Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

man kan virkelig ikke svare på alt kære løjtnant

nå hvor længe har de så været i byen inden de fandt vej herop

jeg vidste jo de havde travlt og ville ikke forstyrres

å de vidste meget godt at det altid kun ville være mig en opmuntring lad os sige opstivning at se dem

for nu at tale om noget andet så er det vidunderligt som kandidatværdigheden klæder dem sagde kjeld

den har formelig forskønnet dem

gid der blot var et sandskorn af sandhed deri for nu da jeg er fri for al slidet får jeg en umådelig levelyst svarede hun med strålende øjne

levelysten giver virkelig ikke altid skønhed svarede han leende

å jo den meddeler liv til organerne det vil sige opfrisker elektriserer dem

så der har vi lægen men de stadfæster altså mine ord hvad ikke behøves for ærlig talt så tror jeg mange gange mere på mine egne øjne end på alle lærde postulater

hør jeg har aldrig før set dem i uniform

den klæder dem storartet men at tænke sig dem på den galej

hvad gik der af dem

jeg har været ved at dø af nysgerrighed over dem hvorfor forlod de standen

som om det lod sig afhandle her i en snub hvor 40 par øren kan høre det svarede han og så sig omkring

er det en hemmelighed

det gør sagen endnu mere pikant

jeg må have det at vide hører de jeg må

i morgen på langelinje kl 12 i fald det passer dem hviskedee han

det er et ord jeg kommer

har de været hjemme

spurgte etatsråden stille og vendte sig til kjeld

det er så længe siden vi så dem

ja en lille tur kun nogle dage for resten men min forandrede stand giver en del nye pligter så nu skal han da også til at spørge mig ud tænkte kjeld

men det lå langt fra då

det er så rimeligt helt rimeligt bemærkede han på sin stille måde

udmærket morsomt må det være således at kunne bevæge sig på flere felt

de fleste nå højst at kunne det på et og ofte dårlig nok det

kjeld havde altid haft dyb respekt for den lille mand især holdt han af at se ham i øjnene

der stod altid så meget at læse i dem som den tavse mund ikke fik talt og så var der af og til noget kvindelig mildt i dem

men i hans sidste ord var der noget som slog kjeld

ja det vil nu komme an på hvad jeg kan få ud af det held som hidtil har fulgt mig svarede han beskedent

det er ganske vist mere end blot held svarede då stille

som regel er jeg ingen ynder af changement og jeg tilstår rent ud at hvis de havde studeret modsat havde jeg bedre forstået det

endt som jurist

spurgte kjeld spøgende

ja a hvem v d hvorledes man ender

jeg forskrækkede min gamle fader med at sige at jeg måske gik over til medicinen

han gjorde ret i at blive forskrækket

livet er ikke langt nok til så store spring svarede etatsråden med et glimt i øjnene for hvilket kjeld rødmede

han var netop ved overmodets farlige grænse blev ærgerlig på sig selv og fandt ikke på anden bemærkning end den trivielle at ingen vidste hvor langt livet var o s v

meget sandt svarede etatsråden og spaserede til den næste gæst som var kammerherreinden

hvem er den nydelige officer de talte med etatsråd

han er meget meget chic

spurgte den gamle dame

han

er en søn deres nåde af en koholder i det store hviskedee justitsråden bag hånden til hende førend værten kunne svare

det var yderst mærkeligt må jeg sige svarede kammerherreinden og fikserede kjeld som nu var i samtale med ida då meget skarpt

hans fader er jysk herremand svarede etatsråden formildende

ah

det forandrer straks sagen

justitsråden maler grelt

å vedblev justitsråden faderen har grunker nok til at forgylde sønnen så kostalden gør intet

ja vist er han nydelig alt for nydelig min tro

kammerherreinden rystede på hovedet og nærmede sig til husets datter

hun ville selv tage ham for

men vips var han borte med sin dame

kjeld havde nemlig opdaget vinter og minona i en fortrolig duo og foreslog at de skulle slutte sig til dem

men til hans ærgrelse forsvandt de begge ind gennem den lukkede spisestuedør samtidig hermed gik det op for ham at de to vare genstand for alles øjne

han gav sig til at konversere ida med nervøs hast

skulle han spørge hende

umuligt

uden at vide og uden at ville det blev hans opførsel overfor husets anden upåagtede datter så mærkbar at etatsrådinden ved hvert stjålent øjekast hen til dem næsten skælvede af glæde

hun vidste intet lifligere på denne jord end at få sine døtre godt gifte

og til godt gift vidste hun intet der vejede op mod en fyldt pengesæk for som hun bemærkede man kan være meget ulykkelig med penge men aldrig helt lykkelig dem foruden

og kjeld

dette mageløse menneske med to eksamener til to leveveje en herregård masser af penge og dertil smuk for smuk og fin det v d da gud at han var

det var må man indrømme endog for en etatsrådinde af virkelig god familie et mageløst vue

men så mærkeligt kan et menneskes tanker i et nu forandre sig hidtil havde hun ikke drømt om nogen anden sammensmeltning næppe ønsket anden end at minona og kjeld måtte få hinanden

hvor havde hun ikke i begejstrede øjeblikke udviklet dette for sin tavse alligevel i dette tilfælde demonstrerende mand

kjeld var den eneste absolut den eneste i hendes bekendtskab som passede for minona som var god nok som kunne holde hende stangen for i et velordnet ægteskab tilføjede hun må alligevel konen i visse tilfælde underordne sig sin mand

den eneste som minona ville tåle sligt af var kjeld absolut kjeld og så fremdeles

men nu hun fik helt andre tanker

minona tog dog rimeligvis vinter de kunne praktisere sammen ja have hver en del i verden sammen

det måtte være mageløst

hun tænkte om hun altid kunne fulgt sin mand til kontoret det havde rigtignok været noget andet

men i hendes tid nåde kvinderne ikke så vidt desværre

og så kjeld fri til lille ida den gode lille ida

hun var lige ved at kvæles men strålede af en sådan livsglæde at justitsråden forsikrede hende at hun var mindst ti år yngre i aften

ikke en gang en meddelelse om at fiskefarcen til første ret var mislykket formåede at nedslå hendes strålende humør

i det store vindue i spisestuen havde minona og vinter midt under borddækningens travlhed taget plads

de ræsonnerede som så at ingen havde tid til at høre på dem og desuden latinen som lægerne er vante til at bruge blot de skulle beskrive et tilfælde i en tommelfinger kunne her komme dem til gode

jeg v d det godt minona det nytter ikke at nægte det det er ene og alene lasson den nå ja det kan nu være det samme

som er skyld i din vægelsindethed sagde vinter

jeg har altid trot det og havde jeg tvivlet så fik jeg i aften syn for sagen da jeg så hvor du ved hans uventede komme blev forandret helt elektriseret forsikrer jeg

dum snak karl er det ikke andet du vil mig spurgte hun og forsøgte at le

det er altså kun jalousi

jo vist

sig hellere sagen rent ud

jeg har ingen brug for dig min gode karl jeg å minona

nej

jeg kan ikke udtale det

du v d selv hvorledes vi have levet sammen hvorledes vore tanker ja jeg kan sige dine forestillinger have været mine

og du v d hvor du har været min gode ånd gennem ungdommens skær aldrig var det gået således uden dig

en tanke et håb holdt mig oven vande

skal det briste v d jeg nok hvor det bærer hen med njig

det gider jeg ikke høre

udbrød hun og sprang op

lad det blive ved personligt ansvar og vælt ikke umulige byrder over på andre

hun gjorde mine til at gå