellomdistanseløp | Mellomdistanseløp er betegnelsen på distanser i baneløp i friidrett som er lengre enn sprint, men kortere enn langdistanse, fra 600 meter til 3000 meter.
Distanser
Mesterskapsøvelser er 800 meter og 1500 meter. I tillegg noteres det offisielle rekorder på distansene 1000 meter, en engelsk mil, 2000 meter og 3000 meter. På 600 meter noteres bare uoffisielle bestenoteringer.
600 meter
800 meter
1000 meter
1500 meter
En engelsk mil
2000 meter
3000 meter
Friidrettsøvelser |
259680 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Dirtbag%20Nunatak | Dirtbag Nunatak | Dirtbag Nunatak er ein ryggliknande nunatak med ei høgd opp mot 940 moh, 3,5 nautiske mil sør-sørvest for Mount Manke i Harold Byrd Mountains. Fjellet vart kartlagd av US Geological Survey frå landmålingar og flyfotografi tekne av U.S. Navy i 1960–63. Han vart vitja i 1977–78 av ei geologisk gruppe frå Arizona State University i US Antarctic Research Program, leia av Edmund Stump og namngjeve i samband med Coalsack Bluff, sidan ei tynn linse av oppløyst glimmer og skifer dannar eit lyst jordsmonn i sida av nunataken.
Kjelder
Nunatakar i Marie Byrd Land |
50420 | https://is.wikipedia.org/wiki/1073 | 1073 | Árið 1073 (MLXXIII í rómverskum tölum)
Atburðir
Fædd
Dáin
1073
1071-1080 |
53129 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pollen | Pollen | Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning). Pollen kan give, eller fremkalde reaktion af allergi, og derfor måles pollentallet fra forskellige planter dagligt i sæsonen, for at hjælpe allergikere. Pollenmålingerne foretages i Danmark af Astma-Allergi Danmark. Pollenet er planternes hanlige kønsceller der dannes på støvdragerne. Pollenet skal transporteres over på en anden plantes støvfang for at befrugtningen kan ske, og frø dannes. Transport af pollen sker enten med vinden (vindbestøvning) eller med dyr fx bier.
Størrelsen af pollenkorn kan variere meget, lige fra nogle få µm til over 200 µm.
Pollen har eksisteret i mindst 100 millioner år, da man har fundet pollen på insekter i rav.
Pollenkornets generelle opbygning
Pollenvæggen består af sporopollenin, som henregnes til nogle af naturens sværest nedbrydelige stoffer. Væggen, kaldet Exine, er differentieret i tre lag; Footlayer, Endexine og Ektexine. Footlayer og endexine er i lysmikroskop uadskillige. I ektexine kan man erkende to lag; Columellae og Tectum.
Biologi
Pollen består af mikro-gametofytter som producerer de hanlige gameter (sædceller). Hvert pollenkorn indeholder vegetative (ikke-reproduktive) celler (eller for blomsterplanterne typisk én celle) og en generativ (reproduktiv) celle med to cellekerner. Den ene cellekerne er vegetativ og den anden generativ og danner de to gameter.
Pollen produceres i et mikro-sporangium som er indeholdet i støvdragerne hos blomsterplanter og i den hanlige strobilus (hanlige kogle) hos de nøgenfrøede.
Kilder/referencer
Se også
Kønnet formering
Bestøvning
Spiring
Frø
Eksterne henvisninger
Astma-Allergi Danmark: Hvad er pollen?
Dagens Pollental i Danmark
Bioaerosoler
Plantemorfologi
mzn:گرده (نمین) |
500754 | https://no.wikipedia.org/wiki/Glitnefeltet | Glitnefeltet | Glitnefeltet er et oljefelt i Nordsjøen, omtrent 40 km nordvest for Sleipnerfeltet. Det ble funnet i 1995 av daværende Norsk Hydro Produksjon ved bruk av riggen «Treasure Saga». Feltet består av fire produksjonsbrønner og en vanninjeksjonsbrønn som er knyttet opp til produksjons- og lagerskipet «Petrojarl 1». Havdybden i området er på 110 meter. Statoil er operatør for feltet.
Feltet ble stengt ned i 2013.
Kilder
Olje- og energidepartementet: Fakta norsk petroleumsverksemd 2006. Nettversjon
Fakta om Glitne – Statoil
Glitne - Petroleumskartet, Norsk Oljemuseum
Norske olje- og gassfelter |
694820 | https://da.wikipedia.org/wiki/Daniel%20Jacob%20Wilster | Daniel Jacob Wilster | Daniel Jacob Wilster (9. december 1669 i København – 21. juli 1732 i Sankt Petersborg) var en dansk/svensk/russisk søofficer, bror til Peter Jacob, Joachim Jacob og Martin Jacob Wilster samt far til Jørgen Fogh-Wilster.
I dansk tjeneste
Han var søn af tøjmester Johan Jacobsen Wilster (født i Holsten 1623, død 24. marts 1693) og Cathrine Hornbuch (1633-1719). Wilster blev 1685 lærling i Søetaten, foretog flere rejser til Vest- og Ostindien og senere med danske orlogsskibe. 1690 og 1695 var han i udenlandsk krigstjeneste. 1694 blev han løjtnant i Søetaten, 1697 kaptajnløjtnant, 1700 kaptajn, 1705 kommandørkaptajn, 1710 kommandør og året efter schoutbynacht.
1694-95 gjorde han tjeneste i orlogsskibet Lindormen under Just Juel, 1696 førte han fregatten Hejren i Østersøen, 1698 tiltaltes han for at have kaveret for oberst Mules ulovlige ægteskab, men erholdt dog pardon. 1700 sendtes han som chef for Hejren med to andre fregatter til Pillau og stilledes til kongen af Polens disposition; ved hjemkomsten i efteråret måtte han ty ind til Præstø for ikke at falde i hænderne på den svenske flåde. 1704 førte Wilster fregatten Ørnen på Frederik IV's Norgesrejse, 1705 ansattes han ved indrulleringen i Slesvig, men forflyttedes 1707 til Stavanger og 1708 til Bragenæs distrikt, hvor han med sit stridbare sind kom i klammeri med sin mynstringsskriver og pådrog sig en alvorlig reprimande af Generalkommissariatet. 1710 førte han orlogsskibet Beskjærmeren i Østersøen, og året efter var han chef for flådeafdelingen i Norge; med denne skulle han holde den svenske Göteborgeskadre i skak og standse dens utålelige kaperier i Kattegat. Admiralitetet fik dog
mange ærgrelser af ham; han gjorde ikke sin pligt, var altid utilfreds og fortrædigede den flinke kommandørkaptajn Hans Knoff. Da han 1712 ved sin overdrevne forsigtighed lod en stor svensk konvoj slippe ind til Göteborg, brast Admiralitetets tålmodighed; Frants Trojel opsendtes som hans afløser, og som arrestant førtes Wilster til København, hvor han ved en krigsret dømtes fra sin charge. Frederik IV formildede dog dommen til afsked i nåde; til tak herfor blev Wilster forræder og gik over til svenskerne.
I svensk tjeneste
I 1715 deltog Wilster som chef for det svenske orlogsskib Stockholm i slaget ved Jasmund; han kæmpede tappert mod de danske, fældede viceadmiral Just Juel og mistede selv et ben. Til belønning for sit forhold forfremmedes han til viceadmiral. Som sådan førte han 1716 en flåde i Østersøen på 16 orlogsskibe, med hvilke han forjog admiral Ulrik Kaas' eskadre i farvandene.
I russisk tjeneste
Wilster var imidlertid for urolig en karakter til synderlig længe at kunne finde sig til rette samme sted; snart vakte han misnøje i Sverige og forlod derfor dette land, hvorefter han tog ansættelse i Rusland ved den der nyoprettede flåde, 1721 var han russisk viceadmiral og medlem af Admiralitetskollegiet, 1722 førte han en mindre eskadre i Nordsøen, året efter sattes han i spidsen for en ekspedition til Madagaskar; skibene led imidlertid havari på udrejsen, og foretagendet blev opgivet. Ved Peter den Stores død 1725 var Wilster et af de fornemste medlemmer i kollegiet, Ridder af Andreasordenen osv., men nød for øvrigt kun ringe personlig agtelse. 1727 udnævntes han til chef for Marineakademierne og 1729 for stationen i Kronstadt. Snart dalede dog hans stjerne; i september 1729 blev han reprimanderet for sin opførsel mod den dansk-russiske admiral Peter Sivers; da han ikke ville falde til føje, erholdt han året efter afsked fra sin stilling i Kronstadt og forflyttedes til Sankt Petersborg. Også der fornægtede hans halsstarrighed sig ikke; han stilledes da for en krigsret for underslæb; men inden denne havde fældet dom, afgik han ved døden, 21. juli 1732, i Sankt Petersborg. Hans enke flyttede tilbage til Danmark.
Ægteskaber
Wilster blev gift 1. gang 1696 med Ida Jellis (Cornelis) (født i Holland - februar 1705 i København).
Han blev gift 2. gang 26. maj 1706 i Helligåndskirken med Catharine Fogh (ca. 1677 - 29. juni 1757 på Ryomgård, gift 1. gang med amtsforvalter i Aarhus Enevold Randulff, 1666-1704), datter af borgmester, stadsoberst, højesteretsassessor Jørgen Fogh (ca. 1631-1685) og Karen (Catharine) Schumacher (ca. 1644-1700), som var en søster av Peder Schumacher Griffenfeld!
Kilder
Norsk historisk tidsskrift, 2. række IV.
Dr. P. Brock: Historiske Efterretninger om Rosenborg II. Det 18de Aarhundrede. (Kjøbenhavn 1882), s. 87, note 4 (se https://archive.org/details/historiskeefterr00broc/page/n259/mode/2up): «Om sin Slægt har Major [César August v.] Wilster paa en af ham affattet, Rosenborg den 14. Maj 1787 dateret Stamtavle, som 1882 er foræret Slottets Arkiv af Familien, optegnet Følgende: / Obrist Lieutenant J a c o b s e n, mein E l t e r v a t e r. Wurde 1657 vom Könige Friederich den 3ten, im Adelstande, mit den Nahmen von Wilster, erhoben, weil er sich bey der Stadt Wilster in Holstein, wie König Carl Gustav ins Land fiel, sehr tapfer bewiesen; allein weil er wegen Geldmangel die Auszfertigung des Adelpatents nicht verlangte, und sich hernach kein beweisz wegen seiner Erhebung in dem Adelstande fand, so suchte mein Vater und Vaterbruder erst im Jahre 1755 ein neues Adelspatent. Dieser Obrist Lieutenant v. Wilster hat 12 Söhne nachgelassen, davon elfe in Dänische, Schwedische, Russische, Österreichsche, Pfälzische, Bayerische, Spanische und Holländische Kriegsdienste gestorben, die meisten als Generals und drey als Admirals: Von ihren Nachkommen weisz ich nur folgendes. / J o h a n n v. W i l s t e r mein G r o s z v a t e r war Einer von Obrist Lieutenant v. Wilster Söhnen; starb 1721 als General Major und Chef vom Königl. Artillerie Corps in Holstein. Seine Frau war eine Muhlen und s e i n e K i n d e r / 1. J o h a n n J a c o b v. W i l s t e r gebohren 1689. Verheirathet 1742 mit General Lieutenant von Kyan [skal være: Kyaw - nemlig Adam Joachim v. KYAW til Oberstra{h}walde og Schorbus’ datter Eva Eleonore v. KYAW {1702-48} {altså ikke «1747»}, som 1. gang blev gift den 15. januar 1732 med kgl. polsk og kursachsisk generalmajor og kommandant over Neustadt-Dresden, livlænderen Gustav Fitzner {+ 1734}; og 2. gang blev hun den 5. feb. 1738 {altså ikke «1742»} gift med daværende kgl. polsk og kursachsisk oberst, senere general Johann Jacob von WILSTER] Tochter, die 1747 unbeerbt starb. Er starb 1769 [følgende klammer er ved Brock:] unbeer[b]t als würcklicher Königl. Polnischer und Sächsischer General von der Infanterie. / 2. C a r l v. W i l s t e r mein V a t e r, gebohren 1698, heyrathete 1728 Christine Henrica v. Amthor, gebohren 1705, gestorben 1762 [og anden gang i 1764 med Karen Andersdatter Holter {1725 Holter, Nes på Romerike-1782}, enke efter Povl Lachman Vogt {1721-61}].» (Se også flere henvisninger under «Literatur» her: https://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Reichwald_von_Kämpfen, særlig - med link - til Heinrich Rudolph von Kyaw: Familien-Chronik des adeligen und freiherrlichen Geschlechtes von Kyaw. Leipzig 1870, S. 238–249.) (Til grund for de uriktige angivelser af Carl v. WILSTERS far synes C. O. MUNTHES artikel i denne ældre udgave af Dansk biografisk Lexikon af 1904 at ligge - eller pege sig ut som selve den vildledende hovedkilde: se http://runeberg.org/dbl/18/0617.html! Og det mest forbløffende er, at den norske militærhistoriker Carl Oscar Munthe [1861 Elverum-1952] [se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Carl_Oscar_Munthe] viser til netop den her siterte note 4) på s. 87, som jo éntydig peger på den i 1721 afdøde generalmajor Johann v. Wilster som Carl v. WILSTERS far!)
Eksterne henvisninger
Admiraler fra Danmark
Admiraler fra Sverige
Admiraler fra Rusland
Danskere i 1600-tallet
Danskere i 1700-tallet
Personer fra København
Svenskere i 1700-tallet
Personer i Den Store Nordiske Krig fra Sverige
Daniel Jacob
Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon |
219602 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Gistad | Gistad | Gistad er ein tettstad i Linköpings kommun i Östergötlands län i Östergötland i Sverige. I 2005 hadde tettstaden 285 innbyggjarar.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Gistad» frå , den 1. juli 2012.
Linköpings kommun
tettstader i Östergötlands län |
246058 | https://da.wikipedia.org/wiki/Egmont%20Manga%20%26%20Anime | Egmont Manga & Anime | Egmont Manga & Anime (EMA) er en af de største mangaforlag i Tyskland. Da manga boomede i Tyskland omkring årtusindskiftet oprettede Egmont-gruppen, der ejes af danske Egmont Foundation i 2000 EMA som et nyt datterselskab for dets mangaprogram, der hidtil var udkommet hos Egmont Ehapa. Siden 2003 er EMA en del af EGMONT Verlagsgesellschaften i Köln.
Historie
Egmont-koncernen har været aktiv på det tyske marked siden 1951, hvor datterselskabet Egmont Ehapa oprettedes. Denne udgav Disney-serier og senere også Asterix og Lucky Luke. I 1991 opkøbtes Reiner Feest Verlag, og under dette navn udgav forlagshuset i februar 1994 sin første manga, Appleseed. Flere mangaer fulgte, men det store gennembrud kom først i 1997/1998 med Sailor Moon.
I 2000 udgav Ehapa for første gang manga med japansk læseretning (fra højre mod venstre) i form af Wedding Peach. I oktober samme år oprettedes selskabet Egmont Manga & Anime. Forlagschef fra starten var og er Georg F.W. Tempel, der som tidligere chefredaktør for trendtemaer hos Ehapa allerede var ansvarlig for de tidligere mangaudgivelser. Som første tyske manga-forlag har EMA en rådgiver placeret i Japan og derved ved kilden for forlagets udgivelser.
I 2001 fulgte Weiß Kreuz som den første anime i samarbejde med Anime-Virtual under mærket IKASU. I 2002 blev EMA atter indlemmet i Ehapa, men mærket blev beholdt. I 2003 skete der en sammenslutning af flere selskaber i Ehapa-koncernen såvel som en fusion med EGMONT Verlagsgesellschaften. Dette bevirkede, at EMA og Ehapa Comic Collection (ECC) flyttede til Köln. ECC er ansvarlig for udgivelse af tegneserier fra Ehapa og ledes siden fusionen i 2003 også af Georg F.W. Tempel.
I 2003 – 2005 organiserede EMA sammen med foreningen Animexx det årligt i Kassel stedfindende animetræf Connichi.
Udgivelser
Udover de ovenfor nævnte eksempler har Egmont også udgivet en række andre serier, og der udsendes fremdeles 10-12 bind af forskellige serier hver måned. Det aktuelle program fremgår af den officielle hjemmeside, hvor den halvårlige udgave af programmet Shinkan også er at finde.
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
Officielt forlagsforum
Egmont Fonden
Forlag fra Tyskland |
6903948 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Qingyihu | Qingyihu | Qingyihu (kinesiska: 青伊湖, 青伊湖镇) är en köping i Kina. Den ligger i provinsen Jiangsu, i den östra delen av landet, omkring 250 kilometer norr om provinshuvudstaden Nanjing. Antalet invånare är 32615. Befolkningen består av kvinnor och män. Barn under 15 år utgör %, vuxna 15-64 år %, och äldre över 65 år %.
Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är juli, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är januari, med mm nederbörd.
Källor
Indelningar i Jiangsu
WP:Projekt Kina |
21135 | https://fo.wikipedia.org/wiki/1740 | 1740 | 1740 (MDCCXL) var sambært gregorianska kalendaranum eitt leypár, ið byrjaði á einum
fríggjadegi, og sambært julianska kalendaranum eitt leypár, ið byrjaði á einum
týsdegi.
Hendingar
Føðingar
4. februar - Carl Michael Bellman, svenskur yrkjari og tónaskald (d. 1795)
Andlát
5. januar - Antonio Lotti, italskur urguleikari og tónaskald (f. 1665 ella 1667)
1740-árini |
52127 | https://no.wikipedia.org/wiki/Det%20tyske%20forbund | Det tyske forbund | Det tyske forbund ble dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen, og bestod av 41 stater (37 fyrstedømmer og 4 byrepublikker). Det tyske forbund ble oppløst etter den Den østerriksk-prøyssiske krig i 1866, og ble i 1867 avløst av det prøyssiskdominerte Det nordtyske forbund, uten Østerrike som medlem. Dette var mer en statsdannelse enn hva det tyske forbund hadde vært.
Bakgrunn
Forbundet avløste det tysk-romerske rike, som var blitt oppløst 6. august 1806 da den siste tysk-romerske keiseren Frans II abdiserte som en følge av den franske seieren i slaget ved Austerlitz under Napoleonskrigene, og dette førte til fredsavtalen i Pressburg. Frans II fortsatte da som keiser av Østerrike og konge av Ungarn.
Etter press fra Napoleon opprettet en rekke tyske fyrstedømmer deretter Rhinforbundet i juli 1806. Men etter den franske seieren i slaget ved Jena-Auerstedt i oktober 1806 gikk flere tyske stater inn i konføderasjonen. Bare keiserdømmet Østerrike, Kongeriket Preussen, det danske Holstein og Svensk Pommern stod utenfor Rhinforbundet.
Statene i Rhinforbundet gikk samlet inn i krigen mot Napoleon 1812-1814, som ledet fram til Paris-traktaten av 1814, og førte til Wienerkongressen og etableringen av Det tyske forbundet i kjølvannet av dette, 8. juni 1815.
Etablering
Forbundets to viktigste medlemmer var Preussen og Østerrike. I 1829 bestod det av rundt 630 100 km² og hadde 29,2 millioner innbyggere.
Antallet forbundsstater sank etterhvert som følge av at fyrstehus arvet andre stater, og bestod i 1863 av 35 stater.
Forbundet hadde en forbundsdag som møttes i Frankfurt am Main. Beslutninger, som måtte fattes med to tredjedels flertall, var bindende for forbundsstatene.
Medlemmer av forbundet
Medlemsstatene, som reduserte drastisk antall tyske stater til 39 fra mer enn 300 i Det tysk-romerske rike, hadde alle full uavhengighet. Medlemmene forpliktet seg til en gjensidig forsvar, og holdt i fellesskap fortifikasjonene i Mainz, byen Luxembourg, Rastatt, Ulm og Landau.
Medlemsstater
Keiserriket Østerrike (uten Galicia, Ungarn, Kroatia, Dalmatia og Kongedømmet Lombardia-Venetia) (siden 1818 tilhørte også den vestlige del av Galicia det tyske forbund)
Kongeriket Preussen (uten Posen, Østpreussen og Vestpreussen) (fra 1848 til 1851 var de prøyssiske provinsene Øst- og Vestpreussen og den vestlige og nordlige del av Posen del av forbundet)
Kongeriket Bayern
Kongeriket Sachsen
Kongeriket Hannover (til 1837 i personalunion med Storbritannia)
Kongeriket Württemberg
Kurfyrstedømmet Hessen-Kassel
Storhertugdømmet Baden
Storhertugdømmet Hessen-Darmstadt
Storhertugdømmet Luxembourg (i personalunion med Nederland) (den vestlige delen av Luxemburg gikk ut av det tyske forbund da den ble avstått til Belgia. Derfor ble det nederlandske Hertugdømmet Limburg medlem isteden)
Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin
Storhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz
Storhertugdømmet Sachsen-Weimar-Eisenach
Storhertugdømmet Oldenburg
Hertugdømmet Holstein og Lauenburg (til 1864 i personalunion med Danmark)
Hertugdømmet Nassau
Hertugdømmet Braunschweig
Hertugdømmet Sachsen-Gotha-Altenburg til 1836
Hertugdømmet Sachsen-Coburg-Gotha
Hertugdømmet Sachsen-Hildburghausen (til 1826)
Hertugdømmet Sachsen-Meiningen (fra 1826)
Hertugdømmet Anhalt-Dessau
Hertugdømmet Anhalt-Köthen
Hertugdømmet Anhalt-Bernburg
Fyrstedømmet Hohenzollern-Hechingen
Fyrstedømmet Hohenzollern-Sigmaringen
Fyrstedømmet Liechtenstein
Fyrstedømmet Lippe
Fyrstedømmet Reuss eldre linje
Fyrstedømmet Reuss yngre linje
Fyrstedømmet Schaumburg-Lippe
Fyrstedømmet Schwarzburg-Rudolstadt
Fyrstedømmet Schwarzburg-Sondershausen
Fyrstedømmet Waldeck-Pyrmont
Fristaden Bremen
Fristaden Frankfurt
Fristaden Hamburg
Fristaden Lübeck
Senere medlemmer
Landgrevskapet Hessen-Homburg (fra 1817)
Hertugdømmet Limburg (fra 1839; i personalunion med Nederland)
Utenlandske monarker som medlemmer
Tre medlemsstater ble styrt av utenlandske monarker:
Hertugdømmet Holstein var i personalunion med den danske kongen
Storhertugdømmet Luxembourg og Hertugdømmet Limburg av den nederlandske kongen
Kongedømmet Hannover av den britiske kongen (fram til 1837)
Hver av disse monarkene hadde en stemme i den føderale forsamlingen.
Stemmefordeling i den føderale forsamlingen
En føderal forsamling under østerriksk ledelse møttes i Frankfurt am Main, hvor den habsburgske keiseren og britiske kongen (som konge av Hannover) var representert ved en utsending.
Foruten de tre utenlandske monarkene som hadde en stemme hver, hadde også følgende større monarkier en stemme hver:
Kongen av Bayern
Kongen av Sachsen
Kongen av Württemberg
Kurfyrsten av Hessen-Kassel
Storhertugen av Baden
Øvrige stemmer
23 mindre medlemsstater delte fem stemmer
De frie rikstedene Bremen, Frankfurt am Main, Hamburg og Lübeck delte en stemme.
Oppløsning
Det tyske forbund ble oppløst etter den Den østerriksk-prøyssiske krig i 1866, og ble i 1867 avløst av det prøyssiskdominerte Det nordtyske forbund, uten Østerrike som medlem. Dette var mer en statsdannelse enn hva det tyske forbund hadde vært.
Eksterne lenker
Deutsche Bundesakte vom 8. Juni 1815
Karte: Deutscher Bund
Auszug aus Meyers Konversationslexikon, Band 4, Seite 0886 ff, aus dem Jahre 1888
Tysklands historie (1814–1871)
Stater og territorier etablert i 1815
Stater og territorier opphørt i 1866 |
2046557 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Eulalia%20dubia | Eulalia dubia | Eulalia dubia är en ringmaskart som beskrevs av Webster och Benedict 1884. Eulalia dubia ingår i släktet Eulalia och familjen Phyllodocidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Havsborstmaskar
dubia |
933598 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus%20%28dokumentarfilm%29 | Rasmus (dokumentarfilm) | Rasmus er en dansk dokumentarfilm fra 1991 instrueret af Peter Klitgaard.
Handling
Rasmus er et uhøjtideligt portræt af en dreng, der er fotograferet i samme position, fra han var ét år gammel til sit niende år. Og han bliver større og større... og til sidst gider han altså ikke mere. Det er faderen, Peter Klitgaard, der har filmet ham. Til alle forældre og fagfolk, der beskæftiger sig med børns udvikling.
Medvirkende
Rasmus Klitgaard
Referencer
Eksterne henvisninger
Dokumentarfilm fra Danmark
Danske film fra 1991 |
132333 | https://is.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%B3p%C3%ADons%C3%BDra | Própíonsýra | Própíonsýra er sýra með efnaformúlunni CH3CH2COOH. Própríonsýra er meðal annars notuð til að sýra bygg og auka þannig geymsluþol þess.
Lífrænar sýrur |
724164 | https://da.wikipedia.org/wiki/Daniel%20Benjamin%20Weyse | Daniel Benjamin Weyse | Daniel Benjamin Weyse (død 17. juli 1730) var en dansk deputeret, bror til Andreas Weyse.
Han blev 1709 kommitteret i Rentekammeret, 1721 ved Politiet og Kommercien; 1725 udnævntes han til deputeret i Søetatens Generalkommissariat og fik titel af justitsråd, 1729 blev han etatsråd. Han døde allerede 17. juli året efter, i sin kraftigste alder ligesom broderen. Han var gift med Ingeborg Christine Justesen (ca. 1705 - 12. juni 1775). Han er begravet i Sankt Petri Kirke, hvor et af Johannes Wiedewelts smukkeste gravmæler fra 1776 pryder hans og broderens kapel.
Kilder
Kollegiedeputerede fra Danmark
Danskere i 1700-tallet
Etatsråder fra Danmark |
1032521 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xbox%20Series%20X | Xbox Series X | Xbox Series X er en kommende spillekonsol udviklet af Microsoft. Den blev annonceret under E3 2019 som "Project Scarlett" og er skemalagt til at skulle udkomme sent i 2020.
Konsollen er en af den planlagte fjerde generation af Xbox-hardware familien, samt efterfølger til den nuværende Xbox One, og forventes at have forbedret hardware for højere skærmopløsning og frame-rate samt reducerede load-tider. Microsoft planlægger at udgive konsollen i en blød transition fra deres Xbox One-konsol, Xbox Series X forventes derfor at være 100% kompatibel med alle spil, controllere og tilbehøre der fungere på Xbox One, samt udvalgte Xbox 360- og Xbox-spil. Yderligere, planlægger Microsofts egen interne Xbox Game Studios, ikke at udsende eksklusive titler til Xbox Series X fra starten, men vil i stedet producere titler der fungere både på Xbox One og Xbox Series X, hvor nogle titler vil have forbedrende funktioner på den nye konsol.
Eksterne henvisninger
Series X
High-definition |
1055669 | https://da.wikipedia.org/wiki/Carlos%20Rodr%C3%ADguez | Carlos Rodríguez | Carlos Rodríguez Cano (født 2. februar 2001 i Almuñécar) er en professionel cykelrytter fra Spanien, der er på kontrakt hos .
Karriere
I 2018 og 2019 blev han spansk juniormester i enkeltstart. Her kørte han for Eolo-Kometa Cycling Teams juniorteam.
Fra 2020-sæsonen skrev han en 4-årig kontrakt med det britiske World Tour-hold . Samtidig skulle han færdiggøre sin uddannelse til ingeniør.
Referencer
Eksterne henvisninger
Mandlige cykelryttere fra Spanien |
2232696 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Encyocrypta%20tindia | Encyocrypta tindia | Encyocrypta tindia är en spindelart som beskrevs av Raven och Churchill 1991. Encyocrypta tindia ingår i släktet Encyocrypta och familjen Barychelidae.
Artens utbredningsområde är Nya Kaledonien. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Spindlar
tindia |
395523 | https://nn.wikipedia.org/wiki/K%C3%A5re%20Magnus%20Bergh | Kåre Magnus Bergh | Kåre Magnus Bergh () er ein norsk programleiar og biletkunstnar. Han har òg spela i bandet Hello Countryclub. Bergh er likevel mest kjend som programleiar for store, direktesendte TV-show som Idol, Sommeråpent, Stjernekamp og Melodi Grand Prix.
Programleiarjobbar
Bergh vart kjend som programleiar for talenttevlinga Idol på TV 2, der han leia sendingane saman med Solveig Kloppen i 2005 og 2006. Frå hausten 2006 presenterte han tradisjonell rockemusikk saman med musikkjournalisten Tor Milde som programleiar i P4 sin radiokanal P4 Bandit.
I desember 2007 vart Bergh ein av fleire programleiarar i NRK Super, NRK sin fjernsynskanal for barn. Jula 2008 leia han Julemorgen saman med Yasmin Syed. Hausten 2009 leia han Melodi Grand Prix junior på NRK saman med Marthe Sveberg Bjørstad. Han har leia fleire tv- og radioprogram saman med kollega Ingrid Gjessing Linhave, blant anna Kvelden før kvelden og radioserien Kveldsstell på NRK P1.
Bergh har òg vore programleiar for programserien Stjernekamp på NRK1 sidan fyrste sesong i 2012, og han har leia Melodi Grand Prix kvart år sidan 2015: tre gonger saman med Silya Nymoen (2015, 2016 og 2018) og éin gong kvar med Line Elvsåshagen (2017) og Heidi Ruud Ellingsen (2019). Sidan 2020 har han leia Melodi Grand Prix saman med Ingrid Gjessing Linhave og Ronny Brede Aase.
Anna
Bergh er utdanna målar blant anna i Oslo, Frankfurt am Main og Kunsthøgskolen i Bergen. Han har halde fleire separatutstillingar, blant anna for Kunstnerforbundet i 2007.
Bergh er oppvaksen på Hamar, men har sidan budd i blant anna Bergen og Oslo.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Kåre Magnus Bergh» frå , den 15. desember 2021.
Folk frå Hamar
Norske målarar
Programleiarar for NRK
Programleiarar for TV2
Idol-programleiarar
Melodi Grand Prix-programleiarar |
656824 | https://da.wikipedia.org/wiki/Moder%20Jord | Moder Jord | Moder jord er en almindelig brugt personificering af naturen, jorden, som fokuserer på de livgivende og ernærende aspekter i naturen, der illustreres som en moderskikkelse. I forhistorisk tid var gudinden dyrket for sin association med frugtbarhed og grøde, sin tilknytning til jordbruget og livscyklusser som liv-død-liv.
Præstinder havde stor religiøs magt i inka-, assyriske, babylonske, slaviske, germanske, romerske, græske, indiske og persiske religioner før begyndelsen på patriarkalske religioner.
Se også
Gaia
Gaia-hypotese
Kilder og henvisninger
Danmark vil støtte verdens første Moder Jord Lov i Bolivia globalnyt.dk 03.06.2014
Guder |
11283 | https://is.wikipedia.org/wiki/P%C3%B3l%C3%BDnes%C3%ADa | Pólýnesía | Pólýnesía (komið frá grísku orðunum poly = margt og nesos = eyja) er stórt svæði í Kyrrahafi sem inniheldur meira en 1000 eyjar og telst til Eyjaálfu. Upprunalega átti hugtakið við allar eyjurnar í Kyrrahafinu en í dag er það notað, landfræðilega, yfir þríhyrning með hornin Hawaii, Nýja Sjáland og Páskaeyju. Hinir helstu eyjahóparnir innan þessa þríhyrnings eru Samóa, Tonga, og hinar ýmsu eyjakeðjur sem mynda Frönsku Pólýnesíu. Mannfræðilega á hugtakið hins vegar við um einn hinna þriggju hluta Eyjaálfu, hinir verandi Míkrónesía og Melanesía, þar sem allir frumbyggjarnir tilheyra einum hóp menningar og mannfræðilega eftir aldir af þjóðflutningum um hafið.
Eftirfarandi eyjar eða eyjahópar eru ýmist ríki eða svæði sem eru pólýnesísk að menningu. Sumar eyjanna sem teljast pólýnesískar eru fyrir utan þríhyrninginn sem er notaður til að skilgreina svæðið sjálft.
Bandaríska Samóa (tilheyrir Bandaríkjunum)
Anuta (hluti Salómonseyja)
Cooks-eyjar
Páskaeyja (tilheyrir Chile)
Emae (í Vanúatú)
Franska Pólýnesía (tilheyrir Frakklandi)
Hawaii (fylki í Bandaríkjunum)
Kapingamarangi (tilheyrir Míkrónesíu)
Loyalty eyjur (tilheyrir Nýju-Kaledóníu)
Mele (í Vanúatú)
Nýja Sjáland
Niue (tilheyrir Nýja Sjálandi)
Nuguria (í Papúu Nýju-Gíneu)
Nukumanu (í Papúu Nýju-Gíneu)
Nukuoro (tilheyrir Míkrónesíu)
Ontong Java (hluti Salómonseyja)
Pileni (hluti Salómonseyja)
Rennell (hluti Salómonseyja)
Rotuma (eyja allranyrst í Fídjí
Samóa
Sikaiana (hluti Salómonseyja)
Swains Island (undir stjórn Bandarísku Samóa)
Takuu (í Papúu Nýju-Gíneu)
Tikopia (hluti Salómonseyja)
Tokelau (tilheyrir Nýja Sjálandi)
Tonga
Tuvalu
Wallis og Futuna (tilheyra Frakklandi)
Eyjaálfa |
97525 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hlaupab%C3%B3la | Hlaupabóla | Hlaupabóla er bráðsmitandi sjúkdómur sem orsakast af vírusnum Varicella zoster, sem er einn af átta mismunandi herpes vírusum.
Bandaríski örverufræðingurinn Maurice Ralph Hilleman þróaði bóluefni gegn hlaupabólu.
Veirusjúkdómar |
239354 | https://da.wikipedia.org/wiki/Home-Start%20International | Home-Start International | Home-Start International er en verdensomspændende organisation, der tilbyder venskabelig kontakt, støtte og praktisk hjælp til småbørnsfamilier under pres.
Familierne skal have mindst ét barn under skolealderen for at modtage hjælpen, der gives af frivillige familievenner.
Alle familievenner gennemgår et grundigt forberedelseskursus inden de kommer ud til en familie første gang.
Organisationen blev oprettet i 1973 af socialrådgiveren Magaret Harrison i Leicester, England, og har i dag, 2022, afdelinger i 22 lande.
HOME-START Familiekontakt Danmark har hovedsæde i Odense med Sisi Ploug Pedersen som generalsekretær.
I Danmark er der 14 lokalafdelinger i 15 kommuner.
Alle lokalafdelinger har mindst en lønnet koordinator ansat, der sammen med lokalbestyrelsen leder afdelingen.
Eksterne henvisninger og kilder
HOME-START Familiekontakts hjemmeside
Home-Start Internationals hjemmeside
Internationale organisationer
Samfund
Etableret i 1973 |
733297 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hans%20Wedege | Hans Wedege | Hans Andreas Thiele Wedege (23. december 1885, København - ?) var en dansk typograf og tennisspiller medlem af KB Tennis.
Wedege vandt i perioden 1907-1913 tre danske mesterskaber i herredouble. I 1907, 1908 og 1913 med Leif Rovsing som makker.
Kilder
Eksterne henvisninger
Tennisspillere fra Danmark
Personer fra København
Danskere i 1900-tallet
Typografer fra Danmark
Tennisspillere fra KB Tennis |
418684 | https://no.wikipedia.org/wiki/Snezjinsk | Snezjinsk | Snezjinsk (russisk: Сне́жинск) er en lukket by i Tsjeljabinsk oblast i Russland. Byen ble grunnlagt i 1957, og var kjent som Tsjeljabinsk-70 frem til 1991. Bystatus ble innvilget i 1993. Innbyggertall: 50 451 (folketelling 2002).
Snezjinsk er et av to sentra for det russiske atomprogrammet (det andre er Sarov) og er bygget opp rundt et stort forskningsinstitutt—«Det all-russiske vitenskapelige forskningssenter for teknisk fysikk—Føderalt kjernefysisk senter».
Referanser
Eksterne lenker
Informasjon om Snezjinsk fra nettstedet til Nuclear Cities Initiative (NCI)
Snezjinsks nettportal
Et satellittbilde av Snezjinsk fra Google Maps
Kart over Snezjinsk
Byer i Tsjeljabinsk oblast
Lukkede byer
Bosetninger etablert i 1957
1957 i Russland |
1101203 | https://da.wikipedia.org/wiki/Markus%20Gaugisch | Markus Gaugisch | Markus Gaugisch er en tysk håndboldtræner og tidligere håndboldspiller i Handball-Bundesliga. Han har siden april 2022 været den nuværende landstræner for Tysklands kvindehåndboldlandshold og cheftræner for SG BBM Bietigheim siden 2020.
Efter hans egen spillerkarriere var forbi, blev Gaugisch i 2008 assistenttræner i den selvsamme klub, TV 1893 Neuhausen, som han sluttede karrieren i. Den efterfølgende sæson blev han forfremmet til cheftræner og formåede at oprykke til 2. Bundesligaen, i selvsamme sæson. I sæsonen 2011/12 sluttede holdet som nummer 3 ligaen, hvilket sikrede oprykning Handball-Bundesliga. Her sluttede man på en 17. plads, hvorefter man dog nedrykkede. I september 2013 meddelte Bundesliga-klubben HBW Balingen-Weilstetten, at Markus Gaugisch erstattede Rolf Brack fra 2013/14-sæsonen. I klubben var han frem til 2015, uden videre bemærkelsesværdige resultater. I sæsonen 2020/21 overtog han storklubben SG BBM Bietigheim, som erstatning for danske Martin Albertsen. Med holdet vandt han DHB-Pokalen i 2021 og 2022, DHB Supercuppen i 2021, Handball-Bundesliga Frauen i 2022 og EHF European League i 2022.
I midten af april 2022 blev han så præsenteret som ny kvindelandstræner for , frem til sommeren 2024, og i tilfælde af kvalifikation til Sommer-OL 2024 i Paris vil hans kontrakt blive forlænget til og med VM 2025 i Holland og Tyskland.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldtrænere fra Tyskland
Håndboldspillere fra Tyskland |
8909 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Ketil%20Bj%C3%B8rnstad | Ketil Bjørnstad | Ketil Bjørnstad () er ein norsk forfattar, komponist og pianist.
Han vart utdanna som klassisk pianist, og viste seg tidleg å vera eit stort talent. Allereie 16 år gamal debuterte han som konsertpianist med Bela Bartok sin tredje klaverkonsert. Etter kvart byrja Bjørnstad å spela jazz og rock. Han har spelt inn mange plater, mellom anna på plateselskapa Kirkelig Kulturverksted og ECM. I 1974 vann han Spellemannprisen i open klasse for Berget det blå.
Som forfattar debuterte han i 1972 med diktsamlinga Alene ut. Han har etter den tid gjeve ut om lag 20 bøker, mellom anna dikt, romanar og biografiar.
Verkliste
Alene ut (diktsamling, 1972)
Nærmere (diktsamling, 1973)
Nattsvermere (roman, 1974)
Kråker og krigere (roman, 1975)
Pavane (roman, 1976)
Vinterbyen (roman, 1977)
Landet på andre siden (roman, 1979)
Bingo! eller: En Dyd av Nødvendighet (roman, 1983)
Oda! (dokumentarroman, 1983)
Det personlige motiv (roman, 1985)
Vi anklager! Treholtsaken og rettssikkerheten (artikkelsamling, 1986)
G-moll-balladen (dokumentarroman, 1986)
Samtaler med Lill (portrettintervju, 1986)
Oppstigning fra det usynlige (roman, 1988)
Stormen (roman, 1989)
Skumringsmulighetene (roman, 1990)
Villa Europa (roman, 1992)
Historien om Edvard Munch dokumentarroman, 1993)
Barnevakt (roman, 1994)
Spill! Ole Bull og Myllarguten (skodespel i fem akter, 1995)
Blåmann. Musikk og tekster gjennom 20 år (1995)
Drift (roman, 1996)
Drømmen om havet (roman, 1996)
Veien til Dhaka (roman, 1997)
Nåde (roman, 1998)
Fall (roman, 1999)
Ludvig Hassels tusenårsskifte (roman, 2000)
Jæger (biografi, 2001)
Mannen som gikk på jorden (2002)
Tesmann (2003)
Dager og netter i Paris (2003)
Til musikken (2004)
Flammeslukeren (2005)
Liv Ullmann - Livslinjer (2005)
Kolbein Falkeid - et nærbilde (2008)
Damen i dalen (2009)
De udødelige (2011)
Verdens ende (2012)
Ensomheten (2013)
Plateutgjevingar
1973 – Åpning
1974 – Berget det blå
1975 – Den Tredje Dagen
1976 – Finnes du noensteds ikveld
1977 – Selena
1978 – Leve Patagonia
1980 – Tidevann
1981 – 30-årskrigen [m/Stavangerensemblet]
1982 – Bjørnstad/Paus/Hamsun [m/Ole Paus]
1982 – Engler i sneen
1984 – Mine dager i Paris
1989 – Karen Mowat-Suite
1990 – The Shadow
1990 – Odyssey
1994 – For den som elsker
1993 – Water Stories
1995 – The Sea
1995 – Haugtussa (med Lynni Treekrem)
1997 – The River
1998 – Nytt liv
1998 – The Sea II
1998 – Løsrivelse (med Kari Bremnes)
1999 – 20 Variasjoner over preludium & fuge i ciss-moll av Johan Sebastian Bach - The Rosenborg tapes vol. 2 ()
2000 – Epigraphs
2000 – Early Years (innspela på 1970-talet)
2001 – Grace
2002 – Before the light
2003 – The Nest
2004 – Seafarer's Song
Prisar
Spellemannsprisen 1974
Riksmålsforbundets litteraturpris 1988
Mads Wiel Nygaards legat 1989
Gammleng-prisen i open klasse i 2001
Referansar
Bakgrunnsstoff
Nettstaden til Ketil Bjørnstad
Bøker av Ketil Bjørnstad digitalisert hjå Nasjonalbiblioteket
Tor Marcussen: «Ketil Bjørnstad» i Norsk Biografisk Leksikon
Utgjevingar av Ketil Bjørnstad i BIBSYS
Bokmålsforfattarar
Forfattarar frå Oslo
Norske lyrikarar
Norske romanforfattarar
Norske musikarar
Norske komponistar
Musikarar frå Oslo
Norske skjønnlitterære debutantar i 1972
Vinnarar av Spellemannprisen |
337614 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lugo | Lugo | Lugo er hovedstad i provinsen af samme navn beliggende i Galicien, en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien. I 2008 havde Lugo 95.416 indbyggere .
Den romerske mur der omgiver byen er en del af Unescos Verdenskulturarv . Muren blev opført af romerne mellem år 265 og 310 efter vor tidsregning. Den omkranser hele den gamle bydel og er således den eneste romerske bymur i verden der stadig er intakt. Den er godt 2 km. lang, varierer i bredde mellem 8 og 12 meter, og det højeste punkt er 12 meter . Det er muligt at spadsere på muren, og én gang om året afholdes der kapløb på den.
Miño-floden, der er Galiciens mest vandførende flod, og som længere mod syd danner grænse med Portugal, løber gennem byen.
Noter
Byer i Galicien (Spanien) |
309501 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rammelsberg | Rammelsberg | Rammelsberg er et 635 m højt bjerg syd for Goslar i Harzen Tyskland. Det er især kendt på grund af minen.
Minerne i Rammelsberg blev første gang omtalt i 968 af Widukind af Corvey i Sachsen, men man regner med at der har været minedrift i over 3000 år. Dette er underbygget af arkæologiske fund fra Rammelsberg af malm og færdige slagger.
Rammelsbergs miner er optaget på UNESCO World arv listen
I første omgang var det vigtigste produkt sølvmalm, så kobber og endelig bly. Minerne var udtømte og blev lukket i 1988.
Malmen indeholdt 14% af zink, 6% bly, 2% kobber, 1 g / t guld og 140 g / t sølv.
Der er en del vandindtrængning i minerne, og der blev udviklet et pumpesystem drevet af flere underjordiske vandmøller.
De seneste arkæologiske fund ved Duna (ved Osterode) tyder på, at minedriften på Rammelsberg var begyndt 6-700 år tidligere.
Spor fra en tidlig bebyggelse ca. 70 km syd for Rammelsberg, er dateret til det 3. eller 4. århundrede. Aflejringerne indeholdt ikke kun præ-industrielt smelteudstyr, men også rester af malm, som uden tvivl kan identificeres som Rammelsbergmalm.
Det anslås, at der i alt er udvundet 27 millioner tons malm fra bjerget.
Efter minen blev lukket af Preussag, blev der oprettet et museum for at bevare kulturarven og vise historien om miner og deres udstyr.
Museet er en punkt på ERIH, Den Europæiske Route of Industrial Heritage.
Den gamle bydel i Goslar og minen Rammelsberg er i 2008 brugt på 100 € guldmønter fra serien af UNESCO verdens kulturarv.
Eksterne links
WELTKULTURERBE RAMMELSBERG – MUSEUM & BESUCHERBERGWERK
Verdensarvsområder i Tyskland
Sølvminer
Kobberminer |
28194 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Brokk | Brokk | Brokk er ein sjukdomstilstand der indre organ, særleg tarmar kjem ut av det vanlege leiet sitt, og trengjer ut ved lysken eller gjennom sprekker i bukveggen.
Sjå òg
Vombiskinn
Sjukdommar i fasciar og anna fibrøst vev
Medfødde sjukdommar og forstyrringar i muskel-skjelettsystemet
Akutt smerte |
2152 | https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%BD%C3%B0veldisstofnunin | Lýðveldisstofnunin | Lýðveldisstofnunin átti sér stað á fyrri hluta ársins 1944. Alþingi ályktaði 25. febrúar 1944 um að slíta formlega konungssambandinu við Danmörku í samræmi við sambandslögin frá 1918 og stofna lýðveldi. Jafnframt ákvað Alþingi að dagana 20.-23. maí 1944 skyldi haldin þjóðaratkvæðagreiðsla til synjunar eða staðfestingar á ákvörðun þingins. Eftir yfirgnæfandi staðfestingu þjóðarinnar var Lýðveldishátiðin haldin þann 17. júní 1944 þar sem Alþingi ákvað með formlegum hætti að slíta sambandinun, stofna Lýðveldið Ísland og kjósa forseta.
Þjóðaratkvæðagreiðslan 20.-23. maí 1944
Með ályktun Alþingis 25. febrúar 1944 var því lýst yfir að sambandssamningurinn frá 1918 væri úr gild. Um leið ákvað Alþingi að yfirlýsing þessi skyldi borin undir þjóðaratkvæði til samþykktar eða synjunar. Jafnframt skyldi greiða atkvæði um framvarp til væntanlegrar stjórnarskrár lýðveldisins. Er Alþingi hafði svo fyrir mælt, setti það þegar í stað lög um framkvæmd og tilhögun atkvæðagreiðslunnar, er fram skyldi fara dagana 20. - 23. maí, og niðurstöður hennar því næst leggjast fyrir Alþingi er það kæmi saman að nýju hinn 16. júní.
Kjörfundur hófst kl. 12:00 laugardaginn 20. maí og lauk á miðnætti þriðjudagins 23. maí 1944. Á forsíðu Morgunblaðsins fimmtudaginn 25. maí 1944 segir að kjörsókn hafi verið 98%. Samkvæmt forsíðu Morgunblaðsins föstudaginn 26. maí 1944 var niðurstaðan sú að af þeim ríflega 48.100 manns sem greiddu atkvæði voru 99,5% samþykkir sambandsslitum við Dani og 98,3% stofnun lýðveldisins. Með því gaf íslenska þjóðin samþykki sitt fyrir sambandsslitum við Dani og stofnun Lýðveldisins.
Lýðveldishátíðin
Lýðveldishátíðin var haldin á Þingvöllum þann 17. júní 1944. Klukkan 13:30 setti forsætisráðherra, dr. jur. Björn Þórðarson, hátíðina með ávarpi. Eftir það var haldin guðsþjónusta. Kl. 13:55 var fundur sameinaðs Alþingis settur og þingsályktun Alþingis frá 16. júní tekin til dagskrár. Að því loknu hringdi Gísli Sveinsson forseti sameinaðs þings bjöllu og var klukkan þá nákvæmlega 14.00. Lýðveldisfáninn var síðan dreginn að hún og þingmenn risu úr sætum um leið og kirkjuklukkum var hringt yfir mannfjöldan og um allt land í 2 mínútur frá Útvarpsstöðinni í Reykjavík. Eftir ávarp forseta sameinaðs þings, samþykkti Alþingi einróma að frá og með þeim degi skyldi Ísland vera lýðveldi. Að því búnu kaus Alþingi fyrsta forseta lýðveldisins, Svein Björnsson, en hann er eini forseti Íslands, sem aldrei var til þess embættis kjörinn af þjóðinni. Loks setti Alþingi þennan sama dag fánalögin svokölluðu, en það eru lög um gerð og notkun þjóðfána Íslendinga.
Tilvísanir
Tenglar
Þegar Danmörk kvaddi Ísland. Nils Svenningsen, Inngangur eftir Ólaf Egilsson, Saga 1. janúar 1984, bls. 263–273.
Saga Íslands
1944 |
52915 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%8Dslenskar%20myndas%C3%B6gur | Íslenskar myndasögur | Íslenskar myndasögur eru myndasögur gefnar út á Íslandi fyrir íslenskan lesendahóp. Íslenskar myndasögur voru lengst framan af lítið áberandi í íslensku menningarlífi og hafa að mestu verið bundnar við skopmyndir og stuttar myndasögur sem hafa birst í dagblöðum og tímaritum. Örfáar íslenskar myndasögubækur hafa verið gefnar út og flestar eru safn þeirra skopmynda sem áður hafa birst í dagblöðum og tímaritum.
Þekktir íslenskir myndasöguhöfundar eru Gísli J. Ástþórsson (Sigga Vigga), Kjartan Arnórsson (Pétur og vélmennið og Kafteinn Ísland) og Hugleikur Dagsson (Eineygði kötturinn Kisi). Af íslenskum myndasögutímaritum má nefna Gisp 1990-1999 og NeoBlek sem hefur komið út frá 2005.
Saga íslenskra myndasagna
Myndasöguformið barst seint til Íslands, hvort sem horft er til innlendra verka eða þýðinga á erlendum verkum. Fram á síðustu ár hafa innlendar myndasögur verið jaðarfyrirbæri í íslenskri útgáfu og enn þykir tíðindum sæta þegar ný myndasöguverk koma út. Saga íslenskra myndasagna er brotakennd og stundum líða áratugir milli verka einstakra frumkvöðla.
Í Evrópu þróaðist myndasagan sem sjálfstæð listgrein í sérstökum aukablöðum fyrir börn sem stóru dagblöðin gáfu út á millistríðsárunum. Sá tími markar hins vegar upphaf skopmyndagerðar á Íslandi, áratugum síðar en í nágrannalöndunum. Þýddar myndasögur tóku fyrst að birtast í íslenskum dagblöðum á stríðsárunum og eiginlegar myndasögur eftir íslenska höfunda sáust ekki fyrr en í kringum 1960.
Skopmyndir í tímaritum (1920-1940)
Fyrsta íslenska myndasagan hefur verið talin vera klippiverkið Tre yndige smaapiger eftir Mugg (Guðmund Thorsteinsson) frá 1921. Skopmyndir þar sem skopast var að þjóð og þekktum einstaklingum í þjóðfélaginu fóru að líta dagsins ljós á Íslandi á 19. öld; þekktar eru skopmyndir frá Íslandi eftir Jörund hundadagakonung og eins voru slíkar myndir gefnar út á póstkortum síðar á 19. öldinni og í byrjun þeirrar 20.. Fyrstur til að helga sig skopmyndagerð af alvöru var Tryggvi Magnússon en myndir eftir hann birtust á 3. áratugnum í Stúdentablaðinu og síðar í Speglinum. Kattafarganið sem Tryggvi Magnússon teiknaði í tímaritið Spegilinn 1930 er gott dæmi um þróun íslenskra myndasagna og skopmynda í upphafi. Ef hægt er að tala um hefð íslenskra myndasagna, þá helst að hún hefur þróast út frá íslenskum skopmyndum.
Myndasyrpur og ádeilumyndir í dagblöðum (1940-1970)
Fyrstu „myndasögurnar“ sem birtust á íslensku voru myndskreyttar sögur sem birtust á hálfsíðu aftast í Æskunni frá 1930 þar sem textinn var fyrir neðan myndirnar. Þar birtust á 4. áratugnum myndskreyttar útgáfur af 1001 nótt, Skyttunum þremur og draumsagan Galdrakarlinn góði. 1946 birtist svo Bjössi bolla (Smörbukk eftir Jens R. Nilssen) í fyrsta skipti og í kjölfarið fylgdu fleiri norrænar myndasögur. Myndasyrpa með myndasögum um Tarzan eftir Hal Foster hóf göngu sína í Vísi um 1932.
Bandarísk hasarblöð bárust til Íslands í seinni heimstyrjöld og á sama tíma hófu íslensku dagblöðin að birta myndasögur á borð við Örn eldingu (Rex Baxter) eftir Edmond Good (Alþýðublaðið 1942), X 9 (Secret Agent X-9) eftir Robert Storm (Morgunblaðið 1943) Valla víðförla (Pinky Rankin) eftir Dick Briefer (Þjóðviljinn 1945), Kjarnorkumanninn (Superman) eftir Jerry Siegel og Joe Shuster (Vísir 1945) og Kátir voru karlar (Katzenjammer Kids) eftir Rudolph Dirks (Tíminn 1945). Þessar sögur birtust sem einnar línu myndasyrpur þar sem enski textinn var látinn halda sér í talblöðrum og römmum en þýðingin birt sem texti fyrir neðan hvern myndaramma. Margir söfnuðu þessum sögum í úrklippubækur. Með tímanum fjölgaði syrpunum í blöðunum svo að þær fylltu jafnvel heila síðu og undir lok 8. áratugarins sáust í fyrsta sinn sérstök litprentuð aukablöð með myndasögum.
Árið 1959 birtist í Morgunblaðinu myndasagan Njálsbrenna og hefnd Kára þar sem Halldór Pétursson gerði myndasögu við styttan texta hluta Njáls sögu. Fyrstu íslensku myndasögurnar sem birtust reglulega í dagblöðum voru Sigga Vigga eftir Gísla J. Ástþórsson og Láki og lífið eftir Ragnar Lár. Þetta voru stuttar skrýtlur eða háðsádeila í einni mynd eða 2-3 mynda syrpu sem birtust reglulega í dagblöðunum á 6. og 7. áratugnum. Elsta dæmið um hugsanablöðru í íslenskri myndasögu er hugsanlega Láki og lífið í Þjóðviljanum 31. janúar 1960 og fyrsta dæmið um talblöðru í sömu myndasögu 3. febrúar sama ár. Fyrsta íslenska framhaldssagan á formi myndasyrpu var líklega Ævintýri Ása-Þórs eftir Harald Guðbergsson sem birtist reglulega í Lesbók Morgunblaðsins frá 9. ágúst 1964. Ævintýri Ása-Þórs var ekki með talblöðrum heldur texta fyrir neðan myndirnar fyrst og síðan inni á myndum. Í vikublaðinu Nýjum Stormi birtust árið 1965 til 1966 framhaldsmyndasögur merktar Jóni Axel Egils eftir hinni vinsælu norsku skáldsögu Bör Börsson.
Myndasögubækur og myndasögublöð (1970-2000)
Evrópskar bókaraðir eins og Ævintýri Tinna, Ástríkur gallvaski og Lukku Láki komu út í íslenskum þýðingum upp úr 1970 hjá bókaforlaginu Fjölva og nokkrum árum síðar hóf Iðunn útgáfu myndasagna frá belgíska forlaginu Dupuis um Sval og Val og Viggó viðutan.
Kringum árið 1980 fóru fyrstu íslensku myndasögurnar í bókarformi að líta dagsins ljós. Fyrsta íslenska myndasögubókin telst vera Pétur og vélmennið: Vísindaráðstefnan sem Kjartan Arnórsson gaf út árið 1979. Hann var þá aðeins fjórtán ára gamall. Haraldur Guðbergsson gaf út tvær myndasögur árið 1980, Baldursdraumur og Þrymskviða. Sama ár var fyrsta íslenska teiknimyndin sýnd, Þrymskviða eftir Sigurð Örn Brynjólfsson.
Myndasögublöð á borð við Tarzan og Andrés Önd tóku að birtast í íslenskum þýðingum, Tarzan árið 1979 og Andrés Önd 1983, en íslenskar útgáfur af bandarískum hasarblöðum eins og Kóngulóarmaðurinn og Batman og Robin sáust fyrst seint á 9. áratugnum. Goðsögn, sérverslun með myndasögur, hlutverkaspil og fleira, opnaði við Rauðarárstíg 1993 og arftaki hennar, Nexus, var stofnuð 1996.
Fyrsta tímaritið sem var helgað íslenskum myndasögum var tímaritið Bandormur sem kom út óreglulega frá 1982. Tímaritið GISP! hóf göngu sína 1990 og fóru hópurinn í kringum tímaritið seinna að tengja útgáfuna við sýningar á íslenskum myndasögum, oftast ásamt erlendum þýddum myndasögum.
Íslenskar myndasögur í dagblöðum og tímaritum
1959 birtust myndskreytingar Halldórs Péturssonar við hluta Njáls sögu undir heitinu Njálsbrenna og hefnd Kára í Morgunblaðinu.
Árið 1959 hóf Sigga Vigga og tilveran eftir Gísla J. Ástþórsson göngu sína í Alþýðublaðinu. Upphaflega voru þetta stakar myndir með texta undir með ádeilu á íslenskt þjóðfélag frá sjónarhóli fiskverkakonu, en fljótlega þróaðist það út í 2-3 mynda myndasöguborða sem þó voru oftast án talblaðra. Sigga Vigga birtist í blaðinu til 1965. Hluti þessara sagna auk fjölda nýrra birtist endurteiknaður í vasabókarbroti 1978 til 1980.
Láki og lífið voru ádeilumyndir eftir Ragnar Lár sem birtust í Þjóðviljanum árið 1960. 1965 gaf höfundur þær sjálfur út á bók.
1961 var Birgir Bragason fenginn til að teikna endi á söguna Markús (Mark Trail eftir Ed Dodd) í Morgunblaðið. Hann teiknaði raunar tvenn möguleg sögulok í blaðið.
Framhaldssagan Ævintýri Ása-Þórs eftir Harald Guðbergsson birtist í Lesbók Morgunblaðsins 1964 ogSæmundur fróði eftir sama höfund birtist í tímaritinu Fálkanum 1965. 1966 birtist svo Gylfaginning í Lesbókinni.
Árið 1966 birtist framhaldssagan Stebbi stælgæ eftir Birgi Bragason í Tímanum. Í sögunni er fylgst með rokkaranum Stebba þar sem hann flakkar um tímann frá fornöld til miðalda, en endaði fremur snubbótt með aftöku aðalsöguhetjunnar, þar sem Birgir var þá orðinn leiður á verkefninu.
Stígur Steinþórsson birti myndasöguna Luba í Þjóðviljanum 1975, en hann var þá 15 ára. Þetta var vísindaskáldsaga undir áhrifum frá bandarískum neðanjarðarmyndasögum. 1978 birtist eftir hann sagan Guðaborgir í tíu hlutum í blaðinu.
Frá 1974 til 1979 sá Vilborg Dagbjartsdóttir um Kompuna, vikulega síðu með aðsendu efni frá börnum og unglingum í Þjóðviljanum. Þar birtist töluvert af myndasögum, meðal annars fyrstu verk Kjartans Arnórssonar. 1976 til 1979 var Morgunblaðið með barna- og fjölskyldusíðu þar sem líka birtust reglulega myndasögur eftir Bjarna Hinriksson, Þór Hauksson, Friðrik G. Sturluson og fleiri.
Árin 1977 og 1978 birtist myndasagan Bísi og Krimmi eftir SÖB (Sigurð Örn Brynjólfsson) í Dagblaðinu.
Árið 1982 birtist reglulega í Þjóðviljanum myndasagan Öldungar á flakki eftir Emil H. Valgeirsson og Hallgrím Óla Hólmsteinsson. Sama ár hóf Svínharður smásál eftir Kjartan Arnórsson göngu sína í Þjóðviljanum og gekk til 1985. Ein persóna úr sögunum, Kafteinn Ísland, varð síðar efni í myndasögubók sem kom út 1990.
Síðla árs 1984 birtist sagan Ferðin til Vínlands eftir Kristján J. Guðnason í Þjóðviljanum, henni var ætlað að rekja sögu landafunda norrænna manna á Grænlandi en birtingu lauk snögglega eftir níu blöð.
Árið 1994 gekk myndasagan Silfurskottumaðurinn eftir Sjón og Steingrím Eyfjörð í vikublaðinu Eintaki. Þetta var hálfsíða með súrrealískum sögum.
Búi Kristjánsson gerði tvær myndasögur byggðar á Íslendingasögum fyrir Lesbók Morgunblaðsins á 10. áratug 20. aldar. Laxdæla birtist sem heilsíðuframhaldssaga 1993-1994 og Egils saga sem Búi gerði í samstarfi við Jón Karl Helgason, birtist í föstudagsblaði Morgunblaðsins 1996-1997. Laxdæla kom síðar út á bók.
Frá 1998 til 2000 gekk hálfsíðumyndasagan Grim eftir Hallgrím Helgason í vikuriti DV, Fókus. Árið 2004 sneri persónan aftur sem myndaborði í Fréttablaðinu. Hluti af sögunum kom út í bókinni Best of Grim árið 2004.
Amma Fífí voru myndasögur (bæði ein mynd og myndasyrpa) eftir Halldór Baldursson og Þorstein Guðmundsson sem birtist í Fókus 2002-2003.
Árin 2004 og 2005 birtust í Fréttablaðinu myndasyrpan Pú og Pa eftir SÖB með persónum sem Sigurður hafði þróað fyrir jóladagatal Ríkissjónvarpsins 1994.
Frá 2008 hafa birst myndasögur eftir Lóu Hjálmtýsdóttur undir heitinu Lóaboratoríum í Reykjavík Grapevine.
Frá 2017 hefur Elín Elísabet teiknað sjálfsævisögulegar myndasögur í Reykjavík Grapevine.
Íslenskar myndasögubækur
Íslensk bókaforlög hafa verið treg að gefa út myndasögubækur eftir íslenska höfunda og því hafa þeir neyðst til að gefa út bækurnar sjálfir og dreifa. Bækurnar eru því gefnar út í mjög takmörkuðu magni og eru ekki áberandi í bókabúðum eða fjölmiðlum fyrir vikið. Seinni árin hefur þetta þó batnað og íslensk forlög hafa verið opnari fyrir íslenskum myndasögum.
Fyrsta skráða myndasagan sem var gefin út í bók var lítill bæklingur sem nefndist Láki og lífið eftir Ragnar Lár og kom út 1965. Í bæklingnum voru skopmyndir sem höfðu birst í Þjóðviljanum árið 1960 af Láka og sýn hans á íslenskt þjóðlíf. Sigga Vigga eftir Gísla J. Ástþórsson hóf göngu sína í Alþýðublaðinu 1959 og var fastur liður út allan 7. áratuginn en kom fyrst út á bók 1978 endurteiknuð. Upphaflega var Sigga Vigga stakar skopmyndir en hún þróaðist út í að verða myndaborði með 2-3 myndum sem mynduðu eina heild.
Fyrsta íslenska myndasögubókin (þar sem ein saga fyllir heila bók) var Pétur og vélmennið: Vísindaráðstefnan sem Kjartan Arnórsson gaf út árið 1979, en hann var þá aðeins 14 ára. Hann fylgdi bókinni eftir tveimur árum síðar með Pétur og vélmennið: frosinn fjarsjóður. Það sama ár kom út bók eftir Emil H. Valgeirsson og Hallgrím Óla Hólmsteinsson sem bar nafnið Flauga-spaug: ýmsar tilraunir til eldflaugaskota.
Árið 1980 komu út tvær myndasögubækur eftir Harald Guðbergsson, Baldursdraumur og Þrymskviða.
Árið 1985 gaf Björgvin Ólafsson út bókina Ævintýri burstasölumanns: splunkuný, ekta, alvöru myndasaga og árið 1990 eignuðust Íslendingar sína fyrstu ofurhetju Kaftein Ísland í bók Kjartans Arnórssonar, Kafteinn Ísland: hvernig Fúsi Ánason verður hetja dagsins!.
1989 kom út bókin 1937 eftir Þorra Hringsson og Sjón; saga um uppgang nasismans í ligne claire-stíl.
Dæmi um sjálfsútgáfu er bók Kristjáns Jóns Guðnasonar Óhugnalega plánetan sem að hann gaf út árið 1992. Fimmtán árum síðar, árið 2007, gaf hann svo út aðra bók sína Edensgarðurinn.
Búi Kristjánsson hefur sótt efni sitt til Íslendingasagnanna og árin 1993-4 gaf hann út tvö bindi byggð á Laxdælu sem höfðu áður birst sem heilsíður í Lesbók Morgunblaðsins. 1996-1997 birtist framhaldssaga eftir hann og Jón Karl Helgason byggð á Egils sögu vikulega í blaðinu.
Ingólfur Örn Björgvinsson og Embla Ýr Bárudóttir gáfu út fjórar myndasögur byggðar á Njáls sögu 2003-2007; Blóðregn (2003), Brennan (2004), Vetrarvíg (2005) og Hetjan (2007).
Bjarni Hinriksson, sem átti sögur í myndasögutímaritinu Gisp!, gaf út fyrstu bók sína Stafrænar fjaðrir árið 2003 og fylgdi því eftir með bókinni Krassandi samvera, sem var samin ásamt Dönu Jónsson, árið 2005.
Jean Antoine Posocco öðru nafni Jan Pozok og Sigrún Edda Björnsdóttir unnu saman að myndasögubók um íslensku jólasveinana, Rakkarapakk, sem kom út árið 2005. Hann fylgdi því eftir eins sins liðs með bókina Úrg Ala Buks Unum árið 2006. Árið 2007 gáfu Jan Pozok og Sveinn Sveinsson bókina Skuggi Rökva út.
Hugleikur Dagsson gaf út sína fyrstu myndasögubók með skopteikningum árið 2005 Forðist okkur og hefur fylgt því eftir með bókunum Bjargið okkur (2005), Fermið okkur (2006), Fylgið okkur (2006), Ókei bæ (2007), Kaupið okkur (2007) og Jarðið okkur (2008). Fyrsta myndasögubókin í fimm bóka röð um eineygða köttinn Kisa, Eineygði kötturinn Kisi og hnakkarnir kom út árið 2006. Garðarshólmi kom fyrst út í Símaskránni 2008 og 2009 en var endurútgefin í bók árið 2010.
Íslensk myndasögutímarit
Spegillinn var fyrsta skopmyndatímaritið og birtust þar við og við stuttar myndasyrpur eftir Tryggva Magnússon, Bjarna Jónsson og Halldór Pétursson, einkum þó eftir að Ási í Bæ tók við ritstjórn 1968 og Ragnar Lár og Haraldur Guðbergsson hófu að teikna fyrir tímaritið.
Fyrsta eiginlega myndasögutímaritið sem gefið var út á Íslandi hét Bandormur og kom út árið 1982. Blaðið var neðanjarðarblað og því eru til mjög fá eintök á bókasöfnum. Þeir sem stóðu fyrir útgáfu blaðsins voru Ómar Stefánsson, Óskar Thorarensen og Vilmundur Hansen.
Tímaritið GISP! (Guðdómleg Innri Spenna og Pína) var gefið út af öðrum hóp og fóru þeir seinna að tengja útgáfuna við sýningar á íslenskum myndasögum, oftast ásamt myndasöguhöfundum frá öðrum löndum. Fyrsta eintak GISP kom út árið 1990. Þeir sem stóðu að útgáfu blaðsins voru Bjarni Hinriksson, Halldór Baldursson, Jóhann Torfason og Þorri Hringsson, en fleiri birtu þar myndasögur, þar á meðal Gunnar Hjálmarsson, Freydís Kristjánsdóttir, Bragi Halldórsson og Þórarinn B. Leifsson. Alls komu út sjö blöð óreglulega til 1999. 1992 kom út bók með íslenskum og erlendum myndasögum í tengslum við myndasögusýningu á Kjarvalsstöðum sama ár, og árið 2005 kom út (Gisp!): nían í tengslum við myndasögumessu í Listasafni Reykjavíkur.
Hasarblaðið Blek kom fyrst út árið 1996. Frá 2005 hefur það komið út undir heitinu NeoBlek. Jean Posocco er ritstjóri blaðsins.
Myndasögublaðið Skríbó var gefið út árið 1996.
Myndasögublaðið Zeta var gefið út af NordicComics árin 2000-2002 og var helsti drifkrafturinn Búi Kristjánsson. Innihald blaðsins var að mestu franskar teiknimyndasögur ásamt einstaka íslenskri myndasögu. NordicComics fékkst líka við útgáfu íslenskra þýðinga af frönskum myndasögum.
Tilvísanir
Tenglar
Myndasogur.is - Vefur á vegum Frosks útgáfu (Jean Posocco) |
10530 | https://no.wikipedia.org/wiki/Barne-%20og%20familiedepartementet | Barne- og familiedepartementet | Barne- og familiedepartementet (BFD) er et norsk departement som arbeider med spørsmål som gjelder barn og unges oppvekst og levekår, familier, kirkesaker, religion og livssyn, og forbrukerpolitikk.
Barne- og familiedepartementet ble opprettet i 1956 som Familie- og forbrukerdepartementet, og har hatt en rekke navn gjennom sin historie. Dagens navn ble tatt i bruk i 1991 og igjen i 2019 da Kjell Ingolf Ropstad ble barne- og familieminister, mens likestillingssaker ble flyttet til Kulturdepartementet. Samtidig ble ansvaret for kirkesaker og andre religions- og livssynsspørsmål flyttet fra Kulturdepartementet til Barne- og familiedepartementet.
Historie
Barne- og familiedepartementet ble etablert 21. desember 1956 under navnet Familie- og forbrukerdepartementet. I 1972 ble departementet slått sammen med Lønns- og prisdepartementet til Forbruker- og administrasjonsdepartementet, og overtok saksfelt fra enkelte andre departementer.
1. januar 1990 ble Familie- og forbrukerdepartementet gjenopprettet som eget departement og fikk overført saksområder fra Forbruker- og administrasjonsdepartementet, Sosialdepartementet, Kommunal- og arbeidsdepartementet, Justisdepartementet, Miljøverndepartementet (SFT) og Kulturdepartementet.
Departementet har hatt følgende navn:
Familie- og forbrukerdepartementet (1956–1972 og 1990)
Barne- og familiedepartementet (1991–2005)
Barne- og likestillingsdepartementet (2006–2009)
Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet (2010–2016)
Barne- og likestillingsdepartementet (2016–2019)
Barne- og familiedepartementet (2019–)
Status
Departementet hadde i utgangspunktet lav status i regjeringsapparatet. Haakon Lie skal internt i Arbeiderpartiet ha omtalt det som "Kjøkken- og kjerringdepartementet". Departementet hadde få saker de første årene. Da Elsa Skjerven ble utnevnt til statsråd i dette departementet i 1965, skal det ha ligget kun en sak og ventet: En forskrift om bunader.
Flere saker
I 2019 fikk departementet overført ansvaret for kirkesaker og andre religions- og livssynspørsmål, mens likestillingssaker ble flyttet til Kulturdepartementet. Gjennom å ha fått ansvaret for kirkesaker er departementet fra 2019 en av to etterfølgere (ved siden av Kunnskapsdepartementet) etter Kirke- og undervisningsdepartementet, opprettet i 1814 som Norges eldste departement og også kalt 1. departement.
Organisasjon
Avdelinger
Departementet har fire avdelinger:
Barnevernsavdelingen
Familie- og oppvekstavdelingen
Forbruker-, tros- og livssynsavdelingen
Plan- og administrasjonsavdelingen
Underliggende etater
Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet
Barneombudet
Diskrimineringsnemnda
Fylkesnemndene for barnevern og sosiale saker
Forbrukertilsynet
Forbrukerrådet
Likestillings- og diskrimineringsombudet
Sekretariatet for Markedsrådet og Forbrukerklageutvalget
Referanser
Eksterne lenker
Pressemelding om nedleggelsen av departementet
Norske departementer
Barn |
172567 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Kjell%20Ven%C3%A5s | Kjell Venås | Kjell Venås () var dr.philos. i nordisk språkvitskap ved Universitetet i Oslo, med vekt på grammatikk, sosiolingvistikk og språk- og kulturhistorie. I 1972 vart han professor ved Universitetet i Oslo.
Venås gjekk ut frå Volda offentlege lærarskule i 1954, tok artium ved Voss landsgymnas i 1956, og vart cand.philol. ved Universitetet i Oslo i 1960. Han vart dr.philos. i 1967 med avhandling Sterke verb i norske målføre. I 1966 vart Venås universitetslektor i nordisk språkvitskap ved Universitetet i Oslo. Han arbeidde som dosent i 1970–72 og som professor i nordisk språkvitskap i 1972–97.
Dei tidlege verka til Venås, om sterke og linne verb i norsk, og om adjektivsuffikset -ga-, fell innanfor historisk språkvitskap, og er framleis standardreferanser om emna dei tek opp. Med boka Mål og miljø viste Venås at han også kunne orientere seg innanfor eit nytt fagfelt, og han var dermed med på å gje sosiolingvistikken eit teoretisk fundament innanfor nordiskfaget.
Tekstsamlinga Den fyrste morgonblånen, eit oversyn over norske tekstar frå dansketida, har gjeve opphav til ny interesse for norsk språkhistorie.
Litteratur
Sterke verb i norske målføre. Morfologiske studiar, dr.avh., 1967
Adjektivsuffikset germansk -ga- i norrønt. Med eit tillegg om utviklinga i nyare mål, 1971
Linne verb i norske målføre. Morfologiske studiar, 1974
Hallingmålet, 1977
Mål og miljø. Innføring i sosiolingvistikk eller språksosiologi, 1982 (3. utg. 1991)
For Noreg og Ivar Aasen. Gustav Indrebø i arbeid og strid, 1984
Norske innsjønamn 3: Hedmark fylke, 1987
Norsk grammatikk. Nynorsk, 1990
Den fyrste morgonblånen. Tekster på norsk frå dansketida, 1990
Mål og med. Noregs Mållag i 1980-åra, 1991
I Aasens fotefar. Marius Hægstad, 1992
Då tida var fullkomen. Ivar Aasen, 1996
Norske innsjønamn 4: Telemark fylke, 2002
Sigurd Kolsrud, 2005
Mål og medvit. Heidersskrift til Kjell Venås på 60-årsdagen 30. november 1987, 1987
Målvitskap og målrøkt. Festskrift på 70-årsdagen 30. november 1997, 1997
Geirr Wiggen: «Skrivaren Kjell Venås – eit publikasjonshistorisk riss» I: Mål og makt nr. 4/1997, s. 36–47
Kjelder
Kjell Venås på Wikipedia på bokmål
Kjell Venås i Norsk biografisk leksikon
Norske filologiprofessorar
Professorar ved Universitetet i Oslo
Medlemmar av Det Norske Videnskaps-Akademi |
303459 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fjerdingby | Fjerdingby | Fjerdingby er eit tettbygd område som er kommunesenteret i Rælingen kommune på Romerike i Viken. Her ligg mellom anna Rælingen rådhus og eit stort idrettsanlegg, Marikollen idrettspark, med Marikollen skisenter for hopp og alpin skisport, og med fotballbanar som òg vert kalla Rælingen stadion. Marikollen ungdomsskole ligg rett i nærleiken av idrettsparken.
Geografi i Rælingen
Kommunesenter i Viken |
76371 | https://is.wikipedia.org/wiki/Senterungdommen | Senterungdommen | Senterungdommen er ungliðahreyfing Norska miðjuflokksins (Senterpartiet). Hreyfingin er stofnuð árið 1949 og á m.a. aðild að Nordiska Centerungdomens Förbund.
Tengill
Senterungdommen
Norskir stjórnmálaflokkar |
22085 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Leshy | Leshy | Leshy (av les, skog) är en skogarnas ande eller gud i slavisk mytologi.
Leshy beskrivs som en gammal man, med gröna eller orange kattliknande ögon samt långt hår. Denna skogsande ansågs kunna ändra sin gestalt och förvandlas till ett djur eller en växt.
Leshy ansågs vara en god ande, som värnade om sin skog och livet i den. Om skogen var fin, ljus, lätt att andas i, med många bär och svampar, innebar det att en god Leshy tog hand om den. Om skogen var mörk, dyster och svår att hitta i, så hade Leshy antingen ett avtal med Chernobog, eller så var han död.
I slavisk mytologi hade varje skog sin egen skogsande, och allting i skogen tillhörde just den: alltifrån bär, svampar, träd, växter och djur.
Om skogens besökare hade för avsikt att förstöra Leshys egendom, alltså skada skogen, kunde han skrämma dem och få dem att gå vilse. Men Leshy kunde också hjälpa sina goda besökare att hitta vägen om de skulle ha gått vilse.
Se även
Lisovyk
Referenser
Externa länkar
Gudar i slavisk mytologi |
879062 | https://da.wikipedia.org/wiki/Natura%202000-omr%C3%A5de%20nr.%2080%20H%C3%B8jen%20B%C3%A6k | Natura 2000-område nr. 80 Højen Bæk | Natura 2000-område nr. 80. Højen Bæk er et EU-habitatområde (H69), der har et areal på i alt 180 hektar.
Beskrivelse
Området er en ådal med overvejende stejle løvskovsklædte skråninger, hvorfra der udspringer en række kalkholdige kildevæld. Overdrev med græs findes fortsat på ådalsskrænterne. Skoven er primært bøgeskov på de højere og mere tørre dele, mens elle- og askeskove findes på de lavere, mere vældprægede arealer. Højen Bæk løber stort set ureguleret gennem ådalen, omgivet af naturenge, kær og overdrev
NATURA 2000 områdets samlede areal på 180 ha består udelukkende af landarealer.
I alt er 46,1 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 fordelt på :
9,8 km vandløb
0,1 ha sø
6,5 ha mose
23,7 ha fersk eng
15,8 ha overdrev
Desuden er der 128,8 ha skov og resten består af agerjord, byer mm.
Fredninger
Største delen af Natura 2000 området blev fredet i 1990 for at fastholde, udbygge og forbedre områdets store naturvidenskabelige interesser og sikre områdets varierede plante- og dyreliv, specielt i ferskvandsbiologisk henseende. Fredningen omfatter et areal på 194 ha hektar
Videre forløb
Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne
og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for
gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Vejle Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.11 Hovedvandopland Lillebælt/Jylland.
Se også
Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark
Naturtyper i Danmark
Eksterne kilder og henvisninger
Om naturplanen på Naturstyrelsens websider
Naturplanen
Naturplanen 2016-2021
Basisanalysen 2006
Basisanalysen 2016-21
Natura 2000-planer
Lokaliteter i Vejle Kommune
Fredede arealer i Danmark
EU-habitatområder i Danmark |
55986 | https://da.wikipedia.org/wiki/Chicxulub-krateret | Chicxulub-krateret | Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen Chicxulub ligger. Undersøgelser har vist, at begivenheden fandt sted i den sidste del af kridttiden for ca. 65,5 millioner år siden og var så voldsomt at det medførte en massedød af liv på Jorden
Nedslaget og dets følger
Asteroiden anslås til at have været omtrent 10 km i diameter og til at have frigivet en energi på 96 teraton TNT svarende til 4.0×1023 J. Nedslaget fremkaldte kæmpestore tsunamier, som bevægede sig i alle retninger. Støv og andre partikler nåede højt op i atmosfæren, hvor de lukkede af for sollyset. I 2016 er forskere målrettet begyndt at undersøge krateret ved boreprøver, "geopsier".
Chicxulub-kraterets størrelse overgås på Jorden kun af Vredefort-krateret (ca. 2 mia. år siden) i Sydafrika på 250-300 km og Sudbury-krateret (1,85 mia. år) i Canada på 200 km.
Udslettelse af dinosaurerne
Nedslagets konsekvenser viser sig som et såkaldt 'gyldent søm' i Jordens historie, nemlig som nedfaldet, der viser sig som et tyndt, iridiumholdigt lag over hele Jorden. Dette lag, der i Danmark kaldes fiskeler, adskiller kridttidens lag fra Palæogen overalt på Jorden (K/Pg-grænsen, tidligere kaldet K/T-grænsen). Iridium er et sjældent metal på Jorden, men almindeligt i meteoritter. Man forestiller sig, at begivenhedsforløbet i forbindelse med nedslaget er helt eller delvist skyld i det voldsomme tab af arter netop ved overgangen mellem kridttiden og tertiærtiden. Mest tydeligt på hele Jorden ses K/Pg-grænselaget som fiskeleret i Stevns Klint.
Tidspunktet for nedslaget er i god overensstemmelse med den teori, der er blevet fremsat af fysikeren og nobelpristageren Luis Alvarez og hans søn, geologen Walter Alvarez, som kan forklare udslettelsen af dinosaurerne. Der er konsensus blandt forskerne om, at det voldsomme fald i antallet af arter (det gælder også for andre end dinosaurerne) kan være forårsaget af netop sådan et stort nedslag.
Selv om teorien om dinosauernes uddøen som direkte følge af nedslaget er almindeligt anerkendt, har den dog været omstridt af flere forskere, idet der synes at være tegn på, at flere arter allerede inden nedslaget enten var uddøde eller dog var i væsentlig tilbagegang.
Referencer
Eksterne henvisninger
Dansker fandt det afgørende bevis, videnskab.dk
Palæontologi
Nedslagskratere
Kænozoikum
Mesozoikum |
376406 | https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget%20ved%20Saule | Slaget ved Saule | Slaget ved Saule (, , , ) blev udkæmpet den 22. september 1236 mellem Sværdbroderordenen og de hedenske semgallere, litauere og ẑemaitijanere. Omkring 50-60 riddere blev dræbt, herunder ordensmesteren Volkwin; det var det første virkeligt betydningsfulde nederlag, ordenen havde lidt i det baltiske område. Sværdbroderordenen, som var den første katolske ridderorden oprettet i Baltikum, led et nederlag af så stort omfang, at den var tvunget til at slutte sig til den Tyske Orden i 1237. Slagets udfald fik kurlændere, semgallere og selere, der var baltiske stammer tidligere underkuede af Sværdbroderordenen, til at gøre opstand. 30 års sejre i området på venstre bred af Daugava gik tabt.
Baggrund
Sværdbroderordenen var blevet oprettet i 1202 i Riga med henblik på at underkue og tvangskristne de baltiske stammer. I 1230'erne under lederskab af ordensmesteren Volkwin led Ordenen under svære økonomiske vilkår, der beskar antallet af riddere, og under dårligt omdømme. Ordenen var kommet i konflikt med pavedømmet under pave Gregor 9. og med Det Tysk-romerske Rige, der tidligere havde været to af de største støtter, om Estland. I efteråret 1236 ankom en gruppe korsfarere fra Holsten, der forlangte at komme i krig. Volkwin ledede en krigergruppe med støtte fra prinsen af Pskov mod syd ind i det hedenske Žemaitija. Tidligere samme år havde Ordenen skaffet sig en pavebulle, der erklærede korstog mod det hedenske Storfyrstedømme Litauen og Žemaitija.
Slagets gang
Korsfarerne hærgede en række žemaitiske bebyggelser. Under deres hjemvenden nordover stødte de imidlertid ind i en gruppe målbevidste žemaitijanere ved en flodovergang. Da de ikke ville risikere at miste deres heste i det sumpede område nægtede holstenerne at kæmpe til fods og gennemtvang en overnatning. Næste morgen på Sankt Maurices dag ankom den hedenske hovedstyrke, der bestod af žemaitijanere (sansynligvis ledet af fyrst Vykintas) og litauere (muligvis ledet af Mindaugas) til lejren. Det litauiske lette kavaleri kastede deres spyd på kort afstand, hvilket viste sig at være et effektivt kampmiddel mod det tunge liviske ordenskavaleri. Nedslagtningen af ordenens tropper, herunder Volkwin, medførte forvirring i den livlandske ordens rækker. De letbevæbnede lokale hærstyrker flygtede snart fra kamppladsen, og de korsfarere, som prøvede at nå Riga, blev angiveligt dræbt af semgallerne.
Slagmarkens beliggenhed
Det nøjagtige sted for slaget er ukendt. I Chronicum Livoniae skrevet af Hermann de Wartberge angives slaget at have fundet sted i terram Sauleorum, hvilket kan være nær Šiauliai (tysk: Schaulen), (lettisk: Šauļi) i Litauen eller ved den lille by Vecsaule nær Bauska i den sydlige del af nutidens Letland. Saule/Saulė betyder "Solen" både på lettisk og litauisk. Slaget kendes derfor i Letland også som "Sol-slaget".
Noter
Saule
Saule
Saule
Saule |
562638 | https://da.wikipedia.org/wiki/Appius%20Claudius%20Caecus | Appius Claudius Caecus | Appius Claudius Caecus ("blinde" født 340 f.Kr., død 273 f.Kr.) var en romersk politiker fra en velhavende aristokratisk familie. Han var selv consul og senere diktator som søn af Gaius Claudius Crassus, der selv var diktator i 337 f.Kr.
Hans Liv
Han blev censor i 312 f.Kr., selv om han ikke tidligere havde været konsul. Han søgte støtte fra de lavere klasser og tillod sønner af frigivne slaver at gøre tjeneste i senatet i Rom, ligesom han udvidede stemmerettens privilegier til mænd i landdistrikternes stammer, der ikke ejede deres egen jord. Under den "Anden Samnitiske krig" talte han for grundlæggelsen af romerske kolonier i hele Lazio og Campanien, der skulle tjene som værn mod samniterne og etruskerne.
I sin tid som censor byggede han Appiavejen (latin : Via Appia), som er en vigtigt og berømt vej mellem Rom og Capua. Derudover byggede han den første akvædukt i Rom ("Aqua Appia"). Han udgav også for første gang en liste over juridiske procedurer og juridiske forhold, hvortil kendskab hidtil havde været forbeholdt de højeste præster i oldtidens romerske religion. Han var også optaget af litteratur og retorik og indførte reformer i latinsk retskrivning.
Han tjente senere to gange som konsul: I 307 f.Kr. og 296 f.Kr. Derudover blev han i 292 f.Kr. og 285 f.Kr. udnævnt til diktator. I 280 f. Kr., efter han [ifølge Livius] var blevet blind på grund af en forbandelse, holdt han en berømt tale mod Cineas, som var gesandt fra "Pyrrhus af Epirus", og erklærede, at Rom aldrig ville overgive sig. Det er det tidligst kendte manuskript til en politisk tale på latin og er kilden til udtrykket: "hver mand er sin egen lykkes smed" (latin: quisque Faber suae fortunae).
Ifølge Martianus Capella brød Appius sig ikke om lyden af bogstavet Z.
Litteratur
George Converse Fiske (1902). "The Politics of the Patrician Claudii". Harvard Studies in Classical Philology (Harvard University Press) XIII: 26.
Noter
Eksterne henvisninger
Politikere fra Romerriget |
128788 | https://is.wikipedia.org/wiki/919 | 919 | 919 (CMXIX í rómverskum tölum)
Atburðir
Ódagsettir atburðir
Fædd
Dáin
919
911-920 |
373956 | https://da.wikipedia.org/wiki/John%20Hilbard | John Hilbard | John Hilbard f. John Hilbert Larsen (født 14. maj 1923 i Køge, død 10. marts 2001) var en dansk filminstruktør, filmklipper, producer og manuskriptforfatter, der er bedst kendt som manden bag Sengekantsfilmene.
Filmografi som instruktør
Walter og Carlo - yes, det er far (1986)
Suzanne og Leonard (1984)
Firmaskovturen (1978)
Sømænd på sengekanten (1976)
Hopla på sengekanten (1976)
Der må være en sengekant (1975)
Romantik på sengekanten (1973)
Motorvej på sengekanten (1972)
Rektor på sengekanten (1972)
Tandlæge på sengekanten (1971)
Mazurka på sengekanten (1970)
Min kones ferie (1967)
Eksterne henvisninger
Filminstruktører fra Danmark
Personer fra Køge |
61627 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ukrainsk%20%28sprog%29 | Ukrainsk (sprog) | Ukrainsk (ukrainsk: українська мова, ) er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk og hviderussisk. Ukrainsk skrives med en ukrainsk variant af det kyrilliske alfabet.
Det er det officielle sprog i Ukraine og modersmål for ca. 38 millioner. Sproget tales også i bl.a. Rusland, Hviderusland og Kasakhstan og i diasporabefolkninger i bl.a. Australien, Argentina og USA.
Slægtskab
Nærmeste genetiske slægtninge
Ukrainsks nærmeste slægtninge er:
Noter:
<div class="references-small"></div>
Litteratur
Rejseparløren Ukrainsk på rejsen forfattet af Johnny Christensen blev udgivet i 1996.
I 2022 blev en dansk-ukrainsk-engelsk ordbog etableret. Den var forfattet af gruppe frivillige under navnet Myr Slovnyk.
Fjerde version blev udgivet i oktober 2022, havde mere end 3.000 hyppige ord med udtale og var på 208 sider.
Ordbogen indholdt også dele af Johnny Christensens dansk-ukrainske parlør.
Kilder
Eksterne henvisninger
Dansk-ukrainsk ordbog |
73130 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Svein%20Johannessen | Svein Johannessen | Svein Johannessen () var ein norsk sjakkspelar.
Svein Johannessen blei utnemnd til internasjonal meister i sjakk (IM) i 1961, som den andre frå Noreg med denne tittelen.
Svein Johannessen blei Noregsmeister i sjakk fire gongar, i 1959, 1962, 1970 og 1973. I 1959 blei han nordisk meister i sjakk i Ørebro, framom ei rekke sterke spelarar, den mest kjend den svenske stormeister Gideon Ståhlberg.
Svein Johannessen var rekna som den sterkaste spelaren i Noreg frå han vart norsk og nordisk meister i 1959, og fram til Leif Øgaard tok over hegemoniet i 1974. Han spelte heile 10 sjakk-olympiader (lag-VM i sjakk) for Noreg, i 1956, 1960-1962-1964-1966-1968-1970-1972-1974 og 1978 og var førstebordspelar i 6 på rad, frå 1960 til 1970.
Svein Johannessen var aktiv sjakkspelar frå han som 14-åring dukka opp i si første landsturnering i Skien i 1952. Han vart junior-noregsmeister i 1954. Han spelte sitt siste parti berre nokre veker før han døydde.
Mesteparten av tida var Svein Johannessen medlem i Oslo Schakselskap, der han også vart æresmedlem hausten 2007. Den internasjonale sjakkturneringa Sveins minneturnering har blitt arrangert i i Oslo i juni kvart år sidan 2008.
Øystein Brekke gav ut ein biografi over Svein Johannessen i 2009.
Bakgrunnsstoff
Svein Johannessen sine beste parti på www.chessgames.com
Svein Johannessen sine parti i Noreg hos NorBase
Svein Johannessen sin rating hos verdssjakkforbundet FIDE
Kjelder
Øystein Brekke: Sjakkmesteren Svein Johannessen, Norsk sjakkforlag 2009, ISBN 978-82-90779-05-9
Øystein Brekke: Norges sjakkforbund 75 år 1914-1989, Norges Sjakkforbund 1989, ISBN 82-991916-0-2
Øystein Brekke: Norske sjakktrekk. Norges Sjakkforbund 100 år 1914-2014, Norges Sjakkforbund 2014, ISBN 978-82-991916-2-3
Olimpbase, database over sjakk-olympiadar mv
Fotnotar
Johannessen, Svein
Internasjonale meistrar i sjakk
Noregsmeistrar i sjakk
Nordiske meistrar i sjakk
Junior-noregsmeistrar i sjakk |
118777 | https://da.wikipedia.org/wiki/Duke%20Nukem%20%28flertydig%29 | Duke Nukem (flertydig) | Duke Nukem omhandler flere emner.
Duke Nukem – Hovedpersonen i computerspilserien af samme navn.
Duke Nukem (computerspil) – Det første spil i samme serie.
Duke Nukem (Captain Planet) – En figur fra Captain Planet and the Planeteers. |
943292 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ole%20K%C3%A6seler%20Andersen | Ole Kæseler Andersen | Ole Kæseler Andersen er en dansk professor ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i sundhedsteknologi.
Uddannelse
Ole Kæseler Andersen opnåede kandidatgraden i medikoteknik fra Aalborg Universitet i 1992. I 1996 modtog han ph.d.-graden i Biomedical Science and Engineering samme sted. Den 1. juni 2007 opnåede Ole Kæseler Andersen doktorgraden baseret på en afhandling om den spinale afværgerefleks. Denne refleks er relevant for forståelse af grundlæggende neurale mekanismer i smertesystemet og kan samtidig direkte anvendes i genoptræningen af gangfunktionen efter et slagtilfælde.
Baggrund og videnskabelige bidrag
Som lektor og som professor siden 2008 har Ole Kæseler Andersens forskning været koncentreret om følgende områder:
Smertens neurobiologi
Rehabilliteringsteknologi
Motorisk kontrol
Elektrofysiologiske måling fra muskler, nerver og hjerne
Bio-instrumentering
Denne forskning har blandt andet fundet sted i rammen af Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI®) på Aalborg Universitet, der har forsket i disse områder i mere end 30 år. Ole Kæseler Andersen er co-director på SMI, og ph.d.-skoleleder for The Doctoral School in Medicine, Biomedical Science and Technology ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Personligt har Ole Kæseler Andersen vejledt 20 ph.d.-studerende.
På Aalborg Universitet er Ole Andersen Kæseler prodekan for forskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Universitet samt tilknyttet følgende organisationer ud over SMI:
Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP)
Integrative Neuroscience faggruppen under SMI®
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Ole Kæseler Andersen har publiceret over 160 videnskabelige artikler og bidraget til mere end 150 bøger og proceedings.Hans citations metrics pr. 10. maj 2017 angiver en Sum of the Times Cited på 2731 og en Average Citations per Article på 19,93. Denne forskning når også ud over det akademiske miljø via blandt andet avisartikler, hvor Ole Kæseler Andersens forskningsresultater er blevet kaldt for ”mirakelbehandlinger”.
Ole Kæseler Andersen bestrider posten som rådsmedlem af Danmarks Frie Forskningsfond - Teknologi og Produktion (FTP) indtil 31. december 2018.
Ole Kæseler Andersen er bestyrelsesmedlem i the Scandinavian Association for the Study of Pain (SASP) 2012-2019 (videnskabeligt selskab).
I det private erhvervsliv har Ole Kæseler Andersen været medstifter af medikovirksomheden Nordic NeuroSTIM, der udviklede produkter til brug ved rehabilitering af gangfunktionen for patienter med skader efter slagtilfælde.
Priser og hæderbevisninger
Dansk Forskningsresultat (2010) fra Videnskab.dk for artiklen ”Elektriske stød får lammede til at gå normalt”
Medlem af Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) (2017).
Kilder
Professorer fra Aalborg Universitet
Videnskabsfolk fra Danmark
Ingeniører fra Danmark
Ansatte ved Aalborg Universitet
Alumni fra Aalborg Universitet |
795082 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Sigtunahem | Sigtunahem | Sigtunahem är ett allmännyttigt bostadsföretag som är verksamt i Sigtuna kommun i norra Stockholms län. Sigtunahem äger och förvaltar cirka 5 445 lägenheter och bostäder i Sigtuna, Märsta, Valsta och Rosersberg. Bolaget ägs av Sigtuna kommun
Sigtunahem hette tidigare Märstabostäder och har gått under namnet Sigtunahem sen 1971.
Referenser
Allmännyttiga bostadsföretag i Stockholms län
Företag bildade 1954
Sigtuna kommun |
358181 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Kuchenspitze | Kuchenspitze | Kuchenspitze er ein 3 148 meter over havet høg fjelltopp aust i Verwallfjella i Tirol i Austerrike. Fjelltoppen er den nest høgste i fjellmassivet.
Andreas Madlener og Julius Volland kleiv i 1877 til topps som dei fyrste menneska. Kuchenspitze har aldri vore mykje besøkt, det krevst både klatreerfaring og det er ein strabasiøs tur.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Kuchenspitze» frå , den 29. oktober 2018.
Fjell i Alpane
Fjell i Austerrike
Tirol |
386172 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Drivetrain%20av%2038%20Special | Drivetrain av 38 Special | Drivetrain er det tolvte studioalbumet til det amerikanske southern rock-bandet 38 Special, gjeve ut i 2004.
Åtte av dei tolv songane på albumet var skrivne i lag med den mangeårige samarbeidspartnaren Jim Peterik.
Innhald
Medverkande
Don Barnes – solo- og rytmegitar, solo- og korvokal
Marke «Jellyroll» Burgstahler – slidegitar, ekstra gitarsoloar
Bobby Capps – klaverinstrument, korvokal
Danny Chauncey – solo- og rytmegitar, klaverinstrument
Larry Junstrom – bassgitar
Gary Moffatt – trommer
Greg Morrow – trommer & perkusjon
Donnie Van Zant – solo- og korvokal, rytmegitar og akustisk gitar
Produksjon
Produsentar: Don Barnes, Danny Chauncey
Lydteknikarar: Danny Chauncey, Ben Strano, Alan Yates
Digital redigering: Don Barnes, Bobby Capps, Danny Chauncey
Miksing: Joe Hardy
Mastering: Don Cobb
Design: Traci Goudie
Fotografi: Traci Goudie
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Drivetrain (album)» frå , den 20. desember 2020.
oppgav desse kjeldene:
.38 Special-album
Musikkalbum frå 2004
Sanctuary Records-album |
1642259 | https://sv.wikipedia.org/wiki/St.%20Pauli%20%28Hamburgs%20tunnelbana%29 | St. Pauli (Hamburgs tunnelbana) | St. Pauli tillhör Hamburgs tunnelbana och ligger på Hamburgs äldsta tunnelbanelinje U3. Stationen ligger i stadsdelen St. Pauli. I närheten av stationen finns kända nöjesgatan Reeperbahn, Tanzende Türme, Bismarckmonumentet samt Millerntor-Stadion.
Bilder
Källor
Externa länkar
Hamburgs tunnelbanestationer
Järnvägsstationer invigda 1912
1912 i Tyskland |
2769110 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Cinara%20wahluca | Cinara wahluca | Cinara wahluca är en insektsart som beskrevs av Hottes 1952. Cinara wahluca ingår i släktet Cinara och familjen långrörsbladlöss. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Långrörsbladlöss
wahluca |
2650406 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pseudeoscarta%20pendleburyi | Pseudeoscarta pendleburyi | Pseudeoscarta pendleburyi är en insektsart som beskrevs av Victor Lallemand 1933. Pseudeoscarta pendleburyi ingår i släktet Pseudeoscarta och familjen spottstritar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Spottstritar
pendleburyi |
1020553 | https://da.wikipedia.org/wiki/HK%20Midt%20Arena | HK Midt Arena | HK Midt Arena er i SG Huset og benyttes af basketballklubben, Svendborg Rabbits, og Svendborg Håndboldklub.
Sport i Svendborg |
895301 | https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%BClfeld | Sülfeld | Sülfeld er en by og en kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Itzstedt i den sydlige del af Kreis Segeberg. Kreis Segeberg ligger i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Geografi
Sülfeld ligger ca. 14 km syd for Bad Segeberg. I kommunen ligger - udover Sülfeld - landsbyerne Borstel, Petersfelde, og Tönningstedt. Bundesstraße B 432) og floden Norderbeste krydser kommunen.
Rester af Alster-Beste-Kanalen, der blev anlagt i første halvdel af det 16. århundrede ses stadig i centrum af byen.
Fra 1907 til 1973 havde Sülfeld station på jernbane mellem Elmshorn-Barmstedt-Oldesloe.
Eksterne kilder/henvisninger
Kommunens websted
Statistikamt Nord – Bevölkerung der Gemeinden in Schleswig-Holstein 4. Quartal 2014 (XLSX-Data) (Fortschreibung auf Basis des Zensus 2011)
Byer i Slesvig-Holsten
Kommuner i Slesvig-Holsten
Byer i Kreis Segeberg |
406575 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nord%C3%B8sten%20forlag | Nordøsten forlag | NordØsten Forlag, grundlagt i 2004 af Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen, er et dansk forlag, der udgiver litteratur, ebøger, CD og DVD indenfor klassisk og moderne skønlitteratur, kultur- og religionshistorie, den maritime kultur og sømænds dans og musik, klassiske kinesiske livsfilosofiske værker, og behandlingsformer i relation til den klassiske kinesiske medicin og daoismen.
Blandt forlagets forfattere og kunstnere er: Chili Turèll, Lotus Turèll, Jørgen Buhl, Torben Buhl, Laozi, Annie Nielsen, Tina Mette Rasmussen, Hugo Hørlych Karlsen, Petra Vestergaard Pedersen, Sten Svensson.
Eksterne links
Forlagets website
Etableret i 2004
Forlag fra Danmark |
809351 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Bo%20Str%C3%B6mberg | Bo Strömberg | Jan Bo Lennart Daniel Strömberg (även J.B.L.D. Strömberg, JBLD Strömberg), född 7 april 1958 är en svensk filosofie licentiat i historia.
Strömbergs forskning rör dels resekungadömet och huvudstadens uppkomst, dels 1500-talets arkivsystem. En 557 sidors studie om huvudstadens uppkomst är ”De svenska resande kungarna – och maktens centrum” från 2013, utgiven av Svenska fornskriftsällskapet. Dylik forskning finns även publicerad i tidskriften Scandia (2004:2), medan forskningen om arkivsystem publicerats i tidskriften Arkiv, Samhälle och Forskning (2005:1, samt 2008:2).
Maj 1990 gjorde Strömberg en framgångsrik anmälan till radionämnden av Dag Stålsjös serie “Strövtåg till heliga källor och kor“. Strömberg blir stundom inbjuden som debattör i diskussioner om "Svearikets vagga". Han tar skarpt avstånd från den så kallade Västgötaskolan och dess idéer, som fått ny uppmärksamhet genom Jan Guillous historiska romaner om Arn Magnusson med mera.
Referenser
Externa länkar
J.B.L.D. Strömberg: De svenska resande kungarna – och maktens centrum. (The Swedish travelling kingdom –and the center of power) Uppsala 2013. Samlingar utgivna av Svenska fornskriftsällskapet. Serie 1. Svenska skrifter 97, 557 pp. . Engelskspråkig sammanfattning: (PDF; 9 kB). Litteraturbankens nätversion av hela boken:
Nätrecension av professor Harald Gustafsson
Nätrecension av fil. dr. Lars Gahrn samt kommentar av denne
Nätrecension i Fornvännen
Recension (Nättidningen Svensk Historia)
Nätupplaga av boken Svearikets vagga och västgötaskolan.
Om slaget vid Herrevadsbro år 1251.
Nätupplaga av artikel om huvudstadens uppkomst, ur Scandia (2004:2),
Nätupplaga av artikel om arkivsystem i Arkiv, Samhälle och Forskning (2005:1, sid 23-49)
Nätupplaga av artikel om arkivlära i Arkiv, Samhälle och Forskning (2008:2, sid 52-61)
Nätrecension om forskning angående arkivlära
Recension av två böcker (Scandinavian Journal of History, Volume 38, 2013 - Issue 2, s. 270-272)
Svearnas Uppsala och den tidiga svenska kungamakten, uppsats arkiverad vid Uppsala univ. (1988) Nätversion
Personer inom arkivväsen
Svenska historiker
Västgötaskolan
Födda 1958
Levande personer
Män |
864068 | https://da.wikipedia.org/wiki/Air%20Force%20Two | Air Force Two | Air Force Two er flyvekontroltjenestens officielle kaldesignal på United States Air Forces fly, der befordrer USA's vicepræsident.
Det er oftest et Boeing C-32-fly, en variant af 757, som benytter kaldesignalet. Andre flymodeller fra 89th Airlift Wing har også været benyttet som Air Force Two, ligesom VC-25-flyet der bliver benyttet af præsidenten som Air Force One, har været brugt af vicepræsidenten som Air Force Two.
Se også
Air Force One
Referencer
Eksterne henvisninger
United States Air Force
Kaldesignaler
Militærfly fra USA |
862449 | https://da.wikipedia.org/wiki/38.%20breddegrad | 38. breddegrad | 38. breddegrad kan henvise til:
38. nordlige breddekreds
38. sydlige breddekreds |
87200 | https://da.wikipedia.org/wiki/Grundsten | Grundsten | En grundsten kan være et fundament af kampesten eller en indmuret hjørnesten.
En grundstensnedlæggelse er en ceremoni, der finder sted ved et byggearbejdes start. En variant er en indmuringsceremoni hvor grundstenen bliver indmuret som hjørnesten eller sten som er forsynet med en inskription indmuret et synligt sted.
Det nedlagte, som indstøbes i fundamentet, kan være en æske, kapsel eller lignende, som indeholder relevante oplysninger om bygningens forhistorie, arkitekt eller den person, som bygningen er opkaldt efter etc. Der kan også nedlægges tidens gangbare mønter og et såkaldt grundlæggelsesdokument.
Normalt er det en betydningsfuld person, som bliver udvalgt til at foretage grundstensnedlæggelsen.
Kilder
af arkitekterne Erik Schiødte og Carl Brummer
"grundsten" hos Den Danske Ordbog, Ordnet.dk/ddo
Eksterne henvisninger
Bygningsdele
Salmonsens |
138952 | https://is.wikipedia.org/wiki/Alexandre%20Torres | Alexandre Torres | Alexandre Torres (fæddur 22. ágúst 1966) er brasilískur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 1 leiki með landsliðinu.
Tölfræði
Tenglar
National Football Teams
brasilískir knattspyrnumenn |
1794781 | https://no.wikipedia.org/wiki/Hamilton%20%28TV-serie%29 | Hamilton (TV-serie) | Hamilton er en svensk thriller-serie som hadde premiere på strømmetjenesten C More 1. januar 2020. Den første sesongen består av ni deler. Serien er basert på Jan Guillous bøker om den hemmelige agenten Carl Hamilton. Petter S. Rosenlund er en av dem som skrev manuset, og serien har blitt regissert av blant andre Erik Leijonborg.
Handling
Stockholm rystes av flere bombe- og dataangrep. Carl Hamilton, som nylig kom tilbake til Sverige etter en flerårig spesialundervisning USA, jobber med den militære spesialenheten OP5. Hamilton får i oppdrag å hjelpe den svenske etterretningstjenesten i søket etter de skyldige. Samtidig jobber han som dobbeltagent for CIA.
Roller
Jakob Oftebro – Carl Hamilton
Nina Zanjani – Kristin Ek
Krister Henriksson – DG
Peter Andersson – Christer Näslund
Rowena King – Farrin Haig
Thomas Hanzon – Alfred Gripenberg
Anna Sise – Sissela Lindgren
Jörgen Thorsson – Birger Hagman
Suzanne Reuter – Maria Hamilton
Reimo Sagor – Mykhailo "Mike" Tyraschenko
Annika Hallin – Astrid Bofors
Katia Winter – Sonja Widén
Danilo Bejarano – Rikard Ek
Naby Dakhli – Nazzir Al-Hasani
Boodi Kabbani – Abed Erakat
Lolo Elwin – Eva Kratz
Chris Austin – Sami al-Ahfiz
Katharina Nesytowa – Elena Beljajeva
Viktor Åkerblom – Arvid Norling
Referanser
Eksterne lenker
Svenske thrillerserier
Svenske TV-serier fra 2020-årene |
974642 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ring%E2%80%94i%E2%80%94Ring | Ring—i—Ring | Ring—i—Ring er det sjette og sidste studiealbum af den danske rockgruppe Nephew, der udkom den 27. september 2018 på Copenhagen Records og Universal Music. Det er bandet første album med sanger og musiker Marie Højlund, der kom med i Nephew i oktober 2017. Det er samtidig Nephews første album siden 2012, med udgivelsen af Hjertestarter og gruppens efterfølgende pause. Albummet består af sange fra de fire ep'er, Vinter—i—Ring, Forår—i—Ring, Sommer—i—Ring og Efterår—i—Ring, som Nephew udgav i perioden januar til september 2018, samt det nye nummer "Rejsekammerater".
Spor
Kilder
Album fra 2018
Nephew-album |
136960 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hny%C3%B0lur | Hnyðlur | Hnyðlur (latína: cephalodium) er vefjagerð í fléttum sem geymir blábakteríur. Hnyðlur myndast á fléttum sem lifa í þríbýli, þannig að sveppur, grænþörungur og blábakteríur lifa saman.
Tilvísanir
Fléttur |
169515 | https://is.wikipedia.org/wiki/Claude%20Joseph%20Rouget%20de%20Lisle | Claude Joseph Rouget de Lisle | Claude Joseph Rouget de Lisle (10. maí 1760 – 26. júní 1836) var franskur tónlistarmaður og tónskáld einkum þekktur fyrir að hafa samið La Marseillaise, þjóðsöng Frakklands.
Rouget de Lisle, sem var sonur lögfræðings, naut góðra uppeldisskilyrða og sýndi fljótt hæfileika fyrir kvæðasmíðar og tónlist.
Hann innritaðist í í franska herinn og 1784 hlaut hann stöðu liðsforingja og 1789 stöðu kapteins.
24. apríl 1792, þar sem hann dvaldist í virki í Strassborg samdi hann sitt allra frægasta verk, La Marseillaise.
Rouget de Lisle var hlynntur konungdæminu og neitaði að sverja eið við hina nýju stjórnarskrá. Fyrir það var hann sviptur sínum titli og honum hent í fangelsi.
Við Quiberon særðist hann í baráttunni gegn útflytjendunum og hætti eftir það í hernum.
Á keisaratímabilinu og restauration-tímanum naut hann ekki mikillar velþóknunar sem höfundur la Marseillaise og dró fram lífið af tónsmíðum, að búa til óperutexta og lirískum kvæðum án mikils listræns verðleika. Árið 1830 veitti Loðvík Filippus honum eftirlaun. Að honum látnum 24. april 1892, á hundrað ára afmæli La Marseillaise, var síðan afhjúpað minnismerki um hann í Choisy-le-Roi þer sem hann bjó síðustu árin og dó.
Frönsk tónskáld |
993548 | https://da.wikipedia.org/wiki/Malnesfjorden | Malnesfjorden | Malnesfjorden er en ca. 12 kilometer lang fjord på den nordvestlige del af øenLangøya, mod nordøst i Bø kommune i Vesterålen, Nordland fylke i Norge. Indløbet ligger mellem Hovden i nordvest og Godvika i nordøst.
Kilder og henvisninger
Fjorde i Nordland
Bø (Nordland)
Langøya (Vesterålen) |
21199 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Aschehoug-vir%C3%B0isl%C3%B8nin | Aschehoug-virðislønin | Aschehougvirðislønin er ein norsk bókmentavirðisløn, ið verður latin hvørt ár av bókaforlagnum Aschehoug. Virðislønin varð stovnað í 1972 á 100-ára degnum hjá Aschehoug.
Móttakarar av Aschehoug-virðislønini
1973 – Stein Mehren
1974 – Bjørg Vik
1975 – Kjartan Fløgstad
1976 – Karin Bang
1977 – Knut Hauge
1978 – Olav H. Hauge
1979 – Ernst Orvil og Tor Åge Bringsværd
1980 – Idar Kristiansen
1981 – Jan Erik Vold
1982 – Kjell Erik Vindtorn
1983 – Arnold Eidslott
1984 – Cecilie Løveid
1985 – Edvard Hoem
1986 – Rolf Jacobsen
1987 – Finn Carling
1988 – Einar Økland
1989 – Bergljot Hobæk Haff
1990 – Erling Kittelsen
1991 – Kjell Askildsen
1992 – Eldrid Lunden
1993 – Jan Kjærstad
1994 – Inger Elisabeth Hansen
1995 – Lars Amund Vaage
1996 – Tor Fretheim
1997 – Jon Fosse
1998 – Gro Dahle
1999 – Øyvind Berg
2000 – Laila Stien
2001 – Ole Robert Sunde
2002 – Ellen Einan
2003 – Steinar Opstad
2004 – Dag Solstad
2005 – Hans Herbjørnsrud
2006 – Espen Haavardsholm
2007 – Hanne Ørstavik
2008 – Paal-Helge Haugen
2009 – Thure Erik Lund
2010 – Anne Oterholm
2011 – Bjørn Sortland
2012 – Ragnar Hovland
2013 – Erlend Loe
2014 – Geir Gulliksen
2015 – Vigdis Hjorth
2016 – Per Petterson
2017 – Øyvind Rimbereid
2018 – Liv Køltzow
2019 – Johan Harstad
Norskar bókmentaheiðurslønir
1972 |
3991034 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Daemonorops%20calapparia | Daemonorops calapparia | Daemonorops calapparia är en enhjärtbladig växtart som först beskrevs av Carl Friedrich Philipp von Martius, och fick sitt nu gällande namn av Carl Ludwig von Blume. Daemonorops calapparia ingår i släktet Daemonorops och familjen Arecaceae.
Artens utbredningsområde är Moluckerna. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
calapparia |
1252766 | https://no.wikipedia.org/wiki/Kim%20Seong-eun | Kim Seong-eun | Kim Seongeun (født 24. februar 1989) er en sørkoreansk friidrettsutøver som konkurrerer i maraton. Hun representerte landet sitt under Sommer-OL 2012 i London, der hun ble nummer 96 i maratonløpet.
Referanser
Eksterne lenker
Sørkoreanske maratonløpere
Deltakere for Sør-Korea under Sommer-OL 2012
Friidrettsutøvere under Sommer-OL 2012
Deltakere under VM i friidrett 2015
Fødsler i 1989 |
47240 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Sibirh%C3%B8gtrykket | Sibirhøgtrykket | Sibirhøgtrykket er ein massiv og ofte svært kald og tørr luftmasse som oppstår over Eurasia store delar av året. Høgtrykket er kraftigast om vinteren når lufttemperaturen nær senteret av høgtrykket er lågare enn −40 °C. Trykket i havnivå er ofte høgare enn 1040 hPa. Sibirhøgtrykket er det kraftigaste høgtrykket på den nordlege halvkula og har blant anna ført til den lågaste temperaturen som er målt på den nordlege halvkula med −67,8 °C den 15. januar 1885 i Verkhojansk. Det høgaste lufttrykket som er målt på Jorda vart også målt i dette høgtrykket. Det er på 1083,8 hPa målt i Agata 31. desember 1968.
Sibirhøgtrykket påverkar vêrmønsteret på høgare breidder av den nordlege halvkula, og kan blokkere eller svekke lågtrykk eller syklonar, og føre til tørt vêr over store delar av Eurasia og Canada.
Antisyklonar |
259341 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Bjor%C3%B8yhavn | Bjorøyhavn | Bjorøyhavn (også Bjørøyhamn) er ei bygd i Øygarden kommune i Vestland, på austsida av Bjørøya. Aust for Bjorøyhavn breier Grimstadfjorden seg. Bygda ligg om lag 17 kilometer sjøveg sørvest for sentrum i Bergen.
Kjelder
Norsk Allkunnebok. II. Bandet. 1950
Geografi i Øygarden
Bygder i Vestland |
345919 | https://da.wikipedia.org/wiki/Club%20Danmark%20Hallen | Club Danmark Hallen | Club Danmark Hallen er en idrætshal i Valby.
Hallen, som er Danmarks største, er 78 meter bred og 177 meter lang. Tagkonstruktionen er lavet af store limtræsbuer med et spænd på 80 meter med højeste punkt på 16 meter. Hallen bruges primært til fodbold, atletik, landhockey og koncerter.
Hallen ligger ved siden af Valby Hallen og Valby Idrætspark, få hundrede meter fra den nu nedlagte Ellebjerg Station.
Juleaftensdag 2010 styrtede taget sammen på Club Danmark Hallen. Der vil der blive iværksat en undersøgelse af, hvorfor hallen styrtede sammen, om hvilke konstruktionsmæssige konsekvenser, der er af sammenstyrtningen, og hvad der skal ske fremover.
.
Idræt
Fodbold
Hallen har en fodboldbane i fuld størrelse med kunstgræs, hvor fodboldklubber lejer sig ind om vinteren.
Atletik
Udenfor kunstgræsbanen ligger en 400 meter lang løbebane til atletik, og i hallens endebuer er der faciliteter til de tekniske atletikdiscipliner. Der er bl.a. mulighed for stangspring, længdespring, højdespring og kuglestød.
Landhockey
På kunstgræset findes også en landhockeybane, hvor Københavns Hockeyklub spiller.
Koncerter
Hallen er hjemsted for de største indendørskoncerter i Danmark og blev indviet 11. september 1998 hvor 14.000 tilskuere så Depeche Mode. Blandt de navne, der har givet koncert i hallen kan i øvrigt nævnes Smashing Pumpkins, Ace of Base, Oasis, Radiohead og Pet Shop Boys.
Noter
Eksterne henvisninger
Club Danmark Hallen — Idrætsportalen
Idrætshaller i Danmark
Atletikhaller i Danmark
Spillesteder i København
Valby |
10296 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Svimjih%C3%B8llin%20%C3%AD%20Gundadali | Svimjihøllin í Gundadali | Svimjihøllin í Gundadali læt upp í 1982 og hevur árliga eini 150 000 vitjandi. Svimjihøllin í Gundadali hevur 4 hyljar. Umframt vanliga svimjihylin, ið er 25x12,5 m, hevur høllin kavingarhyl, barnahyl og ein undirvísingarhyl. Vanligi hylurin, sum lýkur altjóða mát, er útgjørdur við elektroniskum urum til kappsvimjing. Vatnið í størru hyljunum er 26 °C og í teimum smærru 29 °C.
Umklæðingarrúmini eru skipað í konufólka- og mannfólkadeild, sum báðar hava solarium og hitarúm. Í umklæðingarrúmunum eru skáp við lási, har fólk kunnu goyma klæðini, meðan tey svimja. Svimjihøllin hevur eisini gosbað til 6 fólk. Í høllini er kaffistova, sum er opin, tá almenn svimjing er. Pláss er fyri uml. 250 fólkum í senn. Tá almenn svimjing er, eru altíð tveir lívbjargarar í høllini.
Havnar Svimjifelag, ÍSB, Tórshavnar Froskmannafelag, skúlar, dagstovnar o.o. brúka svimjihøllina uttan fyri vanligu upplatingartíðirnar.
Útvortis ávísingar
Svimjihollin.fo
Tórshavn
Svimjing
Ítróttur í Føroyum
Bygningar
Svimjihallir í Føroyum |
164883 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Light%20Years | Light Years | Light Years er det sjuande studioalbumet av den australske songaren Kylie Minogue. Albumet vart gjeve ut den 25. september 2000 av Parlophone.
Albuminformasjon
Albumet er i stor grad sett på som ein comeback av Kylie, som albumet der ho gjekk tilbake til pop og opp til toppen av hitlistene. Det er òg det første albumet hennar utgjeve på Parlophone. Albumet inneheld ferske dansepop-lydar med element av disco og house. Den første singelen «Spinning Around» vart skriven med den amerikanske songaren Paula Abdul, men vart gjeven til Minogue. Songen var ein fyrsteplass-hit i Australia og Storbritannia.
Albumet kom ut 22. september 2000 i Australia og New Zealand, og 25. september i Storbritannia og Europa etter singelen «Spinning Around». Det inneheld eit skjult spor, «Password», som er inkludert på pregap-porsjonen av CD-en i byrjinga av det første sporet. Dei tyske, spanske og japanske versjonane av albumet inneheld den opphavlege franske teksten på «Your Disco Needs You» omsett til dei respektive språka med «Password» som eit skjult spor.
Minogue promoterte albumet med den svært vellukka turnéen On a Night Like This Tour, som vitja Europa og Australia. På grunn av suksessen til albumet og turnéen vart ein spesialversjon utgjeven, som inneheld det opphavlege albumet og ein tilleggs-CD med fleire remiksar. Spesialversjonen til albumet kom ut 5. mars 2001.
Listeplasseringar og sal
I Australia debuterte albumet på andreplassen på ARIA Charts i oktober 2000 og nådde fyrsteplassen tre veker seinare. Det var det fyrste albumet til Minogue som nådde fyrsteplassen i heimlandet hennar. Det vart seinare sertifisert fire gonger platina av Australian Recording Industry Association for sal i overkant av 280 000 eksemplar. Albumet nådde åttandeplassen i New Zealand der det oppheldt seg i fem veker på listene. Det nådde andreplassen på UK Albums Chart i oktober 2000 og vart sertifisert platina av British Phonographic Industry i februar 2001 med sal av 300 000 eksemplar. Albumet vart ein moderat suksess i andre stader og nådde sekstandeplassen i Ungarn, 24. plassen i Finland, 26. plassen i Sverige, 28. plassen i Sveits og 35. plassen i Tyskland.
Singlar
«Spinning Around» var utgjeven i juni 2000 som den første singelen frå albumet. Songen nådde fyrsteplassen i både Australia og Storbritannia. «On a Night Like This» vart utgjeven i september 2000. Singelen nådde fyrsteplassen på dei australske hitlistene og andreplassen på dei britiske hitlistene. Minogue spelte denne songen på Sommar-OL 2000 i Sydney.
«Kids» er ein duett med Robbie Williams og vart utgjeven i oktober 2000. Songen vart skriven av Williams og Guy Chambers, og vart gjeven ut som den tredje singelen frå albumet hennar, og den andre frå albumet Sing When You're Winning av Williams. Songen nådde andreplassen i Storbritannia og femteplassen i Australia. Ein annan versjon av Williams vart inkludert på albumet hans.
«Please Stay» vart utgjeven i desember 2000 og nådde niandeplassen i Storbritannia og femtandeplassen i Australia. Minogue framførte denne songen på det britiske musikkprogrammet Top of the Pops. «Your Disco Needs You» var ein annan song skriven av Robbie Williams og Guy Chambers for albumet. Songen vart ein hit då den vart gjeven ut som singel i Tyskland og Australia.
Sporliste
Medverkande
Kylie Minogue – vokal, bakgrunnsvokal
Tracie Ackerman – bakgrunnsvokal
William Baker – stylist
Big G. – gitar, produsent, lydteknikar, miksing
Adam Brown – lydteknikar, miksing
Winston Blissett – bass
Andy Caine – bakgrunnsvokal
Tom Carlisle – lydteknikar, miksing
Guy Chambers – gitar, produsent
Dave Clews – keyboard, programmering
Johnny Douglas – produsent
Rick Driscoll – bakgrunnsvokal
Andy Duncan – perkusjon, trommeprogrammering
Lance Ellington – bakgrunnsvokal
Sergio Flores – re-produksjon
Julian Gallagher – produsent
Clive Griffith – bakgrunnsvokal
Simon Hale – keyboard, strengeinstrument
Pete Howarth – bakgrunnsvokal
Ash Howes – miksing, innspeling
Sylvia Mason James – bakgrunnsvokal
Katie Kissoon – bakgrunnsvokal
Steve Lewinson – bass
Savvas Lossifidis – lydteknikar
Steve McNichol – programmering
Paul Mertens – fløyte
Mick Mullins – bakgrunnsvokal
Sharon Murphy – bakgrunnsvokal
David Naughton – assistent
Tessa Niles – bakgrunnsvokal
Gary Nuttall – bakgrunnsvokal
Vincent Peters – fotograf
Mark Picchiotti – produsent, miksing
Steve Power – keyboard, produsent, lydteknikar, miksing
Alan Ross – gitar
Resin Rubbers – strengeinstrument
Dan Russell – bakgrunnsvokal
Jonn Savannah – bakgrunnsvokal
Craig J. Snider – keyboard
Phil Spalding – bass
Mike Spencer – produsent
Graham Stack – produsent, miksing
Richard Stannard – produsent
Miriam Stockley – bakgrunnsvokal
Ren Swan – lydteknikar, miksing
Alvin Sweeney – assistent
Mark Taylor – produsent, miksing
Neil Taylor – gitar
John Themis – gitar
Paul Turner – gitar, bass
Tony Walthers – bakgrunnsvokal
Carl Wayne – bakgrunnsvokal
Paul Williams – bakgrunnsvokal
Richard Woodcraft – lydteknikar
Claire Worrall – bakgrunnsvokal
Topplisteplasseringar
Vekentlege toppliste
Årsslutt toppliste
Tiårsslutt toppliste
Sertifiseringar
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Light Years» frå og «Light Years (Kylie Minogue album)» frå , den 17. september 2010.
oppgav desse kjeldene:
Bakgrunnsstoff
Den offisielle nettsida for Kylie Minogue
Musikkalbum frå 2000
Kylie Minogue-album
Parlophone-album
Capitol Records-album
Nummer-ein-album i Australia |
1153001 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Katja%20Kipping | Katja Kipping | Katja Kipping, född 18 januari 1978 i Dresden, är en tysk politiker. Hon är ledamot av Förbundsdagen och var 2012–2021 den ena av Die Linkes två partiledare.
Familj
Katja Kipping bor i Berlin och Dresden. Hon är gift och har en dotter.
Referenser
Externa länkar
Katja Kippings webbplats
Biografi på Förbundsdagens webbplats
Die Linke-politiker
Tyska partiledare
Personer från Dresden
Kvinnor
Födda 1978
Levande personer |
687959 | https://da.wikipedia.org/wiki/Spiseseddel | Spiseseddel | En spiseseddel er det menukort, som restauranter skal hænge op uden for døren med en fortegnelse over de retter, de serverer.
En "spiseseddel' (tidligere også flyveblad eller løbeseddel) er et mindre ark (plakat) med dagens overskrifter, som en trykt avis reklamerer med for sin nyeste udgave. En spiseseddel ses i nærheden af kiosker i specielle udskiftningsrammer.
Tidligere blev "spisesedler" uddelt, hvor mange mennesker færdedes. Det kunne være på jernbanestationer, sporvognsstoppesteder og centrale pladser. De kunne også spredes fra fly, også kendt som flyveblade. Et eksempel på dette er flyvebladet Oprop, der blev nedkastet som en del af Invasionen af Danmark i 1940.
Anden betydning
"Spisesedler" uddeles i Sverige til elever, som kan se hvad undervisningen byder på.
Eksterne henvisninger
Reklame
Aviser |
986966 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kenichi%20Yagara | Kenichi Yagara | Kenichi Yagara (født 14. september 1981) er en tidligere japansk fodboldspiller.
Han har spillet for flere forskellige klubber i sin karriere, herunder Ehime FC.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Japan |
2820997 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Baliochila%20stygia | Baliochila stygia | Baliochila stygia är en fjärilsart som beskrevs av Talbot 1935. Baliochila stygia ingår i släktet Baliochila och familjen juvelvingar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Juvelvingar
stygia |
1103591 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20landevejscykling%202022%20%E2%80%93%20Linjel%C3%B8b%20%28junior%20damer%29 | VM i landevejscykling 2022 – Linjeløb (junior damer) | Junior damernes linjeløb ved VM i landevejscykling 2022 er den 35. udgave af mesterskabet. Det 67,2 km lange linjeløb med 1008 højdemeter bliver afholdt lørdag den 24. september 2022 med start og slut nær marinekysten i Wollongong.
På grund af store rejseomkostninger har blandt andet Danmark og Norge fravalgt at sende juniorryttere til start.
Hold og ryttere
Resultater
Referencer
Eksterne henvisninger
Linjeløb (junior damer) |
118095 | https://is.wikipedia.org/wiki/1004 | 1004 | Árið 1004 (MIV í rómverskum tölum)
Atburðir
Fædd
Dáin
1004
1001-1010 |
1029394 | https://no.wikipedia.org/wiki/Kharak%20Chand%20av%20Bilaspur | Kharak Chand av Bilaspur | Kharak Chand av Bilaspur (født 1813, død i mars 1839) var raja av staten Bilaspur fra 1824 til 1839.
Kharak Chand arvet gaddien etter sin far Mahan Chand. Han giftet seg med to døtre av raja Fateh Prakash av Sirmur, men hadde ingen legitime arvinger. Det fulgte strid om hvem som skulle arve tronen. Et oldebarn av Ajmer Chand ble utpekt til legitim arving, måtte ha hjelp av britene for å sikre tronen. Han tok herskernavnet Jagat Chand da han etterfulgte Kharak Chand som raja.
Referanser
Bilaspurs herskere |
71153 | https://is.wikipedia.org/wiki/Helgil%C3%B3tus | Helgilótus | Helgilótus er af ættkvísl blóma innan lótusættar. Helgilótusar eru vatnaplöntur með stórum flotblöðum og skrautlegum, stökum blómum. Loftaugu eru á flotblöðum lótusins og vatn tollir ekki á yfirborði þeirra vegna þess að það er vaxkennt. Flotblöðin sitja á löngum stilkum og blómin sitja á flotblöðunum. Lótusar voru vinsælt myndefni myndlistarmanna á tímum impressjónista og rómantísku stefnunnar.
Heimildir
Lótusætt |
664910 | https://no.wikipedia.org/wiki/NorStone | NorStone | NorStone er Norges største produsent av sand, pukk og grus. Bedriften har hovedtyngden av sin produksjon i Rogaland, men har også produksjonssteder i Hordaland, Telemark og Østfold. NorStone er en del av HeidelbergCement.
Sand, pukk- og grus blir i første rekke brukt som tilslag i betong og asfalt. Det produseres også for entreprenørbransjen, spesielt vegbygging. Offshore benyttes pukk som underlag for undervannsinstallasjoner, og til å understøtte og dekke over rørledninger.
Eksterne lenker
Hjemmeside til NorStone
Norske steinindustriselskaper |
26364 | https://fo.wikipedia.org/wiki/60 | 60 |
Hendingar
Føðingar
Andlát
60-árini |
2390642 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Symphurus%20kyaropterygium | Symphurus kyaropterygium | Symphurus kyaropterygium är en fiskart som beskrevs av Menezes och Benvegnú, 1976. Symphurus kyaropterygium ingår i släktet Symphurus och familjen Cynoglossidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Plattfiskar
kyaropterygium |
589305 | https://no.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rstadmoen%20leir | Jørstadmoen leir | Jørstamoen leir er en militærbase for flere av hærens avdelinger som ligger i tettstedet Jørstadmoen.
Base Jørstadmoen
Jørstadmoen leir huser følgende avdelinger:
Cyberforsvaret
Støtteavdelinger
Regional støttefunksjon (RSF)
Forsvarets logistikkorganisasjon (FLO)
Forsvarsbygg
Forsvarets høgskole, Cyberingeniørskolen
Historie
Jørstadmoen har vært brukt som ekserserplass siden 1700-tallet, men det var først på slutten av 1800-tallet Jørstadmoen ble leir med fast bygningsmasse.
Leiren ble brukt til internerings- og flyktningleir flere ganger under første verdenskrig og mellomkrigsårene.
Tyskerne bygget ut mesteparten av leiren under andre verdenskrig. Jørstadmoen er blant annet kjent for lærerinterneringen; i 1942 ble 686 lærere internert på Jørstadmoen av NS-regimet før videre deportering til Nord-Norge. Senere ble leiren brukt til internering av russiske krigsfanger før de ble deportert til andre fangeleirer rundt om i Norge. Anslagsvis 70 000 fanger var innom leiren, 954 av disse mistet livet under oppholdet og ligger gravlagt på en krigskirkegård like utenfor leiren. Leiren fungerte også som infanterileir og lasarett for tyske avdelinger.
Etter krigen overtok Hærens samband leiren. Fra høsten 1945 hadde Hærens sambandsskoler (senere Hærens sambands skole- og øvingsavdeling (HSBSØ) og Sambandsregimentet (SBR)) tilhold her. Den tidligere sykeleiren, som ligger utenfor resten av dagens leirområde, fikk navnet K-leiren (Kvinneleiren) etter å ha blitt brukt av kvinnelige soldater på sambandskurs rett etter krigen.
Sambandet preget Jørstadmoen fram til avdelingen i 2005 ble erstattet av et nytt felles kompetansesenter; FK KKIS. FK KKIS ivaretar sambands-, kommando- og kontrollinformasjonssystemer for hele Forsvaret, for hær, sjø, luft og HV.
Referanser
Eksterne lenker
Historikk og verneplan for Jørstadmoen, fra Forsvarsbygg
Norske militærleirer
Kulturminner i Lillehammer |
6761339 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Keltasaari | Keltasaari | Keltasaari är en ö i Finland. Den ligger i sjön Hankavesi och Lonkari och i kommunen Rautalampi i den ekonomiska regionen Inre Savolax ekonomiska region och landskapet Norra Savolax, i den centrala delen av landet, km norr om huvudstaden Helsingfors. Öns area är hektar och dess största längd är 260 meter i sydöst-nordvästlig riktning.
Källor
Öar i Rautalampi
Öar i Hankavesi och Lonkari
Öar i insjöar i Finland |
382755 | https://nn.wikipedia.org/wiki/NM%20i%20sykling%201966%20i%20tempo | NM i sykling 1966 i tempo | Noregsmeisterskapen i sykling 1966 i temporitt vart avvikla i Stjørdal 18. og 19. juni 1966.
50 km temporitt
100 km lagtempo
Kjelder
Telemark Arbeiderblad 20. juni 1966
Noregsmeisterskap i sykling
Noregsmeisterskap i 1966
Idrettstilskipingar i Trøndelag
Idrett i Stjørdal |
1068736 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredede%20fortidsminder%20i%20Viborg%20Kommune | Fredede fortidsminder i Viborg Kommune | Fredede fortidsminder i Viborg Kommune har flere betydninger:
Fredede fortidsminder i Viborg Kommune (A-Q)
Fredede fortidsminder i Viborg Kommune (R-Å) |
110742 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Krumkake | Krumkake | Krumkake er eit tradisjonelt norsk bakverk av tynne, sprø kakeflak med bøygd form som ei skål eller kjegle. Kakene kan serverast som kaffimat og som julebakst.
Krumkakerøre kan lagast med like delar sukker, smør, kveitemjøl og potet- eller maismjøl i tillegg til egg og fløyte. Sukker og egg blir piska med smelta smør, ein tilset mjøl og derette fløyte. Ein kan også endra smaken med ulike tilsetjingar, som sitron, vanilje, krydder eller konjakk.
Alternativt kan ein lage ei røre utan egg ved å blande like mengder smør og sukker med dobbel mengd byggmjøl firdobbel mengd skumma kulturmjølk.
Ein steiker krumkaker i eit eige jern som gjev kakene mønster. Krumkakejernet kan minna om eit vaffeljern, men til forskjell frå vaflene blir krumkakene berre litt over ein millimeter tjukke og har mindre diameter. Etter steikinga, når kakene framleis er varme og mjuke, kan dei formast ved at ein ruller dei til kremmarhus rundt ein kjegleforma pinne, eller former dei til ei skål. Desse kan etast tørre, men blir gjerne fylt med til dømes krem, bær eller syltetøy. Dei kan også fyllast med iskrem, og minner mykje om kjeksen som blir brukt til å selja slik is i.
Krumkaker blir etne i Noreg og i norske utvandrarmiljø, som blant norskamerikanarar i den amerikanske Midtvesten. Ein finn også liknande krumkaker i tysk kultur.
Kjelder
Denne artikkelen bygger opphavleg på «Krumkake» frå , og «Krumkake» frå den 19. oktober 2008.
Krumkaker av byggmel - på matoppskrift.no
Rørebakst
Julemat
Kake |
820225 | https://da.wikipedia.org/wiki/En%20by%20omkring%20%C3%A5r%201900 | En by omkring år 1900 | En by omkring år 1900 er en dokumentarfilm fra 1973 instrueret og med manuskript af Henning Camre.
Handling
En beretning om byen Gudhjem ved århundredeskiftet, fortalt af byens fotografer. Ved et tilfælde er fotografernes arkiver blevet bevaret, og over 3000 negativer fra perioden 1870-1920 er blevet indsamlet og gennemgået som grundlag for filmen, som er blevet et smukt billeddigt om et lille landsbysamfunds møde med det 20. århundrede og det tekniske vidundere. På filmens lydside fortæller gamle gudhjemboere om tiden.
Referencer
Eksterne henvisninger
Film fra Danmark (administrationskategori)
Dokumentarfilm fra Danmark
Danske film fra 1973
Kultur i Gudhjem |
946818 | https://no.wikipedia.org/wiki/Centerville%20kraftverk | Centerville kraftverk | Centerville kraftverk er et varmekraftverk i Appanoose County i delstaten Iowa i det østlige USA. Anlegget har en installert produksjonskapasitet på 64 MW fordelt på 5 turbiner med effekt på 2, eller 24-29 MW hver, avhengig av sesong. Operatør er energiselskapet Interstate Power & Light Co LLC.
Det stod ferdig utbygd i 2005. Brenselkilden er hovedsakelig fyringsolje.
Se også
Liste over verdens største olje- og gasskraftverk
Eksterne lenker
Electricity Generating Capacity, 2008 – U.S. Energy Information Administration. Besøkt 6. august 2011.
Varmekraftverk i USA
Oljekraftverk i USA
Kraftverk i Iowa
Appanoose County |
1089106 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bisped%C3%B8mmet%20L%C3%BCbeck | Bispedømmet Lübeck | Bispedømmet Lübeck var et oprindeligt katolsk bispedømme i Vagrien (den tidligere slaviske del af Østholsten). Reformationen startede i 1530.
Forhistorie
I 948 eller 968 blev Bispedømmet Oldenburg oprettet med bispesæde ved den gamle borg Oldenburg in Holstein.
Der kom flere opstande, hvor kristendommen blev fejet væk. I denne hedenske periode opholdt biskoppen sin sjældent i Oldenburg in Holstein. I 999–1026 var biskop Ekkehard (eller Esico) sandsynligvis også biskop i Slesvig Stift. Biskop Reinbert var provst i Walbeck (Oebisfelde-Weferlingen) i den senere Landkreis Börde, og han residere i Mecklenburg som den første biskop af Schwerin. Biskop Vizelin residerede i Bosau i Østholsten.
I 1156 blev bispesædet i det næsten afkristnede område flyttet til Eutin. Allerede i 1163 fik hertug Henrik Løve af Sachsen flyttet bispesædet til Lübeck.
Hansestad og fyrstebispedømme
Byen Lübeck blev en Hansestad og senere også en Fri rigsstad. Der var modstand mod, at biskoppen skulle have verdslig magt i Lübeck og omegn. Dog valgte domkapitet en fyrstebiskop over Lübeck.
I begyndelsen var det forskellige adelsmænd, der blev fyrstebiskopper. Fra 1586 var det altid prinser af Slesvig-Holsten-Gottorp, der fik titlen.
Den verdslige administration blev placeret i Eutin, der havde været bispesæde i 1156–1163. Fyrstebispedømmet bestod af nogle små områder omkring Eutin.
Gottorpske fyrstebiskopper
Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp, hertug på Gottorp.
Johan Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp, prins af Gottorp, ærkebiskop af Bremen, biskop af Verden.
Johan af Slesvig-Holsten-Gottorp, kendt som Biskop Hans, prins af Gottorp, brorsøn af forgængeren som fyrstebiskop.
Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp, hertug på Gottorp, grundlægger af Christian-Albrechts-Universität zu Kiel (Kiels universitet).
August Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp, prins af Gottorp.
August Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp, prins af Gottorp, prins af Eutin. I perioder var han indsat som medregent i de gottorpske dele af Slesvig og Holsten. Han var far til kong Adolf Frederik af Sverige–Finland og morfar til kejserinde Katarina den Store af Rusland.
Reformationen
Reformationen startede i 1530, og den blev gennemført under biskop Eberhard von Holle i 1561–1586.
Slesvig-Holstens historie
Gejstlige rigsfyrstendømmer
Stifter
Etableret i 1530 |
1105377 | https://da.wikipedia.org/wiki/DM%20i%20ishockey%20for%20kvinder%202022-23 | DM i ishockey for kvinder 2022-23 | Danmarksmesterskabet i ishockey for kvinder 2022-23 er turneringen om det 33. DM i ishockey for kvinder, og den havde deltagelse af fem hold.
Grundspil
Kvindeligaen
DM-grundspillet blev afviklet som en landsdækkende liga, Kvindeligaen, med deltagelse af fem hold, der spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle. De fire bedste hold gik videre til DM-semifinalerne.
Kampprogram
Slutspil
Semifinaler
De fire bedst placerede hold i Kvindeligaen spillede i DM-semifinalerne om to pladser i DM-finalen. Semifinalerne blev afgjort i to serier, der spilledes bedst af tre kampe.
Bronzekamp
Finale
De to vindere af semifinaleserierne spiller i DM-finaleserien om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe. Uafgjorte kampe blev forsøgt afgjort i forlænget spilletid med tre markspillere på hvert hold til først scorede mål i maksimalt fem minutter. Hvis dette ikke frembragte en afgørelse, blev kampene afgjort i straffeslagskonkurrence.
Kilder / eksterne henvisninger
DIU Stats - Kvindeligaen 2022-23
DIU Stats - Kvindeligaen - Slutspil 2022-23
DIU Stats - Damer LM 2022-23
Noter
2022-23
Ishockey i 2022
Ishockey i 2023
Sport i Danmark i 2022
Sport i Danmark i 2023 |
66539 | https://is.wikipedia.org/wiki/Fyrirt%C3%A6ki | Fyrirtæki | Fyrirtæki eru hagfræðilegar einingar og félagslegar stofnanir þar sem einstaklingar starfa saman að framleiðslu, dreifingu eða sölu hagrænna gæða. Hlutverk fyrirtækja í hagkerfinu er að framleiða vörur og veita þjónustu fyrir viðskiptavini, sem yfirleitt er gert gegn greiðslu peninga.
Til eru nokkrar tegundir af fyrirtækjum:
Einkahlutafélag () — Algengasta tegund fyrirtækis. Eigendur eru oftast fáir, stundum aðeins einn.
Hlutafélag () — Hlutir í fyrirtækinu geta vera keyptir og seldir á verðbréfaþingi, en þó ekki nauðsynlega.
Opinbert hlutafélag () - Afbrigði af hlutafélagi sem er að öllu leyti í eigu hins opinbera.
Sameignarfélag — Fyrirtækið er í eigu hóps fólks.
Öll fyrirtæki teljast vera lögaðilar.
Fyrirtæki
Lögaðilar |
837769 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Madrid%20Connection | The Madrid Connection | The Madrid Connection er en dokumentarfilm instrueret af Justin Webster efter eget manuskript.
Handling
The Madrid Connection« er historien om de to ledere af det terroristiske netværk, der stod bag bombningen af togene i Madrid i 2004. Det er den værste terroraktion i Europa nogen sinde. 191 mennesker døde og næsten 2000 blev såret. De to bagmænd Sarhane og Jamal "El Chino" levede i hver deres verden: Den religiøst ekstremistiske og den kriminelle underverden, indtil deres veje krydsedes seks måneder før den frygtelige terrorhandling. Filmen er en dramatisk rejse gennem Sarhane og Jamals personlige historier ind i en verden af narko og religiøs ekstremisme, som førte til den ultimative handling - og de to mænds selvmord få dage efter bombningen. Filmen følger retssagen mod de overlevende i netværket bag terrorhandlingerne, og gennem førstehåndsvidner, der ikke har fortalt deres historier før, får vi indsigt i de to mænds liv, psyke og ekstremisme.
Referencer
Eksterne henvisninger
Danske film fra 2007
Film fra Danmark (administrationskategori)
Dokumentarfilm fra Danmark |
863633 | https://da.wikipedia.org/wiki/Valerij%20Bragin | Valerij Bragin | Valerij Nikolajevitj Bragin (russisk: Валерий Николаевич Брагин, født 31. maj 1956 i Sovjetunionen) er en russisk ishockeyspiller og -træner. I perioden 1974-89 spillede han 15 sæsoner i det sovjetiske mesterskab for Spartak Moskva og Khimik Voskresensk, hvor han bl.a. vandt en guld-, to sølv- og fire bronzemedaljer.
I Danmark er han nok bedst kendt som en af de bedste udlændinge nogensinde i den danske liga. Han spillede fem sæsoner i Eliteserien for Rødovre SIK, og i de fem sæsoner vandt klubben ét Danmarksmesterskab, ét sæt sølvmedaljer og to sæt bronzemedaljer.
Efter den aktive karriere fortsatte han som træner i Khimik Voskresensk, Spartak Moskva og HK CSKA Moskva, men størst succes har han opnået i spidsen for Ruslands U.18-landshold, som han førte til VM-guld i 2004, og Ruslands U.20-landshold, som han bl.a. har ført til sejr ved junior-VM i 2011.
Spillerkarriere
Valerij Bragin begyndte sin seniorkarriere i 1974 hos HK Spartak Moskva, hvor han spillede i den bedste sovjetiske liga, og med hvem han vendt en guld-, en sølv- og tre bronzemedaljer. I 1981 skiftede han til Khimik Voskresensk, hvor han spillede otte sæsoner, der bl.a. resulterede i endnu en sølv- og en bronzemedalje. I alt nåede han at spille 547 kampe og score 146 mål i den sovjetiske liga.
I sommeren 1989 flyttede han til Danmark, hvor han spillede for Rødovre SIK i Eliteserien. Klubben havde tidligere forsøgt sig med sovjetiske trænere, men Bragin var den første sovjetiske spiller i den danske liga. Med Rødovre SIK vandt han Danmarksmesterskabet i 1989-90, og i den anden finalekamp mod Herning IK scorede han i sudden death det afgørende mål til 4-3, som bragte mesterskabet til Rødovre for første gang siden 1986. Den sæson blev han også kåret som Årets spiller i dansk ishockey. Den efterfølgende sæson vandt han sølvmedaljer med vestegnsklubben, og derefter fulgte to sæsoner i træk, hvor man måtte nøjes med bronzemedaljer. Bragin spillede sin sidste sæson for Rødovre SIK som 37-årig i 1993-94, og derefter fortsatte han karrieren med tre sæsoner hos Gladsaxe SF i 1. division.
Trænerkarriere
Bragin havde allerede stiftet bekendtskab med trænerrollen i Rødovre SIK og Gladsaxe SF, inden han i 1997 vendte hjem til Rusland for at blive træner for Khimik Voskresensk, hvor han tidligere havde tilbragt otte sæsoner som spiller. Han var træner for klubben fra november 1997 til december 1998. I 1999 var han træner for Kristal Saratov fra sæsonstarten i august til december. Han kom derefter til Spartak Moskva, hvor han blev træner for andetholdet fra 2001 til oktober/november 2002, hvorefter han blev hentet tilbage til Khimik Voskresensk, hvor han blev til september 2003. Han vendte derefter tilbage til Spartak Moskva, hvor han var andetholdstræner indtil april 2005, hvor han blev forfremmet til at træne klubbens førstehold i Ruslands Superliga. Han beholdt jobbet indtil 7. december 2007.
15. maj 2012 blev han udnævnt til træner for CSKA Moskva, men han blev fyret igen allerede 15. december 2012.
Han har endvidere i 2010-12 været træner for Ruslands juniorlandshold i ishockey, med hvem han vandt guldmedaljer ved junior-VM i ishockey 2011 og sølvmedaljer i 2012. I 2014 vendte han tilbage som træner for juniorlandsholdet, og ved junior-VM i 2015 vandt holdet igen sølvmedaljer.
I 2004 førte han desuden Ruslands U.18-landhold i ishockey til guldmedaljerne ved U.18-VM i ishockey 2004.
Titler og bedrifter
Nationale turneringer
Sovjetisk mesterskab
Guld (1): 1975-76 (med Spartak Moskva).
Sølv (2): 1980-81 (med Spartak Moskva), 1988-89 (med Khimik Voskresensk).
Bronze (4): 1974-75, 1978-79, 1979-80 (med Spartak Moskva), 1983-84 (med Khimik Voskresensk).
Danmarksmesterskabet
Guld (1): 1989-90.
Sølv (1): 1990-91.
Bronze (2): 1991-92, 1992-93.
Årets spiller i dansk ishockey (1): 1989-90.
Landsholdsturneringer
Junior-VM i ishockey
Guld (1): 2011.
Sølv (2): 2012, 2014.U.18-VM i ishockey
Guld (1): 2004.
Kilder
Faceoff-Online - Tryllekunstneren fra Voskresensk (25. december 2015)
EliteProspects - Valeri Bragin (trænerprofil)
HK Spartak Moskva - Historie - Legender - Valerij Bragin
HK Spartak Moskva - Historie - Personer - Valerij Bragin
Toronto Sun - Don't sleep on the Russians with Bragin as coach (3. januar 2015)
Rødovre Mighty Bulls - Historien: Fra støv til guld - Valery Bragin
YouTube - DM Ishockey Finale 2 1990 Herning - Rødovre (Bragin)
Noter
Ishockeyspillere fra Rusland
Ishockeyspillere fra Sovjetunionen
Ishockeytrænere |
1634264 | https://no.wikipedia.org/wiki/Chalepides%20fuliginosus | Chalepides fuliginosus | Chalepides fuliginosus er en bille som hører til gruppen hornbiller i familien skarabider (Scarabaeidae).
Utseende
En middelsstor (10-15 millimeter), glatt, avlang, halvblankt rødbrun til svart hornbille. De mangler horn eller knøler på hodet, kroppsformen er jevnt oval og de kan overflatisk minne om vannlevende biller som vannkalver eller vannkjær. På undersiden har de en del stive hår, oversiden er helt naken, fint punktert. Hannen er noe smalere enn hunnen, og pronotum er bredest foran midten, mens den noe bredere hunnen har pronotum som er bredest nær roten. "Snuten" er avrundet. Bein og antenner er temmelig korte.
Levevis
I alle fall noen av artene har et halv-akvatisk levevis og lever på vannplanter, blant annet det problematiske ugresset vannhyasint (Eichhornia crassipes). De voksne billene flyr om natten og kan komme svært tallrikt til lys.
Utbredelse
Arten er utbredt i Brasil, Bolivia og Chile.
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera
Underordenen Polyphaga
Overfamilien skarabider, Scarabaeoidea
Familien skarabider, (Scarabaeidae) Latreille, 1806
Underfamilien hornbiller, Dynastinae MacLeay, 1819
Stammen Cyclocephalini
Slekten Chalepides Casey, 1915
Chalepides fuliginosus (Burmeister, 1847)
Eksterne lenker
Dynastidae du Monde - nettside om arten
Hornbiller
Biller formelt beskrevet i 1847
Brasils insekter
Bolivias insekter
Chiles insekter |
965142 | https://da.wikipedia.org/wiki/C%C3%A1ssio%20Ramos | Cássio Ramos | Cássio Ramos eller bare Cássio (født 6. juni 1987 i Veranópolis, Brasilien), er en brasiliansk fodboldspiller (målmand). Han spiller for Corinthians i den brasilianske Serie A, som han har været tilknyttet siden 2012. Tidligere har han repræsenteret Grêmio samt de hollandske klubber PSV Eindhoven og Sparta Rotterdam.
Landshold
Cássio har (pr. maj 2018) spillet én kamp for Brasiliens landshold. Han debuterede for holdet 10. november 2017 i en venskabskamp mod Japan. Han var en del af den brasilianske trup til VM 2018 i Rusland.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Brasilien
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Fodboldspillere fra Grêmio Foot-Ball Porto Alegrense
Fodboldspillere fra Sport Club Corinthians Paulista
Fodboldspillere fra PSV Eindhoven
Fodboldspillere fra Sparta Rotterdam |
349097 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Mohamed%20Amine%20Ben%20Amor | Mohamed Amine Ben Amor | Mohamed Amine Ben Amor () er ein tunisisk fotballspelar som i 2018 spela for Al Ahlii Saudi-Arabia på lån frå Étoile du Sahel i den tunisiske fotballigaen og for det tunisiske landslaget. Han vart seriemeister i Tunisia med Étoile du Sahel i 2016.
Tunisiske fotballspelarar |