Datasets:

chcaa

/

memo-canonical-novels

like 0

1873_WintherC_DenFredloesesSoen_2

Hedevig

Den Fredløses Søn

Winther

Winther

Den Fredloeses Soen

1873_WintherC_DenFredloesesSoen_2.pdf

Carl

Winther

dk

Den Fredløses Søn

En original historisk Fortælling

n

gothic

Jordan

KB

Forf. ikke identificeret.

pdftxt

nan

nan

O

Vi vende nu tilbage til kong Eriks Hof. Skjøndt kongen havde nået sit hjertes ønske, at den fromme Ingeborg var bleven hans hustru, så syntes dog ikke glæden at være dragen ind i kongeborgen. Ingeborg var en ivrig kattolik, hun ærede kirkens overhoved, paven, høilig, og hun var ikke ubekendt med den tvivl, som flere gejstlige nærede, at hendes ægteskab med kongen ikke var gyldig, eftersom paven ikke havde ophævet deres slægtskabsforbindelse, også hvilede kirkens band over riget. Da hun et år efter deres bryllup nedkom med et dødt drengebarn, troede den fromme dronning, at det var en straf af himlen, fordi deres ægteskab var syndigt og fordi de begge havde trodset kirkens band ved deres ægteskab. Hun henfaldt i en slags melankoli og da kong Erik, der havde været fraværende i nordtydskland, hvor han, lig de store valdemarer, havde tilbageerobret, hvad deres efterfølgere havde ladet sig fratage, vendte tilbage, fandt han hende dybt bedrøvet. „ Hvad fejler dig, elskede Ingeborg? “ spurgte han, der var underrettet om, at deres førstefødte var kommen død til verden. „ Kan du ikke gætte grunden til min sorg? “ Svarede hun. „ Tager du dig det så nær, at gud ikke skænkede vor førstefødte livet? “ „ Ja, “ var hendes korte svar. „ Kan gud da ikke give os en ny søn istedetscr den dødfødte? “ „ Jeg frygter for, at guds vrede hviler over os, fordi vi have ægtet hinanden uden pavens tilladelse. “ „ Fromme Ingeborg, har du nu hørt efter en eller anden geistligs ytringer om vort ægteskabs uzyldighed? “ sagde kongen. „ Du tier, “ vedblev han, „ så gættede jeg dog rigtig. Det er altså pater Johannes, din skriftefader, som er årsag i dit samvittighedsnag. Jeg skal tale alvorligt med ham, og det er bedst, at du opsøger dig en anden skriftefader. “ „ Ak, Erik, “ svarede dronningen, „ jeg vil dog vedblive at nære den tvivl. “ „ Altid har jeg de præster på min nakke, “ Sagde kongen og stampede forbitret i gulvet, „ men jeg skal trodse dem og vise dem at jeg og ikke paven regerer i. Danmark. “ „ Når du gav den hellige fader et godt ord^ ville han løse bandet, kirkeklokkerne ville da atter lyde over hele landet, mange elskende par, som sukke fordi de ikke må ægte hinanden, ville da blive glade, og fromme sjæle, der dø i stor hjerteangst, fordi de ikke ville blive bcgravedr i indviet jord og ikke erholde syndsforladelse, ville dø rolige. — fald dog tilføje, elskede Erik! “ Men kongen blev opbragt over denne begjering. „ Jeg skulle unde den forvorpne, bortløbne prælat, grand, den triumf, at jeg ydmygede mig og føjede mig i hans flammelige fordringer. Nej, aldrig, før vil jeg dø, end således underkaste mig pavens magt. Forlang ikke det, Ingeborg. “ „ Ak, nej; da du vendte sejrrig tilbage fra kampen i nordtydflland, troede jeg dig tilbøjelig til. At ydmyge dit hjerte for Herren, men ak, jeg bedrøg mig. “ En tåre randt imod hendes villie ned ad hendes kind, og da kongen, der elskede hende inderligl, så det, blev han blødhjertet. „ Lad mig betænke mig, Ingeborg, “ sagde han. „ Måske kan jeg ved et ydmygende ord bevæge paven til at nedsætte sine fordringer på den landflygtige ærkebisps, min dødsfjendes vegne. Jeg stat lade min afsending i rom give pavens omgivning et vink-vm, at jeg måske vil falde tilføje, og da vil jeg erfare, hvorvidt han er villig til at opfylde mit ønske. “ „ Gør det, elsfede Erik, gør det, “ sagde Ingeborg, idet hun greb hans hånd og kyssede den. Kongen følte sig rørt, trak hånden fra hende, slyngede sin arm om hendes Hals og gav hende et hjerteligt Kys. „ Ak, du ved ikke, elsfede Ingeborg, hvor gerne jeg opfylder dine ønsker, “ sagde han. „ Men du kunne intet ønske gøre, som jeg mindre ville opfylds end dette. Giv dig tilfreds, jeg skal måske snart blive forsonet med den hellige fader, trods hans urimelige fordringer, thi han er ikke selv tilfreds med at rigets undersåtter blive ugudelige, fordi mange af dets gejstlige følge hans pantsættelse ikke tale guds ord fra prædikestolen, og der behøves måske kun et ydmygende ord, så kan en forsoning med paven, som jeg nylig sagde, sinde sted. “ „ Du ved ikke, hvor meget du ville glæde mit hjerte dervev, “ svarede Ingeborg. Atter drog kongen bort det følgende år, for nt bekæmpe de tyske stæder i nordtydskland, og Ingeborg ventede en ny nedkomst. Kongen havde vel gjort nogle forsonende skridt i rom med hensyn til biskop grands fordringer, men den nedrige prælat ville ikke give det ringeste efter. — medens kongen var borte nedkom Ingeborg, men atter som første gang med en dødfødt søn. * ) det er let at begribe at dronningens sorg nu blev dobbelt forøget ved denne store ulykke. Hun var nu overbevist om, at der ikke hvilede nogen velsignelse over deres ægteskab og hengav sig danske til sin Kummer. Da denne sørgelige tidende bragtes kongen, forlod han skyndsomst nordtydskland, landede ved Vordingborg, på hvilket slot dronningen var nedkommen, og ilede til hende for at trøste hende, som han indså måtte være meget nedslået i sindet. „ Jeg er bedrøvet indtil min sjæls inderste, * sagde Ingeborg, da han stod ved hendes leje, hvilket * ) for at læseren ikke skal tro, at det er opdigtelse af forfatteren til denne fortælling, at Ingeborg hver gang nedkom med en dødfødt Prinds, ville vi henvise til Danmarks historien, som fortæller, at hun fødte 14 sønner, hvoraf 11 dødfødte, og tre, som døde i en ung alder, den sidste ved et uheld, som vi senere skulle fortællæ, og som bragte dronningen til at gå i kloster. Den fredløses søn. I. 1 hun endnu ikke havde forladt. „ Herrens forbandelse hviler over os, og han vil ikke skænke os nogen arving til Danmarks rige, når vi ikke ydmyge os for ham. Ak, jeg føler tungt Herrens vrede, elskede Erik! “ „ Vær rolig, Ingeborg, “ svarede kongen. „ Jeg skal ydmyge mig for Herren og hans statholder her på jorden, den hellige fader Bonifacius. Din bekymring skal få ende. Arme moder, føde to børn til verden, og ikke have den glæde at se en af dem levende. Men Herren vil skænke os flere, som ville blive vor alderdoms glæde. “ „ Gid det måtte fle, men en mørk anelse fylder min sjæl og bebuder mig sørgelige dage. I drømme har jeg set ind i fremtiden, og hvad jeg der så har sat mig i den stemning, hvori jeg nu befinder mig. “ „ Hvo agter på drømme, Ingeborg? Jeg troede dig hævet over sådan overtro. “ „ Kald det ikke overtro, Erik. Gud viser ofte mennesket i drømme hans fremtidsfljæbne for at ydmyge ham i tide. “ „ Hvad drømte du da, som kunne gøre dig så melankolsk? “ „ Jeg drømte, at jeg stod i Ringsteds prægtigt oplyste kirke. Præsten stod på prædikestolen og en ligpsalme blev sungen. Jeg sad ene i den kongelige stol og hørte andægtigt til. Da ligpsalmen var endt begyndte præsten at tale. Han talte fordømme « Lige ord om vort ægteskab. „ Nu ligger de hisset under det pragtfulde monument, og hist i kirkegårdshvælvingen slumrer deres børn! “ sagde han. Han nævnte et antal som lød uforståeligt i mit øre. „ Se! “ sagde han, „ det er straffen fordi de trodsede Herrens statholder. Nu ligge de der, ingen børn efterlade de, som fælde tårer ved deres grav! “ — da jeg hørte disse ord, sortnede det for mine øjne, alt forsvandt, og jeg opvågnede med et heftigt bankende hjerte. En tårestrøm lettede det. “ „ Det var en afskyelig drøm, Ingeborg, “ sagde kongen dybt rystet. „ Men det har været den onde ånd, der har gjækket dig. Jeg skal ydmyge mig for paven og han vil løse kirkens band. “ „ Så gør du en gud behagelig gerning; Erik, “ svarede Ingeborg ' med et glædens smil. „ Og forsoner himlen, hvis vi have begået en brøde. “ „ Elskværdige, fromme væsen! “ sagde Erik og trykkede hende kærligt til sit bryst. „ Vi have ingen brøde begået, det er jeg forvisset om, men for din skyld vil jeg ydmyge mig for pave Bonifacius. det er det, han venter på. ' hans stolthed bliver da smigret, thi han har mærket, af hans magt og myndighed her i Norden står på svage fødder. Jeg seer ind i fremtiden, og den tid vil komme, da ingen fyrste vil agte pavens bandbulle, dens pile vil prelle af mod kongemyndigheden, og pavens magt vil være en skygge, ja måske mindre end en skygge af den magt, han endnu besidder. — men jeg vil kalde på min Drost, min trofaste Åge, hvem kærligheden til mig og den troskab, han nærer for mig, har bragt ham til af udsætte sit ægteskab med den han elsker, “ „ Ja, det er en ædel mand, “ svarede Ingeborg. „ Var du omgiven af lutter sådanne mænd, var det værd af være konge. “ „ Det var det, Ingeborg, men søg nu ar berolige dit oprørte sind. Gud vil være med os i fremtiden. “ Dronningen forlod ham, og kort efter indtrådte Åge Joensen efter af være hidkaldet af en dørvogter. Hans åsyn var alvorligt, hans længsel efter at se Leonore havde indgravet sine træk i det. Han vidste også, at hans elskede, der savnede Gunild, følte dybt sin forladte stilling. Åge kunne have ladet hende komme til Danmark og der ægtet hende, men han vidste, at kongen, blot ved at høre marsk Stigs døtre nævne, blev sat i en ilde stemning; når han ville ægte Leonore, måtte han forlade kongen, for hvem han nærede en stor hengivenhed. Da han trådte ind til kongen, fandt han denne siddende i en dybttænkende stilling, hovedet støttet på den ene arm. Han grublede over sin dronnings drøm. „ Skulle Herrens vrede ramme mig så hårdt som Ingeborg drømte, “ lød hans ord i drostens øre, idet denne blev stående ærbødigt ved indgangen. „ Skulle jeg ikke efterlade mig nogen arving til ttronen. Ak, arme Danmarks rige, da vil min Broder Christopher gøre det til det ulykkeligsle rige ved sin udueligh ' ed, sin herskesyge, sin slette karakter. “ Nu blev han drosten vaer. „ Du her, Åge? “ sagde han, „ Du ved ikke hvilke mørke tanke, der rystede min sjæl i dette øjeblik. “ „ I gav eders tanker ord, nådige konge, “ Svarede drosten. „ Og jeg hørte, hvad der synes at ængste eder. Hvad vil i agte på drømme, herre konge. “ „ Nævner ikke biblen selv mærkværdige drøm ' me? “ spurgte kong Erik. „ Som Josephs, ville i måske sige, min herre konge, “ svarede drosten. „ Men i må mindes eder, at det var miraklernes tid, og at man ikke har nogen Joseph, der kan udlægge drømme. De betyde jo, efter drømmeudlæggerne, altid det modsatte, og da vil i efterlade eder en talrig slægt. “ „ Gid det var så, “ sagde kong Erik. „ Jeg har ladet dig hidkalde for at tilkendegive dig, at jeg vil falde tilføje for paven. “ „ Hvad, herre konge, vil i betale 49, 000 mark sølv til erkebispen? “ spurgte drosten forundret. „ Nej, jeg har lovet min Ingeborg, der er meget sorgfuld for sine to dødfødte sønner, at skrive et ydmygt brev til paven, for at forsone ham. “ „ Hvor ydmygende det er for eder, herre konge, så vil jeg dog råde eder til det, for at fred og ro igen kan finde sted i riget. “ „ Det er såre hårdt, når man har retten på sin side at måtte give efter, men såvel Ingeborgs bønner som rigets vel har bevæget mig dertil. “ Og efter nøgen rådførsel, skrev Åge følgende ydmyge brev til paven: „ Jeg beder eders hellighed barmhjertigen at antage mig, at ikke hele riget skal fordærves og folket gå til grunde. Thi de er ikkun får, og hvad have de gjort? Lad Peders sværd slikkes i skeden, og Christo statholder, eller rettere Christo selv, læge mit øre, for at jeg igen kan blive indlemmet i Christi kirke og høre guds ord. Hvad somhelst eders hellighed lægger på mine skuldre, som jeg kan bære, skal jeg ikke undslå mig for, om det er end nok så hårdt. Hvad skal jeg sige mere? Tal herre og din tjener lyder! * * ) således nødsagedes en konge i hin tid at tilskrive paven, medens de i vore tider have forjaget ham fra hans besiddelser. „ I vil snart se gode frugter af dette ydmygende brev, herre konge, * sagde drosten. „ Paven ligger for øjeblikket i strid med kong Philip af Frankrig og vil derfor vist gerne forsones med eder. * „ Gid det var så vel, ønsker jeg, * svarede kongen, „ en stor sten ville derved lettes fra mit hjerte. Det vigtigste for mig, er at erkebisp grand aldrig mere vender tilbage til Danmark, og * ) dette brev er ord for ord som kong Erik i sin tid tilskrev pave Bonifacius den ottende. at paven indsætter en anden erkebisp i Norden. Vi ville nu oppebie hans svar. “ Dette udeblev ikke længe. Efter to måneders forløb kom der en legat fra rom, medbringende pavens svar: når kongen betalte erkebispen en erstatning af 10, 000 mark sølv for den tort og den skade, han havde lidt, så var paven villig til at løse riget fra kirkens band og tillige billige kongens ægteskab med prindsesse Ingeborg. Erkebispen anvistes et erkesæde i Tyskland, så han gav ikke mere anledning til nogen forargelse. At kongen med glæde gik ind herpå er naturligt. Nu lød kirkeklokkerne over hele landet, og da den fromme Ingeborg hørte den første klokke ringe i anledning af bandets ophævelse, faldt hun på knæ for forløseren på korset og takkede ham, thi hun følte sig atter svanger og nu ville bandsættelsen ikke mere have nogen indflydelse på hendes nedkomst. Nu var der også glæde over hele landet. Kirkerne vare fyldte med mennesker, hvem præsterne gave aflad på ti år for de synder, de havde begået og ville begå. Dronningen delte denne glæde, men da timen kom, at hun fknlde føde, lå der atter et dødt drengebarn i hendes skød, og hendes tårer randt ned på det lille livløse legeme. Endnu mente hun, at kirkens band havde hvilet på hende, da hun undfangede, og trøstede sig med, at når hun fknlde føde et fjerde barn, ville det nok leve. Og hendes formodning blev til virkelighed, da hun nedkom med et fjerde barn, en dreng, ligesom de foregående. Det var et lille livligt væsen, moderens og faderens glæde, men inden det var var bleven et halvt år gammelt, blev det pludseligt sygt og kort efter endte et krampeslag dets liv. For ikke at trætte læseren med at fortælle om dronning Ingeborgs mange fødsler, efter historien 14 i alt, alle drengebørn, så ville vi blot tilføje, at af disse 14 børn vare de elleve dødfødte og havde aldrig set verdens lys, og de tre vare vel levende, da de blev fødte, men at de døde alle tre inden nogen af dem var bleven et år gammel. Det fjortende barn trivedes synlig frem for alle de tretten foregående søskende, og moderen og faderen samt lægerne nærede det håb, at det ville blive i live. Ester folketroen var begge ægtefolks begåede synd, at ægte hinanden uden pavens samtykke og bandlysningens ophævelse, forsonet med det trettende barn, og overtroen syntes at bekræfte sig ved det fjortende barns trivelige tilsland. Da kørte en dag dronningen fra Abrahamstrup, nuværende Jægerspris, til Holbek til kirkegang. En amme, der sad ved siden af dronningen var betroet barnet. Søvnig af naturen sad hun skødesløs med barnet på armen. Da stødte det ene vognhjul mod en stor sten, bognerp hoppede iveiret, barnet fløj ved stødet ud af armen på den sovende amme og slog hovedet istykker mod en sten. Dronningen, der forgæves havde grebet efter barnet, da det fløj ud af armene på ammen, besvimede af angst, og da hun kom til sig selv igen, lå hendes barn livløst ved hendes side. Stride tårer randt nu ned ad hendes kinder; hun angrede høilig, at hun ikke selv havde båret omhu for barnet, som da ikke ville være bleven dræbt. Hun besluttede ikke mere at vende tilbage til det kongelige slot, men ved at gå i st. Claraklostrct i Roeskilde, og der gøre pønitentse for hendes ligegyldighed for livstid, blive forsonet med gud. Skjøndt kong Erik, der vedblev at elske hende, uagtet de mange dødfødte børn, bad hende indstændig at opgive sit forsæt at forblive i klosteret, så lod hun sig dog ikke bevæge, men oprettede et eget alter i klosterkirken, for hvilket hun hver dag, tidligt og sildigt lå på knæ og bad inderligt til gud for hendes begåede synder, der vare blevne straffede så hårdt, til rigets store skade, da formodentlig Junker Christoffer ville blive valgt til konge, når hendes ægtefælle, kong Erik døde. Begges liv henrandt nu sørgelig i de få dage, der var dem forundt at leve, thi årsdagen efter barnets død i midten af angust døde hun i st. Claraklosteret og omtrent 3 måneder efter fulgte kong Erik hende i graven. Det var på vordingborgslot at han følte døden nærme sig. Intet kærligt væsen stod ved hans leje, hans dronning og hans børn vare alle døde. Hans Broder, den onde Christoffer var landflygtig. Hans ven, drosten Åge Joensen, levede efter at have ægtet Leonore, i Sverrige, fjernt fra ham. Ved hans leje slode forskellige af rigets fornemste embedsmænd. Hans sidste ord til dem vare: „ Vælg ikke min Broder, Junker Christoffer, til min eftermand på tronen. Han vil bringe fordærvelse over riget ved sin uduelighed, sin ødselhed og sin uordholdenhed. “ Junker Christoffer opholdt sig i Paris, da broderen døde, og her kom hans tidligere Drost, bulcw, og bragte ham den ham så glædelige efterretning. „ Rigets stænder ville forelægge eder de betingelser, hvorefter de ville vælge eder, “ sægde bulcw. „ De kalde det en håndfæstning, som i skal underskrive. “ „ Jeg undersfriver den ubetinget, “ svarede Christoffer uden betænkning. Drosten så forundret på ham. “ „ Du undrer dig derover, “ sægde Christoffer smilende. „ Jeg skal sige dig, jeg har ikke i sinde at holde en eneste af de forpligtelser, jeg undersfriver, undtagen jeg synes om den, og har jeg først scepteret i hånden, så skal de finde en hård hund i mig, og ikke fcrmå at vriste det ud af min hånd. Forlad dig derpå! “ „ Jeg vil dog ikke råde eder, nådige herre, til at trodse rigets stænder for meget, “ sagde Bulow, „ thi ligesom flere store herremænd svigtede eders Broder, kong Erik, således ville de da også svigte eder. “ „ Da vil jeg gøre kort proces, og kappe deres hoveder af, “ svarede junkeren, „ thi du ved nok at ordsproget siger, der skal skarp lud til skurvede hoveder! “ „ Men for at kappe hovederne af, må man have dem i sin magt. Og det er ikke så let en sag. “ Således talende begav Junker Christoffer sig med sin Drost til Roeskilde, hvor valget skulle foregå. De begivenheder, som nu fandt sted, hører historien til, og egne sig ikke til omtale i en fortælling, som denne. Vi ville blot underrette vore læsere om, at Junker Christoffer, nagtet man kendte hans flette character, blev valgt til konge, fordi han gjorde både den ene og ben anden af landets store ejendomsbesiddere store løfter, som han flet ikke havde i sinde at holde. Kong Erik havde pantsat mange af rigets indtægter. Derfor sagde kong Christoffer: „ Skal jeg betale gælden, så må man hjælpe mig! “ og nu pålagde han den ene hårde skat efter den anden og pantsatte, hvad der af landet endnu ikke var pantsat. Han var den uslests af Danmarks konger og fik til sidst tilnavnet: „ Pantsætter! “, thi i sine sidste levedage ejede han ikke andet end Skanderborg slot og byen saxkjøbing på Lolland. vi føre nu vore læsere frem i et senere tidsrum omtrent tyve år efter kong Eriks og hans dronnings død. Det var hen ad efteråret, at man så en ældre herre, vel tredsindstyve år gammel, ride med en ung mand på nogle og tyve år. De red hen ad landevejen fra Holbek til kallnndborg på to vælige hingsts og vare begge bevæbnede. De nærmede sig et stort krucifiks af træ, ved hvis fod flere fattige arbejdsfolk, som kom fra Marken, havde kastet sig på knæ. Krucifikset var oprejst tæt ved en kilde, som ansås for hellig og helbredende, og mange af de fattige mennesker, der ikke kendte nogen anden drik, drak af vandet, som de lod rinde i deres hue. „ Herre gud! “ sagde en gammel Bonde, idet han andægtigt foldede sine hænder, “ lad dog ikke tyskeren blive herre over hele Danmarks rige. De husere her i landet, som om de vare røvere og stimænd, og ikke krigsmænd. Men som Herren er, så er hans tjenere, og det får vi arme bønder at føle, der nu har fået tysk herskab, i stedet for dansk. “ „ Ja, du har ret, gamle, “ sagde den ældre herre i en venlig tone til bonden. „ Danmark er gerådet i fremmedes vold og tydflerns regere næsten overalt. “ „ Men jeg håber, “ sagde den unge mand, der holdt stille med sin hest ved den ældre herres side, „ at enhver dansk mand vil slutte sig sammen og forjage disse tyske røvere! “ „ De er desværre herrer her, fordi landet er pantsat til dem af kongen, som ikke ejer andet af Danmark end Skanderborg slot og byen saxkjøbing. Grev Johan af Holsten er herre i Sjælland, “ sagde den gamle rytter. „ Gid kong Christoffer måtte fle al landsens ulykke, som han har skattet og vattet med Danmarks rige! “ sagde en ung bondekarl. „ Deri giver jeg dig ret, “ sagde den unge mand, “ en siettere konge har Danmark aldrig havt. “ „ Alle dages ende er endnu ikke kommen, unge herre, “ sagde den gamle Bonde. „ Vor herre lever endnu, og han vil ikke lade os omkomme i den elendighed; til ham sætter jeg min lid! “ „ Ja, han er en mægtig herre, mod hvis vælde tydsferne bliv- til intet, “ sagde den ældre herre. „ Og som du nys sagde, gamle, alle dages ender endnu ikke kommen. “ „ Agter Herren sig til kallnndborg, den er jo i den mægtige danske adelsmand, Knud porses magt. “ „ Ja desværre er kallnndborg Lehn i hans hænder, og skønt han er en dansk herremand, har han dog sluttet sig til grev Johan, og udsuger og udpiner landet ligeså meget som han. Men du spurgte, gamle, om jeg agter mig til kallnndborg. Det har jeg og min søn her netop i sinde for derfra at komme over til Jylland, hvor den jyske Bonde har rejst sig og ikke vil lade sig undertvinge af grev Gert! “ „ I vil da få en hård dyst, “ sagde bonden, „ thi man siger, at greven er usårlig, så intet sværd kan bide på ham, og at han tillige er en stor stridsmand. “ „ En dygtig krigsmand er han, men tillige den værste tyran, “ sagde den ældre rytter. „ Gud bedre riget, hvis ' han skulle blive herre i Jylland, som det er hans agt for tiden. “ „ Og vil nu de gode herrer drage over til Jylland for at kæmpe imod ham? “ spurgte. den gamle Bonde. „ Det have vi stærkt i sinde, “ var svaret. „ Gud hjælpe os! “ sagde nu den gamle Bonde, idet han så ned ad landevejen. „ Der kommer en flok ryttere, som have været nede i landsbyen hist henne, og udplyndret den for al den levemåde, der findes. Det er bedst at vi tage benene på nakken og flynder os bort, hvis vi ikke ville føle deres stridskclber eller deres lange sværd. Thi seer jeg ret, så er de mægtig drukne, og så er de altid så uregerlige og agte hverken venner eller fjender! “ De knælende bønder rejste sig nu op og skyndte sig så hurtigt de formåede afsted for at nå deres hytter, som lå ikke langt borte, og som de derpå ængsteligt tillukkede. „ Vi komme vist i lidt slagsmål med de uvorne karle, “ sagde den gamle rytter til den unge, „ eller skulle vi vende dem ryggen, og krybe i skjul som de stakkels bønder? “ At det var ikke var hans alvor, kunne man se deraf, at han prøvede om sværdet ved hans side gled let ud af skeden, men dette bemærkede sønnen ikke og sagde derfor: „ Fy for en ulykke! En dansk stridsmand skulle være ræd for en tysk stratenrøver, thi andet er det pak jo ikke. Hvis du vil som jeg, så fare vi uden videre med draget sværd ind på dem, og du skal se at de smøre haser. “ „ De er alt for mange, Herman, til således uden videre at trænge ind på. Der er vist en snes stykker. Vi ville ride dem fredelig i møde, den fredløses søn. il. 2 og derved gøre dem trygge, og når de da trænge ind på os, hugge vi os igennem dem. “ „ Mine fingre, fader, klø efter at slå løs på dem! Men da du vil have vi skulle drage dem roligt i møde, så vil jeg føje dig og lade sværdet blive i skeden. “. De tyske ryttere kom nu ridende ganske langsomt hen ad vejen imod vore to ryttere. De havde drukket al det øl, der fandtes i kroen i den landsby, som de havde hjemsøgt for at plyndre, og vare derfor stærkt berusede, så de svinglede frem og tilbage på hestene over imod hverandre og sårede heste og ryttere med deres stridskolber, som vare forsynede med pigge som en morgenstjerne. På begge sider af og bag på deres heste hang udbyttet af deres plyndring i landsbyen, hvis beboere de havde forladt grædende, efter at de havde tildelt dem drøje slag fordi de vare uvillige til at give dem hvad de forlangte, hvilket de derfor toge med magt. „ Ved du hvad, bruderchen! “ sagde en høj rytter, der ragede frem over alle de andre og formodentlig var deres anfører, „ Danmark er dog et rent kanånsland. Aldrig har jeg haft så gode dage som her. Vil landets beboere ikke give os godvillig, hvad vi forlange, så tage vi det selv, og mukke de et eneste ord, så vanker der prygl. “ „ Ja her er ganske anderledes, end i mit lieber vaterland! “ svarede en lille undersætsig Karl, der dinglede fra den ene side af hesten til den anden, og var nærved at falde af den. „ Og ret smukke bønderpiger er her. Jeg tog mig lidt vel meget frihed mod en smuk blond tøs, så hun gav sig til at skrige, og straks kom der en Karl løbende, og ville rive hende fra mig, men da jeg fugtlsde ham dygtigt igennem, fandt han sig i at jeg karresserede hende. “ „ Den slingel! Han burde have anset det for en ære, at en tysk krigsmand ville give sig af med sådan en bondetøs. “ „ Der var også en bondekarl, der ville hindre mig i at tage disse gæs, som gør sådan et helvedes spsktakkel her ved sadelbommen, men da jeg gav ham et dygtigt hiv over hans ene arm, brølede han af fuld Hals og gav slip på gæssene, som vi ville stege til aften. “ „ Det. er en fandens gækken med de gæs, der hænge ved din saddel, “ sagde en rytter, der red bag ham, idet han med sit sværd med et hug afhuggede hovedet på to gæs. „ Så, nu har jeg slagtet dem for dig, “ sagde rytteren og tørrede det blodige våben i hestens manke. „ Gid det havde været halsen på to dansfe krigsmænd, jeg afhug. “ „ Der komme to mænd ridende, det er dansfe folk, kan jeg se, se nu om du ligeså rafl kan hugge hovedet af dem, Peiter! “ „ De skal nok begge to tumle ned af hestene, som er prægtige dyr, jeg vil gøre til bytte, “ „ Halt! “ råbte han, „ hvor skal i to lumpenkerle hen? “ „ Kommer det jer ved, “ svarede den unge rytter og ville drage sit sværd, men et vink af faderen holdt hans hånd tilbage. „ Hvad, galer du dansks hanekylling! “ råbte den tydsfe rytter og greb til sin stridskolbe, men den høje rytter holdt ham tilbage. „ Har i Pas og lejdebrev fra grev Johan? “ Spurgte rytteren. „ I seer mig lidt mistænkelig ud med sværdet ved eders side. Det behager i straks at give os. “ „ For at passere landevejen i Sjælland har jeg aldrig hørt, at man brugte Pas. “ „ Den skik har vi tydsfe indført! “ svarede den høje tyske rytter, „ og da i ikke har noget Pas, kan jeg tænke, så behager i at række os eders sværd og i kan da ride rolig eders vej! “ „ Tak skal i have for den tilladelse, min gode tyske krigsmand, her har i, sværdet, “ sagde den gamle rytter, og ligeså lynsnart som han drog det ud af skeden, gav han den høje krigsmand et hug over armen, så han tabte stridskolben, han havde grebet til. Sønnen havde ligeså hurtigt draget sit sværd, og begge søgte nu af bane sig en vej igennem rytterskaren. Den ældre herre førte nogle drabelige slag; her fløj der en afhugget hånd af en rytter og hist en arm. Sønnen stod ikke tilbage for faderen, hans sværd for omkring mellem dem med lynets fart, hist fik en en flænge i ansigtet, og her og der hørtes der skrig af de sårede. Formedelst deres berusede tilstand, forsvarede krigsmændæne sig flet, deres heste blev fly fordi de sårede dem, idet de tumlede omkring, med deres piggede stridskolber. „ Det må være djævlen selv, “ sagde den høje anfører, » åndende sig af smerte, „ og ikke et menneske, som han uddeler hug. “ „ Slapperment! “ sagde en anden gammel rytter. „ Han har forhekset min hest, thi den vil ikke lystre tømmen, “ og idet samme stejlede den og kastede ham mod en stor sten, så han ikke formåede af rejse sig igen. „ Det er bedst at vi retirere! “ sagde en tredie, „ thi mod trolddom kan ingen ærlig krigsmand stå sig! “ „ Skam få den, der flygter for to fjender, medens vi udgøre en snes mand! “ sagde en gammel fljægget rytter, den eneste ædrue af alle, som havde redet allerbagerst, og førte idet samme et vældigt sværdhug efter den ældre danske rytter. Men denne var årvågen, han afparerede hugget og på samme tid fløj tyskerens sværd ud af hans hånd og hen ad vejen. „ Fast må jeg tro at mine berusede kammerater have talt sandhed! “ sagde den gamle rytter, idet han ved en hurtig vending af sin hest undgik. at blive såret og greb til sin stridskolbe. „ Den hånd, der formåede således at slå sværdet ud af den gamle Sebastians hånd, må vist tilhøre en troldmand! “ Medens han talte således var han bleven ene tilbage af hele hoben med undtagelse af de på kamppladsen liggende sårede, der våndede og vred sig as smerte. „ Rid bort i fred, gamle gråsfjæg, “ sagde den ældre rytter. „ Du er ligeså god som hele den bortjagne flok, der nu tager flugten. “ „ I er en tapper krigsmand, har jeg mærket, “ Sagde tydfkeren og lod sin stridskolbe falde ned ved hestens side, „ og som det er en ære at kæmpe med, thi der hørte en stærk hånd til al hugge sværdet ud af den gamle Sebastians hånd. — jeg vil derfor også som en ærlig gammel krigsmand give eder det råd, at i seer at fjerne eder fra landevejen ad en eller anden sidevej eller sti, få hurtigt som i formår. “ „ Af hvilken grund, gamle brave krigsmand? “ Spurgte den gamle rytter. „ Fordi der efter os snart vil følge en stor skare stridsmænd, der hører til grev Johans livvagt, og som er karle, der ikke flygte således som mine drukne kammerater der. “ „ Jeg har været i større farer før end den, “ Sagde den gamle rytter, „ og jeg hytter vel nok mit skind, som jeg hidtil har gjort. “ „ Vi blive ikke forknytte for så lidt! “ tilføjede den unge rytter. „ Ja, i kender vel nok ordsproget: mange hunde er harens død? “ „ Men vi er ikke harer men mænd, som ikke ere vante til at fly for nogen. “ „ Men som dog ikke vil kæmpe med en hel hær! “ svarede den gamle. „ Dog, det bliver eders sag! Jeg har advaret eder som en ærlig krigsmand, fordi i er tapre mænd, og når i ikke følger mit råd, så må i tage skade for hjemgæld. Farvel! “ Med disse ord sprængte han afsted efter sine kammerater, der lig en flok forskrækkede får joge afsted ad vejen til Holbek. „ Den gamles råd er dog ikke så galt, “ Sagde den ældre nytter, „ det er ikke nogen vanære at vige af vejen for overmagten, og selv den berømte Holger dansfe ville ikke have optaget kampen med en hel krigersfare. “ „ Det være som det være vil, fader, “ sagde den unge rytter, idet han tog sit sværd ved klingen og holdt det således „ i vejret, at det med sit greb dannede et kors, „ så sværger jeg her ved symbolet på vor frelsers død, at jeg ikke flyr for nogen fjende, men før vil sinde døden end skjule mig! “ „ Det er en tåbelig ed, Herman! “ sagde den gamle rytter, „ og den vil jeg ikke gøre efter dig. At kæmpe, når det ikke kan undgås, med en flok drukne stridsmænd, som dem vi nys tvang til at flygte, kan forsvares, men at indlade sig i kamp med en fjendesfare på flere hundrede mand, er galsfab og overmod og straffer sig selv. “ „ Det er på riddervis, fader, “ sagde den unge rytter. „ Lær mig ikke ridderflik! Har der været noget Hof, hvor det gik ridderligt til, så var det kong Eriks, min herres; men aldrig har jeg, grev Henrik af Halland, hørt, at ridderflik bød at kæmpe med en stor krigerflare, undtagen når en overrumpling fandt sted. Men, “ vedblev den gamle, „ seer jeg ret, så talte den gamle tyske krigsmand sandhed, thi i det fjerne, hvor Kallundborgs høje kirketårn knejser, seer jeg en mylrende rytterskare. Endnu kan vi undgå at støde på den, når vi ride ind ad sidevejen her, der rigtignok fører afsides ind i Sjælland og fjerner os fra vort bestemmelsessled Kallundborg, men vi kunne jo vende tilbage til den igen, når rytterskaren har fjernet sig længere hen ad vejen til Holbek. “ „ Vi skulle altså fly eller vende ryggen til vore fjender! “ råbte den unge nytter. „ Nej aldrig! Jeg rider skaren i møde, vi er jo ikke i et fjendtligt land, men i et land, hvor vi hører hjemme! “ „ Vovehals! “ råbte faderen med en alvorlig mine, idet dog sønnens kjækhed syntes at glæde ham. „ Gale hunde få revet skind, og således vil det gå dig, når jeg lader dig ene styre din Kaos. Jeg følger dig, og kommer det til kamp, så sætte vi ryg mod ryg, og der skal først dannes en vold af sårede og døde omkring os, førend sværdet salder ud af vore hænder. — men tro mig, vidste din moder, min Margrethe, den fare, vi muligen slædes i, da ville hun blive såre ilde til mode! “ „ Kampens bulder er ikke for kvindeøren; de frydes mere ved harpeklang og citharspil, “ sagde den unge Greve. „ Mener du også at marflen Ludvig Albertsens Dattes, Ulrikke, ville synes bedre om dig,, når du opvartede hende med kælent citharspil end når hun hørte dig omtale som en modig ridder i kamp med dine fjender. “ Grev Herman blev blussende rød, da hans fader nævnte marskens datter. „ Ja, “ sagde han med funklende øjne og med hånden på sværdet, der igen hvilede i skeden. „ Hun er måske også en undtagelse blandt ridderdamerne, thi jeg har set hvorledes hendes kinder blussede, hendes bryst hævede sig og hendes øjne funklede, når hun hørte

1870_Lie_DenFremsynteEllerBillederFraNordland

Jonas

Den Fremsynte Eller Billeder Fra Nordland

Lie

LieJ

Den Fremsynte Eller Billeder Fra Nordland

male

1870_Lie_DenFremsynteEllerBillederFraNordland.pdf

Jonas

Lie

no

Den Fremsynte eller Billeder fra Nordland

n

gothic

Gyldendal

KB

Pris på 6. opl: 1,75

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

Første afsnit. Indledning. Jeg kender flere, der har haft den samme lyst, som undertiden påkvmmer mig, til netop at vælge uvejr at spadsere i. Det er mest mennefler, som fra et barndomsliv i friluft på landet er overgåede til livsvirksomheder, der medføre stillesidden, og hvem stuen undertiden bliver for trang og beklemt — eller også poeter. Deres erindring og fantasi lever, mere eller mindre hemmeligt for dem selv, i stadig længsel ud fra stueluften og bycasernelivet. Når så landet en dag kommer ind til staden i skikkelse af en rigtig negnvejrsstorm, der rufler i tagstenene og af og til kaster en efter dig, medens gaderne bliver til kanaler, hjørnerne til baghold, hvor hvirvelvinden overfalder ens parapluie og, efter en mere eller mindre langvarig og behændig kamp, krænger og flænger den, indtil man til sidst står med kun stokken og skelettet igen — så hænder det af og til, at en stille, værdig embeds- eller forretningsmand, istedetfor efter dagens slid på contoret om eftermiddagen som vanligt at sidde hjemme i sin løselige stue, siger til sin hustru, at han „ desværre må ud i byen en stund “. Og det, han desværre må ud for, er naturligvis „ Forretninger “. Thi lidet ville det sømme sig for en adstadig, gravitetisk mand, som kanske er borgermester og en af byens fædre, at vedgå endog kun for sig selv, at han er barnagtig nok til at gå om og fantasere i uvejr, og at han kun vil ned på bryggen for at se skummet sprøjte over beddingen og skibene i havnen lege haveri. Han må naturligvis have noget at bestille derude, om ikke andet, så sådan i almindelighed at se til, at ikke » Hviæ æotrimsnti oupiæt rsspudlieæ «; det vil sige, at byen, hvis velfærd han i en eller anden retning har at passe, ikke blæser ned. Sagen er, at der er revolution i gaderne — ikke en politisk, gud bevare ham for at være med på sådant — men en af den sort, som nu engang er dragende for ham, fordi den revolterer alle hans gamle erindringer, og som han, skammeligt nok, lister sig til at være med i, skønt den også på sin maner stormer alle politiindretninger, knuser vinduer, flukker lygter, river tagsten af. Husene, bryder brygger og fortøjningsindretninger og jager politi og vægtere ind i deres huler. Det er /naturens stærke hærråb midt inde i den civiliserede. Stad til alle hans barndomserindringer, til hans fantasi og natursands, som han lystrer ligesom en gammel trompeterhesf, der hører sin ungdoms signal og pludselig sætter over gjerdet. Et par timers gang ude i vejret, så er den brand i blodet stillet, og hjem kommer den samme stille, gravitetiske mand, der betænksomt sætter stok og galoscher fra sig på den vante plads i gangen og beklages af sin hustru, som har været bekymret for ham og nu stiller ham af med hans våde klæder. Han selv er underligt nok, uagtet genvordighederne, samme aften i et ypperligt humør og har så overmåde mange ting at fortælle om denne storm — alt naturligvis, som det sig sømmer, i skikkelse af bekymring for, at skade skal anrettes eller ildebrand udbryde over byen netop den aften. Det var i et sådant uvejr, at jeg — der er praktiserende læge og, som sådan, både for mig selv og andre har forsvarlig grund til at være ude i byen til alle tider af døgnet — en regn-, tåge- og stormfuld octobereftermiddag var ude og vankede i Kristianias gader og fandt mit behag i at lade vejret pidsfe mig i ansigtet, medens min gode regnkappe forøvrigt bestyrtede min person. Mørket var efterhånden faldet på, og de tændte gaslygter blussede i trækvinden, så jeg kom til at tænke på blinksyrene i en tågekvæld ude ved kysten. Af og til slængtes en ulukket port op og igen med skrald som et nødsfud. Min stille bemærkning i den anledning var, at der dog endnu i vor nervøse tid må findes et forbavsende antal mennesker uden nervær; thi flige skrald dundre gennem hele huset lige op til kvisten, op og igen, igen og op, blæsten fylder gangene, og døre springe op; alle har det uhyggeligt, men ingen gider gå ned og stænge ondets ophav; portneren er ude i byen, og så længe får da og hushyggen være borte. Det var netop en sådan ulukket, utrætteligt skraldende port, som blev indgangen til, hvad jeg her har at fortælle. Som jeg gik forbi den, hørte jeg nemlig en stemme, som syntes mig så vel bekendt, en gammel kær røst — skønt jeg i førstningen ikke vidste, hvor jeg skulle tage den fra — råbe utålmodigt på portneren. Det var den flængende port, det gjaldt. Munden var klarlig det eneste nervøse individ i det hus; i al fald var portneren det ikke; thi han lod til at være lige ufølsom, både for fin port og for ham, som tog sig af dens sag, og som forgæves holdt på med en portnøgel, der ikke lod til at passe. Endelig kom portneren ud af sin underjordiske hule, og under en lille ordstrid, som udspandt sig mellem den nu forsonlige og blide, sin egen irritabilitet frygtende stemme og den brummende portner, var det, at jeg med al en vågnende erindrings magt genkendte foran mig min gamle ven fra studentertiden, David Holst, sammen med hvem jeg havde levet tre af mit livs rigeste ungdomsår. „ Er det dig, David, så får du lade mig flippe ind, før du stænger! “ råbte jeg, såvan som jeg ville have gjort i de gode gamle dage for tyve år siden. Porten åbnede sig helt, og et håndtryk fra den udtrædende dunkle skikkelse sagde mig, at han ikke havde behøvet at rode så længe som jeg i sin hukommelses kiste, men at han havde taget mig frem af den med engang. „ Følg mig! “ var hans eneste ord, og så steg vi tavse, han foran og jeg efter, op igennem de ubelyste trapper, en, to, tre etager og endnu en adskilligt smalere trappe højere. Der tog han mig i hånden for at lede mig, noget, som vel tiltrængtes, da det, såvidt jeg kunne skønne, var ind over et mørkloff, hvor der hang klædessnorer, — han bad mig også bukke mit hoved. På vejen tænkte jeg i mit stille sind mit. Hans hånd — jeg kom til at huske på, at han i gamle dage var noget forfængelig af den — var klam, måske af sindsbevægelsen, og han standsede undertiden i trapperne, som om han måtte trække pusten. Den trange mørkloftstrappe hviskedee også til mig, at min ven David, der i sin tid dog havde lov som et godt hoved, nok ikke kunne have drevet det synderlig langt i jordisk forfremmelse. Han lukkede op ' en dør og bad mig træde først ind. På et langagtigt bord stod en lampe, hvis skærm samlede dens lysning stærkt, næsten kun en alen omkring lampefoden, på et skrivetøj og nogle papirer, som lå der, så at yderkanterne af bordet i begyndelsen forekom mig at ligge i mørke. Bag det syntes jeg, der var ligesom en sort grav, der dog lidt efter, da øjet blev vænnet til lampens bratte lysskær, viste sig at være en sofa, foran hvilken der stod et næsten tilsvarende langt, malet arbejdsbord med firkantede ender. Når to ungdomsvenner på sådan måde mødes, er der under den ligefremme form ofte alligevel en hemmelig blyhed af vinde over; der er et mangeårig lag af forskellig oplevelse, som skal ryddes tilside. Efter en liden pause gik min ven, som med en pludselig resolution, raskt hen og tog lampeskærmen af, så det blev lyst ud over værelset. „ Du seer, “ sagde han, „ jeg har det accurat som i gamle dage, blot af der nu er to kvistvinduer istedetfor et, nogle flere hylder med bøger og lidt bedre månedsgage, som jeg får ved af slå sammen en lærerplads ved en af almueskolerne her med en lidet vanskelig post i en Avis. Det er nu alt, hvad jeg behøver, ser du. Jeg er først flyttet herind ivår fra Bergen og skulle egentlig have hilst på dig, men har ikke endnu kommet mig til; på gaden har du altid set mig formeget ud, som om du pilede i praksis. Men nu, jeg har dig på min hybel, skal vi også tage os en passiar om gammelt, og hvordan du har det. Tag af dig, så skal jeg imidlertid gå ned og se til at få i stand noget toddy. “ Hermed satte han lampekuppelen på igen og forsvandt ud af døren. Denne min vens noget forcerede indledningstale var mig ikke rigtig naturlig; det var, som om han med sin flotte fortrolighed mere rettede sig efter mit end efter sit eget væsen, og det hele gav mig indtryk af, at han på forhånd ville parere af alsfens unødige spørgsmål. Vi havde i grunden endnu ikke vekslet så meget som et håndtryk, og jeg i al fald ikke fået sagt en stavelse, ja jeg havde egentlig endnu ikke fået se mere af ham end det lille glimt af hans ansigt, med det samme han igen vendte sig mod lampen og satte skærmen på. Jeg genkendte dog, trods aldersforskellen, det samme magre, fine, blege ansigt, som i gamle dage undertiden kunne få et så skønt, tungsindigt udtryk — det var med det, han for altid stod fotograferet i min erindring — men trækkene havde nu fået en påfaldende skarphed, og i det korte øjekast, jeg opfangede, var der et udtryk, samtidigt lidende og spejdende, der gjorde mig så ubeskrivelig ondt. Jeg har set syge sætte det samme blik på mig, når de vare bange for, at meningen var at operere dem, og troede nu i al fald at forstå så meget deraf, at det, som det her nok gjaldt om at operere, var min vens gamle fortrolighed, samt at hertil udfordredes al min behændighed. jeg var engang den troskyldigste fyr under solen; men siden jeg blev læge og fik se, hvordan menneskene egentlig er, og at der ikke findes det i verden, man ikke må forudsætte hos selv den bedste, når man ikke vil gå fejl af sygdomsårsagen, er jeg bleven omvendt til et absolut mistænkelighedsmenneske. Jeg mistænker alt og alle, endog, som læseren oven har set, de værdige mænd, som spadsere ude i uvejr. En indianer lister sig ikke mere umærket og lydløst ind igennem en ursfov end jeg, når det kniber, ind i min patients fortrolighed, og min ven David var lige med et blevet mig en patient. Mig skulle han nu næppe længere få lurt af med sit snak om „ Gammell “ og et glas punsch på sin „ uforandrede studenterhybel “. Mit første krigspuds blev nu i en hast at fortsætte den revision af værelset, som min ven noget vel flygtigt havde ladet mig begynde. Jeg tog lampen og gav mig til at se inig om. Inde ved den sofaen modsatte væg, under det af taget dannede skråloft, var hans seng med et lille rundt bord foran. På en boghylde, som stod på gulvet op mod væggen i hjørnet ved sengefoden, genkendte jeg Henrik wergelands buste, endnu mere defekt på hage og næse end i min tid og nu tillige blindet på det ene øje; han var medfaret næsten lige så ilde som det gamle klodshoved, jeg røgte af, og som jeg også havde kendt igen, uagtet yderligere flænget og hugget på kryds og tværs. Min ven havde nemlig den bane at sidde og snitte sine tankestreger i det, medens han røg tobak og af og til kastede et ord ind i passiaren for at vedligeholde den, som man kaster brænde på en ild — det var ligesom mere stemningen i samtalen og det, at der overhovedet blev talt, end selve tanken, han brød sig om. I den stilling havde han også ofte netop dette stille tungsindige udtryk over sig, som om han smilte til noget skønt, vi andre ikke så. Mellem sengen og hylden opdagede jeg nogle flasker, simple bouteiller, og med lynets hurtighed slog den mistanke op i mit sind — jeg er, som sagt, ikke af naturen, men gennem skuffelse, blevet den inkarnerede mistroiskhed — at min ven måske var bleven forfalden til drik. Jeg satte lampen fra mig på gulvet. I den ene flaske var blæk, i den anden paraffin og i den tredie, - mindre, medicintran, som han altså tog, sandsvnligvis for sit bryst. Jeg huskede på den klamme hånd, hans standsen og tunge åndedrag i trappen, og følte mig skamfuld som et rigtigt skarn, der havde kunnet tænke mig min ungdoms kære ven og, jeg kan gerne sige, ideal jevngod med enhver anden slubbert ude i det gemene liv, der absolut skal mistænkes. Han fik i stilhed min angergivne afbigt, medens jeg læste hen over rygtitlerne og genkendte en og anden af bøgerne. Denne hylde lod til netop at være hans studenterboghylde. Jeg trak ud en tyk bog, gamle Saxo grammaticus, som jeg erindrede engang at have købt på en auktion og foræret ham, men fik nu helt andet at tænke på. Det gik med mig som med den, der trækker ud en mursten og pludselig finder en hemmelig indgang — jeg følte mig med et foran indgangen til min vens hemmelighed, skønt endnu kun foran et dybt, mørkt rum, der nok kunne gennemvandres med fanfasien, men hvori jeg i virkeligheden ikke kunne se, medmindre min ven selv leverede mig lygten. Det, som i den grad tiltrak sig min opmærksomhed og ligesom naglede al min sands og erindring til stedet, var intet hul, men et hoved på en violin, der stak op bag hylden med en støvet Hals og et sammenfilter af strenge mellem skruerne. En flap basstreng hang ned; den forstrakte, sprungne diskant kavde krøllet sig opover, og under de to hele strenge lå, hvad jeg forvissede mig om ved at føle efter og tage flere bøger ud af rækken, stemmehesten flad. Jeg undersøgte violinen, som jeg ikke godt kunne tage frem, ligeså omhyggeligt, som om jeg havde fundet en ven syg og udhungret — der var en » repareret sprække i dens bryst. Jeg kunne ikke hindre, at jeg, fangen i gamle erindringer, blev vemodig stemt, så inderlig vemodig. Jeg lukkede mit murhul af bøger til, satte lampen på bordet igen og mig selv i sofaen, hvor jeg ved det dampende klodshoved — jeg så deri bl. A. igen mine egne navnebogstaver, indskårne af mig selv — gav mig hen til minder, som jeg her vil meddele, selv med fare for, at læseren skal finde, at min ven bliver noget længe borte med punschen. Gennem dem vil han blive nærværende slig, som han stod for min sjæl i ungdomserindringens lys, og slig, som læseren med mig må kende ham, om han skal kunne forstå ham. Vort studenterbekjendtskab opkom naturligt derved, at vi være nordlændinge begge to. Han var tre fire år ældre end jeg, og at han var den betroede, skønt anonyme tteateranmelder i h... bladet, gav ham desuden i mine øjne i og for sig selv en officiel overlegenhed, hvorfor jeg bøjede mig. Men mere end dette virkede hans væsen på min ungdommelige indbildningskraft. Der var noget usædvanlig nobelt ved hans slanke figur og hans fine, smale, alvorlige ansigt med den høje pande og den svære, krøllede, sorte hårmasse om tindingerne. De stærke øjenbryn og en udpræget romernæse optog ligesom opmærksomheden fra hans øjne, der vare lyseblå og mere i pagt med hans bleghed og skægløse ansigt end med den mere energiske del af hans træk. Det var dog disse sidste, som gav det første indtryk af ham. Senere lærte jeg at læse trækkene anderledes og at se, at der i dem netop lå afpræget strømbrydningen af den dobbeltnatur, hvori hans liv efterhånden blev søndermalet. et fint smil, når han talte, og et tilbageholdende væsen gav ham noget fornemt, der i al fald imponerede mig storligen. Han var den eneste student, jeg kendte, som ikke gik med studenterhue, — han brugte en flad, blå sjømandshue med kort skygge, der klædte ham meget godt. Når han blev ivrig, hvilket kunne hænde ham i en disput, thi han var en såre stærk logiker, noget, hvori han imidlertid kun indsatte sin forstand, men, så vidt jeg skønner, aldrig egentlig sit hjerte og sine dybere stemninger, — strak hans stemme ikke til; den blev overanstrengt og skrigende som fra et dårligt bryst. Den slags rencontrer angreb ham også altid og efterlod ham i irritabel uro længe bagefter. En besynderlighed hos ham var, at han undertiden tog sig fodtoure på jflere dage ud på landet, og dette både sommer og vinter. Noget følgeflab ville han aldrig vide af. Havde han ønsket det, ville han have anmodet mig, det følte jeg, og det kunne derfor aldrig falde mig ind at påtrænge mig ham. Han drog da afsted uden Randsel; dette bemærkede jeg engang, jeg tilfældig så ham strejfende over Marken et par mile fra byen, hvor jeg var i besøg. Når han så kom hjem, var han i perlchumør, medens han derimod, før han drog ud, altid var ordknap og tungsindig, så jeg næsten alene måtte stå før passiaren. Han havde det ligesom med humørperioder. et mærke på, når en sådan stemning havde indfundet sig, var mig netop den violin, som jeg nu tyve år efter fandt strengeløs forstukket bag hans boghylde. Som den lå der, blev den mig atter det samme mærke, men nu ikke længer på en periode af dage, men af år. Denne violin holdt han engang højt i ære, den havde hæderspladsen på hans væg med buen ved siden. Han havde fået den efter en ven, en gammel klokker i hans hjem oppe i Nordland, af hvem han havde lært at spille, og som nok havde været et slags musikalsk geni af dem, der ikke kommer til sin ret her i verden. David holdt meget af at fantasere, ikke blot på denne violin — han havde fint gehør og havde lært ikke så lidet, — men også om den: hvorfra den egentlig skrev sig, og hvor gammel den kunne være? Et utydeligt stempel inde i bunden ville han overmåde gerne tyde til, at den „ muligvis var en cremoneser “; han var lidt svag på det punkt, og dette rum for gjetningen var åbenbarlig for ham en herlighed ved violinen. David Holst havde noget, som han kaldte klassisk musik, et par længere nummere, som han spillede efter noder. Dette tiltalte nu mig mindre og forekom mig altid i slægt med det, som var fremme i hans væsen, når han optrådte som logiker. Det var mere som en streng åndelig skoleøvelse — og han spillede vist da ligeså correct, som han ellers skrev eller disputerede — end som nogen hjertesag. De tider, da den klassiske musik og den kritiske passiar rådede på hybelen, var visselig de, hvori han selv befandt sig mest i ligevægt. Han var da også mindre hjertelig i sit væsen, selv mod mig. Men så kom der tider, hvori nodestolen fik stå i krogen. Han kunne sidde lange stunder og stirre hen for sig, som han faldt i staver, og så på sin violin give sin stemning luft i alsfens fantasier, der helt anderledes end hans såkaldte klassiske musik tiltalte mit, iøvrigt lidet musikalsk uddannede øre. Det var allehånde småstykker, der efterhånden mere og mere droges ind i hans egen mol-maner og undertiden en underlig vemodig Melodi, som jeg dog egentlig kun hørte ham spille rent ud nogle få gange, og da altid som i en Art selvforglemmelse. Jeg havde ved disse lejligheder en følelse, som om han betroede mig noget dejligt, han havde mistet i livet, og hvorover der altid måtte sørges. Længere ude i en sådan periode blev han som sagt mere uregelmæssig og var sjælden at træffe hjemme, kunne da også undertiden ironisere bittert over kammerater, professorer og tilstande, og for den, som det gik ud over, næsten blodigt. Jeg havde privilegium på at tage nøgelen og gå ind på min vens værelse, også når han ikke var hjemme. Hang hans violin ustelt, vidste jeg, at det var ilde fat og at hans egen tilstand så omtrent svarede til biolinens. Det første, han gjorde, når alt var vel igen, var også altid med omhu at sætte den i stand. Aldrig havde jeg dog i hin tid set denne øjesten sådan henslængt og behandlet, som jeg nu, tyve år efter, genfandt den, støvet og sprukken, bag boghylden. At jeg fik mine vemodige tanker derved og af den anede en lidet glædelig livshistorie, vil læseren således nu kunne forstå og dermed forhåbentlig tilgive mig, af jeg har ført ham med mig fra David Holst ' s værelse, hvor jeg sad og ventede på, af han skulle komme med punschen, så langt ud i mine ungdomsminders land. I tre år havde vi så godt som daglig været sammen. Siden måtte David Holst ud som huslærer, og vore veje skiltes, som det plejer af gå i livet. Her i aften var nu mødestedet. Det klirrede ude på gangen, og lidt efter åbnede David Holst med forsigtighed døren for en pige, som indbar en dampende Mugge med tilhørende rekvisita, der nok kunne falde i en mands smag, der, som jeg hin eftermiddag, i flere timer havde færdedes ude i uvejr. David fandt mig installeret på sin sofa med sin pibe i munden og sine tøfler på fødderne, aldeles sådan, som Tingen ville være faget mellem os i gamle dage — og dette henregnede jeg nu i stilhed til et af mine listige kneb; thi på disse indgangsbilletter, hans pibe og tøfler, indsatte jeg mig selv uden videre på forudsætningen om vor gamle fortrolige fod. Jeg følte mig som den feltherre, der er så heldig af kunne åbne kampen ved straks af occupere en hel provinds. I mangel af sin vanlige sofaplads flød David en stol til bordet og satte sig lige over for mig, idet punschebrættet placeredes imellem os. Vi sagde nu begge igen ved bredden af den samme glædens flod, hvori vi så mange gange havde boltret os i vor ungdom, men nu øste vi begge forsigtigere. I samtalens løb heldede han sig oftere hen imod mig, som om han lyttede, og hans hoved kom derved indenfor området af lampens stærke lysskær. Jeg bemærkede da, af hans hår var blevet meget tyndt og ikke så lidt gråsprængt, og af der stod små svedperler på hans ikke længer rynkefri pande. De gråblege, skarpe ansigtstræk og et nyt tilkommet tindrende udtryk i hans øje sagde mig, af hans væsen legemligt eller åndeligt gemte en underjordisk ild, som næppe længer stod til af flukke. Da jeg nu derhos af gentagne hosteanfald troede af forstå, af disse hans bøjninger forover mod mig ligeså gerne kunne have sin-grund i, af han var træt og søgte hvile mod bordkanten som i samtalens interesse, besluttede jeg mig med engang til af gå lige løs på spørgsmålet om hans helbredstilstand og således sætte mig i besiddelse af nok et vigtigt udenværk om hans fortrolighed. jeg rejste mig pludselig bestemt og alvorlig og sagde, at jeg som erfaren læge desværre så, at han ikke var så lidet syg, som han mulig selv troede, og at han, da han øjensynlig var afkræftet og mat — jeg påberåbte mig sveddråberne på hans pande — ialfald nu straks skulle sætte sig hen i den magelige sofa, som jeg hidtil havde optaget. Han erkendte, at han ikke vel havde tålt at gå de to gange i trappen, — første gang var han kun gået ned for at få slut på den slemme træk gennem huset — og satte sig efter mit ønske villigt i sofaen. Det var brystet, sagde han. Ved hjelp af hørerør og percussion opdagede jeg desværre, at han kun havde alt for megen ret. Det var brystet, men i en sådan tilstand, at her kun var tale om at vinde tid, ikke om at frelse; thi den ene lunge var helt borte og den anden alvorlig angrebet. Den sidste del as aftenen følte både han og jeg os som genfødte på den gamle fod. Min myndighed som læge gav mig derhos nu en smule overvægt. Klokken ni erklærede jeg, at han måtte i seng, og sagde ham, at jeg næste dags formiddag agtede at komme igen og ordinere ham det fornødne. På almueskolen skulle han, hørte jeg, først læse den dag klokken elleve — til den tid lovede han mig, ikke at gå ud. Da jeg kom hjem, fandt jeg min hustrn i stor angest for mig. Hun kunne ikke begribe, at en fornuftig mand og dertil en doktor, som gav andre så forsigtige råd, kunne fare om mere end nødvendigt i et sådant himmelvejr; og jeg havde jo været ude i det hele tiden, næsten siden middag. Hertil var nu intet at sige, og jeg overtænkte kun, medens hun talte, hvorledes jeg bedst skulle vinde hendes stemning for den sag, der nu lå mig på hjertet. Min hustrn havde ikke spor af kendskab til min dødssyge ven, og hun kunne kanske endog, om jeg kendte hende ret, falde på at blive stødt, når jeg fortalte hende, at han på en måde havde ejet min ungdoms kærlighed før hun. Det gik virkelig også, som jeg forudså; thi det var først efter en noget betænkelig lang pause, at hun med et kom hen og sagde, at min bedste ven naturligvis også skulle være hende inderlig kær. Og fra det øjeblik af kunne heller ingen være ivrigere end hun. I hvad hun tager sig for, så gør hun det nemlig altid tilgavns, og hun opgjorde endnu samme aften, hvordan sagen fluide arrangeres. Klokken ti den næste formiddag var jeg med min hustru oppe hos min ven og forestillede hende for ham med de ord, at hun ønskede sig betragtet som en ligeså gammel veninde af ham, som jeg var ven. Jeg fortalte ham, så trøstig jeg kunne, — men da jeg sagde det, så min hustru bort, — at hans sygdom absolut forlangte, at han holdt sig inde under cuur i seks måneder, til den varme sommer kom og kunne fuldende helbredelsen, samt at jeg håbede, han ville samtykke i, at jeg arrangerede sagen med almueskolen for ham. Han var øjensynlig både overrasket og rørt. Livet havde ikke budt ham venskab, sagde han; han var så lidet vant til at tage mod det, selv hvor det kom så sandt og godt som her. Efter en del parlamenteren overgav han sig dog til sidst på nåde og unåde til min kone, der ikke holder af at tabe. Flytte hen til os, som jeg foreslog, ville han imidlertid ikke, da han havde såt dette værelse kært, og — som han åbent sagde — han ville ikke føle sig vel ved at blande økonomiske forbindtligheder, dem han desuden ikke tiltrængte, ind i denne sag. Fra nu af besøgte jeg ham i regelen hver formiddag og slog da som oftest tillige en lille passiar af om forskelligt ude i byen, som jeg kunne tænke mig ville interessere eller i al fald adsprede ham. Min hustru tog sagen på sin egen vis. Modsat af, hvad jeg havde været en smule bange for, udførte hun ingen gennemgribende revolution i hans husholdning og tilvante stel. At opvartningspigen havde sine grunde, hvorfor hun så ofte så op til ham, og at hun hver dag med bæven afventede min hustrus stille mønstring af, hvorvidt støvet var borte og værelset i orden, derom kunne han ikke have nogen anelse. Det eneste, som min hustru åbenlyst satte igennem, var alskens sendinger af styrkende sager. Med pigen, som bragte dette, fulgte så gerne et af børnene, søm han da undertiden fandt fornøjelse i at beholde hos sig en stund og underholde sig med. Dette nye og for ham uvante forhold lod også til at adsprede ham; men efter en måneds forløb begyndte humøret igen at blive nedtrykt. Vore besøg besværede ham øjensynligt, hvorfor disse også blev indstillede for en stund. Han tilbragte sågødtsom hele dagen på søfaen henne i den mørke del af værelset. En aften, førtalte pigen, havde hun hørt det ligesom græde og hulke inde på værelset; hun var derfor ikke gået ind, men var bleven stående udenfor. Lidt efter syntes hun, det var, som om han bad så inderligt, men ordene forstod hun ikke. Aftenen efter. hørte hun ham spille en sagte Melodi ligesom på en violin, der ikke rigtig gav lyd. Den følgende formiddag, da jeg kom til ham, var hans sindsstemning helt forandret, og til min overraskelse blev jeg vaer, at hans violin hang pudset og med påsatte strenge, men rigtignok med sprækken i brystet, på væggen med buen ved siden af. Henne på bordet ved sengen bemærkede jeg også en gammel bibel, søm jeg aldrig før havde set hos ham, formodentlig fordi denne skat altid havde været forvaret i hans commode som en helligdom. Han så mere end sædvanlig mat og medtaget ud; men hans ansigt havde et forklaret udtryk over sig, som en mands, der har stridt med sin skæbne og nu har vundet ro og resignatiøn. om det gik an, sagde han, ville han gerne samme formiddag tale med min hustru;, men med mig ønskede han helst at tale nu straks, og jeg måtte derfor sidde ned en stund hos ham. Med et smil — det samme stille, hans egen skønne hemmeligheds smil, som jeg kendte så godt fra gamle dage, men som nu ligesom ikke længer behøvede at unddrage sig opmærksomheden — vendte han sig til mig og sagde, idet hun lagde sin hånd på min skulder og så mig ind i ansigtet: „ Min kære, hjertensgode Frederik! Jeg kan ikke sige dig hvorfor, men jeg ved bestemt, at jeg ikke lever så længe, at jeg får se våren igen. Det, som fejler mig, kan hverken du eller noget menneske give mig, kun Vorherre; men af alle mennesker har du stået mig nærmest, og dit venskab har rakt did, hvor du ikke har kunnet ane det. Du har en ret til at kende den, som har været din ven. Når jeg er borte, — og dette fler usvigeligt i denne vinter, kanfle hastigere end du efter min sygdoms stand tænker dig —, så vil du finde en del optegnelser i min C ommodeskuffe; det er min tidligste ungdoms historie, men, simpel som den er, har den for mig været afgørende for hele livet. Den vil fortælle dig, at verden har været mig tung, såre tung, og at jeg var så glad som en sluppen fugl ved at forlade den. “ „ Der var en tid, “ føjede han til efter nogen nølen, „ da jeg helst ønskede at begraves ved en kirke oppe i Nordland; nu tror jeg derimod, at det kan være det samme med stedet, og at der kan hviles ligeså fredeligt hernede. “ Hermed trykkede han min hånd og bad mig gå efter min hustru. Da hun kom, overraskedes hun ved at se ham så lys og let af sind, som hun aldrig havde tænkt sig, han kunne være. Han ville, sagde han, af hendes venskab udbede sig en tjeneste. Det var en grille af ham; men, hvis han skulle blive kaldt bort, måtte hun love ham, næste vår at plante en vildt voksen rose på hans grav. Hvor sørgelig anmodningen var, forstod min hustru egentlig først, da jeg havde fortalt hende, hvad der forud var passeret; thi David Holst havde selv set så frejdig og lys ud, da han talte med hende, af det sørgelige ligesom var kommet bort. Min vens spådom om sig selv viste sig desværre af være alt for sand. Skønt hans humør stadig blev lysere, undertiden endog så han fik et skær af livsglæde, gik hans sygdom dog altid den modsatte vej til det værre. En dag fandt jeg ham fra sin seng — hvor han nu for det meste tilbragte hele dagen — meget interesseret ligge og betragte, hvorledes min lille Anton havde „ gjort dampbåd “ af hans gamle violinkasse, hvis låg var borte, og hvormed han nu på gulvet anløb alflens fremmede havns. Da jeg kom hen til sengen, sagde han smilende, af han havde været hjemme i Nordland og legt i fjæren igen. min hustru var nu mere og mere bleven hans sygeplejerske. Hun var hos ham et par gange om dagen og sad ved siden af hans seng. Han holdt hende da gerne i hånden, eller også bad han hende læse noget for sig af hans gamle bibel. De ttemaer, han opsøgte, var helst de, hvori det gamle testamente taler om kærlighed mellem elskende. Især dvælede han ved historien om Jakob og Rachel. Min hustru, der nu havde fået ham inderlig kær, betroede mig en dag, at hun nok troede at vide, hvoraf min ven led; det var visselig intet andet end en ulykkelig kærlighed. Så rørende skøn, som han lå der henimod døden, havde hun aldrig tænkt sig, at et menneske kunne blive. Når han lå stille og smilte, var det, som om han tænkte på et stevnemøde, hvortil han skulle, så snart han var færdig med os her på jorden. En aften bad han min hustru sidde hos sig. Klokken ni fik jeg bud; men da jeg kom did op, var han ikke mere. Han havde bedet min hustru læse for første gang et stykke af højsangen for sig der, hvor hun fandt et gammelt mærke i hans bibel. Det var det andet capitel, hvori både bruden og brudgommen taler, og som begynder så: „ Jeg er en rose i saron, en lilje i Dalene “ og ender med: „ Indtil dagen bliver luftig og skyggerne fly bort, gak omkring, bliv lig en rå, min kæreste! eller som en ung hind på betters bjerge. “ han havde bedet hende læse det to gange, men under læsningen var han stille sovet hen. Og der lå han dejlig i døden, med et stille smil, som hilsede han nu en sådan lund hinsides i betters bjerge. Den næste sommer stod der et trækors og en blomstrende vild hyben på en grav ude på byens kirkegård. Der hviler min ven David Holst. Til min vens livshistorie fandt jeg henlagt som begyndelse et afsnit, hvoraf en del synes at være tilsat i en modnere alder. Det viser, med hvilke stærke tråde han har været naturbundet til sit hjem, og med hvilken kærlighed han har hængt ved det. andet afsnit. Nordland og nordlændingen. Forsåvidt et menneske som jeg, der lever i en så sørgelig virkelighed, tør tale om illusioner — hvilken mængde og hvilke store. Illusioner har jeg så ikke her inde i Kristiania fået knuste. i de to—tre år, siden jeg forlod mit hjem i Nordland og er bleven student — hvor grå og mat er ikke denne verden hernede, hvor små og smålige mod, hvad jeg har tænkt mig, både mennesker og forholde! Jeg var i eftermiddag med nogle venner ude og fiskede på fjorden, og vi morede os naturligvis alle sammen — undtagen jeg, der dog ypperligt lod, som jeg gjorde det. Nej, jeg morede mig ikke! Vi sad i en fladbundet, bred, styg båd, som de kaldte „ Pram “, en indretning, der ligner en vadskerbalj, og fisfede den ganske eftermiddag i noget grumset vand på få alens dybde med et spædt snøre tilsammen ialt 7, syv, hvittinger — og så roede man da tilfreds iland! Jeg befandt mig næsten vammel; thi, lig denne pram uden køl, hvorpå den kan ligge en Cours, uden sejl, der ikke engang anstændigt kan tænkes fat på den, uden søgang, hvilken den ikke ville tåle, og lig denne grumsede, grå, bølgeløse sø udenfor staden med nogle få små hvittinger i — synes mig i grunden hele livet hernede. Det har ikke i nogen henseende andet at byde end sådanne små hvittinger. Mens de andre snakkede, sad jeg og tænkte på en fisketur, hvor hun var med, ude mellem vetteskærene hjemme i vor lille sexårings båd — hvilken anden dag, hvilken anden båd, hvilket andet eventyr! Ja, hvor eventyrløst, fattigt og gråt er dog ikke livet hernede på de rige, kornbærende lerbakker og den af dampbådsrøg sodede hovedstadsfjord elle

1894_Pontoppidan_DenGamleAdam

Henrik

Den Gamle Adam

Pontoppidan

Pontoppidan

Den Gamle Adam

male

1894_Pontoppidan_DenGamleAdam.pdf

Henrik

Pontoppidan

dk

Den gamle Adam

Skildring fra Alfarvej

n

roman

Philipsen

KB

illustreret forside

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

I. Jeg kom hertil i aftes lidt før midnat. En stor, bleg fuldmåne, omgiven af en hvidlig tågering, spejlede sig i det metalblanke bælt og kastede et féagtigt skær over en række hyggelige, højtliggende småhuse med’ tilhørende frugthaver, hvormed byen præsenterer sig fra søsiden. I den yderste af hytterne var der lys, og vinduerne stirrede ud i månedisen som to røde, søvndrukne øjne. Inde i selve byen var alting øde og stille. I de to rækker lave, okkerfarvede huse, der danner byens Hovedgade, var alle gardinerne omhyggeligt nedrullede. Den sidste lyd, der havde forstyrret vægteren i hans kælderhals, var af hotellets omnibus, som rumlede over den toppede stenbro med en torden, der måtte have vækket selv de døde omkring ved kirkemuren i deres grave. Oppe på et månebeskinnet tegltag over en udbygning ved kirkekoret sad to kærlighedsfulde katte og messede. En tredje stod nedenunder i skyggen og så’ op på dem, idet den misundelig slikkede sig om munden. Dette syn mindede mig om, at jeg nu var kommen til Fyens land, til øen med det skælmske valgsprog: natten er voregen. Og det blege, fede måneansigt, der sad deroppe i sin præstekrave-ring og lyste sin velsignelse over denne Danmarks frugtbare paradishave, syntes mig pludselig at skotte hemmelighedsfuldt ned til mig, som om det havde lyst til at betro mig alt, hvad det belurede dernede under duftende humleranker og bugnende æbletræer i denne korte, tyste sommernatstime, hvori selv lærkerne sover. Ved min ankomst her til hotellet — et stort, nyopført » Badehotel « — fandt jeg alt slukket omkring på gangene og i restavrationslokalerne. Hotellets badegæster var netop gået til ro, og jeg blev modtaget med en høflig men meget bestemt anmodning om at gøre det samme. Af en slags slutter med guldtresse omkring kasketten blev jeg lukket ind i et lille, lyst ferniseret rum med bræddeloft og bræddevægge, der uhyggeligt mindede om det indre af et klædeskab. Men da sørgelige erfaringer har belært mig om, at jeg ikke er nogen helt overfor sådanne folk, besluttede jeg stiltiende at finde mig i arrestationen. Få øjeblikke efter lå jeg i sengen. Men trods trætheden efter rejsen kunne jeg længe ikke falde i søvn. Rundtomfra trængte et ejendommeligt, puslende røre ind til mig, — lyden af folk, der lå og snakkede i deres senge eller var i færd med at krybe i dem, og hvis mindste foreteelser kunne høres gennem de tynde bræddevægge med en tydelighed, der virkelig ofte gjorde mig ganske genert. Lige ved siden af mig — næsten som var det i min egen seng — lå således et par unge piger, der med den største letsindighed strakte sig i deres senge, klappede tæpperne tilrette omkring sig, talte om dagens begivenheder og betroede hinanden hemmeligheder... Alt under denne hendøende småpludren og bestandig mere langtrukne gaben, der minder om det søde velvære, hvormed fuglene kvidrer sig selv i søvn i deres reder. Ved mine fødder havde jeg et par tamme turister, kedsommelige snakkemennesker, der beregnede vejlængder og kritiserede hoteltakster. Og lige under mig — præcis som det kunne været i en til klædeskabet hørende skuffe — lå et ægtepar, der endnu længe efter, at alle de andre endelig var faldne til ro, holdt mig vågen ved et hårdnakket skænderi. Det var særlig konen, der førte ordet. Hun havde — påstod hun — aldrig villet være til denne ravnekrog, men derimod de titusinde gange sagt, at hun ville til skotterup eller Hellebæk og ikke sådan smides midt ud i den vide verden for at plukkes som en gås. Aldrig nogen sinde oftere skulle hun lade sig overtale til at forlade sit kære hjem. Hun kunne græde, når hun tænkte på, at hun havde været så dum at give afkald på sine egne hyggelige Stuer og sin gode seng for at ligge her mellem sammenskrabede mennesker og på en madrats, som — det ville hun dø på — var stoppet med ærteris. Med et lunt smil svøbte jeg mig ind i mit tæppe, lykkelig over min ungkarletilværelse, min sommerfuglefrihed, mit flygtige hjærtes alt for ofte miskendte ubestandighed! Men nu hændte det. som jeg egentlig ville fortælle om. Netop som de stridbare ægtefolk endelig var bleven tavse, og jeg selv falden hen i den salige, svævende tilstand, hvori sjælen ligesom i andagtsfuld forventning banker på drømmelandets porte, hørte jeg en kvindelig stemme hviske kærligt lige ved mit øre: » Sover du? « jeg for sammen og havde af forskrækkelse nær udstødt et råb. Men hurtigt gik det op for mig, at det måtte være en af de unge piger på den anden side af bræddevæggen, der kaldte på sin veninde; og denne formodning blev stadfæstet, da stemmen et øjeblik efter gentog sin kalden. » Er du vågen, Gerda?... Jeg kan slet ikke sove. « jeg forholdt mig stille som en mus. Heller ikke veninden derinde svarede uden med en tryg søvns dybe åndedrag. Og da hørte jeg, hvordan den stakkels søvnløse vendte hovedet på puden og med et langt, selvopgivende suk lod sine trætte arme synke ned på tæppet. Jeg har altid en oprigtig medlidenhed med folk, der ikke kan sove. Jeg kender af erfaring, hvad det vil sige at ligge time efter time og tumle med de overspændte tanker og uhyggelige forestillinger, der en sådan søvnløs nat spøger i den feberhede hjærne. Det er som at knuges af et mareridt i vågen tilstand. Det er som afmægtig at kæmpe med et genfærd af sig selv, et formummet jeg, sjælens natlige skygge. Og dette dybe, dybe kvindesuk derinde, denne ensomme, trætte klage lød så våndefuldt i den store nattestilhed, at jeg for alvor blev bevæget. Jeg var igen bleven lysvågen, og en strøm af spørgsmål satte min fantasi i livlig bevægelse. Hvem kunne denne unge kvinde være? Og hvad var mon hendes nød?... Kærlighed? Ja, hvad andet vel! Når set. Hansurten knoppes, sukker det unge hjærte efter elskov som Marken efter himlens væde!... Var hun ung? Smuk? Naturligvis! Jeg kunne ganske tydeligt se hende for mig, kunne levende forestille mig, hvorledes hun lå derinde med begge hænderne under nakken, udmattet, hvileløs, med tæppet kastet til side på grund af varmen, det ene knæ løftet,... næppe en arms længde borte fra min favn, kun skilt fra mig ved en usselig bræddevæg... venusblond, juno-yppig, med det opløste hår bølgende ned over de dejlige arme og den halvblottede barm... O, mit urolige blod! Mit alt for følsomme hjærte! Jeg bekender det ærligt, jeg blev forelsket... sterbens forliebt! Allehånde faunagtige tanker for i bukkespring gennem min hjærne. Jeg tænkte f. Eks. på, om det ikke kunne gå an at banke ganske sagte på væggen og hviske et lille trøsteord ind til den skønne ubekendte, — ja til sidst gav jeg mig af gammel vane til i tankerne at forme tiltalen på Vers: hør mig, hulde glut derinde! Lad ej timen gavnløs svinde! Snart er nat for dagen vegen, snart er sol af hav opstegen, — natten er vor egen! Frygt ej, kælne glut, en stemme født af natten — — — til alt held kunne jeg ikke i hast finde et passende rim på stemme, og under mine bestræbelser herfor faldt jeg uforvarende i en bombefast søvn. Jeg rødmer ved at tilstå det. Og jeg ser i denne hændelse et nyt og endelig afgørende bevis for, at jeg, dersom guderne virkelig en gang skulle bønhøre mig og gøre mig til digter, i hvert fald må renoncere på lyriken. Dette var gårsdagens eventyr. Nu sidder jeg og skriver ved et lille bord under mit åbentstående vindue, hvorfra jeg har en herlig udsigt over den lille, langagtige havn til sejlløbet og de grønne og hvide brinker ovre bag den modsatte bred. Det er endnu tidligt på dagen; klokken er ikke mere end syv. Nogle ledige arbejdsmænd, et par skippere og en toldbetjent står dernede i små klynger på bryggen og holder morgenpassiar. Af og til indfinder der sig en yngre f'orretningsmand, der med opslået frakkekrave og i broderede morgensko balancerer fra sten til sten på den saltduggede Kaj, kigger op til skyerne, spytter i vandet, henkaster med morgenforkolet stemme et » G’moren! G’moren! « til de forsamlede og derpå vender tilbage til sit kontor. Det vidner alt sammen ikke om noget særdeles blomstrende f'orretningsliv. Ude på molen flyder nogle tomme kasser, og i havnen ligger et par små skuder med kul. I luften kredser svaler, og over mit hoved hører jeg duer kurre. Alt i alt: en ægte, hjemlig spidsborger-idyl, netop hvad professor Jensen har tilrådet mig. I denne livsalige fred må mine nerver da kunne blive stærke som ståltråd. Var den måske ikke idyllisk, denne scene, som jeg iagttog for lidt siden, da jeg stod og bandt mit slips foran spejlet på vinduesposten: ud fra den sortegrå skybanke, der hviler over bæltet, dukkede pludselig — ligesom født af tågens uvejrsskød — en bredbovet, grønmalet smakke ind i farvandet. Med slappe sejl, jollen vuggende bag i kølvandet, og ligesom kløvende de hængende skyer med sin mastetop, sneglede den ind imod havnen under brygge-klyngernes opmærksomste iagttagelse. » Hvem fanden er det med den klyver? Nå, det er jo Martinsen!... Han kommer fra Flensborg af. « I et kvarterstid lå skuden udenfor indsejlingen og foretog her de ubegribeligste manøvreringer, før den slap ind i havnebassinet. Skipperen — en lille, gammelagtig fyr med stråhat og træsko — stod selv til rors, mens en leddeløs dreng sprang geskæftig som en abe omkring i rigning og på ræling. Tilskuerklyngerne nærmede sig nu for at hjælpe til med fortøjningen; den vagthavende tolder kom ud af sit smug, havnefogden af sit kontor, og ned fra gaden drev efterhånden alle slags byesfolk — håndværkere med deres morgenpibe, læredrenge og gamle mo’erliller med hankekurve under sjalet — for at se, hvad der var på færde. I dette øjeblik viste den første badegæst sig på en høj stentrappe, der fra hotellets sidefløj fører ned til bryggen. Det var en ældre kavaler, der besværligt støttede sig til en ung tjener med hvidt slips. Selv var han kostumeret som til et sommerkarneval: benklæder af hvid- og blåstribet kadettøj, hvide lærredssko, stanleyhat med myggeslør og brune derby-handsker. På det nederste trappetrin standsede han et øjeblik, satte den frie hånd i siden, løftede næsen i vejret og så’ sig velvilligt smilende omkring, som om det alt sammen: sundet, havnen, smakken, de sammendrevne klynger og den abeagtige skibsdreng var et vellykket arrangement af hotelværten til badegæsternes behagelige morgenadspredelsehavde jeg bare haft et fotografiapparat! — — men jeg må standse her. Jeg hører frokostklokken ringe menigheden sammen. Rust dig, min sjæl! Nu gælder det om i sværmen at finde min mystiske sovekammerat! i. Min debut blev en komplet fiasko. Hele hotellet er i opløsningstilstand på grund af vejret. Man ænsede min nærværelse så lidt, at jeg for den sags skyld lige så godt kunne være bleven hos min gamle onkel i Århus. I de sidste fire-fem dage har de nemlig også her haft regn, og ikke andet end regn. Og netop til i dag var der berammet en stor fællesudflugt af alle hotellets badegæster. Vognene var bestilte, maden pakket, de lyse toiletter holdte i beredskab,... men himlen blev ved at surmule. Under det forvirrede frokostmåltid skikkedes snart en, snart en anden af de unge herrer ned til havnen for at rådspørge lodsen og de andre begede orakler; og vendte de tilbage med blot mindste smule håb, blev de modtaget med jubel som helte og tilviftet af de unge damer. Særlig galdt dette en høj, bredskuldret yngling på en snes år, hvem jeg lige fra begyndelsen havde lagt mærke til på grund af hans fremtrædende væsen og afstikkende sports-negligé ( rød silkeskjorte og bandolérsko ). han synes i det hele at være selskabets løve og er unægtelig også en ganske køn fyr, desuden en søn af den bekendte, københavnske bygmester Ishøj og selv arkitekt i faderens forretning. Den unge mand fik dog ikke lang tid til at nyde sin triumf i. Netop som vi rejste os fra bordet — i døgnets kritiske moment, kl. 9 — rullede et vandtæppe, lysere end de andre, men koldere, lumskere, ud over bæltet. Samtidig hørtes en melodisk susen i hotelhavens trætoppe, og lidt efter begyndte en stille, jævn rislen, der ligesom en bønlig, sagtmodighed påkaldende stemme forkyndte den skrækkelige vished: dagsregn! Der blev en frygtelig fortvivlelse. Jeg mindes ikke ved nogen ligbegængelse at have været vidne til en så almindelig og oprigtig sorg. De unge damer var utrøstelige og havde store tårer i øjnene; og rimeligvis opildnet af dette rørende syn gerådede den unge arkitekt i et raseri som en virkelig løve. Med vildt fortrukne bryn og armene sammenslyngede over det brede bryst som en konditorkringle stod han henne ved et vindue og fik hårene til at rejse, sig på de unge pigers hoveder ved at udstøde de ærerørigste sigtelser mod Vorherre og verdensstyrelsen. Også adskillige af de ældre damer viste sig fornærmede på de himmelske magter, hvorimod gubberne syntes forholdsvis fattede og trak sig tilbage til restavrationslokalerne for yderligere at trøste sig. Selv sidder jeg nu atter her indelukket i mit klædeskab, mens regnen suser ned udenfor mit åbne vindue og af og til stænker en dråbe ind på mit papir. Også jeg er gram i hu og har nogen ret til at være det. Når man en lang vinter har kukkeluret mellem biblioteksmidder og bogstøv og endda ofret en gammel, døv onkel den halve del af sin sommerferie, har man lov til at tørste efter et fuldt drag af » Livets rosenkranste bæger « ( ovid: remedia amoris ). End ikke min natlige ubekendte har jeg kunnet hitte i den guds velsignelse af skønne evadøtre, der denne morgenstund yndefuldt omsvævede mig. En stund forfulgte mit søgende blik en nittentyveårs, bedårende smuk blondine, højvoksen, rank, navnlig med en blændende Hals, som hun bar blottet ned til kravebenet, og en nakke — o! Hun lignede en ung dronning, også i sin optræden, der tydeligt bar vidne om, at hun var vant til at befale og beherske. Jeg blev straks ikke så lidt forelsket i hende og håbede her at have fundet min efterstræbte skønne... dog kun, indtil jeg hørte hendes stemme. Den var tør og usympatisk, kunne slet ikke tåle sammenligning med min ubekendtes ømme duekurren. For resten har jeg fornyet et bekendtskab her, nemlig med assessor tofte i kriminalretten, — i sin tid særlig omtalt i anledning af de frørupske barnemordssager. Dette bekendtskab har sin ejendommelige historie. for fjorten dage siden, da jeg rejste fra København over til min gamle onkel i Århus, stod jeg kort før skibets afgang i min sædvanlige ensomhed oppe på agterdækket og så’ ud over den mængde mennesker, der ved en sådan lejlighed altid indfinder sig på kvæsthusbroen for at tage afsked med bortdragende slægt og venner. I dette brogede Mylr lagde jeg særlig mærke til en lige gruppe, der stod tæt under mig, umiddelbart ved bolværket — en høj, mørkladen dame med to smådrenge ved hånden. Lige over dem, lænet ud over skibets ræling, stod assessor tofte, hvem jeg kendte af udseende fra gaden, — de andre var hans hustru og børn. Sjælden har et menneske ved første øjekast indgydt mig en sådan sympati, ja ærefrygt som denne moder, der stod dér i en enkel, mørkegrå spaseredragt og holdt om sine drenge med fast hånd. Egentlig var hun vel ikke smuk; dertil var trækkene for uregelmæssige og grove. Ikke heller var hun længer helt ung; over hvert øre sås en smal stribe sølv i det mørke hår. Men de sorte, dejlige øjne strålede af en åndelig sundhed, et ungdommeligt livsmod, et så varmt og rigt hjærtelag, at man uvilkårlig i tankerne lykønskede både den mand, der havde vundet en sådan livsledsagerinde, og de to smågutter, der havde fået en så prægtig moder at slægte på. Den ene af drengene — den yngste — var en djærv, solbrændt, mørkøjet lille purk, moderens udtrykte billede. Den anden var lidt bleg og opløben og syntes benauet over, at faderen skulle rejse. Jeg kunne ikke få mine øjne bort fra denne gruppe. I modsætning til alle de andre rejsende og disses afskedstagende slægtninge, der ikke kunne blive færdige med deres støjende omfavnelser og Kys og formaninger, vekslede assessoren og hans hustru kun smil og små nik. Selv da skibet endelig lagde fra, og kajen forvandledes til en skov af viftende lommetørklæder, blev de begge stående lige rolige og fulgte blot hinanden med blikket. Men der var i disse tavse hilsner, i denne stilfærdige afsked en langt dybere inderlighed, et oprigtigere vemod end i de andres råb og strømmende tårer. Først da vi var helt ude i sejlløbet og ikke længer kunne skelne ansigterne på broen, løftede hun raskt sit lommetørklæde, og drengene svang deres huer. Jeg stod tilfældigvis i dette øjeblik lige ved siden af assessoren; og jeg så’ da, at den høje, kraftige mand, den hærdede forhørsdommer, havde duggede brilleglas. det er den slags små, tilfældige indblik i det ægteskabelige Eden, der kaster uro og tvivl ind i hjertet på selv en så gammel, forhærdet, 28-årig pebersvend som mig. Med en blanding af andagt og misundelse betragtede jeg den lykkelige mand, mens han under sejladsen ned ad sundet spaserede op og ned ad dækket, øjensynlig uden at kunne få sine tanker fra de tilbageblevne derhjemme. Efter aftensbordet, hvor jeg — jeg tilstår, ikke helt tilfældigt — kom til at sidde ved siden af ham, fik jeg lejlighed til atyde ham en tjeneste ved cigartændingen. Vi kom derved i snak sammen og præsenterede os sluttelig for hinanden. Det viste sig da yderligere, at han ingenlunde er den grobian, den offentlige mening har gjort ham til, men tværtimod et elskværdigt, måske lidt stejlt, men godlidende, på bunden vist endog meget følsomt, dansk gemyt. Vi drak en toddy sammen, og endnu længe efter, at de fleste andre af skibets passagerer var gået til køjs, blev vi siddénde på dækket for at nyde sejladsen over det bølgeløse Kattegat i den blikstille, pragtfulde sommernat. Vi passiarede om mange ting, men jeg lagde mærke til, at han med forkærlighed ledte samtalen hen på emner, der kunne give ham lejlighed til at omtale sine børn eller fremdrage eksempler, hentede fra hans eget familieliv. Han anede sikkert ikke, hvor dybt et indblik han ved forskellige af sine udtalelser gav mig i sin huslige lykke. Og jeg sad dér ved hans side og blev bestandig mere tavs under en inderlig melankolsk følelse af, hvor tom og glædeløs min egen ensomme til• værelse var ved siden af denne mands. Ved ankomsten til Århus skiltes vi. Han skulle se at finde sig et passende badested, hvor han kunne komme til kræfter efter en hårdnakket influenza. Ved afskeden trykkede han mig hjerteligt i hånden og udtalte håbet om et snarligt gensyn. Jeg er unægtelig derfor bleven noget forbavset over den måde, hvorpå han i dag modtog mig — halvt afvisende, halvt forlegen. Det var næppe nok, at han ville erindre vort forrige møde, og hele formiddagen har han omhyggeligt undgået mig. Det er næsten, som om jeg kommer ham til ulejlighed her, og jeg kan kun forklare mig hans opførsel som den reaktion, der undertiden indfinder sig hos folk, som ved en enkelt lejlighed, påvirket af et øjebliks stemning, har ladet sig henrive til en større fortrolighed, end det egentlig ligger for deres natur. Således havde jeg en gang en gammel faster, der en snefuld julenat, da jeg tilfods fulgte hende hjem til hendes bolig på Kristianshavn, ganske uopfordret betroede mig sin ungdoms romantiske kærlighedshistorie og siden den tid ikke kunne tåle at se mig for sine øjne. En lignende metamorfose må rimeligvis være foregået her. Eller.... o, himmel! — der gennemfarer mig en tanke, der får hårene til at rejse sig som børster på mit hoved. Det falder mig ind, at da jeg i Morges trådte ind i spisesalen, stod assessoren just i en øjensynlig meget interesseret samtale med den føromtalte unge dame med den smukke Hals. Og senere — efter frokosten — så’ jeg dem følges fra verandaen ned i haven under samme paraply. Det kan da ikke være tænkeligt, at den gode hr. Assessor går og agerer ungkarl her? Skulle den ømme ægtemand, den rørende familiefader afsløre sig som den skinbarlige Don Juan?.... Tantaene animis caelestibus irae? Spørger den vise vergil. Å snak! Så grum kan du ikke være, o Eros! Iii. Igen i dag øser det vande ned. Nu begynder jeg snart for alvor at tabe tålmodigheden. Skønt jeg højtideligen havde gjort både mig selv og min doktor det løfte ikke at åbne en bog i hele ferien, har jeg i min fortvivlelse givet mig til at oversætte en af Cajus catullus’ små sommeridyller. Vil man have solskin, må man selv fabrikere det i dette nordiske regnvejrsklima, hvor man burde fødes med galoscher på og en paraply under armen. Ikke en gang har jeg her den sædvanlige trøst, at regnen i hvert fald » er god for landmanden «. I Fyens fede jorder formeligt svømmer i overflødig væde, alle vejene omkring byen er ufremkommelige moradser, markerne drukner i lergult vand. Havde man så endda ikke de mange dumme tanker! Kunne man blot, som da man var barn — og som også voksne en gang har kunnet det — fordrive tiden med at sidde rolig med næsen fladtrykt på ruden og glemme verden og sig selv under en timelang, andægtig beskuen af regndråbernes fald gennem luften, af skyernes skiftende spejlbilleder i stenbropytterne og af de buttede edderkoppers livlige leg under tagskægget. Det er det moderne, nervøse menneskes måske allerstørste ulykke, at det har mistet evnen til den selvfortabelse, den umiddelbare naturfordybelse, der før var sjælens hvile og husvalelse, dens forsmag på salighedens glæder. Nu drukner vi øjeblikkelig enhver iagttagelse i refleksion; vor tanke er bleven et evigt klaprende mølleværk, der straks formater vore indtryk, optrevler enhver stemning og ikke tåler at stå stille. Derfor lider vi under en ørkesløs ensomhed som denne. Uhyret forlanger virksomhed, kræver arbejdsstof. Og i vor nød griber vi da enhver tilfældig erindring, enhver ligegyldig oplevelse og kaster i dets hungrende gab. Hvad kommer f. Eks. Assessor toftes ægteskabelige forhold mig ved? Er jeg måske forelsket i hans kone? Er jeg hendes fader, hendes Broder, hendes søn? Hvad i himlens navn rager det da mig, at hr. Assessoren benytter sin ægteskabelige ferie til lidt flirtation med en ung og ubestrideligt meget smuk pige, der synes at smigres af en så fremragende mands kurmageri? At det nemlig forholder sig således, har jeg nu fået det eklatanteste bevis for. I går aftes — er det virkelig ikke længere siden end i går? — havde hotelværten arrangeret en lille Dans i spisesalen for at trøste i anledning af regnvejret og den opsatte skovtur. Ikke alene hotellets egne beboere, men også de andre badegæster, der har bolig omkring i byen, var bleven indbudte. Salen var pyntet, damerne i klare sommerfugletoiletter; det hele tog sig nok så nydeligt ud. Selv deltog jeg ’kke i dansen, men opholdt mig henne i en vinduesfordybning, hvorfra jeg kunne overse hele salen. Da min mistanke nu en gang var bleven vakt, fulgte mine øjne naturligvis med særlig agtpågivenhed assessoren og hin unge dame — frk. Carlsen hedder hun for resten og skal være datter af en lommeprokurator i en eller anden jysk ravnekrog. Hun bar en søgrøn, dybt nedskåren musselinskjole og så’ — det må erkendes — underjordisk dejlig ud. Jeg forstår for den sags skyld meget godt, at man kan betages af hende, endskønt jeg ingenlunde gouterer hendes raske, næsten uopdragne væsen, der smager mig for meget af provinsen. Blot den måde, hvorpå hun betragter en herre, når han bliver præsenteret for hende! Først synes hendes skarpe, blågrå øjne begærligt at sluge vedkommende med hud og hår og derpå foragtelig at spytte ham ud igen. Og således i alle forhold. Men det er just ulykken, at alt klæder en smuk, ung kvinde. Endog uvornhed, ja frækhed forhøjer blot hendes tiltrækningskraft. det har da heller ikke været vanskeligt at opdage, at assessor tofte ingenlunde er den eneste, hvem denne duftløse glimmerblomst har sat fluer i hovedet. I det hele tog jeg ikke fejl, da jeg straks i går syntes at vejre erotik i luften her på hotellet. For sligt har jeg en utrolig fin næse! En anden af hendes tilbedere er den unge arkitekt Ishøj, der optræder her som en Orlando furioso og ved enhver lejlighed flager med sin lidenskabelighed på den latterligste måde. Som et glubende rovdyr omkredser han overalt den skønne og tåler næsten ikke, at andre kommer i hendes nærhed. Det er ubegribeligt, at hans opførsel ikke vækker anstød. Men han synes nu en gang at være bleven kælebarn her. Navnlig kan man høre fruerne hviskende fortabe sig i lovtaler over ham. Men det var ballet, jeg ville fortælle om. Hen imod dansens slutning blev der foreslået den gammeldags » Stoltur «, der består deri, at en dame anbringes på en taburet midt på gulvet og her af den opførende herre får overleveret en lille kurv, en blomst og en ring. Hendes egen kavaller fremstiller derefter for hende trende herrer, mellem hvilke hun har at fordele sine gaver, idet hun med ringen betegner den, hun vil danse med. Denne tur fængsler altid i høj grad opmærksomheden i en balsal og er heller ikke ilde opfunden. Den tilsteder damerne at udfolde et endog meget vidt drevet koketteri og giver herrerne lejlighed til at lægge forskellige klædelige egenskaber for dagen, såsom taknemlighed, ridderlighed, resignation. Heller ikke ved denne lejlighed forfejlede den sin virkning; og da det blev frk. Carlsens tur at sidde på dommersædet, opstod der formelig spænding i salen. Jeg véd nu ikke, om det skyldtes et skælmeri af hendes kavaller, eller det virkelig var en tilfældighed; nok er det: af de tre herrer, der fremstilledes for hende, var assessoren den ene, arkitekten den anden; — den tredje var en blond løjtnant, hvis navn jeg ikke kender. Som jeg havde ventet det af den overmodige provinsdronning, drev hun sit koketteri ud over alle tilladelige grænser, spændte de tre herrer på pinebænken så længe, at der nær var bleven utålmodighed i salen. Endelig rakte hun langsomt blomsten til den blonde løjtnant. Så tøvede hun atter en stund, som om hun endnu en gang måtte rådføre sig med sit hjærte; gav derpå kurven til arkitekten, ringen til assessoren og rejste sig samtidigt med en hastig bevægelse. Folk morede sig derover og lo, musikken spillede op, og gulvet fyldtes atter med dansende. Gud skal vide, at jeg er intet mindre end snerpet! Mine venner beskylder mig endog for at hylde alt for frie anskuelser om i?orholdet mellem kønnene og de ægteskabelige forpligtelser. Dog skal jeg ikke nægte, at jeg følte en lille prikken i hjertet ved synet af den uforstilte henrykkelse, der afspejlede sig i assessorens skæggede ansigt, da han dansede ud med sin erobring. Endda rent bortset fra hans forhold som ægtemand, så forekom det mig, at denne glæde ved at kunne triumfere over en ung fyr som arkitekten ikke var en mand i lians alder og stilling ganske værdig. Desuden holdt han sin dame næsten upassende tæt ind til sig under dansen og fløj afsted med hende over gulvet som en forelsket på tyve år. — dog, det var ikke alt..... Men jeg glemmer noget. Da arkitekten havde modtaget sin kurv, stod han et øjeblik med sænket hoved og fulgte sin begunstigede rival med et blik som en ung tyr, der ser rødt for sine øjne. Pludselig kastede han kurven fra sig og styrtede ud af salen. Der blev almindelig uro. Et par damer skreg op, og på deres bønner ilede nogle herrer efter ham for at hindre en ulykke. Jeg for mit vedkommende fandt blot fyren komisk og ærgrede mig over, at man ikke kunne lade ham gå for den nar, han er. Dog glædede det mig, at i hvert fald frk. Carlsen ikke havde kunnet observere denne scene. Jeg undte hende ikke nydelsen af også denne triumf over mandfolkenes latterlighed og ynkværdige svaghed. Imidlertid fortsattes dansen endnu en stund. Jeg begyndte at blive træt og gik ned i restavrationen for at drikke et glas sodavand. Da jeg kom tilbage, fandt jeg selskabet i fuld opløsningstilstand. Det havde pludselig rygtedes, at regnen var hørt op, og at månen skinnede; og nu havde nogle unge fundet på, at det kunne være gruelig morsomt, om vi alle sammen — » en hel eskadre « — tog ud at ro i sommernatten. De gamles protester æggede blot de unges æventyrlyster; og endnu før det rigtig gik op for mig, hvad der foregik, befandt jeg mig ene i balsalen. I det samme hørte jeg støj i det tilstødende spilleværelse. Døren sloges op, og ind stormede arkitekten med oprevet skjortebryst, piåret i vild uorden, — efterfulgt af et par unge studenter, der med en blanding af rædsel og beundring søgte at holde ham tilbage og tale ham tilrette. Så snart han hk øje på mig, styrtede han hen imod mig, greb mig i frakkekraven og brølede mig ind i ansigtet: » Hvor er frøken Carlsen? Hvor er assessoren? Den skurk! Jeg vil slå ham ihjel! « » Er de gal, menneske! Vil de øjeblikkelig slippe mig! « råbte jeg. » Hvor er han? Hvor er den skurk! « Blev han ved at skrige. » For Pokker! Hvad kommer det mig ved! De véd vel nok, at selskabet er taget ud at ro. « Jeg havde næppe udtalt disse ord, før han igen styrtede afsted, trofast fulgt af sine gefrejdere. Jeg tog mig til hovedet. Dette begy ndte at blive mig noget for broget. Det drukne menneske havde bragt mig aldeles ud af fatning; jeg formelig rystede i mine knæ. Kort forinden havde han forsøgt et lignende attentat på mig nede i restavrationen, hvor han sad og skabede sig som en vanvittig ved en tømt champagneflaske og imponerede studenterne og hotellets opvartere ved at slænge pengene hen ad gulvet som snavs. Jeg måtte nødvendigt se at få mine nerver bragt i ro inden sengetid, og i stedet for at følge de andre gik jeg derfor ned i hotellets have. Her var dejligt stille og fredeligt. Fra træernes våde, klart oplyste blade dryppede månesølvet i tunge dråber ned i gangenes skarpe grus og fremkaldte i nattestilheden en højtidelig, enstonig naturmusik, der dannede en betagende modsætning til den fjerne larm af det overgivne selskabs sang og latter ude på vandet. Jeg blev stående med hatten i hånden for at køle min hede pande, og i dybe åndedrag inddrak jeg den svale, friske, kvægende regnluft, denne budbringer fra den høje og rene æter. Pludselig for jeg sammen ved for enden af den lange gang at se to skikkelser passere forbi med hinanden fortroligt under armen. Mit hjerte stod stille. Der var ingen tvivl. Det var frk. Carlsen og assessoren. Nå — som sagt — det kommer mig jo alt sammen ikke noget ved! Det er dumt at beskæftige sig med andres hjærteanliggender, især når man har mere end nok at gøre med sine egne. Desuden — når jeg gennemtænker sagen — hvad betyder så egentlig det hele? Et uskyldigt ferie-galanteri! En smule måneskinssværmeri! Om nogle dage sidder assessoren dobbelt lykkelig derhjemme hos sin kone og sine drenge og mindes i det højeste sit lille sommer-æventyr som en flygtig drøm. Hvad skade er der da egentlig sket? Måske er sådan lidt forbuden frugt netop en passende efterkur for influenza. Lad os ikke skabe os. Der er ingen ting, jeg afskyer som seminarisme. Men det er alt sammen det forbistrede vejrs skyld. Alt mit glade sommerhumør, hele min forventningsfulde feriestemning er i disse dage aldeles regnet af mig. Så dum har jeg endogså været, at jeg i nat ganske glemte at lytte efter min mystiske sovekammerat. Er det ikke, som om jeg lige var sluppen ud fra blågård? — ak, ville Vorherre dog snart sende en smule solskin! Iv. Der findes mellem badegæsterne et menneske, som hverken jeg eller nogen anden her kan blive klog på. Det er en vis dr. Levin, en lillebitte mand, endnu mindre end jeg selv, hvis ansigt er bedækket med en maske af sort skæg, der kun åbenbarer øjnene, en skarptskåren næse ’og en høj, bleg pande. Aldrig nogen sinde blander han sig med det øvrige selskab; men bestandig ser man ham sidde i et eller andet afsides sofahjørne, forskanset bag en stor, lærd udseende bog, over hvis rand hans uhyggeligt blanke, nøddebrune øjne opmærksomt iagttager menneskene omkring ham. Efter de oplysninger, jeg hist og her har kunnet indsamle, skal han — skønt oprindeligt studerende — af livsstilling være sæbesyder men forøvrigt endnu i sin fritid beskæftige sig med videnskaben. Således har han for nogle år tilbage skrevet en doktorafhandling om et absurd kemisk-statistisk-religionsfilosofisk emne. Han er skiven for alles vittighed her; navnlig er damerne ubarmhjærtige imod ham. Skønt jeg ingenlunde er nogen tilhænger af vore dages genopstandne antisemitisme, som jeg tværtimod finder i høj grad forkastelig og uværdig for vor tidsalder, må jeg tilstå, at jeg i dette tilfælde fatter folks uvilje. Jeg har haft det uheld at få min plads ved bordet lige ved siden af ham, og jeg har her rig lejlighed til at irriteres af den utrolige, sikkert i en grænseløs selvforgudelse bundende affektation, der præger hele hans væsen. Blot den manér, han har, altid omstændeligt og mistænksomt at besigtige enhver ting — ske, kniv, hver bid mad — som han får mellem hænder. Eller den måde, hvorpå han — snart ugenert iagttagende, snart ligesom hensunken i filosofisk grublen — lader sin hvide, underlig skyggeagtige hånd glide ned over det lange, bløde rabbinerskæg, mens han hensynsløst lader os andre vente på ham, idet han hverken tømmer sin tallerken eller tillader opvarteren at tage den bort. Jeg fin

1897_NielsenJ_DenGamleDegnsErindringer

Jakob

Den Gamle Degns Erindringer

Nielsen

NielsenJ

Den Gamle Degns Erindringer

male

1897_NielsenJ_DenGamleDegnsErindringer.pdf

Jacob

Nielsen

Knud Skytte

dk

Den gamle Degns Erindringer

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

pdftxt

1794

Om en gammel degn. Født 1794

O

Person- og stednavne har jeg, ifølge den gamle degns ønske, forandret. Jeg giver ham navnet Jacob Jensen, og hermed lader jeg ham selv fortælle sit levnedsløb: jeg er født den 24. August 1794 i-landsbyen Sønderup i den nordvestlige del af Viborg amt. Mit fødested var et hus med jord, hvorpå der kunne holdes en hest og tre køer og nogle får. Det lå på sydsiden af en jævn bakkeskråning en ti minutters gang nord for byen. En lille have havde vi på solsiden af huset, og deri var der nogle få frugttræer, som min fader selv havde » stammet « ( podet ). Så vidt jeg husker, var der fire æbletræer, tre blommetræer og seks kirsebærtræer, og imellem frugttræerne og på en stor åben plads i midten avlede vi kål og kartofler og andre grøntsager. Ja, en sådan husmandshave var et sjældent syn der på egnen; men fader var også mere havekyndig end sine standsfæller. Sin » Videnskab « havde han fra herregården, der lå kun en lille Fjerdingvej fra Sønderup, og hvor han, under en kyndig gartners tilsyn, havde arbejdet i mange år, først som havedreng eller » Lugedreng « og senere som havekarl, indtil herremanden, med hvem han den gang stod sig godt, gav ham i fæste det omtalte gode sted på Sønderup mark. Jens Jacobsen hed min fader, huen benævnedes almindelig Jens gartner. Det følger vel noget nær af sig selv, at hvor der bor en gartner, der bliver der gravet og podet og plantet, og noget af det første, fader tog sig fat, da han selv havde fået sig et hjem, var at anlægge og indhegne den omtalte kønne lille have uden for vinduerne, og den var hans lyst og hans glæde, så længe han var hos os. Men desværre kom den tid kun alt for snart, da fader, tvungen af omstændighederne, måtte forlade både hjem og kone og børn og flygte bort for at bjærge liv og frihed. Det gik således til: samtidig med, at min fader var havekarl på herregården, tjente min moder der som stuepige. Hun så nok godt ud i sine pigedage, gjorde min moder, og det kunne jo så ikke fejle, at både den og den blandt de unge karle fik lyst til hende og bejlede til hende; men matil de brød sig ikke om andre end Jens gartner; for ham holdt hun af og han af hende, og de blev så kærestefolk. Det måtte de andre bejlere jo så finde sig i; men der var dog en iblandt dem, som ikke, fondt sig deri med det gode, og det var Wolle Skytte, der hele tiden havde været faders ivrigste med^bejler. Wolle kunne aldrig tilgive fader, at han gik af med sejren og hjemførte bruden, og han var fra den tid af hans hemmelige fjende, der stadig lurede på en lejlighed til hævn og ved sit idelige øretuderi gjorde sig flid for at sætte ondt for fader hos herskabet, hvilket da også for så vidt lykkedes ham, at fader blev afskediget som havekarl kort tid efter, at han og moder havde haft bryllup, så han fra nu af måtte tage arbejde hos bønderne i den tid, han ikke anvendte til at dyrke sin egen jordlod. Denne afskedigelse tog fader sig meget nær; thi han var en ærlig mand og vidste med sig selv, at han fra først til sidst havde tjent sit herskab med en aldrig svigtende troskab, så at han altså ikke havde fortjent at blive smidt til side og derved gå glip af en forholdsvis god indtægt. Men den onde Skytte havde endnu ikke fået hævn nok, han pønsede uophørlig på at ramme fader endnu føleligere, og også det lykkedes ham, desværre. Den så længe ønskede lejlighed tilbød sig omsider som af sig selv, og han betænkte sig ikke på at benytte den, men greb til med sikker hånd og bragte ulykke over os alle. Det ramte os som et lyn fra en klar himmel. Jeg var mig rigtignok ikke den gang bevidst, hvor hårdt også jeg blev ramt, ligeså vel som moder og mine tre søstre, der alle tre var ældre end jeg; thi jeg var ikke mere end et halvt år gammel. Men jeg har hørt den sørgelige historie mangfoldige gange siden af moders egen mund, og jeg ved, at det passer alt sammen, og at det gik til i ét og alt, som hun fortalte det for mine søstre og mig under vor opvækst. det var en dag hen ad foråret, sidst i marts eller måske først i April. Sneen var tøet bort, frosten var af jorden, og rugen begyndte at grønnes efter vinterdvalen, det tegnede til et tidligt forår. Fader var gået op i Marken at se til vor rug, og som han går og glæder sig over, så god den tegnede til at blive, får han øje på en hare, der sad ovre i den nærmeste agerren. Da den ikke rejste sig og løb, tog han en håndsten og kastede efter den for at jage den af rugen. Haren rejste sig nu, men i steden for at løbe gjorde den kun et par korte hop og satte sig så atter til sæde. I den tanke, at han havde ramt den med stenen og slået den fordærvet, ilede fader til og fangede den uden vanskelighed. Det viste sig da, at den var anskudt, og det for ganske nylig; thi det varme blod rislede endnu frem af dens sår. Fader følte medlidenhed med den stakkels sårede hare og besluttede at gøre ende på dens lidelser så hurtig som mulig. Først så han dog varsomt hid og did, og da han hverken så skytten eller noget andet menneske i nærheden, fattede han med venstre hånd begge harens bagløb og gav den med yderkanten af højre hånds flade et par slag i nakken, hvoraf den straks døde. Men hvad skulle han nu gøre ved den? Thi selv beholde den hverken turde eller ville han; for haren var jo ikke hans, og han vidste jo desuden. At var der noget, herremanden var » øm « Over, så var det vildtet på hans jagtområde. Hurtig fattede han den beslutning at gå lige til herregården med haren og selv fortælle nådigherren, 'hvorledes han havde fundet det stakkels sårede dyr og dræbt det for at forkorte dets pinsler. På den måde håbede han at slippe for straf; thi nægtes kunne det jo ikke, at han havde forgrebet sig på et stykke af nådigherrens vildt. Men han havde næppe gået ti skridt med haren, før han brat standsede. Oppe på nogle lyngbakker, der begyndte ved vort øverste markskel, kom Wolle Skytte i det samme til syne med bøsse i hånd, taske, krudthorn og hagelpung på siden og ledsaget af to jagthunde. » Holdt, din elendige, luskende vildttyv, eller jeg skyder, gud hjælpe mig, på dig! « brølede han med frådende forbitrelse, idet han løb i trav ned ad lyngbakkerne, ned over vore agre til fader, j r? > o 7 der var bleven stående med den døde hare i hånden. » Nå, endelig har jeg dig, og det på fersk 6 gerning, din forbandede tyveknægt! « råbte han og stirrede på fader med tindrende hævnfryd i sine onde, rødrandede brikker. » Nu skal du få din fortjente løn, din langfingrede hund! « vedblev han i en bydende, hoverende- tone og stødte til fader med bøssepiben. » Fort, hundsvot, af sted med dig til herregården, som du står og går! Hvad griner du af, din dyvelske fliremikkel? Jeg skal give dig ind at grine på, må du tro! Nå, kan du snart begynde at tage e dine forbandede skanker med dig? « Fader blev stående ubevægelig. » Du tager fejl, Wolle, « sagde han med tilkæmpet fatning; » det var ingenlunde min hensigt at beholde haren, det tør jeg tage gud til vidne på! Jeg fandt den her på rugen, og jeg ville just til at gå op på herregården med den, da du råbte mig an, og jeg standsede... « » Nå, så du ville til herregården, din løgnehals! « Afbrød den vrede jægersmand ham med et hæsligt grin og spændte hanen på sit gevær. » Men gå så til herregården da, for fa’en! Det er jo det, jeg forlanger af dig! « » Nej, nu behøves det jo ikke, Wolle! Du kan jo få haren i tasken og skåne mig for den gang. « » Halløj, kosak! Nå, slap det der ud! « hånlo skytten, » jeg skulle bære dine tyvekoster hjem og hytte dine forbandede rygstykker. Nej, den onde...! « her, midt i » Bønnen « til den onde, blev han afbrudt af moder, der imidlertid var trådt til. Hun stod med mig på armen, har hun fortalt mig, og mine tre søstre trykkede sig op ad hende og holdt med begge hænder fast ved hendes skørter. » Å, hør ham, Wolle, for guds og Jesu skyld! « Udbrød hun i stor angst. » Du kan stole på, det er sandt, hvad han siger; for Jens er skikkelig, og jeg tør dø på, at det ingenlunde var hans hensigt at tage haren. « » Han har jo taget den, Matilde! « sagde skytten i en tone, der var påfaldende mildere, » han har jo taget den, Matilde, han står jo endnu med den.i hånden, er det ikke bevis nok? Men gå du nu hjem med rollingerne, Matilde, ham der er jeg ikke ganske færdig med endnu. « O o med disse ord vendte han sig atter til fader og vedblev i sin forrige brutale tone: » Nu tæller jeg langsomt til tre for at give dig tid til at betænke dig, og hvis du ikke har begyndt at skrubbe af, inden jeg er bleven færdig med tællingen, så har du, kraft æde mig, et skud hagl i benene! En! « » Å, herre gud, Jens! Gør, som han siger, og gå op til nådigherren med haren, han tror dig nok og lader nåde gå for ret! « bad moder. » Jeg forlanger ingen nåde, men kun min ret! « svarede fader harmdirrende; » og jeg lader mig ikke gå på af den tvetungede slyngel der — lad ham skyde på mig, om han tør! « » To! « » Gud fader fri os, Jens! Nu er der kun et tal tilbage! Føj ham, min inderlig kære mand, mine børns fader og forsørger, og gå op og fortæl nådigherren det hele, det er din eneste o f redning! « tryglede moder. » Tre! « Nu hævede Wolle bøssen til kinden og lagde fingeren på aftrækkeren. Moder udstødte et højt, hvinende skrig og var ikke langt fra at dåne af skræk. Det virkede så stærkt på fader, at han gav efter; med et dybt suk vendte han sig om og begyndte at gå meget hurtigt op ad stien efter herregården. Fader var en skrap fodgænger, og så hurtig gik han, at Wolle, der var en lille tyk og o o 7 7 jo korthalset Karl, måtte travløbe for at følge ham i hælene. Moder fulgte i nogen afstand tøvende efter dem med sine børn. Hun græd og tørrede uophørlig sine øjne. Det var unægtelig en ydmygende gang for fader, der jo intet ondt havde bedrevet; han var yderlig forbitret på skytten, hans fingre kløede efter at få tag i tykkerten og give ham en ordentlig takforsidst, det fik så at gå, som det ville. Han sagtnede farten, og ved at skotte over venstre skulder, kunne han se enden af bøssepiben. » Hvifor skød du ikke på mig, inden du kom til tre, som du jo truede med? « begyndte fader med skærende hån og skottede atter efter bøssepiben. » Hold kæft, din langbenede haretyv! « stønnede Wolle; han pustede som en smedebælg, og der var knap så meget vejr i ham, at han kunne få ordene frem. » Men du turde såmænd ikke, din sølle elendige kryster! « vedblev fader i samme tirrende tone; » for du tør jo i grunden ingenting, undtagen at gå og tude nådigherren ørene fulde af løgn og sladder om dem, du ikke kan lide; en sølle ussel pjalt er du, Wolle Skytte! « » Ja, brug kun flaben... så længe du vil.. ► Jens haretyv! « stønnede skytten — » du skal snart få at vide... hvor du skal hen! « » Nå, så det skal jeg, bitte Wolle! « råbte fader, der nu ikke kunne styre sig længer. I et nu havde han smidt haren fra sig og omfattet bøsseløbet med begge hænder, så at skytten ikkekunde sigte på ham. » Slip... slip... slip, siger jeg, eller jeg skyder! « hvæsede han. » Ja, skyd kun nu, så meget du vil! « hånlo fader. Bøssen gik af i det samme, måske af vanvare,. 0£ skuddet for ind i bakken, ved hvis fod de var standset. Fader snappede den rygende bøsse fra skytten og smed den langt bort, og så greb han ham fat med en hånd i hver skulder, lagde sig tilbage og løftede ham op og kastede ham med sin fulde kraft til jorden, så han blev liggende ubej 7 oo vægelig. Det kunne fader gøre, for han havde svære kræfter; men han havde aldrig så snart gjort det, før han fortrød det. Hundene havde lagt sig, den o o 7 ene ved haren og den anden ved bøssen, og dem o 7 0 passede de på, og på stien stod fader bøjet over skytten og spejdede ivrig efter, at denne skulle give livstegn fra sig; thi blodet flød ham ud både af næse og mund, og han rørte sig ikke. O 7 d C? Moder, stadig med mig på armen og mine søstre i hælene på sig, kom nu til. Hun havde hørt skuddet og derefter set mændene gribe fat på hinanden. Ikke så underligt derfor, at hun grebes af bange anelser og skyndte sig mere, end hun vel kunne orke. » Herre gud, Jens! Hvad har du nu gjort? Har du skudt Wolle? « spurgte hun, forpustet og åndeløs, da hun så blodet i skyttens ansigt, og hvor stille og ubevægelig han lå. » Nej, skuddet gjorde ham ingen skade; men jeg er næsten ræd for, at jeg har slået ham ihjel, « svarede fader angerfuld og ruskede i skytten for at hjælpe ham til at bevæge sine lemmer. » Å, gud fader fri os! « jamrede moder; » så har du også gjort os alle ulykkelige. Ja, den hidsighed, den hidsighed! « vedblev hun, » hvor lidt har 0 7 0 1 jeg ikke sagt dig det, kære Jens, at den hidsighed... « » Ja, der kan gerne være, « afbrød fader hende; » men husk nu også på, hvorledes han har hadet mig og forfulgt mig og skadet mig på alle optænkelige måder i alle de år, siden du og jeg kom til hobe — og hvorledes han i dag har tyvtet mig og skoset og skam futtet mig uskyldige mand og tvunget mig til at løbe spidsrod her for alles øjne med en hare, som jeg ikke havde tænkt på at stjæle, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord! « » Ja, jeg tror dig gerne, Jens, og jeg forstår så godt, at du kunne blive vred på Wolle, efter som han behandlede dig; men alligevel burde du have styret din hidsighed og ladet nådigherren dømme jer imellem — der har vi ham.... å, gud! « I det samme kom herremanden til fra den modsatte side. » Hvad går her for sig? « sagde han med et mørkt blik på fader. » Det er min Skytte, som ligger der, og han bløder — har du forgrebet dig på ham, Jens gartner, så skal det komme dig dyrt at stå! Jeg hørte, der lød et skud — har du skudt ham? « » Nej — han faldt og stødte sig, « svarede fader. Det var, som om herremandens » mægtige « stemme- virkede oplivende på skytten. Han begyndte at røre sine lemmer lidt og satte sig omsider med besvær over ende. » Å, gud være evig lovet og priset! « sagde moder. » Hvad fejler du, Wolle? « sagde herremanden — » har han der haft fat på dig? « » Ja, han har slået mig... fordærvet, og... det er snart forbi med mig, « stønnede skytten med stort besvær; » men må jeg nu fortælle nådigherren... det hele. Jeg skød på en hare... oppe i lyngbakkerne oven for... Jens gartners mark. Der var liv i den endnu, og den... Løb ned og satte sig på hans rug. I det samme kom Jens ud af sit hus... og gav sig til at gå og spanke op langs rugen. Jeg kaldte hundene til mig... og skjulte mig bag en gyvelbusk, og... jeg så da, at han gik over og tog haren og... begyndte at gå hjemefter med den...! « » Der løj du, Wolle! « afbrød fader ham; » min agt var ikke at gå hjem, men op til herregården med haren. « » Å! « sagde nådigherren med et foragteligt skuldertræk; » det kan du måske bilde gæs ind, de har hoved til at tage e det i. Efter hvad jeg har hørt, er det i alt fald ikke første gang, du har nappet et stykke vildt fra mig. « » Aldrig, nådigherre i « råbte fader, » og den, der har sagt det om mig, har skammeligt løjet mig på! « » Nej, det har Jens aldrig gjort, nådigherre! « Istemte moder. Men herremanden troede dem åbenbart ikke; han vendte dem ryggen og spurgte skytten: » Hvor blev så haren af? « » Den ligger derhenne, « stønnede Wolle; » det er den, trofast sidder og passer på. « Herremanden gik hen og tog den i øjesyn og følte på den. Blodet sivede ud af dens sår, og den var varm endnu. » Den er nylig skudt, og det passer nok, hvad du siger, Wolle, « sagde han, idet han vendte tilbage; » men hvad så videre? Der må jo være mere endnu? « » Ja, så råbte jeg ham an og gik ned... Og tvang ham til... selv at bære tyvekosten op på gården, « vedblev skytten; » men da vi var kommen hertil, tog... han bøssen fra mig... Og ville have skudt mig... « » Det er løgn! « råbte fader. » Hold din mund, Jens gartner! « bød herremanden med et ansigt så mørkt som en tordensky. » Videre, Wolle! « » Men da han ikke ramte mig, « vedblev skytten, » så greb han fat på mig og... kastede mig så hårdt til jorden... at, å! jeg bliver aldrig til menneske mere! Og nu er der ikke mere, nådigherre! « » Prøv, om du kan stå op, « bød Herren; » for du må hjem, her kan du ikke blive liggende. « Med møje rejste Wolle sig op og gjorde også nogle ret lovende trin op ad stien; men så begyndte han at rave som en fuld mand og ville være falden, hvis ikke fader var ilet til og havde støttet ham. Herremanden tog ham ved den anden arm, og således hjalp de ham op over bakken og ind på gården. Moder fulgte efter i nogen afstand med sine børn. Inden for porten standsede hun, og hun så, at et par karle ilede til og hjalp skytten ind på hans værelse, medens to andre karle på Herrens ordre greb fat på fader og trak af sted med ham hen over den brolagte gårdsplads, i retning af gårdens berygtede fangehul. Herremanden kom nu hen til min moder. Hendes tårer rørte ham måske; thi han sagde i en venlig tone: » Gå du kun hjem med dine børn, Matilde; din mand får du ikke at se i dag mere. « » Får jeg ham at se i morgen? Kommer han hjem i morgen, nådigherre? « hulkede hun. « ja, det kommer an på, om skytten kommer sig, og om han vil bede for ham, « svarede han. » Å, gud nåde os, så ser det sørgeligt ud for os, thi fra Wolle er der ingen barmhjertighed at vente! Men jeg håber og beder, at nådigherren vil være barmhjertig og lade nåde gå for ret, « sagde moder i én ydmyg, bønfaldende tone. » Ja, ja, ja, gå nu, Matilde! Gå nu hjem med det samme! Folkene stimier sammen og ser efter os! « sagde herremanden utålmodig; » din mand.. O o 7 skal vederfares retfærdighed, « tilføjede han og gik fra hende. Da hun var kommen neden bakken, lå hundene der endnu ved den skudte hare og skyttens. Bøsse. Det var moder og datter, og den gamle havde ikke glemt min moder, siden hun tjente på herregården. Da hun gik hen til den og strøg og klappede den, lagde den sig om på ryggen, viskede med sin halestump og slikkede hendes hænder, og da den unge så det, kom den også og ville kærtegnes. Hun satte så mig fra sig på jorden og lod mine søstre passe på mig så længe, medens hun selv tog haren og bøssen og bar dem op på gården og afleverede dem i køkkenet.. » Det vil jeg gøre for at behage nådigherren, « Tænkte hun; » måske endda det kunne hjælpe lidt til, at han forbarmer sig over os og lader min kære 7 o o mand slippe med en mild pardon. « Hun var da også så heldig, at han befandt sig ude i gården og så hende, da hun nærmede sig køkkendøren med haren i den ene hånd og bøssen i den anden; men han kom ikke hen til hende og talte et trøstens ord til hende, hvilket hun så inderlig havde håbet, og da hun kom ud fra køkkenet igen, var han gået sin vej, så o 7 o 7 hun fik ikke at vide, om hendes tjenstivrighed havde gjort noget formildende indtryk på ham. Fader blev siddende i hullet natten over. Det var et lille elendigt kælderrum med et til muren fastnaglet bord af et par uhøvlede bræddestumper, et knippe halm i det ene hjørne af fængslet til at ligge på om natten og i nærheden af bordet æn i det fugtige jordgulv nedrammet tyve tommer høj pæl, oven på hvilken var fastspigret et lille firkantet stykke bræt, lige stort nok til, at fangen kunne sidde derpå. Der havde han altså bord, seng og stol, og det var hele bohavet. O o 7 o om morgenen hørte fader to af gårdens ældre karle stå og tale sammen uden for det lille med et jærngitter forsynede vindue, der var anbragt øverst oppe i fangehullets ydervæg. » Så måtte Wolle Skytte da lige godt af sted, og det kalder jeg en god død, « begyndte den ene af karlene. » Ja, for os andre, « istemte den anden, » for den dyvelske spytslikker og øretuder har aldrig pønset på andet end ondt, siden han kom i gårde. « » Akkurat s’gu’, og jeg skal ikke græde over ham. Men hvad døde han egentlig af? Ja, jeg ved jo nok, at den stærke Jens gartner havde ham fat og legede himmelspræt med ham her neden bakken; men jeg tykkes alligevel.., han gik da selv hjem? « » Jo, doktoren, der var her i aftes, skal nok have sagt, at han havde fået en sådan rystelse i sine elendige rygstykker, at rygmarven var gået itu. « » Og deraf kreperede han? « » Ja, deraf kreperede han. « For fader var dette tilvisse en sørgelig efterretning. Hans eneste håb havde været, at skytten snart måtte komme sig, og nu var han død — og det for hans hånd. Han grebes af den dybeste anger og tænkte med sorg og bekymring på, hvad der nu skulle blive af kone og børn; thi at det var halsløs gerning, han havde begået, vidste han kun alt for vel. De to karle kendte han på røsten og vidste, at han med rette turde regne dem blandt sine venner. Det anede ham, at det var for at være ham til nytte, de førte denne samtale så nær ved hans fængselsvindue, og heri bestyrkedes han ved at lytte til, hvad de yderligere udtalte. Efter et lille ophold tog den ene atter til orde: » Ja, det er nu alt sammen godt nok, at vi er sluppen fri for denne falskeblakke, og alle vi gårdens folk har årsag til at glæde os. Men den sølle Jens gartner — hvorledes vil det gå ham? « >ja, « sagde den anden, « var jeg i hans sted, i8 ville jeg bryde ud af hullet i nat og flygte ud af landet. « » Bryde ud af hullet, « gentog den første; » men det kan han jo ikke? Du vil da ikke forlange, at han skal bore sig igennem den tykke mur eller blæse den stærke dobbeltlås op? « » Nej, men det behøves heller ikke, « lød svaret; » den midterste tværstang i vinduesgitteret sidder løs og lader sig let tage ud, og den kan da bruges o o o 7 o o som brækærn til at løsne de øvrige stænger med — bare Jens vidste det! Selve vinduet er rigtignok kun lille, men dog altid stort nok til, at en mand 7 o 7 kan klemme sig igennem åbningen.., men lad os gå! Jeg hører hestetramp omme på vejen; det er tænkelig ridefogden, der kommer af Marken, og han måtte nødig se os sammen her. « Om natten var der en, der bankede på et af vore vinduer, det, der var nærmest fa’ers og mo’ers seng. Det var fader. Moder stod op og lukkede ham ind, og han blev hos hende et øjeblik; så turde han ikke tøve længer. » Her er ikke mit blivende sted, « sagde han ved afskeden, da moder hang om hans Hals og græd uden ophør; » thi jeg skulle helst være adskillige mile herfra, inden de opdager, at buret er tomt og fuglen fløjet. « Kun nogle få minutter varede denne deres stjålne og sidste sammenkomst; thi de sås ikke mere i dette liv. De talte sammen i mørke; for lys turde de ikke tænde, lige så lidt som fader turde tøve, medens moder lavede en smule nadver til ham, skønt han var så sulten, at tarmene skreg i livet på ham, og han nok kunne haft nødig at få en god hjertestyrkning, inden han tiltrådte den lange, farefulde rejse. Hun lod sig så nøje med at fylde hans lommer med brødskiver og spegepølse, hvorpå hun tøvende gav slip på ham og lod ham gå. Han forlod hende så og ilede med raske, men varsomme fjed hen over agrene, medens hun blev stående i døren og med sine tårefyldte øjne stirrede ud i natten efter hans svindende skikkelse, indtil hun ikke kunne øjne ham mere. Vi børn var for længst faldne i søvn, og ingen af os mærkede det mindste til dette vor faders natlige besøg i hjemmet — jeg, der endnu var så lille, kunne da heller ikke have husket noget derom, selv om jeg havde været vågen — men hver gang moder fortalte mine søstre og mig, hvad fader ved denne sørgelige lejlighed havde sagt og foretaget sig. gav hun os altid en omstændelig beretning om, hvorledes han gik hen til vore senge og tog os i favn, den ene efter den anden, og kyssede os og bad Vorherre om at velsigne os og hjælpe os i de kommende dage, når han selv var langt borte fra os og ude af stand til at yde os bistand og støtte. O denne del af fortællingen gjorde altid et dybt indtryk på os børn. Jeg tor min part syntes ville jeg bryde ud af hullet i nat og flygte ud af landet. « » Bryde ud af hullet, « gentog den første; » men det kan han jo ikke? Du vil da ikke forlange, at han skal bore sig igennem den tykke mur eller blæse den stærke dobbeltlås op? « » Nej, men det behøves heller ikke, « lød svaret; » den midterste tværstang i vinduesgitteret sidder * o o løs og lader sig let tage ud, og den kan da bruges o o <-7 7 o G? Som brækærn til at løsne de øvrige stænger med — bare Jens vidste det! Selve vinduet er rigtignok kun lille, men dog altid stort nok til, at en mand kan klemme sig igennem åbningen.., men lad os gå! Jeg hører hestetramp omme på vejen; det er tænkelig ridefogden, der kommer af Marken, og han måtte nødig se os sammen her. « D o om natten var der en, der bankede på et af vore vinduer, det, der var nærmest fa’ers og 7 7 o mo’ers seng. Det var fader. Moder stod op og lukkede ham ind, og han blev hos hende et øjeblik: så turde han ikke tøve længer. » Her er ikke mit blivende sted, « sagde han ved afskeden, da moder hang om hans Hals og græd uden ophør; » thi jeg skulle helst være adskillige mile herfra, । inden de opdager, at buret er tomt og fuglen fløjet. « j kun nogle få minutter varede denne deres j stjålne og sidste sammenkomst; thi de sås ikke | mere i dette liv. De talte sammen i mørke; for i lys turde de ikke tænde, lige så lidt som fader? turde tøve, medens moder lavede en smule nadver til ham, skønt han var så sulten, at tarmene skreg i livet på ham, og han nok kunne haft nødig at få en god hjertestyrkning, inden han tiltrådte den lange, farefulde rejse. Hun lod sig så nøje med at fylde hans lommer med brødskiver og spegepølse, hvorpå hun tøvende gav slip på ham og lod ham gå. Han forlod hende så og ilede med raske, men varsomme fjed hen over agrene, medens hun blev stående i døren og med sine tårefyldte øjne stirrede ud i natten efter hans svindende skikkelse, indtil hun ikke kunne øjne ham mere. Vi børn var for længst faldne i søvn, og ingen af os mærkede det mindste til dette vor faders natlige besøg i hjemmet — jeg, der endnu var så lille, kunne da heller ikke have husket noget derom, selv om jeg havde været vågen — men hver gang moder fortalte mine søstre og mig, hvad fader ved denne sørgelige lejlighed havde sagt og foretaget sig, gav hun os altid en omstændelig beretning om, hvorledes han gik hen til vore senge og tog os i favn, den ene efter den anden, og kyssede os og bad Vorherre om at velsigne os og hjælpe os i de kommende dage, når han selv var langt borte fra os og ude af stand til at yde os bistand og støtte. Denne del af fortællingen gjorde altid et dybt indtryk på os børn. Jeg for min part syntes endnu at kunne fornemme faders varme Kys på min mund og hans hede tårer på min kind jeg troede at kunne høre de bønner, han opsendte til himlen for mig, og mit hjerte fyldtes af fromme, oprigtige forsætter om, at jeg altid ville bestræbe mig for at vandre på den gode vej og blive en brav og dygtig søn, men frem for alt et kristent menneske, så at faders gode ønsker for min fremtid måtte blive opfyldte, og mine forældre få glæde af mig. På moders spørgsmål om, hvor han ville flygte hen, havde fader svaret, at han ville rømme ud af landet så hurtig som mulig; men hvad vej han tog, og hvilket fremmed land han agtede sig til, det turde han ikke sige hende; thi det fejlede jo ikke, at hun snart blev tagen i forhør af nådigherren, og det var da bedst, at hun med god samvittighed kunne svare, at hun ikke vidste, hvor hendes mand var, eller hvor han var rejst hen, medens hun i modsat fald let kunne blive tvungen til imod sin vilje at forråde ham. Hans sidste ord havde været: » Når jeg nu er borte, glem da ikke at bede en god bøn for mig til gud, at han vil hjælpe mig og lade min flugt lykkes. Så såre jeg ved mig i sikkerhed og har fundet mig et opholdssted i udlandet, finder jeg nok en udvej til at lade dig vide, hvor jeg er, og hvordan jeg har det. Og dermed gud i vold, Matilde! Jeg tør nu ikke tøve længer hos dig. « O o den følgende morgen kom moder ganske rigtig i forhør; men det blev ikke så farligt, som fader måske havde forestillet sig. Nådigherren kom o d ned til os ganske alene og spurgte moder, om hendes mand havde været hjemme om natten. Det varede noget, inden hun kunne svare; thi gråden kvalte hendes røst; men endelig fik hun fremstammet under mange suk og tårer, at han d d 7 havde været hjemme, » men kun et bitte øjeblik «, føjede hun til. Nådigherren var i grunden en god mand, og moder så straks, at hendes sorg og store modgang gjorde indtryk på ham, og deraf fattede hun mod. Og endnu bedre tilpas blev hun, da han klappede hende på skulderen og sagde mildt: » Se ikke så frygtsom ud, Matilde; jeg er ikke kommen for at gøre dig fortræd; men sig mig nu ærlig og oprigtig, « vedblev han i en lidt strengere tone, » har du ikke din mand skjult her i huset hos dig? « » Nej, sandeligen om jeg har, nådigherre, det kan nådigherren fuldkomment tro og stole på! « Svarede hun med stor åbenhed og så ham ind i øjnene uden at blinke. » Som jeg sagde før, var han her kun et bitte øjeblik, højst ti minutter, og så gik han igen. « her vældede tårerne frem på ny, og hun satte sig på en stol og hulkgræd. » Det er godt, Matilde! « sagde han, » jeg tror dig, jeg kunne se på dig, at du ikke løj. « » Nej, jeg lyver aldrig og allermindst for en mand som nådigherren, « sagde hun som ved sig selv. » Godt, Matilde, jeg ved da heller ikke af, at du nogen sinde har løjet for mig, « vedblev han; » men så vil du vel også nok sige mig, hvor din mand er gået hen? « O moder svarede uden tøven: » Jeg skal sige nådigherren det lidet, jeg ved; for det forbød han mig ikke. Det var hans 'agt at rømme ud af landet, da han var bange for, at hans Hals var forloren; men han ville ikke sige mig, hvad vej han tog, for at jeg ikke skulle blive tvungen til at forråde ham. « Dermed var » Forhøret « til ende; thi nådigherren spurgte ikke mere, et bevis på, at han troede, hvad moder havde sagt. Han blev siddende lidt og så frem for sig uden at sige et ord. Endelig rejste han sig og forlangte af moder, at hun skulle gå med ham op i Marken og vise ham stedet, hvor fader havde fundet den anskudte hare, og heri føjede hun ham selvfølgelig. Stedet var let at finde, da faders træskotråd i det bløde muld tværs over rugageren tydelig viste dem, hvor han havde gået både frem og tilbage. Selve stedet, hvor haren havde siddet, syntes nådigherren ikke at bryde sig om, hvorimod han med stor opmærksomhed og uden at mæle et ord iagttog faders fodspor, især sporet tilbage skrås over rugageren. Det gik op for moder, hvad det var for, at nådigherren gav så nøje agt på dette spor, og hun tillod sig at bemærke: » Kan nådigherren nu selv se! Min ulykkelige mands fodspor viser ikke ned efter i retning af huset, men skrås op efter, i retning af stien til herregården! « » Ja vel, Matilde, du er ikke dum! « svarede han nikkende. » Kan du vise mig stedet, hvor din mand og skytten traf sammen? « » Ja, det var her, nådigherre, på denne grønager, nærmest rugen, « svarede hun, » og her i dette muldskud har skytten trådt med sin ene støvle — se, nådigherre! « » Ja, jeg ser det, « sagde han. » Var også du til stede her og hørte deres samtale? « » Ja, en del af den hørte jeg, men ikke det hele, « svarede hun. » Så snart jeg fik øje på dem og hørte, hvor højt de råbte til hinanden, tog jeg børnene med mig og gik her op. « » Videre, Matilde, « sagde nådigherren — » hvad hørte du så? « Os: moder fortalte uden omsvøb alt, hvad hun havde hørt af ordskiftet mellem fader og 24 skytten, at fader standhaftig havde påstået, at det fra først af var hans agt at gå til herregården med haren, men at han ikke ville gøre det på Wolles befaling, medens han dog, på hendes bøn, omsider gav efter og gik, da skytten, der stadig titulerede ham » Haretyv «, til sidst spændte bøssen og truede med at skyde på ham, hvis han ikke føjede ham. » Resten kender nådigherren, « Sluttede moder. » Ja, Wolle var en tro tjener og altid på min side, « sagde han. » Mulig dog, at han i dette tilfælde har været for ivrig i tjenesten og taget fejl — jeg er nær ved at tro det — men han har i så fald bødet hårdt derfor. « Efter en lille pause tilføjede han: » Det blev os sandelig en dyr hare, Matilde! Mig kostede den en tro og hengiven tjener og o o o j o dig din mand — jeg ville meget ønske, at dette aldrig var sket, ja, det ville jeg sandelig! « Dermed rakte han hånden frem, og moder 7 o greb den og kvssede den. Hun tog mod til sig og sagde: » Jeg beder så mindelig, at nådigherren ikke forfølger min mand alt for skarpt! « Han snappede hånden til sig, og hans ansigt fik et strengere udtrvk. O d » Mine folk er udsendte for at afsøge omegnen o o i alle retninger — thi jeg tænkte jo nok, han havde smurt haser — og finder de ham og bringer o o ham hid, da må retfærdigheden ske fyldest. Men det kan jo være, han har fået for stort et forspring, så de ikke får ham fat, « tilføjede han mildere, idet han vendte sig fra hende og gik. Moder troede at kunne høre på tonen, hvori hans sidst anførte ord blev sagt, at herremanden selv ønskede, det måtte lykkes fader at undgå, sine forfølgere, o således gik det i hvert fald. De udsendte herregårdskarle, med ridefogden i spidsen, vendtehenad aften tilbage med uforrettet sag. Og dermed var forfølgelsen endt; der blev ikke gjort mere for at

1881_Schjoerring_DenGamleHerregaard

Johanne

Den Gamle Herregård

Schjørring

Schjoerring

Den Gamle Herregaard

female

1881_Schjoerring_DenGamleHerregaard.pdf

Johanne

Schjørring

dk

Den gamle Herregaard

n

gothic

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. På en landtunge, der flyder sig frem i Nissum bredning, ligger der en stor, gammel herregård, opført af røde mursten, hvis navn er Fjordendal. Man kan ikke, når man ser den i nogen frastand, lade være at tænke på røvere, fribyttere, overfald og forsvar, optrukne vindebroer, riddere i harnisk og stive, stolte ridder-fruer og frøkener. Kommer man nærmere, da forstyrres og udflettes dette indtryk til dels ved tegnene på den nyere tids materialisme, ja vandalisme lige over for bevarelsen af gamle minder; disse tegn findes alle vegne, lige ned til et brændevinsbrænderi i borgegården. Fjordendal er en firkantet gård på to etager. Oprindelig havde den været prydet med fire runde tårne med takkede gavle ud imod de fire verdenshjørner, men således var det ikke mere for omtrent tredive år siden, da denne historie tager sin begyndelse; da var kun det østlige tårn tilbage, og desuden var, som alt sagt, hele hovedbygningen mer eller mindre ramponeret. Imod nord, øst og syd grænsede bølgerne fra den brede bugt op til gården, og imod vest havde der tidligere ligget en grav, i hvilken vandet fra bugten havde været ledet ind; nu lå graven før, men vindebroen, hvorover indkørslen gik, var bevaret. I det eneste tilbageblevne tårn, ved siden af den egentlige riddersal, som endnu havde holdt sig nogenlunde med alle sine gamle vægge- og loftsmalerier, forestillende riddere, fruer, frøkener, nymfer, bluser, genier og alle tænkelige og ikke tænkelige væsener, der nogen sinde have foresvævet en menneskelig fantasi, — i dette tårn lå der et lille værelse, hvor der var omhyggelig nedrullet. Det var en kold efterårsdag med skarpe, blæsende vinde, med klamme tåger, som havgusen sendte ind over land, i det den ligesom en sukkende dødsånde lagde sig over naturens sotteseng. Det var en dag, på hvilken man ånder tungt, en dag, hvorom englænderne sige: en dag til at hænge sig i, en dag, hvor de tilbageblevne, syge eller alderstegne trækfugle samle deres sidste rest af kraft for at drage bort til andre, lykkelige egne. Inde i det tæt tilhyllede tårnkammer stod der en båre, hvorpå den nys hensovede ejer lå, „ den gamle jægermester “, som han var bleven kaldet. Da solen gled ned i vesten, lysnede det ud over egnen, og det så ' ud, som om tågen ville lette sig; men solen formåede ikke at vise sig som andet end en ildrød Skive uden stråler og uden al anden varme end den, der lå i selve den røde farve, hvormed den trængte igennem tågenettet. Da solen halvvejs var gledet ned i horisonten, rasledes der med et nøgleknippe uden for tårnkammerets dør, en nøgle blev stukket ind i låsen og drejet om, hvorefter døren stille gled op; en mand skred ind og lukkede atter omhyggelig efter sig. Det var den nye ejer, proprietær Morten Sandborg, den afdødes eneste barn. Morten Sandborg var lidt over tredive år gammel. Han var høj og velvoksen, men holdt ikke skuldrene ranke, hvorved hans hoved fik den bøjning forover med fremrakt hage, som man ofte ser hos folk fra landet, hvorude den evig affilende omgang nied mennesker ikke således som i store byer kan gøre sin indflydelse gældende, ved at åbne øjnene på de enkelte individer for alt, hvad der mangler dem i dette menneskenes oommo il knut, der næsten er som en anden naturlov. Morten Sandborg havde gode træk, og alligevel var han ikke smuk. Det så ' ud, som om det egentlig havde været bestemmelsen med ham, at han skulle have haft et smukt og ædelt ådre; men i det sidste øjeblik måtte der være flet en metamorfose, som hvis man kunne tænke sig, at en ødelæggende hvirvelvind var faret hen over de endnu bløde træk og bragt dem i en disharmonisk forbindelse med hverandre. Som det gik med hans mre, gik det med hans indre; høje smukke følelser lå side om side med små, lave, snæverhjæctede. På grund heraf kom aldrig eller dog kun sjældent en enkelt af hine til sin fulde ret, hvilket da tilsammen blev skyld i, at hr. Morten Sandborg var temmelig uberegnelig og ikke ét af de mennesker, som man føler tryghed eller glæde ved at slutte sig til, efterdi man aldrig træffer dem ens og aldrig ved, om man kan stole på dem. Det var gået med hans indre som med hans idre. Oprindelig var hans karakter ædelt anlagt, men opdragelsen havde forkvaklet den. Hans fader, der i de sidste tyve år siden moderens død havde været alene herom, var en i mange henseender ganske god mand,, ikke uden kundskaber og stor personlig dannelse; men han var noget påholdende, og da han ofte led af stensmerter og altid havde været meget bange for at dø, var den opmærksomhed, som han havde haft at anvende på sønnen, noget spredt og såre forskellig, stundom helt sygelig. Man måtte, når man kendte forholdene, undre sig over, at Morten Sandborg var bleven således, som han var, og ikke langt værre. Som et enkelt træk, der erindres af mange, kan anføres, at da han var et ungt mennefle, kunne man på de lange, ensformige veje i hin egn af Jylland, når vinden om vinteren blæste noget koldt, blive vidne til følgende syn: en vogn fra Fjordendal, hvori jægermesteren og Morten Sandborg vare placerede, hver i en doktorstol, lige over for hinanden, indpakkede lige til næsetippen, og hver med en nathue trukket ned over ørene under kasketten; de sad begge med krumme rygge og nikkede til hinanden, hver gang en sten eller en ujævnhed i vejen gav et stød i fjællevognen, hvis fjedre vare af en temmelig primitiv beskaffenhed. Når de vare landede på gården og komne ned af vognen, plantede de sig foran en vældig bilæggerovn med shavler om maven og nathuerne fremdeles ned over ørene, indtil disse vare blevne tilbørlig opvarmede. Senere, da hr. Morten var bleven mand, aflagde han vel en del af sine blødagtige tilbøjeligheder; men så stor var vanens magt, at han, når han vidste sig ubemærket, ligesom uvilkårlig kunne optage noget af det tilvante, f. Eks. Nathuen. I hans ensformige liv havde der ikke vist sig andre uregelmæssigheder end et par heftige, men kortvarige forlibelser i et par af gårdens piger og en rus en gang i ny og næ; hine vare, med undtagelse af det første tilfælde, gåde så nogenlunde forbi, og de sidste havde ikke givet anledning til videre ængstelse. Således gik det altså til, at hr. Morten Sandborg som en ung mand, lidt over de tredive år, indtog en temmelig ubemærket stilling i sanifnndet, uagtet han var arving til en meget betydelig ejendom og dito formue; heller ikke på grund af sine personlige egenskaber lovede han fremtiden meget. Men vi kunne ikke skride videre i fortællingens gang uden at beskrive et endnu på gården værende, meget mærkeligt individ, som havde sin bolig i det allerede nævnte tårn oven over det værelse, i hvilket den døde ejer lå, — et individ, som havde en vis lighed med den gamle heks, Walter Scott har skildret i jvanhoe; det var jægermesterens moder, den alderstegne madam Kirsten Marie Sandborg, som ved dette tidspunkt var godt på vej op mod de to og firsindstyve år. Hendes. Klædedragt kan man uden overdrivelse sige, tilhørte langt mere det henrundne end dette århundrede, ligesom den også havde den for klæder mærkelige egenflab, at tidens tand tilsyneladende ikke kunne spores, end ikke i de strålende farver. hendes liv havde været meget mærkeligt; men de sidste tredive år havde hun væsentlig tilbragt i sin stue, der kunne have hævdet sig en plads i et hvilketsomhelst museum for oldsager. Indtil for nogle år siden havde hun hver søndag, når der var førstprædiken i sognekirken, givet aløde. Hvem der har oplevet at se hende skride hen ad kirkevejen, vil aldrig glemme dette syn, således som hun viste sig med sine korte, meget vide skørter, sine små, spidse, højhælede sko med mægtige spænder, sin korte kåbe, forsynet med en smal skindkant, sin fremstående, med en uhyre skygge forsynede hat — en sand kalechehat, son: franskmændene ville sige —, og sin lille sorte spaserestok med en blank sølvknap. Hendes hår var sølvhvidt, skilt i panden og omgivet af en kappe med vældige piber, og på den store, noget krogede næse bar hun et par hornbriller med glas så store som små karrethjul. I en afstand fra kirken af et hundrede skridt begyndte hun med høj, noget rystende stemme følgende Vers: „ Forvar dig vel, som går herind, „ Hold jesum fast i tro og sind; „ At frygte gud og kongen ære, „ Det er den høje Jesu læere. Amen! “ Derefter korsede hun sig på brystet og stred ind på kirkegården, hvor hun nikkede til højre og til venstre på menigheden, som efter den tids skik holdt en nieget livlig bysladder derude, indtil degnen var i det andet Vers af indgangssalmen, til stor ærgrelse for præsten, der ikke havde formået at få denne uflik afskaffet. i de senere år tålte hun ikke mere kirkeluften, i det mindste ikke om vinteren; og i det sidste år havde hun så godt som aldrig forladt gårdens allersncevreste enemærker, men sad for det meste red sin rok og spandt. Når aftenen faldt på, gjorde hun en runde ind i et sideværelse, hvor hendes flid for mange år fandtes opbevaret i form af løse fed ' ( „ Klavser “, som de kaldes i denne del af Jylland ) og store net fyldte med garn, hvor en snor var trukket ind igennem en tyve a tredive sirlig vundne nøgler, der vare omhyggelig afrundede til en og samme form, og størrelse. Bag ved dette værelse lå der et køkken med et uhyre ildsted, som var opfyldt med mange slags kogekar af forskellig størrelse og form, alle indeholdende mere eller mindre forunderlige, meget stærkt lugtende ingredienser. Madam Sandborg kogte nemlig salver og plastre som nogen apotteker, og fabrikerede især af det sidstnævntæ et sandt universalmiddel for alle sår. Hun kogte disse sager om natten og i Enrum; ingen list eller overtalelse kunne bringe hende til at forråde hemmeligheden ved sine kompositioner; hun tog den med sig i graven. Men i den hele omegn kendte mon hendes „ Trolddomslys “ i tårnet, og mangen en bondemutter korsede sig i smug, hver gang hun passerede hendes vinduer; thi hvis nogen mener, at overtro imellem almuen er forsvundet i vort så meget oplyste århundrede, da kender han ikke den egentlige almue, i det mindste ikke i ensomme egne af Jylland. Vi standsede før i fortællingen ved, at døren til det stille ligkammer sagte åbnedes og atter lukkedes efter Morten Sandborg. Han bøjede sig bevæget hen over faderens lig for ligesom efter en gammel bane at afvente hans opvågnen og befalinger. Alen alt som dødens stilhed så at sige mere og mere prægede stedets kolde uforanderlighed, foregik den ene omvæltning efter den anden i hans tanker. Først var det, som om der lå en tung byrde hen over hans skuldre og forhindrede dem i at rette sig, et billede på det åg, han havde båret, og som havde gjort, at han aldrig fuldt ud havde følt sig som mand. Derefter bøjedes hans kraftige skikkelse endnu mere, som om den modløst opgav alle forsøg på at rette sig i vejret. Således sad han længe sammensunken; men pludselig — var det en tilfældig lyd fra livet derude, eller var det en eller anden hurtig tanke fra forfængelighedens eller ærgerrighedens stærke verden? — rettede han sig i sin fulde højde, borttørrede en tåre, skuede stolt og frejdig ud i rummet, gik hen til et af de tilhyllede vinduer, tog forhænget til side og så ' ud over egnen, hvor den sidste solrand forsvandt i horisonten, medens stormen jog skyerne hen over den urolige himmel. „ Detland, jeg sidder på, tilhører mig! “ — denne tanke stod præget i hans åsyn og skikkelse. Med faste, hurtige trin gik han hen til liget og så ' ned på det; nu var fremtiden hans, han skulle tage arv. Men til hans ære skal det siges, at den sønlige kjærlighedsfølelse endnu en gang, da han berørte den kolde hånd, forinden han lagde ligklædet over den hensovede, tog magten over ham og fremtvang en hulken i hans bryst. fra sit besøg her steg Morten Sandborg en trappe højere op og stod kort derefter inde i sin gamle bedstemoders stue; han havde ikke set hende siden faderens død, ved hvilken hun var til stede, og hvorefter hun havde udbedt sig ro. Hun sad foran sin rok, men hjulet stod stille; hun så ' igennem de små karrethjul ned i bibelen, der lå opslået i hendes skød, og læste det første kapitel i prædikerens bog: „ Alt er forfængelighed “. Hun havde en særegen kærlighed til det gamle testamentes billedrige og kraftige ord. „ Gud signe dig, min kære sønnesøn! “ sagde hun og så ' over brillerne på den indtrædende; „ nu kommer turen til dig at træde i din faders fodspor. — jeg gamle får lov til at vente længe; men råd ens tid er forskellig for menneskene! “ ^ „ Bedstemoder må se at blive lidt endnu, at jeg dog ikke skal miste alle på en gang, “ svarede hendes sønnesøn og kyssede hende ærbødig på panden. „ Gud hjælpe os for min bliven! “ svarede den gamle. „ Du må nu se at få dig en kone, at her kan blive liv i huset, og at slægten ikke skal uddø. Når skal han bæres bort? Gud give fred dertil, og så et bedre vejr; for gigten flyver omkring i mine arme og det venstre ben, så det er rent rædsomt, og i morgen måtte jeg dog se at komme i kirke. “ „ I kirke! Hvad tænker bedstemoder på? “ spurgte Morten forbavset; „ Bedstemoder har jo ikke været i kirke i et helt år; det kan aldrig gå! “ „ Hvad man skal, det kan man. — således ville de afdøde det, de kunne nok trænge til en bøn! “ svarede den gamle højtidelig og afgørende. „ Den kan bedstemoder jo bede her hjemme, “ indvendte Marken sagtmodig, han var ikke vant til at sige så meget imod. „ Bede her hjemme? “ spurgte bedstemoder og så ' skarpt over sine karrethjul, der med deres nederste side ligesom borede sig ned i hendes rynkede kinder. „ Blive hjemme, Morten? Du skulle tænke, før du taler, allenfals nu, da du skal være din egen mand. “ Bedstemoder var fornærmet og fordybede sig atter i prædikeren, som hun læste højt med rystende stemme: „ Alle vække løbe i havet, og havet bliver ikke fuldt; til det sted, fra hvilket floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe. “ „ Alle disse ting er møjsommelige, “ — bedstemoder så ' vist på Morten over sine briller — „ at ingen kan udsige det; øjet mættes ej af at se, og øret fyldes ej af at høre. Hvad som var, det samme skal vorde “ — skal vorde — stol vorde, ja såmænd! — „ Og hvad som er sfet, det samme skal sfe; “ — det er meget rigtigt! — „ og der er slet intet nyt under solen. “ Morten trak sig hen mod døren; han vidste ikke, hvad han skulle sige, og kunne ikke overvinde sin barndoms angst og ungdoms respekt for denne forunderlige gamle bedstemoder. I dette øjeblik havde han en fornemmelse af, at hun stod i direkte rapport med den åndeverden, hvortil hans fader nys var draget. Aftenens skygger blev mørkere og mørkere, og Morten ønskede, at han atter vel sad nede i den lune, hyggelige dagligstue; men disse par trin, der nu skilte ham fra døren, vare så svære at komme over. Han sandt ikke, at han kunne forlade stuen uden at sige farvel til den gamle; men at forstyrre hende vovede han ikke, og det så ' jo ud, som om hun ganske havde glemt hans nærværelse. Han kunne desuden ikke slippe bort ubemærket; thi på hendes dør var der en meget højrøstet klokke, for at man ikke skulle træde ind eller ud, uden at hun fornemmede det. Når hun stundom selv ønskede at benytte døren, uden at man hørte hende, bandt hun knevelen af klokken til med en lille bylt af klude. Morten havde for længst overbevist sig om, at dette ikke var tilfældet; der var intet andet for end at tage en rast beslutning og gøre en ende på situationen. „ Nej, visselig er der intet nyt under solen, “ Udbrød den gamle atter, rejste sig, slog bogen i og så ' med et skarpt blik ud over brillerne på hr. Morten, som var i færd med at åbne døren. „ Har du i sinde at gå uden at sige mig godnat, liste bort som en natlig skygge, der tager den svindende dag? Åbne veje, min gode! det tjener altid en mand bedst. Af mig kan du aldrig vente at få andet end sandheden at høre, selv nu, da du er lovlig herre til Fjordendal. “ Den gamles ord og tone vare skarpe, og Morten mærkede gennem skumringen, hvorledes hendes øjne hvilede forskende på ham. Han følte sig i begyndelsen af hendes tale endnu mørkeræd; men hendes sidste ord: lovlig herre til Fjordendal gjorde deres virkning, om end på en anden måde, end den gamle havde tænkt sig det. hun havde aldrig været en af disfe bedstemødre, ber vugge deres børnebørn og med en forgudende kærlighed distancere de virkelige mødre. Hendes interesse for ham stod ikke tilbage for hine mødres; tuen hendes natur var af en særegen beskaffenhed, som umuliggjorde alle disse små, ydre kærtegn, hvormed kvinder ellers omringe slægt og venner og mer eller mindre knytte dem til sig. Hendes væsen var en mands, og hvor blidt man end kan tænke sig et sådant, tager det sig dog ikke ud i fruentimmerklæder. At blive tituleret af den gamle som herre til Fjordendal, var derfor i dette øjeblik af virkning på Morten. Det gøs igennem ham, han følte på en gang en slags overtroisk, halv barnagtig vigtighed og en mands berettigede selvfølelse over at være den, han er. Den gamle vinkede ham hen til sig, og i måden, hvorpå han efterkom hendes opfordring, få ' det ud, som om han havde følelsen af, at han dog kun var noget halvt; han kæmpede med sig selv for at vise sig større, men det er ikke et øjebliks sag at forandre sin natur. „ Sørg nu for, “ sagde den gamle myndig, da han var nået hen til hende, og nnder indflydelsen af hendes mægtige blik så ' ud, som om han fik en ordre i stedet for, at han hørte et kærligt, moderligt råd; „ Sørg nu for, min gode, at alt kommer til at gå sømmeligt til; og glem ikke at spænde de sorte for vognen, der skal køre ham til kirken, og at Mads Jensen får flor om hatten, og at folkene og de fremmede kusfe blive ordentlig beværtede, så de, der have kendt den gamle herre til Fjordendal, ikke skulle få noget på den nye at sige. “ Kun lidt vidste, den gamle, i sin snævre stue, om, hvor meget ordet gik om hendes afdøde søns karrighed; og omtrent lige så lidt vidste hun om, hvad hr. Morten ville blive, når han nu blev sin egen mand. Som de ' fleste gamle, der leve et afsondret liv, forstod hun ikke, at tiden gik sin ustandselige fart; hun talte om verden og livet, således som det var for tredive, fyrretyve år siden. En enkelt gang trængte vel rygtet sig ind over hendes stille dørtærskel og fortalte om ' et eller andet der ude fra; men det var kun om de store begivenheder, der gå deres evige gang og i tidernes løb kun afvige lidt fra hverandre; på dem passer prædikerens ord gennem alle tider: der er intet nyt under solen. „ Hvorfor just de sorte heste? “ spurgte Morten; „ jeg mente at tage kørehestene. “ „ Nej! “ svarede den gamle; „ Hestene have altid været sorte, hver gang her har været fest, både når rejsen er gået til, og når den er gået fra Fjordendal; og jeg lider heller ikke disse røde heste, som vi nu have fået, det er noget af dette nye, som man nu til dags har indført her. “ „ Ja men kære bedstemoder! Farven gør dog... “ „ Farvel, min gode! nu er jeg træt, “ sagde den gamle kort og afvisende, i det hun gav ham hånden til afsked. Hun holdt ikke af at blive sagt imod. Det faldt ikke med en stavelse Morten ind at sætte sig op mod hende, han bøjede sig over hendes hånd med sønlig ærbødighed og sagde hende godnat. på tærskelen vendte han sig endnu en gang om og sagde: „ Hvis der er mere. Bedstemoder ønsker, så håber jeg, at de lader mig det vide så betids, at det kan blive efterkommet. “ Den gamle gav en snurrende lyd fra sig, ikke ulig en kats spinden, til bevis på, at hun havde hørt det; eller måske gav hun sit bifald til kende derved? Da døren var lukket imellem de tvende, rettede Morten sig i vejret og gentog halv højt: „ Herre til Fjordendal! “ Og der var noget i ham, som jublede. Andet kapitel. Otte dage efter sin død blev jægermester Sandborg ført til sit sidste hvilested ved hylden ind til kirkemuren, under såre mange og meget lange lovtaler. På samme dag blev pastor Frits Knudsen, som nylig var bleven kaldet til fjord og orsløv — i hvilke sogne Fjordendal lå —, i en af hovedstadens kirker viet til sin unge brud, frøken Nelly dalhan var en tynd, spinkel mand, som præstekjolen med sine tunge folder gav en større anseelse. Hans ansigt var skarpt og magert, næsen noget skæv og meget tynd. Munden noget for lang efter skønhedens regler, overlæben kort, men med et udtryk af vilje og energi, tænderne store og uregelmæssige, og den hele mund omringet af mange træk, der i lange folder på begge kinder blev dybe, når han smilede, og aldrig helt tabte ', sig, når ansigtet var i ro; ved denne vekslen af lys og skygge fik hans fysiognomi noget vist interessant, der faldt i damernes smag, hvilket ligeledes gjaldt om hans meget funklende, grå øjne, hvorom de sagde, at de „ ved gud næsten vare yndige “. Mændene fandt ham snarere grim, damerne snarere smuk. Hans gang var kort og bestemt, hvorfor han bevægede sig med en vis anstand i sit lange klædningsstykke, hvad der ikke alt for ofte er tilfældet. Hans unge brud var, som folk er flest; men hun besad en skønhed, som man straks bemærkede, nemlig et blødt, mørkt hår, der var så blankt og glinsende, at man kunne spejle sig deri, og desuden smukt tegnede øjenbryn af samme farve som håret. Selve ansigtet var ikke smukt; men når hun talte, blev det livligt og bevægeligt og udøvede en ikke ringe tiltrækning. I brudeparrets følge tildrog et par sig fornemlig alles opmærksomhed, således som personlig skønhed altid og på alle steder vil gøre det; det var brudens søster, frøken Bennet Dal, og dennes forlovede, fabrikejer høst. Han var en høj, mørk, meget smuk mand, som ville have været endnu smukkere, dersom man ikke altid så ' på ham, at ingen bedre end han selv vidste besked herom. I sin påklædning var han en løve, som man ser dem på Østergade, snart i lyse, snart i mørke dragter. I sidste henseende dannede hans dame en stor modsætning til ham, hvorfor hun også af sit eget køn blev beskyldt for altid at ville være aparte, anderledes end andre mennesker; det er udlagt: hun ville følge sit eget hoved og sin egen smag, ingen slave være af moden, denne naturlov, som man kan kalde den, uagtet den som oftest er gående mod al virkelig natur. Ved denne lejlighed var hendes dragt en hvid, glat molskjole uden alle garneringer, dertil nogle rosenrøde bånd, som slyngede sig om hendes smalle liv og dannede en kant på den nedringede kjole, tæt ind til halsen, der havde svanens hvide blødhed. Hun var smuk og ville tillige have været yndig, dersom hendes mund med en lidt trodsig underlæbe ikke alt for ofte havde haft et overmodigt, stundom spottende smil. Brudeparret med følge tog hjem til brudens forældre i et velhavende grossererhus, hvor alt strålede til festen. Stemningen blev snart animeret, og den meget pyntede grossererfrues velbefindende kulminerede, da den ved vielsen fungerende, højærværdige herre ved bordet udbragte en humoristist skål for sin kære, unge, nyformælede kollega, som han håbede at se en gang som Provst, måske som biskop. Den kære svigermoder var nemlig meget fortvivlet over den højst absurde ide af pastor Knudsen, at han frem for at søge ansættelse ved én af stadens kirker — indtægterne behøvede jo ikke at hindre ham — gik til en afkrog af Jylland, som man aldrig nogen sinde havde hørt tale om og næppe kunne opdage på kortet; hvad ville han på et sted, hvor man næppe kunne finde hen? Og fandt man der hen, da måtte man ønske, at man aldrig havde været der, kunne kun drømme om at komme der fra og tilbage igen til verden, forudsat at man ikke døde forinden af sorg og græmmelse over en sådan levende begravelse. Forunderligt nok, havde den unge pastor stået for denne ild, som tilmed trolig blev, sekunderet af frk. Bennet med alle de spottegloser, hun kunne råde over, og oplaget var ikke ringe; ja, i en lille tid havde selv hans egen Nelly, halvt under den moderlige indflydelse, været temmelig oprørst imod ham. Men trods alt dette, trods sine venners råd og opfordringer, der altid gik i samme retning, blev han dog tappert ved fin beslutning. Og grunden hertil var ingenlunde, som Bennet bemærkede, „ en stædighed, hvorom man ingen forestilling kunne gøre sig “, men en fast og mandig overbevisning om, at han med sin unge hustru måtte bort fra disse tusende slægtninge og venner, både for hendes og sin egen lykkes skyld; fordi han følte, at han måtte ud, netop til de stille steder, for at kæmpe sig frem til sikkerhed og fasthed i sin fremtids gerning og til den overbevisning, som kun ro og ensomme betragtninger — derom var han forvisset — kunne give ham. Han arbejdede tungt og grundig, og kunne ikke altid samle sig under hurtig vekslende indtryk og bevægelige omgivelser; derfor var han vis på, at han her havde grebet det rette. henimod slutningen af det lange, elegante måltid, da sangene og de vigtige taler vare besørgede, faldt samtalen atter på det fjerne hjem; man afhandlede, om jyderne på den egn, man her havde for øje, vare grød-, flynder- eller kronjyder, og utallige vare de pile, som den smukke Bennet og hendes oomms il knut fæstemand afskød på de fraværende, meget uskyldige beboere. „ Siden min smukke svigerinde i en så særlig grad, “ begyndte pastor Knudsen med glasset i hånden, „ har valgt min hustrus og mine tilkommende landsmænd til Skive for sin lige så lystige som dybsindige opmærksomhed, så opfordrer jeg herved meget indtrængende hende og hendes fæstemand til, når de gøre deres bryllupsrejse, at begynde den hos os, for at de i fuldeste mål må komme til at gøre sammenligning imellem ørkenens sand og den levende, bevægede verden, som det lader til, de begge i så høj grad foretrække. “ Disse ord kunne ikke såre på grund af den venlige tone, hvori de blev sagte; høst rejste sig straks meget smilende og stødte sit glas mod præstens, i det han sagde: „ Ideen er ypperlig; jeg takker på forhånd og skal udfærdige rejseplanen med dette formål for øje. “ „ Jeg tillader mig at gøre opmærksom på, “ tilføjede den nygifte kone, „ at i ørkenen er der oaser; og jeg håber, skønt endnu ubekendt med de stedlige forhold, at fjord præstegård vil blive en oase, hvorfra man ikke behøver at længes ud i den øvrige verden. Heri er jeg uenig med min mand — for første gang. “ Hendes mand takkede hende med et talende blik, og der lød begejstrede udbrud til den unge kone. Hendes moder slog med nakken; men nennet, der ellers aldrig lod sig slå af Marken, blev stille og satte sit glas fra sig uden at drikke. „ Bedste nennet! jeg venter på, at du skal se op! “, sagde pastor Knudsen og rakte på ny sit glas frem. „ Jeg drikker ikke en sådan skål, “ svarede hun kort., „ Og hvorfor ikke? “ „ Fordi jeg tror, jeg rejser med eder, — hvis jeg må, “ svarede hun med et tvungent forsøg på at være lystig. Det ene udbrud overdøvede det andet, men mest hørte man ordene: „ I morgen! “ — „ Det er umuligt! “ —. „ Højst aparte! “ o. s. v. Alle disse udbrud gengav hende hendes naturlighed; nu var hun i sit sædvanlige farvand, den beundrede skønheds element. Der fulgte en række skåler, hvori hun mere eller mindre var centrum; man spurgte, hvad jyderne ville tænke om hende, hvad hun ville tænke om jyderne; hvad København ville finde på, hvis hun således fløj bort; det var kun en dårlig trøst, at solen nu gik op for jyderne o. s. v. Ak, der hører stærke nerver og brede skuldre til at bære skønhed gennem livet, det første, som man — således er det nu en gang — spørger om hos en kvinde. Imidlertid må det udtrykkelig anføres, at jo mere der taltes, og jo flere skåler der kom om dette æmne, desto tavsere blev den smukke Bennet, og overgangen var så overordentlig, at den blev bemærket. I begyndelsen rettede man sine forundringsudbrud til vedkommende selv; men da dette ikke blev vel optaget, forandrede man taktik, man tav og undrede sig i stilhed. Herved blev stemningen noget trykket, og det var velgørende, da vært og værtinde hævede taflet. Men tydeligt var det, at Bennets mindre gode stemning ikke forsvandt under dansen, som i et par timers tid fulgte efter, samt at misforholdet bredte sig endog mellem de forlovede selv. Det var et rigt stof for mange tunger, og hyppige vare de blikke, der tog den smukke lunefulde i betragtning. Heldigvis for hende klædte hendes tavshed og pludselige melankoli hende så godt, at hun ganske sikkert rådede over det stærkere køns udelte beundring og sympati; det andet køn gjorde sit til at skaffe balance i situationen. Det kunne være ret interessant, i fald det ikke ledede for langt bort fra den egentlige historie, at give et lille udkast af de forskellige køns nærmere måde at være på, og ikke mindst den variation, med hvilken damerne leverede deres i udtryk og væsen forskellige bidrag. Der var især en rig overflødighed på meget, der så ' uskyldigt og venskabeligt ud, meget, der uvilkårlig mindede om en stor mands dtring: „ Alle kærlige ord er ikke altid sande ord, og alle sande ord ikke altid kærlige ord; kun når de er sande og kærlige, blive de til gode ord “; her vare kun få af gode ord. mod slutningen af dansen gav høst sig til at gøre kur til en ung, lyshåret frk. Jensen, noget som Bennet aldeles ikke bemærkede, endsige brød sig det mindste om, efter hvad man kunne skønne. „ Du gør til sidst høst aldeles rasende med din lunefuldhed, “ hviskedee Fru Dal meget irriteret sin datter i øret, just som denne havde trukket sig tilbage i en krog af kabinettet. „ Så frygter jeg, at vi blive to om buddet, mama! “ svarede den skønne koldt; „ kan hænde, jeg bliver først ked. “ „ Det blev i så fald anden gang, min ven! “ Bemærkede fruvi skarpt. „ Det er allerede meget, alt for meget af en ung pige. “ „ Sammenlignet med den tomhed, jeg føler, kan folks mening være mig ligegyldig, “ svarede Bennet med hele et forkælet barns sikkerhed. „ Gud forbarme sig, sikken tale! Du bliver nok ligesom hende i æventyret fra muddergrøften, der til sidst ville være pave, men som kom tilbage til sin begyndelse, “ svarede moderen rystende af heftighed. „ Det er en dårlig lignelse, mama! For det første er jeg ikke fra nogen muddergrøft... “ „ Ja gud véd..., “ afbrød moderen. „ Og for det andet, “ vedblev Bennet med uforstyrret ro, „ søger jeg kun en mand, — en rigtig mand, ikke en snakker, ikke en vendekåbe, ingen nathue, ingen filister, ingen for klog, ingen for dum, især ingen modejunker, men ene og alene en mand, en virkelig mand. “ Hun rejste sig og begav sig ind imellem de andre uden at vente på svar eller videre tiltale. „ Hvad går der af dig, min lille nennet? “ Spurgte pastor Knudsen sagte, i det han gik hen imod hende, tog hendes arm og lagde den ind i sin; „ Du er mig så forknyt. Hvem skal nu give dig de jævnlige tilrettevisninger, nagr denne svoger her er gået i jyderne? “ „ Det var endelig et godt ord; tak, kære Frits! “ Svarede Bennet med en for hende usædvanlig betoning. „ Men det skal du fremdeles; det er nemlig mit alvor, at jeg vil med, om du og Nelly tillade det. “ „ Hvad er det for en snak? Nej, vist ikke,, nej; således kan det ikke være, “ svarede pastor Knudsen. „ Jo sådan skal det være! “ „ Kære Bennet! “ — det var høsts stemme — „ dans denne sidste Vals med mig. “ „ Nej tak, jeg er træt og vil ikke danse mere, “ Svarede hun kort. „ Jeg beder dig derom, “ vedblev han og trak i det samme et stærkt parfumeret tørklæde op af brystlommen. „ Uh! det modbydelige patschouli! — nej tak! “ Svarede hun ærgerlig, og vendte sig om. Han fulgte hendes eksempel og var et øjeblik derefter i fuld Dans med den blonde. „ Det var uret, nennet! “ sagde Knudsen meget misbilligende, „ stor uret, en gal måde at være på lige over for din forlovede, ingen kunne finde sig deri. “ „ I morgen klokken ti må du sige mig, om i ville have mig med; det er virkelig mit alvor, “ svarede hun og flap hans arm for at ile hen til sin søster, hvem hun gjorde den samme bøn. Denne anmodning var ikke straks Nelly aldeles behagelig, og det af flere grunde. For ' det første troede hun, at Bennet ikke kunne udholde at blive på et så afsides sted som fjord præstegård mere end nogle enkelte dage, og at disse ville blive opfyldte med hendes beklager over, at det var et rædsomt liv, et gyseligt øde o. s. v. Dernæst ville hun rimeligvis spotte over alle mennesker og alle ting, og Nelly var ikke sikker på, at hun selv kunne blive aldeles uberørt heraf, hvorimod hun vidste, at alt dette ville krænke og irritere hendes mand. Endelig var hun ikke utilbøjelig til at mene, at hun og hendes mand havde bedst af at være alene for ret at begynde livet på den for dem lykkeligste måde. Imidlertid stod Nelly og Bennet således over for hinanden, at en misforståelse eller skygge imellem dem kun kunne være aldeles forbigående. De beundrede hinanden hver på sin vis og havde altid levet sammen i deres hjem, så den tanke, at det var rart at have søsteren hos sig, at kunne udtale sig til hende og ikke på én gang blive still fra, hvad der tidligere havde udfyldt og glædet hende/ snart hos Nelly fortrængte alle de første stemninger. „ Ja, rejs du med og vær hjertelig velkommen, du lille uberegnelige, lunefulde! Men det er jo umulig

1899_Hagerup_DenGamleKaempehoej

Eiler

Den Gamle Kæmpehøj

Hagerup

Hagerup

Den Gamle Kaempehoej

male

1899_Hagerup_DenGamleKaempehoej.pdf

Hans Eiler Hensemann

Hagerup

Arne Faber

dk

Den gamle Kæmpehøj

Fortælling

n

roman

Hagerup

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Iet af de små, mørke, men hyggelige værelser i regentsens røde bygning sad Poul hammer og læste et brev, han nylig havde modtaget fra sin onkel, der var forpagter på Bannersborg i det sydlige Sjælland. Brevet lød således: min kære dreng! Det var jo flinkt. Til lykke med din brillante embedseksamen! Havde blot din kære fader oplevet det øjeblik, da hans ældste søn nåde dette sit mål med sådan glans; det ville rigtignok have glædet ham. Nu må du nøjes med, at din gamle onkel føler sig stolt og lykkelig over den flinke brodersøn, han har. Smæk nu imidlertid bøgerne sammen, ryst alt bogstøvet af dig, tag Kristian med og kom så ud til os, så at i begge kunne få lungerne fyldte med lidt frisk landluft! Nu står jo julen for døren, og vi glæde os derfor alle til snart at se eder. Mange hilsener fra tante, Julie og din gamle onkel Julius. InituPinit==P. heruPher==s. heruPher==lad mig vide, med hvad deruPder==tog deruPder==i komme. et glad smil gled hen over Pouls ansigt. Han lukkede brevet sammen, stak det i lommen, tændte sin lange pibe og slentrede ud i regentsens gamle ærværdige gård, hvor han, til trods for det lidt barske vinterlige vejr, vandrede frem og tilbage under den gamle lind, der nu strakte sine nøgne grene strittende ud til alle sider ligesom sørgmodig over i vintertiden at skulle savne det glade studenterliv, der sommer og efterår udfolder sig under dens tætte løvhang. Her gik han og ventede på sin syv år yngre Broder, der boede hos en gammel tante, og som til sommer skulle tage studentereksamen fra metropolitanskolen. Poul og Kristian vare sønnesønner af den dygtige og meget ansete departementschef Ole hammer, der efterlod sig en datter og tre sønner. Datteren, der var den ældste, var den tante Line, hos hvem Kristian boede. Den ældste søn — Poul og Kristians fader — var assessor ved overretten og døde et par år efter sin hustru, da Poul var ti og Kristian kun tre år. Poul mindedes dunkelt faderen som en smuk, alvorlig mand, der sørgede dybt over tabet af de to små drenges moder. Han efterlod sig en lille kapital, tilstrækkelig stor til, at sønnerne med sparsommelighed kunne fuldende deres studeringer. Departementschefens næstældste søn, onkel Julius, var forpagter på Bannersborg og havde haft denne virksomhed i en lang årrække efter først i nogle år at have været i en lignende stilling i Jylland. Han var også student, men havde lagt bøgerne på hylden for derefter at give sig af med teoretisk og praktisk landbrug. Den yngste søn, onkel Jørgen, var herredsfoged i det sydlige Sjælland og boede kun en halv mils vej fra Bannersborg, der hørte under hans jurisdiktion. Poul så lidt utålmodig på uret og ville til at gå ind igen, da han så Kristian komme springende muntert gennem porten. „ Du har ikke skyndt dig ret meget, Kristian. Det er langt ud over den tid, du lovede at komme. “ „ Jeg beder kandidaten meget undskylde, “ sagde Kristian smilende og bemærkede, at ordet kandidat ikke var uden virkning på den nybagte candidatus juris; „ men jeg har haft så travlt. “ „ Du har nok altid travlt. Hvad har du nu været så optaget af? “ „ Med at se på butiksvinduerne for at finde julegaver til onkel Julius, tante Marie og kusine Julie. Du må ud med et ekstrakontingent til julegaver, for jeg må finde noget rigtig smukt til Julie. “ „ Har du nu igen ingen penge? “ „ Fem kroner om måneden til lommepenge! Du vil da vel ikke have, at det også skal slå til til julegaver? “ „ Nå, kom nu ind, så skal du få et brev fra onkel Julius at læse. “ Poul hammer var en høj, lyshåret ung mand på 23 år med en fiks lille knebelsbart og et par kloge øjne; men der var over hans ansigtstræk en alvor, der gjorde, at han så ikke så lidt ældre ud. Tidligt havde han mistet sine forældre; og selv om onkelen og tanten på Bannersborg toge sig kærlig af de to forældreløse drenge, så vidste Poul dog godt, at ikke blot måtte han selv arbejde sig frem i livet; men han havde også ansvaret for, at den yngre, lidt letsindige Broder blev til noget. Det var derfor ikke så underligt, at der var kommet en del alvor over ham. I ferierne, og især nu, da han med glans havde bestået sin embedseksamen og — vel sagtens på grund af sin afdøde faders ansete stilling — opnået ansættelse som assistent i justitsministeriet, svandt alvoren lidt efter lidt, og han kunne være glad og munter som andre unge. Broderen Kristian var også et velbegavet ungt menneske, men langtfra så flittig og stræbsom som Poul. Med sit kastaniebrune, krøllede hår og brune øjne, med sin høje ranke skikkelse og sit muntre og frejdige sind var han en tiltalende sekstenårig ungersvend, der med lethed vandt alle, med hvem han kom i berøring. De to brødre gik nu ind i Pouls værelse, og da Kristian havde læst onkelens brev, udbrød han straks: „ Del var jo storartet! Så rejser vi straks i morgen. “ „ Og så skulle du forsømme din skole? Du er skrækkelig letsindig, Kristian. Nej, på søndag er det juleaften; du får ferie på fredag, og så kunne vi rejse lørdag morgen, hvilket jeg straks vil skrive til onkel og bede ham sende vogn til stationen. “ Kristian måtte altså finde sig i at vente til lørdag, og det blev endda ikke om morgenen; thi der kom brev fra onkelen, at deres kusine skulle besørge nogle indkøb i Næstved, så det passede bedre, at de fulgtes derfra med hende; hun ville så være ved jernbanestationen med vognen, når eftermiddagstoget ankom til Næstved. Det vare de nu slet ikke bedrøvede over; thi de holdt begge to meget af deres kusine, ja Kristian så i hende et kvindeligt ideal. Endelig kom lørdag, og på jernbanestationen nåde de gennem juletrængselen en tredje klasses kupé og bemærkede ved indstigningen, at den flotte ritmester banner tog plads i første klasse. Poul var temmelig tavs under hele jernbane-kørselen, men Kristian snakkede løs og udmalede alt, hvad han skulle tage sig for i de herlige feriedage på Bannersborg. En god halv mil fra Præstø ved den smukke fjord, der ved den lave halvø fedet er skilt fra Præstøbugt, ligger den gamle herregård Bannersborg, der i flere slægtled har været i familien banners eje. Landevejen fører langs med fjorden, og fra denne smukke strandvej drejer en lang, prægtig lindealle op til slottet, fra hvis hovedbygning man gennem alléen øjner et lille stykke af den friske strand, medens man fra det høje tårn, der pryder bygningens midterparti, har en herlig vid udsigt over hele præstøfjord. Bannersborg er opført i den senere middelalder i ren renæssancestil og regnes på grund af sin beliggenhed tæt ved fjorden for en af de smukkeste herregårde i det sydlige Sjælland. Den tilhørende forpagtergård er bygget senere og ligger nordligere, et godt stykke fjernet fra hovedbygningen. Det var her i den store forpagtergård med alle dens længer og andre udhuse, at Poul og Kristian havde tilbragt alle deres ferier, og hvor de efter at have mistet deres forældre havde fundet et kærligt hjem hos deres farbroder. Intet under derfor, at de, medens toget rask førte dem syd på, tænkte på de kommende feriedage og længtes efter at nå målet for deres rejse. Uden for stationen holdt forpagterens rummelige, gammeldags kalechevogn og en elegant Landauer, i hvilken sidste ritmester banner tog plads efter smilende at have hilst på Julie, hvorimod han ikke ænsede Poul og Kristian, hvilket de for øvrigt ikke toge sig nær, da ingen af dem kunne lide den fornemme ritmester; men Poul kunne ikke lide det smil, hvormed han hilste Julie. Det var tydelig at se på Julie, at hun blev glad ved se sine to fætre, og de ikke mindre ved at hilse på deres smukke kusine; thi smuk var hun, høj og rank med kulsort hår og store, drømmende, mørke øjne; over hele skikkelsen var der noget så fint og blødt, som man sjælden ser. Fætrene tilbad hende; og de beundrede den værdighed, med hvilken hun hilste på den unge ritmester; men det undgik ikke Pouls opmærksomhed, at der var noget koldt, ligesom afvisende i det blik, hvormed hun gengældte ritmesterens hilsen. De toge plads i vognen. Kristian ville sidde ved siden af Julie, men hun niente, at pladsen på forsædet tilkom den nye kandidat, og Kristian fandt sig rolig heri, idet han tænkte, at så kom han til at sidde lige overfor og kunne så bedre se på hende. Der var hen ved en tre timers kørsel, hvorfor de unge straks gjorde sig det så hyggeligt som mulig. Uagtet det ikke var særlig koldt — til deres store sorg var det ikke frostvejr, og udsigten til skøjteløb og kaneture derfor foreløbig ringe — var naturligvis vognen forsynet med et utal af rejsepelse og rejsetæpper, så at de kom til at sidde rigtig lunt og godt. De havde selvfølgelig alle meget at berette om, hvad der var hændet siden sommerferien. Fætrene måtte fortælle om livet i København og om, hvad de havde set på teatrene, hvilket Poul dog ikke rigtig kunne tale med om, eftersom han havde slidt i eksamenslæsningen fra morgen til aften. Det var derfor kun med besvær, at Kristian en enkelt gang havde fået ham trukket med derhen. Julie måtte fortælle om stort og småt i forpagtergården, om hvad nyt, der var hændet her og på egnen, navnlig om den vigtigste begivenhed, den gamle Kammer herreinde banners død, efter hvilken besiddelsen af det store gods var gået over til den ældste søn kandidat Erik banner, der nu var 46 år, men i lange tider havde været svagelig, lidende af en hjertefejl. Da det var blevet helt mørkt, tændte de en lille håndlygte, som Julie havde medbragt, og hængte den derefter op i midten af vognen, hvorefter Kristian mente, at de foreløbig havde fået nok af nyheder og nu skulle more sig med noget andet — og trak i denne hensigt et spil kort frem og foreslog, at de skulle spille. Poul protesterede, men blev overstemt af de to andre, og under spøg og latter spilledes så en rigtig gammeldags sorteper; men det bedste ved det hele for Kristian var dog at få Julie sorteper og male hende et par vældige sorte øjenbryn, parallelle med hendes egne, og senere en streg fra panden ned over næsen med en ved lygten sværtet prop, medens han med den anden hånd holdt hende under hagen. Julie ville straks igen tørre stregerne bort; men dette foranledigede et helt lille hånd-gemæng, idet Poul forhindrede det ved at holde begge hendes hænder fast, og Kristian morede sig ved at se sin adstadige Broder klukke af latter. Da sortepérspillet var endt, fik Julie en kurv frem, bredte en lille dug ud over rejsetæpperne imellem dem og serverede en lille forfriskning, bestående af smørrebrød, kager og vin, og det smigrede Poul, at Julie straks, da glassene vare fyldte, med få ord udbragte en skål for candidatus juris Poul hammer. Hvor smagte dette måltid! Poul og Kristian syntes begge, at det var langt herligere end middagsselskabet med 7 retter og 7 vine, de i forrige måned havde været med til hos den gamle justitiarius Poulsen, en ven af deres fader; og så meget er da vist, at der her i den gamle forpagtervogn lød mere gemytlig skemt og mere munter latter end ved hint middagsselskab. Tiden gik hurtig, vognen svingede, og Kristian så ud af det ene vindue udbrydende: „ Der har vi stranden. Se, hvor dejlig månen spejler sig i vandet! “ Vejen gik nu et stykke langs med dette, og Poul så ud af det andet vindue og sagde: „ Se der, Julie, have vi den gamle kæmpehøj! “ „ Ja, deroppe have vi siddet mange gange og nydt den prægtige udsigt, “ svarede hun. Nu svingede vognen fra strandvejen op gennem den store lindealle. Hvor denne endte, var der en stadselig indkørsel til hovedbygningen; men forinden førte en vej til venstre hen til en smuk villalignende bygning, hvor den gamle godsinspektør Selmer boede, og til højre drejede vejen hen til forpagtergården, der ved en lille lund var adskilt fra hovedbygningen. Rask svingede vognen ind i forpagtergården og holdt for døren, hvor straks efter onkel Julius og tante Marie viste sig for at byde dem velkommen, medens Hektor, en dejlig sortplettet jagthund, gøede af alle kræfter, men straks holdt op igen, da den hørte Kristians kendte stemme sige: „ Der har vi jo Hektor. “ Tante Marie omfavnede Poul og kyssede ham på begge kinder, idet hun sagde: „ God dag, min kære dreng, du har rigtignok glædet os gamle mennesker med din udmærkede eksamen, men kom nu ind og lad mig rigtig se på dig, jeg synes du er blevet meget større; men det er naturligvis den nye værdighed, der har lagt nogle tommer til både i højden og drøjden. “ „ Nå nå, lille mor, du er jo nærved at knuse drengen med dine favntag og giver slet ikke mig lov til at ønske ham til lykke. Se, der har vi jo Kristian. Nå, du skælm har naturligvis lommerne fulde af en hel bunke spilopper. “ „ Ja, nu begynder fader straks at lade det gå ud over dig, Kristian, “ sagde Julie, „ men du kan tro, at han er alligevel glad over, at du kommer herud og liver lidt op på det hele, men kom nu og lad os få nogen aftensmad! “ „ Men, min søde pige, hvordan er det dog du ser ud, “ sagde moderen; og faderen supplerede: „ Ja, man skulle såmænd tro, at du havde kysset en skorstensfejer. “ „ Å, det er blot Kristian, der sværtede mig, fordi jeg blev sorteper. “ „ Ja, jeg kunne jo nok tænke, “ fortsatte forpagteren, „ at han ikke engang kunne vente med sine spilopper, til han var kommet inden for døren. Ja, det ligner ham. “ alle havde nu sat sig om det hyggelige aftensbord, temaskinen snurrede nok så lystig, og Julie skænkede te. Kristian syntes, at denne, skænket af Julie og budt ham af hende, smagte meget bedre end inde hos tante Line. Samtalen gik muntert, der var jo meget at berette, hvorefter forpagteren spurgte Kristian: „ Lad mig nu høre lidt om, hvad du har tænkt at tage dig for i ferien! “ „ Ja, onkel, der er en ting, som jeg frygtelig gerne ville. “ „ Nå, lad os så høre, hvad det er? “ „ Jeg ville meget gerne have lov til at udgrave den gamle kæmpehøj; jeg er sikker på, at der i den findes mange interessante ting. “ „ Ja, kunne jeg ikke nok tænke, at du kunne hitte på noget rigtig ekstra; ja, grav du kun væk, det er såmænd et ordentligt arbejde, du der tager dig på; men vær du glad, lille mor! Skal han endevende kæmpehøjen, så endevender han da ikke dine Stuer så længe. “ „ Nej, fader, skal han virkelig have lov til det, så ødelægger han jo helt den dejlige siddeplads på højen, “ sagde Julie. „ Nej, Julie, bænken skal jeg ikke røre, så du skal nok få lov til at beholde din udsigtsbænk i fred. “ „ Det ville rigtignok også være synd at ødelægge den plads, “ sagde Poul, „ jeg ved ikke noget sted med en så herlig udsigt som den, helt ud over stranden og over til skovene; men når der blot ikke røres ved det øverste af højen, så synes jeg også, det var morsomt fra en af siderne at grave ind og se, om der findes noget, for rimeligt er det dog, at der ligger en eller anden gammel Viking begravet i den. “ „ Ja, så kunne i jo sende hans ben ind til oldnordisk museum og gørejer fortjente af videnskaben, “ og han begyndte at nynne:,,nu hvile deres Bene, bag højens bautasten. “ „ Men for resten, tror jeg nok, “ føjede han til, „ at jeg véd, hvad slags ben, i under alle omstændigheder vil finde; thi der er naturligvis fuldt op af hønseben, eftersom Mikkel slæber af med en mængde høns her fra gården til højen, hvor han i mange år har haft sine grave. “ Forpagteren spurgte nu Julie, om ritmester banner havde været med toget. „ Ja, det var han, “ sagde Kristian, inden Julie fik tid til at svare, „ og den vigtigper hilste såmænd ikke engang på os. “ „ Jeg hørte nok, at han skulle komme i dag, “ sagde forpagteren, „ og det gør mig ondt for godsejeren, thi de to brødre kunne ikke rigtig med hinanden; forrrige gang ritmesteren var her, kom det til en heftig strid imellem dem. “ „ Så ødelægger han jo julen for vor rare godsejer, “ sagde forpagterkonen, „ han kan nu ikke for sone sig med, at det ikke var ham, der blev godsejer. “ Erik banner var meget afholdt af alle der på egnen, og det var ikke så underligt; thi han var mild og venlig og tillige hjælpsom og retsindig til det yderste; men der var noget mærkeligt stille, indesluttet ved ham; man mente, det kom af, at hans helbred altid havde været svageligt, således at han i sin ungdom efter lægens råd flere gange havde tilbragt længere tid i syden. Der var stor glæde på godset, da han efter kammerherreindens død overtog Bannersborg; thi hun var ikke afholdt på grund af sit stive, kolde, fornemme væsen, navnlig over for undergivne. Var der nogen, der ønskede at opnå enten en hjælp, et råd eller en anbefaling, så henvendte man sig aldrig til hende, men altid til kandidat Erik banner. I forpagtergården kom han jævnlig, og alle syntes godt om den høje, alvorlige, venlige mand, hvis særlige yndling Julie var bleven, navnlig efter at hun engang ved en begivenhed nede ved åen var bleven temmelig alvorlig slået af en hest, ved hvilken lejlighed Erik banner var kommen til stede og havde hjulpet hende hjem. Der var stor forskel på de to brødre; thi ritmesteren, Kaj banner, lignede mere moderen. Han var også hendes erklærede yndling, og hun foretrak ham ved mange lejligheder, da hun hos ham mente at træffe mere af adelsmanden end hos den ældre Broder, der var jævn og ligefrem mod alle. det var også den gamle kammerherreindes stadige sorg, at det ikke var Kaj, der skulle arve godset. Forholdet mellem de to brødre havde aldrig været godt. Når Erik rolig og venlig irettesatte den 9 år yngre Kaj på grund af det letsindige liv, han førte og den hensynsløse måde, hvorpå han tit optrådte, så blev Kaj heftig og ilter, skældte broderen ud og beklagede sig til moderen, der altid gav ham medhold. Efter endt aftensmåltid gik de tre herrer over i forpagterens værelse, der var rummeligt og hyggeligt med flere store bogreoler, hvor landøkonomiske skrifter stod broderlig sammen med klassisk skøn-literatur på forskellige sprog; thi forpagteren var fra sine studenterdage en meget belæst mand. Julie kom snart derover med en toddy; for forpagteren havde sagt, at han ville have noget i glasset for at kunne drikke den nye kandidats skål. Piberne blev tændte, og passiaren gik muntert, lige til klokken var hen ad 12; så begyndte lige med et Hektor at gø voldsomt ude i gården, men tav snart, og forpagteren sagde derfor, at der kom vist nogen, som Hektor kendte, hvilket også viste sig rigtig; thi snart efter trådte den gamle godsinspektør Selmer ind ad døren. Forpagteren udbrød straks: „ Men hvad er der dog i vejen, hvordan er det dog, de ser ud? “ Og det havde han god grund til at sige; thi det gamle ellers så milde ansigt udtrykte forfærdelse, og uden at give sig tid til at hilse på Poul og Kristian, som han ellers altid talte så venlig med, sagde han til forpagteren: „ Nu har der des værre igen været en heftig scene mellem godsejeren og ritmesteren. Jeg var til stede og søgte at berolige dem; men godsejeren fik et anfald af sit gamle hjerteonde. Dr. Bang blev straks hentet, og han mener ikke, at godsejeren lever natten over. “ „ Det var dog skrækkeligt, vor gode, rare godsejer. Hvad skal det dog blive til med os alle, når ritmesteren kommer til regimentet her på godset? “ „ Ja, jeg holder det ikke ud med ham, “ sagde godsinspektøren, „ jeg tror nok, at jeg takker af; men hvorfor jeg kom herover til dem, forpagter hammer, var for at bede dem komme over til mig i morgen tidlig angående en vigtig sag, der også angår dem. “ „ Ja, det skal jeg nok, “ sagde forpagten, „ og er der noget, jeg kan hjælpe dem med, så ved de nok, at jeg altid med fornøjelse er til tjeneste. “ Godsinspektøren sagde far vel, og alle gik nu til ro. Den næste dag, juleaftensdag, samledes de alle ved morgenbordet. Efter at have talt meget om aftenens begivenhed, og medens alle længselsfuldt ventede på, at Jens røgter, der var sendt over for at få besked om, hvorledes godsejeren havde det, sagde tante Marie: „ Lad mig nu høre, Poul og Kristian, om i have sovet godt, og hvad i have drømt den første nat? “ „ Ja, Kristian, hvad har du så drømt? “ sagde forpagteren, „ det er nok noget rigtig godt. “ Kristian ville først ikke rigtig ud med det; men da alle trængte på, sagde han smilende til Julie: „ Jeg drømte, at det var dejligt frostvejr, og at du og jeg løb på skøjter i prægtigt måneskin nede på engen. “ „ Nå, så du tror, at jeg vil løbe på skøjter med dig i måneskin, “ sagde Julie og lo. „ Og hvad har så kandidaten drømt? “ sagde tante Marie. „ Jeg drømte, at jeg fandt en stor skat i kæmpehøjen. “ „ Ja, lad os håbe, at begge eders drømme må gå i opfyldelse; men der har vi jo Jens røgter, “ og forpagteren ilede ud til ham og kom kort efter langsomt ind med den besked, at godsejeren var død om natten kl. 1. Der blev sorg over alles ansigter ved det budskab, og forpagteren, der havde kendt ham fra lille dreng, havde tårer i øjnene. Roligt sagde han: „ Nu går jeg over til godsinspektøren, og når jeg kommer tilbage, køre vi til kirke. “ Der blev dog ingen køretur til kirke den dag. i. Det var en stille, smuk morgen, da forpagter hammer omtrent kl. 8, kort efter, at dagen var begyndt at bryde frem, vandrede gennem den lille skov, der skilte forpagtergården fra hovedbygningen. Om natten var der faldet et temmelig tykt lag sne; og snart efter at snevejret var begyndt, blev det let frostvejr. Nu vare træernes grene lige fra de tykkeste til de mindste kviste aldeles overpudrede med sne, og da solen kastede sin første guldglans hen over lunden, glitrede og glimtede det, som om træerne vare oversåede med diamanter. Der var en betagende stilhed, ikke en vind rørte sig; kom en lille fugl flyvende og satte sig på en gren, faldt der straks noget sne; lige som en tot kridhvid uld faldt den ned til de næste grene, stadig tagende lidt fra disse med til jorden. Det var en af disse morgener, der er så sjældne og lige som viser os en fortryllet skov fra et æventyr-land, hvorfor det vanskelig lader sig afgøre, hvad der er smukkest, enten forårets nys udsprungne, lysegrønne bøgeskov eller en sådan vintermorgen, hvor de snedækkede træer er iførte en diamantglimrende dragt. En enlig krages hæse skrig lød højt gennem den frostklare luft og kaldte forpagter hammer tilbage til virkeligheden. Den for ham så velgørende store stilhed afløstes brat af, hvad der nu hændte ham. Da han nærmede sig godsinspektørens bolig, kom den gamle husjomfru, madam Brandt, styrtende ham i møde og udbrød: „ Godsinspektøren er død. “ „ Min gud, hvad siger de? “ „ Ja, godsinspektøren har skudt sig. “ „ Det er umuligt, de raser menneske. “ „ Kom blot indenfor; jeg har sendt bud op til ritmesteren, og avlskarlen er reden for at hente herredsfogden. Pigen og jeg vare i aftes gåde til byen, og da vi kom hjem lidt ud på natten, gik vi straks til ro uden at ane noget; men da vi i Morges kom ned i kontoret, finder vi godsinspektøren liggende foran lænestolen med et skud i tindingen. “ Forpagteren skyndte sig ind i huset, og til sin store forfærdelse så han den gamle godsinspektør Selmer, som han holdt så meget af, ligge udstrakt på gulvet; fra såret i tindingen var der flydt ganske lidt blod ud på gulvet, og tæt ved hans højre hånd lå revolveren. Ja, der var ingen tvivl om det, han havde skudt sig. Straks da budet fra Bannersborg var kommet, lod herredsfoged hammer hesten spænde for og kørte ilsomt sammen med en betjent først til forpagtergården for at få sin Broder med, men erfarede dér, at han var gået over for at tale med godsinspektøren. Han fortalte dem da, at der var kommet bud til ham om, at godsinspektøren havde skudt sig. Der blev stor bestyrtelse ved at erfare dette, og både Poul og Kristian fulgte med onkelen over til godsinspektørboligen. imidlertid var også doktor bang, der på grund af godsejerens død havde overnattet på Bannersborg, kommen til stede og konstaterede, at døden var indtrådt umiddelbart efter skudet; kuglen var gået ind i hjernen. Det gjorde et dybt indtryk på alle at se den gamle mand ligge der, og det var umuligt for dem at begribe, hvad grunden til selvmordet havde været. Forpagteren oplyste, hvad der var passeret om aftenen, hvorledes godsinspektøren var kommen til ham og havde anmodet ham om at komme over til sig angående en vigtig sag, berettede også, hvorledes han havde omtalt godsejerens pludselige anfald, der i løbet af natten havde hidført dennes død og fortalte ligeledes sin Broder, hvorledes godsinspektøren i anledning af godsejerens strid med ritmesteren havde sagt: „ Jeg holder det ikke ud, jeg tror, at jeg takker af. “ Godsinspektør Selmer, der selv var jurist, havde altid interesseret sig for Pouls juridiske studium, og de to havde derfor ofte fået sig en hyggelig passiar herinde i kontoret. Det var derfor med dyb vemod, at Poul nu så sig om i værelset; men det var ham stadig umuligt at forstå, hvad der kunne have bevæget den gamle, milde mand til at rette kuglen mod sig selv. Nu var ritmesteren også kommen til stede. Han så meget bleg ud, hvilket jo ikke var så underligt, da hans Broder jo var død om natten. Han så ikke hen til liget, men sagde i en kold tone til herredsfogden og forpagteren: „ Det er sandelig et sørgeligt dødsfald for mig. Nu da min Broder er død, og jeg skal overtage godset, vil jo netop godsinspektøren være uundværlig for mig; jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. “ Både herredsfogden og forpagteren udtalte deres beklagelse og ytrede, at de godt forstod, at det var en ubehagelig situation for ham. Herredsfogden dikterede nu sin betjent det passerede og bad ritmesteren som den nuværende godsejer underskrive rapporten sammen med ham selv; men han undskyldte sig med, at han havde stødt sin hånd og viste dem, at han havde et lille bind om den. Kort efter forlod ritmesteren huset, idet han bad forpagteren om foreløbig at sørge for alt, hvad godsinspektørens død og ledigblevne forretninger angik, da han jo selv havde så meget at tage sig af i anledning af broderens død. Nu var der intet mere at foretage, og man beredte sig på at forlade værelset. Herredsfogden så, at det store jernpengeskab stod åbent; og da han gik hen for at lukke det, så han ind i det og bemærkede, at der i et rum ligefor lå en betydelig sum penge både i Sedler og mønt. Han lukkede døren til det, men kunne ikke få den helt i, så at nøglen kunne drejes om, der var noget i klemme. Han lukkede derfor døren op og fejede en træsplint ned på gulvet. Poul, der stod ved siden af, tog den op og så på den. Man bar nu godsinspektøren ind i værelset ved siden af og lagde ham på sengen dér. Poul tog revolveren op fra gulvet og ville lægge den hen på skrivebordet og bemærkede derved, at der var lidt blod på fæstet af revolveren. Alle forlod nu værelset, og herredsfogden drejede nøglen om i døren og tog den til sig. Stille vandrede de hen imod forpagtergåarden. Poul gik i dybe tanker; men man var ikke kommet ret langt, før han kom hen til herredsfogden og sagde: „ Onkel, ville du have noget imod at gå et øjeblik tilbage med mig til godsinspektørens kontor? “ „ Hvad vil du dog dér? “ „ Jo, onkel, der var noget, jeg gerne ville vise dig- “ „ Gå i andre så kun hjem, vi komme straks, “ sagde herredsfogden til forpagteren. De to gik så tilbage ind i kontoret, hvor Poul sagde: „ Onkel, jeg tror ikke, at godsinspektør Selmer har skudt sig selv. “ „ Men Poul, hvad mener du dog? “ „ Jeg tror ikke, han han har skudt sig selv; jeg kan ikke tro det. “ „ Men hvordan — hvad mener du da? “ „ Jeg tror, en anden har skudt ham. “ „ Hvem skulle dog det være? “ „ Ja, det véd jeg ikke. “ „ Men sig mig, Poul, hvorfor tror du det. Har du nogle beviser? “ „ Onkel, du kunne ikke lukke pengeskabet, fordi denne splint lå der; den kan ikke have ligget der den gang, det blev åbnet. “ „ Nej, det kan den ikke, men du ser jo, “ og han åbnede skabet, „ at alt er urørt i det. Her ligger penge, en mængde penge, og det var dog det første, morderen ville tage; og her ser du, at der er noget i hvert enkelt rum. “ „ Men onkel, vil du lægge mærke til, at her på kanten af skabet forneden og på gulvet lige foran det, er nogle få dråber blod, hvor er de komne fra? De se ud til at være ganske friske; og fra godsinspektøren kunne de ikke være komme, thi efter at skudet er faldet, kan han ikke have været ved jernskabet. “ „ Ja, det er ganske rigtigt; men det siger dog intet. “ „ Kom så herind, onkel, hvor liget ligger. “ Poul gik foran ind i det andet værelse. „ Vil du se, onkel, på godsinspektørens højre hånd er intet blod. Hånden er ren og hvid, men kom så her, skal du se, “ og han gik tilbage til kontoret og tog revolveren, „ her på fæstet er tydeligt spor af blod, ja, man kan endogså i blodet se mærker af den hånd, der har holdt revolveren, altså er det ikke godsinspektørens hånd, der har holdt den. “ „ Ja, du har ret; men Poul, det er jo skrækkeligt. “ I det samme bemærkede herredsfogden ved at se gennem vinduet, at avlskarlen gik forbi, kaldte ham ind og sagde til ham: „ Da de kom ridende i Morges for at hente mig, sagde de, at de om aftenen havde været af sted efter doktoren til godsejeren. Passerede de da her forbi godsinspektørens bolig? “ „ Nej, det gjorde jeg ikke; men senere, da jeg gik hjem til mit hus, kom jeg gennem alléen, og nu, da jeg tænker over det, kan jeg huske, at jeg hørte to skud, først et og noget efter et til. “ „ To skud! “ udbrød både herredsfogden og Poul. „ Ja, det mener jeg da, det var jo langt fra mig, så jeg tænkte ikke videre over det, for jeg gik jo og tænkte på, at vor rare godsejer var så dårlig; men jeg kan godt huske, at jeg hørte først et skud, og da jeg var kommet længere ned i alléen et til. “ „ Ja ja, tak. det er godt; nu skal de ikke længer spilde deres tid her, “ sagde herredsfogden; men Poul skyndte sig hen til bordet, på hvilket revolveren lå; den havde to løb; men til sin forundring så Poul, at kun det ene skud var afskudt. Han viste sin onkel det. Det hele blev mere og mere gådefuldt for dem begge. De undersøgte nøjagtig alt i værelset; men der var intet mistænkeligt at opdage; det så ud, som om alt var urørt. „ Ja, onkel, jeg er nu sikker på, at noget galt er der; en eller anden har skudt godsinspektøren; selv har han ikke gjort det. Der må jo også være en årsag; men hvordan finde vi den? “ „ Førend vi er komne til klarhed i denne dunkle sag, er det bedst, at vi ikke tale om den til andre end dem hjemme i forpagtergården; nu lukker jeg kontoret af og tager nøglen til mig, og lad os så gå. “ Poul var næsten ikke til at få derfra; han stak den lille træsplint i lommen, og efter at have sagt til onkelen: „ Du kommer vel igen en af de første dage, for jeg får ikke ro, før jeg har fået klarhed, “ forlod han huset sammen med onkelen. Det var nu højt op ad formiddagen. Tante Marie ventede med frokost; og medens den blev nydt, taltes der naturligvis ikke om andet end de to sørgelige begivenheder: godsejerens død og det gådefulde mord på godsinspektøren. Herredsfogden og Poul fortalte deres mistanke; men man enedes om foreløbig ikke at meddele den til andre. Iii. Efter frokosten tog herredsfogden hjem; men det var nu for sent at køre til kirke for de andre. stemningen var trykket; men Kristian foreslog dog Poul at gå ud til kæmpehøjen og tage spader med for at begynde på udgravningen. Poul var først ikke rigtig oplagt og anførte, at jorden vist var frossen, så det var vanskeligt at grave; men onkel Julius sagde, at den smule frost ikke gjorde noget, og at de godt kunne tage Niels røgter med til hjælp. De nåde hurtig kæmpehøjen og begyndte gravningen ved den østlige side, idet Kristian udviklede, at indgangen til gravkamre altid vende mod øst. Poul tog dog ikke mange spadestik; thi han faldt stadig i tanker; det var ham umuligt at komme bort fra, hvad der var sket sidste nat. InituPinit==kun for kort deruPder==tid gled hans deruPder==tanker bort fra dette deruPder==eMne. For uforstyrret at tænke videre over dette Mærkelige deruPder==dødsfald lod han deruPder==Kristian og deruPder==Niels deruPder==røgter grave videre og gik langsoMt oP ad deruPder==højen for at sætte sig På deruPder==bænken. Idet han ville sætte sig, beMærkede han, at der i deruPder==bænken under nogle næsten udviskede deruPder==bogstaver deruPder==e deruPder==b og deruPder==M deruPder==v var skåret et friskt deruPder==j deruPder==h; han koM derved til at tænke På deruPder==Julie, tog sin deruPder==kniv freM og skar et deruPder==P deruPder==h neden under deruPder==j deruPder==h. heruPher==længe sad han deroPPe og så ud over deruPder==fjorden, gik så atter ned og hjalP til Med deruPder==gravningen. Kort før de ved middagstid gik hjem, så de ritmesteren komme gående hen imod højen; men da han bemærkede Poul og Kristian, vendte han om. Julie havde pyntet et juletræ; og det hævede stemningen lidt, at en sværm af husmændenes børn kom for se det store, smukke træ og modtoge en mængde fornuftige julegaver, som tørklæder, huer og vanter. Det var tante Maries fryd at samle disse børn juleaften. Efter at børnene med deres klare stemmer havde sunget nogle julesalmer, var det en fornøjelse at se deres glade ansigter, når de huggede løs på hele stabler af julekage med kaffe til. Da børnene vare gåde,

1882_CarstensenW_DenGamleSkole

William

Den Gamle Skole

Carstensen

Carstensen

Den Gamle Skole

male

1882_CarstensenW_DenGamleSkole.pdf

Willian August

Carstensen

dk

Den gamle Skole

Fortælling fra Orlorgslivet

n

roman

V. Pio

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Morgenrødens første stråler brød frem over de vekslende højder, der omgive Neapels herlige bugt, ^forvandlede røgen fra Vesuv til en rødblå tåge og lagde sig i bløde lysskær over alle fremspringende punkter, over bygningernes Tage og tårne, over vinbjergenes skrænter og træernes kroner. Strålerne sænkede sig og glimtede hen over golfens rolige vande, der snart spillede i alle regnbuens farver, snart krusedes af et let pust, som den hendøende brise sendte ned fra højderne. Udfør castellamare’s skovklædte pynt lå der en fransk eskadre på flere linieskibe, som vare lettede lidt før daggry og nu med alle sejl til søgte ud af bugten, idet de manøvrerede efter bedste evne for at komme fri af land, før det blev ganske stille. Skibenes fart var dog så ringe, at fartøjer indefra fiskerlejet roede ud til dem, lagde sig på siden af dem og søgte ved at overbyde hinanden i lave priser at få afsat endnu nogle lavagjenstande, koraller eller frugter. Forøvrigt vakte den stolte eskadre ingen opmærksomhed; thi man var her så vant til at se orlogsmænd af alle nationer gå og komme. Desmere påfaldende var det, at et par nysgerrige barneøine fra det flade tag på et af landstederne imellem kastanietræerne på højden med spændt opmærksomhed havde fulgt orlogsmændenes bevægelser. lige fra det øjeblik, man kunne 'øine dem i dæmringen. Denne opmærksomme iagttager var en lille fyr på en halv snes år, med et sydlandsk anstrøg i ansigtstrækkene og de store mørke øjne, men med nordboens lyse og friske hudfarve. Da eskadren var tværs ud for pynten, kunne han fra sin plads på højen se ned på det travle liv, der rørte sig på de svære skibes dæk, hvor hundreder af folk fore afsted som trukne i en snor, hver gang pibernes skingrende lyd nåde op til ham som en svag hvislen. — i nogle øjeblikke havde der været en vis » Ro over besætningen på det nærmeste skib — men så lød piberne igen, folkene for afsted, og’ud over dets sider fløj sejl på sejl, der. flagrende heftede sig som vinger udenfor de høje og brede råseil, der tårnede sig op over hinanden. Drengen var så optagen af dette syn, at han for sammen som vækket af en drøm ved pludselig at få et venligt slag på skulderen. Han vendte sig om og blev hilst med et gemytligt nik af en yngre mand, der var iført en sømandsdragt med militairt snit, og hvis ærlige danske ansigt tydede på et godt humør. Denne var ubemærket kommen op ad trappen, som førte til det flade tag, og havde stået bagved drengen, medens linieskibet tilsatte sine læsejl. » Det kalder man tikkelik! « sagde han, efter at han havde afleveret sin morgenhilsen. » Hvad for noget? « spurgte den små med et lidt fremmed tonefald. » Sådan at hejse sejlene op på engang over i _ hele livet... Det er noget, franskmændene kan bruge. « » Bruger de danske det da ikke? « » Jovel bruger de det — det vil da sige, når vejret er til det... Men, når jeg si’er, at franskmændene kan bruge det,., vil det si’e ligeså meget som, at det er noget, de gi’er den med. « » Jeg forstår ikke rigtig, « sagde drengen med et spørgende blik. » Jo, seer de, man holder nu for, at franskmændene de gør grumme meget af sådan at tage sig ud, og, det må man lade dem, de har grebet på det. Er det nu ikke livagtig, som vi var til en rigtig theaterforestilling med levende billeder og kunstig belysning? Vi kan sågar bilde os ind, at vi har fået billet til første plads, hvor småfolk som jeg ellers ikke pleje van at komme... Jo, det er noget, franskmændene kan bruge! « » Men er de ikke også tappre i krig? « spurgte drengen. » Bevares! det skal ingen sige dem på, at de ikke er. På mit sidste togt til Vestindien var der en af vores egne lieutenanter, som havde våren med dem i et stort søslag mod tyrken — ved navarino var det nok — for på en ungefæhr ni, ti år siden, og han sagde e, at det var nogle djævle til at gå på. Jo, humør er der i de fyre — det er ikke det, der fejler dem. « » Hvad mangler dem da? « » Det, som jeg.sådan vil kalde for seighed, og seighed skal der til for at være sømand.... Se herfra og med sådan et nydeligt og behageligt vejr tager det sig ud som en rigtig plaseer at fare tilsøes; men det tager sig ikke slet så fint ud; når man efterårsdage skal ligge et par uger itræk og boute i Nordsøen med hårdt vejr, og den eneste adspredelse, man har,. er af og til at få en sø over sig, som løber ned ved halskluden og siver ud langs støvleskafterne. « » Det er jeg ikke bange for, Hansen, « sagde drengen, » jeg har mange gange været ude her med fiskerne om vinteren, når det blæste og haglede, og kun en gang, da jeg hørte dem sige til hinanden, at det var slemt, længtes jeg efter at komme hjem igen. « » Ja, jeg har j° nok mærket, at de ikke gi’er dem for ingenting, og at de har svært mod på at komme tilsøes — men, hvis de nu bliver ked af det? « » Er de ked af at fare tilsøes, Hansen? « » Jeg? Det spør’ vi ikke om: det er ens levebrød, skal jeg sige os; vi er vant til det fra barnsbeen af. « » Hvor gammel var de da den første gang, de var tilsøes? « » Ja — la’ vos se — en fjorten år. « » Så var de jo meget ældre, end jeg nu er, « Råbte drengen strålende. » Det kan man kalde at blive pudset, « mumlede tømmermand Hansen og tilføjede højt: » Men, hvad si’er vores far? « » Når jeg beder ham om at blive søcadet, siger han altid, at han skal tænke på det, « svarede drengen med et lidt modløst udtryk; og, hvad han sagde, var fuldstændig rigtigt; faderen skød altid spørgsmålet fra sig, og, at han gjorde det, vil man let forstå, når man lærer hans livsforhold at kende. Som dreng havde han fået den i skoleårene så almindelige lyst til at komme tilsøes, en lyst, der vel ofte kan røbe et virkeligt kald, men lige så ofte kun er frugten af det tiltrækkende i romantiske skildringer fra søen og det afskrækkende i skolelivets tvang og ensformighed. Han var endog bleven indskrevet som aspirant til søcadetakademiet og skulle forberede sig til at komme ind på det, da en ældre Broders død bevægede hans forældre til at lade ham studere, først hjemme i Danmark og derpå efter datidens skik i Tyskland, for at han ved faderens død på en værdig måde kunne overtage dennes ejendomme. Da han var vendt hjem fra- sit ophold ved tyske læreanstalter, fik han ved formanende venners hjælp tilladelse til at gøre et længere togt med en af vore orlogsmænd og vendte tilbage fra dette mere end nogensinde overbevist om, at han havde forfejlet sit egentlige kald. Nogle år senere giftede han sig under et ophold i udlandet med en' dame fra norditalien, og, da det snart viste sig, at hans unge hustru ikke ret kunne trives i Norden, solgte han ved faderens død sine ejendomme og bosatte sig i omegnen af’neapel. Her fødtes hans eneste barn, og her delte han sin tid mellem sine bøger og den smukke have, der terrasseformig strakte sig hen over skrænten ved hans landsted. Hans første gang om morgenen var til en fremspringende lille høj, omhegnet af granat- og laurbærtræer, hvorfra han over piniernes toppe kunne se ud over golfen, og, var der da orlogsmænd isigte, nølede han længe på stedet og gik derfra med et mere tungsindigt anstrøg i sit ansigt end sædvanligt. Han fortalte ofte sønnen, som han beskæftigede sig meget med, om begivenhederne på søen og nærede således den tilbøjelighed, som drengen allerede fra ganske lille af havde lagt for dagen. Men, da denne tilbøjelighed antog en bestemt form, da drengen ligefrem bad om at blive sendt til Danmark for at blive opdraget til søofficer, veg han tilbage ved tanken om, hvad • skilsmissen ville blive for den syge moder, og der er al sandsynlighed for, at han i kampen imellem frygten for at stå sønnens fremtid i vejen og ængstelsen for at volde sin flustru en stor smerte var vedbleven at skyde sagen fra sig, hvis ikke en ren tilfældighed havde medført en afgørelse. En dansk fregat, der var på krydstogt i Middelhavet, anløb nemlig Neapel og landsatte sin anden tømmermand, der havde en heftig tyfus. Skibets næstkommanderende, som nøje kendte hr. Verling fra hans orlogstour, vidste, at den syge i ham ville finde en mand, der følte lige så varmt for marinen og dens folk som en af dens egne, og anbefalede derfor patienten til hans omhu.,da tømmermand Hansen var i rekonvalescents, tog hr. Verling ham ud på sit landsted, og aftenen efter sin ankomst overraskede tømmermanden sin vært ved at komme hen til ham og bede ham gjennemsee et ark papir med en række optegnelser, der just ikke udmærkede sig ved skønskrift eller retskrivning. » Hvad er det for noget? « spurgte hr. Verling forundret. » Det er sådan en lille synsforretning, jeg har optaget over huset, « svarede tømmermanden i en tjenstlig tone. » Synsforretning? « gentog hr. Verling, for hvem ordet syntes uvant. » Ja! en optegnelse over skavankerne ved apteringen og inventariet. « » Nej se! er der så mange skavanker? « spurgte hr. Verling, idet han med et smil lod øjet løbe hen over opskriften. — » Nå, og de synes, jeg skulle lade en smed og en snedker komme herud for at bringe alt i orden? « » Nej, bevares! Jeg ville bare bede dem om lidt værktøj og lov til at bikse med det ene og det andet, så skal det snart være besørget. « » Men de skulle jo være herude for at samle kræfter. « » Justement! Hvor skulle kræfterne komme fra, når jeg gik og drev? og hvor ville humøret blive af, når jeg spiste mit brød for ingenting? « spurgte tømm'ermanden med en så inderlig overbevisning, at Verling ikke længere betænkte sig på at lade ham få sin villie. En ledig udbygning blev ham anvist til værksted, og efter nogle få ugers forløb meldte han, at nu måtte gerne » Huus- og vandbygmesteren derhjemme se alt efter i sømmene. « » Og, hvad mig selv anbelanger, « tilføjede han, » så er jeg efterhånds bleven så godt afstivet og repareret, både på yderklædning og foring, at jeg melder mig klar til afrejse. « Hvis hr. Verling kunne have været det bekendt, havde han opfordret tømmermanden til at efterligne Penelope og pille sit arbejde istykker igen for at begynde forfra, så nødig ville han af med det fornøjelige menneske, der hvert øjeblik på dagen kaldte gamle hjemlige minder tillive hos ham. Han modstod dog fristelsen og lod sig nøje med at svare, at man først i Marseille og Messina måtte erkyndige sig om skibslejlighed til Danmark. » Det er dog altid en lille udsættelse, « tænkte han. » Ja, så kan jeg jo pille lidt med drivhuset, « Sagde tømmermanden; » det er nogle dårlige grejer, de har til at lette skylighterne med. « — han tog straks fat på arbejdet og havde næsten fået det fra hånden, aftenen før vi overhørte hans samtale med den lille Carlo Verling. Han forlod denne med et meget » spekulerende « ansigtsudtryk, der ikke forlod ham, medens han gjorde sit arbejde færdigt. Da dette var nået, og han stod og beskuede sit værk, kom drengens fader ud af huset og gik lige hen Iii ham. » De står og seer så betænksom ud, Hansen, « sagde han; » er der noget, de ikke rigtig kan få, som de vil have det? « » Nej, det ved den søde gud, der ikke er, herre! Mekaniken er i orden, og det hele glider, som det var smurt til afløbning.... Næ, det er, sandt at sige, noget andet, jeg har i ho’det. « » Og det er? « » Reverenter talt, noget af den slags, der ikke kommer mig ved — men jeg kan ikke få det ud af ho’det alligevel. » Så betro dem til mig! — de skulle vel aldrig have fået lidt tilovers for et par af de smukke øjne, som vi har så mange af her i Italien. « » Nej! « lo tømmermanden, » der er ikke trøske i mig; jeg fænger ikke så let. «... » Næ, det er den lille fyr deroppe « — og han pegede, med tommelfingeren over skulderen op mod det flade tag — » som løber mig rundt.i ho’det. « » Carlo! Er han nu igen oppe at se på skibene? — han kan da ikke have været uartig imod dem — dertil holder han for meget af dem, « Sagde Verling forundret, men tilføjede efter • lidt betænkning: » Det er vel ikke hans lyst til at blive søcadet, som de stod og tænkte på? « - » Akkurat! « svarede tømmermanden med et bekræftende nik. » Og de tror ikke, at den lyst vil fortage sig, når han langt fra sit hjem her, i et uvant klima, mellem lutter fremmede skal føre et helt andet liv end det, han er vant til, og døje en hel del ondt, som han-aldrig har drømt om? « » Det er jo ikke godt at sige, herre.-.. Jeg har også lirket med ham og sat det ud for ham på den maner; men knegtén gi’er sig ikke — nej! han gør ikke! Jeg er nær ved at tro, at der er det tømmer i ham, som kan stå imod. « » De mener, at han er stærkt bygget, og det har de jo ret i; men de må huske, at han er vokset op i varme og solskin, og at han er vant til at blive kælet.for på alle mulige måder. « » Ja, at han er fint vant i alle måder, det er begribeligt, men han er ikke fineret, herre! Næ! Han er af fuldt træ, « sagde tømmermanden og tilføjede: » Af fint træ, men af fuldt træ! « » Og de mener dermed? « sagde Verling spørgende. » Jo — seer Herren — finerede møbler de er ikke.en sur sild værd, når de får regn, kulde og solskin imellem hinanden; men, er de af fuldt træ, så kan de nok se lidt medtagne ud, når man har strabadseret dem for meget; men de er lige gode for det... og denjille fyr er af fuldt træ, det tør jeg gi’e min ed på. «. Hr. Verling stod ved siden af tømmermanden og grundede over dennes billedrige bevisførelse, dej en smekker kvindelig skikkelse kom ud fra den grøntomhegnede veranda, der strakte sig langs huset, og med matte, langsomme skridt gik hen imod drivhuset, idet hun samlede et let shawl om sig med en bevægelse, der tydede på, at den for andre så milde morgenluft forekom hende kølig. Der var noget så ungdommeligt, blødt og yndefuldt over den hele skikkelse, at man ved det første øjekast var fristet til at tro, at man havde en ung pige for sig og ikke moderen til en tiårig dreng. Først, da hun var kommen tæt hen til de samtalende, opdagede de hende. Tømmermanden smøgede huen af sig med en blanding af et buk og et nik, og hendes mand sagde smilende: » Det er den tusindkunstner der, som er skyld i, at jeg ikke er kommen ind at hente dig til din morgentour. « » Tror du ikke, at jeg har set det, « svarede hun med et mildt lys i de store dunkle øjne, og henvendt til Hansen tilføjede hun med sit langsomme og fremmede tonefald: » Min mand vil savne dem, når de er rejst bort... Men lad mig nu høre, hvad de stod og talte om — damerne er nysgerrige, især når de som jeg leve mere af det, de høre, end af det, de se. « Tømmermanden blev rød i hovedet og stod og drejede forlegen på sin hue, medens Verling med påtagen frimodighed svarede: » Naturligvis om den snilde måde, hvorpå Hansen har indrettet drivhusets vinduer. « • » Non e vero! — det er ikke sandt! « — tilkastede hun manden med et skælmsk blik og tilføjede på dansk: » Nå, Hansen! hvad sagde så min mand om vinduerne? « » Han sagde e, frue, « stammede Hansen, » som han si’er, at han sagde e « — - og tømmermanden gik dermed istå. » Ganske rigtigt! Det var altså ikke vinduerne, men noget andet, de talte om « — faldt hun ind med et spøgende smil — » Noget, som jeg ikke må få at vide... Det er ikke smukt af dem, Hansen, at lære min mand at narre mig, « tilføjede hun, idet hun truede med fingeren; » det er noget, han aldrig før har gjort. « - tømmermanden så så betaget ud under dette udfald, at Verling kom ham til undsætning ved at tage sin kones arm og vende sig bort fra ham med et venligt: » Jeg skal forklare min kone det hele. « — han førte hende nu hen til sin udsigtsplads, satte sig her ned på en bænk ved siden af hende og pegede ud på golfen, hvor den maleriske eskadre, skønt noget fjernere end før, tegnede sig med skarpe linier i den klare belysning. _ » Hvor det er smukt! « udbrød hun på fransk. » Og hvor det er fængslende for en barnlig fantasi, « tilføjede han; » det lokker og drager med en forunderlig magt. « Hendes øjne åbnede sig med ets alvorligt, smertefuldt udtryk, idet hun vendte sig imod ham, lagde hånden på hans arm og med ængstelig stemme spørgende hviskedee: » Carlo? « han lagde sin arm om hendes liv, og hun heldede sit hoved til hans skulder med halvlukte øjne, hvorfra tåre på tåre gled ned-over de lange øjenvipper. » Det er måske kun en barnlig grille, som i tiden vil helbrede ham for, « beroligede manden hende; men til hans forundring løftede hun sit * hoved, så ham fattet og tænksom ind i øjnene og sagde: » Jeg har længe følt det komme, men havde ikke mod til at gøre det første skridt — nu ved jeg, at øjeblikket er kommet; du forvinder aldrig, at du ikke blev søofficer... Jeg -vil ikke kaste den samme skygge over vort barns fremtid. « ___u » Men savnet bliver tungt for dig at bære, « Indvendte manden. » Ikke så tungt som selvbebrejdelsen og sorgen, hvis vi engang måtte erkende, at vi havde gjort uret imod ham ved at tænke for meget på os selv.... Jeg har grundet meget over den ting, og det, der har bragt lys i min opfattelse og med tiden- vil bringe ro i mit sind, er overbevisningen om, at drengen i sit inderste vil være fastere knyttet til os under en frivillig skilsmisse end under et tvungent samliv. « » Min lille filosof gør mig som så ofte før til skamme, « sagde manden, idethan bevæget kærtegnede hendes hånd. » Men, « tilføjede han lidt efter, » Du sagde, at du længe havde følt det komme —- hvordan det? « » Når du i dine skildringer af søslag og kække handlinger gik op i det, du fortalte barnet, fulgte mit øje det livfulde, spændte og vekslende udtryk i hans ansigt, og jeg så, hvor meget han havde taget arv efter dig. Derved fik jeg en fornemmelse af, hvad der var ivente. « » Og visheden, hvordan-fik du den? « » På den naturligste måde af verden. Hvergang tømmermand Hansen havde et stilfærdigt arbejde henne i dagligstuen; blev jeg derinde, gav mig i snak med ham og fik det skikkelige menneske til at fortælle mig langt mere, end han selv aner. « ' under denne samtale mellem ægtefolkene var den gode tømmermand ikke vel til mode. Da fruen ved sin mands arm var gået fra ham, var han bleven stående som naglet til pletten med øjnene fæstede på hende. Idet hun forsvandt ved en bøjning i havegangen, kløede han sig bag øret med en betænksom mine og mumlede: » Godt, at det ikke er mig, hun har på slæb; hun fik mig' da bestemt pumpet læns i en håndevending for alt, hvad jeg ved og ikke ved. Det er også et par gefærlige øjne, der sidder på hende; det er, ligesom de borede ens’es tanker lige ud af hjertet på en. « — nølende vendte han sig om og begyndte at samle sit værktøj sammen, men faldt i staver hvert øjeblik, rystede på hovedet og sagde halvhøjt: » Det kommer der ud af at blande sig i det, som ikke kommer en ved! « da han alt nogle gange havde gjort denne bemærkning, kom den lille Carlo farende ud fra huset, sprang hen til ham og ville endelig have ham op med på taget for at forklare en større manøvre, som eskadren nu udførte; men Hansen så med et fraværende blik på drengen og var ikke til at få rokket af stedet. « » Men Hansen dog! « udbrød drengen, » hvorfor vil-de ikke komme? « 1 Hansen tilkastede ham et fraværende blik og sagde: » Der kommer ikke noget godt udzaf det. « » Hvad er ikke godt? « » Sådan at mingelere sig i noget, man ikke forstår sig på. « » Men de forstår dem jo netop på alt, hvad skibene gør. « » Javel gør jeg det — det gør jeg rigtignok; men det er de andre dele, jeg ikke skulle have fingereret ved. Det er li’esom, jeg vil sige, man vil ta’e en lås fra hinanden, som man ikke forstår sig på: lige med et giver det et smæld, og så har man fingrene i klemme! « » Har de klemt deres finger, Hansen? « spurgte Carlo med deltagelse. » Bare det var så vel! « mumlede tømmermanden og tilføjede højt: » Nej! det er nok snarere min tunge, jeg har fået i klemme. Jeg er uforvarendes kommen til at pirre ved dettehersens, som de ved nok, dette med, at de så gerne vil være søcadet. « » Hørte moder det? « spurgte drengen spændt. » Om hun justement hørte det, skal jeg ikke kunne sige; men jeg tør bande på, at hun kaperede det ligeså godt, som om hun havde hørt det. « » Det måtte hun ikke, Hansen! « » Har de da altid kunnet dye dem for sådan at la’e falde et lille ord om det til hende? « Spurgte tømmermanden, der øjensynlig var i færd med at føle sig lidt beroliget ved den tanke, der var gået op for ham, at drengen dog måtte have yttret nogle ord til sin moder om det, han altid gik og tænkte på. » Hvor kunne jeg det, når fader altid sagde, det var synd? « spurgte drengen troskyldig, og, da nu faderens stemme genlød, kaldende Carlo, løb han afsted imod højen. Hansen fulgte ham med. Øjnene og mere tænkte end sagde: » Hvem i al verden skulle nu have troet det? Hjemme i nybo’er var det altid mutter, der måtte holde for, når der var et eller andet, vi drenge ville... Der kan sgu blive en stadsfyr ud af den knegt, når de får ham behandlet derhjemme. Men den bliver svær for ham at gå på, for til en begyndelse bruger de jo altid skrubhøvlen. « Hansen skulle ikke have megen fred den dag. Nogle timer senere blev han kaldt ind til familien for at få at vide, at forældrene ville opfylde drengens ønske, og at der straks ville blive skrevet til Danmark for at ordne alt til hans ophold der. Men betingelsen for, at han kom afsted, var dog, at Hansen samtykkede i at opsætte sin afrejse så længe for at tjene drengen til vejleder under hjemfarten. Hansen, der åbenbart sletikke havde tænkt sig, at man ville betroe ham et sådant tillidshverv, kunne i det første par minuter ikke få noget andet ord over læberne end et forbavset: » Hva’ befaler! « og, da Verling opmuntrende tilføjede, at den små ikke kunne være i bedre hænder, så tømmermanden uvilkårlig ned på sine næver og mumlede: » Det er just ikke den slags arbejde, de er vant til. « Verling beroligede ham med, at det, han her skulle udføre, var meget lettere end, hvad han ellers tog sig for, og at det udelukkende gjaldt om at tage sig af drengen med den samme pålidelighed og omhu, som han anvendte på sit daglige arbejde. Med et meget højtideligt ansigt lovede Hansen langt om længe at påtage sig » Ansvaret « — som han betegnende kaldte det — men ledsagede dog sit samtykke med den oplysende bemærkning, at han kun en gang før i sit liv havde været » ligeså benauet «, og det var dengang, hans majestæt kongen ved afløbningen af et skib havde tiltalt ham ude på » Nyholm « med ordene: » Hvad er din bestilling? « Ir. K deri sidste dag. i carlo’s solbeskinnede barndom var forbi. Han havde endnu i den sidste time været rundt i hver en krog i hus og have, havde klappet porthunden, ridehesten og æslet, havde givet hønsene, kaninerne og duerne et overvældende måltid, havde mønstret fuglerederne i træerne, følt på frugterne, der vare under udvikling, for mulig at finde, blot en, der var moden nok til at plukkes og spises, og så havde han med en ubevidst følelse af, at han. sluttede et afsnit i sit liv, foræret sine drager, både og andet legetøj til gartnerens søn. —’ nu sad han på bænken agter i den klodsede hjuldamper, der for ikke ret mange år siden var bleven sat i fart imellem Neapel og Marseille, og stirrede med store, våde øjne efter båden, som roede iland med hans fader. Da denne drejede ind imellem den sværm af fartøjer, som lå ved kaien, betog skilsmissefølelsen ham så stærkt, at han udstødte en hulkende lyd. Hansen, der stod ved siden af ham, klappede ham da på skulderen og sagde med dæmpet stemme: » Græd kun væk, min gut! det letter at øse læns, når tårerne sidde og trykke i halsen — men græd ud med det samme, for, når vi først skal til at omgås cadetter, så går det ikke længere, så må man lære at sluge det kram, inden det løber ud af øjnene på en. « » Må-en cadet ikke græde? « spurgte drengen og glemte under sit spørgsmål et øjeblik sin sorg. » Nødig, mejet nødig! « svarede Hansen med et alvorligt eftertryk; » for, gør han det, så si’er de, han er en kællingeunge,*og det navn er ikke godt at få på sig. « Drengen betvang den hulken, der rejste sig i hans bryst, og svarede med sittrende stemme: » Nej! så vil jeg ikke græde. « Dette var hans første forsøg på at få magt over sig selv, hvor det gjaldt den naturligste og uskyldigste ting af verden, og det gav ham, så ung han var, en bevidsthed om villiens betydning, der senere kom ham mangfoldige gange til gode. I Marseille gik vore to rejsende ombord i et altonaerskib, som havde fragt direkte til Elben, og under den for øvrigt heldige overfart havde Hansen al grund til at glæde sig over sin myndling, der efterhånden blev helt skibsvant og med liv og lyst vænnede sig til at færdes tilveirs. Man må forresten lade Hansen, at. han havde miskendt sig selv, da han med en så stor ængstelse påtog sig at være drengens mentor på hjemrejsen; thi han var ligefrem anlagt til at være praktisk pædagog og gav Carlo, uden måske selv at gøre sig regnskab derfor, ved alle gunstige lejligheder et eller andet vink, der kom drengen tilgode som forberedende cursus i den kunst at. Omgås kammerater. Da han således en dag stod på dækket og huggede et rundholt til — thi ledig kunne han aldrig være — kom skibsdrengen, som havde hjulpet kokken med at gøre rent i kabyssen, pludselig hen til Carlo, der stod og iagttog tømmermandens arbejde, og smurte ham ansigtet ind med kønrøg, idet han grinende sagde: » Det kalder vi for kabyschocolade, min snut! « — anfaldet var kommet så uventet, at Carlo i det første øjeblik, i fornemmelsen af, at han havde mund og øjne fulde af sod, spyttede.og gned sine øjne; men, da han opdagede kokkens' og skibsdrengens grinende ansigter lige for sig, for han med et italiensk skjeldsord ind på spøgefuglen, krogede sig som en kat fast i hans purrede hår og gav sig til at behandle ham med spark og knæstød. » Sikken en italiensk djævel! « udbrød den an. Grebne og søgte at ryste ham af sig; men, inden det lykkedes, var Hansen sprungen til. Han greb carlo’s hænder med et tag, der øjeblikkelig åbnede dem, satte den gispende dreng ned på dækket og sagde med et blik, som denne sletikke kendte: » Sådan slås dyr og ikke mennesker — en kvik gut gi’er en spøg for en spøg og et snudedrag for et snudedrag; kun arrige fruentimmer trækker i hårene, og det er kun ondskabsfulde heste, som sparker. « Carlo krøb sammen som en våd hund, og man kunne se på vridningerne i hans Hals og kinder, hvor svært det var ham at følge læresætningen om ikke at græde. Men dagen efter bad han tømmermanden om at lære ham, hvordan man slås på dansk, og skibsdrengen blev da hel venlig stemt- imod Carlo ved som mester i kunsten at blive kåret til hans lærer. Fra Altona gik vore rejsende over travemunde o til København med det i hine dage sa_a berømmelige dampskib » Fulton « og blev ved ankomsten til toldboden modtagne af en ældre herre med et lille, glatraget rundt ansigt, der holdtes i vejret af et højt Atlaskes halsbind med stive flipper, og hvis strittende hvide hår var samlet til en » Hanekam « Over panden og børstet frem i sløjfer langs tindingerne. Det så ud, som om det var af en 4 fejltagelse, at håret var klippet tæt af i nakken istedenfor at være samlet i en pisk. Hans små brune øjne havde et venligt, lidt ængsteligt udtryk, og der var noget næsten forkuet i den lille spinkle skikkelse, der, iført en brun, kortlivet frakke, som nåde til hælene, stod og vinkede med en langhåret grå cylinderhat. En slægtning, til hvem Verling havde henvendt sig for at skaffe sin dreng et hjem i København, havde skrevet ham til, at cancelliråd dank, som han havde formået til at tage Carlo i huset, var det bedste menneske, man kunne tænke sig, og det kan ikke negtes, at den lille mand, som stod og vinkede, så inderlig god ud. » Nå! se goddag og velkommen! hjertelig velkommen! Lille ven, « udbrød cancelliråden, der i de to rejsefælier, som stege iland, straks havde fundet dem, han søgte. » Og det er hr. Plansen fra den faste stok! « tilføjede han. » Velkommen! Velkommen! og tak for al deres omhu for drengen! « » Bevares! « svarede Hansen, » selv tak — og så forresten bare Hansen, ikke hr. Hansen. «. » Men! hvordan bære vi os nu ad med føjet? « Faldt den anden ham i talen med et ansigtsudtryk, der viste, at det pludselig var gået op for ham, at han her stod overfor en meget indviklet og vanskelig opgave. » Lad de mig om det, « svarede Hansen med et smil, » og kør de bare hjem med gutten! jeg ved jo, hvor de boer; « og dermed gik han. Den lille herre stod et øjeblik og så forundret efter ham, hvorpå han tog Carlo ved hånden med den bemærkning: » Er det dog ikke nogle Pokkers mennesker de folk fra Nyboder! « Under hjemkjørslen sagde han til drengen: » Din fader ville have dig i et stille og venligt hus, hvor du kunne finde hvile under alle de nye indtryk. Bare det nu ikke bliver dig alt for stille, min lille ven. Vi er jo kun to gamle f'olk, og så har jeg mit contoir, og min kone har sin husholdning. « — efter en lille pause ytrede han lidt nølende: » Se, min kones husholdning, den giver hende nok at tænke på; hun er en ferm kone, der holder på streng orden, og derfor er hun vant til at få sin villie. Det gør jo, at hun er noget gesvindt af sig, engang imellem lidt utålmodig, når alt ikke går, som hun vil have det.... Men derfor skal du ikke være bange for hende, lille ven! Du skal se, hvor rar hun er, når man føjer hende — det gør jeg nu altid. « drengen forstod ikke ret meningen af denne yttring; men modtog dog et indtryk af, at der blandt alt det nye og ubekendte også i det hjem, han drog til, var noget ubekendt, som det vist ikke var så ganske rart at lære at kende. Da drosken holdt udenfor porten til den lille gård i Larsleistræde, hvor cancelliråden boede, rakte en kvindelig skikkelse hovedet ud af et åbent vindue på første sal, nikkede bekræftende til sin formodning og forsvandt for at 'gåe ud i forstuen og lukke de ankomne ind..da disse viste sig på trappen, udbrød skikkelsen i en forretningsmæssig tone: » Velkommen til Danmark, du små! « og, da Carlo var kommen indenfor døren, rakte hun ham lige så forretningsmæssigt en hård hånd og tilføjede: » Velkommen i mit hus! « derefter tog hun ham ved armen, førte ham ind i dagligstuen, hen til et vindue, mønstrede ham fra top til tå og ledsagede sin mønstring med udbruddene: » Velvoksen for sin alder! «.... » God holdning! «.... » Seer ikke dum ud! « Carlo tilkastede under dette eftersyn cankellis rådinden et mere nysgerrigt end undseeligt blik, der viste ham hans madmoders ejendommeligheder i det første indtryks skarpe belysning. Det var en lille kone, smekker om livet, med overkroppen frem og underkroppen tilbage som hos fjælebodsdandserinder, store og kantede armbevægelser, et fremskudt hoved med sidekrøller, omstrålet af en bred kappe med silkebånd. De små brune øjne havde altid travlt, den lille kantede næse stod kækt i vejret, og den fremstukne brede hage havde på den ene side en vorte med knurhår, der tjente til udråbstegn for det uophørlige » Her er jeg! «, som lyste ud af ansigtet, hvis lange, smalle mund klemte sig sammen over de udkastede ord og sætninger, som om de skulle klippes af stykke for stykke. Medens hun efter mønstringen var i færd med • at gøre drengen en række spørgsmål om, hvilke klæder han medbragte, hvor ofte han var vant til at skifte linned o. s. v., tog cancelliråden en brevtaske ud af sin brystlomme og rakte ham et par breve, som lå i den. » Hvad er det? « spurgte fruen kort, og, da manden sagtmodig oplyste, at det var breve fra Neapel, fik han til svar de afgørende ord: » Det har ingen hast! — han kommer lige derfra! « » Men posten går hurtigere «... » Det er meget muligt! — men, at han skulle læse breve, inden han har nydt vådt eller tørt i mit hus! Nej! Det bliver der ikke noget af! « Førend Carlo havde fået tid til at smage på den lokkende forbudne frugt,. stod fruen henne ved bordet med en bakke chocolade og kager — og drengen, der kom fra en længere sørejse, syntes, at den løjerlige kone dog havde sine gode sider. Lidt efter kom Hansen med tøjet, og, da han efter at have aftalt, når han skulle aflægge regnskab for rejsen, forlod stuen med sit nikkende buk, fulgte Carlo ud med ham i forstuen, lænede sig her op til ham og hviskedee: » De må endelig komme lidt og se til mig. « » Ja, sådan engang imellem, ved højtidelige lejligheder — for nu får de folk af deres egen slags at omgås. « » De er den eneste, som har været derhjemme, « Svarede drengen med et sådant udtryk i øjnene, at Hansen med sær hast gav ham et venligt slag på skulderen og for ned ad trappen med ordene: » Javel! javel! jeg skal nok kikke ind, når jeg har tid! «.... » Det er dog en satans knegt « — udbrød han, da han kom ned i porten — » var det ikke på et hængende hår, at han havde fået mig voksne menneske til at tude! « Langt om længe blev cancellirådinden færdig med sine huusmoderpligter overfor Carlo: stykke for stykke havde drengen måttet pakke sit tøj ud og lægge det ned eller hænge det op efter hendes anvisning, der krydredes med gavnlige læresætninger om » Accuratesse « og orden. Endelig var han alene og kunne læse de breve, der i timevis havde ligget og brændt i hans lomme. Igennem forældrenes kærlige ord

1895_EwaldC_DenGamleStue

Carl

Den Gamle Stue

Ewald

EwaldC

Den Gamle Stue

male

1895_EwaldC_DenGamleStue.pdf

Carl

Ewald

dk

Den gamle Stue

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

I Dansk bogfortegnelse står at førsteudgaven blev udgivet anonymt. 2. udg. blev udgivet under rigtigt navn

pdftxt

nan

nan

O

Stuen vender ud mod torvet, der er så stort og så fornemt, at der ikke handles på det. Om dagen larmer vognene, men fjernt; for huset, hvori stuen står, er trukket langt tilbage, og murene er tykke som et slots. Ved aften ligger torvet i tusinde lys; om natten hører man fontænens rislen, som aldrig begynder og aldrig hører op, og råb, som ingen véd, hvad er, og ensomme trin, som kommer nærmere og går bort igen. stuen er løftet højt over torvet. Dens vindue er en dør, som fører ud til en balkon med mange, røde blomster. Når blæsten pisker dem, flagrer bladene helt over i fontænens bassin og gynger på vandet. Stuen er lang og dyb. Derhenne, hvor vinduet er, vælder lyset ind ad brede, brogede ruder; men inderst, hvor kaminen rækker til loftet, er der al tid mørkt. Aldrig så nogen gardinet draget for vinduet. Men om så solen kunne skinne til stuens bund, ville den ingen tid se et menneske derinde. Om dagen er stuen død. Så sært ligger den i huset, at den ingen steder hører til. Det daglige liv går uden om den, og selv når hele huset står i lys, og hestene stamper i porten, og glassene klirrer, og musiken toner i de store sale, er stuens dør bestandig lukt. Ingen er nogen sinde trådt over dens tærskel uden dens herre og frue og den ældste tjener i deres brød. For stuen er husets sjæl og sagn og lønkammer. Dertil var den allerede bestemt af ham, som byggede huset, og så kunstig forstod han at indrette det, at ingen kunne falde på, at den var til, uden de som vidste det. Da så arbejdet var endt, bandt han bygmesterens tunge med en dyr ed og en vægtig pung, og manden holdt, hvad han havde svoret. Så smykkede bygherren huset så rigt, som det var muligt efter de tiders evne, med gyldenlæders tapeter og brogede ruder og kostbare tæppet fra østerland. Men han satte intet bohave derind før til allersidst. Da bragte han to prægtige armstole, som han havde ladet gøre i majland. Sælsomme så de ud. De gled så let over gulvet, at et barn kunne flytte dem, og var så store, at mennesker blev ganske små, når de satte sig i dem. Træværket var udskåret med fugle og dyr, hvis ansigter grinede forunderlig i mørke, men sluktes, når der kom lys. Da alt således var ordnet på det bedste, kaldte han en gammel tjener, som havde været i huset, fra han var barn, gav ham en nøgle til stuen og bød ham vogte den tro. Hver aften, når det skumrede, skulle han tænde lysene på kaminen, og sådan skulle han gøre det, om så han vidste sit herskab på rejse i fjerne lande. Hver morgen skulle han med egne hænder bringe stuen i orden. Ingen uden han selv måtte nogen sinde betræde den. Om aftenen på den dag, da han tog sit nye hus i besiddelse, førte han sin hustru ind i stuen, efter at han først havde vist hende al den anden herlighed. Hun så sig forundret om. Men han bragte hende til sæde i en af de store stole, satte sig selv i den anden og talte således til hende: » Mit hjerte... dette Kammer er dit og mit og ellers ingens i verden. Jeg lagde det lønligst i huset, fjernt fra kontorerne, hvor vi arbejder, fra gangene, hvor vore folk går, og salen, hvor vi bænker vore gæster, ja, selv fra ægtesengen, hvor du sover ved min side. « hun tog hans hånd og kyssede den og så på ham. » Det skal være vor ægtestands tempel, helliget ved vor kærlighed, som er større, end noget, vi véd. Her vil vi bede til ham, som gav os hinanden. Her vil vi tale sammen frydefuldt og alvorligt, hver aften, når vore hjerter driver os dertil. Og når vi en gang dør, da skal vor søn føre sin hustru herind, og de skal gøre som vi. « Derefter skrev han det op på et dokument, sådan som det var sket, og de beseglede det begge med deres navne. Dokumentet gemte han i et hemmeligt rum i væggen. Da det således alt sammen var fuldbragt, lagde de sig på deres knæ og bad med hænderne foldede i hinanden enfoldig til gud, forinden de gik til sengs. de to er døde for længst. Men deres søn efterlevede deres vilje, og hans søn igen, og således fremdeles helt op til den tid, som nu er. Og om end rigdommen steg og sank i tidernes vekslende lykke, så blev det gamle hus på torvet bestandig i slægtens eje. For han, som var dens hoved, var alle tider sådan, at han værgede sit fædrenehjem. Stuen stod ukrænket, som det var bestemt, og dokumentet blev gammelt og gult i det hemmelige rum i væggen. Kun én gang i hver herres tid blev det taget frem, og det var den aften, han første gang førte sin unge hustru ind i lønkammeret. Så skrev de deres navn på det og forvarede det igen. Men det blev skik, at enhver af dem, som tog stuen i retmæssig besiddelse, smykkede den med et stykke bohave efter sin Sans og sit hjerte. Og sælsomme var de ting, som i tidernes løb flokkedes om de to store, sælsomme stole. Der var en af husets ejermænd, som var mild og munter indtil enden. Han satte sin hustru et æreminde i en kostelig, rigt indlagt rok, der snurrede lystig hver aften i mange, gode år og blev så stående med garn på tenen. Der var én, hvis tanker flakkede bestandig og havde aldrig ro, og hvis forstand sluktes, forinden han døde. Han skænkede stuen en kunstfærdig fremstilling af himmelbanen. Når man trykkede på en fjer, så lyste kloderne og løb deres evige veje, og han sad og legede med stjernerne til sin sidste dag. der var en anden, hvis hustru ræddedes for stuens store stilhed, og ikke kom der uden den ene gang. Han biede i fem år og lod så gøre en dukke, en kvinde, i legemsstørrelse, og pragtfuldt klædt. Han satte den på en stol ved vinduet, så lyset faldt på dens tomme ansigt. Men hans søn, som elskede sin moder, rykkede dukken tilbage, så den skjultes i gardinet. Der var én, hvis hustru havde for skik at synge, når hun var bedrøvet, og var det tit. Hun bragte et spinet med spinkle, skønne toner, der sang, som moderen synger sit barn i søvn. Klangen blev i tiden såre tynd. Når der blev spillet i stuen ved nattetid, lød det ud over det stille torv som nyn i luften, og ingen, som gik forbi kunne vide, hvad det var. der var også én, som lod sin hustru male og hængte billedet på væggen. Han brød sit ægteskab, og hans sønnesøn tog billedet bort. Men der, hvor det havde været, blev en lys plet, som ikke lod sig udviske. Han, som var husets Pierre på den tid, da det sker, som fortælles i denne bog, havde ingen ting bragt endnu. Men hans hustru havde stillet det op, der havde fanget hendes øje længst af alt, hvad hun havde set af kunst på sine lange rejser. Det var en krukke af urimelig form og stor og blank og bleg i farven. På dens side var afbildet en nøgen mand, som vred sig gennem torne. Den stod på et stenbord, som var hugget af et fjæld ved je- rusalem. sådan stod stuen. Hver aften, når det mørknede, tændte husets ældste tjener lysene på kaminen. Hver morgen, før nogen vågnede, ordnede han stuen med sine egne hænder og vandede de røde blomster på balkonen. Når det var vinter, strøede han krummer til spurvene, der flokkedes på balustret og skreg. Men han, som ejede huset, hed Cordt. Og hans hustru var Fru adel- heid. Cordt sad i en af armstolene ved kaminen og læste. Han var selskabsklædt og holdt på skødet sin klaphat og sine handsker. Han vendte bladene hurtig. Hvert øjeblik strøg han sit store hår fra panden; hvert øjeblik så han efter Fru Adelheid, der gik op og ned ad gulvet med hænderne på ryggen. Hun var meget høj og slank. Hendes ansigt var hvidt som hendes hvide kjole. Hendes mund var meget rød, hendes øjne store og underlige. Hun havde blomster i håret og ved bæltet. » Du læser jo ikke, Cordt, « sagde hun, mens hun gik med ryggen til ham. Han lukkede bogen og lagde den fra sig. Så drejede han stolen sådan, at han vendte ansigtet mod hende. Hans øjne var større end hendes og mægtigere, hans mund stærkere. » Du er så smuk, « sagde han. Hun lo sagte og tog hans hånd og kyssede den. » Du er så dejlig, « sagde hun. Hun gik igen. Han strakte benene fra sig og lagde hovedet tilbage i stolen, men fulgte hende hele tiden med øjnene. En gang imellem stod hun stille og rettede på sin dragt, lod fingrene løbe over spinetets tangenter og gik så gennem den åbne dør ud på balkonen. Han kunne ikke se hende fra sin plads, men hendes hvide kjoleslæb lå helt ind i stuen, og det så han på. Så kom hun tilbage, satte sig på armen af den anden stol og gyngede med benet. » Jeg kan ikke lide, du er i godt humør, Adelheid, « sagde han. Hendes øjne skinnede. Hun så mod kaminen, hvor en brændeknude lå i gløder. » Du skulle drikke dig et glas vin, Cordt. « » Jeg kan ikke lide vin. « » Det kan jeg heller ikke. Men rusen. Den gør så let. Det bliver så dejligt alt sammen. « » Har du drukket? « » Men Cordt da... hvor falder du på det? « » Fordi du er så let, og jeg så dejlig. « hun gik hen til ham og lagde sin kind på hans hår. » Nu må du ikke ødelægge det for mig, « sagde hun. » Du kan gøre det med et eneste ord, og det ville være stor, stor synd. Du siger, jeg er smuk, og jeg er glad, fordi du synes det, og fordi jeg skal ud med dig, og fordi du er smuk og min. Så er vi langt fra hinanden og nær ved hinanden alligevel. Så nikker vi til hinanden, som vi plejer, og véd, hvad vi véd. « Han gjorde sig lempelig fri for hende. » Sæt dig lidt, og snak med mig, « Sagde han. Hun kyssede ham og satte sig i stolen og glemte straks sit mismod. Hendes øjne skinnede som før. Han pirrede gløderne frem af asken og kastede et stykke brænde ind. De sad og så på, hvordan det fængede, og røgen omspændte det og bølgede. Hendes fod dansede på gulvtæppet; han skyggede med fiånden over øjnene og forfulgte sine tanker. » I mine første studenterår var vi fem gode venner, som mødtes hver lørdag aften, « sagde han. » I reglen hos mig, for jeg havde bedst råd. Vi sad og drak vin til den lyse morgen og fulgte så hinanden hjem. « » Så var i vel fulde. « » Jeg ved ikke. Det var vi sagtens. Vi talte så højt og dybt. Vinen gjorde os større, modigere, finere. Næste dag var vi jo anderledes, mere tilknappede og kølige. Men vi kunne se hinanden frit i øjnene, for vi havde aldrig noget at angre. Det gjorde ingen ting, om vi havde ladet os rive hen. Vi kendte hinanden så godt og stolede på hinanden. « Hun sad og så på ham, mens han talte, men sagde ingen ting. Han kastede mere brænde på ilden, helt i tanker, indtil hun tog et stykke ud af hans hånd og lagde det bort. » Du stikker jo ild på huset. « » Man skulle aldrig drikke vin med fremmede, « sagde han. » Man ruller jo dog ned, når man klæder sig af. Og det er jo det, man gør. « » Du siger det, som om det var drukkenskab, « sagde hun. Han gav ikke agt på hendes ord, men blev ved: » Man knapper sig op, man viser sig frem. Se på deres øjne og deres smil. Jeg har haft det i mine egne øjne... jeg har hundrede gange pludselig set dem nøgne alle sammen rundt om bordet. « » I det gode selskab, Cordt? « » Hvor ellers? « » Jeg forstår det ikke, « sagde hun. » Jeg kender ikke de mennesker, du taler om. « » Du skal sammen med dem i aften, Adelheid. « Hun trak fortrydelig på skuldrene og trommede med sin fod på tæppet. « » Adelheid. « Hun så på ham, og hendes øjne var mørke og vrede. Han tog hendes hånd og holdt den fast i sin. » Jeg har set det i øjne, der så på dig, Adelheid. « Hun rev sin hånd til sig. » Det er så grimt, Cordt. « hun rejste sig og gik hen til balkondøren. Han så efter hende, og hans øjne tindrede. » Adelheid. « Hun stod med ryggen mod ham, lænet til karmen og knappede sine handsker. Han bøjede sig frem over og klemte hænderne fast om stolens arme. » Jeg har sét det i dine øjne, Adelheid. « Hun rørte sig ikke, sagde ikke et ord. Da hun var færdig med handskerne, samlede hun sit slæb og gik ud på balkonen. Majluften var kold, og hun gøs i sin lette dragt. Lygterne skinnede mat gennem tågen; der kørte mange vogne over torvet. Hun kunne høre selétøjet ringle i porten; tjeneren gik og trampede dernede. hun vendte sig om og stod i døren og så på Cordt. Han havde drejet sin stol mod kaminen. Hun kunne ikke se andet af ham end hans ene skulder og arm, hans store hår og så hans ben. » Vognen er der, « sagde hun. Han rejste sig og gik hen imod hende. » Du må ikke være vred på mig, « Sagde han mildt. » Jeg har det ikke godt. « » Er du syg? « » Ja... måske... nej, ikke sådan. « » Ja, for min skyld kan vi gerne blive hjemme. Min glæde har du ødelagt. « » Har jeg? « » Naturligvis har du det. Det var for dig, jeg gjorde mig smuk... Det var dig, jeg ville til fest med. « » Var det? « Han tog hendes hånd og trak hende hen til kaminen. » Sæt dig, Adelheid... jo... Blot et minut. Skal vi blive hjemme i aften... hente vin... holde fest... « » Ja... du er i festhumør. « » Vær nu god, Adelheid. Du er min fest... det véd du jo... det véd du jo fra hundrede dejlige dage. Vil du som jeg i aften, så gør vi det. Og du er smuk for mig, og jeg for dig, og vore øjne skinner. « Hun så ikke på ham, men rystede på hovedet. » Jeg vil blive hjemme, hvis du ønsker det, « sagde hun. de sad tavse. Lysene på kaminen viftede og dryppede i trækvinden. » Det er underligt, « sagde han så. » Husker du den aften i London, Adelheid, da vi skulle på det store bal? Da bad jeg dig blive hjemme, og du gjorde det og var glad. « Hun lagde sig langt tilbage i stolen med armene under nakken. » Jeg var ikke glad den aften, « Sagde hun. Han løftede hovedet og lyttede. » Jeg bøjede mig, Cordt, men jeg var ikke glad. Jeg spillede komedie for dig. « Hun mødte hans bilk. Hendes øjne var rolige og bedrøvede, og hun tog dem ikke til sig, mens hun talte. » Jeg var ond, Cordt. Jeg hadede dig. Jeg løj for dig. Jeg dansede på ballet time for time, imens jeg sad og holdt din hånd og lod så glad. « Hun lod sig glide ned af stolen og lå på knæ foran ham med hænderne foldede om hans knæ og ydmyge øjne på hans ansigt. » Se ikke så underlig på mig, Cordt. Sådan er jeg jo. Jeg elsker dig. Men jeg kan ikke leve, uden de andre... uden at de sér det, sér min lykke. Jeg vil være smuk, og de skal forelske sig i mig, og jeg skal være din. Jeg bryder mig kun om at være smuk, når jeg er forelsket. Se ikke sådan, Cordt. « Hun knugede sig til ham og tiggede med sine øjne. » Jeg er jo ikke ond, Cordt —vel? Jeg var jo dag og nat hos vores lille barn, da han var syg... ikke Cordt? « » Jo, « sagde han. » Ja... det var jeg. Men jeg kan ikke altid være stille. « Han rejste hende op og gik gennem stuen med armen om hendes liv. De gik ud på balkonen. Der kom en vogn i skarpt trav over torvet, og lidt efter én til og en hel mængde. De kom rundt om fra gaderne, men for af sted i samme retning og forsvandt om et gadehjørne. Hovslagene klikkede mod stenbroen, lygterne skinnede på de blanke kalescher, kusk og tjener sad stive og sorte på bukken. » Kom så, Adelheid, « sagde han. » Lad os tage af sted. « Lysene på kaminen brændte ned, og ansigterne på de store stole grinede i mørket. Da morgenen gryede, kom den gamle tjener og gjorde stuen i orden. Da det blev aften, tændte han lysene. Han gjorde det næste dag og næste igen og mange dage derefter. Solen stod op, og solen gik ned. Vandet plaskede i fontænen, lygterne lyste, og menneskene mylrede over torvet. De røde blomster strålede på balkonen, og hver aften faldt lyset gennem den åbne dør. Men sommeren gik, og der kom ingen i stuen. Fru Adelheid stod på balkonen. Hun plukkede de røde blomster og kastede dem ned over torvet. Hun var i lang, hvid kjole; på gulvet lå hendes handsker og hvide Boa. Hun kom fra tteatret og havde kedet sig. Nu vendte hun sig om mod stuen. Cordt sad sammensunken foran kaminen og stirrede. Hun ville se hans ansigt og kaldte på ham. Han skød stolen tilbage og så hen. » Jeg tænkte på stykket, vi så, « Sagde han. » Ja, det var dumt. « hun trak den anden stol ud på gulvet, så hun kunne se krukken med den nøgne mand, der vred sig gennem torne. » Der var en tid, da jeg var træt af lovene, « sagde Cordt. » Jeg glædede mig, når digteren viste mig et ægteskab, som blev brudt i elskov. Jeg tænkte, menneskene voksede ved det, og der blev højere til himlen og grønnere på jorden. « Hun gøs igen og svøbte kjolen tættere om sine fødder. » Nu er jeg så træt af det ulovlige. Jeg væmmes ved disse fruer og deres elskere. « » Du er jo selv gift nu, « svarede hun. » Hvad siger du? « Han så op. Hun kunne se, at han ikke havde hørt hendes ord, og hun var glad ved det. » Der må vel være en konflikt, « Sagde hun. » Naturligvis. Det må der jo. Det er jo det. 1 gamle dage måtte de ikke få hinanden, og nu må de ikke blive sammen. « Hun sagde ingen ting, men lod sin hånd glide over krukken. » Alle disse utro koner har gjort elskoven mindre. Jeg kunne tænke mig, at en fin kvinde kvalte sin forelskelse, fordi hun ikke ville ud i det. « » Fordi hun var bange. « » Fordi hun var fin. « De sad en stund tavse og så på gløderne, der blev borte i den hvide Aske. » Tror du, der er mange, der gør det? « spurgte hun. han så op. » Tror du, der er mange utro koner? « » Jeg véd ikke. Hvorfor skulle de ikke gøre det? « Han støttede hovedet i sine hænder. Fru Adelheid legede med krukken. » Men jeg forstår ikke, folk gider gå i tteatret. « » Hvor skal de gå hen? « Han skød sin stol tilbage, så han kunne se hende. Hun blev siddende, som hun sad og tænkte på ingen ting. » Adelheid, « sagde han, » du ville nødig hjem i aften. « Hun lagde sig tilbage i stolen og så på sine hænder. » Å, « sagde hun. » Jeg havde lyst til at spise ude. « » Jeg ville så gerne talt med dig. « » Jeg tog jo også hjem, min ven, « Svarede hun og rakte hånden ud imod ham. Han så den ikke, og hun lod den falde. » Jeg ville helst blevet hjemme fra tteatret, Adelheid. « » Javel, « svarede hun og trak ganske lidt på skulderne. » Jeg forstod det ikke. « » Men så i tteatret forstod du det. Og så ville du dog alligevel spise ude. « Han bøjede sig over mod hende for at fange hendes blik. Hun sagde ingen ting og så ikke på ham. » Adelheid. « Fru Adelheid rynkede panden. » Jeg går nu ikke i tteatret for komediens skyld, « sagde hun. » Den morer mig ikke. Men det morer mig at se på dette hav af mennesker, høre det larme og stilne af igen. Jeg kan godt lide, når de klapper, og når der er ganske stille, mens de siger noget godt på scenen. Så synger det i mig, og jeg har det godt. « Han så et øjeblik på hende; så lo han og gned sine hænder. Fru Adelheid drejede stolen om imod ham og så nær, at hendes knæ rørte ved hans. » Hvad er det så, du ville tale med mig om i aften? « spurgte hun. » Som ikke kunne opsættes, til tteatret var forbi? som ikke kunne gemmes en time, siden jeg nu havde lyst til at spise ude? «. Han så på hende og rystede på hovedet. » Var det noget? Eller var du bare træt og tom, som jeg var det?. • • som de utro hustruer er det? og de moderne digtere og... alle? « » Nej, Adelheid, « sagde han. » Nej. Det var ikke noget. Ingen ting. « » Jeg véd ikke, hvad du mener, « Sagde hun og kastede sig pludseligt og stærkt tilbage i stolen. » Der er noget bag dine ord. « Cordt nikkede. » Du er ond mod mig. Hvad er der i det, jeg gør? Vi lever ikke anderledes end andre folk af vor kreds, det jeg véd af. Vi rejser, går i tteatret, tager ud og sér vore venner hos os. Vi træffer sammen med morsomme mennesker, kunstnere... alle dem, der er noget. « » Morer du dig al tid blandt de morsomme mennesker? « Hun så lidt usikkert på ham. » Der er ikke noget al tid noget steds, « sagde hun. » Nej, « sagde han. » Gud bedre det. Det er der ikke. « De sad tavse, hver i sine tanker. Så strøg han sit hår fra panden og sagde roligt: » Prøv på, om du kan forstå mig, Adelheid. Når man gifter sig og bliver moder, så plejer man at blive stille... mere stille, mener jeg. Jeg mener, så er der sejre, man ikke kan vinde, triumfer, man ikke kan opnå... Som man ikke bryder sig om. Man bryder sig ikke om dem, Adelheid, fordi man har uddybet sit liv... fordi man er kommen én mand så nær, at andre mænds nærmelse er én ubehagelig. Så bliver man stille... mere stille. Og stilheden er ikke tom, men rigere netop end det andet. « Hun så på ham med et underlig nysgerrigt glimt i de vrede øjne. » Er du jaloux? « spurgte hun. Han rystede på hovedet og slog med hånden. Men hun sprang op og stod foran ham med store, stolte øjne. » Da skulle du være det, Cordt, « Sagde hun. » Du skulle være det. Jeg er din, og jeg elsker dig. Du vandt mig en gang, se til, du kan bevare mig. Kæmp om mig, Cordt. Jeg er ung, og jeg er smuk, og der er mange mænd i verden. « Han rejste sig sindigt og så på hende, så hun et øjeblik troede, han ville slå hende. » Du bliver seks og tyve år i næste måned, « sagde han. » Og for resten slås vi ikke i vor familie for at beholde vore koner. « » Cordt. « Hun satte sig uden at vide, hvad hun gjorde. Han så på hende, og hun så på ham igen. Hun kunne ikke lade være at tænke på, hvor høj han var; og hvor han bar sine klæder frit; og at hans ene skulder var lidt lavere end den anden. Så gik han hen i stuen, så hastig, at han var ved at snuble over tæppet. Han tumlede med den gamle rok og trak den ud på gulvet. Hun fulgte ham med øjnene. » Kan du spinde på oldemoders rok, Adelheid? « spurgte han. Hun foldede armene over brystet og så på ham. » Kan du ikke, Adelheid? Kunne du ikke lære det? Når jeg nu bad dig om det? « Han trak rokken helt hen foran hende og stillede den, som om hun skulle bruge den med det samme. Så satte han sig i sin stol igen. » Tror du ikke nok, Adelheid? « De så hårdt på hinanden. Så blev de bange og undselige og tog deres øjne til sig. De syntes begge to, de rakte hånden ud, men ingen af dem kunne se den andens. De havde en længsel efter at kaste sig i hinandens arme, men sad så stive som støtter. Deres læber skælvede; men de så ikke på hinanden og vidste ingen ting om hinanden. » Jeg tænker på, hvor vi er bitte små i disse store stole, « sagde han omsider. Hans stemme var rolig, og hun blev ganske rolig i det samme. Det var helt forbi; der var stille i deres sjæle. Det var ikke nogen forsoning, for de mindedes ikke nogen strid. Deres blikke hvilte trygt i hinanden. De var gode, og de var venner. » Mon vi er mindre, end de, der sad her før os? « sagde hun. » Anderledes, ja; men mindre? « De rejste sig begge to. » Meget mindre, « sagde Cordt, » og meget mindre lykkelige. « de gik gennem stuen ud på balkonen, som de plejede, før de gik til ro. Septembernattens stjerner tindrede fra en høj himmel. De fleste lygter var slukkede, og der gik kun få mennesker over torvet. Langt borte sang en fuld mand. Lyden af vandet, der faldt i fontænen, voksede i stilheden. » Her er så smukt, « sagde han. » Ja. « » Og nu er sommernætterne forbi, og vi har ikke haft dem. « Hun lagde sit hoved på hans skulder og lukkede øjnene. » Jeg tror ikke, der i hele verden er et torv, så smukt som dette, « Sagde han. » Jo... i Florens... « Han sukkede og førte hende ind i stuen. » Vi har rejst for meget, Adelheid. « Hun gik rask over gulvet og åbnede døren. Han blev stående på balkonen. Det var alt sammen brudt op i ham igen. Han kæmpede mod det, men kunne ikke. » Kommer du, Cordt? « Hun var udenfor i gangen, og kunne ikke se ham. » Gå kun... jeg kommer lige straks. « Han tvang sin stemme så rolig, han kunne, men den lød helt unaturlig i hans egne øren. Han stod ganske stille og lyttede. Hun blev stående et øjeblik, som om hun betænkte sig. Så lukkede hun døren og gik. Han kunne høre, at hun gik hurtigt. den første sne var falden og lå på balkonen, fin og hvid, broderet af spurvenes fødder. De røde blomster stod indenfor i varmen og så kummerlige ud. Så var der sat et stort bord dybt inde i stuen med en lampe og en stabel bøger. Cordt kom tidlig. Han gik lige hen til bordet, satte sig og slog en bog op. Lidt efter stod han ved vinduet og så ud. Det skumrede. En våd og tåget aften med et tyndt, rødligt lys bag tågen og kolde fødder og dryppende Tage. Sneen på torvet var smeltet i sjap. Fontænen var tavs, dækket af bræder og granris. Han satte sig igen og læste. Han rejste sig, så på sit ur, gik hen til vinduet, vandrede op og ned ad gulvet og satte sig igen. Han tændte sig en cigar og lod den gå ud. Han gik sin vej og kom en time efter igen og begyndte forfra. Lidt før midnat rullede vognen ind ad porten, og fem minuter efter stod Fru Adelheid i stuen, høj og hvid med store øjne. » Har du moret dig, Adelheid? « Hun kunne høre, han brød sig ikke om at vide det, og svarede ikke. » Jeg fryser, « sagde hun. Hun trak sin stol tæt hen til kaminen, puttede sig op i den og satte fødderne på ildgitteret. » De spurgte efter dig, Cordt. « » Det gjorde de vel. « Han bladede lidt i sin bog, lukkede den så og trak sin stol hen ved siden af hendes. Han sad med hånden under kinden og så træt ud. » Har du i sinde at sidde hele dagen i denne stue, Cordt? « » Nej. Men om aftenen. Når jeg ikke har andet for. Jeg elsker denne stue. « Hun lagde sine hænder hårdt i hinanden og lukkede øjnene. » Jeg hader den, « sagde hun. » Hvad ondt, der er mellem dig og mig, er kommen her. « Han sagde ikke noget til det, men rejste sig og gik hen til bordet efter en cigar. Det for i hende, da han smækkede kassens låg i. » Tager du med i morgen? « Han rystede på hovedet. » Vil du afbryde al vor omgang, Cordt? « » Nej, « sagde han. » Det vil jeg ikke. Men jeg har ingen lyst til al tage ud i denne tid. « » Hvad tror du, vore venner vil sige? « » Lad dem sige, hvad de vil. « » Tænker du ikke på, hvor ubehageligt det er for mig? « » Å jo. Men jeg har ingen lyst til at tage ud i denne tid. « Han tændte sin cigar ved lysene på kaminen. Så satte han sig igen og røg rolig og så ind i ilden. Hun så til ham og sukkede. og uden at hun vidste, hvordan det gik til, og uden at hun ville det, blev hun pludselig blød om hjertet og fik våde øjne. » Er du ikke lykkelig, Cordt? « Han så op og så længe på hende. » Nej. « » Og det er min skyld? Fordi din kone er en pjanke, der skal i selskab hver dag? « » Det er du ikke, Adelheid. « » Fordi jeg er et tomt, moderne, uroligt menneske? « » Det er du ikke « » Hvad er jeg da, Cordt? « Han tog hendes hånd og kyssede den og smilte til hende. » Du er min hustru, Adelheid. Og vi har et lille barn, vi to, og skal måske have et til. « » Nej, « sagde hun og tog sin hånd til sig. » Nej, Cordt. Det var blot dum snak af mig. « Han sagde ingen ting. Hans hånd faldt slapt ned, og han blev mere bleg, end hun kunne huske, hun havde set ham. Hun blev bange for, at han var syg, og bøjede sig hen imod ham og kaldte på ham. Han så hende ikke, hørte hende ikke. Hun kunne ikke få øjnene fra ham. Hun tænkte, han kunne ikke se mere bedrøvet ud, om deres dreng var død. Hun følte det som en forfærdelig skam, at hun selv var glad over det, og hun var angst for, at han skulle se på hende. Så gjorde han det og læste hendes tanker. og hun blev ond og ondere, jo stærkere hun så ham sørge. Hun forstod det ikke, følte sig oprørt over det. Og da der ingen vrede var i hans øjne, blev det værre for hende endnu. Hun ledte efter et ord, der kunne få ham til at fare op og sige noget, lige meget hvad. Men han sad stille og tavs og vendte langsomt sit ansigt fra hende. Og hun kunne ingen ting sige. Hun rejste sig og gik hen til vinduet og stod der en stund. Så gik hun tilbage og satte sig i en stol. » Hvad tænker du på, Cordt? « » På dig. « De sad igen tavse. » Adelheid. « Han sagde det ganske stille og mildt, men hun blev bange. » Jeg vil kæmpe om dig, Adelheid. Jeg vil kæmpe om dig, og det nye, lille barn skulle hjulpet mig. Nu må jeg kæmpe alene. « Hun mindedes dunkelt, at det ord var faldet mellem dem en gang, men forstod ham ikke. » Jeg vil sætte liv og lykke ind på at vinde dig, « sagde han. » Jeg vil tale med dig og tigge dig og slå dig. Jeg vil tage dig i mine arme og lukke min dør for dig og løbe efter dig og forlade dig. « » Og hvis du ikke vinder mig? « » Jeg vinder dig. « » Men hvis? « Hun så på hans mund, imens hun lyttede efter svaret. Det kom ganske roligt; han så ikke en gang på hende. » Så vil jeg forkaste dig. « Fru Adelheid kneb sine øjne sammen og spærrede dem så vidt op. » Forkast mig hellere straks, Cordt. Hvis du da kan. « » Det kan jeg ikke. Vi har jo det lille barn sammen. Og vi holder jo af hinanden. « » Jeg véd det ikke, « sagde hun. » Hvad er det, du ikke véd? « Hun svarede ikke, rystede blot på hovedet. » Du skal have din frihed, « sagde han. » Tag ud, så meget du vil, mor dig, fyld huset med gæster. Vær glad og trist den hele dag igennem, som det falder i din lod. Rejs bort, hvis du har lyst til det. « » Og du vil aldrig med? « » Så lidt som muligt. Derude vil jeg ikke kæmpe om dig. Der vandt jeg dig én gang, og jeg er ikke bange for dig... sådan. Dér bryder jeg mig i hvert fald ikke om at vinde dig igen. « » Og så? « » Og så skal du vide, at du hver aften kan finde mig her. Her bor jeg. « Han rejste sig og gik langsomt gennem stuen. Fru Adelheid lod sig glide ned på gulvet og lå der med kinden mod ildgitteret og stirrede. Hun mærkede, at han kom tilbage og stod ved siden af hende og gik og kom igen. » Cordt, « sagde hun. » Jeg kommer her aldrig. « » Det kan du gøre, som du vil. « Han satte sig og støttede hovedet i sin hånd. » Han vidste nok, hvad han gjorde, min stamfader, da han byggede den hellige ægtestands lønkammer i sit nye, rige hus... højt over gaden, fjernt fra dagens gerning... og nattens. Han skuede dybt og langt. « » Det er husets torturkammer, « Sagde Fru Adelheid. » Jeg er sikker på, at mange kvinder har grædt bitterlig herinde. « Hun rejste sig halvt op og strøg sig over panden. » Jeg er bange, Cordt. Du vil mishandle mig. Jeg kan ikke det, du vil. Skal vi tale sammen et andet sted... I din stue, Cordt? « » Nej, « sagde han. » Her er vor plads. Her er vi skyldige at være. « Han stod op og satte sig straks igen. Hans øjne tindrede, mens han talte. » Her har de siddet alle sammen, de mænd, som har boet i huset, og deres kvinder... i fryd og i kvide. Deres ansigter ser på os fra hver en krog, deres ord hvisker alle vegne... Kan du ikke høre oldemoders rok?... Hører du ikke spinetet synge? « » Jo, Cordt. « » Her bliver vore ord større og tungere i stilheden. Her bliver vi mægtige i vor kærlighed og vor vrede. Hvad vi kan, det kan vi her. De kunne noget, disse gamle, brede mænd og kvinder. « Hun rejste sig og stod foran ham, lænet til kaminen, høj og hvid. » De kunne holde hustugt, « sagde hun. Hun så på ham, og der var trods og angst og vrede om hendes røde mund og i hendes underlige øjne. » Det kunne de, « sagde han. » Gud lønne dem derfor i deres grave. « Hun satte sig i den gamle stol og lagde armene om krukken, hvor manden vred sig gennem torne. Hun stirrede på mandens ansigt og syntes, hun var hos ham og følte tornene i sit kød. » Herinde var det også, vi to for alvor bandt os til hinanden, Adelheid. Den aften, vi satte vore navne på det gamle, gule papir derhenne i muren. Da forskrev du dig til denne stue, som du hader. Og når tiden kommer, går vor søn herind med den, der er hans lykke. « Han gik ud på balkonen og kom tilbage, hvid og våd af sne. Han bragte kulde med sig, og hun gøs. Tavs stod han ved kaminen og gik så på ny. Hun lyttede efter hans trin og ventede på et ord og kunne intet sige. Så gik hun hen til det gamle spinet og satte sig og sang: Lenore, dagen er grim og grå, jeg kan ikke bære dens tynge, jeg hører ikke dens klokker slå og ikke dens fugle synge. Lenore lille, min frue fin, så dejligt dit øje stråler. Lenore, skænk mig din gyldne vin af nattens duftende skåler, de blankeste stjerner på os ser, violerne blåner i vange. Lenore, kys mig, og kys mig mere, og kys mig tusinde gange. De spinkle toner sang i stuen, da hun tav. Hun lyttede, men kunne ikke høre hans trin. Han sad i en af de store stole og rørte sig ikke. Hun så lidt på ham over sin skulder. Så rejste hun sig og lukkede instrumentet med så megen larm, hun kunne. » God nat, Cordt. « » God nat. « Så blev hun meget rød og meget bleg og gik med vrede, våde øjne. Fru Adelheid frøs og havde rykket sin stol så nær kaminen, hun kunne. Det blussede og bragede derinde; det røde skær brændte på hendes ansigt og hendes hvide kjole. Men hun blev ved at lægge brænde på og kunne ikke blive varm. Cordt sad i den anden stol og læste med bogen på knæene og hovedet støttet i sine hænder. Bogen var stor, med gule blade og gamle bogstaver. Mismodig så Fru Adelheid til ham. Hun fortrød, at hun var kommen op i stuen, og havde gået, om hun havde haft magt dertil. Så sukkede hun og så mod ilden med trætte øjne. » Adelheid... hør en gang. « Han strøg håret fra panden med begge sine hænder og læste: » Men da budskabet nåde dronning ttyre, at Olav trygvasson var død, faldt hun i afmagt og lå længe sådan. Siden kom hun vel til sig selv igen, men var så sorrigfuld, at det var en ynk for hendes hofsinder at skue. Da dagen var omme, gik hun til en munk, som boede tæt derved og var viden om berømt for sin fromhed og hellighed. Ham spurgte hun, om et menneske syndede mod guds lov, når hun gav sig selv døden; thi hendes herre og husbond var død, og hun ville ikke leve. Men munken svarede og sagde: visselig er det synd. Thi gud har givet os livet

1880_Andersen_DenGodeAlvilda

H.C.

Den Gode Alvilda

Andersen

AndersenHC

Den Gode Alvilda

1880_Andersen_DenGodeAlvilda.pdf

Hans

Andersen

Den gode Alvilda

n

gothic

Andersen

KB

1.-2. Del. 2. del i 1881

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

Første kapitel. Fader og søn. Solen skinnede over London og kastede sine stråler på Westminster abbediets kuppel. Vejen til kirken vrimlede af kirkegængere, kørende og gående, og jo nærmere man kom abbediet, desto tættere blev menneskemængden. Midt igennem den festligklædte skare baner en fattig klædt ung mand sig med magt vej, uden at bryde sig om deres eder og vrede blikke, som han derved kommer til at berøre noget ublidt. Endelig har han nået kørevejen. Vildheden forsvinder af hans ædle ansigt, som atter opklares og med et gennemtrængende blik mønstrer han de forbirullende elegante ekvipager, og afvekslende afspejler sig skuffelse og håb i hans ansigt. Kirkeklokkerne forstumme og sangen lyder ud til den unge mand; en uendelig vemod opfylder hans bryst. „ Forgæves, forgæves, “ stønner han og mekanisk vender han sine skridt mod indgangen til abbediet, men pludselig standser han, idet han smiler bittert og stolt udbryder: „ Hvor vil jeg hen? I kirken, for at bede? Nej, forbande må jeg snarere! Forbandelse over hele menneskeheden, forbandelse over ^himmelen, som endogså berøver mig min hævn... “ Han standser — en elegant ekvipage nærmer sig hurtig, den unge mand vender sig om, al vrede er forsvunden, han iler hen imod hestene, griber dem i bidselet og med et vældigt ryk standser han vognen. „ Holdt! “ tilråber han kusken med tordnende stemme, og inden de livreklædte lakajer kan forhindre det, har han åbnet vogndøren. „ Hvad vil du, tigger? “ tiltaler den i vognen magelig henslængte herre ham. „ Hvem vover at standse vognen uden min befaling? “ „ Tigger? Jeg en tigger! “ gentog den unge mand glødende af vrede. „ Se ret på mig, herre, så vil deres eget hjerte sige dem, at jeg ikke er nogen tigger. I whitechapel ligger en stakkels kvinde for døden. Forgæves vender hun de brustne øjne mod døren; han kommer ikke, han som en gang tilsvor den unge, skønne pige evig kærlighed og troskab. Jeg er denne kvindes søn og bønfalder dem om at ile til hende, da dør hun rolig og de har gjort en god gerning. „ Lad hende dø, “ svarede den fornemme herre rolig; „ jeg er ikke læge og har ikke noget at bestille i whitechapel. “ „ Døden er det sidste farvel her i verden, gensynet hinsides er tvivlsomt. Jeg bønfalder dem, følg med, og jeg sværger dem til, de skal ikke høre en klage, ikke et suk. Hun vil jo kun se den eneste hun nogensinde har elsket, endnu en gang. Er det dem så umuligt at opfylde en døendes bøn, den kvindes sidste bøn, som har offret dem alt, hvad der var hende hellig og dyrebart? “ „ Jeg har betalt derfor, “ sagde Herren foragtelig. „ Betalt?! “ Dette ord traf den unge mand som et elektrisk stød. „ Betalt! Skurk, sig det endnu en gang... “ „ Afsted til kirken! “ befalede lorden kusken. „ Modtag førsf din løn! “ råbte den unge mand og affyrede i det samme en pistol ind i vognen, men kun en hånlig latter svarede ham, og kort efter knælede den ædle lord i guds hus. Andet kapitel. Den døende moder. Den unge mand ilede afsted til westminsterbroen opfyldt af hævntanker. „ Er jeg end fattig og forladt af hele verden, jeg skal vide at finde dig, Greve, og da ve over dig, ve over dine! “ I hele hans holdning var der nu ikke mere spor af ophidselse, han havde fattet en fast beslutning. Ved westminsterbroen ligger en del små dampere, som anløbe den del af London, hvori whitechapel ligger; ombord på en af disse begav den unge mand sig og gik hen til føreren, til hvem han sagde: „ Herre, penge har jeg ikke, men vil de desuagtet lade mig sejle med, da skal en døende moders velsignelse for, at de giver hende lejlighed til endnu en gang at se hendes eneste søn, være deres løn. “ „ Lad gå, “ svarede denne, på hvem den unge mands ord og kummerfulde udseende gjorde et smerteligt indtryk, „ En mere eller mindre gør hverken fra eller til. “ Bag en simpel jakke slår ofte et medlidende hjerte. Dampskibsklokken ringede 3die gang, signalpiben lød og damperen kløvede Themsens vande. Da afstanden kun er forholdsvis kort imellem wesfminsfer og londonnerbroen, så var man snart ved bestemmelsesstedet. Whitechapel er armodens helvede. Lasede børn anfalde enhver anstændig klædt mand, der sætter sin fod her; og ve ham, dersom de forgæves udstrække deres hånd. Konstablerne er magtesløse, thi her troner elendigheden, og hvor den hersker, anerkender man ikke de borgerlige love. I et af dette frygtelige kvarters huse holdt døden høst. På et fattigt stråleje i et renligt, men yderst tarvelig møbleret værelse lå en kvinde, på hvis åsyn kummeren havde trykket sit gyselige stempel; den fylde af sorte hår, som trængte sig frem under hendes hvide kappe - og som stod i en sælsom modsætning til hendes indfaldne ansigt, vidnede om, at graven åbnede sig for hende før tiden. Ved den døendes leje stod en ung pige, hvis blik ængstelig var fæstet på den syge. Man så straks, at den unge dame ikke var hjemme her, thi hvorledes skulle en af whitechapels beboere gå klædt i silke, og en brillant, som funklede på hendes finger, gjorde det endnu mere indlysende, at hendes vugge ikke havde stået i dette kvarter af London. Et langt blondt hår faldt i silkebløde lokker ned over hendes skuldre og tårerne randt ned ad hendes friske kinder. „ Alvilda, “ kaldte den døende med mat stemme, idet hun forsøgte at rejse sig op, medens hendes øjne syntes at søge nogen. „ Han bliver længe borte, “ svarede den unge pige. „ Næsten for længe; døden er skinsyg! Alvilda, giv mig din hånd; hvem ved om jeg får Alfred, min søn, at se mere. “ Pigen tog plads ved lejet og den syge begyndte: „ Mit liv er snart til ende; dersom jeg ikke vil tage mine hemmeligheder med mig i graven, må jeg skrifte dem nu. — jeg er Annetta Tibaldi, spanierinde af fødsel og ugift. Jeg skal fortælle dig min historie, den er kort og ikke opbyggelig, men desto lærerigere for en ung, smuk pige, som dig^ Alvilda, thi skønheden er ofte en forbandelse for en. ung pige. “ „ De er udmattet og trænger til ro, “ afbrød Alvilda hende. „ Alfred må snart være her; jeg har ingen ret til at kende deres hemmeligheder. “ „ Hvem skulle have mere ret dertil, mit barn? Jeg skulle måske ikke have tillid til dig, fordi du har fortiet dit navn og din stand for os? Tror du ikke jeg aner, hvorfor du har besøgt mit hus i et helt år? — også jeg har elsket en gang; nu ser du enden på min kjærlighedshistorie. Rødm ikke. Alfred er en brav og ærlig dreng; i det skrin der ligger 20 l ' st., når jeg har lukket mine øjne skal han tage dem, rejse over til Amerika og søge sin lykke. Når han der ved flid og sparsommelighed har tjent sig en formue, tør han dristig træde frem for dine forældre og anholde om din hånd, forudsat at du virkelig elsker ham. “ “ Ja, jeg elsker ham, så sandt som denne kær. Lighed bliver min død. Spørg mig ikke, jeg tør ikke svare. “ Begge tav. Pludselig blev døren reven op, og den unge mand, som vi kender, styrtede ind. „ Hun lever endnu! jgud være lovet! “ Men neppe vare disse ord komne over hans læber, før hans ansigt blev koldt som is og han trådte hen til moderens leje. „ Det var forgæves, han kommer ikke! Du er jo betalt! Ja, du er betalt, men han skal blive det! Hans eder var hån, hans kærlighed sandselig lidenskab, hans troskab løgn — med usselt guld har han betalt det hele! “ „ Ve mig, han kommer ikke! “ Den ulykkelige kvindes bryst hævede sig endnu en gang krampagtig; hendes øjne hvilede velsignende på Alfred — døden havde modtaget sit offer. „ Hun dør! “ råbte Alvilda fortvivlet. „ Alfred, din moder dør! “ Men Alfred stirrede mørkt hen for sig; hans øjne havde ingen tårer mere! — han kastede et smertelig blik på liget, tog Alvildas hånd og sagde med højtidelig alvor: „ Der ligger en kvinde, Alvilda, hvis eneste forbrydelse bestod i hendes tro på menneskene, myrdet af en mand, der i dette øjeblik vover at vende sit blik mod himmelen; og her står jeg, den ulykkeliges søn; med min hånd i din, sværger jeg for dig og den almægtige gud, at såsandt som jeg har elsket den døde, skal denne hånd visne, dersom jeg ikke hævner hendes død, dette hjerte skal blive sønderrevet af skovens ville dyr, dersom hendes morder ikke falder for min hånd. Forbandet være han! Forbandelse over ham nu og i al evighed! “ „ Stands, Alfred! “ råbte Alvilda. „ Husk på, hvem du forbander. Hav medlidenhed — “ „ Medlidenhed! Hvem har haft medlidenhed med min moder? Med mig? Hendes skændsel -. gav mig livet, og jeg skulle have medlidenhed med hendes æres morder, fordi han er min fader! Hvem har haft hjerte for os? “ Alvilda lænede sig op mod ham og så med sine klare øjne ind i hans. „ Det har jeg, Alfred! Jeg soner den synd, der er begået mod din moder, jeg tog medlidende del i eders lidelser. “ „ Alvilda! “ Alfred var besejret. Som lynet fælder den kraftige stamme, således havde hendes mildhed bøjet ynglingens trodsige sind. Smerten overvældede ham, han sank bevidstløs om på gulvet. Også Alvilda var dybt bevæget, men hun måtte bort; hvad ville folk sige om de sandt hende her alene med Alfred. Hun trykkede den dødes hånd, tilråbte Alfred et „ Farvel, vi ses igen! “ Og forlod denne sorgens bolig. „ Alvilda, Alvilda! “ var Alfreds første ord, da - han han igen kom til sig selv; men han var alene med den døde. Han stirrede længe på moderens forklarede træk, som endnu i døden smilede venlig til ham, åbnede derpå et gammelt skrin og tog en pung med guld ud deraf. Det var de penge, som moderen havde talt om og som hun, selv i den største nød, ikke havde angrebet, da de skulle tjene til at berede sønnen en lykkelig fremtid. „ 20 pund Sterling! “ udbrød han hånligt. „ Det er vel den pris, man betalte for dig, stakkels moder! — den skal ikke omsonst være lagt i min hånd. Nu går jeg for at berede dig din sidste bolig, ulykkelige kvinde; og så til værket! Som en hævnens engel skal jeg bringe gjengjældelsen over din morders hoved; afsted — hævnen begynder. “ Tredie kapitel. Et skibbrud. På kysten af Skotland, tæt ved havet, ligger det fattige fiskerleje kenneby. Såvidt øjet rækker ser man ikke andet end det umådelige hav, hvis tårnhsje bvlger vælte sig ind imod land. Tæt ved havets bred hviler to kraftige skikkelser, af hvilke navnlig den ældres ydre ikke lader nogen tvivl tilbage om hans håndtering. Hans scenefulde, kraftige arme, har vist gjort det af med adskillige og hans brune Hals har vist for længe siden forrjent at prydes med en hampestrikke; ansigtet er oppustet og det højre øje vansires af et ar, som han sikkert ikke har fået i nogen ærlig kamp. Den yngre har ikke så frastødende et ydre; han træk kunne tværtimod kaldes behagelige, dersom der ikke ud af hans øjne havde lyst trcedskhed og underfundighed. „ Hvad gloer du snart på himlen snart på havet efter, John? “ begyndte den yngre. „ Jeg lugter en forretning, tom. Se en gang derude det hvide punkt og oven over os den grå himmel. Hvad mener du om udsigterne? Ansfræng jer bare ikke godtfolk derude på skibet; vin ti minutter er det dog forbi med jer. “ Begge tav, men naturen begyndte at tale. Et heftig tcrdenskrald rystede luften og et lyn for igennem de grå skyer — derpå indtrådte en fuldstændig stilhed. Det hvide punkt ude på havet havde antaget en bestemt skikkelse og viste sig at være en tremaster, som for fulde sejl styrede imod havnen. Atter lød et tordenskrald og derpå indtrådte igen en kort stilhed. Naturen samlede sine kræfter og da, med et, som ved et trylleslag, begyndte den på sit ødelæggelsesværk. Med uhyre kraft slyngedes bølgerne imod kysten og på den høje ss dansede skibet til den musik, som stormens tuden og havets brølen frembragte. „ Se så, tom, lad os nu trække i stormklokken, for nu er det dog for sent at hjælpe dem; de tilhører os. “ Der lå noget djævelsk i disse ord, når man betænker, at det et øjeblik forinden havde været en let sag at frelse så mange menneskeliv. skibet derude kæmpede tappert imod bølgerne, men menneskenes krast var utilstrækkelig; beder kunne kun en højere magt hjælpe. De ulykkeliges nødråb bares på stormens vinger ind imod kysten og stormklokken begyndte at lyde i landsbyen. Gamle og unge styrtede ned til strandbredden; bådene vare snart i orden og i næste øjeblik kæmpede 6 mand forgæves med havet om dets bytte. „ For satan, 6 mand til i hver båd! Om fem minutter går tremasteren neden om og hjem! “ Råbte en gammel sømand. Forgæves! Selv l2 mand formåede ikke at kløve bølgerne. „ Om to minutter holder hajfiskene festmåltid! “ Grinede tom. „ Nu kan kun satan selv redde dem. “ „ Der er dog altså endnu håb! “ råbte pludselig en stemme, „ så må alt forsøges. “ Alle studsede. Ingen havde bemærket en fremmeds nærværelse. Det var en ung, elegant klædt mand; en bred filthat bedækkede hans hoved, der prhdedes af sort krøllet hår, et rødt tørklæde var slynget om halsen, hans øvrige klædning var kulsort. Opmærksomheden var næsten fuldstændig bortledt fra skibet for at fæste sig på den gådefulde unge mand, der lige som var vokset op af jorden under torden og lynild. „ Et pd. Sterling til hver som går i båden! “ Råbte den fremmede. et pd. Sterling! De ord bevirkede i det mindste så meget, at John lettede på huen; men med et blik på havet svarede han: „ Vandene nytte ikke mere. Dersom ikke en vil svømme ud til skibet og bringe redningslinen herind, giver jeg ikke en pence for tremasteren. “ „ Nå, så svøm ud og skaf linen ind. “ „ Dersom i er fanden i egen person, så forsøg det selv. Fanden lykkes det måske, andre ikke! “ Svarede tom ligegyldig. Næppe vare disse ord udtalte før den fremmede havde kastet sin frakke og med et „ Gud hjælpe mig “ Sprang han i havet — den næste bølge blev hans G rav. Alle stod som lynslagne, kun John fniste og sagde hånligt: „ Det har han godt af, den hr. Næsvis! Nu har han da fået stoppet munden med mudder og saltvand. Velbekomme! “ Pludselig dukker en skikkelse op ude i havet; med kraftige tag klsver den bølgerne — dog den næste bølge vil også have sit offer, den fremmede var kun kommen til syne for atter at forsvinde — bølgerne havde allerede ført ham 50 skridt ud fra havbredden. „ Det var smukt, men dumdristig gjort, “ sagde en gammel fisker. „ Lad os gå til kirken og bede for hans sjæl. “ Og allerede er man ved at begive sig. bort, da en uhyre bølge ruller sig på land, kastende alt med sig, hvad den kan nå. Bølgen løber atter tilbage, på havets bred ligger et lig med redningslinen i hånden — det er den fremmede. „ Et mirakel, et mirakel! “ lyder det fra alles munde, og uden at give forbavselsen tid, gribe alle fat i linen, for ved en sidste anstrengelse at redde skibet. Kvinderne bære den druknede til en hytte og 6 mand stige ned i en båd, med hvilken det ved hjælp af redningslinen endelig lykkes dem, at nå det strandede skib. Det var på højeste tid. Næppe havde båden optaget de sidste tilbageværendæ endnu levende fire personer, før skibet skiltes ad og blev havets bytte. Med stort besvær lykkedes det at bringe de bjergede i land, medens stormen hylede mere rasende end nogensinde, som om den ville udtrykke sin vrede over, at man havde berøvet havet dets offre. Da de bjergede, som besiode af kapitajnen og hans datter samt to passagerer, takkede for deres redning og spurgte, hvem der havde bevirket den, svarede, alle fiskerne som med en mund: „ Djævlen! “ Fjerde kapitel. Til live. I landsbyens værtshus lå på en båre en menneskelig skikkelse, bleg og uden bevægelse. Fra. de omstående kvinder lød mangt et sur for den fmukke unge mand, som så forvoven havde sat sit liv på spil. Der var forløben en time siden redningen, men trods alle den taknemmelige kaptajns anstrengelstr syntes det, som om livet var bortflygtet for bestandig. Dog nej — nu slår han øjnene op, han anstrenger sig for at tale, men forgæves — den udstandne fare har berøvet ham mælet., „ Gå op på slottet, “ råbte John, „ måske har de der noget, som kan styrke ham. “ „ Det kan ikke nytte noget, “ mente en gammel mand, „ Lorden har i dag andet at lænke på, end at hjælpe skibbrudne. Han er jo i færd med at modtage de gæster, som komme i anledning af hans niece lady Alvilda brovns forlovelse. “ Hvad ingen doktor kunne have udrettet, det bevirkede navnet lady Alvilda brovn. Den fremmede rejste sig op, og med en voldsom anstrengelse pressede han de ord frem: „ Alvilda — forlovelse! “ Forbavset stirrede de tilstedeværende på den unge mand, der så pludselig havde fået mælet igen. Navnet Alvilda var det trolddomsord, der så hurtig havde løst det bånd, som var lagt på hans tunge. „ Ja, herre, “ tog John ordet, „ den stakkels lady Alvilda skal i dag forloves imod sin villie med lord haslington. “ den fremmede hensank i dybe tanker, pludselig vendte han sig til kaptajnen: „ Hr. Kaptajn, vil de gjpre mig en tjenste til gengæld for den jeg nylig var så heldig at kunne vise dem? “ „ De har reddet mit liv, det tilhører dem “ svarede kaptajn holler. „ Så vendt mig i nat kl. 12 ved strandbredden på det sted hvor de blev reddet. Det gælder en dristig handling, kaptajn; dersom de derfor endnu har forretninger i denne verden, så besørg dem, imorgen er det måske umuligt. “ „ Stol på mig, unge mand. Den der har øvet en handling som deres, kan ikke ville noget slet. Vi mødes kl. 12 “. Som ved et trylleslag var den fremmedes livskraft vendt tilbage; han sprang op fra sit leje og befalede de tilstedeværende med undtagelse af John og tom at forlade værelset. „ I er raske folk “, tiltalte han dem begge, „ Eders udseende borger mig for at i ikke vige tilbage, selv for en skurkestreg. “ „ Å nej, “ mente John, „ kan vi tjene noget derved, så tager vi det jo ikke så nøje med et menneskeliv. Har Herren en lille forretning at foreslå os? “ „ Ja! det gælder at bringe en båd op til Montrose i nat, det er jo en bagatel for jer, hovedsagen er kun at i er blind og stum. “ „ Og hvad får vi for disse kardinaldyder! “ Spurgte den forsigtige tom. „ 5 pd. Sterling svarede den fremmede. “ „ 5 pund? for den pris blive vi stumme hele livet. “ De fik pengene og handelen var sluttet. — den ubekendte lod sine klæder rense og forlangte en hest. De fornøjede fiskere besørgede begge dele, thi også i Kennedy kan man få alt for rede penge, og da den fremmede absolut måtte være den skindbarlige djævel i egen høje person, så vovede ingen at afslå ham noget. Let og behændig steg han til hest og det samme menneske, der for kun v2 time siden lå bleg og ubevægelig som lig på båren, galopperede nu rask op ad bjergstien som førte til slottet. Femte kapitel. Gensynet. Kennedy havde i umindelige tider været lorderne brovns stamsæde, og mangen glimrende fest var afholdt på det gamle slot, men ingen så glimrende og tillige så sørgelig som den i dag. — det var dagen før brylluppet, der skulle forene lady avilda brovn med lord Hastington. Den gamle ærværdige riddersal strålede af lys; gæsterne vare allerede begyndt at komme og underholdningen gik livlig, man misundte brudgommen og roste bruden. Pludselig genlød salen af fanfarer, konversationen standsede, alles blik vendte sig mod døren og ind trådte grev Hastington, den lykkelige brudgom ved lord brovns arm. Naturen havde udrustet greven med en glimrende skønhed og ingen kunne se på ham, at han allerede var 45 år gammel, da han med et glad smil modtog gæsternes lykønskning. I et sideværelse på slottet stod en ung pige ved vinduet og stirrede ud i den stjerneklare sommernat. Hendes barm bølgede heftigt og hendes øjne hvilede sørgmodig på det vide hav; hendes tanker vare sikkert langt borte, thi hun hørte ikke på den gamle kones moderlige formaninger, som stod ved hendes side. „ Nå, lille Alvilda, vis nu at jeg har opdraget ' dig fornuftig og slå ham af tankerne. Ungdommens eder og løfter er sæbebobler som så let briste. Jeg har såmænd haft mere end en kjæresfe og mere end en gang har jeg villet dø fordi jeg ikke kunne få den eller den, men jeg lever endnu, som du ser og har været meget lykkelig i mit ægteskab. “ „ Ser du den ensomme stjerne deroppe “ svarede den unge pige, „ ynkes du ikke over den, når du ser den så ene og forladt! — således flakker han om, ene og forladt. Intet menneske, har et irsstende medlidende ord tilovers for ham. — o Alfred, jeg svor at elske dig evig, forband mig ikke fordi jeg må bryde min ed, kunne jeg v. d et tegn tilkendegive dig, hvor ulykkelig jeg er, da ville du ile mig til hjælp. O, kom, kom, at jeg kan omfavne dig endnu en gang. Alfred! dersom du nogensinde har elsket mig, så opfyld min bøn. “ plndselig udvidede hendes øjne sig, åndedrættet standsede og hendes blik stirrede uo i det fjerne som om det ville gennembryde nattens slør. „ Alsred! Alfred! “ udbrød hun med et skrig, og før den gamle kone, der var bleven aldeles forstenet over hendes ophidselse, kunne forhindre det, styrtede hun ud af værelset. Igennem slotshaven slynger sig ' en bæk, ved hvis bred der står en ung mand, lænet op imod fin hest, med blikket heftet på det oplyste slot. „ Mon hun endnu tænker på mig, “ hvisker han sagte hen for sig. „ Skulle hun erindre mit navn, medens hun færdes i de gyldne sale? “ og uden at vide af det, udbrød han højt! „ O, Alvilda, Alvilda! “ „ Alfred “! svarede et glad Echo, og to trofaste hjerter bankede imod hinanden. De holdt hinanden fast omslyngede, og hvad de i den fattige hytte i London kun havde vovet at sige hinanden med øjnene, det tilstod de nu hinanden med glødende ord. At hendes brudgom ventede på hende oppe på slottet, lod Alvilda til ganske at have glemt, og Alfred havde kun øje og tanke for hende. Men forræderiet lurede i nærheden. Skjult imellem buskene lå to lurvede skikkelser og lyttede til deres samtale. Den lange kniv, som stak i deres belte, betegnede tydelig nok deres håndtering. „ Man nærmer sig, vi må skilles, Alfred, “ afbrød Alvilda deres samtale. „ Lad ske, hvad der vil, nu frygter jeg intet, da jeg ved, at du er i min nærhed. “ „ Stol på mig, dyrebare Alvilda, og bliv ikke bange, når du ser mig på slottet. Jeg må derov. Måske lykkes det mig ved pludselig og uventet at fremstille mig der, at frembringe et indtryk, som jeg kan benytte mig af. Lykkes det ikke, Alvilda, da stol på, at den gud, som lod mig finde. Dig igen, skønt jeg hverken kendte dit navn eller din stand, også vil beskytte os i nat og betro dig trygt i mine hænder. “ „ Ja, Alfred, jeg kommer, og til bevis på, at jeg vil følge dig, siger jeg dig ikke farvel. “ Hurtig fjernede hun sig og forsvandt snart i slottet. De to skikkelser kom frem fra busken. „ Nå, tom, havde jeg ikke ret, da jeg igen stak kniven i skede «? Her er mere at fortjene end det fattige mord ville have indbragt os. Desuden var jo grevinden hos ham, og hende ville det have været synd at dræbe, eftersom hun er vor herskerinde. “ De to mænd snege sig langs de mørkeste gange op til slottet. Det var tom og iohn. I værtshuset vare de komne i tanker om, at sandsynligvis mere end en fornem herre i nat ville komme til at gå noget usikker hjem, og for at lette dem gangen, havde de indfundet sig i slotshaven. Havet var ikke langt borte, og drukne kan enhver, selv om han er Greve. „ Nå, hvad mener du, iohn, “ begyndte tom, da de var i nærheden as slottet, „ skal vi sladdre til greven eller skal vi gøre andre forretninger? “ „ Begribeligvis, vi sladdre, “ svarede iohn. „ Jeg holder altid mest as en ærlig forretning, — når der er noget at tjene ved den. Blod lader sig nu vanskeligere vaske af end et lille uskyldigt forræderi, og så hover det mig heller ikke at vi har mødt djævelen i dag. “ På slottet havde brudens pludse ige forsvinden, snart fået en fyldestgørende forklaring. Man vidste, at Alvilda elskede blomster, og menre, at hun var gået ud i haven for at plukke roser fil at smykke sit hår med, fil ære for brudgommen. Kun grevens pande lagde sig i dybe folder, da han gik ud i haven. „ Herre, de søger den nådige frue? “ spurgte John, der pludselig med et meget dybt buk stod foran greven. „ Hvad kommer det dig ved, slyngel? “ tordnede den ædle lord, „ det rak tror nok, at det i dag kan tillade sig alt. Forføj dig øjeblikkelig ud af haven eller jeg lader jagthundene hidse på dig. “ „ Den nådige frøken er vendt tilbage ti! Slottet, men den unge herre er endnu i haven, “ sagde John hånligt uden at forandre sin stilling; „ og dersom deres herlighed pudser hundene på mig i dag, så kommer de i morgen fil at gå fil alteret uden nogen brud. “ „ Hvad siger du? Tal sagte, at ingen hører dig. Se her, her er 20 pund, du skal få tre gange så meget fil, når du siger mig alt, hvad du ved. “ „ Ja, herre! men hundene er vel ikke løste endnu? Jeg skal sige dem, mine laser beskytter ikke synderlig imod hundebid, “ sagde John ironisk. „ Vær uden frygt, tal! “ „ Nuvel, deres herlighed! for 20 pund siger jeg dem, at deres brud vil flygte i nat. For andre 20 pund siger jeg dem, hvor bortføreren venter hende, og for nok engang 20 pund fører jeg de flygtende, i stedet for til Montrose, til hvilket som helst sted. Deres herlighed måtte befale. “ Lord Hastington stod tvivlrådig. „ De betænker dem, “ tog tom nu ordet. „ Godt, så skal vi vise dem, at vi er ærlige folk. Ved midnat træffer de os begge ved ankerpladsen, og dersom de ikke der finder 2 mand, som vente på deres brud, så kan de enten befale os at styrte os i havet eller forbyde os i 8 dage at smage en dråbe whisky — som de vil. “ „ Kl. 12 ved ankerpladsen, “ sagde greven kort. „ I skal få, hvad i har forlangt. “ Og med en håndbevægelse befalede han dem at gå. Han var alene. Hvad de to skurke havde åbenbaret ham, forekom ham kun alt for sandsynligt. Han vidste, at Alvilda havde forladt sin onkels hus, uden at nogen havde erfaret, hvor hun gik hen; tildragelsen i aften overbeviste ham om, at hun elskede en anden. Han trådte ind i salen. Alvilda, hvis hår var-smykkef med blomster, gik ham i møde og festen begyndte. Alle grevskabets beboere elskede den unge pige og ingen ville undlade at bringe hende sin lykønskning, hvorfor hushovmesteren havde måttet melde den ene deputation efter den anden. Selskabet var lige ved at bryde op, thi det var nærved midnat, da den tro tjener meldte en enlig herre, der ønskede at overbringe brudeparret sin lykønskning. En skælven for igennem Alvilda. Greven betragtede ham skarpt. „ Min brud ønsker at komme til ro, “ svarede han på tjenerens spørgsmål, om han skulle føre den fremmede ind, men i det samme trådte en ung, sort klædt mand, hvis ansigt var bedækket med en sort halvmaske, ind. „ De er træt, nådige frøken, “ begyndte den maskerede, „ men mine ord ville atter oplive dem. “ „ Vi ville intet høre, “ råbte greven; men Alfred — læseren har sagtens gættet, at det er ham — vedblev rolig: „ Det er en morsom historie, jeg vil fortælle dem; den er udelukkende skrevet for denne aften og er meget fornøjelig at høre på. “ „ Jeg befaler dem at tie, “ afbrød greven ham, dog Alfred tvang ham, med hævet stemme, til atten at indtage sin plads. „ I Spanien “ fortsatte han, „ boede en gang en rig lord, som befandt^ sig så vel der, at han ikke alene elskede landets vin men også dets piger og iblandt disse var også datteren af et adeligt hus. Han svor hende troskab, gav hende denne ring som jeg holder her i min hånd, og, da deres forskellige religion var en hindring for deres ægteskab, tvang han hende til om natten at flygte med sig fra hendes forældres hus. Han tvang hende da hun ikke ville følge ham frivillig. To år tilbragte de sammen i England, en søn var frugten af deres kærlighed. Da forsvand lørden og den stakkels pige stod hjælpeløs i det fremmede land. Med det spæde barn ved brystet, tiggede hun sig frem til London. År vare henrundne, da førte tilfældet hende til den ædle lords bolig. Hun havde offret ham fædreland, ære^ rigdom — han lod hende kaste på døren af fine tjenere. Da gik barnet til sin fader og bad ham om en almisse; faderen lod politiet jage sin søn bort. O, de skal ikke gyse, der er også lys i dette mørke maleri. En ung dame havde i et sideværelse hørt drengens rørende bøn; hun ilede til de forladtes bolig og uden at give sig tilkende understøttede hun den lille familie. For nogle måneder siden døde moderen. Endnu en gang ville hun se den mand, som hun en gang havde elsket, men denne mand var grusom nok til at forhåne den døendes sidste bøn. — han kom ikke. — vil de vide hvem den ædle lord er? “ Alle tav ængstelig. Hastington var bleg som et lig; Alvilda skælvede; — men alsred gik stolt hen til ham, tog med magt hans hånd og stak ringen på hans finger. „ Brudgommen her, “ råbte han, „ er forføreren, og jeg “, med. disse ord rev han masken af, „ jeg er hans søn. Når præsten i morgen sætter ringen på din finger, da lad ham sætte den ved siden af den, som jeg gav dig, tegnet på dit forræderi, og når du hviler i din unge hustrus arme, da skal billedet af Anetta Tibaldi, hvem du har dræbt, trænge sig imellem eder ' og forbande dig og din hele slægt. “ Med disse ord forlod Alfred stolt salen. Alle vare forbavsede over dette uventede og gådefulde besøg. Alvilda var rolig og fattet, greven blev og nedflået, den gamle lord var tvivlrådig om hvad han skulle tænke; men ingen af selskabet uden Alvilda og Hastington vidste, at der skjulte sig en skrækkelig sandhed bag Alfreds ord. Pludselig brød greven ud i en høj latter og overtydede derved lord brovn om., at det var en eller anden ven af greven, der havde tilladt sig en spøg med ham. Da den gamle lord var træt og han var bange for at Alvilda skulle anstrenge sig for meget, pålagte han hende at gå til ro og anmodede Hastington om, at ledsage hende til hendes sovekammerdør. selskabet skiltes hurtig, lysene slukkedes og den ensomme vandrer, der kort sør midnat passerede forbi slottet kenneby, så kun lys i et værelse i første etage. Det var Alvildas soveværelse. Hastington bød kærligt Alvilda armen og intet tydede på nogen heftig bevægelse hos ham. Kun af og til kastede han blikket på den garnle Ellen, som skulle være Alvilda behjælpelig med sin afklædning. Man nærmede sig soveværelset. „ Kære Ellen “, begyndte greven med blid stemme, „ jeg beder dem, lad mig være nogle få sekunder alene med min brud. Jeg tilstår dem det åbent, der er noget sandt i, hvad der blev fortalt i aften. Min egen ære, den agtelse jeg er lody Alvilda skyldig, gør mig det til en pligt, at åbenbare hende det hele. De vil vist selv give mig net, at jeg før brylluppet bør skrifte mit foregående liv for min tilkommede hustru, ikke sandt? “ og greven trykkede hendes hånd. En Greve bad hende om noget; en Greve trykkede hendes hånd — det var at tage den gamle på det ømmeste sted. „ Naturligvis, “ svarede hun/ overbevisende og inden Alvilda havde kunnet fatte nogen beslutning, havde hun skubbet dem begge ind i soveværelset, idet hun hviskedee til Alvilda: „ Vær nu ikke snerpet, min due, en adelsmand ved såmænd nok, hvad der er skik og brug. “ I sin gammeldags uskyldighed ville hun undgå selv skinnet af at belure det unge pars samtale, hvorfor hun trak sig tilbage til den fløj i slottet, ' hvor grevens værelse lå; når hun hørte ham vende tilbage, så vidste hun at Alvilda ventede på hende. Greven og lady Alvilda vare alene. Hvad var det som pludselig bragte Alvilda til at skælve? Var det grevens funklende øjne, hans ville træk — nok, den unge pige kastede sig uvilkårlig for hans hans fødder og bønfaldt ham, at skåne hendes liv. Hastington gik rolig hen til døren, forvissede sig om at de ikke blev belurede og drejede nøglen omhyggelig 2 gange om. Alvilda lå endnu bestandig på knæ, hun trak neppe vejret og fulgte med øjnene enhver af grevens bevægelser; da han låsede døren, troede hun at hendes sidste time var slået. Badet i tårer omklamrede hun hans knæ og bønfaldt: „ Hastington! Forund mig blot tid til at bede endnu engang; ikke for mig selv, men for dem vil jeg bede, at det må gå dem godt i verden. “ Den unge piges fortvivlelse gjorde ikke noget jntryk på greven. Han spurgte koldt: „ Hvor er min medbejler; men tal den rene sandhed, thi den mindste løgn straffer jeg med døden. “ „ Alt vil jeg sige dem; jeg vil elske dem og hade Alfred, aldrig se ham mere om de befaler det, dersom de kun vil love mig at skåne ham. “ „ De har altså formodentlig opfordret ham til at komme her, fordi de troede, at han ved sin fortælling skulle bringe mig ud af fatning? “ „ Nej, hr. Greve! Ved mine forældres minde sværger jeg dem til, at han kom srivillig. “ „ Godt! jeg vil tro dem; men forsøg ikke at føre mig bag lyset, thi de skal da lære mig at kende, og min grusomhed kender ingen grændser. Sværg, at de i morgen med et smilende ansigt vil følge mig ti! Alteret; sværg, at ingen nogensinde skal erfare noget om, hvad der nu er foregået imellem os. “ „ Jeg sværger! “ stammede den stakkels pige, medens tårerne randt hende ned ad kinderne og de blonde opløste lokker bølgede om hendes skuldre. „ Og de vil holde deres ed; thi jeg er i stand til at udøve min ret som ægtemand. For loven er de allerede min hustru, og loven hjemler en ægtemand ret til at dræbe sin hustru, når han træffer hende skyldig i ægteskabsbrud. Allerede i aften har de, fkjønne Alvilda, “ vedblev greven hånlig, „ gjort dem skyldig i denne forbryde

1899_Drachmann_DenHelligeIld

Holger

Den Hellige Ild

Drachmann

Drachmann

Den Hellige Ild

male

1899_Drachmann_DenHelligeIld.pdf

Holger

Drachmann

dk

Den hellige Ild

y

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

Præludium der leger musik gennem luften — o så fin, så fin en bølge. Mit trætte hoved sænker sig og. Velsigner disse toner; den store ligegyldighed er nået, ligegyldigheden for alt det uvæsenlige i verden. Sorgen er blevet den milde vemod. Erindringen skal fylde disse blade. Du lever i dem. Velsignet dit navn, Edith; den stille verden, du har skabt om mig; det værk, du har fremkaldt! Jeg løfter mit hoved; jeg smiler gennem tårer. Der leger en uendelig skøn musik gennem luften. Nu " skal den også tilhøre dç andre — de, som længes — de, som håber — de, som arbejder støt til dagens ende. 1. Jeg søger dit spor overalt. Du er omkvædet på folkevisen. Tidt synes det, som om du stod udenfor sangen; som om den og du hver levede sit eget liv. Men du fylder den og forklarer den. Som med mangen god vise, går det med dig. Først var omkvædet; det gav indholdet sit stigende liv. Nu kommer afslutningen: arbejdet og døden. Men omkvædet viser ud over sig selv — det er uendeligheden. Jeg søger dit spor overalt. Allermest og inderligst, når jeg knap kan slæbe mig frem for træthed. Da har legemet næsten ingen fordring. Naturen omkring mig bliver sjæl — dér søger jeg dit spor. Livs-glædens sanger. Ja. Det er min stolthed, dette, at jeg tør og kan — dér, hvor de få kun evner at ville, de endnu færre vover at kunne. Tidens uhyre træthed krummer den enkeltes ryg. Livet er afdækket for os — vi ser ind i det forfærdelige. Og endda vover, vi at le? men min livsglæde er elverlandets: dér, hvor ingen problemer løses, hvor den rige ikke er umættelig hjerteløs, den fattige ikke umættelig misundelig. held den, som udenfor elverland evner at slå glædens strenge! Men tiden er hård!.... i. Jærnbaner, dampskibe, alle tidens færselsmidler har jeg benyttet for at finde dit spor. Og jeg er vendt træt tilbage til den by, hvorfra vi begge drog ud. Byen har set på mig, jeg på den — og vi har ikke fundet hinanden stort klogere eller bedre, end da vi sidst var i Leding sammen. Vennerne har trykket min hånd, jeg deres. I denne by, hvor der ikke kommer noget ud af nogen ting, har jeg søgt dit spor. Jeg søger det overalt. Det er byen, som aldrig gør revolution, aldrig bygger en barrikade. Den bygger huse i det uendelige, og ét nyt rådhus, og det er fortræffeligt. Jeg griber mig formelig til min lænd efter en kårde — så stolt og fast står denne bygning dér. Og det ukuelige æventyrsind svulmer i mig. Blot ti minuter--------den flade snak om ingenting begynder igen. Jeg ved, hvor jeg er; og dér, hvor jeg er, søger jeg Ediths spor. April. Nybegyndelsernes måned. Sne og storm, regn og slud. Så bliver luften høj og stille; klodeskyer stiger som jætter op over horisonten — solen arbejder med begge albuer — vil frem, vil tænde liv. Regnen udsletter atter; rå og kold er luften, tungsindig tanken........men stæren fløjter, og de blege Krokus og hyacinter bryder jordens dække: de kære blege håbets børn. Jeg går ind i Frederiksberg have. Dér hvor kanalen har udvidet sig til en dam — med svaneøen i midten — dér står jeg stille og ser på naturens kamp. Der må et sted oppe mellem skyerne være en stor dam, hvor de ville hunner ruger, mens hannerne slås. Fra den dam hvirvles de hvide dun ned overjorden; — tættere falder de, isprængt de råkolde regndråber; vinden jager dem, klistrer dem på de blege Krokus, over de skælvende buske, hvis spæde'blade frysende beder om godtvejr. Så stiller det af — hen ad de snoede gange blinker pyt ved pyt; ikke en fodgænger gider gå sin formiddagstur i den øde have. Jeg kredser ensom omkring dammen. Den hvide svane, lydende en ukendt lov, ligger ensom på sin 0 og ruger — uanfægtet af vind og vejr. Den lykkelige fugl. Og hannen sejler stolt og langsomt hen over det grå vandspejl — rundt og rundt om rugepladsen: uden ønsker om at nå verdens ende, uden at skulle se sit navn i avisen, uden at skulle i borgerrepræsentation, i folketing, i nogen verdens ting.................. Den lykkelige fugl. Bygen falder atter, susende gennem parkens nøgne træer, hvis øverste grene slår klagende sammen over mit hoved.. Råt og gråt, tomt og bart — hverken vinter eller vår; naturen i splid med sig selv. Og dette øde tungsind griber mig, det, som ikke de kæreste minder kan sprede, det, som netop de stolte, dyrebare minder øger..................thi her, ved denne bænk, under dette træ, langs denne kanal var det jo netop, at vi mødtes og taltes så inderligt ved. Og det var i de blide sommeraftner, da denne borgerlig-filistrøse have bliver æventyrets uendelige skov, der blåner hen i lykkens elverdis. « over deres hoved månen sejler, svanen i det blanke vand sig spejler, nattergalen højt i busken slår.... « Den kære gamle have. Hvis også den blev sløjfet og lagt ud til bygge-parceller: aldrig kom jeg mere tilbage til min fødeby. Det er, som skulle jeg møde Edith ved hver omdrejning af de snoede gange — den slanke, lyse Edith. og nu regner regnen hver evige dag, og sneen tumler, bygen falder, vinden suser. Fra den skidengrå luft siver lyset sørgmodigt hen ad hovedgangens asfalt, dér hvor dine små fødder trippede under den hvide parasol. Tjup, tjup! siger regnen — og den rå østenvind hyler, og jeg kunne græde som en opspændt paraply. Hvor skal jeg hen? Hvor er der forår, blå himmel, fuglesang, blomster, Edith? Hvor er de ti lykkeligste år af mit liv — hvor er min modstandskraft under sorger, smærter, sygdom — hvor er den ustandselig springende kilde — hvor er mine sange, de trodsige og bløde, de glade og blide, de gode, stærke danske sange? — jeg ser intet for mig — uden hvad som ikke er værd at se. En øde have i vinterslud. Så kommer mig i møde tre skikkelser. Allerede på afstand gribes jeg af en sær medfølelse: så tynde og fattige er disse klæder, der af vinden tvinges imod og omkring de spinkle legemer — tre unge kvinder, den mellemste holder kæmpende en paraply, som synligt har oplevet mange storme. De samler hovederne tæt sammen — strider imod som småfugle — standser, da de hører mine trin på den faste gang... jeg bøjer af, de ler, den mellemste løfter paraplyen og tiltaler mig: « vil de nok'sige os vejen til fasangården. » fasangården? — « ja, for dér er nogen af vores bekendte, som bliver glad ved at se os! » Jeg ser ind i de tre unge, blege og falmede ansigter. Paraplyen vender sig for et vindstød; de ler alle tre og gentager spørgsmålet og forklaringen — de er blinde. Regnen slår dem ind i ansigtet, hvis lys er slukket. De er glade. Nogen venter dem, nogen,. Som vil blive glad ved deres komme. Jeg støder stokken mod asfalten: følg denne faste gang — et par minuter — drej så til højre — dér er en låge — og en klokke, så vidt jeg ved! « mange tak! Farvel! » Farvel — og tak! -- - - — —- jeg ser dem, hvorledes de følger hovedgangen, stedse tæt sammen, jaget af vinden; paraplyen har atter vendt sig; de ler — en ganske egen, uimodståelig, barnlig-fornøjet klokkeklang hen gennem den øde have. Jeg sender mine tankers tak efter de tre unge blinde piger. Og nu raser bygen, med hvirvlende hvide svanedun og regndråber så store som skomagerdrenge, hen gennem Frederiksberg have — over de nøgne lindetræers terrasser op mod det skiden-hvide slot, den unge Øhlenschlægers æventyr-slot, hvor nu Danmarks vordende generaler udruges. Hver dygtig mand er general over sin egen hær. Hver god poet må lide og savne — på det, at han kan synge stærke sange. Hvert menneske må bære livets tilskikkelser i sin ransel, indtil han træt lægger sig ned ved siden af den snoede gang og siger: tak for de øjne, jeg fik til at se med — det ydre øje og det indre! Tak, Edith! Jeg ser dig — langt borte — foran de tre blinde piger, som ler det kommende forår imøde. Iii. Jeg gik ind i Søndermarken.--------------- fjærnt derfra nedskriver jeg disse linjer; og det blotte navn gør mit hjerte stort. Månederne marts-april, og fra midten af september hele vinteren igennem, kommer næsten intet menneske dér. År igennem har jeg på disse tider haft den smukke park alene for mig selv — jeg har bygget mine luftige slotte dér, og de er ikke sunket i grus. Jeg bryder mig lidet om Boulogneskoven, Wiens Prater eller Londons regents-park. De var mig fremmede, øde steder. Kun i thiergarten i Berlin kom jeg gerne...............den var også Ediths for- tryllede skov. Dersom københavnerne vidste, hvad de ejede i frederiksberg- og Søndermarkens haver: så ville de oprejse stolte monumenter dér. De ville føle fædrelandskærligheden gro med dybe rødder i deres tivoli-flade sind; de ville blive stolte og glade. Søndermarken er stolt og glad — så øde og fornem, som den er, halvt en skov, halvt en stilfuld park med kuplede linde-alleer, et terræn, der hæver og sænker sig, uden at gartneren helt har fået gjort vold på naturen. Denne « natur » studerede den unge Øhlenschlæger i sin sjæls naivitet — og hvilke toner fik han ikke aflokket den! Ud imod denne skov — fra slottets bagside — vendte den noble drømmer Hauchs høje vinduer. Over disse susende trækroner har han sværmet, den ædle gamle digter; og var det end en beskeden kop the, der stod på hans bord — nuvel, bourgogne alene gør det ikke! Og nu det sted da — udenfor Søndermarkens indgang og slottets port — hvor Peter Andreas Heiberg lagde sin hånd i Rahbeks og Kammas hænder..........den landsforviste mands farvel til landets braveste mand og sjælfuldeste kvinde! InituPinit==en deruPder==Personlighed af deruPder==stål, denne deruPder==P. heruPher==a. heruPher==heiberg — hjærnen kold og sydende, hjertet ungdomsvarmt for den store revolution. Danmark og revolution! Jeg gik ind i Søndermarken. — — — — der er en bænk — dér hvor terrænet falder skråt ned imod haverne i Valby; to mægtige popler indrammer udsigten og holder de omstående bøge i ave. Den skrå plæne har på sin bund en lille kunstig 0, der omflydes af vandet fra « kilden ». Man føler sig i en skov, og er i en park; man lader blikket glide ud over den sjællandske frodighed, det danske velvære. Blødt og smilende trækker landskabet sig tilbage i den fjerne dis; proprietærgårde og bøndergårde, marker og jorder, et stykke af kongevejen, en blinkende bid af damhussøen — alt sammen fortroligt og kendt — kært som det sødeste minde, en landflygtig mand kan have — kært og kendt som det land, der har fostret hans stærkeste sange og tæret på hans bedste kræfter. På denne bænk sad han og Edith — en af de første gange, de mødtes — for mange år siden. Julisolen skinnede nedad den grønne plæne, fuglene sang i det mægtige poppeltræs krone. Bænken lå i skygge, men solstænk gled over Ediths fine, lyse nakke. Hun sad efter sædvane lidt fremoverbøjet, ridsende med parasollens dupsko i gruset. Hun smilede. Jeg talte om at revolutionere de danske sind. Og så rettede hun med et ryk den ranke pigeskikkelse; og de klare, kloge grå øjne søgte ind i mit blik, beundrende, stolt — og vemodig-bedrøvet: revolutionere Danmark — har de kræfter til det? jeg svarede hende dengang, at jeg havde kræfter til alt, at jeg ikke frygtede noget, at jeg satte mit liv derpå! Hun så’ mig længe ind i øjnene; og alt imedens skinnede solen over det frodige landskabs sommerdøsige velvære; de glade fugle sang i det mægtige træ — og hun tog min hånd, holdt den længe, dvælende omsluttet; hendes tanker var på vandring — mindst hos Øhlenschlæger, mere hos den ædle deruPder==drømmer deruPder==Hauch, mest hos deruPder==P. heruPher==a. heruPher==heiberg udenfor slotsporten. Så slap hun hånden, rystede stille på sit hoved og sagde dæmpet-vemodigt: de har et rent og godt hjerte, min ven; et hjærte af guld!........... Og øjnene tilføjede et: men? — de mener måske, at det er bronce-alderen, hvori vi lever? spurgte jeg med et smil. Var det endda bronce! lød svaret. Jeg gik ind i Søndermarken; og jeg satte mig på bænken. Det var en formiddag i April. Luften tung, grå og stille. Græsset nedad plænen begyndte at grønnes. Den mægtige poppel rakte de nøgne arme ivejret — som ville de lette og løfte på himlen. Fra gartnerens drivhuse i Valby steg røgen opefter — også den ville lette. alt stræbte at afkaste tyngslen; og lige tung var dagen. Jeg gav efter for indtrykket — bøjede mig dybt fremover, hånden under kinden: sjælden har jeg følt mig mere ensom og forladt. Og — i smærten, der knugede mig, skød sødmen ind fra julidagen. Jeg kunne umuligt tænke mig dette sted, disse omgivelser, uden Edith. Hun måtte være her — hun var jo altid om mig — hvorfor da sørge og lide? Disse træer var ikke bladløse, denne plæne bar blomster, himlen var høj og blå med solskyer...............om lidt ville det bedste menneske på jorden, den nobleste kvindesjæl bøje om hjørnet af gangen hist — og jeg ville mødes af dette smil, der har gjort mig livet lyst og tiden kort og arbejdet kært og jorden let at færdes på. Hvorledes er ikke mine venner rundt omkring i verden bukket under? Nogle gået til grunde i de såkaldte galante eventyr — andre i den hellige ægtestand; nogle træller sig tildøde for døgnets skub-karre, andre dovner hen i velbetalt lediggang; de fleste er grund-kede af det hele — og mest af den kvinde, som de ikke kan undvære, og som plager dem med koketteri -eller dumhed^ eller med forrykthed. Hvilket antal af små-helveder omkring mig; og hvor skal der ikke lyves og hikkes og dækkes og glattes..........hvilket sørgeligt liv! og en bølge af varmt blod skyder mig til hjærtet, idet jeg tænker på, hvor gode hænder der har holdt og holder om mit liv. Hvad sidder jeg da bøjet over mig selv for — tynget af naturen, der dog om nogle uger vil bryde alle hylstre og om nogle måneder vil stråle i frodigste glans? Op — op! ud i verden, hvis denne lille del af verden er for trang. Der er altid en kårde at svinge, en stormklokke at slå på..............der er altid ventende væsner, som er rede! Men jeg sidder tung — frembøjet over mig selv. En mand — en ensom vandrer som jeg selv — er nu og da dukket frem dernede ad gangen langs kildeøen. Jeg har set ham — og set forbi ham — i tanker fulgt hans korte, spænstige skridt. Han holder sig rank — må alligevel være tilårs — svinger sin stok, som ville han gøre sig yngre — er fulgt af en lille hund — som han ofte kalder på og tiltaler — eller han taler med sig selv — hvad ved jeg — hvad vedkommer han mig? Nu står han for mig — tager sin hat af — nikker — — — — jeg ser op — og hilser. Det er en gammel bekendt, en gammel hofmand — fra den gode tid før 64; han beklæder en mig ubegribelig charge — hans ord siges at have vægt i nådes-sekretariatet; han er en brav, fordomsfri, ivrig natur — et hurtigt hoved, en skarp tunge under nogle tindrende varme øjne. Han lægger sin hånd let på min skulder — fjærner venligt den lille hund, der har samme øjne som dens herre — og siger til mig: de må pinedød ikke falde sammen. Hvem har vi så at holde os til?.... Er det nødvendigt — spørger jeg, idet jeg rejser mig — at man har nogen at holde sig til? — han tager det for en opfordring til at le — og slår sig elegant med stokken nedad sine ben: jeg kan forsikre dem, vi står forbandet skidt i ’et — ikkesandt Jacques? Hunden giver med et kort, klart bjæf sin tilslutning tilkende. Dens herre vedbliver: se på den hund — det er det klogeste væsen, jeg kender; det eneste væsen, jeg elsker; min alderdoms trofaste støtte.... ja for vi bliver gamle, Jacques! Et bjæf. De holder dem udmærket! siger jeg. Og de da? Ha ha! Det er deres forbandede pligt — de er jo en ung mand!.... Jeg er hundred år! — de kan knap være femoghalvtreds? siger han spørgende. Jeg har levet mit liv dobbelt! — svarer jeg. Han ler — snurrer sig rundt på hælen — fægter med stokken — taler til hunden — og taler til mig: huha! sådan noget må de ikke sige — og. Forresten: det er deres forbandede pligt undskyld — men vi trænger til dem; altså: en avant! Ja — siger jeg og fatter smilende om min stok — kården i hånden — en stormklokke at slå på.... og alle landets høje embedsmænd følger i sluttet trop! — hans øjne bliver alvorlige; de kniber sig sammen,, omgiver sig med en krans af « distingverede » rynker — og atter er blikket tindrende — varmt — ynglingekådt — en gammel frondørs hvasse øjne — med to skælmer i krogene. Han putter sin arm under min — drager mig med sig — støder sin stok heftigt i jorden — råber mig ind i øret — strangulerer min frakkeknap — fjærner mig fra sig i armslængde — vender sig mod hunden — atter til mig.....................og sådan vedbliver han, idet han ustandselig hidser sig selv og mig med denne sin tales stride strøm. En mand, der øjensynlig går lange, ensomme ture — og opsparer sin indignation — og ikke kan tale på de vedkommende steder — og ikke vil tale til uvedkommende: nej, de aner ikke, min kære — de aner ikke, hvad for et regimente vi sukker under. Sagde jeg « sukke »? Vi skulle pinedød råbe højt som de! Jeg er et helt arsenal, forstår de.... men mit embede, brødet — å det satans brød! At man må tie stille — fordømt! Det behøvede man ikke under vor forrige konge. Det var et herskab! Ikke denne slimede stimmel af præster og missionærer både ad hovedtrappen og bagtrappen nu! Man kaldte halvtredserne for bagtrappens regimente. Løgn, min far! Hendes nåde — som smudspressen spyttede på — hun havde et stort, et varmt hjerte netop dér, hvor man skal ha’ det — for « folket » — hun, som selv var folkets barn. Se, hvad hun har gjort på Jægerspris...........og hvad gør herskabet nu? Familie-interesser — stiften partier — kiggen efter medgift — regnebogen, min fa’r! Og så katekismus-bogen — og diakonisser — prækner til « adelig » the.... i stedet for gamle Frederiks romtoddyer — som han delte kammeratlig med landets bedste skuespillere og forfattere. — hvem kommer nu ved hove? Spørg mig, min fa’r, jeg véd det — stræbere og snobber og « hellige » Kammerherrer — ingen læser en bog dér — ingen forstår at læse — hellig-whist og sur rød- vin — sur-søde miner ned gennem alle lakajerne! Og man gaber bag hånden og keder sig tildøde......... Og del er smitsomt: hele landet gaber — men « svigersønnerne » kaster glans over kedsommeligheden. Hø hø! Vi folk i nådessekretariatet — vi ler derad; for vi har travlt: hele landet skal dekoreres — og de « fromme » skal ha’ de bedste bider.................................................og nu ser man det hele land i færd med at tigge og trygle og svanse og smiske sig frem — og ovenikøbet gøre alvors-miner til komedien. Pyh! hvad ville min.kære gamle konge sige til denne « tingenes venden ved guds førelse »? Han ville gå ind til sin kone — og levere hende en af sine gode, danske, godmodig-saftige vittigheder — og så måske smide en præst nedad trappen. Thi han var en konge for Danmark — en sømands- og bonde- og borger-konge..... Ikkesandt, Jacques! Gå nu hen til den fremmede mand dér — og bed ham holde sit hoved højt og sin pande klar og sit hjerte varmt — thi ellers ender vi gud straffe mig alle sammen på den åndelige Ladegård!....................................... Den lille hund stryger sig med poten over sin snude — og ser spørgende på mig. Jeg svarer, efter en lille betænkning, dens herre: hvem siger, at det ikke netop således er godt — at det ikke netop er det, der passer til os? — — den gamle hofmand fra den gode tid før 64 — han stirrer et øjeblik på mig. Men jeg ler ikke. Så bøjer han sig ned til sin trofaste kammerat; — deres øjne mødes — den lille hund giver sin herre et Kys; og den gamle herre fjærner sig — med et nik — idet han siger: pins que j’connais les hommes, j’aime mon chien! Jeg går med løftet hoved ud af Søndermarken. Han har kastet stenen, den gamle hofmand. Jeg troede, at min sjæls rolige vand stod stille.... Men stenen er kastet og fladen brudt. Ovenover dybet skyder ringene sig ud i videre og videre kredse. Mine herrer, en garde! Iv. Ti lykkelige år — og jeg vil klage? Hvem opnår så meget; hvor mange kan tale med om lykke; og hvad var lykke, om den fortsattes? jeg traf engang på et epidemi-lasaret en mand, der sagde, at han gerne ville dø, thi han havde i sit liv haft én lykkelig dag — og denne fulgte ham. Træffer jeg ham på den anden side af det store Spring, så vil jeg dog spørge ham, hvad det var for en dag. Ti år — og hvilken sum af godhed, af livsvisdom, af hjærtets ædleste sæd har du ikke nedlagt i mig! En forsvindende del deraf kommer frem i tale, i skrift, i handlinger. Det bedste bliver tilbage som det udsagte... og skulle der være nogen dom etsteds, så frifandtes jeg vel derpå. Men der er ingen dom. Hvem skulle dømme? Og på hvilket punkt af det fremadskridende liv — det uendelige? Fra det uvæsenlige skilles vi, som fra slagger. Herren må vide, hvor de bliver af. Men det værdifulde følger os — som hin lykkelige dag den døende mand. Derfor denne glans om erindringen, denne skære Duft over minderne. De kan trykke os ned ved sammenligningen mellem nu og da — men de opfylder selve nuet, var det end aldrig så bittert, med paradisverdnens vellugt. Så drog Adam alene ud i ørknen og gav sig til at grave jorden. Eva fulgte ham ikke. Oldmythen er ikke korrekt. Hun blev derinde, hvor hun hører hjemme. Og hver gang sveden rinder nedad den bøjede mands nakke, og hver gang han ser op, skyggende med hånd for solens brand — så vifter den balsamiske luft ud fra haven, hvor livsens-træ står i blomst og frugt på engang. Og han hører fuglenes glade kvidren — denne glæde for ingenting; og han synes at føle, hvordan hans nøgne fod træder i det grønneste bløde græs, langs den klareste rene bæk, hvis kildespring er hendes rene, gode hjærte. Og han ser sig om: over stok og sten, hvor flinte-skærven stikker skarp og hård frem af jorden. Derpå skal hans fod træde, indtil et blødende spor kendemærker hans vej. Ikke for lettere køb skal han gøre sig jorden underdanig. — blod og sved koster hver fodsbred. Arbejder er han, kan aldrig hvile, skal altid hakke og grave og så’ og høste. Men når fyraften falder og skyggerne strækker sig, så støtter han sig ved spaden og tænker. Han tænker på hende. Han véd, som mand, at den stund hun også skulle ud og « gøre sig jorden underdanig » — da var der ingen balsamisk luftning, ingen kvidrende fuglestemmer, ingen glæde for ingenting. Da var jorden denne store ødemark, af hvis såkaldte rige skød hvert brødkorn må udrives med viljens jærn-negl. Hvad livet er, det véd intet menneske. Men hvad dagen byder — det véd han, hvis længslers mål slumrer derinde på det bløde, grønne græs, ved den rene, klare kilde. Han er en klog mand; han tager hende aldrig ud af haven. Eller ser jeg fejl? Har jeg i tredve år — bevidsthedens, erfaringernes år — brugt mine øjne forgæves? Jeg gik forleden igennem en skov. Jeg vil kalde den Ediths skov; thi her, i dens udkant, boede hun engang en sommer. Huset kaldes endnu som dengang « skomagerens hus » — og hun viste mig smilende sin lille idyl og fortalte mig om de venlige og hjertelige folk, som ejede det, hun, hvis hjærte altid er hos småkårs-folkene. Vi undgik så meget som muligt at ses sammen; der var forhold, der gjorde os det ønskeligt således. men de gange, jeg med forsigtighed nærmede mig huset inde fra skoven — og så’ den hvide,, beskedne gavl tværsover vejen, så’ røgen stige som en blå fredsfane op fra skorstenen, mens hønsene skrabede i den lille have og solen satte klare prikker på de røde kirsebær — da steg den tanke frem hos mig: her er lykken; knæk din kårde; bliv « professionist » Som den store Tolstoj; bliv den mand, som ejer dette lille hus — og som sit hele liv bo’r dér med Edith! Jeg har ikke knækket min kårde; — noget andet er knækket i mig. Men jeg har betalt den højeste pris for at bære sværd og have landevejen for mig — have støv og solbrand, storm og væde til følgesvende, fredløs og hjemløs, som en digter af guds nåde og frihedens vrede rettelig bør være. Jeg gik forleden gennem Ediths skov og stod udenfor skomagerens hus. Selvfølgelig — der bor ingen skomager, men formodenlig hegnsmanden, skovarbejderen med kone og børn. ingen var hjemme, døren åben — men da jeg ville overskride tærsklen, standsede jeg. Jeg turde ikke. Så indsugede jeg, i ét dvælende blik, den hvidkalkede idyl, vedbenden opad muren, auriklerne i haven, de gyldne påskeliljer, over hvis bøjede hoveder den skarpe vind susede.... og af kristtornen indenfor stakittet brød jeg et mørkt, strittende blad, som med sine yderste spidser syntes at være dyppet i blod — og dette blad lagde jeg i min tegnebog sammen med en lilla-hvid Anemone. Og jeg gik tilbage over stenten ind i skoven. I Ediths skov: hvor alle de lilla-hvide anemoner skjalv i forårsblæsten, og hvor den første udsprungne bøgekvist med silkefine dun strøg mig over min opløftede hånd. Jeg opløftede min hånd, ligesom om jeg ville skærme for mine tanker. Og jeg vendte mig, så' endnu engang den hvide gavl mellem de alvorlige, forventningsfulde bøgestammer — og jeg nedbad velsignelsen over hus og vej og skov og sti og hvert et fjed, vi her havde trådt tilsammen. Men ved min side følte jeg til kården.... Den var der; og i min bog, ved mit bryst, lå kristtornens mørke blad, side om side med den lyse, fine Anemone. jeg steg atter over stenten — og gik fod for fod gennem skoven. Hvor der var læ for den skarpe vind, faldt solen som en brand ned fra granernes lodrette rækker.... den sved mig næsten i øjnene som en svungen fakkel, den brutale forårssol. — og det brændte mig i hjertet. Og hvor hvislede alle de fine rødder derinde, mens de krummede sig af smærte — mindernes. fine rodtrevler i hjertet. Jeg gik til sidst som gennem en glødende fakkelrække — men det var inde i mig selv, at mit nedbrændte kongeriges skov stod i gløder. Og al den Aske skulle jeg samle.... ingen storm måtte feje den væk og splitte den — nej nej! At dog vi mennesker kan fare således frem med ild og bål mod vort bedste eje.... Og småfuglen sad og sang på sin kvist: træd, menneskefod, på din glødende rist! v. Da standsede jeg. Der var hugget i skoven.. Et stort stykke bøgeland var slagtet — de gamle stolte bøge var bleven for gamle — eller tilstrækkelig værdifulde. En kendt historie. De var dømt og mærket, savet over og slået ned — nu skulle rødderne fjærnes og valpladsen beplantes med spæde graner i de grå kæmpers sted. Skovarbejderen og hans kone var på pladsen og i gang med deres dagværk. Af ham så’ man kun hovedet, de stærke skuldre og den højt hævede hakke — nederst ved bakkehældningen. Jævnt, sejt gik den blanke hakke op mod det stærke Sollys — forsvandt atter — mens der hørtes de dumpe slag og det underligt stønnende tju!.... derinde i formiddagens skovstilhed. det sindig^, svære arbejde — og den stærke, tavse, tunge mand — hvis sved rinder ned i den jord, der lige gerne og lige godt fostrer bøg, gran — og skovarbejdere. Men øverst på bakkeskråningen stod konen — omgydt af lys — i blaât hovedklæde, jord-gråt vadmelsskørt — bukkende sig, sindigt og jævnt, nu og da tørrende sig ind under hovedklædet — mens hun næsten som i tanker, og dog kendelig øvet og omhyggelig, satte de små gran-børn ned i jordhullerne — dér hvor bøgekæmpernes rødder var udrevet af mands-viljens jærnhakke. Og ved grøftekanten sad Adam og Evas to børn, en dreng og en pige. De havde klare øjne — som unge høge — friske kinder og snottede næser. De sagde ingenting — men bed i en rugbrødskive — og så’ på fa'r og mor — som ville de lære dem arbejdet af. Længe stod jeg og så’ ufravendt på idyllen herinde i skoven. Menneskelivet — i dets enkelte, store træk, på et udviklingstrin, som er naturen nærmest. Det strenge arbejde, som giver den sunde hvile — det daglige brød — den tilfredshed, som er lønnen for legemlig træthed — og som i hvert fald ikke udelukker den kærlighed, hvorefter mand og kvinde tragter — om de så aldrig har ord for deres henrykkelse, aldrig har læst de store digteres hymner, aldrig hørt anden elskovs-musik end skovens stille susen og dyrenes kalden på hinanden. menneske-lykke! Mon den i virkelighed gives i noget andet samliv — end et sådant, der hviler på de strengeste og hårdeste love for dagen? Overfor idyllen stod jeg i denne skov — og den skarpe forårssol brændte mig i mit hjerte. Du arbejdsmand, og du hans kvinde, og de to børn — 1 er lykkelige! Og i aner det ikke. Men den mand, der blotter sit hoved for jer — og som nu flytter sin vandringsstav videre — han har på sin side friheden. Og om den véd han noget — at den er dyrekøbt. han véd mere — og herom skal han fortælle senere. Dette nu. Der gives ingen frihed — uden den, man tager sig. 1 et samfund — især et så snevert, som vort hjemlige — er den /rz mand tillige fuglefri: enhver stræber at komme ham tillivs. Hvis han grunder et hjem, der ikke ligner andre, så stræber man også at komme den kvinde tillivs, som han har udvalgt sig efter sit hjerte. Og man stræber så meget ivrigere, fordi hun jo som « kvinde » burde foretrække det vedtægtsmæssige, det, som alle de usømmelige mennesker kalder det sømmelige. Jo højere hans arbejde, eller hans bestræbelser, stiller ham over mængden, jo livligere, jo skrappere bliver samfundets efterstræbelser i den standende strid. Indtil han trættes i den grad, at de to, der holder så inderligt af hinanden, giver hinanden den frihed tilbage, som mængden så bittert har misundt dem. Herom véd arbejdsmanden, hegnsmanden, « skomageren » I Ediths skov intet. Også af den grund er disse folk lykkelige. Ak; hvor brænder denne formiddags forårssol mit hjerte! Jeg ser mod skovarbejderen og hans kone — nu er de kommen hinanden nær — nu taler de sammen.... hun rækker ham en tørklæde-byldt, hvori mad og drikke — han stiller hakken fra sig — sætter sig — spiser og drikker. Hun står ved hans side — smiler til ham — fortæller ham et og andet om dagens og arbejdets små begivenheder.... og han hører efter i tavshed, men stille veltilfreds — nikkende — spisende — af og til fjærnende sveden fra panden med bagen af den store, jordfarvede hånd. Og hun kalder på børnene. Far rækker dem, med et kort nik, levningerne af maden. mo’r pudser omsigtsfuld de små næser i sit forklæde. Alt så stilfærdigt — simpelt, naturligt, som havde disse mennesker levet her i tusind år — skovens eget liv — plantens og dyrenes liv. Så løber børnene. Mand og kvinde sender hinanden et blik. Det fortæller så meget. Og atter løftes den skinnende hakke mod solen — atter bøjer kvinden sig over jorden. Solen lyser sin tindrende velsignelse over arbejdet. Når dagen hælder, vil de.to gå stilfærdigt sammen tilbage til hytten eller huset — sove trofast sammen — stå op — begynde igen, hvor de slap. Og de vil blive gamle sammen under deres gerning — uden at have oprevet hinanden i et følelsesliv, der rummer stoltere og frydefuldere øjeblikke, end nogen af de to aner.... og dybere, pinligere sorger, end « skomagerens » hus nogensinde bliver vidne til. — — det er ikke længer forårssolen, som her r Ediths skov brænder mit hjerte. Det er jorden selv, som brænder under mine fødder. Jeg må bort. Jeg tør ikke tænke de tanker, som jeg ikke kan undlade at tænke. ind i skovtykningen — hvor jeg ingen mennesker kan se. Henover det bløde Mos, der ikke giver genlyd under mine trin. Jeg må se at blive en anden mand end jeg selv — en anden end den mand, der har sat sig på en mos-tue derinde i tykningen — og som vrider sine hænder, så fingrene knager. Kan noget gøres om — hvorfor da tøve? Men kan noget ikke gøres om — hvorfor da svag? Hvorfor pines under længslen — når længslen er noget af det skønneste, en menneskesjæl ejer — længslen, som har optaget alle de dyrebareste minder, uden at ville det umulige — fordre tiden tilbage! Der er husmands-kår og husmands-lykke — de bedste, braveste, de reneste mennesker kan leve de kår og leve den lykke. Og der er landevejs-kår — landevejs-liv. Blot ikke blande tingene sammen — thi da kommer sorgen, adskillelsen, smærten. Og da bliver længslen bitter. Måske hører der netop et helt godt menneske — med et ufordærvet hjerte — hvad Edith ville kalde for et « guld-hjærte » — til at kunne leve landevejens liv, uden at tage skade på sjælen. men i alle gode guders navn, så lad en da leve det liv i denne sølle, snobbede, beregnende og begærlige tid, hvis højeste ideal er en ministergage eller en redaktørpost i en dygtig avertissementsavis. og lad denne ene drage fredløs og hjemløs fra sted til sted, trofast løftende Ediths fane, « folkevisens » Mærke — medens Edith selv sidder i en krog af verden, upåagtet men ikke uvirksom, borte fra det rå menneskepak, ivrig i sin mening, dæmpet i sine ord, aldrig i tvivl om ret og uret, stærk i sin tro på fremtiden, blind i sin tilld til det godes Sejer, ventende ydmyg på den strålende helt, der engang vil blive de svages befrier.... Engang om mange, mange år.... O, skovens herre — du høre denne bøn: lad det ske! Da vil de unge i Norden — ungdommen alle vegne — have et mål for deres søgen, et holdepunkt i deres famlen. Så sikkert som de unge aldrig — hvor meget de så fristes og forfjamskes af det bestående — vil ophøre at se i det bestående netop fjenden af det rene, naive hjertes længsel og håb. Længslen mod det menneskeligt fuldkomne — mod personlighedens fri udfolden — som begynder dér,

1883_GudmandHoeyer_DenHvidePigePaaBogoe

J.V.

Den Hvide Pige På Bogø

Gudmand-Høyer

GudmandHoeyer

Den Hvide Pige Paa Bogoe

1883_GudmandHoeyer_DenHvidePigePaaBogoe.pdf

Julius Villiam

Gudmand-Høyer

dk

Den hvide Pige paa Bogø

Kjærlighedshistorie fra det virkelige Liv

n

roman

Forfatteren

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. „ I aften skal du da med til ungdomsgildet? “ „ Nej, jeg skal ikke “. „ Men du har jo slet ikke været der endnu “. „ Nej, det har jeg ikke heller “. „ Og véd du, at det i aften er sidste julegilde de holde denne gang? “ „ Ja, jeg véd det “. „ Og du skal ligegodt ikke derhen? “ „ Nej, jeg skal ligegodt ikke med endda “. Det var en fire og tyveårig, smuk bondepige, som rettede alle disse spørgsmål med deres skjulte opfordring til en et par år yngre og lige så vakker bondekarl, men fik kun de koldsindige, korte svar til løn. Han sad på en vældig træbul, der lå langs skovens yderkant, og stirrede med et alvorligt, halvt tungsindigt udtryk ud mod sydøst, hen forbi Barholm i letten mellem Bogø og mød, over til Falster og ned ad grønsund, til næs med sine færgehuse ude på pynten og til den nærmeste kirke inde på Falster land, Åstrup kirke. Pigen stod forved ham, lidt til højre og betragtede ham, medens hun knækkede en tørret hindbærgren i mange småbitter uden selv at vide af det. Hun hed Ane; han hed Povl. „ Hør, du er vist en sær tulling “, udbrød hu til sidst. „ Det er mulig “, svarede han lidt modstræbende, „ skønt jeg måske ikke for den, der ser ret, er så meget sær, som det lader. I hvert fald: jeg passer vist min Gjærning og træder ingen for nær, så får jeg også nok lov at gå for den, jeg er, hvor sær jeg end synes, og skøtte mig selv “. Ane gjorde et rask kast med sit smukke hoved, som rummede hun i det en fast, urokkelig beslutning, der nu skulle gennemføres. Hun trådte det skridt frem, som skildte hende fra træstammen, og tog uden betænkning plads ved hans side. „ Så det mener du, at du skal have lov til! “ Udbrød hun. „ Nej, du tager fejl; for nu har jeg fået lyst til at snakke lidt med dig. Du skal ikke blive galho’det, fordi jeg kaldte dig sær; jeg mener ikke, at du er sådan rigtig sær eller aparte; nej, gud bevare dig og mig og enhver fra at bliv® det eg nådeligen skåne vor gode forstand! Men jeg mener, at det er noget sælsomt, at du, som dog vist ikke er meget over de tyve år, er sund og frisk, har god stilling som Karl hos min fader og dertil er stavnsfri, at du ikke en eneste gang har haft lyst til at deltage i noget samlag med de andre unge her på øen, men tosser om alene, altid alene, som om ingen anden ville have med dig at gøre, medens det er dig, der flyr alle andre. Det er ikke ret “. „ Ikke ret! “ gentog han; ikke ret? “ „ Nej, det er ikke, Povl! “ fortsatte hun ivrigere. „ For det må lade for alle, som havde du det så dårligt hos os, så du ikke en gang gad more dig, eller blev så udpint i arbejdet, at du ikke engang holdt kræfter tilbage i benene til at kunne træde en Dans; og dog er jeg vis på, at du danser godt og gerne “. „ Jeg véd ikke; jeg har aldrig prøvet det “. „ Ikke det! Ja, der ser du, det er også uret mod dig selv; for du berøver din ungdom enhver glæde og har så intet fornøjeligt at se tilbage på, når du bliver gammel og grå. Du skal værsgo’ være i lag med os unge. Kan jeg være i laget, kan du også; jeg regner mig lige så god som dig eller nogen af de andre “, sluttede hun med et nyt kast med hovedet og så på ham med sine stolte og dog godmodige, grå øjne. „ Det har du også ret til “, indrømmede Povl. „ I ingen henseende står du tilbage for nogen, og i mange er du forud for de fleste. Du og din søster Dorthe er de rigeste piger på øen, og du læser og skriver vakkert; det kan vist ikke ret mange af de andre “. „ Du kan det; det har jeg afluret dig “, henkastede Ane. I „ Men jeg går helst ene “, vedblev han. „ Og det får du aldeles ikke lov til “, svarede hun ivrig. „ Jeg har sat mig i hovedet, at jeg ikke vil tillade dig det, og skønt du jo kun har været hos os siden høst, så er jeg dog sikker på, du alt har mærket, at hvad jeg for alvor sætter mig i hovedet, det viger jeg ikke fra. Men “, vedblev hun på en meget alvorlig og dog hjertelig måde, „ uagtet jeg ikke vil tillade dig længere at drive om i bare ensomhed, så skal du dog ikke frygte for, at jeg vil forstyrre din ro med fjas og narrestreger mod din vilje. Nej, jeg véd bedre, hvad det er, du trænger til. Der er noget, som tynger dit sind, gør dit liv mørkt og røver dig din ungdoms glæde; men hvad det er, kan du eller vil du ikke sige til nogen. Der må have været mennesker, som have gjort dig tilværelsen bitter, have ødelagt dit bedste eje, og nu skyr du alle mennesker, som ville de alle det samme. Men derved gør du uret mod dem, som gerne ville lette dit sind, gøre dit liv lyst og bringe glæde ind i din ungdom. Se, det har jeg sat mig fore at ville, Povl, og så bør du ikke undvige mig eller støde mig tilbage. Jeg ser, at du trænger til en ven, du dog en gang imellem kan skifte et ord med, og en sådan ven vil jeg være dig. Andre ville måske finde min tale og adfærd dristig og upasselig, om de kendte den, og fordømme mig derfor; men lige meget! “ og hovedet gav sit kække kast med ind i talen. „ j e g føler, jeg handler ret, og du skal tåle mig, til du finder dig i mit selskab og til sidst selv føler dig glad ved mit venskab. Du skal ikke fortælle mig, hvad der trykker dit sind og mørkner dit liv; men du har mange tanker ved, hvad du ser og gør, og du må også have mange minder fra din barndom, som du kan tåle at tale om. Kom frem med dem; luk døren lidt på klem, så de kunne smutte ud et øjeblik, og, hvo véd! måske glæden kan benytte lejligheden og slippe ind i hjærtet og oplyse sindet. Prøv det! “ „ Jeg fatter godt din gode mening “, sagde Povl, „ og jeg takker dig for, at du har haft hjærtelag til at ville tage dig af mig i min, du troede sørgelige, ensomhed; heller ikke agter jeg at støde din venlighed tilbage, dertil skatter jeg allerede dig og den for højt. Men min ensomhed er ikke sørgelig; jeg kan godt være glad i den. Vel har jeg, som du siger, mørke skygger i mit liv, dem jeg aldrig vil nævne; men jeg har, gud ske lov! Også strålende lyse minder om mine kære, som hjærtet i ensomheden glad dvæler ved og føler sig rig i “. „ Men tro mig: minderne blive mere strålende oglankerne rigere, når vi dele dem med en god ven “, sagde Ane. „ Del din skat med mig, og du skal se, at det vil gå dig, som når du spreder kornet over ageren; du får det tyvefoldigt igen. Hvert minde, hver tanke, du deler ud, vil vokse herligere frem og fast i dit eget hjerte “. „ Kan være, du har ret “, sagde Povl langsomt og så for første gang rigtig på pigen. Hun var høj, næsten lige så høj som han selv, der dog ikke hørte til de mindste, havde et meget smukt ansigt, vel stort, hvis det sad over smallere skuldre og en mindre skikkelse, men her passede det som liljen til stængelen. Var der noget at udsætte ved dette ansigts skønhed, måtte det være, at næsen var vel stor og tindingerne vel skrå efter skjønhedsreglerne; men hin var ædelt formet og disse indrammedes af et fyldigt, nøddebrunt hår, så uregelmæssighederne faldt i øjnene. Figuren var kraftig, vel udviklet, næsten mandhaftig og dog vakker og tiltalende i sine former. Povl modtog et gunstigt indtryk af personen, uagtet han ikke fik øje for alle enkelthederne; men han så det godmodige, velvillige udtryk i åsynet og droges af det. „ Du taler vidunderligt og godt for dig; hvorledes har du lært det? “ spurgte han. Det var vist det første spørgsmål, han havde rettet til nogen på øen, i hvert fald til hende. „ Åh “, sagde hun og rødmede let ved rosen, „ det er vel kommet af sig selv, om der er noget i det, du siger “. „ Du har vist læst meget “, bemærkede Povl. „ Ikke så lidt “, indrømmede hun. „ Og tænkt mere “, tilføjede han. „ Kan nok være. Der er vel altid hængt lidt ved “, sagde hun og bortkastede den sidste stump, hun endnu holdt i hånden af den tørre hindbær* stængel. > 6 4 der blev et øjebliks tavshed. Begge så sig om med åbent øje for den skønhed, som den milde, solklare vinterdag udbredte for dem. Stilhed herskede i naturen, og de åbne, blånende vande, som omgive Bogø, på hvilken de vare, skyllede sagte små vover op på øens bred. I øst havde de Møn, der højnede sig mere og mere op til klinten; mod sydøst viste grønsund sine mørkere vande, der sjælden lænkedes af isens dække, med den store Østersø bredende 'sig i baggrunden; så kom Falster lige i syd med sin lave kyst, de yndefuldt henkastede småhuse’ på næs med de stejle, skovdækkede brinker bagved, gårdene og møllen i ore og som baggrund højnende land med sin rige træplantning, spredte landsbyer, og Åstrups hvide kirke ragende højt i vejret. „ Her er smukt “, afbrød pigen tavsheden; „ men det er der også andre steder. Hvorfor dvæler du helst her? for det véd jeg, at du gør. Du må have en særlig grund dertil “. „ Å jo “, svarede han tøvende. „ Her kan jeg se over til mit hjem og bedst mindes det “, tilføjede lan lidt efter og lige som modstræbende. „ Dit hjem! “ gentog hun forsigtig. „ Hvor er dit hjem? Ingen véd det her. Jeg véd; at du er stavnsfri og kan søge hjem, hvor du vil; det er det hele. Hvor er dit hjem? “ „ Mit hjem, mit eget, kære barndomshjem er der ovre på næs, den yndefuldeste plet af alt, hvad du ser her “, svarede han i en tone, som havde han nu opgivet al tanke om at modstride den påtrængende unge pige, ville bryde sin vante tavshed og ret lade munden løbe for hende. „ Der er jeg født, der er jeg vokset op, og der har jeg nydt al den ublandede glæde, jeg har haft og vil få i hele mit liv. Derfor hænger jeg ved det med hele mit hjerte, og derfor dvæler jeg helst her, hvor jeg levende kan have det for øje “. „ Jeg forstår det så godt; det ligger så smukt der “, sagde pigen med en vis indre glæde og lod øjet hænge ved strandhusene ovre på naboøens østligste punkt. „ Din fader var altså færgemand, eller var han måske lods og førte skibene gennem gabet og forbi tolken ind til byen hist ovre? “ spurgte hun dristigere. „ Min fader! “ sagde han dæmpet, og et sørgmodigt præg bredte sig over hans træk. „ Ja, han var både færgemand og lods og den kærligste og ærligste sjæl i verden “, tilføjede han ligesom med lidt hæftighed, som var der nogen, der ville den hvile pige. 2 modsige ham, og hvem det nu gjaldt om kraftigt at gendrive. „ Det tror jeg for vist “, erklærede Ane i en bestemt og hjertelig tone; „ og din moder har visselig ikke været det mindre end han “, sagde hun i samme tone. „ O, min moder! “ udbrød han så inderligt, og der gik som et glad solglimt hen over hans åsyn, medens det dog ikke var fri for, at vandet trådte ham i øjnene, som han nu sad der og stirrede hen for sig uden at se andet end minderne i sit eget hjerte. „ Nej, hun var en perle! Hun var den eneste, som måske overgik min fader i godhed eller var ham lig. Ja, og så min farmoder, gamle „ Bedste “; hun var lige som de andre “. „ Så du havde også din bedstemoder der “, 11 r / sagde den unge pige; hun var glad ved, at han havde fået munden på gang. „ Ja, så forstår jeg nok, hvor lykkelig du må have været ved at have tre sådanne kære i et så yndigt hjem “. „ Nej, du forstår det ikke, og ingen kan ret forstå det, ingen uden jeg selv, som ejede det “, påstod han og sank hen i tanker igen. „ Lever din bedstemoder endnu? “ spurgte hunj hun ville ikke lade ham på ny falde hen i tavs- heden. „ Nej “, sukkede han, „ det var min første sorg, at jeg mistede hende. Da var jeg ti år gammel. Hun var den, som lærte mig at kende alle bogstaverne og læse de første ord “. „ Så hun kunne det “. „ Det kunne hun sagtens; hendes mand havde jo været skoleholder i byen tæt ved, i Åstrup. Da han var død, opgav min fader at sejle på de lange rejser, nedsatte sig på næs og tog sin gamle moder til sig i huset. Så giftede han sig med min moder; de havde alt længe elsket hinanden fra ganske unge af; jeg blev deres eneste barn. Det tidligste, jeg kan huske, er, at jeg trippede om og nylig havde lært at gå; så var der en bænk, den var rødmalet, og den stod mellem „ Bedstes “ Lænestol, som hun altid ville have tæt ved vinduet, og moders stol, der havde sin plads i arnekrogen. Til bænken havde jeg støttet mig ved mine første skridt, og langs den sejlede jeg så fra moder til „ Bedste “, så billederne i hendes store bibelbog, og så tilbage igen til moder. Det var at sejle som fader fra Falster til Møn og omvendt; men moder var Falster, var næs, hendes stol mit hjem, hendes skød mit kæreste sæde. Somme tider satte jeg mig også på skammelen og sejlede ud på Østersøen, ud i stuen med den eller lodsede det vældige fartøj ind til den sikre havn under den varme bilæggerovn, hvor „ Missemjav “ måtte vige pladsen for den. Når så undertiden fader kom hjem, forinden jeg var puttet i køjen, så tog han fiolen frem, der ret var hans lyst, og jeg glemte al træthed og dansede på bordet, ofte i bare skjorte, medens moders hånd ledte mig og „ Bedste “ så smilende til “. „ Hvor det må have været en lykkelig tid for dig “, udbrød Ane, henrevet af hans livlige tale. „ Det var det! Og sommertiden var det ikke mindre, ej heller årene, som fulgte efter “, vedblev han med varme. „ Uden for vor hytte stod en gammel, rådden pil; under den sad jeg i skygge for sommersolen og spejdede ud efter fader, senere oppe i dens top. Snart vovede jeg mig hen i den noget fjerne, mægtige, friske skov, med dens raslende blade og brogede blomster, hvor bækken kiummede sig mellem træerne og hen over skovengen, voksede ved regnen til en hel å, der kraftig skar dybe kløfter gennem den høje brink og banede sig vej ud til den altid mumlende, ofte brusende Østersø. Åh, den dejlige Østersø! Sidde timevis oppe på den høje pomlenakke og se ud over den eller løbe dagen igennem langs dens bred, børe dens vekslende sang, samle de rullende sten, der vare mig gyldne skatte eller, når de vare flade og hvide, vare eventyrlige brevskaber om de fremmede lande bag søen. Nej, det kunne jeg aldrig blive ked af. Når den lille lomme og hele favnen var fuld, så måtte jeg op i skoven eller hjem til moder og gemme min skat, men så straks ned igen til søen for at forøge den. Og du kan tro, det var herligheder, som vare værd at eje; simple, grå sten for alle andre, men kostbare, gyldne skatte for mig, for mig alene; det var det morsomme ved det. De kosteligste gemte jeg i min seng, hvilte på dem, drømte om dem og over dem; og lægedomskraft ejede de. Jeg havde feber, rystende feber; så tog moder nogle af mine sten og varmede dem og lod mig lege med dem, så gik kulden væk; jeg bad hende, og hun varmede flere og lagde dem i sengen hos mig, og jeg blev helt varm og rask. Når „ Bedste “ Undertiden var syg og frøs, fik jeg selv travlt og varmede stenene til hende og puttede dem ind under hendes dyne, og hun smilede til mig og sagde, at de gjorde hende så godt og næste dag ville gøre hende rask. Og nogle af stenene kunne tale; når man rystede dem for øret, fortalte de om fjerne lande og om havbunden, hvor de havde rullet jystigst om af alle, for de vare kuglerunde. Selv vovede jeg mig tidlig ud på denne havbund og boltrede mig snart glad som fisk i voven; så lærte jeg også snart at kravle ud i fiskerbåden, og den blev min første plov, med hvilken jeg pløjede lange og dybe furer i den udstrakte sø, syntes jeg end fast fortøjet ved rækken af store sten “. Han standsede lidt, som for at drage ånde; han var jo nær ved at tabe vejret i sin Iver. Og hun! hvor hun lyttede åndeløs til! Ikke et eneste ord gik tabt. „ Som du dog kan fortælle! “ udbrød hun. Han smilede. Hvor havde han dog et dejligt smil, syntes hun; dette var det første, hun havde set hos ham. „ Mener du “, sagde han tøvende; „ der ville det vist gå endnu mere rask, om jeg gav mig til at fortælle om de billeder af mit liv i barndomstiden, der undertiden træde mest levende frem for mig; hvorledes fader bragte mig og moder honningkager fra det underlige marked, eller moder farvede æggene blå til mig ompåsken og kogte dem hårde, så jeg kunne trille med dem, inden jeg spiste dem, eller endnu mere julens dage med deres dobbelte fryd og glæde; og hvad så, da jeg glad og jublende drog til skolen, smilende stolt som en konge i visheden om, at jeg kunne læse rede, og svingende min bog som et Septer “. „ Åh! fortæl! “ råbte hun og var nær ved af klappe i hænderne. „ Nej “, svarede han kort og som vågnende op af en drøm; „ jeg hal allerede fortalt for meget og må nu vel snart vandre bort her fra for stedse, længer ud i verden “. „ Hvorfor? “ spurgte Ane forskrækket og blegnede. „ Nu har jeg jo fortalt dig, hvor jeg er fra, og så vil det vel snart være kendt; så må jeg af sted straks, ja forud “, mente han. „ Ønsker du ikke, at nogen skal vide, hvor du har dit herlige hjem, da skal alt, hvad du har sagt mig, være dulgt i mit eget hjerte som i en grav, der det dog vil leve bestandigt “, forsikrede hun. „ Den dag, du hører, at jeg har ymtet det allerringeste derom til nogen, må du kalde mig din værste fjende og vende mig ryggen i vrede; men den dag kommer aldrig, for jeg ønsker kun at være din ven; en tro ven, som du frit og sikker kan åbne dit hjerte og udtale dine tanker for. Du har ikke godt af at bære dem ene hos dig selv; du må udtale dig for en, og lad det nu være mig “. Povl rejste sig uden at svare og syntes ikke at være ret tilfreds. „ Vil du nu gå? “ spurgte hun sagte. „ Ja, nu vil jeg gå “, svarede han, vendte sig fra hende og gik, ikke hjem efter til hans husbonds, Rasmus kjelings gård, men ned til den nære strandbred. „ Tak for hvert ord, du betroede mig “, sagde Ane, medens han endnu var nær nok til at høre hende; han svarede intet, gik kun rolig videre med hovedet bøjet i tanker. Hun rejste sig, så efter ham, til han havde nået bredden og forsvandt bag hjørnet af skoven; så vendte hun sig også fra træstammen, der havde afgivet sæde for dem, gik til den modsatte side, hjem til gården, og havde sindet opfyldt af Povls fortælling og af glæde over, at hun dog havde mægtet at åbne munden på ham. Povl kom ikke til ungdomsgildet om aftenen, uagtet det ( var det sidste for denne jul; men Ane kom der ej heller. Alligevel var hun så munter næste morgen, som havde hun været ude at more sig hele natten og nu kom hjem med morskaben i sindet. Hun sang i et væk., om end sagte, og hendes søster lagde mærke til, at hun ikke kunne sige to ord, medens hun klædte sig på, uden at synge dem ud og få dem til at rime sig. Således gik det ofte med hende siden den dag. Den hvide pige. 8 i. Det var helligtrekongers dag, fredagen den 6te januar 1758, at den meddelte samtale fandt sted syd for den lille skov på Bogøs østlige kyst. Povl var fire måneder forinden kommen ukendt der til øen og taget i tjeneste af øens rigeste Bonde, Rasmus Hendriksen kjeling. han havde vist sig som en dygtig og flittig, ordentlig og ædruelig Karl, men så ordknap og indesluttet, at det var ligefrem irriterende for hans omgivelser. Spurgte man ham om noget, som vedrørte ham selv, eller selv om andet, som han ikke var ligefrem nødt til at svare på, lød han enten, som om han ikke hørte spørgsmålet, eller i det højeste så han på spørgeren med et fremmed blik og vendte sig tavl fra ham. Selv hans husbond vidste ikke, hvor han stammede fra, og kun, at han var stavnsfri; men han var særdeles vel tilfreds med ham. Povl Hansen lind var hans navn; han var to og tyve år gammel, over middelhøjde og rank, temmelig spinkel, men dog velvoksen; smuk af ydre og vakker af væsen, var han kun ikke så indesluttet. Ane, som han havde talt med, var hans husbonds ældste datter, fire og tyve år gammel snart. Hun havde en to år yngre søster, Dorthe, der var det muntre, livsglade sind i gården; selv var hun til daglig mere alvorlig, men hun var moderens yndling. Faderen holdt nok så meget af den yngre søster; Ane lignede ham for meget i sindet, var som han stiv i.karakteren og ikke fri for at være egenrådig og dristig, vanskelig at bøje, og Rasmus kjeling ville nu en gang, at alt og alle skulle bøje sig efter ham, rette sig efter hans vilje. Moderen havde lært det; Dorthe gjorde det også; men når faderen mødte mod Ane, var det, som mødte han mod sig selv; han hovede det ikke. Rasmus kjeling var den tid over de seksti år gammel. Ane var så glad ved samtalen, hun havde haft med Povl, at hun søgte lejlighed til snarest mulig at forny og fortsætte den. Søndagen efter var Povl gået af gården; Ane tænkte sig, hvor han var gået hen; hun gik til træstammen ved skoven, der sad han. Det var atter nu en klar og mild vinterdag. „ Sidder du her så ene “, sagde hun og tog dristig plads ved hans side. Han tav; heller ikke havde han talt til hende siden helligtrekongers dag på samme sted. „ Du tænker på dit dejlige hjem “, sagde hun lidt efter. „ Jeg gør så “, fik Povl frem og så did ud. „ Det gør du ofte “, fortsatte Ane. „ Når gør jeg det ikke? “ spurgte han. „ Aldrig; og jeg forstår det så godt “, lød hendes ord. „ Mindet om det er dig en skat, som du altid må luge over, en glædeskilde, som aldrig kan udtømmes og stedse gør dig rig og rigere “. „ Det er det “, svarede han. „ Det er let at forstå. Det kan og bør ikke være andet; du må ved alt skønt mindes det og se det levende for dig “. „ Ja, ved alt skønt “, sagde han; han mærkede, han kunne ikke slippe for attei at tale med hende, og han syntes at føle, han ikke en gang ville, selv om han kunne. Han havde trang til at tale til en om dette kære, uforglemmelige hjem. „ Når jeg ser solen stige gylden frem bag skyen og i den friske morgen kaste sine stråler hen over dybet, træder det klart frem for sjælen, og jeg føler lyst til at udbryde i en jubelsang. Og lige så er det, om jeg en varm middagsstund hviler på blomsterne i skovens kølige skygge, og den æbleduftende rosenbusk fylder luften med sin krydrede vellugt, eller når den stille aften nærmer sig, solen står rød i vest, og aftenklokken lyder, som ville den vække en til glad tak; ja selv når natten tager herredømmet over landet, breder sit stjærnetelt og lader månen titte ind i busken, er det kun for at kalde hjemmet levende frem. Således er det vinter og således er det sommer; hverken vår eller høst gør nogen forandring der', hverken morgen eller aften, hverken den vidtskuende høj eller den tætte skov; og således vil det være, hvor jeg end vandrer i verden “. „ Jeg håber, du ikke skal vandre ret vidt i 11 o 7 verden, men slå dig til ro nær os “, sagde Ane. „ Jeg håber jo “, svarede Povl. „ Barndomstiden er endt; dens værk må bære frugt. Jeg er ikke længer nogen lille pog, men en stærk gut med kraft og mod i hjertet; og jeg er dansker og har, gud ske lov, lært at være stolt af mit < ': '..:/ '< \r ' v / ' ' ‘ ’ * danernavn.. Jeg må ud, ud i livet, ud i verden at færdes, ud at vise mig mit navn og mit laud værdig. Her har jeg nu gjort begyndelsen med at komme; jeg kunne ikke på en gang løsrive mig fra hjemmet, men måtte endnu i nogen tid have det for øje, var jeg end skilt fra det. Men jeg må videre ud, ud på voven; den skal bære mig viden om, og når den fjernt ved den fremmede kyst skvulper om skibets sider, skal den på den ensomme nattevagt bringe mig hilsen fra o o hjemmet, drage alle de kære mipder frem; da skal min tanke bølge om mit hjem og favne det, som bølgen her skyller mod bredden og favner hele danevang, da skal min sang lyde højt, klinge hid og vidne om min kærlighed, kærligheden til min skønne barndomshavn “. Forbavset stirrede pigen på ham og lyttede til hans ord; meget havde hun læst, og meget havde hun hørt frem for sine jævnlige, men aldrig så varm, så inderlig følt poesi, som disse ord indeholdt, syntes hun „ Hellere så jeg, du blev her “, sagde hun endelig, „ og jeg véd ikke, hvad der således driver dig af sted fra, hvad der dog egentlig er dig kærest “. „ Nej, det véd, du ikke, gud ske lov! ingen her og skal aldrig nogen få at vide “, sagde han vågnende og noget heftig, sank så hen i tavshed. Mere fik hun ikke at høre af ham den gang, hvor meget hun end gjorde forsøg på at få ham til atter at åbne munden og hjertet; han var tavs og blev tavs, og snart rejste hun sig også og lod ham ene. På hjemvejen genkaldte hun hvert af hans ord i sin erindring, tænkte i den nærmeste tid stærkt på dem og deres forrige samtale, så hun snart kunne det hele udenad. Men han undveg hende nu mere end nogen sinde. Snart efter indtrådte der en hel omvæltning i deres gensidige forhold, en formelig ombytten af rollerne. Ane vågnede pludselig en dag i bevidstheden: „ Jeg elsker ham! “ Hun forfærdedes ved opdagelsen, ville ikke tro den. „ Det er umuligt “, forsikrede hun sig selv; „ det kan ikke være, det må ikke være, og — det skal aldrig blive! “ slog hun fast. Han havde fra første øjeblik, han kom hende for øje, tildraget sig hendes særlige opmærksomhed. „ Ja, ganske vist; men det var kun, fordi han var sådan en sær kumpan, der ikke sagde et ord, og fordi han, der var så stor og stærk og her havde det godt, dog altid havde et vemodigt, om end mildt udtryk i sit ansigt “. — hun havde følt' en stor glæde ved de første ord, han henvendte særligt til hende, uagtet de vare ligefrem misbilligende, nærmere irettesættende, næsten skændende, og Dorthe havde nå hendes vegne følt sig fornærmet ved dem. „ Ja, vel blev jeg glad; for jeg opdagede, at han ikke var helt stum, men både kunne høre og se, tænke og tale, ja føle sig fornærmet. Det var en stor opdagelse, der lovede muligheden af, at han også på anden vis kunne lukke munden op “. Sagen havde været denne: da Povl havde været der i gården en sex—otte dage, havde han hos husbonden bedet om en hvæssesten, at han med den kunne skærpe skærekniven noget, og Rasmus kjeling havde leveret ham en, der rigtig nok var vel fin til dette brug. Povl brugte den dog og udførte arbejdet ved vandtruget uden for bryggersdøren; men da skærekniven var færdig, og han bar den ind på foderloen, lod han hvæssestenen ligge på trugets kant, hvor han C* o jl C? 7 endnu ville slibe en båndkniv og en snittekniv fra huggehuset. Da kom Ane just forbi, så stenen ligge der, troede den glemt der ude og tog den med ind i stuen, hvor hun også ville få brug for den til sit eget. Povl kom med knivene, men stenen var væk; drengen sagde, Ane havde taget den ind i stuen, og Povl syntes lidt ærgerlig. Han gik ind og spurgte: „ Er hvæssestenen kommen her ind? “ Ja, den var. „ Da kunne jeg vel nok få lov at bruge den færdig “, fortsatte han. Å jo, det kunne nok ske, mente Ane og tog den frem af et lukket skab, hvor hun havde gemt den, til hun kunne drage den til nytte. Det var ligesom noget kogte op i Povl, noget aldeles ubegrundet, da stenen kom frem af et låset skab. Han så skarpt på pigen, og det var første gang, hun yar vis på, at han virkelig så hende; dertil blev han først bleg, så rød, begge dele som i harme. „ Er det for min skyld, du låser stenen inde “, sagde han hårdt, „ så kan du spare dig ulejligheden. Jeg render ikke af gårde, hverken med sten eller guld, og hvad jeg bruger, kan du vel lade være under mit værge, just så længe jeg har brug for det, så jeg ikke skal rende to gange om det “. Ane tav, og nu bag efter følte hun, at hun havde gjort det i glæde over at være tiltalt af ham, skete det end lidt vredt; men søsteren, som hørte det hele, ville ikke tie. „ Er du nu ikke bange, du slider for meget på mundlæderet, som du jo ellers er så hægen over? “ sagde hun spottende. „ Bentøjet slider du den hvide pige. 4 såmænd ikke op ved at gå ind efter stenen, og vi have vel lov til at gemme vore sager, så godt vi ville, selv om det kun er en hvæssesten “. Povl svarede hende ikke, så ikke til hende, havde måske hverken hørt eller set, at hun var der; men Ane havde han set, det var denne vis på — og glad over, opdagede hun jo bag efter. Nej, det kunne ikke hjælpe, hvor meget Ane modsagde sig selv; hun måtte til sidst tilstå for sin egen tanke, at hun elskede ham. Det var egentlig kommet på hende ved første syn af ham; hun havde aldrig set nogen så god, syntes hun. Så havde det fæstnet sig mere og mere, måske netop ved hans stærke tilbageholdenhed, og da hun første gang havde indledet en samtale med ham på stammen bag skoven og mente, at det kun skete af medlidenhed med ham og for at bryde hans tungsind, da havde selve kærligheden løbet løbsk med hende, og det var sket for at høste glæden af at høre hans røst, se hans blik og måske vinde adgang til hans fortrolighed. Den anden gang ligeså. Nu så hun det, så karakteren af sin berusende glæde over disse samtaler. Det var hende ikke længer mulig at lægge noget skuffende slør over sine egne følelser. Det var således, ja. Men den følelse måtte ikke plejes, ikke kæles for; den skulle ophøre, knuses, udryddes. Det mægtede hun sagtens; alle sagde jo, hun havde en fast og stærk karakter, og hun følte, det var sandt; hun havde sagtens kraft nok til at tilintetgøre en følelse, hvis urimelighed var hendes forstand indlysende. Hendes faders Karl; en tungsindig, sær Karl; en Karl, hvis fortid, slægt og sande forhold vare aldeles ukendte: åh! det blev en let sag at udrydde den følelse af hjertet, u stakkels pige; hun kendte ikke kærlighedens magt, denne var jo hendes første. Hun vidste ikke endnu, at hendes dybe, alvorlige karakter netop måtte gøre den til hendes eneste, gøre den og den alene til hendes hele liv, lade hende sætte sin livs lykke ind på den. Hun stred imod, stred tappert, stred længe, men stred forgæves. Imidlertid skete også en sælsom omvæltning hos Povl. Han havde straks ligesom følt sig ilde berørt ved Anes øjensynlige interesse for hans forhold, hvad han kaldte en uværdig påtrængenhed. Han harmedes på sig selv over, at han havde ladet sig overvinde af den til at meddele hende så meget om sin barndom og sine nuværende følelser og fremtidige planer. Det skulle ikke ske oftere, derfor undveg han hende i alt. Han ville ikke have nogen fortrolig, allermindst hende. Han gik i fritiden kun til sin yndlingsplads syd for skoven, når han var aldeles sikker på, at hun ikke kunne komme did, vekslede aldrig et ord med hende i hjemmet og veg hellere af til siden end mødtes med hende på nogen vej. Snart mærkede han også, at hun gjorde som han, ligesom føjede sig efter hans vilje og undgik ham, og nu var han glad. Men — hvor længe varede det! Hvor underlige og omskiftelige ere dog ikke menneskets tanker, følelser og ønsker! Da han atter en søndag sad på træstammen og så over til Falster, greb han sig i erkendelsen af, at det dog havde været ganske fornøjeligt de to gange, han her havde kunnet tale til en anden om dette kære hjem; at det måske ville være lige så fornøjeligt og aldeles uden fare at gøre det tredje gang med; ja, han greb sig i ønsket om atter at have pigen her ved sin side. Minderne blev, som hun havde sagt, mere levende, tankerne rigere, når han malte dem for hende. Så han hende nu komme der henne på vejen, han ville ikke straks rejse sig og gå bort, før hun nåde ham, som han havde bestemt for længst; nej, han ville blive og fortælle hende mere, også lade hende fortælle. Men hun kom ikke. Til sidst blev det en hel længsel for ham at have hende her, og han tænkte næsten lige så meget på hende søm på hjemmet, når han var på pladsen. Således var tiden skredet frem til fastelavn, der dette år kom fem uger og tre dage efter julen Ane havde kæmpet forgæves mod sin følelse; den tog nu magten fra hende, og hun ikke alene opgav kampen, men hengav sig helt til sejrherren. Alt, hvad hun havde fremført mod Povl, faldt bort, som havde det aldrig været i hendes tanker. I hendes stive, ubøjelige sind, faderens sind, voxede' det fast, at hun ville have ham til ægteherre og ingen anden; ingen skulle mægte at træde dem i mellem, da hun ikke selv havde mægtet at rive ham ud af hjertet. Slutningen, hun således kom til, er her kort sagt og let nok fortalt; men kampen, hun gennemgik forud, mægter ingen at skildre. Hendes stille leje kunne fortælle om den i nattens søvnløse timer, hvert sted på gården fortælle om den under dagens travle gerning; men de vare tavse, de forrådte intet. Hendes træk havde meldt lidt om den i deres udtryk af tankefuldhed, 30 uro, smertelig alvor; men omgivelserne havde * ikke forstået at læse i disse træk, og for ingen havde hun med et ord forrådt det ringeste af, hvad der rørte sig hos hende, gjorde det ej heller; nu, da hendes åsyn vidnede om en hemmelig, i men ængstelig glæde, en overvældende, men usikker j rigdom. j •t; 4 Iii. Fastelavns søndag var kommen. Øens karle ville næste dag ride fastelavn og holde gilde og havde nu travlt med forberedelserne j men Povl havde som sædvanlig undslå! sig ved at tage del i denne forlystelse. Han havde da søndagen til sin rådighed, og om eftermiddagen havde han indtaget sin yndlingsplads på træstammen ved skoven. Han kunne lige forbi den lilla halvø på Møn med grønsund færgested skimte ud over Østersøen, hvor denne dag nogle sejlere lod sig se med alle sejl oppe i det næsten stille vejr, et sjældent syn på denne årstid. Tankerne dvælede ved, hvad han havde hørt om danskernes lystige Dans med fjenderne der ude på den udstrakte dansesal, ved hjemmet der ovre på naboøen og ved — Ane. Ja, undertiden vendte blikket sig fra søen og op ad vejen for at se, om hun ikke kom. Det var ikke forgæves; der kom hun — endelig! Jo, der kom vi

1884_NielsenJ_DenOndeLensmand

Jakob

Den Onde Lensmand

Nielsen

NielsenJ

Den Onde Lensmand

male

1884_NielsenJ_DenOndeLensmand.pdf

Jacob

Nielsen

Knud Skytte

dk

Den onde Lensmand

Historisk Fortælling

n

gothic

Rom

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. I domkirken. Julemorgen i året 1640 var smuk og stemningsfuld, som en vintermorgen i Danmark kan være, når naturens omskiftelige barske væsen en gang imellem afløses af stilhed og klarhed. Månens lys var lige ved at overstråles af det frembrydende dagskær; en let frost stivnede det tynde skinnende snetæppe, som lå udbredt over jorden. Det var, som om dagens højtidelighed gennemtrængte selve naturlivet. Den store kirkeklokke i forening med tvende små korklokker kaldte menigheden til froprædiken i Sancte Klemens domkirke i Århus. Majestætisk ragede den med sit slanke spir højt i vejret og trådte skarpere frem i det blegnende månelys. Gennem de rundbuede vinduer sendte kirken sit lys ud på gaden og sine højtidelige sange og orgeltoner mod himlen til ære for guds søn, som for mange århundreder siden lod sig føde i bettlehem for at sprede lys og fred blandt menneskene. Inde i kirken herskede en stemning, der stod i fuld samklang med tilværelsen udenfor. De mange lys, som var anbragte i lysekrønerne og grupperede omkring på orgelet, alteret og pulpiturerne, de mægtige piller, som bar kirkens hvælvinger, fra hvilke blinkende stjærner tittede ned, den fyldige kirkesang, de dybe, rene orgeltoner, de mange knælende mænd og kvinder, som lovsyngende bad gud om fred og nåde: alt stemte til stille andagt. Oppe i koret stod sognepræsten for alteret, og i kannikestolen sad kannikerne, iførte avgustinernes domherredragt og gyldne korkåber. Sangen nærmede sig sin slutning, og da den var endt, forlod præsten koret under orgelets sagte mellemspil og gik, efterfulgt af samtlige kanniker, ned imod den i kirkens midte anbragte prædikestol, som han besieg, medens følget sluttede en halvkreds omkring den. Orgelet tav. Med kraftige og hjertelige ord skildrede præsten guds barmhjærtighed mod menneskeslægten, som var bleven frelst ved Kristi komme til verden, og tolkede med varme glæden over, at den gamle pagts forjættelser var gået i opfyldelse, så at vi mennesker ikke kommer til at stå uden forbøn for guds trone. Sognepræsten, den otte og tyveårige magister kristen Nielsen Bonde, var en høj mand med djærve ansigtstræk og et alvorligt, men tillige mildt blik, der vidnede om et velvilligt sind og et frimodigt hjærte. Hans høje pande og skarpe næse røbede kløgt og bestemthed og gav ham i forening med det mørke skæg, der prydede hans underansigt, et smukt og mandigt udseende. Som han stod der på prædikestolen og med ildfuld veltalenhed skildrede den store kraft, som ligger i en trofast og inderlig kærlighed, strejfede hans blik ofte en ung kvinde, som sad nede i en af kirkestolene. Det var en fager ungmø, hvis drømmende blik, som hun med tillidsfuld inderlighed fæstede på præsten, vidnede om en dyb sjæl og om, at hun nærede mere hengivne følelser for ham end for nogen anden mand. Pigens flanke skikkelse, sint formede ansigt og små runde, bløde hænder, der uvilkårlig foldede sig om salmebogen, gav til kende, at hun var af ædel byrd. Da magister Bonde sluttede sin prædiken med en inderlig bøn om, at kærligheden, „ den rene, trofaste, opofrende kærlighed “, mere og mere måtte komme til at råde, „ som i himlen så og på jorden “, perlede en tåre i hendes smukke øjne, og hun bøjede hovedet, som om hun i tavshed sagde ja og amen til hans ord. Den unge pige hed Eline Mortensdatter og var datter af biskop Morten Madsen i Århus. Under slutningen af prædikenen var en prægtig klædt riddersmand trådt ind i kirken; han tog ikke plads i nogen af kirkestolene, men gav sig til at gå frem og tilbage i kirkens søndre gang, hvorfra han stjålent holdt øje med Eline Mortensdatter. Det var af hele hans adfærd klart, at han var kommen i guds hus for hendes skyld og ikke for at opbygges. Ridderen var hr. Erik Grubbe til Havreballegård, en høj, statelig skikkelse, men hvis stærkt markerede ansigtstræk bar alt for tydelige spor af onde lidenskaber og et vildt, tøjlesløst levned. Han havde en fløjels baret på hovedet og om halsen en hvid pibekrave, fra hvilken en gylden ordenskjæde snoede sig ned over brystet. Prædikenen, hvoraf han næppe hørte et ord, varede ham for længe, og medens han ufravendt lod sit ublu blik hvile på den skønne pige, pressede han af og til hånden mød brystet og gav sin utålmodighed luft ved at slå sine besparede hæle mød hinanden. Først da prædikenen var endt, blottede han hovedet og stillede sig op ad kirkevæggen, i det præsten, hvem han hilsede med et overlegent, ligegyldigt blik, steg ned fra prædikestolen og, ledsaget af de omtalte gejstlige, atter gik op i koret. Den sidste i følget var kirkens klokker hans skanning, en lille vims mand med et uroligt lurende blik og et snigende, katteagtigt udtryk både i åsyn og bevægelser. Han var iført en slags talar, der nåde helt ned til hans med sølvspænder prydede sko; på hovedet bar han en kalot, under hvilken grå hårtjavser strittede frem. Hans skanning var en ilde anset, men kløgtig mand og en snu menneskekender. Han havde ufravendt iagttaget Erik Grubbe, fra det øjeblik, da denne trådte ind i kirken. I det han nu gik forbi ridderen, søgte han at henlede dennes opmærksomhed på sig; men Erik Grubbe var alt for optagen af sine egne tanker og iagttagelser, til at give agt på en så ubetydelig persons hemmelige vink. Slutningssalmen istemtes, og da den var endt, stod kirkegængerne op og forlod kirken under orgelets efterspil. Ridderen ilede ned ad gangen før at tilbyde jomfru Eline sin ledsagelse til bispegården; men da han nåde den lukkede stol, i hvilken hun havde haft plads, var den tom og den smukke bispedatter borte. Forbitret kvalte han en ed mellem tænderne og løftede hovedet før at få øje på hende blandt vrimlen. I det samme fornemmede han et sagte tryk på sin arm, og da han vendte sig om, stod hans skånings krybende skikkelse før ham. „ Højgunsfige herre! “ begyndte klokkeren, „ vredes ej over, at en ringe kirkens tjenere vover at tiltale eder på dette hellige sted... “ „ Hvad vil i mig? “ afbrød ridderen ham barst. „ I fald eders nåde tillader, ville jeg blot ydmygeligst gøre eders nåde opmærksom på, at den, i søgte, smuttede bort og forstak sig blandt mængden, lige som eders nåde gik forbi opgangen til prædikestolen og pillen der — se! der går hun... hen imod den søndre udgang...! “ Erik Grubbe kastede hurtig blikket i den betegnede retning og så ' just et glimt af Eline, lige som hun nærmede sig døren, gennem hvilken hun forsvandt. At ile efter hende ville være forgæves, eftersom hendes hjem lå lige over for kirken på den modsatte side af gaden. Han stampede forbitret i gulvet og vendte sig atter til klokkeren. „ Fordømte klerk! “ råbte han og rynkede panden — „ hvor tør i vove at udspejde min færd? “ „ Ak, højgunstige herre! “ svarede kanniken med krybende underdanighed og bukkede dybt; „ det er visselig meget formasteligt af en så ringe orm som mig at gætte eders nådes ønsker; men det skete alene for muligens at være eder til nytte, “ tilføjede han dristigere og så ' ridderen op i ansigtet med sine urolige, stikkende øjne. „ Og hvorfor vil i være det, hans skåning? “ Spurgte Erik Grubbe i en mistænksom tone og sendte ham et gennemborende blik. „ Fordi jeg hader bispen og hele hans slæng! “ Hviskedee klokkeren ivrig og så ' sig forsigtig omkring. „ Ah, jeg gætter årsagen! “ udbrød ridderen og nikkede, „ og det bæres mig for, at jeg kan stole på jer. I hader, og jeg elsker — ha! vi bør slå følge med hinanden! Hvad har i ellers at sige mig? “ vedblev han og lod en vægtig mønt glide ned i klokkerens hånd. „ Hvis i så tillader, højgunstige herre, stilles vi for denne sinde — brødrene giver agt på os! “ svarede klokkeren med et sky blik i retning af koret, hvor nogle af de gejstlige herrer endnu tøvede; „ men eders nåde skal til enhver tid finde mig rede i min ringe bolig. Måske kunne den uselige mus tjene den ædle løve. “ „ Vi tales nærmere ved siden; men ve eder, om i farer med tant og umager mig uden årsag! “ Sagde ridderen koldt og i en truende tone, i det han vendte sig fra ham og gik bort. „ Har ingen nød, højbårne skabhals! “ mumlede klokkeren mellem tænderne og sendte ham et listigt blik. „ Han skal få mere at vide, end han skøtter om, og jeg skal gøre ham så ildvorn som et ondt år! Eja, det bliver evige løjer, når højvelbårenheden og højærværdigheden kommer i hårene på hinanden om et lidet lam! Nemt at gætte for resten, hvem der går af med sejren.... Lensmanden er den stærkeste... og hans skåning får hævn, hævn, hævn! “ Under denne opbyggelige enetale havde klokkeren forladt kirken. Som en ond ånd sneg han sig langs kirkemuren og hjem til sin ensomme bolig. i. Den onde lensmand. Efter reformationens indførelse blev Århus stift inddelt i 8 amter, hvert med sin lensmand, og et af disse var Havreballegårds amt eller Len, som styredes af hr. Erik Grubbe, med hvem vi i forrige kapitel har gjort bekendtskab. Ærkebisperne og bisperne havde tidligere udøvet den højeste myndighed i stifterne; men efter kirkeforbedringen gik den over til superintendenterne for gejstlige sagers vedkommende og til særlig ansatte lens- eller stiftsbefalingsmænd i verdslige forhold. Dog havde lensmanden i visse henseender myndighed over de gejstlige i lenet, ja endog over superintendenten — eller, som han snart igen kaldtes: biskoppen — der f. Eks. måtte hæve både sin egen og sine undergivnes lønning hos lensmanden. Lensmand Erik Grubbe boede på „ Kongens gård “ eller, som den også kaldtes, „ Århusgård “, i Århus by, til hvilken der hørte en større sædegård, som under navn af Havreballegård lå og endnu ligger en Fjerdingvej syd for Århus. Århusgård med tilhørende Havreballegårds Len havde før reformationen været bispe-embedets største og ældste gods med sit eget birketing; men efter den store kirkeforbedring gik gården, på hvilken de kattolske bisper tidligere havde boet, og lenet over til kongen, der fra 1536 til 1661 ved sin lensmand hævede indtægterne af disse ejendomme. Da enevælden var bleven indført her i landet, solgte kongen Havreballegård til en adelsmand, Gabriel Marselis, som deraf oprettede baroniet marselisborg, medens lenet dog i mange år efter den tid beholdt sit gamle navn. Ved nærværende fortællings begyndelse var Havreballegård kun en forpagtergård, der af lensmanden benyttedes som et slags lyststed og til beboelse for hans familie og øvrige husstand. Den lå, som sagt, nær ved Århus og i en yndig egn. Skove og frugtbare marker strakte sig mod nord omtrent lige ind til Århus by og mod syd til skumstrup, en liden bondeby, hvis hartkorn senere samledes under et til det oprindelige grundlag, på hvilket baroniet vilhelmsborg oprettedes. Øst for Havreballegård gik den almindelige landevej til Århus mellem den såkaldte ladegårdsskov og århusbugten, medens der lidt vestligere gik en mindre bivej, som førte fra Havreballegård til samme by. Det smukke vejr, som julemorgen havde begunstiget kirkegangen i Sancte Klemens domkirke, var op på formiddagen blevet afløsf af en bidende nordenvind, der fejede sneen hen ad landevejen og over de åbne marker. Lensmanden og hans svend — ridderen forrest og svenden i behørig afstand bag efter — kom ridende i skarpt trav ud fra Århus by og slog ind på den nys nævnte bivej, som var den nærmeste til Havreballegård. De var ikke komne ret langt, førend de mødte en løjerlig udseende ældre kvinde, hvem lensmanden godt kendte, og som almindelig gik under det sære navn „ Skipper Ingeborg “. Hun havde en drabelig vandringsstav i hånden, en lådden mandshue uden skygge på hovedet og midt om livet et bredt bælte, hvori der stak en lang kniv i en sort læderskede; for øvrigt var hun klædt i en grå vadmels trøje med blanke metalknapper og et kort skørt af samme stof og farve, havde træskostøvler på benene og et stort uldent tørklæde viklet om halsen, så at hun unægtelig mere lignede en mand end en kvinde. Det var for øvrigt både i sind og skind, at det mandfolkeagtige væsen gjorde sig gældende hos hende. Som ganske ung pige havde hun iført sig karleklæder og ladet sig forhyre som sømand. Efter i en del år at have faret til søs og på sine rejser besøgt fremmede lande og verdensdele, blev hun hvervet af en orlogsmand, kom i krig og svang sig op til bådsmand, men „ opdagedes “ omsider derved, at „ Bådsmanden “ blev „ uskikket til tjeneste “, hvor efter hun hjemsendtes og fik bopæl i en lille ensom hytte, der lå nede ved stranden, omtrent midtvejs mellem Århus og Havreballegård. Her fik hun et barn — en pige, med hvem vi senere skal stifte bekendtskab — og her havde hun nu boet i over tyve år. Søvæsenet havde hun helt slået sig fra, siden det gik hende så uheldigt, hvorimod hun ernærede sig ved skovog markarbejde — thi kvindelige sysler i hjemmet havde hun aldrig haft gaver til — samt ved af „ spå “, og den sidste forretning var måske hendes mest indbringende. Som „ Heks “ og spåkvinde havde hun erhvervet sig stor navnkundighed både i by og på land. Hun ansås almindelig for af være mere „ god “ end „ ond “, og almuen troede om hende, af hun helst brugte sin „ Videnskab “ til af hjælpe sine venner og hvem hun overhovedet kunne lide, men af hun også kunne bringe fortræd og ulykke over dem, der havde vakt hendes vrede og kaldt „ det onde “ til live i hende. Skipper Ingeborg havde ellers i mange henseender sit frisprog og kunne sige og foretage sig ting, som enhver anden ville komme galt fra. Øjenvidner forsikrede, af lensmanden ikke så sjælden mødte hende, når hun kom dragende med et stort knippe brænde, som hun havde hentet i ladegårdssfoven, og af han aldrig sagde så meget som et ord til hende derfor. Fiskeri i den nærmest tilgrænsende del af århusbugten var en „ Herlighed “, som lensmanden havde forbeholdt sig selv alene og måtte ikke øves af andre, uden hans tilladelse og imod en fastsat afgift til ham. Skipper Ingeborg havde aldrig erhvervet nogen sådan tilladelse; men ikke desto mindre ejede hun en lille båd, som lå ophalet i havstokken neden for hendes hytte, og hun fisfede i bugten, så ofte det behagede hende, uden at der nogen sinde gjordes indsigelse derimod fra lensmandens side. At den ellers så strenge herre var så tålsom over for hende frem for mod sine andre undergivne, havde ikke sin grund i menncskekærlig skånsomhed, men i frygt. Han vidste godt, at spåkvinden ikke regnede ham blandt sine venner, men betragtede ham som sin og andre småfolks arge fjende, og da han i højeste grad delte sin tids store overtro og fuldt og fast troede, at hun var en mægtig „ Heks “, anså ' han det for klogest at lade hende være i fred, da han ellers var bange for, at hun skulle hævne sig ved at påføre ham en eller anden skrækkelig ulykke. Men var lensmanden ræd for „ Heksen “, så var hun ikke i mindste måde bange for ham eller for nogen. Denne hendes uforfærdethed havde dog ikke alene sin grund i bevidstheden om den oversanselige magt, der tillagdes hende, men for en væsentlig del også i tilliden til de svære legemskræfter, hun besad, og som hun til gavns forstod at bruge. I nævekamp turde hun binde an med hvem som helst, og blev hun vidne til, at nogen af hendes venner slete legemlig overlast, så smøgede skipper Ingeborg ganske rolig ærmerne op til over albuerne og fremviste et par arme så senestærke, at de uvilkårlig indgød respekt, og var fjenden ikke tilfreds med dette syn, så kunne hun slå så proper en næve som den bedste Matros. Kniven, som hun altid bar i væltet, blev derimod aldrig brugt undtagen i yderste nødsfald. Men der var endnu en mærkelighed ved skipper Ingeborg. for et par år siden overraskede hun almenheden med, at vuggen atter kom i gang på hendes gulv, det vil da sige, det overraskende bestod i, at der lå et lille spædt barn i den. I førstningen troede folk, at det var hendes eget, skønt ingen vidste noget om, at hun havde „ været syg “; men da man spurgte hende derom, svarede hun, at det var et hittebarn, der var blevet hende bragt ved nattetid af et ukendt sendebud, og hvem dets forældre var, vidste hun ikke. Af kristelig barmhjærtighed havde hun taget imod det og besluttet at pleje og opdrage den lille som sit eget barn. De fleste rystede på hovedet ad den tale, og der var næppe mange, som fæstede lid til den. Hendes datter, der nu var en voksen pige, styrede huset for en enkemand inde i byen, og der kom snart et rygte i omløb om, at barnet var hendes og hendes husbonds, at det var født i smug, og at historien om „ Hittebarnet “ var lutter opdigt for at skjule datterens fejltrin. Både hun og skipper Ingeborg kom i forhør; men den sidste stod fast på sin påstand, at det var et hittebarn, og der kom intet ud af forhøret, som kunne bringe lys i sagen. Den vedblev at være en gåde for omverdenen, sladderen døde omsider hen, og man kom lidt efter lidt til den erkendelse, at skipper Ingeborgs forklaring måtte være rigtig. Folk fortrød næsten, at de havde mistænkt „ den gode spåkvinde “, og gaverne strømmede rigeligere ind til hende end nogen sinde, fordi hun nu i den første tid var nødt til at holde sig hjemme for barnets skyld og ikke kunne komme ud og „ være om sig “. Den første søndag efter dets ankomst blev det kristendøbt i frue kirke i Århus, hvor skipper Ingeborg selv holdt det over dåben og gav det navnet Ingeborg koldsdatter. Der var intet, som spåkvinden holdt mere af end at være på farten; men det skal siges til hendes Ros, at nu forsagede hun denne tilbøjelighed, og at hun blev hjemme og plejede barnet med en moders opofrende kærlighed. Imidlertid var Ingeborg koldsdatter ikke bleven mange måneder gammel, inden nok et godt og kærligt hjerte åbnede sig for hende. Spåkvindens datter fandt nemlig, at hendes plejesøster var „ en allersødeste unge “, for hvis skyld hun besøgte strandhytten langt hyppigere end før. Hun længtes ordentlig efter den lille smilende glut og forlangte ofte at måtte tage hende med sig hjem og beholde hende en dags tid eller to, og da hendes husbond også — som han selv udtrykte sig — „ var en stor nar efter småbørn “, kom det snart i den gænge, at moder og datter delte barnets pleje imellem sig. Således kunne lille Ingeborg, som rige folk nu til dags, sfiftevis „ ligge på landet “ og „ bo i byen “; hun havde tvende hjem og favnedes af kærlige arme i dem begge. For slipper Ingeborg var denne ordning unægtelig en lettelse; thi hun behøvede nu ikke at være mere bunden, end hun selv ville, men kunne tage sig „ en bitte tur “, så ofte hun ønskede det og følte trang dertil. For nogle dage siden havde datteren været ude at hente sin søster; nu var det moderen, der følte længsel, og da hun mødtes med lensmanden, agtede hun sig just til Århus for at aflægge sine døtre et julebesøg. Hun kom rokkende ganske sindig frem ad vejen og så ' godt, hvem det var, der kom ridende, men veg ikke så meget som et hanefjed til siden for at lade ham passere, hvor imod lensmanden uvilkårlig drejede ind på agrene for at komme hende forbi. Han var dog ærgerlig til mode over dette møde, som han anså ' for et ondt varsel; forbitret mumlede han en ed mellem tænderne og satte afsted i vild galop; men pludselig standsede han, og efter at have befalet svenden at blive holdende, vendte han om og red tilbage igen. Skipper Ingeborg hørte hovslagene; men hun vedblev uforstyrret sin gang og vendte sig ikke om, førend han havde nået hende. „ Halløj, Ingeborg! “ råbte lensmanden; „ jeg vil snakke med jer! “ „ Hvad godt, bitte Jerrik? “ svarede hun og standsede. „ I skal spå mig, “ sagde han; „ jeg ønsker at vide min skæbne. Her er min hånd — kan i tyde dens linjer? “ „ Labben behøves ikke, bitte Jerrik! “ svarede hun og så ' ham dristig op i øjnene; „ jeg læser alt i eders højadelige fjæs! “ „ Uforskammede kvind! “ råbte han opfarende, men tvang sig hurtig, og i det han lod en sølvmønt glimte mellem fingrene, vedblev han i en indsmigrende tone: „ Gør mig nu til tykke, Ingeborg! Ingenlunde skal i gøre det for intet. “ „ Velan! “ sagde hun og stak skillingen i lommen; „ men jeg må tale sanken, hvad enten i lønner mig med godt, eller ondt ej se! Det er Eline Mortensdatter, eders hu stander til, og i tænker at fange lykken ved at bringe hende i eders vold, dåre i er! Men denne eders skamfærd skal plat mislykkes. Forsmædelse og spot og forbandelse og hjærtekvide skal i høste af al eders forgæves umag, og i fortjener intet bedre, eftersom i ved, at Maren Juel, eders ædelbårne hustru, sidder hjemme på Havreballegård som en fange i bur, forkuet og pint af hjærteve, al den stund at i, hendes ægtehusbond, går på i agt efter andre kvindfolk og stunder efter at forlokke et uskyldigt barn...! “ „ Fordømte heks! “ streg ridderen rasende opbragt og lagde hånden på sværdfæstet — „ vil i fluks tie, eller jeg døder jer på stedet! “ „ Nej, bitte Jerrik! “ svarede hun uforfærdet og tegnede streger i luften med sine fingre; „ eders første bud lød på, at jeg skulle tale, og det retter jeg mig efter. Havde i været løs og ledig, så i kunne bejle i tugt og ære, så havde det været en anden sag, sfjønt hun er meget for god til jer, hun! Og vil i vide mere endnu, så er Eline Mortensdatter en anden mands fæstemø; han og hendes frænder skal vel vide at værge hende, og eders slegfredviv vorder hun så vist aldrig! “ „ En andens fæstemø? Det er løgn, i siger, fule kvind! “ råbte lensmanden med blussende åsyn. „ Det er fanden! “ genmælede skipper Ingeborg rolig, „ og i vil snart få troen i hænde; inden det ad åre kimer til julefest igen, er hpn hans ægteviede hustru — se kuns til! “ At jomfru Eline var bleven trolovet, havde Erik Grubbe hidtil ikke erfaret det ringeste om; men uagtet han derfor snarest troede, at det var lutter skadefro opdigt af kællingen, var efterretningen ham dog i højeste grad ubehagelig, da den blotte tanke om, at jomfruen mulig kunne tilhøre en anden, var nok til at gøre ham opbragt. Han knugede hånden om sværdfæstet, så at knoerne blev hvide, men bandt dog for det vredesudbrud, der svævede ham på læberne, og sagde med kunstlet ligegyldighed: „ I fabler om ting, som i ikke kender, Ingeborg! Men hvad går den sag for resten mig an? For mig kan den jomfru gifte sig, med hvem hun lyster — enddog det kunne være mig ret kuriøst at vide, hvem manden monne være? “ „ Hå, hå! “ lo spåkvinden, „ slap det derud? Nej, ved i hvad, bitte Jerrik! At tale er sølv, men at tie kan stundum være guld — og jeg hover det sidste bedst. Jeg står ellers og tænker på: hvor mon i har gemt Ka ' Broks, den kønne bondetøs, som blev borte forgangen år? “ „ Vil i tie, forbandede hamphegle! “ råbte ridderen med et nyt opblussende vredesudbrud. „ Jeg tier og taler, netop som mig lyster, bitte Jerrik! “ svarede hun tryg, „ og ej lader jeg mig skræmme af rynkerne i eders højvelbårne pande. Men min tid er knap, og derfor vil jeg endnu kun sige jer dette: Ka ' Broks sKal blive funden og udfriet, hvad enten i skjuler hende her eller der, og hvad Eline mortcnsdatter angår, da kan i vel begribe, at den kære herre gud aldrig tilsteder, at flig en engel prisgives en adelig bandskrop og liderlig djævel, som i er! “ Disse dristige ord bragte ridderens vredesbæger til at stumme over. „ En helvedes natugle er i, og galen er jeg, at jeg holder her og hører på eders giftige skvalder! “ råbte han fnysende og red ind på hende. „ Af vejen, kvind, eller jeg lader min hest trampe jer til døde! “ Men uden at vige så meget som en tomme, greb skipper Ingeborg med kraftig hånd fat i bidslet og satte dyret tilbage, så det stejlede og nær havde kastet rytteren af. „ Hyt jer, bitte Jerrik! “ sagde hun hvast, „ det står i jer bedst ved; for det er ikke rådeligt at spøge med sin overmand! “ Efter at hun derpå havde tegnet nogle sære figurer i luften med sin stok og fremmumlet en utydelig ordremse, der af ridderen opfattedes som en kraftig besværgelse, vendte hun sig fra ham og gik rolig sin vej. Ridderen blev holdende en stund og stirrede efter hende. Det kogte i ham, og han havde den vildeste lyst til at galopere efter hende og hugge hende ned; men han turde ikke. Han var vis på, at det ville bekomme ham ilde, om han prøvede på en sådan „ Leg med sin overmand “. „ Hun spår mig heller aldrig andet end ondt, den fordømte pulverheks! “ mumlede han med slummel forbitrelse, „ og fortjente ikke bedre end at kastes på bålet for sin fule munds skyld, hvis...! “ Han talte ikke ud, men vendte fluks hesten og travede tilbage til sin svend, der trolig holdt og ventede på ham, medens han gjorde sig allehånde tanker om, hvad hans herre kunne have at tale med heksen om så længe. Den næste, de mødte, var en bondemand, en fattig husmand fra ladegårdsskoven, der var kendt under navnet gamle Bent, der kom gående og agtede sig til gudstjeneste i sognekirken. Han havde en kæp i hånden og en salmebog, omhyggelig indsvøbt i et linklæde, under armen; et stort strikket uldklæde havde han viklet flere gange om sin Hals, og huen, som han bar på hovedet, var trukken langt ned over ørene for at beskytte dem mod den bidende vinterkulde. Vinden var imod, og den sine sne piskede ham ind i øjnene, og da han tilmed var så indpakket og gik i sin egen tommerum, nynnende på en salmemelodi, var det meget forklarligt, at han ikke i tide blev opmærksom på de tvende ryttere, der kom ham i møde, især da det tynde snelag dæmpede lyden af hestenes hovslag. Følgen var, at den stakkels Bonde gjorde sig skyldig i den store brøde: ikke at blotte sit hoved for lensmanden, hvilket atter havde til følge, at denne, der jo i forvejen var i et glubende lune, red ind på ham og gav ham et heftigt slag med ridepisken tværs over ansigtet, i det han råbte: „ Jeg skal lære dit trældyr at vise dit hersfab skyldig ærbødighed! Har du måske lyst til at prøve et ridt på træhesten, din hund? “ Den bestyrtede Bonde våndede sig af smerte, men fik dog i en fart huen af hovedet og begyndte at stamme: „ nådige herre! “ medens han støttede efter sin bøddel, der, fulgt af ridesvenden, allerede var langt borte. „ Å, å! “ stønnede den stakkels mishandlede mand, i det han bukkede sig ned og tog en håndfuld sne, for dermed at vaske blodet af sit sårede ansigt. „ Ja vel så! Vi ved det jo nok, hr. Erik, at i har svøben og en djcevelst lyst til at bruge den. Hård og streng er i som en ulykke, det må vi arme bønder bekende, ak ja! Men den kære gud i himlen lever endnu, og i får vel nok en gang vederlag for alt det bødlen, i øver imod os! “ Under denne enetale var manden bleven færdig med at pleje sin skramme. Salmebogen, som han havde lagt fra sig, fik han atter under armen og stokken i hånden, og efter at have bundet uldklædet lidt fastere om halsen og trykket huen bedre ned over ørene, fortsatte han stønnende sin vandring ad Århus til. Iii. Den skamløse bejlen. Medens dette gik for sig havde Erik Grubbe nået jærnporten, som dannede jndkjørselen til Havreballegård. Ladefogden åbnede den for ham og gav hesten til rideknægten, hvorefter lensmanden steg op ad stentrappen til indgangsdøren og gik ind i hovedbygningen. Havreballegårds stuehus var en ret anselig bygning med en eneste indgang, over hvilken var anbragt århusgårds våben: tre liggende årer i et åbent hus, der støttedes af tvende vildmænd, en på hver side. Øst for stuehuset lå en anden af røde mursten opført bygning, der var indrettet dels til stald, vognog materialhus og dels til beboelse for ladefogden og det øvrige tjenersfab. På den anden side af stuehuset lå en endnu større bygning, som udelukkende var til ladebrug. Bag ved denne fandtes en temmelig stor dam, som strakte sig ind i den sønden for gården liggende lyst- og frugthave, der kun ved en lille bom var adskilt fra den store ladegårdsstov. Stuehuset havde kun et stokværk, hvis hovedside vendte ud mod den før nævnte bivej til Århus. Midtvejs omtrent mellem hoved- og ladebygningen og ligeløbende med disse var der anbragt et højt, massivt jærngitter, hvis portåbning dannedes af tvende stenfigurer og bevogtedes af to store lænkehunde. Mellem gitteret og hovedbygningen var der en rummelig, brolagt plads, en slags borggård, fra hvis midte et højt kastanietræ udbredte sin mægtige krone. — Erik Grubbe var endnu en mand på en 30—40 år, men af et meget ældre udseende. Ansigtet var grøft og stærkt furet, næsen stor og flad og læberne tykke og sanselige. To dybe rynker i panden og et mindre ar på højre kind — hvilket sidste var et vidne om, at han havde været med i våbenleg — gav, i forbindelse med et par grove, stærkt fremtrædende, rullende øjne under tætte buskede bryn, mandens i det hele temmelig ufljønne ansigt et råt, ulveagtigt udtryk, der end yderligere forøgedes ved et kort rødligt hår og et stort mundskjæg af samme farve. På grund af sine betydelige godser, sine store rigdomme og sin mægtige slægt, der tillige var af ældgammel æt, var hr. Erik Grubbe til Tjele, Gammelgård og Vingegård i året 1637 bleven kongens befalingsmand på århusgård og i Havreballegårds Len, så at han altså ved denne fortællings begyndelse havde beklædt stillingen i 3 år. I dette korte tidsrum havde han indlagt sig såre liden ære som lenets administrator, men høstet desto flere forbandelser af lenets borgere og bønder. Disse blev udpinte med høje afgifter og svæer hoveritjeneste, der blev endnu pinligere ved Rasmus ridefogeds tjenstivrige hjæelp; thi denne samvittighedsløse øjentjener anvendte træhest, hundehul og andre torturredsfaber på den mest hensynsløse og vilkårlige måde, og klagede nogen over denne bøddels grusomhed, blev følgen kun, at „ Straffen “ Gjentoges. Lensmanden havde fattet en heftig lidenskab for jomfru Eline, bisfop Morten Madsens datter i Århus. Han havde hyppig forretninger at afgøre med doktor Morten, kom ofte i bispegården og var der, blændet af den unge piges skønhed, bleven optændt af begær efter at eje og besidde hende. I steden for med mandig vilje og sædelig kraft at bekæmpe sin lidensfab i dens første opblussen, nærede han den tværtimod stadig med den mest hensynsløse selviskhed, indtil den blev ham overmægtig og til sidst skæbnesvanger for ham selv. Hjemkommen fra sin æventyrlige kirkefærd på første juledag 1640 — da vor fortælling begyndte — begav lensmanden sig straks til sit lønkammer, smækkede døren hårdt i, kastede sig på løjbænken og lod blikket udtryksløst glide hen over de gamle malerier, der hang på væggen, billeder af Jens Juel, Folmer rosenkrants, Erik lykke, Knud Brahe, Jørgen kås og Laurids Lindenow, der alle havde været lensmænd i Havreballegårds Len før Erik Grubbe. Ridder Erik var mørk i hu. Han blev længe siddende og gennemgik i tankerne, hvor uheldig 2 han hidtil havde været i sit elstovsanliggende. Først og sidst dvælede han ved den omstændighed, som Eline under hans første frierforsøg havde mindet ham om, „ at han var gift. “ For en stund siden havde spåkvinden mindet ham om det samme. Denne fatale omstændighed måtte altså være den væsentligste hindring, han havde at overvinde for at nå sit mål — thi nå det måtte og ville han! I denne beslutning vaklede h-n ikke et øjeblik, og da han ikke betænkte sig på at bruge selv de laveste midler for at kunne tilfredsstille sin attrå, blev han til sidst enig med sig selv om at rette sine bestræbelser på at blive sin hustru kvit. Foreløbig måtte hun bort, langt bort fra Havreballegård og århusegnen. Hvilke følger der kunne flyde af denne beslutnings gennemførelse, var ikke godt at vide, og udeblev „ Følgerne “, kunne der altid tages bestemmelse om, hvad der videre skulle foretages med hensyn til hende. I stærk bevægelse rejste han sig op fra løjbænken, spændte kården af og kastede den raslende hen i krogen. Han blev stående en stund og mumlede halv højt: „ Ja, så må det være! Fru Maren må bort herfra og gemmes vel, og når hun ikke længer er til hinder, da skal Eline Mortensdatter og jeg atter tales ved — om ikke før! “ Han havde jo tidligere hyppig lejlighed til at se og tale med Eline, der stedse havde vist ham den sømmelige opmærksomhed, som han i følge sin høje byrd og stand kunne gøre krav på, men uden i mindste måde at give ham lejlighed eller anledning til en fortroligere tilnærmelse. Når Erik Grubbe talte beundrende om hendes forstand og skønhed, følte hun sig måske vel smigret, men tillige ubehagelig berørt derved, fordi der i hans blik og tone var noget, der uvilkårlig sårede hendes fine jomfruelige følelse, ihvorvel hun i sin uerfarenhed ikke klart kunne gøre sig rede for, hvad det var. Hun gjorde sig længe flid for at opfatte hans adfærd som udtryk for ridderlig artighed, og når hendes ansigt stundum blussede, medens hun måtte høre på hans evindelige lovtaler over hendes person, var det den jomfruelige, hartad barnlige undseelse, der jog blodet op i hendes kinder. Det kunne vel være hen ved et Års tid siden, da det traf sig en dag, at hun et øjeblik var ene sammen med ham i sin faders lønkammer, hvor han just havde udfærdiget et embedsbrev. På hans anmodning havde hun bragt ham lys og voks til brevets forsegling; men i det hun derpå atter ville fjerne sig, stillede han sig pludselig i vejen for hende og greb hendes hånd, i det han sagde: „ Bliv ej vred, jomfru Eline, og ræddes

1880_MoellerL_DenSkotskeKapitainEllerSepoybruden

Louis

Den Skotske Kapitain Eller Sepoybruden

Møller

MoellerL

Den Skotske Kapitain Eller Sepoybruden

male

1880_MoellerL_DenSkotskeKapitainEllerSepoybruden.pdf

Ludvig

Møller

Louis de Moulin

dk

Den skotske Kapitain eller Sepoybruden

Historisk Roman

n

gothic

Jordan

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. I dschnnglen. Det var langt over midnat! Månen stod blank og klar på himlen, ikke en vind rørte sig; alt var tyst og stille, og kun engang imellem lød et dumpt brøl eller et langtrukket hyl fra dschnnglekrattet. Hele naturen syntes at samle kræfter til kampen den følgende dag med Indiens store, brændende sol; blomsterne glindsede af en forfriskende dug, og en tågelignende damp steg op af de sumpige bambusslave, stedse højere og højere, overdryssende de tørre, raslende rør med et fint, fugtigt støv. Med et lød fodtrin; de nedfaldne, visne kviste knagede under dem, og to mænd viste sig på den smale, kun lidet besøgte sti, som ellers blev benyttet, enten af tigeren, eller af dens fjende, den uforfærdede jæger. Mændene standsede ved et mægtigt palmetræ, der stod ligesom en skildvagt ved begyndelsen til en ten skotske langstrakt, åben plet, der i månelyset lignede en indsø med grønne bølger, omgivet af mørke skove. De bar en byrde imellem sig; noget hvidt, der hvilede på en båre af grene. „ Her, faringhea! “ sagde den ene, „ her er stedet jeg har udset! lad os sætte vor byrde her! “ Den anden kastede et tilfreds blik omkring sig og nikkede: „ Stedet er godt valgt! “ sagde han, „ og jeg gør som du vil! “ Båren blev sat varligt ned, og man så nu hvad den indeholdt. Månens stråler oplyste den tydeligt gennem en åbning i palmetræets krone. Det var et barn; en lille, slumrende pige med buttede arme og smilende kinder; så yndig, så uskyldig som en engel. Hun sov trygt; de små hænder vare foldede over brystet, og af og til opklaredes hendes smil endnu mere; det var som om hun i drømme tumlede sig i Dands og leg. De to mænd betragtede hende i tavshed, men uden at en eneste mine forandrede sig i deres mørke ansigter. „ Kali vil blive glad ved hende! “ mumlede den ene af dem; „ kun skade, at det er os forbudt at pynte hendes Hals med det hellige silke. “ „ Det behøves ikke! “ svarede den anden, „ Gudinden forlanger kun et offer, hvis blod vi ikke har udgydt, det overlader vi til den gule konge. “ „ Og du er vis på han netop kommer denne vej? “ svarede den anden. „ Ja! se dig engang - om, faringhca! ser du det høje, viftende græs og den tætte dschungel rundtom? — bagved dem løber floden med de kølige vande; en time før morgenen gryer vil han komme her forbi, for at flukke sin brændende tørst; hun vil da være vågnet af sin slummer og græde højt ved at se sig ene her midt i dschnnglen. Han vil høre hendes skrig og komme med tindrende øjne og i mægtige Spring, og Kali vil da have et offer mere, inden solen spænder hestene for sin vogn, — og vi, vi har ærligt fortjent vore guldstykker. “ Den, som hed faringhea, nikkede bifaldende og bøjede sig ned over det sovende barn, der i det samme gjorde en bevægelse, som om det ville vågne. „ Tys! “ hviskedee han, „ hun må ikke vågne endnu; hendes gråd ville kalde de ville dyr sammen, og vi er ubevæbnede. “ „ Ligesom hun! “ tilføjede den anden. „ Tys, stille! “ vedblev den første, „ hun skal sove! “ Han bøjede sig helt ned over hende og for med hånden let hen over hendes ansigt frem og tilbage, med en forunderlig, bølgende bevægelse, som forårsagede en viftende, søvndyssende luftstrømning. Det var en efterligning af vampyrens viften med vingerne, når den har sat sig på den halvtsovendes bryst og på denne måde dysser ham i søvn, for uforstyrret at kunne suge hans blod. den lille pige, som var nærved at vågne, faldt straks isøvn på ny og drømte uden tvivl igen sine dejlige drømme, thi hun smilede så lykkeligt og lo isøvne. Faringhea bøjede sig igen ned over hende og samlede ind under det fine kniplings-slør, som var udbredt over den sovendes bryst. „ Se! “ sagde han og fremdrog et kors af guld og brillanter, som hang i en kæde om barnets Hals, „ skulle vi lade hende beholde dette; den gule konge bryder sig dog ikke om det. “ „ Rør det ikke, faringhea! “ hviskedee den anden hurtigt, „ Korset bringer os ingen lykke; Kali ville straffe den, som rører ved det; det er kun for de vantro og ej for budhas hellige børn. — og desuden, “ tilføjede han, „ har vi modtaget den accorderede betaling i klingende guld, så rundelig, som vi selv bestemte den! “ Faringhea flap korset og vendte sig mod sin kammerat. „ Du har ret, Tumba! “ sagde han, „ jeg havde nær ladet mig friste af dette hæslige symbols glans; korset er ikke for os! lad hende beholde det; det vil dog knnses under den gule konges tænder. “ Jdetsamme nåde en fjern, rullende lyd deres øren; den lignede en svag torden, som blev kastet tilbage af echoet. Begge mændene gjorde uvilkårligt en og samme bevægelse fremad, thi den rullende lyd kom fra den modsatte side. „ Den kommer, og den er sulten! “ sagde farings hea, „ Gazellen har været den for hurtig, og hjorten for forsigtig; ikke engang den klodsede bøffel har været dnm nok til at lade sig fange. Nu vel, her vil den finde en lækkerbidsfen, som den ikke går forbi! kom, Tumba, vi kan gå herfra med rolig samvittighed, vi har gjort vor pligt. “ „ Den er endnu langt borte! “ bemærkede Tumba, „ vi når floden længe før den, og båden er parat. “ „ Javist, den vil bruge endnu en stund om at nå herhen; men vi har tøvet længe nok, næsten for længe; husf på vi kan blive savnede; et tilfælde kan forråde vor bortgang, og hvor har vi så været henne? “ Den samme, rullende lyd lod sig høre, men ligeså svag som før. „ O, hvor den er sulten! “ sagde han, „ således klager den altid, når maven er tom. “ „ Og du er vis på at den vil komme ad denne vej? “ Faringhea bukkede sig ned. „ Denne sti er kun for den og schakalen! “ Sagde han, „ ser du de friske spor af deres fod i den fugtige jord? “ Tumba bukkede sig ligesom han og betragtede nøje det dybe indtryk i stien. „ Ja! “ sagde han, „ Du er klog, faringhea; stedet kunne aldrig være bedre valgt end ved foden af denne palme; den kan næsten ikke undgå at træde på hende. “ „ Det er også min beregning! “ svarede faringhea med et smil, „ når jeg gør mine sager, gør jeg dem godt! om kort tid er der kun sløret og den hvide, bløde pude tilbage; det bliver et prægtigt leje for brilleflangen. “ Han så mod himlen, hvor et svagt lysskær viste sig imod syd-øst. ' „ Morgenen sender fin første hilsen! “ vedblev han, „ kom Tumba, vi har ikke megen tid at give bort; det måltid varer ikke længe. “ Som en opfordring til at skynde sig lød den rullende lyd igen; men højere, frygteligere og nærmere. Den lille vågnede ved lyden og slog øjnene op. „ Moder! “ sagde hun, „ søde moder! “ „ Kom! “ sagde Tumba og trak sin vm i hans lette burnus, „ hun er vågen og kalder på sin moder! “ Faringhea tøvede endnu. „ Jeg kan ikke glemme det kostbare smykke! “ Mumlede han. „ Kom, kom! “ sagde Tumba, „ lad korset ligge, hør, hør! den kommer, vi mack afsted! “ „ Moder, søde moder, “ råbte den lille, „ jeg er så bange! “ Et brøl svarede hende, og de to mænd styrtede hurtigt afsted. Den lille var ene i den farlige dschnngel. andet kapitel. Den gule konge. Den nærmede sig! den kom! Månen oplyste landskabet imod vest med den høje, stejle brink, som hævede sig over sumpen dernede. Man kunne tydeligt se dens gule, stribede legeme med den lange hale, som flæbede efter den, medens dens frygtelige hoved knejste stolt i vejret, som om den ville sige: jeg er konge i disse skove! Øjnene funklede og lyste i halvmørket som gloende kul, og den røde tunge for hyppigt hen over de hvide tænder, før at befugte deres skinnende emaille. En dump, underkuet brølen lød uden ophør fra dens strube, og dens næseboer var i uafbrudt bevægelse, for at vinde det mindste levende byttes nærhed. Den var sulten, meget sulten; dens gulstribede skind hang flunkent under dens bug; den havde været uheldig hele natten; hverken bøflen, zebuen eller gazellen havde oppebiet dens komme, og dem den havde mødt af sin egen slægt vare ikke så lette at overmande, de vare kæmper ligesom den selv. Nu ville den gøre et sidste forsøg; den ville betræde stien, som førte ud til floden; måske den der kunne være heldigere; den havde før overlistet den stolte hjort, når denne, i blind tillid til sin hurtighed, havde vovet sig ind på den farlige sti, før at nå floden før de grusomme fjender kom. Da havde den knust dens ryg med et slag af sin vældige pote og drukket dens varme blod, så længe der var en eneste dråbe tilbage. Med et standsede den og stod ubevægelig som et stenbilled. Dens øjne udvidede sig, dens hale pidslede de stærke sider, den underkuede sine truende brøl og lyttede med opretstående øren. Den havde hørt en fremmed lyd afbryde morgengryens stilhed; en usædvanlig lyd på disse steder, den menneskelige stemme. Det var det lille offer, som græd højt og streg af angst. Tigeren lagde sig fladt ned på bugen og skød sig frem langs den bløde sti; så lydløst så stille gled dens tolv fod lange legeme fremad, at ikke et græsstrå knagede, ikke en kvist blev brækket. Dens øjne syntes at gennembore det tætte krat, som omgav den; men den var endnu langt fra stedet. Palmetræet stod desuden imellem; den kunne intet se. Den trak bagbenene tæt sammen under sig og gjorde tre uhyre Spring, hvert på hen ved en femten alen, og lå så igjm stille, ubevægelig og lyttende. Den menneskelige stemme lød igen langt højere end før og langt nærmere. Tigeren svarede med et rasende, tordenlignende brøl, som rungede gennem dschnnglen, og gjorde atter tre uhyre Spring, som bragte den palmestammen nær på tyve alen. Den blev stående og flikkede sine tænder; den havde set noget hvidt bag træet; — der måtte dens bytte være. På den anden side palmen stod den lille pige, indhyllet i et hvidt slør, bleg som et marmorbilled; hun ville skrige, men kunne ikke, angsten snørede hendes strube sammen; tænderne klapprede i hendes mund, og de små fingre bevægede sig krampagtigt. Hun havde hørt det rasende, vallende brøl og kendte det. Det var tigeren, Indiens frygtelige svøbe, som nærmede sig. Hun havde så ofte hørt den omtale og set forfærdælse og skræk på alle ansigter, når den brune hindu råbte sit: Sena! Sena! Tigeren, tigeren! Hun havde om natten hørt dens dumpe brøl fra rismarkerne og spurgt hvem det var. „ Tigeren! “ havde man svaret, „ Tigeren! “ Og nu hørte hun det igen, tætved, ene, hjælpeløs i den store, ville skov. Den ville gøre hende fortred, det vidste hun, måske kradse hendes små hænder, og rive hendes slør istykker; at den ville sønderrive hende med sine mægtige klør lå udenfor hendes tankekreds. Men hun var angst, grulig angst, hun kunne ikke engang råbe om hjælp, ikke engang kalde på sin moder. Med et blev hun, om muligt, endnu blegere end før; hendes øjne udvidede sig, hvert træk stivnede af rædsel og hun udstødte et højt skrig. Knapt tyve alen borte til siden for stien så hun imellem de brede acasiablade et uhyre hoved med tindrende øjne og opspilet gab. Det betragtede hende ligesom forundret og sank dybere og dybere ned mod jorden, ligesom katten, når den vil gøre sig usynlig for musen. Det var kongetigeren, den gule konge; den havde gjort en omvej, for at komme bag på sit bytte, og trak nu benene ind under sig og lavede sig til det dødbringende Spring. Hun havde hørt, at man skulle bede til gud i al nød og fare; det huskede hun nu, og med klaprende tænder sank hun på knæ, med foldede, rystende hænder og øjnene vendte imod himlen. Men tigeren gjorde endnu ikke sit Spring; tværtimod syntes den at gøre sig endnu mere usynlig. Den trak hovedet lidt tilbage, således at et stort acasiablad næsten dækkede det, og blev liggende så stille, at ingen, som ikke vidste det i forvejen, ville have kunnet ane, at de frodige acasiablade skjulte et af jordens største og frygteligste rovdyr. Den havde nemlig fået øje på et nyt bytte eller måske en farlig fjende, og trykkede sig så fladt ned mod jorden, som muligt. Sin kattenatur tro ville den vente, indtil den kommende stod i samme farlige nærhed, da ville den styrte frem i et uhyre, bueformigt Spring og slå dem begge ned med et eneste slag. det var derfor den gjorde sig så lille som muligt og tvang sin ville natur, der let kom i raseri, når den blev forstyrret i at myrde et bytte. Det ny offer var en ung mand, som kom fra den modsatte side. Han var slank og kraftigt bygget; musklerne, som vare synlige på de blottede arme, vidnede om ualmindelig styrke, og det dristige, frejdige blik, som stedse var langt forud for ham, fæstede sig gennemborende på dschunglens tætte blade, ligesom for at udspejde hvad de skjulte i sit indre. Den gulbrune teint vidnede om hinduen, og den smale guldring, som holdt det rige, blåsorte hår sammen, betegnede hinduen af høj rang; den hvide, uldne kappe var kastet løst over skulderen og faldt i sirlige folder ned over ham, sammenholdt om livet ved et diamantbesat bælte. Over venstre skulder hang en lang, smækker rif fel, og i den højre hånd havde han desuden en sirlig, lille bue, et frygteligt våben, som bragte døden langt sikkrere end riflen. Han så ud til at være højest en et og tyve år, en yndling i sin skønneste alder. Ligesom tigeren for kort siden havde nærmet sig listende og krybende, således kom også han med hurtige, lydløse skridt, med fremstrakt Hals og spejdende blik. Han havde hørt brølene og opsøgte nu den blodige røver, for at dræbe den, før den vendte tilbage til sit skjulte leje i det nigjennemtrængelige dschnngekrat. Med et standsede han og så forbavset hen forsig. Han havde opdaget det knælende, skælvende barn ved foden af palmetræet. Det var i samme øjeblik, at tigeren havde set ham og trykket sig ned under acasiabladene, for at gøre ham tryg og lade ham komme nærmere. Hinduen begreb snart situationen, og hans øjne fik en forunderlig, fosforisk glans; de syntes at trænge gennem træet og buskene om det og hvilede endelig gennemborende på acasiabladene. Et foragteligt smil krusede hans læber, og hans venstre hånd greb langsomt indenfor den folderige kappe. „ Den dumrian! “ mumlede han „ den vil skjule sig! “ Og hånden kom frem med et lille bundt fine, smækkre rør, hvis ene ende var skjult i en lille kugle af elfenben. Han tog forsigtigt et rør af bundtet, rykkede det varsomt op af kuglen og gemte igen de andre indenfor sin kappe. Den ende på røret, som havde siddet nedad i elfensbenskuglen, var forsynet med en fin stålspids, der var dyppet i en brunlig, syrlig lugtende saft, som indeholdtes i kuglen. Det var imidlertid kun lige spidsen, som var farvet med den brune væske, knapt en ottendedel tomme; resten af den var skinnende blank. et besynderligt, spottende smil fløj over hinduens smukke ansigt, da han lagde det lille, fine rør på buestrengen, medens han uafbrudt holdt øje med acasiabladene, som bevægede sig næsten umærkeligt. „ Den dumrian! “ mumlede han „ den har forladt sit skjul, for at lifte sig bag på mig! “ Han havde ret; da den kommende blev stående og tog det smække rør frem, sagde dens instinkt den, at der var fare på færde; hvad var derfor rigtigere end lade ham blive i den tro, at den endnu lå bag acasiabladene, medens den gled lydløst hen ad jorden i en stor bue og pludseligt kastede sig over ham med uimodståelig kraft. Tigeren er klog, snu som ræven, og planen var virkelig ikke ilde. Men den unge hindues øje var skarpt som ørnens blik; han så den tydeligt glide frem under de fine, spæde bambusrør stedse nærmere og nærmere, medens dens øjne ikke tabte ham af syne, og med hovedet trykket ned imod jorden. Det var døden, som kom listende, grusom, ubønhørlig, uden nåde. Buen, den havde gjort for at komme bag på ham, var meget stor og svarede til en Radins af mindst halvandet hundrede fod, hvilken afstand umærkelig blev mindre og mindre, eftersom uhyret skød sig frem på bugen. Da den kun var en halvfjerdssindstyve fod borte, forandrede den retning og forsvandt under nogle tætte buske, for pludselig at vise sig i ryggen af hinduen, der vedblev at holde det smækkre rør på buestrengen. Den kunne nu dristig nærme sig, krybende på bugen og dækket af det tre fod høje dschnnglegræs, og den var en mester i at nærme sig på denne måde. Der hørte et skarpt øje til at bemærke den uendelig svage rysten, som bevægede Toppen af det stride, raslende græs, og der hørte et overordentlig fint øre til at høre, hvor let den satte sin vældige pote til jorden for at føre sit mægtige legeme frem gennem græsset. Men han havde set græssets umærkelige skælven hørt lyden af de listende trin. Det samme foragtelige smil krusede igen hans læbe, og han forandrede blot sin stilling således, at han kom til at vende siden imod den. Men bestandigt hvilede det smækkre rør på strængen, parat til at flyve ud og bringe døden med sig. Engang imellem, hurtigt som lynet, viste dens store hoved sig over græsset, for at se om retningen var rigtig, og den snigende bevægelse begyndte da igen, men meget hurtigere, ja, det lod næsten til, at den nu ikke brød sig om at blive set, nu da dens bytte næppe ville kunne undgå den. - de tørre rør kn asede under dens fødder, græsset svajede frem og tilbage i en voldsom bevægelse, og en hul, rullende lyd lod sig høre. „ Ah! “ mumlede hinduen, „ om lidt vil den søge at skræmme mig med et brøl og derefter vil den gøre sit første Spring. “ Og uagtet han befandt sig i umiddelbar nærhed af jordens grusomste rovdyr, gav han sig dog med opmærksomhed til at betragte en lille, guldglindsende bille, som flygtede på et græsstrå for et gulbrunt firben af en fem, seks tommers længde. „ Kamp og efterstræbelse alle vegne! “ mumlede han, „ såvel imellem dyrene som imellem menneskene; ingen fred, ingen tryghed selv i den uskyldige natur. “ Han gjorde en pludselig bevægelse, som kyste firbenet, der forsvandt som ct lyn og søgte hen til sin bolig i en frøndet træstub. Jdetsamme lød et rasende, bedøvende brøl fra det høje græs, og hinduen så tigerens vældige legeme flyve gennem luften i et eneste, uhyre Spring. Brølet blev besvaret af de mindre dyrs ængstelige skrig. Aberne, som nylig var vågne af deres slummer, for forfærdede op på de yderste, høiesf siddende grene, og de talrige fugle flagrede tilveirs, ligesom for at flippe bort fra den frygtelige majestæt, hvis stemme alene var i stand til at forfærde. „ Det var det første Spring! “ mumlede hinduen, som var forbleven fuldkommen rolig, „ mon den virkelig skulle være dum nok til at tro, at den får lov til at gøre de to andre! “ Den lille pige henne ved træet havde hørt det frygtelige brøl og var faret op fra sin knælende stilling. „ Tigeren, tigeren med de store runde øjne, “ Stammede hun, „ o, kom, søde moder, kom sør den iver mig. “ Hun ville flygte hen til den broncefarvedc mand, som stod imellem hende og det frygtelige dyr, men benene nægtede hende fin tjeneste: hun kunne ikke bevæge fødderne, og blev stående stiv og ligesom lgmmct. Hinduen hørte hendes ængstelige råb og så hendes angst, men rørte sig ikke af stedet; hans øjne vendte hurtig tilbage til krattet, som bevægede sig voldsomt på det sted, hvor tigeren var faldet ræd efter sit Spring. „ Den forbereder sig til nok en flugt gennem luften! “ sagde han, „ det skal blive den sidste den skal flippe godt fra! “ Han havde knapt udtalt, før et nyt, dundrende brøl lød gennem dschunglen, og det vældige dyr igen for i vejret i et rasende Spring, tredive -fod længden og ti i højden. Den lignede en uhyre, gul fugl uden vinger, da den svævede hen over de tørre græsstrå, og faldt ned knapt tyve fod fra den ubevægelige hindu. Det næste Spring ville bringe ham døden, derom der lykkedes. Hinduen vidste det, thi hans rolighed veg pladsen for en mærkværdig, næsten feberagtig spænding. Hans øjne udvidede sig og lyste som phosfar, næseboerne bleve større og ligesom indsugede tigerens stramme uddunstning, og læberne åbnede sig for de skinnende hvide tænder, der kappedes med schakalens i glans. Tigerens legeme var næsten helt synligt; den lå i udkanten af underskrive «, kun sparsomt skjult af nogle brede blade. Dens uhyre hoved lå fladt ned på jorden, medens den vedblev at trække bagbenene ind under sig til det sidste, afgørende Spring. Halen slog det stride græs og de tørre bambusrør til side ellerknækkede dem som tørre pinde, medens den samtidig brølede uafbrudt, svagt og dumpt af raseri eller man ske af glæde. Der var ikke mere end fyrreogtyvc fod imellem de to modstandere, og hinduen fjernede sig ikke; tværtimod ban nærmede sig langsomt, næsten krybende hen ad jorden med de funklende øjne fæstede på de lo ildprikker, som tindrede ham i møde fra underskoven. Tigeren udstødte et tvrdenligncnde brøl, så flygtigl, så rasende, at dschunglens dyr, som begav sig på Bei til floden, standsede forfærdede, og gjorde i det samme sit Spring. Der lange, smidige legeme for som en pil op fra græsset og beskrev en bue på hen ved tredive fod. Hinduen trak strengen til sig; det lille, smekkre rør hvislede i vejret og traf uhyret i siden før det faldt ned to skridt fra ham. Den broncefarvede mand udstødte et seiersråb og sprang en halv snes skridt tilbage, i samme øjeblik som hans fjende rejste sig og vendte sig imod ham med opspilet gab og udspændte klør. „ Klodrian! “ lo han, „ Du beregner kun dårligt dit Spring, nu er det forsilde at gøre det om. “ Det lod til at han havde ret. Det mægtige uhyre formåede ikke at rejse sig; dets hele legeme var ligesom lammet; kun poterne slog rasende i jorden og rev græsset op i store totter, medens det samtidigt udstødte rasende, hæse brøl. Hinduen betragtede det med et triumferende smil. „ Gisten virker, den vil dræbe den inden tre minuters forløb! “ sagde han, „ den gule konge må bøje sig for den fredløse mand! “ Han vedblev at betragte tigeren, som nu blev grebet af et frygteligt raseri; tråden flød den ud af munden, de vældige klør slog rasende til alle sider, brøl fulgte på brøl, stedse hæsere og hæsere, indtil de pludseligt ophørte. Den faldt om på siden og lukkede øjnene, men i næste nu rejste den sig pludselig på alle fire, udstødte et sidste, tordnende brøl, sprang lige i vejret, vist en seks fod og styrtede om på ryggen. Hinduen gik langsomt hen til den og bøjede sig ned over den. ' „ Død! “ sagde han, „ dumme dyr, som ville kæmpe med mig om herredømmet i dschnnglen! “ Og uden at værdige den et blik gik han langsomt hen til barnet, som endnu stod bleg og ubevægelig ved palmetræet. „ Bange? “ sagde han smilende på dårligt engelsk og bøjede sig ned over hende. „ Jeg vil hjem, hjem til moder! “ svarede den lille og omfavnede hans knæ. „ Navnet? “ spurgte han videre og strøg hendes lyse hår tilbage, „ sig mig det! “ „ Lila, lille Lila! “ stammede hun, „ men kom hjem, hjem, moder vil give dig guld, så meget du vil have! “ Hinduen rystede på hovedet. „ Men hvorledes kommet her? “ spurgte han, „ Du må sige det! “ Den lille så sig om. „ Lila ved det ikke! “ sagde hun, „ Lila har været artig hele dagen i går. “ „ Moders navn? “ spurgte hinduen videre, „ Du må sige det, — onde mennesker har taget dig! “ „ Hun hedder mama, søde mama! “ svarede den lille, „ o, hun er så god og så smuk! “ Hinduen rystede misfornøjet på hovedet. „ Nej, nej, “ sagde han, „ så sig mig din faders navn! “ Den lille så forundret på ham. „ Papa! “ sagde hun, „ død, tigeren rev ham ihjel. “ Hinduen betragtede hende medlidende. „ Vent! “ sagde han, „ Djalma vil narre dem! “ Han tog sløret, som hang om den lille, og kniplingstørklædæt og sønderrev begge dele. „ Din kjole! “ smilede han, „ få en anden af mig. “ og, idet han bukkede sig ned over hende, tog han hendes kjole af og rev den istykker. Den lille så forundret på ham. „ Jkke græde! “ lo han, „ Djalma vil narre dem, pas på! “ Han gik hurtig hen til den døde tiger og mr dens strube over. Med et tilfreds smil stænkede han det dampende blod på klædningsstykkerne og kastede dem i græsset. „ De vil komme! “ mumlede han, „ og dr vil tro den gule konge har dræbt hende! o, jeg skal narre dein, de er meget dumme! “ Han lyttede og gik hurtig hen mod barnet, som nysgerrig havde betragtet ham. „ Kom! “ hviskedee han, „ sæt dig på min ryg, der kommer nogen! “ „ Vil du bringe mig til min moder? “ sagde hun. „ Ja, skynd dig! jeg hører listende trin, det er onde tegn. “ Han lagde sig på knæ, og barnet satte sig på hans skulder. „ Hold mig om halsen! “ sagde han, „ og hold fast! “ Hun slyngede sine små arme om hans brnne Hals og kyssede hans kind. „ Jeg holder meget af dig! “ sagde hun, „ og moder vil give dig guld. “ „ Hold fast! “ svarede hinduen, „ og vær ikke bange. “ han rejste sig og for afsted hen over den lille, åbne plads med smidige, elastiske skridt. To minuter efter, just da han forsvandt i underskoven med sin byrde, raslede grenene tætvcd palmetræet, og to mænd trådte frem. Tredie kapitel. Offrene. De to mænd, som kom, standsede ved palmetræet og så sig hurtig om. Da de opdagede de sønderrevne, blodige levninger af klædningsstykkerne, for et tilfreds smil over deres ansigter. „ Han har været her og holdt mållid ' “ sagde den ene, „ Planen er fuldkommen lykkedes. “ Og imedens hans ledsager magelig tog plads ved palmetræets fod, opsamlede han de henkastede klædningsstykker og rullede dem sammen til en lille bylt. „ Det er værdifulde beviser! “ sagde han, „ de vil give tigeren skylden, og vi er fri. “ Ingen af dem kunne se den dræbte tigers legcme imellem græsset og bambusrørene; det lå fladt udstrakt, og vegetationen var meget yppig. Vi ville beskrive disse mænd, medens de tage plads ved palmetræet og ligesom fryde sig over den ville, majestætiske natur, der udfoldede sin rigdom trindtom dem, oplyst af solen. Den højeste af dem så ud til at være en mand på hen ved fyrreogtyve år. Hans langagtige, blege ansigt, der var aldeles skægløst, havde et hjerteløst, koldt udtryk; de små, grålige øjne vare i uafbrudt bevægelse til alle sider, ligesom om han frygtede en overrumpling; næsen var lang og lige, og læberne sammenbidte og farveløse. En fornnderlig, næsten sygelig bleghed var udbredt over hele hans ansigt, og blev endnu mere forhøjet ved det tætklippede, ildrøde hår, der var groet ned i en spids i panden og dannede derved to høje, blottede steder på hver side af tindingerne. En fysiolog ville ubetinget have erklæret ham for en mand af bestemt karakter og en gennemtrængende forstand, blandet med ræveagtig snuhed. En sort, falmet kittel nåde ham helt ned til fødderne, og et bredt, gult bælte, der bar den pralende inskription: « Deus et ego », * ) sad stramt om hans smalle liv, holdt sammen ved et simpelt messingspænde i venstre side, hvorved ikke et bogstav af inskriptionen gik tabt. En meget bred filthat, som han havde taget af og lagt ved siden afsig, og et par plumpt, jernbeflagne sko fuldendte hans påklædning. ( * gud og jeg. man kunne ikke tage fejl af hans stand. Han var jesuit; og beklædte for tiden en missionærs stilling iblandt Indiens halvvilde folkestammer. Vi kunne præsentere ham som den værdige pater Antonio. Hans ledsager var ligeledes høj og mager, men havde et ganske andet udseende. Hans smukke ansigt smilede uafbrudt, og de store, brune øjne havde et venligt, troskyldigt udtryk, som straks indtog enhver. Det mørke overskæg var snoet med en vis omhu til to drabelige spidser, og den lille sirlige jokeihue sad på et meget omhyggeligt friseret hår. Hænderne vare små og aristokratiske og, trods dm umådelige hede, forsynede med fine, hvide handsker; de legede ligegyldigt med en guldknappet ridepisk, imedens han så sig tilfreds om til alle sider og af og til hævede hovedet, for at beundre den mægtige palme, ved hvis fod han sad. En tæt tilknappet, kort frakke af indisk stof fremhævede hans brede skuldre og hvælvede bryst, og et par elegante støvler, forsynede med kakerte skafter, omsluttede et par gultfarvede pantalons af silke. Det var klart at se, at han var gentleman eller idetmindste gjorde fordring på at være det. Hans tittet gav ham også ret dertil; den elegante herre var nemlig sir raleight home, baronct, og af den engelfie regering ansat som statsrctssekretair og dommer i Bombay. hvorledes han var kominen i berørelse med den tarvelige missionair og hvorfor han befandt sig i den farlige dschungel vil læseren senere få at vide; kun må bemærkes, at de to mænd aldeles ikke vare uvidende om farerne i denne del af Indien, og at sir home derfor var bevæbnet med riffel og pistoler, imedens missionæren tilsyneladende var fuldkommen ubevæbnet. Den fromme mand stolede på znskriptionen i sit bælte og på sit ydmyge hverv, som endog blev tålt af „ Kvælerne “. Hvad de ville dyr angik, frygtede han dem ikke. Han havde et frygteligt våben i sine forunderlige, stirrende øjne; ligesom visse slanger sormå at lamme det forfærdede offer ved deres spillende, magnetiske blik, sådan havde pater antomio flere gange forbavset ved dristig at træde et vildt dyr i møde og tvinge det til flugt ved at se det stift ind i øjnene. — og ligeledes gik det, når han betragtede et menneske; der var noget i hans øje, som forfærdede, noget, som udøvede en nimodståelig magt, og som tvang andre til at slå øjnene ned. „ Tigeren er ikke farligere end jeg! “ plejede han at sige til sine fortrolige: til fremmede sagde han ydmyg: „ Det er gud, som våger over sin ringe tjeners liv. “ Han var uden tvivl en farlig mand, den samme pater, i det mindste troede man det, thi han havde kun få venner, og selv disse følte sig altid ilde til mode i hans selskab. hans blege, kolde ansigt blev oplivet af et tilfreds smil, da han sad der ved baroncttens side og viklede de blodige klædningsstykker sammen; det var tydeligt at se, at han var oprømt over at planen var fuldkommen lykkedes som han sagde, og hanstemme lød også helt muntert, da han sagde: „ Ikke sandt, sir, planen var ikke ilde, og blev, som de ser, særdeles godt udført? “ „ Ganske vist, min værdige ben! “ svarede baronetten, „ ganske vist, men der er ikke mange dage tilbage, og vi stå endnu kun ved begyndelsen. “ Jesuitten trak på skuldrene. „ I verdensmenneskcr! “ sagde han, „ er altid så ivrige i eders ønsker og forhåbninger! I storme afsted og gribe til voldsomme midler, for at opnå et resultat, som vi ydmyge tjenere af den sande tro nå ubemærkede, langsomt, men med langt større sikkerhed. Mangfoldige af eders planer mislykkes som en følge heraf, mange af eders dristige handlinger blive aldeles uden frugter, hvorimod vi overvinde alle hindringer, besejre enhver tænkelig modstand og glæde os ved en sejr, der ikke har kostet os et eneste offer. “ „ Undtagen den kostbare tid! “ bemærkede baronetten. Jesuitten loe højt. „ Tiden! “ sagde han, „ vi give ikke et minut bort; vi bruge dem alle; imedens andre tankeløst bortkaste time på time, arbejde vi, og endnu er vi aldrig kommet forsilde. — se her! “ vedblev han og trak en gul læderbog frem af sin brystlomme, „ her af skal jeg overbevise dem om, at jeg forstår at benytte tiden, og at enhver af mig bestemt handling også har sin bestemte tid, på hvilken den skal udføres. “ „ Hvis den ellers lykkes! “ bemærkede baronetten. Jesuitten betragtede ham med et forunderligt smil. „ Jeg begriber ikke, hvor de kan tvivle, min kære ven! “ sagde han, „ sagde jeg ikke allerede foret halvt år siden, at Lila faidherbe ville ophøre at leve den 15de februar, og hvad skrive vi i dag? “ „ Den 15de februar! “ svarede baronetten forbavset, „ ved gud, de er en ypperlig regncmester, pater antomio, de beregner et menneskes levetid med en foruroligende nøjagtighed. “ „ Godt! “ svarede jesuitten, uden al lægge mærke til komplimenten, „ og som jeg har sorudsagt Lilas dødsdag, vil jeg forudsige alle de andres. “ Han lagde eftertryk på de tre sidste ord og få baronetten stift i ansigtet. „ Selv om man lægger dem alvorlige hindringer i vejen? “ sagde denne. „ Ja! “ svarede pateren, „ selv om man rejser bjerge imellem mig og mine planer, vil jeg dog udføre dem. “ „ Man kunne måske få skrupler på halvvejen! “ Indvendte baronetten, „ og man ville da næppe have brug for deres beundringsværdige forstand, kære ven! “ „ Og tror de, at jeg derfor ville opgive mine planer! “ sagde jesuitten med et spottende smil, „ nej, sir, så handlede jeg for mig selv, og nød frugterne alene. “ Baronetten betragtede ham med en blanding af beundring og skræk og slog sig på støvleskafterne med sin ridepidfl. „ Det forundrer dem, kære sir! “ vedblev den anden i samme rolige tone, „ men jeg hører nu til den gamle skole, som bygger fra grunden og ikke standser på halvveien. Behag blot at høre efter, og de vil erfare, at jeg allerede har ordnet begivenhederne for de kommende dage. “ Han åbnede bogen og bladede om i den, indtil han nåde et blad, som var mærket med et sort kors, ligesom man gør ved en dødsanmeldelse. Det var det egentlig også, kun med den forskel, af personerne ikke vare døde endnu, men blot indviede til døden. Det var en uhyggelig optegnelse, den samme og lod til af være meget bestemt, thi allerøverst stod virkelig med tydelige bogstaver: Lila faidherbe, -ad d. 15 februar 18. Foran hendes navn stod et ettal, hun var altså den første på listen. - derefter fulgte: lord welseitht, død d. 12te marts. 18. Lady faidherve, dad de « 3die April. 18. Kapital « Edward d « dley, død d. 10de M

1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_1

H.F.

Den Skotske Kvinde på Tjele 1

Ewald

Ewald

Den Skotske Kvinde på Tjele 1

1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_1.pdf

H.F.

Ewald

dk

Den skotske Kvinde paa Tjele

Livsbillede fra Reformationstiden

n

gothic

Gyldendal

KB

pdftxt

1500

undetitel

HISTORICAL

Første kapitel. Gode mænd og kvinder. Den hellige augustini dag, eller den 26de Mai, 1534 var en solklar, varm vårdag. Solstrålerne spredte sig straks efter solens opgang over jorden som en hær af lysengle, for hvis glavind nattens skygger måtte vige, fjælede de sig end i skovens tætteste tykning, og dugperlerne henveiredes, efter at de en kort stund havde afspejlet morgensolens stråleglands og forherliget dens Sejer. Der var solblink over Tjele langsøes vandspejl, som hist og her krusedes af morgenvinden og over de mægtige skove, som dengang dækkede næsten hele søens nordlige bred og med få afbrydelser strakte sig mod sydvest helt ned til Viborg. Nu er skovenes område her, som så mange steder, stærkt indskrænket, og der er skilsmisse mellem Tjele langsø og Bigum og lindum skove; men for trende århundreder siden spejlede ærværdige ege og bøge mange steder deres kroner i søens glar. Også søens sydlige bred krandsedes af en smal strimmel krat og enkelte frodige trægrupper; men her havde øksen allerede i den grå hedenold gjort lyst. Her var grønne rugmarker og agre, som af svære med stude forspændte plove pløjedes til vårsæd; men her fandtes også overdrev og lyngsletter, der viste spor af en svunden kultur. Agerrender under den brune lyng fortalte om den slægt, som den sorte død i det fjortende århundrede havde bortrevet. Egnen var mere tyndt befolket nu, end i fortiden; men nogle store drifte stude, som græssende søgte deres sparsomme føde på overdrevet, viste, at nogle af landets gode, det vil sige frie, adelige mænd havde fæstet Bo ved Tjele langsøes bredder. Fra Tjele Hovedgårds skorstene i vest og fra Vingegårds i øst steg den blå røg næsten lodret op i den klare morgenluft. Hanegal og hundeglam lød fra begge disse herresæder, ved hvis stalde og lader hungrige ulve havde lusket om ved nattetid. Nu var gråmanden listet tilbage til skovene, og Mikkel, som fulgte dens spor for at få sin part af byttet, havde skjult sig i sin hule; men fiskeørnen, glenten og musvågen, ridderlige røvere, der søge deres bytte ved dagens lys, kredsede i luften, og en flok hejrer søgte ned til søen for at fiske. Dog lod det til, at man både på Tjele og Vingegård havde besluttet at forstyrre dem i deres dagsværk. To rytterskarer mødtes ved markskellet mellem Tjele og rise gårde, og det kendtes straks på deres klædedragt og udrustning, at det var gode mænd og kvinder, der ville forlyste sig ved deres privilegium og nyde jagtens glæder i forening. De bøde hverandre: guds fred og godmorgen! Det lød muntert, mere som et glædesråb, end som en velsignelse. Hestene skrabede i gruset med hovene, medens de blanke stålbidsker blinkede i solen, og fjedrene på rytternes baretter og rytterskernes små hatte vaiede i den milde forårsvind. Man aftalte jagtens gang, medens falkedrengene holdt stille med falkene på deres behandskede hænder. Herskab, som tjenerskab, var godt, men simpelt klædt. Her var ingen stor pragt at skue og mere af vadmel og klæde, end af silke og Fløiel; men ridstøiet og jagtvåbnene, knive, spyd og armbrøster vare blanke og hestene vel fodrede. Efter en kort, livlig samtale, red det hele selskab ned ad søen til. Fremmest red den unge, skønne Margrethe, eller som hun i hjemmet kaldtes, Margaret Mogensdatter fra Tjele og ved hendes side Folmer Hansen af slægten Rud. Intet under, at han ofte og gerne så hende ind i hendes mørkegrå øjne, thi fra dem udstrålede med ungdommens hele friskhed en skøn og ædel sjæl. Hendes ansigtstræk vare af en så skin og udpræget skønhed, at de selv ved en flygtig beskuelse efterlode et varigt indtryk i beskuernes erindring; men linierne vare ikke så bløde og runde, som det er almindeligt hos de danske piger, og hudfarven, skønt frisk, dog lidt mørkere. Den fint bøjede næse var af den ædleste form, de mørke og kraftigt tegnede øjenbryn og de fyldige, veldannede læber gave hendes åsyn et for hendes unge alder sjældent præg af lidenskabelighed og villieskraft; og dog havde hendes dejlige øjne ofte et blidt og drømmende udtryk, og de kunne i enkelte øjeblikke stråle af den reneste fromhed. Når et smil opklarede hendes åsyn, da forvandledes dets alvor til den blideste kvindelige unde, men hun smilte oftere, end hun lo. Hendes statelige skikkelse og sjælfulde blik indgød de fleste unge mænd mere beundring og ærefrygt, end kærlighed, men det var at forudse, at den lidenskab, hun vakte, måtte blive dyb og varig. Uagtet hun først nylig havde fyldt sit sekstende år, var hendes skikkelse dog fuldt udviklet, og dette var i hine tider intet særsyn; thi den simplere og kraftigere kost, den stærke bevægelse til hest på rejser eller på i agt og savnet af mange bekvemmeligheder, som gøre den nulevende slægt blødagtig, hærdede dengang de unge, og åndelig anstrengelse hæmmede kun lidet den naturlige, sunde, legemlige udvikling. Den mørkerøde kjortel, der skuttede stramt om Margaret Mogensdatters smække liv og svulmende barm, den lille sorte fløielshat med den hvide strudsfjeder, der sad kækt på hendes mørke, i rige mætninger lagte hår, fremhævede på det klædeligste hendes skønhed og røbede en fin og ren smag, men kun ringe pyntesyge. Hun bar sit skønne hoved stolt og frit og førte sin hest let og sikkert. Der var dem, der mente, at hun bar hovedet for højt, og at større ydmyghed ville passet bedre for hende; thi omendskønt hendes fader, hr. Mogens Lauridsen af æten Løvenbalk, forlenet med nørlyng herred, i sin tid flagen til ridder af kong Frederik den første og desuden beslægtet med bilderne, gyldenstjernerne og andre ædle og mægtige slægter, levede på sin gård Tjele som en anset, velstående mand, og uagtet hendes moder, Genete Jakobsdatter Craigengelt, var en kvinde af ædel skotsk byrd, så hviskedees der dog i krogene adskilligt om forholdet mellem hendes forældre, der kun lidet var skikket til at give bende og hendes Broder Knud anseelse i verdens øjne. Skøn Magaret vidste måske ikke endnu, al verden havde stemplet dem som slegfredbørn, men desto bedre vidste hun, at ifølge et gammelt sagn randt der dansk kongeblod i hendes faders årer, og at hendes moder på spindesiden var udsprungen af de skotske grahamers, greverne af Montroses æt. I denne ældgamle slægts årer var stuarternes og Douglas ' ernes blod blandet, og tidlig var Margarets hu ved hendes moders fortællinger bleven draget til dennes fødeland og hendes høje frænder. Det var da tilgiveligt, om hendes unge hjerte svulmede af stolthed, og det var sandsynligt, at hvis en alvorlig admygelse engang skulle ramme hende, da måtte virkningen blive knusende og ryste hendes væsen i dets grund. I dette øjeblik, medens hun langsomt red ned ad søen til ved Folmer Ruds side og lyttede til det, han med dæmpet røst sagde, var hendes holdning og mine dog snarere ydmyg, end stolt; hendes sænkede øienlåge og blussende kinder røbede hendes hjertes svaghed og jomfruelige undseelse, og den mand, der syntes at have så stor magt over hende, bemærkede med inderlig glæde disse tegn på hendes fremspirende tilbøjelighed for ham. Folmer Rud var egentlig ikke nogen smuk mand; Margaret Mogensdatter havde set kønnere mænd, end ham, uagtet hun ikke havde været vidt om i verden; men hun havde ikke set nogen mand, der lignede ham. Hans skikkelse var skank og veldannet, men næppe over middelhøjde, hans ansigtstræk ikke regelmæssige, hans brune øjne trods deres levende Glands snarere små, end store. Besad han en skønhed, da måtte det være hans hårfagerhed; thi hans rige brune hår og skæg, som han efter den tids mode bar langt, var af en smuk, kraftig farve og blødt som silke. Margaret havde kendt ham i to år, og hun var næsten barn, da hun så ham første gang; men dog mindedes hun endnu levende dette første møde, der havde været for hende ligesom en åbenbaring af noget hidtil ukendt. Hos hvilken anden mand havde hun iagttaget en så vidunderlig ro, mildhed og dannished? Hvo af deres lige havde som han vedkendt sig som noget ærefuldt sin boglærdom, sin glæde over naturens skønhed og sin smag for livets renere og ædlere glæder? Så ung Margaret var, hun havde dog allerede været vidne til megen råhed og ofte set sørgelige følger af tidens skødesynd, drukkenskab. Folmer Rud var den eneste mand, hun aldrig havde set beskjænket, og så stor var tidsalderens fordom i dette punkt, af hans afholdenhed pådrog ham beskyldning for umandighed, ja mistanke for lumskeri. Dog, hvo kunne vise større mandighed og et fastere mod, når det behøvedes, end han? Måske gaves der flere mænd, som han, men Margaret havde ikke på sin vej truffet nogen mand, der indgød hende en så ubegrænset tillid. dog var hun ikke ganske blind; thi hun havde opdaget en af hans fejl, som var en vis påståelighed og feig fasthængen ved sin egen mening, og hun havde med sørg mærket, at han heldede stærkk til den nye lutherske lære, medens hun med liv og sjæl var den papistiske kirkes tro datter. Dog var denne uoverensstemmelse hidtil ikke vokset op til at blive et skær for den gode forståelse imellem dem. Bagved disse to red Margarets Broder, Knud Mogensen Løvenbalk, som var to år ældre, end hun, en kraftig, sværlemmet angling med et sundt, roligt åsyn og et for hans alder barnligt udtryk i de blå øjne. Hans legeme var fuldt udviklet, men efter hans bly og noget kejtede væsen at dømme, når han færdedes blandt kvinder, og hans taushed blandt mænd, da lå hans sjæl endnu i svøbet. Hans ledsagerinde, en syttenårig pige, fyldig, velskabt, lyshåret, med en skin, frisk ansigtsfarve, skjelmske blå øjne og smilehuller i sine runde kinder, syntes at more sig over hans forlegenhed og gække ham. Det var ide Nielsdatter af slægten brun, et forældreløst barn, der i nogle år havde levet på Vingegård, hvis ejer, Christoffer Enevoldsen kruse, var hendes frænke og beskikkede formynder og bestyrede hendes formue, der, som næsten al formue i hine tider, skal i jordegods eller i parter deraf, en hist, en anden her. I nogen afstand red Christoffer kruse selv, en kraftigt bygget skikkelse, hvis blik og hele færd tydede på stor besindighed og godmodighed og hans yngre Broder Thomas, der i modsætning til ham havde et uroligt blik og en spodsk mine, enten dette nu var bevis på et lidenskabeligt, vredladent sind, eller han måske havde en bestemt årsag til at være i dårligt lune. Imellem disse to red deres eneste søster, Anna Enevoldsdatter, en fin, spædlemmet jomfru på nogle og tyve år og med et mildt åsyn. Allene og bagerst i rækken, umiddelbart foran svendene og falkedrengene, red en mand, hvis klædedragt og hele adre dannede en stærk modsætning til det øvrige selskabs. Uagtet han ikke bar nogen bestemt ordensdragt, og en flad hue skjulte den kronragede isse, røbede dog den side kjortel og det glatragede ansigt munken. Tidernes vanskelighed påbød en formumming, thi denne mand var en prædikebroder af dominikanernes nu så forhadte orden, som allerede for nogle år siden var bleven fordrevet fra Viborg. Broder Vigand var hans navn, og han var af bondeæt, født af » ordnede forældre på Tjeles grund, en omstændighed, der havde forskaffet ham tilhold hos hr. Mogens, som havde antaget ham som skriftefader og læsemester for sine børn; men ingen skulle af hans adre have gjettet hans lave herkomst, eller i ham formodet et medlem af den sortkappede tiggerorden. Hans skanke og statelige skikkelse og hans ranke holdning viste, at han ikke kunne være ganske fremmed for legemsøvelser og våbens brug, og hans alder var næppe over tredive år. Han så ikke meget ældre ud, end Folmer Rud, der dog først nylig havde fyldt sit fem og tyvende år. Hans skarpe træk og funklende sorte øjne havde en vis mørk, sydlig skønhed, som om der flød zigennerblod i hans årer; men hans fkarpe blik, der snart havde et snu lurende udtryk, snart lyste af en fanatisk ild, indgød alt andet, end tillid. Han så ud som en mand, hvis bryst rummede stærke lidenskaber, men som også formåede at tæmme dem, når klogskabshensyn bød det. Hans væsen kunne dog være indsmigrende nok; men i dette øjeblik, da han, uden at blive iagttaget, red efter det muntre selskab, lyste hans mørke øjne af had, og hans smalle læber krusedes af et hånligt smil. Hans skikkelse gjorde samme virkning i denne muntre skare, som en mørk slagskygge i et solbefkinnet landskab. Nu havde de nået bakkeskrænten ved søen, og Margaret udbrød, idet hun vendte sig mod øst og pegede ned på den sivbevoxede bred: „ Ved guds moder og alle helgene! Aldrig så jeg før så skøn en flok hejrer; det bliver lysteligt, Folmer! “ „ Det er så, “ svarede Folmer Rud og så hende listeligt smilende ind i øjet, „ Det er så, selv uden hejrerne! “ „ Klogest nu at tie, “ sagde Christoffer kruse, „ skulle vi fange held til jagten. “ „ Somme tale meget og tænke lidet, “ sagde munken med et hvast blik på Folmer og Margaret. „ Sigter i til mig, Broder Vigand? “ spurgte Folmer og så raskt op med et smil. „ Da tænkte jeg dog nys fromt og godt. “ „ Hvad da? “ spurgte munken. „ Jeg bad til eders helgen og skytspatron, den hellige Vigand, at han ville frie eder fra at blive græsrytter, som forgangen dag, da i beviste jomfru Margaret og hendes Broder den omhu at ledsage dem til Vingegård. “ Ingen af selskabet lo af denne spas, undtagen unge knnd Mogensen. Hans søsters blik udtrykte afgjort mishag, og Thomas kruse sagde: „ Ikke er det en skam for en kirkens mand at falde af hesten. “ „ Nu, “ sagde Broder Vigand, idet en mørk bredesrødme farvede hans åsyn, „ det er ikke første gang, at den ædelige herre til kjellinghøl har øvet sit vid på mig, en stakkels fordreven sortebroder. Det kendes på eders tale, at i er en ugudelig spotter. Jeg rider tænkelig en hest så godt, som i, sætter jeg end, som Thomas Enevoldsen nys sagde, ingen ære i det. I har gjort et værre fald, Folmer Hansen, end det, jeg gjorde fra hesten, al den stund i er falden under den nye handel og kætter! og må regnes blandt dem, der plat ville træde al christendoms hellighed under fødder. “ „ Formener i, “ spurgte Folmer med et koldt smil, „ at noget så stort og helligt, som det, i der nævnede, stikker i eders kutte? “ „ Mens i mundhugges, “ sagde Christoffer kruse, „ lette hejrerne. Gem den trætte til hjemfarten! “ „ I var for hård mod bigand “, sagde Margaret med dæmpet røst til Folmer, da de alle red videre langs søen. „ Tykkes eder det? “ spurgte Folmer med rynker i sin pande. Mig bæres fore, at jeg er seende, mens i er blind. Bar jeg så vis på alt, som på det, at denne sortebroder er en skalk. “ „ Folmer! “ udbrød Margaret, „ I tale ej så ringeagtende om denne hellige guds mand. Ikke kender i ham, og i evner ikke at dømme hans værd. “ „ Så tale vi ej mere om ham, “ sagde Folmer, idet han genvandt sin sædvanlige selvbeherskelse. „ Dog beder jeg, skøn Margaret: vogt eder for ham og for munkerænker! I haver i mig en velmenende ben. “ Nu begyndte jagten, og den lille trætte glemtes snart i den lystige færd. Alle hengave de sig så sorgløst til jagtens glæde, som om der kun var fred og velvære i Danmark; og dog var det danske folk dengang ikke blot adsplittet ved åndelig strid, der voldte skilsmisse mellem frænder og venner, men Danmark var et herreløst land. Kong Frederik den første var død året tilforn og hans søn og efterfølger, hertug Christian, endnu ikke kåret til konge, end mindre i besiddelse af riget. Vejen til ttronen skulle for ham gå over blodige valdpladse. Lybekkerne lurede på at styrte sig over byttet, idet de falskelig løftede den fangne ørn, kong Christian den andens banner, og hertug Christian betænkte sig på, så længe folkets kald ikke lød til ham, at gribe efter kronen og frelse riget fra undergang. Dog, det var en god tid for adelen, der nu i disse herreløse dage ganske rådede for riget og ikke forudså, at der efter dette vindstille ville komme en vældig storm. Hver fri mand sad mere mægtig og selvrådig, end nogensinde før, i sit Lehn og på sin gård, og rigens råder grundede over de gunstige kår, som gav dem udsigt til ved en ny konges valg at stille hårde betingelser og forøge standens magt på kronens og den synkende kattolske kirkes bekostning. De skønnede nu rigtigt deri, at tidens strøm var dem med og skulle løfte folkets gode mænd og kvinder end højere i magt og anseelse; men kampen blev dog hård, og de fik at fornemme, at de åndelige kræfter, Luthers mægtige røst havde sat i bevægelse, bar mere i deres skød, end en kirkelig reform. Samfundsbygningen blev rystet i sin grund, og meget blod og mange tårer skulle flyde, forinden den atter stod fast. andet kapitel. En frafalden. Det muntre jagtselskab var på sit ridt ned til søen blevet iagttaget, uden at noget af dets medlemmer havde bemærket det. Et sted i krattet nede ved søen, hvor en fodsti slyngede sig, sad en mand, indhyllet i en grov kappe, hvis hætte var slået tilbage. På hovedet bar han en flad klædes baret uden fjeder og under kappen en mørk trøje og tæt sluttende benklæder, der efter datidens skik gik i et og endte som strømper i et par plumpe lædersko. Uagtet hans ådre var alt andet, end krigerisk, bar han dog en ryting, eller et kort sværd i et læderbælle, thi i hine dage rejste ingen ubevæbnet. Han var en før mand af middelhøjde med sunde, kraftige træk og blond, gråsprængt hår og skæg. Rynkerne i hans høje pande fortalte om åndelige kampe, og hans store, blå øjne havde et grublende, indadvendt udtryk. Dog oplivedes hans åsyn af et smil, da han fra sit sæde i det grønne så ud over søen til de frodige skove på den modsatte bred, som om hans sjæl glædedes ved naturens vårpragt. Sålunde vare også hans tanker, og de fik luft i ord; thi han fremsagde højt og med varme, ikke et dansk vårdigt, thi et sådan var dengang endnu langt fra at være til, men nogle Vers i det døde, fremmede, men skønne sprog, med hvilket han lige fra sin barndom af havde været fortrolig, nemlig hans gamle vens og lærers, den for ikke mange år siden hensovede Morten Borups latinske maivise: in vernalis temporis ortu isetabnndo, dum recessum frigoris nuntiat hirundo, terræe, maris, nemoris decus adest deforis renovato mundo; vigor redit corporis, cedit dolor pectoris tempore jucundo. Terra vernat floribus et nemus virore, aves mulcent cantibus et vocis dulcore; aqva tempestatibus caret, aer imbribus, dulcis plexus røre, sol, consumtis nubibus, radiis parentibus lucet cum decore. O qvam mira gloria, kvantum decus dej! Kvanta resplendentia sute faciei! A qvo ducunt omnia, Summa, ima, media, formam speciei, magis hæk dictantia. Qvam sit differentia noctis et diei. 1. Når den frydefuldt vår lisligt til os kommer, og når svalens kviddren spåetom der aære sommer; når den bitre kulde flyer, og når vårens pragt fornyer, jordens slidte klæde — gydes sundhed i vort blod, i vort hjerte ungdomsmod, håb og lyst og glæde. 2marken står med blomsters pryd, grøn og frisf er skoven; fuglesangens muntre lyd toner fedt foroven; vandene, hvis bælger steg, standse brat den ville leg, himlens storme hviler. Solen bryder skyens magt, i sin sulde strålepragt den til jorden smiler. 3. Hvilken herlig strålekrands, skaberen til zere! Genskin af hans åsyns glans, hellig du os være! Alttngs ophav, store gud! På din almagts vise bud al det skabtes vrimmel mylrer frem og vidner, at ej der gives død og nat hos dig i din himmel. buskenes raslen og den dæmpede lyd af hestehoves trin på kratstiens bløde grund vakte ham pludselig af hans drømmerier. Han så op og studsede; thi der viste sig ganske uventet en skikkelse, som netop havde foresvævet hans indre blik, og som stod i nøje forbindelse med de ungdomserindringer, der vare blevne levende i hans hjerte. Det var en aldrende mand, som han selv, klædt i cistercienserordenens hvidgrå kutte; hætten var slået tilbage, og det kronragede af solen brunede hoved var blottet; fødderne vare nøgne og stak i træsandaler med læderremme, medens hænderne lå foldede over saddelknappen, og den sindige pasgænger, uden at styres af tøjlerne, i jevn skridtgang fulgte stien. Munken hævede sit magre og sygelige, men ærværdige åsyn, studsede og holdt hesten an, da han så pludselig på dette ensomme sted så en fremmed træde ud som fra et baghold, og den bevæbnede Convers eller lægbroder, som ledsagede den gejstlige herre, red frem og lagde hånden på sit sværdhefte; men han skønnede snart, at hvis her blev strid, da skulle den ikke føres med våben, der vare udgåede fra en smeds esse. Efter mange Års adskillelse, og efter at en dybere kløft, end tid og rum kunne frembringe, havde åbnet sig imellem dem, mødtes omsider disse to ungdomsvenner, den frafaldne johannitermunk, hans Tausens tro medhjælper i den nye læres forkyndelse, Broder Thøger Løvenbalk af Viborg og cisterciensermunken Broder Ambrosius fra esra iosulu eller øm kloster. „ Guds fred og kærlig broderlig hilsen! “ sagde Broder Thøger med bevæget røst, trådte hen til munkens hest og rakte hånden ud. Lluria sanotissiiua! “ udbrød Broder Ambrosius og slog kors for sig. „ Mine tanker vare just ved de tider, da vi to delte Kammer og briks broderligt med hinanden, “ sagde Thøger Løvendals, idet han uden vrede sænkede sin forsmåede hånd, „ og der kommer du ridende ligervis, som mine tankers genfærd. “ „ Et genfærd og værre, end det, er du nu for mig, “ svarede Broder Ambrosius og slog atter kors for sig; „ en frafalden, den hellige kirke modstandig og fjendsk, en falsk apostel og rendere, som forfører den vanvittige * ) hob. “ „ Ej, ej! “ svarede Broder Thøger sagtmodigt, „ Du tager hårdt fat. Troe vi dog på den samme gud, hvor det end har sig med resten. Lad Christi kærlighed en liden stund få bugt med din papistiske vrede! “ „ Ak ve, Broder Thøger! “ sagde Ambrosins med sorgfuld harme i blik og mine, „ at jeg skulle leve denne stund og se for mit åsyn dig, der fordum var mig så kær, som havde vi hvilet under det samme hjerte, men som nu må være for mig som en fremmed. Ingensinde forliges jeg dermed, at du brød dit hellige løfte, ja hvad værre er, du brød endogså kydskhedsløftet og tog til ægte en forløben nonne. Gud bedre det, bål og brand ville være * ) uvidende. dig vis, havde den hellige fader magt over dig, som han har ret! “ Broder Thøgers åsyn blev blussende rødt, og hans øjne fløde vredeslyn. „ Anna Pedersdatter, “ sagde han i største harme, „ nu i tre år min hustru for gud og verden, er, gud signe hende, en ærlig og dydig dannekvinde. Bedre at leve i et ret, helligt ægteskab, end at søle sig i den sodomitiske helligheds fule skjørlevnet og hvreri, som nu længe har været brugt i eders klostre, gud til fortørnelse og alle retskafne mennesker til blussel og vederstyggelighed. “ „ Ikke af mig, “ svarede Broder Ambrosins og hævede hovedet, „ ikke af mig! Gud den alsommægtigste, guds hellige moder og alle helgene bevare mig fremdeles fra slig kødelig besmittelse! Lad ikke den hellige kirke og dens tro tjenere undgælde for, hvad det løsagtige klærkeri forbryder. Tænkelig findes der og skabede får i eders forvildede flok. Dog er det mig vitterligt, at. selv i eders kætterske hob findes dem, der mene, at en hellig ed er en hellig ed og tør ikke brydes. Alle have de end ikke dandsef så let til brudeskamlen, som du, som hans taufen, denne fænnikedrager for det ganske lutheri her udi Danmark og som eders forvorpne, falske pave udi vittenberg, Morten Luther selv. “ Thøger Løvendal! så et øjeblik tavs ned for sig og spurgte derpå med et smil: „ Er da du en helgen og ren i tanke og sind som en guds engel? “ „ Gud bedre! “ svarede Broder Ambrosins ydmygt. „ Intet menneskes levnet kan være så skønt, det haver jo lak og men, om gud æsker det strengelig i rette, end sige tanker og sind. “ „ Nu, “ sagde Thøger mildt, „ give gud, at alle de fule munke vare så rene, som du! Dog have ikke alle afholdenheds gave, og det forbud mod ægteskab er et helvedes påfund, en snare, djævelen har udspændt at fange christne sjæle udi. “ „ Jeg er vidende derom, “ svarede Broder Ambrosius i en skarp tone, „ at i kætter? sige så, at som ingen kan være mad og drikke foruden, så kunne mænd ikke være kvinder » bevaret. Jeg vil tilråbe dig, hvad en hellig og lærd Broder * ) har sagt: „ Det give gud, jeg var eder mægtig på det sted, jeg ville, da skulle i fornemme, hvilket først gøres behov, mad eller kvindfolk. “ “ Nu brød Broder Thøgers harme løs i sin fulde kraft, og hans mægtige stemme rullede som torden, idet han udøste sin forbittrelse over cisterciensermunkens hoved. Han udtalte ikke blot sin retfærdige harme over Broder Ambrosius ' s hårdhjertede fanatisme og fordømte i de skarpeste udtryk det hele papistiske væsen, men udslyngede imod ham og papisterne de groveste skjeldsord; thi tidens råhed kendtes endogså på de bedste af reformatorerne, og den åndelige gæring satte lidenskaberne i en så frygtelig bevægelse, at de plumpeste ord, sproget ejer, neppe syntes dem vægtige nok. Poul eliesen. „ Du dømmer ikke, “ skuttede han, „ af et redeligt, christeligt sind, men af et avinds rasende og galent hoved, forstokkede Knud, du er! Du er en af disse smurte, skrabede og viede offerpræster, der smykker sig med et falsk helligheds løjede skin og for ussel vindings skyld mod bedre vidende lyve og digte skærsild og sælge aflad at føde ørkesløse buge af menigmands pendinge og svedige arbejde. Ha! en gammel skarns munkekirke og ingen hjertensgod kirke er det, i kalder — “ „ Holdt! “ råbte Broder Ambrosius bleg af harme og forfærdelse. „ Stands den helvedes strøm af syndige, gudsbespottelige ord, der vælder ud af din frække mund og drag dig det til minde, at skal den kirke, du skjændelig har sveget, den du ej er værdig til at nævne, kaldes en skarnskirke, og er guds og kirkens tjenere og have længe ej været andet, end skrabede og smurte offerpræster med en falsk helligheds løjede skin, da er, gud bedre! ej heller du født af rette christne forældre og du selv ej rettelig døbt, så vist som du og dine fædre blev christnede i denne samme kirke, hvilken du nu besudler med din skidne tunge. “ Broder Thøger tav beskæmmet. Han indså, at han var gået for vidt og havde lidt et nederlag, hvilket undertiden hændtes reformatorerne. I deres ustyrlige nidkærhed kom de nu og da tilkort lige overfor deres papistiske modstanderes koldblodighed og snilde logik. Og dog, hvor langt ædlere end disse vare de dog ikke, trods udskejelserne, netop formedelst denne varme ntdkærhed. Deres hjerter brændte af tro, og de kæmpede af en fast overbevisning for en åndelig sag, hvorimod papisterne for største delen kæmpede for verdslige goder og fede præbender, hvilke de holdt fast på til det yderste og end ikke slap, da de mod deres bedre overbevisning målte bøje sig under den nye kirkesfik. Thøger Løvenbalk betænkte dog, at hvis nogen papist talte oprigtigt og af virkelig overbevisning, da måtte det være Broder Ambrosius. Han var en stille klosterbroder, der hendrog sit liv i ubemærket ensomhed, men havde ry blandt dem, der kendte ham, for fromhed, retskaffenhed og en blandt datidens munke sjelden uegennyttighed. De hårde bebrejdelser, Broder Thøger havde udslynget mod papisterne i almindelighed og det med grund, ramte kun for en ringe del den fromme, renlivede Broder Ambrosius. Thøger havde desuden det forud for sin ungdomsven, at han havde været hildet i de samme vildfarelser i mange år, lige indtil for ni år siden hans Tausens mægtige veltalenhed vandt hans hjerte for den nye lære. Han kunne altså forstå sin fordums vens blinde forstokkethed, hvorimod denne talte om den lutherske lære, som den blinde taler om farverne. Disse betragtninger afvæbnede Thøgers vrede, og han ville lige til at sige et forsonligt ord, da Broder Ambrosius, der udtydede sin modstanders taushed på en ganske anden måde, hævede hænderne og med et himmelvendt blik udbrød: „ Jesus Christus og alle guds hellige forbarme sig over dig i din syndige vildfarelse! De lyse op i det sataniske mørke, som regerer i dit ugudelige, vantroende hjerte, frelse dig fra evig fortabelse og føre dig tilbage i den hellige kirkes moderlige skød! “ „ Amen! “ sagde lægbroderen med dyb røst. „ En velsignelse, “ sagde Broder Thøger roligt, „ om ellers det, du nys udtalte, kan kaldes så, ville stedse være mig velkommen fra en oprigtig og from mands læber, som dine. Dog vide du det en gang for alle, at du ikke skal leve den dag, da Thøger Løvenbalk falder tilbage til den ugudelige overtro, det menneskelige påfunds tyranni og den formastelige og bedrageriske værkhellighed, hvori du og dine lige forhærde eders hjerter. Dog, kan nu end det, der er brudt på begge vore sider, neppelig heles og oprettes, og nødsages vi end til fremdeles hver at gå til sin side, så kunne vi dog, den korte stund, vi ere tilsammen, lade det skjenderi fare. Lad os skilles i fred, ihukommende, at Jesus Christus, vor herre, er den rette slangetrædere, al ondskabs, hads og avinds fjende. Ræk mig din hånd i broderlighed, så vist som jeg håber, at vi engang hisset skulle samles i det hellige Zion i glædskab og kærlighed! “ Den gang sagde lægbrøderen ikke amen, men Broder Ambrosins, som af naturen var mild og forsonlig, blev blød om hjertet. Han rakte Broder Thøger sin hånd, steg af hesten, og de lejrede sig begge i græsset under en nys udsprungen bøg, efter at Ambrosins havde budet lægbrøderen at tage mantelsækken af sin hest og bringe den hid. „ Del mit tarvelige måltid med mig, “ sagde Broder Ambrosins med en venlig, men noget forlegen mine, „ om du er trængende til en vederkvægelse. “ Thøger tog med tak mod tilbudet; thi han havde vandret tvende mile i den tidlige morgenstund, og han havde ingen ringe mening om indholdet af den madpose, der var bleven fyldt i et herreklosters vel forsynede fadebur. En prægtig dyrekølle og en Bimpel sød vin, som kom for dagen, viste, at de øm brødres afholdenhed stod langt tilbage for deres kjætterhad; og dog påbød Benedicts regel den yderste strenghed og afholdenhed i levemåde; og denne ordensregel var fuld gyldig for cistercienserne, der kun vare en forgrening af den gamle benedictinerorden og havde deres navn af deres første kloster citeaux eller cistercium i Frankrig. Ordenen var bleven fornyet i det tolvte århundrede af den hellige Bernhard af clairvaux, hvorfor de også kaldtes Bernhardiners; men i det nye statut, ollurta oaritatm, eller kjærlighedsloven, påbødes en bogstavelig iagttagelse af Benedicts strenge regel, ifølge hvilken kødspiser kun vare tilladte i sygdomstilfælde. Den hellige Bernhard ville da sikkert, om han havde kunnet stå op af graven og træde frem for Broder Ambrosius, taget forargelse af den lækkre dyrekølle; med mindre han ville ladet sig formilde af det, den gode klosterbroder nu sagde, måske fordi han i Thøger Løvenbalks åsyn blev ligesom et glimt af et smil vaer. „ Den værdige fader, abbed Peder, “ sagde han, „ har givet mig absolution for dette brud på regelen på denne rejse, da mit svage legeme dobbelt trænger til styrkelse. “ Broder Thøger tænkte, at den absolution var en bekvem og herlig ting, men han sagde: „ Det glæder mig at fornemme, at du nyder dette saftige kød og denne liflige druesaft med samme gode samvittighed, som jeg, der for længst har indset, at en mådeholden nydelse af guds gaver er hvert menneske tilladt. Dog, nu sige du mig, i hvilket ærinde du har begivet dig på denne lange rejse? “ „ Abbed Peder, “ svarede Broder Ambrosius, „ formente, at jeg hængte for meget over bogen, og at den friske luft ville være mig tjenlig, og såsom vort kloster havde et lidet mellemværende at opgøre med de værdige brigittinersøstre i Mariager, drog jeg derhen, men gjestede på vejen min gode ven, hans nåde bisp Ove bilde i Års. I Mariager nød jeg stor gjestfrihed hos den fromme og værdige abbedisse, Elsebeth Rud, og vekslede fromme og lærde tanker med klosterets skriftefader, hr. Mathias Nielsen. Dog tilstår jeg, at min sjæl fornemmelig vederkvægedes ved de samtaler, jeg havde med hr. Ove bilde, en renlivet og from guds mand — dog, hvad vi talte om, er, gud bedre! ikke nu mere for dine øren. “ „ Dog højagter jeg denne bisp, “ svarede Thøger, „ og vare alle eders bisper, som han, da ville evangeliets klare lys trængt lettere ind og megen strid være undgået. “ „ Derom bærer jeg stor tvivl, “ sagde Broder Ambrosius skarpt, „ dog lade vi nu dette fare! Jeg er nu på vejen til viborrig at røgte mit andet ærinde, som er at købe tør fisk for klosterets penge. I disse vanskelige tider, da oprørs bulder står i frembrud, og Herren synes at ville lade stor straf gange over disse riger og lande, gjelder det at benytte denne stilstand til at forsyne klostret med stort forråd, at vi ikke skulle komme i trang for fastemad; og hvilket er dit ærinde i denne egn? “ „ Jeg agter at gjeste min frænde på spindesiden, hr. Mogens på Tjele. “ „ Da er du, tykkes mig, gået hans dør forbi. “ „ Jeg er så, “ svarede Thøger smilende, „ al den stund jeg blev som et barn igen, da jeg gjensåe denne blanke sø og disse grønne skove, hvor jeg stundom legede som barn med hr. Mogens og hans søster Maren, nu Erik Pedersen Skrams hustru; og jeg fik løn for min gang herned. Kom ikke det skønne selskab af ung

1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_2

H.F.

Den Skotske Kvinde på Tjele 2

Ewald

Ewald

Den Skotske Kvinde på Tjele 2

1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_2.pdf

H.F.

Ewald

dk

Den skotske Kvinde paa Tjele

Livsbillede fra Reformationstiden

n

gothic

Gyldendal

KB

pdftxt

1500

undetitel

HISTORICAL

Første kapitel. Knnd rider ene til tinge. I den tidlige morgenstund en dag i marts måned 1535 red en enlig rytter over taphede ad Viborg til. Han var indhyllet i en vid kappe, der hang løst om hans ranke, kraftige skikkelse og dækkede tillige for en stor part hesten, en smuk, fint bygget skimmel. Den skridtede rask hen ad hedestien, indtil den havde nået Toppen af en lille høj; der standsede den brat, spidsede øren, rystede natterimen af sin lange manke og vrinskede. Det umælende dyr ville åbenbart sige til den skabningens herre, det bar på sin ryg: se dig om og skøn, om vi er på ret vej! Dette var ikke tilfældet; thi rytteren havde, fordybet i sine egne tanker, ladet hesten tøjlen. Vistnok havde han ikke langt til asmild kloster, fra hvilket dengang en massiv stenbro førte over søen til Viborg; men det var ikke af tænke på så tidligt af komme ind i den befæstede by, og især var rytteren ikke meget oplagt til af forsøge det fra denne side, da han straks ville støde på vagten ved borrevold, hvor kongeborgen lå. Han besluttede derfor af dreje hesten mod nord og ride udenom søen for af nærme sig byen ad ålborgveien, der førte til sanct Mogens port. Dog standsede han et øjeblik og stirrede over søen til byen, hvis husrækker og talrige kirkespir viste sig for ham i det tændte ny ' s svage skin, medens de dybe toner af vigilie-sangen over den myrdede kong Erik glipping i morgenens stilhed lød over til ham fra sanct mariæ krypt ' kirke. De kneifende tårne, af hvilke domkirkens spir, som de dengang vare, ragede højest mod himlen, vidnede om den christne kirkes vælde gennem århundreder på dette hellige bjerg, som byen vel kan kaldes, om de have ret, der udlede dens navn af det islandske ord be, hellig og ordet bjerg; thi indtil langt ind i middel ' - alderen blev byen kaldt biberg. Sædet for gudsdyrkelse har den bakke, på hvilken byen ligger, uden al tvivl været allerede i den grå, hedenske oldtid. Christi alter var blevet rejst der, hvor Odins alter havde stået, og nu nylig havde et lyn fra det høje ved hans taufen tændt sandhedens fakkel på det samme sted. Det er den gamle stad Viborgs hæder, at fra den udgik reformationen i Danmark, og den bør alene af denne grund holdes i ære. Dog rørte der sig ikke hos den unge beskuer af Jyllands hovedstad, som den var i sine velmagts dage, tanker af den Art. Han så over til den vidtstrakte by, som fra bjergets af domkirken og mariæ klostret kronede højde terasseformigt til begge sider trak sig ned i dalen lige til søen, uden at offre byens mærkeligheder eller ælde en eneste tanke. Det bekymrede ham kun lidet, hvor gammel byen var, eller hvor mange konger der vare blevne hyldede; måske vidste han heller ikke stort derom. Han tænkte ikke på de døde, men på de levende. Vigiliesangen over kong Erik Christophersen, som da havde lydt i to og et halvt århundrede, og som skulle vedblive at lyde hen ved et århundrede endnu, ikke af pietet for den myrdede konge, men for at bevare kirken den dermed forbundne indtægt, behagede ham blot, fordi denne døds-messes højtidelige toner var i samklang med hans egen mørke stemning. Da de sidste toner døede hen, gav han hesten et tryk af sporerne og sagde: „ Vi have nu vagret *: nok, gråmunk; nu fort til målet! “ Siden hesten var gråmunk, måtte vel rytteren være Knud Mogensen. Hvo der ikke i det forløbne halve år havde set hans skikkelse, ville forundret sig over, i hvilken grad den havde udviklet sig og over hans forhen bløde stemmes malmklang. Han var nu en fuldt udviklet mand, og i hans væsen og færd var der kun lidet barnagtigt; thi modgang er en hård skole. Dog var hans mod ikke kuet, men vokset. Han viste sig også nu at være Margaret Mogensdatters ægte Broder og Folmer Ruds åndsfrænde; thi, idet han red hen ad pen ensomme hede, forlystede han sig med at synge en vise, hvilken han mindedes fra lykkeligere dage, og som passede godt på hans egen stilling, nemlig visen om kong Erik emun og sorte plog, der begynder sålunde: * ) strejfet om. årke om morgen, lærken den sang under så grsn en lide, Herr Carl klæder sig for sin seng, kongen af Danmark lader det hevne. Han drog på sin skjorte så skøn under så gren en lide, dertil stukken trsie med silke så grøn, kongen af Danmark lader det hevne. Bukkeskinds støvle drog han på ben under så grøn en lide, forgyldte sporer spændte han omkring, kongen af Danmark lader det hevne. Forgyldte sporer spænder han omkring under så grøn en lide, så rider hr. Carl ene til ting kongen af Danmark lader det hevne. Så tav Knud og lo bittert. Det var ikke så vel, han var så stor, at kongen af Danmark skulle have noget at hevne på ham, men det forholdt sig dog så, at han red ene til tinge, og det var netop fejlen. Uden venner og beskyttere havde Knud ganske af egen drift taget den beslutning, at drage sig til nytte den udvalgte konges nærværelse i Viborg i anledning af hyldingen, som skulle foregå på denne dag, mandagen efter lætare, eller midfaste søndag. Han viloe fremtræde for kong Christiern og kræve sin lovlige ejendom tilbage; thi hans faster Maren og hendes ægteherre, Erik skram, havde straks, da bondehæren i december forrige år af Johan rankzov var bleven slaget og nedhugget i Ålborg, benyttet landefreden og sikkerheden til at bemægtige sig Tjele, hvor de havde bosat sig og nu vare i færd med at udflette brandens ødelæggelse. Hvad evnede vel unge Knud Mogensen at udrette mod en så mægtig fjende, som hans frænde Erik skram? Han havde vel heller ikke store forventninger derom, thi han spurgte sig selv: mon kongen under mig et blik i dag? Han nærmede sig byen i den første svage dagbrækning og søgte til et Herberge, som var beliggende udenfor sanct Mogens port, til bekvemmelighed for alle rejsende, der vare så uheldige at indtræffe silde om aftenen, eller om natten, når den befæstede bys porte vare lukkede; men forresten også meget søgt, fordi det var billigere, end herbergerne inde i byen. Værten tog imod ham i egen trivelige person, og da han så, at den rejsende var godt ridende og efter alle kendemærker en adelsmand, kom han end uden følge, tog han sin røde hue af og gav Knud en såre høvisk modtagelse. Snart så Knud sig bænket i gjestestuen ved et vel besat bord; men skønt han blev, ene om sulefadet og ølkanden, så var han dog ingenlunde ene i stuen; thi der lå flere gjester og sov på bænkene, da den store tilstrømning af mennesker i anledning af hyldingen havde overfyldt ethvert Herberge i og omkring staden. Medens værten betjente Knud og credentsede hans ølkruus, lod han munden løbe. „ Så i agter eder og til hyldingen i dag? “ begyndte han med flydende tunge; „ ak ja, gud og hans helgene være prisede, at vi dog nu have fanget ende på denne lovløshed og have vundet en lovlig herre og konge til at stå for styret! “ Knud forundrede sig ikke over, at en borger i den luthersk sindede by Viborg førte helgene i munden; thi den gamle vane blev vore lutherske fædre først sent kvit; men han tænkte, at værtens hengivenhed for hertug chrisfiern ikke var oprigtigt ment, og derfor sagde han: „ Troede jeg dog, at de viborrig mænd alle deres dage yndede gamle kong chrisfiern, og er det blevet mig sagt, at i hyldede ham forgangen år i den skipper-feide. “ „ Nu, “ svarede værten med et snu blik, „ det gjorde vi for nøds skyld; gud giver villie, nøden giver tvang! Sandt nok det, at kong chrisfiern, gud se i nåde til ham i boldt og jern! var borgeren god; dog er hertugen en retsindet mand, der vil bekræfte stadens privilegier; han er dertil god luthersk og har villien til at holde os klærkeriet fra døren og befæste den nye kirkens orden. “ „ Var dog blot denne krig og blodstyrtning til ende “, vedblev værten, da Knud tav. „ Skatternes tynge vil vorde hård. Så går talen, at hans nåde i disse dage på tinge vil gøre et dybt greb i vore lommer. Hver præst, degn og kirke får bøde et halvt Års indtægt, og vi andre byesmænd slippe ikke heller nådigt. Dog, nu tænke vi ikke derpå, men glæde os over den næring, disse dages højtid giver! Frygtede vi ikke, ved min helgen, i løverdags, at hans nåde ville blive ude og måtte hr. Johan rankzov derfor den dag i hans navn modtage hyldingen af bønderne. Da kom han i går, og intet er nu forset; tvert derimod få vi nu en lystelig hylding på Gammeltorv, som jo er tingstedet, og er der på denne årsens tid lunere, end på dannerlyng, som var god nok til de bønder. Få vi så og en skøn hylding af adel og borgere alene, og et lysteligt theatrum er opført og betrukket med blåt klæde, der hans nåde agter at fremtræde og modtage hyldingen af de tvende stænders udsendinge, samt af de prælater, som ville vove sig did; mig lyster at vide, om bisp Jørgen, den arge skalk, drister sig til at ride ind i biborrig! “ Da værten mærkede, at hans stumme gest var en utaknemmelig tilhører, forlod han ham, efter at han først havde prist sine fødevarer og sit øl og lod ham alene. Knud tog imidlertid for sig af maden; men han havde ikke fået mange mundfulde ned, før han hørte en mægtig gaben, så et par lange ben fra en af bænkene svinge ud på gulvet og en høj skikkelse rejse sig fra lejet. Klæderne vare nye og pralende og skægget vel plejet, men dog var Knud ikke et øjeblik i tvivl om, at han havde sin frænde, Geert Eriksen, for sig. Det var et ikke ringe bevis på den verdenserfaring, Knud havde erhvervet sig, at han ikke straks tiltalte Geert, men afventede, om denne under de forandrede forhold ville kendes ved ham, for deraf at skønne, på hvilken fod han burde tage ham. Geert skjevede til ham, men tog straks øjnene til sig igen, brølede så på værten og begærede mad og drikke ved den anden bord-ende. Nu vidste Knud hvad klokken var slagen og besluttede at straffe gale Geert for hans utaknemmelighed. „ Bet mødt, Geert! “ sagde han og hævede kruset for at drikke ham til. Geert plirede med øjnene og svarede med stiv holdning: „ Ej, tror jeg ikke, det er Knud! “ „ Jeg formærker, i er bleven svagsynet “, sagde knnd med et smil; „ den syge havde i ikke tilforn, da fader end var i live og i kom at tigge på Tjele. “ Geert tog koldsindigt mod det hib, sank et mægtigt stykke flæsk og sagde så: „ Eders fader er jeg takskyldig i hans grav; med eder har jeg intet at skaffe. “ „ Sød er sjælden sand og fager sjælden fast, “ Svarede knnd. „ I løber efter de rige, Geert, at bjerge føde og klæder, ringe ære det for vor æt! “ „ Maren “, sagde Geert, „ er min frænke og mig lige så nær, som hendes Broder, eders fader var. “ „ Ret så! “ svarede knnd. „ Hvo som nu vil have med Erik og Maren at skaffe, han må fornegte knnd Mogensen; når gods ganger på grund, da vorder venskab tyndt. “ „ Ikke så! “ udbrød Geert hidsigt. „ Nys sagde du, jeg gjorde æten ringe ære; du tale helst ej om ære, end mindre om æt! “ „ Tak, for du duttede mig! “ svarede knnd og lo barsk. „ Du vide dog nu dette, at var det ikke, fordi du er min frænde og for dine grå hårs skyld, du skulle for de ord få smage odden af min klinge. “ „ Ikke er jeg ræd, “ sagde Geert og skulede til Knud over ølkanden, „ dog besmitter jeg nødig mine hænder med dit blod. Bi gå nu helst hver sine veje; din uven er jeg dertil ikke. “ „ Lige godt det! “ sagde Knud og rejste sig; „ hvad du er og hvad du tænker, det vejer som et halmstrå. “ Derpå gik han og slog døren i efter sig, så klinken raslede derved. Med faste skridt og stolt holdning vandrede han ind igennem sanct Mogens port, som vægteren nu havde åbnet. Der var alt folk på benene, og gaderne vrimlede af borgere og adelsmænd. Da Knud blandede sig i mængden, sank hans mod noget; thi ukendt og upåagtet, som han var, følte han sin egen ringhed og uformuenhed. Ikke på et eneste åsyn mødte ham gjenkjendelsens smil, og ingen vennehånd udstrakte sig imod ham. Medens Knud rastløs vandrer gennem gader og stræder med bitterhed i hjertet og grublende over, på hvad måde han bedst skal udføre det forsæt, der har ført ham til staden, ville vi tage denne lidt nærmere i øjesyn. Viborg var efter de tiders målestok en stor og folkerig by, men hverken regelmæssig eller stadseligt bygget. Kirkerne og klostrene, over tyve i tallet, knejsede endnu på nogle få nær, hvilke borgerne med kong Frederik den førstes samtykke havde nedrevet, og desforuden fandtes der nogle anseelige grundmurede eller bindingsværks bygninger, velhavende borgeres båninger; thi adelen havde endnu ikke begyndt i nogen stor målestok at bygge sig boliger i staden; men de. fleste bygninger havde kun lervægge og vare tækkede med strå, så mange af gaderne mindede om en landsby. Nogle af der » vare snevre gyder, uregelmæssige og uden brolægning, mange steder sås møddinger ved husene, og svinene løb frit omkring og rodede efter æde. Kun den indtrådte nattefrost sparede de gode borgere og mere fornemme herrer, hvem hyldingen havde forsamlet i staden, fra at vade i dynd til Gammeltorv; men der havde man dog ved påkørt sand fyldt hullerne, at hans nåde med sit følge bekvemt kunne gå til hyldings-tribunen. Mere end tredive klokker ringede i en hel time, og blandt dem tonede fornemmelig med dyb og stærk klang domkirkens trende klokker, høitidsklokken, prædikeklokken og tolvklokken. Hvor stærkt et had end be Viborg bymænd nærede til papismen, hvilken de skyldte den mægtige og blandede klang, som nu drønede over staden, og i hvor høj en grad de end misbilligede kirkeklokkers indvielse, salvelse og dåb, de elskede dog klangen og vare stolte af klokkerne. Som en liflig musik lød den evige ringen i borgernes øren, medens de, nogle med deres hustruer og døtre, trippede hen ad de frosne gader for at sikre sig en god plads på torvet, eller i de tilstødende gader, hvorfra noget af stadsen lod sig beskue. Det var, sandt at sige, nu en stund siden, at noget optog af betydenhed havde forlystet de Viborg borgere; thi tidernes uro havde ikke været gunstig for slige fredelige skuespil. Det var da en øjenslyst en gang igen at se byvagten i dens stadsdragt og fornemmelig alle gillelangene med deres pyntede oldermænd og svende og med de vaiende faner. Der var. De elleve tusinde jomfruers gilde, sanct Kjelds, sanct ursulæ, annæ og birgittæ gilde, og disse optog blev dobbelt påskønnede nu, da efter papisternes underkuelse de pragtfulde kirkelige processioner ganske vare ophørte. Der fandtes ikke få matroner og jomfruer, der endnu med et suk mindedes de dage for en halv snes år siden, da sanct Kjelds, byens skytspatrons, berømte gyldne skrin blev båret i stort optog, omgivet af flammende kerter, gennem byen. I dette hellige gemme opbevaredes helgenbeen, hår af martyrer, stykker af jomfru mariæ særk og mange andre forunderlige levninger. Det var endnu til og opbevaredes i sanct Kjelds kapel ved domkirken; men det henstod upåagtet, brændte end ved kannikernes omhu den hellige lampe fremdeles ved dette fordum så kostelige klenodie. Nogle as kvinderne lod deres tanker gå tilbage i tiden og sukkede, men det blev ved sukket; thi ingen vovede at udtale slige tanker. De hænder, gamle og hårde, eller unge og bløde, som før stedse havde grebet efter rosenkrandsen, måtte nu savne denne prydelse og nøjes med lommeklædet, en tarvelig erstatning. Ingen ung, sødtalende munk gik mere ind og ud i borgernes huse, lyttede til kvindernes hjertesuk og skriftemål, ydede dem trøst, eller gav dem kloge råd i forlegenheder. Endelig var i kirken den uklare andagt under messen og de melodisfe hymner bleven afløst af årvågenhed under de lutherske prædikeres forståelige tale og strenge formaninger; de mange altarlys med deres blændende glans foran de juvelsmykkede helgenbilleder og monstrantser slukkede, og i stedet før chorsangernes fuldendte musikalske ydelser, var trådt menighedens skurrende sang. Heiligt ville det forarget Thøger Løvenbalk, Jørgen Sadolin og Jakob Skjønning, disse den lutherske læres djærve forkæmpere, som nu gik sammen op ad gråbrødre Kirkestræde, havde de denne morgenstund og ved mangen anden lejlighed kunnet læse i nogle af deres sognebørns hjerter. Dog, hvad det ydre angik, da var der intet at dadle; thi rosenkrandsene vare aldeles banlyste, og de trave prædikere bleve hilste af alle med den største ærefrygt. Torvet var allerede længe før tiden opfyldt af byens borgere, og de fleste af dem havde ganske udseende as det, de vare, modige, selvstændige, nidkære mænd. Visselig ville ellers heller ikke hans tausend sandhedsord vundet indgang i deres sjæle og givet dem mod til at byde den mægtige Viborg bisp brådden, så de mødte bevæbnede med sværd og økser ved gråbrødre kirke for at værne om prædikerens forkyndelse af det rene evangelium. Næst forhøjningen, hvor kongen skulle fremtræde, havde borgermesteren, Morten Hegelund, taget plads, han, som ved sin anseelse havde været den lutherske læres stærkeste verdslige støtte i Viborg. Der stod også rådmændene, hvoriblandt Peder trane og kannikeren hr. Jakob, magister Jens og hr. Christen stub, alle mænd, der havde støttet den nye lære. Til dem sluttede sig Thøger og hans medbrødre med glade morgenhilsener; men deres muntre miner formørkedes såre, da de så den forhadte bisp Jørgen fris, indfinde sig med et anseeligt følge af papistiske gejstlige og væbnede svende. Disse banede ham vej gennem mængden, og han indtog uden betænkning den fornemste plads, der også lovligt tilkom ham. Borgerne knurrede; men da bispen havde været med til at udvælge kongen,, kunne det jo heller ikke formenes ham at overvære hyldingen, og tålte kongen ham endnu, da måtte borgerne også finde sig i hans forhadte nærværelse. De følte sig imidlertid forvissede om, at når kong Christiern først sad fast i sædet, da ' ville de hovmodige kirkefyrsters tid være omme, og i denne forventning skuffede de sig heller ikke. Da tiden til kongens ankomst nærmede sig, ryddede bysvendene med deres Piker en vej op til forhøjningen, ad hvilken hans nåde uhindret kunne begive sig til sit sæde. I den yderste række af mængden, lige bag bysvendene, havde Knud taget plads; og her overrafkedes han led for første gang denne dag at blive tiltalt ved navn og venligt hilset. Det var en vel næret og godt klædt borger med en skøn ung pige under armen, der så uventet og med al høviskhed henvendte sig til ham; og idet han genkendte den vel agtede og rige viintapper Jokum pryds og hans skjelmske, sortøjede datter Barbara, dukkede en smuk og munter barndomserindring op hos ham. Hans fader plejede i fordums dage at tage ind hos Jokum, der holdt et godt Herberge, og Knud mindedes den sidste gang for nogle år siden, da han var der, at have haft mange løjer for med Barbara og leget skjul og tagfat med hende mellem de tomme Tønder, der henlå i herbergets gård. Dengang vare de begge børn, skønt den voksne alder nær; men nu var hun en voksen jomfru med rødmende kind, og af hendes tale mærkede Knud, at medens hun for længst havde været ude af hans tanke, så havde hendes hjerte trofast bevaret erindringen om ham. Så venneløst og uden glæde var Knuds liv for tiden, at Jokum viintappers velvillige ord faldt som dug på hans hjerte, og Barbaras milde blikke og skjelmske smil adspredte mørket i hans sjæl. Det var såre langt fra, at erindringen om ide Nielsdatter hindrede ham i at fryde sig ved den solstråle, der faldt på hans vej. Hans stemning mod ide var tværtimod for øjeblikket bitter. Hun sad nu på Holmgård hos Laurids og Anna, medens Christoffer kruse færdedes i Leding. Vingegård var jo nu kun en brandtomt, og Christoffers hustru, børnene og oldemoder vare alle tyede til Holmgård, hvor de havde fundet en gjestmild modtagelse. Derhen havde Knud sendt bud og brev; men ides svar viste, efter knubs formening, at der måtte være foregået en forandring med hendes sindelag; thi omendskønt hun ikke åbenlyst brød med ham, så indeholdt hendes brev dog kun såre lidet om kærlighed, men desto flere bebrejdelser, fordi han havde fældet Thomas kruse. Knud fordybede sig nu ganske i samtale med Barbara Jokumsdatter og mærkede næppe, hvad der foregik omkring ham, førend hans nåde med hele sit store følge af rigens råder og andre gode mænd, som alle vare stegne af hesten ved torvets indgang, med stor pomp gik lige forbi ham. Da så Knud for første gang kong Christiern den tredie, og han stræbte at læse i kongens åsyn, hvad for mand han monne være. Med kongelig anstand stred han forbi i sin sorte Fløiels kappe, med en gylden kede på brystet, den flade baret med den hvide fjeder på det brune hår og den venstre hånd hvilende på det gyldne, juvelsmykkede sværdfæste. Hans åsyn var alvorsfuldt, og i hans blik afspejlede sig retsind og en stærk villie. Dog veg denne strenghed i udtrykket, når han smilte og med venlig nedladenhed hilste til både sider. I hans følge gik mange af rigets bedste og meest ansete mænd og iblandt dem to af den endnu vaklende ttrones fasteste støtter, rigens hofmester hr. Mogens Gjøe og hr. Johan Rantzov, måske sin tids største feltherre, som kun havde behøvet en større skueplads for at vinde europæisk berømmelse; dog manglede ved denne lejlighed den tredje, Danmarks vovehals, Peder skram, sin tids mest udmærkede søkriger, og hvad der vil sige endnu mere, den mest retskafne og uegennyttige af århundreders gode mænd. Endelig var der en stor skare adelsmænd, ' og blandt dem blev Knud vaer sin argeste fjende, Erik skram. Hvor han hadede det rynkede åsyn og det snu blik! Uvilkårligt gjorde han et skridt fremad, men straks følte han bysvendens Pike mod sit bryst, og da han satte sig til modværge, ville der opstået tumult, havde ikke Jokum viintapper lagt sig imellem og formildet den vrede byfredens vogter. Kort efter storegik hyldingen på sædvanlig Viis. De tilstedeværende udsendinge fra de tre stænder i Jylland svare den udvalgte konge troskabseden, og rigens hofmester forelæste på kongens vegne et åbent brev, i hvilket der tilsagdes stænderne bevarelsen af deres gamle privilegier, som de havde haft fra Arilds tid. Derefter fremtrådte kongen selv og blev hilset ' med høje jubelråb. Han talte mængden korteligt til, takkede stændernes udsendinge for den troskab, de havde tilsagt ham og lovede at blive folket en mild, retfærdig og trofast herre. Sluttelig anbefalede han dem bestandighed i de vanskelige tider og villighed til at bære de tunge byrder, hvilke rigets trængsel pålagde alle, høje, som lave og endte med at nedbede Herrens velsignelse over land og folk. Under gentagne jubelråb steg kongen ned ad forhøjningen og gik samme vej tilbage, men nu med et end større følge; thi flere ansete borgere og gejstlige vare blevne indbudne til hans bord, og da måltidet skulle holdes straks efter hyldingen, begave de sig nu med det øvrige følge til kongeflottet på borrevold. Knud så kongen komme og overlagde, om ikke øjeblikket nu var for ham til at træde ' frem og tale sin sag. Han havde nemlig opgivet sit oprindelige forsæt, at gå den sædvanlige vej, som ville været en af de følgende dage at fremtræde på tinge med sin fordring og sin klage. Ved hove fandtes ingen, hos hvem han turde vente beskyttelse, Erik skram og Maren vare såre vel sete der og slægten skram i det hele taget i stor gunst. Knud mente da, at han snarest ville nå målet, når han trådte dristigt frem og i folkets påhør stemplede Erik skram som en ransmand og skalk. Det var forvovent, men ikke ilde udtænkt; thi en slig kæk appel til kongens retfærdighedsfølelse ville måske ikke forblevet ganske uden frugt, og det var kongens hjerte, han måtte vinde; bevisligheder havde han ingen af. Dog, hvad Knud i sin ubesindighed havde foresat sig, det mislykkedes ganske i udførelsen. Bysvenden, som stod foran ham, havde nemlig endnu mistillid til ham og betragtede ham som en urolig og ildesindet person; kunne han ikke være en stimand, lejet af papisterne til at overfalde og myrde kongen? Da nu kongen atter nærmede sig, holdt bysvenden øje med Knud, og ikke så snart gjorde Knud mine til at bryde igennem rækkerne, før han atter havde bysvendens Pike for sit bryst, og da han ville støde den til side for at bane sig vej, sprang et par af de hosstående svende til, og der opstod en tumult, som endte med, at Knud under høje råb af overmagten blev trængt tilbage. Trods sin ophidselse og forvirringen omkring ham havde Knud dog blikket heftet på kongen og hans omgivelser; og hvad han der blev vaer, underrettede ham, ligesågodt som ord, om hans sags håbløshed. Erik skram havde nemlig fået øje på ham og åbenbart genkendt ham. Knud så, at han hastigt trådte hen til kongen, blottede ærbødigt sit hoved og hviskedee hans nåde nogle ord i øret. Kong Christiern standsede, så strengt og forskende på Knud, løftede, ligesom af medynk, på skuldrene og gik så videre. Knud fik altså dog et blik af kongen, men det var et hvast. nu var kongen borte og alt forbi; men som Knud stod der, blussende af forbittrelse, fornemmede han et slag på sin skulder, og da han så sig om, stod hans frænde Thøger for ham. „ I Herrens navn, Knud! “ sagde han, „ er det dig, og skulle vi mødes så? Hvad har du fore, at du vækker tumult på hans nådes vej hans hyldingsdag? “ „ Godt at se eders åsyn, Thøger, “ svarede Knud i stor sindsbevægelse; „ jeg fornemmer dog nu, at en frænde kendes ved min faders søn. “ „ Hvor lider du, Knud, og hvor færdes din moder og søster? “ „ De sidde lunt i Vissing kloster, bede deres ave og synge vigilier, for at frie faders sjæl af skærsildens pine, alt medens sortebroder Vigand er hos og lægger ved til helvedes ild, at vigilierne få lyde des stærkere. „ Gud nåde de arme kvinder! og du? “ „ Ikke har jeg blivende sted, færdes snart hist, snart her; til somme tider ligger jeg i skove og skjul, til andre har jeg tag over hovedet, men ikke mit eget, al den stund der på Tjele sidder en røver og tyv; ikke vil jeg hvile, før jeg får ham røget ud af reden. “ „ Vaer din mund! “ sagde Thøger og så sig om. „ Jeg ved mere om den sag, end du tænker; dog er ikke her sted eller tid at tale derom. I dag har jeg forhindring, da jeg skal til hans nådes bord; men kom til mig i korsbrødregård i morgen klokken syv slet, da ville vi tale et alvors ord med hinanden. “ Knnd trykkede sin frændes hånd og lovede at give møde, hvorefter de skiltes; men da han derpå gik for at søge ud af byen til sit Herberge og se tik sin hest, blev han Jokum viintapper vaer, som med sin datter stod tøvende på hjørnet af torvet og sanct Mogens gade. Barbara så idelig hen til ham og hviskedee til sin fader, indtil denne gik knnd imøde, hilste ham og sagde: „ Herren være med eder, knnd Mogensen, stilles her vore veje! Skulle i dog tvert derimod være til sinds at gøre os følgesfab og træde over min dørtærskel, den i ved er ikke langt herfra, da ville det være mit ringe hus en ære og forvolde mig og min datter stor glæde. “ „ I have tak, Jokum! “ svarede knnd venligt; „ men min hest er opstaldet hos Morten uden Sancte Mogens port. “ „ Ej! “ sagde Jokum, „ derfor ved jeg let råd. Om i det begærer, da skal min stalddreng snarest hente eders ganger og rejsetøi. Eders fader, hvis sjæl gud nåde! undte mig i sin tid god søgning; i forunde mig nu at beværte eder til gengæld som en ret gest uden vederlag. “ Barbara stod forventningsfuld på gadehjørnet; hendes varme blik og blussende kinder bad endnu mere indtrængende, end faderens ord, og Knud tog da med tak imod det gjestevenlige tilbud. Snart var han hos Jokum viintappers og så sig lænket i hans dagligværelse, et hyggeligt og lunt Kammer, som lå bag gjestestuen og var en helligdom, i hvilken hans betalende gjester kun sjælden fik held til at trænge ind. Jokum gik ud og ind for at passe sin dont, men Barbara forblev hos Knud, betjente ham ved måltidet og kredentsede hans bæger. Vakker var hun at se til i sit brogede skørt, med det blå klædes livstykke snørt om den smalle midie, den hvide brystdug over den svulmende barm og den fine pibekrave om den snehvide Hals. Hendes rige, brune hårfletninger med ibundne røde silkebånd vare ordnede med fiffighed og smag, hendes bevægelser vare yndefulde og hendes væsen tækkeligt. Som en kjøbstadsjomfru, hvis fader holdt viinfkjenk og Herberge, havde hun vistnok erhvervet sig en vis utvungenhed og frihed i sin måde at være på, men dog var hendes væsen fuldkommen sømmeligt. Det ville hærmet ide Nielsdatter, som nu gik bleg og sorgfuld på Holmgård, havde hun kunnet se ind ad glarruden til Knud og iagttage, hvor vel han befandt sig i den skønne Barbaras selskab; hun ville snart tydet Barbaras blikke på den rette måde og skønnet, at Knud var i fare. „ Ej, Barbara! “ udbrød han muntert og drak sin skønne selskaberinde til, „ I er jo nu vorden en « stadig jomfru med høvisfe lader og er ikke længer den vildkat, som da vi legede skjul i biintønderne. „ År give forstand, “ svarede Barbara rødmende, „ dog til de færreste et gladere sind. “ „ Da seer ikke i tungsindet ud, “ mente Knud, „ snarest som kunne i, bød jeg eder op dertil, lade den leg gå an på ny. “ „ Ha, ha! “ lo Barbara; „ lysteligt nok kunne det være, men dog lidt ubekvemt nu og kunne flade mit gode navn og rygte. “ Knud lo med, men snart blev samtalen mere alvorlig og fortrolig, i det mindste fra Barbaras side, idet hun fortalte om sin ungdoms hændelser siden deres sidste møde. Knud hørte på den smukke og livlige fortællerfle med glæde, men gjorde ikke gjengjeld og betroede hende intet om hans egen stilling, hvilken han mente hævet over hendes. Det var ham flet ikke påfaldende, at Barbara ikke frittede ham ud, eller at hendes fader, som nu kom med en kande kostelig rhinskvin og en stund holdt Knud med selskab, ikke viste det ringeste tegn til nysgerrighed. Det anede kun lidet Knud, at de begge vidste nøje besked om hans kår, og at Barbara med kærlighedens hele egoisme følte sit hjerte banke forhåbningsfuldt ved tanken om hans mislige stilling. Som hr. Mogens Løvenbalks ægte fødte søn og herre til Tjele ville Knud visselig stået højt over Barbara Jokumsdatter; men mon hun ikke turde hæve sine øjne til en adelig vanbyrding, fordreven fra gård og gods? Rigtignok var Knud ikke uformuende, snarest velstående, men Jokum havde kun et barn og evnede at give sin datter en anseelig medgift. Ak, stakkels Barbara kendte kun lidet den hårdhjertede yngling, hun ødslede sine smil og ømme blikke på! Adelsmanden var ham i kødet båren, som i klæderne flåren; til at genvinde den tabte ære, dertil stod hans hu, og hellere ville han dø, end foretage sig noget, der kunne stemple ham som vanbyrding; kun skjulte slægtstoltheden sig bag hans jevne væsen, når han var i godt lune. Knud gik sent til sengs og hvilede blødt på herbergets bedste bolstre, over hvilke Barbara med egen hånd havde bredet de fineste med kniplinger kantede lagener. Han var lidt tung i hovedet af den megen rhinskvin; Jokum viintappers stærke røst og de blidere toner af Barbaras vellydende stemme gjenløde en stund i hans øren. Han tænkte uklart over denne dags hændelser og forundrede sig over den ærlige viintappers taknemmelighed, en sjælden dyd i denne verden; men han mindedes tillige, at han til sidst havde spøget vel dristigt med den smukke Barbara og ranet et Kys fra hende. Han så da ide i ånden for sig med et strengt bebrejdende blik og angrede. sin brøde; hvad var den lille kjøbstadjomfru for ham imod den skønne, fribårne, højsindede ide Nielsdatter! Derudover var dog hans erkendelse ikke meget klar; thi uagtet det dristige ridt til hyldingen kun havde beredet ham en ydmygelse, havde han endnu den samme levende følelse af sin egen kraft og sit høje mod, begreb ikke ret forholdenes overmagt og sov ind med den beslutning ikke at bøje sig, men fremdeles kæmpe med sin onde skjebne. andet kapitel. I korsbrødregård. Johanniter-klostret, også kaldet korsbrødregård, lå i sanct Ib gade, ikke langt fra porten af samme navn. Det var en anseelig bygning, som bestod af fire sammenbyggede længder og havde en skøn, hvælvet kirke med et firsindstyve alen højt tårn. En stor og vel dyrket have strakte sig fra klostret lige ned til søen. I dette skønne kloster, af hvilket der nu ikke er andet tilbage, end spor af fundamentet, som er fundet ved udgravning, havde johanniter-ordenen i hen ved fire hundrede år haft sit paulun. Ordenens formål var oprindelig det hellige lands generobring, eller af indsamle bidrag dertil og af pleje syge. Den var helliget til Johannes den døber og havde af ham sit navn; men da duen, den helligånds symbolum, er en erindring om døberen, og billedet af den hørte til ordenens insignier, benævnedes ordenens medlemmer også duebrødre, men dog hyppigst korsbrødre, fordi de som korsfarere bare et ottekantet hvidt kors på deres sorte ordenskapper. i klostret var et lidet hospital, hvor munkene ydede syge pleje, men gudstjenesten holdtes tillige ved magt med sang og messe i kirken, mens nu og da ordenens viede præster prædikede på papistisk Viis. I dette kloster havde Thøger Løvenbalk været optaget fra sin ungdom, først som ungbroder, senere som munk og viet præst, og herhen blev, som bekendt, i året 1525 hans Tausen sendt fra antvorskov johanniter-kloster, for der at omvendes fra sine kætterske anskuelser. Peder Jensen, en klarhovedet og vel o

1898_NielsenZ_DenStoreMagt

Zakarias

Den Store Magt

Nielsen

NielsenZ

Den Store Magt

male

1898_NielsenZ_DenStoreMagt.pdf

Zakarias

Nielsen

dk

Den store Magt

Et Afsnit af en ung Mands Liv

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Til min syge moder på hendes fødselsdag d. 12te maj 188.. -her kommer jeg — din « lange dreng » — med et par grønne grene og på din hvide seng et flor af ønsker rene. Jeg kysser ømt din hånd og kind og ser dig i dit øje ind: til lykke, lille moder! En smule maj jeg hvælver ud omkring din hovedpude og hilser fra den gode gud, som jeg har mødt derude, fra fuglens sang, fra bøgens hvælv, fra alt det gode i mig selv, hvori jeg vårbrud mærker. Af dig jeg fik i barndomsvår så megen sol og grøde, i disse lyse Stuer står de tusind minder søde. Hvad godt der grønnes i mit sind, har du bed’t frem og sunget ind og dugget med din tåre. og derfor knæler nu jeg ned som tit i barndomsdage og gi’r dig al din kærlighed i bøn og tak tilbage. Jeg stryger dine hvide hår: gud signe dine prøve-år, du kære, lille moder! Det var med rystende hånd og duggede øjne, at den unge løjtnant og boghandler-medhjælper nedskrev denne lykønskning på et brevark. De var så varmt følte, disse Vers, sprungne lige ud af hans hjerte. Ak ja — stakkels mor! Han havde tænkt så meget på hende, da han i Morges kl. 5 var ude i skoven for at finde et par bøgegrene til hende. Nu var det fire år, siden hun måtte lægge sig, og nerverne blev stadig dårligere, lammelsen i benet bredte sig... Hvor gammel var moder egentlig i dag? Hun var 18 år, da hun blev gift, da var far 33, og nu var han 63, hun måtte jo altså være 48. Tænk, ikke mere! — og allerede så hvidhåret! Flan så et kvindehoved med en tyk, kridene hvid hårfylde, der ligesom smeltede sammen med den lille hvide kappe, der sad over den, han så to sorte øjenbryn og to mørke øjne, der tog sig så underlig gennemtrængende ud under alt dette hvide. Øjnene var ikke hårde, nej så gode; men de kunne i enkelte øjeblikke tale så underlig stærkt til en om den slags kampe, der udkæmpes i løndom. ja, hvor hun vist havde måttet bære meget, især i de senere år. Men hun havde da også gået i lære hos et par stærke forældre. Sin mormoder kunne Jørgen ikke huske, men hans morfader, den gamle strenge og dog milde pastor Randrup med de store steen-biicher-briller og det lange, hvide hår stod endnu levende for hans øjne. Det var altid med en sær følelse af ærbødig glæde, han gik forbi den gamle stråtakte præstegård nede ved lunden; her havde hans barnesind modtaget så mange stærke indtryk af gammeldags gudsfrygt og gammeldags glæder. Bedstefaderen var så uendelig jævn, næsten alt for jævn — gik med store husmandstræsko i gård og have og med en forskrækkelig ræverød lodden hue, der vist var næsten lige så gammel som det hvide hoved, den sad trykket ned over. Men han havde tanker, den mand, ti præsters lærdom og dybsindighed. Og midt i hans milde sind sad en alvor, der ikke kendte til at tinge med eget kød og blod, når dette kød og blod kom på tværs af den hellige lære, han prædikede. Runden af en gammel præstesiægt, der siden kirkerensningens dage havde « holdt hart ved den rene lære », som det hed i hans slægtebog, virkede han i stilhed med sin hellige varme i hjem og menighed til sin sidste stund, virkede endog efter sin død, kunne man sige, thi det maleri af ham, som menigheden havde hædret ham med på hans yoårige fødselsdag, og som nu hang i kirken, talte mangt et manende ord ned til kirkegængerne. Det var nok ham, mor havde lært mest af, blandt andet det ord, hun stadig kom med: « vi skal holde ud! » og så havde han — hendes lange dreng, som hun kaldte ham — lært af hende igen. Tusinde gange havde han mærket, at han gik med så meget af hendes åndelige liv i sig og måtte ligesom veje alt, hvad han tænkte og følte, på hendes samvittigheds vægtskål. Det var blevet sunget ind i hans øre, fra han lå i sin vugge, at han altid skulle være « et lille guds barn », det var blevet bedet ved hans seng, at han måtte få kræfter til at gå rene veje, det havde tydt i formaninger og bønner, men stærkest fra hendes eget eksempel, hendes skønne, forsagende liv, at han skulle søge ved selvtugt og bøn at vinde den evige glæde, hvordan det så gik med glæden i det timelige. Og alt dette havde dannet hans samvittighedsfølelse. Å, det hjem, det hjem, det lune rum for gode følelser, barnetidens lyse fristed, hvor mor havde sunget Ingemanns sange ved klaveret, hvor han havde fløjtet og jodlet, og hvor han havde fået så kønt og fornuftigt fat på begyndelsesgrundene i det at lide. Lide? Nå ja, han havde nok egentlig ikke lidt så svært meget i de 25 år, han havde åndet på guds jord. Når han så tilbage over sin barndom og første ungdom, var det, som det blink ede så lyst og fornøjeligt for hans øjne. Det var nok mere mo’rs lidelser end sine egne, han havde « lidt ». Der var nu det med faderen, dette « kedelige », som moderen kaldte det. Ja, det var til visse « kedeligt »; men folk kendte nu en gang far og bar over med ham. Det, at han havde en fremskudt post i banken, det, at han i mange år havde været medlem af byrådet og nu siden jubilæet var kancelliråd — ikke virkelig, men dog rigtig kancelliråd — det kunne nok veje en og anden fejl op. Når han bare ville være lidt mere omhyggelig med sin påklædning — børste sin frakkekrave og sådan lidt — så den stemte lidt bedre sammen med hans ranke rejsning; han havde dog som løjtnant i 1850 lært at holde sig proper og pæn, men det var næsten, som han af sin soldatertids afretning kun havde taget den stive holdning og de stramt rynkede bryn med over i sit civile liv. Løjtnant? Underligt at tænke på, at far — denne lille, tykke mand — var løjtnant. Det var nok det, der var skyld i, at han selv — Jørgen hvide bang — havde fået de' gyldne snore. Far havde såmænd tumlet nok med ham for at få ham ind på officers vejen, og han var da også kommen så vidt med ham, at han havde fået ham til at aftjene sin værnepligt som reserveløjtnant, så kunne man altid se —. Men der blev ikke mere at « se »; for han var ikke skabt for militærlivet, han var født til at ånde i duften af ny bøger og snakke med sin hjembys unge piger. « goddag, madam Rømer! » hilste han på en halt kone, som gik forbi. Svært så mildt hun nikkede! Han gik hen i døren og så efter hende. Et blandet indtryk af properhed, gudfrygtighed og snuhed strejfede hans tanker ved synet af den vrikkende kvinderyg. Han vendte hovedet til den anden side. Ah — Amalie konge! Han snublede uvilkårlig et skridt tilbage og rynkede næse. Nå, han havde da ikke nødig at krybe i skjul for hende. Så hilste han med hånden og fik den fornøjelse at se den unge frøken nikke lyksalig, idet hun med sin mappe svansede ind til organisten. « hy—i, sy—i! » fløjtede en stær ovre på genbotaget. Han stod en stund og så over på lindetræerne ved apoteket, op i luften, op ad gaden! Å, han kunne have lyst til at rende med tøndebånd op ad fortovet! Nåda, sikken en tid, da man var tolv år og skråede lakrits og syede bønderpigerne sammen ved 8 skillings-butikkerne! Du lyse verden, sikken en tid! Hvor havde han revet mange bukseben i stykker, hvor havde han kunnet slås, hvor havde han sunget, hylet af livsglæde! Brr, det var de regnebøger til borgerskolen! Et lille tilløb, et flot bomspring til venstre over disken, og der stod han ved den halvt indpakkede stabel. Møller, hans mangeårige husbond, nu en duknakket enkemand på 72, kom ned fra lejligheden ovenpå og trådte ind fra bagboden. Hans store grå hår lå ud over panden og ørerne som en stor russerhue. « nå, lille bang, har du så tænkt nærmere over sagen? « spurgte han på sin langsomme tale-vis og missede med øjnene. « ja, de kan tro, jeg har tænkt — hele natten, også i dag. » « det er billige vilkår. » « ja, det er det; jeg måtte også være en underlig herre, om jeg ikke tog deres hånd og sagde tak ». « jaja, nu kan du jo rådføre dig nærmere med dine forældre i eftermiddag. » han nikkede og gik ud ad døren til portåbningen. Den unge mand lod blikket glide over bøger og hylder, tog det alt sammen ind i en stor, glad spænding. Å tænk! Å tænk! Nu ville han tale rigtig med sine forældre og søskende ved det lille fødselsdagsgilde i eftermiddag. Men der var jo i grunden ikke noget at betænke sig på, ikke spor. Han tog sig en tur langs hylderne, oplukkede skabsdøre og lod lommetørklædet vifte let over forgyldte bogrygge. Og så en omgang ud til bordet med de sidste ny bogskatte. Han ordnede og lagde til rette, tog en og anden genstand op fra vinduesdybet og så på den med en slags kælende stolthed. Mon de havde sådan en brevvægt nede i fedtebogladen i Søbygade...? Det hele — bordet, disken, skabene, bøgerne — havde fået en ny fangende interesse for ham. Og hvem vidste, hvad han kunne drive forretningen op til? « gå på! » læste han på en af bøgerne. Ja netop! Store, modige planer fødtes i hans hjerne: en ny læsebog, en ny almanak, skønlitteratur... « Jørgen Bangs forlag »... « det driftige unge firma i... » og så muren væk der, plads for albuerne! Ja, og så om nogle år hus og hjem, hustru og børn, en rigtig mild og sød lille kone skulle det være, en, der kom løbende med armene, hver gang han kom op. Han blev helt blød om hjertet ved at tænke på, hvor god han skulle blive ved sin søde lille kone, hvor hyggeligt de skulle have det med tykt gulvtæppe og røde flammer fra kakkelovnen i mørkningen. Å, her gik han frem og tilbage og bankede knoerne mod hinanden og lavede luftslotte og glemte rent, at mor lå derhjemme og ventede! Som en lang, ledeløs sekstenårsdreng var Jørgen i sin tid bleven knyttet til sin halv-onkels boglade. Lidt spredt, lidt tilbøjelig til at gå med næsen opad, men indvendig sund var den unge lærling i de første år. Al den gamle tids lyse romantik sad ham i blodet fra barndommen, i god tro spændte hans åndelige Sans om al kristendommens mystik og tog næring ind af evangeliernes løfter til alle gudfrygtige menneskebørn; livet havde vel sin alvor — ak ja! — men selv lidelsen kunne være skøn, ve den, der ikke har Sans for smertens poesi! Livet var dejligt, luften var fuld af milde ånder, der vævede solskin over verden og bar alle gode sjæle op til gud, når de åndede ud her. Al ungdommens urolige levetrang fulgte ham op igennem ynglingeårene; uklar, blandet af evig skiftende stemninger var den følelsesmasse, der bølgede i ham. Om aftenen kunne han ligge og få tårer i øjnene af inderlighed under bønnen for sin far og mor, for den hele by, for hver ukendt stodder, der om dagen var gået ham krum og sukkende forbi, om morgenen føle trang til med kålund at svinge sin hat på Toppen af en høj. « du bliver vist digter, dreng, » havde hans moder en gang sagt, da hun havde læst et rim-brev, han havde skrevet til en skolefælle og ven. Digter? Dette ord var blevet siddende som et lyst ønske i ham. Selv følte han, at han gik med en hel mængde sang i brystet, og da det faldt ham forholdsvis let at give denne sang udløb i rytmer og rim, strømmede Vers på Vers fra hans indre kilder ud på papiret. Med den omtalte ven, apotekersønnen Karl brun, en brunøjet yngling, der også slog lyren, vekslede han i flere år digte hver uge og var utrolig optaget af denne udveksling af lyriske stemninger pr. Post. Endelig kom den tid, da han begyndte at « følge med » i litteraturen. « læs kun, lille bang; en boghandler må kende sine varer, » var gamle Møllers ord til ham, « men » — kunne den gamle lægge til — « jeg råder dig til at tage et kølende pulver og bede dit fadervor tre gange, hver gang du giver dig i kast med en af de nymodens bøger. » også hans moder advarede ham. « jeg synes, det er så forskrækkeligt, hvad folk i vore dage kan skrive i blade og bøger, » kunne hun sige. « religionen — bare præstesnak! Børnene — hvorfor skal de ære deres far og mor? Kongen — hvad er han til? Og hvorfor skal man elske sit fædreland mere end ethvert andet land? Ungdommen — å, jeg synes, det er rent forfærdeligt, hvad de ny digtere skriver om, — al denne sanselighed! Når jeg tænker på oehlenschlager, Hauch, hertz, Hostrup, og hvad de hed... alt det skønne og rene, de lagde i vort sind i min ungdom, og så nu... Hvad kan det hjælpe, at de skriver fint og kunstnerisk, når man dog hele tiden kan mærke den fordærvede ånde gennem den fine Duft... pas på, Jørgen, pas på! » ja, det kunne han love hende. For han syntes virkelig, Møller og mor havde ret. Men til tider følte han med sig selv, at adskillige af de ny lærdomme var gledne ind i hans hjerte, og da mærkede han en egen uro i sin samvittighed. det var, som bodens bøger sang omkring ham, som om de råbte med tanker og tilskyndelser, som han ikke ville høre, men som han måtte høre. Der var aftener, hvor han efter læsningen af en og anden ny bog kunne ligge som en forpint grubler i sin seng og hverken vide ud eller ind. Så kom soldatertiden, der blev en slags storm-og trængselstid for ham. Dag for dag forstærkedes sindets gæring ved tilførsel af smitte-emner fra hovedstadens variétéer og knejper; tro og tvivl, trods og anger lå kastede omkring i ham og avlede tanker, der stundom pressede på i brystet, som om de ville sprænge det. Men brystet holdt. I det første årstid efter hans tilbagekomst til boghandlerboden var hans sind mere optaget af de unge pigeøjne, der skød stråler over disken, end af de bøger og noder, han pakkede ind til øjnenes ejerinder. Han vidste godt, at dette kapitel af hans liv — soldatertiden og det første år efter hans hjemkomst — handlede mere om punch og piger, end sundt var, han huskede godt, hvor det havde brust i ham med trang til forbudne nydelser, samtidig med, at den vågnende mandighedsfølelse gjorde oprør mod den pænhed, der var i kurs i kredse, hvor livet indrettedes efter gammel tante-moral. At han i denne farlige tid fik styr på sig selv og holdt sig nogenlunde fri for f'ald, det kunne han takke sin rene kærlighed til sin moder for — ja og så hende deroppe, måske mest hende. Fra den første gang han mødtes med hende her i huset — det var i julen for to år siden — havde hun haft en egen magt over ham. Ikke sådan at forstå, at han var forelsket i hende, slet ikke, snarere det modsatte; for der var noget ved hende, der kunne gøre ham arrig, en vis fornem mine, der holdt ham på afstand, og et vist hang til at snærte hans forfængelige glæde over de ny, gyldne snore. Han kunne endnu høre den lille spotteklang, der lød i hendes « hr. Løjtnant' » — « hr. Officer ». Men hun havde haft et eget lille smil, der afvæbnede hans ilterhed. Senere, da de kom til at leve sammen hver dag her i huset, blev forholdet mellem dem omtrent som mellem søster og Broder. Ved de små velrettede svip, hun kunne give ham efter et punchesold i sangforeningen eller efter en og anden lille pigehistorie, som hun havde fået noget at vide om, havde hun mere end én gang drevet flovhedens tykke fornemmelser op i hovedet på ham. Han blev ligefrem angst for at mødes med hende om morgenen, når han havde været på galejen om natten. Og dog kunne hun bagefter, når hun havde afleveret sin tugt, være så rar og ligesom slå over i en tone af velmenende søsterfølelse. Han kunne ikke fatte, hvor hun havde fået denne magt over ham, det var, som hun holdt ham i skjulte snore og drog ham til højre og venstre, som hun fandt for godt. Ved den evne, hun havde, til at sige meget med få ord, evnen til at mane og drage med sit væsens løndomsfulde overtalelseskunst, ved den måde, hvorpå hun kunne gengive indholdet af en prædiken, når hun kom fra kirke — ja ved de hundrede forskellige påvirkningsmidler havde hun holdt hans udskejelseslyster i tømme og tvunget ham tilbage på rene veje. Og det var gået så let og naturligt, som om det faldt af sig selv, at han føjede sig efter hende. Tit undrede han sig over, at de havde så meget sammen; for han var vis på, at hun lige så lidt som han tænkte på at lægge en dybere mening i forholdet. De kunne kyle propper i hovedet på hinanden, trættes, vride mund ad hinanden, sommetider også råd-føre sig med hinanden i alvorlige spørgsmål; men al leg og al alvorlig forhandling var øjebliksværk, der luftede til side, når de vendte hinanden ryggen. I de sidste dage havde der været en vis fornem kølighed i hendes væsen, noget, der mindede om hendes forbeholdne dame-værdighed fra deres første kendskabstid. Han måtte vist på en eller anden måde have fornærmet hende — ej, der kom hun! Nu måtte han se at få udglattet den lille allerkæreste kløft, der sad imellem hendes øjenbryn. « frøken! » han smækkede hælene sammen og kastede fingrene op til tindingen. En rent æstetisk glæde blev anslået i ham ved synet af den skønne pande, de klare, blå øjne og den rige, lyse hårfylde; men i denne glæde blandede sig en anden følelse, som han ikke rigtig kunne klare sig, og som han heller slet ikke tænkte på at få klaret. Hun bad om at få fyldt et blækhus, som hun rakte frem. « skal de skrive til ham? » spurgte han. « ja, den ham, der leverer smør til os. » Han sukkede. « gid jeg hed Per pæsen og havde 17 køer på stald! » « og kone og elleve børn på stue. » « nej, dem ville jeg ikke have, jeg ville være ungkarl med overskæg og dannelse. » « men de ville dog næppe hedde Per Persen. » « nej, mit navn ville jeg nødig af med. » « det store, historiske navn. » « hør, ved de hvad, frøken Rømer... » « jamen de siger jo selv, at det er historisk. » « alvorlig talt, jeg synes, jeg har lov at være lidt stolt af, at sagnet sætter navnet bang i forbindelse med Skjalm hvides æt. » « men er de da så sikker på, at... » « lad nu vær’, frøken Rømer! Jeg har ikke andet at være hoven af end mit slægtsnavn og min families upletterede rygte... skal det være ali-zarin? » « nej, må jeg få noget violet? » « « venskab er fivelet, sig mig, hvor findes det » — findes det her i butikken? » « det gør det vist så ofte. » « nej, jeg mener nu — nu, nu! » « lad mig nu få blækhuset! » « fins altså ikke? » « jeg skal have brevet af sted — kom nu, kom nu! » « hvor de små støvler kan danse! Det er sandt, har de forvundet sangforenings-ballet? » « ja, de var en net herre, at de sådan narrede mig for iste ekstra-vals. » « j e g? » « og det endskønt de selv havde skrevet deres navn på mit kort. » « så beder jeg tusinde gange om forladelse, ja tusinde og én gange. Jeg stod med deres og Amalie konges kort i hånden på én gang... jeg ved da, jeg dansede første Vals med dem... hvorfor har de ikke sagt det før? » « fordi det var mig så uendelig ligegyldigt. » hendes lille hage dirrede en smule, og de fine, røde strøg på kinden forsvandt for et øjeblik, som om farven blev suget ind. Han rettede sig og snoede sit smukke, sorte overskæg- « ja, ja; når det er dem så uendelig ligegyldigt, så kan jeg vel slå de tusinde gange af og nøjes med den ene! » « det kan de godt. » « hør nu, frøken Rømer, hvad er nu det? Jeg ved virkelig ikke af, at jeg også havde lovet dem iste ekstra-vals. » « vil de da give mig et frimærke? » « ja, det vil jeg og en konvolut med og en voldsom bunke hilsener til min gode ven Per pæsen... jeg kan Pokkers godt lide det navn pæsen — hm! Værsgod! » « tak! » « hør, de har rent forstemt mig lille stakkel; jeg var endda så glad. » « for hvad? » « ja, tror de nu, jeg er menneske for at få sat munden rigtig i lave til en højtidelig meddelelse. » « jeg ved meget godt, hvad det er. » « hvad siger de da? » « jeg siger: til lykke! » hun sagde det så kønt, med en stilfærdig hjertelighed. « tak, ja... vil de blive ved foreløbig at styre huset, hvis jeg nu lejer lejligheden med? » « nej, det kan jeg ikke; jeg har allerede lovet min fætter, pastor Larsen, at tage derover og hjælpe ham med huset og hans lille pige. » « de vil slå dem ned hos en gammel velærværdig enkemand på en af Jyllands rædsomme heder? » « Gammel? » hun brast i latter. « en Gammel velærværdighed på 32! » « nå ja... » « for mig er heden for resten slet ikke rædsom — tvært imod. » « jaja, det var jo også nærmest en spøg. » « jamen der er så mange, der mener, at jeg vil gå ud, når jeg bliver omplantet fra den fede sjællandske muld til hedens sand; jeg selv tror, jeg vil gro bedst derovre. » Der klang i dette en vis lille klædelig kraft, der bragte ham til at tænke på hendes første ungdomsgerning. Hun havde i et par år efter sin konfirmation hjulpet til ved ledelsen af byens asyl og havde i den tid udfoldet en virksomhed, der var lige så ihærdig, som den var stilfærdig. Ikke alene havde hun besørget så at sige hele den gamle asylmoders gerning, men havde tillige — ganske af egen drift — gået fra hjem til hjem og hjulpet børnenes fattige mødre med at gøre huset i stand og hæge om de små. Også i præstegården, hvor hun senere lærte husholdning, havde hun vist en for en ung pige sjælden udholdenhed, hvor det gjaldt at ofre sig for andre, bi. a. ved at pleje provstens gamle svagelige moder. Og her i huset — hvor var hun virksom, og hvor var hun omhyggelig for den gamle mand 1 hvordan hun kunne få tid til at hjælpe sin moder med syarbejde og tid til at gå i kirke og tid til at læse og tid til alt muligt, det var ham en gåde. « hvorfor tror de, at de vil gro bedst derovre? » spurgte han. « jo, for der spredes sindet ikke af de tusinde skiftende indtryk som her, der bliver man ikke stykket ud af bysladder og interesser for andres kjoler; der tvinger stilheden, de sunde livsformer — alt det — det tvinger en til at samle sig om sin gerning og sit indre liv. » « tro mig, de vil ordentlig læse derovre. » « ja, hvis jeg får tid. Og så vil jeg spadsere ud i heden og ligge på kæmpehøjen og se over mod skovene ved Vejle og digte romaner... » « som jeg forhåbentlig får på forlag. » « nej, de bliver udgivne i kommission hos vinden. » « så skal jeg komme over i skovene og ligge så listig og lytte efter, hvad vinden fortæller. » « å, de har vist nok at gøre med at lytte efter musiken i romanerne herhjemme. » « det er nok igen et lille fint svip. » « nej, det kommer jo ikke mig det fjerneste ved, hvad de lytter efter. » « de ved jo meget godt, at det kun er hendes sprog, dette bølgende, fangende... ja, det kan ikke nytte, det er stil... hej, stop lidt! » kaldte han. « jeg fik ikke set de ny ansigter, som de før var oppe at hente. » « jeg har såmænd ikke tænkt på dem siden. » hun tog i lommen. Møller kom i det samme tilbage. « ej, ej » missede han med øjnene. « nogle rigtig vellykkede billeder, » roste Jørgen. Den gamles øjne drejede sig med et skottende udtryk mod billedernes ejerinde. « jeg får vel et af dem, som jeg kan gemme... » « med største glæde. » «... ved mit hjerte. » « ja, gid de ville. » Møller drejede øjnene til den andenside: « og han der? » Sådan en ærlig blodfarve, der da løb ned over hendes ansigt og Hals! « ja, hvis bang bryder sig om... » « det kan de rigtignok tro, jeg gør. » « jeg må gå op, » kom det med et sært hastværk. Den unge mands øjne spilede sig op: hvad var det dog med hende? Men så var hun væk. « Um! » rømmede Møller sig og gik med det mest uinteresserede fåreansigt bagefter den unge pige. Et par sekunder stod Jørgen og stirrede i tanker hen mod døren, som havde lukket sig efter dem, medens han lod den ene spids af sit mundskæg hvirvle om sin pegefinger. « om forladelse! » bad en ung dame, der var kommen frem i indgangsdøren. « å, jeg be’er! » han bukkede og smilede. Med duften af en viol-buket, der vuggede sig på hendes barm, indåndede han i ét drag al vårens dragende liv, sammen med hendes åsyns dejlighed. « hvor var hun dog rød i hovedet — og de med! » kastede hun ind til ham. Hans smil blev på en gang flovt, ærgerligt. « der tager de virkelig fejl, frue. » « jaja, hun var det da. » « om så var? » « nej, bevares, det siger jeg ikke det mindste til. Men de aner ikke, hvor interessant det er for en hemmelig iagttager — en hel lille sjælesvir — at se sådan et ungt, uskyldigt blods søde forvirrethed. » « ja, det ældre og mere erfarne blod falder jo ikke så let i den slags søde forvirrethed. » « hvor denne søde ondskab klæder dem! Nu skal jeg for resten betro dem en hemmelighed: mit blod er 28, ikke en dag mere. » « men det er jo sandt, det er jo også deres fødselsdag! » « akkurat! » « må jeg da have den fornøjelse... » « nej, snak — ikke « den fornøjelse ». Tag mig i hånden og sig: « et godt år! » — sådan ærlig og trohjertig, som de kan være. » « jaja — et godt år! » « tak! Og en mand inden året er omme! » « det varer måske ikke så længe. » Det sidste kom halvhøjt, ligesom frittende. Fruen drejede sig om til siden og lod sin lille, handskeklædte hånd fare om mellem de ny bøger. « om så var? » spurgte hun med ét og svang hovedet med et brat kast om imod ham. Det var, som han i dette øjeblik fik al hendes skønhed og friskhed kastet ind i sit eget unge blod: de klare, dybblå øjnes sjæl, kindernes lyserøde skær, det kulmørke tindingshårs fine krus over den skære, hvide hud. « ja, » sagde han og standsede et øjeblik. « så måtte jeg jo ønske til lykke endnu en gang — sådan ærlig og trohjertig. » « men inde i deres allerhelligste ville de tænke: Fru ranch dog — en fraskilt kone! » « der er jo så mange fraskilte, der gifter sig igen. » « men det fordømmer jo guds børn på det skarpeste. » « guds børn: de siger det så spottende. » « nej, nej, nej, tro de bare, hvad de vil. » « for resten mener jeg, at det vel kommer noget an på forholdene. » « ja, mine forhold kender de, de er « lette » — ikke sandt? » « Fru ranch, hvorfor siger de nu sådan? » « jo — jeg gør aldrig nogen røverkule af mit hjerte. Jeg holdt af en anden, det gjorde han også — så sagde vi hinanden farvel. » « hm! » « nu er han gift igen — formoder jeg. Jeg mødte i søndags både ham og hende i Frederiksberg have — de ved billedhuggerinden Jenny Lundsgård. » « ja så! » « de hilste begge to meget venlig på mig, jeg også på dem. » « og de talte med dem? » j « talte? Å nej, ikke sådan; jeg havde min lille Johannes ved hånden. » « tænk! » « ja, oprigtig talt, det gjorde mig ondt for ranch; han vendte sig et par gange og så efter os. » ( et par klare dråber trådte frem i hendes øjne ). « men der er jo ikke noget at sige til det. » Han stod i forlegenhed og gned med fingrene på disken. « ja, jeg ved godt, hvad de og deres mor dømmer om alt dette. » « mor har aldrig nævnt et ord om dem til mig. » « nej, for hun er ikke af den slags gudsbørn, der tager hele byen ind i stuen til gennemhegling; men hun tugt er med sine milde, bedrøvede øjne. » « har de været nede hos hende i dag? » « jeg kommer lige dernede fra. Det gør mig ondt for hende. Der ligger hun og piller på sit lagen, og vi andre går her og svælger i forårs-fornemmelser. » « ja — —, » sukkede han. « vi to halvkusiner har jo altid i forrige dage hilst på hinanden på vor fødselsdag; men jeg ved ikke... siden jeg har begyndt at skrive, har det været, som der er kommet noget fremmed, en dyb kløft af stivhed og kølighed imellem os. Og det er der jo i grunden også mellem dem og mig. » Møller, der altid gik og nøslede om i huset, drejende sine øjne til højre og venstre, seende alt, hørende alt, kom atter tilbage, kneb øjnene sammen og missede hen efter fruen, bukkede let og gav sig til at ordne nogle skrivebøger. Fruen havde taget en bog op fra bordet og rynkede næse. « uf, er han nu der igen med en af sine gudelige romaner! » « ja, den skulle de læse. » « nej tak! Al respekt for den ægte gudelighed; men den har ikke noget med litteratur at gøre. » Møller stod duknakket, med rynket pande og talte dybsindig: « elleve -- tolv... » « har de lagt mærke til, Fru ranch, at vi to altid kommer til at tale om « gudelighed »? » « ja, hvorfor det? Fordi de er religiøs. » « mon det ikke er, fordi der er noget i dem, der tørner imod noget i mig? » « ja, for jeg må ud med, hvad jeg tænker og føler. Luft! » « og de ved nok — de har jo taget lærerinde-eksamen — de kender vist fra bevægelseslæren, at ved stød omsættes bevægekraften i varme. » « og så bliver vi hede i hovederne. » « netop! » han skævede hvert øjeblik hen efter Møller, der også hvert øjeblik skævede efter ham. « der er det forunderlige ved « gudeligheden », at den afføder varme — på så mange forskellige måder, den skaber modsætninger, kamp... » « ja, det er såmænd vist. » « og det ikke alene mellem menneskene indbyrdes, men inde i ethvert enkelt menneske... » « jeg vil ikke ind på dette i dag. » « jamen det skal de. Jeg kan ikke lide, at de rynker næse ad noget, som de ikke kender. Er der nogen større drivkraft i et alvorligt menneskes liv end det, de kalder gudelighed? Er der noget mere bestemmende for hans handlinger, noget, der mere bidrager til at forme karakteren... » « hvad koster det album? » « og er litteraturen ikke en afspejling af brydningerne i os, af vore handlinger... » « jeg spurgte, hvad det album kostede. » Med blikket drejet imod hende stod den gamle i den anden ende af boden og lod sine tanker stryge tilbage over hendes lille livshistorie. Han så det strenge, pietistiske skrædderhjem i Fiskergade, hjemmets opløsning ved hendes forældres død, sin egen og andres hjælpsomme indskriden; han så hende som en mørkøjet, dejlig lille tøs, vide kendt for sine ualmindelige evner, han så hende som en tynd, frysende lærerinde gå til frøken Tomsens pigeskole, med sin madpakke under armen, bleg, men med livslystens glød i øjnene. Så blev hun borte for ham; thi det, der var sket med hende i de år, hun havde været i København, hendes dagligliv i det urolige blad-kontor, hendes volter i det store, nydende Babylon, hendes udfart til Paris med den rige leve- mand, ham, hvis navn hun nu gik med, alt det kendte han kun så lidt til — brød sig heller ikke om at lære det at kende. Men den unge mand, som stod der og talte med hende, det lange barn, han var, han skulle vist tage sig lidt i agt for disse fandens øjne og tænder. Og de andre unge i byen skulle nok tage sig lidt i agt for hendes pen, dette lille farlige instrument med den glødende spids og de spruttende stænk af gift. Kom ikke der den ene unge pige efter den anden farende herind til disken, skottende til alle sider, hviskende hæsblæsende: « har de « ungt liv »... lad mig få den! » og så — vips! Bogen ind under overstykket og af sted hjem til lofts- og pulterkamre for at lade Lydia ranchs udstrømme løbe sitrende gennem alle årer! « vi bliver ikke enige, Fru ranch, » lød det henne fra bordet. « vi lever i to forskellige verdener. » « de tror vist, jeg er en rædsom radikaler; det er jeg slet ikke, jeg er bare et verdensbarn, ugudelig. » « en ugudelig, der vil flagre frit og suge livets søde dug... » « ja, det er jeg. Jeg siger: væk med fingrene fra mine vinger! Og jeg vil, så længe jeg kan røre en pen, hævde den personlige flyvefrihed til det yderste... Frihed for ånderne! » « og for...? » nej, han turde ikke sige det. « sig de det kun: « legemerne ». Men de tager fejl, gør de; jeg vil kun ud over den gamle for-snevrede moral og vise, så godt jeg kan, at menneskenaturen er i sig selv adelig, ren, og har ret til uhindret udfoldelse i skønhedens og kærlighedens fulde nydelse... ja, jeg gør ingen røverkule af mit hjerte, de må gerne høre det, hr. Møller. » Hr. Møller løftede øjnene med en forfjamsket forbavselse. « om forladelse! » bad hun. « vi taler om kløfter mellem menneskenes børn. » « nå ja, dem er der jo en hel del af i vore dage. » « jamen er det nu ikke ærgerligt, at der skal være kløfter mellem folk, som ellers holder af hinanden, bare fordi de har forskellige meninger om religion og moral og alt det! » « jo, » sukkede Møller bedrøvet og så på hende fra siden, uden at dreje sin stive Hals, « det er jo kedeligt nok, at sådan noget småtteri skal sætte kløfter. » Hun stod et øjeblik uvis og så lurende på ham, kastede derefter hovedet om mod den unge svend: « hvordan går mit unge liv... hvad synes de om den? » « deruPder==jeg er enig med deruPder==P. heruPher==P. » « deruPder==P. heruPher==P.? heruPher==har han været ude efter mig? » Han sprang ind i bagboden efter en Avis. « og det er endda et venstreblad. » « lad mig se! « litteratur », læste hun. « på lette silkesko, med kokette nik og frivole øjekast, smilende, begærende, duftende af vellugtssvangre deruPder==vande, holder den franske deruPder==letfærdighed sit deruPder==indtog i vort deruPder==land og kaster deruPder==fingerkys til vor deruPder==bjørnenatur, der studser, gløder oP og slår deruPder==armene ud med al sin blodrige... » « deruPder==å jeg vil ikke læse det! » udbrød hun med et og slyngede deruPder==bladet i en deruPder==bue ud i deruPder==luften. « deruPder==hvad bryder jeg mig om, hvad deruPder==P. heruPher==P. skriver! » tilføjede hun med et deruPder==Par ny deruPder==tårer Piblende i deruPder==øjenkrogene. Jørgen sprang over disken og samlede bladet op. « hvor kan de skrive sådan? » skændte hun og drog de mørke bryn ned over øjnene. « de har jo ikke læst det alt sammen. » « der er noget om musik, » kom det tørt henne fra den anden ende af boden. Hun rev bladet til sig, læste videre, smilede, rystede hovedet for at slynge tårerne væk. «.... Sprogets musik... som en gyngende rytmedans, der fanger ens sanser og bærer tanken ind i unævnelige... » Han stod og stirrede. Hvor var hun dejlig med det lyserøde skær i kindernes hud og de små tindrende diamanter i øjenvippernes sorte Buer! Et blik, halvt t

1894_Bruhn_DenUngeFrue

Massi

Den Unge Frue

Bruhn

Bruhn

Den Unge Frue

male

1894_Bruhn_DenUngeFrue.pdf

Massi

Bruhn

dk

Den unge Frue

y

roman

Madsen-Lind

KB

pdftxt

nan

nan

O

Hvor det bredte sig — og hvor det groede — det forbandede ukrudt! — man kunne næsten høre med hvilken fart, det skød op af jorden i det velsignede grødevejr. Som skinnende guld lyste fandens mælkebøtter over hele den højadelige løventhalske græsplæne, og tidslerne stak i vejret med knejsende sikkerhed og strakte de gråbrune, skarpkantede blade op mod den sollyse himmel. — ja, om det så var de små jomfruelighvide gåseurter, var de brudt gennem det hegn, kulturen en gang havde sat for dem, og havde taget jorden i besiddelse; — den bløde, varme muldjord, der i sit skød nærede det spirende liv med samme moderømhed enten det skyldte rose eller tidsel sit ophav. Gamle Anders havemand støttede sig på sin spade og kastede et langt, håbløst blik ud over den blomstrende plæne. Hans liv var gledet hen i en mangeårig kamp for at holde ukrudtet borte fra de løventhalske enemærker. Han havde som en trofast, udholdende tjener sat hele sin kraft ind på dette arbejde; men nu — på hans gamle dage — var det nær ved at gro ham over hovedet. Det var til at fortvivle over, — hvad skulle det dog blive til? — det var ikke som i salig kammerherrens tid; — da var der flugt og fart i al ting på løvegården. Den gang var arbejdskraften billig og tyendet kendte det som en hellig pligt at være herskabet lydigt og underdanigt. Uden knurren åd arbejderen i de tider sin grove, tarvelige kost i sit ansigts sved. — aldrig var der tale om ret eller uret, som nu i den sidste tid, hvor det forfærdelige kunne ske, at folket, — den menige mand, — kom og krævede sine menneskerettigheder respekterede lige så fuldt ud som herskabets! — bestemt fritid såvel som arbejdstid, og intet arbejde uden kontant betaling — hed det al tid nu. Cj og det var netop med kontanterne, det kneb så svært her på løvegården; det vidste ingen bedre end gamle Anders. Han rystede på hovedet, drog et dybt suk, spyttede i hænderne og tog så igen resigneret fat på spaden. Hvad nyttede det, at han sørgede? — hans gamle, rystende hænder manglede jo kraft til at holde det uvejr borte, der nærmede sig løvegården. Han så jo, hvorledes Klinte og tidsel bredte sig ud over de slet dyrkede marker — lige så vel som her i parken. År efter år blev høsten dårligere; de sidste løventhalere havde aldeles mistet evnen til at gøre sig jorden underdanig. Gamle Anders hang med liv og sjæl, med en trofast naturs hele ensidighed ved løvegården og den slægt, der i mere end hundrede år havde besiddet den. 1 åringer havde han følt det som en personlig lidelse, hver gang der blev solgt et stykke jord fra gården eller taget en ny prioritet op i den. Han havde tænkt og spekuleret i det uendelige på at tinde et middel, der kunne bringe gårdens drift i samklang med tidens fordringer. Men til alle de ny indretninger, som landbruget nu fordrede, skulle der penge... mange penge, — og hvor skulle de komme fra. Gårdens indtægter forslog langtfra til at tilfredsstille den nuværende ejers fornødenheder, langt mindre til at sætte gården i en ny og bedre drift. Junker Mogens, ( som han endnu af gammel vane kaldtes der på egnen ), var det sidste mandlige skud af en gammel tysk adelsslægt, der under Kristian den sjette blev indkaldt til Danmark. Hans stamfædre havde ligesom stamfædrene for de andre tyske adelsfamilier, der på den tid oversvømmede Danmark, begyndt deres løbebane her under glimrende vilkår og havde indtaget fremragende stillinger i landet. Endnu i begyndelsen af det nittende århundrede var familien rig og anset, men efter at kammerherren,junker mogens’ bedstefader ved sin dødelige afgang fra denne verden havde set sig nødsaget til at nedlægge sit myndige herredømme over løvegården, var det med rivende fart gået ned ad bakke med familiens velstand. Kammerjunker Mogens løventhai havde i en alder af tredive år overtaget gården så påhæftet med gæld, at der ikke kunne blive salt til et æg til ham, når hver kreditor tog sit. Ikke desto mindre lykkedes det ham dog endnu et par år at fortsætte det lystige liv, han hidtil havde ført i hovedstaden; men i de sidste år havde han, efter at have taget sin afsked som lieutenant i garden, opholdt sig på løvegården for selv at overtage godsets drift, hed det sig. Da han kom hjem, afskedigede han straks forvalteren og mejersken, fordi der skulle spares på folkeholdet, — og kvægbesætningen blev yderligere udtyndet, fordi der skulle skaffes penge til de allermest påtrængende udgifter. Da disse bedrifter var udførte, stod imidlertid alt stille igen. Ingen tog sig mere af landbruget på gården. Folkene udførte deres arbejde planløst og uordenligt. Høsten, der kun var dårlig i sig selv, kom for sent i hus og blev derved aldeles ødelagt. ligeså lystigt kammerjunkeren før havde levet, lige så stille gled hans liv hen her på løvegården. Han var bleven sky og indesluttet, holdt ikke omgang med nogen af egnens familier og talte næsten aldrig til andre af gårdens folk end gamle Anders havemand. I kammerjunkerens barndom havde Anders været hans intimeste ven og fortrolige, og noget af dette venskab havde holdt sig gennem årene. For kort tid siden havde Junker Mogens, da han en dag tilfældig mødte Anders i haven, i samtalens løb betroet ham, at det nu stod så galt fat med hans affærer, at der var al sandsynlighed for, at hans ejendomme om kort tid ville komme under hammeren. Han havde fortalt det ganske roligt og tilføjet, at det måtte nu komme, som det ville, han havde jo altid den udvej at skyde sig en kugle for panden. Han ville naturligvis ikke overleve at se løventhaiernes gamle slægt vige for den første den bedste Hansen, Petersen, eller hvad det plebejiske ukrudt nu måtte hedde, der for penge kunne købe den sidste løventhaiers fædrenehjem. denne sørgelige meddelelse var det, som i den sidste tid havde berøvet Anders søvn og madlyst. Det var også det, som i dag gjorde hans arbejde tungt og håbløst. Hvad skulle det blive til? — hvad skulle det blive til? — det var omkvædet på alle hans tanker. Skulle de fremmede, — folk der ude fra, — komme og tage hans unge herres ejendom? — nej, nej! — det kunne ikke ske, Vorherre levede endnu.... » Halløj, Anders! Her er noget for dig at studere på, om du ellers har glarøjnene med dig her ude. « Anders vendte sig hurtig mod den retning, hvor lyden kom fra. Blodet skød op i kinderne, og der gled et glad, lyst smil hen over det gamle, rynkede ansigt, da han så postbudet, som stak et brev ind til ham gennem en åbning i tjørnehækken. Nå endelig, endelig kom svaret. Da postbudet var gået, smed Anders sig i græsset og åbnede brevet. kære fa'er! Jeg kan her ved lade jer vide, at så vel Ole Mortensen som vore børn og jeg selv er ved god helsen, og vi håber at spørge det samme fra jer, kære far! Ligeledes skal jeg sige jer, at vor hingst, den røde Baldur, fik første præmie ved dyrskuet i Frederiksborg. Af nyheder ved jeg ellers ingen. Hvad det nu anbelanger med de penge, i skrev om, så har jeg haft en hård nød at knække med vor far, hver gang jeg har snakket om det til ham. Pengene har vi jo; men Ole, der ellers er den skikkeligste og hjælpsomste mand, solen kan skinne på, han kan nu ikke for sin død fordrage det adelige rak, som han kalder dem på løvegården. Han kan aldrig glemme, at de er af dem, der i fordums dage torterede bondestanden som umælende bæstier og behandlede dem, som om de havde været jordens værste ukrudt. Ja, se det siger nu Ole al tid, og så kan han heller ikke lide, at i, kære, gamle fa’er, går og slider jer op på løvegården som en simpel arbejdsmand, mens her står en opredt seng og alt, hvad vort hus formår, om i kom til os og levede jeres sidste dage her i fred og ro. Nå! Mens jeg ingen vegne kom med Ole, når jeg snakkede om pengene, fik Maren Lisbeth tingene i orden. Den tøs kan nu gå ind og ud ad sin fa’er med store træsko på, som man siger. Der er sat ti tusend kroner ud for hende til medgift; dem har hun nu fået sin far snakket for, at han skal låne jer. Du må selv ordne det med lånet, og sikkerhed forstår sig, — for med junkeren vil vor fa’er intet have at skaffe. Og så siger han, at da det er Maren Lisbeths velfærd, han betroer dig, så sørger du som ærlig mand for, at hvad der er erhvervet ved flid og sparsommelighed, at det ikke bliver forødt i frådseri og lediggang. Maren Lisbeth rejser i morgen over til dig med pengene, hun har nu sat sig i hovedet, at hun selv vil til Fyen for at se til sin gamle bedstefa’er. Ja, det er et stolt stvkke pigebarn, kan 1 » o 7 du tro, og så oplært hun er, sikke smør hun kan lave, og sikken hun kan udlægge sin tale for os, siden hun har været ude blandt folk, ja, du vil glæde dig, når du hører det. Nu kun flittige og kærlige hilsener fra din trofaste og hengivne datter Karen Margrethe Andersdatter. Gamle Anders foldede hænderne. » Vorherre ske tak! og vende alt til det gode, « mumlede han mellem de skælvende læber. Junker Mogens og Maren Lisbeth! — det kæreste for ham her i verden. Nu skulle hun komme og bringe lykke til gården. Og han — gamle Anders — den ringe tjener, var måske udset til som et redskab i Herrens hånd at bringe hjælpen. Anders havemand krammede forlegent sin hat mellem hænderne og stirrede ufravendt på sine hosesokker. han kunne ikke rigtig finde ord for det, han ville sige til junkeren. Nu da han stod her midt i den store havesal med al dens forslidte pragt, tabte han rent modet til at komme frem med sit tilbud. Endelig så han med et hjælpeløst blik op til familieportrætterne på væggene. — men alle disse fornemme herrer og dejlige damer, der skuede ned på ham med deres kolde, døde smil, gjorde ham endnu mere beklemt om hjertet. Så standsede hans blik til sidst ved det store billede af kammerherren, » salig kammerherren «, der hang over Junker Mogens skrivebord. det hjalp. Han syntes, kammerherren smilede til ham med det samme brede, venlige smil som den gang, da han for 50 år siden gav ham bestillingen som gartner på løvegården. » Hold tjørn og tidsel ude og værn om jorden til dit herskabs gavn, « havde han den gang sagt. Hvor Anders i dette øjeblik huskede ordene. — de fik en ny og stor betydning for ham. » Jeg har gjort mig så dristig at komme her op, hr. Kammerjunker, « sagde Anders hurtigt. » Jeg tror, jeg ved råd, så vi kan klare tingene denne gang og så måske få frist til at afvente bedre tider. Jeg har penge, mange penge, som jeg kan låne dem, om de bare vil tage derimod, kære unge herre! « Kammerjunkeren stirrede forbavset på Anders. » Hvad er det for noget forbandet sludder, du der kommer med! — plager fanden dig! — hvor Pokker skulle du have fået penge fra?.... Penge! Hvad kalder du for mange penge? — « » 10,000 kroner, hr. Kammerjunker. « » Hvor skulle du få dem fra? — og hvad skulle det for resten forslå til en så bundløs gæld som min? « » Pengene har jeg ærlig og redelig lånt af Maren Lisbeth, og Maren Lisbeth siger selv, at om der blev taget ordentlig fat både på mejeriet og avlingen her på gården, så kunne der blive noget stort ud af det — det kunne smide noget ordentlig af sig. « » Maren Lisbeth? — hvad er det for en velhavende visdomsugle, der har siddet på dit tag og fyldt dit hoved med alle de galehustanker? « Kammerjunkeren brast pludselig i en høj, skurrende latter. » Maren Lisbeth! — ja, lad os få fat på hende, du gamle; det må være Pokker til tøs. « Anders rettede sig. Han følte det som noget krænkende, at kammerjunkeren talte i en sådan tone om hende. Hans lille, lyse, gode pige, der var kommet til ham ligesom en solstråle midt i al den mørke, tunge stilhed, der hvilede over dette sted og alle dets beboere, — hende skulle der ikke gøres nar af. » Maren Lisbeth er mit barnebarn, « sagde han med selvfølelse: » Hun er datter af Karen Margrethe, hende, der blev gift både til gård og velstand der ovre på Sjælland, som kammerjunkeren nok husker. Hun gik ind til en stolt ejendom og en god mand, fattig tøs som hun var den gang. Og det vil jeg sige, — hendes datter, Maren Lisbeth, som kammerjunkeren nu ler af, hun er både honnet og vel opdragen til al slags, både fint og groft, kan jeg sige dem. — vil de selv se og snakke med hende, nu hun er her, skal de høre, at hun kan svare for sig så pænt og fornuftigt, at det ikke ville gøre nogen fin dame til skamme. « » Nå, nå, gamle! « sagde kammerjunkeren og klappede Anders på skulderen. » Godt ord igen, du trofaste, gamle sjæl! Så du har gået og spekuleret på at pille fjerene af din egen familie for at stoppe hullerne i vor forfaldne rede med dem. — nej, Anders! Det kan jeg dog ikke tage imod. Jeg har endnu så megen ære i livet, at jeg ikke vil trække flere med i faldet end højst nødvendigt. — og falde må det hele; der er ingen redning mere for os. — alle de gyldne hjælme og skjolde må falde, mine damer og herrer! « Han bukkede med forceret lystighed for familieportrætterne. » I må ned af væggene en af dagene. her hjælper ingen » kære moder « længer. — det bliver folket, — » det gemene folk «, som det hed i eders sprog, der nu vil komme til at regere på løvegården. — ser du, Anders, jeg er jo den sidste usle levning fra den gamle tid. Jeg har mine forfædres fornemme vaner. Jeg har levet på slægtens traditioner uden at have arvet dens formue eller dyder. Når det gamle ikke duer mere, må det vige pladsen for det nye, — der for resten heller ikke duer. Derfor må jeg nu vige, det er det hele. « » Nå så er meningen nok, at Herren ikke vil tage mod hjælpen, kan jeg forstå. — men det er ikke kønt af Herren at være sådan — sådan stolt, bare fordi jeg er en simpel mand. Havde det været en af de fine prekeratere inde fra byen, en af dem, der flår skindet af folk og smider dem fra dynen i halmen, så havde det været en anden sag, — for det er folk, der kan gøre taler, så selve fanden må røres der ved. — men når en simpel mand, der mener det ærligt og redeligt, kommer, — så har vi tor megen ære i livet til at tage imod den hånd, der rækkes, fordi den kun er en arbejdsnæve. — fy, — han skulle skamme sig lille Junker Mogens! — skamme sig både for Vorherre og salig kammerherren og alle de andre højfornemme folk, der ser ned på ham der fra væggene. « Under denne lange tale, den hidsigste og skrappeste Anders nogen sinde havde vovet at holde til sit herskab, havde han langsomt nærmet sig døren. Her vendte han endnu en gang et spørgende, bønfaldende blik mod kammerjunkeren; men denne sendte ham et kort, afskedigende nik og satte sig i sin sædvanlige stilling ved skrivebordet med hovedet hvilende i hænderne, medens blikket fra et par sorte øjne stirrede træt og ørkesløst ud i rummet. Anders sukkede dybt, stak fødderne i træskoene, som han havde ladet stå uden for havestuedøren, og gik så, langsomt og forknyt, gennem parken tilbage til det lille gartnerhus, der i mere end 50 år havde været hans hjem. # * fuldmånen kastede sit skarpe lys gennem det klare, hvide gardin, der var trukket for vinduet, og gled som en skinnende sølvstribe ind i det lille Kammer, lige hen på sengen, hvor Maren Lisbeth lå og sov. Hun bevægede sig uroligt frem og tilbage på lejet og strakte i søvne hænderne i vejret, som om hun ville dække sig mod det påtrængende lys. Men månen havde ingen medlidenhed med hende; dens stråler kyssede dristig hendes blottede arme, spredte sig over hendes hvide bryst, kastede et lysende skær over hendes gule hår og stak hende lige ind i øjnene, så hun blev vækket derved. Hun sukkede et par gange dybt og rejste sig så op i sengen. Luften i kamret var tung og varm. Gennem det halvåbne vindue trængte en stærk, sød, krydret Duft ind til hende fra den blomstrende syrenhæk, der som hegn lukkede sig tæt om den lille plet have, hvori gartnerhuset lå. Maren litbeth følte sig så underlig til mode. Duften og månelyset gjorde hende svimmel og urolig. — der strømmede så mange tanker ind på hende. Nu her i nattens stilhed var det som om alle bedstefaderens bekymringer rejste sig omkring i krogene. — de blev levende og klamrede sig fast til hende. — de hørte med til luften i huset. De havde allerede fanget hende og gjort hende tung om hjertet. Gamle Anders havde om aftenen fortalt hende mange sælsomme ting om den slægt, der havde levet her på løvegården. Hans naive tro på løventhaiernes storhed havde gjort hans beretninger så brogede og pragtfulde, at det for Maren Lisbeth havde lydt, som om det var ridderæventyr han fortalte hende. Hans fantasi rugede over alle disse fortidsminder og de sagn, der var knyttede til gården. De var vokset i ensomheden, og de var til sidst voksede sammen med ham selv. Og med dem voksede denne dybe, stærke tro på, at der måtte ske noget, der kunne redde hans herre ud af fattigdom og elendighed. denne tro var bleven en slags religion for ham. Denne aften havde han imidlertid været aldeles modløs efter sin samtale med Junker Mogens. Skulle der komme hjælp, måtte det ske snart, meget snart, før hans gamle øjne lukkedes, ellers ville han ikke finde ro i graven, — det følte han, og det havde han sagt til Maren lisheth. — — Maren Lisbeth tog sig angst til hovedet. Var det muligt? Var der noget, der kunne fængsle et menneske ud over graven? — noget af det, mennesket her havde lidt og stridt for? — hvad var det, der lå bag ved graven? Nej det var ikke til at udholde at ligge her og tænke på alt dette i disse lyse, gådefulde nattetimer. Hun syntes, at hun måtte kvæles af angst, om hun blev et øjeblik længere i kamret. Så tog hun en rask beslutning, sprang hurtig ud af sengen og klædte sig på. Da hun var færdig, skød hun sagte døren op og listede sig så gennem havelågen ind i parken, der omgav løvegården. Her ude trak hun igen vejret let. den friske, kølige forårsluft gjorde hendes tanker klarere. Der måtte tages hurtigt og energisk fat, om her endnu skulle udrettes noget. Junker Mogens havde selv stødt den redningsplanke bort, som hendes bedstefader i dag havde budt ham. — han var vidst en dårlig fyr, en sygelig, egoistisk lediggænger — denne Junker; — men hun følte alligevel en underlig sympatisk medlidenhed med dette menneske, som hun aldrig havde set. Hun blev så blød om hjertet ved tanken om, at han måske nu sad der oppe i det store, forfaldne hus og rugede over sin egen vanmagt og sin stolte slægts forfald. Om hun kendte midlet, der kunne redde ham ud af denne håbløse tilstand! — jo hun vidste et middel! Nu i dette øjeblik faldt det hende ind. Kunne han lære at arbejde; — lære at agte det legemlige arbejde, forstå dets værd! — om noget kunne bringe ham til at sætte den smule livskraft, han endnu ejede, ind på at dyrke den jord, hans slægt havde udpint og ødelagt! — om han kunne indse, at han plantede et nyt adelsmærke i sit rustne Skjold, når han gav jorden tilbage, hvad hans forfædre havde røvet den, så — ja så var han reddet! Men hvem skulle lære ham det? Hun? Ja, i de romaner, hun havde læst, skete der tit sådan noget; men i virkeligheden? Nej det var alt for latterligt-! Han ville da tro, hun var gal. — måske smide hende ned ad trapperne, om hun, sådan en simpnl, enfoldig bondepige, ville komme og moralisere for at belære den stolte adelsmand. Men hun ville gøre det alligevel! Jo, det skulle lykkes! Maren Lisbeth var en romantisk natur. På den folkehøjskole, hvor hun havde opholdt sig, havde hun fået en sværmerisk begejstring for » Jeanne d1 ark « efter at have hørt et foredrag, der handlede om denne heltindes liv og levned. — det var troen på en stor mission, der havde givet Jeanne d1 ark mod til at tage fat på et for alle menneskelige øjne håbløst værk.---------- tanken om denne ideale heltinde gjorde i dette øjeblik Maren Lisbeth glad og styrkede hendes beslutning. Her havde hun jo selv fået en mission i livet. —' den ville hun sætte al sin kraft ind på at udføre. Hendes natur var imidlertid så sund, at hun kunne se aldeles praktisk på den opgave, hun ville forsøge at løse. Her var ikke brug for højtravende talemåder, når hun henvendte sig til junkeren. Hun måtte gøre ham et praktisk forslag, der kunne vække hans interesse. Og dette forslag var egentlig allerede fuldt færdig. Maren Lisbeth, der efter eget ønske var oplært og uddannet til at blive en dygtig mejerske, havde straks set, at det var ved en udvidet mejeridrift, at løvegården kunne ophjælpes. De store engstrækninger, der hørte til gården kunne føde en brilliant kvægbesætning. Mejeriet måtte her kunne blive gårdens velstandskilde. Hvis hun kunne få junkeren til at gå ind derpå, ville hun selv overtage styrelsen af mejeriet her på gården. næste morgen ville hun bringe ham sit forslag og tale med ham der om. Hun følte, at hun havde et sundt, praktisk grundlag at bygge på. Medens hendes tanker var sysselsat med udkastet til denne fremtidsplan, havde hun uafbrudt vanker omkring i parken på kryds og på tværs, uden plan eller mål for sin vandring. Men så standsede hun til sidst sin gang, da hun var lige ved hovedbygningen, der lå foran den store græsplæne, hævende sig i skinnende, spøgelseagtig majestæt op over den udstrakte flade. Den så kold og fornemt afvisende ud, denne bolig, som den lå der i månelyset, bevogtet af to stenløver, der lå udstrakt ved opgangen til den brede, åbne veranda; — men den drog hende alligevel til sig med en mystisk magt. Hun måtte der hen, — måtte sidde et øjeblik i skyggen — se det underlige, gådefulde hus lige nær ved, før hun gik hjem. Her var jo ikke et menneske.... og hun var så varm og træt.... Hun kunne da nok hvile sig lidt, — sætte sig på en af løverne. Løverne? Ja, hvorfor ikke? de var bare af sten, og der var jo ingen, der så hende, eller fik noget at vide om hendes nattevandring. Maren Lisbeth havde kun siddet et øjeblik, da en skarp, knirkende lyd gennemskår den natlige stilhed. Hun så forskræmt op mod verandaen, hvorfra lyden kom; men der var intet levende væsen at se der oppe. Det var rimeligvis ikke andet end en dør, der var sprungen op. Lidt efter hørtes imidlertid den samme lyd igen, og denne gang trådte der en mand ud af døren. Han blev længe stående på verandaen og så sig om, som om han betænkte sig på, om han skulle gå ned eller blive, hvor han var. Hun så, at han var barhovedet, — og nu så hun tillige, hvad der næsten tog vejret fra hende, at han havde en pistol i hånden, og at han omhyggelig undersøgte dens løb. Han udstødte et tungt, forpint suk, tog sig til hovedet og mumlede: » For fej til at leve og for fej til at dø. Å så ussel er jeg nu bleven. « Men så hævede han med pludselig energi hånden, hvori han holdt pistolen, op mod hovedet. I samme øjeblik sprang Maren Lisbeth med lynets hurtighed op ad trappen og rev pistolen ud af hånden på ham. » De får ikke lov til at gøre det, Junker Mogens! « sagde hun med dirrende stemme og kastede pistolen langt ud på græsplænen. Han tumlede et par skridt tilbage og stirrede på hende, som om hun havde været et spøgelse. » Hvad? — hvem er det? — hvad vil? — hvad vover? — — « Hans stemme tabte sig i en hæs uforståelig strubelyd. » Jeg ville holde dem fra at begå en forbrydelse, « svarede hun og stillede sig dristig foran ham. » Jeg har noget at sige dem, jeg har et forslag at gøre dem, noget jeg vil bede dem om, en tjeneste forstår de; « — hun snappede lidt efter vejret. » Min bedstefa’er, gamle Anders — — « Junkerens sammensunkne skikkelse rettede sig pludselig. Dette navn klarede til dels hans begreber. Den rædsel, der et øjeblik havde grebet ham ved synet af den uventede nattegæst, veg pladsen for en dirrende, sydende følelse af raseri, der brusede op i ham, da det gik op for ham, hvem denne kvinde var, der på en så påtrængende måde havde vovet sig ind på hans enemærker for at belure og udspionere ham. Det var frækt, usigeligt frækt; — han følte det som en dødelig fornærmelse. Og dog lå der bag ved denne følelse noget usigeligt lettende og frigørende. Det rædselsfulde øjeblik var skudt ud for en stund. Det var en skikkelse af kød og blod, der stod for ham. — ungt, varmt blod. — han kunne næsten føle hendes ånde, så nær stod hun ham. han kunne slå hende, gribe hende — skælde hende ud — kryste hende ind til sig.... Følgende den sidste indskydelse, slyngede han armen om livet på hende og så hende ind i ansigtet. » Når en skønjomfru søger en mand op om natten, kan meningen vel kun være en.... Nå, de er velkommen, siden de selv byder dem til, « sagde han og lo hende ind i ansigtet. Maren Lisbeths kraftige hånd tildelte ham et temmelig ublidt puf. » Fy for Pokker! er de sådan en flab, « Sagde hun vredt og rev sig med et rask tag ud af hans omfavnelse. Mogens så forbløffet på hende. » Hvad vil de da? — de må indrømme, at jeg var berettiget til at antage...., « sagde han lidt stammende. » At de havde ret til at fornærme et værgeløst pigebarn, hvad de rimeligvis antog mig for at være. Det er jeg imidlertid ikke. Jeg har mod og kræfter til at forsvare mig, som de ser, ligesom jeg for et øjeblik siden havde mod og held til at forhindre dem i at begå en dumhed. « Han kunne se, at hendes kinder flammede, og at hendes øjne lynede i vrede mod ham, der var en ubøjelig vilje præget i hvert et træk. Hun var dejlig i dette øjeblik, dejlig som en åbenbaring, som hun stod der for ham i det blege, gryende dagslys. Der var noget hos hende, som han måtte bøje sig for, noget, der bragte ham til at skamme sig over sig selv. » Om forladelse! « sagde han næsten ydmygt og rakte hende hånden. » Jeg skammer mig over min råhed mod dem; men jeg er et nervøst, fortvivlet, ødelagt menneske, der ikke mere er herre over sig selv. — det var ikke nogen velgerning, de gjorde, — hverken mod mig eller samfundet, da de før skred ind og rev mig bort fra en beslutniug, jeg sandelig med overvindelse havde kæmpet mig op til. Jeg er en flab, som de siger, hvorfor lod de mig ikke være i fred. Hvad ville de her på denne underlige tid, hvor ellers alle sunde, nor3i male mennesker ligger i deres senge og sover den retfærdiges søvn? « Maren Lisbeth rystede med trohjærtig venlighed hans hånd. » Herre gud, de er måske alligevel ikke så dårligt et menneske, som de selv bilder dem ind. De må se at få mod til at leve og tage dem noget ordentligt til. Vi bønder tror nu, at når et menneske bare har et ordentligt arbejde, så glemmer han at fange griller. Har man først et arbejde, der kræver ens tid og kraft, så har man, min tro, ikke lejlighed til at dø, før Vorherre kalder en. « Junker Mogens brast i latter. » Vil de, at jeg skal arbejde? — skal jeg grave jorden, og dyrke den i mit ansigts sved? « » Ja, det kunne de jo sagtens, de er jo både stor og stærk. « » Nej, de er virkelig morsom! — og jeg som troede, at der for mig intet nyt var under solen i retning af kvinder.... Jeg har dog aldrig funden mage til dem i min praksis. Ved de hvad, Maren Lisbeth! Er det ikke dette vidunderlige navn, den vidunderligste, der endnu har vist sig for mig, bærer? — Maren Lisbeth! De giver mig lyst til at leve, når jeg bare havde noget at leve af.... « Han gjorde igen et ubetænksomt forsøg på at lægge sin arm om hendes liv. Men et blik ind i hendes kække, klare øjne forknyttede ham straks. » Vil de ikke gå ind og sidde lidt hos o o mig og tale med mig, « sagde han og åbnede havestuedøren. » Nej tak! ikke nu, men må jeg komme igen en gang i dag og tale med dem. Jeg har, som jeg før sagde dem, noget jeg ville bede dem om. « » Allerede bevilget forud, min smukke dame. « • Mogens bukkede med et lidt lapset galanteri for hende. » Tak! — men er de nu også sikker på, at de ikke lover mig mere, end de vil holde, « spurgte hun og så smilende op på ham med et par glade, troskyldige barneøjne. » Aldeles sikker. « » Nå, så god morgen da. « hun gjorde et lille kniks og begyndte at gå ned ad verandatrinene. » Må jeg følge dem? « råbte Mogens efter hende. Hun vendte sig hurtig om og så på ham. Det var slet ikke barneøjnene mere, de var så strenge nu. » Ja, når de vil.... « » Opføre mig ordentlig, — ja naturligvis, — det vil sige, jeg skal prøve på det, jeg er så fordærvet og uopdragen; men de har en egen opdragelsesmetode, som vist passer for mig, — den kommer de til at anvende, når det kniber, « sagde han og lo. Der var noget smittende ved hans latter i dette øjeblik, så hun måtte le med. » Så de synes om min måde at opdrage på, — ja det er nu på bondsk, « Sagde hun med et skælmsk, ubevidst koketteri. » Ja, jeg tror virkelig, den kan gøre os til venner, hvis de vil anvende den en gang imellem overfor mig. « De gik hver på sin side af den brede gang, der førte gennem linde-alleen ned til granplantagen. han gik hele tiden og kæmpede med en ubændig lyst til at gå over ved siden af hende. Denne kraftige, levedygtige, unge kvinde drog ham som en magnet. Hans syge, sanselige natur begærede hende i samme øjeblik, han så hende; men på den anden side aftvang denne bondepige ham forunderligt nok en respekt, han aldrig før havde følt for nogen kvinde. Han havde mange gange været, hvad han kaldte forelsket; men forelskelsen havde hos ham været en hed attrå blandet med en vis overlegen foragt for de kvinder, han begærede. På denne tid af dagen plejede han ellers kun at være ude, når han med tungt hoved, sløv og dorsk efter en eller anden nattesvir vandrede hjemad gennem en af de store byers mennesketomme gader, hjemførende en følelse af kvalmende livslede som vederlag for nattens udskejelser. Det var så nyt for ham at gå her i den kølige, dæmrende morgenstund og indånde dens friskhed, medens solen rejste sig purpurglødende over jorden og kastede sin luende stråleglans ind mellem træerne ud over den dugvåde jord, der udåndede en Duft af forårets spirende livskraft. Og hun, — hun måtte høre sammen med foråret, — det var jo naturen selv i hele dens sunde, primitive frodighed, der åbenbarede sig for ham i hendes skikkelse. Underligt at hun var kommet til ham netop nu, da tilværelsen kun syntes at have et at byde ham, — selvopgivelse. Hun gik stadig fuldstændig tavs der ovre på den anden side af den afskyelige gang, der adskilte dem. Han undrede sig over, at han aldrig før havde lagt mærke til, at den var så bred.... Han længtes efter at tale med hende; men han vidste ikke, hvad han skulle sige som indledning til en samtale. — han følte sig generet over for hande. — hun var hverken frøken eller demimonde — — bare en ung kvinde — derfor var det så rasende svært. Bare han dog turde gå hen til hende, bare tage hendes hånd og lægge den ind i sin, så gik det såmænd nok. Hun var da ikke andet end et fruentimmer, når alt kom til alt, — nej, han turde alligevel ikke. Pludselig fik han en idé. Her var en sti, der gennem granskoven førte ind til gartnerhuset; — han kunne knapt huske den mere, — den var vist meget længere og helt tilvokset, men så havde han da et påskud til at rvkke hende lidt nærmere, når de gik ad den. » Jeg skal vise dem en genvej til deres bedstefa’ers hus, « sagde han og bøjede ind ad stien. Maren Lisbeth fulgte tillidsfuldt efter ham. Han gik foran og løftede grenene til side for hende. Nu var de hinanden ganske nær, men det hjalp ikke, de var alligevel ikke komne hinanden nærmere end i alléen. » Når de nu kommer hjem til gartnerhuset, hvad så? — går de så i seng? « Spurgte han og vendte sig om mod hende. » Nej, kors da! — nu er det jo dag, « Svarede hun halvt forskrækket ved pludselig at stå ansigt til ansigt med sin ledsager. » Og de sover jo aldrig om dagen, det vil da sige, efter at solen er stået op? « » Nej, dagen er jo til at arbejde i. « » Ja, for dem, der har arbejde, — det har jeg nu ikke; derfor sover jeg om dagen og går op og ned ad gulvet om natten; for man kan desværre ikke sove al tid. « » Når de ikke har noget at bestille, så skulle de bare gå ned og se på deres marker, hr. Kammerjunker, — så ville de ikke mere lede om arbejde; der er såmænd nok at tage fat i her på gården. — jeg har aldrig set noget så forsømt som dette sted. De skulle se hjemme til vort, — der er orden i krammet, kan de tro. « Han vendte sig igen bort fra hende og fortsatte turen ind gennem krattet. Hendes bemærkninger havde stødt ham. — hun var dog, når det kom til stykket, ikke andet end en uopdragen bondetøs, selvgod og dum. Hun ville belære ham! — jo pyt! — han skulle lære hende noget andet; — men det måtte der tid til.... Morsom var hun alligevel i sin naive tro på, at hun kunne lave ham om til et arbejdsdyr. — ham — Mogens løventhai! Da de kom i nærheden af gartnerhuset, sagde han farvel til hende med et kort buk og en svag løften på hatteskyggen. Hun rakte hånden ud mod ham, men han lod, som han ikke så det. Hun skulle lære, hvem hun havde for sig, den bondetøs! » Jeg venter dem klokken tolv for at høre deres andragende, « sagde han og slentrede så langsomt tilbage ad stien gennem skoven. Præcis i det øjeblik, tårnuret på løvegården slog tolv, trådte Maren Lisbeth ind i havesalen, hvor Junker Mogens plejede at modtage folk, der søgte ham i forretningsanliggender. han sad bøjet over sit skrivebord og var tilsyneladende så fordybet i gennemlæsningen af nogle gamle, gulnede dokumenter, at han slet ikke bemærkede, at hun trådte ind i værelset. hun blev et par minutter beskedent stående ved døren. —

1870_AT_DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

Den Vanvittiges Børn Eller Skurken På Nørrebro

AT

AT

Den Vanvittiges Boern Eller Skurken Paa Noerrebro

female

1870_AT_DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro.pdf

A.T.

dk

Den Vanvittiges Børn eller Skurken paa Nørrebro

Original romantisk Fortælling

n

gothic

Behrends Enke

KB

Forf. ikke identificeret. Der står trykt hos Behrends Enke, ved altså ikke om det også er forlag

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Studenten. Langt ude på Nørrebro ligger et lille, skummelt og uhyggeligt sted, som udmærker sig ved sit forfaldne udseende. Folk gå ikke gerne derind ved aftenstid, thi der går det sag » om dej, at en snild og uforfærdet bandit her uantasftt har udøvet sine grusomheder, at hans sjæl ikke kan få ro, men af og til aflægger et besøg hos husets beboere om natten. Man hvisker om al, at der findes hemmelige rum og gemmer under huset hvad der end mere styrker denne tro er, at nogle af beboerne ved at grave i den lille have, der hører til stedet, var stødt på, menncskebeen og knokler, og ligeledes havde fundet nogle guldsmykker og mønter fra en længst førsvunden tidsalder. Dette hus var rundt omkring bekendt under navnet: „ Det forbandede hus “. — ja tak, det er mit højeste ønske. Et øjeblik sad han tavs og beundrede ven smukke pige. Endelig sagde han lidt førlegen: — undskyld... men hvem beboer denne lejlighed... De er da ikke ene her? — nej, svarede Julie min onkel... — ah, de har en onkel, altså ingen fader? Ved disse ord blegnede Julie synlig. — ak nej, desværre, sagde hun jeg bar i ti år savnet en elsket fader. Den tone hvori dette blev udtalt røbede, at hun just ikke hørte til de lykkeligste — men de har vel en kærlig onkel? vedblev Vilhelm. — ja... ja, det har jeg, sagde den unge pige langsomt, idet en tåre gled ned ad hendes kind. Vilhelm, der indså at det smertede hende aj tale om onkelen, var betænksom nok at dreje samtalen hen på andre ting. Kort efter rejste han sig. Han bød Julie hånden og takkede hende for den forekommenhed, hun havde viist imod ham, og sagde idet han nærmede sig døren: — tør jeg, hvis jeg en anden gang bliver træt, atter hvile mig her? — ja, hviskedee Julie næppe hørligt. — tak! råbte Vilhelm begejstret og forlod værelset. Han begav sig atter til byen, med tanken opfyldt af den unge pige, der allerede nu havde gjort et dybt indtryk på ham. Det er en selvfølge at han følte sig „ træt “ den næste dag og mange af de påfølgende dage, og af den årsag søgte at hvile sig i den unge piges nærværelse. Efter otte dages forløb var Vilhelm aldeles forelsket i Julie, og hun — ja hun havde aldrig følt sig så lykkelig som nu. Men det fik desværre snart en bedrøvelig ende. Andet kapitel. Forbandelsen. Vi bede den ærede læser om, atter at følge os ud på Nørrebro til det forbandede hus, men denne gang for at lære Julies onkel at kende. Det er otte dage efter at Vilhelm har stiftet bekendtskab med hende. På døren stod med tydelige bogstaver navnet: knækbein. Men hvem er denne knækbeinv spørger vel den ærede læser. Knækbein var en gåde svr sine omgivelser. Spurgte man husets beboere om hans forhold, rystede de på hovedet og svarede hviskende: „ Tys! Tal ikke om ham, han er ikke god at komme nær! “ Af dette svar indser vi, at Julies onkel må være en sand „ Bussemand “. Han var en mand, der stærkt stundede mod de 3 snese. Hans træk vare hårde og frastødende; hans ansigt udtrykte snuhed og bestemthed. Hvorfra han var kommen eller fra hvem han stammede, vidste ingen, og han selv syntes meget omhyggelig at undgå alle. Det eneste menneskelige ^væsen han havde om sig var Julie, som han kaldte for sin søsterdatter. Hun vakre almindelig deltagelse, og man beklagede ofte at hun så at sige var lænket til dette ildevarslende menneske. Man havde lidt hørt hende hulke og sukke, medens den gamle skældcde og smældede. Engang forsøgte en medfølende husbebocr at erfare sammenhængen, for om mulig at bevirke at hun blev bedre behandlet, men han blev afvist på en hånlig og spottende måde. Det er aften, nogle timer efter at Vilhelm har forladt stuen, da vi indfinde os. Klokken var omtrent 11, — de fleste mennesker lå allerede i søvnens arme. Julies onkel gik med lange skridt frem og tilbage på gulvet. Pludselig standsede han sin gang og befalede Julie at hun skulle tage sit øvertøi på; han ville ud i den friske luft, og hun skulle ledsage ham. — så sent, kære onkel? spurgte Julie. — ja, skynd dig, svarede denne barsk. - hvad mon det skal betyde, tænkte Julie, idet en uforklarlig ængstelse bemægtigede sig hende. — nå er du snart færdig! råbte onkelen. — ja, ret straks! Julie nølede endnu en lille stund, for at han om mulig skulle betænke sig. Det begyndte at regne stærkt og vejen var kun oplyst af et par søvnigt skinnende lygter. Alt var så øde og stille rundt omkring. Endelig, efter lang overvindelse, gjorde hun sig færdig, og afsted vandrede de. De gik længe i tavshed hen ad vejen.. Dej forekom Julie som om hendes onkels åsyn så endnu mere skummelt og mørkt ud end nogensinde. Hun havde net. Hans ansigt udtrykte en vild, dæmonisk glæde, medens det af og til fortrak sig som af en indre, nagende smerte. De vandrede skyndsomt hen ad vejen regnen faldt i strømme. — skulle vi ikke vende om, onkel? spurgte Julie. Jeg kan ikke holde ud at gå i dette vejr. — snak! svarede denne; vi er strar på vort bestemmelsessted. Kort efter standsede han sin gang ved Nørreport. - denne vej! kommanderede han, og gik hurtigt op på volden, fulgt af Julie. De fortsatte nu vejen til de kom til kirsebærgangen. — nu er vi straks ved målet, sagde han opmuntrende. — jeg er træt, onkel, hviskedee Julie. — snak, hvor kan du være træt; du har jø hvile « hele dagen, brølede han. Julie gav intet svar. Han tog hende nu ved hånden og førte hende ind i hirsebærgangen. Der var bælmørkt derinde, og Julie rystede af skræk ved hvert skridt hun gik. Endelig standsede han. De vare nu komne meget dybt ind i kirsebærgangen. — hm! Ja her må stedet være, mumlede han, idet han fremdrog en lille spade, som han havde skjult indenfor sin overfrakke. — men onkel døg, hvad er det du vil foretage dig? spurgte Julie, skælvende af angst. — ti med dine spørgsmål! afbrød onkelen hende hvæsende; se til at du får ild på denne, men skynd dig! Med disse ord rakte han Julie en lille blændlygte, hvilken det på grund af regnen var hende meget vanskelig at få tændt; endelig skete det døg. — lys mig; kom herhen, endnu nærmere! råbte han barsk. Julie adlød, døg med en vis modstræben. Han gik nu ad skråningen helt ned til stadsgraven. her gravede han med anvendelsen af alle fine kræfter; store svcddråber perlede på hans pande. — så, endelig! råbte han og kastede spaden, idet et triumferende smil krusede hans læber. Ud af det hul han havde gravet fremdrog han et lille skrin, som han opmærksomt betragtede fra alle sider. — ja, det er dette, sagde han hen før sig; det lader ikke til at have taget nogen skade, skønt det har lagt ti år i jorden. Skælvende af angst betragtede Julie sin onkel. Det forekom hende som var det en ond ånd, der st » d før hende, et så uhyggeligt udtryk hvilede derover hans ansigt. Han fremtog en lille nøgle og åbnede skrinet. Dets bele indhold var nogle papirer, der vare gulnede af ælde. Han tog disse frem og sagde til Julie: — sæt dig på stenen der, og vær opmærksom, jeg vil fortælle dig din moders historie. — 0 gud! skån mig; lad mig komme hjem! Udbrød Julie, idet hun strakte sine hænder bedende op imod onkelen; du kan ikke bringe over dit hjerte, at lade din egen søsters datter tilbringe en sådan nar under åben himmel. — ti med den snak; sæt dig ned og hør mig. — o gud! hvorledes skal dette ende! sukkede Julie og så sig ængstelig om. — din moder var datter af velhavende forældre, begyndte onkelen sin fortælling; tidlig modnedes hun, tidlig færdedes hun mellem fremmede. Livsglad og smuk var hun, indtil en stor, unævnelig sorg ramte hende; da bøjede hendes legeme sig mod jorden lig en knækket blomst på sin stængel. Livet tabte fra den stund al tillokkelse før hende. Kun bitterhed og had — et grændsclost, et uudsletteligt had — gærede i hendes indre mod hele menneskeheden, men især mod den, der havde forårsaget af hun led. Hun var bleven skammelig bedraget. En mand havde forslået af fængsle hendes unge hjerte; hun fulgte ham i god tro, uden hendes forældres samtykke. Du blev frugten af deres samliv, som varede i mange år. Da gjorde hun en opdagelse, der ramte hende lige i hjertet. ' hendes mand havde alt været gift førend han førte hende til alteret. Han var desuden en tyv; da han havde bestjålet hende før alt hvad hun ejede, forlod han hende, og det eneste han lod hende beholde tilbage var dig. Da svoer hun en ed, en dyr, en hellig ed, som hun har nedskreven og lagt i dette skrin. Kort før hendes døv, der indtraf nogle dage derefter, modtog jeg det af hendes egen hånd, og jeg lovede hende da, ved alt hvad helligt er, ved min sjæls salighed, at jeg ville sørge før at det skete fyldest, som hun havde svoret. Se her, vedblev han, og udfoldede et af papirerne. Julie læste med tilbageholdt åndedræt: „ Det er min Lillie, at du, min datter „ Julie, tager den mand tilægte, som slår før „ Dig; han er min Broder, -- den eneste til „ hvdm jeg vil betro din fremtidige skæbne. „ Når du har fyldt dit i 6de år skal du træde „ med ham før alteret. Du kender min historie, „ Du har hørt hvad jeg ventede af livet og hvor „ ledes jeg blev skuffet. Jeg har derfor svoret, „ ar det skal ske således som jeg har bestemt, før „ at forebygge al du skulle lide samme skæbne. „ Ve dig, hvis du ej opfylder min bestemmelse. „ Din moder Juliane. “ — nu, hvad svarer du dertil? spurgte onkelen hende. Et dybt suk var Julies eneste svar. Hun kunne ikke tro det muligt, at hun skulle binde sin skæbne til en mand, som hun, så langt hun kunne huske tilbage, lun så med angst og skræk. Hun følte sig som tilintetgjort ved denne tanke, thi hun elskede stud. nten, elskede ham af sit hjertes hele fylde, — han var hendes forsle kærlighed. Dog, det var jo hendes moders villie ' den måtte være hende hellig og dyrebar. — nå, sid ikke længer således, men svar mig, afbrød onkelen hende; vil du opfylde din moders bestemmelse? Ja eller nej! — giv mig betænkning, onkel, stammede Julie; jeg kan ikke ret fatte mig. — nej, svarede onkelen barsk; i denne stund, med mindet om din moder for øje, skal du give mig dit ja. — af, jeg kan ikke; en indre følelse siger mig, at jeg skal handle anderledes. — så har altså din moders ord ingen betydning for dig, du vanartede kvinde. — hvorledes? spurgte Julie og rejste sig. Jeg siger, at du må og skal lyde din moders bud; thi ellers... — tal ikke ud! skreg Julie og holdt hænderne ud imod ham. — ellers skal du være forbandet, — fra denne stund, fra denne time! — sig ikke slige græsselige ord, de ængste og gjennemisnc mig. — vil du love mig, her på dette sted, hvor din moders sidste villie har ligget gemt i 10 år, at du vil binde din skæbne fil min? — nej, nej, tusinde gange nej! Jeg vil ikke, jeg kan ikke! Julie havde al sin overvindelse behov for at fremføre disse ord, hun vidste ikke ret, hvorfra hun fik denne kraft, men det var som om en indre stemme opmuntrede hende fil at stride imod. — du vil ikke! brølede han. — jeg kan ikke! — hvorfor? - jeg elsker en anden, sagde hun langsomt. — hvem, hvem? Svar, hurtigt, at jeg kan flyde ham en kugle for panden, den slyngel, der vover at træde l vejen for mig. En stærk skælven gjennemfoer Julie; men hun fattede stg hurtig og svarede bestemt:. - aldrig skal du få det at vide; det sværger jeg højt og dyrt! — så vid, elendige tiggerunge! råbte han rasende, at jeg forbander dig, du vanartede datter! Gid hver bid brød, du fører fil dine læber, må blive fil sten, — gid du landflygtig må vandre fra hus fil hus på din nøgne fod, klædt i pjalter, uden at møde en medlidende sjæl, der tilbyder dit trætte legeme hvile; mellem det værste udskud blandt menneskenes børn skal din plads blive! Gid al verdens ulykke må ramme dig, du elendige skabning, og ham... ham, din forfører! Efter at have udtalt denne gyselige forbandelse gik han bort og lod Julie blive alene tilbage. Vildt stirrende så hun efter ham, det var som om en usynlig hånd havde lænket hendes fod og lammet al hendes kraft; hun følte sig som sønderknust under vægten af hans skrækkelige ord. Endelig kom hun til sig selv. Hun var som isnet over hele legemet og var næppe island til at bevæge sig nogle få skridt. Hun brast i en krampagtig gråd. Hvilken fremtid lå for hende? Ak, hvorhen hun end vendte sig trængte ingen håbets stråle hende i møde; nej, kun et liv klædt i sørgens og savnets mørke farve. hun kastede sig på knæ og bad af al sit hjertes fylde en bøn til gud. Hun bad om beskyttelse og om et ly. Hun skulle blive bønhørt, neppe havde hun fuldendt sin bøn, før en dyb mandig stemme svarede: amen! — o, min gud, frels mig! råbte Julie i en forfærdelig angst og faldt besvimet om på vejen. Tredie kapitel. Amerikamanden der gives mennesker, som i en tilsyneladende hård skal gemme et hjerte, der er rede til altid at stå deres medmennesker bi i råd og dåd. Deres gang her i livet er fuld af opofrelser for andre, kun den indre bevidsthed har de, at de gode handlinger de udøve, engang ville bidrage til, at de kunne nå havnen med en god samvittighed. Det er den forvisning, hvormed de stunde til graven. Således var amerikamanden. Ved flid og held havde han under et femårigt ophold i Amerika sammensparet sig en meget anseelig formue. han benyttede den til at hjælpe sine medmennesker ud af trang og nød. Tidlig og silde var han beredvillig til ar hjælpe, overalt var han på færde; der gik neppe nøgen dag hen, hvori han ikke kunne glæde sig ved af hjertet at være bleven velsignet og takket for sin gødhed. For således » deell at kunne hellige sig menneskers savn og smerte, for at færre sig den opgave, ar helbrede de sår som fattigdom og sygdom slå, må man have gennemgået ' meget, — og dej havde amerikamanden i sandhed. Alr i sin ungdom havde han elsket en ung, vakker pige. At knytte hende til sig, at leve et godt og arbejdsomt liv med hende, — det var det mål hvorefter han stræbte. Endelig så han det lykkelige øjeblik nærme sig, da han, uden nogensinde at udsætte hende for nogen mangel kunne sige: — kom til mig, du skal være min hustru for. Gud og mennesker. Præsten og menneskene lyste velsignelsen over dem. Jevn og god syntes vejen, de skulle vandre henad. Ædel og bramfri var deres tilværelse og » forsfyrrer gled et par år hen. Hans hustru havde i den tid skænket ham et barn, som han forgudede. Da udbrød den rædsomme kolera-epidemi; den angreb mange af hans venner og bekendte og skånede heller ikke hans familie. En dag blev både moderen og barnet pludselig syg. Øjeblikkelig sendte han bud efter lægen, men her formåede intet menneske at hjælpe. Dybt nedbøjet, næsten tvivlende på forsynet, stod han ved deres sygcleie. Kun en kort kamp havde de at bestå, inden døden fog dem i sin kolde favn; kun tvende dage, og han stod ved deres lig. Ydmyg, men med en dyb sorg i hjertet, bøjede han sig for forsynets urandsagelige villie. Dog, han måtte tilfredsstille den trang, der levede i hans hjerte, til at hjælpe og meddele, og han blev en fader før de fattige og lidende. Ham var det der kom til, da Julie var ved at segne under byrden af hendes onkels forbandelse. Han gik netop over volden på samme tid som Julies onkel i største hast førte hende til kirsebærgangen. Han studsede over deres hurtige gang og han hørte hvorledes Julie flere gange bad onkelen om ar vende om, da hun følte sig træt. Han hørte onkelens studse svar og besluttede derfor at følge efter dem, da han håbede at kunne komme den unge pige tilhjælp. Da han så dem gå ind i kirsebærgangen, fulgte han efter dem derind. Her var han et skjult vidne til det sl foregående kapitel omtalte optrin. Forsigtig løftede han Julie op og bar hende hen til et hus ved volden. Del lykkedes ham foreløbig at få hende anbragt der hos en familie, som han havde hjulpen ud af fattigdommens elendighed, og han vågede omhyggelig over, at man behandlede hende med kærlighed. Julie lå endnu stedse i en dødlignende dvale; alle oplivelsesmidler hjalp intet. Man havde sendt bud efter en læge, men forgæves, der var hengået flere timer og endnu havde han ikke indfundet sig. Amcrikamanden stod foran hendes seng og betragtede hende medlidende. — stakkels barn, sagde han hen for sig; hvor hun må have lidt! —. Ak ja, det har Herren såmænd ret i, svarede en gammel køne, der var bleven ansat som Julies sygevogterske. Det er både synd og skam at behandle et ungt kønt kvindemenneske således. — ja ja, det er godt, mutter, sagde amerikamanden. Lad mig se at de plejer hende godt i min fraværelse. Jeg går nu, men jeg kommer snart tilbage; skulle hun vågne af sin besvimelse, så sig hende, at hun intet skal frygte, men blot se at komme sig, da hun er faldet i redelige og hjælpsomme menneskers hænder. — vær de rolig for det, go ' e herre, hun skal såmæn nok blive plejet på det bedste. Efter at have modtaget denne forsikring bortfjernede amerikamanden sig. Da han var gået flyttede sygevogterske « et bord hen ved Julies seng, stillede en lampe på bordet således, at dens fulde lys faldt på den syge, så hun selv sad i halvmørke. Forsigtig tog hun plads i en gammel højrygget lænestol, og kort efter faldt hun i en let slummer. Det var et uhyggeligt syn at se den gamle, sammenskrumpne kvinde. Hun sad mimrende hen for sig, idet hun sagte bevægede hovedet frem og tilbage. — hm hm!... Ung, køn pige, mumlede huns; det har jeg også været... det er formodentlig hendes elsker... oh! galant eventyr, hm!... Kurre på tråden... været for skem mod hende. Hun syg... Besvimelse,.. Kamferdråber og sådan noget, hm! Hun fik ikke tid til at fortsætte sine drømmerier, thi Julie vågnede i det samme og gav et skrig fra sig ved at se den gamle hæslige kvinde sidde ved sengen. — hvor er feg! råbte hun fortvivlet og vred sine hænder. Sig mig det. — ikke så heftig, bitte jomfru, svarede konen, der firår vågnede. De må kønt ligge rolig i sengen, indtil den mand kommer, som har bragt dem herhen. Han kan snart være her. — men sig mig dog, hvem var den herre? Spurgte Julie. - en meget god mand. — hvad hedder han? — amerikamanden. — amerikamanden? gjentøg Julie. - ja — men hvorledes er det da gået til, at han har bragt mig herhen? — det kan jeg ikke sige dem, bitte jomfru. Jeg ved kun, at amerikamanden er et gødt menneske, der tager sig af alle de ulykkelige, han træffer på sin vej. Han er så god som dagen er lang. — ak, nu husker M det, sukkede Julie. Det var i kirsebærgangen... han forbandede mig. 0, det var skrækkeligt. Julie brast i en heftig gråd ved tanken om dette. Konen trøstede hende så gødt hun kunne, men Julie var døv for alle hendes forestillinger. Således hengik nogen tid. Da indfandt amerikamanden sig. Med et venligt smil satte han sig ved Julies seng; han fortalte hende hvorledes han uforvarende var bleven vidne til det der var foregået, og da han antog at hun var ulykkelig og hjælpeløs havde han bragt hende til det sted, hvor hun nu opholdt sig. Julie, der forstod at vurdere hans ædclmodighed, sagde i en hjertelig tone til ham: — tak, tusind tak, min herre, for al deres godhed imod mig. De har ret i at jeg var hjælpeløs, jeg var nylig bleven jaget fra hus og hjem. — stakkels barn, sagde amerikamanden medlidende; så ung og allerede så megen sørg. — ja, svarede Julie, idet tårerne perlede i hendes øjne; når jeg går herfra, da ved jeg ikke hvorhen jeg skal vende mig; ingen — ingen kender mig, ingen kan jeg henvende mig til om hjælp i min forladte stilling. Julie fortalte ham nu sit livs historie. Uden selv at vide det lagde hun hele sit indre åben for den deltagende mand. Hun skjulte intet. Det forekom hende, som var det en kær, længe savnet ven, der sad hos hende, og hos hvem hun kunne hente håb og trøst. Efter at amerikamanden havde^hørt hende til ende, sagde han: — de ytrede nylig, at der intet menneske var, hos hvem de kunne søge ly — ikke sandt? — ak ja, stammede Julie; jeg kender jo ingen andre end ham og... jeg mener min onkel. Og han, tilføjede hun gysende,? forbandede mig og stødte mig fra sig. — vil de modtage den hjælp af mig,. som de for øjeblikket behøver? Vil de gøre det, uden af en falsk undseelse stiller sig imellem os? —- jeg tør... jeg kan vist ikke modtage dette tilbud, svarede Julie. De har allerede viist mig så megen godhed, af jeg aldrig skal glemme det. — modtag kun trøstig min hjælp, sagde amerikamandcn, idet han smilede sørgmodigt!; jeg er kun til for de fattige og forladte. Efter af have betænkt sig nøget indvilligede Julie i de bestemmelser, søm amerikamanden tog med hensyn til hende. Det blev nu bestemt, af hun, efter af være bleven fuldkommen rask, skulle tage i huset hos amerikaman « Dens søster, og der være behjælpelig med de huslige sysler, indtil der fandtes nøget bedre for hende. Julie viste sig meget taknemlig for dette tilbud og amerikamanden forlod hende med den overbevisning, af han denne gang havde udført en virkelig god gerning. Fjerde kapitel. I løvens gab. Knækbein vandrede hele natten frem og tilbage på gulvet i et forfærdeligt raseri. Endelig hen ad morgenstunden kastede han sig fuldt påklædt på sengen for af finde hvile, men det var forgæves. Han følte en fortærende ild flamme i hans indre, søm han ikke formåede af slukke. — det er søm om alle djævle har sammensvoret sig imod mig! råbte han, efter at han utålmodig bavde kastet sig frem og tilbage på sengen i over en time. — men hvis er skylden, hvis? Udstødende en afskyelig forbandelse rejste han sig fra sengen og spadserede atter frem og tilbage på gulvet, idet han stedse mere og mere ophidsede sig selv. — hun har altså forsmået mig, og det uagtet al min anstrengelse. Det skulle jeg blot have vidst, så havde jeg ikke... dog, dog, hun skal blive min, om jeg så skal sætte hele mandskabet i bevægelse før at finde hende igen. — ja, vogt dig. Du elendige! råbte han vildt og standsede foran et lille maleri, der forestillede Julie i en meget ung alder. — vogt dig, thi du har fuldkoster mine bedste planer. — å, de kunne vel nok bringes på føde igen, kaptain, svarede en ung mand med et skummelt ydre, der ubemærket var trådt ind. Knækbcin for sammen og greb til bordet, hvorpå lå en pistol. — ikke hidsig, kaptajn! Jeg kommer blot før at høre besked, råbte den skumle. — du kom uventet, Klaus, sagde knækbcin og tørrede den kolde sved af panden. Klaus blinkede polisk med øjnene og hviskedee til knækbcin: — det bliver prægtigt vejr i nat, kaptajn. Den dejligste skylregn ledsaget af en velsignet storm. — er du sikker på det? — ia, kaptajn, aldeles sikker. Mine ligtorne... — å, Pokker i vold med dine ligtorne. Hvad siger barometret? — akkurat det samme som ligtornene: regn og storm. — godt. Sig så til gutterne at vi sejle klokken 11 i aften. — hurra, kaptajn, det er noget der falder i gutternes smag. Skulle vi tage „ Hundene “ med? — hvad mener du? — pistolerne, naturligvis; de både gø og bide. — nej, ingen pistoler, de gø for meget; knive ere bedre, de bide blot. — kaptaincns ord er visdom, svarede Klaus. Er der ellers ingen ordre? — vi samles klokken 10 hosmor siegrid, svarede knækbein og vendte ryggen til Klaus, hvilket betød, at han øjeblikkelig skulle forlade stuen. - klokken 11, kaptajn, gentog Klaus og nærmede sig døren. God morgen! — god morgen, Klaus. — det er en brav fyr, denne Klaus, sagde knækbein, da den skumle var gået. Han er mig tro og hengiven som en hund; jeg har rigtignok også havt dygtig ulejlighed med at dressere ham. Kort efter gik knækbein til sengs, skønt det var højlys dag, og han faldt snart i en dyb søvn og vågnede først om eftermiddagen. samme dags aften begav studenten sig som sædvanlig ud på Nørrebro til det forbandede hus. Han var så underlig til mode, glad og dog forstemt, thi han havde besluttet på denne dag at tilstå Julie sin kærlighed. Undervejs grundede han over hvorledes han ffulde frembringe, sit ærinde hos hende en romantisk tale måtte han holde, thi hun var en dannet og lærd pige, det havde han opdaget allerede den første dag, da han havde stiftet hendes bekendtskab. Snart havde han nået stedet, hvorhen hans kærlighed og længsel drøg ham; men ak! hans Julie var der ikke; derimod var „ Bussemanden “ hjemme. Studenten bankede beskedent på døren og ventede at Julie strar ville komme og lukke op, som hun plejede, men dette skete ikke i dag. Efter at han havde banket endnu engang, blev døren åbnet af Julies onkel. Studenten studsede uvilkårlig ved at se dette skræmmebillede istedenfor hans kære Julie. — hvad,.. hvad vil de? spurgte onkelen barsk. — jeg ville... jeg ville... — nå, tal ud! — jeg ville bede om tilladelse til at hvile mig lidt hos dem, thi jeg er meget træt, førdi jeg... Førdi jeg... — her er intet hvilested for landstrygere og vagabonder! råbte „ Busscmanden “ snærrende og ville smække døren i for næsen af den forbløffede elsker. Men nu tabte studenten tålmodigheden, og opbragt sagde han: — min herre! aldrig har nogen vovet at kalde mig en landstryger, men førdi jeg ved at de er Julies onkel, og da det er hende feg ønsker at tale med, så vil feg ikke tage mig deres uforskammethed nær, ellers... — ah, ah! De vil tale med Julie! Hvorfor har de ikke straks underrettet mig derom? råbte onkelen i en forandret tone. Hun venter dem med længsel, min herre, thi hun er desværre syg i dag og må holde sengen. Vær så artig, kom de kun ind. Nå, så de er hr.... Hr.... — mit navn er Vilhelm Petersen, afbrød studenten ham. — ja, rigtig, Vilhelm Petersen. Julie har talt meget om dem, min herre, thi hun.. hun elsker dem; hun har betroet mig det som en hemmelighed, netop i dag. — tak fordi de underretter mig derom, — de ved ikke hvor lykkelig de gør mig, sagde studenten og bød knækbein hånden. Jeg frygtede for at jeg var hende ligegyldig. — å passiar! Hvor kan de tro at et sådant ungt og smukt menneske som de, skulle være ligegyldig i en ung piges hjerte, tilmed da de er student, nej, nej, det svarer ikke til nutiden men sæt dem dog ned, min herre, så skal jeg underrette Julie om deres ankomst. Den tone hvori han udtalte dette var så hjertelig, at den unge student uden at betænke sig tog plads på en stol og roste i sit stille sind onkelens forekommenhed imod ham. Hvis studenten havde kunnet se ind i det andet værelse, ville han måske have fået andre tanker om Julies onkel. ' som en gal hoppede han omkring på gulvet derinde, medens han med hæs stemme råbte: — jeg har ham, jeg har ham, den elendige pigerover! Truende gik han hen imod døren, idet han vedblev: — nu skal du, min sandten, så at vide hvad inderlig kærlighed har at betyde, du bogorm! Nå så du vover at forelske dig i min Julie! Haha! Det skal du få betalt! Det varede noget inden onkelen fik rolighed i blodet igen. Endelig vendte han tilbage og sagde til studenten: — vær så god, vil de følge efter mig, så skal jeg vise dem vej til hendes værelse. — er hun meget syg? spurgte studenten og fulgte efter ham gennem et andet værelse. -- nej, gudskelov, det er kun stærk hovedpine hun lider af, svarede onkelen, og gik ned ad en trappe der førte til kælderen. Derfor har hun i dag taget ophold i et værelse hernede, thi her er mere køligt end ovenpå. — ja, det er meget fornuftigt, svarede studenten, der ikke anede noget forræderi. De gik nu gennem en anden kælder, hvor der var bælmørkt. Pludselig vender Julies onkel om, og smækker en solid jerndør i for næsen af studenten, idet han opslående en spottende latter råber: — se så, min gode hr. Student, nu kan du læse latin med notterne hernede, hvis du har lyst, thi andre levende væsener kommer du ikke i berøring med herefter. Du er gået i fælden min ven. Lad mig nu se i komme godt ud af det sammen, at i ikke æde hverandre op. Julie bliver aldrig din! Hurtig begav onkelen sig atter op og lod studenten blive alene tilbage i det mørke rum. Meget uhyggelig til mode vandrede Vilhelm Petersen frem og tilbage i kælderen, uden at have nogen anelse om hvorledes han atter skulle komme ud af denne hule. Han undersøgte gulv, loft og vægge, før om mulig at finde noget spor til en udgang, men gulvet var af sten, fast og solidt, loftet var så højt at han ikke kunne nå dertil og væggene, ja de vare faste og modstod al hans anstrengelse før at rive dem ned. Fortvivlet råbte han om hjælp. Ingen hørte ham; fortvivlet sparkede han tsl jerndøren før at få den op, men det var forgæves. Den ene time forløb efter den anden, og studenten begyndte at blive dygtig sulten. — mon han vil begrave mig levende hernede, tænkte studenten; det er rigtignok glædelige udsigter før mig, uha! dø af gult, det må være en mager død, uha! Det blev nat, og endnu kom ingen for at redde den ulykkelige. — gud ved hvor Julie befinder sig? tænkte han. Dersom hun vidste at denne bavian af en onkel havde indespærret mig her, da ville hun sikkert have udfriet mig af dette fængsel; men ak, ak! Alle have forladt mig, undtagen rotterne, thi dem lader der til at være overflødighed af hernede. Skal jeg da virkelig do hungersdøden! råbte han fortvivlet og sparkede rasende mod væggen. Nej, jeg vil ikke... jeg vil ikke dø! I to dage og nætter havde studenten nu været indespærret i denne kælder, uden at få hverken vådt eller tørt. Den unge mand følte sig døden nær; han havde aldeles opgivet håbet om livet. Ville, fantastiske figurer foresvævede ham, og flere gange rendte han hovedet mod muren for at ende denne sørgelige tilværelse. det blev aften, og endnu kom ingen for at redde ham ud as dette fangenskab. Han havde lagt sig ned til at sove, men rotterne lod ham ikke have fred. Han faldt på knæ og bad en bøn til gud, der altid trøster de lidende. Han bad om frelse eller om en snarlig opløsning. Neppe havde han endt sin bøn, før han han hørte en dyb, mandig stemme råbe udenfor væggen: — Vilhelm Petersen, er du her? Et vildt hyl var hele det svar studenten formåede at give. Som en sindsforvirret løb han hen til den del af væggen hvorfra stemmen var kommen. Her opdagede han i muren et lille hul, hvorigennem lysstråler trængte ind i kælderen til ham. Atter råbte stemmen udenfor; — Vilhelm Petersen, er du her? Svar! Studenten åbnede munden for at svare, men han var så fortumlet ved ' denne uventede udsigt til frelse, at han istedenfør at tilkendegive at han var der, udstødte et hæst skrig og kradsede med neglene på væggen, for at udvide det påbegyndte hul. — ak, min gud, han er vist død! hørte han en kvinde sige udenfor. Han kendte stemmen — det var som om den gav ham mælet tilbage, thi med en nogenlunde kraftig røst råbte han ud til hende: — nej, Julie, nej, jeg lever endnu, men skynd dig, skynd dig! Mere fik han ikke sagt, men faldt bevidstløs øm på stengulvet. Femte kapitel. Den vanvittiges børn. På samme tid som det øvenfør /fortalte passerede, foregik en anden uhyggelig scene inde i byen. Klokken var omtrent 10, da to mænd med lange skridt begav sig ned ad store Kongensgade. De standsede udenfor et elegant sted, der var beliggende omtrent midt i gaden. — her må det være, hans, hviskedee den ene af disse to mænd til den anden. — ja, det er tydeligt, forsikrede den tiltalte, en lille mand med et ægte galgen-fysiognomi. — kaptajnen har so sagt at det er nr. — i denne gade, så vi kunne so aldrig tage fejl; desuden er amerikamanden så godt kendt her i ' gaden, at når vi blot spørge en eller anden... — der er siegrid! afbrød den anden ham; hun møder bestemt; ja det er en kvinde der er mange penge værd! — hm! brummede den anden — en lang mager mand ved navn Johan, — siegrid er en sand djævel, der hverken skyer ild eller vand, når hun er på farten for kaptajnen. Den omtalte kvinde kom nu farende hen til de ænd. — hvad Pokker stå i her og gabe efter? råbte hun arrigt. — bi ventede blot på... — ja. jeg skal vente jer, kan i tro, vedblev siegrid og puffede hans i ryggen. Skynd dig op, ellers gå „ Hønsene “ til ro og så kommer du ikke ind til dem. I dette øjeblik hørte de tre personer at en ung kvinde på 1sfe sal i det omtalte hus sang med be « Geistret henrivende stemme følgende Vers: du søvnens gud! i dine arme led mig sagte ned, at jeg kan yndigt blunde; da drømmer jeg om himlens herlighed, og får så mange Kys af englcmunde; og knæler for guds trone stor og skøn, og for gud faders egen kære søn. — det lyder dejligt, sagde hans dybt rørt. — ja, meget smukt, forsikrede Johan. — lad jer nu ikke henrive af fruentimmer-skrål, råbte siegrtd. Husk kaptajnens ordre. Gå du nu dristig op på 1sfe sal, thi nu er jeg sikker på at det er her — jeg kender Julies stemme, det var hende der sang. — det tror jeg også; ingen synger så smukt som kaptajnens søsterdatter, bemærkede Johan. — gå du nu op og se at få Julie lokket herned, sagde siegrid henvendt til hans, og imidlertid henter du en drosche, Johan. Johan skyndte sig ned ad gaden. Hans begav sig derimod langsomt op i huset og standsede på 1ste sal. Han trak i klokkestrengen og en ung pige på 14 — 15 år lukkede op for ham. — det må bestemt være hende, tænkte hans og bukkede for hende. -- hvem søger de? “ spurgte Amanda — det var den unge piges navn. — jeg beder dem om ikke at blive vred, lille jomfru, fordi jeg så sent på aftenen forstyrrer dem, men sagen er at her holder en drosche udenfor, hvori sidder en ældre dame, som har nøget meget vigtigt at meddele dem. — men hvorfor kommer

1897_JoergensenJ_DenYdersteDag

Johannes

Den Yderste Dag

Jørgensen

JoergensenJ

Den Yderste Dag

male

1897_JoergensenJ_DenYdersteDag.pdf

Johannes

Jørgensen

dk

Den yderste Dag

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

I det var november, det var dødens måned. Naturen, som nylig havde strålet i alle oktobers farver, var nu bleg og grå og bedrøvet, og der var ingen dag mere, og den stride regn faldt i de nøgne skove, og over de våde brakmarker stod grå tåge om alle fjerne ting. Det var november, det var stilhedens måned. Ude på landet var der tyst som hos de døde. Ingen lærkesang under himlen, ingen kvidren fra hegnene, ingen fuglefløjten i lunde og haver. Og ingen køer brølede over markerne, og man hørte ikke mere tøjrekøllens slag i Enge. Fårene brægede ikke fra de høje jorder, og gæssene kægede ikke i grøfterne. Alle dyr var inde og i stald, og man så heller ikke mange mennesker mere. forstummede var høstfolkenes råb og latter og hestenes vrinsken; og de hvidgyldne høstlæs vaklede ikke længer hen ad de furede markveje og ind gennem gårdenes porte. Der var ganske stille ude på landet, og når den enlige vandrer standsede midt på en opblødt vej, så hørte han kun regnens sagte prikken på sin hat, som var stiv og tung af den megen væde. Der var tomt som om natten på de lange, sølede landeveje, der løb bakke op og bakke ned mellem de nøgne hegn fra den ene grå horisont over til den anden. Men i den store stad, som lå midt i landet, levede menneskene ivrigt som altid. Fabrikernes røg lå som et tungt, sodet låg over den, og når natten faldt, stod en stor lysning op gennem tågen fra de hundrede torve og pladser, fra de tusende gader og stræder. Det var som den oplyste damp fra en kedel over ilden eller som skinnet over et krater, hvori lava bobler, eller som skæret af det brændende Sodoma, eller som lyset ud fra helvedes åbne porte. Det var en aften derinde i Sodoma. Der havde hele dagen været mørkt i de trange gader, og der havde lige fra om morgenen brændt blus i de dybe butiker, som gik langt ind i husene ligesom huler under jorden — pragtfuldt oplyste, fulde af al verdens skatte. Henover de asfalterede gader og fortovenes ru fliser strømmede mennesker — en uafladelig flod i de elektriske lampers kridhvide lys. Og alle ansigter var blegede af Sodomas luft — som linned bleges af chlor — og ud fra hvert ansigt stirrede to øjne, og bag hvert øjen-par brændte en sjæl. Så mange, mange, mange øjne — og så mange, mange, mange sjæle! Man kunne blive ganske svimmel af at se ind i alle de menneskeblik og af at tænke på alle de menneskesjæle. Og man kunne føle det, som om man så ned fra randen af en afgrund, når man tænkte på alle disse mennesker i Sodoma — hvorfra de kom, hvad de søgte, hvorhen de gik, hvad deres skæbne skulle blive, her og hisset... Det siges om Pascal, at han altid så en afgrund ved sin venstre side. Og det times digtere, at de pludselig må holde deres hænder for deres sjæls øjne, fordi alle ting pludselig bliver som åbne vinduer, hvorigennem uendeligheden gaber dem i møde. Men det er kun de få, for hvem livet således bliver virkeligt, og som for alvor føler, at de lever — at der er en uendelig afgrund over dem og en uendelig afgrund under dem — at jorden svæver midt mellem den høje dag og den dybe nat, og at livet svæver midt mellem himlen og helvede. Og de mennesker, over hvem følelsen af at være hviler som en stadig højtid og en stadig rædsel, de kan ikke leve uden hvert øjeblik at knæle i deres hjerter, og deres sjæle skælver uafbrudt som stjærner, fordi de uafbrudt betragter guds vælde ligesom stjærnerne, og de falder ned og tilbeder bævende den evige. Men for dem, som lever i Sodoma, er alt dette en tale uden mening. Thi for dem er livet aldrig helt virkeligt, og virkeligheden aldrig helt levende. De er til uden at vide det og uden at vide, hvad det er at være til. De går gennem livet som børn langs afgrunde. De lever, som om de drømte, eller som om de hørte en historie, et eventyr — noget, der gælder en anden, noget, der ikke kommer deres inderste jeg ved, noget, der ikke er rigtig sandt engang. De lever uden at vide, at det er alvor med livet, og uden at mærke, at verden er forfærdelig virkelig. Kun de enkelte store, hårde skæbneslag splitter et øjeblik tågerne om deres sjæl — men fra selvets og sansernes dybe grunde stiger elverdisen op på ny, omgøgler den vågnende vilje, døver den med glemsel, dulmer den med drømme, drager den med længsel. Indtil mennesket atter vandrer sin ensomme vej i tågen, og verden er langt borte som blege skygger eller som sovende huse i natten, og der er intet til uden stien, man vandrer, den, som er ens egen sti, og som man derfor har kær, stien, som fører — hvorhen? Den, som hin aften gik på gaderne i Sodoma, så arbejderne komme frem af de store fabriker, hvis piber hvinede gennem mørket og forkyndte frihed. Skare efter skare kom der af tunge, stærke mænd, hvis tro var på dem selv, hvis håb var større løn, hvis kærlighed var til lav og fattig lyst. De gik forbi, og deres hvide blik, som skinnede i de sodede ansigter, fulgte hadsk og hånsk de fine damer, de pyntede herrer. De mørke arbeiderskarer drog trodsigt hen over asfalten, som de selv havde lagt — forbi husene, de selv havde bygget — langs butikerne, som de havde fyldt med kostelige varer. Og deres hvide, vrede blik sagde til damerne og herrerne: » Hvis vi en dag tog alt vort tilbage, hvormed ville 1 dække eders nøgenhed? « og nogle blik flammede stærkere og sagde: » Måske er den dag ikke langt borte! « De små herrer i rent linned og fine klæder kom fra kontorerne, hvor de havde besvegen dem, i hvis tjeneste de var, og stjålen af kasserne, de skulle vogte. Og på et aftalt hjørne mødtes de med slanke, stramme damer, hvis ansigter var hvide bag dunkle slør under skyggen af store hatte med alt for vajende fjer. Og luften om disse kvinder duftede stærkt og sødt som af giftige liljer. Der gik også enlige kunstnere gennem mylret — mænd, hvis hjerte vidste en bedre lykke og en renere glæde end de andre. Og dog droges de mod at være som mængden — at tømme beruselsens kalk, rakt af en blød og smudsig hånd — at bortødsle det liv, der er uerstatteligt, og langsomt dø vellystens død på et leje af knuste blomster. Således begærede alle i Sodoma at mættes af samme synd og fyldes af samme falske lys — det lys, der forsølvede Sodomas våde asfalt denne aften i november, denne aften efter en tågens og mørkets dag i dødens måned november. i men langt borte fra de mange mennesker — højt oppe over gadens brusende flod — i et Kammer, som vendte ud til en gammel gård, til takkede skorstene og røde Tage — der lå en mand alene i en seng og ventede på at dø. Ung? — nej, han var ikke ung længer. Gammel? — der var lidt til endnu. Men hans skæg var gråsprængt, og håret i hans nakke var helt sølvgråt. Og han lå der ganske ene, og af alle de mennesker, til hvem og fra hvem hans omtumlede liv havde ført ham, vidste ikke en, at her lå han og skulle dø. Dø... Han havde lidt tænkt på døden, da han var rask og frisk, syntes han. Han havde endog skrevet Vers om den — thi han havde været digter, mens han levede — smukke Vers om den venlige, valmuekransede død, milde Vers om den store fredbringerske, den evige novembers tavse gudinde, den stille persefone og hendes have af sorte cypresser. Sådan havde han digtet om døden — døden, som kom til andre, aldrig til ham. Men nu var det ham selv, der skulle dø. Han så sig rundt i det fattige Kammer. Lægen havde nylig været der, og værtinden, en rynket enke, var listet ud imens og var ikke siden kommen ind. Den syge trængte heller ikke til hende. Han havde fået, hvad mikstur han skulle have — lægen havde selv givet ham den — og natten kunne godt gå rolig, der var ingen overhængende fare... Han følte heller ingen smærter, blot en brændende tørst, som isstykket i hans mund ikke kunne slukke. Så lå han dér og så rundt i kammeret. Natlampen kastede skygge over sengen, men lys til de andre hjørner. Henne ved dørposten hang hans tøj — ærmerne faldt slapt ned, men det ene bukseben havde trukken sig sammen som i krampe. Han kendte hver fold i tøjet, både de to lange fra jakke-skuldrene nedover brystet og de mange smårynker om albuer og knæ. Alt hans tøj, så langt tilbage han kunne huske, havde fået disse bestemte folder af, at han bar det. Han begyndte at overveje, om det ikke var muligt at undgå disse to lange brystfolder. De kom vistnok af, at han altid fyldte sin inderlomme med så meget: tegnebog, notitsbog, hele bunker af breve. Han havde også den vane at stikke hænderne i jakkelommerne, når han stod og talte med nogen... Hvor det var underligt med klæder! De blev ligesom dele af en selv. De levede med i ens erindring. Der var et nyt, fint, blåt sæt tøj, han havde båren det år, han blev student. Når han tænkte på det, så åbnede lange, solhvide veje sig for ham — han så grønne kratskove, hvor solen skinnede gyldent over ungt bøgeløv, hvis stilke endnu bøjede sig og var bløde, og han hørte kukkeren dybt inde i den tyste ensomhed. Og der var et andet sæt — noget bruntærnet sommertøj. En grøn og regnfuld juni havde falmet det, og når han tænkte på det, så han sig selv, bruntærnet, med kunstnerhat og stok, vandre ensom i de lyse nætter og standse på stille veje og høre regnen rinde over det unge løv og en våd nattergals sparsomme, skønne klage, der dryppede med regnens dråber. Den ene dragt havde overleveret ham til den anden, og han var gået fra klædning til klædning som gennem en række forskelligt farvede værelser. Tøjet skiftede med den skiftende tid og betød sommer og vinter, vår og høst. Der var tøj, som havde sét ham glad og rig, og tøj, der havde set ham bøjet og ringe — tøj, han havde slidt, indtil trevlerne hang som frynser om håndled og ankler — og tøj, der, endnu helt, var pantsat for at skaffe føde eller fornøjelse. Der kunne skrives en hel bog derom — » Bogen om tøjet «... Sådan lå den syge og fablede, og hans tanke arbejdede allerede med det nye værk, der havde åbenbaret sig for hans fantasi. ' da slog det med ét ned i ham: » Men jeg skal jo dø! — jeg skal aldrig skrive nogen bog mere! — jeg skal aldrig mere kende undfangelsens uro, ordningen af papirer og optegnelser til den vordende bog, den trygge, tålmodige udarbejdelse, når man sidder ved sit skrivebord i hyggelige vinterformiddage og har det stille og lunt, og ser sneen falde langsomt udenfor over en hvid have med snebøjede buske... » Jeg skal aldrig arbejde mere — thi jeg skal aldrig mere rejse mig fra denne seng. Derhenne ved døren hænger mit tøj, som jeg aldrig mere skal tage på. Aldrig mere skal morgenen finde mig foran spejlet i færd med at tage krave på og flip og slips. Den hat, som jeg ser på sømmet i krogen, skal jeg aldrig mere sætte på mit hoved — thi jeg skal aldrig forlade dette Kammer, jeg skal aldrig komme ned af de trapper, som har ført mig herop — uden død og kold, i ligskjorte og i kiste. Jeg er dødens fange, dødens sikre, sikre bytte! « Da den syge mand havde tænkt dette til ende, var det ham, som skulle han kvæles af angst. Det var, som om han først nu erfoer sin dødsdom — først nu forstod betydningen og rækkevidden af de ord, lægen for en time siden havde sagt til ham: » Hvis der er nogen, de endnu vil tale med, må de snart sende bud... « Ikke før i dette øjeblik var det gået op for den syge, at disse ord i alleregen ligste, alleralvor-ligste forstand gjaldt ham. At det var ham, som ikke skulle komme sig af sin sygdom — ham, der skulle sende bud efter dem, han endnu ville tale med, inden — — det blev forsilde... Der kom en voldsom, uvilkårlig skælven over den syge, og for første gang i sit liv mærkede han dødsangstens kolde sved. Han skulle dø — han — han... Der var ikke tale om nogen anden — han selv var den udpegede — det var på hans dør, det bankede... Hvor ofte havde han ikke på sin kafé mellem andet dagens nyt læst om andres dødsfald og ligfærd — hvornår det var foregået, hvem der havde fulgt, hvem der havde sendt kranse, og den afdødes alder. Det så ud i avisen som andet nyt, som forlovelser, bryllupper og festmiddage. Det var ikke til at mærke, at der bag disse små notitser gemte sig det frygtelige, som hedder et menneskes død. Men nu var det ham selv, som bladene skulle skrive om... det var ikke længer ham, som sad på kaféen og læste om de andres død og så op fra bladet og tog en slurk af sin kaffe og et drag af cigaretten og kiggede gennem den store glasrude ud på den muntre gade, hvor store, røde omnibusser rumlede lystigt af sted mellem boulevardens efter-årsgule træer, og de unge damer skottede ind til den elegante restaurations gæster, medens de hastede forbi med let løftede kjoler. Han sad ikke på kaféen og læste og var blandt de levende — han lå i sin seng og skulle til at dø. Og inden mange dage skulle aviserne hjemme i hans fædreland bringe bud om, at han ikke var mere, og det blad, som var ham venligst, ville indeholde en nekrolog og et portræt, og hans gamle forældre ville i hans fødebys stiftstidende avertere med tre kors over, at » vor søn, forfatteren Niels Graff « — Niels Graff med fede typer — den og den dag var afgået ved døden i udlandet. Og nekrologen med billedet over ville blive læst på hovedstadens kaféer af unge mænd, som endnu ikke skulle dø, og som kunne lægge al tanke om døden bort med den bortlagte Avis — og avertissementet med de tre kors over ville blive læst højt i den lille by ved mange små hjems hængelamper, mens themaskinen snurrede, og strikkepindene holdt inde med deres raslen... Og artiklen om Niels Graff og avertissementet om Niels Graff — de var begge om ham — ham, som hidtil havde regnet sig blandt de levende og aldrig troet, at også han skulle dø — men som nu lå her på sygelejet, på sottesengen i det fremmede Sodoma... Niels Graff skulle dø, og der var ingen, som ville gå i steden for Niels Graff, og der var heller ingen, som kunne det, og man kunne ikke digte sig fra døden og ikke drømme sig fra døden og ikke overtale døden og ikke narre døden og ikke flygte fra døden. Da grebes Niels Graff af en grænseløs rædsel, som den føler, der glider ad en brat bjærgskrænt ned mod en afgrund, og der er intet fæste for fødderne, og intet hold for hænderne, men stenen er hård og glat, og man glider ned over den og glider om et øjeblik ud i afgrunden og er fortabt uden redning... Men da blussede også et sidste oprør frem i Niels Graff — hans vilje og hans fornuft samlede sig til opstand mod døden. Han kunne ikke dø, han ville ikke dø. Det måtte ikke ske, at han døde. Det var urimeligt, utænkeligt, at han, som lå her, vågen og levende, om kort tid skulle være et stivnet og livløst legeme. Han vidste, at andre døde, ja! Men han havde været syg før, ligeså farligt syg som nu. Han var kommen sig den gang — han ville også komme sig nu. En kraftig vilje formåede at gøre vidundere. Og han ville, ville, ville leve... Han kunne ikke tillade den tanke, at han skulle forlade livet, det skønne, rige liv, som han elskede af hele sin sjæl, elskede henrykt, brændende, indtil afsind. Hans hjerte sitrede jo af elskov, når han i de klare høstmorgener trådte ud af sin dør og så den høje, blå himmel og de hvide skyer og storstadens irgrønne kupler og spir, som lyste i morgensolen. Og om natten, når månen skinnede, vandrede han timevis ad de øde boulevarder, som var blå af måneskin, og hvis fjerne, våde Tage lyste som sølvplader... han måtte leve hos alt dette, eje alt dette. Da ville han frelse en verden, som levede uden at kende livets skønhed, da ville han åbenbare menneskene lysets jubel, farvernes herlighed, måneskinnets undere... Derfor måtte han leve — og derfor kunne han ikke dø... Der kom lidt ro over Niels Graff, og han blev herre over sin skælven. » Men lægen havde jo dog sagt...? «, indvendte en stemme. » Var en læge måske ufejlbar? «, spurgte han tilbage. » Kunne en læge ikke bedrage sig, stille fejl diagnose, se symptomer, som slet ikke var tilstede? Jo, jo — det var muligt — det måtte være muligt! « Niels Graff faldt til ro. Da enken et øjeblik efter kom hjem, fandt hun sin logerende i tung søvn. Hun satte sig stille hen i skæret fra natlampen og begyndte at strikke. Fra et kirketårn i nærheden slog klokken ni. Iii Niels Graff vågnede ved, at noget tyngede på hans bryst... Han ville åbne sine øjne, men kunne ikke... Der vedblev at være mørkt for hans blik. Og dog syntes han — han syntes — det var, som om hans øjne ikke var lukkede, men åbne... Han prøvede at spile dem højere op — og nu mærkede han tydeligt lågenes gliden over øjeæblet. Det var utvivlsomt: han lå med åbne øjne — og så dog intet — intet uden sort, uigennemtrængeligt mørke... Min gud, hvor var han da? hvad var der sket? Han mærkede hårene rejse sig på hans hoved, da svaret lød igennem ham som med en hæs, fremmed røst: » Du er levende begravet! Du ligger i din kiste! « og ved dette svar blev alt i ham til navnløs gru, til vanvittig rædsel. Det var angsten fra hans ynglingeårs drømme hundred- og tusendfold stærkere — den angst, der havde knuget ham, når det i hine forfærdelige mareridtsnætter var, som krøb han på alle fire gennem en underjordisk labyrintt, slæbte sig frem på maven i bælgmørke, slimede vildgange, blev forfulgt i det forfærdelige mørke af usynlige væsner og vidste, at der aldrig var håb om at komme ud igen — at dagens lys aldrig mere skulle gry for ham... Det var den samme dybe gru — og det var dertil den frygtelige vished, at det ikke var nogen drøm, at det ikke nu, som dengang, var muligt at ryste mareridtet af sig, at vriste øjnene åbne, og beroliget se sovekamrets kendte, fortrolige ting i livets livsalige lys — i en aprilmorgens gryende dag, medens frugtbar regn rislede ned derude, over grønnende buske og knoppende træer i haven under ens vindue... Der kom midt i rædslen en sugende længsel over ham, og hans hjerte hulkede højt af håbløs hjemve mod livets liflige land... men de havde altså anset ham for død — lægen og hans rynkede værtinde — de havde tvættet ham og klædt ham, og han havde intet mærket. Og nu lå han her under tilskruet låg — med blomster på sit bryst — med blomster ovenpå kisten — og over kiste og blomster seks fod jord, seks fod våd og tung kirkegårdsjord. Og der var ingen vej åben hjem til livet. Der var ingen redning for ham. Der ville ikke ske andet, end at han mistede forstanden af rædsel, og at hans legeme døde efter hans ånd. Og så — så ville han være en kold og tavs død mellem de andre tavse, kolde døde. Og mens regnen faldt på hans gravhøj deroppe, og sneen lagde sig derover, ville det forfærdelige begynde at gå for sig hernede i kisten — forfærdelighedernes forfærdelighed — forrådnelsen. De skulle begynde deres værk, de blege orme. De skulle bore i hans kød, hvorpå den lodne skimmel ville begynde at gro, de skulle hulle hans tarme, æde hans øjne, opløse hele hans legem til en stinkende, flydende masse, hvori larverne skulle tage til og mylre og trives. Og når deres værk var endt, ville de drage ud af den muldne kiste og efterlade det, som engang var ham, det legem, hvormed Niels Graff havde levet og frydet sig og lidt — efterlade det som en hob brune, besudlede knogler... Min gud, han havde engang set ådslet af en hund ligge ved vejgrøften. Maddikerne vrimlede deri, krøb ud og krøb ind, og en kvalm, fad stank steg op i den hede solskinsluft. Og han — han — han, som endnu åndede — han, som havde levet så mange år, rige år eller armodsår, men alle elskelige at mindes nu — han, som havde levet så længe og så stærkt på den grønne jord under den evige himmel, — han skulle blive til ådsel som en hund ved vejen, og ingen magt i verden — ingen — ingen magt i verden kunne redde ham. Hvor ordet ingen var hult og sort og trøstesløst tomt — og tommere og tommere blev det, jo mere han stirrede ned deri. Og på ny følte han det gabende svælg under sig — afgrunden, hvori han uundgåeligt styrtede... Og han skreg i dødsangst — skreg, så det gjaldede i hans kiste — blev ved at skrige og skrige som den gør, der synker med et vrag i en stormnat... Indtil hans sjæl gik under i mørke, og han sank ned i en afmagt, som en druknende i havet. Iv han vågnede endnu engang. Han vidste ikke, hvor lang tid der var gået, men han slog øjnene op — og så... Der gik en jublende fryd igennem ham, og han blev hed af lykke. Thi han så — så noget grønt, som var jorden, noget blåt, som var himlen — så, at han atter var ude i livet, livet, som han elskede over alle ting... Dette var græs, dette var træer med gyldent, skælvende løv, og højt over ham var luften, den dybe, dejlige luft med de hvide, dragende skyer... Det var en stor, højtliggende have, han så. Bag dens hegn var det grønne, kornbølgende land, som sænkede sig ned om en lille, gammel by med røde Tage. Han var ikke ene i haven — der sad på bænken ved hans side en ung pige, klædt i blegrødt. Hun var ganske lys, og hendes hud var hvid og skær, så man så blodet rødme under den. Hun sad og holdt hans hånd og så på ham med store, dunkelblå øjne, og skinnende gyldne solpletter dansede stille over hendes hår og ansigt og kjole, over hele den lyse, slanke, rene jomfruskikkelse... De sad tavse, hånd i hånd, og de havde siddet længe således. Om dem var det frodig sommer, grøn, rig juni. De hørte en kos brølen langt borte, og en tøjrekølles taktfaste slag. Og de vedblev at sidde således, og deres unge, gyldne hjerter svulmede hinanden i møde, og de rørte ikke hinandens læber... Så blev et vindue åbnet i det hvide hus for enden af den grønne have, og en gammel dame, hvis ansigt engang måtte have set ud som den unge piges på bænken, kaldte på de to: — Niels og Agnes! kom ind! Men da den unge mand rejste sig og med et lykkeligt smil bød sin lyse hjærtenskær armen, da gik der som et suk gennem alle træer, og det var, som om dette suk kom nedefra — som om nogen i jorden sukkede ved synet af en for-skærtset lykke. v og da vidste han, som lå i mørket, at han ikke virkelig oplevede det, han så. Der var intet under sket med ham — han havde ikke på ny fået sin ungdom tilbage — men midt i dødsskyggerne så han som farvede billeder den tid, der engang havde været hans, de dage, der havde været ham givne, men som nu var taget fra ham for bestandigt... Når han i de svundne år havde tænkt på døden og været mest alvorlig derved, da havde han sagt til sig selv: » Døden skal blive mig et blik tilbage over mit liv — et farvel og en tak for alt det gode, jeg har nydt — og en dom over det slette, jeg måtte have begået «. Men den, som går rask og sund i sine klæder på gaden og i skoven, han forstår ikke, hvad det er at ligge mellem hvide puder og lagner og være afklædt og svag og vide, at man ikke skal leve. De, som går ud og ind ad livets døre og træder dets trapper og boer i dets hus, de véd ikke, hvordan han er til mode, som for sidste gang har åbnet sit livs sidste dør og lukket den efter sig og véd, at han ikke skal træde over nogen tærskel mere, og at solen aldrig mere skal skinne for ham i de grønne skove. Og den, som ligger på dødslejet, kan ikke takke for det gode, hans liv har bragt — thi hans hjerte skælver og hulker af skilsmissens bitterhed, og han ville give alle jorderigs skatte for blot en eneste time endnu at se det himmelske dagslys. Og han kan ikke tænke på det onde, han har gjort — thi der er en kold, klar røst, som siger til ham med sikker betoning: » Sket er sket! Hvad gavner det at tænke på ting, der ikke kan ændres? « Men han snapper efter endnu en mundfuld af livets luft, som en fisk snapper efter sit element på disken, hvor den skal dræbes. Og hele hans væsen beder med hvert ængsteligt hjærteslag: » Endnu en lille tid — endnu lidt — og endnu, endnu, endnu lidt... « men hjertet beder forgæves, og blodet banker langsommere gennem årerne, og brystet hæver sig svagere og svagere. Det er, som når en maskine langsomt går i stå — endnu et stempelslag gør den — og et endnu — og så et par endnu — og så, efter et langt ophold, det sidste, det allersidste... Et menneskeliv er forbi — og en sjæl står for sin dommer. Men derpå tænkte den døende mand i det dybe mørke ikke. Fra natten, hvori han var fangen, strakte hans sjæl alle sine fangtråde tilbage mod det liv, han havde forladt, og greb efter det med grådige hænder og fortvivlede, fordi han ikke mere kunne nå det.... vi han så på ny — så et lille, gammeldags hus med store, lave Stuer. Der kom meget lys ind gennem de mangerudede vinduer med de hvide kappegardiner om, og lyset spejlede sig i de mange, blanke, gamle møbler af mahogni og af gult træ, med små, sirlige nøgleskilte af perlemoder eller messing. Der var hvide sivmåtter over alle gulve, og rundt om stod store krukker af blå fajance med markbuketter, som fordobledes af aflange spejle i forgyldte rammer. Og på væggene hang fotografier af gammel kunst, og gode kobberstik i dybe indfatninger, og foran et opslåét spinet lå en vifte glemt på den spinkle, hvidlakerede stol. Det var formiddag og efterår — udenfor flammede solsikker og georginer i en gammel, lidt forfalden have — og solskinnet strømmede ind over frokostdugen, funklede i den blanke messingmaskine midt på bordet og glimtede i hans hustrus lyse hår og i ringen på hendes hånd, idet hun rakte ham den dampende kop og smilede til ham gennem solstriben og den lysende damp fra maskinen, som kogte. Og hun var endnu i blegrødt og lige så skær og fin som hin dag i hendes moders have.... Drømmen skiftede, synet forandredes. Han så nu det stille kontor i den afsides, adelige gade, hvor han havde sit arbejde. Hans pult stod lige ved vinduet, og han havde udsigt til en gammel grønnegård med store, kandelaberformede Linde omkring. Solen skinnede skråt derned og randede de sorte Lindegrene som med en stribe guldlak, og der faldt et sidste gult blad på det irgrønne græs som en dråbe smeltet guld. Spurvene kvidrede derude — og i de stille Stuer taltes kun et dæmpet ord nu og da, og man hørte pennene over papiret som en næsten umærkelig hvisken. Og han bøjede sig over sit arbejde, fyldt fra sit unge hjem af lykke som af sund og nærende mælk. Der kom et andet billede, og alt var ganske hvidt deri. Gennem hvide flor faldt et dagslys som sne nedover skinnende hvide ting — hvide senge, lagner, puder — og over hans hustru, hvidklædt i den hvide seng, sovende stille i den hvide vinterdags lys — og ved hendes seng den hvide vugge, og et lille, sovende ansigt deri. Der var ganske stille i huset, så stille, at han hørte et Uhrs tik-tak to værelser borte. Og han stod længe bøjet over sin hustru og sit barn, og der svulmede en uendelig lykke i hans hjerte, da han listede ud af stuen for hastigt at spise sin frokost ved et bord, hvor der i dag kun var én kuvert... Et nyt billede kom — og sneens hvide var forvandlet til frugtblomstringens... Det var sidst i maj, i den store, gamle have udenfor hans hus... Over plænerne, hvor græsset stod højt og frodigt, bøjede kirsebærtræerne deres hvidblomstrende grene, og æbletræerne dryssede deres blegrøde blade ned blandt de lysegrønne strå, og på et tæppe i græsset sad hans lille søn i sin hvide kjole, foroverbøjet, fangende med de buttede arme efter blomsterbladene, der dryssede ned på den hvide kjole, de røde strømper, de små, gule sko... Solen glimtede i hans hår, der var fint og gyldent som hans moders, og når han så op med sine store øjne, var det hendes blå blik, der stirrede alvorsfuldt hen mellem de høje strå eller forundret fulgte en flue, der summede forbi... Se! nu fik han øje på sin fader, og et pludseligt smil lyste over hele det lille ansigt, fra øjnene til smilehullet i hagen, og han gav et skrig af glæde, et skrig, der fortsatte sig i kvidren som en lille fugls... Hans fader kunne ikke længer sidde rolig på sin feltstol og læse. Han lagde bogen fra sig i græsset og gik hen og tog sin søn op på sine arme og åndede henrykt den sunde Duft fra hans lille legeme — en sød vellugt som af modne æbler... Og han vedblev at sidde med barnet, og barnet vedblev at le og at kvidre ham i møde... Og der var så grønt og svalt og stille under de blomsterdryssende træer i den gyldne majdag, som om det var alle tiders forår og paradisets have. vi han ser på ny spisestuen fra hans ægteskabs hjem, fra den første lykkes dage. Men det er ikke mere formiddagssol, som fylder den — det er en festlig aftenbelysning. Den store hængelampe brænder midt over bordet; for bordenderne og på buffeten er hvide lys i blanke stager. Der er blomster ved hver kuvert, slanke, blege pinseliljer i høje glas. Det er ved måltidets slutning — man er nået til vinen og frugten. Og for bordenden læner Niels Graff sig et øjeblik tilbage i sin stol. Cigarer og cigaretter tændes. Og gennem den blå røg betragter han de mange glade ansigter, som er samlede om bordet — glade, unge ansigter, mænds og kvinders, i samtalende, smilende, leende blanding. Det er hans venner, det er hans veninder, gode hoveder, kloge mænd, unge damer af fri og fin ånd. Vinen blinker i deres glas, de hilser på hverandre, de klinker og nikker. Nu er der en af dem, der bøjer sig frem og løfter sit glas op imod ham — og han tager sit og hilser til gengæld... Så synker han atter hen i fredelig lykkestemning. Han bryder sig ikke om andet end således at sidde og glæde sig ved de andres glæde. Hans sjæl brænder stille og klart som en af de ubevægelige lysflammer henne foran buffetspejlet, hvid og tyst midt i larmen og røgen. Han søger at se udenom lampen for at møde sin hustrus blik — men han kan ikke fange hendes øjne. Hun sidder deroppe for den anden bordende og taler med sin nabo — men det er, som var hun lidt træt, som glædede hun sig ikke helt... Ud på natten, da de er bleven ene og har. luftet røgen ud, taler han med hende derom. — jeg kan ikke gøre ved det, siger hun, men jeg synes, der er så meget hos dine venner, som jeg ikke kan lide. Når de f. Eks. har deres digte med og læser op, så er det nok kønt at høre på. Men det er så lidt, de digte handler om — det er altid dem selv og deres mere eller mindre smud-den yderste dag.? sige kærestehistorier. Der er aldrig en tanke for noget andet. Jeg vil slet ikke sige for gud — de tror jo ikke, det må blive deres sag. Men der er så meget stort og ædelt i verden — og der lever endelig også andre mennesker på jorden end digterne og deres damer. I kalder jer jo folkevenner — men når! digter, er det, som om,. I aldrig havde haft en tanke eller en følelse til overs for noget andet menneske. Hun havde stået op mod vinduet og sagt dette. Udenfor gryede dagen; himlen var hvid som sølv. Nu kom hun hen og tog hans hånd. — bliv ikke vred på mig, Niels, sagde hun. — men det, som gør mig mest ondt, er de digte, du selv læser op. Du véd godt, hvor stolt jeg har været af dine Vers, og hvor glad jeg var ved dem, dengang vi var forlovede, og du sendte mig de mange smukke digte. Men nu, når du sidder blandt de andre, og i er en lille smule øre, og du henter dine nye ting og læser dem op, så gør det mig så ondt. For den Niels, som dér taler, ham kender jeg slet ikke. Det er en hel anden en, en underlig mørk, misfornøjet mand, som længes allesteds hen og er træt af sin lykke og higer mod ensomhed og frihed og higer forgæves. Jeg véd nok, Niels, at sådan digter de andre, sådan er de andre — men det er, fordi de ikke holder af noget menneske uden sig selv. Men jeg synes ikke, Niels, du har lov at gøre dem det efter. Du holder dog så meget af lille Erik, ikke sandt, det gør du? Og du er dog også glad ved at være her i vort hjem? Og, sig mig det ærligt, Niels? du holder af mig ligesom før, ikke sandt? Jo, Niels, jeg ser det på dig, du holder af mig endnu! De sidste ord siger hun, siddende på hans skød. Der er smil om hendes mund, men stemmen bæver af gråd. Og da han ikke svarer, men blot kysser hendes øjne, rinder to klare, bitre tårer ud under de tynde låg. Nu er dagen ganske gryet, og himlen blåner udenfor ruden, hen over villabyens dugvåde Tage og grønne haver. Et par spurve kvidrer på afsatsen udenfor vinduet, og fra alt løv stiger fuglenes jubel op i det nye lys. Niels Graff vedbliver at kysse sin hustrus lukkede øjne. Snart finder hans læber også hendes kinder, hvis hud er bleg og kølig som liljers 3* kolde blade, og hendes mund, der først er bleg og sval, men bliver rød og varm under hans Kys. — Kys mig ikke mere, beder hun, og drager sig fra ham, hen til vinduet. Der står hun et øjeblik og ser grundende ud i den lyse morgen. Niels kommer hen til hende, og hun lægger armene om hans Hals. — holder du af mig? spørger hun og ser ham ind i øjnene. Han gengælder hendes blik, men kan ikke lide at svare hende. Derfor siger han. — ved du det ikke, Agnes? — å jo, Niels, å jo! Og hun kysser ham, stærkt og fast, med en hustrus læber. — se, nu står solen op! siger hun og peger på det første, røde solstrejf over genbotaget. Viii men hin nats samtale var den første kløft, som åbnede sig mellem Niels og Agnes. En smal ridse var det kun som den, der dannes ved et jordskælvs første, fjerne stød — en revne så smal, at en blomst kan gro over den. Men underverdenens kræfter røres stærkere, og dybet bryder på, og der åbner sig en afgrund, hvor klipperiften løb, og ingen blomst kan nå over, og intet træ, og ingen menn

1890_Schoeyen_DensvenskeNattergal

Elisabeth

Densvenske Nattergal

Schøyen

Schoeyen

Densvenske Nattergal

female

1890_Schoeyen_DensvenskeNattergal.pdf

Elisabeth

Schøyen

no

Den svenske Nattergal

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

OBS. Det er en senere udgave, vi har. Her udfyldt efter vores udgave; skal rettes efter 1.udg. (fx til fraktur) og fjernes som pdf- og txt-fil

pdftxt

nan

nan

O

I. Det var en juledagsmorgen på landsbygden i Sverige. Den umalte trækirke stod i festligt skrud. Messingkroner og armstager strålte blankt pudsede og med alle lysene tændte, hvilket kun skete en eneste gang om året til indvielse af julens glæde. Lige indenfor den brede, jærnbeslåede egetræsdør stod en liden, lyslet jente, indhyllet i et fillet, brunt shal, der nåde hende ned over knæerne. Hendes spæde skulder tjente som støtte for en blind olding i sort skindtrøje, røde benklæder, samt lægge og fødder indsurrede i ugarvet kalveskind. Hun trak ham varsomt fremover for at se, om der skulle findes en ledig plads på en af bænkene. Men menigheden havde mødt fuldtallig frem, og de tætte rækker på begge sider levnede ikke en eneste åbning. Til højre var der en brun og grå, ulden mur af mandsrygge, til venstre en lignende mur af grå skindtrøjer over finere kvinderygge. Oppe ved alteret, som stod smykket med lys og grønne grankviste, havde man også trængt sig sammen for at sidde dels på gulvet, dels på trinene, som førte ned til koret. Der var intet håb om at finde en ledig plads, og den blinde med barnet ved hånden måtte derfor blive stående midt i gangen. Efter at præsten havde endt sin lange tale, bruste orgelet op, og salmen stemtes i. Da kom der liv i den lille krop. Hun kendte hvert ord, hver tone. Hun sang, og hendes røst havde en fagerhed og en kraft så vidunderlig, at den klang som en sølvklokke mellem alt dette hæse, brustne og rå metal rundt omkring. Da gudstjenesten var over, trængte menigheden sig ud af kirken gennem forhallen, som kun var sparsomt oplyst af en eneste talgprås. Her, lige ved den yderste dør, lagde en behandsket hånd sig på den lilles hoved. Det var en fintklædt, lyshåret dame med hvidt slør for ansigtet. Hvad hedder du? — spurgte hun med et smil, som mindede om solskin. Elsal — hviskedee den tiltalte, idet hun trykkede sig forskræmt op til den gamle mand. Det er blinde-per og hans datterdatter, — fortalte en velvillig bondekone, som havde hørt spørgsmålet. Hun har en stemme det barn! — vedblev den fremmede. — det er noget ganske storartet! Bedstefaren spiller violin, — oplyste den samme kvinde. den venlige dame tog barnet under hagen og så prøvende på det magre ansigt med de blege kinder og de dybblå øjne. Elsa må komme op og besøge mig! — sagde hun. — jeg bor hos herredshøvdingen. Takker ydmygst! — skyndte blinde-per sig at svare. Nu trængte mængden på. Damen sluttede sig til sit følge, og blinde-per med barnet forsvandt. Udenfor var der endnu ganske mørkt med grå sneskyer under himlen. Men hele bygden flammede snart i hundreder af røde, flygtende ildtunger. Det var brændende fakler, surrede fast til de lange slæder, hvori embedsfolk og storbønder for hjemover. Og længe efter at slæderne var udenfor synsvidde, hørtes endnu de travende hestehover imod den knirkende sne. Dombjælder ringede mellem snerrende piskesmeld. Vrinsken, gøen og glade menneskestemmer svang sig i luften op gennem hele dalen. Festlig smykkede hjem ventede overalt med oplyste rum og dækkede borde. Men Elsa og hendes bedstefar måtte traske tilfods over snedækkede marker for at nå en faldefærdig hytte yderst i skog-brynet. På det runde bord midt i stuen stod der en lav messinglampe og oste. Bohavet var indskrænket til tre umalede stole, en sengebænk, en stråsæk og nogle køkkenredskaber. På væggen to skilderier uden glas og ramme, portrætter af kong Oscar den første, som netop var kommen på tronen, samt hans dronning Josephine. Mellem billederne en gammel violin. En svag, klynkende stemme lod sig høre henne fra serfgebænken ved siden af pejsen. Det var Elsas mor, som havde ligget til sengs i flere år. Hvad sagde præsten? Alle bygdens folk var vel tilstede? Bare hun måtte forsømme! Hårdt prøvet? Hårdt prøvet? Blinde-per, der kunne bevæge sig omkring i stuen, som om hans øjne ikke fejlede noget, — han havde boet her i femti år — gik hen til datteren og strøg hende varsomt over de magre hænder. Der er vel en mening med det også! — sagde han sørgmodig og stille. — og han fortalte hovedindholdet af talen, hvad der ikke faldt synderlig vanskeligt; for præsten havde nu sagt det samme, så længe han havde været der i sognet, og det var nu snart en menneskealder. Imidlertid kastede barnet nogle tørre kviste hen under kobberkedelen, som hang på en jernstang over ildstedet. Flammerne slog knittrende ivejret, og nogle øjeblikke senere var det kummerlige måltid — kaffe og sort brød — færdigt. Da spisningen var forbi, klattrede Elsa op i sengebænken til sin mor, mens blinde-per lagde sig på stråsækken og trak fårefellen over sig. Det ville endnu vare et par timer, inden dagen brød frem, og søvnen var den eneste nydelse, som kendtes af disse jordens stedbørn. Der gik en langsom, mørk susning gennem skovene derude, enkelte dryp fra hyttens mostag, en svag knittren fra de hendøende giøer — ellers var alt stille. Men pludselig hørtes tunge skridt på vejen bagom huset. De nærmede sig. Nu standsede de udenfor. Døren åbnedes, og ind trådte herredshøvdingens tjenestekarl med en tændt bliklygte i den ene hånd og en kurv i den anden. Julekage, steg, mjød, og mange hilsener fra major-inde wikner, som havde talt med barnet nede i kirken. Elsa hoppede ned af bænken, og den gamle rejste sig med besvær. Han begyndte at græde, mens den lille tabte mælet af bare henrykkelse. Det var vist en dejlig drøm! Men da budet var borte, og man kunne røre på sagerne, skjønte hun, det var virkelighed, og så blev der jul i det fattige hjem. Udpå formiddagen tog blinde-per violinen ned fra væggen. Han prøvede strengene og stemte dem med sine stive, knoklede fingre. Nu får vi afsted til herredshøvdingens — sagde han — og takke for gaverne 1 Elsa stelte sig da i stand med et rødt uldtørklæde om hovedet, et brunt shal over skuldrene samt sorte trætøfler på fødderne. Da hun var færdig, gik hun hen til moren, som lagde sin famlende hånd på hendes hoved og sagde: gud signe arbejdeti — det var den hilsen, hvormed hun hver morgen sendte barnet fra sig. Og dermed vandrede da Elsa afsted med sin bedstefar. Det var en klar solskinsdag med bidende frost. Sneen lå tæt over de høje fjelde, som i alle ret ninger omringede den langstrakte Dal med sin rigdom af eviggrønne nåleskove. Det glittrede over markerne, som om de var overstrøede med diamant-støv, og den hårde sne knirkede under de spadserendes fødder. Der var et godt stykke vej at gå, inden de nåde frem til herredshøvdingens bolig, en rødmalet bygning på bakkeheldingen lige under fjeldet. Elsa bankede på køkkendøren. Ingen svarede. Hun åbnede varsomt og trak bedstefaren efter sig. De trådte ind i et stort rum, hvis vægge blinkede med alle slags former af kobber og messing. Tjenestefolk for frem og tilbage med forskelligt arbejde og talte i munden på hinanden. Da Elsa viste sig, blev der en snakken og latter, som aldrig ville tage slut. Fru majorinden er rent gal i den lille jentungen — sagde kusken, som sad henne ved madbordet og nippede til en mægtig spølkom, fyldt med dampende kaffe. Ja, vi har ordre til straks at føre hende ind — sagde en af pigerne. Men man kan da umulig lade hende få lov til at rakke til gulvene med sine skidne fødder! — sagde en anden. — jeg vil såmænd ikke vaske op efter den slags folk! Elsa blev opfordret til at sætte træskoene fra sig og trippe ind på sine hullede strømper, som kun halvt dækkede de små, forfrosne fødder. pigen bad hende vente i spisesalen, et stort rum med udskårede egetræsmøbler og indrammede kobberstik på væggene. På det dækkede bord sås endnu levninger af det netop sluttede måltid. Den lyshårede dame kom straks ind fulgt af sin bror, herredshøvdingen, en ældre mand med brune, klare øjne, hans høje, magre hustru samt en hærskare af børn i alle aldere. Ah, se der er den lille sangfugl! — sagde maj or-inden, idet hun fik øje på Elsa. Pigen fik ordre til at hente blinde-per. Denne blev straks efter ført ind, og da han hørte, han stod ansigt til ansigt med det høje herskab, skyndte han sig at ramse op en udenadlært tale, hvori han takkede den nådige frue for alle de himmelske gaver. Man opfordrede ham til at spille, og han lagde straks violinen under hagen og begyndte på en frisk folkevise. Elsa sang. Majorinden var henført af begejstring over denne vidunderlige barnerøst. Er forældrene døde? — spurgte hun. Hendes far drak sig ihjæl. Moren ligger altid til sengs. Vi opholder livet med denne her! — fortalte den gamle, idet han holdt sit instrument ud fra sig, højt op ivejret. Så har du vel ikke noget imod at overlade hende til mig? — sagde majorinden. — jeg er enke og har ingen børn. Jeg skal sørge for hende, som om hun var min egen. ja, det ved jeg ikke! — mumlede blinde-per i stor forlegenhed. Men bedste Amalie — indvendte herredshøvdingen — du bør da betænke dig en tidl det er jo en alvorlig sag at tage til sig et fremmed barn! Og hele familjen begyndte smilende at hviske med hverandre. Hvad i al verden skulle moster, med den smudsige ungen? Jeg har engang drømt om noget lignende — svarede majorinden. — og i dette øjeblik står det ganske klart for mig, hvad jeg vil gøre. — har du lyst til at være hos mig? — spurtge hun Elsa. — du skal aldrig fryse eller sulte mere. Du skal få varme, vakkre klæder, som den lille pige derhenne. Og hun pegede på husets yngste datter. Elsa stirrede først på hende med et udtryk, som røbede, at hun ikke havde skønt, hvorom talen var. Men efter gentagende forklaringer begyndte hun pludselig at hvine højt af forfærdelse og klamrede sig fast til bedstefaren. Der kan herskabet se i — sagde blinde-per med stolthed. — siden Vorherre har forundt mig denne trøst i min alderdom, er det vel hans mening, jeg skal beholde hende også. Nu var Elsa ikke mere at formå til at åbne munden, og de fik begge hastværk med at komme ud af huset. Blinde-per og hans barnebarn havde fra den dag af en stiltiende angest for herredshøvdingens bolig, og de vendte aldrig mere tilbage. Men ellers havde den gamle arbejde nok i julen, som var hans » fede årstid «. Nu blev der danset både nat og dag omkring hos de velstående bønder, og Per var den faste spillemand. Det havde været hans erhverv i hen ved tretti år. Den fordums skrædder havde mistet synet efter en stærk skarlagensfeber og var som følge heraf bleven tvungen til at leve af musiken. Når han sad i krogen og filede på sin fele, mens muntre par svingede sig i takt efter melodien, var Elsa bestandig ved hans side. Han så alt gennem hendes øjne, og ledet af hendes hånd vandrede han trygt hjemover selv i den mørkeste nat. Når våren kom, var bondefolket optaget af arbejde i skov og mark, og Per fik da sjælden anledning til at øve sin kunst. Men heldigvis blev egnen anbefalet som et ualmindelig sundt opholdssted for brystsvage, og mange af hovedstadens beboere trak derfor herop i de varmeste sommermå-neder. Spillemanden og hans barnebarn vandrede da gårdimellem og musicerte for alle de fremmede. De fik mad et sted, penge et andet sted, tiggede, spillede og sang sig ugen igennem. En morgen standsede de udenfor en nybygget villa, hvor en familje fra Stockholm netop var flyttet ind. På verandaen, med udsyn over haven, sad en yngre dame, tilbagelænet i en lav stol. Hun var iført en violet blondekjole med halvkorte ærmer, hvorunder der skimtedes en rund, marmorhvid arm. Hun var mørkhåret og bleg. En fornem drivhusro plante, sendt herop for at suge livskraft af de friske nåleskove. Hendes brune øjne med det blide, rolige udtryk fulgte uafbrudt en liden gut, som legte med tinsoldater nede på trappen. Han var sort-håret og mørkøjet som moren og iført en hvid, broderet bluse med blå udslag over skuldrene som en sømand. Da de vandrende musikanter trådte ind i haven, sprang gutten op for at lytte. Da de var færdige, klappede han i hænderne og råbte til moren i et fremmed mål. Hun trak sin pengepung op af lommen og gav ham nogle øre, som han løb ned med og lagde i Elsas hånd. Du synger pent du! — sagde han på svensk, men i et fremmed tonefald. — du må ofte komme tilbage. Mama synger også. Blinde-per erindrede en anden vise af sit ikke rige musikforråd, og Elsa stemte atter i med ufortrødent mod. Den lille, vakkre gutten løb ind i huset og råbte med høj røst: gambit gambit en halvvoksen neger viste sig i døren til spisestuen. Hvad ønsker Mylord? — spurgte han på engelsk. Du skal bringe mig nogle kager! Men straks! — betalte den unge herre. Gambi skyndte sig ud og var et øjeblik efter tilbage med nogle fine palmerkjex. Er det til fuglen? — spurgte den sorte. hvilken fugl? Jeg hørte sådan dejlig sang ude i haven — sagde afrikaneren. — er det ikke en fugl jo, det er en svensk nattergal! — svarede gutten med alvorlig mine, idet han greb talerkenen og skyndte sig afsted. Se her! Dette skal du have, fordi du synger så pent — sagde han til Elsa, idet han rakte hende kjexene en for en, som hun gemte i sin lomme. — nu må du komme hid hver dag og synge for os! Jeg hedder Lionel. Hvad hedder du? Elsa! — svarede hun. — tak! Tak! — og hun nejede flere gange for gutten og hans mor, som smilte til hende oppe fra verandaen. Den næste gang Elsa og hendes bedstefar standsede udenfor det samme hus, var himlen overtrukket af mørke, sejlende skymasser. Visne blade, grene og støv jog i raslende hvirvler hen over den brede landevej. Skoven klagede og hylle. Villaens beboere havde forskanset sig bag lukkede vinduer og døre. Men da den gamle violin udsendte sine sørgmodige toner, kom Lionel øjeblikkelig springende ud. Goddag! — sagde han. — kom hid! Vær med ind! Hun fulgte halvt modstræbende hans indbydelse, mens hun trak blinde-per efter sig. De trådte ind i en stue, hvis gulv var belagt med bløde tæpper. Sådant havde Elsa aldrig før set. Og så blinkede det i alle retninger af metaller og spejlglas. Elsa blev rent blændet. Hun spilte øjnene op, og munden gabte. Se her er nattergalen! — sagde den lille lord på engelsk til moren, som sad ved et skriverbord i det tilstødende rum. Men Lionel — svarede damen på samme mål — før dem ikke ind her! Ser du da ikke, hvor de er smudsige? De må holde sig udenfor! Du kan jo sidde i vinduet og høre på dem. Sønnen vendte sig og begyndte at stirre med et prøvende blik på sine to gæster. Derefter nærmede han sig Elsa, og sagde med stort alvor: du må være ren i ansigtet og på fingrene! Ellers vil Lionel ikke give dig noget. Kom, så skal gambi vaske dig! Men da afrikaneren viste sit sorte ansigt med den store, røde mund og de skinnende tænder, begyndte Elsa at skrige af fuld Hals. Hun indbildte sig øjensynlig, at det var et eller andet bergtrold. Den fornemme frue måtte selv træde til for at berolige hende i et dårligt svensk. Blinde-per fik ordre til at gå bort med barnet og ikke oftere at lade sig føre ind i huset af den unge herre. Ville de øve sin kunst ude i haven, var der intet i vejen derfor. Blinde-per fik spurgt i bygden, at damen var den engelske ministers hustru, at manden var i Stockholm og Lionel eneste søn. Han og Elsa blev i3 snart gode venner. Han bad en dag sin mor om at få lov til at købe hende, for hun sang meget vakkrere end den kunstige nattergal, som farbror havde sendt ham fra London forrige år. Hos disse udenlandske storfolk sad skillingen løst i hånden, og blinde-pers usle hytte blev lidt efter lidt beriget med gaver af alle slags. En sådan sommer havde de aldrig før oplevet. Høsten kom og de fremmede rejste. Udover vinteren døde Elsas mor, og nogle dage senere fandtes den gamle spillemand livløs på sin stråsæk ved siden af pejsen. Hytten blev da overladt til fårehus for en nærboende ejendomsbesidder, og Elsa blev af fattigvæsenet indakkorderet hos et par unge folk, som boede højt oppe i åsen. Den lille Stakkar sang ikke mere. Hun måtte hjælpe til i huset, skrælle poteter og bære vand. Om aftenen søvnede hun med tårer i øjnene og hænderne knugede fast omkring den gamle, mæssingbe-slåede bibel — det eneste arvestykke efter hendes afdøde mor. Ved juletid kom atter herredshøvdingens søster på besøg. Hun spurgte efter barnet med den fagre røst, og da man fortalte, at Elsa nu stod ene i verden, besluttede majorinden straks at iværksætte sin plan fra forrige år. Hun henvendte sig til sognets fattigstyrelse, som uden vanskelighed gav sit samtykke. Den lille blev hentet over til den gamle embedsgård, hvor hun blev vasket og udstyret med varme, fine klæder. Og nogle dage senere sad hun indhyllet i pelsværk ved den venlige dames side og kørte i lukket slædevogn indover til Stockholm. Elsa gik dengang i sit sjette år. i. Efter kort tids forløb var Elsas skyhed overfor den fremmede dame ganske forsvunden. Dette stakkars barnehjerte, som så tidlig havde kendt livets piskeslag og ensomhedens kulde, åbnede og varmede sig lig en blomst under kærlighedens solstråler. Maj orinde wikners dagligstue var lun og hyggelig. Gulvet dækket med tæpper så bløde, at man næppe kunne høre de hårdeste skridt. I det ene hjørne stod en rød, ribsbetrukken sofa og foran denne et rundt bord, fyldt med illustrerede pragtværker, de dejligste billeder, dem Elsa aldrig blev træt af at se på. I det andet hjørne var der et stort portræt, hvis ramme helt skjultes af evighedsblomster. Den mørkhårede officer i den guldbroderede uniform var majorindens afdøde mand. Elsa kendte altid hans øjne hvile på sig. Dette skræmte hende i begyndelsen. Men senere blev hun mere fortrolig med dem. Og en dag, da majorinden kom ind, fandt hun barnet i færd med at fortælle ham eventyr. Majorinden tog hende rørt i sine arme. Ja, fortæl ham alt, hvad du ved! — sagde hun. — han holdt så umådelig meget af sådanne små. Såsnart Elsa var kommen lidt til ro, skulle hun begynde at arbejde. Men hendes plejemor havde sin egen opdragelsesmethode. Den lille skulle først lære noder og senere bogstaver. Majorinden havde en temmelig stor omgangskreds, og når der var gæster i huset, skulle « vidunderet » altid fremvises. Værtinden akkompagnerte da selv på harpe, mens Elsa sang. Og så fortaltes der om hendes eventyrlige taterliv deroppe på landet. Ak, hvor hun er interessant! — udbrød hele selskabet i kor. Ja, når hun nu bare kan beholde stemmen, til hun bliver stor! — sagde majorinden, hvis dybblå øjne tindrede af fryd over dette kostbare fund. Elsas plejemor havde fået øgenavnet: « den kunstnergale frue ». Som ung pige havde hun nemlig sværmet for scenen; men hendes afdøde far, en højtstående officer, havde aldrig villet høre tale om, at hun skulle gøre noget forsøg ad denne vej. Hun var tidlig bleven gift, og følelsen for manden havde i mange år været enerådende i hendes hjerte. Da forældre og ægtefælle var døde, og hun i det otteogtyvende år stod som herre over sin fremtid, var stemmen borte af mangel på kunstnerisk røgt. Men majorinden var en fast stamgæst i operaen, som på alle gode koncerter, og Stockholm fik sjælden besøg af berømtheder, uden at den livlige officersenke satte sig i forbindelse med ved kommende og åbnede dem sit hus. For alle disse uden- og indenlandske størrelser måtte vidunderbarnet lade sig høre. Elsa kunne ikke altid følge med i de voxnes samtale; men at hun skulle blive noget ualmindeligt, det blev hende indprentet så ofte, at hun til sidst følte sig ganske overbevist herom. Hun sendtes ikke i skole; thi hun skulle spares for den mulige fare at komme i berøring med mindre gode karakterer. Hun begyndte med en privat lærerinde, og eftersom hun voksede til, fik hun de bedste lærere i alle fag. Men majorinden selv ledede indtil videre hendes musikalske opdragelse. En dag, da Elsa spadserte i parken med sin plejemor, mødte de Lionel og negeren. Den lille lord ville gå forbi uden at hilse; men hun stille lige hen til ham og rakte ham hånden. Jeg kendte dig jo ikkel du er så pen og ren nu! — sagde han og målte hende med forbavsede blikke fra hoved til fodsåle. De traffes tiere på samme sted, og det endte med, at Lionel skulle spørge fra mor, hvor Elsa boede, og om hun ville besøge dem den næste dag. Lærerinden fulgte hende. Det var et stort hus med guld både udenpå og indeni samt brede marmortrapper med bronzestatuer. Store sale med glittrende lysekroner og pragtfulde møbler. Elsa kunne næppe tale under hele det første besøg. is indbydelsen gjentoges oftere. Undertiden traf hun også sammen med silkeklædte småbørn, som talte i fremmede mål, hun ikke forstod. Lionel optrådte altid som hendes beskyttende ridder, og når han bad hende synge, faldt det hende aldrig ind at sige nej. Lionels mor var altid lige bleg og stille. Her inde i byen så hun ud som en rigtig eventyrprinsesse i bare fløjel og kniplinger. Ministeren selv var en gråhåret mand med et rødt ansigt og et strengt udtryk. Han beskæftigede sig aldrig med børnene, og sønnens væsen blev straks mere dæmpet, når han viste sig i stuen. Forresten var Elsa mere fornøjet, når hun traf Lionel i parken, hvor de kunne lege sammen, bygge fæstninger af sten og sand. For i hans pragtfulde hjem med de pyntede tjenere, som for det meste talte i en hviskende tone, kendte hun sig altid beklemt om hjertet. Da Lionel var tolv år gammel, skulle han over til England for at gå i skole. Han kom da op til sin veninde for at sige farvel og forærte hende en brystn ål og to armbånd af blegrøde koraller. Han skulle nok skrive af og til, lovte han. Da han var ude af stuen, begyndte Elsa at græde. Men mit kære barn, jeg tror, du er forelsket i den lille lord! — udbrød majorinden leende. Elsa skjønte slet ikke, hvad der mentes med at være forelsket. Hun vedblev kun at tørre sine øjne. Men da hun senere begyndte at undersøge korallerne og hængte dem om sine håndled, var sorgen over afskeden snart glemt. Da Elsa var femten år, havde hun allerede den mest alsidige musikalske udvikling. Hun havde komponeret en hærskare af melodier for violin, pianoforte og harpe, og hun spillede selv disse tre instrumenter med stor færdighed. Men det var dog sangen, sangen først og fremst, som var hovedsagen. Med violiner og harper kan man sulte ihjel. Med en stemme erobrer man al jordens herlighed. Tiden var nu kommen til at opsøge en sanglærerinde, og valget faldt på en ældre kunstnerinde, som i mange år havde været første dramatisk sopran ved operaen i Stockholm. Fru Lundberg var hen ved de femti, med sorte, strålende øjne og et fint, åndigt ansigt. Elsa havde set og beundret hende utallige gange i de store roller, og det var en sand fest, da hun blev modtaget som hendes elev. Men straks efter kom der stor forfærdelse i huset. Røsten var enkelte gange aldeles borte, andre gange hæs og hård. Den varme og renhed, som forhen havde gjort den så ualmindelig tiltrækkende, syntes ganske at være forsvunden. Men den erfarne Fru Lundberg beroligede med, at det forhåbentlig kun var en overgang, en følge af den uro i legemet, som kommer med en for hurtig udvikling. Elsa gik selv i dyb bedrøvelse og angest. Hun var vokset op med alle tanker og længsler rettede mod dette ene mål, og nu truede vejen med at stænges. Lærerinden tilrådede hende at synge så lidet som muligt, ikke anstrenge sig hverken med legemligt eller åndeligt arbejde. Rådet blev fulgt, og efter to Års hvile, da Elsa gik i sit attende år, var den hårde klang atter forsvundet, de dybe toner lød noget vekere end før, men de højere havde vundet i vellyd og klokkelys renhed. Denne glædelige opdagelse gjordes på samme tid, som majorinden erfarede, hun havde tabt sin formue og for fremtiden ville være indskrænket til at leve af sin enkepension. En dag, da Elsa kom hjem fra sin lærerinde, fandt hun plejemoren med forgrædte øjne og rodende i en hoben gamle dokumenter. Mit kære barn, det er gået, som jeg længe havde frygtet —• fortalte hun — ismagasinet har spillet fallit. Jeg ejer intet mere. Det var altid min plan, at du skulle ned til Paris for at få den sidste afslibning. Men vi må nok holde os herhjemme indtil videre. Du får debutere i Stockholm. Her, hvor jeg kender alle mennesker! — udbrød Elsa forfærdet. Men hvor skal jeg tage pengene fra? — svarede majorinden fortvilet — du har ingen anelse om, hvad det koster at bo derude i de store hoved-stæder. Jeg har sørget for dig, som om du var min • 2 1 egen datter. Jeg har aldrig sparet på kostbare lærere. Men jeg kan da umulig grave guld op af jorden! Nej, nej! — sagde Elsa, som aldrig glemte, hvad hun skyldte sin plejemor — du skal ikke have bekymringer for min skyld! Jeg skal nok føje mig efter omstændighederne. Iii. Fru Lundberg modtog eleverne i sin dagligstue, et lyst, trefags rum, fra hvis vinduer man havde udsyn over mælaren med alle dens skovbevoksede og villabebyggede Holmer. Det var et tarveligt bohave. En hestehårsbetrukken sofa med nogle tilsvarende stole. På væggene billeder af sangere og komponister med egenhændige underskrifter. Men mange stærkt duftende levkøjer i vinduerne og bagom flygelet en hel have af slyngplanter og viftepalmer. Elsas time var forbi lærerinden lukkede bogen og drejede sig omkring på taburetten. Nu, hvad var det så, frøkenen ville tale med mig om? — spurgte hun. Jeg ønskede at vide, hvad jeg skulle gøre for at få optræde på teatret? Men frøkenen tænker da vel aldrig på at debutere her? — udbrød Fru Lundberg med utilsløret forfærdelse. — det var jo altid planen, at de først skulle til udlandet. ja, så havde vi tænkt! — sagde Elsa — men forholdene er desværre forandrede. Jeg forstår, forstår! — svarede Fru Lundberg — men det siger jeg ligefrem, havde jeg kendt verden før, som jeg gør det nu, skulle jeg vist ikke have begravet mig heroppe. Utrolige ærgrelser, daglige kævlerier om småting og intet materielt udbytte. Men forresten er det nok også meget uvist, om frøkenen kan komme frem her. Med en almindelig stemme og en middelmådig begavelse ville det være lettere. Men med deres storslåede talent... Men bedste frue, de gør mig rent fortvilet! — udbrød Elsa. Fru Lundberg vedblev: den nuværende direktør er en gammel oberst, der fik denne post som belønning for militære fortjenester. Hans første Gjærning var at renske operaen for alle de ældre kræfter for derefter at kunne øve sin myndighed uden modstand. Om kunst har han ikke den fjærneste idé. Mig gjorde han livet så surt, at det blev mig en æressag at tage afsked. Mine bedste roller blev givne til andre, og når jeg en gang imellem skulle op, fik jeg aldrig de nødvendige prøver. Hvor skammeligt! — udbrød Elsa. For den lille frøken Bergmans skyld skal alle andre tilsidesættes — vedblev fruen — og hvad er hun? En uerfaren elev, hvis eneste fortjeneste er et vakkert ansigt, ak, de gør dem intet begreb om alle de skandaler, som daglig finder sted for denne persons skyld! Når aviserne taler ondt om hende, kalder obersten anmelderne op til sig og lover at opføre deres teaterstykker, hvis de bare vil være så venlige at skrive godt om denne yndige frøken Bergman. Nej,, havde de haft altstemme, kunne der nok været håb. Men når de skal konkurrere med denne dame!.... Ja, ja, forsøg de kun! Men jeg beklager enhver, som skal kæmpe sig frem under så ugreje forhold. Hvad skal jeg da gøre? — udbrød Elsa ganske modløs. De skal naturligvis melde dem hos chefen — svarede Fru Lundberg. Nogle dage senere vandrede majorinden og hendes plejedatter afsted til den gamle, smudsige teaterbygning og spurgte efter direktørens kontor. Først blev de viste ind i en halvmørk forstue, hvor der sad nogle tjenere, altid rede til at lyde klokkens kalden fra det inderste rum. En af disse tjenere førte dem ind i det tilstødende værelse, hvor der fandtes et helt selskab af kunstnere, skræddere, avisskrivere og andre fagfolk, som alle ventede på foretræde. Ved vinduet stod to skrivepulte. Et par unge mænd kopierte breve og arbejdede i store protokoller. Majorinden og Elsa tog plads på en sofa og måtte vente i hen ved to timer, indtil deres tur kom. Endelig førtes de da ind til denne mægtige herre, der holdt så mange menneskers skæbne i sin hånd. Det var et mindre rum, hvis vægge var behængte med portrætter af teatrets ældre medlemmer. Foran vinduet stod en hylde, hvorpå en række papirruller og manuskripter. Selv sad han ved sit skrivebord; men da han havde læst på det indsendte visitkort, rejste han sig og hilste. Majorinden er sandsynligvis enke efter Carsten wikner, som var en ven af min yngste bror? — sagde han. Jo, ganske rigtigt! — svarede hun. Vær så god, vil ikke damerne træde nærmere og tage plads? Og hvormed kan jeg være til tjeneste? Man satte sig, og majorinden begyndte at udmale sine planer. Elsa forblev tavs og så bare på direktøren, hvis ydre straks vakte hendes mishag. Hovedet var sparsomt dækket af gråt hår. Øjnene altid sænkede mod jorden. Det skægløse ansigt med de smalle, blodløse læber mindede både om et får og en ræv. Jeg kan forsikre obersten, at hun er et rent særsyn — sagde majorinden — det er et forældreløst barn, som jeg har fundet deroppe på landet, hvor min bror er herredshøvding. Hendes røst har en ganske usædvanlig klangfarve og en stor fylde. Og hun har dertil en grundig musikalsk dannelse. Det tviler jeg ingenlunde på — svarede han — hvis jeg ikke erindrer fejl, havde majorinden også engang lyst til teatret? ja, hr. Oberst, det var min ungdoms drøm 1 — svarede hun med et let suk — men forholdene stod imod mig. Nu håber jeg imidlertid, jeg skal få den glæde at se min plejedatter opfylde, hvad der blev nægtet mig. Obersten vil vel vise os den godhed at høre hende? Jeg forsikrer dem, hun vil blive en prydelse for enhversomhelst scene. Ja, men sagen er, at her kommer unge damer hver eneste dag for at søge ansættelse — svarede obersten — hvilken stemme har frøkenen? Dramatisk sopran — svarede Elsa. Ak, hendes røst er så vidunderlig dejlig! — vedblev majorinden — man får tårer i øjnene, når hun synger. Elsa trådte sin plejemor på foden for at bede hende om at holde inde med sine lovtaler, der ikke syntes at gøre noget stærkt indtryk på den rolige teaterchef. Ja, ja, den nådige majorinde skal få bud fra mig ' — og han gjorde nogle spørgsmål om hendes mands brødre og søstre, som han også havde kendt. Derefter trykkede han damernes hænder, bukkede forbindtligst og fulgte dem til døren. Nu skal du se, det går nok! — sagde majorinden fornøjet, da de steg ned ad den halvmørke trappe. Du burde ikke rost mig så meget — svarede Elsa — det piner mig altid at skulle sidde og høre på disse lovtaler. Jeg ser, man trækker på smile-båndet af dig. ak, min kære, det er ganske nødvendigt! — påstod majorinden — han har jo intet begreb om musik, og den slags folk lader sig altid påvirke af dem, som taler mest. Fjorten dage senere kom der bud fra teatret, at prøven kunne finde sted den følgende morgen. Den fineste stås blev fundet frem, og så kørte de afsted til det skæbnesvangre møde. En sekretær viste dem ind gennem foyeren til et stort rum med et flygel midt på gulvet samt nogle enkelte stole langsmed de tomme vægge. Kapelmesteren var allerede kommen. Det var en elskværdig, firtiårig mand med et par brune, strålende øjne og en lysende pande. Han satte sig ved instrumentet, anslog nogle akkorder og spurgte, hvad hun havde studeret. Nu trådte direktøren ind, og prøven begyndte. Hun sang noget af Margaretas parti i Faust. Godt! — sagde kapelmesteren — forbavsende godt! Meget bra! istemte direktøren, som stod oprejst henne ved vinduet og så ned på gaden. Kapelmesteren tog et andet nodehefte. Det var den store Arie i Norma. Udmærket! — sagde kapelmesteren på ny. Det er mig en sand glæde at gøre deres bekendtskab. I vore dage er der så megen skrig og så liden sang, så mange kunstnere og så lidet kunst. Men her er det ægte metal. Elsa rødmede af glæde over denne Ros fra en mand, hvis dom hun højagtede. Ja, var det ikke det, jeg sagde? Det er noget usædvanligt? — udbrød majorinden og rejste sig med strålende åsyn. — og når kapelmesteren er fornøjet, har vel obersten intet imod, at der straks tilstås min plejedatter en debut? Den tiltalte, som endnu stod henne ved vinduet, havde nu vendt sig. Jeg er meget fornøjet. — svarede han — damerne skal få høre nærmere fra mig. — og han bukkede som for at antyde, at det v-ar påtide at trække sig tilbage. Majorinden og Elsa følte sig begge overbeviste om, at sagen hermed var afgjort. Elsa havde allerede lampefeber og drømte hver nat, hun stod på scenen og sang for publikum. Man jublede og viftede med lommetørklæderne. Stormende fremkaldelser. Hun var aftenens stjerne, dagens samtaleemne. Men imidlertid svandt den ene uge efter den anden, uden at teaterstyrelsen lod høre fra sig. Majorinden søgte direktøren i hans sædvanlige modtagelsestime; men han var aldrig tilstede. Hun skrev til ham, men uden resultat. Hun standsede kapelmesteren på gaden og spurgte, om dagen ikke snart kunne fastsættes. Han gav kun nogle undvigende ord til svar og skyndte sig videre. Men Fru Lundberg var ikke i mindste måde forbavset. Primadonnnaen, denne forgudede middel mådighed, hvis talent var skjult for alle uden for den tyranniske direktør, måtte aldrig stilles i skygge af nogen anden — dette var den eneste grund. Hvor kan dette være muli

1871_MauT_Deodata

Theodora

Deodata

Mau

Mau

Deodata

female

1871_MauT_Deodata.pdf

Theodora

Mau

anonym

dk

Deodata

En original Fortælling

n

gothic

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Forårssolen kastede sine stråler ind i en smuk, hyggelig lille stue og udbredte et varmt skær over alle genstandene derinde. Der var kun en i den lille stue: en kvinde, der vel omtrent kunne være 35 år gammel. Hun sad med hænderne foldede i skødet og lænede sig tilbage i sofaen, tung og træt, som om hun manglede krast til at holde sig oprejst. Hendes sine skikkelse var mager og udtæret, hendes kinder blege og indfaldne, og hendes rene træk bar det umiskendelige præg af, at hun hurtigt nærmede sig døden. Hendes store, klare øjne havde den dybe, blå farve, der er så sjælden, hvor ofte den end besynges af digterne, og de lyste med en næsten forklaret blidhed og sjælefred, en fred, som dog formørkedes af et vemodigt træk om de blege læber, ret som om sjælen, i sin længsel efter at løftes op til sit rette hjem, endnu blev holdt tilbage af bekymringer for dem, den ville efterlade i det jordiske. Døren åbnedes sagte, og et ømt, kærligt smil gled hen over hendes ansigt, da en lille pige trådte ind med de lydløse fjed, som man gerne vænner sig til, når man daglig omgås syge. Den lille pige var meget smuk, uagtet hendes skønhed ingenlunde havde den blomstrende friskhed, som er det tiltrækkende hos børn i almindelighed. Hendes skikkelse var skank og sint bygget, og der var lethed og ynde, i enhver af hendes bevægelser. En rig fylde af bløde, mørkebrune hår lå i tykke fletninger om hendes ansigt, trækkene vare rene og smukke, men de havde kun lidet af barndommens bevægelighed og livsglæde, og det varme rosenskær, der nu var udbredt over hendes kinder, var fremkaldt ved bevægelsen i den milde forårsluft og var ikke hendes sædvanlige farve. Øjnene vare dog hendes største skønhed, disse mørke, udtryksfulde øjne havde et udtryk af dybde og inderlighed, der viske, at om den lille piges følelser end ikke vare let vakte, vare de dog, når de kaldtes frem, stærke, dybe, uforanderlige. Hun var kun tolv år gammel, hvad også den lille og spinkle skikkelse vidnede om, — ellers ville man have antaget hende for at være et par år ældre, thi den tankefulde alvor i hendes blik syntes ikke at passe for barnealderen. I det øjeblik hun nærmede sig sofaen, lyste hendes øjne mildere og varmere end sædvanligt. „ Hvordan går det, føde moder? “ spurgte hun, mens hun med ømhed kyssede de blege læber. „ Se, her er blomster, jeg har plukket til dig; jeg var så glad ved at sinde dem nede ved åen. Ere de ikke smukke? “ „ Yndige “, svarede moderen, idet hun glad betragtede de hvide forårsblomster, den lille pige havde lagt i hendes hånd. „ Tak, min søde pige! Men hvorfor blev du ikke længer borte, Deodata? Den friske luft gør dig så godt. “ „ Når du ikke er med mig, længes jeg altid efter at komme ind igen; men jeg har såt mig en rigtig god motion “, tilføjede hun smilende: „ se blot, hvor varm jeg er! — men du er så bleg — har du det ikke godt, søde, lille moder? “ „ Jo, jeg er kun så træt; måske jeg gjorde klogest i at lægge mig lidt ned. “ „ Ja, du må endelig ikke overanstrenge dig, så vil det vare længere, inden du bliver rask igen! “ Moderen rystede sørgmodig på hovedet, medens Deodata lagde puderne tilrette for hende. Derpå hentede den lille pige et tæppe, som hun omhyggeligt bredte over hende, tog plads på en skammel og lagde ømt sin kind til sin moders magre hånd. „ Fuglene sang vel dejligt i den lille lund? — fortæl mig derom, min Deodata! de er så glade i solskinnet, ikke sandt? “ „ O, ja! — men jeg havde en stor sorg i dag du ved, jeg har talt om den lille fuglerede med de otte yndige små æg, som jeg hver dag har set til og glædet mig over; jeg har aldrig rart den og listede mig altid så forsigtig hen til den, og flere gange så jeg den lille hun ligge på reden og se så fød ud; jeg havde glædet mig så meget til at se ungerne komme srem, og nu i dag, da jeg kom derhen, traf jeg to slemme, stygge drenge i færd med at rive den ned. O, jeg blev så vred, så vred på dem! Jeg rystede af sorg og harme! “ „ Tys, tys, lille Deodata! det var ikke rigtigt af drengene, men du ved nok, vi har ikke lov til at blive vrede. “ „ Hvor kunne jeg andet! de stemme drenge! at forstyrre de små, uskyldige fugle, som aldrig havde gjort dem fortræd, men netop kun ville glæde dem med deres sang. Jeg ville hindre dem deri, men det var allerede for sent; — jeg var så vred, så opbragt, og så spurgte jeg dem, om de vel ville synes ' om, at man rev deres hus ned, så de intet hjem havde mere, men de lo af mig og sagde, at det var et skrækkeligt væsen, jeg gjorde af sådan en bagatel; men så sagde jeg til dem, at jeg ville fortælle fader det, og han skulle nok sørge for, at de blev straffede, og så blev de forskrækkede. Men jeg skal også sige det til fader, jeg ønsker dem en rigtig alvorlig straf, de ondskabsfulde drenge, som har ødelagt min søde lille fugls bolig! De skal ikke undgå det, jeg ved, hvem de er. “ Og den lille pige knyttede hånden, en mørk vredesrødme dækkede hendes kinder, og de tårefyldte øjne lynede af harme, ja af ligefrem hævnlyst. Moderen så det med smerte og tænkte med dyb bekymring på fremtiden; hvem skulle mildne og dæmpe dette lidenskabelige sind, når hun var borte? — „ Kære Deodata “,. sagde hun mildt, men alvorligt, „ ved du, at det gør mig meget, meget ondt at se min lille pige så vred og heftig, måske endnu mere ondt, end det gjorde dig at se din lille fugls fred blive forstyrret. Du må kæmpe mod denne vrede, der hersker her “, og hun lagde sin hånd på det bankende hjerte. „ Vil det vel nytte dine fugle, at drengene blive straffede? ønsker du det ikke, blot fordi du gerne vil hevne dig på dem, gjengjælde ondt med ondt? “ „ Men, moder, du mener da ikke, at jeg ikke må sige det til fader? “ „ Du må gøre, hvad du vil; — jeg vil intet bånd lægge på dig, men jeg håber, at min lille pige snart vil indse, at hun har givet de onde tanker rum og ladet bitre og ukærlige følelser få overhånd. Det er en hevnlyst, som er syndig, og som du må bede gud om at tage bort. “ „ Men, moder, skal det onde da ikke straffes? Hvor kan det være uret, at jeg ønsker, at de, som forsætligt gøre ondt, må blive straffede? “ „ Hvorledes ville det gå os, min lille Deodata, hvis vor himmelske fader ville tænke således, hvis han ville straffe os strengt for hver lille synd istedenfor i nåde at tilgive os? Der er ikke en dag, ikke en time, hvor vi ikke synde imod ham, men han tilgiver os atter og atter. Husker du lignelsen om den gjeldbundne tjener? kan du ikke anvende den på dig selv? “ „ Jeg forstår dig nok, moder, men det er så svært, — så svært ikke at være vred på dem, der gøre os sorg! “ „ Men du må bede Vorherre lære dig det, min kære lille pige! Når du bliver ældre og gør større erfaringer i livet, hvorledes vil det da gå dig, hvis du ikke kan lære at tilgive, at bære over med andre i kærlighed? “ Der var en synlig kamp i den lille piges udtryksfulde ansigt. „ Kærlighed, moder? Du kan da ikke forlange, at jeg endog skal holde af de slemme, stygge drenge? “ „ Jeg forlanger det ikke, kære Deodata, men jeg håber, du vil stræbe derefter og bede gud, at han vil gøre dit hjerte mildere og blødere. Glem ikke, at det bedste middel til at vække kærlighed hos andre er at gjengjælde ondt med godt. “ Deodata sad et par minuter ganske tavs; endelig sagde hun med øjensynlig anstrengelse: „ Jeg vil intet sige til fader, kære moder! er du så fornøjet med mig? Jeg kan rigtignok endnu ikke have nogen kærlighed til dem, der gjorde mig sådan sorg, — du må ikke fordre det, søde moder! — men jeg vil gøre mig al umage for ikke at være vred på dem, og, hvis jeg seer dem igen, vil jeg være venlig imod dem. “ „ Gjor det, min søde pige! og du vil snart søle, at det er langt bedre at have vundet en sejr over sit heftige sind, end at tilfredsstille en øjeblikkelig lyst til hevn, der straks synes så sød. Glem ikke at bede gud om den kærlighed, der „ tåler alt “; måske vil du komme til at trænge til den! “ der gled en tung skygge hen over moderens blege ansigt, — Deodata iagttog en stund tavs og og tankefuld sin moders blege træk; da udbrød hun smerteligt, næsten lidenskabeligt: „ Hvor jeg er vred på mig selv! hvor jeg har været egenkærlig og tankeløs! Du sagde, at du følte dig tung og træt, og jeg har plaget dig med min heftighed! Jeg kan se, at du er bleven endnu blegere, og det er min skyld! — o, jeg er så vred, så vred på mig selv! “ „ Tys, tys, min kære lille pige! “ sagde moderen og strøg med kærtegnende ømhed det mørke hår bort fra barnets pande og kyssede den. I det samme lød tunge, hurtige skridt ude på gangen. „ Der kommer fader! “ sagde Deodata, og i det næste sekund blev døren åbnet hårdt, og hustruen hilsede den indtrædende med det samme kærlige blik, det samme milde smil, der også havde hilst hendes lille datter. Villiam Lindal havde en hsi, kraftig skikkelse, udprægede og ret smukke, om end noget storslåede træk og et stort mørkebrunt skæg — kort sagt de ydre betingelser for typen af en kraftig mand var der; men de formåede ikke at skjule det ubestemte, vaklende udtryk i øjnene og om munden, det umiskendeligt præg af en svag og dådløs charakteer. Denne fysisk stærke mand havde altid fundet sin egentlige styrke hos den blege, svage kvinde på sofaen; hver stærk og god handling, han havde udført, var fremskyndet af hende, og når de mange planer, der altid krydsede gennem hans hoved, blev udførte med nogenlunde sikkerhed, da skyldtes også det hendes vejledende råd og opmuntring. Det vakte den største forbavselse hos alle hendes venner, da den skønne, talentfulde og dannede Maria Verner gav sit „ Ja “ til Villiam Lindal, hvis interesser neppe nogensinde løftede sig op. over hans landvæsen og mejeri, og hvis væsen ganske manglede det præg, som dannelsen og udviklingen giver. — to bejlere havde fået afslag, som begge stod hende nær i dannelse og interesser, den ene var endog en rigt begavet ung mand, et skinnende lys i sin samtid. Dette kunne synes forunderligt nok, men den slags fænomener ville gentage sig, så længe verden står. Marias ægteskab var rigere på skuffelser end på glæder, men hendes varme kærlighed svækkedes aldrig, og mens der var et dybt savn i hendes inderste, fordi hun ikke kunne sinde støtte og styrke hos sin husbond, ikke kunne se op til den, hun elskede, havde hun dog aldrig glemt at vise ham den underdanighed, hustruen skal vise sin husbond, og Villiam Lindal anede aldrig, at han ikke var den styrende og ledende krast i sit huns. „ Jeg trænger tilgavns til at tale med dig, Maria “, sagde Lindal, idet han trådte ind; men da han så hende ligge på sofaen, tilfsiede han: „ er du nu dårlig igen? “ i en ærgerlig tone, som om det var en personlig fornærmelse imod ham. „ Nej, ikke dårlig, kun noget træt “, svarede hun smilende; „ Du undskylder nok, at jeg bliver liggende, jeg vil da så meget bedre kunne tale med dig. “ Han gjorde en utålmodig bevægelse — det var så ærgerligt ikke mere at have en frisk og blomstrende hustru — derpå flyttede han en stol hen til hendes sofa, men på en så støjende måde, at det fremkaldte en pinlig bevægelse i hans hustrus ansigt og derfor et hurtigt, bebrejdende blik fra hans lille datters alvorlige øjne; men Villiam Lindal havde aldrig været en iagttagende mand, og han så ingen af delene. Idet han satte sig ned, begyndte han i en ivrig og utålmodig tone: „ Alt går mig imod i denne tid; jeg har den ene ærgrelse efter den anden, og det netop nu, da jeg er så fuld af virkelyst og har så mange planer i mit hoved. Ved du, hvad der er er hændet mig i dag? Netop nu, da jeg skal have disse moser opdyrkede og kan bruge så mange folk, som det skal være, nægte daglejerne at gøre tjeneste. Jeg kan ikke få en eneste, — de undskylde sig med, at de ikke har tid, og et par af dem har haft den frækhed at sige, at de under ingen omstændigheder vil arbejde under mig. De slyngler er krye på denne årstid, fordi de kan få arbejde nok; men de skal komme til at fortryde det til vinter, når nøden står for døren, og de komme med anmodninger til mig om brændsel og meget mere; — ikke en eneste skal få noget, ikke en eneste! Jeg skal lære de slyngler, at det er ingen spøg at sætte sig op imod mig! “ Hans hustru kvalte det dybe, smertelige suk, der trængte sig frem fra hendes bryst, og sagde med et svagt smil: „ Nej kære Villiam! Du er meget bedre end dine ord. Du vil nok bære over med dem og ikke lade dem undgælde for hårdt. “ „ Vil jeg? ja, det ville også klæde mig net at bære over med sådanne karle! Det er ingenting for dig at ligge på sofaen og sige sligt: du har hverken ulejlighed eller bekymring af dem. Nej, de skal føle, at også jeg har en villie, som ikke lader sig trodse; de skal undgælde for deres uvilje og opsætsighed! En mand er en mand, og et ord er et ord, — jeg lover dig, at... “ „ Nej, nej, kære Villiam, jeg vil ikke høre et løfte, som du ganske sikkert engang vil komme til at fortryde. Desuden hjælper det os ikke det mindste nu. Vær blot lidt mindre heftig og tænk rolig over sagen. Det er vel endnu muligt at overtale i det mindste nogle af dem ved venlighed. “ „ Så du mener, jeg skal trygle dem som en nåde om det, der er til deres eget bedste? for jeg gad nok vide, hvor en arbejder kan have det bedre end hos mig! Har du ikke et bedre råd, Maria, så er det ikke umagen værd at tale mere derom. “ „ Men, kære Villiam, ved du ikke, at der er en særegen grund til denne almindelige opsætsighed og uvillighed? “ Hun så mildt, men fast og alvorligt på ham, og han blussede — denne gang mere af skamfuldhed end af vrede — og gjorde en utålmodig bevægelse. „ Naturligvis ved jeg, af den slyngel, den Thomas, er ophavsmanden til det hele, af han har trukket de andre med sig og overtalt dem — pjatte som de er! — til af nægte af komme. Men skal man vel tåle det? Fordi man en eneste gang bliver så oprørt over en uforskammet Karls stivsindethed, af man glemmer sig selv et øjeblik og løfter stokken imod ham, skal man derfor møde en sådan behandling, ikke blot hos. ham, men hos alle husmændene uden undtagelse? “ „ Kære Villiam, du må se sagen i det rette lys. Du var ganske ude af dig selv, du tabte al selvbeherskelse, og du slog ham, så du tilføjede ham ligefrem legemlig skade. “ „ Ja, det ved jeg jo alt sammen meget godt, Maria! hvorfor plager du mig med af gentage det? Du ved, af jeg har ærgret mig over min hidsighed, så jeg næppe har haft et roligt øjeblik siden. Men er han derfor berettiget til af hevne sig? “ „ Berettiget? nej! men Thomas har ikke kunnet glemme, hvorledes du har behandlet ham, og han har nu benyttet sin indskydelse på alle de andre for at vise dig, at ingen af dem behøver dig. “ „ Du lader næsten til at sympattisere med Thomas. “ „ Kære Villiam, misforsfå mig ikke! jeg ved, at du har haft uret, og at du intet har gjort for at gøre det godt igen. “ „ Du vil, at jeg ffal gøre afbigt for den hovmodige, opsætsige slyngel! “ råbte Lindal heftigt og sprang op fra sin stol. „ Han har aldrig gjort mig andet end bryderi og fortjente ærligt den dragt prygl, han fik, var det end i overilelse, jeg gav ham den. Tak, Maria, det er et smukt forslag, du kommer med! Jeg skulle ydmyge mig for den Karl, for at han skulle blive endnu mere uregerlig og triumfere over mig! “ „ Nej, Villiam, du gør Thomas uret! Han er en stolt og hård natur, men han er retsindig, og en sådan fremgangsmåde fra din side ville beskæmme ham og lede ham på bedre tanker; han ville fortryde sin opførsel, og alt ville blive godt. “ „ Hvad mener du da, jeg skulle sige til ham? “ „ Jeg tænkte, at du kunne forsikre ham, at du havde handlet i overilelse, at du ret inderlig fortrød det og bad ham om at glemme det. “ „ Om han så ville slå mig ihjel, ville jeg ikke sige det til ham, hører du! “ råbte den heftige mand og stampede i gulvet. „ Jo det er et smukt forskag, du kommer med der! Du vil gøre mig til en pjalt, der er afhængig af en uforskammet daglejers velvillie — nej, så vidt er det dog endnu ikke kommet! “ Under hele denne samtale havde den lille piges blik hvilet ufravendt og ængstelig på moderens ansigt, der efterhånden var blevet blegere og blegere. Endelig dristede hun sig til at sige: „ Du glemmer, at moder ikke er rask; hun kan ikke tåle, at du taler så meget eller så højt. “ „ Gå ud af stuen “, sagde faderen utålmodig, „ og bland dig ikke i, hvad der ikke vedkommer dig. “ Det sidste udbrud havde udtømt Lindals vrede, og han hørte rolig sin hustrus svar. „ Det har altid forekommet mig “, sagde hun, „ at den rigtige mandighed og styrke viser sig i at indrømme og erkende, at man har haft uret. Det er min faste overbevisning, at du vil føle dig langt lettere og gladere, når du har talt til Thomas. Gør du det ikke, ved jeg, at det bestandig vil tynge på dit sind, at du har overilet dig og gjort en af dine undergivne uret. “ „ Vil det? “ spurgte han smilende. „ Ja, du bilder dig jo ind, at du kender mig bedre, end jeg kender mig selv. “ Men han tilføjede straks: „ Dog denne gang er min villie fast, — jeg vil ikke sige, hvad du ønsker, og nu vil jeg ikke høre et eneste ord mere derom, Maria! “ Disse ord blev sagte meget bestemt, men Fru Lindal kendte sin husbond alt for godt, til at hun derfor skulle opgive håbet: hans ofte omtalte „ faste villie “ var som oftest et siv, der rokkedes af det første vindpust. Hun iagttog ham i taushed, mens han hurtig gik nogle gange op og ned ad gulvet; pludselig standsede han foran hende og sagde: „ Så du mener virkelig, at jeg skulle give ham et godt ord? “ - Fru Lindal smilede glad. „ Jeg er vis på, at du ikke bliver rigtig fornøjet, før du gør det, og mig vil du også gøre en stor glæde dermed! “ „ Du klemmer hårdt på! — nu, en lettelse ville det være, hvis blot ikke karlen blev endnu mere kry og hovmodig derefter, men — du må dog indrømme, at det hverken er et let eller behageligt ærende at udføre? “ „ Ganske vist, det vil være en stor overvindelse, men jo større den er, desto gladere vil du blive, når det er gjort. Og jeg vil være stolt af min husbond, når han har vundet en sådan sejr over sig selv. “ Det kærlige, strålende blik vidnede om, at, skønt Maria Lindal så alt for klart, til at hun ikke opdagede mange svagheder og mangler hos sin husbond, dækkede kærligheden dem dog stedse med et gyldent slør og troede ofte at sinde noget at beundre. „ Nå! Jeg vil tænke på det, “ sagde Lindal, idet han gik, og hans hustru vidste, at det var det samme, som at han ville handle straks. Hendes milde smil fulgte ham til døren, men så snart den lukkede sig efter ham, forsvandt det, og hun sukkede dybt ved tanken om, hvorledes det skulle gå hendes mand og hendes barn med deres heftige sind, når hun ikke længer var hos dem. — i dette øjeblik kom Deodata tilbage, skælvende af bevægelse. „ Hvor træt, hvor lidende du dog seer ud, moder! Hvorfor vil fader ikke se det? Jeg er så vred på ham, at han vil plage dig og bebyrde dig med alle disse tossede ting og endog tale heftigt til dig, til dig, min egen føde lille moder! Jeg er så vred, så vred på ham — jeg kan ikke lade være. “ „ Tys, tys, Deodata! sig det ikke igen! Intet kan bedrøve mig mere end at høre dig tale således om fader. — sæt dig stille på skamlen der — således — det er ret! — jeg har noget at sige dig, som jeg ikke tør opsætte længere; jeg burde have sagt det for længe siden, men det har været så svært for mig, fordi jeg vidste, det ville bedrøve dig. “ „ Bedrøve mig! bryd dig blot ikke derom, når det kun ikke bedrøver dig. Hvad er det da? “ „ Jeg må snart forlade min lille pige. “ „ Forlade mig, moder? “ og Deodata blev meget bleg. „ Du mener da ikke, at du vil rejse bort fra mig? “ „ Io, langt bort fra dig; men til et sted, hvor jeg vil få det langt bedre end her, og hvor det er min sikre tro, at vi skal samles igen, min Deodata, for aldrig mere at stilles. “ „ Hvad mener du? “ Det stakkels barn forstod tildeels meningen, men hun kunne ikke udholde at give denne tanke rum. „ Min kære lille pige! Du ved, hvor svag jeg længe har været, og at jeg med hver dag bliver svagere; jeg tror sikkert, og doktoren har bekræftet det, at et par måneder er den længste tid, jeg endnu vil kunne leve; snart kalder Herren mig bort herfra. Stundom længes jeg så inderligt efter dette øjeblik, at jeg ønsker den time, da Herren vil kalde mig, endnu nærmere. Min eneste bekymring er for eder — dig og fader. Jeg ved, at i vil savne mig meget, at det vil smerte eder at miste mig, men, Deodata, i vil trøste hinanden, ikke sandt? “ „ O, moder, moder! Du må ikke tale således! Jeg kan ikke udholde det! “ udbrød den lille pige heftigt. „ Du vil ikke forlade os, vi kan jo ikke undvære dig. Nej, moder! hvad end doktoren siger, jeg tror det ikke. Du er svag nu, men når det bliver sommer, og solen skinner rigtig varmt, vil du blive raskere og stærkere, — jeg er vis på, at jeg snart vil se min egen søde moder frist og glad igen. “ Fru Lindal rystede sørgmodig på hovedet. „ Kære barn, du må se at forsone dig med den vished, at din moder endnu kun vil blive en kort tid hos sin lille pige. „ Det kan ikke være sandt, moder! Hvorfor skulle du tages fra mig, når jeg trænger så hårdt til dig? Jeg har ingen uden dig! Sig ikke, at du vil gå bort, jeg kan, nej jeg kan ikke bære det! “ med dyb sørgmodighed betragtede moderen sin lille piges blege kinder, hendes dirrende læber og de lidenskabeligt tindrende øjne. „ Min kære lille pige “, sagde hun, „ vi kan bære alt, hvad vor himmelske fader sender os. Selv når han bedrøver os, gør han det kun, fordi han ved, det er til vort sande vel. Tro det, Deodata! og glem aldrig, at gud elsker dig og vil være din fader, når kun du vil holde. fast ved ham! “ „ Kan jeg tro, at gud elsker mig, når han tager dig fra mig, der er mit alt, mit eneste! Når jeg ikke har dig mere, har jeg jo ingen at elske, og der er ingen, som bryder sig. om mig. Jeg håber kun, at jeg også skal dø, thi jeg vil ikke kunne udholde at leve. “ „ Deodata, du ved ikke, hvor dybt du bedrøver mig, når du taler således. “ „ Bedrøver jeg dig, min søde, lille moder? det ville jeg nødigst af alt! Så tilgiv mig, og glem alt, hvad jeg har sagt! jeg vil være stille og rolig, jeg skal ikke klage mere, når kun du ikke vil være bedrøvet. “ „ Hør da, hvad jeg har at sige dig. Når gud kalder mig herfra, er du ikke den eneste, som vil søle sorg og savn. Du må tænke på din fader! også han vil savne mig, og han vil så trænge dobbelt til en kærlig lille datter. Vil du love mig at gøre alt, hvad du kan, for at trøste og opmuntre ham — husk på, at han kun har dig tilbage! “ „ Jeg vil love dig alt — jeg vil gøre alt, hvad du vil, hvis jeg blot kan “, svarede Deodata. „ Det vil være en stor beroligelse for mig, hvis du vil love mig altid at være alt for ham, hvad du kan, og du kan være meget, min Deodata. Lov mig, at du vil gøre hjemmet venligt og hyggeligt for ham, at du altid vil være rede til at tale med ham og opmuntre ham! Lov mig endnu mere end det, min lille pige! Du ved, hvor let fader bliver heftig, skønt han ikke mener det nær så slemt, som det synes; når han bliver vred, vær da altid rede til at formilde hans sind, hører du! vil du love mig det? “ „ Jeg lover at gøre alt, hvad jeg kan, moder. Jeg lover, at jeg altid skal tænke på fader, at jeg altid skal husfe, at han var dig kærest af alle, og jeg skal anstrenge mig for at holde mere og mere af ham. “ „ Det er mig en stor trøst. Og du vil aldrig glemme dit løfte? “ „ Nej, jeg vil aldrig glemme et eneste af de ord, du har sagt i dag — aldrig. “ „ Og jeg ved, det vil være dit inderlige ønske at opfylde det løste. — jeg har fuld tillid til min lille pige. Tak, min Deodata! — giv mig nu et Kys og gå ud i solskinnet, at du igen kan blive glad. “ Deodata kyssede sin moder, men det var næppe rimeligt, at den voldsomt tilbagetrængte smerte snart ville give plads for nogen glæde. Hun gik ikke ud i solskinnet, men lukkede sig inde i sit værelse for at give den sorg luft, som hun havde holdt tilbage af kærlighed til sin moder. Hvorledes skulle hun nogensinde udholde den tanke at miste sin moder? Det var jo at miste alt. Og hun hengav sig til en lidenskabelig, fortvivlet hulken, som rystede hendes sine legeme; — og dog skumrede der endnu et lille håb på bunden af hendes hjerte — et svagt håb om, at hendes moder dog endnu, trods al formodning, kunne blive rask. Uden dette håb ville Deodata ikke have været i stand til at være så stille og rolig, som hun blev efter dette heftige udbrud. — „ Er du nu fornøjet, Maria? “ spurgte Lindal smilende, da han kort efter kom ind i stuen. „ Jeg har sagt, hvad du ønskede, og alt er nu godt. Thomas blev meget forundret — beskæmmet, som du ventede — og han tilstod mig åbent, at det var ham, der havde benyttet sin indskydelse på alle arbejderne, dels ved at bringe dem i oprør ved at fortælle dem... hvad du ved — dels ved at love at skaffe dem bedre arbejde andensteds. Han bad mig om forladelse, tilbød mig sin tjeneste, og jeg antog ham — ingen skal kunne sige om mig, at jeg ikke er forsonlig — jeg er bestemt, men aldrig hård. Når alt kommer til alt, er jeg meget fornøjet dermed, thi Thomas er den hurtigste og dygtigste arbejder af dem alle og den, jeg nødigst ville undvære. “ „ De fleste af de andre ville også snart komme tilbage; det er forunderligt, hvor stor en indskydelse en enkelt stærk charakteer har. Jeg er ret inderlig glad over, at det er gået således. “ „ Ja, jeg kan tænke, du er fornøjet med din husbond “, og han gned veltilfreds sine hænder. „ Jeg er glad ved, at jeg besluttede mig til at følge denne indflydelse. “ At det var hans hustrus indflydelse, der havde bevirket denne sags heldige udfald, anede han slet ikke; det gjorde han aldrig; han gav altid sig selv æren, når hun havde fremskyndet en god handling. Han var veltilfreds med sig selv og derfor i det bedste lune, og han lagde nu endelig mærke til sin hustrus mere end sædvanlig blege og lidende udseende. „ Men, min søde Maria, hvor du seer træt og dårlig ud! det gør mig næsten ængstlig. Deodata har vist talt for længe med dig; barnet er ofte så hensynsløst. Luk nu øjnene og tag dig en god søvn; jeg vil gå og ikke forstyrre dig mere. “ Han kyssede hende kærligt og gik ud. Fru Lindal var virkelig så udmattet af denne dags forskellige bevægelser, at hun ikke engang følte kraft til at klare sin tanke, og hun lukkede øjnene uden nogen anden følelse end en ubeskrivelig længsel efter hvile. Unøet hapitel. Aru Lindals kræfter aftog fra denne dag endnu hurtigere, og det varede ikke længe, før hun blev nødt til stadig at holde sengen. Legemets kraft var brudt og formåede ikke mere at holde hende oppe, men ånden var stærkere og fejrede over svagheden. De klare øjne strålede med mere glans end nogensinde, og der var altid et lyst og kærligt smil rede til husbond og barn, ja, skønt stemmen med hver dag blev mattere og svagere, udtalte den dog endnu stedse styrkende, opmuntrende ord til hendes bekymrede kære. men alt medens Deodata syntes, at hendes moder var hende dyrebarere end nogensinde før, og hendes styrkende og mildnende indskydelse endnu uundværligere, påtrængte den vished sig hende, at døden var nær, og i mangen stille, søvnløs time bad den lille pige om kraft til at skjule den knugende smerte, hun følte, for sin moder, for at hun i dennes sidste dage måtte være hende til opmuntring og ikke til bekymring. Ganske anderledes var det med hendes fader. Han skød bestandig denne vished fra sig og søgte at oplive sig selv ved ugrundede forhåbninger. Men snart kom den dag, da Maria Lindal følte, at hun nu kun havde timer tilbage at leve i, og hun bad sin husbond sende bud til præsten og bede ham komme, for at hun i den hellige nadvere kunne modtage den sidste forsikkring om sine synders forladelse. Ikke til sognepræsten — han var kun lidet for hende — men til en anden præst, der boede et par mil borte, men som i mange år havde været hende en kær og trofast ven, og som altid var rede til at komme, når hun trængte til at tale med ham. Han kom; hun havde en sidste alvorlig og fortrolig samtale med ham; han rakte hende da den hellige nadvere, og nådens ord sænkede en dyb og inderlig fred i hendes hjerte. Hun kaldte sin husbond og Deodata til sig for at bruge sin sidste svage levning af kraft til at tale til dem. De sidste ord, hun sagde til Deodata, prægede sig dybt i den lille piges hjerte; hun glemte dem aldrig. „ Du vil ikke glemme dit løfte til mig, min Deodata! Du vil leve for din fader, du vil være en trøst og glæde for ham! Og så — tak for al din kærlighed —gud velsigne og bevare dig altid — på alle dine veje, min øiesteen! “ Det sidste ord var næppe hørligt; thi dødens bitterhed, det mørke og tunge i at gå bort føltes nu også af den troende kvinde, der så længe havde imødeset dette øjeblik med frejdigt håb. En kold gysen gjennemfoer hende, det milde ansigt fortrak sig smerteligt, hun strakte bedende armene ud. „ Der er så mørkt overalt — overalt “, lød det fra hendes bævende læber, „ så sort, så sort! Jeg skal gennemtrænge dette mørke, men jeg er så bange og så svag. Hjælp mig, min frelser, hjælp mig! “ Uroen varede endnu en kort stund, da sagde hun: „ Bed fadervor, Deodata! “ og den lille pige samlede styrke til at bede den vante bøn, skønt rigtignok sagte og med skælvende stemme. Da hun sagde „ Amen “, lysle en forklaret fred og glæde i den døendes åsyn, og på de blege læber lagde sig et saligt smil. „ Gud ske lov! “ udbrød hun, „ Mørket er veget bort, og jeg seer kun lys — Herrens lys — Jesus, min frelser, kalder — jeg får lov at komme hjem, hjem! “ Et sagte suk, og alt var forbi. Der herskede en kort tid en dyb tanshed i det lille værelse. Den levende følelse af moderens fred og glæde borttog i det første øjeblik sorgens bitterhed fra Deodata. Hendes fader stod en stund som forstenet af smerte; da gik han ud uden at kaste et blik på det blege åsyn, der smilede så fredeligt i døden; som de fleste svage charakterer gyste han tilbage for at se sin sorg lige i øjet. Da han var gået, bøjede Deodata sig over sengen, men synet af de tillukkede øjne, de kolde, livløse træk greb hende med en vild smerte. Skulle disse øjne aldrig mere åbne sig og se på hende med det lyse, milde blik, der aldrig undlod at bringe fred? skulle disse læber aldrig åbne sig og kalde hende „ min Deodata? “ Hun kunne ikke udholde at tænke det, og idet hun kastede sig over liget, råbte hun vildt og lidenskabeligt: „ O, moder, moder, tal til mig endnu engang! se blot på mig igen en eneste gang! “ Præsten løftede hende op og trak hende til side; han talte mildl, men alvorligt, til hende om hendes moders salighed og fred, og om hvor gerne hun ville se sin lille pige bære sorgen blidt og stille, og det lykkedes ham endelig at berolige det heftige barn. „ Jeg vil være stille og rolig “, sagde hun til sidst, „ men jeg ville så gerne dø med hende, jeg har intet at leve for nu. “ „ Du må ikke tale således, Deodata. Du har meget at leve for, og du stat bede gud om kraft til at vandre på hans veje, at du engang må samles med din moder i lys og glæede hos ham. Husker du ikke hendes sidste ord til dig? Du skal være en trøst og glæde for din fader; det er dit mål, det er noget at leve for, ikke sandt? “ „ Ja, hvis jeg kunne — men hvor kan jeg? Jeg var det ikke før, og når jeg ikke har moder hos mig “ — hendes stemme kvaltes af hulken — „ kan jeg sket intet! Jeg har aldrig gjort noget godt, uden når hun fik mig til det, — jeg vil blive ond og slem uden hende, en plage for andre og — for mig selv. “ „ Nej, Deodata! Gud i himlen er endnu langt stærkere end din moder, og han vil være din fader, når kun du vil være hans barn; han vil hjælpe og styrke dig til at være en god og from lille pige og din faders trøst, når du kun beder ham derom. — græd kun, min lille pige! jeg vil ikke hindre dig deri, men lad det være milde, stille tårer! Husk, at gud sender dig sorgen, fordi han elsker dig, og tænk på, hvor lykkelig din moder er! “ „ Jeg vil gerne være god, at jeg kan se hende igen “, sagde Deodata blidt; „ o, måtte det blot ikke vare for længe! “ og en strøm af hede tårer bragte lidt lindring og hvile. Tredie hapifef. Deodata Lindals første alvorlige sorg var så stor, at den kastede en skygge over hendes liv, som aldrig ganske svandt bort. Livsglæden og livsfriskheden veg fra hendes sind, inden hun havde fyldt sit trettende år. Hun havde aldrig haft søskende, og, indesluttet og tilbageholden, som hun altid havde været, havde hun kun haft meget få venner og ingen, til hvem hun havde haft fuld fortrolighed. Hendes moder havde derfor været hende alt; med hende havde hun delt alt; til hende kom hun med alle sine små glæder og sorger, hos hende havde hun altid fundet ikke blot kærlig vejledning, men en levende interesse for alle hendes barnlige anliggender. Hendes savn var derfor meer endnu end savnet af den ømmeste og kærligste moder, det var savnet af en veninde, en fortrolig, en deltager i alt, hvad der havde været hende kært, og hver time på dagen følte hun nu en uendelig tomhed. Hun kunne ikke mere glæede sig ov

1890_MoellerC_DerErForskjel

Carl

Der Er Forskjel

Møller

MoellerC

Der Er Forskjel

male

1890_MoellerC_DerErForskjel.pdf

Carl

Møller

dk

Der er Forskjel

y

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. „ Hør, Licht, jeg har altid syntes så udmærket om dem... ja, de synes måske, det er løjerligt af mig at sige det... “ „ Nej, aldeles ikke, det forekommer mig endogså at være en særdeles fornuftig udtalelse, og, når jeg skal være ærlig, så nærer jeg ganske samme anskuelse. Men z jeg kan give dem komplimenten tilbage, for deres ansigt har altid tiltalt mig, som Mikkelsen sagde, når pengepostbudet trådte ind til ham. “ „ De er jo også student fra i fjor, ikke? “ „ Jo, jeg er exrus ligesom de, borgen, og befinder mig følgelig på det frygtelige vendepunkt i ens liv, hvor man skal begynde at være flittig... “ „ Å, det haster vel ikke så meget? “ „ Å nej! Da jeg håber engang i tiden at vorde borgerrepræsentant i denne vor kære hovedstad, så må jeg jo øve mig i ikke at forhaste mig med noget. “ „ De er jo også københavner? “ „ Javel!.... Skal vi så drikke dus? “ „ Ja, jeg har længe siddet og tænkt på at foreslå dem det. “ Så slyngede de to 19—20 Års mnsasønner deres højre arm ind i hinanden, sank lidt i knæ for bedre at kunne komme til at drikke af glassene, og da det til sidst lykkedes dem at stikke bunden af disse lige op i sky og tømme hver dråbe af den mavefordærvende drik, som værten kaldte punsch, satte de sig atter ned og tog fat på den af det lille, fidele intermezzo afbrudte samtale, idet de rykkede så tæt sammen og så hinanden så sjæleglade ind i øjnene, som var det et par kjærestefolk, og ikke to dusbrødre, og deres passiar var da for den sags skyld også akkurat lige så interesseløs for udenforstående, som kjærestefolks i reglen plejer at være. Forresten var denne bekjendtskabsindgåelse og dusdrikning slet ikke så overilet et skridt, som man kunne være tilbøjelig til at tro. Ved mange tidligere fester og gilder havde Baldur borgen og Harald Licht lagt mærke til hinanden på afstand og fundet noget tiltrækkende ved hinandens person, så det måtte føre til et sådant resultat; da man så den her omtalte aften skulle gå til bords, havde de nærmet sig hinanden og havde set lidt generte, men yderst imødekommende på hinanden, og da Licht så nok så frit og frejdigt havde spurgt, om de skulle sidde sammen, havde borgen glad grebet hans arm, som om han var bange for, at den anden igen skulle slippe fra ham, og derpå skrævede de så over den umagelige bænk ved gildesbordet og bænkede sig der side om side. De vare ikke blevne skuffede ved at komme hinanden på nært hold; da samtalen først var kommen i gang, var den gledet nok så let for dem, de havde leet sammen over sangene og talerne, når disse vare gode, og næsten nok så meget, når dette ikke var tilfældet; de havde vekslet cigarer, ligesom andre ved første sammentræf veksle visitkort, og de havde drukket glas sammen, først blot fordi de vare blevne sidekammerater, derefter på nærmere bekendtskab, og da dette var gjort, havde de nye bekendte tømt diverse private glas med hinanden, til sidst uden den svageste motivering, men det behøvedes jo heller ikke. Rundt om dem gik lystighedens og larmens bølger højt, thi studentergildet nærmede sig sin afslutning. Salen var stoppende fuld, og luften trykkende varm, henover de forsamledes hoveder trak tobaksrøgen lange striber af grålige slør gennem salen, heden satte blus på de unges kinder og glans på de ældres skallede isser, og spektaklet var stærkt nok til at overdøve dirigentklokken, hvormed ordstyreren ringede heftigt, sådan som en arrig sporvognskusk kimer løs, når en gemen arbejdsvogn ikke hurtigt nok viger ærbødigst af sporet. Det ville være overdrivelse at påstå, at de umalede fyrretræes borde, der hørte til den i alle civiliserede møbelfabrikanters prisliste ukendte bordrace, „ Soldeborde “, så enten elegante eller appetitlige ud. Hvis den gamle lignelse om punschebollen som et hav endnu er gangbar, så måtte bordene nærmest lignes ved side, oversvømmede strandmarker, op af hvis ensformige, udstrakte flade større' og mindre cigarrester og brune visebøger hævede sig som høj ereliggende småtuer, medens gasblussene spejlede sig i det mellemliggende, stillestående fluidum, der kun hist og her dannede sig et rindende afløb udover bordets band. Og til bordene svarede bænkene, hvis støvgrå farve tydede på et betydeligt intimere bekendtskab med støvlesåler end med støveklude, og stolene, hvis børsæder ikke sjælden havde en sørgelig lighed med en af benyttet silkepapirsballon fra cirkus. Men møblementets tarvelighed havde øjensynligt ingen indflydelse haft på stemningen, nogle af deltagerne befandt sig endnu i glædens zenitt, balancerede himmelfornøjede på bænkene eller gymnasticerede over bordene for at komme hen at drikke et glas med en fjerntsiddende ven eller tænde sin cigar ved gasblusset, eller fandt mindre bevægelige en tilfredsstillelse i af fulde bryst at brøle en stump lystig vise, trække de gyseligste brandere frem ved hårene eller blot dunke i bordet for at bevise deres velvære, medens andre af deltagerne allerede havde passeret gemytlighedens ækvatoriallinie og sløve hang snøvlende og vrøvlende over bordene, medens deres øjenlåg vare gledne ned på halv, og det kneb med at holde cigarstumpen fast i munden, hvorfra den gled ud, ligesom når benene gå fra en i smattet føre, for at gøre en afstikker ned på bordet eller ende med et lille fyrværkeri på gulvet; her sad en tungsindig, ensom yngling, hvis ansigt i bleghed kappedes med salens marmorbuster, og søgte med et sygeligt smil at stramme sig op og ikke give efter for den følelse, han havde af at befinde sig ombord på en lille skude midt ude i den oprørte Nordsø; der producerede en dramatisk anlagt kapacitet sig for en taknemlig tilhørerkreds af en snes beundrende venner ved at tale efter diverse bekendte skuespillere; og hist stod to kammerater og talte lige ind i ansigtet på hinanden, hver fortællende sin historie og leende af fuld Hals, vel at mærke ikke over den andens historie, for den hørte han ikke et muk af, men over, hvad han selv fortalte, og deraf kom det måske, at de begge morede sig så ganske fortrinligt. Men af alt fremgik det, at det tidspunkt ikke var fjernt, hvor tendenserne ville blive roligere, sodavand blive mere begært og efterspørgslen efter kaffe være i stærk stigning. Så uberørte af larmen og forvirringen, som havde de befundet sig på Robinson Crusoes 0, sad de to nye venner, og ligesom denne berømmelige sømand vækkedes de kun til erkendelse af, at der færdedes ville mennesker i deres nærhed, når et stykke kasteskyts i form af en prop eller en serviet susede forbi deres øren, eller de blev oversprøjtede ned ad nakke og frakke af en giftig væske — for det kunne punschen virkelig godt kaldes —, eller de så en stakkels, forvildet medskabning belave sig på at ofre til guderne. De to unge mennesker vare gåde så fuldstændigt op i hinanden, at de glemte alt omkring sig, de følte blot et ubeskriveligt velvære ved at sidde der side om side og passiare sammen om løst og fast, og glæden over hinandens selskab gjorde dem kønnere? end de ellers var, så kønne, at man måtte være en svoren fjende af ungdom og livsglæde for ikke at føle sig tiltalt af synet af dem, så inderligt fortrolige de sad der, idet den ene af dem havde slynget sin arm om den andens skulder. Baldur borgen var vel nok den kønneste af dem, han havde et smalt, lidt magert ansigt med fine træk, og hans nøddebrune hår var — som hele hans øvrige person — omhyggeligt plejet og soigneret, måske lidt vel meget, var der dem, som mente. Man var ikke længe om at se, at han var udgået fra en embedsfamilie; når han var alvorlig, hvilede der et vist selvfølende, måske lidt af vigtighed smagende træk over hans miner, som kan være ejendommeligt for folk af den stand, men smilede han så — og det skulle der ikke meget for at få ham til —, så var det smil, der borede hullet i hans kind og tændte glimtet i hans øje, så vindende elskværdigt og strålende fornøjet, at det vandt ham venner blandt gamle og unge, blandt mænd og kvinder, og det trods hans store ungdom. Han hørte til den slags unge mennesker, for hvem vejen gennem livet på forhånd kunne siges at vorde let, ryddet som den ville blive af hjælpende hænder, og til samme klasse syntes Harald Licht at måtte regnes, omend af en noget anden grund. Denne unge mand var langtfra smuk, dertil var ansigtet for rundt og for robust, hans mund for stor og hans næse for underligt kantet, medens en busket, uregj erlig manke af blondt hår strittede op til den ene side, som hårene gør på en pensel, der længe er bleven brugt til at stryge med i en enkelt retning. Men foruden den begavelse, der lyste ud af hans træk, bar de vidne om en ubetvingelig sorgløshed og uforknyt gåen på og der glimtede i hans lidt dybtliggende, grå øjne et liv og et humør, som fra første færd bestak en. Så vidt fordybede i deres samtale vare de to ynglinge, at de næppe hørte, at dirigenten fandt det passende at hæve gildet, efter at forsamlingen var nået så vidt i sin opløsningstilstand, at der på en gang på forskellige steder rundtom i salen blev afsunget en halv snes forskellige sange og samtidigt på andre punkter blev holdt en 5—6, af hinanden indbyrdes uafhængige taler. Omsider blev de dog opmærksomme på stilheden og den tiltagende tomhed rundtom, så rejste de sig og stormede arm i arm ud og nedad den skiferbelagte trappe i Spring på tre—fire trin, så pladerne klaprede mod jernstativet, der bar dem, og raslede som jernbaneskinner under en vognkjørsel over ujævn stenbro. I etagen nedenunder fandt kaffedrikningen sted i de mindre Stuer, hvor tobaksrøgen snart svøbte alt og alle ind i sin tætte, grå tågekappe som før oppe i salen, hvor larmen af snakkende, syngende og leende ynglinge tiltog i styrke, og hvor menneskemassen blev mere og mere sammenpakket og til sidst stod så tæt, at det var umuligt at komme enten frem eller tilbage. Kun af og til viste der sig nogen bevægelse i det stillestående menneskehav, når nemlig en opvarter viste sig et eller andet sted med en kjæmpe-presen- teibakke, besat med dværg-kaffekopper, thi da styrtede havet sig i al sin vælde mod dette punkt, og en sø af menneskehoveder og menneskearme tårnede sig op mod den ulykkelige og rev alt rørligt gods med sig i tilbageslaget. Ved et ualmindeligt heldigt træf kom vore to bekendte temmelig hurtigt i besiddelse af to ret heldige eksemplarer af de nævnte kaffebeholdere — om man end under normale forhold nok ville have gjort indvendinger såvel imod de om råt tilhugne flintesten fra stenalderen mindende, skårede kanter, som imod den ligelige fordeling af indholdet i overog underkop —, og balancerende med kopperne i venstre hånd og værgende for dem med højre, tyede de hen i et hjørne, hvor det kort efter lykkedes dem at erobre et par siddepladser, så de kunne fortsætte, hvor de havde sluppet oppe i salen. Ret længe fik de imidlertid ikke lov til at sidde uforstyrret her, thi med et bankede en hånd Baldur let på skulderen, og en stemme lød bagved ham: „ Kom så og lad os gå hj em! “ Der stak endnu den unge mand så meget af skoledisciplinen i kroppen, at han øjeblikkeligt vendte sig om, parat til at parere ordre, for så vidt det var ham muligt for det attentat på død ved kvæling, han udøvede mod sig selv ved i skyndingen at ville ekspedere en mundfuld kaffe gennem luftrøret i stedet for ad den sædvanlige rute. Harald Licht havde også gjort omkring ved tiltalen og opdagede nu, at den hidrørte fra en noget ældre yngling, som stod bagved dem så stivrygget og stivhalset, at Harald kom til at tænke på en del meget brugte aktører ved hans lille Broders dukketteater, som på grund af en vis svaghed i halsen nærede tilbøjelighed til i bevægede optrin uden varsel at lade deres hoveder klaske ned på deres bryst og blive liggende der, og som derfor havde modtaget en nødvendig afstivning ved en gang ekstra pap ' i ryg og nakke. Forøvrigt behøvede Harald ikke at spørge, hvem vedkommende var, thi af det soignerede ydre fremgik det, at det var en Broder til bal dur, det var det samme fintformede ansigt og ganske det samme bureaukratiske udtryk, kun uden noget forsonende smil. Såsnart Baldur kunne få bugt med sit hosteanfald, der forvandlede ham til en levende refraicheur, som forfriskede sine nærmeste omgivelser med blide småstænk af kaffe, fremstammede han: „ Ja nu skal jeg komme, jeg skal blot have drukket min kaffe ud! “ „ Ja nu går jeg! Jeg gider ikke vente, “ sagde den ældre Broder, Hother, der havde nået den fremskredne alder af syvogtyve år og følgelig havde glemt, at han nogensinde havde befundet sig på et så umodent stadium af livet, som nitten —tyve Års alderen repræsenterer, og som forresten i det hele var et så korrekt menneske, at han stedse havde fundet det forkasteligt at more sig på den forkerte side af midnat. • „ Å, du vil da ikke allerede gå? “ spurgte Harald halvt hviskende Baldur. „ Klokken er jo ikke ét endnu, og nu sad vi netop så rart! “ naturligvis var Baldur ganske af Haralds mening — det er overhovedet et særkende, at folk altid først opdager, at de netop sidder så rart, når de skal hjem —, og der kunne tydeligt fornemmes en vaklen mellem pligt og lyst, da han hviskedee tilbage: „ Jamen, det er min gamle Broder, som vil have, at vi skal følges hjem. “ „ Er din Broder sin Broders vogter? Eller tør han ikke gå alene? Lad ham sejle sin egen sø! “ „ Jamen jeg kender ham! Nu bliver han stående her og venter, til jeg følger med. “ „ Så lad os stikke fra ham. “ „ Stikke fra ham? “ gentog Baldur, og hans øjne lyste, som de for ikke så grumme længe siden havde lyst, når det gjaldt at spille en lærer et puds. „ Men hvordan? Vi kan jo ikke komme bort fra denne krog uden at skulle forbi ham. “ „ Vi går under bordet! Han står jo netop og taler med nogle og ser ikke til denne side. Kom med! “ Bal dur betænkte sig endnu et øjeblik og skævede til broderen med en ond samvittighed over således at ville narre ham, thi man må ikke af det foregående lade sig forlede til at tro, at forholdet mellem brødrene var mindre godt, de holdt tværtimod meget af hinanden, men da han så sin ven nok så behændigt lade sig glide ned under bordet og kravle ud på den anden side, fulgte han resolut eksemplet, hvorpå de to undvegne skyndsomt forsvandt i menneskemassen på den anden side af bordet. kort efter vendte Hother sig om for at forny sin opfordring til broderen om at skynde sig at få den kaffe drukket, men ved synet af den tomme stol tegnede der sig et så forbavset, ærgerligt og skuffet udtryk i hans miner, som det, hvormed en hund stirrer ned i et rottehul, ad hvilket den jagede rotte er smuttet væk. Han stod et øjeblik uden at kunne forklare sig fænomenet, — hvis han ikke havde været sig bevidst at være så sobert et menneske, som han var, ville han have troet, at han havde fået for meget ved gildet og havde set syner. Men da han havde forkastet muligheden af denne forklaring og var kommen på det Rene med, at det ikke hjalp ham til at finde broderen at stå og stirre på den plads, hvorfra han var forsvunden, slentrede han ind i de andre Stuer for om muligt at hitte den echapperede der. Harald og Baldur havde ikke anset det for nødvendigt at flygte længere end ind i stuen ved siden af, hvor de på ny slog sig til ro og fortsatte kaffedrikningen med en Iver, som var det dem af megen vigtighed at gardere sig mod enhver mulighed for at få blund i deres øjne den nat. Knap en minut fik de imidlertid lov til at sidde i fred på deres nye tilflugssted, så blev de forstyrrede af en jævnaldrende kollega, som Baldur kendte lidt til, og som derfor øjeblikkelig greb lejligheden til uden nogen speciel indbydelse at hægte sig på de to venner. Samme unge mand — Wulff, hed han forresten — hørte ikke til dem, man let rystede af sig, når han først havde bidt sig fast, han manglede ganske evnen til nogensinde t at kunne føle, at han faldt til besvær; det var ligefrem utroligt, hvilke salver af grovkornede antydninger og umaskerede anmodninger om at fortrække, han kunne stå for. Og dersom han nogensinde havde haft fornemmelser i denne retning, så snakkede det lille, vimse, sortsmudsede menneske sig bogstaveligt fra det. Hans snakketøj var nemlig ligeså springvorn og kviksølvlebendig som han selv, det gik til stadighed så rivende og ustandseligt, at selv den mest veltalende Geert westphaler fonograf under forsøg på at gengive hans ord ville have fået dem i den forkerte Hals og være bleven nødt til at holde op formedelst krillehoste. Denne just ikke så synderlig sympathivækkende egenskab hos Wulff forstærkedes yderligere, dels ved, at han ulykkeligvis besad et både stærkt og sonort organ, ved hvis brug hans veludviklede lugteorgan, der krummede sig som et paranthestegn udenom ansigtet, gjorde gavn som en Art resonansbund, og dels derved, at han, når han var sammen med morsomme mennesker, også følte sig forpligtet til at være morsom, hvad der ikke klædte ham synderligt bedre, end det antageligt klæder en elefantunge at danse el Ole. Forresten må det siges om ham, at han var godmodig, hjælpsom og tjenstvillig, og det var vel grunden til, at folk ikke oftere nænnede at vise den lille, påtrængende fyr vintervejen. Denne aften var Wulff dobbelt generende og dobbelt vrøvlevorn, eftersom han så at sige havde overladet sig selv med alkohol, hvilket ikke skyldtes nogen tendens i så henseende, men ene den omstændighed, at der ved festen havde været punsch ad thi under sådanne forhold sagde et vist økonomisk instinkt ham, at det kom an på at få så meget som muligt for pengene. Da han så Baldur træde ind i' stuen, søgte han straks at bane sig vej til ham, og det lykkedes påfaldende hurtigt, — i en stimmel af mennesker, som kendte ham, havde Wulff stedse ubegribelig. Let ved at komme frem, da folk var mærkværdigt beredvillige til at give plads for ham, når han blot ville skynde sig forbi dem. Wulff smed sig ned på stolen ved siden af Baldur, lagde højst ugenert sin albu på hans skulder og sagde så lige ind i nakken på ham, — thi Baldur havde været så naiv at tro, at han kunne undgå det overhængende besøg af Wulff ved at vende ryggen til denne —: „ Hør, borgen, de er min ven, er de, borgen! Skal vi drikke et glas sammen på d et, hvad? “ „ Å, her er jo ikke noget at drikke, “ svarede Baldur vrippent, for han generede sig lige overfor Harald, og gjorde et blidt forsøg på at ryste Wulffs arm af sin skulder, så blidt, at armens ejermand ikke tog mindste notits deraf. „ Nå nej, her er ikke noget drikke, det er sandt, “ Pjattede Wulff videre. „ Men lad mig så tænde min cigar hos dem, det kan vi da!.... Men jeg har hele aftenen — det er sandt, hvad jeg siger! — hele aftenen siddet og tænkt på, at jeg ville klinke et glas.... tømme en skål med dem, mener jeg! Men vi sad jo så langt fra hinanden, som jeg vil sige fra frihedsstøtten til... til... “ „ Husarkasernen, “ foreslog Harald tørt. „ Husarkasernen? Nå ja, haha! Ja, der er nok ikke meget med frihed!.... Ja, jeg kender dem godt, Licht, både af udseende og omtale.... Og så hedder de Licht og er bekendt for deres raske svar....jeg hørte forleden, da lille Rasmussen fortalte, at han havde været til session og var bleven antaget, så havde de spurgt: „ Er det som undermåler? “... Det var godt, haha!... Men jeg har også sådan gode indfald, det har jeg! Ved de, hvad jeg for nylig sagde til en, som gjorde grin med min fødeby Løgstør og sagde, at den ikke havde mere end et par hundrede indbyggere? Jo, jeg svarede: „ Så? Da var der dog et nul mere dengang jeg var der! “... Det var også godt sagt, ikke sandt? De lo da også voldsomt af det alle sammen! “ „ Jeg må indrømme dem, at skønt det svar måske nok smager af en vel overdreven selvfølelse, så misunder jeg dem det alligevel. “ „ Gør de virkelig? Det glæder mig at høre! Må jeg så tænde min cigar hos dem? “ Wulff fik cigaren og gik i lag med at ville tænde ved den, hvad der just ikke var så nemt et arbejde, aldenstund han ikke sigtede bedre med den end, at han var betydeligt nærmere ved at sætte fyr på sin pretentiøse næse end på den cigarstump, han havde i munden. Imedens hviskedee Baldur til Harald, om han ikke kunne skaffe dem den plageånd fra halsen, men herom ville Harald ikke høre tale, han lod til at finde Wulff alt for underholdende til straks at give ham løbepas. Han skulle just til at genoptage samtalen med denne ukaldede trediemand, da han pludselig forandrede taktik og uden nærmere forklaring sagde til Baldur: „ Nu skal jeg vise dig den artikel, vi talte om før. Her ligger jo bladet! “ Nu var Baldur sig bevidst aldrig i sit liv at have talt med Harald om nogen artikel i noget blad, og han udbrød derfor ganske naturligt med udelt forbavselse: „ Hvilken artikel? Jeg forstår ikke.... “ „ Den om kattelovens behandling i det franske deputeretkammer, “ extemporerede Harald med uforstyrrelig ko. „ Kat... Katteloven, “ stammede Baldur og begyndte at nære frygt for, at Wulffs omtågede tilstand havde smittet vennen og „ Kat... Katteloven? “ snøvlede Wulff med et mat, håbløst spørgende blik og gav sig grublende til at lave figurer af noget kaffe, der var spildt på bordet. „ Ja, “ henvendte Harald sig til den sidste forespørger, „ De ved jo nok, at der nede i Frankrig føres en udryddelseskrig mod kattene med direktøren for Louvres kunstakademi i spidsen, for der tillands er de jo ikke bange for hundene, de har jo Pasteur, og nu er der stillet forslag om, at enhver kat, der er over atten tommer, skal laves om til lænkehund, hvad der jo er det samme som at sige, at der ikke skal gøres en kat fortræd undtagen dem, der går i hundene. “ under denne replik, som blev fremført med en forvirrende tungeraphed, havde Harald grebet en Avis på bordet og holdt den derpå op foran Baldur. I * henseende til omfang måtte nu det pågældende blad siges at opfylde alle rimelige fordringer,. idet det vel omtrent var på størrelse med et almindeligt lagen, og da det var blevet helt udfoldet, havde Baldur derfor også ganske følelsen af, at han ved et skærmbrædt eller en spansk væg var bleven afsondr et fra alle de andre tilstedeværende. Det var netop også Haralds hensigt at skjule vennen, og det havde sin gode grund, thi medens Wulff endnu tyggede på den besynderlige kattelov, hviskedee Harald til Baldur: „ Gjern dig! Din Broder står henne i døren og spejder efter dig. “ „ Halløj! “ hviskedee Baldur tilbage og dukkede sig til overflod endnu længere ned med en undertrykt fnisen, thi han fandt, det var herlige løjer således at lege skjul med broderen, men for at vildlede Wulff, tilføjede han højt: „ Nå ja, der står jo artik elen! “ ' denne begavede yngling, hvis ånd for øjeblikket syntes at være gået til hvile, var vedbleven med at stile sine forespørgsler om den omtalte lov og andre franske indenrigske forhold til kaffepletten på bordet og havde for at hjælpe på dens utilbøjelighed til at svare med en tteske rørt en del cigaraske ud i den, men da besvarelsen fremdeles lod vente på sig, langede han pludselig ud efter avisen med de ord: „ Lad mig se, hvad der står! “ Men hans interesse for dette spørgsmål tabte sig øjeblikkeligt, da han ved at se op gjorde den opdagelse, at hans kære borgen i mellemtiden havde udført et lignende kunststykke med sig selv, som taskenspillere i sin tid foretog sig i „ det grønne hus “, idet han ganske og aldeles var forsvunden, uden at det kunne ses, om han var sunken i gulvet eller faret til himmels. „ Hvor Pokker er borgen bleven af? “ spurgte Wulff ganske konfunderet. „ Han gik ned i garderoben, han ville hjem, “ oplyste Harald, som havde hjulpet vennen til at slippe ud af en bagdør bag dem. „ Hjem? Allerede? Sikken en idé! “ „ Ja, han holder ikke af at komme sent i seng, for han står jo tidlig op, han går morgentur. “ „ Morgentur? He, narrestreger! Skal det være for sin sundhed? “ „ Nej, det er mere for sin fornøjelse.... Men egentlig er det af økonomi, for han har gjort den opdagelse, at når han går tidligt ud om morgenen, så kan han spare sig selv at holde aviser, for folk har endnu ikke taget bladene ind fra brevkasserne, og da de i reglen stikker så langt udenfor kassen, at han kan få fingre i dem, så kan han på anden sal gratis studere „ Nationaltidende “, på første „ Dagbladet “ og så videre. Det er sådan en rar økonomisk måde at holçle læsetaske på. “ „ Hahaha, den er udspekuleret!.... Jamen han får ikke lov til at gå... Jeg vil give noget! “ skreg Wulff og sprang op. * „ Lad nu være at overanstrenge dem! “ råbte Harald, uden at det skal afgøres, om han hentydede til det lovede traktement eller til Wulffs noget vaklende gang hen over gulvet. Efterat den lille ugenerte herre på en særdeles praktisk omend noget håndgribelig måde havde sluttet sin sejlads igennem den tætteste vrimmel af gæster, idet han benyttede forskellige ærede medborgere som fortøjningspæle og varpede sig fra den ene til den anden af dem, ville han krydse ud af døren, men her blev han tvungen ud af sin kurs ved, at Hother borgen greb ham fat i armen og drejede ham halvt om, idet han spurgte: „ Var det ikke dem, der for et øjeblik siden sad sammen med min Broder, Baldur borgen, deroppe ved den anden dør? “ „ Det er, hvad det var! “ pjankede wulfif med et ganske meningsløst grin. „ Når de er en Broder til ham, så sad jeg sammen med ham. “ „ Men hvor blev han af? “ „ Ja, hvor blev han af?... „ Ligesom han var der, så var han der ikke “... „ Hvem kan finde katten? “... Ser de, bedst, som vi sad, så stikker han på en gang fra mig, ligesom han var bleven stukken af en raket... “ „ Løb han også fra dem? Det var dog mærkeligt! “ „ Det var det, højst, særdeles påfaldende mærkeligt, for han holder så meget af at være sammen med mig. Det var ligefrem under.... under.... undersætsigt.... Nej!.... underfundigt, mener jeg!... underfundigt gjort af ham; han slog en Avis op foran sig ligesom en paraply, og så vips! var han væk ligesom en rotte i det franske deputeretkammer. Men forstår sig, han skal jo også tidligt på benene og tømme brevkasserne og læse morgenaviserne i etagevis, „ Socialdemokraten “ i beletagen og „ Husvennen “ tredje sal i bagbygningen døren lige for trappen, hahaha! “ Hother, hvem Wulffs vrøvl forekom endnu tåbeligere, end det i og for sig var, trak hånligt på overlæben og vendte sig for at gå, men gjorde på ny omkring, da den veltalende yngling fortsatte: „ Men jeg ved, hvor han er bleven af, jeg skal nok skaffe fat i ham.........må jeg tænde hos dem, skal jeg sige hvor! “ Da Hother ikke havde lyst til at få sin cigar overgramset, rakte han Wulff en tændstik, hvormed det efter fornyede attentater på at afbrænde sin næse til sidst lykkedes den unge mand at få ild. Så greb han uden komplimenter Hothers arm og trak med et fidelt „ Kom med! “ afsted med den adstadige, værdige kandidat i galop ud på gangen og ned ad trappen. Hother strittede i begyndelsen imod og ville slide sig løs, men da de først befandt sig på trappen, turde han ikke slippe Wulff, som omgikkes trinene på den letsindigste, mest livsfarlige måde, idet han snart rutschede på hælene ned ad en hel afsats og snart foroverbøjet trimlede ned ad dem et for et med rapt indværts fodskifte, så at det så ud, som han legede at trække handsker med sine fødder. Nede i forstuen stod, noget fjernede fra væggen, de lange knagerækker, hvoraf hver havde plads til 20—30 overfrakker og tilhørende hatte og huer, og bag en af disse forputtede Baldur og Harald sig. Da den sidste nemlig havde set, at hans meddelelse til Wulff, om at Baldur var i færd med gå, så ganske uformodet førte til det resultat, at Wulff ilede ned for at forhindre bortgangen, listede han sig, medens den ovenfor omtalte konference mellem Wulff og Hother stod på, ud af bagdøren og løb ned for at at advare sin ven, og han kom da også tidsnok til sammen med denne at kunne nyde synet af de to forfølgere, som arm i arm kom stolprende ned ad trappen omtrent med samme ensartethed i bevægelsen som to sammenkoblede hunde, hvoraf den ene absolut vil frem, medens den anden af alle kræfter holder igen. Det havde været Baldurs og haraids hensigt at liste bort for at urfdgå videre forfølgelse, og de havde derfor fået overtøjet på, men, som situationen nu forelå, var det dem umuligt at komme ud af gadedøren uden at blive opdagede. Det lod imidlertid til, at faren også denne gang skulle drive over, thi Hother belavede sig skuffet på at gå, idet han sagde: „ Her er jo ingen Baldur. “ „ Nej, “ indrømmede Wulff og for op, thi han var sunket, sammen under en anstrengende grublen over, hvad det egentlig var, han var kommen for at lede efter, „ her er ingen bal... Bal... hedder han Baldur? Jeg kalder ham nu for borgen, men det er eins bier, som de københavnske ølryggerier sagde, de blev klinkede sammen til et konsortium. “ desværre fik den glade yngling den for et menneske i hans tilstand forvildede ide at ville svinge sig rundt på hælen for at overbevise sig om, at forstuen var tom; men denne overvurdering af egne kræfter kom ham da også dyrt til at stå. Nu er det jo ikke — når man da ikke er ansat ved balletten —• så ganske let for et menneske at bevæge sig på denne, for proptrækkere og vridboer naturlige mettode, og det gjorde ikke stillingen lettere for Wulff, at den hæl, på hvilken han skulle stå fast, åbenbarede langt større lyst til at følge det andet bens eksempel og flagre frit og flot ud i luften. Han havde da også efter ganske kort tids forløb skaffet sig et noget hårdt sæde på forstuens stengulv, om han ikke i yderste øjeblik havde fået tag i en overfrakke, som han gjorde hæderlige bestræbelser for at skille fra sin strop. Til alt uheld var det just den frakke, bag hvilken Baldur og Harald havde garderet sig, og da disse nu blev røbede for ham, rev han for end yderligere at blotte dem så stærkt i overfrakken, at knagerækken begyndte at svaje frem og tilbage i en gemytlig slingre vals med sig selv. Hother trak i Wulff for at få ham til at slippe sit tag, men dette gjorde kun ondt værre, da Wulff holdt så fast, at knagerækkens bevægelser tog stærkere fart, som var den ude i en hård søgang. Alligevel kan der ingen tvivl være om, at den solide stumtjener nok var bleven stående, hvis ikke en hjælpende hånd havde givet den et venskabeligt puf, men om dette skyldtes Baldur eller Harald eller måske dem begge i forening, skal lades usagt. Kun så meget er vist, at knagerækken efter en stedse stærkere rokken frem og tilbage til sidst fik overvægt, og da den i den mest bogstavelige forstand følte sig tiltrukken af Wulff, dalede den ned over hans og Hothers hoveder og rev de to forfølgere med sig i faldet, idet den ligesom et jordskred begravede dem fuldstændigt under -flere lag overfrakker og havelocks, medens hatte og huer regnede ned til alle sider som sten og jordklumper. Det var ikke så lige en sag i hast at rede sig ud af denne marschandiserbutik, og længe førend de to begravede bleve færdige med at forvilde deres fødder ind i inder- og deres hænder ind i yderlommer og dukke hovederne ned i ærmegab, vare da ogsåbaldur og Harald flygtede ud af gadedøren. Udenfor lå torvet i den dybeste fred, øde var der og bitterligt koldt i den klare frostnat, et tyndt lag sne var der faldet, men ikke så meget, at det formåede at dække de toppede brosten — ved sin sparsommelighed mindede det om det lag strøsukker, en husholderisk madmoder har betænkt en tallerken æbleskiver med —, og himlen havde vel, efter at skyerne vare drevne bort, fikset sig op efter evne, havde overstrøet sit blå gevandt med gnistrende diamantstøv i masse, og fæstet den skinnende, blinkende halvmåne højt på sin pande, men kold var skønheden og bleg, og de dybe, sorte skygger, som tegnede deres skarpe, hårde kanter der, hvor lyset ikke nåde hen, gav den noget sygeligt, for ikke at sige spøgelseagtigt ved sig. Alligevel kunne man ikke undgå at føle sig imponeret, når man fra en lun bolig trådte ud i det fri, og overgangen fra de varme, festligt oplyste lokaler, hvor folk trængtes, og latter og højrøstet tale fyldte luften til den kolde gade, der i det blege, hvide lys lå så livløs, uden støj og uden færdsel, virkede på de to unge mennesker på samme vis som overgangen, når man en solhede, lysmættet sommerdag fra livet og larmen på hovedstadens gader træder ind i den kølige, hvælvede kirkes halvdunkle rum, man behøver ikke at være orthodox religiøs for uvilkårligt at træde mindre fast og selvsikker i jorden og sænke sin tale til dæmpet hvisken. De to nybagte venner vare blevne stille, nu da de havde nået deres ønskers mål: at være ene og uforstyrrede, og hvis der var blevet rettet det spørgsmål til dem, hvad de nu agtede at foretage sig, ville de have været stedt i ikke ringe vånde med besvarelsen deraf. De foretog sig da heller intet andet end planløst at spasere gade op og gade ned, og som man så dem gå der, kunne m°n ikke lade være at sammenligne dem med et par børn, som vel er trætte af aftenens nydelser, men dog ikke for nogen pris ville i seng, fordi de så må skilles. Men det var også den første, egenlige venskabspagt, nogen af dem havde sluttet, og den har noget af forelskethedens betag

1888_Gioerup_DerovreFra

Michael

Derovre Fra

Giørup

Gioerup

Derovre Fra

male

1888_Gioerup_DerovreFra.pdf

Michael

Giørup

dk

Derovre fra

Fortælling fra den anden slesvigske Krig

y

gothic

A. Andersen

KB

pdftxt

1863

undertitel. 1863

HISTORICAL

Første kapitel. Grundlovsfest på tivoli. Grundlovsdagen 1863 var himlen skjult af skyer. Mange ventede regn, men den udeblev, og damerne kunne uden frygt vise sig i deres lyse sommerdragter. I dagens anledning var byen smykket med en mængde flag, ikke blot danske, men næsten ligeså mange svenske og norske. Skandinavisme var dengang tidens løsen. Folk bølgede gennem gaderne, og ud på effermiddagen skulle grundlovstoget som sædvanligt drage gennem byen til tivoli. Mens der var stærkt liv og røre inde i byens midte, var der meget stille oppe på den grønne vold; der sås kun enkelte spadserende, mest gamle koner og børn, under de gamle træers skyggefulde kroner, i hvilke småfuglene sang lystigt. På bastionen ved dronningens mølle havde en ung mand i nogen tid stået og set ud over glaciet, som tog sig prægtigt ud i vårens lyse farvepragt. Røgen af hans cigar steg langsomt tilvejrs og beskrev små kredse i luften. Han vækkedes af sine drømmerier ved, at et par skrigende børn styrtede forbi ham; med en fortrædelig mine gik han videre og steg fra bastionen ned under voldens træer. 5 > an vedblev at være opfyldt af naturen og af det friske forår og skænkede ikke gadens huse nedenfor et blik. Da han var kommen i nærheden af Sølvgade, blev et vindue åbnet i kasernens stue-etage, en ung mand viste sig i vinduet og råbte op til den på volden spadserende: „ Lieutenant Gråfeldt! Hør, lieutenant Gråfeldt. “ Den således anråbte så ned til kasernevinduet og hilste. „ Jeg vil gerne tale et par 0rd med dem, “ Sagde manden i kasernevinduet. „ Jeg skal komme til dem, “ svarede Gråfeldt og gik hastigt ned af volden. Kort efter stod han i en øfficeerslejlighed på kasernen. Den bestod af en dagligstue og et sovekammer. Dagligstuen, hvori øfficeren modtog den indtrædende, var just ikke synderligt rigt meubleret og opfyldt af tobaksrøg. „ Goddag lieutenant røst, “ sagde Gråfeldt, „ De har ønsket at tale med mig. “ „ Ja, “ svarede den tiltalte, der ligesom Gråfeldt var i civil dragt, „ da jeg så dem gå forbi, fik jeg lyst til at spørge dem, om vi skulle følges ad på tivoli. “ „ På tivoli, “ gentog Gråfeldt, „ det er rigtignok ikke min agt at gå derud. Må jeg også gøre et forslag? Lader os tage i skoven i eftermiddag, der er ikke mange folk, og vi kunne rigtigt nyde naturen. “ „ Ved de hvad, det er et dårligt forslag. Naturen kunne vi nyde hver dag, men der er kun en gang om året grundlovsfest. “ „ De vil vel aldrig med i øptoget? “ spurgte Gråfeldt. “ Nej, jeg går herfra ligeud på tivoli og seer toget komme. “ „ Det er det samme tog hvert år, og det kommer ind på tivoli ganske på samme måde, og det er de samme talere, og det er det samme publikum. “ „ Derfor kan man jo godt more sig. Gå nu med Gråfeldt. “ „ Nu ja, siden jeg kan gøre dem en tjeneste dermed, skal jeg gå med. Det går mig i dag som sædvanligt, jeg kommer altid i livet derhen, hvor jeg ikke vil. “ „ Sig ikke sligt, “ sagde røst, „ De indrømmer jo derved, at de er en svag karakter. “ „ Da jeg var bleven konfirmeret, ønskede jeg at blive forstkandidat, men min fader lod mig studere. Da jeg kun havde et par år tilbage til min juridiske embedseksamen, greb nationalfølelsen mig, og jeg meldte mig ind påreserveofficeers-skolen, min forstand sagde, af det var dumt gjort, men mit hjerte sagde det modsatte, og nu er jeg lieutenant Gråfeldt. Jeg har opgivet af studere, og jeg driver. “ „ De har privat formue og har råd til af drive. “ „ Lad os så drive af til tivoli, “ sagde Gråfeldt leende. De to officerer, der nu gik på tivoli, vare i flere henseender højst forskellige. Premierlieutenant Peter røst var søn af en fattig officer og havde fået sin opdragelse på landkadetakademiet, han var i 1848 gået fra akademiet lige i krigen, og feltlivet havde påtrykt ham sit stempel. I de påfølgende fredsår havde han på en måde bestandigt levet på feltfod og i forventning om, af, brød den anden slesvigske krig ikke ud i år, brød den vel ud til næste. Den var hidtil udebleven og Peter røst selv kommen op i begyndelsen af trediverne.. At forlove sig tænkte han ikke på, han kendte ikke til familielivet og levede udelukkende på kasernen eller offentlige steder. Imidlertid fulgte han godt med i den militære literatur og læste ved siden af en del skjønliteratur. Han havde gjort Gråfeldts bekendtskab på en restauration, hvor han og Gråfeldt hver dag mødtes til samme tid og spiste til middag vev det samme bord. Holger Gråfeldt var flere år yngre end han og, som vi vide, var han reserveofficer. hans fader havde været amtmand og var død for nogle år siden, fin moder havde Gråfeldt aldrig kendt, hun var død et par år efter hans fødsel. Han var eneste barn, derfor tilfaldt faderens store formue alene ham. Gråfeldt førte ligesom Peter røst et ensomt liv; thi den største del af hans slægt boede udenfor København; han havde vel i hovedstaden et par gamle tanter, men så dem sjældent, fordi deres selskab kedede ham. De talte om fortid og om for længst afdøde personer, som ikke interesserede damernes unge slægtning. De havde desuden fået en fiks ide, og det var, at den frie forfatning ville fremkalde et oprør i København, men at det ikke ville udbryde, så længe acveprinds Ferdinand, den øverstkommanderende på Sjælland, opholdt sig her i byen. Når prinsen en enkelt gang gjorde en rejse, vare de gamle damer helt utrøstelige, pakkede sølvtøjet sammen og skælvede ved enhver usædvanlig lyd, de hørte. Holger havde været så uheldig at besøge tanterne en dag, arveprindsen var bortrejst, han havde set hele deres gammeldags elegante hjem i stor forvirring og forspildt deres benskab ved at afslå at blive hos dem om natten for at passe på huset. De to officerer vandrede under voldens træer til tivoli, og deres samtale drejede sig om det spændte forhold til Tyskland, og om der var udsigt til krig. „ Det har der nu været i så mange år, “ Sagde røst, „ men det er ikke kommet til krig. “ „ Man taler om forbundsexekution. “ „ Garnisonerne i Holsten have indkaldt deres krigsstyrke, “ sagde røst, „ men her leve vi i den dybeste fred. “ „ De holstenske batailloner i København, “ sagde Gråfeldt, „ bør næppe indkalde mandskab. Kommer der krig, blive de ikke til at stole på. “ „ Mange af vore højere officerer stole ubetinget på dem, “ svarede røst. „ Gør de det samme. Lieutenant røst? “ „ Jeg stoler ubetinget på underofficererne. Det er dygtige og loyale folk. “ „ Og mandskabet? “ „ Der falder mig en historie ind. For nogle år siden blev der fundet oprørske viser mellem mandskabet ved alle de holstenske batailloner. Det var genstand for megen omtale. Jeg husker et par stumper af disse viser, de lød: Darum Bruder seid nur munter und vollendet euren lauf, Ging der freiheitsstern auch unter, er geht doch mal wieder auf Fur das theure vaterland, schlcswig-holstein stammverwandt. En anden vise sluttede således: wer hat nun wohl das liedlein erdacht? Das haben die holsteinischen soldater erdacht! si haben es gesungen, si haben es gemacht, si haben die kopenhagener mædchen zu h.... gemacht. „ Fy, “ sagde Gråfeldt, „ hvad blev der så. af den historie? “ „ Den lieutenant, som havde fundet disse viser, fik af bataillonskommandeuren i officerskorpsets nærværelse en alvorlig irettesættelse, fordi han havde undersøgt mandskabets gemmer og konfiskeret disse viser. “ „ Og offieeerskorpset? “ „ Det fandt i sit stille sind, at løjtnanten havde handlet rigtigt. Da adjudanten havde oplæst irettesættelsen, spurgte majoren bataillonskommandeuren: „ Hr. Oberstlieutenant, skulle de skrevne visebøger tilbagegives mandskabet? “ „ Nej, “ svarede oberstlieutenanten, „ det kan jo ikke nægtes, at deres indhold er oprørsk. “ Offieeerskorpset fik efter dette svar ordre til at træde af. Nogle måneder efter blev den officer, som havde fundet disse visebøger, forsat herfra byen. Han var efter det forefaldne bleven en oppositionsmand mod det herskende militære system. “ „ Det kan jeg godt forstå. Der er vist mange, som for øjeblikket er det samme. Jeg beskæftiger mig for øvrigt ikke med politik, jeg har nok at gøre med mit indre menneske. Af hvad de har fortalt mig, synes den slutning at kunne drages, at man under en krig ikke vil kunne stole på de holstenske batailloners mandskab. “ De vare nu komne til tivoli, løste billet og gik ind på anstalten. Toget var endnu ikke kommet, men ventedes hvert øjeblik. De gik ned til talerstolen, der stod på sin sædvanlige plads ved søjlen bag kunstnerplainen; langs den sidste havde der stillet sig en mængde damer, det var grundtvigianerinder, som kunne kendes derpå, at de ikke bare krinoline. Det var krinolinens tid, og alle andre damer bare dette uklædelige klædningsstykke. Der drønede kanonskud; festtoget trak ind på tivoli og stillede sig om talerstolen. Dengang var hovedstadens befolkning enig i politisk henseende, der gaves vel nogle oppositionsmænd, som hørte til heelstatspartiet, men deres stemmer havde ingen vægt. Talerne fremførte, som Gråfeldt havde sagt, ikke noget nyt, og det var ikke til at mærke på dem og publikum, at de ventede at komme fil at gå store og alvorlige tider i møde. Den tyske konflikt havde nu stået på i så mange år og aldrig affødt andet end noter. Da C. V. Rimestad havde endt sin tale for grundloven, og et leve for den var blevet udbragt, skiltes mængden ad og fordelte sig over det store terrain. „ Hvor skulle vi nu drive hen? “ spurgte Gråfeldt. „ Lader os gå ned fil koncertsalen og se på folk. “ „ Det ene sted er ligesågodt som det andet, “ Svarede Gråfeldt. „ Der er mange smukke damer herinde i aften, “ Sagde røst. „ Jeg har ikke lagt mærke dertil. “ „ Seer de da ikke efter damerne? “ „ Det er ligesom jeg er i stemning fil. De taler, vi have hørt, have ikke sat mig i den stemning, at jeg kan have fornøjelse af at møde et smukt pigeansigt, de have ikke varmet mig, ikke begejstret mig, ikke revet mig med. Jeg synes, at hvad der er blevet sagt, havde jeg kunnet sige ligeså godt. Begejstringen er borte. “ „ Det har de ret i, men jeg mener dog, at de stiller for store fordringer, talerne — “ „ For guds skyld, lad os ikke komme nærmere ind på dem, “ sagde Gråfeldt, „ lad os så hellere blive ved damerne. De er i hvert tilfælde — “ Gråfeldt standsede midt i sætningen og tog sin hat af for et selskab, bestående af en herre og en dame med deres voksne, meget smukke datter. Damen tiltalte Gråfeldt med tysk accent og udtalte sin beklagelse over, at det var så længe siden, at hun havde set sin slægtning. Af samtalen kunne røst slutte sig til, at Herren var en godsejer fra Angel, damen hans hustru og den unge pige hans datter. De ville have Gråfeldt til at ledsage sig, men han undslog sig ved at sige, at han var i selskab med premierlieutenant røst. De så alle på røst, der hilste ærbødigt og modtog en gjenhilsen. „ Hvem var det? “ spurgte røst, da de vare gåde. „ Det var en halvkousine til mig, hun er gift med en hr. von Seebotten. Hun kom i min barndom fidt i min faders hus. Hendes mand er her i København i anledning af den tilstundende termin, hvori han har nogle pengesager at ordne. “. „ Frøken Seebotten er overordentligt smuk. “ „ Er hun? Jeg så såmænd ikke rigtigt på hende. Jeg havde nok at gøre med at svare på de spørgsmål, min kousine gjorde mig. — men hvad er nu det? “ Der lød et hurra fra den lille, granbevoxede høj, som dengang fandtes ved rutschbanen og foran cirkus. „ Jeg tror, “ svarede røll, „ at det er våbenbrødrene, som mindes slaget den 5te juni 1848. “ „ Lader os gå til højen, “ sagde Gråfeldt. „ Er de våbenbroder? “ „ Nej, der er ikke mange tjenstgørende officerer i selskabet. “ „ Jeg finder det noget forunderligt, især da kongen er selskabets protektor. “ På Toppen af højen fandt de våbenbrødrene samlede om en punschebolle, og en taler gav en kort skildring af slaget den 5te juni. Våbenbrødrene hørte på ham med stor opmærksomhed og hilste mindet om dagens sejr med et stærkt og rungende hurra. Flere talere, jevne borgcrmænd, optrådte derefter, og det fremgik af alt, hvad de sagde, at de ventede, at en kommende krig ville bringe Danmark lignende sejre som krigen 1848—50. Til sidst istemte de den, dengang så populaire vise, hvis omkvæd var: kommer tid, kommer råd har før ofte man sagt, nej, kun krigerens dåd knækker tyskernes magt. Vi vil slås med hurra for vor konge og vort land. „ Jeg holder mere af dette end af de officielle taler, vi hørte før, “ sagde Gråfeldt, da han og røst forlod højen. „ Man lærer her den rette folkestemning at kende. Undertiden får man en forsætning at høre, uden eftersætningen følger efter, men hvad gør det, når blot meningen er god? Det er tydeligt, at det store, menige folk lever i mindet om vore sejre, og at disse have berust det således, at det venter nye sejre under en kommende krig. Denne stemning er den nuværende regerings styrke. “ „ Men den er ikke hærens styrke. “ mente røst, „ thi der er så godt som intet gjort før at udbytte vore erfaringer fra krigen. Vi leve på traditionen. Det begynder ellers at blive mørkt, og jeg er sulten, skulle vi ikke tænke på at spise til aften? “ „ Å jo, men hvor? “ „ Det er kun en gang om året grundlovsdag, og det er heldigt, at den indtræffer i begyndelsen af måneden. Lader os derfor flotte os og spise til aften i basar-restaurationen. “ De begave sig ind i tivolis fornemste restauration, fik spisesedlen og bestilte mad. En mængde folk af de bedre samfundsklasser fandtes i salen, hvor der herskede en stille gemytlighed. Man var en lille smule mere ugenert end ellers, men det var dog tydeligt, at man alligevel generede sig for hinanden. Højrøstet tale hørtes intet sted. Da opvarteren havde bragt de to officerer deres mad, og de vare begyndte at spise den, trådte von Seebotten med sin familie ind i restaurationen. Gråfeldt dukkede sig ned over sin tallerken og hviskedee til røst „ Gid de ikke må få øje på os. “ Dette ønske skulle ikke gå i øpfyldelse. Fru von Seebotten opdagede sin slægtning og styrede lige hen til det bord, hvorved han sad. „ Det glæder mig umådeligt, at vi atter skulle træffes her, “ sagde hun og tog plads ved bordet sammen med sin mand og sin datter. Gråfeldt så noget skuføret ud, og røst morede sig herover. Efter at fruen havde indhentet Gråfeldts. Råd om, hvilken mad der skulle bestilles, begyndte hun en samtale om tivoli, en samtale, hvori hendes mand og hendes datter ikke toge del. Da maden blev bragt, forlangte von Seebotten champagne og sagde til officererne: „ De herrer drikke vel et glas med os? “ Det havde de intet imod. Gråfeldt var imidlertid kommen i tanker om, at røst havde erklæret frøken von Seebotten for at være udmærket smuk, han så derfor nøjere pua hende og fandt, at røst havde ret, fruen, der lagde mærke til, at Gråfeldt betragtede hendes datter, sagde: „ Ja, du ved vel ikke engang, hvad din kousine hedder? “ Gråfeldt måtte tilstå sin uvidenhed. „ Hun hedder Bertha. “ „ Må jeg drikke et glas med de herrer? “ spurgte von Seebotten på tysk og hævede sit glas. „ Morer de dem på tivoli? “ spurgte Holger Bertha. „ Å ja, det morer mig at se den mængde mennesker, og hvor anstændigt de opføre sig, “ svarede Bertha på tysk. „ Bertha forstår dansk, men taler ikke sproget, “ Sagde moderen. „ Det samme er tiljældet med von Seebotten. “ „ Sig mig engang, mine herrer, “ sagde denne, „ der er noget, som jeg ikke forstår. For hvilken grundlov holde de fest i dag? Vi have en forfatning for kongeriget, en for Slesvig, en for Holsten, en for Lauenborg og en fællesforfatning. “ „ Det er for kongerigets grundlov af 5te juni 1849, “ sagde røsi. „ Nu således. Jeg mente, at den ikke eksisterede i sin oprindelige skikkelse, at den var bleven beskåret betydeligt af fællesforfatningen. “ „ Det er ganske vist, “ sagde røst „ Det er altså en forfatningsfest for tre femtedele af forfatningen, “ sagde von Seebotten noget spydigt. „ Jeg vil ikke indlade mig på spidsfindigheder, “ Sagde røst, „ det er en frihedsfest. Det danske folk jubler over, at den 5te juni fik det friheden. “ Ved ordet frihed blev fruen opmærksom og så på sin mand. Han ville svare røst, men fruen afbrød ham og sagde: „ Vi er komne her for at more os. Lad politik være politik. Jeg kan ikke lide politik, den gør altid herrerne højrøstede. “ Hendes mand svarede intet hertil, men beskæftigede sig ivrigt med sin mad. Gråfeldt var imidlertid kommen i en livlig samtale med Bertha, der lo og var meget fornøjet ved at være i selskab med den unge slægtning, hun i dag havde teet for første gang. „ Det er vel bedst, vi tage hjem til hotellet, når vi have spist, “ mente von Seebotten. „ O, fader. “ sagde Bertha, „ Hr. von Gråfeldt har fortalt mig så meget om tivoli, at jeg gerne vil se mig lidt mere om herinde. “ „ Som du vil, “ svarede faderen. „ Det er jo også forsfe gang, du er på tivoli, “ Sagde fruen til sin mand. „ Det bedste vil de næppe få at høre i aften, “ Sagde røst; „ det er Lumbys koncert. Der er alt for fuldt r koncertsalen. Jeg anbefaler dem at gå herind en hverdag, alene for koncertens skyld. “ „ Jeg takker dem for deres råd, “ svarede von Seebotten, „ man spiser fortræffeligt på tivoli. “ Fruen var bleven dragen ind i sin datters og Gråfeldts samtale, hun havde derfor ikke lagt mærke til, at von Seebotten havde spurgt røst om grevinde Danner, og om hvorledes publikum i København betragtede denne dame. Røst svarede, at de flesle vare enige om at beklage kongens. Giftermål, men at pressen, så vidt gørligt, ignorerede dette forhold, for ikke at såre kongen. „ Da ignorerer udlandets presse i sandhed ikke dette forhold, “ sagde von Seebotten, „ og det har ikke gavnet monarkiets sag. Man siger, at det er grevinden, der bestemmer monarkiets både ydre og indre politik. “ „ Det er usandt, “ svarede røst, „ det kan kun siges af rigets fjender. Grevinden ønsker et kabinet af ganske andre mænd end dem, der nu sidde ved roret, men kan ikke sætte det igennem. “ Fru von Seebotten var begyndt at blive opmærksom og sagde halvt hviskende til sin mand: „ Er det passende at tale om grevinden, hvor vor datter er tilstede? “ „ Du har ret, “ svarede von Seebotten, kaldte på opvarteren og betalte fortæringen, de to officerer gjorde det samme for deres vedkommende. Da selskabet var kommet udenfor koncertsalen, sagde røst til Gråfeldt: „ Det er naturligt, at de bliver hos deres familie og viser den om på tivoli. Jeg seer min kapitain derhenne, han vinker ad mig, tillad derfor, ' at jeg siger dem farvel. “ Røst bukkede og forlod selskabet; da han var alene, trak han vejret friere og tænkte: „ Denne von Seebotten er vist en ivrig slesvigholstener. I samtale med en sådan fyr må man stadigt passe på sig selv, det holder jeg s ' gu ikke af, mindst på en grundlovsdag. “ Han ilede hen til sin kaptajn, der just ikke havde vinket ad ham, men i frasfand besvaret sin premierlieutenants hilsen med en gemytlig håndbevægelse. Røst forklarede ham årsage » til, at han havde forladt selskabet. „ Denne von Seebotten besinder sig næppe ganske vel her på tivoli, “ sagde kaptajnen. „ Vil skæbnen, kan han i forbigående få mange ting at høre, der skurre i hans øren. “ Fyrværkeriet var blevet afbrændt under publikums jubel, nu begyndte der først rigtigt at blive lystigt på tivoli. Store skarer droge omkring, syngende fædrelandssange, det var folk af alle samfundsklasser, broderligt vandrede de arm i arm. Tusinder af lamper funklede i det grønne løv, og over dem hvælvede den lyse sommerhimmel sig. Kapitainen var efter fyrværkeriet gået hjem, røst ville dog først gå lidt omkring og se på det lystige folkeliv. Nede på den sydlige side af koncertsalen vare en mængde borde satte sammen, en del mennesker, herrer og damer, sagde her og sang, og en gang imellem stod en herre op på en bænk og holdt en tale. Røst opdagede snart, at selskabet bestod as grosserere, yngre embedsmænd og studenter med eller uden damer. Da sølle han pludselig to kraftige hænder lagt på sine skuldre; en mand i sin bedste alder og med et stort skæg stod for ham: „ Røst, kære ven, skal jeg træffe dig her! “ Råbte manden. „ Thorsen! Du her i byen! “ råbte røst overrasket. „ Jeg er først kommen i dag. Min Broder, grossereren, fik mig straks med på tivoli. I morgen ville jeg ganske vist have opsøgt dig. “ Den mand, der havde tiltalt røst, var præst i Slesvig. I 1848 havde han været tteologisk kandidat, og som så mange andre var han gået frivilligt med og hurtigt blevet reserveofficer. Han og røst havde tjent i alle tre feltår ved samme kompagni, og et sandt venskab var opstået mellem dem. Thorsen var en halv snes år ældre end rost. Et par år efter krigen havde han fået præstekald i Angel, og vennerne havde ikke set hinanden siden, men bestandigt ført en meget livlig brevveksling. Røst blev i hast forestillet for grosserer Thorsen og frue og for frøken Thora Thorsen, brødrenes yngre søster, der kunne være en fem og tyve år gammel. Der var liv udbredt over den slesvigske præst, han vedblev at spørge sin gamle krigskammerat snart om dette og snart om hint. De havde stået ved et jægerkorps, hvilket Thorsen hentydede til ved at sige: „ Den gang vare vi grønne, men ikke for grønne. “ Man istemte nu: „ Længe var Nordens herlige stamme. “ Thorsen sang med, og da sangen var endt, lød der et vældigt hurra for vore skandinaviske brødre. „ Kommer snart det nordiske forsvarsforbund i stand? “ spurgte præsten. „ Man taler stærkt derom, “ svarede grossereren. „ Have vi Sverrige og Norge med os, skulle vi vel kunne holde dannevirkestillingen imod tyskerne, “ Mente præsten. Samtalen om det nordiske forsvarsforbund blev afbrudt af sangen „ Danmarks dejligst Vang og vænge. “ En student sprang op og udbragte begejstret et leve for Slesvig. Præsten blev som elektriseret derved, han stod op på et bord og sagde med høj røst: „ Jeg er derovre fra Sønderjylland, derfor føler jeg mig kaldet til at takke for det smukke leve, der nys blev udbragt for Sønderjylland. For denne provinds er der blevet udgydt meget dansk blod, og det er så godt som vist, at der vil blive udgydt endnu mere. Jeg håber, at sejren altid må følge Danmarks retfærdige sag. Vi derovre have holdt ud og ville vedblive at holde ud! ( bravo ) jeg må dog sige, at det forekommer os, at man heroppe ikke optræder kraftigt nok, at man fejlagtigt tror, at slesvigholstenerne kunne vindes ved mildhed. Husk dog på, at noældebladet ikke brænder, når man tager hårdt om det. ( hør. ) jeg vil slutte min tak for det udbragte leve med at sige, at sønderjyden især sætter sit håb tilden tappre landsoldat. Han fægter ikke med noter, men med rifler. Et leve for den danske hær! “ Et bragende hurra fulgte efter denne tale, og der blev et øjebliks stilhed. Da sagde en stemme fra en gruppe, som sad nede i nærheden af stadsgraven: „ Jeg takker sønderjyden for skålen for den danske hær, den og Sønderjylland er blevne uopløseligt knyttede til hinanden;, thi de have fælles minder. Men jeg vil sige, at, skulle det igen gå løs, må man ikke vente sig så store ting af hæren som forrige gang; thi vi er forholdviis nu lige så slet forberedte på at tage mod en fjende, som vi vare i 1848. ( stemmer: det er ikke sandt! ) det er sandt, vort forsvar er skammeligt blevet forsømt, intet ordentligt er der blevet gjort for Dannevirke og Dybbøl, og hæren venter på en tidssvarende organisation. Vore officerer ligge i en fortsat strid om organisationen, hvilket man kan se af bladene, hvor generalstabspartiet og infanteriet kæmpe mod hinanden ( smid ham ned! råbte nogle stemmer ). Smid mig kun ned, men sandhed bliver det dog, hvad jeg siger, vi danste have siden 1851 sunget og holdt taler, skrevet en mængde bladartikler, men arbejdet have vi ikke. Det bedste for det danske folk og den danske hær vil derfor være, at vi opleve mange lykkelige fredsår. “ Disse ord fremkaldte almindelig uvilje, og man hørte råb som „ han er en heelstatsmand, en reactionair, “ og der spurgtes: „ Hvem er han? “ „ Hvem jeg er? “ svarede stemmen. „ Jeg har deltaget alle tre år i krigen og blev såret både ved Fredericia og isted; jeg ved, hvad krig er. “ „ De er ingen frihedsmand, “ råbte en student. „ Jo, jeg er, men jeg siger: tænk på hæren, før i tænke på friheden, kan i ikke forsvare friheden mod en udenlandsk reaktion, miste i den. “ „ Det er en af Blixen-fineckes, “ mente nogle. „ Å nej, jeg vil kun sige sandheden. “ „ Han er sandhedsvidne, “ spottede man. „ Jeg vil sige jer, at, miste vi Slesvig, kunne vi vanskeligt få det tilbage, værer derfor forsigtige. “ Publikum istemte af al kraft „ den tappre landsoldat, “ og taleren måtte tie. Hvem han var, fik man ikke at vide. Hans opposition havde forhøjet stemningen, grosserer Thorsen ville absolul give en flaske champagne, før man gik hjem, og de andre i selskabet havde intet at indvende derimod. „ Jeg kommer til dig i morgen på kasernen, “ Sagde præsten til røst. „ Det skal du ikke, i morgen skal jeg på vagt på hovedvagten, der kan du træffe mig hele dagen. “ „ Så kommer jeg der, det kan du være sikker på. “ „ Skulle vi så drikke et glas på min kære Broders velgående? “ spurgte grossereren, efter at have stænket i glassene, „ og udtale vor glæde over at se ham så sund og glad i vor midte. “ De klinkede og drak med den slesvigske præst. „ Jeg søler mig i aften som ung på ny, “ sagde præsten, „ jeg føler mig næsten som dengang jeg havde uniformen på. Jeg synes, intet er forandret hverken tivoli eller folket, der bæres oppe af de samme stemninger som i krigsårene. “ „ Men noget afdæmpede, “ mente grossereren. Først dengang dagen begyndte at grye, forlod man tivoli, og røst måtte afgive et bestemt løfte om at besøge grossererens hus, et løfte, som han i sit stille sind besluttede ikke at holde, han var, som vi vide, ingen ven af familielivet. Andet kapitel. Familien von Seebotten. Holger Gråfeldt boede ved Østervold, hvor han havde lejet to smukt meublerede værelser hos en enkefrue.. I hans soveværelse fandtes reoler med æsttetiske og vidensfabelige værker i simple bind, i hans dagligstue stod et bogskab med bøger i pragtbind, de syntes mere til pynt end til nytte. På Gråfeldts skrivebord lå en del papirer, og bordets udseende tydede på, at det blev hyppigt benyttet. Uden nogen anede det, beskæftigede den unge officer sig med at digte; alt, hvad der gjorde et stærkt indtryk på ham, formede sig til poesi. Han fandt veg lidt, at, hvad han havde skrevet, kun var efterklang fra de store digtere og manglede originalitet. Derimod kunne en lille sang, en lille skildring undertiden lykkes for ham, og sligt gemte han omhyggeligt. Det faldt ham ingensinde ind, at den lille samling skulle offentliggøres, når den var bleven større; det syntes hår, at hans hemmelighed ikke måtte røbes. Da Holger hen ad midnat var kommen hjem, følte han ikke lyst til at gå i seng. Han stoppede sin store merskumspibe, lagde sig i det åbne vindue og så over mod voldens træer, der stod smukt med deres mange små hemmeligheder mod nattens lyse sommerhimmel. Besøget på tivoli havde givet ham ikke så lidt at tænke på. Den smukke Bertha havde gjort indtryk på ham; der var endnu noget barnligt i hendes væsen, hun havde glædet sig over så meget, ja, hun havde ønsket at rutsche og af forældrene fået tilladelse dertil. Da Gråfeldt og hun for ned af den stejle bane, havde hun et øjeblik angst klynget sig til ham, han tænkte derpå og ønskede sig dette øjeblik tilbage. På hjemvejen til hotellet havde hun ikke kunnet blive ked af at rose fyrværkeriet, og engang imellem drog hun en sammenligning mellem København og Hamborg, hvor hun ofte havde været. Gråfeldt greb sig i at drømme om et liv ved hendes side, han udmalede sig det lyst og smukt, da stod hendes faders billede for ham. Von Seebotten havde, da han var alene med sin hustrus slægtning, udtalt sig mere uforbeholdent end dengang lieutenant røst var tilstede og ikke lagt skjul på, at det skesvigholsfenske ridderskab ventede krig, ikke fordi de tyske stormagter ønskede en sådan krig, men fordi folkestemningen i Tyskland ville tvinge småstaternes fyrster til at stemme for en forbundsexekution, og den måtte drage en krig efter sig. Gråfeldt blev noget overrasket ved at høre dette og forsikrede, at man her i København ikke anså faren for at være så nær. „ Desværre for Danmark, hvis de kommende begivenheder træffe det uforberedt, “ sagde von Seebotten. Disse truende udsigter for det fædreland, han elskede få højt, droge Gråfeldts tanker fra Berthas nydelige skikkelse, engang imellem kom hun atter i forgrnnden, men snart måtte hun vige for tanken om, at Gråfeldt muligvis snart skulle forlade sine stille sysler for at kæmpe mod landets fjender. Alle disse tanker beskæftigede ham, til piben var røget ud. Da gik han i seng, han plejede ikke at plages af urolige drømme, men den nat sov han mod sædvane meget uroligt og havde den ene forvlrrede drøm efter den anden. Næste morgen stod han sent op, han så allerede rekrutterne vende hjem fra deres morgenøvelser på fælleden. Gårsdagens begivenheder faldt ham ind, han begyndte atter at tænke over dem og erindrede, at han havde lovet damerne at gøre dem en visit i hotel d ' angleterre denne formiddag. Han følte ingen lyst dertil, han var i fortrædeligt lune, måske fordi han havde sovet dårligt. Han fik øje på et lille, beskrevet blad, der havde forstukket sig halvt imellem nogle papirer på hans skrivebord. Han drog det frem og så, at det var et lille digt, han havde skrevet den foregående morgen. Det lød: gyldne sol, naturens moder! Du på himlen stille står, medens mange mindre kloder ruller om dig år for år. Skal engang de alle synke til din moderlige barm? Men vil de måske ej klynke: moder, ak, du er for varm! Gyldne sol! Vi ved det ikke, men vi ved, var lyset slukt, fnnkled ' vinens dråber ikke her i dette glas så smukt. Tænk ej over, hvad der kommer, nyd hver frugt, som solen gav; ak, kun kort er livets sommer, hurtigt når du fil din grav. „ Ja, det var i går, “ sagde Gråfeldt fil sig selv, „ i dag synger jeg ikke: „ Tænk ej over, hvad der kommer “, nej, jeg tænker netop derpå og især på den forbistrede visit. Men var jeg ikke i går ved at blive forelsket i Bertha? Hm, det lader fil, at det hele har været indbildning. Det går dog ikke an, at jeg bliver borte, de ville anse det for uopdragenhed, hvilket det da også ville være. “ Ved middagstid trådte Gråfeldt ind i hotel d ' angleterre og steg op til bel-etagen, hvor von Seebotten havde værelser. Han traf damerne alene hjemme; von Seebotten havde allerede fra morgenstunden været ude i forretninger. De modtoge ham med stor hjertelighed og takkede ham for, at han den foregående aften havde været deres vejviser. „ Og så vil jeg sige dig, “ sagde fruen, „ at både von Seebotten og jeg have fundet det besynderligt, af du siger du til moderen og ikke til datteren. “ „ De ville have, af jeg skal sige du til dig, “ Sagde Bertha. De lo alle tre, og Bertha fortalte nu, af hun havde set vagtparaden trække op og genkendt premierlieutenant røst, der kommanderede den. „ Og musikken var smuk, “ sagde Bertha, „ men jeg kunne ikke lide, af den til slutning spillede „ den tappre landsoldat. “ “ „ Hvad mener du med det? “ spurgte Gråfeldt alvorlig. „ Den vækker så mange sørgelige minder, “ Sagde fruen, „ den lyder i mange slesvigeres øren som triumfmusik. Husf vel på, af i vor egn stod mange under krigen på slesvigholstenernes side, mange begræde endnu en mand eller en Broder, som er falden. “ „ Gud bevar os, sorgen over en afdød skal altid være mig hellig, men skulle vi i København lade være med af spille og synge „ den tappre landsoldat “, fordi den slesvigholstenske hærs enker endnu efter over en halv snes Års forløb sidde og græde nede i Angel? “ „ Jeg har måske sagt noget dumt, “ mente Bertha, „ jeg glemte, at jeg var i København og ikke hjemme. “ „ Når du er hjemme, er du måske slesvigholstenerinde? “ Spurgte Gråfeldt. „ Vi befatte os få godt som aldrig med politik, “ Skyndte moderen sig at sige. „ Men du må huske på, at der kan hengå mange år, inden krigens sår blive lægte, og at vi ikke kunne stille os i opposition til vor omgangskreds hjemme. Jeg ønsker ikke, at politik mere berøres imellem os. Vil du i dag følge med os på nogle af byens samlinger? “ Herfor kunne Gråfeldt ikke undslå sig; men han var bleven ilde berørt af den førte samtale, der havde ladet ham forstå, at familien von Seebotten var mere eller mindre slesvigholstensksindet. „ Hvis du gjorde et forsøg på at omvende dem? “ Fløj det ham gennem hovedet. Han lo dog straks af denne tanke og besluttede at følge fin kousines vise råd: at lade politik være politik. Han sorte damerne på Thorvaldsens Musæum, og der var nok at tale om.. „ Et sådant Musæum have vi ikke i Hamborg, “ Udbrød Bertha, „ det er forunderligt, thi “ „ Tal ikke sådan, “ svarede moderen, „ havde vi haft en tysk Thorvaldsen, havde hainborg eller en anden tysk by også haft et sådant Musæum. “ Den unge pige havde hidtil kun haft et svagt eller intet begreb om kunst; Gråfeldts glædæ over at se de skjonne skikkelser greb til sidst også Be

1884_Bjoernson_DetFlagerIByenOgPaaHavnen

Bjørnstjerne

Det Flager Ibyen Og På Havnen

Bjørnson

Bjoernson

Det Flager Ibyen Og Paa Havnen

1884_Bjoernson_DetFlagerIByenOgPaaHavnen.pdf

Bjørnstjerne

Bjørnson

no

Det flager i byen og på havnen

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

1660

omkring 1660. ikke sikker på at den ikke skifter tid

CANON_HISTORICAL

I. Af et gammelt dokument. 1. „ Godset “ og dets beboere. Godset var sansynligvis kommet sammen som de fleste store ejendommer i alle land og i alle tider, ved den stærkes ret. Kanske ved mere eller mindre tvungne gifter og ærlige køp; men kanske også ved overlisteiser, bedrag og andre nederdrægtigheder; vi vét det ikke mere. For to hundre år siden var det en umådelig ejendom. Hoved-bolet lå dengang som nu i den skog-klædte bærg-skråning over byen. Hele byen kan man se derfra, både gammelbyen på denne side af havnen og ny-byen over på tangen, der dækker havnen mot havet. Dog ligger tangen ikke åpen for selve havet; der er øer og skær utenfor, og mellem disse øer og skær er de to insejlings-sund, kaliet nordre og vestre løp. Alt det ses fra » Godset «, likesom havet langt at. Æn videre ses til højre elven, hvor den skummende vælter ut i havnen mellem ler-bakkerne der borte. Engang var elven og alle værk i dens munning » Godsets « ejendom, likesom hele byens grun, øerne og kysten til begge sider. Æn videre de nederste bygder og skøger opad elve-lejet. For to hundre år siden var dette så. » Godsets « hoved-bygning er et stort murstens-hus, hvorover rager et kort, plumpt tårn. Huset har en lang fløj-bygning på højre side og besynnerlig nok ingen på venstre. Bak ligger en mængde gamle mur-hus til stall, fjøs o. s. v. samt en bolig for tyendet. Husets hoved-trap, — et helt helle-bærg, så stor som den er, — har trappe-trin i hele sit omfang og er halv-rund. Fra den går en ærværdig allé lige på torvet. På hvær side af alléen følger et højt sten-muret gærde. Det følger næsten til torvet; for så langt rækker haven, som alléen har skåret i to. Bar mark på begge sider af haverne, og også mellem haverne og byen. Ovenfor husene opefter bærget løv-skog, hvori bar-trærne dog atter har begynt sin stille krig. Engang har nemlig bar-skogen været alene her på bærget. hvem har gjort disse store anlæg, bygget disse uhyre hus? spør man, når man første gang ser » Godsets « hus og haver. Det var for over to hundre år siden, omkring 1660, at en tysk skipper, som katte sig Kurt ( dengang Curt ) første gang løp in på havnen der med et skib, han dér tot overmale og omrigge, antagelig for at gøre det ukænneligt. Vi vét nu, at dengang var han længst fordreven fra sit fædreland for volds skyld, og at han var af en stor tysk fyrste-familie, som ænnu har et berømt navn; det har ingen hensigt at nævne det her. Han katte sig Curt; det var hans fornavn. Han havde ikke ligget der længe, før han fridde til datteren og arvingen på » Godset «, og generede sig ikke, som det vil ses af nedenstående. » Det var vel-borne frøiken Ingeborg clausdotter «. ( jeg følger fra nu af ord-ret en beskrivelse af byen og særlig af godset, som er forfattet i begynnelsen af forrige hundre-år af en gammel degn og kantor ved » Sancta Maria « Sammesteds. Retskrivningen er ujævn, har f. e. Et, ej og ey for samme lyd, har hånd og han, men altid hans, ikke hånds, har store og små forbokstaver i navne-ord og tillægs-ord o. s. v. ) » Hun giemte sig undaf op på mørkeloft, ned i kielder, i fiøs og stald, løb også ud i skouf og marck, hver gang den ovstercke i* udenlandske skipper Curt kom på frierie. For da var han gemeenligen beskiencket. Velbyrdige her Claus mathiassøn måtte bære op til ham 011 af sin kiælder, og framsette, hvad andet hannem behagede at begiære, og bagefter slog Curt hannem næsten forderfvit, når her Claus ikke kunne skaffe hannem frøyckenen i tale, og joeg efter alt levendis på gården. Ok han svor, at huer den, som fordristede sig til at attrå hinder til ectehustru, ham ville hånd snoe halsen om på, ligeså og med hinder self og hindes slect, hves hun var nogen anden end hannem til villies. Og hans Furst ved torfvet lige mod kircken sanctæ mariæ, som det blef sagt om, at han gick der på frierfødder, søgte Curt op langfredag morgen, mens hans endnu lå i sin seng, og slog ham således med it stort ris, at hans længe efter var bare en blødendis Massa. Hans Furst torde ikke mere vere i byen, når skipper Curt kom did med sine skibe, hvilket hånd fra nu af giorde ofte. Ligeså fogeden her Bernhard v. Kliiwer, som ville hannem til rette tale. Hannem undsagde Curt og halede sine skibe lige udenfor hos fogedens; for da hafde hånd to og kanoner og folk. Og fogeden torde ikke mere gå ud alleene og trøstede sig ikke til at forrette embedet, men reysede o" blef borte med det same. Så det varede vel it år, før embedet atter blef beset. Men det var med en tysker, som var Curt til viljes i alle måde. Den forige foged, hånd flok embede et andet sted. Det sagdes almindeligen om Curt, at iland hafde vundit sit første skib ved røverij i nordsiøen. Siden for han med to skibe, og folck tenckte for vist, at også det andet hafde han tagit. Men hans folck tagde still med det, og ingen giorde hannem noget derfor. Men således gick det til, at hånd fick frøickenen. Der kom en skrifversvend fra hans høye excellence statholder Ulrich Frederich gtildenløve med pålegg fra almæctigst, allernådigst kong Frederich den 3die, nu høisalig i Herren, til welbyrdige Claus Mathiassen på godset og til byens gode mend, råd og borgere, at de måtte lafve det så vel for skipper Curt, der var af høyadelig æt i tydsk-land, at hånd flick dend velacte møe Ingeborg clausdotter til sin ecte hustrue, tovendes dennem sin kongelige yndist og synderlige bevogenhed, som her Curt uden ophold heri tienede. Da skede kongens villie. Skrifversvenden var kommen med Søren Rasmussen sin jacht fra Oslo ok var en tysker, som kun mådelig talte dansk. Hånd forlangte stor opvartning, den han også fick; for hånd indquarteredis på rådhuset og blef buden at vere bryllopet ofver, samt at tage til takke så lenge hos diverse af byens borgere. Brylloppet blef holdet med stor pomp, men med mange grædendis tåre af frøicken Ingeborg, som og af Claus Mathiassen, som vidste, at nu vare hans gode dage forbi. Men på bryllopsdagen blef Curt full, og da ofverfalt hånd skrifversvenden met hugg ok slag og jagede hannem fra bordit. Der som hånd ikke vår verdig at sidde sammen med hederlige mend og deris kvinder. For hånd var ingen skrifversvend hos statholderen, men en forbandet forløben barbeerere, som hafde verit skosvend hos Curts svogere i Pommeren. Men barbeereren tog flucten over til tangen og derfra til den nordre Holme, hvorfra han skreg sig ombord i et forbiseiglendes skib. Brylloppet endede med det samme; men det brøed Curt sig lidet om, for nu hafde han bruden. Således gick det til: skipper Curt hafde været i Oslo og der treft en holstener Georg v. Bregentvedt, som var ridtmester ok gick statholderen tilhande i krigshandvercket. Men Georg v. Bregentvedt og Curt kendte hinanden fra et steds i Tyskland, ok denne Georg var en stoor spitzbube med mange lystige indfald, og hane! hielpte Curt med det skielmstycke. Men barberen fick de til at fuldkomme det. gamble Claus mathiassøn reysede straks ud til kiøbenhafn for at klage sin sag for kongen, hos hvilcken hand også tre gange hafde audience, og kongen blef hver gang mectig vred; men må vel hafve glemt det igien ofver andre ting. For Curt hafde landsmen d ved hofve. Imidlertid slapp de pænger op, som Claus mathiassøn hafde forsynt sig med, og Curt hafde tagit » Godset « og nectede at sende hannem flere, ligesom hand truede dennem som ville stå hannem bi. Da Claus mathiassøn dissimillom fick bref fra dotter sin, send hemmeligen med en skipper, at nu var hun med barn, men at Curt holt sig med andre kvindfolk på godset og i byen, så tenckte Claus mathiassøn det ikke værd mere at søge hiem. Og ingen spurde siden til hannem. Claus mathiassøn var af dansk æt og en god mand. Men godset var dengang en overmåde herregård med tilliggelser og herligheder, således eyendomsret til elfven på begge sider flere miler opofver. Thi aid skofven og alle gårde hørde dengang godset til. Ok it stort verck lagde Curt an i elfve-baeken ok indkaldte mange hollendere. Ligeså anlagde hand siden it byggerie, som hafver værit byen til stoort gafn. Flan oprettede også it såre kunstigt saug werck, som aldrig her var set tilforne. Også rejste hånd ned til kongen, som da var blefven den allerstormectigste arfveførste ok herre, kong Christian den 5te, nu høysalig, for ved hielp af sine mectige fornemme landsmænd ved hofve at komme i kongelig yndist ok bevogenhed. Hand hafde også adskillige gonger audience og fornøyede kongen med sin store størcke som og ved sin hele person. Hand sagde i underdanighed til kongen, at det var en hævdet skick, at kongen, hvis hånd nådigst kom hid til egnen, da tog ind på godset. To konger hafde sofvit der, høysalig kong Christian den 4de endog to gange. Og ventede hånd sig i underdanighed same nåde. Kongen afviste det ikke. Men Curts akt dermed var at blifve indset igien i de adelige rettigheder, hånd fradømt var i sit fæderneland. Og hånd reysede hiem og besluttede i sit hofmod, at det gamble hus på godset, skiønt det var it udmercket hus i alle måde, stoort og bekosteligt, dog skulle rifves, og it slot byggis op, kongen til ere, når han kom. Ok dermed gick hånd straks iverck. Men da hånd fick lyst på hans Fursts hus mit imod sancta Maria ved torfvet nemblig til bostad, mens det ny slot bygdis, så fordref han bemelte hans derfra så længe til slottet stod under tag. Det gick såledis til. Han forbød siømend og handverckere og fiskere, at de der skulle kiøbe et pæglmål eller et qvintin eller en alen. For Curt hafde den menige mand med sig lige siden hånd kom til byen. Lijderlige siøfolk og deris frænder de er ikke som folk. De tilbede dennem, som hafve mact ofver dem. De hår, de og deris forfeder, lat sig hundske ombord og i land. De trifvis ikke, når de ikke commenderis og bandis og banckis, og kand assistere ved skipperens lijderlige Lif. Men tillige gat Curt dennem i denne same tjd biærget til fri beboelse, så mange der plads kunne få til alle Slider. Endvidere billigt timber til bygninger, så det nu er en hel bye på bierget, viit synlig, som seeis kand af hvert indsejglendis skib. Der øfverst oppe haver loodserne bygd sig en udsict. Det kan trygt sigis, at uden denne yndist hos den menige mand i byen kunne aldrig Curt og hans æt hafve regierit og rumsterit som de giordt hafver lige til denne dag. Jo større voldsgierninger, de begick, dis mere stege de i den menige mands øyne. Thi så er deris Art. Alt det, Curt forbrøed, kunne han derfor trygt lade være at betale bod for. Han betalde heller aldrig til noget menniske i sit levende lifve! Folck hafver endnu det mundheld effter ham, som hånd brugede, når nogen forlangte bod: » Jeg giwe dick bot i min rew, du verdammte bauer-bonde i « for hånd talte aldrig vort sprog rigtig, og » bauer-bonde « Katte hånd hver mand, hånd blef vred på. For i hans land skal bonden være til stoer foract og næstendels som itdyer; hånd eyger slet ikke hus eller jord, men arbejder for herremanden, hånd og hans ganske familie. De kand ikke komme derfra før i døden; ja, som det er i danmarck. Men anbelangendis bemelte hans fiirst, så hafde hånd intet andet end sin handel, og måtte derfor fortrecke til ofver på den andre siden af torfvet i Siegfried Brandenburg sit gamle hus, det til venstre; thi hånd hafde to. Og der var hånd til Curt flyttede op i sit slot. Som dette nu er, har Curt ikke bygd det hele. Hånd hafver ikke bygd den store højre Fløy, og ikke de store udhus. Ey heller hafver hånd ladit mure hafve-muren på begge sider; det hår hans søn. Men det store hus med trap og torn, det haver han bygd, ock alléen mellem de to mure, den hafver her Curt lagt; for før var der bare en Vey, og den gick ikke lige, men udenom hafven til høyre, som endnu vises kand. Ligeså er træerne på begge sider af denne store allée plantede af Curt self, hvert eneste it; for hånd hafde en heldig hånd i så måde, hvilcket han vel vidste. For også største delen afhafven, som den nu er på begge sijder, er af hannem plantet, og han loed komme mange nye og kostelige træer, urter og blommer fra Holland, som hans sinds-svage hustru hafde sin giede af, når hun fick gå tit fri; thi hun var blomsterkier. Det indre af slottet er for den meeste del heller ikke af Curt; for hvad hånd giorde deraf, det omgiorde sønnen, her Adler; thi så hed hånd effter den store siøhelt Cort Adler. Det var en slags spøg af Curt, at hånd kaldte sin søn Adler, siden han hafde kaldt sig selv Curt, så admiralens nafn var vend om den anden Vey. Den kongelige seng og øfvrige meubler til kongekammerset, som det endnu forevises, det er heller ikke af Curt. Det Curt dertil anskaffet hafver, det står nu i andet rum fra gangen til vinstre; i den seng sot her Adler self. Der står og meublerne. Men til kongekammerset anskaffede her Adler alt nyt fra Holland, idet han self rejsede ned med sine skibe fra kiøbenhafn af og tog det ud. Det var samme gang hånd kiøbte tapeterne, som nu hænge i kongens rum ved siden af hans sofve-rum, samt den store car rosse, hvorom siden. Derimod er alle skilderier i gyldene rammer fra Curts tid. De i riddersalen er kopieret efter dem i hans fæderne slot og forestiller hans ahn-herrer og ahn-fruer. Jeg hafver ganske glemt at forteile om tornet, som ikke blef fuldkommit, samt årsagen dertil. Han, som forestod bygningen fra først af, var en mester fra Lubeck. Han blef kied af det, hver gang hånd skulle hafve penger, og reysede hemmeligen. Her Curt sette efter ham i et radsej giendis skib, tilhørende en dansk mand, som netop da lå på hafnen; men han nådde ham ikke. Den anden var fra Holsten eller nogensteds deromkring. Curt hafde på den tijd hos sig it qvindfolck af stor fauerhed. Hun var en flamsk skippers hustru, som Curt hafde lokket til sig, og som hand ikke udleverede mere, så skipperen måtte reyse. Til hender faldt bygmesteren i kærlighed, og hun til ham. Da maltrakterede her Curt dem begge forskræckeligen og loed dennem jage nakne begge to ned på torfvet. De kom siden afsted med en båd. Bygmesteren var rent fordærfveslagen. Jeg ved ikke, hvad der meer blef af dennem. Da forsagede Curt tornet, som var meget vanskeligt at bygge. Det ord gick, at kongen skulle komme den sommer, så lod han bygge et bræde tag ofver det og belagde det med teigl-steen på vanlig vis. Såledis står det endnu, for ingen har siden rørt ved det. Curt hafde sæt sig i ofvermåde omkostning for den store ære at se kongen under sit tag. Den gang var endnu godset samlet. Dengang var højgerne langs elfven på begge sider, og dal-strøget så lang øjet kunne se, deckt med barskouf. Ligeså øerne. Dette blef anderledis sijden, da købmændene toge skoufven på pant. Men denne -pantsætning begyndte allerede i Curts tid. Nu er at formelde Curts lif for øfrigt, først at hans hustrue var sinds-syg fra meget tidlig af. Hun var en fin skabning at se til, og tålde ham ikke, som hånd var. Hun blef da spærret inde. Vi kand endnu se mercker i kammerset længst til vinstre efter hinders foede-far der foran døren, hvor hun ville ud og ikke kunne. Ligeså kan vi se mercker efter jærn-stengerne for vinduet, som Curt lod sætte fore efter at hun engang var hoppede ud i hafven og hafde slået sig til skamme. Dengang slottet stoed åbent for alle efter Curts død og hans sønner vare i udlandet, da kunne vi se, hvad hun hafde skrefvet på væggene rundtomkring; for Curt ænsede det ikke, og cy heller de, som styrede godset i drengenes mindreårighed og fravær. Men sønnerne toede det vaske ud. Også ieg så det, den gang ieg kom hid til staden første gang som studerende. Det var mest psalme Vers efter bogen; men også klager og andre artige indfald, som rørte mig for sin trohiertighed skyld. Således om it molteber, som var blefvit frosset. Dette er naturens zarteste siun, skref hun, og sandelig har ieg siden tenckt det ofte. For især på roeden, når isen sidder på og det tiner, da er det sandt. Men en historie må ieg fortælle, som passerede engang hun var frisk og sad til bords med sieur van Geelmuyden, her Curts synderlig ven og en skiemtsom mand. Pludselig kom galskaben på hender igien ved bordet og hun kaste sin knif efter Curt sigendes, at den dag hafde en sagt hinder, at Curt hafde i oo børn gåendis i byen. Da ytrede van Geelmuyden fynteligen: » Højterede Ingeborg Curt, ingen skal tro mere end halfve parten af det, onde folck sige «. Da lo Curt og alle gie-, ster ofvermåde, og for dette ord skyld beskienckede her Curt van Geelmuyden, til hvilcken iland også for øfrigt sette stoer fiduce, med det hus ved bommen, som endnu sejs der, det med andet stockverck bygd næsten to alen udofver første, og som ligger lige ved det, fogeden fick. Huset blef til minde om de fiquante ord kaldit „ bon mat “, hvilcket den menige mand hafver giordt om til » bommen «, som nu hele strædet heder. Næppe nogen vår kiørde de giødselen ud oppe på godset, eller tømde de kiøkkendungen, uden at de fandt barne-lig i samme. For han lefde et inderligt lif med sine tienesteqvinder og andre, som hånd fick did op. Da nu den salig i Herren hensofvede bisp ofver christiansand, den højærverdige her magister Jersin, skulle forrette visitats her i byen noget før Curts død, og Curt herom fick -nys, udbad hånd sig dend nåde at måtte huse og beværte bispen under hans ophold her, hvortil bispen ikke svarede ney. Da rejsede Curt mod hannem med it af sine skibe, som hiemme vare, og toeg præsten og rådet og kongens troe tiennere og mange borgere med sig og giorde stort giestebud ombord for bispen, som de hentede hos naboe presten, som også blef med, self tredje. Og de komme alle i sådan tilstand i land, at det var et stort siun. Curt tog bispen på sin part, og da de komme så langt som til trappen' på godset ok skulle gå op ad den, da vende bispen sig og sagde, så alle hørde, at dette var den største trap, hånd set hafver her i landet. Da svarede Curt: » Denne trap, eders nåde, hafver og en anden egenskab; for op ad den hafver gået flere jomfruer, end der hafver gået ned «. Han sagde det på sin tysk, men dette var meningen deraf. Jeg haver det af en, som da var ung, men stoed der på trappen med welkomst øllet at gifve her Curt, som drack bispen til og rackte ham det. Men hånd, som stod på trappen, var senere rådmanden Niels ingebrechtsøn, som da var skrifver hos Curt; hånd fortålde det. Nu var det om Curts død. Den gick således til: der var kommen en Bonde til byen, hans kvinde og Dotter, og skiønt der var stort stæfne af bønder på samme tijd, så hafde ingen set så vakre folk, og dette taldes der om i et giestebud på godset. Synderligen rosedes dotteren. Så gick det ikke tigere til, end at næste dag var bonden, hans kvinde og Dotter på slottet, dertil indbudne af Curt. * der tracteredis de som de fineste folck ok blef synt omkring i alle rum. Men enden på det hele var, at flere af Curts folck kom til og pigen skildtis fra faderen og blev voldtagen. Hun var meget fortørnet og bad faderen at kræfve en stoer bod. Og det giorde faderen; men Curt lods intet. Da klagede bonden til kongens foged, som rådde hannem til at lade sig det gefalde; for ingen hafde endnu fået boede af Curt, thi han hafde den ganske højere øfrighed på sin side, både den gejstelige ok militære og værdslige og patroner ved plofve. Dertil kunne Curt sikert stole på den menige mand her i byen. Men bonden gick op til Curt alleene og trefte ham i gården bag stalden, mellem denne og fiøsit. Ok der krefde hånd atter boede. » Jeg giwe dick Bot i min Rew, du verdammte bauer-bonde «, svarede Curt. Dette var hans vanlige ord. Da tog bonden her Curt op til sig fra lorden. Så knappede hånd som i mag hans bukser ned, og tog hånd så sin bod, hvor Curt hafde bedit hannem at tage den, i nærheden deraf. Og hånd tog den med sin knif. Der var ingen uden it par qvindfolck på' gården sampt en gammel stald karl. Han stod og så på. Curt og det, som ham tilhørde, blev kast på dungen. Der endte Curt sijt Lif. Folck ville straks ikke tro det; men komme op. Aldrig tilforne hafde Curt tabt mod nogen mand, og nu var han blefven tagen som et lidet barn i sin hiælpeløshed. Så kom det ord ud, at hin skinbarlige self hafde været i staden og taget straffedom. Og det stadfestes der af, at bonden ikke siden var til at finde, ey heller hans nafn, såsom ingen kiænde hannem af bønderne, som da vare i byen. Men bønderne kand tie, så det er ikke sikert. hvem det nu var, så var det gud den almectige self. For uden hans villie falder end ikke en uselig spurt til lorden. Han haver sine egne veyer på forder hånd udstuckit, hvorfore den store synder skulle ende der på dungen hos alle sine barnelig tilforne. Guds nafn vere høylofvet i æ vighed, amen! Hvorledes det videre gick til. Curt sønner vare på den tid i kiøbenhafn under magister Owe Gude. Med ham reysede de og senere udenlands og opholdt sig synderligen længe hos Curts fomæmme frænder. Adler kom siden hiem for at ofvertage godset. Men Max blef ude og studerede til præst, for sine store talegafver skyld. Her Adler var skiælden synlig i byen, og aldrig gick hånd ud at promenere i samme uden boren i en porte chaise med tienere i stoort liberie. Ligeså på slottet; der stood den ene tienner iveyen for den anden ok alle klædde som til gilde hos en første. Her Adler lefde allene ok uden omgiængelse med byens actbare borgere, som for hannem intet vare. Her Adler blef efterhånden overmåde tyck og med mange sære skikke ok facter. Såledis talde hånd aldrig med folck; men hørde på. Da hånd hafde verit her i nogle år og alt var gået heldigen for resten med de mange forretninger, som styredis got af torbiørn Christoffersen, rejsede også her Adler til kiøbenhafn. For da var Christian den 5te, høysalig ihukommelse, ikke mere; men hans søn, vor høye arfveførste og herre, stormectigste, allernådigste kong Frederich den 4de ( hvem gud pryde og opholde med.alle dyder! ) han var da blefven vor regent. Ok for ham knæfaldt med stor møye her Adler og bønfaldt om at fylde hans høysalige her faders nådige løfte til hans salig fader, at verdiges at komme til os her i byen ok sofve under hans ringe tag første gang han giæstede Norge, hvor alle ventede ham. Og meningen underhånden var den, som ok kongen kiende til, at skulle her Adler få igien den høye adelstitel, som hans fader engang i sin ungdom hafde forspildt. Detfø værdigedes kongen at høre på. Da reysede her Adler til Holland med det same; for da var intet got nok af det, som faderen hafde giord. Fra denne reyse kom hånd ok hiem med den store karrosse, som her for første gang synlig blef. Krigskommissarien her v. Synnestwedt tenckte, at det tilkom ikke 2* her Adler at kiøre udi karosse, for hånd var ingen standsperson, hvor ofver klage indgick. Da var det første gang, det blev erkiend fra kiøbenhafn, at curterne vare af meget høy adel. Siden den tid kiørde han aldrig uden med forrider og læger foruden kusken sampt to tiennere bag på disforuden. Hvorfor hånd ocså måtte hafve fire Hester for backerne skyld. Men byen regnede sig det til hæder, at de hafde en mand med sådanne rettigheder. men her Adler hafde udi kiøbenhafn fundet ud, at udi det slot, kongen sammesteds bebode, der sot ikke hans tiennere eller hans opvartning, som og rimeligt var, uden alene han og hans høje familie. Hvorimod den kongelig opwartning og det kongelige tienerskab bøde i en Fløy for sig self. Derfor var det, at her Adler loed den stoore højre Fløy sette til på det ny hus, som nu' sejs. Der skulle kongens opvartning og tienerskab holde til, ligesom her Adler self og hans tiennerskab, når kongen kom. Men torbiørn Christoffersen, hans betrode mand, hånd næctede bestemt at sette den vinstre fløj til og truede at gå. Derfor står den høyre allene. Ey heller fick her Adler lof at fuldføre tornet. Thi endnu mange flere panter vare optagen på godset * for denne store pract skyld, ok torbiørn stoffersen kunne ingenlunde klare renterne, så nogle af de kostbareste panter måtte selies til stoert tab. Ligeså blef tomterne i byen sålde hver til sin leyer, som løse kunne. Da var det, at godsets udstyckning begyndte. Her Adlers yngre Broder, præsten her Max, hånd var i alskiøns forretninger en såre kyndig mand, så hånd stødde torbiørn Christoffersen. Og når ieg nu går ofver til at giøre it skilderij af her Max, så beder jeg gud at beware mig, så ieg ikke løfter afvind skiold imod en afdød mand, som haver veret mig til fortred i mange stykke. For ieg var i det samme år uverdeligen blefven dægn og kantor ved sancta Maria her i staden; men vil ikke nu fylde det kostbare papir med ald vor strid anbelangendis det krus, som var kiøbt på auktionen efter her Curt, og som var kommen mig tilhænde ved Art, eller med den trætte, som opkom, da ieg i her max’s sted, som den dag var ubekvem af drick, skulle læse prædickenen af dr. Martins bog, og her Max kom op på prædikestolen og slog mig omkuld. Dette skal alt af mig være forwarit i glæmsil nu, hånd er under mulde. Så det er ikke derfor, ieg her nedtejgner sandheden om hannem. Men for at efterkommerne skulle vijde det, hvorledes Herrens underlige veye hafver gået med denne æt. Også for at det tydeligt skal blifve, hvorledis denne bye må vere frem for andre i guds varetect, da band så synligen hår omhuldet den ved at slå ned dens plageånder. Lige fra her Max kom hid, dominerede ok regierede han først sin Broder og alle på godset, så kircken ok alt dertil hørende, men så også den gantske stad. Hånd var værre end faderen, her Curt, i så måde, at hånd var lærd og kunne med stor klyct og goed skick snoe ok vænde både personer og ting. Hånd var også den vældigste mand på stoelen. Den gong den gruelige ulykke hende, at sanctæ mariæ kircke nedbrænde, tænd af lyneld fra himlen, os alle til påmihdelse, som andetsteds i dette mit manu scnptum berettet, dengang talte her Max hele sommeren igiennem hver søndag på torfvet, oppe fra en forhøjning. Ok da hørde de ham ned ofver hele byen på denne kant; ja de stoede ude på hafnen på sine fartøyer og hørde hannem der også, ok i vinduerne mit imod på tangen, dog ikke ordene. Ja, et skib blef indbuxseret, ok skipperen hafver mig det self fortåld, hvorlunde de alle hørde det helt ude udi nordre sund, at det skreg fra byen som af en kvinde i barnsnød, og de vidste ikke hvad. For mandsrøst høris på stor af stand som kvindes. Derfor må det siges til her max’s Ros, at det gat alle en gafnlig skræck at gå udi kircke i hans tid. Og hånd tålde det heller ikke, at nogen derfra udeblef. Han spurde efter dennem fra stoelen eller søgte dennem udi husene, hvorfor kircken aldrig hafver værit så søgt, som da. Den menige mand hengde synderlig ved ham, som fordom ved hans fader. For hånd værdigedis ofte at besøge deris bryllop og begrafvelser og koste deres 011, som ok at gifve dem nyttige råd om alt deris; for hånd var såre forstandig og kiende dennem alle ved nafn, mænd ok kvinder. Hånd underlagde sig efterhånden den ganske bye, så at ingen fick noget hiem i de Dager, uden at yde deraf til præsten, ej heller måtte slagtis eller bryggis uden at presten velsignedis deraf. Ok kvinde, den fattige inted andet beskiencke ham med, så fisk. Ey heller måtte nogen, høy eller laf, i de Dager gifte sin Dotter væk, eller på anden måde forandre sin stilling, uden at først her max’s råd var hørt. Ok når gode gafver ok anden sort ydelse i hemmelighed var tilhånds, kunne mange få frem ved her Max, hvad som var umuligt på andre veyer.. Dette ved jeg; thi ieg fortæller det, jeg ved, og ikke det, jeg ikke ved. Den, som var mod hans Willie, hannem kunne hånd forfølge og plage ved dag ok ved nat, ham ok hans hus ok hans slect, både ved øfrighed, verdslig og militær, som og ved venner og venners venner lige ned til kiøbenhafen*. Men undertiden kom det også byen til gode, som at ingen på den tid fick nogen proces afstedkomme; men måtte føre sin sag for presten, som afgiorde den. Ligeså da den ny kircke i sanctæ mariæ sted skulle byggis, den som nu heder korskircken i almindelig tale, da var det under hans tilsiun i alle stykker, så hånd er dens rette bygmestere, hvorfor dette practwerck er staden til ere og hannem til ævig amindelse. Det var gruelige penger, den koste, og som alle gick i hans Broder; for godset skaffede sten og træ, som og det andet på handels-veyer. * som med Carl Brandenburg på torfvet. Iland hafde en Dotter Christiane, som var stolt af sind, men faner. Da her max’s første hustru var død, begierede han straks Christiane til æcte; men hun ville ikke, og faderen føjede hende derudi, skiønt han hafde fryet. Da blef Carl Brandenburg anklaget for at handle med uloflige ting; siden for falsk mål ogvect; og endelig for at hafve spottet gud. Fra det sidste udfriede døden ham. Så kom sønnen hiem fra Frankrige; han blef skikket i krigstjeneste, og ingen hafver siden hørd til hannem. Dengang øfrigheden begyndte mod Carl Brandenburg, var hånd byens rijgeste mand. Men da hånd døede, hafde dotteren alleeniste så vidt, hun kunne indaekordere sig hos en Bonde på landet. Der lefver hun endnu. Mange lignende ting hænde, så ingen torde være hannem imod. men her Max sambiede pengene, og det giorde hånd således, som om staden var occuperit af finden og blef brandskattede. For ieg alleene, når ieg ofverreigner, hvad ieg alt måtte ud med, så forstår ieg det ikke, at ieg tant mig derudi. Men hånd var en skreckelig mand. Han passede self op hvert skib, idet hans første tur hver morgen var på fetaljen for at se efter, og ligeså mange gonger om dagen, og da måtte de plicte. hiver reysende mand og kvinde, hand spurd fick, måtte yde til kircken. Engang på fetaljen hos Sarah Andersens, encken, som holdt hus for siøfolk, kom han nær ilde afsted. For hun varskudde sine logerendis, når hun så ham komme, og krøbe de ofte op på mørckloftet eller ned i kielderen, at de kunne sig forsticke. Thi ingen modstoed hans ofvertalelser eller trusler. Således rige Heinrich Arendt fra Lubeck; hånd var her om det skib, som siørøfverisk hannem frataget var og hid forsåld. Hand kiende got her Max fra tilforne og krøb op på Mørck loftet. Men her Max var vand til den trafique og krøb efter. Dog, såsom hånd var meget svær, brast trinene i trappen, ok han gieed ind i den og stoed fast. Men da blef der en stoer dommedag ofver Sarah, som måtte ud med en mectig summa til den ny kircke istedetfor den rige Heinrich Arendt. Denne ville ikke erstatte hinder det; men holdt hinder op med snack, så hun inted fik, hvilcket hun ofte med grædendes tåre mig repeterit hafver. Bemelte Sarah Andersens, encken, døde ellers samme dag, ja samme time, som her Max. leg hafver tit speculerit meget for at finde ud guds dybe mening der med, og mange som jeg. Men det ville ikke vere godt, om alt skulle forståis af os menniskens børn. Men såledis gick det til med her max’s døed. I begyndelsen hånd her kom, da bar hånd alt det, handdrack; men ikke på slutten. Ok når hånd var fuld, da var hånd farlig for fruentimmerne, så de måtte passe sig meget for hannem. Ok så var det engang på slottet, hånd hafde tvinget sin Broder til at holde it stort gilde, som hånd gemeenligen tvingede hannem til to gonger om årit, et til nyår, og et til lonsock. Dette var ved lonsock. Men før jeg fortæller, hvad som da hende, må jeg fortælle at der på godset er meget mørckt i gangen indenfore den stoere trap, når dobbeltdørrene begge luckis. Ok da vare de lukkede, formedelst en rægn storm, som ofte her på kysten. Her Max toeg fejl af Ane Trulsdotter, Carstens ved bommen, og Nille monsdotter, rådmand påvelsens, fordi at de begge hafde samme slags røde 'kattuntrycket skiørt. Det var i gangen i halfmørcket. Ok den som kiende begge, hånd kand det forstå. men Ane rådmand påvelsens, var ikke til at spøge med; ja, hun dristede sig til at giøre stort anskrig mod ham. Nu blef der en svare Støy og opstandelse. Rådmanden gick efter værten, og denne kom og talde sin Broder til ok sagde, at hånd var såre meget mod dette væsen der på slottet, ok at Max endte ikke, før hånd hafde ruinerit dennem alle. Ingen hafde hørt så mange ord af her Adler tilforn på en gang; men alle tant dem vel betænckte og passende. Men her Max lod sig ikke dette påsige, for hånd stoed i præste kiole, såsom det var lige efter middagen. Ok der for rusede hånd på sin Broder, ok da her Adler var ofvermåde svær, holdt hånd ikke ballansen, men faldt først mod veggen ok siden mod golfvet, idet hånd begge gonger stødte hårdt an med hofvedit. Siden hafde her Adler ikke mere sin forstand, ok det var ikke længe efter, så døde han. Da tog her Max godset i besiddelse for sig og arfvinger. Men fra den samme stund hånd flyttede derop, var hånd rasendis. Han trode sig forfuldt af ånder. Hånd sagde, det var hans Broders ånd, som ok hans faders og moders ok diverse ånder. Hånd fick ikke sofve for dennem og flyttede fra rum til rum det hele hus rundt, ok skreg og prædickede mod dennem med stor størcke. Ey heller tålde hånd vinduerne vare lukket; thi der af skulle ånderne ud. Men der måtte stå vact ved vinduerne, så hånd ikke fick styrte sig ud self. Folck helt ned i byen kunne høre ham prædicke så hårdt, s

1892_Pontoppidan_DetForjaettedeLand

Henrik

Det Forjættede Land

Pontoppidan

Pontoppidan

Det Forjaettede Land

male

1892_Pontoppidan_DetForjaettedeLand.pdf

Henrik

Pontoppidan

dk

Det forjættede Land

Et Tidsbillede

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

I. Der gik en mand og pløjede oppe på de store agre norden for Vejlby. Det var en yngre, højtbygget skikkelse i en lappet sækkelærreds kittel, med røde muffediser om håndleddene og plumpe skaftestøvler, hvorfra stropperne stak op på begge sider af benklædernes knæposer. På hans hoved sad en falmet plyshat, under hvis kvarterbrede skygge der hang et langt, af sol og vind bleget nakkehår, og ned over hans bryst bølgede et stort lyst skæg, der undertiden af blæsten førtes hen over den ene skulder. Hans ansigt var magert, panden høj og udadhvælvet, øjnene store, lyse, milde. En halv snes alen over hans hoved kredsede en flok krager, hvoraf snart et, snart et andet par slog sig ned i den friske plovfure bag ham og dér en tidlang fulgte ham næsten lige i hælene; de gjorde blot et lille forsigtigt hop ud til siden, hver gang han ved et ryk i tømmen søgte at fremskynde sine to magre og tungt ludende plovhestes sindige gang. Denne mand var sognepræsten til Vejlby og Skibberup — Emanuel, som han slet og ret lod sig kalde af sine sognebørn, „ den moderne apostel “, som nogle mindre venligt sindede kolleger i nabosognene spydigt plejede at benævne ham. Trods dragten og det uplejede hår og skæg var det også let at se, at han ikke var nogen almindelig bondemand. Dertil var hans skikkelse for leddeløs, skuldrene for smalle og lavthængende. Hænderne var nok blårøde og svulne, men de havde ikke den uforholdsmæssige størrelse, som de får hos folk, der fra barnsben har måttet tumle med svære byrder. Heller ikke havde ansigtet den rette ensfarvet mørke, læderagtige bondehud men var skjoldet og oversået med små hvide pletter. Det var en råkold formiddag i begyndelsen af marts. En stødvis vind fra vest førte usammenhængende tågemasser hen over landet. I det ene øjeblik indhylledes egnen i en uldgrå damp så tæt, at man ikke kunne se fra den ene ager til den anden; i det næste kunne et eneste vindstød drive dunsterne langt bort og kun efterlade en lav røg, dei- krøb afsted langs med agerfurerne. undertiden blev markerne endog overgydt af et blegt Sollys, der langsomt trængte sig frem mellem himlens tunge og sorte skyer. I sådanne øjeblikke kunne man fra den højtliggende præstegårdsmark overse hele sognet lige ud til den ensomme fjordkirke, der skimtedes fjernt i syd på sit bratte næs som et tågespøgelse. Noget nærmere øjnedes mellem to bakker et stykke af den skumprikkede fjord. Vestlig herfor hævede sig Skibberups tre mørke muldhøje, og over disse blinkede et lille teglstensrødt lyspunkt, der betegnede det sted, hvor en takket gavl af egnens nye og store forsamlingshus kiggede solbelyst op over bakkekammen. Emanuel var imidlertid alt for optaget af sine tanker til at give agt på denne urolige skiften af landskabets udseende. Selv når han nu og da standsede for at lade hestene puste lidt, gled hans blik ud over egnen uden at se. I syv år havde han daglig vandret mellem disse bølgeformede bakker; hans øje var blevet så hjemmevant her, at solblink og regntykning kunne skifte omkring ham, uden at han mærkede det. Først henimod middagstid blev han vækket op af sine tanker ved lyden af en lille menneskete < i karavane, der nærmede sig på markvejen inde fra byen. Forrest gik en lille, kraftigt bygget pige på fire-fem år, der ved hjælp af et rebstykke, som hun havde lagt over sin ene skulder, trak afsted med en gammel kurvevogn, hvori der lå et skødebarn. Under anstrengelserne for at trække.vognen gennem vejens dybe ælte var hendes kyse gleden bagad over hendes forblæste, gulbrune hår, og hvert øjeblik måtte hun slippe rebet med den ene hånd for at hale op i sine røde strømper, der bestandig faldt hende ned over træskoene. Bagfra blev vognen skubbet frem af et andet barn, en dreng, der havde en strikket klaphue trykket ned over hovedet, og hvis ene kind var dækket af et stort vatstykke, der var stoppet ind under huens ene øreklap. Et ungt og rankt bondefruentimmer sluttede toget. Hun gik et stykke bag de andre, helt ude på vejkanten, med hovedet indhyllet i et blomstret klæde, hvis snipper smældede i blæsten. Uden at løfte øjnene fra et strikketøj, som hun holdt mellem de brune hænder, gik hun og smånynnede hen for sig, idet hun af og til — ligesom i tanker — sang en enkelt tone ganske højt. det var Hansine og hendes tre børn, Emanuels samlede familie. Da karavanen var nået hen til enden af den ager, hvor Emanuel pløjede, slap de to børn vognen og satte sig hen på en sten ved siden af vejen, hvorfra de gav sig til at betragte faderen, der netop var på vej hen imod dem fra den anden ende af ageren. De var begge ganske blå i ansigtet af kulde og våde under næserne. Som de dér sad med deres slidte træsko og lappede klæder, lignede de overhovedet ganske byens sædvanlige gadeungdom. I hvert fald ville ingen finde på at henføre dem til den paladsagtige præstegård, hvis røde tegltag og høje poppelpark hævede sig dernede over byens skifertækkede bøndergårde. Allerede på lang afstand havde Emanuel hilst dem ved muntert at svinge sin store hat over hovedet; og da han nu nåde forpløjningen, en snes alen fra vejen, standsede han sine dampende heste og råbte: „ Ikke noget nyt, Hansine? “ Hansine var bleven stående ude på vejen, hvor hun med den ene fod holdt barnevognen i en sagte frem- og tilbagegående bevægelse for at berolige den lille, der var bleven utålmodig over, at kørslen standsede. Hun talte maskerne på den ene pind og svarede derefter på sit uforfalskede bondemål: „ Nej, ikke det jeg véd af... Ja, det er dog sandt, væveren var indenom døren nys. Han ville have snakket med dig, sagde e han. “ „ Ja så, “ sagde Emanuel adspredt og så’ sig tilbage over Marken for med øjet at måle det stykke, han havde fået pløjet. „ Hvad havde han vel på hjertet? “ „ Ja, det snakkede han ikke noget om. Jeg skulle bare sige, om du ville komme til et møde henne hos sognerådsformanden i eftermiddag kl. 3. “ „ Nå, det er vel fattigkassen, “ henkastede han. „ Eller kanske menighedsrådet. Snakkede han ikke noget om det? “ „ Nej, han sagde ingen ting. Han sad bare og kiggede sig lidt omkring i stuen. Så gik han igen. “ „ Ja så, “ lo Emanuel. „ Ja, han har jo sine egenheder... Hør, Hansine! “ afbrød han derpå sig selv i forandret tone. „ Kan du huske, jeg har snakket til dig om denne herre nye gødningsmetode, som jeg for nogen tid siden læste om i landbobladet. Jo mere jeg spekulerer over den, des mere fortræffelig synes jeg, at den vistnok må være. Egentlig er det da også langt naturligere — ikke sandt? — sådan at køre møget ud i frisk tilstand og straks at pløje det ned, i stedet for at samle det sammen i disse møddingkuler, hvor så megen af den bedste kraft dunster bort og oven i købet forpester luften omkring vores boliger. Kan du huske, der stod i bladet, at landet årligt tabte mindst tre millioner ved vores møddinger. Tænk dig, Hansine — tre millioner! Det var sandelig en artig skilling for os bønder at indvinde, og den ville justemænd komme rigtig pænt tilpas for fremtiden, hvor vi sikkert vil få mangen gammel samfundsskade at bøde på. Og alt sådan noget koster penge, du!------------én ting bare har jeg hidtil ikke rigtig kunnet forstå, og det er, at man ikke for længe siden har fundet på noget så simpelt... for egentlig ligger det jo dog lige for hånden, ikke sandt? Men véd du, hvad jeg i dag er kommen til at tænke på,... ja, hvad jeg næsten er ganske sikker på? Jeg tror, at disse møddinger, dem har fortidens bønder anlagt af pur og sørgelig nødvendighed, ganske simpelt på grund af hoveriet til herregårdene — forstår du? Da de alle tider først skulle udrette herremandens arbejde, før de fik lov til at tænke på deres egne sager, har de været tvungne til dag for dag at opsætte og lægge til bunke hjemme hos dem selv, indtil de endelig kunne stjæle sig en dags frihed til at skøtte deres egen bedrift... og da denne oprindelse til vore møddinger efterhånden er gået i glemmebogen, har man naturligvis ment, at der måtte stikke en særlig dyb mening i bevarelsen af dem og derfor ikke haft mod til at skaffe sig dem fra halsen... kort og godt: disse stinkende gødningskuler, de er simpelt hen en arv fra trældommens dage, ganske ligesom så megen anden gammel råddenskab, som vi nu er ved at frigøre samfundene for! Er det ikke morsomt, Hansine?... Hvor er det i det hele ikke en velsignet tid at leve i! Sådan at være vidne til, hvordan vor tids oplysning, dens overalt vågnende sandheds- og retfærdighedstrang lidt efter lidt, i stort som i småt, bryder trældommens åg og bereder menneskene en lysere og gladere fremtid! “ Hansine skiftede en pind og svarede med et halvt fraværende smil. Hun kendte Emanuels let vakte begejstring for tidens nye idéer og var vant til at være den stumme tilhører ved hans udvikling af de store resultater, han altid ventede sig af dem. „ Nå... det er nok for resten tid at få fraspændt, “ afbrød han atter sig selv, da han havde set på sin store sølvklokke og efter bønders vane holdt den op for øret. Han kastede tømmerne hen over de ludende heste og tilføjede: „ Å hør, gutten min! Kan du komme og give fa’er en hånd! “ Disse ord galdt drengen, som stadig sad ved siden af sin søster på den store sten. Her var han imidlertid falden så dybt i tanker under betragtning af kragesværmen, der havde slået sig ned på pløjejorden et stykke borte, at han ikke hørte faderens tilråb. Han sad ganske ubevægelig, med hånden under sit vatbelagte øre, og stirrede hen for sig med det højtidelige ansigtsudtryk, hvormed børn i erindringen tilbagekalder sig nys overståede lidelser. Han var lidt lille af sin alder, og skønt han var det ældste af børnene, havde han en spinklere bygning end den et år yngre søster, der var i fuld besiddelse af landsbyungdommens sædvanlige kraftige former og livlige farver på kinder og i øjne. For øvrigt var han Emanuels udtrykte billede. Han havde den samme høje, tænksomme pande, den samme mildhed i sit blik; havde også ganske arvet Emanuels rødblonde, svagt krusede, silkeagtige hår, hans blånende årenet i tindingerne og de store lyse, i solen næsten farveløse øjne. „ Hører du ikke, min dreng... Far kalder på dig, “ sagde Hansine, da han forblev ubevægelig. Ved lyden af moderens stemme rev han hastigt hånden ned fra øret og vendte sit blånæsede ansigt om imod hende med et lille forstilt uskyldssmil, der vakte hendes opmærksomhed. „ Gør det endnu lidt ondt i øret, min dreng? “ Spurgte hun forsigtigt. „ Nej, slet ikke, “ forsikrede han ivrigt. „ Jeg kan slet ikke længer mærke noget. “ „ kommer du så, gutten min! “ råbte igen Emanuel ude fra ploven. Purken rejste sig øjeblikkeligt. Med afmålte skridt gik han over forpløjningen hen til hestene, hvor han straks gav sig til at løse plovhammelen og opbinde skaglerne — så alvorligt og samvittighedsfuldt som en lille udlært avlskarl. Denne dreng var Emanuels øjesten og desuden — på grund af sit for bønder fremmedartede udseende og sin store godmodighed — hele menighedens fryd. Han var opkaldt efter Hansines gamle fader, Anders Jørgen; men både i hjemmet og omkring i sognet kaldtes han aldrig andet end „ Gutten “, et navn, som Emanuel havde givet ham allerede ved hans fødsel, og hvis fjældklang alle havde fundet et sådant behag i, at hans døbenavn efterhånden var gået helt i glemme. Ved synet af vatlappen under hans hueklap udbrød Emanuel: „ Hvad er det, min ven?... Har det nu været galt fat med øret igen? “ „ Ja — lidt, “ svarede drengen sagte og næsten som skamfuld. „ Det er dog også rigtig kedeligt med det øre. Men det er vel ikke noget videre — hvad? “ „ Nej, det er helt forbi nu... jeg kan slet ikke længer mærke noget. “ „ Nå, det var ret, min dreng! Lad mig se, du er en kæk gut og ikke gi’er dig over for så lidt. Skrællinger — véd du nok — bliver aldrig til noget her i verden... ikke sandt? “ „ Jo. “ „ Og så husker du jo nok, at vi i dag skal køre til mølle efter middag. Vi to har skam ikke tid til at være syge... vel? “ Ude på vejen var Hansines strikkepinde kommen i livligere bevægelse. Da de andre tav, sagde hun: „ Jeg tror nu rigtignok, det var bedst, om gutten blev hjemme i dag, Emanuel! Han hai' rigtig slet ikke haft det godt hele formiddagen. “ „ Jamen, kære... du hører jo, at det er helt forbi nu. Han siger selv, at han slet ikke længer kan mærke noget. Og véd du hvad, den friske luft kan da kun gøre ham godt. Den friske luft er Vorherres lægemiddel, siger jo et gammelt ord!... Gutten har igen siddet for meget inde og kukkeluret, derfor er han bleven lidt blegnæbet i den sidste tid. Det er hele sagen! “ „ Jeg tror nu alligevel, det var bedst, om vi farede lidt varsommere med ham, Emanuel. Og allerbedst var det måske, om vi endelig en gang gjorde det til alvor med at snakke til doktoren om ham. Nu har han gået med det øre snart i to år, og det kan dog vist aldrig have sin rigtighed. “ Emanuel svarede ikke straks. Det var et emne, der før var debatteret imellem dem. „ Ja, naturligvis, Hansine... dersom du virkelig ønsker det, kunne det selvfølgelig ikke falde mig ind at modsætte mig det. Men du véd, at jeg for min part ikke har synderlig tillid til det doktorvæsen. Og særlig hvad doktor Hassing angår, — ja så kender du min mening om ham. Desuden... sådan lidt ørehistorie er jo så almindelig hos børn og fortager sig af sig selv, når man bare giver naturen ro og tid til selv at udbedre skaden. Det siger også din moder, og hun har dog mange Års erfaring, ikke sandt?... Å, tag den Line, min dreng!... Jeg kan nu i det hele aldrig komme til at tro, at Vorherre skulle have skabt menneskenaturen så ufuldkommen, at den altid behøver doktorfingre for at komme i lave igen, så snart den er bragt lidt i uorden. Kan du huske, jeg har fortalt dig den historie om mine to skolekammerater, der begge havde fået dårlige øjne... efter mæslinger tror jeg. Den ene af dem blev behandlet af en doktor, oven i købet en professor, der i den hellige videnskabs navn pinte og plagede den stakkels fyr med penslinger og indsprøjtninger og jeg véd ikke hvad, indtil han blev fuldstændig blind! Hos den anden derimod fik naturen lov til i ro at skøtte sig selv, og inden kort tids forløb fik han et par øjne, som enhver kunne have misundt ham. Den historie burde være os en lære, synes jeg! For resten... vi har jo mere af den olie, som Maren Nilen havde fået af den gamle Grete ovre på Strynø. Den hjalp jo gutten så godt sidst. Lad os dog i det mindste vente, indtil der viser sig at være noget virkeligt i vejen, og ikke ængstes for hver smule forkølelse, ikke sandt?... Kom så her, stumpen min! “ Med de sidste ord tog han gutten under armene og løftede ham op på ryggen af den nærmer hest. Hansine tav. I disse små skærmydsler angående børnene beholdt Emanuel altid det sidste ord. Han var hende for overlegen i ordskiftet, havde så let ved at udtrykke sine tanker og kunne give så mange grunde for sin opfattelses rigtighed, at hun, selv om han ikke altid overbeviste hende, blev bragt til tavshed af hans veltalenhed.... Tågen rullede atter som en uldgrå masse ind fra vest, mens den lille familie-karavane drog tilbage til byen. Forrest red gutten med hestene; derefter kom Emanuel med bårnevogi^n, som han småluntende skød foran sig med den ene hånd, mens han oppe på skuldren bar datteren Sigrid med tilnavnet „ Tyksak “. Hun havde taget hatten af hans hoved, og idet hun hurraråbende svang den i luften, gjorde hun alle slags løjer for at more den lille, der da også skreg i vild glæde i sin vogn. Et stykke bag de andre fulgte Hansine med sit strikketøj. Hun holdt sin lille skikkelse lige så rank som i sine pigedage, bevægede sig også med de samme sikre, afmålte skridt. Derimod havde udtrykket i hendes mørkladne ansigt forandret sig noget; det var blevet endnu mere indadvendt og ligesom lidt fortrykt. Som naturligt var, havde hendes snart syv år lange ægteskab med dets tre barnefødsler heller ikke ladet hendes før så ungdomsfriske udseende helt uberørt. Kinderne var blevne lidt smalle, de alvorlige øjne endnu mere dybtliggende. Dog var hun endnu en ualmindelig køn kone, der efter landsbyforhold bar sine 25 år med sjælden ære; og det var ikke til at undres over, at man i hendes hjemby Skibberup endnu var ganske stolt af hende. Rigtignok var der også adskillige — og med hvert år flere — der havde ondt ved at forlige sig med hendes indesluttethed, hvilken de gærne ville udlægge som hang til stolthed; og i stilhed blev det så småt beklaget, at Emanuels øjne var faldne netop på hende, da han i sin det forjættede land. 2 tid fandt på at fæste sig en brud af menighedens midte.... Da Emanuel og børnene kom ind gennem præstegårdens hvælvede port, sad gårdskarlen Niels henne på kanten af det store sten-vandingstrug under posten midt i gården, tilsyneladende ivrigt beskæftiget med at studere egnens „ Folkeblad “, som han havde udbredt på sine knæ. Han var en mørkhåret fyr på godt en snes år, middel af vækst, sværskuldret og bredbaget, med en opadtrykket, såkaldet kig-herindnæse og tykke, røde kinder, der krusedes af et begyndende skæg. I det store gårdsrum, hvor der i gamle dage — i Provst Tønnesens tid — altid havde hersket en nøjeregnende orden og en stilhed, der erindrede om stedets forhold til kirken, så’ der nu ganske ud som i en almindelig bondegård. På må og få henkastede avlsredskaber, spredte halmbunker, åbentstående stalddøre og en vedholdende brølen af kvæg, der ventede på deres middagshø, vidnede om dagens travlhed. På den ujævne stenbro var der hist og her — efter gammel skik — henlagt sildelage for at kvæle ukrudtspirerne; og udenfor bryggersdøren gik hønsene og skrabede i udkastet køkkenaffald. „ Hvad er det, du er så fordybet i, Niels? Er der noget nyt i bladet i dag? “ spurgte Emanuel, da han havde sat Sigrid fra sig og løftet gutten ned fra hesteryggen. Karlen så’ langsomt op. fra sin Avis og svarede ved at trække munden ud i et unaturligt bredt smil. „ Å hå, filosof! Har du nu igen været på krigsstien?... Nå, mod hvem har du så rettet din landse i dag, Niels?... Kom lad mig se! “ sagde han, da han havde fået seletøjet strøget af hestene. Karlen lettede sig lidt fra sit sæde og rakte ham bladet, som Emanuel gav sig til at læse i, mens gutten trak hestene hen til stentruget for at lade dem drikke. „ Hvor står det?... Nå her! „ Om højskolerne og de sædelige krav “... Ej, ej!... Lad os se!... Nå, ja, begyndelsen er jo ikke ilde... Meget godt virkelig... Ja såmænd, deri har du ganske ret.... Nå, du er såmænd ikke bange, Niels!.... “ Henne fra hjørnet af vandingstruget fulgte karlen med spændt agtpågivenhed sin husbonds minespil under læsningen, og hver gang Emanuel ved et nik eller et lille udbrud tilkendegav sit 2* bifald, forhøjedes den spillende glans i hans små sorte, af kinderne halvt begravede øjne. „ Den artikel har du virkelig ære af, “ Sagde Emanuel til sidst, idet han smilende rakte ham bladet tilbage. „ Du uddanner dig jo til en hel skribent, Niels!... Ja, ja; pas bare på, du ikke helt drukner i blækhuset, min ven! Det sorte blækstads kan være en farlig gift at lege med! “ Han blev afbrudt af Hansine, der havde taget vejen hjem gennem haven, og som nu viste sig oppe på stuehusets høje flisetrappe for at kalde ind til middagen. „ Så må vi skynde os at komme ind med øgene, min dreng, “ henvendte han til gutten. „ Å hør, Niels... spring ud og kald på gamle Søren. Han er ude i vænget og jævne roekulerne. “ I. Om eftermiddagen henimod tretiden sad en stille mand henne ved vinduet i sognerådsformand Jensens vidtbekendte stadsestue. Det var en høj, mager og bleg skikkelse, klædt i en mørk dragt af det groveste hjemmegjorte vadmel, med højt opstående frakkekrave og snævre ærmer. Hertil sluttede sig foroven en af disse sorte, stukne „ Brystlapper “, som nu næsten var gået af brug, og om håndleddene et par stramme voksdugsmanchetter, der syntes at have presset alt legemets blod ud i de kæmpestore hænder. Han sad i en fremoverludende stilling, med xlrmene hvilende på sine ben, hænderne foldede mellem knæene. Hans hoved var lidt fladtrykt og i forhold til kroppens længde påfaldende lille, hår og skæg rødgråt, ansigtet skævt og overstrøet med lysegule fregner. Det grumsede dagslys, der sneg sig ind over ham gennem de beduggede ruder, den dybe middagsstilhed, hvori hele huset endnu hvilede, endelig hans egen fuldstændige ubevægelighed og det glansløse blik, hvormed han stirrede frem for sig under halvlukkede øjelåg, — alt bidrog til at omgive hans person med en egen uhygge. Med sit flade, rødgrå hoved, sin fortrukne mund og sine opsvulmede øjenrande mindede han om en lurende los, der fra et baghold i urskovens skygge stirrer tørstende ud over den endeløse steppe. det var væver Hansen. Sognerådsformandens himmelblå stadsestue, skuepladsen for så mange af fortidens glade gildelag, havde i de forløbne år fuldstændig skiftet karakter. Ganske vist stod de polerede mahognimøbler endnu og lyste rødt langs væggene, og oppe på ghiffoniéren tikkede det lueforgyldte taffelur aristokratisk mellem et par let påklædte hyrdinder; men på spillebordets plads ved vinduspillen, hvor i forrige tider dyrlæge Aggerbølle, købmand Villing og den nu afdøde jubelolding, skolelærer Mortensen, tilligemed værten selv havde muntret sig så mangen nat ved kort og høje toddyglas, hævede sig nu et papirbelæsset skrivebord; ved en anden væg stod en reol, overfyldt med regnskabsbøger, protokoller og mægtige avisbunker, hvilket alt sammen gav værelset udseende af et alvorsfuldt kontor. Noget sådant var det i virkeligheden også, og en ganske tilsvarende forvandling var samtidigt foregået med sognerådsformanden selv. Den stormende politiske rejsning, som det folkelige oplysningsarbejde efterhånden havde affødt indenfor bondestanden og i de sidste år forplantet over det hele land, havde til sidst også vakt denne mands tungt indslumrede samvittighed og kaldt ham frem til kampen for sin stands selvstændighed. Og da han ubestridt var sognets rigeste Bonde og tilmed bekendt for en blandt bønder usædvanlig rundhåndethed i pengesager, var han i løbet af kort tid kommen til at spille en fremtrædende rolle i egnens liv. Da han desuden ejede en medfødt evne til offentlig optræden og hurtig viste sig i besiddelse af en ikke almindelig veltalenhed, havde han efterhånden svunget sig op til at blive egnens erklærede politiske fører, hvem man til stadighed kunne se omtalt rundt om i landets blade som „ den bekendte bondehøvding hans Jensen fra Vejlby. “ Denne ledende stilling havde han imidlertid ikke kunnet opnå uden forbigåelse af den mand, der var det egentlige ophav til hele den folkelige bevægelse i menigheden, nemlig væver Hansen. Der havde derfor i begyndelsen været adskillige, der med nogen ængstelse betragtede sognerådsformandens hurtigt stigende indflydelse, idet man havde grund til at formode, at den stridsindede væver ikke roligt ville finde sig i en så grov tilsidesættelse. Men til almindelig forbavselse viste væveren i dette tilfælde en ham ganske uvant fredsommelighed; og større endnu blev forundringen, da man efterhånden erfarede, at det fornemmeligst var væveren selv, der havde skyndet sognerådsformanden til deltagelse i det offentlige liv, idet han — endog meget alvorligt — skulle have foreholdt ham, at han i sin uafhængige stilling ligefrem skyldte kredsen at stille sig til dens tjeneste, når dens nuværende folketingsmand, den gamle bisp — hvad venteligt var — inden ret lang tid trak sig tilbage. Det så’ i det hele ud, som om væveren nu, da kampens farer og spænding var forbi og folkesagen endelig var ved at bære sejren hjem, frivilligt lod de andre høste æren og lønnen for hans årelange arbejde. Med en uegennytte, der vakte menighedens beundrende påskønnelse, havde han år for år trukket sig mere tilbage i sit væsens sneglehus og givet afkald på selv den ringeste af de æresposter, der i rigt mål vai* bleven ham tilbudt som en anerkendelse af hans fortjenester. Samtidigt påtog han sig af egen drift den beskedneste invalidegærning i fremskridtets tjeneste. Han besørgede frivilligt al slags simpel budtjeneste og vai* de mange forskellige bestyrelser behjælpelig med deres regnskaber og brevføring; ja han vedblev lige trofast — endog, som det syntes, med forøget årvågenhed — at rette sin gamle polititjeneste i menigheden ved bestandig at dukke op med sit skæve smil, hvor man mindst ventede ham, og sætte sig forover på stolene med sine store, røde hænder for munden for under samtalens gang at skele sig til titlen på den Avis, man holdt i hånden, eller navnet på de papirsposer, husmoderen lagde ind i krydderiskabet.... Klokken blev næsten halv fire, før alle de til mødet sammenkaldte personer var samlede. Det var de såkaldte „ Tillidsmænd “, — seks af menigheden valgte mænd, der særlig havde det hverv at varetage dens politiske interesser, foranstalte valgmøders afholdelse, hidkalde politiske talere, kontrollere valglisterne og føre forhandlingerne med amtets øvrige demokratiske vælgerkomiteer. først en stund efter at de andre var ankomne, trådte sognerådsformanden ind fra sideværelset — i hvide, strøgne skjorteærmer, æblegrøn plysses vest med guldkæde og en stivet brystkrave, der under middagssøvnen havde bulet sig ud over vestens udskæring. Med et højlydt „ Goddag og velkommen “ til hver især gik han rundt og gav hånden, hvorefter man på hans opfordring tog plads omkring et ovalt bord i midten af stuen. Stemningen blandt rådets medlemmer var præget af en ualmindelig højtidelighed. Man havde forinden sognerådsformandens ankomst søgt oplysning hos væveren om anledningen til mødets afholdelse; og af dennes undvigende svar havde man forstået, at der forestod betydningsfulde afgørelser. Som komiteens formand indtog værten selv sædet ved den øverste bordende. Hans sværlemmede skikkelse med det krusede hår og den store, glatragede hage tog sig på denne plads helt statelig ud. Rigtignok hang næsen endnu lige kalkunblå i det rødblussende ansigt — som et kedeligt minde om hans fortid; men til gengæld havde hans holdning, hans bevægelser og hele hans måde at føre ordet på vundet den overlegne anstand og brede, elskværdige utvungenhed, der udvikles ved livlig deltagelse i det offentlige liv. Til højre for ham sad Emanuel — der nu havde ombyttet sin arbejdskittel med en frakke af lysegråt multum — samt en lille mavesvær vejlbybonde med buskede øjenbryn og barnligt røde kinder. Til venstre sad to yngre, blonde skibberup-gårdmænd og den høje tømrer Nielsen, hvis mørke vikingeskæg i årenes løb var blevet endnu nogle tommer længere, så det nåde ham næsten ned til bæltestedet. Pladsen ved den nederste bordende indtoges af væver Hansen, der ikke hørte med til selve rådet men fungerede ved dets møder som en slags sekretær. • „ Så er vi altså alle sammen samlede, “ begyndte sognerådsformanden med sin larmende stemme, idet han lod blikket glide rundt om bordet. „ Vi har i dag en meget vigtig meddelelse at gøre jer, venner!... Ja værsgo’, begynd kun, Jens Hansen! “ De sidste ord var henvendt til væveren, som nu trak et stort stykke papir frem af sin baglomme og omhyggeligt udfoldede det foran sig; hvorefter han med langsom og monoton stemme oplæste følgende skrivelse: fortroligt! Fra ledende mænd blandt vore meningsfæller på rigsdagen er der på dertil af os given foranledning tilstillet nærværende hovedbestyrelse for amtets samtlige demokratiske vælgerforeninger en række oplysninger til bedømmelse af de foruroligende politiske rygter, der i den sidste tid har fundet vej til forskellige af landets blade. 1 betragtning af øjeblikkets alvor og sagens betydning har man fundet det rigtigst uden tøven at bringe de erholdte oplysninger til de ærede sognebestyrelsers kundskab. Disse gå ud på,* at det i virkeligheden ikke skal ligge udenfor mulighedernes grænse, at der imellem regeringen og det konservative parti i begge ting foreligger aftaler og drøftes planer, der er vel egnede til at vække enhver frisindet mands dybe harme og bekymring. Dog kan selvfølgeligt endnu intet vides med sikkerhed, da alle forhandlinger mellem de bestemmende partier føres i størst mulig hemmelighed; men ses blandt andet hen til samtlige ministres pludselige utilbøjelighed til selv i ubetydeligheder at fravige det en gang indtagne standpunkt i rigdagsdebatten, og tages samtidigt andre lige så betegnende træk i tilbørlig betragtning, synes det ikke helt utænkeligt, at regeringen virkelig omgås med planer om endnu en tid at byde den samlede folkevilje trods og yderligere, end allerede sket er, at bekæmpe menigmands indflydelse på statsstyrelsen ved en egenmægtig ophævelse af den almindelige valgret. Enhver frihedstro mand i landet vil vide at bedømme en slig handlemåde. Vi opfordre derfor herved de ærede sognebestyrelser til, hver i sin kreds, at samle meningsfællerne og — til støtte for vore valgte mænd på tinge — at fremkalde en kraftig tilkendegivelse af befolkningens uforandrede vilje til indtil det yderste at bekæmpe vore magthaveres færd. Angående bestemmelsen af de nærmere foranstaltninger, der hertil anses nødvendige, overlade vi alt til de ærede sognebestyrelsers bedste skøn. Kun skulle vi efter samråd med vore venner på rigsdagen henstille, at der gives meningsfællerne lejlighed til vedtagelsen af en, helst enslydende resolution, som „ tilsiger vore tillidsmænd på tinge vedvarende kraftig bistand i kampen for folkets ubeskårne frihed og ret. “ En lignende opfordring udgår i disse dage til samtlige kredsbestyrelser, og er det vort håb, at en sådan forhånds-protest, et sådant tusindstemmigt varsko, tilråbt vore modstandere fra hvert sogn i det hele land, endnu skal kunne bringe dem til fornuft og få dem til at afstå fra deres forbryderiske forehavende. Leve friheden og retfærdigheden! Leve mindet om voi’ uforglemmelige folkekonge, grundlovens for tidligt hensovede giver, kong Frederik folkekær! InituPinit==P. heruPher==b. heruPher==v. H. Johansen, sagfører. Indholdet af denne skrivelse vakte den største bevægelse blandt alle rådets medlemmer. Endnu før oplæsningen var helt til ende, udbrød Emanuel ganske bleg af ophidselse: „ Men det er jo oprør!... Det er jo landsforræderi! “ „ Ja, deri har du ganske ret... anderledes kan ingen ærekær mand kalde det, “ istemte sognerådsformanden. Og med en håndbevægelse og et tonefald, der erindrede stærkt om talerstolen, fortsatte han: „ Men det viser os, venner, at vi har handlet fuldkommen rigtigt i at gøre skarp front mod et sligt parti, hvis eneste formål er at klamre sig til magten, selv om det kun kan ske ved at sætte landets velfærd og fremtid på spil. Sådanne folk er ikke længer vore landsmænd... de er Danmarks fjender! “ „ Hør! “ drønede det som et hultklingende ekko inde fra tømrerens skægvildnis. „ Aldrig... aldrig vil det danske folk finde sig i en sådan skændsel! “ vedblev Emanuel ude af sig selv. „ Jeg foreslår, at vi endnu i aften sammenkalder alle meningsfæller og åbenbarer for dem, hvad der står på spil. Her er ingen tid at spilde. Vi vil rejse os som én mand og vise, at vi af yderste evne vil forsvare vor ære og ret! “ „ Så sagte, Emanuel... så sagte! “ sagde sognerådsformanden og lagde hånden beroligende på hans arm. „ Lad os frem for alt ikke forivre os! Bare rolig... dermed kommer man længst i politiken! Allerførst må vi ikke glemme, at vi jo foreløbig ikke véd noget med bestemthed... og man skal ikke kaste bøssen til kinden, før man ser bjørnen, siger et gammelt mundsprog. Og jeg for min del har nu en egen mistanke om, at det altsammen kan være rygter, som regeringens venner selv har sat i omløb for at skræmme vore mænd på tinge, kanske også sådan en bitte prøveballon, som de har sendt til vejrs for at vejre stemningen ude i landet!... Vi må huske, at den slags ting hører nu en gang med i politiken! “ vedblev han belærende og opløftede hånden. „ Derfor gælder det først og fremmest om, at man gennemskuer sine modstanderes taktik, før man selv handler. Lad os aldrig glemme det, venner! “ „ men dersom det nu ikke er tomme rygter... dersom man virkelig skulle gøre alvor af truslerne — sende rigsdagen hjem og sætte magten i rettens sted... hvad så?... hvad så? “ Sognerådsformanden så’ et øjeblik fast på Emanuel. Derefter sagde han langsomt, med rolig selvfølelse, idet han lod sin hånd synke tungt ned mod bordpladen: „ Dersom sligt skulle ske — hvad gud forbyde! — så rejser der sig landet over tre hundrede tusinde landboere og siger: nu er det nok! Nu skal det for alvor gælde et livtag om, hvem der er herrer her i landet, jer eller os!... Har jeg ikke ret? “ Ved de sidste ord vendte han sig mod de tre skibberuppere, der alle svarede med kraftige „ Hør “, medens den lille tykke vejlbybonde ovre fra den anden side af bordet ivrigt tilnikkede ham sit bifald. „ Jeg foreslår nu, “ — vedblev han — „ at vi sammenkalder til et møde førstkommende søndag aften i forsamlingshuset. Her skal jeg gerne påtage mig at udvikle situationen, således som den til den tid foreligger, hvorefter vi vedtager den foreslåede resolut

1877_Barner_DetForsvundneManuskript

Conradine

Det Forsvundne Manuskript

Barner

Barner

Det Forsvundne Manuskript

female

1877_Barner_DetForsvundneManuskript.pdf

Conradine

Barner

dk

Det forsvundne Manuskript

Novelle

n

gothic

Høst

KB

Senere Barner-Aagaard.

pdftxt

nan

nan

O

Første del. 1. En varm junidag vare to personer samlede i havestuen på herregården Vilstrup, beliggende på Sjællands vestkyst nær ved store belt. Den æeldste, en herre på hen ved et halvhundrede år med ordensbånd, ville vi forestille læseren som etatsråd Peter Holsted. Damen, der synes et par år yngre, er hans søster, enkefru Otilie Hilton, godsets ejerinde. Etatsråden er af middelhøjde og ikke fri for anlæg til korpulence. Hår og bakkenbarter have endnu bevaret deres friske brune farve, panden er høj og noget fremstående, tykke mørke øjenbryn buste sig over hans temmelige små øjne, der til dels beflygges af et par briller. Men disse øjnes blik er desuagtet så betegnende og gennemtrængende, at man ikke kan undlade at bemærke det. Snart er udtrykket mildt, snart listigt, kløgt eller iagttagende. I dette øjeblik ser harr med ømhed på søsteren, hvem han blidt kærtegner med sin ualmindelig smukke, velformede hånd. „ Du er umættelig, Peter, “ lød fruens. Ord. „ Det ender med min ødelæggelse. “ „ Men føler du. da ikke glæde og stolthed over at have en Broder, hvis navn er verdensberømt? „ Jo tilvisse, men det undrer mig ofte, at din hæder ikke indbringer dig flere penge. “ „ Videnskaben bliver desværre kun dårlig lønnet. Desuden mine mange rejser, — “ „ Ja, du har net. Dine rejser og dit drivhus ere i stand til at fortære en herregård. “ „ Betænk udbyttet. Næsten ethvert zoologisk Musæum i Evropa kan takke mig for værdifulde eksemplarer af insekter. Hvilke oplysninger har jeg ikke allerede skænket videnflaben. Og nu mit sidste store, omfangsrige værk, som jeg har arbejdet på i flere år! — det vil-skaffe mig udødelighed. Jeg har bestemt, at det på samme tid skal udkomme i otte forskellige sprog, ledsaget af min levnetsskrivelse, hvori du naturligvis bliver nævnet som en af vidensfabens velynderinder. “ „ Jeg vil ikke nægte, at jeg glæder mig meget til at se dette værk trykt. Når det blot ikke var forbunden med så stor bekostning. Det er ufatteligt, at videnskabernes selskab ikke understøtter dig mere klækkeligt. “ „ Deres pengesummer er kun tilstcekkelige til at tilfredsstille en smule lergjærrighed, “ lød etatsrådens hånlige svar. „ Din er unægtelig stor, “ sukkede fruen. „ Du glemmer, at den udspringer fra min sande kærlighed til entomologien, min dybe, ubegrænsede interesse for dette store studium, som kun så få forstå at skatte. “ „ Dersom jeg ikke havde en søn, ville jeg ubetinget ofre min hele formue på at stå dig bi, “ Forsikrede søsteren, „ men jeg har pligter mod aleksis. Jeg kan ikke forsvare fremdeles at berøve ham så store summer af hans arv. Betænk, hvilken betydelig gæld jeg måtte afbetale for dig efter min 2egtefælles død. — dernæst, kære Broder, din husholdning er meget kostbar. Du er en ynder af bordets glæder. “ „ Du vil vist ikke, at jeg skal svække mit legeme, ødelægge mit helbred ved en smålig sparsomhed og derved forkorte mit liv, før målet er nået? “ „ Nej, langtfra, men jeg tvivler om dine folks redelighed. “ „ Hvad skal jeg gøre? En pebersvend er jo aldeles overladt i deres magt. Mine arbejder tillade mig ikke at spilde min tid med husholdnings regnskaber. “ „ Disse mangler må afhjælpes. Der falder mig en tanke ind. Peter! Du bør gifte dig. “ „ Jeg siulde bebyrde mig med en hustru? “ „ Hun må naturligvis have formue. “ „ Ligemeget, hun bliver dog til plage og tidsspilde for mig. “ „ Vi må fe at finde en pige, som ikke er i besiddelse af personlige fordringer. “ „ Jeg takker dig, min gode søster, for dit velmente råd, lød hans svar i en spottende tone. „ I aften rejser jeg til København. Skriv mig så til, hvor stor en sum jeg må hæve. “ „ Min gode Peter, du løber ikke fra legtestanden, nu jeg har besluttet at bortgifte dig. Således som sagerne stå, er det den eneste måde at redde min søns formue på, og udødeliggøre vore navne. “ „ Du glemmer, at du skylder mig erstatning for de mange timer, jeg ofrer på at undervise aleksis. Den knægt har ikke interesse for videnskaben. “ „ Det sial du dog ikke sige.. Han har megen sands for naturen, men de lærde detailler, alle de latinske og tekniske benævnelser trætte ham. “ „ Han er en doven krabat, der har du hovedgrunden. Har man hørt mage! Han keder sig ved at lære orismologi, han kan ikke forstå, hvor uhyre interessant det er at kende de mangfoldige forskellige udtryk på insektlegemernes bestanddele, dyrenes farve, organer, hele ejendommelige fysiologi, — “ „ Hvad mig angår, “ afbrød fruen ham, “ da ved du, at jeg, for fuldkommen at kunne følge og skatte din virksomhed, endog har lagt mig efter det latinske. Sprog. “ „ Du er en sjælden søster. Kunne jeg finde en hustru som dig, så “ — „ Der gives intet fuldkomment i verden. Den åndelige sympatti kan du ikke vente at opnå hos en kvinde, som du forlanger skal bringe dig formue. Du må være tilfreds med, når hun blot er i besiddelse af et nogenlunde tækkeligt ydre. “ „ Skønhed uden ånd, “ spottede Holsted. Er vistnok ikke meget værd, “ faldt søsteren ham i talen, „ men erindre dig, hun skal være bemidlet. Ved hjælp af hendes penge kan du hæve dig på en æresføtte, som videnskabens dyrkere i eftertiden skulle betragte med beundring og ærefrygt. “ Broderen lod hendes ord ubesvarede. Det var tydeligt, at tanken om et legtestab forekom ham alt andet end tiltalende. „ Det er sandt, “ begyndte fruen efter et øjebliks pavse, „ jeg har nylig læst en afhandling af den store entomolog Ungersen. Den har vakt min højeste beundring. Har du intet senere hørt angående hans skæbne “? Holsted havde rejst sig og stillede sig således i -vinduet, at han vendte ryggen til søsteren. „ Aldeles intet, “ lød hans svar. „ Jeg troede, du havde erkyndiget dig derom på dine rejser. Enhver, isærdeleshed en videnskabsmand må kunne føle med ham. Jeg kan ikke tænke mig en skrækkeligere tildragelse. “ „ Tiden har udslettet mindet om den. Der er ingen, som beskæftiger sig mere med Ungersens historie. “ „ Da synes jeg dog, at hele den videnskabelige verden måtte sørge med ham over det tab, han har lidt. “ „ Bah! Der gives vel naturforskere, hvis værker kunne erstatte hans forsvundne manuskript. “ Holsteds svar var kort og ubehageligt. Fru Hilton gav samtalen en anden vending, da hun mærkede, at en vrede var i færd med at bryde ud. Hun vidste, at broderens skinsyge let var vakt, når det gjaldt om en anden videnskabsmand, og hun antog dette for grunden til det onde lune, der pludselig sporedes hos ham. Ifølge sin bestemmelse forlod etatsråden Vilstrup samme dags eftermiddag. Næppe var vognen, der førte ham bort, kørt ud af gården, før aleksis Hilton stormede op ad trappen, iført en let jagtdragt med en tafle hængende i nem over skulderen og en bøsse i hånden. Uagtet han kun var nitten år, var han høj og kraftig udviklet, med et smukk, åbent og livligt fysionomi. „ Du burde i det mindste have sagt din onkel farvel, “ bebrejdede Fru Hilton, da sønnen trådte ind til hende. Det unge menneske for hen til sofaen, greb moderen om livet og kyssede hende. „ Vær ikke vred, lille moder, jeg bekender min synd, men du ved ikke, hvilken rædsel jeg har for onkel Peters forelæsninger. “ „ Du volder mig altid sorg, aleksis, over din utilgivelige dovenflab. “ „ Så, nu er jeg igen bleven anklaget. Onkel opirrer dig altid mod mig. Himlen skal vide, at mit ophold i hans hjem ikke er misundelsesværdigt. Den eneste gode tid jeg har, er, når jeg kan strejfe her omkring på godset. “ „ Og ingenting bestille. “ „ Moder, du gør mig uret. Spørg min sproglærer og min historielærer, kort sagt alle mine andre lærere om nogen af dem har årsag til at beklage sig over mig. “ „ De rose dig meget. Det er mig derfor uforklarligt, hvorfor du altid viser dig fra en så ufordelagtig side overfor onkel Peter, som er så god at bibringe dig de interessanteste af alle kundskaber? “ „ Men som jeg ingen pris sætter på at erhverve mig. Hvorfor skal jeg altid tvinges til at beskæftige mig med en videnskab, der er min natur imod? Tanken om onkel Peter, orme, ædderkopper og alskens kryb er bleven uadskillelig forbunden hos mig, og du ved nok, at jeg ikke kan fordrage nogen som helst af flige usympathetiske skabninger? “ „ Aleksis, du forglemmer, at det er min Broder, du taler om. En mand, som nyder almindelig anseelse, og hvis navn du kun bør nævne med stolthed og højagtelse. Desuden, hvad kan du have imod disse industrielle småvæsener? “ „ Jeg tvivler ikke om, at de er yderst respektable i deres egne stater og indtage en hæderlig plads i deres samfundskredse, men jeg foretrækker at befinde mig i selskab med mennesker, dernæst med min dejlige, kloge Roland, der minder mig om st. -bernhards hundene, Isabella, min ædle fuldblodshoppe og mine nydelige småfugle, selv en ørn og grib kan dog i det mindste flyve tilveirs. “ „ Du taler ligesom om bien, myggen og fluen ikke også havde vinger. Se blot, hvor let denne flue svæver gennem stuen og denne bræmse med sin vidunderlige summen, sin sprudlende livsfylde og sin rastløse Iver. “ „ Tak! jeg er helst fri for at gøre dens bekendtskab. — jagten var heldig i dag. ' her skal du se et par vildænder, som din husholdersfe vil blive henrykt over — men det er nok bedst jeg kommer ned i køkkenet med dem. “ Aleksis skyndte sig ud af værelset uden at give moderen tid til at komme frem med den straffeprædikæn, som var ham tiltænkt. Hans karakter var i enhver retning forskellig fra moderens og onkelens, hvilket fra hans tidligste barndom havde fremkaldt mange scener og kampe mellem dem. Den selvforgudelse, som Holsted isærdeleshed med hensyn til sin stilling som videnskabsmand stedse lagde for dagen, indgød ham en formelig aversion, og det var hans største kval at skulle stå under onkelens herredømme, ligesom aleksis med grund frygtede for dennes indflydelse på hans moder. Uagtet han endnu var for ung til fuldkommen at gennemskue al den egoisme og underfundighed, der boede i Holsteds indre, svigtede aleksis Hiltons sunde dømmekraft ham dog ikke i opfattelsen af onkelens karakter. 2. Få mile fra Fru Hiltons gods lå kammerråd Erløvs ejendom. Forhuset var en lang, hvid enetages bygning, omgiven af en stor have, gårdsrum og solide udbygninger. Værelserne vare rummelige, men lave, udstyringen gammeldags og tarvelig. Kammerråden, en lille, mager mand sad i sin lænestol iført en gul lærreds dragt og med en lang pibe i munden. På bordet stod en kaffekop, hvoraf han jevnlig drak, medens han fortrolig underholdt sig med sin gamle ven, forvalter arngrim, der i en række af år havde været hans husfælle. Hele egnen kendte kammerråd Erløvs ringe forstand, men store særheder og egenkærlighed, som fandt en sympathetisk genklang i forvalter arngrims sjæl. Denne sjældne overensstemmelse havde. Så uadskillelig bunden de to venner til hinanden, at kammerråden havde vænt sig til kun at se med arngrims øjne, høre med hans øren og dømme med hans dømmekraft. Iøvrigt levede han næsten som en eremit på sin gård alene optaget af tanken om at forøge sin kapital og få sin eneste datter og arving anbragt på en måde, hvilken efter hans anskuelser ville være bedst for hende selv og hans formue. Forvalter arngrim delte disse interesser, eftersom han også mente at have en rettighed over Agate. Han havde nemlig sammensparet en lille kapital, og da han ingen slægtninge havde, var Agate udset til ligeledes at blive hans arving. Uagtet lykken således syntes at begunstige den unge pige, var dog alle enige i at beklage Agate Erløv, og ynkes over den opdragelse, der måtte blive hende tildelt af et trekløver somkammerråd Erløv, forvalter arngrim og frøken knop, en ubetydelig, meget lidt. kundskabsrig, men retskaffen og godmodig lærerinde, der imidlertid til stor fortrædelighed for kammerråden døde året før vi indføre læseren i hans hjem. Efter de to herrers miner at dømme måtte samtalen dreje sig om et meget ubehageligt emne, hvilket let kunne hænde, da de havde for vane at skabe sig selv de mest urimelige bekymringer. „ Det forholder sig som jeg siger, “ forsikrede arngrim. „ Alle de unge labaner her på egnen have øre på pigebarnet. Papa har mønt, der har vi grunden. “ „ Ja penge, penge trænge de alle til, disse fattige løjtnanter og ligeså tomhændede landvæjens elever, der gå på i agt efter gårde, “ tilføjede Erløv. „ Fuldkommen sandt. Ingen af dem have noget imod at leve af svigerfaders pung. Når de blot ikke få fat i pigebarnet og sætter hende kjæclighedsnykker i hovedet. Unge veninder må vi også omhyggelig holde hende fra. De lære hende at føre os bag lyset. “ „ Arngrim, salig knop tager mig med sig i graven. Hvem skal nu passe på Agate? — hele min ro bliver ødelagt. Jeg kan ikke engang i fred sove min middagssøvn. At tænke på at min formue, som jeg i år og dag har sammensparet, skulle falde i hænderne på en ødeland, det er ikke til at udholde. Desuden irriterer det mig, at en mængde af spekulanter pønse på at lægge snarer ud for mit uskyldige barn. “ Døren blev åbnet, og en ung pige på sytten år trådte ind. Hun kunne ikke gøre fordring på at kaldes smuk, uagtet hendes ydre var tiltalende. Det friste lille ansigt var omgivet af blonde krøller, øjnene livlige og af en grønlig grå farve, munden villig til at forme sig til et smil. „ Agate, “ tog kammerråden ordet, „ i eftertiden forbyder jeg dig at forlade gården eller aflægge nogetsomhelst besøg uden at være ledsaget af mig eller arngrim. Dine spadsereture må du indskrænke til haven. “ Den unge pige begyndte at græde. „ Siden frøken knop døde, er jeg aldeles ene og forladt, “ klagede hun. „ Du og arngrim tage mig jo aldrig med noget sted, bøger må jeg ikke få, og nu skal jeg berøves enhver frihed og indespærres som en fange. “ Erløv afbrød hende. I hjertet gjorde det ham ondt at fe datteren bedrøvet. Han lovede at tænke over, hvad han kunne gøre for hende. Agate gik ud i haven, og de to venner begyndte at drøfte sagen. „ Du må tage en ældre dame i huset, “ var arngrims forslag, „ at hun kan våge over Agate. “ „ Ikke for alt i verden. Skulle jeg pålægge mig en sådan daglig gene? Salig knops lige får jeg ikke. “ „ Så ser jeg ingen anden udvej, end at du opholder dig en vinter i hovedstaden, og fører din datter noget omkring i verden. “ „ Er du fra forsfanden? “ „ Men vor formue? — dør Agate ugift, hvem skal så arve den? — det er måske din hensigt, at der ad åre skal oprettes en velgørenheds anstalt for drenge eller piger her på godset? “ „ Vorherre bevare mig! Hvad kommer andre folks børn os ved? — arngrim, den sag må nøje overvejes. Fra denne dag blev det stadig drøftet mellem de bedagede venner, hvorledes det var klogest at forholde sig med hensyn til Agate, men resultatet af deres samtaler var altid: „ I morgen kunne vi jo atter tage dette under behandling. “ Imidlertid blev forvalteren sendt ud for at forhøre sig om et eller andet hjem, der kunne afgive et passende opholdsted for den rige arving, men hans særhed bragte ham til overalt at støde på uoverstigelige hindringer. Således stod sagerne, da en nedslået karet, forspændt med fire heste, en formiddag kom kørende ind i gården. „ Fru Hilton ønskede gerne at hilse på kammerråden, “ Meldte stupigen. Medens Erløv iførte sig en mere passende dragt til at kunne præsentere sig for den uventede gæst, gik Agate ind i dagligstuen for at modtage hende. „ De er bestemt Agate Erløv, “ udbrød Fru Hilton ved synet af den unge pige. På dennes bekræftende svar vedblev hun: „ Jeg kunne øjeblikkelig genkende deres afdøde moders træk. Nu vil jeg betro dem, min søde pige, at det hovedsagelig er for deres skyld jeg er kommen hertil. “ „ Virkelig? “ - „ Ja. Deres moder var en kær ungdoms veninde af mig. “ „ O! Så fortæl mig lidt om hende. “ „ Gerne. “ Fru Hilton trykkede Agates hånd og trak hende ned i sofaen ved sin side. Da Erløv omsider havde fået sin påklædning i ceremoniel orden, fandt han de to damer i fortrolig samtale med hinanden. „ Det er mange år siden jeg har haft den ære at se fruen i mit hus. “ „ Hvis er skylden? Alene deres, hr. Kammerråd. Jeg må skænde på dem, fordi de ikke siden deres hustrus død har besøgt mig med deres lille datter. “ „ Jeg lever så stille, udelukkende beskæftiget med at styre min gård, “ undskyldte Erløv. „ Men, kan de da ikke forstå, at det måtte interessere mig at lære min afdøde venindes datterat kende? “ „ Vistnok. — jeg takker dem i sandhed, frue, for deres besøg. Agate er nu en voksen pige, og — jeg kunne ønske at rådføre mig med en ældre, erfaren dame angående hende. “ „ Tal kun åbent. Er der noget, jeg er i stand til at gøre for hende, vil det være mig en sand glæde. “ Agate havde imidlertid forladt værelset for at hente nogle forfriskninger, og Erløv betroede nu Fru Hilton sin sorg over frøken knops død. „ Den unge pige trænger visselig til kvindelig omgang, “ svarede hun. „ Efter alt at dømme er hun for meget overladt til sig selv. Ifald de en kort tid ville betro hende til mig — de kan være siker på, at jeg i enhver retning skal våge over hende med moderlig omhu — så kunne jeg jo nøiere tænke over, hvorledes jeg kan hjælpe dem. “. „ Bedste frue, jeg kan ikke noksom takke dem. Når det kun ikke er for meget at bebyrde dem med min datter. “ „ På ingen måde. Min søn er netop i denne tid i besøg hos en af sine venner, jeg lever derfor så ensomt på mit gods, at den unge piges nærværelsæ vil være til sand opmuntring for mig. “ kammerråden modtog nu tilbudet med henrykkelse. Fru Hiltons indbydelse kunne ikke være kommen ham mere belejlig. Inden hun forlod gården, var det bestemt, at hans vogn den følgende dag skulle bringe Agate til Vilsfrup. Den unge. Pige var jublende glad over at skulle besøge den elskværdige frue, og arngrim lykønskede sin ven til, at et så rigt og anset hus åbnede sig for hans. Datter. Som læseren vistnok aner, var Fru Hiltons besøg hos kammerråd erlpv ikke uden bihensigt. Siden hin samtale med broderen havde hun brudt sit hoved med, hvor hun skulle finde en rig brud til ham, og var omsider standset ved den velhavende proprietærs datter. Hun vidste, at Erløv i årenes løb havde sammensparet en betydelig formue. At vinde denne for broderen skulle nu være en opgave for hende. Dog var det ikke med udelt glæde, at hun lagde hånd på værket. Otilies forgudelse af etatsråden var så stor, at hun ikke uden misundelse kunne tænke sig, at en anden kvinde skulle fortrænge hendes plads hos ham. Hun kendte Holsted tilstækkelig til at vide, at dette kun kunne fle, såfremt den pige han blev forenet med var de fleste andre kvinder overlegen i kundskaber, men frem for alt, delte hans interesser og nærede en uindskrænket beundring for hans virksomhed. Da Agate. den følgende dags formiddag ankom til Vilsfrup, blev hun med hjertelighed budt velkommen af godsets frue, som snart søgte at vinde hendes fortrolighed. Den ældre, erfarne kvinde opdagede hurtig, at Agates hjerte endnu var frit, og at hun var en elskværdig, naturlig pige, men blottet for kundskaber, der gik ud over de almindelige skolelærdomme. Fru Hiltons egenkærlighed følte sig glad over denne opdagelse, der til dels betog hende frygten for, at Agate skulle blive hende en farlig medbeilerske i det punkt, hvori hun ikke kunne tåle at blive tilsidesat af broderen. Dog var hun ikke fuldkommen beroliget, før hun havde udgransket hvorvidt den unge pige var modtagelig for dybere videnskabelige interesser. En morgen spadserede de to damer i haven. Da Agate havde en levende sands for blomsler, standsede hun ved hver en smuk plante for at beundre den. „ Den stakkels busk, hvor den ser vissen ud. De afskylige insekter have næsten ganske fortæret bladene, “ ndbrød hun pludselig. Fru Hiltons blik fæstede sig på hende med et besynderlig blandet udtryk. „ Det synes, at de har imod disse små guds skabninger? “ „ Ak! kære frue, jeg tror næsten ikke, at de er Vorherres skabninger. Frøken knop fortalte mig, at man siger, „ den gode gud har skabt verden, men djævelen har skabt insektet. “ „ Hvilken tåbelighed! — lad mig nu høre, hvad de personlig kan have imod disse dyr? „ At de er fjender af hvad vi glæde os over. De ødelægge træer, blomster og planter. “ „ Det er ifølge naturens vise bud at disse små udryddere skaffe det overflødige af vejen, og er dæmpere for en alt for frodig vegetation. “ „ Men insekterne tage jo føden fra menneskene, “ Vedblev Agate. „ Min lærerinde har fortalt mig, at oldenborrernes larver eller en sværm græshopper undertiden lægge hele marker øde. “ Fru Hilton takkede af ganske hjerte Agates salig guvernante. Hendes elev ville forhåbentlig aldrig komme til at samstemme med en mand som etatsråd Holsted. „ Og dog er de små dyrearter aldeles nødvendige for vor tilværelse, “ tog fruen til genmæle. „ Lad os til en sammenligning fremføre ilden. hvilken ubeskrivelig nytte have vi ikke af dens varmende, lysende flamme, og alligevel kan samme tilintetgøre, ødelægge og forårsage os grænseløse smerter. Kan vi undvære det lægende, nærende og vederkvægende vand? Og dog er en oversvømmelse istand til at anrette ubodelige ulykker. “ Jeg forstår ikke, at de sammenligner det ubetydelige kryb med de store elementer, “ bemærkede Agate. „ Har de da aldrig hørt, at mange af insekterne ere vor klodes bygmestere, når de små skaller hvormed deres legemer er bedækkede gå over til kridtformationer, der danne til dels hele bjergkæder, samt grundlaget for uhyre strækninger af jorden? — og ved de ikke, at vi ikke kunne leve uden disse myriader af infufionsdyr, der rense luften og blande sig med vor ånde? “ Agate så tankefuld på hende. „ Den almægtige gud kan vistnok vende alt til det gode og nyttige, men i levende live er de fleste insekter mig modbydelige og frastødende. “ En spraglet sommerfugl flagrede forbi. „ Mener de også, at nymfen, som indeslutter denne bevingede blomst — for at tale poetisk — er en af den ondes frembringelser? “ spurgte Fru Hilton, der næppe kunne skjule sin spot. „ Nej, men jeg forstår ikke, at man kan sammenligne sommerfuglen med den menneskelige, frigjorte sjæl. “ „ Hvorfor ikke? “ „ Fordi sommerfuglen kryber seks år om i ormeskikkelse, men når den smuk og fri afkaster sin stygge ham, er dens vinger næppe i stand til at bære den i to måneder på dens flugt over jorden. “, /jeg giver dem ret i, at kun en digter tør tillade sig en slig sammenligning. Hvad derimod sommerfuglens tidlige død angår, da har videnskaben formået at opdage grunden dertil. Den gerning, som sommerfuglen endnu har at udføre er, at. den skal blive moder. Mærkværdig nok synes erindringen om hendes tidligere tilværelse ikke ganske at være udslettet hos hende, eftersom hun altid ved at finde en passende bolig til sit barn. Når hun har udført dette hverv, må hun dø, fordi hendes ætteriske natur ikke tillader hende at leve på samme sted, som den lille orm. “ Agate svarede ikke. Hendes ældre ledsagerinde mærkede, at hun helst ville ophøre at tale om dette emne, og hun selv brød sig ikke om at genoptage det, eftersom hun nu havde erfaret, hvad hun ønskede at vide. Af klog beregning havde Fru Hilton valgt en tid, da aleksis var fraværende, til at udføre sit legteflabsprojekt. Hun vidste, at sønnen ikke ville have undladt at give Agate en beskrivelse over etatsråden og hans ejendommeligheder, hvilken rimeligvis kunne have forstyrret hele planen. Få dage efter den unge piges ankomst til Vilstrup, fortalte Fru Hilton hende, at hun ventede et besøg af broderen. Nogle unge piger, døtre af en embedsmand i den nærmeste købstad, vare allerede ankomne til gården. Ved at omgive Agate med jevnaldrende håbede fruen at forhindre enhver samtale om naturvidenskabelige genstande mellem Holsted og kammerrådens datter, da den store uoverensstemmelse i karakterer og anskuelser ellers let for tidligt kunne blive klar for begge parter. De fremmede unge piger havde fra børn lært at se op til etatsråden, hvem de omtalte med megen højagtelse til Agate, og Fru Hilton kunne ikke noksom fortælle hende om sin kærlighed til broderen og dennes fortræffelige egenskaber. På denne måde var den unge pige bleven forud gunstig stemt mod ham, hvis personlige optræden og ydre imidlertid gjorde et snarere modsat indtryk på hende. Holsted henvendte sig ikke meget til Agate, men hans blik hvilede hyppigere på hende end på den øvrige del af de kvindelige gæster, med hvem hun som oftest spøgte muntert. Agate kendte ikke til koketteri eller den kunst at gøre sig bemærket ved påtagen naivitet. Hun var beskeden i sin fremtræden, men man så hende livsglad og fornøjet at være anfører for små ungdommelige lege, når hun var alene med sine jevnaldrende. „ Er det ikke en net lille brud, jeg i mit stille sind har udvalgt til dig? “ spurgte Fru Hilton broderen da de to stod ene i verandaen og iagttoge ungdommen. „ Ilde er hun ikke. Det bedste er, at hendes store ungdom gør hende uskikket til endnu at have fattet selvstændige anskuelser og meninger. “ „ Du synes at have tænkt nøjere over mine sidste breve, og derefter kommen til erkendelse af, at et ægteskab med en formuende pige næsten. er en nødvendighed for dig, “ ytrede fruen fornøjet. Han trak på skulderen. „ Du har jo nægtet mig den sum, jeg anmodede dig om. “ „ Fra den time du ægter kammerråd Erløvs datter har du ikke mere min hjælp fornøden, og kan udelukkende ofre din tid til udarbejdelsen af dit store værk. “ Holsted kastede et alt andet end venligt blik på søsteren. „ Men er du nu også siker på, at Erløv ikke sparer på medgiften? Han skal være økonomisk til det yderste. “ „ Det er hovedsagelig af kærlighed til datteren. I hjertet er han en god fader, men en stor særling og et eko af sin ven, forvalter arngrim. Du skulle vel ikke kende denne herre? “ „ Jo. Jeg traf ham for et par. År siden på en rejse. Vi spiste sammen og blev særdeles gode venner. “ „ Det er jo over al forventning heldigt! Så har du forhåbentlig nøglen til Erløvs pengeskrin. “ Med glæde bemærkede Fru Hilton allerede den følgende dag, at etatsråden flere gange viste Agate små opmærksomheder. Den unge pige var høflig, men tilbageholden mod ham. I sit inderste følte hun sig mere frastødt end tiltrukken af den lærde naturforsfer, hvem hun helst undgik. 4. En eftermiddag var den lille kreds samlet i havestuen. Det var regnvejr, og ungdommen vidste ikke, hvorledes den skulle fordrive tiden. „ Har du ikke oplevet et eller andet interessant lille eventyr, hvormed du kunne more vore gæster? “ Spurgte Fru Hilton broderen. „ Måske, “ lød etatsrådens svar. „ Den vise Salomon fandt det ikke under sin værdighed, at skænke insekterne opmærksomhed, ligeså lidt som visdommens venner i den hedenske verden, eftersom aristoteles har grundlagt entomologiens videnskabelige historie. Damerne ville forhåbentlig derfor ikke finde det besynderligt, at jeg, der gerne ønsker at gå i disse vismænds fodspor, meddeler dem en historie om en bi? “ På de unge pigers opfordring vedblev han: „ Som ungt menneske opholdt jeg mig en sommer en kort tid ved et badested i det sydlige Frankrig. En smuk tysk dame blandt gæsterne havde erobret mit hjerte, og jeg tilsidesatte næsten mine studier for udelukkende at følge den indtagende kvinde, der flagrede om som en demoiselle. Lunefuld, urolig og elegant, udfoldende sine glimrende, spraglende toiletter, syntes det, som om en indre glød havde gennemtrængt hendes ydre, og afspejlede sig i teint, øjne og bevægelser, men frem for alt i de rødlig gyldne ildfunker, der udgik fra hendes hår, når solen beskinnede det. Aldrig var hendes lighed med en demoiselle større, end når hun fløj afsted som en amasone og hendes blå eller grønne slør udfoldede sig som vinger, der syntes at bære hende til en vedvarende kjærlighedsleg. En morgen vandrede vi sammen. Let og urolig flagrede hun ved min side. Da kom vi forbi en rosenbusk. Hun ville, at jeg skulle plukke en blomst, for at give den til hende. I det samme så vi en bi, der brummende omkredsede det sted, hvor den smukkeste rose sad. „ Den er øjensynlig indtaget i den yndige blomst, “ Udbrød hun, „ hvilken generende tilbeder. “ Jeg udstrakte ubekymret hånden for at plukke rosen. Bien fløj lige mod mig, men fik i samme nu et så stærkt slag af min ledsagerindes lommetørklæde, at den faldt som død til jorden. Jeg studsede, ubehagelig berørt. Min bedårende demoiselles handlemåde bragte illusionen til at svinde, og fremstillede hende for mig som slet og ret kvinde. Jeg foragtede den tåbelige, barnagtige frygt, der havde bragt hende til at begå et mord på en lille skabning, som i sit slags var en fuldkommen skønhed. Hun var glad triumferende over sin gerning, og ventede sikert en varm tak fra min side, men dette uventede kærligheds bevis, som hun havde givet mig ved at redde mig fra biens stik på en få hensynsløs måde, virkede aldeles afkølende på mig. Ligegyldig rakte jeg hende rosen, og bøjede mig, for med forsigtighed at pirre ved bien. Den lå ubevægelig. Tavs og adspredt fulgte jeg demoisellen til badehotellet, bød hende hurtig farvel og ilede tilbage til rosenbnflen for endnu engang at forvisse mig om, at bien virkelig var død. Med lorgnetten opdagede jeg allerede i nogle skridts afstand, at den lå på samme plet,, men pludselig så jeg den strække sine ben og vinger, og rafl og let hæve sig i vejret. Jeg stod ubevægelig, opfyldt af beundring over dyrets snuhed, som uden tvivl havde bragt det til at anstille sig som livløs for at føre sine forfølgere bag lyset og derved unddrage sig dem. Mens forsigtighed havde ligeledes bragt den til at vente så længe, indtil den troede sig frelst og ubemærket. Til min forundring fløj den imidlertid ikke bort, men vedblev at kredse om samme sted, tilsyneladende optaget af en ganske usædvanlig travlhed. Jeg tog plads på en bænk ligeoverfor og iagttog den indtil aften. Næste morgen ved daggry indtog jeg atter min observationsplads, som jeg næppe forlod for at nyde mine måltider, da jeg havde befalet opvarteren at bringe mig den fornødne føde. Bien syntes ikke at give sig tid til at tage næring til sig, men var i uafbrudt virksomhed. Den fløj frem og tilbage, op og ned, plukkede små stykker af rosentræets blade og forsvandt med dem i et hul i jorden. Jeg måtte beundre denne lille skabnings arbejdskraft, og var siker på, at her foregik noget ualmindeligt. Omsider efter fire dages forløb forsvandt bien, og jeg søgte nu at komme til kendskab om dens gerning, ved at anstille en undersøgelse på det sted, hvor -den plejede at forsvinde med sit materiale. Hvad jeg mr vil fortælle dem, mine damer, vil måske forundre dem, uagtet flere af videnskabens dyrkere foruden mig have gjort samme opdagelse. Bien havde af nogle og tyve små stykker af rosentræets blade dannet to vugger i form og størrelse som to fingerbøl. I hver vugge lå et 2eg, og på bunden lidt honning, det eneste moderen havde at efterlade sine små. Nogle af- stykkerne af bladene vare sirlig tilskårne i rund form og anbragte som dække til værn mod regn og kulde. Således opfyldte rosenbien sine moderpligter, og jeg var rigelig belønnet for mine udholdende iagttagelser. “ „ Men den smukke demoiselle? “ spurgte en af de unge piger. „ Var imidlertid fløjet sin vej, og jeg så hende aldrig mere. “ Agate sad tavs og betragtede etatsråden alvorsfuld. på hans opfordring ytrede hun sin mening højt. „ Den lille bimoders virksomhed er få vidunderlig, at den næsten lyder som et eventyr, men jeg fatter dog ikke, at man kan glemme et følende og intelligent væsen for en lille maskine. “ „ De tager storlig fejl, Agate, “ tog Fru Hilton ' med varme ordet, „ når de mener, at bierne handle instinktmæssig. Italieneren malpighi har bevist, at insektet har et hjerte- “ „ Min søster har fuldkommen ret, “ tilføjede Holsted, „ og jeg er overbevist om, at disse dyr heller ikke er blottede for forstand. Jeg skal øjeblikkelig give dem flere eksempler herpå. “ Holsted fremførte adskillige og sluttede med at spørge, om hun kunne anføre grunde mod de forbavsende kjendsgjerninger, der gennem naturforskerne ere blevne åbenbarede for den tænkende menneskehed? Agate indså, at dette var hende umuligt, og dog syntes etatsrådens fortællinger ikke at gøre det indtryk på hende, som han havde ønsket. Der var noget, hende selv uforklarligt ved Holsted, som indgav hende ulyst til at hylde hans anskuelser. „ Siden min Broder fortalte den lille historie om bien, er det næsten som om de flyede ham, “ ytrede Fru Hilton et par dage senere til den unge pige. „ Etatsråden forekommer mig at sætte insektet over mennesket, “ lød det åbne svar, „ og dog kan ingen benægte, at dette er den ypperste af alle guds skabninger. „ Men ikke ethvert menneske udfylder sin plads her på jorden. Det lille insekt virker i sin korte levetid med alle sine evner og al sin arbejdskraft, medens mange mennesker er så ørkesløse, at man uvilkårlig spørger: til hvilken nytte blev dette menneske fladt? — det har stødt dem, at min Broder glemte den åndstomme kvinde for den virksomme bi. Når de lærer ham nøjere at kende, vil de først ret. komme til at forstå den dybde, der findes i hans sjæl. Endnn ved de ikke, hvilke opofrelser han er i stand til at gøre for sin v

1885_SchandorphS_DetGamleApothek

Sophus

Det Gamle Apothek

Schandorph

Schandorph

Det Gamle Apothek

male

1885_SchandorphS_DetGamleApothek.pdf

Sophus

Schandorph

dk

Det Gamle Apotek

roman

Reitzel

nan

nan

LEX_CANON

I. Apotteket var det ældste og smukkeste hus i byen. Skønt de svære røde munkesten vare skjulte af brun cementafpudsning, så det helt ærværdigt ud med de snørklede jernankere i murene, med de to stejlt stentrapper med smeddejernsrækværk og blankt skinnende messingknapper, med den gottiske renæssancekvists slyngede gavllinier og med årstallet 1616 bredt udspændt under samme kvists to vinduer. Op over første sal nåde fire gamle hestekastanietræer op og gjorde persienner og jalousier overflødige. Langt ud på gaden røbede apotteket sin tilværelse ved en krydret Duft, den mest aristokratiske, der kunne indåndes på denne bys gader og stræder, hvor om sommeren hver rendesten blev en pestsvanger kloak. De omkringliggende talrige enetages bluse så ud som plebejere, de enkelte treetages som moderne parvcnuer eller svindlere ved siden af denne gamle, patriciske borgergård, der i mindst hundrede år havde været apottek, været i den samme slægts eje, thi søn efter fader havde stadig været apotteker. Slægtens velstand var vokset jævnt, og gården havde kun undergået få forandringer indvendig. Så længe de ældste folk i byen kunne mindes, havde apotteket været byens flotteste hus, medens det var gået op og ned med købmandshusene navnlig i de sidste tre decennier. Den store sal i første etage med sit stukkaturloft og sin sandstenskamin havde tjent til theaterlokale i trediverne, da dilettantkomedierne florerede. Mangen ægteskabsforbindelse mellem unge folk af byens og omegnens bedste familier var bleven indledet på juleballerne der under de gamle svære krystallysekroner, hvor skønheder med kort, stærkt nedringet liv og smal nederdel, hej frisure og svikkelstrømper i tidernes løb vare blevne afløste af stive skjorter og spidse korsetter, der atter havde måttet vige for krinolinerne, indtil de sidste tiders garneringer bruste, slæb fejede, plisséer slyngede sig og gemte lyset som mangedobbelte roser i de tæt pibede indre kronblade. Men i det lange mellemrum mellem krinolinerne og de moderne kjolers herredømme havde det store apothekerhus haft en stille periode. Thi i treserne døde den unge apotteker Pramman, kort efter at hans fader havde afstået apotteket til ham og i den anledning allernådigst var bleven udnævnt til kancelliråd. Og et halvt år efter døde den unge apottekers kone efter at have bragt en datter til verden. Kancelliråd Pramman havde da igen overtaget apottekets drift; han var jo knap 50 år og en såre kraftig mand. En søster til hans svigerdatter, enke efter en ved Dybbøl falden kaptajn, kom i hans hus for at bestyre det og opdrage den lille Fanny. En opdragelse i overflod, men dog ikke aldeles ufornuftig! Kancelliråd Pramman havde stor respekt for kundskab og dannelse, som han og hans yngre samtidige forstod den. Hans stolthed var at følge med tiden: fra 1840 blev han, den tidligere hyperloyale statsborger, som i sin ungdom var opfødt med sange om danerdrotter og skjoldunger, ivrig liberal og fulgte det nationalliberale parti i alle dets faser. Han havde ladet sin søn tage artium og philosophieum, før han tog farmacevtisk eksamen. I universitetsferierne var det gamle apottek proppet med studenter, sønnens samtidige. De holdt koncerter, de spillede studenterkomedier, de dansede og pokulerede, de æsthetiserede og politiserede, og den gamle apotteker blev de unge menneskers kæledægge. Det var dem velgørende at høre den ældre mand gå ind på alle deres ungdommelige ideer og i deres selskab om aftenen ved den fine arrakspunch diplomatisk forsigtig satirisere over sine daglige omgangstæller, byens reaktionære helstatslige embedsmænd. Ved sønnens bryllup sang en kvartet fra studentersangforeningen i byens kirke og fik til gengæld halsene skyllede med masser af champagne om aftenen. kancelliråd Pramman sørgede så dybt over sin sen, som hans natur tillod det. Det yar ham næsten en lindring for den store sorg, da den mindre, svigerdatterens ded, fulgte så kort efter. Han bebrejdede sig det selv i stille timer, men det var og blev så. Den nydelige lille Fanny blev hans tidsfordriv, hans legetøj, hans solskin, hans poesi. Han lovede sig selv, at hun skulle blive en rigtig dannet pige, thi dannelsen, påstod han, var det sande aristokrati og det eneste, som nutiden respekterede. Det var ikke kancelliråd Prammans sag at tænke logisk eller at lægge planer. Når han havde set lidt til sit apottek, læste han de daværende to bedste blade; tilfredsstillede sin trang til kendskab af udlandets literatur ved læsningen af feuilletonen i det ene, og sin videnskabelighistoriske trang ved at gennemløbe det andet blads feuilletøn. Den sidste faldt han i regelen i blid slummer over, om vinteren på sofaen i sit lune kontor bag apotteket med det langhårede gulvtæppe, om sommeren i en hænge-. Køje i havens lindelysthus. — „ Nå, jeg er jo hverken æsthetikcr, historiker eller videnskabsmand i strengere forstand,” sagde kancelliråd Pramman til sig selv, — « men... men... ja i ( nabokjøbstaden ) gad jeg dog se, om nogen af latinskolens adjunkter eller overlærere... ja jeg tør tage rektor med... kan mere kemi end jeg.” og med følelsen af den dannede verdensmands ret til at behandle videnskabelige specialister med kavallermæssig anerkendelse, vendte han sig om på sofaen eller i hængekøjen med bevidstheden om, at han dog læste mere end byfogden, for ikke at tale om postmesteren, som aldrig åbnede en bog. Ja —så var der de to læger i byen, distriktslægen og den praktiserende. De læste måske ligeså meget som apottekeren, men det, de læste, var kun rene specialia. Når kancelliråd Prammans tanke dvælede ved ordet specialia, sagde han det højt i sofaen eller hængekøjen og føjede til: — „ Hm. Den gamle apotteker har ikke glemt al sin latin.® så smækkede han med tungen og udtalte den nevtrale flertalsendelse med fedt velbehag. Efterhånden som den lille datterdatter voksede til, blev hun bedstefaderen kærere og kærere. Han fik tårer i øjnene — om vinteren i sofaen, om sommeren i hængekøjen, når han tænkte på hende. Hun indtog hele hans tankerum, hun fortrængte både læsningen af de nye og minderne fra de ældre feuilletoner i apottekerens to yndlingsaviser. Han fandt sit eget ansigt forynget i hende. Familien Prammans kønne type, der var forvisket i hans ellers så kære afdøde søn, havde rejst sig med glans i den lille Fannys strålende, lysebrune øjne, lige profil og runde kinder med to smilehuller på hejre side af munden — ja, det sidste havde hun efter hans salig hustru... nå, hun var jo også datter af legationsråd krone, i sin tid ekspeditionssekretær i det udenlandske departement... « lidt aristokrati er der i hendes blod... hi, hi... de junkerlømler kan da ikke anklage mig for misundelse, når jeg, som har været gift med en legationsråds datter... nu er demokrat.® hans kære, afdøde hustru! Hvor havde hun flunket på ballerne! Hvor havde hun spillet allerkæreste i „ Emilies hjertebanken” deroppe i den store sal! Hvor spillede hun smukt ouverturen til Don Juan! Hvor sang hun følelsesfuldt Weyses romancer! Fanny skulle blive... hvad var det nu, hans søns ven, nu overlærer ved en latinskole, havde talt om modsætningernes opgåcn i en højere enhed? — den gang havde han forstået det... nu måtte han tænke over Tingen igen. Jo, han, den virksomme, den evig bevægelige mand, havde haft en velgørende modsætning i sin søde, lille... Men... ak... en lille smule dovne og meget snaksomme... men uhyre velsignede hustru. Fanny skulle være den højere enhed mellem dem. Ha, ha, ha. Jo, den gamle apotteker var ikke helt ubekendt med filosofien!... Hin, hm! Han havde jo også en gang i en nordisk myttologi, en af hans afdøde søns skolebøger, læst om... ja, tanken havde han... Pointen havde han opfattet... men de forbistrede navne!... Helge hjørvardsbane... og Helge hundingssøn... Eller det var kanske omvendt?... men der var en, som var den genfødte Svava... Fanny er den genfødte Karoline! Det var en hed sommerdag i hængekøjen. /apothekeren vågnede helt op ved at høre sig selv sige de sidste ord højt. Og midt igennem rosers og liliers, neglikers og levkøjers, fuchsiaers og stcdmodersblomsters duftende og brogede rige kom den lille pige i sejlende løb for at kysse bedstefader til 'pak for kaffe. Hendes lange, frithængende, blondbrune lokker stjal guld fra solen. Den gamle apotteker fik tårer i øjnene. I hurtigt løb får følelser og minder gennem hans sind. Han huskede sin søn, han mindedes den intelligente atmosfære, han førte ind i huset, den, han, kancelliråd Pramman, skyldte, at han havde fulgt så udmærket med og kunne se ned på byens ustuderede embedsmænd. Kancelliråd Pramman foretog noget. Det kunne kaldes en bøn eller en udtalelse i uudsigelige sukke op mod noget ubestemt oven over sig— for noget måtte der være oven over en — men det var tvivlsomt, om gud var personlig eller var... ja — alt i alle. Mod dette „ oven over sig” gjorde hans tanke et opsving... Kancelliråd Pramman følte trang til at takke dette noget, fordi han var en lykkelig mand, ikke trivielt lykkelig, thi han havde netop havt så megen sorg, at det gav passende skygge i hans livs solskinsbillede. « der kommer mit nye liv... den gjenfodte Svava... eller Karoline!” råbte han højt, da han så, at den lille Fanny kom løbende uden ledsagelse, og altså var sikker på, at ingen kunne kontrolere hans måske ufuldstændige kundskab til sagaen eller smile ad den ældre mands ungdommelige sentimentalitet. Han kyssede barnet næsten lidenskabelig; hun kyssede ham igen; han løftede hende op i køjen; lod hende ride ranke højt oppe i luften, trods det tolvårige pigebarns skrigende protest og ubevidste undseelses rødme, da hun så sine allerede kraftig formede ben ude i luften som møllevinger. — er du rigtig lykkelig, min søde lille Fanny? sagde han. — ja, ja, — brillant lykkelig! Lad mig komme ned, bedstefa’r, du kysser... og du trykker... Uh... ja... og du gynger livet af mig._ han holdt hende ud i luften, stolt af sine armkræfter, nydende hendes graciøse danseeller sprællemandsbevægelser. — sikken høj vrist! Du har, lille Fanny! Sagde han. Nej — sikken fodhuling! Gud være lovet og takket, du bliver da aldrig platfodet som frøken... Buh! ( han standsede, men tænkte på byfogdens datter ). — lad vær’, bedste! Lad vær’! blev Fanny ved at skrige. Jeg kan ikke få vejret. Kancelliråden hjalp sin sønnedatter ned. Der stod hun i det fra alle sider af solen gjennemskinnede lysthus. Små vævre skygger legede tagfat på hendes kinder; hendes som modne nødder matblanke iris’er med de flammende sorte pupiller så op mod bedstefaderen; for hans lidt nærsynede øjne blinkede blomsterne i haven som forskjelligfarvede juveler i det store, over alt sig bredende solskinssmykke... Kancelliråd pram man gjorde et forsøg i retning af selvfordybelse, granskede over problemet: hvad skal jeg gøre for min lille pige? Hvormed skal jeg gøre hende fuldkommen... eller måske rettere sagt... absolut lykkelig? Han kunne, efter at have bragt sin overstrømmende lyrik i en kort og forholdsvis energisk forhandling med sin sunde Sans, ikke finde på andet end, at det bedste, han kunne gøre for Fanny, var at gøre hende til en rigtig dannet pige. Han var lidt ked af ikke at kunne finde på andet, end hvad han havde sagt til sig selv nogle hundrede gange. — hun skal blive en rigtig dannet pige. Og hun skal have mere dannelse end alle omegnens herregårdsfrøkener. For jeg er, som min søns studenterkammerater altid anerkendte, en virkelig fremskridtsmand. En kvindes evner skal ikke ligge ubrugte, hun, Fanny, skal, min s’æl, have al den dannelse, som... som... ja... som den ægte kvindelighed... det skønne i en kvinde kan bære. Han blev ved at betragte barnet, som nu løb om i gangene. Han flettede i sin fantasi alle havens blomster til en krans... Stedmoderblomsternes bloddunkle Violette var den eneste mørke farve i alt det lyse og glade... nå, herre gud!... det kunne stå som et blidt minde om Fannys tidlig afdøde forældre... Det gule ved grunden af kronbladene kunne være en uskyldig satire mod hendes lidt spidse og pretentiøse, evig på sin post stående moder... nå... enfin... Men alle disse blomster fletter kancelliråd Pramman til krone om Fannys blondbrune lokker. Se... hvor hun flagrede lig. en sommerfugl over plænerne! Hvordan var det nu, han sang, han, studenten, sønnens ven? Nu var han overretsassessor og sang sagtens ikke mere... ha, ha, ha... kongelige embedsmænd blev dog med tiden filistre... hvordan var det han sang?... Og må jeg høre ilde. At i avriklens hus jeg stundom drak en lille gemytlig soinmerrus? Og fik violen tåren vel i sit øjes blå, fordi at den har båren mig et minut, den små? uh, der kom hun, Fru kamp... hun, som apottekeren i sin stille tanke på galt fransk kaldte ^institutmsen'l, med lidt tivoliagtig betoning af de to sidste stavelser. Det var en oprindelig ganske køn, høj og slank, men nu lidt for svær figur. Kancelliråd Pramman fandt hende ældre end sig... « skulle jeg... Gud forbarme sig — få en forelskelse, så må det være i en,... ja, jeg kunne s’gu godt charmere mig i en på fem og tyve år... nå, lad mig sige tredive... men hun er oppe i trediverne... og ser ud, som hun var ti år ældre end... end... jeg for eksempel!... Nå, hvad vil du så, Agathe? spurgte han Fru kamp. — se efter Fanny, svarede hun med en stemme, der klikkede af resignation. — du holder ikke af, at hun er hos mig? Hrn, hm i du er hendes og min principal, Pramman. — snak om en ting! Din og hendes gamle, tro... inderlig taknemmelige ven, og... Kancelliråd Pramman var ked af at ligge i køjen; hansene side gjorde lidt ondt. Instinktmæssig rakte han hånden ud i luften, vis på, i kraft af sin urokkelige' tro, at tilværelsens magter ikke kunne nænne at undlade at hjælpe den gamle, rare apotteker, at samme magter havde en hånd til rede for at tage hans hånd. Fru kamps hånd var der også. Kancelliråden tog den, mens han lystig sagde til sig selv under nedstigningen: fautc de micux. Da hans Fedder havde berørt den moderlige jord med det skarpe grus’s dækkende slør over det nøgne muld, sagde han: — kære, rare Agathe... er der lidt Madeira på karaffen inde i mit lille kontor? — det er der ganske sikkert, sagde fruen med den samme sprukne røst som før. — i er alle så søde og rare mod mig, sagde kancelliråden, glemmer mig aldrig... Jeg er en lykkelig gammel mand. — vi gør alle vor pligt, håber jeg, sagde Fru kamp. Apottekeren slap en lille ed løs i sit indre; men, da han mødte sønnedatteren i havens hovedgang, løftede han hende op og kyssede hende. Fru kamp stod hos, mærkede han. Hvad kunne den... den kælling have imod, at han kyssede den eneste ætling af den prammanske stamme? Hm i han, kancelliråd Pramman, skulle nok møde hendes blik og med mægtige projektiler gjennemskyde disse kolde krystalkugler. Efter øjnenes møde var kancelliråd Pramman ikke aldeles sikker på, om hans eller Fru kamps øjne havde beholdt valpladsen. Men, som både den danske konge Kristian v og den svenske Karl Xi tilskrev sig sejren i slaget ved lund... Det kunne kancelliråd Pramman huske fra den tid, han hørte sin søn i Allens danmarkshistorie... så ville han... og han lo over sit vittige indfald... påstå, at han var sejrherre. I hvert fald ventede et lille glas ekstra dry Madeira ham i kontoret... så en udmærket cigar... og så gled livet umærkelig over i en god middag, mens han sad i sit vindue med de gamle kastanietræer skyggende for solen og kunne skoptisere i al skikkelighed over de forbidragende spidsborgere, specielt over sin genbo, manufakturhandler Lauritzen, der altid gik i stå i sine 'paler ved klub fester, og som for ‘flere år siden i et mislykket forsøg i den klassiske billedstil havde kaldt helvedhunden for serapevs i stedet for Cerberus. Ri. Kancelliråd Pramman tænkte flere år efter på denne sommerdag i haven, når han lagde sig til hvile om middagen eller om aftenen. Thi han kunne ikke sove, før han havde sænket sig ned i noget rigtig glad, noget rigtig behageligt. — var jeg lige så meget digter, som jeg er en poetisk natur, så skuide jeg have lavet en ode... en... Elegi... et distikon... Eller hvad fanden de kalder det... jeg bryder mig ikke om kategorier og terminologier... Og... Vrøvl!... men så skulle den sommermiddag i haven være bleven uforgængelig i mit kære fædrelands literatur! Der var ingen egentlig strid mellem Fru kamp og kancelliråd pram man angående Fannys opdragelse. Når Fru kamp holdt igen mod apottekerens lyriske apostrofer til sin sønnedatter, blev kancelliråd Pramman en moden filosof og sagde: — tiet er et godt modererende element mod min ungdommelige begejstring. Syre og base skal indgå forening. Jeg er lykkelig... Og Fanny er og skal blive endnu lykkeligere. Og hvor er det rart, at tanten kan være hendes lærerinde indtil videre!... Så bliver hun fri for skolegang hos den frøken Lorenzen... det dyr, som er grundtvigianer og endda skæv i ryggen! Uh, hvor det er morsomt at grine ad byfogdens og postmesterens og toldforvalterens madamer, når de med bekymring spørger, om ikke Fanny skal i skole? Hi, hi, hi! Lur den gamle apotteker! Mesdames... hun skal komme i skole. Og jeg skal gøre en epokeagtig skandale i dette filisterhul... med tiden. Gud ske lov, at Vorherre... eller det absolute... har givet mig midler til at trodse hele verden og fanden og hans oldemoder! Han nikkede op mod kastanietræernes tætte kroner uden for vinduerne. Han syntes, de nikkede igen. Ja, der var en indre, en dyb sammenhæng mellem alt i det gamle apottek. Det var en verden for sig. Da Fanny var mellem tolv og tretten år, sagde Fru kamp en dag til apottekeren: —• Pramman... hvad bliver det til...? Jeg mener med Fannys uddannelse. Skal hun til København i et institut af første rang?.apothekeren blev misfornøjet, ja, han følte egentlig en slags forbitrelse koge i sig. Han havde tænkt på, at det ikke længer kunne gå, som det gik, i morgentimerne, når han var alvorsmand; men dagens stigende sol og hans dermed stigende lette humør havde stadig bragt ham til at opsætte at tage en bestemmelse. Nu måtte, nu ville han tage den. Thi Fru kamp måtte på ingen måde komme ham i forkøbet. Han, kancelliråd Pramman, var herre i sit hus og familiens chef. Som alle irresolute mennesker samlede han brat sin energi i hidsighed og sagde: imorgen tager jeg til ( latinskolebyen ) — aftaler et kursus med... fire... nej lad os hellere sige fem adjunkter — og så fra næste måneds begyndelse tager Fanny hver dag til v— med morgentoget, læser tre timer... så kan hun være tilbage med middagstoget... og... hun skal også lære italiensk hos adjunkt Købke. — skal vi ikke tage Tingen lidt roligere, Pramman? — nej, energi, energi, energi! råbte apottekeren. T — ja, ja! Lad os prøve!... Men så kommer jeg jo til at følge med... og... — tror du, jeg er gerrig, Agathe? Har du nogensinde mærket smudsigt fedteri hos mig? Har jeg ikke råd til at tage to årskort til anden klasse på jernbanen? — men huset? — så tager vi en husjomfru, kære Agathe! Du er alt for betynget af huslige forretninger. Det er mindre nobelt af mig, at jeg har ladet dig rode i køkken og kælder. Fra nu af er du Fannys „ instituieuse*. — qlnstitutrice*, rettede fruen. — ja vel, det-mente jeg også: det morer mig at tale galt fransk for at drille dig, Agathe. Hi, hi, hi. — men der er dog betænkeligheder... — som ikke eksisterer for mig... mig, som hele mit liv har sagt: først geni, så karakter!... Jeg siger dig, Agathe, jeg tåler, jeg tåler ingen indvendinger... Jeg gamle, stakkels mand må jo samle min kraft, ene og forladt, som jeg er i verden, siden min kære søn døde. Skån mig for modsigelse! Du véd, jeg kan ikke tåle modsigelse, barn! Sæt, et apoplektisk anfald ramte mig! Hvordan ville i så sidde i det allesammen? Kancelliråd Pramman fik sin villie sat igennem. Fanny, ledsaget af Fru kamp, tog hver dag til nabobyen, hvor Fanny blev oplært af latinskolens adjunkter. De blev godt betalte i forhold til den almindelige markedspris for undervisningstimer. Kancelliråd Pramman inviterede dem til gode middage mindst en søndag hver måned. Fru kamp fulgte Fanny fra lærer til lærer, og, medens hendes niece fik undervisning, holdt hun vedkommende adjunkts frue med selskab. Kancelliråden forsynede hende med den chokolade, der behøvedes til at krydre disse formiddagskonversationer med. Adjunkternes fruer vare enige om, at Fru kamp var sød, og at Fanny var sød. Hver afsked i de forskellige huse var endeløse Kys, mange kjæleord, og, når ferierne medførte en længere skilsmisse, forhøjedes afskedens højtidelighed med tårer og forsikringer om evigt venskab. Det kunne hænde sig, at Fru kamp var så mæt af kærlighed og venskab, at hun vrissede ad Fanny, når pigebarnet i jernbanekoupeen ville kysse hende — thi hun var ligefrem forfalden til Kys og kærtegn, trængte til at beruse sig i dem. Så græd Fanny og påstod, at hende kunne ingen lide. Men, når hun kom hjem, gik hun i sig selv og sagde, at „ Bedste” var den eneste, som kunne lide hende. Fanny lærte let og hurtig, uden at hun behøvede at være synderlig flittig. Der fordredes heller ikke strengt arbejde af hende. Kancelliråd Pramman havde sagt til overlærer Bonnesen, der var en slags forstander for Fannys kursus: — gud fri mig for lærde damer! Nej, en dannet pige skal min Fanny være. Ikke et gran af sommerfuglestøvet på... æ... — he... hendes psykevinge, supplerede overlæreren. — ja vel, vedblev apottekeren... ikke et gran af det støv må opofres. En kvindes skønneste pryd er kvindelighed. — ægte apothekerlogik... Tavtologi! sagde overlæreren til sig selv, men til kancelliråden sagde han: kancelliråden har fuldkommen ret. Fanny lærte altså tysk, fransk, engelsk, historie og geografi til husbehov under frit udbrydende spøg og latter hos de lærere, der havde ungdomm'elighed nok til at gå ind på hendes barnagtig-ubevidste koketteri, under tilbagetvungen latter og satire hos de lærere, der fandt, at det stred mod deres pligt at give en nogen som helst anden rolle end den af sin pædagogiske pligt dybt opfyldte alvorsmands. Thi for Fanny var undervisningen en leg som hendes tagfat i haven med byens honoratiores’s jævnaldrende pigebørn og hendes gyngen på havens vippe eller „ Bedstes” fod. Således groede hun i fryd og gammen, værnet for ethvert ondsindet vindpust fra uden og med „ Bedste” som skærm mod hver gnavenhed fra inden, det vil sige, fra Fru kamp, som ikke kunne få hende bibragt den mindste Sans for livets /alvor. Den gamle apotteker hviskedee og tiskede i krogene med sin sønnedatter i forbund mod hendes tante. Bedstefader og sønnedatter teede sig tit som to uvorne tøse. Fra børneballerne og undervisningen gled hun over i konfirmationsforberedelsen. Hun lo ad den gamle præst, men lærte lektierne brillant til ham. Da hun gjorde visit mellem konfirmationen og altergangen, græd den gamle mand og kyssede hende på panden. Så sød var hun i hun bar lykkens segl under pandehåret. Fanny fortsatte en del af sin sprogundervisning til sit 19de år. Iii. Der var leg, der var lystighed, der var blomstrende ungdom i det gamle apotteks gamle, halv herskabelige have på den solstrålende, sydlig klare eftermiddag i skærsommer. Ringspillet gik over den store, store plæne foran havestuedøren med den høje støbejernstrappe. Smidige Buster af unge piger, klædte i lyse farver og lette stoffer, sås vildende sig til siden, bøjende sig tilbage for at fange de røde, med sølvtråd indflettede ringe, der glimtede gennem luften. Stramt lå kjolerne over de jomfruelige barme, strammede sig endnu mere under bøjningerne tilbage og til siden, kjolerne susede småpibende, foldede og krusede sig som kvindeskikkelsernes gevandter i Guido Renis rospigliosobil lede. De smalle, fine fødder i de udskårne sko syntes kun at strejfe græsset, der rejste sig nok så kraftig igen, når alfetrinene havde strøget derover. Spøgende ord som spurvekvidder, små lette hvin som kåde fugleskrig lød op hvért øjeblik, så kvækkede en latter om kap med frøernes i den store karpe- og karudsedam bag de store Linde og de gamle pile midt i haven. Hu, ha! Der gled en i en lysegul kjole... Hun faldt. Latter, klapsalve, uendelig hujen. Ja, benene med de lyserøde strømper kunne ikke dølge deres fulde former; endog et knæ, blankt som en elfenbensplade, rebede sig i aldeles ubeskyttet tilstand. Svigagtig havde vedkommende „ Pantalon” endog unddraget det undseelige knæ blondens kantning som sidste skærm. — gud! det var rædsomt! Det var Julie Spang, toldforvalterens datter. Hun var oppe i lynende fart, strøg med feberagtig Iver klæderne ned om sig. Det var godt, der ingen herrer var tilstede. — å, hvad? mente Fanny og lo, og koret faldt ind og fortsatte latteren fortissime. Legen tog atter sin gang. Men nu samlede Julie Spang altid forsigtig nederdelen sammen, når hun satte i løb. Pludselig lød et stærkt hvin fra en af de unge piger. Alle øjne vendte sig som på en sergents kommando i samme retning; det vil sige op mod havestuetrappen. Dæmpede lyd, småfnisen, eller hvad det nu var, fulgte på, men hendøde brat som vindpust, fangede af et buskads’s tætte hang. De unge piger så op og ned ad sig, glattede, rettede, slog og strøg sagte på kjolerne. Festforstyrreren stod der på verandaens jerngulv i form af en middelhøj mand i fodfolkets kaptejnsuniform. Under en mandig ørnenæse sprang en usædvanlig svær rødblond knevelsbart frem. Det var ikke et smukt ansigt; det havde ingen øjenbryn, og de meget lyse øjne havde et stikkende udtryk. Hudfarven var bleg, af den Art, der er meget modtagelig for fregner i ungdommen, men dem havde ejermanden ikke mere, thi man kunne ikke kalde ham ung. De talrige små rynker om øjnene tydede på et stykke ind i fyrrerne. Kroppen havde en mager, senestærk karakter, skuldrene vare lidt for høje til, at den opstående rødklappede krave kom til sin ret; men som helhed gjorde skikkelsen indtryk både af mandighed og intelligens. Smilende under det store overskæg holdt han en kort Revue over de rødmende unge piger, der stod med slapt nedhængende ringspilsstokke som en lille troppeafdeling med sænkede sabler. Kaptejnen tog til huen, slog hælene sammen og spurgte med et bedende, klynkende udtryk, der dannede en morsom kontrast til stemmens lidt hæse basregister: — å... må je’nte lege med? hvad? — ne—j — råbte Julie Spang. — jo, kom de kun, kaptajn Frick, overskreg Fanny hende. — uh, nej, lad os være fri, hviskedee Julie Spang til Fanny og kneb hende i armen, så hun ømmede sig derved. — å, — du i — du vil jo så gerne have ham med. Kaptejnen stod stadig smilende på verandaen med de blanke hvide knapper gnistrende i solen. de fem seks andre unge piger stak hovederne sammen som får, når noget uvant rykker imod dem, da han ganske langsomt og skødesløst bevægede sig ned ad trappen og standsede midt på den for at tænde sig en cigar. Følelsen hos de unge piger var vel en blanding af lidt forargelse over hans « négligence” og en vis ærefrygt for den. Denne midaldrende herre med halv faderlig humoristisk holdning over for disse « småpiger”, hans halv kourtiserende koketteri gennem de sammenknebne øjne uden bryn og dito læber bag det svagt bølgende overskæg imponerede dem i grunden, eggede dem, gav dem lyst til at gætte på, hvad han egentlig var for en slags mand. Det havde de tidt gjort i fortrolige sammenkomster, men efter gentagne fortvivlede forsøg havde de altid måttet opgive at finde en formel for kaptajn Fricks væsen, efter at den ene havde givet sit, den anden sit adjektiv til bedste, som alle blev forkastede under en kort surmulen fra hvert adjektivs forfatterinde. Kaptejn Frick gav sig god tid. Han havde i almindelighed god tid, thi han var nu kaptajn i forstærkningen efter at være falden for aldersgrænsen som premicrlieutenant i linien og lå i garnison, hvis man kan kalde det så, i købstaden. Endelig nåde han ned i den lyse pigeflok, hilste på engang med hånden til huen militært og civilt med et buk for dem en blok. Han rakte hånden ud mod Julie Spang og sagde henkastende: — Julie trives vel? Mille kompliments fra papa og mama, som har givet mig fri middagsmad i dag. Nu var Fanny Pramman og hendes nærmest stående veninde, distriktslæge holgrens datter, enige om, at kaptajn Frick egentlig var ækel. Kaptejnen tog en af ringspillets stokke, og, mens han med et underligt smil skottede hen til de to hviskende piger, borede han stokken så hårdt i jorden, at den knak. Kvinder kan ikke lide, at noget fordærves uden grund. — det er med villie, at han har gjort det, hviskedee frøken holg'ren til Fanny. Han er skrækkelig ondskabsfuld. Kaptejn Frick tog en ny stok i håndtaget, lod, som om han besaå den nøje, fægtede med den som en sabel i luften og sagde: — en korsdannet klinge:... Så nu spiller vi ring igen under korsets mærke! Fanny og den lille sortsmudsede frøken Holmgren kneb igen hinanden i armen. Det var meningen med dette kneb at protestere mod ringspillets gentagelse under kaptajn Fricks kommando efter hans frivole indledningsord. — jeg ville nødig have kaptajn fri eks væmmelige erfaringer, hviskedee Anna Holmgren til Fanny. Men næppe havde hun udtalt den hviskende replik, før kaptejnen havde slynget en ring ud i luften. Og som trukne på en tråd begyndte pigerne legen. Fanny Pramman og Anna holgren havde kun energi til at modstå et sekund, så gik de med. Thi kaptajn Frick var dog alligevel interessant. Han rørte sig næsten ikke, løb aldrig, men sendte ringene ud og fangede dem med utrolig færdighed. Det var, som tvang han alle ringene ind til sig. Han gjorde nogle bevægelser med overkrop, arme og ben, så parodiske og karikaturmæssige, at de unge piger lo ad ham, ikke som ad en klodsmajor, men som ad en behersket komisk skuespiller. Mon han tog for meget for sig. Da ti minuter vare gåde, begyndte de unge piger at kede sig. Der var dog ikke rigtig humør i den leg! Det var dog egentlig morsommere, inden kaptejnen kom. Nu syntes de, at han skabede sig; nu forargedes de så småt over hans faderlig nærgående familiaritet. For kaptajn Frick var dog virkelig ikke gammel nok til at have lov til så ugenert at tage dem om livet, nævne dem ved fornavn og sådant noget. Det kunne den gamle kancelliråd Pramman, det kunne borgmesteren, det kunne Julies fader toldforvalteren til nød få lov til... i al fald var kaptejn Frick jo ingen gift mand. Stemningen var ikke frembragt ved aftale. Den kom ganske af sig selv. Kaptajn Frick følte matheden og den ulmende kritik; men, ligesom følelsen blev ham bevidst, viste sig et nyt mandligt fænomen på verandaen. Brunt-krøllokket som en kvinde, med brune brændende øjne og kinder med høj farve, skægløs, fedladen, noget for lille, men kønt bygget, med korte, rødladne hænder og firkantede negle tonede den nye tilsyneladelse frem. Alle pigeøjne for hen mod ham. Fanny Pramman klappede højt i sine små, fugtige hænder, løftede stokken som til honnørhilsen og råbte: — leve candidatus theologiæ Sofus Brinkmann og hans laudabilis! Fanny blev flov over sin egen stemmes gennemtrængende magt, især da hun så kaptajn Fricks lyse øjne rettede på sig. Det var, som om hun så to kolde, ubelyste stålklinger, og som om de straks skar dybt ind i hendes levende kød. Hun følte, at hun i et øjebliks hidsighed havde udstedt en ubetænksom krigserklæring mod en farlig, en besindig krigsmand. Hvorfor skulle også kaptajn Frick på en så ækel måde tage Anna holgren om livet tre gange i et par minuter? Fanny mærkede, at gråden pressede hende op i halsen. Men hun fik magt over den, thi det par sekunder, hvori alt dette foregik i hende, var den unge lang- og krøllokkede kandidat bleven hyldet med et dæmpet hurra, der smeltede over i en drillende latter, af alle de unge piger, var ilet ned ad den lange jerntrappe i tre Spring, havde sat spillet i kåd og lystig gang, så ringene suste gennem rummet, mere hurtig ilende, mere glansfuldt dirrende end nogensinde før. Kaptejn Frick gled ud af legen, lydløst, uden at gøre modstand. Han havde sat sig på en bænk under en stor hybenbusk, tændt sin cigar på ny og knappet sin våbenfrakke over den lyseblå vest med de mange små runde, hvide knapper. Kandidat Brinckmann var anderledes med end han. Han legede, som et barn leger med sine jævnaldrende. Flan var højrød i hovedet; øjenkuglcrne trådte stærkt ud af hulningerne, de brune iriser gnistrede; han lo om kap med pigerne, pustede stærkere end de, trykkede den grå hat hagud ned i nakken, mens Perler rullede ned ad hans hvide pande. Hans Iver, hans ihærdighed var for Fanny som en berusende, frisk vin. Hun løb, hun sprang, hun råbte, hun stønnede, hun pustede omkap med den lille, kønne, nybagte tteologiske kandidat. Hun vandt sit mod igen; hun havde lyst til at gøre kaptajn Frick fortræd i tavs alliance med kandidat Brinckmann. — uh — puh! lad os hvile lidt, kandidat Brinckmann! sagde hun... lad os hvile, til kaptejn Frick har pustet af; det er synd, at han ikke kan være med, fordi han har tabt vejret. Pigerne lo i kor, men blev bange, da de havde gjort det. Julie Spang hviskedee til Anna holgren, at ka

1898_BangH_DetHvideHus

Herman

Det Hvide Hus

Bang

Bang

Det Hvide Hus

male

1898_BangH_DetHvideHus.pdf

Herman

Bang

dk

Det hvide Hus

n

roman

Schubothe

KB

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

Det var et hvidt hus, og inde i huset var tapeterne lyse. Alle døre stod åbne, også om vinteren, når der blev fyret med brænde. Mellem mahognimøblerne var der marmorborde og også hvide konsoller, som var komne fra Augustenborg, fra slottet, når de holdt auktion. Om de gamle portrætter var der evighedsblomster og der var mange efeu, for dem elskede fruen, når de slyngede sig op ad en lys væg. Havestuen var så hvid, som om den skinnede. Børnene elskede den stue og så havetrappen, hvor de rutschede ned ad det hvidmalede gelænder. — børn, børn, læn jer ikke, råbte moderen, læn jer ikke til gelænderet. — for guds skyld, sagde hun til Tine, skolelærerens datter: det ender en skøn dag med at de knækker halsen: — aldrig får vi bud efter den snedker. Gelænderet var skrøbeligt og blev aldrig sat i stand. Men havedøren blev tidlig lukket og skodden sat for og de grønne Gardiner hængt over de hvide, så det lunede. For fruen holdt ikke af haven og ikke af den store alle, når der ikke var sol over dem, sol, der skinnede længe. — gud véd, hvordan det ser ud i køkkenhaven, sagde hun pludselig til skolelærerens Tine, medens de om eftermiddagen sad ved kaffen. Hun kom de tre fjerdingår ikke i køkkenhaven. den lå langt borte bag poppelalleen og bag vognporten og børnene måtte heller ikke løbe derop, for så fik de våde fødder. Men en gang imellem, når det var allerværst føre og det ikke var til at bunde i den hele gård, så ville fruen afsted for at se til haven. 1 mandfolke-maries træsko og med løftede skørter drog hun af, over gården. Alle pigerne var ude på trappen for at se efter hende. — lille børn, lille børn, råbte hun; hun kom ikke ti skridt uden hun blev stikkende med træskoene. Når hun kom hjem måtte hun have varme tvebakker til styrkelse. — kære de, sagde hun til skolelærerens datter: at alle mennesker ikke bliver inde om vinteren. Børnene legede på gulvtæppet. Det var rødt og gråt med mange store felter. Felterne var kongeriger, over hvilke børnene herskede, og om hvilke de kæmpede. De stredes og de fældede tårer. De barrikaderede deres kongeriger med møblerne. Hele dagligstuen lignede et Babylon i forvirring. — hvor de børn dog kan støje, sagde moderen til jomfruen ( hun ophidsede dem selv til støjen ): — så, så, nu taber Stella mammelukkerne igen. Med mammelukkerne var det evigt galt. så krølledes de og så tabtes de i kongerigernes strid. Udenfor vinduerne lå sneen. Forkarlen og karlen og røgteren syslede med deres. Sindigt og langsomt gik de fra stald og til lo. Åbnedes stalddøren, hørte man køerne brøle. — mor, sagde Stella: nu kalder Williams ko. Men det kunne hænde — når Herren var ude — at fruen bad røgteren « bare et øjeblik » lade alle køerne gå ud i den hvide gård. Og så sprang de, alle fjorten, den røde, den hvide og den spættede, rundt på sneen, mens børnene hujede. — luk til vænget, luk til vænget, råbte moderen. Hun lo højst midt på trappen. Men Pokker tog den spættede. — å, hvor den sprang, sagde moderen. Den sprang så langt, med halen ret i vejret, at den først blev fanget oppe hos sognefogden. Men når « Herren » kom hjem, var stalddøren lukket og gården lå atter som før. men fruen havde fået tandpine af at stå barhovedet på gårdstrappen. Der måtte bud efter Tine. Der måtte altid bud efter Tine. Tine kom med kjoleskjørtet slået op over sit hoved. — gud, den kulde de bringer med dem, sagde moderen, der altid frøs og var kuldskær, blot en dør gik. — Tine, jeg har tandpine, sagde hun. Toiletspejlet måtte frem midt på et stort bord og der måtte « ryges » med nogle små kviste af en busk, der voksede i skolelærerens have. Alle børnene, Tine og jomfruen stod rundt omkring. Hele sovekamret stod i en damp, mens moderen holdt den åbnede mund over de rygende kviste. — Tine, Tine, nu, råbte moderen. Tine skulle stikke i tænderne med en hårnål. — der er den, der er den, råbte moderen: — se ormen. Tine havde anstrengt sig, så der faldt et stykke emaille ned foran toiletspejlet. Moderen troede ubrydeligt, det var en orm og var der kommet tre, fire orm, havde hun aldrig mere tandpine. Men Tine var den eneste, der kunne prikke dem ud. Hun prikkede dem samvittighedsfuldt ud af alle børnenes tænder. — kære du, sagde moderen til faderen, der gjorde indvendinger: jeg ser jo ormene med disse mine to øjne. — men der må oses med kærbøllings busk. Distriktslægen i Sønderborg sagde, at røgen af skolelærerens buskvækst var ganske giftig. En tandpineproces kunne godt tage en halv eftermiddag lige til det blev mørkning. I mørkningen var der dejligt i bryggerset. Den varme damp fyldte det hele rum og ilden under kedlen lignéde et stort rødt øje. Pigerne bankede det vaskede tøj med træerne, så det klang under loftet. Moderen sad på en treben midt i larmen. Der var aldrig den tid og det sted, pigerne havde munden sådan på gled som i bryggerset. Al landsbyens sladder stod ind ad bryggersdøren. moderen kunne høre til i timevis på sin treben, til hun pludselig løb ind i stuen igen. Og uvægerlig sikkert sagde hun efter sådanne timer i bryggerset til faderen: — gud bevare mig vel, hvad sådan mennesker har for idéer. Og det var, som skød hun noget fra sig med sine dejlige hænder. — at du gider høre på alt det. — jo, for de ser så morsomme ud, sagde moderen, og hun gjorde pigerne efter. Hun kunne gøre hvert eneste menneske efter, der kom i huset. Men de fleste dage blev hun under mørkningen i dagligstuen. Der sang hun. Men der var andre mørkningstimer, hvor hun blev siddende på forhøjningen, i den høje rørstol, med hænderne i sit skød. Da talte hun stille ud i den stille stue. Hun elskede mest at tale om, når hun blev gammel og når hun fik grå hår, helt grå hår. Og hun var enke og alle hendes børn var voksne, og hun var fattig. — forfærdelig fattig, sagde hun. Så kunne der ingen ting komme på bordet om aftenen undtagen smør og ost i i den gamle krystalosteklokke. — men smørret må være godt, sagde hun. Og hun udmalede, hvor dugen skulle være hvid og hvordan _vi alle skulle komme hver fra sit arbejde og drikke te om bordet, hvor hun sad, grå og stille og gammel, og var fattig. Ti fattigdom var for hende et slags drømmende sorgløshed. Hun havde vel aldrig set andre « fattige » End dem i de små hvidkalkede huse langs landsbyens gade når der var drukket te og « Herren » Var ude, kom de bedste timer. Det var tiden, hvor dukkerne kom frem. Spisebordet blev slået ud som til selskab og moderen knejsede blandt alle sine papæsker. Der var dukkerne gemte. — nu, nu kunne de komme frem, for nu var far ude. Op kom de, i hundredevis. Det var modejournalsfigurer, klistrede på en træklods. Hver havde navn, skrevet på bagsiden, hver var sit — alle blev de stillede op over det hele bord. Og komedien begyndte, mens moder dirigerede. De dukker gjorde selskab og de gjorde visit. De snakkede og de bukkede og de nejede. Moder blev rød af anstrengelse og hun styrede og flyttede, med armene frem over bordet. Børnene havde også deres dukker og jomfruen havde sine. Men aldrig gik de papdukker moder tilpas, og hun talte for dem alle. — jomfru Jespersen, jomfru Jespersen, de glemmer frøken Løvenskjold. « frøken Løvenskjold » var bleven stående, og hun skulle bevæge sig. For moderen var det ikke dukker. For moderen var det mennesker. De talte og de agerede og de sang. De spillede hundrede komedier. Snart var det ved et badested og snart var det i Paris. Vi børn så til, som om hele verden gik, fornem og fin, rundt der foran os på bordet. Pigerne kom ind. De elskede at høre til. De forstod ikke et ord, men stod, ret op og ned, med hænderne under forklæderne. Når der skete noget sørgeligt med dukkerne, så græd de. Men midt under hele komedien fløj moder op og alle dukkerne blev væltede — ned i forklæderne, ned i kasserne. Det var faderen, der kom hjem. — bordet ind, bordet ind. Piger og børn fik travlt. Moderen selv opgav alt af lutter forskrækkelse. — gud, at børnene også er oppe endnu, sagde hun. Og børnene kom i seng så hurtigt, som sendtes de i seng på hovedet. Men moderen sad midt i sofaen med de to mahogniskabe for enden og var så forfærdet, at hun måtte have syltetøj og tvebakker... Hun klædte også pigerne ud. det var en aften, hun var ene hjemme med børnene. Så bankede det hårdt på gårddøren, og jomfruen måtte gå ud og lukke op og kom skrigende tilbage: — der var en vagabond.., der var en vagabond... Og vagobonden komind istuen, mens moder skreg højest. Fæl var han og børnene hvinede. Men pludselig opdager en af drengene, at det er « store Marie ». — mor, det er store Marie, skriger han. Men i samme nu hvisker moderen til Marie: — giv Stella en på øret. Og Stella fik en lussing, så hun røg, af Maries næve. Så troede vi naturligvis, at det var en vagabond. Men bag efter bød moder Marie pige en snaps, og den måtte hun stikke ud, for nu var hun jo et rigtigt mandfolk. hvide hus, du hvide hus, som en jublende skare kommer dine minder — kommer og samles om en. Kunne jeg blot danne af ord et billede, som bestod uforgængeligt — et billede, som var ungdom og smil, ynde og sorg, glæde med bedrøvede øjne, tungsind, der lo med en kruset mund; hjælpeløse hænder, som kun vidste at hjælpe de andres nød, fine lemmer, som mygede sig i solen og frøs, når sol gik ned. Et billede af den, som elskede livet og døde af dets sorg. Hun døde som en fager blomst, der knækkes. Ingen rose, ingen lilje heller. En sælsommere blomst med sære fibrer, opplejet i sene år af en tålmodig gartner; en mangefarvet kalk, så skøn i lyset, men som mod aftenstid lukker sig sky... En sejrssang, smerten kvalte i struben... En fremmed på jorden og som dog blev elsket som en sjælden gæst. Hvide hus, min barndoms hvide hus — sådan var hun, som var din sjæl. men efteråret gik og det led mod jul. Moder og skolelærerens Tine sad længe oppe, og børnene fik svesker for at gå tidlig i seng. Den gamle karet rullede hver anden dag op for døren, og hele gangen var fuld af fodposer. Der skulle være så mange fodposer, når moder skulle køre. Og Sønderborg var ikke som Augustenborg, noget, man kom til på en springvej, det var to mil og en hel rejse. Men når moder kom hjem, lo hun og pludrede hun og gemte hun, mens vi børn blev lukkede inde i sovekamret, for vi måtte ingenting se. Vi hørte bare kusken, der gik ud og ind og slæbte på kasser. Det var det fra København. Så var « det » kommet. Det var det store spørgsmål, om « det » Kom — alle presenterne fra bedstefader. For kom det ikke, blev der jo tomt på julebordene. Et år var det is og sne, så kasserne blev borte. Moder sendte bud til Sønderborg, og moder kørte selv, og moder lod fader telegrafere — det var de første år, man havde telegrafen — men kasserne, de kom ikke. Moder græd og vidste ikke råd. Hundrede gange vendte hun sin gamle portemonnæ. Der var hul i, så pengene løb ud i hendes lomme. Men til sidst lagde hun grankviste på alle juleborde, og så så det ud, som var der en masse. Men nu var kasserne kommet, og inde fra sovekamret kunne vi høre, hvordan Tine masede, for at få dem op. Moder selv havde ingen ro: — Tine, Tine, se der...1 Tine sad. — Tine, så, nu går fjælen. Vi børn kom ud af sengen, men der var stukket papir i nøglehullet. Inde i dagligstuen lå moder på gulvet — det fortalte pigerne — ned foran kasserne. Hele gulvtæppet flød.med pakker og med halm og med sager. Og moder råbte: — nej, nej, det er til Stella... — se dog, se dog, her er til William... og videre søgte hun, i halm og i papirer. Der var ikke det sted, hvor det ikke flød. — vor herre bevar’ os, hvad det gi’er for et rod, når fruen en gang tage er fat, sagde pigerne. De gik også omkring, spændte og nysgærrige. Færdige blev de først ud på natten. For ferske pølser skulle der stoppes og dej skulle der lægges og alle husets klude skulle vaskes til jul. Moder sad midt i pølsemageriet, i bryggerset, med opbunden kjole og sang for til viserne. Det var nogle, bryggeripigerne kunne, og moder sang kun melodierne: — for, min pige, sagde hun: ordene er for slemme. De alsiske pølseviser var de værste landsknægtviser i landet. — men ved juletid, sagde moderen: jeg tror såmænd ikke, Maren selv ved, hvad hun kvæder. Til daglig sang Maren bryggerpige aldrig andet end viser om den første slesvigske krig og kong Frederik den syvende... de var så sørgelige, at hun græd ved det. De sidste dage blev der bagt. Hele huset var fuldt af æbleduft og kageduft, og døren stod ikke stille til det blå gæstekammer. For der gemtes æblerne og krydderierne og sveskerne og alting, hvad godt var. Men Tine sprang op ad trapperne, så hendes skørter fløj ved det: — halløj, børnlille, nu brases der, råbte hun. Vi børn lagde mænd og koner af brun dej, der til sidst blev ganske skiden. Moder var i hvidt forklæde og fader gik omkring og var angst for, at hun skulle skade sine hænder. Moderen skulle altid gøre det sidste, hun smurte æggehviden på kagerne og hun satte øjnene i de brune mænd. — nu må jeg, nu må jeg, sagde hun. Og hendes hvide forklæde fløj om hende i travlheden, mens alle børnene løb i hendes hæle. Sikken damp der, og Duft af krydderier og klang af stegejern og støj af ovnene; for ovnene gik op og ovnene gik i og kageplader kom ind og kageplader kom ud. Men Tine fra skolelærererens piskede hvide kager, medens hun sad med lerkarret klemt fast imellem sine lår, for de hvide kager skulle der kræfter til, og æggene måtte piskes i timevis. — så nu vil jeg, sagde moderen. Og hun fik fat i lerfadet og rodede rundt i det med den store ske. — pyh, det gi’er varme, sagde hun og slap den igen. Og hun gav sig til at synge, siddende på huggeblokken, i dampen, rød i sine kinder, så glad: Lisbet i Lisbet i o, hvor er du sød og net 1 se på mig ret, Lisbet i Lisbet i o, hvor er du sød og net i de sang alle med i dampen og osen, pigerne og børnene og Tine, men moderen var allerede inde i dagligstuen: — Tine, Tine, råbte hun: lad nu dem. Hun var falden ned i gyngestolen. Hun var blevet træt af alt det meget ingenting. alle dørene stod åbne, så kageosen trængte ind, pidskejærnene gik og ovndøren klaprede. — å, Tine, tag mig mine breve, sagde moderen. Det var brevene fra sekretæren, alle moderens ungdomsbreve fra hendes moder igen og fra hendes veninder og fra hendes fader. De lå så fint i pakker, gulnede, sammenfoldede som i den tid, man ikke brugte konvoluter, med visnede violer imellem, ombundne med bånd. Moderen elskede dem. Hun læste dem ikke. Men hun blev siddende med dem i sit skød. Og hun fortalte. — om sin fader, den gamle postmester med det høje halsbind — en af de rigtige embedsmænd, en af dem, som altid troede, de skulle være vrede, * når de var i funktion. Bønderne kaldte ham for « far », men de skjalv, når de skulle gøre ham « ulejlighed ». Og hendes moder, bunden til sin rullestol af gigt, så sart og fin, som havde hun ingen krop, og bleg af ansigt, et ansigt uden farve og en af de munde, der ikke gerne taler, for den har talt sig træt og nu gemmer den over sine hemmeligheder. — ja, hun tav stille, sagde moderen og sad. frem for sig, med brevene i sit skød. Der skulle komme den tid, da hendes egne dejlige øjne, matblanke, stirrede frem mod den store smerte, men hendes mund, den tav. Hun fortalte om sine veninder, de unge piger fra den hvide gård: — å, vi havde vore Stuer øverst i tårnet, sagde hun: og når vi slog vore vinduer op, så sad vi havet... Moderen slog sine hænder ned i skødet: — ja, gud véd, hvordan, sagde hun: men det er gået dem alle galt. Sløjt var de blevet gift og fejl var de kommet afsted og spredte var de over jorden. Det eneste, de havde bevaret, det var pengene og fornemheden. — de havde for hedt blod, sagde moderen og pustede. Undertiden kom der breve fra dem, fra byerne og landene, hvor de sad som baronesser og grevinder, gifte med landflygtige og spillere. En af dem boede i nord-ltalien. Moderen græd altid, når hun fik brev fra hende: — å, hun blev gift, sagde hun, med den gamle knark: — nogle siger, det er en lord og nogle siger, han har været skomager. Men hvert år kom der fra den veninde også breve fra København. Hun var hjemme — — at se sønnen. — det er jo det eneste, hun elsker her i verden, sagde moderen til Tine. Den son havde hun vist fået noget uregelmæssigt; og så havde hun måttet rejse bort og var blevet gift, dernede i nord-ltalien, med lorden eller skomageren. — men hun sidder jo og er rig, sagde moderen. 1 det var ligesom livssmerten kom hende nær, når hun talte om den veninde. — ja, gud véd, hvordan det kan være, sagde hun igen: — men det gik dem alle galt. venindens fader kom undertiden, altid pludseligt, og altid blev han ganske kort. En høj mand, mager, med en holdning som dens, der, uden at bøje ryg, er vant til at færdes ved et Hof. Pigerne kunne så ganske uformodet melde: — det er hofjægermesteren. Og han kom ind og han bøjede sig så mærkelig dybt og så mærkelig bevæget for moderen, der gik ham i møde. Og han satte sig altid i en lang afstand og han talte med en stemme, som kom den langt borte fra og den var mattet af sorg. Og han gik, så pludseligt, som han kom. Men moderen græd, når han var gået, og børnene var bange, for det var noget omtrent, som havde der været et spøgelse. — jeg ville blot se dem, sagde han, når han gik og han bøjede sig igen og kyssede moders hånd. Han kom for at kunne nævne dem, der var langt borte...... Men moderen blev siddende i juledampen, med sin ungdoms breve i sit skød, skolelærerens Tine sad på en skammel ved siden af hendes stol. Moderen fortalte om sin forlovelsestid. Hun kom jo ind fra provinsen og ingenting vidste hun og ingenting kendte hun og fremmed var hun i excellensens gamle hus. Det var noget nyt og noget helt forfærdende, med ørstederne og med mynsterne i stuerne og i huset Oehlenschlæger oppe på anden sal. Det var et liv med lysekronerne altid tændte, og svigermoder i det sorte fløjel, og de gamle slægtsvåben broderet på alle puder, og sølvkander stillede frem på etagerer, og malerier på væggene så højtideligt, som i en kunstsamling. Moderen gik helt forskrækket om. Men til forlovelsesgildet, da de drak skåler og excellensen selv havde skrevet sangen, da sneg moderen sig udpå trappen, trappen op til Oehlenschlæger, og der sad hun og græd; med ansigtet i sine hænder græd hun og græd. Tjeneren fandt hende. Han måtte hente faderen. — nej, nej, jeg vil ikke derind, sagde hun. — lad mig komme hjem — lad mig komme hjem. Og hun græd, som skulle hun miste sit liv. — ja, gud hvor jeg brølede, sagde hun til Tine. Moderen blev ved at fortælle med brevene i sit skød, om sin ungdom, om de dage, der svandt. — men, å, hvor var det dejligt at løbe på skøjter, sagde hun pludseligt. Så løb hun ud til de hvide kager. Nu måtte de være piskede. Eller hun skulle pludselig lægge laurbærblade på sylten: — for alt må det gøres, sagde hun, og gav sig til at løbe omkring. Medens Tine gjorde alting — — barndomstider — til jer er jeg flygtet tilbage, om i kunne lindre mit hjertes vé. Ingen tæller de tårer, som udgrædte øjne så gerne ville græde. Barndomsdage, barndomsminder, lind mit hjertes vé. Du, moder, der selv led, rank som en blomst, der brat knækkes, du, moder, der selv elskede, bliv nu hos mig under mit hjertes vé. Langt skal mennesket gå og så hårdt må det træde — barndomsminder, kom med eders glæde lind — for en stund blot — al mit hjertes vé. Barndomsminder, hvad jeg så skal firede: at i kunne linde mit hjertes vé. Men moderens største dag var dagen før juleaften. for det var de fattiges dag. Fra om morgenen — og det var vist den eneste årets dag, hun stod så tidlig op — havde moderen lagt risengryn i poser og kaffebønner i kræmmerhuse og kandissukker ved siden af. En vægt var der på bordet og Tine vejede. Ret skulle der være, og lige meget i hver pose. Men moderen hældte på og aldrig slog det til: — herre gud, sagde hun: som om det var jul mere end én gang om året. Når alle poser vare pakkede, var der ikke sukker og ikke kaffebønner i huset. — for vi tage er af vores egne, sagde moderen, når det kneb. Så om eftermiddagen kom husmandskonerne sjokkende. Det var ligesom de så underlig sneg sig opad huset, når de kom. Og de satte træskoene i en rad i forstuen, og de kom ind i stuen på sorte sokker og mælte ikke et ord, men fik kun deres og gav en sjattende hånd med et: — tak. Men moderen havde travlt og spurgte ud: den trængte til det og den til det. Der var ikke mange overflødige klude i barnekammeret, når husmandskonerne var vel ude. — lille Tine, sagde moderen: vi får vel altid noget igen. Hun sank sammen i en lænestol, lod alle vinduer smække op og lod stænke med eau de cologne. — for, kære børn, sagde hun: de renligste stinker af grøn sæbe. Faderen befalede stuepigen at aftørre alle dørlåse. Forresten skændtes forældrene blidt. Faderen påstod, at nu havde moderen naturligvis udleveret sin sidste inderste. Men moderen blev ham ikke svar skyldig: — lille Fritz, du skulle nødig tale med. Han skulle det nødig. I spørgsmålet om at lade sig plyndre var faderen berømt: alle egnens landstrygere skar sig, før de mødte op hos ham, i tandkødet, så de kunne spytte blod, og indbildte ham, de havde brystsyge. — kære Fritz, sagde moderen: jeg husker nok, da du gav Jens husmand et par silkeunderbenklæder. der var ikke den beklædningsgenstand af moderens, man ikke kunne finde et eller andet sted på indsiddernes koner...........næste dag blev der dækket juleborde. Det var besværligt, og moderen var længe om det. For hver skulle have lige meget. Hele dagen gik moderen og målte og vejede med øjnene, og var der for lidt på et bord, stjal hun lidt fra et andet. Efter jul kom tiden, hvor der læstes. Tine kom i mørkningen og fik indholdet af bøgerne. Moderen sad foran kakkelovnen, med de hvide hænder om sine knæ og fortalte og digtede om. Der var ingen bog, som blev den bog i hendes tanker. Oehlenschlæger var i sådan højtidelige, sorte bind, og der var så mange mærker på bladene. Moderen kunne tragedierne næsten udenad, og dog læste hun dem altid igen. Når hun slog øjnene op fra bogen, mens børnene lyttede, var det, som var hendes øjne blevet dobbelt så store. — mor, læs mere, sagde den ældste dreng. — skal børnene aldrig i seng, sagde faderen fra sin stue. — jo, Fritz, straks, svarede moderen og læste videre. Hendes stemme var mild som bedrøvede kærtegn er, og der var tårer i hendes øjne. Helst læste hun Thoras ord, hvor hun tager afsked med Hakons lig. Tine sad og snøftede som en sæl. — skal børnene i seng? — straks, Fritz, straks... Og moderen blev ved at læse. Tit var det Christian Winther. Oftest « hjortens flugt ». Versene smøg sig så ømt om hendes stemme. — å, der er ingen, der læser som fruen, sagde stuepigen. Hun hørte til henne i krogen ved bogskabet. Tilsidst blev faderen utålmodig, og børnene skulle i seng. Så græd de og fik svesker for artigt at følge med barnepigen. Men moderen fulgte Tine op ad alléen i bart hoved. I klare nætter gik hun der længe. Hun holdt så meget af stjernerne. Lange tider kunne hun stå og tælle, hvormange hun kunne se på en plet. Tine stod hos. Hun spurgte, hvad stjernerne hed. Men moderen havde givet dem navn efter sine venner. — det var hendes moders stjerne... — saå de den? — og det var alice’s — ser de den? For den er så bedrøvet. Der var så mange bedrøvede stjerner og dem elskede hun højest. — Thora, råbte faderen fra gavlen: — Thora, du forkøler dig. — jeg ser kun på stjernerne, svarede hun, og hun gik stille ind. Men at stirre på stjernerne var hende næsten en lidenskab. — så er jeg, sagde hun, sammen med alle mine venner. Undertiden fulgte hun Tine lige til kirkegården, men længere aldrig. For hun var bange for spøgelser. På dem troede hun fuldt og fast, og sikkert var det, at der hjemme spøgede i det blå Kammer, det gjorde det. Hun bekræftede det altid med et nik: — det véd også Fritz, sagde hun. Men den, der spøgede i det blå Kammer, var en hvid dame, og sad man hende, skulle nogen dø. Moderen havde set hende en gang, og da var den gamle postmester død. Ellers vidste hun mange spøgelseshistorier, og fortalte dem i mørkningen, så børnene gøs. Helst fortalte hun den fra Åholm, for den vidste hun var sand, fordi den var hændet en af hendes tanter. — det har nu altid spøget på Åholm, sagde moderen: men dette er sandt, for Olivia sad og friserede sig til bal, da hun på en gang ser en dame komme ud af væggen — livagtig — hun så hende i spejlet... I grå silkekjole med store buketter af roser, gik hun lige hen og stillede sig bag hendes stol. — men Olivia fløj op og styrtede ud på gangen og skreg og skreg... — men godt var det, at damen ikke havde fået hende i hånden. For det var jo hændet en selskabsdame... og hun kom løbende ud på gangen, op ad trappen, ind til grevinden og råbte: en dame kom ud af væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog mig i hånden — — og drejede mig rundt... — og så i det samme nu, blev selskabsdamen gal... — ikke til at redde, hun var gal. Fortalte moderen. Men hun sagde også, at til sidst havde greven på Åholm ladet grave på det sted i muren og i et hemmeligt rum havde de fundet et skelet. — hun var naturligvis blevet myrdet, sagde moderen. Alligevel var spøgelser nu sin sag. Men varsler, det var noget, der var bevist. Og hunde og ugler, de vidste mere end mennesker. — aldrig skreg uglerne i kirketårnet, uden imod dødsfald i sognet. — det véd da degnens, sagde moderen, og hun nikkede. Om vintereftermiddagene gik moderen med børnene på besøg. Alle børnene pludrede, mens de gik gennem alléen rundt omkring moderen som en fugleungeflok. Oppe ved enden af alléen boede sognefogden. fin og pæn og hvid lå gården stor og bred, midt på den hvide mark, lukket med en grønmalet port. Der var de dage, hvor de gik ind om til sognefogdens. Sognefogdens « kvind » gik straks i køkkenet. hun sagde sit goddag med en stemme, man ikke hørte, rakte en en fugtig hånd, man ikke fik fat i, og gik i køkkenet for at sørge for mad. Man havde ikke været ti minutter hos sognefogdens, før bordet bugnede. Der var altid ribbenssteg og rødbeder ved siden af sylte. Brødskiverne var så store som et landkort. Sognefogden var en tyk mand, der havde frakke til brug ved altergang og marked i Augustenborg, men som ellers var i skjorteærmer. Han sagde aldrig noget, men lo altid, så hele hans krop rystede. Moderen satte sig fortvivlet til sylten. Men kom hun hjem fra en sognefogedvisit, måtte hun altid have et glas rødvin til at skylle fedtet ned med. Der var gået år hen, og altid gik det ens hos sognefogdens: at konen gik i sit køkken efter sit goddag, og manden, i ham begyndte det, bare han så « moderens » ansigt, at klukke, så hele den lille mellemstue skjalv. Men så en dag, det var en mørkning, slæbte der sig noget som en tung byldt ind i dagligstuen hjemme. Og byldten — det var ikke andet end tørklæder og et stort sjal og et lille sjal — kom ikke længer end til stolen ved bogskabet men der faldt den ned som en tung dyne falder, og byldten græd og græd og græd. Ud fra alle de klæder kom gråden stille og ustanseligt. Den byldt var sognefogdens kone, og da var hendes søn død ved et vådeskud. Moderen knælede ned, og hun søgte at komme ind til konen — ind gennem sjalerne, ind for at trøste hende. Men byldten bare græd og græd og sagde: — jeg skulle tale med pastoren — ja, ja, madam Hansen, ja, ja, madam Hansen... — jeg skulle tale med pastoren. Og byldten kom hen over gulvet, jamrende så stille, så tung som noget, der ikke levede, ind til præsten. — hvor hun græd,.sagde moderen, hvor hun græd — når man bare havde kunnet få sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den sorg nærmere.... Moderen og den ældste dreng skulle op og se sognefogdens søn. Det var ligesom der ikke hørtes en lyd i huset. Hunden gøede ikke og fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod os i døren. Han havde en sort frakke på og han sukkede. Tale gjorde han ikke, mens moderen og drengen stille gik gennem stuerne, hvor alle dørene stod åbne. I storstuen stod kisten. Der var sådant et gult lys, som der kommer, når der er lagner for vinduerne. Sognefogden tog klædet væk fra ligets ansigt. Der lå sønnen stille. Hjemme i borgerstuen havde de sagt, at ved Anders Niels var mange kommen galt afsted: — for han havde sådan en kvindagtig mund, havde avlskarlen sagt: — som pigebørn ikke stod for. — og et par ben, de ikke fik øjnene fra... Men nu lå han stille. Det var ligesom der slet ikke var noget udtryk i hans ansigt — kun kulde. Sognefogden gik og mumlede nogle skriftsteder, han kunne fra sin komfirmation. Moderen så længe på ligets ansigt. Så dækkede hun selv klædet til. Det lå så højt over den store og lige næse. Sognefogdens kone havde ikke været inde. Hun gik på sorte sokker i sit køkken. Da moderen og drengen kom ind i den forreste stue, stod bordet dækket. Det var fuldt af mad. Konen gik om og bød. Dørene stod åbne ind til den tyste ligstue. sognefogden spiste sindigt. Stykke efter stykke. Han måtte spise meget i de sørgedage. talt blev der ikke. Drengen fik solbærnom og stak glasset ud — for moderen så. det ikke — så han blev ganske ør. De sad længe ved bordet. Sognefogdens kone havde sat sig ved døren. Hun havde ikke mælt et ord. men da moderen ville gå og kom hen til konen og ville sige farvel, mærkede hun, at staklen rystede over det hele legeme. Hun saft ned i gulvet, og da hun forsøgte at tale, fik hun næsten ikke ordene frem... — for det var så meget, blev hun ved at sige.... men hun ville bede, om fruen ikke ville synge lidt... om hun ville synge lidt ved liget. Moderen svarede ikke. Hun tog kun stille tøjet af igen, og de gik ind alle fire — gennem stuen, gennem mellemstuen, ind i det gule lys. Fogden bragte en stor salmebog. Men moderen sang ud i luften og uden at se på den døde søn: når jeg betænker ret den stund, da jeg skal heden fare, min sjæl sig frydes mangelund, som fugl ved dagen klare. O dag, så blid, da al min strid skal få en salig ende: til glæden sød i Jesu skød, jeg går fra min elende. forældrene rørte sig ikke. Moderen ene sang. Drengen stod og sad. på hende. Hun var ganske hvid i ansigtet. Den ene stemme lød så sært der over en fremmed død. Eja, min sjæl, vær frisk og bold. Glæd dig i Christ din herre i thi døden, som var syndens sold, dig nu skal frelse være. Straf var den før, nu er den dør til himlens lyse rige. Nu er din død en søvn så sød, al sorg med den må vige. Der var stille et øjeblik. Så lagde konen klædet over ansigtet. Drengen hørte ikke moderen sige så meget som farvel. Sognefogden gik med dem hen over gården. Han lukkede den op og lukkede den i. Moderen og drengen kom ud på vejen. Moderen talte ikke. -— moder, sagde drengen, du var hvid i ansigtet. — kom nu, sagde moderen. da de kom hjem, var moderen tavs og frysende. Ved aftensbordet blev der næsten ikke talt. — Fritz, sagde moderen pludselig: — det menneske har ikke haft nogen sjæl. — Thora. — nej. Moderen tav lidt. — han har kun haft blod... og nu er det blevet koldt. Faderen svarede ikke. Men moderen sad et øjeklik: — menneskene burde altid blive gamle, før de skal dø, sagde hun. — Thora, så du taler. — jo, det er sandt. For så har lidelserne altid givet dem et slags sjæl. Det var,- som var moderen i et hemmeligt oprør: — jeg kan ikke glemme det ansigt, hvor der intet var — — hele øen mødte til begravelsen.... Men kom man forbi sognefogdens gård, lå de små husmandshuse bag gærderne. deres vindueskarme var grønmalede og deres døre var grønne, men selv var de hvide midt i sneen. Moderen nikkede til hver rude og børnene nikkede efter, og den ældste dreng løb i hver snedrive, der var kastet op langs vejen: — så den dreng går, sagde moderen. I det yderste hus boede Elsebeth. Hun var den ældste i byen. Hun var vist hundrede år. Der var så stille i stuen, at børnene syntes ikke en gang katten turde knurre. Eller måske havde den glemt det. For den var også gammel og lå ved sengen. Men når den gad åbne sine grågule øjne, så troede man, den vidste mange ting. Før i tiden havde Else spundet — spundet, spundet. Men nu var rokken stillet hen. Den stod ved karmen. Den stod som et ur, der allerede er runden i stå. Elsebeth nikkede til moderen, når hun kom. Stemmen kom så dybt nede fra det svære bryst: — ja, jeg sidder her, sagde hun. — de sidder jo godt, Elsebeth, sagde moderen. Katten rørte lidt på sig og moderen skottede hen efter den — ti for katten var moderen bange: den holdt ikke af fremmede, den ville have, Elsebeth og den skulle være ene. — ja, en sidder og venter, sagde Elsebeth. — først lever en og så tænker en tilbage og så til sidst sidder en. bare og venter. — gamle folk bliver kloge, sagde moderen. — ja. — men det nytter dem ikke, madam, og heller ikke de andre. For blodet er blodet, og det vil syde, til det bliver mat eller koldt. Elsebeth så på den ældste dreng — hun havde så klare øjne, men de sad dybt —: — han vil også en gang få blod nok, sagde hun: — blod nok og tårer nok får man på samme tid. — hvad siger hun? spurgte drengen. Men moderen svarede ikke. Elsebeth tav en stund, mens katten havde åbnet s

1880_Kavalski_DetHvideKorsEllerNattenIStPetersborg

Z.

Det Hvide Kors Eller Natten i St Petersborg

Kavalski

Kavalski

Det Hvide Kors Eller Natten i St Petersborg

male

1880_Kavalski_DetHvideKorsEllerNattenIStPetersborg.pdf

Z.

Kavalski

Det hvide Kors eller Natten i St. Petersborg

Original Fortælling

n

gothic

Carl Jensen

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Opdaget! Det var mørk aften. Lusten var trykkende tung. En enkelt vogn for med strygende fart hen ad gaderne, og de få vandrere, der endnu sås, hastede med febrilst Iver mod deres bestemmelsessted. Midt i dette mørke trådte det jersikoffske palads klart srem; dette palads, som man kunne kalde st. Petersborgs stolthed på grund af dets arkitektoniske skønhed, og hvis besidder kunne glæde sig ved kejserens højeste nåde og fortrolighed. Det var glimrende oplyst, og i de høje, pragtfulde sale bevægede en talrig, festligklædt skare sig. Grev Jersikoff fejrede en fest. Han selv havde imidlertid tilligemed grevinden efter bordet trukket sig tilbage, og sad i sit arbeidskabinet fordybet i sine betragtninger. Det var en høj, stålsat skikkelse, grånet i tjenesten før sin mægtige herre, kejseren af Rusland. De 60 år, han havde tilbagelagt, havde imidlertid ikke formået at sløve de næsten med ungdommelig ild strålende øjne eller bøje hans legeme. Han rejste sig langsomt og ville gå mod døren; den åbnedes i det samme. — forstyrrer jeg? spurgte den indtrædende; det var en jævnaldrende mand, med et fuldstændigt hofmandsmæssigt ydre. — aldeles ikke, grev Torneff, lød svaret; behag at tage plads. Den ankomne modtog indbydelsen, og så på grev jersikvfs med en hemmelighedsfuld mine. — intet nyt? spurgte han. — intet af betydning, Greve; men hvor længe varer det; man overraskes dagligt i disse bevægede tider. — ja, det er vist. Og hvilken tilværelse for vor kejser... — hs. Majestæt kan ikke tage en bestemmelse en dag forud, da han ikke ved, om nihilisterne ville lade ham leve dagen over. — ja, hvilke tilstande. Der må gribes til strenge forholdsregler. — det må der. Grev torncff bøjede sig henimod ham. — jeg ved at der er tale om at udnævne en mand, som i al hemmelighed skal stå regeringen bi med råd og dåd... en mand, som man har fuld tillid til. — og denne mand? Den gamle Greve så vist på grev Torneff, idet han udtalte dette. — jeg før ikke udtale mig... — hos mig er deres hemmelighed godt bevaret. — det ved jeg... — så ingen betænkelighed. Kender jeg denne mand...? — ingen kender ham bedre end de, grev jersikvfs. — det er...? — eder selv, Greve! Grev Jersikoff reifte sig hastigt. et sekund blev han stående som naglet til pletten, idet han stirrede mørkt frem før sig. — de er vis i deres sag, grev Torneff? spurgte han i en skarp tone. — aldeles... men... Jeg ved det. Tand før tunge! — netop. Grev Jersikoff satte sig atter. Han holdt hænderne før ansigtet som et menneske, der bliver svimmel. — blot evnen må svare til villien! ytrede han endelig langtsomt. — det vil den Greve; derom er jeg overbevist. Nu, jeg vil atter gå ind til selskabet. De to herrer vekslede et håndtryk, og grev Jersikoff var atter alene. Den gamle Greve sad længe stille. Underretningen om den ansvarsfulde stilling, han skulle indtage, syntes at gøre hans syn skarpere og end mere ildfuldt. — så lad det da ske! hviskedee han opildnet og og hævede besværgende hånden; jeg vil ikke hvile før min mission er endt! Jersikoff ringede og en tjener trådte ind. — er grevinden endnu visibel. — hendes nåde er... — på sit værælse? — ja. — godt. Tjeneren fjernede sig. Greven rejste sig op af lænestolen og gik gennem flere værelser og korridorer, indtil han stod i grevindens værælse. hun læste i en Avis. Ved at få øje på greven, lagde hun denne fra sig og udbrød ivrigt: — hvad er det dog for en øvrighed her findes, siden sligt kan gå for sig. — er der noget nyt, min kære? — efter hvad jeg har hørt, færdes der hele natten politipatrouiller på gaden...? — ganske vist. — og dog har man i morges fundet oprørske plakater på alle gadehjørner. Hvorledes lader sligt sig gøre? — det finder man desværre nok ud af. Jeg hørte for resten for et øjeblik siden en nyhed, som sikkert vil være af lige så stor interesse for dem som den er for mig. Dem, som min hustru, før jeg nok betro denne sag. Kejseren vil beære mig med en hemmelig mission. — det glæder mig, men det kommer mig ikke uforberedt. Hvem skulle man for øvrigt vælge i denne skrækkelige tid uden netop dem. Vi høre jo til Ruslands højeste aristokrati. Deres og min familie er to af de ældste adelige familier. De er kejserens tillid fuldstændig værdig. Imidlertid troede jeg, at det ville blive vor søn Iwan. — er det deres alvor? — ganske vist er det mit alvor, hvorfor ikke? — det er ikke en mand af stor familie man søger; men en mand, der i dygtighed kan måle sig med de revolutionaire. — besidder Iwan da ikke dygtighed? — vistnok ikke mere end enhver, der har nydt hans opdragelse. Det er vor søn og jeg ville opoffre alt for ham; men jeg kunne aldrig blive så forblindet af den kærlighed, jeg føler for hank, at jeg-sunde ønske ham tildelt en slig mission. — det bliver en meget resikabel post. — resikoen bryder jeg mig ikke om. En gammel soldat srygter ikke! Muligt at man vil søge at dræbe mig; men jeg tænker at den kugle vel ikke er støbt endnu. Er jwan hjemme nu? — jeg ved ikje, min kære. Det er ikke ret længe siden, han kom hjem, men han kan godt være gået igen; han har som de ved, ingen ro på sig. — muligvis er han i sit studereværelse; jeg vil se efter. — vil de ikke hellere ringe på en tjener og lade ham kalde. — nej, det er det samme, min kære, lad mig kun selv. Greven gik. Udenfor sin søns studereværelse mødte han en gammel tjener. — er min søn hjemme? — den unge Greve er ikke hjemme, svarede tjeneren med et buk. Greven åbnede døren og trådte ind i det lille, elegant udstyrede værælse. Et øjeblik stod han og så sig omkring. Hans øjne gled med et prøvende blik fra den ene genstand til den anden. Døren åbnedes derpå kort efter fagte på klem og et fmukt, brunlokket pigehoved så ind. Ved at se grevens undersøgende blik, blev hendes røde kinder askegrå og de spejdende øjne fik et udtryk, som om liv og død var afhængig af grevens nærværelse i værelset. Hun blev stående som en statue på samme plet. Brystet arbejdede heftigt og de små hvide fingre krummede sig ivrigt om dørkarmen. — fader! hviskedee hun næsten hæst, idet hun med magt søgte at tvinge sit ansigt til det vante glade smil. — Katharina... Du her, barn! udbrød han livfuldt, og jeg som troede dig inde blandt vore venner; det går sandelig ikke an. Både din moder og jeg have trukket os tilbage under foregivende af vor høje alder. Du må gøre honneurs... — ak, jeg er træt... — hvor du er smuk, Katharina. Den gamle mand slog armen om hendes slanke liv og trykkede hende op til sig. Hun lod hovedet synke ned på hans skulder. — gode, kære fader! sagde hun ømt, idet hun samtidig kastede et spejdende, undersøgende blik på det i værelset stående skrivebord. — mit barn. Du må atter gå ind. — fader må følge med. — jeg har noget at udrette her. — det kan opsættes til Iwan kommer. — netop ikke. — 0, kom dog. — gå, barn, jeg har ikke tid. Hun sukkede let. — klokken er mange. — ja, barn, gå du; jeg kommer måske siden. Silkekjolen raslede hen ad gulvet. — kom snart, kære fader, sagde hun og blev stående i døren. Han vendte sig bort. — javist, min kære; gå du kun. Et sekund endnu blev hun stående i døren. Ansigtet fik atter sit ængstelige præg og de små hænder knugede sig mod brystet. Så lukkedes døren. Greven var alene. — det er som om dette værelse tilhørte en ung dame og ikke en ung mand, sagde greven ved sig selv med et smil. Istedetfor ridepiske og jagtbøsser, seer man små sangfugle og blomstervaser. Han bladede uden nogen bestemt hensigt i de på skrivebordet liggende papirer, idet han ved sig selv sagde: — Iwan vil vel nok tilgive mig denne lille indiskretion; han har ingen hemmeligheder for mig. Pludseligt gjennemfoer der ham en nervøs skælven, medens hans ansigt blev asfegråt. Iblandt papirerne var der et, bedækket med chisfere; hemmelige tegn, som kun er forståelige for den indviede. — det er forfærdeligt! — forfærdeligt! stønnede greven med næppe hørlig stemme, idet hans hånd uvilkårligt berørte klokkestrengen. — har hr. Greven noget at befale? spurgte en indtrædende tjener. — nej, gå kun. — hr. Greven er vist syg, må jeg skænke et glas vand? — nej, luk døren og lad mig være ene. Tjeneren bortfjernede sig. greven satte sig i en lænestol og stirrede på papiret, som han holdt i hånden. — han skulle virkelig have noget dermed ar bestille, nej, nej, jeg kan ikke tro på en sådan ulykke. Jeg vil ikke tro det. Tager døden det bedste man ejer, ens barn, så er det guds tilskikkelse, og man må trøste sig; men her kan jeg opleve det ti gange rædsommere, at se ham vandre til Siberien for aldrig mere at komme tilbage. Han skjulte ansigtet i hænderne, medens en krampagtig hulken trængte sig srem fra hans bryst. Hvorlænge han havde siddet således, fordybet i sine sørgelige tanker, vidste han ikke, da han blev revet ud af sin sløvhedstilstand ved at døren heftigt blev åbnet og papiret i samme nu revet ham ud as hånden. Foran ham stod sønnen Iwan, en høj og slank mand på 25 år, med et fornemt og bydende ansigt. — hvad er det, Iwan? hvorledes er det kommet på dit skrivebord? spurgte den gamle Greve hæst. — jeg har glemt det der. — umuligt. — jeg beklager meget, at det er kommet dem for øje, sagde grev Iwan koldt; jeg forstår, at de er for fastgroet ved det gamle regimente, til at kunne billige nye principer. — ikke et ord mere, Iwan. Jeg vil ikke disemere denne sag med dig. Jeg håber endnu af kunne redde dig. — kun den trænger til redning, der frygter af være fortabt. — er du da så forblindet, af du ikke ved af du er arresteret i det øjeblik, man finder dette brev hos dig. — det finder man ikke. — så kast det i ilden, Iwan, kast det i ilden og lad os så tale fornuftigt. Jeg er dog den, der bedst kan råde dig og af hvem du bør modtage råd. — dette papir bliver ikke brændt, det indeholder meget vigtige notitser for mig. — er alt virkelig tabt Iwan? Kom til dig selv og tænk på, af du står på randen af en afgrund, af jorden for eller senere vil stride bort under dine fødder og af det da er forsilde af angre. — jeg kan aldrig komme til af angre noget. Jeg har tænkt før jeg handler, og jeg hverken kan eller vil træde tilbage nu. — af hvad grund har du forspildt din fremtid ved et så håbløst foretagende? Du er af hvi fødsel, rig og uashængig, og ville i tiden kunne nå de højeste stillinger. Nu er det forbi, alt sammen forbi. Den gamle Greve havde rejst sig op, og gik med bøjet hoved op og ned ad gulvet. — hvilken triumf det vil være før dine kammerater, når de før eller senere komme før skranken, af have en grev jerfikoff imellem sig; det er alene derfor man har lokket dig ind i denne forening. Man lader dig vel også spille en fremtrædende rolle ved de møder, der sandsynligvis blive afholdte, ikke fandt? — ja, jeg spiller en rolle. Ten gamle Greves første bevægelse var forbi. Han talte nu med hul stemme og med en urokkelig bestemthed præget i det intelligente ansigt. — har du hørt en nyhed? — jeg er mellem de første til af lære nyheder af kende, notabene, de nyheder der angår vore indenlandske forhold. — du mener måske, af jeg i øjeblikket er oplagt til af konversere med dig om hvilketsomhelst emne? Nej, det er noget særligt. — de mener den mission, kejseren vil give dem. — du ved det? — som de hører, det har jeg allerede vidst et par dage. — hvoraf? — derfra hvor jeg får al anden underretning. Intet er mig ubekendt. Tro ikke, af det er bærmen af befolkningen, der have hånd i hanke med. Have mineanlæggæne, som man har opdaget hist og her, ikke været anlagt efter alle kunstens regler og ville det være sandsynligt, at den første den bedste kunne komme fil at grave store hvælvinger ud under de kejserlige slotte for bag ester at opfylde dem med krudttønder. Nej, vær forvisset om at folk, der kunne det, kunne endnu mere. Der ringedes fra hovedtrappen, og et øjeblik efter trådte en tjener ind med et kort og rakte den gamle Greve det. — før greven her ind. Et minut senere trådte grev tørneff atter ind, idet han sagde: — det er rigtignok næppe en halv time siden at jeg gik herfra, men da jeg har interessant nyt at meddele, kommer jeg igen. Goddag, Greve, goddag. Denne hilsen gjalt specielt den unge grev jersikvfs. — hvad nyt bringer de så, grev tørneff? fpurgte den gamle Greve. — nu kan jeg sige det højt og tydeligt, at de er udnævnt. Udnævnelsen er officiel og de-vil endnu i dag blive tilsagt fil audients hos kejseren. — jeg skal gøre min pligt, sagde den gamle med en aparte betoning, som kun hans søn forstod. — det ved man, og derfor er de blevet udmærket frem for de mange, der måske have ment at komme i betragtning. — jeg påsfjonner også den umådelige tillid, vor nådige hersker beærer mig med. De har ikke hørt mere af interesse? spurgte han videre. — jo; man har fået færten af et hemmeligt trykkeri. Politiagenterne er i fuld aktivitet i den anledning. — hvor skulle det trykkeri være? spurgte grev jwan med den ligegyldigste mine af verden. — i byens nordlige del; jeg ved ikke så nøje, men man venter at gøre et godt koup der, når man kan overraske dem i fuld virksomhed. Farvel, mine herrer, jeg må afsted. Torneff gik, efter at have trykket hånden på de to grever jersikosf. Da de vare ene sagde grev jwan: — de modtager denne post? — ja, svarede greven koldt. — det er jeg dem meget taknemlig for på mine egne og politisfe venners vegne. — hvorledes? — de vil vel næppe overgive deres søn til despotens håndlangere? — jeg vil gøre min pligt. — ja, det gør de alene ved at modtage dette embede. — som fader har jeg intet hensyn at tage, da jeg ikke mere har nogen søn. — jeg vil dog vise dem, af det ikke går så let dermed, som de tror. For verdens øjne må vi som altid spadsere med hinanden under armen. Hvad de taber i den ene henseende, vinder de desuden i den anden. — vinder! Hvad er der af vinde ved af have en vanvittig til søn. — dersom en anden end de var blevet valgt, ville han inden aften have en kugle gennem hovedet. Det er de sikker på ikke af få, fordi jeg er deres søn. Bliver de farlig for os, da vil dog min indflydelse ikke kunne hjælpe. Farvel! — hvorhen, Iwan? — til trykkeriet, som grev Torneff var så fornuftig af omtale. — bliv derfra, Iwan, for guds skyld, bliv derfra, du går din undergang og jeg min skændsel i møde. Bliv her! Grev Iwan betragtede ham koldt. — nej, udbrød han med isnende ro, jeg har også min mission her i verden... — for himlens skyld, hold dig dog borte! udbrød den gamle og strakte rystende hænderne henimod ham. Seer du da ikke, hvad det er der tilsigtes... ved du da ikke, af hver tomme, i ønsker af vinde, vil koste tusinders liv... bringe sorg og ulykke over hele folket. — jeg seer intet i denne retning! lød svaret. Lad det komme således som du siger, om det ikke er muligt af det kan ske anderledes... der må komme den time, hvor hvert menneske har lov til af ånde frit... der må vindes alt for af enhver kan komme til sin ret. — Iwan du drømmer som en dåre om en tilstand, hvor alle mennesker er lige... tag vare på din forstand... overvej vel og vælg en anden vej. Aldrig, aldrig, hører du det, vil i vinde, hvad i tilsigte. — fader, du er ikke fremsynet! — men jeg har en fortid. — som ikke passer til nutiden. — endnu engang... bliv Iwan. Rejs om du vil; men ikke dette. — jeg kan ikke; vort feltråb er: en for alle, — alle for en. Iaften redder jeg alle, og, hvis det behøves, ville alle i morgen jætte livet ivove for af redde mig. Nær ingen frygt for mig. — farvel. Grev Iwan gik. Den gamle Greve sank atter ned i lænestolen, idet han sagde: — og det er min søn, den eneste arving til et navn, der har spillet en så stor rolle i vort lands historie. Nu er det forbi med de stolte forhåbninger. Jeg burde rive hans billede ud af mit hjerte; men hører han end til oprørerne er han døg min søn. Andet kapitel. Det hemmelige trykkeri. Samme aften, omtrent klokken elleve, gik en mand med hastige skridt ind ad en port i en skummel og lidet befærdet gade i st. Petersborgs nordlige del. Et øjeblik blev han stående i porten for at overbevise sig om, at han ikke blev beluret, og da han så, at han kunne være rolig i den henseende, gik han over gården og op på et kvistværelse, der lå så højt over de omliggende huse, at det var umuligt derfra at fe hvad der foregik i kvistværelset. Et sekund blev han på ny stående; atter for hans spejdende øjne til alle sider. Han strøg derpå en svovlstik og tændte en fra loftet nedhængende lampe. Manden var grev Iwan Jersikoff. Værelset indeholdt alt hvad der behøvedes til et trykkeri, men således indrettet, at det let kunne skilles ad og transporteres. — skade at jeg har ansat bcødetiden så sent, man ved aldrig hvad der kan hænde, sagde han ved sig selv; et særligt held var det at grev Torneff lod et ord falde derom. Døren åbnedes og en mand trådte ind. Da jwan så ham, spurgte han. — hvornår komme de andre? — straks, — om ti minuter. Er der måske noget iveien? Istedetfor at svare, slukkede greven lampen og påbød stilhed ved at holde den anden fingeren på munden. — horer du? hviskedee han. — hvilket? — man kryber på taget. — ja, nu hører jeg det, hvisfede den anden; er det politiet? — ja det er — så hellere døden end sibericn! — ingen overilelse. — skal vi da lade os tage til ingen nytte? — nej. — så lad os gå. — nej, vi må vente. I pullen der er to tusinde eksemplarer af den sidste trykte proklamation, og fire tusinde rubler. Forstår de, Josinsky...? — fire tusinde rubler; det er mange penge. — ja. Dersom de tilhørte os alene kunne vi gå, men det er manges fæelleseiendom, som vi ikke er berettigede til at lade istikken. — det er meget rigtigt. Godt, så vente vi, sagde Josinsky og satte sig på en stol. — de har vel våben hos dem, Josinsky? — javel Greve, to revolvere, hver med seks skarpe skud. — jeg ligeledes, så vi komme ikke let i forlegenhed. — nej, det har gode veje. — der kommer en op ad trappen. — vi kan let høre, om det er en af vore. — hvorledes da? — hvis han går med faste skridt igennem den mørke gang, er det naturligvis en mand der er vant til at komme her. — rigtigt. Jo, det er en af vore; han føler sig ikke for. Døren åbnedes hurtigt, en mand trådte ind og rakte grev Iwan og Josinsky hånden. — det var herligt. De kommer som de var kaldet. Man holder i agt på os. — jeg ved det. Jeg har været her en times tid. — hvoraf kommer det? — jeg fik nys om, at man havde opsporet trykkeriet og ville derfor nok være ved hånden. — de har jo nøglen til pulten? — ja, den er her, men lad os blot ikke forivre os. Jeg belurede en samtale mellem et par af politimændene, og fik derved at vide, at de ikke er få ganske sikre i deres sag. De talte netop om, at her jo var så mange kvister og at det ikke var godt at vide, hvilken der var den rette. — der er dog en ting der undrer mig. — hvilken? — hvorfor trappegangen ikke er besat af politi. — let forklarligt. Man er ikke tilfreds med at finde trykkeriet, man vil også have fingre i dem, der drive det, og så snart her bliver tændt lys på et af kvistkamrene, bliver der sat vagt ved trappen. — nå således, sagde greven. Den fidstankomne tog atter ordet. — jeg blev lidt hed om ørerne, da jeg så her blev tændt lys, men til alt held blev det ikke opdaget af vore modstandere. — ja, jeg hørte, at man krøb omkring på taget og var straks på det Rene med, at det måtte være politiet, især da jeg i forvejen var forberedt på et sådant besøg. — hvoraf vidste de det? — de kan vi senere tale om. Sørg nu først og fremmest for at bringe pengene og proklamationerne i sikkerhed. Den fidstankomne, der bar studenterhue, åbnede pulten og udtog deraf nogle pakker, som han stak i lomnierne. hvad han ikke havde plads til tog grev Iwan og josinflh til sig. — jeg tror vi kunne sippe godt fra det hele, når ikke skæbnen spillede os et puds. — hvorledes? spurgte Iwan. — om ti minutter er værelset aldeles oplyst. — hvormed? spurgte Josinsky. — seer de ikke den lysning over taget lige overfor os? spurgte studenten. —. Rigtigt, det er månen. Om et øjeblik vil den vise sig, og oplyst alt i en vid omkreds, og gøre det muligt, ude fra taget, at undersøge hvad stuen indeholder, en omstændighed, som de herrer politimænd ikke ville undlade at tage sig til indtægt. — så sidde vi net i det, sagde Josinsky. — i værste tilfælde komme vi til at flygte herfra, vi lade os ikke pågribe. — det gør vi ikke, sagde grev Iwan og Josinsky som med en mund. — hvorfor mon her ikke kommer flere? spurgte grev Iwan lidt efter. — jeg sendte dem bort efterhånden som de kom. Vi tre slippe sagtens bort, men vare vi en snes stykker var det ikke så nemt. — sandt nok. Så, der er månen. I det samme grev jwan sagde dette, oplystes værelset, som ved trylleri, af dens stråler. Kun i en lille krog af værelset formåede lysningen ikke at trænge ind og i den toge de tre mænd plads. — se der, sagde studenten, idet han pegede på ruden ud til taget. udstrakt på tagstenene lå en uniformeret polimand med ansigtet presset mod ruden, for at undersøge værelset. Postmanden havde en meget bleg ansigtsfarve og et par levende sorte øjne. Som han lå der i måneskinnet lignede han mere en død end en levende, og det hele havde noget uhyggeligt ved sig. — skal jeg give ham en kugle? spnrgte Josinsky og tog en af revolverne frem. — nej, lad ham have den til gode, den er ham altid vis. Jeg kender ham. — hvem er han da? spnrgte greven. — han hedder weraljeff. — så! Er de vis på, at det er ham? — ganske vis, sagde studenten. Man kalder ham indianeren. — hvorved har han erhvervet sig dette tilnavn? — det er en længere historie. Hans moder skal nok have været en højtstående dame, der i sine unge dage kom galt afsted. Barnet blev skaffet afvejen inden hun blev gift. Det voksede til, og blev ung mand, tog til Amerika, var guldgraver og ursfovsjæger eller trapper, som de kaldes, og har der ved sit samkvem med de ville tilegnet sig deres snuhed og rcsoluthed. Derefter kom han tilbage og præsenterer sig nu som politimanden waraljeff. — hvem er hans moder? — det kan jeg ikke sige dem, da jeg ikke selv ved det. Se, nu forsvinder han igen. Weraljeff krøb nu med katteagtig behændighed bort fra vinduet. — nu har han set maskineriet og om to minnter ere de herinde. Lad os benytte tiden, medens vi er herrer over den. Hurtigt gik de ud af døren, som studenten aflåsede. De gik ned ad trapperne uden at møde nogen og listede sig over gården, idet de stadigt holdt sig i mørket. Såsnart de vare komne ud på gaden, skiltes de efter at have aftalt hvor de senere skulle mødes. Tredie kapitel. Studentens hjem. I et af de tættest befolkede kvarterer af Ruslands hovedstad sad nogle aftener senere en ung mand. Læseren har allerede gjort hans bekendtskab. Det var studenten. Han så godt ud som han sad der, fordybet i læsningen af en bog. Han havde lyst, lidt krøllet hår, og et par udtrykssulde øjne. Af vækst var han som folk er flest, hverken stor eller lille, men han var dog ikke blandt dem, der tabe sig i den store mængde. Der var noget vist kækt og bestemt i dette ansigt, som gjorde, af man lagde mærke til det, og af man ikke så let glemte det, når man en gang havde set det. Meublementet var meget tarveligt og bestod kun af en seng og et klædeskab, et bord og et par stole. På væggen hængte to ting, uadskillelige fra en students værelse, nemlig en bogreol og et pibebrædt. han lagde pludseligt bogen til side og rejste sig op. — tåbeligheder! lutter tåbeligheder, udbrød han, medens en spottende trækning ser ham over læberne. Det er med slige midler man vil afhjælpe nøden blandt de fattige. Udskrivning af skatter, det forstår man, felttog fører man, som den fattige må betale, hvad enten det går godt eller galt. Og så hostet, der bruger så meget, at tusinder og atter tusinder kunne leve deraf. Nej, bort med det alt sammen, bort! Lad en ny syndflod opsluge det hele. Sidst var det vand, lad det da blive ild denne gang. Det er ikke manden her er tale om at rydde afvejen, ham kan man agte, men det er repræsentanten for despotismen. Når man i en kamp mod sit lands fjender sætter livet som insats for at redde sin regimentsfane, så er det ikke kluden man vil redde, man kan jo så mage til den for et par rubler. Fanen er regimentets ære, dets hjerteblod, og man kan ikke stille sig ved sin ære og købe en anden istedet. Jeg har stødt min feltflaske mod en fjendtlig forposts og ønsket ham tillykke til slaget den næste dag, og næste dag har jeg skudt ham ned. Hvorfor skal det største land i Europa være det, hvor befolkningen er uheldigst og ulykkeligst stillet? Nej! et nyt Rusland må opstå og for at nå det mål, vil jeg ofre alt. Han satte sig atter ned. Et øjeblik efter fortsatte han: — robespierre eller en anden har ønsket, at alverdens hoveder sad på en Hals for at man med et hug kunne afhugge dem. Hvilken fryd, dersom man kunne vælte alt det krudt, der exisferer, ned i en brændende og sydende vulkan, så det kunne falde midt ned i jorden, hvor ilden altid brænder, så det der kunne exploidere og splitte kloden ad. Han kastede blikket hen på en stærk, jernbeslået kasse, der stod i en krog af værelset. — kan jeg end ikke sprænge hele verden, indeholder den der dog dynamit nok til at den kan svinge en del af den op i luften. Hvor følte jeg mig ikke stærk, når jeg i kamp for mit land stod med en ladt bøsse i hånden, og hvor meget mægtigere er jeg ikke nu, da jeg kan forvandle et helt kvarter af staden til støv. Døren åbnedes og en ældre kone med et venligt ansigt trådte ind. Studentens ansigt havde under den sidste monolog antaget et truende udtryk, der øjeblikkeligt forsvandt ved synet af hende. — jeg ' forstyrrer dig vel ikke i dine studeringer, min dreng, sagde hun, idet hun klappede ham på kinden og kærligt så ham ind i øjnene. — forstyrrer mig! o nej, det er mig en stor glæde at du seer ind til mig, kære moder. — jeg sidder så ene derinde. — ja, tilgiv mig, det er også en stor synd af mig kun at tænke på mig selv. — tænke på dig selv, min dreng, nej, tal ikke således. Det er jo netop meget smukt af dig, at du så flittigt besfjæftiger dig med dine studeringer. Des snarere kan du få dem tilendebragte, tage eksamen og måske få et lille embede; så kunne vi to blive rigtig lykkelige. — ja, rigtig lykkelige, gentog sønnen og vendte sig om for at skjule den rødme, som han følte steg ham op i kinderne. — jeg takker hver dag gud, der har givet mig en søn som dig, der både dag og nat hænger i bøgerne; men ovcranstreng dig ikke. — vær ganske rolig, kære moder, det gør jeg heller ikke. — klud dig en smule ro, og lad os ligesom tidligere tilbringe aftenerne sammen. Det var så morsomt, når jeg om aftenen sad med min strikkestrømpe og du læste højt for mig. Det er nu allerede længe siden og aftenerne er nu blevne så lange og ' kedelige for mig. Du savner ikke så meget mit selskab, som jeg savner dit. Der var noget så rørende ved den måde, hvorpå den gamle sagde dette, at sønnen bevæget kastede sig om halsen på hende. — tilgiv mig moder, jeg er ikke mere så omhyggelig før dig, som jeg burde være. — tal ikke således, jeg bebrejder dig jo intet, og skulle jeg bebrejde dig, at du er flittig, det er fmukt og roesværdigt, mange er det før lidt, men du er det før meget. Du er ung og må ikke tilbringe hele din ungdom ved bøgerne. Hun strøg håret tilbage fra hans pande. — er du ikke omhyggelig før mig, min kære dreng, jo vist-så. Arbejder du ikke strengt ved informationer før at tjene lidt til vort underhold. Du kan jo heller ikke altid være hos mig, det var en fejl af mig at tale derom. Du har andet at tage vare. — ja, jeg har andet at tage vare, sagde sønnen mørkt. Moderen anede ikke, at der i disse ord lå en anden og dybere betoning, end den hun tillagde dem. Hun forandrede pludseligt samtaleemnet ved at sige: — hvortil bruger du denne kasse? Hun pegede ved disse ord på den føromtalte jernbeslagne kasse. — til intet, sagde siudenten, idet han med magt bekæmpede den forlegenhed, han følte ved dette spørgsmål. — må jeg da have den? — den tilhører ikke mig. — den har dog stået her længe. — ia, det er en af mine medstuderende, der er bortrejst, som har bedet mig om at tage mig af den så længe. — hvad indeholder den? — klædningsstykker, antager jeg. — den er meget tung. — har du løftet på den? spurgte studenten. — ia, jeg tog fat i den ene hank og løftede den op, men den var mig for tung og faldt med et tungt brag ned på gulvet igen. En dødelig bleghed bedækkede sønnens ansigt ved tanken om, at dynamitten ved rystelsen kunne have exploderel og derved have begravet hans moder, det kæreste han ejede, under husets ruiner. — hvad fejler du? spurgte moderen, ængstelig over hans forandrede udseende. — intet, jeg fik ondt. Måske jeg også er sulten, jeg haster nu, at det er længe siden at jeg har nydt noget. —- ia, du har ret, her er også koldt i værelset. Nu skal jeg hente noget brænde, dog det er sandthvilket? — jeg har intet. — og heller ingen penge? — nej. I morgen får jeg penge i enkepensionen. — jeg har penge, som rigtignok ikke tilhøre mig, men som jeg jo så kan få igen i morgen. Dermed tog han ven pakke pengesedler frem som han havde taget med fra trykkeriet. — hvem tilhører alle de penge? spurgte moderen, forskrækket ved synet af den store sum. — jeg hentede dem i banken i dag og skal i morgen eftermiddag aflevere dem til grev Jersikoff; jeg underviser jo hans datter i sprog. Den gamle Greve er mig særdeles bevågen, og betroer mig flere småkommissioner. — men er det værd at tage af disse penge? — det gør intet. Han får jo ligefuldt den sum han skal have. Han tog nu en femrubelseddel og rakte moderen den. Der bankedes i det samme på døren på en ængstelig måde, så det næsten ikke var til at høre. — hvem kan det være? spurgte moderen. Studenten stak pengene til sig og åbnede døren til gaden. En rigt klædt, tilsløret dame trådte ind. Endskjøndt man ikke kunne se hendes ansigt, forrådte dog hele hendes optræden den fornemme dame, medens hendes sine små hænder og fødder lod ane, at hun var smuk. Den skikkelige gamle følte sig ikke rigtig vel tilpas i dette selskab. Hun følte sig stående langt under den fremmede, og følte sig næsten ubehagelig berørt ved at se med hvilken hjertelighed hun rakte hendes søn hånden, og med hvilken varme han trykkede den til sine læber. — det er min bioder, sagde studenten, idet han førte den gamle hen til damen, og denne dame er en af mine elever. Efter denne præsentation rakte damen hans moder hånden; denne nejede på en kejtet, forlegen måde og gik, glad over at være sluppet så godt fra det fornemme besøg. Såsnart hun var gået, slog den fremmede sløret fra ansigtet. Det var Katharina jersikøff. — det er virkelig dem, Katharina, jeg kendte dem straks da jeg åbnede døren. — jeg måtte herop. Jeg måtte tale med dem. — er der hændet noget? — ja. — så tal Katharina, hvad er der sket? — ved de, hvor Iwan er? — deres Broder? — ja. — det ved jeg ikke. Jeg skal først træffe ham imorgen på en restauration. — han har ikke været hjemme i ottcogfyrgetyve timer. Hvad kan der være sket? — intet, vær ganske rolig. Han morer sig måske; det er det hele. — behøver han af more sig i så lang tid på en gang, medens vi hjemme er ængstelige for ham, og jeg mere end nogen anden. Hver gang der ringes på derhjemme, venter jeg af høre, af han er arresteret. — det er han ikke, vær ganske rolig. Han giver sig ikke således blot, af man kan få greb i ham. Det er langt mere sandsynligt, af han er ude på eventyr med endeel andre unge mennesker. Når han for et syns skyld giver sig af dermed, falder man mindst af alt på af tro, af han hører med til det revolutionære parti. — de ved vel, af fader er blevet overdraget en hemmelig mission. — jeg ved det. — hvori mon den består? — det ved jeg ikke. - han hører vist til vore værste modstandere, sagde Katharina, og i så fald er han meget uheldigt stillet. — hvorledes? — jeg tror han er bekendt med Iwans hemmelighed. Han ved sikkert, af han er en af vore. — tror de? Hvad grund har de til den formodning? — han har på hans skrivebord set et eller andet dokument, sagde Katharina. Der var en heftig scene mellem dem, og siden den dag har fader gået tavs omkring. Han er på de så dage blevet ti år ældre. Hvor det gør mig ondt for ham. — hvor kunne deres Broder også begå en så skrækkelig uforsigtighed, der kunne komme ham og os alle så dyrt at stå? — sket er sket, lige meget hvorledes. — kære elskede Katharina, de er ulykkelig. Hvor det smerter mig, at have ført dem ind på denne skråplan. Nu er det desværre forsilde at træde tilbage. Dermed mener jeg ikke, at jeg ville gøre det selv om jeg kunne, men de Katharina; med dem er sagen en anden. Jeg så dem, og elskede dem i samme nu. I et vanvittigt øjeblik tilstod jeg dem min kærlighed. Jeg, den fattige student, og de, den rige grevedatter. Hvad jeg aldrig havde håbet, slete; de stødte mig ikke bort, de kastede ikke vrag på min kærlighed, og hvor slet har jeg ikke belønnet dem. Isfedetfor at jeg skulle have hævet mig op til dem, Katharina, har jeg trukket dem ned til mig. — tal ikke således, sagde Katharina Jersikoff, idet hun greb hans hænder o

1896_BenzonP_DetSjetteBud

P.E.

Det Sjette Bud

Benzon

Benzon

Det Sjette Bud

1896_BenzonP_DetSjetteBud.pdf

Peter Eggert

Benzon

dk

Det sjette Bud

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I sneen ordentlig skreg under slædemederne, sådan frøs det, og klokkernes klingren lød lystigere, end den plejede, i den høje, klare luft. Solen burde haft magt nu i begyndelsen af marts og så tidligt på eftermiddagen; men nordostvinden, som kom farende ned over markerne, overlod den ikke magt til andet end til at tænde snefladen i et mylder af blå og gule og hvide blink; det var, som om en flok små nysgerrigt tindrende øjne åbnede sig og kiggede på slæden, hvor den for frem. Lige så hastigt lukkede de sig igen, og altid var der nye, som blinkede op. Den rislende og kradsende lyd af jordknoget hørtes gennem klokkeklangen. Madam kær, som sad til højre i bagsædet, mærkede ikke noget til kulden. Eller om hun frøs, da var det af denne indvendige kulde, som dyb nedtrykthed kan medføre, når den klemmer om hjertet med sine isfingre. Hun plejede ellers at knejse, nu sad hun og krøb sammen under sjalerne, øjnenes store låg var lukkede, men der sad en tåre og frøs til is i hver af øjenkrogene. Munden græd ikke, den havde med sin lidt fremskudte underlæbe dette præg af uforsonlighed, som kær så godt kendte. For det hændte tit, at Sofie følte sig såret og trak sig ind i sig selv. Men det var altid verdens vantro, som bar skylden. For Sofie var ikke af dem, som bliver gnavne for ingen ting; hun var en god kone, det var synd at sige andet. Kær så’ dog ikke alt for opmærksomt på hende, som han sad der ved hendes side i slæden. Det var ikke værd, vidste han, og endnu mindre var det rådeligt at tale til hende. Han havde i øvrigt en god samvittighed; denne gang kunne det ikke være ham, hun sørgede over. Vel måtte han tit nok høre, at han var en vantro mand, men i dag havde hans formentlige vantro ikke givet sig noget som helst udslag. Og kær lænede sig tålmodigt tilbage i sædet og knappede den øverste knap i sin kavaj, mens han tankefuldt tyggede på sin sveskesten — det var en vane, han havde bevaret fra den tid, da han havde købmandshandelen. En gang imellem opfattede han et ord fra sin ældste søn og svigerdatteren, som foran på sædefjælen ivrigt tiskede sammen og slugte hinanden med øjnene. De havde kun været gift i fire måneder og var svært glade i hinanden. Som kær endda havde glædet sig til denne dag! Det er da heller ikke hver dag, man får en søn indsat til præst i sin egen sognekirke. Selv om han kun hedder kapellan — kjolen har han jo da og ret til at bære den og til at tale guds ord. Det var slemt nok, at mor var så skidt tilpas, men det skulle ikke have lov at gøre skår i glæden. For det havde været en dejlig højtidelighed. Det var rigtig kønt af „ Vennerne", at de havde pyntet kirken — det måtte han indrømme, skønt de ellers ikke var hans venner. De havde gjort det for Sofies skyld naturligvis, og hun havde da også ærligt fortjent det af dem. Han selv, kær, havde måske i grunden også fortjent, at de gjorde stads af Julius, for det havde tit kostet ham overvindelse at finde sig i den sorte uhygge, som de slæbte ind i hans Stuer, mens han selv sad i en krog som en fremmed. Men den tanke turde kær knap tænke — for, herregud, når det nu glædede Sofie! Kan hænde også, at deres guirlander og grønt var en slags Doner, de havde sat ud for Julius. Nå, drengen varede sig jo nok, i den retning nærede kær ingen frygt. Hans vilje og „ Vennernes" faldt næppe sammen, skønt han ingen ting havde sagt endnu om den ting. Nej Julius havde ingen ting sagt, så hans kunne skylden da ikke være, om mor var bedrøvet. Det havde rigtignok trukket noget lummert sammen, mens provsten holdt sin indsættelsestale. kær havde ikke behøvet at kigge efter „ Vennernes “ Ansigter for at vide, at det var galt fat, straks da han fremsagde sin tekst, hvor det blandt andet hed: kødets gerninger er åbenbare, såsom vrede, trætte, tvedragt, partier. Det var skrevet til de galater, sagde provsten, men adressen til de randrupper var ikke til at tage fejl af, og det kan nok være, han gav dem! Det var jo sandt alt sammen, men hvad skulle det nu nytte til alligevel? For de, hvem det gjaldt, sad bare og sukkede, så det ordendtlig genlød i kirken, sådan som de altid gjorde, når ordet ikke var af den rigtige slags, og der var ikke en af dem, som tog det fjerneste efter, hvad provsten sagde, for de regnede ham jo for den mest vantro præst i hele herredet. Nå det kunne Julius da ikke gøre for; og sådan som han havde talt, var det da ikke muligt for nogen moderssjæl at føle sig fornærmet. Akkurat sådan som den gamle præst plejede at tale, mildt og kærligt og så forsigtigt, så velsignet forsigtigt — helt uden om alt det, som kunne vække strid. Men han var nu alligevel meget bedre end den gamle præst. Der var sådan en varme og ungdom over ham, det var ret at mærke, at han var fyldt af det, han sagde. Ordene varmede kær helt ned til hjerteroden; de, der kaldte ham vantro, skulle blot have vidst, hvor ordet gjorde ham • godt. Tænk, at det var hans egen søn, som stod der på stolen og talte guds ord! Han kunne ikke fuldtakke Vorherre for, at han havde ladet ham opleve den glæde. En skuffelse havde det jo rigtignok været, at pastor Hansen ikke havde villet lade Julius slippe, endda mor havde gjort lidt anstalter hjemme. For de havde jo ikke tænkt sig andet, end at de den aften skulle haft ham for sig selv. Men det forstod sig: nu hørte han jo til iblandt de lærde folk; dem kunne han naturligvis meget bedre snakke med end med en gammel partikulier, som ikke havde lært andet end de fire specier og så at veje sukker af. Man måtte være forberedt på at miste sine børn, selv om man beholdt dem inden for sognegrænsen. I aften, når „ Vennerne" Kom — for denne søndag var det jo Sofies tur til at have dem — skulle han nok finde sig en stille krog derhjemme og gøre sig rigtig lille, så ingen faldt på at snakke til ham; så kunne han sidde så rart og tænke på, hvad Julius havde sagt i kirken. Men stakkels mor, der havde gået og pyntet op for sin dreng og haft ham i tankerne alle disse dage og bagt til ham de kager, han holdt mest af, for hende var det værst. Det var da endelig ikke så sært, at hun var forstemt. Og med et glad menneskes lyst til at trøste drejede han sig om mod konen, så godt han kunne i den stramme fodpose. „ Jaja, mor", sagde han, „ det var jo kedeligt, vi ikke fik ham hjem med; men du kan da vide, at han kommer, så snart han kan. Provsten er jo ikke den mand, man kan løbe fra." Sofie havde været langt borte i sine tanker. Hendes øren havde opfattet ordene, men det varede en stund, inden de nåde til hendes bevidsthed. „ Julius ja", sagde hun så og så’ i det samme bort, og nu skælvede gråden om hendes mund, „ nej jeg er gladest ved, at vi ikke fik ham hjem med i dag. “ Kær så’ forbavset på hende. „ Det mener du jo ikke, mor; du havde jo glædet dig sådan. Du er vred på Hansens, fordi de beholdt ham - hvad? Men det var da rigtig så gentilt af dem, at de bød os blive til middag. Ikke for det — jeg var glad ved, at du sagde nej, for det ville da have været så generligt. Men Hansen kan godt lide Julius, det så’ jeg i kirken. Han sad og nikkede, hver gang der kom noget, han kunne bruge: det var ligefrem opbyggeligt at se på. “ „ Julius enes svært godt med præsten", sagde madammen og kneb munden sammen. „ Det var da ikke godt andet, når de skal leve sammen til daglig", svarede kær spagfærdigt. „ Jeg mener hans præken, kan du vel forstå. “ „ Da er det vel og bedst, at de enes om guds ord." Kær mærkede tampen brænde og føjede beskedent til: „ efter min forstand da." Men Sofie lod sig ikke formilde. „ Hans ord i dag var en præken på hosesokker som de, vi er vant til", brast det ud af hende, „ der var ikke den fattigste smule føde for et troendes menneske i alt det, han sagde." I sin forfjamskelse over hendes stærke ord blev kær modig som en løve. „ Mor, mor, dette begynder galt", sagde han. „ Jeg har da og øren, hvad du så siger. I har tit handlet ilde med den gamle præst, som aldrig har gjort jer fortræd, men Julius skal i lade være udenfor." „ Udenfor", svarede madammen skarpt, „ ja dér er det netop, han vil være. Han sagde da selv, at han ikke vil være på parti med de hellige." „ Det sagde han ikke, mor, det sagde han sandeligen ikke." Kærs skikkelige øjne blev hvasse, og hans stemme dirrede lidt. Med et dristigt greb førte han kampen over i modstanderens lejr. „ I siger jo selv, at i ikke danner parti", sagde han. „ Det gør vi heller ikke", svarede madammen uden spor af usikkerhed, den finte var alt for godt kendt. „ Men når han siger det samme, så betyder det, at han ikke vil stå sammen med de hellige. Det gør det altid, når det siges fra en prækestol. Det er vist noget, de bliver lærte til at sige derinde ved universitetet. Sådan siger da alle de præster, som hader livet." Hun talte i en belærende tone, stemmen havde fået en ro, som skar. „ Han sagde jo netop, at han elskede livet", prøvede kær at indvende, men han var ikke rigtig sikker længer. „ På afstand ja." Madam kær smilede bittert. „ Når livet kryber i skjul, så elsker de det. Men når det viser sig i bekendelse, og når det skiller sig ud fra verden, så kan de ikke med det længer." Hendes stemme fik med et en helt anden klang, og i en brudt tone, hvori hele hendes hjerte skælvede, sagde hun: „ Men jeg har da ikke fortjent bedre. For jeg har hovmodet mig over den dreng, og jeg har tænkt meget mere på ham, end et guds barn har lov til." Så sank hun igen hen i sine tanker og holdt et ubønhørligt regnskab med sig selv for alle de forhåbninger, hun havde knyttet til denne søn. Hun syntes, at hun ligesom Rebekka havde lusket sin yngste velsignelsen til. Niels, som nu sad dér foran og gantedes med Karen, havde hun jo aldrig været den moder for, som hun efter guds ord skulle. Han slægtede sin far på, og let af sind var han; aldrig havde hun kunnet få den dreng i tale, der blev ligesom et øde rum imellem dem, hver gang hun havde forsøgt at vidne for ham. Akkurat ligesom med hans far. Allerede mens han var dreng, blev han rød og vendte øjnene bort, når han mærkede, at hun ville begynde. Og så havde hun så dårligt kunnet. Julius var af en helt anden natur, han havde altid været svært troendes, fra han var en ganske lille dreng. Lige til han blev tolv år og kom til købstaden for at gå i skole, var der kun gået få aftener, hvor de to ikke havde bedet aftenbøn sammen; han var næppe kommen i seng, før han råbte og skreg på den aftenbøn, hvis hun ikke straks kom springende. Og som den dreng holdt af at læse! Alt hvad han kunne få fat på. Og hun sørgede naturligvis for, at det kun blev gode, gudelige bøger. Biblen var hans bedste bog, og hans kæreste billedbog var den gamle Kristian den tredjes bibel, som var et arvestykke i familien. De skønne billeder til johannes’ åbenbaring med alle englene og uhyrerne kunne han sidde og drømme over i timevis. Men han læste ikke i den bibel, for degnen sagde, at Kristian den tredje spolerede hans retskrivning. Julius ville hun ofre til Herren, han skulle holdes frem til præst, det var hun tidligt bestemt på. Og de havde jo evne dertil, for Herren havde rigeligt velsignet dem. Når han kom hjem i ferierne, var han lidt sky og kaldte ikke længere på hende til aftenbøn, hun måtte ordentlig trænge ind på ham for at få at vide, hvordan han havde det med Jesus. Nu bagefter kunne hun godt huske, at det beredte hende skuffelse hver gang, for hun glædede sig sådan til de ferier længe forud. Og i de år, han lå ved universitetet, var han gieden endnu længere bort fra hende. Hans breve kom jo ordentlig nok hver fjortende dag; men det, hun helst ville vide, svarede han ikke på. Måske fordi hun ikke spurgte rigtigt. For det var slet ikke så let at få helt tydeligt sat frem med pen og blæk, hvor bekymret hun var for ham, når han færdedes derovre i det fæle gomorrha, hvor der var så lidt samfund imellem guds børn. Hun havde slet ikke været bange for, at han skulle give sig hen til kødelighed eller anden grov synd — dér stolede hun på sin dreng. Men søgte han nu også rigtig sammen med guds børn, så hans barnetro kunne blive bevaret? De præster, han hørte, var sådanne, som kolportørerne, når hun spurgte dem, rystede på hovedet ad, mens de kneb munden sammen. Å hvor hun dog tit havde været angst og bange! Og så havde hun af det guds børns brevpapir, hun brugte, udsøgt de ark, hvorpå der var trykt de allermest vækkende skriftsteder, for at han kunne møde vidnesbyrdet, straks når han foldede papiret ud. Men Julius svarede altid på almindeligt hvidt papir og klagede endda over, at hendes papir var så dårligt. Og når han så kom hjem de to gange om året i de lange ferier, havde han været så flittig, at det næsten var til overdrivelse. Fik hun ham en sjælden gang trukket med til et møde, var han aldrig at formå til at stå op og aflægge et lille vidnesbyrd, trods alle de penge han havde kostet dem. Så plejede hun at vælge en plads, hvorfra hun kunne holde øje med ham; men han rørte ikke en mine i sit ansigt, så det var ikke til at blive klog på, hvad han syntes om ordet; og hun ømmede, sig ved at spørge. Derhjemme lod det til, at faderen var den, han bedst kunne snakke med, og det var måske en smule skinsyge i den anledning, som havde bevæget hende til at sende ham op i præstegården en gang imellem. Det var kun i begyndelsen, hun havde behøvet at skubbe til; siden var han mange gange gået af sig selv. Så det var altså på en måde hende, som havde givet det første stød til, at Julius var bleven kapellan hos Hansen. Nu i det sidste Års tid, hvor han efter endt eksamen var bleven i København, indtil han havde nået alderen, havde hun glemt alle sine bekymringer og kun glædet sig til den stund, da hendes egen dreng skulle forkynde guds ord i Randrup og guds børn atter finde sig hjemme i kirken. For som der var bedet for ham, var det dog umuligt andet, end at han måtte blive en hellig præst. Og nu sidste onsdag, da det strenge vintervejr havde hindret hende i at være til stede ved hans ordination ovre i Odense, havde hun taget sig en stille formiddag med sin salmebog og den gamle bibel, og hele tiden havde hun set for sine øjne, hvordan præsterne i den samme time lagde hænderne på juliuses hoved, mens de i kor sagde amen. Hun havde været ham så nær med sin bøn, at hun næsten syntes, han måtte mærke det. Men efter denne prædiken i dag — å hvor langt hun dog syntes han var borte! — — kaneklokkerne ringede op ad bakke og ned ad bakke, og unge graner for dem forbi, kulsorte at se til i den hvide sne. Omkring den store grusgrav, som sneen havde dannet til et kløftet og tindet alpelandskab, svingede de ned imod Knudstrup by, og kær vågnede ved, at slæden med et ryk holdt stille ved hans tilføgne havegærde yderst i byen. Bag de sparsomme træer lå det gule, skiferdækkede hus og fangede skæret af den lave sol; det så’ endnu så nyt og nøgent ud med slyngrosernes fattige sorte ris op ad muren. „ Farvel og tak! “ sagde madam kær. Niels og Karen skulle videre, deres gård lå i den modsatte ende af byen. „ Ja i ser vel ind i aften?" Karen blinkede til Niels, hun vidste nok den, hun helst ville være sammen med denne lange fredelige søndag aften. Men Niels, som havde opfanget lidt af forældrenes samtale, havde ondt af moderens trætte ansigt. „ Vi gør vel så “, svarede han, og af sted ringlede slæden, mens de gamle vadede ind igennem sneen. Kær fik hurtigt røgtet sine to køer, og da han kom ind igen, stampende og veltilfreds, gnidende sine kolde hænder, var det tydeligt at læse på hans ansigt, at han glædede sig til en bedre aftensmad. Men Sofie, som havde siddet alene i mørke og grædt sig et par røde øjne til, satte ingen af de gode sager frem, som hun havde lavet til Julius. Det var i grunden også ganske rimeligt, fandt kær og gav sig med god vilje i lag med det kogte kød; han havde nær glemt at bede til bords. Men et trist måltid var det; Sofie spiste ingenting, hun sad og tænkte på, at nu kunne „ Vennerne" straks ventes, og hun gruede for, hvad de ville sige. i næppe var der taget af bordet, så begyndte de at komme. Ikke som de plejede, parvis eller en ad gangen, men i klynger, som om de havde ventet på hverandre udenfor. Sofie følte det, som om de enkelte havde søgt forstærkning indbyrdes og ville undgå at være alene med hende. Først kom kristen vad og tømrer lilbjerg med koner, og det var i sin gode orden, for de havde vidnesbyrdets gave frem for alle de andre. Kristen vad sagde god aften og lilbjerg bød guds fred med en blød, lidt klynkende stemme, mens han skelede overbærende til kær, som holdt sig lidt i baggrunden. Så kom Mette Katrine, en lille køn lyshåret kone i tyverne; hun indtog en meget fremskudt plads i kredsen, dels på grund af sin nidkærhed for guds rige, dels vel også fordi hun sad ved det største hartkorn i sognet. Thi „ Vennerne" ringeagtede ingenlunde de materielle betingelser, som unægteligen fremmede arbejdet for guds rige, når Herren havde lagt dem i de rette hænder. Og bag ved Mette Katrine — kær blev glad overrasket ved synet: ja sandelig havde hun igen fået Jørgen trukket med, den tunge, skikkelige Jørgen Skals, som, efter hvad han selv bekendte, ikke forstod noget af det hele, men ikke desmindre - som en slags begyndelse til at vandre på omvendelsens vej — havde fået sin trange hjerne fyldt med navne på præster og kolportører, uden at han derfor havde glemt en eneste af de mange heste, han i sit liv havde handlet med. Hans hvide, halvt skallede hoved viste, at han godt kunne have været fader til Mette Katrine; hun var da også hans fjerde kone. De havde kun været gift i tre, fire år, og endnu svømmede hans små lyse øjne af forelskelse, hver gang han så’ på hende. Han havde aldrig været så stolt af nogen præmiehest, som han var af hende; hun kunne føre ham i en sytråd, og hans gård havde i det sidste par år, siden Mette Katrine blev vakt, været „ Vennernes" faste tilholdssted. Skønt de sukkede over ham, tog de ham til indtægt, thi han havde en åben pung og nød megen anseelse i sognet. Møderne var det eneste, han gerne ville knibe ud fra, for han tog hellere sin aftentur hjemme end i en tætpakket stue blandt fremmede, hvor Mette Katrine måtte træde ham på foden, når han begyndte at snorke. Dog havde det ikke kostet stor overtalelse at få ham med til kærs i aften; thi han og kær havde fælles interesser: også kær havde haft svær lyst til heste i sin tid. Og når Niels var der, var det nu så meget fornøjeligt, det var svært, så villele den klør var til at sige sin mening om bæster. Skønt Niels var gift og hjemfaren, be tragtede Jørgen ham endnu stadig som en dreng, men havde netop derfor dobbelt agtelse for hans hesteforstand. Kristen vad stod og varmede sine hænder ved kakkelovnen, hvis dør var slået op, så skæret af den spragende kulild bag risten strålede ud imellem hans hjulben. Han var en lille tyndhåret mand med urolige øjne, som i det ene øjeblik var smilende og i det andet kolde. Slidet af de to tre professioner, han drev uden at være svend i nogen, havde allerede kroget hans skikkelse, skønt han næppe havde nået de fyrre. Efter en stunds tavshed, som kun udfyldtes af kærs og Jørgens beskedne småbrummen om det sidste markeds priser, vendte kristen vad sig fra kakkelovnen og så’ sig om. „ Kapellanen er nok ikke kommen endnu?" spurgte han med et temmelig hvast blik på Sofie. Denne, som sammen med pigen var ved at flytte bænke ind, slap hårdt og pludselig sin bænkende i gulvet, det var, som om hun slog en beslutning fast. Hun måtte have ende på dette med Julius, som lå og lurede bag de andres tavshed. Ingen af dem havde nævnet prædikenen med et ord, dette var ikke til at holde ud længere. „ Han kommer ikke", begyndte hun, men da hun mødte kristen vads øjne, kneb hun alligevel ud. „ Ikke i aften, forstår du “ — gråden stod hende i halsen — „ han måtte blive i præstegården og holde provsten med selskab." Lilbjerg, som stod og ordnede sit lange blonde fuldskæg over søndagsfrakken, havde spidset øren. Han følte sig øjensynligt lettet ved Sofies meddelelse, for han foretrak, at alt skete i sagtmodighed og blidhed, og det var jo langt lettere at blive færdig med en sag, når den pågældende ikke selv var til stede. Under sådanne omstændigheder kunne lilbjerg vise en stille rørende bidskhed, som var af fortrinlig virkning, hvorimod han — efter skriftens ord — stedse var velvillig mod sin modstander, mens han var med ham på vejen. Kristen vad derimod var kampberedt. „ Provsten!", hvislede han ud imellem tænderne; det lød næsten, som om han spyttede. „ Jeg var engang ved en begravelse, hvor provsten talte", sukkede lilbjerg og løftede sine blidt bedrøvede øjne mod loftet, „ jeg ved ikke, hvem der var mest død — provsten eller han, der lå i kisten." „ Det var hårde ord, han talte til guds børn idag", sukkede Mette Katrine. Det klædte hende at sukke; alting klædte Mette Katrine. „ Hvem taler om provstens præken?" vrinskede kristen vad, „ ham har gudsfolket aldrig ventet sig noget af. Men din søn, Sofie, han har skuffet os — dybt." Og han rystede tungt på sit tyndhårede hoved. „ Ja det må jeg sige", tog lilbjerg til orde, idet han igen plantede sit blik på lampekrogen under loftet, „ Kapellanens præken har inderlig bedrøvet guds børn." „ Hvorfor det?" futtede kær op, idet han trængte sig frem imellem bænkene. Lilbjerg rystede på hovedet og målte ham medlidende. „ Han tog afstand fra de hellige", sukkede han. „ Der hørte de vist fejl, lilbjerg", svarede kær; hans tone var en smule brøsig. Lilbjerg svarede ikke — undersøgte blot, om lampekrogen endnu sad på sit sted. „ Nej movns", faldt Jørgen Skals ind med sit grødede mæle og trak kær i frakken, „ nej movns, du kan tro, det er, som de siger — Mette Katrine kunne komplet ikke bruge ham." Sofie var sunken ned på en stol og sad stille og græd bag sine hænder. Hun følte det som en lettelse, da der lød ny trampen ude i forstuen, og hurtigt tørrede hun sine øjne og mødte de indtrædende med så mildt et ansigt, hun kunne. Det var Rasmus Kjeldsen og kone — glade Rasmus, som man havde kaldt den unge mand, dengang han endnu turede ved gilderne og drak, så det dundrede. Han havde været på gode veje til at blive helt forfalden, da han engang — mest for at få stof til morskab imellem sine soldebrodre — var kommen til stede ved et gudeligt mode, og da havde ordet ramt ham som et kølleslag. Og så snart han kom hjem, havde han uden at sige et ord taget sin harmonika, som hidtil havde været hans lyst og glæde, og gravet den dybt ned i haven: den i det mindste skulle for fremtiden hverken forføre ham selv eller andre. Nu havde han i et par år været en af de ivrigste blandt „ Vennerne". Sit strålende friske humør havde han beholdt, og der var jo nok dem, som fandt, at det var en levning af den gamle Adam; men han hævdede sig iblandt derp ved den stive dømmesyge, hvortil hans tidligere brutalitet havde forvandlet sig.. Nu stod han midt i kredsen og trykkede hænder og havde det samme strålende smil som i gamle dage, når han var kommen til gilde og ventede sig en rigtig lystig aften. Men der var nu noget varmt og dvælende i hans blik, som ikke havde været der den gang. Og det var tydeligt at mærke, at de tunge miner opklaredes omkring ham: Rasmus havde nu alle dage været kælebarnet, hvor han kom. Snart var begge stuerne propfulde. Man havde kun ventet på Johan børjesson, der korn hoppende uhyre forpustet; en hul hoste rystede hans gamle krop. Han var en lille vims svensker med en stålgrå hanekam over et indknebet fugleansigt, hvori der spillede et par små, runde, altid glippende røde øjne. Han havde som „ Vennernes" Forelæser en vis underordnet betydning i kredsen. „ Du kommer sent, johan", sagde kristen vad med eftertryk og kastede et blik op til uret på væggen. „ Be’er tusind gange om ursækt", stammede Johan forknyt og snappede efter vejret. Så fôr han lige løs på Sofie og trykkede hendes hånd med overstrømmende hjertelighed. „ Til lykke med sønnen!" sagde han med dette klientsmil, som en udslidt gammel indsidder sætter op i det hus, hvor han har sin gang og sin føde året rundt og kun lidt at bestille. Johan mente sin lykønskning: alt hvad kærs var, var i hans øjne af første sort. „ Tak!" sagde Sofie kort og vendte sig hastig bort, mens en brænding af suk, en krydsild af forargede blikke i et nu åbenbarede for den fortumlede lille mand, fra hvad kant vinden blæste. Og ingen krog stod tom, som han kunne gemme sig i. „ Tak skal du have, johan", lød kærs stemme højt og venligt fra stuens anden ende. Mens man sang en lang salme, kom Niels og Karen, Niels endnu tørrende sig om munden efter det Kys, han havde listet sig til ude i forstuen som forudbetaling for aftenens lange afholdenhed. Han fik straks øje på Jørgen skalses hvide hoved, og det lykkedes ham at liste sig hen til ham uden at træde alt for mange på tæerne, hvorpå han kneb sig en plads ved hans side. De begyndte straks at hviske sammen, og i opholdet mellem to Vers hørtes pludselig Niels, gjort tryg ved den rungende salmesang, at afgive en kendelse med lydelig røst. „ Det er et fuldkomment bæst i alle måder", lød det med overbevisningens varme. Og en forarget stirren af mange øjne hindrede ikke, at Jørgen under det næste ophold tydeligt hørtes at dræve: „ det var synd og skam at køre hende i stænger — hun er så blød i munden som smør. “ Men så sad han til gengæld skamfuldandægtig og krøb sammen så stille som en mus under kristen vads bøn, et temmelig sejt og langtrukkent foredrag, i hvilket gud under mange „ du ser jo, kære herre", „ du ved jo" o. s. v. belærtes om, hvorledes ordets forkyndere burde være, hvorledes de burde forsage deres naturlige hjertes hovmod og gøre skridtet fuldt ud midt ind i de helliges kreds. Kristen vad holdt altid foredrag, når han bad offentligt, og i bønnen plejede han at indsmugle sin kritik af „ Vennernes" Og andres færd. Et nogenlunde øvet øre kunne altid opfatte hentydningerne, og der var som oftest en eller anden, der sad og skælvede lidt i knæene, når kristen vad rejste sig for at bede. bønnens afslutning ledsagedes af et mere eller mindre energisk udtalt amen fra samtlige tilhørere. Dette amen havde efter hånden udviklet sig til en slags fast tilkendegivelse af bifald, så det var ikke ganske høfligt at udelade det. Men kær, der havde siddet som på nåle ved hvert et bråddet ord, der ramte Julius — kær rømmede sig temmelig højt og hidsigt, da de andre sagde amen. Postillen, hvoraf der skulle læses, lå på bordet, og den lille svensker begyndte at kvidre løs med sin syngende stemme. Idelig snublede han over de vanskeligere ord, men ufortrødent tog han fat igen. Der var noget højtideligt ved dette fremmedklingende mæle, det lød næsten, som om han messede; det var måske derfor, man havde valgt ham til forelæser. Det var iøvrigt tydeligt, at bestillingen snart måtte gå over på andre læber, thi den hule, tørre hoste var slem ved staklen i aften og blev bestandig værre. Under et af hans anfald, som ikke ville få ende, lagde lilbjerg sin store lab på bogen. „ Lad mig! “ sagde han hastigt — han havde længe havt kig på posten som forelæser; han vidste fra sin kone, at han læste så yndigt. Selvopgivende skød Johan bogen over til ham med et tungsindigt blik. Skindet ville så gerne gøre en lille gerning for Herren. Denne var den eneste, han havde kimnet magte: nu skulle også den tages fra ham. så strøg lilbjerg sit store skæg og tog trøstigt fat. Han læste, som han talte: sødt og slæbende, og lagde lidt an på at opnå en rørende virkning. Uvilkårligt blev hans stemme syngende efter svenskerens forbillede. Han var ked over, at prædikenen ikke var længere, nu da han var så godt i gang og så glad ved at høre sin egen stemme. Og han var næppe den eneste, som kunne have ønsket bedre forslag i læsningen; thi samtalen, som fulgte efter og ellers var mødernes højdepunkt, gik meget trevent. Det var, som om man følte, at der lå noget truende i luften. Man plejede efter prædikenen at udveksle sine modne kristelige erfaringer og meddele hinanden sine bekymringer for verdens børn — dette sidste emne fik oftest den udførligste behandling — og undertiden havde man, når ånden tilskyndede dertil, lagt sig på sine knæ og bedet for de stakkels mennesker, som den dag havde ædt og drukket sig selv til dom ved nadverbordet i kirken. Men i aften udartede det hele til summende småsnak mellem dem, der sad hverandre nærmest; ikke engang, da Maren vads udbad sig brødrenes og søstrenes opmærksomhed for den meddelelse, at ungdommen igen i går aftes havde haft Dans hos hans Mollerup, lykkedes det at få noget frugtbringende på bane. Så puffede kristen vad til lilbjerg, der frimodigt gav sig i lag med en udlægning af nogle vanskelige punkter i den læste prædiken. Ved sådanne udlægninger var lilbjerg just på sin rette hylde, og det lykkedes ham også denne gang ved hjælp af mange ord og udtryksfulde kropvridninger at indhylle prædikenens i og for sig let fattelige tankegang i et sort mulm af uforståelighed. Ved en let tilknytning til dansens farer, som en tilstedeværende søster nys havde hentydet til, gjorde han dernæst en umærkelig overgang til at fortælle sin omvendelses historie. Men da foretog Niels kær nogle højst mærkelige og ynkværdige drejninger på sin plads, så lilbjerg ikke kunne undlade at lægge mærke til ham og spørge, om han var syg. „ Ikke den, ikke den!" klynkede skælmen, „ den historie har de alle sammen hørt mindst tyve gange." Overfor hvilken uimodsigelig sandhed lilbjerg kom til at stamme i det og derefter viste sig mindre veloplagt. Han satte sig da også temmelig brat ned. Den påfølgende tavshed varede for længe. Rasmus Kjeldsen så’ sig om med et indbydende smil af disse varmende, hjertemilde, som stod til hans rådighed; men ingen følte sig opfordret. Han var vred både på sig selv og de andre: det lignede ikke noget, at guds børn sad sådan og „ druntede". Men han vidste, hvor godt en sang kunne gøre under sådanne omstæn- digheder. „ Nu skal 1 høre en ny Melodi til op i kristne, som vi hørte forleden ved mødet i hollerup", sagde han. „ Du må hjælpe mig, Line." Hans kone så’ lidt forknyt ud overfor den stillede opgaves vanskelighed, men rømmede sig pligtskyldigst. Der kom liv over kvindernes ansigter; en ny Melodi var altid så fornøjelig. „ Ja, hvordan var det så? Line, kan du ikke begynde?" Lines øjne løftede sig eftertænksomt mod loftet, hvorpå hun begyndte en forsagt, hårfin nynnen. Rasmus nikkede og stemte i med. „ Men det er jo den gamle", kunne Sofie ikke bare sig for at sige. „ Hvad?" — Rasmus standsede pludselig — „ det har du også ret i, Sofie; hvad er nu det for noget?" Og han kløede sig forlegent i parykken. „ Ja så begynder vi forfra igen." Men enten han så hentede tonérne fra den højeste falset eller fra dybet af sin bughule, lige lidt hjalp det. „ Ja bi nu lidt", sagde han og skubbede sig hen til det gamle klaver, som Sofie for mange år siden havde købt for en billig penge på kammerrådens auktion, da hun i en sommerferie havde ment at opdage musikalske anlæg hos Julius. Rasmuses fordums færdighed på harmonikaen gav ham det betydningsfulde forspring for enhver som helst af „ Vennerne", at han med nogenlunde lethed kunne klimpre med en finger. Hurtigt fandt han sig til rette, og det var mageløst, så let det gik; melodien formede sig under hans finger i en håndevending. „ Den kender jeg jo “, sagde lilbjerg. Og det var der nok fler, der gjorde. Kær sad og virrede med hovedet efter takten og smilte huldsaligt. Og Jørgen Skals, det gamle liv, kunne ikke sidde stille, hans fødder trippede imod hans vilje; han var fuldstændig på det rene med, at den musik havde han mangen gang danset skotsk efter i sin ungdom. „ Men det er jo en Dans “, råbte Mette Katrine forarget, mens de andre kvinder i rødmende forlegenhed så’ ned i skødet. „ Hvad siger du?" stammede Rasmus og blev sprutrød, idet han rev hånden bort fra tangenterne så rask, som om han havde brændt sig, „ jeg tror sandelig, du har ret. Ja så er det ikke den rigtige." Lidt efter tilføjede han med oprigtig bedrøvelse: „ Det er også svært, så saten hænger ved. At han skulle sitte mig i øret så lang tid efter!" „ Det var et sandt ord", brummede kristen vad og så’ meget misfornøjet ud. Sofie ville gerne glatte efter og gøre ende på den trykkende tavshed. „ Det er sandt, Mette katrine", råbte hun over bordet med en noget påfaldende pludselighed, „ har i så fæstet den hellige Karl, i talte om?" Mette Katrine fandt det ikke rigtig passende at svare selv, for hun vidste, at kvinden skal være sin mand underdanig. Hun skottede derfor opfordrende til Jørgen, som imidlertid havde lukket øjnene. „ Jørgen", sagde hun lidt skarpt, „ Sofie spør’ om vor ny Karl." Det gav et sæt i Jørgen. „ Den ny karl", drævede han, „ jo han kommer til majdag." Forsamlingen røbede en almindelig interesse for Jørgen skalses ny Karl; kun Maren vads udlod sig med, at de, som bød sig til gennem vækkeren, var nok alle slags. Men da blev Jørgen en smule gnaven. „ Vi har da brev på, at han er sådan, som Mette.... sådan som vi kan bruge ham", sagde han

1899_BrandesE_DetUngeBlod

Edvard

Det Unge Blod

Brandes

Brandes

Det Unge Blod

male

1899_BrandesE_DetUngeBlod.pdf

Edvard

Brandes

dk

Det unge Blod

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Efter to Års ophold i udlandet vendte Andreas Tersling tilbage til København. Flan kom fra syden, hvor der i februar var begyndt at blive sommerligt varmt. Buske og træer var grønne, solen skinnede som den mildeste guddom fra en evigt blå himmel og folk travede muntert uden overtøj omkring i gader, der lignede veloplyste og luftige værelser, hvor alle kunne befinde sig som hjemme og enhver foretage hvad ham lystede. Pludseligt havde Tersling fået hjemlængsel og var med et pragtfuldt luksustog rullet dag og nat gennem Italien og Tyskland. Den tredje dags aften stod han i København. Modsætningen var straks slående og, Tersling måtte tilstå det, yderst ubehagelig. I Danmark var der endnu vinter, ja værre end den kolde sne-vinter, et regnfuldt og blæsende vejr. Solen kastede sjældent et par blege stråler ind ad vinduerne, og man fyrede uafladeligt i ovnen uden at kunne få det varmt. Den fugtige slud trængte igennem alt yderløj ind til marv og ben. Tersling blevom morgenen efter ankomsten så forfærdet ved at se ud over kongens Nytorv, at ban et øjeblik tænkte på, om han skulle pakke kufferten og forsvinde straks igen. Men da han var kommen ind i kaféen og havde forlangt sin frokost, opklaredes hans humør. Det var dog så yderst behageligt, så mageligt, at han formelig gottede sig derover: det at føle sig hjemme. Det var sproget, det var smørrebrødet, det var aviserne, det var et par bekendte, der kom hen og hilste på ham og ønskede ham velkommen hjem — det var følelsen af ikke at blive betragtet som fremmed, ikke al blive anset som et lovligt bytte, der skulle udregnes og affærdiges, udgrines og flås — det var overbevisningen om at være de andres jævnbyrdige— alt dette var det, der hurtigt fordrev planer om en ny bortrejse. Just dette alt sammen havde han længtes efter den eftermiddag, da han stod i Napoli midt i passagen og følte sig så uhyggeligt ensom, at han var på nippet til at falde i armene på en bleg dame, der nærmede sig som den hjemløses eneste tilflugt. Og det var end ikke hans vilje, der forhindrede ham i at begå en dumhed, men en godmodig politibetjent, der med et par udtryksfulde gebærder advarede ham imod den med blomster smykkede afgrund. Tersling var lidt flov ved, al hans udseende var så ungdommeligt og naivt: betjenten havde altså anset ham for en begynder, med hvem en snedig bondefangerske kunne få det letteste spil. Men han gik tilbage i hotellet, pakkede sine kufferter og rejste direkte hjem. Nu var han her, hvor han kendte alt og hvor på en vis måde alle kendte ham. I hvert fald hans navn, efterdi hans fader som landstingsmand havde spillet en politisk rolle indenfor det godsejerlige højre. Og da Andreas Tersling efter endt frokost atter stod oppe i hotelværelset, var han snarest tilsinds endnu at forstærke sit indtryk af hjemlighed ved at tage lige over til godset. For her var dog kun et hotelværelse og opvartere og kufferter, og han havde opsamlet et længe næret had til disse tre rejserek visiter. Hvad om han nu med nattoget rejste lige til Jylland, så kunne han næste morgen spise frokost i sin egen spisestue, opvartet af de gamle hinke tjenestefolk. Og sammen med sin moder. Skulle dette ikke føre ham hurtigt til hjemmet! Vidste han ikke, at den gamle kone, som sad der så stille ovre på gården, syede og vævede og læste i sin Avis og passede alle gårdens piger og vogtede over linnedskab og sølvsamling — at hun bare havde én tanke, ham, ham, den eneste søn! Og aldrig havde hun havt anden tanke: bare levet med ham og for ham, fra han var lille. Måtte denne kærlighed da ikke røre ham og drive ham tilbage snarest muligt! Eller var han en så unaturlig søn, at han ikke holdt af denne gamle moder, der forgudede ham? Ja, medens han stod der, følte han en varm følelse skyde op i sin sjæl. Vist holdt han af hende og ønskede af hjertet at gøre hende vel og være god imod hende. Ja, han ville gerne sidde overfor hende ved det velbesatte frokostbord, hvor hver ting skinnede af en strengt vedligeholdt glans og hvor de fuldkomment dresserede tjenestefolk opvartede lydløst efter i årevis vedtagne regler. Han ville gerne passiare med hende og fortælle hende lidt om rejsen — skønt det var ikke så nemt selv at fortælle — nej, langt hellere høre hende fortælle om alt nyt fra gården og om familien. Selv om han ikke brød sig om dens medlemmer, var det dog altid morsomt at erfare, hvad de havde bedrevet og lidt af ondt og godt. Og den gamle kone var altid på dagen underrettet om alting gennem en regelmæssig korrespondance med sine to ugifte søstre. Men når ankomstens første timer var til ende, hvad så? Og når dagen var til ende, hvortil så vågne den næste morgen? Andreas Tersling kunne huske, at han fra dreng af egentlig aldrig var vågnet med lyst. Han havde næsten altid lagt sig med glæde, efterat han i det hele kunne tænke nogenledes fornuftigt. Havde han som skoledreng besørget sine lektier og som juridisk student gennemgået sit daglige pensum, var hvilen sød, fordi den var velfortjent. Havde han derimod skulket, ikke trods sin onde samvittighed taget sig noget ordentligt til den dag — nå, så var det dog en Lise at komme i seng, hvor man intet andet skulle bestille end sove. Næste dag kunne der jo rådes bod på det forsømte. Men unægtelig! — hvor kunne det da være en fornøjelse al vågne næste dag? At vågne var — at skulle arbejde. Dog i hvert fald indtil nu havde arbejdet ingensomhelst glæde indebåret for ham; han havde besørget det, fordi han skulle: pligten □: hans fader stillede kravet, og aldrig var det faldet ham ind at modsætte sig faderens vilje. Derfor havde han, efter ét forgæves forsøg, absolveret sin juridiske eksamen med et knebet laud for lo år siden. Han var da fyldt de syvogtyve. Kort efter var faderen død, og Andreas var på moderens tilskyndelse rejst udenlands. Naturligvis havde han da forstået, at moderens stærke opfordringer beroede på den lyst, hun mente at spore hos ham. Hun trængte på ham, fordi hun langt hellere ville, al det skulle ske med hende end mod hende. i sit hjerte kunne hun umuligt ønske, at hendes eneste glæde rykkedes bort fra hende på ubestemt lang tid. Der havde hun siddet tålmodig! De mange, mange år på gården, medens faderen tumlede sig stærkt omkring. Den hele vinter var han i København, hvor han boede på et lidt mystisk hotel, der, skønt søgt af velhavende folk, dog ikke nød noget godt navn. Der lå et præg af hemmeligt orgie over det, og dette præg formindskedes ikke, hvor højt i rang end enkelte gæster stod. Der beboede etatsråd Claus Hartvig Tersling to store værelser, hvor han hyppigt så’ sine politiske venner hos sig til en høj l’hombre og hvor han modtog sådanne damer, der trængte til beskyttelse af indflydelsesrige og formuende medlemmer af den danske rigsdag. Både små pianistinder og livslystne officersfruer fik audiens i det stille, halvt afsidesliggende hotel. Her besøgte også sønnen som juridisk student sin myndige fader en gang om ugen efter opfordring. De spiste ikke sammen — faderen var næsten hver dag i middagsselskab — og de tilbragte heller ikke aftenen sammen. Men engang imellem fik Andreas et brevkort, der tilsagde ham til efter frokost kl. Tolv, og da skulle faderen regelmæssigt til møde i rigsdagen kl. halv ét. Denne, der altid var i bevægelse og drak livets drik i fulde skåler, følte ikke videre sympati med sønnen, der intet stærkt ville, ikke engang benytte sin ungdom til ville glæder. Og især lo han ad Andreas, når denne fo’r rundt på støvede landeveje med sin cykle. Han opfattede dette som en Art indøvelse i askese: » nå, har du så været ude i går og køre liderligheden af dig, « plejede han at sige til den forlegent rødmende Andreas. Selv brugte han andre midler for at tilfredsstille sit hjertes trang. Galt gættede faderen ikke. Når Andreas drev megen sport, cyklede, gjorde gymnastik, endog blev fodsportsmand, skete dette ikke alene for idrættens skyld. Han var ikke passioneret for sport sålidt som for nogen anden ting. Men han var plaget på samme vis som andre unge af erotiske anfægtelser. Og han ville og måtte gå imod dem. Gadens skønheder tiltrak ham vel et sekund, når han mødte dem, og varietéens pyntede damer satte hans fantasi i stærk bevægelse, men han var dog både legemligt og åndeligt angst for dem. Han vidste fra så mange kamerater, der var vendte sårede tilbage fra elskovens feltslag, hvad fare man løb — og desuden anede han ikke, hvad han skulle sige til damerne. Naturligvis havde han ikke kunnet undgå at træffe på en og anden af disse skønne, og hver gang var ordene blevne stikkende i halsen på ham. Hans eneste kærlighedshistorie var den, han som student havde haft med den smukke stuepige på gården. Hun var fin og blid og rank og beskeden, og hans moder havde, det troede han senere, en stund protegeret forbindelsen. Hun havde vel ment, at Anine beskyttede imod større dumheder. Dog just som de under megen forelskelse og generthed havde fundet hinanden, var ferien endt og Andreas havde måttet rejse til København, og da han kom tilbage, var der ingen Anine mere på gården. Rimeligvis havde den gamle etatsrådinde ved nøjere overvejelse fundet, at så sød og smuk Anine var, blev risikoen let for stor. Men aldrig havde Andreas Tersling før eller siden truffet en pige, der havde tiltalt hans hjerte så stærkt som den flinke Anine med dueøjnene. Ti år var hengåede siden da, og endnu var hans ideal ikke fundet. Ideal! Han kastede ordet fra sig, medens han stod i hotelvinduet og så’ ud over kongens Nytorv, som regnen forvandlede til én stor pøl. Ja, i gamle dage havde man også bildt ham ind, at kongens Nytorv var verdens største og smukkeste torv. Nu så’ han, hvor uanseligt og grimt det var. Han troede heller ikke mere, at der fandtes en kvinde, der kunne blive idealet for en mand. Nej, kunne han blot linde en, som han var fornøjet med — som behagede ham, når han kyssede hende og talte med hende — og som var forelsket i ham igen! Det var alligevel løjerligt, at aldrig en pige — undtagen Anine — for alvor havde været forelsket i ham. Han var dog ligeså køn som de fleste. Og uvilkårligt vendte han sig om og betragtede sit spejlbillede. Han så’ for sig en velvoksen ung mand med alt for høje skuldre — et lidt almindeligt ansigt, hvor næsen var noget grov, men hvor til gengæld munden var frisk med kraftige hvide tænder. Han mødte i spejlet to øjne, der var vante til at se sig for. hvorfor Pokker blev ingen pige forelsket i ham, siden dog de rædsomste mandfolk kunne skatte sig de nydeligste koner? Ja, dels var han jo heller ikke forelsket og dels: ville han gifte sig eller ikke? Han måtte le af sig selv, medens han sådan stod og betragtede sig i spejlet. Så var han da ikke kommen videre efter al have set fremmede byer og mennesker. Just sådan ræsonnerede han, da han drog hjemme fra. Alligevel var han ikke kommen hjem som den samme. Dog hvis nogen havde spurgt ham, hvad han da havde lært i udlandet, var han kommet i stor forlegenhed. Da han rejste, havde den juridiske professor, der interesserede sig for ham på grund af hans faders politiske stilling og som havde hjulpet ham til hans knebne laud, rådet ham til at gøre forskellige studier ved tyske og franske universiteter. Gud bedre det: han havde aldrig for alvor besøgt et universitet i udlandet. Der var intet, som han hadede mere end forelæsninger. Han blev, i samme sekund som en mand begyndte at tale fra et kateder, greben af en adspredthed, der lod hans tanker sysle med selv de ligegyldigste ting, hellere end med de betragtninger, som professoren gav til bedste. Han kunne ikke høre efter, og han fandt det også særdeles latterligt, at manden stod der oppe og prædikede, og ingen havde lov at sige ham imod, selv når spørgsmål eller indvendinger påtrængte sig stærkt. Og i udlandet! Dér havde han oven i købet følt sig overmåde genert, når han en enkelt gang havde trængt sig ind imellem fremmede studenter, der alle kom til forelæsningen så sikre og hjemkendte, snakkede kammeratligt og lystigt med hinanden, endnu havde den forrige aftens gilde som lyse blink i øjnene og betragtede med en halvt lattermild mistro den ukendte fyr, der havde sneget sig ind imellem dem. Alle de andre havde et bestemt formål med deres komme: han ville blot tilfredsstille sin nysgerrighed eller udfylde ørkesløse timer. Engang i Paris var han dog gået ind i det auditorium, hvor den berømteste af alle Frankrigs lærde sad omgivet af ganske få studerende, skønt stuen havde plads til hundreder. De så’ alle på ham, da han kom ind, undtagen den lærde mand; denne vendte ikke blikket mod den fremmede, der krøb sammen i en krog, endnu mere forlegen, fordi han ikke forstod et ord af den disciplin, over hvilken der læstes: et østerlandsk værk med kommentarer, der lå i store folianter foran den lærde. Han var uhyre grim, tung og klodset, lignede en stor frø med de fede kinder og den sammendukkede holdning. Dog Andreas vidste, at manden var vis, veltalende, åndfuld og vittig som få og i besiddelse af den højeste kulturs lineste dannelse. Han så’ rolig og tænksom ud, også ganske myndig og fuldkommen alvorlig. Og da greb der Andreas en smertefuld længsel efter at være lærd og stille og mild og stor som denne gamle lærde mand, til hvis ord tusinder lyttede, selv om han angrebes dumt og råt. Hvilket lykkeligt liv— et liv som forsker og som lærer! Han betragtede endnu engang det grimme, skaldede carteuser-hoved og skyndte sig bort. Hvad var han? En dansk juridisk kandidat med penge på lommen og et gods i ryggen. Han kunne spise god mad, blive høfligt opvartet, rejse i første klasse, gå på variété eller i teater og lade sig betjene af de på pladsen værende kvindfolk. Ja, han kunne — til hans ære tjente det dog — læse med fornøjelse og forståelse de bedste bøger. Men ak, hvor ofte gled bogen ikke ud af hans hænder, medens han næsten fortvivlet stirrede ud for sig i timevis. Hvad var bøger — hvis de ikke var all! Og dette kunne de aldrig blive for ham. Og hvor smertefuldt længtes han ikke efter at leve stærkt, i tåbelig hengivelse, i blind tro på sig selv, i følelsen af, at timen var kostbar! Han mindedes så ofte de gamle ord: timerne sårer, den sidste dræber. Men ikke alle timer sårede eller gnavede på ens liv, nogle kom med blomster og kransede den lykkelige. Blot en eneste blomsterkranset time! Ak, rejsen havde ikke bragt ham en sådan! Og dog ville han ikke undværet disse rejseår. Han havde lært en del undervejs. Billeder var gledne ham forbi: stæder og landskaber, gamle mure og nye torve, kunstværker og slotte, teatre og kirker — brogede billeder, af hvilke mange sad fast i hans sjæl og alle havde udfyldt tidligere tomme og dumme forestillinger. Desuden: han var kommet modnere hjem, mere opsat på at møde de hjemlige ting som en mand, mere forberedt på at handle og afgøre, tale og lide. Vidste han kun hvordan! i. Efter alle disse overvejelser bestemte Andreas sig til at blive i alt fald nogle dage i København. Godset løb ikke bort, og han kom altid velkommen hjem. Efter frokosten købte han nogle nye bøger og nogle gode cigarer og bestemte at sidde mageligt om formiddagen på sit værelse med disse adspredelsesgenstande, så tage sig en tur ad strøget inden middagen og ’efter den gå i teatret. Dog programmet fulgtes for så vidt dårligt, som han efterkom det mekanisk. Hans sjæl var ikke i bøgerne — hvad angik de ham? Hans blik hang vel ved de smukke og kokette spasere-damer — men hvad havde han med dem at skaffe! Og hotelmiddagen var endelig den samme, som han havde spist en tusind gange tidligere — hvad der måske dog udgjorde en Art Ros for den. Som følge heraf kom han gnaven og endda for tidligt ind i det kongelige teaters første-parket. Der var næsten ingen kommen, og dei’ kom heller ikke mange flere i altenens løb. Kun etagerne fyldtes snart. Tersling så’ sig næsten forbavset omkring. Var dette det kongelige teater? Denne halvmørke grimme sal, hvis vægge garneredes med endel mørkt eller hæsligt klædte damer, der alle så’ visne og flade ud i det kedelige lys. Han gemte dog på et indtryk af noget stort og festligt. Kunne to år gøre dette? Eller udlandets mange lyse og stolte scener? Han mindedes dog sådanne aftener, hvor han næsten lidt forskræmt havde trykket sig sammen på den første-parketplads, som det i dyre domme var lykkedes ham at erhverve; aftener, hvor man overalt så’ bekendte mænds vigtigt-overlegne ansigter og hvor også mange smukke adelige og borgerlige damer lyste op i vrimlen og hvor der — thi det var det bedste — gik en strømning af glæde eller forventning eller domsmagt eller hvad det nu var, gennem det hele publikum. Naturligvis fordi det var første aften. Fordi det var en begivenhed. Ja, begivenheds-følelsen, den var det, som gav huset styrke og glans. Men den varede kun en aften — og så var alt forbi. Alle andre aftener var kun den første aftens blege og sørgelige genfærd. Nu syntes han, teatret lignede et lig-kapel med sin sparsomme belysning; orkestret, der gav sig i færd med at stemme, ville snart præstere den traurige sørge-musik. Og de sortklædte damer deroppe — genlærd af svunden ungdom og glæde. Der hviskedees rundt omkring — ingen talte højt — de blege, forsumpent udseende musikere sneg sig stille og gnavne omkring imellem nodestolene. Tersling blev så ked af dette ynkelige, der skulle betyde kunst og fest, at han var lige ved at gå, da musiken begyndte og efter en kort ouverture tæppet gik op. Det var et gammelt lystspil, der nød stor yndest og på hvilket der ikke behøvedes at kostes noget. Det foregik snart i et studenterværelse, snart på en kafé, snart hos jævne borgerfolk. Tersling betragtede forbavset dekorationer og møbler: han mindedes ingensinde at have set noget så pauvert og så snavset. Han begreb ikke, at mennesker skulle være glade, ja lystige, i sådanne omgivelser, end mindre at andre mennesker gad se derpå. Han var ikke kommen videre i disse betragtninger, da der blev uro ved hans side af parkettet. Døren var bleven lukket op for et for sent kommende par, og som om de blev drejede mekanisk, vendte de få parkettilskuere alle som én hovederne om imod dem, der forstyrrede andagten i kapellet. Tersling nødtes til at gøre samme bevægelse, da parret skulle passere foran ham for at nå ind til pladserne midt på bænken. Tæt forbi ham gik da først en mand oppe i tredverne: temmelig høj, med tyndt rødligt hår og små røde whiskers. Hans ansigt syntes ganske udtryksløst: korrekt, ordentligt, nærmest kønt — men intetsigende. Måske dog mest fordi manden intet ville have udtrykt eller kun fik vilje og mål i ganske få forhold. Således som Tersling så’ ham, var han blot en velklædt, velopdragen, velstående gentleman. Og efter ham kom en ung dame, hvis silkekjole strejfede Terslings knæ. Heller ikke hun var særdeles høj, men syntes høj, fordi hun bar sig så rankt og fordi kjolen faldt i bløde folder om hendes slanke legem. Tersling så’ kun et glimt af hendes ansigt, idet hun passerede forbi. Han følte hendes skønhed næsten som et elektrisk stød igennem sit af dagens kedsomhed sløvede væsen. Han vidste straks, at hun var såre smuk, men lige efter ville det været ham umuligt at genkalde sig hendes ansigt i dets træk. Det virkede ved en hemmelighedsfuld ynde: et mørkeblondt hår, der snoede sig i lokker ned over pande og kind, to mørkegrå øjne, der så’ og dog ikke så’ — ja, det var ansigtets særkende: man fangede ikke hendes blik, endda man så’ hende ind i øjnene. Havde hun set på ham, da hun ganske langsomt med en uforstyrrelig, dronningeagtig sikkerhed gled ham forbi? Der var også noget blødt og eftergivende over underansigtet. Men dog: den kvinde, som han i dette øjeblik havde set foran sig og som satte hans sind i så stærk bevægelse, hun var ikke mild og blid. Nej — hun var------ Tersling opgav pludselig sine spekulationer. Det var jo pure galskab. Dog han kendte så godt hos sig selv den uvilkårlige og ville forelskelse, der kunne opstå hos ham blot ved synet af en ung kvinde, der gik ham forbi på gaden og så’ et sekund på ham med sikre eller æggende øjne. Han huskede godt de gange, hvor han, efter at have mødt sådan en skønhed og efter at være gået et stykke vej, med ét var vendt om og havde søgt at opspore hende, der alt var forsvundet — ja hvorledes han dag efter dag havde begivet sig på samme klokkeslet hen til samme gadehjørne for atter at forsøge skæbnen. Naturligvis forgæves. Og dog — måske havde det været lykken, som han havde mødt. Han huskede engang, hvor han havde slået i sit vindue — han boede i en stueetage — og tankeløst set ned på gaden, medens han passiarede med en ven, en ældre sat ven, der sad bagved ham inde i stuen og foredrog ham sine anliggender. Pludselig havde da et underligt par nede på gaden vakt hans opmærksomhed: en ældre mand, sygeligt udseende, gnaven og bitter og dårlig Iii bens og ved hans side en yndig ung pige med et smilende og listigt ansigt. Og så sker det: den unge piges blik møder hans, og hun ser på ham med klare glade øjne. Og går videre. Men vender sig om — og nikker til ham. Han kan ikke tro det og står i sit vindue og ser himmelfalden-dum ud — men hun forstår hans forbavselse og vender sig og nikker endnu stærkere, som om hun ville sige: jo, det er dig, netop dig, dig! Og bliver ved at smile og nikke. Og imens taler vennen ustandseligt bag ved ham og — han kan ikke komme afsted. Har ikke åndsnærværelse nok til at løbe i en fart ud i entréen, få overtøjet på og så ned ad trapperne og efter hende. Nej, han bliver stående, idiotisk, og strækker blot Hals efter pigebarnet og ser hende forsvinde om hjørnet, endnu vendende sig, ganske ligegyldig for sin gamle, vrantne ledsager. Trefoldig idiot, som han havde været! Lykken var gået ham forbi, smilende og nikkende, og han havde ikke styrtet efter den, omslynget del fagre legeme og bedækket det smilende ansigt med Kys. imedens spillede de og sang de oppe på scenen. Tersling betragtede dem med næsten forfærdelse. Nej, var dette muligt — var dette hans idealer fra blot nogle år tidligere? Hvilken tarvelighed, hvilken hæslighed — og hvilke plumpe og barnlige løjer!. Og dog — hvor urimeligt at være vred eller fornærmet på dem, dei- agerede deroppe: de stakkels, stakkels mennesker! Hvor så’ de forpinte og anstrengte ud! Hvor læste man ikke ud af deres ansigter, at de, når de sådan fo’r omkring og råbte så højt og komikeren slog kolbøtter, medens den ældre unge-dame smilede uafladeligt — så var det jo blot for at tjene de sure penge, som de skulle have til familie eller gæld eller drik eller sygdom eller hvad det nu kunne være. Hvis de nu også bildte sig ind, at det, de dér tog sig til, var noget sådant fint, som kaldes kunst og bagefter opbevares med navns nævnelse i historiebøger og memoirer, så kunne man da gerne unde dem den trøst for deres sure slid med at more andre folk. More! Ja, det så’ virkelig ud til, at de få, som sad dér i teatret, morede sig kosteligt — de lo så støjende over dem deroppe, der støjede med brøl og latter. Der var et virkeligt vekselspil imellem scene og sal. De var så glade med hinanden. I delte lune lille essens-københavneri, hvormed teatret således omgav Tersling, følte han sig nok noget ensom — men ikke, fremmed. Han hørte dog til iblandt disse komedianter og deres publikum. Han kendte så godt som nogen anden tilskuer aktørernes skæbner, og hans forståelse af det gamle lystspil var nøjagtigt den samme som det øvrige publikums, kun at han højst trak på smilebåndet, når de andre slog en skoggerlatter op. Altså var det dog bedre at kede sig hjemme — end at føle sig fremmed i de fremmedes morskab, selv om man til en vis grad smittedes af den. Og alligevel, når Tersling holdt ud så længe i teatret — helt til forestillingens slutning, var det dog slet ikke for den hjemlige hygges skyld. Nej — det var for den ham fremmede dame. Han havde sådan lyst til at se hende endnu engang, skønt han vidste ønsket derom var dumt. Thi så’ han hende igen og betoges han på ny af denne underlige skønhed, blev hans ophidselse endnu stærkere, muligheden for at glemme det stikkende indtryk endnu mindre. Så’ han hende igen og mødtes deres blik, kunne han i et par dage måske gå rundt under en slags trolddom — med noget som et slør kastet over sig — noget, der gled hen over hans ansigt, gjorde ham det vanskeligt at tale og smile som sædvanligt — noget, der tog ham om hånden og gjorde hans fingre nervøse. Det var naturligvis dette, som man i gamle dage anså’ for forhekselse — virkelig ægte forhekselse, og som kloge folk da forresten endnu troede på. Nej, det var bedst han gik. Han havde vogtet på sig selv — ikke søgt at få hende at se, som hun sad der midt inde på bænken. Han ville ikke på den uopdragne måde, som han foragtede hos andre mandfolk, give sig til at overglo hende og derigennem vise hende det behag, som hun havde vakt hos ham. Skønt — mon ikke kvinderne i almindelighed led disse stirrende mandfolkeøjne ganske godt, mon de blev fornærmede eller blot bevarede deres ligegyldighed? Måske de bedste af dem. Men var hun blandt de bedste? Han havde én gang midt i en akt listet sig til at bøje sig frem og kaste et blik hen på hende. Det fornøjede ham, at hun sad fuldkommen rolig, rank men ikke stiv, og bevarede sit både overbærende og overlegne udtryk, men han havde i en hast trukket sig tilbage, da han fik den fornemmelse, at hun mærkede hans blik. Tersling gik ikke. Tværtimod — han blev siddende stille på sin plads i mellemakten i det håb, at damen skulle passere ham forbi for at nå ud til foyeren. Men hun blev siddende ligeså rolig som han, og han var hurtig til derigennem at vinde et lille bevis for hendes gode-selskabs-holdning. Dog hans øjne droges langeligt hen til hendes kjoles yderste bræm, som han akkurat kunne skimte, når han tvangløst bøjede sig en smule frem og så lod sit blik glide hen over salen mod den kant, hvor hun sad. Imidlertid, forestillingen gik til ende og tæppet faldt under gensidig udveksling af komplimentei’ mellem aktørerne og tilskuerne: hine bukkede ærbødigt og disse klappede i overstrømmende velvilje. Tersling gik ud i garderoben og fik sit tøj så hurtigt, at han dårligt kunne blive for at se den skønne dame. Han tænkte et øjeblik på med en rask beslutning at gå lige hjem til sit hotelværelse. Så opgav han denne resoluthed. Istedetfor gav han sig til at udspionere parret, som han så’ langsomt og korrekt iføre sig overtøjet og dernæst forlade teatret. Til hans store glæde begav de sig til en af kaféerne på torvet. Et par minuter efter trådte Tersling ind i kaféen og fik sig anbragt i en stue ved siden af den, hvor damen havde taget plads, således at han lige kunne skimte hendes skikkelse og være sikker på, at hun ikke forsvandt igen, ham uafvidende. Han stolede desuden på, at han ikke skulle forlade kaféen uden at have en anelse om, hvem hun var. København var jo ikke så stor. Iii. Tersling havde ikke siddet længe ved sit bord, førend en slog ham på skulderen og med en glad og velvillig stemme ønskede ham velkommen hjem. Det var en bekendt fra studentertiden, dengang en yderst radikal og letlevende medicinsk student. Aksel kappen imponerede den noget yngre Tersling ikke så lidt ved sit flotte væsen og sine vidtgående meninger og var på sin side mere smigret end han ville være ved, når den unge godsejersøn, som havde en stor formue i vente og rådede over rigelige lommepenge, øjensynligt tildroges af hans selskab. Således var de komne en del sammen, og Terslings lystigste dage og nætter skyldtes kappen, indtil de ved en strengere eksamenslæsnings begyndelse atter var gledne fra hinanden. Efterat de første gensynshilsener var udvekslede med behørig udregning af hvor længe det var siden, at de sidst havde set hinanden, slog kappen sig til ro ved den andens bord og gav sig til systematisk at udspørge ham om, hvad han havde taget sig til siden sidst og hvad han agtede at foretage sig nu. Af gode grunde fik han ikke synderlig besked. Selv var han yderst villig til at fortælle om sit eget. Han var for en tre fjerdingår siden bleven dr. med. og var nu i færd med at gøre karriere. Han udviklede for Tersling udførligt og klart, hvorledes forholdene lå. Han mente, at der ville blive oprettet et nyt medicinsk institut og det gjaldt at sikre sig bestyrerpladsen. Han havde arbejdet i tiere år med denne plan for øje, indrettet sin disputats derefter, sine studierejser også, søgt forbindelse med professorer og andre indflydelsesrige personer, der kunne hjælpe ham, når øjeblikket var der. Han forklarede Tersling, at der var to strømninger indenfor den medicinske verden, en ældre og en yngre, og at han havde været uvis om, til hvilken han skulle slutte sig. Begge talte jo gode navne, begge repræsenterede et videnskabeligt syn — » du forstår, det er jo meget hypoteser i medicinen, og vi véd jo forbandet lidt med sikkerhed « — imidlertid havde han dog bestemt sig for den ældre retning. Han ligesom følte på sig selv, at efter den stærke uro, som de sidste årtier havde fremkaldt i medicinen, trængte man til en vis fasthed,næsten til den gamle lære, den jævne » Kureren, havde jeg nær sagt, uden teorier og bakterier; en uhyre skepsis overfor det nye og en grundig respekt overfor det gamle. « Tersling, der beundrede det velformede foredrag, indskød næsten mere for at sige noget end for at rejse nogen indvending imod den andens prunkløse fornuftgrunde: » Du var i sin tid meget radikal. « Han fortrød øjeblikkeligt denne bemærkning overfor kappens uforstilte forbavselse: » Hvad behager! Hvad mener du? « » Å jeg tænker på sådant noget som politik og literatur og alt det. « » Å, det vrøvl, « sagde kappen synligt beroliget, » det er der ingen mere, der tænker på herhjemme. Men du har jo været så længe borte og har ikke fulgt med. « — » Ja, jeg ser dog af bladene — « Tersling pegede på de aviser, som opvarteren havde bragt ham. » Ja, bladene, det vil jeg nok tro — ja så forstår jeg det, når du henter din kundskab fra bladene. Der må de jo skrive om disse evige spørgsmål — dette med højre og venstre, landsting og folketing, realisme og romantik, fritænkeri og religion o. s. v. o. s. v. Men del er kvantvis-fægtning, ligesom chilian og marcolfus. De lever af det ligesom der vel også er nogle politikere og rigsdagsmænd, der gør. Og vi lader naturligvis, vi andre, som om vi interesserer os for det — sådan ved højtidelige lejligheder. Men i virkeligheden, min kære ven, så er der ikke en kat, der mere interesserer sig for disse gamle historier. I alt fald ikke blandt de unge, af dem, der vil noget og som vil frem. Jeg, du — jeg er lige glad, om det er højre eller venstre, der ansætter mig, bare jeg bliver ansat. Og som det går mig, sådan går det alle de andre. Desuden det kan jo ikke hjælpe med de dejlige ideer: man må da tjene sit brød! Vi kan jo ikke alle have et gods og mange Tønder hartkorn i ryggen som du. « De sidste ord blev udtalte med en irritation, der gennem stemmens klang røbede adskillig bitterhed mod den lykkelige indehaver af så megen herlighed. Der gled en skygge over Terslings ansigt: han følte det som så yderst tarveligt, at den fordums kamerat ikke kunne undlade denne hentydning. Både fordi kappen mærkede dette og fordi han hurtigt fandt det dumt at drille den unge godsejer, som ingen skyld havde i sin rigdom og som altid kunne afgive en behagelig bekendt, skiftede han tone og spurgte på den venligste måde, om Tersling ikke havde i sinde at varetage godsets drift, nu han var kommen hjem. Og da Tersling dertil lidt trevent svarede, at han i hvert fald tænkte derpå, tilføjede den unge læge rask nogle vendinger om det rimeligvis besværlige ved et stort gods’ bestyrelse i disse agrartider. » Så det kan være galt nok med det meget hartkorn, « sluttede han med den forbindligste latter. Og derpå — for yderligere at udslette det uheldige indtryk, gav han sig på ny til at tale om sig selv, og da han forstod, at hans tidligere udtalelser ikke havde været så heldigt anbragte, udviklede han nu det forhåbede instituts betydning og optalte, hvormange interesser og mænd der måtte dyrkes, for lykkeligt at få det i havn. Tersling hørte dårligt efter: hans tanker var i stuen ved siden af; han syntes, man bevægede sig ved det lille bord derinde som om man beredte sig til opbrud, og han blev angst, at den skønne fugl skulle slippe bort, uden at han havde opsporet dens navn og Art. Og virkelig, midt i lægens tale kom ægtemanden — hvis han da var det — ud fra sideværelset og gik igennem stuen hen til disken i det yderste værelse. Tersling kunne ikke lade være at se hen på ham, og kappen, der sad med ryggen imod sideværelset, blev derved opmærksom på den f orbipasserende: » Kender du ham? « » Nej, « sagde Tersling så ligegyldigt som muligt. » Nå, jeg syntes, du ville hilse ham. Det er forresten en kendt mand — det vil sige — « Han brød af og hilste artigt på den, som han omtalte og som vendte tilbage igen til sin plads. » Hvem er det, hvad mener du? « spurgte nu Tersling med passen

1879_Gjellerup_DetUngeDanmark

Karl

Det Unge Danmark

Gjellerup

Gjellerup

Det Unge Danmark

male

1879_Gjellerup_DetUngeDanmark.pdf

Karl

Gjellerup

dk

Det unge Danmark

En Fortælling fra vore Dage

n

roman

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. En kirkeby, en sjællandsk egn, hvor bøgeskovens friske hegn et åløb og en so mod stormen værne, og over dem med venus’ himmeltegn i god constellation en digterstjerne. K. Vinge. Hans novelle var udkommen. Kritiken havde gjort tegn og underlige gerninger. Nogle havde dadiet, hvad andre havde rost, og nogle havde rost, hvad andre havde dadiet, men ingen havde hverken rost eller dadiet, og det er hovedsagen. Vidunderlige havde hypotteserne været, som det meningsløse pseudonym havde vakt. De havde svævet som en glorie om en ordinair professors ærværdige isse, spredt sig strålevis i literaternes verden og endelig som i et brændpunkt samlet sig i cand. fil. Knud vinges navn, der tilfældigvis var det rette. Men både kritiken og hypotteserne vare gået ubemærkede forbi Frands, ringeren i Åby. Han havde ingen anelse om bogens tilværelse før i dette -øjeblik, da han stod på højen i præstegårdshaven støttet til sin spade og betragtede en elegant indbunden bog, der var bleven liggende på havebænken. Da han nu fik lyst til at se, hvad det var for en bog, der var endnu finere end pastorindens psalmebog, stak han spaden i jorden og efter at have gnedet hænderne ned ad sin pseudo-hvide lærredsjakke, fordi de « ikke var så bestemte » — for at bruge frands’ eget eufemistiske udtryk, når han vægrede sig ved at række præsten en hånd sortere end den moderlige jord —, tog han den forsigtig op fra bænken. « til.... min.... kjæ-re.... Fa-der.... Karl vinge.... fra.... hans.... hen-giv-ne... Søn...........forf. », fik han med megen besvær stavet sammen på det første hvide blad. — han hedder ikke forf., han hedder Knud, — mumlede Frands betænkelig, — men li’egodt må det da være han; — ded er ka’ske så’en, hvad tapper kalder et snovdomyn. Tapper var Åbys købmand og æsttetiker. Den sidste egenskab skyldte han mindre sine egne fortjenester end sin kones, hvis, poetiske åre sympathetisk sprang op at bløde i stiftets Avis ved enhver sørgelig begivenhed. — den lysende tanke, at der var en god anledning til et besøg hos tapper, der måske kunne kaste et glas gratis brændevin af sig, udbredte sit forklarende skær over Frands pingers plumpe, lidt svinepolidske træk, da han nu forsigtig lagde bogen på dens plads, tog sin spade og gik ned ad højen. — dybt inde i skoven i græsset vi lå og knyttede til krandse de friske strå. Jeg boldt, du bandt; da hviskedee i løn mit hjerte til dit sin frygtsomme bøn. Du stræbte så trolig med fingrene små at ordne de sælsomt forviklede strå. Men bagved os barnlige, legende to der stod vor kåde veninde og lo: — « nej, det kan da gud og hvermand se, at hvad* han ønsker skal aldrig ske. » Åen rullede sine små, sølvglindsende bølger hen over kiselstenene og under de gyngende åkander; den overskyggede skov på den modsatte bred skimtedes gennem de af solen gjennemildnede bøgegrene, der svajende let for vinden hang helt ned til vandet, — som et gracieust præludium foran en skøn sang —, og Knud vinge 1* oplevede denne lille idyl, som han satte på Vers om aftenen. Det var en ganske køn, let bygget skikkelse, som lå dér henstrakt i græsset med skuldrene mod bøgestammen, en fyr, der nok så ud til at blive en forvoven officer ved fremtidens muntre cavalleri. Det lyse hår krøllede sig dristig om den kloge pande, de ryttmiske læber syntes at synge om sandselig livslyst. Det havde vel ikke så meget at sige med den melancholsk-ironiske. Slutning på det lille digt, situationen affødte. Intet mismod formørkede hans grå -øjne, der syntes for optagne af det nærværende og den nærværende til at spejde ængstlig ud i det tilkommende. Han så desuden ud som den personir ficerede fornægtelse af overtro. Måske var hun, Amalie Koch, ikke fuldt så oplyst — at dømme efter den Iver, hvormed hun var sysselsat med det lille græsorakel. Muligt, at hun gj æltede hans -ønske. Han havde sagt, at det var meget vigtigt. — hun var af middelhøjde og blond ligesom han; bløde lokker af cendréfarve hang ned over de smalle, skråt nedfaldende skuldre på den lyseblå kjole, der uden belte sluttede sig tæt om hendes smekre figur og fremhævede de ungdommelige former; hvor den fine halsstrimmel hørte op ved den øverste svage døning af brystets bølger, sad en mosaikbroche — vestatemplet —, hvorfra en smuk guldkjede hang ned. — var det symbolsk? — kysk som en vestalinde og pur som guld? — de store blå øjne kunne vel tyde på ætterisk kyskhed, men om næseborenes bevægelige fløje lå der et mere jordisk træk. « fingrene små » Var en stærk licentia poetica. Fin og lille var derimod den hånd, der berørte hendes arm, hvor det hvide, hæklede shawl var gledet ned, og som tilhørte den kåde veninde, Sophie Fenger, en datter af Knuds morbroder, assessor Fenger. Hun havde sort hår og en mørk ansigtsfarve, der faldt lidt i det gulige, en bred, flad pande og et par store, spillende, brune øjne. — ja, det er helt i urede, udbrød Knud og rejste sig. — og det stakkels ønske? spurgte Amalie, idet hun modtog hans hånd for at stå op. — ja det var redeligt nok. Men heldigvis er jeg ikke overtroisk. — nej, det skal gud vide, sagde Sophie. — du tror vel også at det var mig, der inspirerede bordet iformiddags. — ja, det kan du tage gift på, jeg tror, lød det energiske svar. — jeg vil heller tro på indianernes dansende gud end på dansende borde. Men jeg er ingen indianer, livor rød jeg end ellers kan være. Det var ganske vist også mistænkeligt at et bord, som de ved forenede bestræbelser havde fået til at danse, foruden andre mærkelige ting havde spået Knud og Amalie hver for sig, at de skulle blive forlovede og gifte i samme år og på samme årstid. Sophie satte et fornærmet ansigt op: — — du skulle ellers nødig prale med din radikalisme. Den røde farve er, så vidt jeg ved, ikke din dames. — de gik videre. Knud gik imellem damerne og henvendte sig. Hyppigst til Sophie. Hun mærkede at han gjorde det, fordi han frygtede hendes drillerier ikke for sin egen skyld men for Amalies, hvilket skærpede de spidse bemærkninger, som hun af og.til indstrøede i samtalen. Denne bevægede sig ellers i rolige slyngninger, ligesom åen, der nu bugtede sig frem gennem engene ned mod søen, i sin hovedretning parallel med skovbrynet, der var bøjet til venstre, medens skoven på den anden bred strakte sig ligeud over bakkerne. Hvor åen løb ud i søen, lå der et fiskerhus med et par tjærede skure. Nogle rå træborde med bænke ved hver side stod i nærheden. Græsset var nedtrådt rundt om. Solen, der stod lige over en lille skov lidt borte hinsides åen, kastede sin glans over dens spejl, hvori der lå en hvidmalet sejlbåd og et par tjærede robåde, de sidste ved en lille bro, halv skjult mellem sivene, på hulken fiskeren stod. Over et fiskenet, som hængt op til Tørring dannede guirlander over en række pæle, der gik helt nede fra åbredden op bag det kalkede, stråtækte hus, sås sivene, en del af søen og dens modsatte bakkede bred med en ramme af mørkegrøn kratskov langs vandspejlet og en fjern, blå skovkam. Tilvenstre førte en kørevej op gennem skoven. Dens yderste træer vare her forblæste, — grenene bøjede indad med krængede blade, grålige og brune i spidserne og kanterne. Da fiskeren så dem komme, gik han op fra broen og hilste. — god aften! Kanske candidaten og damerne vil ud og sejle. — nej, ikke i aften, Anders. — nå ikke; — å nej. — ja, det er da ellers forresten et meget behaueligt vejr. — vejret var godt nok men man måtte se at skynde sig hjem. — — jøses, ja — det er da også sandt! — hvad jeg skulle have sagt — jeg har skaffet dem et par fremmede på halsen. He! og så står jeg her og vil have dem ud og sejle. — har du sendt os fremmede Anders? Det skulle du ellers heller ladt være med. Fiskeren lagde hovedet på skrå og blinkede med det ene øje. — — nå, så de kom på tværs, kom de? — ja, det er nu ’nte for det, for ha’ede jeg vidst det, se så ku’ jeg jo gerne have ladt dem stå og galpe derovre, skønt ellers den ene var en farlig ilter lille personasje, og der skal jo dog immer nogen tid til at torne ud og få båden gjort los.------— — hvem mon det kan være? udbrød Sophie, da de begyndte at gå hen ad en gangsti, som gik langs med skovvejen, der var fugtig-brun og opkjort som en række plovfurer. — det var åbenbart, at hun var meget tilfreds med at selskabet skulle forøges. — bare det var Paulsen, sagde Amalie; — han talte om, at han ville komme herud. —• en lille ilter personage, sagde fiskeren; å, det er bestemt ham! — det er ikke smukt af dem at yttre en så levende glæde over at han kommer, bemærkede Knud. — hvorfor ikke? spurgte hun rask og så ham dristig ind i øjnene med en fortryllende blanding af naivitet og udfordrende skj elmeri. Knud vinge, en omhyggelig overholder af det ellevte bud, svarede, som om det var noget, der fulgte af sig selv: — fordi de gør mig jaloux. — — er de virkelig så misundelig, at de ikke kan tåle at høre mig rose en barndomsven? — — ja, det er netop sagen. Han har ældre rettigheder, jeg er kun en parvenu. Jeg føler mig overfor ham, som papirsadlen i sin tid må have følt sig, når den ved hoffet stødte sammen med landets gamle fødselsadel — — så får de trøste dem med at parvenuer og papirsadel ikke skylder et tilfælde men egne fortjenester sin nye rang, svarede Amalie, men denne gang så hun ikke længer på ham. — egne fortjenester — eller herskerens nåde, frøken; — begge dele vil være mig en tilstrækkelig trøst. Sophie gik på nåle. Hun fandt naturligvis sin venindes opførsel mildest talt forargelig og ville have rødmet af undseelse, hvis hun ikke var blegnet af ærgrelse over at blive taget så lidt hensyn til, at man ganske ugenert passiarede sammen, som om hun slet ikke havde været tilstede. Hun styrede ikke just sin opfindelsesevne, men som en hest, der kommer til sin vante, hjemlige vej, slog den af sig selv ind i den ondskabsfulde retning og havde netop nået sit mål, da hun blev afbrudt af en rytter og rytterske, der i kort galop bøjede om ad skowej'en og red dem forbi med en venlig hilsen. — hvem var det? spurgte Amalie. — baron redtz, ejeren til Åbyholm og lians søster. — det er en ganske godmodig fyr og heller ikke så dum, som han kunne være, men han skal have ført et meget vildt liv. — — hun er smuk, baronessen, sagde Sophie. — å ja, til hest tager nu de fleste damer sig godt ud, henkastede Amalie. Knud optog den kastede bold, idet han gav sig til at udbrede sig i høje toner om baronessen, og Sophie lod den heller ikke falde til jorden. Hun talte, som om Knud stod på en meget fortrolig fod med frøken redtz, skønt hun godt vidste, at han kun havde truffet hende engang i et middagsselskab, hvor han havde spildt vin på hendes kjole. — de vil nok tvinge mig til at erklære at jeg bliver jaloux, ligesom de gjorde før, men jeg er nu engang ikke så galant som de, sagde Amalie til sidst med en lille latter.' Sophie rev iforbigående en gåseurt op. — nu skal vi se din skæbne, Amalie; — blomsterne er heller ikke altid galante. — å nej, lad os nu være frie for de tåbeligheder. — snak! — Edelmann, bettelmann — og nu fulgte den bekendte ramse tilligemed en hel del andre titler, hvormed Sophie og Amalie havde suppleret den efter den moderne tids krav. Dér rangerede også æsttetiker og kunstner. — a ha, tænkte Knud, det er rigtig smukt af hende, at hun har betænkt mig med to chancer; for jeg kan vel nok gå med som praktisk æsttetiker; de tteoretiske er desuden forhåbentlig en uddød race, ligesom mastodonter og alchymister. af denne positivistiske betragtning blev han afbrudt ved ordet « adjunkt », som Sophie absolut ville skyde ind i Ramsen, og som Amalie protesterede mod, fordi adjunkten nu engang ikke havde fået borgerret. — å, tilbedste for ham kan du nok gøre en undtagelse, sagde Sophie. — det var åbenbart Paulsen, der var filologisk candidat, som Sophie nu ville benytte mod Knud, ligesom hun havde benyttet baronessen mod Amalie. Men Knud var ikke længer modtagelig for skinsygen, og for at lade, som om han ikke lagde mærke til den strid, Sophie havde arrangeret tilbedste for ham, gav han sig til at synge: — bag skovens bræm går solen træt til hvile nu, dens stråler let på rugens vipper spille; kom ud, min glut, lyt et minut til nattergalens trille! Og skulle mørket falde på, før atter hjemmets dør vi nå, da bli’er dog ingensinde så mørk vor vej, at vi to ej til Kys kan læber finde. — men denne fredelige sang havde ingen beroligende indflydelse på de kvindelige gemytter. Amalie var også rykket op med odiøse personalia, og citatet: « den første jeg elskede, det var en cadet » syntes at vække en forhøjet krigersk stemning hos Sophie. • de vare nu komne ud af skoven og gik lien ad landevejen. På venstre hånd havde de en høstet rugmark, hvor travehobene stod ved siden af og bagved hinanden som en række gule volde. Byggens stive axhår strittede til højre i de lave solstråler som myriader af opadvisende strålebundter. Bag den strakte skoven sig ned mod søen; en samling større træer trådte frem foran den, og over de andre toppe hævede sig et par pyramidepopler, som en domkirkes spir over husenes Tage; — dér lå herregården. Åen på den modsatte side var skjult af en smal strimmel skov af mægtige bøgetræer, der strakte sig næsten helt hen til Åby, livis røde, takkede kirketårn knejste over stråtagene. Yderst ude bøjede en mørkeblå skov i en langstrakt, højtidelig curve ned mod ådalen. Et gennemsigtig! Dække af lette, hvide skyer lå i en trekant over det øverste af den lyseblå himmel, som Amalies hvide, hæklede shawl over hendes blå kjole. — ' _ en dæmpet, regelmæssig, dirrende klang drog gennem luften, båren af den lune vind. — lader ikke aftenklokken ringe over eders vrede, sagde Knud i et messende tonefald. — — aftenklokken? sagde Amalie; — solen er jo ikke gået ned endnu. — — meget rigtig bemærket, men her er hørelse for sagen. — — men hvorfor i al verden ringes der da så tidlig? — det må Frands vide, hvis der er nogen, der ved det. Men sandsynligvis er der slet ingen grund dertil. ------ sætningen om de tilstrækkelige grunde er imidlertid uomstødelig. Det kunne ganske vist synes, som om det kun var et vilkårligt, romantisk indfald af Frands at udføre sin aftenfantasi på klokke en halv time for tidlig; det havde ikke desto mindre sin ganske bestemte grund. Frands ringer var gift; han var måske hverken lykkelig eller ulykkelig gift, men gift var han. Hans kone, Kirsten, var datter af en væver. Hvorfor nu væverne lige fra albigensernes tid og måske endnu tidligere have været indvævede i secterisk-religieuse sværmerier, er det ikke let at oplyse; det må vel have sin tilstrækkelige grund, ligesom alt andet. Kirstens faderhavde været irvingianer, og det var Kirsten også. Hun læste meget i irvingianske opbyggelige flyveskrifter, der altid satte hende i en særlig irritabel stemning overfor sine medmennesker i almindelighed og overfor Frands i særdeleshed, der mente at han havde gjort nok for guds rige, når han passede sin kirkeringning; ellers kunne han kun drive det til en vis bodfærdig sentimentalitet, som fandt sit udtryk i et « å herregud », der udtaltes syngende, så at stavelsen « re » fik den højeste tone og betoningen. Af læren om det tusindårige rige ville måske oldkirkens billede af vinstokken med de tusind grene med tusind klaser a tusind druer have virket tiltrækkende på ham, men det kendte Frands ikke. Derimod kendte han godt det danske og jordiske surrogat — brændevinen. Hans af naturligt anlæg opståede kærlighed til denne forøgedes ved Kirstens rigorisme, som atter skærpedes ved hin. Men Kirsten var den stærkeste charakter af de to. Han skulle være hjemme hver aften et kvarter efter solnedgang; kom han for sent, blev han underkastet et skarpt forhør, og kunne han ikke aflægge regnskab for tiden, så gik det ham galt. Nu havde Frands betænkt at aflægge et be søg hos købmanden, og for at vinde tid dertil ringede han en halv time for tidlig. — se så; nu kan hun vel have fået rørt sig nok for iauten, mumlede Frands — menende klokken, ikke konen. Derpå gik han ned ad tårnstigen og traskede hen ad landevejen ud ad tappers til. — købmand tappers hus lå en lille Fjerdingvej udenfor Åby. Det var meget net at se til, hverken flunkende nyt eller medtaget af alderdom, men netop som et købmandshus bør være; thi det gav hverken mistanke om at være for ungt til at have en grundet soliditet eller om at være sin ruin nær. Den magre lille have, der krøb op ad den sandbakke, det lå under, var måske en indirekte antydning af den livlige forbindelse, hvori tapper stod med verdens rigere egne, thi den skulle ikke kunne bidrage meget til de herligheder, som et skilt på hver side af døren lovede den lykkelige indtrædende, hvis begærlighed de først satte i bevægelse ved opregneisen af enkelte attråværdige genstande for derpå at åbne den et vidtstrakt perspektiv ved den omfattende formel: « samt alt til faget lienhørende. » — den lykkelige indtrædende var i dette øjeblik Frands. Den første, hans øje faldt på, var værten; han sad på disken og lod de korslagte ben dingle ned foran den. Han var af middelhøjde og iført grå vadmelsbuxer, do. Frakke og en meget slidt, sort plydsesvest. På hovedet havde han en lodden, brun kabuds — ligeledes meget slidt — siddende på sned; en lille sort kvast faldt fra den ned i panden på ham. Den underste halvdel af ansigtet var dækket af et tæt, brunt skæg. — da Frands trådte ind, gav han ham et fortroligt nik og blinkede med det ene af de små, blå øjne, som om han ville sige: — nå, har du ikke kunnet dye dig længer, Frands? — på bænken foran disken sad en meget stor, sværlemmet Bonde; det var sognefogden, store Lars persen. Fra hans hage hang et langt, filtret, gråsprængt skæg, der var i en livlig bevægelse, når han talte. Og Lars persen talte meget ivrig, bandede og slog i bordet. Det var politiken, det gik ud over. Han holdt et foredrag over, hvor fordærveligt det var med disse store godsejere, der havde så megen jord, at de ikke kunne drive den ordentlig. Nej, det ville få en anden gænge, når godserne blev delt ud til bønderne. Og den tid skulle også nok komme, — det ville den, fanden knuse ham. — — Jou, — Jou, ded er mejet rejtigt, ded du dér si’er, feer Andersen, men så skal da åsse bøndergodset paceleres yd til småfolkene. — den lille knirkende stemme, der gjorde denne slående bemærkning, kom fra en lille pukkelrygget person, der sad sammenkrøben på en gammel kiste, som stod under det ene vindue. Det var Søren træskomand. Med dette navn syntes han at være en levende modsigelse af den omtalte filosophiske sætning om de tilstrækkelige grunde, thi Søren stod ikke i forbindelse med andre træsko end dem, han gik med, og dem købte han hos tapper ligesom andre folk i sognet. Sognefogden havde rigtignok foreslået den etymologi, at det kom af at Søren var træsk, — for han skulle nu altid være så vittig, skulle sognefogden, når han kunne komme afsted med det; men man ved jo nok, hvad en vittighed har at sige. Forresten havde det sin rigtighed, at Søren gik for at være træsk; men det kunne jo komme simpelthen af, at han var en oppositionsmand. Klog var han også, det vidste enhver, og farlig skrap til at læse. Han var også musikalsk. Han havde en harmonika, uharmonisk som tyve forelskede hankatte, den melancholiserede han på om aftenen. For han var noget melancholsk. Som tilhænger både af den mørke christendom og af socialismen var han desuden en levende protest mod de spekulative tteologers yndede sætning om den nøje forbindelse mellem socialisme og pantteisme, og var en sådan tteolog rykket ham på livet, så var han skrap nok til med biblen i hånden at vise, at christendommen var socialistisk. Jo, det var en farlig person. Og så kom alt så stille frem; der var ingen trumfen i bordet for ikke at tale om eder. Hans ansigt var ganske ubevægeligt, medens han talte; alle lineamenterne i dette ansigt vare trukne nedad, som om de vare skårne ud i en træklods, hvor årerne gik pålangs, og de vare ubøjelige som hans logik. Ja, det kunne kun lidt hjelpe sognefogden mod denne logik, at han råbte, bandede og slog i bordet; — dér sad den lille forvoksede mand med det træede ansigt og den knirkende stemme som en nøddeknækker, der knækkede store sociale nødder og kastede skallerne i ansigtet på ham, sognefogden i Åby, den intime ven af kredsens folkettingsmand, den store Peer Andersen. — — hør du, tapper, begyndte Frands, da der var kommet en længere pause i disputen, — ka’ du ’te si’e mig, hvad ded er, et snovdomyn? — hå! — udbrød tapper, — ved du ikke det? — det er jo sådan, når en kalder sig noget, som han ikke er. — — sådan, som når din kone kalder sig frue, bemærkede sognefogden. — hå! — dette halvt uartikulerede yndlingsudbrud af hr. Tapper, der stedse ledsagedes af et flot kast med hovedet, som fik kvasten på kabudsen til at danse, syntes henvendt til en ideal tilhører i en eller anden krog af loftet. — ka’ nu forf være så’en et snøvdomyn? Spurgte Frands videre. — hvi’ket? — — forf. — — hvor kommer du på det, Frands? — — Jou, ded gik nu så’en til — og nu berettede Frands meget omstændelig, hvad han havde set på højen i præstegårdshaven. — så -er det vel ham, Knud, der har skrevet bogen, gisnede tapper. — — det var dælens! råbte sognefogden, — ka’ han hitte på sådan hundekunster, den krøltop? — he! det ku’ hels forlange mig at se, hva’ det er for noget. Ka’ du ikke huske titulaturen, Frands? — — ja, ded vår da noget korejøst noget, folder stod « det unge Danmark », stod der. — å, det kan jeg godt huske, sagde madam tapper, en lille spinkel kone, der var kommen ind fra den lille dagligstue bagved boutiken; — jeg kan godt huske, at der stod en retensjon af den i avisen, dengang jeg havde skrevet mit digt over Jens Christensen i bråde. — og jeg tror da også nok, at jeg har bladet endnu. — ja, det tør jeg forbande mig på at du har, hvis det da ikke er sat i glas og ramme. Lad os få den herind, mutter. — vil du ellers ikke have en snaps, Frands? — — tak, som byder. — den er vel fuselfri? — henkastede han spørgende, idet han holdt snapsen op og betragtede den med et ømt blik. — — hå! — det har du nok ret i. — der er ikke mere fuset i den end i din kones salmebog. — — ak ja, det var en sørgelig tid! — at han nu også dér skulle gå hen og dø fra kone og børn, sagde madam tapper, der var kommen tilbage med avisen. — det var ellers et par kønne Vers, jeg gjorde over ham: — Jens Christensen i bråde sov hen i Herrens nåde — — han sov sgu hen i sin seng, sagde sognefogden. — hå! — Frands, der gerne ville stå på en god fod med værtinden, ytrede kun sin anerkendelse af vittigheden ved at virre med hovedet og spile fingrene ud. — — men retensjonen, mutter, sagde tapper, da de havde overstået deres offer til hans kones forfatterstolthed. — nu kommer den. Den temmelig korte anmeldelse, der var holdt i en fornem, raillerende tone, fraskrev forfatteren foruden ethvert spor af talent tillige kundskab og sædelighed og sluttede med den pompøse sætning, at bogen kunne være en god vademecum for den, der ville gøre en rejse gennem « det unge Danmark », hvilket recensenten ikke anså for en lystrejse, men at det ville være synd og skam, hvis den ved en fejltagelse skulle få indgang i et christeligt bogskab. — nu har jeg, den Une tordne mig, hørt om christelige snedkersvende, der vil til troende mestre, men sgu aldrig om christelige bogskabe, råbte sognefogden. — det var da ellers græsseligt, at det pæne menneske kan skrive sådan noget, sagde madam tapper. — å herregud! sukkede Frands. — Jou, ded ka’ nu være trouligt nok, sagde træskomanden; for jeg hår nu altid lagt mærke på, at det ikke vår rejtigt med vores præst. — — hvad vil du si’e med det, Søren? spurgte tapper. — — nå-å, så’en med lians christendom. — — det var da noget forbandet sludder, sagde sognefogden. — ja, ded er vist og sandt, sagde Frands. Ded er hel’ it’ så mejet mageligt at tumle en søn, der er så skrap, at han la’er bøjer trykke, al den stund det ka’ være tungt nok at draues med en kælling, der læser bøjer. — en erfaringssætning gør altid indtryk, og det gjorde denne også undtagen på træskomanden: — — der er it’ ånet tungt ved ded, Frands, end at hun er mejet for god til dig, sagde han. — vil du ka’ske håe hender, så ku’e det vel la’e sig opføre ænnue, svarede Frands, der var bleven dristigere under indvirkning af et nyt glas brændevin. — hå, hå, hå! så kom træskomanden sgu under tøflen, råbte sognefogden og lo, så det lange skæg dansede ham på brystet. Tapper lo også, men som greben af en pludselig indignation gav han kabudsen et skub, drak et glas brændevin, slog ud med hånden og gav sig til at holde en tordentale mod konerne. Ja han vidste nok, hvad det havde at sige at være under tøflen; — ikke for sit eget vedkommende — gud bevares! — han var herre i sit hus, men han kendte mennesker og han kendte forholdene. Når en mand kom for skade og fik en dråbe over tørsten, så skulle konen gøre et påstyr, og der skulle snakkes om det til den, og der skulle snakkes om det til den, også skulle de skarns kjærlinger, de skulle have det og løbe med i lommen. — og hvad var så det hele? hvad havde det så at sige? — en perkus; — hå! — han havde selv undertiden haft en perkus. — og han havde været tilstede ved den forrige præsts begravelse, og dér havde han set — nå, hvad troede de, han havde set? — ja, han skulle sige dem det: han havde set både grever og baroner og præster kanonende fulde. — hvad var det for grever og baroner? Spurgte sognefogden. — nå-å, dem der var der. Ikke andre, end dem der var der, svarede tapper uforstyrret. Og præsterne med — lige så gode som de andre. Det ulde sognefogden gerne tro. Men sådan var det da ikke med deres præst, og træskomanden skulle ikke komme og sige noget på ham, for han og præsten de var venner. — Jou, ded er mejet rejtigt, sagde træskomanden, ded er præsten og jeg åsse, og han er jo åsse en mejet rimelig mand, men — og han rystede på hovedet, idet han mumlede resten, hvoraf kun ordet « li’egodt » var hørligt. — li’egodt sku’ du nu humme dig, Søren, og age hjemad med mig, afbrød sognefogden ham, — så får du spare at slide på skankerne den halve mil, og du har sgu ’nte for meget af dem. Derom blev da Søren træskomand og store Peer Andersen for første gang enige. Træskomanden var virkelig en skarp iagttager, og hvad han havde yttret om præsten var ikke noget så helt « forbandet sludder », som sognefogden mente. Pastor Karl vinge, sognepræst i Åby og gyvelse, var nylig fyldt tresindstyve år. Han havde som student oplevet den store kritiske bevægelse, der fulgte efter schleiermacher og Hegel, havde fulgt den med levende interesse og ikke ladet den gå sporløs forbi. Han var ikke rigtig sikker i sin orthodoxi, næppe nok så orthodox som en tteolog nutildags må være for at tage en god attestats; han indså f. Eks. ikke, at der var noget synderlig saliggørende i at tro på en personlig djævel. Han antog at der var mange sagn og mytter i det gamle testament og nogle i det nye. Om ægtheden af flere hellige skrifter tvivlede han; i nadverlæren var han calvinist. imidlertid anså han ikke disse afvigende meninger for at være betydelige nok til at hindre ham i at forkynde frelsens evangelium for menigheden. da han var syvogtyve år, forlovede han sig med frøken Birgitte Fenger, datter af en præst, hos hvem han var Capellan. Hun var svagelig, lidt klynkende, meget følsom og svagt tænkende. Kort efter giftede han sig, da han fik et embede i det vestlige Jylland, hvor indtægten hovedsagelig beroede på avlingen, som mest bestod af sand. Hvad boligen angår, var den således, at Birgitte, da hun første gang kom der, satte sig ned på gulvet i storstuen og græd. Heller ikke i andre henseender var deres ophold dér velsignet. En datter, som hun fødte året efter at de vare flyttet ind, døde, da hun var ti måneder, af hjernebetændelse; samme sygdom bortrev en senere født søn i samme alder. Efter at de vare komne til et bedre kald på østkysten, fødte hun Knud. Hendes brændende bønner eller den mildere luft frelste ham fra hans søskendes skæbne. Han blev en livlig og temmelig sund dreng. Fra sin moder arvede han en vis lidenskabelig følsomhed og en levende indbildningskraft, fra sin fader en klar kritisk forstand, interesse for alle åndelige spørgsmål og en del nervøs hovedpine. Den sidste plagede ham især som dreng og afbrød ofte lians studier, som lededes af faderen. På sådanne ufrivillige feriedage strejfede han næsten fra morgen til aften om ved stranden og i skoven. Han var aldrig mere modtagelig for naturens skønhed end da; det var, som om alle indtryk med selve smerterne grov sig uudslettelig ind i lians hjerne. Hans fortroligste venner var avlskarlen og dyrene i præstegården, især hestene. Han red dem tilvands, så snart hans små ben, vidt udspærrede, kunne holde ham nogenlunde fast på deres fede rygge. For lektierne viste han ingen stor tilbøjelighed; mest behagede det ham at lære Vers udenad. Otte år gammel forsøgte han selv at sætte nogle sammen. Først var det sagn og historiske småtræk, senere naturbeskrivelser, han satte i rim. Disse første forsøg opbevaredes som relikvier af hans moder, der ikke.vilde have solgt en af de manglende eller overflødige fødder for guld. Da han var fyldt fjorten år, begyndte han på et epos om Sigurd fofnersbane; det var vidtløftig anlagt; han lagde det hen efter at have skrevet femhundrede elendige heksametre; da var Sigurds moder frugtsommelig, men han selv endnu ikke født. Forresten fik han nu også alvorligere ting at tænke på; han begyndte at blive forberedt til confirmationen. Da han var religieust opdraget, aflagde han uden skrubier det løfte, som for de fleste af nutidens unge mænd bliver en mened. Han holdt det imidlertid i de første år; kun anvendte han en bundløs spiritualisme på de bibelske fortællinger og dogmerne uden at ane, at han derved trådte det farligste skridt på fritænkeriets skråplan. Da han var bleven student, ønskede hans fader, at han skulle studere tteologi; — men han havde kun læst en smule hebraisk, da professor Brøchners forelæsninger bevirkede, at han pludselig afsluttede dette studium med strausz’ dogmatik. Han gav sig til at studere fransk for at tage magisterkonferens og gav en del undervisning. Påvirkning af de moderne franske romaner vakte hans produktionslyst, som længe havde slumret; hans erfaringer ved at træde ud i livet, hans religieuse udvikling og hans kærlighed til Amalie Koch, som han havde truffet hos Fengers og fik ud til Åby i sommerferierne sammen med Sophie Fenger, gav ham stoffet til hans første novelle: « det unge Danmark ». Den slog ned som et lyn i det fredelige hjem. I sønnens tydelig og offentlig fremtrådte fritænkeri så pastor vinge en videre uddannelse af sine egne afvigende meninger; hans egne synder blev hjemsøgte på sønnen. Hans frisindethed, forhen hans stolthed, blev ham forhadt, og han forsøgte at skrue sine anskuelser tilbage; men de vare for indgroede, og forsøget mislykkedes uden at have anden virkning end splid i hans indre liv. Fru Birgitte kunne slet ikke begribe, hvad der gik af hendes elskede søn, for hvis liv hun daglig takkede gud; der havde skudt sig noget fremmed ind mellem dem, de forstod ikke længer hinanden. Knud kom hende også kun kølig i møde; moderens undertiden lidt klynkende væsen og pludselige hysteriske kj ærlighedsudbrud påvirkede ham ^sympathetisk. Det forstandsmæssige havde taget overhånd hos ham, og al hans følsomhed havde koncentreret sig på Amalie, på samme tid som Frands ringede sin tidlige aftenklokke, gik pastor vinge nede i haven med sin kone og de to nylig ankomne unge mænd, som han viste de nyeste anlæg og smukkeste bede. Han var af middelhøjde og klædt i sort. Ansigtet var indesluttet i en ramme af hvide, korte bakkenbarter og temmelig tæt, hvidt hår, der stod som hvide småeflammer over den høje pande; milhed og fred lyste ud af det. Den ene af de to fremmede, som gik ved hans højre side, var et par tommer højere end han, skønt han ludede med hovedet. Han havde brune bakkenbarter, glat brunt hår og missende ojne bag briller. Også hans dragt var sort fra top til tå og noget støvet af rejsen. Han støttede sig til en silkeparaplui med et sandt bjælkeliåndtag. Skjøndt det var temmelig varmt, havde han bundet et gråtærnet shawl om maven; han led hyppig af kolik og var bestandig optagen af sin helbredstilstand. Det var pastor vinges brodersøn, August Branner, tteologisk candidat. — hans kamerat, candidatus philologiae Christian Paulsen, var en mager lille person med et skægløst ansigt, hvis syrlig-søde smil hvert øjeblik slog over i en grimace. Heller ikke han lod til at finde det varmt nok, thi hans lange hænder med skæve negle for hvert øjeblik ind under den modsatte arms frakkeærme. De stod stille og betragtede en gruppe bladplanter i et stort ovalt bed på plainen foran huset. Bag en krands af spættede marietidsler, hvis violette knopper præsten nippede af med sin kniv, bredte sig tobak og ricinus, og i midten vuggede tre maisplanter deres lange, bugtede blade. Et

1872_LeFevre_DianaEllerHaabloesKjaerlighed

P.B.

Diana Eller Håbløs Kjærlighed

Le Fevre

LeFevre

Diana Eller Haabloes Kjaerlighed

1872_LeFevre_DianaEllerHaabloesKjaerlighed.pdf

P. B.

le Fevre

Diana eller Haabløs Kjærlighed

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

Forf. ikke identificeret; pseudonym?

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. To stimænd. I en kro, beliggende omtrent en mil fra Odense, havde en aften ^i oktober måned to mænd søgt ly mod den regn, som udenfor plaffede mod ruderne. Begge sagde side om side ved et bord, og lampens skin, der faldt lige på deres ansigter, gav en iagttager lejlighed til at bemærke, at det ene udtrykte ungdom og kraft, medens det andet var som man siger: „ lidt hen på eftermiddagen ”, og de strenge, lidende træk borgede for, at dets ejer ikke havde dandset på roser. Den yngste bar en jægers uniform, hvis tætknappede frakke fremhævede den veldannede krop, og de store blå øjne, som tankefuldt svævede ud i rummet, gav ham et interessant ydre. Den gamle bar en stor regnkappe, løst kastet øver de brede skuldre, og indenfor denne en tæt til kroppen knappet vadmelssrakke. foran dem på bordet havde de et par store, fyldte punscheglas. Ester et øjebliks tanshed stødte den gamle fil glas imod fin sidemands, idet han udbrød: — fald ikke i staver, Niels Skytte; Diana flyver ikke fra dig, det vil jeg svare for, og du selv vil forstå det ved det, jeg siden vil fortælle dig. Skytten tog glasset, og medens et bittert smil for over hans ansigt, sagde han med et stjålet sideblik til værten, som stod i nærheden: — hvorfor skal lette navn nævnes nu og her? — fordi, sagde den gamle, at jeg ved at bringe dig med til byen lasten bereder dig en overraskelse, og jeg vil ikke have, at glæden skal overraske dig, det kunne let blive skadeligt for dit helbred. — og hvorledes er let dig muligt at forudse, at jeg vil kunne træffe hende, uden at det kan have farlige følger for os begge? sagde skytten, som gættede den gamles mening af disse forblommede ord. Du ved jo, at jeg intet mere har at vente af hendes familie, efter den behandling den sidst lod mig tildel, i alt fald har jeg allerede så småt begyndt at slå mig til ro, skønt jeg indser, at jeg aldrig glemmer hende. Og nu siger du mig noget, som igen bringer mine tanker tilbage på den tabte lykke, og tillige på, at denne kun kan tilbagevindes ved alt for flor opoffrelse fra hendes side. For mig er ler intet at tabe, da jeg har et levebrød, som kun giver mig, hvad jeg kunne finde ethvert andet sted, medens de glimrende kredse og den fine klædning må vige pladsen hos Diana for den simple Skytte og le almindelige landklæder. I dette øjeblik trådte to gæster ind i krostuen og toge plads ved et af de tætved slående borde. De fremmede forlangte mad og drikke, som de med tilsyneladende stor appetit nød, under idelig hvisken. Det var to midaldrende mænd, “ hvis klædedragt kunne tyde på kjøbsladboeren, når ikke talen røbede dem som landboere. Kun den enes ansigt kunne man se, og i dette lå et udtryk, så rænkefuldt, al vist ingen forbrydelse ville skræmme ham fra at nå et tilsigtet mål. Dette udtryk blev yderligere forhøjet, da han erfarede, at en vogn, som fluide til Odense, holdt i vognporten. — hr. Vært, sagde den nysnævnte af mændene, efterat have spist. Lad os så fire varme stemopstrammere, for i to, — henvendte han sig til Niels og Knud, — ville vel også tage en med? — ja, hvorfor ikke, sagde Knud, hvis blik for første gang traf den fremmedes, og han syntes ikke at blive godt slemt ved udtrykket deri. — hvorhen skal i i aften i det guds vejr? spurgte atter den samme af mændene. — å, svarede Knud, vi skulle bare et ærinde ind til byen ' — skal i så tilbage i nat? — javel skal vi det! — kunne vi ikke køre med tilbage fra Odense? Vedblev han. Vi må gå dertil, da vi har ærinder af besørge på vejen. — nej, det kan ikke lade sig gøre, sagde Knud; vi skal have en herre og en dame med hjem, og de vil vist ikke synes om fremmed selskab! Den fremmedes øjne fæstede sig på kusken, for om muligt af opdage, om denne ikke ville lade ham løbe med limslangen, og da den rekvirerede punsch i dette øjeblik kom på bordet, blev glassene stødte sammen og tømte. Derpå toge de to mænd afsted og gik. Hvis skyttens tanker ikke havde været så optaget af hvad Knud havde sagt, ville han have bemærket, af et ondflabssuldt udtryk hvilede i det blik, med hvilket de » anden af de to mænd betragtede ham, idet de gik; men han havde ikke kendt ham, da et stort tørklæde skjulte hans ansigt næsten lige til øjnene, og kun sraneden blev sfudt op, når han fluide nyde noget. Den fyr huer mig ikke, sagde Knud lidt efter, idet han rejste sig for at gøre sig i stand til at fortsætte turen, da regnen nu var ophørt. — den, der skjuler sit ansigt så nøje, må ikke have den bedste samvittighed. « De to fremmede mænd skiltes udenfor; den ene forsvindende på den mørke landevej, medens den anden sagte og lydløst steg ind i den i vognporten holdende vogn, der straks efter rullede ad vejen imod Odense. Andet kapitel. En hemmelighed. En god time efter var vognen ankommen til Odense og vognen placeret i gården iet as byens hoteller. Hestene blev spændte fra og satte i stalden, hvorefter skytten og Knud gik ned i kælderen. Medens disse gik, steg manden sagte ud af vognen og da han havde forvisset sig om, at han var ene, trak han frakkekraven tæt om ørene, bandt atter det uldne tørklæde op over mund og næse, og trak huen op over hele panden, så han næsten blev ukendelig. Han fulgte derpå bagefter dem ned i kælderen, hvor han satte sig på en bænk, så langt fra Knud og skytten, at disse ikke bemærkede ham, medens han derimod ved at anspænde fine høreorganer, ikke kunne gå tabt af, hvad de talte om. Skytten var siden ankomsten fil hotellet bleven taus, hvilket heller ikke var så underligt. I hotellets store sal over ham, svævede i et glimrende selskab den dame, som havde kastet et kærlighedsfuldt blik fil den simple Skytte, og denne havde vovet at vedligeholde denne altfortærende ild. Den var dog som en bydende nødvendighed på vejen fil at udslukkes hos ham, når ikke den gamle kusk på ny havde bragt den gamle kjærlighedshistorie i frisf minde. Og nu slog hjertet i brystet på ham, som fluide det sprænges ved tanken om at være hende så nær og måske endnu engang at høre denne stemme tale kærligt fil ham og at se det ansigt, hvis lige han kun troede at kunne finde hos et overjordisk væsen. Skytten kendte sit ringe værd overfor den fornemme frøken; men Diana havde aldrig, fra de lærte hinanden at kende, tydet hen fil denne forskel, og det var denne følelse der adlede hende i skyttens øjne. Et let albuestødrev ham ud af den labyrint af tanker, hvori han var forvildet. Det var den gamle kusk, som gerne ville have begyndt på den forfriskning, der var sat for lem. — hør Niels, sagde han, veeddu hvorfor jeg har taget dig med herind, netop i aften, da dit gamle herflabs patter er her ttl bal? — jo, seer du, iaftes da jeg stod og striglede hestene, kom frøken Dianas ansigt til syne henne i døren, der vender ud til haven. — Knud, hviskedee hun; kom et øjeblik herind, jeg har noget vigtigt at tale med dig om. Jeg blev helt beklemt derover, for frøkenen har ellers aldrig tiltalt mig i en så fortrolig tone. Jeg gik slrax ud i haven; hun vinkede ad mig og jeg fulgte hende, til et afsides sted, og næsten hviskende sagde hun til mig: — hør, Knud, viis mig eu venskabstjenesfe; slig at jeg kan stole på dig. Jeg kunne mærke at jeg blev bevæget, thi tårerne randt mig ned ad kinderne. Jeg måtte dog slrax satte mig, og svoer ved hvad der var mig helligt, at hun kunne stole på mig. — hør nu kønt efter hvad jeg har at sige dig, sagde frøkenen derpå til mig; jeg vil stole på, at det bliver en hemmelighed imellem dig og den jeg vil tale med dig om. I morgen rejser jeg til byen til et bal, hvortil min fætter, løjtnant Karlsen, har indbudt mig. Han kommer selv med fin ekvipage og henter mig, men vor vogn skal køre os tilbage, da hans ekvipage skal blive i byen i nogen tid. — du små køre klokken 6, så at du kan være der ude lidt før 8, og tag så vor gamle Skytte med dig. Når i komme ind til byen, slig ham så, at jeg vil vente ham i hotellets have, pag den plads, hvor jeg sidst talte med ham. — kan jeg stole på dig, Knud? sagde hun med en stemme, hvoraf jeg kunne forstå, at hun mente at have sagt for meget. — ja, svarede jeg; såsandt som jeg nogensinde ønsker at komme i himlen, skal jeg punktlig øpfylde deres ønske. Hun forsvandt for mig imellem træerne, medens jeg et øjeblik blev stående for at overveje, om jeg havde drømt eller jeg var vågen. Jeg forføjede mig atter til mit arbejde, vis på, at nu kunne jeg da blive medhjælper til to menneskers lykke. Skyttens træk forandredes vekslende ved hans ord, indtil den gamle kusk nævnede, at han fluide møde Diana på samme sted som sidst, da trak en stærk rødme over hans ansigt; et smerteligt og dog sødt minde jog igennem hjertets fibrer og fik blodet til at rulle raskere. Han så på uret, hvis visere allerede stærkt vare på vejen til det betegnede og for ham så lykkelige øjeblik. Og dog — jo nærmere viserne, som han stadig holdt øje med, flrede fremad, desto stærkere bankede hjertet, og en let skælven overfaldt ham. før at søge ensomhed fjernede han sig fra Kus, skens selskab og gik ned i haven. Tredie kapitel et stævnemøde. Samme dag, sent hen på eftermiddagen, kørte en elegant vienervogn ind mod Odense. I denne befandf fig to personer, en ung dame og en officer, hvis portræter vi i et senere kapitel ville få lejlighed til at byde vore læsere. Den unge pige lænede hovedet imod hynderne i vognen, og de store blå øjne vare åbne, som om tankerne stod stille, medens de dog vare i feberagtig bevægelse. Officeren sad ligeledes tavs og betragtede den smukke dame. Hans øjne vege ikke fra hende; de ligesom vare fæstede til hende ved trylleri. Dog lidt efter tog han sagte hendes hånd i sin, og en let skælven kom over hende, ved pludselig at blive berørt. — ak, fætter! udbrød den unge dame; det var godt ai du rev mig ud af drømmen og førte mig ind til den kolde virkelighed. Officiren gav flip på hånden, og et vemødigt smil krusede hans læber, idet han sagde: — du finder altså,. ikke noget godt ved tilværelsen, Diana, skønt alle lykkens goder række dig hånden? — er du, fætter, da også en af lykkens goder? “ Sagde den unge pige, idet en pludselig rødme farvede hendes kinder ved tanken om af have fornærmet fætteren. — jeg ville idetmindsle gerne smigre mig med af kunne have blevet vejen til din lykke; men, Diana, dette^håb er for længst svundet, sagde fætteren i en dæmpet, lidenskabelig tone, og glemmende sig selv, greb han atter den smukke hånd, som hvilede i kusinens skød. Det er i lette øjeblik for mig, ligesom vi endnu vare børn, med den forskel, af dengang vare vi så lykkelige når vi sprang omkring og legede, jeg anede ikke, af hjertet kunne komme med i legen. Det har været blindebuk vi har leget. Jeg har nu fået bindet fra øjnene og, Diana, jeg ville ønske, af jeg altid havde beholdt det på. Fætteren flap atter kusinens hånd, ved at se hendes forlegenhed, men let varede kun et øjeblik før hun lod talen så en anden retning, for at ikke fætterens frieri skulle nå højdepunktet. — kommer der nøgle af Odense garnisons andre officerer på ballet i aften? spurgte hun, som om hun ikke havde hørt hans sidste ord. — ja, kusine, sagde officeren. — jeg har talt med flere, som komme der, men jeg tror ikke der kommer nogen af din faders bekjendflab. Vognen begyndte nu at rumle på stenbrøen, og snart kørte man ind i hotellets port, hvor de stegs af for at begive sig til de forskellige aftrædelsesværelser. En time efter var balsalen fuld af elegantklædte herrer og damer. Løjtnant Karlsen havde fordybet sig i en levende samtale med nogle andre officerer, så han > ikke bemærkede sin kusines forsvinden. Hun havde benyttet lejligheden og var gået ned i haven. Hun skælvede, da hun trådte ud af havedøren og så jægeren på det betegnede sted. Han gik hende i møde, idet han udbrød: — det er et farligt vovestykke, du udsætter dlg for, alene for min skyld, Diana; gud lønne dig derfor! — hvem siger dig, at det alene er for din skyld » det kan jo også være for min egen skyld, sagde den unge pige rødmende. Skytten svarede med at trykke et ømt Kys på hendes læber. En lang tid saddc de og genkaldte gamle lykkelig « Minder, og da de måtte afbryde sammenkomsten, lovede jægeren at møde i et lille imellem dem bekendt lysthus næste aften. — hvilken tid skal jeg møde dig, min elskede? Hviskedee Diana. — klokken ti skal jeg være der, svarede skytten, endnu engang omfavnende hende. Og som et ekto lød fra en hæslig stemme bag budsfadset: — klokken ti skal jeg også være der! Diana blev forskrækket og ilede op imod huset. Skytten derimod brød igennem bustene, for at se hvem * lureren kunne være. fjerde kapitel en elskers plan. Samme aften sad en gammel kvinde i en net bondehytte og spandt flittig på fin rok. På hendes store næse, der særlig trådte frem for let magre og gustne ansigt, sad et par solide briller, som hun ideligt satte tilrette for øjnene. Da begyndte en lille hund i kakkelovnskrogen pludselig at gø. Den gamle så op imod døren, der i dette øjeblik blev åbnet as en ung mand. — godaften,mor gynt, sagde han, idet han forsigtigt så sig om i den lille stue. — tak, Henrik Bjerre, og velkommen; men hvad bringer dig til så sent at besøge mit så berygtede hus? Er du ikke bange for at blive forgjort her? Sagde hun i en venlig tone. — nej,mor gynl. Jeg kommer for at søge råd mod et hjerteonde. I kender jo nok linds den lille Diana? Hende er det jeg vil bede eder skaffe mig til elskerinde eller hustru. — ja, jeg kender nok lille Diana, og jeg ville også nok hjælpe dig til at fange fuglen; men hvad siger mig, at du ikke bagefter lader mig sætte i spindehuset for min tjeneste, så får jeg ikke fornøjelse af at se den gamle orm vride sig af galskab over min hævn, når jeg bagefter satte dig noget i blodet, så du slår op med hende. Jeg har en gammel gæld at betale, og det kan vel snart blive på tiden; — hvornår skal du i besøg hos linds, lille Henrik? sagdemor gynt, efter et øjebliks taushed. — det skal jeg i morgen; og derfor er der ingen tid at spilde. — hvad vil du så, at jeg skal gøre for dig? Henrik Bjerre flottede hen til et lille skab i væggen, hvilket undgik den gamles opmærksomhed. Han sad et øjeblik som om han betænkte sig og sagde derpå: — i skal først gå ud og få fat i eders ko, som er løbet ind på fremmed grund. Mo ' er gynt for i vejret og udaf huset, idet hun svoer koen tusind alen ind i helvede. Dette var Bjerres spekulation. Han havde selv løsnet koen, for et øjeblik at blive ene i hytten. Hastig lukkede han det lille skab op, og fremtog nogle urter, som han gemte forsigtig i brystlommen, og satte sig rolig hen, netop som den gamle atter kom til syne. — nå, lille Henrik, sagde hun, da hun atter satte fig ned; hvormed kan jeg så hjælpe på din sag hoden lille Diana, der dog med liv og sjæl har htngivet sig til den smukke jæger derovre på nabo - herregården? — du skal blot fortælle skytten nogle historier om hende, som han ikke synes om, så bliver han nok fra hende en lille tid, sagde Henrik. Det er den hele tjeneste jeg vil fordre af dig. Den gamle for rasende op. — og det er det hele, du vil fordre? Du vil forlange, at jeg skal hjælpe dig til at få min dødsfjendes datter, imedens hun går og gantes med en simpel Karl. Nej, så kender du mig ikke ret; jeg kan kun hjælpe, hvor jeg kan se en eller anden af denne families undergang i møde, men ikke hjælpe til at se den evig blive lænket til din. Den gamle gav sig til at gestikulere, som en besat, hvilket ikke anfægtede Henrik, der rolig sad og betragtede hende med et komist smil på læberne. — jeg troede, sagdemor gynt efter en kort panse, at du ikke mere behøvede at søge min hjælp til sine djævlekunster, siden du har været i lære hos mig; men jeg flipper vej ikke med at sætte ondt før Diana hos den smukke jæger? — jomor gynt, sagde Henrik, jeg har ikke isinde at benytte nogen af eders kunster. Det var kun min barnlige nysgerrighed der blev pirret ved eders vidunderlige historier. At benytte nogen af dem ville jeg betragte som en stor synd. Henrik så med et prøvende blik på den gamle, før af se i hendes ansigt, om hun tog hans ord op i alvor eller spøg — jeg vil endda fritage eder før af tale noget ^til jægeren derovre, da jeg har siddet og grundet på, af det er det smukkeste ar gå ærligt tilværks i flige anliggender. Den gamle lo hæst. — ja gør du som du vil, mit lam, og skulle du komme til af trænge til noget godt råd, så kom du til den gamlemor gynt. Hun er altid villig til før en lille skilling af gøre både ondt og godt. Henrik kastede et tremarksstykke på bordet og forlod stuen. Et tilfreds smil krusede hans læber, da han vandrede henad landevejen til sin faders ejendom. — nu kan hun jo intet få af vide om hvad jeg har i sinde, da jeg har sagt hende, af jeg vil gå ærligt tilværks, sagde han ved sig selv. Hvad urterne angår, da kan hun intet ane, da hun har så rigeligt, af hun ikke kan mærke de par stykker jeg tog. Hun er klog nok til af tage alle dem, som findes heromkring. Ha,mor gynt! Du aner ikke,. Af du har samlet det, som skal give mig Dianas kærlighed, og når det er flet, så kan du prøve på at hævne dig, så kan din drøm om syndehuset måske gå i opfyldelse. Under denne monolog kom Henrik Bjerre til fin faders giendom, hvor han indelukkede sig på tit værelse. Hvem Henrik Bjerre er skal den ærede læser snart erfar «. femte kapitel en bekendelse. Vi ville samme aften sent før vi gå videre i fortællingen aflægge en visit en Fjerdingvej fra Dianas hjem. I en ussel hytte, hvis vægge og vinduer vidnede om, at tidens tand her havde tager fin del, var en børneflok forsamlet om bordet, ved hvilket moderen, en endnu ungdommelig net kone havde sæde. Børnene, især den ældsle, jamrede idelig for mad, medens moderens våde øjne fulgte deres bevægelser. — nu kommer eders fader straks, børn, giv eder tilfreds så længe. Han bringer nok noget brød med hjem til eder, sagde den ulykkelige kone, for at trøste lem, skønt dun selv trængte så hårdt til trøst. — ja, men fader har aldrig værst så længe væk før, moder, jamrede atter den forhungrede dreng. Moderen gik ofte ud, for af se om han ikke ffulde komme, men kom hver gang ind med en bekymret mine. Hendes øjne fæstede sig på muren, hvor bøssen hang, og et suk lettede hendes hjerte, da hun så af den var på fin plads. — vær kun rolige, børn, sagde hun nu i en ubekymret tone; eders fader er måffs bleven opholdt af den stærke regn, og er nu. efter af den er ophørt, på vejen hjem. Men tiden gik og manden blev borte. Den tarvelige mad blev taget af ilden og sat på bordet, for af være parat til den ventede kom. Det « ar nogle skiver flæsk, let sidste køkkenet formåede. Børnene ville hugge løs på maden, men da moderen ikke havde brød dertil, måtte hun tage det bort, og da hun havde ventet en stund endnu, lagde hun de mindste børn i seng, medens den ældste ffulde gå ud for af se, om faderen ikke skulle sidde hos nogle af fine bekendte. Paul — således hed drengen — kom hjem en time efter. Han havde ikke truffet faderen, og moderen blev endnu mere ængstelig over hans lange udebliven, da klokken allerede var 11. hun tog en gammel bibel frem fra en af chatollets skuffer og læste i den. Af og til slog hun øjnene øv fra bogen for at lytte, om hun kunne høre fodtrin, og når hun hørte sådanne, lagde hun bogen tilside, gik ud for at se om det var manden, men kom atter tilbage alene. Drengen gik nu også til rø, ban havde fået noget at spise et sted hvor han havde været, og var nu fornøjet. Den ængstelige moder sad nu alene, og lysets flamme hvirvledes snart hid, snart lid af vinden, som for igennem de dårligt tilklinede vinduer. Da lød et let slag på en af ruderne. Marie for op som af en drøm, og fattede sig først ved at erindre, at det var et gammelt tegn på nærværelse af mandens venner. Hnn besvarede dette med to slag på en af ruderne, hvorefter den besøgende trådte inb. — hvor er Søren i nat? spurgte han, idet ban kastede sig på en af de skrøbelige stole. — ja, bare jeg vidste det, så ville jeg selv være tilfreds, sagde Marie. Har de ingen mening om det, Jens krold? — nej, min sandten har jeg ej, sagde Jens krold. idet ban vendte sit blik op mod væggen, kvor bøssen hang, for vi vare i går enige om at tales ved inat angående en vigtig sag vi have for. — det er da ikke noget, der kan sætte dem i forlegenhed, Jens krold, sagde Marie i en ængstelig tone. Husk på, al Søren har fire børn, der i aften er gåde sultne iseng. Jens tra? på skulderen. Han knappede fin store kappe op og fremtog en taste, fuld af brød, sul og andet. — der, sagde han; tag dette og giv børnene det de stakler. Og hvad det andet angår, Marie, da stat vi ikke gøre noget, der kan lægge hindringer for os i at tage afsted med god samvittighed når vi få det sidste rejsepas. Forresten, imellem os sagt, blive disse sølle godsejere lige fede, enten vi nappe et par dyr fra dem eller ikke. Maries hjerte slog af angst over Søren. Hun troede at han muligvis havde fået en bøsse at låne og med den forsøgte at skaffe føde og således være greben. Hendes angst sute sig, da Søren i det samme træt og våd trådte ind ad døren. — god aften, Jens kcold! udbrød han, idet han gav den fremmede hånden; og du Marie, hvordan går det med dig og børnene? I er vel dygtig sultne. Jeg har ladet eder vente på mig, og du Jens, du har vel også ventet længe? — jeg ville have gået straks, svarede Jens, når det ikke var fordi Marie var så ængstelig for dig. nu vil jeg imidlertid gå, så kunne » i tales ved i morgen aften i stedet for, da det er for sent i nat. Da Jens krold havde forladt hytten, gik Søren hen til Marie, tog hendes hænder i sine og sagde rørt: — tilgiv mig, at jeg har ladel dig vente så længe forgæves, Marie; det var et uforudset tilfælde der drog mig til Odense. — jeg var bange for, at der var tilstødt dig noget, sagde Marie. Tilmed kan jeg godt forstå på Jens krold, at i nu atter gå på farlig vej. Søren trak på skulderen. — det er jo det samme hvad vi tage os for. Marie, sagde han i en ærgerlig tone; når vi blot ikke knapper den fattige af med noget; det er vel næppe Vorherres bestemmelse, at de rige skulle leve i overflod medeus vi fattige skulle se på, at vore koner og børn sulte ihjel. Det er bare noget præsterne forstrække folk med, for at komme i de riges kridthus og for at menneskene fluide tage sig noget nyttigere for, end at stjæle og plyndre hinanden. Marie foldede hænderne og slog øjnene ned. — har du noget sul til brødet, Marie? sagde Søren, idet han fra fin kofte tog et stort- rugbrød frem og fra en af lommerue en flaske. Mandens lidet trøsterige tale bragte tårer i den godmodige kones øjne, som hun dog, uden at ban så det, søgte at skjule, med fligen af sit forklæde. — lad os nu sætte os til bords, sagde Søren, så skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg kommer så sent. Læseren vil vel allerede have sluttet sig til, at Søren var den mand, der sneg sig ind i vognen da den kørte fra kroen. — skulle vi ikke lade det være til i morgen, min ben? sagde konen, medens tænderne næsten klapprede i munden på hende. Vi gøre bedre i at gå til rø når vi have spist. — vi lægge i kakkelovnen, Marie, sagde manden mørkt. Du må og skal endnu i aften kende et punkt af mit livs historie, som du aldrig har haft nogen anelse om. Marie føjede sig i mandens ønske. Bordet blev flyttet hen til kakkelovnen, og medens de spiste begyndte han sin fortælling: som du jo ved, Marie, boede jeg hos min moder før vi giftede os. Hun havde intet andet at leve af, end hvad jeg bragte hende til sit eget og Pauls ophold. Da jeg sjælden var hjemme fik jeg for det meste min føde hvøx jeg fumlede omkring. En gang blev jeg imidlertid hjemmefra otte dage, og da jeg netop havde talt om at jeg snart kom til at gøre en rejse for en hestepranger, faldt det dem ikke så besynderligt at jeg blev borte; men mere besynderligt at jeg ikke havde lagt penge til dem. — disse otte dage er mit livs mørkeste øjeblikke, og når du mangengang finder mig i ondt lune, da er du langtfra at gætte, hvorfra min tilstand har fin oprindelse. Jeg ffulde, som jeg sagde, rejse, men jeg kunne ikke bære over min samvittighed at lade min moder og Broder være uden penge, medens jeg var borte, og jeg måtte derfor skaffe nogle. — jeg greb en udvej. Jeg lånte en bøsse, for af de hjemme intet ffulde mærke, og gik på lykke og fromme ud for af dræbe noget vildt, jeg kunne sælge, og således forstrække dem med penge. — jeg kom ind på godsejer linds grund, og gav mig til af efterspore, om der var rent kølvand. Jeg kunne inlct mistænkeligt opdage, og var hurtig herre over et par harer, som jeg tilfreds med mit arbejde stoppede indenfor min kappe, og ville nu gennem en tykning i skoven gå hjem. Da så jeg til min skræk linds hunde komme snøftende og knurrende i hælene på mig, og bagved disse Nils skylle. — hvad tager du dig for her, Søren? sagde han. — å, svarede jeg, idet jeg gjorde et forsøg på af skjule min bøsse. Jeg var ved af lede efter nogle urter, som gamle Birthe har rådet mig af give min moder for hendes trange bryst. — det er smukt tænkt af dig, Søren, sagde han, og lod som om han ville gå videre. Jeg gik også fra det sted jeg havde stået, men da fik ban pludselig øje på den dårlig skjulte bøsse. — men bøssen der, sagde ban, idet ban pegede på mit gevær. Er den til at flyde urterne med? Jeg vidste ikke hvad jeg fluide svare; thi jeg havde intet forsvar mere. — jeg syntes også at du seer så svær ud i dag, Søren, sagde han i en ondflabsfuld tone. Han ville gribe indenfor min kappe, men et hef « Tiat slag af min højre arm satte ham ud af stand dertil. En af dyrenes hale skal ved denne lejlighed udenfor min kappe, og medens den ene af hundene — opmuntret af skytten — flæbte dyret ud, for den anden anden ind på mig, og bed mig så rasende i det ene ben, at jeg bedøvet af smerte sank ned på jorden. — det kan vel være straf nok, Søren, sagde han; men lad mig ikke se dig oftere rane vildt i herregårdens skov, for så kommer du bestemt ikke til at flippe så let. Og dermed forlod ban mig med fine hunde. Jeg rakte uvilkårligt hånden ud efter bøssen, som han dog var så ædelmodig at lade mig beholde, men den var kastet hen imellem træerne. En rasende ed for over mine læber, men jeg tang, da Niels vendte sig om og gik be » imod mig. Han havde glemt at så den anden hare med. — den kunne du godt lade mig beholde, Niels, sagde jeg. Når ven gamle derhenne dør, så er der jo alligevel mere end du behøver. Niels blev så bleg som en kalket væg. Jeg kunne se vå ham, af han godt kunne få i sinde af flyde mig en kugle igennem hovedet. -— hvoraf ved du det, du der siger, Søren? Sagde han i en mildere tone. — det ved jeg deraf, af jeg bar de øjensynligste beviser derfor, svarede jeg — lad mig høre et af beviserne, stammede han. — jeg havde næsten glemt min smerte. Jeg huskede mig om, for rigtig af give ham et talende bevis. Det forvoldte mig nu en usigelig glæde af kunne sige i en hviskende tone: — jeg elsker dig højere end jeg agter mine forældres vrede! Skyttens bleghed blev endnu større. Et øjeblik stod han stille, medens hans øjne åndsfraværende stirrede ud for sig. Derpå greb han i lommen, tog fin pung frem, og idet han rakte mig den, sagde han: — lad dette være dig betaling for, af du bolder tand svi tunge! Og når du atter trænger, og jeg kan hjælpe dig, så kom, du skal ikke gå forgæves. Efterat ban havde set til såret, hunden havde bidt, rådede han mig til at tage ind til Middelfart, samme dag, fyr at søge råd hos en læge. Han forlod mig, efter at have givet mig besked om, hvordan jeg skulle forholde mig for at træffe vognen. De penge jeg fik hos ham vare tilstrækkelige til et ophold der i 8 dage, og da jeg rejste hjem var jeg nogenlunde helbrædet. Nu var den påtænkte rejse forspildt, og jeg stod atter så fattig som en kirkerotte. Jeg måtte da gribe til mit gamle håndværk, meu kom ikke mere på linds grund. Jeg havde fundet en anden tumleplads, og var en dag så heldig at gøre et lille dytte, hvormed jeg var på hjemvejen, da jeg pludselig og til min ikke ringe forbavselse alter stod for Niels Skytte. Men del var ikke det sædvanlige udtryk jeg så i hans øjne. Med vild glæde log han mig i kraven, og med en kraft, jeg ikke haver tiltroet ham, slyngede han mig til jorden. Jeg rejste mig hurtig og satte mig til modværge. Jeg sandt nu leiligbed til at betragte ham nøje. — det er ikke efter ror sidste aftale, Niels, sagde jeg til ham. Men siden du er kommen i tjeneste her, må jeg vel formode, at der allerede er flet en forandring i dit forhold til frøken lind, der fritager dig for at holde dir givne løfte. — jeg aldrig villet holde med dig i at vedblive at stjæle, sagde nu Niels Skytte og bød mig følge med sig, som jeg uden indvending gjorde, da jeg havde fået nok sidste gang af le fordømte hunde. Søren holdt nu op, et smerteligt udtryk for over hans ansigt. — og hvad skete så? sagde Marie, idet hun læstede et ængsteligt blik på sin mand. — hvad der skete, Marie, kan du vel gjætie dig til, sagde Søren; det vil være mig for pinligt at opfriske let lægede sår, men da jeg atter kom hjem, da jeg sandt min gamle moders grav i stedet for hende selv, og Paul hensat i byens fattighus, da svoer jeg ved hendes minde, at blive hævnet, og jeg har i aften funden lejlighed til at begynde min hævn. I Maries øjne perlede tårer, som dog ikke undgik Sørens opmærksomhed. Hun turde ikke sige ham imod, skjøndt hun i hjertet bad gud vende hans sjæl fra enhver ond gerning. Søren fortalte nu sin kone, hvad læseren allerede ved, og vi ville lerfor atter forlade dem, for at vende tilbage til vor fortællings øvrige personer. sjette kapitel. Et brev. I hovedbygningen på linds gods sad dagen ister familien forsamlet om kaffebordet. Denne bestod kun af forældrene, Diana og løltnant Karlsen. Samtalen drejede sig udelukkende om ballet den foregaeendc æsten, og Diana hørte og besvarede ethvert spørgsmål med den største sjælsro, idet hun var overbevist om, at ingen kendte hende « fornyede fovhold til skytten. En gysen gjennemfoer hende ved mindet om den dæmoniske latter, hun havde hørt; men den tanke beroligede hende straks, at det måske havde været et rent tilfælde, der ikke havde nogen betydning for hende. En pige kom nu ind og kaldte på frøken Diana. i køkkenet stod en måd, klædt søm tigger, og bad om en almisse. Imedens pigen gik i spisekammeret, fremtog tiggeren fra fin hue en forseglet billet, som han overleverede krøken Diana, og erholdt en belønning, der svarede iii den glæde, hun følte ved at modtage den. En bleghed, der ikke undgik moderens opmærksomhed, havde bedækket Dianas kinder, da denne spurgte, hvad den fremmede ville, og da lind og løjtnant Karlsen lidt efter gik ud, for at se til besætningen, gik moderen hen til Diana, der tankefuldt støttede armene i vinduesfordybningen. — mit barn, sagde hun, idet hun ømt lagde fin arm om hendes Hals, — sig mig, hvad der så tidlig bringer roserne til at visne på drne kinder; fortæl din moder dine hemmeligheder, og hun vil ikke misbruge din fortrolighed. Af hvilken grund kan du ikke, ligesom vi andre være lykkelig ved den hyggelighed og velstand, der mere og mere fremblomstrer, og spår dig en så glimrende fremtid? Er der noget du ønsker, så sig det, du er vort eneste barn, og vi ville ikke nægte dig noget. Diana hævede det tårefyldte blik taknemmeligt mod moderen, og med en næsten kvalt stemme fremstammede hun: — det er ikke rigdom jeg ønsker, min kære moder; var jeg ikke en rig arving ville jeg være langt lykkeligere, da lå intet kunne hindre min skønneste drøm i at blive opfvldt. Moderen så på datteren med et smerteligt smil, hun vidste nu, at det, der gnavede på datterens livstråd, var en lidenskab, som intet formåede af undertrykke. Nu trådte faderen og løjtnant Karlsen ind i stuen, og deres samtale var for denne gang afbrudt. — nå, min gode Neveu, hvad synes du så om besætningen? spurgte lind. — å jo, lagde officeren; den kan nok gå an! — gå an! tordnede lind, idet han satte et forfærdeligt ansigt op. Og det siger du, endskønt du ved, af jeg arbejder på, af det skal komme dig selv tilgode. Dianas kinder blev ved disse ord purpurrøde; thi hun forstod fuldkommen faderens meying. Dette undgik ikke fætterens opmærksomhed, og da han var et godmodigt menneske, der ikke ville, af nogen ffulde blive ulykkelig for hans skyld, benyttede ban sig af lejligheden til af lade onkelen forstå, af hans plan kunne have betænkelighed i udførelsen. — men kære onkel, udbrød han; hvorledes kan det komme mig til gode, da de jo selv har et barn! Lind så forbanset på officeren, med et formildet smil tog han Dianas hån- i sin, førte hende, hden af svare, ind i et sideværelse, lod hende sætte sig ned på sofaen, og tog selv plad ved hendes side. — du ved jo mit ønske, Diana, sagde han. Du ved, at jeg har givet min afdøde Broder løfte på, at forene vore børn, og det løfte man giver en døende, må være helligt! — min fader, sagde Diana; jeg kan ikke elske min fætter, fordi, som du jo selv ved, mit hjerte tilhører en anden. Du kan råde over mit legemlige vel; men hjertet kan ingen anden

1891_Nyblom_DigtogVirkelighed

Helene

Digt og Virkelighed

Nyblom

Nyblom

Digt og Virkelighed

female

1891_Nyblom_DigtogVirkelighed.pdf

Helene

Nyblom

dk

Digt og Virkelighed

n

roman

Gad

KB

pdftxt

nan

nan

O

En gammel violin. Til Franz neruda. Koncertsalen var fuld. Så godt som alle badegjæ-sterne ved det fashionable badested vare tilstede. Det var en adspredelse til blandt de mange, hvormed man fordrev saisonen, og foruden den fornøjelse, ja man kan næsten sige den pligt, enhver af de tilstedeværende anså det for, at være der, hvor hele den fine verden var, så var der også en del nysgerrighed blandet deri. — der var ikke mindre end tre berømtheder, der skulle optræde. En pianist, der var bekendt for sin kolossale virtuositet, en sangerinde, der i øjeblikket var på mode, og en violinspiller, som ingen bestred en plads af første eang. Der var en overordentlig livlig konversation i den forgyldte koncertsal, inden musikken begyndte. Damerne vare i de eleganteste sommertoiletter, og om de mest feterede skønheders plads kredsede hele flokke af herrer, der gjorde damerne deres opvartning og talte og lo i munden på hinanden. Orkestret spillede ouverturen til » Den stumme «. Det spillede godt, med liv og nuancering, men ingen hørte derpå. Det var jo det samme orkester, man hver dag hørte spille udenfor brøndsalen, altså ikke noget nyt! — og man viste sin fornemme ligegyldighed ved at tale dobbelt så højt som før, skrabe med stolene og i det hele gøre det så umuligt som muligt at høre for dem, der måske skulle have lyst til at lytte til musikken. Orkesteranføreren så ikke videre glad ud, da han smækkede partituret i og sprang ned fra sin plads. — et øjeblik efter vare alle musikanterne forsvundne og en tjener kom ind for at åbne det store flygel på estraden. Der blev en pause i salen — damerne satte deres kikkerter for øjnene, og da den berømte pianist kom ind, hilsedes han med et livligt bifald. — det var en høj ung mand med et meget rigt blond hår, der faldt langt ned over panden og nakken. Han havde et, lidt affektert melankolskt udtryk i ansigtet, over de optrukne lyse øjenbryn og nedhængende lyse knebelsbarter. Forresten var han yderst elegant klædt og havde en hvid nellike i knaphullet. » Å charmant! — charmant! — reizend! very nice indeed « — lød det fra damerne på alle slags sprog. — han bukkede med et mat smil og satte sig til klaveret. — med en del voldsomme oktavløb over hele klaviaturet undersøgte han, om hans fingre og instrumentet var i orden, og der var intet at klage på. Derefter sad han et øjeblik og stirrede frem for sig, og så begyndte han. Det var en komposition af liszt, jeg tror en rapsodi, — men titlen er forresten ligegyldig, for selve kompositionen fortalte ingenting. — det var en af disse anretninger, hvor alt optænkeligt materiale er taget til hjælp, men uden at være fyldt med mindste spor af åndeligt indhold. — det var så brillant, så svært, så larmende som muligt, og aldeles tomt. Sådanne løb, sådanne triller, sådanne halsbrækkende Spring, sådanne tordnende melodier nede i bassen, medens diskanten for vanvittigt omkring på sin egen måde!. Man sad og ventede » Nu kommer der vel noget «? — nej, der kom ingenting. Der fandtes ingen menneskelig sjæl bag alle disse beridderkunster, ikke engang noget af dette ville og dæmoniske, som også kan have en besynderlig fængslende magt. Det var bare tomhed! Indtrykket af en rig mand, der har lommen fuld af penge og slet. ikke ved, hvad han skal bruge dem til, men bare går omkring og klirrer med dem. Men denne tomme klirren må være tiltalende foldet store publikum. Det var desuden så svært! Man strakte halsen frem for rigtigt at se, hvilke mærkværdige ting han gjorde med fingrene, medens håret for længere og længere ned over hans øjenbryn og sved-dråberne brød frem og sad fast i hans øjenhår. — endelig endte, det med et knald, som om alle hotellets tallerkener skulle være gået istykker på én gang. Og et tordnende bifald fulgte. Damerne viftede sig, herrerne nikkede og lo, det var næsten som at have set en mand ride på en løbsk hest, stående på sin egen næsetip! — den svedte og sværmeriske unge virtuos måtte ind og ud, ind og ud, bukke med hånden på hjertet og ryste sin manke. Efter en pause kom så sangerinden. Det var en ung smuk dame, endogså meget smuk, og klædt med aller største smag. Hendes blege lillafarvede kjole var syet efter aller sidste, aller fineste og nobleste parisersnit. — hun havde tre hader store ægte Perler om halsen, ægte Perler i ørene og en buket af hvide orchideer i hånden. — den aller nydeligste lille figur, hvorom kjolen sad, som om hun kunne være født med den. — den aller fineste lille nakke, hvorover det mørke hår faldt ned i bukler, og det aller mest velproportionerede lille ansigt, — med store brune øjne og en lille rosenrød mund, som hun straks smilede med og viste to Rader små hvide tænder. Nu kom turen til herrerne at blive henrykte. » Quelle charme! « » Allerliebst! « — » Such a darling! « » Carina! « lød det rundt omkring. Hun gjorde en lille nådig bøjning med hovedet, et lille umærkeligt tegn til sin akkompagnatør, og så begyndte hun. Hendes stemme lignede ganske hende selv. Den var velskabt, perlerund og klar, og lige så vel dresseret som hun selv var vel klædt. Hun sang en Arie af en fransk moderne opera, hvis navn det er ligegyldigt at nævne, og hun kunne den perfekt. Det var virkeligt en aldeles sølvklar intonation som hos en kanAriefugl. Hvor hun kunne trille, så hendes lille strube dirrede! — sådanne rene kromatiske skalaer og sådanne elegante små fioriturer, som hun serverede med et blik til publikum, som sagde: » Var. det ikke nydeligt gjort? « --------jeg tror, at Arien skulle tolke en eller anden kjærlighedspassion, hvilket man i det mindste måtte antage af de ord af teksten, som man hørte. Men dels må jeg tilstå, at musikken ikke i og for sig selv var gribende, og dels tog- den unge dame det med ro. —hun sang » Je meurs pour toi! « med samme milde smil og samme klare klang i røsten, som om hun havde sagt » Je me porte a merveille! «, og hun slog sine glasklare triller med den roligste akkuratesse, skønt ordene tolkede en vild smerte. Da arien var endt, udbrød der en sand bifaldsstorm. — hun var alt for sød! og sådan en stemme! en ren lille nattergal! og sådanne triller! og et sådant toilette! Hun nejede så nydeligt, smilede så man så alle de små hvide tænder, og kastede et venligt blik til alle, til højre, til venstre, op imod balkonen, hvor tjenerpersonalet sad, hun takkede alle! — og alle begyndte at applaudere igen og fremkalde hende så mange gange, at man til sidst kunne fristes til at sætte en stol frem, for at hun kunne sidde ned og blive med det samme. — til sidst gav hun et ekstranummer, en Vals, der begyndte med en høj trille, og som hun virkelig sang med udtryk. Man kunne høre, at hun syntes om at danse. Efter at hun til sidst var forsvundet, gik der endnu en larm gennem salen som en bølgegang efter en storm. Det varede noget, inden man kunne komme til ro, og siden blev der en vis mathed over publikum som efter en alt for stor anstrengelse. — så kom violinisten. Det var en midaldrende mand, uden noget videre frappant ydre. Han så ud som folk i almindelighed, og dog var der noget ved ham, der ikke lignede de fleste. Det var en simpel ligefrem optræden, der var så ganske uden beregning, og en ro, som man sjældent ser, aller mindst hos mennesker, der optræde offentligt. — han var åbenbart slet ikke bange for publikum og tænkte ikke på at nedlade sig til de mindste kunst greb for at vinde dets sympatti. — men det var heller ikke med denne mine af overlegen foragt han betragtede tilhørerne under sine fødder, hvormed visse store kunstnere antyde, at de stå så uendeligt højt over dem de spille for. Der var en stille alvor over ham, og desuden et lille næppe mærkeligt smil i hans øjne og om hans mund, som om han ville sige: » Kom nu, så skal vi høre på noget smukt. Jeg skal spille så godt jeg kan, og i skal høre godt efter! « Han havde hverken polkahår eller en hvid nellike. og damerne forholdt sig temmelig kølige ved hans indtræden. Kun et og andet kraftigt bifald af en kender hist og her hilsede hans berømte navn. Så løftede han violinen og buen og begyndte at spille. Det var et gammelt italiensk præludium, fulgt af en canzone. I det øjeblik han tog den første tone på violinen, var det som om hele koncertsalen med alle de pyntede tilhørere var sejlet langt bort. Jeg hverken så eller hørte dem. Denne første, dybe tone på violinen gik så lige direkte ind i hjertet på mig, at jeg åndeløs ventede på den næste. Brede, højtidelige brød de frem fra bunden af violinen, og langsomt løftede tæppet sig for en forsvunden verden. Jeg så ind i den tid, da denne violin først havde lydt for menneskene. Hvor han måtte have følt sig lykkelig den mester, der havde dannet denne violin! Han havde fået et kostbart stykke træ dertil. Et træ, hentet højt oppe på Appenninerne, hvor det ensomt og stærkt var vokset op imod himlen og havde indsuget bj ærgenes luft og solskinnets varme. — hans kjenderøje så straks, at dette træ gemte på alle naturens hemmeligheder. Det havde vokset højt over jordens smålighed, i ensomhedens store ro, vindene havde viftet og hvisket i dets krone, stormene havde fortalt det forfærdelige ting, solen havde overstrømmet det med sin varme og regnen havde grædt sine sorger over det. Om natten havde det set mere af stjernehimlen end alle de andre træer i skoven. Det kunne se helt hen til havet. De første solstråler, der stege op, og de sidste, der slukkedes som blod i bølgerne, hilsede det med en sagte susning i grenene. Der var gået mange århundreder hen over stæderne dernede på Sletten, medens det stod og tænke og drømte deroppe på højden, bestandigt strækkende sig højere og højere op imod den ætherklare himmel. — så faldt det, og da det blev bragt til Cremona og violin-byggeren så det, tænkte han: » Det er et træ, hvoraf jeg skal kunne skabe en rigtig violin! « Og han begyndte arbejdet med al den kundskab og visdom, han var i besiddelse af. Det beroede på en hårsbred, om hvælvingen skulle få den rette genlyd, om lydhullerne skulle slippe lyden ud i hele dens fylde, om tonen skulle kunne blive både varm og klingende. Og da så endelig violinen var færdig og han satte buen til den, da smilede han! — jo, det var der alt sammen!— denne tone kunne vokse, bredere og bredere, til den gravede sig helt ned i hjertet på den, der lyttede, den kunne blive så blød og øm som den mildeste stemme, der talte trøstens og fredens ord, og så kunne den igen vokse, skrige, jamre og råbe, som om den gemte på al menneskelig kval og nød. Den gamle mester tog den i håndtaget, vendte den frem og tilbage, smilede og tænkte: » Den violin skal kunne sige alt, hvad menneskene har på hjerte og hvad intet menneskeligt sprog kan udtale, hvis den blot kommer i den rette hånd! « — og den kom snart i en stor kunstners hånd. Der var på den tid i Florenz en violinspiller, hvis navn var Angelo Franceschi; men han kaldtes af de fleste blot for Angelo eller l’unico, fordi man syntes, at ingen spillede som han. Når han lod sig høre, kom de fornemme ud af deres strenge fæstningsagtige paladser, håndværkerne lukkede deres boder for at gå hen og høre ham, og der kunne ikke fejres nogen større fest i staden, som ikke Angelo måtte forherlige med sit spil. Han var en tavs ung mand, der levede alene og ikke sysselsatte sig med andet end med sin violin. Han havde hverken forældre, søskende eller kæreste, og viste sig aldrig på vinstuerne eller værtshusene, og man hilste ham på afstand, som man hilser en fyrste. Det hændte sig da, at en ung adelsmand af huset Strozzi fejrede sit bryllup. — faderen havde været gon-faloniere i Florenz og ved sin tapperhed i krigene mod republikkens fjender indlagt sig så store fortjenester, at staden Florenz nu ville vise sin beundring og taknemlighed for familien ved at gøre en stor fest i anledning af hans ældste søns bryllup. Bruden var en romersk prinsesse af huset Este, og var af begge de unges forældre valgt til mage for Strozzis søn, både af familiehensyn og af politiske grunde. — man havde blot ventet på, at hun skulle fylde sit sekstende år, for at hente hende til Florenz og der fejre brylluppet med den unge brudgom, der var fem år ældre end hun. Hun var nu kommet for et par dage siden, ledsaget af begge sine forældre og et talrigt og glimrende følge. De forlovede havde aldrig set hinanden før, og det var i en af de store sale i Palazzo Strozzi, at hun første gang mødtes med sin brudgom. Hun stod mellem faderen og moderen, omringet af sine opvartende frøkener, da den unge mand kom ind. Altså var det ham, hvis hustru hun om et par dage skulle blive! — hun vovede knapt afkaste et flygtigt blik på hans ungdommelige skikkelse og lyshårede hoved, førend hun straks igen slog øjnene ned. — han knælede ned foran hende og kyssede hendes hånd, og derefter rejste han sig og indlod sig i samtale med hendes forældre, der begge med megen værdighed underholdt ham med fortællinger om rejsen fra rom herop og udspurgte ham om adskillige ting angående Florenz forhold. Den unge fyrste lod derefter en del af de tilstedeværende præsentere for sig, og efter dette officielle møde, skiltes igen de forlovede. Bryllupsdagen kom, og hele Florenz var på benene. Vielsen skulle forrettes i Santa Maria dej fiori. Højalteret var beklædt med en hel skov af hvide lillier, og gulvet lige fra indgangsdøren strøt tæt med roser. — over alle gader, hvor toget skulle drage frem, var der spændt silkesejl mellem husrækkerne, prydet med Estes og Strozzis våben. Døre og vinduer vare smykkede med emblemer, brudeparrets kolossale navnetræk i blomster, krydsede olivenkviste, til tegn på fred og forening, og lange snore med nedhængende maj saks og frugter som omen for rigdom og overflødighed. Hele torvet foran rådhuset var belagt med blåt klæde, og fra loggia dej Lanzi op gennem rådhus-gården skulle brudeparret passere gennem en lang hæk af faner. — kirkevielsen var nu forbi, og brudeparret kom ud og skred hånd i hånd over dompladsen. Brudgommen, der var klædt i en violet fløj elsdragt, tæt broderet med Perler, strålede af lykke. Han bøjede sit lyse lokkede hoved hen imod den unge prinsesse ved hans side, men hun gik bleg og alvorlig med nedslagne øjne. Alt dette ny og fremmede havde ængstet hende og hun følte sig beklemt og ulykkelig. Blot dette at vågne i en trang gade, med mørke, truende paladser overalt, så hun næppe kunne se himlen, trykkede hende. Hun havde været opdraget ude ved tivoli, med en udsigt over den vide Campagne, der bredte sig som havet, så langt hendes øjne kunne se, og hun var gået omkring i den stolte alvorlige park om villaen i en stilhed, som kun en sjælden gang afbrødes af en rejsendes besøg fra rom. Nu var hun fra morgen til aften omringet af mennesker, hvoraf de fleste vare hende nye og ukendte; fremmede, som hun ikke vidste, hvad hun skulle sige til. — heller ikke lod man hende et øjeblik være i ro med sine egne tanker. Faderen havde endnu så mange formaninger, moderen så mange råd og bekymrede advarsler at give hende, kammerjomfruerne så mange spørgsmål om, hvilke juveler og dragter hun ville vælge for bagen, at hun følte sig plaget og forfulgt. Hun havde næppe set den mand, hun skulle gå til altret med, og hun lod sig på sin bryllupsmorgen iføre bryllupsdragten uden at lægge mærke til alle de kostbarheder, man prydede hende med. Bleg og stille som en statue sad hun med de lange sorte øjenhår nedslagne over de hvide kinder. Man flettede og krusede hendes hår og satte brudekransen derpå, uden at hun løftede hovedet for at se sig i spejlet. Som i søvne iførte hun sig den broderede hvide brudekjole og de små sko, der vare oversåede med ægte Perler. — faderen kyssede hende på den kolde pande og moderen omfavnede hende, uden at det syntes at røre hende. Hun havde grædt så meget om natten og vidste jo nu, at fra denne dag af var hendes skæbne afgjort, skilsmissen med forældrene uundgåelig. I kirken hørte hun det store sangkor, ledsaget af mange strengeinstrumenter flyde sammen over sit hoved som en strøm, hvori hun druknede. — som gennem en tåge så hun alle lysene på højalteret mellem de hvide lillier, ærkebiskoppens gyldne messekåbe og kordrengene svingende bøgelsekar. — hun havde sagt sit ja og gik nu ved brudgommens hånd ud på gaden, hvor mennesker fra alle sider trængte sig frem for at se hende. Men toget var vel ordnet. — foran red tre herolder, der med trompetstød fik alle fodgængere til at vige til side. Derefter fulgte våbendragerne og pager fra tyve af Florenz fornemste familier, så musikken, trommer, Giger og luttspillere. — derefter så man bepræsentanter fra alle lavene i Florenz, som bar de brudegaver, der på rådhuset skulle overgives til brudeparret. — derefter kom igen en afdeling våbendragere og pager, og så et stort selskab af adelige og fyrstelige personer, hvoraf hver dame førtes af sin kavaler. En skare unge pager og mænd fulgte og kastede blomster af store kurve, de bar i hænderne, og derefter kom brudeparret, der fremskred under en tronhimmel af gult silke, prydet med Florenz våben og båret af fire fornemme herrer. En ligeså stor og broget skare fulgte brudeparret, der dannede midten af processionen. Venligt smilende hilste brudgommen til alle sider, medens bruden, den skønne vittoria, takkede ved stille at bøje hovedet. Hen over rådhuspladsen, gennem den tætte hob af vajende faner gik toget op i den store rådhussal. Ved den ene ende var der oprejst en dobbelt trone for brudeparret, omgivet af en æresvagt. Langs med væggene på de indlagte træbænke, der vare prydede med fløj elshynder, toge alle fornemme herrer og damer plads, og derefter fremtrådte de deputerede, der skulle hilse på brudeparret og i de forskellige lavs navn frembære brudegaverne. Først oplæstes en lang velkomsttale på latin til den unge brud, hvori man tolkede Florenz tilfredsstillelse ved at se en romersk prinsesse optaget i dets midte; det afsluttedes af et blomstrende latinsk digt, der tolkede alle hendes ydre og indre fortjenester. Hun sad deroppe på den fløjelsklædte trone, blegere og blegere, og bøjede hovedet til tak. Så kom gaverne. — våbensvendene skænkede brudgommen en sjælden cisileret kårde og et bryst harnisk i ophøjet arbejde, med st.'georgs kamp med dragen som midtbillede. Guldsmedene overleverede bruden et femradet halsbånd af indiske Perler, hvorfra et kors hang ned, prydet med smaragder og indeholdende en splint af jomfru Marias allerhelligste vugge. Snedkerne havde forfærdiget en bedeskammel af rosentræ indlagt med guld, et underværk af smag og skønhed, og Florenz haver sendte en triumfvogn, sammensat af lutter blomster, og hvorfra to hvide duer fløj op, sammen-kjedede med et gyldent bånd. Derefter kom et tog af personer i allegoriske dragter, fremstillende kærligheden, lykken, freden og alle andre herlige guddomme, som med forskellige Vers og taler hilsede brudeparret. Men ingen af alle disse herligheder syntes at gøre mindste indtryk på den unge vittoria. Hun forsøgte ikke engang at smile. Hvorledes skulle alle kostbarheder og kunstværker i verden kunne erstatte hende den daglige kærlighed af forældre og søskende, og det pragtfuldeste palads i en af florenz’ gader kunne ikke skænke hende den ro og friskhed, som hun havde nydt i de dunkle cypresalleer i villa d’este, med udsigten over den uendelige slette. Endelig vare alle velkomsthilsener forbi. Der blev stille i salen. Man så mod døren, som om man ventede noget. En page udbredte et lille tæppe midt på gulvet foran den dobbelte trone, hvorpå brudeparret sad, og straks efter trådte maestro Angelo ind. Han hilsede brudeparret med en dyb bøjning af hele kroppen, men han knælede ikke. Derefter rejste han sig og satte violinen under hagen. han var klædt i en rustrød klædesdragt, med korte bukser og en vams med et bælte om livet, sammenholdt af et guldspænde. På håret, som han bar kortskåret i en fryndse over panden og nedhængende til halsen i nakken, havde han en lille rund hue, der fulgte hovedformen. Han var af middelhøjde, slank vokset, og med dejlige hænder og håndled. Panden var lav, hagen kraftig, de sorte øjenbryn, hvortil håret hang ned, lå som to lige streger over de mørke øjne. Munden havde et alvorligt, næsten et strengt udtryk. Nu løftede han buen, og i det samme løftede han øjnene mod loftet, et par store, smeltende øjne, hvor man så det hvide under Iris. Det så ud, som om han så igennem loftet og op i himlen; munden åbnede sig lidt, så man så tænderne skimte frem. Nu begyndte han at spille. Det var en stille, alvorlig Melodi, der lå på de lave strenge og lød, som om et menneske i dybe tanker talte med sig selv. Det var ensomhedens sang, når sjælen er alene. Den unge prinsesse havde løftet øjnene. Hun tænkte på villa d’este, på campagnen, på de store, ensomme linjer derude. Ja just sådan havde hun gået og tænkt og drømt derhjemme! Men hvad var det nu? Nye og fremmede toner brød sig ind i denne Melodi. Det var som budskabet om noget nyt og uventet, noget der på engang skulle komme med en skæbnesvanger indflydelse! Hendes hjerte slog højere! Ja just sådan havde budskabet nået hende, at nu måtte hun bort! En fremmed brudgom ventede hende. Hun satte sig til rette i sin trone, med armene støttede på dens sidearme og øjnene fæstede på violinen. Det begyndte at storme og rase inde i den. Det var smerter, der vred sig, det var et hjerte, der hulkede og bad; det var angst og kamp, så det skar i hende ved at høre det. Ja! dette var just, hvad hun havde følt hele rejsen herop og disse forfærdelige dage. Det var freden, der var brudt, barndommen, der var forbi, kærligheden, der kom og fordrede hende, livet med alle dets ubekendte rædsler, der truede hende. Hvor skulle hun finde støtte i alt dette? Uden næsten at vide det havde hun grebet sin brudgoms hånd og holdt den fast. Han trykkede den sagte, og hun så op på ham. Hvor han var smuk, og hvor han så ud til at elske hende! Nu begyndte violinen med en sang højt oppe på strengene, smeltende og blød, som når et hjerte beder og bønfalder om kærlighed. Hvor underligt! Just sådan så hendes brudgoms ansigt ud! Det var, som om tonerne dernede sagde hende, hvad han tænkte. » Jeg elsker dig! og du er min, — men også du må elske mig, helt og frivilligt. Se på mig! tro på mig. Forstår du ikke, at jeg vil skabe din lykke? « Sådan sagde de stille og så på hinanden, medens tonerne kredsede om dem, milde og overtalende, som om det var lykkens og håbets lyse ånder, der kaldte dem. — men nu brød det frem — og med ny kraft. Det var en sang på to strenge, stærk og klingende. Det var to hjerter, der havde fundet hinanden, to væsener, der forenede sang kærlighedens sejrshymne. Det bredte sig! det voksede! — det var som hele luften fyldtes af toner. Mægtig og sikker svang musikken sig over dem og tolkede dem kærlighedens uimodståelige magt. Den skønne vittorias kinder vare blevne røde, hendes øjne strålede. Hun så i sin brudgoms lykkelige ansigt, og medens de to sammensmeltede toner bestandigt steg og steg i alt højere henrykkelse, bøjede hun sig imod ham og kyssede ham. Der gik en sagte mumlen gennem salen. — hvor turde de vove det? — å, det var i koncertsalen, hvor jeg sad. Præludiet og canzonen var forbi, og en dæmpet susen som af en kun halvt udtrykt bevægelse gik gennem salen. Det havde grebet dem alle. Det var musik, sådan som den kan være. Da bravoråbene og bifaldet begyndte, vågnede jeg først rigtigt, og gik ud af salen. Det var mig rent umuligt ovenpå dette at sidde og høre på pianisten slå porcellain istykker, og den lille sangerinde gurgle sig. Jeg kom først ind igen, da violinisten begyndte sin sarabande og gavotte. Hvor foregik denne Dans? Hvad var det for mennesker, der dansede den? Ved de første toner forstod man straks, at man ikke længer var i Italien. Det var ikke den patetiske Italienske ild, det var den franske elegance og spidshed. Det var buk og reverencer, pudderparykker og komplimenter, kunstige Pas og slyngninger, og bag ved al denne ceremoni eller artighed noget koldt og hånende, ja næsten uhyggeligt truende, der glimtvis kom frem, som når en bag en maske ler af, hvad der foregår omkring ham. Var det samme violin som for, der spillede? En anden tid, et andet folk, en anden ånd talte igennem den. Det var længe siden, at maestro Angelo havde lukket sine øjne i døden, og hans violin forsvandt, således som ting kan forsvinde i denne verdens urolige omskiftelser. Da den igen dukkede op, var det i Frankrig. Den var kommet i hænderne på en ung fattig mand ved navn Pierre roubot, søn af en drejer i Paris. Han havde fra lille af haft to store passioner, der voksede med årene. Den ene var kærlighed til musikken, den anden var had til kongehuset, til adelskabet, til fornemheden, til alle, som havde magten og herligheden, medens han og hans forældre og kammerater måtte slide for det daglige brød. For alvor at ofre sig for musiken, kunne der ikke være tale om. Hvorfra skulle han få penge til det? Han måtte sidde i drejerbænken hos faderen, bag den lille fattige butik, der kun besøgtes af den slags kunder, der have det mindst mulige at betale med. Men alle sine fritimer til sent ud på natten anvendte han til at øve sig i. Han havde som barn haft en lille dårlig violin, og siden havde han tilfældigvis, på en auktion efter en ruineret italiensk familie, fået fat i den gamle mærkelige violin, hvis værd han straks forstod, skønt den var ilde medfaren af tid og uforstand. Så lidt den kostede, måtte han dog låne pengene til at købe den for og få den helt i stand, men han arbejdede dobbelt så energisk i drejerbænken og gav afkald på sit middagsmåltid i mange dage, til han til sidst kunne sige, at nu var violinen virkelig hans. Og nu begyndte han at spille på en ganske anden måde. Den violin forstod alt, hvad han mente, føjede sig efter alle hans nykker og kunne gøre alting. Han forsøgte med de besynderligste Spring, de mest forvovne løb og kunstigste triller — jo! den var bestandig med! Det lød endnu bedre, end han havde kunnet tænke sig, at det skulle lyde, og hans lange fingre og smidige håndled vovede sig ud på bestandig nye opdagelser. Han havde virtuositeten ligesom af naturen, ingen vanskeligheder syntes ham uovervindelige; og med alle disse ydre midler, han holdt som tråde i sin hånd, tolkede han sin egen naturs hemmelige tanker. Det var en vild, lidenskabelig natur, på en gang brændende hed og ubevægelig kold, der bedre kunne hade, end elske, bedre håne end glæde, og som med en dæmonisk overlegenhed så ned på menneskelivets glæder og sorger. Man kunne blive bange, når man hørte ham spille. Han stod høj og mager i det lave drejerværksted, med det lange, sorte hår ned over den høje pande, de små sorte øjne gnistrende fra det blege ansigt, hvor hverken øjenbryn eller øjenhår gav nogen synderlig skygge, et hårdt sarkastiskt smil om den brede, smalle mund, og den fremstående, lange hage hvilende på violinen. Når han da tog sine første tag over strengene, ritsch, ratsch! — så løb det koldt ned ad ryggen på drejersvendene. Det lød som to uhyggelige trusler om, hvad der nu skulle komme. Og så styrtede det løs! Han spillede for det meste sine egne fantasier, og devare just ikke lystelige at høre på! - det kogte som i en underjordisk gryde, og derfra boblede og strømmede der glødende lava til alle sider. Af og til kunne der vel komme en indsmigrende. Melodi med smidige løb og lokkende triller, men man mærkede nok, at det ikke var til at stole på. Det var blot denne tynde skorpe over vulkanen nedenunder, der snart ville bryde frem i hele sit raseri igen. Håndværkssvendene sagde med åbne munde, blege i ansigtet og stirrede på ham. En af dem sagde rent ud, at han troede, at det var djævlen selv, der boede i den violin. Pierre lod sig aldrig høre offentlig. Han foragtede publikum, især det betalende publikum, og han syntes aldrig om, at man gjorde hentydning til hans mesterskab på violinen. — han var simpelthen drejeren Pierre roubot, en fattig håndværksmand, som hans fader og farfar. — violinen var blot hans fortrolige og bedste ven, det middel, hvormed han udtrykkede alt sit skjulte had og sin ubetvingelige uafhængighedsfølelse, den stemme, gennem hvilken han gav sit kogende indre luft en stund. Da kom der en dag en mand ind i butikken og bad om at måtte få ham i tale. Pierre kendte ham straks. Han var fader til en af hans barndomskammerater, der var ansat som violinspiller i Hof kapellet. Efter megen nød og fattigdom og kamp for tilværelsen havde denne kammerat, der kun havde sysselsat sig med musik, gennem en lærers anbefaling fået en ansættelse i det kapel, der spillede ved hofballerne. Om et par dage forestod der en stor fest i Versailles, hvorved kapellet skulle fungere, men den unge mand var blevet syg af en heftig feber og indså, at han umulig kunne komme med til den store aften. — han kunne ikke stå på benene, langt mindre holde i og røre violinen. Mødte han ikke, ville han have al udsigt til at miste sin plads, og i sin angst havde han nu sendt faderen bud og bedet ham gå til Pierre. — han kunne spille som ingen anden, og hvis han blot denne aften ville spille i hans sted, kunne han dermed redde både hans og hans gamle faders eksistens. Han kendte Pierres brændende had til kongehuset og han delte det, som de fleste, der tjente det, delte det, — men han måtte leve! og en aftens forsømmelse ville være nok til, at man lod ham gå og tog en anden. Der var så mange, der også sloges om den brødkrumme. Ingen ville lægge mærke dertil, musikken sad højt oppe på en estrade, og hvad kapelmesteren angik, så ville han straks forstå, at den manglende violinist erstattedes af en meget bedre. Disse og mange andre overtalelsesgrunde kom den gamle mand med; tårerne stod ham i halsen, medens han bad for sin søn, og hans gamle rystende stemme blev endnu mere rystende end sædvanlig. Pierre sad og så på ham med sine tindrende små sorte øjne og brast så ud i en skingrende latter. — skulle han, han, Pierre roubot spille for de kongelige! Nej, det var en alt for splittergal ide! Han lo, så han rigtig hylede, men da faderen begyndte at bede igen — og nu løb lårene ned ad hans kinder, — så blev Pierre vred. Han slog i bordet, så værktøjet hoppede højt i vejret, og så svor han de aller dyreste franske eder på, at ingen dødelig magt skulle få ham til at vise sig ved hoffet som en tjener. En anden sag var det, hvis det gjaldt om at opvarte de kongelige på en anden måde — hm! — han satte sig- med en heftig bevægelse ved drejerbænken, og den gamle mand tog sin hat og gik hen imod døren. Der vendte han sig endnu engang og sagde — » Hvis min Maurice dør — skal jeg bringe ham nogen hilsen? « » Hvad for noget? « sagde Pierre og løftede hovedet. » Han er meget syg «, sagde den gamle mand, » Og nu dette budskab! — man kan ikke vide det! Angsten, uroen, — midt i en sådan feber! « Pierre stirrede på ham. Der var kommet en vis ro over hans nerveuse ansigt. » Skulle han virkelig kunne dø? « Den gamle mand svarede blot med at bøje sit hoved og stille børste sin hat, medens han stak underlæben frem og tårerne dryppede store og tunge ned over hans gamle, røde næse. » Nå « sagde Pierre på en gang. » Så spiller jeg for ham, for at hjælpe en kammerat, — og det skal blive gamske morsomt et se de høje herskaber være nødte til at danse efter min violin. — måske det til syvende og sidst kan være ganske nyttigt at se det rak lidt nærmere ved! — men ikke en skilling under-stå de sig at byde mig. — det er ikke mig, det er Maurice, der spiller — husk på det! « Og da den store aften kom, sad virkelig Pierre i orkestret i Versailles. Han havde gjort prøve om formiddagen og var straks blevet antaget. Kapelmesteren havde kaldet ham en » Fanden til knøs « og tilbudt ham at beholde pladsen med det samme, hvilket tilbud han havde svært ved at ikke svare på med en ørefigen. Nu havde han fået hofdragten på, Maurices dragt, hvoraf bukserne vare alt for stramme og ærmerne alt for korte til ham. Han måtte gemme sit lange, tynde hår under en paryk, og tage krusede manchetter og kalvekryds på, men^man lagde ingen videre mærke til ham. Musikken sad så højt, og de spillendes blikke vare rettede mod dansesalen. Hvor den strålede denne sal! Loftet var tungt af malerier og stukarbejde. Fede nymfer og gudinder med flagrende drapperier væltede sig imellem forgyldte snirkler og fantastiske ornamenter. — lysekronerne så ud som store krystalise-ringer. De millioner glasstykker, der dannede dem, hang som hjerter, frugter og blade imellem utallige fine vokslys. Tykke gule silkedrapperier faldt ned for vinduer og døre og dekorerede de høje spejle, der fra alle vægge gengav og fordobblede billedet af den glimrende sal. Gulvet var bonet og blinkede glat som is, og på dette farlige gulv bevægede der sig allerede en festlig klædt skare af hoffets damer og kavalerer, som afventede de kongeliges ankomst. Damerne vare overlæssede med kniplinger og juveler. Deres dragt optog med de udstående pocher plads for to, og især var deres hoveder prydede med alt, hvad en træ

1887_Vandel_Dobbeltgaengere

Carl

Dobbeltgængere

Vandel

Vandel

Dobbeltgaengere

male

1887_Vandel_Dobbeltgaengere.pdf

Carl Scheel

Vandel

dk

Dobbeltgængere

En Ungdomstudie

y

roman

Schou

KB

En enkelt illustration i starten

pdftxt

nan

nan

O

Yndefuldt, yndefuldt ligger Svenborg i Danmarks frodigste egn. Høje bakker hæver sig rundt herom. De ligner bjærge. Dog rummer de ikke bjærgenes stenede muskler men den blødeste muld. Det kan markernes grøde bevidne! Markerne kranses af sirlige, levende hegn, der taber sig i yppige skove. Stedets natur er evig ung og sikkert som ung lidt forfængelig. Den gør jo alt for at smykke sig og bedåre! Tag den på en sommermorgen, når den laver sig til at hilse på sine gæster! Sé da, hvor.omhyggelig den bader sig i duggen og overgyder sig med blomsterduft. Timevis kan dens toilette stå på. Solen kommer for at tørre dens jordsmon, der glinser som varm, fugtig hud. så gives der avdiens... Sé Svenborg og dø! er parolen. Og alle begejstres, alle rives med. Fuglene kvidrer endog i dialekt, i fynske, højt 'syngende’ toner! Men bedre end med lovprisninger forstod havet en gang at smigre den skønne Agnete — havet lånte hende sit spejl, og hun spejlede sig bestandig... Hvad under da, at hun blev sig sin skønhed bevidst, hvad under, at forfængeligheden pirrede hende! Å hvad — en lille streg! lidt farve... blot hist og her! Havets blanke spejl forrådte snart, at slig kunstig 'stads', som var dannet af menneskehænder, kun skulle vansire dette guds barn.. Den gamle by, der i tidens løb havde ædt sig ind i naturens friske teint, så’ nu så harsk og sprukken ud som en anden klat sminke! Og så blev pudderkvasten brugt! — stejle gader med stenbro, der synker, og stolte grundmure mellem udslidt bindingsværk blev hele følgen af nytidens stræben. Gå en gang op ad Gjerritsgade — javel, brostenene tager af for sølet, de fleste huse svarer til tidens krav, men selve gaden er en fortvivlet zigzag. Omtrent midtvejs ligger der en købmandsgård. Også den er blevet pusset op, dens pynt er dog à la æslets løvehud; dens ælde stikker straks igennem. Over porten står et Vers at læse: så stå i Herrens navn til du er træt af alder, velsignelse og fred udi din giemme Boe. Gid gudsfrygt blive det, hvor til de hierter falder, som under dette tag får bolig, skiul og roe. jeg har stanset ofte ved denne gamle gård. Atter og atter har jeg læst dette Vers, hvormed bygmesteren har lagt sidste hånd på værket. Ja... den er blevet gammel men ikke træt af alder — velsignelse og fred er lyst over dens alderdom. Den rummer minder, velsignede minder for mig — i denne gård blev jeg født, i denne gård levede jeg min tidligste barndom. Mine minder derfra har været dunkle, de lå jo forvaret i sjælens dybeste dyb... et glimt nu og da kunne lyse op, det var alt! Men jeg har søgt at gribe disse lysglimt. Senere har man fortalt mig meget derfra, og min hukommelse synes at være vågnet af sin dvale. Nu er det, som om de mange lysglimt på én gang er samlet i et mægtigt strålehav! Tydeligst erindrer jeg da den gamle spisestue i sit grønlige mørke. Vinranken udenfor på muren hang tyk og tæt ned over ruderne. En hél væg i stuen dækkedes af et kæmpemæssigt skab til spisestæl. Skabets underste skuffe, der var så dyb og stor, havde man — af viselig nåde — forbeholdt mig og mit eje. Dunkle var minderne fra selve den gamle gård men ikke de fra skuffen. Det var egentlig i skuffen, at min første barndomstid svandt hen. Og Alfred vrang, han, der blev min bedste ven, skønt han var 6 år ældre, kom daglig til mig. Han var en smuk, en velvoksen dreng, og han førte sig med et fint og vindende væsen. Han havde blondt, krøllet hår, så blødt og føjeligt som den fineste uld. Vel var ansigtet gammelklogt — der var små, fine rynker i panden og buskede bryn — men de store øjne var barneøjne. Og i et bestemt blik, der syntes at bore sig ind i alt, hvad det ramte, havde han sin magt. Han kendte sikkert denne sin magt, ti han var ligeså kry, som jeg var svag; derfor sluttede vi os vel så inderlig til hinanden. Skuffen var vor hele verden! Dér lå jo vore trommer og Trompeter, tinsoldater og — gud véd hvad! Hvad ikke der havde været før, det kom der med Alfred. Ikke mennesker blot og alt levende forstod han at vinde for sig, alt kunne han få, det kostede ham kun et blik og et ord. Blev han så ked af sit kram, sønderrev han det uden barmhjærtighed... Det var karakteristisk nok, hvad der var sagt og skét i hans første time. Jeg har senere hørt derom: et skrig, der ikke syntes undsluppet af et kvindebryst, så umenneskeligt havde det været, men kun ét skrig — og barnet var født. For sovekammerdøren var der hængt tykke tæpper. Den nygifte prokurator havde hele natten løbet ud og ind, nu som i bersærkergang, nu med læmpelig forsigtighed. Havens træer og buske var blevet ordenlig rystet i den stormfulde nat. Men morgensolen bebudede en yndig forårsdag. Solen skinnede sig gennem de duggede ruder for at hilse på den nys fødte dreng. Hvor gjorde drengen ikke store øjne! Det var, som om han ikke i vågen tilstand ville gå glip af at sé. Der hang et par kobberstik i vindusnischen, ældgamle, halvt viskede ud. Det ene forestillede en vredladen, sygelig grubler, det andet en smilende yngling. man ville vide, at den vrede var en Faust og den smilende en Don Juan... Billederne var et familierelikvi, gået i arv gennem slægters mangfoldighed. Nu prangede de i sovekammeret for snart at begraves på loftet. Men det så’ ud, som om den lille dreng slugte disse billeders sidste glans med sine øjne eller tryglede den til sig — snart lo han nok så skælmsk, snart græd han med den beskeste mine. Han rakte de bitte hænder ud mod lyset. » Luft — luft! « Et vindue blev åbnet. Da faldt der nogle blomsterknopper ind, de havde ligget klemt mellem skådderne. Nattens storm havde sagtens rusket dem ud af espalieret. Man lagde dem hen i vuggen... den lille lo et øjeblik, så krammede han dem i stumper og stykker. » Det er nok et ondt varsel! udbrød gamle bedstemoder. Allerede nu skal de uskyldige vårblomster lide under hans grumhed. Fy dig an, du lille hjærteknuser! « Tiden lod vokse vårblomster på Alfreds vej. Han brød dem og trådte dem under fødder. Var der end en enkelt, han ikke handlede så grumt imod, han knækkede dog dens stængel, han berøvede den vand og sol. Han kælede først for den, da den var visnet. Og den var visnet hen, før jeg kendte Alfred, den lå gæmt i hans erindring som en blomst i en bog. Man mindes dens pragt og glemmer, at den er falmet. i. » Børn, lader os glæde os alle ved julen! Julen er ungdommens hellige højtid, vi blive alle som unge, når julen stunder til. Bør vi møde vintertiden med uro og bekymring, selv om den røver naturens pragt og jager vore fugle på flugt — jeg mener nej! Ti den kære jul vinker i den mørke årstid, ligesom julestjernen vinkede i den mørke nat! Det var om natten, at frelseren blev født; det var om natten, at hans stjærne lyste. Ja, der var nat og vinter, førend guds søn kom herned, nat i alles hjerter, frelseren var den lyse stjærne. Og i — i små!, der endnu ej kunne rumme julens sande glæde — i må dog lære at skatte den dejlige højtid. Derfor gøre vi voksne julen til børnenes fest. Den barnlige glæde bereder os hellig stemning. Så må i da vide, børn, at julen vel er eders glade fest, men den har sin store og dybe betydning. Juletræet er ikke det samme som et fødselsdagsbord! Juletræet med dets grønne grene og med dets strålende pragt midt i den kolde vinter er kun et billede på stjærnen i julenatten, på frelserens lys i hedningernes og de vantros nat! « ja — jeg har haft let nok ved at gengive adjunktens tale! Den var jo identisk med den, han senere år for år ved juletid holdt for os i skolen. Jeg hører ham endnu med sin slesvigske akcent og sit pedantiske sprog, hvori man endog næsten kunne skælne konsonanterne. Måske var det med vilje, at han gav hver tøddel sin ret og udtalte alle ord så skarpt, at de rigtig skurrede i vore ’fynske’ øren, måské med vilje for at vise sin lidenskab for alt, hvad der var dansk. Han elskede sit lille Danmark! Med sin unge hustru var han flygtet bort fra sin hærjede hjemstavn, da tysken havde gjort sig til herre dér. Så var han rejst til Svenborg, her havde sjælen ro, her var den ’ægte’ danske natur i hele sin ynde. End ikke i selve den tarvelige by fattedes der ham hans 'øjenlyst’. Hans bolig lå jo højt oppe på terrassen ved den gamle, idylliske ’klosterplads’, hvorfra haverne strakte sig hélt ned til sundet. Her boede han side om side med familjen vrang. Alfred havde han hurtig lært at kende og med ham tillige hans forældre. — en efterårsdag, just som adjunkten var kommet til ro i de forandrede forhold, ankom lille Valborg, hans datter, til sit ny hjem. Middagskaffen nød man i haven. Betuttet, vildt fremmed på stedet stod Valborg dér under det gamle pæretræs krone, så rank som en flora-figur. Og Alfred, den seksårs purk, der heller sprang over plankeværker end gik ad omveje, lod sig hive ned med en gren. — så segnede han om for den lille piges fødder... » Presenter gevær! « kommanderede adjunkten. Lille Valborg blev snart i Alfreds regiment en modig amasone. Ganske vist var wienerfreden sluttet, men Alfred holdt dog tappert ud endnu. Hvorfor skulle ikke han været grebet af, hvad den hele by så længe havde talt om! Han gjorde sit plankeværk til sankelmark og havehøjen til dybbøl-skanse. Valborg fulgte. Men gik hende så naturen over optugtelsen, forstod hun også at mildne sin krigslystne ven. Fra stridens hede udhvilede helten lykkelig i Valborgs dukkestue. Den første sne faldt. Havestuedøren var lukket, og de mørke Gardiner var kommet op. Nu stod lysthuset tomt, nu sad man i mørkningen ved kaffen lunt om den gamle bilæggerovn. Skådderne var endnu ikke trukket for. Man så’ bag ruderne det friske, hvide landskab og sundet. Uvilkårlig måtte man mindes den forrige vinters strænghed, og man tænkte på den megen nød, som den danske armé havde udholdt. Men om end ikke vejret nu ville varsle om det bedre, var det dog kært nok at sé snefald på ny, mens det lakkede ad julen til. Da var det, at adjunkten holdt sin juletale. Den syntes at have vakt Alfreds sjæl, at have givet ham tanker, som han aldrig før havde næret. Ingen kunne vel ane, hvad hans lille hjerne gik svanger med. Nu kom han kun sjældent ud på klosterpladsen, hvor de mange andre børn jublede og boltrede sig i den bløde sne. Mest påfaldende var det dog, at han unddrog sig lille Valborg, når hun besøgte ham, mens han til gengæld kun talte om hende, når hun var borte... Mama og gamle bedstemoder havde travlt inden lukkede døre. Men Alfred kiggede ikke gennem nøglehullet. Han sad i ro og mag ved sit lille bord, sysselsat som oftest med at tegne: krig og soldater, grønne skove og søer med svaner og endelig lille Valborgs billede -— men det ville aldrig ligne. Sparepengene kom frem. Alfred ville købe en dukke til Valborg. » Men fem rigsdaler er mange penge, min dreng! Sagde moderen. — du skal vel også købe lidt til os andre? « » Nej! « svarede Alfred bestemt. Moderen så’ forundret på ham. » Nej! gentog Alfred, det behøver jeg ikke... I forstår jo julens sande glæde! « Drengens underlige svar lod moderen tabe mål og mæle. Alfred blev ivrig: » I skal jo glæde jer ved vor herre, så glæder jeg mig ved Valborgs jul! « Hans lille hjerte bankede stærkt, hans puls slog hammerslag. Han rev sig fra moderens skød og tørnede mod sekretæren. Da faldt den store kristus-figur ned og knustes for hans fødder. Alfreds henrykte smil forvandledes lynsnart til gråd. Gamle bedstemoder var kommet til og skånede drengen for skænd. Han kastede sig over hende — hun løftede ham op; ikke et ord blev der talt. Han faldt i søvn i hendes favn. Moderen sankede tavs de spredte stykker op af kristus-figuren, hjemmets penat, der var blevet sønderknust af en uskyldig synder! Dagene gik. Men Alfred havde nu og da holdt samråd med gamle bedstemoder. De hviskedee i kroge, de talte under fire øjne... Endelig kom julen, den længselsfuldt ventede fest. De to familjer ville fejre den sammen. Mødrene pyntede juletræ — børnene kunne intet steds være. Alfred var ejendommelig resigneret. Men for lille Valborg var dagen bedrøvelig og lang. Han jublede, hver gang hun græd, ti netop hendes spænding og utålmodighed betingede 'barnets jul’ — Valborgs jul! I skumringen samledes man inde hos adjunkten. De. små slugte julekagen og spildte den halve kaffe for at skynde på tiden. Julens hellige stemning betog de voksne; alt var så stille, så tyst... » Det er nok juleenglen, der går gennem stuen! « Hviskedee gamle bedstemoder. Klokkerne ringede til kirke. Både store og små måtte til aftensang. Alfred gik hånd i hånd med Valborg op ad kirkegulvet som en tommeliden, der førte sin alfebrud til altret... Jubelsalmen lød fra orglet som englekor, og den hvide hvælving skinnede over kronens mange lys. Da ønskede præsten sin menighed en glædelig jul! Og dette ønske måtte vel ské fyldest — fred over jorden, menneske, fryd dig! ja — den mørke årstids yndige fest talte om den fred, som Danmark atter skulle møde efter krigens bitre nød! Snart gjorde man sig til gode derhjemme ved det rigt besatte bord. Den sidste ventetid var kommet. Så blev fløjdørene lukket op, og jublen kendte ingen grænse. Dér stod jo det dejlige juletræ med de strålende lys og den glimrende pragt! I Toppen lo julenissen nok så glad, og under ham hang en vældig, rosenrød pakke til Valborg. Man dansede om træet, og man sang en salme. Pakkernes indhold kom frem. Og da lille Valborg så’ den mageløse dukke med de bevægelige øjne og det uldne hår, faldt hun kyssende Alfred om halsen. Han rødmede om end ubevidst ved dette første kærlighedskys. Nu åbnede bedstemoder en sidste pakke, som hun på Alfreds vegne havde bragt til huset. Papir og bomuld blev lagt af vejen — dér stod en figur i biskuit, en smilende dreng med pilekogger og bue. Alfred stirrede spørgende og overrasket på figuren. Men gamle bedstemoder udbrød nok så naivt: » Herre gud ja, for Kristus var udsolgt, så købte jeg den lille Amor i stedet! « » Hvem er Amor? « spurgte Alfred. » Kærlighedsguden! « svarede adjunkten, og så kyssede han sin kone. Valborg så’ på sin dukke, Alfred så’ på den hvide Amor, og ingen kunne sé sig mæt. juleugen gik — den gik snart for de små. De havde med alt det ny legetøj nok at tage vare. Nytårsaften samledes man igen. Der blev spillet lotteri om lækre godter. Udenfor knaldede skud på skud, rundt om sloges der potter på dørene —• året, det gamle år, skulle jages på flugt! På bordet derinde brændte ’nytårslyset’. Adjunkten råbte numrene op. » Banko! Banko! « udbrød lille Valborg hvert øjeblik. Alfred betragtede skinsyg de glasdækkede rækker på hendes seddel. Han kunne ikke forsones med skuffelsen, lykken var ham jo ellers aldrig imod. Og han kastede arrig brikker og Sedler bort. Faderen skændte. Men gamle bedstemoder ledte efter trøst og sagde halvt hen i tåget: » Slå dig til tåls, min søde dreng! Man siger for et gammelt ord, at den, der er uheldig i spil, er heldig i — kærlighed. « Alfred blev rolig. Det var, som om han fra nu af begreb sit væsens magt. Valborg fik lov til at pusse nytårslyset. Men hun tog for rask fat på saksen — lyset gik ud. » Fy fy! råbte gamle bedstemoder ganske højt — det var nok et ondt varsel, kan jeg tro! « » Varsel! gentog adjunkten og lo — nej, vil i sé varsler, så lad mig om det! Kom hid med et æg og et glas vand! « Han fik, hvad han havde forlangt. Så læste han nogle hemmelighedsfulde ord over vandet, og nu blev æggehviden hældt deri. Børnene stirrrede nysgærrig derpå, men adjunkten satte glasset til side og dækkede det til med en serviet. » Hvad nu? « » Ja, svarede adjunkten, vent til i morgen! « Nytårsmorgen havde æggehviden i vandet dannet et kors. De voksne studsede ved dette syn, børnene anede intet. Men gamle bestemoder rystede vemodig på hovedet, hendes øjne fyldtes med tårer. » Å, det er noget pjank med disse varsler! « Sagde adjunkten ærgerlig. Så gik han ud med glasset og smed kogleriet i vasken. Vinteren blev strengere og strengere. Det ny år var begyndt, som det gamle var endt — sne og is uafladelig, ingen ende derpå. Alfred blev igen den underlige, grublende dreng, der helst gik på egen hånd. Lille Valborg græd og bad, men han jog hende fra sig med sit skadefro smil. Så blev Valborg syg — måské syg, fordi hun ikke kunne tåle eller bære den stærke skuffelse i hendes barnlige kærlighed. Hun kom til sengs. Hun måtte have ro. Hendes tilstand blev med hver dag værre. Da følte Alfred savnet, og han blev øm og god igen — men nu var døren stænget for ham. Han vidste, hun led, men han måtte ikke mildne hendes kvaler. Han længtes, han græd — ingen kunne trøste ham. » Kom nu, Alfred! sagde adjunkten for at opmuntre ham, kom nu, så skal jeg læse dig et af Andersens eventyr. kan du sé, dérude på klosterpladsen have drengene lavet en snemand i dag? Nå ja — jeg skal læse for dig om 'snemanden*! « Og adjunkten læste den kostelige historie om snemanden og den hæse lænkehund... » Kærrrrr-restefolk! « sagde lænkehunden. Snemanden stod i den knagende frost og så’ på den dejlige, varme kakkelovn i kælderen. Så fik han kakkelovnslængsel! » Det er en slem syge for en snemand, sagde lænkehunden, jeg har også lidt af den syge, men jeg har overstået den. Væk, væk, væk! Nu får vi vejrskifte! « — adjunkten læste med påtaget humør, men han lagde bogen fra sig med et suk, og Alfred var bedrøvet som før. » Nå! sagde adjunkten, du er nok også en snemand, der har kakkelovnslængsel! « Og så blev det vejrskifte. Det slog om til tø og blev så tykt og gråt i vejret. Alfred var mørk og modfalden. Da kom hans moder ind til ham en formiddag, dybt bevæget: — » Alfred, sagde hun, det er tungt, men det var vor herres vilje! « » Mor! « udbrød drengen i en mærkelig alvorstone. » Lille Valborg er død — « hviskedee moderen til ham. » Død! « Han fattede ordets triste betydning. Han kastede sig i moderens skød og græd. Han følte, at hans lille, elskede veninde var ham berøvet for stedse. Iii. Alfred skulle tidlig friste sorgen. Det er tungt at møde skuffelse, tungest for barnet, når døden med sin ufattelige ret tilintetgør det eneste, man elsker. Alfred skulle hærdes. Mennesker gav ham alt, men for naturens stærke vilje måtte han bøje knæ. Snart blev han moderløs. Det var, som om han ikke kunne møde livet med frejdig lyst. Hans mine var mørk, skønt hans læber helst ville smile; hans væsen var behersket, skønt han havde et fyrigt sind. Som denne sære og dog indtagende dreng lærte jeg ham at kende. Bestandig var han hos mig. Hans eget hjem husede kun triste minder. Han læste med mig, han lærte mig at skrive — ja, at prænte og tegne... han vakte min længsel efter skolen, som han fortalte mig så meget om. Men også overfor mig var han streng og kold. Jeg var hans fange, kuet blot af hans blik. » Hvorfor er du vred, og hvorfor er dit ansigt nedslået?... Gør du ikke godt, da ligger synden for døren, og til dig står dens hu, men du skal herske over den. — men kajn agtede ikke på Herrens advarsel, og da han en gang var på Marken med sin Broder, slog han ham ihjæl. « Vi havde læst i biblen sammen. Jeg gøs ved tanken om Broder drabet. Men Alfred lo hånlig ad mig... Alfred holdt med kajn — kajn var jo den stærke, der var tilsidesat for den svage, hvor kunne han da kende til barmhjærtighed. Jeg var snart dygtig nok til at følge med de små i frøknerne Pipers skole. De gamle frøkner modtog mig med Kys og klap, og eleverne flokkedes omkring mig lidt efter lidt ligesom burvante fugle om en fangen spurv. Der var to klasser, den store og den lille. I den store klasse gik de store piger, i den lille klasse sad både drenge og piger mellem hverandre. Det var den store, pædagogiske idé om fællesundervisning, der her var realiseret! Frøken Gine præsiderede for bordenden. Hun var så Pokkers ferm i regning. Så havde hun mest med de viderekomne at gøre. Frøken Line havde plads ved en gammel servante, hvor hun fredede om skolens mindste poder. Hun førte deres hænder i skrivning og — snød deres næser! frøken sine opholdt sig i 'pigeklassen’ — sådan kaldte vi med en vis ironi den store klasse. Hende så’ vi kun i frikvartéret, når hun kom ind for at spejle sig og rette på sine lokker. Ti toilettespejlet var selvfølgelig bragt ud af de store pigers synsvidde. Jo, det var en dejlig skole! Men kun få af de små verdensborgere følte sig hjemme på skolebænken. De fleste syntes modne nok til at træde ud i livet. Skolen var nærmest en børs, hvor dagens brændende spørgsmål blev diskuteret, mens man satte sig ind i konjunkturernes tilstand. Jeg følte mig hævet over dette kræmmerliv, denne spidsborgergriskhed. Så byggede jeg et kunstens tempel i frøknerne Pipers pogeskole! Vi små måtte ikke gå ned i frikvartéret. Det var ofte faldet os hårdt, men nu gik tiden nok så dejlig... der blev spillet komedje. Jeg skrev komedjerne selv og uddelte rollerne i timen. De skulle læres frem for vor bibel. Og selv fyrene ved servanten, der pløjede tungt gennem abcen, fik nu hurtig lært at stave. Kunsten lokkede dem opad, fremad! Det rungende bifald, som vi høstede, æggede os ydermere. Kun når frøken Gine klappede, sluktes vor begejstring, for det betød, at frikvartéret var omme. Vi fik det dog maget så ved vore bønner, at et stykke måtte spilles til ende, selv om klokken slog forinden. Selvfølgelig var jeg da snedig nok til at udfylde programet med et femakts drama, forspil, prolog og epilog. Og nu fik kunsten så mange bejlere, at vi til sidst ikke havde noget publikum. Så fik de store piger fribilleter. Hver mødte henrykt både med kikkert og shawl. Jeg for min part havde nu mest talent for den komiske rolle. Jeg var den gamle fatter med nathue på, der overraskede de elskende i måneskinsnatten. Rolf skærmng, en af mine jævnaldrende, var oprindelig primadonna. Men da Alfred skulle spille frier, blev Rolf fortrængt. Alle de store piger forlod straks skuepladsen og bestormede scenen for skiftevis at overtage elskerindens parti. Rolf dumpede ned i soufflørkassen. Og jeg — den gamle nathue, jog de kyssesyge elskende på flugt, så de i reglen løb ud af klassen og blev borte med det samme. O vé! o vé! o plage! Jeg fik som forfatter og chef megen modgang. Hele styrken kunne snart alle repliker udenad, Rolf blev anden gang aldeles tilovers, og det utaknemlige publikum råbte på nyt repertoire. Hver dag skulle bringe en ny idé, og det var mere, end jeg kunne orke. De store piger sneg sig efterhånden ned i gården. Alfred fik lov til at følge med — han var jo gammel nok til det. Og vi små sad da atter vemodig bag ruden og stirrede ned på de stores leg. Min glansrolle var udspillet i frøknerne Pipers skole! kun Rolf, dette skumpelskud, der ikke en gang kunne bruges til soufflør, havde ikke opponeret. Måské derfor syntes jeg bedst om ham blandt mine ny kamerater. Han var præstesøn fra landet men boede som kostgænger i byen. Ingen brød sig rigtig om ham. Han var allerede som dreng et af de mennesker. Der er ugleset overalt uden dog at være sig nogen brøde bevidst. Aldrig kunne han svigte, aldrig var han drilsk. Han fulgte som en tro hund, snart springende, snart krybende, men alligevel blev hans venskab aldrig skattet. Alfred var mig hengiven på en anden måde. Han luskede ikke fejt bagefter men var altid forrest. Og mine forældre betragtede ham omtrent som søn af huset. — jeg husker tydelig en gang, min fader var kommet hjem fra en udflugt til sachsisk Schweitz. Nu pakkede han kufferten ud — jeg fik den dejligste trompét af verden. Til Alfred var der en skitsebog med farvede blade. Tilsidst trak fader en lille lavrbærgren frem og kransede den om Alfreds hoved: » Glem aldrig, hvormed du krones! Det koster fare, det koster savn at vinde lavrbær. Men får du dem en gang, så véd du, du har sejret; glem da, hvad de har kostet dig at få! « Og fader beskrev den smukke bjærgegn. Fra det høje bastei, hvoromkring de stumpe sandstenskegler hævede sig som pyramider, øjnede man Elben. snekkerne med de kridhvide sejl skvulpede på dens bølger, der blinkede i solskin. Højt over bredden stod det skudfaste kønigstein og gav dumpt drønende salut: gluckwunsch! Liebesgruss! På tinden voksede et lavrbærtræ — fader havde vovet sig ud for at afplukke grenen. Men her mødte ham et skue, der lod den blotte tanke svimle. Bjærget lå brat afskåret ned — hvor dybt der var til flodens bred, kunne ingen vide. Langt nede så’ man kun kronerne af de højeste træer. Alfred stod længe fortabt i beskuelsen af de sejrsæle lavrbær. Så kransede han dem igen om sin pande. Men jeg blæste lystig fanfare i min trompét. Vi var for længst flyttet fra den gamle købmandsgård. Jeg havde under flytningen boet hos mine bedsteforældre på belvedere. Fader hentede mig en aftenstund for at følge mig til mit ny hjem. Så havde jeg da sagt farvel til skuffen og til mine tidligste barndomsår. Jeg sendte et langt blik til verset over porten. Det var mig så underligt, at vi nu skulle gå dér forbi. Uvilkårlig udbrød vi begge på én gang: » Så stå i Herrens navn, til du er træt af alder! « Iv. Hurra —! Musiken faldt ind. Og hattene svingede i luften omkap med de vajende flag. Rektor steg ned af talerstolen. Så havde man festlig indviet den ny realskole i Svenborg. Ungdommen fra frøknerne Pipers skole var mødt fuldtallig. I de ny forhold krævedes der alvor. Komedjespillet var forbi. Men hjemme havde jeg ombyttet skuffen med et Kammer under taget. Herhen blev skuepladsen forlagt. Jeg havde indrettet mig et dukketeater, der blev al min lyst og min glæde. Samme år — hin skrækkelige 13de novemberdag — bragte en begivenhed, som sént går af minde. Tidlig på morgenstunden mældte et skybrud stormens komme. Den fredsvante egn, der kun havde haft tilbedere, aldrig fjender, måtte åbne sine porte. Nu skulle den altså gives til pris for voldtægt og det lumskeste overfald. bølgerne skummede af harme.. De tørnede mod skibsbroen og knuste dens halvrådne bolværk. Men stormen forfulgte dem og overdøvede deres ramaskrig. Bølgerne sprang i fortvivlelse over kajen og søgte skjul i gaderne, hvor der var læ... » Hej du, gutten min! sit op på akslerne mine! « Jeg kom just fra skole. Normanden fra Kullinggade løftede mig op; vandet gik ham til livet, han ænsede det ikke men vadede med mig til mit hjem. Nedad mod havnen til stod alt under vand. Her svømmede vindussprosser og smadrede døre omkring. Jagter og både havde forvildet sig med bølgerne langt op i byen. Jeg så’ en pram blive vrikket frem mod et vindue, hvis karm allerede var våd... En lille pige, hvid af angst, skreg om hjælp. Drengen i prammen — en i4års dreng — løftede hende ned til sig og fik hende bragt i land. Da jublede mængden over drengens dåd. Man kalder Svenborg for Danmarks Neapel! På stormflodsdagen måtte vi heller, om ikke det var for vejrets skyld, have sammenlignet byen med — Venedig! I skolen kørte vi frem med luntetrav fra klasse til klasse. Jeg søgte igen at hæve mig over denne hverdags-kedsommelige slendrian. Så skrev jeg viser og udgav blade. jeg blev satirisk! Rektors svøbe holdt ikke stik med min. Aldrig fik han banket min tilkæmpede glorie ud. Overalt var jeg indtil min sidste skoledag kendt under navnet 'poeten’. Vinterdage var teatret mit ét og alt. Men om sommeren holdt jeg af at komme i luften. Da gjaldt vor valfart en eng, der sædvanlig kaldtes ’bag lunden’; jeg tror, vi opfattede navnet som ’badelunden’, ti i svenborg-sprog er der næppe forskæl på disse lyd. Her var vort badested. Efter badet lejrede vi os i krattet, resterne af 'lunden’. Alfred fortalte os æventyr. Han fortalte om ridder Jørgen og dragen. » Her! udbrød han begejstret, netop her slog ridderen uhyret, der ville ha’ ædt vor kongedatter! Her kan ikke en gang græsset gro — jorden er rød endnu af dragens blod. Sankt jørgensgård kirke blev bygget til tak og ære for hans bedrift. Hans billede er ridset ind i kirkeklokken! « En lille, rødhåret knægt, en feriegæst fra København, vovede at sige Alfred imod: » Den drage er nok alle vegne! Der er dem, der siger, at den er dræbt ved Roskilde på Sankt jørgensbjærg! « Alfred syntes skuffet. Roskildes oprindelse tilhørte såvel som dragens historie en askegrå fortid. Han bed harmen i sig. Så fortalte han om Roar, der havde grundlagt Roskilde, og om broderen Helge og om hans vikingefærd — » Men, tilføjede Alfred stolt, vi har også en Viking at rose os af! Hvad mener i om palnatoke? « » Hvad kommer han os ved? « spurgte den røde opponent. » Nå, det véd du ikke? Palnatoke boede jo herved byen på ørkildslot. Sven tveskæg var hos ham, og han gav Svenborg sit navn! « » Nej! grinte den røde, Svenborg har navn efter svinene! « Det blev Alfred for grovt. Han kastede sig over slynglen og slog fyndig for gamle Svenborgs ære. Vi andre slog kreds om Alfred og sang hosianna! Lidt efter hørtes en hvislen i luften — Alfred styrtede om, en stor sten havde ramt ham i hans tinding. Johan — den hårfagre — var kommet til sig selv, og de fejeste sluttede sig nu til ham. Rolf tog hjælpeløs flugt. Alfred lå badet i sit blod ved stranden: » Carlo! råbte han til mig... han kan bare vente sig — han skal få det betalt! « Midt i byen lå en gang, og længe er det ikke siden, en gammel kirke uden tårn og spir. Franciskanerne havde bygget den. Endnu i fædrenes erindring var den benyttet til tolvprædiken i fasten. Men tidens tand havde tæret på den. Nu stod den kun som en sørgelig rest fra det trettende århundrede... Borgerskolen brugte den til brændeskur. Tæt ved lå hospitalet — man kaldte det klostret — hvor der boede seks tandløse matroner. Pladsen her — ’klosterpladsen’ — der aldrig blev luget eller mejet, var næsten tropisk frodig. Hyldetræerne slog kæmpeskud, havehækkene var tykke som fæstningsmure, og blomsterfloret gjorde luften mere kvalm end frisk. Overfor klostret så’s på en terrasse et lille bindingsværkshus med et par karnapper og et behørigt soli deo Gloria over døren. Her boede Alfred. Trolig besøgte jeg ham. Han måtte holde sengen, til såret var lægt. Så blev det mig, der nu kunne hjælpe ham med lektien; jeg læste højt for ham. Og da han blev så vel, at han kunne være oppe, fortsatte vi studjet på bænken udenfor i det fri. Historien om hertug abet kom for. Jeg gentog, hvad jeg vidste, der skulle huskes: » Det var 1250, Sankt lavrentiimorgen... Broderdrabet i missundefjord! « » Lavrentiimorgen! « gentog en stemme bag os. Vi tog til huen — vor lærer, adjunkten, var kommet til. » Nå, det kan jeg lide, vedblev han, du er rask igen! Vi længes efter dig, Alfred, ude på skolen. I vide jo, at jeg er flyttet ud til Pasop, og dér har jeg aldrig sét noget til jer! Men kom nu med mig, børn, så skal jeg nok fortælle jer om hertug abet på vejen! « Det var vand på vor mølle! Vi holdt begge af at høre adjunkten fortælle, Alfred af interesse for historien, jeg for at hente stof til mine komedjer. Og adjunkten fortalte om hertug abet, der en gang havde brændt Svenborg af. Men brodermorderen fik ikke ro i sin kiste; han spøgede i Slesvig - kirke; så blev hans lig rammet ned med pæle i pølekær mose. Også dér slog han om sig ved midnatstid... Kulsort, som han var, red han til jagt på en kridhvid hingst under glam af gloende hunde... Og adjunkten tilføjede: » Pæst over abet og abeliderne, dette den onde dronning Bengerds kuld! Faderens synd går i arv... Dog, der ligger en hertug abet begravet i den gamle gråbrødrekirke på klosterpladsen —. Han fandt da fred! Alt i Svenborg synes mig fredlyst! « Vi var nået til Pasop, en lille forstad til Svenborg. Vi fulgte med adjunkten ind... Da vi senere gik hjemad over galgebakken, stansede Alfred pludselig. Han stirrede længe ud over svenborgby, der lå bakkebeskanset i dalen foran syv gange land og vand. Han udbrød dæmpet: » I Svenborg fik selv abeliderne fred! « v. Besyng kun i store ord den lykkelige barndom! Pris dens uskyld, dens englesalighed! Men der gives en tid, hvor hjertet tager til at vokse... en kysk elskov uden attrå, uden drift, en åndsudvikling, der er forud for legemets, vil spiænge det unge bryst og bringe blodet i kog... Dunkle anelser vågner. Man føler en ubestemt længsel... Man vil fremad — langt ud over sin alder. Da er selv barndommens blinde lykke forbi, da træder man sine børnesko skæve. Jeg blev et offer for denne uransagelige elskov. Den brød frem som en kilde mellem klipper, der hverken kan overskrides eller trænges igennem. Dens strøm måtte stanse. Og den fordampede i rene, usynlige tåger. Nu kan jeg kun lé ad en dårskab, som jeg dog ufrivillig kom til, og som jeg én gang stolede så meget på. Alfred kunne jeg takke derfor. Han fortalte mig hver dag om søde smil og skælmske øjne. Jeg fattede ikke, hvor han ville hen dermed — men snart begreb jeg ham kun alt for godt. og dukketteatret kom atter frem. Dér blev elskovs kval og sødme trakteret i alenlange fraser. Det var noget andet end nathuekomedjen i frøknerne Pipers skole! Og vi gik til Dans hos Flora Hoffmann. Men damerne holdt sig til Alfred og de unge kavallerer — jeg skulle danse med Rolf. Nu følte jeg savnet! Rolf passede heller ikke her til sin rolle. Jeg slendrede vankelmodig over klosterpladsen.. En yndig, ung pige kom mod mig.. Hendes blik ramte mig som lyn

1871_HeegaardS_Dobbeltgaengeren

Sophus

Dobbeltgængeren

Heegaard

Heegaard

Dobbeltgaengeren

male

1871_HeegaardS_Dobbeltgaengeren.pdf

Sophus

Heegaard

anonym

dk

Dobbeltgængeren

En Fortælling om et gammelt Aars Skuffelser og Sorger og om et nyt Aars Haab og Forjættelser

n

roman

Gyldendal

KB

Forfatter er Poul Sophus Vilhelm Heegaard. Defineret som fortælling (roman), men kun 72 sider - for kort?

pdftxt

nan

nan

O

Nytårsaften. Blandt de uhyggelige ting skal man vanskelig kunne tænke sig noget uhyggeligere end at møde sig selv på en ensom landevej, eller at få øje på sig selv oppe i en af logerne i tteatret, eller at lukke døren op til sit værelse og finde sig selv siddende ved bordet, fordybet i arbejde. Jeg tror, at de fleste ville indrømme dette; endogså de, som ellers er mest indtagne i deres eget jeg, og som ved alle ledigheder søge at stille det til skue, ville ubetinget helst undgå at gøre bekendtskab med sig selv på denne måde. Nu er det imidlertid ligeså vist, at ingen undgår sinskjæbue, og ethvert menneskes skæbne vil, at det på et eller andet tidspunkt i sit liv møder sit eget jeg og bliver dobbeltgænger. En seer det første gang i en kirke, hvor han ved et tilfælde befinder sig alene; han opdager det bag en af pillerne, først i utydelige omrids, smeltende sammen med halvskyggen, senere formende sig til en bestemt skikkelse; skønt det ikke seer på ham, ved han, at det betragter ham, og at han erligeså gennemsigtig for det, som den klare luft. En anden seer det midt i en forsamling, en tredie i tågerne på en efterårsdag, en fjerde i sit arbejdsværelse, en femte på en grøn eng, en sjette, syvende, ottende på sygelejet, i fængslet eller ved sit bryllup. Utallige er de skikkelser, det kan give sig; dunkle og gådefulde de dybder i sjælen, hvorfra det opstiger. Åndeligt og sandseligt gå over i hinanden og antage hinandens former; slumrende kræfter kaldes tillive; hidtil ukj endte magter drive deres spil med os; forbinde, hvad der ellers er adskilt, og fjerne det, som ellers hører sammen; lade det nærværende svinde bort og kalde fortiden tilbage eller indhente den fremtid, som først skal komme. I sådanne øjeblikke, hvori livets sædvanlige virkemåde er sat ud af kraft, og hvori vort eget væsens dybere natur træder frem, blive vi klarsynedé og forstå det, som ellers er os ufatteligt; hvorledes vi dengang forstode det, begribe vi ikke senere; men vi vide med sikkerhed, at vi forstode det. Det var nu hverken bag pillerne i en kirke, eller i en forsamling, eller i tågerne, sålidt som i sit arbejdsværelse eller på en grøn eng, at den gamle Martin så sit eget jeg; han så det i et fyrtårn, som lå ude i havet, en mil fra kysten hvor han boede. Den gamle Martin var en forurettet mand; forurettet af skæbnen, eller om de hellere vil, af tilfældet; forurettet af sine nærmeste og forurettet af sig selv. Hans ungdoms elskede var bleven ham berøvet, ikke af døden, men af en falsk ven. Mange år vare forløbne siden den tid, men det brændte ham i sjælen som om det var sket i går. Senere havde han giftet sig, mere for at holde et givet løfte end af tilbøjelighed; og da hans børn vare bievne voksne, havde sønnen mod hans villie ægtet en pige, hvorfor han havde forstødt dem begge fra sit hjem. Nu var kun hans'datter tilbage, på hvem han havde kastet al den kærlighed, han ejede; men også hun havde gjort ham sorg ved at forlove sig med en sømand, som i flere år havde været på rejser, og om hvem man i lang tid intet havde hørt. Trods slid og slæb kunne gamle Martin netop lige friste udkommet, og med et langt livs sorger og bekymringer bagved sig var hans natur i årenes løb undergået en forvandling. Gamle forurettelser havde fremkaldt had og nag, og hadet havde han nedlagt i sin sjæl som en kapital, der bar renter; nytårsaften var den terminstid, da han hvert år plejede at hæve renterne for omhyggeligt at lægge hver en skilling til kapitalen, der i årenes løb var vokset op til en anselig sum. Dersom gamle Martin levede længe nok, ville han en nytårsaften finde sig selv som millionær, ikke i penge, men i had, forbittrelse, hensynsløshed og egoisme. Den nytårsaften vi her tale om, var han kommet tidlig hjem fra en besværlig vandring, og da han i taushed havde nydt sin tarvelige aftensmad, satte han sig hen for at opgøre regnskabet. Hustruen og datteren.vidste det og talte derfor sagte i den tro, at han ikke hørte efter, hvad de sagde. „ Mon fader dog aldrig skulle forsone sig med Alfreds giftermål? “ spurgte Anna sin moder. „ Jeg har kun talt med dem en gang siden den ulykkelige dag. Jeg kan ikke begribe, hvorfor man vil pine og plage både sig selv.og andre, når et eneste venligt ord, en eneste forsonlig tiltale kunne gøre alt godt igen og forene de hjerter, som aldrig skulle være adskilte. “ „ Derved er der intet at gøre, min pige, “ Svarede moderen, „ jeg kender fader for godt til at vente mig noget af fremtiden. Gid din fremtid må blive lysere end min fortid; det er det eneste ønske, jeg endnu har tilbage. “ efter dette svar blev Anna tankefuld og sank hen itaushed, i begyndelsen en sørgmodig og trykkende taushed, men efterhånden arbejdede tankerne sig frem ad lange veje, indtil der viste sig lysere udsigter for hende, fremtidsforhåbninger og lykkelige forjættelser, som kaldte smilet frem i det klare ansigt. „ Gid din fremtid må blive lysere end min fortid. “ Hvorledes. skulle vel fremtiden blive lysere for hende, når ikke Richard kom tilbage? Hvor havde han været i den lange adskillelses tid? Hvor færdedes h^n vel i dette øjeblik? Således tog det ene spørgsmål det andet, indtil hun med ungdommelig livlighed rejste sig, satte sig hen ved siden af sin fader, tog mod til sig og talte til ham. „ Jeg har i dag tænkt så meget på Richard, fader, og ville blive lykkelig, om jeg snart hørte fra ham. Jeg synes, at vi på denne. Nytårsaften skulle blive enige om, hver på sin måde at lægge grunden til et glædeligt nytår. Tænk nu, om du rejste hen til Alfred og sagde ham, at du tilgav ham, at fortiden skulle være glemt, og at han skulle komme herhen i morgen, for at vi alle kunne være samlede ved det nye Års begyndelse. Jeg tror, at jeg ville blive ligeså glad, som om Richard var kommet tilbage. “ Den måde, hvorpå Anna sagde disse ord, ville under almindelige omstændigheder have smeltet ethvert hjerte; hun var en af disse fordringsløse, naturlige og livsglade unge piger, som straks indtage en, når kun denne en ikke havde været gamle Martin. Hun kunne ikke have valgt noget uheldigere øiehlik til at omtale hin sag. Han var netop i begreb med at forøge kapitalen og dyngede den ene sum ovenpå den anden; de mange årsforurettelser og krænkelser skulle være tålte for intet, og nu vovede nogen at opfordre ham til at glemme det hele, til frivilligt at give afkald på formuen, og denne nogen var, oven i købet hans eget barn. Det overgik alt, hvad man endnu havde vovet at byde ham; derfor kogte også forbittrelsen over hos ham, og han rejste sig med en for hans alder usædvanlig hurtighed. „ Ti stille, “ sagde han, „ ikke et ord mere. Nu har jeg gjennemlidt den lange række af år, og så skulle jeg tilgive og glemme. Aldrig! Som om mildhed og forsonlighed kunne udrette noget i verden; som om mildhed og forsonlighed kunne få en til at glemme skuffede forhåbninger og et livs knuste lykke, eller gøre det skete uskeet og udbrænde årgammelt had og nag. Jeg hader menneskene “ — ved disse ord gød lidenskaben fornyet kraft i den gamle mand, så at han rettede sig stiv og stolt som i sin ungdom, og en ild tindrede i hans øjne — „ jeg hader menneskene! Mildhed og forsonlighed er fjernede fra mit sind for stedse. Havde jeg magt somvillie, så knuste jeg dem. Ingen overbærenhed eller barmhjertighed, de gøre os kun tossegode, så at vi lade os trampe ned af den første den bedste. Nej, had og hævn, så er partiet lige. Min søn har forbitret mit liv, og vender ikke tilbage, så længe jeg lever; og vover nogen af jer oftere at omtale denne sag, så skilles vi; enten i eller jeg viger pladsen. “ Ved de sidste ord lod han sin hånd falde tungt på bordet og sank snart tilbage i sin gamle indesluttethed; kort efter tog han sin hat og gik ud. Annas ord ville som sagt have smeltet ethvert hjerte, men hendes fader havde intet hjerte; hvis der engang havde været noget af det slags i ham, så var det forlænge siden forstenet. Hans natur var trodsig, og omstændighederne havde kun alt for godt bidraget til at udvikle denne natur. Hvor skulle vel den magt findes, som kunne bringe denne isskorpe til at smelte; knuse den, det var let nok; men smelte den, det var sagen. Gamle Martin gik ud i aftenskumringen og traskede ned mod havet; den kolde, bidende vind mærkede han ikke, dertil var han alt for optaget af sine egne tanker. Mechanisk vandrede han videre hen ad den vej, han så lidt havde hetrådt, og nåde snart ned tilvandet. Det var et ensomt sted, hvor han befandt sig, men han yndede netop ensomheden, og var mange gange gået derned, når sindets byrder trykkede ham alt for tungt. Han kendte enhver busk, enhver forhøjning i jordsmonnet, enhver sten, og styrede sine fjed ned mod en forfalden hytte, hvor fiskerne tidligere havde haft deres redskaber liggende, men som nu stod forladt og var yderlig forfalden; hele forsiden, som vendte ud mod havet, var faldet sammen og lod udsigten fri; inde i hytten fandtes der kun en træbænk, som først var glemt af fiskerne, siden af tyvene. Den gamle Martin vidste på en prik, hvor den stod, og fandt den derfor med lethed trods mørket derinde. Her var stedet, hvor han kunne fortsætte regnskabet uden at forstyrres, og han så med frydefuld bitterhed, hvorledes kapitalen var vokset siden sidste termin; den sidste termin førte igen hans tanke tilden næstsidste og så fremdeles, indtil han endelig for et øjeblik glemte regnskabet over gamle erindringer fra ungdomstiden, dengang han første gang traf sammen med hende, hvorledes hun ved deres første møde ligesom havde elektriseret ham, hvorledes han havde tænkt sig umuligheden af, at hun nogensinde kunne blive hans hustru, og det slet ikke af anden grund, end fordi denne lykke ville være alt for stor; hvorledes han tog mod til sig og friede og fik ja, og følte, at han var nærved at gå fra forstanden af glæde; hvor godt erindrede han ikke den første gang de vare sammen i selskab; han så tydeligt for sig hendes smukke, fyldige hår,' som var sat op i en tyk fletning, hepdes slanke skikkelse, hendes tærnede kjole, og han mindedes, som om det var i går, hvor lyksalig han var, når hun hemmeligt trykkede hans hånd. Det var for et øjeblik som om såmeget af isen var smeltet, som der behøvedes til en eneste dråbe; men den frøs straxigjen. Tanken førte ham videre frem, og han så en skikkelse, som engang var hans gode ven, og på hvem han stolede, eller rettere, mod hvem han aldrig havde rettet et glimt af mistanke. Denne ven misbrugte hans fortrolighed, og en dag så han sig forladt af hende, han elskede højest i verden; men det var endda ikke nok. Hun gav vennen sin hånd og blev hans hustru; og hvad gamle Martin derefter så i tankerne, var såre bedrøveligt; thi hårdt måtte hun bøde for sin letsindighed, uden at han kunne hjælpe hende. Hun blev vel ikke ligefrem misliandiet af sin mand, men han blev snart ligegyldig, kold og ukærlig mod hende; hendes søn, som i længden ikke kunne udholde livet hjemme, drog ud i verden, og moderen døde omsider i ensomhed, forladt af sin mand og af den hele verden. Gamle Martin selv giftede sig senere, men hans liv fik aldrig sin forrige friskhed. Kommende år toge de gamle sorger med sig • og dyngede nye ovenpå dem; løfter havde han modtaget af mange, men nogle havde brudt dem, andre tankeløst glemt dem, og ingen holdt dem; han så ikke sin hustrues selvopofrelse og blide tålmodighed; han var blind for sin søns flid, udholdenhed og dygtighed; han elskede vel sin datter, men ikke på den imødekommende måde, som vinder hjerterne, og nu havde han jo sorg også af hende. Alt dette gik rundt i den gamle Martins hoved og blandede sig mellem hverandre. I begyndelsen havde han tænkt det alt sammen klart, men efterhånden antoge skikkelserne uklare omrids og faldt ind i hverandre. Han så skikkelserne af de mennesker han tænkte på, foran sig og omkring sig i hytten, og blandede dem sammen med de genstande han kunne skimte i skumringen. Ude foran ham lå fyret og brændte; det gav blinket, som pludseligt udsendte lysstråler af flere Miles længde, og forsvandt ligeså pludseligt igen; blinkene kom og gik ligesom hans egne tanker. Han kunne skimte fyrtårnet, der stod som en kæmpe ude i havet, og som af skyerne, der drev forbi det og bagved det, forsynedes snart med møllevinger, snart med arme og ben, snart fik en hat på hovedet eller en kappe over skuldrene, og i det hele gennemgik en række forvandlinger. Jo længere den gamle Martin sad og betragtede disse forvandlinger, desto mere fortabte han sig i dette skuespil, indtil det til sidst fængslede ham og ganske opfyldte ham, og der efterhånden begyndte at foregå en forvandling med ham selv. Fyrtårnet antog menneskelig skikkelse og vedblev dog at være fyr; den menneskelige skikkelse syntes at være ham bekendt; han havde en dunkel forestilling om, at den lignede ham selv som han stod og gik, og dog kunne det umuligt være således. Den blinkede ad ham og syntes at vinke, som om den opfordrede ham til at komme nærmere. Han følte ingen frygt ved dette syn, men kun en uimodståelig trang til at komme derud for at nå et eller andet ubestemt, som han savnede og måtte have; og uden at mærke eller bekymre sig om, at det begyndte at blæse, sad den gamle Martin få øjeblikke efter i en båd og roede ud ad fyret til, så hurtigt han kunne. Det var dog forunderligt, hvad der kunne være på færde ude ved det fyr; han kunne dog altid roe derud og betragte det i nærheden; var dér så intet at se, kunne han jo roe tilbage igen. Han havde aldrig været ude på fyret, skønt han havde set det lyse hver aften i mange år; ligesålidt vidste han, hvem der boede, eller hvor lang vejen i virkeligheden var. Skuffet af afstanden på havet troede han at kunne nå derud på et kvarter, og nu havde han roet en time uden tilsyneladende at være kommet længere end halvveien. Blæsten var ikke ringe, og bølgerne begyndte så småt at få hvide toppe, men Martin var ikke den mand, der lod sig forknytte af så lidt; havde han begyndt på en ting, så skulle den føres igennem. Han lagde sig over årerne med al den kraft, han endnu havde tilovers; men han var en gammel mand, og snart svigtede kræfterne ham; armenes styrke svarede ikke til villiens kraft, båden kastedes omkring mellem bølgerne, han så hele vandmarker lægge sig påskrå omkring ham, store flader som pludselig skummende og sydende forvandledes til bjerge og Dale, der truede med at slynge båden og ham selv i afgrunden. Blæsten tog til og gik efterhånden over til en rygende storm, så at gamle Martins mod sidst forsvandt; de få kræfter han endnu havde tilbage, brugte han ikke mere til at roe, skjøndt han nu var ganske nær ved fyret — thi med et blik havde han indset det frugtesløse deri — men han anvendte dem til at opløfte et fortvivlelsens råb, og sank derpå afmægtig tilbage i båden. Nytårsnat at leve alene på et fyrtårn kan aldrig og under'ingen omstændigheder have noget behageligt ved sig. Jeg taler ikke om dem, som med lommen fuld af penge fare fra den ene ende af verden til den anden for at se og høre alt og straks glemme detigjen, og som engang for en forandrings skyld, og for et øjeblik kede af menneskevrimlen og de store byers larm, skuespil og brogede mangfoldighed, søge ud på havet og stige op i et fyrtårn. Om dem taler jeg ikke; thi ensomheden og stilheden kan være som en hvile for dem, og den stærke modsætning kan kalde lysten til livet tilbage. Jeg taler derimod om fyrmesteren, denne eneboer, i hvis lod det er faldet at føre en afsondret tilværelse ude i heden, hvor den storartede natur med dens ville optrin gør indtryk selv på det råeste sind, og hvor både den dybe stilhed og bølgernes torden have en egen måde at tale på, et ganske ejendommeligt sprog, som i længden bøiei’ den mest stivsindede og forhærdede, og ofte fremkalder høisindede tanker og menneskelige følelser i en ånd, som under dagligdags forhold ville være bleven nede ved detmiddelmådighedens lavmål, hvor det gennemsnitlige antal af slægten holder sig fra sin fødsel til sin død. Når himlen er klar og havet roligt, er ensomheden stærkest og mest byrdefuld. Stilheden fremkalder sin modsætning og vækker forestillinger om folkerige byer, solbeskinnede marker og lykkelige hjem. Solskinnets utallige blink på havfladen lede tanken hen på det vrimlende og mangfoldige, på gader fulde af spadserende, forretningsfolk og kjøretøier, på fyldte tteatre eller på hyggelige middagsselskaber; og ønsket opstår om på en eller anden måde at være med i al denne vrimmel; men eneboeren føler blot afstanden og sin egen afmagt, og denne følelse tynger og piner ham kun så meget stærkere, jo livligere hans fantasi befolker den tomme luft eller lader skikkelserne tumle sig ude på havet. Ved vintertid derimod, når fyrmesteren har fået sin proviant for flere måneder, når han for lang tid har taget afsked med verden, når stormen arbejder gennem luften og havet og pisker dem sammen til et, så er forunderlig nok ensomheden mindre trykkende. Den hele egn om fyrtårnet befolkes af sig selv; talløse skikkelser stige op af havet, vugge sig på bølgerne og blinke ad fyret, som skinner ud i mørket; sælsomme røster lade sig høre, snart som menneskelignende stemmer, der tydeligt udtale ord; snart som ville, uartikulerede lyd eller hvinende klageråb, som om alle de, der for længst hvile på havets bund, tilsammen havde rejst sig og endnu engang gennemgik den skrækkelige dødskamp og undergang; snart er det mumlende stemmer eller hule drøn, der give Echo i afgrunden; eller vældige brag, der kunne lede en til den tro, at hele byer styrtede sammen, når man ikke vidste det bedre. På sådanne aftener føler fyrmesteren sig mindre ensom; de flagrende skikkelser i luften og på havet, og de mægtige Chor af millioner stemmer lade ham leve sit liv om på ny, gøre ham ung igen og føre længst forsvundne optrin lyslevende tilbage for hans øjne. Den gamle fyrmester havde været nede ved foden aftårnet for at forvisse sig om, at alle indgange og åbninger vare forsvarligt lukkede, da en storm begyndte at rejse sig. Mangfoldige gange tidligere havde han sindig og mechanisk udført denne sin dont, men denne aften var han i en egen stemning, fordi hans tid udløb netop i nat. I morgen, nytårsdag, skulle en anden fyrmester overtage forretningerne for det kommende år, og næste nytårsdag skulle han igen selv vende tilbage. Skønt han havde tilbragt et år i ensomheden, havde han dog fattet et slags kærlighed for tårnet, og' var halv vemodig stemt ved at skulle forlade det. „ Han kommer sagtens ikke i morgen “, sagde han til sig selv; „ bliver stormen ved, som den har begyndt, ville mange øjne lukke sig for bestandig i denne nat; og tårnet er ganske utilgængeligt. Men det får være det samme; har jeg levet her hele året rundt, så kan jeg vel sagtens blive et par dage til. “ Han famlede sig frem op ad den stejle vindeltrappe, hvor mørket var så tæt, at det lagde sig som et klæde omkring ham. Skønt hanhundrede gange havde passeret denne trappe iblinde, gav den dog denne aften ikke tilstrækkeligt fodfæste for ham. Han havde fået uro i blodet og stod på vejen opad flere gange stille og lyttede; af og til så han nedefter, som om der kunne være noget at se i et mørke, så tykt at man kunne skære i det. I det samme lød der et gennemtrængende skrig; ikke langtrukket som de skrig, der først hæve sig og derefter dø hen, men pludselig afbrudt, som om det blev skåret over af stormen og resten sendt i en anden retning. Et øjeblik stod fyrmesteren tvivlrådig, om det ikke havde været en af de mange skuffende lyd, stormen frembringer ved et fyrtårn; men nej, han havde en lang erfaring at støtte sig til; det var åbenbart et menneske, der råbte om hjælp, og hvem den begyndende stormhavde overrasket ude på havet. Skønt fyrmesteren var en mand til årene, var han både stærk og modig, og vindeltrappen, som for få øjeblikke siden syntes at yde ham et usikkert fodfæste, var nusom en banetlandevei. Han for ned til tårnets indgang, trådte ud på en steenflade, som lå udenfor indgangsdøren, og skyggende med hånden for øjnene søgte han at sammentrænge den smule lys, der var tilbage i aftenskumringen, for at opdage, hvorfra råbet var kommet. Længe spejdede han forgæves, men til sidst opdagede han på Toppen af en fjern bølge en mørk genstand, som med rivende fart gled ned ad den henimod tårnet, og som, da den kom ganske nær, viste sig at være en båd, på hvis bund der lå et menneske, tilsyneladende livløs. Båden førtes ikke lige til tårnet, men strøg ganske tæt forbi det, og var få øjeblikke efter igen et mørkt punkt på en bølgetop i den modsatte retning. Med en snarrådighed, som kun udvikles hos mennesker, der så at sige dagligt se faren under øjne, ilede fyrmesteren ind i tårnet og kom tilbage med en jerngjenstand, der lignede et lille Anker; det havde tilbagevendte Hager og var fastbundet til en lang Line. Han ventede, at båden igen skulle passere tæt forbi tårnet, og benyttende det øjeblik, da dette skete, slyngede han med sikker hånd ankeret ind i båden, der for afsted med linen efter sig. Den anden ende af linen havde han fastgjort til en stærk jernring i tårnet, da han, hvis han selv havde holdt den, ufejlbarligt ville være bleven revet med i afgrunden. Det kom kun an på om linen holdt. Den strammedes mere og mere, og til sidst vardenheelt udspilet; det gav et. vældigt ryk i jernringen, men båden holdt sig på det samme sted og dansede uroligt ude på bølgerne. Faren gav fyrmesteren kæmpekræfter; han halede ind på båden, men stormen og havet gjorde ham hver tomme stridig, så at han, da han omsider fik trukket båden ind, mærkede, at kræfterne om få øiebhkke ville have forladt ham. Bådens eneste passager, den gamle Martin, lå ubevægelig og livløs og måtte bæres indenfor; hans udseende kunne fyrmesteren ikke skelne i mørket, hvorfor han tændte lys og tog en flaske og et glas, som altid holdtes i beredskab nederst i tårnet. Den fremmede havde han støttet op mod et hjørne, og holdt lygten hen for at helde noget af glassets indhold i ham, då han i det samme af forskrækkelse nær havde tabt både glas og lygte. „ Store himmel, hvad er dette! At mødes med denne mand under disse omstændigheder. Snarere ville jeg have troet på muligheden af alt andet, end netop af dette. “ Hvor forfærdet fyrmesteren end var, og hvor nær han også var ved at tabe besindelsen, så tabte han den dog ikke, men indså, at hurtig hjælp var nødvendig, hvis det liv, som måske endnu ikke var helt udslukt, muligvis skulle kaldes tilbage. Han søgte derfor' at få noget af glassets indhold i den fremmede, hvilket omsider lykkedes ham og havde den forønskede virkning. Den gamle Martin slog øjnene op og så sig omkring med et stirrende, glandsløst og ligegyldigt blik, og med en dunkel fornemmelse af noget forvirret og rædselsfuldt, som han nylig havde oplevet; og i det hele uvis om, hvorvidt det kun var en fortsættelse af de farer, han nylig havde udstået, eller om han virkelig var frelst. Fyrmesteren holdt sig tilbage i » Skyggen for at give ham tid til at fatte sig, og først da han så, at den fremmede med forundring betragtede sine omgivelser, talte han til ham. „ Jeg håber, “ sagde han, „ at denne fortvivlede tour ikke skal have sørgelige følger for dem, og at det værste nu er overstået. “ Den gamle Martin så overrasket hen i den retning, hvorfra ordene kom, og opdagede den talende, om hvis nærværelse han hidtil ikke havde vidst noget. „ Hvor er jeg, og hvem er de? “ spurgte Martin. „ De er ude i fyrtårnet; de lå bevidstløs i en båd, som drev for stormen; jeg var så heldig at få båden trukket ind, og her er de nu. Jeg er forresten fyrmester her på tårnet. “ Den gamle Martin hørte udeltagende på denne beretning, og det var tvivlsomt, om han rigtig opfattede den. Idetmindste havde han intet ord til tak, fordi fyrmesteren havde frelst hans liv; han stirrede kun på ham, som om han søgte at holde en eller anden dunkel forestilling fast, uden at det ville lykkes ham, og opgav omsider forsøget. Måske havde det været bedre for den gamle Martin, om han denne aften var sunket i den afgrund, som nylig havde åbnet sig for at modtage ham; han ville da have endt sit livs kvaler og taget byrden af skuldrene på dem, hvem han tvang til at gå i åg med sig. Hvilket forråd af bitterhed og had ville der ikke med det samme være gået ud af verden. Hvilket oplag af hensynsløshed og selvretfærdighed ville der ikke ved denne ledighed være sunket i havet. „ Dersom de tror, at de er stærk nok, vil jeg hjælpe dem ovenpå i mit Kammer “, sagde fyrmesteren. „ Jeg vil ingenting, “ svarede Martin gnavent og i en tone, som vidnede om, at hele hans gamle elskværdighed begyndte at leve op igen. „ Pas de dem selv og lad mig være i fred. “ Under almindelige omstændigheder ville fyrmesteren have givet svar på tiltale; han ville rimeligvis være gået ovenpå, og ladet den utaknemmelige, tvære fremmede blive liggende i mørket; men der var noget ved den gamle Martin, som havde gjort stærkt indtryk på ham, og som gjorde ham mere tilbøjelig end ellers til at vise sig eftergivende og hensynsfuld. I nogle øjeblikke blev han stående tavs og med et udtryk i ansigtet, som om Martins svar havde berørt ham på en smertelig måde. For ikke at gentage spørgsmålet til ingen nytte, gik han hen og prøvede på at rejse Martin op, og da det viste sig, at denne igen kunne støtte på fødderne, slog fyrmesteren, stor og stærk som han var, armen omkring ham, tog lygten i hånden, og førte ham, uden at sige et ord op ad vindeltrappen. Møjsommelig var den lange vandring, inden de nåde ovenpå til kammeret; fyrmesteren bar den fremmede mere end han førte ham; trappen var så smal og snoede sig i så snevre vindinger, at han ikke kunne bruge armene frit, men for det meste måtte skyde den fremmede foran sig. Omsider nåde de derop; den fremmede blev sat i en stor lænestol, afført de klæder, som vare gennemtrængte og stivnede af vandet, og iført fyrmesterens tøj, der hang løst om den lille mand og gav ham udseende af en stor byldt. Fyrmesteren betragtede sin gæst som en forvirret, hjælpeløs skabning, men viste ham alligevel en mængde småopmærksomheder, næsten som om han havde været en dame. I en fart fik han kedlen i kog, og snart efter satte han en dampende kop the og rom for Martin, som nød det i lange drag og efterhånden levede op igen. Da fyrmesteren så, at han var bleven mere tilgængelig, spurgte han ham, hvorfra han var kommet, og hvorfor han havde begivet sig alene ud på søen om aftenen i et sådant vejr. „ Jeg ved ikke rigtig selv, hvorledes det gik til, “ svarede Martin. „ Jeg boer i et huns ved kysten og trængte i aften til at komme ud i det frie; jeg gik derfor ned., til1 havet og sad der og tænkte; som jeg bedst sad, filt jeg en uimodståelig lyst til at se fyrtårnet i nærheden og gik derfor tilsøes; men vejen var længere, end jeg bildte mig ind, og undervejs kom stormen — det var forunderligt, at jeg på engang fik denne uimodståelige lyst; jeg har aldrig mærket den før, “ sagde han og tog sig forvirret og tankefuld med begge hænder om hovedet. I dette øjeblik faldt det fyrmesteren ind, at han rimeligvis havde en gal mand for sig, og mere for at berolige ham ved at gå ind på hans forvirrede tankegang, end fordi han ventede nogen fornuftig opløsning, fortsatte han samtalen. „ Så de sad nede ved havet og „ tænkte “. Ville det være ubeskedent at spørge dem om, hvad de da tænkte på? “, atter en opfordring til at opgøre regnskabet og sætte det i forsvarlig stand, inden det afleveredes til det nye år. Atter en påkaldelse af de onde ånder, som sværmede om ham på hans vej; som gik foran ham og gjorde vejen lettere; som gik bagved ham og skød på; som lukkede øjnene på ham og forsynede ham med åndelige skyklapper, så at han hverken så sin hustrues tålmodighød og selvopofrelse, eller sin datters ynde og kærlighed, eller den himmelråbende uret, han gjorde sin egen søn, da han ville råde over hans hjertes valg og forstødte ham, fordi han ikke i meningsløs underkastelse under en andens despoti ville give afkald på det, der var ham dyrebarest. En sådan påkaldelse af hans eget jeg skulle ikke være forgæves; her havde han et vidne ved opgørelsen af regnskabet, og selvretfærdigheden kunne fejre en triumf. „ Hvad jeg tænkte på? Ja, det ville blive for vidtløftigt, hvis jeg skulle nævne det alt sammen; men de vil forstå mig, når jeg siger dem, at jeg tænkte på gamle løfter, som aldrig bleve holdte; eder og forsikkringer, som brødes; gamle venner, som gjorde sig til fjender, da de begik et forræderi; forretningsmænds tilsagn om bistand, hvoraf ikke et eneste blev opfyldt; vanartede børn, som beredte mig sorg og græmmelse; en søn, som i egensindighed og forblindelse giftede sig med en pige uden mue, i stedet for at han med sine evner og sin dygtighed kunne have gjort et ganske andet parti og være blevet en støtte for sin familie; en datter, som står i begreb med at begå en lignende dumhed “ — her glemte Martin, at han talte til en fremmed og fortsatte mere i samtale med sig selv end med den anden — „ men det skal der sættes en stopper for. Må.skee kommer Richard aldrig tilbage; måske er han død, og det ville være det bedste. Sidste gang vi hørte fra ham, deltog han i den nordamerikanske krig; det er sandsynligt, at han er faldet, siden der i tre år ikke er kommet brev fra ham. Men melder han sig igen, må vi gøre kort proces. Ingen medlidenhed eller tåbelig eftergivenhed. Lad Anna sørge en tid derover, hun er ung og har et bøjeligt sind, hun glemmer det snart igen. Det må ske og skal ske. Læg alle disse byrder på en mands skuldre og sig så, om han ikke har noget at tænke på. “ Ved disse ord havde fyrmesteren rejst sig, og talte til den gamle Martin med bevæget stemme. „ Du er Martin b., og jeg er den ven, du taler om, som engang sveg dig. “ Hvis et spøgelse havde viist sig for Martin, eller hvis den stol, hvorpå han sad, havde begyndt at danse rundt med ham, eller dersom hans egen ånd for et øjeblik var bleven således opklaret, at han havde gennemskuet sig selv i sin hele forhærdelse, hjerteløshed og egoisme — og dette sidste var åbenbart det, som allermindst af alt kunne ventes — så ville han ikke være bleven mere forbavset, end han nu blev det over fyrmesterens korte meddelelse. I den grad blev han betaget, at han ikke kunne fremføre et ord, men sad i dum forundring og stirrede ud for sig. „ Jeg genkendte dig straks i aften trods den store forandring, som er foregået med dig i den lange tid siden vi sidst sås, “ vedblev fyrmesteren, efter at han et øjeblik forgæves havde ventet på svar af Martin. „ Tungt har den skyld hvilet på mig, som jeg for mange år siden pådrog mig, dengang jeg begik hin store uret imod dig; siden den dag var det, som om lykken havde forladt mig. Men har jeg gjort uret, så har jeg også lidt derfor. Jeg har ofte ønsket at træffe dig endnu engang i livet og få din tilgivelse, men trods al min søgen er det aldrig lykkedes mig at finde dig; og mindst af alt kunne jeg tænke, at du boede tårnet så nær. At vi træffes i aften og under så besynderlige omstændigheder, deri seer jeg en himlens styrelse. Glem nu tilføjet uret, Martin, og lad os som gamle venner række hinanden hånden; lad alt fjendskab tilhøre fortiden og end det gamle år med. at tilgive mig. “ „ Tilgive dig, “ svarede den gamle Martin, 1 som nu havde fået mælet igen. „ Du får aldrig min tilgivelse, aldrig, aldrig! Som din gerning har lagt mit liv øde, således skal min forbandelse følge dig, og din egen onde samvittighed jage dig indtil dit livs ende. “ „ Hør mig, “ sagde fyrmesteren, „ og modtag først en meddelelse, som har ventet på dig i mange år. Den kvinde, på hvem vi i dette øjeblik begge tænke, og som blev min hustru, hende har jeg aldrig mishandlet, som du måske troer, eller som folk i det mindste troede; men jeg blev for en tidlang kold og ligegyldig mod hende, og indså først, hvad jeg havde ejet, dengang jeg mistede hende. Himlen være lovet, at jeg erkendte det så tidligt, at jeg idetmindste vandt nogen tid til at oprette det forsømte og få hendes tilgivelse. I de sidste måneder af hendes liv var det hendes mildhed og forsonlighed, ære være hendes minde, som bragte mig til at kende mig selv og til at opnå hendes fuldstændige tilgivelse; uden den ville hele mit liv have været forspildt, så levende stod det for mig, hvor stor uret jeg havde begået imod hende. „ En ting må du love mig, “ sagde hun den sidste dag, hun levede, „ og det er at opsøge Martin og bede ham om om hans tilgivelse for mig og for os begge. Hvis vi efter døden se den verden, vi have forladt, vil jeg ikke få fred, førend dette er sket. “ Nu ved du det hele. Jeg har søgt dig, år efter år, men forgæves, og til sidst træffes vi på denne forunderlige måde. Glem nu gammelt nag, Martin, og lad hendes bøn i forening med min stemme dig til forsonlighed. “ „ Talemåder, “ råbte Martin forbitret; „ når i have spillet op med mig og gjort, hvad i ville; når i have tilføjet mig blodig uret og måske udleet mig oven i købet, så skul

1877_Hjelm_DoedensHemmeligheder_2

Robert

Dødens Hemmeligheder 2

Hjelm

Hjelm

Dødens Hemmeligheder

male

1877_Hjelm_DoedensHemmeligheder_2.pdf

Robert Hjelm

dk

Dødens Hemmeligheder

Original Nutidsroman

n

gothic

Nyt Forlagsbureu

KB

Jeg har en mistanke om, at denne er skrevet under pseudonym. Roman delt i to filer; 2. del med KB-id: 130023480582

pdftxt

nan

nan

O

I. Doktoren. Vi befinde os i Konstantinopel, i halvmåneftaden, musselmændenes by med de mange store og stolte minder. Det er nat, og dog er der ikke stille noget sted. Overalt hører man larm og støj. Rundtom stå tætte klynger af „ Troende “ og samtale. Ville og truende miner ses i d > e samtalendes ansigter, og hænderne gribe ofte efter yagatanerne, som funkle i de brogede vælter, der er slyngede malerisk om legemet. Krigen med russerne er nemlig udbrudt, og de tyrkiske hære samle sig hurtigt for at møde den hvide czars skarer, som vælte frem mod donau lig en uhyre lavine. i halvmånestaden hersker en uhyre begejstring, trods visheden om den overmagt, man har at kæmpe imod. Koranen ruster sig til kamp imod korset, Muhamed bekæmper Jesus. Derfor stimler folk sammen på gaderne, derfor ser man de ville, truende miner og hører de forbitrede råb, som ledsage de blinkende våben, hver gang de hæves i vejret. Kampen vil blive på liv og død, det ved man, man føler hos sig selv, at den tid er kommet, da det hedder: Tyrkiet eller ikke Tyrkiet. Alle grusomhederne fra Bulgarien, alle rædslerne, som i to hundrede år er udøvede mod de kristne, skulle nu betales, og betalingen er bødlernes blod. Og England, kræmmerstaten, Europas civiliserede tyv fra 1807, vil da få at se, at humaniteten boer i øst, ikke i vest, i st. Petersborg og ikke i det geneverelskende London. Nøglerne til dardanellerne ville ikke længere blive i Tyrkiets værge, og den hæmsko, som kræmmerne have lagt på Rusland, vil forsvinde. Konstantinopel lignede en uhyre lejr. Gaderne vare næsten ufremkommelige, og det var kun med yderste besvær, at de militære afdelinger, som marcherede til deres respektive kaserner, kunne komme frem. Man så næsten kun fezer, kun en enkelt europæisk hovedbedækning viste sig hist og her, og tilhørte da i almindelighed en eller anden underordnet, som vendte tilbage til sit herflab. Det var allerede farligt nok blot at være kristen; at lade sig se på gaden kunne gerne koste livet. Man hørte ofte både dag og nat skingrende skrig fra gader og veje, og man kunne da være sikker på, at det var en kristen, som blev overfaldet, måske myrdet af en musselmand. De tyrkiske politimænd hørte meget godt disse ulykkeliges råb om hjælp og retfærdighed, men tav stille. Med kræmmerstaten England, der tillader enhver uretfærdighed i Tyrkiet, i ryggen, kunne man temmelig ustraffet handle som man ville. Det var derfor, at man havde haft den frækhed at belønne de bulgarifle bødler med ordener for de udførte masakrer, og det var af samme grund, at hmes ' s korrespondent blev feteret af den tyrkiske regering, som i ham så en åndsbeslægtet, med andre ord en literair bøddel, der uden skånsel henrettede alle de fortvivlede råb om hjælp, som skingrede gennem Europa. Som Herren, så tjenerne. Iim68 ' korrespondent blæser al humanitet og sandhed et stykke; han er født og båren i kræmmerstaden, men gør vistnok med glæde sin ed på, at han er en upartisk dommer. med et ord, grusomhederne og roædslerne gik frit og uhindret deres mangeårige gang i halvmånens land, thi England billigede dem. Det var derfor ikke så underligt, at en kalesche, som indeholdt en smuk dame uden slør, var eskorteret af bevæbnede mænd, der vare beredte til at forsvare hende til det yderste. Forresten var her ikke noget videre at frygte. Kaleschen tilhørte den mægtige Abdul pascha, og damen, som foretog denne promenade, var hans slavinde. Vi kende hende godt. Vi behøve blot at gå tilbage til denne bogs første del, for at genkalde hende i vor erindring. Det var den smukke Emilie, Alexanders elskede, Abdul paschas favoritinde. Efter det uheldige flugtforsøg, lod tyrken hende omgive med vagt. Hans indtørrede hjerte var i fuld fyr og flamme. Han havde i grunden aldrig elsket. Som alle musselmænd var kærligheden noget, som han var alt for stolt til at burde føle; han havde sit harem, det var hans kærlighed. Men en morgen havde en rejsende englænder falbudt en dejlig ung pige til den fornemme muhamedaner. Englænderen, der havde lært slavehandelen i kejserinden af Indiens land, havde forlangt en lem melig billig sum for hende, og Abdul pascha havde da købt hende. Han havde knapt set på hende, men da han nogle dage efter inspiserede sit harem, havde han studset ved at se hendes store skønhed. Fra den dag var Emilie hans favoritinde, fra slavinde blev hun pludselig herskerinde. Den mægtige tyrk overøste hende med Perler og guld og tålte ikke, at nogen nærmede sig den flønne kriftenpige, som han havde købt og betalt af en kristen mand. Lægen Alexanders forsøg på al bortføre hende var derfor bleven besvaret med de strengeste forholdsregler. Den smukke fange forlod aldrig haremet, uden al være omgiven af dobbel vagt, thi vel havde Alexander sagt, al han rejste, og ganske vist var han fulgt udenfor Konstantinopels porte af sultanens folk, men hvem borgede vel for, al han ikke alligevel befandt sig indenfor i det kristne kvarter. Det havde vist sig, al samme Alexander, eller alexandros, som tyrkerne kaldte ham, var en sjælden begavet og dristig mand, og Abdul pascha havde derfor befalet, al den flønne slavinde aldrig måtte gå et skridt alene, men kun ledsaget af bevæbnede tjenere. Tilstanden i staden var af den natur, al man hvert øjeblik kunne befrygte voldsomheder af den værste Art, og lægen kunne da måske, hvis det ellers lykkedes for ham, benytte sig heraf og bemægtige sig den flønne fange. Ophidselsen på begge sider var stor. De kristne følte mere end nogensinde, hvor uretfærdigt de blev behandlede af tyrkerne, og disse vare ikke de folk, som ikke skulle gøre alt, for al gøre åget så tungt som muligt. Man så med foragt på folk af andre religioner, og da faren for en kamp på liv og død med det store czarrige blev større og større dag for dag, talte man allerede så småt om, ligefrem at udrydde de fremmede religionssekters bekendere. Abdul pascha var især ivrig i at puste til ilden, og den engelske gesandt, sir Elliot, var ikke den mand, som så let skulle svigte sit lands interesser. Skinsygen rasede i den gamle, mægtige tyrks indre. Han begreb godt, at der hørte en uhyre overvindelse til at elske ham, der var så afskyelig. Og hvad mere var, han var overbevist om, at Emilie elskede „ den kristne hund “, som han kaldte lægen. Han havde derfor givet sine eunucher den hemmelige befaling, at dræbe ham uden videre, hvor de traf ham. Ligegyldigt om det var ved dagen eller om natten. sagen kunne i ingen henseende blive farlig. Et mord på en kristen havde intet at betyde; sultanen lukkede øjnene og desuden havde man England i ryggen. Det skulle nok vide at komme med en løgn i rette tid, det var det så vant til. Man så derfor de velbekendte tjenere liste om på gader og stræder, spejdende efter lægens velbekendte ansigt, men uden at have held med sig. De havde vel dræbt et par stykker, men det havde været en fejltagelse sagde de, skønt de havde benyttet sig af Paschaens tilladelse til at øve privat hævn over andre. Til andre tider vare de blevne alvorlig gennempryglede af ' ^de udenlandsfe sømænd, som endnu lå for Anker ved „ det gyldne horn “, men som ligeledes skyndte sig bort, før tordenen kom. En sådan flok kom netop støjende og syngende fra havnen og spærrede næsten gaden for portechaisen. Eunucherne trængte fremad, men sømændene, der vare englændere og altså tyrkernes bedste venner, veg ikke tilbage og gjorde heller ingen plads. — plads! Til side! råbte de sorte gildinger. — gå selv til side, i fordømte sorte kæltringer! Råbte en munter stemme blandt sømændene, gå bort med spånæslen og lad os komme frem! Emilie blev blegere end kniplingskraven om hendes Hals. denne stemme kendte hun så godt. Kun Alexander havde en så stærk og klangfuld røst. Men hvorledes var han kommen her midt imellem de støjende sømænd, og selv som sømand? Hun stirrede ud gennem glasruderne i portechaisen, og bemærkede snart en høj, bleg sømand, som lystelig puffede eunucherne til side og stedse nærmede sig portechaisen mere og mere. Hun kunne ikke tilbageholde et skrig. Sømanden var Alexander, lægen, hendes alt på jorden. Han var altså i nærheden af hende. — han havde ikke forladt hende, og var heller ikke bleven myrdet, som Abdul pascha gerne ville have hende til at tro. Hun følte blodet strømme tilbage til kinderne, da hun genså ham, og takkede inderligt gud, som havde tilladt hende at genfinde den eneste hun havde kær. — det var virkelig Alexander. Den unge sømand tilkastede hende et opmuntrende blik og nærmede sig stedse mere og mere den elegante portechaise, som ikke kunne komme et skridt videre. — plads, plads! råbte eunncherne, plads for Abdul paschas slavinde! Den, som sagde dette havde næppe udtalt, før han fik et slag i ansigtet, som kastede ham til jorden. — slavinde, fordømte hund, slavinde! råbte en stemme ham ind i øret, hils din fordømte herre og sig ham, at den tid er forbi, da tyrkerne kunne holde fri kristne piger for slavinder. Rundtom lød en truende mumlen, men Alexander, thi ham var det, blev rolig stående. Ja, den tid er forbi! vedblev han på tyrkisk, Europa vil ikke længer finde sig i uretfærdigheden og foragten af al anden religion; men det er eders egen skyld! tilføjede han, i burde ikke have organiset bander af bødler! Den truende mumlen tog til. Men ingen vovede at yttre noget højt. Det var jo en undersåt af det fjerne England, den tro allierede, som talte. Ikke desto mindre blev situationen alvorligere med hvert øjeblik, thi flere frivillige, som agtede at lade sig indrullere blandt de hæderlige baschi-bozuker, nærmede sig. De vare musselmænd til fingerspidserne og tålte ingen modsigelse. — hvad er^her på færde? råbte en lang, brunsort Karl med et ansigt, der passede for en tugthus fange. — det er den fordømte giaur * )! råbte eunuchen som imidlertid havde rejst sig op, — de spå vor store * ) et skældsord, som tyrkerne bruge mod de kristne. herre, padischaen, død og undergang og spotte vor religion. — ved profetens skæg! råbte karlen og trak en kniv ud af væltet, Allah kerim, han skal dø! Og som et lyn sprang han imod Alexander, der kun ved en hurtig bøjning undgik det dræbende stød. — og alt dette kun for en slavindes skyld! vedblev eunuchen, en kristenpige, min herre Abdul paschas slavinde den lange, rå Karl knuste ruden i portechaisen med et næveslag, så glasstumperne fløj ned til Emilie, der udstødte et højt skrig. — ved profetens tre hår! lo han, hun er fløn som en houris, hun skal smage en musselmands Kys! Og han rakte armen ind gennem den splintrede rude og trak hende til sig. I det samme blev mængden voldsomt sprængt til alle sider. En fornem klædt tyrk, der red en prægtig hest, stormede lige løs på portechaisen. Et frygteligt piskeslag traf den vordende baschibozuk oven i hovedet, så han tumlede^ tilbage, og en skærende stemme, der dirrede af harme, skreg: — fordømte hnnd! vover du at forgribe dig på min ejendom! Boschi-bozuken rejste sig rasende. — hvem er du! skreg han, og svingede på ny sin kniv, som tror... i det samme faldt hans øje på manden. — Abdul pascha! mumlede han, nåde! Slyngelen faldt på knæ. — giv ham halvtredsindstyve slag bastonnade! Råbte Abdul pascha, og læg ikke fingrene imellem. Afsted med ham! Mængden adlød. Før han kunne forhindre det eller gøre den mindste modstand var han greben og flæbt afsted. — ja, ja! skreg han truende, den bastonnade skal blive hende en dyr spøg; en kristenpige, en datter af en hund, er skyld der i, — ved Allah, det skal hun komme til at betale! Og, udstødende den ene ed efter den anden, gik han rolig imellem sværmen, der gjorde sig en fornøjelse af at føre ham til den nærmeste vagt. Folket forrettede nemlig selv polititjenesten, og flige optrin hændte derfor daglig. Den unge Matros, som havde talt til mængden og som Emilie var bleven så lykkelig over at gense, havde imidlertid travlt med at aftørre sit ansigt, der var ganske blodigt. Et stump glas havde formodentlig truffet ham. Idetmindste var han så blodig, at ingen kendte ham igen. Abdul pascha tilkastede ham et mørkt blik. — kristen! sagde han, tak Allah, at du er englænder, en ven, ellers var du gået samme straf i møde, som hin troende! Emilie udstødte et skrig, ved at se Alexander. — såret! råbte hun, o, jeg kan ikke tåle at se blod! Alexander pegede på sin venstre hånd, der havde en dyb flænge. Han førte den idelig op over ansigtet, der derved blev aldeles blodrødt. Nu begreb hun det. — det var et fif han anvendte for at gøre sig ukendelig. Han vaklede hende forbi ligesom om han var offer for en besvimelse; men idet han passerede vinduet i portechaisen, kastede han med lynets fart en lille sammenkrøllet papirslap ind til hende. Ingen, ikke engang Abdul pascha så det. Han fjernede sig derefter med matroserne, medens eunncherne igen gik med portechaisen. Kort efter spredtes hobene, og alt var igen som før. Gaderne vare opfyldte af grupper, som samtalede og politiserede; — medens de russiske hære trængte dybere og dybere ind i det næsten opløste rige. — — de fordømte dumrianer! mumlede matroserne, da de slentrede ned ad den yderst smudsige, smalle gade, som fører ned til den ligeså prægtige havn, sådan at stimle sammen og true os på livet! — er du såret, Alexander? spurgte en af dem, en lille, bredskuldret fyr med et godmodigt ansigt. — ja, på skrømt, ven Thomas! lo lægen, der virkelig gik for at være sømand iblandt sine kammerater, se selv! Han afførrede blodet i ansigtet, der nu viste sig fuldstændig helt. — du fortjener minsæl at være doktor! lo matrosen, lapper skaden i sådan en fart, det er brillant! — jeg var slet ikke såret! svarede lægen, jeg lod blot, som om jeg var det, for at en vis mand ikke skulle se mit ansigt! — hø, hø! — manden var Abdul pascha selv! vedblev alexandros, jeg har en gang haft et lille mellemværende med ham, hvorved jeg kom til at slå en abe ihjel, og dersom han nu kendte mig igen, kunne det gerne være, ' at han, trods al folkeret, lod mig gribe og give bostonnade! — og det kun for en abes skyld! svarede sømanden, den fordømte tyrkerhund! - jeg har flere ærinder at besørge i nærheden af Abdul paschas palads! vedblev Alexander, men pakket holder skarpt udkig, og dersom man nappede mig, så var jeg leveret! — så bliv derfra! brummede sømanden. — det kan jeg ikke! vedblev Alexander ivrig, dzt er meget nødvendige ting, jeg har at udrette! -- så tag mig med! lo den anden, det giver altid mere anseelse. Det var netop hvad Alexander ønskede. — tak, min ven! svarede han, vi følges ad, og står du mig trolig bi, kunne det være, at jeg en gang i tiden kunne gøre en kapitajn af dig! Matrosen standsede og så forbavset på ham. — en kapitajn! Alexander nikkede smilende. — med forlov, hvordan skulle det gå til? — det bliver min sag! svarede lægen, men jeg siger dig, at dersom du vil stå mig bi med råd og dåd, skal du blive kaptajn og ejer af den stolteste bark du vil se for dine øjne! Thomas tog uvilkårlig hatten af. — ja, men! mumlede han, du... De.... — er naturligvis en eventyrer! afbrød lægen ham, men tillige en rig mand, som kun har sine bestemte grunde for at fare til søs. — ah! Matrosen bukkede. Han begyndte så småt at få høje tanker om fin kammerat. — jeg er godt kendt her i konsfantinopel! tilføjede han, så dersom du... De... Lægen lo. Den pludselige ærbødighed morede ham. — du kender altså Konstantin op el nøje? spurgte han. — — lige så godt som gaderne fra Nyboder til tivoli i kongens København! svarede den anden. — kender du noget beværtningssted i nærheden af Abdul paschas bolig? spurgte Alexander. — ja, netop et, som næsten udelukkende besøges af europæere. — af sømænd? spurgte lægen. — for det meste! — og er der raske gutter at få der? vedblev lægen. Matrosen så endnu mere forbavset på ham. — hør, kammerat! svarede han i en fortrolig tone, det er nok ikke for din dyds skyld at du har taget hyre som Matros på engelskmanden; der er nok et lille pigebarn med i spillet, og jeg vil lade mig kølhale, om det ikke er den lille, søde dame, som kukkelurede inde i æsken, som de sorte abekatte flæbte af med! Alexander nikkede. — og nu vil de naturligvis stjæle pigebarnet bort lige for næsen af den gamle tyrk? — netop! — og trænger til nogle flinke gutter til det stykke arbejde! - ja! — så følg med, jeg stak vise dem nogle krafteksemplarer, som ikke stikke op for et dusin af disse skæggede hunde, men stå dem ihjel med den største fornøjelse! Han tog ham fortrolig under armen og begge, som var bleven noget tilbage, indhentede snart kammeraterne, der ventede på dem udenfor et lille hus med åben veranda. Det var netop det sted, Thomas mente. — se her er det! råbte han, her er en stapelplads for alverdens søfolk, undtagen for de tyrkiske, de søger længere nede ad strædet til, i en egen kippe. Han slog Alexander på skulderen og trådte tilligemed de andre ind i den altid åbne gæstestue, der frembød et ejendommeligt, broget liv efter orientalsk mønster. i. Kaffehuset „ Halvmånen “. Den smudsige, kvalme stue var næsten opfyldt af gæster, som dels sad, dels stod og dels lå med den berømte kaffe foran sig, og dampede af lange piber. Værten, en hæslig, gammel renegat, som var kristen, muhamedaner, jøde eller hedning, ligesom han så sin fordel ved det, modtog de indtrædende med et familiært nik og en håndbevægelse, der skulle betyde så meget som velkommen! — Salem allikum, Allah kerim, mumlede han og bøjede sig to gange imod gulvet, gid eders fødder må finde hvile på mit gulv og, eders hoved fyldes med søde drømme. — tak, gamle muftapha! svarede Thomas på engelst, men hele den ladning kan du gerne holde inde med; der er ingen af os som tror på profeten. — ischallah! mumlede Mustapha og fortsatte derefter på engelsk: — du kan vel nok se, min Broder, hvorfor Mustapha er nødt til at tale de fordømte tyrkerhundes sprog; han ønsker at beholde sit hoved, det er det hele! Med disse ord pegede han på to tyrkere, som sad i en krog på gulvet med benene overkors. De havde indfundet sig for kort siden og set sig nysgerrigt om. Mustapha havde hilst dem med den sædvanlige tyrkifte hilsen ved at lægge hænderne overkors på brystet, og de to tyrkere havde svaret denne hilset med et næsten umærkeligt tegn. Han havde derpå rakt dem piber og serveret kaffe for dem, og kort efter sad de to musselmænd indhyllede i røgskyer. De mælede ikke et ord, men desto mere spillede deres øjne og hver nyankommende gæst blev skarpt iagttaget af dem. Da Alexandras og Thomas trådte ind, puffede den ene til den anden, men iagttog en fuldstændig tavshed. Men fra den tid var det som om de to musselmænd vare blevne fuldstændig ligegyldige for alt. De stirrede ned for sig og sagde et ord. Thomas krævede imidlertid ind og lod sit øje samtidig spadsere fra den ene til den anden af de talrige sømænd, som var tilstede. han bemærkede en trykkende stemning hos dem alle. — det var ligesom om erindringen om de nylig stedfundne masakrer i Bulgarien levede op på ny, og pegede hen til de frygtelige dage, som ville komme, hvori de kristne ville få fanatismens magt at føle. -- -- -- Thomas opdagede imidlertid ingen, som han syntes om. Det var tilfældigvis lutter fremmede ansigter han så om sig, de gamle trofaste venner manglede. Der var endog helt nye, som han aldrig havde set før. Ved et bord, noget fra de to tyrkere, sad to mænd, iførte voksdugsklæder og med solbrændte ansigter. Den ene af dem var en herkulisk bygget mand, med et åbent, frejdigt blik. Hans ledsager var noget mindre, og havde ligeledes et tiltrækkende ansigt. Begge dampede vældigt af to små kridtpiber, som de stoppede hvert øjeblik. — en fordømt svinesti! mumlede den store, det er ingen løgn, at en tyrk og en gris er lige renlige. — det har du ret i, Martin, svarede den anden, men jeg ville gerne begrave mig under alle Tyrkiets skarndynger, når bare jeg kunne få fingre i alle slynglerne! — giv tid, Jonasen, giv tid! brummede den anden. Alexander og Thomas hørte hvert et ord og gik straks hen til dem. — landsmænd! sagde de på danst, velkommen! — for Pokker, er her landsmænd til stede! lo Martin hammer og rejste sin kæmpefigur fra stolen, nå, det glæder mig, minsæl; — kom, kammerater, og tøm et glas med os! — hejda, din grissede hund! råbte han og vinkede ad Mustapha, der ikke havde forstået et ord af denne samtale i et for ham aldeles ubekendt sprog, sorbet, sorbet! Sorbet forstod værten og bragte straks efter en vældig kumme med den krydrede drik, der, når man ikke var vant til den, berusede i en forbavsende kort tid. - — med hvilket skib kommer i, landsmænd? Spurgte Thomas og klinkede, vi er her med en engelskmand. — vi også! svarede Jonasen, med et fregatskib, som vi have købt til eget brug! Thomas rejste sig og tog sydvesten af. — altså kaptajner? spurgte han. — å ja, svarede Martin hammer, to kaptajner og tredive mand! Thomas bukkede igen. — vi sejle for vor fornøjelse, vedblev hammer, og så for at få fingre i et halvt dusin kæltrings, som er smuttet os ud af hænderne, efter at have stjålet en lille skonnert fra os; men det lader ikke til, at vi have held med os! Jonasen rystede tvivlende på hovedet. — de herrer er måske ikke sømænd i virkeligheden, begyndte Alexander, måske sportsmænd? Martin hammer nikkede. — det går mig legeledes! vedblev lægen, mit kald er et ganske andet. — missionær måske? spurgte Martin hammer. Alexander smilede. — de mener, at det kunne gøres fornødent iblandt disse hedninge? — å nej, men missionsvæsenet bringer os altid i filteri, svarede Martin hammer, i det mindste forekommer det mig, som om vi er genstand for de langskæggedæ tyrkeres opmærksomhed! Han blinkede med øjnene og skelede ad den side, hvor de to tyrkere sad. Disse syntes virkelig at skænke de fremmede en særegen opmærksomhed og, hvad mere var, at forstå hvad de talte om. Men de andre vare for optagne af deres indbyrdes samtale til at lægge mærke hertil. De to tyrkere rejste sig i samme øjeblik og tog plads bag de talende, der ikke heller tog større notits heraf, — men fortsatte samtalen. Alexander hviskedee til hammer. — kan jeg tale et par ord med dem i Enrum; det er måske uhøfligt af mig straks således at lægge beslag på en ganske fremmed person, men jeg står desværre ene i denne fordømte by, hvor man for tiden er nærved at fortære os med hud og hår! — er det penge de ønsker! svarede hammer og greb i lommen. Alexander standsede hans hånd. — min herre! sagde han, jeg er velhavende og trænger ikke til penge. Altså min hjælp i anden retning! - ja! — halløj, tyrk! brølede Martin, har du intet hul i din fordømte, smudsige hule, hvor vi to gentlemen kan tale uforstyrrede sammen. Mustaphas øjne lynede, men han bukkede ydmygt. — de høje ingliser, sønner af den store sømagt kunne få et særskilt værelse! — bravo, godt! svarede hammer. — kom! mumlede tyrken, denne vej! Han førte sine to evropæiske gæster tværs i gennem kaffehuset, til et værelse, der lå på modsat side. Øe to tyrker rejste sig samtidigt og fulgte efter dem. — værten så det godt og smilede til dem. Øe to tyrker forsvandt bag et silkeforhæng, som tilsyneladende dækkede for en udgangsdør. Hvor de blev af, kunne man ikke se, men forhænget bevægede sig ligesom om døren blev smækket i. Mustapha havde imidlertid åbnet døren til det særskilte værelse og stod i begreb med at aflåse den, da en hånd lagde sig på hans skulder. Han vendte sig hurtig med et rasende udtryk i øjnene. Hans blik traf den skikkelige Thomas, som med et sirligt skrabud udbad sig nøglen til døren. — de fremmede mænd ønsker at være alene! Mumlede tyrken. — ja, men ikke at blive lukkede inde, gamle, prægtige fyr! lo Thomas, så det er bedst jeg får nøglen. Tyrken skælvede umærkeligt. — nøglen er min! mumlede han. — og nu er den min! lo sømanden og rev den ud af hånden på ham. — vogt dig og vogt jer alle! streg musselmanven, men, som om han begreb, at han var gået forvidt, tilføjede han smilende, i er nogle morsomme mænd, i jnglisere, og vi holde meget af eders store flåde. Med disse ord slentrede han roligt hen til sin skænk, hvor han tog plads med armene overkors og stum som en fisk. Thomas stak nøglen i døren og blev stående som en skildvagt. I det samme trådte to nye personer ind i kafeen. * den ene af disse var en lille, spinkel mand, klædt som en tyrk af fornem rang. Hans store brune øjne for til alle sider, medens han satte sig på en falmet divan og ventede på værten, der rejste sig hurtig, og nærmede sig krybende, underdanig som kun en musfelmand kan. — Allah er stor! mumlede han og trådte eudnu nærmere med hænderne korslagte over brystet, hvad befaler min herre sin slave at bringe? — er giavrerne derinde? spurgte den fremmede. - ja! — nu, så lad dem ikke komme levende ud af dit hus, hvis du har lyst til at leve! hviskedee den fornemme tyrk. — Allahs villie ste! svarede værten. — de andre giavrer må du give godt at drikke! Vedblev tyrken. Værten nikkede. — de må have tabt ørets hørelse og øjets syn! Vedblev den anden. — Allah er stor! — når de er drukne, kaster du dem udenfor til vore hunde, deres forbandede slægt! — det skal ste! — gå så, lad som intet! Værten bukkede og hentede kaffe, medens gæsten satte sig tilrette på divanen. Hvor lydløst end denne samtale var ført, og uagtet den var holdt i det gammeltyrkisfe sprog var den dog forstået. Jonasen havde hørt hvert et ord. Uden at gøre mange ceremonier rejste han sig og gik henimod den lave dør, bag hvilken lægen og Alexander befandt sig. Værten trådte ham hurtig i vejen og standsede ham. — — bliv! sagde hast. Jonasen lo. — bliv du selv! sagde han, jeg går ind. — de kristne herrer ønsker at være alene! vedblev værten. — kommer ikke mig ved og det gælder ikke mig! Vedblev Jonasen, jeg må tale med mine venner! — tre er bedre end to! råbte den fornemme tyrk på tyrkisk. værten forstod ham. — træd ind! sagde han, og tal med dine brødre! Han åbnede døren og Jonasen trådte ind, men blev stående som lynflagen. Værelset var tomt. Iii. Det grønne forhæng. Jonasen gjorde et skridt fremad og så sig om, men opdagede ikke det mindste spor af de tre personer. Værelset var stort og havde kun en dør, den han var kommen ind af. Det store spidsbuede vindue vendte ud til haven, men da det var lukket indvendig fra, kunne de ikke være passerede det. S — ja, hekseri er det ikke! mumlede Jonasen, det er snarere kæltringestreger; — nå, vi må se at klare os! Han vendte om og ville forlade værelset, men kunne ikke komme ud. Døren, ad hvilken han var kommen ind, var nemlig fuldstændig forsvundet. — drømmer jeg! mumlede han, eller har jeg drukket for meget; hvor Pokker er døren bleven af? Han greb sig for panden. — er jeg da gået fra forstanden! vedblev han, eller hvorledes hænger det sammen? Han ville ikke råbe, for ikke at blive til latter, da han ikke kunne skjule for sig selv, at han var lidt ør i hovedet, skønt han ikke havde drukket synderligt. Men driffen, hvormed han var bleven opvartet, havde haft en besynderlig, ligesom bedøvende lugt og smag. Han havde kun drukket et eneste glas, og nu kunne han tydelig mærke det. I det samme var det også som om benene svigtede ham. Han vaklede frem og tilbage som et siv. Benene rystede under ham, og en ulidelig brændende smærte for gennem hans hoved. — hvad er det; — hvad fejler jeg? mumlede han og støttede sig til væggen, har man forgivet mig? Han stirrede hen for sig, og så utallige små blinkende stjerner danse sig forbi. De vare røde, skinnende og talløse som himlens. — ah, jeg kender disse tegn! hviskedee han ved sig selv, det er virkningerne af den fordømte opium. Den kæltring af vært har givet os opium! han holdt sig for panden og forsøgte at samle sine tanker. — men hvorfor har han gjort det? tænkte han igen, hvad kan han vel have i sinde der med, og hvor er Martin og den fremmede sømand bleven af? Det sortnede for hans øjne og han måtte anvende al sin kraft, for ikke at tumle om, — kunne jeg blot finde den fordømte dør! Mumlede han, eller kunne jeg blot nå hen til vinduet, og indånde lidt frisk luft, en » Rude er snart stået ud! -- -- -- - han begyndte at flyde sig langs væggen for at nå vinduet. Men han havde ikke kræfter der til. Just som han strakte armen ud for at gribe fast i vindueskarmen, faldt han næsegrus om på gulvet og blev liggende bevidstløs. Straks efter gled et grønt silkeforhæng til side og et brunt ansigt viste sig. Det var værten. — han opslog en spottende latter. — fordømte kristenhund! lo han, du kan ikke tåle den himmelske opium, alle gyldne drømmes velsignede moder! Han sparkede foragteligt til Jonasen og bøjede sig ned over ham. — det er ingen ingliser! mumlede han, men en hundesøn fra et eller andet barbarisk land! Allah er stor; — hvad skal jeg gøre med ham? — afsted til fængslet med ham, til begge de andre! svarede en stemme bagved ham. Mustapha vendte sig om og indtog en ydmyg stilling. Bag ham stod den fornemme, skummelt udseende tyrk. — Mustapha! sagde han, vi tør endnu ikke dræbe disse kristenhunde, men dagen og timen er ikke fjærn! — Allahs villie fle! mumlede værten. — overvinde de kristne vore uforlignelige hære! Vedblev den anden, og dræbe de vore brødre, så er det enhver musselmands pligt, at dræbe deres brødre igen, hvor vi træffe dem! — det er sandhed, herre! nikkede Mustapha. — deres blod skal vædde vore fødder, fortsatte tyrken i en højtidelig tone, thi profeten vil det og padischahen befaler det! — Allah give, at timen var kommen! mumlede værten med et stygt smil, de er ikke bedre værd, de kristenhunde! Den fornemme tyrk lagde sin hånd på hans skulder. — du er en tro musselmand, Mustapha! vedblev han, og derfor betror Abdul pascha dig også et så vigtigt hverv! — jeg adlyder! svarede Mustapha. — så hør da! fortsatte den anden, denne hund må du endnu i denne time lade bringe til Ismail said og bede ham tage ham under forvaring indtil videre. Men siger enten du eller han et eneste ord til nogen, som kan give anledning til, at sagen kan komme for de fremmede gesanters øren, vil jeg lade tungen rive ud af eders mund! Mustapha bukkede dybt. — jeg er stummere end det nyfødte barn! svarede han. — — godt! — når denne kristenhund er bragt i sikkerhed, går du til Abdul pascha og meddeler ham, hvad du har hørt. — du kan sige hvad du vil, som grunden til arrestationen, men helst noget, som kan berettige til at dødsdommen bliver afsagt over lægæn; hvad de andre to angår, da skal jeg nok lade dem forsvinde. — havet er dybt! Han lo. Mustaphas øjne strålede. — skæbnen er forud bestemt! sagde han, Allah kerim! — du er ikke færdig endnu! fortsatte tyrken. Mustapha bukkede. — når natten er kommen! vedblev den anden, lader du din portechaise holde udenfor Abdul paschas palads... Man vil da bringe en ung dame ud til dig og du modtager hende! Mustapha bukkede. — du fører hende til det firkantede, gule hus ved „ det gyldne horn “ og udgiver hende for en slægtning! — ja, herre! — daglig bringer du hende den bedste føde, du formår at give, og du søger at indsmigre dig hos hende, så at du vinder hendes fortrolighed. Endelig siger du hende, at Abdul pascha er en ussel skurk, som havde givet dig befaling til at dræbe hende, men at du har skånet hendes liv på en andens forbøn! Mustapha så forfærdet på ham. — men, herre! sagde han, det er jo forræderi imod Paschaen og kan koste mig mit hoved! — ikke, når du bærer dig fornuftig ad! afbrød den anden ham, Abdul pascha må styrtes, han ser os alle over hovedet og er sultanens højre hånd. — det vil koste mig mit hoved! jamrede muftapha. — dit hoved, fordømte Karl, som jeg kan lade stå af, hvilken time jeg vil. — adlyd! Mustapha skælvede. — skal jeg nævne eders navn for den unge dame? spurgte han. Tyrken trak vejret dybt. — ja, sig hende, at Abdallah effendi elsker hende og vil tage hende i sit harem; sig hende, at hun skal træde på roser og indånde duften af virak og balsam! Sig hende, at Abdallah giver afkald på de stønne houris i paradiset, for at eje hende her nede på jorden. Men sig hende tillige, tilføjede han truende, at enhver kvinde, som ikke tror på koranen, er dødsdømt i denne by, og at jeg lader hende dræbe, dersom hun vægrer sig ved at modtage mit tilbud! Mustapha lagde hænderne over brystet. — din befaling skal blive fulgt og udført, Abdallah effendi! sagde han, men forglem ikke din tjener, hvis den mægtige Abdul pascha opdager, at jeg, hans tjener har bedraget ham. - Abdallah lo. — du er frygtsom, sagde han, jeg vil give dig mod. Stol på mig, du har mit ord.. Uden at sige et ord mere vendte han sig om og og gik tilbage gennem det grønne silkeforhæng. Mustapha bøjede sig over den bevidstløse. — lad os en gang se, hvad han ejer! mumlede han og rev hans vams op. Han fandt straks Jonassens tegnebog og åbnede den. Skønt han hadede de kristne, elskede han dog deres penge, der stod langt bedre i kurs end hans fødelands. Han tumlede næsten tilbage. Han så nemlig, at tegnebogen indeholdt over fem tusinde pund Sterling i store papirer. den mand, som gik med en sådan sum i lommen, måtte være en betydelig person, og han fik straks skrupler ved at adlyde befaling

1877_Hjelm_DoedensHemmeligheder_1

Robert

Dødens Hemmeligheder 1

Hjelm

Hjelm

Dødens Hemmeligheder 1

male

1877_Hjelm_DoedensHemmeligheder_1.pdf

Robert Hjelm

dk

Dødens Hemmeligheder

Original Nutidsroman

n

gothic

Nyt Forlagsbureu

KB

Jeg har en mistanke om, at denne er skrevet under pseudonym. Roman delt i to filer; 2. del med KB-id: 130023480582

pdftxt

nan

nan

O

I. København. — London. — konsfanfinopel. Klokken er seks om eftermiddagen den første januar 1877. Med lige så megen præcision, som vi ser os i stand til at fastsætte det tidspunkt, hvorpå vor fortælling tager sin begyndelse, lige så meget er vi i forlegenhed med at bestemme stedet, hvor vor handling foregår. Man misforstå os ikke... vi er ingenlunde i forlegenhed med at bestemme og finde et sted, en skueplads for vor handling. Men denne foregår samtidig på tre forskellige steder på jordkloden... tre steder, der ligger hundreder og atter hundreder af mile bortfjærnede fra hverandre. Overskriften over nærværende kapitel siger, på hvilke tre punkter af den store jordklode det er, at handlingen i vor fortælling tager sin begyndelse. Det er London, konsfanfinopel og København, tre af Evropas største hovedstæder, som vi tænker på. I disse tre byer foregår der samtidig, netop på det tidspunkt, som vi ovenfor har nævnet- nemlig klokken seks om eftermiddagen den første januar 1877, tre ting, der står i den inderligste og mest uadskillelige forbindelse med hverandre. Tiltrods for de hundreder af mile, der danner den indbyrdes afstand mellem København, London og konsfanfinopel, er det dog, med vor fortælling for øje, som om en usynlig tråd knytter dem fast til hverandre... Som om en usynlig ring omslutter dem til et hele. Da vor pen ikke mægter samtidig at skildre, hvad der foregår på tre forskellige punkter af jordkloden... Og da vore læsere næppe har tre par øjne til samtidig at gøre sig bekendt med tre forskellige skildringer, må vi underkaste os successionens lov, det vil sige, efterhånden gå fra den ene af de tre store verdensbyer til den anden... og efterhånden fremstille det, der på samme tid foregår i hver enkelt af dem. Vi begynder med København. klokken er, for gentage det endnu en gang, seks om effermiddagen den første januar 1877. Det er råt og koldt — ikke en nordisk klingrende frost, men et uhyggeligt, trist vejr med fugtighed, regn og slud og en rå blæst. En tæt menneskemængde bølger, trods det lidet indbydende vejrlig gennem gaderne, thi det er nytårs dag, alle har fri... alle — eller så godt som alle — forretninger hviler. Der går en kone gennem gaderne. Det er en gammel kone... hendes hår er gråt... Hendes ansigt furet af rynker... Skikkelsen forover bøjet. Og det er tillige en fattig kone — at dømme i det mindste efter hendes hele ydre. Trækkene i hendes ansigt er magre og indfaldne... Udtrykket i det vidner om kamp, om sorg og bekymring. Hendes klædedragt er simpel og består kun af de mest uundværlige dele... et hullet tørklæde dækker hendes grå hoved... et tyndt og slidt shawl skal beskytte hende mod den gennemtrængende, råkolde blæst... Gadens fugtighed og regnvand siver ind gennem hullerne i hendes støvlesåler. Således ser den gamle kone ud. Hun bevæger sig på gaden, som om hun mener, at hendes fattige dragt ikke gør hende værdig til at færdes blandt de mange festligklædte mennesker inde på fortovet. vognene ruller hende så tæt forbi, at det hvert øjeblik ser ud, som om de ville køre hende over... Kuskene tilråber hende deres advarende „ Varsko! “... Deres piske knalder om hendes øren... Vognhjulene overstænker hende med gadens smuds... Fodgængerne steder til hende og puffer hende til siden. Den gamle kone ændser intet af alt dette... hun fortsætter så hurtig hun formår det sin gang gennem gaderne. Hun er kommen fra det afsides kvarter, der ligger mellem Vimmelskaftet og Gammel strand, og nu går hun gennem Købmagergade, tilsyneladende ud ad Nørrebro til. Hun har, som fortalt, ikke øje for hvad der foregår rundt omkring hende... hun synes kun optaget af sig selv og sine tanker. Udtrykketi hendes ansigt vidner om, at en tanke... En eneste, vægtig og alvorlig tanke beskæffiger hende helt og udelt... råder over alle hendes legemlige og „ sjælelige “ Evner. Det er den, der gør hende blind for de farer, hvormed de forbikørende vogne truer hende... den, der gør hende følesløs for de puf og stød, som fodgængerne tilføjer hende. Det er den, der bringer hendes øje til at stirre frem i mørket, gennem aftenens regn og slud... Det er den, der sår henoes fødder til at bevæge sig med en hurtighed, som man ikke skulle vente af hendes alder. Hun higer kun fremad... bestandig fremad mod det mål, hun har for sin gang. Hun når gennem Købmagergade og Frederiksborggade ud til Nørrebros søer. Her piller regnen stærkere ned... her får blæsten stærkere magt... den bringer hendes svage skikkelse til vakle frem og tilbage som et siv... den trænger ind gennem hullerne i hendes shawl og fylder det, som om det kunne være et sejl... den gennemisner hende med en råkold kulde. Men den gamle kone mærker det ikke... den tanke, der fylder hende, jager hende fremad... den giver hende kræfter til at stå mod vejret... hun higer fremad... bestandig fremad for at nå fil mål. R? - hr vi forlader København og går til London. Heller ikke der er vejret på denne nytårsdag tiltalende. En tæt og tyk tåge hviler over den kæmpestore verdensstad... den savner alt med sine luftige arme... Den hviler som en trykkende byrde over alle omgivelserne. Hvor er den dog ikke trist og melankolsk, denne tåge! Den virker nedstemmende både på legemer og på sindet... det er den, der er moder til den engelske nationalsygdom, som man kalder for „ 8xleeu^ dog — vi skal ikke færdes ude i tågen... vi begiver os ind i et hyggeligt og lunt værelse, hvor brændestykkerne knittrer og blusser i kaminen. Det er i city — det vil sige i den del af London, hvor den engelske forretningsverden har sine lokaler, sine kontorer og Magaziner. Her er det, at de uhyre transaktioner og omsætninger, der sætter hele verdensmarkedet i bevægelse, har deres hjemstavn og Arne. Her er det, at en fattig spekulant på en eneste dag bliver forvandlet til en rig millionær... eller at et gammelt handelshus, der om morgenen bliver taget god for hundrede tusinder, om aftenen ikke har en øres kredit. I dag er city imidlertid øde og tomt, kontorerne er lukkede, thi det er helligdag og forretningsfolkene befinde sig i deres hjem. Dog er der inderst inde i city, i en smal og krum gade, et kontor, fra hvis vinduer, der stråler lys ud. I kontoret opholder der sig en eneste person... En herre. Han sidder på en stol foran en pult. På denne ligger der en del papirer og breve, der synes at antyde, at Herren har beskæftiget sig med forretningsanliggender. For øjeblikket ligger papirene imidlertid urørte... Herren støtter albuen mod pullen, lader hovedet hvile i hånden og stirrer tankefuldt hen for sig. Hans pande er rynket... han grubler og spekulerer. Det er ikke hans forretninger, der beskæftiger ham... Han er langt borte fra dem... langt borte fra det sted, hvor han nu befinder sig. I kaminen knittrer der en lystig ild, der kaster et hyggeligt skær hen over kontoret. Det er stort og rummeligt, og alt tyder hen på velstand og rigdom. Herrens person og hele ydre indeholder den samme antydning. Han er ikke i sin første ungdom, men synes at være fem eller seks og tredive år gammel. Hans træk er smukke og regelmæssige, men blege og matte. Hans påklædning er elegant, fin og smagfuld i alle sine enkeltheder. Nogle kostbare ringe funkler på hans hvide fingre og en tyk, massiv guldkæde ligger hen over vesten. Der høres ingen anden lyd i kontoret end jldenknittren i kaminen. Det ene minut følger efter det andet... og bestandig sidder Herren i den samme stilling. Med et farer han op... han griber et af brevene, som ligger på pulten foran ham, og gør et forsøg på at læse det. det er også kun et forsøg... thi hans øjne har et udtryk, som om hans tanker er langt, langt borte fra papiret og dets indhold. Han har endnu ikke gennemløbet den første side, så kaster han brevet tilbage til dets plads på pulten... Han opgiver forsøget på at fæste sine tanker til dets indhold. Han rejser sig fra sin stol og begynder at gå rastløs op og ned ad gulvet... med armene på ryggen, med bøjet hoved. Man kan ikke tage fejl af det... det er en tanke... En eneste tanke, der beskæffiger ham... der optager ham helt og udelt. Og genstanden for denne tanke er langt bortfjaernet fra det sted, hvorpå han befinder sig... den ligger fjernt fra hans forretning og alle de interesser, der ellers beskæffiger ham. Hans hovede bøjer sig dybere og dybere under vægten af de tanker der gennemfarer det... hans skridt bliver hurtigere og hurtigere. Der forløber minutter... Kvarterer... og bestandig går Herren rastløs frem og tilbage i kontoret. Hr hhigen en sceneforandring... fra London til Konstantinopel. Mørket har sænket sig ned over halvmånens by, men luften er mild, frisk og venlig som en aften i Mai i vort nordiske klima. Scenen for det, vi nu vil fortælle, er ikke Pera, det europæiske kvarter af byen, men stambul, den egentlige tyrkiske del af Konstantinopel. Gaderne vrimler af mennesker, af alle farver og nationaliteter ' klædte i alverdens kostumer. De larmer, gestikulerer og taler i munden på hverandre. Det er en bevæget tid, et kritisk øjeblik, thi det tyrkiske riges fremtidsskæbne står jo på spil. I en afsides gade, der er snæver og malproper som de fleste gader i Konstantinopel, ligger den tyrkiske stormand, Abdul paschas palads. Det er dette, der er vort mål. Og i paladset begiver vi os atter til den afdeling, der så at sige er dets allerhelligste, nemlig til Abdul paschas harem. I et gemak i dette, ligger der en ung kvinde udstrakt på en divan. Luften dufter af de kostbareste røgelser... brogede tæpper bedækker gulvet... Møblementet er pragtfuldt, rigt og overdådigt... Atmosfæren i gemakket er sød, duftende, næsten vellystfuld at indånde. Den unge kvinde ligger magelig og yppig henstrakt på divanens silkehynder. Hun er lige kommen rilbage fra badet... et folderigt silkegevandt indhylder hendes legeme. den ene arm stikker frem af gevandtet... den er hvid som marmor... blød, rund og fyldig. Hendes albue hviler mod divanens hynder og hun bøjer hovedet i hånden. Med et tankefuldt blik ser hun frem for sig hendes friske, fugtige læber er halvt adskilte... hun drager sit vejr tungt og forbliver ubevægelig liggende i den samme yppige stilling. Hvor er hun dog ikke smuk, denne kvinde! Og hendes skønhed er af en Art, der er sjælden i Konstantinopel og i det hele taget i orienten. Det er ingen orientalsk kvinde med mørke, glødende øjne, sort hår, brunlig hudfarve og med den orientalske types skarpe træk. Hendes hår er blondt... Øjnene blå... og hendes hudfarve hvid og klar. Omridsene af hendes træk er bløde og bøjelige... Næsen lille og pikant. Hendes blik har ikke de orientalske kvinders brændende glød... det er mere blidt og har tillige et let anstrøg af melankoli. Og netop i dette øjeblik ligger der en forunderlig dyb melankoli i det. Hun stirrer tankefuldt hen for sig... hendes blik bliver mere og mere smerteligt og melankolsk... det ser undertiden ud, som om hendes smukke blå øjne bedugges af tårer. Hendes tanker dvæler ikke på dette sted... de er langt borte fra haremet og al den orientalske luksus og pragt, der omgiver hende. Hendes blik hviler på nogle pragtfulde tropiske planter, der står på et blomsterbord, men hun ser dem alligevel ikke... hun indånder, uden at lægge mærke til det, den føde, duftende vellugt, der fylder værelset... alle hendes evner og sandser er optagen af en eneste tanke. Hnn rører ikke et lem... hun ligger ubevægelig i den samme yppige stilling. Hnn synes at have glemt sig selv og sine omgivelser... Glemt dem for den tanke, hun forfølger. De tre scener, som vi nu har skildret, foregår alle samtidigt, på det samme tidspunkt, nemlig den første januar 1877, klokken seks om eftermiddagen. Netop da kæmper den fattige kone sig frem gennem regnen og rusken på Københavns gader... Netop da spadserer den rige forretningsmand i city rastløs frem og tilbage i sit kontor... og netop da ligger den unge kvinde i Abdul paschas harem udstrakt på sin divan. Og det er den samme tanke, der optager dem alle tre. Den fattige kone på Københavns gader, forretningsmanden i Londons city og kvinden i den tyrkiste stormands harem har, hvor forskellige end deres ydre livsvilkår er, i dette øjeblik en tanke tilfælleds. Denne tanke er som en usynlig telegraftråd, der forbinder London, København og Konstantinopel... Den sætter, trods de hundreder og atter hundreder af mile, der ligger mellem dem, disse tre mennesker i en så nøje^ og inderlig forbindelse, som om de i dette øjeblik befandt sig samlede på et sted. Hvad erdet for en forunderlig tanke, der reducerer afstand og sted til intet? Hvad er det for en forunderlig tanke, der optager den fattige kone på Københavns gader, den rige forretningsmand i Londons city og den smukke kvinde i den tyrkiske paschas harem? Indeholder den en hemmelighed? Måske en „ Dødens hemmelighed “? Det følgende vil afgøre det. i. Herskerinden og slaven. Vi vender tilbage til den smukke slavinde, der efter badet hviler sine yppige former på divanen i Abdul paschas harem. Derfor glemmer vi dog ingenlunde den fattige kone, der på Københavns gader kæmper sig frem gennem regn og slud, eller den rige forretningsmand, der rastløs strider frem og tilbage i sit kontor i Londons city. Vi kommer siden tilbage til dem... men foreløbig viser vi repræsentanten for det smukke køn den opmærksomhed, at vi først beskæftiger os med hende. Der var forløben et kvarters tid... der herskede den samme stilhed og ro i gemakket. med et rejste den unge kvinde sig op fra sin liggende stilling. Hun strakte sin runde, hvide arm ud og tog en guitar, der stod lænet mod divanen. Det var en kostbar guitar, prydet med ædle stene. Hun rejste sig halvt op, tog guitaren mellem sine arme og anslog nogle akkorder på dens strenge. Derpå åbnede hun sine læber og begyndte at synge. Hendes stemme var klar og ren, med en forunderlig blød, sympathetisk klang. Det var en blød, smæltende, melankolsk Melodi... Vuggende, dæmpet som bølgernes skvulpen mod kysten en stille sommeraften. Sangens ord tilhørte ikke d-t tyrkiske sprog med dets hårde strubelyde. Det var heller ikke det spanske eller italienske sprogs velklingende, sonore vokallyde eller det fransfe sprogs elegante næsetoner. Sangen lød i et andet sprog med forunderlig bløde og blide lyde, der stod i god overensstemmelse med dens dæmpede melankoli. Det var dansk... en blød, smæltende, dansf sang i moll, som den unge kvinde foredrog. Hun gik helt og udelt op i sin sang... hendes smukke ansigt blev mere og mere melankolsk... hendes blå øjne stirrede fremad med et tankefuldt, dugget blik. Hun syntes under sin sang at glemme alf rundt omkring sig... alle sine omgivelser, i og dog foregik der i disse nu to ting, der måske kunne have været hendes opmærksomhed værd. På en lille skammel af fløjl, der stod i gemakket, sad der et levende væsen. Det var en abekat. En lille fyr, knap en halv alen høj, med kloge, spillende, livlige, mørke øjne. Den var iført en spraglet officersuniform og ved siden havde den en krum tyrkisk sabel en miniature. Medens den unge kvinde lå på divanen, havde den siddet ubevægelig på hug på skammelen. Den sov tilsyneladende, thi dens små, mørke øjne var lukkede. Af oq til åbnede den dem dog og så hen til sin unge herskerinde. Der var noget forunderligt i dens blik... noget forunderligt glødende, funklende, lidenskabeligt og — vi fristes til al sige — næsten menneskeligt. Ved den første lyd fra guitaren... ved de første toner af den unge kvindes sang for den op og satte med et eneste let, behændigt Spring fra skammelen hen på divanen. Der blev den siddende og fulgte den unge kvindes sang med den mest levende og udtryksfulde opmærksomhed. Dens ansigt fik et melankolsk præg... den lukkede sine øjne sværmerisk halvt til... og fulgte med sit lille hoved sangens lakt. Det var ejendommeligt syn... men den unge kvinde bemærkede det slet ikke... hun gik som fortalt helt og udelt op i sin sang. Denne havde foruden aben fået en anden tilhører. Indgangen til gemakket dannedes af nogle tykke, folderige tæpper. I det øjeblik, da den unge kvinde begyndte sin sang, drog en hånd disse til siden... der viste sig et menneskeligt hovede og derefter en menneskelig krop. Det var et ejendommeligt hovede. Håret var tæt afklippet... Farven brunlig, trækkene magre og matte. Det mest ejendommelige var dog øjnene, de var mørkeblå, deres blik var sløvt, uden glans og liv, næsten ligesom udstukket... man fristedes til at kalde det idiotisk. Den til hovedet hørende krop var i besiddelse af en vis fylde, men syntes alligevel, at dømme efter den slappe, indolente holdning, at være kraftesløs og muflelsvag. Et eneste blik på denne mand var tilstrækkelig til at sige, hvilken post han beklædte i haremet. Det var en eunuch... en gilding... en af diss * væsener, der bruges til at bevogte og opvarte kvinderne i de tyrkiske haremer. Efter sit ydre var han mand... og dog var han ikke mand, for så vidt man ikke kan kalde den således, der er uden lidenskaber og kraft, uden varme og livsfylde, uden drifter og tilbøjeligheder. Man kunne fristes til at kalde en sådan skabning et kompleks af kød og blod, samlet efter mandens billede. Eun uchen forblev ubevægelig stående, med tæppe skudt til sden... øjensynlig lyttende efter den smukke kvindes s ang. Efterhånden som sangen skred fremad, foregik der en forandring med ham... en besynderlig for andrinq. Blodet flød op i hans brune kinder... Trækkene abtc deres mathed og sløvhed... hans blik fik liv... Det var ikke længere ligegyldigt og søvnigt, men glandsfuldt, fyrigt og lidenskabeligt. Samtidig syntes hans krop at rejse sig-i vejret... Hans holdning tabte sin jndolens og slaphed... han syntes på en gang at blive kraftfuld og muflelstærk. Ingen, der nu havde set ham, ville have antaget ham for en gilding... det eneste, der erindrede om det, var den dragt, han var iført. At dømme efter det indtryk, som den unge kvindes sang frembragte på hendes to tilhørere, syntes der næsten at være en trolddomsagtig magt i den. Den syntes at give dyret menneskelige følelser... Og den syntes at vække hos eunuchen lidenskaber og stemninger, der nu måtte være hans natur aldeles fremmede. Efter nogle minutters forløb forstummede den unge kvindes sang. Hun lod guitaren glide ud af sin hånd, ned på gulvets bløde tæpper... og selv kastede hun sig tilbage på divanen i sin tidligere yppige stilling. Aben åbnede sine øjne og så på hende med sine lidenskabelige øjne. Eunuchen forblev stående med tæppet draget til siden... hans ansigt blev igen mat og indolent... Blikket tabte sin glød... hans krop sank ligesom sammen. Han var igen den sløve, indolente, lidenskabsløse gilding. Efter « nogle øjeblikkes forløb trådte han ind i gemakket og nærmede sig med langsomme, flæbende skridt til divanen. Den unge kvinde mærkede ikke hans komme, eller ændsede det i ethvert tilfælde ikke. Ved divanen standsede han, lagde efter orientalsk vis sine arme over kors over brystet og bøjede sig dybt. — herskerinde, sagde han i det tyrkiske sprog, er det din slave tilladt at nærme sig. Ved lyden af hans stemme for hun let sammen. Hun rejste sig dog ikke op... hun svarede ham ikke, men strakte tavs sin hvide hånd ud imod ham. Han greb den og trykkede den til sine læber... Og atter syntes han ikke mere at være eunuch, men en fyrig, lidenskabelig mand. I samme øjeblik, som slaven trykkede den unge kvindes hånd til sine læber, hørtes der en uartikuleret lyd, der havde lighed med et vredt skrig eller en arrig hvæsen. Den kom fra aben. Ved synet af gildingen fortrak den sit ansigt, og dens blik blev hadefuldt og forbitret. Da han kyssede hendes hånd, udstødte den hin uartikulerede lyd og for med et funklende blik frem imod eunuchen. Den gjorde samtidig en bevægelse med hånden, som om den ville drage sin sabel ud af skeden. Den unge kvinde rejste sig hurtig op og så med et vredt blik på aben. Hun greb sin vifte, der lå på hynden ved siden af hende, og slog den over ansigtet med den. — bort med dig, iakobo, sagde hun, har jeg ikke sagt drg ofte nok, at jeg ikke vil vide af dig her... Og at jeg ikke vil vide noget af dine skrig... bort! Iakobo sprang forskrækket afsted og satte med et behændigt Spring op på rammen af et stort spejl, der hang på den ene væg. Der blev den siddende under det følgende optrin og iagttog med et hadefuldt, af vrede funklende blik eunuchen. — det næsvise dyr, sagde unge kvinde, det forårsager altid forstyrrelse og uro. — Jakobo synes at hade mig, svarede eunuchen, og dog har jeg aldrig gjort den noget... men jeg kunne fristes til at tro, at den er jaloux på mig. Han ledsagede sine ord med et funklende blik på den unge kvinde. — jaloux på dig, gentog hun, og hvorfor, Alexandras? — fordi den ved, at jeg elsker dig, emelyi han greb igen hendes hånd og trykkede den til sine læber. Hun lod ham beholde den... hun gjorde intet forsøg på at drage den til sig. Der opstod nogle øjeblikkes tavshed. Så vendte den unge kvinde sig om imod ham, så med sine smukke blå øjne på ham og sagde: — er alt i orden... vil det kunne ske i nat? De tidligere replikker, som de havde vekslet, havde de fremført i det tyrkiske sprog. Men det sidste spørgsmål fremførte den unge kvinde i det samme sprog, hvori hun nylig havde sunget. — alt er beredt, Emely, svarede gildingen i det samme sprog, endnu i nat håber jeg, at vi begge skal blive fri for det utålelige slaveri, der tynger på vore skuldre. Hendes blik lyste af glæde. — det er på tiden, Alexander, sagde hun, jeg kan ikke udholde det længere... denne tyrk, som man har solgt mig til, bliver mig dag for dag mere og mere forhadt og modbydelig... hans kærlighed dræber mig... havde du ikke åbnet mig en udvej til frelse, måtte jeg have taget min tilflugt til den sidste fortvivlede udvej... Hun standsede pludselig. — den sidste, fortvivlede udvej? gentog han. — jeg har aldrig sagt dig det, Alexander, men nu skal du få det at vide... seer du denne? Hun fremtog fra sit gevandt en ganske lille flakon af funklende Krystal., den indeholdt en klar væske. Han så spørgende på flakonen. — deler, vedblev hun, gift... en stærk, dræbende gift... en dråbe af den på et menneskes læber, og han er død i samme øjeblik. — Emilie, hvor har du fået den gift fra? — her i haremet, af en af Paschaens andre favoritinder—en stakkels pige, ver er lige så ulykkelig wm jeg. — lad mig få denne gift, Emilie. han strakte sin hånd frem... men hun lod flakonen forsvinde indenfor sit gevandt. — nej, Alexander, du får den ikke... den skal være min sidste frelser i nøden. — den er for farlig for dig at være i besiddelse af... og nu har du jo desuden ingen brug for den. — jeg håber det ikke, Alexander, takket være dit mod og opofrelse... men man ved jo ikke, hvad der endnu kan ske... vor flugt kan mislykkes... Han hævede stolt sit hoved... med en kraft, en værdighed, som man ikke skulle have tiltroet en gilding. — den skal ikke mislykkes, Emilie... jeg vil vove mit liv, for at frelse dig. — tak, Alexander, jeg ved det... hvormed skal jeg gengælde dig din opofrelse... al den fare, du har udsat dig for, for min skyld. — du spørger, Emilie, ved du det da ikke... Ved du ikke, at jeg elsker dig? Din kærlighed er den løn, jeg forlanger... og den vil du stænke mig, når vi er borte fra dette ulykkelige sted... ikke sandt, Emilie? Han sank på knæ for hende og så på hende med et bedende blik, medens han knugede hendes hånd inden i sin. Hnn slog sine øjne ned, men hun svarede ham ikke. Efter et øjebliks tavshed sagde hun med dæmpet stemme: — vogt dig, Alexander, knæl ikke for mig... Du ved, at jeg hve t sekund kan vente ham, min tyran... Og overrasker han os, da er det ude både med dig og mig. Næppe var disse ord over hendes læber, før der bag tæpperne, der dannede indgangen til gemakket, lød hurtige, dæmpede skridt. I et nu sprang eunuchen op... og Emilie kastede sig tilbage på divanen. I samme øjeblik blev tæpperne draget til siden og en mand trådte ind i gemakket. Iii. En tyran. Emilies og Alexanders bevægelser havde vel været lynsnare, men den mand, der nu trådte ind i gemakket, havde nærmet sig så hurtigt og uventet, at de ikke ganske kunne undgå ham... han så eunuchen fare op fra sin knælende stilling og Emilie kaste sig tilbage på divanen. Han standsede midt gemakket og så med et slrængt og mistænksomt blik afvekslende fra ^den ene til den anden. Det var en mand på hen ved et halvhundrede år, kraftig og svært bygget. Han var en fuldendt orientalsk type... med mørke øjne, sort hår, ørnenæse, en dunkel hudfarve. Et stort, kraftigt skæg dækkede en del af hans ansigt. han var iført en militær løbefrakke, på hvis bryst der sad nogle kors og ordensbånd. En fez * ) bedækkede hans hovede. Det var Abdul pascha, paladsets herre... Emilies tyran, som hun kaldte ham. I det øjeblik, han trådte ind, hørtes atter jakcbos uartikulerede skrig. Denne gang udtrykte det imidlertid ikke vrede, men snarere en ondskabsfuld og skadefro glæde. Den sprang samtidig fra spejlet ned på gulvet og indtog med værdighed og militær holdning en cpretstående stilling. Eunuchen bøjede sig med korslagte arme næsten helt ned til gulvet. Aldrig havde han set så sløv, dorsk, indolent og lidenskabsløs ud som i dette øjeblik. Munden stød sig dumt og dorsk frem... Øjenlågene syntes i begreb med al lukke sig over de udtryksløse øjne... hans holdning var slap og kraftesløs. Emilie legede med et kostbart vånd, der sad om hendes ene arm. I nogle øjeblikke så Abdul pascha i tavshed på dem begge. Men derpå brød han løs: — ved Allah! Hvad betyder dette! Tror jeg ikke, al denne hund af en eunuch knælede ned for sin her * ) tyrkisk hue. skerindes fod. Lå du ikke i denne stilling, da jeg trådte ind... Tal, slave! Han så med et vredt, foragtende blik til eunuchen, der bestandig bøjede sig foran ham med korslagte arme. Med tykt og langsomt mæle, der stod i grel modsætning til hans tidligere lette og velklingende sprog, svarede Alexander: — herre, dine øjnes lys har ikke bedraget-dig... jeg knælede ned for min herskerinde for at række hende den guitar, som ligger der på gulvet. Han ledsagede sine ord med et blik på Emilies guitar, som lå på gulvet foran divanen. Det strenge og mistænksomme udtryk hvilede stændig over Abdul paschas ansigt. — ved profetens skæg, sagde han, hvorfor for du ved min indtrædelse op, som om en slange havde stukket dig i hælene... tal, slave, jeg vil vide det! — herre, svarede Alexander med sit langsomme og tykke mæle, din slave skal sige dig sandheden... Din slave for op for at vise din nærværelse den hyldest og ærbødighed, som jeg skylder den... jeg rejste mig for al stå foran dig fem din ydmyge, underdanige slave, beredt til at adlyde enhver befaling, som dine læber måtte værdige at give mig. Han krummede sig ved disse ord endnu dybere for Paschaen. Dennes rynkede øjenbryn fjernede sig noget fra hinanden. — men hvorfor stiftede du og din herskerinde ord sammen i dette fremmede, barbariske sprog, som ingen i Konstantinopel forstår? Er det sprog, som den store profets tilbedere tager på deres tunge, måske ikke godt nok for dig, hund af en eunuch? Inden Alexander kunne svare, tog Emilie ordet. Hun havde imidlertid rejst sig op fra sin liggende stilling og sad nu, på orientalsk vis, på divanen med benene over kors. -—herre og Heister, sagde hun, der gør du både Alexander og mig uret. Har du ikke selv gjort ham til min yndlingsslave, fordi han kunne tale med mig i det sprog, der er mig kærest af alle, fordi det er mit modersmål? Skulle han ikke være om mig, fordi ban af denne grund kunne være mig til trøst og opmuntring og glæde? Denne slave var en gave, som du stænkede mig... fortryder du nu din godhed, herre? — det er sandhed, du taler, Emilie, svarede Paschaen, den fremmede doktor fra det fjerne land, der ved sin kunst en gang frelste mit liv, kendte en græst gilding, der også forstod og talte dit modersmål. Efter hans råd stænkede jeg dig gildingen til slave, for at han kunne være dig til den opmuntring, som du den gang trængte til. Men nu er det anderledes... nu er du kendt med forholdene i mit harem... Det er dit hjem... nu behøver du og gildingen ikke mere at tale det fremmede sprog... jeg ønsker ikke, at der glider ord over din eller andres tunge, som jeg ikke forstår. Der lå en despotisk, tyrannisk tanke bag ved hans sidste replik. Alt, hvad han ikke kendte, som han ikke forstod sig på, det måtte med det samme være dødsdømt. I en tone, der på en gang havde et anstrøg både af let ironi og let koketteri, svarede Emely: — ja, men herre, du kan jo lære det fremmede sprog... din slavinde vil med glæde gøre dig bekendt med det. Hendes koketteri klædte hende så uforligneligt; hun var så smuk i dette øjeblik, at Abdul pascha ikke kunne blive vred over, at hun så godt som tillod sig at drive skæmt med ham. Han trak sig i skægget og svarede med sin sædvanlige værdighed: — en muselmand nedlader sig ikke til at lære fremmede barbarers sprog... hans eget er ham nok. — således tænker man ikke i den øvrige verden, svarede Emely, der stiger netop en mands værdighed og anseelse, når han tilegner sig kundskaber. Abdul pascha trak noget utålmodigt på skuldrene. — du taler ufornuftigt og uforstandigt, som kvinder plejer at gøre det. Men lad os ikke mere opholde os ved dette emne. han vendte sig om til eunuchen, der bestandig stod i fin bøjede, underdanige stilling. — eunuch, sagde han til ham, jeg vil tro, at dine læber har talt sandhed... at du kun knælede før din herskerinde før at række hende hint instrument... og at i i det fremmede mål kun talte om ting, som ethvert, altså også mit øre måtte forstå. — forsvind nu, slave, og vis dig ikke, før der bliver kaldt på dig... jeg vil være ene med din herskerinde. Emely åndede lettere ved disse ord... Faren syntes at være overstået... Paschaens mistanke var fjærnet. Eunnchen bøjede sig endnu en gang dybt for sin herre. Derpå gik han med sine langsomme, indolente skridt henimod gemakkets udgang. Også han åndede friere ved tanken om, at Paschaen havde ladet sig føre bag lyset dog — faren var ikke overstået endnu... inden han nåde de tæpper, der dannede gemakkets udgang, viste den sig på ny og det fra en side, som man mindst skulle have ventet den fra. Denne gang kom faren fra — iakobo — fra aben. Den havde under hele det foregående optrin stået oprejst foran Paschaen i sin stive, militære stilling der klædte den så pudsigt. Den havde med en interesse og en spænding, som man ikke kunne tage fejl af, fulgt alle enkelthederne i den foregående scene... den havde lyttet til enhver replik, ethvert ord, med en opmærksomhed, som om den forstod det hele. Da eunnchen syntes at skulle gå af med sejren, fordrejede den sit lille ansigt i skuffet forventning, vrede, raseri og had. Det så på en gang stygt og tillige komisk ud. Men da Alexander gik hen imod gemakkets udgang for at bortfjærne sig, tog iakobo en pludselig beslutning. Den udstødte sit uartikulerede skrig og sprang hen foran ham, i det den samtidig drog sin lille, krumme tyrkiske sabel ud af skeden. Den så forbitret og hadefuld ud, som om den ville fare løs på eunuchen. Med forundring var Abdul pascha vidne til dette optrin. Alexander standsede uvilkårligt, idet iakobo spærrede ham vejen... Emely så med uro på aben. Hun kaldte den ved navn... men den syntes ikke at høre hendes stemme... den blev stående på fin post, øjensynlig fast b slutlet på ikke at tillade, at eunuchen bortfjcernede sig. — hvad betyder dette, spurgte Abdul pascha, hvad går der af iakobo? Inden Emely eller Alexander kunne tage ordet, svarede aben på sin vis for dem. den pegede med sin lille sabel først på Alexander og derefter på Emely. Derpå strakte den sin hånd frem, bøjede sig ned over den og kyssede den flere gange. Meningen ' med abens gebærder var tydelig nok. Den fortalte, i fingersproget, om vi så må sige, at eunuchen havde kysset sin herskerindes hånd. Paschaens mørke øjne lynede. Han forstod den anklage, som Jakobo rejste. — ved Allah, sagde han, dette kan ikke misforstås... Slavinde, du har vovet at lade denne usle eunuchs læber berøre og tilsmudse din hånd! Hans øjne lynede... Blodet flød op i hans mørke kinder... al den mistanke, han tidligere havde næret, var nu vågnet med forøget styrke hos ham. Emely var blegere end sædvanlig, men hun så iøvrigt rolig ud. — herre, svarede hun, tager du hensyn til et dyr... en tåbelig abe... — mennesket er den eneste skabning, som lyver... Dyret har det ikke i sin magt... og derfor tror jeg det, som Jakobo på sin vis har fortalt mig. Og hvilket vidnesbyrd behøver jeg desuden... Du tager denne hnnd af en eunuch i forsvar... Du elsker ham altså, så unaturligt det end lyder... han må dø, denne slave, på hvem du har kastet dine øjne! Han stak hånden inden for sin frakke og fremtog en lille, elegant dolk med et blinkende skarpt blad. han hævede den i vejret og trådte hen til Alexander, der stod i sin sædvanlige bøjede og ydmye stilling. Intet syntes at kunne frelse eunuchen fra Paschaens dolk. Tyrken var i dette øjeblik et

1886_Budde_DoedensGudsoen

Leopold

Dødens Gudsøn

Budde

Budde

Doedens Gudsoen

male

1886_Budde_DoedensGudsoen.pdf

Leopold

Budde

dk

Dødens Gudsøn

y

roman

Schønberg

KB

pdftxt

nan

nan

O

Dødens hemmelighed. Der var en lille dreng, som fik døden til gudfader. Det var egentlig ikke sådan bestemt fra familiens side, men døden havde bestemt det, og han har et eget greb på at sætte igennem, hvad han vil. Det kom ganske naturlig og gik således til. Den lille • dreng lå i sin vugge, rød og rund, sovende mere end vågende, og døden stirrede ned på ham med sine store, tomme øjenhuler, der altid stod vidt åbne. Det havde de let ved, for der var hverken noget at lukke med eller lukke for, så vidt man kunne skønne. Den lille dreng var nylig kommen, lige smuttet ind ad døren til livet, men døden var gammel på pladsen, for han har ærende alle vegne og må være både her og der, så gammel han er. Den lille dreng var den unge skolemesters og hans hustrus førstefødte, skatten i deres hus, og dette var just deres hus, derfor var han der, og døden var tilstede som gammel ven af familien. Den plads havde han, og den beholdt han, men det kostede mere end én kamp at forsvare den. / på skolemesterens sovekammervæg havde døden sin plads midt i et stort gammelt billede. Som en kæmpe mellem småpuslinger stod han der med de store, sorte øjne, der så’ ud, som om de kunne trænge ind i jordens hemmeligste afkroge og søge hans bytte ud, og med den underlig leende, åbne mund så tæt besat med skinnende hvide tænder, som om den var rede til at fortære alle ting og aldrig blive mæt. Højt ragede hans nøgne benrad op over alle de andre figurer, og knokkelarmene med leen krystet mellem de tynde, lange fingre var strakt ud over livets brogede vrimmel foran ham. Mellem åbne grave legede børn i jublende klynge, der dansede ynglinger og unge piger med blomster i hat og på hår, mænd og kvinder stredes med ivrige miner om guldkorn, der funklede i muldet, og gamle folk strakte begærlig de rystende hænder ud efter lokkende frugter på grene, der hang ludende ud over gravene. Tæt foran dødens fødder sank en olding og en ung pige i graven. Med gru i sit ansigt stirrede den gamle ned i den, men den unge pige så’ opad, og et smil af lykkelig forundring gled over de rene, fromme træk. Og bag efter døden fulgte et tog af blege, blodløse skikkelser med lukkede øjne, unge og gamle. Mænd og kvinder, hoved ved hoved, mindre og mindre, til de svandt som en tåge i det fjærne. Det så’ ud, som løftede en usynlig magt dem op over jorden og bar dem stille frem i hans spor som et stigende sørgetog, der aldrig fik ende. » Der kommer en høstmand og tage r dig, » O menneskebarn, forvar dig! » Tør ej du i øjet ham skue, » Da må du for hannem vel grue, » Dog haver en skat han inde, » Og hvo, som søger, skal finde! « Sådan stod der med gammeldags, snirklede bogstaver skrevet under billedet. Det lød kønt nok, men hyggelig var døden alligevel ikke at se til. Det fandt også alle de fornuftige folk i den lille landsby, da han pludselig dukkede op over dem og som en opskræmmende ånd fra fremmede verdner drog ind igennem deres gode, jævne hverdagsliv. Hvor kom han også fra? Ja, hvor kommer alle sådanne sære gamle billeder fra? Hvilken menneskesjæl gik og bar lønlig på deres tanker, indtil den fik trang til at give dem udtryk? Hvilken famlende hånd gav dem en ufuldkommen og. dog underlig gribende form? Ingen véd det, det er, som kom de dumpende ned fra himlen, og sådan netop kom også døden til den lille landsby. Skolemesteren havde været fra by for at begrave sin moder — længe havde hans fader ventet hende på kirkegården — og han agede i by igen med hele sin fædrene og mødrene arv i favnen. Det kunne han, for døden var alt, hvad fader og moder havde haft at efterlade ham. Med foden på skolemesterens knæ og båren i hans arme drog han ind i byen, og da dens godtroende beboere nysgerrig samlede sig om vognen for at tage arven i øjesyn, stirrede kun dødens eget billede ned på dem og gjorde dem sært ilde til mode. ' for ganske vist vare heller ikke de ubekendte med døden, og fra tid til anden plejede han at gæste deres som andre landsbyer, men de vare vante til at se ham komme og forsvinde som en skikkelig og ordentlig person, der ingen unødvendig alarm gjorde. Sømmelig af udseende, ledsaget af et par kønne, blidt inddyssende ord, sindig og adstadig i sit væsen, plejede han at trække afsted med dem, der nu engang vare færdige med livet, og resten voldte han ikke nogen større uro, end at de bagefter kunne gøre sig tilgode med et lille gilde og sove lige sødelig ind ovenpå. Hvad lignede det da nu, at han sådan pludselig kom farende ind over dem i al sin gyselige nøgenhed? Det så’ jo ud, som om et spottende smil gled hen over hans brede kindben og gnistrende hvide tænder, idet han så’ ned på dem, • og mørket selv stirrede truende ud af hans øjenhuler efter dem. Ud over det alt sammen var der bredt en rystende alvor, som ikke var til at vise fra sig, og en inderlig bedrøvelse gemte sig bagved og gjorde dem det trangt om hjertet, førend de selv vidste af det. Nej, sådan havde de aldrig før set døden, og sådan kunne de slet ikke lide ham! Men skolemesteren hængte billedet op i sit sovekammer og gav det en hædersplads, hvor han kunne have det for øje både morgen og aften. Byens folk holdt ellers meget af deres unge skolemester, og det fortjente han, men hvor han kunne falde på at vælge sig sådan en sovekammerat, det kunne de for deres liv ikke begribe, og hvad de ikke kunne 9 begribe, det vare de også sikre på, der var noget djævelskab i. Og ganske rigtig kom det ud, fra en eller anden kant, at det var rent kattolsk, og sådant et dødningehoved plejede just de rigtige gamle katholiker at mure sig inde med i deres huler og klostre. Da blev de gode folk hede om ørene, for det var jo ingen spøg, om skolemesteren gik hen og gjorde hele byens kære ungdom kattolsk i hovedet, og de begyndte alvorlig at tænke på midler derimod. Og således fik døden hele landsbyen imod sig, og med hver dag, der gik, blev den mere og mere opsat på at drive ham ud fra sine enemærker. Hele landsbyen var det nu dog alligevel ikke, for graver-jens holdt med døden, og det var, hvad man kunne vente af ham. Dels kunne graver-jens altid godt lide at være af modsat mening af alle de andre folk i byen, og dels havde også han en hel del med døden at bestille og omgikkes ham daglig. Anden omgang havde han egentlig heller ikke, og den var at kende på ham. Han ringede byens kirkeklokke, gravede dens grave og holdt dens kirkegård i orden, og i den bestilling var han bleven så gammel, at selv de gamle havde ondt ved at huske den tid, da han ikke havde haft den. Men døden selv var ikke mere sikker, end graver-jens var i alt, hvad der angik bestillingen. Hver morgen, når hans korte, hurtige trin — det var som et halvt løb — klaprede hen overvejen ad kirkegården til, vidste byen, hvad klokken var slået, og den kunne godt stille uret derefter, så bestemt var det. Dagen igennem puslede han mellem gravene og holdt hævd over kirkegården med en ubønhørlig mine, som om han vogtede på sit eget og var til sinds at forsvare det, og en ny grav klappede han til med bister tilfredshed, som om han ville sige: » Der fangede jeg dig, og her bliver du i en tæller også op. « langsomt, men sikkert samlede han således til bunke på kirkegaården år efter år, men ham selv lod døden til at ville gå forbi. Jo mere hans skikkelse svandt ind til sener og ben, desto, fastere så’ den ud, jo tættere huden rynkede sig over hans ansigt, desto sejere syntes den at blive. Landsbyens folk havde det ikke stærkt med fornemmelser, men somme tider kom det dem alligevel for, Io som om han og døden havde det sådan lidt imellem sig, og graver-jens gik omkring iblandt dem med et udseende, som om han var fast bestemt på at begrave dem alle sammen, en for en, og det holdt de ikke af. Og det var underligt, som han havde lyst til at færdes mellem gravene netop på de tider, da skikkelige folk helst ville være så langt borte fra dem, som de kunne. Langt ud på aftenen, når mørket var faldet på, kunne en dirrende stemme stige op af en eller anden halvfærdig grav og synge: » Jeg graver, og jeg graver, » Og hvem skal vel afsted? » Det skal de tykke maver » Og stive nakker med! » Jeg graver og jeg graver, » Og hvem skal så afsted? » De trinde og de magre, » De grimme og de fagre, » De grove og de fine » Er alle sammen mine, » Skal alle sammen med!* men når byens folk kom forbi kirkegården og hørte det, blev deres gang gerne lidt hurtigere, og de gav helst afkald på at høre sangen til ende'. Den kom dem for som klangen af ét genfærds røst, der havde bud med også til dem, og det holdt de heller ikke af. Følgen af det alt sammen var, at byens folk holdt ikke synderlig af Jens, og Jens holdt ikke synderlig af byens folk, og de gik helst hver til sin side af den fælles alfare vej. Udenfor kirkegården lå det store gadekær, som byen var lidt stolt af, og på den anden side af gadekæret lå Jens’s hus. Huset var stort nok og så’ også ud til at være et godt hus, men selv boede han altid i et lille hul i den ene ende af det. Resten stod til stads, som det hedder, men der var aldrig nogen, som fik stadsen at se. Det blev fortalt, at hvor gammel og sær og utilgængelig Jens nu også var, så havde han engang været ung og mild og glad og tænkt på at gifte sig og det var ' endda med byens allerkjønneste pige den gang. Huset var i stand og pyntet op som for en prinsesse, men prinsessen fik nykker og ville hellere have en anden, og ham tog hun. Så havde Jens lukket af for hele stadsen, muret sig inde i sit hul og slået sig på kirkegården, og nu var han en gammel, sær og utilgængelig lille mand, og det havde han været i mange år. Men prinsessen var bleven en affældig enke med rindende øjne og sad på aftægt i en kakkelovnskrog i en af byens udflyttergårde. sådan blev det fortalt, og utroligt er det ikke, -for man har hørt så galt før. Men selv sagde graver-jens, at en har ikke fred længer, end ens nabo vil, og derfor er det rådeligst ingen nabo at have, og deri kunne han have ret. For resten tog han aldrig mod hjælp af nogen, for den, der holder sig for sig selv, kommer ingen for nær, sagde han, og deri kunne han også have ret. Men det havde han let ved at sige, mente folk, for penge havde han efter forældrene, flere havde han tjent, og ingen havde han brugt, så noget måtte der være på kistebunden. Det sagde han aldrig et ord til, og deri kunne han igen have ret. » Pas på! Det går aldrig rigtig til med den skolemester! « sagde byens fornuftige folk. » Døden skal man gå af vejen for og ikke gå og kikke efter, så har han ingen magt. « » Skolemesteren er den klogeste mand, jeg har hørt sige af i lang tid! « sagde graver-jens. Fra den tid fik han ærender til skolen, som han før aldrig havde haft, og folk undrede sig over, at han lige med et fik lyst til at høre skolemesterens mening både om det ene og det andet, for det havde ikke været hans vane. Mange ord var han ikke af, men ved de lejligheder var det dog altid nok til, at det gamle billede til sidst kom på tale, og skolemesteren og han gik ind for at se på det. Og han så’ på døden, som han havde omgåedes i så mange år, og han kunne ikke blive færdig med at se på ham, for han syntes, at der var så meget hos ham, som han aldrig før havde set eller vidst. Det var, som lidt af hans sikkerhed blev borte lige over for den store mester selv. » Det var et sandt ord! « sagde han, da han første gang stod foran billedet, ganske, som om det havde talt til ham. » Der går de og tosser om og tykkes godt om sig selv, lige som der ikke var grave nok til at putte al deres storhed i! « » Og al gammel stivsindethed med! « føjede skolemesteren til og lagde hånden på hans skulder. Jens så’ hastig op, men det ansigt, han mødte, var så åbent og venligt, at han slog sine øjne ned igen og tav. Han så’ lidt' på døden igen og gik betænksom bort. Dagen efter havde han igen ærende til skolen, og det endte igen med, at han og skolei mesteren gik ind og stod foran døden. » Det kan være godt alligevel, at der er en, som er deres mester, både de store og de små. Ellers var der kanske dem, der blev for store på det endda! « sagde graver-jens og skottede op til skolemesteren for at se, om han kunne sige imod. Men det tænkte skolemesteren ikke på. » I har ret, Jens! « sagde han og nikkede mildt dertil. » Den lærdom trænger både i og jeg til. « Graver-jens gik betænksom bort igen, og heller ikke den gang havde han noget at svare. Og sådan gik han og kom tilbage, og sådan mødtes han og skolemesteren og døden, og sådan talte de to om den tredie, til folk begyndte at undre sig over, at skolemesterens venlige stemme havde afløst de stygge sange og ikke så sjælden blandede sig med graver-jens’s dirrende røst inde på kirkegården. Det var næsten som en trolddom, syntes de, at dødens billede havde den magt, og de begyndte at føle lidt respekt for det. Dog var det vist et spørgsmål, om graverjens og døden i længden kunne have stået sig mod hele den øvrige by, hvis de ikke havde fået undsætning. Men det hændte, at en fremmed, som forstod sig på den slags ting, fik det gamle billede at se og fortalte, at det var af værdi. Det kunne løbe op i adskillige hundreder, kom det de rette købere for øje. Da forbavsedes byens fornuftige folk og fik agtelse for billedet. De begyndte at forstå skolemesterens forkærlighed derfor og indså’, at det nok ikke var så ganske snak med den skat, der stod at læse om i verset. Og med det samme havde døden vundet sejr over landsbyen og forsvaret sin plads. Men kampen derfor var ikke endt endda. Skolemesteren vandt en brud, ene og uden slægt som han, men desto mere syntes de to, at de hørte hinanden til. Han førte hende første gang gennem sit lille hjem og viste hende dets herligheder, og hendes kærlige øjne så’ glad og taknemmelig på dem, for det skulle jo være deres rigdom, hvor fattig den end kunne synes andre. Da standsede også hun foran dødens billede. » Synes du, « spurgte hun sagte, og det gøs lidt i hende derved, » synes du virkelig, at vi skulle lade det billede blive hængende her? « -f » Er også du bange for den gamle? « spurgte skolemesteren smilende. » Han er ikke så slem, som han ser ud til, og han har det for sig, at man kommer til at holde af ham, desto mere, jo nærmere man lærer ham at kende. Det er mere, end der kan siges om mange andre. « Hans unge brud slog sine øjne ned og så’ ikke rigtig overbevist ud, men skolemesteren tog hendes hånd og blev ved: » Se ikke bedrøvet ud! Her er dit rige, og når du vil, så skal min gamle ven deroppe vige. Men du skal høre, hvorfor jeg holder af ham, førend du dømmer ham. Fader og moder og søskende har han taget fra dig og fra mig, os selv strækker han hånden ud efter, og hans * ansigt er som den bitre ubønhørlighed selv. Men der er en hemmelighed i hans øjne, og den, der tør stå ansigt til ansigt med ham og se ham med barnligt sind i øjet,.hører den til. Jeg var en lille dreng,' da jeg sad på min faders arm og første gang så’ ind i den, og den blev mig et eventyr, der har fulgt mig siden, kønnere og kønnere, hver gang jeg vendte tilbage dertil. For mig er det ikke et eventyr, dannet af menneskers fantasi. Det er døden selv, der fortæller. « hun stod og så’ forundret på ham og syntes, der kom noget nyt op over ham, som både gjorde hende bange og drog hende nærmere til ham og fik hende til at holde hans hånd fastere. » Smil kun ad mig, du kære, om du vil! « Blev han ved. » Men det er altid kommet mig for, at jeg just trænger til at forstå dødens æventyr og tidlig lære kunsten at sove trøstig ind under hans øjne. — hvem véd, hvor snart vi begge to får brug derfor. Vil du da dele dødens hemmelighed med mig? Jeg kunne ikke betro den til nogen anden, kun dig kan jeg sige den! « Hans unge brud nikkede, men hendes hjerte bankede derved, og det var hende, som om hun skulle gå ind til fremmede, vildsomme egne. » Så sid nu som et barn på mine arme, « hviskedee han, » og se kun trøstig ind i dødens øjne! « Førend hun vidste det, havde han løftet hende, op på sin arm, og døden stirrede hende ind i ansigtet. Uvilkårlig fo’r hun tilbage, men et øjeblik efter så’ hun modig ind i de store, dunkle øjenhuler, og et smil gled hen over hendes ansigt — det lignede smilet over den unge piges ansigt, idet hun sank i graven foran dødens fødder. Men da hun igen stod ved hans side, lagde hun sit hoved på hans skulder og hviskedee ord, som kun han skulle høre. Og det var anden gang, døden havde vundet i sejr og forsvaret sin plads. På den var han bleven, fra den havde han været med både i det bange håb, hvormed de unge folk havde ventet på den lille dreng, og i den jublende glæde, hvormed de havde budt ham velkommen. Fra den kunne han hver dag se, hvor de holdt af ham, og høre, hvor de kaldte på det spirende liv med de blideste navne, de vidste. Og så endte det med, at også døden fik den lille dreng kær, for hvem kan se på sådant et lille væsen, dag ud og dag ind, uden at komme til at holde lidt af det. » Hvad skal barnet hedde? « spurgte skolemesteren, han og hans hustru sad ved vuggen. » Theodor, naturligvis! « svarede hustruen og så’ smilende op. » Gud glæde dig for det! « udbrød skolemesteren. » Det var min kære, gudfrygtige faders navn, og han skal leve op igen i den lille fyr. Og Theodor betyder jo en guds gave. Det skal huske os på, at gud gav drengen i vore hænder og vil kræve ham af dem igen. « » Og så skulle vi vel tænke lidt på dåbsdagen! « Mente den unge husmoder. » Der skal være gilde! « råbte skolemesteren og sprang op. » Hele byen skal dele vor glæde, og gamle graver-jens skal med, om han så aldrig før har været til gilde. Der er noget trofast ved den gamle knast, som jeg holder af, og som vil bringe barnet lykke. Men drengen beholder vi for os selv. Du skal være hans gudmoder og bære ham, og jeg vil stå mellem fadderne og selv være hans gudfader 1 « Og det så’ ud, som om døden nikkede dertil med sit alvorlige ansigt og var fast bestemt på, at han også ville være med. Men de unge folk agtede ikke på døden. Hvor kunne de det i sådant et øjeblik! » Den aften skal vi to danse vor bryllupsdans om igen, min egen, velsignede hustru! « Sagde skolemesteren. » Hvordan skal vi sige Vorherre tak for al den lykke, han giver os? « Jublende tog han hende i sine arme, og hun smilede og rødmede, lykkelig som en brud. Det var en lyksalighed — men den stille vemod i dødens ansigt så’ ned derpå! Dåbsdagen kom, og hele byen var med, men glæden var bleven borte. Ude på kirkegården sænkede de en kiste i jorden — der blev den unge skolemester begravet. Og graverjens var ganske rigtig kommen med. Aldrig før havde han været så sen med at få pudset og glattet en grav og foret den ud med det tætteste grønt — det var, som kunne han slet ikke slippe. den igen. Med et ansigt så barsk og ubevægeligt, som ingen før havde set det, firede han nu på rebet, da kisten blev sænket. Men da den stod på gravens bund, bævede det pludselig over de gamle, rynkede træk, og det så’ ud, som graver-jens sank sammen og forsvandt, uden at nogen rigtig vidste, hvor han var bleven af. For få uger siden havde han, som nu lå ♦ der nede, skrevet en sang om døden, og byens fornuftige folk havde igen talt med betænksomhed om, at det var underlig, så meget den kære skolemester dog havde med den død at skaffe. Nu lød den vemodig over graven og bragte dem hans farvel: » Mig følger tavs en engel, » Gør lidt mig lidet glad! » Han bøjer Liliens stængel » Og røver rosens blad, » Og alle de små blommer, » Der blev mit øjes lyst, » Han plukker af min sommer » Og sanker i sin høst! » Det stille mørke træder » Som skyggen i hans spor, » Og hvad mit hjerte glæder, » Forsvinder bag dets flor, » Og når til sidst kun sukker » En ensom natte vind, » Så kommer han og lukker » Mig selv bag mørket ind! » Men der skal dagen klares, » Jeg før i drømme så’, » Og det skal åbenbares, » Som helst jeg grundede på: » Der tog gud selv af ånden » Mit hjertes ejendom, » Og mørket var kun hånden, » Gud lukkede derom! « Det klang som skolemesterens egen stemme, der endnu engang talte mildt og forklarende til dem om døden, og kirkeklokken faldt ind og ringede amen dertil, mens jorden faldt på kisten. Men førend genlyden af klokkens klang endnu rigtig var bleven borte under kirkens hvælvinger, bar den unge enke midt i sorgen sin lille dreng til dåben. Sådan havde skolemesteren bedt om det, førend han døde, og sådan skulle det derfor ske, om det var aldrig så svært. Der faldt tårer mere end smil ved den lille fyrs dåbsfærd, og mellem fadderne manglede der en. Men pladsen var ikke tom, skønt det så’ således ud, thi døden stod usynlig på den, og da ordet lød til de gode faddere, da var han vidne som de andre, og forpligtelsen blev lagt på ham som på. de andre. Kun ét ord gjaldt de andre og ikke ham, og det var det, der lød: » om i er dér tilstede! « for døden er altid tilstede, hvor han skal være, og han glemmer aldrig sine forpligtelser. Men da aftenen nærmede sig, og både sorg og glæde ellers rundt omkring begyndte at stilne af, da var striden endnu hård i skolemesterens sovekammer, og der måtte døden kæmpe den sidste og sværeste kamp for sin plads. Den lille dreng havde været urolig og var faldet grædende i søvn, og det kunne vel også han have grund til. Men jo mildere hans gråd døde hen, jo tryggere søvnen sænkede sin fred over ham, desto stridere randt moders tårer, desto vildere bruste smerten op i hendes sjæl. Der sad hun ved sit sovende barns vugge og havde ikke en eneste mere til at græde med sig. Hvor var de bitre, de tanker, der steg op i hendes hjerte og fik hendes bryst til at bølge og hendes læber til at skælve! Da faldt hendes øjne på det gamle billede, og derfra stirrede døden ned på hende med det underlige, lattermilde træk over de nøgne, hvide kindben. » Nej, nej! « råbte hun og strakte hænderne ud for sig i angst. » Du skal bort, du onde, grusomme død! Jeg kan ikke tåle at se dit ubarmhjærtige ansigt mere. « Hun var steget op foran billedet og strakte hænderne skælvende ud for at gribe det, men dødens dunkle øjne mødte hendes, og hun måtte se ind i hans hemmelighed, enten hun ville eller ikke. Det var en underlig magt, der lå deri. Hendes arm sank langsomt ned, og hun blev stående og så’ og så’, mens tårerne fik luft og strømmede hende ned over kinderne. Og det var, som en stemme, hun kendte og elskede, kom og nynnede blidt og beroligende for hendes sjæl: » Der tog gud selv af ånden » Mit hjertes ejendom, » Og mørket var kun hånden, » Gud lukkede derom! « så gik hun ned og foldede sine hænder og bad til gud af sit fulde hjerte, og da kom det hende for, at nu havde døden og hun fået noget fælles, så de aldrig mere rigtig kunne skilles ad igen. Hun satte sig på kanten af sin seng med vuggen foran sig, og der gik time efter time, og aftenen drog ind, og natten fulgte efter, og kampen med den bitre smerte blev kæmpet om og om igen, til hendes hoved træt sank mod puden, og hun sov ind som barnet ved hendes side. » Nej, nej! Døden er ikke at spøge med! « Sagde de fornuftige.. » En skal helst gå af vejen for ham og vende øjnene til siden, når han kommer, om han vil slippe derfra med livet. Det var en sølle handel med det barselgilde, men nu er enken da vel bleven så klog, at hun tager ham væk, ellers skal i se, enden bliver endda, at han tager både hende og drengen med! » Men da det kom til stykket, viste skolemesterens enke sig lige så ufornuftig som han og lod ikke til i tide at ville sikre sig mod døden. Tvært imod så’ det ud, som han nu just for alvor havde sejret og holdt sin plads, det vil sige, sin plads i familien, for familien skulle jo flytte, og så flyttede han naturligvis med. Egentlig var det ham, der sørgede for den nye lejlighed — en måtte jo tage sig af det, for den unge enke selv sad som lammet i sin sorg og kunne længe ikke tåle at se ind i fremtiden. Den skar hende i de forgrædte øjne. Heller ikke graver-jens var rigtig til at blive klog på. Siden han var sunken sammen og bleven borte ved skolemesterens grav, lod det næsten, som den rigtige gamle graver-jens havde lidt ondt ved at komme igen. Den gamle mine, streng og ubønhørlig, som døden selv, var forsvunden. Der var kommen uro i den, og byens folk syntes, han så’ ikke ud til at « Være slet så opsat på at begrave dem alle sammen, som han før havde været. Men allermest forbavsede han dem ved at krybe ud af sit hul og give sig til at rumstere i sit hus, som i så mange år havde stået øde og tomt. Han tumlede derinde, som om han skulle vende op og ned på det, han lukkede gammel muggenhed ud og nyt solskin ind, og han stønnede derved, så man kunne høre ham langt ud i landsbyen, og den var nærved at gå ud af sit gode skind af nysgjærrighed. Men hver gang han kom ud igen, lukkede han af som for en hemmelig skat og satte et ansigt op, som om der var lukket af for ham selv med. Der var ikke noget at få ud hverken af huset eller ham. Men tiden gik, en ny skolemester blev kaldet, og dagen, da enken skulle flytte ud, og han ind, kom nærmere og nærmere. Engang imellem faldt tanken derom som et tryk på hendes sind, men ellers blev hun siddende i uvirksom sorg, og folk begyndte at undre sig over, hvor i al verden hun vel skulle blive af, når tiden kom. Så bankede det en dag på enkens dør, og det var graver-jens, der kom. Han var gået den kendte vej gennem dagligstuen til sovekammerdøren, og nu stod han derinde og famlede lidt på sin hue. » Guds fred i stuen! « sagde han. » Tak for det! « fik han igen. En stund blev han igen stående og famlede på huen, men så tog han sig sammen og sagde: » Han var en venskabelig mand! « Den unge enke svarede ikke, men bøjede sit ansigt ned over vuggen, og graver-jens så’ på hende med en bekymret mine, der blev mere og mere usikker. Men idet han skottede op til det gamle billede og fik øje på døden, var det, som om han pludselig havde i fået en tanke fra ham, og udbrød: » Ja, det var det skilderi! Dersom madammen kunne have lyst til at skille sig ved det— « Længer kom han ikke, for enken så’ op med tårer i øjnene og sagde næsten heftig: » Om jeg manglede brød til mit barn, kunne jeg ikke sælge det! « » Nej, å nej! « svarede graver-jens hastig. » Det er da rimelig. Han gjorde grov meget ud af det skilderi. Ja, så siger jeg farvel og så mange tak! « Dermed forsvandt han i en fart, men de, som så’ ham trippe hen ad gaden, måtte med forundring blive stående og se efter ham, for de syntes, at han var kommen helt ud af sine gamle, sikre folder og så’ næsten betuttet ud. * men næste dag bankede det igen på sovekammerdøren, og det var igen graver-jens, der kom. Ingen svarede, og så tænkte han, som sandt var, at når han gik indenfor, så fik han bedst at vide, om der var nogen eller ikke. Men - da han kom ind, så var der kun en lille dreng, som lå i en vugge og vendte et par store, svømmende blå øjne op imod ham. Graver-jens blev stående og stirrede noget usikker på drengen, og drengen stirrede på graver-jens, og døden stirrede igen på dem begge to, som om han var lidt spændt på, hvad der ville komme ud af det. Men pludselig fik graver-jens en lykkelig tanke. Han stak sin pegefinger frem og begyndte med en alvorlig og adstadig mine at svinge den rundt foran drengens ansigt. Først så’ den lille fyr forbavset ud, så begyndte der at pippe et smil frem, og til sidst lo han over hele sit runde lille ansigt. Graver-jens fik en forfløjen lyst til at le med, men hans ansigt havde glemt, hvordan det skulle bære sig dermed. Det fortrak sig i de mærkeligste folder, og jo mere det fortrak sig, desto ivrigere lo den lille person i vuggen, indtil det blev en hel væddestrid imellem dem. » Han griner af mig, madam! « forklarede graver-jens, halv tilfreds, og halv undseelig, da han pludselig opdagede moder, som var kommen stille ind og stod og så’ forundret på dem. » Det er mærkelig, at der kan ligge sådan en forstand i sådan en bitte en! « føjede han til med et udtryk af beundring. Heri var moder enig med ham, og det gav ham mod til at blive ved. » Og sådan en «, sagde han og rystede på hovedet, » skal også ud i verden, og der er hverken lagt vej eller sti for ham. Det er sølle at tænke på! « Moder lagde et bekymret ansigt ned på puden ved siden af sin lille dreng, og med en fart, som om han var bange for ikke at få det sagt, hvis han ikke skyndte sig,' brast det ud af graver-jens: » Hvis en stue eller to kunne gøre det — og hvis madammen tykkes — ja, så er der færdig ovre hos mig! « Det bekymrede ansigt vendte sig opad og så’ forundret på ham. » Jeg er kun en simpel, gammel mand, og der er ingen, der har ret meget godt at sige om mig. Men madammen behøver ikke at være bange for, at jeg skal være til ulejlighed — jeg er vant til at holde mig for mig selv! « Således blev graver-jens’s dirrende stemme ved, og moders ansigt glemte sin bekymring for at se mere og mere forundret på ham, for han stod foran hende som en ydmyg gammel mand, der trængte til hendes godhed og bad inderlig om den. Der var noget deri, som rørte hendes hjerte, mens hun stod og hørte på ham. » Han var en venskabelig mand, og det — nej, det kan jeg aldrig glemme. Og jeg skal forvare hans grav, så madammen kan have fornøjelse af at gå og se på den, og denne her lille knægt og jeg, vi kan nu så godt forstå hinanden, og så er der det skilderi — ja, der har ikke været noget menneskes fod i de Stuer i mange, mange år, men hvis madammen nu kunne få sind til at flytte ind i dem, se så — ja — det var det! « Graver-jens standsede og så’ bønlig på hende, og så lagde hun sin hånd i den gamle mands. ' » Det skal madammen ikke komme til at fortryde! « sagde han, og så var han borte. Men skolemesterens enke blev siddende med hænderne foldede over vuggen. Hendes øjne vendte sig op mod døden, og hun kom til at græde så underlig blidt og husvalende, for hun syntes, at der var i hans blik noget mildt og godt, som hun længe ikke havde mødt. Det kunne der også sagtens være, for gudfa’r død havde gjort sine sager godt og kunne stå deroppe med bevidstheden om, at han havde ordnet det hele med en lykkelig hånd og sørget for, at de alle tre kunne blive sammen. Nu kunne han i fred og ro give sig til at tænke over en faddergave til sin lille gudsøn, og det var godt. Han havde jo før haft en gudsøn dg givet faddergave, som- vi alle sammen have hørt om, men det var han kommen galt fra, og den havde ikke bragt lykke. Det måtte ikke ske igen, dertil holdt han for meget af den lille dreng, der lå med de runde kinder og sov så sødt og ubekymret under hans store, vågende øjne. Derfor skulle ider betænksomhed til faddergaven. i. Tippes hemmelighed. Hvem tippe var? Naturligvis den lille dreng! Rigtig nok hed han jo egentlig Theodor, men aldrig så snart blev han stor nok til selv at have en stemme med, før han kaldte sig tippe, og det navn lå meget lettere på tungen og faldt meget bedre i ørene end Theodor. Tippe blev han kaldt, og tippe fik også sin hemmelighed, men ikke lige straks. I graver-jens’s Stuer fortsatte han ufortrøden, hvad han havde begyndt i skolen, og hverken sorg eller savn kunne standse ham i hans virksomhed. Kosten var den samme, den fik han ved moders bryst, og der hvilte han trygt som før. Han sov mere, end han var vågen, og sov sig rødere og rundere, længere og tykkere for hver dag, der gik, indtil han kom så vidt, at han var vågen mere, end han sov, og kunne begynde at spise alting, somme tider endogså det. som han helst ikke skulle have spist. Han lod sig bære fra vuggen til moders skød, og fra moders skød til vuggen, indtil han en dag syntes, at nu kendte han vejen så godt, at han kunne have lyst til at kravle den engang til forandring. Og da han først havde fået smag på det, så blev han ved at » Krybe, til han kunne gå. Hver dag kom graver-jens ind for at se til ham, stillede sig foran ham og drejede højtidelig pegefinger.en rundt foran hans øjne. Og når tippe havde været så nådig at sætte et smil op dertil, så trippede graver-jens fornøjet bort igen. Det var fingersproget, de to havde imellem sig, og det var til fornøjelse og underholdning for dem begge to, så længe til tippe en dag lukkede munden op og fik lyst til at prøve et andet sprog. Deri fandt han så stort behag, at det varede ikke længe, førend hans lille mund gik fra morgen til aften' og var ikke til at få lukket på ham igen. Det kom alt sammen så ganske af sig selv og var til stille trøst og glæde for moder og til en stadig beundring for graver-jens. Alle mennesker så’ mildt til tippe, når de mødte 4 ham, og klappede ham på de små runde kinder, og tippe så’ mildt til alle mennesker igen og holdt af dem. Små personer, der lignede ham selv, kom vraltende hen imod ham, og når de havde set lidt på hverandre med tankefulde ansigter og fingrene i munden, så var der gjort bekendtskab, og de kunne mødes som venner. Sådan gled det ud som i en venlig forårsmorgen, hvor solen vil til at stå op, og fuglene lave sig til at synge, og tippe havde en stille fornemmelse af, at det var både en køn og god verden, han var i færd med at drage ind i, en verden, som det var værd

1896_LarsenK_DoktorIx

Karl

Doktor Ix

Larsen

LarsenK

Doktor Ix

male

1896_LarsenK_DoktorIx.pdf

Karl

Larsen

dk

Doktor Ix

En Roman

y

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

Doktor falk stod i solskin på en af øresundsdamperne og så ind imod kysten. Vejret var en lille smule blæsende, men varmt og klart; hvert et eneste menneske inde på langelinjepromenaden hævede sig frem imellem grønne træer og busketter som en lille fornøjelig legetøjsfigur, der spankede muntert af sted i sommervejret. Rundt omkring doktoren summede det med vel tilfredse, ørkesløse stemmer af landliggere, der nu tog hjem fra forretningerne i byen, og han selv var på vejen ud til Skodsborg for at leje nogle værelser, hvor han om otte dage ville slå sig til ro i den tid, de offentlige bibliotteker havde lukket. Der var for øjeblikket ikke en tanke i hans 1 lovede, blot den hyggelige fornemmelse af noget velgørende, han befandt sig i, og noget behageligt, der var i vente. så bøjede der sig en herre frem imod ham og bad med udenlandsk akcent om ild. « de undskylder, » Tilføjede han, « men vinden slukkede min sidste tændstik. » Falk rakte ham sin cigar og tænkte i det samme, at det var dog et ejendommeligt, magert, blondt ansigt med stærke kindben og rødligt overskæg. Da den anden høfligt rakte cigaren tilbage, smilede han forbindtligt: « den er så yndig, denne danske kyst, hvis jeg må tillade mig en bemærkning, » kom det ganske beskedent, «... ja, jeg véd ikke, yndig er måske ikke ganske ordet. » « å jo, det kunne egentlig ganske godt være ordet. » « ja, jeg mener for dette bløde, vel afrundede, hyggelige, men som havets flade kaster et skær af længsel over... ja, havet er måske snarere betegnelsen for de store, ville vande ovre ved deres jyske klitter end for dette venusspejl... » Falk følte sig gjort nysgerrig ved dette lidt kunstlede ost fremmedartede dansk: « hvad landsmand er de, om jeg må være så fri? » tillod han sig at spørge. den høje, magre fremmede strøg med hånden et øjeblik hen over sit store mundskæg: « jeg er — egentlig holstener. » og nogle sekunder efter kom det en smule dæmpet og med lidt af en kompliment: « altså forhenværende landsmand... » Doktor falk tav. Det syntes ham, at der havde været en uopfordret fortrolighed over den andens ord og især over hans tone; men hans medrejsende talte videre: « jeg håber ikke, jeg — meget imod min vilje — er kommen til at kalde sårende minder til live », sagde han, næsten endnu mere dæmpet. Blodet var faret så helt besynderligt op i falk: « nej, for fanden! » var han lige ved at sige, så ubehagelig følte han den lidt belagte, blødt indsmigrende stemme; men han betvang sig til et høfligt: « nej, bevares! » og en håndbevægelse, som var lidt nervøs. Næsten i samme nu var den fremmede diskret trådt bag en herre, der netop ville forbi, og inden falk fik set sig om, var han og holsteneren bleven skilte ad ved flere mennesker, og han så den anden glide langsomt over ad den modsatte ende af skibet til. — så ærgrede falk sig over, at han måske havde stødt dette menneske, som dog vel egentlig blot havde villet være taktfuld, og gik og iagttog ham på afstand. Han følte sig tiltalt af den høje, slanke skikkelse med fuldendt holdning og klædt på netop som en gentleman burde være det om sommeren inden toilettet til middagen. Det var ikke nogen af de sædvanlige normaldragttyskere eller af dem, der prangede med militært sving på civile klæder; nej, det var klart at se, at den gode holstener havde fået sit snit i den verden, der lå over hvert enkelt lands provinsialisme. Da de noget efter kom i nærheden af hinanden igen, kunne falk ikke lade være at lette på hatten og sige: « undskyld; men jeg håber ikke, de misforstod mig før. » Tyskeren smilede: « på ingen måde! » « mit navn er doktor falk, » røg det ud af den anden med en for ham selv egentlig ganske ubegribelig trang til at gøre sin optræden fra før god igen ved en præsentation. « jeg hedder doktor Ix. — det er uden tvivl den bekendte kulturhistoriker, jeg har den ære at stå overfor. » — det ville have været falk ganske umuligt at simulere ligegyldighed, for at den fremmede kendte hans navn. Midt i denne knapt svundne forlegenhed, og medens solen skinnede og båden gled gennem det blanke vand til bøgeskov og middag på en terrasse, var det ham en uendelig behagelighed at høre sit navn nævnet med så megen respekt af denne mand med den bløde stemme og de klogt skiftende øjne. « jeg har læst deres studier over åndelige tilstande under reformationstiden med den allerstørste interesse. Jeg tør sige, jeg beundrer det værk, » fortsatte Ix. « alt for megen ære! » « nej, aldeles ikke. Som de har forstået at fremstille alle de ret beset så yderst forskellige strømninger, der smykker sig med den religiøse frigørelses farver, — det er jo det fortrinligste bidrag til skildringen af den menneskelige maskekomedie for er det ikke en trivialitet, der dog bestandig trænger til bekræftelse, at verden er et mægtigt lager af masker, som menneskene o o o ’ giver deres lidenskaber og lyster for ansigtet og dermed duperer sig selv og de andre, tror og bliver troet. Man må jo tro; ellers kommer man som bekendt ingen vegne hverken her eller hisset. Men — det er jo Skodsborg, som vi allerede er ved at løbe ind til, denne fortryllende skrænt, hvor jeg har en glasdør og en veranda ud til al sundets herlighed. — agter de dem langt, hr. Doktor? » « nej, jeg skal af ved samme station. Jeg er på vejen ud at træffe endelig aftale om et par værelser, netop her i Skodsborg. » Doktor Ix tav et øjeblik, så spurgte han: « og de er ellers ikke optaget, så snart deres forretninger er besørgede, om jeg tør være så fri? « nej, så ville jeg spise til middag og se mig lidt om og tage hjem. » « jeg kan selvfølgelig ikke gøre en så udstrakt brug af vort desværre kun korte bekendtskab, at jeg turde bede dem være min gæst til middagen; men da jeg nu engang bor på et hotel, hvor de dog efter al sandsynlighed også vil spise, måtte jeg så da ikke i hvert b'ald stille min veranda og mit selskab til deres disposition? » Det tilbud tog doktor falk imod, og da han havde lejet hos en f'amilie ikke langt fra konferensråd Holks villa « havblik », vandrede han op ad badehotellet til, hvor tyskeren boede. Hvorfor han egentlig øjeblikkelig havde sagt ja til Ix, i stedet for, som det dog havde været hans plan, at spise på det andet flotel og bagefter gå ind at besøge konferensrådens, tænkte han et øjeblik over. Og med et smil fandt han forklaringen i tyskerens kendskab til hans åndelige strømninger under reformationstiden. Man var forfatter, det ville sige fader, og man havde sin faderkærlighed, det ville sige personlige forfængelighed — for at tage sig selv uden maske. Efter middagen sad falk og Ix på verandaen ved kaffe og likører, og Ix fortalte om, da han gjorde krigen i halvfjerds med som ganske ung reserveløjtnant: « for jeg er 45 år, skal jeg sige dem, var lige fyldt tyve dengang. » « da var jeg kun 10 år gammel, » sagde falk. « tænk, er de ikke mere end 35 nu og allerede nået så vidt! » Det var det eneste ubehagelige for falk ved hans nye ven, at den anden hyppigt smigrede lidt ufint, syntes han, eller måske rettere sagt Io lidt overflødigt, for det var sikkert oprigtigt ment og kunne jo ellers ikke skade noget, sådan på to mands hånd. « sig mig, har de ikke været soldat? » spurgte tyskeren. « nej — » « det er en skam i det burde en intelligent mand som de virkelig have prøvet; om det så kun er i fredstid, bliver der dog altid noget hængende for hele livet. Man kommer til soldatervæsenet med fantasien endnu fuld af levende reminiscenser fra barneårene, hvor de første indtryk brændes ind i bevidstheden. Det har kildret en dengang at løbe efter blanke knapper og soldatertakten i gaderne, og man har følt en hemmelig musik, hvori årtusinders gamle kampdrift spiller, ved at lytte til raslen af våben og barske kommandoråb, ved at sluge med sit blik alle disse voldsomt energiske bevægelser: når rytteri svinger ud marche-marche over fælleden, eller artilleri kører i stilling på en bakke. Så får man selv disse våben i hænde, man har skottet efter som barn; melodien af de tusinde støvler sluger ens vilje, og ansvaret på en udsat post skærper den til sit højeste; man får Holk under sig, der er redskaber i ens hånd, og rykker ud med dem mod det skinnende dobbelttegn: sejren — døden.... » Han standsede et øjeblik og så over på falk. « de ser helt troende begejstret ud, doktor Ix, ved tanken på krigen! » « men de'kan også være vis på: i Felten, der kan man få lært den kunst at tro, om man ellers kan lære den. Ingen armé holdt sammen dagen over, hvis den ikke kunne tro på sejren, muligheden for sejr endnu, lige til det sidste; og livets stærkeste krydderi, tanken om døden, som sejren kan koste, får blodet til at synge en i kroppen og fantasien til at flytte bjergene, der spærrer udsigten. Man tror. Begge dobbelttegnets ørne kommer til at skinne i den religiøse tros guldglans, det sejrende fædreland stråler sammen med den herre, som overvinder døden. Hjalp du dit fædreland til sejren og fandt din bane derved, så vinder du lønnen derfor i et Paradis. Ingen nations præster har ikke lovet sine soldater det, og for resten behøver de ikke at gøre det, for man lover sig det selv. Det kommer listende så stille, i i?arens nu, under strabadsernes langsommelighed, som angst i kugleregnen og som øm gengældelsesfølelse for det, ens hovne fod og solsvimlende hjerne må holde ud. Og det farves uimodståeligt af alle de religiøse forestillinger, der blev præget ind i ens sjæl fra dens allerførste tid. Ingen, som har gjort en krig med, har ikke følt troens vellyst med religiøs vælde dirre igennem sig. Hvad gør så det, om der virkelig er dem iblandt, som vågner af trosrusen og ser, at de havde drukket en likør, de selv havde brygget? Var rusen derfor mindre sød? Troede de mindre, så længe den stod på, for det? Hindrer det den intelligente mand i at drikke sig en liflig rus, at han véd, hvoraf den kommer, at han véd, dens syner kun er digt. Hvad er bedre end skønne digte? Og så digte, hvor dog intet menneske alligevel tør sværge på, at de ikke kan være sandhed, noget sandhed, det vil atter sige sandhed i alt det, som du gerne vil have skal være sandhed. Skål! » — han ville skænke en ny likør for falk. « nej tak, » sagde falk, der allerede følte sig noget hed i hovedet og blodet. Ix drak. « man glemmer aldrig det, man har lært i krig. Og den bliver i det hele taget ved at sidde en i blodet lige til ens sidste time. Endnu forleden nat, da vågnede jeg op, ved at der blev blæst til udrykning, og min fader stod for mig og sagde, at det var ikke franskmænd, der lå i stillingen, men danske. Doktor falk faldt hurtigt ind; han kunne se på den fremmedes ansigt, at han var lige ved at tage det sidste ord i sig igen, og det ville dog være for barnagtigt. Man skulle da kunne tale ganske ligefrem som mand med mand om det, at ens nationer havde stået i våben imod hinanden og den stærkeste overvundet den svageste. « sig mig, » sagde han derfor, « de sagde, de var egentlig holstener. Så har vel vor krig i fire og treds gjort et dybere indtryk på dem end på mange andre tyske. » Ix skænkede et glas sodavand af sifonen og så, indtil han var færdig med at trykke på fjedren, alvorlig over på falk. « når de spørger mig: ja, og i højere grad end de kan vide; fader var holstener, men min moder var nemlig dansk — for at sige dem hele sandheden — og havde en glødende kærlighed til Danmark. Fader faldt som prøjsisk officer ved Dybbøl i 1864. » Han gjorde et lille ophold og bøjede sig derpå fortroligt frem imod falk: « de kan forstå, at alt dette her omkring må vække en ejendommelig stemning til live hos mig. Man træffer så sjeldent nogen, som er i stand til at forstå en, men forfatteren til så psychologisk fremragende arbejder vil sikkert være en af de få, der kan det. Tager de mig ilde op, hr. Doktor, når jeg fortsætter med at udøse mit hjerte for dem? » « gudbevares, på ingen måde; det interesserer mig på det mest levende. Hvis det blot ikke er dem pinligt, » tilføjede falk for at sige noget hensynsfuldt, men i virkeligheden brændte han mere og mere af nysgerrighed overfor den fremmede. « ser de, kære doktor, » begyndte Ix, « da min fader rykkede i Felten mod Danmark allerede i 1850, sad min moder i Berlin og bad for de danske våben; og samtidig med at efterretningen nåde hende om hendes fædrelands sejr, kom den meddelelse, at den mand, hun elskede, lå med en dansk kugle i brystet på Flensborg lazarett. Forstår de rigtig alt det, der lå bag det, og alt det, som måtte følge. — mine forældre havde lært hinanden at kende på en tid, da ingen vel kunne ane en så skarp modsætning mellem de to nationer, som senere åbenbaredes, men da der dog var spænding nok til at hendes følelser for en ung, holstensk officer af fuldkommen tysk familje kunne få noget af det forunderlige, en smule brødefulde, som hun var så begejstret sikker på at kunne vende til det gode og forme ud til livslykke i kraft af sin tro på denne smukke, retsindige, stærke mand og på sin glødende, offervillige, begejstrede og lydige tilbøjelighed for ham. Så brød krigen ud, og min fader gik begejstret over til slesvigholstenernes sag; den hele store liberalismens og tyskhedens idé, som var masken for de slesvigholstenske bestræbelser, havde betaget ham som så mange andre af den tyske ungdom. Men uagtet han brændte for at udvide sine militære kundskaber i virkelig krig, og slægtninge, der havde høje kommandoer imod Danmark, gjorde alt for at få ham med, fik fader det dog arrangeret således, at han gjorde tjeneste ved mobiliseringen og på anden måde udenfor Felten. — aner de, doktor, alt det, som har ligget bag ved disse nøgne kendsgerninger, kamp mod egen lyst og indbildt sejr derover, påfølgende jubel imod den elskede, for hvis skyld kampen var ført, og så bagefter den smerteligt gryende bevidsthed om, at det dog havde været en løjet sejr, det hede hovedes og det bankende hjertes, men ikke hele den dybe mandsviljes, den undertvungne længsels virkelige, inderlige sejr. Og tænk på min moders stemninger, hun, som dog ikke har kunnet skjule for sig selv, at hun var nødt til at kæmpe imod det, som hun ville helst af alt: hendes mands inderlige glæde. Og hun kunne ikke andet, fordi hun følte sig bundet med bånd, hun ikke formåede at overrive uden at miste sin fædrene tro, den, som hang sammen med hendes følelsers udspring, og som hendes naive sjæl ikke kunne slippe uden at tabe sammenhængen i al hendes kærlighed lige ned til følelsen for denne mand, der var hendes højeste på jorden. Men i det sidste krigsår stod min fader dog i Marken mod de danske ved idsted. — hvor^7 ledes det er gået til, det véd jeg ikke; jeg nærer ingen tvivl om, at han ikke ligefrem har søgt om at komme med, men at han har ladet være at hindre. Og jeg nærer ingen tvivl om, at min moder har vidst, at han egentlig ikke længere talte sandt for hende, men at hun ikke turde tilstå det for sig selv, endsige mere. — da min fader var kommen sig af sit sår, og krigen var omme, gik han i prøjsisk tjeneste, og jeg mindes ham kun som en stille, flittig mand, der sad meget ene i sit arbejdsværelse, når han var hjemme fra sin eksercerplads; moder og han var meget venlige og milde imod hinanden, og vi tog mange ture ud sammen. Altid var jeg med, og de var lige ivrige for at tale med mig og forklare mig det, jeg spurgte om, og belære mig. Men inde i den store niche i dagligstuen lærte min moder mig dansk efter de pæneste billedbøger, hun kunne finde. Nå, kort og godt, de kan begribe, at jeg blev ikke il og 12 år uden at forstå, at min fader med sit bestemte og overlegent milde væsen, med hjelm og slæbesabel, at han var tysk, og at jeg, som var hans søn og gik med prøjsisk kokarde på huen, at jeg selvfølgelig også var tysk og hørte til en stor nation og en stærk nation, en nation med fremtid, men at der bag min moder og hendes slægt, som jeg aldrig så, var et lille, andet folk, som havde prøvet kræfter med os og bestandig lå i kævl med os, og som vi kunne magte, om vi bare ville, og, som der stod i bladene, udfordrede os og trådte vore brødre under fødder, men som moder trods alting elskede og fortalte mig så meget smukt og kønt om, der var rigtigt. I efteråret en og treds døde moder, og jeg véd nu, at det var min fader en stor og inderlig lettelse at miste den hustru, som han havde elsket og blev ved at elske, alene og udelukkende, lige til han lukkede hendes tårefyldte øjne. Og da græd den stærke mand, så jeg dreng var ved at blive helt uhyggeligt bange. — efter den tid talte han oftere til mig om Tyskland,. og da jeg blev noget ældre, søgte han ligefrem at forklare mig forholdet imellem vort fædreland og min moders land; men aldrig fik jeg andet ud deraf, end at vi tyske havde den soleklareste ret, men at det kunne danske naturligvis ikke forstå, og det havde den kære afdøde moder naturligvis heller ikke kunnet forstå. Og hvis hun havde kunnet det, tilføjede fader flere gange, — jeg husker det så tydeligt —, så havde hun ikke været det gode menneske, hun var. De ord faldt som sædekorn i mit sind, for min f'ader bar de ingen frugt; men da han i fire og treds var falden på Dybbøl banker, så var de allerede ved at spire i min sjæl, og inden den store nationale krig brød ud, jeg selv skulle tage del i som frischer und frøhlicher soldat, så stod jeg over alle dem fra begge sider, hvis blik ikke nåde ud over fædrelandets idé. Jeg så blot mennesker, og jeg troede kun, fordi jeg ville. — ja, ingen vil kunne forstå mig bedre end de, hr. Doktor. » Falk nikkede hurtigt, som om det dog endelig gjaldt om, at den fremmede fik det sikreste indtryk af, at netop han forstod, men i virkeligheden var hans tanker mere optaget af den andens hele person og måde at tale på end egentlig af det, han fortalte. « kære doktor, » sagde Ix og skænkede en likør: « skal vi tømme dette glas på det gamle: nil humani a me alienum... Se alt! Forstå alt! Tilgive alt! Og kunne tro på alt! » De tømte deres glas og tav. — skumringen var begyndt. « hvor denne time dog er velgørende for sindet! » sagde Ix; « intet bestemt, men alt glidende ud; ingen farver, men alt stemt ned til toner; ingen vind, men kun en skælven mod ens kind; dagen, der brister ud i tusmørke, løser sig op i skumring... » Han hævede sig lidt i sædet: « du skønne Øland! Min moders land! Smilende i tungsind! Bristefærdigt af vemod, —som hun var det selv. Hvor jeg skylder dig tak, fordi du stod bag hende i det tvedragtens tegn, som du gjorde! En dybt dirrende molltone har du slået an i min sjæl, som vil klinge der, indtil ingen toner mere klinger sammen til de sære fantasier, som hedder mine stemninger. Min moders smerte blev til skønne tungsindsdrømme i mit sind! » Doktor falk så hen på Ix. Det sidste skær af dagen faldt på hans ansigt med de skinnende, lyse øjne. Falk rejste sig helt uvilkårligt. Der var også noget i den andens sidste ord, som havde berørt ham ubehageligt; men forgæves søgte han at gentage dem for sig selv: min moders smerte... var det eneste, han kunne få frem... min moders smerte... Ix havde straks også rejst sig. « skal de allerede gå? » spurgte han dæmpet høfligt. « ja, jeg må til skibet. » « der går en vogn til banen senere; men 0 o ’ de foretrækker måske skibet? » « ja, jeg gør, » kom det noget kort. « så vil de tillade mig at følge dem. » De fandt deres stokke, som stod sammen i en krog; idet Ix gik de par skridt hen over verandaen for at åbne døren for den anden, forekom det f'alk, at han haltede; og uden at han tænkte over det hensynsløse i spørgsmålet, dumpede det ud af ham: « er de halt? » Den fremmede vendte sig øjeblikkelig: « skudsår i f'oden, fra ducrots store udfald ved Paris. De mærker det kun, når jeg er lidt anstrengt og nervøs. Jeg er lidt nervøs i aften. » « ja, » sagde falk, « jeg synes også, luften er begyndt at blive ^en smule lummer! » — da doktor falk kom hjem om aftenen, lå der et tykt brev på hans bord. Håndskriften udenpå var ham straks bekendt; den tilhørte en dame, som var gift med en af hans ungdomsvenner, men som havde elsket falk og villet gifte sig med ham. Han rev konvoluten op og så til sin forbavselse sin egen hånd på en hel mængde tæt beskrevne ark. På marginen af det øverste havde hun skrevet: « jeg sender dig dem tilbage alle sammen nu, ti Års dagen efter at jeg fik det sidste, som jeg troede, at jeg ikke kunne have overlevet. Jeg bør ikke beholde dem længere. Har du holdt dit løfte om at ville brænde alle mine? » Det havde falk nu ikke gjort. Uden nogen sinde at have set i dem senere, havde han dog ladet dem blive lierende pakket sammen i en af oo 1 skrivebordskufferne til venstre; men tanken herpå fløj ham kun flygtigt gennem hovedet, hele hans interesse var fængslet til det ene: hvorfor i al verden hun gav sig til at skrive til ham nu? Han havde kun set hende en flygtig gang på gaden i løbet af de sidste år; hun havde flere børn med manden, som var bleven tyk og fed og sad i et godt embede. Så fandt han bag det sidste af hans egne breve en dygtig stor epistel: « jeg har set dig spadsere flere gange med frøken Holk, konferensrådens datter, ligesom du gjorde i sin tid med mig, og i taler vel om det samme, som du og jeg, vigjorde; jeg kender hende godt fra skolen, hvor hun var flere klasser over mig. Sig mig blot en eneste ting: ville du virkelig ikke kende mig den dag, jeg strøg jer ganske tæt forbi. Hvad skulle det betyde? Jeg, som nu er en gammel kone og holder af min mand, for det gør jeg, og af mine børn, jeg skulle dog kunne tåle at se, at du gik hen og forelskede dig i en anden. Hvor mange har du sikkert ikke sværmet for, efter at vi to skiltes, både her og i udlandet, og havde vi ikke givet hinanden fuldkommen fri? Jeg skammer mig ikke for at skrive således til dig, for vi har været vante til at sige alt til hinanden, det forlangte du jo dengang, jeg skjulte ikke nogen tanke for dig; hver en smule var det mig en glæde at bringe på papiret, således som du ville have det; kun en eneste gang kunne jeg ikke lade være at græde, det var, da du lokkede min lille dagbog fra mig, som jeg havde ført kun for mig selv og for mig selv alene. Å, jeg kan næsten ikke lade være at græde heller nu, jeg tænker derpå, du skal sende mig den tilbage og brevene med, for jeg tror ikke på, at du har brændt dem, bryd dig ikke om det, der står i marginen, du skal sende mig det alt sammen igen under adresse ekspeditionskontoret Freja M. H. ( Mine forbogstaver ) og så din fødselsdag, den 21 de oktober, for jeg kan ikke udholde den tanke, at alt det skulle kunne ligge efter dig, og nogen engang få det at se; her er dine breve, som jeg bad dig, om jeg måtte beholde — send mig så mine igen, hører du! — du ser, jeg skriver du til dig ligesom i gamle dage; jeg synes, at det ville være bundskabagtigt, om jeg skrev de og hr. Doktor. vi blev jo dog enige om dengang, på den frygteligste dag i mit liv, at vi skulle skilles som venner og blive ved at være venner, og det har jeg holdt. Jeg kan tænke på dig nu, som man tænker på en rigtig god ven, som man har holdt rigtig meget af. For hvor jeg har holdt af dig! For sidste, allersidste gang skriver jeg det ned her, jeg har holdt af dig, så jeg ikke troede, jeg kunne have levet efter den dag, da jeg havde brudt med min forlovede for din skyld, og du så sagde til mig, at du ikke ville have mig. Tænk, at du kunne nænne det! Vidste du egentlig hvad du gjorde imod mig! At det var et rent og skært tilfælde, at jeg ikke kastede mig i søen, da, jeg var gået fra dig. Jeg husker endnu Gerda Kleins forviltrede blik, da hun traf mig på gaden, og hun måtte tro, det var sandt, at jeg var syg, sådan rystede jeg over alle lemmer, og moder hjemme troede det også, da Gerda kom hjem med mig, og jeg gik til sengs og græd og græd. Gud véd, hvad moder egentlig tænkte bagefter; hun har aldrig talt til mig om det siden, hun var så mild og sød og god, og Henning, da moder havde skrevet, og han kom igen, hvor han var ængstelig for mig og følsom! — jeg føler det, jeg gør ingen synd ved at skrive til dig nu, for det er sidste gang, og jeg vil blot sende dig dine breve og have mine tilbage, og jeg holder af ham og mit hjem og mine børn, og jeg har været ham tro og vil blive ved at være det. Men der er ingen fjendtlig tanke i mit sind overfor dig; vi var det overfor hinanden, som vi kunne være, sagde du den sidste dag, og det er også rigtigt. Bliv lykkelig med frøken Holk, om du kan det. Og gid du må kunne det, som jeg har kunnet det med min kære mand. Det ønsker dig din M... Og så lover du mig højt og helligt at sende mig brevene; jeg hører ind på kontoret om tre dage. » — falk lod brevet synke. Han havde ikke taget hat og overfrakke af, men lige sat sig ned ved skrivebordet for at læse i papirerne, nu så han på en gang, at han holdt en fremmed stok med et elegant, hesteskoformet elfenbenshåndtag i hånden. Det måtte være doktor ix’s, som han havde taget fejl af i mørket; den faldt i hånden omtrent som hans egen. Han rejste sig, lagde den tværs over brevet og slog de vinduer op i stuen, som ikke allerede var åbne. Så gik han noget op og ned. Sådan en skrivelse som den fra Mathilde, den måtte være noget for denne Ix med hans nil humani... og tout comprendre — og så med smilet... Falk kom selv til at smile. Bildte hun sig virkelig ind, at hun elskede den mand! Og kun mindedes falk i køligt venskab! Og ønskede ham til lykke med frøken Holk, som han da for resten endnu ikke havde friet til. Men måske elskede hun virkelig hr. Henning? Det var måske at elske. For ham, falk, elskede hun i hvert fald ganske sikkert ikke. Hun havde bare gjort det, og ikke værre, end at det dog ikke var noget rent tilfælde, hun ikke var død af ulykkelig kærlighed til ham. Men hun havde måske ikke elsket ham, blot holdt af ham! Så blev det ligesom hun skrev om manden nu. Hvordan var det, der stod i brevet? Falk slog efter:... jeg gør ingen synd ved at skrive til dig nu... jeg holder af ham og mit hjem og mine børn... Rigtigt! Der kom husligheden og børnene med. — du kære, henrivende menneskehjerne med dine herlig let forskydelige atomer, snart til det ene, snart til det andet billede, ligesom i en gukkasse for børn til at kige i og klappe i hænderne og udbryde: her har vi mine så mangfoldige, men altid inderlige og skønne følelser! Nil humani... tout comprendre... Havde det ikke været en ironiker, den Ix, en helt igennem dobbelttunget ironiker? Hvor var det faste hold i dette ansigt, som ikke var træk, men kun skiftende udtryk? Og smilet, som ofte kom dér, hvor det egentlig syntes slet ikke at passe! — glimtede ikke ironisk parodi i den næsten svulst, der kunne komme i hans noget opstillede tale, som da han talte så begejstret om krigen og om den tro, man kunne brygge sig i krigen... eller da han apostroferede Danmark...: min moders smerte... Hvordan var det nu? — nå, det var også ligegyldigt, om han kunne komme på det. Falk greb brevet fra Mathilde igen. Mon hun havde lidt noget ved at skrive det brev? Nå, lidt og nydt vel på samme tid, — men mest det sidste, ellers havde hun nok ladet det være. Egentlig kunne det have været interessant at gennemlæse endnu en gang alle disse gamle breve, hun dér havde sendt ham tilbage, og hendes fra skrivebordskuffen på samme tid. Hvad ville det ikke være for en verden for ham nu, af lyst og ulyst, eller, for at tale mere poetisk, af glæde og sorg, og alt sammen stillet op i attituder, spillet bag masker, som han sagde, Ix, hentede fra det, de havde læst og sværmet for og gerne villet være, digte, skønne digte, som de havde troet på... Nej, han ville ikke læse dem om igen. De lå bag ham. Og han gik frem. Frem — bag en latterlig frase! Hans vej fremad lå netop i at gå tilbage, tilbage til det forsvundne, det, som var kommen på afstand og havde fået virkninger og nu kunne løses op og forstås og fattes i sine virkelige bestanddele. Og den måde, på hvilken mægtige bevægelser i samfundet blev fuldbyrdet, genspejledes den ikke i disse breves lille verden, hvor menneskelig drift og trang brødes og kæmpede med hinanden under prangende ageren! Falk tændte en cigar og lagde sig på chaiselonguen henne i hjørnet, yderst vel tilpas. skønnere øjeblikke gaves ikke i livet end de, hvor det, som hændte, satte erindringsbølger i bevægelse, der vuggede og bar en til et stade med rigtig vid og klar udsigt. Det følte han, som han her lå, at når han havde kunnet skrive arbejder, der bragte nye resultater og med rette fik mennesker til at vende sig om efter dem, så skyldtes det selvfølgelig også, at han kendte sit historiske håndværk til gavns, og at han var flittig, havde denne evne til at gøre sig bevidstløs for alt andet end den fantasi verden, som var hans arbejde; men hans snilles forskelampe, den, som kastede glimtende lys ind i irgange, der siden måtte banes møjsommeligt, fod for fod, det var hans evne til at føle med andres sjæle og granske i dem og i sin egen. Fra sin tidligste tid havde han ejet denne trang; mange kvinder havde følt sig dragne af den og stødt bort også... ingen havde kunnet fylde ham så ganske som kvinder og var bleven overo o flødige igen så hurtigt... ingen havde skærpet hans sjælesans som de og lært ham så meget om mennesker... ja, og om kærlighed, som det hed. Kærlighed, noget besynderlig 3i noget, som mennesker havde gjort en religion ud af... en gud med tusinde dobbeltansigter... Det ringede på hans dør. Falk sprang straks op. Hvem ringede på hans dør så sent? Klokken gik til tolv! — han hørte sin værtinde tale i korridoren. At hun ikke var gået til ro endnu! — der lød en fremmed stemme; nogen blev lukket ind; det bankede på døren. « kom ind! » falk stod ret op og ned, midt på gulvet. « god aften! » sagde doktor Ix med sit høflige smil. « hvad vil de? » var det lige ved at ryge ud af falk. « undskyld, » faldt Ix ind, « de forbavses vist højligt over mit besøg; men må jeg spørge, er det ikke deres stok? » og han rakte falks spadserestok frem imod ham. « jo — ». « å, » faldt Ix ind, « nu ser jeg allerede min... » han nærmede sig bordet, hvor den elegante stok endnu lå ved siden af alle brevene. Falk greb den, men lagde uvilkårligt noget over papirerne. « hjertelig tak, » sagde Ix, « de véd ikke, hvor jeg blev ængstelig; der havde været en svensk herre hos mig om formiddagen — jeg kender ikke ganske få svenskere — og han var rejst videre over Malmø og nord på; nu blev jeg bange for, at han skulle have taget min stok med, den er et arvestykke, og så havde jeg ingen ro på mig, tog ind med toget... » Han bøjede sig på en gang og tog Mathildes brev op, som var fløjet ned på gulvet, da falk gemte de øvrige papirer. « værsåartig! » Der var noget så ubehagelig diskret i den mine, hvormed han rakte brevet frem, at falk ikke kunne lade være at henkaste: « å, det er blot et damebrev! » « kvinde, dit navn er svaghed... » henkastede Ix. « men jeg skal ikke længere forstyrre. De behøver ikke at følge mig ned, hr. Doktor, vægteren står og venter, til jeg kommer. » « kvinde, dit navn er svaghed, » gentog f'alk, da han fulgte sin gæst til døren. « det er egentlig noget godt præk. » « ja, sådan i sin almindelighed kunne man vel lige så godt sige det om manden. » « Havde man endda sagt: kvinde, dit navn er tillempning... » « ja, hvis jeg måtte tillade mig en kritik, doktor falk, så forekommer den egenskab mig heller ikke specifik kvindelig. Desuden klinger det mig ikke poetisk nok, og de véd, poesi skal der med i sprikvorter og leveregler for at få menneskers intelligens til at blive hængende ved dem. Så gik han. — falk var glad over, at han ikke havde bedt dette underlige menneske blive siddende lidt at passiare, hans tanker kunne ikke rive sig løs fra Mathildes brev, som Ix havde lagt så sirligt frem under lampen: «... Jeg føler det, jeg gør ingen synd ved at skrive til dig nu... » å, herregud, når han tænkte tilbage på dengang; troede så ikke konsul h. P. Holms tyveårige datter, Mathilde, at den store kærlighed havde udvalgt hende til at leve livet og overvinde døden... men da det så gik galt, fik hun lempet sig en anden tro til om ægtehustruens sikre, pligttro kærlighed, der kunne bære hverdagsprosaens byrder, og nu... Han følte, at det stod i hans magt at skabe hende en ny tro, som kunne gøre, at det blev ingen synd at gøre meget mere end det at skrive til ham... Falk greb brevet endnu en gang og vendte og drejede det, som om han kunne se og finde noget mere i det end hvad der egentlig stod. Mon hun ikke havde grædt, da hun skrev det... Grædt varme, bitre, søde, lettende, pinende, vellystigt sviende tårer... Og følte han det selv ikke i dette øjeblik ligesom dirre en ganske lille kende i sine øjenkroge?... Han rejste sig. Nu ville han afbryde denne tankeknopskydning for i aften og gå til sengs. Men han var så besynderlig urolig og ville vist desværre ikke kunne sove. Det var dog egentlig for galt, at lidt tordenluft, et damebrev og en tysk doktor kunne gøre ham så nervøs! Eller var det endnu de likører, der sad ham i blodet? Den gule og den grønne! Min gule kanariefugl, havde

1893_NormanHansen_DoktorPedersenSkals

C.M.

Doktor Pedersen Skals

Norman-Hansen

NormanHansen

Doktor Pedersen Skals

1893_NormanHansen_DoktorPedersenSkals.pdf

Carl Martin

Norman-Hansen

dk

Doktor Pedersen Skals

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. » Upraktisk, det er ordet, så rasende upraktisk1 « I den magelige amerikanske gyngestol ved hjørnevinduet lå doktor Joakim Pedersen henslængt, med sin store opknappede skindpels bredt over stolearmene og begge ben spilede ud foran sig, og så ned ad den lange gade ligefor, hvor tusmørket just sænkede sig mellem de høje huse og udviskede linjerne i den stribe smalt gråt vand og flad grå strand, der dannede den fjærneste baggrund; himlen var grå og overtrukken, men endnu stod det røde lys fra solnedgangen i den brede Tværgade, der gik i øst og vest, og farvede svagt en stribe af hjørnehuset lige overfor — så gik også den sidste tynde lysstribe bort og blæsten hylede om hjørnet og der kom igen liv i de hvide haglkorn, som lå i smalle striber mellem brostenene og i halvt smeltede små-dynger ved rendestenskanterne, indtil det blev helt mørkt i nogle minuter og en ny haglbyge piskede mod ruderne — koldt var det udenfor, og skønt der var lunt nok inde i stuen, havde doktor Pedersen dog ikke lagt sin skindPels — sådan var han vant til at sidde, når han var ude i sin praksis; sådan som nu plejede han at sidde, magelig henslængt, med sit svære vejrbidte ansigt skinnende af styrke og sundhed, med smeltende iskorn hist og her i sit blonde p'uldskæg, der var kruset og rødligt i farven som kraven på hans Pels — sådan var han den doktor Pedersen, der imponerede folk — og som vidste det. Det var doktor 'pedersens første Københavnstur, siden han for fire år siden som ung kandidat havde forladt hovedstaden for at nedsætte sig på landet. Han havde længe i forvejen glædet sig til denne rejse, som han først nu, lige i vinterens slutning havde fået tid til at gøre, men de første dage i København, det kunne han ikke nægte, havde skuffet ham en del. Først havde han været rundt at besøge hospitalerne og var der blevet høfligt modtagen, men, syntes han, så uhyre ligegyldigt; så havde han søgt til de knejper og variété’er, der stod for hans erindring som morsomme og prægtige steder — de havde kedet ham umådeligt, nu da han genså dem alene, uden sine gamle svirebrødre, der nu var spredte om i verden; til sidst havde han da bestemt sig til at tilbringe denne eftermiddag hos sin svoger Lorenz høst, som var gift med hans kones søster og praktiserede som læge på et hjørne nede i en af Vesterbros sidegader. Doktor Pedersen var kørt for langt med sporvognen ud ad Vesterbrogade, havde så måttet gå et langt stykke tilbage og kigge op ad hjørnerne ved hver af de mange sidegader, der alle se ens ud, før han fandt den rette — med vinden imod sig og haglbyger piskende sig i ansigtet, var han da gået ned ad den — fanden i vold, mente han. Nej, han skulle ikke spilde sin tid med at længes efter hovedstaden en anden gang! Stuen, hvor han sad, var hyggelig og rummelig, med mange møbler og store bladplanter skærmende for vinduerne til begge sider. Ved skrivebordet, der stod på skrå indenfor i halvmørket, sad Fru Astrid høst med sin lille dreng; hun sad med ansigtet vendt mod sin gæst, men hendes øjne så ikke på ham, snart stirrede hun i tanker ud i den urolige grå luft, snart hvilede hendes blik på væggen mellem vinduerne, hvor der hang et stort gruppebillede af hvidklædte sygeplejersker, så så hun ned på sin lille dreng, i der sad på en skammel ved hendes fødder og krammede og krøllede et visitkort, så man snart ikke mere kunne læse den beskedne indskrift: j. Pedersen læge Skals. » Upraktisk, « gentog doktor Pedersen, » så rasende upraktisk! « » Fremmed mand — fremmed mand! « sad den lille og pludrede. » Ja, hvad andet kalder du det, når Lorenz hænger så fortvivlet fast ved den idé at ville arbejde sig frem her i denne by — alle sine bedste år vil han slide op og hvor langt når han så til sidst? År ud og år ind må i blive siddende her i disse mørke gader uden at komme videre, og så tænk på, hvor ganske anderledes i kunne være fremme ude på landet eller i en lille by, hvor i hurtigt kunne blive kendte. Hvad tilfredsstillelse i ellers kan have af at bo herinde, begriber jeg ikke; hvad glæde har du af at bo i hovedstaden — teater og kunst og alt andet gøgl, lad de unge have det, eller lad os gemme det til vi blive gamle, for os er der dog bare den hovedting i livet: tjene penge, tjene penge, ikke sandt? « » Du må ikke tro, det er mig, der holder af byen her. Det er for Lorenz skyld; han vil arbejde sig frem i videnskaben — « » Videnskaben! Ja, det er rigtig et ord for jer kvinder! Og jeg véd nok, det har altid været hans fikse idé, videnskaben. Men har du rigtig klart begreb om, hvad videnskab vil sige og hvor den fører hen? Véd du, en videnskabsmand er en, der kunne sulte sig selv og alle sine ihjel, bare for at hans navn kan komme til at stå i skimlede bind og bøger, helst i sådanne, der til evig tid stå hengemte i biblioteksreoler, hvor ingen uden andre videnskabelige bogorme komme — ja, det tror jeg også, Lorenz kunne gøre og være glad til! « » Lad mig nu tage den skindpels, svoger, og hænge den ud, du vil dog vel ikke sidde i den hele aftenen, « Fru Astrid tog fat og fik ham hjulpet ud af pelsen; så rullede hun gardinerne ned for de andre vinduer og tændte den høje stanglampe ved skrivebordet; imens blev han siddende ved hjørnevinduet og så ned ad den lange gade, hvor lygterne nu tændtes, og fortsatte: » Men om det er lorenz’ hensigt at gå den vej, så er det jo netop så rasende upraktisk, i har båret jer ad. Så var der jo ingen mening i at holde bryllup så tidlig, for det må du da vide, at videnskabens port er også sådan et nåleøje, hvor det er svært vanskeligt at gå ind to sammen. Det kan nu være godt nok med den rene videnskab og alt sligt af den anden verden — har man først indladt sig på at leve i denne praktiske verden, så står man sig ved at bære sig ad som jeg: tage for sig af de retter, der står foran en og- ikke vente på en dessert, som måske slet ikke bliver budt rundt! « Fru høst hørte til i tavshed, hun kendte sin svoger for godt til at blive stødt over, hvad han sagde, hun forsøgte heller ikke at lede samtalen hen på andre ting, thi hun vidste, at hvad man end ville begynde at tale med ham om, ville han dog altid ende med at tale om sig selv. Hun blev da siddende tæt under lampen ved skrivebordet, tog drengen op på sit skød og lod svogeren tale, alt imens hun en gang imellem kastede et blik over hans skulder ned ad den mørke gade, for at se, om ikke hendes mands skikkelse skulle komme frem under en af gaslygterne. » Sådan som jeg tog fat, « vedblev doktor Pedersen, » ja, jeg véd nok, hverken Helga eller du syntes egentlig om det, og ærlig talt, jeg gjorde det ikke om igen nu, men det gik dog og det gik stolt! Sådan véd jeg jo nok, kan ingen begynde nutildags, dertil har vi det nu for fredeligt her i landet. Og der skulle også netop sådan en som mig til den post, en med gode kræfter og bred ryg og uden for megen sentimentalitet og fine fornemmelser, sådan en, der ikke giver sig i første omgang. For når bare den første overhaling er taget og en da er kommet ovenpå, så går resten af sig selv og vi slutter fred og bliver snart alle sammen gode venner igen. Ja vist måtte jeg høre en hel del den gang: venstredoktor, venstredoktor — som om det var en forbrydelse, jeg havde begåt. Nå, hvem siger, at jeg ikke handlede efter min overbevisning — rent og skært ud af min overbevisning — vi var jo alle venstremænd den gang, du og Helga da ikke mindst! Nå, når det nu var min overbevisning, var der da det mindste at sige til det, at jeg tog til Skals og lod bønderne på egnen vide, at jeg delte deres interesser, at jeg havde samme mening om tingene som de selv? Fordi de andre læger tav stille, hvad kom det mig ved? Og Helga var da også enig med mig — jeg regner ikke Lorenz, han har nu en gang ikke Sans for det praktiske — nå, tror du nu, der er nogen, der river mig den gamle historie i næsen? Slet ikke, du, vi er alle fine venner nu, for nu har jeg overtaget, ser du — og for resten er der jo ingen mennesker mere, der bryder sig om politik, i det mindste ikke på vor egn — dér passer nu hver sine egne sager og snart kan ingen sige, på hvad parti hver enkelt har været, så forligte og sammensmæltede er vi der omkring, både på landet og inde i byen — nej, alt det er ting, som går i glemmebogen; vi, der nu sidder ved bordet, forliges godt nok alle sammen og tænker ikke mere på, hvem der har sat sig til bords ved højre eller ved venstre side! « Så så han ud ad vinduet: » Der kommer en, som kunne ligne Lorenz — nå, lille svigerinde, ville det nu ikke være nok så flot, om Lorenz kom svingende op for eders dør med to raske brune, i stedet for at slås med stormen som dernede under gadelygterne? « Fru Astrid rejste sig med drengen, hun var lidt hed i hovedet: » Tjen mig i, svoger, at lade hver af os gå de veje, han vil. Vi misunder ikke dig dine flotte heste og har heller ikke bedt, om dine beklagelser, fordi vi ingen har « — så gik hun hen imod entrédøren, i det samme hendes mand korn ind,' endnu våd i ansigtet af bygerne udenfor — » du bringer hel frisk luft med dig ind, Lorenz, « sagde hun. » Fremmed mand — fremmed mand, « viste drengen. Lorenz høst gik fornøjet hen og rakte svogeren hånden til velkomst. Joakim Pedersen havde også rejst sig og gav ham et kraftigt håndtryk igen: » Det er ligesom at læse en roman af Dickens at se dig komme hjem til din lune rede fra det flundevejr derude! ellers har din kone og jeg siddet helt hyggeligt og snakket fornuft sammen. « » Hvad har i da snakket om? « » Ja, lad os nu først gå.ind og spise, « sagde Fru Astrid, » så kan vi tale videre derinde; nu siger baby godnat og så går vi til bords. « Og baby, som allerede halvsov, sagde artigt godnat og lod sig bære ud af pigen og Fru Astrid åbnede døren og bød til bords — ja vist havde svogeren ret, det var som et dickensk interiør deres hjem, så hyggelig tilvant og dog nyt og ungt endnu, — sådan stemning der var i at sidde her i den lyse spisestue og se ind i dagligstuen med det dæmpede lys over tæpper og bløde møbler og friske planter og udsøgte fotografier på væggene — hun tilgav sin svoger meget, fordi han havde kunnet opfatte det så rigtigt. Samtalen gik livligt ved bordet, de havde jo ikke sét hinanden, siden begge svogrene holdt bryllup sammen på samme dag for snart tre år siden; Fru Astrid spurgte ud om sin søster og Joakim Pedersen fortalte om sin rejse, hvor pludselig han havde bestemt sig dertil, så at han ikke havde kunnet få sin hustru med, da han dog egentlig kun var kommen for at besøge hospitalerne — nu, da han selv skar med de store knive, havde han fået lyst at se, om de store folk herinde nu også gjorde det bedre. — » For vi lod os jo imponere af avtoriteten, du Lorenz, vist gjorde vi — og jeg tager næppe fejl i, at du lader dig imponere af avtoriteterne endnu, af de store folk i faget — i videnskaben, om du vil — jo vist gør du, du aspirerer jo endda til at blive en avtoritet selv, er det ikke din mening? Nå, så skal jeg sige dig, at vi praktiske folk, vi er vore egne avtoriteter, vi går vor egen vej og lader os ikke så ganske let imponere, vi tror på vore egne kræfter, vi stoler på os selv — og det er vejen, du! « » Hvorfor tror du da ikke, jeg stoler på mig selv? « » Fordi du tror på avtoriteter. Fordi hver gang du gør noget, så har du den tanke lurende hos dig, at der er nogen anden, som kunne gøre det bedre. Og den tankegang arbejder du dig aldrig ud af, så længe du bliver boende herinde! « doktor Pedersen tog sig et par mundfulde, så sagde han: » Og moralen af det hele er, at jeg er kommen for at foreslå dig at tage ud, hvor du kan få frisk luft og frisk mod i kroppen og frit rum til at bruge dine kræfter! « Fru Astrid skar for af den store kolde oksesteg på bordet og bød ham: » Det er ovre fra præstegården, « sagde hun, » vi fik den sendt forleden. « » Nå, og kan sådan en steg ikke give jer lyst til landlivet begge to? Ærlig talt, svoger, det er min mening med dette besøg at foreslå dig at tage ud og nedsætte dig på vor egn. Ikke just, hvor jeg sidder, men i vesterkøbing — du véd, købstaden en god mil fra Skals. Du skal ikke rynke på næsen ad det, det er dog altid bedre at være en stor fisk i en lille dam end at gå som en lille fisk i en stor sø. Og vesterkøbing er ikke nogen by at kimse ad, den er ved at slå sig op: til sommer skal der laves ny havn og fjorden skal mudres op, der skal være damper på England, de skal have svineslagteri og margarinefabrik og hvad andet der hører en fremskridtsby til — og hvad der er hoved sagen, det bliver en brilliant plads for en ung læge at slå sig op på; der er kun to læger for øjeblikket og de tager livet med ro, jeg skal nok fortælle dig mere om dem siden. Ser du, hvorfor jeg vil have dig til at gribe til, mens det endnu er tid, er ganske simpelt, fordi jeg er sikker på, der vil komme en ny læge, så snart alle disse arbejder begynder, og jeg ville gerne have en kollega i vester-købing, som jeg kender og kan stole på, nu da min virksomhed derude bliver større og større, og de andre læger i byen er jeg endnu stadig lidt på i£ant med fra den politiske begyndelse, du véd — det går jo nok over med tiden, alligevel — « Men Lorenz høst afbrød ham: » Nej, det kan der ikke være tale om, jeg har nu sat mig mit mål her, og det vil jeg forfølge, så længe jeg kan, selv om jeg ikke kommer så hurtigt frem — frem skal jeg sikkert komme! « » Det er, som jeg sagde før, du er upraktisk. Når du har valget mellem disse triste fattige sidegader og så et godt udkomme i rigtig fedt, smilende land — ja, hvad siger du, svigerinde? « Fru Astrid bad nu sin gæst tage til takke, de rejste sig og gik ind i dagligstuen alle tre. » Når Lorenz tror, han kan gennemføre, hvad han har sat sig for, « svarede hun, » så tænker jeg ikke, nogen af os vil opgive det, selv om vi nogle år skal savne det fede land — og det gode udkomme, « føjede hun til med et let smil, » så tager vi til takke med vore mørke gader, — jeg tænker altid, en kan give afkald på meget for at nå det mål, en vil. « » Ja vel, « sagde doktor Pedersen og tændte sig en cigar af kassen, som Lorenz bød ham, » det er dog bare talemåder. Bare upraktiske talemåder. Det er ligesom de små trykte afhandlinger, du har sendt mig, Lorenz! Sådanne småbeskrivelser over små sygdomstilfælde, nu hist og nu her. Det kommer du ingen vegne med. Om jeg nogen gang vil skrive noget, så skal det skæres over en anden boug: det og det gør jeg, mine herrer, sådan svinger jeg de store knive, de og de operationer har jeg gjort, og selv om i har hørt om den slags operationer før, kan i have godt af at høre om netop disse, som jeg undertegnede har gjort — se, det er der mening i! Den anden slags videnskab, den er, den er, hvad skal jeg sige, den er mig for — passiv! « » Nå, « svarede Lorenz med et smil, » om du ikke kan se en videnskabelig afhandling anderledes end som reklame, så har vi andre dog lov at se med vore egne øjne derpå og bruge vort eget mål for, hvad der har værdi eller ikke. « » Ja, gudbevares, brug du dit eget mål så meget du vil. Og om du en gang ad din vej når til at blive en berømt videnskabsmand, er det dig vel undt. Jeg er nu tilfreds med den berømrpelse, jeg når på min egen egn, mellem de folk, jeg lever iblandt, og jo større den bliver og jo videre den rækker, des gladere er jeg naturligvis, for ser du, den berømmelse, som i videnskabsmænd sagtens sér ned på, den kan jeg tage og føle på og ligefrem tælle op i så og så mange tusind kroner, — men den anden slags berømmelse, det at få sit navn til at samle støv i lærde bøger og så for resten ikke bryde sig om denne verden — det minder mig altid om mark twain’s soldat; kan du huske ham, der gik i krigen for at få et berømt navn, men kun opnåede at blive skudt i første træfning, og da hans navn så kom på listen over de faldne, var der en trykfejl i det, så ingen kunne kende det! « » Du taler, som om Lorenz ikke tog sig andet for end unyttige ting, « indvendte Fru Astrid, hun var blevet helt hidsig, » du kan tro, her er nok at bestille, nok at tage fat i, mennesker nok at hjælpe — meget mere at hjælpe her, end ude hos jer på landet! « » Ja, hjælpe — hjælpe, det er godt nok, men først må man da sørge for at hjælpe sig selv, ellers bliver det snart sløjt med ens hjælp til andre. Det går med menneskekærlighed ligesom med religion: et vist kvantum er godt nok at have, men overdrives det, bliver det til hysteri. Det er de principer, jeg går efter, og føler, jeg står mig ved — men derfor foragter jeg på ingen måde de ædlere følelser; om det så er Vorherre, så har en læge jo også god brug for ham somme tider, men det religiøse lader jeg nu i reglen min kone besørge. « Fru Astrid stod og betragtede de to mænd, mens de sad og samtalede. Lyset fra den høje stanglampe skinnede lige ned på svogerens svære tyrenakke, idet han i talens løb ivrig bøjer sig forover, og det rødlige skær fra skærmen faldt hen over hendes mands blege, lidt trætte træk under det brune, svagt krøllede hår — hun kunne ikke lade være at tænke på, hvad Lorenz havde fortalt hende, at i studentertiden var doktor Pedersen almindelig kendt mellem kammeraterne under navnet plebejeren. De to blev ved at tale om forholdene ude på landet, specielt i vesterkøbing og Skals, indtil Pedersen sluttede et af sine argumenter: » Du kan nu sige, hvad du vil, men det er sgu adskilligt bedre?nd at sidde og suge på labben herinde! « Så kunne den unge frue ikke dy sig længer: » Har du mærket det, er du måske ikke bleven mæt i aften? « » Nå, nå, lille svigerinde, godt ord igen — jeg er nu vant til at snakke frit fra leveren og du må da kunne tåle lidt spøg. Men jeg skal sige dig, jeg vil gerne have jer til naboer, det er mit ramme alvor; og skal det lykkes mig at få Lorenz overtalt, bliver jeg jo nødt til at smøre lidt tykt på. Og sér du, den meget fine dannelse har aldrig været mit fag. jeg har ærlig talt altid betragtet den som et degenerationsfænomen — jeg regner mig nu altid for at høre lidt til den gamle vikinge-race 1 « Klokken var slåt elleve og Pedersen havde rejst sig for at tage sin skindpels på, men han gav sig god tid, fandt igen på noget at tale om, mens han halede ud i ærmerne og slog kraven op om ørene og fik ild på en frisk cigar. Lorenz indskød blot nu og da et enstavelsesord, Fru Astrid var træt og stod ganske tavs mellem planterne henne ved vinduerne, hun så frem for sig uden at fæste blikket på noget bestemt og i hele hendes holdning var der en kulde, som måtte kunne føles isnende gennem stuen. Men doktor Pedersen mærkede det ikke, han havde sin gode tykke skindpels på og et tykt skærmende lag af inderlig selvtilfredshed indenfor. Da Lorenz kom ind igen efter at have fulgt svogeren ud, stod Fru Astrid der endnu, tavs og stille, med det samme stive udtryk i ansigtet. Lorenz gik op og ned ad gulvet et par gange, så brød han tavsheden: » Han talte meget i aften. « » Ja, « sagde hun, » hvorfor bider du ham ikke af? « » Det er ikke umagen været. Han mener ikke noget ondt dermed. Men er det nok at snakke sig frem, så kan jeg forstå, at han vil nå vidt. « » Gid du kunne snakke dig frem. « » Det ligger ikke for mig. Jeg har valgt den besværligere vej. « » Men er du nu sikker på, du kan nå frem til det mål, du tror? Har du kræfter nok at vinde frem dertil? « » Jeg vil frem. « » Havde han dog ikke lidt ret, da han sagde, du havde, for megen respekt for dem, han kaldte avtoriteterne? « » Ikke sådan som han mente det. Ikke sådan, at jeg er en slavesjæl, der bukker og skraber og snobber mig frem — å, der er slavesjæle nok, dem behøver der ikke at gå bud efter — « » Men om om du ikke vil følge og bøje dig for dem, der sidder inde med avtoriteten, så gå imod dem, træd op imod dem da! Vis, at du er en mand, der har mod og kræfter - kæmp dig frem, om du så skal lægge dig ud med aldrig så mange — gå blot ikke og bliv sløv! Sådan som det er, lader du de andre gå med eller imod, men selv gør du ingen ting! « Han tav og stod ganske stille og så frem for sig. » Nej, du gør ingen ting, « gentog hun, » se nu din svoger, han er dog et godt stykke længer fremme end du med alle dine store planer! « » Ja, der er vel langt, til jeg når hans skindpels! « Så kom hun hen til ham, slog armene om hans Hals og sagde med tårer i øjnene: » Lad ham have sin skindpels, jeg er så glad for dig uden den — som du er, er du dog hundrede gange mere værd end han! « i. Lorenz høst var en berømt mands søn. Han havde mistet sine forældre tidligt og var da fra tolvårsalqleren opdraget ved Sorø akademi. Han var en stille dreng med tidlig vakt følelse af, at han havde en arv at løfte, større og betydeligere end de fleste andre, ti fra den første tid, han var kommen mellem fremmede, havde han følt, at hans navn havde mere klang end andre drenges navne havde — så tidlig hans fader var død, havde han nået at blive en berømt digter og hans navn og billede var kendt landet over. Lorenz var straks i Sorø blevet modtaget som en dreng, man måtte vente sig noget af, han kom hurtigt op mellem de øverste i sin klasse og holdt sig der årene igennem, stille, som han var, blev han let ven med sine kammerater, — også til dem var hans faders navn trængt, og der var dem, der så op til ham med hel sky ærbødighed, som om en herskersøn var sat iblandt dem. Og idet de sluttede sig til Lorenz med drenges inderlige hengivne venskab, følte han sig også selv som herskersønnen, — under hans stille, lidt sørgmodige væsen spirede ærgerrigheden, hans arv syntes ham ikke for tung, hans kræfter ikke for svage, hvad sorg der havde mødt ham i barndommen, svandt bort for den tro, der voksede i ham på hans fremtid — og tænkte han tilbage på sine forældre, var der kun savn i den tanke, at de aldrig skulle få se, hvad han ville komme til at udføre i livet. Lorenz blev en af skolens læseheste, en af de drenge, hvis største glæde det er at sidde fordybede i en bog — først var det Walter Scott og marryat, de bøger, der vækker ærgerrighed, rejselyst, eventyrlyst, alt i vage former, som om det kun var i svundne tider, mands mod og mands kraft hørte hjemme — indtil en dreng ikke vil nøjes med længst forbigangne tider, men vil have næring for sin fantasi fra sin egen tid, som han selv kender den med dens jærnbaner og dampskibe og telegraf — derfor blev, efterhånden som han blev ældre, naturvidenskaben det, der interesserede Lorenz mest; i de bøger, der handlede om naturlæren, læste han langt ud over, hvad han skulle lære i sin klasse, experi menterede på egen hånd, lod sin fantasi arbejde videre, lod ærgerrigheden vokse højere, tog ikke længer sigte på riddere og helte, men på videnskabens og naturens store forskere — de store navne og de store værker stod for den seksten Års dreng, alt mens han ihærdig og flittig satte sig ind i naturlovenes store simpelhed og som en stadig træning for sine tanker bestandig lod dem vende tilbage til de første grundsætninger: magnetens lovbestemte udslag, pendulets regelrette svingning, loven for to kuglers sammenstød — elastiske kugler, der rulle videre sammen, meddelende hinanden deres hastighed, medens de, som er uelastiske, æltede sammen af ler og fedt, taber al bevægelse i det øjeblik, de mødes — det kunne falde Lorenz ind at tænke sig selv som en sådan elastisk kugle, kastet hen ad livets plan, meddelende af sin hastighed til andre uden at tabe den selv. som en frisk student kom han ind til hovedstaden — med sit fint skårne ansigt, de lyse blå øjne og det krusede brune hår var han at se som de billeder af hans fader, der alt var nationens ejendom. Han vidste, at når han blev myndig, ville han få rådighed over nogen formue, således at han ville kunne leve uafhængig i det mindste et par år efter at hans studietid var til ende, hvilken vej han end ville vælge. Han valgte da de samme grene af naturvidenskaben, som i skoletiden havde taget hans interesse; der var noget uafhængigt i at vælge således straks, medens de fleste andre med det samme slog ind på de regulære embedsveje, og det at være uafhængig var og blev hans mål i livet. Men så begyndte han at føle sig ensom. Der kom tider, hvor hans videnskab ikke stillede ham tilfreds; hvor han slappedes som den altid gør, der en tid har arbejdet alt for ivrig på en og samme ting; hvor han følte sig stående udenfor sine kammeraters samliv; og tillige kom tvivlen op i ham, hvor vidt han var kaldet til at blive en forsker i videnskabens rige — om der virkelig skulle være levnet et felt for ham der, hvor så mange tiders største ånder havde arbejdet. Men samtidig var ærgerrigheden inden i ham og sporede ham frem — højt ville han op og vidt ville han frem, og hurtigt måtte det ske, ti undertiden i mørke timer stod det for ham, at han også skulle dø tidligt ligesom sin fader, derfor turde ingen tid spildes. Og medens hans egen videnskab, naturlæren, syntes at være så gennemarbejdet, hver stor opdagelse var gjort og kun det minutiøse detailarbejde var tilbage at gøre — så var der i de samme år en anden videnskab, lægevidenskaben, der gik frem gennem verden som på et Napoleons sejerstog; han læste derom, hørte derom, så gennem ældre kammerater selv på nært hold, hvordan kirurgien under en stor fører overvandt den ene umulighed efter den anden, erobrede terræn og fejrede triumfer på områder, der ikke før havde været drømt om — hvordan store kirurger fremstod i alle lande som store feltherrer, der vandt uforgængelige navne — det var gennem alle lande som et Napoleons sejerstog, hvor selv den yngste frivillige måtte føle, at han bar marskalkstaven i sit tornyster. Der var mål for ærgerrighed, der var rum for virkelyst, der var virkeliggørelse af drømme om at udrette noget for menneskeheden — redde liv, hjælpe nød, mildne sorg. Og Lorenz traf sit valg, brugte sine kundskaber i naturlæren til at tage den eksamen, der gIver adgang til i-fospitalsuddannelse, lige så hurtigt som de af hans kammerater, der fra først af havde valgt medicinen som deres fag, og blev mediciner med Iver og lyst, med liv og sjæl. Der var i de første studenterår noget for megen politur over Lorenz-, noget for poleret var han kommen ud fra Sorø, og hans studier, hans ærgerrighed, lige til det navn, han bar, havde bevaret en vis afsluttet fornemhed over ham. Det gammeldags studenterliv, som det er besunget i viser og idealiseret i komedier, holdtes den gang endnu kunstigt oppe i kredse af ældre studenter og studentervenner, som hvert år søgte at få de ganske unge med til punschesold efter den gamle opskrift, for i bedste mening at få dem til at synge sig varme og tale sig begejstrede for idéer, der var for døde og lå for fjernt til at kunne leve i en hverdagsstemning — de fik også Lorenz med en kort tid, straks han var kommet til at bo på Regensen, hvor gamle traditioner ligesom spøgede i alle kroge og hviskedee fra alle blade i gårdens store lindetræ om studenten, der skulle være herre i åndens rige — men, det varede ikke længe, før Lorenz så skeptisk derpå: herre i det rige blev man nok ikke ved begejstring alene — arbejde, måtte der til, arbejde, det skulle være vor t'ids løsen. Og mellem de unge, der var blevne studenter med de gamle- studenteridealer for øje, dannede der sig da et parti, der kaldte sig demagoger eller radikalere, det bestod mest af ideelt anlagte studenter, der var som forudbestemte til at blive værdige lærere og dygtige hlmbedsmænd og grundmurede samfundsstøtter — nogle af dem var påvirkede af russisk nihilisme og søgte at få den anvendt på danske forhold, andre af dem var meget lærde og søgte deres idealer i de klassiske republiker — på deres fane stod frihed og lighed skrevet, de holdt sig samvittighedsfuldt borte fra bourgeoisiets kødgryder og f'amiljekredse, men ville derimod føre frihedstanken ud i folket og vie alle deres kræfter til kamp for friheden — de færreste førte dog kampen videre end til at holde taler indenfor Regensens porte, fulde af hån mod den lille flok stilfærdige studenter derinde, som holdt på at bevare det bestående. Lorenz havde været med i de radikales lejr, dog uden at nå nogen fremtrædende stilling der, men fra den dag, han følte sig som ret mediciner, blev faget hans eneste interesse, så han næsten undrede sig over, at andre ting kunne have optaget ham. Nu hører det en ung mediciner til at være lidt upoleret, lidt lystig og ikke bange for en grov spas en gang imellem, alt som hans første følelse af intet at kunne udrette går over til at blive en følelse af, at han i grunden er en allerhelvedes dygtig Karl. Der var især et hold unge medicinere, et par år ældre end Lorenz, som angav tonen og dominerede på de steder, hvor ’de traf sammen med de yngre, i forelæsningssale og på dissektionsstuen; de kaldte sig og deres klike de drabelige bysvende, pralede af de utroligste bedrifter på natlige hærtog og havde lavet en officiel trosbekendelse og moral, som enhver ærlig mediciner måtte antage, om han ikke med magt ville døbes dertil. Bysvendenes fører og chef var Joakim Pedersen — plebejeren var han i sin tid bleven kaldt af en af de klassiske demagoger, og navnet var blevet hæn-...a gende ved ham — han havde stærkere kræfter og højere stemme end nogen af de andre og havde tilkendt sig selv den store guldmedalje for usædelig Vandel — men dygtig i sit fag og flink til sine ting var både han og hans bysvende, » Næverne sad godt på skafterne «, sagde de. Lorenz var for sky til at slutte sig til dem, for ham stod et andet ideal, det, turgenjeff har tegnet i bazaroff i » Fædre og sønner « — den tavse, ihærdige materialist bazaroff, der går i døden for sit kald uden at blinke — efter dette ideal dannede Lorenz sig, som det lå for hans tavse, noget indesluttede natur; han gjorde sit kald og sine studier til alt, ringeagtede alt andet i livet, lige til livets munterhed, satte sig for at gå som et alvorsmenneske, hvem det er forbeholdt at udrette store ting i verden, gennem ungdomsårene. Flere end Lorenz fulgte det samme ideal, der i de år havde grebet så mange: tavse og alvorlige arbejdede de som bazaroff, tænkte som bazaroff, selve hans ubetingede materialisme lod dem føle en vis stolthed i dette at være overbeviste om alle tings intethed og dog indvie deres liv til arbejde for menneskeheden, til utrættet virksomhed i det, godtfolk kaldte det godes tjeneste. Joakim Pedersens klike så de ned på med noget som foragt, denne klike, der havde valgt den hellige videnskab, fordi der var penge at tjene ad den vej, eller for endnu lettere, som mephistopheles siger, at kunne » eine schlanke hufte umfassen frei «. Derfor havde den første dag på hospitalet for Lorenz været en alvorlig indvielsesdag til hans livsgerning, som han aldrig glemte. Det havde været en skyet efterårsmorgen, han første gang var gået til kommunehospitalet som en, der skulle høre hjemme der. Idet han drejede om et hjørne, havde han sét den irgrønne kuppel tegne sig næsten lysende mod den overtrukne himmel, og en højtidelig følelse var kommen over ham, som når en sriedækt fjeldtind pludselig viser sig i det fjærne. Folk gik forbi ham og vogne kørte frem og tilbage ad den brede gade som enhver anden morgen, ingen bekymrede sig om, hvor han skulle hen, ingen vidste, hvad han fra denne dag skulle have ansvar for. Og indenfor hospitalsporten gik også alt sin daglige gang, ingen lagde mærke til ham, på operationsstuen blev der gjort en ganske dagligdags operation, men for ham var hvert indtryk nyt, for ham var det som den første operation, der nogensinde var udført, han fulgte med spænding hver bevægelse og da alt var forbi, vendte han sig halvt svimmel om og så ud ad operationsstuens store vindue, over akacietræerne udenfor ned på vejen, hvor folk gik frem og tilbage og vognene kørte som hver anden morgen — det havde regnet, mens han var derinde, og vejens asfalt skinnede våd og blank, og svaler fløj frem og tilbage, til og fra deres reder under kuplen — » Så lidt som bazaroff havde Lorenz kendt noget kærlighedsforhold — overfor syge stakler på hospitalet havde han følt den dybe medlidenhed, der kan være så nær op til kærlighed, men netop denne medlidenhed vakte hos ham en sådan angst for, hvad ansvar enhver nok så løs kærlighedsforbindelse førte med sig, hans bløde sind følte så smerteligt, hvad sorg og nød han så, at han lovede sig selv, aldrig ubesindigt at bringe ulykke over nogen — aldrig måtte nogen græde for hans skyld. Da hændte der ham, hvad der næsten regelmæssigt hænder unge medicinere på et vist stadium af hospitalslivet: han fik den idé, at hans bryst var svagt, og rejste da op en sommerferie til Limfjorden, godt vesterpå, for at hærde sig i skarp, frisk søluft. Han boede i en færgegård ved den blå fjord, og for at have noget at tage sig for, lejede han en af de små fiskerbåde og tilbragte det meste af dagene med at skrabe på fjordbunden; al hans tidligere interesse for naturen vågnede i ham igen, og han fik sig indrettet et helt lille akvarium i den lave blåmalede stue, han boede i. Der kom gerne to halvvoksne drenge ned til stranden fra præstegården, som lå oppe ove

1895_NormanHansen_DoktorTavsen

C.M.

Doktor Tavsen

Norman-Hansen

Norman-Hansen

Doktor Tavsen

1895_NormanHansen_DoktorTavsen.pdf

Carl Martin

Norman-Hansen

dk

Doktor Tavsen

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. » Tyvtoritetsvejen du — den går slet ikke op ad bakke, som de fleste tror — den ser meget mere ud som en slagen landevej, synes jeg — « Han, der talte, sad i vinduskarmen i reservelæge tavsens værelse på kommunehospitalet. Vinduet stod åbent i den lune sommeraften. Det begyndte at mørknes udenfor, over træerne og det tætte buskads i botanisk have. » Forstå mig ret — jeg ved nok, at den, der vil frem ad den vej, må både kunne bore og skubbe sig frem, om han da ikke har nogen, der tager ham under armene; men alligevel — det synes. mig mest som en gang på det jævne, mere end egentlig ndgen stræben opad — ikke noget exelsior, du tavsen.— men det kender du jo nok, du, som selv er på vejen — « » På hvilken vej, Nimrod? « » På vejen til selv at blive en avtoritet i dette land — muligvis — muligvis, for du er jo lærd, du er anset, du har allerede skrevet dig et navn til, et videnskabeligt navn, og du er alvorlig, alvorsmenneske — godt og vel, men er du også hensynsløs? er du brutal nok sidder armene sådan på dig, at du kan puffe dig frem, så langt det behøves, indtil man finder det klogest at vige vejen for dig? Nej tavsen, alt det mangler du, og dog skal du få at se, hvor hoben viger til side, mens du går din gang ganske stille, uden at puffe, uden at råbe varsko, bare med dit stille smil, der rummer så megen foragt — for ser du, folk i almindelighed, de forstår ikke den absolute foragt, de begriber ikke den absolute ligegyldighed — derfor er det just i dit smil, du har din store magt, tavsen — og retten med, ret til at blive avtoritet over os andre — noget underligt noget, dette at have magt og ret, være avtoritet — hvordan mon det begreb først er kommet ind i verden? for at beskytte samfundet og holde skadedyr borte, som det så kønt hedder — tænk dig så en, der sendes ud med en knippel for at dræbe hugorme og som ikke véd bedre end han rammer en uskyldig snog, der ligger og soler sig på vejen —bagefter, så ser han sin fejltagelse og så kommer medlidenheden, medfølelsen. Og alle de andre kønne følelser, så sætter han fuld af medynk sin støvlehæl på hovedet af dyret, der ligger og vrider sig, og træder til — ser du, det er den ret, en højere magt har givet os over dyrene — den samme ret tiltager vi os overfor vore medmennesker — der har du avtoritetens idé! Se, nu sidder du derinde i mørket og 7 o smiler — nu er det mig, foragten gælder; men det rører mig ikke — det rører mig ikke; for jeg er bedre pansret end de fleste. For jeg har uværdighedsfølelsen i mig. Den kender du ikke, vel? Men jeg kender den — som det dybeste i mit væsen, under al min letsindighed, under al min korrekthed med, kender jeg den — jeg forsikrer dig, tavsen, den kan gribe mig så overvældende, mest når jeg tilfældig har at gøre med ganske tarvelige, ligefremme mennesker, som jeg véd, er ærlige i bund og grund, og især, når de er ærbødige mod mig — det tåler jeg nu slet ikke — det er vel en slags samvittighed, dette at føle, at en ikke er det salt værd, man spiser — ja, sådan føler du ikke, tavsen, sådan kan du ikke føle, skæbnen har aldrig rigtig dukket dig under — « » Du er så snaksom i aften, Nimrod, så nervøs — « » Så — synes du? du vil da vel aldrig stille diagnose på mig — have mig ind på din afdeling? Endnu ikke, tavsen — endnu er jeg ikke cellemoden. Men er jeg nervøs, som du siger, så har jeg måske god grund til at være det. Måske jeg netop trænger til at sidde sådan og snakke løs for at komme over en skræk, som tog mig før. Rigtig en skræk du, som om jeg var et hysterisk fruentimmer. Eller hvad siger du, om jeg fortæller dig, at det er ikke en halv time, siden jeg så mit eget genfærd? Ha ha! jeg ser dit ansigt lysne op, nu har du mig — hallucinationer mener du — moden til celle lige straks, hvad? Nej du,' det var et nok så håndgribeligt levende genfærd. Det var her nede på hospitalstrappen, på vejen op til dig, der standser jeg et øjeblik og ser ned ad en af de lange gange — så ser jeg der i halvmørket, mit eget genfærd komme stavrende imod mig, ud fra en af sygestuerne — med lange usikre skridt, spjættende med benene og armene udspilede for at holde balance — rygmarvstæring du — jeg så tydelig, det var mig selv — så tydelig som i et spejl — ikke sådan som jeg sidder her for dig, men som jeg ser ud om nogle år — mit eget kadaver var det, jeg så komme imod mig — nå, har jeg så ikke lov til at sidde og snakke løs — om ikke for andet så blot for at føle, at endnu er der ikke noget i vejen med Nimrod! Stygt navn for resten i der har givet mig at gå omkring med, indtil i alle og næsten jeg selv med har glemt mit christelige døbenavn. Nimrod — Nimrod var en vældig jæger for Herren, står der skrevet — ja, og jeg, jeg har været en vældig jæger, i har haft god ret til at døbe mig — men i, der kender mig bedst, i ved også, at jeg har min moral inderst inde — min moral og mine principer, som jeg aldrig bærer til skue, men som jeg aldrig bryder alligevel — nu smiler du igen, tavsen — og dog, om jeg kom til dig, når det engang skal til at tage den triste ende med mig, når jeg da kom stavrende værkbruden og ustøt på benene, og kom og gav dig mit ord på, at også jeg har haft min moral og har holdt den hellig, så skulle du tro mig — og det er min moral: aldrig at forføre en uskyldig pige — jeg har været en vældig jæger og jeg jager al slags vildt endnu, men -aldrig jager jeg en ung pige, som jeg tror, er uberørt og uskyldig. Og der skal du tro mig på mit ord, tavsen. En gang har jeg gjort det. En gang og efter den tid aldrig, for det blev stygt. Nej, stygt er ikke det rette ord, for jeg tror, der var virkelig kærlighed imellem os — hører du, jeg, som mindst af alle tror på kærlighed — godt og vel, jeg følte mere for hende end jeg har følt for nogen anden. For véd du, der er ingen glæde ved de p'orhold, uden der er kærlighed, alt andet er stygt. Hvorfor jeg da ikke holdt det forhold oppe? nej du, hun gled væk, ud i sølen, der var ingenting ved hende. Hun blev en snavs tøs ligesom de andre. Måske var hun født til at blive det, måske var det min skyld; jeg ved ikke, men synd var det — nå, siden den tid har jeg haft min moral. smil du kun af det — det er ikke alt sammen råhed, det, der er indeni mig. Nå, fra den tid er det også, jeg har min lille Povl at sørge for. Jeg har jo før fortalt dig om lille Povl, ikke sandt — han er ikke hjemme hos mig, men jeg har ham i pleje hos et par pæne gamle folk i byen — jeg måtte jo tage ham fra hans mor, da han var ganske lille, den gang hun drev ud i snavset — herregud, hun var jo så ung også — og hun var fra først af uskyldig — og jeg var Nimrod, vild og voldsom, hvor kunne det da blive andet — hvordan var det, det gik den rigtige Nimrod, kan du huske det? var det ham, der blev gal og åd græs, eller var det en anden? Du, tavsen, jeg vil betro dig noget: jeg har i den sidste tid mærket adskillige betænkelige symptomer hos mig selv — utvivlsomme degenerationstegn du — nu som det, jeg fortalte dig om mit eget genfærd, en ren tvangstanke du — og så dette underlige, der er kommet i det sidste år, at jeg føler mig draget hen til alt, hvad der er sygt, at jeg føler, som jeg kun kunne elske, hvad der er sygt og elendigt, kun det, som kan vække min medlidenhed og medfølelse — véd du, lille Povl er også noget 8 af en pibesild, ingen rigtig rask dreng som andre drenge — men er det ikke besynderligt, jeg, som altid før har elsket det sunde, fuldblodige, kraftige — og så, som jeg er mest blød, så kan med et mine tanker og lyster blive så brutale, så rent umenneskeligt brutale — — se så på mig og stil din diagnose, bryd dig ikke om mennesket, men hold dig til » Tilfældet « — jeg er jo dog lige ved at være et tilfælde for din afdeling alligevel. Og så den uro, der er over mig — du hører, hvor jeg snakker i aften, sådan er det i den sidste tid, jeg holder ikke ud at være stille på samme plet — jeg må ud og rejse igen — « » Kan du sådan rejse fra din nye tandklinik? « » Ja, nu kan jeg gøre det, siden jeg har realiseret min gamle plan og gået i kompagniskab. Kan du huske Jurs, den glade Jurs? vi var jo alle tre sammen i Wien den vinter efter at du havde taget din doktorgrad og vi andre to endelig havde opgivet at tage vor medicinske eksamen og havde lagt os efter tandlægekunsten. Nu mener jeg, at jeg har arbejdet min klinik godt op i de år, der er gået siden da, Jurs har bot i Buenos aires og er nylig kommet hjem, nu har vi opfrisket gammelt bekendtskab, er gået i kompagni og har indrettet os flot på strøget — » Råvad og jiirs «, det lyder pænt, skulle jeg mene — nu • er det min tur at rejse ud, jeg har ikke været ude siden vore wienerdage, jeg tænker at rejse et årstid til Philadelphia i mit fag, ser du — ja tavsen, lad os tale om mit fag, om noget, jeg har interesse for, det giver sådan ro, samler tankerne ind fra alt andet, en aften som denne får dem til at kredse om — en sådan sommeraften, lun og lys, som i andre år, for længe siden — og hvad kredse de så om, er det igen samvittigheden? Jeg angrer jo intet, jeg véd, at jeg har gjort meget galt, men jeg fortryder jo intet, jeg klager jo ikke over, at livet for mig er endt med degeneration, inden ens ungdom endnu burde være forbi, jeg tager jo imod det som et faktum — som livets løjerlige indretning for en mand, for hvem kvinden har været alt — « » Tal sagte om kvinden, du Nimrod — « » Sagte, ja — du mener, det bliver ligesom et stygt ord i min mund — du kender omkvædet på mine betragtninger: kvinder. — Io rak — rak alle sammen! Og så har jeg dog kendt dem så gode, så honnette, så skikkelige — men har jeg fået dem i mine klør, de gode, de skikkelige, så til slut igen — rak, rak alle sammen — og så er det mig, der har været forføreren — som om ikke jeg selv var den, der fra først af blev forført — husker du dødningedansen derinde i den mørke kirkegang i lybeck? sådan et maleri kunne jeg tænke mig malet, men det skulle ikke være døden, der spillede op til Dans, det skulle være sanseligheden — uterligheden, om du vil — så fik vi lade maleren om, hvordan han bedst og mest satanisk kunne fremstille den — og man skulle se, hvor den dansede afsted med mænd og unge piger, og med drenge og småpiger, der knap havde alderen endnu, og med koner, ærbare og dydsirede, og med gamle piger, når de tro, at der ingen fare mere er for dem ved sådan Dans, og med mimrende gamle mænd — og så skulle vi se, hvor dansen bar hen med dem alle — til vi ser dem i den mørkeste krog møde deres eget genfærd — når den ville Dans har hulet dem kinderne og sløret dem øjnenes glans — hvad, ville det ikke være moral det? « » Jo, lige ud i det rene vås, Nimrod. « » Lad være at kalde mig Nimrod i aften — jeg taler alvorligt du. « » Å, dig kan man ikke tage alvorlig. Med mindre jeg virkelig skal begynde at tro, at du ikke er helt normal — « » Normal — hvem er ganske og aldeles normal — uden måske du selv. Du, specialist i sindssygdomme, du tror om dig selv, at du er normal! Du må jo vide besked. Nu ja, alt det, jeg har talt om, det er jo,kun billeder, det er ikke hallucinationer endnu. Jeg vil ikke ind på din afdeling. Jeg vil ikke på hospital her, hvor i alle kende mig. Nej, men når jeg nu rejser bort, så hænder det måske, at jeg kommer til at ligge og rådne op et sted, hvor ingen kender mig, hvor ikke en af lægerne, der gå over mig, vil have anden interesse for mig end som for et numer mellem de andre. En paralytiker, det er mig — ikke andet end et numer i en hospitalsseng — vil det ikke være som en begyndelse på en anden tilværelse, på en personsløs gåen op i evigheden — et liv og en verden, hvor alt er taget bort fra en, alt, hvad vi levede og jagede efter — elskov og penge og magt og ære, lige til ens egen jegfølelse — og kun dette ene gives til gengæld for alt — ro og f'red — ro og fred — og kun bagateller at tænke på og bekymre sig om — en evighed af bagateller! Og så slet ingen tanker udenom, aldrig disse tanker ligesom samvittighed, denne tænken tilbage over livet, at der i grunden ikke har været glæde ved noget af det alt sammen — og har man været glad en eneste gang, så er det så bittert at tænke på, at en selv ødelagde den eneste, der var noget ved — for det var dog min skyld, at det den gang gik skævt med lille Povls mor — og nu har jeg dog forsøgt at gøre det godt igen mod lille Povl — anden tilgivelse forlanger jeg jo ikke end at måtte glemme det alt sammen — hvor hun er henne, det ved jeg ikke, det har jeg aldrig villet vide, men hun er vel dybt nede nu — hun var jo også født dertil ligesom de andre — alle de mange andre, som jeg har kendt dem, gode og skikkelige på bunden, men forråde, brutaliserede — ligesom vi selv er — rak alle tilhobe — og så er der dog undtagelser, der måske kunne undgåt at komme ned i sølen, undtagelser, der var værd at redde — hvad er det nu for en dum, konventionel måde at se sagen på! vi to vil se anderledes på det, du haut en bas — se, se, se tavsen, hvor jeg dog er en nervøs pjalt — giver det ikke et sæt igennem mig, så jeg helt kommer til at ryste, blot fordi din elektriske klokke begynder at kime! « Ringeapparatet på væggen tæt ved vinduet kimede af alle kræfter. Doktor tavsen rejste sig op fra sofaen, hvor han hele tiden havde siddet, rolig rygende sin cigar; medens han nu tog sin hvide lærreds frakke på, kom en sygeplejerske hurtig ind ad døren. Nimrod blev siddende i vindueskarmen: » Bud ned? all right, så bliver jeg siddende her og venter på dig — skønt nu månen står op, er her vel næppe sundt for folk som mig, på grænsen af månesyge, vel? Ja ja, bliver du for længe borte, går jeg min vej — « Nede i hospitalets optagelsesstue lå en ung pige, som havde drukket karbolsyre. Der var halvmørkt, over en bræddeskillevæg midt i stuen flakkede et åbent gasblus, en varm em af damp fyldte luften, og bag skillevæggen hørte man vand bruse ned i et badekar. På en lav løjbænk med et hvidt lagen over lå den unge pige, blåbleg, med livløst lukkede øjne og røde brændte pletter om mundvigene, sjattet pandehår hang klistret ned over øjenbrynene, kjolen var hængt til side og korsettet sprættet op, den vagthavende kandidat stod sammen med sygeplejersken over hende, han havde spærret hendes mund op og ført en gummislange ned gennem halsen, medens sygeplejersken langsomt hældte til i en stor glastragt for enden af slangen. Og en gennemtrængende, fad karbollugt bredte sig i stuen. Doktor tavsen trådte ind, var nær snublet over pigens hat, der lå på gulvet, sammenkrøllet, med slatne blegrøde roser, han følte pulsen, gav et vink, så hørte larmen fra badekarret op; gummislangen blev igen trukket ud, alt tøjet løsnedes helt — strømperne var hullede, chemisen reven og snavset, inderst på kroppen sad i huden aftryk af korsettets stålfjedre — så bar sygeplejersken hende ind bag skærmbrædtet, der lød plasken i vandet, doktor tavsen og kandidaten fulgte efter — i det varme bad blev pulsen bedre, der kom farve i ansigtet, men på samme tid’knyttedes hænderne i krampe, hun slog om sig og skreg, først ganske uartikuleret, så forståeligt, så de samme to ord om og om igen som en monoton Melodi: » Sorte kandidater, sorte kandidater! « — ganske meningsløst gentog hun dem, endnu kun ved halv bevidsthed, til * alt, hvad hun blev spurgt om, svarede hun med det samme: » Sorte kandidater, sorte kandidater «, til sidst hen i vrøvlende mumlen, som et barn, der nynner sig selv i søvn. Krampen var hørt op, hun blev taget op af badet og svøbt i varme tæpper, hun sov fast, endnu inden hun var lagt på båren, og ført ud på gangen, op til en celle på afdelingen. Doktor tavsen vaskede sine hænder omhyggeligt, gav kandidaten ordre til at kalde på sig, om noget senere skulle ske, pudsede sine negle, sagde så godnat og gik op til sig selv. Nimrod var gået. Vinduet stod endnu åbent, udenfor var det månelyst, med let skyet luft, en ejendommelig sølvhvid luft at stirre ud i, ud over træernes tætte løv, hvor baggrunden så løftede sig fjernt og utydeligt op fra: observatoriets kuppel og Rosenborgs halvt udviskede spir, så en lang ubrudt husmur med lys hist og her i trappevinduer, og gadeygter, skarpt gult ind i den stille hvide nat, og op af baggrunden, bag husmuren, en høj massiv skorsten, hvorfra tyk røg steg op lige i vejret, i den stille luft. Doktor tavsen så ud over byen, som den < der lå og sov foran ham, stille, ingen lyd eller støj at høre. Han så ind i fremtiden. Den lå klar for ham. I den var der intet uklart, intet vagt eller udvisket. Der var selvbevidsthed, men ikke forfængelighed i hans tanker, det vidste han, måske ærgerrighed — ja sikkert ærgerrighed — men også følelsen af at kunne / og at ville udrette noget — sætte spor med sit liv — og vinde magt, magt over mennesker — havde Nimrod ikke ret alligevel, mere ret end han selv vidste af, da han talte om magten, han stræbte efter — og efter retfærdighed — lige fremad lå målet — men også opad — også opad — der steg røgen op fra den store skorsten derude, langt borte, blev ved at stige, stadig sortere op i den rene, hvidt skinnende luft, i en høj lodret søjle, svajende ganske let for luftstrømmen, til den helt oppe mod zenit foldede sig ud som i. florlette blade — det er, som om det var på bunden af havet, og øjet så op gennem det hvidligt skinnende vand, og en uhyre tangplante hævede sin stængel, svagt gyngende for umærkelige strømninger, og bredende sine blade højt, højt oppe i det gennemsigtige dyb. Doktor tavsen. i. Doktor tavsen havde spist frokost efter stuegang og sad nu ved sit skrivebord for at afgøre dagens forretninger. Mellem afdelingens sygesedler og madsedler lå der en stor blå konvolut, indeholdende en forespørgsel fra politiet angående pigen Emma, som for nogle dage siden var indbragt for en karbolsyreforgiftning. Af skrivelsens form fremgik det, at vedkommende pige stod under politiets opsigt. Doktor tavsen havde næppe skænket den unge pige nogen tanke siden den aften, hun var bragt i seng udenfor al fare; han havde, som han plejede i sådanne tilfælde, den næste morgen ved stuegangen spurgt hende, hvorfor hun havde villet dø, men da hun havde svaret undvigende, havde han ladet hende i fred og ikke senere trængt ind på hende. Nu skulle han underskrive dette papir og dermed udlevere hende' til politiet. Han havde grebet pennen; så var der et hår i den, og idet han standsede for at tage det ud, kom han til at tænke over, hvor meget dog et sådant stykke papir betyder for en, lad denne ene så være det laveste kryb — hvad magt et stykke papir giver det ene menneske over det andet — hvor roligt man på et stykke papir afgør et andet menneskes skæbne. Han ville vide fuld besked først. Så lagdé han pennen fra sig, stod op og gik ned i hospitalshaven. På en bænk i haven sad den, han søgte, sammen med en sygeplejerske fra afdelingen. Hun sad bøjet over et hækletøj, hatten med de blegrøde roser skyggede over ansigtet, hun var endnu bleg, med ætsede striber om mundvigene. Et nylig afblomstret kastanietræ havde spredt sine visnede blomster over grusgangen og den nyklippede græsplæne, hvor stære og spurve hoppede kvidrende omkring. De to var alene i den del af haven. Doktor tavsen gik hen imod dem: » Deres navn er Emma, ikke sandt? « Emma løftede hovedet. » Ja «, sagde hun uhørligt. » Der er kommet forespørgsel fra politiet om dem. Her er de indlagt som syerske, er det rigtigt? « I stedet for at svare brast Emma i gråd. Dette var noget, hun havde vidst, måtte ske, men dog havde hun til det sidste håbet, at det på nogen utænkelig måde kunne undgås. Doktor tavsen talte lidt mildere til hende: » Bliv nu ikke forskrækket, lille pige. De kan jo begribe, ikke sandt, når de forsøger at tage livet af dem og bliver bragt ind, som de blev, så må politiet have at vide, hvordan det siden er gået dem, kan de ikke nok forstå det? « - Emma fandt tilsist ord. » Å, meld mig ikke til politiet, meld mig blot ikke til politiet! « Hulkede hun. » Så, så, politiet vil jo ikke gøre dem noget ondt «. » Bliver jeg meldt til politiet, gør jeg det om igen, så vil jeg heller slet ikke leve —. « » Nå, vær nu rolig; fortæl mig da, hvorfor de er så bange for politiet. Mig kan de da fortælle det. Eller er de også bange for mig? Har de det ikke godt herinde på hospitalet? « / » Jo, herinde har jeg det godt. På hospitalet har jeg det altid godt — kunne jeg kun blive der altid! « Sygeplejersken smilede og doktor tavsen greb straks tanken. » Ja, hvorfor ikke — vi har da set før, at unge piger som de har kunnet oplæres til sygeplejersker; men så må de fortælle os om dem selv, alting hører de, og hvorfor de var så fortvivlet den aften, de blev bragt herind — « » Jo, det var fordi politiet ville tage mig — de ville skrevet mig ind — de skriver mig ind i morgen, om de lader mig komme ud — jeg skal lukkes ind imellem dem, de kalder de hvide piger — og så vil jeg heller gøre en gang til det samme som den aften — » Vær nu rolig, lille Emma, ingen kan dog skrive dem ind sådan uden videre — « sagde sygeplejersken. » Jo, de kan — jeg fik tre dages frist af inspektøren, og hvis jeg ikke havde en ordentlig plads inden den tid, skulle jeg indskrives med magt — og jeg havde sådan tigget og bedt for at få de tre dages frist — men jeg kunne jo ingen ordentlig plads få, ingen ville have mig — jeg så jo heller ikke så pæn ud, som jeg gerne ville gjort, og de vidste vel alle, hvem jeg var — jeg syntes, alle måtte kunne se det på mig — og hvor skulle så nogen ville tilbyde mig en ordentlig plads, som inspektøren sagde — « » Men de må jo have ståt under politiets kontrol før, ikke sandt? « spurgte doktor tavsen lidt strengt. Emma tav. » Ja, « sagde hun så. » Når de følte, som de siger, hvorfor henvendte de dem da ikke på steder, hvor de ville være bleven modtaget og hjulpet — på magdalenehjemmet — kender de ikke det? « • » Jo, jeg kender det nok. « » Nå, hvorfor søgte de da ikke hjælp der? « Emma blev ved at tie og doktor tavsen gentog spørgsmålet igen ret skarpt. » For jeg har været der en gang, og da lovede jeg at blive en pæn pige, og jeg holdt det også, indtil nu — så kom jeg ud i det igen — så skammede jeg mig for at gå derhen — å, lad mig heller dø med det samme — giv mig en bedre gift end den, jeg selv tog! « » Hys! « sygeplejersken tog i hende. » Pas hækletøjet nu og lad være at give scener! « Doktor tavsen var ved at vende sig for at gå op og skrive under; så sprang Emma op, næsten smed sig ned foran ham og råbte igen: » Gå ikke hen og meld mig til politiet — å hr. Doktor, de gør en større ulykke dermed, end de tror — å hr. Doktor, om de ville høre på, hvordan det er gået til alt sammen, så vil de hjælpe mig heller end at give mig tilbage til, hvor jeg kom fra — hr. Doktor, jeg ved jo godt, at de har ingen tid, men om de alligevel ville høre på mig — « Doktor tavsen vendte sig og så hende fast ind i øjnene. Hun mødte hans blik uden at slå sine øjne ned, bad ham uden at sige et ord. » Nå ja, fortæl så, « sagde han. » For jeg selv er ligesom et hospitalsbarn — bedstemor var vågekone på Frederiks hospital, og fra det, jeg var ganske lille, husker jeg, hun gik med mig på klinik — så kom jeg en sommer ud på kysthospitalet, og en til — om vinteren var jeg hjemme i Vognmagergade hos bedstemor. Ja, far var der også, men ham kan jeg kun lige huske, han. døde — også inde på hospitalet. Så jeg er hospitals vant fra ganske lille — « » Nå, det kommer jo ikke sagen ved, « Afbrød dr. Tavsen. » Jo, det gør, hr. Doktor, for det var på hospitalet, min historie også begyndte. Ikke her, men’ på Frederiks, der hvor bedstemor vågede. Jeg kom derind for et dårligt knæ — det var, da jeg havde min første tjenestepigeplads. Det er nu seks, syv år siden, jeg var bare sytten år dengang. Men jeg var et barn dengang — ikke sådan som mange er, når de er sytten år, at de er voksne og véd god besked med alting — jeg vidste af ingen ting. Og jeg var så glad over det, at bedstemor vågede om natten inde på den stue, hvor jeg lå. Men en morgen ved stuegangen holdt professoren klinik over mig og mit knæ, og en af de unge studenter, som skulle til eksamen, blev overhørt, og siden kom han hver dag, med stuegangen og behandlede mig og sagde, at jeg var hans egen patient, og hans navn blev skrevet med kridt på tavlen over mit hovedgærde. Men når jeg om aftenen talte om ham til bedstemoder, så holdt hun ikke af det og sagde, at han havde krokodilleøjne. Ja, når jeg nu taler om det, kan jeg se alf så tydeligt, sengene i stuen og bedstemor og gasflammen bag skærmen — men det er, fordi jeg var kommen til at holde så meget af ham og jeg kunne ligge hele dagen og aftenen igennem og længes og stirre på hans navn på tavlen, indtil han selv kom. Da så mit knæ blev rask og jeg kom hjem til bedstemor, varede det en tid, inden jeg kunne tage ud og tjene igen, og så kom han hjem til os; han sagde, at han ville da ikke sådan lade sin egen patient slippe fra sig. Bedstemor kunne vist ikke lide ham, men hun turde ikke jage ham ud, for han var jo en slags doktor alligevel, sagde hun — ja, og jeg holdt jo af ham. Og jeg gjorde jo for ham alt, hvad han bad om, og når han kom om aftenen, mens bedstemor sad på hospitalet, og besøgte mig, ja, så var jeg lige så glad derved som han. Så var det næste år, at jeg fik et barn inde på stiftelsen. Men bedstemor blev ved at være lige god mod mig og mod den lille også — hun havde selv fået sin første derinde, sagde hun til mig — og så længe hun kunne årke, sagde hun, skulle vi nok få det godt. Så beholdt hun den lille, og jeg fik plads i et fint stort hus. Stuepige var jeg. Men han, jeg holdt af, han kom igen til mig, og jeg måtte trøste ham, sagde han, for han var så ked af, at han ikke havde fået sin doktorexamen og at det vist ville gå lige så galt, om han gik op endnu engang. For han havde lovet mig, • « At så snart han var bleven doktor, skulle vi gifte os — det var så tit, sagde han, at en doktor-giftede sig med en ganske tarvelig lille pige, og så skulle vi selv have vort lille barn, for bedstemor var falden svært af på det sidste. Men så var det, at nogle af de andre piger der i huset var misundelige på mig, og de fandt ud af, at han kom og besøgte mig, og måske de også havde fået andet at vide — jeg er vis på, det var en af dem, i der af ondskab meldte mig til politiet, for en dag kom en opdager til fruen i huset og forlangte, at jeg skulle følge med ham. Og for fruen var det meget værre, end om jeg havde stjålet og jeg ved ikke hvad. Og oppe på rådhuset, der husker jeg, at jeg måtte vente en lang tid i en skummel gang, hvor der var fuldt af støv og. Spindelvæv i krogene, og jeg sad ved vinduet og græd, og jeg kan huske, jeg så ud i gården og så, der var et brædt med krummer til fuglene udenfor vinduet, og jeg tænkte, at de folk ved politiet måske dog ikke var så onde, men var ligesom andre mennesker. Så blev jeg undersøgt af politilægen, og han rystede på hovedet, og jeg forstod godt, for jeg havde jo set så meget til læger før, at han tvivlede på, om der var noget i vejen med mig, men så sagde han — for en sikkerheds skyld, sagde han, skulle jeg lægges ind til observation på hospitalet. Og så kom jeg ind mellem de allerværste piger. Og nu véd jeg nok, hvordan det gik i det flus, hvor jeg havde haft plads, nu da de beholdt mig ude på hospitalet — jeg véd, at de snakkede om mig fra kælder til kvist, og han, som holdt af mig, han fik at vide, at jeg var indlagt på hospitalet, og så har han trot, at jeg ikke var ham tro, men også indlod mig med andre, for siden den tid har jeg aldrig set ham. Og bedstemor var svagelig og syg, og han kom og tog den lille dreng fra hende; han sagde, at drengen var hans, og at han ikke ville have, at en som jeg skulle få med ham at gøre. En snavs tøs som jeg, sagde han. Og siden har jeg heller ikke kunnet finde drengen. Den gang var jeg ked og bedrøvet nok over det, men nu synes jeg, det er, som om jeg havde mistet ham som ganske lille, og jeg kan slet ikke forstå, at jeg måske har en stor dreng et eller andet sted i verden. For hans fader rejste bort. Men måske drengen er død alligevel. For da jeg kom ud fra hospitalet, da turde jeg jo ikke se noget menneske i øjnene og allermindst turde jeg komme der, hvor jeg havde tjent, og bedstemor døde inde på hospitalet, og så var der jo ingen, jeg kunne gøre nogen sorg mere og i politiets bog blev jeg jo ved at stå, og så var det, at jeg havde været sammen med de piger derinde, som var meget værre end jeg — jeg syntes, jeg var lige glad, det meste af livet var dog spoleret for mig; så var det, jeg gik ud med de andre om aftenen og ligesom de andre valgte en at følges med hjem — og så var det, jeg kom ud på magdalenehjemmet, der blev jeg en ordentlig pige og kom siden ud i plads — på det gamle sted, hvor jeg var kendt fra barn, hos folk ude ved kysthospitalet. Og der burde jeg aldrig være taget fra, men jeg kunne ikke selv gøre for det — det kom sådan over mig, jeg kunne ikke modstå, jeg blev helt syg — og derude havde jeg i de år lært at sy på maskine, så jeg tænkte, jeg kunne sagtens klare mig i København — og ikke være tjenestepige længer — men så snart jeg var kommen her ind igen og var kommen ind på en systue, så var der en dag en betjent, en af opdagerne, der havde kendt mig, han fulgte efter mig for at finde ud, hvor jeg boede — og næste dag var systuen lukket for mig. Opdageren havde været der med en tilkaldelse til mig — for jeg havde glemt at melde mig, som vi skal gøre, når vi en gang er skrevet op i politiets bøger. Ja og så syntes jeg, jeg blev lige glad igen — og lige glad har jeg været hele dette f'orår — men så var det, jeg skulle indskrives i et af madam nikolaisens huse — og jeg véd det godt, for en af de andre piger har sagt det til mig, at vi skulle passe på ikke at se alt for friske og kønne ud, for så tog de straks og skrev os ind mellem de hvide piger, — der skal de hver aften klædes på i brudedragt med myrtekrans og være brud for hvemsomhelst der kommer ind — og ikke engang vælge kan man, hvem man vil —: det er det, der er så vanskeligt at begribe, at det skal være så ondt at finde sig selv en at holde af; og det andet, det at tage imod hvemsomhelst, det skal mam tvinges ind i — men sådan er det gået mig, og det var kun, da jeg græd og bad så mindeligt, at jeg fik de tre dages frist — og inspektøren vidste sagtens nok, hvad den frist var værd — å, men det gør så ondt i halsen, når jeg taler så meget — jeg er jo heller ikke kommet mig helt endnu — kan jeg ikke blive her på hospitalet — blot et par dage endnu? « Medens hun talte, havde doktor tavsen sat sig op på bænkens arm og hørte efter, nu vendte han sig til sygeplejersken med et blik, som spurgte: » Tror de, man kan stole på hende? « og sygeplejersken, som hele tiden havde fulgt Emma med et prøvende blik, nikkede igen til svar — det betød så meget som: » Ja, jeg tror, bunden i hende er god, og hun må kunne reddes, om hun kommer et sted hen, hvor hun bliver holdt godt i ørene. « Doktor tavsen så på sit ur, så gik han bort uden at sige et ord, op til sit værelse i hospitalets anden etage. Det blå papir lå endnu på samme sted på skrivebordet. Og der får det lov at blive liggende. Doktor tavsen ser ikke til det, han går op og ned ad gulvet, et øjeblik stanser han ved det åbne vindue, så et øjeblik ved skrivebordet, så foran bogreolen. Der står hans egne bøger: hans doktordisputats, som endnu i mange eksemplarer fylder det meste af en hylde: » Om den såkaldte kriminelle type « — i denne afhandling, der fra først af havde grundlagt hans anseelse, har han så bestemt taget afstand fra den synsmåde, der betragtende mennesker som rene ting generaliserer dem i grupper efter rent ydre fænomener, og udsondrer ansvarsløse typer ud deraf — der står også det lille skrift, han udgav for et par år siden, da han kom hjem fra udlandet, et skrift, som vakte en del opsigt: » Om sædelighedskontrol i forskellige lande, « hvori han med skarp kritik og med udtalt sympati for mere hensyn til menneskeværdighed og personlig frihed gennemgik de forskellige landes » Systemer « — klart nok var hans sympati udtalt, men intet var der kommet ud deraf og han selv var kommen bort fra videre beskæftigelse med dette emne, ti siden havde så meget andet lagt beslag på hans arbejdskraft, idet han straks efter havde modtaget 1 o ansættelse som reservelæge ved hospitalet. Og dog havde der sikkert været en tid — den gang han skrev på den lille bog, den gang han virkelig havde følt indignation over alle landenes » Systemer « og deres skrigende misbrug — der havde været en tid, hvor han havde trot, at hans lille bog skulle begynde en kamp, og han selv skulle føre an, tage bestemt parti — men så var han bleven mødt, ikke med modstand, men med tavshed — ingen havde indladt sig på den sag med ham, men man ledede samtalen over på andre ting og tilbød ham den plads, han ønskede sig, den plads, han nu havde — og siden var det andet blevet glemt — nu var han kommet til at tænke på de gamle, halvvejs glemte ting igen, og nu — han stanser ved vinduet igen og s

1890_Finne_DoktorWangsBoern

Gabriel

Doktor Wangs Børn

Finne

Finne

Doktor Wangs Boern

male

1890_Finne_DoktorWangsBoern.pdf

Edvard Gabriel

Finne

no

Doktor Wangs børn

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

Tidligere: findes på bokselskap.no: http://www.bokselskap.no/wp-content/themes/bokselskap2/tekster/pdf/doktorwang.pdf - den udgave er kun 97 sider

pdftxt

nan

nan

O

I. Som en utæmmet unghest stormede gutten over eksercerpladsen. Stråhatten svang han, brystet var fremskudt, ansigtet virrede henrykt mod himmelkuplen. Solen, den velsignede solen havde fået sig op i fjeldkløfterne der i øst, det var som vin i slunkne årer at kende dens dryssende guldlys. Det var dejligt at duggen — i solstriben var den et net over pladsen af masker med sølvtråd — kjøled og vædede hans fødder helt gennem skoene. Og han galloperte, lyrisk betagen af naturens morgenånde. Men så stansed han og gik langsommere. Ti på sletten med de gule nedtrakte tørvestrå vokste der grønne totter af de bredeste fugtigste græssorter. Disse græstotterne, hvert strå i dem bøied sig sammen med toppene over et stof, som de skyldte sit liv, en af dem hoppede gutten nedi og svinede sig til. Farverne af et flag på en hvid stang havde gjort sig bemærket mod den skyggegrønne fjeldside. Han kom bort under haugen og så tamburen sidde der med messinghornet i en rød snor. Flagget og stangen stod mod himlen. Gutten stansed og så opover dalen med solen i skarret. Over de mørke mor i sænkningerne var endnu tåge og dunkelhed, og nedenfor mørne, i pladsens øvre ende bevægede der sig langstrakte linjer med infanteri. Gutten gik videre, med sene skridt, henimod et højt rødt hus på fire stabler af gråsten. Det var depotet med tørvetag og en stentrappe ned fra døren. På tagåsen vokste en fin liden lys birk, som såes mod en slagskygge i fjeldet der bagom. Depotet lå ellers lige opfor elven med den bratskårne banke. En guirlande af oldertræer, rogn og birk tegnede dens linje helt oppe fra møen i øst og ned til broen. Mod midten af løvrækken stod så det røde depothus. Og langt nedenfor broen, nedenfor brunende græsmarker og lyse agerflækker, blånede fjorden. Bag sig havde gutten en teltlejr og en landsby eller „ Bidet “, og foran sig, i bakken over elven og løvlinjen, havde han det gule doktorhuset med frugthaven opover mod udmarkens stengærde. Hans eget hjem var nabogården, kapteinsgården, nærmere broen. Der var have med hvidt gærde, og gennem alléens løvværk så han den hvide husfacade kige frem. Lars-ola eller Kristian, det var ikke godt at skelne, stod ved stalddøren og spændte „ Rauen “ For, de skulle hente det nye pianofortet, som var kommen med „ Hornelen “ i går. Da gutten stod i skyggen af depotet, stansed han. Der var ikke hundrede skridt bort til træerne over elven, og gemmen løvet så han kun en flig af det gule doktorhuset. Han krøb ind under depotet, der var tør muggen jord derindunder, og fandt sig et par gråsten. Det sang i den røde husvæg, da han kastede en opunder tagåsen. En til, men der fløj hverken kråker eller kajer ud. Så sigtede han med sine sidste stene efter den spæde birken, der stod som et stykke slør mod det blå. Borte gennem olderen skvat en krækende trøst, og der lød årerammel op fra elven; så trin på skrænten. En floshat viste sig, en mand kom ud af det grønne. Hå hå, er det dig! tænkte gutten. Du som rundjuler dine barn; du som stænger dem inde og sulter dem, til de tilstår; du som selv spiser smørrebrød til kvelds og frokost, men til barnene gir du melk og tør kommis. Ja, jeg er ikke ræd dig, din røde styggen! Dermed stillede han sig i fræk position. Doktoren kom høj og svær gående i solen. Han kom ind i skyggen. Han var som et trold for den veste pojken. Håret var rødt, skægget var rustrødt, munden var åben, tænderne gule, og der var om næsen en trækning og under guldbrillerne et grin, som om manden allevegne lugtede styg gul materie. En gammel sommerjakke af blå silke hang ned fra hans ludende ryg. Det faldt ham ikke ind at ta notis af Johans øjne, hvor de var truende. Er din far på pladsen? Ja. Og din bror, er han også derborte eller er han hjemme? Han er hjemme. Doktoren gik videre. Men Johan stod grundende på samme flækken og så efter ham. Sommerjakken var sid og slængte om de sorte benklær. Han fulgte stien til eidet, men kommen til haugen midt ude på pladsen, styrte han ret imod teltene. Intuitivt skjønte gutten, at noget galt var på færde. Kristian — hvad ville doktoren med Kristian? Tilsidst var det røde troldet blit til en liden-grå maur indunder lejren. Da satte gutten i sprang bort til orrekrattet, fik dugdråber drysset ind på sin varme hals, tumlede nedover brinken og stod i skygge ved elvebredden. Over i sollyset på den anden side lå Hansemand i bagskotten af båden og fiskede efter småørret. Udover kanten lå han som sædvanligt og keg ned i vandet. Ti hans snøre var en uldtrå og hans angel en bøjet knappenål med mak på. Han måtte være geschwintere end en smed, om han med de grejer skulle få fisk. Hansemand! Hansemand! Gutten derborte vendte sig og gjorde ville fagter med hånden. Johan forstod, han ikke skulle la sig se og småt ind bag en olderbusk. Men der var ingen deroppe ved det gule doktorhuset, ved stalden heller ingen, som kunne hørt råbene. Hansemand løste båden, redde langt opover, kom ind i strømmen, som i en fej kastede ham nedover igen; men den smalle pojke på toften gjorde rappe tag og gled ind i vandstillet på denne side, hvor løvhænget skjulte ham. Så sprang Johan frem på stenene, og let kom færingen glidende. Hvad er det med gamlingen din, gut? Hys, gem dig. Jeg får ikke lov til at være sammen med dig mere, svarede Hansemand skelende mod det gule hus. Jeg skulle hente min far om en time, og hvis han ser os — gud forbarme sig! Nej, han er gået ind i lejren. De tog hver sit tag i færingens forrang og trak den op mellem stenene. Mens Hansemand derefter åndpusten fortalte, klatrede de op skrænten gennem orrebuskene og satte sig, så de kunne holde øje med pladsen og være skjult for doktorfruens blikke. For Jensine ser du, hun er i grunden med os hun, og sladrer aldrig. Men hun tør bare ikke vise det. Jensine var Hansemands ældste søster, som de ikke behøvede være bange for. Hvad Kristian havde bedrevet, stod heller ikke klart for Hansemand. Han viste bare sikkert, at Mogens var med i spillet. Mogens hadde først bandet og siden hulket i hele nat. Og nu skulle han foreløbig sidde oppe på forældrenes soveværelse i tre dage og ikke komme ud om en dør. I mellemtiden skulle doktoren spekulere på den egentlige straf. Hvad tror du det er? spurte Johan. Jeg tror de har drukket brændevin. Det skal du se, det er! De to gutter, som sad der på brinken under olders og birkes baldakiner, var modsætninger som Kain og abet. Johan piesners velklædte, lidt førladne person, hans rolige mine, hans jævne åsyn, en mellemting mellem regelmæssige familietræk og barneansigtets bløde linjer, talte om et harmonisk hjem, hvor maden var solid, hvor der lød milde ord. Han var byklædt i gråt tøj og havde en stråhat med blåt bånd. Hansemands fysiognomi talte desværre ikke om noget hjem i ordets gode mening. Det var et uroligt ansigt. Frenologer skulle kommet at tænke på taterbørns friliv, flakkende, instinktsporende. Som kamæleonens skiftende farver under skiftende lysvirkning, vekslede hans udtryk i stemninger, speiled forholdene sig i det. Lugtede der fare, skulle hans ansigt vise det, og var der glæde, skulle det lyse og le. Et snurrigt skøierfjæs, så brunt i farven, men egentlig vakkert, håret stridt og hvidgult som på en borket fole; hans spinkle, men formskjønne krop — dette individ kunne få det til at hoppe og kildre af ravgalen livslyst i stillere blegere guttenaturer. Og det kunne ha vokset sig frem til sjælden harmoni, hvis ikke viljer, hårde viljer, selv formet af landets snevreste livssyn, havde slåt sine brutale klør i sjælen. Nu var der en kamp mellem instinkt og tillært, mellem naturlig godt og for barnet ubegribeligt pædagogisk godt, og resultatet var en ond samvittighed, øjne, der flagrede og ikke gerne så ind i en stærkeres blik. Det var doktorens yngste søn. Hjemme hos Johan havde de oftere talt om ham. Det hændte nemlig i stille aftener, at såre smertensskrig, ørerivende, råbende om barmhjærtighed, svang sig gennem luften ned til kapteinsgården. Da vidste de, at doktoren var kommen hjem, og at Hansemand eller hans søster Petra stod våndende sig under slagene, bødende for dagens synder. Kaptein piesner lod falde ord som blodhund, tyran — og Johan beundrede ham, takket ham, elskede ham for det. Ti selv følte han, Hansemand var aldrig blit den raring han var, hvis han ikke havde haft det røde trold af en doktor til far. Har du spist? spurte Johan. ja. Vi! du ikke blive med hjem og få smørrebrød? Hansemand spilte øjnene op, dreied sig og granskede eksercerpladsen, men svarede ikke. Der er langtfra gået en time endda, og så kan jo forresten gamlingen din ro over selv. Ja men ser du, jeg får ikke ropengene da. Han lovte sikkert, jeg skulle få dem i dag. — en halv skilling turen, og nu er det femti turer, det er en ort og en skilling det! la han til med uendelig selvfølelse. Han havde holdt sig i skindet hele tre dage, for at far’en ikke skulle få noget påskud til at snyde ham. At gå med Johan nu, ville altså være som at stjæle æbler på vejen til paradisets have. Hansemand tvang sin lyst til gode smørrebrød. Der var også en anden mægtig grund til, at han i så lang tid havde holdt sig i skindet. I dag var det torsdag, og søndag formiddag var det, at han vandrede udover langs fjorden i sine nye blå- og hvidstribede bomuldsklær. Et stykke rødt garn og den bøjede knappenål havde han i lommen. Derude fandt han sig så en stang og begyndte at fiske. Han stod på en fjeldknub med søen brat under. Men hvittingen ville ikke bide under springfloden og solskinnet. Derfor stod gutten og halvsov, og da det endelig nappede, styrtede han i forbavselse udfør. Han befandt sig nede på bunden af søen, vidste han holdt på at drukne, men følte ingen angst. Da han åbnede øjnene og så den grøn-klare sandbund og kendte sig selv løftes sagtelig opigjennem vandet, tænkte han: nu bliver mine nye klær udskjæmt, men det gør ingenting, for jeg kommer aldrig hjem mere. Han syntes erindre, han løftedes og løftedes, til han hørte et skrig oppe fra land. Men det tog han med ro og sank velbehagelig til mode nedover igen mod det dejlige grønne férige. Det næste var, at han lå oppe på klippen, solen sved i øjnene, og lars-ola, kapteinens dreng, stod over ham. Du må ikke sladre til nogen! var det første, Hansemand havde råbt, da han vågnede af besvimelsen og huskede det forbudte søndagsfiske og de udskjæmte klærene. Nej, lars-ola var ikke den, som sladrede. Han fik gutten med op til den gamle kærringen på næsheimet, som ikke var i kirken, og mens hun tørrede de blå- og hvidstribede bomuldsklærene over gruen, lå Hansemand borti en seng. Men det tog lang tid med klærne, og endda så han til sin forfærdelse, at de blev krøllet og at røgen fra den sprakende ener satte en brunlig kulør i det hvide. Mens han nu i ånden så far’ens spanskrør eller morens inkvisitoriske blikke og spekulerte på en løgn, som kunne fri ham fra røret og ta det op med den andens øjne, stiger doktoren ind i stuen, tilfældigvis og intet anende. Han ville blot ha sig en skål surmelk. Alt kom for en dag. Klærene befaledes på, hvorefter han tog den tænderklaprende gut i hånden og vendte hjemover. Der bragtes han tilkøis og fik reglise. Ikke tale om bank. Mandag, tirsdag, onsdag — i disse dage havde den dybeste taknemmelighedsfølelse og håbet om en ort og en skilling holdt ham klar af alle fristelser. Forresten, sa Hansemand flot og trak kloggerne ind under sig, — forresten vil jeg ikke vise mig oftere for folk i disse klærene. Du er en tosk, Hansemand! Tror du nogen hos os er så dumme, at de ser på klærene da? Ja det kunne nu være det samme, mente Hansemand. Tanken på, at Johan havde en søster, gjorde ham fintfølende. Og nogen bryllupsklædning havde hans klædesplag ikke den fjerneste lighed med. Det var en stråhat til fire skilling, en grå vadmelsjakke, stoppet på ærmerne, og en bukse, der ikke dækkede de og hvidringede bondegarnsstrømper, men endte akkurat to tommer ovenfor kloggerne. Og i buksens bagdel og på dens knæ havde fru Wang syet brune skindlapper, ti Hansemand kløv både op og ned i fjeldet. Men i morgen, når de nye klærene mine er strøget, vil du da være med, Johan, bort på eidet og købt krudt? Krudt kan jeg få hos kommandersergent møklebust så meget jeg vil. Forresten har gamlingen også krudt. Jamen kan du nappe mere da? spurgte Hansemand andagtsfuldt. Han mærker aldrig noget. Hornsignalet lød fra højen derborte og blæste ind til frokost. En deling soldater nærmede sig trampende mod gutterne og stillede sig op foran depotet. Den tykke kvartermester kom diltende fra en anden kant med sablen klingrende mod marken efter gehænget. Møklebust stak nøglen i depotdøren, åbnede den og tren derefter ned igen. Så præsenterte de gevær, kvartermesteren steg ind og vinkede på møklebust. Derborte ser jeg gamlingen, nu må jeg hjem og spise, sa Johan og sprat op. Husk på krudtet! Langs løvlinjen gik Johan nedover mod broen, og Hansemand blev siddende og stirrede efter sin far. Møklebust stod på depottrappen og kommanderte mandskabet ind, et for et efter nummer. Gutten blev ked af at vente, lod sig på bagdelen glide nedover skrænten og slang ind i båden. Der satte han sig i agterenden, stak en mak på knappenålen og slap sin tre alen lange uldtråd ned i elven. Men Mogens havde holdt ham vågen i nat med sin hulken. Og ikke ville det bide. Så faldt han isøvn og hørte ikke moren stå på verandatrappen og brøle hans navn med en røst, som kunne vækket syv bjerge. Han sov og sov med solen på sin fire skillings stråhat, ligetil doktoren kom tilbage og bankede med sin stok i bådripen. Først af alt så han til sine fiskegreier; der stod en ørret med knappenålen gabet. Men fisken likte slet ikke synet af Hansemand, ti uden at forklare sig nærmere spyttede den knappenålen ud som man spytter ud en bærskal og trådte afventende nogle skridt i baggrunden. Å pappa, nu var der en på! Det er der altid det, gutten min, når man ingen får. Doktoren skjøv båden ud og steg bag i rangen. Hansemand satte sig til at ro, først opover, så kastedes de ned med strømmen igen, og så opover langs den anden bred. Ja i dag er det femti ganger! sa han kort. Donen var kampfærdig og de spændte, lyseblå øjnene så ud til siden. Far’en var mørk, han sad med det grætne grinet om næsen, og hænderne lå bistert knuget over stokkeknappen. Han gav sønnen et blik, som tydede: ser du ikke jeg er trist? Hvad mener du, slave? Ja det er akkurat femti ganger i dag, gentog Hansemand. Han turde knapt trække vejret af spænding, han sled i årerne, og båden stødte og gled op over de vedskier, der tjente som lunner. Hvad da? spurte doktoren og steg ud. Hansemand steg også ud, men skvat for sikkerheds skyld om på den anden side af stævnen. Det er en ort og en skilling, det! far’en slap en tør spodsk latter ned mod den lille fyr. Hvad skal du med penger — sig mig, hvad skal du med penger? Jeg skal købe krudt. Hvad skal du med krudt? Hansemand syntes der kom kognakslugt fra tar’en. Jeg skal ha det i kanonen. Og skyde fingrene af dig, hva? Og så skal jeg købe mig et ordentlig fiskesnøre. Hvorfor er han ikke lydig, hva? Har jeg ikke sagt, han kan be om at få låne troven og snøret til Per oppegård! Og så skulle jeg ha købt en blyant. Blyant kan du få af mig. Jamen farveblyant. Nå, hvad koster den? To skilling. To skilling kan du få. Jamen du lovte mig pengene i dag. Hvad jeg lover det holder jeg, men når du ikke har brug for dem, så er det en anden sag. Dermed basta. Og doktoren steg opover, støttende sig på stokken. Guttens første indskydelse var at sende en sten i hovedet på ham. Men så ville han blive dræbt. Han følte det, at så ville far’en knuse ham. Derpå forandredes raseriet til en indædt ski hævnfølelse, og roligt bandt han båden, og roligt iagttog han mandens gang opover markstien. Rundt omkring stod græsset fuldvoksent i rigelig brunlig farve. Doktoren svandt for Hansemands blik, der bakken begyndte at skråne mindre. Gutten tænkte: nu er han kommen op i landevejen. — nu åbner han havedøren. — nu sidder Mogens oppe på soveværelset og skælver, fordi han er kommen hjem. Med denne forurettelse svidende i sjælen huskede Hansemand mange lignende svidende forurettelser, brudte løfter, uretfærdige straffe og aldrig opfyldte håb, de havde git ham. Han syntes han var en Terje Viken, han måtte, han måtte ha hævn. Han bed tænderne sammen, mens hundrede gjengjældeisens planer sloges om forrangen. Sneg han sig f. eks. op i hønsehuset bag hestestalden og stjal de nylagte æggene, det ville langtfra gå op i op. Og kirsebærrene var ikke modne, der var ingenting at gøre. Han kunne få fat i Johan og stoltelig spankulere med ham opover vejen. Sveg tie sine løfter, så brød han sig pokkeren om deres befalinger. Og han skulle ikke hyle, når spanskrøret kom frem — å, kunne han få fingre i det røret! Han skulle smi det op i tusen filler, og så fankelen, om nogen skulle få ham til at gå på eidet og købe et nyt! Skulle han rømme, først til Bergen og så til Amerika? Mogens havde forsøgt det for et par år siden, men — telegrafen. Eller skulle han drukne sig? Det var så dejligt ude på søbunden dengangen. Men på søndag blev det Petras geburtsdag, da blev der chokolade og tebrød og hvedeboller, og kusinerne på eidet og Karoline piesner og endda to småpiger skulle være der, — nej foreløbig ville han ikke drukne sig. Ned fra udmarken i fjeldet hørtes kjørenes bjælder og unghestenes vrinsken. Kærrer rusled langs landevejen. Fru Wangs hårde røst skændte for noget. Gennem orreløvets krans over elven kom der tramp af soldater i springmarsj. Og i bakken over gutten varmede solen på al den brune syre og på kløveren; og sommerfuglene viftede og myggene luftede sig, og i græsset krøb guldkongen sindigt omkring, og ude i elvestillet gjorde ørreten hyggelige skvulp. Hansemand fandt det så sørgelig trist, at bare han skulle være nødt til at stå her og tænke på ondt. Alt dette vakre, det ville han ikke få nyde, hvis han gjorde noget galt, og de stængte ham inde med Mogens. Lysten til hævn fulgtes af en stille sorg, så han græd, la sig på maven i græsset og græd sig færdig, hvorefter han tørked øjnene i den grå vadmelsjakken. Lidt efter sneg han sig forsigtig langs elvekanten ned til broen. Løb så op i kapteinsalléen, hvorfra han ængstelig stirrede mod sit hjem. Han ville ha fat i Johan i anledning af de smørrebrødene. i. Et par dage senere, lørdag eftermiddag var det, at gamle bager Olsen borte på eidet sa til sin søn veiingeniøreh: du hannibalmand, eg længes så svinagtig etter at se mopsen, skal vi ikke ta os en trip hen over til Wang. Sønnen, hvis organ skæmmedes af et syngende næsesnøvl, gav ham et arrigt grin og svarte: å jo, vi kan gerne det. For Hannibal havde netop bestemt sig til at gå alene jerbort. Hans visne far trak i kisteklærene, kjæmmed parykken og satte sin gammelbergenske loshat på hovedet. Hvorefter han tog en sørgnodig afsked med de to hjemmeblivende mopse dg lovede dem på alvorsord, at han skulle hilse jeres fælle: Stakkars pittermand, de er stygge med pittermand derhenne hos Wang. Nej minsandten om vi skulle ha git pittermand ifra os, nej. Vejingeniøren stod allerede nede i gaden og ventede. Han brugte altid at gå i kisteklær, og han havde aldrig noget at bestille. Et hvidt, otte tommer langt cigarrør holdt han lækkert mellem fingrene, og yderst ude viklede osende røg sig ud fra en gul toskillingscigar. Inde i butiken vidste han, moren og søsteren stod og ekspederte, men han værdiges ikke at kaste et blik til den side. Endelig kom bager Olsen ud, stiv som en sørgeklædt mumie i helligdagsklærene. Du Hannibal, peb han, eg skal bande på, at de ikke har kæmmet eller badet mopsen, siden sidst eg såg til han. Å ja, den dør jo ikke for det, mente sønnen. Men har du varskud mor, at vi kanske blir borte til aftens? Nej, smet ind du Hannibal, og sej det. Hannibal småt ind med svingende skøder, og da han var mindre end andet folk, stansed han på dørtærskelen, hævede sig på tå, strakte halsen, og højt råbte han over boderne på de kurvebærende madammer og de stilfærdige bondemænd foran disken: vi går bare en liden trip bort til distriktslægen, mammen — kanske gir vi os over der til aftens. Klædt i sort, i den gispende hedluft, gik så far og søn gennem bidets gade. Barhodede og barbente unger, lykkelige og skidne som hedningebørn, lå og vippede på trapperne til de fattige huse, eller krøb ind under bondekærrerne, som stod ventende foran hvert andet hus, forspændte med søvnige fjordheste. Over hele landsbyen var der en ubeskrivelig em kommen ud fra landhandlerens åbne døre, en em af tusen varesorter, nødvendige for bygdens befolkning og møens soldater. Det var næsten som et friskt sjøpust, at larmen fra et lossende dampskib svirrede herop. Hannibal la forøvrigt ikke mærke til andet, end at et blondt kvindehode trak sig leende bag gardinet inde hos portåbneren. Det lykkedes ham at indbilde sig selv, at han ikke var den komiske genstand. Da han på hotellets veranda så engelsmænd og norske turister, hilste han op med anstand. Far’en hjulbenet og sønnen kalvbenet, den ene tørret, bleg og vimset, den anden ung og brun med brune barter; men begge herrerne var små og spinkle, og begge havde de det samme udtryk i sine diminutive åsyn, et udtryk af uskadelig sluhed og små sjæles griskhed. Muligvis var det rynkerne om de ellers så snille kastanjeøjne, det lå i. Til den gamles fjæs høved det listige træk, men til Hannibals, så sundt og ungdomsfyldigt, passede det som et harpagon-smil over barnslige læber. De kom ind på sletten, hvor landevejen skilte mellem ekserserpladsen til højre og markerne nedover mod fjorden til venstre. Trods solsteken, kisteklærene og flossen var gamle Olsen tørrere end pergament, men på Hannibals brune næse var der skinnende svedatomer, presset ud af rifter i huden. Under tavshed havde de nærmet sig broen, da gamlingen oplod sin pibende røst. Du Hannibal, har du tænkt over det du, om du ikke snart vil gifte dig? Jeg thnænker på at forlove mig, men det er så vanskeligt at finde nogen man er glad i. Hun må være rigtig pen! Og så må hun aldrig bli styg, — Hannibal udtalte forresten ordet som tsnyg — det er så uhyggelig at se, hvorledes kærringerne altid bliver sa tsnygge, når de har været gift et par år. du har ret i det hannibalmand, sa Olsen. De gik over broen, gennem kapteinsalléens løvtunel så de oppe på gårdspladsen nogle allerkæreste ungdamer gynge vildt under den hvidmalte galge. Der er ikke længe siden du snakte med hinner? spurgte så Olsen for at prøve en intimere tone. Hvem? Sossen vel? Du ved, jeg liker ikke, du kalder hende sossen. Jensine Wang er på sit toogtyvende nu, og — — jamen sossen er så sødt! råbte mandslingen sentimentalt. I det samme skvat Hannibal ihop og tog sig til øret med en smertens grimace. Cigarstumpen hoppede ud af røret. Ka er det for nokken fantegutter, som skyder med ertespretter! råbte han og glemte at tale bogsprog. Med opspilede øjne gav de sig begge til at stirre ind i lindealléen. Da der ingen sås, gik gamle Olsen bort i grøften og keg gennem det hvide havegærde. Kom bare pappen, vi skal nok klage, når vi træffer kapteinen. men næppe havde far og søn sat sig i videre bevægelse, før to halvvoksne menneske!under triumferende indianerhyl halede opigjennem alléen. Det var Hansemand og Johan, som hadde ståt gemt bag hver sin lind. Gamle Olsen truede med hånden og skreg gennem de hvide læber: ja vent kjuagutter, dokker skal nok få på den bare ende! Nej pappen, lad os bare ikke gøre noget ved det. Hansemand Wang er jo rent uforbederlig. hans far stansed forbløffet. Så la han hodet påskakke med et frydefuldt grin. Å, eg begriber dig så godt, hannibalmand. Han er bror til sos— til Jensine, og defforså---------men han blev ædru fra sin spøgefulde stemning. Ingen frygtede mere end han og forstod mindre end han et vist udtryk i Hannibals ansigt. Da han nu så det, blev han angest som børn må blive angst, når de leger dukkespil indunder hyggelige mosgrodde stene og pludselig en snog hvæser dem sin ånde i øret. Han kendte ikke sin eneste søn, skjønte ikke, at i lille Hannibals hjerne havde bevidstheden om det umandige ydre lejret et fond af energisk ondskab, en liden vanvittig ondskab med både pigger og horn, og at man kun behoved trykke på det ømme punkt, for at hornene skulle springe frem som bussemænd af en lakeret æske. Allermindst faldt det ham ind, at han under sit forsøg på at være underholdende hadde forekommet sønnen uendelig tåbelig, uendelig fjottet, at Hannibal pludselig var bleven rasende over at skulle ha sin egen karikatur efter sig i Jensines farvande. Tænker du ikke på Jensine længer, hannibalmand? Ka er det då for nøkke, sej det til pappen, peb han så ynkelig, han formådde. Ti den mest slikkende ydmyghed havde undertiden vist sig lige probat for vejingeniørens forunderlige anfald som davidsharpen for Sauls ' spleen. Men i dag gjorde det galt værre. Hannibal skjøv underlæben op under barten, det så ud som tungen var ude, og lod i den simpleste bergensdialekt al sin galde flyde ud over far’en. Nasallyden var borte. Bare den røde læbe skovlede ordstrømmen op: du er en tosk, du er en spellemand, du er en, du er en............ Ingen kan se dig uden at le seg kryl............ Du skulle bare se, korlissen du tager dig ud................................................æh. den sorteste bedrøvelse la sig over gamle Olsens ansigt, skikkelsen sank sammen i knærne, gråten ville til at ta ham, og alleslags trækninger for gennem ansigtet under kampen for at holde igen. Endelig fik han sagt, spagfærdigt og uden skygge af vrede: vi er så som gud har skabt os Hannibal, ingen kan lægge en alen til sin vækst. Men eg må nok sande, ka eg så ofte har sagt: ingen, ingen holder af mig, ikke engang mine egne barn, det er bare mopsene, som kender mig og som ikke skammer seg over mig. De havde tilbagelagt det korte stykke vej mellem kapteinsgården og doktorhuset. Fru Wang sad og læste aviser og strikkede oppe ved stenbordet i skyggen under den gamle ask. Ellers var ingen at se. Hannibal skruede en ny gul cigar i røret og åbnede havedøren. Ja så meget du ved det snerrede han, - du skaber dig ikke deroppe, og ikke kysser du mopsen heller. Fru Wang hørte fodknirk i gruset og så nedover. Det led nu på tredje dagen med mogens's arrest. Oppe på forældrenes soveværelse sad han, ved et bord foran vinduet, det vindu, som skulle git udsigt hen over den fuldmodne blomsterfarvede mark, ned til kapteinsgården imellem de ældede træer, ud til fjordstrimen mellem fjeldsiderne — hvis ikke den store asken havde skygget. Ruden var åben, en tynd, tynd grøn grenspire, med to-tre af de fligede blade smilte indefter mod gutten. Nedenunder var det, fru Wang sad ved stenbordet, dybt fordybet i „ Morgenbladet “ og „ Bergens adressecomptoirs efterretninger “. Han hørte strikkepindene gå og aviserne rasle. Af og til harkede hun med hæs ihærdighed noget op af halsen og spyttede det hørligt ud, hvad Mogens fandt ukvindeligt, ja ækkelt. I stuen under lå doktoren og sov middagslur på sofaen. Gutten kendte det som en stemning af døsig mæthed over huset at vide moren, den travle, krigerske mor, fredeligt strikkende og læsende i det grønne og høre far’ens kraftige snork efter laksesuppen. Der kom ikke andre lyder fra huset. Petra og den yngste søsteren, Sanne, havde fået lov at gå til Karoline piesner, og kendte han Hansemand ret, var han taget samme vejen. Alting var så middagsroligt. Ude i askekronen bremsede hvepsene, og på den åbne rude stod tre „ ørestikkere “ med vinkelbøiede trådfine ben, urørligt fasthæftet til glasset, som om også de holdt siesta. Man havde git ham bibelen til fængselslekture, derfor læste han nu højsangen for sjette gang. Gamle indianerbøger, som han første morgen havde smuglet med under vesten, hadde vist sig at være tant og forfængelighed, da de kom på siden af Salomos lyrik. Ude i slutningen af bibelbogen havde han anbragt et penneskaft. Når nogen tog i dørklinken, forvandledes skuepladsen blinksnart til paulus’s 1. Brev til korinthierne. Mogens var klædt i tarvelig gråt vadmel. Om håndleddet lå den skidne skjortelinning, først længer oppe kom jakkeærmet. Han havde en nedliggende snip i halsen, som vesten knappede over. Det var en svagelig fyr, fladbrystet, spæd og fregnet. Han havde farens røde hår, men hos gutten lå det i bløde lysgyldne lugger, var ikke som hos gamlingen kortklippet og stift. Han havde hodeformen fra moren, et højt, idiotisk hode, ret op fra ryggen, fladt i nakken, fladt på siderne og fladt i ansigtet. Men med det hovedet havde morens far hævet sig fra småbonde op til landhandler på eidet, med samme hode havde hendes bror taget forretningen i arv og blit velstandsmand, med det hode endelig havde hun selv inspireret den unge doktor til himmelstormende elskovsvers. Ville hun nu trække dem for lyset og vise ham, skulle han slåt hendes næse endnu fladere i skamfuldt raseri. Bleg og matøied var gutten før, og end blegere var han blit under indespærringen. Mest fordi højsangen og den barbente budejen til kaptein piesner alle tre dagene havde sat ham i kønslig andagt. Denne budejen havde han tilfældigvis opdaget ved at ligge i vinduet og spejde efter blakken. Hun gik oppe under stengærdet ved udmarken og slog græs til grisen, fordi det der var så saftig og vådt. Både igårformiddag og i dag var hun kommen igen til samme tid, og gutten havde slugt hver hendes bevægelse med vellyst. Solen kyssede hendes hvide skjorteærmer, og det røde livstykket var så dejlig fyldt, og stakken løftedes til halvt på barleggen, når hun bøied sig under arbejdet. Gutten tænkte på galehospitaler og det gøs i ham, men lige meget — han kunne ikke la være med sine synder mod naturen. Derfor blev han blegere om næbbet og mattere i øjnene, og undrede sig på, om ikke faren skjønte noget. Men Wang havde ikke for skik at tale med sine barn, sådan rigtig intimt. Uden med Jensine, ti hende elskede han, alene hende i hele verden. Hun fik lommepenge, og hun hadde fået lov at rejse til Bergen for at lære fin syning. Hun bar morgenkaffen op til ham, og når han kom trækkende med den tykke kvartermesteren, pikkede han hende på skulderen, hvilket betød, at lidt genever ikke kunne være afvejen. Og så drak han og kvartermesteren tørre knerter til sylteflæsket. Hvis det hændte, at Jensine var spydig mod moren, turde denne aldrig smelde til hende eller klage. Sad far og mor og skændtes ved bordet, var Jensine altid på hans parti. Hun var en magt i huset, størst næstefter ham, så moren selv gjorde kur til hende. Og hun vatmindre som en datter end som en æret gæst, syntes de andre. Mod dem var han anderledes, ærtede dem og kneb dem, var han i godt lune, og havde de overtrådt nogen af hans drakoniske bestemmelser, gik han efter fuldbyrdet afstraffelse omkring med rynkede bryn og sukkede lydeligt under måltiderne. Da Mogens hadde læst Bjørnsons bondenoveller, syntes han, at der faldt et nyt lys over far’en, og han forsøgte at holde af ham. Ti disse svidende spanskrørslag og denne mørke fåmælthed var altså kun tegn på den sarteste kærlighed til barnene. Jo færre ord, de klippede af sig og jo dystrere de så ud, disse mænd i fortællingerne, des mere elskede de jo sine sønner. Det var bare lidt rart at begribe. Mogens kendte angstfulde fornemmelser både under brystkulen og i maven. Den t-gentluje straf skulle forkyndes ham i dag. Bare, bare, bare jeg får rejse til Kristiania til høsten, så kan han gøre med mig, hvad han vil! endte omkvædet på alle hans betragtninger. Indimellem læste han i højsangen, som han nu kunne udenad. I værelset talte ingenting om skjønhedssans eller endog hyggelighedstrang hos ægteparret. Der var en spartansk mangel på sligt. De to senge side om side, med hovedgærderne ind mod den ene skråvæg, schatollet ved døren i baggrunden, bordet og et par stole var hele møblementet. Jo, et spejl over servanten var der og. Men i vinduet ikke en plante, på gulvet ikke et tæppe, på væggen ikke et skilderi. ingenting som kunne gribe indbildningskraften, ingenting som øjet under tanker kunne dvæle ved. Når derfor Mogens eller Hansemand var fordømt til opholdet herinde, vendte de naturligblikket ud, lod alle sine længsler flyve fra hjemmet, lod dem boltre sig i andre sfærer, Hansemand i Karoline piesners hjem, — kapteinsgårdens hyggelige stuer var nu det lyseste, han havde set — og Mogens i omgivelser af mere krydret og åndig natur. Mogens la sig varsomt ud vinduet for ikke at vække morens opmærksomhed. Han kunne se en strime af elven og eksercerpladsen, den skjulte askeløvet ikke for ham, og videre kunne han på denne side se opover udmarken i fjeldet. Den som var deroppe, hvor trostene flaksede gennem olderen og bjældekoen prustende brød ind i krattet, mens alle de andre kjørene dovent tyggede drøv og viftede med halen. Solen hadde nærmet sig fjeldkammen, den skinnede gutten i hovedet og strødde sit guld ind i askens krone. Og en rift han så af fjorden var blåere end ultramarin. Ved denne blå flækken mellem blad

1895_Pontoppidan_DommensDag

Henrik

Dommens Dag

Pontoppidan

Pontoppidan

Dommens Dag

male

1895_Pontoppidan_DommensDag.pdf

Henrik

Pontoppidan

dk

Dommens Dag

Et Tidsbillede

y

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

I. I en øsende regn kom en gammel kaleschevogn agende oppe på sandinge nye stationsvej. Det var en dag i begyndelsen af juli, men himlen var sort og lav som ved novembertid. Vandet styrtede ned; det var et fuldkomment skybrud. Oven på kaleschens buklede læderhimmel havde der samlet sig en hel sø, som skvulpedes frem og tilbage under vognens ujævne bevægelser. Overalt på den bedagede karosse, lige fra to kufferter, der var surret fast bagpå, indtil en stor paraply, hvorunder et fruentimmer sad og krøb sammen oppe på bukken ved siden af kusken, randt vandet i stride strømme. Det var et ynkeligt syn. Havde der endda været lidt fart i køretøjet! Men som det dér sneglede sig frem med et par sølle små, skindmagre heste og samvittighedsfuldt malede sine høje hjul rundt i vejens tommetykke, vællingagtige pludder, gjorde det et indtryk, som om det havde fået til opgave ret at anskueliggøre for enhver vejfarende, hvor afskyeligt vejret var, hvor trøstesløs den hele egn strakte sig mod horisonten med sine ensformige markskel og nøgne banker. Man måtte uvilkårlig få den forestilling, at der inde under den sorte kaleschehimmel sad en eller anden levergusten hypokondrist med indsunkne øjne, der stirrede sløvt ud på regnen, uden energi til at skynde på kusken, men også uden nogen som helst utålmodighed i retning af at nå sit bestemmelsessted, hvor ingen glæde ventede. Da tittede pludselig et rødkindet, smilende barneansigt op over kaleschens forlæder.... og lidt efter kom ét til... og samtidig en lille, buttet hånd, der med udspilede fingre søgte at opfange de nedfaldende regndråber. Det var en åbenbarelse så overraskende som at se englehoveder dukke op af en ligkiste. De lyseblå øjne strålede af lyksalig forventning; og for hvert' hus, de kørte forbi, hvert par får, der stod og græssede ved vejkanten, brød begge de små ud i høje henrykkelsesråb. pludselig vendte den største af dem sig om og råbte ivrigt:,fa’er! Tante!... Se dog! “ vejen havde foretaget en stor svingning og samtidig sænket sig, hvorved udsigten var bleven åbnet til et vidtstrakt engdrag, der — fladt som et vand — bredte sig mellem høje, golde bakkeskråninger. Derude midt på den grønne flade sås gennem regnsløret sandinge by med store, gulkalkede bøndergårde og en gammel havstens kirke. Ikke langt derfra løftede stedets berømte højskole sine røde mure,... et vidtløftigt kompleks af store og små bygninger, der ledte tanken hen på noget som en større stats- eller regeringsanstalt, hvad skolen på en måde også nu var bleven. Det var lige i middagsstunden. Fra alle byens skorstenspiber sænkede en brunlig tørverøg sig tungt over stråtagene, og rundtomfra hørtes hanerne at kalde hønsene til køkkendørene. Da kaleschevognen skumplede gennem gaden, var der ikke et menneske at se; hele byen var som uddød. Kun henne fra et lille gult hus, hvor den folkelige friskole holdtes, hørtes skolebørnene at synge i vilden sky under anførsel af lærerens vellystigt tremulerende Bas. Idet vognen kørte der forbi, trådte friskolelærer Povelsen i højstegen person ud i forstuedøren, som næsten udfyldtes af hans omfangsrige skikkelse. Med den åbne salmebog i hånden og uden at afbryde ledelsen af sangen blev han ved at stirre efter køretøjet, indtil det forsvandt for ham i regntykningen. „ Hvem var det, Jørgen Hansen? “ spurgte han da en lille, førladen bondemand, som imidlertid var kommen frem i en lo-dør ovre på den anden side af gaden. Jørgen Hansen gav sig god tid til omhyggeligt at rense sit pibehoved, før han svarede. Så sagde han meget betænksomt og med en inderlighed, som om talen galdt et betroet hjærteanliggende: „ Ja se, det véd jeg såmænd ikke, pøvelsen,... jeg véd det såmænd ikke. Men ellers var det jo Ole Olens bæster dernøre i lejet. “ „ Ja, jeg syntes det jo nok. Og det var kromandens nye vogn. Men hvem var det, som sad indeni? “ „ Ja se, det kan jeg sandelig ikke sige, pøvelsen,... nej, jeg kan mente ikke. Kanskesens det var no’en af disse hersens bademennesker, der er ventendes dernøre. “ „ Det er rimeligt nok, ja. Der kom jo nogen forgangen også. Nå!... Jesus, dine dybe vander! “ Læreren istemte atter børnenes sang og vendte tilbage til skolestuen. Imidlertid skumplede den gamle karosse videre nordpå ad den ganske flade landevej, der i en bugtet linie fulgte bredden af en lille å, som gennemstrømmede eng-landskabet. Overalt stod lange, lige rækker af rødbrogede køer, der i fuldkommen ubevægelighed, med ludende hoveder og halvlukkede øjne, tålmodig! skød ryg mod den nedstyrtende regn. Men efterhånden nåde vognen magrere jorder, hvor stridhåret ungkvæg gik og græssede mellem alt for mange og alt for brogede blomster. Skrigende måger kredsede i luften og forrådte havets nærhed. Snart dukkede også den hvide strandbred op forude. Og nu skimtedes en række små fiskerhytter, et par bøndergårde og en teglhængt kro — „ Sandinge leje “. Dette sted havde i de senere år vundet en vis navnkundighed... i hvert fald i aviserne. Efter at nemlig en ny jærnbane havde åbnet den hidtil temmelig afsides liggende egn en forholdsvis nem forbindelse med det øvrige land og navnlig med hovedstaden, var stedets krovært bleven greben af den ærgerrighed at ville skaffe lejet berømmelse som badested. Hvert forår havde iøjnefaldende bekendtgørelser i bladene henledt det højtærede badepublikums opmærksomhed på dette „ første rangs kursted “ og dets „ vildt romantiske naturomgivelser “; og virkelig var det i de sidste sommere lykkedes at hidlokke en halv snes sværmeriske københavnere, der drev omkring langs den flade strand og regelmæssig hver aften stillede sig op nede ved havstokken for i drømmende henrykkelse at betragte solens nedgang i havet. Det var dog ikke mod kroen — „ Hotel Kattegat “, som den nu var døbt, — at den gamle kalesche styrede sin kås. Ved indkørslen til lejet drejede den ad Vester, hen imod en stor og smukt vedligeholdt bondegård, der lå lidt udenfor den egentlige by. Et netop hejset flag tilkendegav også, at det var her, gæsterne ventedes. I. I den samme regnfulde middagstime var der stor forsamling i „ Sandingehus “, en malerisk, i norsk stil opbygget bjælkevilla, der lå inde under bakkeskrænten ikke langt fra højskolen. Her residerede for tiden den bekendte, formuende enkefru Lene Gylling, der gerne om sommeren lagde sit folkelige Hof hertil fra hovedstaden for at være i nærheden af den virksomhed, som mere end nogen anden kunne glæde sig ved hendes beskyttelse. i den rummelige havestue, hvorfra en fløjdør stod åben til det fri, var der forsamlet henimod et halvt hundrede mennesker. Det var til dels fremmede tilrejsende af den Art, man til stadighed så’ her som højskolens gæster: højtalende præster med deres folkeligt klædte hustruer, alvorsfulde, langskæggede landsbylærere og rundryggede bondestudenter med blege ansigter. Forøvrigt sås også et par af højskolens egne lærere og af egnens velnærede bønder med deres koner. Der havde som sædvanlig været holdt et formiddagsforedrag på skolen, og det var nu en gang en fast skik — som Fru Gylling satte megen pris på — at man efter foredraget samledes i „ Sandingehus “ For at tilbringe middagstimen med fortrolig vennepassiar ved en pibe tobak. Denne „ Vennepassiar “ udartede imidlertid regelmæssigt til en varm debat om dagens forskellige sociale, politiske og religiøse spørgsmål. Det syntes efterhånden at være bleven disse mennesker en ligefrem livsfornødenhed at diskutere, fremsætte meninger, udvikle livsanskuelser og profetisk tabe sig i fremtiden. Særlig var de religiøse emner igen kommen på dagsordenen, efter at de i adskillige år havde været fortrængte af den altopslugende politik. Overalt havde folkesagens kristne venner — skuffede i håbet om det jordiske fredsog retfærdighedsriges nær forestående komme — med forstærket Iver vendt tanker og hu mod det hinsidige. Den forhandling, der i dag satte sindene i bevægelse, drejede sig da også udelukkende om tidens stærke religiøse brydninger. Særlig beskæftigede man sig med planen til et stort møde, som man agtede at afholde her på højskolen umiddelbart efter høst, og hvor den fri, folkelige kirkes tilhængere skulle samles fra hele landet til gensidig opbyggelse og bestyrkelse i troen. Trangen til en sådan genoptagelse af fortidens almindelige vennemøder havde længe været levende i disse kredse. Det lod sig nemlig ikke længer skjule, at det religiøse samfund i den senere tid i en betænkelig grad havde tabt sin forrige indflydelse på befolkningen. Partiets store høvdinge var alle døde; og også de mere betydende af de stedlige førere var — som her i sandinge — efterhånden gået bort. Samtidigt havde et middelalderligt spøgelse, den mørke pietisme, rejst sig i uanet vælde. Egn efter egn havde næsten uden modstand givet sig helvedprædikanterne i vold. Det var, som om den række politiske ydmygelser, der i de sidste år var overgået befolkningen, havde lammet sindene og gjort dem til et let bytte også for det åndelige lldog sværdregimente. Under disse omstændigheder var der efterhånden opstået nogen utålmodighed i „ Vennesamfundets “ Lejr. Man krævede med stigende styrke, at der skulle gøres noget,... ja, der havde endog hævet sig røster for den anskuelse, at samfundets hidtil forfægtede kristendomsopfattelse led af visse mangler, at den rent ud sagt ikke længer svarede til, hvad nutiden fordrede. Partiets bestaltede ord- og penneførere havde derfor i den sidste tid haft musetravlt med at underkaste livssynet en kritisk revision; og over hele landet ventede den betrængte menighed i voksende bekymring på det forløsende ord, der endelig skulle bryde den kirkelige reaktions magt og gengive den frie, lyse og glade kristendomsforkyndelse det tabte herredømme over sindene. Det var just med disse forhold for øje, at man havde udstedt indbydelse til det omtalte vennemøde, hvor de forskellige anskuelser kunne komme til orde og afgørelse træffes angående en samlet optræden overfor fælles modstandere. Flere af de i dag tilstedeværende fremmede havde udtrykkelig indfundet sig for at få lejlighed til at indvirke på bestemmelserne om forhandlingsemner, foredragsholdere o. s. v. Blandt disse fremmede bemærkedes især en høj voksen, slank, skægløs mand i fyrrely veårsalderen, omkring hvem størsteparten af selskabet efterhånden havde samlet sig. Det var den i de sidste år meget omstridte frimenighedspræst Vilhelm pram, til hvem navnlig de yngre var begyndt at se op som til en fører og fornyer, og hvis larmende veltalenhed og hele fremtrædende væsen røbede, at han næppe heller selv havde små tanker om den mission, han var sat til at udføre her i verden. Hans berømmelse skrev sig fra, at han for et par år siden ved et stort kirkemøde, hvor der havde været både bisper og provster til stede, var fremtrådt med den åbne bekendelse, at man efter fremkomsten af den nyeste, uomstødelige bibelkritik ikke længer med sandhed kunne tale om en direkte guddommelig åbenbaring men udelukkende var henvist til at søge kundskab om Kristus og kristendommen i den levende lieds vidnesbyrd; at man således end ikke havde lov til at lade sin tanke og fornuft trællebinde af den hellige skrifts avtoritet men skulle betragte biblen som enhver anden opbyggelsesbog, hvis forestillinger man kunne forkaste eller tilegne sig, alt eftersom de tilfredsstillede ens personlige behov. Disse udtalelser havde i første øjeblik virket skræmmende selv på dem, der allerivrigst havde råbt på en tidssvarende udvikling af vennesamfundets kirkelige anskuelse. Men sagen fik snart en anden vending, idet kirkemyndighederne tog anledning af talen til at afskedige vilh. Pram fra hans embede i statskirken. Herved opnåede han det martyrium, som hurtigt gjorde ham og hans lære populær. En kreds af oplyste bønder i en smørfed, lollandsk egn kårede ham til sin private sjælesørger, og selv vedblev han i ildfuld tale og skrift at slå til lyd for sin anskuelse og hævde den som det nye ord, der endelig og afgørende skulle bryde den døde Troes jernåg og samtidig stanse de oplyste klassers voksende frafald fra kristendommens evige sandhed. Denne begivenhed og navnlig det heldige udfald, den fik, havde været medvirkende årsag til, at også andre af partiets fremadstræbende ånder fik mod til at sige sig løs fra den trykkende dogmetro. man havde efter den tid formelig kappedes om at fremsætte nye, livsvækkende sandheder. Således havde en vis pastor magensen, der også var til stede her i dag, fornylig udgivet et opsigtsvækkende flyveskrift „ Bort med helvedstraffene! “ Hvori han både med lærdom og med hjærtelighed havde påvist, at troen på en personligdjævel og en evig fordømmelse stred såvel mod vor forestilling om guds algodhed som mod bibeloversætternes nyeste sproglige resultater. Den lille blåøjede mand med de lyse englelokker var så dybt grebet af denne ny lære, så bekymret over sine medmenneskers vildfarelser angående dette punkt, at han efter sin kones sigende endog om natten i sine drømme lå og våndede sig ved tanken om de umenneskelige førestillinger om helvedes ildsluer og evige pinsler. Som pietisternes ikke uvittige ypperstepræst skulle have ytret om ham: fanden havde taget ham med hud og hår. Det var alle disse brændende spørgsmål, der nu var bragt på bane her i Fru Gyllings havestue, mens regnen blev ved at strømme ned fra himlen som dennes trøstesløse gråd. Rundt om på stuens mørke bjælkevægge hang der store, malede portræter af folkefrihedens gamle forkæmpere, der ligesom lyttende skuede ned over den bevægede forsamling af deres åndelige sønner og arvtagere. Dér sad Grundtvigs forklarede skikkelse med hænderne foran på maven, Monrad med en hånd dybsindigt under kinden, Orla Lehmann med en hånd diplomatisk skjult mellem to brystknapper, samt en stor norsk digter og agitator med en knyttet hånd i siden og et profetisk lyn bag brillerne. Ordskiftet var efterhånden bleven meget livligt, og navnlig gjorde Vilhelm pram et dybt indtryk på forsamlingen, hvoraf i øvrig størsteparten allerede forud hørte til hans svorne tilhængere. Endog værtinden, Fru Gylling, havde nylig — om end først efter adskillig vaklen — sluttet sig til det reformivrige parti, hvad der i høj grad havde styrket dettes stilling inden for vennesamfundets organisation. Den endnu smukke dame med de små, fine hårkrøller nedover panden sad dybt nedsunken i en kurvestol og så’ ud over forsamlingen med dette interessante, drømmende blik, der havde givet hende ord for at være Danmarks åndfuldeste kvinde. Som sædvanlig deltog hun ikke direkte i diskussionen men tilkendegav til gengæld flittigt sit bifald ved små moderlige nik og smil til de forskellige talere. I det hele herskede der den frejdigste iiing. Det udtaltes åbent, at hvad der nu skulle fuldbyrdes for Nordens vedkommende, var den sidste, afsluttende del af den kirkerensning, som var begyndt med Luther og fortsat af Grundtvig. Efter nitten århundreders forløb skulle kristendommen endelig frigøres for al middelalderlig vildfarelse... genoprejses i den uforvanskede lysskikkelse, i hvilken den alene ejede magt til at erobre verden og alle folk, således som det var den forjættet. Ni. Der var alligevel i det mindste én af de tilstedeværende, som ikke deltog i den almindelige tilslutning. Henne ved et af vinduerne sad en midaldrende, mørkladen mand og tyggede nervøst på sit overskæg. Under hele debatten havde han siddet dér i upåagtet tilbagetrukkenhed og med et blik, der var tilsløret som af feber, stirret hen på det sted, hvor Vilhelm pram stod midt i sin andægtigt lyttende tilhørerkreds med frakken tilbageslået, den venstre hånds fingerspidser i vestelommen og den højre arm dramatisk udstrakt, ordrigt udviklende det spørgsmål om mirakkeltroen, der efter lians mening burde være hoved-forhandlingsemnet på det forestående møde, og som han havde formuleret i sætningen: „ Hvad må et nutidsmenneske fordre af religionen? “ Denne ensomme mand var forstander sejling, sandinge højskoles nye bestyrer, der havde overtaget ledelsen af skolen efter den gamle højskoleforstanders død. Da vilh. Pram havde sluttet sin tale, rejste han sig endelig ligesom med en netop modnet beslutning, knappede frakken tæt om sin firskårne skikkelse og gik langsomt, med begge hænderne på ryggen og fuldkommen behersket mine, hen imod kredsen. „ Jeg ønsker at fremsætte en bemærkning, “ Sagde han her med høj røst, idet han afbrød den diskussion, som vilh. Prams tale straks havde fremkaldt. Ved lyden af hans stemme opstod der en lidt ængstelig uro i forsamlingen. Højskoleforstander sejling var nemlig nok en højt anset mand inden for vennesamfundet, hvad man nylig havde vist ved at betro ham ledelsen af denne landets største og måske mest elskede højskole. Man beundrede hans ualmindelige evner som foredragsholder, skattede hans smukke, beåndede sprog og frem for alt den sædelige alvor, der lyste ud af hele hans personlighed. Men der var ved siden heraf noget mærkelig uberegneligt og ligesom lunefuldt ved ham. Man levede i en Art frygt for ham, fordi man aldrig fuldt ud vidste, hvor man havde ham, fordi han aldrig var at formå til at give en klar redegørelse for sit standpunkt overfor foreliggende spørgsmål... en svaghed i hans ellers så mandige karakter, som man havde søgt at forklare sig ved at opfatte ham som et dybt bevæget stemningsmenneske, en tungsindigt gærende ånd, der ensomt omtumledes af tidens stormfyldte tanker. Tilsyneladende uden at lægge mærke til den bevægelse, hans fremkomst vakte, så’ han sig med et alvorsfuldt blik omkring i kredsen og gav sig til at tale. Han begyndte med at sige, at han som sædvanlig med stor tilfredshed havde hørt sin ven vilh. Prams udtalelser, der vidnede om et åbent sinds ildfulde optagethed overfor menneskenes store livsspørgsmål. Når han ikke desmindre fandt sig beføjet til at fremkomme med et par modbemærkninger, var det, fordi han troede... ja efter megen alvorlig selvprøvelse var bleven fuldt overtydet om, at der i adskillige af de bestræbelser, der var kommen til orde her i dag, lurede en fare, som ikke alle tilstrækkeligt påagtede. Det måtte dog nemlig stå fast, at kristendommen i virkeligheden kun havde én fjende blandt menneskene: de ikke-kristne. Når man i visse kredse havde en tilbøjelighed til at udstrække hænderne — de være nu knyttede eller åbne — til alle sider, var dette derfor et udslag af misforstået Iver, der kun var egnet til at skabe forvirring. Og når vilh. Pram i dag på det fremsatte spørgsmål om et nutidsmenneskes forhold til religionen svarede med at stille den fordring, at troen ikke måtte lægge fornuften i bånd og ikke være i modstrid med videnskabens uomstødelige kendsgerninger, så forekom det ham, at i dette svar var den knyttede hånd rettet mod de anderledes tænkende kristne, hvorimod den åbne og broderlige hånd var indbydende udstrakt mod fritænkerne og de rene fornægtere;... men dette var sikkert en nidkærhed på afveje. Hvad der for ham mere og mere afgørende stod som tidens store religiøse opgave, var ikke at udvide kløfterne mellem alvorligt menende kristne men tværtimod at slå bro over dem, at tilvejebringe mulighed for den lykkelige genforening, der alene kunne tilbagegive den kristne menigheds vidnesbyrd den overtalelsens myndige magt, som fik blinde til at se og døve til at høre. Disse ord, der blev udtalt med en dyb overbevisnings bekymringsfulde alvor, undlod ikke at gøre et vist indtryk navnlig på den menige del af forsamlingen. Kun vilh. Pram, der allerede var gået så fuldstændig op i sit kald som banebrydende kraft, at han straks optog enhver modsigelse som en personlig krænkelse, afviste med lidenskab de fremførte indvendinger. „ alt, hvad du dér siger, sejling, er jo ikke andet end sofisteri. Når man tror at have genfundet Kristi uforvanskede lære — og det tror vi — så betragter man med rette alle dem som modstandere, der ikke vil erkende dette, enten de så kalder sig kristne eller ej. Men vi har også den pligt at søge at vinde alle for vor overbevisning... Alle! Når du derfor siger, at vi rækker fornægterne en åben hånd, så svarer jeg: nej, en åben favn byder vi dem,... en broderfavn efter Kristi eget bud. Hvad kommer det vel an på navnet! Det kristne samfund skal ikke længer være som en frimurerloge, hvor der kræves visse tegn og underlige gerninger for at få indladelse,... nej, fri entré skal der være! for Pokker! Var måske Kristus en sådan posekigger, der forsigtig ransagede folk, som kom for at høre hans vidnesbyrd? Nej, han indbød alle... Alle! Og vi skal blot frejdigt følge hans eksempel. På vid gavl med kirkedørene... det skal være vort løsen! Atter skal kirkeklokkerne runge det ud over alverden: kommer hid, kommer hid, alle i, som er besværede! Vi har fred og hvile for eder alle — alle — alle! “ Under dette udbrud åndede vilh. Prams trofaste atter op; og da han sluttede, udbrød de i en demonstrativ bifaldsmumlen, der et øjeblik gjorde højskoleforstanderen kendeligt bleg. Nu trådte også den lille pastor magensen frem og vidnede, at han ganske sluttede sig til vilh. Prams udtalelser. Kun mente han, der måtte gøres den indskrænkning, at ingen sand kristen kunne leve i åndeligt broderskab med folk, der troede på en personlig djævel eller på evige helvedstraffe. Mod en så umenneskelig og ufordragelig lære måtte der føres åben krig... en udryddelseskrig... Han blev afbrudt af højskoleforstanderen, der med et ikke synderlig agtelsesfuldt blik gjorde den ironiske bemærkning, at også han for længst havde fået mere end nok af disse evige helvedstraffe. „ Forøvrigt har ingen af de her faldne udtalelser formået at forandre min opfattelse, “ tilføjede han. „ Tværtimod føler jeg mig yderligere bestyrket i min overbevisning, og jeg må derfor på det alvorligste fraråde, at det af vilh. Pram i dag fremsatte spørgsmål kommer til at danne grundlaget for en forhandling ved vort møde. Det vil efter min mening kun bidrage til endnu yderligere at bortstøde dem, til hvem i hvert fald adskillige af os — trods al meningsforskel — stadig føler os knyttede ved hellige bånd. “ „ Å, det er jo blot skræmmebilleder! “ udbrød vilh. Pram atter med udstrakt arm. „ Dersom de bånd, du dér taler om, virkelig ikke skulle kunne tåle sandhedens styrkeprøve — nu, så lad dem i guds navn briste! Men det har såvist ingen fare. Hvad der i sandhed hører sammen, skiller sandheden ikke ad!... Og det mener du jo i grunden også selv, sejling! Da vi i går aftes talte sammen inde på dit værelse, var vi jo ganske enige. Du mente jo også, at tiden nu var kommen, da det åndelige frihedskrav skulle rejses i sin fulde styrke inden for kirkens egen grund. “ „ Du må ganske have misforstået mig, “ afbrød højskoleforstanderen men blev i det samme meget rød. „ Noget sådant kunne jeg aldrig udtale af den simple grund, at — “ „ Har jeg misforstået dig, siger du? Da fatter jeg sandelig ikke — “ „ Det er muligt. Men en anskuelse af den Art liar jeg aldrig næret... og aldrig kunnet nære — “ „ Ja så! Nu, så liar jeg altså taget fejl. Jeg liar misforstået dig, som du siger. “ Uroen i forsamlingen steg. Frygten for de meningsforskelligheder, som de sidste tider havde åbenbare! inden for vennesamfundet, men som man af hensyn til modstanderne havde søgt så vidt muligt at dække over, greb pludselig alle ved dette optrin, der føltes som et ildevarslende forbud om, hvad det store møde ville bringe. Men netop i det øjeblik, da striden mellem vilh. Pram og højskoleforstanderen truede med at udarte til et uhyggeligt mundhuggeri, opstod der bevægelse i anledning af, at en høj, bleg mandsperson, der hidtil havde holdt sig allerbagest i tilhørerkredsen, hvor han havde stået beskedent og lyttet med to fingre lagt op over kinden, nu trådte frem og med svag stemme udbad sig tilladelse til „ at ytre sig. “ denne mand var den af alle elskede men samtidigt dybt beklagede kandidat Boserup, en teolog og forhenværende højskolelærer, der var bleven ramt af den ulykke ved alt for ivrig fordybelse i filosofiske og kritiske skrifter ganske at miste troen på kristendommens sandhed. Hvor tungt dette tab havde været ham, hvor ensom og ulykkelig han følte sig i sine tvivl, derom var ikke alene hans person et så talende vidnesbyrd, at alle — særligt kvinderne — uvilkårlig grebes af medlidenhed og kappedes om at vise ham deltagelse. Han sagde det også ofte selv, at det var for ham, som om hans sjæl lå lig; og trods sit frafald vedblev han da også stadig at søge tilbage til de steder, hvor troens ord taltes. Derfor havde man heller aldrig villet opgive håbet om at se ham vende lutret tilbage til det kristne samfund; og i så henseende lagde man en særlig betydning i den omstændighed, at det netop var vennesamfundets forkyndelse, hvoraf han følte sig tildraget. Man så’ heri en yderligere bekræftelse på, at det var ved det åndens lys, der udgik fra denne kreds, at ikke alene han men alle tidens mange søgende og tvivlende sjæle til sidst skulle genfinde den tabte vej til himlen. derfor blev der også dødsstille nu, da han trådte frem for at tale. Alle blikke hang i spændt forventning ved hans læber, mens han stod dér med sit lille lidelsesfulde smil i det blege ansigt og krammede lommetørklædet mellem sine magre hænder. Det havde ikke været uden betænkeligheder, — begyndte han — at han havde tilladt sig at påkalde opmærksomheden i denne kreds. Han havde jo på en måde slet ikke længer ret til at tale i en forsamling som denne. Men han havde følt en uimodståelig trang til at ytre sin glæde over, hvad han havde hørt her i dag. 1 det hele var det så forunderligt for ham i denne tid at være vidne til, hvorledes den gamle — engang jo også for ham så kære — kirkevej nu blev ryddeliggjort for mere end én af de sten, hvorover så mange i vore dage snublede. Særlig ville han pege netop på mirakkeltroen som en af de anstødssten, der for hans eget vedkommende havde været skæbnesvanger; og man ville derfor forstå den taknemlighed, hvormed ban havde hørt særlig vilh. Prams udtalelser om dette punkt. 1 det hele var det... han måtte jo nok få lov til at sige det... med et stort, personligt håb, at han så’ hen til det rydningsværk, der nu var begyndt, og som sikkert engang ville blive til velsignelse og fred for mange. Efter disse udtalelser kunne vilh. Prams tilhængere triumfere. Flere af dem omringede straks taleren for at trykke hans hånd. Højskoleforstanderen lod sig imidlertid på ingen måde anfægte men forlangte på ny ordet. Og under den nu fortsatte, stadig mere højrøstede diskussion viste det sig, at han alligevel havde ikke så ganske få meningsfæller her, navnlig blandt de langskæggede landsbylærere, der hidtil havde forholdt sig temmelig tavse men nu — påvirkede af modstandernes, særlig de unge bondestudenters overmodige optræden — blev hede i hovederne og begyndte at tage ordet. Det så’ et øjeblik ud til, at kandidat Boserups beskedne lille indlæg skulle blive signalet til en alvorlig holmgang,... Men da hændtes det, at alles tanker pludselig kastedes ud i en hel anden retning. Fru Gylling, der altid følte sig lidt beklemt, når stemmerne omkring hende blev høje, og gerne greb enhver lejlighed til at aflede stormene, kom tilfældigvis til at kaste blikket gennem vinduet ud på det tågede regnvejrs-landskab... netop på det tidspunkt, da hin bedagede kaleschevogn arbejdede sig frem ad den bugtede landevej derude. „ Å, se her et øjeblik! “ udbrød hun straks så højt, at al tale i det samme forstummede. „ Kan nogen gætte, hvem der kommer kørende dér? “ Alle stirrede ud gennem vinduerne, følgende retningen af hendes pegende finger. „ Det er Emanuel Hansted, “ vedblev hun, da man spørgende vendte sig imod hende. „ Emanuel Hansted! “ brød man ud i kor. „ Jeg hørte i Morges, at han skal have ladet leje sommerlejlighed til sig hos Ole Olsen nede i lejet. Han vil nok bo der en tid med sin familie... det vil sige med sine børn og sin søster, generalkonsulinde Torm.a denne meddelelse var vel egnet til at vække forbavselse her, og virkelig bragte den de kæmpende til i nogle øjeblik at glemme deres tvistigheder. Emanuel Hansted var vennesamfundets smertensbarn. 1 sin tid, da han levede og virkede derovre i det afsidesliggende Vejlby sogn på den anden side af fjorden, — på én gang Bonde og præst, frivilligt delende liv og kår med sine fattige omgivelser, ja endog, skønt en etatsråds søn, gift med en bondefødt pige der fra egnen — syntes hans liv en fuldkommen virkeliggørelse af alle folkelige drømme. Ukendt og fremmed som han vedblev at være for alle andre end netop sine egne sognefolk, havde han særlig i vennesamfundets københavnske kredse været genstand for megen omtale. Der havde efterhånden dannet sig en hel mytte om hans ideale liv derude i det fjerne land; og når man i tankerne så’ ham vandre op og ned ad de stenede marker bag sin plov, var man ikke langt fra at forestille sig ham med en folkelig helgenglorie svævende over hatten. Des mere nedslående havde derfor skuffelsen været, da man for omtrent halvandet år siden erfarede, at han — efter først ved uforstand at have fremkaldt ufred og misfornøjelse blandt sine venner — pludselig havde afbrudt sin virksomhed og var rejst bort, efterladende menigheden i en fuldkommen forvirring, der havde haft til følge, at den senere havde kastet sig i pietisternes arme. Men en særlig bitterhed blandede der sig i skuffelsen, da det underhånden fortaltes, at dette hans pludselige opbrud skulle stå i forbindelse med et fornyet bekendtskab med en vis dame... en datter af hans formand i embedet, hos hvem han i sin tid havde været kapellan, den stokreaktionære og højkirkelige seminarieforstander Provst Tønnesen. Hvorledes dette nu end forholdt sig, så meget var i hvert fald sikkert, at hans hustru ikke havde fulgt ham, da han sammen med børnene var flyttet ind til sin fader i hovedstaden. Hun havde efter sigende en tid opholdt sig hos en ungdomsveninde på et fjernt næs, skallinglandet, ude ved det åbne hav men var senere vendt tilbage til barndomshjemmet for at pleje sin syge moder. Hvorledes forholdet mellem ægtefolkene egentlig var,... om de var lovformeligt skilte, eller om adskillelsen blot var midlertidig... Derom havde end ikke Fru Gylling kunnet få opsporet pålidelig besked. — i en lignende uigennemtrængelig dunkelhed var også Emanuel Hansteds øvrige planer og tanker indhyllede. Med bestemthed vidste man kun om ham, at han i disse halvandet år havde levet i fuldstændig tilbagetrukkenhed hos faderen i København. Umiddelbart efter hans tilbagevenden til fædrenehjemmet var der vel gået rygter om, at man i højkirkelige kredse skulle have sine garn ude efter ham og nok ingenlunde være utilbøjelig til at skaffe sønnen af den højt ansete departementschef et nyt og indbringende præsteembede. Men disse rygter døde efterhånden hen; ja, det sidste, man nu havde hørt om ham, var, at han — trods families og venners indtrængende bønner — på det bestemteste havde vægret sig ved igen at træde i statskirkens tjeneste. Det var derfor ikke underligt, at hans ankomst til denne egn, så nær hans forrige hjem og virkekreds, og så nær hans hustrus opholdssted, fremkaldte en række forundrede spørgsmål hos den interesserede forsamling i „ Sandingehus “, navnlig da Fru Gylling oplyste, at også den omtalte frk. Tørnæsen var ankommen til lejet og allerede^ i et par dage havde boet dernede på hotellet. Man fortabte sig en tid i allehånde gisninger. Dog fandt man det ikke passende alt for længe at opholde tankerne ved en sådan sag, hvorfor vilh. Pram, der overhovedet ikke yndede, at man beskæftigede sig for meget med andre, afsluttede med den bemærkning, at hele hemmeligheden med den gode Emanuel Hansted vistnok var den, at han ikke selv længer vidste, hvad han ville. Hvorpå man med fornyet kraft tog fat på mirakkeltroen og de kristnes forhold til bibelkritikens uomstødelige resultater. Iv. Dagen efter skinnede solen. Den lunefulde julihimmel udfoldede sig allerede fra morgenstunden så festlig blå, med et så indsmigrende smil, som var den ivrig for at gøre godt igen, hvad den de foregående dage havde forbrudt med sine efterårs-nykker. En blaffende søndenvind strøg i lummerhede pust ned over bakkerne, åndede over de våde Enge, fyldte sig med kløverstakkenes vellugt og jog strandens u vejrs varslende mågeskarer langt ud over den spejlblå havbugt. Det var virkelig bleven højsommer nu. På en tremmebænk i en lille hyggelig have ved den bondegård, hvor den gamle kaleschevogn dagen forud var kørt ind, sad den unge generalkonsulinde Torm i skyggen af et vidtforgrenet æbletræ. Den lille spinkle, sygeligt blege dame var klædt i dybeste enkesorg. For anden gang i løbet af de sidste to år havde knokkelmanden banket på hendes dør og fordret indladelse. Endnu før hun havde forvundet den første smerte over tabet af sit eneste barn, havde hendes mand — der var en snes år ældre end hun — en nat efter et rigt festmåltid fået et slagtilfælde i hendes arme, og få dage efter var han afgået ved døden. Det var dog ikke netop disse tunge minder, der nu fik hende

1896_Lundgaard_DonJuan

Christian

Don Juan

Lundgård

Lundgaard

Don Juan

male

1896_Lundgaard_DonJuan.pdf

Christian

Lundgaard

Sam

dk

Don Juan

En Fortælling

n

roman

J. L. Wulff

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. I morgen kommer den ny fyr, sagde hr. Glad, af firmaet „ Glad & Mikkelsen “, idet han lagde sig tilbage i stolen og ledte i vestelommen efter sine tændstikker. Hvad er han for en? spurgte fra glad, en velnæret dame på tredive år, der havde giftet sig med den omtrent dobbelt så gamle glad, dels for at blive forsørget, dels for at ærgre to omtrent jævnaldrende søstre, hvem det trods alle anstrengelser endnu ikke var lykkedes at komme „ i havn “. Hvad han er for en, brummede hendes gemal; hvor Pokker skulle jeg vide det fra. Her er for resten hans portræt, hvis du har lyst til at se det. Han tog et fotografi frem og kastede det hen foran fruen. Han er ganske net, bemærkede denne, der er et vist lidende træk om munden. Lidende træk, vrissede hr. Glud; fyren har vel haft tandpine, da han blev taget af. Det falder dig s’gu ikke ind at sidde og sige, at jeg har lidende træk om munden. — du skulle hellere kysse ham med det samme. Fru Glud lagde fotografiet så hastig fra sig som om det var gloende. Hun kendte sin mand — sin othello, som hun kaldte ham. Når han begyndte i den dur, var der ikke andet at gøre end at mindske sejl og lændse for stormen, så længe den varede. Vil du have kaffe? spurgte hun blidt. Kan du tåle det ovenpå æggekagen? Tåle det! — som om du bryder' dig en døjt om, hvad jeg kan tåle eller ej..ta gu’ kan jeg tåle det og det lidt villigt. Nu skal jeg ringe. Fru Glud rejste sig, og trak i en klokkestreng, der hang henne ved buffet’en. Hun så over skulderen hen på sin mand, og rystede på hovedet. Hr. Glud var beskæftiget med at stange sine tænder, og skar de gyseligste ansigter af sit eget billede i buffetspejlet. Skal du straks ned i butikken? Vil du ikke sove til middag først? spurgte fruen. Nej! min s’æl, om jeg vil. — hvor fanden bliver den tøs af med kaffen? Herregud, Glud! den skal da tragtes først. Tragtes! ja, det er den gamle historie. Giv mig den fyrs billede, eller vil du måske have det at sidde og kigge på, mens jeg er borte — og så kan du for resten godt beholde din kaffe; — jeg skal ingen.kaffe have. Så kan i vel endelig en gang få tragtet af; — i helvede, kan i. Hr. Glad rejste sig, stak tandstikkeren i lommen, skar til afsked et frygteligt ansigt af sig selv i spejlet, og for ud af døren. Fruen rakte tungen ud efter ham, så langt den kunne nå. Stuepigen kom ind med kaffen, satte bakken på bordet, og forsvandt igen ad køkkenet til. I det samme blev den modsatte dør reven op, og hr. Gluds rødglødende ansigt viste sig. Hvad bliver det til med den kaffe? Kan jeg snart få den? råbte han. Javist så, kæreste Glud! den er jo på bordet. Her er din egen kop; vær forsigtig, at du ikke brænder dig. Brænder mig, hæ! den er vist ikke så varm, det plejer den i al fald ikke-------------av! for satan, det forbandede sprøjt. Er det ikke så hedt som i selve helvede. Er den for varm? Om den er for varm. Den er så gloende, at man kan skolde svin med.den. Men sådan går det jo med al ting her i huset; det er den skinbarlige------— hr. Glud slugte, hvad han yderligere ville sige; han tog plads og slubbrede i lange forsigtige drag kaffen i sig af underkoppen. Under dette arbejde glattedes lidt efter lidt rynkerne i hans gamle, sure ansigt; da koppen var tom, rejste han sig, tog med en faderlig bevægelse sin kone om kinderne, trykkede et smaskende Kys på tiendes læber, og forlod for anden gang værelset. Fru glad så et øjeblik efter ham, gjorde en grimace til sig selv i spejlet, og gik derpå ind i dagligstuen, hvor hun tilbragte sine siestatimer med afvekslende at blunde lidt og holde øje med eventuelle visiter i gadespejlet. I. Butiken var en mørk, dyb hule med mange mystiske.rum og skuffer i reoler langs væggene. Loftet, som en ikke videre høj mand med lethed kunne nå med udstrakt hånd, var sværtet af mange Års lampeos og bondetobak, og disken havde for længst mistet hver plet af maling, der nogen sinde havde prydet den. For enden af butiken lå kontoret, et mørkt hul, hvor der lige netop var plads til en pult og en kontorstol. Et tilgittret glughul, der gjorde tjeneste som vindue, lod dagslyset trænge ind i grå tavlede portioner, der mindst af alt egnede sig til at se ved, hvorfor der også, selv i den klareste sommertid i en krog i loftet hang en brændende petroleumslampe, en slags evighedslampe, som hr. Glud regelmæssig stødte panden imod, hver gang han rakte Hals for at.kigge ind i butikken. Kontoret var hans allerhelligste, hvor ikke en gang hans hustru kom — der var simpelthen ikke plads til hende —. Enkelte særligt gode — og særligt magre — kunder var de eneste, der fik lov til at komme indenfor og nedlade sig på' den gamle, knirkende rørstol, der, mere for et syns skyld, hvis det ikke lyder som en paradoks at tale om at se i et rum, hvor en igle ville haft besvær med at finde sig til rette, end fordi den gjorde nogen nævneværdig nytte, stod i krogen mellem pulten og en gammel rustrød kakkelovn. På den glughullet modsatte væg hang et billede af den første Fru Glud, men der skulle en god natkikkert til for at skælne den afdøde dames træk. Gårdskarlen Niels, der en gang, da han fejede i kontoret, ved hjælp af en tændstik havde forsøgt at trænge til bunds i mysteriet, svor senere højt og dyrt på, at der vel hang en portrætramme med noget i på væggen, men dette „ noget “ var hverken mere eller mindre end en Art djævelskab, der skinnede som sildesjæle i måneskin. Sagen var nok, at den salig hedenfarne var foreviget i daguerreotypi, men det havde Niels ikke fået tid til nøjere at indprænte sig, idet Glud var kommen bag på ham og nær havde revet hovedet af ham, fordi der lugtede af tændstikker i kontoret. Der var ikke noget, hr. Glud var så bange for som ildløs, og Niels reddede kun med nød og næppe sit skind ved at stikke en dundrende løgn ud om en rotte, han troede at have hørt pusle under pulten. Hr. Glud hoppede op på sin langbenede kontorstol, hvor han sad skælvende over hele kroppen, thi var der noget i den hele vide verden, han var mere bange for end ildløs, så var det en rotte. Det vidste den snu Niels. Dagen, da,.fyren “ — hr. Gluds fællesbetegnelse for sine handelsbetjente — ankom, oprandt mørk og grå, og mørk og grå var den mine, hvormed hr. Glud i den tidlige morgenstund inspicerede butiken for at alt kunne være i orden til at imponere den ventede. Lærlingen, hr. G. Olsen, som han yndede at titulere sig selv på alle de løse papirslapper og bagsider af gamle regninger, han kunne finde, fik kærligheden at føle, og havde al sin selvbeherskelse nødig, og visheden om, at den til middag „ stod på “ Sødsuppe og klatkager, for ikke at gå ud i pakhuset og hænge sig på det første det bedste søm, han kunne finde. Aldrig havde „ den gamle “ været så nedersaksisk før, selv ikke, da han, hr. G. Olsen, en af de første dage af sin læretid vejede et pund sukker af i stedet for et halvt pund, og tog betaling for et fjerdingspund. Hver skuffe, hver hylde blev efterset; selv ikke hr. G. Olsens private rum under disken, hvor han gemte den frygtelig spændende roman „ Mordet i Abruzzerne “ eller „ Den blodige hånd “ undgik den gamles inkvisitoriske blik. Med tungt hjerte og rasende harme i sjælen måtte hr. G. Olsen se „ Den blodige hånd “ lægge sig til hvile i skarnkisten, side om side med en død rotte og en gammel blikkasserolle uden bund. Han måtte endog for at målet skulle blive fuldt, selv overantvorde den til nedværdigelsen og tilintetgørelsen. „ Den gamle “ holdt fra et vindue udkig med ham, medens han bragte sin kære blodige hånd til det sidste hvilested, og der var ikke tale om at unddrage den den grumme skæbne, der var tiltænkt den. Dertil var „ den gamles “.øjne, for skarpe; dertil var — thi uheld kæder sig, som bekendt, al tid til uheld — „ den blodige hånd “ for stor og tyk, og hr. G. Olsens lommer for små. Ved al id dagstid ankom den ny „ Fyr “, og blev med megen afmålthed modtaget af hr. Glad, der bød ham velkommen, og håbede, at de skulle komme godt ud af det med hinanden. „ Fyren “, der var i grå dreas med kornblå flip og alanchetter, takkede med velvalgte ord, hvis zirlige vendinger dog gled af på hr. Glad som vand på en gås. Ja, ja! nikkede han, det er godt, det er godt. Se! her er Georg, vor lærling, og Niels, G årdskarlen. jeG håber, at i tre fyre — det Gav et sæt i den nysankomne — vil blive gode venner. Georg er en forbandet drivert, når han ikke bliver holdt i ørene. Niels har været her i tre år —. Tre og et halvt! indskød Niels, der havde taget et rent hvidt forklæde på i dagens anledning. nå ja! tre og et halvt år, så han kender jo runden. Her er mit kontor, og der ovre ligger pakhuset, hvor de foreløbig vil få mest at gøre. Det er bedst, at Niels straks viser dem lidt til rette derovre. Om en halv times tid skal vi spise, så vil der blive kaldt på dem. “ Dermed gik hr. Glud ind på sit kontor. „ Fyren “ fulgte med sirlige dansemestertrin efter Niels, der tog retning over mod pakhuset, og lærlingen, hr. G. Olsen, gav sig til at dreje kræmmerhuse, og det så flittigt, som om hvert af dem var en knap, han drejede sin herre og mester. Iii. Niels gik rask til over gården. Det regnede stærkt, og han ønskede at skåne sit pæne, hvide forklæde til om søndagen. Han tog kasketten af for fruen, der stod ved et vindue, og forsvandt derpå ind af pakhusdøren. Hvem var den dame, de hilste på? spurgte „ Fyren “, der var lige i hælene af Niels.; det var fruen, Gluds kone, svarede denne, idet han ombyttede det rene forklæde med et andet, der var så plettet som en panter. Jeg troede, det vai’ en gammel dame, hr. Glud var gift med, bemærkede „ Fyren “. Gammel! nej, på det lag. Hun er kuns en ung kvie endnu; knap og nap janfri, skulle jeg mene. Han havde næppe talt ud før „ Fyren “ med et sandt rejespring var midt ude i gården igen. Regnen strømmede ned, men det anfægtede ham ikke i fjærneste måde. Han vendte front imod fruen, lagde hånden på hjertet og bukkede yndefuldt to gange. Den således hyldede dame trak sig tilbage med et nik, og „ Fyren “ trådte atter ind i pakhuset. Niels blinkede polisk til ham. De er nok en rigtig knop, lader det til, sagde han. Jeg hedder Frandsen, svarede „ Fyren “ i en fornem tone, og således ønsker jeg helst at blive kaldt. Nå! sådan! ja, jeg bliver nu ikke kaldt andet end Niels, men derfor kan vi jo være lige gode venner. Hr. Frandsen lod, som om han overhørte Niels’ vittige bemærkning. Har hr. Glud været gift før? spurgte han. Ja, han har så, svarede Niels, men hun er da for resten død, skal jeg mene. Nej! virkelig! det var højst besynderligt, spottede hr. Frandsen. Ja, det sagde folk også, da hun kneb næbet til. Hun var ligeså sej at få vejret af som en gammel gase. Har de kendt hende personligt? Det iust ikke, lød svaret; men det er der andre, der har, og noget får man io al tid at vide, som katten sagde e, han blev skældt ud for tyveknægt. Niels yndede at tale i lignelser, og han valgte med forkærlighed dyreriget dertil. De er et vrøvl med deres sludder og lignemanger, sagde hr. Frandsen. Kan de ikke tale et ordentligt sprog, som man kan forstå. Hvad er der dér oppe? Der oppe! Ih! det er kornloftet. Kornloftet! gentog hr. Frandsen. Det er altså en almindelig produktforretning, denne hersens, og det er formodentlig meningen, at jeg skal gå og sjove herude og spille arbejdsøg. Øg kan det da allenfals ikke blive, bemærkede Niels trøstende. Pas dem selv; jeg taler ikke til dem. Når jeg vil have noget at vide, skal jeg nok spørge. Ja, hun sagde e så, pigen, da kukkeren------------- Niels greb sig forskrækket i det, og holdt inde. I det samme kom der en dreng på 13 a 14 år farende over gården. Han sparkede i vandpytterne med de lange støvler, og svingede en stabel bøger i en læderrem over sit hoved. Hvem er han? spurgte hr. Frandsen. Det er G luds søn. Han skal nok være løjtnant, men foreløbig er han da kuns skoledreng. har glad flere børn? Jøsses ja! en voksen datter med en hårfletning ned af nakken så lang som en kohale. En voksen datter! Al vreden var forsvunden af hr. Frandsens sind, og han følte febrilsk efter om flippen sad smukt, og håret ligeledes. Ja, hun er i København for at lære at være hjemme fra reden li’esom de store gæslinger. — — skulle be’, om de vil komme op at spise. Det var stuepigen Stine, en køn ung blondine med en lidt fregnet næse, og et par øjne, der så ud som om de var af porcellain. Hun stak hovedet ind af pakhusdøren. Tak! lille jomfru. Hr. Frandsen nikkede venligt beskyttende til hende, og i næste‘nu var hun forsvunden. Vær så god at vise mig mit værelse. Hr. Frandsen var atter afmålt og overlegen. Han skulle nok vide at dupere rakket. Det er døren her inde ved siden af; op af trappen. Her i pakhuset? spurgte hr. Frandsen skarpt. Da, ved siden af kornloftet. Jeg har mit nedenunder; varme og dejlige er de begge, men der er en farlig bunke mus. —- de er vel ikke bange for mus? Bange! Hr. Frandsen slog med nakken som en ædel stridshingst og gik. Døren er åben; de skal blot trykke på klinken, råbte Niels efter ham. Og han tilføjede for sig selv: når to køer stanges, kommer det nok an på, hvem dei- liar de længste horn. Iv. Hr. Glud stod ved det åbne vindue i spisestuen og råbte ned til sin ny „ Fyr “: det er den vej dér, op af trappen til venstre, og gennem køkkenet. „ Fyren “ følte sig i dette øjeblik usigelig hævet over sin principal, til trods for de fem a seks alen, denne i bogstavelig forstand var højere tilvejrs. At tænke sig: at byde ham, den smukke Frandsen, livjægergades løve, at gå ad køkkentrappen, hvor han burde være modtaget ved hovedindgangen, og med alle hædersbevisninger ført ind over husets tærskel af den dybt bukkende principal. At byde ham, dansekursus’ets fejrede kavaller at luske sig ind af en køkkendør, ham, hvis elegante buk var nok til at få danselæreren hr. Ballerup til at henflyde i stum beundring, og hvis entré i en balsal var kendt og omtalt fra Larsens plads til „ Gimle “. Det var en uforskammethed, en overlagt hån, som han hverken ville eller kunne tinde sig i. Han skulle vise sådan en provinsstørrelse noget andet. — hr. Frandsen havde på fem københavnske måneder nær tilbragt alle sine år og dage i stege;--------sådan en kanut, der måske kun én eller to gange i sit liv havde været i tivoli, og ganske sikkert aldrig sat sine ben i „ Kisten “ eller i Figaro. Han skulle vise ham noget andet, skulle han — han skulle —------------ det var lige ved at løbe rundt for hr. Frandsen, alt det, han skulle, og satte sig for at skulle — og før han så sig for, stod han oppe i køkkenet, vis a vis den porcellænsøjede, der nær havde tabt terrinen med den søde suppe af forskrækkelse over så pludseligt at se ham dukke frem. Hun fattede sig dog og pegede på en slags korridor, der førte ind til spisestuen. Hr. Frandsen bukkede til tak for oplysningen, slog. Ud med hånden som en folketaler, og gav sig tappert på vej 'ind i den mørke, smalle gang, hvor han måtte famle sig frem med hænderne for ikke at løbe næsen mod vågen, eller skrabe huden af knæ og skinneben og andre fremstående steder. Hr. Glud havde allerede indtaget sin plads ved bordet. Servietten var bundet om halsen i en knude bag til, hvorfra to lange, hvide snipper stak o som vingerne på en usynlig merkurhat. Han trommede utålmodigt med fingrene i bordet, og det blik, han af og til sendte i retning af køkkenet, mindede i høj grad om rovdyrets i et menageri, når det kan lugte det friske hestekød. Til højre for ham sad sønnen af første ægteskab,' Oluf — i daglig tale kaldet luffe — der ellers spiste på sit værelse, men i anledning af den ny husfælles ankomst var tilsagt til at give møde ved det fædrene taffel. Den vordende løjtnant var en opløben yngling med et i forhold til den hjernemasse, det lå inde med, uforholdsmæssigt stort hoved, hvis fornemste prydelse var en strid, hvid hårvækst, og et par øren, der sad ud til siderne som hankene på en antik urne. Fruen havde endnu ikke sat sig til bords, — det hensyn mente hun at skylde den unge Aland, der midt i det skyllende regnvejr havde hilst hende så agtelsesfuldt. Hun stod ved buffeten og målte stødt Melis af til klatkagerne. Hvor bliver dog den mad af. Er det meningen, man skal dø. af sult i dag? Hr. Glud holdt foi’ et øjeblik inde med sine trommehvirvler og fæstede et glubende blik på sin kone. Dø af sult, gentog hun. Du spiste jo frokost klokken elleve. Ja netop, dø af sult. Så var du af med mig med det samme, — men det bliver løgn, bliver det. Men — Glud dog----------------! Ja, Glud dog, og fanden i vold med det hele. Skulle man ikke tro, at — — et frygteligt bump mod korridordøren afbrød hr. G luds trosbekendelse. Døren fløj op, og hr. Frandsen for på alle fire ind i stuen, lige hen foran fruen, der i øjeblikkets forfjamskelse tog fejl af ham og melisskålen, og lod en fin puddersky dale ned over hans blonde lokker. Rød i hovedet som en pæon rejste den unge mand sig op fra sin ydmyge stilling, og næsten ligeså rød, trods den fede bleghed, der ellers lå over hendes ’fræk, trak den fyldige dame, han så uventet viste sin hyldest, sig et skridt tilbage, og gav med albuen en fyldt vinkaraffe et skub, så at den snurrede sig rundt et par gange for derpå at få overbalance, og sende en rød flod ud over det hvide broderede tæppe, der prydede buffetten. Så for satan! bandede hr. Glud, idet han for op, og i hastværket slog knæet mod bordkanten, hvad der just ikke bidrog til at gøre ham mildere stemt end han var i forvejen. Han for rundt i stuen som' en klown i et cirkus, og gav i forbigående sin søn, der smilte, et knaldende ørefigen, hvad der havde til følge, at den vordende løjtnant fik sit gode humør i den gale Hals, og sprang op fra bordet med et øre, der luede som en solnedgang. Fa’er skulle tage sig lidt i agt. Far har ikke noget med at slå mig, når jeg ingen ting har gjort. Du grinte, din hvalp. Hvad har du at grine af"? Hjælp hellere din moder med at redde den gode portvin. Skam dig dog, Glud. Hvad må ikke det unge menneske tro om dig. Fruen var vred, og hendes vrede gjaldt både den spildte portvin og hendes mands opførsel. Det unge menneske! skreg hr. Glad. Er det den næsvise lømmel, du mener? lømmel! gentog hr. Glad jun., der følte sig ubehagelig truffet, og for resten heller ikke godt kunne andet, idet hans faderlige ophav tilstrækkeligt tydeligt betegnede ham med pegefingeren som den, ban sigtede til. Nej! den ny kommis. Hvad må han ikke tænke? Han! det var jo hans skyld det hele, brummede hr. Glud, hvis raseri mildnedes i forhold til smerten i knæet. Han kan jo lade være med at komme farende ind igennem døren som en bombe. Jeg beder meget om forladelse, stammede den ulykkelige hr. Frandsen. Der var mørkt derude — jeg så ikke døren — jeg troede ikke, jeg var ved enden endnu — af gangen, mener jeg, og så var det, at------— at------------ ja, det er en grim, mørk gang, når man ikke er kendt med den, indrømmede fruen. Nå! lad nu det være glemt, sagde hr. Glud, hvis humør efter den sidste voldsomme udladning kendeligt var begyndt at stige. Han slog ud med hånden og sagde i en præsenterende tone: min hustru! — min søn! — den unge fyr, jeg har talt om, som skal være kommis her. — og lad os så se at få den mad; jeg er sulten. Gid Pokker havde dem med deres: unge fyr! Og: unge menneske! tænkte hr. Frandsen. Det er nu tredje eller fjerde gang, jeg bliver kaldt: ungt menneske. Imidlertid afleverede han sit allereleganteste buk og bemærkede: jeg har for resten allerede haft den fornøjelse at hilse på fruen. Det var som Pokker! udbrød Glud. Er det den kolbøtte fra før, de kalder at hilse? Nej! det var nede fra gården af. Jeg så fruen i vinduet. Ah! det var dem, der hilste på mig før, sagde fruen. Jeg kunne ikke forstå, hvem det unge menneske vat, der bukkede så dybt. Jo, det var mig, bekræftede hr. Frandsen med et nyt buk. Indvendig fnøs han: gid fanden havde hendes: unge menneske. Kan hun i al fald ikke sige: unge herre. Nå! lad os nu komme til bords. Sæt dig, Oluf, og de, Frandsen; — nej, ikke dér, det er min kones plads — ja, dér. Hr. Frandsen bukkede og tog plads nærmest døren. Løjtenanten in spe gned sit øre, og satte sig til venstre for ham. Ved den øverste ende af bordet tronede hr. og Fru Glud. Så gik døren op, og den porcellænsøjede viste sig i den med den store, dampende terrin sødsuppe. Klatkagerne var fortæret, hr. Frandsen havde sagt: tak for mad! og var på vej ned gennem Sam: „ Don Juan “. 2 rlen skæbnesvangre korridor, der nu på langt nær var så vanskelig at navigere i som før, idet den forandrede front gav ham lys nok fra den åbenstående køkkendør. Hr. Frandsen var i dårligt humør; hans entré i familien havde været alt andet end vellykket, det var det ham umuligt at skjule for sig selv. Det var først og fremmest den forbandede korridors skyld; havde han ikke gået og følt sig for både med hænder og fødder, og var dog kommen rygende ind i stuen som om han havde vinger. Det forbistrede asen af et dørtrin; sikken en bule i panden han ville komme til at gå med de første par dage. Og så det irriterende: unge menneske. — han var fanden ikke noget: ungt menneske; han var den elegante roué, forføreren, den samvittighedsløse kurmager hr. Frandsen, hvem alle livjægergades skønheder tilbad og frygtede på én gang. — unge menneske! — hø! — hvad mon den gamle idiot deroppe vil sige, når hans stolte frue en dag, ydmyg og tilbedende ligger for det „ unge menneskens fod. Hun havde flere gauge under måltidet set på ham med et blik, som — — nå, guds død! det var nu en gang hans lod kun at vise sig for at sejre, og han skulle ingen skånsel vise. De tusind og tre skulle stå fortvivlet tilbage på strandbredden, når han en gang forlod denne by, livor til den tid hans blotte navn var en rædsel for alle. Himmel og helvede i — og ham havde den gamle nar deroppe hånet, og kaldt: ung fyr. Ved det hellige kors! Han skulle komme til at græde blod derfor. Ingen nåde, ingen barmhjertighed; han holdt den mands ære, der så blodigt havde krænket ham, i sin hånd, og ved alle de salige helgener! han skulle ikke skåne den. Den skulle henvejres som et fnug for hans hævn. Hr. Frandsen havde ikke for intet været medlem af en dramatisk forening og lært adskillige roller af repertoiret udenad, — og hvad antallet af de røver- og ridderromaner, han i sin forholdsvis korte levetid havde læst, angår, da var der her sat en rckdrd, som kun grumme få ville kunne slå. Den porcellænsøjede stod i køkkenet, da han gik gennem det, og det forekom ham, at hun blev bleg for det blik, han strejfede hende med. Ret så! to offre i én time; hvad kunne ikke det blive til i løbet af et år. Ved den hellige jomfru! Byttet løb jo her jægeren lige i favnen —--------- i det samme kom hr. G. Olsen i kort galop susende ind af døren. Resultatet blev et sammenstød og et højst uromantisk: se dig for fanden for, idiot! — derpå et befippet: undskyld! Der efterfulgtes af de i en hviskende tone fremførte sætninger: den gamle er nede i butikken; han er knusende trekvart gal i skralden. — — hr. G. Olsen forsvandt som et lyn i retning af den længselsfuldt ventede sødsuppe og klatkagerne; hans overordnede satte med lange skridt kursen imod butikken. De er nok så god at skynde dem ned, når de går fra middag, var principalens første ord til den indtrædende. I dag har jeg selv sendt drengen op at spise; det er noget, de ellers må besørge. Jeg vil ikke have, at han skal få kold mad. Jeg troede, at jeg kun havde med pakhuset at gøre, indvendte hr. Frandsen i en sarkastisk tone. De har at gøre med, hvad jeg sætter dem til. Nu ved de det. Hr. Glud gik ind i sit kontor og lukkede døren efter sig. Hr. Frandsen skød pandehuden ned til et dæmonisk grin, og gav sig derpå i lag med at „ ekspedere “ en lille pige, der kom ind i butikken og forlangte for to øro bolscher i tre kræmmerhuse. vi. Firmaet Glud & Mikkelsen havde fra først af haft to indehavere: hr. Glud, og den i firmanavnet nævnte Mikkelsen, der var død for adskillige år tilbage, og hvis hele væren og virken på den tid, vor fortælling foregår, var gledet ud i et gråt sagnmørke, der kun i ny og næ lod et erindringens glimt skyde frem om en høj, pertentlig herre med blank, afstrøget silkehat, og et par fadermordere, hvis lige ingen i hele den vide verden hverken før eller senere har set. Det var ikke ved nogen påfaldende højde, de adskilte sig fra alle andre fadermordere; det var façonen af dem, der endnu den dag i dag kunne få ældre folk til at trække på skuldrene, og med et tilfreds smil føle til deres eget kravetøj. De var halvrunde, højest under ørerne og jævnt aftagende i højden både for og bagtil, indtil de forsvandt, henholdsvis ved adamsæblet og i nakken, under et hvidt silketørklæde, der sad stramt bundet om halsen med en vældig sløjfe fortil. L’d af alt dette hvide strakte sig et blegt, magert høgeansigt med en næse, der al tid sad „ trukket an “ som om den var i færd med at indsnuse lugten af spildt petroleum eller sirup. Ved ørerne og i nakken sad en krans af tyndt, gråt hår, og over det hele knejsede den smalle blankpolerede isse som kammen på en dragonhjælm. Hr. Mikkelsen havde alle sine dage været ugift. Onde tunger påstod, at han var bange for en hustru for fadermordernes skyld; og i sandhed! de og en kone i et hus ville, selv mellem de kærligste ægtefolk, have vårnet nok til at hidføre en skilsmisse i mindre end fjorten dage. Når i forretningens første år hans kompagnon efter endt arbejde i butikken gik i klubben og drak sig en toddy eller to, sad hr. Mikkelsen på sin hale i det lille kontor og opsummerede uendelige talrækker. Han levede kun for forretningen og sine fadermordere; han drak ikke, han røg ikke, han snuste ikke en gang; man skulle tro, at han heller aldrig spiste noget, så tynd og mager var han. Og til sidst døde han da også af al denne afholdenhed, plus fadermorderne, som han aldrig kunne få snævre og stive nok, men ikke før han havde bragt firmaet Glud & Mikkelsen op til et af de første på pladsen. Hans kompagnon gav ham en pragtfuld begravelse og et rørende eftermæle i det lokale blad — og giftede sig et halvt år senere med sin første hustru. Byens folk talte en gang imellem om hr. Mikkelsen og hans fadermordere, men glemte dem til sidst, og nu sad hr. Glud på syv og tyvende år med en forretning, der gav sine 15,000 kroner i overskud om året, en ung hustru i den tørstes sted — og et humør, der dag for dag blev mere uudholdeligt for ham selv og andre, trods de betingelser, der var til stede for, at det skulle være så lyst og let som en sommerdag, så skinnende og klart som en engels klædebon. Og hr. Glud led dog hverken af utilfredsstillet ærgerrighed, af slet fordøjelse eller podogra, kort sagt: ikke af noget, der var, om man så kan sige, til at tage og føle på. Han sov som en høstkarl, og havde en mave som en alligator. Forretningen gik strygende, og alt lykkedes for ham. Når kornet steg, havde han lofterne fulde, og dalede det pludseligt, kunne man være vis på, at firmaet Glud & Mikkelsen ikke lå inde med så meget som en bygkærne. Han var i besiddelse af alle chancer for at leve så lykkeligt som nogen, men var dog den gnavneste og arrigste patron, man kunne tænke sig. Han skændte og knurrede, når han stod op, når han spiste, når han skulle i teatret, når en konkurrent gik fallit; kort sagt! evig og altid. Det var alt det, at han holdt tæt, når han de reglementerede to gange om året gik til alters. Man vil heraf kunne danne sig en mening om beskaffenheden af den mands karakter, hvem hr. Frandsen for et tidsrum af — foreløbig — et halvt år havde lovet troskab og lydighed. Han havde da heller ikke været mere end et par timer i sin ny principals brød, før han på det eftertrykkeligste forbandede den indskydelse, der havde fået ham til at forlade sit kære København, og da han om aftenen kom op på sit værelse, et hvidtet lukaf med en servante og to senge, hvoraf den ene var lærlingens, kunne man se den elegante kone og samvittighedsløse kurmager sætte sig på kanten af den ene seng, og — — — græde, som om hans hjerte skulle briste. Lærlingen, hr. G. Gisen, var nede i gården for at hente frisk vand i vandkanden. Der lød skridt på trappen; hr. Frandsen tørrede i hast sine øjne og bed spidsen af en cigar. Lærlingen, thi det var den kommende, skelede til sin ny kontubernal, gik derpå hen til servanten, vendte ryggen til hr. Frandsen og tog sig en forsvarlig slurk af vandkanden. Hvad er det for noget forbandet svineri, lød hr. Frandsens stemme bag ham; har vi ingen vandkaraffel her oppe? Nej i vi drikker af vandkanden. Hr. G. Olsen pustede og tørrede sig om munden med bagen af hånden. Nå! det gør vi. Ja, men det bliver løgn for fremtiden, forstår lu. I morgen den dag skal jeg sige til Glud om at få en vandkaraffel. Det gjorde den forrige kommis også, hviskedee hr. G. Olsen forskrækket; og så blev han sagt op med det samme. Virkelig! det turde dog komme an på en prøve. Hr. Frandsen dampede voldsomt på sin cigar, og spurgte lidt efter: er der her i byen nogle steder, hvor man kan gå hen om aftenen? Jøsses ja! der er jo teatret, svarede hr. G. Olsen og slikkede sig om munden. Teatret! — sludder, det må jo være forbi nu. Er her ingen varietér? Varietér —? Ja, for fanden! Sangerinder, og den slags. Nej, det tror jeg ikke. Alen her er konditoren, — ja, og håndværkerforeningen. Håndværkerforeningen! gentog hr. Frandsen spottende. ja; — men de kan for resten slet ikke komme ud af gadedøren; Glud lukker den hver aften klokken ti, og vi har ingen gadedørsnøgle. Vi! — hr, Frandsen lod til at more sig kosteligt over den unge mands naivitet. Lidt efter vedblev han: hvad gjorde da den forrige kommis, når han gik ud om aftenen? Han lånte en nøgle af Niels, kom det forsigtigt og hviskende. Godt! spring ned til denne Niels og bed ham låne mig sin nøgle i aften. Du kan sige, at jeg har glemt at få *en af Glud. Jamen, det ved Niels godt, at de ikke får —-------- vil du øjeblikkelig gøre, som jeg siger, for hr. Frandsen op. Han besindede sig dog og sagde i en roligere tone: af hvem har da Niels fået den nøgle, han har? Han har selv lavet den, hviskedee hr. G. Olsen hemmelighedsfuldt. Ja så! — nå, stik nu ned, og bed ham låne mig den i aften. I morgen skal jeg nok selv få en. Lærlingen nikkede og forsvandt. Hr. Frandsen åbnede sin kuffert og tog noget ud af den. Da lærlingen atter viste sig i døren, befandt han sig til sin inderlige forfærdelse ansigt til ansigt med en i en lang kappe indhyllet skikkelse. skikkelsens hoved var bedækket med en bredskygget bulehat, fra hvilken der vajede en påfuglefjer. hiv G. Olsen trådte et skridt tilbaGe oG var nær drattet ned af den stejle hønsestige, der førte op til værelset, er det------------er det dem? stammede han. For tusind dj ævle, ja. Hvor er nøglen? Niels er ikke hjemme. Han er gået ud. Og nøglen —? Den har han taget med sig. Himmel og helvede! brummede hr. Frandsen og knugede på en betænkelig måde hånden om en tænkt daggert under kappen. — kan man ikke slippe ud ad anden vej; af porten for eksempel. nej! den bliver lukket hver aften klokken otte. Det er for galt; det er en skandale------------ hr. Frandsen » øjne funklede af harme, og han gjoi'de et kast med nakken så at påfuglefjeren dinglede i luften. Han lignede, som han stod der, en Rinaldo eller en fra Diavolo, der er i færd med at udruge en eller anden mørkets plan. Hans bryn var rynkede, hans læber fast sammenpressede. Hr. G. Olsen var trådt ind i kammeret, og sad med hemmelig gru i sjælen sammenkrøben på kanten af sin seng. Nå, således! Hr. Frandsen rettede ryggen, og de. hvide tænder glimtede uheldvarslende gennem værelsets dystre mørke. Med en stolt bevægelse slog han kappen tilbage, tog fjerhatten af, og lagde forsigtigt begge dele ned i kufferten. Hans mine var streng, men hans stemme lød behersket og rolig da han sagde: nå! lad os så komme i kareten. Fem minuter senere lå begge kontubernalerne begravet til næsen i dyner og puder i deres respektive senge. Hvad vil de? — skynd dem; jeg har travlt. Hr. Glud tog pennen i munden som et bidsel, drejede sig en kvart omgang til venstre på stolen, og fæstede et fortørnet blik på sin kommis, der stod i kontordøren. Ude i butikken holdt hr. G. Olsen sit åndedræt tilbage for ikke at gå glip af en eneste stavelse af den samtale, der forestod. Hr. Frandsen var bleg, men bestemt. Han havde i løbet af formiddagen indstuderet en lille tale, som han ville holde til principalen, og lærlingens spørgende blik og betænkelige hovedrysten, når de mødtes, havde kun gjort ham endnu mere opsat på ikke at afvige så meget som en tomme fra sine - fordringer. En vandkaraffel på det fælles værelse, og en gadedørsnøgle for sin egen.mund — eller krig på kniven. Det var parolen, og hr. Frandsen skulle vise, at han var mand for ikke at slå så meget som et komma af. her er begyndelsen af talen: hr. Glud ( kunstpavse ), jeg må antage, at det er grundet på en forglemmelse, at jeg ikke har fået en gadedørsnøgle udleveret ( kunstpavse ). Jeg----------- på dette punkt blev tale

1895_Betzonich_DonJuansEfteraar

Axel

Don Juans Efterår

Betzonich

Betzonich

Don Juans Efteraar

male

1895_Betzonich_DonJuansEfteraar.pdf

Axel

Betzonich

dk

Don Juans Efteraar

Fortælling

n

roman

Kihl & Langkiær

KB

pdftxt

nan

nan

O

Gondolen fra hotel „ Bauer-grunwald “ Lagde til, og selskabet ilede i land. Først kom en skulderbred, førladen herre i en lang, kaffegul overfrakke, og bag ham et par hotelkarle, som slæbte på en uendelighed af håndkufferter, hatæsker, dameplajder, rejsesjaler, solskærme, paraplyer og stokke. Herren standsede et øjeblik, satte den høje silkehat i nakken og råbte hen mod gondolen: „ Du må skynde dig, Charlotte — og de med, hr. Verner! “ Og så drejede han hurtig om og gik videre. en ung dame forlod gondolhytten og hoppede i land, og en foroverbøjet, yngre mand med et sygeligt udseende fulgte langsomt og ligesom nølende efter hende. Selskabet bevægede sig ad stenkajen ved Venedigs banegård, ad den brede trappe, gennem 1ste klasses ventesal og ud på perronen. Der var ingen tid at spilde. Toget til Verona skulle afgå om fem minutter. „ Du rejser altså ikke med? “ spurgte damen, og da hendes ledsager ikke svarede, sagde hun børdigt: „ Følg os blot til Verona. “ „ Nej, Charlotte, “ hviskedee Herren. „ Jeg kan ikke--------det er gået godt til dette øjeblik — — — vi vil ikke risikere noget, vel? — — men om kort tid har du mig i købenbavn. “ Hun så’ på ham med et par mørke, forgrædte øjne. „ Kan jeg stole på det? “ „ Ja, ja— jeger dermåske allerede om en fjorten dag’s tid. “ de gik nogle skridt i tavshed. Den bredskuldrede herre foran drejede hovedet og råbte leende: „ Nå kommer i med? “ „ Du må ikke glemme mig. Lov mig det, “ bad hun og klemte hans hånd i sin. „ Du må aldrig, aldrig glemme mig.„ „ Det lover jeg dig. “ Han trak med en hurtig bevægelse sin hånd til sig. „ Å, du er grusom, “ hviskedee hun. „ Herregud — er det da absolut nødvendigt, at din mand ser, du trykker min hånd, “ sagde han med en fortrædelig mine. Hun drejede sit lille, blege ansigt op mod ham. Der var små svedperler på hendes korte, velformede næse; mellem de halvtåbne læber viste hun en lidt fremspringende, blændende hvid tand. „ Så — her har vi en waggon, som er god, “ sagde Herren foran. „ Skynd dig nu, Charlotte — og de med, hr. Verner, “ lo han. han åbnede døren og gik op i kupéen. Her lagde han stokkene og paraplyerne op i nættet og anbragte håndkufferteme og hatæskerne, hvor han bedst kunne. Da han havde betalt hotelkarlene, råbte han: „ Hop så op, min pige. Vi lukker døren, så får vi kupéen for os selv. “ Han gik hen i et andet hjørne af vognen for at markere en plads med plajden. Charlotte drejede sig hurtig mod Verner, greb atter hans hånd og hviskedee svagt: „ Farvel, kære, kære ven. — du kan tro, det er tungt for mig — “ Så satte hun sin lille, elegante fod på det høje jerntrin, og Verner betragtede med et ejendommeligt smil den stærkt buede hofteform, som tegnede sig på hendes stramme rejsekjole. „ Nu kommer jeg, Charlotte, “ råbte manden. „ Her, min pige — her er min hånd. — kom så! — farvel, min kære Verner — farvel — og tak for trofast rejseselskab! — ja, det har været muntre dage; — men alligevel — man længes jo efter hjemmet. — og de skal se, min kære Verner, det varer såmænd heller ikke længe, før de vender næsen hjemad. Tror du vel, Charlotte? “ „ Hr. Verner kommer ganske sikkert om kort tid, ikke sandt? “ sagde hun. Verner nikkede svagt og forsøgte at smile. „ Jovist, det er sikkert, “ mumlede han. „ Det fremmede kan være godt nok, “ Sagde manden. „ Men København er dog København. — dér, hvor man er født, hvor man kender hver brosten — dér føler man sig dog bedst tilpas. — ja, de véd jo, hvor vi bor, kære Verner. De må allerførst komme til os. “ „ Ja, det må de — det må de endelig, “ bad fruen. Hendes små læber fortrak sig til et smerteligt smil. „ Å, det er en lang — lang rejse, der forestår, “ sukkede hun. Manden så’ på hende med et par godmodige, stillestående hjorteøjne. „ Er det noget at tale om, “ lo han. lokomotivfløj ten hvæsede, og toget satte sig i bevægelse. Fruen viste sit hvide, forgrædte ansigt ved siden af mandens blegfede kind i kupévinduet. Hun så’ ufravendt mod Verner, som stod temmelig ligegyldig og betragtede en gul rose på hendes hat. „ farvel, kære Verner! — addio, Venezia! Addio! “ råbte manden og fægtede med den højre arm ud af vinduet. Verner stod længe og fulgte det ilende tog med blikket, og da den sidste waggon var forsvundet på den anden side af dæmningen, gik han med træt gang tilbage til kajen og søgte sin gondol. Han så’ temmelig åndsfraværende gennem gondolhyttens små vinduer ud over kanalens grågrønlige vand. Et øjeblik lyttede han til gondolierens taktfaste vrikken med åren — og faldt så sammen i dyb eftertanke. Det var et lille farverigt afsnit af hans liv, der her var afsluttet, en livlig periode, rig på nydelser og vekslende stemninger, som nu hørte erindringen til. — han gabede. Godt var det alligevel, at den nu var endt, denne elskovsleg med den unge, gifte kone. Slige forhold er i længden Pokkers anstrengende. — — han rynkede sin blege pande og lukkede øjnene, som lå dybt i hovedet. I flere år havde han levet i rom. Her vandrede han rundt i Vatikanets uendelige samlinger, gjorde sig især fortrolig med den italienske renaissance og lagde planer både til bøger og malerier. Lige før solnedgang, ved corsotid, søgte han hvile oppe på Monte pincio. Her sad han og røg sin cigar og glædede sig over det muntre kosmopolitiske liv, som rørte sig om ham. Og her udformede han sine mange idéer. Heldigvis var han meget velhavende. Han kunne med den største sindsro lade blækket skimle i blækhuset og farverne tørre i tuberne. I al den tid, han var i rom, komponerede han kun bøger og digte i tankerne og ridsede med sin lapsestok udkast til genremalerier i Monte pincios og forums sand. Netop her i den evige stad, hvor han for alvor ville søge rige impulser til arbejde, havde han set sig modfalden på alt det store, som omgav ham. Og havde han så endda ikke truffet alle disse kunstnere og forfattere fra alle verdens lande, havde han blot kendt dem gennem deres værker! Der sad et godt stykke af en romantiker i ham. Når han konstruerede sig en digter, blev det stedse en figur à la Byron med garderhøjde og apollohoved; derfor stødte verdens mange små, hjulbenede og skaldede poeter hans æsttetiske Sans. Og den smålige misundelsens og forfængelighedens atmosfære, disse mennesker åndede i, den brutale krig på næverne, de brugte for at nå frem, skræmmede hans forfinede og sensible nervesystem og øgede hans medfødte tungsind. Heldigvis behøvede han ikke at sleske eller sparke sig frem for en styvers fortjeneste — og han ville på ingen mulige måder hverken være professionel maler eller forfatter. — han dømte både uretfærdigt og naivt om disse menneskers slid for æren og udkommet. I vage stemningers dødvande tumlede han sig, samlede sig aldrig og kedede sig jævnligt. Kun yderst sjældent søgte han selskab og næsten aldrig med landsmænd. Flertallet af disse folk var, efter hans mening, kun slet og ret bønderkarle med en kende politur, og da han savnede opfattelsesevne for bravheden under vadmelskoften og ikke værdsatte de brede lags humor tilstrækkeligt, undgik han alle tilnærmelser og viste sig aldrig i den skandinaviske forening. Af og til søgte han omgang med en lille rødhåret, stumpnæset arkitekturmaler, en hr. Møller. Dette stille menneske, der ligesom travede tilværelsen rundt på galoscher, og som var så ludfattig, at han ofte ikke kunne købe sig et salathoved, interesserede ham i høj grad. Han gav ham føde og klæder og lånte ham penge. Til gengæld viste hr. Møller ham en sand hundehengivenhed og smigrede hans luner. Og luner havde hr. Verner, en ung, frugtsommelig kvinde kunne ikke have flere. Han var en stemningskamæleon, fra glædens højrøde luefarve slog han ofte pludselig om til sorgens gravsorte toner og sukkede over livets usselhed. Hans moder var død og havde efterladt ham en stor formue og et ejendommeligt tungsind, som var arveligt i hendes slægt. Han følte sig som en rigdommens martyr og pinte og plagede sig selv under tyngden af velværets velsignelse. Aldrig modstod han kvinden — og mange var de prægtige frugter, han plukkede af livets træ. Men efter hver Sejer voksede sørgmodigheden. Her i rom levede han imidlertid som et menneske, der stræber efter helgenglorien. Han søgte kun næring for sin ånd, og når tiberstadens højbarmede døtre tilkastede ham opfordrende blikke, slog han, figurlig talt, kors for sig og søgte ensomheden. Men længe varede denne tilstand ikke. Skæbnen ville, at han og hr. Møller en formiddag i marts skulle se den elegante og smukke Fru Charlotte ved sin mands arm stige op ad den spanske trappe, og at arkitekturmaleren i den velnærede grosserer fra København skulle genkende en barndomsven. Der fulgte en hurtig præsentation, og bekendtskabet var sluttet.-----så kom der nogle mærkværdige poesimættede forårsdage. Ad sollyse gader og stier, mellem ruiner og i paladsernes sale, vandrede han ved siden af den unge kvinde og agerede cicerone. Uafbrudt udspurgte hun ham, og han svarede og forklarede så godt, han formåede, og blev aldrig træt. „ Min kone er svært nysgerrig, “ lo grossereren. „ Er de ked af mine mange spørgsmål? “ Spurgte hun. Derom kunne der slet ikke være tale — tværtimod. Og så fortsatte han sine lærde forklaringer om Rafaels stanzer og Angelos dommedag. Ofte skete det, at selskabet spredtes. Manden gik med Møller til forum, mens Verner underholdt fruen i barberini eller st. Peters kirken, hvor hun yndede at gå. Tid efter anden blev han indtaget i den unge frues uregelmæssige, pikante træk. Især hendes blik var særlig interessant. Det ene øje var en kende større end det andet, og pupillerne vekslede ofte fra sort til grønligt. Ofte havde hun dybe skygger under øjnene, hun kunne til tider se yderst svag ud, og da var hun farligst for hans Hj ærtero og drog ham med den charme, der er ejendommelig for unge blodfattige kvinder. Hendes prægtige hår kunne begejstre en lyriker til at skrive flere bind sonnetter. Det ejede den farve, rødglødende jern antager ved den første svage afkøling, en mærkværdig blanding af zinober og sort, og var knyttet i en tung, græsk hetæreknude i nakken. der gives gifte kvinder, som omgiver sig med en så stærk kødelighedens aroma, at man ligefrem tvinges til at beskæftige sine tanker med deres legeme. Fru Charlotte hørte ikke til disse. Der var ligesom noget ulegemligt i hendes svævende fremtræden. Hun æggede ingen faun til brutale favntag; men for æsttetiske dilettanter var hun meget farlig. Trods sine mange erobringer havde Verner en gammeldags nobel respekt for ægteskabets hellighed og kæmpede i længere tid en tung sjælekamp. Hendes mand var så indtagende verdig, så hensynsfuld og skikkelig, at der skulle mere end almindelig moralsk forhærdelse til for at bedrage ham. Der kom en periode, hvor Verner undgik parret. Han aflagde ingen formiddagsvisitter på hotellet, og de så’ ham ikke på Monte pincio ved corsotid. Den lille Møller mødte pligtskyldigst hver dag og meddelte det stadig forundrede par, at Verner arbejdede flittigt. „ Han må samle sig, “ sagde Møller. „ Han har drevet så meget. “ Grossereren trak på de fede skuldre og sagde: „ Å — han behøver jo slet ikke at arbejde. Forresten glæder det mig, at der ikke er andet i vejen. Jeg var virkelig så bange for, at jeg, uden min vihie, havde fornærmet ham. Man kan jo aldrig vide — nogle mennesker er mere pirrelige end andre — og hr. Verner er vist noget ømskindet. “ Da der var gået godt og vel fjorten dage, sagde fruen en morgen til manden: „ Du burde virkelig besøge hr. Verner. “ „ Ja — men han arbejder jo. “ „ Alligevel — du burde. “ „ Ja — når du mener det, kære Charlotte, så — ja ja — han er en elskværdig mand — — jeg nærer ligefrem venskab for ham. — jo, den idé er god. Jeg vil besøge ham. “ Han gik straks hen i via del babbuino, hvor Verner boede, og var så heldig at træffe ham. „ Slemme menneske, “ sagde han og truede spøgende med hånden. „ Er det en manér: at svigte sine venner! “ Så kom Verner atter sammen med parret. Han lod stå til og besøgte som før roms mange seværdigheder i selskab med fruen. Men aldrig røbede han de følelser, som gærede i hans indre. Grossereren vidste ikke alt det gode, han ville gøre, og han beærede Verner med en intim fortrolighed, som næsten var generende. Selv alkovens hemmeligheder berørte han. „ Gift dem ikke, min kære hr. Verner, “ Lo han. „ Vi mænd har i almindelighed polygame anlæg — og ægteskabet kan meget let blive mindre interessant. “ Verner så spejdende på ham, men anslog straks en let tone og henkastede: „ Man må trøste sig “ — „ Netop — det burde man; men man gør det ikke. — og gør man det alligevel en enkelt gang, så har man disse indvortes bebrejdelser at trækkes med. “ Verner så’ atter iagttagende på ham. „ Man gør det dog, “ sagde han. „ Javist, gør man--------netop-------forleden aften-------- “ Med lav hviskende stemme og under latter berettede han et galant eventyr, han havde oplevet for nogle aftener siden på piazza Colonna. „ Men for guds skyld, “ sagde han alvorligt og indtrængende. „ Hold tand for tunge. Ikke et ord til min kone. “ Fra dette øjeblik svandt Verners mange skrupler. Han besluttede at give sig lidenskaben i vold og for alvor at gøre kur til den smukke frue. Mere og mere beruste han sig i den luft, som omgav den unge kvinde, og der var ingen grænser for hans opmærksomheder. Som trubadurtidens riddere tjente deres damer ved kærlighedshofferne, således betjente han hende. Hvert af hendes ønsker opfattede han som en befaling. Han var hendes tjener, hendes slave lige til det tidspunkt, hans sanserus var afkølnet; — så blev hun hans slavinde. alligevel — de svier i længden, disse umoralske forbindelser. En gift kvinde er nu en gang ikke en allemandsvare, — ræsonnerede Verner. Hver gang en mand besidder en anden mands hustru, er det som om slægtled våndede sig i gravene, som om luften blev fyldt med suk og veråb. Og alle disse dødninge, traditioner, vedtægter, ormstukne love, den gamle moral, alt dette usynlige, som omsvæver os i livet og hæmmer vore bevægelser, sender os straks hævnen på halsen. Allerede efter den første nydelsesrige omfavnelse sidder foragten bag sengeomhænget og ler håuligt. I disse forbindelser ledsages triumfens hallej uja stedse af foragtens: fy! — kun den fintmærkende forfører føler det, — kvinden har ikke anelse om det. „ Ja, “ tænkte Verner. „ Således er det — og således bliver det til dagenes ende. “ Han søgte uafbrudt at finde et ettisk grundlag for dermed at besmykke sin kølige optræden mod Fru charlotte^ — og han troede nu at have fundet det. Med lange skridt gik han frem og tilbage i hotelværelset. „ Å — det lettede — det lettede, “ Mumlede han. Så lagde han sig hen på en rød pudesofa og gennemgik her i tankerne alle de stemninger, som havde hersket i hans indre i de sidste måneder. Ja, hvor er de dog ikke sammensatte og sammenfiltrede, alle de følelser, som råder i et sligt forhold. Højst interessante forresten, men ødelæggende. „ De udhuler hjærnen, “ mumlede han. „ De undergraver personligheden. “ Han sprang op fra sofaen. „ Gudskelov — nu er hun borte! — jeg føler lettelsen! “ råbte han og strakte armene mod loftet. Men lettelsen var nu alligevel ikke særlig frigørende. Der var bestandig noget, dybt inde i hans bryst, som stak og smertede, noget, han ikke kunne borteskamotere med subtile ræsonnementer. hun var borte — ja — hun var på vejen hjemad — måske allerede i Verona — i nat kørte hun over Brenner. Der var aldeles intet at befrygte, hverken opfordringer til stævnemøder, Kys, kærtegn eller vrede miner og bitre ord. — hun var borte, og han var fri. Fri som fuglen i luften. Men hvorfor var han da ikke fuldt ud lykkelig? Ak, menneskehjertet er en yderst sammensat mekanisme — og livet er et temmelig forrykt narrespil. Således tænkte Verner. Her i Venedig levede Verner endnu mere ensomt end i rom. Det eneste menneske han i ny og næ vekslede et par ord med, var en handelsrejsende fra triest, en hr. Max Otto. En dag havde han truffet ham i hotellets spisesal; de sad ved samme bord og drak kaffe, og Max Otto havde indledet samtalen med en henkastet spøgende bemærkning om nogle misses, som gik forbi. „ De ligner flagstænger i blæst, “ Sagde han og lo aldeles guddommeligt over sin vittighed. Verner smilte, og bekendtskabet var gjort. Denne Max Otto var en yngre, bredskåren mand med sort, glinsende pandehår, kort Hals og vældige moustacher. Han besad flere fortræffelige egenskaber: stedse var han i godt humør, han tog livet som det faldt, og så havde han en aldeles fænomenal appetit. Han spiste for tre. Desuden var han en ypperlig dyrestemme-imitator; han kunne efterligne køers brølen, svins grynten, haners galen, duers kurren og æslers skryden aldeles skuffende. I en kaffestue henne på Riva degli Schiavoni diverterede han ofte de tilstedeværende lodser og ciceroner med et bravurnumer, han kaldte for „ Noahs ark “. Som smugler var han, efter eget sigende, aldeles uovertræffelig. Skulle det komme an på et klækkeligt væddemål, ville han påtage sig at indsmugle mindst tyve kasser havannacigarer over grænsen. „ Man skal blot ikke blinke med øjnene, “ sagde han. Verner morede sig over ham, og nu, da han stod ene i lagunebyen, følte han ofte længsel efter dette menneske, som i al fald var et godt stykke af et naturbarn. Hans forfinede og sygelige naturel gottede sig hemmeligt over al den svulmende livslyst, Max Otto sad inde med. Selv det plumpe i manden interesserede ham. I disse dage, hvor han på en og samme tid følte sit hjerte lettet for en tyngende byrde og sin samvittighed knuget af noget ubestemmeligt, uudsigeligt, ønskede han, at Max Otto ville vise sig. I hans selskab, mente han, ville samvittigheden ikke ømme sig. Den brave østerriger ville med sit lune jage alle de moralske opstød på flugt, det var han sikkert mand for. endelig mødte han ham en dag på piazza. „ Du gode gud, hvor de ser medtaget ud! “ udbrød Max Otto. „ Jeg tør dø på, at de er forelsket. — oho — nægt det ikke, nægt det ikke. “ De tog plads ved et bord. Verner forlangte kaffe og likør, Max Otto trakterede med cigaretter fra Wien. „ Kom blot til mig, kære herre, “ Sagde Max Otto. „ Jeg skal give dem gode råd. De kan stole på, jeg kender kvinden — nåda! “ Han tændte sin cigaret, og pustede en vældig blåhvid røgsky fra sig. „ Hvad er kvinden? “ sagde han. „ Aldeles ikke nogen særlig sprød genstand ------sådan noget som saksisk porcellæn eller slebet krystalglas fra Murano. “ „ Ja — hvad da? “ spurgte Verner leende. „ Ja — hvad da? “ gentog Max Otto. — „ Jeg ved nok, at digterne, disse store løgnhalse, gerne sammenligner en ung smule pige med en sommerfugl eller en fin knipling fra Brabant til 10 gylden alenen; men det er som oftest kun for rimets skyld og bar slet ikke noget med virkeligheden at bestille. Nej, min kære herre, kvinden er aldeles ikke noget luftigt væsen, hverken nogen „ Engel “ Eller nogen „ Luftballon. “ Hun hører jorden til — gudskelov, siger jeg — hun er jordisk anlagt — Vorherre være lovet for hendes jordiske anlæg'. Den dag i dag ynder hun at gnaske af det forbistrede æble på kundskabens træ. Hun gnasker alt kødet i sig og rækker manden kærnehuset. Denne uomstødelige teori gælder både prinsesser, guvernanter og kokkepiger, min kære herre. “ Verner morede sig kosteligt. „ Nå, det mener de? “ sagde han leende. „ Ja, ja, ja! — kom blot til mig, når de vil vide besked om kvinden. Jeg kender hende, kan de tro. Kommer et blegnæb til mig og siger: å — å, jeg elsker en lille pige så ganske frygtelig; men hun vil ikke ha’ mig. — så svarer jeg: passiar, min gut. Hun vil netop ha’ dig. Når en kvinde siger: nej — så mener hun: ja. Grib blot Tingen rigtig an, min lille ven, så kommer underværket af sig selv. Nogle kvinder, forresten de færreste, vil have tårer og himmelvendte blikke, andre lader sig bedåre af komplimenter og levemåde; men de allerfleste sætter pris på muttervits og dristighed. Vær vittig, min unge ven, og gå på med dødsforagt, så skal du se løjer. Fæstningen overgiver sig snart. “ Således sad Max Otto længe og udviklede sine teorier. Verner morede sig over deres brutalitet. Netop i disse dage var han selv anlagt for at plaidere menneskedyrets sag for moralens domstol, uafbrudt forsøgte han at retfærdiggøre sine egne handlinger for sig selv, og den plumpe commis voyageur talte ofte som ud af hans eget hjerte. Max Otto drak på venetiansk manér kaffen af underkoppen og strøg sin fyldige knebelsbart. „ Hvis man ikke forstod at tage livet fra den gemytlige side — du gode gud,, hvorledes skulle det så gå! “ sagde han. Metalmændene henne på klokketårnet slog nogle dybe, tonende thneslag. Et rødligt aftensolskær bredte sig mere og mere over Markuspladsen. Sværmen i buegangene voksede for hvert minut, det summede med mumlen, latter og råb. En pjaltet ung mand med gullig hudfarve og langt sort hår gik mellem kaféens stole og borde og blæste på okarina. Den bløde, indsmigrende Melodi mindede Verner om rom og Monte pincio. — — han lænede sig tilbage mod stoleryggen og så’ drømmende frem for sig. Max Otto tændte en frisk cigaret og rejste sig. „ Ja — undskyld, “ sagde han. „ Jeg må bort. Amor vinker. Addio. “ Han trængte ind i sværmen, lige bag en ældre, rynket herre med en sort bulehat og en lille, bredhoftet, ung dame, Verner vinkede ad den unge mand, som trakterede okarinaen. „ Her, min ven, “ sagde han. „ Her er en lire. Men blæs så uafbrudt den samme Melodi, du nu blæser — blot i nogle minutter — og gå så. “ Den magre, gustne italiener viste smilende sine hvide tandrækker og puttede mønten i vestelommen. Så fjernede han sig nogle skridt og gav sig til at blæse den indsmigrende Melodi. Verner lukkede øjnene halvt i og tumlede sig en stund i mindernes verden. „ Ja, — Monte pincio — Monte pincio, — “ mumlede han. Den første morgen vandring med hende, hvor var den ikke forjættende frisk! — piazza del popolo lå gulhvid. En stor flok geder trippede over pladsen, forbi obelisken og ad pontemolle til. St. Peters mægtige kuppel lyste med solblink, og et jomfrueligt, tindrende lys hvilte over de fjerne højder langt ude i horizonten. På et fladt tag gik en Abbate hurtig frem og tilbage og læste i sin bønnebog. Udenfor et nærliggende atelier gyngede en lille sorthåret model i fåreskindstrøje på et rækværk. henne mellem nogle blå agaver kvidrede et snakkesaligt kildevæld og fortalte løst og fast om nattens eventyr.-------han huskede hver enkelthed. Og den tonende klokkeklang fra alle fire verdenshjørner — — og æslets gennemtrængende skry den nede i via del babbuino. — — hvor hun dog lo! — den morgen var hun i en lys dragt og bar en opkrammet hat. — hun var indbydende som et sommeræble. — — de talte slet ikke om kærlighed. — en anden gang — en eftermiddag. De hviler i solen og iagttager en ung soldat, som sidder på en bænk og kærtegner en robust amme. Han har den venstre arm om pigens hofter; den højre hånd presser han mod hendes høje, opskudte barm bag det stærkt blomstrede livstykke og søger at tvinge hende tilbage mod bænkens rygstød. Begge ler højt og skingrende. En lille sortøjet unge ligger vrælende ved en barnevogn og vender de nøgne pusselanker mod himlen. På en anden bænk — tæt ved — sidder en lang tiggermunk og drejer de tungsindige øjne mod parret. Lige over for, under en blomstrende kastanie, troner boccaccios vældige, skaldede hoved i lysende, varm sol.--------den eftermiddag sagde hun, at hun ønskede et lille barn — en rigtig sund, struttende engel. — Verner kan endnu se hendes blussende ansigt, da hun sagde disse ord. — — han smiler og drager et andet billede frem af mindets nat. — det var aften. Solen dalede ude over campagnen. Cypresserne på det fjærne Monte Mario stod sorte mod aftenhimlen. De stod arm i arm og så’ på st. Peters kuppel, som gnistrede i flammende purpurrødme. Militærmusikken var endt. Den vandrende og kørende mængde ilede hjem — kun de to fordybede sig i de fjerne alléer — og vekslede Kys — de første Kys. Og aftenen derpå — efter solnedgang. — de sad skjult på en bænk og indåndede den pirrende myrteduft. Skyggerne voksede om dem; men hendes Kys glødede. Der var dragende kraft i hendes favntag, og hendes legeme sitrede af attrå. -----og under favntagets salighed lød fjærnt — nede fra villa Borgheses have — nogle kælne toner fra en okarma. — blæs kun, du unge, visne venetianer — dine sentimentale sukkertoner lokker ømme minder frem. Hjertet både græder og ler, og tilværelsen får et eget rosafarvet skær. Blæs, du gustne Karl, med dine lungers fulde styrke! — dm Melodi klinger som nydelsens tonende jubel, som et lokkende kor af letpåklædte elskovsgudinder.---verner sad længe og så’ frem for sig. Så rejste han sig og drev langsomt over pladsen. Han så’ på det brogede liv, som omgav ham, og søgte at glemme fortiden. Men det var ikke så let. På hele hans hjemvandring spøgte okarinens toner i hans hjerne, og mod sin villie måtte han uafbrudt tænke på Fru Charlotte. Da han kom hjem på hotellet, modtog han et brev fra hende. Det var skrevet i munchen i et øjeblik, da manden var fraværende. „ Jeg kan ikke leve uden dig, “ stod der. „ Lad der endelig være et post-restante brev til mig i København. For guds skyld, glem det ikke. “ Han så smilende på den hurtig nedkradsede skrift og rev så billetten i mange stykker. I lang tid havde Verner gået svanger med en plan til en større bog. Han var uendelig led ved alle dagligdags æmner og mennesker, og kun det ganske særegne, selv det abnorme, lagde stærkt beslag på hans interesse. Han købte og læste kun de forfattere, der forstod at opledeæmner og personer, som fængslede stærkt.. Selv besluttede han at skrive noget om en moderne Don Juan. Under et ophold i Paris udviklede han sin usikre plan for selve maupassant, som han havde stiftet bekendtskab med i et selskab hos en yngre maler. Den udmærkede forfatter sad længe og hørte på hans svævende foredrag, af og til trak han i sin svære knebelsbart og rømmede sig.,,ja, hvad mener de så, hr. Maupassant? “ Spurgte Verner. Maupassant rystede på hovedet og så’ frem for sig med et sørgmodigt udtryk i de lyse øjne. „ Skriv de blot alle deres erotiske længsler og stemninger ned, “ sagde han med svag stemme. „ Så får de i al fald noget personligt frem. Og kald de så kun hele samlingen: „ Don Juans dagbog “, eller sådan noget. Det har de ret til. De er lige så meget „ Don Juan “ Som den gode beton dér — og ballurian — og jeg. Vi er alle til hobe ynkelige tilløb. “ Maupassant rejste sig. „ Men vil de holde dem til sandheden — og det bør de, “ sagde han med træt stemme, „ så lad for himlens skyld ingen stengæst optræde — og brug ingen lynmaskine. Den almindeligste udgang for tidens små „ Don juan’er “ er enten forbedringshuset — eller dåreanstalten. “ — dagen før Verner skulle forlade Paris, gjorde han en afskeds visit hos den berømte forfatter. „ Levvel, min kære hr. „ Don Juan “, “ Sagde maupassant med et bredt smil. „ Og glem ikke at sende mig et eksemplar af bogen. “ — siden den tid nærede Verner en smule aversion for den franske forfatter. Det var ham altid såre kært, midt i folks beundringsudbrud, at indskyde følgende: „ Jeg kender maupassant personlig. Sandt at sige, han er meget af en plebejer; han ligner nærmest en circusdirektør. “ i al den tid, han levede i rom, satte han ikke en pen til papiret; men her i Venedig besluttede han at være flittig. Han var højt i trediverne, tæt ved de fyrre, og havde et utal af spildte arbejdsdage bag sig, en endeløs række af timer, bortødslede på kvinder og i lediggang. Hans ærgerrighed begyndte at ømme sig. Når sandt skulle siges, var han jo et usædvanlig godt begavet menneske; — allerede som dreng vakte han opmærksomhed ved sit snille — hans bedstefader, den gamle, tungsindige gehejmeråd, havde spået ham en stor fremtid, og alle tanterne så’ op til ham som til en vordende storhed i åndens rige. Ak, endnu var han ikke kommen synderlig til vejrs. Mange „ Slidere “ i transtøvler var løbet ham forbi på ærens rendebane. Men nu ville han tage sig sammen. Lagunebyens luft skulle inspirere ham til et storværk, og arbejdet skulle gå som fod i hose, mente han. Ja — arbejde ville han. Visse små udslag af en dårlig samvittighed måtte også døves. Fortiden skulle være død og skrinlagt, ingen lokkende minder måtte bringe forvirring i det daglige slid. Fru Charlotte havde tilskrevet ham mange breve. Han gennemlæste dem næppe og besvarede dem aldrig. Det forhold skulle og måtte være endt ved hendes afrejse fra Venedig. Han havde elsket hende, som han havde elsket så mange andre. Hun var en velsmagende frugt, han havde plukket og nydt — intet andet. Han forsøgte så at arbejde; men det var næsten umuligt at få en sætning på papiret. Han formåede ikke at forme en stakkels lille periode — og han rev sig ofte fortvivlet i håret. I en tidsalder, hvor talentet til at skrive så at sige er en allemandsvare, lå han, den af skæbnen så gavmildt udstyrede mand, aldeles brak. Det var forfærdeligt. Tanker havde han nok af; men når han skulle sætte dem på papiret, ville de aldrig forme sig — og han sukkede og lagde pennen bort. Han omgav sig med luksus, eksperimenterede med mystisk halvmørke i værelset og med funklende lys fra tre kandelabre, han havde købt hos en antikvitetshandler i nærheden af rialto; men intet ville hjælpe. Det sirlige hæfte, som lå foran ham, var stedse blankt og ubeskrevet. Kun titlen til bogen havde han fundet. Med store, snirklede bogstaver skrev han på det første blad: „ Don Juans efterår “. Ofte sad han fortvivlet og stirrede på disse ord. Det stod ham ikke en gang rigtig klart, hvad han mente. Bogens ind- og udgang anede han ikke. Han vidste kun, at han i al almindelighed ville skildre en afbleget Don Juan, en erotiker på retour. Videre kom han ikke. Tungsindig, som han var, og yderliggående i sine meninger, indså’ han, at det var dårligt bevendt med hans begavelse. Han var selvfølgelig kun en ganske sølle hverdagssjæl uden tanker, uden gnister — en almindelig tarvelig rigmandssøn, der draperede sig som lyriker og gjorde sig interessant. Og dag for dag blev han mørkere i hu. I denne periode var det ham en sand nydelse at træffe Max Otto. Han svælgede i dette menneskes vittigheder og lyttede med beundring til hans mange slibrige fortællinger og anekdoter. „ Lidt efter lidt omdanner denne probenreuter mig til en ganske gemen libertiner “, tænkte han. „ Men hvad i alverden gør det! “ „ Når i vil more jer, kære herre, “ Sagde Max Otto, „ så kom til mig. Jeg kender lagunebyen ud og ind — den er jo kun et svip fra triest — og jeg farer aldrig vild i dens call’er og smutkroge. Venedig er en udmærket by, forsikrer jeg dem. Kvinderne er måske lidt visne. — nå, det mener de ikke. Ja, hver sin smag. Jeg er tolerant lige til neglene, min kære herre. “ en dag sad de sammen på piazza og drak kaffe. Max Otto fortalte oplevelser. „ For nogle uger siden — ja, lad mig se — det er måske godt og vel en måned siden “, sagde han. „ Nå — lige meget: jeg besøgte en dag dogepaladset. — ja, der har de vel været? — med hænderne på ryggen drev jeg rundt fra sal til sal og kedede mig ganske frygtelig. Verdenshistorien morer mig ikke. Hvad vedkommer alle disse gamle doger og hertuger mig? Jeg holder mig til nutiden, min kære herre. — hvad mener de om kalnoky, Bismarck og crispi? “ Han talte tungerapt og bevægede sine små fiffige øjne livligt. Snart så’ han på Verner, som temmelig åndsfraværende sad og betragtede Neros bronceheste på markuskirken, og snart gled hans blik ud over mængden i buegangene. „ Gider de høre? “ spurgte han. „ Hvis ikke, så gemmer jeg det til en anden gang. “ Verner så’ på ham og spurgte: „ Er det en erotisk oplevelse? “ „ Selvfølgelig. “ „ I oplever meget, min gode Max Otto. “ „ Ja — det gør jeg, “ lo østerrigeren. „ Kom blot til mig, når de vil høre galante eventyr. — som sagt — jeg gik oppe i dogepaladset og kedede mig frygteligt; der var* aldeles intet, som lagde beslag på min opmærksomlied. Endelig nåde jeg en mindre sal, hvor der var en hel del sjældne sager i marmor og gibs. En gammel, spidsmavet tysker med langt skæg og bulehat stod og betragtede en romersk kejserprofil, og bag ham trippede en lille, kortlivet, hoftebred brunette med unge, blanke øjne og lyttede til hans forklaring. Jeg så’ med et halvt øje — sligt kommer med øvelsen — at det var et par ægtefolk, og at manden både var brutal og skinsyg. Der eksisterer virkelig ikke ganske få ægtemænd, som ikke kan udstå, at unge, brave galfranser ser på deres koner med kælne blikke. — menneskene er jo slemme egoister. — ak ja. — “ Max Otto sukkede. „ Nå, man må tage verden, som den er — det er nu min filosofi. — ægtemanden holdt et øjeblik inde med sine lærde forklaringer, og den søde lille frue fjernede sig med gyngende hofter et par skridt til siden og gav sig ret ivrig til at betragte et allerkæreste lille relief, som fremstillede en myttologisk scene. — af alle videnskaber sætter jeg mest pris på myttologien, især den moderne. Jeg anser den for højst lærerig og un

1892_Richter_DonRedandoEllerKaerlighedOgKamp_1

Hans

Don Redando eller Kærlighed og Kamp 1

Richter

Richter

Don Redando eller Kærlighed og Kamp 1

male

1892_Richter_DonRedandoEllerKaerlighedOgKamp_1.pdf

Hans

Richter

dk

Don Redando eller Kærlighed og Kamp

y

gothic

A. W. Henningsen

KB

1892-1894. Fire bind i Rex. I Dansk bogfortegnelse er den opgivet som 36 hæfter, hvor hvert hæfte har kostet 0,10 kr. Vi har tre dele

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. En hemmelig røverhule. I begyndelsen af Mai i året 1851 i en lille by i det nordlige Spanien overnattede en ældre herre og en ring dame, der syntes at være hans datter. De vare ledsagede af en kammerpige og en tjener og var taget ind i byens største gæstgivcrstcd på torvet. Medens herskabet den svigende morgen forberedte sig på at rejse-videre sad værten i den almindelige gæstestue i husets stueetage, yan var en plump, tyk mand, samt en en ung knøs, klædt som mnlæsel-driver. „ Ran, hvad nyt, Stanos? “ spurgte den sidste. „ Noget godt, “ svarede bærtcn, som hed Stanos. „ Der kommer Don Blas — det passer udmærket, “ tilføjede han, efter at have kastet et blik ud af vinduet. Et øjeblik efter trådte en ældre, mager mand i en luvslidt påklædning, men med et gravitetisk væsen, ind i værelset, nikkede stolt til dem begge to, idet han sagde: „ God morgen hr. Stanos: hvorledes går det dem?.... god morgen Pepito! “ Den adspurgte trak på skuldrene, satte sig ved bordet, hvor Pepito beredvillig gjorde plads for ham, og forlangte et glas vin. „ Vil de også lade mit mnldyr så et foder. “ „ Skal straks ske, Don Blas, “ svarede værten og kastede et spodsk blik gennem virduet på et overordentlig magert og dårlig udstyret muldyr, som var bundet til en pæl udenfor. Derpå råbte han ud af døren til en Karl om at give dyret foder og bragte sin gode gæst, Don Blas, det forlangte glas bin. Pepito, mulæscldrivcren, tændte sig en frisk cigar, spyttede et par gange på gulvet og sagde i en hviskende tone, skønt de tre mænd var alene i værelset: „ Du talte noget om et herskab, som jeg skulle køre for: bliver det en god forretning? “ „ Ganske som du tager det — ja eller nej, “ lød svaret. „ Å, hvordan jeg tager det? Du ved meget godt, at jeg altid mener, om der lader sig arrangere noget, og om gevinsten står i forhold til vovestykket. I lang tid have vi ikke gjort en ordentlig forretning, jeg ved snart ikke hvordan en spansk daler ser ud. “ „ Jeg heller ikke, “ sukkede Don Blas. „ Rå, da kan i snart få det at vide, “ sagde værten smiskende, idet han fortrak sit grimme, svampede ansigt til et smil eller snarere til et afskyeligt grin. Mnlæsældrivercus underfundige øjne lynede, hans magre brune hånd greb til bæltet efter den brede tveæggede kniv, et særdeles farligt våben i mnldrivercns eller smnglerens øvede hånd. „ trd høre hr. Stnnos, “ sagde den gravitetiske Don Blas, hvis sindsbevægelse ikke viste sig på anden måde end ved en svag rødme, der langsomt steg op i hans indfaldne kinder. Værten fog sig endnu en slurk vin og begyndte: „ I går aftes klokken syv kom en meget fin, ny rejsevogn hertil: den var forspændt med fire heste og kusken syntes al være en franskmand. Herskabet derimod, en ældre fornemt udseende herre og en meget smuk, ung dame, er nok englændere eller tyskere eller sådan noget. De lagde beslag på alle værelserne ovenpå, men spiste ikke til aften hos mig, da tjeneren hentede en stor proviantkurv fra vognen. Senere lovtalte kusken mig, hun var franskmand, at Herren var en umådelig rig, engelsk øverst, som hun hnvdc kørt hertil fra Bordeaux: desværre man hun nu pnn grund af andre forpligtelser, endnu i dag tage tilbage igen. Efter nt hun hnvdc fodret sine heste, red han også i i går aftes bort. Jeg ville udforske tjeneren og kammerpigen en smule, men det var ikke muligt, thi ingen af dem forstod mere end et dusin spanske ord. Jeg blev derpå kaldt op til obersten. Han forstod heller ikke meget af vort sprog; til sin datter sagde han derfor nogle for mig aldeles uforståelige og snurrigt ludende ord, sandsynligvis engelske, og hun, som talte meget godt spansk, forklarede mig fan, hvad hun ville. Først måtte jeg sige ham, hvor længe han omtrent kunne være om at køre fil saragossa, derefter ville han vide noget nærmere om omegnen her og mulige mærkværdigheder i byen. Derpå befalede han mig at besørge heste eller mnldpr fil hans vogn, så at han i det mindste kunne nå Huska. Jeg tænkte straks på dig, pepifa, og forsikrede, at jeg skulle skaffe et par udmærkede muldyr og en ligeså fortræffelig kusk. „ Billig bchsvcr de ikke at være, “ sagde obersten i. sit besynderlige spansk, „ jeg betaler meget godt, men jeg vil også have en god kusk. “ Feg svarede, at jeg fuldkommen indcstod for din dnelighcd og pålide-lighed, og at du endnu aldrig var bleven anfaldet af røverne, som desværræ fil sine tider huserede slemt i dennc egu. “ Don Blas og Pepito lo spodsk. Ester at værten havde fugtet sin tørrc strube med en slurk vin, vedblev han sin fortælling: „ Obersten fatte et aldeles ligegyldigt ansigt op ved min meddelelse om røverne og sagde: „ Å, jeg er ikke bange for røverne. Feg, en gammel soldat, har gjort mange krige med i Europa og Asien, og tom også. Bi skyder meget godt. “ — tom er nemlig tjeneren. “ Mulæscldriveren og Don Blas, den luvslidte adelsmand, så meget skuffede på hinanden. „ Derpå forlangte han regning på nattclogis, spise til kusken og frokost, som han ville betale forud, “ vedblev Stanos. „ Svin i vel nok kan tænke jer, var jeg ikke ganske billig i min fordring, men han gjorde ikke den mindste indvending. Han sagde i sit komiske kvækkende sprog nogle ord til sin datter, som gik ud as værelset og straks efter kom tilbage med en temmelig stor kasse, som han åbnede med en nøgle. Den var fyldt lige til randen med guld og sølv. “ „ Ah! “ råbte begge tilhører som med en mund. Stanos gottede sig et øjeblik ved deres glade overraskelse, derpå vedblev han: „ Obersten betalte mig altså, sam sagt, liden af prutte, og gav også anstændige drikkepenge til tjenestefolkene. Til sidst indskærpede han mig endnu en gang af besørge heste eller mnldyr til i dag. Derfor sendte jeg bud efter dig, Pepito, og de kom også, som de var kaldet, Don Blas. “ „ Hvor langt vil hun køre i dag? “ spurgte Pepito. „ Til arbe. “ „ For satan! Det er langt. Hnn vil vanskelig nå derhen. “ „ Det tror jeg med, “ svarede værten med sit afskyelige grin. „ En plan, mine herrer! Lad os ndknste en plan! “ råbte Don Blas. „ De ved jo, at intet foretagende har så god lidsigt til et heldigt ildfald, som det, hvis enkeltheder man i forvejen nøje har gennemtænkt. Efter min uforgribelige mening er der følgende spørgsmål al gøre og besvare: for det første, skal obersten — som de kalder ham, hr. Stanos — beholde denne vclfyldte kasse eller ikke? For det andet, skal han og hans ledsagere komme ti! Arbe eller ikke? For det tredje, skal vi udføre forretningen på åben landevej eller ikke? “ Dette stadige „ eller ikke “ lød skrækkeligt, som en dødsdom, hvad det jo også under visse omstændigheder kunne blive til. „ Hvad deres første spørgsmål angår, Don Blas, “ svarede Stanos, „ så er det meget let at besvare. Vi ville dog være de største diarre i Spanien, hvis vi lod en sådan rigdom slippe os ud af hændærne. “ „ Det mener jeg med! “ råbte mulæseldriveren og slog med den knyttede næve i bordet. Den gravitetiske, afdankede adelsmand nikkede famtykkende. „ Det andet spørgsmål fortjener mere overvejelse, “ vedblev værten. „ De rejsende er fornemme folk, deres forsvinden ville vække stor opsigt og give anledning til efterforskninger, som sandsynligvis knnne blive meget nbehagelige for os. “ „ Å, efterforskninger! “ råbte Pepito. „ Du ved godt, hvad de her har at betyde. Ville vi kim plyndre de rejsende for deres penge, så ville det måske foranledige en mere energisk undersøgelse, end deres leende arvinger ville gøre i tilfælde af deres død. Vi måtte også i dette tilfælde have to hjælpere, da jeg jo dog som kusk ikke godt må forråde mig og kun tilsyneladende må sætte mig til modværge, og heller ikke du, Stanos, bør lade dig se. Og hvorfor dele pengene i seks dele i stedet for tre? -- -- -- -- -bah, de døde snakke ikke af skole, påstår jeg. “ „ Jeg med, “ mente Don Blas højtideligt. „ Mig er det lige meget, “ svarede værten i en så ligegyldig tone, som om hait ikke udtalte dødsdommen over sire sunde mennesker, der aldrig havde gjort ham noget ondt. „ I to skjuler jer altså i den store slugt, “ sagde Pepito, „ hvor jeg omtrent vil være klokken tre: i skyder øbcrftcn, medens jeg samtidig støder min kniv i brystet på tjeneren, som i hvert fald sidder ved siden af mig. — så er der kun de to fruentimmer tilbage, og den smukkeste af dem vil jeg unde en lille rådcssrist, “ tilføjede han med et lystent smil. „ Nej, således går det ikke, “ sagde værten. „ Hvorfor ikke? “ „ For det første er polilisoldaterne for tiden usædvanlig ivrige på deres post og navnlig i nærheden af den store slugt,: efter det første skud vil vi sandsynligvis have et par mand på nakken af os. For det andet er vognen lukket, thi frøkenen synes at være sygelig; altså kan vi kun på må og få skyde gennem det tykke sidelædcr. Fordel tredje sad både tjeneren og kammerpigen i går inden i vognen. 0 bersten er omtrent 50 år, tjeneren er 40 år gammel, begge er de store og stærke blænd og føre to par udmærkede dobbeltløbede pistoler og en kort bøsse med sig. “ „ For satan! “ bandede mulæscldrivcrcn. „ Hvad er derved at gøre? Det er jo en helt forbandet historie. “ Adelsmanden vuggede meget betænksomt hovedet frem og tilbage og sagde: „ Nå — og? “ „ Pepito kører med selskabet, men i stedet for vejen- til arbe slår han ind på vejen, der fører til min gård. I øærhedcn af. samme må der gå et hjul løs, en akse må brække eller et muldyr må falde - kort sagt, der må ske noget, som umuliggør rejsens fortsættelse. Han ved nok, hvorledes han skal bære sig ad dermed. Derpå fører han selskabet til min gård, hvor jeg vil holde en flaske bin med en god sovedrik i parat, og — og så er forretningen så godt som i orden. “ „ Det er en storartet plan! De er i sandhed et geni! “ råbte mulæscldrivcren, medens Stanos indvendte: „ Men Don rcdando, deres nevø '? “ „ Han forstyrrer ikke, “ svarede adelsmanden. „ Han driver som sædvanlig omkring i skoven, og kommer ofte i uger ikke hjem. “ „ Asen om han bog kom '? “ „ Så sender jeg ham igen bort under et eller andet påskud. “ „ Bien når han ikke vil gå '? “ „ De med deres evindelige „ men! “ råbte Don Blas ærgerlig. „ Er han tilstede, så kan han hjælpe os og sår derfor en lille andel af byttet. Han er en vild, forvoven og stærk knøs. “ „ Alen ærlig, “ bemærkede Stanos. „ Hvad vil det sige, ærlig? “ råbte pcpito. „ Asan er så længe ærlig, eller rettere sagt dum, til man indser, hvor uretfærdigt jordens goder er fordelte, og at det er ganske naturligt og fornuftigt, om man søger at udjævne denne uretfærdighed på de riges bekostning til fordel for sin egen pengepung. “ „ Pepito har ret, “ sagde Don Blas. „ Asm nevø vil ikke betænke sig længe, når jeg byder ham en hånd fuld af spanskc dalere. Han er ung, stolt, forfængelig og fattig, alt sammen egenskaber, som må gøre ham tilbøjelig for vore planer. Han længes efter at komme til Madrid, for der at få sit højeste ønske opfyldt, at blive en berømt tyrefægter. — giver vi ham altså, hvis han — hvad jeg iøvrigt siet ikke tror — skulle være på gården, rigelige rejsepenge, så vinder vi en meget brugbar hjælper og bliver snart efter fri for ham på « i skikkelig måde. “ „ For mig gerne, “ svarede den tykke vært. „ Men de gjorde vel bedst i, Don Blas, snart at komme hjem for at træffe de fornødne anstalter til på en værdig måde at modtage deres gæster. Jeg giver dem et friskt muldyr og kommer hen imod aften hjem til dem med deres — nu kan du, Pepito, hente dine muldyr: de fremmede vil afsfed om et kvarters tid. “ De tre banditter drak dog endnu en gang på det heldige udfald af deres skurkeplan, hvorefter Don Blas igen red hjem efter, medens Pepito gik til sine mnldyr. Medens dette skændige overfald blev besluttet underneden, sad de intet anende rejsende i et med et ægte spansk simpelhed indrettet værelse på første sal, ved frokosten, som bestod af chokolade og biskuit. Oberst Charles le var en høj, statelig mand på nogle og halvlreds år; hans venlige, åbne ansigt var prydet med nogle ar og stærkt brunet af Ostindiens tropiske sol. Han var som yngre søn. af en engelsk lord tidlig trådt ind i armeen og havde tilbragt den største del af sit liv i Indien. Da han ved militær talen, såvel som ved stort personligt mod, havde udmærket sig, var han hurtig bleven oberst for et kavalleriregiment. Ved giftermål havde han erhvervet sig en fyrstelig formue, som han nu, efter at have taget sin afsked, ville nyde i ro. Hans hustru var allerede død for nogle år siden og havde efterladt ham en datter på omtrent 18 år. Ellen var en ægte englænderinde med en slank, zart vækst, ren, hvid teint, regelmæssig, smukke ansigtstræk, gnlblondt hår og blide, trosaste, blå øjne. Hun havde ikke godt knnnet tåle Englands klima, og obersten, som elskede hende til afguderi, havde derfor besluttet på længere tid af flylte fil sin søster, der svin enke efter en spansk baron levede i Sevilla. Også for ham var en forandring af luft nødvendig, thi hvor snnd og rask han end så ud, vidste han dog alt for godt, af selv en jerniundhed bliver undergravet i den indiske tjeneste. Allerede for flere uger siden havde de, ledsaget af tjeneren tom og kammerpigen Makel, forladt deres landgods i » t af Englands vestlige grevskaber. De havde taget lejen over london, Paris og Bordeaux og tænkte af kunne fortsætte i bekvemme dagsrejser over saragossa og Madrid fil Sevilla, eller rettere sagt køre i den elegante og bekvemme rejsevogn, som obersten alene i dette øjemed og efter sin egen anordning havde ladet fabrikere, og med hvilken mnlæseldriveren Pepita for øjeblikket, på en meget fordægtig måde, var beskæftiget. Obersten havde netop skudt sin tomme kop fra sig og tog sit cigarfutteral srcm, idet han, med den ham egne hastighed, spurgte sin datter: „ Tillader du, af jeg tænder en cigm, kære barn? “ „ Nej, papa, jeg tillader det ikke, “ svarede Ellen leende. „ Jeg befaler dig det. “ Af en elegant æske tog hun en tændstik, strøg den af og holdt den hen fil faderens cigar. „ Hør ved du hvad, lille fader, “ sagde hun, „ dette gæstgiveri forekommer mig af være rigtig uhyggeligt. “ „ Å ja, såmænd, “ svarede obersten, idet hun blæste en tæt røgsky fra sig, „ disse spanske værtshuse mangle nu en gang den hyggelighed og desværre også den renlighed, som vi er vant fil af sinde i vore hoteller, men derfor kan man dog ikke kalde dem uhyggelige. Før jeg giftede mig med din salig moder, foretog jeg i selskab med to kammerater en rejse på flere uger gennem Spanien. I flere dage strejfede vi alene om i bjergene og overnattede i et ensomt beliggende værtshus, hvor det gik tusinde gange simplere, smudsigere og fordægtigere fil end her, luen der tilstedte os aldrig noget. “ „ Alen denne lært her ser så hyklerisk ud: han forekommer mig som — jeg kan nu en gang ikke gøre for det — som en forklædt røver. “ Obersten lo højt. „ Hvilken ide! “ råbte han lystig. „ Du har vistnok læst for mange romaner og vil nu absolut også selv opleve et romantisk eventyr, mit kære barn. Røveren har vi altså allerede, vor brave vært, som jo nok er lidt uforskammet med sin regning, men ellers er ganske statelig. Vi mangler blot nu en smuk, ung kavaler, som viser sig for os i farens øjeblik, frelser vort viv og vor pung og på den blande får dit hidtil så kolde hjerte til af flamme. Du skulle vel ikke allerede have en sådan ungdommelig ridder i mente, min kære? — — romanen vil da være færdig. “ „ Papa! “ råbte Ellen, let rødmende og med komisk skælmeri. Hun ville endnu tilføje noget, da Stanos trådte ind og med sit eleganteste buk meldte, af den bestilte fortræffelige kusk havde spændt for og var færdig til afrejse. Ru kom Toni, en sand kæmpe med et rødt vældigt skæg og stærkt solbrændt ansigt, og mabcl, en ældre, mørkblondt pige, ind i værelset og samlede de endnu omkring liggende småting sammen. Selskabet steg ned. Den elegante vogn holdt for døren: Pepito stod iført filt bedste med sølvknapper besatte fløjelstrøjc ved siden af sine fine vel nærede og rigt udstyrede muldyr og hjalp høflig obersten og Ellen ved indstigningen i vognen. Tom mønstrede med et dristigt, foragteligt blik den nysgerrige mængde og undersøgte endnu engang temmelig påfaldende de to par prægtige, dobbeltløbende pistoler og hans dobbeltløbende karabin, som han hængte over skulderen, hvorefter han stak pistolerne i de indvendige vogn lommer. Derpå satte han og Mabel sig ind i vognen lige over for sin herre og hans datter. „ Fremad! “ råbte obersten på engelsk. „ Arriba! “ oversatte Ellen faderens komando på spansk. Pepito svang sig op på bukken, knaldede med pisken, de fire muldyr satte sig i gallop, og vognen rullede hurtig gennem de knndrede gader.. Andet kapitel. Frelste fra den største fare. Vejen til arbe, en temmelig ensom klippevej, var på hin tid og er vel endnu i dag på begge sider indfattet af en tæt skov. Man kom ikke forbi nogen bolig, da Pepito var slået ind på en sidevej, som førte til Don Blas gård, og hvor han var sikker på ikke af møde nogen. Vejens ensomhed vakte slet ingen mistanke hos de rejsende, da man i forvejen havde fortalt dem, hvor øde egnen var. „ Vil vi endnu i dag nå arbe? “ spurgte obersten, da den glødende sol langsomt forsvandt bag trætoppene i vest. „ Det tænker jeg, deres exellence, “ svarede Pepito. „ Alen vi vil dog komme til af køre en times tid i mørke. “ „ Det gør intet til sagen. “ sagde Ellen. „ Egnen er jo ikke så smuk og interessant, af man taber noget derved. “ Et øjeblik efter gik vognen over en stor sten, der lå i hjulsporet, det venstre baghjul løb af, og vognen hælde til den ene side. „ For satan! “ råbte Pepito og sprang ned fra bukken. „ Nå — hvad er der i vejen? “ spurgte obersten og slyngede sin arm om Ellen, som ved et pludselig ryk og vognens helden var blegnet. „ Rolig, mit barn, “ sagde han, „ vi har knn tabt hjulkapslen, som det synes. “ „ Ganske rigtig, hr. Oberst, “ bekræftede tom, som var stået ud af vognen. Også obersten, Ellen og Mabel forlod nu det skævt stående køretøj. „ Jeg eftcrså vognen i morges tidlig og skruede kapslerne rigtig fast, “ svarede Pepito. „ Det er dog besynderligt. “ „ Ja, meget besynderligt, “ sagde en ubekendt, dyb stemme bag ved dem. Det lille selskab vendte sig om, Pepito blegnede let og bed tænderne sammen. Den fremmede var en ung mand af høj, slank og smidig af vækst; hans ansigt var brunt og dristigt, regelmæsigt tegnet og oplivet af to mørke øjne, som rask mønstrede de rejsende for derefter at fæste sig på Ellen, som rødmede ved den enige mands fyrige blik. Denne tog nu sin bredskyggede hat af og sagde, idet han klikkede: „ God aften, mine herrer og damer. De har haft et uheld, som jeg ser; kan jeg på nogen måde være dem til nytte? “ om endskønt den unge atands klæder var simple og slidte, forrådte de dog en vis elegance. Også hans manerer var en dannet atands. Han bar en gammel, lang bøsse over skulderen og i beltet den brede, lange kniv, som spanierne så behændig forstå at håndtere, og med hvilken de også i kastet med en forbavsende dygtighed ved at træffe målel. „ Bi vil være dem meget taknemmelig for deres hjælp, min herre, “ sagde obersten på dårlig spansk. „ Bi har tilfældigvis tabt en af hjulkapslerne, og ved et stød mod en sten er hjulet løbet af. “ „ Det er virkeligt et besynderligt tilfælde, “ svarede den fremmede... „ hvis det er tilfælde, “ tilføjede han sagte, henvendt til Pepito, som sitrede ved hans gennemborede blik, hvor megen umage hun end gjorde sig for at synes ligegyldig. Det lykkedes de fire mænds forenede bestræbelser at få vognen rejst og hjulet nogenlunde befæstet igen, hvorved ikke alene tom men også den unge ubekendte røbede kræfter, som man ikke skulle have formodet i denne flanke, magre skikkelse. „ Og hvad nu? “ spurgte obersten, efter at vognen var i orden igen. „ Stig ind, deres exellence, “ svarede Pepito. „ Jeg skal køre Dein til en nærliggende gård, hvis ejer, den ædle Don Blas, denne unge adelsmands onkel, på det bedste vil modtage dem. “ „ Så kommer vi altså ikke i dag til arbe? “ spurgte Ellen, som imidlertid var steget ind i vognen. „ Bilde de have været til arbe? “ spurgte den unge mand. „ Ja, “ svarede Ellen. „ Men så har du jo gjort en uhyre omvej, Pepito. “ „ Det var jeg nødt til, Don Redando, “ svarede mulæseldrivereu rolig, „ Landevejen bliver gjort isfand, den er ikke passabel. “ „ Så, så! “ sagde Don Redando, medens et forbitret smil spillede på hans læber. Vognen fatte sig igen i bevægelse. Don Redando — med dette navn præsenterede den unge mand, Don Bias nevø, sig, som gik ved siden af vogndøren. Ellens blide, nordiske, og her så sjældne skønhed fængslede hans blik, ligesom også hendes øjne mere og mere var fæstede på hans dristige, ædle ansigt, medens han gik der med en fuldkommen kavalers fri anstand, let og behændig. Først lidt efter lidt kom en samtale i gang, da obersten kun meget dårlig forstod af udtrykke sig på spansk, hvorimod Ellen, som allerede bemærket, var temmelig godt bevandret i dette sprog, og efter af den første ængstelse var forsvunden, sladrede ret livligt med Don rcdando. Omtrent efter en halv times forløb, lige som mørket faldt på, nåde man Don Blas gård, der lå ensomt i en lysning af skoven. Det var en temmelig stor, enetages massiv bygning, som i halvmørket så endnu mørkere og uhyggeligere ud end ellers. Den eneste udbygning, der fandtes, var et halvt forfaldent træskur, som lænede sig til bagsiden af huset og som tillige tjente svin stald for det eneste magre muldyr, som Don Blas kaldte sit eget. Da vore rejsende kom til huset, trådte ejeren netop ud i døren, og hans forbavsede ansigt gjorde hans forstillelseskunst al ære. „ Undskyld mig, Don Blas, om jeg tillader mig af bede dyn om natteleje for mine exellcncer, “ råbte Pepito, idet han rask sprang ned fra bukken og åbnede vogndøren. „ Bi har tabt en hjnlkapsel, og jeg tror ikke af lyve, når jeg forsikrer herskaberne om, af de gerne tager imod deut. “ „ Det har du gjort ret i, Pepito, “ svarede tpn Blas og vendte sig til obersten med et høfligt, men noget kejtet buk: „ Behag af træde indenfor, min herre og frøken! Jeg vil betragte det som en ære, hvis de vil modtage det lidet, som en fattig adelsmands gæstfrihed kan byde. Mit navn er Don Blas. “ „ Mit navn er fe. Denne dame er min datter Ellen. Tvungen af omstændighederne modtage vi med tak deres godhcdsfulde tilbud og beklager kun at måtte forårsagc dem ulejlighed. “ Under gensidige komplimenter førte Don glas sine gæster ind i et ved jorden beliggende værelse, som kun indeholdt de uundværligste møbler, men som var det bedste i hele huset. Den falmede adelsmand blev meget ubehagelig berørt, da Ellen fortalte ham, på hvad måde de undervejs havde mødt hans nevø Don Redando. I dette øjeblik trådte Mabel ind i værelset vred nogle æsker i hånden, og skurken, som længtes efter at tale med ffin “ Nevø, bort-sjernede sig, idet han sagde, at hans gæster, som sikkerlig ønskede at ordne deres påklædning, ville undskylde ham et kvarters tid, for at han kunne sørge for en lille forfriskning, så god som hans simple køkken kunne byde den., udenfor så han sig om efter sin “ Nevø, men opdagede tun Pepito og tom, som var beskæftige med at spænde muldyrene fra og føre dem hen under skuret. Han ville netop gå ind igen, da hans nevø stod for ham. „ Det er godt, af du kommer, “ sagde den gamle. „ Ieg så netop efter dig, jeg har noget af tale med dig om. “ „ Og jeg med dig, “ svarede “ Ncvoen. Onkelen og nevøen trådte ind i et lille kabinet. „ Du kunne gøre mig en stor tjeneste, “ begyndte Don Blas. „ Hvilken? “ „ Ieg har Stanos muldyr her, han vil have det hjem endnu i dag, og nu kan jeg ikke komme herfra. Rid ned til ham med det og kom tilbage med mit. “ „ Ah, “ sagde den unge mand i en spydig tone. „ Du bliver virkelig gammel og svag, kære onkel. “ „ Hvad mener du med det? “ „ Fordi du ellers ville være kommen på en bedre ide til af få mig bort herfra. “ „ Ieg forstår dig ikke. Hvorfor skulle jeg ville have dig bort? “ Don Redando trådte et skridt nærmere, så af han næsten berørte sin langt mindre onkel. „ Hvad ha? Du for med disse fremmede? “ spurgte han i en bidende tone og med et truende blik. „ Ieg? “ svarede Don Blas med godt spillet forbavselse. „ Aldeles intet, jeg kender dem jo ikke engang. “ „ Nægt det ikke! “ råbte Don Redando heftig. „ Jeg ved, atdn har lokket dem i dit hus for at plyndre dem, måske endog for at myrde dem. Du har i dag været i byen hos denne skurkagtige Stanos, som jeg skal skyde ned som en ulv, når jeg endnu engang om aftenen ser ham snige sig om ved den store slngt. Tabet af hjulkapslen var intet tilfælde, det var lavet tilrette af Pepito, som spiller under dække med dig og Stanos. Jeg så dette straks på hans blegnen, da jeg tilfældig mødte ham.... O, det er alt sammen forud beregnet, thi hvorfor er Pepito kørt herhen i stedet for til arbe, hvor han skulle føre obersten hen? “ Don Blas overvejede et øjeblik, derpå sagde han indsmigrende: „ Du er en snn fyr, jeg må tilstå, at du har gcnnemsknet os, men med al din klogskab er du dog en -rar. Englænderne føre, efter hvad Stanos fortalte mig, en kasse med sig, som indeholder en fyrstelig formue, og som kan gøre os alle sammen rige på engang. Du er ærger rig, jeg ved det: nu vel, her tilbyder sig en lejlighed, som giver dig midler i hænde til at få dine dristigste ønsker opfyldte. Bær deltager i den forretning, som vi har planlagt: vivil dele redeligt med dig. “ „ Fy! “ råbte den unge mand i en tone af den dybeste harme, „ kender du min karakter så dårligt, at du vover at gøre mig et sådant forslag? “ „ Bær ikke tåbelig! Grib lykken, når den tilbyder sig. Verden tilhører den modige! Bil du tilbringe hele dit liv her som en sættig, foragtet djævel? Betænk, hvilken berømmelig fremtid, der åbner sig for dig, når du kan optræde i Madrid med den for din stand hørende glans!... Bil du virkelig være så tosset at vise alt dette fra dig og både åndelig og legemlig gå til grunde her i denne en somhed? “ „ Spar dine falske ord, de bedårer mig ikke. “ „ Men hvad angår disse englændere dig? “ „ Intet. “ „ Nå, — hvad mener du da egentligt med din tåbelige hårdnakkcthed? når du ikke vil deltage, så gå i det mindste din vej og forhindre os ikke i udførelsen af vor plan. Du skal derfor få fjerdedelen af byttet. “ „ Som i ikke gør, thi jeg tåler ikke, at der tilføjes disse rejsende den mindste overlast. “ „ Ah, nu kender jeg grunden fil din ufornuftige bægring: “ råbte dem Blas med et fiffigt smil. „ Du er forelsket, min kære ben, forelsket i den smukke, blonde pige. Ej, ej! Nå, vel, du skal få hende når du føjer dig efter mit ønske. “ „ Onkel! “ råbte han vred, medens en dyb rødme farvede hans brunede kinder. „ Endnu et ord til af den slags, og ved gud! Jeg står dig ned, hvad jeg allerede for længe siden skulle have gjort, og også havde gjort, hvis du ikke var min salig moders Broder. Jeg vil advare de fremmede. “ „ Det gør du ikke, “ svarede den gamle heftig, idet han langede efter sin dolk. „ Bed det første ord, du lader falde, ved den første mistænkelige bevægelse, støder jeg pigebarnet min kniv i brystet, så sandt jeg hedder Don Blas — lad så komme, hvad der vil. Forhold dig altså rolig og forsøg ikke at forstyrre min plan, du kunne let erfare noget værre end hine. Jeg har endnu andre bnndsforvandte, vi har overtaget. “ Med disse ord forlod han kabinettet, efter nogen betænkning fulgte nevøen efter ham. Han hentede først sine pistoler, som han skjulte under sin jakke og gik dernæst ned i gården for om muligt at gøre Pepito uskadelig, men denne havde virkelig ved synet af den unge mand, hvis hensigt han anede, begivet sig til værelset. Der gik nu Don rcdando ind. Det lille selskab sad ved aftensbordet, hvortil Don Blas havde leveret en kold høne, oranger og vin, og obersten skinke fra sin pro-vianfknrv. Pepilo vartede op, tom og akabel sad med til bords. „ Vil de ikke prøve engelsk skinke, Don rcdando? “ spurgte Ellen, da den nngc mand ikke satte sig til bords, men lænede sig til er vindue. „ Vær så gad af sæt dem her ved siden af mig. “ Han satte sig, idet han rødmede lidt. Den unge pige lagde på hans tallerken, og yan spiste gerne, hvad hendes fine, hvide hånd berørte: aldrig havde noget smagt ham så godt som denne stinke og de af hende skrællede oranger. Hun smilede så venligt til liam, og talte så fordomsfrit, af han var aldeles henrykt, og en hidtil ukendt følelse, som ynn ikke kunne finde det rette navn til, sneg sig ind i hans hjerte. Også obersten tog del i samtalen, for så vidt hans mangel sulde sprogkundskaber tillod liam det. „ Hør, pepilo! “ sagde Don Blas pludselig, „ gå ned i kælderen til venstre og bent den lille flaske, som står der. Det er en flaske! “ bemærkede ban, henvendt til obersten. „ Det er en mindst 100 år gammel tercs, og jeg ved ingen mere passende vejlighed til af drikke den, end ved et besøg af så kære og ærede gæster. “ Redando bed tænderne sammen, og medens Don Blas, der lad lige overfor yam, traf den indbragte flasfe op, hviskedee han sagte til sin naboerske: „ Drik ingen vin! “ Ellen så forundrer på ham og ville netop spørge ham, hvad han mente dermed, da hun tilkastede hende et rask, tavshed bydende blik og under bordet berørte hendes fod vred sin, thi hans onkel så truende over til ham og to ' r ligesom uvilkårlig med hånden til hæftet af sin dolk, som hun forstod nt fnste sna behændigt, af han ikke fejlede en orange på femten skridt. Det var en gylden blinkende drik, som huslnrren skænkede i glas sene. Hnn hævede høflig sit glas for obersten, som rnsk drak, tom ligeledes, hvorimod Don blns heldte vinen bagved sig, hvad kan Redandos falkeblik bemærkede. Ellen førte netop sit glas til munden, da Redando lod sin kniv saldc, bukkede sig rask efter den og stødte så heftig til den opløftende arm, af hun spadte vinen. „ O, hvor ubehændig jeg er! “ råbte den unge Aland. „ Tilgiv mig godhedsfnldt, frøken. Jeg skal straks gøre min fejl god igen. “ med disse ord greb han efter den foran hans onkel stående flaske med en så heftig bevægelse, at den faldt om, og dens indhold som en klar bæk flød hen over bordet og ned på gulvet. „ Redando! “ råbte onkelen i en bebrejdende tone, idet han tilkastede sin nevø et frygteligt blik, som denne besvarede, idet han i en rolig, næsten munter tone sagde: „ Jeg er i sandhed i dag ganske utilgivelig kejtet. Skade for den dejlige vin! Jeg vil imidlertid gøre mit bedste for at erstatte tabet, selv om vi ikke har en hundrcdcårig leres mere i kælderen. “ Han stod op og gik ud i den hensigt at hente en anden bin. På et stjålent vink af Don Blas fulgte Pepito efter ham. Da Don Redando trådte ud i forstuen ankom netop Stanos til gården. Han råbte til denne: „ Hvad — “ De andre ord, som han ville have sagt, døde på læberne, thi mulæseldrivcrcn havde bagfra givet ham et så frygteligt slag i hovedet med et stykke træ, at han sank bevidstløs sammen. I samme øjeblik faldt begge skurkene over ham, knevlede og bandt ham og slæbte ham ind i skuret. Efter denne bedrift gik Pepito atter ind til selskabet, som af forskellige grunde ikke havde mærket noget fil, hvad der var foregået ude i forstuen. Stanos var bleven udenfor døren, parat fil på det første vink af optræde medvirkende på skuepladsen. Et hurtigt blik, som Pepito havde sendt Don Blas, havde fortalt denne, af man nu ikke havde noget af frygte af Don Redando. Dette stumme ojensprog var imidlertid ikke undgået ejlens opmærksomhed. Siden Redando havde forladt værelset for, som han havde sagt, af ville hente en ny flaske bin, var der kommet en sådan besynderlig ængstelse over hende: nu først kom hun i tanker om re-dandos advarende ord med hensyn fil vinen og hans øvrige skjulte advarsler: hun indså nu, af hvad der skulle betragtes som en ubehændighed af ham, kun havde været en beregning for af forhindre, af hun drak af vinen. Af hvilken grunds ordet „ Gift “ sleg^op for hendes tanke, hun gyste uvilkårlig og kastede et blik på sin fader, der, endskønt hun gjorde sig umage for af holde samtalen i gang med sin nabo, Don Blas, syntes af have ondt ved af holde øjnene åbne. Fra faderen vandrede hendes blik fil tom, også han syntes af befinde sig i en vis sløvhedstilstand. Redandos lange udebliven var ikke egnet fil af berolige hende; havde han blot været i hendes nærhed, ville hun have følt sig tryg, men nu overvældedes hun af de mørkeste anelser; Don Blas og mulæsel-driverens sknrkcfysionomicr indgød hende en gruelig skræk; hun ville netop til af spørge om rcdnndo, da Pepito i det samme bøjede sig ned til Don Blas og sagde halvhøjt: „ Don Blas, akanden, som blev sendt efter muldyret er kommet med det, han venter udenfor; skal jeg sige til hank om af komme ind. “ „ Ja, gør det, dog — vent lidt, høfligheden byder, af jeg først udbeder mig min ærede gæsts tilladelse til her af afgøre denne lille for-retuing; hvis hr. Obersten ikke har noget derimod — “ „ På ingen måde, “ svarede obersten høflig, tilsyneladende uden al vide rigtig, hvad han svarede på. „ Lad få manden komme ind, Pepito. “ Dette var det mellem sk

1892_Richter_DonRedandoEllerKaerlighedOgKamp_2

Hans

Don Redando eller Kærlighed og Kamp 2

Richter

Richter

Don Redando eller Kærlighed og Kamp 2

male

1892_Richter_DonRedandoEllerKaerlighedOgKamp_2.pdf

Hans

Richter

dk

Don Redando eller Kærlighed og Kamp

y

gothic

A. W. Henningsen

KB

OBS: Årstallet ikke angivet i dette bind. 1892-1894. Fire bind i Rex. I Dansk bogfortegnelse er den opgivet som 36 hæfter, hvor hvert hæfte har kostet 0,10 kr. Vi har tre dele

pdftxt

nan

nan

O

Andet bind. Første kapitel. Georg Lytton. Ikke langt fra floden, som gennemløber et af de smukkeste og rigeste grevskaber i England, lå Lytton hall, som i århundreder havde tilhørt baronerne Lytton. Øm disse havde givet den store ejendom ravnet, eller samme var gået fra godset over på familien var tvivlsomt; egnens krønikeskrivere kunne ikke blive enige derom. Den nuværende ejer brød sig kun lidt om, hvad præsten i den nærmeste landsby og hans vikarius disputerede om ham og hans ejendom. Det var nemlig disse to, som var de førnævnte krønikeskrivere og sir Jesper Lytton bekymrede sig overhovedet om meget lidt, men især ikke om de, der stod under ham i rang og formue. Baronen havde kun en søn. Georg Lytton, således hed han, var løjtnant, en af de smukkeste, mest glimrende og — letsindige kavalleriofficerer i den engelske arme, en godhjertet, elskværdig verdensmand, som ikke kendte pengenes værd, sordi han endnu ikke havde haft nødig at skaffe dem tilveje. Endskønt Georg Lytton var damernes Andling, lige fra hertuginden til hendes kammerpige, må vi dog sige, at hans fader just ikke holdt meget af ham, thi sir Jesper holdt egentlig kun af et menneske og det var ham selv. Han var en mand på omtvent l > 0 år, som levede på sit, gods med et talrigt tjenerskab, uden at gå i selskab eller modtage nogen hos sig. kun om efteråret, når Georg kom hjem med orlov, fyldtes gæsteværælserne med muntre officerer og andre unge berdensmænd, og de prægtige heste, som sir Jesper holdt og ikke benyttede, blev da redne af andre end rideknægtene. I den store hal blev der let, røget, spillet og også danset — med køkkenpigerne, thi damer kunne Georg ikke indbyde, da hans moder var død og hendes plads som husets frue ikke atter var bleven besat. På floden blev der foranstaltet kapsejlads og på markerne blev der afholdt rævejagter, og i de gamle, smukke, store skove, som borte til Lytton hall, lød jagthornene og knaldede bøsserne. Det var en lystig tid, hvor der udøvedes mange gale streger, som tjenerskabet talte vin et helt år efter og lo af. Ellers var der meget stille og kedeligt på Lytton hall. Baronen tilbragte største delen af sin tid i biblioteket, hvor han havde indrettet fir arbejdsværelse. Han var en ns de ivrigste og flittigste forskere af sanskrit og blev på dette gebet af alle lærde betragtet som avtoritet. Desto mindre gav han sig af med husholdningen, gården og markerne få han ofte ikke i hele måneder. 2 begyndelsen af hver måned arbejdede han to eller tre dage sammen med rentemesteren Hopkins, som udførte alle hans befalinger og ønsker angående land-busholdnmg og øvrige forremingsanliggender. Disse befandt sig trods den tilsyneladende forsømmelighed altid i bedste orden. Baronens lærdom hindrede ikke, at han mr en skarpsindig forretningsmand, som as hver månedsopgørelse så om og hvorledes enhver af hans folk gjorde deres skyldighed. Og Hopkins var et mønster for en rentemester, snu, energisk, dannet og erfaren, dertil redelig, altid betænkt på sin herres fordel, så vel som på sin egen. Således kone det, al Lytton hall hvert år gav større udbytte og sir Jespers konto hos bons bankier i London hvert år forøgedes med et betydeligt tilgodehavende. Det var en mørk, regnfuld febrnarmorgm, at extrapost ' til post mesterens største forbavselse indtraf i monkland — således hed den nærmeste by ved Lytton hall — noget meget mærkværdigt på denne årstid i en så lidet industriel egn. Postmesteren, som af køretøjet sluttede sig til en ganske overordentlig gæst, satte hurtig sine flipper tilrette, strøg det sparsomme hår glat på hovedet og skyndte sig selv ud for åbne vogndøren. „ Puh, må jeg ønske dem en god morgen hr. Jenvcrs, bedre end jeg har haft den, “ råbte en klar stemme, og en ung, høj, slank mand sprang behændig ud af vognen og venligt rakte posfmesferen håndm. „ Ved himlen! Er det virkelig dem, hr. Lytton? “ råbte denne forbavset, idet han rakte den ankommende sin ene hånd og med den anden to ' r til høvedet for at tage den hat af, som han i skyndsomhed siet ikke havde sat på. „ I højst egen person, som de ser, “ svarede Georg Lytton leende. „ Men hvad er det for et ansigt, de sætter op? Er der passeret noget på Lytton hall? “ „ Ikke det jeg ved. Kun deres pludselige ankomst forbavser mig. Da sir Jesper i går som sædvanlig lod postsækken hente ved sin rideknægt, vidste denne endnu intet om deres ankomst. “ „ Og ved heller ikke endnu noget derom, jeg kommer ganske uventet, som et lyn fra en skyfri himmel — eller lad os hellere sige som en solslråle i dette afskyelige regnvejr, “ sagde Georg Lytton leende. „ Jeg må derfor også bede dem om snarest inulig at lade mig få en postvogn til Lytton hall. “ „ Skal Ke lige straks, sir, “ men kom først med inden for og drik en kop te. De må jo være helt forfrossen i dette afskyelige vejr. “ „ Ikke ganske, men til dels, thi min tjener har givet mig en forbandet lille flaske cognac med. Hvad mon den Karl har tænkt på. “ Leende stak Georg Lytton sin arm ind under postmesterens og begge herrerne gik ind i beboelseslejligheden, hvor frn jenvers hilste den ærede gæst med en syndflod af ord og ilede ud for at besørge frokosten. Løjtnanten tog sin grå kappe af, stillede sig foran spejlet og redte sit smukke, lysebrune, fugtige hår og den kække knebelsbart over den friske, overmodig hvælvede øverlæbe, som så gener lo og viste de glinsende hvide tænder. Med velbehag betragtede han sit billede. Georg Lytton var en smuk mand på 2 2 år — mange damer, unge og gamle, smukke og stygge, havde sagt ham dette. Han vidste det altså godt. Hans slanke legeme med de brede skuldre, og det prægtigt hvælvede bryst, det fint formede hoved med den åndrige pande, den kraftig fremspringende næse, de livlige blågrå øjne og det lysebrune hoved og skæghår repræsenterede den smukke, dristige, tillige eftertænksomme, overmodig lystige typus af den saksiske race i den fuldkomneste renhed. Han kunne have givet den smukkeste model til en ungdommelig kæmpe. Under frokosten erkyndigede den unge øfsiccr sig om sine bekendte, thi hans faders breve var meget sparsomme og omhandlede kein forretninger eller sådanne anliggender, som direkte angik familien. Efter at han havde erfaret alt det mærkelige, som siden forrige efterår havde tildraget sig i og om monkland og havde stillet sin sult med postmesterens simple delikatesser, tændte han sig en ægte regalin, bod postmesteren en med og stillede sig hen ved vinduet, som piskedes af de tunge regndråber. „ Uha, hvilket vejr! Det er godt, at jeg kun har få dages ørlov. Skulle jeg tilbringe en sådan måned alene i Lytton halt, ville jeg sikkert blive forvandlet til en kæmpemæssig hornugle. Hvorledes min fader holder det ud er mig ubegribeligt. “ „ Hail vil blive meget glad ved at se dem igen, “ sagde postmesteren pligtskyldigst. Arvingen til Lytton hall trak på skuldrene. „ Hin, hvem ved — nå, der kommer jo den gamle vogn ramlende, gnd ske lov! Akkurat den samme rumlekasse som for ti år siden. Lev vel, hr. Jenvers, min forbindtligste tak for deres fortræffelige frokosf, frue! På gensyn om få dage. “ Løjtnanten rakte postmesteren og hans kone hånden, gav den „ Hr glimrende tanke, hr. Pauncefort! “ titte pige, som med nysgerrig forlegenhed betragtede ham, et pengestykke til „ Sparebøssen, “ kastede kappen om sig, ilede ud med den for ham ejendommelige livlighed og steg ind i den knirkende vogn, som vistnok ikke i et halvt år havde været ude af skuret. Hr. Jenvers fulgte ham til vognen og lukkede døren. Georg Lytton vinkede endnu en gang til vinduet, hestene lagde sig i tøjet og vognen raslede nu temmelig langsomt derfra. Hverken den lille by eller senere de landlige omgivelser vakte Georgs opmærksomhed. Hnn kendte begge og fandt dem om sommeren eller på en smuk, klar efterårsdag meget smukke, men i dag så afskyelige som vel muligt, mørk som hans eget humør. Han lod hovedet synke ned på brystet og tænkte over sit liv, som endnu aldrig havde syntes ham så tomt og hult som i dag. I fem år havde hun ødelagt en stor formue — og ikke haft nogen sand nydelse deraf. „ Gives der overhovedet noget kedeligere end et bal? “ spnrgte Hai: sig selv, „ med sin brusende musik, de pyntede damer, af hvilke enhver føler sig som den smukkeste, de tåber, som hokder deres fjantet-heder for åndrigheder, og så dansen, denne sanseløse og hensigtsløse springen omkring, som kun ødelægger lungerne, støvlerne og ben klæderne. Og sådan et salonselskab med sin opblæste, bagtaleriske konversation, hvor kragerne fortæller allikerne hvor sorte ravnene er. Spil — hvilken en afsindig, ondskabsfuld opfindelse at sætte formue og sundhed ind på. Den må være vanvittig, som finder fornøjelse deri. Desværre, jeg var det kun for lidt. Der er overhovedet mange flere forrykte mennesker i verden, end man sædvanlig tror. Jeg er bange for, at jeg også har gode anlæg dertil. Min tilbøjelighed for baller, spil, væddemål, pikkenik-teselsknber og deslige dumheder beviser det tydeligt. Men jeg vil forbedre mig. Skade, at jeg ikke har gjort det, medens jeg endnu havde en del « f min formue. Men hvis den gamle blot endnu denne gang er for nuftig, så går det nok. Jeg vil undgå kvinder og spil og iøvrigt alt selskab, og holde mig til et godt glas vin, en god cigar og mine heste og hunde, det er sundere, billigere og i grunden også smukkere end alt andet. Ja, det vil jeg gøre, det vil blive et prægtigt liv og gøre mig interessant. I sandhed, jeg glæder mig allerede dertil. Hvad mon de stolte damer vil sige, når jeg ikke besøger dem? De vil løbe dørene ind til mig: jeg kommer til at lade dørlåsene efterse grundigt. Haha! Det bliver brillant. Jeg ser de forbavsede, forbløffede, vrede og bedrøvede ansigter — ethvert efter ejerindens temperament. En storartet tanke af dig, Georg. “ * den unge officer lo så højt at kusken følte sig forpligtet til ligeledes at fortrække sit brede ansigt til et venligt grin. Han kendte den ville, overmodige Georg fra barnsben af og holdt af ham som de fleste af hans bekendte. Dragonløjtnantcn tændte sig en frisk cigar, gav kusken en og så gennem det dobbelte slør af blå røgskyer og det mørke vindue ud i det regngrå landskab. „ Fordømte vejr, “ mumlede han. „ Man kender næsten ikke mere de smukke høje, skove og marker: alt gråt i gråt og meget fugtigt. Man kunne blive melankolsk på en sådan tur — ved Jupiter, jeg tror næsten, at jeg allerede er det. Hvis nu den gamle viser mig af, livis jeg skal betale min gæld selv? — hvor med? Jeg har da højst to ildveje: enten gifter jeg mig med en rig dame, eller jeg skyder mig en kugle gennem brystet — det ene lige så behageligt som det andet. Hm, en rig dame mangler mig ikke. jeg kender mere end en, som nok en gang kunne have lyst tik at blive lady Lytton til Lytton hall. Men jeg holder flet lkke af disse faste forbindelser; de må være afskyelig generende. Og den gamle kan leve længe endnu og skal det også, ja, det ønsker jeg ham af ganske hjerte, navnlig, hvis han endnu en gang vil betale min gæld. Og sker det ikke — så tror jeg, at en kugle vil være mig endnu kærere end en af hine rige, blændende, kokette verdensdamer. Der ville dog ingen af dem gifte sig med mig af anden grund end for at prale med, at de havde besejret den smukke Lytton. — i er fjerdingår ville kærligheden være forbi og så kunne jeg spille min kæræ kones mand. Nej, nej, for ingen pris. Hvis jeg skulle kalde eir kvinde min for hele livet, så må hun for min skyld elske mig over alle andre, må dele Kummer og savn med mig lige så gerne som rigdom og glæde. Det sidste må vel falde en lady meget svært, og for anden pris er min frihed ikke tilfals. “ Efter sådanne og lignende enetaler nåde den unge offieer, temmelig langsomt i forbigående sagt, thi vejen var formelig bundløs, ril Lytton hall, hans slægts gamle stamsæde. Da extrapostvognen holdt foran huset, løb ku tjener til og åbnede vogndøren. Da han genkendte den ringe herre, lod han af skræk sin lakerede hat falde og råbte højst respekfstridig: „ Er det dem, master Georg? “ men rettede det straks: „ Deres ærbødigste tjener, hr. Lytton, må jeg hente en paraply? “ „ Lad bare det være, plcmber, jeg er så våd som en havfrue, på et par dråber mere eller mindre kommer det ikke an. Hvad bestiller min fader? “ „ Sir Jesper befinder sig vel som sædvanlig. “ „ Og alle i andre? “ „ Takker underdanigst, hr. Lytton: på Lytton hall har alle det godt “ — „ Det er mig kært, tag nu min håndkusfert og tag deres hat op — hej kusk, gå ind i køkkenet og få noget frokost. “ „ Tak, nådige herre, mange tak. “ Smiskende puttede kusfen guinecrnc i lommen og kørte vognen til side, medens Georg rask trådte ind i huset, og efter at han venlig havde hilft på tjenerskabet, som holdt mere af ham end af delt virkelige herre, begav han sig til det værelse, som han beboede ved sine besøg. 28 allerede som barn havde det været hans, og det mindede ham om hans tidlig afdøde moder og hans barndom. Georg Lytton var trods sin letsindighed m hensynsfuld mand, som indrømmede fortiden en stor ret for nutiden. Efter at Iran alvorlig eftertænksom havde betragtet alle de små, ofte uanseelige og værdiløse, men for ham så dyrebare billeder, smykker, nipsgenstande, breve og deslige, hidkaldte han ved et træk i klokke-ftrængcn plcmbcr, som straks viste sig, thi han havde allerede længe ventet dette signal. “ „ Ved min fader allerede, at jeg er kommen? “ „ Ja, nådige herre. Han hørte vognen og spurgte, hvem det var der kom. “ „ Lagde hun noget? “ „ Den nådige herre beder dem om først at spise frokost og derefter, hvis de behager at søge ham i biblioteket. “ „ Det er godt. Besørg mig en lille frokost og sig min fader, at jeg om en halv time vil gøre ham mit opvartning. “ „ Meget vel, nådige herre! “ andet kapitel. Fader og søn. Georg lod den fine gaffelfrokosr smage mæget godt, til trods for hans mindre behagelige stemning, og viste også den gamle, søde portvin den tilbørlige ære. Derpå tog han uniformen frem af kufferten og gjorde et mæget omhyggeligt toilette. Sir Jesper holdt mæget nøje på etiketten, og ville have optaget sønnens første besøg i rejsedragt mæget ilde. Atter betragtede løjtnanten sin statelige skikkelse med velbehag i det store påklædningsspejl, men mindre tilfreds var han nu med sit kønne ansigt. Et mørkt, frygtsomt træk hvilede derover og ville, trods al umage for at synes munter, ikke forsvinde. „ Jeg ser ud som en stakkels synder, og er det sandelig også, “ brummede han misfornøjet, idet han snoede enderne af sin knebelsbart i vejret. „ Hvad kan ellers hænde mig; ' han kan da ikke spise mig! Snak, jeg gad vide, om den gamle ikke i sin tid har ladet sin fader betale gæld for sig. “ Den sagte latter og det muntre blik, med hvilket dragonofficeren ledsagede sine sidste ord, lykkedes ham kim meget slet. „ Det er dog egentlig en skammelig følelse, “ hviskedee han. „ Blen lige meget, det man ske. Fremad! En dragon vil dog ikke være bange for at angribe. “., han forlod værelsets gst gennem den lange, lyse, mest med billeder rigelig prydede korridor, bankede på døren til bibliotekvæerelset og stod i næste øjeblik foran sin fader. Sir Jesper Lytton var en høj, statelig, smuk mand på omtrent lo år, sin søn meget lig, kun at der i hans kloge, blågrå øjne og på hans ansigt stod skrevet en uforanderlig alvor, fast energi og anstrengt åndeligt arbejde. Hår og skæg var lidt gråsprængt og den høje skikkelse noget bøjet. Men da Georg ærefrygtsfuld hilste ham, rettede han sig stramt op, hver tomme en ægte, gammelengclsk adelsmand. „ Jeg ved hvad der på denne usædvanlige tid fører dig til mig, “ begyndte ban med den samme rene stemme, som damerne fandt så henrivende hos Georg. „ Du har igen gjort gæld, som det overstiger dine kræfter af betale. „ Desværre ja, kære fader, “ svarede den store stærke dragon modfalden. „ Endnu en gang har jeg været så tåbelig og letsindig, af styrte mig i en stor forlegenhed, men jeg skal aldrig gøre det mere. Jeg har meget dyrt købt mig en helbredende lære, og jeg giver dem mit ord på af — “ „ Lad disse forsikringer være, “ afbrød sir Jesper ham koldt, „ jeg ved desværre kun alt for godt, hvad jeg skal dømme derom. Har du taget de vedkommende papirer med? “ „ Ja, kære fader. “ „ Hvor meget er det tilsammen? “ Georg tøvede med af nævne smnmen, tbi den var meget stor. Baronen lagde tilsyneladende ikke mærke dertil, men sagde i en rolig, forretningsmæssig tone: „ Kom her med, hvad du har. — jeg vil nærmere undersøge sagerne. Vi ses atter ved middagsbordet. “ En håndbevægelse og Georg var affærdiget, efter af han havde overgivet faderen en ganske betydelig mængde af hine fatale, langagtige, dels trykte, dels skrevne papirer, som ofte gør unge verdensmænd og deres fædre så store sorger. „ Det gik bedre end jeg tænkte, “ brummede ban, da han med betydelig lettere hjerte igen tændte sig en cigar i sit værelse. „ Hvilken en djævelsk ro den gamle bevarede. Mon jeg også en gang vil komme til at betale gæld for min søn? Formodentlig, thi det er jo fædrenes sædvanlige skæbne, navnlig når deres sønner har så mange selskabelige talenter, som jeg for eksempel, eller vor lille lord bere, som også stikker forbandet dybt i et, endnu dybere end jeg, thi hans fader er faftig og bruger selv meget. Bed middagsbordet vil han vel ikke begynde, men i morgen — jeg ville ønske, at det var overstået. Denne angst for, hvad der vil komine, erdet værste; det er for det meste ikke så slemt, sour man forestiller sig. Jeg er overbevist om, at jeg vil træde betydelig hårdere op imod min søn, når han gør gæld. Stakkels fyr, det gør rnig allerede ondt for ham. “ Georg sagde det i en få melankolsk tone, at han i det næste øjeblik brød ud i en munter latter, som fuldsfændig forjagede resten af hans mørke stemning. Da regnen var ophørt, tog den unge øragon sin uniform af, iførte sig skindbnxer, lange støvler og en kort, tyk jakke og gik ned for at bese staldene og hundene. Vi har sagt, at Lytton hall fra ældgammel tid havde været i familiens eje. Af det gamle, faste slot, som skulle være bygget på Vilhelm erobrerens tid, stod nu kein tilbage et gråt, mørkt, tykt, ikke meget højt tårn, som halvt var bygget ud i en lille dam, og vin hvilket der gik nogle grufulde sagn. Det skulle endnu spøge deri, som forskellige overtroiske folk, forsikrede, og ingen af pigerne havde nogensinde om aftenen vovet sig hen til Lytton tårnet, således kaldtes den gamle bygning. Det var naturligvis ubeboet og gjorde tjeneste som pulterkammer for alle slags gamle sager fra forfædrenes tid. En arkæolog ville der have opdaget mangen kostbar skat af våben, klæder, møbler, billeder, porcellæn, smykker og lignende. Baronen havde ikke den mindste interesse for oldsager, og havde ikke den naturlige pietet for hans aners efterladenskaber afholdt ham derfra, så havde han — som han sagde — solgt eller brændt krammet forlængæsidem den nuværende hovedbygning var bleven opført i begyndelsen af det forrige århundrede, af sir Robert Lytton, en general, som havde crhværvet sig betydelige rigdomme i det ostindiske kompagnis tjeneste. Det var en stadselig bygning opført af granit og rødbrændte sten i middelalderlig italiensk paladsstil, og stod nogle hundrede skridt fra den mørke dam med sit stumle tårn. Foran slottet lå en vel vedligeholdt have, som efterhånden gik over i den for ethvert engelsk herskabshus uundværlige park, der mere forsattes bag bygningerne. Georg gennemvandrcde avlsbygningerne, staldene, haven og parken, hvilken sidste endnu så meget bar ud, og overalt fandt han venlige erindringer og hos enhver mødte han et hjerteligt velkommen. Master Georg — således blev han for det meste endnu kaldt, var på grund af sit gode humør, sin venlighed og rnndhåndethed alles dnbling på Lytton hall og i dens omegn. Han lod en hest sadle og red ud i skoven. Da han kom hjem, var det tid at klæde sig om til middagsbordet. Dette måltid indtoges i den store, med gedigen pragt indrettede spisesal. Til sin forundring erfarede Georg først nu, at Lytton hall husede endnu en gæst, en hr. Panncefort, således som hans fader forestillede ham. Fremdeles tog rentemesteren, hr. Hopkins del i taflet; det var også tilfældet ved de største selskaber, thi sir Jesper satte ganske overordentlig pris på sin dygtige og trofaste embedsmand. Ved suppen, som Georg ikke spiste af, havde han tid til nøjere at iagttage sin faders gæst. Hr. Panncefort var højt, men simpel, hans magre, blege, skægløfe ansigt var smukt og regelmæssigt og udmærket ved en høj, åndrig af brunt hår omsluttet pande. Øjnene lå skjult bag blågrå briller. Han var omtrent 21 år. Georg tilstod for sig selv, at hvis hr. Pauncefort så kraftigere-og sundere ud, ville denne ligne ham selv, og dog besynderlig nok fandt han den unge gæst lige så frastødende som sig selv tiltrækkende. „ Der er noget slangeagtigt, noget falsk, noget lumsk ved ham, “ tænkte Georg. „ Jeg tror, han har klæbrige fingre. Jeg vil ikke være pen med ham, hellere fjende, jeg afskyer ham. Hvad mon han egentlig vil her? “ Efter at middagsmåltidet, langsomt og kedeligt som sædvanligt var forbi, og baronen og Pauncefort havde trukket sig tilbage, stak gegrg sin arm ind under rentemesterens og førte ham hen til værelset, hvor allerede cigarer, piber, vin, varmt vand, rom og sukker stod parat. Plember kendte allerede sin unge herres vaner. „ Se så min kære Hopkins, lad os nu tale et fornuftigt ord sammen, “ råbte Georg, idet han lagde fødderne på en stol. Han tændte sig en med tobak stoppet merskumspibe og vedblev, idet han blæste røgen ud i store, blå, duftende skyer: „ Sådan en middag uden gæster på Lytton hall er skrækkelig kedelig, endnu kedeligere end hos vor oberst, hvor kun halvdelen af gæsterne blive mætte og ingen af løjtnanterne tør lukke munden op uden at få et halvt dusin frygtelige blikke og ved førstkommende lejlighed en uges stuearrest. — å, bland også et glas til mig. “ Rentemesteren blandede med sagkyndig mine to glas grog, i forbigående bemærket, meget stive, drak løjtnanten til, tændte sig ligeledes en pibe og gjorde sig det lige så behageligt som Georg. De stod på en meget god fod med hinanden. „ Apropos, “ begyndte Georg Lytton på ny, „ jeg sagde nylig en middag uden gæster, hvilket egentlig er usandt, thi vi havde en sådan. Hvem er denne hr. Pauncefort? Hvad vil han? Hvor længe har han været her? Når tager han bort igen? Kort sagt, hvad er der med det menneske? “ Rentemesteren, en lille velnæret mand på omtrent 40 år, hvis runde ansigt foruden de store, kloge, blå øjne, ville have set ud som en godmodig, næn enfoldig landsbykrovært, smilede hemmeughedssnldl og svarede: „ Det er mange spørgsmål på « i gang, hr. Georg, og lige så svære, som lette at besvare. “ „ Hvad mener de med det Hopkins? Tal døg. Er der ikke en hemmelighed med dette menneske? “ „ Ja og nej! “ „ Hvorledes er det at forstå? “ „ Ganske simpelt således: han hedder hr. Pauncefort og er sudent i sproglig retning. Sir Jesper bragte ham med hertil for 6 uger siden, da han var i Oxford. De studerer sanskrit sammen og alte mulige gammclindiskc dialekter og sprogværker: Verdas, Mann, mafa, barnta, Romanas bøger og saknntalas ring — “ „ For guds skyld, Hopkins, så hør dog op! “ råbte dragønen, idet han holdt sig for ørene. — „ Hvor har de dog opsnappet dette galimatias? “ „ Man hører jo ikke om andet mere, “ sukkede rentemesteren, og så ret beklagende på den lærde faders » lærde søn. Georg Lytton sukkede ligeledes, han tænkte på hine pinefulde timer, hvor hans fader også ville begejstre ham for sproggranskningen — trænere, kaldte han det. „ Og det hemmelighedsfulde? “ spurgte han. Den vcrdcnskloge nentemester vuggede betænksomt sit omfangsrige hoved. „ Det hemmelighedsfulde består efter min mening deri, at hr. Pauncefort ingen hemmeligheder har. “ Georg så forbløffet på hane; han forsfod ikke rentemcsteren, som, da hun bemærkede virkningen af sin mørke tale, skyndte sig at forklare den: „ Tilsyneladende nemlig, thi han er så « åbenhjertig og under tiden ligt så snakkesalig som den gamle kone som går bud framonk-land, og dog ved må ikke nøjere vin ham, end at han var student i Oxford og er meget lærd. Dette under åbenhed sstnlte hemmelig-kudskræ » meri behager mig ikke. “ „ Mig heller ikke, ja ikke en gang så meget — “ Georg knipsede med fingrene— „ Hvorledes er forholdet mellem ham og min fader? “ „ Sir Jesper sætter ganske overordentlig pris på ham. — de studerer stadig sammen; deres omgang er meget utvungen, jeg turde næsten sige kollegial. At deres hr. Fader ved middagsbordet er meget ceremoniøs, ved de jo. Men når hun ellers taler med hr. Pauncefort, ' er han helt forandret. “ „ Hjærtcligere end mod mig, han- søn? “ „ Ia, hjertelig som fader og søn. “ Georg hævede rask hovedet og så forskende på rentemesteren. „ Hvorledes mener de det? “ „ Som en ganske almindelig sammenligning, “ svarede Hopkins, idet han honorerede med et lige så skarpt betegnende og tankefuldt øjekast. Georg Lytton bed sig i læberne og tav. Nøget efter tændte han sig en ny pibe, bryggede et nyt glas grog, drak det halvt ud og sagde med undertrykt stemme: „ Jeg hader denne panncefort. “ „ Hvorfor? “ spurgte Hopkins. „ Fordi han er en lumsk, fej, grusom skurk, der går ud på at ødelægge mig. “ „ Å, det er noget, de bilder dem ind, sir! “ „ Nej, jeg ved det aldeles bestemt. “ „ Hvorfra? “ „ En indre følelse siger mig det, en følelse, som hidtil aldrig har skuffet mig, og som hver gang vækkes i mig, når jeg møder et menneske, som er bestemt til at udøve en stor indflydelse på mig. Det er noget lignende som fortællingen om det skotske, andet ansigt. “ Hopkins, forretningsmanden og kendsgerningernes mand, lo. „ En dragonofficer tror på ammestnehistorier. “ „ De er en rar, “ svarede Georg temmelig uhøflig. „ De kan lige så godt betragte deres overbevisning om ak to og to er fire for overtro, som den i mit hjerte rodfæstede overbevisning om, at panncefort er en samvittighedsløs skurk og tillige min fjende, der en gang vil komme til at kæmpe med mig på liv og død. “ „ Kan være. Imidlertid vil jeg dog råde dem til foreløbig at behandle ham en smule hensynsfuldere. “ „ Det faldt mig slet ikke ind. “ „ Han har en betydelig indflydelse hos sir Jesper og hvis hun gør den gældende mod dem, så kunne hensigten med deres nærværelse her let være forfejlet. “ Georg rødmede af vrede og forlegenhed. „ Jeg vil da håbe, af min fader ikke søger råd i familiesager hos denne forløbne skolefux. “ „ Han gør det netop i alle forretningsanliggender, og det er da deres også på en vis måde. “ „ Hvis jeg får noget sådant af vide, kaster jeg egenhændig den uforskammede Karl ned ad tropperne. Men de rejser dem jo allerede, Hopkins? “ „ Sir Jesper har beordret mig til af møde i biblioteket i deres anliggende, hr. Georg! “ „ God nat, Hopkins! Læg et godt ord ind for mig. “ „ Jegskal gøre mit bedste. De ved, hvor gerne jeg vil tjene dem. “ Hopkins bukkede og forlod værelset. tredje kapitel. Paunceforts råd. På samme tid som Georg og Hopkins talte sammen, havde også baronen og Pauncefort en samtale i biblioteket, hvortil de i reglen trak sig tilbage efter middagsbordet. Teen blev ikke drukken i forening på Lytton hall, da baronen gerne arbejdede om natten og da ikke ville forstyrres. Pauncefort sammenlignede højt en af ham selv oversat episode af ramayana ( et gammelindisk relegiøst digt; det skildrer en banlyst kongesøn, Ramas sejrstog, i hvilken den opholdende gud visehuu har legem-liggjort sig ) med urtexten, da sir Jesper lagde den fine, velplejede hånd på hans arm og sagde: „ Jeg beder dem, hold op et øjeblik, vin kære Roderik. Der er noget, som jeg gerne ville tale med dem om. “ „ Jeg er ganske til tjeneste, sir, “ svarede studenten, idet han lagde begge hefterne fra sig. Baronen tog af en skuffe i sit skrivebord en lille pakke papirer og rakte ham dem. „ Vær så god at læse. “ Pauncefort læste, som altid, meget betænksom; ban overilede sig iøvrigt sjælden. Endelig lod han papirerne synke. „ Nå, hvad har de læst? “ „ Det er gældsbeviser og Veksler, udstedte af deres søn og til et meget højt beløb. “ „ Til et beløb af 6, 750 pund Sterling ( 121, 500 kr. )! “ råbte baronen, idet han rødmede. „ Det er en sum, som kunne have gjort videnskaben uhyre tjeneste > — hvad tror de vel, at de penge er gået ti! '? “ „ Det kan jeg ikke tænke mig, “ svarede Pauncefort, idet han trak beskedent på skuldrene. „ Deres råde ved, at jeg kun såre lidt forstår mig på penge og verdens forfængelige fornøjelser. “ „ Vil de lære det af kende? — jeg kan anvise dem en god læremester: hendes majestæts dragonløjtnant, Georg Lytton. De vil ikke kunne finde nogen bedre. Og de 6, 750 pund er brugt til tobak og vin, hunde og heste, væddeløb, spil og smukke damer i halvandet år. En håbefuld søn! “ Atter vovede Pauncefort af lette lidt på skuldrene og satte et yderst forbløffet ansigt op, som om han ikke begreb, hvorledes nogen kunne finde fornøjelse i af give så mange penge ud til fligt. — hvis ban dermed havde til hensigt af gøre baronen endnu mere opbragt på sønnen, så opnåede han det fuldstændig. Sir Jesper stødte pennekniven med sådan kraft ned i bordpladen, af bladet brækkede. „ Gud give, af de var min søn, Roderik! “ råbte han. „ Jeg knude da i det mindste glæde mig ved min arving. — betragt ham en gang: en mand sone zlpollo, smuk og statelig, men uden spor af forstand eller viljekraft. Hvilken umage har jeg ikke gjort mig. Ham yar jeg før nogen anden givet min berømte grammatik i sanskrit. — tror de, af han har læst deri i 15 minuter? Gud bevares! Efter 5 minnters forløb lagde han bogen til side, gabede og spurgte mig, øm jeg ikke havde beretningen om derby-væddeløbet. “ Pannceforts ansigt udtrykte den højeste grad af foragt og medlidenhed. „ Det er forfærdeligt! “ sukkede baronen, „ Hvor gerne ville jeg ikke give tusinder, når Georg blot ville anvende dem rigtig. Han er en dygtig, ja en udmærket soldat, i det mindste sige hans foresatte det. Jeg foreslog ham al skrive en epokegørende historie om kngsvidenslabcn eller al i sinde en ny slags kanoner eller sådan noget, rum han lo pløk af mig. “ „ Virkelig? “ spurgte Pauncefort med et ansigt, i hvilket vantro og harme kæmpede om overtaget. Baronens elegiske stemning blev derved igen forvandlet til brede. „ Ja, fandt er det, “ sagde han tænderskærende; „ den vanartede knægt vovede al le mig lige op i øjnene. Men han skal komme til al bsde for sin letsindighed. Ikke en skilling betaler jeg for ham. Så må han se, hvordan han kan komme ud af det. Om han dør i gælds fængslet eller for sin egen hånd, det er mig ligegyldigt. Kærest ville det være mig om han allerede var død. “ „ Men sir Jesper! “ råbte studenten blidt bebrejdende, medens hans øjne lynede triumferende bag de blå briller. „ Men så giv mig dog et råd, hvad jeg skal gøre, bedste ride-rik. Jeg vil jo også nok denne gang betale den just ikke lille sum, hvis jeg ikke bestemt vidste, at Georg om et år igen har lige så megen eller endnu nære gæld. Råd mig, kæreste Roderik, hjælp mig! “ „ Hvorledes kan jeg uerfarne, fattige ungling — “ „ O, hvem der i videnskaben allerede i den unge alder har ydet få betydeligt, formår også at se klart i så meget andet og dømme rigtigt. De er yngre end Georg, men i erfaring, kundskaber, ånd og ædelmodighed rager de uhyre op over ham, og fattig er de heller ikke mere nu. “ „ Som de ved, har jeg næppe hundrede pund Sterling om året. “ „ Og jeg siger dem, at de skal være min studcrekammerat, ben og søn i en og samme person. Ja, der er mig langt niere end min egen søn, thi hos dem alene finder jeg kærlighed, ædelmod, forståelse. Ak, Roderik, hvorfor er de ikke min søn? “ Studenten bøjede sig over baronens hånd og kyssede den. „ Dyrebare sir, jeg vil altid elske dem som en fader. “ Der opstod en pause, under hvilken Pauncefort lurende iagttog baronen, der var dybt greben. „ Og nu, bedste Roderik, råd mig, hvilke forholdsregler skal jeg træffe? “ Pauncefort rettede ligesom i forlegenhed ved sine briller og svarede: - „ Niiu uforgribelige mening er. al de betaler deres hr. Søns gæld. Dette man de gøre for deres navns æres skyld, sir. “ „ Ja, desværre er jeg moralsk tvungen dertil. Men hvorledes skal jeg straffe min søn og tillige afholde ham fra yderligere dårskaber? Jeg kan da ikke optræde imod ham som kreditor og lade ham sætte i gældsfængftcf. “ „ Ganske vist ikke, sir Jesper, men de kan sende ham til Indien, yvor hnit ikke vil så tid og lejlighed til vanvittig ødselhed. “ „ En glimrende tanke! “ råbte baronen, idet han sprang op og omfavnede Pauncefort, som beskedent strittede imod. „ Som sædvanlig har de med deres skarpe blik, med deres gennemtrængænde forstand, truffet det rette. Så læuge jeg lever, vil jeg være dem taknemlig derfor. “ „ Men sir Lytton — “ „ Sig mig ikke imod. Jeg ved bedst, hvilken lærd deres tanke yar for mig. Jeg skriver endnu i dag til krigsministeren og beder dam om hurtigst muligt at lade min søn blive forflyttet til et indisk regiment. “ „ og så i

1898_MallingM_DonaYsabel

Mathilda

Dona Ysabel

Malling

MallingM

Dona Ysabel

female

1898_MallingM_DonaYsabel.pdf

Mathilda

Malling

dk

Doña Ysabel

Roman

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

Dansk roman?

pdftxt

nan

nan

O

I.... La noble égalité qui naît en espagne du respekt de soi-même et d’autrui.,. Desdevises du desert. Novemberaftenen var så mild og stille, som var det -l ' sommer — alle døre og vinduer ud til balkoner og terrasser stod åbne, og i måneskinnet, som glitrede over pisuergas vande og vidt omkring klart belyste hele det golde, triste og stenede ægte kastilianske landskab, så’ man tydeligt gennem den åbne port nogle forsinkede fåre-hyrder med de bløde filthatte skudte tilbage i nakken og med kappefligene skødesløst kastede over skulderen drive deres store hjorder forbi gården. Inde i den inderste brolagte gård oven for stentrappen, der førte ned til floden, sad den aften — som hver aften — husets tjenestefolk sammen: karle og piger, gamle og unge. Den gamle Antonio, der var en født Hidalgo — thi han var fra guipúzcoa, og dér er alle adelsmænd undtagen jøder, håndværkere og udlændinge — og som, trods sin underordnede stilling som jæger på Castilloblanco, endnu kunne føre sig som en født og båren herremand og havde en sådans egenskaber, sang sagte til guitaren nogle smægtende coplas, medens den andalusiske staldkarl Pepe med armene slyngede om de højt optrukne knæ og med hovedet bøjet så dybt, at silkenættet, der omsluttede hans tykke sorte hår, hang tungt ned over skulderen, stille ledsagede sangen med drøje, på én gang realistiske og højtravende komplimenter til de unge piger, som henrykte og generte søgte at skjule deres fnisen under mantillerne, thi at le ansås nu i denne kreds for upassende og stridende mod etiketten. Over alle hvilede der en — ikke just sørgmodig, men nærmest konventionelt elegisk stemning, som naturligvis yderligere forøgedes derved, at den afdøde slotherres datter, den unge donaysabe,, og hendes lille Broder som sædvanlig på denne tid af aftenen opholdt sig ude ved trappen for at indånde køligheden fra floden. De sad stille og bedrøvede ved siden af hinanden på stensoklen under den forfaldne, halvt nedrevne mauriske buegang, som i sin tid i slottets velmagtsdage fra den indre gård havde ført lige ud i haven. Således havde de siddet aften efter aften hele sommeren og efteråret igennem. Thi i Spanien står husets folk i et fortroligt forhold til hverandre. Herskab og tjenerskab omgås hinanden i patriarkalsk jævnhed og simpelhed, og de grander, som stolt nægter at sige du til kongens nylig adlede yndlinge, er aldeles ikke hovmodige i deres væsen over for dem, som står i deres tjeneste og spiser deres brød. Dona Ysabel og den lille Don Emilio fandt efter den lange triste dag inden fire vægge adspredelse i sangen og musiken, og folkenes ofte højt udtalte hjertelige og næsten beskyttende deltagelse trøstede dem. men i den sidste tid hændte det oftere og oftere, at Antonio lod guitaren hvile, og at han og de andre mænd indbyrdes begyndte — først dæmpet med små sideblikke til den ubevægelige og sørgmodige señorita — men efterhånden mere og mere højrøstet at tale om dagens begivenheder, om politik og krig. De begyndte altid forsigtigt med ligegyldige anekdoter, især fra gamle dage, da Spanien også lå i krig med Frankrig, og derefter, men kun når de var ganske sikre på, at Doña paquita — således kaldtes i almindelighed slotsherrens franskfødte unge enke — absolut ikke kunne høre dem, om « krigen »: folkets hellige kamp for kirke og hjem, for den gode prins af asturien og hans nedarvede ret til Spaniens kroner, som de guds-forgående franske usurpatorer nu med vold og magt ville fratage ham. Men Doña paquita holdt i den senere tid kun sjældent sin steddatter med selskab under buegangen; hun sad for det meste alene oppe på sin egen balkon, og for señoritaen, som Doña Ysabel endnu altid hed, var der egentlig ingen, der generede sig; hun måtte gerne høre alt det onde, man vidste at fortælle om « disse forbandede gabachos ». Thi skønt hun næsten som barn var bleven formælet med en adelsmand fra Navarra — en af stedmoderens slægtninge — og derfor bar fransk navn og rettelig var kejser Napoléons undersåt, faldt det dog ingen af folkene ind ikke altid at betragte hende som en af « deres egne ». Det faldt hende virkelig heller ikke selv ind; hun havde efter den højtidelige vielse, da hun kun var tretten år, ikke genset sin gemal en eneste gang; krigen og andre forhold havde hidtil været en hindring for ægteskabets fuldbyrdelse, og hun tænkte aldrig over, at hun nu gennem ham virkelig tilhørte Frankrig. her i gammel-kastilien, med den nye konge ikke længere borte end i vitoria, turde man naturligvis i sit had til den påtvungne nye styrelse ikke være fuldt så højrøstet som i de sejrende sydlige provinser, men også her gjorde det spanske overmod sig gældende. Fransk-mændenes nederlag ved baylen sidste sommer var nu almindelig bekendt, og de gamle tjenere på Castilloblanco, hvoraf flere havde været med år 1795, kunne ikke lade være med at triumfere derover. Med stolthed og mange overdrevent heroiske vendinger omtalte de som berømmelige træk af patriotisme de forfærdelige misgerninger, som in-surgenterne tillod sig over for kejserens og kong Josephs soldater, om oprøret i Valladolid, som de selv havde set med egne øjne, om munken Calvos regimente i Valencia og om mordet på Don Miguel såvedra. Med den ene hånd i siden og den anden knyttet, hævende sig på tå, spændstig som en stålfjeder, med hovedet kastet stolt tilbage, så at nættet — tungt af de lange lokker — hang helt ned over frynsen på den korte trøje, fortalte Pepe vel for tyvende gang de beundrende tilhørere om sine bedrifter i alcalågaden den anden maj. Hvorledes han alene — en fattig andalusisk Bonde — med sin gode klinge havde jaget mindst tyve af den kejserlige gardes mameluker foran sig; hvorledes de — de sataner! — huggede hovederne af til højre og venstre ( her svingede Pepe med ville blikke begge arme som vingerne på en vejrmølle ), så at blodet flød ned i rendestenene og farvede gaderne røde. Ærligt kastiliansk blod — og det i hans katolske majestæts egen kronede stad! Og skønt de alle sammen vidste, at han løj, og at antallet på de feje mameluker steg, for hver gang han fortalte om dem, så vidste de også, at iNitupiNit==Pepe fra Sevilla, hvor stor eN skryder haN også var, dog var eN modig Karl, og historieN uNdlod aldrig at vække deN højeste iNdigNatioN og heNrykkelse. KviNderNe korsede og jamrede sig, de påkaldte deN hellige guds moder af atocha og alle kaleNdereNs helgeNer, medeNs mæNdeNe med kNyttede hæNder, dirreNde af lideNskab og had, svor at hævNe SpaNieNs ydmygelse. Og alt eftersom afteNeN led, og de efterhåNdeN fik deres laNge puros tæNdte, blev taleN mere og mere højrøstet trueNde; de berusede sig i bloddryppeNde aNekdoter fra maj-opstaNdeN og deN seNere kamp i sydspaNieN, om iNfaNterNes skæNdige behaNdliNg i FraNkrig og om koNg Joseph, der Naturligvis — ligesom alle siNe laNdsmæNd! — drak som eN svamp og var fuld miNdst deN halve del af dageN. Å — de grovædere fra deN aNdeN side bjergeNe! Nu troede de, at de kuNNe spille herrer mellem ebro og duero. Lad dem blot hejse deres lasede trikolorer over alle LeoNs og KastilieNs byer — lad dem paradere med deres ørNe og deres forgyldte N! Gud slår ikke håNdeN af sit spaNieN. iNdeN doN José boNaparte véd et ord af det, står castaños, sejrherreN ved bayleN, og Zaragozas uNge helt — himleN se i Nåde til NavNet Palafox, som er ældre, ak, meget ældre eNd slaget ved roNcevaux! — iNdeN haN véd et ord af det, deN draNker og pigejæger, står de med halvtredsiNdstyve — Nej, huNdrede tusiNde tapre kastiliaNere, helte som de selv, udeN for vitorias porte. Med sådan snak fyldte nu folkene aften efter aften Doña Ysabels og den lille Don Emilios øre, medens Doña Francisca, gårdens unge frue, sad for sig selv alene i den anden ende af huset og tænkte på helt andre ting og bad for sine landsmænds fremgang. Thi françoise des Charentes havde ikke en dråbe spansk blod i sine årer — hun var en adelsdame fra Navarra, og i hendes øjne var de franske bære Spaniens befriere og på grund af overenskomsten i bayonne — efter alt hvad hun kunne forstå — landets lovlige og retmæssige herrer. Men det var sandelig ikke på traktater mellem riger og ikke på politiske forviklinger Dona Francisca mest tænkte, som hun sad dér drømmende på sin balkon denne sene novemberaften, med det sorte slør slået tilbage fra panden og hænderne ørkesløst foldede over knæet, og stirrede ud på det strålende måneskin. I det hele taget tænkte hun egentlig ikke på noget som helst — hun bare længtes, længtes usigelig efter det, som hun i sin inderste sjæl kaldte for « livet ». Thi Dona Francisca havde ligeså lidt som sin syttenårige steddatter nogensinde « levet ». Som ganske ung, næsten et helt barn endnu, havde hun hjemme på sin faders ejendom i Pyrenæerne truffet Don Luis Fernandez de Velasco, da han fra en rejse til det af direktoriet « genfødte » Paris vendte hjem til Spanien. Han var enkemand, formuende, fremragende, af høj byrd, belæst i fransk literatur og begejstret for alt, hvad der var fransk; han blev straks heftig betagen af den smukke lille françoise, og under de daværende usikre forhold anså hendes fader det naturligvis for en stor og uventet guds nåde at få sin datter så tidligt, solidt og godt gift i nabolandet, der jo heldigvis ikke var udsat for sådanne rystelser som det stakkels Frankrig. Fra begge sider påskyndedes giftermålet af al kraft, og efter kun et par ugers bekendtskab fulgte den unge frue sin mand til hans gods Castilloblanco. I ti lange år var nu siden den tid uger fulgt på uger, måneder på måneder; hun havde set sin egen skønhed vokse, blomstre og modnes, fundet sig selv udviklet fra barn til kvinde uden nogensinde — det syntes hun nu — at have nydt en dags frihed eller en dags glæde. År efter år havde hun, medens Don Luis levede, og andre damer af hendes stand dansede i Madrid og red med kongen på jagt i aranjuez, siddet herhjemme på castillo-blanco, udenfor Valladolids mure — netop så langt fra byen, at hun ikke uden største besvær kunne deltage i selskabslivet dér. Hendes mand var meget misfornøjet med regeringen, foragtede af hele sit hjerte hoffet og harmedes over fredsfyrstens almagt — tværtimod al skik og brug blandt Spaniens adel blev han, efter frivilligt ved Arandas fald at have opgivet sin diplomatiske karriere, sommer og vinter på sit gods, anlagde fabriker og skoler, stiftede « patriotiske selskaber » og studerede encyklopædi og fåreavl. Men Doña Francisca, der i sit femtende år var bleven hustru og i sit sekstende moder, følte, da hun efterhånden begyndte at udvikles og tænke over sin skæbne, at hun ikke var skabt til kun at være en ældre « filosofs » og samfundsforbedrers villieløse ægtefælle. I hendes årer flød provencalske adelsdamers og uafhængige baskiske høvdingers hede, blå blod — hun var skabt til at præsidere som dronning ved et kærlighedshof, at ride forrest ved kongelige jagtpartier, at være genstand for tapre ridderes kamp og tragten eller for store digteres ømme og ildfulde sange. Det troede hun i det mindste selv, og hendes spejl sagde hende hver dag, at hun havde al grund til at tro det. Således sad hun nu disse dejlige aftener — thi denne vinter var så mild, at den næsten lignede et forår — og udmalede sig sin egen fremtid og drømte de drømme, hun som ung pige knap havde fået tid til at drømme. Kun vovede hun i de billeder, hendes fantasi nu oprullede, en dristigere tegning og hun anvendte varmere, grellere farver, end en ung pige ville have gjort. Det var altid de samme drømme om kærlighed, magt og verdslig glans, hun drømte — drømme, som undertiden overvældede hende i den grad, at hun pludselig kunne rejse sig heftigt op, lænet mod balkonens høje brystværn og jublende strække armene ud mod denne nye, rige frihedens verden, der nu var hendes — ubestemt, forventningsfuld betagen af fremtiden, af selve den fare, hun vidste, denne fremtid bar i sig. Indtil hun til sidst, ude af sig selv af længsel, af glæde og af angst, brast i gråd og hulkede så højt, at den unge Dona Ysabel, når hun omsider var bleven ked af folkenes snak og broderens selskab, kunne høre det i salen ligeved. Og — halvt nølende endnu i døren — bleg, stolt resigneret i sin sorg, bittert og ængstelig forundret over denne dødens uhyggelige gåde, som hun for første gang i sit liv stilledes ansigt til ansigt med, trådte hun da stille, stumt deltagende ud til stedmoderen. Da undertrykte Dona Francisca sin lidenskabelige hulken, og de to unge kvinder, stedmoder og steddatter, blev længe siddende tavse ved siden af hinanden, ubevægelige i måneskinnet, og så' ud over terrassen, floden og Sletten, over hvilken vejen nu snoede sig hvid som et sølvbånd — den vej, hvorfra skæbnen, fremtiden, befrieren skulle komme til « det hvide slot ». Så i denne samme sene, månelyse novemberaften, medens den degraderede hidaigo Antonio og det øvrige tyende dernede i borggården stadig ivrigere og mere og mere fanatisk ophidsede hverandres patriotiske hovmod og had til fjenden med fantastiske historier om Palafox’, Romanas og castaños’ bedrifter og om de utallige og uovervindelige guerillaer, som nu syd- og østfra drog mod ebro, hørte de alle pludselig — først de tavse kvinder på balkonen og derefter alle i hele huset — klokkerne i valiadolid ringe. Det var længe — flere timer — siden man havde ringet angelus-, hvem vovede nu, så sent, at sætte de indviede klokker i gang? Og dette var ikke nogen sædvanlig ringning: klar, uregelmæssig, stærk og jublende steg malmklangen mod himlen i nattens stilhed. Først blev man rystet og indigneret, så urolig, til slutning tavs — ingen talte længere hverken om Palafox eller castaños. Kun Doña paquita og Doña Ysabel blev ikke bange. Hvad skulle de vel ængstes for? Men de greb begge til deres rosenkranse og bad ydmygt og længselsfuldt til guds hellige moder, som efter sin nåde giver sorg og glæde. Klokkerne ringede stadig. Tidlig næste morgen fortalte en mulæseldriver fra valiadolid, at nogle ugudelige franske soldater sent på aftenen var stormet ind i kirkerne og havde givet sig til at ringe med klokkerne i lutter overmodig, ubetvingelig glæde over en stafet, som samme aften havde bragt bud om, at kejseren, Napoléon selv, med sin garde var gået over grænsen og allerede stod i vitoria. i « j’ai 200 millions dans mes caves: je les donnerai pour Ney! » Napoléon. « le hazard qui gouverne le monde... » Napoléon. Det var om aftenen dagen før juleaften, og det var et Herrens vejr. Vinteren, som hidtil havde været så mild, var pludselig bleven rigtig barsk, og de to sidste dage havde der oven i købet raset en stærk snestorm. På Castilloblanco var alle porte stængede og alle vinduesskodder lukkede — ikke blot på grund af kulden, men også af frygt for alle de fremmede soldater, guerillaer og engelske desertører, som oversvømmede landet. Inde i den gammeldags sal i den nederste etage — det eneste værelse i huset, som kunne opvarmes ordentligt i et sådant vejr — sad begge de unge damer sammen med huskapellanen, pater Felipe. Det var en stor, meget dyb sal med nogle få, smalle buevinduer, der på afstand næsten så’ ud som revner i den tykke hvidkalkede væg, og møbleret omtrent på samme måde, som den allerede havde været det i det syttende århundrede. Op ad den ene væg lige for vinduerne stod endnu under et gammelt flandersk tapet, der forestillede de tre vise mænd i bettlehem, en stor paradeseng med tykke silkeforhæng og de fire sengestolper kronede med mølædte fjerbuske. Salens ene længde optoges af et par mørke, kunstnerisk udskårne skabe, mellem hvilke der stod indkilet en ganske ny elegant Louis xvi-kanapé, der på denne plads tog sig yderst fortrykt ud med sit spinkle træværk og lyst perlefarvede silkebetræk. Lige overfor flammede på den anden væg et bål af pindebrænde og tørre vinranker i den kolosale åbne kamin, der bares af piller og indvendig var beklædt med jernplader. Henne i hjørnet stod en sjælden prægtig klavicymbel fra Karl ii’s tid i den dristigste barokstil og med sirlige forgyldte reliefer på låget — over den hang et mariabillede, klædt i silke og smykket med papirblomster. Ved det store marmorbord midt i værelset, som bar en massiv trearmet lysestage, sad pater Felipe og læste i en Avis. Doña Francisca, som hidtil med adspredt og sørgmodig mine havde moret sig med at spise tørrede druer henne ved kaminen, rejste sig pludselig op, spyttede en skal ind i ilden og løftede lyttende hånden til øret. — hører de, min fader?... Pateren så adspredt op fra sin Avis: nej... — jo, sagde Doña Francisca energisk. Aldeles bestemt hører jeg hestetrampen. Doña ysabe! rejste sig. Hun havde siddet og halv-sovet i en lav barnestol under det ene vindue. Hun gned øjnene og lyttede også. — jo, indrømmede både hun og pater Felipe, i samme øjeblik som gamle Antonio åbnede døren og — halvt vranten, halvt forskrækket — hurtigt meddelte, at en afdeling franske soldater holdt udenfor og bankede på slottets port. Dona Francisca kastede alle de druer, hun endnu havde tilbage, i ilden. Uden at tænke på sin bare Hals og sine tynde sko ilede hun hastigt ud i forstuen og åbnede selv den tunge dør ud til borggården. Vinden strøg tudende ind i huset, og sneen, som lå i en stor drive på tærskelen, for ind imod hende. — Dona paquita, Dona paquita! råbte pater Felipe advarende — de tre lysflammer bøjede sig osende for trækvinden. Hun hørte ikke på ham. Da porten endelig blev åbnet, og de fremmede ryttere red ind i gården, stod « det hvide slot » s herskerinde på tærskelen helt rød i skæret fra tjenernes fakler; og på sit gebrokne fransk, dybt nejende, med overdreven spansk høflighed, bød hun sine landsmænd velkommen i sit hus. Den fornemste af rytterne tog sin snebedækte trekantede hat af og hilste ærbødigt. Officererne sprang straks hurtigt af hestene: disse varme franske ord med baskiskspansk akcent lød så bedårende hjertelige og hjemlige efter al den hadefulde fjendtlighed, den køligt reserverede høflighed, de ellers alle vegne havde mødt på deres vej. Det var marskal Ney, hertug af elchingen, med sin stab. Han havde på sin jagt efter englænderne, som man sikkert ventede at træffe i gammel-kastilien, på fire dage ført kejserens avantgarde over passene ved Guadarrama lige hertil og ville nu, medens snestormen rasede værst, gøre holdt her for natten. Man vidste allerede i hæren, at man hos fruen på Castilloblanco, françoise des Charentes, nok kunne gøre regning på at finde et oprigtigt fransk sindelag. Marskalen — Ney var endnu en ung mand, knap fyrretyve år — bød høfligt Doña Francisca hånden og førte hende ind i salen, medens de andre herrer fulgte efter. Rødmende af glæde under den sorte Mantille, smilende, med strålende øjne hilste hun på enhver af dem, og først nu, i skinnet fra bålet og vokslysene, kunne de alle sammen vurdere, hvilken sød landsmandinde de havde truffet. Og jo mere de så’ på hende, des mere entusiastisk beundrede de hendes store og ejendommelige skønhed — spansk i yppig form og skønhed, fransk i ildfuld ynde og smægtende varme. Ney — den stive og alvorlige Ney — bøjede sig endnu engang ned over hendes hånd og kyssede den på ny. Men henne ved det smalle buevindue ' med armen støttet mod vindueskarmen og hovedet kritisk hældet mod den let opskudte skulder, slank, hvid og spinkel og med sine klare øjne under hårlokkerne på panden, stod Doña Ysabel og så’ på de andre. Hun stod dér fjendtlig som et mistænksomt barn, sky som en hind på Spring, og, dybt såret i sin spanske stolthed, tog hun, ved selve sin kølige ugæstfrihed, tavst parti imod sin stedmoders franske sympatier, reserverede sig, ville ikke være med... Da mødte Doña Francisca pludselig hendes blik, og — uden med en mine at tage hensyn til den uvilje, hun anede hos steddatteren — præsenterede hun hende for de fremmede. For første gang hørte señoritaen — la chiquitína, med hvilket kælenavn hun endnu ofte kaldtes — sig ostentativt benævne med sin franske titel: Fru markise des Charentes. Doña Francisca lod naturligvis så hurtigt som muligt servere souper for de sultne ryttere. Til de skarpt krydrede spanske kødretter — chorizo en brændte franskmændene som ild på tungen — drak herrerne meget vin. Doña Francisca præsiderede selv ved bordet; aldrig i sit liv havde hun været så glad og så stolt som i aften. Endelig for første gang i lang tid var hun blandt landsmænd — mænd, som forstod hende, mænd, som beundrede hende, som — hjertet jublede i hendes bryst! — var rede til at elske hende. Hun smilede til dem alle, havde et ord, en høflighed til dem alle, men i virkeligheden så' hun, tænkte hun kun på én. Straks hun hørte hans navn nævne, gav det et sæt i hende af glæde: Ney, marskal Ney, den tapreste af de tapre, Friedlands « røde løve », den store hærs store soldat — han kom til hendes hus, bad om gæstfrihed ved hendes dør. Det var den første, den eneste, af tidens berømte helte hun nogensinde havde set, og han forekom hende som en halvgud, i samme øjeblik hun mødte hans blikke og rørte ved hans hånd. Rygtet om hans storhed, tusind sagn om hans fabelagtige bedrifter og hans uforlignelige tapperhed fløj gennem hendes hoved, i samme sekund hun hørte hans navn nævne. Og da han på sin side straks så villigt — med en smigret følelse af det indtryk, han gjorde på hende — bøjede sig for hendes skønhed, for den bedårende magt, som lå i hendes stolte, ildfulde, varmt frimodige væsen, kom han hende endnu nærmere. De havde ikke vekslet hundrede ord med hinanden, før hun henrykt sagde til sig selv, at han var den første mand, hun nogensinde havde set — den første mand, hun havde set, som hun kunne elske. Og han — den utilgængelige, uselskabelige og stive Ney — han syntes denne aften som forvandlet. Aldrig, ikke i mange år, havde en kvinde forekommet ham så henrivende, så dejlig og uimodståelig fængslende som denne landsmandinde, han pludselig havde truffet. I to dage havde han i storm og sne, ofte blændet af uvejret, ført sine soldater over bjærge og sletter, nu — en eneste aften — nød han et kort øjeblik den dybe, sorgløse hvile mellem strabadser og farer, denne en tilfældig og pludselig lidenskabs alt bedøvende fortryllelse, som kun falder i krigerens og æventyrerens lod. Han kunne ikke blive træt af at betragte den unge slotsfrues skønhed: hendes profil som skåren i elfenben, hendes aflange sorte øjne, som en række store Perler tværs over den lave pande gav forøget glans — det lille øre, rosenrødt og gennemsigtigt som en konkylie imod hårets blåsorte mørke, skyggen af et smilehul i den blege kind... Allerede inden de rejste sig fra bordet, havde Ney — lidenskabeligt betagen lige fra det første øjeblik han så’ hende — højt og dyrt svoret på, at denne kvinde, som så mægtigt forstod at fængsle ham, også engang skulle blive hans. Ved den modsatte ende af bordet sad Doña Ysabel uden at smage på retterne og uden at røre vinen i sit glas, stiv og stille. Til højre for sig havde hun pater Felipe, som smilende — en beleven, berejst og verdenserfaren italiener som han var — underholdt sig med de franske herrer, og til venstre en ung, fransk frivillig, hvem intet berettigede til denne hædersplads uden muligvis hans høje byrd og såret i hans skulder. Det var mon sieur de Sainte-croix, en ung diplomat, som for nylig uden at have gennemgået krigsskolen havde fået en officerspost ved et af Napoléons nydannede fremmedregimenter, men som, efter at have haft det uheld i en duel at skyde en af kejserindens fættere, var faldet i dyb unåde og havde skyndt sig med for en tid at begrave sig selv og sit navn i det spanske Kaos. 1 sit ydre mindede han uendelig meget mere om en af det forrige århundredes hofmænd end om kejserdømmets krigertype, var smidig, elegant, usædvanlig blond, med store, gråblå øjne under smalle, mørke bryn og en fin, bevægelig mund, hvis forbindtlige, meget sigende, indsmigrende smil havde vundet ham flere fjender end venner. Han var af middelhøjde, snarere lille end stor, men i besiddelse af en smidighed, en udholdenhed og jærnstyrke, som allerede under denne første korte besværlige kampagne havde gjort ham navnkundig indenfor hans korps, og den lille hvide hånd — smukt formet og plejet som en kvindes — der nu hvilede på dugen, kunne føre en klinge, ja, oven i købet en bajonet bedre end nogen barket næve i hæren. I modsætning til de fleste af de andre herrer havde han, så snart han sammen med marskalen og Doña Francisca trådte ind i salen, straks lagt mærke til Doña Ysabel. Og i samme øjeblik han så’ hende: den fine, skarpe rynke i den barnlige pande, de hårdt tillukkede læber, den knyttede hånd, begreb han, at hun trods sit franske navn var den i sjæl og hjerte mest spanske lille señora, han endnu havde truffet mellem bidassoa og Manzanares. Derefter havde han prøvet på, og det var lykkedes ham, at komme til at sidde ved siden af hende. Han havde, galant selskabsmand som han var, gentagne gange gjort ihærdige anstrengelser for at få en slags regelmæssig samtale i gang med hende, men hele tiden blot opnået flygtige og ligegyldige svar. Alligevel havde han ved diskrete og vel afpassede spørgsmål fået at vide, at hendes giftermål var en af disse konventionelle børne-forbindelser, gennem hvilke det gamle aristokrati ved at binde hænderne på sit næste slægtled søgte at sikre det visse ydre fordele. Han mindedes just højst å propos, at han engang i Paris flygtigt havde truffet hendes « mand », medens denne gennemgik militærskolen, og fik derefter en kølig bekræftelse på sin formodning om, at den unge Markis for øjeblikket gjorde tjeneste under marskal Bernadotte. I stedet for hang hendes øjne med en vis sky nysgerrighed, en anelsesfuld indigneret angst ved parret lige overfor: Doña Francisca og marskal Ney. Det var, som om hendes vågnende kvindelige instinkt søgte at gennemtrænge og opfatte, hvad der nu — uset af de fleste af gæsterne, der kun var optagne af at tale med hverandre og lade sig retterne smage — gik for sig ved den anden ende af bordet lige for hendes øjne. Og hun begyndte at forstå, hvad det var. Denne mystiske proces, gennem hvilken en mand og en kvinde, som ser hinanden for første gang, efterhånden, uden så meget som at berøre hinanden med en finger, kun gennem ord, betoninger, smil og blikke, ligesom bemægtiget sig hinanden, fordyber sig i hinanden, bliver så intimt og vidunderligt fortrolige, at de ikke længer husker, hvorledes livet og verden så’ ud for en time siden, da de endnu ikke kendte hinanden — denne en pludselig, altbeherskende lidenskabs mystiske lierings-proces begyndte hun, mistænksomt, forskræmt, på én gang frastødt og tiltrukken, at ane. Thi Doña Ysabel, som i følge spansk sædvane hele sit liv igennem havde levet i sin faders hus i daglig intim berøring med ham og stedmoderen, med det talrige tyende og familiens mandlige og kvindelige gæster, vidste med al sin naturlige uskyldighed og overlegent ligegyldige, halvt barnlige kulde meget god besked om sager og ting, som en fransk klosterfrøken i hendes alder ofte aldrig havde hørt hviske et ord om. Men denne vanekundskab om fakta var hidtil ligesom ikke trængt dybere ind i hendes bevidsthed — det var aldrig faldet hende ind at tænke over ting, hun vidste. — først nu, i aften... Måske var det fra begyndelsen af sainte-croix’ ihærdigt iagttagende, roligt, lidt kynisk afventende interesse lige over for udviklingen af denne « episode », som smittede hende og vakte hendes egen slumrende lagttagelsesævne. Det, hun så’, oprørte og sårede hende; hun følte pludselig intensivt, at Doña Franciscas ære var hendes og hendes hus’. Og fra det øjeblik af hun forstod, at den fremmede herre ved siden af hende — måske den eneste af alle dem, der var til stede — til trods for den høflige konversation med hende selv, havde sin opmærksomhed henvendt på stedmoderen og marskalen, følte hun en heftig, næsten hadefuld uvilje mod ham, som for hvert øjeblik tiltog i styrke. Efter souperen skiltes selskabet ad. Pater Felipe og Antonio anviste hej rerne deres værelser, og Doña Ysabel sagde sin stedmoder godnat uden at se på hende. Men den unge frue blev endnu længe siddende alene i salen, medens gløderne i kaminen blev sorte, og lysene stille brændte længer og længer ned i stagerne. Hun ville til det yderste fastholde de indtryk, som denne aften, denne enestående store og festlige aften havde skænket hende. Hun syntes, at det ligesom var synd at gå til ro, at sove fra de drømme, hun, endnu med klangen af hans ord i sine øren, med sit blik endnu blændet af den djærve glans i hans, havde ret til at drømme — at sove og vågne til ensomhedens og vanens grå hverdag. Alt i huset var nu stille, mennesker og dyr sov; også snestormen havde lagt sig, og gennem de smalle buevinduer strålede himlen lys med mange stjerner. Dona Francisca rejste sig og gik langsomt et par skridt frem og tilbage på gulvet. Hun følte sig så underlig glad og urolig, fik pludselig lyst til at synge og huskede så på én gang, at det jo var midt om natten, og at ingen andre, end hun var vågen. Da åbnedes sagte døren fra det store gemak, man her i stueetagen havde anvist den fornemste af gæsterne til sovekammer, og — langsomt, meget bestemt, uden i første øjeblik at give nogen som helst forklaring eller gøre nogen undskyldning, trådte marskal Ney ind. Dona Francisca blev ikke forbavset. Hun syntes pludselig, at det ligesom var det, hun havde ventet på. Ney satte sig i den store lænestol ved vinduet. Dona Francisca blev stående ved bordet midt i værelset. Næsten mekanisk drog hun mantillen op, som var faldet ned over hendes skuldre. Marskalen følte sig et øjeblik ligesom ikke' ganske sikker på sig selv. Han mumlede hurtigt et par ord om, at gløderne i brasen’en var gået ud og om kulden i sit sovekammer, om, at det havde været ham umuligt at sove... Derpå tav han atter pludselig. Dona Francisca blev stående ubevægelig i samme stilling med ansigtet halvt skjult af mantillen — profilen som skåren i elfenben — over den lave pande de store matglinsende Perler — og med begge hænderne fast støttede mod bordet. Hun tænkte ikke længer, hjertet stod ligesom stille i hendes bryst, og tavsheden forekom hende pludselig ganske naturlig. Viserne på uret skred længere og længere frem — deres små korte, uregelmæssige slag mod skiven var den eneste lyd, som hørtes i den halvmørke sal. Da rejste marskalen sig — halvt eftertænksomt, halvt utålmodigt strøg han hånden gennem sit rødbrune hår og gik et skridt frem mod den unge kvinde, der blev stående stille, lidt blegere end før og med nedslagne øjne. Han bøjede sig ned over hende med hænderne på hendes skuldre, hans store og djærve øjne mødte hendes. — Doña Francisca — madame... Han tog pludselig hendes hoved mellem sine to store, hårde hænder. I morgen rider jeg videre. Det er muligt, at vi aldrig ses mere; men lever jeg — her svor han — så ser de mig igen. Og jeg kan ikke — så sandt hjælpe mig gud! — jeg kan ikke forlade dem nu. Doña Francisca så’ langsomt op. Hendes øjne mødte et sekund hans tryglende og befalende blik. — så bliv, hviskedee hun. Iii. Napoleon, bien informado del buen nombre kom que corría en españa, cobró aliento para intentar su atrevida empresa posible y hacedera á haber sido conducida kom tino y prudente cordura. El Conde de toreno. Næste morgen ved daggry brød hertugen af elchingen op med sin stab. Kun Sainte-croix, hvis sår på grund af den forrige dags forcerede Marsch havde forværret sig meget, blev efter marskalens velvillige råd på castillo-blanco. Det var meningen, at han her skulle oppebie den øvrige hær, der nu under kejserens egen kommando var i færd med at passere Guadarrama. Den pludselige kulde og snestorm var nu ligeså pludselig bleven afløst af regnbyger og stærkt tøvejr; kørevejen op til slottet, på hvilken snedriverne nu smeltede for regnen, lignede mere et Morads end en vej. Sainte-croix indså, at han under disse omstændigheder rimeligvis kom til at vente længere på den øvrige hærs forbimarsch, end kammeraterne fra begyndelsen af havde forberedt ham på. hele den første dag var smerterne i såret, som måtte rives op og forbindes på ny, så stærke, at pater Felipe, som blandt meget andet også forstod sig lidt på feltskærerkunst, ikke på nogen måde ville tillade den unge officer at forlade sengen. Damerne lod høfligt forespørge til hans befindende og sendte chokolade, charpi og lekture op til ham, men ingen af dem viste sig i sygeværelset. Pater Felipe sad derimod troligt hos ham hele dagen og passede og underholdt ham på bedste måde. Hans livlighed og elskværdige meddelsomhed opmuntrede også i høj grad den unge franskmand efter al den fjendtlige og kølige reservation, som han ellers havde været vant til at møde overalt i Spanien. Desuden konverserede pateren som en verdensmand, uden fanatisme og uden fordomme, ræsonnerede klart og overlegent over alle dagens spørgsmål, og skønt han ikke i mindste måde tog parti for Frankrig, lod det alligevel til, at han var af den mening, at Spanien indtil videre gjorde bedst i at holde sig i skindet og bøje sig f

1877_Paulsen_Dorothea

John

Dorothea

Paulsen

Paulsen

Dorothea

male

1877_Paulsen_Dorothea.pdf

John

Paulsen

no

Dorothea

Fortælling

n

gothic

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O