text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
men hans sørgmodige øjne lyste hos hende af intelligens undertiden hende selv ubevidst af lidt overmod |
etatsrådens som havde et umådeligt bekendtskab havde ladet deres venner forstå at de i anledning af eksamenen toge imod |
kandidatens skriftlige stod nemlig således at fruen trods sin pyramidale feber godt vidste at minona ikke kunne risikere videre selv om hun blev hvad der ikke lå for hende noget forfjamsket ved det mundtlige |
men heller aldrig er nogen væddeløbshest bleven holdt flottere og mere hensigtssvarende hvad alt det materielle velvære angår |
hver gang datteren demonstrerede imod alle de leverancer af faste og flydende madvarer der uafladelig bødes hende plantede den moderlige herkules sig foran hende og sørgede ved overtalelser og ihærdige opmuntringer for at karrene kun vendte mere eller mindre tomme tilbage |
følgen var da også den at den unge cand med |
chir |
med al glans kunne tage imod den idelige bemærkning om at eksamen ikke havde taget noget videre på hende |
jo hun er nu nervøs hun er nervøs |
vil de blot lægge mærke til hvor hun kan fare sammen hver gang en dør går |
docerede fruen hele liden mellem de talrige gæster |
minona som ofte hørte denne bemærkning gjorde sig den yderste anstrengelse for at beherske sig |
det vakte et vist røre i selskabet da den unge cand vinter trådte ind |
han havde været oppe samme dag havde hele tiden læst sammen med minona var en barndomsbekjendt og som alle vidste en intim ven af hende |
man ventede sig intet mindre end en deklaration ved samme lejlighed |
hele anledningen var som en gammel konservativ kammerherreinde hviskedee til en åndsbeslægtet tteologisk professor ved universitetet så pikant som kun slutningen af dette forfjamskede århundrede kunne levere den |
ja gud være lovet deres nåde er mit fakultet betrygget for det slags særsyn jeg håber i al evighed |
det skal de såmænd ikke sige min gode i andre lande går det jo ret livlig også der |
jeg beder om forladelse kun i amerika kun i amerika |
amerika vil aldrig komme til at skrive love for evropa og man vil allerhøjst i frankrig efterabe en enkelt ekstra vagence eller måske optage en flygtig alode |
jo undskyld mig men er der ikke i england kvindelige præster |
i folkekirken nej deres nåde |
det er jo stik imod biblen |
oh gud ja biblen svarede hun med et skuldertræk |
der står jo så meget i biblen som man jo ikke således kan rette sig efter |
det er nu en hel farlig tteori som man må vogte sig for at give indpas svarede professoren stift |
han vidste af erfaring at det vatvoveligt at komme i disput med den gamle dame som havde den svaghed altid at ville beholde det sidste ord |
hun holdt nogle yderst flotte og behagelige ugemiddage hvor man kom i exkvisit selskab |
professoren satte pris på disse hans frue ikke mindre |
under påskud af at det trak fra et åbent stående vindue bød han hende armen ind til kabinettet og begyndte at tale om mange unge damers store højde i nutiden |
det var et af kammerherreindens ttemaer en sagde hun selvstændig observation |
nå minona så fik vi da den dyst fra os og på n dag altid have vi fulgtes ad sagde vinter som endelig blev ene med sin flamme og du kender mine anskuelser om hvor umulig vi to kunne skilles |
foreløbig blive vi jo begge i byen så vi skilles altså ikke svarede hun og lo |
du v d jo godt at jeg taler om noget helt andet |
nu er examenstrykket den tidligere undskyldning forbi |
vi have intet at vente efter sig ja minona |
jeg kan ikke tænke mig min fremtid skilt fra din |
du kunne dog så dårlig finde dig i da jeg for alvor gav mig til at studere medicin |
kan du huske i førstningen |
gammel fordom |
der skal tid til at få sligt ud af sin tankegang og for resten du kender mine anskuelser om andre f eks frk |
fries |
tys |
lad os ikke tale ondt om kollegaer |
hver har sin måde at være på svarede hun og truede ad ham |
du er rent fortjusande i dag |
jeg traf en hel flok tteologer som overværede eksamen og som vare væk i dig der er noget ved din vissengrønne silkekjole som ingen kan stå for jeg tror at det er sølvlivbåndet |
nå ja jeg synes også selv den er pæn sagde hun og lo |
jeg måtte jo vælge en diskret farve som ikke skulle irritere professorerne for i sort gad jeg ikke møde |
hun så ned ad sig selv med fornøjet mine |
kjolen sad udmærket og klædte hende fortrinlig |
du ser selv godt ud i den nye ekvipering sagde hun og så ligesom undskyldende fra sig hen til ham han var en spinkel ung mand med et smukt ansigt blegt og forsynet med en mørkebrun knebelsbart |
vi se jo alle sammen ens ud i vore svalehaler en ækel mundering svarede han |
pludselig så han med en elskers instinkt et glimt i minonas øjne og en forhøjet farve i hendes kinder |
uvilkårlig rettede han sit blik mod indgangen |
han hørte et par gange den ham modbydelige lyd af et par besporede hæle der sloge mod hinanden og gjorde til sin ærgrelse den opdagelse at en elegant uniformeret løjtnant i det finere selskab gør en vis lykke |
et sekond til og pladsen ved siden af ham var tom |
cand med |
minona fløj den indtrædende i møde aldeles beruset af glæde |
for en iagttager var der nok at bemærke i denne manøvre |
det var interessant at få afvejet hvor mange procent af den besjungne kvindelighed der var gået i løbet på studiernes konto |
vist er det at ikke en af de mange til stede værende unge damer ville have vovet eller blot tænkt på så umaskeret at vise sin overraskelse over en ung mands ankomst |
kammerherreinden fik et nyt uhyre våben i hænde imod nutids amfibierne som hun lige så heftig som det blev følt udgød i den trofaste professors barm |
det var nydeligt af dem cand jeg mener løjtnant eller vil de ikke heller kaldes kandidat |
for når de har uniform på kan alle mennesker jo se hvem de er men at de også er kandidat står jo ikke skrevet bag på deres ryg |
etatsrådinden behage at kalde mig hvad de vil svarede kjeld ham var det |
hvor har de været så længe |
spurgte minona slemme menneske |
tusende lykønskninger frk |
ja jeg hørte nogle af deres præstationer i dag svarede kjeld med endnu et buk for kandidaten |
det er en lykke at en stakkels eksaminand er blind svarede minona dybt rødmende |
ligesom amor bemærkede justitsråd buk der som selskabets satiriker og med den fineste støvernæse i alle erotiske tilfælde nød situationen |
vi er alle blinde ved så mange lejligheder indvendte fru då for at bortlede opmærksomheden fra datterens henrykkelse |
det er hørt svarede justitsråden men man skelner imellem frivillig og ufrivillig blindhed |
den første er helt almindelig den sidste derimod ikke så blinkede han til fruen |
de er en drillepind |
kom og hjælp mig at tælle gæsterne |
ja mad have vi såmænd nok af men det kniber med pladsen |
deres ord indeholde en stor både opmuntring og beroligelse svarede justitsråden med lune og bød hende armen |
det gamle ord om at de der ville finde hinanden altid have held bekræftede sig også med kjeld og minona |
inden ret længe havde de en ubemærket krog midt i hele mylret |
skønt de havde en mur i ryggen løb de i virkeligheden spidsrod for selskabet |
ubetydelige små unge damer kunne ikke begribe at frk |
då som var så begavet kunne opføre sig så lidet passende som åbenlyst at løbe næsten i armene på en fremmed herre så var det såmænd kun til liden nytte at være så klog |
ældre mere pebrede individer morede sig over at ingen lærdom altså var betryggelse mod koketteri og giftesyge genkendte de sig selv |
gifte unge damer ærgrede sig over at de for hurtig havde ladet sig indfange og vingestække når de så hvor minona hun var mindst over 26 havde tiden for sig |
de gamle damer løftede øjnene mod himlen og rystede på hovedet over at se hvor menneskene vare underlige |
for dem var der vendt op og ned på verden |
gud ja |
mændene komme til at sidde i barnekamret for fremtiden |
kunne de blot føde børnene med |
sukkede n |
i mændenes kreds blev der også talt |
imellem de ældre lå tyngdepunktet ved undtagelse absurditet |
de middelaldrende mente at det kvindelige element nærmest var en overfylding på den alt overfyldte embeds og studievej |
enkelte af de yngre vare helt med nogle undtagelser tog det som brødnid |
nå min kære minona |
hviskedee justitsråden i forbigående til hende det glæder mig at se at eros og æskulap enes så godt hos dem |
hvad sagde han |
spurgte kjeld som så hende blive blodrød |