Datasets:

chcaa

/

memo-canonical-novels

like 1

Follow

Center for Humanities Computing Aarhus 18

1882_Schjoerring_SkillesOgMoedes

Johanne

Skilles Og Mødes

Schjørring

Schjoerring

Skilles Og Moedes

female

1882_Schjoerring_SkillesOgMoedes.pdf

Johanne

Schjørring

dk

Skilles og mødes

n

roman

Schubothe

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første afsnit. « vi skilles fordi du er så egenkærlig! » « egenkærlig? » spurgte han med den roligste mine af verden, medens kun et hastigt lyn fra hans mørke øjne forrådte hans krænkelse. « ja, egenkærlig! » svarede hun i en tone, der rystede af undertrykt heftighed. « når man foretager et så vigtigt skridt, som det at hæve en flerårig forbindelse, så må man nærmere motivere årsagen til sin handlemåde, » Vedblev han, som før, kun med den forskel, at hans øjne hele tiden vare sænkede ned mod en opslået bog, som lå foran ham på bordet. « det er mærkeligt, » svarede hun, « at du i dette øjeblik kan have lyst og trang til at høre en tør udvikling om vore forhold, som du har sét, oplevet og må have følt så godt som jeg! » « denne forudsætning er ikke rigtig, » vedblev han, « eftersom jeg aldeles ikke har levet — og hvad var det du sagde — har sét, følt livet imellem os to, således som du siger. » « det kan jeg godt forstå, ellers var du jo netop ikke det, som jeg beklager mig over; desuden din moder — — — — » « skulle vi ikke tale ganske besindigt, uden at hengive os hverken til heftighed eller bitterhed, » Faldt han ind, stadigt med øjnene mod bogen. « heftighed! Bitterhed! Dette skridt er virkelig ikke fra min side en hverdagsbegivenhed, » svarede hun, « men noget som jeg — det føler jeg — til min dødsdag vil spore følger af, og du må da undskylde, at jeg ikke kan tale i samme tone, som om det drejede sig om- en spaseretur mellem grønne træer. » « det er heller ikke min mening, Therese, det ved du meget godt, at et brud, hvis der virkelig var tale derom, var en hverdagsbegivenhed for dit eller mit liv, men jeg ønsker kun, at vi skulle tale roligt og besindigt sammen, især uden bitterhed, » Svarede han, bestandig i samme stilling og på samme stilfærdige måde. « jeg kan ikke tale anderledes, » svarede hun halv bortvendt, medens hun opbød al sin kraft for at synes rolig. « jeg har følt det længe, at vi to ikke kunne blive lykkelige — ja, så klart, at jeg, som jeg siger, véd, hvorfor vi aldrig kunne blive det. » « nu? » « hvorfor skal jeg gentage grunden, den er sagt; desuden din moder — » « Therese! » svarede han og sprang op. « det er en slet smag, som du i den sidste tid har hengivet dig til, det er nu i meget kort tid den tredje scene. » « men uigenkaldelig den sidste, » svarede hun og vendte sig bort fra ham. « så lad os da opgøre det, siden det ikke kan være andet, » begyndte han, idet han stillede sig mellem døren og hende, « siden du ikke vil forskåne, i alt fald mig. » « jeg kan så lidt forskåne dig som mig selv ved denne lejlighed, derom må vi vel være enige. » « vi må have en ende på disse gentagelser, de pine mig, » vedblev han. « det må jeg høre! » udbrød hun næsten med ironi. « sagen er den, at i de tre år omtrent, vi have været forlovede, har jeg tiet, tiet og atter tiet, hvor smertelig berørt jeg end ofte har været; men nu da, som du siger, bryllupsdagen nærmer sig, kan jeg ikke længere tie stille, forpint og forurettet, som jeg er — altid af din moder — til dels af dig. Jeg tænkte, at det engang ville lykkes for min kærlighed at forandre og overvinde alt dette, dårskab! nu véd jeg, at jeg kan det ikke, og mit ord tager jeg ikke mere tilbage. » Han gik hen til hende, stod stille foran hende, ganske bleg, medens øjnene skinnede med den forunderlig dybe, funklende glans, som firben have i deres øjne, når de ligge henstrakte for at sole sig og ligesom opsamle alt over og omkring sig i deres mærkelige blik. Han beherskede hende med disse øjne; hun rødmede og følte sig svag. « sig ikke dette én gang til, som du nu har sagt mig, » sagde han med en forunderlig sammentrykt lidenskab, uden hverken at hæve eller sænke sin stemme. Hun løftede øjenlågene; et sekund så’ hun ham ind -i øjnene, så tog han sin bog, gik hen og satte sig ved vinduet, borte fra hende. Hun brast i gråd, tog. begge hænder op for ansigtet og ilede ud. Da hun var borte, lukkede han bogen til, drejede nøglen om i låsen, udåndede nogle dybe, voldsomme åndedrag og kastede sig hen ad sofaen med ansigtet begravet i puderne. « bladet har vendt sig — jeg føler det! — i min sjæl bliver det måske aldrig mere dag, og jeg må bort førend jeg taber besindigheden ved at se ind i hans øjne, en eneste gang til. » Med dette udbrud satte hun sig ned i sin lille stue, den, hun skulle vende ryggen om en føje stund, ikke bortstødt eller tvunget dertil; men frivillig, således som hun var kommen. hvert øjeblik blev hendes øjne fulde af tårer. Hun begyndte at samle sine ejendele sammen og lægge dem tilrette med en hurtighed og en Iver, som om hendes liv beroede på, at dette arbejde blev fuldført i nogle minutter mere eller mindre. Pludselig blev der banket på hendes dør, og straks blev den åbnet af en høj, ældre kvindeskikkelse med tykt, gråt hår og et par skarpe, funklende øjne. Det var den unge mands moder, etatsrådinde Berger. « holder du flyttedag, Therese? Du glemmer formodentlig, at der er noget i verden, som hedder frokost og kaffe! jeg selv har måttet lave kaffen — » hun holdt inde, åbenbart forbavset over sin svigerdatters væsen og arbejde. Da hun tav, strømmede blodet op i den unge piges kinder, hendes knæ skælvede under hende; men hun bøjede hovedet dybere ned og svarede sagte og tydeligt: « tilgiv og undskyld mig, at jeg har forsømt mit vante arbejde og tillad mig at blive her; jeg skal intet nyde. » « intet nyde! » spurgte etatsrådinden med en ganske egen betoning, « hvad skal her foregå, om jeg må spørge? Men især: hvor er Gustav? Hvorfor har han aflåset sin dør? » I samme stund hørte man en dør blive revet op, hurtige trin, derpå en yderdør blive slået hårdt i, og alt blev igen stille. « du gode gud! » råbte etatsrådinden og stampede med foden, « han løber sin vej! hvad er det, om jeg må spørge, som nu igen går for sig? » Hun ilede midt ind i stuen, greb Therese hårdt om armen og så’ hende ind i ansigtet med et par store, skarpe øjne, der havde en spions hele undersøgende blik. Den unge pige løftede sine smukke, brune øjne mod svigermoderens vrede ansigt, men det bønfaldende udtryk, der ledsagede blikket, gjorde ikke den mindste virkning, og som to opskræmmede fugle sank øjenlågene ned og dækkede til for den tavse bøn, der stod, optegnet derinde. « du er meget længe om at finde på et svar for din — opførsel, » sagde fruen opbragt. « jeg har aldrig tænkt på at ville forsvare mig, » svarede Therese sagtmodig. « det er jo også det nemmeste — især når man har en slet sag, » svarede fruen hånligt, idet hun slap hende og ilede ud, som om hun kom i tanker om noget vigtigt. « nej, det er for galt! » udbrød den unge pige og sank om på en stol. Hun havde et ydre, om hvilket almindelige mennesker havde forskellige meninger; i kunstens verden var dommen om hende kun én, den lød på, at hendes former vare fuldendte og hendes farver vidunderlige. En berømt kunstnerinde havde, for næppe et år siden, på gaden tiltalt hende med de ord: « hvor er de fra? Hvad hedder de? Må jeg male dem? » og hun trak den forskrækkede unge pige med sig ind i en port for at føre de underhandlinger videre, der bragte hende til det forønskede resultat. I selskabslivet var hun ofte blevet fundet for fyldig, for stillestående, alt for tilbøjelig til at rødme, og så hendes hår! Det var jo rødt! I virkeligheden havde hendes af naturen let krøllede hår denne varme, røde farve, der i solen gløder som guld og opfylder enhver ægte kunstners hjerte med den dybeste henrykkelse og beundring. Hvad hendes indre angik, da vare meningerne herom fuldt så delte. Hun var en af disse skikkelser, om hvilke man ikke hører almindelige udtalelser; enten var man begejstret over hende, eller man kunne ikke lide hende. Sagen var den, at hun var en sund og sand natur med dybe følelser, med stor, kritisk Sans i forening med en overordentlig blyhed. Denne sidste egenskab hindrede mange i at komme hende på nærmere hold, hvorfor disse mange, enten af såret forfængelighed eller af mangel på udholdenhed, flagrede videre, idet de i forbifarten fældede en eller anden forhastet dom. Hendes forlovede, cand. philol. Gustav Berger så’ og kendte til fulde hendes sjældne egenskaber og skattede dem på sin måde; men mange havde hans lidelser været, inden han blev forlovet, fordi den pige, som i moderens øjne skulle have været ham værdig, endnu ikke var født. Therese ankerhjelm var forældreløs og fattig; fra fædrene side stammede hun ned fra en ældgammel, svensk adelsslægt, hvoraf etatsrådinden på én gang var stolt og skinsyg, fordi det lød så fint, og fordi Therese ikke burde have et eneste fortrin for hendes søn. Etatsråd Bergers hus var i ydre henseende et stort og stateligt blus; men det havde nemlig sit særegne indre. Etatsråden var en lærd jurist, departementschef, og en velhavende mand. Af udseende var han af middelstørrelse med skarpe, behagelige ansigtstræk og et par fortræffelige øjne. I stemmen havde han noget kort, afsnubbet, som gjorde et usympathetisk indtryk, men som man ved nærmere bekendtskab blev fortrolig med. Han var let og livlig i sine bevægelser, men man så’, at dette snarere skyldtes hans legemlige naturel end en fri og bevægelig ånd. De tunge furer på hans pande og det næsten kridhvide hår — han var kun nogle og halvtreds — fortalte tydeligt, at han bar en stor vægt af livets åg på sine skuldre. Oprindelig var han en varm og lidenskabelig karakter med bestemt vilje og med megen Sans og smag for at gribe det dybeste livs indhold. Alle de kampe, sorger og skuffelser, som vare gåde hen over ham, forinden han havde lært at sige sine idealer farvel, for at leve et vrængbillede af det, han i sine ungdomsdrømme havde forestillet sig, hører ikke herhen. Var han pludselig bleven konfronteret med ungdomsskikkelsen af sig selv, ville intet være forekommet ham mere fremmed af alt muligt fremmed i verden. Havde han været en kvinde, ville han have jamret og grædt herover, men etatsråden havde taget sit parti; han havde indrettet sig sin egen verden, inde i sin studerestue. Alle væggene her var bedækkede med bøger og sjældne kobberstik, der havde den samme ejendommelighed som han, at de intet sladrede om, hvad de levede i hinandens selskab. Enhver mulig plet på gulvet var optaget af et eller andet skab eller aparte møbel, som gemte sjældne mønter, oldsager, tegninger og mange mærkværdigheder. Han var samler, og ved siden af jura’en var han en lærd, alt andet end populair forfatter. Denne sidste virksomhed havde mere end nogen anden opslugt hans drømme om lykke og glæde og givet ham et næsten uigennemtrængeligt stempel af utilgængelighed og ligegyldighed for hele sin omverden. Hans hustru, det andet eller snarere egentlige element i huset, var det langt vanskeligere at give et anskueligt billede af. Hun var en stolt, forkælet, herskesyg natur, som fra mødrene side stammede ned fra en slægt, hvor vanvid mere end én gang havde været slutstenen på en ulykkelig tilværelse. Hun havde været meget smuk og havde især haft — medens ungdommens blyhed endnu var over hende — bedårende, store, funklende øjne. Havde etatsråden i begyndelsen af sit ægteskab optrådt mere selvstændigt og mere, om man vil, opdragende — det var det, hans hustru trængte til fra det forkælede hjem, hvorfra hun kom — havde han måske ikke behøvet senere at leve som eremit i sit eget hus. Da han begyndte at se klart igennem forelskelsens net, blev han først opskræmmet; men i stedet for derefter med bestemthed og kærlighed at tage styret, gik han til side, gled bort, isolerede sig og begravede sig til slut fuldstændig i sin egen verden. Han havde, som mange begavede mænd en sand rædsel for sammenstød med kvinder, heftige optrin etc.; hos mange er denne rædsel parret med karakterløshed eller dog med en svag karakter; men den undskyldning eksisterede ikke for etatsråden, som var en fuldt ud mandig skikkelse. Hans ansvar — således må det fra et moralsk standpunkt betragtes — kunne kun kastes på hans smag for det skønne, en vis indolens for ikke at sige en mangelfuld kærlighed, der kan modtage, men ikke give. sig hen. I alle andre forhold i livet kendte han, i moralsk henseende, til den fuldkomneste finhed sin pligt. Den sidste og smerteligste kamp — men den gang var det for sent — som etatsråden havde kæmpet, var for at få del i sin søn, men moderen tillod det ikke. Hun havde fra hans tidligste livsperiode på en sælsom måde erobret ham for sig alene. Faderen gav sig da til at vente, altid opfyldt af et hemmeligt håb om, at hans tid også engang måtte komme. Men sønnen gik skolen igennem, blev student, filologisk kandidat og forlovet, uden at faderen blev rådspurgt eller nogen sinde fik nogen indflydelse på hans valg eller hans tilbøjeligheder. Imidlertid var etatsrådinden bleven en klog kone. Foruden af lyst og vilje at være uindskrænket herskerinde i sit hus, forstod hun den kunst, altid at lade sit liv få skinnet af, at alt ville gå hulter til bulter, om hun ikke tog sig af det, overkom det ved at være næsten mand og forsyn, alt som årene gik. Og det blev skik at antage, at etatsråden vel var en klog og en lærd mand, men i sit hus den mest upraktiske og ubehjælpsomme skabning, man kunne tænke sig. Hun var som edderkoppen, der danner sit sindrige spind, hvori den fanger og indvikler alt det, der kommer indenfor dens område. Therese havde været over år og dag i sine svigerforældres hus, uden at have talt med etatsråden mer end enstavelsesord, når han var tilstede ved middagsmåltidet. Om formiddagen havde han embedsforretninger og han anede aldrig, når der var selskab eller skulle være selskab hos ham selv, når han kom hjem, eller om familien måske var ude. Han selv gik sjælden i selskab og kun hos et par venner, han havde fra gamle dage. Om aftenen var det et særsyn at se ham udenfor sin stue; undertiden vovede en eller anden nøjere bekendt sig til derinde at gøre ham en flygtig visit, når hans hus stod åbent for gæster, hvad det gjorde idetmindste én aften om ugen. Da Therese havde været i huset i over to år hændte der sig følgende: familien skulle på bal hos grev Schmerlings. Thereses baldragt ankom i sidste øjeblik. Hun iførte sig den, men erklærede, at det var hende umuligt, på grund af dens snæverhed, at bevæge sig i den. Hun tilbød — hvad ikke enhver ung pige ville have gjort — at tage en mindre iøjnefaldende og moderne dragt på. Etatsrådinden, der havde bestilt dragten, blev rasende og erklærede, at hun på timen tog den på, således som den var. Om Thereses heftige sindsbevægelse, der fremkaldte hulken og tårer, eller et mangelfuldt tilsyn med maskinsømmenes soliditet var årsagen, vides ikke, nok er det, to sømme brast på en sådan måde, at kjolen ville koste flere timers arbejde, førend den atter kunne blive en mulighed. « det er følgerne af at have lemmer som en malkepige, og et sind, som man ikke kan holde i ave, » udbrød svigermoderen hånlig, just som døren åbnede sig for hendes selskabsklædte søn. Thereses forvirring over det derangerede toilette steg til fortvivlelse, hun tog skyndsomt flugten. Men etatsrådinden, der glemte alle hensyn, trak hende ud på gulvet, foran sin søn og sagde præsenterende: « en smuk fremtoning, ikke sandt? » Men der gik en sand uvejrssky hen over Gustavs pande da han udbrød: « hvad er dette? Du slipper straks Therese, moder! » Han vendte sig om og vedblev: « gå kun, Therese, jeg skal ikke se på dig! » Etatsrådinden blegnede af vrede, men kom efter et flygtigt blik på sin søns sammenknebne øjenbryn så meget til sig selv, at hun lod Therese fare. Da døren havde lukket sig efter denne, vendte han sig til sin moder og sagde: « i morgen udbeder jeg mig en tilfredsstillende forklaring herpå. » Førend hun kunne svare, var han borte, og et par øjeblikke efter kom tjeneren ind med en sammenrullet lap papir fra den unge herre. Fruen rev den op og læste: « undskyld mig til middagen på hvilken måde, du behager. Jeg tager mig en længere tur og kommer senere. Gustav. » Omtrent samtidig leverede pigen en lignende billet til Therese, hvori der stod: « jeg er i stærkt oprør, vi ses først siden ved ballet. Stol på miG! Din G. » Det var det sædvanlige; han gik, når der var noget ubehageligt, tænkte kun på sine egne lidelser, som dog — ak, var det ikke så? — aldrig kunne måle sig med hendes, der var den fremmede, fattige, forladte, tænkte Therese bedrøvet. Etatsrådinden rasede, det var Thereses, alt sammen Thereses skyld; før hun kom i huset, havde han været hendes, hel og holden, nu måtte hun ikke alene finde sig i at dele ham; men hun måtte stilles under hende, tilsidesættes! — hun fløj hen og ringede. « kald på frøkenen, » befalede hun den tililende tjener. Nogle minutter efter kom Therese ned, forgrædt og klædt i sin daglige dragt. Klokken slog syv, det berammede klokkeslet for middagen; der var ikke en minut at spilde. « hvad har dette at betyde? » råbte hun med en stemme så unaturlig, som halvkvalt raseri kunne gøre den. » Det har at betyde, » svarede Therese hende med sine øjne mod jorden og med en stærk skælven i sin milde, bløde stemme, « at jeg beder svigermama om tilladelse til at blive hjemme — jeg kan nu alligevel ikke blive færdig — og — » « min kåbe! » råbte etatsrådinden og ringede påny, uden at værdige sin svigerdatter et eneste blik. En pige kom ind med hendes pelskrave, slør etc. og hængte det på hende. Da hun var ved døren, vendte hun sig til pigen og sagde: « sørg for at få frøkenen ordentlig påklædt til ballet siden. Klokken ni vil vognen komme efter hende. » Uden et blik eller et ord ilede hun bort. Da pigen kom igen sagde Therese til hende: « vær så god straks at underrette mig om, når min forlovede kommer; jeg går op på mit værelse. » Pigen gik med et venligt, deltagende udtryk i sit ansigt. Therese stod ved vinduet, hvert et lem på hende dirrede, hendes eneste trøst var, at hendes ven ikke var med, nu, sammen med moderen, og hendes håb var det, at han snart ville komme tilbage, så ville hun spørge ham, om hun havde gjort nogen uret, og bede ham så bønligt om at blive hjemme; måske blev han hos hende. Hun var glad over, at hun fik lidt tid til at fatte sig og glemme hans moders hårde ord. Når hun blot ikke havde sagt dette sidste, den gang da hun hånende trak hende henimod ham, medens hendes kjole — nej, det var næsten uudholdeligt, som den så ud, sprængt helt ned foran. Hun tog begge hænder op for ansigtet for at skjule sin rødme, som om hun var bange for, at nogen skulle sé hende. En gang var det nu skét, at han virkelig havde forsvaret hende —; men især, hvor god var han dog, da han vendte sig bort — medens hun fik lov at gå — — der trillede nogle tårer ud imellem hendes fingre. Døren overfor hende gled sagte op; men hun var så dybt inde i at udmale i sin sjæl « hans » store fortrin, denne « ham », hvis lette, hurtige fodtrin altid bragte hendes hjerte til at banke, at hun ikke bemærkede sin svigerfaders indtræden. Han blev på sin side forbavset over hendes nærværelse og den forunderlige situation, i hvilken han så’ hende. Han stod lidt stille, uvis om han skulle blive eller gå; efter lidt betænkning begyndte han at trække sig tilbage, ubemærket som han kom; men pludselig, da det blev ham klart, at hun græd, gik en lang, forunderlig lidelses historie hen over hans skarpe, fine træk, og med et bar hurtige trin gik han hen til hende, tog begge hendes hænder bort fra ansigtet og spurgte med en stemme, hun aldrig før havde hørt: « lille barn! hvad græder de for? Og jeg troede, at de var på bal! » For første gang i dette liv så’ disse to hinanden dybt og fast i øjnene, så at de gensidig spejlede sig derinde. hun smilte til ham gennem sine tårer, medens der dannede sig dybe gruber i hendes blomstrende kinder. « nå, lille barn, » spurgte han atter, tog en stol og satte sig lige overfor hende i den dybe vindueskarm. « hvor er Gustav? » « ja, hvor er han? » spurgte hun mildt, medens hun rødmede. « hvad for noget? » spurgte etatsråden og trak panden sammen i rynker, ganske som sin søn. Therese bemærkede med glæde ligheden, og det var deres første berøringspunkt. « siger han os ikke når og hvor han går bort? » vedblev han, « og hvorfor, lille barn, er de ikke på bal? Fruen ( således benævnede han stadig sin hustru ) er jo alt borte. » Thereses sag var det ikke at forstille sig; hun kunne heller ikke modstå denne mærkværdige tilnærmelse. Hun gled ned på en skammel, som stod imellem dem, tog hans hånd med begge sine og fortalte ham med bøjet hoved, så lempelig som mulig, den hele historie. Under hele fortællingen løftede hun ikke sine øjne op til ham, mere end et øjeblik, da hun, halv spørgende, sluttede den. Han derimod havde hele tiden hendes barnlige, yndige ansigt, som en opslået bog foran sine granskende øjne, og de forskellige bevægelser, der droge hen over hans træk, fortalte klarere end hans ord om, hvor nøje han gennemskuede det hele. Han havde hørt på hende med hele sin sjæl. Han havde fornemmet sælsomme røster fra henfarne dage, som i tidernes løb vare forstummede i smerte og skuffelser, røster, der kaldte øjeblikke i hans liv tilbage, som han næsten havde forglemt. Da hun havde endt, sad han i dybe tanker, da så’ hun op, først angstfuld og forvirret; men da hun bemærkede den milde alvor i hans rare øjne, følte hun fred og glæde, men frem for alt en ubegrænset tillid. Det var det andet berøringspunkt imellem dem. Etatsråden vågnede op, men i stedet for at svare på hendes meddelelser, spurgte han i en næsten skarp tone, den hun kendte så godt: « er de aldeles vis på — jeg mener ganske klar over — at de elsker min søn således, at de kan bære livet sammen med ham? Der er meget at bære. » « ja, » hviskedee hun sagte og sænkede sin bande ned over sin svigerfaders hånd. « selv om jeg ville forsøge at tale med ham, » Vedblev etatsråden, « ville det ikke føre til noget. Jeg kender ham ikke, og hans moder har alene indflydelse på ham. » « hvorfor, o hvorfor er det således? » spurgte Therese lidenskabeligt med hele sin barnlige naturs uimodståelige oprigtighed, idet hun lagde sin ene arm kærtegnende op om hans skulder... « hvorfor skal det være således? Hvorfor lever de så ene — så ukendt — så fjernt fra os alle sammen? » « hvorfor? Hvorfor har livet roser til den ene, torne til den anden? Hvorfor er der lys og skygge, dag og nat, sommer og vinter, kulde og hede? Man skal aldrig spørge hvorfor; det er også noget, som livet kan lære en, » Svarede han, rejste sig og gik. Klokken slog otte. Pigen, der havde fået sin instruks af fruen angående Thereses påklædning, kom ind for at tilbyde sin hjælp. Hun traf frøkenen forvirret og bedrøvet og skulle komme igen om et kvarter. Da hun var gået, listede Therese sig sagte hen til sin svigerfaders dør. Hun så igennem dørsprækken, at der var lys derinde, og efter mange betænkeligheder dristede hun sig til at banke på. « er det min the? » råbte den hende velbekendte, kolde stemme. « så kom igen om en halv time. » « nej, det er mig — Therese! » svarede hun halvdød af skræk. Hun hørte en stol blive skubbet til side, fodtrin nærmede sig, en nøgle blev drejet om — døren var altså aflåset, hvad havde hun dog vovet! — døren gled op, og etatsråden stod for hende. « bliv ikke vred, tilgiv mig! » bad hun bønligt, uden at vove at løfte sine øjne til ham. hun så’ ikke det milde, sorgfulde blik fra før, hvormed han betragtede hende, medens han tog hendes arm og sagte førte hende ind, for at lukke døren til. « hvad skal jeg tilgive, lille barn? » spurgte han. « at de har vist en ensom mand oprigtighed og venskab. Men de skal jo klæde dem på. » « å må jeg, kan jeg en eneste gang få lov at blive hjemme hos dem? » bad hun. « jeg er forgrædt, fortumlet, kan ikke tage ud nu til fremmede mennesker; tillad mig at blive hjemme hos dem — denne ene, ene, eneste gang. » « jeg er så bange, at det senere skal forvolde dem mange ubehageligheder, » svarede han. « ja, men giv de mig lov, » vedblev hun og greb hans hånd og så’ ham barnlig bedende ind i øjnene, « så kan og vil og tør jeg vove det. » Han førte hende hen på sin sofa; og det var rørende at se den forandring, der foregik med ham, siden hun var sluppet herind på hans enemærker. Alt det kolde og stive var ligesom blæst bort, hans ansigt, blik og stemme var som forvandlet, og som en kærlig fader puslede han om hende. Da Thereses forbavselse havde sat sig, hengav hun sig fuldt ud til den naturlige oprigtighed, der var hende egen. Inden mange minutters forløb vidste etatsråden mere besked om alle de huslige tragediers mængde og omfang, hvori Therese var medspiller, end han i de forløbne år havde hørt. Han tog sit ur op, kl. var næsten ni. Han ringede efter the. Da tjeneren kom, befalede han, at theen skulle serveres inde hos ham, også til frøkenen, og sendte bud efter stuepigen. Til denne sagde han, at frøkenen var ikke vel, tog ikke ud i aften; og når hans søn kom, skulle hun vise ham derind. Da theen var serveret, indtog svigerfader og svigerdatter det hyggeligste, lille aftensmåltid. Nyheden og glæden kastede et sådant trylleri over det hele, at ingen af dem tænkte på alle de mørke skyer, der svævede over dem, førend de hørte en vogn rulle ind igennem porten. « dér er Gustav, » udbrød Therese og sprang op. « kære svigerfader » ( det var første gang hun udtalte dette ord, ) « ja, det er ikke det værste at møde ham; men, » hun tyede uvilkårlig nærmere til etatsråden, der var stået op og indtog en afventende stilling. Et øjeblik efter blev der meldt, at vognen var der, men den unge herre var ikke med. Han var endnu ikke mødt i selskabet, da grevinden sendte sin egen vogn og sin tjener med en pragtfuld buket til Therese og den hilsen, at etatsrådinden selv ville tage imod frøkenen i grevindens toiletværelse. « det er godt, vent! » befalede etatsråden koldt, gik hen til sit skrivebord og skrev bag på et kort: « Therese føler sig ikke vel og beder sig undskyldt hos hendes nåde og hos sin Fru svigermama, iøvrigt befinder hun sig under mine auspicier. » Etatsråden tog kortet, afleverede pigen det i den vante tone med de ord: « giv kortet til grevindens tjener og sig, at det afleveres « straks » til etatsrådinden, som dog ikke behøver at ængste sig eller afbryde aftenen for frøkenens skyld. » « de kongelige komme kl. ti! » bemærkede pigen, så beklemt over denne nyhed, at hun vovede den i etatsrådens nærværelse. Han vendte sig om og så’ på hende, og hun forsvandt, som om hans øjne havde haft den evne at kunne bortmane folk. « ja nu kommer uvejret — bag efter — lille barn, det kan ikke nytte at nægte det, » sagde etatsråden og så' mørk og betænkelig ud. « så har jeg haft en uforglemmelig aften, som jeg ikke ville have undværet for alverdens baller og herligheder, » svarede Therese med sin varme, søde stemme og så’ etatsråden kærlig ind i øjnene. « det huer mig mindst, at Gustav ikke var med, hvor kan han være henne? » spurgte etatsråden. « han har nok gået sig en længere tur — det gør han — somme tider » — svarede Therese rødmende. « er det ofte? » spurgte etatsråden skarpt og betragtede hende nøje. » Nej, det er ikke ofte — det er det rigtignok ikk — slet ikke — en sjælden gang — næsten aldrig, » svarede hun med Iver. Etatsrådens øjne vege ikke fra hende. Da hun tav, gik han hen, tog hendes hånd, trak hende med sig hen på sofaen og sagde: « sæt dem der, at gøre sort til hvidt er ikke deres sag. Nu vil jeg hente min mappe med håndtegninger — jeg har i ny og næ bemærket, at de tegner smukt og med stor lethed — vi ville i forening glæde os. » Der var gået mange år, siden han havde følt sig så glad og vel som i denne aften. Therese så’ et genspejl af den skikkelse, han fordum var. Først viste han hende billederne og lod sig nøje med at fremhæve de særegenheder, som Therese ikke selv enten iagttog eller omtalte; men lidt efter lidt knyttede han den ene lille begivenhed efter den anden til sin fremvisning, så at både han selv og hans taknemmelige tilhørerinde glemte alle sorger og genvordigheder for at fryde sig i hinandens selskab. I Thereses sjæl blandede der sig med hendes glæde en dyb og uskrømtet beundring over hendes svigerfaders væsen, hans elskværdighed og omfattende kundskab; men ufattelig blev det hende også, at situationen i dette store, velhavende hus kunne være, således som den var. Forholdet til svigermoderen kunne hun til nød forstå; men til sønnen? Hvad gik der af Gustav, at han kunne forsømme slig en fader? Jo mere han talte, desto tavsere blev hun. De vare komne til den sidste tegning, en fortryllende lille studie fra Andalusien, en villa ved en af guadalquivirs bifloder. En ung mand sidder tilhest og tilvinker en skønhed imellem løvet på verandaen sit farvel. « hun dér, » sagde han og pegede på den unge spanierinde, « havde meget tilfælles med dem. Det slog mig den første aften, jeg så’ dem. Det er fornemmelig håret, noget vist alvorligt og gratiøst i deres væsen, stundom i blikket, skønt andalusierindernes øjne efter min formening er enestående; men de ligner hende — meget. » Therese rødmede af glæde og undseelse; lidt efter så’ hun op og spurgte inderligt: « har Gustav sét dette — disse billeder? » « nej! » svarede han næsten koldt, « jeg har aldrig formået at trænge igennem hos min søn, der kom da den tid, da jeg ikke mere forsøgte derpå! » Skønt stemmen, udtrykket og ordene vare aldeles afvisende, og skønt Therese nærede en til frygt grænsende respekt for sin svigerfader, havde dog disse få timer i hans nærværelse varmet hende således op, at hun så' tingene i et andet lys end før, og med hele sin ungdoms varme og frimodighed — den, der endnu ikke havde lært at tro på en permanent kulde imellem nære slægtninge — vendte hun sig til ham og sagde med et barns hele tro og inderlighed: « å, men det skal blive anderledes, ikke sandt, det både skal og vil blive anderledes; jeg vil ikke hvile, før jeg får det at sé. » Etatsråden så’ på hende uden at svare. Han rejste sig, lagde mappen sammen og gemte den, idet han sagde: « de er så ung, i deres alder tror man på enhver umulighed. » Derpå vendte han sig hurtig til en stor stjærne-globus, betragtede den nøje gik hen, tog gardinet til side og så’ op mod himlen. « Jupiter kulminerer i disse nætter. Undskyld mig, lille barn, jeg må ud på altanen og iagttage den. Natten er så smuk. » Medens han talte, ordnede han stativet, hvorpå en betydelig kikkert hvilede. Therese, som gerne ville have fortsat sin samtale, så’ med sorg, at sammenkomsten nu havde ende. « klokken er næsten tolv, lille barn, » sagde han, da han havde givet kikkerten den rette hældning og atter så’ venligt hen til Therese, der havde rejst sig og var færdig til opbrud. « de må gå i seng, jeg tillader ikke, at de bliver længere siddende oppe. Godnat! » « må jeg en anden gang komme således ind til dem igen — kære svigerfader? » spurgte hun og gik hen til ham. « de må så gerne, hvis — der blot kan blive lejlighed dertil, » svarede han mildt. « vi have tilbragt en rar aften, som jeg takker dem for; og er der i fremtiden noget, hvormed jeg kan støtte dem, så stol fast på mig. » Han trykkede hendes hånd, fulgte hende til døren og lyste hende op til hendes værelse, der lå ved siden af fruens soveværelse, uden dog at have dør derind. Therese fulgte bogstavelig sin svigerfaders ord og gik til sengs. Hun trængte til ensomhed for sine mange tanker og til ro, og håbede, at her ville den være hende sikrest. Hvad der nys var hændet, var så mærkværdigt, at hun, længe efter at hun var kommen tilsengs, greb sig i, at hun ikke havde tænkt på Gustavs udeblivelse, end sige savnet ham. Det havde i de forløbne to stormfulde år så ofte været hendes tanke, at hun ville appellere til etatsråden; men de få tilløb hun havde gjort hertil, vare faldne uheldige ud, og måden, hvorpå det var sket, havde yderligere bestyrket hende i den tro, at det ville være mere end frugtesløst at prøve på at komme ham nær, en sådan forskansning af kulde og tilbageholdenhed syntes han at være omgivet af. Denne aften havde det været hendes sikre håb, at Gustav ville være kommet hjem til hende, inden ballet, for at følge hende derhen eller blive hjemme; men nu glædede hun sig over, som alt var gået og trøstede sig med, at den erobring, hun i mellemtiden havde gjort, skulle forbavse og mildne hans misfornøjelse over hendes fraværelse. Hendes hoved var fuldt med planer om fred og forsoning og en hel omkalfatren af de huslige forhold. Hun græd ved tanken om det ensomme, forladte liv, som etatsråden havde levet i alle disse mange år og begreb fremdeles ikke Gustav. Hun vidste godt, at der forestod en strid med den gode svigermama, men med et sandt feltherretalent udregnede hun, hvor stor en styrke der ville være samlet på hendes side, når etatsråden, hun og — sønnen 1 udgjorde den ene hær. Skade! Hun beregnede ikke at tage med noget, der hed: indgroede sædvaner, forblindede syn, skuffede forhåbninger, bitre smerter, ensomme, videnskabelige sysler; og mange af disse tjente i hendes hær for ved den mindste anledning at blive overløbere.

1882_Kielland_SkipperWorse

Alexander

Skipper Worse

Kielland

Kielland

Skipper Worse

male

1882_Kielland_SkipperWorse.pdf

Alexander L.

Kielland

no

Skipper Worse

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

prequel til Garman og Wore

LEX_CANON

I. » Lauritz! — din dævlunge! op og klar vimpelen. « Skipper Worse stod agterud ved kahytten. Der blæste en frisk nordenvind indover fjorden, og den gamle brig kom glidende mageligt for små sejl. Strømmen var udbærende og toppede søen i krappe bølger udfør odden, hvor sandsgårdbugten bøjede ind. Og idet » Familiens håb « Svingede, syntes det gode skib at kende sig så trygt og hjemligt inde på den gamle vante havn. Men skipper Worse blinkede til rormanden: » Hun kender sig pinedød igen, så snart vi er om næsset. « Thi » Familiens håb « var ikke som andre skibe. Der kunne kanske være skibe, der så lidt lettere og finere ud; ja der kunne muligens findes — skønt det havde da Jacob Worse aldrig set — men umuligt var det ikke, at der blandt de nymodens engelskmænd kunne træffes et eller to, der sejlede en smule bedre. Men dermed standsede også alle indrømmelser. Noget stærkere, noget tættere, noget fuldkomnere end » Familiens håb « flød ikke på søen, — ville heller aldrig komme til at flyde på den. Derfor skinnede solen så festligt udover sandsgårdhusene, over haven og værftet, over hele den venlige bugt, hvor de blå sommerbølger løb i flokkevis mod land, for at melde, at Jacob Worse var i fjorden. Men Zacharias søhusdreng havde allerede meldt det » Er han også sikker på det? « spurgte konsul Garman skarpt. » Vi har obsalveret hende i kikkerten -— hr. Konsul! det er såvist » Familiens håb «, som at jeg står her en synder for gud. Hun holder lige ind på sandsgårdbugten. « Morten W. Garman rejste sig af armstolen. Han var en høj, svær mand med stærkt krøllet hvidt hår og fremstående underlæbe. Da han tog hat og stok, skalv han lidt på hænderne; thi » Familiens håb « havde været meget længe undervejs. Ude i det ydre kontor stod bogholderen ved den lille udkiksrude. Konsulen tog kikkerten af hans hånd, så udover fjorden, skød kikkerten sammen igen og sagde: » Det har sin rigtighed. Jacob Worse er en pålidelig mand. « Det var første gang, noget skib fra den kant havde været i Rio de Janeiro, og det var nærmest skipper Worses ærgerrighed, der havde fået det vovelige foretagende i stand. Men da han blev så overordentlig længe borte, var konsulen begyndt at opgive » Familiens håb «, som han havde opgivet så mange andre i de sidste år. Nu var han vistnok glad både over skibet og over sin gamle kaptein Worse; men alligevel var hans trin tunge og lød så ødsligt og trist, da han fra kontorerne gik gennem den store gang, hvor den brede trappe førte op til anden etage. thi der skulle mere til end en heldig rejse, for at berolige den bekymrede købmand; og dertil kom, at Sandsgård var tomt og forladt, ingen ungdom, ingen selskaber, — kun gamle minder om sirlige kavallerer og frimodigt udringede damer, der havde efterladt en Duft i krogene, som bragte hans hjerte til at banke. Siden Fru Garmans død i fjor sommer havde alle selskabsværelserne i anden etage stået lukkede. Begge sønnerne vare i udlandet, Christian Fredrik i London og Richard i stockholfn, og konsul Garman, der hele sit liv igennem havde været vant til munter og sorgløs selskabelighed, skulle just ikke føle sig meget oplivet ved at leve alene med de to gamle jomfruer — søstre af hans salig kone, der nu sloges om at styre huset for ham. — da han fra sit gode skib så al den bevægelse, der blev inde på værftet og rundtom i bugten, svulmede Jacob Worses hjerte af stolthed. Alt hvad der var af både kom roende ud. Slægtninge af mandskabet, mødre og kærester viftede med tørklæder, medens de græd af bevægelse; — de fleste havde for længe siden opgivet » Familiens håb «. der var ingen slægtninge, som tog imod skipper Worse; han var enkemand, og hans søn var i handelsskolen i Lubeck. Det, han glædede sig til, var at fortælle de andre skippere i klubben om Rio de Janeiro, hvor ingen havde været; men allermest frydede han sig ved tanken om de historier, han skulle opvarte skipper Randulf med. Hvad var nu Randulfs vidt berømte og tidt fortalte rejse til taganrog imod Rio! — han — Worse — ville ikke tage i betænkning at smøre rigtig tykt på. I sine unge dage havde Jacob Worse været en galning, og han var endnu en munter halvgammel fyr oppe i de femti år. Hans krop var kort og tæt, hans ansigt et ægte skipperansigt — firkantet, rødladent, trohjertet og lystigt. Hvis hans hovedhår vare talte, måtte det være et overmåde højt tal; for de sad så tæt som på et odderskind, og dertil voxte de på en ejendommelig måde. Det så ud, som om en orkan engang havde blæst ham bag i issen, lagt først en liden spiralformet hvirvel af hår deroppe og siden blæst alt det øvrige nedover og til siderne og fremover. Og der lå nu hans hår engang for alle tæt og fast uden at lade sig forstyrre af nogen senere vind; og fremover forbi ørerne havde orkanen lagt små rækker af bølger lig de, den fine flyvesand danner efter en storm. Inderst véd bryggen blev » Fruens båd « Bemandet; skipper Worse gned sig i hænderne, det var en stor udmærkelse. Men da han nu så konsulen selv stige ned i båden, gjorde han et lidet rundkast på dækket som en lystig gut. Thi at konsulen selv gik ombord og tog imod skibet, var en stor mærkværdighed. Der kom ellers ialmindelighed en fra kontoret, når ikke de unge sønner vare hjemme; for da plejede både Christian Fredrik og især Richard at møde langt ude^ i fjorden, for at sejle ind og drikke marsala i kahytten. Da briggen svingede op for ankeret, var » Fruens båd « endnu et stykke borte. Men skipper Worse kunne ikke længer styre sig, han tog tag i vantet, svang sig op på rækken, og idet han viftede med hatten, råbte han, så det lød over hele Sandsgård: » Vi kommer sent — hr. Kunsel! men vi kommer godt! « Konsul Garman smilte og hilste igen, medens han i al stilhed trak sine ringe af den højre hånd; thi han kendte Jacob Worses nævetag, når han kom af rejs. På dækket stod kapteinen ærbødig og lyksalig med hatten i hånden, da konsulen forsigtig og stivbenet steg op af falderebet. » Velkommen hjem — Jacob Worse! « » Tak for det — hr. Kunsel! « Konsulen overlod sin hånd til presning. Mandskabet stod i en ærbødig kreds omkring. De var allerede vaskede og pyntede — færdige til at gå iland; thi der var kommet så mange venner og slægtninge ombord under indsejlingen, så de behøvede ikke at tage hånd i arbejdet med ankring og fortøjning. konsulen hilste venligt på dem. De solbrændte ansigter tog sig så fremmed og kækt ud herhjemme i den kølige forsommer; en og anden havde en ildrød skjorte eller en violet skothue, som var hjemført fra det vidunderlige Rio. Og på alle de smilende ansigter kunne man se, at de vidste, hvilke allerhelvedes karle de vare og *hvor ivrigt de længtede efter at komme iland, for at vise sig og begynde at fortælle. » Her er en galning, « sagde skipper Worse, » han gik ud som kahytsgut; men vi har gjort ham til Jungmand undervejs. — kunselen må vide, der døde et par for os derover i Rio, — satans heftigt klima! nå Lauritz! — frem med dig! « En ung gut på en seksten sytten år blev endelig skubbet ud af gruppen, undseelig og kantet; ansigtet rundt og rødt skinnede som et æble efter en alvorlig sæbevask. » Hvad heder han? « spurgte konsulen. » Lauritz seehus, « svarede gutten. » Lauritz boldeman seehus, « rettede kapteinen; og mandskabet fniste, for de kaldte ham Lauritz bollemand. » Vi have altid haft god grund og anledning til at lægge besynderlig vægt på kaptein worse’s recommendationer, og dersom det unge menneske vil træde i en så dygtig sømands fodspor « — her bukkede konsulen for kapteinen — » vil huset. forfremme ham efter fortjeneste. Forøvrigt vil det hele mandskab proportionaliter erholde en gratifikation ved afregningen ia nledning af den lange og farefulde rejse. Huset takker hver især for godt og trofast arbejde. « Konsulen hilste rundt og gik ned i kahytten fulgt af kapteinen. Mandskabet var i udmærket humør både for » Gratifikationen « og fordi det var noget ganske uvant, at en reder kom ombord og takkede simple søfolk. Det var hellerikke konsul Garmans vane at give sig meget af med sine folk ikke at han var nogen hård herre — tværtimod; han hilste altid venligt, sagde vel også af og til et par ord i forbigående. Men han var og blev dog så uendeligt fjern og højt oppe, såat den mindste venlighed fra hans side blev til en nedladenhed, der modtoges med tak og beundring. Da han en halv times tid efter gik i båden igen, for at ro iland, blev der råbt hurra for ham fra skibet. Konsulen rejste sig i båden og tog sin hat af. Han var meget bevæget og trængte til at komme hjem i kontoret og være alene. Konsulen førte med sig iland skibets papirer og en pose gode souvereigns. Det havde været en god rejse; huset C. F. Garman havde på lang tid ikke gjort en så stor forretning; det var glædeligt; men det var ikke nok. I alle de år, Morten Garman havde arbejdet efter faderens død, var det aldrig lykkedes ham at bringe liv og frodighed i den store, vidløftige virksomhed. Huset havde i krigsårene og ved myntreduktionen lidt så tunge tab, at dets kræfter vare lammede for mange år, — ja det syntes næsten, som om det aldrig skulle forvindes. Sagen var, at huset fra gammel tid sad med altformange faste ejendomme, der ikke stod i forhold til den formindskede rørlige kapital; dertil kom også gæld, som tyngede. Og det blev ikke bedre; Morten W. Garman, som var en usædvanlig duelig handelsmand, måtte opbyde al sin kraft og flid, forat opretholde husets gamle glans og an- seelse. sålænge han endnu var ung, gik det an; men nu, da han nærmede sig femti år, da hans kone var død og der var tomt og øde på Sandsgård, nu faldt det dobbelt tungt over ham, at denne forretning, som var hans glæde og stolthed og som han havde drømt at gøre så stor og stærk, at den skulle ligge igen efter ham uden livskraft kanske endog opløst og usolid. Husholdningen på Sandsgård havde alle dage været meget kostbar. Den livlige, smukke Fru Garman havde yndet essembléer, maskerader og optog, og hendes mand delte fuldkommen hendes smag i så måde. De friere ideer fra århundredets begyndelse i forbindelse med hans stilling som eneste søn i det store handelshus havde givet hans livsanskuelse et overmodigt sving. Inde i byen var der både lidt spot og megen forargelse over hans forfængelighed. Men det vidste han selv ingenting om. Fra sit ungdomsliv i udlandet og fra hyppige rejser førte han med sig hjem en egen luft, hvori han levede, — anskuelser og ideer, vidt forskellige fra dem, med hvilke der arbejdedes i den lille tarvelige by, som netop befandt sig i en dobbelt gæring ved økonomisk opsving og en stærk, religiøs bevægelse. Ude på Sandsgård derimod levedes der endnu paryktid. De hovmodige embedsmænd og officerer, som hørte til i byen, livedes op igen og genfandt sine traditioner ved festerne derude, hvor der blev spist og drukket godt og længe ved lange borde; hvor selskabet var så fint og sikkert på sig selv, at samtalen ikke behøvede at være så ængsteligt fin; hvor et dristigt ord eller et tryk af en p'od eller en hånd, som forvildede sig, hvor den ikke burde være, eller en hvisken bag viften, som i virkeligheden var et Kys på øreflippen, hvor hundrede små tråde — for lette til at være letfærdige gik fra den ene til den anden og indspandt det hele selskab i et fint, glinsende silkespind, bag hvilket frivoliteten tog sig ud, blev elegant, sirlig, anstændig som en menuet. Og i dette liv svømmede konsul Garman — sikker og behændig som en blank fisk. Når han på de store selskabsdage sad i kontoret om formiddagen, fløj pennen hen over papiret, og da skrev han sine bedste breve. hans tanke var så klar, hans sind så færdigt og ubekymret, at det største som det mindste kom frem i sin orden og på sin plads. I samme brev, hvori han ordinerede en ladning kaffe, glemte han ikke tolv pakker lak og to kurve hollandske kridtpiber til kramboden; og fra at have givet en havareret kaptein sine instruktioner, kunne han uden anstrengelse gå over til den mest detaillerede beskrivelse af en indretning ved ovnsrørene, som han havde set i London, og som han nu ville have indført på byens sygehus. Men når så posten var ekspedere!, og klokken blev hen ad tre — middagstiden ved store selskaber —, og konsulen havde barberet sig omhyggeligt, parfumeret og salvet sig af talrige krukker og flasker, da steg han opad den brede trappe i sin langskjødede blå kjole med blanke knapper, puffer på skuldrene, indsnøret vest, kalvekryds med diamantnål og det smukke gråsprængte hår ligesom let pudret i bukler. Og da kunne det vel hænde, at han nynnede et forvovent fransk refrain, — tænkende på sine galante eventyr og stillende sine smukke ben sirligt og omhyggeligt; det skipper Worse. 2 var hans drøm, at knæbuksernes tid ville vende tilbage. Trods sine galante eventyr havde konsul Garman været en mønsterværdig ægtemand efter tidens fordringer; og da hans kone døde, sørgede han oprigtigt, og satte mange mindestene med kærlige inskriptioner på hendes yndlingssteder i haven. Med fruens død fik jo selskabeligheden en ende, såat den udgiftspost gik betydeligt ned; men samtidigt gik et par andre poster temmelig stærkt i vejret. Og det var de to unge sønners Conti — især Richards. Konsul Garmans natur havde ligesom spaltet sig i disse to sønner. Richard var hans stolthed og svaghed. Hans smukke ydre og lette sind var som et genskin af konsulens egen ungdom; og når Richard tog den bedste hest og det smukkeste ridetøi og konsulens egen ridepisk, som ingen måtte røre, da listede faderen sig fra vindue til vindue, så længe han kunne øjne ham, — henrykt over, hvor godt gutten sad tilhest, og hvor det alt sammen passede til ham. mod sin ældste søn — Christian Fredrik — var konsul Garman derimod mere streng. Til Richard kunne han stundom skrive, når det blev alt for galt med hans ødselhed: » Jeg kan vistnok ret vel sætte mig ind i, at den Carriere., som du med dine forældres samtykke har valgt, medfører adskillige udgifter, som ihvorvel tilsyneladende overflødige dog ved en nøjere betragtning af omstændigheder og forhold kunne indrømmes at være om end ikke absolut nødvendige, så dog til en vis grad påkrævede eller begrundede i samme ovenbemeldte forhold; men på den anden side vil jeg dog give dig at betænke, om du ikke selv med betydeligt indskrænkede expenser skulle kunne forventes at opnå det samme resultat for din fremtid på den diplomatiske løbebane. Fornemmelig ville jeg have dig admoneret om, at du holder et regulairt regnskab; ikke så meget af den grund, at jeg skulle ville controllere dine udgifter; som på grund af, at erfaring har lært mig, at vi ved et regulairt regnskab bedst controllere os selv. « Men regnskab var ikke Richards sag — endsige da et regulært; han begyndte af og til; men det gik helst op i spøg og muntre historier, som morede den gamle og fik ham til at glemme pengene. Christian Fredrik derimod indsendte månedlige ekstrakter af sin cassabog lige fra den tid, han var i Christianis institut; og disse ekstrakter blev på det ubarmhjertigste gjennemgranskede af konsulen. Var der da en fejlagtig postering, for nu ikke at tale om en regnefejl — eller bare en udgiftspost, som kunne synes noget stor eller usædvanlig, så fik sønnen et skarpt brev om det for en købmand absolut forkastelige i uordentlig bogførsel eller ødselhed. Dette holdt Christian Fredrik i en ængstelig respekt, ja det krænkede ham undertiden. Men han ville have følt sig beroliget, om han havde set, med hvilket velbehag konsulen gennemgik disse sirlige ekstrakter, og med hvilken omhu de blev nummererede og nedlagte i en vis, bestemt skuffe. Desuden var Christian Fredrik nu den eneste, med hvem konsulen underholdt nogen fortrolighed; og i de udførlige breve, han afsendte mindst en gang om måneden, holdt han sin ældste søn à jour med forretningen. I det sidste hændte det endogså, at konsulen spurgte om hans mening i et eller andet. Blandt de ting, som mest sysselsatte konsul Garman og på en måde foruroligede ham, var også det opsving, byen tog i de senere år. Ganske nye folk dukkede op med lommen fuld af penge, købte sild og saltede for egen regning og udskibede i tusindvis af Tønder om våren. Hele formuer tjentes af haugianere og hængehoveder, som blandede bibelsprog i sine handelsbreve og ikke havde ide om et ordentligt bogholderi. Der var et liv og en travlhed og en salmesang og en opbyggelighed over byen, som den gamle på Sandsgård ikke blev træt af at forundre sig over. Og alle disse mennesker havde penge.* herfra begyndte så igen konsulens sørgelige betragtninger; men dem holdt han for sig selv. Ikke engang Christian Fredrik måtte vide, hvor vanskeligt han mangen gang havde det. — » Familiens håb « lå vel fortøjet med flag under gaffelen, vimpel og stander. Mandskabet gik iland, medens der var en stadig strøm af visiter ombord både fra Sandsgård og byen. Kapteinens hvidmalede gig blev bemandet. Jacob Worse satte sig agterud på et udbredt flag, hvis hjørner slæbte i søen. Bagved ham krøb Lauritz boldeman op og tog rorlinerne; det skulle se ud aldeles som en orlogsbåd. Seks mand roede med lange drag og vippede vandet med årerne. Således havde skipper Worse hele tiden tænkt sig at vende tilbage fra sin rio-rejse, og* derfor var han også sjæleglad, da han nu kom indad byvågen. Thi det kunne aldrig falde ham ind at lade sig ro iland i Sandsgård og derfra spadsere til byen, skønt det var meget kortere og snarere. Det var en grille hos ham, at Sandsgård var en 0, og hvorledes end vejret var, lod han sig bestandigt ro både frem og tilbage. Han kunne se, at de havde hejst flag på hans søhus inde ved torvebryggen. Worse ejede en gammel vidtløftig handelsgård, der omfattede hele kvartalet ved torvet og endte i et stort femetages søhus ud imod vågen. thi Jacob Worse havde penge, dem han dels havde lagt sig op som mangeårig skipper, dels havde tjent ved egne spekulationer. Når han var hjemme om vinteren, var han den ivrigste på fisket fra den første dag, til det var slut; købte, solgte og saltede for egen regning. C. F. Garman befattede sig ikke så meget med silden; huset drev helst speculations- og commissionshandel i salt og korn i forbindelse med bankier- og vexelforretning. Skipper Worse havde således i årenes løb gjort sig til en forholdsvis rig mand; og når han — som denne gang — havde været så længe borte, var han meget spændt på at erfare, hvorledes hans folk havde stellet sig i den lange tid. Men intet interesserede ham dog i den grad som at træffe skipper Randulf, og hver gang han tænkte på det, slog han sig på knæet og lo højt. Inde på vågen lå der få skibe, siden det var sommer; men hist og her fik de dog sine flag frem, da de så Jacob Worses båd komme indover. Fra brygger og søhuse på begge sider af havnen råbte kendinger til ham; han hilste igen og lo — stolt og fornøjet. » Hvor skal du hen — Lauritz? « — spurgte han, da de nærmede sig til bryggen; for Lauritz seehus hørte hjemme i flekkefjord. » Jeg tænker, jeg vil tage ind hos madame Torvestad; der har jeg altid boet før, « svarede gutten. » Å fanden — « sagde Jacob Worse, » nu er du jo voksen gut; du kan da ikke blive boende hos den gamle skinhellige postillen. « Men da han så nogle trækninger i ansigterne på dem, der roede, forstod han det og råbte: » Å din dævlunge! så det er for jomfruernes skyld, du vil til madame Torvestad 1 — ja tag du dig i agt; du ved, jeg kommanderer den skuden også. « Dette var en vittighed; thi madame Torvestad boede tilleie i bagbygningen i Worses gård. Men på torvebryggen ventede der skipper Worse en bitter skuffelse: Randulf var i Østersøen med sild. » Oara! —du går i forsamlingen i eftermiddag, « Sagde madame Torvestad til sin ældste datter. » Ja moder. « » Skipper Worse er kommen hjem; jeg vil gå over og ønske ham velkommen. Den arme mand er vel endnu i sine synder og uden trang til at delagtiggøres i brødrenes adgang til nådestolen. Tænk Sara! om nogen af os kunne blive et redskab i Herrens hånd til at redde denne vildfarende! « Madame Torvestad så fast på sin datter; men Sara, som stod ved køkkenbænken og vaskede op efter middagen, løftede ikke sine øjne, der vare mørke og store med lange øjenhår og stærke, sorte bryn. » Du kunne gerne spørge blandt vennerne, om ikke en og anden skulle føle trang til at komme indom til os, for at samtale om det, der er talt i forsamlingen og således gjensidigen styrke og befæste hinanden i nådens samfund. « » Ja moder. « Madame Torvestad gik ind i dagligstuen, som var lidt mørk, fordi det var i baggården. Ellers var der smukt og solid møbleret, meget pent og ordentligt, men lidt tørt. Hun var enke efter brødremenighedens forstander; og der var* efter hans død ikke kommen nogen ny. Thi de egentlige herrnhuters tal var ikke stort, og det forøgedes heller ikke, fordi den religiøse bevægelse mest fulgte den haugianske retning. Der var også i læren så megen indre overensstemmelse og i livet så megen ydre lighed, at herrnhuter og haugianere ikke blot ialmindelighed regnedes for hip som hap af dem, der stod udenfor vækkelsen; men en sammensmeltning foregik i virkeligheden efterhånden mellem de to retninger. Oprindelig var der vel en ikke ringe for skel mellem brødrene og Hauges venner i henseende til almindelig dannelse. Hauge søgte og vandt sine første og troeste tilhængere blandt bønderne. Brødremenigheden derimod bestod for en stor del af velhavende byfolk, som desuden ved tyske forstandere og hyppige besøg i Christiansfeldt og de andre herrnhutiske stationer erhvervede mere ydre og indre kultur. Men senere da hans Nilsen Hauges vækkelse var gået over det hele land og havde kæmpet sig frem gennem utallige trængsler, og især da det efter den langvarige arrest og Hauges død blev vitterligt for alt folket, hvilken skændig uret embedsstanden havde øvet mod uskyldige og gudfrygtige mennesker, — da vandt bevægelsen også mange tilhængere i de samfundsklasser, hvor man hidtil med foragt og afsky havde set ned på de bondeagtige sværmere og fanatikere. Dette bidrog også til sammensmeltningen. Hauges venner vare desuden altid beredte til fordragelighed og imødekommenhed, hvor de bare mødte levende kristentro. Og herrnhuterne vare iethvertfald ikke stærke og talrige nok til at hævde en særstilling, selv om de havde villet det. det var derfor til haugianernes nye forsamlingssal, madame Torvestad sendte sin datter, ligesom der til hendes små opbyggelser kom vakte af begge retninger uden forskel. Selv havde hun beholdt nogle ord og vendinger, som mindede de indviede om hendes lange ophold i gnadau, og hun havde bestandig stor lyst til at læse op af nogle små pietistiske traktater, som hun til dels selv havde oversat fra tysk. Fra dagligstuen gik madame Torvestad ind i væverstuen, hvor tjenestepigen sad og slog væven flittigt og taktfast. Der stod rokke og garnvinder og på bordet foran vinduet lå der skræddersøm; thi det var et hus, hvor bøn og sang afvekslede med strengt og nyttigt arbejde. » Hvor er Henriette? « » Hun gik ud, for at høre, hvorfor de hejser flag på havnen. « » Ak ja — marthal —"hvor længe hænger ikke det unge hjerte ved denne verdens dårlighed! — lad mig se, hvor langt du er kommen. « Imidlertid fortsatte Sara sit arbejde nynnende en salme. Det var hendes uge til at have kjøkkenstellet; hun vekslede med tjenestepigen; Henriette var endnu for ung. Sara var 26 år gammel. Skønt fyldig og stærk af et arbejdsomt og sundt liv, var hun dog meget bleg; hun gik sjældent ud, og nåde aldrig synderligt længer ud i verden end til kirken og forsamlingshuset. Hendes ansigt rundede sig så smukt nedover den fyldige hage, som forresten mindede lidt om det myndige udtryk hos moderen. Håret lå aldeles glatstrøget og fletterne vare samlede i en beskeden ring på baghovedet. Det smukke ved jomfru Saras ansigt og hele person var ikke af den Art, som alle straks får øje på det ene år, men som ingen kan se spor af det næste. Der var tværtimod noget solid ved hende: de afrundede, bløde træk, den matte, hvide hud og øjnene med de stærke omgivelser gav hende en stille tiltrækkende skønhed, der ville holde sig længe. Medens hun stod og klirrede med kopper og tallerkener — nynnende sin salme, hørte hun ikke, at en mand kom opad køkkentrappen. Først da døren gik op, vendte hun sig, blev lidt rød og slog øjnene ned. manden i døren, som var høj og bredskuldret, slog også sine øjne ned og sagde: » Se her — Sara! bringer jeg dig » Livet i døden «, som vi talte om. Måtte du have sand glæde af den! « » Tak hans Nilsen! « svarede jomfru Sara uden* at se op; hun kunne ikke tage imod bogen, fordi hun var våd; han lagde den derfor på bænken og gik igen. Hun lyttede efter hans trin, idet han gik videre opover trappen til loftet; hans Nilsen fennefos var nemlig en af madame Torvestads logerende. Derpå tørrede hun i en fart sine hænder, tog varsomt bogen og læste et stykke hist og her med Iver og glæde. Det var jo en bog af selve Hauge, om hvem fennefos altid talte; men som modefen syntes at holde mindre af; ialfald havde hun ingen af hans bøger. Men jomfru Sara havde andet at gøre end at læse. Hun lagde den kære lille bog, som hans Nilsen selv havde indbundet, i vinduet foran sig og tog igen fat på sit arbejde og sin salme, men lidt stærkere end før. Stundom bøjede hun sig fremover, lagde hovedet på 3i siden og så op i den smale stribe af blå sommerluft, som hun kunne skimte over worsesmuget, og hendes mørke øjne fik en uskyldig, henrykt glans, som om hun så lige ind i den åbne himmel. Nu kom der nye trin i trappen nedenifra, og denne gang hørte Sara godt; det var Henriette, — det var ikke til at tage fejl af—totre styrtende, hurtige trin, så et fald og lidt rabalder, så nogle trin igen — ganske som de unge piger plejer at snuble sig opover trapperne, når de nylig har begyndt med lang kjole. Henriette kom ind — rød, strålende, forpustet, med håret i en sky og begyndte i en fart: » Å Sara! nej du skulle set! du mirakel! Hvor jeg blev forundret, — for du skulle bare vide, — ved du, hvem der er kommen hjem? « » Hys — hys — Henriette, « skændte søsteren, » tænk om mor kom og så dig. « Straks begyndte Henriette at glatte det balstyrige hår med spyt; men hun kunne ikke tie, og hun hviskedee uhyre ivrigt: » Jeg var på torvet — helt nede på bryggen, — ikke sig det til mor; og så kom skipper Worse roende, — skipper Worse er kommen fra Rio, — vidste du det? — med seks mand og flag, — og bag sad Lauritz; — jeg kendte ham ikke, før han sprang iland, — så høj var han « — hun pegede bent op i luften, — » han så mig, jeg tror, han er efter mig! « — » Nej men Henriette! « — begyndte Sara strengt og rynkede sine øjenbryn. Men den ugudelige Henriette stak tungen ud og smuttede ud i gangen, hvorfra hun håbede ubemærket at nå væverstuen. Saras ansigt var bleven bekymret næsten strengt. Denne vildskab hos søsteren var hende ubegribelig; således havde hun aldrig selv været; og hun vidste, at et sådant verdsligt sind må bøjes strengt under Herrens tugt., alligevel gik der hende stundom et stik gennem hjertet, når Henriette sprudlede over af ungdommelighed, og noget, der næsten kunne ligne lyst til at være med, rørte sig i hende. Det var den gamle Adam i hendes kød, som daglig skal dødes og druknes; og det gjorde hun også i bøn og sang og flittig omgang med ordet; — men alligevel — alligevel — — endnu engang blev jomfru Sara forstyrret, idet et rundt, solbrændt, smilende ansigt viste sig i køkkendøren. Men smilet forsvandt, og Lauritz trådte flau og kantet ind; han havde åbenbart gjort regning på at træffe en anden end Sara. » Velkommen hjem — Lauritz, « sagde Sara venligt. » Tak for det, « svarede Lauritz med den dybeste Bas, han kunne frembringe; han blev stående og gned sig mod døren. » Ville du snakke med mor? « » Ja — jeg ville spørge, om jeg kunne få bo her. « » Mor er inde i dagligstuen. « Lauritz seehus var næsten som en yngre Broder for Sara, siden han havde været i kost hos madame Torvestad fra han var skolegut. Hans egentlige hjem i flekkefjord var ikke godt, faderen drak, og der var altid et mylder af små børn. En liden stund efter kom Lauritz ud igen — meget slukøret og elendig. » Nå — Lauritz 1 « — sagde Sara, » skal du alt gå igen? « Skipper Worse. i » Ja « — svarede han og skyndte sig ud, » jeg fik ikke. « Men da han gik ned igen af den gamle, kendte kjøkkentrap, syntes han, at han var det ulykkeligste menneske i verden, ja han græd — for første gang som Jungmand. Det havde nu han glædet sig til på hele rejsen: at få sit gamle tagkammer, at være sammen med Henriette hver dag, at forære hende alt det mærkværdige, han havde i kisten, at lure sig ud med hende og ro, når madamen var i forsamlingen eller rende på kælke i måneskin om vinteraftenerne, — alle disse strålende håb, der vare så fuldt færdige, gjennemdrømt de hundrede gange, udmalede indtil de mindste småting i de lange, ensomme vagttimer — op og ned på dækket. Nu syntes han ikke, der var noget håb eller nogen glæde mere for ham i denne verden og knapt nok i den næste. Sara syntes i grunden synd i ham. Men moderen kom ud og sagde: » Du så Lauritz? — saral « » Ja moder. « » Talte du med ham? « » Nej — jeg ønskede ham bare velkommen. « » Tror du, han er en omvendt? « Sara vidste ikke, hvad hun skulle svare; men moderen sagde strengt: » Sig du kun nej — mit barn! således ser ikke den omvendte og angrende synder ud. Vel hører dommen Herren til; men vi må sandelig også bruge vore øjne og vor forstand, at ikke et skabbet får skal indtrænge sig og besmitte den ganske hjord. « Sara måtte give moderen ret i sit hjerte; især fordi hun forstod, at Henriette og Lauritz nu vare så voksne, at det fortrolige forhold snart kunne blive til syndig kærlighed. Hun havde endogså, mens han var inde i stuen tænkt på, at det vist var hendes pligt at sige moderen, hvad hun mente. Nu slap hun for det; og hun var overbevist om, at det således var bedst for de unge. Alligevel kom hun til at tænke på, hvor ynkelig han så ud på ryggen, da han krylede ud af køkkendøren, og hvor Henriette ville blive skuffet; — han havde jo altid boet her. Igrunden var det jo så godt for dem begge, 3* at fristelsen blev taget bort fra deres vej; — men alligevel — alligevel------- allerede klokken syv var Jacob Worse gået hjem fra klubben; der var ikke til at holde ud. Alting var gået i bagtås for ham; ingenting var kommet som han havde ventet det, fra han satte h'oden på land. I klubben havde han mødt et par finske kapteiner, som lå i havari; ganske unge fyrer, som havde faret fra Amerika. Den ene af dem — rigtig en flab med engelsk skæg og guldkæde — havde været i Rio de Janeiro — to gange. O Randulf — Randulf! hvad skulle du i Østersøen! Det gik skipper Worse som det plejer at gå alle, der har et let sind. Den ubetydeligste glæde kunne sætte ham i ypperlig stemning og hjælpe ham over de største ubehageligheder; men dersom — omvendt — en lille fortrædelighed først fik trukket ham hen i det gale hjørne, så var alt forkert, en række af ulykker styrtede over hans hoved og han syntes selv, at ingen kunne være så forfulgt og mishandlet af skæbnen som han — for den dag; thi ialmindelighed sov han sit sind i ligevægt igen.. I dag var det netop sådan en ulykkesdag fra det øjeblik, han hørte om Randulf; og derfor havde han ikke fundet noget at glæde sig ved hverken i klubben eller kontoret eller kramboden eller på søhuset, skønt forretningen i virkeligheden var gået upåklageligt under hans fraværelse, og hans folk fortjente meget mere Ros end de fik. Gnaven og modfalden gik han ud og ind i sine pene, rummelige Stuer. Solen stod lavt i nordvest, og over pynten, som skilte mellem byvågen og sandsgårdbugten, kunne han midt i den guldglinsende aftenhimmel se bramrærene af » Familiens håb «. Men ingenting hjalp. Og nu kom han desuden til at mindes, at gamle havnefoged sneli oppe i klubben havde taget ham hen i i en krog og hvisket — med fingeren på sin lange røde næse: » Pop-pop! Jacob! det var nok påtide, du bragte den gamle nogle skillinger. De siger — pop-pop —, han kan trænge dem nu om dagen. « » Hvad fanden mente han med det? « — råbte skipper Worse arrig, da han nu huskede det, » vil det gamle snydeskaft indbilde mig, at C. F. Garman er i nød for skillinger — puh! — hvad vil du? — Lauritz! « skreg han pludselig, da han så sin Jungmand i døren. » Ingenting — kaptein! « — svarede Lauritz sagtmodigt og gik igen. Men Worse for efter, fangede ham i gangen og trak ham ind i stuen. Det var sandt, hvad Lauritz havde sagt; han ville i grunden ingenting. Men da han i sin sorg og store forladthed så kapteinen, der altid var så god mod ham, gå frem og tilbage forbi vinduerne, vovede han sig ind i et ubestemt håb om muligens at finde en eller anden trøst. Worse holdt ham i nakken og så på ham: » Hm! — jaså, der er nok en til, som ikke har haft nogen lystelig hjemkomst. Kom gut! — lad os to drikke et glas sammen, så kan du bagefter fortælle, hvad der er i vejen med dig. « Skipper Worse åbnede klaffen i skænken henne i krogen, stillede to runde holla

1875_SoerensenC_SkjaebnensVeie

Carl

Skjæbnens Veie

Sørensen

Soerensen

Skjaebnens Veie

male

1875_SoerensenC_SkjaebnensVeie.pdf

Carl

Sørensen

Carl Hermann

dk

Skjæbnens Veie

Original-fædrelands-historisk Skildring fra det 16de Aarhundrede, med Portræter

y

gothic

Carl Lund

KB

udgivet 1875-76; Indeholder fem dele, sidetallet er derfor sammenlagt i pages

pdftxt

nan

nan

O

Der var Dands og lystighed på Knudstrup. Den strenge ridder Brahe, godsets høibårne herre, gjorde en fest i anledning af sin tolvte søns fødsel, og imod sædvane bleve hansbpnder også delagtiggjorte i festens glæder. Medens de høje herrer og stolte fruer glædede sig oppe i borgens rigt oplyste sale, morede folkene sig på bedste vis ved at synge og danse nede i haven, og fornøjelsen her stod åbenbart ikke tilbage for den, som man fandt oppe på borgen. Ridefogdens pisk var i dag lagt på hylden; man var sig selv og tog det ikke så nøje med, hvad man sagde og gjorde. Dette var en fejl, som vi straks skal se. Medens de unge karle og piger fik sig en svingom på en åben plads, sad nogle ældre bønder ved et bord og gjorde god besked med de drikkevarer, som kjøgemesteren havde forsynet dem med i henhold til ridder Brahes befaling. Det var vel ikke udsøgte sager, man således satte for dem, men de vare heller ikke vante til at drikke fine vine og lød sig derfor særdeles godt tilfredsstille ved det, man bød dem, tilmed da nran overhovedet ikke var vant til her på godset at blive budt noget med undtagelse af knubbede ord og rå mishandlinger. De havde drukket så længe på den nyfødtes sundhed at de selv ikke følte sig ganske tilpas derved. Man fik hovedværk af al den mængde man drak, og når man har hovedpine bliver man let pirrelig i humøret, ligesom der også er en stor sandhed, i det gamle ordsprog som siger, at når vinen går ind går forstanden ud. Sandheden af dette ordsprog viste sig også her og kom til at vise sig på en meget sørgelig måde. Ester at disse mænd længe havde siddet og moret sig med at fortælle de samme lystige krøniker, som de altid gav filbedste når de kom sammen og efter at de havde sunget noget, som de kaldte lystige viser, blev der pludselig kastet en mørk alvor ind i deres tale ved at en af dem udbrød: „ Hør, sig mig, mens jeg husker det, skulle du, Ib, ikke være i stand til at sige mig, hvad jeg har gjort dig, eftersom du således efterstræber mig, som du har gjort i den sidste tid? “ „ Jeg? “ udbrød den anden overrasket. „ Jeg efterstræber ikke en kat, endsige dig, Jesper. “ „ Ja, du vil skikke dig fra det, men det er dog både vist og sandt, af du har kastet dit nag på mig. “ „ Hvem kommer med ven snak, Jesper? “ „ Den snak kommer jeg med, Jb, og jeg kommer med mere end det! “ Han tilkastede ved disse ord den anden et så hadefuldt blik, af det uvilkårligt gøs i ham. Jesper var bekendt for af være en stærk mand og af være en hensynsløs mand, for hvem det havde lidet eller intet af sige, om han kom til af tilføje et menneske en sådan skade, af det aldrig forvandt det igen. Det lå i disse rå og udannede bønders natur, af de andre, som hørte på talen ikke søgte af forhindre striden fra af komme til udbrud, men meget mere pustede til ilden, og det syntes dem endog, af det kunne høre med til festlighederne, af se „ Stærke Jesper “ prøve sine kræfter og mærke den gode Jb. En af dem sagde derfor: „ Ja, jeg må give Jesper ret i, af Jb er ham fjendsk. Dersom jeg skulle dø imorgen, kunne jeg fortælle noget i aften, men da jeg endnu ikke lider af nogen far- § sot vil jeg gemme det fil når den tid kommer. Skål! “ „ Hvad har du af fortælle? “ udbrød Ib forbitret, „ har jeg nogensinde sagt et ondt ord om Jesper fil dig eller fil nogen anden? “ „ Selv om han ikke har hørt dig sige noget, “ faldt Jesper ham i talen, henvendt fil Ib, „ ved jeg dog meget vel, af du pønser på af gøre mig den fortræd, som du er i stand fil. Men jeg siger dig, tag dig i agt, thi jeg hedder ikke stærkejesper omsonst! “ „ Jeg ved meget godt, af du er stærkere end jeg, og af det ville være en let sag for dig af slå mig fil krøbling for resten af mit liv. Det skal du øgså have lov fil af gøre, dersom du kan bevise, af jeg er din fjende, og har forvoldt eller vil forvolde dig nogen skade. “ „ Hm, bevise, “ gentog Jesper på en vrængende måde og tilføjede: „ Har jeg ikke beviser nok derfor?... Hvad er vel grunden fil, af mine to kvier døde på en og samme nat, af min ko ikke vil give mælk og at min dreng i går har fået kalden? “ „ Ja, det kunne være meget godt at få dette at vide, men her er vist ingen som kan give dig besked derom. “ „ Jo, her er! “ råbte Jesper, idet han slog i bordet, så glassene dansede der ved. „ Her er netop en i nærheden, som ikke alene kan sige mig det, men som allerede har sagt mig det! “ „ Hille den sorte død! “ udbrød Ib med en påtaget lystighed, „ før jeg få at vide, hvad den kloge mand hedder? “ „ Spar din lystighed og hust på, at den, der leer sidst, leer bedst. Hvis du forresten vil vide, hvem det er, der har sagt mig dette, så skal jeg gerne tjene dig deri. Igår kom den gamle Drude hjem til mig og spurgte, om jeg ikke i den sidste tid havde lagt mærke ' til, at der var ligesom en ond ånd, som forfulgte mig og påførte mig tab og ulykke. Jeg havde ikke tidligere tænkt over sagen, men så snart hun havde gjort mig opmærksom derpå, kunne jeg ikke tvivle om, at det jo forholdt sig således; djævlen havde taget indpas hos mig. Da mor Drude kan mere end sit fadervor, spurgte jeg hende derefter, hvad der var årsagen til, at jeg således havde fået djævlen på nakken, og efter at jeg havde givet hende en snaps eller to, sagde hun: „ Vil du vide, Jesper, hvem det er, som har forgjort dine to kvier, din ko og din dreng, så er det Ib, og ingen anden! “ Hun sagde derefter, at du selv havde fortalt hende, at du stod i pagt med den lede, og at det blot kostede dig et eneste ord at få gjort en ulykke på dem, som du ikke kunne lide, og imellem dem var jeg. Men det siger jeg dig endnu engang, Ib, giv dig ikke af med disse djævlekonster, hvis du ikke vil have, at jeg skal øve mine konsfer på dig! “ „ Harmor Drude virkelig sagt dig dette? “ spurgte Ib alvorlig og rynkede bryn. „ Jeg farer aldrig med løgn, “ svarede Jesper, „ og derfor siger jeg dig for tredje gang, at hvis du fortsætter dit fjendskab imod mig, skal du komme til at glemme gud og aldrig mig. “ Med disse ord reifte stærke Jesper sig fra sin plads og gik med hastige og temmelig vaklende skridt ud af haven i retning af sin bolig. „ Nå, så du står altså i ledtog med djævlen? “ udbrød en af de andre, idet han ligeledes rejste sig, og tilføjede: „ Kom, kammerater, det er farligt at sidde i hans nærhed, lad os slå kors for os og se at komme hjem forinden Jb sender os alle sine djævle og sataner på halsen! “ Denne opfordring blev straks efterkommet; man rejste sig og lod den stakkels Jb sidde alene tilbage. Men han forblev ikke længe siddende her. Da de andre vare ude af syne, rejste han sig og det så heftigt, at han rev de fleste glas ned ad bordet derved, men det ænsede han ikke. Han forlod haven ligesom de andre. Mor Drude, som stærke-jesper havde omtalt, var en gammel kvinde, der boede i udkanten af den store, skov, der hørte til Knudstrup gods- hun havde en lille hytte, som ridder Brahe havde indrømmet hende for livstid, fordi hun engang havde hjulpet hans frue ud af en hård barnsnød. Som stærke - Jesper havde sagt, kunne hun mere end sit fadervor; hun kendte nemlig en hel del, som duede, men hun befattede sig også med meget, som ikke duede, og vidt og bredt hed det om hende, at hun stod i ledtog med djævlen, og det var derfor ikke så underligt, at man heller skyede end søgte hendes selskab. Aloer Drude var en ond kvinde; hun vidste det selv, men hun fandt også et forsvar hos sig selv. „ Har man gjort mig noget godt? “ udbrød hun stedse, når den sidste rest af samvittighedsfølelse ville bebrejde hende en eller anden slet handling. Og hun havde net i, at verden ikke havde gjort hende noget godt. Fra sin tidligste tid havde hun lært verdens onde, flette og hårde, aldrig dens gode og skønne sider at kende. Fattigdom og trælsomt arbejde var blevet hendes arvelod, og glædæn havde kun været et tomt navn, en hul klang for hende. Det er ukristeligt, men menneskeligt at hade, og intet under derfor, at hun hadede en verden, som kun havde haft nød og elendighed at byde hende. Hun havde ikke godhed for et eneste menneske på jorden, selv godscieren, der gav hende hus og mad, hadede hun, og når hun havde undret hans hustrus lidelsen, da var dette ikke sket af menneskekærlighed eller barmhjertighed, men kun af hensyn til de fordele, som kunne flyde deraf. At gøre godt for det godes egen skyld kendte hun intet til, hun gjorde kun godt for pengenes skyld. Men ondt gjorde hun gratis. Ve den, på hvem hun havde kastet sit had, han var ingen dag sikker for hendes ondskab, og sit had kastede hun på enhver som hun syntes havde det bedre og lykkeligere end hende. Dette var tilfældet med Ib. Han havde en brav hustru, smukke børn, et glad og gudhengivent sind, kort sagt, alt det, som gør menneskene rige selv i deres fattigdom. Alt dette var grunde nok for Drude til at hade ham. Men hun havde tillige en anden grund dertil. Han havde nemlig vovet at tale til hende om nøget, som ingen før ham havde talt til hende om. Dette nøget gjaldt religionen. Hun havde ingen religion, ingen tro og hun foragtede dem, som vare tåbelige nok til at tro på, at der gives et forsyn, uden hvis villie ikke en spurv falder til jorden. Der kunne ingen gud være til, thi hun havde aldrig set noget vidnesbyrd om hans algodhed. Således dømte hun! Derimod eksisterede der et ondt væsen og dette troede hun på og tilbad fordi hendes svage syn lettere lod hende se de formodede virkninger af dets tilstedeværelse end af guds algodhed. Menneskene have jo lettere ved at fornemme og opdage det slette end det gode og skønne her i verden. At tro på gud var i Drudes øjne løgn og bedrageri og hun foragtede dem, som ville tillyve sig en sådan tro; Ib hadede hun, thi han havde søgt at påtvinge hende sin tro, ved at ville åbne hendes blik for alt det usigeligt skønne, som findes i verden og ved at minde hende om, at der gives et liv efter dette, hvor menneskene ikke alene skal dømmes efter deres gerninger, men også efter deres ord og tanker. Dersom dette var sandt ville hun jo være fordømt til alle helvedes pinsler. I hine tider, da overtroen spillede en så stor rolle i folkets bevidsthed og i hele folkets liv, var den blotte beskyldning for at kunne øve trolddom, for at stå i ledtog med djævlen og al hans væsen og for at have fraskrevct gud sin sjæl, tilstrækkelig til at ødelægge en mands eller kvindes timelige velfærd. Alle skyede en sådan person og alles hånd var hævet imod ham. Beskyldningen for trolddom var som en guds dom, der kastedes på den ulykkelige. Og denne beskyldning var nu kastet på Ib, der igennem hele sit liv havde afgivet et mønster på en streng gudstro, der havde elsket — hvor vanskelig det end stunddom faldt — menneskene som sig selv og som stedse havde fulgt den kristelige lære om ikke at handle anderledes imod andre, end vi vil at andre skulle handle imod os. En sådan gudsdom var nu kastet på ham! Han øvede trolddom, stod i ledtog med djævlen, ødelagde sine medmenneskers timelige vel, han, der ikke kunne se. et dyr blive mishandlet, uden at hans hjerte blødte derved! Intet under, at hans første vandring fra festpladsen gjaldt hytten, hvor hun boede, som havde kastet denne beskyldning på ham, som havde indviet resten af hans liv til hans medmenneskers foragt og afsky! Skjøndt skoven var dyb nåde han dog snart stedet; harmen gav hans skridt vinger og i dette øjeblik havde han en følelse, som han aldrig tidligere havde havt. Og denne følelse berørte ikke blot en enkelt streng i hans sjæl, den ligesom gjennemsyrcde hans hjerte, berørte enhver nerve, enhver fibre i hans sjæl. Denne følelse var hævn ', blodig hævn over den, der havde nedkaldt menneskenes forbittrelse og forhånelse over ham. Vel vidste han selv, at han end ikke i sin lønligste tanke havde ønsket ondt for noget menneske på jorden, men dette vidste menneskene ikke. Man ville tro hende og ikke ham, thi det ligger i den menneskelige natur, hellere at lytte til anklagen end til forsvaret og hellere at tro på hin end på dette. Han nåde snart hytten. Den onde kvinde var endnu oppe, han så det udefra; medens godsets øvrige beboere forlystede sig med sang og Dands, forlystede hun sig med at udruge planer imod dem, hun hadede, imod hele verden. Hun sad ved sit bord med det gamle hoved støttet i sine skælvende, knoklede hænder og stirrede ind i tællepråsen, som om hun misundte flammen dens evne til at kunne tilintetgøre alt, som kom i deres nærhed. Hun var så optaget af sine drømmerier, ' at hun ikke mærkede Ibs komme, skønt han da gik hårdt og tungt nok. Han gjorde ikke mange omstændigheder, men trådte rask ind i hytten og slog døren til, så huset knagede i alle sine Fuger og kjærlingen for forfærdet i vejret. „ Ja, i har ret til at blive bange og til at ryste over hele legemet, “ udbrød han og tilføjede derefter: „ I har holdt tom over mig, nu vil jeg holde dom over eder. “ Det var dog kun i nogle få minuter at en kvinde sommor Drude lod sig forfærde. Livets storme var ikke gået sporløst hen over hendes hoved, men havde skænket hende fasthed og mod, så at hun endog uden frygt kunne se det brase op til en orkan. Hun gættede straks hvad der havde givet Jb anledning til hans vrede, thi hun tog for nøje mål af sine folk til ikke at vide at stærke Jesper ikke ville lade mange hanegal gå hen før han gjorde brug af den beskyldning, hun havde udslynget imod Ib. Netop den omstændighed, at hun vidste, hvad der havde givet denne årsag til at trænge således ind i hendes hus ved silde aftenstider, gav hende straks mod og sikkerhed lige overfor ham. „ I siger, af jeg har holdt dom over eder og af i nu vil holde dom over mig, “ sagde hun roligt, „ begge ting er mig lige uforklarlige... “ „ I har beskyldt mig for af øve trolddom, for af stå i ledtog med djævlen og har derved kastet menneskenes dom, verdens foragt på mig. Jeg er kommen for af hævne mig på eder for denne beskyldning. I vil vel fralyve eder sagen, men dette er omsonst, thi stærke - Jesper har sagt det i manges påhør, og han er en mand, som ikke farer med løgn. “ „ Nu, og hvad så? “ „ Hvad så? “ Trøer i, af man ustraffet kan berøve mig mine medmenneskers agtelse og af man ustraffet tør sige om mig, af jeg har forskrevet min sjæl til satan for af kunne gøre brug af hans tjeneste til af skade andre? Dersom i tror dette, kender i ikke Jb rigtig. Jeg vil tage hævn over eder; i skal komme til af ligge på eders gerning. “ „ Vil i forgribe eder på en værgeløs kvinde, “ råbte mor Drude, der dog nu begyndte af føle sig uhyggelig til mode ved at være ene med den ophidsede mand. Værgeløs? “ gentog Ib, „ er i en værgeløs kvinde, i, hvis tunge og giftige ondskab angriber og sårer alle dem, som kommer for skade at pådragc sig eders had? Er i værgeløs? Det er jo tværtimod eder, som har ført våben imod mig, et våben, der er frygteligere end det skarpeste sværd; thi dette kan kun skille et menneske af med livet, men det sværd, i bruger, skiller det af med æren. Lige for lige, mor Drude. Jeg kan ikke berøve eder æren, af den grund, i ingen har. Jeg må derfor nøjes med at berøve eder livet. Dersom i vidste, hvad det vil sige at bede til gud, ville jeg opfordre eder dertil i denne stund, men nu er det overflødigt. “ Hun ville søge sin frelse i flugten, men han forhindrede det og i næste minut lå hun blødende for hans fødder. „ Jeg vil dræbe eder, “ sagde han idet han sparkede til hende med sin fod, „ som i har dræbt min ære og min lykke.. Men det skal ikke være nogen almindelig død, i får. Man vil komme til at tale Frederik i. ridt og bredt om den skammelige beskyldning, i har udslynget imod mig, men man skal komme til at tale endnu videre om den dom, jeg har fældet over eder! Jeg vil dræbe eder, thi hvorfor skulle jeg vel frygte for følgerne deraf? Ved eders beskyldning er jeg omtrent gjort til frcdsløs ntand og det har derfor mindre at sige om jeg yderligere gør mig selv dertil ved at blive eders morder. Inden hanegal ør i ikke mere blandt de levendes tal! “ Han lod nu sit blik løbe rundt i hytten indtil han fandt et stykke tov; dette skar han over med sin kniv og bandt dereffer den gamle kvindes hænder og fødder dermed, hvilket kostede en del anstrengelse, da hun under et frygtelig skrig og råben om hjælp søgte at frigøre sig for de lænker, han havde tiltænkt hende. En kamp imellem den gamle, svage kvinde og den stærke, robuste mand kunne kun ende med et resultat nemlig det, at hun bukkede under og han blev den sejrende. Da hun således var bunden på hænder og fødder rev han et tørklæde ned fra en snor, bandt en stor knude i det ene hjørne og vristede derpå med magt hendes mund op, for at stikke tørklædet deri som en knebel. Dette lykkedes ham kun efter en anstrengelse, som var endnu større end den, han før havde måtte anvende og hans hænder vare skrækkeligt tilredet af hendes bid. Da han var færdig hermed, sagde han: „ Jeg forlader eder nu, men når solens første stråler trænge ind igennem eders vindue, da skal i med det samme se mig trænge ind igennem eders dør. “ Han vendte sig derefter fra hende, åbnede hurtig klinkefaldet på døren og forlod hytten. Han styrede nu i retningen af sit hjem, der lå i den anden udkant af skoven. Han gik langsomt, mørk og grublende fremad, thi den plan, der opfyldte hans sind, tillod hverken hans gang at være let og dristig eller hans miner at være lyse og klare. Hævnen, der var lejret i hans sind var også lejret på hans pande og i hans blik. Han ville også give sig tid til endnu engang og nøjere at overlægge den plan med sig selv, som han havde fattet, forinden han bragte den til udførelse. Dog, denne fornyede overvejelse ændrede ikke planen. Han hørte til de stålsatte karakterer, der ikke det ene minut har en mening og en villie for i det næste at mene og ville det modsatte. Menneskene havde efter hans anskuelser fået en selvstændig frie villie for at benytte den, hvad enten denne benyttelse var rigtig eller urigtig. Han måtte vistnok indrømme lige overfor sig selv, at den beslutning, som han havde fattet, nemlig at dræbe den gamle kvinde, var mere urigtig end rigtig, mere fordømmelig end forsvarlig, men han havde nu engang fattet denne beslutning og derfor måtte den iværksættes. Og desuden, beslutningen var for hans vedkommende, og således som den stillede sig for hans egen opfattelse ikke så ganske uden forsvar, som den ville være det ligeoverfor andre. For en mand der, således som han, havde frygtet gud og elsket menneskene, der stedse havde søgt sin bedste trøst i religionens sandhed og sin styrke i overbevisningen om, at have handlet imod andre, som han forlangte, at disse skulle handle imod ham, for en sådan mand måtte den guds dom, som den onde kvinde havde kastet over hans hoved, fremkalde de sletteste tanker og det kunne ikke være vanskelig at sinde selv den grusomste hævn forsvarlig. Thi den guds dom — menneskenes afsky og foragt, der var kastet på ham, ville ikke alene hvile tungt på ham, men på alle hans kære, hans hustru og hans børn. Beskyldningen før, at han stod i pagt med djævlen og før at han øvcdc troldomskonsfcr til sine medmenneskers ulykke ville gå i arv til dem; man ville ikke alene afsky og foragte ham, men den afsky og rædsel, som man nærede før de folk, som havde solgt deres sjæle til djævelen ville også blive påført dem, thi fædrenes misgerning skulle hjemsøges på byrncnc og de ville til sidst blive ligeså fredløse som han selv. Han havde derfor fattet den faste besintning først at tage hævn over dem, der havde dræbt hans fred og lykke og derefter at forlade egnen med sin familie. Han ville flygte før rygtet havde brændemærket ham, thi han ville ikke være i stand til at svare før sig selv, dersom nogen vovede at gentage den beskyldning, som stærkc-jesper havde slynget ham i ansigtet. Han indså, at hans vedblivende ophold her kun ville blive til ulykke før alle, og han fattede derfor den beslutning, thi følgerne kunne kun blive skæbnesvangre før ham selv. Endelig nåde han sit hus og trådte ind. Hans hustru og børn, to dønner og en datter lå og sov og mærkede ikke hans komme før han med høj røst befalede dem at stå op. Han var vant til at blive adlydt og der skete nu heller intet brud på denne gode skik. „ Stå op, klæd eder på — jeg har noget at betro eder! “ indeholdt en tilstrækkelig motivering af denne for øvrigt meget usædvanlige befaling. Imedens man efterkom hans villie, tændte han lys, og da dette var sket, begyndte han til deres overraskelse at tømme dragkistens indhold ned i en stor sæk, men de spurgte ham ikke om grunden til denne besynderlige gerning, ja selv hans hustru forholdt sig tavs, vis på både at hun ville få forklaring derover, og få en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring. De vare omtrent alle færdige på samme tid, han med at fylde sækken, og de andre med at klæde sig på. Han bød dem derefter at tage plads omkring bordet således som de plejede under måltiderne og efter endt dagværk; selv satte han sig efter sædvane ved bordenden og greb i tanker og mekanisk den store bibel, som altid lå foran ham, men han greb den kun for i næste øjeblik at kaste den langt bort fra sig hen ad gnlvet med en så stor forbittrelse at alle sprang op fra deres pladser og ilede hen til ham under høje skrig og råb. „ Stille! “ befalede han dem og tilføjede: „ Sæt eder igen rolig ned og hør efter, hvad jeg har at sige eder! “ De efterkom befalingen og der indtrådte et øjebliks panse, under hvilket den gamle mand sad med hovedet støttet og stjull i hænderne; endelig rejste han sig og sagde: „ Jeg har fattet en beslutning, som står urokkelig fast. Ved daggry forlader vi dette sted for aldrig mere at komme her tilbage. Hvad der har givet mig anledning til at bestemme mig således, skal i erfare om en liden stund. I ved at jeg har eder alle for kær til at ville beslutte noget som ikke var os alle tjenligt. I kan ikke blive her længere, før dagen ret er brudt frem må vi alt være på vejen. Vi må derfor ikke spilde tiden, hverken med unyttig tale eller unyttig gråd, men straks lægge hånd på værket. Saml al eders tøj og når dette er gjort, tager vi afsted for at vi kan være så langt bortfjernede herfra som muligt, forinden man opdager vor flugt og før herremanden kan anstille klapjagt på os. Gør nu, som jeg har sagt, vi må bort, ethvert minut er kostbart. Hans hustru, var ikke mindre end hans børn, vant fil at bøje sig for hans villie, fordi hun indså, at denne villie stedse udsprang af kærlighedens grund. Hun modsatte sig derfor aldrig hans ønsker eller befalinger, men opfyldle dem uden at spørge om grunden dertil. Således også nu. Han havde næppe udtalt, før hun rejste sig for at samle de nødvendigsteeiendele, som de måtte føre med sig og hun skyndede på børnene, fordi det efter hendes mening ikke gik hurtig nok fra hånden for dem. Inden en times forløb var familien færdig fil opbrud og man stod tavs og ventede på, at ih skulle give signalet dertil. „ Forinden vi forlade dette sted, der har været vidne fil vor kærlighed og vor lykke, “ sagde han, „ vil vi opsende en takkebøn fil den herre, som har skænket os al denne kærlighed og lykke. Det styrker og letter sindet at hengive sig i bøn fil gud og vort sind trænger fil al den styrke, som vi kan forskaffe det. Hvad der end vil ske med os, ved vi at gud følger vore veje og vil lede alt til det gode for os. Han knælede derefter, hvilket eksempel straks efterfulgtes af de andre, og de søgte alle at sinde den styrke i bønnen, som han havde sagt, at deres sind trængte til. Derefter rejste han sig hurtig og befalede de andre at følge sig. Han og sønnerne gik i forvejen og bar de to sække, hvori de bortførte deres fattige ejendom, og hans hustru og datter fulgte efter. Han førte dem igennem skoven ud på landevejen, som de straks derefter fulgte, indtil de vare komne udenfor den velbyrdige Herr Brahes grændseskjæl. Her lå en stor skov og her gik de ind. Han og sønnerne lagde sækkene fra sig og han sagde derefter til sin hustru: „ Forinden vi forlade egnen har jeg en gæld at afgøre, som jeg ikke tør unddrage mig for. Jeg må tilbage til vor skov og Henrik og knnd skal følge mig. Du og Kirsfine blive her til vi kommer tilbage. Du skal ikke frygte for, at nogen her skal se eder, thi i denne del af skoven kommer der aldrig nøgen og mindst red nattetid. Desuden behøver den ikke at frygte, som har gud i hjertet. Om to timer skal vi være tilbage hos eder. “ Han omfavnede sin hustru og sin datter og forlod derefter hurtig skoven med sine to sønner. Det begyndte at dæmre og inden en halv time ville solen stige op over horizonten. Han fo-sfærkcde derfor sine skridt og bød sine sønner at gøre det samme. De nåde hurtigt skoven, fra hvilken de rar udgået og styrede tanse og alvorlige kursen hen ad den udkant, hvori Mo ' er Drudes hytte lå. Ib havde på hele vejen ikke mælet et ord til sine sønner, så opfyldt var han af den plan, han havde fattet. Hvormegen lyst de end havde dertil, vovede de ikke at spørge ham om grunden til al denne natlige færd, thi de vidste, at han af sig selv ville give dem al den oplysning, de ønskede, når han mente at tiden skikkede sig dertil således blev de ved at gå indtil de nåedemor Drudes hytte. Til sønnernes store overraskelse åbnede Ib døren og befalede dem at følge sig ind i huset. Halvt nysgerrige, halvt modvillige efterkom de denne befaling, thimor Drudes hytte var dem bekendt som et sted, hvor onde ånder havde tilhuse. Skønt de vare voksne, håndfaste karle ville de næppe af sig selv være gåde ind i dette hus, men da de så deres gamle fader gøre dette med frejdigt sind og oprejst hoved, samlede de deres mod sammen og fulgte efter ham, dog alligevel ikke uden en vis frygt for, af de i næste øjeblik skulle have et sammenstød med en af de helvedesfyrfter, med hvem møer Drude ifølge den almindelige folkemening stod i ledtog. Deres overraskelse blev større og deres skræk ikke mindre, da de ved af træde ind i stuen fandt den. gamle hexckvinde liggende bundet og basket på gulvet med vildtsiirrcnde øjne og mørkeblå kinder; hun var ved af kvæles og dersom ikke Ib var kommen netop i dette øjeblik, ville han sandsynligvis have genfundet hende som et lig. Han rev hurtig tørklædet ud af hendes mund og gav hende noget af drikke af en skål, der stod på bordet. Slige modsigelser gøre menneskene sig ofte skyldige i; han var kommen for af skille hende ved livet og søgte dog nu af opretholde det. Han vendte sig nu til sine to sønner, og sagde, idet han pegede på kvinden. „ I vil erfare, hvad der er årsagen til at jeg har besluttet at forlade dette sted, hvor vi alle er fødte og hvor vi havde troet at skulle finde vore grave? Jeg skal sige eder det — denne forbandede kvinde er anledningen dertil. Hun har udslynget den hårdeste beskyldning, som kan træffe en mand, der frygter gud og elsker menuesker, nemlig den, at jeg har forskrevet min sjæl til helvede, og at jeg har sluttet pagt med den onde selv, for at kunne gøre mine medmennesker fortræd på liv og ejendom. Denne beskyldning har hun fremsat med snedig beregning til den værste sladderkjælling af alle mænd her på godset, og inden aften vil enhver vide, at jeg driver troldomskonsfer, og alles foragt vil hvile på mig. Nu kan i forstå, hvorfor jeg har besluttet at flygte herfra, og i vil også nu kunne forstå til hvem det er, jeg står i en gæld som må betales inden vi drager herfra. Jeg har besluttet at denne kvinde skal dø for derved at gøre hende uskadelig for tid og evighed. I skal være mine vidner dertil og i skal få lov til at hævne mig... det vil i jo gerne? “ Dette spørgsmål turde være overflødig, da de alt nærede et had til den onde kvinde, der ikke var ringere end det, som nu opfyldte Jb; dette viste deres blik, deres miner, deres hele væsen. „ Men hun skal ikke dø nogen almindelig død, “ sagde han derefter, „ hun skal føle den helvedes kval, som hun har ønsket over mig og har villet påførc mig. O, gid hun havde ti liv, for at jeg kunne berøve hende dem det ene efter det andet. “ „ Lad os dræbe hende på stedet, “ udbrød den ældste af sønnerne, Hendrik. „ Ja, hun ejer vel en økse, hvormed man kan kløve hendes hoved, “ tilføjede den yngre. „ Nej, nej, “ afbrød faderen denne. „ Jeg har fattet min plan. Hun skal dø langsomt, thi den langsomste død er den kvalfnldeste. Hun skal minut efter minut mærke, hvorledes hendes liv udslukkes og hun skal føle en dødskvals rædsler. For en kvinde som hende er ingen lidelse for grusom. “ „ Hvorledes vil du da dræbe hende? “ Spurgte Hendrik nysgerrigt. „ Du skal erfare det om om nogle sekunder... “ svarede Ib. Under denne samtale imellem faderen og hans sønner, der var ført i kortere tid end vi har måttet bruge for at gjen-. Give den, havde den gamle udstødt det ene ville skrig efter det andet i det håb, at nogen skulle komme hende til hjælp. Men dette håb var kun forfængeligt, thi hendes hytte lå i en udkant af skoven, hvori der sjældent om dagen kom noget andet menneske undtagen hende selv og ved nattetid færdedes ingen her, thi rygtet om det ledtog, hvori hun syntes at stå til helvedes magter var løbet vidt om egnen, så at man skyede at findes i hendes nærhed og kun gik forbi hendes hytte, når man ikke havde nogen anden Bei at passere. Dette vidste Ib og hans sønner og derfor tog de ingen notits af hendes skrig og råb om hjælp, der for øvrigt også kun vare svage, da den gamle kvinde kun besad få kræffer. Da Ib havde givet sønnen det temmelig affærdigende svar på hans spørgsmål, befalede han begge de unge knøse at tage kvinden op på deres skuldre og. bære hende bort. Han ville gå foran dem og vise dem vejen. Medens de efterkom denne befaling gik han udenfor huset, hvor han havde set en spade stå stillet op til muren og han gav dem nu tegn til at følge sig. „ Skal vi ikke stoppe munden på hende? “ Spurgte den yngste af sønnerne, da hun fortsatte og forstærkede fine ynkelige, uhyggelige skrig. „ Nej, lad hende kun røre lungerne lidt, mens det endnu er tid, “ svarede broderen i en lystig tone, der ikke ganske passede til situationen og tilføjede: „ Ikke fandt, fader Ib? “ Deres gamle fader svarede dog ikke på flige rå bemærkninger og gik tans foran dem med sin spade over skulderen. Således gik de en stund. Endelig standsede Ib og bød sine sønner, at ligge kvinden ned på jorden, hvilken befaling de straks efterkom med stor glæde, da denne byrde ikke hørte til den behageligste Art. „ Tag spaden og grav et hul i jorden, “ Befalede Ib derefter sin ældste søn. „ Hvor dybt skal jeg grave, fader Ib? “ Spurgte Henrik, da han havde gjort nogle få spadestik. „ Grav indtil jeg siger, at hullet er dybt nok, “ svarede faderen mørk, idet han stod og så på sønnens arbejde. Den unge mand fortsatte altså gravningen og hvert øjeblik så hun op på faderen, om denne ikke ville give tegn til at standse med arbejdet. Men dette tegn udeblev og jorddyngen, som hentedes op fra hullet blev større og større. Endelig sagde Ib: „ Jeg tror nu, at det er dybt nok til at hun kan stå dernede. “ „ Skal hun begraves her? “ spurgte Henrik nysgerrig. „ Ja, hvad ellers? “ svarede Ib og tilføjede derefter: „ Kom og hjælp mig. “ Han og de to unge mænd gik derefter hen på engen, hvor de havde kastet den gamle kvinde, der lå og stirrede på deres arbejde, som hun hverken kunne for stå eller forhindre, selv om hun havde forstået det. „ Lad os løfte hende op, “ sagde Ib og lagde selv først hånd på værket. „ Hun skal stå oprejst i graven, vi har gravet til hende. “ „ Vil du begrave hende levende? “ råbte Knud forfærdet. „ Ja, “ svarede Ib fast. „ Det er jo en så stor forbrydelse du begår, at du ikke vil være i stand til at få guds tilgivelse derfor. “ „ Det bliver min sag... Kom og hjælp os. “ „ Aldrig, “ svarede Knud fast, og tilføjede med en energi, der ellers var fremmed for ham: „ Jeg vil være med til at dræbe hende, men ikke til at begrave hende levende. “ Ib og Henrik havde imidlertid båret den gamle kone hen til den for hende be » stemte grav. Hun vred sig imellem deres hænder som en orm for at slippe bort. men såvel armene som båndene, der holdt hende, vare for stærke til at hun var istand til at frigøre sig for dem. Knud forsøgte endnu engang at frelse hende. Han stillede sig i vejen for faderen og broderen og sagde i en halvt truende, halvt bedende tone, henvendt til Ib: „ For eders saligheds skyld, lav dette fare, fader Ib. “ „ Nej, “ svarede Ib og stødte ham til side med den arm, han havde fri. Under alt dette vedblev konen at skrige og jamre sig. Heraf tog de to mænd ingen notits. Ib og hans søn vare nu nåde hen til den for „ Hexekvinden “ bestemte grav. „ Dersom i gør alvor af eders trusel, sammenkalder jeg alle her på godset, “ Udbrød Knud heftigt. „ Ia, gør det kun, “ svarede Ib mørkt og tilføjede: „ Du gør mig endog en tjeneste dermed. “ Medens han sagde dette sænkede han og Henrik kvinden ned i jorden, trods al hendes modstand, de lod hende stå oprejst deri. Knud gjorde virkelig alvor af sin trusel. Han løb ligeså hurtig som hans fødder kunne bære ham gennem skoven henimod den del af godset, hvori de fleste bønderhytte

1886_Bille_Skoledrenge

Carl

Skoledrenge

Bille

Bille

Skoledrenge

male

1886_Bille_Skoledrenge.pdf

Carl Steen Andersen

Bille

En af dem

dk

Skoledrenge

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan

O

Indtrædelse. Sommerferien varede dengang hele August måned. Den sidste dag før det næste skoleårs begyndelse var der prøve af de nye elever, og det år var der mange af dem, ikke blot ganske små tiårs drenge, der skulle begynde helt nedefra, men også ældre, næsten halvvoksne fyre, der skulle se at bestå til højere klasser. Fra hovedstaden og fra landet, fra herregårde og præstegårde, fra rige og fattige hjem samledes de, en underlig broget og forvildet flok, halvt forskræmmede og halvt raske på det. Alle vare pyntede i anledning af den vigtige dag, men dragterne vare ligeså forskellige som ansigterne; de blegnæbbede københavnske drenge vare mere eller mindre på moden og følte sig, medens de rødtnussede præste- og forpagter-sønner mødte i hjemmelavet, til dels vel i hjemmesyet tøj, der gjorde dem plumpe og bondske. Fædre og mødre, onkler og formyndere fulgte dem til dørtærskelen af den lærde bane; huslærere og gouvernanter overværede prøverne med en nervøs spænding, som om de selv vare til eksamen, og det vare de jo da også på en vis måde. En enkelt lille fyr, med hørgult hår og en kruset strimmel om halsen, var kommen rejsende ganske alene og havde på egen hånd meldt sig til rektor; han selv fandt dette ganske naturligt og selvfølgeligt, han havde allerede i flere år været vant til at skøtte sig selv, men lærerne fik allerede derved en vis interesse for ham, og forældrene, især mødrene, vare rørte over ham, klappede ham på hovedet og formanede deres sønner til at være flinke imod ham. Det havde ikke altid den forønskede virkning; en stor, tyk dreng, der havde et særdeles talrigt familiefølge, benyttede lejligheden ved det næste fag af prøven til at knibe den anbefalede bagfra i låret med de ord: » Du er nok vigtig, fordi du er for dig selv, hvad? « Den foreløbige eksamen, som ikke gik meget i dybden, var hurtig endt, og » de nye « fik at vide, i hvilken klasse de havde at møde næste dag. De, som skulle bo nede i byen, søgte hen til deres nye hjem og gjorde her bekendtskab med deres fremtidige husfæller og kammerater. Resten flakkede vildfarende om på de lange gange og i de tomme værelser af den store bygning, i hvilken de fra nu af skulle leve og færdes, ængstelige for hinanden, men endnu ængsteligere for » de gamle «, som nu snart kunne ventes. I skumringen begyndte også vognene at komme, man hørte dem rumle igennem den hvælvede port for enden af Alleen, og snart efter svingede de op for trappen. Det var vogne af alle slags, nogle tæt fyldte af snakkende og leende drenge, andrp med en eller et par tause og tvære passagerer. Der var ikke udelt henrykkelse over feriens ende og skoleårets begyndelse, men de fleste tog det dog med ro som noget uundgåeligt. Enhver hjalp sig selv med kufferter og rejsetøj, kun nogle af de største fandt det hensigtsmæssigt straks at hævde deres myndighed og lade sig betjene: — » Sej der, to af jer nye, kom og bær mig denne kuffert op på nummer fire! « Hele klyngen styrtede tjenstvillig til, der blev formelig kamp om at have den ære at betjene en af de store og således måske straks vinde en mægtig beskytter. — » Ikke så ivrig, orden i geledderne! Er der nogen af jer, som hører til mit Kammer? — ikke, ja så kan du tage fat, du der med din faders frakke fra iforfjor og du med pandekage-fjæset i « Aftensmåltidet blev ikke nydt i fællesskab; der stod på bordene store fade med smørrebrød, terriner med mælk og et batteri af ølflasker, men enhver kom og gik, som han havde lyst til, og mange forsmåede denne første aften skolekosten. På kamrene var der en pluddren og snakken, en udpakken af kufferter, en forevisning af medbragte herligheder, både tilladte og forbudte, en livlig udveksling af beretninger om feriens glæder og af bitre beklagelser over, at man nu igen skulle i » Trædemøllen «, på ny i » det gamle slaveri «. Udtrykket i de unge ansigter tydede dog ikke på nogen dyb nedstemthed, det var nok så frejdigt og fornøjet; hvert øjeblik gjaldede en lystig latter ned ad den lange gang, og når der fra et af kamrene lød en strofe af en yndet vise, halvt glemt i ferien hjemme, blev den tagen op og fortsat helt ned gennem rækken. Lærere var der ingen af, det var jo endnu ikke rigtig holdt op at være ferie, og spasen var således fri. Længe før den bestemte sengetid begyndte de trætte drenge, gamle og nye, at tye til sovesalene. Der stod i lange rækker, kun adskilte ved smalle gange, de lave, perlemalede senge, over tredive på hver sovesal, alle nummererede og med deres lille tabouret ved siden. Langs væggene vare vaskebordene med deres tinfade anbragte og imellem dem høje vandtønder med hane. De erfarne vare i et nu af klæderne og i seng, de havde knap hovedet på puden, førend de sov. Ængsteligere vare de nye, de fandt det så underligt at skulle klæde sig af imellem de mange fremmede drenge og midt i en så stor sal; de foldede deres klæder omhyggelig sammen og stablede dem op på tabouretten, gled så forsigtig ned imellem lagenerne og lå med store øjne, mens alt det mærkelige, de i dag havde oplevet og fremdeles skulle opleve, løb dem rundt i hovedet og holdt dem vågne. Klokken var hen ad 10, næsten fra alle senge lød den sunde søvns taktfaste åndedræt, da døren til den ene af sovesalene blev smækket op med larm, og to næsten voksne drenge, begge af øverste klasse, kom stormende ind, endnu med rejsetøjet på. » Ha, elendige! « — råbte den ene — » Er det således, i modtage eders herskere efter en hel måneds fraværelse? Op med jer, i skabhalse, og tolk jeres følelser ved en passende hylding! « hovedpuderne blev revne fra de nærmeste senge og med kraft slyngede imod fjerne mål. Men der behøvedes ikke sådanne kastevåben for at vække de slumrende, som snart alle sad overrende, nogle grinende og andre i gnaven søvndrukkenhed » Aftenens første pligt er hærskuet over rekruterne. Alle nye elever op af sengen, rask, en—to—trel herhen, stil jer i række efter størrelsen... godtl hvor mange have vi? Hele elleve, du store chineser, og sikke yndige børn. Nu sige i højt og tydelig, hvad i hedde, og hvad eders fader er. Giv agt, nr. i, begynd! « Listen blev gået igennem, ikke uden diverse vittigheder og nærgående bemærkninger; et par stykker fik allerede ved denne lejlighed det øgenavn, som fulgte dem skolen igennem og blev hængende ved dem imellem kammeraterne for hele livet. — » Se så, nu kan i stikke i seng igen, men først marschere i her op ad gangen og rundt om kakkelovnen, så skilles i ad. Du der, nr. 7, som træder i din natskjorte, du kan skrive til din moder, at hun hellere skulle have syet rigtigt slæb på den. Og så i seng med jer, men gud nåde den af jer, der vover at snorke, der skal ikke blive et helt ben tilbage i hans syndige krop! « det var lige blevet stille, så lød atter den samme lystige stemme: » Det er sandt, i nye! I morgen tidlig efter mælkemad møde i hver hos sin kammerdux og lære eders pligter. Sov nu, men ingen snorken, eller jeg skal...1 « indvielse. De første dage af skoleåret er magelige nok. Der er ingen lektielæsning, kun forberedelser til arbejdet, anskaffelse af nye bøger, i hvilke man med sirlig andagt skriver sit navn, forsyning med og notebøger, med blyanter og penne. Man er så umådelig ordenlig lige i begyndelsen. Og alt det nye i omgivelserne er så interessant og imponerende, både lærerne og klasseværelserne, både de store fællesmåltider og legepladsen, haven, søen, skoven. Lidt efter lidt bliver man fortrolig med forholdene, bekendt med kammeraterne, og det nye hjem optager en så ganske, at der ikke bliver tid til at tænke på og længes efter det gamle. På hvert Kammer boede fire eller fem elever af forskellig alder, som her skulle bringe læsetiderne og havde hver sit skab til bøger, daglige klæder og småting. Nøglen til dette skab og til servanteskuffen havde man i et sort bånd om halsen og var ganske stolt af således at have sine egne lukkede gemmer. Kammerduxen, som altid hørte til øverste eller næstøverste klasse, var uindskrænket souveræn med en af rektor og lærere anerkendt myndighed og med et vist ansvar. Den yngste, kammerfuxen, havde sine bestemte pligter: at rydde op på kammeret, at sørge for at have den fælles flaske fyldt med rent og frisk vand før hver læsetid, flittig pudse de to fælles tællelys i læsetiden, men så desuden i det hele at besørge, hvad der pålagdes ham af en af » de store «, navnlig at gå i byen og udføre småtjenester. Det var noget omstridt, hvem der skulle regnes for at høre til » de store «. Øverste ( sjette ) og næstøversteklasse formastede ingen sig til at nægte privilegiet, men der var tvivl om den derefter følgende fjerde klasses ret, og på samme måde var det et svævende spørgsmål, om hoveriet strakte sig udover nederste og næstnederste klasse, om også tredje var pligtig. På det omtvistede territorium blev afgørelsen i hvert enkelt konkret tilfælde truffen efter individuelle forhold; en stærk dreng i fjerde klasse tiltog sig uden modsigelse de stores privilegium, og en lille knægt i tredje vovede ikke at sige nej, når han blev kommanderet i byen. Der var en vis ængstelse imellem de nye med hensyn til den dåb, som de hørte, at der forestod dem. Nogle af de yngre kammerater, der i fjor og iforfjor havde gennemgået ceremonien, lo hånlig ad de frygtsomme, det hele havde ingenting at betyde; andre fandt en vis fornøjelse i at udmale den med grelle farver. Hjertebanken var der hos alle dem, der den første lørdag aften blev tilsagte til møde på badebroen. Det var dog ikke så slemt. » De døbendes « måtte klæde sig helt af til bæltestedet, så tog en af de store fyren ved det ene eller begge ben og dyppede ham godt ned i vandet; hvis han skreg eller gjorde modstand, dukkedes han et par gange ned, og sprællede han, kunne det vel hænde, at taget glippede, og at hele personen faldt i vandet, men det var ikke dybt, og der var gode svømmere, som nok kunne have bjerget, hvis en eller anden havde været for fortumlet til at hjælpe sig selv. De døbte fra forrige år vare fra land selvtilfredse vidner til akten. Når en nydøbt, halvt rystende og halvt stolt ved at have overstået prøven, kom iland, betroede de ham, at dette var endnu ikke noget, men sneedåben, der forestod til vinter, var rædsom. Den var dog, da den kom, heller ikke så slem at gå på. Synderen blev begravet i en bunke sne, og når han på et givet signal arbejdede sig frem af dyngen, blev han bombarderet med sneeboldte. Sandt nok, der kunne komme en håndfuld vådt ned indenfor kraven, eller en i vand dyppet sneeboldt kunne gøre nederdrægtig ondt, men det døde der ingen af. Den efter dåben følgende søndag var det strålende septembervejr. Straks efter den tidlige middag spredtes alle i skovene, hvis mørke grønne lige begyndte at antage efterårets brune skær. Nødderne vare endnu langtfra modne, men dog spiselige, og efter det meget praktiske raisonnement, at det var bedre selv at spise dem grønne end at lade dem sidde og blive brune for andre, gjorde enhver sit bedste for at fylde sine lommer. Der gik en bragen og susen gennem skoven af hasselgrenene, som blev trukne ned for at undersøges og ofte knækkede under de ivrige hænder. Hen på eftermiddagen samledes en hel flok ved et skovløberhus, som lå i skovbrynet tæt ved landevejen. Man begyndte at kende hinanden og slutte venskaber, at danne kliker. En af tredje klasse, der allerede havde et par Års erfaring, havde samlet omkring sig en lille kreds, mest af rekruter. — » Jeg synes, vi skulle spise kartofler med løgsaus. Herinde hos Per Ibs kan vi få nok til otte eller ti for to mark. Hvem har penge? Jeg har sgu brugt hver eneste skilling, jeg havde med hjemmefra, og mine ugepenge ere også gåde. Men i nye er vist bedre beslåede. « Det viste sig, at de to mark lod sig bringe tilveje ved sammenskud af forskellig størrelse, og den erfarne påtog sig at arrangere festen. Kartofler med løgsaus befandtes at være en herreret, der blev nydt med stor appetit, og der var noget rask i således at spise på offenlige steder. — » Seer i, Per Ibs er et udmærket sted for kartofler; men her er også brillant tykmælk, et meget ordenligt fad til to med brød og sukker for seks skilling. Næste sommer skal jeg engang, når jeg er ved muffen, traktere jer med tykmælk. Lad os nu styre hjem og se, om der er noget ordenligt på aftensmaden. « Det var en så fornøjelig søndag, at man med længsel imødeså den næste. Imens forandrede vejret sig imidlertid, det var blevet koldt med blæst og byger. Da man samledes til middagsbordet, gik et par af de store omkring til en halv snes små med den besked: » Du skal ud og plukke rønnebær. Du møder kl. 2 ved den lille trappet « De fleste modtog ordren uden nogen indsigelse, i grunden uden at forstå den. En vovede en bemærkning om, at han havde ikke tid, der var noget, han skulle have skrevet, men fik den besked, ledsaget af et ganske venskabeligt lille knubs, at sådant noget sludder var det bedst ikke at komme med. Dette syntes at nedslå den tendens, som måtte fincles hos nogle til en opposition. De tilsagte, på en nær, mødte til rette tid, og efter givet vink vare de i deres sletteste klæder. Forsynede med sække gik de under opsigt et langt stykke, indtil de nåde landevejen, hvor de højstammede, skævt kappede rønnebærtræer svajede med deres røde duske i vindstødene. Det var drøjt at komme op ad de våde og glatte stammer, to eller tre måtte hjælpes ad, men så var det en let sag at plukke klaserne og samle dem i sækkene. Et par timer gik dog hen dermed, det var koldt, så drengene rystede i de tynde sommerklæder, og det var kun de to slavefogder, som fik sig en hjertestyrkning inde i kroen. Desto varmere blev det at slæbe de tunge sække hjem og så helt op på loftet, hvor rønnebærrene spredtes for at tørres til brug for kramsfugle-doner i den kommende vinter. Snavsede, våde og trætte kom de hjem lidt før skumringen, alle vegne var der koldt og uhyggeligt, ikke et eneste sted var der, hvor de kunne hvile sig ud i ro. » På denne tid drikke de the hjemme; der er et stort fad med ganske tyndt franskbrød og så moders lækkre små kringler med den dejlige smag af citronskal hvem der nu sad hjemme! « Udeblivelsen af den ene dreng var ikke bleven videre omtalt, men derfor ikke bleven ubemærket. Efter aftensmaden blev den skyldige attrapperet og ført afsides; der hørtes lidt højrøstet tale, så et par stærke klask, og derpå blev synderen med tykke øjne og glødende kinder befordret lidt hurtigere end med sin naturlige gang hen til en gruppe af jevnaldrende, der spændt havde fulgt begivenhedernes udvikling. Det første forsøg på oprør var mødt med en eksemplarisk afstraffelse, og lektionen gjorde sin virkning. — » Hvorfor blev du også borte, stjernkrone? Det kan ikke nytte noget at sætte sig op imod de store, det er meget bedre at lystre. « — » I er feje, at i vil lade jer tyrannisere sådan. Far sagde selv til mig, da jeg skulle hertil, at jeg ikke skulle lade mig kujonere, men stå på min ret, og jeg ville også slået igen, men de holdt mine hænder uh, hvor jeg hader de skurke, og hvor her er utåleligt at være når jeg kommer i fjerde klasse, skal jeg ordenlig tyrannisere de små. « » Ja, det er der noget til endnu. Men forresten vil jeg næste gang hellere tage et par på snuden, når de ikke er værre, end være med til igen at pille rønnebær... Første mand til femte klasses dør! « bal. Det var vinter med sne og slud, da det første af de to årlige baller blev givet. For den lille by og for omegnen var dette en begivenhed, hvorom der taltes længe forinden og længe bagefter, og af eleverne blev det imødeset med store forventninger, af nogle for dansens skyld, af andre for de forskellige nydelser, der kunne falde af, af dem alle, fordi både dagen og dagen efter vare frie. Hvem der havde familie i nærheden, kunne også regne på ved den ledighed at se forældre og søstre, og efter gammel skik kunne hver elev indbyde en dansende dame, så at ved kammeraters hjælp selv en større flok af søstre og kusiner og deres veninder kunne komme med. man begyndte tidlig dengang, og man holdt længe ud. Allerede fra klokken fem var der travlt på sovesalene og på kamrene, der blev vasket og børstet og spejlet og friseret og parfurperet over en lav sko. For de små var den reglementerede blå dragt med de blanke knapper en herlig Gala, men de store undlod ikke at udstøde bitre beklagelser over den kedelige skoledrenge-uniform, som ikke gav deres forfængelighed frit spillerum, og som idelig blev for kort på arme og ben. En time efter vare lysekronerne og armstagerne tændte i vestibulen og den store » Lovsangssal «, hvor gæsterne skulle samles, og som så ganske anderledes strålende ud end til hverdagsbrug, skønt møbleringen var mere end tarvelig og egentlig kun bestod i de sædvanlige tabouretter langs væggene, højst med en sofa eller to for honoratiores. De små drenge vare først på pletten, vandkæmmede, med tynde skoe og hvide strømper, med struttende hvide handsker, halvt trykkede og halvt opsatte på spilopper; de større kom først senere, overlegne i holdning, men i grunden forlegne, og klumpede sig sammen i hjørnerne af salen eller studerede med påtagen grundighed ballisten, der var slået op på væggen. Rektor med frue og et par lærere stod alt parate til at modtage gæsterne, og de lod ikke længe vente på sig. Vognene kørte op for trappen, og formummede skikkelser i kåber og Shawler ilede gennem den lange gang til et af klasseværelserne, der var indrettet til et tarveligt dametoilette, for kort efter at vende tilbage som yndige feer i skyer af flor og tyl med blomsterkrandse og bandoleerskoe, hvis bånd gratiøst slyngede sig om fod og ankel, rødmussede og friske efter kjøretouren i den kolde aften, strålende af balfeber. Herregårdene og præstegårdene, der leverede hovedkontingentet af de unge damer, vare præcise, medens byens folk vare langsommere til at indfinde sig, thi der kunne kun opdrives tre lukkede vogne ialt, og disse måtte køre mange gange frem og tilbage, inden alle vare befordrede. I den store sal var nu den ene væg besat af en dobbelt og tredobbelt række af ældre og yngre damer. Ligeoverfor stod herrerne i klynger, de kastede prøvende og iagttagende blikke over til fjenden, hviskedee af og til lidt sammen på en åndsfraværende måde og rettede på kraven eller purrede op i håret. Der blev budt the om med store bakker af julekage, men næsten den eneste lyd, man hørte, var også tteskeernes klappren imod kopperne. Ingen syntes at ville vove at engagere nogen dame, og dog kunne det kun vare et øjeblik, førend ballet skulle begynde, man hørte allerede fra spisesalen ved siden af, hvorledes klarinetten gav sit snøvlende a, og hvorledes violinerne blev stemte. Et par studenter brød omsider isen og fulgtes ad hen over gulvet til en klynge damer, som de havde udset sig. Det hævede fortryllelsen og gav flere andre mod, der kom lidt liv og bevægelse i de døde grupper skolens gymnastik- og dandselærer, der havde stået med en mine som en general før slaget, men var for erfaren til at gribe ind før tiden, animerede nu de tøvende, og da i det samme fløjdørene gik op, og tonerne af en Marsch lød inde fra balsalen, kom der fart i tingene. De fleste drenge valgte damer, som vare større end de selv. En lille rest af damer blev dog tilbage uden kavaler, de søgte at se ud, som brød de sig ikke derom, men det lykkedes dem ikke ganske at skjule deres forlegenhed. Der måtte anvendes lidt pres for at få dem forsørgede, og nogle halvvoksne drenge, der egentlig hellere end gerne ville været med, tog flugten, men til sidst vare alle de unge anbragte, og den ældre del af selskabet fulgte efter for at se til. Marschen gik over i en sagte Vals og dansen begyndte. I vestibulen var en flok mindre drenge bleven tilbage. De tog nu deres regres i theen og julekagen, og af og til hentede en dristig hånd i sukkerskålen et bytte, hvoraf kun en lille del gik i koppen, medens resten forsvandt i lommen. Spillebordene i et tilstødende klasseværelse havde lokket de ældre herrer til sig, og de havde så temmelig valpladsen for sig selv. — » Vil du danse? « — » Jeg ved ikke, om jeg gider; vil du? « — » Nej, jeg tror ikke; jeg bryder mig ikke om de tøse. Det er meget morsommere at være fri. Først skulle vi brænde sukker. Se, hold stykket sådan op ved vokslyset, til det smelter, og lad det så dryppe ned på et stykke papir. Det smager brillant... Au for satan, hvor jeg brændte mig! « — længe kunne denne idræt dog ikke sysselsætte dem. Der kunne leges tagfat på tæppet i den lange gang, men det var ikke videre morsomt, og festdragten generede. Mere sjou var det at pynte statuerne af platon og aristoteles, der stod i vestibulen, med hatte, der sad på snur, og lade dem galant bære damernes efterladte overstykker på deres hvide arme, men også det blev man ked af. En adspredelse var det, da første Dands var tilende, og da man forberedte sig til erantisen ved at engagere og træffe aftale om vis-à-vis, medens gulvet i balsalen blev stænket med vand og en ganske svag anelse af lavendelessens. Men det var snart forbi, og stuerne blev atter tomme. Nogle enkelte småfyre sneg sig bag om kadrillerne og stillede sig ved orkestret, hvor de nøje iagttog de forskellige instrumenter og især fandt sig tiltrukne af et klaphorn. Resten af de ikke dansende små drev omkring eller hoppede op i vindueskarmene og sad der dinglende med benene. endnu var der langt frem til aftensmaden, og dette begyndte at blive kedeligt. » Vi plejer ellers gerne at komme til at spille lotteri.., å, hr. Hansen, vil de ikke spille lotteri med os? Vi kan godt være inde i anden klasse, der er tændt, og jeg skal hente posen med sedlerne og brikkerne inde på deres værelse, hvis de vil give mig nøglen. « Det slog an, hele sværmen for afsted, selv de, hos hvem dandselysten havde begyndt at røre sig, og snart var lotteriet i fuld gang med en mark som gevinst for den første kvine. Den heldigste var Lindbom, en lille knægt med krøllet hår og spillende brune øjne, der utålmodig så op til udråberen og fandt tid til at passe såvel sine egne som sine naboers Sedler; to gange vandt han, og den tredie var han lige ved målet. Han blev behandlet med særlig venskabelighed, da spillet afbrødes ved det velkomne budskab om, at nu skulle der spises. En munter summen vidnede om, at der nu var liv i tingene. Damerne blussede og trak vejret dybt, medens mødrene omhyggelig hængte Shawler og mantiller om de blottede skuldre. Herrerne havde travlt med deres lommetørklæder og udvekslede deres erfaringer om, hvem der dansede godt, og hvem der var » en hel ko at slæbe på «. Fra gangene blev der båret ind lange borde med bugnende fade af skåret smørrebrød i højst appetitlige tegninger og figurer af pålæg, høje stabler af tallerkener, rødvinsflasker og karafler med punsch. I midten af hver sal, flankeret af smørrebrød enes hovedstyrke, stod et bord med en mangfoldighed af kager. Alle disse herligheder vare ikke ganske ukendte for ungdommen; hele dagen igennem var der blevet bagt og braset og smurt smørrebrød nede hos økonomen i kælderetagen, og fra gården havde man kunnet se, hvorledes det hele gik for sig. I de værelser, hvor gæsterne vare samlede, sad de langs væggene, og de større elever bød galant rundt til dem, benyttende ledigheden til at begunstige deres hjertes udvalgte og indynde sig hos mødre og tanter. Hvor de mindre elever havde det mere for sig selv, gik det efter kommando. Man stod i geledder med sin forventningsfulde tallerken i hånden, idet man rekognoscerede valpladsen og forud gjorde sig fortrolig med de lækkreste fade: laksen, de runde stykker med æg og anchiovis, sildesalaten og den grønne ost. På et signal af læreren styrtede alle løs på en gang, og det var ikke meget, som blev tilbage efter det første indhug. Drikkevarerne brød man sig ikke stort om, det var tradition, at punschen ikke duede, og at rødvinen » smagte som blæk «. Da smørrebrødet var færdigt, indtrådte en ny pause, førend det gik løs på kagerne, og dette øjeblik, som var aftenens giandspunkt, blev imødeset med ikke ringe spænding. Indhugget var derfor også vældigt, da endelig signalet kom. Krandsekagerne og makronerne vare mest søgte, ikke just fordi de smagte bedst, men fordi de bedre end de bløde kager egnede sig til at gå i lommen, thi det var den store opgave, når man havde fået sin tallerken fyldt, at praktisere så meget som muligt fra den ned i trøje- eller bukselommen til senere nydelse. Forsigtig måtte man være, thi læreren holdt skarpt udkig til alle sider, men han var ene imod mange, og de unge røvere vidste at passe deres snit. Ingen var så fræk til at fylde sin tallerken og så behændig til at lade de bedste stykker forsvinde som Attrup, en dreng med stridt hår, tykke kinder og små poliske øjne. Heldet gjorde ham dristig, og just som han stak en hel ring af krandsekage ind på brystet, mødte han i et hurtigt glimt lærerens øje. Der blev imidlertid ikke sagt noget, og synderen håbede allerede, at rovet ikke var opdaget. Men da alle fade vare tomme, og da man i de andre Stuer skrabede med stolene, lød det: » Å, Attrup, kom lidt herhen 1 « Læreren tog en tallerken, holdt den hen ved hans lommer og hentede op af dem en hel ladning. — » Nu er du så god at byde dem rundt straks, og hvis jeg fanger dig engang til i at plyndre, din slubbert, kan du være vis på en ordenlig lussing. « Borddansen var la tempéte, der begynder som en mild luftning, vokser op til blæst og ender med en storm, i hvilken alle par fare afsted, hoppe og svinge rundt. Der var liv og munterhed over det hele, og det kunne umulig skyldes de nydte Bacchi gaver. Adskillige af de små, der hidtil havde holdt sig tilbage, blev revne med af stemningen og vovede sig ud på gulvet i en af inklinationstourene, men altid med en stor dame. Siden fulgte cotillon. En elev i ældste klasse førte op, han havde selv ingen dame for helt at kunne hellige sig til sit vigtige kald, og med utrættelig Iver ordnede han den lange række af Toure, som traditionen havde bevaret fra henfarne tider, og som af og til berigedes med nye ideer fra hovedstaden. Det var snart fem par ud og snart kun tre par, snart » Herren en herre og damen en dame «, snart » Damerne hver to herrer og herrerne hver to damer «; der blev dannet pyramider og gjort kæde, der var ringene og buketten og kurven, som fordeltes imellem tre knælende aspiranter, der var touren med at vælge imellem en reseda og en rose, mellem en rundtenom og en latinsk grammatik, den med at kaste lommetørklædet og den med en knude i det ene hjørne, til sidst ballets betydningsfuldeste øjeblik: inklinationen med buketter og sløjfer. For de nye var alt dette meget morsomt at se på, og småklyngei' af dem sad oppe i vinduesfordybningerne eller ved musik-estraden. Men sådan en rigtig cotillon af den gamle skole varede sine halvanden eller to timer, og de hvirvlende par, musikens gentagne, monotone rytmer virkede efterhånden søvndyssende. En og anden begyndte at nikke med hovedet, men for op, når en mere årvågen nabo kildrede ham under næsen. — » Jeg synes, vi skulle gå i seng, jeg er så knusende søvnig. « — » Er du gal? Nu om lidt, når cotillon' er færdig, få vi bouillon og kirsebærsuppe. Du skal drikke bouillon først, efter kirsebærsuppen smager den så ækelt. « Medens man var beskæftiget med denne nydelse, kom Attrup til. Det flaue udtryk fra før, da han måtte byde sine kager rundt til de grinende kammerater, var forsvundet, hans ansigt strålede af tilfredshed over en vel udført bedrift. » Vent, til jeg har fået en kop til, så skal jeg vise jer noget. « oppe på kammeret åbnede han sit skab og viste dem en stilebog fuld af kager, adskillig flere, end han havde måttet udlevere. — » Hvor har du dem fra, dit jern? « — » Jo, jeg så, at Fru lind, hende den høje magre, hængte et sort pose fra sig i vinduet, da de gik ind til tempêtén. Den snubbede jeg og fandt disse kager i den. Så tog jeg dem ud og fyldte den i stedet med smørrebrød af et fad, som var blevet glemt i et andet vindue. Det bliver vældig grinagtigt, når hun nu i morgen skal vise de søde børn, hvad mor har bragt hjem til dem fra ballet, og så kagerne er forvandlede til kalvesteg med asie. « Endnu var der to timer, til ballet skulle sluttes, og det var hårdt at stride imod så længe. Søvndrukne og udmattede sad de ikkedansende drenge omkring i krogene, de hørte det knap, når en forbigående lærer kaldte på dem og sagde, at de nu hellere skulle gå i seng. Det kunne dog ikke falde nogen ind, klokken fire skulle der jo være kaffe. Endelig kom den overgivne » Kehraus « som slutning af det hele. Fra dandsesalen for den lange række fejende ind i de øvrige værelser, bugtede sig som en slange tversover dem, passerede vestibulen og spilleværelserne, hvor nu kun et enkelt bord var besat, snoede sig ud på den lange gang og for derpå under latter og små hvin tilbage til dandsesalen, hvor musiken i raskeste tempo kilede løs på » Forgangen nat vor sultne kat «. Dette skulle være det allersidste, men netop derfor ville det ingen ende tage; et par gange løftede den adjunkt, som ved rektors bortgang havde taget kommandoen, hænderne for at klappe af, men man bad ham om et lille øjeblik endnu, man holdt på hans hænder, og medens han leende faldt til føje, sprang de ivrigste dandsere omkring blandt de næsten forrevne damer med forstyrret frisure og bølgende barm og for afsted med dem under løsenet » Kun en eneste gang rundt endnu «. Så kom endelig fanfaren, der vækkede de sovende, og ballet var til ende. Kaffen var yderst velsmagende, og efter at have tømt et par kopper, måske med endnu et sidste greb i sukkerskålen, kunne enhver med god samvittighed gå til hvile — der var ikke mere at pine ud af det. På sovesalene var der, skønt alle vare dødstrætte og hæse, livlig snakken. — » Du dansede jo tre dandse med den blege fra Rostrup «. — » Ja, jeg vil bedes derud i påskeferien. « — » Så i gouvernanten fra valbylille, hvor hun gjorde øjne til adjunkt Winding? Hun blev gal i hovedet, da jeg fortalte hende, at vi kalde ham for tællelyset. « — » Jeg fik tre sløjfer, hvor mange fik du? « — » Kun en, men den var af Jette Westrup, det er en satans rask tøs. « — » Hold nu mund, og skrup i seng med jer. Gudskelov, i morgen kan man da sove til klokken ni, uden at tællelyset brøler sit ’alle mand op’ og banker en i hovedet med pibespidsen, det dyr. « røvere. Da foråret bragte mildere vejr og længere dage, var der megen tale om, at man nu snart skulle lege røvere. Om aftenen efter læsetiden og det hurtig tilendebragte måltid blev der forhandlet livlig derom i større og mindre grupper, men man kunne ikke rigtig komme til enighed, da et par af de større, som værdigedes at være med, vare af ulige meninger, og ingen af dem havde så megen anseelse, at hans ord var lov. Imidlertid forberedte man sig på begivenheden, som jo uundgåelig måtte komme. Hos bogbinderen blev der bestilt store skjolde af pap, smykkede med kors, stjerner, ørne, falke eller andre heraldiske mærker, således som de kendtes fra Ingemanns romaner, og i stand til at afbøde et ordenligt slag; denne pragt blev dog fordunklet af nogle, som havde henvendt sig til blikkenslageren og hos ham fået blåt anløbne skjolde, som et talent blandt kammeraterne prydede med indridsede hestehoveder. Drost Peder Hessel og Carl af rise, Claus skirmen og rane kammersvend svævede for tanken. Forsvarlige hesselkjæppe blev skårne i skoven, lagte til Tørring nede ved bagerovnen for at få forårssaften ud af dem og forsynede med pareerplade eller vidiefletning til beskyttelse for hånden. En krigersk ånd hvilede over skolens tre nederste klasser, fostbroderlag stiftedes, hvad enten det nu blev i den ene eller den anden af de stridende hære, generals- og officeers-emnerne begyndte at vokse frem af mængden. Endelig blev det afgjort, at slaget skulle stå næste søndag. Om valpladsen var der megen strid, men omsider bestemte man sig for grøftebjerg skov, der ved sit bakkede terræn og sine moser frembød gunstige betingelsen for et interessant felttog, og som desuden havde den store fordel at være mindre bekendt end de nærmere skove. Røvernes antal blev ansat til tolv, medens resten, der ville blive to eller tre gange så stor, skulle være soldater. Den efter megen tvivl udsete røverhøvding skulle have lov at vælge fire mand forlods og så en for hver tre, som soldaternes anfører udtog til sin flok, men af en klasse ad gangen. Valget var i høj grad spændende, thi naturligvis ville alle helst være røvere; de fleste aftaler sprængtes, kun den rent personlige fortjeneste kom i betragtning. Røverne skulle have en times forspring, men vare forpligtede til at vælge deres hule i den nordvestlige del af skoven, og sejr eller nederlag skulle afhænge af, om det lykkedes dem ved list eller kamp derfra at at nå skovfogdens hus ved landevejen, eller om de forinden dette sted gjordes til fange. I ugens løb var der ikke nogen så lang samlet fritid, at man kunne nå ud til skoven og tilbage; først lørdag aften lykkedes det nogle af de ivrigste f

1897_NielsenA_Skolemesterliv

A.

Skolemesterliv

Nielsen

NielsenA

Skolemesterliv

1897_NielsenA_Skolemesterliv.pdf

Anton

Nielsen

dk

Skolemesterliv

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

Provsten kom hjem fra et besøg i nærheden af hans bopæl. Han var tillige forstander for det første seminarium i Danmark. Nu i denne smukke, månelyse vinteraften var han i et strålende humør, og efter den bedre aftensmad han havde indtaget for nylig, følte han sig så blid og velvillig stemt mod hele verden, særlig mod hans medmennesker; det var jo i sin gode orden. Nu havde provsten, der sad i sin doktorstol, længe været klemt for at komme til at tale med sin kusk, hans; men da han kørte så stærkt på den ujævne vej, havde det hidtil ikke været muligt. Provsten gyngede uophørlig i sin stol, der hængte i remmer, og hans gjorde hvert øjeblik et hop i sin stive agestol foran i vognen. Og når den ene gyngede og den anden hoppede, kunne de jo ikke tale sammen. Men så endelig nåde de skovbakken. Her var hans nødt til at køre sagte, og provsten var ikke sen, inden han tik luft: „ Det var da et dejligt vejr i aften. Man skulle ikke tro, det var først i februar. “ „ Ja, nu har vi jo haft „ Kønnelmos-knude “, så må vi vente forår lidt snart. “ „ Det kommer! det kommer! Jeg har hørt stæren i dag. Og det er velkomment hos alle----hvordan har du haft det i aften, hans? “ „ Jeg har haft det rigtig godt. Det er et rart sted at komme på. Jeg tror vi har levet ligeså godt som „ de sæle “. “ „ Hvad fik i, hans? “ „ Ja, vi fik gåsesteg og alt. hvad dertil hørte, så fik vi søsterkage og gammel vin. Og vi fik ligeså meget, vi kunne æde og drikke af alt, hvad der var. “ „ Ha, ha, min ven! Ja, sådan skulle vi, min tro, have det hver dag! Det var en udmærket gås. Jeg skar den selv for. “ „ Husbond kunne vel nok få det sådan hver dag, dersom de ville, men det slår ikke til for simple folk. “ „ Hvorlænge har du nu tjent mig, min søn! “ „ Det bliver tre år til majdag. — og når så husbond ikke vil have mig længere, så skal jeg vel sagtens giftes og være daglejer og indsidder. — så er det nok forbi med gåsestegen. “ „ Hør, hans! Kunne du ikke have lyst til at være skolelærer? så fik du det da lidt bedre end en indsidder. “ „ Nej, jeg har ikke lyst til andet end bondearbejde. Og det er også mig umuligt at skaffe penge til „ Semmenalen “, for jeg har ingen selv og der er ingen, som vil låne mig nogen. “ „ Hvordan står det til med dine kundskaber? “ „ Ja, jeg kan da skrive mit navn med latinske bogstaver, så alle og enhver kan læse det. Og jeg fik da også begyndt at skrive sammenskrift i skolen, men nu har jeg nok glemt de fleste bogstaver, for jeg kommer jo aldrig til det. “ „ Hvormeget kan du af regning? Kan du tælle til fem? “ „ Ja. En, to, tre, fire, “ sagde hans og smålo. „ Hvorfor tog du ikke fem med? “ „ Nej, for så havde jeg jo talt til seks. “ „ Det er, min tro, også sandt. Nå, det er nok en af jere bondevittigheder. “ „ Ja, jeg er nok skrappere til at regne end provsten, når vi skal rigtig efterses. “ Nu tog de sig begge en lille latter. Men så siger provsten igen: „ Hør, hans! Nu har jeg regnet ud, hvordan du kan komme på seminariet uden penge; ja, du kan tjene penge til i den tid. “ „ Hille den slemme syge! Ja, dersom husbond har regnet det ud, så vil jeg overgive mig, for så er de dog ligegodt skrappere til at regne end jeg, “ svarede hans leende. „ Ja, hør nu, hvad jeg har tænkt: du ved, vi holder folk nok til den lille avling, vi har, derfor har i ikke så travlt. Nu mener jeg, at al den tid du får tilovers, skal du gå ind på seminariet, ind på yngste klasse, og lære hvad du kan. Derfor bliver du ligegodt ved at få kost og løn hos mig. Og når du har gået her i 2—3 år, så skulle det dog være underligt, hvis ikke jeg kunne skaffe dig en karakter ved dimissionsexamen. Jeg er jo selv forstander og skal eksaminere i de vigtigste fag. “ „ Nej, se kun! Jeg troede såmænd ikke det var husbonds alvor. “ „ Min tro, er det mit alvor. — og lad os begynde i morgen, den dag. Du må jo stræbe at nå de andre i klassen, som har været her i over et halvt år, og som vel er bedre forberedte end du — de fleste af dem, da. “ „ Jeg takker husbond så mange gange, fordi de vil hjælpe mig; men dette kan vist ikke lade sig gøre. “ „ Hvorfor? “ „ For jeg er for dum. “ „ Uvidende, mener du. Ja, men jeg har jo sagt, jeg mener at kunne skaffe dig dimission, altså tror jeg også du kan lære noget — når du vil. “ „ Ja, det sidste ord skal man mærke, men jeg vil nu ikke. “ „ Vil du ikke, din æsel, når jeg vil gøre så meget for dig! “ „ Ja, de må undskylde mig, husbond. Det var ikke det rigtige ord, jeg sagde, for vi bønder kan ikke sådan belægge vor tale. Nej, jeg mente, at jeg havde ingen lyst. “ „ Da har du dog vist lyst til at have et lille degnekald. Se nu degnen her i annekset, han har det bedre end nogen gårdmand, for han har ingen risiko sådan som bønderne; det kommer ind ad lukte døre til liam. Han kan, min tro, bedre end jeg, få råd til at spise gåsesteg hver aften. — og du skulle ikke have lyst til sådan en sikker stilling, ja, så er du, min tro, en sand torsk! Og du bliver også fri for at være soldat! Ja du er---------- “ „ Husbond må ikke blive ivrig, men jeg er jo blevet så forbavset i det. Må jeg betænke mig i 8 dage? “ „ Ja i 8 minutter, eller så længe til vi når hjem. “ „ Husbond siger jo selv, at jeg er en æsel ugen tosk; ja, jeg er jo ligesom andre bønder, og derfor passer det ikke for mig at komme ind i det fine lag. Jeg ville jo blive til nar fra morgen og til aften, og det vil jeg sige husbond rent ud. det kan jeg, for min hårde død, ikke tåle. “ „ Vær ganske ubekymret for det, hans! Det er mig kært at se, du har lidt ære i livet. 1 morgen tidlig, ved mit første foredrag, skal jeg fortælle seminaristerne om sagen og advare dem om at komme dig for nær, og bede dem om i modsætning hertil at tage imod dig og komme dig til hjælp med broderlig velvilje. Det gør de, min tro, gerne, for de er jo kammerat med dig i forvejen; de render jo hos dig i stalden og i gården, hver gang de har fri. “ „ Ja, jeg siger husbond så mange tak for deres godhed imod mig, men ville dog hellere have, at de skulle hjælpe mig på en anden måde. “ „ Du har været tro og flittig i den tid jeg har haft dig, hans, så jeg vil gerne hjælpe dig; men du ved selv, jeg har ingen penge, så jeg kan ikke hjælpe dig på nogen anden måde. Nå, nu er vi i byen, nu har du 3 minutter til vi når porten. “ Hans svarede ikke. Men da hestene stak næsen ind ad porten, sagde han: „ Ja, jeg kommer så i morgen. Hvad klokkeslet skal det være? “ „ Klokken 2 om eftermiddagen. Nå, til lykke med dig, hans! “ Til den bestemte tid stillede hans til skrivetimen. Alle seminaristerne så nysgerrige på den nye kammerat. Det var en middelstor, bredskuldret og fyldig Karl med gult, krøllet hår, med røde, tykke kinder og med store, blå øjne, som undertiden kunne vise lidt skjælmeri. Han var klædt i sin søndagsdragt, som bestod af blå vadmels-buxer, en højrød drejets vest med hel ryg og to Rader hvide metalknapper. Endvidere sås ærmerne af en grøn vadmels nattrøje. Til dragten hørte egentlig en lysegrøn drejets stumptrøje, men da hans var hjemme der i huset, ville han jo ikke have sin bytrøje på. Hans søndagstræsko var velpudsede. Skrivelæreren anviste ham en plads og kom med en skrivebog og en nyskåren pen. Han skrev ham nu for. 3 linier a’er, 3 ditto b’er og så fremdeles. I stedet for det første a, hans skulle skrive, satte han en stor klat. „ Åvsa! det var nok forkert! “ udbrød han. „ Å, ja! Det har kun en fjern lighed med det a jeg skrev; det er blevet alt for mørkt! “ sagde skrivelæreren tørt. Men hans blev ganske rød i hovedet. Alligevel var han uforknyt, for han sagde til læreren: „ Vil de ikke værs’god gå deres vej, for ellers bliver de sådan alle sammen, når de står og ser på mig. “ De nærmeste seminarister gav sig til at le. Læreren fortrak ikke en mine, men gik et andet sted hen. Hans begyndte igen. Han holdt pennen imellem tommel- og pegefingeren, og han klemte den, så gåsen ville have skreget, hvis pennen havde siddet på en levende gås. Men en af de nærmeste elever viste hans, hvordan han skulle holde på pennen og gav ham andre nyttige vink. Resultatet af denne første time blev, at hans fik o blæksorte fingre, en side fuld af bogstaver, der kun var læselige, når man så på forskriften, fire store blækklatter, en aldeles opslidt pen og en svedt pande. Så gik hans ud og gav hestene. Det gik nu bedre for hver dag, for hans var utrættelig; men han havde nu ikke gode anlæg til at skrive. I de andre fag var han noget snildere, navnlig i hovedregning, for den havde han lært sig selv, da han ikke kunne anden regning. Og til at synge var han en hel mester. Det vil sige, han havde bedre naturlige gaver dertil end de fleste. Han var mand for at kunne klare alle de kunstige sløjfninger og triller, som man den gang brugte i koralerne. Vel fik han lært noderne, men han brugte dem ikke, da han ikke behøvede dem. Det var svært, hvor det hævede hans mod, når læreren roste hans stemme og hans sang; så var han dog ikke den ringeste i al ting. Fjorten dage efter kørte hans for provsten igen, og da fik de denne lille samtale, da de var kommet ud af byen: „ Nå! hvordan går det nu, hans? “ „ Ja, jeg takker husbond mange gange, fordi jeg fik lov til at komme på semmenalen. “ „ Ej, ej! Vil man se! Du var, min tro, ellers tvær nok at få til det — — men hans, nu må du se at rette lidt på din udtale. Det kan sandelig ikke gå an, at en seminarist siger „ Semmenalen “. Det hedder: semi-na-ri-et. “ „ Det bliver kanske det allerværste med den udtale. “ „ Men, du kan jo høre, hvordan vi andre siger! “ „ Ja, når det sådan lige bliver foresagt for mig, ellers tager jeg mig ikke af det. “ „ Men du skal, min tro, „ tage dig af det “. Hvordan er du ellers tilfreds med dine nye kammerater? “ „ Å, de er rigtig flinke imod mig alle sammen, ja, så nær som den rødhovede Lindholm, det er et rigtigt skab. Ja, jeg tror det er den værste på hele semme — semi-na-ri-et. “ „ Nej, sådan må du ikke sige, dit fæ! Jeg sagde det sådan, for at du kunne lære ordet nøjagtigt, ellers siger vi: seminariet. Gentag det ord nogle gange. “ Hans måtte nu sige ordet en halv snes gange. Han var noget forarget over denne gymnastik, og han syntes, han var ligesom en pappegøje, der skulle lære at snakke. „ Nå, hvad gør han så, denne Lindholm? “ „ Ja, jeg er ikke for at sladre. “ „ Men nu befaler jeg dig at sige det, jeg, din husbond og forstander. Det hedder ikke sladder, hvad du bliver befalet til. “ „ Ja, han gør så meget, men det angår ikke mig; det vil jeg ikke sige. Men jeg skal være nar for ham ved enhver lejlighed. Han snakker efter mig og går efter mig og spytter efter mig. Og så kan de andre jo ikke lade være at grine. Men jeg skal give ham nogle ordentlige øretæver, en gang han kommer ud i stalden, den rødhovede dreng. “ „ Det gør du ret i. Hver levende skabning må værge sig med sine naturlige våben. Og da du ikke kan værge dig med munden, så må du gøre det med næverne. — men sådan noget kommer ikke mig ved, og jeg vil slet ikke vide det. Hvordan går det med søffren Mathiasen? “ „ Det ved jeg ikke. Ham kender jeg ikke. “ „ Nej, det kan vel være lidt nok, men det er ellers jer regnebog. “ „ Ja, nu har jeg da begyndt at dividere. Men det er ellers noget syges noget, for der er så mange repetisser ved det, og så skal vi huske tabellen, og så skal det endda gå op. “ „ Ja, det kommer nok, alt sammen, min søn, men vær bare tålmodig og utrættelig. — men din udtale må stadig kultiveres. Ingen dannede mennesker siger repetisser, du kan sige forandringer. — og hør nu, hans! Jeg så du fulgtes i søndags med en flok andre seminarister; der stak du slemt af med din grønne stumptrøje og din røde vest. Har du ikke en frakke at tage på? “ „ Nej, jeg har aldrig haft andet end stumptrøjer. “ „ Ja, da skal jeg give dig min mørkegrønne kalmuks frakke, og jeg finder vel også en sort vest. “ „ Jeg siger så mange tak, men gør det dog også noget, hvordan man ser ud, når bare man er hel og ren? Jeg ville da helst gå med mit eget tøj. “ „ Ja, ser du, hans! Hver stand har sin særegne dragt. Det er jo skik og brug. Bønder har én dragt, bedre folk har en anden. Når du er seminarist, hører du ikke mere til bondestanden, og derfor må du ikke være klædt sådan som den. “ „ Mon jeg virkelig skulle være bleven af bedre folk på de 14 dage? “ spurgte hans med et skælmsk smil. „ Ja, det er bedre og ædlere at sysle med åndelige ting. Og en skolelærer må hæve sig over den gemene mand; han har en vis værdighed at hævde både i det indre og det ydre. “ „ Ja, det lærer jeg nu aldrig, husbond, for jeg-har jo det rigtige bondevæsen ved mig, og det kan jeg aldrig få lagt af. Jeg kan jo godt probere på at være fornem, men jeg er sikker på, at jeg-bliver til nar for alle mennesker, enten det så er bønder eller fine folk. “ „ Ja, bondenaturen er rigtig indvoxet i dig, og det er vel sandt hvad du siger. Men bliv så ved at være den, du er, det er altid bedre end at være forskruet og affekteret. Dog, hvad klæderne angår, da ønsker jeg nok, du skal ligne dem du er iblandt. “ Næste søndag trak hans i provstens grønne kalmuksfrakke. Den var lovlig vid og rød, men det kunne nok gå an. Men da han så ville gå til kirke med den og sin nye kasket, blev han anholdt af provsten, og denne måtte så forære ham en kirkehat, der vel var noget rødagtig, men dog så lidt højtidelig ud. Hans havde endnu ikke ladet sine forældre vide, at han var bleven seminarist. De boede 3 mil borte, så hans kom kun sjælden hjem, og at skrive breve, indlod han sig ikke på endnu. Der var desuden ingen i hans hjem, der kunne læse skrift. Men da påsken kom, så‘kunde hans ikke bære den store nyhed længer. Han fik lov til at ride hjem 2den påskedag og at blive natten over. Inden provsten kom op om morgenen, var hans redet bort i sin fuldstændige bondedragt. Den klædte ham nu bedst. Det var ligefrem et stolt syn for de øvrige af provstens folk at se hans ride bort på den unge, sorte hest, og hans var ikke fri for at føle sig lidt, da han så pigernes beundring. Men sådanne fornemmelser havde han ikke i den grønne kalmuks. Hvis provsten havde været oppe, var hans vistnok bleven tvunget til at bruge frakke og hat, men derfor sørgede han for at komme tidlig afsted. Skulle han vise sig i den fornemme stads for sine egne, da ville han skamme sig som en hund. Hans nåde hjem til sin fødeby kort før middag. Ved den første gård holdt han ude på vejen og fik bud ind til tjenestepigen, som var hans kæreste. Hun lo over hele ansigtet, da hun så ham, og endnu mere, da hun fik at vide, han skulle være skolelærer. Hun skulle jo være den første, der fik nyheden at vide. „ Nej, det skulle du rigtignok have et Kys for, hans, men du sidder så højt til hest, så vi kan ikke nå sammen. “ „ Vi kunne da heller ikke være bekendt at kysses midt på gaden ved højlys dag, men kom hjem til mine forældre i aften, så snart du kan slippe; der bliver bedre lejlighed. “ „ Du er også så blu altid. Igår så jeg præstens datter og hendes kærest,- de både favnedes og kyssedes ude på gaden udfør præstegården. “ „ Ja, så fornem bliver jeg aldrig, Else, det kan du stole på. “ „ Men noget fornemme må vi da være, når vi skal være degnefolk! “ „ Det bliver vist kun lidt. “ Hans red nu hjem og fik sat hesten ind i den nærmeste gård. Hans forældre havde ventet ham, for han havde ikke været hjemme siden jul. Det var husfolk med et par køer, og de havde det ret godt; dog måtte manden arbejde for bønderne, og sønnerne måtte ud at tjene, så snart de var 7 år. De to yngre sønner på 16 og 20 år var hjemme. Og nu blev de alle sammen bænket ved suppefadet. De var glade over hverandre, men også over den ferske suppe; den ret fik de kun et par gange om året. Da hans var bleven oplivet af suppen — den var nu ikke så sjælden for ham — slikkede han sin ske og sagde: „ Har i hørt nyt! Nu skal jeg være skolelærer! “ Alle lod skeerne synke og kom med forskellige forundringsudråb. Men faderen sagde: „ Nu har jeg, dælen gale mig, aldrig hørt så galt! Skal du være degn, din store klods! Du har jo været den ringeste i skolen af alle vore drenge — og du har jo været tungnem og fævurn til al ting. “ „ Ja, ja, vor far! Han har jo da været godt lidt alle de steder, han har tjent, og der er jo da heller aldrig nogen, der har kunnet presse ham med arbejdet, “ sagde konen. „ Men degne-arbejdet, det er en anden slags, mor! Der kan de store næver sgu ikke hjælpe ham, uden når han skal klø enden på ungerne. Og det bliver sgu også det eneste, han kommer til at due til. “ „ Ja, der er da én ting, jeg ved, jeg bliver god til, det er til at synge, for det bar de rost mig for derhenne. “ „ Ja, men det er såmænd rigtig nok det, for så kan du både blive skolelærer og kirkesanger, “ sagde moderen. „ Det er da også godt, at jeg bliver fri for at være soldat. “ „ Død og pine, min dreng, bliver du fri for soldat! Ja, det er da noget værd, for det er det værste hundeliv og slaveliv og suiteliv. som deler til. Ja. stræb du så bare, at du kan få gesame, for det er noget værd at blive fri for de elendige år. “ „ Jeg vil også være degn! “ siger den yngste søn. „ Nej, hør nu til det skidt, som nylig har lært at knappe sine bukser! Og du, Peer! Du vil da være præst, kan jeg tænke? “ „ Nej, “ svarede han, „ men jeg ville ønske, jeg kunne blive skolelærer, for jeg har altid holdt så meget af små børn. “ „ Ønske! Ja, du kan ønske i den enehånd----------- “ „ Men hør, hans! “ siger moderen. „ Har du nu også rigtig god lyst til at omgås med små børn? “ „ Ja, til at klø dem i enden, som far siger, det har jeg god lyst til, når de fortjener det! “ „ Vil du svare din moder ordentlig, dit store høvede! “ sagde faderen. „ Ja. Hans! om du har lyst til at være rar ved børnene, det er rigtignok det allervigtigste, for ellers bliver det også et slaveliv. “ „ Nej, den lyst har jeg aldrig mærket noget til. For når jeg var hjemme hos jer, så var det det værste, i kunne sætte mig til, at passe de små. “ „ Ja, du var rigtignok også slem til at give mig hug, når mor ikke så det, “ sagde « Peer. „ Men kanske også jeg havde fortjent dem. “ „ Å, det vil jeg ikke sige, men jeg var gal over, at jeg skulle være barnepige, og så, når jeg fik dig til at vræle, så kom mor og løste mig af. “ Moderen sagde: „ Ja, hans! Det må du dog lægge mærke til, om du kan få lyst til at omgås med børnene, for ellers vil jeg råde dig at lade det skolemester-væsen fare. Du har jo da gode lemmer til at arbejde med, og du har jo god lyst til al tage fat, derfor ved jeg, at du kan tjene din føde, ligeså godt som din fader har kunnet. “ „ Nej, hør, hvor hun kan regne op! Hun vil nu altid være så klog, men du skal ikke bryde dig en stump om det fruentimmervrøvl. Hvis du vil lyde mig, så bliv du bare ved, som du har begyndt. Faen med lysten! Hun skal sgu nok komme, når du ser, at bønderne ofrer godt, og du mærker, det er en magelig bestilling at være skolemester. For mig kan du gøre, som du vil, men det vil jeg sige dig, at du gør mig hårdt imod, dersom du render fra det, du har fanget an med. “ moderen sagde: „ Du siger, han kan gøre, som han vil, men så siger du også, at det er dig hårdt imod. Så kan du lige så godt rent ud forbyde ham at gå fra læren, for du ved nok, han vil ikke gøre dig imod. “ ^å hvor de kællinger kan vrævle! Du ved jo da godt, at når han er så gammel og kommet til skjelsår, så har jeg ikke magt til at forbyde ham noget. “ Hans syntes nu, at det kunne være nok med den trætte. Men han havde afgjort sagen med sig selv for længe siden og var slet ikke kommet for at spørge forældrene til råds, men, som fin diplomat, sagde han: „ Ja, nu skal vi høre, hvad Else siger. Jeg har bestilt hende til at komme herhen i aften. “ Men, hvad Else ville sige, det vidste hans godt. Efter malketid kom så Else. Hun var rigtignok et kønt, sundt pigebarn, fuld af liv og løjer. Else havde skørt af grønt vadmel, trøje med korte poseærmer og kort liv, lange „ Mamelukker “, det vil sige løse ærmer, der gik op over albuerne, og endelig silkehue med kant af guldgaloner, ja, de var ikke af det bedste guld. Under hagen og nakken havde hun en lang dusk af lyserøde silke-bånd. Et lin af hvide kniplinger omgav det friske, blomstrende ansigt. Hun kom ligesom et solskin i stuen; alle derinde smilte hende i møde, selv husfaderen, den gamle buldrian. Da hun havde fået ønsket „ glæde lig fest “ til hver især, satte hun sig på bænken ved siden af hans, efter at moderen forgæves havde budet hende husets bedste stol, en lænestol, hvis sæde bestod af flettet halm. Else vidste nok. hvad hun gjorde, for her på bænken bag ved bordet kunne hun få listet en hånd fra hans, uden at nogen så det. Da den sølede vej forneden og det smukke vejr foroven var bleven drøftet, siger manden: „ Se så! Der sidder de sgu nok så kønt, „ Ægtepeer og hans hustru! “ Der kan, drolen komme, blive en farlig køn degnemadamme af hende. Men dersom jeg får hans at se i en sort spidskjole, så tror jeg nok jeg vil grine mig halv fordærvet. “ „ Det skal i aldrig få at se, fader. “ „ Ja, gud ved, hvordan 1 skal komme afsted med det fornemme væsen, i to bondetampe! “ „ Jeg tænker aldrig hans begynder på det, “ siger moderen, „ for han ved, det vil falde så dårligt ud for ham, så han ikke vil være det bekendt. “ „ Det bliver kun små ting for mig, “ sagde Else. Hun rejste sig, gik hen midt på gulvet, gjorde kniks for dem alle og sagde: „ Go’da’! Go’da’! “ med københavnsk udtale. De lo alle, og manden sagde: „ Du kunne, “ så bandede han, „ gerne være præstemadamme for den sags skyld. “ „ Men det er ikke så nemt at få fat i en præst. Jeg kan også godt nøjes med sådan en stor degn, “ sagde hun og ruskede i hans. „ Så du er da godt tilfreds med, hvad hans har i sinde, “ sagde konen. „ Ja, det kunne jeg næsten tænke i forvejen, “ føjede hun til, ligesom for sig selv. Hans måtte ikke ret vel høre det sidste, for det blev sagt i en tone. der var lidt bitter. Men han hørte alligevel denne ytring, og den smagte ham ikke godt, skønt han havde selv tænkt det samme. Der blev en lille tavshed, som var trykkende, men så siger konen: „ Else! følges med mig ud i køkkenet! Deler noget, du skulle hjælpe mig med. “ Else gik med hende, og alle de, som blev tilbage, tænkte, at Else skulle have en overhaling derude, en advarsel mod fornemhed. Men Else slap bedre fra det. Hendes tilkommende svigermoder vogtede sig for at støde hende for hovedet. Det kunne jo komme til at gå ud over sønnen og måske moderen. Nej, Else skulle blot hjælpe hende med at lave og servere kaffe, det var hun ikke så kendt med, da de ellers kun havde haft kaffe i huset en enkelt gang i forvejen. Efter en times uophørlige arbejde lukkede de nu stuedøren op og begyndte at bære ind. Moderen kom med brunt sukker på en tintallerken, derefter kom Else med en spølkum, så moderen med en anden, og sådan blev de ved at skifte, indtil hele selskabet var forsynet. De havde ikke så mange spølkummer selv, men så havde naboen. Hver tog sig nu et stykke Kandis. Den yngste søn erklærede: „ Kaffen, hun smager ledt, men sukkeret, det er sødt. “ „ Det er sgu en vittig hund, den Rasmus! Han har allerede opdaget, at sukkeret er sødt, “ sagde faderen. „ Det er nu ikke for det; jeg holder heller ikke meget af det slapperads. Man bliver så „ bøvet “ af det. Vi havde sgu haft meget bedre af at få en dram. “ „ Ja, men så kunne jeg og Else jo ikke have været med. “ „ Å, du skal sgu ikke gøre dig så ærlig, vor mor. For ellers når jeg siger: en pæl, så siger hun: en halv pot. “ Nu begyndte munterheden at blive almindelig, men passiaren er ikke til at gengive, for de snakkede alle sammen på én gang. På disse mennesker, som næsten aldrig smagte kaffe, havde denne drik en næsten berusende virkning. Knægten Rasmus trak Else hen midt i stuen og begyndte at danse „ Ril “ med hende på det ujævne lergulv. Hans blev befalet til at synge. Da Rasmus havde danset en tur med sine jernskoede træsko på, kastede han disse, og nu gik det nok så let på de hvide hosesokker. Men da hans moder opdagede det, tog hun ham i.armen og sagde: „ Er du taulig, dreng! Det er jo dine søndagshoser. Du får jo svinet dem til og slidt dem op. “ „ Ja, så har jeg et par andre, som kan holde! “ svarede Rasmus, og med det samme flåde han strømperne af og gav sig til at danse på de bare fødder. „ Huj! hvor det lettede! “ råbte han og sprang lige op til loftet; det var nu ikke så højt i vejret. Endelig råbte han: „ Nu kan jeg ikke mere. Løs af, hans! “ Else blev ved at trippe og knikse, indtil hans kom og faldt ind i takten. Den fulgte han godt nok, mens moderen sang; men han måtte jo arbejde svært med de lange støvler, der nåde ham op over knæerne. „ Nej, du er rigtignok ikke så skrap som Rasmus, “ siger Else. „ Vil du have, jeg skal trække mig barbenet, så skal jeg dog vise dig, at jeg kan danse bedre end den skidt dreng. “ „ Ja, gør det, hans! Det kunne jeg nok have lyst til at se, “ råbte Rasmus. Hans standsede, ligesom han ville til at trække ud, men så sagde moderen:. „ Nej, du må ikke, hans! For dersom der nu kom et fremmed menneske! “ „ Å, skidt med et fremmed menneske! Vi er på vort eget, “ sagde manden. „ Nej, nu kan jeg ikke mere! “ råbte Else. „ Jøsses, hvor jeg sveder! “ „ Ja, kunne jeg få vor mor til det, så skulle vi sgu vise jer, at vi to gamle også kan trave en ril. — skal vi have en lille mollevit, mor? “ sagde manden og rakte hånden ud imod konen. Men han fik et tjat over fingrene, idet hun sagde: „ Å, din gamle tosse! Du kan da vel bare dig! “ „ Else! Vil du med ud at svale dig lidt? “ spurgte hans. „ Ja, det kunne være godt nok. “ sagde hun og rejste sig. „ Ja, lad gå! “ sagde Rasmus og ville med. „ Sid du kun ganske rolig, der er ingen, som har kaldt på dig, “ sagde hans. „ Åhå! I skal ud at Kysses. Ja, så vil jeg blive, for der vanker nok ingen Kys til mig. “ „ Nej, men en på torsken kunne der nok vanke, hvis du gik og snusede efter os. Vil du have Kys, så kan du Kysse din moder. Det passer bedst for dig. “ „ Se, hvor indbildsk han er af den tøs! Jeg-kan få mig en, hvad dag det skal være, men jeg bryder mig ikke om det skidt. “ Nu lo de alle ad ham, og hans fulgte med Else udenfor for at blive afkølet. Men afkjølings-processen foregik ganske rigtig, som Rasmus havde formodet, ved en mængde Kys; det var da også de første, de havde vekslet siden jul. Senere hen kom faderen og de andre sønner derud. De havde en tændt lygte med, for hans og Else skulle se på køerne. Da de alle kom ind igen, var der sat smør, ost og flæsk på bordet, endvidere en hel pæl brændevin. Denne drik blev kun brugt ved højtidelige lejligheder. Nu kom hver af de unge, undtagen hans, frem med en halv snes kogte og farvede æg. De var brandgule, blå, røde eller grønne, og de pyntede svært på den tarvelige anretning. Alle tjenestefolk fik nemlig af deres madmoder et vist antal påskeæg, som de kunne bruge på hvad måde de ville. Godtøl var der også på bordet, og det var fedt og sødt, men ikke meget humlet. Nu begyndte snapsene at gå rundt. Det var eu pæl til 4 store mandfolk. Men da faderen skænkede den sidste snaps, rakte han den til Rasmus, der ikke havde fået noget endnu, trods sin store længsel. Dog, inden Rasmus kunne få fat på glasset, havde konen snappet det og drukket det ud. „ Kan i se nu, i drenge, at det er sandt, hvad jeg sagde om jer mor før, at hun vil gerne have sig en tår. Hun er sgu så begærlig, så hun ligefrem stjæler det fra sine egne børn. “ Nu lo de alle, men konen sagde: „ Det var bare for at Rasmus ikke skulle få det, for han har ikke godt af at vænne sig til den slags. “ „ Nå, der skal vi bare høre! Sikken undskyldning. Ved du, hvorfor fanden slog sin moder på øret? Det var fordi hun ikke kunne undskylde sig. Men du havde sgu ikke fået nogen på øret, vor mor! “ Således kom hele det lille selskab i en munter stemning af den stakkels pæl brændevin. Men det gik med den som med kaffen. Brændevinen virkede stærkt på dem, fordi de ikke var vante dertil. Rasmus fik lov til at slikke flasken og glasset, hvorefter han spyttede og erklærede det for noget skidt, som han ikke ville drikke, om også han kunne få det. I den anledning lignede Else ham med ræven og rønnebærrene. Henad klokken ti brød selskabet op. De skulle én vej, alle de unge, men de gik dog i to flokke, for hans og Else ville helst gå for sig selv. De havde nu heller ikke fået talt meget i Enrum, og den næste dag, som var en arbejdsdag. kunne det jo ikke blive andet end til goddag og farvel. Kjærestefolkene gik arm i arm. Alle mennesker var gået i seng, og der var ingen at se på gaden, ellers havde de nok ikke gået sådan, for dette, at have sig en kærest, blev skjult, som om det var en forbrydelse. „ Det var da en morsom aften vi havde! “ begyndte Else. „ Ja, men ved du, hvad der morede mig allermest? “ „ Det var da vi dansede ril. “ „ Nej, det var da jeg fik at vide, at i alle sammen var så glade over, at jeg skulle være skolelærer. “ „ Der var vist ingen, der blev så glad over det som jeg. “ „ Ja, det kunne jeg nok mærke, og det fornøjede mig rigtig. — nå, jeg er jo ikke blevet skolelærer endnu og bliver det måske aldrig. Der er jo da meget at gå igennem først; men det er noget, som giver mig mod, når jeg hører, at du er enig med mig. “ „ Ja, hans! Det synes jeg, du kunne vide i forvejen, for du ved da, jeg har aldrig haft lyst til det bondeliv og det bondeslæb. “ „ Men dersom det nu bliver det ligesådan, når vi kommer sammen. Jeg får jo nok kun et lille kald at begynde med, og der kan vi ikke få råd til at holde pige eller Karl, og så kommer vi rigtignok til at slide ligesom andre husfolk. “ „ Ja, men du bliver dog kaldt hr. Petersen og jeg bliver kaldt madam Petersen. “ „ Det kommer an på, om bønderne, vi skal omgås med, vil gøre så meget ud af os. “ „ Ja, det skal jeg snart få lært dem til. “ „ Der bliver vist ingen fordel ved at holde sig så fornem, og vi forstår det jo heller ikke. “ „ Du må da let kunne lære det, hans, da du er blandt fine folk hele dagen. Men hvordan skal jeg lære det, jeg, som aldrig ser andet end bønder. “ „ Å, vi skal slet ikke lære at være fornemme. Hvad er det for et indfald! “ sagde hans, lidt gnavent. „ Nej, jeg mener heller ikke, vi skal være fornemme folk, men vi må da sørge for, at der bliver lidt forskel på os og bønderne, ellers regner de os ikke for noget. Jeg har tænkt, om ikke jeg kunne komme til at tjene på seminariet, så kunne jeg måske lære at te mig lidt bedre. Og det var da også dejligt, at vi kunne være sammen hver dag. “ „ Det kan godt være, at du kunne komme til provstens og blive stuepige, for den, vi har, skal rejse til majdag. “ „ Å, det var da morsomt, hans! “ „ Ja, men det sker nu ikke. For du skal slet ikke lære at „ te “ dig. Du er god nok, som du er, og sådan kan jeg lide dig. — og det kunne heller ikke gå an, jeg havde dig hver dag der på seminariet — så fik jeg nok ikke lov til at beholde dig ret længe for alle de junkere der går. “ „ Mener du da ikke, at jeg ville være tro imod dig? “ „ Jeg ved ikke. Du blev måske fristet mere, end du kunne tåle. Men det er sikkert nok, at skulle jeg have dig hver dag at se på og passe på, så gik det rent galt med min læsning. Det går mådeligt nok i forvejen. “ „ Ja, så snakker vi ikke mere om det, siden det er dig så hårdt imod. Men hvor det dog bliver morsomt, når vi får et lille degnekald. Og nogle fine Stuer. Vi vil have røde Gardiner. Og røde køer. Mon vi kan have fire. Og så---------- “ „ Ja, det bliver nok i det små med os for det første, for hvor skal pengene komme fra. Pas nu lidt godt på din løn, ligesom jeg passer på min, for vi får brug for hver eneste skilling. Du behøver vel ikke at købe klæder og stads i det første år? “ „ Nej, det bliver nok ikke meget. “ „ Du skal vide, du behøver ikke at pynte dig for min skyld, for jeg synes bedst om dig i dit sædvanlige tøj. “ „ Men lians! “ „ Ja, sådan er jeg nu indrettet. Vi kan nok nøjes med lidt, min pige, da vi holder så meget af hinanden, “ sagde han og trykkede hende tæt op til sig. “ De gik længe frem og tilbage på gaden; endelig fik de da sagt godnat. Endvidere fik de aftalt, at han skulle være omme i hæshaven, når de andre folk i gården fik begyndt at spise. — da hans gik hjem havde han adskillige urolige tanker. Mon de nu også passede sammen, han og hun? Men da hun den næste middag tog en særdeles kærlig afsked med ham, da hun lagde hele sit hjerte i sine øjne og sine ord, da red hans trøstig hjem og tænkte: det skal nok gå, for vi holder dog så meget af hinanden. Nu gik det jo hver dag med slid og slæb for vor hans. Han ville ikke forsømme sin husbonds ting, og naturligvis også nødig sine egne sager. Derfor havde han ikke et øjeblik fri. Men da markarbejdet kom i forårstiden, blev det endnu værre. Så måtte hans mange aftener være oppe til klokken 12 eller derover, for at øve sig i de ting, han havde forsømt på seminariet. Værst af alt var retskrivning for ham. De grammatikalske regler kunne han udenad på sine fingre, men han kunne ikke anvende dem. Regning gik det tålelig med, indtil

1884_Schandorph_Skovfogedboernene

Sophus

Skovfogedbørnene

Schandorph

Schandorph

Skovfogedboernene

male

1884_Schandorph_Skovfogedboernene.pdf

Sophus

Schandorph

dk

Skovfogedbørnene

En Fortælling

n

roman

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Til venstre for hovedkjerevejen gennem „ Strandholt hestehave » lå to huse, så tæt op mod hinanden, så indfiltrede i humleplantninger og buxbomhækker, at de forbifarende havde ondt ved at skelne husene fra hinanden. Havernes frugttræer leverede i forsommeren en tæt, sammenløbende masse af hvidt og blegrødt, i midsommeren af svulmende grønt. Gavlen på det hus, der lå mod indkørselen, dækkedes af espalierkirsebærtræer, så frugtbare, at de brunrøde bær i juli blinkede ud, tæt ved hverandre som granatstene i en broche. Senere hen på året skilte husenes små, aldeles ens fagader sig fra hinanden i to vinduesfag på hver sin side af en blåmalet dør, de hvide bindingsværksvægge spættedes af gule, rosen- og karmoisinrøde stokroser, en vagt af ranke gardister. I de smalle parterreanlæg langs fagaden struttede de pibede mangefarvede georginer op. Først efter løvfaldstid skelnede man den smalle sti, der skilte de to huses haver, først da opdagede man, s. Schandorph: skovfogedbørnene. I at huset nærmest indkørselen var ældre end det andet, at mosset groede tættere og mørkere på dets tag. Først kom altså det « gamle”, så det « ny” skovfogedhus. Klavs spliith, en født holstener, Skytte på herregården strandholt, der ejedes af lehnsbaronerne horsten, havde fra sit 23de til sit 33te år tjent i den nævnte egenskab, da han avancerede til- skovfoged ved strandholt hestehave. Med posten måtte han tage den halvfjerdsindstyveårige skovfoged Niels Jørgensens tre og fyrretyveårige barnløse enke med i købet. Efter et Års samliv velsignedes Klavs spliiths og Mette Jensdatters ægteskab med et pigebarn. Enkebaronessen, den daværende lehnsbarons moder, holdt hende over dåben. Efter hende kom barnet til at hedde Charlotte Amalie. Klavs spliith følte sig som en mand udenfor bondestanden. I ubevogtede øjeblikke omtalte han de sjællandske bønder i meget foragtelige plattyske udtryk. Han havde idealiseret sin kones navn Mette til Meta og forbød hende bestemt at forkorte barnets navn til Lotte eller malle. Ganske konsekvent i sine antinationale og aristokratiske principer var Klavs spliith imidlertid ikke. Længe havde han ladet den danske-plebejiske nationaldrik vederfares mere end skyldig retfærdighed. Måske nemesis, opbragt over denne utroskab eller inkonsekvens, derfor allerede fældede Klavs spliith otte år efter hans ægteskab. Meta spliith havde ikke sin mands fine fornemmelser. Bred sjællandsk som hendes dialekt var også hendes figur, hendes væsen og hendes ansigt. Hun strøg den fremmede ham af sit gode sjællandske navn, kaldte sig Mette, som hun var døbt og skreven ind i kirkebogen', og indskrænkede datterens navn til det for hende og hendes kreds mere mundrette Lotte. Skovfogedenken havde den tilfredsstillelse, at barnets gudmoder, den gamle enkebaronesse gav hende medhold, da hun få dage efter Klavs spluths begravelse lod sin vogn standse nogle minuter foran skovfogedhuset, og konen i sin skynding kaldte på barnet med det forkortede.navn. Hun sagde: — ret så, Mette! Hun viser takt på fin måde, gode Mette. Jeg sætter pris derpå. Farvel, Mette. Farvel, lille pige. Hvad der kan gøres for jer, skal blive gjort. Kør så, hans! Og hun kyssede mildt på fingeren ad barnet, vinkede hilsende til Mette, der så efter vognen gennem den mod lyset skyggende hånd, mens hendes gyldenstykkes huebul flammede som ild i aftensolen. Hjulkarmene klang, hjulene sprøjtede vand op fra sporene, og enkebaronessen kørte videre i skarpt trav. Efter hendes tilsagn trøstede Mette Jensdatter sig brat over sin anden mands, Klavs spliiths tidlige død. Heller ikke varede det længe, før hun blev kaldt op på godskontoret, hvor forvalteren lovede hende, at hun skulle få lov til at bo i sit hus, så længe hun levede, have indtægten af det halve af sin have og det lille vænge bag ved den, hvor der var rigelig græsning til en ko, samt ret til at levere vand på maskine til skovgæster fra omegnen. I følge ældgammel skik på det friherrelige stamhus rykkede skytten Lars Iversen, der var enkemand og havde en dreng Peter, lidt ældre end Lotte spliith, frem til skovfoged. For ham blev et nyt hus bygget i en del af den gamle skovfogedhave så tæt op til det gamle skovfogedhus og så ens udseende med dette som muligt. Thi bygningsmåden af de forskellige funktionærboliger på baroniet strandholt fulgte et bestemt system, alt efter beboernes trin på den strengt bevarede hierarkiske rangstige: godsforvalter, skovrider, avlsforvalter, gartner, skovfoged, Skytte, skovløber o. s. v. Så skete det, at Peter Iversen og Lotte spliith voksede op næsten som sammenbragte børn fra deres 7 de—8de år. De fulgtes ad til og fra skole, hånd i hånd. I skoletimerne var der en tavs sammensværgelse imellem dem til fælles værge mod alle angreb. « den gamle skovfogedtøs” og « den ny skovfogeddreng” slyngede « bondeknold” og « bondemalene” ud som forsvar mod flertallets angreb imod dem. Om sommeren, når solen brændte hed, gik Peter under Lottes gamle violette silkeparaply, en foræring fra den nuværende enkebaronesse til hendes moder. Om vinteren, når snedriver eller pytter fra tøsjap vanskeliggjorde vejen, red Lotte på Peters ryg over de slemme steder. Og både sommer og vinter løb de om i skoven, somme tider sammen med Peters fader, en tvær og ordknap Karl, somme tider alene to. De vippede på vindfælders tynde toppe, rystede agern og bog ned, klappede i duet ad harer i sædet, efterlignede med høje råb skud for at få råerne i løb, så de strøg hårene mod underskovens buske, mens det visnede, sejt fasthængende løv raslede som tynde messingplader under den susende og strygende fart igennem dets masse. Skændsmål, små håndgemæng løb med iblandt; så fulgte fornem surmulen, værdig tilbageholdenhed efter; aldrig opførte de rørende forsoningsscener; men hovedstrømmen betvang tålmodig de små strømhvirvler, og umærkelig sejlede de atter videre, bårne af samme hovedstrøm som de gule blade, der, afrevne af vinden, om foråret svømmede frem med grøftens snesmeltede, syngende strømfald og ubarmhjertig dreves videre, trods alle foreløbige tilbagegange og cirkelbevægelser. Mette splyd — var således hendes navn efterhånden blevet formet — stod i et tavst etiketteforhold til sin nabo Lars Iversen. Egnens folk iagttog dem i lang tid, men måtte indrømme, at de aldrig kom hinanden for nær. De nikkede ad hinanden, når de mødtes, talte om vind og vejr, om høstudsigter og markedsdatoer, men aldrig om driften af deres haver eller om behandlingen af skoven. Lars Iversen havde hemmelig virket for, at den fungerende skovfoged skulle have det hele stykke have og vænge, som nu var delt mellem formandens enke og ham; han havde endog fået godsforvalteren på sin side, men herskabet stod fast. Der var aldrig faldet direkte ytringer om denne sag, Lars Iversen havde følt sig for hos godsforvalteren, denne havde følt sig for hos den den gang unge stamhusbesidder, denne havde følt sig for hos sin moder; lidet var blevet sagt, men det blev ved, at spliiths enke beholdt sin del af haven. Børnene ænsede ikke grænseskjellet. Den dobbelte have, der løb ud i vænget, med de mange frugttræer, den megen humle, var fællesterræn for deres lege. Ribsene, stikkelsbærrene, pærerne og æblerne på den ene og den anden side af hegnet var fællesejendom eller rettere fælles ejendomsbrud fra Peter Iversens og Lotte splyds side, thi de spiste af dem af hjertens lyst trods Peters faders og Lottes moders strenge forbud mod at æde af havens træer. Efter nydelsen af den forbudne frugt fulgte livlige kampe, hvor stikkelsesbærskaller, æble- og pæreskrog røg gennem luften som kasteskyts under hvin og latter. Godsets skovrider kom af og til på inspektion i hestehaven og havde i den anledning forretninger med Lars Iversen. Han kendte Lars Iversens inderlige attrå efter hele havestykket, og, hver gang han efter endt forretning steg til vogns på vejen lige ud for « det ny skovfogedhus®, sagde han på dril til Lars Iversen, mens han pegede ud mod den store havegrund: —- ja, skovfoged... De har det jo som blommen i et æg. — jeg klager ikke, hr. Skovrider, men det er dog et lovlig lille havestykke til et skovfogedhus. så afbrød skovrideren ham med sit — farvel, Iversen! og kørte videre. En gang så Lars Iversen usædvanlig sur ud efter sin stereotype replik: jeg klager ikke, hr. Skovrider, men... Skovrideren lo og spurgte: — nå... Iversen... hvad så? Lars Iversen knyttede hånden om sin ru hage og sagde: — ja... Hr. Skovrideren siger... at jeg har det som blommen i et æg... — ja vel, Iversen. Men de ville gerne have to blommer i ét æg, i deres æg, Iversen, hvad? — ja, så kunne jeg da tjene noget på æggepunseh hisset ovre, svarede skovfogden og gjorde en bevægelse med hovedet over mod Mettes hus. Han tilføjede sagte: — man siger... men se, hr. Skovrider... Det er ting, som jeg ikke forstår mig på, at skomagere og glarmestere synes, at æggepunseh og fuglevildt passer godt sammen... sådan om vintermorgenerne ved lys... ja... jeg siger ellers ingen ting, for man skal kunne bevise, hvad man siger. Skovrideren bøjede sig ud over agestolens rand helt ned mod skovfogdens øre og hviskedee: — holder hun kro for de to forbandede krybskytter fra købstaden? — jeg kan ingen ting bevise endnu, svarede Lars Iversen, der stod med hatten i hånden, men, når den fortjeneste lægges til hendes asparser og jordbær... Gjerrigskab er en slem last, hr. Skovrider. Nogle mennesker er fødte så urimelig begærlige og kan aldrig få nok. men, jeg har ingen vidner. Farvel og tak, hr. Skovrider! Der var nu imidlertid to vidner. To smidige trettenårige kroppe havde ligget og rodet i det nedfaldne løv som snoge, og de vare ikke mindre snilde end den krybdyrfamilie, hvortil snogene høre. De havde lige været uvenner, vare blevne det under en kamp, mens de havde dænget hinanden til med det fugtige og smudsige løv, en leg, der begyndte som spøg, men endte med alvor, fordi nogle snavsede blade havde afsat mærker på Lotte splyds ganske rene halsstrimmel. Skovriderens og skovfogdens samtale havde bragt kampen til at standse og lokket de kæmpende til lydløst at lytte, men fjendskabet rugede i begges sind. Da skovrideren var kørt, og Lars Iversen var gået ind ad sin dør, sagde Peter til Lotte: — hvad ville du sige, hvis din moder blev smidt fra det og kom på vand og brød? Pigen fér op og sparkede en masse løv hen i hovedet på drengen og sagde: din bondeknold! Hun løb ind til sin moder og berettede, hvad der var blevet sagt. Mette fortrak ikke en mine, men sagde: — uden for skoven, ude på Marken der har alle lov at skyde, og jeg har lov til at stege fuglene og lave punsch til skomager lind Io og glarmester Ellingsen. Men det er godt, at jeg véd, hvad jeg véd. Næste dag gik Mette op på herre gården, fik adgang til enkebaronessen, mødte i borggården den tykke godsforvalter, der lo til hende og sagde: — det går ikke med det krohold, Mette? For de fugle inde i skoven og de fugle udenfor skoven er det jo ikke så let at holde rede på. Men i er lige så klog som et menneske, Mette! Men pas på! efterhånden som der kommer nye funktionærer her på godset, så må de gamle bide i knoerne og huske på, at tiderne forandre sig. ' — ja man får vel ikke lov til ret meget mere, hr. Forvalter. — nej, det går ud over sparekassebogen, Mette. God morgen, Mette, og lær at følge med tiden, hæ, hæ, hæ! Mette var reddet. Hun opgav de mistænkelige gæster, skomager lind og glarmester Ellingsen, de to ihærdige yndere af ville fugle. Men det var et savn for Lotte. Thi glarmester Ellingsen havde, opmuntret af fuglesteg og æggepunsch, på sin måde skildret sine eventyr i fremmede lande fra den tid, han som vandrende håndværkssvend havde været i Tyskland, Schweiz og Italien. Når hans ven skomageren sov af fuldskab og Mette af træthed, flød hans tales strøm og overrislede det lyttende pigebarn, som syntes, at det var det morsomste, hun endnu havde hørt, uagtet Ellingsens historier stadig vare de samme og ingen pointe indeholdt. Men det var for Lotte budskaber fra det gamle, romantiske land. Glarmesteren havde en gang fortalt hende, at hun egentlig hed Carlotta, for det havde en kælling hedt, som han logerede hos i Venedig, og næste dagen, da Peter Iversen kaldte hende Lotte, meddelte hun ham, hvad hun havde lært af glarmesteren. Drengen grinede og påstod, at Carlotta var et hundenavn. Hun smed ham et råddent æble i hovedet, surmulede et par dage, men opgav så at få.den italienske form af sit navn gennemført, ligesom moderen i sin tid havde opgivet den franske. Men fjendskabets bråd borede sig dybere ned i Lotte, da hun efter hin samtale mellem Lars Iversen og hans overordnede havde indset, at hun aldrig mere fik nydelsen af glarmester Ellingsens romantik. Peter Iversen var jo ganske vist aldeles uden skyld i sin faders angivelse, men logiken var ikke den fjortenårige piges sag, og vreden måtte rettes derhen, hvor den kunne ramme. Det var forgæves, at den lange tynde Peter med de hørfarvede krøller ned ad nakken på sin grå trøjekrave og med de tykke uldsokker i de slubrende sko holdt riddervagt uden for Mette splyds hus om morgenen nogle dage efter hin begivenhed, da han ifølge en analogislutning havde ment, at nu måtte vredens skyer have spredt sig. Lotte løb med sin dinglende skolepose forbi ham, lod, som hun ikke så ham, og, når han nåde hende på vejen, hug hun efter ham med posen og sagde: — bondeknold! Han ville holde en forsvarstale, men, mens han endnu grundede på den, tralrede hun højt op og overdøvede hans begyndende argumentation ved at synge højt, hvinende og skærende: og dingelingeling for masse, drik ud din kalebasse o. S. V. Efter et rasende kapløb nåde de forpustede skolen. Lotte holdt ved fjendskabet endnu til foråret, da hun og Peter skulle gå til præsten og forberedes til konfirmation. Etiketten var oppe imellem dem. Peter Iversen havde resigneret fundet sig deri. Han fulgte efter Lotte langs den en halv mil lange vej, i en snes skridts afstand bag efter hende. Lotte var bleven en meget køn pige og havde vokset sig stor og fyldig. Der var kommet ild og liv i de tidligere noget dvaske og glansløse brune øjne; håret groede i ville, men sirlige krøller som humlens slyngtråde ned over pande og kinder. Godsforvalterens yngste søn, som samtidig gik til konfirmation, kaldte dem proptrækkerkrøller. Barmen havde begyndt at afdele sig temmelig tydelig gennem kjolens overliv; fødder og hænder vare endnu noget større, end ønskeligt var, de sidste vare temmelig røde, og den sølvring, hun bar på langfingeren, fremhævede deres uskjønhed. Peter Iversen var endnu en ranglet dreng, lang, mager, med dinglende læggeløse ben, store fødder, der trådte hinanden over tæerne, hænder mørkerøde som rødbeder og lysegrå, glasgloende øjne. Mette splyd begyndte allerede at indprænte sin datter, at hun skulle holde karlene fra livet; hun havde sét den livréesmykkede tjener fra strandholt kysse på fingeren ad Lottes brune øjne, der tindrede ud over buksbomhækken foran huset imod ham en gang, da han sad bag på baronens vogn, mens den i sin dæmpede, småklirrende fart jolrede forbi det „ gamle skovfogedhus”. — lad vær’ at glo med det øjesyn! havde hun sagt til sin datter og fundet sig i hendes sure protest, der formede sig således: — så lån mig dine øjne, når jeg ikke må glo med mine egne. Lakajen, eller som bønderne kaldte ham „ Lakøjen”, Anders Karlsen, var anset for en stor Don Juan af stamhusets beboere. fulde mødre af bondestanden betegnede ham for deres voksne døtre som « det galeste asen, jorden kunne bære”. I. Efter ferien, da konfirmationsundervisningen atter begyndte, lurede Peter på Lotte. Hun løb som før langt foran ham; han travede trofast efter og bevarede den afstand, som han instinktmæssig følte, at Lotte ønskede der skulle være mellem ham og sig. Så løb de ad landevejen mellem jordgjærder, hvor brombærbuskenes hvide blomster skinnede ud, og hvor en enkelt pil fra de levende hegns tid stod og drev med sin kullede krone med de hvidgrå slattede blade modløst dinglende ned, eller hvor en rundhovedet poppel, forknyttet i højden, men stærk og knudret i stammen enfoldig bredte sig uden selskab og gloede ned i markoverkjørselens brune hjulspor og tørre gulgrønne grøftebund. Det gik tilbage fra præsten i samme travtakt og med samme samvittighedsfuldt holdte afstand. Lige midt mellem hovedsognets by og strandholt hestehave gjorde vejen en brat sving- ning, ligesom den løb forbi en lille, kirkeløs landsby, bestående af tre gårde og syv huse. Et gennemtrængende barneskrig lød Lotte og Peter i møde, og brat tonede frem på vejen en lille unge med uldhvide krøller på hovedet og den grå tvistes kjole sluskende om de tynde, teglfarvede nøgne ben, der gik med to trommestikkers fart. — hvad græder du for, Jørgen? Hvad er der i vejen? spurgte Lotte. Hun gennede drengen, denne sprættede og skreg endnu højere: — uh—uh... der er han, der er han! Peter Iversen var, nået hen ved siden af Lotte. Ungen vred sig ud af hendes hænder og ville løbe videre. Da standsede Peter ham. Han råbte igen: — uh, uh... der er han, der er han! Han, som mor siger er sådant et galt asen. Om hjørnet drejede i langsom, lidt småtrippende gang tjeneren på strandholt i fuldt livrée: drapfarvet, bredskjødet, med store våbensmykkede sølvknapper rigt besat kjole, gamascher knappede op over knæene, hvor de mødtes med de sorte fløjelsbuxer, rød vest og blå kasket med sølvtresse. — Anders t’enner tage r mig, Anders t’enner ta’r mig, hvinede drengen og søgte at kæmpe sig løs fra Peter Iversen, som han nys havde gjort fra Lotte. Anders tjener var meget for stor til at lade, som om han bemærkede et sådant fænomen som den lille Jørgens angest for ham. Han skred frem midt ad vejen med en mine, som om den udelukkende tilhørte ham. Men den omtrent udvoxne, kraftige, brunøjede skovfogeddatter, der stod der på vejen med det brune hår med de gyldne Sollys på, lå det ikke under hans værdighed at dvæle ved. Han stod stille foran hende, tog med en skødesløs, halv militær hilsen til skyggen på sin sølvtressede hue med den ene hånd, tog cigaren ud af munden med den anden og sagde: — sikken dan en lige udsprungen rosenknop du er bleven til, min rare pige! Og med en hurtighed og resoluthed, som røbede øvelse og erfaring, slog han sin arm om hendes liv og trykkede sin med en tyk blond knevelsbart prydede mund mod hendes læber. Et hvin, der overdøvede den lille Jørgens gråd, undslap hende. Hun kæmpede for at slide sig løs. I en fart slap Peter Iversen drengen. Denne smed sig i sin fortvivlelse på ryggen midt på vejen, brølede op i vilden sky og sprællede i vejret med alle fire lemmer. Peter havde betænkt sig en stund, men ridderlighedsfølelsen besejrede frygten for en ulige kamp; han løb til, slog bag fra huen af lakajen, så den røg langt hen ad vejen, og, inden Anders Karlsen kunne besinde sig, lå han selv, så lang han var, som følge af, at Peter havde spændt ben for ham. Men i en fart var han på benene, fik fat i Peter og trakterede ham rigelig med spark og ørefigen, kylede ham som en vante ned i grøften og fortsatte sin gang, mens han børstede sine af vejskarnet fælt tilredte fløjelsbuxer og kjoleskøder med hænderne. Peter Iversen rejste sig og børstede sig med en resigneret stille holdning som en, der har lidt, fordi han har gjort sin pligt. Lotte stod ubevægelig som en statue med blussende kinder og med tårer dirrende i de lange sorte øjenhår. Mens Peter foretog ordningen af sit udseende, rørte hun sig ikke, overmandet, som hun var, af forbitrelse, skam, anger og ydmygelse. I samme tjeners spejdende øjne havde hun i sin tid bag havehækken læst noget, der smigrede hende og løftede hende i hendes egne tanker, og nu havde han båret sig sådan ad mod hende, og det havde han ladet Peter se på, og så var der blevet slagsmål for hendes skyld... Det ville rygtes over hele godset. Da Peter nærmede sig hende, var det hendes. første indskydelse at skubbe til ham og befale ham lade hende være i fred; men, da hun så dette skikkelige lyse øje, der syntes at bede om s. Schandorph: skovfogedbørnene. 2 i8 forladelse for, hvad han havde gjort, uden at det havde en tåre eller blot antydning af bitterhed over, hvad der var overgået ham for hendes skyld, følte hun alt inden i sig smelte. Hun rakte ham hånden, så længe stort og stift på ham,- lod hans ansigt nærme sig hendes, uden at hun trak det tilbage, og, da han frygtsomt bedende standsede, kom hendes ansigt hans i møde. Det var ikke let at sige, om det var ham eller hende, der egentlig gav kysset. Men lige efter det dristige skridt røg de hver til sin side, ildrøde i hovederne. Hun løb hjem ad, han bag efter i samme afstand som ellers, i den glødende sol og den varmesitrende sommermiddag. De følgende gange gik de naturlig side om side til og fra præsten, talte ikke et ord om, hvad der var sket, men var på den anden side bange for at tie og falde i tanker. Hver pavse blev hurtig udfyldt, og, • havde de intet andet stof ved hånden, hørte de hinanden i de af præsten foresatte salmevers, bibelsteder og katekismusparagrafer, og de ramsede de sidste op uden at udelade: « hvad er det? Svar?” men til konfirmationsgilde kom de ikke sammen. Mette splyd holdt sit gilde og Lars Iversen sit hver for sin kreds. Næste dag besøgte baronen, hans kone og hans moder begge huse. Peter fik et sølvuhr af baronen og et sæt klæder af enkebaronessen, Lotte et sølvuhr af enkebaronessen og et sæt klæder af baronens frue. Der måtte ikke finde den mindste misundelse sted mellem børnene. Begges fædre havde jo indtaget samme plads på godsfunktionærernes rangstige. Da herskabet sad i vognen, så den unge baronesse sig en gang om. Lotte og hendes moder stod i døren, Mette i profil med den gyldenstykkes huebul flammende i forårssolen; Lotte med det skarpt indskårne ansigt og de sorte, perleblinkende øjne vendt lige ud på den sortebrune baggrund fra det mørke køkken. Baronessen sagde: — jeg kunne have lyst til, at en maler malede de to, som de står der. — charmant, sagde enkebaronessen. Frits — her henvendte hun sig til baronen — du kunne give den kære sofy det til hendes geburtsdag. Lotte hørte og forstod det. Hendes næsebor udvidede sig, øjnene funklede stærkere, og barmen steg og sank i hurtigere takt. Men baronen synes ikke at gå ind på sin moders forslag. Han mumlede ud igennem hånden og overskægget: — hvorfor skal man have de mange bondemalerier? Det er en dum mode, at vore malere altid skal male bønder. Sådant noget har jeg aldrig sét i Italien. næste dag viste Anders tjener sig ved det gamle skovfogedhus’s dør. Mette splyd stod i køkkenet og bagte pandekager. — g’måren madam! lød lakajens trompetskingrende røst. Er deres lille fastelavnsbolle hjemme? Mette vendte sig om, mens hun rørte med siøven i fadet, hvor pandekagedejen var, og sagde: — jeg forstår ikke, hvad Anders tjener siger. — nå, madamen er på den højbenede kamel, sagde lakajen. Mette vendte sig om og slog en klat dej på panden. Den brasede højt i smørret. Hun sagde sagtere og surere: — jeg forstår ikke, hvad Anders tjener siger. — nå ikke?... Gi’r madamen en varm omelette soufflette lige fra panden? Tredie gang samme svar. Anders tjener måtte, da han ingen sangbund fandt for flot gemytlighed, prosaisk udrette sit ærinde. — enkebaronessen ønsker at se dereses Charlotte i dag... Hun kan så udmærket godt følge med mig. — Anders tjener skal ingen ulejlighed gøre sig. Jeg skal selv gå med. 2 i Anders tjeners øjne for langs husets vinduer og gjorde runde i haven, men fandt ikke, hvad de søgte. Og dog var det tilstede. Under en vældig humleplante, lænet til stangen, stod Lotte. Hun var endnu angst for tjeneren, men han tiltrak hende alligevel. Han bar noget med sig fra det fornemste sted, hun kendte: herregården. Og det røvede Kys! Pligtmæssig var hun vred på tjeneren og taknemmelig mod Peter Iversen, når hin scene fra landevejen hvert øjeblik lagde sig langt dvælende i hendes erindring; men hun kunne ikke lade være at tænke på, hvor fast og sikkert han havde favnet, og hvor hans overskæg var tæt og stærkt. En time efter gik Mette splyd i en brunviolet hvergarns kjole, med sort silkeforklæde, sin nyeste gyldenstykkes hue og sit fineste korsklæde ved siden af sin datter i den sorte, uldne konfirmationskjole med fransk shawl over, med sort fløj elshat med hvide roser på til strandholts herresæde. Efterårets fugtighed blinkede langs vejrandens græs, lå i tindrende striber langs hegnene, funklede i bævende spindelvæve fra blad til blad, hvor skoven begyndte. Dybt inde mellem træerne blånede tågen, og et rødbrunt rådyr svandt i den efter i susende fart at have voltigeret mellem de våde, glinsende træstammer. Forventning og stolthed tindrede også i pigebarnets sind sammen med, at sky angest strøg igennem det som den flygtende rå gennem de glinsende stammer ind i disen. De gik over broen over resterne af de gamle grave, hvor svanerne kroede sig og i fornemme små sæt skar den lange smalle trekant i det lysegrønne vand. Så nær havde Lotte aldrig været ved helligdommen. Hun følte samme ærefrygt for svanerne, som en borgerlig person under enevælden ville have følt ved at passere de vagthavende hestgardere på kongens trappe. De svaner var i rokkokostilen. Nu stod moder og datter foran den brede, røde façade med de uregelmæssig anbragte vinduer og det fremspringende midterparti med trappegavlet kvist, en tæt munkestensbygning, som af renæssanceprydelser kun havde en sandstensportal i tarvelig kronborgstil. I den høje, åbne port rungede trinene fra stenbroen op under loftets umådelig tykke egebjælker. I en indre gård lå til venstre en lavere bygning tæt op mod hovedfløjen, men den var i pavillonstil à la Louis quinze, bar knækket mørktglaseret tegltag, havde hvide vægflader, afbrudte af bånd med dybe furer, skårne på tværs. Over den af to kluntede korinthiske pilastre indfattede dør var en lille balustrade af sandsten, smykket med to vaser. Det var baroniets enkesæde. betaget, som hun var, gik Lotte som i en rus’s halvdøs og blev først sig selv ret bevidst, da hun stod i et højt værelse, hvor svære grønne fløj elsgardiner for de høje smalle vinduers små ruder stærkt afdæmpede lyset. Så meget rødere gloede og gnistrede bålet i den grå marmorkamin, på hvis konsolagtige bordplade et taffeluhr ragede op, flankeret af to svære sølvarmstager, der forgyldtes ved samvirken af lyset fra kaminbålet og fra dagen derude. Det var en smuk, høj, gammel dame, enkebaronesse horsten. Hun havde i sin ungdom levet i Paris, mens hendes mand var legationssekretær under julikongedømmet. Hun talte udmærket fransk, men i gammel hofstil uden noget stort forråd af konkrete gloser, alle træer vare „ arbres” og alle frugter „ fruits”, hun nævnede aldrig artsnavnene, og hendes dansk var, uden at lyde affekteret, dog påvirket af ungdomsminderne fra Frankrig og af menuettakten i hofkonversationen fra Frederik vis og Kristian Viis 'rid, da holstenske magnater spillede en så stor rolle, og et særegent hofsprog taltes. Mette havde slet ikke været i spænding. Disse værelser, der stod aldeles som for nogle og fyrretyve år siden, havde hun så mange gange gennempløjet med fejekost og tørafklud, mens hun var stuepige hos „ Stamherrens”, det vil sige baronessens mand, da parret var nygift, og « stamherren” endnu ikke var bleven legationssekretær. Hun gik resolut hen til den store sofa, der på hver side havde to tårnagtige palisandertræes skabe, og kyssede med et kniks baronessens hvide, beringede hånd, der trods sin tørre hud og fremspringende årer fortalte om en såre skøn ungdom. Enkebaronessen sagde, da Lotte spørgende så på moderen, uvis, om hun skulle bære sig sådan ad: — nej, lille pige! Følg med tiden og lad mig og Mette følge de gamle skikke! Nå... Hvor du er en vakker pige. Hun er jo giftefærdig, Mette. — ja for den sags skyld... ja... svarede Mette. Men nu skulle hun da først ud at tjene. Se, da jeg kom ud, så havde jeg det jo magesløst. — ja, men Mettes datter kan ikke komme til at tjene hos mig... nej, lille Mette... Skovfogdens datter i vesterskov er også min guddatter; hun er fem år ældre end Mettes datter, og jeg er også hendes gudmoder. Hun har préférence. Desuden... Se dig om i værelset, min gode... se på billeder ( baronessen pegede på nogle malerier på væggen; Lotte rødmede ned på halsen )... der på skrivebordet står en stereoskopkasse, og ved siden ligger de prospekter over Paris... de glasplader... stik dem ind der ( hun betegnede alt med fingerbevægelser ). Hold dem op mod lyset. Charmant, min gode! Din moder og jeg skal veksle nogle ord... Desuden, Mette, er Mettes datter en ganske køn lille person, og i vore dage er et større sted som dette herresæde ikke den brillanteste skole i moralitet for sådant et lille menneske. — å det ene sted kan være ligeså tåb’ligt som det andet, deres nåde, sagde Mette, som nødig ville slippe den sidste flig af håb om en så god kondition for Lotte. — det bliver nu ved, hvad jeg har sagt, gode Mette, sagde baronessen usædvanlig langsomt, men med et fornemt smil. Nå, min lille, er det smukt det, du har set? Nu skal du se, hvad jeg har til dig... Mette... luk sofaskabet der op og tag den store pakke på øverste hylde; ( hun pegede til venstre ) der, min gode! Mette tog en stor blød pakke ud med en gammel herskabspiges nænsomhed. På et vink af baronessen åbnede hun den. — kom lottehen! sagde baronessen nikkende hen mod den unge pige, der stod med de slapt nedhængende store hænder og i en kluntet forover bøjet holdning, — det er for dig, mit barn... det er til dig... min lille navne ch ar., lotte. — hvor er hun sød! tænkte Lotte og gik 2ø hen ved det mægtige ovale mahognibord foran sofaen, hvor hendes moder havde åbnet pakkens indhold mellem to store vaser af sévres-porcelæn med stort udfoldede og farverige blomsterbilleder på den mælkefarvede grund. Baronessens smil var lige ved at glide over i latter, men den blev ikke lydelig. Hun sagde: — se, hvor den lilles øjne funkler. De brune øjne stammer nok tra Fyen ligesom Mette... der kom jo Mettes fader fra — han, husaren, hvis moder... — ja de siger jo, at en spanioler og min farmoder... men det kan jeg aldrig tro. Ja... ja... Mette! Et højrødt gloende skærf eller langshawl udbredte sig langs bordet under Mettes hænder. Der fulgte så brogede smalle tøjstykker med mæanderformede broderier af sølv og farvet tråd, et stort halsbånd af flerradede højrøde koralkjæder, et purpurrødt forklæde, overbroderet af de mest fantastiske figurer, en hvid solhat... Et broget repertorium af stykker fra Italien, Spanien og orienten, fra alle de riger og lande, som enkebaronessen havde rejst igennem i sine unge dage. Lotte var farveberuset. Eftermiddagssolen i den sene høstdag drev trods gardinerne en farveoplivende lysstrøm ind i salonen. Billederne blev tydelige på de lyse vægge; de fine rosakinder, det askefarvede højt opsatte hår på de ovale juelske dameportræter fik livets udseende; de forgyldte gamle rammer og lister skinnede som bronce og kobber, mens kaminbålet blegnede over i det gullige. Lottes mund åbnede sig, øjenlågene nærmede sig til hinanden; uvilkårlig løftede de kluntet nedhængende hænder sig op og foldede sig under brystet. Hun kneb øjnene mere og mere sammen. Tårer piblede ud. Baronessen satte begge de knyttede hænder i sofapuden og rejste sig. Smilet blev så stort, at hele den forlorne tandrække viste sig i skinnende elfenbensglans og.tog de blegrøde gummer med. Hun gik hen til Lotte, klappede hende på håret og sagde: — alt det... det er til dig.... Hun er virkelig superb, det kære barn. Mette besaå det hele med dorske øjne. Havde hun turdet sige sin tanke, Havde den lydt omtrent, som følger: — den gamle har altid væ’t lidt ved en side. Hvad skal dog min tøs med det skidt? Lotte sugede bestandig farverne ind med øjnene. Hun følte en trang til at beføle stofferne, men vovede ikke at give efter for den. Langsomt slog baronessen det røde skærf om pigens midie, nikkede tilfreds med, hvor smukt det stod mod den sorte uldkjole. Så ringede hun på sin kammerpige og forlangte et brev knappenåle. Hun satte sig i en stor lænestol midt på gulvet og gav kammerpigen ordrer til at hæfte de øvrige stykker fast på passende steder, betænkte sig længe, gav kontraordrer, indtil hun var fornøjet med « ensemblet®. Hatten blev aldeles kasseret. — hun skal have sølvpil i håret... ja... Sølvpil i håret, i det bare hår! hører du, Lise, sagde hun til kammerpigen, der lå på knæ med munden fuld af knappenåle. Tag den flakon på konsolen, Lise, og stænk tøjet! Jeg kan lugte, at det længe har været gemt under lås og lukke. Så — tak, Mette, tak, du små! Lise, pak tøjet ind og forklar den lille og Mette ude i vestibulen, hvad meningen er! Jeg er bleven lidt échaufferet... lidt træt... Farvel mine gode! Et venligt nedladende smil og en håndbevægelse gav tegn til, at audiensen var endt. Mette afleverede sit håndkys og Lotte sit kniks. Den nogle og trediveårige kammerpiges ansigt var præget af den mest emb

1890_HansenJ_Skuespillere

Skuespillere

Hansen

Hansen

Skuespillere

female

1890_HansenJ_Skuespillere.pdf

Johan Holm

Hansen

dk

Skuespillere

Roman

n

roman

Schou

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Mødet med Charita. Det dagedes over staden. Reveillens trommeslag var nylig forstummet. Natpolitiet fjernede sig. Den årie virksomheds utallige smålyde opfyldte luften med en dæmpet summen. Kirkeklokkerne ringede, damphanerne peb, og røgen steg i vejret fra de høje fabriksskorstene. Gadedøre åbnedes, skodder toges fra vinduerne. Det ene hoved kom til syne efter det andet i en kælderhals. Drosker fore skyndsomst af sted til banegården. Gaderne befolkedes. Færdselen øgedes. Det var, som hundreder, ja, tusinder af fodgængere havde sat hverandre stævne, og rummelen blev stadig mere øredøvende, medens store bryggerkarrer og slagtervogne nu og da tørnede imod hinanden, på samme 1 id som tjenestepigerne inde på p'ortovet spærrede vejen for de travle håndværkere, der med frokosten under armen ilede bort til deres arbejde. » Af vejen! Af vejen! « lød gadefejerens råb. » Af vejen med de grøntsager! Og hold mig den køter fra livet! « råbte en Karl med et par mælkespande. » God morgen, de dér! « lo en rødmusset pige, der stod og talte med sin veninde uden for en bagerbutik. En rank, bredskuldret knøs gik dem i det samme forbi med sit værktøj under armen. » Skal vi nappes om den? « og hun rakte en bolle frem. » En anden gang, lille jomfru. I dag, har jeg ikke tid. « » Nej, sikken en luks. Lagde du mærke til hans øjne?... Og som han går på benene!... Nå, han kan blive god! « » Ja. det har du ret i. « Og de fulgte ham med øjnene. Dan gik rask ned ad gaden med en nyfigen mine. Man kunne tydelig se, at han var fremmed der i staden. Klæderne vare af et hjemmelavet, striduldent stof, og blikket flakkede forventningsfuldt om mellem husene. Det var ikke sjældent, at der undslap ham et udbrud af overraskelse, i det han nu og da standsede et øjeblik foran et af de mange arkitektoniske værker, der prydede kvarteret. Men efter at han havde set lidt på det med en kritisk mine, gik han rapfodet videre, stadig med det samme forventningsfulde smil i øjet og den ejendommelig spændige muskelkraft, der gjorde, at han bevægede sig som på fjedre og tilsyneladende helst ville sætte afsted i et Spring over de forskellige hindringer, der nu og da kom ham i vejen. » Med forlov: er dette ikke vejen til residensteatret? « Spurgte han en gadebetjent. » Jo, bare lige ud, højstærede, indtil de kommer til torvet. Så ser de nok Apollo med lyren rage op over façaden. « Det var en længere vej, end han fra først af havde tænkt sig, og færdselen voksede ved hvert af hans skridt. En mylrende menneskemasse strømmede ham i møde på fortovet, medens pakvogne og omnibusser rumlede tungt af sted ude på gaden ved siden af sporvognene. Tørvebønder og sælgekoner kappedes om at overskrige hverandre. Bladbude trængte sig frem både på kryds og tværs med avispakker under armen. Syngende murere på deres luftige stillads højt oppe under tagskægget hamrede muntert løs på stenene i taktfølge med brolæggerne nede på gaden. Positivspillerne vare allerede på færde i gårdene. Og da han omsider nåde op i nærheden af teatret, marcherede en bataillon soldater ham netop forbi under klingende spil, til hvilken han et øjeblik uvilkårlig sluttede sig, indtil den pludselig svingede om ad den nærmeste Sidegade. » Jo, der har vi jo ganske rigtig Apollo med fyren, « tænkte han og standsede med ét ved synet af residenstcatrct, der lå lidt borte fra ham og løftede frontispicen og kuppelen med de højbarmede sphinxer op imod den lyse formiddagshimmel. » Nå, det er altså sådan, det ser ud... Storartet... Prægtigt... Ja, hvem der en gang kunne komme til at opføre et sådant... Eller også få lov til at... Nå, nå! Det var nok ikke det, du skulle tænke på, min go’e Henrik!... Nej, nu er det nok det fornuftigste at tage adressen frem, som mester Winkel endelig ville have, at jeg skulle tage med for en sikkerheds skyld. « Og han tog en lille seddel frem, foldede den ud og læste: » Hr. Hofballetmester hopfen. Det store, ny sted med altanen, skrås over for --------ja, tak skal de have. Men her er jo en hel masse af ny steder med... Å, med forlov! De skulle ikke kunne sige mig, hvor der bor en balletmester hopfen? « henvendte han til en mand, der i det samme gik ham forbi med en bog under armen. Den tiltalte studsede lidt og så’ noget vist på spørgeren, inden han svarede: » Jo, det er i hjørnestedet der ovre med den store glasrude og karyatiderne ved porten. « Manden gik kort efter ind i et hus i nærheden, hvorpå der stod skrevet: gjæstehjem for sømænd og rejsende håndværkere — og ynglingen over imod det omtalte hjørnested. På vejen kom han forbi en gammel rytterstatue, der stod og paraderede på midten af torvet, omgivet af et haveanlæg med grusgange mellem bedene. Han tog uvilkårlig plads der inde på en af bænkene. Det susede gennem træernes nysudsprungne løv; hvacintherne duftede, og den varme morgensol faldt netop hen over teatrets storstilede façade med de snirklede søjlekapitæler og den rige forgyldning på loggia’ens bagvæg. Tog han fejl? Lød der ikke musik der inde fra den stængede helligdom? Han faldt efterhånden i tanker. Men da kom det ham for, som om han også hørte sang der i nærheden — skønt det var en underlig sang, en Art improviseret dansemelodi. Han så’ op og lyttede. Jovist, der var nogen, som nærmede sig. Der lød fodtrin i grusgangen, og et fjortenårs pigebarn kom mere dansende end gående frem mellem buskene. Nu stod hun pludselig stille og blev rød af undseelse, i det hun fik øje på ham. Et af hans første indtryk var, at hun vist måtte være en skolepige, der var pyntet til eksamen. Hun havde noget, der så’ ud som et collegiehæfte, under armen og en lille Jaquet i hånden. Skørterne vare korte, og de spidshælede støvler sagde stramt om den ualmindelig høje vrist. Et bredt, hvidt, uldent bånd var knyttet løst som et skærf om den blåstribede kjole. Stråhatten sad gleden tilbage i nakken, og håret så’ ud som en uregj erlig allongeparyk. En stærkt rødladen lok hang hende ned over skulderen, tilsyneladende dobbelt så lang som de øvrige, en anden havde forvildet sig ind mellem perlerne om hendes Hals, og en tredje sad filtret sammen over panden med de fine bryn. øjnene vare store, kærmindeblå, som tonede med fosfor, og der var et så betagende udtryk af barnlig frejdighed og ynde over hele hendes åsyn, at man umulig kunne andet end føle sig forfrisket derved. Han nikkede til hende og rejste sig med det samme: » Goddag!... Skal du i skole? « Flun stod en tid og så’ på ham, inden hun svarede: » I skole?... Å, ja... Det er, ligesom man tager det... « » Hvad hedder du? « » Charita. « » Hvad mere? « » Moret... Så kender du mig vel? « » Nej. Hvorfra skulle jeg kende dig? « » Jeg mente fra teatret. « hun stak næsen lidt i vejret og fortsatte så med henrykt mine: » Det er mig, som skal være sommerfuglen i den ny ballet. Det har allerede stået i bladene. « » Nej! hvad siger du! « udbrød han og svang sig behændig op på en af stenpillerne i rækværket, ved hvilket han stod. » Hør! Så kender du vel balletmesteren, som bor der i hjørnestedet? Er det i stuen? Eller... « » Nej, på første sal. Fru Brandt bor i stuen. « » Hvad er det egentlig for en herre? Kan du godt lide ham? Hvad? « » Ja, det kan jeg rigtignok. Det er ham, jeg kan takke for hele min lykke. « » For hele din lykke...? « Hun blev pludselig rød og slog øjnene ned, som om hun var bleven truffet i en usandhed. » Ja, der er nok også en anden... en højtstående herre... der har taget sig af mig og min mor... men det véd jeg ingen rede på. « » Ja så?... Er din mor da måske også danserinde? « » Nej, min mor er... « hun standsede i det. » Min mor syr kasketter og laver fransk broderi... Men når jeg nu snart bliver solodanserinde, så skal hun rigtignok ikke længer få lov til at sidde og øde sine øjne. Det har jeg lovet. Og det skal jeg også nok holde. « Hun satte sig på bænken og knejsede som en lille dronning. » Sig mig en ting: har du allerede tidligere været på scenen? « » Ja, det véd da gud, at jeg har! « det var nærved, at hun af fortrydelse fik tårer i øjnene. » Over hundrede gange!... Har du aldrig set mig optræde i ( alferne’ som den lille Marie? « Han rystede på hovedet. » Går du da ikke i teatret? Eller er du måske fremmed her i byen? « » Ja, jeg er først nylig kommen hertil. « » Nå-å! Ja, det undskylder dig jo... Så har du maske aldrig været på komedie? « » Jo; men det var i provinsen, hvor vi boede en tid, efter at vi var komne hjem fra Vestindien. « » Fra Vestindien? « » Ja, mine forældre tog der til og tjente sig en lille stump penge — hvorfor de senere købte en gammel herregård her hjemme — og der ovre er jeg født så vel som min bro’er. « » Men så er du jo en indianer! — havde jeg nær sagt, « udbrød hun og så’ på ham. Nå, det var altså derfor, han var så dejlig rødbrun i ansigtet og så blank ligesom broncemanden der oppe på hesten. » Uf! hvor der må være kedeligt på landet, synes jeg. « » Jo, det synes jeg også. Men mine forældre er nu en gang af en anden mening. Jeg tror nok, at de var bange for, at jeg skulle få lyst til at blive skuespiller. Sådant et indtryk gjorde det på mig, når jeg kom i teatret. « » Så-å... Sig mig... Hvad mener du med det? « » Jo, jeg gik tit og teede mig ligesom en, der er forrykt... Jeg kunne mangen gang slet ikke sove om natten, men lå enten og deklamerede eller gik omkring på gulvet og slog ud med armene, sådan som du véd, at man gør i den store tragedie. « » Men hvad... hvad deklamerede du da? « » Å, de forfærdeligste ting om ’banquos ånd’ eller noget lignende tøjeri. En gang kan jeg tydelig huske, at jeg greb ud efter vandkaraflen, der stod ved min seng, og tømte den i et drag. Ha, apotteker!... råbte jeg og vred mig så gudsjammerlig, at min bro’er skreg om hjælp, og begge vore forældre kom styrtende ind til os i det blotte linned... Den gift er god... Nu dør jeg i et Kys! « » Men du store... Og så skulle du begraves i en fæl, gammel herregård. Hvad mon du skulle bestille der? « » Jo, jeg skulle læse til artium med min bro’r, gøre gymnastik og gå på jagt og ride. Nå, det sidste havde jeg for øvrigt ikke noget imod. Hej — hop! « han slog hælene ind imod stenpillen og rejste sig i sædet med umiskendelig rytterkraft. » Å, den ulykkelige lærer, som fulgte med os! Den arme teolog! Hvad hjalp det, at han skulle holde mig til bogen, når jeg havde teatret eller cirkus i hovedet? Undertiden kunne jeg springe op fra lektierne og give hele scener af komedier eller skuespil, jeg selv havde skrevet... « » Hvad! Er du også digter? « » Hør, men véd du, hvad der alligevel morede mig mest? « » Nej. Det må du endelig fortælle mig! « hun holdt ikke øjnene fra ham og rykkede ham uvilkårlig nærmere. » Jo, det var, når vi efter middagen fik læreren trukket med os over i tærskelocn, for at jeg til en afveksling kunne komme til at danse på Line. « » På Line! Men hvor kunne du dog det? « » Hm! Det var mig det letteste i verden. Ser du: vi tog bare en klædesnor og bandt den op omkring hanebjælkerne... « » Hvad... Hanebjælkerne...? « » Ja, det vil sige: det var egentlig de to andre, som gjorde det, imens jeg klædte mig ud som danserinde... eller hvad det nu skulle være. « » Som danserinde! Ha, ha, ha! Det gad jeg nok havt' set. « » Derefter tog vi gerne en rive, som vi spændte trådene med. Og så: traderada... Det var teologen, som blæste, og mig, der dansede... « » Pr! det var vist en dejlig Dans, du stillede op! « » Ja, det kan du tro; jeg kunne strække benene! Og sådan som jeg så’ ud! Bare gartnerpigens klokke om benene og et par håndklæder puttede ind på brystet. Jeg skal sige dig, sådan gjorde negerne gjærne ved lignende lejligheder der ovre på plantagen. Min bro’er var en gammel grossmutter, som jeg trillede over linen i en bør. « » Men faldt i da aldrig ned? « » Jo, naturligvis! Pillers havde der jo ikke været noget ved det. Til andre tider var jeg berider, jockeyrytter eller bokser, eller også en vældig kriger, som når jeg f. Plx. spillede othello.... Du ved nok ham, moren i Venedig. Der var især en replik, hvori jeg havde min styrke — det kom af, skal jeg sige dig, at jeg al tid var så forbitret på Jago, den skurk, der sætter ondt imellem othello og hans hustru, desdemona — » Å, nu farvel tilfredshed, sjælens ro! P'arvel, du hjælmbuskvrimmel! Stolte krig.. o. s. v. » Du kan tro, at jeg ordentlig ruskede teologen, der spillede Jago, så at han tit blev både rød og blå i ansigtet. « » Men har du da aldrig tænkt på at forsøge dig ved et teater? « » Jo, men den gang jeg mistede min bro’er, måtte jeg love dem der hjemme at slå de tanker ud af hovedet og aldrig at omgås skuespillere. « » Å... har du mistet din bro’er? « » Han omkom ved et vådeskud. Det er nu over et år siden. « » Og du sørger endnu! Du har tårer i øjnene. « » Jeg kan ikke græde alle de tårer, som jeg skylder ham... Jeg kunne fra den tid af ikke udholde det længer der hjemme. Jeg syntes, at al ting mindede mig om ham. Det hjalp ikke, at mine forældre lovede mig både ridehest og tjener, når jeg ville blive hos dem.... Jeg syntes, at jeg måtte ud i verden at forsøge min lykke... Ligemeget hvordan. « » Den kan du såmænd være vis på. « » Nå, så blev de naturligvis bitre... og fornemmelig min far: jeg kendte ikke verden med alle dens fristelser. Nej, det havde han ret i. Men man skulle synes, at dette måtte være en grund mere for mig til at lære den at kende. Dersom jeg ikke ville lystre, kunne jeg sørge for mig selv. De penge, han havde tjent med pisken i hånden, skulle ikke sættes over styr ved lediggang. Og gik jeg til teatret, gjorde han mig arveløs. « » Næ-æ! Han skulle rigtignok skamme sig... At behandle dig sådan... Nå, men du rejste da alligevel? « » Ja, så var det, at han dog omsider sendte mig her over til en tidligere bekendt af ham, der er tømrer og bor helt Pokker i vold der ude ved kirkegården. « » Men du søde... Vil han da have, at du skal være tømrer? « » Nej, det er dog nok meningen, at jeg skal være arkitekt. Jeg skal gå på akademiet om aftenen og på arbejde om dagen... i begyndelsen hos tømreren og senere hos en murer.... Nå, der er da altid det gode ved det, at jeg kan få lemmerne rørt. Men sig mig, « afbrød han pludselig sig selv: » Hvad mon det er for en herre, der står der ude på fliserne og kiger på os, ligesom han ville købe os? « han sprang i det samme ned fra stenpillcn: » Gudsdød! Det skulle da vel aldrig være en af politiet? « » Ih, nej! Det er jo hr. Cruck, instruktøren, « Svarede hun og nikkede til manden, der fremdeles stod og så’ på dem med et tænksomt udtryk i det intelligente, men noget hårdtskårne ansigt: » God morgen, hr. Instruktør! « » God morgen, mit barn! — du skal vel over til Fru Brandt? « » Nej, der kommer jeg kun om søndagen... « » Se-se! Kun om søndagen! « » Jeg skal på teatret. Instruktøren husker måske nok, at vi har prøve i dag på den ny ballet? « » Der er rigtigt. Ja så ses vi nok siden, « Svarede manden. Og han gik lønlig spejdende over imod huset, der beboedes af balletmesteren og den nævnte Fru Brandt. » Var det en herre fra teatret? « » Ja, jeg siger dig jo, at det var hr. Cruck, én af vore første skuespillere. « Tømreren så’ efter ham og sukkede. » Så er det måske ham, der har taget sig af dig, ligesom balletmesteren har gjort? « » Nej, men han er for resten overmåde elskværdig imod mig. Lad mig se!... Jo, jeg tror nok, at han har trakteret mig fire gange med chokolade og flødeboller inde i teaterkaféen. « » Ja så! Holder du måske meget af chokolade? « » Ja, det gør jeg rigtignok. Den skal være så nærende, siger de; og jeg er jo desværre endnu noget spinkel af mig. Å, du kan tro, at det er tungt at skulle høre bestandig, at man har ben som en græshoppe! Det er i grunden min eneste sorg. « » Da skal du såmænd ikke tage dig den ting så nær, « sagde han for at trøste hende. » Nej, balletmesteren siger jo rigtignok også, at de nok skal få huld på mig, når jeg først bliver solodanserinde, « udbrød hun hurtig, medens hun i et anfald af henrykkelse slog benene over kors og så’ på ham med et så strålende udtryk i de store barneøjne, at han følte sig helt hjertegreben derved. » Men uf!... Hvad tænker jeg på, som sidder her og slår mig til ro?... Jeg glemmer jo rent, at jeg skal hen på teatret for at øve mig i at flyve, « fortsatte hun leende og sprang op. » Ja, og jeg, at jeg skal over og se til din mester — eller rettere til hans lysthus. « » Ja, du må vist skynde dig, hvis du vil træffe ham! Farvel! Men mens jeg husker det: du må dog virkelig se at komme hen i teatret, når jeg nu snart skal optræde som sommerfuglen i ( dryadernes fest’! « » Ja, det vil komme meget an på, hvad det koster, Charita. « » Å, ikke andet end det! Gå du bare op på galleriet, og klap så dygtig ad mig! « » Ja, det skal det ikke komme til at skorte på. « » Og det er sandt: jeg synes også, at du gjærne kunne sige mig, hvad du hedder. « » Mit navn er Henrik Keanz. — kan du huske det? « » Ja, det tænker jeg da nok. Uf! men nu må jeg skynde mig. Farvel! « » Farvel, lille Charita! Og tak for bekendtskabet! « » Ja, det samme siger jeg. « Hun gav ham troskyldig den lille langfingrede hånd — som han trykkede med fasthed — og dansede muntert videre. » Stakkels lille sommerfugl med de tynde ben! « Tænkte han og fulgte hende med øjnene, indtil hun forsvandt ved teatret. » Jeg gad nok vide, når vore veje igen skal mødes. « Der fo’r et lykkeligt smil over hans ansigt, i det han samlede sit værktøj. Og han var et øjeblik efter ude på stenbroen. Skuespillere. 2 i. Dumpet ind til primadonna’en. Det var en imponerende bygning, hr. Balletmester hopfen havde arvet efter sin svigerfader — en murer, der havde tjent sig en net lille formue under bebyggelsen af det ny teater-kvarter. Stilen var i høj grad gravitetisk, pompøs. De svære karyatider på begge sider af portåbningen dannede et solidt fundament for altanen ud for første sal, hvor ejeren selv boede. Hjørnekarnapperne sprang frem på tunge konsoller. Vinduesposterne vare formede foroven som tykke genier, ydervæggene i det underste stokværk beklædte med riflede kvaderstene, og friserne imellem de øvrige etager prydede med alle håndc fantastiske ornamenter, i hvilke renaissancemotiverne mødtes med rokokko- og barokstilen i den skønneste harmoni. Den unge mand, der nærmede sig » Palaiet « — som skuespillerne spøgende kaldte det — havde en følelse, som om det var selve kunstens helligdom, han skulle betræde. Tæt inden for den lave gitterport stod et par mindre statuer, Herkules — slangedræberen — og den lænkede prometheus, hver i sin niche. Loftet var hvælvet med små, dybe cassetter, gulvet af mosaik, og på mahognitræs midtporten stod ridset i en sølvtavle af en murstens størrelse: man behage at lukke portene forsigtig. Efterat han andægtig havde trykket på ringeapparatet, åbnede begge portene sig for ham, og han trådte ind i vestibulen. Der undslap ham uvilkårlig et udbrud af overraskelse. Det var en hel lille kuppelhal med skinnende porphyrsøjler og marmortrin, der førte op imod begge sidevestibulerne. Over det bløde plydstæppe på trappegangen til højre, hvor en kvindelig figur holdt en matsleben lampekuppel op over hovedet, lå igen et smallere tæppe af gråt damask, der holdtes fast mellem trinnene af blanke messingstænger. En let krydret Duft, som fra et usynligt taffel, var kendelig i luften, og oppe fra en af de øverste etager lød netop klaverspil og en dæmpet koloratursang, som uvilkårlig førte tanken hen på en sangerinde, der var i færd med at øve sig. » Ah, pardon! « Det var ikke langt fra, at Keanz i det samme var bleven revet over ende af en Pierre, der lydløst rutschede ned over damasket i den blålige røgsky fra en tændt cigar. Det var » Palaiet « s ejer, hr. Hof balletmesteren, som det hurtig viste sig, i det han forekommende selv præsenterede sig for Keanz og spurgte ham, hvem han søgte. Han havde ordensbånd i knaphullet — skønt han næppe var fyrretyve år — og en diamantnål i brystet. Det glatragede ansigt strålede af velvære. Man kunne se, at han var tilfreds med verden. Og han havde grund til at være det. Den noget grovkornede svigerfader, der aldrig havde taget tilbørligt hensyn til hans kunst og hans sensible nerver, var, gud være lovet, død. Og selv om hustruen, hans elskede Georgia, ikke var fri for at have arvet lidt af murerens højst uciviliserede tilbøjeligheder ved siden af formuen, var hun dog ingenlunde rent uimodtagelig for kultur. Deres ægteskab var barnløst, hvilket hr. Balletmesteren dog ikke tog sig videre nær. Hele corps de ballet var jo på en måde hans børn, og det var hans religiøse overbevisning, at Vorherre havde givet ham midler i hænde, for at han dermed kunne hjælpe de små lovende coreographiske talenter, som teatret ikke endnu kunne tage sig tilstrækkelig af. Dersom det stod ene til ham — og ikke også til hans desværre noget skinsyge hustru — måtte Charita og et par af de andre små vordende stjærner såmænd gerne komme og spise der nogle gange om ugen. Men fruen holdt nu en gang ikke af det » Tigger-pak «. » Ah, charmant, charmant! « fortsatte han venlig, da Keanz havde fortalt, at han var bleven sendt der hen af sin mester for at gøre et lysthus i stand. » Det er lysthuset i haven, som jeg har overladt til Fru Brandt. De må helst henvende dem til hende selv. Hun bor her i stuen... P'or resten skulle man ikke tro, at de var håndværker, kære. « han klappede ham på skulderen. » På min ære! De ser jo ud som en mand med politur. « » Hr. Hotballetmesteren er virkelig alt for artig. « » Vist ikke! Vist ikke!... En holdning! En pli! Et comportement! Magnifique! Og jeg er vis på, at de har kræfter. De har muskler! Ikke sandt? « Keanz kunne næppe bare sig for at le, da hr. Hopfen i det samme gjorde et skridt hen imod ham med hævet bryst og tilbagekastede skuldre, ligesom for at betegne den rette attletiske kraft og mandige værdighed. Men så kom han i tanker om, at det jo var Charitas velynder, han havde for sig. Og han rynkede brynet. » Sig mig: kunne de ikke have lyst til at forsøge dem en gang ved balletten? « » Ved balletten! « » Ja, jeg mener naturligvis ikke som danser, dertil er de for gammel. Men hvad siger de til at blive mimiker, figurant eller statist? Kunne det f. Eks. ikke tiltale dem at betræde scenen en gang som sådan en ægte rødhud uden al vattering? Når man har et ydre som deres, må man skam søge at gøre det frugtbringende. Ja, de forstår mig nok? « » Måske dog ikke så ganske... « han faldt pludselig i tanker, da sangen i det samme atter lød ned til dem fra trappegangen. Det var et brudstykke af » Don Juan « — der hvor Zerlina synger: » Føl kun hvor mit hjerte banker... « » Ah... det er frøken Roszinsky, som synger... « » Frøken Roszinsky? « » Ja, vor store sangerinde. Hun bor til leje hos mig der oppe på anden sal. Men nu må jeg hen på teatret. Au revoir, min ven! Og dersom jeg kan tjene dem med noget, så kom de kun til mig! Jeg er sikrest at træffe efter middag, imellem 6 og 7. « Han undlod ikke endnu en gang at klappe den unge mand på skulderen og gik så hurtig videre, i det begge portene lydløst åbnede sig for ham ved et usynligt maskineri. Keanz gav sig ikke tid til at lytte efter sangen, men trådte straks hen til entrédøren, som hr. Hopfen havde vist ham. Under den blomstrede, matslebne glasfylding i døren fik han øje på en ny sølvplade, hvori der stod ridset: Ida Brandt. Jo... Det var ikke til at tage fejl af. Han ringede, og døren blev kort efter åbnet af en trindbarmct, tyveårig jomfru med karmoisinrøde kinder, nedslagne øjne og sort, glatkæmmet hår. Det var portnerdatteren, Regina, der var kommen i huset hos kunstnerinden allerede som barn. » Herskabet er endnu ikke stået op. Men jeg skal gerne lade fruen vide, at de er her, « lød hendes svar på den unge mands forklaring. Og hun lukkede ham ind i forværelset, hvor han satte sig på en stol. Det var en større korridor med parquetgulv og indlagte gibsbasrelieffer i de højrøde vægge. På begge sider af de forskellige døre stod høje potteplanter og henne foran vinduet en smuk jardinière, hvis vellugtende blomster nåde helt op til frynserne om det folderige gardin. Der var intet, som tydede på, at noget menneske endnu færdedes i de tilstødende værelser. Det eneste, der var at høre, var et taffelurs dikken og nu og da sangen der oppe fra frk. Roszi nskys strube, når den pludselig steg som en kvidrende lærketrille og et øjeblik fik hele fluset til at tone. Efterat han havde ventet en stund, kom Regina endelig tilbage, ledsaget af en tjener i gråt liberi. » Fruen bad mig sige, om de foreløbig ikke ville hjælpe hr. Brandt med at hænge hans køje op ude i haven. Så skulle hun nok senere selv komme der ud og vise dem lysthuset. « Jo, det skulle være ham en fornøjelse. Og tjeneren førte ham ud gennem sidekorridoren til en åben veranda og bad ham opholde sig der et øjeblik, så skulle hr. Brandt nok straks være der. Men der kom ingen hr. Brandt. » Jeg tror, at jeg vil se mig lidt om der nede i haven, « tænkte han og gik ned ad en jærntrappe, efterat han havde lagt værktøjet fra sig. Det var en lille, tæt indelukket have, der lod til at være temmelig forsømt. De ældgamle kastanjetræer strakte grenene langt ud over plænerne og skyggede for blomsterne. Drengen i vandspringskummen lige ud for verandaen stod forgæves og så’ op i luften efter vældet, der skulle skylle smudset af hans krop, og fiskedammen tæt der ved — hvori der lå en lille båd — var så belagt med andemad, at Keanz uvilkårlig gav sig til at røre i den med en gren for dog at give karudserne lejlighed til at få sig en lille svingom der i den varme sol. » Men hvad Pokker... « han fik pludselig øje på et blegt, ungdommeligt ansigt i det ene af vinduerne, som vendte ud imod haven. » P2r det et menneske eller... Jo vist! Nu rører han sig jo... Mon det er mig, han kiger på... Ja, det må det vel være... Hvem er det, han minder mig om... Å, nu har jeg det: det er om statuen af den unge Augustus... Men hvor længe mon han dog vil stå der i den bare skjorte... Ah, se det hjalp, at jeg hilste på ham. Nu trækker han sig tilbage og sænker persiennen. « Plan ville netop vende tilbage til verandaen, da den samme, blege skikkelse, som han nylig havde set ved vinduet, kom gående ned imod ham med en hængekøje under armen. Der var noget ved den kommendes påklædning, der røbede rekonvalescenten. han gik stiltiende forbi Keanz uden at gjengjælde hans hilsen. Først da han var kommen hen i skyggen af et par kastanjetræer, vendte han sig pludselig om imod ham, kastede køjen på jorden og sagde: » Værs’god! Her kan de hænge den op. « » Vil de ikke hellere have den hængt på et lidt livligere sted? « » Nej. Den skal hænge her. « » Er det da nu til Pas? « Keanz havde imidlertid hængt den op et lille stykke over jorden ved at fastgøre rebene om et par kastanjetræer. » Nej, den skal hænge i krogene, « svarede han med et spark til disse, som han i forvejen havde kastet fra sig tillige med køjen. » Er det ikke synd imod træerne... « » Nej. Man kan jo desuden ikke komme op i den. « » Hvad? Kan man ikke komme op i den? Jo, såmænd kan man så «. Han svang sig med det samme op i køjen. » Den hænger netop sådan, som jeg havde min egen køje hængende ovre i Vestindien. Må jeg tage mig en lille gyngetur, nu da jeg er kommen i den? « Den anden svarede ikke, men stod og så’ til med store øjne, medens Keanz satte køjen i en så stærk bevægelse, at de gamle kastanjetræer kendelig bøjede sig derved og sendte ligesom et bifald ned over ham fra deres dunkle kroner. 2b skuespillere. » Må jeg sætte Herrens frokost ud i verandaen? « Lød det fra tjeneren, der imidlertid havde nærmet sig dem og var nær ved at tabe mælet af forbavselse. » Ja, det kan de jo. Men det er det bedste, at de også sætter noget der ud til ham. « og han pegede på manden, som lå i køjen. De havde allerede siddet nogen tid ved frokosten, da en høj og statelig dame kom ud på verandaen til dem med en del aviser i hånden. Det var teatrets første tragiske kunstnerinde, enke efter en af hovedstadens tidligere bekendte mæcener, » den unge konsul Brandt «. Skønt hun allerede havde en søn på 16 år, så’ hun endnu meget ung ud og var overmåde smuk. Der var over hele hendes plastiske skikkelse noget, som uvilkårlig mindede om den antike statue. Øjnene, der havde en lille nuance af grønt, vare svømmende, store, med et eget udtryk af behersket romantik. Et lille blåligt skyggerids under dem syntes dog at tyde på en hemmelig sjælekamp eller uro i sindet, en eller anden lidenskab, som det endnu ikke var lykkedes hende at blive herre over. Dersom man skulle gætte sig til hendes rollefag efter hendes ydre, ville man måske snarest kunne tænke sig hende som en Ophelia, en desdemona, en phædra eller en Charlotte corday. Hun havde åbenbart ikke hjemme i lystspilrepertoiret. » God morgen, kære Paul! Hvordan har du det, min ven? « hun kyssede ham på panden, men næsten som i distraktion. Måske var det derfor, at han ikke svarede. » Nej, bliv bare siddende og lad dem ikke forstyrre! Jeg skal straks være hos dem «, fortsatte hun til Keanz. Han var endnu ikke færdig med frokosten, men rejste sig højtidelig og bukkede for hende. Hun tog plads henne for enden af bordet og læste i aviserne, medens hun af og til nippede til den te, som hun imidlertid havde skænket sig. Sønnen sad og kastede brødkrummer ud til spurvene, der hoppede om i solskinnet på verandaens rækværk, og Keanz, der lod til ikke at være nogen kostforagter, langede for anden gang ud til fadet med hachis’en. Bare de gode mennesker ville tale lidt mere, havde han ikke noget imod dem. » Hvorfor er der ikke åbnet forspringvandet? « Lød det omsider fra den blege Brandt. » Kære, jeg troede ikke, at du kunne lide dets plask «. » Å, snak... Det er, når jeg er syg. « » Men vi kan jo bede tjeneren om at åbne for det. « Keanz, der netop havde lagt gaflen fra sig, sprang hurtig op: » Må jeg ikke gøre det? « De så’ begge på ham, men uden at svare. Og han var et øjeblik efter ude i haven, hvor han kækt balancerede frem over brædtet til fontainen og åbnede for vandet, der pludselig skød sig frem i sollyset over ham med alle regnbuens farver. » Havde de måske også springvand i Vestindien? « dumpede det ud af den blege, da Keanz vendte tilbage. » Nej.., skønt man kunne godt haft det nødig. Det forfrisker så rart. « han tørrede vandet af håret. » Men slaver... sådan rigtige slaver... Dem havde de vel? « » Ja, i min første barndom. Nu er slaveriet jo afskaffet. « » Pokker tro det... Har de set dem få pisk... sådan rigtige pisk? « » Ja, en eneste gang. Jeg kan tydelig huske det. Min far og faktoren sagde, at de skulle bestille noget... De måtte ikke ligge der og c> o o o krybe i skjul under uvejret... Ja, for det lynede, skal jeg sige dem. « » Nå, det gjorde det... Og så slog deres fa’er og faktoren slaverne.... Og hvad gjorde så de? « » Slaverne? « » Nej, de, de! « plan stampede så heftig med fødderne, at moderen rejste sig og blev kridhvid i ansigtet. » Ja, vil de endelig vide det, så tog jeg pisken fra min far og sagde... nå, ja, det er ligegyldigt, hvad jeg sagde... men jeg blev vred, kan de forstå... Jeg kan nu en gang ikke fordrage, at det ene menneske mishandler det andet. « » Ja, det kan jeg heller ikke «, sagde den blege. Og han sendte ham et blik, som grundlagde deres venskab. — » Vil de lade den unge mand vide, at jeg ønsker at tale med ham, inden han går! « sagde Ida Brandt lidt senere til tjeneren. Hun kom netop tilbage fra haven, hvor Keanz endnu gik omkring og talte med Paul, efter at fruen havde vist ham lysthuset, og de vare blevne enige om, hvad der burde gøres ved det. » De kan sige ham, at jeg venter ham inde i mit arbejdsværelse! « Hun var dog endnu ikke kommen, da Keanz trådte der ind. Han så’ sig om i værelset med en nyfigen mine. Gennem hjørnevinduet havde man en prægtig udsigt til teatret. Væggene vare beklædte med lyse tapeter og sæderne på de hvidlakerede stole og sofaen med blomstret atlask. Bogskabet prangede med de mest udsøgte digterværker, og på skrivebordet, der var omgivet af et tralværk med slynggrønt, stod et par marmorstatuetter af to bekendte skuespillere. » Ja, det er afgjort: hun må være kunstnerinde, « Tænkte han, i det han fik øje på et par store lavrbærkranse, der var hængt op på spejlet bag et lille marmorbord, hvorpå alle kunstnerindens roller lå stablede op ved siden af en lampe. » Skulle hun mulig være danserinde ligesom... Charita sagde jo, at hun kom her om søndagen... « han fik omsider øje på rollestabelen, nærmede sig den og læste, hvad der stod skrevet uden på den øverste, tilsyneladende nylig modtagne bog: Fru Ida Brandt. Hermiones rolle i et vinteræventyr af William Shakespeare. Skuespillerinde altså! Hansnappede efter vejret, og det var et øjeblik, som om værelset gyngede med ham. Skuespillerinde! Hvor underligt, at han allerede ved et af sine første besøg i byen skulle... Han fo’r uvilkårlig sammen: var det ikke hende, som kom... Nej, hans fantasi bedrog ham... Han var ikke herre over den. Jo længer han stirre

1872_Anonym_SkurkensBedrifterOgHansEndeligt

Skurkens Bedrifter Og Hans Endeligt

Anonym

Anonym

Skurkens Bedrifter Og Hans Endeligt

female

1872_Anonym_SkurkensBedrifterOgHansEndeligt.pdf

anonym

Skurkens Bedrifter og hans Endeligt

En paa virkelig Sandhed grundet Fortælling

n

gothic

Strandberg

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. På alleenberg dersom man skulle karakterisere kjøbenhavnernefter den egenskab, som er mest fremherskende hos dem, så ville man upåtvivleligt komme til at kalde københavnerne et spadserende folkefærd. Intctsomhelst har kjøbenhavnerue nemlig jå stor lidenskab for, som for at spadsere. Københavneren spadserer nemlig altid, så snart han. bare har tid. og vejret er nogenlunde tålcligt. Han spadserer alle mulige steder, ja endog på » Kirkegården, og det er dog i grunden en aparte fornøjelse. Meest spadserer de dog selvfølgeligt om sommeren og allermecst om søndagene. En fremmed, beder på en solklar sommersøndag kom til København og så den almindelige udvandring, han ville upåtvivleligt udbryde: „ Venter man et jordskælv her, siden alle mennesker forlade byen? « Stærkest går strømmen ud af Vesterport, eller det sted, hvor Vesterport har stået, ud ad Vesterbro og Frederiksberg alle, både tilfods, tilhest, tilvogns og — på velocipede. Alle drage ud af byen for al more sig. Alle drage til Frederiksberg, hvor glædesguden har opslået sit tempel. Et af de mest besøgte steder på Frederiksberg er alleenberg, hvis store, smukke have og mange indretninger til forlystelse og adspredelse, trækker en mængde besøgende derud. Del publikum, som besøger alleenberg, kandeles i tre klasser: første klasse, dem, som indskrænke sig fil at vandre op og ned i den lange gang, som går tvers igennem etablisementet og som af og fil søge tilflugt i et af de lysthuse, som vende ud fil Alleen. Individerne i denne klasse, består for det meste af agtværdige familiefædre som med kone og børn gå ud for at nyde den friske luft og en solid boenf eller en sparsommelig kop theevand ude i dej ^rie. Disse folk holde altid af ar tage plads i lysthusene ved Alleen, for at have uhindret lejlighed både fil ar se og fil at blive set. Anden klasse er de folk, som for det meste opholde sig i nærheden af karousselbanen. Det er unge mennesker, som holde af at få sig en Dands — om søndagen mest soldater og tjenestepiger og de søgne dage håndværkssvende, sypiger og — når mørket er faldet på — tillige kræmmersvende og andre lignende størrelser. Tredie klasse endelig er folk, som først komme sent og som holde mest af at opholde sig i de bageste gange og i de lysthuse, som støde op fil disse. Det er folk af alle mulige livsslillinger, folk som have mønt på lommen, og som holder af at nyde livet, men som ikke ønsker ar gøre det alt for åbenlyst. Det er med folk af denne klasse vi især ville beskæftige os, del er nemlig de interessanteste. En smuk sommeraften, netop som tusmørket er faldet på, sidder i et af de bageste lysthuse på alleenberg et ungt par, bestående af en herre og en dame. Herren er meget flot påklædt, aldeles efter den sidste modejournal, men dog med en temmelig påfaldende mangel på smag. Hele hans påklædning lyder i grunden kun på, at det har været hans agt at vise hele verden, hvor meget han har haft råd til at anvende på sin øragt. Han er ung, men han er i grunden ikke smuk. Udtrykket i hans ansigt er hovmodigt, med et anstrøg af dumhed og forloren fornemhed. Han har engelske bakkenbarter — eller, som del også kaldes, skæg » Is ootelette, og, hans øjne ere blå, men af et temmeligt mat udseende, og hvis han tog sin elegante hat af, så ville man se at hans hår var meget tyndt, han sidder i en ivrig samtale med en ung dame, ver vel kan være, en sytten eller atten år gammel, og som er særdeles elegant påklædt, og hvis dragt, i modsætning til hans, røber en hel del smag. Disse to sidde i en meget dyb samtale, der åbenbart er meget interessant; thi den lægger udelukkende beslag på begges opmærksomhed. Pludseligt hæver Herren hovedet og kalder på en forbigående opvarter. „ To glas Sherry og nogle kager! “ råber han. Opvarteren nikker og iler afsted. Lidt efter kommer han tilbage med det forlangte på en bakke. Netop som han når lysthuset komme lo herrer fra ven anden side. Den ene af disse, gør ved at få øje på de i lysthuse siddende, en forbavset bevægelse ligesom om han ville styrte ind i lysthuset. Denne bevægelse var så voldsom, at hans ven, som han holdt under armen, ligeledes blev nødt til at gøre en svingning, hvorved han kom til at støde til opvarteren, der herved mistede ligevægten og tabte bakken med sherryen og kagerne ned over damens kjole. » Gudbevares, så se dem dog for! “ råbte den unge herre i lysthuset og opvarteren på en gang, medens den unge dame udstøder et lille skrig. manden, ver havde forårsaget ulykken, bliver flau, tager til hatten, beder tusinde gange om forladelse, griber i lommen, giver opvarteren en specie og går sin vej, fulgt af sin ven. „ Jeg kan ikke begribe, hvorledes delte kunne gå til, og du kunne bære dig så kejtet ad, “ siger nu vennen, en mand på et balvthundrede år og af er fedt, velnæret udseende. „ O, jeg er rasende, komplet rasende! “ siger ulykkesstifteren idet han forstærker sine skridt. » Hvad er del du siger, kvist? “ spørger nu vennen, idet han tager lange skridt for al følge med. „ Er du rasende? “ „ Ja, bang, jeg er komplet rasende? “ svarer kvist med en mine, der næsten er tragisk. „ Men hvad er der da i vejen? “ „ Lumskhed, underfundighed og nederdrægtighed er der i vejen. O bang, det er et sandt ord at man aldrig må stole på fruentimmerne. De er falske som skum på havet. “. Der begynder ar gå et lys op for mig, “ Sagde nu bang, småleende over sin vens ivrighed. „ Du blev forundret over al se den unge dame i lysthuset sammen med den unge herre. Du kender hende, hvis kjole du var så uheldig af ødelægge. “ „ Ja netop. Så du hende? “ „ Ja. “ „ Hvad syntes du om hende. “ „ Åh, rer godt. Hun har er ganske net ansigt. “ „ Ja, “ siger kvist sukkende, » og^skulde man tro af et sådant ansigt kunne skjule den sorteste falskhed? “ „ Har hun da været falsk mod dig? “ „ Om hun har? O, hun er en slange. Hun driver sin falskhed så vidt, af hun endog lod som om hun ikke kendte mig, og jeg har dog foræret hende den kjole hun har på, “ „ Har du? “ „ Ja jeg. Nu skal du høre, hvorledes hele historien hænger sammen, og døm så selv om jeg ikke har ret til af vær « gal i hovedet. Hun og hendes tante boede sammen på en kvist ude i mit hus i Borgergade. For tre måneder siden døde tanten — som jeg forresten aldrig tror har værer hendes tante — og så blev der stor Jammer og elendighed. Begge fruentimmerne havde ernære! sig ved syning, men nu skulle tanten begraves, og så kunne den unge ikke betale huusleien, hun kom derfor op til mig og bad om henstand. — “ „ Som du naturligvis gav hende? “ „ Jeg var dum nok til af lade mig^røre af hendes bedrøvede ansigt og smukke ord. Ja, hvad mere var, da hun desuden udtalte sin sorg sover ai hun ikke engang havde råd til ar købe sig en anstændig sørgckjole, så var jeg endvidere dum nok til dagen efter af forære hende den kjole hun nu har på - - o „ Nå, og så? » spørger bang. „ Og så? — ja så har du jo selv set resten, “ Sagde kvist ærgerligt. „ Til tak for al min opmærksomhed så render hun nu omkring med denne kræmmersvend eller hvad han nu er for en dagdriver. „ Hvad er det du siger? “ sagde bang leende, » Du får mig tisk af tænke på noget. “ „ Og hvad er det? “ spurgte kvist. „ Al det nok i grunden ikke er så ganske af den bare medlidenhed af du har foræret den omtalte lille svpige den sorte silkekjole. “. Del kan du da for satan nok begribe, “ sagde kvist, der blev mere og mere ærgerlig. „ Når pokkeren plejer folk i vor alder af forære unge piger silkekjoler, uden af de mener af få en eller anden lille villighed til gengæld? — men pas du kun på, det skal ikke gå således hen, jeg skal nok få fingre både i hende og hendes springfyr og lære dem begge to, af jeg ikke er den mand, der således lader sig spille på næsen. “ „ Hvad vil du da gøre? “ » Hvad jeg vil gøre? Det var da også et spørgsmål, der er jo en mængde ting af gøre. “. Som før erempel? ' „ Åh, jeg gider ikke gøre dig regnskab før det nu i dette øjeblik, “ sagde kvist, „ og det behøves heller ikke, du må jo ligeså godt som jeg kunne indse, hvad der er af gøre under sådanne omstændigheder. “ Sagen var den, af skønt den gode hr. Kvist påstod af ler var en mængde ting af gøre i det foreliggende tilfælde, så stod det dog aldeles ikke klart før ham, hvad der egentlig skulle foretages. „ Man kan før eksempel lade den fugl flyve, “ Mente bang. „ Flyve? Nej min ven, så kender du mig ikke rigtig. Tror du af jeg således kaster mine silkekjoler i rendestenen? Nej, nej, jeg skal nok snakke er alvorligt ord med dem begge, det kan du være vis på. “ andet kapitel. Det unge par. Vi ville nu lade de to halvgamle herrer fortsætte deres passiar og vende os til den unge herre og dame, hvis kjole blev spoleret af den spildte Sherry og cremen af kagerne. Efterat damen havde udstødt det omtalte lille skrig, trak hun sit lommetørklæde frem, for at borttørre det spildte, medens Herren søgte al hjælpe hende så godt som det var ham muligt. Damen så højest ulykkelig ud, og sagde klynkende: o gud, min dejlige silkekjole! Disse pletter gå aldrig af mere, det er jeg vis på. ' „ Det skal de ikke bryde dem om, “ siger Herren med en storartet mine. „ Kom de op i morgen i boutikken, hvor jeg står, og udsøg dem tøj til en ny. “. Del har jeg ikke råd til, “ siger damen sagte.. De kan jo nok tænke at en pige som jeg ikke har råd til at købe en ny silkekjole hver dag. “ „ Betalingen skal de ikke bryde dem om, jeg går i caution for dem, “ sagde Herren i en endnu mere storartet tone. Aftenen faldt nu stærkt på, og del begyndte at msrknes. Sherryen er drukket, kagerne fortærte og damen rejser sig nu op, idet hun siger: ' „ Nu skal de have tak for i dag, hr. Petersen, nu må jeg gå hjem igen, det bliver ellers alt for sent. “. O, det er alt for tidligt at gå hjem, “ mente hr. Petersen, men damen er ubøjelig, hun rejser sig op, og træder ud af lysthuset. Hr. Petersen følger hende, men hun vil på ingen måde modtage hans følgeskab. Hun har samtykket i at møde ham herude, og hjulpet ham med al drikke Sherry og spise kager, men mere må han ikke forlange af hende. Han må på ingen måde følge hende hjem, da det kun ville give anledning til folkesnak. „ Men de kommer da op i boutikken i morgen? “ Siger hr. Petersen smægtende. „ Jeg skal se om jeg kan få tid, “ svarer hun hvorpå hun, idet hun seer sig om, pludseligt udbryder: „ Ah, se der er mine veninder, som have lovet at træffe mig herude. “ Med disse ord nejede hun skjelmsk for hr. Pe. Fersen og hoppede hen til et par yngre damer, som gik lidt længere henne i gangen. De kendte hende øjensynligt godt, thi de modtoge hende meget hjerteligt, som det syntes med spøg og latter, hvorefter de begave sig bort alle tre. Hr. Petersen stod og så efter dem. Dette var sket ikke efter hans beregning. Han havde ikke tænkt stg muligheden af at den unge pige således skulle skippe fra ham. Han havde forestillet sig en behagelig spadseretour i det smukke aftenveier, en interessant hjemtonr, jo, nu stod han der. „ Hun er lidt snærpct den lille, “ mumlede han ved sig selv, „ men det går vel nok over igen. I morgen kommer hun jo op i boutiken, så kunne vi jo altid tales nærmere ved. “ Dette var altid en trøst, men det var dog ærgerligt at han, som havde indrettet sig på at tilbringe aftenen i behageligt selskab, nu udelukkende er henvist til sin egen behagelige underholdning. Han drev et par gange op og ned i haven, for om muligt at støde på et eller andet eventyr, men det lod til som om skæbnen i enhver henseende var ham imod denne aften. Han stødte ikke på noget som kunne interessere eller more ham og han kedede sig desårsag grundigt.. Deler også som del er forheret, “ mumlede han ved sig selv, „ man kan ikke træffe en eneste bekendt hverken af han- eller hunkjønnct herude i aften. Jeg vil drive lidt ind i pavillonen. Som sagt, så gjort, kom han ind i pavillonen, hvor han satte sig på en stol tæt ved sangeriribunen og gav sig til gennem sin løgnel at betragte „ Kunstnerinderne “ deroppe. Der var forresten ikke stor stads ved dem. Der sad en fire affalmede skønheder i temmeligt nedringede kjoler, medens en femte netop stod og sang noget, som skulle være en Arie af „ Figaros bryllup “. Disse fem damer syntes imidlertid at kende hr. Petersen godt. De nikkede alle sammen til ham, da han tog plads, og så på ham med fornøjede miner, naturligvis for at indbilde ham at de vare overmåde glade ved at se ham. Disse bedårende blikke undlod heller ikke at gøre virkning. Hr. Petersen så tilfreds ud over den hylding man viste ham, og for at gjengjælde damernes opmærksomhed, slog han med sin stok i gulvet, hvorpå opvarteren kom springende. „ Portviinstoddy til damerne, “ sagde Petersen med samme mine som en general ville give ordre til at armeen skulle rykke i ilden. Opvarteren bukkede og forsvandt. Lidt efter kom han tilbage med toddyen. Damerne tog den, drak og klinkede med hr. Petersen, hvis humeur nu syntes at blive nøget bedre. Hr. Petersen havde ikke siddet længe på sin plads, før der atter kom nogle flere unge mennesker ind i pavillonen, som allerede i forvejen var temmelig opfyldt med besøgende. Disse unge mennesker fik strar øje på Petersen, og ved hjælp af nogle drikkepenge til opvarteren, lykkedes let deut at få plads ved samme bord som ham. „ Så du er kommet her, Petersen, “ sagde et af de unge mennesker, hvis navn var Hansen, der ligesom Petersen og alle de andre også var kræmmersvend. „ Det havde vi rigtignok ikke ventet. “ „ Ikke? Og hvorfor det? “ „ Ih, fordi du før var så behageligt beskæftiget. Vi havde ikke troet at du således ville have forladt din dame. ' '. Så i hende? “ spurgte Petersen. „ Ja, vi så dig sidde med hende i lysthuset, “ Svarede Hansen. » Hvem var hun? » „ Hvem hun var? ' spurgte Petersen.. Ja. “ „ Det siger jeg ikke, “ sagde Petersen, idet han påtog sig et vist hemmelighedsfuldt væsen. „ Hvad for noget? “ råbte de andre, „ har du hemmeligheder for dine kammerater? Fy, det er ikke smukt. “ „ Omstændighederne kan gøre det nødvendigt, ar man bliver hemmelighedsfuld. » „ Ja, især når man er bange for at blive stukket ud! “ råbte Hansen. „ Hahaha! “ svarede Petersen og så ned ad sig selv med et højst selvtilfreds blik, „ ligesom jeg behøvede al være bange for sligt. » „ Nu, hvorfor er du da så hemmelighedsfuld! » Spurgte Hansen, der ligesom de andre blev meget nysgerrige ved denne Petersens usædvanlige adfærd. „ Du er da vel ikke bange for at sådan en lille svpiges gode navn og rygte skal tage skade. “ „ Men, hvis hun nu ikke var sypige, så kunne det jo dog let være at hendes rygte kunne tage skade, » Sagde Petersen, endnu mere hemmelighedsfuldt og storartet end tidligere. „ Ah, det var altså ingen sypige, “ sagde Hansen, „ det var altså en rigtig dame? “ Petersen nikkede med en højst selvtilfreds mine. „ Hvad hedder hun da, du må sige os det? “ Sagde nu de andre i munden på hverandre. Petersens hemmelighedsfuldhed spændte dem på pinebænken.. Nej, nej, i må ikke friste mig, jeg gør det ikke, “ sagde Petersen med forstilt bestemthed. „ Åh, jo vist jo vist! “ råbte nu de andre i Chor idet de anvendte alle deres overtalelsesevner for at få ham til at tale. Hr. Petersen havde nu fået sine venner på det punkt hvor han ønskede dem. Han var nemlig forfængelig i en uhyre grad og det smigrede ham at han kunne bilde sine venner ind at han havde gjort en ganske anderledes erobring end en stakkels syjomfru. Da hans venner vedblev at trænge ind på ham, lod han som om han lidt efter lidt lod sig bevæge til at åbenbare den ubckjendtes navn og sagde endelig: „ Nå, mellem venner bør man vel egentlig ikke have nogen hemmelighed. Jeg skal sige eder hendes navn, så må i til gengæld love mig en ting. “ » Og det er? “ „ At hemmeligheden ikke kommer videre. “ „ Det kan du stole på, “ råbte alle vennerne i Chor. » Nuvel, så vil jeg da betroe eder at den unge dame er hverken meer eller mindre end en datter af den hovedrige kammerråd knob. “ „ En datter af kammerråd knob? “ råbte de andre forbavsede., ja, som jeg siger, det var frøken knob. I kunne deraf selv indse at vi må være forsigtige når vi mødes og ikke åbenbare det for alverden; thi den gamle kawmeråd knob er en sær person og ville vel næppe se mildt dertil, men hans modstand overvinde vi nok alligevel med tiden, thi hun har megen indflydelse på ham. Medens Petersen holdt denne tale, betragtede han sine venner opmærksomt og gottede sig over deres forbavselse. Dette skulle den gode hr. Petersen imidlertid hellere have ladet være; thi gjengjældelsens sværd hang i en tvnd tråd over hans hoved og det faldt snart ned på ham med en knusende vægtsom læseren skal få at se af næste kapitel. tredie kapitel en ubehagelig katastrofe. Hr. Petersen havde været uforsigtig nok til, efterhånden som han udbredte sig mere og mere over sin triumf, at tale højere og højere, således at hvad han sagde tydeligt kunne høres af dem, som sad i nærheden ved de andre små borde. Dette skulle hr. Petersen have taget sig i agt for; thi som del snart skulle vise sig, havde denne uforstgtihed højst ubehagelige følger. Ved bordet, som stod ved siden af det, hvorved Petersen og hans venner havde plads, sad nemlig en fem a ser unge mennesker. Disse unge mennesker vare åbenbart håndværksvende, som iførte deres stadsklæder, vare ude for at nyde søndagen. Det ene af disse unge mennesker, som havde hørt, hvad Petersen havde sagt, blev åbenbart højst fortrydelig derover. Han rejste sig op, gik hen til Petersen, og sagde:. Jeg må tillade mig at gøre dem opmærksom på, at hvert ord, som de her har behaget at sige er lutter løgn. “ Den unge mands kammerater, der vare i en temmelig lystig semning, uden dog at være berusede, rejste sig nu op og omringede det bord, ved hvilket kræmmersvendene sad. De ventede at der ville komme nogle løjer, og de vare beredte til at tage deres del i dem. Petersen blev naturligvis yderst forbavset over denne tiltale. Han satte sin lorgnet på, betragtede den uforskammede med et vist overlegent smil, således som kun en kræmmærsvend er i stand til at gøre det, og- sagde: „ Hvad behager, hvad er det de siger? “ » Ieg siger, “ vedblev den unge mand, hvis navn var Peter Berg, „ at alt, hvad de her har siddet og fortalt, er lutter løgn, og jeg vil have at de skal tage deres ord i dem igen. “ Petersen begyndte at blive meget uhyggelig til mode og sagde halvt ængstligt, medens hans kammerater fniste: „ Ieg kan ikke indse at del kommer dem ved, hvad jeg siger eller ikke siger. “ „ Jo, det kommer enhver ved, at de sidder og fortæller løgn om en anstændig dame, som de måske aldrig har set. Frøken knob, som de talte om, har nemlig været på landet i otte dage og er der endnu, og kan altså ikke have haft stævnemøde her i haven med dem. “ Petersens kammerater opsloge en skraldende latter. Det morede dem, at han, som altid pralede af sine fornemme erobringer, således blev gjort til ål. Petersen derimod blev rasende. Han blev ganske bleg, og sagde idet han rystede af arrighed: „ Det er jo ting, som de sket ikke ved noget om. Hvor fanden skulle en person som de, kunne kende noget til frøken knob. “ „ En person som jeg, kender måske meget bedre og mere til hende end en person som de, “ Sagde Peter, der nu begyndte at blive vred for alvor. „ Og hvis de ikke tilbagekalder deres ord i en fart, så — “. Nå, hvad så? “ spurgte hr. Petersen i en så stolt tone som det var ham muligt. Han troede nemlig at det endnu skulle kunne lykkes ham at imponere den fremmede. dette lykkedes imidlertid ikke, Peter Berg fortsatte ganske roligt sin tale, uden at lægge mærke til afbrydelsen, og sagde: „ Så får de prygl. “ „ Prygl? “ „ Javel får de prygl, ' sagde Peter. „ Jeg tåler ikke at en dame sådan bliver klammeret på et offentligt sted af nogle uforskammede alenriddere. “ „ Alenriddere? “ råbte Petersen, „ hør ved de nu hvad min gode mand, vil de nu ikke være så god at lade os i fred, ellers — “. Ellers, hvad så? “ spurgte Peter drillende. „ Så kalder jeg på opvarteren. “ sagde Petersen rystende. „ Nå så det gør de, nej, det lader de kønt være, gør de. Idetmindsle skal de først tage deres ord i dem igen, så kan de bag efter kalde på opvarteren ligeså meget de har lyst. “ Hr. Petersen havde aldrig før befundet sig i en så kritisk situation som nu. - han så sig forlegen omkring, men der var ingen synderlig sympatti at opdage i hans venners ansigter. Han vidste ikke rigtigt, hvorledes han skulde^bære sig ad for at blive dette ubehagelige selskab kvit, og det var åbenbart al hans venner morede sig på hans bekostning. da fik han pludseligt en ide. Han havde i en eller anden roman læst al en bestemt og energist optræden var i stand til at bevirke underværker lige overfor udannede folk, og han beskattede derfor nu at bringe denne fremgangsmåde i anvendelse. Han påtog jig derfor nu snart majestætiske miner og sagde til fine venner: „ Kom, lad os gå. Det er ikke umagen været al tåle flere fornærmelser af dette rak. Kom, lad os gå. “ „ Nå, så de lyver altså fint, og bag efter skælder de ud! “ råbte Peter Berg, der nu blev vred for alvor, „ nej nu går det rigtignok forvidl. Nu skal du have prygl min ven. “ Petersen og hans venner vare imidlertid allerede komne hen til døren og begyndte at gå ud. Petersens venner, som først havde moret sig kosteligt over hans forlegenhed, begyndte nu at blive ængstlig til mode på deres egne vegne, og den ene af dem hviskedee til Petersen:. Du var jo gal at du skjeldte ham ud, nu skal du se hvilker leben her bliver. “ „ Ja, lad dem bare komme, “ sagde Petersen, der nu igen følte sig mere kry da han var kommet udenfor. * disse ord var dog næppe kommet ud af hans mund før Peter skreg og hans kammerater kom og indhentede dem. „ Giv dem en lussing allesammen/ ' råbte Peter, „ thi de er alle lige gode. “ Med disse ord gav han Petersen et slag i i ansigtet så hans lorgnet fløj langt bort. Istedetfor at sætte sig til modværge, grebe nu alle kræmmersvendene til harens gevær og løb ud i Alleen fulgt af Peter og hans kammerater. Kræmmersvendene begik en stor stratetisk fejl, idet de i stedet for at løbe til venstre løb til højre gennem runddelen og ind i Frederiksberg have. I Alleen kunne de snart have såt hjælp af politiet, men dette faldt dem ikke ind, deres eneste tanke var al komme ind i haven og søge skjul der mellem træerne. De nåde dog ikke længere end ned til Frederik den sjettes statue, før de blev indhentede af forfølgerne, som tumlede sig lystigt om med dem i et par minutter. Da råbte Peter Berg: „ Så, lad del nu være nok, lad dem nu løbe. “ „ Åh, passiar! “ råbte en af Peters kammerater, „ således ender man aldrig en stor krig. Disse herrer må naturligvis betale krigsomkostningerne l skikkelse af et par boller punsch. dette forskag vandt almindeligt bifald hos Peter og hans kammerater, hvorimod Petersen og hans venner ikke syntes synderlig godt derom. „ Jeg drikker aldrig punsch, “ stammede Petersen. „ Det kan også være det samme, når de kun giver noget i skålen, “ sagde Peter Berg. Kræmmersvendene så på hverandre. Under slaget vare de komne temmeligt langt ind i haven, hvor der kun passerede meget få folk, der var altså ingen udsigt til at få hjælp, man måtte derfor finde sig i de af fjenden foreskrevne fredsbetingelser. „ Men her kan vi ingen punsch få, “ sagde Petersen, der endnu ville gøre et svagt forsøg på af skippe derfra. „ Det ved jeg nok, “ sagde Peter Berg, „ men oppe i Allcegade kan vi få punsch i overflødighed, kom nu bare. “ Der var intet andet for af gøre. Toget fatte sig i bevægelse og man marschercde nu til Allcegade, hvor man drog ind i et af de mange beværtningssteder som der findes. „ Hej, opvarter, en stor bolle punsch! » råbte Peter Berg. Hele selskabet tog plads i et stort lysthus, punschen kom, og man begyndte al drikke. stemningen var endnu lidt trykkende medens man drak den første bolle, men da den anden kom steg humøret og ved den tredje bolle havde hr. Petersen for så vidt glemt sine sørger og genvordigheder, af han drak dus med sine overvindere og svoer på af de vare de bedste mennesker i berden. Ja, han nedlod sig endog så vidt af han foredrog adskillige sange med en alt andet end vclklingende stemme. Hans præstationer lønnedes imidlertid med rasende bifaldsråb. Man klappede og råbte bravo, kortsagt man var i det ypperligste humør af verden, ja hr Petersen havde endog en dunkel anelse om af dette var den skønneste dag i hans liv. Endelig, da man havde tømt den sjette bolle, syntes man det var passende at tænke på at gå hjemad. Pelersen betalte hele gildet med den mest smilende mine af verden og gav opvarteren en specie i drikkepenge. Ikke synderlig sikre på benene, begyndte man nu al gå hjem ad Frederiksberg alle. Man gik midt ad kørevejen, syngende og støjende og i det meest udmærkede humør. „ Del er en dejlig aften l “ råbte pelersen, „ en dejlig aften, det er synd at gå hjem og sove. hsr mine venner, hvad mener i om vi nu gik ud på eventyr? “ « „ Javel, vi må på evemyrl ' råbte alle de andre. „ En aften som denne, må skuttes på en passende måde. *. Vi ville felge damer hjeml ' råbte pelersen, „ og banke vægtere og politibetjente, hvis de skulle komme os i vejen. “ „ Ja vel, det ville vi, det ville vi! “ råbte alle de andre jublende, idet de skingrende og dinglende fortsatte deres vej nedad Frederiksberg alle. fjerde kapitel på eventyr. Glade og højrøstede ilede nu de unge mennesker nedad Frederiksberg alle, i håb om at møde et eller andet eventyr. Lejligheden udeblev heller ikke længe. Noget forude fik man snart øje på tre unge piger, som uden mandlig ledsagelse gik nedad Alleen. „ Seer i dem der? “ sagde Petersen, der var en af dr forreste i skaren. „ Seer i de unge piger der? “ „ Javel! “ råbte de andre. „ Dem må vi give os i snak med, “ vedblev Petersen, » det kan blive en morsom historie. “ Heri vare alle hans unge venner enig med ham og man forstærkede nu stue skridt for snarest muligt af indhente de tre unge piger. De unge piger vare åbenbart sypiger, der havde vær « ude på Frederiksberg for af more ftg og som nu skyndte sig hjemad. De havde lagt mærke til de efterfølgende herrers højrøstede samtale og de blev bange, da de mærkede af de gjorde sig umage for af indhente dem- de gave sig derfor også til af skynde sig, for af beholde det forspring de havde. Det lykkedes dem døg ikke længe. Herrerne indhentede dem snart, slog kreds om dem, og holdt dem således på en måde fangne, idet de døg stedse vedbleve ak gå. „ Godaffen mine damer, “ sagde Petersen, idet han forsøgte at holde sig så lige som muligt, „ det er et dejligt vejer i aften. “ Den midterste af de tre sypiger, som så ud til al være af en bestemt karakter, tog nu sine veninder under armen og svarede rask: » Synes de det? ' „ Ja, det ved gud jeg synes. Det er rigtigt sådan en aftenstund hvor man kan blive ganske sværmerisk tilmode. Tør jeg spørge hvor damerne agte sig hen? ' „ Til byen. “ » Nej virkelig? Dej træffer sig så besynderligt al vi netop skulle samme vej. Hvis damerne altså intet have derimod, så kunne vi måske gøre følgeskab? “ » Nej, tak skal de have, ' sagde den af damerne der syntes at føre ordet, „ det bliver der ikke noget af, de må ikke tro vi er af den slags. « — „ Gudbevares, hvor kan det falde dem ind at vi skulle tro noget ondt om dem. Vi bede dem blot om at måtte gøre følgeskab, fordi det er så kedeligt at gå alene. „ De er jo heller ikke alene. De har jo deres venner med dem. » Ja, men de ved jo nok at man morer sig allerbedst i dameselskab. Husker de ikke der står i skriften at det er ikke godt at manden er alene, « Spurgte Petersen i en sværmerisk tone. „ Io jeg gør, “ lød svaret, men de » et jo mandfolkenes egen skyld, når de er alene, de kunne jo gå hen og gifte sig. “ „ Men når manden endnu ikke har fundet den rette? “ » Så er det fordi han ikke har søgt rigtigt efter hende, ' sagde damernes ordfører. „ Alt det er jo forresten noget, som ikke kommer hverken mig eller mine veninder ved og som vi heller ikke bryde os om. Må jeg derfor nu ikke bede dem og deres venner om at gå over poa den anden side af gaden, og lade os være i fred, ellers kalder jeg ved gud på politiet, “ „ Nej, skønne dame, så grusom kan de ikke være, “ sagde Petersen smægtende. „ Io det ved gud jeg kan, det kan de stole på. “ Petersens nye bekendte havde imidlertid anstrengt sig for at gøre sig behagelige for de tø andre datner, men aldeles uden held, de havde nemlig ikke fået et eneste svar på alle deres smukke talemåder. Disse tre damer syntes at være fæstninger, der ikke havde i sinde at overgive sig så let.. Nå mine herrer, må jeg så ikke bede dem om at gå, ellers kalder jeg ved gud på politiet, “ Gentog damernes ordfører i en bestemt tone. Da fik hr. Petersen en ide. „ Mine damer, “ sagde han, „ må jeg ikke blot endnu gøre dem et eneste spørgsmål. “ „ Spørg så meget de vil, men vi svare dem ved gud ikke. « Hr. Petersen lod sig dog ikke afskrække, men spurgte alligevel - „ Ere damerne ikke trætte af den lange vandring? “ „ Det kan jo være dem det samme. De vil dog vel ikke spendere en vogn på al lade os køre hjem? “ „ Og hvorfor ikke? “ „ Åh, nej, det seer de ikke ud til. “ dette svar sårede hr. Petersens følelser i høiesfe grad. Han skulle ikke se ud til som om han kunne spandere en vogn på at lade dem køre hjem — hvilken fornærmelse mod ham, som bildte sig ind at han så ud til at kunne udrette alt muligt stort og ædelmodigt. Han blev vred, men efter ædle karakterers måde besluttede han at hævne sig på en værdig måde. Han ville sanke gloende kul på hovedet af denne lille dame, der havde krænket ham så dybt. » Jeg ville ikke tilbyde dem en vogn, “ sagde han, « fordi jeg vidste at de måtte trænge til en for ' friskm ' ng for de tog hjem. Hvad mener de om en lille aftensmad nede hos Ginderup. „ Ih, jeg mener al det i grunden ikke kunne være så ilde, “ sagde den ordførende dame i en lidt mildere tone. „ De vil altså gøre os den ære at deltage i er aftensmåltid med os? ' „ Åh, jo, det må de endelig! “ råbte Peter Berg og hans kammerater, der syntes overmåde godt om Petersens forsiag.. Jeg ved ikke hvad mine veninder sige? “ „ De kunne ikke være så grusomme at sige nej. ' der begyndte nu en ivrig hvidffen mellem de tre damer. Resultatet heraf blev at de modtoge pe- ' tersens liberale tilbud. Petersen ville nu gå et skridt videre og forsøge at få den midterste dame under armen, men dette mislykkedes aldeles. Han afvistes på det bestemteste med en bemærkning om at han skulle passe sig stiv og at man ikke tålte mandfolks berørelse. Under denne samtales forløb, var man kommet langt ned på broen, og man fortsatte nu vejen under en samtale som hele tiden blev livligere og livligere. Endelig nåde man de gindcrupske haller. Hele selskabet gik ned og tøg plads i en af de inderste afdelinger af lokalet. Hr. Petersen lod til at være godt kendt hernede, thi opvarteren hilste meget bekendt på ham der blev dækket op med forloren skildpadde, vin osv., og man satte sig til bords i den gladeste stemning. Efterhånden som måltidet skred frem, blev damerne mere og mere livlige og det crsaredcs nu al deres navne vare Clara, Cathinka og Caroline, og al de, som Petersen strar havde formodet, virkelig vare sypiger. da der var drukket nogle glas vin svandt damernes tilbageholdenhed for en stor del bort og de havde ikke længere noget imod at herrerne slyngede armen omkring deres liv. Efter at skildpadden var fortæret, rekvirerede hr. Petersen champagne. Denne satte selskabet i en endnu lystigere stemning og aftensmåltidet begyndte næsten at antage karakteren af et bachanal. Man lo, man spøgede, man stødte knæerne sammen under bordet og var kort sagt i det dejligste humør af verden. „ Der er ikke noget lokale i hele København, der kan måle sig med Ginderups, » sagde Clara, „ her kan man have det så dejligt for sig selv. » Heri gave de alle hende ret og man tømte nu med stor begejstring en skål for det ginderupske lokale. Clara gav sig nu til at hviske med sine veninder og Petersen var udelikat nok til at spørge om hvilke hemmeligheder det var de forhandlede. „ O sagde Clara, “ det er kun en spøg som jeg og mine veninder have for “ „ En spøg? ' „ Ja. De har nu været så god imod os ved at give os aftensmad og sørge for vor morskab, at vi kke kunne være andet bekendt end at gøre noget til gjengjæld. ' „ Bravo, ' lsd det i Chor, » det er udmærket. Hvad har de i sinde? ' » Det skal de nok få al vide, men de må førsf gå deres vej. “ „ Gå vor vej? ' „ Ja, alle sammen! “ „ Men, hvorhen skulle vi da gå? « „ Åh, ikke langt. Bare ind i den forreste stue. Så trække vi tæppet her for, for at de ikke skal kunne se de forberedelser vi gøre. De kan være vis på at de vil blive overrasket. - herrerne så på hverandre. Petersen tog der. På ordet.. Vel mine herrer, det er vel bedst vi føje damerne. Lad os gå udenfor og vente på de løjer som damerne ville berede os. “. Lader os det da, “ svarede de andre, „ men lad det ikke vare for længe med forberedelserne. “ „ Nej det kan de støle på det ikke skal, når de

1885_OlsenV_SkyerOgSolskin

Vilhelm

Skyer Og Solskin

Olsen

Olsen

Skyer Og Solskin

male

1885_OlsenV_SkyerOgSolskin.pdf

Vilhelm

Olsen

dk

Skyer og solskin

En Fortælling

y

roman

K. Jørgensen

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Vingesnilde gled fuglene hen gennem junidagens lune solskinsluft; det glimtede og susede af vinger om hvert træ, i hver busk, langs alle hegn og over markernes unge, duftende ynde; sød kvidder, klingre triller og glade fugleråb hvirvledes op som fra skjulte tangenter og flød sammen til en eneste mangestemt tone, hvis bløde vellyd udåndede fjernt oppe under den høje, mørkeblå himmelkuppel. Og under denne lysmættede, kviddersøde luft lå agrene med sæd, engene med græs, bløde, blundende. Men nordisk var luften, nordisk sommerlig, kølig af havet, som sås derude i nord mellem to blødtrundede klinte. Derfra strakte sig en lang mod syd, en engflade med bløde, grønne græsgange, hvor store kvægflokke gottede sig. En å’s bugtede, blinkende, stilleglidende strømstribe med masser af siv langs bredderne tegnede sig midt ad det grønne engtæppe ud mod havet. Vest for engstrækningen hævede egnen sig med smukke bølgeslag, med huse og gårde i ly i lavningerne; småskove på de bratteste bakkesider blandede sig ind mellem markerne. Længst mod vest over de højeste bakker bredte sig en større skov, som blånede under sommermiddagens florlette soltåge. I en kløft nord for denne skov lå tirshøj kirke med sit hvidskinnende tårn; derfra slyngede landevejen sig som en hvidgrå stribe ned gennem sædemarkerne mod engene. Sådan så denne egn ud en sommerdag, set fra egnen øst for engene. Det så skønt ud dette syn på frastand. Egnen på engenes østlige side kunne ikke se så yndefuld tillokkende ud, selv om den blev set derovre fra vest. Den var nok bakket men ensformig, næsten skovløs, tæt bebygget. Den var i hverdagsklædning, mens den vestlige egn var i festdragt. Men på et sted sendte engene en bred bugtning ind mod øst. Der lå den store landsby, Arup. Så slumrende fredelig lå den i sommerdagen med en velsignet middagsro over sig. Husene og gårdene lå gemte mellem brede, løvtætte træer, så byen i frastand lignede en lund. Men kirken og møllen ragede op og røbede de -øvrige menneskelige våninger, ligesom også skorstensrøgen vidnede derom, idet den mellem træerne listede sig i lyse, lette søjler op i den stille luft. Så aldeles stille var der dog alligevel ikke o i Arup, selv i denne middagsstund. Vel sov folk til middag omkring i gårdene, men på skolens legeplads var en tummel og støj, som hørtes langt uden for byen. Børnene; havde fritid; med mad i hænderne stormede de ud og boltrede sig på pladsen i skyggen af mørkløvede asketræers brede grene. Pigerne havde' deres stille men beskedne lille hjørne at færdes på, drengene optog broderparten af pladsen. Og den største del deraf rådede igen de største drenge over, de » legede bold «, og så skal der god plads til. Og ve så den lille fyr, som vovede sig ind på deres boldbane, han fik ubarmhjærtige dunk i ryggen og blev » hummet « ud. Men der kunne også komme klammeri mellem de store, og det kom der i dag, derfor er denne middagstund mærkværdig, fordi der blev et stort slagsmål mellem de to drenge, som begge ville være skolens ypperste. » Han blev ramt «, begyndte den ene. » Nej, jeg gjorde ikke. « » Jo, bolden strøg dig på armen. « » Det er ikke sandt, du siger. « flere stemte vekselvis op med: » Jo, han blev ramt. » Nej, han gjorde ikke. « men så røg de to ic< toppen på hverandre, mens de andre vented6 spændte på udfaldet. En lille rødkindet dreng var endog så forbavset, så han rent glemte at tygge den bid, han lige havde fået i munden. Den, som ikke ville være stukket med bolden, var en høj, lyshåret dreng med et blegt, skarpt ansigt, som da var endnu blegere af vreden. Han hed Daniel. Den anden,hed Jon og var noget mindre men sværere og med friskere ansigtsfarve og små, hvasse øjne under en meget bred pande, hvorover faldt lokker af langt, brunt hår. Efter at der var faldet flere slag fra begge, holdt de sig stille, dirrende og pustende. Men så gik det løs med skældsord. Den store begyndte: » Du er en slem katugle, uh! sikke klør han har. Du skulle sidde oppe i kirketårnet og være ugle. « » Og hvad skulle så du, spidsnæse! Du skulle sidde oppe i grusgraven og flække sten med næsen. « » Uglehoved! « » Storkefa’r! « » Gumpegås! « » Kobumber! « » Morian! « » Møddingskraber! « » Kvæghoved! Æ—æ—e! « » Du klør vist mere. « » Ja, du må da ikke tro, jeg er bange for dig.... se, nu skær han tænder igen! Din fa’r har ikke lov til at lade sådan en bindehund gå løs. « » Ti du bare stille om min fa’r! Mon ikke snart din fa’r skal ned og fedte for degnen igen, for så bliver han så god ved fa’rs lille deng! « » Det er løgn i din hals! « » Jo, jeg véd godt, din fa’r gav degnen en side flæsk, førend der var eksamen, og så blev du flyttet op. « » Det er løgn! Og sådant et fårehoved som du skulle vel ikke sidde øverst. « » Jeg vil ikke være fårehoved, og jeg er ligeglad både med dig og præsten og degnen, for jeg vil ikke være fårehoved for nogen. « Han fo’r ind på den store igen, og nu begyndte en rasende kamp, blodet flød af næse og mund på begge, et så voldsomt slagsmål var ikke før kendt der i skolen, nogle smådrenge græd, pigerne skreg, nogle løb og ville kalde på » degnen «. » Drengene slås «, sagde en af pigerne til » degnen « s gamle døve husholderske. » Hvad! « » Drengene slå—ås! « » Hvad! « » Drengene slå—ås! « skreg den lille af al magt. » Ja, lad dem det «, sagde den gamle, som endelig forstod det. Men pigernes adfærd forundrede hende, der måtte være noget galt på færde, hun gik derfor ind og kaldte på skolemesteren, som sov til middag. Han kom på benene hurtig som en rekrut, nerverne var i bevægelse under hans pergamentsgule runkne hud, den tandløse mund mimrede og kneb sammen, hænderne for op i det grå, spejede hår, brillerne blev stillet op på den krogede næse, endelig så han respektindgydende nok ud og trippede ud til børnene. Forresten var han ingen helt og følte derfor en smule rystelse i sin tynde krop. Men han vidste, en kraftig optræden lover sejr, han samlede derfor alt sit mod under brystkassen og fik sit gamle skikkelige ansigt til at se meget vredt ud. » I er. Nogle kujoner! « begyndte han strengt, og de to syndere, som for længst vare skilte ad, lukkede, deres øjelåg ned og så blege ud. Det gav den gamle helt mod, da han så sine ords frygtelige virkning. » I er nogle kujoner! « Sagde han igen, » og i er nogle skarnsunger; herhid! I skal pommensæl ha’ smøhr! « Først fik den lille sine tamp, derpå den store. Men han fik kun nogle få slag, så standsede skolemesteren. » Puh! « sagde han, lettede huen og trippede ind til børnenes store forundring. » Ja, ja, hvad skal man gøre! « hørte de ham mumle, da han gik op ad trappen. _ Daniels fader var gårdmand og hed hans Jensen. Det var hans gård, den store, smukke, nybygte, som lå på en højde tæt oven for byen. Den kunne ses over det meste sogn. Den nedgående sol glimrede i stuebygningens store vinduer. • nogle timer før aften trippede den gamle skolemester op ad vejen mod denne gård. han standsede ofte, gav nogle lange pust fra sig, tog hatten af, tørrede sig rask nogle gange over panden, trippede derpå afsted igen med hænderne på ryggen og kroppen bøjet meget forover. Han mumlede sagte: » Nej, aldrig let at værs skolemester, slet ikke let, man skal være tålmodig, man skal føje sig efter alle. « når han mumlede, gik han langsomt, men så tav han en stund imellem og tog små hurtige skridt, mumlede derpå igen og sagtnede gangen. » Drengene er noget rak, alle drenge er noget rak, de véd ikke, hvor godt en gammel skolemester mener det med dem, de bringer ham kun i forlegenhed, virkelig slem forlegenhed!.... Men jeg må tale med Jensen, med hr. Jensen, han er en myndig mand, en rig mand, en klog mand, han står højt hos præsten, det gør hr. Jensen, ham må man være gode venner med. « Træt og forpustet nåede han gården, hvor en stor, gul bulbider tog meget uhøfligt mod ham, halvforvirret af skræk slap han forbi den ind i stuen, bukkede flere gange og fik endelig sagt: » Goddag, goddag, hr. Jensen! « Hvorpå han tog manden i hånden og sagde endnu en gang: » Goddag, hr. Jensen «. Hans Jensen holdt af at omgås fornemme folk, og han havde ævner til det. Han ville også helst regne sig selv for lidt mere end egentlig bonde, skønt han kun havde en bondegård, og både han og konen var født af bønder. Han havde noget af en herskers overmodige mine. Selvfølelsen og modet lå klart til syne i hans brede, velnærede ansigt; ' mandigheden fremhævedes af den kraftige, lysebrune skægvækst. Når han sad for bordenden med merskumspiben i munden og sit store hoved holdt kækt på de brede skuldre, så kunne en indtrædende fremmed aldrig være i tvivl om, at det var gårdens ejermand, som sad der. Han vidste også om sig selv, at han havde nogen magt. Overfor denne mand følte skolemesteren sig særlig ydmyg. Han var overdreven høflig i ord, nik og miner. Og gårdmanden tog gerne mod høfligheden, forberedte den egentlig selv. Han kendte den finere slags selvros: at fremstille sig selv, sin bedrift, sine ejendele sådan, at andre ikke kan undlade at rose uden at modsige. Og modsigelse var ikke skolemesterens sag overfor denne mand, præstens ven og højres stærke bannerfører der på egnen. Til sin ulykke begyndte skolemesteren at tale om landvæsenet, som han ingen forstand havde på og ikke brød sig om, men hos bønder hørte den tale* sig altid til, mente han. Og de fleste bønder var også så eftergivende, selv om han sagde noget ravgalt. Han var jo dog en » lært « mand «, og selv talte han altid så blødt og varsomt, så de nænnede ikke at være hårde ved ham. Men anderledes med hans Jensen, han sagde ham rentud, at det var galt, når han sagde noget galt. Og det gjorde » degnen « rent forvirret. Ikke den tanke, at han havde en god eksamen, kunne løfte.hans mod, og den gjorde ham da heller ikke klogere på landvæsenet. Der var dækket et net bord i en af de mange smukke stuer, og de skulle lige til at begynde på maden, men så blev hans Jensen kaldt ud til folkene, derfor måtte de vente en stund. Som skolemesteren sad der ene i stuen, hørte han nogen jamre sig inde i et sideværelse. Hvad var det dog? Han lettede sig, satte sig, lettede sig igen og var ganske forskrækket. Det var jo klagende nødråb, han hørte, men de blev sungne ud så underlig langsomt, som om vedkommende havde øvet sig på dem i mange år. Råbene vedblev at lyde. Endelig åbnedes døren til værelset på klem, men kun lidt, så han ikke så nogen derinde. Men han hørte tydelig siges med o langsom, hul lyd: » A, mo’r! — kom — dog — hi—id — lidt! « I det samme kom hans Jensens kone ind og gik hen til sideværelset til den, som kaldte. » Hvad er der nu i vejen? « spurgte hun. » A, jeg er så syg, bliv lidt herin—ge! « » Ja, den historie kender vi nok. Gå iseng og ti stille! « » Bliv lidt herin—ge! « bad det igen. » Nej, nu skal i gå iseng, som jeg siger, og tie stille. « Så kom konen ud igen og lukkede døren. » Det er vor gamle bedstemo’r «, sagde hun, » og hun er så urimelig og gammel og tjattet, så man kan jo aldrig være bekendt at lade hende komme ud, når her er fremmede... Ja, hun er rigtignok til megen byrde og besvær! « Skolemesterens gamle, varme hjerte syntes ikke rigtig at bifalde dette, men han var alt for skikkelig til at sige hende imod. I det samme kom hans Jensen ind, og de begyndte på maden, men skolemesteren sad i et væk og tænkte på den gamle, som lå derinde og kaldte. » Hør bedstemo’r, hun snakker også med «, sagde hans Jensen og smilte. Hans Jensens kone var en lille en, som talte bistert til husets folk men sødladent til fremmede. Hun var utilgivelig smagløs i sine forsøg på at være fornem, det havde hun ingen ævner til, men havde på fornemmelsen, hvordan det skulle være. Hun følte sig inderligt vel ved at tænke på fine folk. Da måltidet var endt, skulle skolemesteren vises ind i gårdens helligdom, øverstestuen. Den var nylig malet, og den hele egn kunne ikke opvise en sådan stue. Da døren var åbnet, standsede alle tre udenfor tærsklen og nød det første syn på frastand, konen med foldede hænder og sødladen mine, hans Jensen med venstre hånd i vestens ærmegab, den højre om merskumspiben og med et stolt smil over det modige, bydende ansigt, som sagde: al denne herlighed tilhører mig! og endelig skolemesteren med hænderne på ryggen og lige så ængstelig, som da han første gang gjorde tjeneste i kirken. Han skulle da gætte, hvad det havde kostet at male stuen. Han gættede og rystede på hovedet. » Hvormeget tror de? « » Ja, den har kostet penge, mange penge, den har pommesandten været dyr. « » Prøv at gæt’ en gang. « » Ja—e det var da mo’—esomt, hvis de kunne gjæ—ætte «, sagde konen med sædvanlig langtrukken sødhed og vred hænderne. man kan så let fornærme folk, enten man siger for lidt eller for meget, tænkte skolemesteren og kneb munden sammen men nikkede idelig af opmærksomhad. Men fire øjne rettede sig på ham og gjorde alt for at fremlokke lovtaler. » Ja, hans Jensen er en rig mand, en mand, som har råd til at koste noget, og derfor har den pommesæl været dyr. « Det klang ikke så ilde i hans Jensens p øren, derfor oplyste han. at stuen havde kostet 1200 kr. at male. » Men så er det næsten også synd at kom—me i den «, sagde konen. » Kostbart, kostbart, pommesandten kostbart! « Ordene efterfulgt af idelig nikken. Så skulle herligheden efterses på nærmere hold. De listede derind, konen foran på strømpesokker, skolemesteren efter med forsigtige skridt, hans Jensen var den eneste, som havde mod til at træde fast i gulvet. Blomster var malet på vægge og loft, smukt var det udført, enestående der i egnen. Stuen havde ellers kun få møbler, kun nogle skabe og fire store konsolspejle, som gjorde nar af skolemesteren. Da alt var set, og de var ude, blev døren lukket. Der måtte værnes om denne stue, gårdens helligdom. Men det værste var tilbage for skolemesteren, det, hvorfor han var kommen. Han måtte ud med det. Han bad så mindelig, at hans Jensen ikke måtte vredes, fordi han havde slået Daniel. » Slem hidsighed «, » uroligt blod «, » menneskelig skrøbelighed «, var hans undskyldninger. Og hans Jensen var så nådig at borttage den truende banstråle. Han fik med det samme lejlighed til at udtale sin yndlingstanke, at Daniel skulle gå universitetsvejen, blive præst. Og skolemesteren forsikrede, at drengen var » magesløst begavet, langt klogere end mig, meget klogere! « - så var alt gjort godt igen. » Ja, dygtig er han, dygtig er han «, mumlede skolemesteren ved sig selv, da han gik hjem igen, » dog sagde jeg måske, han var fuldt så dygtig, som han er... fremhævede ham måske på Jons bekostning, må gøre det godt igen...ja, gøre det godt igen, vil så gærne være ærlig, holde lige meget af alle mine drenge, ja, ja,... men skriften siger dog: » værer snilde som slanger og enfoldige som duer «, ja, ja. « og » den gamle degn « trippede videre med fred i sit sind over at have fuldkommet nævnte bibelord. Hans hjerte var i grunden så godt! i. Forbi hans Jensens gård førte vejen ud til et lille afbyggersted, hvor Jons forældre boede. Hans fader Povl, hans moder Marie. De ejede så megen jord, at de kunne fodre en hest og tre-fire kør. Huset var gammelt med skæve lervægge og mosgroet tag, men havens mange frodige trær skærmede for det gamle bygværk. Da Jon hin dag kom hjem Ta skolen, sneg han sig lidt sky ind i stuen og holdt for sin mest revne kind. Det trøstede, at han ikke så noget til faderen. Moderen travlede med sit arbejde i køkkenet og nynnede på en vise, som hun gjorde så ofte. Hun var en lille rødmusset kone, som rask tog fat på sit arbejde. Som oftest lyste der hende et mildt smil om munden, men i hendes store, bløde øjne var der noget tungsindigt, følelsesfuldt. Hun gav indtryk af at være snar til smil og snar til gråd. Og sådan var hun. Hun lagde straks mærke til Jons forrevne ansigt. Han måtte fortælle, hvordan det var gået til. Hun skammede ham ud. Han græd. Men da trykkede hun sine hænder fast om hans kinder og lod et par strålende moderøjne se ind i hans. Han tørrede sine øjne, tog sin smørmad, gik ind og tænkte: så skulle han heller aldrig slås mere. Han gik ind i loen efter noget legetøj, han havde gemt der. » Æ—e, bæ—e! « lød det oppe fra gavllemmen, hvor der viste sig et gulkrøllet hoved med et par spillende øjne. Snart efter kom hele kroppen til syne af en lille gut, som snildt fik fat på en hanebjælke og med et rask tag svang sig oven,på den. » Du kan gerne falde ned. « » Du kan hilse din oldemoder og sige, at det gør ingen ting «, sagde den gulkrøllede og æntrede langs en lægte hen til halmstænget og lod sig dumpe ned. Den omtalte gut var en gårdmandsenkes eneste barn, som turede om på egen hånd og var bleven en lille vovehals. Han hed Frits Petersen. » Jeg skal sige dig noget: jeg vil være røver «, sagde han. » Rigtig røver? ». » Ja, jeg har nylig læst om den store røver, masarino. Du kan tro, det var en kærnekarl! Men når jeg bliver røver, så kan du tro, degnen skal få nilket sig. Jeg slår ham naturligvis ikke ihjel, men jeg binder et reb i benene på ham og hænger ham op i skorstenen, og så tage er jeg alle præstens penge, men de fleste gi’er jeg de fattige, for jeg vil være en god røver, ligesom masarino. « » Nej, det er der da ingen ting ved, at være røver. Men skal vi ikke lege riddere i dag? « O » A, din tosse, når vi kun er to. « » Jo, men vi leger, at vi er mange flere. « Endelig gik den gulkrøllede ind på det. Et par kæppe blev skåret, og så gik det løs med at hugge hovedet af tidsler og nælder, som måtte gælde for fjender. De legte så, at Frits var ridder og skulle give Jon ridderslaget, når det var fortjent. Den gulkrøllede slog ham tolv slag — det var deres mening, at det skulle være tolv slag — over skuldrene, og han drev godt til, for han mente, ridderslag skulle slås, så de kunne mærkes. Hos Jon havde lidenskabens hele styrke rejst sig. Endnu længe efter, da de forpustede havde lagt sig i græsset, udbrød han varmt: » Ja, du kan tro, jeg skal aldrig glemme, at du har slaget mig til ridder, jeg skal være din tro mand til døden. « han følte virkelig disse højtravende ord. Han var en af de naturer, hos hvem stemningens indtryk ikke let udviskes. Men den gulkrøllede havde allerede fået kølnet sin begejstring for riddertiden. Det var helt moderne tanker, som nu arbejdede i hans krusede hoved. » Hør, spring ind efter en svovlstik «, sagde han til Jon. » Jeg tog sku piben med, for » den gamle « huer ikke, at jeg ryger hjemme. « En æske svovlstikker blev udsmuglet, og den gulkrøllede dampede af hjertens lyst. For hver fem minutter tog han uhret op af lommen og sagde på en prik, hvad klokken var. Han havde nylig fået uhr, fyren. » Klokken halv otte skal jeg hjem og vande heste, for kålin tør ikke «, sagde han. » Tør han ikke? « » Nej, gu tør han ej, den dromedar! « Så gik piben ud, det vil sige, ilden sluktes i den. » Hvad er der nu at gøre! « sagde den gulkrøllede, » vi tage er os en skrå... væ’sartig, bid en ende «, sagde han og rakte et tykt stykke skråtobak hen til Jon, som naturligvis aldrig kunne være andet bekendt end at bide af det. Frits bed en lang ende af til sig selv og slog en knude på det. » Jeg bruger den med en knude, for jeg synes, den suler bedre så. Men vor pær bruger den med to knuder, og det er sku dog frå’seri. « derefter talte de med stor kyndighed om forskellige andre ting, men såt og den krøllede igen sit uhr op af lommen og sagde: » Nu mangler klokken en smule over 2’/4 minut i 8, så må jeg nok hjem. Farvel! « » Farvel! « Så gik den lille, dygtige mand hjem. Først sent på aftenen kom Jons fader hjem. Tranlampen var tændt og stod på kakkelovnen og kastede sit døsige skin over den lille stues fattige indbo. Povl satte sig ved det simple, men hvidskurede bord, og Marie satte mad til ham. Han var en sværtbygget mand men af krumbøjet og forslidt udseende, hans blege ansigt havde dybe furer, arbejdets og sjælekampens mærker. » Hvordan er det, du ser ud, dreng? « spurgte han^med brusten stemme, da han fik Jons ansigt at se. Historien om slagsmålet måtte fortælles. » Ja, du havde fortjent pisk, din hund; du skal mensalen holde dæ ordenlig i skolen! « Jon krøb hen i kakkelovskrogen, hvor han sad og rystede men var alligevel glad over, at han ikke fik prygl. Han havde kun to gange fået prygl af sin fader, men det glemte han heller aldrig, for faderens hånd faldt tungt, når han var vred. Over en halv time gik, før der blev sagt et ord igen. Så sagde moderen ganske stille: » Gå i seng, Jon «. Overmåde stilfærdig krøb han under dynerne. Faderen blev ved at sidde tavs og se hen for sig. En tid efter så Jon, at moderen gik hen og satte sig ved faderens side. Han hørte, de talte stille om, at hans Jensen havde opsagt de mange penge, de skyldte ham. » Og nu har drengen vel nok gjort ondt værre, for hans Jensen tåler ingen ting, så nu vil han nok rigtig hævne sig og ikke lade pengene stå «, hørte han faderen sige. Faderen så bleg og lidende ud, og moderen græd. Da kom en stor, tyngende smerte over Jon. Han knugede ansigtet ned i puden og græd. Endnu længe efter, at forældrene var gået til sengs o lå han og bad for dem. » A, hvor jeg så skal være god mod dem og hjælpe dem! « lovede han gud. Med Povl og hans Jensen var det den gamle historie, at den fattige skylder den rige. Og hans Jensen var en mand, som ikke let lod sig bevæge til medlidenhed. Og han var en hævnlysten mand. Povl skulle nok få at føle, hvad det var at have ham til uven. Og Povl havde en bitter, hadefuld fjende i forvejen, en mand, som hed Per Johan, en snu, rødhåret rækel, som ellers alle folk hadede. Han ville i sin tid haft Marie, som Povl blev gift med, derfor var det, han ikke vidste alt det onde, han ville gøre ham. Han havde lovet sig selv, at han på en listig, sejpinende måde ville lægge Povl i graven. det kunne blive hårdt nok for Povl at have to sådanne fjender, en så mægtig og en så snu og samvittighedsløs. Povl måtte hen og tale med hans Jensen om disse kedelige penge. Han fik plads på én stol lige ved dbren, der sad han med bøjet hoved og talte så varsomt, måske usømmelig underdanig for en mand. Hans Jensen stod bred og myndig, støttende sig til bordet. Men de var ikke ret långt inde i samtalen, før spørgsmålet om drengene kom for. ».... sådan et bæst til dreng som din, han skulle sendes til flakkebjerg! « sagde hans Jensen. Povl tog roligt imod det og lovede, at han nok skulle holde drengen i ave. » Drengene har vel lidt skyld begge to «, mente han. » Det er din, som er et utusk, en djævelsk unge, men jeg skal tordne mig tage mig af ham!.... og så er han et kvæghoved! « Povl glemte sin fattigdom og sagde: » Det kan være, han er lisså klog som din «. Men han sagde det' langsomt. » Det ord skal du få betalt! Jeg skal vise dig, hvem der er den klogeste! Jegskal vise dig, at min skal blive til noget! Men hvad bliver der af din? En stodder bliver der! « » Ja, ja, vi får lå’ gud rå’e for, hvad der bliver af dem. Det kan være, han vil hjælpe min lisså vel som din. « disse ord blev endnu sagte ydmygt og langsomt. » Jeg véd ikke, hvordan der kan ligge så store ord i sådan en sildebøtte! « sagde hans Jensen, som var smækvred. » Jer familie har kun været noget dovent kram alle sammen. « » Snak aldrig om vor familie! « sagde eller, rettere ^skreg Povl, idet stemmen gik uhyggelig højt op, » havde din familie været lidt anderledes, så behøvede jeg ikke at stå her og tigge dæ om at la’ pengene stå i huset. « » Pas på din mund! « » Nej, det skal siges til dæ! « Hans Jensen var dirrende vred. » Stodder! « Sagde han og skød Povl voldelig ud af døren. På hjemvejen kom Povl til at tænke på, hvor ulykkelig hans familie var. Han kom til at sælge alt for at betale hans Jensen. Det knugede den stakkels krumbøjede mand, han blev mat og måtte sætte sig på en vejsten. Han lagde ansigtet ned i hænderne og græd, græd sønderslidende, som kun gamle, mishandlede mænd kan græde. I den følgende tid havde Povl tunge dage. Det var umuligt at få de mange penge tillåns. Han vidste ingen udvej. Det var så tungt, hvis familien skulle blive hjemløs. Han bad til gud, men havde ikke stærk tro til, at det kunne hjælpe. Marie havde stærkere tro til, at hjælpen skulle komme den vej fra, selv om det skulle ske på underlig måde. Og hun bad meget. Men han grublede blot. » Hvad om jeg stjal pengene! « hviskedee det en dag i hans hjerte, men han udbrød i det samme: » Vig bort, satan! « men den røst kom bestandig igen, ligesom en snog, der søgte indgang i hans hjerte, stak hovedet ind, så her, så der. Hvad hjalp det, han jog den bort med forbandelse! Han bad, men i næste øjeblik tænkte han igen på at stjæle. En nat var det ham umuligt at sove for fristelsen. Han vidste, hvor han kunne gå lige til og stjæle pengene hos en mand, som kaldtes for » Hellig-lars «, fordi han gik omkring og solgte religiøse skrifter. Han boede i et ensomt lille hus ikke langt fra Pouls. Poul hørte, klokken slog 12. En hård storm hvæsede og hvinede ude, regnen piskede på vinduerne. Han lyttede efter om Marie sov. Jo. Han stod op, tog varsomt klæderne på, listede ud af huset. Luften var mørk og meget kold efter årstiden, det var jo om sommeren. Store sorte byger stod rundt om, stødvis slogregnen stærktpå, og det kulede hårdt op imellem. Han dirrede af kulde og knappede sin vadmelsfrakke tæt om sig, mens han skred ned over de opblødte agre, som sjaskede under hans træsko. Det er med en forfærdelig oprevet sjæl, at et menneske, som ikke er forhærdet, går en sådan vandring. Den kan så let ende i selvmord. » Jeg fattige stakkel! hvor går jeg hen?.... å, det er så hårdt,, når ens familie skal gøres ulykkelig.... men når så gud bliver vred, måske jeg fortabes og skal evig.... Å, jeg ulykkelige menneske! « han standsede og syntes uvis på, hvad han skulle. Men tænderne klappede af kulde og sjælespænding, han måtte videre og gik i retning mod det enligt liggende hus, hvori » Hellig-lars « boede. Denne mand havde en stor del penge liggende hjemme; det vidste Povl godt, for han var en af de få, som af og til kom hos Lars. Og det kunne ikke falde vanskeligt at komme i besiddelse af disse penge, da de ikke fandtes i den stue, hvori den gamle sov. Imidlertid vågnede Marie og opdagede, at Povl havde forladt hende. Hun ventede dog, han skulle komme ind igen, da hun tænkte, han kun var gået ud for at se, hvordan huset stod i -det frygtelige vejr. Men da han ikke kom, greb en forfærdelig anelse hende. Hun rejste sig op på » knæ, skød dynen til side og sad i det blotte linned, foldede hænderne og o bad: » A, gud, å gud, å gud dog! vær ham dog nådig, hjælp ham dog, førend det er for silde, vær hos ham, selv om han synder så forfærdeligt lige i dette øjeblik! kære gud! 4.... kære gud. « sådan blev hun ved at nævne » kære gud! « mens hun sad på knæ og vuggede sig frem og tilbage. Denne fattige kvinde havde så underlig tiltro til gud, tro som et barn. Hun sad der i grunden som et gammelt barn, et barn med blødt hjerte, hun smilte gennem gråden, fordi hun så op mod gud og blev sejrsikker. Kun når hun hørte stormstødene og regnens raslen på ruderne, gik der en mørk tanke med rystelse gennem hende. Imens var Povl nået det ensomme hus. Han brød et vindu op og krøb ind i det værelse, hvor han vidste, pengene var gemte, brød så en kiste op, og lod en tændt svovlstik lyse på den store bunke sedler, som lå i læddiken. Men — det sortnede! Han blev som blind, angst, han kom til at ryste, skreg og tumlede mod døren ind til den gamles o stue. » A, gud hjælp mig! « skreg han. » Hvad er der? « spurgte den gamle, som vågnede og o var forvirret over larmen. » A, gud, Lars, det er galt fat! « » Hvad er der dog! Er det dig, Povl? « » Ja, ja, jeg arme synder! « » Sig mig dog, hvad er der i vejen? ' — der ligger svovlstikker på bordet, kan du hitte dem, at vi kan få tændt lampen.... nå, du fandt dem. Ja, så kan vi jo snakke om det, det er jo. fælt, jeg.... jeg blev helt forskrækket. « Povl fik tændt tranlampen, som stod på bordet. » Hvad er der så, Povl, du ser så syg ud, og du ryster jo? « » Jeg vil stjæle. « » Stjæle, siger du!.... stjæle, siger du! Du ulykkelige mand!.... Sæt dig dog på bænken! Stjæle, siger du! « » Ja, men det er så fælt! « » Ja, det må du rigtignok sige, det er jo grueligt! Hvor kan du dog fristes til det? « » Jo, hans Jensen har jo sagt de penge op, som jeg skylder ham, og hvad skal så jeg arme mand? « » Stole på gud, stole på gud! det eneste, som hjælper, Povl. Men er det at stole på gud, når du vil stjæle? Det er jo at stole på djævelen. Og troede du, at du fik lov til at stjæle i dette hus, hvor en gammel mand hver aften lægger sig til hvile i Jesu navn, trode du, at du fik lov til det? « » Jeg er det ulykkeligste menneske på jorden. « » Nej, sig heller, du er det lykkeligste menneske på jorden! Men du har ikke rigtig bedeti led os ikke i fristelse! Og derfor har gud ført dig i fristelse for at lære dig det. Men han slipper dig ikke derfor. Han tager dig lige af fristerens klør og fører dig hen til yndige græsgange. Han lod dig komme til den rette mand, ja, jeg ser det så grangiveligt, at han har ladet dig komme til mig, for at jeg.skal hjælpe dig. Se, nu tilbyder jeg dig, at du må låne alle mine penge.... Er det så ikke gud, der har hjulpet. Ja, sønderknus dig i støvet for ham! « En voldsom hulken overvældede Povl, men den gamle talte ustandseligt, som han kunne timer i træk. Han stod op for at følge Povl hjem og fik ham også trøstet og sagde: » Ja, nu er der glæde i himlen over en synder, der har omvendt sig. « Og der blev også glæde på jorden, da Povl og Lars kom hjem lige i daglysningen. Gladest af alle var Marie. Hun travlede med at få kogt kaffe til mændene, men hun græd af glæde over, at et under var sket på hendes bøn. Måske hun havde ret i. at t^o, det var et under? Iii. Nede i en udkant af Arup by lå en gammel, forfalden gård, som tilhørte en mand, der hed Per Søren. Han var enkemand, denne mand, og havde kun et eneste barn, en søn, som hed Mads. Mads var jævnaldrende med Frits og Jon. De gik til præsten sammen i den nu kommende vinter og legte tit sammen, • når de havde frihed. Det gik altid godt nok med Mads og Jon, men med Mads og Frits gik det just ikke såre godt, for Mads havde arvet en god del af faderens gammelkloge, træagtige væsen, som var en fristelse for frits’s gulkrøllede, vittige hoved. Sådan måtte Mads tit bære navnet » syvsoveren «, fordi han altid var så søvnig af sig og tit tog sig en lille lur, når de var hos præsten. Et endnu værre navn, Frits havde givet ham, var » føløget «; fordi når han lo, så gumrede han ligesom et føløg, sagde Frits. Mads tog alligevel i lang tid mod den slags øgenavne, men når endelig hans rolige blod kom i bevægelse, så vankede der tørre hug til Frits, for Mads var stærk. » Men han er så doven, så han véd ikke, hvor stærk han er «, sagde Frits om ham. Blot et syn over deres leg er nok for at få klarhed over disse tre drenges forhold til hinanden. Det var en dag, de legte sammen nede i Per Sørens gård. Jon og Frits levede i en begejstring over Ingemanns romaner, derfor ville de altid lege riddere. Mads var ked af, at det altid skulle være den slags leg, for han havde aldrig læst om de middelalderlige helte. De havde stået og trættedes længe over deres leg. » Kan det gøre dig noget at være med «, sagde Frits, » du passer jo pokkers akkurat til at ligge nør på ryggen, så du kan være grev Gert i Randers. « » Det er synd at gøre nar ad mennesker «, sagde Jon. Han holdt dog for meget af Mads, så han ikke kunne gøre nar ad ham. » Synd at gøre nar af så’nne en sulebensgnaver! « Sagde Frits, » nej, den synd kan jeg æde i mig i et stykke smørrebrød «. Men Per Søren havde stået henne bag staldlængen og hørt på trætteriet. Han kom nok så bister gående og sagde til Frits: » Vil du pille hjem, dreng! « » Høj, høj, bedstefa’r! « sagde Frits. » Vil du pille hjem! « sagde Per Søren igen. Men Per Sørens gamle skikkelse var ikke respektindgydende nok til, at han kunne hamle op med Frits. Han var gammel og løjerlig, det var Per Søren, hans klædedragt afstikkende. Selv langt ind i sommertiden gik han i en stor skindpes, og han havde undertiden vanter på i den årstid, da køerne bissede. Spottelystne folk kaldte ham også » Vanteper «. Tænk så dertil hans store, krogede skikkelse, hans gule ansigt med stride, grå skægstød, hvorigennem den brune tobakssaft sivede ned fra begge mundvige. Det hjalp slet ikke, at han sagde til Frits: » Du skal holde din kæve i, dreng! Du må hus’e på, at jeg er en månd i sognet, så der er en høne imellem mæ og dæ. « » Jeg ser sku ingen høne! « sagde den krøllede nok så vigtig. » Du er pette en fæl knæjt! « måtte Per Søren nøjes med at sige og så gå ind i stuen tilligemed Mads. Alligevel må ingen tro andet, end Per Søren havde store tanker om sin egen søn; når han bare blev opdraget ligesom hans bedstefa’r var opdraget, så skulle der nok blive noget af ham. » Det bliver pettte en tamp, inår han bliver stor «, sagde han tit beundrende om ham. Den vinter, da Jon gik til præsten, var der blandt præst

1898_Wied_Slaegten

Gustav

Slægten

Wied

Wied

Slaegten

male

1898_Wied_Slaegten.pdf

Gustav

Wied

dk

Slægten

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

Baroniet næsset med afbyggergårdene julianelund og skovlyst var blevet oprettet ved patent af i ite oktober 1805 af gehejmekonferensråd Hannibal Hieronimus v. Leunbach i hans alders firsindstyvende år. Først på dette tidspunkt af sit liv opdagede nemlig den gamle herre, at slægtens besiddelser var ved at gå al kødets gang. Syv jævnstore herregårde havde tre generationer depenseret. Hans excellence havde selv tabt den sidste ved et uheldigt spillebord på sin femoghalvfjerdsindstyveårige geburtstag. Og nu, da der af alle herlighederne kun var hovedgården næsset tilbage, tog han den kraftige beslutning at rebe sejlene. Han lod til den ende hele den sydlige, samt de tre fjerdedele af den østlige og vestlige fløj af slottet nedrive. Solgte sten og tømmer til de omliggende bondebyer og oprettede af stumperne baroniet næsset med en fideikommiskapital stor 25,000 rbd. og den dag, han erholdt patentet egenhændig underskrevet af kong Frederik vi som regeringens indehaver, lod han sin ældste søn, Helmuth Hieronimus v. Leunbach, der beklædte en slags godsforvalterstilling på gården, kalde for sig og talte til ham sålunde: — hrm! Lykken har på længe ikke været os v. Leunbachere gunstig, min kære Helmuth! Konjunkturerne har i en årrække været noget uheldige!... Å, ræk mig det glas Kognak, min dreng! — tak!... Og, hrm! hrm! hvad jeg ville sige: vi ser os af den grund desværre ikke i stand til at efterlade dig vor fædrenearv ubeskåren! Men har vi derfor besluttet at gøre dig en cadeau på anden måde, idet vi har gjort næsset til Baroni og dig til baron! — — hans majestæt, vor allernådigste prinsregent, hvis forstand gud oplyse! har under i ite oktober sidstleden sanktioneret denne vor beslutning. Du er nu baron, min dreng; og tegnelærer Mortensen i Horsens vil om få dage have konstrueret dig et våben efter udkast af os... Hrm! — — ja gå så kun over i dine værelser igen! Og gud være med dig! « min dreng » var dengang noget nær 60 år og forlængst fader til Hannibal Hieronimus v. Leunbach, der ægtede sin kusine Juliane almaviva levenhofph berendskjold og med hende avlede Helmuth Hieronimus levenkofph berenskjold v. Leunbach ( den nuværende bruger af baroniet ), og en yngre søn Hannibal Hieronimus levenkofph berenskjold v. Leunbach, samt nogle døtre, som ikke interesserer os. Om slægtens to første baroner er her kun at meddele, at Helmuth Hieronimus i en øjeblikkelig forlegenhed lod omhugge og bortsælge den pragtfulde, vel en Fjerdingvej lange lindeallé, som førte fra næssets grænse mod syd lige op til indkørselsporten... Og at Hannibal Hieronimus ( altså ham, der ægtede sin kusine Juliane almaviva, og ved hende blev fader til vor Helmuth, hvorom denne historie beretter ) i en mere permanent trang for kontanter lod i fem på hinanden følgende år alle sine udhuse blotte for det alentykke egetømmer, som havde stivet hans families" Tage og mure af gennem århundreder. Han påstod, at disse bjælker vare for svære. At de tog pladsen op for sæden. Gjorde laderne for små! — hvorfor han lod dem erstatte af tynde fyrrerafter, som han huggede i sine egne skove. Og så døde han. Han stod i tvende døgn på tit de parade i slottets riddersal og blev derpå bisat i familiebegravelsen i næsgårdenes sognekirke. En uhyre frokost på 2 à 500 kuverter blev givet på næsset. Hans l’hombre- og jagtbroder pastor h i: b i: Adolf Mascani holdt festtalen. Og mange øjne vare våde. Hvornæst Helmuth Hieronimus, vor Helmuth, succederede 35 år gammel. I de første år af vor helts regeringstid levede enkebaronesse Juliane på slottet hos sønnen. Og de havde det udmærket sammen. Han tog sig ivrigt og dygtigt af gårdens drift. Og hun sørgede som hidtil for den indre husholdning og hustugt. Men så var det, at Helmuth under et terminsbesøg i København traf Fru Alvilda raskowitz, født Rosenvinge, af de Rosenvinger til Bastholm, forelskede sig i hende, friede, fik ja og giftede sig. Og så måtte jo den gamle frue vige tronen. Men da hun allerede tidligt var hærdet i livets digel, gjorde hun det til at begynde med uden at kny.... Se nu er det vel bedst, vi får lidt at vide om hende: efter en barndom i næsten fattige kår ( hendes moder var enke efter en uformuende amtmand ) var hun, knap sytten år gammel, bleven gift med sin fætter Hannibal Hieronimus v. Leunbach til næsset. Han var dengang 40 år og forelsket i hende som en Bjørn i en honningkage. Men hun ville til en begyndelse ikke have ham. hun skulle, sagde hendes fortræffelige moder, der sad hen med seks ugifte døtre. — nej! sagde Juliane. Men så blev putten spærret inde. I fjorten samfulde nætter og dage sad hun indelukket på et ensomt loftsværelse. Føde blev der sat ind til hende tre gange om dagen. Hvorpå døren igen omhyggelig låsedes. Ingen fik lov at besøge hende. Ingen fik lov at se hende. Moderen fortalte, at hun led af et smitsomt halsonde. Bøger fik Juliane ikke at læse i, håndarbejde ikke at sysle med. Alle møbler var flyttet ud af stuen med undtagelse af en stivrygget stol og en seng. Og aften efter aften mødte moderen frem og spurgte sin halsstarrige datter, om hun nu ville ægte sin kære fætter og blive herskerinde på næsset. — nej! I tretten døgn holdt pigebarnet stand. Men den fjortende dags aften gav hun sig over. Og tre uger senere fejredes brylluppet, og hun gik i brudeseng med fætter Hannibal og var nu hans retmæssige baronesse for gud og mennesker. Til at begynde med græd jo den unge frue meget bitterligen og gemte sig, halvt ræd og halvt fornærmet, i slottets mest afsides liggende værelser. Men så en skønne dag havde hun taget sit parti: hun ville more sig! At græde og klage var kun lidet underholdende i længden. Og det ødelagde desuden hendes teint.... Og så blev der da atter liv og lystighed på leunbachernes gamle Borg. Giger og fløjter rørtes, og muntre fødder strøg hen over riddersalens knagende gulv! Baronesse Juliane var regerende dronning. Og hendes aldrende Hannibal solgte gladeligen egetømmeret i sine loer og lader for at klæde hende op i Zobel og mår! Og tider kom, og tider gik. Men baronesse Juliane forblev lige smuk og lige ievelysten. At hun i årenes løb blev moder til fire små leunbachere, ændrede ikke hendes syn på livet. Hun overlod børnene til Ammer og barnepiger og red og kørte gennem mark og skov ved dag og aften i solskin og regn. Og om nætterne var hun enten selv værtinde, eller hunfejredes af mænd og kvinder rundt på egnens gårde som gæstelagenes stolteste frue. — og da hendes Hannibal omsider, ifølge naturens og sit adelspatents ubrydelige love, blev mæt af hende og begyndte at søge fremmede gudinder, da lo hun blot op med en kraftig og sund matronelatter: hun havde for længst set alt for meget af livets fastnachtsspiel til at kunne forfærdes og forarges.... Men hun blev dog noget mere reserveret, noget mere afvisende i sin optræden. Forskansede sig bag sit hus og sine børn og holdt sig en del inden døre. Naturligvis fik hun også et let anfald af religiøsitet. Men det fortog sig snart. Thi efter moden overvejelse fandt hun kogebogen mere menneskelig end bibelen. Hun var, kort sagt, bleven en praktisk natur. Og da manden døde, og sønnen overtog baroniet og senere gik hen og forlovede sig, da vidste hun, at hendes time som herskerinde på næsset var slået. Og til at begynde med veg hun rolig og behersket pladsen, som det sømmer sig en detroniseret dronning, der kender sin pligt. Men hun glemte aldrig, at hun havde været dronning. Fra slottet var hun forjaget, der var hendes magt endt; det havde hun indset fra sit allerførste møde med svigerdatteren. Men af sine fordums hofsinder rundt på egnens proprietærog præstegårde krævede hun samme dyrkelse og underdanighed, som da hun i sin tid gjorde disse eksistenser den ære at beværte dem ved sit taffel i slottets hundredårige spisesal. og da hun, alt som årene randt, var bleven mere og mere hensynsløs renaissanceagtig i sin mund og hele sin optræden, holdt hun alle oprørske sjæle i knurrende ave.... Men her vil vi slutte forhistorien. der var opført tre æreporte: en midt i landsbyen mellem præstegårdshaven og skolen. En ved godsets grænse, der hvor den nyplantede poppelallé begyndte. Og endelig en tredje foran gårdens indkørselsport. De bestod alle af lysegrønt bøgeløv isprængt med små papirsfaner. Løvet havde været ganske frisk til morgen, men var nu en del medtaget af junidagens sol. Klokken var tre eftermiddag. — nu kommer de! råbte præstens Clara og for ned ad udsigtshøjen, så at den hvide kjole strammedes ind om hendes slanke ben, og stråhatten fløj hende af håret og blev liggende som en blomstersmykket oase midt i grusgangens ørken. Hun havde set herskabsvognen komme frem oppe mellem bakkerne mod syd. — der er de! gentog hun forpustet og segnede om på puffen lige inden for havestuedøren. — sig det til far! sagde præstekonen og hævede sig ilsomt fra sofaen. hun så ud, Fru Mascani, som var hun lavet af en blød, hvid dej tilsat med rigeligt gærstof. I dagens anledning var hun iført en storternet, nystrøgen sirtses kjole og lignede, idet hun rejste sig, en af disse omfangsrige, lidt undersætsige ballondamer, der går til vejrs ved markeder og dyrskuer. Clara fløj hen til studereværelsets dør, som hun gav sig til at hamre på med begge hænder: — der er de, far! — nu kommer jeg! lød præstens røst indenfor. — vi går op på udsigtshøjen! meldte fruen henvendt til døren — hvor er min hat, Clara? Clara kom stormende med hatten ude fra entreen. — du er så voldsom, barn! sagde Fru pastorsken og svedte mildt allerede ved tanken om at skulle følges med datteren — dæmp dig! Det må se ud, som om vi ganske tilfældigt befandt os deroppe! — — min gud, der ligger jo din hat! Sagde hun, da de kom ned i nøddegangen. — ja, den fløj af mig før! lo Clara og anbragte hatten på dens rette plads. — du ligner ikke min familie! sukkede præstefruen og steg pustende op ad højens trappetrin, hvor damerne tog plads på bænken — desværre! Lød det, da hun havde sat sig til rette og ordnet ballonen. heroppe fra bænken kunne man overse et stort stykke af landevejen, der førte gennem landsbyen og ind til købstaden. — nu er vognen nede bag troldebakken! sagde Clara. Lige over for præstegårdshaven lå skolen, og bag denne, på en banke, kirken med sine hvide mure og sit røde tag. Og den skinnende, blåhvide himmel dannede baggrunden. Og nu i dag indrammedes oven i købet det hele lille billede af æreportens bøgeløv. — men hvor bliver dog far af! udbrød pludselig fruen. — der kommer vognen frem nede bag smedjen! Og vi må være her alle! En nedslået Landauer svingede rask omkring det lille, sodede hus nede ved foden af troldebakken. Hestenes sølvpletterede seletøj blinkede i solen, og kusk og tjener sad som skårne i træ på den høje buk. — hun er i lyst! sagde Clara, der havde nappet et glimt af bruden, da vognen drejede. — lige idet de kører ind under æreporten, rejser vi os! nikkede pastorinden — men det må ikke se arrangeret ud! Kedeligt, at jeg ikke har fået mit strikketøj med! Nu kom pastoren ilende med lange skridt ned gennem nøddegangen. Frakkeskøderne stod ud i luften efter ham. — nej der, Adolf! sagde fruen, og pegede hen på den anden ende af bænken, da han ville sætte sig ved siden af hende — med Clara imellem os! Det ser så hyggeligt ud. Pastoren tog plads ved siden af datteren. — lige idet vognen ruller ind under æreporten, rejser vi os og hilser. Men ikke for dybt! — tror du, datteren er med, mor? spurgte Clara. — naturligvis har hun sit barn med, ja! — det er han kommen nemt til! sagde præsten. — selv får han vist heller ingen. — hvorfor dog ikke? spurgte Clara nysgerrigt. — han er for fed, min stump. — Adolf! lød det advarende fra fruen. — du behandler mig altid, som jeg var syv år, mor! vrissede Clara fornærmet. — det er barnet i os, man skal leve på! Mente pastorsken. Men Clara lagde sig kælent op til sin fader og hviskedee: — hvad vil det sige, at baronen er for fed? Præsten smilede og sendte sin kone et ondt blik: — jeg tør ikke for din mor! sagde han — hun er romantiker. Hun tror endnu, at de små børn kommer ud gennem øret! Fru Mascanis store, bløde butterdejgsansigt bævede, og hun skulle lige til at svare, da Clara i det samme råbte: — der er vognen! Og der lød et smældende piskeknald, og landaueren rullede ind på landsbyens knudrede efterligning af en brolægning. Præstefamilien rejste sig og strakte Hals. — datteren er ikke med! meldte Clara, der tittede ud mellem to grene. Så lød et nyt knald, og vognen kørte ind under æreporten. — goddag, goddag, hr. Baron! Og velkommen til egnen, Fru baronesse! lød det fra udsigtshøjen, hvor præstefamilien stod og kniksede og vinkede og ganske havde glemt den anbefalede reservation. Parret i vognen smilede og vinkede igen. Og man hørte baron Helmuths dybe stemme råbe: — tak, tak, hr. Pastor! Og så skjultes køretøjet af havens træer. — hun var nydelig! udbrød Clara. — ja nydelig! gentog pastoren. — malet! sagde fruen, og gæren i hende ligesom hævede sig. men herskabet rullede videre gennem landsbyen, hvor mænd, kvinder og børn stod i døre og bag vinduer og nikkede bondetrevent eller gloede dumt.... — her begynder vores ejendom, ville! sagde baronen og slog bredt ud med hånden, da ekvipagen kørte ind under æreport nummer to. — jeg ved det. Du fortalte mig det to gange, da jeg var her i efteråret med moder. Pause. — lige herfra og op til gården har været en voldsom storartet lindeallé! begyndte baronen •gen- — så—å? — ja. Men den huggede kammerherren engang, da han trængte til penge... min fars far. — det hvide hus der med det lille flag foran? Spurgte baronessen og pegede. — der bor vores skovfoged. — er dine folk på arbejde, siden man ikke ser noget ti! dem? — nej, de er vist oppe for at modtage os på gården.... Er folkene oppe på gården, Jens? — ja, hr. Baron! Kusken svarede uden at røre sig. Han løftede bare piskeskaftet op til hatteskyggen. Så kørte man igen en stund af sted i tavshed. Slotstårnets spir begyndte at titte frem over skoven forude. Og af og til, når vinden bevægede træerne, sås et blink af en solbeskinnet hvid mur. — jeg lå satans skidt i nat, ville, sagde baronen pludselig og skudrede sig. — ja, man sover aldrig godt om bord. — nej, køjerne er alt for smalle!.... Det skal blive rart at komme i sin egen gode seng, hvad vildemor? Han greb hendes lille, behandskede hånd med begge sine brede bjørnelapper og så på hende omtrent som en hund, der ikke ved, om den gør sig skyldig i en forseelse eller ej. Fruen lod ham beholde hånden; men så til siden uden at svare. Det var næsten, som om baronen blev dumdristigere ved denne diminutive gunstbevisning. Hans store, godmodige ansigt rødmede af glæde, og han gav sig til med et par frygtsomme fingre at kærtegne hendes håndled oppe under ærmet, der hvor handsken endte. Og hans stemme dirrede af bevægelse, da han sagde: — jeg lå og længtes så voldsomt efter dig i nat på dampskibet, ville! For siden juleaften, da du sagde e til mig, at jeg ikke måtte gå til... Ikke måtte... så har jeg heller ikke! Hun rev hånden til sig og vendte sig helt bort: — du er dog så... massiv, Helmuth! Baronen så ganske betuttet ud og skævede op til bukken, hvor kusk og tjener sad med stive rygge. Så strøg han hende ned over armen, så blødt han formåede: — ikke vred, lille vildemor! bad han med kælen stemme — jeg troede jo... jeg mente jo, at du, der har været gift før.... — men så hold dog engang op! afbrød hun ham. Men samtidig måtte hun smile mod sin vilje af hans bjørnenaivetet. Og da han så hendes smil, lyste hans små brune øjne og hele ansigt af fryd. — kan hr. Baronen se, der er forvalteren med folkene! Det var kusken, der tillod sig at tale med pisken ved hatteskyggen. Alleen gjorde en svingning, og vognen kørte nu frem mod den høje, hvælvede indkørselsport, som gennem ladebygningen førte ind til avlsgården. portbuen var smykket med bøgeløv og flag. Og på begge sider af den stod gårdens karle og piger og husmænd med deres koner og børn opstillet. Mandfolkene til højre og fruentimmerne og børnene til venstre. Så snart skaren fik øje på køretøjet, gav den sig til at vifte med hatte, huer og tørklæder og brød ud i et brølende hurra. — de holder nok meget af dig, Helmuth? sagde baronessen. — nå—å, mente Helmuth — det er nok snarere risengrøden og kalvestegen, de råbe hurra for! Forvalteren og mejeribestyreren dirigerede hver sin flok. Alle var de i kisteklæderne. Forvalteren havde nystrøget krave på og højrødt slips. Mejeristens var derimod græsgrønt. — længe leve vort nådige herskab, baronen og hans unge brud! brølede forvalteren. — hurra—a! skreg hoben og svingede på ny med hattene, huerne og tørklæderne. — i fryd og velstand svæve! peb mejeristen. — hurra —a! — tak, folk, tak! nikkede baronen og lettede på hatten. Og hendes nåde smilede huldsaligt og besvarede viftningen med sit kniplingsbesatte lommetørklæde, der ikke var større end en god desserttallerken. Så buldrede landaueren ind under porthvælvingen og frem igen hen over avlsgårdens toppede brosten. Og der lå så slottet lige foran dem. Baronen bøjede sig ud over vognkanten og så op mod det med et lysende blik. Det så også helt imponerende ud med sin vældige façade og sit høje, kobberhængte tårn, hvis øverste, hvide murkant og spidse, irgrønne tag lyste i eftermiddagssolen. — det er en voldsom kasse å se på! sagde han grebet. Han blev stadig imponeret, hver gang slottets størrelse rigtig gik op for ham.... Mellem avlsgården og borggården stod seks kuppelformede, klippede lindetræer. Tre på hver side med to rødmalede hundehuse imellem for at markere gennemkørselen. Allerede da landaueren rumlede ind under porthvælvingen nede ved Alleen, var lænkehundene faret frem af deres huler og dansede nu vanvittige rundt, medens de raslede med deres jærnkæder og glammede op med deres stemmer, som var ganske ru og hæse af mange Års tjeneste i slud og kulde, regn og sol. — Hektor og Ajax, vil i holde mund! truede baronen. Og dyrene luskede med halen mellem benene ind i deres villaer. — der står din moder oppe! sagde baronessen og pegede frem mod indgangsdøren i tårnet — men hvem er det lille, underlige væsen, der står bag ved hende? — det er jo den døvstumme! Lige idet vognen svingede ind på den gruslagte kørebane omkring borggårdens grønne plæne, kom en blankbrun hest farende frem fra haven bag slottets vestre fløj. Uden grime og uden seletøj var dyret; dets manke og hale flagrede for vinden, og der fløj en regn af sand og småstene frem under dets hove. Da det fik øje på hestene foran vognen, standsede det brat op og udstødte en høj, prustende vrinsken. — satan også! brød det ud af baronen — nu er hejmdal kommen løs igen! Hva’ er det for noget smøleri! — bare her nu ikke bli’r komedje, hr. Baron! Sagde Jens og glemte ganske at løfte pisken — for den nærmer hoppe er villig. Hingsten vrinskede på ny, og den nærmer kørehest svarede med en dyb, gurglende lyd, der lød som en kalden. vognen var standset. Kusken svang pisken hen mod hingsten og knaldede løs. Men det var, som dyret ikke hørte det; thi pludselig rejste det sig på bagbenene og gik nogle skridt fremad i al sin vælde: dets øjne skinnede, dets øren stod strittende oprejst, og ud fra dets røde, opspilede næseboer stod der en tæt, fin damp som to søjler frem i luften. — Helmuth, Helmuth! skreg baronessen og greb sin mand i armen. — jamen han ser sgu godt ud, ville! sagde baronen beundrende. Oppe fra portalen i tårnet havde også lydt et skrig, et uartikuleret, underligt, hæst skrig. Det kom fra den døvstumme, der samtidig gjorde omkring og flygtede ind i huset. Enkebaronessen derimod blev stående høj, matronebred og imponerende foran de åbne døre og råbte med en dyb, mørk stemme, der var vant til at byde og blive adlydt: — tag pisken, Helmuth, og stå af vognen og jag ham væk; ellers risikerer du, at han splintrer hele herligheden! Baronen skulle netop til at parere ordre, da hingstepasseren, gamle Jørgen, kom løbende ind fra haven, sveddryppende, på bare strømpefødder og uden hat. — hva’ er det for noget forbandet svineri! Råbte baronen ham i møde, mørkerød i ansigtet af vrede — kan din gamle idiot ikke passe, hvad du skal! Hva’ tror du ellers, du får kost og løn for? — han har smøjet tøjret a’ sig, hr. Baron! Svarede Jørgen med rystende gammelmandsstemme. — ja, det ser jeg sgu nok! Gå hen og læg det på ham! — Jovel, hr. Baron, straks! Jørgen stod med tøjret i hånden og gik nu dristig hen til hingsten, der, i samme øjeblik vognen standsede, var travet hen ved siden af den nærmer kørehoppe, som den nu prustende og stampende stod og bed kærtegnende i manke og Hals. — kom så bitte hejmdal! sagde den gamle og strøg dyret ned over bringen. — bare den ikke gør en ulykke på ham! Hviskedee baronessen angst. — den kender ham! sagde baronen. Og virkelig havde Jørgen fået listet tøjret på hingsten. — vøv det om træet der! sagde Jens oppe fra bukken. Og pludselig var forvalteren og et par karle også kommen til stede. Og tøjret blev slynget to—tre gange om det nærmeste træ. Så slog kusken et knitrende kald, kørehestene sprang frem, og landaueren rullede op for portalen...... — hæl fniste Niels tjener, da han havde fulgt herskabet op ovenpå og igen kom ned ad tårntrappen for at hente plæder og rejsetæpper — hæ, du, Jens! Hejmdal ha’de nok også lyst til at holde bryllup! et par timer senere. Enkebaronesse Juliane kom gående høj og statelig ned gennem riddersalen og ud i « galleriet », en lang, fliselagt forhal, der førte fra dagligværelserne over til slottets vestre fløj, hvor gæsteværelserne fandtes. Den gamle dames ansigt lignede en mands ansigt med de stærkt buede øjenbryn og den store, krumme næse. Og så var der også det, at hun bar sit gråhvide hår sat op i lutter små, stive krøller det ganske hoved over. Malet i fløjelskappe og med fjerbaret ville hun have lignet en stolt, gammel rådsherre! Men nu var hun imidlertid iført en søgrøn, langslæbet silkekjole, besat med tætte rækker af sorte kniplinger lige nede fra skoningen og syet efter mode fra slutningen af tresserne: vide, posede halværmer og spidst nedløbende liv. Armene var nøgne fra albuerne. Hvide, runde arme; men nogle underlig store, røde hænder. smykker bar hun: armringe, kæder og brystnåle, en oppe i halsen og en nede på den nederste spids af livet. Og med fingerringe havde hun alle fingrene besatte. — en taterdronning lignede hun, der glædes ved glimmer og glans; selv om den just ikke altid er smagfuld og ægte!........ Niels tjener stod i en lidt medtaget sort kjole og ditto hvidt slips ved fløjdørene ind til spisesalen. da enkebaronessen nærmede sig, slog han dem op på vid gab. — er min søn og hans kone endnu ikke kommen? — nej, baronen og baronessen er endnu ikke kommen! — de ved vel, at der er rettet an? — ja, jeg har meldt det! Den gamle frue lagde sin højre hånd hårdt på tjenerens skulder: — nu er min tid forbi her på næsset, Niels! Sagde hun. Niels smilede diskret: — enkebaronessen ser vel jævnligt ud til herskabet.... — tror det ikke! sagde hun og rystede energisk på hovedet, så at alle de stive krøller dirrede. Derpå gik hun forbi ham ind i salen. Og Niels skød dørene blidt til efter hende.... en halv snes minutter senere blev de åbnet igen, og den unge baronesse trådte hastigt ind fulgt af sin mand. Enkebaronessen vendte sig fra vinduet, hvor hun havde stået og set ned i haven. Og i et kort sekund mønstrede de to damer hinandens toilette. Så smuttede et lille hånligt smil bort bag den unges læber: — undskyld, at de har måttet vente, svigermoder! — jeg be’er! Der blev i dagens anledning serveret fem retter mad og dessert. Og rødvin blev der drukket og moset og champagne og Sherry. Baronen og hans moder spiste kraftigt. Men den unge baronesse nød ikke meget. Man talte om vejret og om bryllupsfesten og om rejsen. Niels gik lydløst rundt og vartede op. — nå Helmuth, sagde den gamle frue — nu er du vel glad, min dreng, at du har fået dig en kone? — ja, det kan du tro, mor! mumlede Helmuth med en kartoffel i munden — og ville er så god og så smuk! Baronesse Alvilda bøjede hovedet og så ned i sin tallerken. ja, smuk var hun unægtelig med det askeblonde, let krusede hår, der faldt løst ned om det blege, ovale ansigt. Hendes mørkeblå, tætsluttende silkekjole endte med en høj, stiv linning oppe i halsen. Og ansigtets og hårets blondhed lyste frem af den diskrete dragt, som en bleg pastel af en dunkel ramme. — i havde vel hver sin køje i nat, stakkels børn? spurgte den gamle frue pludselig. Baronen brast ud i en høj latter. — ja herregud! sagde den gamle stødt — man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! — hun er frygtelig, ville! hvad? Den tale er du nok ikke vant til i salonerne ovre i København. — eller i buda-pest! indskød enkebaronessen. — mor! sagde sønnen hårdt og slog hånden i bordet. Og der blev en pause, i hvilken Niels skaffede tallerkener til desserten. — skænk Sherry rundt 1 der blev skænket Sherry. Og tjeneren forlod spisesalen. — jeg tænkte meget på jer i går, begyndte den gamle frue. — vi savnede også svigermoder.... — Helmuth ville jo ikke have mig med. De unge rødmede. -— jeg er rimeligvis ikke fin nok til at være sammen med din familie, lille Alvilda! — jeg syntes, at det var unyttigt at gi’ alle de penge ud, mumlede baronen. — du har allerede brugt så mange nu til flytningen. — jeg kunne da ikke rasle ind i de nøgne Stuer! — hvad skulle du med hest og vogn? Du kunne jo låne hos mig, når du skulle bruge. — tak, min dreng! Rende en hel mil for at hente det! — jamen, når du nu faktumsk ikke har råd! — jeg skal med guds hjælp aldrig falde dig til byrde! Og enkebaronessen knejsede med hovedet, så krøllerne hoppede. — skal vi så ønske velbekomme! sagde hun og skød stolen hårdt tilbage. Ved denne lyd viste tjeneren sig og åbnede fløjdørene. Og baronen bød med et ceremonielt buk sin moder og sin kone armen og førte dem ud. samme dags aften hen ad ti. Enkebaronessen har trukket sig tilbage til sine værelser i fløjen bag riddersalen. De to unge er ene i den store, halvmørke dagligstue, hvor kun en enlig lampe brænder på et lille bord henne foran sofaen i krogen ved kaminen. — jeg glæder mig ubeskriveligt til, at Karen kommer herover i næste uge! siger baronessen — hun vil have godt af at være på landet! — ja—a... nikker Helmuth, der sidder i en lænestol og ser mørkt frem for sig — men jeg ville nu helst ha’ haft dig nogen tid for mig selv, ville. Nu tage er mor jo i overmorgen over til sit hus i Jelstrup, og så var vi to bleven så dejlig alene! — å, Karen kan vel ikke genere! — næi... Men hun deler dig, lille ville! Helmuth rejste sig og gik hen og støttede armene mod ryggen af sofaen, i hvilken hans kone sad — skal vi så gå til ro? spurgte han. — er klokken så mange? — den er ti. — i København gik vi først i seng klokken tolv. — jamen nu er vi jo på landet! sagde han og greb hendes hånd — og så... og så længes jeg så voldsomt efter dig, ville! brusede det ud af ham, medens han samtidig knugede hendes hånd, så at hun var ved at skrige. — men Helmuth, Helmuth dog! sagde hun og rejste sig. — jamen du er jo dog min egen, lille søde kone, Alvilda! han lagde armen om hendes liv — er du ikke? Hun stod rank og høj med bortvendt ansigt og uden at svare. — skal jeg gå ind og klæde mig af først? Spurgte han kælent hviskende. Hun nikkede stille og skød ham læmpelig fra sig. Så greb han på ny hendes hånd, kyssede den taknemmeligt og gik. Og efter et kvarters forløb, da alt var blevet stille inde i soveværelset, slukkede hun lampen og fulgte langsomt efter. — dette var de nygiftes første dag på næsset. Men ovre i det grønne gæsteværelse bag riddersalen sad enkebaronesse Juliane i samme time halvt afklædt foran toiletspejlet med en ikke ganske ren friserkåbe over skuldrene. Bag hende på en høj til øjemedet konstrueret skammel stod den døvstumme og satte papillotter i den gamle dames krøller. Dette var et arbejde, der mindst tog en time. Man sagde, at baronessen holdt både Berlingske morgen- og aftenavis for at få papir nok. — nå, Stasia, lød det fra den gamle dame, idet hun drejede hovedet — så kommer vi til den anden side! Stasia forstod hvert ord, hendes herskab talte. At sige, når hun så baronessens ansigt, så læbernes bevægelse. Som nu i aften i spejlet. Og de førte lange samtaler, de to. Stasia skrev på sin lille tavle, og baronessen svarede mundtlig. Når de da ikke lige netop var uvenner. Thi så kunne der gå dage, hvor de kun skulede hadefuldt til hinanden uden at mæle et ord. Den døvstumme havde engang på en sådan uvejrsdag kastet et glohedt strygejærn efter sin frues hoved. Og baronessen lukkede ofte i hele døgn sin pige inde i det store, røde klædeskab, der stod i en krog oppe under taget på loftet. Men for tiden var de fine venner. — det går jo rigtig snildt for dig i aften, lille Stasia! sagde baronessen og nikkede ind i spejlet, hvor den døvstummes pluskæbede gammelkoneansigt stirrede hende i møde med det vandkæmmede, hørgule hår klappet tæt ind til pande og kinder — du skal nok ha’ den røde brystsløjfe, jeg har lovet dig! Stasias øjne lyste, og hendes krogede fingre spillede som travle edderkoppeben rundt oppe mellem krøllerne. Denne samme røde brystsløjfe havde pigebarnet alt været ejerinde af talrige gange. Men så ofte der kom en kurre på tråden mellem de to kvinder, nappede baronessen den fra hende igen. — så! sagde den gamle frue og rejste sig fra stolen, da den sidste papillot var sat i — kappen, Stasia! Den døvstumme hoppede adræt ned fra skammelen og hentede hurtig en hvid, blondebesat, heller ikke ganske ren, natkappe fra toiletbordet og rakte hende. Medens fruen stod foran spejlet og bandt kappebåndene, vendte hun sig pludselig om og sagde: — så du kan ikke lide Helmuths kone? Pigen virrede med hovedet og skar ansigter. — jeg heller ikke! vedblev baronessen — hun bli’er vist drengen en hård sisken!... Og jeg er da jaget af gårde! lød det hårdt — men enden er ikke endnu! lagde hun til og nikkede — enden er ikke endnu!... Lad os så komme i seng! Stasia greb hende hastigt i hånden og fingererede sig ivrigt hen over kjolelivet oppe ved halsen. — skal vi kvæle hende? spurgte den gamle. Den lille rystede på hovedet og glattede på kjolelivet, som om hun glattede et bånd til rette. — sludder! brummede baronessen — du skal da ikke ha’ den på i nat! — jo, jo! nikkede pigen, som skulle hendes hoved hægtes af. Den gamle dame smilede overbærende. Hvorpå hun gik hen og åbnede den messingbeslåede dragkiste: — her er den! sagde hun og rakte den døvstumme en stor, højrød silkesløjfe — men lad mig nu se, at jeg ikke skal tage den igen i morgen, Mamsel! Stasia lagde hånden på hjertet og svor evig troskab. — klæd sig så af! Og lydig gav den lille sig til at afføre sig sine klæder. Enkebaronessen tog et par skridt hen mod sit sovested. Men pludselig standsede hun, vendte om og gik hen til et af vinduerne, hvis øverste haspe h ( den nederste manglede som på de fleste af gårdens vinduer ) hun åbnede, og bøjede sig halvt ud over karmen: — nu er de gået til ro derovre! sagde hun og trak vinduet til igen. Den døvstumme blinkede snedigt med sine små, onde pindsvineøjne og viste i et bredt grin alle sine tænder. På baronessens ansigt trak det også op til et smil. Men så besindede hun sig og sagde hårdt: — lad være med det fjæs, Stasia! Du ligner Maren farlis! Og så gjorde hun hastig omkring og gik ind i en slags alkove, hvis sengested fuldstændig skjultes af et storblomstret sjirtingsforhæng. Derinde stod to senge: en stor, solid dobbeltseng af mørkt mahognitræ; heri sov den gamle frue... og en lille, bitte jærnseng til Stasia. Lidt efter listede også den døvstumme sig ind bag forhænget. Hun svømmede forsigtigt af sted i en uhyre natkjole, der havde tilhørt hendes herskab. Og på brystet skinnede den højrøde, gloende silkesløjfe. — pjattehovede! mumlede baronessen nede mellem dynerne — hun bilder sig nok ind, at hun også skal i brudeseng! 34 så blæste hun lyset ud, og i skæret af den osende tane så man to fingre komme frem og klemme den sidste rest af ild til døde. Og snart slumrede trindt om på slottet alt levende undtagen rotterne. slottet næsset, d. 4. Juli 18.... K_ære lille moder! Jeg lovede jo rigtignok at skrive, straks jeg var kommen hertil, for at fortælle dig, hvordan rejsen var gået; men vi har haft så travlt med at ordne skolen og det hele; og så ville jeg også vente et par dage for at fortælle dig, hvorledes jeg synes om det her. Karen var slet ikke søsyg på turen, men naturligvis jeg, og hun var så sød og kærlig imod mig, det lille skind, så jeg kommer vist til at holde meget af hende. Dampskibet standsede midt i fjorden, og vi måtte ud i en båd for at komme i land, det var ikke rart. Der holdt så vognen fra næsset, en fin Landauer kan du tro, med kusk og tjener på bukken og et par dejlige brune heste for. Hendes nåde var med, og hun og Karen var så glade ved at se hinanden, at jeg følte mig helt tilovers. Men da vi først kom op i vognen og kørte af sted, så var h

1882_TopsoeV_SlagneFolk

Vilhelm

Slagne Folk

Topsøe

TopsoeV

Slagne Folk

male

1882_TopsoeV_SlagneFolk.pdf

Vilhelm

Topsøe

dk

Slagne Folk

Et efterladt Novellefragment

y

roman

Gad

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Det var en solskinsdag' i oktober, og når solen skinner i oktober, forstår den at give alt en særegen festlig glans; den klare luft, det spillende vand, det farverige lov, alt nyder solen dobbelt, fordi det ved, at afskeden fra alt, hvad der minder om sommer, er nær. inde på den store værftsplads skinnede solen fornøjelig på al den afveksling, der var at se der. Pladsen var meget stor og indeholdt højst forskellige partier. På et strøg lå der store pakhuse, gamle, men endnu stærke bygninger, hvis lange lugerader loft over loft talte om store oplag af varer af alle mulige arter. Et andet strøg var kullandet, der lå vældige bunker, en række af sorte høje. Mangfoldige skibsladninger af stenkul; jorden var sort i bunden af alt det kul i en vid omkreds fra bunkerne, det var ikke noget behageligt territorium at passere, hverken i regn, når jordbunden var dækket med et lag af sort mudder, eller i rigtig tort vejr, når skyer af kulstøv tog anledning af det ringeste vindpust til at rejse sig. Så længere borte, der hvor’vandet fra havnen skar sig ind i de brede kanaler, var der en hel anden Art af liv, der lå skibe til reparation, thi det gav man sig af med her, men ikke med at bygge nye; der regerede store tømmerbunker og planker, savspåner og høvlspåner som kulstøvet og kulbunkerne på den anden kant, men hovedpræget fik stedet dog af skibene. Nogle lå i kanalerne, andre vare på bedding. De fleste af dem vare ældre kamerater, der havde faret mange tusind mile, der kendte til vandet i Nordsøen og i Middelhavet, og hvis sider vare blevne slåede af Atlanterhavet og af det stille hav. Disse store skibe med deres mørke, slidte skrog vare som agtværdige veteraner; de kunne fortælle om mangen alvorlig dyst med vældige fjender, kampe, som havde været på liv og død, som vare vel overståede, og som de ikke vare bange for at optage om igen nu, når de havde pustet lidt og samlet nye kræfter. Men de kunne også fortælle om lystige farter og lyse dage i gyldne egne, de kendte stille, blå vande, der plaskede venlig mod plankerne, så godt som rasende bølger i slud og vinter, der vikle på livet les. Disse veteraner, der havde så meget på samvittigheden af, hvad der er ubekendt for landjorden, gav nu deres egn af pladsen et eget præg af at stå i forbindelse med, hvad der er noget fjernt og fremmed. På denne del af pladserne havde pladsforvalteren sin bolig. Det var et ejendommeligt hus; det lå på et slags næs, på de to sider var der brede kanaler og omkring det en lille have, en ganske lille have, egentlig kun nogle bede, som trak sig omkring imellem stakittet og huset. De blomster, der voksede i den, vare mest af tarvelige arter; thi de fine og zartø hørte ikke hjemme på en sådan plads; men de trivedes godt, deres farver vare livlige og deres løv friskt og grønt til alle de tider af året, hvor blomster vare fremme. Men huset selv bar den fornemste pryd af planteverdenen. Det var en stor vinranke, som fra en kraftig stamme gik over hele sydsiden. Huset var gammelt, omtrent et hundrede år; hvor gammel vinranken var, vidstes ikke ret, men gammel var den. Pladsforvalteren, som var søn af Nyboders folk, og som var vokset op under et indtryk af, at alt, hvad der i København var noget smukt og aparte og gammelt ved foruden Nyboder, var fra Kristian den fjerdes tid, var ikke utilbøjelig til at ville slå fast, at også hans gamle vinranke var fra » Kristian den fjerdes tid «. Han gjorde det dog i de senere år mest, når ingen af familien hørte på det, især ikke hans datter. Hun havde gået i de bedste skoler, og da hun var kommen til skjelsår og alder, gik det engang, da faderen havde viist et par skibskaptejner » Vinranken fra Kristian den fjerdes tid » i hendes påhør, op for hende, at det var en i historisk henseende aldeles uholdbar påstand. Hun sagde ikke noget, så længe de to skibskaptejner vare der; de stod og så på vinranken og vedtog sammen med forvalteren, at den « nok så ud til det «; men da hun var alene med faderen, sagde hun polisk: » Fader, hvor gammelt er huset? « » Det kan du jo selv se, din tosse, « sagde han og viste på den gamle sandstensplade over døren, hvorpå stod indhugget: 1760. » Men hør, du gamle kaptajn « — det var en titel, forvalteren fik af sin datter i spøg, men som han nok kunne lide — » så kan vinranken vist ikke være fra Kristian den fjerde, for han regerede fra 1588 til 1648. « » Han gjorde fanden, gjorde han, « sagde forvalteren. » Hvoraf ved du forresten det? « » Det har vi læst; vi har lært, når alle konger regerede. « » Nå så det har i? Ja, det er en god skole, min tøs, vi har holdt dig i. « og så klappede han hende på hovedet, og hun kyssede ham på hans grå skæg, og man talte ikke mere om ranken; men siden den tid var det kun, når han talte med folk, der ikke vare kritiske, at han kom med sin hypottese, og selv da sagde han lidt mere henkastende, at » han troede «, den var fra Kristian den fjerdes tid, og stundom tilføjede han: » Min tøs tror forresten ikke rigtig på det, det stemmer ikke med hendes lærdom — men de lærer jo så meget.nutildags. « Og når han sagde noget sådant, hovmodede han sig måske ligeså n eget over den tvivl, der var rejst, som over selve træets historiske ranker i sin oprindelige påstand. Den familie, der boede i dette hus, bestod uf forvalteren, hans kone og datter, som sagt. Forvalteren hed » Kaptejnen « for spøg og var ret glad over at kaldes således. Det hang sammen med hans ungdoms drøm, som havde været at blive koffardikapitejn. Men han var ikke kommen til at gå tilsøs. Han var, så snart han var konfirmeret, kommen på pladsens kontor, der fik han straks løn, og det gjorde udslaget, thi hans fader var død, og de vare meget fattige hjemme. Så var han bleven på det kontor, som forresten af et kontor at være havde en del skibsluft og også skibslugt, og hvor det meste drejede sig om skibe. Han var en hel kender af disse, skønt få havde været så lidt på søen som han. En dag var han kommen ud til Dragør — en rejse, der havde været tænkt på og talt om i mange tider. Der havde han hørt et par lodser stå og mumle med kikkert for øjet om, hvad det var for et skib,, der gik derude; de syntes, at de skulle kende det, men vare dog ikke sikre i deres sag. Han trådte til og sagde: » Det er Christensens » Bellona «, der må være kommen hjem fia Riga. « Og ganske rigtigt: det var Christensens » Bellona «. Det var en lille triumf, han nok holdt af at erindre. De skibe, der havde ligget inde på pladsen til reparation, fik han meget tilovers for, som en læge for sine patienter på hospitalet. Han havde ikke noget at gøre med ledelsen af skibsværftet, han var kun pladsinspektør, men han styrkede hele værftets kredit i den søfarende verden ved den interesse, han. Viste for skibene. I de smukke sommeraftener var det hans fornøjelse at sidde på sin havehalvø på en lille bænk ved gavlen og se ud på skibene, der lå i kanalerne. Men det var lidt drøjt for ham, når pladsen så en dag blev tom efter et af de store, kønne skibe, der havde ligget der i længere tid. Så vågnede den gamle længsel, som han var » født « med, og han faldt i mange tanker over, hvor det nu gik på sin vej gennem de raske bølger, og havde en lignende fornemmelse, som han kunne huske han bavde haft i sin ungdom, når en eller anden god. Ven eller slægtning var gået på de lange rejser, især ved sommertid, mens han blev hjemme, eller når de havde haft besøg af familien på landet, og gæsterne atter vare rejst bort. Men om han end om aftenen, når han med sin pibe i munden sad på sin halvø og så på de skibe, som lå der, nok kunne lide at tænke sig førende dem med mesterskab på farlige farter, så var han dog ingenlunde den mand, der tungsindig gik og drømte om at leve under en anden stjerne end den, han var født under. Thi vel ville det være en stor misforståelse, at en pladsforvalter slet ikke kunne bære på sådanne drømme, aldenstund dø fleste mennesker gå med enten en lille længsel eller et lille nag over ikke at være blevne førte andetsteds hen i livet. Men hos ham var denne længsel stille og godmodig og efter hans hele naturel afdæmpet yderligere ved den erkendelse, at han dog virkelig havde det ret godt, hvor han var. Det var altså en dag i oktober, solen skinnede, luften var frisk; over det hele var der en festlig klarhed. Det var søndag, arbejdet hvilede på pladserne, disse gjorde et vist indtryk af at være fejede og rensede lige fra kulstøvslandet op til savspånsegnen, men det kunne jo nok være, at det meste af det ordnede indtryk skyldtes den klare luft og så det, at man vidste, det var søndag. Men henne ved pladsforvalterens hus var der virkelig pudset og ordnet. Den lille have var reven og de visnede blade fejede sammen og førte bort, så godt det lod sig gøre, thi der faldt bestandig så et stort blad fra kastanietræerne, så et par små gule fra buskene; skønt ingen vind rejste sig, havde de dog ikke kræfter til at holde ud, til en af disse stormdage komme, der rydde så ubarmhjertig op på grenene; og bedre var det for den sags skyld jo også at lægge sig til hvile en stille lys dag, seende endnu et glimt af sol, end at piskes ned af regnskyl og blæst. De visnede blade faldt ned så småt, men ellers var alting som blæst. Huset selv skinnede så lyst i solen, som om det også havde fået en ekstra pudsning, fra den lille flagstang i gavlen af huset vajede der et flag, der ganske vist ikke var meget større end et lommetørklæde, men som dog pyntede på det hele. » Kaptejnen « havde selv hejset det; det var noget, han altid selv ville være om. Inde i huset havde der været travlhed, men nu var man færdig. » Kaptejnen « havde, efter at han havde bragt haven i orden, været nede i sin kælder og hentet et par flasker af de mærkelige vine, som han stundom fik til gave af sine venner, de rigtige kaptejner. Det var vine, der sommetider nok kunne have udviklet sig på en egen måde, men ægte og mærkelige vare de altid. Nu var han i pudsen, der selvfølgelig var blå og med et vist kaptejnsnit over det hele. Hans kone havde endnu noget at varetage i køkkenet til middagsmaden, thi hun nærede for megen mistillid til sin pige til at lade hende være ene om den, og det skønt det var en pige, der havde været der en snes år og ovenikjøbet var fra pladsen selv, funden som en lille forvoxen tøs, der gik og samlede spåner, datter af en af de faste ar-bejdsmænd, der boede inde på pladsen. Det var en efterårsdag, det regnede småt og fint, men gennemtrængende, og den lille pige havde en tynd og slidt kjole på. Forvalteren og hans kone havde set hende fra vinduet gå og samle spåner i sækken. Det var egentlig forbudt arbejdsfolkene at gøre det, for det første fordi det stred imod god orden, at de og deres gik omkring med sådanne sække, hvori der kunne være adskilligt andet end just værdiløse spåner, og for det andet, fordi alt affald af brændbar Art hørte til de sportler, der tilkom forvalteren. Da tøsen imidlertid havde fået sækken helt fuld, gik forvalteren ud, råbte hende an og sagde, at hun ikke måtte understå sig at samle spåner, men bare skulle pille af med det, hun havde, og bie, til han så hende igen med sin sæk. Og da han var færdig, kom hans kone frem; den bortviste var ikke kommen langt med sin store sæk, og det faldt derfor ikke så vanskeligt at få hende råbt an for anden gang, men denne gang med det pålæg at gå ind af køkkendøren for at få sig en bid mad og en tår kaffe. Om det andet pålæg, forvalteren havde givet, blev ligeså akkurat efterkommet som dette fra hans kones side, det vides ikke; nok er det, at den lille pige siden den tid oftere og oftere blev set i køkkenet, og da hun var bleven konfirmeret, blev hun der med det samme, og både forvalteren og hans kone vare enige om, at der ikke i København og kristiaushavn tilsammen fandtes en flinkere enepige, hvoraf forvalteren uddrog den slutning, når han anstillede moraliserende betragtninger, at selv ud af et onde som spånsamling kunne der komme noget godt. Men hvor flink hun end var, turde husmoderen dog ikke i dag betro hende alene at passe ændernesstegning og den store kage, der var bagt. De to færdedes derfor i køkkenet. Datteren derimod havde fri ligesom sin fader. Hun havde klædt sig på oppe på sit værelse og forvisset sig om, at hun så godt ud. Så havde hun endnu engang set sin franske stil igennem — hun læste til lærerindeexamen — thi som bekendt finder man lettere en eller anden fejl i sine stile, og hvad andet man skriver, når man ser det igennem dagen efter, end om man løber det igennem, medens blækket endnu er vådt. Og frøkenen ville gerne finde fejl, thi hun var en meget samvittighedsfuld og flittig ung dame. Men der var ikke en forkert accent at finde — for hendes egne spejdende blikke i al fald. Så gik hun ned. Først forhørte hun sig som en god datter, om hun ikke skulle hjælpe sin moder med et eller andet, og blev ret glad, da der ikke var noget af nogen Art, og så gik hun udenfor. » Er fader her? « Jo, foder var her. så gik hun hen, fik ham under armen, og så spaserede de frem og tilbage udenfor huset, i den lille have. Hun kunne ikke lade være under den langsomme Marsch at se på sine små støvler, thi de vare ganske nye, og hun havde ikke kunnet modstå at tage dem på i dag, skønt ingen ville lægge mærke til det uden højst hendes moder, som egentlig helst måtte lade være at opdage det, da hun sikkert ville finde, at hun slet ikke behøvede at bruge dem straks, og indskærpe den erfaringssætning, at fodtojet bliver meget mere durabelt, når man lader det stå noget, inden man bruger det. Nok er det, hun havde nu i ethvert fald taget dem på, hun var i sådant godt humør og trængte til at tage lidt nyt og pynteligt på, bare for sin egen skyld. Lidt ny pynt og godt humør passe godt sammen. Frem og tilbage gik de så i den lille have. » Jeg begynder at blive sulten, min pige, « sagde kaptejnen. » Jeg ville ønske, at onkel morbroder snart ville komme. « » Å, han kommer nok snart, han er jo temmelig akkurat af sig. « Atter gik de frem og tilbage, luften var så frisk, og solen skinnede så muntert. Eva gav sig til at fløjte. Hun fløjtede godt, utilladelig godt. » Men, min tøs, « sagde kaptajnen, » Du er rigtig overstadig. Du fløjter, tror jeg, det er da godt, at der ingen er, der hører det, sådan en stor pige. « Hun bøjede sig ind imod ham og fløjtede smilende lige op i ansigtet på ham. han lagde spøgende sin hånd på hendes mund, hun kastede sig leende bagover for at undgå denne knebling, men legen stoppede pludselig, idet en stemme ligeved hilste: » Goddag, Møller, goddag, frøken. « Fader og datter vendte sig om; for dem stod en høj, noget ældre herre og ved hans side en yngre, meget elegant klædt, der ligeledes hilste høflig. » Hr. Grosserer, « hilste kaptejnen meget høflig og lidt flov over at være greben i en så lystig situation; thi grossereren var pladsens ejermand. » Undskyld, vi forstyrrer dem, « sagde grossereren; » jeg gik en tur herinde med Adolf, som de ser her. Han er nu kommen hjem for at blive her. « » Og efter de år, der er gåde, havde jeg nok lyst til i dag at opfriske gamle erindringer og se på disse lokaliteter, « tilføjede den unge mand. » Efter den gode frokost, jeg fik guvernøren « — han slog sin fader på skulderen — » til at rykke ud med, har man godt af at tage sig en vending i fri luft. « » Ja, hvad mener de, Møller! disse folk, der kommer fra Frankrig og England, forlanger varm mad til frokost, og frokost først klokken halv et, og så vil de have rødvin — rødvin! jeg beder dem! Jeg drikker selv min kaffe og dermed Basta; man kunne endda gå ind på et lille glas portvin, men rødvin — der er jeg ikke med. « Han så dog ret stolt og velvillig hen på opfinderen af disse noviteter. Denne så atter på frøken Eva, som igen på sin side følte sig noget generet ved hans beskuen, så smilende høflig han end så ud. Den unge herre mærkede formodentlig, at de to ældre mænd iagttog hans beskuen af den kønne pige; han tog øjnene til sig og sagde til forvalteren: » Ved de hvad, Møller! Jeg siger til fader, at denne plads her på ingen måde indbringer, hvad den skulle og kunne. « » Hvad for noget! « sagde kaptejnen halvt forskrækket. Han betragtede etablissementet som en ren guldmine. » Et egentligt skibsbyggeri ville betale sig ganske anderledes. « » Ih, Vorherre bevares! det egner pladsen sig vist ikke til, og det ville koste forskrækkelig meget. — hvor meget tror de? « » Ja, det kan jeg naturligvis ikke sige på en studs, « sagde den unge mand. » Penge ville det koste, naturligvis, men penge ville det også bringe ind. « » Det ville være forskrækkelig risikabelt, « sagde Møller aldeles forknyt. » Vær de kun ganske rolig, « sagde grossereren. » Lad ham kun snakke. Dermed er han tilfreds, og vi andre lader det blive, som det er. « » Ja, guvernøren er sej, « lo den unge mand. » Nå, vi må vel føje ham. Han er forvænt, han forlanger, at de yngre skal rette sig efter de ældre, det er den forkerte verden, men han har nu engang fået en skikkelig sen;—en dampmølle kunne forresten heller ikke være dårlig. « » Ja, lad os nu gå, for ellers tror Møller, du er bleven rent forstyrret i Frankrig og England. « Og han trak ham afsted i armen. » Stadig den forkerte verden! Jeg retter mig efter ham; jeg er bange for, jeg rent ødelægger ham. Nå, farvel da! « Så gik de, og der blev atter stille på pladsen. De så godt ud, den høje, sirlige mand og det unge menneske, der med alt det flotte og lapsede, der var over ham, var et meget kønt menneske. Møller rystede på hovedet og brummede: » Dersom jeg ikke vidste, at der er så meget gammelt kjøbmandsblod i ham, og havde set, at han godt kunne være en kneben rad, da han var ung, ville jeg være bange for, at han kunne få det til at gå galt. Nu løber han det nok af sig. « Eva fandt i sit stille sind, at han egentlig ikke gjorde noget rigtig godt indtryk, men var dog glad over, at hun havde haft de nye støvler på. Men de blev ikke længe ene. Medens grossereren og hans son fjernede sig til den ene side, kom der frem fra en plankestabel en anden gæst, der åbenbart havde holdt sig tilbage, til de andre vare gåde. Det var en ældre, lidt bøjet mand med et fint, men alvorligt og tungsindigt ansigt. Da kaptejnen og hans datter fik øje på ham og hilste ham med det fornøjede udbrud: » Onkel morbroder! Goddag! Vi gratulerer, vi gratulerer! « —så gik det tungsindige udtryk over til et smil, der havde noget højst bestikkende ved sig. Og da kaptejnen løb hen til flagstangen og løste snoren og lod flaget kippe tre gange, idet gæsten betrådte haven, lo han helt fornøjet. » Jeg må også gratulere eder, « sagde han.. » Hvor er Mariane? « » Hun er indenfor og venter dig vist med længsel. — mest for madens skyld. Du kommer ikke et minut for tidlig. « » I havde jo gratulanter lige til nu — så vidt jeg så. « » Å — du har stået på lur — ja, jeg kender dig. « » Nå, du ved, at jeg generer mig for den slags folk, « sagde den gamle lidt gnavent; » lad os nu ikke talø mere om det. « De gik ind i det gamle hus. Det begyndte at blive eftermiddag, men det var endnu fuldt af oktobersolens skin. » Å, hvor her er godt! « sagde onkel morbroder •og satte sig velbehagelig ned. » Her er det jo en ren fornøjelse at blive tres. « Søsteren kom ind og hilste på ham. Han pakkede et blad ud, som han, omhyggelig indsvøbt, havde haft under armen. » Siden i nu er så godmodige at holde af mine kradserier, « sagde han, » så vær så god at tage dette. « han rakte en lille håndtegning hen, udført i vandfarve. De andre roste den meget, især Eva. Hun tog den så og stillede den forsigtig bort og førte ham højtidelig hen til » Fødselsdagsbordet «, der var dækket med en pyntelig hvid dug, på hvilken hun havde henlagt en krans af; blomster og blade. Der stod et par nye mundkopper, thi de, han havde fået netop for ti år siden, da han blev halvtreds, vare ved et ulykkeligt tilfælde blevne slåede istykker i sommerens løb. Der lå en broderet ulden vest af den gamle Art, som han stadig gik med. Den havde Eva syet, og det var et stort offer, ikke så meget for alt det brodergarn, der var gået med, som fordi det slet ikke morede hende at have et sådant håndarbejde for. Onkel morbroder var overordentlig tilfreds med sine ting og takkede hver især hjertelig, og det glædede dem, thi det var tydeligt, at han var en, som man lagde vægt på at gøre tilpas. Hans tegning gik nu også fra hånd til hånd. Det var frelserens kirke, set fra enden af Dronningensgade, hvorfra den virkelig tager sig overordenlig godt ud. » Kaptejnen « kunne ikke noksom prise, hvorledes alting lignede og hvert vindue sad, som det skulle,. I den gode gamle kirke, som han hørte til. Eva var glad over den levende måde, hvorpå det hele var opfattet. » Opfattet, « sagde kaptejnen, » ja, det er ordet. Jeg har altid bildt mig ind, at de fire — jeg ved nu egentlig ikke, hvad det er for en slags evangelister, der sidder på tårnet — er vrede qver alt det, de ser foregå dernede, og det kan man også godt se på billedet; jo, det er sgu godt opfattet. « Onkel morbroder lo fornøjet og kneb Eva i øret. » Opfattet, opfattet, hvor lærer den små de ord fra? Jeg tænker snart, du også kan skrive i bladene. « » 'du tror nu altid, at man er så uvidende og aldrig bliver voksen, « sagde Eva. « det må du virkelig vænne dig af med. « » Kom nu til bords, børn, « sagde husmoderen og lukkede døren op til spisestuen, hvis veldækkede og velbesatte bord så nok så fristende ud. » Gå nu ind, ellers svarer jeg for ingenting. « Man satte sig til bords, og måltidet gik overmåde godt. Maden var vellykket; der havde ingen grund været til at nære bekymringer, og den gamle flaske sjældne græske, spanske eller afrikanske vin, hvor nu dens herkomst måtte være, smagte de to ældre herrer fortræffelig. Kristian den fjerdes vinranker afgav en noget sur dessert. » Kaptejnen « udbragte en skål for sin svoger i et helt foredrag, og onkel morbroder takkede ligeså pænt. Der blev hentet nok en flaske, og passiaren blev livligere og livligere mellem de tre ældre. Man talte om gamle dage og om nutiden. Onkel morbroder var just ikke lystig, endsige overgiven, men han var i rigtig godt humør. Eva var efterhånden kommen udenfor samtalen; hun lænede, sig tilbage i stolen og sad og så ud på himlen, der endnu var lys og klar med lette, vekslende skyer. Onkel morbroder fulgte hendes blik. » Å ja, hvor har man det godt i sådan en fredelig afkrog, » sagde han. halvt ved sig selv, men også halvt til hende. Hun blev lidt forvirret ved denne henvendelse, men svarede dog, om end lidt undselig: » Det er vist, men jeg synes dog, man må have det bedre på et stille sted, når man først har oplevet noget. « » Hvad er det, du siger der, min pige? « sagde hendes moder; » opleve — ligesom vi ikke oplevede mange ting herinde på pladsen, skønt vi ikke har gaden lige forbi os. Det er jo ikke mere end i forrige uge, at Jens Olsen faldt ned fra kranen og brækkede sit ben; jeg vil nu slet ikke tale om, hvad man kan opleve i sit hus. « » Ja, mutter, det kan nu ikke nytte noget, « Sagde » Kaptejnen «, » det er noget, hun har arvet efter mig. Vorherre skal vide, at jeg er tilfreds med, hvorledes jeg har det her, og jeg takker ham hver dag derfor. Men når jeg dog blot vidste, at jeg havde været over Atlanterhavet, blot en eneste gang, så ville jeg endnu føle mig meget bedre. Jeg vil nu slet ikke tale om kap. « » Om kap? « » Ja, jeg ved såmænd ikke selv, hvorfor -om det er, fordi det ligger helt dernede på hjørnet af Afrika, eller fordi jeg fik ug i kaplandet til eksamen, men det har min lyst stået til at få at se frem for noget andet. Kapstaden og taffelbjerget, det gode håbs, og på vejen det grønne forbjerg og Guinea - kysten! Ja, så. ville jeg have været glad. Jeg kan endnu om natten drømme om, at jeg har været der og ved så livagtig, hvorledes der ser ud. Men det forslår ikke. « Hans kone rystede på hovedet. Egenlig troede hun, at han havde drukket lidt for meget af den stærke vin, men hun nøjedes med at sige: » Ja, menneskene er nogle underlige nogen. « Nu var onkel morbroder bleven tavs, og lidt efter rejste man sig fra bordet og gik ud i den lille have. Der var endnu ganske lyst, på den klare dag, skønt solen var sin nedgang nær; og alting i det brogede sceneri, som omgav den lille halvø, tog sig ypperligt ud. Eva satte sig på den lave bænk ved gavlen og så ud på kanalen og skibene, hvis master og hejsning tegnede sig skarpt på den blege aftenhimmel og fortalte om det fjerne. » Så du synes også, det kunne være rart at opleve noget, min ven? « sagde onkel morbroders stemme pludselig ganske nær ved hende. Han talte lidt sagtere og mere fortrolig, end han plejede. » Det synes jeg nok «, svarede hun lidt undselig, thi det lå ikke for hende at udtale sig meget om sine tanker og følelser. Hun var tilbageholdende af naturen, og hendes hele opdragelse og levevis havde yderligere udviklet denne egenskab. Såmeget hun holdt af sine forældre, egnede de sig ikke til at vinde et ungt, blødt pigesinds fortrolighed, og veninder havde hun ikke haft nogen af, knap nogen jevnaldrende omgang. Pladsen havde i hej grad været hele hendes omverden. » Det synes jeg nok, « svarede hun derfor lidt trykket på spørgsmålet, om hun så gerne ville opleve noget. Morbroder rystede på hovedet med sit lille smil og sagde: » Ja, ja, du er så ung, min pige. Vær du ganske rolig, det, man oplever, er sjældent til ens fornøjelse, det er allerbedst at opleve så lidt som muligt, at blive siddende i en lun krog som den, i har her. Hvad behøver man mere? Huset er ikke højt, men det ligger fredelig skjult, ingen har ondt af det. Haven er lille, men årstiderne veksler i den som i de store. Sommeren har grønt og blomster. Vinteren har sne og stilhed. Og vil i se videre ud, og tænker i på den store verden, så har i skibene i kanalen; de kommer stadig med hilsen fra den og giver liv og bevægelse og kan give eder nok at tænke på. Nej, min pige, herinde er nok, her er godt. « Dette sidste ville Eva nu mindst af alt benægte, og alligevel —. Ja, hun vidste ikke rigtig selv, hvad hun mente, det, der mest formørkede hendes tilværelse, var tanken om den lærerindeexamen, som skulle tages, og særlig regneopgaverne, det andet var hun ikke så bange for. Men selv om hun tænkte sig, at hun havde denne eksamen overstået, og vel overstået, forekom det hende, at der kunne være et eller andet, som nok tillige turde arrivere. Men det var noget, som onkel morbroder var for gammel til at tænke på. Og ellers havde han naturligvis ret. Da det gik således frem og tilbage i hendes tanker, svarede hun ikke, men nøjedes med at rulle en blomst, hun havde plukket i astersgruppen, frem og tilbage i hænderne. Onkel morbroder så på hende med et fiffigt sideblik og et lille smil og sagde: » Ja, ja, du skal have lov til at sætte et lille spørgsmålstegn ved, hvad jeg siger om at blive i krogen hele livet. Vi kan jo ikke alle være lige kloge. Og var du så klog som jeg, min tøs, så så det galt ud for de unge herrer;- der går vel allerede nok af dem og snuser? « » Gud ved, hvor de skulle komme fra — og snuse, « sagde Eva overgivent. » Herinde på pladsen er der såmænd ingen, der kommer og finder en; her kan man få lov til at sidde og vente sin hele levetid som gammel, gammel jomfru. « Der var et lille, et ganske lille smil om hendes mund, da hun talte om, hvor uset man var på pladsen; men det opdagede onkel morbroder ikke. i. Onkel morbroder boede omme i en af destille gamle tvergader på Kristianshavn. Det er en ganske egen by for sig, dette kristanshavn, der endog for de fleste københavnere kun står som en ligegyldig og forsvindende tilføjelse til selve hovedstaden. Men således er det ikke. Kristianshavn er noget for sig, og det har været det i endnu højere grad, inden den nye Knippelsbro brød en bred bane igennem den for den store trafik. Når man da havde passeret den løjerlige gamle bro med dens portlignende opstandere med de løjerlige figurer, blandt hvilke en imod, dansk handel og skibsfart velsindet neger var bleven særlig mishandlet, kom man ind i en by, der var halvtredsindstyve år bagefter det København, der lå på den anden side af det møre forbindelsesled. Der var i denne by ingen store butikker med moderne udstillinger, ingen pralende skilter. Husene selv vare alle således, som København havde dem i århundredets begyndelse. Der var en del gamle. anselige kjobmandsgårde, nogle af disse endog meget smukke bygninger, og imellem dem almindelige borgerhuse, der alle lignede hinanden i deres snit, de fleste huse med borgerlige gadedøre, adskillige med små stenmærker, der viste tilbage til ældre tider. Over dem alle var der det nøgterne, noget kedelige, men beskedne og ligesom agtværdige, der prægede de bygninger, imellem hvilke vore bedsteforældre færdedes i Frederik den sjettes dage. Kristianshavn så ud, ganske som hele København må have set ud på den tid. Ingen huse vare moderniserede, ingen pyntede sig koket med nymodens lapserier på deres facader, med spejlglasruder, altanvinduer og lignende hoffærdigheder; byggedes der engang imellem et nyt hus, så holdt det sig uden alle fordringer i samme stil som sine naboer og genboer. I disse gader havde også færdslen sin egen karakter, især inden man kendte noget til sporvogne og der af omnibusser kun sås de mærkelige gamle invalider, sande veteraner af kjøretejer, som besørgede amagerkonerne.ud til sundbyerne og til Dragør. Man så vel nok enkelte herskabsvogne, thi adskillige rige folk høre til derude, men ellers ikke mange vogne; droschker have ikke meget at gøre på Kristianshavn. Folk give sig heller ikke meget af med at gå på gaderne, undtagen lige i midtgaden. I alle sidegaderne er det mest børn, som lege, thi der er i disse rolige egne ikke meget at risikere ved at sende dem ud; ellers ser man ikke flere folk end i provinsbyerne. der var enkelte grusomme rønner, fattigdommens og elendighedens kaserner, der var enkelte slemme kroer, men de fleste vare skikkelige, gammeldags gæstgivergårde med ligeså gammeldags navne. Det borgerlige, det jevne, det var i det hele præget for byen. Den brede kanal, som strækker sig påtvers gennem Kristianshavn, giver denne del af byen dens ejendommelige præg; det er en temmelig snavset kanal, hvis vand ved sommertid kan være slemt at se på og endnu værre at lugte, men den ser slet ikke ilde ud med sine gamle bolværker og sine små broer, og længere ud ad havnen til, hvor der ligger skibe og pramme i den, er der partier ved den og dens gammeldags omgivelser, som ingen kjebenhavner ville tro vare fra hans naboskab, men henvise til Amsterdam eller rotterdam eller et andet sted med et lignende navn — hvis ikke frelserens tårn stadig knejsede i baggrunden. Det var i en af disse stille gamle gader, i et stille gammelt flus, tarveligt; men ordentligt, at onkel morbroder boede. Han graverede kort, især søkort, og kaldte sig kobberstikker. Han var anset for et mønster på en fin og omhyggelig arbejder og havde nok at bestille i sit fag. Der så også pænt og hyggeligt ud i hans lejlighed. Hans arbejdsværelse havde meget mere præg af at være en kunstners atelier end en kobberstikkers stue. Det vindue, han sad og arbejdede ved, var lavet om og gjort så stort og lysrigt, som stuens dimensioner tillod, så at der kunne falde den rette belysning over de blanke kobberplader, hvor det gjaldt at sætte linierne og punkterne med den største nøjagtighed. Omkring på vægge og konsoler sås afstøbninger og rejseminder — gamle, støvede palmeblade, ja endog en gammeldags chakot, som ikke var det mindst mærkelige stykke i denne samling af relikvier fra de bevægede dage. Den øvrige plads på væggene indtoges af håndtegninger og studier, dels med blyant, dels også med oliefarve, og desuden nogle enkelte udførte malerier. Så man ind i stuen ved siden af — og døren stod i keglen åben, det livede op — så hang også der malerier, og iblandt dem et større, for hvis skyld dette værelse i virkeligheden var lejet med til lejligheden. De -arbejder, der hang på væggene, vare nu undertiden nok værd at se på. Noget af det var løst henkastet, andet var omhyggeligt, ja pillent udført, med hollandsk kærlighed til detaillens behandling og respekt for det mindste, selv for de mest hverdagsagtige genstande, som lyset og livet helligede. I det alt sammen var der talent, aldeles utvivlsomt talent. Og dog sad han der og stak kort, og gjorde det oven i købet efter eget frit valg. Sagen er den, at han havde villet være kunstner, men havde opgivet det temmelig hurtig og trukket sig tilbage i sin beskedne og fordringsløse stilling, hvor han var tilfreds. han boede ene her i lejligheden, men han havde sig en slags husfælle. Det var en gammel mand. som havde et værelse oppe på kvisten. Han havde i sin tid været grosserer, og det var gået ham ret godt, han havde kunnet leve som en velstående mand, indtil han under en af kriserne gik fallit. Havde han duet til at fere sin forretning respektabelt i rolige og stille tider, så lå det over hans kræfter at rejs

1879_MoellerL_SlettensLilieEllerDetHemmelighedsfuldeSlot

Louis

Slettens Lilie Eller Det Hemmelighedsfulde Slot

Møller

MoellerL

Slettens Lilie Eller Det Hemmelighedsfulde Slot

male

1879_MoellerL_SlettensLilieEllerDetHemmelighedsfuldeSlot.pdf

Ludvig

Møller

Louis de Moulin

dk

Slettens Lilie eller Det hemmelighedsfulde Slot

Original Roman

n

gothic

W. Janssen

KB

Roman i to dele: sidetal er sammenlagt, del 1: 293 sider, del 2: 314 sider. + Titelblad skrevet i antikva, romantekst i fraktur

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Ved nattetid. Det var en stille efterårsaften. Solen kastede sine sidste stråler imod karpatternes vældige bjergmasser ligesom til afsked, før den forlod himlen, for at give plads for de klare, blinkende stjerner, som allerede begyndte at vise sig på den østlige horizont. Ikke en vind rørte sig; alt var tyst og stille, og kun engang imellem hørtes lyden af den lille klokke, som hang om kvægets og fårenes Hals og som klingede stedse svagere og svagere, indtil hele hjorden var bragt under tag. Det så så hjemligt ud at se hyrden vandre bagefter, udstødende en skingrende piben, hvis betydning hele flokken forstod; thi snart løb den, snart gik den, ganske som den halvvoksne knøs befalede ved at forandre tonen i sin piben. Det lignede et billede fra patriarkernes tid, så opfyldt af fred og unde; der var ingen fare, kun omhu og beskyttelse. Skyggerne tegnede sig på den stejle bjergvæg, langs hvilken hele hjorden passerede, kæmpestore, fantastiske, et gigantisk tågebillcd under den åbne himmel. Omsider forsvandt også dette billede, og nu var det øde. Mørket kom, da den sidste solstråle forlod bjergene, og nu hørte der forsigtighed til at passere den stejle sti over svimlende afgrunde, som førte vandringsmanden ind i det Chaos af bjergtoppe, imellem hvilke hyrden var forsvundet med sin hjord. I en vid udstrækning syd for bjergmasserne lå den uhyre, ungarske slette, gennemkrydset af floder og bække. En dødsstilhed herskede derude, næsten som om den var uddød, men det var kun om efteråret ved aftentid. Om dagen få man mangfoldige arbejdere i de skønne ungarske nationaldragter, alle beskæftigede enten med at indhøste hø eller lede vandet bort fra steder man senere agtede at anvende til et eller andet brug. Egnen var derfor ved aftentid vild og ugæstfri; man følte ligesom en knugende angst ved at være ene på dette sted med den tomme slette på den ene side og de mægtige bjerge på den anden. Tanken vendte sig uvilkårligt mod de gamle sagn om bjcrgånder og helheste, som skulle have hjemme i disse eller lignende egne, og når man så sig om efter et midlertidigt nattekvartcr, mødte man kun det samme tomme, truende landskab med sine bjerge og sin slette. Huse eller andre bygninger var ikke at se, og det var tvivlsomt, om der nogensinde havde været nogle; i det mindste så det ud til at hele landskabet kan havde været benyttet som græsgang i umindelige tider. En lille skov af graner på bjergets skråning var den eneste livlige afveksling, men vejen op til den var stejl og ujevn, og ulven havde desuden sit kvarter imellem de høje, hundredårige stammer. Stundom kunne det også hænde sig, at bjørnen foretog et lille strejftog fra de uhyre skove, som man knude skimte langt borte, og flere end en hyrde var faldet i kampen imod den, når han dristig trådte den i vejen for at værne om sin kære hjords liv. Flere timer efter at solen var gået ned, viste to mænd sig på den smalle sti, ad hvilken hyrden kort i forvejen havde ført sin hjord. De gik i hinandens fodspor, den ene efter den anden, og med en sikkerhed, som viste, at de var fortrolige med at passere ad den farlige vej, som man knapt kunne betragte uden at blive svimmel. Den forreste bar en fakkel, hvis skær dog var højst utilstrækkelig til at oplyse vejen i nogen større udstrækning; flammen bølgede desnden frem og tilbage ved bevægelsen og forsvandt engang imellem i den tykke røg, som væltede frem af de brændbare stoffer, hvoraf den bestod. Den stiftede derfor ingen synderlig nytte og var næsten til større ulejlighed for bæreren end til gavn. Manden, som holdt den i hånden, var en firskåren, lille person med et rødt stndsskjæg, som just ikke forhøjede skønheden i hans blege, spidse ansigt. Bag de tykke, røde øjenbryn blinkede et par små, gennemtrængende øjne, og det ligeledes røde hår stod som en kruset manke ud fra ræveskindshuen, der bedækkede hovedet. En, vred lådden kant prydet Pels eller snarere trøje hang løst over hans brede skuldre, fastholdt ved en farvet, ulden snor, vesten var af spraglet stof og forsynet med toppede sølvknapper, og de gule hjorteskindsbcnklæder endte i et par halvstøvler, ligeledes kantede med pelsværk og forsynede med et par sporer, som ville have gjort en mexikansk tyrefægter ære. Denne tiltalende person kunne vi præsentere for læseren som mullof Zemba, forvalter hos grev sigismnnd kurnnja, en uhyre rig ungarsk magnat og desuden arving til store besiddelser i Bøhmen, hvorfra han oprindelig stammede. Det var netop ham, svin fulgte bagefter forvalteren med en mine som en konge. Høj og kraftig bygget lignede han en ridder fra gamle dage. Det kulsorte skæg snoede sig i drabelige spidser op over munden, og de store, fyrige øjne lignede ørnens, hver gang han så fremad udover den store, krogede næse. En vpkrammet hat med en ørncfjer bedækkede hans hoved, og den stukne silkctrøic, som hang over hans venstre skulder i et gnldindvirkctfløiclsbånd, glimrede af broderier. i bæltet, som var spændt fast om livet, sad to sølvindlagte pistoler, og det “ kostbare skærf, som var bundet udenom, faldt i to sirlige ender langs ad de sorte fløielsbenklæder, der ligesom hos forvalteren forsvandt, i et par prægtigt udstyrede ungarske halvstøvler. Desuden funklede et stort orden på hans venstre bryst/ thi grev Sigismund kurunja var velset ved det lystige wicnerhof, og kejser Frants havde endog engang givet ham hånden med de ord: „ Hr. Greve, de har en ven i mig. « Sådanne ord i en kejsers mund havde meget at betyde, og man ønskede derfor straks greven til lykke, men han svarede temmelig kort: „ Jeg er ungarer, mine herre, og vi ungarere ere løjerlige folk. “ Jkkedesfomindre var han, som dengang først nylig var ankommet til hoffet, snart-omgiven af en kreds både oprigtige og falske venner, indtil han en dag pludselig forsvandt. Han var taget hjem til sine godser i Ungarn og siebenburgen fortalte man, for af varetage deres interesse, men nogle vare af en anden mening. Man påstod nemlig med vished, af han havde bejlet til en af hoffets høitstillede damer og var bleven afvist. Hvilken grunden end var, blev sandheden den, af han pludselig rejste hjem. På den tid vi nu fremstille ham for den ærede læser var grev Sigismund kurunja hen ved de shrgetyve år, en mand i sin bedste alder umådelig rig, smuk, men ene. Hans vidtudstrakte godser var hans tumleplads, og beboerne af disse så ham ofte sprænge afsted i susende karriere gennem skove og marker, ligesom en fredløs mand uden hus og hjem. Da skyndte de sig ind i deres huse, thi greven tålte ikke af blive betragtet af sine bønder, og man fortalte, af han havde ladet en nysgerrig Bonde, som forfulgte ham med sine blikke, piske ihjel som advarsel for alle andre. Siden den tid vovede ingen af lægge mærke til hans afsindige ridt eller mørke mine; man var næsten bange for af tale om ham og undgik så meget sone muligt af komme i berørelse med ham. Alle sager vedrørende godset afgjorde man derfor med hans forvalter, møllus Zemba, der som ægte Magyar af fødsel og magthaver oven i købet, trakterede med fodspark og skældsord, når man ikke ville lystre hans kommando. Desuagtet forefrak man dog denne behandlingsmåde for grevens gennemborende blik og kolde, jernhårde ansigtstræk. Da vi nu have skildret to af vor fortællings hovedpersoner, ville vi tillade os af fortsætte samme. Efterat have tilbagelagt et par hundrede skridt standsede forvalteren og vendte sig om mod sin herre. „ Her, nådige herre, “ sagde han „ her er stedet. “ og han holdt i det samme den flammende fakkel ned imod en langagtig fordybning ved siden af stien, omtrent en fod under denne. Denne fordybning var hen ved tre alen i længden og en i bredden, og det var temmelig tydeligt af se, af man fornylig havde ndgravet den. Dybden kunne vel være en tre ir sire fod; det hele havde lighed med en grav. Greven trådte nærmere og bøjede sig ned over den. „ Den er så nær stien, som daglig befærdes, “ Bemærkede han. „ Ikke mere, “ indvendte forvalteren „ jeg har. Givet ordre til af sprænge opgangen fra Sletten i luften, og hyrden, som er den eneste, der passerer den, må derfor drive kreaturerne ud ad en anden vej. “ „ Godt, godt Molluf, jeg er tilfreds med dig, “ Sagde hans herre „ men nu din tavshed? “ Forvalteren rev sin ræveskindshue af og foldede hænderne over den. „ Hr. Greve, “ sagde han „ De har engang frelst mig fra en vanærende død, skulle jeg så vel være utaknemmelig! “ „ Det ville du vel næppe vove, “ svarede hans herre med et foragteligt smil „ skønt folk af din kaliber just ikke udmærke sig ved nogen synderlig taknemmelighedsfølelse. “ „ Jeg vil være tavs til døden, “ svarede forvalteren „ jeg sværger det ved alle magter, “ „ Jeg tror hellcrikke dine eder, “ svarede greven „ Du har sør brudt dem i snesevis! nej, jeg har et andet middel til at gøre dig tavs. “ Forvalteren for sammen, fallen, som han holdt i sine sammenfoldede hænder, skælvede. Greven lo. „ Du er feig, “ vedblev han i en hånlig tone „ næsten alt for feig til at forlange tavshed af, men lad gå, jeg har engang indladt mig med dig og må blive, ved. Dersom du nogensinde, “ vedblev hun i en sagte, truende tone „ røber hvad her skal foregå i denne nat, skal jeg slæbe dig ned i det gamle torturkammer derhjemme i slottet; jeg skal surre dit usle legeme til pinebænken og pine dig ihjel, hører du ihjel, ikke hurtig, men langsomt, i dage, i uger, ja i måneder, hvis det falder mig ind, det tilsværger jeg dig ved himlen og alle dens stjerner. “ Med det samme greb han ham i håret og rettede hans høved i vejret. „ Se på mig, “ befalede han „ Du vil da se, at jeg ikke spøger. “ Forvalteren blegnede ved at se det iskolde udtryk i sin herres ansigt, og stammede med dirrende læber: „ Jeg skal aldrig, aldrig røbe noget, nådige herre, det sværger jeg ved... “ „ Ti med din ed, “ afbrød greven ham barsk „ den bryder jeg mig ikke om, det er kun visheden mn din uundgåelige straf, som skal binde din tunge. “ han tav et øjeblik og vedblev derpå: „ Nu kommer vi til belønningen, thi jeg vil ikke have » lønnede tjenere, og den skal blive ligeså stor, som din straf vil blive frygtelig. Fra i dag af er din årlige høn forhøjet til fire tusinde gylden, og forvaltcrboligcn med have din ejendom. Endvidere modtager du af mig, når vi er færdige, halvtredsindstyve tusinde gylden og har tilladelse til hvert år at tilbringe en måned i Wien. “ Forvalteren greb hans hånd og kyssede den.. Det er alt for meget, “ stønnede han. „ Har du en eller anden bøn, så kom med den, “ vedblev greven „ bagefter er det for silde. “ „ Ja, hr. Greve, “ svarede forvalteren „ ja, jeg har en. “ „ Øg den er? “ „ Jeg elsker Mirza. “ „ Mirza, Slettens villie, som de kalder hende, “ Loe greven „ Bonden kossuths datter. “ „ Ja, herre, ja, jeg elsker, jeg tilbeder hende. “ „ Godt, du skal få hende; jeg vil i morgen lade kossuth hente og befale ham at give dig sin datter til ægte! Er der mere? “ „ Nej, herre, nu er jeg lykkelig; men “ tilføjede han nølende „ hvis han nu siger nej? “ Greven rynkede panden. „ Så har jeg smukke bjergværker, hvor man døer under arbejdet! “ svarede han. Forvalteren smilede tilfreds. Han forstod sin herres mening. imedens de to mænd samtalede på bjergstien ved siden af den langagtige fordybning, kom en enlig mand hen over Sletten, son: udbredte sig syd for bjergene. Han gik langsomt og forsigtig fremad, idet han fulgte den smalle vej, som strakte sig flere mile gennem Sletten og svin på sine steder førte gennem moser og over mindre vandløb, der afgav deres indhold til de større floder, som havde deres kilder i karpnther-kjæden. Hvert øjeblik så han sig om, ligesom om han ventede nogen, men gik straks videre og stedse hurtigere, jo nærmere hun kom bjergene. Månen, som imidlertid var kommet frem, syntes at forurolige Harn; han holdt øjensynligt ikke af at blive set og slog hurtig ind på en sidevej, som løb langs med bjergets fod, omtrent paralcl med den ovenfor omtalte sti, og holdt ham i skyggen. Vi have imidlertid fået lejlighed til at betragte Hain i den korte tid, harr var udsat for det klare måneskin og se straks af hans påklædning, at harr hører til det så vidtforgrencde zigennerfolk, som navnlig har hjemme i Ungarn. Det var en ung, meget smuk mand med en påfaldende mørk hudfarve og et hår, der kunne sammenlignes i farve med ravnens vinger. Blikket var trodsigt og bydende, og når han af og til åbnede munden for at suge røgen as en kort kridtpibe gennem læberne, så man to Rader skinnende tænder, hvide som schakalens. gangen var elastisk og let, næsten uhørlig, og hele hans legeme vidnede om ualmindelig smidighed og styrke. Denne mand vedblev at gå hurtigt fremad langs foden af den smalle, høje sti, hvor de to andre personer endnu stod med den blussende fakkel. Hvor ubetydelig end lyset fra denne var i en sådan højde, så vor vandrer det dog straks. „ Ah, “ mumlede han „ hvad foregår der? “ Han få sig om og sprang hurtig tæt ind til den stejle bjergvæg. „ Nu er det godt, at man kan klattre, “ lo han og greb fat i nogle nedhængende rødder af træerne som beklædte bjergets sider „ jeg vil vide hvad der foregår og hvem det er. “ Øg hurtig som et egern klattrede han stedse højere og højere tilveirs opad den næsten lodrette væg, indtil han standsede, knapt ti alen under den langagtige ' fordybning. Han kom netop tidsnok til at høre tale om straffen og belønningen. ' „ 0, “ mumlede han „ jeg kommer tilpas; altså endnu i denne nat. “ Han lyttede og hørte alt. Kort efter nåde de 0rd ned til ham. „ Nu til værket, der kair kun gives en kurunja, og denne ene vil jeg være. “ „ Vi vil se ad, “ mumlede den lyttende „ vogt dig, grev Sigismund. “ og ligeså lydløst søm han var steget vp, ligeså lydløst nåde han atter vejen nedenfor. Her standsede han og trak vejret dybt. „ Den skurk, “ sagde han halvthøit „ denne gang skal han ikke vinde. “ Og afsted for han med vindens hurtighed, idet han i uhyre Spring satte over de brede kløfter, som delte stien. Efter ti minutters fortvivlet løb nåde han en kæmpemæssig, grå stenbygning, hvis ene fløj var bygget sammen med klippen. Han famlede lidt frem og tilbage på muren; en pibende lyd lod sig høre, en lille dør åbnede sig, og den ubekendte forsvandt i samme nu. Døren lukkede sig af sig selv, det var en umulighed at opdage den i den grålige stenmasse. I et værelse inde i grev knrunjas slot lå et blegt, sygeligt barn i km med silkeforhæng omgivet seng. Det var en dreng på hen ved en tolv år, den unge grev Alexander knrunja, stamherren og ejeren af slottet og som her henlevede sin barndom på sit fædrenegods under sin onkel Sigismund knrunjas formynderskab. Hans fader var død for en del år siden, omtrent samtidig med sin gemalinde og havde på sit dødsleje indsat sin Broder Sigismund som formynder. Sigismund havde med tårer i øjnene lovet sin døende Broder at vcrre drengen i faders sted og trolig bestyre godserne indtil hans brodersøn nåde sit attende år og var myndig. Den døende havde troet ham og var gået bort, fuldkommen beroliget med hensyn til sin lille søns fremtid. Den lille dreng voksede nu op under farbroderens varetægt, men savnede snart den kærlighed, som er så nødvendig hos et barn. Hans barske, strenge onkel talte aldrig til ham, og da han kort efter rejste til Wien, var han aldeles overladt til forvalteren, som i Hain kun så en besværlig byrde for grev Sigismund. En aften havde de to mænd talt om barnet, og den ene havde forstået de » Anden. Var den lille Alexander først borte, var Sigismund den eneste retmæssige arving. Kort efter blev drengen syg, og lejligheden kunne næppe være bedre. Vel var sygdommen af en fuldkommen farefri karakter, men man kunne meget godt benytte den svin dødsårsag. Og da oven i købet sygdommen kort efter tog kendelig af dag for dag, var der ingen tid af spilde. Forvalteren adspredte, af den unge stamherre var så sårlig syg, af man hvert øjeblik måtte været forberedt på hans død, og tjenerne fik besaling til af holde sig borte fra sygeværelset, da den lille stakkel kun ville se sin dyrebare onkel og den tro forvalter. Således stod sagerne ved vort første besøg på kurunjas slot. Den lille patient halvt lå, halvt sad i sengen og stirrede bedrøvet henimod de små, blyindfattede vinduer, som udmærkede slottet og næsten gav det udseende af en kirke eller et kloster. Det undrede ham, af ingen så til ham, og når han havde spurgt onklen om tjenerne, havde denne kun klappet ham på kinden og sagt med en mild, bebrejdende stemme: „ Har du ikke nok i mig, Alexander? “ Så havde den lille syge taget ham om halsen med begge hænder og sagt, af han elskede ham som om han var hans fader. Han vænte sig derfor til ensomhed, inen denne dag havde dog været alt for ensom. Den omhyggelige farbroder og formynder havde ikke været hos ham, hellerikkc den gode forvalter, som ellers fortalte sådanne smukke historier om Ungarns tappre ridder fra længst forsvundne tider. Det var allerede langt ud på aftenen, og endnu var ingen af dem kommet. Med et bevægede en svag luftning gardinerne, ligesom om vinduet var blevet åbent, og den syge havde nær udstødt et skrig, da han så dem blive revet til side, og en fantastisk klædt person komme frem bag dem og nærme sig sengen. „ Stille, for den hellige jomfrus skyld, stille unge herre, “ hviskedee den fremmede „ det gælder dit liv! man vil dræbe dig i denne nat, i denne time, for at komme i besiddelse af din ejendom! jeg har hørt alt; din grav er allerede gravet, stakkels barn, jeg tilsværger dig ' ved den evige brama-guddom, at jeg taler sandhed. “ Drengen havde hørt forfærdet til. „ Hvem er du? “ spurgte han „ tør jeg også tro dig? “ „ Hvem jeg er, svarede den fremmede „ jeg er den, som holder dit liv i min hånd. En mlvld af fyrsteligt blod, en kongesøn fra de fjerne, dejlige lande, nu en stakkels landflygtig, som skylder din afdøde fader evig taknemmelighed! tror du mig nu? “ Han havde rettet sin skikkelse ved disse ord, og den syge betragtede ham med ublandet benndring. Han lignede virkelig en kongesøn, en fra de smukke eventyr han havde læst, så skøn og så ædel så han ud. „ Ja, jeg tror dig, “ stammede han „ jeg kan godt se på dig, af du er en kongesøn. “ Den fremmede smilede tilfreds. „ Så gør hvad jeg siger, “ sagde han „ vis, af du har din faders blod i dine årer; du må allerede være en mand. Se her, “ vedblev han hviskende og støttede til døren „ tag denne kugle i din mund, tyg den og synk den; deler en rodfrugt fra Indien, mine fædres land; ingen gift virker i tv timer efter af man har slugt den, thi den er selv en frygtelig gift ' på sin vis, og man vil ombringe dig ved gift, jeg hørte det tydeligt, da de stod deroppe ved din færdige grav. Din farbroder vil komme her og give dig vin af en grøn flaske, hun vil sige, af den er styrkende, men det er gift, en dræbende gift, vær ikke bange, tøm glasset til sidste dråbe; jeg sværger dig til ved min fædres gud, at den er magtesløs lige overfor denne lille frugt. “ Han gav ham en lille, brunlig nød og lyttede ængstelig efter enhver lyd. Barnet tog den med skælvende hånd og dirrende læber. „ Gud forlade dig, hvis du dræber mig! “ sagde han og vendte sine øjne imod ham. Den fremmede smilede smerteligt. „ Se her, “ sagde han og slog sin kappe til side „ jeg kunne have dræbt dig ti gange. “ Ved månelyset så barnet flere våben glimte i hans bælte. „ Jeg vil ligne min fader, “ sagde drengen med rolig stemme „ jeg vil være en mand som han og tro dig. “ Med disse ord tog han nødden i munden, tyggede og sank den. „ Tak, “ hviskedee den fremmede „ din tillid glæder mig, bryd dig nu om jutet, jeg skal frelse dig, det sværger jeg ved den himmelske sol. “ „ O, hvor det gløder i mit bryst, “ stønnede drengen „ o, hvor jeg tørster. “ „ Tys, der kommer de, for himlens skyld, rolig, forrand intet, — jeg skal frelse dig. “ Der lød virkelig hurtige skridt udenfor; den fremmede rev gardinet til side og svang sig ud af vinduet i samme øjeblik som døren åbnedes og grev Sigismund trådte ind tilligemed forvalteren. Ingen af dem bemærkede den svage, bølgende bevægelse i gardinet. „ Stakkels, lille Alexander, “ sagde greven og trådte hen til sengen „ tilgiv mig, men bestyrelsen af dit gods har beskæftiget mig hele dagen. “ „ Godt de kom, kære onkel, “ svarede den syge med næsten uhørlig stemme „ jeg fortæres af tørst. “ „ Hvor heldig, “ lo greven „ jeg har netop medbragt en fortræffelig vin, ægte ungarsk, et glas vil slukke din tørst og styrke dig. “ Han vendte sig om mod forvalteren. „ De tog jo flasken med, hr. Forvalter? “ sagde han. „ Ja, hr. Greve! “ „ Godt; giv mig den, det er synd, af min elskede lille brodersøn skal tørste længer. “ Forvalteren gav ham en lille, grøn flaske, og greven fyldte et glas med noget af dens indhold. „ En prægtig lugt, “ smilede han og førte det op for næsen „ nu, det eneste du risquerer er en lille rus, men desto bedre sover du. “ Han gav Hain glasset uden at skælve og uden at vende øjnene fra den lille patient, sone betragtede ham med et udtryk af unævnelig rædsel. „ Nå, drik, “ sagde han „ det er dig tilladt. “ „ Ja, det vil styrke den nådige, unge herre, “ Tilføjede forvalleren. Barnet vendte øjnene imod ham med et ubeskriveligl udtryk og førte glasset til sine brændende læber. „ Det er dem, som har givet mig det, farbroder, “ Sagde han „ glem ikke det. “ Idetsamme tømte han det til bunden og styrtede bagover som ramt af et lyn. Legemet bevægede sig et par minutter i voldsomme krampetrækninger, så lå det pludseligt stille, stift og ubevægeligt. Forvalleren nærmede sig rolig og greb det om hånden. Pulsen slog ikke; blodcirkulationen var fuldkommen standset. Derpå vendte han sig mod greven, som stirrede hen for sig. „ Må jeg gratulere dem, hr. Greve, “ sagde han „ han er død, og ikke sandt, en prægtig gift. “ „ Han bad mig om ikke at glemme det, “ mumgreven „ havde han nogen anelse om hvad han drak. “ „ Tilfældigt udbrud, “ forsikrede forvalteren „ lad os nu få ham afsted. “ Øg uden at vente på befaling fra greven, der stod tavs og ubevægelig, løftede han den dræbte op og bar ham bort. Greven fulgte ham tankefuld. Tjenerskabet var gået til ro, eller havde trukket sig tilbage til sine lukafer, og ingen bemærkede de to mænd, som bar en, i et dækken indsvøbt, genstand ud af slottet. En halv time efter standsede de på bjergstien ved den færdige grav. „ Her vil ingeg søge ham, “ sagde forvalteren og kastede ham ned i graven „ vil hr. Greven give mig en hånd med at kaste kvas og grene ned. Vi dække da disse med jord, og i morgen lader jeg hullet fylde med sten. “ Greven nikkede, og begge fyldte nu største delen af graven med kvas og ris, derefter kom de nogle spadefulde jord på og vendte sig om for at gå. Idetsamme forekom det greven som han så et par funklende øjne og et mørkt ansigt stirre op på sig fra stiens stejle, nordre side. Men i samme nu forsvandt det. Han standsede imidlertid uvilkårlig og vendte sig mod forvalteren. „ Så du ham? “ spurgte han. „ Hvem, hr. Greve? “ „ Det forekom mig tydeligt som om jeg så en Aland stirre op på mig fra skrænten, “ svarede han. Forvalteren bukkede sig og så ned. Alen der var intet uden den nøgne, stejle væg med sine krybtræer og små graner. „ Hr. Greven har set fejl, “ bemærkede han „ der er ingen. “ Greven hævede hovedet stolt og strøg sig over panden. „ Nu bort med alle griller, “ sagde han „ hvad der er sket, er stet. “ „ Og nu er de Ungarns rigeste magnat, “ tilføjede forvalteren ærbødig. De to mænd vendte rolig tilbage til slottet, idet forvalteren lovede at sørge for et lig, som kunne træde i stedet for den myrdede, hvis legeme man af gode grunde ikke ville have hensat i den store familicbcgravclse. Da de havde nået enden af stien og trådte ind i slottet, svang en mand, fulgt af to andre, sig fra skrænten og op på stien. Uden at sige et ord borttog de jorden og kvaset i utrolig hast, og den myrdede var straks efter befriet for sin skrækkelige soveplads. Den fremmede lyttede til drengens bryst. „ Han lever, “ jublede han „ takket være nun kunst, der er ingen fare, og nu afsted med ham og med os alle, folk, “ vedblev han „ nu kommer touren til os, og våbnet mangle vi ikke. “ Han pegede på den bevidstløse, og hjalp de andre med at fylde graven og bringe alt i orden som før. „ Du er stor. Mester, “ sagde den ene af mændene „ vi adlyde dig; men giv dig engang et navn, det har enhver af vore førere haft. “ „ Nu vel, så kald mig „ den førte prins “, svarede han „ Navnet tilkommer mig med rette “. De to mænd bøjede sig ærbødigt og forlod stedet med den fra graven opstandne imellem sig. „ Den førte prins “ fulgte langsomt efter, og alle forsvandt snart ad de ville, uveisommc bjerg ', stier, som førte til de store skove mod nord. Andet kapitel. Slettens Lilie. Den ungarske slette er uhyre stor. Talrige, og tildels ret anselige, floder gjennemstrønune den fra nord til syd, idet de alle udmunde enten i den prægtige donau eller i dennes store biflod Theiss, som senere, langt mod syd, forener sine gulladnc vande med hovedfloden. Kun højt imod nord er landet bakket, og, som vi vide, til sidst bjergrigt; mod øst tårne siebenburgens mægtige Alper sig med de snedækte toppe, indhyllede i skyer og tåge, og imod vest begrænses Sletten af donau med sine maleriske bredder og sine skovbeklædtc højder. Det er et fortryllende, romantisk land, den uforfærdede, krigerske Magyars hjemstavn, rigt på stolte fortidsminder og dejlige sagn, som den ungarske pige fortæller med tindrende øjne, når hun om aftenen sidder udenfor hytten ved de vildtvoksende druer og meloner. Derfor er den ungarske nationalsang så stolt og kraftig, og derfor har Østerrigs kejsere ofte med stolthed kaldet sig Ungarns „ Konge “, en titel, som gjorde ham dobbelt mægtig i udlandets øjne. Blodige opstande havde fra tid til anden farvet den store slette og de stejle bjerge med patrioternes blod, men overmagten havde hver gang været for stor; den russiske czar. havde scndi sine trælbundne skarer imod de frihedsstræbendc ungarer, og i forening nicd de østerrigske tropper var roligheden atter bragt til veje. Frihedskæmperne blev henrettede eller jagede i landflygtighed, og det blødende, gispende Ungarn atter lagt før den østerrigske kejsers fødder. Bien det ville, krigerske mod kunne man ikke binde, hverken med gyldne løfter eller med tunge lænker; det blev en arv fra fader til søn, fra moder til datter, og endnu brænder det i ungarerens bryst, en glødende lava, som engang, tidlig eller sent, vil omstyrte den muldne keiserkroue i det pragtlystne Wien. Bonden kossuth, som vi løselig omtalte i forrige kapitel, havde i sine unge dage kæmpet i patrioternes rækker. Han havde deltaget i de blodige slag, som i almindelighed endte med østerrigernes nederlag, før Rusland sendte hjælp, og da han endelig, tilligemed mange andre tappre kammerater maætte nedlægge våbnene, drog han imod nord til de ville, næsten ukendte egne, hvor han købte et lille hus af grev kurunja, der, ligesom han, havde været Ungarns sag tro. Her giftede han sig med en fattig pige fra en fjernt liggende landsby og helligede sig aldeles til jordens dyrkning og til at udbedre og ombygge sin tarvelige hytte. Greven kurunja fritog ham for den skat, enhver ungarsk binde ellers skal svare godsherren, og da hans hustru efter et par Års forløb skænkede ham den lille Mirza; kendte hans glæde ingen grændse, og trods sit fædrelandssind, ville han dog da måske have betænkk sig på atter af styrte sig i den ville kamp imod undertrykkerne. Således gik en del år. Den gamle Greve døde, og broderen sigismnnd blev formynder for den unge Alexander. Mirzas omme, kærlige moder, hans tro hustru, forlod også det lille hjem for evigt, og kossuths stod nu ene tilbage. Han var nu et halvthundrede år, men alderen syntes ikke af kunne bøje hans kraff, endnu var hans øje kækt og dristig, hans ryg rank og lige, og i hans sorte hår fandtes ikke et eneste gråt. Han forgudede sin datter, den vidunderlig skønne Mirza, „ Slettens villie “, som egnens beboere kaldte hende, og det var intet under af man havde givet hende dette stolte navn. Høj og slank, med et blik som en dronning og med et udtryk, der vidnede om sjæleadel og værdighed udøvede den unge pige et uimodståeligt herredømme over enhver, som kom i berørelse med hende, og når hun om aftenen sad ved faderens side og smilende fortalte Hain de begivenheder hun havde oplevet, medens han havde arbejdet i Marken, var det et dejlig billede af huslig fred og lykke, af en så inderlig tilfredshed, at en malers pensel eller en digters pen ville have vanskelighed ved at fremtrylle det på lærredet eller papiret. Overalt var Mirza hvor det kneb for hjælp og gode råd. Ofte gik hun flere mil ganske ene, for at bringe en syg lindring og trøst, og når de ville karle i landsbyen var uenige og trak knivene, trådte hun leende imellem den: og bad om. Tilladelse til at kæmpe med i denne hæderlige kamp imellem landsmænd og brødre. Så så de forlegne på hende, stak knivene n skederne og gav hverandre hånden. Hvor „ Slettens villie “ kom, måtte al ufred vige, et blik af hende indeholdt tilstrækkelig belønning og hård straf; alle elskede „ Slettens Lillie “. Så smuk og så god kunne hun ikke gå fri for beilcre, men hun havde afvist dein alle; med et smil havde hun forsikret dem om, at friheden var det højeste gode, og hun troede ikke, at nogen ville være så grnsom at berøve hende den, hun begik aldrig sådan en synd, ikke engang mod en fugl! Så havde hun givet sin hånd til pant på sin agtelse og sit venstab. „ Hun er en pige af marmor, “ sagde de skuffede bejlere „ hun er stolt, hun elsker kun sit eget billede, når hun speilcr sig i den klare kilde. “ alen så tænkte de på, hvormange ulykkelige hun havde hjulpet, hvor mange lidende hun havde bragt lindring og trøst, og så sagde de: „ Nej, Mirza er en gvdgjørende ånd, meget for god for enhver af os; hun vil blive en helgeninde, når hun engang dør. “ Øg med frygtsom ærbødighed tog de deres hue af, hvis hun i det samme kom forbi, og det at blotte sit hoved gjorde ungareren kun ellers enten for sin lchnsherrc eller for sin konge. Således var den pige, som møllus Zemba elskede og som lehnsherren, grev Sigismund, havde lovet at give ham til ægte. En morgen; omtrent fjorten dage efter at grev Sigismund havde ladet sin afdøde brodersøns lig bisætte i familicbegravelsen med overordentlig pragt og med dyb sorg i sit ellers jernhårde ansigt, nærmede en rytter sig bonden kossuths hus i skarp trav. „ Se, der, “ sagde Mirza, der tilligemed faderen var beskæftiget med at opbinde melonerne i haven foran huset „ jeg skulle tage meget fejl, om ikke det er nådigherrens forvalter, den grimme Molluf Zemba, som kommer ridende henimod os. “ „ Det er ham! “ svarede faderen og så op. derpå vedblev han med sit arbejde, uden at bekymre sig videre om rytteren. Mirza arbejdede ligeledes videre, og begge holdt først op, da rytteren standsede sin hest udenfor det lille stakit, som omgav haven, og sagde muntert: „ Alt så tidlig, kossuth, må jeg bringe dig ønsket om en god morgen og vedvarende sundhed. “ „ Tak, Molluf Zemba, hr. Forvalter ville jeg sige, “ svarede kossuth, synlig overrasket ved den venlige tone hvori han var bleven tiltalt, thi mollus Zemba var ellers en rå, brutal person, der talte niere med pisken end nied læberne. „ Og den skønne Mirza, „ Slettens lillic, “ vedblev forvalteren og betragtede hende med et lidenskabeligl blik „ sparer ikke sine fine hænder kan jeg se. Du river jo huden af dine fingre på de grove stilke og ru blade. “ „ Vi må arbejde, hr. Forvalter, “ svarede den ringe pige roligt „ uden arbejde smager brødet ikke. “ „ Hm, sandt nok, “ vedblev rytteren og lod sin hest gøre nogle voldsomme Spring, hvorved han fik lejlighed til at vise sin dygtighed som rytter „ men bedre var det dog selv at være fri og lade andre arbejde. “ „ Dertil er jeg ikke rig nok, “ lo hun „ det kan kun de fornemme damer gøre. “ Forvalteren blinkede polisk med sine små, stikkende øjne og trak øjenbrynene sammen. „ Hvem ved, hvem ved! “ smilede han „ Enhver får hvad der tilkommer ham i denne verden, og det tilkommer dig at befale, ikke at adlyde, du er altfor smuk til at trælle. “ Mirza svarede ikke, men tilkastede ham et spottende blik. „ Jeg træller heller ikke, “ svarede hun „ dette hus er vort eget, ligeledes denne have, disse marker og Enge; når vi arbejder, er det for os selv, det er måske mere end Molluf zcmba kan rose sig af. “ Forvalteren bed læberne sammen og rykkede hesten voldsomt i tøjlerne. „ Måske, “ sagde han „ kunne du have ret, dersom din fader ikke skyldte sin lehnshcrre, magnaten Sigismund kurunja skat og afgift af fin ejendom. “ Kossuth, som havde arbejdet under denne samtale, hævede hovedet. „ Min lille ejendom er engang givet fri for skat af den nådige, afdøde herre! “ sagde han. „ Ja vist, min ven, ja vist! “ svarede forvalteren lidt forlegen, „ det sagde jeg også til nådigherren, da vi forleden gennemgik godsets regnskaber; men han ville ikke tro mig og befalede m

1873_Barner_SlottetChantily

Conradine

Slottet Chantily

Barner

Barner

Slottet Chantily

female

1873_Barner_SlottetChantily.pdf

Conradine

Barner

Annitta Carell

dk

Slottet Chantily

n

gothic

Hagerup

KB

Romanen består af to dele, sidetallet i pages angiver de to dele sammenlagt + txt er læselig, men nogle ord er forkerte, fx erstattes stort 'Ø' med 'D': Dsterbro

pdftxt

nan

nan

O

I. Det var juleaften i året 183—. Tunge, mørke skyer bedækkede himlen, og sneen lå som et liglagen over jorden. Ingen stjerne funklede som hin nat i bettlehem, men såvel i de riges hjem som i den fattige Vrå skinnede lyset som en mindefakkel. I et lille hus foran på Østerbro blev julelyset tændt i det dieblik, vi indføre læseren der. Værelset er lille, møblementet simpelt og tarveligt, men en vis hygge, der er udbredt derinde, viser, at en kvindelig hånd har ordnet alt. Der er stille og tyst, ingen muntre, ungdommelige stemmer oplive den gamle jomfrues ensomme hjem. Hun sidder nu ved bordet med fin psalmebog og stirrer på grantræet i urtepotten. Naturen havde behandlet hende stifmoderlig, figuren var skæv og forvoxen, ansigtstrækkene uskønne, men når man så ind i det kjæaige øje, glemte man det aldeles. Kaja Helms var 48 år gammel, men hun så langt ældre ud. Hendes egen slægt var død, og den gamle jomfru ville ikke ligge fremmede til byrde; derfor sad hun på denne store høitidsaften i sin stille bolig, men et dybt suk opsteg fra hendes bryst ved tanken om, hvor ene hun stod i verden. Dog bebrejdede hun sig snart sit mismod og bad gud om at tilgive hende, thi han havde jo også givet hende en fuldtro ven, og den hellige julefryd steg ned i hendes sjæl. Da hørte hun pludselig en sagte ringen på døren. Forundret rejste hun sig og lukkede op. En kvindelig skikkelse stod udenfor, indhyllet i en mørk kåbe og med et tæt slør for ansigtet. Hun bar noget på armen. En sagte klynken røbede, at det var et levende væsen. Et bybud stod bagved med en kuffert på skuldrene. Den unge kvinde slog sløret tilside, og idet hendes blege ansigt kom til syne, hviskedee hun med næppe hørlig stemme: — tante Kaja, kan du kende mig igen? Kaja Helms stod et øjeblik som målløs og stirrede på hende. — Birgitte! Det er da ikke muligt? Du her? udbrød hun spørgende. hun trak hende ind i stuen den unge kvinde sank næsten afmægtig ned på en stol. Bybndet kastede kufferten på gulvet, og da Kaja helm « havde lukket døren i lås efter ham, skyndte hun sig at befri den unge kone for det kolde, fugtige rejsetøi. Hun førte hende hen til sofaen, hentede tæppe og puder fra det andet værelse og redte en lille seng i det ene hjørne af sofaen til barnet. Ilden blussede klart i kakkelovnen, bandet kogte, sg hun fik fnart en varm drik tilberedt til sin uventede gæst. — har du det nu bedre, mit barn? Spurgte Kaja Helms og klappede hende kærlig på kinden, idet hun med et bedrøvet, spørgende udtryk betragtede det smukke, magre ansigt. — jo, du gode, kærlige tante, lød svaret. Sæt dig nu ned, så skal jeg fortælle dig alt. Hun tav et dieblik for at samle kræfter. — hvor her er godt at være, vedblev hun. Tante, må jeg og min stakkels lille pige altid blive hos dig? — men Birgitte, din mand? — han har forladt mig. Den unge kone skjulte ansigtet i begge sine hænder og begyndte at hulke er udtryk af forfærdelse afspejlede sig i Kaja Helms ' s åsyn. — ulykkelige barn, fat dig og fortæl » lig, hvad grunden er dertil nu er det fire år, siden jeg sidste gang så dig, da din fader havde taget sin afsked som postmester og ville rejse med dig til Schweiz. Hvor du dengang så blomstrende og glad ud! Da skulle man mindst have anet, at du således skulle vende tilbage til dit fødeland. — dengang var jeg fjorten år, og jeg havde en kærlig fader. Nu har jeg også mistet ham. — gud velsigne hans minde, svarede Kaja Helms. Hvor mange ville have sat en livrente ud for en gammel pige, der ikke har indlagt sig anden fortjeneste end den at have været hans barns guvernante. — faders hele liv var en adelsmand værdigt, tog Birgitte atter ordet. Dersom han havde levet, var hans eneste barn aldrig falden i en så uværdig mands hånd. En pause opstod, som Kaja Helms ikke turde bryde ved at opfordre hende til at vedblive, da hun så, hvor svag Birgitte var. Omsider begyndte hun dog sin sørgelige fortælling: — halvtredie år efter vor ankomst til Zurich, hvor min opdragelse var bleven fuldendt, beskattede min fader at gøre en rejse til schasshausen for at se det bekendte vandfald. Hotellet var overfyldt med rejsende, og ved tabio æ ' lroto gjorde vi bekendtskab med en ung englænder, en lord l ' onel Edwill. Han skuttede sig til os, og da han rejste for sin “ Fornøjelse, fulgte han med os tilbage til Zurich. Han var tredive år gammel, med et nobelt, indtagende mre. Han forstod at vinde min faders agtelse og mit hjerte. Min fader fandt, at det var en passende forbindelse for den sidste descendent af mårenes gamle slægt. En dag ytrede han imidlertid til mig, at han ville se at erholde nøjere oplysninger angående lord Edwill. Denne beskatning kom ikke til udførelse, da han den følgende morgen blev syg og døde få dage efter. Efter en pause vedblev hun: — i den sorgens tid, som fulgte derpå, viste lord Edwill m > g den inderligste deltagelse. Han tog sig af alt, sørgede for min faders begravelse og viste ' ig imod mig som en trofast, kærlig brodér. Da jeg havde begyndt at fatte mig noget, talte han til mig om sin kærlighed og bad mig om min hånd. Jeg var seksten år, jeg elskede ham, og den, man elsker, har man tillid til. Jeg havde jo aldrig haft lejlighed til at samle livets bitre erfaringer min ensomme stilling og hans længsel efter at kalde mig sin brud overvandt mine skrupler og bragte mio til at samtykke i, at vielsen snart efter fandt sted i al stilhed. Vi besluttede at blive det første år i Zurich. Angående Edwills formuesomstændigheder kunne jeg aldrig ret komme på det Rene, men han talte om en stor arv, han havde ivente. Min fader havde efterladt mig 60, 000 rigsdaler. i papirer, der gennem et bankierhus vare blevve trukne derover, da min afdøde fader havde bestemt at bosætte sig i Zurich. Disse penge sikrede vort udkomme, og jeg trængte aldrig ind på ham i få henseende, men overlød ham bestyrelsen af min formue. Her standsede Birgitte atter, det kostede hende anstrengelse at blive ved. Noget efter tog hun igen ordet: — vi havde været gifte i flere måneder, da jeg en dag mod sædvane ventede ham forgæves med middagsmaden. Hele eftermiddagen forløb, og han kom først hjem sent om aftenen. Jeg havde ventet ham i den største uro, som ikke formindskedes ved synet af ham. Han kastede sig fortvivlet på en stol. Omsider lykkedes det mig at få ham til at forklare sig. Han fortalte mig nu, at han havde sat hele min formue på nogle tusinder nær i en spekulation, som han den dag havde erfaret var aldeles mislykket, men han nærede endnu et ringe håb om at få den bedrager fat, der var årsag deri, hvorfor det var nødvendigt, at han endnu samme nat rejste efter ham. Jeg ville følge med ham, men han sagde, at det ville anstrenge mig for meget, da rejsen ville blive i høj grad forceret, og lovede mig snarest mulig at vende tilbage. Jeg hjalp ham selv med at pakke ind. Her tav Birgitte et dieblik. — næste morgen rejste han, vedblev hun lidt efter. Han tog alt med sig undtagen denne dolk, som han formodentlig havde glemt. Et bittert udtryk afspejlede sig i Birgittes åsyn, idet hun trak en dolk frem, sirlig og elegant forarbejdet med ciseleret håndtag, besat med ægte stene. — i et halvt år lod han ikke et ord høre fra sig. Da blev jeg moder. Mit stakkels barn så dagens lys, uden at hendes fader anede det. En dag modtog jeg omsider et brev fra ham. Mit hjerte bankede af glæde. Jeg rev konvoluten op og læste — nej, læs det hellere selv! Hvert ord er mere skarpt og hårdt for mig end Eggen af den dolk, han har efterladt. Hun åbnede et lille skrin, der indesluttede flere papirer, og fremtog et brev deraf, som hun rakte Kaja Helms. Denne åbnede det og læste følgende: „ Min elskede Birgitte! Forgæves har jeg søgt efter den bedrager, der har berøvet dig din formue. Jeg føler, at min uforsigtighed er utilgivelig. Tro mig, at jeg lider ligcså M ' get derved soM du, da den også har tilivtetgjort min lykke. Nu vil jeg tilstå dig sandheden. Jeg er ikke fri, et forhadt bånd binder mig. Det var min hensigt at have levet ene for dig, fjern fra den verden, som kender mig. Din formue ville have sikret os vort udkomme, og din kfærlighed var mig nok til at lade mig glemme ethvert andet fannliebånd. For din skyld er jeg bleven en forbryder, og dette brev er mit sidste farvel! Du er ung og smuk, kærligheden vil snart igen blomstre på din vej. Tilgiv, hvis det er muligt, og vær overbevist om, at ingen er ulykkeligere end din Lionel Edwill. InituPinit==P. heruPher==s. heruPher==to deruPder==tusinde, der er tilbage, kan deruPder==du hæve hos bankier z.. Kaja Helms lod brevet synke i skødet. Hnn var aldeles forstummet. — søge ham ad lovens Bei vil jeg ikke. Desuden, hvad nytter det mig? tog Birgitte atter ordet. Måske jeg kom til at stå ansigt til ansigt med den kvinde, hvem verden hædrer sone hans lovmæssige hustru, uagtet jeg har samme ret til denne titel. Man ville se med hån ned på den bedragne kvinde eller skænke mig medlidenhed. Den dag skal min faders datter aldrig opleve. J-g vil ikke sætie en plet på vort gamle, hæderlige navn. Men hvad skal der blive af mit ulykkelige barn? — overlad det i gud « hånd, svarede Kaja Helms og trykkede hende grædende til sig. I sknlle begge blive hos mig. Den smule, jeg har, vil jeg dele med eder. Vi sknlle arbejde sammen for at opdrage det søde, me jesubarn, som Vorherre på denne hellige aften har sendt til mit hjem. — men vi ville ligge dig til byrde. Du har så l-dt. Kaja Helms lagde hånden på Birgittes mund. — derom vil jeg ikke høre et ord. Alt, hvad jeg ejer, skylder jeg din fader. Skulle jeg da ikke dele det med glæde med hans barn? men hvor du seer dårlig ud, vedblev hun forskrækket, da hun så Birgitte synke tilbage i sofaen. — du ved ikke, hvor syg jeg har været, siden jeg modtog dit brev, svarede denne med mat stemme. Den lange, anstrengende rejse har været for meget for mine kræfter. Jeg var så ofte bange for, at jeg skulle dø undervejs, men gud hørte mine bønner og gav mig kraft. Hun lå et dieblik stille, da rejste hun sig, og idet hun peg-de på skrinet, sagde hun: — disse papirer er min vielsesattest og lille Alfhilds døbeseddel. De sidste penge, der ere tilbage, ligge der ligeledes. Det er en lille nødskilling, som kan anvendes til hendes opdragelse. Denne kæde, som jeg bærer om halsen, gav han mig på vor bryllupsdag. Hun trak en massiv kæde frem, hvis lås bestod af to sammenfoldede hænder, hvori der hang et guldhjerte. — det indeholder mit og hans hår, vedblev hun og åbnede det, og seer du, indeni står indgraveret „ Birgitte mår og Lionel Edwill «. — lad os ikke længere dvæle ved disse mørke erindringer, afbrød Kaja Helms hende bevæget. du kan ikke tåle det vi ville aldrig mere nævne den uværdiges navn. — nej, du har net. Han er jo død for mig. O! gid han virkelig var død, da kunne jeg i det mindste lære mit barn at elske sin faders minde. — nu skal du gå til ro, afbrød Kaja Helms hende. Klokken er snart elleve. — ja, jeg trænger til hvile, svarede Birgitte i en besynderlig vemodsfuld tone, idet hun betragtede tit barn. Se, hvor hun skumrer rolig; hun seer så sund og rask ud. Jeg frygtede bestandig, at hun var for lille til at kunne udholde den lange rejse, men jeg turde ikke opsætte den. Du længtes efter gamle tante Kaja, svarede denne, der ikke ville gå ind på hendes mørke anelser. Og du fandt også julelyset tændt på grantræet, således som jeg altid tændte det til dig, da du var barn. — og husker du også, at vi aldrig gik i seng juleaften, før vi havde sunget en psalme. Nu kan jeg ikke synge mere, men vil du læse en for mig? Der ligger jo din psalmebog; den gamle bog, den kender jeg igen. Tante Kaja, når jeg seer på dit kære ansigt, synes jeg, at j ' g igen føler mig som i min barndom, og det hele står for mig som en ræd som drøm. — ja, lad os dvæle ved minderne om din lykkelige barndom, så får du nok kraft til at bortjage den fæle drøm af dine tanker. Tro ikke, at det er guds villie, at du skal hænge ved den, bemærkede Kaja Helms, der søgte at indgyde hende nyt mod „ Når du seer på dit barn, da tænk på, hvor meget du har at leve og arbejde for. Hver en time, hvori du hengiver dig til sorgen, berøver du hende, thi den vil forkorte dit liv. Kaja Helms talte således til den unge moder, uagtet en hemmelig anelse sagde hende, at det vistnok var for sent, men hun søgte selv at bekæmpe denne frygt. — husker du, at vi læste „ Graciella “ Sammen den sidste sommer? spurgte Birgitte tankefuld. Graciella, hun døde. Kaja svarede ikke, men vendte hovedet bort for at skjule sine tårer. Hun slog følgende psalme op og læste: „ Det er min trsst, mit håb, min sere, hvad jeg om dig, min frelser, ved; jeg agter alt for tant at være mod denne kundskabs herlighed; for mig du end i døden gik, og håb om evigt liv jeg fik. “ da hun havde læst det sidste Vers af psalmen, lukkede hun bogen og hjalp Birgitte ind i sit soveværelse. Dennes kræfter vare så udtømte, at hun næsten måtte klædes af som et barn Kaja Helms ville ikke forlade hendes leje, før hun var falden i søvn, hvilket ikke varede længe. Tante Kaja — således ville vi herefter kalde hende, da hun selv holdt mest af denne benævnelse — kunne ikke sovs. Denne aftens uventede begivenheder havde gjort et for dybt indtryk på hende. Nu stod hun ikke mere ene. En frisk plante ville klynge sig op til den svage, visne stamme. Mm havde hun, den stakkels lille vanskabning, krast nok til at støtte et ungt væsen imod livets storme? Urolig listede hun omkring i de to værelser og bøjede sig ofte nver sengen for at lytte til den slumrendes åndedrag. Hun frygtede hvert dieblik for, at livet skulle flygte fra de blege læber. Når hun tænkte på, hvad den unge, attenårige moder havde lidt, blev hun opfyldt af brede mod den mand, der så skændig havde misbrugt hendes tillid hun tvivlede intet dieblik om, at han selv var den bedrager, der havde røvet hendes formue, og hendes sjæl gyste ved tanken om så megen slethed. da tænkte hun på, hvorledes hun herefter skulle virke for de to stakkels væsener. Hun talte sine få penge efter og brød sit hoved med, hvorledes hun skulle formå at fortjene noget for at gøre dem det så godt som muligt. Timerne svandt, uden at hun mærkede det, og det blev julemorgen. Da lød der et dybt suk fra sengen. Forfærdet ilede hun derhen. Hun lagde hånden på Birgittes hjerte. Det slog ikke mere. Verdens falske kærlighed havde dræbt hende. Når hun atter vågnede, var det der, hvor kærligheden varer evig. Tante Kaja foldede Birgittes hænder, medens tårerne randt ned ad hendes magre kinder. I det samme udstødte barnet et let skrig. Livet og døden vare i dette lille værelse! i. Lille Alfhild var nu syv år gammel. Det havde været forbundet med en del besvær for den gamle jomfru at opfostre et så lille barn, men hun havde glæde deraf. Hendes hjem var ikke mere trist og ensomt. Alfhild lignede en guldlokket lysalf. Det var et fjelden yndigt barn. Hendes store mørkeblå dine strålede af munterhed, det friske, sunde rosenskær på hendes kinder forhøjede teintens blændende hvidhed. Fra morgen til aften så man hende juble og danse omkring. Tante Kajas vinduer vendte ud til en lille have, som hun havde lejet med sin beskedne bolig. Denne have var kilde til utallige glæder for barnet. Hun lærte naturens skønhed at kende på denne lille plet, der var et elysium for hende. Medens tante Kaja sad og arbejdede i det skyggefulde lysthus, løb hun omkring mellem de smukke blomsterbede. Hun elskede hver en plante, thi tante Kaja havde fortalt hende, at de også havde en sjæl. På garnisons kirkegård lå hendes moder begravet. Tante Kaja gik ofte derud med hende og lod hende plante blomster på moderens grav. Alfhild kendte endnu ikke engang bogstaverne, men hun kendte godt sin gud og frelser, og i de lange vinteraffener fortalte tante Kaja hende nyttige og lærerige historier, som hun med sit strikketøj i hånden opmærksomt lyttede efter, thi Alfhild var aldrig ledig, og hun forstod allerede at bruge sine små hænder og være til nytte i deres lille husholdning. Da hendes indtægter vare så ringe, at det var en umulighed at leve deraf, havde tante Kaja begyndt at brodere for folk. Hun arbejdede især for en ældre svagelig dame, som for sin helbreds skyld tilbragte sommermånederne på Klampenborg badeanstalt. Det var i slutningen af juli måned, og hun havde nu fuldendt et stort broderi, som hun havde lovet at bringe derud, og besluttede i den anledning at berede sig og barnet en festdag. Alfhild glædede sig dertil, sålcdes som kun børn kunne glæde sig. Dag og nat drømte hun om at skuue sejle til klumpenborg og se skoven, som hun endnu kun kendte i skikkelse af frederiksberghave og Søndermarken. Endelig oprand: den længselsfuldt ventede dag. Beiret var dejligt, og de gik om morgenen ombord ved kvæsthusbroen. Alfhildz glæde var over al beskrivelse. Det smukke, hvidklædte barn tiltrak sig passagerernes opmærksomhed, men hun havde kun øje for havet, i hvis vidunderlige dybe blå hun ikke kunne blive ked af at stirre, idet hun fremkom med de besynderligste spørgsmål. Skibet lagde til, men tante Kaja turde ikke tage Alfhild med til den gamle dame, som hun vidste var meget sær og ikke holdt af børn. Hun beskattede derfor først at spadsere en tur med hende i dyrehaven, og da hun kjsndte lidt til folkene i skovløberhuset, ville hun bede dem om at passe på barnet konen, som hun talte med, var også villig dertil, og tante Kaja forlod Alfhild uden frygt, efter at de havde indtaget et frugalt måltid, som i det frie var dobbelt velsmagende. Da hun var gået, sagde konen til sin ældste datter, en pige på fjorten år, at hun kunne gå en tur i skoven med barnet, do den lilles nærværelse generede hende på grund af den travlhed, der herskede i huset. Stine slentrede assted med Alfhild. Da de vare komne et temmelig langt stykke ind i skoven, satte hun sig ned i græsset og faldt snart i søvn, overvældet af den ualmindelig stærke varme. Tante Kaja kunne ikke straks få den gamle dame i tale. Forfærdet så hun, at svære skyer begyndte at bedække himlen. Da hun endelig havde fået sit arbejde afleveret og modtaget betalingen, skyndte hun sig tilbage til skovløberhuset. Konen var forundret over, at Stine endnu ikke var kommen tilbage med barnet, og hun viste den Bei, ad hvilken de vare gåde. Det var tydeligt, at et uvejr ttak op, og tante Kaja gik dem ængstelig i møde. Hun gik videre og videre, men de vare ikke til at se. Pludselig begyndte det at lyne og tordne. Hun mødte flere, der ængstelig søgte ly, men zogen var i stand til at give hende nogen underretning. Da fik hun med et øje på Stine, der kom løbende, alt hvad hun formåede. — hvor er Alfhild? råbte hun i dødsangst til hende. — det ved jeg ikke, svarede pigen grædende. — du må jo vide, hvor hun er henne. — jeg faldt i søvn, og da jeg vågnede, var hun borte. — det ulykkelige barn, hvad bliver der af hende i dette voldsomme Beir, jamrede tante Kaja. Regnen skyllede nu ned. Lyn fulgte på lyn, ledsaget af tordenens voldsomme drøn. Stine ser afsted til hjemmet, halvt forstyrret af angst. Ingen menneskelig magt var i stand til at holde hende tilbage, og den stakkels lille vanskabning blev ene i skoven med sin dødsangst og kæmpende med elementernes magt. Hun ilede fremad, hendes klæder vare aldeles gennemblødte, og lynene blændede hende hvert dieblik. Da kom der et lyn, stærkere end noget af de fsregående, efterfulgt af et mægtigt drøn. Det var lydeligt, at det måtte være skået ned nær ved. Tante Kaja blev stående et dieblik som lammet og måtte holde sig ved et træ for ikke at falde om, men angsten for barnet bragte hende snart til sig selv. Hun fortsatte sin fortvivlede leden. Efter et kvarterstids forløb opdagede hun en lille hvid skikkelse, der lå udstrakt på jorden mellem træerne. Hun ilede derhen og trykkede snart den bevidstløse Alfhild i sine arme. Lynilden var skået ned få skridt fra barnet i en mægtig eg, som den aldeles havde splintret. hun knugede barnet mod sit bryst og kaldte det ved de kærligste navne for at vække det af dets afmagt, men det forblev ubevægeligt. Skulle lynilden have dræbt hendes yndling, det lille væsen, ved hvem hendes hjerte hang, og som var hendes eneste barn? Uveiret begyndte at sagtne. Hun nåde omsider tilbage til skovløberhuset. Lægen fra Klampenborg blev hentet. Han rystede betænkelig på hovedet. Hele dagen forløb, uden at nogen forandring viste sig tante Kajas sorg formår ingen pen at beskrive; hun troede, at Alfhild var død. Med et begyndte barnet at bevæge sig, det vågnede op, mm i de heftigste fcberfaw ' asier, og råbse uafladelig på „ Lys! “ Lægen erklærede, at det ville være forbundet med livsfare at transportere hende tilbage til byen. I fjorten dage forlod feberen hende ikke. En aftenstund var barnet omsider faldet i en rolig, styrkende slummer, og lægen forlod hende med den erk-ærmg, at feberen var standset. Tante Kaja sad ved hendes seng. Henad midnat vågnede Alfhild. — tante, hvor er du? spurgte hun. — her, min engel. Seer du mig ikke? -— hvor? Her er jo ganske mørkt. en gysen gjennemfoer tante Kaja. Hun tændte endnu et lys. — tænd lys, bad barnet. Jeg kan ikke lide, at her er så mørkt. Er det da nat? Tante Kaja kunne næsten ikke svare. Hun trykkede barnets hånd og hviskedee: — ja, det er nat. — så vil jeg sove igen. Barnet lagde sig atter rolig ned. Men tante Kaja sov ikke. Hun søgte at undertrykke sin hulken for ikke at forstyrre barnets søvn. Hun vidste jo nu, at det ikke ville vågne til dagens lys, at det ulykkelige barn formodentlig var fordømt til at leve sit liv hen i en evig nat. Tidlig næste morgen gik tante Kaja hen til lægen. — jeg har allerede undersøgt barnets dine, fordi jeg frygtede, at lynilden havde berøvet det synet, sagde han, men jeg har tøvet så længe som muligt med at meddele dem min frygt. — er der da ingen hjælp derfor. Kan hun ikke helbredes? — det tror jeg næppe, svarede han. Han skrev en recept og gav hende anvisning på, hvorledes lum skulle anvende den. — de kan nu uden fare tage til age til byen med barnet. Jeg kommer snart derind, da skal jeg se til hende. Tante Kajas hjerte var tungt, da hun forlod lægen. Hun tænkte bestandig på, hvorledes hun, så længe der endnu var det ringeste håb, skulle kunne skjule ulykken for det stakkels barn. Alfhild sov endnu, da hun kom tilbage. Forsigtig bandt hun et bind for hendes dine. Alfhild vågnede i det samme og ville rive det af, men tante Kaja forhindrede hende deri, idet hun fortalte hende, hvor syg hun havde været, og at hun nmatte finde sig deri, da lægen havde anordnet det. Hun talte længe for hende, og omsider fandt det fromme barn sig med tålmod deri. Hun blev klædt på og båren ombord på dampskibet. En bogn bragte dem fra kvæsthusbroen til deres bolig. Det var en sørgelig hjemtur, og tante Kaja tænkte med forfærdelse på det dieblik, da det sidste håb skulle slukkes, og hun ikke mere kunne skjule sandheden for Alfhild. Otte dage efter kom lægen. Han tog bindet af og rystede vemodig på hovedet, da han havde undersøgt hendes dine. Diets skønhed havde intet tabt; der var tilsyneladende intet tegn på, at synskraften var udstukket. Tante Kaja turde intet sige i Alfhilds nærværelse, men da hun fulgte ham ud, svarede han på hendes ivrige spørgsmål: — forbered hende på det værste. Af dette svar forstod hun alt. Da hun kom tilbage, spurgte Alfhild: — hvor kunne doktoren se på mine dine? Her er jo ganske mørkt. Tante Kaja tog hende på skødet. - Alfhild, sagde hun kærlig, hvad ville dn være nusf bedrøvet over, dersom lynilden havde dræbt mig, eller du aldrig mere kom til at se? Barnet klyngede sig fast til hende. — Tanta Kaja, hvis du var død, ville Alfhild have været meget ulykkelig. — men dersom du nu var blind? — tante! Hvorfor gør du mig et så underligt spørgsmål? En pause opstod, hvori tante Kaja kæmpede med gråden. Pludselig ndstødte barnet et højt skrig. — nu forstår jeg det, jeg er blind, derfor er det så mørkt. Hun græd og hulkede således, at tante knja ikke vidste, hvad hun skulle gribe til, da hun var for lille, til at religionens ord kunne bibringe hende trøst og sjælero. Da blev døren åbnet, og en gammel kone, som plejede at gå dem tilhånde i deres lille husholdning, kom ind. Hun holdt et bur i hånden med en kanariefugl, der tilhørte Alfhild, men som konen havde haft hos sig i den tid, de havde været borte. Den rystende begivenhed havde optaget dem alle så meget, at fuglen nok var bleven glemt. Buret blev sat hen i vinduet, og da fuglen så sig i sine vante omgivelser, begyndte den muntert at synge og højt at slå sine klare triller. Pludselig standsede Alfhilds gråd. Hun genkendte sin lille legekammerat. Fuglen vedblev at synge, og barnet lyttede stille efter. Således forløb en timestid, og tante Kaja sad med forundring og iagttog hende. Pludselig spurgte barnet: — har du ikke fortalt mig, at hvor moder er, synge englene så dejlig? — jo, mit barn, der er en sang, som man aldrig har hørt mage til her på jorden. -— når jeg kommer derhen, kan jeg så se igen? — ja, når Alfhild med tå > mod finder sig i den gade gudfaders vme, vil du fna dit syn igen, når du konnner i det underskønne land, hvor din moder er. Der vil du høre sang fra morgen til Asien du vil se blomster, så dejlige, som du aldrig har set dem før, og små hvidklædte børn ville komme dig i møde og lege med dig. Hun vedblev at tale således for hende, indtil Alfhild lovede hende at være tålmodig og rolig. Tante Kaja havde musiceret meget i sin ungdom og havde et fint og klart Are for tonekunsten. Sit gamle instrument havde hun solgt for nogle år siden i eu øjeblikkelig pengeforlegenhed, men nu indfå hun, hvilken vel! ignelse°rig indskydelse musiken mmtte kunne have på Alfhild. Allerede den følgende dag tog hun nogle hundrede op af de penge, Birgitte havde efterladt, og anskaffede et godt fortepiano. Hun tog sine gamle noder frem, og når barnet var utoalmodigt eller bedrøvet, formanede hun næsten alnd at trøste hende ved hjælp af musikens toner. Således som hos alle blinde skærpedes atfhilds øvrige sondser i høj grad. I begyndelsen var alt så uvant og fremmed for hende, at hun ængstede? ved hvert et skridt men lidt efter lidt lærte hun at orientere sig sin lille verden, indtil hun til sidst bevægede sig omkring der med samme lethed som en seende. Man hørte dog ikke niere hendes muntre latter. Det livsglade barn var blevet et stille, blidt, drømmerisk væsen, og hun blev mere og mere from og tålmodig. Tante Kaja søgte at adsprede hendes tanker ved at bibringe hende nyttige kundskaber, hvilket var en let sag, da Alfhild var et ualmindelig begavet barn, og hun opfattede med lethed de forskellige sprog. Musiken var dog hendes rette element, og tante Kaja opdagede år for år, hvorledes hendes stemme tiltog i omfang og skønhed. Således forløb tiden, uden at nogen vigtigere begivenhed indtraf. lll. En første sal på st. Annæplads blev beboet af grosserer Carlsen med familie. En formiddag, temmelig tidlig, sinde vi fruen siddende i den store, smagfuldt møblerede dagligslue. Hun var omtrent 40 år gammel, langtfra ikke smuk, men med et fint udre og i et meget elegant toilet. Hendes ansigts udtryk var i høj grad utilfreds, og diet havde et koldt blik. Alligevel vare hendes hele stilling og bevægelserne ikke blottede for en vis unde, således som hun nu lå, lænet tilbage i sin sofa med en flakon i hånden, som hun af og til benyttede. Døren blev åbnet, og grossereren trådte ind. Man kunne ikke tænke sig to større kontraster end disse ægtefæller såvel i det ådre som i det indre. Han var en meget svær mand med store, røde hænder og klodsede bevægelser. Hovedet passede til figuren, men i hans kime, blua dine var der et godt og tiltalende udtryk. — god morgen, Mathilde, sagde han venlig og tog plads ved bordet, idet han greb en Avis. Du har da ikke din gamle hovedpine i dag? — Io, desto værre, lød svaret i en rol-g, men kold tone. Det er intet under. G ossereren lod ikke til at have lyst til at fortsætte samtalen, men fordybede sig i læsningen af bladet. — Carlsen, begyndte fruen idt efter, hvor kunne det dog falde dig ind ikke at tags admiralinden tilbords i går middags? Hun glemmer aldrig den tilsidesættelse. Jeg er sikker på, at det er sidste gang, hun kom mer her. — så meget desto bedre. Jeg bryder mig Pokker ikke om alle disse etikettehensyn. Den, jig synes bedst om, tager jeg til bords. Fruen udstødt- et dybt suk og sagde: — der gives visse former, man bør iagttage — — hør, Mathilde, afbrød grossereren hende, hvoraf kommer det, at du aldrig havde noget, at udsætte på mig, da vi vare forlovede, men i de sytten år, vi have været gifte, har du aldrig gjort andel end at opdrage mig. Fruen svarede ikke. Hun kunne jo ikke sige, at det alene var fordelen, der havde bragt hende til at indgå denne ulige forbindelse. Heldigvis for hende blev samtale « afbrudt af deres eneste søn Frits, et smukt ungt menneske på 16 år. — hvorfra kommer du? spurgte moderen. — fra en sejltur. Jeg har været ude ved Trekroner. Dersom jeg blot var kommen tilsøes! Det havde været mit højeste dnske. — det var ikke min skyld, sukkede moderen. — jo, moder, det var det, svarede Frits. Jeg var allerhelst gået ombord som Jungmand. Fader havde jo lovet mig, at når jeg blev 24 år gammel, skulle jeg få mit eget skib at føre. Det frie liv, denne flakken om på havet havde været noget for mig. — godt talt, min dreng, svarede faderen fornøjet. Der kan du se, Mathilde! Du skulle have ladet ham følge sin lyst. — min son skulle gå som en simpel Matros? udknød fruen. Nej, dertil holder jeg for meget af min Frits. Var han bleven søofficer, var det en anden sag. — søofficer, svarede grossereren, det er en dårlig stilling nuouistnnder. At gå tyve år som løjtnant, nej tak! — Frits, læs lidt højt for mig, bad fruen, hvem denne samtale begyndte at blive ubehagelig. Mit hoved smerter således, at jeg ikke er i stand til at foretage mig noget. Frits gik ud og kom tilbage med en bog. — nu skal jeg læse et lille eventyr for dig, sagde han og tog plads ved bordet. Det hedder: en spurvs historie. En lille spurv sad hver morgen på gesimsen af et vindue på en stor herrcgård og tittede ind igennem ruderne. Indenfor stod der et forgyldt bur, hvori der sad en lille gul kanariefugl og sang så smukt, at spurven uvilkårlig lyttede derefter. Men da fløj den bort, glad og fornøjet, thi solen skinnede så varmt på den, og føde fandt den i overstødighed. Således gik hele sommeren. Da kom efteråret med dets skarpe kulde. Så frøs den lille fugl og var ofte sulten. Hver morgen så den, at tjeneren kom hen til kanariefuglens bur og gav den rigelig føde, og den kunne se, at den sad i et lunt og varmt værelse. „ Hvor du er lykkelig! “ tænkte den. „ Du fryser aldrig og behøver ikke selv at søge efter føde, men får alt, hvad du trænger til. Jeg ville ønske, at jeg var i dit sted! “ En trold hørte dette ønske, og uden at den selv vidste hvorledes, blev den forvandlet til kanariefuglen og sad inde i det gyldne bur. Der havde den det meget godt, men savnede dog fin frihed, og især i begyndelsen slog den sig ofte slemt mod de gyldne messingtråde, der dannede dens fængsel, thi den kunne aldeles ikke fatte, at den var berøvet sin frihed. Egentlig syntes den ikke om det, men fandt dog lidt efter lidt, at det liv, den førte, var meget mageligt og komfortabelt, og derfor slog den sig wåls. Men nu begyndte den at kede sig. Den havde jo intet andet at bestille end at synge, og det havde den ikke altid lyst til, da den manglede selskab, som kunne animere den dertil. Da faldt dens blik ind gennem den åbne dør, og den så, at der på et bord lige overfor stod et dobbelt få stort bur som dens eget, og deri sad en stor papegøje. „ Det var et selskab for mig “, tænkte den og begyndte at tale til den med. en yndig lille trille. Papegøjen hørte det, men den fandt, at det var meget dristig handlet af kanariefuglen først at tiltale den, der var dobbelt så stor og anseelig, og derfor besvarede den dens spørgsmål med en så høj og gennemtrængende piben, at man tydelig kunne høre, at den havde rejst på en jernbane. Den lille kanariefugl tav, aldeles forbavset. Den kunne ikke fatte, hvilken brøde den havde begået, men vovede ikke oftere at tiltale papegøjen; desto mere iagttog den sin hovmodige genbo. Den få nu, at når Herren i huset kom ind, råbte den strop: „ Onkel, giv popvedrengcn sukker! “, og Herren gik ofte hen og talte med den. Den lille kanariefugl begyndte også at ville kalde på ham, men det forstod han aldrig, og gik han engang imellem hen til den, begyndte papegøjen at råbe så ustandselig, indtil den fik trukket hans opmærksomhed til sig. Nu begyndte kanariefuglen at føle en alvorlig jalusi. „ Du har dobbelt så stort et bur som jegtænkte den. „ Jeg er gul, men du er grøn og rød, altså skinner du meget mere end jeg. Min skikkelse er lille, din er dobbelt så stor, derfor kan du skrige meget højere i beiret, end jeg formår det, og dog synes jeg, at min stemme er langt smukke, e end din, men alligevel beskæftiger man sig meget mere med dig. Det

1894_Eegholm_SmaaKanaler

Camilla

Små Kanaler

Eegholm

Eegholm

Smaa Kanaler

female

1894_Eegholm_SmaaKanaler.pdf

Camilla

Eegholm

dk

Smaa Kanaler

Fortælling

n

roman

Milo

KB

pdftxt

nan

nan

O

... Januar 1892. Kære Niels! Det glæder mig at høre, at du endelig engang tænker på at gøre alvor af at komme hjem til sommer. Det er nu snart tolv år siden, du rejste til Amerika — år, der ikke have været uden kamp for mig eller dig, men nu er vi begge komne i ro, hver på sin vis. Du har indtaget en stilling som anset ingeniør, og jeg har fået mine børn godt og vel opdragne, så jeg er så temmelig tryg for fremtiden. Poul, der er en flink mediciner, nedsætter sig om et årstid som læge, Henrik uddanner sig til arkitekt, og Doris — ja, hun er vokset op til en køn, ung pige, som jeg lover mig megen glæde af. Det har jeg da forresten af alle mine børn, selv om det har knebet lidt med midlerne til deres opdragelse, så tør jeg nok sige, at min sparsommelighed og samvittighedsfuldhed, i forening naturligvis med den understøttelse, jeg har fået af dig, har gjort, at jeg heldig har overvundet de materielle vanskeligheder i de forløbne år. Vi glæde os til dit komme, og det følger af sig selv, at du bor hos os; jeg har plads nok, for jeg er nu flyttet ind i stueetagen, den jeg før lejede ud, og første sal er tagen i brug af en officersfamilie. Jeg er meget glad over, at jeg beholdt villaen — min kære afdøde mands arvegods til mig, som han selv byggede — for den har dog givet mig god indtægt og skaffet os alle et godt og hyggeligt hjem. Du ved, det er noget jeg sætter pris på, hvad jeg også har lært mine børn at gøre; jeg tænker derfor, du vil føle dig vel i vor rolige familiekreds, hvor alt er, som det skal være.... Såvidt var mor kommen i sit brev til sin fraværende Broder, hun lagde nu pennen fra sig og lænede sig tilbage i stolen. I grunden var der ikke mere, hun skulle have sagt, men hun syntes dog, at brevet var alt for kort i betragtning af den lange rejse. det skulle gøre, derfor vendte hun sig imod mig, der sad ved vinduet og syede, og spurgte, om jeg ikke ville tilføje nogle ord. Jeg rystede på hovedet, thi jeg kendte jo knap min fremmede onkel, skønt mor lidt nok havde fortalt mig om ham, og at jeg særlig skulle være hans yndling; men når mor havde sat sig noget i hovedet, var hun altid opsat på at få det udført, hvorfor hun forlod sin plads ved skrivebordet for at overlade den til mig. Mo’r havde ladet brevet ligge åbent, så jeg benyttede mig af ledigheden, da hun gik ud af stuen, til at læse, hvad hun havde skrevet. Der var jo heller ingen hemmeligheder deri; det var kun sådan en lille oversigt over vore hjemlige økonomiske forhold, som jeg selv kendte så godt i forvejen, og så den forventning, hun nærede til sine børn, at de som voksne ved god opførsel og flink karriere fuldt ud ville betale hende tilbage, hvad hun som moder havde ofret på dem i deres barndom. Den samme sikkerhed, hvormed hun udtalte sig i sit brev, sporedes i hendes væsen og holdning, hele hendes optræden i hjemmet. Det var en given sag, den, at vi skulle gøre hende ære og glæde. Jeg trommede lidt utålmodigt med fingrene på bordet, og det var ikke første gang, jeg havde lyst til lidt opposition mod den forpligtelse, der således stiltiende blev lagt på os. Ikke fordi jeg pønsede på at gøre mor imod eller havde smag for at gøre, hvad der ikke var rigtigt, men fordi hendes tryghed med hensyn til os irriterede mig, og fordi jeg fandt, der blev lagt et tryk på os og på vor personlighedsfølelse. Jeg kunne derfor ikke, som en pæn, lydig datter, fuldføre et brev i samme ånd som det, der lå for mig; jeg skød det væk og tog et andet papir, hvorpå jeg nedskrev følgende: » Kære onkel Niels! Når mor skriver, at du vil finde et roligt og tilfreds familieliv, hvor alt er som det skal være, så har hun naturligvis ret i en vis forstand. Mor, der endnu trods sine 50 år, er en smuk kone, ved at forene en dames anstand med en husmoders værdighed. Hendes skarpe, øvede blik omfatter hver bagatel i huset. Hun forstår at holde os alle til orden, ikke ved strenghed — mor er jo en stilfærdig og rolig karakter — men ved den magt, hvormed en flink husmoder har øvet sit regimente i en række af år. Mo’r er bekendt som et mønster på en moder, hele hendes omgang er enig om at rose hende og os børn da med. Folk kalder os en lykkelig familie, og alt går såre pænt og glat. Vi har ikke noget at klage over; fornøjelser får vi tildelt som andre unge mennesker, musik og sprog optager en del af tiden for mit vedkommende, brødrene kommer jeg godt ud af det med, især med Henrik, jeg respekterer og agter mor, fordi jeg ved, at hun har udmærkede principer og grundsætninger, og dog — dog, onkel Niels, fattes mig noget. Jeg synes, vi alle går her omkring, støbte i en og samme form, den form, som mor har klædt os i. Det må jo være en god form, siden hun har antaget den, ja den er vistnok meget moralsk og religiøs, men alligevel strammer den. og den mangler liv — rigtig fyldigt, frejdigt, levende liv og friskhed. Vi går og bliver så underlig tørre og indesluttede, trods det, at grundtonen som sagt er fortræffelig. Hvori kan det ligge? Er det vor fejl? — er det mo’rs fejl? Det var synd at sige, at hendes tanker ikke kredse om os, både i nutid og fremtid; hun lever jo så at sige kun for os og sit hjem og opfylder sin pligt til det yderste, giver os alt, hvad vi fornuftigvis kan forlange, ofrer gerne en fornøjelse for vor skyld, og dog har jeg sommetider en følelse af, at hun ikke giver os alt, hvad der kunne gives, at hun ligesom vil binde os på en plet, at hun hele livet igennem vil holde os i ledebånd — og nu ere vi dog komne til skjelsår og alder, trænger til at røre os i frihed. Du vil måske forstå mig, onkel, for mor siger, at du er en frihedshelt, sådan kaldte hun dig altid i dine unge dage, da du sværmede for, hvad der var stort og kækt og frit — og nu, da friheden trænger sig frem overalt, da frihed er løsenet.... « Jeg standsede med et; den frihed, jeg havde givet min pen, var aldeles utilladelig; sådan skrev man ikke til en onkel, man kun havde set, da man var otte år gammel, og som ville smile ironisk af det skrevne, og måske endog fortælle det til mor. Det var nok bedst at gemme mine grimme kragetæer hos mig selv; ved siden af mo’rs sirlige håndskrift vare bogstaverne ligefrem en forsyndelse, og så indholdet!.... det sømmede sig ikke for en datter som jeg, der var så velopdragen, og af hvem man ventede sig så megen glæde. Jeg krammede derfor papiret sammen og fik det akkurat puttet i lommen, da døren åbnedes, og Henrik trådte ind. » Har du hemmeligheder? « spurgte han. » Å nej, det var kun nogle tanker, jeg nedskrev. « » Også du...? Jeg troede, det var kun mig, der gav mig af med at skrive. « » Det er det også; jeg forsikrer dig «, svarede jeg leende, » jeg har ingen novelle i lommen, ikke engang stof til en, men lad mig nu høre, hvordan det går din, jeg har kun fået begyndelsen «. » Jeg har netop noget med, jeg vil vise dig, Doris, men jeg var bange for, at mor var herinde; hvor kan du gemme det sikkert? « » Her i sykurven, mellem lommetørklæderne; når jeg syer på dem, kan jeg brillant læse med det samme, på den måde har jeg læst alle dine smukke digte og lært dem udenad. Å, Henrik, du vil da prøve på at få din novelle trykt? « » Jeg ved ikke, om den duer. « » Jeg finder den er mageløs, så smuk og stemningsfuld! Jeg forstår blot ikke, hvorledes du er kommen til så smukke tanker, for jeg synes, at hjemmet just ikke indbyder dertil. Når jeg læser dine digte, så er det, som om jeg så ind i et stykke blå himmel. Har du vist dem til Poul? « » Ja, og han siger meget imødekommende, at det er noget juks. « » Poul er en tværdriver — altid så prosaisk, uf, og materiel. Er der ellers ingen, du kunne betro dig til? « » Nej. « » Heller ikke Hellesen? « » Hellesen sidder over ørene i eksamenslæsning, ved du nok. Jura, den holder sig æstettik tre skridt fra livet. Det aner mig forresten, hvorfor han skynder sig med at få sin eksamen. « » så! « » For at ikke en anden skal nappe en vis blomst i Rosenvænget fra ham. « » Det er der da ikke megen fare for; her sidder man jo fast, har aldrig været udenfor vænget. Men det ved jeg da, at først skal man nyde livet, inden man binder sig for alvor. « » Som om du ikke nu i hele tre saisoner har nydt livet, gået på baller, tteatre og conkerter — mein liebchen was willst du denn mehr? « » Å, jeg vil naturligvis se noget mere af livet, det virkelige liv, og ikke det dumme selskabsliv — ikke altid sidde her og forpuppe. Når nu onkel kommer til sommer, så har jeg tænkt på at rejse med ham hjem. « » Til Amerika? Du har store planer. « » Jeg vil røre mine vinger, prøve mine evner, jeg ved jo slet ikke, hvad jeg duer til. Onkel Niels er bestemt en mand for mig. « » Onkel Niels er en generation tilbage for os; den måde, hvorpå man i hans tid hyldede friheden, er ikke nutidens « » Da går der dog altid en frisk luftning gennem hans breve, som jeg synes godt om. « » Og jeg med, men jeg tror dog, der er noget forkert ved den. » Hvad gør det, når vi synes om den. « » Du vil dog ellers gerne være moderne, Doris. « » Jeg bryder mig kun om det moderne, for så vidt det betyder luft og frihed, og kan vi slippe mere luft ind i vore daglige forhold, så har jeg ikke noget derimod. « » Det har vi talt om før, men det er vanskeligt, for mor hun har jo sine fordomme og gammeldags ideer om mange ting. — tys, der er hun! « Brevet til Amerika måtte gå afsted uden min efterskrift; jeg tænker, at mor har fundet en passende slutning og sendt hele familiens ærbødigste hilsen. De små uskyldige hemmeligheder, jeg havde sammen med Henrik, gav mit daglige liv indhold og oplivede hjemmet for mig; Henriks forfatterskab interesserede mig i høj grad. Jeg opmuntrede ham til ikke alene at pleje sin digteråre, men også til at søge raåd hos andre, for jeg var virkelig bange for, at hans talent skulle fortørre herhjemme, han måtte have mere albuerum; derfor foreslog jeg ham at færdes mere i verden, ikke i den selskabelige i vor kreds, men ude i offentligheden, og kunne han få nogle literære venner, der kunne anspore ham og indvirke på hans evner, så ville det være til stor gavn. Det varede heller ikke længe, før Henrik kunne fortælle mig, at det var lykkedes ham at få adgang til en moderne klub af unge mænd, hvor der både var kunstnere og forfattere, og virkningen sporedes snart, for der kom en hel anden spænstighed og ungdommelighed over ham end tidligere. Et og andet faldt også af til mig fra disse selskabelige sammenkomster, hvor der blev drøftet alle mulige emner, og hvor man bevægede sig på alsidige områder. En af de mest fremragende blandt medlemmerne havde lovet at interessere sig for Henrik; han hed Buntsen og var særlig intelligent og begavet. En aften kom han og opsøgte Henrik på hans værelse. Jeg var så heldig at lukke ham op, og den aften, det skete, var jeg så dristig at slå et slag for Henrik. Jeg plejede undertiden at læse højt for mor, og nu smuglede jeg Henriks novelle med ind i en samling skitser og læste den højt for hende, uden at hun vidste, at han var forfatteren. Da jeg var færdig, spurgte jeg om hendes alening, og da den faldt gunstig ud, tog jeg mod til mig og fortalte, at den var af Henrik. Hun så lidt forbavset op, så sagde hun: » Jeg håber ikke, han falder på at spilde sin tid med skriverier, det ville være meget ufornuftigt af ham, da han ved, hvor vigtigt det er, at han snart kommer ind i en selvstændig stilling. « Jeg blev rød i hovedet. » Lidt udenfor den sædvanlige trædemølle må man dog have, ellers forsumper man. « » Hvad er det for et udtryk, du bruger «, spurgte mo’r, » hvor falder du på det? « jeg tav. Det kunne ikke nytte at forklare mig — mor ville dog ikke forstå mig. Kort efter rejste hun sig op, hun skulle besøge en syg veninde i nærheden, og jeg sad i spænding efter at hore resultatet af sammenkomsten mellem Buntsen og Henrik; jeg vidste jo, at han ville spørge ham til råds og vise ham, hvad han havde skrevet. Jeg tog heller ikke fejl, for da Henrik kom ind, var han meget opfyldt af besøget. » Nå, sagde han noget, hvad mente han? « spurgte jeg ivrig. » Ja, han sagde en hel del, for han har et godt hoved og et skarpt blik. Du må ikke tro, at han roser mig, men han gør mig opmærksom på fejlene, navnlig i stilen, den er antikveret, og så har jeg for megen hang til følsomhed, han tror nok, jeg med tiden vil kunne præstere noget godt, alt det tidligere har kun været fuskeri, men under en kyndig hånds ledelse.... » Og han vil selv række dig denne hånd, ikke sandt? « jeg var helt begejstret ved tanken. » Ja, han vil være mig en rådgiver og ven, men så må jeg heller ikke blive vred, når han forkaster, men tro, at det er til mit sande gavn. « » Naturligvis! — man kan jo ikke straks blive en dygtig forfatter; han, som selv skriver så meget, forstår sig jo på det. « » Ja, han glimrer i blade og tidsskrifter, med kritiker over kunst og literatur; han fører en udmærket pen og spiller en vis rolle i den literære verden. « » Og den kender vi slet ikke til herhjemme, vi må hjælpe os med vor læsemappe, og den optager kun bøger, der har vasket sig rene for alt, hvad der har flugt og højere sving. Hvor du er lykkelig, at du er kommen i en anden sfære! « » Jeg syntes selv at fornemme duften af denne anden sfære, jeg vidste jo, at der var en verden uden om os, hvor man både morer sig bedre og på en anden måde end vi og vore bekendte i Rosenvænget, og hvor man vederkvæger sin ånd, så den løfter sig ud over det hverdagelige og materielle. At det nye, det attråværdige var i færd med at sætte foden indenfor vor dør, det følte jeg med en glad bæven, og at Buntsen var den, der skulle bryde mit åndelige fængsel, det havde jeg på fornemmelsen. Fra at besøge Henrik på hans værelse og til at aflægge visit i dagligstuen, var springet ikke stort; Henrik behøvede ikke at gøre mange omstændigheder for at indføre Buntsen i huset; mor stillede sig altid meget velvilligt lige overfor Pouls og Henriks kammerater, når det ellers var nette og dannede mennesker. Derfor kom det ikke overraskende, at vi en aften havde den fornøjelse at se Buntsen hos os til the, Henrik havde i forvejen anmeldt ham, og efter at mor havde tænkt efter et øjeblik — formodentlig for at komme under vejr med, om der var » Pålæg « til aftensbordet i spisekamret, tilsagde hun Henrik, at hans nye bekendt skulle være velkommen. Så bange som vi havde været for at mor skulle stille sig fjendtlig lige overfor ham! For det kunne jo ikke nægtes, at han var repræsentant for det nye, det moderne, fremskridtet — men hans debut faldt storartet ud, og jeg må sige, at Buntsen, selv om han i sit indre havde revolutionære ideer, var så korrekt, soigneret og ulastelig, både i tale og væsen, at det absolut måtte tiltale en dame som mo’r. Sådan havde jeg nu slet ikke tænkt mig ham! Jeg troede, at geniale mennesker måtte have et andet udseende end vi andre, at, om de end ikke behøvede skønhed — Buntsen var snarere styg end køn - så måtte der dog være noget særegent ved deres person; jeg havde tænkt mig sådan noget som kunstnerhår, og så finder jeg et komplet barberet hoved, hvor der kun står små børster tilbage, og i stedet for den geniale halsklud knyttet foran i brystet, en ganske almindelig humbug, sådan som enhver kan bære den. Henrik oplyste mig om min dumhed, og at det kun var fordi jeg havde en så gammeldags anskuelse -—• vi vare jo alle gammeldags herhjemme — at jeg kunne tro, at et nutids geni gik med hår, der kunne bringes i uorden, og et slips, der kunne dreje sig for alle vinde. Efter disse oplysninger syntes jeg naturligvis udmærket godt om Buntsens frisure à la gulvmåtte, og hans humbug; bare man ved det er fin de siede, så hjælper det straks. Han fandt sig straks tilrette i vort hus og viste, at han var vant til at bevæge sig i alle forhold; han lod sig aftensmaden smage godt, forstod at vælge de bedste stykker og komplimenterede mor for anretningen. Han henvendte sig hele tiden med stor ærbødighed til hende, lyttede opmærksomt til hendes ord, hvad hun godt kunne lide, så at hun. da han gik, bad ham snart komme igen. Med mig havde han kun talt ganske kort, men jeg havde haft underholdning nok med at observere ham. Han kom nogle dage efter ud til os igen, tidlig på eftermiddagen. Henrik åbnede døren til dagligstuen, hvor jeg sad alene — mor var igen hos sin syge veninde — han puffede Buntsen ind i tusmørket, lampen var endnu ikke tændt, og sagde gemytligt: » De kan godt ryge stumpen ud herinde, Doris tåler godt røg. « jeg forfærdedes over, at Henrik turde opfordre ham til at ryge i dagligstuen og ventede, at han skulle afslå det, men han sagde blot: » Ryger frøkenen ikke? « og tog så plads i en lænestol. Det blev nu en hyggelig passiar; al det ceremonielle fra forleden aften var strøget af ham; der var noget naturligt og utvungent over ham, der just faldt i min smag, så jeg hurtig blev bekendt med ham. Henrik havde formodentlig fortalt om mig, at jeg, ligesom han, sukkede efter åndeligt liv, højere interesser, for i den korte halve time, han var i stuen, havde han allerede udviklet en hel del ideer for mig, ladet mig kigge ind i det forjættede land. Da han var gået, syntes jeg, at stuen var en anden, der var kommet en Duft, en stemning over den, som jeg ønskede, jeg kunne beholde, og jeg udbrød afværgende, da Henrik gik hen til vinduet for at åbne det: » Men Henrik dog, hvad gør du? « » Jeg skaffer tobaksrøgen ud — mor vil ikke synes om den. « Nej, mor ville ikke synes om den, heller ikke om samtalen, der var bleven ført herinde; det slog mig straks, og så den omstændighed, at Buntsen havde været så forskellig fra den første aften. — jeg gjorde Henrik opmærksom derpå. » Din lille nar, kan du ikke nok begribe, at det ikke kunne gå an — sådan som mor nu engang er, at anslå den tone som i dag, når hun er tilstede. « » Ja, men det synes mig dog ikke rigtig ærligt. « » Pyt! det er jo netop for at hjælpe os, at han gør det, for hvis han ville plumpe ud straks med alle sine nye ideer, så ville han skam ikke få fodfæste her i huset, og det er jo det, han ønsker. Det er just så klogt betænkt, først vil han bearbejde jorden, stemningen, og så vil han lidt efter lidt rykke ud med, hvad han har på hjerte. « » Nå, ja, der kan jo være noget i det. « » Først studerer han mor, og så omvender han hende. « » Jeg tror alligevel ikke, det vil lykkes for ham; mo’r er seig, og hvad hun engang holder på af principer og fordomme, opgiver hun ikke så let. « » Han kan da i al fald rokke lidt ved fæstningen, selv om den ikke overgiver sig «, lo Henrik. » Det er for vor skyld, at han ofrer sin tid, det er meget uegennyttigt af ham, så søgt, som han er, og så meget han arbejder og har at tage vare. « » Ja, det var virkelig meget smukt af Buntsen, at beskæftige sig med os småfolk, der sagde herude i vænget, han, som havde sin omgang mellem de store ånder; men det er jo netop det smukke og fortjenstfulde ved de frisindede sjæle, at de intet skyer for at bibringe andre samme store syn på sagen som de selv har. Jeg syntes allerede, at jeg havde fået en sådan rigdom at beskæftige mine tanker med, så mange problemer at løse, og for hvert nyt besøg af Buntsen, berigede jeg min forstand, samtidig med, at jeg fandt min tidligere viden så ubetydelig og begrænset, så jeg følte mig helt ringe og lille lige overfor ham. I almindelighed sad jeg stille og lyttede, når han var her, for ikke at kompromittere mig med dumme spørgsmål. Ak, kære mor, du, som troede, at din datter havde fået sådan udmærket opdragelse — hvor langt stod jeg i virkeligheden ikke tilbage! Og når jeg så tænkte på, hvad jeg hidtil havde ladet mig nøje med af samtaler med andre! Bysnak og toiletsager med Herta og Agnes, og så denne overfladiske, om intet sig drejende konversation med unge herrer. Havde Hellesen nogensinde lukket munden op til mig om fremtidsidealer, åndelige krav, samfundspligter o. s. v.? Han var ganske vist ingen tør jurist, der ikke kunne være ungdommelig-munter — han kunne endog være meget elskværdig og livlig, både i selskab og på skovtur, men sådan at føre nogen forædlende samtale, noget, hvoraf man kunne lære og opbygges, det havde han aldrig prøvet på, evnede det vist knapt. Efterhånden faldt det af sig selv, at Buntsen kom her to gange om ugen; den ene gang om aftenen, den anden tidlig på eftermiddagen, og det faldt tillige så uhyre heldigt, at mo’rs veninde vedblev at være syg, så mor måtte hen at opmuntre hende en times tid. Så havde vi unge det helt for os selv; Buntsen kendte godt vejen til dagligstuen, han gik i regelen straks derind, uden først at søge ind til Henrik. Derfor kom jeg ofte til at være ene med ham en stund, inden at Henrik kom til, og jeg tror, det skete af hensyn til mig, at Henrik lod vente på sig, for han vidste godt, at jeg var mere genert, når han var tilstede. Det er jo så naturligt, at man i sine nærmestes nærværelse ikke har så let ved at få tungen på gled, og der var så meget, jeg trængte til at spørge og oplyses om. Jeg var en lærvillig elev, og det smigrede mig umådeligt, når Buntsen i en velvillig tone sagde: » De har villien, lille frøken, til at slå ind på nye baner, lad mig nu se, at det også er alvor, at det ikke blot beroer på en stemning, at de stålsætter dem og arbejder dem ud af alle vrange forestillinger. « Stålsætter! — det var et mageløst ord, og det kunne finde god anvendelse på mig, for i grunden så havde jeg en svag og ubestemt karakter, gav mig for raskt hen til stemninger uden at kunne få noget rigtigt ud deraf. jeg lærte ikke så lidt af min unge lærer, der trods sine unge år havde slugt alverdens visdom, og når man så hørte, hvor ganske og aldeles han havde haft sig selv at takke derfor, hvormegen modstand han havde haft at kæmpe med, af banale mennesker, naturligvis » Familien «, som altid er den, der lægger en vanskeligheder i vejen, så forøgede det just min sympatti. Han var en rig godsejers søn. Forældrene vare døde og havde efterladt ham en betydelig formue, men hellere end at sidde som en velhavende herremand, godt og lunt inden døre, valgte han det mere bevægede, men også mere nerveangribende liv at leve her i hovedstaden og kæmpe for sin overbevisning. En tid lang, mens hans fader endnu levede, havde han en bestilling oppe i en bank — jeg tror privatbanken —- men den bundne stilling passede ham ikke. For øjeblikket levede han kun af sine skriverier og sin formue. Mor svævede stadig i den tro, at han endnu var ansat i banken, og vi lod hende forblive i troen, da hun ikke havde særlig fidus til journalistik og mente, at man absolut måtte have en eller anden ansættelse, helst dog en kongelig, for at gælde noget i samfundet. Ligesom om man skulle bedømme folk efter deres stilling og ikke efter deres person og ånd! aldrig var nogen vinter løben så hurtig som denne. Vi skrev allerede marts. For hver dag, der gik, vandt Buntsen mere og mere terrain i huset og hos mor. Deraf kunne man se, hvor sjælden overlegen han måtte være, at selv mor med sine nedarvede principer måtte indrømme, at der her i livet findes mere end en vej,der kan føre til et godt mål. Han havde også en sjælden gave til at belægge sine ord, og Henrik havde ret i, at den måde, hvorpå han søgte at vinde mor, var den eneste korrekte. Han talte hende ikke efter munden, men i den fuldkomne ærbødige, stilfærdige måde, hvorpå han optrådte og lod sine meninger skimte frem, skulle man tro, at den fri læres idealer kun bundede i fornuft, så mange fornuftgrunde kunne han fremføre, og lige overfor fornuftgrunde var mor altid svag. Havde han talt i høje toner om ideelle krav, så havde mor snart fået nok af ham. En aften, lige efter at Buntsen var gået, og vi havde haft det særlig interessant, kom mor hjem fra den syge veninde, der nu desværre lod til at komme sig, i al fald havde hun begyndt at beskæftige sig med andres anliggender, hvad der altid er et godt tegn på helbredelse. Mor var imod sædvane i mindre godt humør, og da hun hørte, at Buntsen havde været her, sagde hun lidt stramt: » Apropos Buntsen! jeg hørte i dag noget mindre godt om ham. « » Så, og hvad var så det? « spurgte Henrik. » Der er bleven sagt mig, om ikke med rene ord, så dog antydelsesvis, at han skulle være tilhænger af visse anskuelser, som ethvert ordentligt menneske må forkaste — disse nymodens radikale.... « Det kneb for mor at få de forfærdelige ord ud. Henrik lo. » Er det frøken Blomberg, der er kommen med den ytring? « gamle jomfruer lytte altid til dum sladder. Du selv, mor, må da bedst kunne dømme om Buntsen; synes du, der er noget, der berettiger til at tro, at han har farlige revolutionære tendenser? « » Buntsen er i mine øjne en komplet gentleman, men han er dog anderledes end de andre unge mennesker, som kommer her i huset. « » Det er fordi han har en bedre forstand og forstår at bruge den, og så er han ikke så fordomsfuld og traditionel, men kan nok lide at følge med tiden, og de gode ting, der er ved den ny retning hos de unge, dem optager han. Det har han jo heller ikke lagt skjul på. « » Ja, jeg må indrømme, at der ikke er noget i hans væsen eller tale, der støder mig, men det ville dog berøre mig ilde, om vore bekendte ikke skulle finde, at han var passende selskab for dem. « » Og af den grund kunne min kære mor gå hen og nægte sig selv og sine børn den behagelige omgang med en begavet og elskværdig person? Nej, så borneret tror jeg dog ikke du er, og heller ikke, at du i den grad går i frøken Blombergs ledebånd. « » Jeg går aldeles ikke i nogens ledebånd; jeg plejer bedst selv at kunne bedømme, hvad der er rigtigt. « » Ja, det synes jeg også nok, at du kan. « Henrik forstod at anslå den rette stræng. Mo’r holdt ikke af, at man kritiserede eller blandede sig i hendes anliggender; hun var ikke modtagelig for andres råd, men på den anden side meget ømfindtlig for folks kritik. Det glædede mig at se Henrik optræde langt mere mandig og selvstændig end for, det skyldtes Buntsens indflydelse, og jeg kunne ikke noksom takke for, at vi vare revne ud af det daglige livs åndløse slendrian, først nu havde jeg fået øjnene op for, hvor nær vi havde været ved at forsumpe i kedelig materialisme. Henrik havde fået en novelle trykt i et nyt tidsskrift; den handlede om en ung piges kamp for tilværelsen, den var ikke rørende eller sentimental, men der gik en gribende dyb følelse igennem den; den skildrede det mørke af livet, men også det sande og virkelige. Der var ingen overflødige ord, som der vrimlede af i hans første umodne forsøg. Den var knap i sin form, og derfor netop så betagende. » Mor må læse den «, udbrød jeg, » hun vil få øjnene op for Henriks talent — det er umuligt andet. « Buntsen var enig med mig deri, og han tilføjede, at han havde det bedste håb, at hun ville bifalde Henriks forfatterskab. Det ville smigre hende, når hun hørte sin søn blive rosende omtalt. Han havde allerede opdaget, at hun var forfængelig af sine sønnei og stadig talte om Poul som en fremtidig anset og bekendt læge. At appelere til en mo’rs forfængelighed er det samme som at nedrive mange fordomme. det viste sig: også, at mor ikke kunne stå for de trykte bogstaver i det sirlige tidsskrift, der blev lagt hen for hendte. Henrik gerløv — stod der under novellen. Folk villde læse den, tale om den, Henriks navn blive bekendt, og som tilkommende arkitekt skadede det ikke, at han vandt sig et navn. Sådan omtrent mente Buntsen at mo’rs tanker vare, for hun kunne naturligvis ikke foreløbig tænke sig ham som andet end blivende ved den métier, han havde valgt; en forfatterpersonlighed — det var hende for højt og i det uvisse, men derfor var det også nødvendigt for Henrik, at han vedblev at passe sit arbejde på tegneskolen, at hun ikke skulle tro, at han forsømte den. Alt var således heldigt arrangeret. Henrik løbede ikke mere forfatterglæde, end der kunne forenes med hans stilling som vordende arkitekt, og mo’r var beroliget. Til mig Henrik: » Buntsen er mig uvurderlig. Du må nemlig vide, at jeg først indgav mit manuskript til tre forskellige redaktører, men uden resultat; de vare bange for den kraft, der ulmer i fortællingen, siger Buntsen; det er forsigtige mænd, der ikke vil støde an mod det engang vedtagne, det der går ad den slagne landevej. Først da Buntsen tog novellen og henvendte sig på rette steder, hvor han vidste den ville slå an, først da blev den ikke alene antagen, men velvillig modtaget, sådan at jeg for fremtiden kan være sikker på en plads i tidsskriftet. Havde Buntsen ikke været, så Havde jeg måske i mange år gået omkring og aldrig kommet i vækst som forfatter; det er så sandt, hvad han siger, at det gamle parti, det forældede, det holder de unge talenter nede, og på den måde går literaturen til grunde her i landet. Er det derfor så underligt, at vi unge sværme for det ny, det moderne, det selvstændige, når vi i den lejr kan være sikre på at blive støttet og vinde fremgang? » Hvor det klædte Henrik at være varm, jeg ville ønske, at Poul også kunne blive det, men Poul var desværre så tør indvendig, så pedantisk. Og han kom også kun sjældent sammen med Buntsen, for Poul var kandidat på kommunehospitalet og tilbragte kun meget lidt tid hjemme, til mo’rs sorg, da Poul var den af hendes børn, hun bedst kunne sympattisere med, fordi han lignede hende mest. Han var, ligesom hun, i det ydre korrekt og rtflig, og hans indre var ganske tilsvarende. Han havde såmænd ikke en tanke, han ikke kunne være bekendt. Buntsen sagde ofte leende: » Det er svært at puste liv i medicineren; han går hel kold og besindig omkring, der er ikke mange gnister i ham. « » Men han gør dog sin pligt «, indvendte jeg. » Ja, som en sporvognshest, der hver dag lægger sig i selen til et bestemt klokkeslet og traver den foreskrevne vej. Jeg tror, det er unyttigt at få ham omvendt, derimod vil jeg forsøge at få lidt fapon på ham, lidt stil i hans materialisme. « » Hvorledes det? « spurgte jeg, som sædvanlig fuld af beundring over Buntsens menneskekundskab. » Jo, skal man endelig.gå i en evig trædemølle, så må man da med det samme se at vinde et materielt udbytte derved, men så vidt er deres Broder Poul endnu ikke kommen; han vil nok gerne have sig en stilling, men han benytter ikke midlerne dertil. Det kan ske på mange måder, og jeg vil give ham vink, som kan komme ham til nytte i hans egenskab af praktiserende læge. Først og fremmest må hans hele ydre optræden undergå en forandring, hans manerer må være mere distinkte og afslebne, det sætter publikum pris på, hans tale kortfattet og fyndig, det imponerer massen. « » Ja. men jeg forstår ikke rigtig, hvad det kommer vor sag ved? « » Der er meget, kære frøken, som de endnu ikke forstår. Ser de, vi, den ny tids bærere, vi kan ikke med vor bedste villie få alle ind i vore geledder, men de mennesker, der enten på grund af stædighed eller mangel på evner må blive udenfor, dem kan man alligevel på forskellig måde få gavn af. Skønt materialisme naturligvis er fjern fra vor opgave, så kan den dog også udnyttes til vor fordel. — kj ender de kants udtalelser i den retning? « » Nej! « » Han siger, at man skal berolige sig med den tanke, at de egenkærlige, de materielle, gøre den nytte i samfundet, at de giver det hele et vist hold og fasthed, således at de, uden at det er deres hensigt, blive almennyttige, fordi de levere grundlag og materiale og hidskaffe de nødvendige betingelser for et regelret liv, på hvilket grundlag så vi andre finere naturer kunne udbrede skønhed og glæde. « Blot jeg kunne huske alle de dybsindige ord, som Buntsen ofrede på mig ubetydelige pigebarn, der aldrig havde læst en filosofisk bog, men som oftest, når jeg skulle nedskrive dem, blev de borte for mig, d. v. s. Meningen huskede jeg godt, men udtrykkene, sådan som de faldt fra hans mund, kunne jeg ikke altid gengive. Vintersaisonen var forbi, baller og selskaber havde sunget deres sidste Vers. Jeg havde haft min del i det selskabelige livs glæder, men gud hvor jeg fandt, at morskaben gik tilbage alle steder! — på ballerne, hvor der først indtoges souper og senere drejedes en smule rundt på gulvet, var der stift og kedeligt, eller mon det var fordi jeg havde fået øjnene op for mere gedigne ting, så jeg fandt at selskabelighed var umådelig intetsigende? De sidste tre måneder i hjemmet havde haft mere indhold for mig end mine tre sidste balsaisoner, og jeg var dog endnu i min fagreste vår, som det hedder. Heller ikke tror jeg, at jeg så helt ilde ud. Hellesen havde lidt nok fortalt mig det, om ikke altid med ord, så med blikke; engang smigrede det mig, men nu forekom personlig ynde og den slags ting mig så temmelig uvedkommende ens højere interesser. Ved nærmere eftersyn fandt jeg også, at Hellesen, som i almindelighed gjaldt for et smukt menneske, i grunden ikke kunne gøre krav på særlig opmærksomhed; hans ansigt var for stillestående, og hans væsen — gudbevares! upåklageligt, net og nydeligt — men noget kedsommeligt var der dog ved al denne nethed. Jeg havde derfor i den senere tid, når jeg traf ham, vist ham, at jeg ikke vurderede ham særlig højt, og s

1880_Schandorph_Smaafolk

Sophus

Småfolk

Schandorph

Schandorph

Smaafolk

male

1880_Schandorph_Smaafolk.pdf

Sophus

Schandorph

dk

Smaafolk

Fortælling

n

roman

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Da hørkræmmer Kringelberg var to og halvtredsindstyve år gammel og med stolthed så tilbage på, at han havde været etableret i 28 år, så han endog havde måttet søge myndighedsbevilling for at åbne en boutik, havde han ved surt slid, ved gerrig opstabling af eneste- og toskillinger og senere ved forsigtige diskonteringer fortjent sig en køn lille formue på et halvt hundrede tusind daler. Men hørkræmmer Kringelberg var ikke af naturen anlagt til asket, ej heller var han så prosaisk, som han så ud til. I sommertiden forsømte han ingen søndag i den tid, hans boutik stod lukket, med et par venner at spasere til Charlottenlund langs strandvejen, og, om han end ingenlunde æsthetisk-reflekteret nød farvespil og linier, skyformationer og havets vekslende udseende, følte han dog altid et forhøjet velvære ved bevægelsen i den friske luft, et velvære, der først slog ud i sentimentalitet, når han efter sin frokost, der bestod af æg og anchiovis, smørrebrød med islandsk lammekød og gammel norsk ost med tilhørende genever, der var fyldt på en medicinflaske, lagde sig under en eg foran i Charlottenlund skov og morede sig med at lade øjnene glide, som de ville, ud på vrimmelen af kørende, ridende og spaserende på strandvejen og ud over havet på de hvide sejl. Da rørte modet sig i hørkræmmer Kringelbergs bryst; han blev lyrisk og sang et Vers, der fandtes i visebogen i den klub, hvoraf han var medlem: o, ejede jeg en yndig pi —i—ge i livets ungdomsfagre vår, et englebarn fra himlens ri—i—ge med azurøjne, gyldne hår! Ak — da var min al livets ly—ø -kke, da glemte jeg al sorg og harm, når blot hun ømt mig ville try-ø—kke tæt til sin elskovsfulde barm. Derefter så han, listig plirende med øjnene, hen på sin ledsager, tog den halve flaske bajersk øl, som han havde i baglommen på sin frakke, og som han, skønt dens indhold blev lunkent på vejen, dog stadig førte med fra København for ikke at give dobbelt pris på beværtningsstederne, drak en slurk og rakte resten til vennen med de ord: den dejlige nordiske kvindes skål! når han derpå vandrede langs hovedpassagen i skoven, og duften af boeuf fra restaurationerne pirrede hans lugteorganer, følte han i sit indre en ubetvingelig lyst til at fortsætte sin frokost med denne lukulliske ret; men kun et halvt minut dvælede herakles-kringelberg på skillevejen; dyden overvandt vellysten og forkyndte sin sejr med de ord: fanden skulle give to mark og otte skilling for en boeuf. Tidligere havde hørkræmmer Kringelberg drømt om et tusindårigt rige med herlige nydelser i form af lediggang, rigelig mad og drikke og kærlighed i en fyldig kvindes arme; men hans kiliastiske drømme havde han udregnet ville kræve 3000 rigsdaler om året til deres realisation, og for at være sikker på denne årlige indkomst måtte han have en grundkapital af 50000 daler. Uagtet han aldrig brugte mere end 700 daler om året, nåde han som sagt først til dette mål efter 28 Års forløb, i sit 52de år. Da overlod han boutiken for en god afståelsessum til sin svend og ægtede en trediveårig pige, der i en halv snes år havde gjort pigegjefning i hans hus. Hun var, sagde både han og hun, af pæn borgerlig familie og hed jomfru as- mussen. om søndag formiddag, når hr. Kringelberg gjorde sine udflugter i naturen, beværtede hun med hans tilladelse en tre fire veninder med kaffe og sukkerkringler. To gano-e om året forærede han hende o en billet til anden etages pladsloge på de bageste bænke i det kongelige tteater. Da jomfru Asmussen var bleven gift med „ Grossereren “ — thi Kringelberg antog denne titel efter at have opgivet boutik en — blev hendes kaffedrikkende veninder yderst opbragte. De erklærede det for en afgjort sag, at dette pludselige giftermål var sket profiter periculttm in -moret; men ingen påfølgende begivenhed bekræftede denne ondskabsfulde insinuation — grosserer Kringelberg kaldte det for en infinuation, fordi han, når han havde set ordet i aviserne, altid havde læst det lange danske s som et f. Nu så grosserer Kringelberg det tusindårige rige oprinde; nu ville han tage revanche for sin selvfornægtelse og askese; nu ville han forme sit liv efter sine begreber om lykke og livsnydelse. Han fik arrangeret et spilleparti to gange om ugen, whist om onsdag, l’hombre om søndag aften, efter at han var flyttet ind i den gård, han havde købt i en af de smalle gader, der fra Vimmelskaftet løbe ned til stranden. Til disse glæder mødte regelmæssig to gamle ungkarle, venner fra klubben og ledsagere på sondagsfodtourene, en forhenværende hosekræmmer og en ligeledes forhenværende juveler, nu rodemester, samt en gift brændevinsbrænder, hans nye nabo og før ham ejer af den nykøbte gård; hans kone og to døtre entre deux åges holdt Fru Kringelberg med selskab. De fremmede beværtedes med en overordentlig solid aftensmad: enten en varm stég, hvortil der serveredes en grusom mængde syltetøj, som navnlig brændevinsbrænderens døtre fortærede med stor grådighed, eller en kold opdækning, hvis stående repertoire var ål i gelée, den fedeste røgede laks og dito skinke foruden fersk og ost; desserten var æblekage eller svesketærte. Drikkevarerne vare: dansk brændevin og bajersk øl; først efter bordet serveredes der for de spillende herrer dampende romtoddy af meget store glas, medens damerne, som i et andet værelse forlystede sig ved at spille stop eller Rambus, fortsatte og syltetøjspisningen og opfriskede appetiten ved små snapse solbærrom. Gæsterne titulerede hr. Kringelberg ved hvert andet ord med „ Grosseren “, ikke så meget for at smigre ham som for at hæve sig selv i deres egen bevidsthed. Kringelberg, der til daglig brug, medens han syslede med sin forretning, havde været tavs, gnaven og tvær, var nu lystigheden, gemytligheden og meddelsomheden selv; kun så længe måltidet stod på, led han ikke megen tale; når hans kone blev for vidtløftig, sagde han gerne: — å, pas din mad og lad os andre have ro til at spise. Men, når denne hovedforretning var besørget, fortalte han masser af historier uden al pointe,‘ ad hvilke både han og hans gæster lo, så det skraldede i hele huset. Når fruen så sagde: — gud — pst — i vågner børnene her under nejen, råbte grossereren: — gården er min. Lad dem, der har lyst, flytte. Lejere kan jeg sagtens få. Hvorpå han spilede arme og ben ud som vingerne på en vejrmølle for i stolt selvfølelse som grundejer i Danmarks hovedstad at indtage et så stort rum som muligt og henvendte hver gang den stereotype replik til rodemesteren: — nå, Therkelsen! Når kommer de så igen og panter mig for mine skatterestancer? Og atter lo grossereren under sine gæsters pligtskyldige akkompagnement. Når han spillede en hjerter ud eller stak med den, sagde han: her er mit blodendes hjerte! Var det en klor, hed det: nu får i klø; en spader ledsagedes af kommentaren: dette hersens er isenkram, ikke hørkræmmervarer; en ruder fik i tilgift: ruder ud! sagde glarmesteren... og han er jo en svoger af dem Therkelsen. Under idelig latter fortsattes spillet, indtil de af den stærke drik omtågede øjne ikke længere kunne skelne mellem otter og tier, medens et kort af og til dryssede ned på bordet fra de famlende fingre. Men grosserer Kringelberg stillede for store fordringer til sine livsfunktioner i det hele taget. En skøn dag fik han et let apoplektisk anfald, og, uagtet hans læge forbød ham enhver form af udskejelse, var han så besat af den tanke at ville nyde livet til gavns, at han straks efter sin helbredelse tog fat, hvor han slap. Et forstærket anfald ramte ham da efter et par Års forløb; efter dette fulgte hjerneblødhed med jævnt fremskridende imbecillitet; et år efter døde han. Det skønne, solbeskinnede efterår, som han havde higet efter, blev meget kort. Ved det testament, han efterlod sig, havde han gjort sin enke til eneste arving, hvis” hun forblev i ugift stand; men, indgik hun i et nyt ægteskab, skulle den halve kapital tilfalde en af hovedstadens sognekirker, medens hans enke i så tilfælde kun skulle arve den gård, han ejede og den anden halvdel af formuen. At grosserer Kringelberg ville straffe sin hustru, hvis hun i et andet ægteskab med en yngre mand tog revanche for sit første ægteskabs mulige skuffelser og savn, var resultatet af en tænkemåde, der ikke er ualmindelig hos smålige og udannede mennesker. Underligt kunne det synes, at* han, som næppe havde skænket kirken en tanke undtagen ved sin konfirmation, altergang og brudevielse, havde betænkt denne institution, hvis hans kone skulle vise utroskab mod hans manes. Nogle mente, at han længe havde været i forlegenhed med at finde en offentlig institution, som han ville unde noget, og at hans valg netop var faldet på denne bestemte kirke af følgende grund: hver formiddag mellem frokost og middag tilbragte han fire timer i sit vindue uden at røre sig fra sin stol; han tændte den ene cigar efter den anden og gennemlæste adresseavisen tre gange fra ende til anden. Når denne sidste beskæftigelse var tilendebragt, lod han sit øje ørkesløst strejfe op ad gaden, og bestandig mødte det det øverste af denne kirkes tårn som den mest fremspringende genstand i rummet. Han syntes, at tårnet så ud, som om det kedede sig ligesom han selv, når det gloede ud i verden gennem sine lydhuller; han kom efterhånden til at føle sympatti med tårnet og nikkede stundom fortrolig til det som til en god gammel bekendt. Jomfru Asmussen havde aldrig været nogen fin skønhed, og, da hr. Kringelberg besluttede sig til at gøre sin mangeårige husholderske til sin hustru, var hun stærkt affloreret; hendes høje, ranke vækst var bleven knoklet, de store røde hænder og brede fødder vare knortede og deformerede; kindernes tidligere sunde rødt og hvidt havde tabt deres faste kontourer og sad i uregelmæssige skjolder og klatter, så at man fik indtrykket af, at noget af kindernes forrige rødt var sprunget op i panden eller tindingerne. Men det varede ikke længe, før hun nu i form af Fru Kringelberg fik en slags efterblomstring: der lagde sig kød om det store skelet; hendes former, der havde fået noget maskulint eller rettere kønsløst, rundedes og blødgjordes; en aldrende elsker med noget plebejisk smag havde endnu kunnet finde behag i hende, da hænder og fødder var det eneste stygge på hende. Heller ikke kunne nogen føle sig frastødt af hendes moralske egenskaber; thi som frue viste hun et anderledes roligt og mildt væsen, end hun havde åbenbaret i sine sidste jomfruår, i hvilke hendes husbond oftere i fortrolige vennesamtaler havde kaldt hende „ en hård negl af et fruentømmer “. Men nu tav hun meget og ytrede kun sin mening om klæder, mad og tjenestepiger, hvilke sidste hun tumlede og agerede med som i fordums dage og kaldte „ en forvorpen rasje mennesker “. At hun lidt græd hele timer i sine sidste ægteskabsår, når hun var ene, fik ingen at vide, og hun fandt sig ikke foranlediget til at ytre noget til nogen derom, og, havde nogen spurgt hende om grunden til hendes sorg, ville hun være bleven vedkommende svaret skyldig. Da manden døde, fældte hun de pligtskyldige tårer; hun ville for øvrigt have grædt over et hvilket som helst dødsfald, der var forefaldet i hendes nærværelse, og, da den nærmeste sørgetid var forløben, viste hun tegn på irritation, når man roste den afdøde for meget, og hun påstod ivrig, at han havde „ mange fejler “. Da indholdet af testamentet, som ifølge mandens bestemmelse først blev meddelt hende nogen tid efter hans død, blev oplæst for hende, forglemte hun sig ganske i prokuratorens nærværelse, brugte ukvemsord som „ et gammelt asen “ om sin salige halvdel; hun forsikrede, at hun aldrig havde haft en glad time i sit ægteskab, men havde bare måttet slide og sjove sine bedste år hen; hun slog med sin store hånd til dokumentet, så det fejede hen ad det glatte bord og langt ud i stuen, gjorde nogle ikke utydelige hentydninger til snyderi fra prokuratorens side, erklærede loven for lumpen, når den kunne tillade sligt, og, jo mere hun følte, at hun tørnede mod en uigennemtrængelig granitvæg, desto mere slog hun over i den værste fiskerkjællingetone og spyttede hen ad gulvet, når hun nævnede mandens navn. Så gik hun i seng, hvor hun forblev i fjorten dage under stadig gråd og raseri. Brændevinsbrænderens kone besøgte hende i denne tid og fik hende stundum beroliget ved stadig at snakke hende efter munden og ved at gentage som et refræn: — grosse’ren har, mildest talt, båret sig uhyre simpelt ad. Ørkesløse, glædeløse, tomme dage fulgte efter; Fru Kringelberg havde ingen glæde af sin velstand. Al den fede og tunge mad, som hendes ægteherre havde sat så stor pris på, blev hende, måske netop af den grund, modbydelig; hun indførte atter de københavnske småhusholdningers tørre, knappe og tynde levemåde, som havde hersket i huset de år, hun var sin mands husholderske. Hun, som før ligegyldig og ukritisk havde ladet omverdenen, på tjenestepigerne nær, glide forbi sig, blev en opmærksom og skarp iagttager af al livets usleste detail. Hun blev uvenner med brændevinsbrænderens kone, fordi hun ikke kunne lide hendes yngste datters frisure, hun kombinerede historier om mindre anstændige forhold mellem mænd og kvinder i sin omgangskreds, satte dem i omløb og ophobede på den måde endeløse masser af klammeri og vrøvl, fjendskaber, forsoninger, skjænde- og grædescener. Både af den grund, vel mest fordi smal kost havde afløst det tidligere bugnende aftensbord i det kringelbergske hus, trak de gamle bekendte sig tilbage. Og nu sad fruen ene i sine fem Stuer, hvoraf hun kun brugte de to, med en stadig forbitrelse i sindet, der voksede i samme forhold, som tallet svandt på dem, hun kunne lade den gå ud over, følgelig blev hendes tjenestepige den eneste afløbskanal; hun skiftede da også mindst hver måned. Om det end ikke gik så hyppig på, vekslede hun også juridiske tillidsmænd; hun syntes bestandig, at hun ikke fik nok ud af sine penge, uagtet kapitalen dyngede sig op hvert år, fordi hun ikke nær brugte sine renter, men dette skjulte hun listig for sin officielle sagfører og anbragte de opsparede beløb hos en obskur kommissionær og lommeprokurator, der, efter i nogle år at have givet hende urimelig høje renter, en skøn dag gik fallit, hvorved Fru Kringelberg fik ny anledning til at rase, ikke alene mod bedrageren, men også mod den prokurator, hun sidst havde valgt som administrator af grundkapitalen, fordi han, ved kun at skaffe hende så ringe et udbytte, havde tvunget hende til at søge andre. Fremdeles skiftede hun adskillige gange huslæge, thi alle de læger, som hun trættede med vidtløftige og uforståelige klaringer af de tusinde sygdomssymptomer, hun påstod at føle, skrev på skrømt medicin op til hende; hun var snild nok til at mærke, at de ikke tog hendes svaghed for alvor, samtidig søgte hun i smug t n homøopatt og desuden en klog kone, der som middel mod de „ forfærdelige trækninger “ i lemmerne, som hun påstod at lide af, anbefalede hende at lægge en blanding af rugbrød, honning og fastende spyt lige under hjertekulen hver aften, når hun gik i seng. Dette syntes hun selv skaffede hende nogen lindring. Det var midt i vor sidste spekulationsog svindelperiode, at Fru Kringelberg henvendte sig til en ung sagfører, som nylig havde etableret sig. Han hørte med tavs bifaldende velvillie på hendes klager over forgængernes uduelighed, lovede fruen med hånd og mund, at hun skulle få langt flere renter ud af sin kapital, hvis den blev overladt til hans administration, og han holdt ord. Han købte papirer af alle slags; solgte, høkrede og jobbede på alle måder; hans klientinde var henrykt; hun fik et overfladisk begreb om aktievæsen og kurser; det morede hende at snakke med den unge, elegante sagfører med det soignerede ydre; hun var opmærksom mod ham, sendte presenter til ham, kone og børn, så sagføreren til sidst fandt, at han måtte bede hende med til sine middagsog aftenselskaber. Skønt konversationen her ingenlunde havde noget særdeles åndfuldt præg, stod den dog adskillige intelligentsgrader over, hvad fruen hidtil var vant til at høre; damerne talte om tteatret og om byens prædikanter; herrerne af handlede politik. I begyndelsen generede det Fru Kringelberg, at hun aldeles ikke kunne give sit besyv med, og hun fik straks fat i en halv abonnementsplads i det kongelige tteater; men, når det kom til stykket, kunne hun ikke få et ord frem om, hvad hun havde set; det var hende umuligt at få indtrykket formet til nogen dom, især da det egentlig ikke morede hende at se komedie, og hun mangen gang med heroisk anstrengelse tvang sig selv til at holde sig vågen i tteatret. Men hun ville ikke „ stikke op “. Hun indtog, når theaterdiskussionen begyndte, en stram, imponerende holdning med lidt tilbagelænet nakke, og, når nogen henvendte et spørgsmål til hende, sagde hun: — jeg sagde forleden dag min mening til prokuratoren, da han var hjemme hos mig; — • og denne replik blev sagt med en sådan suffisance, at den i det mindste en tre fire gange blev tagen au sérieux. Sagførerens meste klientel bestod af kapitalister, dels particuliers, der oprindelig havde været større detailhandlere eller håndværkere, dels andre, der endnu drevlignendenæringsveje. denne praksis skyldte han til dels sin morbroder, der var sognepræst ved en af hovedstadens kirker, og som nød et stort ry som prædikant blandt damerne af disse samfundsklasser. Pastor hjortts ydre mindede noget om en velstående bryggers eller bagers; hans skikkelige, rødlige, trivelige ansigt oplivedes af et venligt, fugtigt øje og et livligt minespil om den fyldige mund. Hans prædiken var mere moraliserende end dogmatiserende; han talte meget om hjemmets velsignelser, om de små elskelige børn, også ofte om døden, om hvilken han brugte evfemistiske udtryk som den evige hvile, den dybe ensomhed, mørket, der fører til den evige morgenrøde; når den kom på tale, løsnede fugtigheden sig fra hans øje og perlede langsomt ned i en blinkende dugdråbe, der beskrev en stor bue om kindens runding. Der var noget solidt, biedermannsmæssigt udbredt over hans forkyndelse. Han kom i huset hos ikke få af sin menigheds medlemmer; men dels var han en arbejdsom mand, der stod i spidsen for velgørende foretagender, dels var han klog nok til at indse, at hans autoritet let kunne få et stød, hvis han ikke gjorde sig en lille smule kostbar, så han ingenlunde viste sig hver gang, man kaldte på ham. Han holdt af at leve godt, men var hverken frådser eller Gourmand. Han havde et lille versifikationstalent, ind- # ledede gerne sine prædikener med en bøn på Vers; ved en kirkeindvielse havde han skrevet en hel kantate; desuden beklædte han en høj stilling i frimurerlogen. Pastor hjortt havde i sin søstersøns hus lagt mærke til enkens noget isolerede stilling og tilbagetrukne væsen. Af naturlig skikkelighed, der måske var forbunden med et lille gran af uskyldig nysgerrighed, havde han givet sig til at tale med hende. Efter den første samtale, hvori hun blot snakkede præsten efter munden uden at indlade sig videre med ham, svandt hendes mistænkelighed på grund af hans åbne ansigt, skikkelige, store øje og fordringsløse, korpulente, lille figur. Fru Kringelberg følte sig ikke lidet smigret, da pastor hjortt ved deres tredje møde til et stort middagsselskab hos sagføreren før bordet rykkede sin stol hen til hende og tiltalte hende som en god bekendt. Forinden havde han, som han var vant til at gøre hos slægtninger og venner af de ham personlig ubekendte afdøde, over hvem han skulle holde ligtale, hos sin søstersøn skaffet sig nogen detailkundskab om enkens vaner og levevis. Idet han holdt sit ideal — en ærlig, djærv, kraftig mand — tæt for sin fantasis øjne, slog han Fru Kringelberg gemytlig på hendes brede skulder, så den ømskindede enkes muskler ængstelig trak sig sammen, og sagde: — nå, hvad er så deres glæde i livet, lille Fru Kringel — bach — nej — berg, ikke sandt? Enken vidste ikke rigtig, om det muligvis kunne være passende at agere lidt stødt. Hun brystede sig, stak næsen i vejret og svarede: — jeg glæder mig virkelig slet ikke. — så — å? Nå, ja vi er jo heller ikke satte her i verden ene for at glæde os, sagde pastor hjortt, rettede sig endnu rankere end Fru Kringelberg og pustede en luftsøjle ud mellem læberne. — vistnok er verden ikke, som énsidige bodsprædikanter kalde den, en jammerdal; men den er fuld af alvor. Men det gælder om at se denne alvor i troens lys; så bliver denne alvor os kær, vi lære at elske denne alvor, selve denne alvor bliver vor sande, vor egentlige glæde. Da han opdagede, at Fru Kringelberg forlegen snoede en ende af sin brystsløjfe om sin hvidbehandskede store pegefinger og skyede hans blik, slog han fra den værdige over til den mere gemytlige tone, som han straks havde brugt.. Denne gang ledsagede han endog sin replik med et lille, kærtegnende dask på bagen af enkens venstre hånd, der hvilede i hendes skød. — nå, de synes måske ikke, at livet er så alvorligt? Hvad? — jo, når man holder tjenestefolk, så småfolk. 2 får man såmænd at vide, at det ikke er morskab, svarede fruen. — nå, nå, nå — de husmoderlige pigesorger, lo præsten godmodig-overlegen. Egentlig blev Fru Kringelberg arrig og havde lyst til at bevise, i hvor høj grad tjenestepiger vare en plage for husmødre, men hun huskede på, at hun en gang i sin ungdom havde hørt en studeret mand sige, at det var simpelt at tale om tyendet i selskab; hun havde det på fornemmelsen, at hos en mand som pastor hjortt ville hun ikke finde tilstrækkelig sympatti, og tav derfor med en mut mine med fortænderne stemte mod tungen. Pastor hjortt så på hende i nogle sekunder; hun syntes ham foreløbig utilgængelig, og han skjulte en gaben med sin hule hånd. Straks efter udbrød han: — jeg er bange for, at de lidt keder dem, gode frue. — ja det véd gud, sagde hun af sit hjertes fulde oprigtighed. Hun måtte give los for tungen og begyndte at græde. Pastor hjortts øje blev også fugtigt; andres rørelse smittede straks den godhjertede mand. Kun et svagt anstrøg af salvelse gennembrød den bløde, venlige tone: — kære kone... De har aldrig bedet mig om at være deres sjælesørger... ja... Jeg vil ikke være påtrængende; men enhver kristelig præst må føle det som sin pligt at trøste dem, der — som det hedder i vor gamle kirkebøn — syge og sorgfulde er, hvad enten de er fjern eller nær. — gener dem endelig ikke, svarede Fru Kringelberg med et opmuntrende nik. Jeg, som er så travrig af mig, kan netop trænge til trøst og sjæle... forsørgelse og sådan noget. — føler de aldrig trang til at søge kirken? — jo — o — o. Det kunne jeg såmænd mangen gang have lyst til. Men pastoren skulle bare vide, hvor megen Mas man har med at få en pige sat i trit om morgenen, så, inden man véd et ord af det, er det langt op på formiddagen, og om søndagen er det nu rent tosset med dem, for så tror de, de har rettighed til at ligge og snue og... Her standsede fruen i fornemmelse af, at hun var gledet for langt ned ad det forførende skråplan, det om tjenestepigerne. Præsten henkastede som i spøg: — kan de huske evangeliets fortælling om Martha og Maria?... Nå, jo vist husker de den. Tænk på den, gode ptue! Fruen gjorde et forsøg på at „ tænke over “ Præstens ord, men de to typer, han henviste til, skilte sig ikke klart ud fra hinanden i hendes tanke. Pastor hjortt opfattede hendes konfuse blik; brat og myndig sagde han: — de må virke for velgørende øjemed; der er ikke andet for. Fru Kringelberg så sig omkring som efter undsætning. Hun havde slet ikke lyst til at indlade sig på noget, som kostede penge; men et ligefremt nej havde hun ikke mod til at give præsten, hvis beduggede, skikkelige øjesyn desuden udøvede en løjerlig betvingende virkning på hende. En ytring om dårlige tider og lidte pengetab svævede hende på læben, men hun turde ikke udtale den, thi sæt, at præsten gennem sin søstersøn muligvis havde fået nys om, at hun var en velhavende kone. Enten nu sagføreren, som i nærmere og fjernere ringe bestandig havde omkredset og iagttaget de to samtalende, forstod sin klientindes tavse nødråb, eller det skete rent tilfældigt — han kom til just i dette øjeblik, lagde sin hånd på pastor hjortts skulder og spurgte: — nå — fisker onkel en sjæl? Præsten slog straks ind i den anslåede tonart og svarede: — jeg har snoren ude. Det er jo min profession at fiske sjæle, som det er din at fiske klienter. Nå — men spøg til side. Synes du ikke også, at fruen bør gå ind i vort velgjørenhedsselskab? — hvad frue? Er det noget at betænke sig på? De er jo en rig kone. ( en kuldegysning fik Fru Kringelberg til at fare sammen ). Nå, lille frue, bliv ikke bange. Jeg aner, skam, ikke, hvad de ejer, men gud og hver mand véd da, at salig hørkr... hm... Grosserer Kringelberg havde både at bide og brænde. Hvad? Nå.. Hvad mener min retslærde Neveu? Den unge, noget blegfede sagfører snoede sin guldvestekjæde om et par af sine fingre,.drejede halsen for at give den et mageligere leje mellem de små opstående, af stivelsen blankt glinsende flipper, som hans blonde whiskers fejede ned over som hængeaskens grene og lov over en marmorgravsten. Han sagde ligegyldigt, langsomt og døsigt: — hm... ja... jeg véd ikke, hvad jeg skal sige til det. Sådan... aktiv deltagelse i foretagendet, jeg mener personlig undersøgelse af de trængendes værdighed i et vist distrikt, tror jeg ikke egentlig ligger for fruen. Ja, hvad mener de selv, frue? Fru Kringelberg tog meget hurtig til orde med langt mere ugenerthed, end da hun talte til præsten: — nej, véd de hvad, prokurator, det véd de da bedre end nogen, at jeg, ved gud, ikke har helbred til at rende op ad alle slags hønsetrapper til kvistkamre. De véd jo selv, hvor nemt jeg taber vejret. — så? Lider de af asttma? spurgte pastor hjortt med opmærksom deltagelse. — Jes tror snart, at der ikke er den sygdom til, som jeg ikke har. — de ser dog så frisk og sund ud, sagde præsten naivt. Sagføreren gjorde en anstrengelse for at holde sit smilebånd i lave ved at bøje spidsen af sin ene bakkenbart hen til munden og bide i den. Han missede med øjnene til sin onkel, som ville han sige: klem på hende! Præsten svarede med et minespil, der bad sagføreren blive og hjælpe ham. Denne nikkede bekræftende, og pastor hjortt åbnede atter attaquen. — men kunne de slet ikke have lyst til at deltage i en kjærlighedsgjerning, frue? Tænker de aldrig på de fattige og bedrøvede? fruen betænkte sig lidt og svarede: — jo—o. Når man sidder i en god varm stue, så takker man rigtignok Vorherre for, at man ikke er nødt til at gå hele dagen og rode i et koldt køkken og sjaske og pjaske i halv frossent vand. Fru Kringelberg skuttede sig ved tanken om kulden og så hen mod åbningen i den hvide porcelænskakkelovn, der glødede højrødt og kastede et gult skær hen over gulvtæppet i det halvmørke værelse. Præsten og sagføreren vekslede atter blikke, den sidste nikkede energisk tilskyndende. Påstor hjortt knappede sin sorte kjole over vesten, tog et lille tag i sit hvide halstørklæde, trådte et skridt tilbage, lagde begge hænder over en stoleryg og antog en lidt foroverbøjet stilling, fast støttet på et par solide ben. Hans tonefald mindede lidt, men ingenlunde på nogen smagløs måde, om prædikeduren, medens han sagde: — en samling retskafne, kristelig sindede mænd og kvinder med varmt hjerte for dem, der vandre i skyggen, for værdige trængende, der have kendt bedre dage, eller som endnu formå at skjule deres trang for verdens øjne.... en samling, siger jeg, af retskafne, brave, kristelig sindede mænd og kvinder har forenet sig om i årets løb at foranstalte en Bazar, hvor der skal sælges frivillige gaver fra handlende, håndgjernings- og husflidsarbejder til fordel for slige trængende. Kunne nu ikke de, frue, ( her slog taleren ud med hånden )... De, hvem gud har givet, om ikke rigdom, så dog velstand, om ikke overflod, så dog... dog... jeg mener, dog mere, end livets strenge nødtørft kræver ( her fjernede sagføreren sig, da han så tårer både i talerens og tilhørerindens øjne og deraf sluttede, at sagen var i god gænge ), kunne nu, siger jeg, ikke de føle trang til at bidrage til et sådant mål, det være sig med pengegaver eller ved deres hænders værk i ledige timer, samt ved at hjælpe til ved bazaren med udsalget? Fruens udtryk blev spændt nysgerrigt; hun fik åbenbart interesse for sagen. Efter en kort pause slog pastor hjortt om i en livlig konversationstone. — nå, ser de, lille frue; det går virkelig morsomt til ved sådan en Bazar. Den holdes i et kønt dekoreret og stort lokale, der er draperet med rødt og hvidt, vore kære nationale farver; på hver side af en bred midtergang er der en rad boutiker, der også er prydede med draperier, flag og guirlander. Bag diskene står ældre og yngre damer.. he... i flunkende stads, og der handles under latter, spøg og vittigheder. Grosserer ravns frue er sjælen i disse bazarer, hun... — hvem, grosserer ravns kone på Nørregade? afbrød Fru Kringelberg præsten med funklende øjne. — netop. Fru Kringelberg mindedes, at hendes mand havde fortalt, at Fru ravn også havde været sin mands husholderske, før hun blev hans frue. Skønt ravns ingenlunde hørte til „ la haute finance'1, var det dog et rigt hus, hvis chef ligesom Kringelberg havde været hørkræmmer; men, da ravn dels var ældre, dels havde erhvervet en mange gange større formue end Kringelberg og desuden havde haft mod og talent til at slå ind på den store handel, havde Kringelberg altid set op til ravn som noget af det mærkeligste, der var til, og afvekslende ytret sin misundelse og sin beundring. Når han var sammen med sine venner, lod han stundum, især når toddyen havde sat hans fantasi i bevægelse, som om han havde stået på en ret familiær fod med ravn. Å ja, herre gud — vi gjorde såmænd tidt forretninger sammen, sagde han. Nå, jeg var jo lige så klog som ravn.. Det vil sige.. ja han var jo mere svineheldig. Men han har mange gange sagt til mig... Det vil sige nogle gange: der gjorde de et godt slag, Kringelberg... eller også: de er lige så god som kontanter, Kringelberg... Nå, han var svineheldig, for jeg forstod mig lige så godt på hørkramhandel som han.. Ja, nu får vi se, hvor længe det går, osv. Osv. — Fru Kringelberg havde i nogle år med ærgrelse set ravns ekvipage holde udenfor boutikerne på hovedrouten gennem byen og den store, imponerende frue med masser af silketøj raslende omkring sig og slæbende efter sig stige ud på fortovet og gå ind i vedkommende boutik. Fru Kringelberg vidste, gud véd hvorfra, hvad alle grosserer ravns børn hed til fornavn, hvor mange tjenestefolk der holdtes i huset, hvor store indkøb ravns gjorde hos slagteren; hun havde slået hænderne sammen ved at erfare, at de hver dag brugte asparges til kødsuppe om vinteren. Udsigten til at komme i stue sammen med Fru ravn gjorde hende eksalteret; hun sagde til pastor hjortt: — ja det vil jeg gerne være med til. — de hører os til, udbrød præsten og gjorde et p'orsøg på at omslutte Fru Kringelbergs hænder mellem sine, men det lykkedes ikke; hans små buttede hænder med de korte hvide f'ingre kunne ikke spænde om dem. Da sagførerens inkvisitoriske sideblik var kommet til det resultat, at nu var sagen afgjort, sagde han til gæsterne: — tør jeg bede dem gå til bords. Vil onkel tage Fru Kringelberg? Det var første gang, denne ære var overgået fruen. Hun havde en følelse, som hendes vægtige korpus ingen tyngde havde, som gled hun, lig en svane gennem vandet, da hun med sin arm i præstens passerede kabinettet og dagligstuen. Hun strøg forbi et par damer, om hvem hun altid havde haft den fornemmelse, at de skumlede over hende og trak spodsk på smilebåndet ad de få ord, som hun havde vovet at berige samtalen med. I følelsen af sin triumferende situation sendte hun dem nu et stikkende, giftigt øjekast, der ledsagedes af en ganske lille fnysende lyd, omtrent som en kat, der er for vel opdragen til at lade sit had bryde frem mod hunde i al dets rå naturfylde, men dog heller ikke ganske kan eller vil beherske det. Ved bordet sad der lige over for præsten en skuespiller af anden eller tredje rang, der var ivrig beskæftiget med at spise og følgelig ikke fik tid til at tale et ord til sin unge og ret kønne borddame, datter af en forhenværende hofbager, skønt hun idelig sendte ham indbydende skråblikke. Hver gang kunstneren løftede på sit glas, lugtede han til dets indhold med en kendermine. For det meste rystede han lidt på hovedet, som om han var utilfreds med undersøgelsens resultat, hvilket imidlertid ikke. hindrede ham i hvert øjeblik ved fortrolige nik til den opvartende lejetjener at skaffe sig de tømte glas øjeblikkelig fyldte. Pastor hjortt sagde til ham: — hvad siger de om det nye stykke, hr. Krog? — tja—a—a! svarede skuespilleren, medens han tyggede af; min rolle er rent neder-• drægtig; det er ikke muligt at få noget ud af den. — de skal dog have fortræffelige momenter i deres spil.. Jeg holder mig til kritikens dom, jeg har ikke selv set stykket, sagde præsten. Har de set det, Fru krin- gelberg? — det har jeg rigtigno

1888_Winterhjelm_Smaastykker

Kristian

Småstykker

Winterhjelm

Winterhjelm

Smaastykker

male

1888_Winterhjelm_Smaastykker.pdf

Kristian

Winterhjelm

no

Smaastykker

n

roman

Reitzel

KB

Bokhylla

pdftxt

nan

nan

O

’tag endelig for dem af maden, hr. Sagfører, det koster lige mye for det; madam Bjerke, ser de, hun tager halvanden krone fast for varm frukost, enten en så spiser mye eller lidet, så de må endelig ikke sjinere dem, « sagde storthingsmand granholt. Muligens for at illustrere sin tale, lagde han samtidig en ny beefsteg over på sin tallerken, dækkede den med en Skive kold skinke og et stort spejlæg, hvorefter han et øjeblik hensank i tvivlende betragtninger over, hvorvidt han skulle tage sig en tredje dram eller blot fortsætte med bayersk øl. Han valgte øjet. » Alt drikkendes, ser de, betaler vi særskilt, men maden...ja, som sagt er, tag bare for dem, de. « » Det er rigtigt en herlig sommerdag, se derude hvor det dirrer i luften, den formelig hvidner af varme, « sagde sagfører knorterud. Han havde nylig nedsat sig i distriktet, og hans sagførerbevilling var ganske fersk. » Ja, det er drivendes vejr, det er sikkert, det; i år kan det blive noget af, « sagde granholt, idet han gjorde sig umag for at få beef, skinke og æg ind i munden på engang. Ægget randt nedover hagen på ham, og medens han med servietten gjorde en stortørk over hele underansigtet, bemærkede knorterud: » Ja, og så vakkert! « » Vakkert! Akkurat som de siger! Og se derude i skogsbrynet, ser de smågutten går og leger og ekserer. Ja nu, som folket har kommet til magten, skal de få se, det kan blive noget af. Se bare på dem der. Nu er de små, men det bliver just riffelringer, det! Herregud, når jeg sidder slig og ser på folkets børn og så tænker på, at det er ikke mere end så, at vi har sluppet unda embedsvældet og undertrykkelsen, så... å ja, herregud! « » Det er en stor tid, som oprinder over landet, « sagde knorterud højtideligt. » Ja, de kan så sige! Gud er stor, siger tyrken, men jagu kan vi sige det samme, vi. For nu er det da rigtig realt slut med stormandsvældet. « » Og det er just det herlige ved den nye tid, « supplerede knorterud, » at alle de små og fortrykte kommer til sin ret. Den fattigste arbejder kan nu løfte sit hoved og arbejde for sin lykke og selvstændighed. Menneskerettighederne... ja, om jeg så må sige: det store samarbejde kan ske i hegn af den sande kærlighed og agtelsen for næsten. Det er som de siger, at nu kan folkets børn... « » Jaha, ja, gudbevars, akkurat som de siger, « Afbrød granholt og fæstede servietten fastere oppe ved hagen, idet han glattede den omhyggelig ud over den fyldige mave, » men hør nå her, for at snakke om noget andet; dette her, som de nylig sagde, om at de ville foreslå arbejderforsikring og sligt, det må nu bare være en højrefinte. For, ser de, nu som de er i oppositionen, skal de naturligvis finde på både det ene og det andet for at sjinere os. « » Ja, men jeg synes, at arbejderforsikring... » » Kjæredem da, sagfører, « afbrød attergranholt og fæstede sine små grå øjne betydningsfuldt på ham, » De er ung endnu, de, det er godt at mærke. Men om jeg får lov at give dem et godt råd — ja, de er jo så ny her i distriktet, så de kan ikke så nøje kende stemningen, som en siger — men her er vi gamle og drevne i politiken, skal jeg sige dem, og de kan da vide, at vi har lang erfaring fra undertrykkelsens tid, og at vi selv bedst må vide, hvad som er til vor lykke og hvad vi trænger til og sligt. Men en må være moderat, ser de; friheden den er nok god, gudbevars, ja, friheden den er udmærket, det er den; men en må ikke misbruge den; og sligt som sjosialisme og så’nt, ja alt dette herre samfundsopløsende, det må de ikke komme med her i distriktet —ja, jeg bare giver dem et godt råd, jeg. De m.å ikke tage det ilde op. Men jeg er barnefødt her, jeg, ser de, og jeg tror nok, jeg kender stemningen. « knorterud tav. Flan så ud af vinduerne og lod som om han var fortabt i beskuelse af det skønne landskab, medens han i virkeligheden spekulerede på, hvorledes han skulle æde i sig den uforsigtige ytring, som granholt heldigen havde afbrudt. Thi han ville på ingen måde » være i uoverensstemmelse med folkemeningen «, nu da han skulle oparbejde en ny forretning. Da der blev en liden generende pause, medens granholt gaflede i sig det sidste store stykke beef, ytrede han derfor lidt spagt og langsomt forsigtigt: » Ja, jeg mente det jo aldeles ikke således... « Granholt hjalp ham atter ved at afbryde: » Nej, nej, jeg kunne vel tænke det! Ja, nu skønner jeg dem godt. De mente naturligvis, at arbejderne kan forsikre sig selv, hvis de vil, for de har jo sin løn, og der findes forsikringsanstalter nok. Jaha, de ser, vi bliver nok enige, når vi bare får snakket ordentlig med hverandre. Og dette herre med arbejderne, ser de, det er jo bare absolutisme. Det udgår jo fra denne Bismarck, siger folk, og han er jo kejserlig absolutist, akkurat som vore egne var. Nej, vi får da få lov at være fri. Og, herregud, sørger ikke vi for arbejderne? De skulle bare vide, hvad vi betaler ud i fattigskat; å herregud, det er fælt, ser de, ja reint fælt! Er det ikke det, vi sidder her for i dag, kanske? Nu begynder de snart derinde med licitationen, og så skal de få se, at vi betaler ud store penger for disse fattigungerne, som skal ud på bygden; og så alle de voksne da, som går på lægd bygden rundt, skranglede usle folk, som knap kan holde i en rive engang! Nej, nej, san, vi kommunemænd, vi ved nok, at det koster, det er vist og sandt. « De sad i skolehuset i saggrænden, hvor fattigkommissionen skulle have møde for at afgøre en del sager, og så skulle de børn, som var faldt på fattigkassen, bortliciteres til de mindstbydende folk på bygden. Da granholt og knorterud kom ind i den store sal, var der allerede adskillige mennesker samlede. I den ene ende af salen var der afdelt et rum ved hjælp af et stort bord og to langbænke, som spærrede adgangen på hver side af det. Der bagom gik nu kommunens mænd, kassereren, distriktslægen og nogle andre af » Myndighederne «, og derind gik også granholt og knorterud. Den sidste blev præsenteret for nogle af de tilstedeværende og behørig observeret som en ny mand. Men granholt undlod ikke at forestille ham som en » Folkets mand «, og det hjalp dygtigt på omgjængeligheden. Blot doktoren iagttog foreløbig en vis afstand. Udenfor skranken syntes knorterud, at det så noget uhyggeligt ud, og atmosfæren i salen var ikke skikket til at forsøde indtrykket. Det lugtede af børn og sure klæder, og den trykkende temperatur syntes at ville suge til sig alt det ildelugtende og fordele det jævnt til en dump, lummer kvalmhed. De, som stod eller sad derude, var heller ikke lystelige at se til. Nogle kjærringer, der var en smule bedre klædte, stod og småsnakkede sammen i små grupper, men ellers var den gråblege fattigdom det fremherskende. Og børnene var det, som her beherskede billedet, lige fra de skrigende og sutrende halvårsgamle, svøbte i smudsige klude, og til de fem-sex Års gamle barbenede og skidne, der gerne var iførte et minimum af klæder, på hvilke man oftest havde vanskeligt ved at skelne mellem, hvad der var grundstof og hvad der var lapper. Når man, som knorterud nu, tog et overblik over hele samlingen af disse usnydte unger, blandt hvilke de mere fremmelige var tause af beklemt og forknyt forbavselse, medens de sugede på en skiden finger eller lænede sig skræmt og kejtet op til sin ledsager, da fik man indtrykket af noget usundt gråt-i-gråt; det var som om der steg klamme dødsskygger op, der ville kæmpe om magten med det strålende sommerlys, som legede med de utallige sværmende støvgran, der satte hele flimrende lysvægge i solstrejfene. Doktoren stod også og så ud over salen. Det var en liden, mager mand med alvorlige, skarpe træk, men med et par forunderlig store og dybe blå øjne; nu syntes de at iagttage disse egensindige grå skygger, som intet Sollys kunne jage bort. » Pyh, så fælt det er med fluer her, da, « Sagde granholt til knorterud og viftede omkring med hånden. Så kastede også han et mønstrende blik udover salen. » Iår er det nu også reint forsæt, så mange fattigfolk vi skal punge ud til her i saggrænden. Ja, ser de, det lønner sig ikke at sage tømmer i år, og så går næsten hele arbejdsstokken der, da. Ser de ham der borte ved døren, den lange, grå gamlingen, som bare har én arm? Ja han kan de tro har kostet mig penger. Kan de tænke så uvørrent; han går og lægger den højre armen lige under sagbladet. Doktoren måtte sætte den af, ser de, og jamen kostede det.mig over tyve kroner. Ja, jeg synes rigtig det var skammeligt og uvørrent gjort. « » Var han fuld, da det skete? « spurgte knorterud og glattede op, medens han vedblev at snurre sine blonde moustacher. » Nej, gudbevars, fuld var han ikke heller. Det var jo kanske dumt gjort af mig at tage så gammel en mand til arbejde i sagen; men så var han billig, da, ser de. Han stod og fomlede og fomlede med stokken, og ret som det var, så lægger han armen lige hen i sagbladet. Ja, det var rigtig uvørrent. Jeg fik betale både doktor og salve, jeg, det er sikkert nok. Så faldt han på datteren da, ser de, for arbejde kan han jo ikke; hun var enke og flink var hun, men nu er hun død, og så må vi have ham ud på lægd, og de to barn’a, de ser han sidder med, de skal liciteres bort i dag. « Knorterud så hen på den gamle. Det var en lang, mager og gammel-indfalden mand med tyndt, hvidt hår og et kort, stift helskjæg i ubestemmelig kulør mellem hvidsprængt, gråt og rødblond, sådan lidt hvert blandet sammen. Munden lå smal og fast sammenkneben, medens under de buskede gråhvide bryn øjnene snart for uroligt og ligesom spørgende fra den ene til den anden af de tilstedeværende, og snart så ned for sig på et ubestemmeligt punkt henne på gulvet. Da var der i udtrykket noget uendelig håbløst og tungt. På knæet havde han den lille halvandetårs gamle gut, som han holdt med den venstre arm ind til sig, og den treårs gamle pige stod, barbenet og uselt klædt, lænet tæt ind til hans højre knæ, idet hun af og til så uroligt og bedende op på ham med store blanke øjne. Da rørte armstumpen sig, ligesom om han ville tage også hende i favn, men det kunne jo ikke blive til andet end et dybt suk, der løftede og atter bøjede hele hans lange utænkelige figur. Den lille pige var hans øjensten. Hjemme hos datteren havde han jo ikke kunnet udrette noget synderligt med bare den venstre arm, og så havde han mest været med børnene, passet dem, legt med dem, og Anne havde aldrig kunnet være uden » Bedstefar «, hverken inde eller ude. Mager var hun og grå, for maden havde ikke altid været hverken så rigelig eller så nærende, som barnealderen kræver, og så havde hun nu desuden småskrantet og faldt af i nogen tid, så hun så rigtigt klejn ud. Det var dette, som gjorde bedstefar urolig. Han havde mønstret alle de andre børn for at se, om de dog ikke så uslere ud; thi hvad han frygtede for var, at Maren holtet skulle få tilslag på Anne. Maren holtet plejede nemlig altid at tage de dårligste børn til opfostring, og folk i bygden mente, at de børn, som kom til hende, de havde det ikke for godt. Og Anders bråten, som efter gammel vane tænkte på gud om søndagen og på verdens elendighed om hverdagene, han sad nu, hver gang han stirrede sådan ubestemmeligt hen for sig, og bad til gud, skønt det jo var hverdag i dag. Han bad, at gud ville være så inderlig snild at lage det så, at Maren holtet ikke kom til at få hans lille øjensten. Og hver gang så han derefter ned på Anne, mødte hendes rædde, bedende øjne, syntes hun så endnu magrere og dårligere ud, og så kunne han ikke engang nå hende med armstumpen og klappe hende blidt som han plejede, men fik bare med brudt stemme sagt: » Veste Anne! « Licitationen var begyndt. Tre fire børn var allerede placerede, Maren holtet havde endnu ikke budt. Hvergang et barn blev råbt op, besigtigede hun det omhyggeligt, men nogle var vel for stærkt byggede, nogle endnu en smule rødmussede, lod det til. Og for hvert barn, som blev tilslået nogen anden, blev Anders bråten uroligere. Doktoren stod just nu i samtale med kommunens første mand, storthingsmand granholt. » Hør nu her, granholt, « sagde han, » jeg synes, man nu skulle bestemme sig for ikke at approbere Maren holtets bud. Hun har jo altid en hel barnekoloni, og hos hende dør de som b'luer. « » Ja, ser de, min kære doktor, det kommer sig nu ganske naturligt af det, da, ser de, at hun nøjer sig med de dårligste ungerne, som ingen andre vil have. For de vil jo ikke gerne gå og passe syge unger; det lønner sig nok ikke videre, nej men gør det ikke, nej! « Granholt betragtede doktoren med en urokkelig ligegyldighed, som irriterede denne en smule. » Jeg vil bare sige dem, at presten er fuldt enig med mig. Vi har haft en lang konferentse om den sag, og vi er fuldstændig enige. Det grænser næsten til — — ja, jeg havde så sandelig nær sagt barnemord — at lade Maren holtet få børnene. De svinder jo bort som skygger hos hende. « » Ja, ikke er det vi, som slår ungerne ihjel. Vi retter os efter lov og forordning, og ikke rettere end jeg ved, så er det doktorens sag at se til, at ungerne hverken sultefødes eller vanskjøttes eller bliver ilde medfarne. Kom de bare, doktor, og meld Maren holtet for mishandling af ungerne, så får hun sin straf efter loven. Men jeg har ikke set nogen slig anmeldelse, jeg for min del da. « » Det er jo just ulykken, mand, at jeg ikke kan få noget bevisligt på hende, « sagde doktoren ivrigt, og øjnene begyndte at blive blanke og mørke på ham; » tror de kanske ikke jeg har gået og snuset og været over hende uforvarende; men altid ved hun at passe sig så vidt, at der ikke er noget at få på hende. Alligevel kan ingen tvivle om, at der ikke behøvede at dø så mange hos hende, som der gør. Det siger ikke bare jeg; presten er fuldt enig med mig. « » Ja, ser de, « svarede granholt med den koldblodigste ligegyldighed, » min sag er det at sørge for, at fattigkassen får det billigt — de ved nok selv, at skatterne er store nok — nå jaja, deres sag er det at komme med anmeldelse, om nogenting er galt hos Maren holtet. Vi får skøtte vort, hver for os, tænker jeg. « og dermed smilede han ganske ubeskriveligt afvisende, drejede sig om på hælen og gav sig i snak med knorterud, hvis kommunale og politiske opdragelse han syntes at ville sikre sig ved allerede fra først af at lægge beslag på ham. Medens denne samtale mellem granholt og doktoren stod på, havde virkelig Maren holtet fået tilslag på lille Anne. Hun havde haft barnet henne hos sig, lagde hånden på dets hoved og bøjede det tilbage, så hun rigtig kunne se, hvad øjnene fortalte; for øjnene fortæller så meget hos syge og skrantende børn. Så havde hun følt med begge hænder nedover hele kroppen, hvor mager den var, og alt imens gjorde hun bud; men der var bare en som bød med hende, og hun holdt snart op. Anders bråten sad med øjnene spændt på hende, og der var kommen en hel uro over ham, så han småflyttede sig hid og did på bænken. Men da tilslaget faldt, var det som der sank en tung vægt indeni ham og der gik som en sort skygge for øjnene. Anne skyndte sig hen til bedstefader igen og stillede sig ved hans knæ. Da han kendte, at barnet rørte ved ham, begyndte han at dirre, så ned i dets øjne, som nu dobbelt bedende og skræmte var rettede op mod ham, og det blik, Anne mødte, måtte have sagt noget, som den lille forstod bedre end alt dette andet, thi hun skar i at græde sådan rigtig med barnets hjertesorg, men /knders’s øjne var bare tørre og hede og det brændte i struben på ham. En liden stund efter blev gutten bortliciteret. Han var for liden til at forstå nogenting af det hele eller blot have en følelse af synderlig forandring, og han blev villig henne hos den kone, som skulle have ham. Endelig var da hele forretningen forbi. Salen begyndte at tømmes, og knorterud, der endnu var alt for ung og dertil » sentimentalsk «, som granholt havde sagt om doktoren, så med en underlig beklemt følelse, hvorledes » Folkets børn « nu transporteredes til det billigste hjem, nogle for at forberedes til livets usleste trældom, nogle for efter en kort tids sorg og savn at løses bort herfra og vinde den eneste lykke, der er dem beskåren. Anne skreg, da Maren holtet skulle tage hende. Hun sad på bedstefars knæ, nu efter at gutten var tagen; Anders løftede hende så højt op, at hun lå med hovedet gravet ind ved hans Hals under skægget, således som hun altid havde plejet at gøre, når bedstefar skulle trøste hende; men denne gang fandt Anders ingen ord; de blev siddende fast, når han prøvede på at sige noget. Han kunne bare bøje hovedet helt ned over hende, så hun kendte det varmt og hegnende og godt og trygt. Sådan som de sad der, han med ryggen helt krumbøjet og ludende over hende, hun ligesom helt indfældt og gemt i hans favntag, så det hele mest ud som en underlig bylt, som det ikke skulle være så let at klare fra hinanden. Og da Maren holtet kom for at tage hende, skreg Anne skærende og vildt. Bedstefar måtte selv løse hendes hænder, som ville holde fast, og da han så, at hendes øjne sagde: » Hvorfor hjælper du mig ikke; hvorfor giver du mig bort selv! « da løstes endelig tårerne hos ham, og idet han tørkede dem bort med bagen af hånden, fik han så vidt magt til at sige: » Gud velsigne dig, veste Anne! « Så fulgte han efter Maren holtet ud af døren, medens Anne, som hun havde taget på armen, strakte hænderne efter ham hen over hendes skulder og råbte: » Bedstefar, bedstefar! « » Kom nu da, sagfører, så går vi, « sagde granholt til knorterud. » Gudskelov, nu er vi da kvit disse ungerne! Ja, det er reint fælt, så de kosteros; og så kommer endda denne hersens doktoren — — ja, han har nå altid været gælen og så’n sentimentalsk, som dem siger! « Medens granholt stelte henne ved hesten og samlede sammen høposen og sligt, stod knorterud og så op over vejen, hvor Maren fidtet med barnet gik foran og Anders efter den sidste afsked daltede bagefter. Sagføreren kunne høre, hvorledes barnet skreg, og han syntes næsten ikke, han kendte Anders igen. Men kanske var det, fordi denne havde siddet derinde men gik nu, tænkte han. Broen over elven var lige ved. Den vej skulle Anders, Maren holtet gik til den anden kant da de endelig skiltes ad ved vejskillet, hørte knorterud, at lille Anne med den yderste anstrengelse af sin stemme skreg » Bedstefar, bedstefa-a ar! » og han så, at hun som i den mest fortvivlede angst strakte armene ud efter ham over Marens skulder. Og Anders bråten standsede, stod længe og så efter hende, og endelig kunne det ses, at han sagde noget. Knorterud kunne ikke høre, hvad det var, og det var jo heller ikke noget så særligt at høre. han bare sagde, mens tårerne randt ned i skægget: » Veste Anne mi’. « Så gik han ud på broen. Her hvilede han et øjeblik armene på rækværket og så ned i elven. Men om en liden stund fortsatte han sin vej. » Ånej, det får stå i guds hånd, « Mumlede han for sig selv, da han gik. i svinestien. ’hvad kan det være for noget, de holder på med' derinde nu, « gryntede den fede racepurke med en blanding af grættenhed og nysgerrighed. » Jeg tror sandelig de graver et stort piul eller en dam eller sådant noget; ligesom ikke vi svin kunne rode så meget, som behøves. Nøf, urt, de skulle altid sætte et intelligent svin til at besørge alt roderi, ellers bliver der ingen rigtig svinsk mettode i det. « Hun stod et øjeblik stille og så henimod det nye gærde, som de for et par dage siden havde sat op til en ny svinesti lige ved siden af. Bagbenene spredte hun godt fra hinanden for at stå mageligt, og så slog hun en livligtnysgjerrig krøl på halen, lagde ørene langt frem for at lytte og mysede forsigtig med sine smale, flæskomspændte øjne. Man måtte sandelig følge med strømninger og begivenheder i udenverdenen. Derinde gik nu de grå, magre bondesvin. Ja, vel var det, at den nye herremand havde skilt dem ud, så man ikke længer behøvede at være i simpelt selskab. De havde gjort sin nytte, de havde hårde og stærke Tryner og havde rodet rigtig godt op, så der nu var en dejlig søle, som de rigtig fine racesvin kunne klaske og gnide og gotte sig i. » Uiff, urt, urt, urt! Det var godt vi blev kvit det simple pak derinde, « gryntede purken lavmælt hen til Galten. Hun ville endnu være lidt hensynsfuld, så længe man ikke vidste, hvad som stod på derinde, og hvad det kunne blive til. » Urt, lad mig være i fred, « gryntede Galten, » hvad bryr jeg mig om det pak! Nu vil jeg søle mig, flyt dig, her er et rigtig henrivende sølehul. Lad mig få vælte mig. Du kan jo gå hen og klø dig på gærdet, så bliver du i godt humør! « » Sybarit! « gryntede purken og sendte ham et elskovsfuldt blik, idet hun gik på siden bort, da han trykkede hende med trynet hun blev stående en stund og så på ham, medens han væltede og gned sig i sølen. Skønt han ikke længer var ganske ung, beundrede og elskede hun ham dog stedse for det præg af verdensgrisagtighed, som viste, at han var et ægte racesvin vistnok havde hun som et sandt og ægte svin haft flere elskere end ham, men hun vendte dog altid tilbage til denne sin første kærlighed. Ingen af de andre havde haft denne gjennemnoble tendert-blege flæskethed, hvor øjnene skjulte sig dybt i skjelmsk baghold og det ædelt schatterede trynes vellystfulde runding tittede søgende og udfordrende frem. Og trods dette fine og tendre, der i og for sig var nok til at bedåre et purkagtigt sind, var han alligevel så stærk og kraftig bygget, så ægte galtagtig, betagende, berusende. Han var dejlig. Så vidste hun jo desuden, at også han, trods alle elskerinder — ja, han havde endog forvildet sig til de simple bondesvin derinde — stedse vendte tilbage til hende, til sin første fint beåndede kærlighed. Thi hun ville ikke skjule for sig selv, at hun endnu var behagesyg, og hver gang, han vendte tilbage til hende, følte hun det som en sejr. Det forhøjer og forynger kærligheden. Ak ja, denne trofasthed i elskov var måske et brud på den i grisenaturen nedlagte bestemmelse, men man er svag, man er skrøbelig. Dog, hun trøstede sig med, at det jo hed hos en af oldtidens gryntere: errare snillum est. » Urt, hvilket komplet svin! « smågryntede hun endnu engang i beundrende tone og frydede sig ved den elegance, med hvilken han gned den mægtige bagdel i den våde søle. Naturligvis følte hun nok, at hun selv kunne gøre det ligeså dejligt og gratiøst, og at hun overhovedet med sine hængende flæskesider, svulmende Hals og korte dejlige ben ingenlunde stod tilbage for ham i skønhed og visdom. Nogen underkastelse fra hendes side kunne der ikke være tale om, det stred ikke alene mod hendes svinerettigheder i almindelighed, men også mod hendes purkerettigheder i særdeleshed. Hun følte sig heldigvis så fri for pligter, havde blot kønnets alle rettigheder. Hendes opgave var det at spise, sove, klø og søle sig. Med ham var det jo en anden sag. Han havde galanteriets og forsørgelsens pligt, nemlig at holde de andre i passende afstand, så hun fik god plads til at spise ved grisetrauget. Og gav hun ham ikke sin kærlighed for det? Men han kunne have ret i, at hun nu kanske burde gå hen og klø sig på gærdet. Man må opfylde sine pligter mod sig selv her i livet, det vidste hun fra dengang, hendes moder katekiserede hende i nydelsens evangelium, den højeste svinske lov, uden hvis nøjagtige efterfølgelse selv den grisagtigste gris ikke kan svinge sig op til forklaret svinskhed. Hun ville ikke længer stå og filosofere og drive lediggang med at dyrke den unyttige ånd; man måtte frem for alt pleje legemet. Urt! endnu i færd med at løsrive sig fra betragtningerne over det svinske naturels lokkende, men uopløselige gåder, gik hun med sænket hoved og hængende øren langsomt henimod den sædvanlige kløplads på gærdet, men pludselig fik hun en ide, som kun et så åndrigt svin som hun kunne falde på. Hun løftede hovedet, rejste ørene, krøllede halen i åndfulde sving, gryntede nogle korte, men betegnende og kjernefulde » Uiff-urf « og tog sig så en kort sidegalop hen til det nye gærde. Så kunne hun samtidig opfylde sin bestemmelse og observere, hvordan det gik derinde. Det var en herlig, varm, solrig sommer. For solrig endogså for svin. Thi svinene ynder ikke Sollys og solvarme. De har sådan hidsighed i blodet, at skal de nyde livet rigtig fuldkommen svinsk, så søger de helst ind i de skjulte, mørke skygger, hvor de, når det lyster dem, kan stimulere livsånderne i den rigtige evindelige søle, som svaler blodet, når det har været for hidsigt, og egger kroppen til fornyet virksomhed. Thi svinene må jo også bestille en smule. Potetesskrællingerne og skuljerne flyver ikke lige ind i munden på dem, når de ligger og plasker og klasker i sølen. Endog det dovneste svin må røre på sig, gå bort til grisetrauget og puffes med de andre om maden. I den svinesti, der her er tale om, var der forresten skygger nok. Den lå helt mod nord med den store kulturgårds mange afdelinger bag sig, og alt det skrælleri og affald, som vragedes der, det kom ud i svinestien og blev til højtidskost for svinene. De fandt, at det var den fineste tillavning, man kunne tænke sig. Og efter deres uforgribelige mening var det også en højst civiliseret svinesti. De var jo svin af en meget fremskreden og ædel race, og ligesom man straks kunne se på dem, at de havde et udenlandsk snit, de søde dyr, således havde de også selv en stolt følelse af, hvad de duede til. » Der er forskel på svin og svin, « havde Galten ment, og den var nu engang erkendt som svineriprofet. » Tænk bare på de dumme grå bondesvin derinde, urt, dem blev vi da heldigvis kvit. Nej, et ordentligt europæisk racesvin, det er højden af civilisation. Alt, hvad som duer her i verden, det findes blandt os rigtige racesvin. « » Urt, javist, « gryntede purken, » og så klodset de søler sig, de stakler, der er ikke det mindste raffineret i deres griseri, de er umoralske! « ja, purken gik altså hen til det nye gærde, og der begyndte hun først at klø og skure sig op og ned på gjærdestørene med de aller eleganteste bevægelser af ryg og bagdel, og med hovedet lagt sådan kælent til siden, som hun havde lært, da hun endnu var en ganske liden spædgris. Sligt glemmes ikke, når man er af god familie. Og nu ville hun just vise dem derinde, hvor fin hun var. Og dejligt var det også. Det føltes så rivende. Gjærdestørene og vidierne var nye, der var endnu ikke spor af flæskesved på dem. Ak! Rivende må det være! Da hun havde kløet sig grundigt og udfoldet al sin elegance, satte hun trynet ind mellem to gjærdeskier og snufsede, idet hun samtidig mysede forskende ind gennem sprikken og lagde ørene langt frem. Pivor nysgerrigt hun end iagttog alt derinde, bevarede hun dog en fornem holdning. Plun ville ikke hidgrynte noget af bondesvinene, men vente, til et af dem nærmede sig. Og nu kom der just et. » Hør her, min gode bondegalt, har i fået rede på, hvad alt det roderi skal være til? Hvad bliver det til? « » Jæ’ vejt ikke — urt, urt! « » Idiot! « snufsede purken. Hun ville ikke grynte det tydeligt; ethvert racesvin ville dog have forstået det på minen. Men just som hun lavede sig til at gå bort med værdig foragt, hørte hun et frygteligt spektakel. » U ih, ih, u-ih! « lød det skrigende og klagende udenfor svinestien. » Urt, urt, ih, u-ih! « lød det indenfor, og alle svinene både herinde og på bondesiden stimlede sammen til gærdet, gryntende, hvinende og snufsende. ih, hvad er det, hvad er det, « gryntede purken. Selve den dovne galt rejste sig af sølen. » Det er for galt, ih! Nu har de naturligvis atter konfiskeret et svin og vil lave pressesylte af det; urt, urt, det er oprørende! « Men gennem grinden blev der puffet en fin, laskefed purke ind til racesvinene. Hun havde vist svævet i en dødelig angst for at blive dømt efter paragrafferne om svineslagtning, for hun så helt forvildet ud. » Hvor dejlig hun er, « tænkte Galten, da den nye purke kom sig lidt og kastede et stjålent blik af kælen på ham, » hun er jo ligefrem en sensitiva amorosalt ^qiiest ce que cest que gryntede den gamle purke. Hun så straks, at der var p'inhed og race, og så tænkte hun, det var bedst at begynde på fransk. » Ah quel bonheur! Je comprends que je me trouve dans une société de cochons distingués, des cochons de pur sang'", gryntede den nye med en højst elegant sving på gryntningen. » Certainement! Et je vois que vous en êtes, vous aussi, vous êtes de famille —? » Oui, oui, oui — fe suis de la vieille cochonnerie — et vous i «. » Moi, madame, « gryntede den gamle purke med bevidst værdighed i følelsen af sit fortrin, j’ai l’honneur d’appartenir à une ligne supérieure, à la cochonnerie bohémienne, naturalisée dans ce pays-ci — neuf, neuf, neuf!* » Urt, nøf, uih! Altså en landsmandinde, og jeg er så lykkelig at gøre bekendtskab med den højeste grad af svineri, « gryntede den nye. » Hvor det glæder mig! Tillad mig at krølle på halen! « » Å, jeg beder! Jeg tillader mig også at krølle på halen! « » Og, tør jeg spørge — de svin der indenfor? « » Bryd dem ikke om dem, kære; bare simple bondesvin. Det er vi, som er verden! « » Urt, ja naturligvis, det kunne jeg også straks ane. « » Men, om jeg må være så fri, hvor kommer de egentlig fra? « den gamle purke fandt, det var på tide at komme fra komplimenter til forklaringer. » Jeg kommer fra.grisehuset, « gryntede den nye, » jeg skulle være alene, fordi jeg er så fin. De fineste af os bliver jo altid indespærrede på kortere eller længere tid. Men forresten kan jeg ikke begribe det — nu, da jeg har gjort deres bekendtskab — — de er jo af en så ophøjet svinskhed — — « » Å, de smigrer! « » Slet ikke, men til sagen. Jeg lå altså i min celle og gjorde mig det så mageligt som mulig. Men det var varmt derinde, og jeg døsede. Så hørte jeg den nye herremand og røgteren komme. Urt, jeg sveder fedt endnu, bare jeg tænker på det. « » Var det så frygteligt? « gryntede den gamle purke. » Ja, så børsterne rejste sig på mig langs hele ryggen — uiff, urff, urt! « » Men så fortæl da, « gryntede det rundt omkring. Man havde samlet sig, store og små; trykkende sig frem og tullende om hverandre. Det var alt for spændende. » Ja, det var fælt, « gryntede den nye, » nu skal i høre. « Det kan ikke gå på denne måde, sagde den nye herremand, det er jo frygtelig svinsk herinde. Det fordærver hele slægten for os. vi kan jo feje det værste ud, sagde røgteren. » Feje ud! Det, man skal ligge og søle i! « Gryntede den gamle indigneret. » Hys, afbryd nu ikke! « gryntede Galten. » Fordærve hele slægten! Nu har jeg aldrig hørt magen! « vedblev den gamle. » Så hold da trynet på dig! « Den gamle purke så forlibt bort på ham. Det var den allermoderneste jargon, kraftsvinjargonen. Ja, han stod på højden af tidens civilisation; han forstod rigtignok at anvende det naturlige udtryk med svine-elegance. Den nye fortsatte. Det hjælper ikke at feje, sagde herremanden, her må rives, rub og stub. Vi må reformere det hele. Halve forholdsregler hjælper ikke. Vi må have et bassin, så de kan få et vandbad; det styrker både sjæl og krop. De må skylle svineriet af sig, det er deres egentlige bestemmelse. » Er han gal; skal vi ikke få beholde vort dejlige svineri — vil han gøre vold på naturen! « Den gamle purke måtte sætte sig i sølen for at køle sig. Det sagde røgteren også. » Svin bliver svin, sagde Syrach «, det var hans ord. Jeg ved nu ikke, hvem Syrach var, men en rigtig vis mand må det hav® været. » Den røgter har noget af et svin i sig, « gryntede den gamle, » jeg siger ikke mere; det er Ros nok! « Så sagde herremanden: hør, min gode mand, kender de ikke.til skovracen? — nej, det gjorde røgteren ikke. — ja, da vil jeg sige dem, at de søler sig ikke, tvertom, de er yderst renslige — — » Fy for al ulykke! « gryntede den gamle mat. — — og bader sig i den klare bæk; der hefter ikke mere smuds ved dem end ved ethvert andet jordisk kreatur. De ser altså, at det er den oprindelige bestemmelse, og når vore ikke lever efter den, så er det fordi de er degenererede, de søler sig og griser sig, medens deres forfædre — — » Urt, uih — det er jo den gamle dumme mytte; bare purkestuehistorier, som de dumme bondesvin fortæller smågrisene for at skræmme dem, når de er så malpropre at ville gå i vandet og fordærve sin søledragt. « Og nu skal vi gøre et bassin både herinde i vinterhuset og derude i sommerstien. De svin skal s'gu leve ordentlig, sagde herremanden. » Det er altså det, de graver derinde — fy! « » Fy! « gryntede alle sammen. » Vi vil ikke have nogen vold på naturen — vi er svin og vil vedblive at være svin! « Og så må vi se til at bevare og forædle en god race, sagde herremanden. Dette maskepi vil vi ikke vide noget af. Det bli’r der bare løst flæsk af. Nej, en galt og en purke til hvert hushold — så skal det være! Det forædler slægten! » Nej, nu har jeg aldrig hørt magen, « gryntede den gamle purke, » han må jo være bindespikkende-gal! Vil han i den grad gøre vold på den svinske natur, at vi ikke skal få lov til at have elskere og elskerinder — hvad siger du, Galten min? « » Det er mod naturen — det går aldrig, « Gryntede Galten og kastede et længselsfuldt blik på den nye purke. Hun følte det,

1886_Kielland_Sne

Alexander

Sne

Kielland

Kielland

Sne

male

1886_Kielland_Sne.pdf

Alexander L.

Kielland

no

Sne

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Når sneen falder efter storm — tæt, tung og nøjagtig —, udfylder fordybninger, jævner spidser og skarpe kanter, da er det underligt at tænke sig, at dette er det samme vand, som’ kan risle og hoppe, skumme som røg i fossen og finde vej med modige strømbølger ud i det frie blå hav. Og derude — når sommersolen langsomt og sent skjules bag de sidste skinnende striber yderst i vest, hvor havets sporfrie vej krummer sig jorden rundt, der sanser du ikke let, at de friske guldkantede bølger, hvor fisken leger, og livet gror, — at dette er det samme vand, der kan ligge og trykke hustagene som tung død sne, bøje trær og grene og stænge vejene fra mand til mand. Da bliver der ganske stille i de store skove. Al lyd knappes af og indsvøbes i den snefyldte luft, som ikke kan svinge, — en tung, blød 2 stilhed som i tykke dyner; og bækkens Klunk under isen kommer i dunkle slag som de dybe toner fra en spilledåse under hovedpuden. men lette og lydløse som forsigtige spøgelser daler de hvide Filler — store når de kommer.nær og mindre og mindre opover, indtil øjet stanser under en lav, gråprikket himmel, som ligger lige nedpå trærene. Oppe i fjeldene, hvor stormen havde blæst flekker bare og rystet den høje lyng, lagde • sneen nye hvide tæpper, hvis folder hang udfør de bratte skrænter og bølgede hen over fjeldmarken. Men længer nede mod dalen brød skoven igennem og rejste sig med sne i håret — stille og mørk rundt omkring markerne i dalbunden, hvor alt var hvidt undtagen de lumske sorte steder i elven, som aldrig frøs. Alt fladt og skråt fik kåbe og blev borte uden form. Hele præstegården blev nøjagtigt oversneet indtil den minste list langs ivinduskarmen; — selv oppe på knappen af flagstangen stablede snefillerne sig forsigtigt sammen til en høj top. det gamle udhus foran dagligstuens vinduer indhylledes fra øverst til nederst, så ingen kunne se, hvor radbrækket og elendigt det var. Kirkeveien hen over markerne blev ganske borte; og jasminerne om præstegårdens lysthus bøjede sig helt til jorden. Alle veje stærigtes; og hver husstand mødtes i ovnskrogen, for at se på de samme ansigter og følges sammen i den lille optrådte ring af deres egne verdensfjerne tanker. Og fra den koselige, lune varme og det røde lys fra ilden, som gjorde alt derinde sundt og muntert, hentede de alle en velbehagelig fornemmelse af modsætningen mellem inde og ude, mellem deres egen lille krog og de kolde vidder, mellem det hjemlige og det fremmede — en stille, tæt selvtilfredshed — beskeden og grå, men ganske uigennemtrængelig. Og når lampen blev tændt, var det hoved- stadens Avis, som bragte genlyden af verdens larm ind i alle snelandets ovnskroge. Og hovedstadens Avis bragte den genlyd, som passede. । der var ingen fortærende længsel mod sol og skønhed, ingen vidtløftige tanker og tvivl, ingen letsindig beundring af den store verdens falske glans. Men der var skrig af blod og lidelse fra samfundenes dyb; der var fordærvelse og forbrydelse — helt ned til de smudsigste og utidigste, hvor en sund tanke kunne væmmes ved at følge; der var råddenskab i bunden, og den steg og steg og standsede ikke førend ved ttronens fod — der, hvor der endnu var ttroner; men ellers overalt og nedenfor væltede folkene sig i løste lidenskabers blod og smuds. Således var hovedstadens Avis. Og når den alligevel lå i lampens fromme skær på familiebordet rundt i alle landets lune ovnskroge, og når hver hånd udstrakte sig efter den — både husfaderens og mændenes ligetil den halvvoksne piges blege fingre, så var det, fordi alt dette modbydelige stof blev båret af den ægte kristelige ånd, som besjælede de mænd, der skrev i hovedstadens Avis, og som var bladets egentlige kærne og livsprincip. Derfor fulgte tanken trygt og uden at væmmes ned i de sorteste dyb af menneskers fordærvelse og menneskers ondskab. * thi al den menneskelige vederstyggelighed, som bladet rummede, den dæmpedes og svandt i den kristelige fortrøstning, at det alt sammen var • så langt borte; guds lille flok kunne lade verden larme; vægterne vare på murene; men Herren vågede selv med vægterne. Og hvis en tanke — træt af at løbe dagens jævne løb: fra sig selv, rundt om sig selv og tilbage til sig selv — kunne prøve at famle udover i længsel mod andre tanker eller i pinlig deltagelse for millionernes lidelser og kampe langt borte, da rejste hovedstadens Avis sig i fuldt ornat og sagde: mange er de kaldede, men få de udvalgte. Og henimod klokken ti, når hverken Amerikas revolvere eller paris’s liderlighed længer formåede at holde dem vågne, takkede de sin- gud af et oprigtigt hjerte, fordi de slap at leve derude blandt svinene, men vare udvalgte til at være de udvalgte i det lykkelige land med de lune ovnskroge. — imidlertid faldt sneen tæt i mørket udover den lange vinternat, og lys efter lys sluktes i den søvnige døde kulde. De sidste vinduer i dalen, som blinkede til hinanden tversover elven, var præstens og fogdens; — der sad de endnu oppe -- læste, tænkte og vågede for de andre. Men om morgenen var bønderne ude med sneplougen og brøitede vej for posten; den måtte jo frem i al fald, — skønt den desværre førte både godt og ondt med sig omkring i bygderne. Hovedstadens Avis måtte følges med meget giftstof, som sivede og seg ind i landet. Onde tider og onde mennesker; uro i sindene og oprør mod gud; de fordærvelige tanker fra fordærvelsen derude — de kom, de kom — som en pest gennem luften men endnu var der fred i de kirkestille Dale; og der havde længe været fred. Halvkvalte under sneen lå bondens huse — tunge og lave, modløse og lige hinanden, med små forsigtige vinduer, der vogtede på sit og lod, som om de ingenting så. Mellem gårdene førte krogveie og trange jeiler brat op og ned med store stene og dybe huller om sommeren og tilføgne om vinteren, såat de kørte bent over Marken. I lys og frimodig lå præstegården åben til postveien med lysthus og flagstang. Midt på tunet var den høje galge, hvor ungdommen gyngede om sommeren, ballancerstangen halvt undersneet; de to rækker store vinduer i det vidløftige hus smilede med blomster og Gardiner. I indkørselen fra vejen var sneen skuffet til side og lå højt op på stammerne af de unge grantrær, der vare plantede som hæk. Men midt i dalen, hvor elven gjorde en krumning, lå kirken omgivet af præstegårdens marker. Den var tårnløs og hvidkalket, enfoldig og uanseelig, men stærk og tykmuret. Den lå tavs og lukket; og ingen rørte ved døren, undtagen når præsten sendte klokkeren med nøglen. Men rundt omkring i Dalene og opefter åsene og i heiene langt inde i fjeldene — der viste folk, at i dag sender præsten klokkeren • med nøglen; i dag er guds hus åbent, og Herrens tjener slipper alle ind. Alle de bekymrede og betrængte, som sad indsneede i sig selv i tvivl eller bekymring, i håbløs lede eller med halvttugtede lyster snusende omkring gruelig udåd, forskræmte piger i ungdoms fristelse og gamle syndere med angeren i halsen — kommer hid alle i, som syge og sorgfulde er, det er prækensøndag. og de kravlede ud i grålysningen, spændte ski under fødderne eller den langraggede hest for slæden; og på vejen formede hver sit, som han skulle se at få afgjort med gud. I kirken sad de stille og ventede —‘ mændene på den ene og kvinderne på den anden side; og de hørte den stærke stemme over dem, som talte på det fine mål. Han tolkede den hellige skrift med alvor og uden vanskelig lærdom. Men klart og greit vidnede han mod de onde tider, mod oprør og trods i stort som i småt; mod de falske profeter, som forvende folkenes hjerter. Med skriftens egne ord revsede han de selvkloge og genstridige; han prædikede lydighed under Herrens tugt _og lov, under den af Herren indsatte lovlige’øvrighed; han skildrede den kristelige ydmyghed, som fornedrer sig selv, den tålmodige kristen, som ikke bekymrer sig. det var gudsord purt og rent; den sande uforfalskede kristendom, ganske som i hovedstadens Avis. Og folket kravlede hjem igen — tunge og så underligt tomme i øjnene, og hver enkelt sagde stille til sig selv: » næste gang vil han tale til mig, — næste gang. « — men langsmed det undersneede land væltede havet sine iskolde vinterbølger, mens det ventede på våren, som skulle sende al den døde sne tilsøs i modige blå strømbølger og fylde Dalene med løvlugt og fuglelyd og lufte ud i de kvalme ovnskroge. Og mens det ventede, rejste de utålmodige brændinger et bulder, som rullede og rullede indover de første fjelde og dulmede og døde i sneviddernes uendelige stilhed. — men e n lyd er der, — der er en lyd i sneen, som øret drager til sig i åndeløs lytten, — en munter liden klingende lyd af ringlende bjælder langt borte i skoven.. Når de melder fra køkkenet, at der høres bjælder, løber alle ud af stuen — de unge først og de gamle bagefter. I tæt klynge i den åbne dør uden at ænse sneen og elleve alvorlige frostgrader står de med bankende hjerter og smilet færdigt — lyttende, lyttende — hys! — hørte du noget? Imidlertid traver trætte heste, som damper af den 'faldende sne henimod de lune ovnskroge rundt om i Dalene, og ud af pelskraverne spejder længselsfulde øjne efter en lysning i skoven, efter nogle kendte vinduer med røde Gardiner. Og det fine klokkespil, den store dombjælde, de mange små messingbjælder helt ned til den tarvelige klokke under halsen på skydshesten — de ringer og klinger så langt de kan, frister, skuffer, hvisker og kriller i de små rosenrøde øren, som lytter i dørene. Og de lune ovnskroge åbner sig, såat lyset skinner gult ud i sneen og lukker sig igen varmt og trygt om de ny ankomne. Udenfor falder sneen som før, og skydshesten lunter hjemigjen i mørket, gutten sover i slæden, og bjælden har ingen klang mere, fordi ingen lytter efter den. Og så begynder munden at gå på dem, der kom — en strøm af fortællinger, der skyller spørgsmålene foran sig, — en hvirvel i ovnskrogen, som fylder stuen med snak og latter til over tolv. Både de, som kom og de, som ventede vare lig opstemte vande, der slap sig løs i gensynet; og i en almindelig smitsom lyst til at få besked og give besked åbner alle sig til en uvant fortrolighed; og et mod, en følelse af overlegenhed fører de ankomne langt ud i dristige tanker, såat de ser på hinanden med store øjne — de, som hører til i de lune ovnskroge. Men det jævner sig snart i dagene efterpå. Den første aftens ustyrlige livlighed dæm-. Mes efterhånden inde, eftersom hver får alt sit fortalt og alt de andres hørt; og lidt efter lidt bringer det fælles liv om dagen tankerne ind i den fælles ring om aftenen, når mændene røger tobak og snakker om det, de har læst i hovedstadens Avis. Og tilslut bliver der ikke så meget tilbage af det ville mod fra den første aften. De dristige tanker, som fejede gennem ovnskrogen i det første mødes større afstande, de klippes lidt hist og lidt her og tage mindre vingeslag, alteftersom man gensidig kommer nærmere indpå hinanden. Og skulle der endnu være noget ungt overmod tilbage, så dukkes det lempeligt ned i hovedstadens Avis, og der bliver det. Men hvis det alligevel kommer op igen, så må det udenfor ringen, ud af ovnskrogen. Thi der er kun et af to: enten ude eller inde. Enten lunt og varmt i en ring eller ensom udover vidderne, enten følges trygt og beskyttet med de andre rundt omkring sig selv, eller selv gå sin egen vej i sneen. i. Det gamle radbrækkede udhus lå lige foran dagligstuen og kontorets vinduer, og indkørselen svingede tæt omkring dets skæve hjørne. Det stod midt i vejen for alt og midt i synet for alle, og var til liden eller ingen nytte. Thi forpagteren ville heller sætte hø og halm i tjelmer end betro noget til det gamle hus; og han kunne ikke formå præsten til at reparere. Der gik vel ikke mange dage, uden at Daniel jiirges vendte øjnene tilsiden, for ikke at komme ind i de tanker, som det gamle hus vakte. Og om det end med tiden alt sjeldnere hændte ham, at han gennemgik alle de ærgrelser, det hus havde voldt, så stod det dog altid der midt foran ham, og selv om han ikke så det, var det dog aldrig helt ude af hans sind; og når han ikke var frisk eller tung i humøret, sad han i kontorvinduet og stirrede på det. Da han. for ti år siden kom til kaldet langt nordenfra, hvor der havde været så trangt og koldt, syntes den brede Dal med agre og store skove ham et frugtbart kanån, hvor sindet kunne udvide sig og øjet forlystes i solskin og rank vækst efter al forkrøblingen der nordpå. Men det første, som stødte hans øje, da han glad og ivrig sprang af kariolen, for at tage sin nye præstegård i besiddelse, var dette gamle hus — så kroget og forsømt, men alligevel så trodsigt i al sin skrøbelighed. Præsten jiirges kunne ikke begribe, at formanden i kaldet havde kunnet lade et sådant skrammel stå uden reparation, og noget af det første han derfor spurgte om, da han mødtes med bygdens beste mænd,. var dette med huset, hvorledes det kunne gå for sig, at en af præstegårdens bygninger henstod i en sådan forfatning? Ja det var nu så alt for galt med det hus — mente en, han havde så mange gange sagt, der burde gøres noget ved det; — forlænge siden — mente en anden; en tredje havde mange gange undret sig på, at det ikke dat ned af sig selv. Ja, men præsten ville gerne vide, hvem det egentlig pålå at reparere bygningerne på præstegården? En af de ælste begyndte da at fortælle, hvorledes det havde været med de ting i hans fars ungdom’; og en anden kom med noget han havde hørt af sin moster, hvis moder tjente i præstegården, dengang de havde prausten basse — han, som de kaldte for stampe-gunnar og som engang faldt ned af prækestolen juledags morgen; — men dette blev for langt for den nye præst. Han var ikke bange for lidt omkostninger; * de kunne jo hjælpes ad -— præst og menighed — i al samdrægtighed — ikke sandt? Han — præsten — skulle gerne hugge, så kunne almuen køre tømmeret frem; var det ikke så landsens skik fra gammelt? — de skulle såmænd nok komme overens. Præsten jiirges nikkede venligt og så om9 kring i kredsen fra den ene til den anden. Ingen sagde hverken ja eller nej; de syntes nok, det gik.svært fort. Men så snart der var kommen nogenlunde orden efter indflytningen, sendte præsten sine husmænd — ja han fulgte selv med i skoven og huggede med liv og lyst, hvad der kunne være passeligt til reparationen. mens de arbejdede, kom der to mænd gående. Præsten kendte dem og gik dem glad og varm i møde. Det var noget så uvant for ham at have denne mængde trær at vælge iblandt. Skoven lå til præstegården eller til bygden, rettighederne vare så mangfoldige og indblandede, grænserne vidløftige og ubestemte — han havde læst en hel del;papirer om det; men det var jo ikke muligt at huske. Hovedsagen var, at skoven var offentlig ejendom, og trær var der nok af. » Se her — mine venner! « råbte præsten jiirges og rakte sine hænder mod de to; » nu skal det gamle pukkelryggede hus få skik på sig; se for dejlige trær, jeg har fundet * mig! « De to bønder sagde først goddag, gud signe arbejdet, vakkert vejr og mange andre ting, som hørte til deres måde at begynde på; og de lod sig ikke forvirre af de hurtige ord. Præsten jiirges, som kendte bonden tilbunds, agtede hellerikke stort på det, de stod og mumlede, men snakkede videre om sine trær. Imidlertid skulle de, som hug for præsten, just tage fat på et nyt træ; men de stod og tøvede, puslede med økseskafterne og syntes vente på noget. » Nu? « — råbte præsten; » hug væk — folk! « tag den granen der ved stenen, som jeg har vist jer; — ikke sandt? —: det er et godt træ — og-passeligt stort? « Å jo; det manglede ikke på det; træet var vel nok. Der var ellers — mente den ene af de to mænd, — en plads længer øst i skoven, hvor de plejede at hugge for præstegården; hvis-som atte præsten — æ — ville følge med dem, så skulle de vise ham — å langtifra! de skulle såmænd ikke have nogen ulejlighed for hans skyld; han skulle nok finde, hvad han behøvede. Og jo nærmere præstegården desto letvintere for almuen, som • • skulle køre det frem; — trær var her jo — gud være lovet — nok af. » Ja det var et sandt ord, trær er her nok af, « sagde den ene; og lidt efter sagde den anden det samme. De stod der, indtil præstens husmænd r i endelig efter gentagen ordre gav sig ilag med granen ved stenen; og derpå sagde den ene af de to mænd: » Ja, så får vi vel ruste. hjemover igen — vi da. « » Ja, vi får vel det, « mente den anden. Og præsten tog hjerteligt afsked, sendte hilsener til deres' koner og råbte tilslut efter dem: » Lad mig nu se, i sørger for, at tømmeret blir fremkjørt, så snart vi får sne nok. « » Ja, det er beste tiden til at køre tømmer, når sneen er løs, « sagde den ene. » Det falder justsom lettere både for hest og mand, « lagde -han til — den anden; og dermed gik de. — men der kom sne både nok og mere end nok; og hver dag ventede præsten jiirges forgæves på det lange tog af dampende heste, som skulle føre tømmeret tilgårds; • • • han ville begynde straks at støtte huset op indvendigfra, så snart dagene blev lidt længer. i førstningen lo han så-småt af de seige bønder, som aldrig kan få fart i sig. Og når fogden, som var kendt i bygden, skældte dem ud for det værste, han kunne finde på, gik præsten i al godmodighed og forsvarede sine sognebørn: det tog jo ganske vist lidt tid; men tilslut kom det dog på en måde tidsnok alligevel. Men da vinteren gik, og fogden ved påsketider triumferende spurgte, om tømmeret var fremkjørt, da var det for galt, der måtte være måde med alt! Og præsten jiirges viste sig for første gang sint i kommunebestyrelsen, idet han rejste sig og efter mange revsende ord for deres utilladelige dorskhed og langsomhed med bestemthed forlangte, at nu skulle tømmeret fremkjøres på øjeblikket. Efter en lang stilhed begyndte en: » Det er nu så fra gammel tid her i bygden, at vi har to opnævnte mænd, som anviser, hvad der må hugges og hvor der må hugges; — og så er det endvidere så, atte — « Præsten afbrød: » Jamen derom er her ingen tale; for tømmeret er jo hugget og ligger færdigt tæt ved postveien. « » Og det var vel kanske anvist til udhugst af de to' opnævnte mænd? — « spurgte en fredelig stemme; » du var vel med og viste ud for præsten — du hans? — for det er jo du og Eivind, som er de opnævnte? « » Ja, vi var der beggeto, — jamen var vi så, « sagde den ene af de to mænd, som havde været i skoven. Lidt efter sagde den anden: » å jamen var vi så — jal — beggeto. « » Og så mærkede i vel trærene, som præsten skulle hugge? — « spurgte den samme fredelige stemme. Men præsten afbrød igen lidt utålmodigt: » Det er jo ikke mere at snakke om — den ting; trær er her jo nok af; og jeg tog det lille, vi behøvede til reparationen der, hvor det var lettest at køre frem. « ' » Men. — men monstro det ikke skulle været anvist? « » Det er nok muligt; jeg er jo ikke således inde i disse detailler endnu; men jeg synes ikke, det er noget at gøre ophævelser over. « » Men, « begyndte en igen, » når det nu netop- traf sig så, at de var på pladsen — begge de opnævnte mænd, for at anvise for præsten, enda de ikke havde fået bud — « » Anvise 1 — anvise? « — råbte præsten ærgerlig; » der var ingen, som sagde, han skulle anvise. Jeg snakkede ' et par ord med hans og Eivind, det husker jeg nu; men de sagde ikke et ord imod, at jeg hug, hvor jeg selv ville. « » Det er nu det — æ — « begyndte hans langsomt og lidt dirrende i målet; » det er nu det, at vi har to vidner på det — foruden jeg selv og han Eivind. « » Vidner! — vidner? — på hvad? « råbte præsten jiirges. » To rigtig gode vidner, « sagde Eivind. _ alle sad nu spændte og så ned. Mon den nye præsten ville drive det så vidt: at nægte mod to mands vidne? Hans fortsatte: » For det er nu det, at både gamle aslag og sønnen hans, som hug for præsten, de er begge villige på ed, at præsten nægtede sturt at følge øst i brækken, hvor præstegården altid har hugget fra gammel tid. « » Det gjorde han — ja; det er sikkert og vist, « sagde Eivind. » Men herregud! -— mennesker! — jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde af eder. Er det derfor, i ikke vil køre tømmeret frem? Ikke viste jeg hin dag; vi hug, at hans og Eivind var de opnævnte mænd; hellerikke sagde de, at de kom, for at anvise. Og det snak — jeg husker godt, der var noget snak om at gå østover, — det tog jeg bare for et velvilligt råd; og når jeg ikke fulgte det, så var det udelukkende’ af hensyn til almuen, som skulle køre; mig kunne det jo være ligegyldigt. « En, som ikke var kendt, ville ikke forstået på de små øjekast, der gled skjævtfra mand til mand, hvor elendig de alle sammen fandt denne udflugt. Og den venlige stemme sagde ud i luften noget om, at det altid var best at spørge sig for; så farer en ikke galt afsted.. » Å, der er nu ikke stor skade sket, « Sagde præsten skarpt, han ligte ikke den fredelige stemme; » en anden gang skal jeg med fornøjelse hugge efter anvisning; men når det nu engang er gjort, og tømmeret ligger der færdigt, så får i se til at få det kørt frem — og det både fort og snart, for det. Lider mod førefald, og sneen er ikke at stole på* længe nu. « Der blev igen stille, indtil en sagde: » det skal være snaut nok, om her bliver tid til at hugge før våren. « » Hugge? — hugge omigjen?.— i vil da vel ikke, jeg skal hugge en gang til? « råbte præsten jiirges; men da han så de urokkelige gjenlukkede ansigter, forgik tålmodigheden ham. » I er dog ret nogle — hm! — nogle besynderlige menneskeri — i benytter jer af en liden formfeil fra min side til at gøre krangel og uføre. Er det vakkert imod præsten? — er det kristeligt mod en Broder? — tænk om vi alle skulle gå således irette med hinanden, —. eller tænk, om Vorherre ville være ligeså nøjeregnende med eder. « I det spændte i ansigterne gik over til det almindelige kirkealvor; de ventede en præken og en overhaling, og det var de vante til. Og så snart præsten standsede, begyndte en og anden at røre på sig, for at gå; og v præsten, som nu forstod, at de skammede sig, spurgte alvorligt, men tillidsfuldt: » Altså: lad mig nu høre, hvad dag i vil køre det tømmer frem; i ved alle, hvor det ligger; det er jo ikke stort. « Å nej, så svært meget' var det ikke, mente en. Nej for den sags skyld var det ikke noget at snakke om, sagde en anden. Derpå forsikrede en, at han mageligt skulle køre hele stasen på en dag med sine egne heste, — mere var det ikke. » Jaja, så snakker vi ikke mere om den ting. På mandag begynder kjøringen; og jeg tænker, « tilføjede præsten jiirges smilende, » jeg tænker den første, jeg ser, er han Knud * selv. « Det var manden med den fredelige stemme; men. han så sig lidt om og svarede derpå stilt og koldt: •. » Jeg tvivler på, at her skal. findes en eneste mand i sognet, som vil gøre sig delagtig i det, som er begyndt imod loven, enda præsten vil gå i spidsen. « og alle sluttede sig til dette, — det var * tydeligt at se. Men da blev.præsten sint for alvor og skar ordentlig op for dem; og mødet sluttede i etslags tordenvejr, udaf hvilket præsten for i lynende vrede uden forsoning og farvel. — fogden lo, da han hørte det, han lo himmelhøjt og gned sig i hænderne: om han nu endelig havde fået øjnene op — præsten? Så han nu, at dette kjæltringpak ikke undså sig for at hænge sig i den minste ubetydelighed, når de kunne få i stand en krangel og slippe for at gøre sin pligt? » Nej nej! — pastor jiirges! Bønderne hernede er andre karle end de fattige fiskere nord på; her er de fanden tude mig klogere end både præsten og bispen, — for nu ikke at tale om fogden — den Stakkar! « Og ude blandt almuen gik der en bevægelse- efter dette første tag med præsten. Kaldet var så stort og godt, at de aldrig fik andre præster end sådanne, som skulle til ro og have det rigeligt efter de magre år; det var både erfarne mænd og myndige herrer. Derfor var sognet kendt for at have en dårlig præstelykke. Og denne nye havde ikke begyndt godt. Ethvert barn — eller i al fald hver eneste voksen viste, hvor farligt det er med ulovlig hugst, når det først kommer op, og hvor mange der er komne i omstændigheder for mindre end dette. Måtte så ikke præsten, som havde læst så meget, og som selv ejede alle bøgerne, vide endnu bedre greje på de ting? Og gjorde han så stik imod lovens klare ord, så måtte det være, fordi han troede sig lige så grom en pave som gamle prausten basse selv. Men så var det dette, at præsten havde sagt, han hug så nær præstegården, fordi det skulde' være bekvemt for almuen; — det lignede ikke, for gamle basse var ikke dum. Men det var dumt at ville bilde dem sligt ind. Embedsmændene kunne være af begge slag, nogle vare meget værre end andre; men det, som der ikke var mening i, det kunne ingen tro. Således kunne de ikke blive enige om, hvad præsten havde ment; de forstod ham ikke; men at der stak noget under, det forstod de ganske godt og tydeligt. Derfor var det sikrest at holde sig striks efter lovens bogstav og ikke blande sig i vidløftigheder. At præsten for sin egen part kunne resikere noget for det, han havde gjort, det faldt dem ikke ind; — en amtmand, som satte en præst under tiltale for ulovlig hugst, — det var jo til at le af. Men de havde så ofte set loven glide blind og sløv hen over. både personer og ting, som nu de efter sin forstand syntes lå midt i.veien; for så til gengæld med alle sine frygtelige klør at hage sig fast et andetsteds, hvor de ikke syntes, der var spor af fæste. De kendte dem også så temmeligt godt — disse. Jurister, som kom i flok, og som alle var i ledtog, hvor meget de end spillede denne komedie om formiddagen med modparter, forsvarer og anklager og det andet fjæsk. Når de slog sig sammen, så kunne de bringe, hvad det skulle være til at forsvinde og til gengæld finde, hvadsomhelst de ville bagom ordene eller mellem linierne eller —"v. Hale det ud af vidnerne. nej — nej! der var kun et, som var sikkert: ikke at dyppe den yderste spids af sin finger i noget som helst, hvori der var gemt en ulovlighed; — og selv det var ikke altid sikkert. Derfor mødtes de alle i den urokkelige overbevisning, at de for ingen pris måtte give efter; de kendte embedsmændene og viste, at intet er galere end det. Og fogden sagde til præsten: » Men en ting vil jeg bede dem om: giv ikke efter. Mærker de først det ringeste spor af sva----- « » Vær de kun rolig; jeg skal ikke være svag, « svarede præsten; han kendte bønderne og viste, at intet er galere end det. — ’ denne uheldige begyndelse havde bestemt forholdet mellem præst og menighed, omend selve sagen lidt efter lidt blegnede. Præsten havde lovet sig selv og hvem der ville høre det, at før. skulle tømmeret rådne i skoven og huset falde ned af sig selv, før han ville hugge omigjen efter udvisning og føje, dem i deres.bondetrods. Og almuen svarede sagtmodigt, at de to.opnævnte mænd stod til tjeneste, hvad dag og time præsten ønskede; — men være med, på noget ulovligt, — nej, det- ville de ikke. Ellers blev forholdet i det ydre særdeles venskabeligt. Bønderne behandlede præsten og hans familie med udsøgt høflighed, — som skiker. De viste nu, hvad der boede i ham-, og de vare glade, så længe han holdt sig i skindet. Iii. Men Daniel jurges led ved dette hus og ved denne krænkelse mere, end nogen havde anelse om. Thi det var så aldeles modstridende mod hans hele natur at have det hæslige for øje. Hans livsanskuelse var ideel, og de klassiske. Studier havde bøjet hans ånd mod det skønne og det gode. I sit studenterår havde han været den første latiner og senere en stor taler og visedigter i samfundet. Han var en af de få tteologer, som kunne gå med på mangt og meget uden at kompromittere sig og uden at forspilde fornøjelsen for de andre. Slægten var en gammel embedsslægt, som i generationer havde flyttet landet rundt fra embede til embede — bestandig med ansigtet vendt mod et deres blod havde oprindeligt været, dansk eller tysk; og skønt det var blandet så mange gange, blev der altid over slægter som denne noget af det fremmede, som fordum syntes fint. Og da det omflyttende liv i bestandig higen mod bedre embeder ikke gav de opvoksende børn nogen hjemlig stedkærlighed, kom landet til at stå foi* dem som et stort departement i det frie, hvor man avancerede jævnt ved liden møje og meget tålmod. Ved de stadige flytninger og ombytninger af embeder, som man måtte holde øje med i hovedstadens Avis og i statskalenderen, udviklede der sig i embedsslægterne et ganske overordentligt personalkjendtskab. Og de juri. Diske embedsmænd måtte også holde øje med de gejstlige og lægerne; thi ved giftermål og forbindelser hang de alle sammen helt opover til bisper og statsråder, som holdt trådene. Derfor optog interessen for selve dette net af embedsværk deres meste tanke, såat de mindre følte forskel eller forandring i det folk, over hvilket det var spundet. En ting var spændende ved et nyt embede på landet. Man kunne træffe den behageligste omgang både for kortbordet og sæterture — endogså partier for børnene; men man kunne også træffe bygder, hvor man var aldeles henvist til sig selv. Bønderne var omtrent de samme overalt. Men bonden kendte de tilbunds fra gammel tid, * både hans snedighed for retten, hans utrolige svineri fra sygebesøgene, de kendte ham i hans uvidenhed og overtro og i hans søndagsklær fra Tidemanns malerier. Han var et specimen for sig, ingenlunde. blottet for interesse; — bonden var vel været at studere. Men så skulle det rigtignok også være af dem, der kendte ham, som havde » levet sammen méd ham «. Da derfor tidens tanker og videlyst tog vejen fra guder og ophøjede mennesker nedover til de små og simple, og alverden slog sig på bondeforgudelsen, så var dette en ligefrem forargelse for de gamle erfarne embedsslægter — en forargelse, som bredte sig udover til sønner og nevøer og fætteres tanter og husholdersker, udover alt, hvad der var af smag og intelligens, — udover hele hovedstadens Avis. men Daniel jiirges. fulgte ikke med i dette. Der var et frejdigt drag i hans karakter, som førte ham til opposition mod de gamle fastslåede meninger. Han ligte godt det nye syn på folket; og som ungt menneske var han med at hilse bonden velkommen i literaturen og i samfundslivet. Hans fader nåde at blive stiftsprovst i Kristiania, og Daniel havde derfor levet sin studietid i hovedstaden ikke som en fremmed, men som en af byens egne. Som søn af en højtstående embedsmand i kirken, stod alle kredse ham åbne; og når han ville gifte sig, kunne han vælge. Han valgte da også den smukkeste og den, om hvem selskabslivets glans samlede sig hin vinter. Og nu stod han ved indgangen til en hæderfuld og velsignet løbebane. Han behøvede blot at pege på en begynderplads i hovedstaden eller i nærheden, for så snart det anstændigvis lod sig gøre at stige op i de gode stillinger, hvor livet ikke blot bragte, hvad det lille samfund overhovedet kunne byde de mest begunstigede; men hvorover den hellige myndighed tillige lagde noget af den fred, som er over al forstand. Han var som skabt til hovedstadspræst, og det havde han selv altid hørt om sig. Hans ydre var smukt og ville med tiden blive stateligt, hans stemme velklingende og stærk; og i hans væsen var der en klædelig blanding af den belevne verdensmand og den afrundede højhed ved en Herrens tjener: men kandidat jiirges var ikke den mand, som dovent ville sejle sit liv nedad strømmen i solskin. Det var ham modbydeligt, når de sagde, han burde være præst for de dannede og fine folk. Han ville netop vise, at livets tunge alvor såre vel lader sig forene med den selskabelige lethed; og det blev ham en trang ved sit liv at vidne, hvorledes åndens kald udgår uden forskel, hvorledes netop han, om hvem kanske ingen skulle tro det, havde fået hjertelaget og forståelse for det i verden ringe og foragtede. Derfor tog han sin fine unge kone lige ud af balsalen og førte hende vel indpakket i pelsværk op til et lidet præstekald langt nordpå. han lo, og de lo begge, når de tænkte på al den forbavselse, al den skuffelse og forargelse, de efterlod. Han havde været en af de interessanteste unge mænd i selskabslivet, og hun havde samlet det beste, der var i byen, om sin musik og sin glade elskværdighed. og når de læste brevene sammen i den første lykkens tid i deres lille latterligt ubekvemme præstegård, da svulmede hans hjerte ved tanken om, hvad han havde gjort. Og hans lille kone så op til ham, — famlede efter ordene, fyldtes ligesom alt for overvældende af beundring og kunne bare sige: min gud! Hvor du er stor — Daniel i han begyndte at arbejde og prædike med Iver og veltalenhed; og da det efterhånden gik op for ham, at de ikke forstod det allerminste — hverken, hvad han sagde eller, hvad han mente med det, han gjorde, kom han til den overbevisning, at han havde taget fejl — ikke for sit eget vedkommende, men af kaldet. Så langt nordpå var folket ikke endnu kommen ud over den første hårde kamp for livet, og den optog alle deres evner. Selv de simpleste religiøse forestillinger vare uklare og sløve, og af kundskab var der slet ikke noget. Men Daniel jiirges tabte ikke modet og bøjede ikke af

1893_Boecker_Soeskende

Kappel

Søskende

Bøcker

Boecker

Soeskende

male

1893_Boecker_Soeskende.pdf

Kappel

Bøcker

dk

Søskende

Fortælling

n

roman

Alex Brandt

KB

I Dansk bogfortegnelse står forlaget Alex Brandt, men i selve bogen står Andr. Schous Forlag

pdftxt

nan

nan

O

Det er midsommer. Inde i kæret på fjordens nordside står en slankt bygget dreng og ser med store, kloge øjne ud over vandet. Hans bukser er brættede op lige til maven, så de senestærke ben ses; den venstre hånd har han i lommen, den højre knytter sig om et langt piskeskaft; trøjen har han kastet, og på overkroppen har han kun en blændende hvid skjorte, dei' dog mangler knap i halsen, så fligene hænge ned til begge sider og blotte brystet. To røde, broderede seler ligge glat ned fortil, men korsvis over ryggen. Sin store stråhat har han skudt tilbage i nakken, så den brede skygge ligger som en glorie omkring det kække, sortbrune ansigt. Hel ubevægelig står han, og hans blik næsten sluger damperen, der hurtig arbejder sig vest på, trækkende sin tykke røghale efter sig. Det er stegende hedt. Ikke en vind rører sig, og fjorden er spejlblank. Det store, flade kær ligger som uddøet under varmen, alt er stille, og drengen står som en statue midt i solheden. Kun de store øjne røbe, at det gærer i hans hoved. » Hejs storsejlet, Manne. Op med fokken, kly veren og jageren. Sæt mærssejl og topsejl. Klar ved kanonerne. Ret så — « fremad går det. Det skummer for boven med tårnhøje søer, skibet krænger under det voldsomme pres af sejl, men han haler ind på fjenden, der flygter og hejser op hver klud, han ejer. — » Fremad. Giv dem laget... Bum... Et til... Bum... Et til... Bum... Bum... Bum... Bum — det hjalp, hans stormast vakler. — ud med sablerne, Manne. Hej, ind på dem. — « Drengen udstøder et skingrende hvin, og af sted går det hen over kæret som en stormvind. Hans piskeskaft hviner og suser i luften og mejer ned for føde tidsler og torne, løvetand og kæruld. Fjenden er nået. I spidsen for sit mandskab har han entret det stolte skib, den dragne sabel har han i den ene hånd, en blinkende dolk i den anden, alle må segne for de vældige hug, dækket strømmer af blod, kampen er hård, men stadig iler han frem, sværtet af krudtrøg, uimodståelig — — indtil omsider den høje kommandobro er nået. Fjenden er slået, falden til sidste mand, selv står han der oppe, den største af alle, den tapreste af alle, og hans lynende øjne fare over valpladsen. Drengen står stille, med fingrene knugede om piskeskaftet, så knoerne hvidne. Hans blik glider stolt tilbage over kæret, hvor afhugget torn og nøgne tidselstængler vidne om striden. — men da rejser fjenden sig igen. I tætte masser mylrer dens mandskab frem, ville karle med sablen mellem tænderne. — » Pif... Paf... « pistolerne knalde. » Hush... Manne, ind på dem. De skal dø... dø... dø. « Og tilbage går det igen over kæret, mens piskeskaftet arbejder som rasende, og det hviner ham om ørene. » Pif... Paf.. « her pistolerne... » Pif... Paf... « » Vov — « der stak noget koldt mod hans ene ben, han gør et højt Spring, vil hurtig vende sig, kommer mod en Tue og går blidelig ned bagved den. » Vov. « Hans øjne er meget store og meget forundrede. Foran ham sidder rektor på halen, i sin tykke, sorte Pels, med vidt skrævende forben, en stor, forfærdelig gabende mund, og et par øjne, der tindre af fryd. » Lad os begynde igen, « læste drengen i de øjne. Han forstår det alt sammen nu. Det er Hektor, der har været i hælene på ham og er kommen for skade at rende snuden imod ham. » Vov, vov, kommer du ikke snart? « Men drengen bliver siddende. Hans første tanke er, hvordan vel Hektor er kommet her, uden at han har mærket det, dernæst fæstnes hele hans opmærksomhed ved rektors mund. Så stor en mund har han aldrig før set, selv ikke på Hektor. Han sætter hælene i jorden og ager hunden en alen nærmere. Nej, sikken en mund. Hektor bliver siddende, dens strålende øjne er lige i hans, og uafladelig gaber den. Tungen hænger langt ned ved den ene side. Det begynder at bævre ved hans mundviger, han gaber selv med, så højt han kan, mens han stirrer ned i Hektors Hals og ager et par tommer nærmere. Hektor sidder støt. Han får en underlig, kildrende fornemmelse i 1* brystet. » Ha, ha, « ler han og griber efter den lange tunge. Hektor trækker den lynsnart ind og gaber i næste nu lige så højt som før, lige ind i ansigtet på ham, mens den ler til ham med sine øjne. Da synes han også, at den ler med denne forfærdelig store mund, der ingenting siger, og han kan ikke mere. » Ha... ha... ha, ha, ha, ha, hah, « skråler han, holder inde et sekund for at se på den; den ler lige galt. — » Ha, ha, ha, « — han tager om hundens Hals og ruller med den hen over græs og tuer, » ha, ha, ha, lille Hektor... ha, ha, ha, lille, lille, lille Hektor. « Hunden knurrer, han knurrer med. Alle hans ti fingre er begravede i dens Pels, og ustandselig ler han. Men hans kræfter svinde, hans arme falde matte ned, og han ligger på ryggen, fladt hen ad jorden, mens han ler endnu. To skridt fra ham sidder Hektor, i samme stilling som før, og ser på ham, men mere alvorligt. Da får han med ét som et slags samvittighedsnag. » Var jeg slem imod dig. Komme så, « hvisker han kærligt, tager atter om hundens Hals, lægger den ned ved siden af sig, strækker sig ud, med sit hoved på dens bløde Pels, skeler endnu engang efter dens ansigt, ryster af undertrykt latter, og to minutter efter sover han. Solen bager ned. Han strækker nu og da benene fra sig, hugger med den ene arm og mumler noget; han er igen på sine vikingetog. Hunden rejser hovedet og spidser øren, men bliver efterhånden roligere, og snart sover den også. Kæret, der lå som en bræmme langs fjorden, tabte sig snart i en lang bakkestrækning, der bredte sig mod vest, så langt øjet kunne række, men forsvandt mod øst i en skov, bag hvilken fjorden skar sig ind, så strandbredden først kom til syne igen helt borte, der, hvor købstaden hævede sine kirkespir og høje skorstene. Ved skråningens fod landsbyen, og lidt højere oppe kirken, omkranset af et kampestensgærde, men bagerst, over bakkens bugtede højdelinie, sås endnu trætoppe. Det var skoven, der fortsatte sig her. Kun to gårde havde skilt sig ud fra de øvrige. De var begge meget store og lå ved hver sin ende af landsbyen, lidt længere ned mod fjorden. Drengen kom fra den mod vest og gik til den anden, men på vejen var det, han havde fået øje på den sorte damper. Hans høg hed han. Faderen ejede østergård, som han nu gik til, men proprietær Petersen på Vestergård, der selv ingen børn havde, havde taget ham til sig som sin egen. I dag var hans lærer rejst til byen, og derfor skulle eftermiddagen benyttes til et længere besøg hos faderen. Dog havde han ikke videre travlt, thi hjem kom kan jo næsten hver dag, og desuden ville han helst blive hos sin plejefader, så det havde været nødvendigt at tvinge ham af sted. Nu sover han og drømmer — drømmer som den gang, han var vågen. Den gamle Petersen var jo som en levende historiebog, alle historierne kom drengen til gode, og alle var de om sjældne mennesker, der trodsede alt og kunne overvinde alt, hvis blot de ville. Drengens fantasi har fået næring deraf. Nu skal han også være stor engang, større end de største. Og hvilke eventyr har han ikke allerede oplevet. han har deltaget i afrikanske løvejagter, set på, at hele hans følge, såvel sorte som hvide, blev successive ædt op af de ville bestier, men så har han også hævnet det grusomt ved at anrette et sådant blodbad imellem dem, at de styrtede brølende bort i tusindvis med halen mellem benene, medens de i afmægtigt raseri viste deres forfærdelige, skinnende tænder, og øjnene sprudede ild mod ham, der hårdt forfulgte dem. Han har været i den mest rasende kamp med uoverskuelige horder af ildrøde indianere, men han har massakreret dem og vadet til bæltestedet i deres blod uden at bryde sig en døjt om deres forgiftede pile og skarpslebne tomahawker. Han har skudt til måls med jægerne i urskoven og gjort dem lamme ved synet af sine aldrig fejlende skud. Hele hære af dejlige kvinder har han befriet og modtaget deres hvide hånd og et halvt kongerige eller et par hundrede millioner. Han har badet sig i stolte bedrifter og svømmet rundt i sin egen uimodståelighed; ingen fejhed, intet nederlags vanære hænger ved ham — — og dog — — dog er der en sky på hans storheds flammende himmel — den, at han er tvungen til at blive her hjemme og tænke på, at der endnu omtrent er to år til hans confirmation. Det er hans livssorg. Hvad sammenligning er der vel mellem ham, der sidder dagen lang og stirrer i bøgerne eller, når det kommer højt, er med til at vande får og tyrekalve, og hin negerdreng, der i en orkan, som bragte himmel og jord til at stå i ét, kravlede op i den skyhøje mast, bragte rebene i orden og som en kat klatrede ned igen, rolig og frygtløs, skønt han havde været i den værste livsfare og reddet kaptejnen og hele mandskabet. Hvad sammenligning mellem ham, der efter endt dagværk får en kop gloende te for straks efter at blive gennet i seng, og hin dreng, der ligger for den stolte kaptejns fødder og modtager hans faderlige velsignelse og løfte om verdens mest hurtigsejlende fregat at føre. Ingen sammenligning. Og dog kender han navnet på hver damper, der går gennem fjorden, dog skelner han sikkert mellem skonnert og galease, hollandsk kuf med den høje agterstavn, kvasen, der pilsnart flyver for vinden med sin last af fisk, og finlænderen, der slæber sin trælast af sted. Dog ved han, at når møllen sønden fjorden i stille dage kan sende sit spejlbillede så dybt i vandet, at Toppen når til nordre bred, er det gode vejr forbi; og han ved, at han på søen skal vogte sig, når der kommer grålige skyer i horizonten, thi da er det havgusen, der trækker op. Men her inde på land må han gå, enten ene, eller, når han kommer hjem, med sin lille søster Kristiane som sit eneste mandskab, og hun er ikke fri for at ville sladre om ham og græder ufravigelig, når han en gang imellem piler af sted over grøft og gærde for at indhente den hemmelighedsfulde hjort, der imellem sine takker bærer en pung, hængt af en døende indianerhøvding, og som endnu aldrig er set af noget andet menneskeligt øje. Kunne han blot sove i to år, stå op og blive konfirmeret, og så ud i den ville verden, stolt og sejrsikker, bort fra Fru Petersens evige formaninger og rettelser — ja, så ville han være god, når han efter syv lange Års forløb kom hjem og købte en halv snes herregårde til far Petersen og overdængede hele familien med hæder, undtagen faderen, der først måtte vænne sig af med at gøre nar og slå. Men uha... der er to år endnu. I dag er han dog gladere end sædvanlig. Han har jo fri, vejret er dejligt, og om han også nu er nødt til at skulle hjem, så har dog far Petersen lovet at købe ham en flitsbue, der rækker langt og sikkert, og dertil givet løfte om at skyde til Skive med ham. At blive dygtig til at ramme er et skridt mod hans store mål, og den dag, han får den, er en stor dag i hans liv, der kun har søndag hver syvende dag og fødselsdag en eneste gang om året. Drengen vækkes ved, at hunden med et bjæf farer op, og hans hoved slår mod jorden. Hurtig rejser han sig, gnider øjnene og stirrer. Hunden har allerede nået en lille pige, der kommer løbende fra østergård, alt hvad fødderne kan bære hende. Han ser ned på sine ben, kaster et blik hen til en Tue, hvor hans strømper og sko ligge, og sætter sig så ned og venter. Men da hun kommer til grøften, standser hun. » Hans, der er vand i den, « råber hun til ham, men stikker i det samme af sted langs ad grøftevolden for at nå overkørslen. » Nej, bi kun lidt, « råber han tilbage i en faderlig tone, » jeg skal nok hjælpe dig herover. « hun står, han kommer med langsomme skridt hen imod hende, imens han skræver fra Tue til Tue. « jeg tror næsten, jeg kan bunde, « tilføjer han lavere, som for sig selv, og ser med et tilfreds blik ned ad sine lange ben. » Stå du blot stille, Kristiane, nu skal jeg — nok —, « vedbliver han, mens han sidder på grøftekanten og stikker det ene ben prøvende ned i vandet. Det går ikke. Han prøver det andet ben, men det er ikke længere end det første. Hun ser beundrende til. Men da han intet held har med sig, trækker hun sig skyndsomt tilbage. » Nej, du kan ikke, hans. « » Å, det er bare bunden, der er glat, men jeg kan måske springe over med dig. « » Nej, det tør jeg ikke, « siger hun angst og går endnu et par skridt tilbage, mens hun med store, ængstelige øjne ser på, hvordan han prøver, flytter sig og prøver på ny. » Nej, jeg tør ikke. Så falder vi, hans. « » Falder, « gentager han med stor overlegenhed, men lader dog sagen bero, da han heller ikke selv et øjeblik har troet på muligheden. » Nej, men nu ved jeg, hvad vi kan gøre. « Han lægger sig på maven og borer foden ind i leret, halvt nede i grøften, lader derefter det andet ben dumpe over til den modsatte side nærmest ved hende, arbejder med hele kroppen for også der at bore foden ind, imens han slår vildt om sig med armene for at holde ligevægten. Hunden går fra hende, lægger sig fladt ned ad grøftekanten og snuser til benet, der sådan plaskede. Han fægter mod den, så godt han kan. » Gå din vej, Hektor, « råber han, og den foretager et hurtigt tilbagetog. Så står han da der, skrævende over grøften, og strækker indbydende armene ud imod hende. » Kom du nu blot, Kristiane. « Men hun så nok, hvor han dinglede med overkroppen, da han sloges med hunden. » Hans, « hvisker hun ydmygt og er lige ved gråden, » jeg tør ikke. « » Jo, kom kun, jeg kan godt. « » Ja, men jeg tør ikke. « Hun er gået helt fra ham og stirrer overmåde frygtsomt på det af hans overkrop, som hun der borte fra kan se over grøftevolden. Han blev stående og betænkte sig et helt minut. Snart så han op mod vejen, snart ned mod fjorden, men var stadig lige rådvild. » Nej, det er alligevel bedre, at jeg render op til vejen, « sagde hun pludselig og var allerede et stykke borte. » Nej, Kristiane. « råbte han. Hun ville ikke høre det, men løb kun hurtigere. » Kristiane «, brølede han af sine lungers fulde kraft, og da turde hun ikke andet end standse. » Vil du nu komme «, vodblev han meget bebrejdende, » når vi nu først har begyndt. « Da stikker hun i at græde. » Jeg skal nok lade være at bære dig, du kan godt kravle over selv, « sagde han, idet han pludselig fik en ide, » kom du, du kan kravle over på min ryg. « Han bøjede sig over med begge hænder på den modsatte side, borede dem ind i grøftevolden, imens han med stor anstrengelse så tilbage over den ene skulder for at se hende og passagen. » Jo, det kan du meget godt. « Hun kom, fordi hun ikke turde andet, og væbnede sig på vejen med al den dødsforagt, hun kunne opdrive. » Skal jeg træde på dig, « hviskedee hun. » Ja, du skal ikke være bange, træd nu blot. « » Ja, men mine sko er beskidte, der er ler på dem. « han rejste sig langsomt i vejret og så’ opmærksomt på hendes ben. » Å, det gør ingen ting, « sagde han og smed sin hat ind over kæret, » kom du bare. « Han bøjede sig atter ned som før, strakte sine arme helt ud for at komme så nær til hende som muligt; hun drog et uhyre dybt suk, spredte armene ud til siden, trådte over på ham og sad i næste minut på sine knæ ovenpå ham. med begge sine hænder trofast anbragte i hans prægtige, mørke hår. Han skar det frygteligste ansigt, men det så hun ikke. » Kan du ikke komme længere, « sagde han. » Nej, hans, « halvgræd hun, imens hun stadig rykkede hårdere i håret og ikke turde røre en finger, sådan som hun sad. » Du kan vel ikke sætte dit ene knæ på min nakke, « sagde han, højrød i ansigtet. Hun stirrede rædselsslagen ned i vandet og op på hans nakke. » Nej, hans, « hulkede hun. Han stod lidt og overvejede. Hun sad tavs og rystende af skræk. Et eneste blik havde hun vovet at kaste på den nære, men dog så uendelig fjerne bred. » Sidder du fast? « spurgte han pludselig. » Nej. « » Kan du ikke hænge ved, hvis jeg rører mig? « » Nej, « hvinede hun og græd igen. » Du må alligevel se at få mig om halsen, « Sagde han alvorligt, » så ved jeg nok, hvordan vi kan. « » Jeg kan ikke «, græd hun. » Hans, « hvinede hun,... » Hans... Hans..., « højere og højere lød det; han havde nemlig efter megen vaklen vundet ligevægten på den ene arm og rakte nu den anden op og tog hende om håndledet. » Jeg skal holde dig, « sagde han, trak i hendes arm, hendes knæ gled, hun skreg, men med et ryk fik han hendes hånd ned foran sig, så hendes fingre krampagtig omsluttede hele tjavser hår — » Benene i vejret, « råbte han, idet hun dumpede ned på hans ryg med begge armene om hans Hals. » Hold nu fast. « Hun holdt, så han var færdig at kvæles. Med en umådelig kraftanstrengelse fik han begge benene over på grøftens ene side, bøjede sig langsomt ind til volden, så hun til sidst kunne kravle over på den, og endelig var hun i sikkerhed. » Der kan du se, at det gik, « sagde han og lo over hele ansigtet op til hende, mens han trak sine fødder ud af leret, » hvad skreg du for? « » Jeg var så bange, hans. « » He, he, « smålo han, mens han kravlede op. Hun stod og var ivrig beskæftiget med at tørre tårerne bort fra sine kinder med bagen af de små hænder. Tårerne blev ved at komme, thi skrækken sad endnu i hendes bryst. » Her ovre er det så morsomt, « sagde han og så ind over kæret med et herskerblik. » Lad os nu gå hen, hvor jeg var; der er det allerbedst. Du blev vel ikke våd, Kristiane? « » Nej, « hviskedee hun og tørrede videre. han klappede sig på håret, hvor hun havde haft fat. » Jeg rykkede i dig, « sagde hun med grødet stemme og så med de store, tårevædede øjne op på ham. » Pyt med det, « sagde han rask. » Hvor er dit lom metørklæde? « » Jeg har ingen lomme, « hviskedee hun med gravrøst; hendes underlæbe skød sig frem, og tårerne randt stærkere. » Jeg har et i min trøje, « sagde han, » jeg fik det af far Petersen i dag, fordi jeg havde kastet mit bort, og det skulle jeg ikke sige —. « Han tog hendes hånd, og hun lod sig tavs og en lille, lille smule nådigt lede hen til stedet, hvor der var allerbedst. Her blev hun siddende, mens han hentede sit tøj og lagde tørklædet i hendes skød. » Har du fået lov at trække i bare ben, hans, « Sagde hun meget lavt, med tyk og ensformig stemme, mens hun stadig så ned og tørrede langsomt. » Ja, far Petersen sagde, jeg måtte nok; men jeg behøvede jo ikke at sparke de andre i øjnene derfor. « » Nå, « sagde hun forstående og gammelklogt og drog to dybe suk. Han sad nu ved siden af hende, men hun så ikke op. Hun var jo en lille smule mishandlet, havde lidt trutmund, men ville nok tale med ham. Han havde igen hatten i nakken, sad sammenbøjet og så på hende med de nøgne ben korslagte under sig. Hunden kom og lagde sig ved siden. » Kristiane. « » Ja. « » Jeg har en lærkerede. « » Nå. « » — med tre unger. « » Nå. « » Vil du have den? « » Ja, det vil jeg nok, hans. « hun så ned og svarede alvorligt. Han havde nu sin hånd bag på ryggen og trak i al hemmelighed hunden i halen. Han måtte jo have noget at more sig med, thi han vidste af mange erfaringer, at hun måtte have tid til at komme sig igen. » Skal jeg vise dig den? « » Ja, hvor er den, hans? « » Der oppe ved vejen. « » Nå. « » Skal vi gå derop? « » Er det ikke bedst, du trækker i dine strømper, hans. « » Hm — ja, « sagde han trevent og så mistrøstigt hen til dem, men trak dem dog på, mens hun i tavshed så til. » Uh, det er så væmmeligt med sådan noget varmt noget, « sagde han uvilligt, » det stikker mig, og det er sådant et godt vejr. « » Ja, men fader kunne se det. « » Ja, « indrømmede han, » har fader skændt på dig i dag? « » Nej, men han har skændt på mor, « sagde hun med dyster klang i stemmen. » Hvorfor? « » Det ved jeg ikke. « » Å, fader skælder jo altid ud, « sagde han i inderlig hån, idet han rejste sig. » Det bryder du dig vel ikke om? Græd moder? « » Nej. « » Nå —åh. « han drog et lettende suk. Hun var nu også kommen på benene, og de gik langsomt, hånd i hånd, op mod vejen, hun lidt bag efter, så han halv trak hende. » Sover fader? « » Ja. « Der blev en lang tavshed, men da de kom nærmere til lærkereden, påskyndede han sine skridt. » Der er den, « sagde han pludselig og pegede på en stor græsbusk. » Men nu må vi gå stille, at vi ikke gør ungerne forskrækkede. « » Ja, « svarede hun, løftede sig på tæerne og var allerede halv åndeløs. Han bøjede græsset til side, og hun så tre nøgne unger, der alle gabede om kap med hende. » Nej, hvor de er søde, hans, « sagde hun, pludselig optøet, og lagde sig på knæ ved reden, » må jeg have dem? « » Ja, du må. Men du må aldrig røre ved dem. « » Må jeg ikke, « hviskedee hun og trak sig lidt tilbage. » Nej. — far Petersen siger, at vi altid skal være mere forsigtige med dyr end med folk, for de kan ikke slå igen. « » Nå, « sagde hun overbevist. » Men nu vil vi sætte os her hen, et stykke væk, så kan vi se, når lærken kommer. « » Å ja, lad os det, « sagde hun og lo med øjnene. » Slår du kors over dine negle, når du har klippet dem? « spurgte han. da de sad. » Nej. « » Det gør far Petersen. « » Hvorfor gør han det? « » Det ved jeg ikke, men det gør jeg'også. « » Nå. « » Og du skal altid vende hælene af dine sko mod sengen om natten, for så kan Maren ikke komme. « » Det er Maren, der er en sort én — « » — ja, der rider på vort bryst, når vi sover. « » Ja, men jeg ligger ved væggen indenfor mor. « » Derfor kan den godt komme. — ved du, at der er havfruer ude i vandet? « » Nej. « » Det har jeg dog fortalt dig, Kristiane. « » Ja, det har du også. « » De er i familie med ellepigerne. « » Er de det. — hvad er det for nogen? « » Det er dem, der danser om natten — har du aldrig set, når det er tåge? « » Jo. « » Der er de inde i. « Er de det? « Seskende. 2 » Ja. det siger far Petersen. « Da tvivlede hun ikke. » Er du ikke bange for dem, hans? « » Å —åh, « sagde han modigt, » de giver bare én noget at drikke — nej, men der var engang en prins, der sejlede ude på det store hav, og så kom der en havfrue hen til skibet og sang for ham, og hun havde sorte øjne, Kristiane, og så bøjede prinsen sig ned for at se hende, og så tog hun ham om hans Hals, og han tog om hendes Hals — sådan. « han lagde begge sine arme om søsteren og trak hende ned mod sig — » og så rykkede hun ham ned i’vandet, og så lo hun, ligesom når det piber i rebene. « » Hvad for noget reb? « spurgte hun, da han slap. » Rebene på skibet, « svarede han halv ærgerlig, » og han kom aldrig op igen — aldrig, « råbte han højt og så hende lige ind i ansigtet. Hun gyste, men mest af angst, fordi han havde råbt så højt. Han sad og grundede længe. Hun så hen efter reden. Lidt efter hørtes hestetrav. De så begge hen ad vejen og fik samtidig øje på en halvvoksen dreng, der kom ridende på en rød hest. Støvet stod efter ham i den blikstille luft som en hel sky; solen blinkede i den, så den blev blændende hvid, mens den langsomt sank igen bag efter ham. » Det er Rolf, « sagde hun. » Hm, ja, « sagde han adspredt, mens han skarpt mønstrede personen og dyret. Hesten var lidt under middelhøjde, med lang hale og svær manke. Let og smidigt kom den, prustede nu og da, satte over i kort galop og huggede med hovedet. Drengen var skulderbred og meget stærkt bygget, havde jokeyhue på, gråt, tætsluttende tøj og blanke ridestøvler med sporer. Han havde også fået øje på de to og påskyndede farten, mens han rettede sig i sadlen. Snart holdt han stille på vejen lige for dem; men hesten var straks utålmodig, rykkede i bidslet og skummede. » Det er min ny hest, « råbte han hoverende, mens han, lidt mere end nødvendigt, regerede med den. » Den, « svarede hans og stirrede ufravendt på den, » det er vel ikke din? « » Er det ikke min, « råbte Rolf forbavset, » hvis er det da? « » Det er vel din faders. « » Ja, men han har givet mig den. « » Ja, men du må vel ikke sælge den. « » Nej, hvorfor skulle jeg det? « » Ja, men så er det ikke din. « Rolf blev temmelig forbløffet og ledte efter svar. » Kanske du vil købe den, « råbte han endelig og lo højlydt, mens han bukkede sig ned og klappede hesten på halsen, sådan som han havde set de store folk gøre. » Nej, jeg kan godt få far Petersen til at købe mig en hest. « » Ha, ha, ha, kan du det, « lo Rolf, der nu mærkede sin overlegenhed. » Han har lige så mange penge som din fader, « Sagde hans, der begyndte at blive vred. » Ja, men han er jo ikke din fader. « » Jo han er. « Kristiane havde imidlertid nærmet sig vejen. Hun turde jo nok, for der var en dyb grøft imellem. Hans var fulgt efter. Først nu så Rolf hende ret. » Men Kristiane dog, hvordan er det dog, du ser ud, « sagde han, lo igen og pegede med ridepisken, men der var ingen ondskab i hans latter. Hans så hurtigt på hende. Hun så forgrædt ud og havde lange, sorte striber på kryds og tværs over sit ansigt. » Du er så grimet, Kristiane, tør dig, « hviskedee han, imens han hemmeligt skelede efter Rolf. Men denne havde set det og krummede sig helt sammen af latter. » Hush, « råbte hans rasende, slog ud med begge arme og sprang lige i vejret; hesten for til side, Rolf klamrede sig til dens manke, færdig ved at falde af, og i næste minut var han forsvunden i en hvirvlende støvsky. » Hans, hans, « jamrede hun. Han svarede intet straks, men blev stående og stirrede stift hen ad vejen, til han fik øje på Rolf, der holdt langt borte og truede ad ham med sin knyttede hånd. » Det skader ham ikke, « sagde han lettet, » han er altid så vigtig. Men du er også så beskidt, Kristiane, se også et forklæde, du har på. « Hun så op på ham med sine store øjne; de fyldtes imens med tårer, og så satte hun sig ned og gav sig til at græde bitterlig. Men han blev stående, indtil han så, at Rolf var kommen gennem landsbyen og roligt red op ad vejen mod sit hjem, herregården søborggård, hvis teglhængte Tage lige kunne skimtes mellem træerne bag bakken. Men så satte han sig ned ved hende og var meget forknyt. » Kristiane. « Intet svar. » Du må få en tiøre, som jeg har fået af far Petersen. « Intet svar. » Den er så blank, Kristiane, « hviskedee han indsmigrende. Endnu intet svar. » Kristiane, du må røre ved lærkeungerne, alt det du vil. « Hun blot græd. » Hvis du bliver ved at græde, så kommer jeg også til det, « sagde han barnligt; hans øjne var allerede fugtige, og det bævrede om hans mund. Da var det, som blev hun lidt roligere. » Det var mor, « hulkede hun, » hun sagde, at det var godt nok, for det var ikke søndag i dag. « » Ja, det er det også, « forsikrede han, » men når du græder, så får jeg hug, når vi kommer hjem, « » Går du med hjem? « spurgte hun, og nu så hun op. » Ja. « » Sagde far Petersen det? « » Ja. « » Bliver du hjemme hele dagen, hans? « » Ja, far Petersen kommer også. « » Gør han, « sagde hun glad. » Ja, må jeg så have lov til at tage lommetørklædet og vaske dig. Vi kan gå hen til grøften. « Hun fulgte villigt. Han vædede lommetørklædet og vaskede hende, så godt han kunne; hun stod stille, skønt vandet drev ned ad hendes Hals; og forsonede og glade ved hinanden traskede de så hjemad ned over kæret. » Jeg vil gerne bære dig, hvis du er træt, « sagde han undervejs. » Nej, det kan du ikke. « » Jo, jeg kan, « sagde han og standsede. » Ja, men jeg er ikke træt, « svarede hun. » Nå. « så gik de igen. Høgs gård lå helt øde midt i varmen. De store længer sank formelig sammen i heden og sov med hver luge og dør på vid gab, kun hovedbygningen havde sine vinduer lukkede, men bag dem skimtedes heller intet liv — der var intet, der hørtes, uden den evige summen af fluer og bier, der frydede sig i solen. En tung høduft hvilede over alt. Fra laden kastedes en skarp skygge hen over den store mødding, der lå i hjørnet af gårdspladsen, men udenfor denne skygge, der, hvor strålerne kunne nå ned, lå hele flokke af fjerkræ, med hovedet under vingen og struttende fjer, også de sov. Engang hørtes en heftig raslen med jernbindsler ud gennem den åbnede stalddør, men snart bliver det atter stille, og alt slumrer videre i den ophedede, dirrende luft. Frem bag laden titter et mørktlokket hoved og ser opmærksomt rundt om, langs hver bygning og hvert vindue. Det forsvinder, kommer igen, trækker da en halv overkrop bag efter sig, og lidt efter kommer drengen frem med søsteren ved hånden, hun noget bag efter og ligesom ængstelig. De gå sagte over gårdspladsen, hun på tæerne og holdende ham trofast i hånden, han seende sig opmærksomt omkring og forsigtig undgående brolægningen langs husene. Snart nå de bryggersdøren og forsvinde ind gennem denne. Der ser sjusket og uordentligt ud her inde. Bordet står fuldt af snavsede kopper og tallerkener, enkelte steder langs loftet ses spindelvæv, komfuret er ikke pudset, og midt på det står en osteform med låget under pres af en stor sten; gulvet er snavset, vådt her, tørt der, og lidt inden for døren står en balje, halv fuld af valle. Alt støvet ses ret nu, da lysstrålerne vælde ind i rige strømme gennem døren og de tre fag vinduer, der dog ikke er rigtig klare. I den ene karm ligger en stump spejlglas og en gammel hornkam. Et utal af fluer danser op og ned ad ruderne. » Det er godt, at vi ikke traf fader, siden du ikke har fået lov til at gå ud, « sagde han, idet han satte sig på kanten af baljen. » Det gør vist ingen ting, hans; jeg var også væk i går, og da gjorde det ingen ting. « Han svarede intet, men trak på skulderen; han kendte nok faderen. I det samme hørtes slæbende trin, og frem fra køkkenet kom en yngre kone, herskerinden i dette bryggers. Hendes hår var kun glattet lidt i tindingerne, men sad i én uordentlighed i nakken, den blå bomuldskjole var meget snavset, og i skoene havde hun trådt den ene hælkappe ned. Selv var hun stærkt på vej til at blive fed, kjolen var lige ved at sprænges i siden, og derfor skiltes hun lidt ad i midten. Hagen var dobbelt, kinderne røde, og panden lav. øjnene var runde, meget lyse og så bestandig forbavsede ud. » Nå, er du der, hans, « sagde hun først, men vendte sig så straks til pigen, » men Kristiane, hvor har du været. Din fader har spurgt efter dig mange gange, og jeg vidste ikke, hvor du var. Hvor var du henne? « » Hun var med mig, « sagde drengen og rejste sig, blegere i ansigtet, » vi var oppe ved vejen. « » Ja, du må gå ind til din fader og sige det, Kristiane, « vedblev moderen, » han er forfærdelig vred på dig, for han er i dårligt humør i dag. « » Hvorfor gik du ikke ud og så efter hende? « Spurgte drengen, »... nu... nu... « nu bliver det vist rent galt, ville han have sagt, men holdt inde med et blik på søsteren, der stod og så op på moderen med et blik, så inderlig angst, at det gik ham gennem marv og ben. Moderen så på ham og forundrede sig pludselig over, at hun ikke havde gidet gå. Hun følte også, at det kunne blive galt, og det havde hun jo vidst hele tiden. Der blev stille lidt. Kristiane så fra den ene til den anden, og pludselig begyndte hun igen at græde, undertrykt, men inderlig sorgfuldt, mens hun stod ret op og holdt de små, brune hænder for øjnene. » Det er kanske bedre, jeg går, « sagde drengen lavt og blev purpurrød. » Ja, hun er så lille, « sagde moderen slæbende og klynkende og klappede Kristiane på hovedet. Han kunne have sunket i knæ ved de ord. men et blik på den grædende søster gav ham atter mod. » Så skal du ikke græde, Kristiane, « sagde han, idet han langsomt forsvandt gennem køkkendøren. Moderen så efter ham og kæmpede en kamp med sig selv. Men hendes bedre jeg vandt overhånd, og hun gik ind bag efter drengen. Høg lå på sofaen, da de kom ind. Han var en mand over middelhøjde med ravnsort hår og skæg og mørke, stikkende øjne. Ansigtsfarven var voksbleg, men endnu var der næsten intet tegn til rynker i hans høje pande. Hænderne var bløde og velplejede, lintøjet ulasteligt — der var over ham noget fornemt og stolt, der end ikke fornægtede sig nu, mens han lå skødesløs henslængt. Da de to kom ind, drejede han hovedet og så efter dem. Hans så øjeblikkelig, at humøret var usædvanlig dårligt. » Det var hans, som fik hende med, « begyndte moderen, » han var her hjemme, de var oppe ved vejen. « » Så, « sagde høg langsomt og så med et ondt smil på drengen, » hvorfor kom Herren ikke ind og spurgte om tilladelse. Han ved vel nok, at hun ikke sådan har lov til at løbe uden videre. « » Jeg troede, i sov her inde, « svarede drengen. » Du troede, « sagde høg foragteligt og lagde eftertryk på du. » Ja, i plejer jo at sove om middagen, og så tænkte jeg — « » Ja, så tænkte du vel, at i kunne benytte lejligheden. Jeg så tilfældig, i lurede over gården. — i to. — he. Det beregnede du vist ikke. « Drengen tav, men så ufravendt på faderen, og det irriterede denne. » Hvad står du der og glor for? « Intet svar. » For resten, har du tid til at løbe i kæret i dag. Jeg kommer nok til at se lidt efter dig. « » Læreren er rejst. « » Såh! Har du fået lov? « » Ja, af far Petersen. « » Og du havde alligevel ikke tid at vente, « sagde høg hurtigt, glad over sin egne slående ord. » Vi gik bare og så en lærkerede, « sagde drengen trodsig. » Såh... bare... bare... « sagde høg og følte med hemmelig tilfredsstillelse, at vreden begyndte at koge i ham, » var det dig måske ikke nok, at du ikke havde fået lov. « » Jeg tænkte, når jeg var med, kunne jeg nok passe på hende. « » Nej se, « sagde høg og satte sig op, » å, kom

1895_IbsenA_SoesterHelene

Aage

Søster Helene

Ibsen

Ibsen

Soester Helene

male

1895_IbsenA_SoesterHelene.pdf

Aage

Ibsen

dk

Søster Helene

En Kærlighedshistorie

y

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Det var en smilende og varm aften i juni måned. Barkskibet „ Nordstjernen,, lå ankret op på Københavns red for at indtage krudt før sin afrejse. Krudtet var dog kun handelsvare, thi „ Nordstjernen “ Førte intet skyts om bord; den var en ganske civil og fredelig gammel grønlandsfarer. De store, tunge undersejl hang løse ned fra ræerne for at tørres i den solvarme aftenluft. Det havde regnet af og til hele dagen, men hen imod aften var solen trængt igennem, og en let sydlig brise legede med de våde sejl og fik dem en gang imellem til svulmende at runde sig ud i store poser. På dækket så man ingen travlhed nogen steder. Lasten var så vidt i orden, som man blot ventede på krudtet, der efter loven ikke måtte indlosses i havnen, og „ Nordstjernen “ var parat til at udspile sine store vinger til den lange fdugt over havet den følgende morgen. ved spillet stod bådsmanden og røg af sin korte pibe, mens anden styrmand slentrede op og ned ad dækket og stundom kastede et utålmodigt blik ind mod toldboden. Han så en smule gnaven ud den unge styrmand Beck. Der var ingen fornøjelse ved at have vagt om bord på så fin en sommeraften, medens pyntede skarer trak frem og tilbage under de grønne træer inde på Langelinie, eller nød det læskende øl i den strålende pavillon ved søen. Han havde allerede målt dækkets længde mange gange, da han med ét standsede. Han havde fået øje på en lille båd, som nærmede sig skibet. — „ Nå, der har vi hende nok “ — sagde han til sig selv. — „ Halløj! Peter! “ - brølede han hen mod folkelukafet. Den lille hvidhovede skibsdreng kom styrtende ud på dækket. „ Prr!, så sutjes! min dreng “ sagde styrmanden - „ løb ikke i søen! Tag imod båden, der kommer den, og hjælp frøkenen med hendes tøj. “ Nogle minuter efter lå den lille båd under skibets høje skrog. I agterenden af den sad en ung, mørkklædt pige med en lille kuffert på sit skød. Idet båden svingede ind til trappen, og manden, som roede den, ville give hende hånden for at hjælpe hende op fra toften, gjorde hun en bevægelse som for at afvise hans hjælp. Hendes øjne gled med et hjælpeløst og usikkert blik op til det store skib, medens hendes hænder i de sorte handsker krampagtigt trykkede uen lille kuffert ned i hendes skød, og hun lukkede øjnene et øjeblik, medens hovedet langsomt bøjedes ned mod brystet. — „ Giv mig bare deres hånd, lille dame “ — sagde rorkarlen i så blød en tone, som hans hæse røst var i stand til. — „ Der er sgu’nte noget at være bange for “ — den unge kvinde løftede hovedet i vejret og rødmede ved at møde styrmandens blik, idet denne bøjede sig ud over rælingen. Hun rejste sig op, hurtigt og nervøst, gav rorkarlen penge og gik let op ad trappen. — „ Den unge dame fra Slesvig, kan jeg tænke? “ — spurgte styrmanden, medens han befriede hende for kufferten og galant hjalp hende ned på dækket. — „ Ja, jeg er Helene vater, “ svarede hun med lidt rystende stemme og vendte et par store, alvorlige og smukke øjne mod den unge styrmands ansigt, to øjne der syntes at bede om beskyttelse. — „ Velkommen om bord! denne vej, værsgo! Peter, vis frøkenen ned i kahytten. Jeg kommer bagefter med tøjet. “ Dj^ styrmanden nogle øjeblikke efter havde stuvet den unge piges rejsetøj og bagage ind i det hende bestemte køjerum, som stødte op til kahytten, stod han først lidt og betragtede med beundring og lidt tvivlrådig sin passager, der træt var sunken ned i sofahjørnet, gik så rask hen til et skab i væggen, tog frem en vinflaske og et glas og stillede det foran hende. — „ Frøkenen ser så bleg ud, “ sagde han og skænkede op i glasset. — „ Værsgo og drik, så bliver det bedre med dem! De fik det nok sådan med svimmelhed før. “ — „ Jeg véd ikke rigtig - — — jeg blev lidt bange “ — hun nippede til vinen — „ Tak, nu har jeg det bedre. “ — „ Frøkenen kan nu lade, ganske som de var hjemme, “ sagde styrmanden — „ — hvis de er træt, og vil hvile dem, for kaptajnen har intet jag med at komme om bord og Jansen heller ikke. “ — „ Jansen? “ — den unge pige så spørgende på styrmanden. — „ Ja, Richard Jansen, assistenten, som sejler med os. “ — „ Ellers ingen passagerer? “ — spurgte hun. — „ Ellers ingen. Men han vil ikke genere frøkenen; der er rigtignok køjepladser bag panelet der i væggen, men dem bruger vi ikke på denne rejse. Jansen får køjeplads herude i gangen lige over for kaptajnens lukaf. Vil frøkenen sige til, når de ønsker the. “ Den unge pige takkede; hun skulle ikke have noget, hun havde spist i land. Styrmanden bukkede og gik. men da han kom på dækket igen, og traf bådsmanden, måtte han give sin beundring luft. — „ Nå, Niels, hvad siger de til den fragt! Sikken en skønhed hvad beha’r! Hun måtte da ellers min salighed nok kunne gøre sin lykke uden at rejse til Grønland. Hør “ vedblev han og trak afsted med bådsmanden hen ad dækket — „ de har det morderlig praktisk indrettet, disse tyske præster, herrnhuterne; de indforskriver deres koner ligesom andre mennesker deres urtekram og spirituoser. Nå, han, der får hende her, kan sgu ikke beklage sig. Den fragt returnerer han ikke, skal vi se. De er ellers ikke for kønne, dem vi i min tid har sejlet op til landet. “ Bådsmanden smilte i skægget, et tæt rødt skæg, der groede over størsteparten af et fregnet og solbrændt ansigt. — „ Nysseligt rejseselskab for Jansen! “ — sagde han. — „ Javel, og han forstår at skønne på det “ — sagde styrmanden. Så slentrede de videre op og ned af dækket og snakkede om udsigterne næste dags morgen. Hvis vinden ville friske lidt op i løbet af natten, kunne „ Nordstjernen “ magelig passere Helsingør ved middagstid, og man sparede slæbedamperen. Solen var ved at gå ned. Igennem kahyttens ene vindue listede en rødgul, sitrende stråle sig ind i det lille tarvelige rum, tændte spillende glanslys i den blankt polerede messinglampe, som hang ned fra skylightet og strejfede på vejen nd til det smalle, dunkle køjerum den unge herrnhuterpiges mørke hår, medens hun sad bøjet over ^bordet og skrev. Det ville ikke rigtig gå med skriveriet. Af og til lagde hun pennen bort med et suk og stirrede hen for sig med hånden under kind; eller de mørke øjne lukkede sig stundom som for at give tankerne tid til at ordne sig igen til arbejdet. Men til sidst opgav hun det og skød papiret bort. Luften i kahytten var tung og varm; hun rejste sig, lukkede det ene vindue op, og fik et pust af den friske søluft over ansigtet. Så satte hun sig magelig til rette i sofaen, lukkede øjnene og faldt i søvn. Det begyndte at skumre stærkt i den lille kahyt, da hun vågnede, og den kølige aftenluft pustede sin ånde ind af det åbne vindue. Hun stillede sig hen væd det og så ud. Som et dugget spejl lå sundets matlysende flade derude. Hist og her tændtes en lanterne på mastetoppen af fartøjerne og kastede en lysende stribe hen over det stille vand. Hun tog et tørklæde over hovedet, svøbte et sjal om sig og gik op på dækket. Alt var bleven stille på og omkring skibet. Inde fra den store by nåde en dump brusen ud til hende, afbrudt undertiden af en vogns raslen henad stenbroen i de nærmest havnen løbende gader, hvor det svindende dagslys kæmpede med gasflammernes skarpe blus. Byen lå indsvøbt i en rødlig violet dis, og højt over de mange Tage, hvor lutten var klarere, glimtede hist og her et gyldent spir eller kors fra en kirke. Så lydløst som muligt for ikke at hidkalde nogen af skibets folk sneg den unge ensomme pige sig omkring på dækket indtil hun standsede ved stormastens vant og så ud over sundet. Med hænderne stemmede mod skibssidens dugvåde planker inddrak hun med vellyst i dybe åndedrag sommeraftenens milde luft, medens hendes øjne fulgte den mørke kystlinie, under hvilken søen lå og sov i skyggen af høje træer, medens vandet længere ude i synskredsen lå blankt og endnu gemte på lidt af den nedgåede sols gyldne skær. Hvilken drømmende, dejlig aften! Hele naturen var som et eneste blødt kærtegn, så mildt og berusende. Og hendes pigehjerte fyldtes med ét af savn, af længsel — — efter — — ja, hvem kunne høre de hviskende bønner! hvor blev de af de spæde, skælvende ord, der kunne røbet hemmeligheden! Aftenens lette vindpust løb med dem hen over det sovende vand. På en gang hørte hun lyden af årers plask i vandet, og en båd gled langsomt forbi næppe tyve alen fra skibet. Der var to personer i den, en mand i mørke klæder og stråhat og en tysklædt kvinde. Han sad forrest i båden, hun på toften derefter med ryggen til ham. De hvilede på årerne, og s båden gled ved sin egen fart hen over vandspejlet. idet den lysklædte kvinde bøjede sig ud over bådens ræling, og lod sin hånd følge med i vandskorpen, så Helene manden dyppe sine fingre i vandet, bøje sig forsigtig frem og stænke nogle dråber på sin ledsagerindes blottede Hals. Hun udstødte et lille skrig, hvorefter han greb hende bagfra i sine arme, bøjede hendes legeme bagover, og trykkede et langt Kys på hendes ansigt. Så satte de sig begge på samme tofte i tæt omfavnelse, medens båden stille gled ind i mørket under skibets skrog. En varm blodstrøm skød sig op i den unge piges kinder, som var det hende, der havde fået dette Kys i sommeraftenens skumring, og med bankende hjerte fulgte hendes øjne båden, så længe hun kunne se den. Uden at vide hvorfor grebes hun af en underlig frydefuld følelse. Egentlig var denne begivenhed hende jo ganske uvedkommende, med mindre — og hun smilede ved tanken — med mindre den kunne gælde som et varsel, ja om den blot kunne! Hun greb i lommen, tog frem et lille portræt og betragtede det ved aftenens hendøende lys. Det forestillede en ung mand, mager og skægløs; på foden var skreven hans navn: Leopold Kieler. Underligt alligevel at det havde tildraget sig, netop som hun stod og ønskede — — — — — ja, nu ville måske dog enhver, der så hendes rødmende ansigt og strålende øjne, have forstået, hvilke hemmelige ønsker der fyldte den tyveårige, smukke herrnhuterpiges bryst, aftenen før hun begyndte sit unge livs eventyr. Hun vendte og drejede billedet nogle gange - i hånden, og stak det så atter i lommen med et suk. — „ En rigtig kryster har jeg været i dag, en rigtig kryster “ — sagde hun ved sig selv, idet hun ad en lille trappe gik tilbage op på agterdækket — „ men det skal han aldrig få at vide. “ Idet hun ville gå ned i kahytten, begyndte musikken at spille inde fra pavillonen, der mellem træerne på Langelinie strålede med sine talrige gasblus som et fepalads. Hun satte sig ned ved rattet med sit hoved lænet til en af knagerne, og lyttede drømmende til tonerne. Et par ord om hendes livshistorie. Der boede nogle og tyve år tilbage, dybt inde i godthåbsfjorden på Grønlands vestkyst, så dybt inde at man skulle tro, den ganske verden udenfor ikke kom dem det mindste ved, et par ægtefolk, Helenes forældre. En lille håndfuld usle hytter, de indfødtes, et beskedent træhus med grøntmalede døre og vindusskodder missionærens, foran en lille køkkenhave i en frodig ned mod fjorden skrånende Dal, onlgiven af mægtige bjærge - det var Helenes fødested. Et halvhundrede nøjsomme, fattige mennesker, et lille bitte samfund, så naragtig lille mod naturens knejsende overmagt, nogle menneskeliv, som den døde fjældørkens knugende vælde ikke kunne få bugt med, eller ikke nænnede at udrydde. Helene havde kun en dunkel erindring om sine barndomsår på dette afsides sted. Hun var en lille pige på 7 år, da hendes fader tog afsked med landet på grund af sin hustrus sygelighed og med sin familie vendte hjem til Slesvig. For den unge missionær var denne afsked tung at komme over; flittig, nøjsom og sværmerisk, som han var af natur, havde han i årenes løb fattet en inderlig kærlighed til sit diminutive præstekald og det romantisk beliggende smuthul mellem bjærgene. Helene mindedes ikke stort andet fra det fjerne fødested end solen, der havde smilet til hendes sunde, glade barndom, en strålende sol, rigtignok anderledes strålende end den, hun senere voksede op under i den lille slesvigske by, en, der altid skinnede, sol over en grøn Dal mellem mægtige fjælde, sol over blinkende vand og is og endeløse snemarker. Hendes opvækst var rigere på skygger end på solskin. Hun mistede sin moder i sit tiende år, og da hun næsten var en voksen pige, forsvandt faderen med det skib, der skulle sejle ham på ny op til det fjerne land, hvorhen hans tanker altid gik, og som det havde kostet ham så stor en overvindelse at forlade. Man hørte aldrig noget om dette skibs skæbne; det forsvandt sporløst. Den forældreløse pige voksede sig stor og smuk bag den herrnhutiske opdragelsesanstalts stille mure. Fra faderen havde hun i arv sin skønhed og sit følsomme, sværmeriske gemyt; men bag de alvorlige, smukke træk, især om den fyldige lidt for store mund, lurede der et skælmeri og en så nysgerrig livsglæde, at mangen en ældre og yngre „ Broder “ og „ Søster “, som var rigeligere udstyret med fromhed end med legemlig skønhed rystede på hovedet og så skævt til det smukke pigebarn med den tidlig udviklede figur. Da hun blev voksen, kendte hun ikke synderlig til verden udenfor. Al sin viden om den havde hun fra bøger; men da bøger af den Art, som det var hende tilladt at læse, ikke udmærkede sig ved at udvide tænkningens horisont, blev hendes kundskab til verden og menneskene meget aparte og meget mangelfuld. Det følte hun godt selv, og begyndte henimod sit tyvende år at kede sig stærkt ved det snævre klosterlige liv og drømme om den tid, da nogen eller noget skulle løse hende ud deraf. Udfrielsen kom under form af et ægteskabstilbud langt borte fra, fra den anden side et stort hav. En ung missionær, bosat på Grønlands sydligste spids i stationen friederichsthal, friede til hende, just ikke direkte til hende, men som skik var gennem sine foresatte i hjemmet. Og hun slog til - straks og uden betænkning. Friheden fristede hende, men mere end den måske ønsket om og glæden over at skulle gense sit fjerne fødeland, for hviket hun bevarede et barnligt sværmeri. Tilbøjelighed, kærlighed mellem hende og ham fandtes ikke. Bekendtskabet var på begge sider meget flygtigt, og gik flere år tilbage i tiden. Men kærlighed kunne komme senere, hvis den i det hele taget var af så stor betydning; i al fald plejede den ikke at være det afgørende ved størsteparten af de forbindelser, der lignede hendes. Mellem hendes trosfæller førtes dette ord ikke meget i munden, og blandt hendes veninder, som rejste bort, blev gifte og spredtes over hele jorden, havde hun sjælden hørt nogen tale om, at de elskede, ja flere af dem havde endog aldrig forud set deres tilkommende. at hun en gang skulle giftes var en selvfølge. Hun vidste, at det var hendes bestemmelse, før eller senere, at skulle ægte en eller anden af de missionærer, som brødresamfundet lønnede hele jorden over; man havde ikke skjult det for hende. Sagen gik derfor let i orden. Det hele var jo ganske lige til, rent dagligdags; og så rejste hun en smuk sommerdag i juni med sine tyve år, sit smukke ansigt og sit uerfarne sværmeriske hjerte ud at friste lykken i den vide verden. Foreløbig dog ikke længere end til København, hvor skibet lå, der skulle føre hende over de store have. Men straks ved hendes udtrædelse i verden spillede skæbnen hende et lille puds; ganske uskyldigt var det — tilsyneladende. Det var på damperen, der førte hende til København, hvor hun ankom denne dags morgen ganske tidlig. ’ hele den lyse, lune sommernat havde hun tilbragt på dækket. Bedre for hende havde det uden tvivl været, om hun havde sovet natten hen i sin køje, som nogle ældre kvindelige medrejsende havde gjort. Men som sagt skæbnen — om bord var blandt andre passagerer nogle unge, lystige sangere, studenter der havde gæstet Nordslesvig. Deres humør tillod dem ikke at sove natten bort; så sang de — sange, som den dejlige, drømmende skærsommernat gjorde dobbelt indsmigrende og lokkende. Og blandt nogle unge damer, som de lokkede frem af den kvalme kahyt op på det dugvåde dæk i den smukke nat, var også Helene, og da de først var der, så blev de der. Og de sang elskovens søde, dårende ord og toner ind i deres hjerter. De fleste tog sikkerlig ingen skade deraf, kendte dette sprog fra tidligere lejligheder, og havde glemt det. da damperen ved solens opgang lagde til ved bolværket i København. Den unge herrnhuterinde gik det anderledes. Hun kunne ikke blive kvit det spind' af længsler og tanker, som havde grebet hendes hjerte med hele nyhedens styrke. I den stille nat fik disse elskovens toner og ord en sandhedens magt, som hun ydmyg og glad bøjede sig for. Hun følte, at hun havde sprunget noget over, som vist ikke lod sig springe over. Thi hjertet er lagt under kærligheds lov, som akset for leen, ( ør øksen en skov som natten for solgudens stråler — — — sådan sang de til hende — til hende alene, syntes hun. Men så føjede sig til dette uro og ængstelse; thi med sin bedste vilje var hun ikke i stand til at få sin unge præstemand, hvis billede hun bar i sin lomme, til at passe ind i dette forjættede lands længsler og søde forhåbninger. Ved hvert forsøg derpå smuttede han fra hende. Og forvirret og ærgerlig på sig selv blev hun siddende på dækket, længe efter at sangen var forstummet, og stirrede drømmende på det blanke vand og lyttede til maskinens stønnende åndedrag, der gav gensvar i hendes bryst. Træt og fortumlet nåde hun endelig den store, hende fremmede by. Jo, det var en net begyndelse på den lange rejse. Og så var det endda ikke endt dermed. Ved ankomsten til byen modtoges Helene af en halvsøster til hendes afdøde fader, en gammel dame, som efter i sin ungdom at have giftet sig med en velhavende mand og være trådt ud af de mahriske brødres trossamfund levede i København som enke af sine rentepenge. Hun tog imod sin unge, smukke slægtning med overstrømmende venlighed og blev’ i løbet af de få timer, hun gav’ Helene husly, ganske indtaget i hende. Kort før Helene skulle om bord, sagde mosteren til hende: „ Mit kære barn, jeg giftede mig af kærlighed og fik formue oven i købet; den sidste kan man undvære, men dårlig nok den første. Der er fruentimmer nok i verden, desværre altfor mange, og han deroppe kan sagtens få sig en kone. Bliv hos mig, Helene, eller lov mig i det mindste, at du vender tilbage til mig, hvis du ikke finder, hvad du søger. “ Forslaget var venligt nok, men just ikke skikket til at indgive hende mod til rejsen. Og da båden lagde til ved skibet, var hun et øjeblik på nippet til at vende om. — musikken hørte op inde i land. Helene rejste sig op for at gå ned i kahytten. i. I det samme hørte hun højrøstede stemmer nede fra vandet, og ved at bøje sig ud over rælingen opdagede hun en båd ved faldrebstrappen med flere personer i. De lo og talte i munden på hverandre, medens de en efter en steg op ad trappen, en mand i spidsen, så to damer i lyse dragter og lyse hatte, derpå flere herrer, hvis cigarer glødede i tusmørket. — „ Se, så, “ udbrød en herrestemme — „ nu er vi altså på en vis facon i Grønland. Lidt fantasi — og man ser det hele - - isbjærge, eskimoer, sælhunde — — ja, der er skønt i Danmark og i de nordlige bilande. Men, kære kaptajn, lidt nordlys eller lignende pilleri havde ikke været af vejen, for deres nordstjerne lider i denne time under en total formørkelse. “ Helene var det imod at møde disse muntre mennesker i halvmørket på dækket; havde hun blot lidt før besluttet sig til at gå ned i kahytten og fået tændt lampen. Så hørte hun imidlertid en stemme ikke langt borte sige: — „ Hør, Beck, hvor har de gjort af den unge dame? “ — „ 1 kahytten, kaptajn “ — det var styrmandens stemme. — „ Men lampen er jo ikke tændt. “ — „ Hun er stærkt medtaget af rejsen, og sover vist; så ville jeg ikke forstyrre. “ — „ Godt, så bliver vi på dækket. List dem ned i kahytten og find os en flaske vin og nogle glas. “ — se, så — tænkte Helene — nu løber han lige bus på mig. Men styrmanden fulgte gangen på den anden side kahytskappen. Situationen var alligevel flov og i længden uholdbar. Hun opgav sit skjulested og fulgte efter ham. Da styrmanden var kommen ned i spisekahytten, et rum lidt mindre end den rigtige kahyt og forbunden med denne ved en smal gang, tændte han en stump lys, og forsøgte ved dets svage skin at opdage den unge pige, da denne i det samme kom ned af trappen. Beck blev forbløffet stående med lysestumpen mellem fingrene, da han så Helene. — „ Ja, det er mig, “ sagde Helene smilende over styrmandens forbavsede ansigt — „ Jeg stod 18 og kiggede stjerner, da båden kom. Vil de tænde lampen! “ — „ Har frøkenen ikke lyst til at være med i selskabet deroppe? Der er Jansen og hans kæreste; kaptajnen ville vist også gerne hilse på dem “ — sagde styrmanden, medens han tændte lampen. Den unge pige takkede, men foretrak at blive i kahytten. Kort efter at styrmanden var gået, viste kaptajnen sig. Det var en høj, ældre mand, lidt korpulent, med hvidt hår og skæg, ungdommeligt klædt i lyst sommertøj. I det blå silkehumbug sad en smuk guldnål. — „ Jeg er kaptajn furste. Velkommen om bord. “ Han rakte den unge pige sin hånd, en hvid, blød hånd med en stor signetring på pegefingeren. — „ Nå, frøken, de vil op til bjørnenes og sælhundenes land! å, ja såmænd. “ Hans små livlige øjne bag de posede øjenlåg gled mønstrende hen over Helenes person, medens han beholdt hendes hånd lidt længere i sin end nødvendigt. — „ De kan stole på, “ vedblev han — „ at vi skal passe godt på dem. “ Han skruede lampens flamme lidt bedre i vejret, hvorved et stærkere lys faldt over den unge pige. — „ Det ville sgu også være synd andet, “ føjede han til, medens han med et smil mønstrede hende på ny. Helene rødmede af glæde. Hun havde øjensynlig behaget den gamle herre. Den slags opdagelser gør alle kvinder hurtigt. Han var en stor skælm, det så hun godt, men der var lune og godhed bag hans galante væsen. — „ Vi grønlandsskippere “ — sagde han lidt efter — „ forstår os egentlig kun på sejladsen; men den har vi også lært så temmelig. Vi har sjælden unge damer med — er ikke så;.jan indrettede på den slags fragt. Jeg er ih; ^( tid glad for lidt selskab. Sådan ubeset foretrækker jeg herreselskab om bord. Ha! ha! De.kløver ikke at tabe modet for det. Jeu sagde uiæset, lille frøken — ubeset. Jo. i->1 ser de, damerne — ---------man ved aldrig i forvejen, om de er så nådige at tage til takke med den smule komfort, vi kan byde på. Jeg er altid en kende forlegen, inden jeg får taget mål af dem — — “ — „ Jeg kan rigtignok ikke forskåne dem, hr. Kaptajn, for mit selskab på rejsen. Men jeg er ikke forvænt. Hvis jeg ikke var en nøjsom pige, stod jeg ikke her, eller — — — så gik jeg ikke derhen, hvor jeg nu går. “ Hun tav. Træt af dagens mange indtryk, med nerverne rent i uorden efter de vekslende sindsstemninger, mærkede hun, hvordan bevægelsen var på nippet til at tage magten fra hende. Og idet hun vendte sig bort, sagde hun: — „ Undskyld! — — det var ikke min mening — — at sige det på den måde, men jeg — — — — har de så taget mål af mig? “ — hun tvang sig til at smile, medens to forræderiske tårer sitrede i de lange øjenvipper. — „ Hør, bedste frøken, ler de, eller græder de i dette øjeblik? “ — „ Begge dele ser de jo nok — — — men det kommer af, at jeg hele dagen har været så forstemt, har gået hele aftenen så alene, ganske alene og syntes, jeg var så forladt. “ — „ Ja, morsomt kan de ikke have haft det i aften i „ Nordstjernen “, kære lille frøken “ — kaptajnen lagde sin hånd fortrolig på hendes skulder — „ og alligevel vil de ikke glæde os med deres nærværelse oppe på dækket, siger styrmanden. Længes de da ikke efter at se deres rejsekammerat? “ — „ Å, vi har da tiden for os, synes jeg, “ Svarede Helene forlegen. — „ Nå, som de vil. Mine gæster venter på mig. Hvis vi finder lampen slukket, så lister vi stille til køjs, Jansen og jeg; vi skal ikke forstyrre dem. “ Han var allerede i døren, da han vendte sig om og trådte hen til hende på ny. „ Hvis det kan glæde dem at høre, “ sagde han og tog hendes hånd — „ så har jeg en gang — det kan vel være 25 år siden — sejlet en ung præstemand op til Grønland, jeg var den gang styrmand. “ Helenes store, mørke øjne fæstede sig strålende på kaptajnens ansigt — „ Den mand havde ganske deres øjne, eller jeg skulle sige, de har arvet hans. Netop sådan et par store mørke glugger, ja — nå, slå dem nu ikke ned. De véd, hvem den mand var. En flink mand var han, en hædersmand, som vi alle om bord var glade for. Og det er vi min salighed ellers ikke — — ja, jeg skulle måske ikke sige det til dem, men vi får sgu’ altid en kontrær rejse og en dårlig vind, når der er præster med; jo, jeg forsikrer dem, det slår aldrig fejl. “ — „ Ja, men så præstedøtre da? “ — lo Helene. — „ Sådant noget nedarves ikke, lille frøken, som smukke øjne f. Eks. “ Han nikkede farvel til Helene og gik. Han er rar og morsom, tænkte Helene, og gav sig, da kaptajnen var gået, til at ordne og udpakke sin rejsegarderobe. Den var lille og beskeden og kunne med lethed rummes i det hende anviste køjerum, som var bestemt til at optage tre personer og stødte umiddelbart op til kahytten. Ved gulvet lå to køjer i et skummelt mørke og en tredje højere oppe i lyset af et lille koøje. Den sidste valgte hun. Den var ikke så let at slippe op i som de andre, men efter at have prøvet flere gange havde hun lært kunsten. Fra dækket lød der højrøstede stemmer ind til hende og klangen af glas, og da der ikke var mere for hende at bestille med køjeklæder og deslige, stillede hun sig nysgerrig ved det åbne vindue bag det smalle gardin. en snes skridt fra kahytten stod et lille bord og på det to brændende ljrs. Inden for deres snævre lyskreds, omkring et med glas og flasker besat bord, sad det lille selskab. I den stille aften stod flammerne så roligt til vejrs, som brændte lysene i en stue. Imellem denne lyskreds og hende var rummet fyldt med et endnu tættere mørke end udenfor. Af og til kom der et af disse kortvarige, hemmelighedsfulde åndepust, bløde og næppe hørlige, som sommernatten under sin rolige søvn udstøder. Så slikkede flammerne osende ned omkring lysene eller krøb sammen og blev ganske små, medens samtidig ansigterne omkring dem sank hen i mørket gådefulde og truende. Hun søgte mellem disse ansigter efter et bestemt. Hvem blandt disse mennesker kunne han være, hendes rejsefælle på den lange rejse, den fremtidige beboer af det lille køjerum, der stødte op til hendes, kun skilt fra hendes ved et skillerum af brædder! For at se skarpere skruede hun lampen i kahytten så langt ned, at den næsten ikke lyste mere. Nu var hun selv tilmed ikke til at opdage i det åbne vindue. Efter en lang pause tog musikken fat på ny inde i land, og i samme øjeblik så hun to skikkelser komme gående langsomt ned imod sig. En mand og en kvinde. Nu gled de frem af mørket under den store skibsbåd på dækket; et svagt skær fra lysene faldt hen over dem. det gav et sæt i Helene. Men det var jo de to fra båden! Stråhatten og den lyse sommerkjole! Der kunne ingen fejltagelse være mulig. Og han — han var uden tvivl hendes rejsekammerat. Men hans ansigt kunne hun ikke få fat på under den brede hat; hendes så hun tydeligere. Hvor hun var lys og fin! en rigtig dame, tænkte Helene. Få skridt fra kahytten stod de stille, lænede op til rælingen. Musikken inde fra land vedblev at spille. En lokkende, lidt tungsindig Melodi. „ Så lidt jeg rider mig under 0 ved dag, når det lyser gennem lunden, længes jeg efter min fæstemø, den trofaste brud, jeg har funden “ — han sang verset følgende tonerne derinde fra, og greb den lysklædte kvinde om livet. — „ Harriet! om du kunne have fulgt mig på rejsen! Harriet, min søde Harriet, hvor dejligt vi to skulle haft det sammen derinde i den lille kahyt! “ — „ Å, du sværmer! “ — udbrød den unge pige, idet hun tog hatten af hans hoved og viftede ham med den hen over panden. — „ Kalder du det sværmeri! “ — udbrød han. Deres samtale tabte sig, idet de vandrede hen ad dækket. Efter nogle øjeblikkes forløb nærmede de sig på ny vinduet, hvor Helene stod. — — — — — „ men så se da på mig, Richard, og sig mig så, om du vil have mig j m Iv W -- ru f 24 med i denne kjole op mellem dine isbjærge og isbjørne og skindmennesker, for anden dragt har jeg ikke med om bord. “ — „ Du vælger en underlig tid at spøge i, Harriet “ — udbrød han heftigt. — „ For sidste gang — hører du — nu er det xalvor, svar mig, lov mig, at du vil komme, når “ — — — — — „ Du piner mig “ lød svaret. „ Jeg kan intet love. “ De tav begge en stund. — „ Jeg elsker dig, Harriet. Var det dit sidste ord til mig? “ — „ Nej, Richard, mit sidste ord skal være: bliv her hjemme — — — eller kom snart hjem igen! “ — „ Ellers Harriet? “ — „ Nej, intet ellers — — intet ellers “ — — der blev kaldt på dem henne fra selskabet, og de forsvandt for Helenes øjne bag storbådens mørke skrog. Men en tid lang blev den ensomme unge rige stående ubevægelig, støttet til vinduet, et bytte for vekslende sindsstemninger. Ak, om han havde bedt hende, tigget hende sådan, ham, hun tænkte på! Bedt hende, det havde han rigtignok gjort, skreven og bedt hende komme. Men ikke på den måde. Hun huskede tydeligt hvert ord i hint brev. Det var et tilbud, han havde gjort hende, ingen bøn. Der var en forskel i dette, hun følte det, og sukkede. men så rettede hun sig op, rank og fast. Og efter at have lukket vinduet og slukket lampen, gik hun langsomt ind i det lille soverum. Træt på legeme og sjæl sov hun hurtigt ind i sin smalle køje; men vågnede hen på natten plaget af ængstende drømme. Hun satte sig op og anstrengte sig for at blive dem kvit. Alt var stille om bord i det store skib; kun nattevagtens tunge skridt lød af og til ned til hende oppe fra dækket. Så foldede hun hænderne og bad halvhøjt med hurtig stemme, som børn beder, når de er bange, skyndsomt uden at fæste tankerne på ordene, blot for at slippe angsten og igen få ro. Og medens det første daggry udenfor vågnede, og gennem koøjets tykke glas fyldte det lille rum lidt efter lidt med sit kolde, grå lys, sank hun hen i en rolig søvn. Næste morgen lettede skibet. Iii en tidlig morgen ti dage senere så man fra „ Nordstjernens “ Dæk det sidste glimt af det gamle Europa. Der ligger midt i farvandet mellem ørkney- og Shetlandsøerne en lille klippeø, kaldet fair, som gerne, når vejr og vindforholdene er gode, passeres af alle grønlandsfarere. I flere dage havde man ikke kunnet erholde nogen nøjagtig observation, men dagen før skibet nåde „ Hullet “, som søfolk i almindelighed benævner passagen mellem de to øgrupper, var luften klaret af, og med alle klude til, lige til røjlerne i Toppen, strøg „ Nordstjernen “ ind mellem øerne, duvende i søen under det svære pres af sejl. Kaptajn furste kom ad den stejle kahytstrappe op på dækket i morgensko, rygende på sin porcellainspibe. Efterat have besvaret rorgængerens hilsen, kastet et blik på kompasset og et til vejrs op i takkelagen, begyndte han sin sædvanlige morgenpromenajde frem og tilbage på det høje agterdæk langs kahytskappen, mellem denne og skanseklædningen. det disede, flimrende Sollys skar ham i øjnene, og af og til gabede han voldsomt og gned øjnene. Han kunne ikke få søvnen ud af dem, og det stod at læse på det gråskæggede ansigt, at han havde sovet ualmindelig hårdt eller drukket mere end godt var aftenen forud. Begge dele var tilfældet. Kaptajnen var en gammel mand og vant til regelmæssighed. Præcis lova om aftenen plejede han at gå til køjs, når han på nogen måde kunne, og hver aften tog han sit store glas romtoddy. Det var han vant til. Aftenen forud havde han imidlertid gjort brud på regelmæssigheden. Det ene glas var bleven til to, thi der var bleven fortalt en mængde anekdoter i det lille selskab i spisekahytten, bestående af ham selv, styrmændene og Richard Jansen. Sligt fylderi fandt kun sted, når man havde passagerer, brummede han. Den Jansen var en rigtig svamp til at drikke. Han rømmede sig, var ganske rusten i halsen endnu af al den stærke cigarrøg aftenen forud i det lille rum, og hans pibe smagte værre end en ulykke. Ptøj! Han gik okser i læ og spyttede uden bords. Nå, men vinden var dejlig, det var hovedsagen. Snart kunne man smutte gennem „ Hullet “ Forbi fair, den stejle klippeø, som et par mil.forude løftede sin blå top okser vandspejlet i morgenens gyldne dis. 28 hver en klud trak for den friske luft, og om nogle timer var man ude i Atlanterhavet, og der var dejlig plads for enhver slags sejlads både efter ret kurs og efter nødtvungen forkert, og der kunne man i et så godt udhalet skib tage den med ro, for der var intet land at kigge efter, når skuden lå underdrejet og drev for sø og storm. Pokker til held med den forandring af luft, svært belejligt i dette farvand især! Syv mils fart i vagten hele det sidste etmål! En rigtig fin lejlighed at køre Nordsøen ud med. Han trak stærkt på piben, som syntes ham at smage langt bedre end før. — „ Godmorgen, kaptajn! “ — lød en klar stemme bag hans ryg. Han vendte sig om. Over døren til kahytten flagrede et blåt slør for vinden; derunder kom en lille mørk baret til syne, og til sidst et s

1897_Stuckenberg_Sol

Viggo

Sol

Stuckenberg

Stuckenberg

Sol

male

1897_Stuckenberg_Sol.pdf

Viggo

Stuckenberg

dk

Sol

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

Der var engang to mænd, som livet havde ført sammen og gjort til venner. Det var gået ganske jævnt til. Dem begge havde det skubbet ind i en og samme lille by, og der havde de en skønne dag mødt hinanden og talt to ord sammen, — ingen af dem vidste hvorfor, næppe nok om hvad, — men ud af denne lille tåge var venskabet vokset. Den ene var købmand, den anden var maler, havde forsøgt sig som kunstner, men sagt kunsten farvel for at lakere vogne og male lofter i den lille by. Hvad det var, der bandt dem sammen, havde de aldrig tænkt over eller talt om; det var et eller andet afgjort, noget som nætternes Mælkevej, lige så uomtalt til dagligbrug, så stiltiende tilstede som blodets kredsløb og stjærnernes skin. en sommeraften sad de to mænd og talte sammen i en have i byens udkant. Haven tilhørte købmanden. Den var lille og strakte fra en hvid pakhusgavl sin smalle jordstrimmel ned mod en smule sø, der bleg og blikstille spejlede det eneste, som var stort i den lille by, en gammel slotsruin. Dunkelt sænkede det søndrede tårn sit stenbillede mod den skære himmel i søens dyb, og voldskræntens løvklynger sortnede breddens vand,... dunkelt og mørkt, med lyse, gabende glugger, strakte tårnet sin stenfirkant mod aftenens høje himmel, trækronernes mulm løftede sig op om det, og skyggespejlet i søen og træer og tårntinde på skrænten flød i et til en eneste kulsort sky gennemboret af et uhyre, brudt stenspær. De fjerne bakkekammes lunde stod sorte og stille og bar natten i deres løv, alle agre var et skumrende muld. Kun himlen var bleg og høj, åndet over af et skær, der løftede den uendeligt og bar den fri af jordens nat, som var dagen ikke sunken med solen i vest, men steget med aftenens svaler, løsnet fra jorden og gået til hvile højt oppe, drømt ind i hele denne vide himmel. De to mænd sad sammen på havens eneste bænk, tæt nede ved den lille sø. Om dem stod luften fyldt af dunst af våde sten og fugtig kalk. Duggen lå over byens gader og Tage. De sad og røg og tav, tav grundigt og dybt og røg langsommeligt, som fulgte de, hver for sig og begge sammen, noget, der stille fuldbyrdedes for deres øjne. Og det, som fuldbyrdedes, var det dagligdags, at natten sagte faldt på. Så gav den ene, han, der havde slået sig ned i den lille by som dekorationsmaler, sig til at tale. — ja, sagde han sagtmodig, — vi har den skønne fælles lod at blive gamle i gårde! Vennen ved hans side svarede ingenting, men lagde sin hånd over hans knæ og trykkede lempeligt til som den, der trøster i halvmørke og ikke vil forstyrre. maleren tog et langt drag af cigaren og åndede røgen ud, så den langsomt spredte sin grå tåge i den dunkle luft. Så rettede han sig trøgt, og den trøge bevægelse kom som en godmodig undskyldning for det, han havde sagt, en sej sanken kræfter. — man sidder og bliver så sart, når solen er gået ned! sagde han. Købmanden så ud over søen. — hvad er det, du taler med dig selv om? spurgte han. Maleren tav en stund. Så svarede han: — å, ingen ting! — det faldt mig blot ind, at man burde ligge i sin seng og lade naturen gå sin gang og ikke sidde her og stirre sig stor og afmægtig i samme åndedræt! Og købmanden tav som maleren en stund. Så lagde han på ny sin hånd over vennens knæ. — rider kunsten dig? spurgte han. — kunsten? Maleren så langt ud over søen. — å nej, svarede han, — jeg sidder blot og har en trist fornemmelse af, hvor ens smule liv kunne været højt og strømmende og fuldstændig et med det, vi to sidder og ser på! Købmanden strøg sin hånd frem og tilbage over vennens knæ, og hvert strøg, hånden gjorde, var som et uroligt, tyssende ord. — er der gået dig noget imod i dag? Spurgte han. — nej, ikke det ringeste! — så er det vel alligevel kunsten, du tænker på! — nej. Købmandens hånd hvilede rolig over vennens knæ. — når man er løbet fra en gammel flamme, sagde han, skal man tie stille. Der kommer kun bedrøvelighed ud af at vandre rundt i gamle tanker! Maleren rystede på hovedet. — det, du taler om, tænker jeg slet ikke på! Men købmanden overhørte hans ord. — man må hage sig fast et sted, med næsen i jorden! sagde han.... I middags var du fornøjet nok! — å ja, svarede maleren, — man finder altid, når det er dag, at vi er lykkelige, blot bordet er besat, så vi ikke går sultne fra det. Men så dumper sådan en aften som denne ned over os, og så ligger al dagens lykke og alt vort rørlige habengut som en eneste slatten kulsæk foran os! Jeg synes, vi er så forkvaklede og mishandlede alle sammen! Ingen evner har vi, som kan hjælpe os, — kun en eneste lille ondskabsfuld en, som håner os, — den, at vi forstår, hvor vrangt det alt sammen er! Købmanden, vennen, sad og rokkede besindigt frem og tilbage og tav en tid, som gav han aftenens stilhed stunder til at bære det, som var sagt, ind i sin fred. Omsider svarede han. — jeg er lykkelig alligevel. Jeg sidder her og er glad, fordi jeg har fred. I morgen har jeg arbejdet og er glad på ny. Lad være med at lede efter sammenhængen! Maleren stak sindigt to fingre i vestelommen og trak en lille kam frem og drog den gennem sit korte, kløftede hageskæg, langsomt til højre, langsomt til venstre. — ja vist så, — sammenhængen! Sagde han. Så stak hans fingre kammen i lommen igen. — det ligger måske alt sammen i, blev han sagtmodig ved, at jeg ser aftenen spejle sig i søen. Jeg kan ikke rigtig lide at se noget spejle sig. Sådant et livløst spejlbillede lever så mystisk. Man kan se sin sjæl i et spejl, og den ser altid ud som et barn, man har gjort ondt, eller som et løfte, man ikke har holdt! Og så er der det ved denne dunkle stilhed, at den gør en ensom som et træ på Marken, og den tager en ensomt i ed, og man sværger og bryder, når dagen kommer, det, man svor. Kravene er for store, men de er der! Gid de ikke var der! Købmanden rejste sig og strakte sig. — lad os gå, du, sagde han, inden vi helt og bart sidder og snakker os til oldinge! Men maleren blev siddende et øjeblik endnu. — jeg er ikke særlig led ved at stryge plankeværker, sagde han, og længes ikke efter at male billeder, — jeg kunne blot tænke mig det alt sammen så helt anderledes! — ja, svarede købmanden, akkurat som jeg og som alle vi andre borgere i små og store byer! Maleren rejste sig. — tænke det, ja, — men forsøge! Sagde han. Livet er dog egentlig bygget som et stort palads, — og så er alt det, vi driver det til, at kline os en hytte op uden for porten — i stedet for at gå ind. Kunst eller plankeværker, føde og lykke, hvad har de småting at betyde? Men det er sådan med os, at så såre noget rejser sig i os og truer med at bortskylle den brolægning, vi møjsommeligt har lagt under os, så dræner vi og fordeler. At dræne er vor fornemste kunst. Det er fysikken, der triumferer. Vi er fremragende ingeniører. Hvad om vi engang lod strømmen stige, som den ville!... Vi gør det ikke, — jeg ved det nok. Vi har fået den lære indpodet, at man skal stemme sine fordringer ned. Entbehren sollst du o. s. v. Det er en praktisk lære, —• den fører til rolige forhold, og lykken er jo nærmest det, man kalder rolige forhold, fred og ro. Men om den lære nu var bund falsk! et bedøvende middel, der, for at mageligheden kan trives, æder alt det i os bort, der bærer syvmilestøvlerne på sine fødder! Købmanden så i stor tavshed på ham. — når har du fået de tanker? Spurgte han. — finder du dem så urimelige? — jeg mener, svarede købmanden, at således som man har stillet sig sit regnestykke op, må man tælle det sammen. Menneskene er så mange, at vi ikke har alburum nok til at sidde og klatte og sprede ret mange nye udkast omkring os. Men hvor vil du ellers hen med de tanker? Maleren så ned på vennen. — først måtte jeg vel vide, hvor de tanker vil hen med mig! svarede han. — snak! hvorfor tænker du sådan? — hvorfor? — jeg er vel til mode, som jeg tænker! — til mode, gentog købmanden, — man er undertiden så forskelligt til mode, som dagen er lang. Tænker du på at leve efter de tanker? Maleren rettede sig trøgt. — hvor kan jeg vide det? svarede han. Der er blot visse ting, det ikke er muntert at opdage, for eksempel at se sig selv vandre rundt i ingenting eller ligge hen som en uindfriet veksel! Købmanden lo. — i morgen skal jeg betale husleje, og endnu i denne time har jeg den ikke! — der ser du — blandt andet! Men købmanden stillede sig, lille og trivelig, foran den høje maler. — tror du, jeg tænker derpå? spurgte han. I aften er det aften og ingenting andet! Om min forretning og min husleje findes, så er det på en anden planet, — som jeg giver døden og djævelen! Og så fulgtes de gennem den lille have, op gennem den duggede gård. Købmanden stak nøglen i portlåsen og skød maleren ud på gaden. — gid dagen gry sent! sagde han og drog porten til igen og låsede den indvendig fra. Maleren stod alene i den tomme, stille gade. Han så op over det hus, hvor vennen boede. Der brændte lys bag et vindue. Gardinet var ikke draget for. Han kunne se skyggen af en kvinde tegne sig op over væggens tapet. Skyggen rørte sig ikke, stod rank og rolig. Så gik han sin vej — —... gik langsomt, op igennem den lille, øde gade, der steg mod byens torv. Dugget og fuld af fred lå den i sommernatten, et stykke stilfærdig, melankolsk filosofi. Og langsomt nåde han bakkens top og skråede over det tomme torv, forbi kirken, der stod mørk og stum og rugede i natten over sine gamle ligstenes bedrøvelige ord om forgængelighed og død, — og atter gennem gyder, der skrånede nedefter, duggede og øde, fyldte af en stilhed, der talte hans skridt. Så blev husene færre, hørte til sidst op, og det, som var en gade, krøb ind til en sti, der løb ned over et engdrag. Engen selv var næppe til at se. En hvid tåge lå lavt hen over den, bredt til alle sider. Nærmest hvor han gik, så han græssets mørke grønne for sine fødder, ellers intet andet end den hvide røg, og højt oppe himlen, lys og kølig og med enkelte stjærner tændte. Han kom til en bro. Under ham spejlede en ås blanke vand broværkets planker, og over vandet svævede tågen, bølgede sagtelig frem og tilbage som en skov af em med linde, luftige rødder fæstede i åens spejl. Og atter var han på stien. Engsmonnet steg, løftede ham skridt for skridt op over tågen, ud af den. Han gik påny over brosten, var i en gade hinsides åen og engen, en gade af nye, spredte huse med høje, blanke ruder, forstadshuse med marker imellem og landets ensomhed vidt ud om sig. Foran et af disse huse standsede han. På et lille skilt ved siden af den lukkede dør stod malet » Margrethe Mamsen, fransk vask og strygning «. En vindue i stueetagen var oplyst, og han løftede sin stok og bankede sagte på ruden. rullegardinet gled op. Ved vinduet stod en kvinde, halvt afklædt, en dunkel skygge, med lampelysets gyldne rids om hovedets hårpur og de nøgne arme. Så gled gardinet ned igen, og lidt efter blev gangdøren åbnet. Ingen var at se. Som af sig selv gled døren op, åbnede et mørkt svælg, og maleren trådte ind i mørket. — hvor er du? spurgte han, og i gangens friske kalkluft vakte hans stemme klart ekko. Døren gled i bag ham, og hans udstrakte arm greb om et legeme, hvis varme han følte som gennem et tyndt flor. — gå ind! jeg kommer! hviskedee en stemme i stakåndet hast. Han skød døren op til den lyse stue, gik ind og blev stående med hatten på og stok i hånden og så ret ind i lampens kuppel. Så lukkedes stuens dør sagte, og hun, kvinden, Margrethe Mamsen, stod foran ham og lagde begge sine hænder på hans skuldre og så op på ham. — men hvor har du dog været så længe? — sig mig, sagde han og så sig om i stuen, som søgte han et sted at lægge sin hat, •— hvorfor er du så listende i aften? Er her flyttet folk ind? Hun svarede ikke straks, så blot på ham og tav. Så lo hun, pludseligt. — lister jeg? Nej, her er ingen flyttet ind! sagde hun og klemte sine hænder fast om hans skuldre, — jeg ved ikke af, at jeg listede, — jeg blev glad! — der er heller ikke noget at liste for! blev han ved og skød hendes hænder bort og lagde hat og stok fra sig. — er du i dårligt humør? Han satte sig på en stol, støttede et øjeblik albuerne på bordet og strøg sig gennem håret. Så så han op på hende. — nej! sagde han. — hvad er der da i vejen? — skal der absolut være noget i vejen? — ja ja, så er der ikke noget! sagde hun fredsommeligt og stod foran ham med sin ene hånd på hans skulder og så på ham. — der er ikke andet i vejen, sagde han, end at jeg er kommet over til dig! — men du kan jo gå igen! Hun sagde det roligt og med et smil. Han sad og tav og så på hende. — skal jeg svare dig, som jeg tænker? Spurgte han. — naturligvis — — — ja, — gid jeg kunne gå igen! — mener du det? — siden jeg siger det, mener jeg det vel, og siden jeg bliver, mener jeg det vel ikke, — om du ellers kan finde ud af dette! — du har let ved at spille helt i denne stue! — begriber du det måske? Hun strøg sin hånd gennem hans hår og lukkede den pludselig sammen om hans isses krøller, som ville hun holde ham fast eller hage sig til ham, —• men armen var strakt, og hun blev stående, hvor hun stod, et skridt fra ham. — jeg begriber, at du sidder dér! Sagde hun, — og det er mig nok! Men så slap hun hans hår og lagde begge sine hænder om hans kinder og bøjede sig ned over ham og så ham ind i øjnene. — hvor har du været så længe? — på månen — — vær nu alvorlig et øjeblik! — det er jeg! — ja ja da, som du vil! svarede hun og vendte ham ryggen og gik ind over gulvet. Han blev siddende et øjeblik. Så rejste han sig og gik efter hende og lagde sin arm om hendes liv. — Margrethe, sagde han, lad nu den snak fare! Jeg skal fortælle dig sandheden. Jeg vidste ikke, hvorhen jeg gik i aften. Da jeg stod her uden for dit vindu, vågnede jeg. Jeg havde ikke tænkt på at gå til dig. Jeg er blevet ført herhen, uvilkårlig. Er det dig ikke mere værd, end om jeg havde tænkt derpå? hun så op på ham. — er det dig mere værd? spurgte hun. Men han greb fast om hendes arm og drog hende hårdt ind til sig. — stakkels pige, sagde han, hvorfor hjælper du mig ikke? — hvormed? — hvormed? — jeg forstår dig ikke! Han så sig hastigt om i den lyse, lille stue, så på det nedrullede gardin og på den lukkede dør. — nej, sagde han, — nej, verden er ikke større! Og så løftede han hendes hoved og kyssede hendes mund. — du kan da forstå, blev han ved, at du ikke skal bryde dig om noget som helst. Jeg står jo her i din lille stue og er så tilfreds og fornøjet, som noget menneske kan blive. Der er en eneste kunst, som det kommer an på. Det er den at få verden klemt sammen i en nøddeskal. Og den har du hjulpet mig til! Hun så ham ind i øjnene og så, at de var lyse og dybe, åbne til deres bund. — hvorfor har du været så længe borte? spurgte hun og holdt hans hånd fast i sin. — længe? — tre dage. — du må ikke blive så længe borte! Han kyssede håret over hendes tinding og blev i det lille hus til den lyse morgen.... Da solen stod op, stod han uden for sin egen gadedør. » Hans haven, maler og vognlakerer « Stod der på skiltet over døren. Han så op på skiltet. — ja vist så! sagde han hen i vejret og gik ind. oppe på kvisten, hvor han havde sit værelse, blev han stående ved vinduet og så ud i den gryende dag. Alle den duggede bys Tage funklede i morgenglans, og over dem alle ragede ruinens tårn til vejrs i gylden luft. Han kunne se en flig af søen nede bag de perlende Tage, en blank guldflig, og længst ude, hvor byen slap, skinnede morgenens sol tværs gennem et garverlofts åbne træmmerader i lyse, luende striber. Han så det alt sammen, som han kom til vinduet. Derpå blev det til en eneste flimren for hans blik, en flimren, han stirrede ud i for at finde et fast punkt frem til hvile for sin stirren, ikke tag eller træ eller tårn, kun et eneste lille bitte punkt midt i alt det, der flød foran hans øjne, et fast punkt, noget at støtte sig til, at holde sig til, en part af ham selv, som ikke flyttede sig, men var som en stjærne, dagen ikke formåede at slukke. Men alt var flimmer, og han søgte forgæves. Alle hans tanker flød og flimrede som dagen derude. Han borede sine hænder i jakkelommerne og strakte sin krop og fyldte sine lunger med morgenens luft. — selvfølgelig! sagde han til sig selv, — i dag som i går! — siden du har gjort de samme dumheder om igen! — siden du bestandig er den selv samme! Så vendte han sig om og blev stående, hvor han stod, og så ind over det lille tagkammer. Der hang de samme billeder, som ingenting var, ikke engang færdige, og som aldrig blev det. Og billederne tog et øjeblik hans tanker fangen og fyldte dem med en trist medlidenhed, der svulmede op og skød sig ud over hans hele leven. — mennesket er dog en underlig ting! Faldt det ham ind, — det vil alverden og skaber ikke engang en flue, men går blot rundt og forringer alt det i sig, som er muligheder! Men denne tungsindige tanke satte hans legeme i gang, og han gav sig til at vandre op og ned ad gulvet. Og hans bens vandren smittede hans hjerne, så den gav sig til at arbejde. Først fo’r den ud med sit gamle, indædte: det nytter ikke! Men så strøg den denne påstand og alt det, som havde født den, og tog fat på bar bund. Og, som den plejede, begyndte den med sin eneste, evindelige opmuntring: du er ung, ung endnu, det er ikke for silde! Og så væltede den alle de gamle drømme frem om at arbejde stort og leve stort, fylde verden omkring sig med sit arbejde, siden intet andet end det, man selv skabte, blev til verden for en. Men så var mismodet der og sagde: du har arbejdet og ingenting gjort! Og det, som var ungdommen, fulgte efter med sit: du kan gøre det endnu!... Hvilket? kom det tørre spørgsmål. Male? Her sad han i denne by som vognlakerer, fordi han havde forstået, at male kunne han ikke, ikke male, som han ville, at der skulle males. Tjene penge?... Måske var han en døgenigt, en drivert. Ja, på sin vis. Der var meget, han ikke gad, for eksempel lakere vogne. Men når det var det, han havde sat sig for at leve af for at få has på livet! Han lakerede knebent til husbehov, og livet gik endda sin gang. Så var det vel ikke det at tjene penge, han forstod ved livet! Han forstod ikke andet ved livet end det at fyldes indvendig af, hvad han så, af det, som hændte ham. Men det, han så, ja det var for eksempel aftenen i aftes, og det, der hændte ham, det var Margrethe, — og de to ting slog hinanden ihjel!... Hvad var det da, han ville, hvad ville han? Det var, bedst som han gik, som om alle disse frem og tilbage travende tanker, disse evig samme skillings-overvejelser, der løb i kreds i hans hjerne som fanger i en fængselsgård, svandt ind som spøgelser og blev borte. Og en hån, der rejste sig i ham, lo dem til dørs... Ung! det brovtende, bredskuldrede ord, det bævrende udtryk for en sindets drukkenskab, der varede blot et stakket åremål! Arbejdet, kunsten, vognlakeringen, al denne fingrenes urolige tidsfordriv og hjærnens arme legen,... Tant og skalkeskjul og narrestreger! Kunstner eller arbejder, ung eller gammel, han tænkte ikke derpå! Som et træ så han sig plantet, midt i jordens levende frugtbarhed, med grene strakte imod himlen, med løvet spredt for at suge sol og regn, og med livet stigende fra roden, sejt og støt. Som en tåge gennemglimtet af sol rullede imod ham det levendes vælde, muldets, blodets, himlens stjærnebaners, — ikke livet sanket sammen af lykkens og sorgens skår. Lykke og sorg fik komme, som lykke og sorg fandt for godt. Et eneste krav så han der, hvor han stirrede hen, — det at ånde til, fuldt og stort, og dyrke som sit eneste det levendes evige forjættelse! Han stod ved vinduet og så ud over de morgenlyse Tage. Og der påkom ham en sugen om hjertet, som drog det safter til sig fra de dybeste rødder. Så lagde han sig påklædt på sengen og lå og stirrede ud i luften, til fuglene kvidrede ham i søvn. Da han vågnede op ad formiddagen, fyldte dagens fulde lys det lille tagkammer, og den uendelige stilhed, der lå i det lys, strømmede med al sin fred ind over ham. Han stod op, vaskede sig vågen, stod lidt og så ud i den klare, vide sommerdag, tog så sin hat og gik. nede på gaden gik livet sin vante gang, luntede godmodigt afsted. En stor, tung vogn fra en mølle ude i landet rumlede forbi, over brostenene skred mennesker og deres skygger, og over det hele skinnede solen. Folk gik ind ad åbne butiksdøre, folk kom ud, stod midt på gaden og snakkede, påny kom en vogn rumlende, — sindigt og langsomt alt sammen, uforstyrreligt som solskinnet selv. Hvad var der egentlig at plage sig med og gøre ophævelser over? Hvorfor skulle han brede sig mere i denne verden end alle andre? Livet var jo dog en jævn tummerum, en sagtelig slentren med sin skygge efter sig, ned ad en fredelig gade, — netop således som han havde malet det ud for sig, som en slags trøst, den gang han rejste her over, — en slags middelalderlig håndværkerhyggelighed, en nabo- og genbopassiaren mellem små, gamle huse, et stilfærdigt dageforløb med kiggen efter vejr og vind og godmodig smilen ad dem, som troede sig højere på strå, — til man engang døde. Der kom noget hvidt imod ham, noget hvidt i hvidt, tindrende i solen, og hans sind, som var på vandring mellem gamle huse og i gode tider, gled fuldt og purt midt ind i folkevisernes skønjomfru-dage og overlistede hans øjne, som i det hvide så vennens søster, født i slutningen af dette århundrede. Hun kom så festligt skridende, at da de begge, han og hun, standsede og hilste hinanden goddag, lå velbyrdige ord i højtidelig udskæring ham på tungen. I det samme begyndte kirkens klokker at ringe, lange, fulde slag ud i solskinnet og hen over alle Tage. han så op i luften som efter en pludselig smeldende dueflok og derpå spørgende på hende, som stod foran ham i hvid, glat kjole, blond og smilende under solen og klokkeklangen. — hvad skal der nu fuldbyrdes for Herrens åsyn? spurgte han. — bryllup! — ved de ikke det? Sommerdagen, solskinsluften tindrede om hende, og over hendes ansigt lå et varmt, gyldent skær. — nej — men hvem gifter sig da? — Mortensens datter og smedens søn nede fra sønderbro! Han lo. — hvorfor ler de? — er det så mærkeligt? spurgte hun. Og han så i hendes øjne en ilende skiften fra sol og klokkeklang til vagtsom fritten. — af deres » Søn og datter «, svarede han, — af deres ærværdige udtryksmåde! — men så skal de vel hen og se på det og synge bryllupssalme og stjæle dem til at stirre lykken i ansigtet, når brudeparret kommer ned gennem kirken? — ja, sagde hun, — er det måske ikke smukt? Han så ned over den lille bys gade. Mennesker og vogne bevægede sig lydløst frem i solskinnet. Klokkernes klang sank gennem luften og spandt al larm ind. — ja, sagde han, — hvem der var en ung pige som de, i denne by og i dette solskin! — har de virkelig så svært ved at glæde dem? — jeg ville gerne bytte med dem! Hun så på ham, lys og leende. — de!... De forstår jo ikke, hvad et bryllup er! — nej ikke så godt som de! — farvel! — er de bange for ikke at komme til? — ja — og for, at de gør nar. Han ville svare, men hun var borte. han stod og så efter hende. Solen skinnede over hendes hvide gang. Hun fjernede sig gennem sol, ind i sol, bort i sol, og svandt så for ham, som havde klokkernes klare klang svøbt sig om hende og løftet hende ind i sin lyse syngen. han gik hen til vennen. Købmanden sad ved sit skrivebord i det lille gråmalede kontor inde bag butikken og læste i en Avis, som bredte sig over det hele bord. — nå! sagde han og lænede sig tilbage i stolen og så op på maleren. Men maleren stod ret op og ned og stirrede gennem vinduerne ud i gården, hvor solen skinnede over pakkasser og brosten og kaglende høns, — stod og tav og stirrede, som havde han glemt, hvad han ville. — jeg traf din søster, sagde han omsider og så ned på vennen, — hun skulle hen og se på bryllup! — derfor behøver du da ikke at se så apoplektisk ud! svarede købmanden. men maleren tav og blev stående og stirrede ud i gården. Købmanden så bestandig på ham. Så trak han sit ene ben frem under bordet og skød med foden en stol hen foran ham. — sæt dig, for guds skyld! sagde han, — tager du fat, hvor du slap? — der var engang en lille dreng,------begyndte maleren og smilede og så højtidelig ud, så begge udtryk på komisk vis flød over i hinanden. Købmanden rystede på hovedet og lod sit blik løbe over avisens Spalter. Men maleren lagde sin hånd på hans skulder. — hold din mund og hør efter! — aldrig i evighed! Maleren klemte om hans skulder, så det sved. — nu er vittigheder billige! sagde han, — jeg er i værre klemme, end jeg nogen sinde har kendt! — hver ny klemme ser ud som den værste! — jeg ved hverken ud eller ind! —- så luk øjne og øren, til din hjærne bliver solvent igen! — jeg gad sprænge denne by i luften og skyde mig selv, — og jeg gad leve evigt og mangfoldiggøre hvert frø på jorden! Købmanden rejste sig og greb om begge hans arme. — og det siger du stående! sagde han og trykkede lempeligt maleren ned på stolen og sad og så på ham.... Hvad er du egentlig for en figur? spurgte han. — ser du, sagde maleren og talte pludselig med en sagtmodighed, der var bred og høj som hele hans legeme, — for et år siden løb jeg fra det, du kalder kunsten, og som du tror rider mig, men som jeg giver fanden, giver fanden, rundhåndet og af mit inderste hjerte. Jeg havde, da jeg løb, overbevisningens ro, den overbevisning, at på den kant havde ingen bud efter mig. Derfor løb jeg forholdsvis let. Og jeg løb til denne by, fordi den var lille og syntes mig afstukken efter mine evners og beklippede fordringers behov. Og sådan var den. Men nu er der det, at ens evner og ens behov ser ikke altid ud til at hænge sammen, og hænger de sammen, er det vist noget, der viser sig på et meget senere tidspunkt. I alle tilfælde er mit behov blevet det at løbe min vej fremdeles, hvis ikke jeg som den standhaftige tinsoldat skal ende i bugen på torsken. Du kan sidde der ved dit skrivebord og din hovedbog og tælle sammen for mig og til evig tid komme med beviser, der går mig imod, og dag og nat forfølge mig med dit: hvorfor? Jeg kunne til gengæld fornøje dig med små træk fra min barndom og små arveglimt fra mine forældres sind, men vi sidder jo ikke og laver roman! Maleren tav pludselig og sad og stirrede frem for sig. — le! råbte købmanden. Ude i butikken svarede en drengestemme, og et lyshåret hoved viste sig i døren i højde med låsen. — en flaske portvin og to glas, i en fart! •— og så er der det besynderlige, blev maleren ved, — jeg kan være så stilfærdig til mode, blive det midt i alt det andet, se mine tanker løbe ind i en pæn dagligstue, ind i en fire værelsers lejlighed med kælder og pulterkammer og solskin ind over potteplanter og stoleben! — nå — ja, sagde købmanden, — og så sidder du på en af de stole og er byrådsmedlem og taler med din kone om at optage din ældste søn i forretningen! I det samme kom drengen med portvinen! — ud med dig! brølede købmanden og stirrede drengen ind i ansigtet. Og drengen forsvandt. —• sig mig, hvad går der af dig? Sagde han og skænkede i glassene. Maleren tav en tid. — det nytter vist ikke at tale om det! Sagde han omsider. — klemmer de små gader dig? er byen blevet dig for lille? spurgte vennen. — å, byen! svarede maleren, — nej, det som er i vejen, er, at jeg synes, jeg har ophørt at leve her, — at her, hvor jeg selv går omkring, er mit liv gået i stå, hørt op, og draget så besynderligt på langfart og lever videre et eller andet fjernt sted, hvor jeg må hen, hvis jeg skal finde det igen! — hør nu, svarede vennen, og så ham ind i øjnene, — tror du, det du der siger, og alt det, du sagde i aftes, er noget du har for din egen mund? Også min lille kræmmersjæl har villet skridte ud og gramse alverden til sig. Men så kom jeg en dag til at se på mine hænder og fandt, at de var æselsagtig små. Deraf flød den betragtning, at det var bedst at lukke dem om det, der var så småt, at det kunne rummes i dem. Jorden er stor, og vore ben så usselig korte... Jeg tror på et, at netop det, at man har gået og længtes efter så forbandet meget, hjælper en til at glædes så meget mere over den smule, man får fat på. For al den værdi, man gik og lagde i det uopnåelige, den vender sig mod det, man virkelig fik, og smelter ind i det! — for resten tror jeg, du skulle gå hen og gifte dig! — skål! Og han stødte sit glas hårdt mod vennens. — ja, sagde maleren, der sidder du og taler som et gammelt hus. Netop sådan talte alle de små huse i gaden til mig. Også jeg forstod på dem, at jeg skulle gifte mig og stifte slægt, som kunne gro på den lille sammenfejede bunke, jeg fik skrabet mit liv sammen til, og forsvare den og pynte den så længe, som man kan tænke frem. Og jeg var glad ved den tanke. Men noget siger mig, at den var godtkøbs. Solskinnet og kirkeklokkerne og sagtens også din søster havde sin part i den! — kære ven, sagde købmanden, dine hænder er mindre endnu end mine; der må fire til for at hage dig fast! — men sæt jeg slap løs endda og løb min vej! — så var du en æsel! — mener du? Købmanden så et øjeblik på ham. Så lagde han sin hånd på hans skulder. — jeg dømmer ikke noget menneske! Sagde han. Maleren skænkede et glas vin, drak det ud, skænkede et nyt op og tændte en cigar. Ingen af dem talte. Købmanden læste, maleren røg og drak. Omsider løftede købmanden sine øjne fra avisen og så ud i den sollyse gård. — jeg synes, vi taler så flittigt! Sagde han, — hvad er det, du sidder og siger? maleren skænkede den sidste rest vin i sit glas og tømte det. — vi sidder og taler om, hvor den er lykkelig, der forstår at holde sin mund! Sagde han. Så rejste han sig og gik. ude på gaden blev han et øjeblik stående og så op i luften. Men luft og himmel kom ham for som en uhyre, hvidglødende tomhed, og han bøjede hovedet og gik ned gennem gaden, gik, til han så marker om sig og sig selv på en vej, der løb imod horisonten. Han så ud over landet. Sæden bølgede over alle marker. Det blæste varmt. Dybt nede lå den grønne eng, og åen bugtede sig blå hen over den og blinkede i solen. Og åen og engen, sank langt ude ind mellem banker, der bar blånende skove. Så vendte han sig. Bag ham lå den lille by, alle huse i rødtaget flok om ruinens uhyre tårn. Dagen skinnede gennem dets glugger, som så det med stive, hvide øjne ned på denne Klump af liv, der hyggede sig til rette og kogte middagsmad i ly af dets solbeskinnede urokkelighed. Så gik han videre, frem mod den lune blæst, og den vide, frie egn bredte sig for hans øjne, vid og fri og uden anden grænse end himlens. Byrådsmedlem! Han så for sig folk, han havde kendt. De sad i stillinger og havde nået magt over andre. Og de var alle stolte og lykkelige i deres magt. Men han var led ved dem, led langt ind i sin inderste sjæl. Han så ikke andet i deres glæde end frigivne trælles fryd over at blive hilst på gaden af dem, som endnu var det, de selv havde været, så ikke andet i menneskers stræben efter magt end den fattiges golde brynde efter rigdom, en tarvelig legen konge af småkårsfolk, som intet kongeligt bar i sig. Og han vidste, at jo dybere nede de kom fra, jo federe bredte de sig. Bondesøn blev hånligst herre. Som han var led ved de folk, var han led ved menneskenes magt. Der var en eneste vælde til, det levendes, som det steg fra muldet og flettede sig ind i den, der gik på sine fødder over jorden. Al denne magt, som slægt arvede fra slægt, dette slidte legetøjspurpur, som passede til alle skuldre, — en for en havde han set mennesker blive borte i det, fine sjæle, stolte unge, — set dem bytte deres sjæles mandighed bort for det herreskjold, man rakte dem, bytte deres sjæles mandighed for et våbens rå pral. Og han kendte de mennesker, som var blevet de små. De fyldte ham med en lede, hvorover medlidenhedens dugg lå. Mennesker, som langsomt havde skåret sig i stykker og lå hen og forblødte med vidt åbne øjne og alle nerver levende. Mennesker, som sad i deres Stuer bag lukkede ruder og stirrede indad og åd sig i fattige mundfulde noget til, som de gav lykkens navn. Mennesker, som var sunket gennem havets overflade og sad på dets bund og talte dønningerne over deres hoved og drømte de druknendes drømme, mens de ledte sig livet til i tangskovens evindelige, lydløse gyngen, — fine sjæle, stolte unge, som faldt over bord for en brådsø og lærte mismodets løgn, at bygge borge af bundens sand og kalde det livets gårde. Og han kendte sig selv, vidste så meget, at magt eller nederlag for ham var golde brikker, hvis træ hans fingre ikke gad løfte sig for at flytte. Der voksede hegn op om vejen, hvor han gik, og i hegnet hang hø, revet af brede læs. Solen bagte på den lune vej, og hegnene holdt blæsten ude. Han tænkte frem, tænkte tilbage, hans sind gyngede som kornet. Fremme for ham lå jorden lys under himlen, evig ung og grænseløs, bag ham lå hans barndom, hans ungdoms første år, tre fire spredte Stuer, som havde været hans hjem, tre fire små rum fyldte hver for sig med det, som var hans sjæls sammenskrabede gods. Men gods og rum flød sammen for ham til et eneste mosedrag, hvoraf hans liv steg som en damp mod himlen, op over alle de utallige, ens grønne strå. Og hans barndom sank i hans min

1890_Rist_Soldater

P.

Soldater

Rist

Rist

Soldater

male

1890_Rist_Soldater.pdf

Peter Frederik

Rist

dk

Soldater

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan

O

Ved de lette dragoner i Itzehoe. Garnisonsbilleder. Det er en bunke næsten hundredeårs gamle billeder, som her lægges på bordet. Portrætter og figurer imellem hverandre, mange løseligt henkastede, andre omhyggeligt udførte, men alle fra hine, vore oldeforældres eller bedsteforældres dage, der vare så fulde af lys naivitet og af en snart dyb og fin, snart grædende og svulstig sentimentalitet. De er fra hine patriarkalske tider, da sønnerne var af fædrenes mening, og døtrene bøjede deres hjerter under deres magtbud, da autoriteten herskede uantastet og respekten nejede ærbødigt for den overlegenhed, som fødslen gav; ‘ fra hine » Frederik den sjettes dage «, da vi levede i fred midt i krigen, og vort hele land var som én familie med en tyveårig fyrste som fader. De kalde mindet frem om dage, da man til rejser i landet udrustede sig med proviant for uger, da landet syntes stort, fordi det tog nætter og dage at komme fra sted til sted, da Dili gencerne slæbte sig hen ad vejene, og man flokkede sig ved færgerne; om tider, da blodet flød jævnt og skikkeligt i årerne og ikke bragtes i brand ved de dumpe lyd af fjerne store begivenheder, som tabte deres tændende kraft ved at bruge mange døgn om at brede sig ud til alle afkroge. Det var tiden for » det almene vel « for » det borgerlige samfund «, det var reformernes og uniformernes tid, men hine vare små og milde og disse vare snævre og spraglede, og det vrimlede af dem overalt. Alle gamle billeder fra hine tider må vrimle af dem. I. Generalen var allerede en mand på hen ved 60 år, men endnu i besiddelse af hele sin livskraft og sin store, legemlige styrke. Han var bleven svær med alderen, men det bemærkedes ikke så meget på grund af hans ualmindelige højde og ranke holdning, der i sin tid gjorde ham til en pryd for livgarden til hest. Også ansigtet var blevet svært og dobbelthagen tung og rund, men de kraftige træk og den varme, stærke farve gjorde det sundt og friskt. De.fine årer på kinderne vare noget blodsprængte, ligesom det hvide i øjet, men det var kun følgen af hans stærke legemlige anstrengelser og færden til hest i Marken og på exer-cerpladsen, — ja og vel også for en del tegn på hans stærke nydelse af mad og drikke. Undertiden følte han dog alderen melde sig med kongestionen til hovedet, en smule gigt o. lign.; men hans kraftige sind og gode humør ville ikke vide noget af slige skrøbeligheder. Engang imellem lod han dog regimentsfeltskæren hente og fik lidt blod tappet af sig. Der var stor stilhed og næsten højtidelighed i generalens hus, når Herren blev åreladt. 1 et og alt var han endnu en smuk mand. Det lillebitte, afskårne overskæg under næsen var endnu mørkt, og pisken i nakken var hans eget hår. Den var måske bleven mindre med alderen, men den var dog endnu uden et eneste gråt hår. Meget havde han levet og oplevet, faret og færdedes, men endnu var han ikke træt. Voldsom i sit væsen, mægtig i sin optræden, lidenskabelig i sine følelser og nydelser var han skabt til.soldat, men han var vanskelig at omgås. I sin vrede var han ustyrlig som et utæmmet dyr, men når stormen var forbi, skinnede, hans gode hjerte som en varmende sol over de rolige vande. Han var født i København i en gammel dansk adelig slægt. Faderen var død som ritmester i livgarden og havde efterladt et lille gods eller en større gård i sydsjælland. Sin ungdoms opdragelse havde han fået i København, var så, efter at han var bleven kornet i garden, rejst til udlandet og havde med Iver studeret nogen tid i Gøttingen og og Leipzig. Da han var et par og tyve år gammel, fik han h. M. Kong Frederik den femtes tilladelse til at gå i fremmed krigstjeneste og deltog i syvårskrigens sidste felttog, men efter freden vendte han atter hjem og fik ansættelse i livgarden til hest. Efter kongens død kom han meget til hoffet, og ung, fyrig og levelysten som han var, kom han i nogle år til at deltage i den unge kong Christian den syvendes ville udskejelser. Han hørte dog ikke til dennes forførere. Sprudlende af munterhed og livslyst søgte han livets glæder, hvor han fandt dem, og hans stærke legeme følte trang til at røre sig, til at sprænge de bånd, som den lille hovedstad snærede ham ind i, netop efter at han var kommen hjem fra den store verden og de store begivenheder. Man fortalte også, at han mere end én gang havde reddet sin ophøjede svirebroder ud af ubehagelige forlegenheder ved sit mod og sin snarrådighed. Men det blev også sagt, at han gjorde for megen lykke hos en dame, der stod i høj gunst hos en mægtig herre ved hoffet, thi den statelige garderofficer blev udenfor tur udnævnt til Major ved de jyske dragoner og rnåtte forlade København. Han opholdt sig derefter i mange år i sin garnison i Jylland, hvor han helligede sig sin tjeneste og ved siden heraf førte et lystigt garnisonsliv, som kostede ham store penge og fik hans formue til at svinde. Et par rejser til udlandet, hvor han muntert lod guldet rulle, et par halvgale spillepartier med gamle krigskammerater i en garnisonsby i Preussen, hans voldsomme og ubændige faren afsted fra. By til by, og fra land til land satte kronen på hans ruin. På den sidste rejse sendte han ordre hjem til at sælge fædrenegården, og han vendte tilbage med tomme lommer, men lige stor og • stærk, lige voldsom i sin færd og med samme uforgængelige munterhed og usvækkede livslyst. På rejsen gennem Holsten forlovede han sig i Kiel med komtesse Hildegard von eimcke-asseburg, der nylig havde arvet Stellau, et lille gods imellem Itzehoe og Lubeck. Komtessen var dengang ikke ganske ung, 34 år, og konventualinde i Itzehoe’s adelige frøkenkloster. Hun havde levet et ensomt liv hos de alderstegne forældre og på besøg hos de ligeså gamle adelsstolte klosterdamer. Unge mennesker havde hun kun sjælden været sammen med, og selv havde hun altid været den yngste af sine omgivelser, som hun ved alle lejligheder havde måttet underordne sig. Hun beskæftigede sig kun med at brodere gaver til de gamle damers fødselsdage og læse romaner. Hendes væsen blev tvært og gnavent. Hun var aldrig selv den første i sin omgang, men med sin medfødte ærbødighed for adel og fornemhed håbede hun stadig at opnå et fornemt ægteskab. Men årene gik, og hun blev en halvgammel frøken, høj, stiv og styg og meget fåmælende. Så døde forældrene omtrent samtidig, og da hun kort efter traf den danske adelige officer i Holsten, blev hun forbavset og blændet af den opmærksomhed, som den muntre herre viste hende. Hun så’ en befrielse deri, og da han anholdt om hendes hånd, skænkede hun ham den — og sit gods. Men hendes håb blev skuffet. Med sin sædvanlige letsindighed og uden at tage sit hjerte med i beråd havde han knyttet sig til den frastødende dame, som han efter brylluppet førte til en lille jysk provinsby, hvor hun fandt selskabet tarveligt og simpelt. Hun var forsumpet i sine fornemsyge ideer, og da efter hendes mening hverken de nye omgivelser eller hendes mand tog tilbørligt hensyn til hendes fødsel og ekstraktion, trak hun sig fornærmet tilbage. Efter hendes datters fødsel, blev hun meget svagelig, hun fik tykke ben og blev desuden temmelig døv. Dette gjorde hende endnu mere bitter og uomgængelig. Hendes stive og tvære væsen dannede en stærk modsætning til generalens åbne og gemytlige fremtræden, som hun fandt rå og simpel, og der udviklede sig efterhånden en ligegyldighed imellem dem, der kun på grund af deres respekt for deres stilling i samfundet ikke gav sig i luft i skænderi og bitre udtryk. Generalen tog mindre og mindre hensyn til hende, men overholdt dog som oftest, når hidsigheden ikke løb af med ham, en fin og urban tone lige overfor » hendes nåde «. Én gang bøjede han sig dog i et vigtigt spørgsmål for hendes ønsker og gav efter. Opdragen som hun var i Holsten og indlevet i tyske forhold, nærede hun en vis, om ikke foragt, så dog medlidenhed med alt dansk, og for generalen, der som gammel dansk adelsmand satte pris på sin flerkomst og var stærkt greben af den nationale rejsning i slutningen af årh undredet, som han også oppositionelt havde sluttet sig til ved sin forsættelse fra København, var det en stor opofrelse, da han bøjede sig for hendes meget indtrængende påvirkning og ønsker om, at han skulle søge chefsposten for et regiment i Holsten. At leve i dette land var hendes eneste fordring, og i det hele taget det eneste som hun nogensinde viste, at hun interesserede sig for. Generalen indgav sin ansøgning — udsigten til bedre pekuniære forhold i godsets nærhed bidrog vel også noget til hans eftergivenhed — og kort efter blev han udnævnt til generalmajor og chef for livregimentet lette dragoner i Itzehoe. Hendes nåde havde opnået sit ønske, hun kom til at bo ved sine kære klosterdamer og næppe tre mil fra sit fødested, godset Stellau. For generalen var det som sagt en opofrelse at flytte til den lille tysktalende by, men han søgte erstatning ved overalt, med hele sin myndighed, og idet han støttede sig til det nu over tyve år gamle kgl. Reskript, at indføre og fremhæve det danske sprog i sine kommandoforhold. Dette gav anledning til mange smårivninger ikke alene i hans forhold til de undergivne, men også til hans gemalinde, der søgte at protestere, det brød han sig imidlertid lige så lidt om, som at man i byen spottende kaldte ham » der dænische general «. Datteren Marie-louise var dengang ni år gammel. Hun var et stort og kraftigt pigebarn, hvis svære, sorte hår faldt i tykke strømme ned over den hvide Hals og den brede, udslagne krave. Tidlig var hun blevet overladt til sig selv; thi hendes moder interesserede sig lige så lidet for børn, som for noget som helst andet i verden, og hidtil havde hun kun set lidt til faderen, der ofte var i udlandet eller i hovedstaden, og som også i garnisonen levede meget udenfor hjemmet. Nu, da familien pludselig blev rykket ud af sine forhold, bragte de nye omstændigheder også store forandringer for den unge pige. — størfloden kommer drivende langt inde fra Holsten igennem frugtbare, ensformige egne, indtil den nærmer sig Itzehoe. Her bliver den stærkt påvirket af Ebbe og flod, idet dens vande snart dæmmes højere og højere op og gør den bred og mægtig, indtil den ligger stille og sunder sig med rolige vande; men så kommer Ebben,.strømmen begynder, og støren skynder sig afsted for atter at udtømme sin overflødighed i Elbens munding. Denne daglige omskiftelse, der lader-landskabet idelig skifte karakter, påvirker alle forhold i byerne deromkring, og ikke mindst i Itzehoe. En del af denne, neustadt, ligger på en ø i floden, som favner den med sine arme, medens altstadt ligger på den nordre bred og er forbundet med den ved et par broer. På denne ø, lå generalens gård, en stor hvid bygning med tre længer og røde Tage. Den ene længe var kaserne og stald for en del af de to eskadroner. De to andre blev brugt til bolig og på den fjerde side strakte den store have sig lige ned til det høje dige, der som en vold omgav det meste af neustadt til beskyttelse imod oversvøm melserne, der ihvorvel sjældne dog altid stod truende for bevidstheden. Da familien bosatte sig i Itzehoe, trak hendes nåde sig tilbage til sine værelser i øverste etage, hvor hun tilbragte tiden med kunstfærdige hånd-arbejder, indhyllet i en dunst af stærke parfumer, og kun forlod huset for at aflægge besøg i altstadt hos konventualin deine og undertiden hos abbedissen selv, hendes højfyrstelige Durchlaucht, prinsesse Julie af Hessen. Marie-louise var overladt til husholdersken, madam kinckel, og til francaisen: den store Mamsel. Mademoiselle Rosette sacy var en lille beskeden og blid person, der meget mager og meget pyntelig altid færdedes ganske stille og frygtsom t omkring i huset. Hun var datter af en for længst afdød lærer i Paris og havde tilbragt sit liv med at informere. Hun kaldtes den » store Mamsel «, fordi der kort efter hendes ankomst til familien kom en lille pige i huset, der blev kaldt » Mamsellen « i modsætning til Marie-louise, som af fremmede og tyende blev kaldt » das fraulein «. » Die klejne Mamsell « var lidt ældre end denne og hed Christine Thorsen. Hun var datter af en af generalens gamle kammerater, der på grund af forskellige forhold var standset i sit avancement, og som gift under sin stand havde levet i København i en lille embedsstilling. Næppe fik generalen at vide, at hans stakkels, gamle ven, der i flere år havde været enkemand, var død og havde efterladt sig en lille datter, før han skrev efter pigebarnet, og således kom den lille Mamsel fra små og snævre forhold over til generalens store hus ' for at blive opdraget med Marie-louise og være hendes legekammerat. I. I den gamle gårds nederste stokværk var der kontor og domestikværelser. Ovenpå, til venstre af den store gang, lå den gule stue, det egentlige dagligværelse, der havde store fløjvinduer ud til en lille balkon, hvorfra der var en prægtig udsigt over floden og landet. I en dyb nische på langvæggen lige overfor altanen, stod en mægtig divan eller sofa med skabe for begge ender og indlagt arbejde af gult citron træ, der forestillede hyrder og hyrdinder med får, foran den stod et langt:bord med klapper, ligeledes indlagt, og stole med tremme-rygge og tynde, glatte arme. Ved kakkelovnen stod endnu en lille sofa betrukket med sort atlask og så blød, at man sank ned i den som i en mose, og i den baltrede pigebørnene sig om aftenen, når der var tændt lys, og generalinden sad stiv i den store divan, Mamsel sacy på en stol og generalen selv i den hårde, rummelige lænestol. På væggen hang en del engelske kolorerede kobberstik af cook’s opdagelsesrejse i Amerika, hvis tarvelige sømænd og pragtfulde indianere med røde fjerkroner børnene kendte lige så nøje som de levende mennesker omkring dem. Fra denne stue førte døren ind i et mindre, smalt værelse med mørkegrønne malede tapeter, der vare omgivne af brede, forgyldte lister. Det brugtes kun, når der var fremmede, og dér spillede kon-ventualinderne undertiden Boston eller gnav i ærbar stilhed. — så kom spisestuen, en stor, brun, lidt mørk sal, med et højt messing gitter omkring den vældige lerkakkelovn. Foruden det store engelske spisebord, som kunne gøres så langt som hele salen, fandtes der kun et anretterbord og mange tunge, klodsede stole, der stod omkring bordet og i vindusfordybningeme. Porcellæn og dækketøj lå i de store skabe i murene, og i et af disse fandtes også de fine syltetøjer og andre gode ting, som pigebørnene vidste god besked om og plagede madam kinckel om at traktere dem med. På den ene endevæg hang et par store malerier af Christian den sjette og Sophie Magdalene. Den fromme konge var afbildet i fuld harnisk og i store rytterstøvler, støttende sig stoltelig til et alter, hvorpå der lå en hjælm med en umådelig fjerbusk, men dronningen havde et langt, langt ansigt og et langt, langt kjoleliv, der endte i en sylfin spids helt nede ved den forgyldte ramme. For vinduerne hang der kun en kappe af læder med fryndser. Fra den anden endevæg førte to brede fløjdøre ind til et mægtig langt rum i husets gavlende med udsigt ud over den store have. Der var ingen møbler i denne lyse, perlefarvede sal, kun i vinduerne stod brede, lave lænestole med buede arme og ben og med gult atlask, der til daglig var skjult af snehvide betræk med en smal, rød kant. Generalen var stolt af gulvet, der var lagt af pommerske bjælker, sjældne ved deres bredde og længde, og som nåde hele salen igennem, men dennes eneste pragt var egentlig kun to store slebne glas-lysekroner. Ja, på væggene hang rigtignok også en række gamle portrætmalerier i ovale rammer, generalindens Ahner, vel en otte til ti stykker på hver side af den svære jernkakkelovn, som var kommen nede fra et jernværk i wurtemberg, men de havde, alle det samme kedelige udtryk som deres ætling. Det var denne sal, som generalen brugte til sine elskede våbenøvelser. Pillerne imellem vinduerne hang også fulde af våben: svære og lette huggerter, fleuretter i stor mængde, foruden dem, der stod henne i krogen ved døren, lange rappirer, som vare spidse og skarpe, tynde kårder med klinger som uhr-fjedre, og svære rytterpaladsker, af hvilke én, der var så stor, at en mand med almindelige kræfter næppe kunne svinge den, stod tæt indenfor døren. Den brugte generalen hver morgen til espadonering og de fire krydshug, inden han tog sin lektion. På en reol lå og hang der masker, handsker og plastrons i broget forvirring. * men den lille udsøgte samling af virkelige våben, som generalen med store omkostninger i årenes løb havde samlet, og som vare beundringsværdige ved fin damas-cering og indlagte prydelser af ædle metaller eller sjældne ved ælde og kuriøse former, hang ovre i hans eget værelse. Dér hang det lange tohåndssværd, som havde tilhørt Josias Rantzau, Palle rosenkrantz’s lange, klodsede pistoler med det store kaliber og andre mærkelige og skønne.sager; men hans øjesten var en lang, fin isgrå rappir med gjennemprikket parerplade, som havde tilhørt signor Salvatore fabris, Christian den fjerdes fægtemester. Generalens værelse var helt ovre på den anden side af den store gang og var egentlig det hyggeligste rum i hele huset med det store fyrretræs skrivebord ude på gulvet, henne ved vinduet. Der var mange hyggelige kroge i dette værelse; i nogle stod højryggede, udpolstrede stole, og i én dikkede et gammelt stueuhr i mahogni kasse og med metalskive, som viste dato. I en anden helt henne ved kakkelovnen stod et tobaksbord med et platinsvamps fyrtøj, en skål med fidibusser, som Mamsel sacy lagte sirlig sammen, og et stativ med piber, både lange kridtpiber, som blev fabrikerede i selve Itzehoe, og sølvbeslagne merskumspiber, som han dog selv sjælden brugte, men som blev budt om til herrerne efter middagsbordet og ved kortspillet. Kakkelovnen, der ragede helt op til loftet, var et gammelt skrammel i flere åbne etager; i den nederste blev der ved juletid lagt løgæbler, som langsomt blev gennemstegte, og som generalen nød for sin sundheds skyld — » det giver løs mave «, sagde han, » og en behagelig beneficium, « - og i den øverste blev hans store, hvide kaffekop sat ind hver middag. Ovenpå den lille reol, der ikke indeholdt mange bøger, lå generalens fløjte i futteral, og over den hang et stort billede af Frederik den anden af Preussen og to små billeder: et kobberstik af Julius Cæsar og en silhouet af den berømte skuespiller Schrøder i Hamborg, som havde været generalens gode ven, og med hvem han havde tilbragt mangen en lystig aften i den rige handelsstad. Hver morgen gik Mamsel sacy op til generalinden med pigebørnene for at byde godmorgen. Hendes nåde sad så, vinter og sommer, tæt ved kakkelovnen i en højrygget stol, fuldtpåklædt og snørt allerede fra morgenen af; og hun snørte sig stærkt, så stærkt, at børnene lidt kunne høre det rumle i hende, når hun trak vejret. » Guten morgen, sacy, « sagde hun til francaisen og bøjede hovedet. » Guten morgen, mein kind, « sagde hun derpå til sin datter og Kyssede hende på panden og » Guten morgen, « sagde hun endelig til Christine og gav hende sin store duftende hånd til Kys, thi i modsætning til generalen talte hun aldrig dansk og kunne det vel næppe engang. Hun glattede sig med spidsen af sine lange, hvide fingre ned ad kinderne og hen over den rynkede mund, og så tav hun. Mamsellen sagde derpå et par ord om planen for dagen, og om hvad børnene skulle lære. Så rakte generalinden hånden ud efter en af sine flakoner, som stod på bordet ved siden af hendes mælkekopper og tvebakker, og idet hun vædede sit lommetørklæde og fugtede sin pande, så’ hun efter børnene, når de gik med deres lærerinde. — haven var Marie-louises og Christines tumleplads. Nedad trapperne, gennem den store forstue og den brolagte gård fløj de ud i haven, så hurtig deres raske ben med de lange mammelukker, som næsten nåde til anklerne, kunne bære dem. Og så gik legen vildt omkring i den store lindealle omad nøddehækken og hen over græsset under frugttræerne til køkkenhaven. Der var tryghed og stilhed bag de høje plankeværker, som i selve Edens lunde, thi generalens have var hellig. Og når de dog ofte måtte ty til hjælp i en leg, i et uheld eller sligt, så fløj blot én af dem op til gården for at få fat i Jørgen Hagedorn, og de blev ved at råbe på ham, til den store halwoxne knægt fik lov af vagtmesteren til at hjælpe das fræulein. Så blev der først rigtig morskab i haven. Han gravede for dem, lavede huler til dem under hækken, stagede efter åkander og hiv fra træbroen ude i den store dam og kom lidt efter lidt ind i alle deres små hemmeligheder. Om efteråret måtte han op i træerne efter frugt og das fræulein stod så nedenfor og kommanderede ham ud på de yderste grene efter de kirsebær, som hun kunne se, dér hvor hun stod, men som han ikke kunne opdage deroppe. ’ så blev hun vred og råbte op til ham med blussende ansigt. Hun lignede da generalen i den grad, at Jørgen, halvt imponeret af denne lighed, krøb længere ud på grenene og udførte heltegerninger i træerne og store bedrifter oppe i aprikosespalieret, fulgt af Marie-louises sorte, beundrende øjne og Christines ængstelige blik. Undertiden løb de ned til diget og kravlede opad skråningen. Dér mylrede det med blå klokkeblomster og hvide margueriter imellem vantrevne ville stikkelsbærbuske med småbitte, gule bær, der aldrig blev rigtig modne, men dog, underlig nok, smagte dem bedre end havens bedste frugter. Når de så stod helt oppe på diget, varme og forpustede, fløj deres blik vidt omkring over det store landskab, som bredte sig for deres fødder. Hvor lidt de end havde set det, blev de dog hver gang ligesom forundrede over, at den store, vide verden så pludselig rulledes op for dem. Thi neustadt lå som nede i en rede bag de høje diger. Så satte de sig da i græsset deroppe, og så’ ned ad støren, der mellem Ebbe og flod lå magelig og sov som en uhyre slange. De fulgte med øjet dens bugtede løb imod vest, langt, langt ind i Ditmarskens flade egne, de kunne se kirketårnene i heiligensteden, krummendieck og i klart vejr også Wilsters slanke kirkespir, men mod nord lå der skov, som lukkede udsigten. Over floden, der vel ikke var mere end en halvhundrede alen bred, kunne de se lige ned til krempe og gluckstadt. Men så langt fløj dog sjælden deres blik. De så’ mest på de små skibe, som halede sig op ad floden og på prammene, der ladede med træ og sæd sagte gled ned ad den, og derfra videre helt ned til Hamborg, eller endog til Holland. Der var dejligt deroppe om sommeren, når vejret en sjælden gang var klart og lyst, thi det er ikke hyppigt, at vejret nogle dage i følge er godt i disse egne. Den evige vestenvind bringer Nordsøens tåger og fugtighed ind over landet, snart vælter den tykke gule havguse, som ækel gift og edder ind over de flade marker, snart stormer det, og havet dundrer da hult, vildt og drønende i det fjærne. Når de unge piger ikke fik lov til at færdes ude, var den store forstue deres tumleplads. Den var belagt med grå, hollandske fliser og havde kun et eneste rundbuet vindue, så at den var temmelig mørk, især oppe under loftet, hvor der fandtes en del hjortegevirer. På den ene væg fandtes en lang række simple knager, som især om vinteren var overfyldte med kavajer og pelse, og når der var selskab bugnede under vægten af ryttersurtouter, kasker og sabler. På et par blokke hang generalens stadssadler, og da pigebørnene blev ældre, også deres damesadler. Tilvenstre ved den brede trappe, der gik op til beboelseslejligheden, stod estandarterne og paukerne i deres futteraler. På denne trappe og i denne forsat gik legen lystig på alle måder. På den anden side lå kontoret, og ved siden af dette havde Hagedorn sit lille værelse, så det var nemt for pigebørnene at få fat i ham. Men blev spektaklet alt for voldsomt, åbnede den tykke adjutant von schæffer kontordøren og snerrede. som en arrig hund. » Vil i tale med mig? « spurgte såMarie-louise, idet hun satte armene i siden og vendte sit smukke ansigt kækt om imod ham. Men hr. von schæffer lukkede straks døren, medmindre han opdagede Jørgen. » Hagedorn, « vrissede han så, » kommen si mal hier! « og denne måtte da, til sin og de unge pigers sorg, forlade legen. Denne bestod som oftest i, at Marie-louise forestillede gamle vagtmester voscherow, og de to andre, util-redne heste, som hun dresserede og lod gå i longe. Det var en temmelig larmende dressur. Om vinteren var det atter Jørgen, som måtte trække dem i slæde, prøve isen på dammen og vælte sne sammen til snemænd. Han var dengang deres faktotum, deres ét og alt. Iii. Jørgen Hagedorn var nogle år ældre end pigebørnene. Han var en høj, slank knøs, der tegnede til næsten at blive for høj til at være dragon. Han var født et steds oppe i Jylland og var søn af en vagtmester i det regiment, hvorved generalen tidligere havde stået, og hvor han havde været så elsket, at et par af hans underofficerer havde fulgt ham til det nye regiment. Der knyttede sig dog en lille historie til, at han særlig beholdt Jørgen Hagedorn hos sig. Generalen havde, trods sit heftige sind, en måde at omgås sine undergivne på, der til sidst vandt, ham alles hjerter. Hans lune og lystighed gjorde eksercitsen og tjenesten livligere under ham end under de andre officerer, skønt han var langt mere hård og streng. Når han lod ridepisken danse hen over folkenes rygstykker, lagde han ikke fingrene imellem, men slog til med al den styrke, som boede i hans Armes mægtige muskler, og ved hvert slag lød der en spas, et lystigt ord og en lunefuld skæmt, som kun synderen ikke var oplagt til at more sig over. Til gengæld idømte han næsten aldrig folkene straffe. Man fortalte, at aldrig havde nogen mand ved hans eskadron eller regiment løbet spidsrod. Folkene kendte hans stærke arm, og de gruede for den, men de stolede på ham, og foretrak den langt for lovens arm, der rakte længere og ofte ramte for hele livet. Hans eskadron i København havde været bekendt som den smukkeste og bedst indøvede i hele garnisonen. Det var på de tider, da han levede de'r og førte det ustyrlige tav, som kun hans kæmpelegeme kunne udholde, at holmens tømmerfolk gjorde oprør for daglønnens skyld og samlede sig ved holmens bro, da herskaberne kørte til tteatret. Disse måtte køre tilbage til slottet, da de ikke kunne komme frem for mennesker, og da det ikke lykkedes politiet efter gen tagne forsøg, at splitte pøbelen, befalede kongen, der ikke ville lade anvende skarpe patroner, at en eskadron af hestgarden skulle rykke ud og forlangte udtrykkelig den eskadron, som generalen dengang kommanderede. Denne blev hentet fra et gilde, som han og hans omgangsven, den russiske gesandt, holdt sammen med nogle af tteatrets dansepersonale, og fik også gjort ende på tumulten, men skamslog selv fra hesten et par tømmersvende. Der blev lavet en vise derom, som kællingerne solgte på gaden. Dette bidrog også til, at han blev forsat til det jyske regiment i den lille købstad. Han rejste, men harmen og krænkelsen brændte i ham. Han skummede som et såret vildsvin og var ikke god at komme nær. Så hændte det en dag, at en dragon opirrede ham på skolen, og i sin mørke sindsstemning sprang han løs på ham med dragen pallask og ville hugge ham ned. Det var Jørgen Hagedorns fader, som da kastede sig imellem, holdt den stærke mand fast og reddede ham fra at gøre en ulykke. Generalen glemte aldrig vagtmesteren denne tjeneste, og da han drog til Itzehoe, fik han sønnen med sig og lovede at tage sig af ham. Jørgen så’ op til generalen som til en gud, og i mange henseender passede de mærkelig godt til hinanden. Han voksede op og udviklede sig i legemlig henseende på en måde, der gav forventning om, at han ville nå sin helt i højde og styrke, men i det indre var forskellen større. Medens generalen som et stormvejr var i stadig bevægelse, og hans sindsstemninger sprang om fra det ubændigste uvejr til det blideste stille, var den unge jyde rolig i sit væsen. Han forstod at tvinge sine følelser, sin vrede og sin sorg, såvel som sin munterhed, så at de kun sjælden kom frem til overfladen. Da han blev voksen gjorde hans stærke natur ham særlig skikket til at være generalens følgesvend, og denne kunne ikke undvære ham omkring sig. Han ansatte ham ved den eskadron, som havde kaserne i stabskvarteret, lod ham gennemgå underofficersskolen og gjorde ham i en meget ung alder til korporal. Tiden gik og børnene voksede til. Hendes nåde tilbragte stadig sit liv i sine gemakker, og familien så’ hende i almindelighed først ved middagsbordet. Ved dette udfoldede madam kinckel al sin kunst for at tilfredsstille generalens kraftige smag. Dér sad den gamle herre, altid i uniform, øverst ved bordet og gjorde honnørs med en soldatermæssig tro-hjertethed, som aflokkede Mamsel sacy den dybeste beundring; thi han havde, når han ville, trods sit støjende væsen netop den air de seigneur, der udspringer af en sikker følelse af overlegenhed. Han førte samtalen, og anekdoter, lystige indfald og ordspil strømmede ud fra ham, medens generalinden sad stiv og udeltagende lige overfor ham. I hine tider var det ikke skik og brug, at børn måtte tale ved bordet eller i deres forældres nærværelse, uden at de blev spurgte, men generalen ville netop se glade mennesker omkring sig. Middagstiden var hans hviletid, og det morede ham at få børnene til at le og snakke. Hans datter havde frispas i alt, og hun benyttede sig i fuldt mål deraf. Når hendes moder engang imellem gjorde indvendinger mod den voksne datters friske tale og dristige kritik, der fremkaldte faderens stormende latter, rakte han sig over imod generalinden og råbte med en rungende stemme, idet han overdrev hendes døvhed, at ved hans bord var der frihed, og al anstændig tale fredlyst. Så tav hendes nåde, og Herren vedblev at rette an. Han både øste op og skar for. Han kommanderede tjeneren højrøstet, og det var vanskeligt at gøre ham tilpas, men samtidig med at han selv spiste stærkt, passede han på, at alle, selv pigebørnene, blev forsynede. Mamsel sacy så’ med begejstring på den store mand ved bordenden, og hendes følelser-steg til toppunktet, når der blev serveret fugle, og han tog hele den stegte fugl, ja selv gæs og svaner, på den store gaffel, og skar dem for i luften. Tre gange om året, på kongens og kronprinsens fødselsdage og mønstringsdagen, gav generalen en stor diner for sine officerer. Det var de største selskabeligheder, de unge piger tog del i; thi de mange gange generalen havde et par ældre pensionerede officerer hos sig, vare de ikke til bords, og de aftener generalinden så’ nogle ældre fruer og klosterdamer hos sig, var dem ingen fornøjelse. Kun et par gange havde de været på bal i kon-kordiaforeningen, men derimod hyppigere i besøg på godser i omegnen. På grund af generalindens svagelighed levede de dog temmelig stille og ensformigt. Generalen havde altid travlt med sit regiment, som han omfattede med stor interesse. Mindst én gang om måneden var han i piøen og Kiel, thi i hver af disse byer lå en eskadron af regimentet. Undertiden red han, især i tidligere tider, på én dag de otte mil til Kiel fra morgen til aften, kun ledsaget af sin adjutant og en dragon med håndheste, ja og så naturligvis Hagedorn, som altid var med, medens regimentskvartermesteren kørte i generalens egen vogn. Uden hensyn til sine indtægter tog han sig meget af sine undergivnes vel og anvendte mange penge på sit regiment. Han klædte alle soldaterbørnene, omtrent en 30 stykker, og holdt en skolemester til dem. Det var en af Christines kæreste sysler at besøge denne skole og hjælpe til, også das fræulein kom der lidt, men hun inspicerede den snarere, hørte børnene i deres lektier og fortalte dem lystige historier. Das fræulein slægtede faderen på i et og alt. Hun var høj og slank af skabning og med et blegt ansigt, hvis fine mund alt for ofte havde et noget trodsigt træk, men når hun smilte, havde den et udtryk, som det var vanskeligt at modstå. Hun var heftig og opfarende, og helmede ikke før hun fik sin vilje. Fra barn var hun ubetænksom og frimodig som en dreng, og denne frimodighed mistede hun ikke, men den omgav den unge jomfru med en sær ynde. Erfaringen havde tidlig lært hende, at en kvinde ejer en magt i sig selv ved sin egen personlighed, men det varede længe, inden kvindens bløde længsler spirede frem hos hende, og hun havde derfor ikke brug for denne magt. Den lille Christine var fin og sart, gylden af lød, blød og lokkende som en ung araberinde. Hun holdt mest af at sysle med kvindelige arbejder og var sky og bly, som det sømmede sig unge kvinder. Das fræulein satte sig derimod dristig ud over hensyn til skik og brug. Ligesom hun på ridebanen holdt af at hjælpe sig selv i sadlen og selv dristig sprang af hesten, således elskede hun i alt at vise, at hun ikke trængte til andres hjælp. Faderens urolige blod sydede i hendes årer, og hun havde en ubetvingelig lyst til bevægelse og liv. At sprænge afsted med ham på sin halvblodshoppe Ali eller på en kraftig dragonhest, var hendes største glæde.

1897_MadsenN_Solopgang

N.P.

Solopgang

Madsen

MadsenN

Solopgang

1897_MadsenN_Solopgang.pdf

Niels Peder

Madsen

dk

Solopgang

En Fortælling

n

roman

Frimodt

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. » Du Klara, jeg har en nyhed, kan du gætte? « Med disse ord sprang en ung pige ind over havediget, der skilte skovrider lunds have fra landevejen. Hurtig løb hun videre igennem et lille lavt buskads og ud på en stor græsplæne. Der kastede hun sig ned på knæ ved siden af en kvinde, der sad eller rettere lå i en langstrakt kurvestol og læste, medens en stor familieparaply var slået op ved siden af hende for at skygge for de brændende solstråler. Der var stor forskel på de to kvinder. Den ene var en ung, frisk pige på 18 år. I hendes buttede, røde kinder kom et par skælmske smilehuller til syne. Hendes øjne vare blå og spillede af liv. Nedad nakken hang en tyk hårfletning. det var Edel, præstens datter i gråvad. Den anden var høj, mager, noget foroverbøjet. Skønt hun kun var 28 år, havde hendes ansigt dog kun lidt tilbage af ungdommens friskhed. Det var langstrakt og blegt, med en skarp, noget krum næse. Over hendes klare øjne hvilede et slør af melankoli. Den hele skikkelse vidnede om, at hun var legemlig svag. Det var Edels veninde, skovrider lunds datter, Klara. » Nå, hvad er det så for en frygtelig nyhed? « begyndte denne, da de havde hilst på hinanden, » Ja — puh — vent lidt, « gispede Edel, » man bliver så varm af at løbe i denne solhede. Nå, lad mig se — er du så nysgerrig? « hun kiggede skæmlsk op til veninden. » Nej, jeg er slet ikke nysgerrig. « » Jo vist er du det, det kan jeg se på dig. Men gæt en gang — du må gætte ti gange. « » Nej, hvor skulle jeg gætte alt det, du får at høre. — er det noget sørgeligt? « » Å, du hyklerske, du kan godt se på mig, at det ikke er sørgeligt. Og dog « — fortsatte Edel, idet hun satte et alvorligt ansigt op; » er det nu alligevel sørgeligt — på en måde — sørgeligt i det mindste for far. Men, « vedblev hun igen lystig, » det er alligevel frygtelig morsomt.------det er noget om vor nye huslærer, der skal komme i morgen. « » Sørgeligt og dog frygtelig morsomt — om den nye huslærer. Ja nu begynder jeg virkelig at blive lidt nysgerrig. Kommer han ikke måske? « » Jo vist kommer han. Det er bare noget om ham. Det er noget han er. « » Ja, så ved jeg det, « svarede Klara, idet hun smilende forsøgte at slå ind på venindens tone. » Han er naturligvis skaldet. « » Ha, ha, ha, « skoggerlo Edel, så det skingrede. » Skaldet, ha, ha, ha, du er storartet i dag, Klara. Det skal du have noget for, du gamle — syge — kære — søde Klaramor. « kåd og overgiven var hun sprungen op, og idet hun slyngede armene om venindens Hals, gav hun hende et Kys på panden for hvert af disse tillægsord. Derpå trådte hun et skridt tilbage og sagde lystigt med hånden i siden: » Men om igen, du, skudt forbi. « » Ja, så er han forlovet eller gift. Eller han er måske en gammel pebersvend eller en neger eller buskmand. « » Nej, nu skal du høre, « begyndte Edel at fortælle med rasende fart, idet hun igen lagde sig på knæ ved siden af stolen. » Jeg kommer lige fra Sidse vævers nede ved åen — hende du ved nok med den store næse. Ja, er det ikke rædsomt, når en kone drikker, for den næse har hun da fået af drik, siger folk. Men det var jo ikke derom, jeg skulle fortælle. Hun, Sidse vævers, har en søn, som er soldat sammen med student Holms Broder. — ja, du ved jo nok, at vor nye huslærer hedder Holm og er tteologisk student — ikke? Ja, nu ved du det da. —• denne student, nej, jeg mener denne soldat, har skrevet til sin moder, at Holm skal være ha, ha, ha, ja, er det ikke rædsomt, — kan du tænke dig — han skal være så hellig — så rasende missionsk, er det ikke storartet, at vi skal have sådan en i huset-----men du ler jo ikke en gang. « » Nej, jeg synes oprigtig talt ikke, at det er så morsomt, « svarede Klara, idet hun træt lagde en pude tilrette under sit hoved. » For mig kan han ligeså godt være det, som noget andet. Du ved, at det er mig det samme. « » Ja, jeg ved nok, « svarede Edel drillende, » at du er den personificerede snusfornuft, der altid skal se en sag fra den alvorlige side. Men det kan jeg nu ikke. Uf, jeg glæder mig rasende til at se ham. Jeg skal ordenlig drille ham, du. — han er naturligvis en lang, tynd, mager en. — ja, jeg stikler ikke til dig, du kære bussehoved, det ved du nok. « — Edel tog Klara om kinden og så hende skælmsk og kærlig ind i øjnene. — » Men jeg er vis på, at han er sådan en, med lang, sort, fedtet skødefrakke, — uf, jeg hader en sort, fedtet skødefrakke, og med foldede hænder og dumme øjne — sådan, « vedblev hun, idet hun søgte at efterligne den skikkelse, hun havde skildret. » Fy, Edel, « svarede Klara, og så godmodig og alvorlig på sin unge, lystige veninde. » Altid den samme galgenfugl. Når skal du dog blive alvorlig? Jeg kan sommetider ikke forstå, at jeg kan holde så meget af dig, du... « » Bu, bu, bu, « afbrød Edel hende idet hun holdt hånden for hendes mund, » Og jeg kan sommetider ikke forstå, at jeg kan holde så meget af dig, du min strenge moralist. — men det er sandt, nu må jeg hjem. Jeg løb bare et svip herind for at fortælle dig det. De vente vist på mig hjemme. Farvel du. « et håndtryk — og hun sprang ind gennem skoven ad hjemmet til. Il gråvad præstegård lå i en af øst-jyllands skønneste egne. Det var en gammel bolig. På en af dens gavle stod årstallet 1838. I det år var den bygget af en for længst afdød formand. Men trods dens ælde var den dog hyggelig. Udvendig vare de lave mure dækkede af et sammenhængende espalier af vedbend og vild vin, der kæmpede en sej kamp om eneherredømmet. Og indvendig var alt ordnet med en så lun og behagelig hygge, at man snart glemte det lavtliggende loft og de skæve vægge. Præstegårdshaven var en af de smukkeste der på egnen. Men ikke så underligt. præsten var en haveelsker, der tillige var i besiddelse af stor skønhedssans, og han havde tor mange år siden selv anlagt den. Hans mål var at gøre den til en mønsterhave i sin slags — pragtfuld, hyggelig, stemningsfuld. Og dette mål havde han også nået. Et væv af gange snoede sig i alle retninger. Snart omslyngede de plæner indlagte med forskellig formede bede, der prangede med blomster i alle farver. Snart borede de sig ind i en lille lund eller ind under lange buegange af hassel eller buksbom eller endte i et eller andet hyggeligt lysthus. Midt i haven lå en kunstig anlagt jordhøj med zigzaggange opad siderne. Og midt på en plæne var dannet en stendysse bevokset med efeu og husløg. Præsten hed fanget. Han var over den tredje snes og havde været præst i gråvad i hen ved 20 år. Det var en myndig mand. Han var ægte gejstlig i anstand og holdning. Ud fra hans hele person åndede ligesom et pust fra den tid, da gejstligheden virkelig var en stand og en magt i staten. Han var en høj, statelig skikkelse med stærkt markerede ansigtstræk. Den høje, kloge pande var kronet med snehvidt hår. Når han trådte ind i en selskabssal, hilsende til alle sider med en let og fornem bøjning af sit hoved, så kunne det nok imponere. Og pastor fanget ville gerne imponere. Det gejstlige embedes højhed og guddommelighed var ham helligt. Og han tålte ikke, at nogen trådte det for nær. Derfor var han en ivrig modstander af alle de frie religiøse bevægelser, som vare oppe i tiden. Særlig var han en svoren fjende af indre mission. I lægmands virksom heden så han en af de allerstørste farer for kirken. Det var en anmasselse, at en lægmand ville prædike. Det kristelige prædikeembede tilkom kun den, som dertil var rettelig kaldet. Og rettelig kaldet var kun den, som havde ret til at bære kjole og krave. løvrigt så han i hele denne bevægelse kun sværmeri og sektvæsen. Dens hensigt var at skabe en lignende tilstand som under Kristian d. 6te. Med streng myndighed havde han derfor på prædikestolen og ellers, hvor han kunne, kæmpet for at holde denne bevægelse ude fra sit sogn. Og dette var også lykkedes — til dels. Men også kun til dels. Der var nemlig i nabosognet for nogle år siden begyndt en stor vækkelse. Og hvor meget han end tordnede mod disse » Sværmer-ånder «, havde bevægelsen dog grebet et lille hjørne ude i det yderste af hans sogn, hvor der efterhånden var dannet et lille samfund. Dog dette agtede han ikke. Det var jo kun husfolk og tjenestefolk. Det ville nok falde hen af sig selv med tiden. De fleste i sognet beundrede pastor fanget for hans begavelse og veltalenheds skyld. De vare stolte af ham og allermest, når han tordnede mod al ugudelighed og svang lovens svøbe over deres hoveder. » Det er da en præst, som kan sige os sandheden «, sagde man. Sandheden gjorde nemlig ikke ondt. De vidste, at han mente det ikke så slemt. De fornemmede godt, at han med de ugudelige ikke mente nogen der i sognet. Det skulle da være en ren tyv eller skurk. Og dem traf de jo sjældent på. De fornemmede det også på hans ligtaler. Thi i mands minde var der endnu ingen, som han ikke havde fundet en lille vej til ind i himlen. Og de havde dog godt en følelse af, at der angående somme kunne være nogen berettiget tvivl i den retning. Men allerklarest mærkede de det på præstens personlige omgængelse. Thi han manglede sjælden ved noget gilde eller selskab. Selvfølgelig var han der » som præst «; men så meget desto bedre. Man følte uvilkårlig, at jo mere værdig han gik iblandt dem, desto mere beroliget kunne de hengive sig til deres lystighed. Og desto klarere var det kristelige skær, som han ved sin nærværelse kastede over det hele. En hel modsætning til ham var hans hustru. Hun var en lille fin og sart skikkelse. Men når hun så på en, glemte man helt skikkelsen, idet man mødte et par sjælfulde, dybe, milde øjne, der ligesom beherskede hele hendes person. Var pastor fanget en herskerånd, så var hun til gengæld en sand tjenerskikkelse. Stille og fredsommelig gik hun i sin gerning, lavede en lille hyggelig rede af sit hjem og lindrede nød og savn, hvor hun kunne. man kunne næppe tænke sig nogen kvinde, der passede bedre til gråvad præst end hun. Hun bøjede sig altid for ham, når det kom til stykket. Hun gav altid efter for hans mening. Nogle mente, hun var forkuet. Men det var ikke sandhed. Hun var dybest inde ingen svag og uselvstændig natur. Men hun var en klog kvinde. Og så var der noget, hun elskede højere end alt. Det var husfreden derhjemme. Og dette bestemte hendes handlinger. Hun var en dyb religiøs natur. Men den religiøse side hos hende forstod han ikke, og derfor kunne han heller ikke i åndelig henseende være noget for hende. Hun måtte vel som de andre beundre hans praktiske færdighed som prædikant. Men hun fik intet af hans prædikener. Der var en trang, en ubestemt higen i hendes sjæl efter noget, som han ikke kunne give. Hun forstod heller ikke selv denne trang. Hun havde vel på forskellig måde søgt at få den tilfredsstillet. Men det var ikke lykkedes. Og så havde hun slået sig til ro med, at det vel hørte med til livets kår, at det var et kors, som hun skulle bære. i hvert fald turde hun ikke åbenbare det for sin mand. En eneste gang havde hun gjort et svagt forsøg på at få ham til at forstå, hvad der rørte sig i hende. Men han opfattede det som en stille anklage imod sig selv. Eller måske anede han instinktmæssig i sin hustrus sjæletrang en orm, som kunne komme til at gnave på den religiøse bygning, som han havde opført. I hvert fald affærdigede han hende kort og bestemt. » Det er griller, mor, bare griller. Dem gør du bedst i at slå af hovedet. Det bliver nu ikke anderledes her på jorden. « Og Fru fanget tav. Men der er ting i verden, som ikke lade sig tie ihjel. Pastor fanget blev i hvert fald ikke sin hustrus præst. Trods denne modsætning mellem ægtefolkene vare deres hjerter dog bundne sammen med stærke bånd. De havde haft 9 børn. Men af dem var kun det yngste tilbage, nemlig datteren Edel. De andre 8 vare døde i forskellige aldere. Og havde glæden ved deres fødsel end knyttet forældrene tættere og tættere sammen, så havde sorgen ved deres død gjort det endnu mere. Hvert nyt ømt bånd, som blev klippet over, blev ligesom forvandlet til en ny kærlighedslænke mellem dem. Desuden havde de taget en lille dreng på 12 år til sig. Han var en søn af en af Fru Fangels slægtninge langt ude. Og da han for et par måneder siden ved sin faders død var bleven forældreløs, havde de hentet ham og adopteret ham. Edel havde taget arv både fra sin fader og moder. Hun havde faderens bestemte karakter, der ved lejligheder kunne slå ud i vild barnagtig trods. Og når han stundom sad og betragtede hendes færd, kunne han kende sig selv igen fra sine ungdoms dage i hendes overgivne og kåde lune. Dette sind hos hende blev i hendes op-væxt mere plejet end hæmmet. Hun havde jo i lang tid været eneste barn og var bleven i høj grad forkælet. Ikke just af moderen, men så meget desto mere af faderen. Han elskede sin » Vildkat «, som han kaldte hende. Alle hendes kåde streger og hendes over o givne væsen morede ham. Det vidste hun godt selv. Hun kunne dog ofte gøre ham livet broget nok. Han mærkede tidlig, at hun havde en vilje. Og det var ikke altid, at den sad i » Fars lomme «. Den kunne stundom byde hans egen trods. Og kunne hun ikke sejre i åben kamp, så vidste hun, at han havde en meget svag side, nemlig hans kærlighed til hende. Og det forstod hun godt at benytte sig af. Thi hun var klog. Men på den anden side kunne hun også være blød og bøjelig som voks. Og under den tilsyneladende lette overflade skjulte sig en dyb og ren sjæl. Dette var en arv fra hendes fromme og stille moder. Hun var lidt af en enspændernatur. Og ikke så underligt. Sine søskende kunne hun kun dunkelt erindre. Og hun plejede sjælden omgang med andre unge piger. Der var nemlig ikke mange jævnaldrende af hendes ligemænd der på egnen. Og bønderpigerne kom hun vel nu og da sammen med, når hun var ude med sin fader; men noget kammeratligt forhold kom aldrig i stand. Hun havde noget af sin faders aristokratiske sind, der forbød hende at slutte sig fortrolig til dem. Den eneste, som hun kom til at stå i et virkeligt venindeforhold til, var Klara lund. Det var dog først i de sidste år, at de vare komne til at stå hinanden nær. Før havde de vel kendt hinanden og endog været » dus «. Men de stod dog hinanden fjernt. Klara med det alvorlige, tavse og indesluttede væsen, kunne ikke slutte sig til den unge, sprudlende pige. Og Edel undgik helst den to år ældre Klara. Hun forekom hende så kEdelig og snerpet. Men endelig fandt de hinanden. En lille tilfældig begivenhed kom dem til hjælp. Det var en mild septemberdag for 2 år siden. Edel var sendt et ærinde over til Fru lund. Da dette var besørget ilede hun hjemad gennem skovriderens have. På en bænk, som hun løb forbi, bemærkede hun en konvolut. Hun tog den op og læste: » Frk. Klara lund, gråvad pr.... « adressen var skreven med en herrehånd. Og indeni lå et brev. » Hø, hø «, tænkte hun. » Et brev til Klara fra en herre. « — en tanke for lynsnar gennem hendes sjæl — en tanke, som jog al blodet op i hendes kinder. Hun følte sig som en tyv, der stod i begreb med at bryde ind og stjæle. » Fy «. Dog, hendes barnlige nysgerrighed var vakt. — interessant at se, hvem der kunne skrive til Klara — den næsten vanskabte Klara. — og der var endog tårepletter på brevet. Forsigtig satte hun sig ned på bænken, trak brevet halvt ud og læste tilfældig underskriften — Holger vilsby. — » Hvem var vilsby? « Med ét raslede det i buskene bag ved. —• det gav et sæt i hende. Uvilkårlig udstødte hun et lille hvin og sprang op. » Nå, ikke andet end en fugl. « Hun satte sig atter ned og så sig forsigtig om. Nej, der var ingen. Nu ville hun se det. Hurtig trak hun brevet frem, foldede det ud og fløj det igennem med febrilsk Iver, idet papiret skælvede mellem hendes fingre. Det var et brev på fire lange sider. Pludselig hørte hun sit navn nævne lige ved siden af sig. Alvorligt og strengt lød det. Som en domsrøst fdr det gennem hende. » Edel i « Hun så op, og Klara stod for hende og så på hende med et gennemtrængende, forskende blik. Brevet faldt hende ud af hænderne. Hun ville sige noget. Men hun kunne ikke. Det var, som skammen lagde sig centnertung på hendes hoved og knugede det ned mod jorden. » Edel, hvor kunne du? « Denne gang lød det mere kærlig bebrejdende. Men hun blev siddende i samme stilling. Det var kommen over hende så pludselig. Hun havde aldrig gjort sådan noget før. Klara satte sig ned ved siden af hende. Og hun mærkede hendes arm om sin Hals. » Edel, se på mig. « Nu var stemmen øm og bedende. Edel løftede hovedet langsomt. Hendes ansigt var hvidt som marmor. Klara så ind i et par rene, barnlige, trofaste øjne, der så forskræmt og bedende op på hende. Og tankerne begyndte at jage igennem hendes sjæl i krydsende virvar. Hvorfor skulle hun glemme brevet denne ene gang? Hvorfor skulle edel— netop hun finde det? Ingen skulle jo vide det uden gud — uden gud? — hun lo bittert. Havde hun ikke lovet, at hun aldrig ville elske nogen mere — aldrig ville skuffes af nogen mere, at hun ville leve ene, helt ene med sin smerte. Og dog — hvor ofte havde hun ikke ligget de lange, lange nætter og følt, hvor knugende tungt det var at være alene — uden blot en eneste fortrolig. Hvor ofte havde hun ikke mærket, at der inderst inde i sjæledybet var noget, der våndede sig, noget, der ligesom skreg af længsel efter at blive elsket, efter et hjerte, som hun kunne holde af, og som kunne holde lidt af hende igen — hende den stakkels, forskudte pige. og som hun nu sad og så ind i disse rene barneøjne, som havde røvet hendes livs eneste store hemmelighed, så følte hun sig ligesom lænket til dette barn. Hun kunne ikke forstå, at hun ikke var vred på hende. Men hun følte i dette øjeblik, at hun elskede hende. Og så med ét stormede den gamle længsel frem med overvældende styrke og krævede sin ret, og idet hun mekanisk greb den unge piges hånd, hviskedee hun: » Edel vil du holde af mig — vil du være mit hjertes fortrolige? « Dette kom for Edel næsten ligeså pludselig som det andet. I disse ord lå jo meget mere end en tilgivelse. Hun følte trang til at kaste sig for Klaras fødder og skrifte sin synd i de mest fordømmende udtryk. Men hendes mund var som tilsnøret. Og gråden sad hende i halsen. Men da Klara blev ved at se på hende med sine ærlige, bedende øjne, så kastede hun sig med ét om hendes Hals, og mens hendes følelser gav sig luft i en lidenskabelig gråd, hviskedee hun ganske stille. » Ja, det vil jeg. « Klara sad og holdt hende om hovedet og lod hende græde ud. Hun følte, at hun i denne stund fik et hjerte, som, hvor ungt og tilsyneladende let det end stundom syntes, dog var noget værd. Og der var en tilfredsstillelse deri, som lagde sig blødt og vederkvægende over hendes hjerte. — hun var glad ved, hvad der var sket. Lidt efter løftede Edel sit hoved, og Klara sagde oprømt: » Så er vi veninder fra i dag af, du og jeg, ikke sandt — rigtige veninder? « Edel hviskedee som før: » Ja, det er vi. « Så sad de tavse en stund hånd i hånd, indtil Klara spurgte: » Vil du så høre — men — — « Edel forstod det spørgende blik, hvormed hun så på hende og afbrød: » Du behøver ikke at sige noget. Edel er trofast. « » Ja, det tror jeg også, « svarede Klara. » Jeg har altid troet det, og i dag har jeg læst det i dine øjne. — nå, så hør. — du husker nok den medicinske student, der var her i fjor og gik på jagt med far. « » Nå, var det ham « — afbrød Edel hende, » ja, han hed jo også vilsby, men « — tilføjede hun med sin umiddelbare oprigtighed og med et godmodigt smil, idet noget af hendes gamle lune begyndte at bryde frem — » jeg syntes oprigtig talt, at han var ækel. « » Det kan nok være, men alligevel « — Klara måtte tørre en tåre bort, som stjal sig frem i øjenkrogen. » Men alligevel tog han dit hjerte med, da han rejste. « supplerede Edel. » Ja og min hånd og mit ja. — så vare vi forlovede i et år — hemmelig — og så kom det brev som — du jo har læst. « — hun søgte at standse den frembrydende gråd. Der herskede taushed en stund. Så fortsatte hun. » Men du må vide mere endnu — den sygdom jeg fik og — brystet-------. « » Stakkels, stakkels Klara, og det var for hans skyld. Og det er der ingen, som har vidst. Vi troede, det kom af en almindelig forkølelse. Og jeg, som ikke har været kærlig imod dig. Jeg, som har kaldt dig snærpet og sær — men, Klara, du kan tro, det skal blive anderledes herefter. « » Men ved du, hvad det tungeste er? « fortsatte Klara, idet hun fulgte sin egen tankegang. » O, alt det andet kunne jeg tilgive og glemme. Men det — nej — å det er så tungt, så tungt. Ja, du læste det jo — i brevet — det om min ryg, som han gav til grund — ja, det står da tydelig mellem linjerne. « Atter brød hun ud i en heftig gråd, mens Edel tavs klappede hende på hendes spæde, svage ryg. » Ja, Edel, den gang troede jeg, der var en gud til — men nu — det tog han også fra mig. « » Men Klara, « udbrød veninden forskrækket: » tror du ikke, der er en gud til. Det er jo dog forfærdelig. « uvilkårlig slog hun hænderne sammen og så forbavset spørgende op i venindens ansigt. » Nej, « svarede Klara tungt og rystede vemodig på hovedet — » nu ikke mere. Jeg kan ikke. — han sendte mig den ene bog efter den anden, alle fulde af fritænkeri. I begyndelsen blev jeg forskrækket, men jeg læste dem dog, fordi de kom — fra ham. Og lidt efter lidt mistede jeg fodfæstet i min barndoms tro. Jeg har siden ofte prøvet at ville tro — at angre og at bede. Men jeg kan ikke. « De sad endnu noget og talte sammen, indtil solen begyndte at synke ned bag træerne. Så blev de enige om at skilles. Iii. Den dag, Edel bragte Klara den store » Nyhed « om huslæreren, var en strålende solskinsdag midt i sommeren. Ikke en sky var at se på den lyseblå himmel. Hen over mark og Enge lå den milde sommerluft og disede tung og tyk, mens et væv af utallige edderkoppespind lå og bølgede og vibrerede i solskinnet langs jordens overflade. Inde i præstegårdshaven var lystig koncert. Småfuglene spillede på fløjte i træernes kroner. I blomsterbedene sværmede insekterne om og blæste brumbas. Og rundt om på plænerne sad græshopperne og skar sav mellem bladene. inde i et lysthus sad præsten og fruen samt skovrideren og hans kone om et sirligt dækket kaffebord. Disse to familier vare naboer, idet deres haver stødte umiddelbart op til hinanden. Derfor kom de ikke sjælden sammen særlig om vinteren til et l’hombreparti. Dog havde de vedblivende bevaret en slags formel og stiv tone. Særlig gjaldt dette for mændenes vedkommende. Skovrideren tiltalte altid præsten » Hr. Pastor « med stærkt eftertryk på » stor «, undertiden også med » Deres velærværdighed «. Han vidste, at pastor fanget satte pris derpå. Han var en lille, ubetydelig person, uden karakter og vilje. Men denne mangel generede ikke så meget. I hans omgang med pastor fanget var det en dyd, og hjemme behøvedes disse egenskaber ikke; thi hans kone — en korpulent, selvfølende matrone — havde dem for to. Lund så op til præsten med uhyre ærbødighed og respekt. Denne var ham så betydelig overlegen både i kundskaber og dannelse. Derfor indtraf det tilfælde meget sjælden, at han ikke var af » Hr. Pastorens mening «. dog ét kunne han tale om med en kenders hele selvtillid, og det var, hvorledes man skulle skyde en sneppe eller vildand, eller et andet stykke vildt, thi deri var han en mester. Men uheldigvis fik han sjælden lejlighed til at udvikle sine kundskaber på dette område. Det interesserede ikke pastor fanget. Det skulle da være, når lund nu og da medbragte et eller andet fra jagten. Thi så kunne han nok en liden stund få lov til at berette den altid spændende jagt efter det medbragte stykke vildt. Disse fire sad nu og passiarede ved kaffen, omgivne af fuglekvidder og rosenduft. Af og til fløj en lille næsvis gråspurv ned og snappede en krumme af det duftende bagværk, som var falden på jorden. Præsten strakte sig i behagelig velvære på en blød lænestol rygende af en lang weichselrørspibe, idet han af og til tog sig en slurk af kaffen eller sendte tykke røgskyer i lange pust op i luften. De havde drøftet forskellige spørgsmål. Det vil sige pastor fanget havde udtalt sin mening om dem, og skovrideren havde været ganske af samme mening. sidst havde de drøftet den russiske kejsers stilling, og ved en logisk ideforbindelse var samtalen kommen til at dreje sig om deres børn. Så siger præsten: » Ja, de ved jo nok, jeg får en huslærer til Valdemar. Drengen skal gerne foreløbig have præliminæreksamen. Så få vi se, hvad der kan blive af ham. « » Det er måske en af hr. Pastorens bekendtskab, « indskød lund. » Nej, aldeles ikke. Jeg har fået ham igennem en af mine ungdomsvenner, der tidligere boede i København, og i hvis hus han ofte er kommen. Det eneste kendskab, jeg ellers har til ham, er gennem et brev, som han for nylig skrev til mig, og som i grunden tiltalte mig — den gang. « » Den gang? « betonede lund spørgende. » Ja, jeg har nemlig senere hørt, at han skal have opholdt sig i en egn, hvor der hersker meget usunde forhold, hvad min ven måske ikke har vidst, og det har siden slået mig, at der er noget i hans brev, som kunne tyde på, at han virkelig kan være smittet. « » Ih, det var da skrækkeligt, « faldt Fru lund ind. Hun havde altid haft en rædsel for smitsomme sygdomme. » Hvad mon han kan fejle? « » Ja, jeg mente nu i åndelig forstand, « rettede præsten, idet han ikke kunne tilbageholde et smil. » Dog, noget bestemt kan jeg ikke sige. Hans brev lyder jo meget smukt og kønt. Men der er noget i tonen — ånden. Der er ligesom en bismag af noget — en understrøm, som har vakt en vis mistanke hos mig om, at — ja her er det for resten, vil de se? « Han rakte det til skovrideren. Denne skød sine briller op på panden og gav sig med en højtidelig mine til at studere det, idet han af og til mumlede noget af en sætning. » Hm, hm.... bibringe ham de fornødne kundskaber.... føre deres lille dreng til Jesus......håbe, at Herren må vedkende sig min gerning iblandt dem. Hm, hm.... Guds fred... Deres. « — — » Nå, hvad er så deres mening, hr. Skovrider? « » Tja—a, ne—j — noget bestemt kan man jo ikke sige, der er. Men jeg er ganske af hr. Pastorens mening. Der er en bismag en — en ganske bestemt bismag af noget, som ikke sådan rigtig —. « 28 » Det er missionsånden, jeg er bange for. « sagde præsten, idet hans ansigt blev mørkt. » Det bliver mig mere og mere klart, at han er påvirket i den retning. Det er ganske indre missions slagord. « » Ja rigtig, « udbrød lund, idet der pludselig gik et lys op for ham, » da liegt,der hund begraben. Det er jo ikke til at tage fejl af. « I det samme hørte de en røst ude fra haven. » Hallo! « » Her! « Et øjeblik efter smuttede Edel ind i lysthuset og kastede sig pustende og lad ned på en skammel ved siden af faderen. » Nå, vildkat, hvad nyt bringer du så? « » Stort nyt, « svarede Edel. Og så fortalte hun det samme, som « hun nys havde fortalt Klara. Da hun var færdig, så alle uvilkårlig hen på præsten. Hans pande havde trukket sig sammen i rynker, og hans bryn vare sænkede. De ventede alle et uvejr. Og uvejret kom. Han sprang op fra stolen, slog i bordet, så kopperne dansede, idet han tordnede: » Sagde jeg det ikke nok! Havde jeg ikke ret? Det har man, fordi man stoler på andre og ikke selv ser sig for, før man handler. Nu skal mit hus forgiftes. « Det gav et ryk i dem alle ved præstens pludselige opfaren. Skovridderen foldede sine hænder. Fru lund lagde sig interesseret tilbage i stolen, og Fru fanget lagde sit hækletøj, idet hun så mildt bebrejdende op på sin mand. » Hm, hm, nå, « fortsatte pastor fanget med summende næselyd, idet han stampede i jorden og begyndte en taktfast Marsch med hænderne på ryggen frem og tilbage i lysthuset. » Og skrev jeg ikke udtrykkelig en kristelig mand! « » Men er missionsfolkene da ikke kristelige, far? « vovede Edel at bemærke. » Sludder, om forladelse, jeg mener snak, dumhed, barn, « brummede han, irriteretover den øjensynlige brist på hans logik. » Far, far, « mildnede Fru fanget, » tag dog ikke så stærkt på vej. Jeg synes dog ikke, at det er værd at se så mørkt på sagen. Måske det går meget bedre, end vi tro. Og vi have jo nu en gang fået ham, så må det nok være vor herres vilje således. « » Vor herres vilje, vor herres vilje, « snærrede hendes mand, dog en smule mere dæmpet, » det kan nok være, men — men; «.... han var lige ved at sige: » ja men det er nu ikke min vilje. « Men han kom i tanker om sin præstelige stilling og fortsatte » det kan man ikke sådan sige, og desuden — det er sikkert ikke vor herres vilje, at et sundt kristeligt hjem skal fyldes med åndelig gift. « » Men, kære far, « svarede hustruen, idet hun så på sin mand med sine store, milde øjne. » Det er jo gået godt hidtil i vort hjem, og det vil det også nok herefter. Og hvem ved, han kan jo være meget skønnere, end vi tror. « Hun var i hjertet slet ikke bleven så ilde berørt af den modtagne efterretning. Vel havde hun kun lidet kendskab til indre mission. Og det, hun vidste gennem sin mand og gennem aviserne, skulle ikke stemme hende gunstig derfor. Hun var i sit hjerte overbevist om, at det var sværmeri og forvildelse. Men hun vat et åndeligt interesseret menneske, derfor var det hende ikke imod at stifte bekendtskab med en repræsentant for den retning. Fru lund, der så, at det atter begyndte at koge i præsten og gerne ville redde situationen, tog så ordet: » Ja, jeg må nu give deres hustru ret, hr. Pastor. Der er sikkert ingen fare. Og desuden er han jo dog kun huslærer, og pastor fanget skal sikkert nok vide at holde ham indenfor de rette grænser. Og hvem ved, « tilføjede hun med et betegnende skuldertræk, » om ikke de, hr. Pastor, er udset til at have en gerning overfor den unge og sikkert endnu uerfarne mand. « Hun havde anslået den rette tone overfor præsten. Denne var selv mere og mere kommen til erkendelse af, at hans heftighed var en slags falliterklæring. Og han ville dog nødig, at nogen skulle tro, at han var bange og ikke var situationen voksen som præst. Og desuden havde han en følelse af, at han ved sit voldsomme sprog havde mistet noget af sin værdighed. Derfor svarede han: » Ja, de har ret, Fru lund, jeg lod mig et øjeblik rive med af dette usædvanlige, der skal times mig. Dog — som de siger— « tilføjede han med salvelse, » Herrens veje er ikke vore veje. Man kan jo ikke vide, om man er sat til at redde en forvildet sjæl. Nå, vi få at se. Men i hvert fald er sagen mig alvorlig — meget alvorlig — og ikke mindst for barnets skyld. Derfor må der handles med bestemthed. Et sådant onde skal knækkes fra roden af. « » Ikke nok — hr. Pastor, « faldt nu skovridderen ind med en påtagen spøgefuld mine. Billedet med roden havde ført ham ind på et område, hvor han kunne tale med bestemthed. » Ikke nok — slet ikke nok, en knækket rod kommer igen. Nej roden, må op. Det er nu min erfaring, he he. « De rejste sig nu fra bordet og spadserede lidt i haven. Så skiltes de. Og præsten gik ind på sit studereværelse for nærmere at tænke over Herrens veje og sit nye store kald. Iv. Næste dag var det gråvejr. Henad eftermiddagen tog det til at blæse, og, som timerne gik, tog blæsten til, så den til sidst voksede til en storm. Samtidig blev himlen mørkere og mørkere, indtil den ved aftenstid hang som en eneste sort, truende masse over hele egnen. Så begyndte den at åbne sine sluser, og regnen væltede ned i strømme. Sent på aftenen rullede en let rejsevogn hen ad vejen, som førte fra stationen ad gråvad til. På det bagerste sæde sad student Holm alene. Trods stormen og den øsende regn var han dog kun iført en let sommerfrakke. Han havde prøvet på at slå sin paraply op, men vinden var lige imod, og paraplyen var knækket. Derfor måtte han sidde og bøje sig forover for ikke at få plaskregnen lige i ansigtet. Hestene fo’r i stærkt trav hen ad landevejen indtil en stejl bakke lidt udenfor gråvad. Der slog de om i skridt. Omtrent oppe på Toppen af bakken syntes Holm, at han hørte et råb et eller andet sted fra. Han lyttede, men kunne intet høre uden regnens plasken på hans hat, hjulenes skærende lyd på den grusede vej og stormens hvin i telegrafpælene. Men pludselig lød det igen og denne gang lige ved, og han så da en kvindeskikkelse gå ved siden af vognen, ivrigt gestikulerende med armene, idet hun råbte: » Opad, opad, hr. Pastor, derfra hvor regnen kommer i strømme. Det er for de retfærdige, men ikke for Ane. Du skal, du skal ikke, — du skal, du skal ikke. Dernede — ikke en dråbe at læske tungen på. Du skal, du skal ikke — du skal —. « Og så forsvandt hun ind i et hus ved vejen. » Hvem var den kone? « spurgte Holm kusken. » Å, det er en, som folk kalder tosse Ane, og som bor i huset der. Hun er ikke sådan rigtig. Det vil sige sommetider. Ellers er hun meget skikkelig. Men sommetider kommer det over hende; og så går hun omkring og snakker med sig selv eller råber — som de hørte. « — » Har hun været det altid? « » Å nej, det var først forleden år. Så blev hun sådan underlig lidt efter lidt. Man siger, at det begyndte en søndag, da hun kom hjem fra kirken. « » Nå, gjorde det det, « svarede Holm tankefuld. » Ja, kør kun hurtigere. Jeg

1872_Mau_Solstraalen

Theodora

Solstrålen

Mau

Mau

Solstraalen

female

1872_Mau_Solstraalen.pdf

Theodora

Mau

anonym

dk

Solstraalen

En Fortælling

n

gothic

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. I præstegården. En rigtig præstegård var det, stråtakt og simpel, men så forunderlig hyggelig og venlig; roser og vild vin slyngede sig op ad muren, storken knæbrede på taget, duerne kurrede i gården, junisolen skinnede varmt ind igennem vinduerne, og indenfor var der lyst og muntert, et rigtigt solskinshjem, solskin inde og ude. I sofaen sad præsten og fik sin „ Middagshvile “ i de muntreste omgivelser. Han var også en rigtig præst, men ikke af dem, som mene, at den præstelige stilling pålægger et vist mål af særegen anstand og værdighed, heller ikke af dem, som den stærke følelse af kaldets dybe ansvar påtrykker et præg af mørk alvor, nej, hans øjne lyske af hjertensglæde og munterhed, og munden var altid rede til at smile. Ved hans side sad hans hustru, stille, mild og kvindelig, mere tankefuld og alvorlig end præsten selv, syntes det; men det var klart, at hun læste sin bedste glæde ud af hans milde øjne. Omkring dem var deres hele rigdom, to sønner og to døtre. Den ældste datter sad tavs ' og alvorlig, bøjet over sit arbejde; der var en dyb fred, en inderlig kærlighed i hendes stille åsyn, men der hvilede tillige en vemodssfygge over det, som syntes af fortælle, af hun havde mistet sit kæreste på jorden, af hun havde smagt både den største glæde og den største smerte, livet kunne give hende. To dage før hun ventede af blive en lykkelig brud, havde gud bortkaldt hendes brudgom. Men de tre yngre søskende lo og spøgte muntert. Den yngste søn var netop dagen før kommen hjem som rus med en god eksamen, og derfor var glæden og munterheden større end sædvanlig i præstegården, og han og den yngste søster syntes især aldrig af kunne blive trætte af af spøge med hinanden. Vi må betragte Rigmor lidt nøjere, thi det er hendes simple historie, der skal fortælles i disse blade. Hendes navn i hjemmet var „ Solstråler: “, og hun bar det med rette. Hun var slet ikke nogen skønhed, nej, et kritisk kunstnerøie ville vist kunne opdage mange fejl i det friske, blomstrende ansigt; panden var lidt for lav, næsen havde en ubetydelig bøjning op ad, der var imod skønhedens regler, de friske læber var ikke små nok o. s. v., men de allerfleste, der første gang mødte denne unge pige, ville sket ikke tænke på, om hun var smuk eller ej, men knn føle, af et varmt Sollys strømmede dem i møde, af det var lisligt og velgørende af se ind i de store, mørkeblå øjne, hvis blik var så varmt og mildt, så åbent og frejdigt, og hvis smil syntes af sige: „ jeg aster hele verden. “ Og virkelig var der hos denne livsglade, lykkelige pige en forunderlig trang til af omfavne hele verden, til af være i stand til af gøre alle så lykkelige, som hun selv var det. Hendes glæde over den yngre Broders hjemkomst gav hende nu en barnlig overgivenhed, og den ene, lystige spøg efter den anden lød fra hendes læber, til præsten endelig sagde: „ Så ti dog stille, børn! er det den hvile, i unde eders fader? vi have jo ikke ro for eder et sekund! “ Men det glade, kærlige smil modsagde ordene. „ Som om det ikke var faders allerbedste hvile af sidde og høre på os, især når Valdemar er med, “ Sagde Rigmor med skjælmeri i øjet. „ Du kan slet ikke bilde os ind, af du er ked af os! “ „ Du tåbelige, indbildske barn! natnrligviis er jeg. ked af eder! Tror du måske, det er en fornøjelse af høre på sådan intetsigende børnesnak? “ „ Det er virkelig smukt! Kom, Valdemar, vi vil ikke lade os det sige to gange! “ „ Jeg tror virkelig, du tager mig på ordet? “ „ Naturligvis! vi er meget for stolte til af være påtrængende, og hvis i ikke forstå af vurdere vort selskab, skal i gerne blive fri for det, ikke sandt, Valdemar? “ * hun tog broderens hånd og drog ham hen imod døren, indtil præstens stemme lød, lidt mindre spøgefuldt: „ Nej, bliv herinde, børn! lad os være samlede! “ Rigmor kom skyndsomt tilbage, og idet hun knælede ned ved sofaen og kyssede sin faders hånd, sagde hun i en forandret tone: „ Kære fader! mente du det for alvor? Jeg er så glad over af have fået Valdemar hjem, af jeg er rent ude af mig selv af overgivenhed og glemmer, af andre måske ikke er det. “ Pastor Stendal klappede den friske kind og sagde smilende: „ Vil du da altid vedblive af være et barn, min lille Rigmor? “ „ Ja, måtte jeg kun altid vedblive at være det! “ Sagde hun dæmpet, men tilføjede straks efter med komisk alvor: „ Tror du virkelig, at jeg aldrig bliver fornuftig, fader? “ Pastor Stendal tav, men den ældre Broder skyndte sig at svare: „ Nej, det bliver du sikkert aldrig, Rigmor! Det måtte være en meget hård livets skole, der skulle kunne give dig fornuft. “ — „ O, sig ikke det, ikke engang for spøg! “ udbrød den ældre søster, idet hun pludselig så op fra sit arbejde, „ Gud bevare vor lille Rigmor for enhver prøvelse og lade hende blive lykkelig! “ „ Du stat lære mig at blive fornuftig, kære Cornelia, “ sagde Rigmor og løb hen og lagde kærtegnende sin arm om søsterens Hals. „ Kan jeg vel lære vor solstråle noget? “ sagde Cornelia, og søstrenes øjne mødtes med gensidig ømhed. „ Tusinde ting kan jeg lære af dig, du kære, milde søster! Især ville jeg gerne lære as dig kun at leve for andre. “ — „ Bliv nu blot ikke sentimental, lille Rigmor! “ sagde den ældre Broder, „ det passer sig slet ikke for en solstråle, kun for måneskin! — Cornelia er god nok — og vi skønne alle sammen på hende —, men vi vil sket ikke have, af du skal være, som hun er; det er netop modsætningerne, som gør godt i et hus. At veksle mellem det stille, rene stjernelys og den varme, oplivende sol er netop ypperligt for sindet. “ — „ Du bliver poetisk, “ Sagde Rigmor leende, „ det er endnu usædvanligere, end af jeg er sentimental. Men kom nu, tilføjede hun, fader seer ud, som om han virkelig fandt, af nu kunne det være nok. “ snart sluttede hele den lille kreds sig om forældrene, og alvor og spøg vekslede med hinanden i fortrolig samtale, som det skeer så let og så blødt i en familie, hvor der er enighed, kærlighed og fuld, gensidig forståelse. Da pastor Stendal en time efter gik til sit arbejde, fik Rigmor for alvor Valdemar ud til sine roser. „ Hvad de er dejlige, Rigmor! Se, denne hvide der er søster Cornelia opad dage med sin stille, milde sorg og sin kærlighed til os alle — men denne blussende røde, der åbner bladene så vidt for sollyset, det er dig! “ „ Det er en meget smuk lignelse, men jeg håber, at den ikke passer for mit vedkommende, thi den rose der åbner sine blade så vidt, at de snart falde af og visne. I det hele burde du søge en simplere blomst, når du vil smigre mig med dine lignelser! “ „ Godt, jeg skal snart finde en anden, der ligner bedre. “ „ Lad os blot blive fri! — og stnd i det hele en interessantere gjensfand for din veltalenhed end min ringhed, kære Valdemar! “ „ Hvorom skal jeg da tale? — om den lykkelige dødelige, som engang skal hjemføre rosen; men hvor er han, og hvem er han? „ Han er ikke til — jeg vil aldrig gifte mig — jeg vil altid blive hos fader og moder. “ „ Anser du da ægtestanden for så stormfuld, at du er bange for den? “ „ Dertil har jeg ingen grund, “ sagde Rigmor leende; „ men hvor kunne vel nogensinde en fremmed mand blive mig kærere end i og bringe mig til at forlade dette velsignede hjem? Og tænk på Cornelia, “ Tilføjede hun alvorligt. „ Stakkels Cornelia! hvad nytter det at have smagt den beske lykke, når den er begravet? “ „ Således tænker hun ikke, Valdemar. Tror du, hun ville miste mindet om Richard og det lykkelige år, hun var hans forlovede, selv om med det samme hver følelse af sorg og savn blev taget fra hende? Nej, erindringen er dog det beske, hun har tilbage. Stundom bebrejder jeg mig, at jeg kan være glad, når jeg ved, hvilken byrde hun bærer på! “ „ Sigurd siger, at, næst gud er det dig, der har styrket Cornelia og holdt hende oppe i sorgen. “ „ Siger han det? kan det også være sandt? — hvorfor sige i dog så lidt, at jeg er så meget for eder? når jeg lænker mig om, er jeg undertiden bange for, at jeg mest lever for at behage mig selv! jeg ved ikke, hvad det er at bringe ofre, eller at overvinde mig selv som Cornelia! “ „ Når solstrålen falder på blomsten, fornøjer den også sig selv, men derfor glæder blomsten sig ikke mindre ved dens lys og varme. “ — „ Du er uforbederlig i dag. Jeg ved ikke, hvor du og Sigurd ville hen med eders sol- og blomskerlignelser, der sket ikke passe på sådan en jevn, uromantisk, lille pige, som eders søster er! Fordi fader sandt på at kalde mig en „ Solstråle “ på grund ask at jeg altid er munter og fornøjet, skal i ikke være ironiske! “ I det samme løftede de begge hovedet ved lyden af en vogn og så ud. De stod tæt ved havegærdet, som vendte ud til landevejen, og der rullede just en lille vogn forbi, i hvilken der, foruden kusken, sad en ung mand. Han sad med bøjet hoved, til han, som dreven af en uvilkårlig indskydelse, så op i det samme sekund, vognen kørte forbi Rigmor og Valdemar, og hans øje faldt på den unge pige med det varme blik og det glade smil. Deres øjne mødtes; var det med en hemmelig forudanelse? Det var kun et sekund, men vist er det, at den unge mand aldrig ville have glemt dette flygtige syn; det var ham som en åbenbaring fra en lysere verden, han intet havde kendt til i sit ensformige og glædetomme liv. „ Kunde jeg blot standse og atter se på hende! havde jeg jeg dog i det mindste net til at hilse hende! “ Denne tanke fik netop tid til at gennemfare ham, da blev hesten sky for et stillads på den ene side af vejen — og i næste nu lå vognen i grøften, han og kusken blev med kraft kastede hen ad vejen. I et øjeblik vare de to søskende over gærdet for at bringe dem hjælp. Kusken havde kun fået en ubetydelig kvæstelse, men Herren var ikke kommen nær så godt fra det — han var ligbleg og anstrengte sig forgæves for at rejse sig op. Den unge fremmede var bleven bragt ind i præstegården, og Fru Stendal og Cornelia havde ydet ham al den hjælp og lindring, som de formåede; der blev sendt bud efter lægen. Den unge mand var meget svag og havde netop så megen kraft, at han kunne fortælle, hvad han hed, at han boede hos fin fader, som ejede en stor gård i nærheden af Sorø, at han havde været i nogle dage i Fyen i en forretning og var netop på vejen til Nyborg for derfra at sejle til Korsør., da uheldet indtraf. „ Min fader venter mig ganske sikkert, “ tilføjede han; „ hvad vil han sige, når jeg ikke kommer, og hvor kan jeg gøre dem al denne ulejlighed! “ Han gjorde på ny en anstrengelse før af rejse sig, men sank kraftløs tilbage. „ Nej, de må være tålmodig! “ Sagde pastor Stendal venligt — „ om af rejse kan der i mange dage ikke være tale. Men jeg skal straks skrive til deres fader og fortælle ham, hvad der er sket. Og hvad det angår af gøre os ulejlighed, da må de sket ikke tænke derpå! — vi må prise os lykkelige, af uheldet, når det skulle ske, traf dem her. Det er en sand herlighed før min hustru og ældste datter af få en syg af sørge før — en rigtig føjelig syg, som vil følge alle deres forskrifter. “ „ Men du må lade hr. Engberg have ro nu, kære fader “, sagde Cornelia; „ dertil trænger han allermest. “ I flere dage var Sigfred Engberg endnu meget svag og havde heftige smerter, som holdt ham vågen den største del af nætterne. Men trods det syntes disse dage ham lyse og milde som ingen før i hans liv. Og med hvilken omhu og kærlighed blev han ikke plejet! Ingen moder og søster kunne have sørget bedre før ham end Fru Stendal og Cornelia; de plagede ham ikke med mange spørgsmål, men syntes altid at vide, hvad han trængte til. Blot lyden af deres milde stemmer havde en velgørende indskydelse på, ham. Når han lå ene og lyttede efter, hvad der foregik omkring ham — med dette skarpe øre, som den syge altid får — hørte han aldrig nogen mislyd, som han desværre var så vant til. Stemmerne var stedse friske, milde, venlige. Det forekom ham, at han var kommen til et Paradis, et hjem, han engang dunkelt havde drømt om, men aldrig kendt. En stemme lyttede han dog mere efter end efter alle andre, stundom med en spænding, der angreb ham stærkt. Det mægtige indtryk, det flygtige syn af Rigmor havde gjort på ham, som af noget forunderlig lyst og strålende, uligt alt andet, han før havde set og kendt, bevaredes stadig i hans tanke, og han sukkede efter at se hende på ny; dog skete det ikke i de første dage, da han var mere syg > end han selv vidste ask men en dag, da han allerede var begyndt at blive raskere, fulgte hun ind med sin moder; hun bragte ham nogle af sine blomster, som hun havde samlet og ordnet, og spurgte-ham, om han holdt af dem. Hvilken ting i verden ville ikke have været ham velkommen, når den bragtes ham af disse hænder? Disse smukke blomster, der vare ham et billede af hende selv, måtte da allermesf være det. Hans tak i ord var kun fattig, men læste hun ikke i hans stille, taknemmelige blik en opvågnen af følelser, han aldrig havde kendt noget glimt af i sit ensformige arbejdsliv? Nej, lille Rigmor så knn, at det fornøjede ham, — derfor bragte hun ham hver dag friske blomster. Han kunne ligge i timer og se på dem/ og han havde en vis underlig formodning om, at de bidrog til at helbrede ham, — syge kan få sådanne underlige tanker. Det var en stor glædesdag i præstegården, da den unge fremmede endelig kom så vidt, at han kunne forlade sygeværelset, og, støttet til præstens arm, med vaklende skridt gå ind i havestuen, hvor hele familien ventede på ham. Glæden kunne ikke have ytret sig varmere, om det havde været husets egen søn, og Sigfred følte sig næsten overvældet af dette indtryk. Da han trådte ind i den lyse stue, der til ære for ham var festlig smykket med bøgeløv og blomster, hvor et varmt Sollys strømmede ham i møde, og milde og glade ansigter tilsmilede ham velkommen, da syntes det ham alt for meget; det kunne ikke være virkelighed, at han var der, i al denne glæde og varme, — det måtte være en drøm, af hvilken han snart ville vågne, men det var en drøm, tænkte han, fra paradisets have. Hans øjne søgte Rigmors; de lyste ham i møde, mildere og gladere end de andres, dog tillige med ' en vis bly undseelse. Var hun et drømmebillede? Nej, nej! hun måtte være levende og virkelig! Hvor han længtes efter at eje hende, hvor han længtes efter at tage hende i sine arme og kalde hende sin egen, efter at eje hende, ikke som et strålende syn, der kom og forsvandt, men som et væsken, han kunne elske og beskytte! Under disse tanker var han bleven ført hen til sofaen og lagt der i en bekvem stilling, og så samlede alle sig om ham; enhver havde et ord at sige ham, et eller andet at glæde ham med. Han så, fra den ene til den anden; hans hjerte var så fnldt, han ville gerne have takket dem, men han kunne ikke. Hvad han formåede at sige syntes ham så tomt og fattigt i forhold til al denne kærlighed. Liflige dage fulgte på denne første. Hvor det var livsaligt at høre hjerteklangen i stemmerne og at se ind i de milde øjne! Det var som om friske luftninger tilviftede ham køling, og hver dag var han glad for sin haltende gang, for sit endnu trætte og tunge hoved, der gav ham ret til at blive. Den, der har levet i et lykkeligt hjem, ved ikke, hvad han må søle, der er opvokset i et hus, hvor der altid hersker misstemning, og hvor en tung, truende sky altid hænger over en. Og Sigfred hørte mangen en samtale, der klarede meget for ham, som han aldrig havde kendt; der var noget bundent i ham, som frigjordes; sjælen fik vinger, men da vingerne voksede, blev deres flugt endnu kun en vemodig længsel efter alt det, den havde savnet så længe. Men alle længsler samlede sig dog til sidst i den ene: at vinde Rigmor; mandens første kærlighed brændte stærk og varm i Sigfreds hjerte, men alt som den voksede, følte han sig mindre værdig til at eje hende, mere ængstelig for at udtale ordet, der skulle give ham vished. Han talte ikke meget med den unge pige. Underligt nok var den stille Cornelia langt mindre tilbageholden overfor den unge fremmede end den muntre, glade Rigmor, der plejede at komme enhver så åben og utvungen i møde. Men netop hendes blye tilbageholdenhed vakke stundom hans håb; hendes rødme, hendes øjnes hurtige sænken bragte lidt hans hjerte til at stå stærkere slag. Og når hun en enkelt gang indtog den sjelden ledige plads ved hans sofa, hændte det gerne, at han, når den første. Tilbageholdenhed var overvunden, talte fortroligst til hende, og hun lyttede da, som om hun forstod ham helt, og det var da, som om sjæl mødte sjæl for aldrig at skilles. andet kapitel. Afskeden. Stakkels Sigfred! Alt får en ende hernede, og med hans helbredelse gik det også fremad, så han følte, at han nu kunne rejse hjem og måtte gøre det. Det var svært at begynde at tale derom; han blev så fortroligt behandlet, at han stundom syntes, han havd hjemme i præstegården såvel som de andre; men hans faders brev udtalte en utålmodig længsel efter at have ham hjemme igen ved arbejdet, og han følte, at han ikke havde lov til at blive længere. Han sad netop ved siden af præsten, der røg sin middagspibe, og alle kvinderne sad ved deres arbejde. Vi benytte her lejligheden til at sige, hvordan Sigfred Engberg så ud, som han sad der, med den beslutning, at han ville rejse, den overbevisning, at han måtte, og dog med den følelse, at han manglede kraft dertil. Hans træk var sine og noget blege, og hans øjne havde et mildt, sørgmodigt udtryk. Men der var tillige over hans træk noget usikkert, ubestemt, næsten frygtsomt, som dog mindre tilhørte hans natur, end det var en følge af, at sjælens frie udvikling fra barndommen var bleven hæmmet og kuet. I det øjeblik, Sigfred skulle udtale, at han måtte forlade præstegården, overvældede følelsen af alt, hvad han der havde modtaget, ham så mægtig, at det syntes ham umuligt at udtale det, og det forekom ham at lyde både koldt og dumt, da han endelig sagde: „ Jeg tør ikke længer lægge beslag på deres store gjæsffrihed og venlighed; jeg er nu i stand til at tage bort og må rejse imorgen. “ „ Hvad er det for en pludselig beslutning? er de bleven ked af os? Min hustru og Cornelia har endnu ikke kureret dem; vi må hygge om dem en lille stund endnu, før vi slippe dem. “ „ Jeg har ingen undskyldning før af blive her længere, og min fader kan ikke undvære mig en dag mere end nødvendigt. Han har langt mere, end han kan overkomme, når jeg er borte; foruden de vidt strakte marker er der et stort teglværk og betydelige skovejendomme af have opsyn med, og skønt min fader er meget stærk, er han dog nu en gammel mand. “ „ Jeg kan godt forstå, af deres fader savner dem, men sygdom er hvermands herre, og de er endnu ikke i stand til af hjælpe ham: netop deres hoved trænger til fuldkommen hvile. De får ikke lov af tage bort nu, de kan endnu ikke stå på deres egne ben, vel børn? “ „ Nej, “ sagde Cornelia smilende, „ Hr. Engberg trænger endnu i nogle dage til af være bunden. “ „ Bunden! “ gentog sigsrid med et vemodigt smil: „ her har jeg før første gang lært af kende frihed. “ „ Da tror jeg dog, af min hustru og datter har øvet et slemt tyranni over dem, “ sagde præsten leende; „ de våge jo med argusøine over enhver af deres bevægelser; er disse bånd dem ikke alt for trykkende, så bær dem smukt i det mindste nogle dage endnu. “ „ De frister mig stærkt, pastor Stendal; “ svarede den unge mand. „ Men jeg føler mig stærk nu, jeg kan ikke længere forsvare for mig selv at modtage al denne uforskyldte kærlighed, og jeg vil ikke kunne forsvare det for min fader at være i uvirksomhed en dag mere end nødvendigt, mens han anstrenger sig over evne — det er nu engang hans ejendommelighed ikke at ville have en fremmed til hjælper. “ „ Nu vel! så skal jeg ikke overtale dem længer, skjøndt jeg ikke er vis på, at de kan tåle rejsen; men i morgen må de ikke forlade os! Skriv da til deres fader, at de kommer om tre dage, så har vi dog tid til at fatte os på afskeden. “ pastor Stendal talte i sin sædvanlige, spøgefulde tone, men Sigfrid følte så godt den faderlige venlighed, der lå bagved, og han gav efter. Det var tre livsalige dage, i hvilke hver time var indholdsrig, men de svandt som et nu. Skulle han aldrig komme der mere? Den tanke kunne han ikke udholde. Han stod for sidste gang med Rigmor og Valdemar ved roserne i haven, og hun længtes efter at give ham nogle af dem til afskedsgave, men en uforklarlig undseelse holdt hende tilbage. Han talte om sin hjemrejse. „ Hvor deres moder må have savnet dem! “ sagde Rigmor, idet hun så op på ham, „ og hvor hun vil blive glad ved at se dem igen! “ „ Det vil hun, stakkels moder! Havde hun haft en datter til trøst og opmuntring, ville hendes liv vist have stillet sig anderledes. Jeg har ofte ønsket min moder en datter, men først nu ved og forstår jeg ret, hvad en datter og søster formå i et hjem. “ „ Og har de aldrig haft nogen søster? “ „ Engang. Jeg mindes fra min barndom en yndig, lille pige, som jeg legede med; hun var seks år gammel, da hun døde. Hun var min moders yndling, og det må have været en forfærdelig sorg; siden blev jeg hendes alt. “ Rigmor sukkede dybt; hun følte af dette, som af mangen en anden ytring, at der hvilede en hemmelighedsfuld mørk skygge over hans hjem, men hun, som var så vant til fred og kærlighed, kunne ikke udmale sig, hvordan der måtte se ud i et hus, hvor der ikke var forståelse og kærlighed mellem mand og hustru. „ Hvor jeg ønsker, at de kendte min moder! “ Udbrød Sigfred efter et øjebliks taushed. „ De ville måske ikke straks holde af hende, thi min moder er ikke af de kvinder, som folk kalde elskværdige; men når de ret lærte at kende og forstå hende, ville de også føle kærlighed til hende; hendes hjerte er så rigt, men det er så svært at komme tilbunds i det. Dog — tilgiv mig! jeg har ikke lov til at tale således. “ Hun ville så gerne have hørt ham tale mere om sin moder, men straks efter kaldte hendes faders stemme dem ind til den sidste aftensang, hvorefter fulgte det sidste godnat. Hvor tidligt end rejsen skulle gå for sig, var dog hele familien samlet for at sige farvel; Rigmor stod med roserne i hånden: hun havde plukket dem, men om hun kunne få mod til at give dem, vidste hun ikke endnu. Hans hjerte strømmede i afskedssfunden over af taknemlighed for alt, varme ord lød fra hans læber, men pastor Stendal ville ikke høre ham ud. „ Ingen smukke ord, kære ven! De sømme sig ikke mellem venner. Vi har været til gensidig glæde for hverandre, — det er godt at vide ved afskeden. Vi blive alle inderlig glade, når vi se dem igen, og de må altid betragte vor lille præstegård som et andet hjem! “ Sigfrcd vendte sig sidst til Rigmor. „ De vil ikke glemme mig, “ hviskedee han, da han tog hendes hånd. „ Tror de, jeg nogensinde glemmer mine venner? “ Sagde hun og løftede sit åbne, frejdige blik op imod ham, og i samme nu opdagede hendes uskyldige hjerte to hemmeligheder, det hidtil kun dunkelt havde anet. Hun sagde ikke mere, men da han slap hendes hånd, rakte hun ham roserne med næsten åndeløs hast. „ Vil de give deres moder disse, hvis de ikke visne på vejen? “ Hans 0 > ine lyste af glæde. „ Tak, tak! “ udbrød han, „ hvor de vil blive hende kære, hvor hun vil frede om dem! “ I næste minnt sad han i vognen, i næste var han langt udenfor porten, men han følte ikke savn og vemod mere; hun havde givet ham et håb med, og han ville komme igen, troede han fuldt og fast — for at vinde sin skat. tredie capifel. Hjemkomsten. Bøgelund lå i venlige omgivelser, som navnet forkyndte det, omgivet af bøge: men indenfor var der skummelt og mørkt; når man trådte ind af porten, fik man en følelse af, at her var et sted, hvorfra varme og glæde vare banlyste. Det var en stor og anseelig bygning, men lidet venlig; ved indgangen modtoges man af en voldsom gøen af tre store lænkehunde, den ene mere glubsk end den anden. Gik man så op ad den høje stentrappe og gennem en forstue ind i dagligstuen, ville det første indtryk forstærkes. Det var et stort, velindrettet værelse, men blottet for alt det, der gør en stue lys og venlig. Ingen blomster i vinduerne, ingen billeder på væggene, ingen bøger eller nipssager, — alt i den mest udsøgte orden, alt så skinnende blankt og rent, men så isnende koldt. Det ville have gjort helt godt at opdage et støvgran eller en ting, der ikke var på sin rette plads, — men det var umuligt. Alt var i snorlig orden, og ve stuepigen, om enten Herrens eller fruens strenge øje havde opdaget et fnug af støv eller en plet på de blankt polerede møbler. Solen kastede gyldne stråler ind på det blændende hvide gulv, men det syntes ganske forbavsende, at den kunne finde vej derind. Og de to, der opholdt sig i stuen, så visselig ikke ud til at tænke på solstrålerne. Husets herre var en høj, kraftigbygget mand, en olding på 70 år, men endnu rask og stærk. Der lå en mægtig kraft i hvert af hans træk, øjnene havde et hårdt, bydende udtryk, en urokkelig fasthed, der ikke mildnedes af noget blødere præg, og pandens dybe furer og de tykke, busfede bryn forhøjede endnu mere det mørke, hårde, næsten truende i hele ansigtet. En jernvillie boede i denne mand, det så man i hvert træsk i blikket, i selve hovedets rejsning, men det var en jernvillie, som altid var bleven brugt i egoismens tjeneste, aldrig havde søgt andet mål end at tilfredsstille den, og derfor var sjælen nu — mod livets aften — vel usvækket i sin styrke, men forstenet og kold. Han sad tilbage i en lænestol, men med en vis utålmodig mine, som om han ventede nogen. Hans hustru sad ved vinduet med strikketøjet i hånden, ivrigt sysselsat med det, som den er det, for hvem arbejdet er bleven en mekanisk vane;. Tanken var ganske andre steder. Hun var meer end tyve år yngre end sin husbond, og hendes skikkelse var endnu slank og fin som en ung piges; hendes rige og mørke hår var næppe engang gråspræmgt. Hendes blege ansigt bar spor af en ualmindelig skønhed; men sorger og lidenskaber havde gravet dybe furer og gjort trækkene forunderlig skarpe. Hendes øjne var store, mørke og dybtliggende; de brændte med en ild, som vidnede om en vulkansk natur, stærk til at elske og til at hade, måske dog stærkest til det sidste. De tynde, tæt sammenpressede læber gav ansigtet noget fast og hårdt, som syntes at modsige lidenskabens glød i øjet, men så var der tillige noget i blik som i bevægelser, der vidnede om, at denne blege kvinde havde lang øvelse i at bøje og underkaste sig, at, om hendes villie var stærk, havde den dog måttet lade sig kue af en stærkere, og om hun i vild trods længe havde modstået magten, var hun dog til sidst bleven trykket ned i støvet. Ja, der var noget i øjets tilbagetrængte ild, der på en pinlig måde mindede om det tæmmede rovdyr, som, i følelse af menneskets overlegenhed, synker til hans fod. Der havde længe hersket en dyb taushed i stuen, hvad der i dette hjem ikke var ualmindeligt — og ingen lyd hørtes uden en sagte vinds larm i træernes grene og strikkepindenes klirren. „ Nu håber jeg da, at den dreng er rask nok til at bestille noget, når han endelig kommer! “ udpolerede møbler. Solen kastede gyldne stråler ind på det blændende hvide gulv, men det syntes ganske forbavsende, at den kunne finde vej derind. Og de to, der opholdt sig i stuen, så visselig ikke ud til at tænke på solstrålerne. Husets herre var en høj, kraftigbygget mand, en olding på 70 år, men endnu rast og stærk. Der lå en mægtig kraft i hvert af hans træk, øjnene havde et hårdt, bydende udtryk, en urokkelig fasthed, der ikke mildnedes af noget blødere præg, og pandens dybe furer og de tykke, bustede bryn forhøjede endnu mere det mørke, hårde, næsten truende i hele ansigtet. En jernvillie boede i denne mand, det så man i hvert træk, i blikket, i selve hovedets rejsning, men det var en jernvillie, som altid var bleven brugt i egoismens tjeneste, aldrig havde søgt andet mål end at tilfredsstille den, og derfor var sjælen nu — mod livets aften — vel usvækket i sin styrke, men forstenet og kold. Han sad tilbage i en lænestol, men med en vis utålmodig mine, som om han ventede nogen. Hans hustru sad ved vinduet med strikketøjet i hånden, ivrigt sysselsat med det, som den er det, for hvem arbejdet er bleven en mekanisk vane;. Tanken var ganske andre steder. Hun var meer end tyve år yngre end sin husbond, og hendes skikkelse var endnu stank og fin som en ung piges; hendes rige og mørke hår var næppe engang gråsprcrngt. Hendes blege ansigt bar spor af en ualmindelig skønhed; men sorger og lidenskaber havde gravet dybe furer og gjort trækkene forunderlig skarpe. Hendes øjne var store, mørke og dybtliggende; de brændte med en ild, som vidnede om en vulkansk natur, stærk til at elste og til at hade, måstee dog stærkest til det sidste. De tynde, tæt sammenpressede læber gav ansigtet noget fast og hårdt, som syntes at modsige lidenskabens glød i øjet, men så var der tillige noget i blik som i bevægelser, der vidnede om, at denne blege kvinde havde lang øvelse i at bøje og underkaste sig, ask om hendes villie var stærk, havde den dog måttet lade sig kue af en stærkere, og om hun i vild trods længe havde modstået magten, var hun dog til sidst bleven trykket ned i støvet. Ja, der var noget i øjets tilbagetrængte ild, der på en pinlig måde mindede om det tæmmede rovdyr, som, i følelse af menneskets overlegenhed, synker til hans fod. Der havde længe hersket en dyb taushed i stuen, hvad der i dette hjem ikke var ualmindeligt — og ingen lyd hørtes uden en sagte vinds larm i træernes grene og strikkepindenes klirren. „ Nu håber jeg da, at den dreng er rask nok til at bestille noget, når han endelig kommer! “ udbrød omsider husets herre, idet hans hånd bevægede sig utålmodigt på stolearmen. „ Jeg er ked af at være ene om alt — og en fremmed kan og vil jeg ikke have til at hjælpe mig! “ „ O nej! en fremmed ville ikke lade sig behandle som en hund, “ svarede hustruen med usigelig bitterhed, uden at se op. „ Jeg behandler min søn, som jeg har ret til, og du er den sidste, der skal bedømme mit forhold! Men naturligvis kan en fremmed ikke vide og forstå, hvordan jeg vil have det — og derfor skal det altid vedblive at være, som det er. Hvis jeg engang skulle blive for svag til at styre selv, kan Sigfrid overtage gården. Dog — min styrke varer nok til enden! “ „ Og Sigfrid skal bestandig være slave. Å ja, det er jo din glæde at have slaver omkring dig! “ „ Birgitte! — ikke denne tone! “ sagde han truende, „ er den tid endnu ikke forbi, hvor du vover at trodse mig? “ „ Trodse dig? “ gentog Fru Engberg med dirrende stemme og bøjede sig dybere ned over sit arbejde. „ Hvad gør jeg vel dag for dag uden at udføre dine befalinger, arbejde for dig og vente på dine vink? Har du endnu ikke nok af lydighed og underkastelse? fordrer du også, at din slavinde skal takke dig for lænken, der trykker, og hver dag strammes stærkere? Nej! så vidt kommer jeg aldrig! “ „ Birgitte! jeg vil ikke høre dig tale således. “ „ Tilgiv mig! jeg glemte mig selv, “ sagde hun, men hendes tone var hverken blid eller ydmyg, derimod ironisk, bitter og kold. „ Du burde dog omsider have lært ikke at glemme dig selv! “ „ Ja, man skulle tro, jeg måtte have fået den lærdom i 27 Års trældom! “ svarede Fru Engberg og tilkastede sin husbond et hurtigt, hadefuldt blik. „ Meu, når jeg har tiet i mange, mange dage, da er det stundom, som om jeg ikke længer kan indestænge, hvad der brænder i mit bryst, — det sukker efter luft — og jeg tørster efter at sige dig, hvorledes jeg hader dig. “ De sidste ord blev dog sagte med dæmpet røst, og om hr. Engberg hørte dem, lod han i det mindste, som han ikke gjorde det. „ Nå ti nu stille! ikke et ord mere! “ sagde han ærgerlig. „ Vel er jeg lidt ked og træt af din evindelige taushed, men når du taler, er det jo altid kun ord, som ærgre og opirre mig. Jeg begynder at længes efter en forandring? “ Han rejste sig og gik op og ned ad gulvet, som greben af en ny tanke. „ En forandring? “ spurgte hans hustru forundret. „ Ja, Sigfrid kan jo gifte sig. Tidligere har jeg altid tænkt, at det skulle vare længe endnu, men just nu faldt det mig ind, at det dog måske kunne være ganske rart at få en ung kone i huset, når hun forresten passede før mig “. „ Sigfrid gift! “ udbrød Fru Engberg, som var bleven endnu blegere end før; „ kunne også det ske? Kunne også han røves mig? Nej! “ tilføjede hun hurtigt, „ han tænker sikkert mindst på at gifte sig. “ „ Når jeg har tænkt derpå, er det sagtens nok. Men jeg ved rigtignok ikke, hvem det skulle være; ingen af de pigebørn, her kommer, ville jeg have til svigerdatter. Det skal være en pige, der er vant til at bestille noget, og som naturligvis er blød og bøjelig, men tillige må hun være lidt munter, thi jeg er ked af altid at se på disse højtidelige ansigter, som man ikke kan slå et smil ask jeg er selv alvorlig, men derfor kan jeg nok lide lidt munterhed omkring mig. “ „ Det er ikke meget sandsynligt, at nogen munterhed skulle kunne trives her, “ sagde Fru Engberg bittert. „ Du burde da være glad ved at få en svigerdatter i huset, Birgitte! “ vedblev han, uden at ændse hendes bemærkning. „ Du klager jo altid over, at

1892_JoergensenJ_Sommer

Johannes

Sommer

Jørgensen

JoergensenJ

Sommer

male

1892_JoergensenJ_Sommer.pdf

Johannes

Jørgensen

dk

Sommer

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Ankomsten. Damperen gled ind i havnen. Forbi dens ræling kom brohovedet sejlende med sit bolværk, sine fortøjningspæle, der var revnede af sol og frost, sine spredte petroleumslygter på små, korte stager, og sin stimmel af folk, som var nede at tage imod, sammenklyngede om det sted, hvor to havnesjovere holdt sig rede med landgangsbroen. Oluf stod på agterdækket og så sig rundt. Alle passagererne var stimlede over langs den ræling, som vendte mod land. Vinden flappede med solsejlets bræm af rødsømmede tunger, solen skinnede ind over de tomme bænke, og over dækket, som under hele sejladsen havde været så fuldt af mennesker, men nu var tomt og forladt. Oluf så ud over havnebugten. På det blanke vand få små blegrøde eller grå eller lysegrønne joller fortøjede til deres pæle, inde på den grønne kyst stod små hvide huse og spejlede sig roligt i vandet, en landevej mellem popler fulgte stranden et stykke og blev derpå borte bag pynten af en skov, der som et grønklædt fjæld steg op af fjorden langt henne, grånende let i middagens hededunst. Damperen bakkede. Oluf følte dækkets planker ryste, og det oprørte vand kogte skummende og grønlighvidt ind mellem brohovedets sorttjærede tømmerstokke. Han gik hen til den ræling, hvor alle de andre passagerer stod, og begyndte mellem brohovedets stimmel af spejdende, smilende, nikkende, genkendende ansigter at søge Alberts. Han opdagede ham stående lidt bag den øvrige sværm, med sit lille firskårne legeme indsnæret i et stramt, gråt sæt tøj, støttende sig let til en tynd spaserestok og med den høje hat løst siddende på det svære, lyse krøllehår. Oluf tog sin vadsæk op fra dækket, hvor den havde stået ved hans fødder, og begyndte at trænge sig ind mellem de landgåendes Mylr. I det samme så han, at Albert havde opdaget ham — det kraftigt skårne, let rødmussede ansigt under krøllerne og den høje silkehat begyndte ivrigt at nikke og smile med hvide tænder under den rødblonde mustache. De mødtes ved nedgangen fra landsætningsbroen. Albert tog vadsækken ud af Olufs hånd og bar den op til godsekspeditionen. — her lader vi den stå til i eftermiddag, så sender vi karlen ind efter den, erklærede han og smed Olufs bagage hen i et hjørne bag en grønmalet decimalvægt, hvor en grå sejldugs kuffert melankolsk gemte sig inde i krogens dybeste mørke. — og så er det denne vej, vedblev han og tog Olufs arm et øjeblik, for atter ligesom forlegent at slippe den. Der var gået et år, siden sidst de sås, og lidt fremmed vandrede de sammen gennem den lille provinsbys middagstomme og solhede havnesmøger. Der var så meget at spørge om, at ingen af dem rigtig følte mod til at fremkalde den andens meddelelser, til at vække den andens fortrolighedstrang. De kom ud på den landevej, Oluf havde set fra dampskibet. — er det langt? spurgte Oluf. — nej, blot over bakken dér. Du må have set gården ude fra skibet. En hvid frontgavl mellem nogle træer... — ja, er der en altan på? — præcis. Det er min altan, du har set, sagde Albert og blev med ét livlig. — dér sidder jeg ude i min gyngestol og ryger min pibe og ser over fjorden, over mod Knudshoveds odde og slipshavnsskoven. Det er min fjord, min odde og min skov — du forstår! Jeg har besiddet dem fra den grå vinter, da landet lå dødt om det frosne vand, til nu, da det alt lever med sommersolens og sommervindens evigt flimrende og evigt skælvende liv. Fjorden skifter lød som en kamæleon fra dag til dag og fra time til time, over hederne og skoven derovre løber sol efter skygge og skygge efter sol, og på himlen skifter skyerne uafbrudt, og mine egne tanker skifter med dem, og min hjerne føler sig hvælvet så højt som denne blå sommerhimmel, rummende det alt, omfattende, nydende og ejende det alt, som ingen før har ejet og nydt dette vand og disse kyster og denne himmel. i i Albert havde sagt dette, stødvist, med lav, næsten mumlende stemme, stirrende hen for sig med sine blege, blå øjne, og vandrende uafbrudt ved Olufs side med små, forsigtige, trippende trin. Oluf begyndte at kende ham igen — således havde Albert vandret på siden af ham så mange timer igennem ved dag og ved nat, i regn og i solskin, uafbrudt improviserende og fantaserende, ligegyldig for alt ydre, helt hensunken i de syner, der viste sig for hans sjæl... Vejen gik nu ned ad bakke. Hvid af støv og sol strakte den sig gennem dalen, op over banken på den anden side, forsvindende og atter dukkende frem på fjærnere bakkebølger langt ude i det grønne land. Hvor de gik, løb den nær ved vandet. Fra grøftekanten skrånede en kløvermark ned mod stranden og standsede brat ved en lav brink, hvorunder kysten drog sig hen, flad og sandet, med store granitblokke halvt begravede i gruset eller halvt omskyllede af de svagt skvulpende bølger. Fjorden lå ganske stille og glat ud mellem de lave kyster — langt ude spejlede middagens rødlige skyer sig i det blanke vand. Oluf rettede sin lange skikkelse og åndede luften ind i et stærkt drag. Det gjorde ham godt at lade blikket gå så vidt. Og hvor her var stille — han ligefrem mærkede øret hvile sig ud i denne kvægende tysthed. Derinde i København — tænkte han — glemmer man helt, hvad landet og naturen i grunden er! Man slår sig til ro med gadernes luft og parkernes træer; man glemmer for mennesker og menneskers fester skovenes fred og havets dybe højtid; man er næsten ked af at skulle bort fra byen; man synes, at man må komme til at savne kafeerne, aviserne, fortovenes damer, hvis øjne holder ens sanser i stadig syden, aftenens sangerindeknejper, restaurationshaverne på Frederiksberg, den højtsyngende fuldskab i natlige drosker og på hjemvejen, når dagen allerede står sølvhvid i nord, den drukne hengivelse til en ung kvinde, som er tilfals bag en bræddestabel på en tømmerplads eller på sofaen i ens egen stue... Og så kommer man herover, over til denne stille strand ved en blank og øde fjord, til denne lange, frie horisont — og man føler med ét, at alt andet er forfængelighed og åndsfortærelse, og at der kun gives én gud, som er værd at dyrke — den urgamle, evigunge Pan... Oluf optoges af disse tanker — og fandt så med ét, at Albert og han havde tiet længe. De gik hen langs en høj tjørnehæk, som fulgte vejen på højre hånd, dér hvor stranden ikke var. Så standsede Albert udenfor en gitterport i hækken, en gammel, sort smedejærnsport på grove stenpiller. Fløjene stod på vid gab, fastkrampede til små pæle, der var rammede ned i jorden. — ja her er det, sagde han og slog ud med den hånd, hvori han holdt stokken. Træd ind på mine enemærker... De gik tværs over en stor plæne, hvis solgulnede, høje rajgræs slog dem om støvlerne. Bag plænen lå et lavt, langt, hvidt hus med klematisveranda over midterdøren og en smal altan under gavlfrontens vinduer. — denne vej, sagde Albert og gik foran om husets hjørne. De kom gennem en lille have, indelukket mellem høje, hvidkalkede mure, der skinnede stærkt i solen. Over den græsgroede grund kastede små frugttræer deres løse skyggenæt. Store, hvide sommerfugle vaklede sagte gennem den ophedede, indelukkede luft, der slog imod Oluf med lugt af solvarmt græs. — dette er min klosterhave, forklarede Albert. Her skal vi holde siesta, ligge i æbletræernes skygge, ryge min faders cigarer og lytte til fluernes summen. Man får så mange stille, gode tanker, når man sådan ligger på et svalt sted og fordøjer... Og nu ind i klostret... De var kommen til en sømbeslagen, lav, lille rundbueport i den hvide, tegltækkede klostergårdsmur. Gennem den nåde de ud på en stor, slet brolagt plads, overskygget af brede lønne, hvis rødlige vingefrugter lå strøede på jorden som døde insekter. De var komne om på bygningens bagside. Alt lå i skygge. Sorte og blanke, med spejlinger af lønnenes grønne løv, stirrede de lave vinduer ud fra den hvide mur. Ad en dør midt på — en gammel dør med riflede felter og udskårne empire-guirlander foroven og forneden — nåde Oluf og Albert over et højt dørtrin ind i en stor forstue med hvidkalkede vægge og gulv af gule, sandstrøede fliser. En fugtig kølighed, en mild skygge slog de to indtrædendes solhedede hud og solfyldte øjne i møde. Albert blev stående midt i forstuen uden at lægge hat og stok fra sig. — det lader ikke til, her er nogen hjemme... Hæng dit tøj, så skal jeg se at finde mennesker... Og stadig med hat og stok på forsvandt han nynnende ud gennem en lav dør henne i forstuens fjærneste hjørne. Oluf hørte hans små og sirlige skridt blive borte ned gennem en lang gang, hvor der også lod til at være sandet flisegulv. Oluf så sig om. Henne over den dør, hvorigennem Albert var forsvunden, løb en snegletrappes sidste vinding ned og nåde gulvet ved det lavt siddende vindue ud mod gården. I den anden ende af rummet skimtede han to døres blanke messinghåndtag og mellem dem et bord, hvorpå en damestråhat med lyse bånd. Der var en dyb fred over alt dette — lyden af Alberts trin var bleven borte langt inde i det store huses stilhed — og Oluf følte om sig som en tavs lyksalighed, som en blundende hvile alle disse store, landlige værelsers skyggesvale ro... med åbne vinduer bag nedrullede persienner... og en broget sommerfugl flagrende hen under loftet... i 6 og udenom, ude bag vinduerne, de store marker, sovende sundt og stille, bedøvede af deres egen vellugt og af sommerdagssolens dirrende hede...... Allerede i hans drengeår havde denne sommermiddagenes hede fred betaget ham. Han huskede sig selv, fjorten år gammel, strakt som et firben i glødende sol ved stranden, over sand, der hedede hans mave og ben gennem klæderne. Han huskede sig selv, læsende lektier bag nedtrukne persienner, nydende stuens kølighed mod solens brand over gård og have udenfor. Det var som om det slægtens søfarer-blod, der uroligt løb gennem hans årer, i slige timer med vag fryd og dunkel længsel mindedes tropernes fjærne sol og længst hensvundne middagsstunders sovende siesta-fred langt borte i de varme lande....... Så nærmede Alberts trin sig atter, om lidt tog han i døren og trådte ud i forstuen: — så, nu har. jeg sagt til Lene, at hun skulle sætte middagsmad på bordet. Far og mor er i byen... Lad os gå ovenpå så længe... To vindinger oppe ad trappen nåde de en afsats med en vidtåben dør ind til et stort værelse. Ligefor indgangsdøren stod en anden dør åben ud til altanen, og bag dennes rækværk så man havens trætoppe, brakmarken på den anden side vejen, den blanke, blege fjord, knudshovedodden, der, en kæmpesnegl lig, slæbte slipshavnsskoven som et sneglehus på sin ryg — endelig ude over det alt sammen det blå, brisekrusede hav under den violette himmels diset-røde rand. Da de var komne ind, trak Albert en lænestol frem foran altandøren og sagde til Oluf: — sæt dig nu dér og nyd min udsigt og sig mig så, om her ikke er godt at være... i. Altanen. Oluf og Albert sad sent på aftenen i deres lænestole ude på altanen. Oluf havde fået sin overfrakke om sig, Albert sad med opknappet jakke og mærkede ikke noget til nattekøligheden. Mellem dem et bord med resterne af et aftensmåltid — ølflasker, nogle skiver landbrød på en bakke og roquefortost i en assiet. Lavt nede stod den synkende kvartmåne — en sølvbredning drog sig indover fjorden, flimrende uafbrudt med små bølger, smalnende mere og mere ind imod land. På slipshavn og Knudshoved var de røde fyr tændte — nu og da glimtede Sprogøs blinkfyr frem langt ude over det vage hav. En poppel nede i haven suste i den stille nat, og fra stranden kom den slikkende lyd af den svage brænding. — og du lever her ganske uden kvinder? Spurgte Oluf. — jeg lever i et fuldstændigt coelibat, kære. Og det er ingenlunde en nødvendighedsdyd. Tvært imod — alle byens unge kvindehjerter hører mig til. Jeg ser de lange blik, som rettes mod min altan dernede fra vejen, når borgerdøtrene spadserer deres aftentur til teglgårdsskoven. Men jeg bliver roligt siddende og ryger min pibe heroppe... Jeg skal sige dig: jeg begynder at forstå askesen... Derfor er den lille klosterhave deromme mig så kær... De hvide munkemure lukker hele den dumme verden og dens tomme lyst ude... Og jeg ligger i fred for alt begær og al længsel i græsset under æbletræerne og læser min reyle......jeg ser det altsammen fra oven af og ned... Det kan hænde — thi er vi ikke alle mennesker? — at min tunge en solhede middagsstund tørster efter et ungt og saftigt kirsebær. Men har jeg kun set på sådan en ung frugt en halv time igennem, så opdager jeg landevejsstøv her og skævvokselhed der, og efter en times forløb forekommer bærret mig blot almindeligt, ynkeligt, spædt... En eneste gang havde jeg levet mig ind i sådant et væsens særheder, så at de pinte mig og gjorde mig ondt — men jeg rev mig jo med vold løs fra det gode for ikke at forkrøbles under det pinagtige... Og det er vanskeligt sådan igen at slå rod i en kvinde... Det er vanskeligt og besværligt og ikke umagen værd, og jeg lader dem hellere fare hen og fare forbi alle til hobe.... Men måske du ikke forstår mig? Han så op, med det samme hans stemme, der før havde været sløret og nynnende, ved den sidste sætning sank ned mod sit hverdagsleje. — kære ven, svarede Oluf, jeg tror oftere at have sagt dig, at du undertiden er tilbøjelig til at undervurdere mine åndsævner. Albert lo — en stille, dæmpet latter, der syntes at kunne forsone og forbinde alle modsætninger i verden. Og Oluf lo med, højt og i skarpe hik. De sad lidt uden at sige noget, blot blussende på cigarerne og pustende røgen ud i natteluften. Månen var sunken lavt, og månestriben havde drejet sig helt ind under fjordens skovklædte pynt. Et fiskerhus nede ved stranden tegnede sig sort mod vandets levende sølv. — det er så sært for mig — begyndte Oluf langsomt — at sidde her sammen med dig ved denne fjord. For en seks, syv år tilbage var det ovre på den anden side vandet, jeg plejede at tilbringe mine sommerferier. — ja det er jo sandt, afbrød Albert, dine bedsteforældre boer der... Toldkontrollørens... i det lave, hvide hus derovre... — der er lys i deres vindue, sagde Oluf... Hvor lidt jeg har gået derovre, langs de kyster, som nu kun er en mørk stribe i det natteblege hav — gået med bare fødder på det solhede strandsand, gået og gået, beruset af denne lange, øde kyst, der blev ved og blev ved hen langs de aldrig forstummende bølger... Jeg tror, at uden de ferier var jeg aldrig bleven det menneske, jeg er... De udviklede nomaden i mig, den arv af vandredrift og trækfugletrang, som min slægt af vidtfarende sømænd har lagt mig i blodet... Denne strand derovre forvandlede sig for mig til kysterne af et ubekendt hav, hvis opdager jeg var — de store lyngsletter, som strækker sig indad i landet, blev stepper og prærier, hvorover jeg drog med stav i hånd og botaniserkasse over skuldren i spidsen for indbildte ekspeditioner... og når jeg langt ovre ved Knudshoved efter timers omflakken nåde den høje klint, hvorfra man ser så vidt ud over havet, forekom det mig, som stod jeg på jordens yderste forbjærg, og foran mig strakte sig polarhavenes gådefulde uendelighed... Hvor besynderligt, hvor fuldt afæventyr, drømte jeg mig ikke den gang livet — uendeligt og hemmelighedsfuldt lå det foran mig som havet med den umådelige horisont... Hvor har synsranden siden snævret sig sammen! Jeg véd ikke, om det går dig sådan — men når man ser tilbage over de veje, man i sit liv har vandret — så synes de en alle vildstier, der fører rundt og rundt — altid tilbage til de samme længsler og de samme stemninger, de samme steder og de samme mennesker... Har livet nu ikke bragt mig tilbage til denne fjord, hvorfra jeg for syv år siden drog ud?... Og hvor hurtigt er de år løbne.... og hvor tomt har jeg bortvandret dem i livets vildsomme skove... — kære ven, jeg kender så godt det dér. Men vi har jo dog begge, som odyssevs, set mangehånde mennesker og mange folkeslags sæder. Vi har gjort særdeles værdifulde fund, hvor andre kun så affald og skrammel, og vi har beriget vor hjærnes museum med mange naragtige figurer. Albert talte i en langsom og tilfreds tone og smed, da han var færdig, sin cigarstump ned i haven, hvor den blev liggende ude i plænens græs som en rødlig Sankt hans orm. — ja, til at se på er livet godt, når man kan nøjes med det, svarede Oluf. Men til at leve? Hvor er dets temaer få, hvor er dets repertoire hurtigt spillet til ende! At vokse og længes, at lide og sukke, at elske og avle, at opdrage børn og dø — mere er der ikke. Og det kalder vi livet — udenfor det føler vi os som forstødte og landsforviste — ved dets lukkede porte sidder vore dybeste længsler, vor hedeste attrå og banker på med grædende tårer og beder så mindeligt om at blive lukket ind... Ak, det er alt så viseligt indrettet, på det at ingen skal unddrage sig den store værnepligt i livets tjeneste... Det er så melankolsk at tænke på, og dog falder det mig så ofte ind, når jeg ser unge piger, glade og nydelige, ile ned ad gaden med blanke øjekast og lyse smil til mændene, som går forbi — det falder mig ind, hvor frygtelig en guddom, de ubevidst tjener, og jeg sørger over, at al deres skønhed, al deres ungdom, al deres glade frihed om få år skal ligge som et slagtoffer på den ægteskabelige afrodites alter... Albert svarede ikke noget — sad blot stille og slog asken af sin cigar mod altanrækværket. Det begyndte at blive køligt — et Gys gik gennem Oluf. Albert rejste sig. — fryser du?... Jeg skal hente et rejsetæppe til dig... Og hans lille, lyse skikkelse forsvandt ind i stuens mørke. — det er vist bedst, vi tænder lidt lys, hørte Oluf ham sige derindefra. Så klirrede det af kuppel og glas — og der faldt lys ud igennem altandøren, først en tændstikkes flakkende skær, siden roligt lampeskin. — hvor månen ser morsom ud nu, sagde Albert, der kom ud, iført slobrok, med et tæppe til Oluf. — den stikker op fra skoven som et krumt, gloende rødt horn... Déft dér mørke skov med det horn minder mig om de store larver, man somme tider finder i sin have — med en lang, glat krop og en stor, kroget udvækst henne på halen.... Du sagde før noget ondt om den ægteskabelige Venus... Jeg har i sin tid selv været en ivrig forkynder af hint lidenskabens enevælde, der ved en skøn revolution skulle omstyrte huskærlighedens altre... Men boccaccio hører jo alligevel ikke hjemme under disse himmelstrøg. Og der bliver i grunden for os nordlige, tungtfølende mennesker kun én kærlighed. Det er den, der omtaler » Feinsliebchen « som et intetkøn — » es «... » Das liebchen «, » das mådehen «... Goethe kunne jo ikke have skrevet om kærlighed på noget andet sprog: ich wollt’ es brechen, dann sagt’ es tein...... Franskmændene, som altid driver boccaccio, kender ikke dette intetkøn, hvilket er en mangel. Denne panteistiske elskov er nemlig den sødeste af alle. Det er så nydeligt at sidde i.et lille Kammer og læse højt eller tænke eller arbejde, medens » es « Sidder med sin hæklenål, bestandig indadvendt, tro og stille — som en plante, der groer. Og har man fået smag for det, så bliver man ked af de muntre galanterier, man drømte om i sin franske lømmelalder... Wurzeln gælder det om... blot man finder sig jord... Albert blev siddende ubevægelig, hensunken i sine ord og sine tanker, stirrende ud mod skoven og den synkende måne. — jeg er jo nu af en ganske anden æt, sagde så Oluf sagte. Det er så sært fat med mig, at hver gang jeg tror at skimte livets lykke for enden af den vej, jeg vandrer, så bliver jeg sky... Som en mand i pjalter, der nærmer sig et palads for at bede om husly... Og jo nærmere jeg kommer, des langsommere flytter sig min fod... Det er, som skulle jeg svigte noget af mig selv ved at træde lykken nær. Så ender det altid med, at jeg drejer af og søger ind mod mit eget — mod jegets ensomhed og de lønlige stier i min sjæls skyggetunge krat... Jeg tror, at mine tanker fra deres første trin har trådt på vildgræs... Min fod er som ahasvérs fordømt til evigt at vandre... Og dog tør jeg ikke helt give mig mit vandreliv i vold. Mit jeg synes mig et ræddeligt skovdyb, for hvis gåde jeg må flygte ud imod de brogede indtryks mangfoldige verden... Således svinger jeg om to brændpunktet som en fredløs komet... Således lever jeg intet til ende, fordi jeg altid vil holde tilbagevejen til mig selv åben... Min længsel ængstes for sin egen fuldkommelse — min higen foretrækker sin egen smertelige poesi for tilfredsstillelsens fade prosa. Albert sad og nikkede små, forstående nik: — også det dér kender jeg, eller har jeg kendt. Men der kommer en dag, da dit hjerte glemmer sin politik, og du vildt begejstret styrter dig ind i din skæbne for at erobre lykken, og om dig slår den store lidenskab sine luer sammen, og hen over dig går kærlighedens ild som en steppebrands jublende flammer. — og en morgen vågner du, hærget, forkullet, udbrændt, med en besynderlig gråhåret fornemmelse af dig selv — med en følelse af, at nu er din sommer forbi, og at det, der er tilbage, kun er høstens blege solskin og kontemplative ro... De sad lidt endnu, begge tavse, som udløbne urværker. Om dem var det bleven helt nat. Månen var gået ned, og på himlen stod store, hvide stjærner. Langt ude lyste de faste, røde fyr på slipshavn og Knudshoved. I haven hørtes et stille Sus af popler, og nede fra stranden bølgernes svage hvisken. Rødt og skarpt faldt lyset inde fra stuen gennem vinduerne ud over tagskægget og strejfede et par blade af den ville vin, der voksede op om huset. Fra den åbne dør lå en bred lysstribe hen over et hjørne af bordet og over det nederste af Alberts skikkelse. Oluf kom til at gyse i nattekøligheden. Albert rejste sig: — ja, så er det vel bedst, vi ser at komme i seng... Iii. Regnen. Det var om morgenen. Albert stod ved sovekammervinduet inde hos Oluf og så ud, medens denne klædte sig på. Med hovedet nede i vandfadet eller inde i håndklædet hørte Oluf som en række afbrudte toner løsrevne stykker af Alberts fantasier over vejret udenfor. — hvor det regner... begyndte han. Fint, stille, ustandseligt dryssende... som det regner i lervognen... en lunken, indisk regn... en hellig væde, der falder varm og befrugtende som en guds sæd...... Hvor vi dog har et dejligt klima hertillands.... En sådan regndag er dæmpet og stilfuld som en hofsorg... Vorherres hofsorg...?o Oluf havde fået krave og vest på og trådte hen til vinduet bag vennen, der vedblev at tale hen for sig selv med sin afmålte, rytmisk svingende stemme. Der faldt regn over den gulrøde flagstangsplæne og havens blankbladede frugttræer, over landevej og brakmark og gødet mark og hegn og over fjorden, der så ud som en skiddengrå sneslette, og slipshavns sneglelange skov og Knudshoveds små huse langt borte, hvor den grå himmel begyndte. Fugle fløj pippende fra busk til busk nede i haven — der blev banket et sted ude på en opankret kvase — og nede fra vejen kom stemmer og lyd af gående folk. — dette landskab er vægtigt som at løfte på et gammelt horn, sagde Albert, der stadig så ud i regnen. Men sé! nu blæser det — en våd hånd går hen over hele vort landskab og visker det ud — det er alt sammen borte... som trådt fladt af plumpe gåselabber... Op ad dagen blev regnen stærkere. Oluf tog en bog, skød lænestolen hen med ryggen mod den åbne altandør og satte sig til at læse. Han hørte lærkerne synge ude i regnen og nede fra vestibulen lyden af Alberts stemme i det stille hus: — Lene, det er skidt, her ingen ridehus er, snakkede han med langtrukken, bedrøvet røst. Lidt efter begyndte han at nynne, og Oluf hørte hans tøfler klapre over forstuens murstensgulv og op ad trappen. — hvad læser du? spurgte Albert, der trådte ind, i slobrok og med en lang pibe dinglende sit porcellænshoved nede over gulvet. — jeg fandt et bind af Goethe henne i din reol — der var for resten ikke mere end det samme — og nu læser jeg hans ungdomsdigte om igen. Albert havde lagt sig på sofaen henne langs væggen lige overfor altandøren. Han skød en blå og rød » Kæledægge « ind under sit lille krøllede hoved og talte, idet han tog piben af munden og markerede sine ord med små svip af dens spids. — ja, Goethe.... Han er som mytologiens flod okeanos — den, der snoer sig rundt om jordens Skive og bærer al verden som et svømmende blad. Alle floder kommer derfra og udmunder p atter deri... Har vi ikke alle ført syndens søde skål til vore læber og har ikke den nydelige philine kredenset os den med sin fulde, varme mund? Har ikke vor sjæl sukket Mignons sange, når længslen brændte i vore indvolde? Har vi ikke grædt med Werther i måneskinnet hin juninat, da Lotte og Albert og han havde siddet sammen i løvhytten og havde sagt hinanden farvel — så vidunderlig vemodigt, så forsagende tungsindigt et farvel?... Og har vi ikke om natten på gaderne og i forstædernes alléer nynnet crugantinos ville viser, hvis korte linjer og stærke rim svulmer af landevejenes og de natlige vovestykkers kraftige poesi? Vi har svælget i mefistos kynismer og i satyrens bukke-erotik overfor psykes dejlige nøgenhed, og som Manna fra himlen har vi indsuget Versene i prometevs — disse rimløse Vers, der skifter skikkelse og farve som skyer, snart tårnede i dristige tanker, snart fladende sig til stille idyl-sletter, hvor de første mennesker bygger de første hytter — og alle fødte af en hjerne, der hvælver sig over dem, høj og uendelig som himlen selv. • — for mig, svarede Oluf, er Goethe ikke så mangfoldig. Jeg finder ham helt i et digt som dette, jeg læser her: ein triiber, grauer morgen bedeckt mein liebes fejde... Han er for mig kun den unge stormende — ham, de i Frankfurt kaldte vandreren — ham, der, stille og vild, med Ossian i hjertet, sneg sig gennem skove og over marker dernede ved mainfloden, og for hundrede år siden så op til den samme måne, som vi i aftes betragtede fra vor altan...... Som yngling — den gang, jeg mente, jeg var et geni og målte mig med de længste alner, jeg kunne finde — var denne Goethes ungdomspoesi mig det tryllespejl, hvori jeg troede at skimte min fremtids liv... Jeg så i mine dagdrømme et solbeskinnet sesenheim slynge sine præstegårds-roser om min første unge kærlighed, og en blåøjet Friederike lagde i et jasminlysthus sit blonde hoved mod mit bryst.... Jeg så mig selv i afskedens smertelige time, i det sidste farvels bitre stund, den gang hin lyse,, alt for lykkelige sommerdrøm var svunden hen —- det var en dag i høst... jeg gik bort ned ad den lange allé — de gule blade faldt for min fod — og jeg vendte mig en sidste gang og så langt oppe præstegårdens tomme trappe og den lukkede dør, hvorbag Friederike nu sad forladt og græd — medens jeg drog ud i den stille høstdag, fod for fod, hjertet svulmende af sorg, men længslen langsomt skagende sine vinger til ny flugt i genvunden frihed...... Det var jo kun attenårs-drømme. Men hvor det endnu kan gøre en sørgmodig at sammenligne sin arme københavner-eksistens med denne frankfurterynglings rige, skønne liv. Tænk at have oplevet solskinsdage som Goethes i sesenheim — dage, hvor himlens blå kun plettedes af hvide sommerskyer, og hvor bygerne holdt sig i synsranden som baggrund for regnbuer, » så store og strålende, som jeg aldrig før eller siden har set dem «, står der i wahrheit und dichtung. Tænk at have følt så sprudlende en livsglæde som den, der jubler en i møde fra versene: und neue nahrung, frisches blut sang’ ich aus freier welt...... Tænk, om man mellem sine minder ejede hin smerteligt-søde stund udenfor Lillis vinduer, hvor hun bag de oplyste rouleaux ved klaveret synger sin troløse elskers sang, digtet i de lykkelige dage.... Ak, alt ens eget bliver så tomt og fattigt mod dette rige menneskes liv af poesi... Albert havde rejst sig og gik langsomt op og ned ad gulvet, stadig rygende. — kære ven, sagde han, jeg kender godt det dér. Men overfor en digtnings gøglesyner må al virkelighed blegne, og Goethe skrev jo ikke sin selvbiografi alene for den kære sandheds skyld, løvrigt har jeg intet at bebrejde dig, thi også i mit liv spiller poesien en større rolle end det reale. I min kåde ungdom, da min sjæl helt var rettet mod nydelse, var Heine mine længslers ledestjerne. Jeg drog ud i livet for at finde hin lille by, hvortil man kommer vandrende, ung- og fri, en sommeraften, just som de fromme klokker ringer solen ned, og hvor lykken sidder og venter på en ved et åbent vindue, med duftende hvide klokkeblomster i et glas foran sig — selv duftende og hvid og lige til at plukke.... Og den næste morgen er man langt derfra, over -bjærg og Dal, farvel, feinsliebchen, jeg ser dig aldrig mere... Og den næste aften sidder jeg højt til fjælds i den ensomme hytte hos bjærgmandens datter — i stuens stilhed høres kun lyden af vor fortrolige pludren og det gamle urs dikken — og over den lysende firkant, som måneskinnet gennem vinduet tegner hen ad gulvet, bevæger sig skyggerne af de store graners grene, der vifter udenfor i nattevinden...... Ak ja, du, sagde Albert og blev stående foran Oluf med et vagt, lidt sitrende smil — det var i de unge dage... — vi har begge to lidt af at drømme os vort eget smule liv efter de største mønstre, sagde Oluf og rejste sig for at gå over til sofaen og lægge sig på Alberts plads. — et vandreliv fra skønhed til skønhed, et æventyrliv fra hændelse til hændelse har vi drømt os — et liv ad fjerne veje i nye lande — med rejsetrætte afteners indslumren i fremmede, friske senge, hvori man aldrig før har sovet — med luftige drømme i den kølige nat, omgivne til alle sider af en ukendt by, hvis tårnures uvante lyd vækker en ved hvert timeslag — og med solskinsmorgeners opvågnen til udenlandske indtryk og nye himle som til et andet liv........ Der var en tid, da læsningen af Shelley 57 fyldte mig indtil galskab med sådanne syner. Det forekom mig, som var livet næppe værd at leve, når jeg ikke som fornem vagabond kunne indfatte min melankoli i en ramme af italienske skoves poetiske piniekroner og sydlige golfers lysende strande og som en ædel trækfugl pleje min spleen i et gammelt Palazzos enlige tårncelle, gennem hvis brede rundbuevinduer der var udsigt over blåt Middelhav med fjerne, ædeltformede øer... Albert var standset ved den åbne altandør og stod lænet til dens ene fløj og så ud. — ja, Middelhavet... sagde han langsomt. — men se nu alligevel her, føjede han livligt til et øjeblik efter. Solen bryder frem, og land og hav lyser. Efter regnens Sus bliver det ganske stille — jeg hører fluer summe og en fugls svage kvidren — og de hvide sommerfugle begynder at flyve om bedenes blomster. Oluf rejste sig, og de trådte ud på altanen sammen. Spurvene strøg i flokke, nede mellem frugttræerne, og én for én for svaler skrigende gennem luften. Det susede af blæst i blade og af havets skummen nede mod kysten — en lyd som af et vandfalds evigt strømmende Brus. Bag den ilende fjord var det, som om slipshavnsodden blev lavere og lavere og drev længer og længer ud i det gråblå hav. Og langt ude skinnede hvide måger mod den grå skyluft. — se, himlen trøster os, sagde Albert og vendte sig smilende mod Oluf. Kom — lad os gå ned ved stranden og lufte vore stuestemninger. Iv. Stranden. De gik langs stranden, i læ under kystens skrænt for den fralands vind. Luften var stille og lun om dem, men havet dønede hult og plaskede og bruste i uafladelig, travl, åndeløs bevægelse, skyllende, vældende, skummende, rislende og klunkende mellem de store strandsten. Bag Albert og Oluf var himlen blå med enkelte hvide eller rødliggrå klodeskyer. Foran dem dækkedes den af et tungt, snehvidt skytæppe, der tordenblåt sænkede sig ned i det sølvlysende hav og hen ad Langeland til klarede op i brede regnstriber, så luften fik en jærngrå, blankpoleret glans. Lang og øde krummede stranden sig foran dem. Lige i bølgeslaget lå de store granitblokke og flintknolde, hvorover skummet sprøjtede — sorte, gule, røde, brune, grå, alle blanke af det drivende vand og alle med rundede kanter og sider og spidser. Bag denne rand lå sandet, gråt længst nede, hvor det var fugtigt, hvidt og tørt op under den gule lerskrænt, hvormed markerne endte. Opdreven kløvertang — gul og blank som var den klippet ud i vådt olietøj — og forrevne lig af glasklare gopler lå slængte op på sandstrandens grå bræm, og den hvide sand lå strøet med rullesten og spættet med visne, soltørrede tangtotter som med sorte hermelinshaler. På skræntens rand tegnede høje græsstrå og cikorieblomsters lange, nøgne stilke sig mod himlens blå eller hvide grund. Albert og Oluf havde gået tavse et stykke henad den grå sand, hvor havvand piblede frem i deres fodspor, med ørene og sjælen fyldte af bølgernes tunge orgien, der rullede frem, tav et sekund og atter rullede tilbage i en lang, slæbende raslen af sten og singels, der førtes ud imod dybet. Fra himlen bag dem brød nu en solbyge frem, som før oppe på altanen. Det var, som der med ét åbnede sig tusinde store, runde, hoppende diamantøjne i havet, og fråden om stenene skinnede som kogende sølv. Alle farver, strandens og havets, blev stærkere og livligere — de fjerne lande dukkede klarere op — en stor, stille, uendelig munterhed jublede i alle ting. — for mig, sagde

1899_Nathansen_Sommernat

Henri

Sommernat

Nathansen

Nathansen

Sommernat

male

1899_Nathansen_Sommernat.pdf

Henri

Nathansen

dk

Sommernat

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

I Ellen storm trådte ud på balkonen. Hun stod nogle øjeblikke ganske stille med ansigtet vendt mod vest, hvor himlens hvide skær mødtes med skovens sorte ramme. Alt var stille. Kun en klang af lyse toner skælvede i luften, så fint og fjernt, som om det var den høje himmelklokkes sølv, der ringede den lyse nat ud over verden. Halvt skjult bag forhavens træer lå søen som et stykke himmel, der havde sænket sig ned over en lysning i skoven. Og hele den store verden, der om dagen var hende så fjærn og fremmed, rykkede hende nu så forunderlig nær og gled ind i hendes hjerte som gamle minder om en verden, hvor hun éngang havde levet i de lyse nætter. De lyse nætter---------- hvor de ord dog rummede mange drømme. På bløde vinger strøg de ind mod hendes sjæl — de sænkede sig så tyst — bragte bud om en tid, hun i sin ungdom havde elsket, om tanker og længsler, hun den gang havde haft. Hvor det var længe, længe siden!----- der lå et land langt borte. De høje bakker lukkede alle lyd ude, og nede ved fjorden, hvor landet lå, hørte hun kun træernes susen og fuglenes sang. Når hun om morgenen åbnede sit vindue, klang det i den lyse luft, og der lå sol over træernes blade. Og om aftenen, når hun stod nede ved fjorden og så ud over dens hvide vande, så tav fuglene og træerne skælvede sagte. Dérnede blev hun stående i den lyse --------. Ventede hun nogen — — en båd, der kom glidende ind imod hende — hvorfra vidste hun ikke ret. Som en hvid svane kom den ned ad fjorden, lydløst og stille — og der sad en mand i båden og så på hende med dybe, ensomme øjne. — hun smilede let og lod hånden glide over panden, som om hun ville fjerne tankernes løse silkespind. Så vendte hun sig om mod balkondøren, der stod åben til en stue med dæmpet lys. Og atter lod hun sit blik svæve ud i sommernattens bløde vemod. Nu gled båden ind mod land. Han steg ud og tog hendes hånd. Hans øjne var tunge, men der lå et skær af ømhed over dem. Ansigtet var ikke ungt — munden var -------------nej, hun huskede dog ikke hans ansigt, havde måske heller aldrig sét det i sine tanker. Kun øjnene og mundens fine linier. Hun så’ sig selv, som hun dengang var. Under den hvide pande, der syntes så høj, fordi håret var strøget op i bløde bølger, lå to store øjne. De så’ frem for sig, som om de søgte og aldrig fandt, og når hun talte med andre, svævede de altid langt bort ud over dem, hun talte med. Der var et drag af tungsind i mundens bue, og i måden, hvorpå hun bøjede sit hoved og rakte sin hånd frem, et skær af tilbageholdenhed og indesluttet alvor. Når vejret en sommeraften var smukt, gik hun alene bag om haven og ned langs stranden til den lille bys havn. Kun trofast fulgte hende. Hun syntes endnu, hun kunne mærke dens våde snude, når hun strakte hånden ud, og hunden logrende snusede til den. Så gik de to sammen ud på molen til den hvide sten, hvor hun plejede at sætte sig. Trofast tog plads ved hendes side og stirrede som hun ud mod solen, der sank. Dér sad hun længe med albuen mod sit knæ og hånden under kind og lyttede til dønningernes melankolske suk i molens stene, medens hendes sjæl gled ind i stilheden, freden og natten, som blånede frem. Og hendes tanker fløj ud over havet langt derhen, hvor lyset blev blegere og blegere — til hendes land, hvor hun stod ved fjorden og hørte åreslag nærme sig over de lyse vande.- hun løftede sit hoved, og et smil gled over hendes kind. — Knud — ja, så kom han. Da var det, som om den drømmetåge lettede, hvori hun havde levet. Hun undrede sig over, at himlen var så blå, solen så blank og verden så lys. Hun syntes, hun åndede så frit, og at smilet fødtes så let på hendes læbe. Når hun om morgenen åbnede sit vindue, og solen skinnede, strømmede hendes cdæde ud i sang. Og når hun om aftenen stod og så’ ud i den lyse stilhed, tænkte hun på skæret i hans øjne og klangen i hans stemme — men det stille land ved fjorden var forsvundet, og hun længtes ikke efter andet, end at natten snart ville svinde og dagen atter gry. Hvor tiden dog var gået! Det var otte år siden hun så’ ham første gang-------så havde de været gift i fem------------------fem år. Og nu stod hun herude på den lille hyggelige kros balkon, hvor de var taget ud, for at Knud kunne fuldføre sit første større arbejde. — og i aften strejfede et pust af hendes ungdoms sommerdrømme hendes sjæl. Var det himlen, søen, skoven, som vakte den svundne tid til live — som et minde blot om en tid, der for evig var forbi. Eller lå der endnu derinde i hendes sjæl en drøm, hun nu næppe selv forstod, men som hun følte dæmre frem fra en verden langt, langt inde — som den lyse nat fra himmelrandens fjærne. Hun smilede atter og rystede på sit hoved. Drømme-------- barnedrømme! De var ikke hendes mere. Ikke som dengang hun sad på molen med trofast ved sin side og ønskede, at den lyse nats ensomhed aldrig ville ende og dens dybe fred aldrig ville brydes. Alt var jo godt, som det var. Hun vidste, at Knud var hendes, at hele hans liv og alle hans bedste tanker drejede sig om hende, og at han elskede hende over alt i verden. Hun kendte alt, hvad der boede i ham. Og hver glæde, der lyste i hans blik, hver skygge af sorg, der gled over hans øjne, var hendes i samme minut, de var hans. Og han? Havde han ikke alle hendes tanker og længsler tidlig og silde, dag og nat. ---- hun følte en svag smerte, en tvivl, der gnavede dybt inde og brød sig vej, skønt hun søgte at holde den tilbage. -— nej — — nej! Der var jo ingen uden ham i hendes hjerte, og han var den eneste, som nogensinde havde været derinde. — men hun selv? Havde hun ingen tanker, som ikke var hans — ingen længsler, han ikke kendte? Længsler----? Strænge, han ikke evnede at røre, fordi de lå dybere, end hans hånd kunne række-------en stilhed, han ikke forstod, fordi den for ham kun var en livløs tomhed---------en stor, stille nat, hvor kun han og hun hørte hjemme og ingen anden i den vide verden. Var han derinde, hvor aldrig nogen havde været, og var hans øjne trængt ind i hendes hjertes lyse nat, hvor al deres lykke og alle deres længsler gled ind i hinanden som jord og himmel i natten derude? Vist så, vist så. Det var ham, hun altid havde tænkt på, og mod ham søgte nu alle hendes tanker. Måske havde de øjne aldrig syntes hende så glade og den mund ikke så let til smil, men------- hun hørte ( storm rejse sig inde i stuen. Et øjeblik efter kom han frem i døråbningen. Han stod lidt stille og lod hånden glide over panden og øjnene. Så sagde han: du står vel ikke herude og forkøler dig, Ellen? Sé her, du — jeg tog dit sjal med. han lagde det om hendes ryg og skulder og vedblev: her er så dejligt — synes du ikke? Er du ikke glad over, at vi tog her ud? Jeg arbejder bedre end nogensinde før. Nu er jeg snart igen færdig med et afsnit, som jeg tror bliver ekstra godt. Så, så — sagde hun smilende, da han gjorde mine til atter at trække sig tilbage. Nu skal du blive lidt herude. Hun lagde sin arm i hans og trykkede den ind mod sit bryst. Lille Ellen, hviskedee han. Og et øjeblik efter sagde han stille: jeg føler mig så glad — som om jeg fornemmer, at jeg evner dét, jeg vil. Jeg synes, at tankerne kommer af sig selv, stiger op fra et dyb, jeg selv næppe forstår, og ligger som klare gennemsigtige bobler for mine øjne. Og inden de har fået tid til at briste og vejres bort, har jeg tegnet dem ned og gjort dem til mine for stedse. Du skal sé — dén måde, hvorpå jeg har anlagt min bog, vil nok kunne stå for kritik og vække opmærksomhed. Jeg tror, jeg har nået bunden — synes at jeg føler den under mine fødder. Det er så klart alt sammen og belyser tidens litterære strømninger så godt. Du kan tro, den vil nok slå til lyd for mig og hjælpe mig frem, så at jeg bliver regnet med, når docentpladsen bliver vakant. Tror du ikke? Hun nikkede tavst og så smilende op til ham. Og så dig, Ellen — fortsatte han — min egen kæreste-------. Når det kommer til stykket, er det vel tankerne om dig, der kalder alle de andre frem for dagens lys. Alt er blevet som jeg éngang tænkte mig det. Sommetider kan jeg ikke andet end undre mig over, at virkelig al den lykke er min. Han holdt et øjeblik inde. Så sagde han: blot ikke livet var så kort. Det kan blive langt. Men aldrig langt nok. Det véd man ikke, Knud. Jeg véd det. Tror du da ikke, livet kan bringe andet end glæde? De tav en stund. Så sagde han: det vil vi sletikke tænke på. Nu er det jo lyst, og hvorfor skulle det blive anderledes? Engang skal jo alting dø, Knud. Javist — — éngang — den tid, den sorg. Man kommer til at fryse, når man tænker på, at alt engang er forbi--------du og jeg og vort skønne liv. Og herude i den lyse nat står så andre------------------------- han tog hendes hånd og så alvorlig frem for sig. Så løftede han sit hoved med et kast, og idet smilet atter brød frem i hans øjne sagde han: derfor er det også bedst, at jeg kommer ind igen for at få min bog ekspederet, forinden det er for sént. Å — det har ingen nød! Det skal nok gå os godt-------jeg er født under en heldig stjærne. han klappede hendes kind og vedblev: du fryser vel ikke, Ellen. Er her ikke for koldt for dig? Du véd, at du skal være forsigtig. Vi vil ingen hoste have herude. Her er jo så mildt og stille, Knud. Ja men du véd nok, at duggen falder, og at jeg lovede doktor ring at passe godt på dig. Man skal aldrig love mere, end man kan holde. Ja, ja — smilede han — så bliv lidt herude. Du passer så godt her. Lad mig sé — jo den lyse nat kan godt være dig bekendt.------------ellen, hvor vi har det rart, vi to. Og tænk dig — sådan kan vi måske altid have det. Hver sommer, hver dag sammen, så længe livet varer. Hvor livet kan være lyst! Det er, som om der var en sol inden i mig. Han bøjede hendes hoved hen mod sin mund og hviskedee: min sol------------mit liv. Knud — sagde hun sagte. De stod nogle øjeblikke tavse og så ud i natten. Han havde løftet sit hoved og så med et lykkeligt smil op mod den høje himmel. Hun havde lænet sit hoved mod hans skulder og lod sit blik svæve ud over søen og de stille skove. Så — sagde han, idet han trak sin arm til sig — nu går jeg ind og gør mig færdig. Du kommer vel snart? Han trak sjalet tættere sammen om hendes skulder, kyssede hendes kind og gik nynnende ind.------- hvor han var glad, og hvor hans øjne strålede af lykke! Hvad var hendes ungdoms tågede drømme mod ham, der gav hende sin sjæls dybeste ømhed og rigeste tanker? Ham var det — kun ham! Hun følte det inde i sit bryst — der lå som en klar himmel — et lyst smil derinde. Og hendes tanker varmede sig i det lyse smil og smilede igen. Ja — dagen og natten var lys — livet var lyst. Dets brusende lykke bølgede jo i hendes hjerte, og den høje himmel blånede derover så langt øjet rakte. Hun hævede uvilkårligt sine arme og lagde hænderne på sit bryst, idet' hun i dybe drag åndede nattens lune luft.-------- da hørte hun en dør blive åbnet nedenunder. En stemme spurgte, og en af kroens piger svarede. Så lød den dybe stemme igen — den gled så sælsomt ind i natten — ind i hendes sind — så blødt, så gammelkendt--------nej, hun kendte den jo ikke — syntes blot--------- hun gik lidt frem på balkonen. Nede i haven stod en mand med ryggen vendt mod hende. En fremmed, der var kommen med den sidste vogn--------? Han stod nogle øjeblikke stille og så ud mod himlen i vest. Så gik han langsomt ned gennem haven. Der gled noget tyst og blødt forbi------------som et minde. — det klang så længselsfuldt i natten. Træerne skælvede — ellers var alt stille. Det sang sig ind i hendes sind — den dybe vemodige stemme og nattens skælvende stilhed. Og atter blånede hendes ungdomsland frem, og minde på minde strømmede ind over hendes sjæl. En båd gled ud på søen. Åreslagene lød over mod hende, som om de nærmede sig.--------hvorfor syntes hun med ét, at hun og den fremmede derude lignede hinanden — ene i den store, stille nat.------------------------------ — hun stod og ventede ved fjorden i den lyse nat. Så skimtede hun en båd — som en svane -----og han, der sad i båden, så’ hen mod hende med blide, tungsindige øjne. Han nærmede sig — båden gled lydløst ind mod bredden, og hendes øjenlåg lukkede sig langsomt over drømmenes skønne verden.------- hun skælvede let, åbnede sine øjne og trak vejret dybt og tungt. Der var så vemodigt — så ensomt i hendes hjærte------som om natten derude sænkede sig over hendes sjæl.----- så vendte hun sig om og gik ind. i Ove Winge løftede sine øjne fra brevet, han var i færd med at skrive. Gennem lysthusets bladhang så’ han plænens friske græs skinne i det stærke eftermiddagslys, og et par rosenbuske stod og lod solen bage helt ned i blomsternes kølige kroner. Så gled hans blik fra kromurens blændende hvide flade ind i havestuen, hvor kun et messingfyrfad lyste, ramt af en solstråle, der havde listet sig ind gennem en sprække i de nedrullede persienner. Ude i gården ramlede et par langsomme træsko over stenbroen. Lyden af en spand — en pumpes hivende slag — atter et par træsko og alt blev stille. Så raslede pludselig en fugl omkring mellem løvet over hans hoved og fløj bort. En flue svirrede forbi hans øre; han hørte den fine lydtråd spinde sig tyndere og tyndere, indtil den sang sig ind i sommerens evigt nynnende stilhed. Han lænede sig tilbage mod bænkens rygstød og lod øjenlågene sænke sig over øjnene, der var trætte af sol og varme. Så stille------. Som om det var søndag. Hvad dag var det i grunden? han smilte---det var jo søndag hver dag herude.------ det var kun otte dage siden, han var kommen, og han syntes allerede, han havde været der så længe. Som om han i lange tider havde været vant til at blive vækket om morgenen af mælkespandenes raslen i køkkenet under hans værelse, og som om han mange mange dage, når han åbnede sit vindue, havde sét morgensolen skinne på staldlængen og på den store gårdhund, der lå udenfor sit hus med udstrakte ben og døsede. Kun otte dage----------- når han så kom ned i havestuen, stod kaffebordet dækket, hvidt og urørt. Han var altid den første, og han var altid færdig, inden nogen af kroens andre gæster viste sig. Så gik han sig en rask morgentur ind gennem søvangs hegn, hvor løvet hang lavt, og hvor fuglesangen klang så lyst, over gennem hjortskov, hvor der var så højt til loftet, at fuglesangen blev helt borte langt oppe i de ranke stammers kroner. Derinde gik han ene omkring, snart mod øst og snart mod vest. Hvor han kom hen, var der morgenfrisk og morgenstille. Han hørte kun sine egne skridt over løvet. Og det var ham, som om han vandrede fjernt fra andre — ene i sine tavse morgenskove. Ene! Langt borte fra alt andet og alle andre. Han følte sig så vel til mode, når han strejfede omkring, dybere og dybere ind, snart med blikket svævende frit mellem stammernes uendelige geledder, og snart med øjnene sænkede mod skovbundens brogede tæppe. Så strøg hans tanker omkring i skovens og hans sinds store ensomhed, og han følte, at han var hjemme derinde, hvor den sagte brusen over hans hoved gjorde stilheden mere dyb og sælsom. Ensom----------. Lige siden den dag for mange år tilbage, da hans søster var kommen ind til ham, havde ladet sin hånd glide hen over hans hår og kysset ham på panden-------. Fra den dag havde han følt ensomhedens sørgmodige stilhed i sit hjerte. Faderen var fundet død inde i det dystre kontor med de mørke egetræs møbler. Og alt blev pludselig stille og dødt i hele det store hus. Så kom de tunge gråvejrsdage, da de fik at vide, at det rige hjem var fattigt, at faderen havde spekuleret sig formue, ære, livet fra — skudt sig, ødelagt andre og sat sine børns lykke, fremtid og livsmod på spil. Alt — alt! Fremmede folk rykkede ind i deres hjem med papirer og protokoller, gardinerne blev taget ned, møblerne stillet sammen, stablet op og kørt bort. Og den allersidste dag, da han og søsteren stod inde i den tomme stue med hinanden i hånden og så gik ud ad den store, hvælvede port til alvoren, arbejdet og livet----. Hun fik en plads som kassererske i en forretning, og han blev af et af familiens medlemmer hjulpen, indtil han blev student. Så kom han ind på et kollegium, fik timer, læste og underviste. Og livet gik sin gang, så gråt, så tungt og så trist. Han og søsteren havde trukket sig tilbage fra alle og levede deres liv for sig selv. Ud på aftenen gik han som oftest hen til hende, og de sad så sammen i hendes lille stue, hvor de gamle møbler fra hendes ungpigedage, det eneste, de havde fået med fra deres hjem, stod, som de dengang havde stået. Astrid — —. Også hun kunne have haft godt af at komme lidt herud, hvor luften var så let og himlen så lys. Han havde slået på det og tilbudt at bekoste rejsen; men hun havde blot rystet på sit hoved og sagt, at hun ikke trængte dertil, og at hun heller ikke kunne bede sig fri. Nu sad hun vel derinde i den snævre bås i den varme, skumle Sidegade. — — de brune øjne, der ligesom trak sig tilbage fra alt, hvad de så’ og ind i sig selv------den stolte mund med de faste linier og det mørke hår, der så småt begyndte at gråne. — stakkels Astrid. Hvor hun havde båret alt! Kun mere og mere stille. Lige fra moderens tidlige død, da hun som ganske ung under hans opvækst havde taget ledelsen af det store hus i sin hånd og indtil nu, da hun sad lænket fra morgen til aften og aldrig lod en klage komme over sine læber. Hun kunne undertiden, når hun var kommen hjem efter en anstrengende dag, være usædvanlig indesluttet og tavs. Så kunne hun sidde længe og stirre frem for sig, som om hun så en strøm af brudte håb og svundne drømme glide forbi sit blik. Men spurgte han hende, om hun var træt og bedrøvet, så løftede hun hurtig sit hoved —- der fløj en sky over den hvide pande — så lyste et smil over øjnenes vemod, og hun sagde: vi to holder jo sammen — ikke Ove? — hvor livet dog var hårdt — hårdt mod nogle, blidt mod andre. I sit uberegnelige lune stødte det ned og hævede i vejret. Og klagerne fra dem, der léd, steg op mod himlen og blev borte som røg i det lyse blå. Dén fik sundhed, rigdom, lykke. Dén fik sygdom, fattigdom, sorg. Ingen lov og ingen ret! For nogle var livet givet fra den første dag, de kom til verden, andre tog det i kraft af den stærkeres magt, slog ned, kastede til side og brød sig vej. Og de, hvis kræfter var ringe, og som stod ene midt i mylret og kampen — de blev tilbage, trætte og modløse, og hørte kun livets larm og brusen koge som havets evige bølgebrøl i det fjærne. Hvad hjalp ens tanker, længsler og sorger! Hvad hjalp dét, man følte af godt og skønt! Det lå jo derinde, hvor ingen så’ det, ingen hørte det. Og søgte så ens tanker og længsler ud til det larmende menneskehav — så sank de ned og gled bort — som tårer i havet derude. Der ulmede i hans bryst et stille had mod menneskene, verden og livets evige uret. Han så’ sit og søsterens liv for sit blik. De sad dér forladte, som om nogen havde glemt dem i en krog af livet, hvorfra solen var gået bort for ikke mere at vende tilbage. Deres dage ville gå i en klam efterårståge. Deres ungdoms håb og drømme ville dale trætte og visne mod den mørke jord, og når aftenen kom, ville dens skygger sænke sig over ensomheden i deres sjæle. Han åbnede sine øjne og stirrede ud i havens lyse sol. Over hans mund lå en bitter trods og i hans blik en stille smærte. Så faldt hans tanker på de dage, han havde tilbragt derude i den lille afsides liggende kro, som han havde fået kær, fordi der altid var så lyst og stille. Der var kun få mennesker, og de, der var, holdt sig for sig selv. Kun ved måltiderne faldt der enkelte spredte sætninger mellem flere. Ellers var det to og to — moder og datter — mand og hustru------------------to og to — kun han var ene. Nu og da havde han talt med dr. Storm, og han kunne mærke, at storm gerne indlod sig i samtale med ham — altid venlig og smilende. De havde nogle gange gået en tur sammen, og storm havde talt om sit arbejde, sit liv og sin fremtid. Hans blik var altid lyst, og hans tale havde altid et skær af sol over sig. Som oftest talte han om sig selv og sine planer. Livet var for ham et sted, hvor man kunne håbe, nå og nyde alt. Og hans tanker boltrede sig som sommerfugle i solen. Han syntes godt om storm, fordi han altid havde et venligt ord tilovers og mente alle det så godt. Kom Winge nu og da med et ord, der lød som en klage, udtalte han nu og da en tanke, der trak en sort skygge efter sig, så så’ storm på ham med sine blanke øjne og talte sig varm i sit eget sinds solskin. Storm gik ud fra, at alle burde og kunne se på livet som han, og at alle havde deres lykke, hvad enten den så måtte juble ud eller sang stille derinde. Han vidste, at livet havde sin alvor, men livets alvor var for ham dyb og kølig, aldrig kold og mørk. Han vidste, at solen kastede skygger, men han følte dem ikke — hans øjne gled hen over dem — så’ dem tilslut slet ikke for al det solskin, der lyste på hans vej, klarere og klarere, efterhånden som han gik frem gennem livets sommerlige lykke. — han havde også talt nogle gange med Fru storm. Det var, som om hun altid sad eller stod langt borte. Og dog var hendes øjnes skær og hendes stemmes klang ham så forunderlig nær. Han syntes altid, at han følte noget i sit sind smælte — glide som milde bølger ind i en sælsom fred, når hun talte. Og når hun kom ned mod ham gennem havens gange, syntes han, at fuglesangen lød svagere, og at solens lys blev ligesom mere dæmpet. Han stirrede hen mod havestuens dør. Og det var ham, som om hans tanker fløj på lyse vinger gennem hans sind. — så rejste han sig hurtigt og åbnede øjnene vidt, som om han ville trænge igennem en tåge, der blændede hans blik. Han foldede brevet sammen, lagde det i sin tegnebog og gik langsomt ud af haven. Hvor alt var skønt ude over det stille land, og hvor livet måtte være let for dem, der levede i lyset. Dér lå himlen vidt og bredt, og ingen gade og ingen høje stenmure skar den i stumper og strimler. Solen skinnede på vejen, hvor han gik og langt ude over skovens bløde bølger, alle lyd var fjerne — ingen slag mod gadens hårde sten og ingen slæben af evigt vandrende fødder. Og så ensomt-------------. Her kunne man rolig løfte sit hoved — man mødte intet menneske, der kunne hilse, stanse, spørge og tale om ting, der var en ligegyldige og indholdsløse. Her kunne hans tanker gå uforstyrret ad de videste veje og vende trygt tilbage — som fugle, der fløj ud over land og skove og hjem igen til deres skjulte rede. Hvor øjet hvilede i de store befriende liniers evige bølgen, og hvor sindet smæltede ind i luftens milde strømme. Der blev ligesom varmere og blødere i hans bryst. Smilede ikke alt til ham som til alle andre — hver blomst — hvert træ — alt! Det lå så fjernt, det liv, han nys havde forladt. Langt langt ovre bag skoven i en tåge af dunst og røg---------. Han hadede den store by derinde, hvor menneskene havde ladet ham føle den hjælp, der blev ydet ham, som en ydmygende almisse, for hvilken han skyldte tak og underdanighed. Dér hvor han havde måttet gå omkring fra skole til skole og tigge om arbejde, mad og drikke, hvor han havde måttet tie til de forhånelse!', bebrejdelser og formaninger, hans nærmeste slægt havde ladet ham høre for faderens brøde, og hvor hans hjerte var frosset under de kolde blik, han mødte hos dem, der før havde stået hjemmet nær og var gået ud og ind som gode venner. Han knyttede hånden fastere om stokken. Hvad skulle han så med dem alle! Var han ikke i sin ret, når han vendte sig fra dem og lukkede sig inde i sig selv. Deres veje var jo ikke hans — han var ikke mere deres lige. Han stod ene midt iblandt dem alle — følte sig ene — var ene og ville være det. Deres glæde var ham fremmed, og deres sorger måtte de bære, som han bar sine. Råbene, støjen og tumlen pinte hans øre, og alt, hvad de levede for, tænkte på og higede efter, var ham ligegyldigt — fjernt — intet. De havde kastet ham over bord og ladet ham sejle sin egen sø, op og ned, frem og tilbage, hvor bølgerne førte ham hen. Så fik også de sejle for ham — ud ud, bort fra hans blik og fra hans tanke — drukne i strømmen som han selv — eller lade sig drive trygt og roligt til sikre havne. Han kendte dem ikke og brød sig ikke derom. De kendte ikke ham og skulle heller ikke lære ham at kende. Et havde han vel ret til — et kunne de ikke lukke ham ude fra. Fra sig selv — sig selv — langt derinde, hvor mørket skjulte ham og lukkede sol, himmel — alt og alle ude! — -— og dog var det tit, som om han følte en længsel efter noget derude — et sted, hvor der var lyst og åbent, en plads, hvor han kunne hvile ud, så at alle hans sinds trætte tanker kunne vågne friske og sunde og røre deres vinger i livets lyse dag. Der klang jo i hans bryst så mange toner — der var så megen lykke i verden — —. Også for ham kunne der vel gives et sted, hvor han fandt fred og følte sig hjemme. Tit kunne han sidde hjemme i sin stue ved vinduet, mens skumringen faldt. Han hørte skridt gå forbi — mennesker, der talte og lo. De gik hjem, hver til sit. De længtes hjem, ventedes hjem — ventedes hjem — —. Og han sad dér, mens aftenens skygger sænkede sig. På gaden blev der mere og mere stille. Alle gik forbi hans dør. Ovre på den anden side rullede de ned og tændte lys. I et værelse oven over hans blev der spillet på klaver — han hørte en klokke ringe — en dør blev lukket op og smækket i. De var hjemme! Og han sad der i mørket, indtil alt var blevet stille. Tanke efter tanke steg frem og svandt atter bort — ind i natten. Og ensomhedens store mørke gled ind over hvert dæmrende håb og hvert brændende ønske. Og i den dybe stilhed syntes han, at han kunne høre sit hjerte græde.------ han hævede sit blik og stod pludselig stille midt i det klare Sollys. Over hans hoved blånede himlen så højt og så vidt, og foran ham blinkede søen, som om der faldt en regn af sol ned derover.------- var det Fru storm, som sad på bænken derhenne og læste? — — han ville gå ganske stille tilbage ad vejen gennem krattet. Hun havde vel sat sig her ned ved søen for at være ene — og han — — — så hævede hun sit hoved fra bogen og så’ hen mod det sted, hvor han stod. Han hilste, blev et øjeblik stående — så vinkede hun ad ham, og han gik hen til hende. Hun rykkede sig til side, for at han kunne få plads. Og han hørte hende sige: her er en lille plads til dem, Winge.--------synes de ikke, der er smukt hernede? Jeg holder så meget af at sidde her. Der er ikke andre, der forstyrrer mig, end fiskene, som leger i solen derude —. °g jeg---------- de forstyrrer ikke — det gør de overhovedet aldrig. Men de så’ så alvorlig ud, da de fik øje på mig, som om de helst ville være ene. Winge smilede og sagde: det tænkte jeg slet ikke på. — men når man er meget ene, kommer det let til at se ud, som om man helst ville være det. Hun så hen mod ham og sagde: de holder vist heller ikke af at færdes blandt mange? Jeg passer ikke blandt mange — svarede han stille. Jeg synes ikke rigtig, jeg føler mig sikker. Jo mere andre taler, jo mindre synes jeg selv, jeg har at sige. Det er, som om det, jeg muligvis havde på hjerte, gemte sig længere og længere ind. Og hvad glæde skulle forresten også andre kunne have af at vide, hvad jeg tænker — —. Det kan man ikke sige. Hvor mange, tror de, brød sig om at forstå det. De fleste mennesker bryder sig dog hil syvende og sidst kun om det, der angår dem selv. Så strengt kan man ikke dømme. Sæt at jeg tænkte det samme om dem? Det tænker de ikke. Hun smilede og sagde: hvorfor tror de ikke? Så spurgte de ikke sådan-------------. Det falder mig så let — vedblev han lidt efter — at tale med dem om alt det, jeg har gået omkring og tænkt på i mange år, men som jeg før har holdt for mig selv. Det er vel, fordi jeg tror, at de forstår mig, og fordi jeg synes, at deres sind har noget til fælles med mit eget. Måske har de ret, sagde hun sagte. Og et øjeblik efter fortsatte hun: jeg selv har også engang følt mig ene. De sad og så’ ud over søen. Hun havde fæstet sit blik på de fjerne skove, og der lå en blød skygge over hendes øjne. Han sad og stirrede ud i den lyse luft og syntes, at noget tungt inde i hans bryst løftede sig, svang sig op på brede vinger og fløj ud i den sollyse verden. Så sagde hun dæmpet: hvor her er smukt! Han nikkede, og hun fortsatte: hvorlænge bliver de her? Jeg tænker en halv snes dage endnu. Ikke længer? Vi bliver her vist det meste af sommeren. Han vendte sit hoved om mod hende og sagde med et smil: ja — de er lykkelig. — jeg blev her også gærne så længe, hvis jeg kunne. De sad tavse en stund. Så sagde hun: den første dag, jeg kom hertil, vidste jeg, at jeg ville få denne egn kær. Alt var så fredeligt og stille. Og jeg længtes sådan efter ro derinde i byen, hvor man sjældent har fred for andre. Holder de så meget af fred? Den har jeg altid søgt. Den søger så mange — og mange finder den aldrig. Nej — men de ønsker den, Winge, af hele deres inderste sjæl. Og finder man den først, så synes jeg, at livet smælter så inderligt sammen med en selv. Så har man nået det mål, man engang satte sig for sit liv og sin lykke. Ikke at føle sig ene i livets dybe ensomhed. Hvor de må være lykkelige, som har nået målet. Hun nikkede tankefuldt og sagde: — som har nået det. — ja, vedblev hun et øjeblik efter, de to mennesker, der forstå at leve deres eget liv midt iblandt andre og dog ene iblandt dem — de har nået det, og for dem vil livet blive det, som det kan være. hun sad en stund og så frem for sig. Så sagde hun: de kan nå det. Hvorfor tror de det? Fordi deres væsen ejer den stilhed, hvori lykken fødes og lever. -------men for at nå så vidt, må man elske livet. Jeg kunne elske det— sagde han efter en kort taushed — føle det som en sælsom glæde, der var bleven mig til del, og som ingen anden havde så fuldt og så helt som jeg. Jeg kunne føle hver morgen som en lykke — hver aften som en usigelig fred. Han sad nogle øjeblikke og så’ ned mod jorden. Så sagde han dæmpet, som om han fortsatte den tankegang, han havde begyndt: der findes et sted, hvor min lykke kunne bo, og hvor alt i mig — min lede, mit tungsind og min bitterhed ville synke sammen og skylles bort af de høje bølger, som fyldte min sjæl. Der ligger i mig — jeg véd det — jeg har følt det — en længsel efter at åbne mit hjerte, efter at give mig selv, helt og holdent. Min sjæl ville søge ud fra de inderste kroge, ud til mit forjættede lands dybe stilhed, hvor jeg kunne sænke mine tanker og drømme ned for en fod, ind under et blik, som forstod dem, brød sig derom — elskede dem! Dér ville min sjæl glide ud som en strøm af inderlige toner, et væld af ord, jeg har hørt synge i mig, et Brus af længsel. Og over min verden ville der hæve sig en høj, ren himmel, hvorunder mit liv randt hen i morgensol og lyse afteners hemmelighedsfulde stilhed.... Han holdt inde og bøjede sit hoved. Så hævede han det atter et øjeblik efter, så’ hen mod hende og sagde: tror de så, jeg kunne elske livet? Hun havde lænet sig tilbage og stirrede tavs op i den lyse luft. Over himlen gled en hvid sky som en svane ned ad en stille flod. Og en lyd af skælvende blade drev forbi hendes øre. Iii de havde rykket stolene ud på balkonen og talt dæmpet og stilfærdigt, mens aftenen sænkede sine blålige skygger over landet. Kun storm havde nu og da, som om han følte sig lidt trykket af aftenens stilhed og Winges tavse alvor, ladet en spøgefuld vending falde og hævet sit glas med en kort latter, der lød som en skralde i den dybe fred derude. Winge havde så, nødtvungen, sagt et par ord og ladet et smil glide over de tungsindige øjne. Og atter var alt stille, og atter søgte hans blik ud mod himlens hvide skær over de fjerne skove. Så var den tid da forbi, og i morgen var han igen i byen, hvorfra han var kommen. Atter ville livet jage sin skarpe klang gennem hans sind, der var blevet stemt så roligt og blødt herude. Han havde følt sig mindre ensom end nogensinde før, han havde åbnet sit indre for de to mennesker, der var kommen ham i møde som gamle venner, og over mange af de tanker, han før i stilhed havde tænkt, og følt som tunge stene i sit bryst — over dem havde den lyse dag kastet sin sol, og han havde følt dem mindre tungt i samme nu, lyset nåde dem. Han havde sét friskere på alt, talt friere, åndet lettere. Der var trængt et skær af lyse ord, lyse smil og minder ind i hans sind, han havde mærket det faste tryk af venlige hænder og sét et glimt af ømhed i to menneskers øjne, der forstod ham og holdt af ham. En dyb taknemmelighed fyldte hans bryst. Også for ham kunne dagen være klar og aftenen blid og stille. Et pust af fred og Lise var strøget over hans pande. Så var der dog et sted, hvor der fandtes en plads for ham, et sted hvor han kunne mødes med mennesker, der tænkte og følte som han. Og hvor han kunne høre, at der var strænge i hans hjerte, som kunne stemmes og klinge. Hvor det var svært at skilles! Han havde levet sig ind i en stemning af sang og sommer, han aldrig før havde kendt. Hvor længe ville det nu vare, inden han atter hørte fuglene kvidre i morgensolen udenfor sit vindue. Kom den tid, der nu var sv

1882_GudmandHoeyer_SorteEllenOgHendesSoen

J.V.

Sorte Ellen Og Hendes Søn

Gudmand-Høyer

GudmandHoeyer

Sorte Ellen Og Hendes Soen

1882_GudmandHoeyer_SorteEllenOgHendesSoen.pdf

Julius Villiam

Gudmand-Høyer

dk

Sorte-Ellen og hendes Søn

Historisk Fortælling fra det sextende Aarhundredes Begyndelse

n

gothic

Magnus Hansens Eft.

KB

pdftxt

1500

undertitel

HISTORICAL

Anledningen som indledning. „ Så! nu er jeg da færdig med alle mine gamle dokumenter og tykke folianter “, udbrød jeg glad, da jeg ved tusmørkets frembrud trådte fra mit arbejdsværelse ind i dagligstuen, hvor min kone og ældste søn i forening stræbte efter bedste evne for at underholde min gamle ungdomsven, Provst Dahl. Denne var på en nødvendig forretningsrejse her over fra Jyllands midte og havde derved fået lejlighed til at aflægge mig et tre dages besøg. „ Nu mangler jeg kun at pakke dem sammen, skrive adresse på og sende hvert aktstykke til sit sted “, fortsatte jeg, idet jeg tog plads i sofaen ved min vens side. „ Gud ske lov da! “ sagde min kone hjerteligt; „ så måske du dog en gang kan blive til menneske igen “. „ Menneske! “ lo Provst Dahl, „ har han da været umenneske hidtil? “ „ Ja, han har da været den mest umenneskelige træmand, tænkes kan, siden han har fået de afskyelige papirer og bøger i huset “, erklærede min kone ivrig. „ Ikke et ord har man kunnet presse af ham, ikke en gang når man bare for at så hans røst igen at høre søgte at gøre ham vred; så kan han ellers nok buldre op, men nu! Nej, ikke et ord “. „ Det, synes jeg, er en prægtig måde at være umenneske på, ikke at ville blive vred “, indvendte min gamle ven. „ Å, det var såmænd ikke, fordi han manglede vilje til det “, påstod min kone; „ han kan ellers villig nok fare op over sket intet. Men han bildte sig nu en gang ind, at han ikke havde tid til det, ja tænkte sket ikke på det, så forelsket var han i sine afskyelige, mugne manuskripter. De førte eneherredømmet i hans værelse og i hans hjerte med, kan jeg tro; de bredte sig i deres største udstrækning over hele skrivebordet, ja det runde bord med; de lå på alle stole og fyldte sofaen helt, ja selv på gulvet blev de spredte og i vinduerne; ak vinduerne! der var hele stabler af dem, og jeg gad nok vide, hvad folk have tænkt og sagt, når de gik forbi. I fem uger har jeg ikke kunnet få lov til at få de vinduer polerede indvendig “. „ Holdt, holdt, holdt, kære Kirstine! “ råbte jeg; „ nu er jeg færdig, så er den sorg jo forbi, og når jeg nu følger min ven Thomas her i de to dage til Roskilde for at være med i bunkeby ved vor kære lille degns guldbryllup, så skal du få lov til at råde i mit værelse med både støvekost, polereklude og sæbe, bare du ikke vender op og ned på mine bøger og øvrige sager. Glæd dig så! “ „ Nej, gud bevares! jeg skal vel vogte mig for at brænde fingrene ved at røre ved disse kæledægger “. „ Jeg tror, min sandten! “ lo Thomas Dahl, „ at din kære, lille kone er alvorlig skinsyg på dine bøger “. „ Rasende skinsyg “, istemte jeg. „ Det er, sandt for dyden! Heller ikke underligt “, påstod nun kone med en Iver, så hendes endnu altid glatte, men noget blege ansigt blomstrede op med en ungdommelig friskhed. „ Han ødelægger jo sig selv i bund og grund for de bøgers skyld. Kun ved at røre ved dem kunne man så ham vred. Mindst fem nætter i hver uge sidder han jo lige til lys dag og hænger over dem og sine skriverier, så man først kan drive ham i seng, når vi andre stå op, ved uden mindste snak at slukke lampen for ham og gemme svolvstikkerne. Er det da ikke også til at blive vred over? “ „ Jo, når han driver det så vidt “, indrømmede vor gæst, „ så har de rigtignok gyldig grnnd til at skænde på ham. Men hvad er det da for mærkelige sager, du har så travlt med? “ „ Ja, du må rigtignok kalde dem mærkelige sager “, udbrød jeg, glad ved at kunne komme til at tale om det, der nu i så lang tid havde lagt beslag på al min tanke og virksomhed og fyldt mig med glæde, videnskabens glæde. „ Og ikke mindre mærkelig er den måde, på hvilken jeg er ledet hen til at granske i disse skrifter og er blevet ejer af et af de mærkeligste “. „ Fortæl mig da lidt om det nu i tusmørketimen “, sagde min ven. „ Nej, min kære Thomas, så vidt går min kærlighed til disse sager dog ikke, at jeg tillige skulle plage andre med deres historier og indhold “, var mit svar. „ Det er jo noget snak af dig “, erklærede Thomas Dahl i bestemt tone; „ du ved jo meget godt, at jeg ikke har nogen kærere time i døgnet end netop tusmørketimen, når kun bare kakkelovnsilden, som nu her, brænder klart og kaster sine røde glimt ud i værelset og på loftet, og så en vil fortælle noget interessant “. „ Ja, tak skal du have! Men fortælle og det noget interessant, se der må du på brædderne og ikke jeg. Du kan fortælle! Å, når jeg tænker tilbage på vore tusmørketimer i vort lille, forrøgede hummer i København eller hos Iversen på regentsen, vinteren efter din hjemkomst fra sweikz med grevens sønner, og du så fortalte om din rejse. Ja, det var dejlige timer, og du kunne rigtignok fortælle som ingen anden; jeg ser dig endnu tale om dit første besøg på alpetoppene, ser dit brede ansigt og din høje pande omgivet af de lange lokker, der hang ned på skuldrene lige som nu, men den gang gyldne, som de nu er sølvhvide; ser dine, af mindets glæde skammende øjne, og hvorledes henrykkelsen på en håndgribelig måde skød dig i skægget, der ved din tale gyngede som flagrende silke ned over brystet; jo, jeg ser endnu din høje, kraftige skikkelse for mig, og det er endelig heller ikke så underligt, da samme skikkelse i øjeblikket sidder lige høj og kraftig ved siden af mig; men jeg ser dig i ungdommens fylde og begejstringens øjeblik, og således ville jeg se dig, selv om du ikke var nærværende; således har jeg mindedes dig ofte, når min søn har fortalt mig om sin rejse “. „ Din. Erindring forgylder, vedrørende mig “, påstod min ven; „ men din søn fortæller jo også vakkert. De blev ikke færdig med deres fortælling om besøget på Vesuv; der var endnu et træk, de ville meddele “, sagde han henvendt til Julius. „ Det var kun et pudsigt, lille træk, der imidlertid glædede os meget og navnlig min ven, løjtnant Ludvig Holm “, fortalte min søn. „ Jeg havde vel fjærnet mig en snes skridt fra ham, og han stod nær stien, da et selskab med flere damer nærmede sig ad denne. „ Kom nu bare her hen, Julius! “ råbte han til mig, på dansk naturligvis, „ så skal du se noget af det dejligste, du kan tænke dig! “ Næppe vare ordene ude af hans mund, før en af det kommende selskabs unge piger, barn endnu og højst fjorten år gammel, løb hen imod ham, kastede sig om hans Hals og trykkede et kærligt Kys på hans mund, hvorpå hun lige så rask sprang tilbage til en endnu ikke ret gammel, men svagelig dame i selskabet og råbte: „ Å, moder! Moder! Han taler dansk! Han taler dansk! “ Den svagelige dame skændte lidt på datteren, der dog vedvarende strålede af glæde, og præsenterede sig selv som grosserer schnejders hustru. Hendes mand havde for tre år siden af helbredshensyn bragt hende fra København til Sicilien og ladet datteren være hos moderen til selskab og bistand; næste år havde han afhentet dem og bragt dem til zegypten, og nu sidste vinter havde han atter før dem derfra til Neapels omegn, hvor de endnu boede. I tre år havde den unge pige ikke hørt et dansk ord af andre end sin moder og så af faderen ved hans korte besøg, jderaf hendes overvældende glæde, som hun på rent barnlig vis lod sig henrive af, da hun nu uventet hørte danske ord lyde på Vesuvs top. Hvad det „ dejligste, du kan tænke dig “, var, som min ven Ludvig ville vise mig, det fik jeg aldrig at vide, men efter at vi havde tilbragt resten af dagen i selskab med Fru schnejder og unge frøken Sigrid, erklærede han om aftenen ved mit spørgsmål om det nævnte „ dejligste “, at hvad det „ dejligste “ Var, havde han rent glemt, men det allerdejligste af alt havde han nu lært at kende og skulle evigt erindre det, for det var et Kys af den barnlige Sigrid; han ville kun ønske, at hun igen og ret ofte ville lade sig henrive på samme vis af glæden, og nu kunne jeg godt forstå hans danske veltalenhed eller veltalende dansk hele eftermiddagen; han ventede sig vel et Kys for hver atten ord, i det mindste ønskede han sig det “. „ Jeg kan så godt forstå den unge piges følelser “, sagde Provst Dahl. „ Det er ganske, hvad Øhlenschlæger fortalte os, at da han ved hjemrejsen fra hin udenlandsrejse, hvor han skrev os den herlige sang: „ Underlige aftenlufte “, var nået til Stettin eller Lubeck for at rejse derfra og til København, og så i havnen hørte en Matros bande på bredt dansk, da havde han nær i henrykkelse over atter at høre den danske tunge omfavnet denne Matros. Men fortæl nu du os lidt om dine mærkelig papirer, og hvorledes du har fået dem “. „ Jeg forsikrer dig “, svarede jeg undvigende, „ af det ikke vil have spor af interesse for dig af høre; det kan sket ikke fortælles på nogen interessant måde “. „ Prøv kun, og har du kun selv varm interesse for det, bliver det også interessant for os af høre. Begynd i ethvert tilfælde, selv om du tror af plage os “. „ Nu vel da. Det første blad eller rettere lille pergamentsfrimmel af mine rare dokumenter faldt mig aldeles tilfældigt i hånden. Vor kirke blev restavreret, og jeg fulgte med alvorlig opmærksomhed arbejdet på alle dets stadier. I den nordlige mur kom en hulhed til syne ind imod det gamle rådhus ' s thingslue, og i hulheden så man fra kirkens side bagklædningen af et gammelt, indmuret egetræsskab i thingsluen. Fra en revne i overkanten af skabet stak en gulnet strimmel frem; jeg fik fat i den, og da den var bragt for dagens lys, viste den sig af være en pergamentsfrimmel, hvorpå stod: „ Søg til bunden, om du vil vinde kundskab om sandheden “. Jeg betragtede den pynteligt skrevne lille strimmel lidt og tænkte mig, af det var en gammel forskrift fra klosterskolen, og som sådan bevarede jeg den. Nu sidste sommer blev det gamle rådhus sat i stand, og der holdtes avktion over alt Ros og affald. Jeg mødte ved lejligheden for at købe til brug på højen i min have det store runde bord, hvorom byens vise fædre i så mange år havde haft deres sæde, når de omhandlede byens vel og ve. bordet sik jeg ikke, men derimod en bunke gamle numertavler fra kirken med tilhørende numre, samt under hele bunken — det gamle egetræs murskab fra thingstuen. Delte var så skrøbeligt, at da jeg hjemme bankede lidt på den i åbne rudemasker smedede jærndør, for at rette den for en bule, faldt det hele sammen i stumper. Ved denne lejlighed skiltes også bunden fra, og den viste sig da at være dobbel, og i dens hulhed? viste sig et tykt pergamenthæfte i folio og tæt skrevet med samme hånd, som den pergamentsstrimmel, jeg tidligere havde fundet. Nu forstod jeg først dennes ord: „ Søg til bunden “, der således skulle tages i bogstavelig og ikke i figurlig betydning. Hvor var jeg glad ved mit fund, som jeg betragtede som min lovlige ejendom, da skabet var slået mig til „ i samme stand, hvori det ved hammerslaget forefindes “. Med hvilken begærlighed tog jeg ikke fat på læsningen for at opdage, hvilke sandheder det var, jeg her skulle få kundskab om. Og arbejdet lønnede sig, lønnede sig rigeligt. Jeg blev godt kendt med hidtil skjulte og omtvistede begivenheder fra det sekstende århundrede og med stiftet her til skueplads. Min kundskab befæstedes og klaredes betydeligt ved sjældne, gamle sager fra det kongelige og universitets bibliottekerne, men navnlig fra gehejmearkivet; andre ting måtte hentes fra Odense, og bispearkivet måtte ligeledes åbne sine kilder, ligesom også mange af vore landsognes kirkebøger afgave vigtige bidrag, for ikke at tale om retsarkiverne. Et helt lille arkiv var især mærkeligt og blev mig lånt til hjemmebrug; det var landsbyen Frejlevs mærkelige arkiv, hvoraf jeg håber at kunne uddrage et helt billede af landbostandens vilkår og de forfølgelser og udplyndringer, som den her i stiftet har været genstand for gennem de sidste halvfjerde hundrede år. Se, det er de sager, der nu i et fjerdingår har optaget al min tid ved nat og ved dag “. „ Jeg kender dig, når du får et gulnet blad i hånden, helst når det lugter lidt muggent, få det er til at håbe, at ingen før dig har haft det for dagens lys og udluftet det eller gjort det kendt “, sagde ven Thomas. „ Jeg ser dig derfor også tydeligt, som din kære kone skildrede dig, siddende i dokumenter og folianter ttl op over ørene. Men når du nu således har hentet dig glæde i bøgerne, så skal du værsgo ' dele den med andre og om aftenen ved familiebordet fortælle om, hvad du har læst “. Det var vand på min kones mølle. „ Ja, hvor mange gange har jeg ikke sagt ham det “, istemte hun, „ at når han nu sidder her inde og læser sin bog, hvad han da tit gør, så kunne han lige så gerne læse højt som sagte, så fik vi alle gavn og glæde af det læste “. „ Jo, det ville være dejligt, om jeg læste de gamle munkeoptegnelser og kongebrevene og thingsvidnerne op for dig og børnene; åh, hvor i ville komme til at gabe velsignet og bande læsningen, der lagde bånd på eders samtale “. „ Åh, det er ikke altid noget så kedsommeligt, du har at læse “, indvendte min kone; „ du har gerne mere morsomme sager med her ind. Det var i den første tid, efter at vi vare blevne gifte, at du kunne læse højt, men nu; nej, aldrig “. „ Det er heller ikke, hvad jeg vil tilråde min ven Valdemar; hvorfor læse? nej: fortælle skal han. Når han om dagen har arbejdet med det døde, skrevne bogstav, så skal han om aftenen opmuntre sig selv og sin familie ved brugen af det levende og lydende ord; han skal fortælle, hvad godt han har læst, så får det læste langt større klarhed for ham, og hvad mere er, både han selv og hans tilhørere ville få stedse større og sandere kendskab og kærlighed til vort herlige modersmål og dets levende brug; de ville fristes til at kysse de læber, der taler det dejlige sprog til dem, ligesom frøken Sigrid hin unge gjorde på Vesuv, og ohlenschlæger tænkte på ved matrosen. Prøv bare, og du skal se, det går prægtigt “, skuttede han med et klap på min skulder; „ begynd med at fortælle, hvad mærkeligt du har fundet i det gamle håndskrift fra skabets bund og i de andre sager, du har undersøgt i forening med det og knyttet til det. Du skal se, du bliver selv tilfreds med det “. Og prøven blev gjort. Hver aften, når lejlighed gaves, fortalte jeg den af mig fundne fortælling på min vis; mine tilhørere syntes godt om det fortalte, og dagen efter optegnede min datter, hvad jeg havde fortalt. På sådan måde blev nærværende fortælling til, og nu står det til læserne at afgøre, om prøven virkelig er faldet heldig ud eller er glippet. Ellen Falster. første kapitel. Ellens første barndomshjem. „ Danmark er et lidet fattigt land “, synger en af vore digtere efter de fremmedes tale; men han gør det kun med tak til gud, idet han glad bryder sit sorte, danske brød og herligt jubler om, hvor sommerfrodig vor danske jord er, herligt maler det fattige lands store rigdom. Og, sandelig! når man ser vore kornrige marker, skovkranste kyster, livlige byer og underskønne øer, så kan man nok føle vor rigdom så stærkt, at fremmedes tale om vor fattigdom går virkningsløs vort øre forbi. Og mellem de danske øer, mellem de gyngende blomster på voven, indtage vore kære øer Lolland og Falster ikke den ringeste plads, er de end så ubekendte for fremmede, at disse med evropaskortet i hånden søge dem ved Island eller spitsbergen, når en gang det mærkelige sker, at de høre deres navne. Men for os er de kære, rige, vigtige; for mange af os, som for hin digter, have de en gang udgjort hele verden, når vi som han have haft vort barndomshjem her; og når han sang om den sommerfrodige, danske jord, om pust fra søens vove, korn pa « Marken og kløvermark til middagsro, hvor kvien slår i græsset over knæ, og nattergalen sødt i busken slår, da har han sikkerlig først og fremmest tænkt på sit barndomshjem: Lolland og Falster; og ikke mindre har han tænkt på sine venner netop på disse øer, når han synger om fattig mand, som pløjer dansfe lande og ryster wbler af sit eget træ, synger om modig mand og kind så rød, om danske bejler med sin herligtvoxne pige og om drengen, der plukker af de røde bær. Fra ende til anden, i øst som i vest, frembyder vore kære øer rige skønheder og herligheder, ikke mindst i vest. Her skærer søen sig langt ind i landet, som længtes den efter ly i Thules skove eller ville lade Nakskov spejle sig som svanen i det klare vand. Her sender den sine vover frem for blidelig at skylle om bøgenes fod og bringe hilsen fra sydens strande, hvor vel sindes knejsende palmer, men ikke græssets bløde fløjlstæppe, vel store glimmerblomster uden Duft, rnen ikke den Duftende viol, den rene, blåøjede kærminde. Ja, der er dejligt ved vore øers vestre bred, dejligt ved Nakskovs ørige, mangebugtede fjord, og ikke mindre, måske mere dejligt, var der på den tid, da vor fortælling begynder. Da levede søen i en endnu mere fri, søsterlig fortrolighed med landet, ligesom arm i arm, og klog beregning og høje dæmninger dannede ingen ubrydelig skillemur imellem dem. Det var en smuk, klar forårsdag i året 1502. nær en mindre indskæring af Nakskov fjord på dennes nordre side lå ved den tid en lille gård, der senere er opløst i sire bøndergårde. Hovedbygningen var ligesom udbygningerne bygget af bindingsværk, men lå adskilt fra disse og hvilede på et tre fod højt, grundmuret underlag af skakte kampesten. Rundt om gården var en lille skov, tilstrækkelig til at lune så godt om den, at den med rette kunne føre sit navn: lunegård, og ud mod fjorden var ikke alene en righoldig urtegård, men også en frodig Abildgård og en yndig rosengård eller blomsterhave. Hovedbygningens høje stentrappe vendte ud mod haven og fjorden, og en lang, fritvoksende lindealle dannede indkørselen til gården og førte fra trappen i lige linie ud til vejen langs stranden. På trappens øverste trin sad to småpiger, der nylig havde løbet om i engen, kunne man se, da de havde skødet fuldt af engblomster, som de nu ordnede i kranse for deres leg og det med øvet hånd. De kunne næppe være søstre, de to småpiger, dertil var forskellen imellem dem for stor, uagtet deres klædedragt var ganske ens. Den ældste var vel tretten år gammel. Hun havde et smukt, rødligt hår, en høj, tænksom pande og milde lyseblå øjne; ja, hvor kunne de øjne dog se mildt og trøstende på en, og de vare langt mere skabte til at udgyde medlidenhedens tårer end udtrykke en egen vilje, og vredens lyn ville altid være noget ukendt for dem. Hun havde en skær, sintrødmende hud uden fregner, der jo ellers tit følger rødt hår; hendes næse var lille og sin, ligesom også hendes ører, men munden var man i første øjeblik i tvivl om, hvorvidt man kun kalde den smuk eller ikke; den var lille, med en tynd, næsten lige afskåret overlæbe og en ikke mere fyldig underlæbe, så den let gjorde indtryk af at være ubetydelig; men havde man en gang set det smil, der kunne hvile om denne mund og ofte hvilede der, og havde man set det lille smilehul i venstre kind, som var smilets tro ledsager, så fandt man munden køn og glemte aldrig dens ynde. Den unge pige havde en skank figur, der lod ane en vordende skønhed i denne henseende, en anelse, som de sintformede, små hænder og fødder understøttede. Hun hed Birgitte. Den anden lille pige var elleve år gammel. Hun havde et hår, der ville salde i skeres smag end Birgittes, og hun lod til at vide det; det var ravnsort, fyldigt og langt. Hendes pande var mindre udviklet end Birgittes, men i modsætning til denne, hvis øjenbryn næsten vare usynlige, havde hun svære, fremtrædende, men smukke og ravnsorte øjenbryn og sorte øjenvipper. Herved overskyggedes hendes iøvrigt mørkegrå øjne, så man vanskeligt skelnede deres farve, men troede dem at være sorte. Hendes hudfarve kunne ikke kaldes skøn, så lidt som hendes ansigt, der lod mere tænksomt end bevægeligt, når undtages de undertiden spillende øjne. Munden var fyldigere og smukkere end Birgittes, men havde ikke et så dejligt smil, om end dens smil også var indtagende. Figuren var ikke udpræget skøn, så lidt som hænder og fødder. Dette var Ellen. De to småpiger sad i en livlig samtale. „ Det ville dog være morsomt, om det virkelig skete, når vi nu blive store, at de så kom “, udbrød Ellen med spillende øjne. „ Jeg ser dem komme ridende op ad lunevejen ved hinandens side, medens deres svende følge dem i afstand; for de må begge være dygtige riddersmænd med mange svende “. „ De må hellere komme ene uden følge “, sagde Birgitte mildt; „ så kunne de ride lige her hen til trappen og bejle til os straks, og når vi så have sagt dem vort ja, og de knæle ned for at kysse vor hånd, så sætte vi dem vore kranse på hjælmene “. „ Ja rigtig “, svarede Ellen; „ og så tage de os op på deres sadel og ride af sted med os, som Karen sang det i går i visen om ung Hilde og hr. Iver. Men de skulle love os, at vi alle tider må leve sammen og aldrig skilles “. Birgitte havde under samtalen set spejdende ned ad lindealleen, som om hun i øjeblikket ventede at se den i deres barnlige tanker spøgende bejler komme jagende op ad Alleen eller i det mindste se hans skude nærme sig ude på den lille blå plet af fjorden, som man kunne skimte for enden af trærækkerne. Der bevægede sig også en person op langs den ene side af vejen, men i stedet for en riddersmand var det en fattig Bonde med bare fødder, korte, skidengrå, ufarvede bukser og kofte af samme Art og på hovedet en lav, bredskygget hat eller levningerne af en sådan. Da bonden var nået til grønnegården mellem Alleen og hovedbygningen, standsede han tvivlrådig, lettede hatten og strøg sig hen over sit lange, tjavsede hår. Birgitte lagde straks sine blomster fra sig på trinet og ilede ned til bonden, og nu først opdagede Ellen denne ved at løfte øjnene fra sin krans og følge veninden med dem. Birgitte havde en let gang, men hun gik lidt ind til vens med den højre fod; det stødte øjet. „ God dag, gamle fa ' r! “ sagde hun til bonden; „ hvem vil i tale med? “ „ Ak gud! God dag! “ svarede bonden med hatten i hånden; „ det er så vist den rare jomfru Birgitte, vor fa ' r Mathias talte om, og jeg vil så gerne tale med jer gode moder, den nådige Fru Hylleborg, om jeg bare måtte “. „ Det må i så gerne, kom bare denne vej “, svarede Birgitte og gik tilbage til trappen. „ Ja for se “, sagde bonden, idet han fulgte hende, „ jeg skulle jo dog have min jord pløjet og såt lidt, det er jo nu langt over tiden; men vor husbond, den strenge hr. Iver dyre eller Iver lunge, som han jo vil hedde, har nu i ni uger holdt mig mine bæster og drenge i arbejde på Asserstrup, så den hellige Kristoffer stå mig bi. Så rådede vor fa ' r i Sandby, den fromme mester Mathias Madsen mig, at jeg skulle gå hid til den nådige Fru Hylleborg, der var færdig med sin pløjning for længe siden og mulig ville hjælpe mig usle mand, at jeg ikke rent ødes “. „ Det vil hun også, om hun kan “, erklærede Birgitte, idet hun pegede på sin moders dør. „ Den hellige jomfru Marie og hendes velsignede lille søn hjælpe hende til at kunne og ville og siden velsigne hende derfor! “ sukkede bonden og trådte ind. „ Den stakkels mand! “ sagde Birgitte og satte sig atter hos Ellen. „ Trænger han til noget “, bemærkede denne, „ så vil faster Hylleborg nok hjælpe ham “. „ Det vil hun, om hun kun kan, min kære moder “, sagde Birgitte smilende, „ og gud og alle hans helgene velsigne hende derfor, som alle fattige gøre det. — men hvad var det for en vise, du havde hørt af Karen om hr. Iver og ung Hilde? “ „ Jeg kan den ikke helt, men nu skal du høre, hvad jeg kan af den “. Til en af de jævne kæmpevisetoner begyndte Ellen da med klar, fyldig stemme at synge følgende Vers: i „ Hr. Iver han red over engen; hans hest havde plads vel for to. Dens fart var som pilens fra strængen; så lystig ung Hilde da lo. Hr. Iver sig hentede ' ung Hilde; kun jubel i hjærterne klang. Den hest for så rafl, som den ville, og hunden om kap med den sprang. så var der flere Vers, som jeg ikke mindes, og nogle sprang Karen også over med flid, det mærkede jeg vel; men det sidste, hun sang, husker jeg dog; det lød: med sorg sad ung Hilde i lunden, af kjærlighedslængsel hun græd; på hende da stirrede hunden så trofast og sukkede med “. „ Det er underligt, at Karen aldrig har sunget den vise for moder og mig “, bemærkede Birgitte. „ Ved du hvad, Birgitte “, sagde Ellen lidt efter, „ når vore bejlere drage bort fra det hjem, de føre os til, så ville vi drage med dem og ikke sidde grædende tilbage med længsel som ung Hilde i lunden “. „ Vi ville hellere lave dem hjemmet så dejligt “, svarede Birgitte, „ at de aldrig lyste at forlade det, men ene ønske at blive i det og hos os “. „ Ja “, istemte Ellen, „ og så skulle vi rigtig være gode imod dem og lave dem de bedste sager og den dejligste mad, de kunne ønske sig “. „ Det ville vi “, lød det fra Birgitte; „ og synes de ikke rigtig godt om vor mad, så spise vi den selv og laver dem noget endnu bedre, som de synes om; og blive de syge, ville vi trofast pleje dem, koge urter til dem, som moder gør det for de fattige, og stadig våge over dem, til de blive helt karske “. Således fortsatte de unge pigebørn deres samtale, indtil de begge havde brugt alle deres blomster op til kranse. nu fik de hver en af de dejlige kranse om halsen, så den hang langt ned over brystet som en kæde, og en om hovedet, så den hvilede over panden og i nakken nåde ned over midten af huens nakkestykke. Så gik de arm i arm ned ad trappen og dansede rundt i grønnegården, hvor en hvid ged stod og græssede under et asketræ midt på pladsen. Det var et vakkert syn at se de to glade, dansende børn. De så helt stadselige ud med deres blomsterpynt og trods deres tarvelige og noget stive dragt. Denne var nemlig af en sådan Art, at vor tids herregårdsfrøkener vel ville betakke sig for en flig. Den var af mørkt og ensfarvet, hjemmevævet tøj; først en glat hue, der dækkede næsten alt håret, men dog havde fået en lys kantning, hvis ender sammenbandtes under hagen; så var der et tætsluttende liv med snævre zermer og korte skøder uden kantning, det snævre skørt mæd stive, faste læg, mørkegrå « Uldstrømper og temmelig svære sko mæd remme op over vristen. Dansen var også af en sådan Art, at den vel ikke ville være tilfredsstillende i vore dage. De besørgede selv musiken ved at synge kæmpevisen: „ Der går Dans på Riber gade, — slottet det er vundet — der danse de riddere fro og glade for Erik, kongen hin unge, mæd ham så vare de, for hannem så dansede de “. hånd i hånd og mæd den anden hånd sat kraftigt i siden gik de så sindigt frem i takt mæd sangen; først to små skridt frem, så stod de fast på den ene fod, medens de let bevægede den anden et skridt frem, men så atter tilbage, og således videre, indtil de ved enden af slutningsomkvædet satte hver fod hårdt mod jorden. Derpå stiftede de plads, så den, der havde været til højre, nu kom til venstre, og omvendt. Den var tarvelig og langtfra fejende, den samme Dans, men den tog sig dog så net ud, at man må ønske sig den på ny optaget blandt børnenes lege. Midt under dansen trådte den fattige Bonde atter ud fra hovedbygningen og gik mæd hatten i hånden og lette fjed og tillige med et lettet hjerte, kunne man se på hans oplivede ansigt, hen til en af udbygningerne, hvor gårdfogden havde sit værelse. Straks efter bonden kom en værdig, middelaldrende kvinde frem på trappen og fulgte børnenes leg med et ømt, moderligt blik. Det var øjensynligt, at det var Birgittes moder, Fru Hylleborg, Ellens faster. Hendes udseende var således, som man måtte vente sig, at Birgittes ville blive, om hun, prøvet hårdt i modgangens skole, men vindende fred og glæde i gud og sin virksomme kærlighed, nåde en alder af vel firti år; men håret var mørkere end Birgittes, var aldeles mørkebrunt. Hendes dragt svarede til begge børnenes, kun at en stiv linnedkrave omsluttede hendes Hals. Til sidst faldt hendes blik på retningen af asketræets skygge, og med et par klap i hænderne tiltrak hun sig nu børnenes opmærksomhed. „ Se så, børn! “ tilråbte hun dem; „ nu får legen være endt, hvor skøn den end er, for arbejdstiden har nok allerede været der noget. Nu kunne i også nok glade og tilfredse tage fat på dagens håndgjærning “. „ Ja, så gerne! “ råbte begge pigebørnene og ilede hen til moderen, som de kærlig omsluttede med deres arme og fulgte ind i huset. „ Det er jo Ellens tur til bæven i dag “, sagde Fru Hylleborg, da de kom ind i deres fælles arbejdsværelse. „ Og min til båndvæven “, tilføjede Birgitte glad; „ jeg skal i dag have det prægtige livbånd færdigt. Tror du ikke, det bliver prægtigt, moder? “ „ Det gør det visselig nok, når du gør dig umage med det som hidtil “, svarede moderen venligt. „ Se kun, hvor dejligt de blå kanter træde frem langs den røde grund “, vedblev Birgitte og strøg hånden glattende hen over den færdige del af båndet; „ og guldblomsterne og de grønne blade i midten kunne vist ikke være herligere “. „ Nej, det er virkelig meget smukt “, indrømmede Fru Hylleborg; „ og tillige er det meget passende for et livbånd. Det røde, der er båndets hovedfarve, betegner kærligheden, og de blå kanter er troskaben, som skal bevare denne kærlighed usvækket; guldblomsterne er tegnet for den stærke salighedens tro og de grønne blade for det glade livsens håb, der har sin rod i den ægte himmelste kærlighed; og ligesom dette bånd skal omslutte dit legeme og være dit styrkende livbånd, så bør disse egenskaber og dyder fylde din sjæl og styrke hele dit liv, da vil du en gang vinde en salig død og den evige glæde “. Med dobbel interesse betragtede de unge piger båndet, ikke mindst Ellen, som fik sine egne tanker ved synet af det efter denne forklaring af dets betydning. Snart sad de hver med sit arbejde, og husets gamle pige, Karen, sad der med. ' Ellen sad oppe i en lille væv, der mod væves sædvane gjorde ualmindelig ringe støj; hun slog skytten med øvet og sikker hånd, og det blå hvergarn om bommen, der halvt var vævet af hende, halvt af Birgitte, vidnede ved sin ensartethed om, at de to børn havde lige dygtighed i vævekunsten og samme håndelag, som de jo også havde samme læremester og vejlederinde i Fru Hylleborg, der var særdeles opmærksom ved arbejdets udførelse. Birgitte sad ved den smalle båndvæv, hvor hun vævede det broget mønstrede bånd, hvis vævning krævede forøget opmærksomhed. Fru Hylleborg var i virksomhed med at sy noget børnetøj, grovt, varmt og stærkt og passende for en fire-femårs pige, så det ikke kunne være bestemt hverken til Birgitte eller Ellen, men vel -vilde komme et fattigt barn til gode. Karen strikkede nogle strømper, der syntes at have samme bestemmelse som børnetøjet. „ Kære faster, vi få da en vise! “ sagde Ellen, da arbejdet var vel i gang. „ Jeg skal væve så sagte, så sagte, at vi nok skulle kunne høre dig; men lad os endelig få m med omkvæd, som vi så alle kunne istemme, så går det så livligt “. „ Det skulle i få, børn “, svarede Fru Hylleborg og begyndte så i takt med bæven og med en endnu vakker stemme at synge følgende kæmpevise, som de alle sang omkvædet af: „ Ingrid var en ridders Fru, — vandrer vel med hæder! — fager og med kærlig hu. — trøster den, som græder! Ingrid gav sin husbond hånd, vandrer vel med hæder; han drog bort til helligt land. — trøster den, som græder! — ridderen til jorsal gik, vandrer vel med hæder, banesår af blåmand fik. — trøster den, som græder! — dødsbud red til riddersborg, vandrer vel med hæder. Syv år Ingrid sad i sorg. — trøster den, som græder! — Ingrid fangede ' trøst i hu, vandrer vel med hæder: „ Jeg min husbond følger nu, „ trøster den, som græder. „ Krist vel flere fodspor lod — vandrer vel med hæder! — „ end kun dem ved Jordans flæd. — trøster den, som græder! — „ Til den ringe gik hans vej, „ vandrer vel med hæder; „ lidende han svigtede ' ej, „ trøster den, som græder! “ Ingrid brød sit demantsbånd, — vandrer vel med hæder! — gav det hen med kærlig hånd, trøster den, som græder. Ingrid drog sin kåbe skøn, — vandrer vel med hæder! — gav en nøgen den i løn, trøster den, som græder. Ingrid tog sit eget lin, — vandrer vel med hæder! — gav det til den syge kvind, trøster den, som græder. Ingrid tog de stærke sko vandrer vel med hæder; staklen fik dem begge to. — trøster den, som græder! — det var sig Fru Ingrid god, vandrer vel med hæder, bragte hjælp med nøgen fod, trøster den, som græder. Treti år hun vandrede ' om, vandrer vel med hæder, gjorde godt, hvor hen hun kom, trøster den, som græder. Ramte svøben bonden slemt, — vandrer vel med hæder! — hun kom til, så var det glemt, trøstede ' dem, der græder. — det var silde påstekvæld; — vandrer vel med hæder! — Ingrid sank ved kildevæld. — trøster den, som græder! — det var hellig påflegry; — vandrer vel med hæder! Lærkesang lød højt i sky, trøster den, som græder. men da påskeklokken klang, — vandrer vel med hæder! — Ingrid sig til himlen svang. — trøster den, som græder! — hun fin husbond fandt hos gud, — vandrer vel med hæder! — han modtog sin himmelbrud, — trøster den, som græder. Bleg Fru Ingrid lå i lund, vandrede ' før med hæder; smil da var om hendes mund, trøstede ' den, der græder! Fattig Bonde hende bar, vandrede ' vel med hæder; vådt hvert fattigt øje var. Trøster dem, der græder! Bleg på båren

1888_Gioerup_SortePloug

Michael

Sorte Ploug

Giørup

Gioerup

Sorte Ploug

male

1888_Gioerup_SortePloug.pdf

Michael

Giørup

dk

Sorte Ploug

Historisk Fortælling

y

gothic

A. Andersen

KB

pdftxt

1134

Undertitel. 1134

HISTORICAL

Første kapitel. Hjemkomsten. Det var tredje pintsedag i det Herrens år 1134, at en pilegrim vandrede fra lavningerne ved vejen å for at nå op på højderne, hvor den dengang uanseelige læborg trækirke lå. En sid hat skjulle en del af hans ansigt, den lange, mørke, med muslingeskaller besatte kjortel hans figur, og i hånden bar pilegrimmen en hvid stav. Han så hverken til højre eller til venstre, men styrede ligefrem mod sit mål, og da han havde nået det, trådte han ind i den tomme kirke, kastede sig på knæ foran altret og forrettede sin andagt. Da han rejste sig, så han sig om i den lille kirke og stred derpå med hurtige skridt mod udgangen. Solen var ved at gå ned bag skovene mod vest og sendte til godnat sit funklende guld over den gamle gård Hundsbæks træmure, grønne vold og sivbevoxede grav. Pilegrimmen holdt hånden for øjnene; thi solen forhindrede ham fra at se ned mod den gamle gård, og netop den fængslede hans opmærksomhed frem for alt andet i landstabet. Nu dalede solen helt ned bag skovene, himlen blev et hav af purpur og guld, højt oppe i luften sang lærken sin aftensang, og storken hastede hjem fra mosen med føde til sin mage, der lå på æg i reden nede på Hundsbæks tag. Af og til hørte man en ko brøle eller et lam bræge. Pilegrimmen stod foroverbøjet og støttede sig til sin lange, hvide stav, som han holdt omfattet med begge hænder. En let brise fra vest havde rejst sig ved solens nedgang, den tog fat i fligene af hans vide kjortel, de fløj engang imellem til side og forrådte derved, at han under pilegrimsdragten bar sværd og brynje. „ Se, “ sagde han, „ der flyver storken hjem til sin mage på Hundsbæks tag, hvor den er velkommen; magen løfter npebbet i vejret og knebbrer. Men vil jeg blive velkommen, når jeg i aften møder under dette tag? Der har jeg henlevet min barndom, der har jeg leget med regnald, og der have vi sammen, da vi voksede til, jaget hjort og ræv, hare og grævling og sat snarer ud for de ville fugle. Hvoroffe have vi brødre ikke med moder ventet på fader, når han var dragen bort for at hjælpe en ven i en fejde? Og blev han længe borte, spurgte vi hinanden: „ Kommer han mere tilbage? Er han ikke falden? “ I fire somre har jeg været hjemmefra i fjerne lande, jeg drog bort som tyveårig yngling og vender tilbage som mand. Jeg har bedt så inderligt til den herre Christ og alle gode helgene, at min fader i dag vil modtage mig vel og tilgive mig, at jeg har været ulydig mod hans bud; jeg kunne ikke andet. “ Pilegrimmen begav sig med hurtige skridt på vejen til Hundsbæk. Han var ikke gået langt, før han hørte en hund gjøe heftigt bag ved sig. Han vendte sig hurtigt om og fik øje på en ældre mand, der bar bue og pil og havde et fældet dådyr kastet over skuldren. Pilegrimmen gjorde holdt og råbte til hnnden: „ Kender du mig ikke hvasse? “ Hnnden løftede forundret hovedet i vejret, snuste, begyndte at logre med halen og endte med at springe op ad pilegrimmen med et glædeshyl. „ Jeg vidste jo nok, du kendte mig, “ sagde pilegrimmen og klappede den. „ Kender du mig Ast? “ Den tiltalte så på den fremmede, studsede og sagde: „ Skulle jeg ikke kende husbonds søn, hin unge Ulf, som før fire år siden rejste til klerkene i Paris, før selv at blive opdragen til klerk? Er du nu færdig med skolen, og kan vi snart høre dig læse den hellige messe? Det vil glæde Fru Bodild. “ „ Du vil ingensinde høre mig læse den hellige messe, “ sagde Ulf alvorlig, „ thi jeg er løben af skolen. “ „ Er du løben af skolen? “ råbte Ast. „ Hør Ulf, jeg ville have gjort det samme i dit sted; ri det er bedre at drage i Leding end at læse den hellige messe. “ „ Du taler bespotteligt, “ sagde Ulf strengt. „ Å, du har endnu ikke fået klerken helt rystet ud af ærmet, “. brummede den gamle. „ St. Knud skal vidne, at jeg bestandigt holder mine fastetider, det vil da sige, når vi om fredagen kunne få fisf, og jeg skriftede i går, efter at præsten fra andst havde messet i læborg kirke, og han gav mig syndernes forladelse. Da nu mit regnebrædt er blevet aldeles rent, kan det vel ikke stade stort, om der kommer en gansfe lille synd derpå? “ „ Jeg vil tale med dig om andre ting. Er fader i Leding? “ „ Ja, han og regnald er dragne over for at hjælpe kong Erik. “ „ Kong Erik, “ råbte Ulf. „ Hvad ville de hos ham? Har jeg ikke hørt på hele min vandring fra Ribe hertil, at det er jyderne under Niels og magnns, der kæmoe mod sjællænderne og skanningerne under Erik! Hvorfor stå fader og regnald ikke på jydernes side? “ „ Jeg kan mærke, du er kommen gennem egne, hvor thorgils Stensen, som de også kalde Ploug, har magten. Han holder til med Niels og magnns, ikke for de to kongers skyld, men fordi han er jyde og forlanger, at vi jyder skulle herske over de andre danske. “ „ Det forekommer mig ikke at være noget ubilligt forlangende, “ mente Ulf, „ det har jo hidtil været jyderne, som er gåde forrest? Hvad ville riget være uden Jylland? “ „ Det er ikke heldigt for slægter, som have jordegods både i Jylland og på Sjælland, at landsdelene bekrige hinanden. “ „ Vi have kun jordegods i Jylland. “ „ Hører du ikke på mødrene side til hvideslægten? Øg den har gods både i Jylland og på Sjælland. “ „ Men mest på Sjælland. “ „ Javist, men du er nok også en smule i slægt med svend trundsens sønner, og deres Broder er erkebisp i Skåne. Når du nu har valget mellem at følge jyderne eller din slægt, så tænker jeg, at du ligesom din fader følger din slægt. “ „ Du kan have ret, “ mente Ulf, „ men ilde ville det være, hvis vor slægt for sjællændernes skyld kom i fejde med jyderne. “ „ Såvidt vil det aldrig komme, “ sagde asf, „ nej, det forbyde den hellige jomfru! “ de vare under denne samtale komne i nærheden af gården. Da standsede Ulf og spurgte: „ Min moder er altså alene hjemme på gården. “ „ Ja, det vil sige, din Broders fæstemø er hos hende. “ „ Har regnald fået sig en fæstemø? “ „ Du ved ikke det! “ råbte Ask forundret. „ I over et år har jeg intet hørt hjemmefra, “ Svarede Ulf. „ Da skal du vide, at han i vinter blev trolovet med Borghild, hun er eneste barn af gram Ovesen til Estrup. “ „ Borghild, lad mig huske mig om. Rigtigt, jeg har kendt hende som barn, vi kaldte hende Borghild den tvære, fordi hun ikke holdt af at lege med os drenge og lidt surmulede. Mon hun har fået et lettere sind? “ „ Det ved jeg ikke, “ svarede Ast. Det var i den dejlige, lyse skærsommertid, da aftensol og morgenrøde mødes, derfor var der endnu helt lyst, da pilgrimmen trådte ind i den gamle, sodede hal og bød gudsfred. Alle luger på bjælkehuset vare åbne, hvorfor man inde i hallen tydeligt kunne se hinanden- Ulf stod overfor sin høje, kraftige moder, og bag hende sås Borghild. „ Hvor kommer du fra? “ spurgte moderen. „ Jeg kommer langvejs fra. “ „ Har du været i rom eller måske ved den hellige grav? “ „ Nej, så langt har jeg ikke været. Men sig har været i Paris. “ „ I Paris! “ råbte moderen. „ Pilegrim, sæt dig ned, du skal få mad og drikke; Borghild, bring os ind både sul og øl! Så du har været i Paris? Har du der set en ung, dansk mand, som kalder sig Ulf Brodersen? Det er min søn, hans fader hedder Broder regnaldsen og ejer vdundsbæk. “ „ Skulle jeg ikke kende mig selv! “ råbte Ulf og kastede pilegrimsdragten. „ Ulf! “ råbte moderen glad. Foran hende stod en smuk og velskabt, ung mand, iført en let ringbrynje og med et sværd ved sin side. Dragten, der sad snevert om ham, var af mørkeblåt, flandersk klæde, og ved beltet hang en hue, som han nu løsnede og tog på. Borghild trådte i det samme ind med et stort sulefad, hun blev stående aldeles forbavset og spurgte: „ Hvem er denne fremmede, og hvor er pilgrimmen? “ » Hvad er dette! “ råbte moderen. „ Du er jo ikke klædt som en ærbar og from klerk, men som en fornem herres svend. “ „ Det er jeg, moder, men derfor håber jeg at være dig lige velkommen. Borghild, sæt kun sulefadet på bordet, jeg er både sulten og tørstig. Ja, du husker mig vel nok, Borghild? “ „ Jeg husker dig, “ sagde Borghild og stirrede på ham. Borghild var af middelhøjde med et fyldigt, askeblegt hår og med skarpe, dog ikke uskjønnc ansigtstræk, kun læberne vare for smalle, og ved munden havde hun et uskønt, spodsk træk. Hendes gang var langsom og noget klodset. „ Hvorfor have vi ikke i et helt år hørt fra dig? “ spurgte moderen. „ Vi troede, at du var død. Din farbroder Sybrand, præst ved st. Peders kirke i Ribe, har ladet indhente efterretninger om dig, men han har intet fået at vide. “ „ Det er let forståeligt: thi jeg har ikke i det sidste årstid været i Paris. “ „ Har du gæstet en anden højsfole og ikke underrettet os derom? “ „ Nej moder, i tre år holdt jeg ud i Paris, jeg hørte forelæsninger om Plato og aristoteles, jeg var med at forkjættre realisterne, og bagefter sorkjættrede jeg nominalisferne, jeg har hørt Peter abælard, og jeg har hørt Hugo af st. Victor, og til sidst sagde jeg farvel til den hele skolastik og drog til hertug Henrik af baiern. “ „ Hvad ville du hos ham? “ spurgte moderen. „ Lære at blive en dygtig stridsmand. “ „ Guds moder se i nåde til os, du har opgivet den gejstlige stand! Hvad vil din fader sige dertil? “ „ Det vil jeg få at høre, når han kommer hjem, “ sagde Ulf, „ Borghild, du har glemt at bringe mig ølkruset. “ Borghild havde hidtil som en drømmende stået og hørt på Ulfs beretning, nu vågnede hun og lob ud efter øllet. Da hun kom tilbage, satte Ulf kruset for munden og drak med begærlighed, dernæst sagde han: „ Jeg var endnu bleven nogle år hos hertugen, hvis ikke noget var hændet, der bragte mig til at forlade min stolte og strenge herre. Jeg og to andre svende rede en dag i hertugens ærende til Augsburg, da indhentede vi en købmand, søm med sine varer også agtede sig til den by. Varerne vare læssede på en stor vogn og lå under et lærredstelt. Ved siden af red købmanden og tre bevæbnede svende. „ En god fangst! “ Råbte mine to ledsagere og droge deres sværd. I fuldt fiirspring satte de ind på købmandens svende, som ikke vare forberedte på dette uformodede overfald, og efter en kort kamp blev de to af dem nedhuggede. Jeg råbte til mine ledsagere, at det var stimandsfærd, da truede de mig med at ville hugge mig ned, hvis jeg ikke stod dem bi. Forbittret drog jeg mit sværd og hjalp købmanden og hans endnu kæmpende svend, og de to stimænd lå efter en kort kamp på deres gerninger. „ Forræder! “ råbte den ene, før han opgav ånden. „ Rygtes dette i hertugens gård, vil du være dødsens. “ — købmanden takkede mig meget, fordi jeg havde frelst hans liv, og vi fulgles ad til Augsburg. Vi talte undervejs om det forefaldne, og han var af den mening, at jeg gjorde bedst i snarest muligt at rejse ud af landet; thi hertugens svende ville tage der meget ilde op, at jeg havde handlet som jeg gjorde; de så intet ondt i at overfalde enhver, som rejste uden lejde fra deres herre. Jeg fandt, at kjobmandens råd vare gode, og da vi kom til Augsburg, bad han mig om at overnatte i sin bolig. Jeg spiste om aftnen sammen med ham og hans hustru, der med tårer i øjnene takkede mig, for min dåd. Da jeg næste morgen skulle rejse, sagde købmanden:,, du har sagt mig, at du vil rejse hjem til Danmark, du skal da ride mod vest til Flandern, der vil du letteligt finde et skib, som kan bringe dig hjem. Du skal købe dig en bedre og stærkere hest; thi vejen er lang, og måske trænger du til andre ting. Se, her er en pnng med guldstykker, den er din. “ Han rakte mig en vægtig pnng og ønskede mig en lykkelig rejse. Hans ønske blev opfyldt; uden uheld kom jeg gennem mange lande til Flandern og tog derfra med en kjøbmandssnekke til Ribe. Og nu skal du vide, at jeg har så meget guld, at jeg ikke behøver at bede fader om penge til min udrustning, hvis jeg kan opnå en plads i en konges eller en hertugs hird. Jeg har efterladt i Ribe mine bedste våben og en ny dragt. “ „ Det var smukt handlet af dig, at du frelste købmandens liv, “ sagde moderen, „ ja, ja, derude i sachsernes land skal man være endnu mindre sikker på sit liv end her. “ „ Har du virkeligt frelst en købmands liv? “ Spurgte Borghild. „ Har du ikke selv slået ham ihjel og taget hans penge? “ Ulf for forbitret op fra bænken, vattede kruset og råbte: „ Var du ikke min Broders fæstemø, ville jeg slå dig på din kind, du, Borghild den tvære. “ „ Du har grund til ar være vred, Ulf, “ sagde moderen.,, skam dig, Borghild, for den mistanke, du har til min søn. “,, ej ville jeg have anset Ulf for en mindre mand, hvis han havde slået købmanden ihjel, “ Svarede Borghild,,, han havde da ikke gjort andet end så mangen adelsbondc herhjemme, der i nattens mørke overfalder sin uvens gård, udplyndrer den og dræber ejeren, hans hustru og børn. “,, det er en ærlig fejde at slås med en fjende, men ikke med en vejfarende mand, “ mente f u Bodild.,, hvor mangt kjøbmandsskib, “ sagde Borghild, „ bliver ikke udplyndret på åben sø og når aldrig havn? “ „ Hellig Knud hængte blod-eigil i en galge, fordi han havde gjort dette, “ sagde Fru Bodild. „ Jeg skal hente dig mere øl, “ sagde Borghild til Ulf, „ Du har i din hidsighed væltet kruset. Havde du slået mig på kind, skulle det have kostet dit liv. Jeg ville ellers ikke have fornærmet dig, jeg gjorde mit spørgsmål; thi jeg syntes, at det var mange penge, den købmand havde givet dig, fordi du reddede hans liv. Herhjemme har livet ikke så stort værd. “ „ Hvad der er mange penge for os, “ svarede Ulf, „ er kun en ringe sum for de rige købmænd i Augsburg og Frankfurt. “ Da Borghild var gået ud af hallen, sagde Ulf: „ Det synes mig, at regnald kunne have fået sig en dedre fæstemø. “ „ Hun er rig, “ svarede moderen, „ Tiderne er strenge, og det koster meget at drage i Leding. Borghild er dygtig ved væven, og ingen på egnen brygger bedre øl end hun. “ Nu kom Borghild tilbage med kruset, satte det foran Ulf og sagde: „ Fornærm mig ikke mere Ulf, for det tåler hverken regnald eller jeg, og jeg vil nødigt være årsag til ufred mellem brødre. “ „ Det var dig, som ved lav mistanke fornærmede mig, “ svarede Ulf, „ Du skal vide, at jeg ikke er nogen ussel stimand. “ Fru Bodild lagde sig nu imellem, og da mållidet var endt, begave de sig til hvile. Dengang gik man tidligt til sengs og stod op med solen. Den næste dag sagde Fru Bothild til sin søn: „ Hvorfor besøgte du ikke din farbroderi Ribe, da du var der i byen? “ „ Færdi jeg først ønsker at tale med fader om den sag, der ligger mig så meget på sinde. Ham kan jeg måske omstemme, men vanskeligere bliver det med farbror Sybrand, der ønsker, at jeg skal blive hans vikar. “,, du har været tre år ved højsfolen i Paris, dn må vide mere end de fleste klerke herhjemme, det er synd, at så megen lærdom skal gå tilspilde. “ „ Ej hvad, bliver jeg engang en konges ellerhertugs ven, vil min lærdom komme hrm til gode. “ „ Du sigter højt. “ „ Derfor vil jeg ikke være klerk; thi hvor mangen klerk når at blive bisp? Kan du love mig en bispestol, moder, skal jeg endnu i dag rejse til Ribe og blive farbroders vikar. “ „ Domprovst eller erkedegn kan du vel vorde, og er du en meget from mand, er det vel heller ikke umuligt, at du kan få hyrdestaven. “ „ Jeg vil aldrig blive en meget from mand, “ Svarede Ulf, „ jeg holder ikke af at spæge mit kød og at hudstryge min bare krop med hårsvøben. — men fortæl mig nu lidt om, hvad der er sket i de år, jeg har været hjemmefra. “ Hertil var moderen meget villig, og Ulf var en opmærksom tilhører. Da hun havde endt, sagde sønnen: „ Hertug Knuds mord er rygtedes over alverden, og jeg vil håbe, at hans mordere må få deres fortjente straf. Nu skulle jo hærene mødes østerpå ovre i Skåne, mon Erik vil holde stand og ikke løbe sin vej som ved ønsildbro og ved værebro? Gør han det, hvem skal så hævne hans Broders mord? Hør moder, jeg tænker, at jeg endnu i dag vender tilbage fil Ribe, ifører mig min rustning og drager fil min fader og regnald. “ „ Det kan du ikke, “ svarede moderen, „ thi fjendens hær står mellem dig og dem. Bliv ber på gården, fil vi spørge nyt fra kongerne eller drag fil Ribe og tal med din farbroder. “ „ Jeg bliver her, “ svarede Ulf, „ thi det kan neppe vare længe, inden vi spørge nyt fra Skåne. “ Sammen med Ask jagede Ulf den største del af formiddagen, hans tanker vare dog bestandigt hos faderen og broderen, som måske kæmpede en hård strid. Solen brændte, han var badet i sved, men mærkede det ikke, han for op ad højder og gennem moser, hvorfor Ask til sidst bad ham om at gå mere langsomt frem, „ thi mine ben er gamle, “ sagde han. „ Det er ærgerligt, “ sagde Ulf, „ at vi blot er i stand til at jage de ville dyr, når en ganske anden i agt finder sted ovre ved Øresund. Hvor mange svende havde min fader med sig, da han red bort. “ „ Han havde ti veludrustede svende. “ „ Havde jeg blot været en af dem! “ Atter begyndte jagten, og Ask var glad, da den var endt ved middagstid. da gårdens folk nu sagde ved bordet, frn Mette, Borghild og Ulf øverst og dernæst tyendet efter sin stilling, sagde Borghild til Ulf: „ Du har nu gode dage, Ulf, du kan pleje din magelighed, mens din fader og regnald må kæmpe en hård dyst. “ „ Gerne ville jeg have været hos dem, “ svarede Ulf, „ men du ved, at kong Niels står med en hær mellem mine frænder og mig. “ „ En modig og snild mand ville vel forstå at overvinde den hindring, “ svarede Borghild spodsk. „ Du taler dårligt, “ svarede moderen. „ Hvorfor har Ulf ikke sine våben med? Hvilken svend forlader sine våben? “ spurgte hun. „ Det har jeg jo sagt dig, “ svarede moderen, „ han vil tale med sin fader, før han tager en beslutning. “ „ Det er altså ikke endelig afgjort, om Ulf skal være klerk? “ spurgte Borghild. „ Det er afgjort, at jeg ikke vil være det, “ Svarede Ulf bidsk, „ men du har ret, jeg burde have taget mine våben med, og jeg burde straks have afgjort sagen med farbroder Sybrand. “ „ Jeg har ikke noget imod dit selskab, “ svarede Borghild. „ Da tyder din tale derpå, “ var svaret. Skjøndt vred på Borghild, måtte Ulf indrømme, at han ligeså godt kunne tage til Ribe og hente sine våben som blive på Hundsbæk og jage med Ask. Da det kunne vare længe, inden faderen kom fra Leding, var det vistnok bedst, at Ulf fik talt med Sybrand. Præsten ville fremkomme med en mængde indvendinger imod, at brodersønnen opgav den gejstlige stand, og de ville næppe blive så lette at slå af Marken nu, da Ulf ikke kunne sige, at faderen billigede sønnens beslutning. Henimod mållioets slutning meddelte Ulf sin moder til hendes og Borghilds overraskelse, at det var hans faste beslutning samme dag at ville tage til Ribe, og at gårdens drenge derfor måtte indfange ham en af de halvt ville heste, der græssede i skoven. Borghild sagde intet til, at Ulf ville rejse, men moderen mente, at han dog helst burde være bleven ved sin første beslutning og have afventet efterretning fra faderen. Dagen efter red Ulf ind i Ribe og standsede foran et stort herberg, udenfor hvilket en del vejrbidte sømænd sagde og drak tysk ol eller vin. Dansk, plattydst og flamsk hørtes mellem hinanden, og hist og her stod en Riber købmand og talte med en slipper. Ulf skænkede ikke alt dette nogen opmærksomhed.. han steg af hesten, førte den selv ind i stalden og sørgede fur, at den fik føder og, vand. Dernæst gik han til værten og spurgte efter sine våben og andre ejendele. De vare i god behold. Af et egetræesskriin udtog Ulf to pergamcruruller, og med dem under armen vandrede han til sin farbroder Sybrand. han fandt ham i færd med at bøde på et fiskegarn; thi præsten var en ivrig fisker. Da Ulf trådte ind, så han et øjeblik op fra sit arbejde og spurgte: „ Bringer du mig efterretninger fra bisp Thore? I fjorten døgn have vi intet hørt fra ham? “ „ Jeg bringer ingen efterretninger fra din bisp. “ „ Hvad vil du mig da, ungersvend? Har du slået en medbejler til en jomfru ihjel og vil nu stå skrifte og have syndsforladelse? “ „ De unge jomfruer have hidtil ikke dåret mit sind. “ „ Hvad vil du mig da? Du seer mig for velklædt ud til at ville bede om almisse. “ „ Jeg er ikke kommen for at bede, men for at give, “ svarede Ulf. „ Du er en lærd mand, og jeg ved, at du vil sætte pris på et par skrifter, som jeg har hjembragt fra mine rejser i Frankrig og Tyskland. “ „ Hvem tænker på at forære mig skrifter? Hvorledes kan en læg mand falde på at gøre det? Besynderligt. “ „ Vil du ikke have dem præst, tager jeg dem med mig igen. “ „ Lad mig se, “ sagde præsten, „ undertiden kan blind høne sinde et guldkorn. “ Ulf rakte sin farbroder de to pergamentruller. Præsten rystede på hovedet og løste silkesnorene, hvormed de vare omvundne. Da stak han pludselig næsen helt ned på de gule pergamentruller, kastede derefter hurtigt hovedet tilbage, så forskende på Ulf, og spurgte: „ Er du kommen for af få syndsforladelse, fordi du har røvet disse skrifter og måske meget mere fra en lærd mand? “ „ Ville jeg få syndsforladelse, hvis jeg havde gjort det? “ spurgte Ulf med et smil. „ Det ville komme an på omstændighederne, “ Mente præsten, „ i sandhed, ikke har jeg nogensinde drømt om, af et skrift af den berømte Hugo fra klostret i st. Victor skulle komme i mit eje, og her har jeg hele to, det berømmelige kururå sentatiaruru og det ikke mindre berømmelige æs saorsnasntis. “ „ Du vil altså give mig syndsforladelse? “ „ Hvis du har stået den lærde mand ihjel, kan jeg ikke gøre det, nej, det kan jeg i sandhed ikke, har du derimod blot berøvet ham disse skrifter og måske, som sagt, noget mere, kan jeg måske lade dig slippe med en streng bod og med af give nogle vokslys til min fattige kirke. “ „ Jeg har intet gjort af alt dette. Jeg vil have syndsforladelse, fordi jeg har skuffet en mands håb. “ „ Hvor mangt et håb skuffes ikke? O, derfor vil det vorde mig let at give dig syndsforladelse. Måske har en anden præst håbet, at du skulle bringe ham disse skrifter, hahaha, og så har du bragt mig dem. Syndsforladelse, du har den. “ „ Tak, farbroder Sybrand, “ sagde Ulf, „ kender du mig ikke igen? “ „ Hvad — hvad — er det Ulf! “ råbte præsten. „ Det er mig selv. Husk nu på, at du har givet mig syndsforladelse for et skuffet håb. Det er dit håb, jeg har skuffet, jeg vil ikke være klerk. “ „ Hvad siger du! “ råbte præsten forbitret. Det var en lille, undersætsig mand, der så ud til at have kæmpekræfter. Såvel næse som mund vare uforholdsmæssigt store, og under de lyse, buskede bryn sad et par godmodige øjne. „ Du har jo givet mig syndsforladelse, “ sagde Ulf, „ derfor må vi kunne tale i ro om sagen. “ „ Du skal være klerk! Jeg skal tvinge dig til at blive klerk! “ råbte Sybrand. „ Jeg sætter dig - i kirkens ban, hvis du ikke på stedet bliver klerk. “ „ Hvorledes kan du sympattisere med den stille og inderlige Hugo, når du kan tale således til mig? “ spurgte Ulf. „ Dersom han hørte dig, ville han vende sig bort fra dig. “ „ Har du hørt og set Hugo, den fortræffelige og fromme munk? “ „ Ja, jeg har. “ „ Du skal være klerk! Du må blive klerk! Jeg gør dig straks til min vikar. Du må lære at sisfe, du må have plads i min båd, og når vi så sejle ned ad strømmen, kunne vi dele vor tid mellem at sætte garnene ud og at. tale om Hugo af st. Victor. “ „ Du har jo givet mig syndsforladelse for, at det håb ikke går i opfyldelse. — jeg er ikke skabt til klerk, jeg er skabt til dåd, til krigerdåd; hvor sværdene klinge mod stålhjelmene, der er det værd at leve. “ „ Det ønske skal du i fuldt mål få opfyldt, når du bliver præst, “ råbte Sybrand. „ Bisp Thore er i fuld rustning dragen til kong Niels og har taget tyve af de stærkeste præster med sig. Alle landets bisper, med undtagelse af svend i Viborg, er ved hæren for at kæmpe og mange præster. Ulf, jeg sender dig med et anbefalingsbrev til vor bisp, han skal nok sørge for, at du i slaget kommer til at bruge dit sværd. Bisp Thore er en vældig stridsmand; det var ham, der for nogle år siden var skyld i, at kong Erik derude på korsvejen på heden øst for jellinge blev overrumplel, og slået af kong Niels. “ „ Det er præstens kald ar læse den hellige messe, at hjælpe de syge og de fattige og at høre vort skriftemål, “ sagde Ulf, „ forlader han dette kald, bliver han ikke mere en hellig mand. Når en præst kæmper i slaget og udgyder blod, griber han ind i krigerens håndværk, og da kunne jo krigeren også engang falde på at ville udøve præstens kald og et læse den hellige messe. “ „ Du taler bespotteligt! “ råbte Sybrand. „ Jeg kommer tilbage til, at du har givet mig din syndsforladelse, “ sagde Ulf. „ Det var ved list, du fik den. “ „ Anvendte Jacob ikke list mod Esau? “ „ Det var i de tider. “ „ Hør nu farbroder, lader os ikke stilles som uvenner. Du kan ikke rokke min beslutning. I de fire år, jeg har været borte herfra, har jeg oplevet en del, det skal du få at vide, når vi roligt kunne tale derom ved en ret fist. “ „ Jeg har i dag fanget nogle udmærkede ørreder, “ Sagde præsten. „ Du er måske sulten, hvorfor sagde du ikke det tidligere? “ Sybrand blev stærkt greben af den tanke, at brodersønnen kunne være sulten, han sagde derfor, at han straks ville sørge for, at en god ret ørreder bleve kogt, og han gjorde undskyldning for, at han havde ladet det mangle på gæstfrihed. „ Ja ja, “ sagde Sybrand, „ først var det Hugo al st. Victor, som fik mig til at glemme, at du har gjort en lang rejse, og dernæst var det dig selv, da du talte om syndsforladelse for et skuffet håb. “ „ Du behøver ikke at gøre de mange undskyldninger, “ Svarede Ulf, „ mens ørreden bliver kogt, henter jeg et lille Anker moselvin, som jeg har medbragt, et bæger af den vil smage godt til fisten. “ „ Har du moselvin! “ udbrød Sybrand. „ Jeg har ikke smagt den, siden jeg i min ungdom var i Bremen. Ja, hent den og tøv ikke dermed. “ Da Ulf vendte tilbage med moselvinen, fandt han præsten siddende i sin huusdør, ganske fordybet i læsningen af en pergamentrulle. Der var kommet dyb mildhed og ro over de grove træk, han mærkede ikke brodersønnens nærværelse, men fortsatte læsningen. Et par gange måtte Ulf nævne ham ved navn, før han vendte tilbage til omverdenen. „ Jeg har rent glemt dig og ørrederne, “ sagde præsten og rejste sig. „ Jeg seer, du har moselvinen med, det vil blive et herligt måltid. “ De begave sig ind i huset, hvor kort efter en gammel svend satte de dampende ørreder på bordet. Under taushed fra begge sider begyndte måltidet, men da præsten fik den herlige moselvin at smage, løftes hans tunge, og han begyndte igen på at overtale sin brodersøn til at blive en kirkens tjener. „ Jeg har sagt dig min mening, “ svarede Ulf, „ jeg er ikke sfabt til at arbejde for kirken, jeg vil arbejde for mig selv; mit gods vil jeg selv beholde, og det skal gå i arv til mine børn. Om i, klerke, kan man sige: 8io vos non vodis fortis aratra boves. “ * ) „ Til gengæld hjælper kirken os let gennem skærsilden. “ „ Vivoro ost militare! “ sagde Ulf. „ At leve er at kæmpe, “ oversatte Sybrand, „ men kæmpe vi ikke også i kirken, ikke alene med sværd og landse, men også med åndens våben? * ) således træekke i ploven, i okser, ikke for eder selv. du, der har besøgt højskolen i Paris, må jvide det bedre end jeg. “ „ Jeg duer ikke til den kamp, jeg gentager det atter og atter, og for at du til fulde skal kunne indse dette, så hør da, hvad der er hændet mig i de år, jeg har været borte fra Danmark. “ Ulf gav sin farbroder en skildring af sit pariserliv og opholdet hos hertugen af bairen. Sybrand lyttede opmærksomt til og glemte på samme tid ikke at tømme bægret med den gode moselvin. Mere og mere velvilligt lyttede han til, hvad brodersønnen fortalte, og til sidst begyndte han at synge med en tordenstemme: „ Der ligger et kloster foroven den skov, den bærer forgyldte fløse, der ligger for de kæmper tolv, de ville det kloster forøde. Der ligger for de kæmper tolv, de ville det kloster forøde, de sloge ihjel både oxne og køer, som de munke skulle have til føde. “ Ulf stemte straks i med, og det endte med stor lystighed. Da rusen næste morgen var sovet ud, sagde Ulf ttl sin farbroder: „ Jeg venter, at du som hidtil vil være min ven, og at du, når du taler med min fader, vil godkende, at jeg har forladt den gejstlige stand. du husker vel nok, at du lovede mig det iaftes ved bægeret? Nu er det min agt at rejse tilbage i dag til Hundsbæk, men da jeg har flere sager med end en hest kan bære, må du låne mig en svend og en hest. “ Præsten opfordrede sin brodersøn til endnu at blive nogle dage i Ribe og gjorde opmærksom på, at det lille viinanker endnu ikke var tømt, men Ulf lod sig ikke overtale og sagde: „ Ankeret kan du tømme alene, det vil måske hjælpe dig over et eller andet vanskeligt sted hos Hugo. “ Præsten og Ulf stilles i den bedste forståelse, og et par timer efter solopgang var den sidste, ledsaget af en gammel svend, på tilbagevejen til Hundsbæk. Andet kapitel. På Hundsbæk. Ulf havde iført sig den prægtige rustning, han havde købt i Flandern, den funklede i morgensolens Glands. Ved sadelknappen hang hans hjelm, og i stedet for den bar han for bekvemmeligheds skyld en klcedeshuc. Skjoldet bar han i en rem på ryggen, her var jo ingen udsigt til kamp, det gjaldt blot om at få udrustningen bragt til Hundsbæk. Den gamle, gråhårede svend red en stor og stærk, jysk hest, som bar de mange andre sager, Ulf havde ført med sig fra udlandet. Ligeledes var der pakket på hesten foder til den selv og føde til Ulf og svenden; det ville blive en lang dagsrejse gennem lidt uvejsomme egne, en rejse på over fem mil: de tilbagelagdes ikke dengang så let som i vore dage. Efterat have gjort et rast ved kalvslund, rede de videre op ad foldingbro til. Da mødte de en jomfru, ledsaget af en Terne og to gamle svende. Ulf havde allerede set den lille skare langt borte og spurgt sin svend: „ Kender du dem, der komme os i møde? “ „ Ja, det er Gudborg torgilsdatter. Jeg lænker, at hun er på rejse til en af faderens gårde. “ „ Er faderen ikke ham, de kalde Ploug? “ „ Io, han er sysselmand i Varde syssel og en meget rig og mægtig mand. Foruden datteren har han en søn, sten, som de kalde sorte Ploug. Fordi han er mørk i huden. Fader og søn er ude at kæmpe for kong Niels, og datteren sidder alene hjemme på gårdene. “ De vare nu komne jomfru Gudborg og hendes følge nærmere. Med sit falkeblik så Ulf, at hun var en smuk og velskabt jomfru, der styrede sin vælige ganger med stor lethed. Det fyldige, mørkebrune, krøllede hår rullede hende ned ad nakken, de livlige øjne så spørgende den fremmede krigsmand i den smukke rustning i møde, næsen var lige. Munden velformet og hagen lille og rund. Da Ulf red forbi, hilste han på høvisk Viis, søm han havde lært i udlandet. Jomfruen besvarede rødmende hans hilsen, hendes ledsagere stirrede forundrede på ham eller rettere på hans prægtige rustning. Da Ulf var reden forbi, sagde han til svenden: „ I sandhed, sjælden har jeg set smukkere jomfru. “ Han vendte sin hest og så efter hende, og nu ville skæbnen, at jomfru Gudborg og hendes ledsagere også havde vendt deres heste for at se efter ham. De blev noget forlegne, da Ulf vendte sin hest, men han lo, red dristigt tilbage til jomfruen og sagde: „ Undskyld, at jeg vendte min hest og så efter dig, men aldrig tykkes jeg at have set vænere jomfru. “ Hun rødmede og svarede: „ Jeg så ikke efter dig, men efter din smukke rustning. “ Ulfs forfængelighed blev såret, alligevel svarede han: „ Havde du haft en gyldenstykkes dragt på, jeg havde dog ikke set på den, men på dig. Du viser mig rigtigheden af det latinske mundheld: duo huuw t ' aeiuut iæew, non est iæsm. “ „ Du taler latin, “ sagde Gudborg, „ vil du tale dårligt om mig, uden jeg forstår det? “ „ Det være langt fra mig. Latinen faldt mig sådan ud af munden, på dansk vil det lyde: når to gøre det samme, så er det dog ikke det samme. Nu vil jeg ride min nej, og jeg vil love dig ikke mere af se mig tilbage. “ Ulf hilste høvisk og red bort. Han holdt sit løfte og så sig ikke tilbage, men han kunne ikke lade være med af tænke på jomfru Gudborg. Tilsidst bød han svenden ride op ved sin side og spurgte ham, om han kunne fortælle ham noget om Torgils Stensen. Jo, det kunne svenden: der var meget af fortælle. Der gik det sagn på egnen, af Torgils nedstammede fra en af de undcr-konger, som havde været her i landet før Gorm den gamles dage, og af hans kongerige netop havde været det syssel, hvorover han nu var sysselmand, der var da også nogle, som kaldte det plougsysjel. Torgils selv var en meget grum mand mod sine fjender, han var bleven bitter i sit sind på grund af en sorg, der var overgået ham i hans ungdom. Han var dengang trolovet med en jomfru i Almind syssel. Før brylluppet skulle stå, rejste han til det hellige land, man siger, af hans fylgje havde opfordret ham dertil. “ „ Jeg havde troet, af christendommen havde forjaget alle fylgjer. “ „ Alle sige dog, af Torgils har sin fylgje, og af hun følger ham overalt. Han skal slet ikke lægge skjul derpå, når man spørger ham derom. “ „ Er han en god Christen? “ „ Jeg ved ikke andet. — jeg har forresten kendt mere end en Bonde, som havde sin folgekone. Undertiden påtog hun sig bondens skikkelse, og

1898_Janssen_SpanskeNaetter

Børge

Spanske Nætter

Janssen

Janssen

Spanske Naetter

male

1898_Janssen_SpanskeNaetter.pdf

Børge

Janssen

dk

Spanske Nætter

y

roman

A. Christiansen

KB

pdftxt

nan

nan

O

Har guitaren ikke strænge, har tyrene ikke blod, har ikke min egen niña1 den mest bedårende fod? Har fuglene ikke sange, har blomsterne ikke glød, o, kom, du dejlige niña, læg hovedet i mit skød! Dette er romanen om den skønne carmencita. Den foregår i ronda2, og således begynder den. Som sædvanlig har vi gået vor aftentur i den lille vidunderlige bjærgby, der med sit mylder af kloster-, kirke- og fæstningsruiner træffende kunne bruges som titelvignet til en bog om det stolte Spanien. Vi har været i anlæget med dets akasier, plataner, cypresser og liljer; og gennem blomsterduften har vi set ned i dalen, hvor vinen ranker sig, valmuemarkerne luer, floden blinker, vandmøllebjulene snurrer, og æselstoget langsomt snor sig op mod staden; og vi har stået på Puente 1 lille pige, kælenavn. 2 en lille andalusisk bjærgby ikke langt fra Gibraltar. Den ligger på en isoleret klippe, 6000 fod over havet. nuevo1, som hvælver sig over den dybe kløft midt i byen. I halvmørket dybt, dybt nede bruser floden, over kløftens kant hænger huse og hytter, skinnende hvide, som havde de været til storvask i floden og nu var lagt på bleg i de bugnende, duftende haver. Og dér mod den glødende himmel, fra dybet og op mod bjærget, drager et tog som af magre, alvorlige trappistmunke, side om side, to og to; det er cypresserne i klosterruinens have. Og så kommer vi hjem til fondaen vista hermosa2, hvor vor unge vært og værtinde, Don Angel og Doña carmencita3, har stillet deres sivstole frem i porten og nu sidder og snakker med nogle bønder. I halvmørket bag dem skimter vi stalden med de gumlende æsler og muldyr, og dér, strakt langs gulvet, svøbt i deres kapper, ligger et par æselsdrivere. En hornlygte kaster et mat, rødligt skær over det skønne billede. Naturligvis taltes der om politik, naturligvis holdtes der straks inde, da vi kom. Vi opsnappede dog, at en af bønderne sagde til værten: „ Ja, du støtter regeringen — men ser du, det er gensdarmblodet — “ Så blev der budt os stole, vi tog plads, ingen talte. Tavsheden var trykkende. De ellers så elskværdige bønder så’ på os, som var vi spioner, Doña Carmen gav sig beundrende til at kæle for min kones parasol, hendes mand bød mig en cigaret. 1 over den 4 — 500 fod dybe kløft, der gennemskærer byen, fører tre broer, de to fra romernes tid, den tredje „ P. n. “, Nybro er bygget af en spansk arkitekt aldeguela. 2 kroen „ Den smukke udsigt11. 8 forkortes altid til Carmen. jeg ville live lidt op på stemningen, bad Don Angel, om han ville bringe vin til os alle. Forundret så’ han på mig og sagde: „ Alle?11 jeg nikkede. Så kom vinen, og jeg havde udmalet mig, at der nu ville følge en lystig drikkescene med sang, guitarspil, tærningraslen og Dans. Men nej, jeg havde forregnet mig; drikkeriet ligger nu en gang ikke for de ædruelige spaniere, og det første, de gjorde, var, som for at få noget meget slemt overstået, at sætte glasset for munden, drikke det ud i ét drag og stille det fra sig, sigende som på tælling: „ Sundhed og penge, min herre!11 atter indtrådte der en trykkende tavshed. For Pokker, kunne jeg da ikke få liv i de højtidelige mennesker! Jeg forsøgte at byde dem mere vin — de betakkede sig — jeg foreslog, at Doña Carmen skulle synge en malagueñas' — hun smilede og så’ bedårende ud; men synge ville hun ikke. Så spurgte jeg, om hun da ikke ville danse os en lille seguidilla, Ole eller fandango; men jeg fortrød, jeg havde bedt hende om det, for jeg så’ bønderne blinke til hinanden på en underlig betegnende måde, jeg så’ hendes mand vende sig og se på hende, så hun blev ganske rød og slog de dejlige øjne ned. Hvad i al verden havde jeg gjort? Folkevise fra Malaga. tavsheden var mere trykkende end nogen sinde før. Så sagde Don Angel: „ Carmen, tag guitaren og spil for herskabet! “ Langsomt rejste hun sig og gik ind i stuen, medens bønderne så’ forstående på hverandre, Don Angel opfangede deres blik, jeg så’ en rynke i hans smukke pande, de så’ den også, og de glemte at veksle flere blikke. Hvad i al verden betød alt dette? Så kom Doña Carmen med guitaren. Hun så’ alvorlig, næsten bedende på os, jeg følte mig som en synder; men hvad skulle jeg gøre, hvordan skulle jeg få aflad, hvad var min synd? Min kone tog hendes hånd, nu lyste øjnene af taknemmelighed. Og så gav hun sig til at spille, først i brudte akkorder, dæmpet, ganske dæmpet, næsten som gråd lød det, og hun lagde den hvide kind mod den runde skulder, det var, som gråden ville lulle hende i søvn, i drømme; vi, hun selv berusedes så lidt efter lidt af de bløde toner, og det, vinen ikke havde gjort, det gjorde nu musiken, glans kom der i øjnene, liv i de fintskårne ansigter; det var klart, at Doña Carmen helt havde glemt sin sorg, manden sin vrede, bønderne deres skumlen; musiken var deres eneste tanke! Og gråden blev til latter, de hvide, smalle fingre dansede deres fandango over strængene, og hjærtets kastagnetter slog sikkert i takt dertil. Hovedet, hofterne vuggede, så nynnede hun, så sang hun: har guitaren ikke strænge, har tyrene ikke blod, har ikke min egen niña den mest bedårende fod? Har fuglene ikke sange, har blomsterne ikke glød? O, kom, du dejlige niña, læg hovedet i mit skod! Har himmelen ikke stjærner, gi’r druerne ikke vin, og er der i hele verden en niña så skøn som min? Gi’r træerne ikke skygge og kastagnetterne lyd, og gi’r min niña mig ikke al verdens dårende fryd? Og hendes øjne så sorte gemmer en lokkende ild, kom, dans den skønne fandango, jeg slår kastagnetten til. Ja, livet er skønt, min niña, thi du er livet for mig, og derfor, niña, jeg synger, min vise for dig, for dig! Lidt efter lidt begyndte Don Angel og bønderne at vugge med i takt, æselsdriverne var vågnet, og med kapperne slængt over skuldrene slog de kreds om os, nu og da faldt de med i sangen, klappede i hænderne, og til sidst gav de sig til at' lave kastagnetter med fingrene og synge: ja, livet er skønt, min niña, thi du er livet for mig, og derfor, niña, vi synger vor vise for dig, for dig! Nu var der da endelig kommet liv i spafiolerne — se til Carmen, øjnene slog gnister, hun lo og sang, alt på hende lige fra den røde nellike i det sorte hår til spidsen af de fine, smalle fødder lo og sang med. Om hun nu ville danse — nej, jeg turde ikke bede om det, måske ville der flyde blod i de små fødders spor — — „ Å, bravo, bravo, Doña Carmen!" „ Leve musiken!" råbte hun, sprang op og løb imod mig; hvad ville hun — omfavne, kysse mig — nej, hvad havde hun dér — kastagnetter, bort med stolene, plads — hun ville danse! Hun måtte, hun kunne ikke andet, hun så’ ikke, at manden rynkede brynene, at bønderne stak hovederne sammen, der var intet i verden for hende uden det ene, at danse. Og alt, fra den røde nellike til tåspidsen dansede med, hofter, skuldre, arme, hænder, alt vuggede det i takt — se, nu bøjede hun sig bagover, armene med de klaprende, kaldende kastagnetter buedes til glorie om hende — nu til siden — nu forover, så højre hånd helt ned mod jorden, langsomt løftede hun den og trak i det samme med kastagnetterne som en lattertrille op til sig — så blev det vildere, vildere, æggende, dragende, armene åbnedes til favntag, lukkedes som i favntag — Maria santísima, stå mig bi! Så lød der en stemme ved siden af mig, det var Don Angels: „ Carmen! “ Strængt, hårdt lød den. Men hun hørte intet, så’ intet — jo, nu så’ hun en af bønderne springe op, deres øjne mødtes, nu greb han hendes hånd, kastede sig ind i dansen — lykkelige han — løftede hende op, hun lo, hvinede af glæde, dansede atter, vildere, voldsommere, snoede sig om ham — „ Carmen! “ Jeg vendte mig mod Don Angel. Hans ansigt var gult som voks, hans læber suget ind mellem tænderne, den ene hånd var gemt under hans røde skærf — holdt han kniven i den? „ Carinen!" Dansen var forbi, hendes kinder glødede, hendes øjne, hendes tænder lo, brystet gik voldsomt, hun drog vejret gennem den halvåbne mund. Da så’ hun Don Angel, og i samme sekund blev hun bleg, armene sank slapt ned, og hun gav sig til at hulke, vride hænderne, medens hun kastede sig for mandens fødder, omklamrende hans knæ, klagende: „ Angel, Angel — nåde, tilgivelse for guds kærligheds skyld, for den hellige Antonios skyld." han rørte sig ikke, kun korn hånden frem fra skærfet, kniven fulgte den ikke. Hun jamrede, så det skar gennem dødsstilheden: „ Angel, Angel, mi alma' — Maria Santísima, San Antonio, San Pedro, Santa Josefa!11 i det samme lød der musik udenfor, nærmere, nærmere, en kirkeklokke begyndte at ringe — hun løftede hovedet, lyttede, så’ op på ham med de store, dejlige, tårefyldte øjne og hviskedee; „ Angel, Angel, det er San pablo2 — “ Og han fik tårer i øjnene, bøjede sig over hende, løftede hende op, og glemmende alt, drog han hende til sig, sigende: „ Carmen, det er San Pablo!11 og først nu opdagede de os, et øjeblik stod de tavse, så trak han på skuldrene og smilede til mig, medens Carmen faldt min kone om halsen, svingede hende rundt og hvinede: „ San Pablo, San Pablo, San Pablo, San Pablo, San Pablo!!! “ Lidt efter var vi alle ude i måneskinnet — dér kom en halv snes spillemænd fulgt af en klynge mennesker, som sang i kor. Kirkeklokkerne ringede, og hornene, trommerne 1 min sjæl. 2 San Pablo er en helgen, hvis dag 29. Juni fejres over hele Spanien. skrattede, mere og mere dæmpet lød det, til månetågen helt havde slugt musikanterne. „ Er det da San Pablos dag i dag? “ spurgte jeg. „ No, señor, mañana por la mañana1," sagde Carmen og trykkede Don Angel i hånden og så’ så inderlig varmt på ham med de store øjne, der i måneskinnet fik en overjordisk glans. Og så hviskedee hun: „ Mañana por la mañana." Så lå vi oppe på vort værelse. Fra de hvidkalkede vægge velsignedes vi af madonnaer og helgene, der lyste i mange og skønne farver; gennem de åbne balkondøre gled en vidunderlig kølighed ind til os, vi bød hinanden god nat tre eller fire gange; men stadig kom vi på ny i snak om den underlige aften; hvem af os kunne gætte sig til romanen, der gemtes bag disse smil og tårer, denne jubel, denne Jammer — ja, hvem kan? Så lod vi, som vi sov; men hver for sig lå vi og stirrede på månestriben derhenne fra balkondøren, og Carmen dansede sin bedårende fandango gennem vore tanker, kastagnetklemt fulgte, og sangen nynnede: 1 i morgen tidlig. Spanske nætter. gi’r træerne ikke skygge og kastagnetterne lyd. og gi’r min niña mig ikke al verdens dårende fryd? Og så kom der de snese af spørgsmål: hvad havde bønderne ment med Don Angels gensdarmblod — måske havde hans fader været gensdarm — nej, hvordan var han så bleven kromand — kromand, han, den fine slanke Angel, han lignede jo mere en grande af Spanien — så det med bøndernes sære sideblikke, da jeg talte om Dansen, mandens strenge øjekast — så hendes Dans — hans „ Carmen", hånden på kniven — var det, fordi den anden Dansede med — nej, det kunne det ikke være; men hvorfor måtte hun da ikke Danse, hun Dansede jo dog så dejligt — ja, hvorfor? Om jeg dog kunne falde i søvn — — — — — og så hendes angst, da hun så’ ham stå dér, bleg, tirret. til raseri — hendes gråd, hendes Jammer — Antonio. Maria Santísima, Pedro, Josefa, hverken helgene eller MaDonna havde hjulpet hende, kun Pablo — vidunderlige San Pablo, han havde bragt tårer i Don Angels øjne, kun han, og hvorfor, hvorfor? — hvem der dog kunne falde i søvn — nu ville jeg sove, hvile mig ud til — mañana por la mañana — igen stod det hele så klart for mig — å, jeg kunne høre hendes ord endnu, jublende glade, ømme, vuggende, hun måtte elske San Pablo, som hun elskede Don Angel, lykkelige to, lykkelige San Pablo, lykkelige Don Angel — sove — nej, jeg kunne ikke sove — sove bort fra de spanske nætters vidunderlige eventyr — tys, langt, langt borte syntes jeg, jeg hørte hornmusiken; spillede de virkelig endnu — eller var det guitar — måske Doña Carmens — længe blev jeg ved at ligge og stirre på månestriben derhenne fra balkonens skodder — tys, jeg var ene om at våge, ene; men derude ventede mig de spanske nætter. Forsigtigt, lydløst stod jeg op, klædte mig på, listede frem over gulvet, skød balkonens skodder til side — for et hav af drømmelys, der vældede mod mig, og dér, dér, alt, huse, hytter, paladser, kirker, klostre, ruiner, svøbt i tindrende, hvidt brudelin, favnet af nattens store elsker, den klare måne. En hellig fred, så stor, så manende, det var, som den hele by, de bugnende haver, de blå bjærge tav i stille nyden, i lykkelig, salig drøm over det ene store; den klare månes berusende favntag. Vidunderlige nat, dejlige Spanien. Jeg har sat mig på balkonen, har tændt min cigar — nej, det er synd at ryge, nellikerne dér ved min fod dufter så dejligt, natteluften er så ren, så mild — — tys — en stemme, det er Carmens — hvor kommer den fra, jeg lytter, kan ikke høre det — nu hvisker hun, så ømt: „ Angel, Angel, mi alma, mi alma —" Og så bliver alting stille, stille — stille — — — — — — — — — — — — — — — ved foden af Rondas bratte, gyldne klippevæg har den gode guds moder spredt ud sin kappe så skøn; og den velsignede hånd, der svøbte den herre Krist, har indsyet kappen med luende valmueblomster og grønne vinstokke med tunge, røde druer; en rosenkrans af sølv, guld og ædelstene har hun slynget over kappen — valmuerne, for at menneskenes børn kunne tinge hvilen, når dagen heldede og aftenbønnen var bedt, vinstokkene med de tunge druer, for at menneskenes børn ved Herrens alter kunne få syndernes forladelse, rosenkransen, for at de kunne huske at bede til den, der har jord og himmel i sin stærke, milde hånd — og se, da guds moder havde bredt sin kappe over Rondas Dal, og hun højt fra sin himmel så’, at menneskenes børn led ondt og ilde af hunger og tørst, se, da skete der et herligt under, kappens klæde blev til frugtbart muld, og frem af mulden voksede luende valmuer, vinstokkene skød knop, druerne svulmede, svulmede og modnedes, og rosenkransen, se, hver perle i den blev til en legende bølge — risle, rasle, sang det gennem Dalen, og floden guadiaro var bleven til. Men da flodens vande nåde til den bratte klippevæg, standsede de, sendte småbølger ud til alle sider, for at de skulle finde et sted, hvor der var en kløft; men bølgerne, der glade, blinkende, leende var gået ud på farten, kom stille, bedrøvede, langsomt glidende tilbage og fortalte, at der intet steds var mindste kløft at finde. Så blev de sendt ud igen, videre og videre bredte de sig over dalen, der snart blinkede som et eneste sølvbånd, og blinkene nåde helt op til guds moder, og hun forstod, at klippen ved Ronda måtte brydes. Men her boede i hine tider en ond trold, led som en kætter, grum som en maurer, og han var den sidste efterkommer af Kain. Nu har den gode gud jo altid været mild og kærlig, og trods sin store harme og vrede mod Kain havde han dog givet ham og hans efterkommere et fristed på jorden, hvor de kunne herske, og delte sted var netop klippen ved Ronda. Nu skikkede guds moder en engel til trolden og bad ham, om hun måtte lade en kløft opstå — hun kunne jo have befalet det; men den højeste retfærd var alle dage slynget i maskerne på guds moders mantilla og hun, den høje himmeldronning, bad da trolden om denne gunst. Men han, den onde, den kætterske, som stod på klippens tinde og frydede sig ved at se dalens rigdom bortskylles af de rindende vande, sendte englen tilbage, sigende med en skingrende hånlatter, at ville guds moder tale med ham, så kunne hun selv komme! Og bort på hvide vinger suste englen, bringende budskabet til himlen. Og hør da, alle i, som ikke bøje jert knæ i ydmyg andagt for guds rene moder, alle fattiges trøster, alle tidendes husvaler, hør da, at hun, den ophøjede, den kyske, den ubesmittede, steg fra de himmelske højsale ned til jorden, og se, i samme stund hendes glories glans spredte sig over Rondas klipper, brød alle blomsters knop, og alle fugle svang sig jublende mod sky for at hilse hende velkommen. Hvor hendes fod trådte, vældede myrter og roser, spredende deres myrrhasky om hende; og i den tid, hun var herneden, standsede al Jammer og elende, den syge fik lægedom, den sorgfulde trøst. alle bøjede knæ, alle kirkeklokker klang, kun én ville ikke bøje sig for hende, det var trolden på Rondas klippe. Sit ansigt måtte han skjule for ej at omkomme i glansen, der omstrålede hende; men hendes bøn ville han ikke høre. „ Skal der handles, “ sagde han, „ må i betale jer part. Hvad giver i for at sprænge min klippe i sønder'?11 „ Ja, hvad fordrer i? “ spurgte hun med en stemme, mild som sølvklokkernes klang på korpus Kristi.1 og så fordrede han, at han hvert år ville have et menneske styrtet ned i den kløft, som skulle brydes i klippen. Guds moder ville ej slutte den aftale; men hun så’ over dalen, hvor vandene steg og steg, hun tænkte, de dødes sjæle skulle hun husvale, og det blev da, som trolden havde fordret. Hans latter lød langt over Dal og bjærg, medens guds moder, båret af alle kirkeklokkers klang, ombølget af englenes hærskarer gled op mod de himmelske højsale. Sådan gik det da til, at der midt i Rondas mægtige klippe blev den dybe kløft. Flodens vande søgte den, fandt den, og af sted brusede den i dybet, medens valmue efter valmue kiggede frem over vandet, rystede dråberne af, blinkede til hinanden, kaldte brødrene frem, og sé, de luende marker, de grønne vinhaver steg friskere, mere strålende end nogen tid før frem af det klare bad. Og rundt fra de golde bjærge strømmede folk til, viden om gik Rondas ry, i dalen klinedes hus ved hus, ud 1 ved korpus Kristi festen bæres hostien på et alter, besat med.sølvklokker. over floden byggedes Møller, hjulene klaprede c? snurrede deres glade Melodi, deres lovsang for guds moder, kornet bar mangefold mere end andet steds, frugthaverne, vingårdene bugnede med oranger, citiuner, Oliven, ferskener og mandler, og høsten var så rig, som kun guds moder kan give den. Men højt på Rondas klippe stod trolden, grinende, ventende på sit bytte. Og hvert år hørte man om en eller anden, der havde sat livet til i den dybe kløft. Men så en gang steg floden pludselig over sine bredder, vingårde og frugthaver, bugnende marker, hytter og huse blev ødelagte; man lod ringe med kirkeklokkerne, der blev stillet lys, mange og tykke, flere og flere for kirkernes altre; men vandet blev dog ved at stige, intet hjalp, bønner, sang, processioner, intet. Da sagde den gamle præst med ét, han var så from og klog en Herrens tjener: „ Hvem har kløften taget i år? “ Og alle tav. Med ét forstod de, hvorfra ulykken kom, netop det år havde ingen hørt noget om døde i kløften — o, ve, ve, det var den ondes straf, nu kunne enhver se det! Og man bad den gamle, vise præst om at afvende ulykken, nu de vidste ulykkens årsag. Og den blev afvendt. Thi fra nu af blev der, efter hvad man siger, hvertjår, når ingen var fundet død i kløften, ført et offer hen til klippevæggen og styrtet ned. Og det foregik med stor højtidelighed. Havde man ikke en synder, der dog skulle lide en eller anden straf, ja, så blev der trukken lod hver anden gang blandt dalens drenge, hver anden gang blandt pigerne; og, klædte i hvidt lin, indgnedne i duftende salver, ombølgede af røgelsens døvende ånde, førtes det arme offer i højtidelig procession til klippekanten, medens munkene og præsterne sang, og alle dalens folk knælede. Så fik de i den milde og alkærlige guds moders navn det hellige sakramente. Derefter måtte de knæle og bede rosenkransen til ende, og da, når de bad på den sidste bøn, udbrød alle i et hossiana, kordrengene svang røgelsekarrene, så alt gemtes i en røgsky, og når den drev bort, var offeret bragt, al ting forbi, og nu kunne man trygt plante sin vin, så’ sin hvede; ingen syndflod ville lægge den øde. Århundreder gik hen, ikke få var de ulykkelige børn, som fandt døden i den dybe kløft; men så begyndte man en skøn dag at prøve med, om et muldyr eller et æsel ikke kunne bruges i stedet for børnene, og det lod virkelig til at gå. Så måtte den grumme trold lidt efter lidt yderligere slå af på sine fordringer, først blev de unge og dyre muldyr og æsler til gamle og billige muldyr og æsler, så gik man over til en ged, et svin, en gris og til sidst nøjedes man med en hane; men da gik det rigtignok også galt, der kom en oversvømmelse, som kostede dalfolkene ikke få penge. Så ville man atter tilbage til børnene; men man kunne ikke rigtig blive enige; præsterne og kvinderne, dog især de barnløse, holdt på børnene, medens de fleste af mændene mente, det var gået meget godt, da man holdt sig til muldyrene og svinene; det var blot det med hanerne, som himlen eller trolden var blevet opbragt over. Længe snakkedes der frem og tilbage, og præsterne truede til sidst med at indanke sagen for selve vor fader i rom, og så kunne det blive en gal historie med ban og sligt for de ugudelige rondamænd. Da var det så heldigt, at en af dalmændene i drømme så’ den hellige Antonio, der åbenbarede ham, at de skulle skabe og klæde en stor trædukke i et menneskes lignelse, og den skulle de så styrte i afgrunden. Præsterne ville dog slet ikke høre noget om det, spot og hån mod gud og helgene var det at drive sligt mummespil; men da var det så vidunderlig heldigt, at San Antonio atter åbenbarede sig for manden og sagde ham, at han, Antonio, i den sidste drøm rent havde glemt, at dukken skulle have en pengebørs i lommen, og børsen skulle præsterne inden nedstyrtningen tage i forvaring. Se, det lød ikke så galt, mente præsterne, nu begyndte San Antonio at komme til fornuft, ret betænkt var det jo også hårdt at ofre et rigtig levende væsen, ja, det var hårdt, meget hårdt, alt for hårdt, og man kunne sikkert hverken kalde det spot eller hån mod gud og helgene at bruge den dukke — nej, det var jo tilmed den store Antonio, der selv havde åbenbare! det, altså var det rigtigt, gud lønne San Antonio! Sådan blev hanen til en dukke, og i mange år måtte trædukken med idiotiske hop danse fra klippeafsats til klippeafsats ned til guadiaros vande. men så blev pengebørsen fra tid til anden mindre og mindre, ingen af bønderne ville mere give til den, og til sidst meldte præsterne sig helt fra; nu kunne de kættere have det så godt, når vandfloden kom. Sådan gik det til, at man holdt op med den underlige dukkeleg; men lange tider derefter, ja, den dag i dag, sker det ikke sjældent, at man kaster en eller anden ting ned i dybet; hvorfor man egentlig gør det, ved man måske næppe, kun ved man, at det har været sådan skik i mange år. Men derimod ved man meget vel, at guadiaro er glubsk og fordrer et menneskeliv hvert år, og når det spørges, at der er fundet lig i eller ved floden, da hedder det altid, al den ting er der ikke noget at gøre ved, man trækker på skuldrene, beder en bøn, og så er den historie forbi. Nå, tiderne randt, til sidst må den onde vel have slugt Kaintrolden deroppe på bjærget, i hvert fald ved ingen, hvor han er bleven af, hus byggedes ved hus, byen Ronda blev til, og vel er der tænkelig nok mange Kainssønner og syndere i den, men den rette Kain findes næppe. Over kløften byggede romerne mægtige, buede broer, madjus1 plyndrede byen, langs den bratte klippevæg rejste maurerne så høje stærke fæstningsmure med udfaldsporte og knejsende tårne, men Allah måtte falde guds moder til føde, kirker og klostre byggedes, oppe på bjærget bad man, holdt messe og herskede, nede i dalen 1 nordiske vikinger. høstede man kornet og malede det for at mætte de mange munde deroppe i højheden. Deroppe var der fester og tyrefægtninger, dernede kun dagligt slid. Flodens vande skulle hver aften ledes ind over marker og haver’, arbejdet måtte passes, om skatterne skulle betales, og det skulle de! Ellers kom gensdarmerne deroppe fra bjærget, og de kendte ej til nåde. Hvorfor skulle dalen skatte til bjærget, til sten-kæmpen, der truede med at knuse alt under sig? Fra den kom alt det slemme, og dalens folk sad tit og så’ med onde øjne op til byen, og slægt efter slægt indsugede hadet. Men det gik dog sådan, som det nok altid går, at vel hadede man dem deroppe, men man misundte dem dog mere, og kunne man selv få lykken med sig og komme til vejrs, ja, da gjorde man det. Derfor var det altid en fest at komme til byen, en sorg at komme hjem igen — og så var der dog så dejligt i dalen. Dejligt — å, ja, havde der blot ikke været skatterne og al den anden elendighed. Hvor længe skulle man også finde sig i regeringens udsugeiser og byrder. Se, der korn den nu f. Eks. en skøn dag og befalede, at alle børn skulle gå i skole — var der mening i det? Spørg præsten, og se, han korser sig og siger, det er djævelens værk; spørg hver fader i dalen, og han vil svare: før kunne jeg lade mine børn gå i Marken, 1 her som mange andre steder i Spanien findes endnu de af maurerne anlagte vandingskanaler. i haven, nu må jeg for mine surt erhvervede penge leje folk til at gøre arbejdet. Er der mening i det, råber det ikke til himlen? Og er det så måske ikke at sætte børnene op mod deres forældre, gøre dem klogere end deres egen fader og moder, og hvad skal den klogskab hjælpe til? Kan de måske bedre bruge en segl, lægge løg eller høste vin, fordi de lærer at tegne bogstaver på et papir eller læse i en bog, har den gode gud måske ikke skabt præsterne til det? Troede regeringen da. at den var klogere end gud? Men gensdarmerne fra det forbandede bjærg kom og tvang dalfolkene til at trodse gud, dog først vankede der brådne pander, og den gamle præst var med, hvor det gik varmest til. „ Guds hellige kirke har de plyndret s og folket vil de jage i ørkenen, ve, ve! “ Han faldt for en af gensdarmernes kugler og har siden været som en slags helgen i dalen. Nå, det hjalp ikke at stride imod, det var ikke tyrefægtere alle, som sad i cortes3, børnene skulle i skole, og det kom de. Men den gode San Antonio, der jo alt to gange tidligere var kommet dalen til hjælp i dens nød, meldte sig atter til tjeneste; thi en af bønderne så’ ham ganske tydelig i en drøm og hørte ham sige, 1 efter revolutionen 1856 inddrog staten alle kirke- og klostergodser, som ved salget indbragte 250 mil. Pesetas; samtidig hævedes klostervæsnet til dels. 2 ved de første valg til Cortes kom en mængde tyrefægtere og bekendte slagsbrødre ind i folkeforsamlingen. at skolelæreren var sulten, at regeringen i et helt år ikke havde betalt ham en céntimo af hans løn, og det behøvede han kun at sige én gang; ingen spanier kunne så meget som et sekund tvivle om tydningen af den drøm, og allerede næste dag var bonden hos den arme skolelærer, der så’ meget mager og slunken ud. Først fortalte bonden om drømmen, og dernæst spurgte han ganske ligefrem, om det kunne passe, når han hver måneds dag sendte læreren to mål løg af de store og ét mål olje af den fine; han kunne jo sende sin lille Josefa med det, og når hun så blot kom den ene gang om måneden til skole var det vel nok. Skolelæreren følte sig på sin slunkne mave, tænkte på de herligt duftende løg og den fede olje, pudsede så brillerne og slog til. Fra nu af blev det bedre dage for skolelæreren, hver fader i dalen skattede til ham, og så blev han endda fri for at præke lærdom for de dumme unger! Som det gik her, gik det mange andre steder, og naturligvis vidste regeringen det; men hvad skulle den gøre? Betale skolelærerne deres løn kunne den ikke, og dø af sult ville de ikke! Så foretrak man at lukke øjnene og nøjes med at fortælle verden, at nu steg kulturen i Spanien, landet, hvor visdommens sol aldrig går ned. Ja, den nye fri regering sørgede godt for det elskede folk! Lærerne sørgede for lærdommen, dommerne for retfærdigheden. Se nu f. Eks. Dommeren oppe i Ronda, ham kunne da ingen sige noget ondt om — ja, det skulle da måske være de fattigfolk, som han dømte. Dog, det var rimeligt, at de i deres dumhed snakkede ondt om ham; for mere end én gang havde han brugt hårde ord mod dem; men dertil var han da i sin gode ret, ingen kunne nægte det, når de fik sagens rette sammenhæng at vide. Tænke sig, hvor de dumme bønder havde krænket og såret den retfærdige mand ved ligefrem at forsøge på at bestikke ham. Dér var de kommen slæbende, én med en hane, én med en høne, én med et mål tomater, en dunk olje eller vin; tænke sig: byde en mand som den retfærdige dommer slige ting, hvad skulle han med disse sager, ville de, at han skulle åbne en bod for at gøre dem i penge? Nej, man lukkede ikke retfærdighedens øjne ved at proppe den en lumpen høne og et par tomater i munden, det var en hån, som måtte straffes. Señora justitia var dog, når alt kom til alt, en kvinde, og kvinder elsker pynt, især sølv, guld og diamanter, det havde hun smag for, ikke for gamle høns og haner — nå, ja, man sagde så meget, man sagde også, at dommeren, der hørte til en af bjærgets bedste og rigeste familier og altid havde været en lystig sjæl, der hellere morede sig, gik til tyrefægtning, Hanekamp og stævnemøde, end han granskede i de tykke folianter, der lå på hans pult, ja, der var endogså dem, der sagde, at han aldrig i sit liv havde taget den juridiske eksamen, og det værste var, at det nok var sandt. Familien havde sendt ham til Madrid for at studere jura; men det var underligt, at señora justitia var den eneste dame, som han ikke brød sig om at lære nærmere at kende, alle andre, kun ikke hende, hun var ham vel for gammel! Kort at fortælle, det var ham umuligt at få sin eksamen; men så gjorde hans kære fader, hvad så mange andre rige, gode og formanende fædre i Spanien har gjort, han købte en fattig, men dydig og flittig juridisk student til at tage eksamen i sønnens sted, opgive døge-nigtens navn, så det kom til at stå på eksamensbeviset, og da denne lille naturlige og nemme forretning var fra hånden, varede det ikke længe, inden det gode dommerembede i Ronda tilfaldt den formanende faders dygtige søn. Naturligvis kendte regeringen denne og andre lignende historier; men her som overalt havde faderen eller slægten gjort regeringen tjenester, og man lukkede qjnene. Det var den jordiske retfærdighed, og med den himmelske, det vil sige præsterne, var det vel ikke meget bedre bevendt. De rige kom let i himlen, de fattige var det vanskeligere at slippe ind. Var hængslerne på paradisets porte ikke smurte med mindst tyve tykke og lange vokslys, kunne der ikke være tale om, at de ville åbne sig, og hvem havde sådan en snes lys ved hånden, når man lå og skulle til at dø? Ikke sandt, man skulle næsten tro, at den kære guds moder, der dog en gang havde været så god mod dalens folk, helt havde glemt dem. Men en trøst var det, at det kun var de færreste, der kunne se til bunds i al elendigheden. Strængt taget, når alt kom til alt, hvad kom den dem ved; skinnede solen ikke endnu, sang fuglene ikke nu som i gammel tid, havde kastagnetterne ikke klang, tyrene ikke blod, guitaren ikke strænge, kvinderne ikke Kys, og var det ikke sandt, hvad det smukke gamle ordsprog sagde, at for „ fem céntimos kan man vaske sit ansigt, slukke sin tørst, stille sin sult for en hel dag “ 1! Og var man så mæt, og havde man endnu en fem céntimos, kunne man tænde sin cigaret, kaste sig, så lang man var, i skyggen, puste røgen fra sig og ligge resten af dagen og stirre op i den blå himmel. Og ejede man så en guitar, Maria santísima, var der da grund til at klage, Pokker stå i alle præster, dommere og dumme æsler, som gad bede, messe og dømme for at skrabe guld til dynge — nej, ligge i skyggen, klimprende yndlingssangen om Carmen, Josefa eller Manuela, ryge, drømme og døse, se, det var liv for en ægte Hidalgo!2 og for resten kunne det også være, at man en skøn dag gik hen og fandt en af de mange skatte, som maurerne har gravet ned — ja, hvem vidste? Sådan tænkte mange spaniere, og sådan tænkte også Francisco muñoz, som havde lejet en lille lod i dalen. Pokker skulle slide for at skrabe penge sammen til skatter og blodsugerne deroppe; havde man intet, var der intet at tage, det, han og datteren skulle have til deres puchero8, skaffede han vel. Jorden var godt plejet fra gammel tid, 1 nemlig ved at købe en Skive vandmelon, der er så stor, at den, medens man spiser den, kan vaske ansigtet rent, osv. 3 søn af nogen = adelsmand. Alle s. kalder sig h. 8 en almindelig ret, bestående af garbanzos ( bønner ), fåre-kød, flæsk, løg og olje. den gav, hvad den skulle give, guds moder og helgene sørgede for de dele — det havde man jo dem til! Og så lå han i husets skygge, røg cigaretter og truede op mod bjærget, slog sig for brystet, råbte, at han, den fattige, var mere Hidalgo end pakket deroppe: hos hans stamfader havde deres stamfædre været skosvende og rideknægte, måske endogså kun svinedrenge, og nu skulle han, en ægte muñoz med et ægte, uplettet adelsskjold, trælle for dem, nej, så kendte de ikke en muñoz! Men, som hans stamfader fra dag til dag blev større og hans talemåder federe og federe, blev pucheroen samtidig magrere og magrere, først strøg han flæsket, så fårekødet, og til sidst var der ikke andet tilbage end de tørre bønner, som svømmede rundt i lidt olje og meget vand. Dog, en ægte muñoz tænkte ikke på flæsk og fåre-kød, i alt fald kun,

1888_HansenCV_SparekassebogNo7709

Christen

Sparekassebog No. 7709

Hansen

HansenC

Sparekassebog No7709

female

1888_HansenCV_SparekassebogNo7709.pdf

Christen Vestberg

Hansen

Pacific

dk

Sparekassebog No. 7709

En Fortælling

n

roman

M. A. Schultz

KB

pdftxt

nan

nan

O

i. klokken slog ti. I det mørke kontor sad bag den blækbestænkte, med folianter og allehånde papirer tildækkede pult, sparekassens gamle bogholder hr. Holgersen. Holgersen var et gammelt inventar. I mands minde havde han haft sin plads på den samme gamle, knirkende kontorstol bag den samme gamle, støvede, faste pult, der begge bar det samme ærværdige præg af mange Års god og tro tjeneste. Så inderligt var han sammenvokset med disse sine daglige omgivelser, at han syntes at udgøre et med dem; der var over ham det samme præg af flid og uopslidelighed. Pulten lige overfor ham, ved hvilken direktørerne havde deres pladser, og det lille bord i krogen bag ved ham, hvor skriverdrengen allerede var i fuldt arbejde, skinnede af frisk egemaling, her var alt i den sirligste orden; men Holgersen som stokkonservativ var en hader af alle forbedringer og ny indretninger. 2 som om ikke hvad der havde været godt og formålstjenligt i tyve eller tredive år — eller endnu længere — skulle være det i det Herrens år 186-! De kunne for ham forandre og pudse op, så meget de lystede, men hvad der var h a n s — og han betragtede sig som havende ejendomsret til alt, hvad der engang var blevet ham overladt til hans arbejdes udførelse — fik de kønt lade være i fred. Ve den uvedkommende, han traf ved sin pult, eller som vovede at røre ved de papirslapper, hvormed den var bestrøet, og som med deres støvdække så ud til at have ligget der urørte i en menneskealder. Selv den ny, forholdsvis unge direktør havde, medens han endnu var ukendt med Holgersens særegne vaner og idiosynkrasier, fået mere end et smæk over fingrene, inden han lærte at holde sig fra at pille ved hvad „ der ikke kom ham ved “. For kontorbudet var Holgersens pult en helligdom, som han under ingen omstændigheder vovede at røre. Han havde engang i sit liv under den daglige afstøvning børstet et par lapper ned på gulvet, foruden mere eller mindre at bringe resten i uorden, og mange og frygtelige vare de forbandelser og trusler, hans uagtsomhed nedkaldte over hans hoved, og det varede en halv dag, inden Holgersen genvandt sin sindsligevægt og var i stand 3 til atter at orientere sig, endda det var i den travleste terminstid. ved siden af blækhuset stod bliklysestagen med sin tælleprås og lysesax, thi han drev sin konservatisme så vidt, at han nægtede at arbejde ved gas. Tællelyset havde gjort fyldest i hans unge dage, så kunne det også være godt nok endnu, — og der gik i byen et sagn om, at han fældede modige tårer, dengang gadernes ærværdige, rødt lysende tranlygter måtte vige for gassen. — ind trådte den jourhavende direktør, en lille sirlig mand med velbørstede engelske bakkenbarter og et næsten stereotypt høfligt smil. „ God morgen, hr. Holgersen! “ „ Øh — øh! “ lød det ovre fra pulten. direktøren smilede, gik indenfor skranken og gav sig i færd med at åbne den bunke breve, der lå på hans pult. Han kastede et brev over til Holgersen. „ Vil de være så god — “ Holgersen kastede et blik på indholdet. Det var fra en gårdmand i nærheden af nabobyen h—. „ Begrundet på anden bestemmelse “ Ønskede han at uddrage den i sparekassen indestående, ham tilhørende kapital. Bogen, med nummer 7709, var i hr. Holgersens værge, hvilket han håbede 1* 4 ville findes rigtigt. — summen var omtrent 4000 rigsdaler. „ Det forholder sig vel rigtigt? “ spurgte direktøren uden at svare åbnede Holgersen en skuffe under sin pult, hvor han blandt et større antal sparekassebøger — støvede og mugne som alt, hvad han havde med at gøre — efter nogen søgen fandt den pågældende. „ Hø! “ mumlede han halvhøjt, „ kan de penge nu ikke få lov at stå i fred? — hvad mon han mener med sit anden bestemmelse? “ „ Formodentlig rejse til amerika", mente direktøren; „ der er nok udbrudt amerikafeber der ude på egnen “. „ Rejse til Amerika — de bæster! — ja, det vil jeg sgu tro. “ direktøren leverede Holgersen pengene til eftertælling, hvilken denne foretog med mettodisk langsomhed. medens dette arbejde stod på, åbnedes døren, og en høj, statelig Bonde trådte ind. det var koldt ude, og det varede noget, inden manden kunne få løst hagebåndene på den lådne hue med øreklapper. Holgersen skulede hen imod ham. „ Du kunne vel tage din lue af, når du kommer ind, “ brummede han. 5 bonden smålo. „ Det er farligt, som det er koldt", bemærkede han uden, som det syntes, i mindste måde at tage tilrettevisningen ilde op. Holgersen var konservativ, og han holdt på, som i de gode gamle dage, at tiltale alle folk af bondestanden med „ Du". Alle kendte ham og hans særheder, og ingen tænkte på at modsætte sig dem. manden fremtog sin tegnebog og trådte hen til skranken. „ Hr. Fuldmægtig," begyndte han. „ Du kan vel vente, til din tid kommer, “ Lød det arrigt fra pulten. „ Kan du ikke se, jeg har travlt". Holgersens tiltale tabte sig i nogle korte grynt, som et skarpt øre ville have udlagt som „ dit bondebæst". „ Var det ikke noget, jeg kunne besørge, Anders Pedersen?" spurgte direktøren med sit forbindtligste smil, for at bøde en smule på bogholderens uhøfligheder. „ A ka’ godt vent’, hr. Direktør", svarede manden med et blik over imod Holgersen, der skulle sige så meget som: han og jeg er gamle bekendte og forstår hinanden. endelig var Holgersen færdig med eftertællingen, havde pakket pengene ind og 6 adresseret dem; han rakte pakken til skriverdrengen bagved sig til forsegling. „ Der, edvard". det unge menneske for op som af en drøm, en febrilsk rødme bedækkede hans kinder, og han tog pakken med rystende hånd. pakken faldt på gulvet. „ Nå fumlemikkel! kan du ikke passe på, hvad du har imellem hænderne? “ „ Undskyld “, lød det svagt fra det unge menneske, „ jeg er ikke rigtig rask “. bondens forretninger var snart besørgede, og han forlod kontoret med et „ Farvel og tak, hr. Fuldmægtig". Som sædvanligt overlod Holgersen til direktøren at besvare artigheden. „ De kommer virkelig til, min gode hr. Holgersen", sagde direktøren halvt spøgende, efter at manden var gået, „ at lægge vind på lidt mere høflighed. Det går sandelig ikke an, det er ikke tidssvarende.... Og oven i købet en mand som Anders Pedersen, der er rigsdagsmand." „ Rigsdagsmand! — ja, det må jeg nok sige....... Og sådan en tamp sidder i kongens råd — styrer land og rige! — hø! — sikke tider! “ direktøren lo. „ Det nytter ikke, hr. Holgersen; vi 7 må følge med tiden, som den udvikler sig; hverken de eller jeg kan stanse dens gang. Bonden er nu engang en magt i staten, som vi må respektere". „ Men sig mig engang, — disse sparekassebøger, — burde de ikke have dem på et andet sted, under lås og lukke?... Der kan opstå ildløs, tyve kan bryde ind, og desuden, — er de også sikker på, at vi ubetinget kan stole på enhver omkring os? — det er altid en fristelse. “ Holgersen skulede over mod direktøren. Havde han mere at bemærke? Og med et „ Øhøhø-ø" tilkendegav han, at han ikke agtede at indlade sig på nogen som helst diskussion om den sag. „ Sludder! “ sagde han indvendig. De bøger lå der sikkert nok, — havde ligget der i alle de mange år og kun set dagens lys de to gange om året, da Holgersen i sin store, knudrede hånd tilførte dem renter for det forløbne halvår. vigtigmageri — at ville sætte irette på gamle Holgersen, der havde set mere end en halv snes direktører afløse hverandre, og som kunne protokollen med dens konti i tusindvis så at sige på fingrene. direktøren smilede og rystede på hovedet. „ Hvad mon der er i vejen med vor unge 8 mand? “ bemærkede direktøren den næste dag til Holgersen. Det var et godt stykke hen på formiddagen, og skriverdrengen havde endnu ikke ladet sig til syne. „ Han skulle da vel ikke være syg? “ „ Han snakkede noget om hovedpine igår. — hø! Kjællingeri! “ „ Blot det ikke er noget alvorligere. — flår de ikke lagt mærke til, at han i de sidste dage har set dårlig ud — bleg og anstrengt? Og i går faldt det mig ind, at han så ud, som om han kunne have feber. Jeg gjorde måske bedst i at lade budet forhøre. “ „ Betyder sågu ingenting — ingen verdens ting.........jeg ved, hvad der er i vejen med ham. Det er dette her studentmageri, der stikker ham i hovedet............. Han læser tidlig og sent — til langt ud på natten tror jeg, — studerer vel sagtens til professor — eller er det kanske til biskop? — høhøhø! “ „ Det synes mig næsten at være synd, “ Bemærkede direktøren efter en lille pause, „ at han ikke kan få sin trang til studeringer tilfredsstillet. Han mangler ikke hoved. “ „ Hø! — indbildninger af den knægt — slet ikke andet... Duer ingenting til. Han kan jo knapt lægge to tal rigtigt sammen, 9 og så skriver han en hånd, som ingen mennesker kan læse. “ „ Hvilket ikke udelukker muligheden af, at han kan have fortrinlige evner i andre retninger. — Havde jeg ikke min store familie, kunne jeg næsten have lyst.... Det var noget for dem, hr. Holgersen, de med deres formue, og som hverken har kone eller børn at sørge for. Det ville være en smuk opgave, at hjælpe et fattigt, begavet ungt menneske frem i verden. “ direktøren talte i spøg, men Holgersen så forbavset på ham. „ Jeg! — jeg skulle smide mine penge ud på sådan en drivert! Nej, gud og min salighed om jeg gør! — han vil studere, og være noget stort! — fine nykker af sådan en sølle knægt, der ikke kender sin egen fader, og hvis moder — jeg havde nær sagt.... Høhøhø! “ „ Det kan det unge menneske da endelig ikke gøre noget for “, bemærkede direktøren smilende. „ Det er forkerte tider, vi lever i. “ — Holgersen rystede på hovedet, — „ det er det jeg siger. Når slegfredunger vil være provster og biskopper, og bønderdrenge ministre, hvad skal der så blive af ordentlige folks børn. De skal velsagtens være gårdskarle og gadesjovere.. De tider! “ 10 Holgersen var konservativ og frem for alt en bestemt modstander af evolutionstteorien. — da skriverdrengen den næste morgen indfandt sig på kontoret, var han meget bleg, og hans øjne havde en mat glans„ Der vidnede om anstrengelse og nattevågen. „ Jeg beder hr. Direktøren undskylde “, sagde han ved sin indtræden, „ jeg var upasselig i går “. direktøren afbrød ham. „ Det er tilstrækkeligt “, sagde han venlig og lagde sin hånd på det unge menneskes skulder, — Edvard skjalv let under berøringen, og hans blik søgte gulvet —. „ Lad mig imidlertid give dem et råd: læs ikke så meget; ungdommen fordrer søvn » Deres øjne er ikke stærke. De kan ødelægge deres sundhed derved. “ „ Ih se, min kære Holgersen! — det var rigtig kønt gjort af dig — rigtig kønt! “ den talende var lærer ved byens offentlige skoler, cand. fil. Thorup. Ligesom Holgersen var han gammel pebersvend; de to var gode venner, spiste til middagved samme bord og drak deres aftentoddy side om side i klubbens læsevæselse. For- 11 øvrigt var de fuldstændige modsætninger. Holgersen svær og magelig og med et tvært udtryk i det brede, kvabsede ansigt med de nedtrukne mundvige og den hængende underlæbe; Thorup lille og spinkel og trods sine 70 år ungdommeligt livlig. Der var noget friskfyragtigt udbredt over hans holdning og bevægelser, den stærkt medtagne, høje silkehat sad let på snur over de grå lokker, over- og indrefrakken stod, trods det noget umilde vejr, vidtåbne, og den stærkt nedskårne vest lod til syne et poset skjortebryst, som vistnok engang havde været hvidt; tobakssauce, kaffepletter og smålevninger fra de sidste to ugers middagsmåltider gjorde imidlertid den oprindelige farve meget tvivlsom. Han ledsagede sin tale med heftige gestikulationer. „ Det havde jeg, oprigtigt talt, ikke tiltroet dig. “ Holgersen standsede sin gang. „ Hva — hvad behager? „ Ja, forstil dig kun, kære ven! — det er naturligvis dig “. „ Hvad har jeg gjort? “ „ Ingenting — gudbevares! — men må jeg ligefuldt takke dig. Du ved, hvor meget jeg altid har interesseret mig for det unge menneske, og intet skulle glæde mig mere, end at se ham komme frem i verden. “ 12 „ Men for Pokker, mand, hvad taler du om? “ spurgte Holgersen gnavent og stødte stokken hårdt i jorden. „ Ih, min protegé, om jeg så tør kalde ham — den unge Edvard Jensen naturligvis. “ „ Hvad han? “ „ Ja, det må du vel bedst vide." » Jeg! “ — Holgersens ansigt udtrykte uforstilt forbavselse. „ Nå, jeg forstår dig jo nok; du ønsker din anonymitet bevaret på det strengeste. Fuldstændig rigtigt. Men du kunne dog gerne betro det til en gammel ven, der, som du ved, altid har taget levende del i den unge mands velfærd. Det skal såmænd ikke komme over mine læber igen. “ Holgersen så ud i luften. „ Du snakker sort, min far “. Thorup var ikke langt fra at føle sig alvorlig fornærmet. „ Å, hvad skal denne hemmelighedsfuldhed til mellem venner! Fordi du fortæller det til mig, er det dog derfor ikke proklameret fra gadehjørnerne. “ „ Men hvad for noget? “ — nu var det Holgersens tur til at blive vred. „ Å, sikke noget snak! — du har da i det mindste hørt, hvad hele byen taler om. “ „ Næ! — hvad siger man?" „ Nu da, siden du stadig holder på at 13 agere diplomat: der fortælles — ja, jeg har det fra en fuldstændig pålidelig kilde, — at nævnte unge menneske er bleven tilsagt en fast årlig pengeunderstøttelse, der vil sætte ham i stand til at studere, og man nævner, skønt vedkommende nok ønsker at forblive anonym, med en til vished grænsende formodning, dig som den ædle mæcen." Holgersens ansigt udtrykte en stadig stigende forbavselse. „ Nå, så det siger man, — at jeg skulle smide mine penge ud til den knægt! — jeger da ikke gal. — høhøhø!" „ Forstil dig kun. — naturligvis er det dig — hvem skulle det ellers være? — og lad mig, som sagt, takke dig, gamle ven. Du vil få fornøjelse af ham — stor fornøjelse. Jeg, som har læst med ham i adskillige år, ved hvad evner der ligger i ham.... Pokkers hoved — mærkværdig hukommelse!.... Lærte alting ved bare at se i bogen." Thorup havde udstrakt sin hånd mod Holgersen, men denne gav den et vredt dask. „ Lad mig være fri for de narrestreger!" „ Pokkers flinkt gjort “, mumlede Thorup ved sig selv, idet han et øjeblik efter med svingende stok og hatten trykket ned over øjnene skred nedad gaden. — „ En særling 14 og en misanttrop kalder folk ham, men vil man se — hjertet på det rette sted!" — Holgersen blev stående stokstille et øjeblik. Han kunne ikke komme sig af sin forbavselse. „ Hø! “.... En tanke faldt ham pludseligt ind, idet de buskede øjenbryn forsvandt helt oppe under kasketskyggen.... „ har han ikke bedre forstand? “ da han den næste morgen trådte ind i kontoret, var skriverdrengens plads ganske rigtigt tom. Han kastede et blik over mod direktøren, der hilste ham ualmindelig venligt, næsten ærbødigt. „ Vor unge mand har altså forladt os “, bemærkede direktøren. „ Hvad tænker han på at studere? “ svaret kom arrigt fra Holgersen: „ Det ved de vel bedre end jeg. “ direktøren smilede. „ Har han ikke bedre forstand! “ mumlede Holgersen og vendte sig bort. i den snævre gade i byens udkant, med de lave husrækker og dens atmosfære af staldgødning og stillestående rendestene, herskede en højst usædvanlig ophidselse. Der var et uophørligt rykind af kvindfolk, ældre og yngre, i det lille hus 15 med den sorte, kultjærede gadedør og skiltet: „ Hær rulles på maskine" bag gyldenlakkerne i vinduet. Edvard sad i en krog og syntes at tage ringe notits af de besøgende. Engang imellem så han op til det „ amerikanske “ Væggeuhr, og kastede forresten et blik fuldt af uvilje hen imod døren, hver gang den gik op. Moderen gjorde kaffegilde i dagens anledning, og den brune drik udskænkedes ad libitum til de lykønskende naboersker. Der var en snakken i munden på hverandre, en evindelig lovprisning over den mageløse mand, der således havde taget sig af en fattig kones barn. Det kunne man rigtignok kalde lykke. Man frittede både moder og søn. Ja, det skulle jo være en hemmelighed, og det forhøjede naturligvis det mageløse i gerningen. Han var nok ikke af dem, der lod den venstre hånd vide, hvad den højre gjorde. Forresten var det jo let at gætte, hvem det var, — det kunne jo ingen anden være, — han havde jo, som enhver vidste, grunker, som han havde samlet sig i alle de mange år, han havde siddet deroppe. Men hvem skulle have troet det? Han, som var så ond og så arrig, at folk ordentlig var bange for at komme ham nær, og så gerrig, at han nok dårlig nænnede at spise sig mæt. 16 „ Hvad ville han studere til? — til præst naturligvis, — ikke sandt? “ „ Man kan nok studere, uden netop at ville være præst “, bemærkede Edvard fra sin krog. denne meddelelse var ny for mange, medens andre ytrede deres forbavselse. ikke være præst! — det var endda det bedste og vigtigste embede, nogen kunne komme i. Over præsten stod kun biskoppen og stiftamtmanden. og så fin allerede! — man kunne rigtignok ikke se på ham, at han var en simpel vaskerkones søn, — så fin, som kunne han være en købmands søn. — nu glemte han da ikke sin moder, når han kom over imellem alle de fine folk i København. Og med penge — ja, det skulle man da mene, at når hun havde en sådan søn, så behøvede hun ikke at slide sig op i vaskeballien. Hun tog da vel over til ham, når han var kommen lidt i orden og havde fået rigtig fat på studeringerne. Edvard passede sin bog og skottede kun nu og da op til klokken. Han følte sig slet ikke smigret ved det store antal af gratulanter, hvis tilstedeværelse han havde skjellig grund til at tilskrive kaffekoppen og simpel nysgerrighed mere end oprigtig deltagelse, og de rundelige lykønskninger og 17 beundringsudbrud vare ham en sand plage. Han huskede, hvorledes hans moder ofte nok havde måttet døje skoser, fordi hun forgudede sin søn, som om han var bedre end andre folks børn! Hun kunne, så meget som hun ville, holde ham fra omgang med børnene i nabolaget, pynte og stadse ham op, han var lige godt ikke andet end en —; han vidste det nok, han havde hørt det så lidt —. Dette ord, hvis blotte nævnelse var tilstrækkeligt til at lade blodet fare ham i kinderne. Det var næsten en fornærmelse, at hun med stor anstrengelse havde holdt ham i byens betalingsskole, medens andre havde fundet friskolen mer end tilstrækkelig til deres børns åndelige behov. Men da han fik skriverpladsen i sparekassen, fik man først rigtig noget at snakke om. Andre folk vare glade, når de kunne få deres sønner anbragte i et godt håndværk. Og hvor kunne hun, der var svagelig og sad i den dybeste armod, vente at blive i stand til at holde ham fin i tøjet de mange år, inden han kom så vidt, at han kunne holde sig selv! Storagtighed af det ufornuftige fruentimmer! — og knægten, — ja det var tydeligt nok, at han bildte sig en hel hoben ind. — og nu skulle han til København og studere på en rig mands bekostning. 18 der var dog dem, der erklærede, at det nyttede ikke; der var noget aparte ved den dreng, som man ikke rigtig kunne forklare sig; han så så fin ud og havde sådanne pæne manerer, som om han kunne være kommen af fornemme folk. Det havde han måske efter faderen, der nok var en finmands søn, men som nok var rejst til Amerika og havde ladet moderen sidde med drengen. — og hoved måtte der jo også være på ham, siden folk sådan tog sig af ham. moderen var synlig nok stolt af sin søn og glad over den lyse fremtid, han gik imøde. Hun havde, imod hans indtrængende forestillinger, hemmelig aflagt en takkevisit hos Holgersen, men denne havde afvist hende kort med sine sædvanlige grynt, og med barnlig enfold takkede hun nu, som en from og gudfrygtig kvinde, ham, hvem dog alene æren for alt godt tilkommer. „ Er Herren nu rejsefærdig?" tilråbtes der Edvard fra et vindue på den anden side af gaden, idet han hen på eftermiddagen med stok i hånden og næseklemmer for de svage øjne begav sig ud i sit sidste ærinde forinden afrejsen — at afhente flyttebeviset på politikammeret. det spydige tonefald undgik ham ikke, men sarkasmen gjorde intet synligt indtryk 19 på ham. Lige så lidt ænsede han den lille scene, der opførtes henne på gadehjørnet, som det kunne synes, til hans særlige opbyggelse. To drenge vare i Totten på hinanden, og den ulige men hidsige kamp endte med, at den største af dem i en håndevending fandt sig ovenpå sin modstander, hvem han nu bearbejdede med næverne, det bedste han kunne. En i nabolaget bekendt størrelse i islandsk trøje stod udenfor den nærmeste kælderhals og nød med et bredt grin i det drukne fjæs slagsmålet. „ Det er ret, min søn! “ råbte han, „ kil du kun løs! giv ham bare dygtig, — du skal ikke genere dig. Du skal “ — så bandede han og sendte i det samme Edvard et hånligt sideblik — „ hverken være præst eller degn. “ på politikammeret målte fuldmægtigen ham med et skarpt blik, og det var ikke uden ironi i stemmen, at han læste højt, idet han udfyldte den blå blanket: fødselsår: 18.. — forældre: ugift Maren Jensdatter. Edvard følte sine kinder brænde, trods alt det han gjorde sig umage for at overtyde sig om, at fuldmægtigen ikke forsætligt havde villet fornærme ham. men da han atter stod på gaden, tog 2* 20 han næseklemmerne af og puttede dem i vestelommen. på dampskibspladsen var en talrig menneskemængde tilstede, det var få dage før jul, og de rejsendes antal var efter årstiden usædvanlig stort. en mand trængte sig ivrig frem gennem mængden. Det var lærer Thorup. Han betragtede nogle øjeblikke nøje de mange fornøjede ansigter og nikkende hoveder, der viste sig over rælingen, og gik så ombord. da klokken ringede tredje gang, kom han tilbage med skuffelse malet i alle træk. „ Det var dog besynderligt! Han sagde jo bestemt at han ville rejse i dag “, han måtte altså være ombord. Men hvor var han? Hverken på dækket eller i kahytten, det var sikkert nok. han mønstrede på ny hovederne og ansigterne med om muligt forøget opmærksomhed, sprang så nogle skridt til siden. Skulle han måske opholde sig forude? der havde han endnu ikke set. Jo, der var han — han kendte ham på den lange, opløbne skikkelse og det lyse, krøllede nakkehår, med frakkekraven op om ørene for kulden og rejsehuen trukket dybt ned over panden. Han stod og så den anden vej, ud over søen. 21 „ Farvel, Jensen!" råbte Thorup, og slog ivrigt ud med hånden. Edvard vendte sig halvt om, men indtog straks igen sin forrige stilling. „ Min unge ven.... “ i det samme begyndte skovlene at plaske i vandet og forstavnen at dreje sig udefter. „ Det var dog mærkeligt! - hørte han ikke? — umuligt! — ikke at ville sige farvel til sin gamle lærer og — hm! — velgører! “ — ja, for det var dog, nøjere set, ham, han kunne takke for det alt sammen, eftersom det var ham, der havde anbefalet ham til gamle Holgersen og på den måde skaffet ham pladsen i sparekassen, ligesom han senere ikke havde forsømt nogen lejlighed til at henlede sin vens opmærksomhed på det unge menneskes ualmindelige evner. Men en besynderlig dreng havde han altid været — en besynderlig dreng! Thorup for hen over pladsen, rasende svingende sin stok og med alle tegn på dybt sårede følelser. 22 i. den lille sjællandske købstad havde fået et nyt samtaleemne. Fra indbyrdes at drøfte hverandres private forhold havde nysgerrigheden og sladderen samlet sig i et fælles brændpunkt: „ Hvem var han? “ på den lille messingdørplade stod tydeligt nok at læse: ed. Jensen, praktiserende læge, men ud over hans navn kendte man endnu, efter mere end et halvt Års forløb, grumme lidt til ham. Konen, der vartede ham op, var uudtømmelig i sine lovtaler over ham; fattigfolk velsignede den rare doktor, der dannede en stærk modsætning til den gamle, gnavne distriktslæge, eller til den yngre doktor, Ågård, om hvem det fortaltes, at hans første spørgsmål til småkårsfolk, især når han kaldtes på mindre belejlig tid, sædvanligvis var: „ De kan vel betale? “ — og der rygtedes vidunderlige kure og dristige, heldigt udførte operationer, som han havde foretaget ude blandt landbefolkningen. Så meget mere undrede man sig i visse kredse over hans strengt afsondrede liv og mangel på omgængelighed. Den skik, der havde hævd gennem tiderne, at akademisk dannede mænd ved deres ankomst gjorde visit hos byens bedre familier, havde han fuldstændigt 23 ignoreret, og ethvert forsøg på tilnærmelse havde han afvist høfligt men bestemt. Man underlagde hans indesluttethed de mest forskellige, mer eller mindre plausible motiver: misantropi, gerrighed, topmålt åndsaristokrati — men en hvilkensomhelst opløsning på gåden viste sig hurtigt fejlagtig eller utilfredsstillende. doktor Jensen havde egentlig kun én omgangsven, det var amtstuefuldmægtig, exam, juris mårup, og det var folk påfaldende, at han — i det mindste tilsyneladende — kunne slutte sig til det menneske. Deres bekendtskab skrev sig fra, at mårup havde søgt Jensen i egenskab af patient. Han led — eller mente sig at lide — af „ Nervøsitet “, skønt hans robuste skikkelse tydede på en sjælden fysisk kraft. Da Jensen i modsætning til doktor Ågård, der havde drevet løjer med hans indbildte sygelige symptomer, gik ind på disse og ved at ordinere simple, uskyldige midler, tilsyneladende indlod sig på en behandling, havde mårup gjort den opdagelse, at Jensen ikke blot var en slags mirakeldoktor, men tillige — som det var hans skik at udtrykke sig — en „ meget net mand “, og da hans gentilitet qua læge selvfølgelig var hævet over alle tvivl, havde han lidt efter lidt installeret sig som dennes selvvalgte ven. 24 amtstuefuldmægtig mårup havde nemlig aristokratiske fornemmelser og indlod sig kun på omgang med byens bedste folk. En mærkelighed var det imidlertid, at hans venskabsforhold til de enkelte individer sædvanligvis kun var af kort varighed. Det var dog mindre lyst til forandring, der drev mårup så at sige fra hus til hus, end en mærkelig mangel på evne hos andre til ret at sætte pris på hans selskabelige omgang. Man sagde rent ud, at han var en løjerlig fisk og en kedelig patron, — „ en dørstolpe" kaldte byens unge, intelligente boghandler Ågård ham, — hvis hele tilværelse gik op i de to ting: jura og hans svaghed for fine bekendtskaber. Bornert og indskrænket — det var den dom, der enstemmigt fældtes over den stakkels skikkelige fuldmægtig, og med den påskrift sparkedes han som en fodbold omkring fra den ene til den anden. Men mægtig optaget, som han var, af sin egen fortræffelighed, og af naturen udrustet med en ualmindelig tyk hud, var bolden ikke let at håndtere. Fine hentydninger vare fuldstændig spildte på ham, selv grov konfekt, om sådan bødes ham, prellede som oftest af mod hans tykke pandebrask, og lykkedes det omsider at blive ham kvit, var grunden ingenlunde den, at han 25 til sidst var kommen under vejr med sin rette værdsættelse, men den, at vedkommende havde ophørt at interessere ham! Han dyrkede sædvanligvis kun ét bekendtskab ad gangen, men da til gengæld med en grundighed, der hurtigt fra at gøre ham besværlig gjorde ham forhadt. han havde netop begyndt at finde, at hans sidste ven — boghandler Ågård, Broder til lægen — for hvis vittigheder han det sidste halve år havde været en stående Skive, havde mistet noget af sin tidligere behagelighed i omgang, da doktor Jensen lykkeligvis viste sig over horizonten. Mårup havde da omtrent løbet linen ud, havde på sin vandring nået den sidste af byens yngre, ugifte mennesker, der kom ind under hans begreber om respektabilitet, en grund mere til at han skyndte sig at konsultere ham om sine sygelige fornemmelser, med resultat som nys nævnet, og han plejede nu det nye venskab med den ham egne ihærdighed. en smuk eftermiddag i August indfandt mårup sig, efter endt kontortid, som sædvanligt hos Jensen. doktoren var ved hans indtræden beskæftiget med en lille, sygeligt udseende dreng, som han havde under behandling for et stærkt forkølelsestilfælde. Moderen, et fattigt klædt fruentimmer, stod hos og lyttede til doktorens udtalelser. „ Hvormeget er jeg doktoren skyldig? “ Spurgte hun til sidst frygtsomt. „ Hvad er deres mand? fruentimmeret rødmede svagt og ligesom ledte efter svar. „ Nå — ja, “ sagde Jensen kort, „ bryd dem blot ikke om betalingen — den kommer vi nok ud af. Lov mig blot, at de vil nøje følge mine forskrifter og i det hele være omhyggelig for den lille, så kommer han sig nok. De gjorde måske bedst i at se op til mig endnu engang, om et par dage. “ han tog kærtegnende barnet om hovedet. „ Det lader til, at de har en meget lønnende praksis, “ sagde mårup, da han var bleven ene med Jensen. „ Lønnende eller ikke lønnende — konen var fattig. Jeg lader dem betale, der kan betale — godt, kan jeg gerne tilføje, “ sagde Jensen med et lille smil. „ Tager fra de rige og giver de fattige — å ja såmænd. — men det smager jo næsten af socialisme. “ „ Jeg er måske en smule socialist — på min vis. “ „ Socialist — føj! “ udbrød mårup med 27 en grimace, der tydeligt nok udtrykte hans modbydelighed ved den blotte tanke. „ Vi er fæle mennesker, vi socialister, ikke sandt? “ sagde Jensen, hvem mårups minespil indvendigt morede; „ Mennesker uden religion, uden fædrelandskærlighed, uden respekt for kongen og lovene. “ mårup betragtede Jensen usikkert — han var ikke vis på, at det fine, ironiske smil, hvormed ordene ledsagedes, skulle antyde, at han talte på skrømt. „ Og så vil de dele! “ — tankens urimelighed bragte mårup til at udstøde nogle korte håhåhå! og et øjeblik efter tilføjede han med knusende vægt: „ Den socialistiske idé savner al berettigelse. “ „ Naturligvis! — det er en fuldstændigt retfærdig verdensorden at få har meget, mange intet, — at de store undertrykker de små, for hvem det synes at være en nådessag, at de overhovedet får lov til at leve. “ Jensen talte roligt, lidenskabsløst. mårup så med en halv forskrækket mine på ham. Han følte instinktmæssigt, at en videre gående drøftelse let kunne have svære følger — for ham selv! — han kunne måske finde sig foranlediget til, som stående i statens tjeneste, at bryde sit 28 forhold til Jensen, som et menneske, der nærede samfunds- og statsfarlige anskuelser. Heldigvis fik han øje på en lille konvolut på skrivebordet, og han greb hurtigt den lejlighed, der tilbødes ham til at føre deres samtale over i et andet spor. „ Aha! “ sagde han og pegede på konvoluten, „ jeg ser, at de er også blandt de ’lykkelige udvalgte.’ — ja, de kommer naturligvis. “ „ Næppe. “ „ Ikke det? Det finder jeg meget mærkeligt. — flvorfor skulle de ikke komme? “ „ Hvorfor skulle jeg komme? “ „ Af mange grunde, mener jeg. En mand i deres stilling kan ikke vedblivende — har ikke lov til, finder jeg, at lukke sig ude fra det selskab, han med rette tilhører. Desuden — af hensyn til deres praksis —. “ „ Min praksis kommer nok alligevel. “ „ Ja, naturligvis — en mand med deres dygtighed, “ skyndte mårup sig at tilføje. „ Jeg mente blot, at de på ballet vil træffe sammen med eliten af byens og omegnens yngre mennesker, og at deres bekendtskab kunne have sin indflydelse — „ Hvem er forresten jægermester bang?" Spurgte Jensen ligegyldigt. „ Naturligvis véd jeg, at han bor på sølyst her lige udenfor byen, men for øvrigt har jeg ikke den ære 29 at kende ham, og jeg begriber ikke, hvad der foranlediger ham til at sende mig en invitation. “ „ De kender ikke jægermesteren! — meget flink mand! meget gemytlig mand! — men hans niece, frøken bang — hende må de da kende. “ „ Ikke engang hende kender jeg. — hun er naturligvis ung og smuk, “ sagde Jensen med en let ironisk betoning. „ Meget smuk, “ sagde mårup næsten med salvelse... „ Kommer de så ikke? “ Jensen rystede på hovedet. mårup følte sig næsten uhyggelig til mode ved sin opdagelse. Det var en tung byrde, Jensen havde lagt på hans skuldre. Der kunne jo ikke være tvivl om, at den nys gjorte tilståelse dannede nøglen til hans afsondrede levevis og åbenbare verdensforagt; og da de kort efter gik nedad gaden sammen, drøftede mårup for alvor med sig selv det hensigtsmæssige i at afbryde et bekendtskab, der så let ved given lejlighed kunne kompromittere ham. Han vred sig under den besværlige bevidsthed, men han krympede sig tillige ved tanken om, allerede så hurtigt at skulle opgive et bekendtskab, der foreløbigt kastede en vis glans over ham, samt at skulle give afkald på et sted, der satte ham i stand til på 30 en nogenlunde behagelig måde at slå de lange eftermiddagstimer ihjel. Imidlertid, Jensen var jo ung; måske vare hans samfundsopløsende ideer ikke dybere rodfæstede, end at de mageligt lod sig uddrive ved slående bevisgrunde, og var det ikke netop hans pligt, som den, hvem Jensen havde skænket sin fortrolighed, at føre den vildfarne tilbage på rette vej? — jo, han ville være mentoren, redningsmanden, — og med disse højtidelige planer lykkedes det mårup at stille den storm, hin ubehagelige opdagelse havde rejst i hans indre. efter en længere spaseretur skiltes de et lille stykke udenfor byen. Jensen havde en patient i nærheden og fandt, at han passende kunne benytte lejligheden til at se ind til denne. på vejen holdt en jagtvogn. En ung dame holdt tømmen. Jensen løftede uvilkårligt på hatten, idet han gik forbi og bøjede ind på stien, der førte til et fattigt udseende, stråtakt hus. han trådte ind i den lave stue med dens kvalme, indesluttede luft. En udtæret, halvgammel kvindeskikkelse lå i sengen. På et lill

1895_Mariager_Sparta

P.

Sparta

Mariager

Mariager

Sparta

male

1895_Mariager_Sparta.pdf

Peder

Mariager

dk

Sparta

Antik Fortælling

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

900–192 f. kr.

Undertitel.Om sparta

HISTORICAL

Første afsnit. Børneårene i hjemmet. Første kapitel. Moder og son. Aphetais gaden, den længste i Sparta, strakte sig l fra torvet til den sydligste udkant af byen, hvor den stødte til den hyakinthiske vej* )- her havde, ifølge sagnet, det væddeløb fundet sted, som ikarios anordnede for sin datter penelopeias bejlere, og i hvilket odysseus sejrede. I denne gade lå, i nærheden af eurypontidernes grave, et lavt, men omfangsrigt hus, foran hvilket der befandt sig en gårdsplads, som ved en mur var adskilt fra gaden. Det indre af dette hus var et mønster på spartansk tarvelighed. Efter den lykurgiske forskrift vare aphetais betyder væddeløb; dette antike gadenavn er således ganske det samme som benævnelsen Corso i de store italienske byer. lofterne kun tildannede med øksen og dørene kun med saven, uden anvendelse af noget andet værktøj. Dette var fra gammel tid så almindeligt, at da den ældre kong leotychides i en korinthisk gjæstevens hus så et loft med fordybede tavl, forargedes han i så høj grad over denne pænhed, at han med spydig forundring spurgte: » Vokser tømret hos'jer firkantet? « i det omtalte hus lå, ved siden af hallen med arnen og plusgudernes billeder, et lille Kammer, hvis vægge simpelt hen vare hvidtede, og hvis bohave kun bestod af nogle træstole, et umalet bord og nogle lave fyrretræs-skabe. Kamret selv var således kun lidet indbydende; men desto mere tiltalende vare de to personer, der en sommeraften i den hundrede olympiades første år* ) opholdt sig her, ganske alene i det store, tavse hus, hvis tyende for længe siden var gået til ro. Disse to personer vare en ung moder, arene, og hendes lille søn, Philolaos. Arene sad ved bordet; en lerlampe kastede et flagrende, ustadigt lys over hende. Hun bøjede sig frem mod drengen, som, med den venstre arm støttet til hendes knæ og med piånden under kinden, ufravendt så op til hende og lyttede til hvert ord af * ) år 380 f. Chr. hendes mund. Hun holdt hans højre hånd i sin og gav den af og til et kærligt tryk, når hun yderligere ville skærpe hans opmærksomhed. Som det lyste ud af hendes øjne, var hendes hjerte tungt. Om ganske kort tid, om et par måneder, fyldte Philolaos sit syvende år; han skulle da for bestandig forlade den moderlige tugt for, ude af huset, at gennemgå den offentlige opdragelse, som var betingelsen for at opnå fulde borgerrettigheder. Denne opdragelse var så hård, at ikke alle formåede at udholde den. Det faldt arene dobbelt vanskeligt at slippe sin lille yndling, husets eneste barn, ud af blænderne, da hendes ptusbond, Doryssos, den øverstbefalende over det spartanske rytteri, siden tidlig i foråret havde været fraværende. Krigen mod den mægtige, om sig gribende by olynthos var i fuld gang, og en lakedæmonisk hær, hvis rytteri han anførte, kæmpede langt fra hjemmet på den makedoniske halvø chalkidike. Efterretningerne fra lejren indløb kun sparsomt; arene vidste ikke, om hendes plusbond var levende eller død. Men hun var vant til at vente, vant til at bære uvishedens pinsler med tålmodighed. Hun var en datter af en af pythierne eller poitheerne, højt ansete phnbedsmænd, der hørte til kon- 1 » gernes nærmeste omgivelser som deres rådgivere og medhjælpere i gudelige sager. De måtte på kongernes vegne adspørge det delphiske orakel og hjælpe dem med at ordne og opbevare orakelsvarene i en særlig samling. Hendes fader, en streng, samvittighedsfuld mand, havde, fra hun var ganske lille, opdraget hende i ægte spartansk ånd; ingen var mere end hun gennemtrængt af den bevidsthed, at det for enhver især gjaldt om at fornægte sine tilbøjeligheder til bedste for staten og det almene vel. Hvor kær Philolaos end var hende, gik al hendes stræben ud på at holde drengen fri for blødagtighed og at vække hans Sans for manddom og tapperhed, for at han, når den hårde offentlige opdragelse begyndte, kunne være skikket til at modtage den. Selv nu, da hun snart skulle skilles fra ham, undgik hun alt, hvad der kunne blødgøre hans sind. Hun tilbageholdt sine tårer og modstod fristelsen til at tage ham i sine arme og overvælde ham med kærtegn. Ja, hun spurgte ham ikke en gang, om han ville savne sin moder. Men for dog at give ham lejlighed til at ytre sig, sagde hun: » Glæder du dig, Philolaos, til at komme mellem dine jævnaldrende? « Hvortil drengen uden betænkning svarede: » Ja, moder, hvor vi må kunne lege, når vi er så mange drenge sammen! « Ved dette svar udstødte arene et suk, idet hun med hånden strøg hen over barnets smukke, krøllede hår. Hvor mange ængstelser og sorger havde hun ikke udstået for hans skyld, og hvor kær var han ikke netop derved bleven hende! Allerede medens hun lå svag og udmattet hen efter nedkomsten, havde hun haft en hård prøvelse at gennemgå. I Sparta var det ikke som andetsteds overladt til faderen at afgøre, om den nyfødte skulle leve eller ryddes af vejen. Den blev båren hen i forsamlingshallen og fremvist for et udvalg af de ældste i stammen, og dersom disse fandt barnet svagt eller vanført, bestemte de, at det skulle udsættes. Det blev da bragt til apothetæ, en udsættelsesplads ved foden af taygetosbjærget. Pier blev det overladt til sin skæbne. Arene havde i den anledning været meget bekymret; thi hendes spæde var ualmindelig lille og spinkel og måtte nærmest kaldes et svagt barn. Men da den vatfuldkommen velskabt, havde de udvalgte til hendes store glæde erklæret, at barnet skulle opdrages. Ved mindet om den ængstelse, hun da havde udstået, var der kommet tårer i hendes øjne, men hun tørrede dem ubemærket bort og vedblev at fortælle drengen en række småtræk, der som lysende eksempler kunne bidrage til at udvikle hans kjækhed og mod. » Philolaos, « spurgte hun, » har jeg sagt dig, hvorledes skirafidas bar sig ad? « » Nej! « udbrød drengen med liv, » fortæl, fortæl! « » Nu vel da! han var så halt, at han næppe kunne gå. Ikke desto mindre mødte han fuldt rustet og ville drage i krig. Da man nu udlo ham, sagde han ganske rolig: » Hvorfor ikke? I krigen behøver man jo netop folk, som ikke løbe deres vej, men blive på deres post. « » Godt svaret! « udbrød drengen og klappede i hænderne. » I samme ånd, « fortsatte arene, » handlede den unge pleistoanax. Han lod som mærke på sit Skjold male en flue, ikke større end i virkeligheden. Da nu nogle spottede ham og påstod, at han havde gjort det for at holde sig tilbage og skjule sig, svarede han: » Tværtimod! jeg har gjort det for at falde i øjnene; thi så nær vil jeg rykke fjenderne på livet, at de nok skulle se mærket på mit Skjold, hvor lille det end er. « Således vedblev arene at fortælle. I sin Iver for at lytte til, bøjede Philolaos sig helt frem imod hende, så at hun uvilkårlig lagde sig tilbage i stolen. Lyset fra lampen faldt nu i sin fulde styrke hen over hende. Det var en høj, velskabt kvinde med et smukt mørkt hår, som var omhyggelig opsat, men uden alle prydelser af bånd eller net. Ansigtstrækkene udmærkede sig ved en — måske lidt streng —• dorisk regelmæssighed, og da hendes holdning, trods hendes unge alder, var værdig og afmålt, ville hun have haft et bydende udseende, hvis ikke det milde blik i hendes store sorte øjne, de bløde omrids af hendes skulder og barm og hele legemets fint svulmende former havde givet hende en kvindelig ynde, som gjorde hende indtagende for alle mænd. Dog var der en alvor over hende, som om hun tidlig havde lært en husmoders pligter at kende og af hele sin sjæl stræbte efter at opfylde dem. I hendes dragt åbenbarede sig det gammel-helleniske mådehold. Hun bar kun et eneste klædningsstykke, en ærmeløs chiton eller kjortel af bleget uld, sammenhæftet på skuldrene med agraffer af betydelig størrelse. Der herskede en stilfuld simpelhed i snittet af dette ufarvede gevandt, som hverken havde bræmmer, borter eller nogen lignende pynt. Men da uskyldig nøgenhed, i den hensigt at lette eller frigøre bevægelserne, i spartanernes øjne var noget ganske naturligt, gik denne dragt ingenlunde ud på at frembyde nogen omhyggelig eller blufærdig tilhylling. Den var tvært imod helt opskåren i siden, og oppe fra ærmegabet til hoften kun sammenhæftet med nogle få spænder. Som følge heraf var legemet overalt synligt mellem spænderne, og ved tilfældige bevægelser kunne ikke blot foden og ankelen, men benet til helt op imod dets øverste del komme frem af det neden for hoften aldeles åbne gevandt. Sådanne opskårne chitoner havde fra umindelige tider været i brug i Sparta, så vel for unge piger som for plusmødre; de vakte derfor ingen forargelse, men blev bårne som noget, der så skulle være. Men desto større anstød vakte de hos de øvrige hellenere. Digteren ibykos gav således spartanerinderne navn af fænomerides [de, der give lænderne til pris], og denne benævnelse gik snart fra mund til mund blandt de andre helleniske kvinder, for hvem en sådan blottelse var i høj grad forargelig. Ikke alene i kvindeboligen, men også for mænd viste spartanerinderne sig uden videre tilhylling; thi overklædning brugtes ikke, i alt fald aldrig i huset. Men hvor simpelt det doriske gevandt end var, kunne det bringe unge piger til at tage sig henrivende ud. Korinthieren periandros fik således ved første øjekast en epidaurisk jomfru, den skønne Melissa, kær, da han så hende, peloponnesisk klædt, i opskåren chiton, gå omkring blandt daglejerne for at skænke vin. Lige så indtagende som arene var hendes lille dreng. Han havde fra spæd holdt sig noget spinkel, men hans friske, let solbrændte ansigtsfarve, — et tegn på, at han var sund og rask — gav ham i forening med hans fine træk og smukke, krøllede hår et udseende som en af de små eroter, der høre med til aphrodites følge. En kort, ulden chiton — uden ærmer og uden bælte — udgjorde hele hans dragt. » Barn, « sagde moderen, idet hun bragte ham til ro, » tænk at du med tiden skal blive en mand, udmærket ved tapperhed og mod, hvem alle ære og se op til. Når du tænker derpå, vil enhver smerte synes dig ringe, og enhver straf falde dig let. « Efter et ophold tilføjede hun: » Da din fader første gang drog i krig, rakte hans moder ham skjoldet med de ord: » Dette har din fader bevaret til dig, bevar du det ligeledes, eller ophør at være til! «... Således talte din farmoder; jeg siger ganske som hun. Hvor kær du end er mig, Philolaos, vil jeg hellere se dig død end vanæret ved at have kastet skjoldet fra dig. Meget kunne jeg bære over med hos dig, men et ville jeg aldrig tilgive dig, hvis du — som guderne forbyde! — skulle vise dig vanartet og fej. « Philolaos slog armene om arenes Hals. » Moder! « gav han med barnligt praleri til svar, » jeg vil lade male en myg på mit Skjold; den er endnu mindre end en flue. « Arene lo, som kun sjældent skete. Hun tog drengen i sine arme og gav ham et kærligt Kys. derpå foldede hun hans hænder og lod ham ord for ord gentage den smukke spartanske bøn: » Giv os, o guder, det gode og derhos det skønne, og skænk os kraft til at tåle uretfærdighed. « Idet hun lærte barnet denne bøn, anede hun kun lidet, hvor rig anvendelse Philolaos skulle få for dens sidste halvdel, og endnu mindre anede hun, at hun selv i god tro skulle deltage i en himmelråbende uret imod ham. Philolaos kom i sine første år kun lidet uden for sit hjem. Undertiden besøgte han dog sin morbroder penthilos, hvis datter praxilla befandt sig i samme alder som han selv. Men da penthilos, som af naturen var hengiven til vellevnet, havde været brugt som sendebud til persiske satraper og opholdt sig ved det syriske Hof, brød han aldeles overtvært med den spartanske tarvelighed og indførte en så ødsel og overdådig levemåde i sit hus, at hans nærmeste, hans fader og moder, vendte ham ryggen. Fra det øjeblik kom Philolaos der sjældnere, da arene kun ugerne så disse besøg; men han var dog stadig kendt der i huset. andet kapitel. Slavinden Tiasa. Ved samme tid forefaldt der i kynosura, den sydvestlige bydel af SpArta, et optrin af en hel anden Art. Plusherren antippos, en høj og slank mand på nogle og tredive år med et åbent, godmodigt ansigt og lyst hår og skæg, sad i hallen med husgudernes billeder. Lænet til ryggen af hans stol stod hans hustru hermione. Flun var høj og fyldig af vækst, og med sine store sorte øjne og fuldt udviklede legemsformer, der forrådte sig gennem den hvide chiton, mindede hun allerede i en ung alder om billedet af en Hera. Af den måde, hvorpå hun hældede sig op mod sin husbond, var det let at se, at der herskede det kærligste forhold imellem dem. Ikke desto mindre var antippos’s mine i dette øjeblik snarere barsk end venlig. Han rynkede brynene, og i hans blik lå der et strengt, næsten harmfuldt udtryk. Foran ham stod genstanden for hans vrede, en ældre kvinde, hvis grove dragt viste, at hun var slavinde. Hun holdt øjnene fæstede på gulvet, og trækkene om hendes mund dirrede af sindsbevægelse. » Tiasa, « tog husherren ordet, » har jeg ikke forbudt dig at blive så længe borte med barnet? Fra solen står på det højeste, til den går ned, er du intetsteds at finde med vor lille kleta. Livor er du, og hvad tager du dig til med hende? Jeg vil vide det! « Slavinden rystede over alle lemmer, men tav. » Tal! « råbte antippos med kraft. » Husk, at jeg har midler til at sætte din tunge i gang! « Ved denne bientydning til pinebænken blegnede Tiasa. Hun vendte sig om mod hermione og faldt hende til føde. Tårerne løb ned over hendes magre, furede kinder; hun greb sømmen af den unge kones klædning og kyssede den. » Hermione, « stammede hun, » jeg besværger dig, gå i forbøn for mig hos din husbond. Ak, jeg handler jo kun til det gode! Dog er det en sand ulykke, at jeg intet tør sige... Men ved du ikke, hermione, at ingen kan føle større kærlighed for lille kleta end jeg? Har jeg ikke set hende fødes, og har jeg ikke båret hende på mine arme og plejet hende fra hun første gang spiste mel i mælk? Til hendes vel sigter det, jeg foretager mig, men skal det lykkes, må jeg ikke åbenbare det til nogen. Det vides jo dog af alle, at der gives ting, som ikke tør siges. « » Og den snak skal være mig nok! « udbrød den unge mand og rejste sig. Hermione lagde hånden på hans arm og så ham ind i ansigtet. » Kære, jeg beder dig, « sagde hun, » lad Tiasa råde, jeg har tillid til hende. « » Vel an da! når du er tilfreds dermed... Men længere end tre dage vil jeg ikke tåle disse lange udeblivelser med barnet. « Tiasa rystede på hovedet og slæbte sig, stadig knælende, hen til sin husbond. » Fire dage, antippos, « sagde hun indtrængende. » Jeg må have fire dage! Det er nødvendigt, ellers er alt spildt. « Antippos vekslede et smil med sin unge hustru. » Tiasa! « udbrød han, » ved apollon, du er mig den sælsomste slavinde, jeg nogen sinde har truffet. Du forser dig, og jeg tilgiver dig, og i stedet for at takke mig, foreskriver du mig, hvad jeg skal gøre. « » Det er nødvendigt! « mumlede Tiasa. » Gør da, som dig tykkes bedst; men glem ikke, at du indestår os for barnet. « Hvad den stakkels Tiasa fortav, var ingen ond eller indviklet hemmelighed. Hun elskede sin husbond og hans hustru af hele sin sjæl; det var unge, velhavende folk, som behandlede deres tyende med godhed. Der herskede det bedste og kærligste forhold imellem dem, og de kunne have levet så lykkelig, når de ikke havde haft en stadig anledning til græmmelse og sorg. De havde kun et barn, en lille pige, kleta, som nylig havde fyldt sit fjerde år. Hun var allerede fra fødselen ualmindelig styg og var siden bestandig bleven hæsligere. De ældste i stammen, som skulle afsige deres kendelse om, hvor vidt barnet skulle udsættes eller opdrages, havde i høj grad været uenige, idet de fleste havde stemt for, at skille sig af med et sådant lille uhyre, og først ved at forestille disse, at barnet trods sin grimhed ikke var krøbling, og at det måske kunne vokse sig smukt, var det lykkedes et af udvalgets medlemmer, en gammel, vel anset køgemester, at skåne dets liv. Men langt fra at vokse sig køn, var den lille stadig bleven grimmere. Inden hun endnu var fire år, havde forældrene opgivet alt håb om, at hun skulle få et menneskeligt udseende og havde strengelig forbudt oppassersken Tiasa at vise barnet til nogen, men altid at holde dets hoved tilhyllet. Og der var virkelig al grund dertil. Den lilles pande var næsten kuglerund og tog sig så oppustet ud, som om den skulle briste. Næsen bestod af en firkantet Klump, munden dannede en sprække uden læber, de små brune øjne så som oftest til hver sin side, og håret var ildrødt. det skar den ærlige Tiasa i hjertet, at antippos og hermione, som kunne have levet så glade og tilfredse sammen, skulle have denne forsmædelige sorg. Thi hvad kunne vel være hårdere for et par unge og smukke folk, som kun havde været gifte i fem år, end at måtte skamme sig ved deres barn, deres eget kød og blod? Hvor lyksalig blev Tiasa da ikke, da hun ganske uventet fik et glimt af håb! Som hun en dag var standset blandt tilskuerne uden for jomfruernes øvelsesplads, var hun kommen i samtale med en ung pige fra therapne, en gammel achæerstad i nærheden af byen. Det var ergastinen eller håndgjerningspigen aglaura, en af de ungmøer, som vævede festdragten til gudinden Helenas billedstøtte i det derværende menelaion * ). Blandt de legemsøvelser, som Tiasa og hun overværede, var den såkaldte rhathapygizein, der bestod i at hoppe i vejret og slå bagen med bøjet fod. Flere af jomfruerne bar sig kejtet ad dermed og faldt. Det vakte højrøstet munterhed blandt tilskuerne, og Tiasa og aglaura lo, så tårerne løb dem ned over kinderne. Men intet åbner hjerterne mere end latter. » Jeg skulle ikke le, « mumlede Tiasa halv vred på sig selv. » Vi har en stor sorg i huset. « * ) menelaos’s og ilelenas tempel. og nu betroede hun aglaura, hvad der hvilede så tungt på hendes sind. Tempelvæversken hørte opmærksomt efter. » Kanhænde, der er redning, « sagde hun halvt højt. » Hvorledes! Sig det i alle guders navn! « udbrød Tiasa og greb hende fast om armen. » Vel an da! Men mærk dig hvert ord... Vid da først og fremmest, at vor gudinde, medens hun levede blandt menneskene, ved sin skønhed blev skyld i store ulykker, i krig og brand; men siden hun efter sin død som zeus’s datter er optagen blandt guderne, er hun, for at sone det skete, bleven en velgjørerinde for alle lidende. Man har derfor givet hende tilnavnet hypertelea [den alt fuldkommende, helbredende], og sikkert er det, at flere syge strømme til hendes tempel end til selve asklepios kotyleos’s helligdom. Men hvad du har at iagttage er dette. Om kort tid, på månedens fem og tyvende dag, falder Helenas store fest. En hel dekade* ) i forvejen skal du bære barnet ud til therapne og hver dag anråbe gudinden. Vandet fra kilden messei’s, som har en undergørende kraft, bruges til vievand i helligdommen, og når du kommer inden for indhegningen, skal du stænke nogle dråber deraf på dig selv og barnet. På selve festdagen må du skaffe dig adgang til templet og blive tilbage i dets * ) de gamle delte ikke måneden i uger, men i afsnit på ti dage. indre, indtil alle have forladt det. Kan hænde, at der da vil ske noget overordentligt. Men i hvad der end sker, må du ikke tabe modet eller blive bange. Du strider jo for en god sag, og både guder og mennesker må se ind i dit hjerte. « Tiasa trykkede aglauras hånd. » Men, « mumlede hun, » hvorledes skal jeg få adgang til templet? Jeg er jo kun en fattig slavinde og kan ikke bringe noget offer. « » Vend dig til overpræstinden elektra... sig hende, at ergastinen aglaura har rådet dig til at søge hendes bistand. Jeg er vel anskreven hos hende, « Tilføjede ungmøen og brystede sig lidt. » Det skader heller ikke, om du kan give overpræstinden at forstå, at antippos vil betænke templet. « Nogle dage efter denne samtale havde Tiasa begyndt sit fromme forehavende. Liun havde ikke mange kræfter, og barnet, som hun bar om halsen i et klæde, var stort og tungt af sin alder. Vejen til therapne var lang; den tog hende over en time, og havde hun ikke støttet sig til en lang stav, som hun førte i udstrakt arm, ville hun aldrig være nået derud. Der var allerede et godt stykke at gå, inden hun kom ud af staden selv. Thi Sparta r ar, i modsætning til uindre helleniske stæder, ikke sammenbygget, men bestod af fem Komer, indbyrdes nærliggende åbne inituPinit==P. heruPher==mariager: deruPder==sParta. 2 småbyer, af hvilke hun skulle gennemvandre de tre, inden hun nåde den nordlige port. Derfra skulle hun over babyka broen fortsætte vejen ud til phbbos’s helligdom og videre opad til det højtliggende therapne. Det var en besværlig gang. Sydens sol sendte strømme af lys ned over egnen; den støvede vej, de hvide huse, de lyse templer og frem for alt snetoppene på taygetos-bjergene skar i øjnene med en glans, som næppe var til at udholde. Sent på eftermiddagen, når hun udmattet slæbte sig hjem med barnet, var der en anden ulempe. Solen sank da ned bag bjergene, hvis vældige skygge lagde sig hen over eurotasdalen, og fra snemarkerne på deres tinder kom der da en aftenvind, som ved modsætningen til dagens brændende hede syntes bidende kold. Men Tiasa ænsede hverken hede eller kulde. Tanken om, hvor lyksalige forældrene ville blive, når alt gik efter ønske, varmede hendes gamle hjerte og bragte hende til at trodse alle besværligheder. I førstningen blev der ikke lagt mærke til hendes lange udeblivelser med den lille kleta; thi lægen menekrates havde tilrådet bevægelse i fri luft. Der var kun nogle få dage af de ti tilbage, da antippos fattede mistanke om, at hun havde noget for med barnet. Hvor stor var ikke hendes bestyrtelse, da han, selv på sin hustrus forbøn, kun ville indrømme hende tre dage til. Den fjerde dag indtraf netop den store helenafest, da alt skulle afgøres. Skrækken gav den stakkels slavinde mod; hun vovede at gøre sin husbond forestillinger, og takket være hermione, gik alt godt. Med nyt håb tiltrådte hun de følgende dage sin besværlige vandring frem og tilbage. Tredje kapitel. Børneoppasserinden lampito og mothaken Lasos. I Sparta var alt ordnet på en anden måde end i Athen. Medens det i sidstnævnte by var umuligt at gå en gade lang uden at møde en pædagog med hans lærling ved hånden, ville man i Sparta forgæves have søgt noget tilsvarende. Dette måtte så meget mere vække forundring, som enhver husstand, i hvilken der fandtes drengebørn, og det ikke blot i Athen, men i største delen af Hellas, havde sin pædagog eller børneopdragende slave. Det var som oftest en ældre mand, noget pynteligere klædt end de andre trælle; han skulle følge børnene i skole og lære dem alt, hvad der hørte til 2* den ydre anstand, f. Eks. ikke at tilstænke sig med gadesnavs, ikke at spise med venstre hånd og frem for alt ikke at sidde med benene over kors, — en stilling, der ansås for ikke mindre upassende end skadelig for sundheden. Men som følge af, at drengene allerede fra det syvende år blev underkastede den offentlige opdragelse, var der i Sparta ingen brug for pædagoger. 'pil gengæld fandtes der fortrinlige børneoppasserinder, som opdrog børnene med den største omhu de brugte ikke at svøbe dem, men lod deres lemmer udvikle sig frit og vågede stadig over, at de ikke blev kostforagtere eller kræsne, at de ikke vare bange for at være alene eller i mørke, ikke fik luner eller nykker og ikke hvert øjeblik brast i barnagtig gråd. Disse Ammer stod også i et så udbredt ry, at de vare kendte og søgte langt uden for deres hjemstavn. Velhavende forældre i andre dele af Hellas bestræbte sig ivrig for at skalle deres sønner sådanne oppasserinder. Således havde alkibiades, inden han kom i pædagogens 1 [ænder, en lakonisk amme eller oppasserske ved navn amykla, og en anden lakonisk slavinde, malicha fra kythera, var barnepige for athenienseren diogitons børn. Lampito, eller » den store lampito «, som hun i almindelighed blev kaldt, havde plejet Philolaos fra han var lille og elskede ham som en moder. det var en høj, mandhaftig helotpige med en frisk rødbrun ansigtsfarve, stærke øjenbryn og et par livlige sorte øjne. Hun gik altid klædt i en kort chiton uden ærmer, af så groft.uldtøj, at der var store knuder i vævningen. Skønt lampitos solbrændte yndigheder næppe ville have tiltalt en finere Sans, øvede de en stærk tiltrækning på hendes medslaver, og i førstningen, efter at hun var kommen ind fra landet, var hun meget tilbejlet. Men den store lampito havde sine egne begreber om kærlighed; alt hvad hun vidste om denne af anakreon besungne lidenskab, indskrænkede sig til, at slavernes smisken for pigerne som oftest endte med, at disse fik børn. De blev da i almindelighed med fader og afkom sendte ud for at befolke en eller anden tom helothytte på deres herres jordlod. Når hun tænkte tilbage på den usle lerrønne, hvori hun var født, så hun altid moderen for sig, med et lammeskind bundet om lænderne, slidende sig op i et rastløst arbejde, omgiven af en flok snavsede helot-unger, som trods hendes slid og slæb altid vare lige urenlige. Havde hun ikke selv, da hun blev stor, måttet gå moderen til hånde? Hvor glad blev hun derfor ikke, da hun blev udset til oppasserske for Philolaos og kunne vende helothytten ryggen! Den opvakte, smukke, renlige dreng var noget helt andet end hendes grisede søskende, som altid lå og rodede i jorden og altid havde ansigtet fuldt af fluer. Hun fik ham fra første stund kær og gik med liv og sjæl op i sit nye hverv. Jo mere tilfreds hun blev ved at føle sig optagen i et ordnet husvæsen, desto mere frygtede hun for at vende tilbage til helothytten. De unge slaver, som ved et øjebliks svaghed fra hendes side kunne bevirke dette, blev efter hendes begreber til fjender, farligere end den ildspyende chimæra. P'or smiger og slesk tale gjorde hun døve øren, og når nogen blev nærgående, satte hun ham med et håndfast tag til vægs. Talte en og anden om at begære hende til ægte af Doryssos, husets herre, svarede hun: » Han ved, at jeg ikke kan fordrage jer mandfolk, og tvinge mig vil han ikke; dertil har hans 1 lustru mig for kær. « blandt slaverne fik lampito snart navn af mi s and ros, mandshaderen, og fra den tid lod de hende i fred, hvilket var alt, hvad hun ønskede. Men til trods for sin styrke var hun så lidet herre over sit store legeme, at hun altid kom galt afsted; hun var bestandig fuld af rifter, blå pletter, buler og skrammer; men det tog hun sig let og brugte et fælles middel mod alle sådanne skavanker. Hun hældte olie på uld og gned sig dermed, indtil huden var blank. Hendes legemlige ubehjælpsomhed opvejedes imidlertid, og det rigeligt, r ed hendes åndelige evner. Hun havde en god forstand og en ypperlig hukommelse, og da hun som oppasserske for drengen færdedes mere blandt fribårne end husets øvrige slavinder, erfarede hun mange ting, hvorom de andre ikke vidste besked. Medens arene søgte at indgyde Philolaos kjækhed og mod, oplyste lampito ham om alt, hvad der omgav ham i det daglige liv. Dette skete dog ingenlunde efter nogen overlagt plan; det faldt på kvindevis ganske af sig selv, thi da hun var meget snaksom, lod hun munden løbe. Men dette kom i høj grad drengen til gode og bidrog meget til at udvikle hans evner. Når hun ville fortælle ham noget, havde hun en egen måde at begynde på, hun gjorde ham da gerne et spørgsmål for ret at vække hans opmærksomhed. En dag i en af de sidste måneder, Philolaos tilbragte i hjemmet, sagde hun således til ham: » Hvor mange konger er der i Persien? « » En. « » Hvor mange i Ægypten? « » En. « » Og i Sparta? « Drengen syntes, han havde hørt tale om » den anden konge. « men som det tit var indskærpet ham, tav han for ikke at sige noget tåbeligt. » I Sparta er der to, « fortsatte lampito. Og da Philolaos trængte ind på hende med spørgsmål, sagde hun: » Tal derom til Lasos; han ved bedre besked end jeg. « Philolaos fandt ham i gården; han havde sat et bord derud og var i færd med at efterse og pudse nogle af sin herres våben. Drengen tog plads på en træbul tæt ved ham. Lasos var en høj, mager mand af et krigerisk lidseende. Lampito sagde, at han bestod af lutter knokler, øjenbryn og skæg, og en bedre beskrivelse af ham kunne der ikke gives. Plan indtog en betroet stilling i huset, idet han førte opsyn med dets slaver og slavinder. Hans dragt var ganske den samme som de spartanske borgeres; han bar en kort tribon, en ærmeløs kappe, der var sammenheftet på den højre skulder og åben i siden. Dog var denne hans klædning af et noget grovere stof end borgernes; thi Lasos var kun en mothak eller frigiven husslave. Han var nemlig et slegfredbarn af sin herres fader med en helotkvinde og havde vundet friheden — dog uden borgerrettigheder — ved at blive opdragen sammen med sønnen, hans nuværende herre. Lasos var således en halvbroder til rytterøversten Doryssos, husets ejer; men afstanden mellem den ægtefødte spartaner og helotkvindens søn var så stor, at det aldrig faldt mothaken ind at gøre dette slægtskab gældende. Det ytrede sig kun ved den grænseløse hengivenhed, han nærede, ikke alene for sin herre, men for hele hans hus. Mothaken havde ingen anden villie end doryssos’s, og når han var sammen med denne, fulgte hans øjne ham som en tro hunds. For øvrigt var Lasos en alvorsmand; han talte ikke meget, og der sås kun sjældent et smil på hans ansigt, men undertiden kunne han dog komme med en komisk bemærkning, som vakte dobbelt munterhed ved den urokkelige alvor, hvormed den blev fremført. Mothaken var sin herres yndling ligesom lampito var hustruens. De udgjorde derfor to magter i huset, og da hver af dem var sig sin indflydelse bevidst, herskede der stadig et spændt forhold imellem dem. Det udartede dog aldrig til åbenbare fjendtligheder, da den ene hemmelig erkendte den andens dygtighed. » Lasos, « tog drengen ordet, » Lampito siger, at der er to konger i Sparta. « » Deri har hun talt sandhed, skønt hun er et fruentimmer. « » Hun sagde, at du vidste bedre besked derom end hun. « » Sagde hun det? « spurgte Lasos og rettede sig. » Ja, hun ved nok, hvem hun har for sig, uagtet hun lader munden løbe... Nu vel da! Kongemagten har fra de ældste tider befundet sig på to hænder i Sparta, delt imellem to fyrster, begge af samme æt — nedstammende fra herakles — men af forskellige huse, den ene af agiadernes, den anden af eurypontidernes slægt. « » Hvoraf kommer det, « spurgte Philolaos videre, » at der i Sparta er to konger, men alle andre steder kun en? « » Derom ved man intet andet, end hvad der berettes i et gammelt sagn. « » Fortæl! fortæl! « Mothaken lod sig ikke nøde. » Langt, langt tilbage i tiden, « begyndte han, » var der en hersker i Sparta, ved navn aristodemos. Hans 1 lustru, argeia, nedkom med tvillinger. Efter faderens nær påfølgende død skulle den ældste af dem vælges til konge. Men for at skaffe begge børnene konge værdigheden foregav argeia, at hun på grund af deres indbyrdes lighed ikke selv vidste, hvem der var den førstefødte. « » Hvor snildt! « udbrød Philolaos. » Hun var i sandhed en god moder. « » I denne forlegenhed, « vedblev Lasos, » rådspurgte man det delphiske orakel. Det svarede, at begge børnene skulle være konger, men at der skulle vises den ældste fortrinlig ære. « » Det gjaldt altså dog om at udfinde, hvem der var den /eldste, « sagde drengen. » Rigtigt! « svarede mothaken. » En klog mand, messenieren panites, gav da spartanerne det råd, at de skulle passe på, hvem af de små moderen først vaskede og gav føde. Gjorde hun det altid på samme måde, var sagen klar; men vaklede hun selv, så at hun snart gav den ene og snart den anden fortrinnet, var det et bevis på, at hun ikke selv vidste besked. Dette råd blev fulgt, og da argeia ikke anede, hvorfor der blev holdt øje med hende, gav hun stadig den ældste forrangen. Denne, som fik navnet eurysthenes, nød nu offentlig opdragelse og blev stamfader til agiadernes slægt. « Lasos gjorde her et ophold for at give drengen tid til at mærke sig dette gamle sagn. » Begge konger, « fortsatte han derpå, » er heraklider, efterkommere af ilerakles. Men om herakles har du nok hørt, at han rar udrustet med kæmpestyrke, og at han blev menneskeslægtens velgører ved at rense jorden for uhyrer af alle slags, indtil han, efter at have valgt mellem dyd og last, trællet og stridt, steg op til olympen, hvor han til løn for sine bedrifter vandt udødelighed. Men som følge af denne nedstamning fra en halvgud have vore konger, ikke alene i spartanernes, men i alle helleneres øjne et helligt præg. Selv i krig, i kampens hede, vil en fjende vanskelig driste sig til at bruge spyd eller sværd imod dem. « Drengen løftede hovedet og så mothaken ind i øjnene. » Det skulle du ikke have sagt Lasos, « mumlede han. » Hvorfor ikke? « » Nej, når kongerne ved, at ingen tør angribe dem, kan de let være tapre. « Denne bemærkning syntes mothaken ikke om. Han lod sit arbejde hvile, rynkede brynene og så stift på drengen. » Ti, Philolaos! « sagde han barsk, » Du taler med forstand. « Philolaos slog øjnene ned, som det sømmede sig for en dreng, der er bleven irettesat af en ældre. Lidt efter sneg han sig bort, og dermed var denne samtale ti

1888_Pontoppidan_Spoegelser

Henrik

Spøgelser

Pontoppidan

Pontoppidan

Spoegelser

male

1888_Pontoppidan_Spoegelser.pdf

Henrik

Pontoppidan

dk

Spøgelser

En Historie

n

roman

Gyldendal

KB

En del af Smaa Romaner IV

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

I en mørk og tåget oktoberaften kørte en gammeldags karosse oppe på den gamle forfaldne landevej, der med god jysk sendrægtighed, i de tåbeligste svingninger og gennem de vildsomste slugter fører fra højlandet ned imod det store mosedrag og skovene ved nørrekær. Nedsunken lige til øjnene i en hvid gummifrakke, hvorfra kun en lang rød næse stak ud gennem slidsen på den opslåede krave, sad kusken foroverbøjet mod den fine støvregn, der uophørlig dryssede ned, og som nu i otte døgn havde opblødt alle markerne og gjort vejene hartad ufremkommelige. på bunden af de dybe Dale, i hvilke vejen hvert øjeblik hovedkulds styrtede sig ned, var der næsten livsfarligt at passere. Skæret fra vognlygterne, der som to lys- kegler kastede sig ud i tågen, vuggede hen over vandfyldte grøfter, druknende Enge, grædende træer, ensomme hytter; og selve den alderstegne karosse sukkede i sine fjedre og jamrede sig i sit stive læder som en rigtig gammel gigtsvag olding, der har kendt bedre og ærefuldere dage. Dette havde den nu i virkeligheden også, og på dens døre var der malet både våbenskjolde i blåt og egekranse i guld. Men skønt den en gang havde nydt den lykke at være selve grevindens brudevogn og ofte i hine minderige dage været det hemmelige gemme for elskovsspøg og hvisken mellem atlask og silke, så tydede dens udseende nu — overstænket til op over vinduerne, som den tilmed var — temmelig bestemt på, at den ligesom den gamle rødnæsede livkusk hørte til det udrangerede; og skulle man slutte efter de gemytlige piskesmæld, hvormed denne nu og da fordrev tiden på sin buk, eller den ugenerte hilsen, han en gang sendte ned efter et stakkels bondefruentimmer, der med skjorterne over hovedet og bag en uhyre paraply kæmpede sig frem gennem regnen og vejkantens pløre, så var det heller næppé nogen af selve de grevelige herskaber, der sad i ly under det buklede læder. Det var det nu ikke heller. Det var blot en ung borgerlig pige, en præstedatter, som hed Agnete. Hun sad sammenkrøben i et hjørne af det ærværdige indelukke og stirrede frem for sig med et blegt ansigt og blege, sammenpressede læber. Det matte lygteskær, der fra siderne trængte ind gennem de små duggede ruder, faldt hen over skødet på en simpel sort kjole og tændte oppe under hatten et par store mørke øjne, der lyste med denne underlig dybe glans, som øjne ofte får efter mange nætters uafbrudte gråd, og som tilligemed ansigtets smertelig fortrukne træk og den sorte sørgedragt forklaredes ved en svag Duft af granris og en lille mindelse om karbol, som omgav hende. Nu og da, når et piskesmæld fra bukken eller et usædvanligt skump af vognen pludselig vakte hende af hendes drømmerier, for hun febrilsk sammen og rettede sig derpå hastig i vejret med en egen energisk bevægelse. Der kom da over hende noget ligesom af en mægtig beslutning, en rusten til kamp, der for et øjeblik drev blussende farve over hendes kinder og fik de mørke øjne til at brænde uroligt. Men efterhånden som vognfjedrenes vuggen, som al det gamle læders knirken, vinduernes uophørlige klirren og regnens perle-raslen på ruderne virkede bedøvende på hendes overtrætte sanser, sank hun atter langsomt sammen i sin mørke krog; og som fugl flyver til sin rede, vendte hendes tanker tilbage til hendes barndomshjem, til den tomme præstegård hist bag pilehegnet, som hun nys havde forladt, og hvor nu kun en forglemt gravkrans, en døende glød i ovnasken og nogle sammenstuvede møbler fortalte om det hjem, der var splittet, den lykke, der lå ‘knust. I denne gamle stråtækkede præstegård, gemt i en fattig egn mellem høje, nøgne lyngbakker og bag en lille faldefærdig by, var hun bleven født på en sommerdag for ikkun atten år siden. I de mørke, lavloftede Stuer, i den forkrøblede have, i den lille verden fra stalden til stakkepladsen, fra pilehegnet til andedammen var hele hendes liv løbet hen og hun selv vokset op til den stærke lille brunette, som nu for første gang forlod den. Kun sjælden var det indtil denne dag faldet i hendes lod at træde langt uden for disse enemærker; og kun fra den store høj bag ved præstegården, hvor hun ofte ved sin faders hånd var stegen op for at se solen gå ned, havde hun hidtil haft lejlighed til at skue ud over denne store urolige verden, med hvilken hun nu skulle kæmpe. Otte år gammel mistede hun på samme dag sin moder og en lille søster; og siden havde hun levet ensomt med sin tavse fader, hvem hun havde elsket over alt på jord og i himmel, og hvem man i dag havde bragt til den evige hvile. Han havde været en af hine stille kæmper, der på sine stærke skuldre bærer et langt livs hån og foragt uden at bøjes. « stodderpræsten » var han spottende bleven kaldt blandt de store; og selv de fattige og fortrykte, hvis sag han havde gjort til sin, forstod sjælden denne tavse mørke særling, der på apostelvis vandrede fra sted til sted for at blotte uret og lindre nød, trods al forfølgelse bestandig lige redebon, og skjønt' selv ramt af tunge sorger og hårde tilskikkeiser lige stærk og urokkelig, så at endog døden til sidst fandt det rådeligst at komme overlistende, som en.tyv om natten, for at sætte ham seglet for munden. Endnu for otte dage siden var han sent om aftenen kommen hjem fra sygebesøg langt borte i « mosekærshusene » — sund, stærk, med tågen hængende i sit tvedelte skæg og sin løvemanke. Og da Agnete den næste morgen i sin blotte chemise hoppede ind for som sædvanlig at give ham et Kys på sengen og bede sin morgenbøn sammen med ham, lå han med hånden under kinden ligesom et barn og stirrede ud i stuen — men med brustne øjne. Agnete havde udstødt et gennemtrængende skrig og var i de første dage afsind nær af fortvivlelse. Trods bønner og overtalelser havde hun ikke været at formå til at forlade faderens båre, hvor hun dag og nat sad sammenkrøben under hovedgærdet og hulkede i sine hænder. To gamle snakkesalige tanter, hvem den. afdødes tavse alvor og hele spartanske levevis i mange år havde holdt borte fra huset, indfandt sig inde fra hovedstaden for at tage sig af hende; og da de nogenlunde havde bragt hende til besindelse, begyndte de straks med stor geskæftighed at ordne alt til en så vidt mulig anstændig begravelse, træffe alle forberedelser og samle efterladenskaberne. Af disse sidste var der ikke mange. Det var ikke ganske uden grund, når de gamle damer under deres ivrige efterforsken i de tomme skuffer og skabe betænkelig rystede på deres langagtige hængekrølle-hoveder. Den døde havde haft sine egne begreber om de ting, som rust og møl kan fortære; og det varede ikke længe, før det til deres forfærdelse åbenbaredes, at han i ordets bogstaveligste forstand havde givet sit barn — efter sit yndlingsudtryk — « gud i vold ». Lykkeligvis kom det dem imidlertid for øre, at enkegrevinden på nørrekær, en ældre, svagelig dame, skulle have ytret ønske om at få til sig en ung, tækkelig pige, der kunne være hende til lidt hjælp og adspredelse i hendes stillesiddende ensomhed; og straks indså’ de begge, at dette mulig kunne blive en redningsplanke for det stakkels hjælpeløse barn. Efter et par hemmelige rådslagninger inde i gæsteværelset, hvor Agnete ikke kunne høre dem, kørte til sidst den ældste af dem en eftermiddag over til slottet i en omfangsrig, sort silkerobe og med et portræt af Agnete gemt i sit sammenlagte kniplingslommetørklæde; og der blev ikke liden lykke blandt de tvende slægtninge, da hun ved tilbagekomsten kunne melde om den nådigste modtagelse. Alt syntes således endnu at skulle kunne vende sig til det bedste; der manglede nu blot Agnetes indvilligelse. At denne imidlertid næppe ville blive så ganske let at opnå, var en tanke, som ingenlunde var de gamle tanter fremmed. De var ikke uvidende om, at dette unge blod allerede fra barnedagene havde indsuget et stille brændende had til alt det store og rige, under hvis hån og forfølgelse hun havde set sin faders hår gråne. Dette knejsende herresæde, hvis navn aldrig var bleven nævnet i hendes hjem, uden at faderens ansigt formørkedes, havde været blandt det første, der havde fået hendes ildfulde hjerte til at banke i foragt. Med rædsel og afsky havde dets larmende jagttog og natlige fester med røde fakkelblus over de mørke ringgrave, hvorom hun havde hørt så meget fortælle, spundet sig ind i hendes tidligste, trodsigste barnedrømme; og endnu kunne det blotte syn af dets guldglimtende spir over de fjerne bakker og over mosemændenes fattige boliger få hendes hånd til at knyttes og stemme blodet op i hendes kinder. Intet af dette var, som sagt, nogen hemmelighed for de to agtpågivende tantesøstre. De kendte tillige hendes egensindige og lidenskabelige natur, der så uhyggeligt mindede dem om faderens dystre tungsind og utæmmelige trods, og de besluttede sig derfor til at gå til værks med den største varsomhed. Til deres forbavselse og glæde gjorde Agnete imidlertid ikke ringeste modstand, ja løftede end ikke hovedet fra den stilling, hvori hun endnu hele dagen sad sammensunken med ansigtet skjult i sine hænder, opløst i gråd, fuldstændig følesløs for alt, hvad der foregik omkring hende. Som en ganske viljeløs ting lod hun de andre skatte og valte med alt, og på tanternes henstillinger og spørgsmål svarede hun blot ved med dump selvopgivelsens stemme at gentage: « gør med mig, hvad i vil. » Først da hun på denne aften efter begravelsen sad i vognen og under tanternes samstemmige formaninger og advarsler mærkede lugten af selesværte og rullede bort gennem pilelågen, gik det til fulde op for hende, hvad det var, man havde foretaget sig med hende, og hvortil hun kørte. Der kom da straks over hende et øjebliks rædsel, så hun i vildelse var på nippet til at kaste sig ud gennem vinduet på den rullende vogn. Men pludselig, som ved en indskydelse, veg al angst. En besynderlig, svulmende følelse af trods, en ubestemt begejstring, der på én gang gjenvakte alle hendes sanser og gav hende al hendes svundne kraft tilbage, stormfyldte i et nu hendes bryst. Hun vidste ikke selv klart, hvad det var, der i dette øjeblik foregik i hende, eller hvad hendes tanke egentlig var; men hun følte, at en højere magt havde bestemt over hende, at himlen selv havde anvist hende vej; og hun syntes ligesom at fornemme faderens egen stemme fra mørket tilhviske hende mod og kraft. Hun kendte ikke længer frygt eller tvivl. Hun følte sig så guddommelig stærk med ét, som en fyrig væbner, der ved nattetid, med sine våben skarpt slebne under kappen, sniger sig ind i den fjendtlige Borg — for at hævne. Hvordan var det nu, de gamle skikkelige tanter havde sagt? De havde jo dog så mindelig bedt hende om at være påpasselig, om at lægge bånd på sine følelser og huske på, at hun gik ind til en af landets fornemste familjer. Hun skulle jo sige « deres nåde » til grevinden og helst kysse hende på hånden den første gang, de mødtes. Grevinden havde jo også så meget nedladende omtalt hende og endog på forhånd fattet godhed for hende — var det ikke så? Agnete smilte, da hun ligesom ud fra en tåge pludselig erindrede sig disse ord... Et kampberedt smil. Hun løftede stolt sit smukke hoved, foldede hænderne krampagtig i sit skød og svor i stilhed, at de skulle føle, hun var præsten Thorbjørnsens datter! — vognen kørte nu ned ad den sidste, stejle bakkeskråning. Agnete skød hastig vinduet ned, ligesom for at få luft. Dernede under sig skimtede hun gennem regnstøvet det mægtige mosedrags mørke øde, hvorover tågerne hvilede som i et moderskjød. Vognen rumlede over en bro. Vejen drejede, og fra dens højre side skinnede en række kummerlige lys ud i mørket. Det var « mosekj ærshusene ». De lå dér, gavl ved gavl, som en lang, sørgmodig historie, sammensunkne over den fugtige mosegrund og støttende sig til hinanden i deres affældighed ligesom de mennesker, de husede. Oven over de fattige tøjstykker, der over alt var hængt for de små vinduer, men som kun nåde til at dække disses nederste halvdel, kunne Agnete, idet hun kørte forbi, se helt ind i stuerne. Rum efter rum, hjem på hjem, det ene trangere og kummerligere end det andet, drog hende forbi i al dagligdags nøgenhed og fortalte i forbifarten hvert sit sørgelige kapitel. Hér stod i en skummel, halvmørk stue en udtæret kone og holdt en osende tælleflamme hen over en bred slagbænk med sovende barnehoveder, idet hun med hånden skyggede for lyset. Dér sad en mand med rødt skæg på en stol og sov med hovedet op ad væggen og vidtåben mund, mens et halvt afklædt fruentimmer stod og redte sit hår foran en spejlstump. Nogle steder valman endnu samlet om nadveren henne ved et bord under vinduet, hvor det ophængte tøjstykke skjulte dem for Agnete; kun oppe på loftet og over de nøgne lervægge så’ hun de store, uformelige skygger, der spiste. Andre steder var man allerede i færd med at gå til ro; enkelte lå endog i de store halmsenge og strakte sig. Men i det sidste og usleste hus i hele rækken, hvor der end ikke var så meget som en klud for det skæve vindue, sad en gammel mand ganske ene på en lille bænk i en tom og nøgen stue med indfaldende vægge. Han sad, med en hånd støttet på hvert knæ, og stirrede ud for sig, mens hans læber bevægede sig, som om han talte med sig selv. Vejen drejede atter og fortsatte ind i det våde mørke. Agnete lukkede øjnene. Med dette billede af nødens elendighed i sin sjæl ville hun træde frem for grevinden. Imidlertid kørte vognen ind i en lang, bælgmørk allé. Hestene sjappede, skridt for skridt, og hjulene pjaskede som i lutter vand. Dryppende træer, det ene efter det andet, gled ustandselig forbi som sorte, vandrende spøgelser. Agnete flyttede sig utålmodig på sædet; dette syntes ikke at ville få ende. Pludselig så’ hun mellem to stammer et højt lys fra selve slottet, og hendes hjerte kom heftig til at banke. Hun foldede atter hænderne krampagtig i sit skød. Og idet vognen rumlede ind over borggårdens brolægning, samlede hun i sidste øjeblik endnu en gang for sig billedet af sin stærke b'ader, ligesom for at styrkes ved hans velsignelse. i. Vognen holdt foran den store hovedtrappe, midt for selve den imponerende slotsbygning, der med sit tårn og sine spir, skummel og tavs, ragede op i regnmulmet. Alle vinduerne var mørke. Kun inde fra den rummelige forhal, hvortil døren stod åben, kastedes et stærkt lys ud over den høje flisetrappe og dennes snørklede, guldforsirede smedejærnsrækværk. En lille fed tjener, en gummibold på et par gamascher, hoppede forsigtig ned ad de våde trin, slog vogndøren op og strakte et rundt, salvet hoved på en kort Hals frem påskrå ligesom en fugl, mens han kiggede rundt i vognen med det ene øje. Da hans blik traf Agnete, trådte han lidt til side og opslog en paraply, som han havde ført med sig, idet han forekommende bad hende at stige ud. Agnete, der var kommen til at skælve, så det et øjeblik sortnede for hendes øjne, samlede sig sammen med en energisk bevægelse og modtog stolt og kold den hånd, han under nedstigningen rakte hende, hvorpå hun med en bydende håndbevægelse, der først fik den lille mand til at studse, derpå til at smile, viste hen imod nogle pakker og æsker, der lå på det bageste vognsæde, — og steg så hurtigt og sikkert op ad trappen, så tjeneren havde ondt ved at følge hende med paraplyen. I den højloftede forhal, hvor gulvet var lagt i sorte og hvide marmorfliser som på et skakbrædt, hang den indtrængende tåge som grå slør over spejle og blanke vægflader. Forgyldte lampetter brændte døsigt på pillerne mellem høje, mørke egedøre, der ligesom med stum højtidelighed var sig bevidst, at de lukkede for en helligdom, mens mægtige hjortetakker ragede ud oven over dem som glubske vogtere. En bred, tæppebelagt trappe førte i baggrunden op til den øvre etage, og i nærheden af denne — lige for indgangen — stod en stor kamin af rødåret marmor med bred, udhugget gesims og forgyldt ildgitter. Bleg, med sammenpressede læber og bankende tindinger stod Agnete som en dronning midt på skakbrædtet og så’ udfordrende rundt på dørene, — som ventede hun i næste øjeblik at se grevinden træde ud af en af dem. Men de forblev alle lukkede, og der skete i det hele intet. Selv den tykke tjener havde forladt hende for at drage omsorg for hendes bagage, og hun befandt sig ene i den store hal. Kun en kæmpemæssig kusk med mørkeblå fløjlsknæbenklæder og rødoghvidstribet vest stod henne ved vinduet lænet op til karmen, som om han ventede på en ordre. Han så’ et øjeblik ligegyldig hen på hende uden at hilse og gav sig derpå atter rolig til med ærmet at pudse på en blank knap i sit liberi. Agnete bed sig i læben, og blodet steg op i hendes kinder. Hvad skulle dette sige? Ville der ingen komme for at modtage hende? Hvor skulle hun da hen? Hun begyndte at blive rådvild. Men i det samme hørte hun lyden af en dør, og da hun vendte sig om, så’ hun en lille, næsten dværgagtig dame, der kom ud af en tapetdør under trappegangen og med små lydløse trin gik hen imod hende. Hun var i sort kjole med hvide, ombøjede manchetter og et hvidt forklæde, ved hvis bælte der hang et stort nøgleknippe; på hovedet havde hun en stor hvid kappe af tæt tøj, der var bundet stramt omkring hagen med en stivet sløjfe og gav hende et halvt nonneagtigt udseende. Hendes ansigt var rynket og ganske farveløst; men hun rakte Agnete så venlig sin iskolde hånd og bød hende hjertelig, næsten moderlig, velkommen. « grevinden modtager ikke i aften, » sagde hun straks, så snart hun havde hilst, med en så ængstelig dæmpet stemme, som frygtede hun ved hvert ord at forstyrre hendes nåde. « grevinden følte sig ikke ganske vel og trak sig tilbage for en time siden.... Jomfru Andersen », henvendte hun sig derpå til en mørk, krølhåret pige, der i det samme trådte frem af den lille dør under trappen med bare arme og pufærmer. « vil de følge frøkenen op på hendes værelse. Alt er i orden deroppe efter grevindens ordre. Jeg har selv i eftermiddags været oppe for at efterse det. » Så nikkede hun atter moderlig mildt og vendte sig til den ventende kusk. Agnete forstod ikke siden, hvorledes hun i sin forvirring var kommen lykkelig op ad de mange tæppebelagte trin, hvorledes hun var kommen gennem en lang, halvmørk gang og ind i et lille pynteligt, mildt opvarmet værelse med tæpper, blomster og duftende af de fineste vande. Men da kammerjomfruen havde tændt en armstage på bordet og var forsvunden, sank hun tungt ned på en taburet ved døren. En følelse af harme eller flovhed eller befrielse eller tomhed eller lidt af alle disse dele gjorde hende ganske svimmel. Denne stærke spænding, der så pludselig slappedes, denne uforudsete modtagelse, vognen, der endnu rumlede og skumplede i hendes hoved, mørket, regnen, det pludselige lys og den lille lydløse dameskikkelses iskolde hånd — alt løb et øjeblik rundt for hende, og det varede en stund, før hun kom til sig selv igen. alligevel åndede hun da ligesom lettere. Hun havde jo dog været standhaftig; og hun følte, at hun ville vedblive at være det. Hun havde vel en lidt trykkende fornemmelse af, at hun et øjeblik over for den lille dame havde været nær ved at tabe fatningen; det forekom hende også, at hun havde set et overlegent smil i kammerjomfruens ansigt, da denne lyste hende op ad trapperne. Men hun trøstede sig med, at dette var det første skridts svaghed, der ikke ville komme igen; og hun lovede dyrt sig selv, at hele denne modtagelse, denne nye forhånelse, der så åbenbart var beregnet på at ydmyge hende, ikke skulle gøre hendes ryg mindre rank, når hun i morgen stod ansigt til ansigt med grevinden. Med et hånligt blik så’ hun sig om i sin « dukkestue » — som hun straks kaldte den — på disse fløjlsstole, disse tæpper, disse armstager, på hele denne prangende opstilling, der sandsynligvis skulle imponere hende hendes øje løb skødesløst hen over disse silkepuder, disse blomstervaser, denne naragtige, med lange vandblå Gardiner overhængte seng, som hun skimtede langs den ene • væg bag et japanesisk skærmbrædt. Og idet hun følte, hvor hun foragtede det alt sammen, tænkte hun med stolthed på deres egne hårde hestehårsstole derhjemme i præstegården, på deres fyrreborde, deres nøgne vægge og kolde gulve. Én ting havde vakt hendes forundring fra det første øjeblik, hun satte sin fod på slottet; det var den besynderlige stilhed, der herskede overalt omkring hende. Men pludselig gik det nu op for hende, at hun jo også befandt sig i et sørgehus. Hun vidste jo godt, at den forrige Greve for ikke længe siden var død — faldt han ikke af hesten? — og at slottets egentlige ejer nu var grevindens unge, sindssvage søn, om hvilken hun havde hørt, at han sad indespærret i et af slottets værelser, uden at nogen fik ham at se. Nu mindedes hun også, at lampetterne nede i forstuen havde været floromhængte, og at både tjeneren og kusken havde haft et sort bind om den ene arm. Men minutterne løb. Hvad skulle der ske? Hun begyndte at ængstes i denne dødens stilhed, hvori ikke en lyd fra den hele kæmpebygning trængte ind. Rummets tunge vellugt gjorde hende ør; lyseflammernes urolige bæven fortumlede hende; ja selv denne fremmede pragt og disse farverige stoffer, af hvilke kvindeøjet dog ikke kunne lade være at fængsles, denne ligesom vinkende silkeglans, disse hvide kniplingsstykkers fine fangenet og spejlenes åbne favn, det betog hende efterhånden alt sammen med en nervøs angst, som om hun befandt sig ene med en fjende, der stirrede på hende med tusinde onde øjne. Fra et tårnur et sted over gården hørtes ni melankolske slag. Hvad skulle der ske? Ville der mon ingen komme? Mente de måske, hun gik i seng? Hvorledes skulle hun i det hele forholde sig? Hun måtte jo dog i det mindste have sin natsæk. Og hendes kuffert? Hun begyndte så småt at græde, med en barnlig, tør hulken. For første gang følte hun, hvad det var at være ganske ene, så trøstesløst ene. Tilsidst lagde hun ansigtet ned i sine hænder og græd tårer, store, bitre tårer, mens hun bad til gud og sin stærke fader om mod og styrke. med ét sprang hun op og tørrede hastig øjnene. Hun havde hørt trin ude på gangen. Lidt efter bankede det også på hendes dør, og den krøllede kammerjomfru kom ind for at melde, at der var serveret. « det er godt, » svarede Agnete kort men lidt skælvende i målet. Hun havde vendt sig bort og lod ivrig beskæftiget med at undersøge noget på sin kåbe, som hun netop havde fået tid til at smøge af sig. Men kammerjomfruen blev stående i døren, og Agnete forstod da, at det var me ningen, hun skulle følge hende. I hast lagde hun derfor kåben hen over en stol — men kom i sin befippelse til at lægge den ovenpå sin hat; og da hun mærkede fejltagelsen, havde hun ikke mod til at rette den, men gik hurtig forbi jomfruen og ud af stuen uden at turde se op. « frøkenen er nok så god at gå ned i spisesalen, » sagde denne bag hende på vejen ned ad trappen. « der er i aften serveret dérinde i stedet for i kabinettet for ikke at forstyrre grevinden. » Spisesalen lå umiddelbart ved siden af forhallen og var et rum både højere og større, end Agnete mindedes nogen sinde før at have sét. Et stort egebord med svære kugleben stod midt på gulvet under to pragtfulde, i sorte flor indhyllede krystallysekroner. På dets ene endestump var der dækket med en dug og to høje kandelabre, hvis tolv lys druknede i salens skumle mørke. Da Agnete havde indtaget sin plads ved bordet, forlod kammerjomfruen hende, og hun blev ene. Og mens hun ventede på, hvad der ville komme, så’ hun sig frygtsom om. Lige foran hende, ved salens ene, fjerne endevæg, stod en mægtig buffet af sort træ med store sølvvinkander, bakker og boller af lueforgyldt metal. Længdevæggene var ved riflede piller delt i billedprydede felter, og på pillerne var der ophængt gamle skinnende kobbersager, skjolde, korslagte sværd og blanke rustninger. Rundt om salen løb en bred bænk, bedækket med røde hynder, og oven over denne var der udskårne egepaneler indtil op over kæmpehøjde. Men da Agnete herfra lod blikket glide op på et af de malede felter, tog hun pludselig øjnene til sig og blev blussende rød. Var det muligt? ja! Der stod jo et helt nøgent kvindemenneske rav-ret op og ned midt på væggen! Ved hendes fødder lå... min gud, var det ikke... en blottet mand! I feltet ved siden af sad en anden nøgen kvinde med langt udslået hår og en svane i skødet!... Hun forfærdedes. Så vidt hun kunne skimte det gennem mørket og af de gamle billeders blegede og sprukne farver, sad hun omgiven af lutter nøgne kvinder og mænd, der spøgte letfærdig eller smykkede sig. Hendes hjerte var endnu ikke holdt op at banke, da en dør i panelet blev åbnet af en høj, mager, alvorlig udseende tjener i sort kjole, der høflig bøjede hovedet for hende, inden han satte et lille tildækket fad hen på et anretterbord lige ved døren. Derpå gik han stift og afmålt frem over gulvet og stillede sig hen bag hendes stol, hvor han stum og ubevægelig forblev stående i et par skridts afstand og med en serviet over den ene arm. Agnete begreb ikke dette. Af alt, hvad der endnu var mødt hende, var dette hende det uforklarligste hvorfor i alverden stod han dér? Hun ventede hvert øjeblik, at han skulle sætte noget frem for hende. Men urokkelig, uden at hun så meget som hørte ham, blev han stående bag hendes ryg, på hvilken hun ligesom kunne føle hans alvorlige øjne hvile. Endelig trådte han et skridt ud til siden og sagde med en stemme, der mindede om en vindtør dørs knirken: « insker frøkenen muligvis ikke entré? » Det gav et sæt i Agnete. Hun blev blodrød og ledte ivrig med øjnene hen over opdækningen. Men trods al søgen var det hende ikke muligt at opdage andet end nogle asjetter med syltet frugt, en plat-de-ménage, en bakke med kiks og en tildækket smørkande. « nej, » sagde hun derfor kort. Og i det samme blev et par af asjetterne samt det, hun havde antaget for en smørkande, taget bort, en ny og varm tallerken blev sat foran hende tilligemed det lille fad fra anretterbordet. Dettes sølvlåg blev løftet af, et glas vin skænket op, og tjeneren forføjede sig atter til sin plads — alt roligt, næsten lydløst og med en maskines akkuratesse. Agnete skottede sky til fadet. Det indeholdt en ret, som hun aldrig før i sit liv havde sét, og som desuden forekom hende så besynderlig og havde et så fremmedartet udseende, at hun blev endnu mere forvirret. Den bestod af en gulagtig, varm masse, i hvilken ligesom store hvidlige orme vred sig om hinanden, mens små runde skiver af ristet brød var anbragt rundt om fadet. Så længe sad hun — rød og svimmel — og stirrede hen på denne ubegribelige ret under fortvivlede anstrengelser for at afgøre, hvad det mon kunne være, og hvorledes den vel skulle spises, at hun efterhånden ganske mistede fatningen. Det forekom hende endog, at ormene begyndte at blive levende og bevæge sig, og samtidig syntes hun at se en af de nøgne skikkelser på væggen dreje hovedet spottende om imod hende, mens en anden løftede de hvide arme op fra billedgrunden. Tilsidst begyndte hele salen at løbe rundt for hende, og hun følte kun disse øjne bag ved stolen, der ligesom åndede hende koldt ned ad ryggen. Med en pludselig viljesanspændelse rev hun sig ud af sin vildelse og greb sin gaffel. Men uheldigvis kom hun derved til at støde 3 til sølvlåget, så dette med et stærkt rabalder og en syngende genlyd rundt om fra alle salens hjørner faldt ned på gulvet. I samme nu kastede hun sig tilbage over stoleryggen i en voldsom hulken. « jeg vil hjem! Før mig hjem! » råbte hun og borede krampagtig hovedet ned i sin arm den mekaniske tjener, i hvis praksis et sådant tilfælde udentvivl ikke forhen var indtruffet, og som åbenbart derfor ikke vidste, hvorledes han havde at forholde sig, valgte at blive urokkelig stående på sin plet og betragte hende forbløffet med løftede øjenbryn. tilsidst trådte han dog to skridt frem imod hende; og idet han lod den ene arm med servietten synke ned langs benet, oplod han atter sin knirkende dør med de ord: « insker frøkenen muligvis ikke at spise? » « jeg vil hjem! Jeg vil hjem!... Far! Å, far! » Med lange skridt forføjede tjeneren sig nu ilsomt bort; og lidt efter viste den lille dame sig i døren, hvor hun slog hænderne sammen i stum forfærdelse. Iii. Da vægteren på nørrekær i denne mørke regnnat havde gjort sin tredje rundtur omkring de store ladebygninger, forbi staldene og de lange åbne materialskure, gennem parken og tilbage igen til slottet, steg han under den ham ejendommelige dybe brummen og småmumlen ned i kælderen for som sædvanlig ved midnatstid at indtage sin « nattenadver », drikke et krus varmt øl, der stod og ventede ham i kakkelovnen, og samtidig slå en lille passiar af med køkkenpigerne, der lå i et Kammer bag ved folkestuen, og af hvilke gerne en eller anden vågnede ved skinnet af hans lygte eller trampet af hans tunge støvler, når han i sin tykke vægterkavaj satte sig tilrette ved bordet med lygten foran sig på skiven for at holde måltid. thi da Morten vægter var en gammel patron, som man ikke behøvede at undse sig for, stod døren for luftens skyld altid åben om natten mellem de to Stuer. Og da han tillige trods al sit knur og gnav var en grinagtig fyr, med hvem gårdens piger altid havde deres løjer, var disse små natlige underholdninger efterhånden bleven lige uundværlige for begge parter, skønt det langtfra altid var venskabeligheder, man udvekslede med hinanden gennem døren. Begyndelsen blev gerne gjort inde fra sengene med et halvsovende spørgsmål om vejret, en lang gaben eller en søvndrukken forbandelse over det « satans mudder », han holdt. Men Morten, hvis specialitet det var at sige ting, som ingen andre turde tage i sin mund, og som navnlig overfor p'ruentimmer fandt en sær tilfredsstillelse i at bruge netop de frygteligste ord og vendinger, forstod bestandig at dreje selv den uskyldigste bemærkning ind på dette sit område; og der blev da regelmæssig et fnis og et grin derinde under dynerne, efterhånden som alle pigerne vågnede op og den gamle ret fik sin trevne mund på gænge. da Morten denne nat kom ned fra regnen, hørte han imidlertid allerede ude fra gangen en ivrig snakken og latter inde fra kammeret; og da han trampede ind, var det næppe nok, at pigerne mærkede hans komme, så optaget var de af deres egen passiar. Morten forstod, at der måtte være noget ualmindeligt på færde. Men som han overhovedet havde for vane altid at gøre sig døv, indtil han havde fået sin lygte tændt og fundet sit krus og under sin sædvanlige mumlen og sværgen sat sig tilrette ved bordet, lod han også nu, som om han intet mærkede, og gav sig uforstyrrelig i lag med sit måltid.. Først da han en stund forgæves havde ventet på, at man skulle tage notits af ham, sagde han endelig med brysk stemme, idet han med sin rustne foldekniv skar sit brød i strimler foran sig på bordet: « hvad er det for et kissejav, i holder derinde, tøser?... I har vel ikke karlfolk inde hos jer, sku’ jeg tro? » Der blev straks en fnisen og trynen derinde, hvor de nu med ét alle — for at høre bedre — vendte sig om på ryggen, så sengene knagede. « du kan jo komme ind og se efter, Morten, » sagde så en. « nå-hå!... Så det er dig, lottelisken!... Ja, va’r du dig blot. Du skal ikke være for frisk, min snuti... Kanske kommer jeg, før du tænker det. Jeg er nok bleven gammel, men jeg er sej, som skrædderen sa’e, da han fik skæg på hagen. » « har du hørt om præstens påskelam, Morten, som vi har fået til gårds i aften? » Spurgte nu en anden. « har du fået lam, sine?... Ja, du får vist flere end ét, min tøs, kender jeg dig ret. Du plejer ikke at være så nøjsom af dig. Det sagde også Anders kusk forgangen, og han er dog ellers ingen spoletrold 1... Spørg bare bette Ellen. » Der blev igen en skrækkelig grinen under dynerne, mens en ung stemme, der skulle lade fornærmet, sagde: « hvad mener du med det, Morten? » « hvad jeg mener? Ja, vidste jeg det bare, hvor hun er bleven så trind, som degnen sa'e om bruden, han skulle sige amen. » Sådan blev de ved en stund, indtil endelig en med et tykt grødet mæle sagde: « lad os nu være fri for mere af det våsesludder. Nu har vi såmænd hørt længe nok på det gamle vrøvl. Pas du dit fedtebrød, og lad os andre få fred til at sove. » « å hå! Er du dér, mor Malene? Det er svært, som du er kommen til kæften i aften!... Du har nok ikke for nylig smagt mælkemad, kan jeg skønne. Har du kanske mistet din slev? « Men pigerne var virkelig denne gang bleven trætte; de havde også ligget over to timer vågen i snak om historien med Agnete, der hurtig var fløjet over hele slottet; og nu vendte de sig én efter én om på siden og klappede dynerne sammen omkring sig for at sove. « god nat, min skat! » sagde en. « katten være med dig, Morten! » sagde en anden. « hold dig tør, gamle! » sagde en tredje. Morten mumlede: « ja, bi i bare!... så skal jeg straks være hos jer, kan i tro!... Så får visen vel en anden ende, end i kanske tænker!... Hvad er det du si’er, min lottesnut?... » Men der var ikke længer nogen, der svarede ham. Snart lød en flerstemmig snorken derinde fra sammen med lyden af en forstoppet næse, der fløjtede. • lidt

1899_JensenH_Spoegeri

Henning

Spøgeri

Jensen

JensenH

Spoegeri

male

1899_JensenH_Spoegeri.pdf

Hans

Jensen

Af Forfatteren til Fordømmelseslæren

dk

Spøgeri

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

Derudover står Gyldendal i parentes ved siden af Jydsk Forl.forr.

pdftxt

nan

nan

O

I. » Aurora «, morgenrøden, var det velklingende navn på vor nye klub. Som » et længe følt savn « var den startet under forholdsvis gunstige betingelser og uden synderlige fødselsveer. Alle andre steder havde man jo klubber: atlet-, dværg-, gammelmands-, ja endog femeller seks-mands-klubber, hvorfor så ikke også en smule ekstravagant klub her i vor skikkelige og ikke uanselige by? Det egentlige forhandlings-emne, der blev opført på vort program, var følgende: » Overtroen, således som den endnu optræder i folkelivet og folkebevidstheden, søgende at referere sig til virkelige og uforkastelige om end sjældne kendsgerninger og fakta. — det forventes, at de respektive klubmedlemmer ved beretninger om egne eller andres formentlige oplevelser og foregivne iagttagelser på dette område hver fra sin Kres vil yde bidrag til et mer eller mindre udtømmende men i hvert fald brugbart materiale, ved hvis prøvelse og kritiske behandling på et senere stadium eventuelt kunne ventes spredet et om end svagt lys over disse lige så dunkle som endnu problematiske spørgsmål. — således dags dato formuleret og fremsat af klubbens sekretær, prokurator s. InituPinit==P. heruPher==lynggård. « » Hvem der endda kunne skrive sådan for sig, « bemærkede partikulier f. Mortensen lidt svedent; — » men vi mangler øvelsen. « — forinden vi nu går videre, var det måske ikke af vejen at præsentere samtlige klubmedlemmer. Og listen ser da således ud: læge Isak nytorp, formand, prokurator s. P. Lynggård, sekretær, dyrlæge k. Sundberg, inituPinit==vinhandler deruPder==P. heruPher==richter og partikulier f. Mortensen. Med formandens billigelse indledede dyrlæge Sundberg forhandlingerne ved at fortælle følgende historie om spøgeriet på Brendstrup. » Er det sandt, at det spøger på deres gård? « Spurgte jeg en gang for flere år siden brendstrupgårdens ejer, hr. Kammerråd Jokumsen. men gamle Jokumsen var en lun Broder. I stedet for at besvare mit spørgsmål fremkom han med et andet. » Er det sandt, at de, min gode dyrlæge, går på jagt efter spøgelser, gengangere, nisser, trolde og bænkeånder, eller hvad nu hele den stab af gammeldags utysker hedder, som i de senere åringer atter synes at komme til ære og værdighed i visse krese? « » Med hr. Kammerrådens tilladelse må det være mig tilladt at bemærke, at det ikke hedder bænkeånder men... « » Bænkebidere — hvad? « » Nej, min eviggode hr. Kammerråd, det skrives bankeånder. « » Banke-åander! — nå — ja, lad gå. Men herregud! « vedblev den gemytlige gamle, » når ånderne kan banke, så synes de mig ikke rigtig at være ånder længere. Ifølge Molbechs ordbog er en ånd jo » et ulegemligt, med tænkeevne, fornuft og højere kræfter begavet væsen «. Men hvordan vil de få et ulegemligt væsen til at banke? Om det også kan få noget at banke på, så har det dog ikke noget at banke med, og så... « » Ja undskyld mig, hr. Kammerråd, at jeg afbryder dem, før afbrød de mig. Når deres » Hest «, den, de nok ved, midt om natten kommer galoperende her op i deres gård, så huset ryster ved det; når den standser udenfor et vist værelse og dér skraber eg sparker i stenbroen, så det giver ekko i hele gården; når den har gjort det hundrede og atter hundrede gange i mangfoldige år; når de selv har hørt det utallige gange, og det dog aldrig er lykkedes dem at legemliggøre » Hesten «, der altid er usynlig og forsvinder som en skygge efter at have gjort sine pligtskyldige skrabud for den hedengangne præst; når alt dette er tilfældet, kan vi så ikke blive enige om at anse denne gådefulde fremtoning for en — bankeånd? « » Guds død og pine! Mand, hvor de synes at være lokaliseret her på mine enemærker. Hvem monstro har nu bundet dem den historie på ærmet? « » Jeg har haft den ære at citere hr. Kammerrådens egne udtalelser, item Fru kammerrådindens, item deres frøken datters — hende gud velsigne. « » Hys, hys! min kære; ikke så hidsig på det. Der gives ting, man ikke ret vel skal tale så højrøstet om. Sådan unter uns gesagt, i al fortrolighed, så indrømmer jeg gerne, at der findes qioget mellem himmel og jord, som de lærde endnu ikke er bleven enige om. « » Og de benægter altså heller ikke, at der er noget om historien med » Hesten « her på Brendstrup. Jeg skulle imidlertid være dem meget forbunden, om de ville have den godhed at give mig lidt mere tilkende om den sag, end det rygtet allerede har bragt mig. « » Skal ske, « svarede kammerråden; » men som sagt — unter uns. Ser de, det kan vel nu være sådan om ved en 30 år siden, jeg som forpagter drog herind på gården. Så var det, at jeg fik øje på Mathilde, den forrige ejers eneste datter, og så blev hun min kone og ejendommen fulgte med oven i handelen; — men det kommer nu i grunden ikke » Hesten « eller spøgeriet ved. « » Strengt taget vel ikke. « » Nå. En uges tid efter at jeg havde tiltrådt forpagtningen, sad jeg en aftenstund hos ejeren her oppe i borgegården — forpagterboligen var nede i ladegården. Jeg havde hele dagen ventet min ældste Broder, der var godsforvalter på duelund, et par mil her fra, og da så aftenen kom, blev tiden mig lang, hvorfor jeg listede mig op til herskabet. De gamle deroppe holdt svært af at spille » Brus « og jeg med — navnlig når jeg kunne få Mathilde til makker. Så » vovede « vi og » stak af « så tappert, at de gamle snart fik et helt utal af straffestreger på tavlen, en hel » Redekam «. Det var nu blevet langt ud på aftenen, og jeg havde aldeles opgivet håbet om min Broders besøg. Men hvad sker så. Da klokken var omtrent 11 eller halv 12, hører jeg pludselig en rytter komme sprængende i fuld galop nede fra ladegården, op igennem den korte lindeallé, der adskiller Ladegård fra borgegård, og lige løs mod den » store dør «. Nej se kun, udbrød jeg overrasket, der har vi min tro alligevel min Broder; og jeg skal love for, at det heller ikke er i mag, han farer. Men i næste øjeblik drejer den formodede rytter af til højre hen langs med facaden af stuehuset, temmelig langsomt forbi vinduerne af dagligstuen, hvori vi befandt os, og nogle favne videre frem hen ad køkkentrappen til. Uagtet bevægelsen nu som sagt foregik i en langsommere gangart, så hørtes dog i nattens stilhed hvert hovslag så tydeligt, at jeg kunne have talt dem. På én gang standser rytteren og der blev nogle sekunders ro udenfor. Den holdt åbenbart. Ligesom i utålmodighed gav hesten sig til at skrabe og og sparke i stenbroen, tre, fire gange, og det så kraftig, at det rungede op i stuen til os. Derefter forekom det mig, at rytteren red videre helt hen forbi køkkentrappen. Ja, det er min Broder, tænkte jeg; han er ikke kendt her på gården. Du må ud til ham. Jeg lagde kortene fra mig og rejste mig for at gå. Men til min store forundring gjorde hverken de gamle, der ellers var så gæstevenlige folk, eller datteren ringeste tegn til at tage notice af, hvad der foregik udenfor vinduerne. Jeg tror nok, at de vekslede blikke, og det forekom mig, at Mathilde blegnede lidt. Men ingen af dem sagde noget, før jeg rejste mig for at gå ud. Så siger Rasmussen, således hed nemlig min svigerfader: » Å, bryd dem bare ingenting om, min kære! Dette her har intet at betyde. Det er slet ikke deres Broder. Den lyd kender vi så nøje; og når de har været en tid her på gården, vil de også blive fortrolig med den. « Uden rigtig at forstå meningen med disse ord — for det må bemærkes, at jeg endnu ikke havde hørt tale om fænomenet — blev jeg stående lidt og lyttede. Men alt var nu tyst og stille udenfor. Rytteren eller hesten syntes sporløst forsvunden ude i nattens mørke. Jeg gik ud på trappegangen og stirrede ned i gården. Det var vel noget mørkt, men dog ikke mer, end at jeg kunne skelne alle omgivelserne; ja, jeg kunne endog se helt ned i ladegården. Men manden havde ret: der var intet hverken at se eller høre. » Nå, så’ de så noget? « spurgte Rasmussen mig med et lunt smil, da jeg kom ind igen. Nej, jeg kunne ganske vist intet iagttage, svarede jeg. Formodentlig er det dog en hest, der er løben ud af stalden. Jeg vil med det samme gå ned i ladegården for at erkyndige mig om sagen. » Behøves aldeles ikke, min kære Jokumsen, « Udbrød Rasmussen, idet han fortroligt lagde sin hånd på min skulder. » Der er ingen hest løben ud, det er kun et lydfænomen. Se om staldkarlen kommer her op. Nej, det kender vi alle sammen så såre godt. Vi har hørt det atter og atter, ikke altid lige lydeligt, stundom endnu stærkere end i aften og stundom meget svagere, så dæmpet, at det kun lignede en svag puslen udenfor; men altid på den måde, at det kommer nede fra ladegården, tiltager i styrke her op ad imod gangdøren og drejer så om mod køkkentrappen. Altid standser det lidt udenfor det store gæstekammers vinduer, hvor denne ejendommelige skraben og trampen i stenbroen høres. Det er en lyd eller snarere en række af bestemte lyde, der umulig kan forveksles med noget andet. Forgangen vinter løb virkelig en hest — eller rettere sagt en virkelig hest — her op til borgegården en aftenstund. Gardinerne var nedrullede, så vi ikke kunne se ud; men ikke destomindre skønnede vi øjeblikkelig, at det denne gang var virkelighed og ikke det tomme lydfænomen. Man behøver ikke at ængste sig for at få noget uhyggeligt at se. Jeg har mange, mange gange ligget i min seng og hørt denne lyd om natten, og i den første tid, vi boede her på gården, løb jeg som oftest hen til vinduet og spejdede ned i gårdsrummet. Det kunne være det klareste måneskin; men alligevel fik jeg aldrig noget at se. Og vi ved nu også med sikkerhed, at det kun er en tom lyd, der ikke er ledsaget af nogen legemlig fremtoning. En gang, da jeg sent på aftenen havde været nede i stalden, hørte både jeg og forvalteren ligesom noget pusle forbi os udenfor stalddøren og et øjeblik efter lød den velbekendte hestetrampen oppe i borgegården. En anden gang, en rigtig måneklar aften, kom jeg gående her op ad gennem alléen, og just som jeg havde passeret denne og ville til at styre hen efter hovedindgangen på stuehuset, hører jeg på én gang lyden ligesom suse om mine øren. Den kom i det sædvanlige tempo, dog nok så hurtig og skrattende end i almindelighed, og det faldt mig vanskelig at bestemme retningen, hvorfra den udgik. Der var naturligvis heller ikke det ringeste at se ved denne lejlighed. « Med forundring hørte jeg gamle Rasmussen fortælle alt dette, og jeg skal ikke nægte, at havde jeg ikke selv fornylig med egne øren hørt denne uforklarlige lyd, så ville jeg have betvivlet mandens sanddruhed. Nu har jeg selv boet her i cirka 30 år og hørt lydfænomenet så lidt, at jeg umulig længere kan tvivle om, at det har sin rigtighed med dette underlige spøgeri; men det anfægter nu hverken mig eller de øvrige medlemmer af familien synderligt, så vante er vi til det. Endnu skal jeg kun tilføje, « vedblev kammerråden, » at spøgeriet, som gårdens folk altid kalder fænomenet, optræder noget forskelligt til de forskellige tider. Det har truffet, at vi har hørt det flere gange om ugen, medens det til andre tider kan være sjældnere. For nogle år siden var vi endog i mening om, at det ville falde helt bort, så sjældent gik det på; men nu i de senere år synes det atter at tiltage i hyppighed, hvorimod det nu sjældent høres så rungende og støjende som før. « Jeg tillod mig den bemærkning, at jeg fandt, det var sært, kammerråden aldrig havde henvendt sig til en eller anden videnskabelig autoritet for om muligt at indhente en forklaring på fænomenet — eller for at overtyde videnskaben om, at der endnu er fuldt op af uløste gåder at tage fat på for den. » Ha, ha, ha! « skoggerlo den gamle. » Nej nu bliver de min s’æl for morsom. Så de ville have, at man skulle gå hen og gøre sig til nar og grin for al verden. Her har så lidt overnattet folk af den lærde stand, og af og til har de også hørt lyden. Men når de om morgenen kom og spurgte mig ad, hvad det var for en hest, der rendte nede i gården om natten, så kan de være rolig for, at jeg anstillede mig så uvidende som et nyfødt barn. Nej, man går dog ikke sådan hen og blamerer sig. Kunne man ikke risikere at komme i aviserne og blive gjort til en halvtosset drømmer og sværmer. Kan de huske, hvad der skete efter krigen i 64? Der var mangfoldige mennesker, både ulærde og lærde, der så syner deroppe på valpladserne ved Dybbøl banker. Hele troppeevolutioner. De tilbød at aflægge deres ed på, at de ikke løj.... Jo, pyt!... De var skruptossede allesammen, led af hallucinationer eller hysteri. De havde endnu ikke forvundet krigens rædsler. Nej, nej; — man skal vorherredød være varsom. Helst tie helt stille med sådan noget, så fortaler man sig ikke. « — det var historien om spøgeriet på Brendstrup. og så forklaringen? « » Ja, hvad forklaringen angår, « udbrød doktor nytorp, » så mener jeg nu, at denne ikke vil blive vanskelig at udfinde; — også uden den udvej at gøre det hele til løgn. Men før jeg spøgeri. 2 indlader mig på noget forsøg i den retning, ville jeg gerne spørge referenten, hr. Sundberg, om der ikke bagved historien ligger et sagn om en eller anden, begivenhed, hvortil spøgeriet på Brendstrup støtter sig. — var der ikke tale om en præst og et vist værelse. — ved referenten noget mere om den ting, må vi så høre det? « » Doktor ny torp tager ikke fejl, « tog dyrlægen igen ordet, » når han formoder, at der er et sagn, hvortil spøgeriet refererer sig. Men jeg må da atter vende tilbage til min hjemmelsmand, kammerråd Jokumsen. « — » For et hundrede år eller måske ikke en gang så længe siden, « fortalte han, » skulle en præst have taget livet af sig i et vist værelse på Brendstrup; men om denne sørgelige begivenhed refererer sig til spøgeriet eller ikke, det kan jeg ikke så nøje afgøre. Vil de imidlertid endelig have den for længst hedengangne præsts ånd op at ride på en usynlig hest — så for mig gerne. Historien går ganske vist ud på, at præsten kom ridende til Brendstrup hin aften eller nat, da han ombragte sig oppe i det store gæsteværelse. Men dermed er vi jo lige kloge. For det er vel ikke deres mening, at det er præstens ånd, der sparker gnister af brostenene her nede i gården. Så må det da snarere være hestens ånd: en hestebankeånd og ikke en præstebankeånd. « Og den gamle lo, så det klukkede i ham. » I øvrigt lyder sagnet således: sidst i forrige århundrede ejedes sædegården Brendstrup af en gammel men ikke adelig slægt ved navn Bjerring. Den sidste ætling af denne slægt var hr. Mogens Bjerring. Han opførte gårdens nuværende grundmurede våningshus og døde kort tid derpå, kun efterladende sig en søn og en datter. Sønnen Knud blev af enken holdt til studeringen. Man mente, der var hoved på ham. Og i en temmelig ung alder blev han præst i et sogn kun få mil fra sit fødehjem. Knud Bjerring synes imidlertid at have været en mere verdslig end just gejstlig anlagt mand. Han var, efter hvad der fortælles, en ren kæmpekarl. Dertil — når han var ædru — ret godmodig, jævn og ligefrem i sit væsen og en mægtig taler. Men der var en skavank ved manden — ja for den sags skyld gerne to — han var i en sørgelig grad hengiven til kortspil, og blev ret snart ligeså forfalden til drik. Og, » når brændevin er inde, så er forstanden ude «. Det måtte Knud Bjerring sande. For så snart han havde drukket, ville han også slås. Ja mange er de historier, de gamle endnu kan fortælle om denne præst. Som oftest var det bønderne, han drak og spillede med; undtagelsesvis også herremændene. En gang, så fortælles der, spillede han kort med en herremand i nabolaget; men som den mest drevne vandt præsten fra først til sidst. Så bliver herremanden vred og udbryder: » Han er et satans drengebarn at spille kort med. Men kan han førstkommende søndag sige på prædikestolen, hvad jeg vil have ham til at sige, så kan han mere end spille kort, så kan han også — prædike. « ' » Lad os en gang høre, « svarede præsten. » Godt, « vedblev herremanden, » så skal han i sin prædiken højt og tydeligt udsige ordene: trumf, klør, spar, hjerter og ruder. « » Kunne vel nok lade sig opføre, « siger den Herrens tjener; » men det må koste en flaske god rhinskvin og 6 ubrugte spil kort. « » Lad gå, for satan! « skogrede herremanden. — » Altså på førstkommende søndag —. « Søndagen kom, og ganske mod sædvane så man vor herremand i guds hus; — han ville nok selv kontrollere. Hr. Bjerring træder op på prædikestolen og begynder: - » Trumf, triumf! for det levende håb osv. « » Pokkers godt begyndt, « tænkte herremanden; » men han kan djævlen ikke hitte ud af det med farverne. « — det var ret en tordentale, den værdige og begavede præstemand holdt den dag. Menigheden flød allerede hen i tårer. Efter en ganske kort pause tog han atter ved som nu følger: » Ja, mine venner, hvad ville i vel sige, om satan i dette øjeblik kom farende ind gennem disse ruder og slog sine klør i eders hjerter; ville i da ikke råbe: o, milde herre spar os! « » Det var som satan, « mumlede herremanden halvt højt og begav sig ilsomt ud af kirken. Nu var der ikke mere for ham at vente efter. Præsten vandt væddemålet, og han glemte heller ikke at kræve det ind. Som sagt tog Knud Bjerring ellers til takke med hovbøndernes selskab og deres hjemmelavede brændevin. Lige ved kirken lå en lille hytte, hvis ejerinde i mange år havde ernæret sig pænt ved at brænde — eller rettere sagt brygge — bymændenes korn til brændevin. Det var god lovlig skik den gang. Her i denne hytte, der altid stank af brændevin og bærme, plejede kirkens tjener gerne at tilbringe nogle gemytlige timer sammen med de mest fordrukne bønder, inden han gik i kirke for at forrette gudstjeneste. Man morede sig sådan ved at » vende et blad « om den kære, skære brændevin eller, når det kom højt, om » F ordråberne «, det vil sige den næsten rene sprit, der først flød fra tappen. Det var herlige timer for Knud Bjerring. Når han kom ind i hytten, plejede han at smide præstekjolen af sig med de ord: » Der ligger nu præsten; men her har i den onde danse mig karlen. « og så gik det løs med kortspil og drik, lige til degnen havde ringet tredje gang og somme tider længere endda — alt efter som det stod til med beterne på bordet. Når han så endelig måtte af sted op i kirken, tog han kortene med sig — det var hans private ejendom — og forvarede dem pænt i lommen på — præstekjolen. Men en dag kom han lidt uheldig fra det. Han havde i skyndingen puttet kortene ind på sit bryst i stedet for i lommen. Og så gik det da hverken værre eller bedre, end at han tabte dem et for et op ad kirkegulvet. Menigheden grinede og fnisede; men præsten viste sig som situationens mand, han var ikke rådvild. Kortbladene lod han ganske rolig blive liggende. Senere hen skulle han nok få brug for dem. » Guds ord kende i ikke, i skabhalse, men djævlens kunster. I lære jeres børn at spille kort, før i lære dem at læse deres fadervor------ kom her hit, min lille dreng, og sammel mig de kort op. « En køn, lille hørlokket bondedreng adlød straks. Menighedens munterhed begyndte at omstemmes til dyb alvor. » Godt! — kan du så læse mig dit fadervor, min lille, rare dreng? « Drengen tier og rødmer; menigheden sukker, og blegner. » Kan du da sige mig, hvad det er for et kort? « » Klørknegt, « for det øjeblikkelig ud af drengens mund. — » Og det der? « » Ruder konge. « » Det er nok, mit barn. Så kan du sætte dig hen i stolen igen til din fader. « Men nu vankede der til den arme, ulykkelige menighed. De godtfolk fik andet at tænke på end at le ad deres præst. Fædrene snøftede og mødrene tudskrålede. — det var sådan en skandprædiken, de trængte til. På den måde lykkedes det altid vor begavede præst at opretholde sin autoritet, selv når det kneb allermest. Men så en dag revnede det hele. degnen der i byen — » Skoleholderen «, som det kaldtes den gang — var et sølle uvidende skrog, der hverken kunne læse eller skrive synderligt. Det var en lille, pukkelrygget vanskabning, noget af et hængehoved, lidt skabagtig og altid pirrelig og vranten. At den livsglade præst kun dårligt spiste kål sammen med den vrantne, altid andægtig sukkende pædagog er en selvfølge. en søndag formiddag i november måned samledes menigheden som sædvanligt udenfor kirken og ventede med sædvanlig tålmod på deres sjælesørger, der nede i brændevinsknejpen tog sig sit sædvanlige spil kort med byens drukkenbolte. Degnen havde ringet både første, anden og tredje gang; men der ville ingen præst til at komme. Så gjorde skoleholderen et lempeligt forsøg på at purre ham ud, men det mislykkedes. Vejret var bidende koldt og folk gik og frøs som hunde. » Præsten kommer vistnok slet ikke i dag, « Var der en, der sagde, » for jeg gik ny hg forbi huset og hørte ham bande så ukristeligt derinde. Han taber penge i dag til skrædderen. « degnen blev sendt af sted anden gang og nu med pålæg om at tage sig lidt skrappere af præsten. » Tag dig i agt, Poul degn, « hviskedee imidlertid en mand til ham undervejs, » Præsten er i krigshumør i dag; han taber penge — og de drikker fordråber. « Men Poul degn tog sig ikke i agt. Så lille og ubetydelig, han end var, så tog han dog ikke i betænkning på en lidt nærgående måde at stikke sin arm ind under præstens for ligesom at slæbe ham ud med sig. » Tåler vor velærværdighed det af denne usselige larve? « hviskedee stikirend-skrædderen og målte degnen med et foragteligt øjekast. » Slip mig — eller jeg gør en ulykke på dig, armkrop! « brølede præsten, tirret ved skrædderens bemærkning. Men degnen var standhaftig denne gang; han slap ikke. Tværtimod blev han ved at rykke og slide i præsten så længe, til denne, omtåget af brændevinsdunsten og halvfuld af fordråberne, dumpede ned på gulvet ved siden af bordet. » Forvar dig, degn! « råbte nu skrædderen, der af erfaring vidste, hvad det havde at betyde, når den bomstærke præst fik bersærkergang. Den lille, spinkle degn søgte vel at komme ud af døren i en fart, men det lykkedes desværre ikke. Præsten indhentede ham og med en tom brændevinsflaske knuste han hovedet på den arme mand. » Den står Poul degn ikke for, « hviskedee skrædderen til sin sidemand. » Nej, han gør ikke, « svarede denne med et kenderblik. I samme øjeblik styrtede skoleholderen til jorden som en stud, der var bleven slået for panden — og han rejste sig aldrig mere! — præsten havde virkelig med et eneste slag sønderknust den ulykkeliges hjerneskal. — » Gud nåde mig, for arm synder jeg er! « Stønnede Knud Bjerring. — » Hvad har jeg gjort i denne skrækkelige stund! « Og den vanartede præst kunne nok have grund til at sukke. Straffeloven var streng i de tider. Det var en halsløs gerning, han havde begået. — der blev ingen gudstjeneste i kirken den dag. Enhver listede sig hjem til sit, og alle korsede sig over den svære misgerning. Men u-dådsmanden, den forsorne og forlorne præst, hvad gjorde han? Som en tyv sneg han sig ind gennem præstegårdens have og skjulte sig den dag over på høstænget. Slagen af rædsel og pint af den onde samvittigheds kvaler lå han der og våndede sig, medens birkedommeren, der boede nær ved præstegården, holdt sit indtog i denne for at fængsle forbryderen. Først da nattens mørke rugede over land og by, listede synderen sig frem af sit skjul, trak i al stilhed en hest ud af stalden og galoperede af sted gennem mulm og mørke, over stok og sten, til sit barndomshjem, til hovedgården Brendstrup. Hvor vild og forfløjen han end var, så elskede han dog endnu sin gamle moder så inderlig varmt. Derfor måtte han se hende; han måtte udøse sit hjerte for hende, anråbe hende om overbærelse — inden hans hoved faldt for øksen. — sent på aftenen, en bidende kold november aften, vågnede gårdens folk ved en dundrende lyd ude i gården. Det var en rytter, der galoperede tungt gennem Ladegård, allé og borgegård lige op til hovedtrappen. Alt var ellers så tyst og stille i den store gård. Dørene lukkede og lysene slukkede — på et nær. Oppe i det store gæsteværelse var endnu et lys tændt. Der vågede en fortvivlet kvinde, en ulykkelig moder. Ulykken spørges hastigt. Hun vidste alt; — hun vidste også, at han måtte komme. Den brødefulde søn måtte komme for at sige sin moder det sidste farvel. Og da rytteren holdt udenfor, åbnede hun hastigt et vindue. — » Er det dig, Knud? « — » Ja, moder! « Lidt efter sluktes lyset der oppe i Borg vinduet og hele gården syntes at hvile trygt i søvnens arme. — — — men som dagen gryede i øst hørtes atter larm ude i gården. Denne gang var det en vogn, en tungtrullende, gammeldags karet. Inden i den sad birkets dommer, den strenge og myndige hr. Karsbek fra Sulsted. » Han må have sær vigtigt ærinde, siden han er kommen så tidlig ud, « mente gårdens gamle røgter. » Den slags folk sover ellers længere om morgenen end vi sølle bønder. « Og den gamle røgter havde ret. Det var et sær vigtigt ærinde, birkedommeren var ude i i dag. Det var en morder, han søgte efter, og denne morder var en præst. Men fandt så den tjenstivrige øvrighedsperson denne grove forbryder? Ja, han fandt ham oppe i det store gæstekammer, men med en strikke om halsen, stiv og kold. — og så hesten? — den havde delt skæbne med sin herre. Ude i det bundløse Morads, den fordums voldgrav, fandt man mellem rørene et stort hul i den tynde is. Der nede havde den funden sin død. « Ja, dermed er så historien ude, mine herrer, « Bemærkede Sundberg, idet han tømte sit glas ud til den sidste dråbe. De øvrige medlemmer takkede dyrlægen for det interessante bidrag, som formanden fandt » typisk « og derfor vel værd at drøfte lidt nærmere. Richter var bange for, at historien var for typisk. Hjemme i kurhessen havde han hørt en ganske lignende fortælling om en forvorpen præst, der først tog sig af dage og derefter spøgte » so gantske fiirkterlik «. » He, he! « smålo partikulier Mortensen. » Jeg sidder endnu stadig og spekulerer på de » Fordråber «. — hvad om vi lavede os en lille toddy mere; — måske man så bedre kunne finde ud af det med forklaringen. « Det vedtoges uden ringeste protest. Isak nytorp tog derpå ordet. » Ser de, mine herrer, det foreliggende tilfælde er efter min mening helt og holden baseret på sansebedrag, på en ganske simpel hørelseshallucination. Vore dagligdags sanseindtryk modtager vi som bekendt gennem de respektive sanseorganer, hvorfra udgå ledende nerver til hjernen, bevidsthedens og forestillingernes organ. Men under visse, ikke altid sygelige forhold, kan tilsvarende indtryk opstå af sig selv i hjernen. I dette sidste tilfælde mangler det materielle grundlag i yderverdenen fuldstændigt, og vi kalder det en hallucination. Altså: for mange Herrens år siden galoperede en rytter op mod hovedindgangen på Brendstrup. Sligt har sket så lidt både før og siden, uden at frappere nogen. Denne ene gang afsætter det mærker i sindene. Det er jo en morders sidste fortvivlede ridt. Det gruopvækkende i hele situationen slår dybe rødder i erindringen — og så hører man den samme lyd om igen. Fremmede, som kommer til gården, hører tale om det samme, og uden at de aner det, er der bleven indplantet en suggestion i deres bevidsthed, en indskydelse, der er kraftig nok til at skabe sansebedraget. således vil jeg forklare fænomenet. « » Vel så, « ytrer Sundberg; » men der er nu den hage ved det, at kammerråd Jokumsen aldeles ikke havde hørt tale om spøgeriet, da han første gang selv hørte lydfænomenet. Om nogen prædisposition fra hans side kunne der altså ikke være tale. « » Ligemeget. Så er det sket ved tankeoverføring. Det var sent på aftenen, ved den tid, da man plejede at lide af hallucinationen. Familiens medlemmer har da pludselig tænkt på fænomenet — en akt, der var tilstrækkelig til at fremkalde det, — og deres tanke har suggestioneret kammerråden. « » Hårtrukken definition — en forklaring og dog ingen forklaring, « brummede prokurator lynggård og raslede med skeen i sit tomme glas. — » Det duer ikke, når jeg som sagfører fremstår ved min komparents side og forkludrer hans sag sådan, at ingen dommer kan hitte rede i den. En sag vinder ikke ved at blive indviklet. — men nu god nat, mine herrer! det er alt høj sengetid. Næste gang vi mødes igen, kunne jeg måske fortælle dem en historie. « i. Genfærdet i Langgade. Næste klubaften oprandt, og medlemmerne mødte in pleno. Sagfører lynggård fik straks ordet. » Mine herrer! Det er om et genfærd, jeg vil fortælle i aften, et synligt gespenst, altså noget, vor formand vil betegne som en synshallucination. Det er ikke mig selv men min søster, der har oplevet det. « » Deres søster, som bor hos dem? « udbrød lægen; » kunne vi så ikke få hende til at meddele os sit eventyr. Førstehånds meddelelser er altid at foretrække. « » Mener de, jeg vil lyve, doktor? Eller tiltror de mig ikke evne til at rekapitulere en sag? — vel, så følger de herrer med mig hjem. Det er kun 5 minuters gang. Vi drikker altså vor romtoddy hos prokurator lynggård i aften. min Broder i Vestindien har nylig sendt mig et lille Anker. — vil de så med, Mortensen? « Da hverken Mortensen eller noget andet medlem fremkom med indvendinger, skred man straks til opbrud. Med en god villie ombyttede man klublokalet i » Limfjorden « med prokuratorens hyggelige dagligstue. Og så fortalte enkefru Petersen født lynggård følgende: » For hen ved 20 år siden tjente jeg som husjomfru hos nu afdøde købmand Holmgård i v... Han ejede den gamle bindingsværksgård der længst nede i Langgade. Ja nu er den da væk, kan jeg tro. Den blev revet ned for et par år siden, medens jeg endnu boede der i byen. Den gamle Rønne var såmænd heller ikke for god at rive ned: taget utæt, væggene hældende, nogle udad, andre indad — jo, den trængte til afløsning. Gud ved, hvor gammel den var. Så var det en aftenstund tæt ind mod julen, eller rettere sagt en nat, at jeg stod inde i spisestuen og strøg lintøj. Jeg vat ganske alene, for stuepigen, som skulle hjælpe mig, var bleven syg dagen i forvejen og holdt sengen. Næste dag var der nok andet at tage i, så jeg måtte være færdig, selv om det skred langt over midnat, med min bestilling. Endelig fik jeg da det sidste stykke under det varme jern, og klokken var nu mellem 1 og 2. Både udenfor spøgeri. 3 på gaden og inde i huset var alt tyst og stille. Alle mennesker var jo gået til ro. Netop som jeg nu stod i begreb med selv at gå samme vej, faldt det mig ind, at jeg dog først måtte en vending ind i » Salen « ved siden af for at se, om vinduerne var lukkede. » Salen « var en temmelig stor stue med to små fag vinduer ud til gården og kun én dør, der førte ind til spisestuen. Den var kun sparsomt møbleret og benyttedes mest som pulterkammer eller til at hænge tøj op i til tørre. Jeg tager altså lyset i min hånd og går der ind. Jeg måtte, idet jeg lukkede den gamle, tunge dør op, holde fast ved den, ellers faldt den over mod væggen med et brag, så skævt hang den på sine hængsler. Henne midt i stuen, hvor noget tøj var ophængt på en snor, gav jeg mig til at ordne lidt ved dette, og vendte mig så om mod vinduerne — — — nu vil jeg sige dem, at jeg hele min levetid har været velsignet med, hvad man kalder stærke nerver. Fra barnsben af har jeg været vant til at arbejde, og arbejdet styrker jo nervesystemet. Ikke sandt, hr. Doktor? « Doktoren nikkede. » Altså, jeg vender mig om mod vinduerne for at se efter, om de er lukkede. Dér mellem disse var en flere alen bred pille, og midt for denne pille ser jeg nu pludselig, ikke i usikre omrids, men tydelig for mine øjne, en skikkelse at stå. Ja, tro nu endelig ikke, at det var et gyseligt gespenst med dødningetræk og rystende knogler eller en sort trold med gloende øjne. Nej, det være langt fra. Ikke heller var det den lede selv med klumpfødder og horn i panden. Tværtimod, det var — en rigtig pæn gammel mand med lange, hvide lokker og hvidt skæg rundt om kinderne, milde øjne, men uden spor af liv eller glans i dem, en indfalden mund og et sært, stillestående, tungsindigt smil om læberne. Han var lille af vækst og stod i en noget foroverbøjet stilling med begge armene hængende slapt ned. De vil måske nu sige, at et normalt menneske ikke ræddes hen ved synet af en skikkelig gammel mand. Ganske vist. Men nu kommer det besynderlige ved hændelsen. Aldeles lydløst stod skikkelsen der, uden at bevæge et lem, uden at flytte sig en tomme fra stedet; alt var så stille rundt omkring os, og jeg var ham så nær, at jeg tror, jeg kunne have hørt hans åndedræt, hvis han havde åndet. Skikkelsen lignede mer et billede end et levende væsen — hvad den måske heller ikke var. Dertil kom så den ejendommelige, forældede dragt, en klædedragt, der aldrig ses nu mere: en lille rundpullet, grå hue uden skygge; en stribet vest med mange små metalknapper i; en meget kort, mørk kofte, forsynet med to lange rækker metalknapper, der på hver side af koften dannede en bue lige fra halsen til ned over hofterne; lyse, ligesom fløjlsagtige knæbenklæder, metalspænder ved knæerne og hvide strømper. — i et og alt en bondemands dragt fra forrige eller begyndelsen af dette århundrede. Hvorlænge jeg stod der med lyset i hånden og betragtede denne gådefulde skikkelse, skal jeg ikke kunne sigt; dog varede det rimeligvis ku

1883_SchmidtJ_StakkelsPlagesenMedMuntreFoelgesvende

Jakob

Stakkels Plagesen Med Muntre Følgesvende

Schmidtj

SchmidtJ

Stakkels Plagesen Med Muntre Foelgesvende

male

1883_SchmidtJ_StakkelsPlagesenMedMuntreFoelgesvende.pdf

Jakob

Schmidt

dk

Stakkels Plagesen med muntre Følgesvende

n

roman

Bjørn Bjarnasons Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

Prolog: portræt af helten i ugift tilstand. Peter Plagesen var manufakturist med en god gage hos et stort firma. Han holdt nok af en passiar om etablissementet, chefen, de rejsendes flotte diæter og alle herhen hørende forhold. Når forretningen udsendte et af sine illustrerede, voluminøse prospektes, som var konkurrenterne en torn i øjet, var han i flere dage ungefæhr ligeså begejstret som det smukke køn for de bekendte „ Rester “ Ved det årlige udsalg. Stiklede en eller anden stormagt på den gennem avertissement etc., var indignationen så noget nær ved at gøre ende på hans unge liv. En noget pertentlig og sippet fyr var han — i sin fejreste, årige ungdomskraft — som altid gik med mavebælte og ægte wennerstrømske brystlapper samt vinter og sommer lå med et 3½ alen langt halstørklæde om natten: for ikke at forkøle sig. Forhåbentlig tvivler ingen om, at han lignede en ulykkelig adelsmand med et lispund melankoli i kroppen. En sød overbevisning herom fyldte i alt fald ham selv. „ Grev X. ser altid efter mig, når han møder mig på ruten, “ sagde han med selvfølelse. Le ikke ad denne hans udtalelse! Hans yderst soignerede ydre og blege, markerede ansigt med de dybt liggende, godmodige øjne og den dominerende ørnenæse, ved hvilken han var såre glad, for han havde hørt, at store mænd har store næser, gav ham i forbindelse med et stateligt napoleonsskæg absolut et distingveret præg. Dette skæg voldte ham tantaluskvaler! Fippen på den spidse, indadgående hage spaltede stadig og voksede skævt. Hans barber, der daglig måtte rette på den, havde derfor en guldgrube i den. Og den blev ikke bedre, i tidernes løb; thi hårkunstneren var en fiffig knægt, ligeså dreven overfor fippen som en urmager overfor et ur. Den ene dag fyldte han Plagesen med det lysegrønneste håb, den næste med kulsort fortvivlelse. Og så sagde han hver gang, han havde behandlet den, med et lunt smil til sine svende: „ Stakkels hr. Plagesen! “ Det tungsindige overskæg ville uagtet al anvendt møje og bjærge af pomade ikke beholde det tilfredsstillende, fikse sving opad. En medlidende dame i forretningen — langt ude beslægtet med Plagesen, og hvis skønne barm gemte en faible for formelen: facio, ut des — havde derfor indgået den kontrakt med ham, at hun skulle have en napoleonskage for hver gang, hun underrettede ham om, at skæget gjorde skrue. Meget ofte — selv i kunders nærværelse — lød det da fra den yndige, kagelystne kontrahentindes læber: „ Plagesen, det hænger til venstre “ ( værste side )! Mindre ofte, men visselig ofte nok for den stakkels Plagesens skræmte øren: „ Plagesen, det hænger til højre! “ Denne snedige formular var funden af frøkenen for at vildlede fremmede, der ved udbruddet kikkede op ad væggene respektive til venstre og højre, medens Plagesen skyndsomt snoede den svækkede ende. En af de andre damer i forretningen, hvis planer krydsedes på det føleligste af nævnte fortrolige forhold mellem de pårørende, påstod for resten, at den lykkelige medbejlerinde, når hun kunne se sit snit dertil, selv plejede knevelsbarten med sine parfumerede rosenfingre, medens hendes brune øjne samtidig lod alt deres skyts spille. Overskæget var for sin så. hensynløst omtalte plejerske en sand kagegrube. „ Stakkels Plagesen! “ hviskedee indbyrdss det øvrige medynksfulde personale. Disse pikante ejendommeligheder hos Plagesen fik forøget relief ved en magerhed, som i al magelighed kunne måle sig med doktor Tanners efter de 40 dages faste. Ogden forbavsede mere, thi Tanner, som kun stjal sig til en smule bouillon, nydt under sindsbevægelse, måtte naturlig blive mager. Men enhver erkender det højst unaturlige ved de pharaoske magre kør og dito aks, som uagtet deres slugvorenhed blev lige slunkne. Og aldeles på samme måde forholdt det sig med vor helt, som spiste for tre. Men han høstede udbytte heraf i anden retning: hans kæveparti var ved den megen brug i ligeså rask udvikling som mangen amerikansk by. Med denne hans interessante ydre habitus harmonerede godt hans efter eget sigende bomstærke karakter, som, gud bevares, ikke havde nogen som helst større skavank. Han gjorde såmænd ikke en kat fortræd, skønt katte, der for så mange gamle jomfruer er det kæreste her på jorden, var ham en pestilens. Ja, han var i grunden en rigtig skikkelig fyr,'der elskede og understøttede sin gamle, nervesvage moder ovre i provinsbyen og ofte sendte sine søstre, der in corpore havde blegsot, tøj til en kjole. En gift fætter med en hoben børn — Plagesens rædsel grundet på deres pludren og støjen — skænkede han højmodig sin aflagde garderobe. Den slette verden havde gjort ham en kende misantropisk-pessimistisk: „ Jeg kender ikke et menneske, som ville give mig en krone, hvis jeg var i nød, “ sagde han ofte i en udpræget menneskefjendsk, bitter tone. Af venner „ sande venner “ mente han ikke at have en eneste. Af bekendte kun en lille beholdning. Derimod havde han et kolossalt lager af beklædningsgenstande, fine fornemmelser og forfængelighed. Han var en slave af alle moder og alle spejle. Havde han købt en hat af allernyeste facon, for han om til sine bekendte og spurgte atter og atter med passende mellemrum om, hvorledes den klædte ham. Selv troede han, at disse forespørgsler fremkom fint, en passant, så at ingen anede hans svage side, medens i virkeligheden alle lo ad ham. — fik han sig en elegant paraplyeller solskærm, spankulerede han frem og tilbage foran sit store spejl — snart slående den op, snart benyttende den som spadserestok, så svingede den på forskellige kokette måder, så ladende den hvile nonchalant gyngende på den lille finger, så tagende den mere adstadig under armen. En times tid kunne han magelig drive sådan sport — den eneste han kendte til — og fik derved sig ubevidst en smule gymnastisk øvelse, som hans stive, uelastiske legeme havde godt af. Nå, var han en smule svag i det kapitel, var han det til gengæld ikke i et par andre: hans sjæl husede altid en enorm stærk kærlighed — naturligvis ulykkelig og i ærbødig afstand — så til denne så til hin grumme skønhed. Og han var ligefrem en donkraft på nervøsitetens vidder. Som hos mange sådanne mennesker førte første klasses surmuleri desværre overkommandoen i hans sind. Kun engang imellem tog det orlov og afløstes af et anfald af godt humør eller rettere overstadig lystighed. Tog han f. Eks. en sjælden gang på Frederiksberg sammen med er par bekendte, kunne han,. efter længe at have været tvær, en kort tid uden skellig grumi blive kankanerende lystig. Men pludselig for den gamle, Adam i ham igen, og han sagde ikke et ord. Hvis bn af kammeraterne da i gemytlighed slog ham på skuldren’: „ Nå, Plagesen, skal vi så gå lidt på „ Daudi “ i tivoli? “ hvæsede han som en gammel, arrig pebermø: „ Lad vær’ og plag mig, man kan ikke altid være oplagt. “ Undertiden hævede han endog i rasende mod stokken notabene uden at slå — dertil var han for dannet, sagde han -- eller skilte sig fra dem og gik mut og utilfreds hjem. „ Stakkels Plagesen! “ sagde de forladte under homerisk latter. Den centrale handling: heltens uhørte plager som lejer i omtalte, mageløse tilstand. En og anden af Plagesens bekendte har insinueret, at hans fataliteter som lejer har givet ham navnet: Plagesen. Men denne fule usandlied bliver slået til jorden på • en eklatant måde af hans dåbattest. Derimod er det hævet over al tvivl, at de fra først af og særlig har givet ham attributet: stakkels. hvoraf følger med ubønhørlig konsekvens, at det nu, efter at han er præsenteret for elskværdige læserinder og læsere, må være i højeste grad passende for en tid at skænke disse hans trængsler, der har haft så skæbnesvangre følger, den ære at danne fodstykket, hvorpå figuren hæver sig, omgivet af martyriets glorie. * » -x— — han kom hertil ved nytårstide anno 1870 og averterede straks om et smukt værelse med tor kost for 45 kroner. En uendelighed af billetter — kostelige varieteter med hensyn til sprog og ortografi, rigt udstyrede med „ ville skud “ — var frugten. Han brugte en uge til studiet af dem. En skomagers fandt nåde for hans øjne. --------ja, de skal se, hr. Plagesen, det skal gå udmærket, “ forsikrede denne. Og det gik udmærket, men stadig på Plagesens mange par støvler, som skomageren også tillod sig at bruge for desto hurtigere at komme til at forsåle dem. Gik det ikke hurtig nok på den måde, rev og sled han i dem i den grad, at Plagesen var overtydet om, at der måtte være rotter i værelset. Hans nervøse anfald tiltog derfor i en foruroligende grad. Men rotterne var det ham ikke mulig at få kig på. En forårsaften opklaredes hemmeligheden. Plagesen var gået ud at spasere i sin ny sommerpaletot. I skumringens ejendommelige clair-obscur, i hvilket fantasien lettere får travlt og spiller én et puds, så han lidt foran sig på Vimmelskaftet sin vinterfrakke og elegante, stribede bukser, som han troede godt gemte i skabet hjemme, figurere på et parti velproportionerede lemmer. I første nu svimlede det for ham: tanken om dobbeltgængeri gennembævede hans sarte, nervøse konstitution. En sved af 20 graders kulde — horribile dictu — piblede frem på hans pande og kinder. Men han beroligedes temmelig hurtig ved en mere nøgtern betragtning: han havde jo dog aldrig haft så kraftige lemmer som den gådefulde foran. Og et gespenst måtte — som hørende til åndeverdenen — dog vist have en mere luftig, ætterisk skikkelse. Et nyt tankelyn tændte fosforen i hans hjærne i lys lue: han begreb, at det måtte være hans perfide vært. Forbitrelsen lod ham glemme décorum, som han ellers mener at holde strengt over. Et heftigt, ubesindigt halløj, jsom skaffede 2 foran gående damer af med nogle prægtige hvin, for ham ud af munden. Det skulle have stanset den uforskammede skomager, der velbehagelig vuggede sig dobbelt så meget i hofterne som ellers, men i stedet gav det ham vinger — den engel! Han fløj afsted, alt hvad remmer og og det „ lånte “ Tøj, der sad fordømt stramt, kunne holde, men eftersat af Plagesen, hvis paradigmatiske springgalop og manddraberiske harme, der stod malet med kraftige træk i hans åsyn, til begge sider frembragte spalier af opspilede øjne og åbne munde, hvis vige fortrak sig i brede grin. Over stok og sten, gennem tykt og tyndt gik den ville, mindeværdige parforcejagt. Veråbene og forbandelserne af de ved det akmatiske løb pårendte eller over ende rendte var øre og hjærte sønderrivende. At antallet af disse ulykkelige ikke var til at kimse ad, fremgår til evidens af den kendsgerning, at et dusin voksne og et uoverkommeligt antal børn fik mer eller mindre betydelige konfusioner. Dog, hvad siger det: når enden er god, er jo al ting godt! Og forfølgelsen kronedes med et glimrende resultat: i Tordenskjoldsgade blev det forfulgte, ædle vildt grebet, ligesom det skulle smutte ind ad døren til lejligheden. Plagesen lagde sin udmagrede hånd tungt på synderens skulder, så ham med et frygteligt blik ind i ansigtet, udrallede halv kvalt noget, som nok skulle være „ Usling “ og sagde op med rystende knæ, under endeløs pusten. * * * han flyttede hen til en smedeenke i Ravnsborggade. For flytningen af en stor rejsekuffert og et bogskab med — vidunderlig at sige Øhlenschlægers, Blichers og shakspeares værker betalte han 18 kr. Han havde ikke akkorderet med flyttefolkene, og sådanne har som bekendt et skarpt blik for - deres bytte. Han betalte uden at mukke, men skældte ud bagefter til fætteren — en robust, djærvttalende skolelærer med et uglspilansigt — som trak på skuldrene og trøstede ham med, at han var et godt fæ. Samme fætter har iøvrigt indlagt sig udødelig fortjeneste ved — til dels af kærlighed til sig selv — at indblæse Plagesens modtagelige ånd interessen for bøger. Det var ham nok ellers en hård dyst; men i vor helts lyst til at få et bogskab med bøger i pragtbind fik han en mægtig bundsforvandt, som bragte ham sejren i hænde. Plagesens aldrende værtinde var ligesom sin lejer fra de brave jyders land og ville som mange gamle gerne have sig en „ Pråt “ Om hjemstavnens herligheder. Fik han ikke døren hurtig smækket om aftenen, når han kom hjem, var han vis på at måtte pråte et par timer. Nå, det fik gå. Men værre fjender fik han længere hen på foråret. En aften kom han skrækslagen til fætteren: „ Å, se på disse mærker, dir — her på min arm! hvad er det? — jeg har lidt frygtelig i nat! “ Fætteren betragtede pletterne med et irriterende koldblodigt kenderblik: „ Væggetøj! min ven! — tør jeg næsten bande på, skønt biddene er lidt for gamle, til at jeg bestemt kan se det. Se at få nogle friske og vis mig dem. “ Den arme Plagesen var på et hængende hår ved at besvime. „ Fat dig, min ven! “ sagde fætteren, „ og tag du en økse med i seng i aften og knus de uhyrer. “ „ Ja, men sig mig: hvis jeg falder i søvn, går de da ikke ind i svælget? jeg ligger så tit med åben mund. “ „ Jo, hvor vil du hen! jeg er vågnet en morgen med munden fuld. Og det værste er, du, at man bliver så forfærdet, at man sluger dem i befippelsen i stedet for at spytte dem ud - en ubehagelig historie! for sådanne 10 kavaliere indeholder mindst en kop blod ----å undskyld — — jeg mente: „ det, du ved nok. “ ( i følge overenskomst blev blod altid i den sensible Plagesens påhør af fætteren kaldet: „ det, du ved nok “. ) „ Å, sludder! mumlede Plagesen, der så ud som én, der har taget et brækmiddel. Han vaklede i stærk ophidselse hjem på sit værelse. Her tog han bagklædningen af flere gamle olietryk og sprættede sine matrasser op. Pludselig så han noget sort på sin krave. Et ængsteligt skrig. Gud være lovet: det var kun en flue. Men omsider fandt han i skråpuden et par smukke, vævre eksemplarer. Han smed den. Han rystede længe. Endelig besinnede han sig. „ Det er den 14de, maj i dag! “ hviskedee hans blege læber. Han for ind og sagde op med en heftighed, som også bragte den gamle smedefrue, der sad og slubrede en kop kaffe i sig, til at ryste. Med usigelig besvær fattede hun grunden til opsigelsen, slog da hænderne sammen og vendte øjnene med virtuositet i hovedet. Forstår sig: hun — der havde boet der nogle år — havde ikke den allersvageste anelse om, at værelset var befængt med disse blodtørstige væsener. Hun rokkede med derind og udbrød med hurtig opfattelse, af situationens vederstyggelighed: „ Jøsses kors dog! hvor her er rumpeneret — jøsses! Jøsses! “ Så lettede en række sagtere, kun halvt artikulerede lyd, ledsagede af heftig hovedvirren, det gamle, bespændte bryst. Og så kom der fuld fart på igen, da hun tog de enkelte ting i nøjere eftersyn: „ Ih, du forbarmende, bette børn! sikke han har rumpeneret den maleri der — og den der — og min dejlig sengs klæ’er — og han er dog ellers sådan en dejlig mennesk’! “ „ Den dejlig mennesk’ “ måtte betale klækkelig for den anrettede ødelæggelse. Resten af måneden lå han på et hotel, da fætteren ingen plads havde. Det var fælt dyrt. * * * efter denne afstikker havnede han hos en jordemoder, hvis mand var noget ved Nørrebros sporvogns stald. Dagen efter, at han var flyttet ind, traf det sig så uheldig, at tre gadedrenge gik forbi vinduet, som han læne,de sig ud ad for at se lidt på de ny omgivelser..„ Hør krisjaii! det var en fandens fin jordemodermand, men det er jo også en god stilling, den! “ sagde den ene, pibende i fingrene og henledende de andres opmærksomhed på den ulyksalige. At Plagesen fik sig- et solidt nerveanfald ovenpå den forskrækkelse, er en selvfølge. „ Men hvad skal jeg også sidde og hænge ud ad vinduet for? “ tænkte han kort efter, tagende sin gode forstand til hjælp. Løvrig var han kommen til moderne Ægyptens kødgryder. Han levede svært godt hos de folk. Æg, sardiner og hummer hørte til uagens orden. Og så var den værtinde så sød, så fidel, så elskværdig og hyggede sådan om ham. Intet under, at han 8 dage efter indflytningen på hendes anmodning gik ind på at leje på 3 måneder ad gangen. — i de 2 første måneder hamdte intet, som kunne særlig afficere hans bekendte nerver. Dog var han noget tungsindigere end vanlig: hans rummelige hjerte havde fået plads til en ulykkelig kærlighed til hans unge, skønne, hyppig dekolleterede jordemoder. Hans mimoseagtige natur og så naturligvis lians faste grundsætninger forbød ham at konkurrere med staldmcnnesket, hans tilbedtes retmætsige gemal. Han sukkede og led tålmodig. Hvorover hans ideal syntes meget utålmodig. Disse brandfarlige forhold afbrødes brat. Fru Jokumsen blev syg og måtte ligge en 8 dages tid. Under rekonvalescensen kom hun en dag bleg og hulkende: ------hr. Plagesen - — husholdningen 7/0 o — hører op — fra i dag--------• “ „ Hva-ad vil det sige? “ stammede Plagesen.,,gu-nd — hvor jeg — er ulykkelig — hr. Plagesen! — kreditorerne falder over os:-----i morgen bliver alt taget fra os — også det herinde; — vi har det på lejekontrakt — og vi har ikke — kunnet betale de sidste afdrag — - ( her ødelagde gråden i en passende tid hendes stemme ) „ ----— o, gud! — og vi har dog været så sparsommelige! “ Hun havde talt med løjet. Hoved. Nu hawede hun det tårevædede ansigt. Men da hun ikke opdagede den portion om medlidenhed i Plagesens ansigt, hun havde gjort regning på, skyndte hun sig ud. Nej, en retfærdig Hanne havde overtaget hos ham. Den spirende kærlighed blev til had. Ingen alad for sine penge i 3 uger! Og så havde Fru Jokumsen fået 9 kr. til rodemesteren. ( dem havde hun naturligvis disponeret over til eget brug. Han gik ud i køkkenet efter et glas vand for at se lejlighed til at få yderligere kommentar af tjenestepigen, en kvik, københavnsk type, af hvem han også på stående fod fik følgende dosis: „ Ja, er det ikke skrækkelig, hr. Plagesen! Sikke mennesker der er til! Fruen spiller nu komedie og besvimer hver gang, der kommer en rykker. Og så siger folk her i gården om hende, at hun har kærester, og ved gud! jeg vil godt tro det. Manden ligger på gulvet om natten, kan do tænke dem, for fruen kan ikke udholde den staldparfume, der er ved ham — ha ha ha! Gud, hr. Plagesen, at en sædelig pige skal komme hos sådanne folk! “ Ved en prisværdig anstrengelse lykkedes det hende at slå sine spillende øjne ned; men —- naturam expellas furca, tarnen usque recurret — et sekund efter lånte hun ham et så potenseret sædeligt øjekast, at han havde en fornemmelse, som fik han et lille stød for brystet. Blufærdig rødmende gjorde lian omkring og gik hurtig hen til sin mentorfætter for at fortælle ham det passerede. Nær havde han glemt sit ærinde over et par ny støvler, han havde fået samme dag. „ Hvad synes du om mine ny støvler? “ Sagde han, efter at han som noget uundgåelig havde vikset sit skæg foran spejlet. „ Kan du lide, at de knirker lidt? jeg synes, at det lyder aristokratisk! er hælene høje nok? “ Han trak bukserne op for rigtig at lade fætteren nyde synet af dem og fælde skøn over dem. „ Å, elegante! “ sagde denne leende, „ og hvilken dejlig vrist, rigtig skikket til at bedåre din værtinde. “ Plagesens ansigt formørkedes, og han lod bukserne falde. „ Å, det er sandt, du! hvilken skandale! Eru Jokumsen har alt pantsat og har underrettet mig om, at husholdningen hører op------ “ Fætteren lo himmelhøjt. „ Å, det er til at blive tosset over og ikke til at le ad! “ vedblev Plagesen stødt. „ Å, man kunne næsten græde blod! “ — da det frygtelige ord blod i grænseløs letsindighed var sluppen over hans læber, blæste han, idet han trippede urolig omkring, i nervøs ophidselse på sine fingerspidser og klagede over en kraftig mathed i knæene. „ Du, græde'blod! javel! hvis du havde noget at miste, du anæmiske vidunder! Nej, gå du nu hjem, smæk dine døre, barrikader dem og frasig dig al opvartning. Indbrud gør de dog vel næppe. “ Plagesen summede sig lidt og sagde da kraftig, øjensynlig i den tro, at han var et opfindsomt hoved: „ Synes du ikke, jeg skulle smække af uden videre og ikke have niere med dem at gøre? “ „ Jo, det var jo det, jeg sagde! “ „ Næ — den ide havde jeg, før jeg gik over til dig. “ „ Nej, ved du hvad: det er en uforskammet anneksion af min geniale tanke. “ „ Å, sludder! “ sagde Plagesen vrippent. Et øjeblik efter føjede han til med indædt arrigskab og djævelsk ondskab: „ Hør, medens jeg husker det, giv mig mine bøger med over, jeg vil ikke have dem liggende og drive her altid. “ Så gik han sporenstregs hjem, smykket med disse sejrens tropæer. Med heroiske anstrengelser omdannede han sit værelse til et piewna og holdt tappert pladsen måneden ud. Og det, skønt fjenden var mægtig: de lejede møbler havde Fru Jokumsen senere solgt og atter lejet af køberen. De 2 udlejere var flinke til — at give møde ved fruens dør. Hun måtte selv lukke op, når klokken ringede; for pigen havde båret sig ad som rotterne overfor en plimsolsk ligkiste. Når hun da så sig sørgelig skuffet i sit glade håb om „ Patienter “, blev hun øjeblikkelig selv patient og fik et tilfælde. Men de folk havde hverken hjærte eller dannelse: de skældte ud, truede med politiet og dundrede af og til på døren ind til Plagesen, der tvang sig til at bevare en hårdnakket tavshed. En aften ville den grusomme skæbne, at de kom samtidig. De kom hurtig under vejr med sagens sammenhæng. Og straks var Eris på spil uden at betænke, at hun burde være fornøjet med at have den trojanske krig, spliden i vor rigsdag p. p. på sin samvittighed. Hver især mente at have størst ret til møblerne. Skænderiet derinde, som vækkede Plagesen op af en dyb sørgmodighed, udartede til håndgribeligheder. De pryglede hinanden, medens fruen, som henne på sin chaiselongue vågnede op af en besvimelse, akkompagnerede med gråd og skrig. under de bohle kæmperes turnering var Plagesen med sin ømfindtlighed for indtryk urolig og snavs tilpas. Men da han umiddelbart derefter gik til fætteren og fortalte ham den tragikomiske scene, fik han sig et så voldsomt, endeløst latteranfald, at denne tænkte på at hente en læge. Den med kriminel tiltale truede frue rejste i yderste øjeblik nogle penge og fik tingene mindelig ordnede ved hjælp af en overbetjent, hun kendte særdeles godt. Men hendes rygte var ødelagt. Hun har derfor forlagt sin praksis ud på landet. — — * * * Plagesen var bleven fuldstændig til skind og ben ved al denne medfart. Men efter en hård overgang fik han det bedre om end kun for en stakket tid. Han lejede sig ind hos en jægermesterinde på dosseringen, „ for han ville ikke mere bo hos fattige og simple folk “. Da han kom derud for at leje en aftenstund i August, blev han af husets styrende ånd, jægermesterindens årige datter, vist ind i det ret hyggelige værelse, Fru jasgermesterinden ville leje ud. Hun førte ham snart hen til det åbne vindue, slog fornemt ud med hånden og deklamerede med sjæl i sin desværre rustne stemme: „ Er lier ikke mageløst charmant og romantisk? —• minder søens let krusede, dunkle og hemmelighedsfulde vande ikke om Venetias laguner? Ak! at vi må savne gondolerne og gondolierernes så smægtende barkaroler — men også uden dem er her pikant! — se blot, hvor Luna titter skælmsk frem bag skyens lette draperi! — se, hvor den kaster sølverskær over de blide vover! — hør, hvor de lune vinde hvisker kælent i træernes løvhvælv! -- ak, gud! hvor her er dejlig! — o, er her ikke guddommelig? “ Plagesen udgryntede et enttusiastisk: „ Jo—o! “ Så kastede hun sig flot hen i lænestolen og udbredte sig over, at de levede særdeles godt; men de ville dog gerne vide, hvad han var vant til at få på sit smørrebrød, og hvor mange stykker han ønskede. „ Å — sådan — ganske almindelig, “ Stammede Plagesen, „ lidt pølse og ost. — og — jeg er vant til at få — ( i rundtenommer til frokost og ti til aften. “ „ Se—eks rundtenommer!? “ gispede frøkenen forfærdet. Efter en lang parlemcnteren om prisen, som definitivt sattes til 55 kr. grundet på det store kvantum smørrebrød, blev lejemålet sluttet, og Plagesen tog den 1ste september det da lidt forandrede værelse — lænestolen og en del nips var flyttet ud — i brug. De første 2 uger fik han lybsk pølse og ost. Stadig lybsk pølse og ost. Frygt for trikiner sneg sig ind i hans unge sind. Han led af bugvrid og heftige hysteriske tilfælde. Den vevre zephyr tilførte ham dog af og til en smule balsam gennem ile åbentstående vinduer: „ ---------- gud! er her ikke henrivende? Er det ikke en himmelsk aften, dyrebare moder — — “ — under et glubsk anfald kom heldigvis fætteren en aften for at låne nogle bøger, han havde fået ham til at købe. „ Hvordan fanden er det, du ser ud, petermand? du ligner jo en gammel, rynket sitren! “ „ Å vrøvl! “ „ Du har jo grædt! “ „ Nej, vel har jeg ej! “ udstødte Plagesen hårdt. Den så energisk tilbageviste gik hen og rodede i bogskabet. Plagesen stillede sig ganske tilfældig hen ved vinduet foran et der hængende spejl, i hvilket han med rynkede bryn og ængstelig nøjagtighed, af og til skottende til fætterens ryg, undersøgte sine træk foi- mulig at finde ligheden med sitronen. — en halv time senere betroede han af egen drift den frygtelige sammenhæng til fætteren, som tordnede: „ Ja, det har du godt af! Hvorfor f. sidder du altid hjemme og måber? derved bliver du hysterisk. Vask dig om morgenen med en stor svamp, skrup dig dygtig og kil så 3 gange rundt om søen og ligeså, om middagen og om aftenen. På den måde slår du din blegsot ihjel. Og gift dig så jo før jo hellere, som jeg så. tit har rådet dig til. Skab dig et hyggeligt hjem, så bliver du dine nuværende sorger kvit. “ „ Nej, jeg vil aldrig gifte mig! Aldrig! Ikke for nogen pris! det er jo et rent lotterispil. Og så muligvis blive pint ihjel af en flok unger-------- “ — så tvang fætteren ham til at gå ind og klage. „ Ih, men gud, hr. Plagesen! “ svarede frøkenen, „ De sagde jo selv, at de ville have pølse og ost. “ „ Ja—a------------ja—a men —.jeg er bange for trikiner. “ „ Gud! ja, de£ er en anden sag, så skal de rigtignok heller ikke have lybsk pølse. “ Så blev det godt: han fik hver dag — morgen og aften -rullepølse og ost. Rullepølsen var god og ikke for fed, forsikrede han. En mild og rolig tilfredshed var over ham i nogen tid. Men det varede ikke længe — første gang var nok lige efter juledagene, i hvilke frøkenen med udsøgt artighed havde serveret den sædvanlige Ambrosia: rullepølse og ost — inden han lod sig forlyde med. at traktementet blev ham noget ensformig og — for dyrt: thi rundtenommerne var efterhånden bleven så tynde som gaze, hvorfor han daglig måtte spise et par bøffer ekstra. Og en skøn dag gjorde dette ham da helt utilfreds, bragte ham til at avertere igen og — lod ham gå ind til ny og så eksempelløse lidelser, at pennen ligefrem vægrer sig ved at beskrive dem. „ Stakkels Plagesen! “ mumler læseren sønderknust. epilog: heltens redning. Plagesens stadige pinsler, lians fætters ufortrødne formaninger, lians hjertes trang til kærlighed, hans kvindelige slægtnings ihærdige ømhed, knevelsbartspleje og glødende blikke overvandt i et særlig psychologisk øjeblik hans antipatti for hymen og gjorde ham til det lykkeligste menneske. Vel at forstå: for en kort tid. Da han i nævnte moment fremstammede: „ — 0, Amalie — vil du være min? “ og fra hendes side efter en kort, men beregnet grusom tøven modtog et undseligt, sagte, vibrerende „ Ja “ og så formelig blev brystet i hendes smukke favn, idet hun i denne første henrykkelsesrus lallede: „ O, min Plagesen! Vi er 2 lykkelige sjæle, som kun døden kan adskille “ — ja da var han lykkelig. Og i 3 måneder derefter vedblev han at være lyksalig: ved at ride ranke — han med hende og hun med ham -r- ved hendes kærtegn, ved hendes aldrig svigtende kærlighed for ham og barten. Så. stod brylluppet. De unge folk havde jo intet at vente efter. Hin misundelige dame mente endog, at de af tvingende grunde gjorde bedst i at skynde dem, hvilken infame insinuation næsten alle yderst gerne fæstede lid til. „ Hurra! stakkels plagese u skal giftes i al stilhed! “ var omkvædet hos den store forretnings personale, hin betydningsfulde dag. Plagesen førte sin unge blomst ind i et hyggeligt, med brysselertæpper foret hjem. En måned gik med amerikansk jernbanefart. I ren, ublandet lykke. Men så forlangte fin Plagesens livlige naturel mere afveksling, end den hjemlige idyl i forbindelse med gåen i tteatret og på konsorter hver anden dag kunde' give. „ Vi må virkelig se et par mennesker hos os nogle gange om ugen, lille Plagesen. Man bliver jo gammel før tiden ved sådan at gå alene hjemme så lang tid ad gangen. “ Så blev den uundvaniige fætter med kone samt flere af deres andre bekendte indbudne et. Par gange om ugen. Alen hvor led den arme Plagesen! Vennerne syntes godt om hans kvikke halvdel med de brune, forheksende øjne. De kurtiserede hende af hjærtens lyst, og hun gav sig med liv hen i samtalen og glæden. Var hun erotisk berørt ved nogens kur? Ja, det er et spørgsmål ( som enhver kan se )! Alen at hendes forfængelighed kildredes på den behageligste måde, er en kendsgerning. Vor helt formelig hudflettedes af jalusiens utålelige svøbe. Han var i så henseende au niveau med hr. Strøm i „ De lystige koner i Windsor “. Ofte måtte han liste af fra selskabet og søge husvalelse i gråden » Arme. Og så disse takkevisitter, de undertiden fandt på at aflægge bagefter, når han var i forretningen. Hvilket eftersmæk næsten var det værste: thi hans fantasi udmalede sig i spillevende farver overvættes forlibte blikke — — o den fantasi! som ofte gjorde en ren skær fantasi til nagende virkelighed: thi når han f. Eks. om mandagen piskede sig med skorpioner, havde kurmagerne tit slet ikke været dei', men kom om tirsdagen. Et særligt objekt for hans skinsyge var deres genbo, en ung student i en flot slobrok. Han voldte ham helvedespinsler, mod hvilke Dan tes mest udsøgte der dybest nede, hvor lucifer gasser sig ved at gnaske på Judas, Brutus og Cassius — er det bare vand, om end bundfrossent. Undertiden for tanken om denne uforskammede, der morede sig med at stille sig ved sit vindue og lorgnetere hans kone, når hun viste sig lige overfor, med en så dæmonisk fortærende ild gennem ham oppe i forretningen, rev og sled således i alle hans fibrer, at han i huj og hast ilede hjem. Og ofte gød han da kun olie i ilden, når han f.eks. Traf hende vandende blomsterne i det fatale vindu og den impertinent smilende musasøn ligeoverfor med brændende blikke og dito havan eser. Hendes så rolig blide: „ Hvorfor kommer du hjem, lille, søde Plagesen? “ irriterede ham endnu mere. „ Lad mig blive fri for dit „ lille, søde Plagesen “. Hvorfor står du altid og ødelægger planterne med ilet meget vand? Lav mig en kop kaffe ~ jeg har stærk mavepi nej! jeg mente hovedpine. “ „ Min egen lille mand! “ dæggede hun og tog ham underfundig kælen om hovedet. Hun trak ham hen i sofaen og lod ham hvile det syge hoved ved sit bryst. Den op- og nedgående. Bevægelse her beroligede ham. O, hun var en udmærket diagnostiker! Ilendes fine, kvindelige instinkt lod hende straks kende sygdommens væsen. Og hvem skulle tro det: hendes hjerte frydedes formelig herved -----* * * en anden grund til misstemning hos vor plagede ven var hans frues stadig voksende hang til kager og slikkerier. „ Lille, søde Plagesen! lad os gå ind på det konditori der! “ — „ Å, køb mig lidt kager med hjem, lille mand “ •— var parolen. Plagesen blev snart gnaven ved disse anmodninger. „ Du ødelægger os jo i kager! “ For det af og til ud af ham. Alen en lille, yndig Alund, rakt frem til Kys, stillede ham tilfreds. Desuden var hans del af verden hurtig i velsignede omstændigheder, og ved disse er der den forbandede omstændighed, at den lidende må have ethvert ønske fuldt ud opfyldt. Fru Plagesen kendte en dame, hvis barn var født med en klase ribs i nakken, ene og alene fordi hendes til galgen tjenlige mand ikke ville skaffe hende ribs ved juletider. Den historie fik Plagesen evig og altid, særlig nåi’ han knyede eller viste sig i mindste måde uvillig til at købe dit eller dat. - en dag, han ikke hurtig nok ville hente en napoleonskage, brast den så hårdt behandlede i gråd og forsikrede dyrt og hellig, at hans kød og blod ville blive født med en sådan på sit lille, uskyldige legeme, allersnarest på et særlig iøjnefaldende sted. Nå, vor helt var hærdet gennem hårde skæbner, han bar desårsag denne tortur med ophøjet mandsmod. Fætteren støttede ham også godt med fyndige ord: „ Å, fanden! jeg kender så godt den rummel. Når sådanne nykker farer i din kone, går dn dig straks en tur og bliver ude en nat. Det hjælper probat. “ Ved første passende lejlighed fulgte han dette vennøråd: han gik vred bort en eftermiddag kl. 5, men hans gode hjerte drev ham rigtignok hjem lidt over kl. 12. Og for denne villighed belønnedes han med et 2 timers foredrag, kun engang imellem afbrudt af hulken, om hans så skammelig brudte pligter overfor hans stakkels, nedbøjede kone. Hans nervøsitet tiltog: han tålte nu ligeså lidt at høre tale om ribs som om blod. Ofte for han op af sin søvn efter at have drømt sig kvalt under formidable dynger af ribs eller napoleonskager. Tanken om, at barnet mulig blev prydet med en sådan, plagede ham idelig, var næsten bleven en fiks ide hos ham-------fruen

1888_Vedel_Stavnsbaand

Valdemar

Stavnsbånd

Vedel

Vedel

Stavnsbaand

male

1888_Vedel_Stavnsbaand.pdf

Valdemar

Vedel

dk

Stavnsbaand

Fortælling

n

roman

Joh. Møller

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Han lagde bogen hen og strakte sig, — endnu lidt morgensløj; gik så til vinduet, åbnede det og lænede sig ud, Ahl hvor luften smagte frisk — septembermorgenens tynde, rene luft, og sollyset gnistrede allerede fra tagenes skifer. Nede i Gothersgade var dagens færdsel og vognrumlen i fuld gænge, og på de mange skrigende og løbende skolebørn kunne han regne sig til, at klokken måtte være nær 9. Det var først kl. 10, han havde sin time på skolen,... I grunden var det ganske morsomt at give sådan et par timer om dagen.... Altid en afveksling i den evige studeren. Og så så man dog andre ansigter og talte daglig med mennesker.... For det var jo egentlig underligt, således at sidde og læse i sine historiebøger evig og altid om mennesker og deres handlinger, — og så slet ikke kende noget til dem i virkeligheden. Ikke bryde sig om det heller; for ærgerrig var han ikke og de erotiske børnesygdomme var overståede med skoledrengevers, han havde i skuffen; han vidste jo ud og ind, hvordan det hele gik til.... Ja vel havde de ret, som sagde, han var ufrisk og gamlingebarn ved at være således, ikke 30 år gammel; men det var dog bedst at være klar på, hvordan man nu engang er. Og bare ikke skabe sig — hverken weltschmerz eller blaserthed; — bare man lærte sig at forstå alt, så blev man rolig og klar. Han følte det så vel, han var født til at være tilskuer og studere livet.... Som ste beuve, han just læste. Hvilken nydelse dette, at forstå det menneskelige i alle livets former... at være vis.... Eller er dette sygelig affektation af mig? Nej: sygeligt er det måske, ikke at være ung eller have været det. Men jeg er nu engang ældre end mine år, så må man tage sin natur som den er. Bare værd sober og sand helt udi ah! hvor solen kildrer éns ansigtshud.... Igåraftes skulle man da have forsvoret at få sådant vejr i dag.... Jeg tager vist for hårdt på moder, når vi sådan disputerer om aftnerne inde i dagligstuen. Som nu iaftes; — hun bliver så ulykkelig, når hun ser, man keder sig ved det hele og intet gider... men jeg ved ikke, jeg bliver somme tider så irriteret over dette idiotiserende kør-i-ring-liv.... Men hvad kan jeg forlange?... i huset med en moder og søster, der hæger og kæler for en, med akkurat så megen formue, at man ikke behøver at slide sig op for brødet, og så sit studie, man kan vie al sin tid til, som interesserer en, og hvori alle spå en en smuk fremtid. Under de sidste tanker havde den unge mand sat sig igen ved skrivebordet og åbnet et skrevet hefte; men efter at have kikket lidt i det, kastede han det ærgerlig hen og splang op. Åh 1 når jeg kunne engang tage mig sammen og arbejde.... Det er år og dag siden jeg virkelig har bestilt noget.... Når jeg tænker på, hvor jeg har spildt den sidste tid... men jeg kan ikke... kan ikke presse tankerne sammen... de flyder vage om... Åh! alle de bortdrevne lange formiddage, hvor jeg bare går mig træt op og ned ad gulvet. Hvad går der da af mig?... Før — da kunne jeg arbejde — hvilken fornøjelse, og hvor der var flugt i det! —, dengang da jeg tvang min vilje igennem at læse til magisterkonferents i historie og opgive juraen, til gamle faders og alle ahnernes forargelse.... Men nu: jeg gider ikke, jeg kan ikke... jeg får såmænd aldrig den velsignede doktorhat.... » Godmorgen, mor «! » Goddag, min dreng «. Det var moderen, der listede ind på filtsko, med støvekluden i hånden for at gøre i stand i Henriks værelse. Medens hun nuslede om ved reolerne og sofaen med det runde bord henne ved det andet vindue, satte Henrik sig igen til at læse. » Hør Henrik « lød det lidt efter henne fra moderen, » det gør mig så ondt at høre dig tale så mistrøstig.... I nat lå jeg og tænkte over, hvad du sagde igåraftes.... Du kan jo nok vide, at jeg troede, jeg havde gjort alt så godt for mine børn, som jeg kunne. « Og da Henrik intet svarede, men sad og drejede på en papirkniv, vedblev hun; og den gamle dames stemme, som før var stilfærdig klynkende, blev nu så underlig tør og vægtig. » Ved du, Henrik, der er i grunden noget stygt i dette, at du går således om og piber. Ikke blot overfor mig, der virkelig gør alt for dig, og for Bertha, der går et ganske ledes glædesløst liv i møde end du. Men tænk selv efter, hvor lidt ret du har til at klage, du som har både sundhed og et ordentligt hjem og en tryg fremtid, — imod alle dem, der ikke har noget af alt det. « Hun ventede efter svar. Til sidst sagde Henrik, beroligende og trevent: » Ja, det ved jeg jo nok, lille mor; det er jo meget rart. Men, herregud, når jeg nu alligevel ikke finder det videre morsomt alt sammen? « » Ikke morsomt? « sagde moderen ivrig, » det er al denne snak om, at livet skal være så morsomt. Du skal kunne finde det morsomt, når du er sund og uafhængig og med gode evner. « » Nej «; man hørte støvekluden daske vredt på reolens bogrækker; » nej! Fejlen er, at i har haft det for godt altid; havde du døjet noget ondt, skulle du nok skønne på. « » Ja, det kan jo godt være, mor. Men nu er jeg éngang et gammelfødt blodfattigt, elendigt konferentsrådsbarn. Hvordan i alverden skal man kunne være frisk og livsglad, når man er det saftløse skud af en gammel og bogslægt?... Men derfor er der jo ingen grund til at være højtidelig « kastede han flot ud. Nu skulle moderen til at støve af blandt skrivebordets bogstapler, og Henrik rejste sig og slentrede op og nedad gulvet. » Det er så trist, mit barn « sagde den gamle dame nu blødt og sørgmodig » at høre en ung tale således. Og du, min egen dreng, som skulle blive så glad og stolt og stor... Alle mennesker taler så godt om dig og venter sig så meget af dig.... Du kan tro, jeg har også døjet noget i mit liv.... Men Henrik « Hun blev alvorlig og ilter igen » dette er så — fejt, ja så pjaltet. « Hun så hen på sin søn, — så køn. så kraftig og høj, som han gik dér; det blege ansigt trak sig fortrædelig i lyset. Så standsede han ved vinduet, pillede åndsfraværende ved en buket, der halvvisnet flammede i morgensolen. Han sank ned i sofaen, og moderen så, hvordan i det stærke lys Henriks øjne blev vædeblanke. Ordene kom så stilfærdig og trætte: » Ja moder, — lyse udsigter er det ikke, kan du jo nok forstå. Gå her — år ud, år ind — blive lærdere og dummere — vissen og grå. « det lød barnligt og så ægte, som om hele den tidlidere maske af overlegenhed og railleri var gledet bort. Og derpå bittert spøgende » men jeg duer jo ikke til det andet — det virkelige liv. « det blev sagt som en gammel, selvfølgelig sandhed, man for længst har gjort sig fortrolig med. » Men vidste du da noget andet i verden, du ville være? « spurgte moderen bekymret indtrængende. Hun havde sluppet afstøvningen og stod og så på sin søn, som han lå dér i vindueskarmen; hun ligesom mættede de gamle øjne med den kære skikkelse, — det buskede, blanktmørke hår, det krøllede randskæg, den tynde hud, der strammede over pandens og kindens knogler, den fine skarpe næse. Og det blødte i hende. Hendes unge prægtige falk, som skulle kløve luften i stærke vinge tag, nu flaksede den kraftløst med vingen og gemte sig fra dagen. Hvor var hun stolt af sin søn, og hvor havde det varmet i hende, når folk talte godt til hende om ham; alt det, han skulle blive till — der var et skuffet livs overførte ærgerrighed, der var vågne sygenætters igen og igen opbyggede kære fantasier i dette; — og nu denne syge håbløshed, overfor hvilken hun ikke vidste sit arme råd. Han svarede ikke. » Hvad mener du med, at du ikke duer til det andet? « frittede hun. for så lidt havde hun hørt denne stille klage, der ikke ventede hjælp, dette resignerte savn, der sugede i det unge sind, uden at hige, attråløst, tærende som en dødelig sot. Og moderen blev mistænksom, for nu dukkede hendes egen ungdom op — langt bagest fra sjælen, hvor hun havde knuget den ned hele sit liv, — hun så sig som den voldsomme, udover higende kvinde, som ingen tvang tålte, romantisk og kamplysten. Og så — da hun, handelsmandsdatteren, havde ægtet kontorchef kraft, — tæmmet og ribbet gennem et langt liv, til hele hendes livs lærdom, hele hendes sinds attrå havde samlet sig i dette: ro.... Tugt... et ensformigt pligtliv i lovbundet gænge.... Men nu — måtte hun ikke til sin skræk se — gengangerlydløs og uafvendelig — denne navnløse uro dukke op, den hun troede sonet og stynet, og det i sine adstadige, nøjsomme børn, som hun stolt og tryg havde set vokse op til flittige og ordentlige mennesker, vokse sammen med den regelfaste stilfærdige husorden, hun havde skabt. Og dog: dette var ikke hendes egen ungdom, hun så — ikke hendes svulmende og rebelske virketrang;... men noget så træt, så uhyggelig sygt. Med sit sunde borgerlige blod begreb hun ikke disse en udtørret slægtstammes forfinet blege skud. Havde hun ingen midler til at dæmpe og afvende denne higen? spurgte hun sig ængstelig. Hun var sunket ned på skrivebordstolen. » Sig mig, skal r dig noget? Er der noget i dine bøger der ærgrer dig? Om jeg bare vidste, hvordan jeg skulle glæde min dreng. Skulle du ikke rejse lidt? Og ved du, jeg har lidt tænkt: hvorfor beder du aldrig nogle venner til dig? « Således blev hun ved. Men han sad og så med missende øjne ned over gaden, som bællede morgenlyset. Hvor så folk glade og friske ud 1 to gule køtere nappedes, en bluset dreng løb fløjtende afsted med en trillevogn, tjenestepiger løb i butiker, kontormennesker, damer, studenter summede forbi. Og gennem det åbne vindue strøg den stofmætte harske gadeluft hen til ham. Og i ham vældede op denne ubestemmelige følelsesbølge, der periodevis kom igen.... Bitterhed og misundelse mod dette friske, virksomme liv udenfor, den kvalte ungdoms indestængte klynken, gammelfødningens udve mod det liv, han dog følte sig vanmægtig til at leve. Han ville jo ikke kunne vælge disses liv. Solen ville blot stikke ham, varmen trykke, støvet ryge i øjnene. Hvad skulle han sige til disse folk, hvorledes le med deres fulde latter? » Nej mor « og han trommede utålmodig på ruden — » jeg siger dig; det er ikke noget sådant bestemt, der mangler mig. Jeg gider heller ikke noget af det andet. « Men den sygelige gamle sad og talte livets og glædens og ungdommens sag til Henrik, og hun følte magtesløs, hvorledes alt gled af. Indtil — som altid ved slige lejligheder — Henrik blev øm om hjertet og trøstede moderen: » Lille mor! Tager også alting så højtidelig. Fordi man er lidt gnaven et øjeblik. Så! nu må jeg vist afsted til skolen. « Henrik skyede alt, hvad der lignede scener, og skød alt sligt væk ved en spøg eller ved at slå over i en ligeglad tone. I det samme kom også Bertha og spurgte om de skulle følges ad; hun havde også time kl. io. » Og — det er sandt— mor; du husker jo, at estter kommer i aften. Skal jeg tage nogle småkeks på hjemvejen? « il når estter Thortsen om aftenen havde trukket i den gammeldags klokkestreng i Gothersgade, og var lukket ind af den stilfærdige pige, syntes hun, hun trådte ind i en egen, halvt uvirkelig verden. Efter formiddagens travle kil rundt på timer — for nu hen på efteråret var hun begyndt at læse til studentereksamen — holdt hun af, fra den uhyggelige lejlighed, hvor hun og broderen holdt menage sammen, og hvor de spiste hastig selvlavet middagsmad ved køkkenbordet, mindst en aften om ugen at svippe op til kusinen, Bertha kraft, og hendes moder. Herinde i den rummelige mørke dagligstue, hvor de to damer sad hyggelig henne i sofahjørnet under den tunge, gamle lampe, mellem de gammeldags snørklede møbler med stive umagelige rygge, de gule nøgne vægge med store malede fugle og frugter, efeuranken om hjørnevinduets fordybning, det store fortepiano og porcellainsovnen med brændekurven, — det var, som om gadestøjen blev borte mellem de dobbelte vinduer eller filtredes ind i de brunrøde gardinforhæng; som om moderens og datterens egne dæmpede væsen og moderens sygelighed — skønt hun aldrig klynkede — stilnede estters talen og dæmpede hendes bevægelser; hun gik så lydløst ind over det gamle brysselertæppes slidte blomster. På landet, hvor hun var gået indtil langt ud på høsten i faderens øde hus — Thortsen var enkemand og distriktslæge, oppe i halvfjerdserne — for at hvile ud på iste del af artium,, dér havde hun formelig gået og længtes tilbage til byen, for hun trængte til at komme i hjemmet i Gothersgade: hvor dér dog var hygge og en sådan hjertevarm lykke mellem den moder og de søskende. — estter tænkte på sin egen moderløse barndom hos den hårde, mørke fader—; og hun syntes, hun inddrak en renere og finere luft her: fra lampeskærmen med de pressede markblomster, og lampebakken med kransen af fintfrynset, forskelligfarvet tang til... ja bare opstillingen dér på Berthas skrivebord af fotografier, det simple, nydelige blækhus — det var vink fra en så fornem og stilfærdig smag, en så indlevet dannelses taktsikre skønhedssans..,. Men da hun kom til byen, havde hun udsat at gå derop, hun vidste ikke selv hvorfor, men hun syntes, hun burde prøve at undvære det... Til hun havde mødt Bertha, og det var bestemt til i aften. Og dér sad de to, moderen og datter, just som sidste vinter; herregud! hvor Bertha egentlig var i færd at indtørres; det ynkede hende ret at se sin legesøsters endnu barnlig bløde ansigtslinier indskrumpe i stramme lærerindefolder og de fine skære kinder få gullige rynker om øjne og mundvig. Men hun blev aldrig træt af at se på moderens falmede ansigt, det askegrå hår, den brede lige pande, de klare stærke øjne under brynene, den tynde, skarpe næse. Goddag! goddag! hvor længe hun havde været i byen? hvordan sommeren var gået?... Men først var der en fransk stil, Bertha måtte rette for hende, inden de kunne sidde hyggelig og snakke... for du er jo lærerinde i fransk, ikke? « Under stileretningen kom Henrik hjem, han havde læst med nogle arbejdere ude i byen. » Goddag, frk. Estter! jeg må gratulere dem til eksamenen. Jeg har jo ikke set dem siden. «... Det var snart thetid, så han blev inde. I begyndelsen, da denne halvkusine fra landet var dukket op, var Henrik genert overfor sin barndoms legesøster, der var så forandret; han sad forresten altid stum og indelukket, når der var fremmede ansigter i stuen; kun når han sad ene med moderen og søsteren, kunne han undertiden søge afspænding fra dagens ensomme læsearbejde i en nervøs, næsten barnagtig snaksomhed... snart drillende og spøgende, snart hidsig diskuterende og fortællende.... Og estters raske manerer og tvangløse deciderede talesæt, hendes fulde latter og hendes meningers næsten kyniske positivitet — og skønt hun ellers lagde bånd på sig eller uvilkårlig afdæmpedes, når hun sad her mellem Bertha og moderen, så brød ofte netop i samtaler med Henrik undertiden hendes egentlige natur glimtvis igennem — det irriterede Henriks nerver, og han syntes, det næsten profanerede deres hjem. Og lidt sammenlignede han for sig søsteren, der sad dér ved siden, — så fin og nobel, med de kloge øjne under de tynde brynstreg, det fine, bløde hår, de fine læber og den blege teint, — med estter Thortsens strittende hårtjavser, stikkende øjne, den bestemte opstoppernæse, de kantede, drengeagtige manerer med skulder og Hals.... Men så lidt efter lidt var kusinen — egentlig næstsøskendebarnet — med sine aftenbesøg gledet ind i husets regelrette gænge; han kom nu ind om aftenen og læste højt for dem eller de diskuterede så det var en lyst; der var noget så fremmedartet, friskt og paradoksalt ved estter, der morede Henrik. » Ja lad os høre lidt om, hvordan det så var at være ved det grønne examensbord? Vi har jo slet ikke ordentlig fået talt med dig siden da. « Estter fortalte. Om portvinsflasken, hun havde pakket ud midt under skriftlig eksamen, og budt sin nabo, et sølle skind, hun havde så ondt af; om disciplenes kejtede vaklen mellem tølperagtig ugenerthed overfor » Damen « eller herreagtig ridderlighed; om lærernes bedemandsminer, når hun ikke tog situationen alvorlig nok og det stød af forargelse, sønderknuselse, medlidenhed, der for igennem censoren, da hun lod Philip af Makedonien dø » af en heftig feber, han havde pådraget sig ved, ophedet af marschen, at bade sig i floden tarsus. « » Jeg har aldrig lét sådan, som jeg lo i den tid ad alle de stødere. Men bag efter kommer folk og kondolerer mig til ( her vrængede hun ) » det mindre heldige udfald af eksamenen « og til min Broder ved jeg, at nogen har sagt, at jeg har » skadet sagen «, så jeg begynder virkelig at skamme mig, « » Åh — nu kan du jo gøre dem til skamme ved en så meget des bedre artium « sagde Bertha, halvt trøstende. Bertha var — på sin stilfærdige maner — en trofast støtte for kvindesagen og var lidt forarget på dens vegne over estters eksamen. » Gøre til skamme?... nej det er virkelig de pedanter ikke værd.... Åh! når man tænker, hvor stupidt det hele er « udbrød Henrik. » Tror de, frk. Estter, at de bliver salig, når de engang bliver student og får hovedet stoppet fuldt af alt det stads? « » Nu taler du jo Henrik som din fader gjorde. Men du mener sagtens ikke, hvad du siger, « sagde moderen. » Jo mor! han bliver mere og mere reaktionær. « Tonen i den kraftske familie var — siden bureauchefens død — meget frisindet i religiøs, literær og politisk henseende, og moderen læste — skønt oppe i 6oerne — stadig moderne videnskabelige værker, især engelske, som Henrik lånte hende hjem. men Henrik blev ivrig. Jo mæn mente han det. Hvis de kunne sige ham, hvad rart der var i at, om vi ulykkelige mandfolk fik en vanvittig opdragelse — bare fyld at stoppe i hjernen, — så » Kvinderne « straks skulle have del i den salighed. « » Men hvorfor sidder de da selv og fylder dem med alt det? « » Jeg? — jo fordi jeg ikke dur til andet. Vi mandfolk er efterhånden dresserede sådan, at vi kun dur til pakheste.... Men for fribårne mennesker... nu en som de’, der ikke ligefrem er nødt til at tjene brødet... kunne de ikke tænke dem en anden dannelse end denne lurvede stoppen... noget finere, mere form, mere virkelig udvikling af føle- og tænkesættet. Jeg ved ikke noget mere idiotisk end vor akademiske » Dannelse «. » Men hvordan skulle så din dannelse være? « sagde Bertha. Henrik gik op og ned og udviklede. Men estter sad stille og hørte. For havde hun ikke selv følt dette? og kun af stolthed holdt ved med disse døde tørre lektier, hvor hun havde søgt et rigere, finere liv, og som nu forblev stene for hendes friske hunger.... Og nu sagde han det — denne underlige støder, som umærkelig var begyndt at øve en sælsom magt over hendes tanker. For der var noget, som både drog og stødte bort — noget både fremmedartet og energisk —, i disse øjne, der lynede som en kats i ansigtets mathvide henne fra gyngestolens halvmørke; og når han gik op og ned ad gulvet — som nu —, så ligesom knugede rent fysisk denne høje magre skikkelse på hende og øret hang ved den halvt faldende og dog så spændstige gang. Talte han, aldrig flydende eller frit ud, men enten mat slippende ordene ud i en vis flot, æggende ironi eller stødende dem frem, stakåndet, næsten med besvær, så det lød brutalt, men med en egen f.ftertrykkelighed — så bemestrede hans ord sig altid så underlig estters sind, for der dirrede en så voldsom kraft i dem, det var — syntes hun — som strøg et tørt, hedt pust ud af en magt, der ikke tålte modstand; og hans anskuelsessæt påtvang sig hende, hvor uenig hun end var med ham.... Tilslut sagde hun: » Nej, jeg tror virkelig ikke, jeg længer gider gå og studere.... Jeg kan ikke holde ud, hele min dag — dag efter dag — at leve efter skema — den time: det, den time: dér, og så læse den stump dér og lægge den bog hen, og så den bog: derfra og dertil... det er jo som man var ikke et eget, frit menneske... Man glemmer rent at leve.... Jeg har overhovedet tænkt på i sommer — det har jeg forresten lidt tænkt — at det er i grunden en blød institution, livet... d. v. s. sådant, som vi gør det.... Og det måtte jo kunne være noget helt andet... helt andet.... Men hvorfor forandre vi det ikke? hvorfor ikke? « » Historien gøres ikke — ved de ikke det? « Smilte Henrik, som nu lå i gyngestolen, med drillende belærende tone. » Hvad skal det sige? « » Jo, at vi d. v. s. vor bevidste vilje og vore forsætter — de formår så uendelig lidet, de rækker ikke et fjed frem. Det er vor natur, som langsomt, af sig selv må gro og forandres af tiden. Alt andet bliver fuskeri.... Vi kan ikke leve det nye liv, som vi kan fantasere os op, — vi kan det ikke, for, hvor udtilbens vi end gør os, og hvor utilfredse vi end bilder os ind vi er, så er det nu de gamle folder, og den gamle gænge, der til syvende og sidst er den eneste tålelige for os alligevel.... « » Uf... dette synes jeg er så... ja så fejt • • • ja og tillige er det noget vrøvl, synes jeg... når man indser noget,... hvad vil 2* det sige: ikke kan? Hvem binder mig, når jeg vil. Jeg er aldrig vant fra lille af til at tage mange hensyn.... « » Ja, sådan er ungdommen altid, lille estter « Lød det fra moderen i sofahjørnet. Hvor ofte, når hun talte sig stakåndet om frihed og revolte og viljens magt, hvor ofte hørte estter ikke så de samme trætte, forbeholdne ord fra denne sørgmodig myndige stemme, hvori der var noget ligesom brudti og hun tænkte på alt, hvad hun havde hørt om konferentsråd krafts stivhed og tyranniskhed.... Imens havde pigen og Bertha hjulpes ad at dække ttebordet i dagligstuen, — og nu skulle Henrik vise, hvor huslig han var, og skænke the, mens estter vel som en lærd » Kvinde « — snærrede han spøgende — var ubrugelig til andet end latin.... Efter bordet læste Henrik højt i en ny bog. Henrik læste gerne højt, men var genert, når der var andre tilstede; han hørte sin egen » træede « stemme; hvor estter måtte synes, han var en tørvetrilleri — men estter syntes først, hun rigtig lærte Henrik at kende, når han læste. For når de talte sammen, var der altid dette overlegent forbeholdne, hun ikke kunne udstå hos herrer — » man ved aldrig, hvad de mener eller hvad der skal være spøg « —, men under læsningen, når han glemte de omsiddende, var det, som om der gled hylster af hans sjæl, og han fik fri og gav sig hen. Klangløs og ensformig gled stemmen forbi så underlig fjernt, men den var så gennemsigtig, så forstående og rig på nuancer, denne oplæsning, at intet gik tabt. Og estter sporede så vel, med kvindens fine forståelse — så lydhør og sneltgribende, som manden ikke aner — hun fornemmede, hvorledes i disse enstonige ord dirrede en sjæl, så rig og ejendommelig, at hun tænkte, hun i et liv ikke kunne blive færdig med den, noget så nervøst ugribeligt i stemningsbrud og følelsesbølger, og i reflektioner, hun så kime frem og flyde bort; og estter læste i hans stemme som i et havspejl, så uudgrundelig omskifteligt, dette noble og sygelige sjæleliv, så snelt i sin fatten, så fint i sin følen, så hurtig træt til at slippe, så mangfoldigt, så spredt og så febrilt.... Og den stærke unge pige følte sig selv så grov, så alt for levende: hele den store ærlige attrå, hun havde gået og samlet op på landet, i fædrenehuset, efter noget højere, finere, den samlede sig på dette forfinede, zarte liv, hun ville pleje og hæge om, dette rige, så overlegne menneske, hun kunne tænke sig et helt liv med bare at søge at forstå og leve sig ind i.... Eller — det var der også øjeblikke — hun følte medynk med Henriks skyggeagtige halvliv; hun ville puste liv i den blege ulegemlige tænker. Der kunne komme op i hende en ustyrlig attrå efter at kryste dette magre nervøse mandfolk til sit fulde bryst og varme ham op. » Du bliver hæs nu « sagde Bertha. » Må jeg læse? « sagde estter ivrig. Henrik rakte bogen; han blev rød ved at se sine lange knoklede fingre ved siden af de fine damehænder. Da han bøjede sig hen for at pege i bogen, hvortil han ikom, mærkede han noget af hendes løse pandehår strøjfe mod sin kind. Det blev ved at brænde på hans kind, endnu længe efter mens han sad i gyngestolen og daskede med papirkniven og hørte på den livlige skiftende stemme; hans øjne hang ved strubens fine trækninger, mens hun læste. Et afsnit var ude, og hun lagde bogen hen. » Jeg kan nu ikke lide Brandes «, sagde hun, » for han vil forarge. Jeg synes, folk skulle tage sig i agt for at være så uforskammede mod andre... det er så ondt.... Jo, han er slet ikke god. Jeg ved ikke, men siden i skolen har jeg ikke været ondskabsfuld eller drillet. Det er ligesom på landet; det kunne ikke falde mig ind at gøre nar.... Jeg kan ikke forstå, hvordan de folk må se ud indvendig, som ikke kan lade andre i fred, men altid skal kritikere. « » Ja men, det gale må jo da ud af verden.;.. Og tage dem au serieux og diskutere — det hjælper ikke. Så må de bare hånes ihjæl — bare hånes, « sagde Henrik.... » Jeg synes ikke, man har lov at håne.... Det er ikke for det, for jeg synes, han har så ret... også dette med snerpetheden.... Jeg har i Korsør, da jeg var dér, kendt et utal af unge provinsdamer, der for ramme alvor ville bilde sig selv og andre ind, at de ikke vidste, der kunne foregå andet mellem en mand og en kvinde mere end at kysses.... Alt det andet oversattes af tanterne for dem ved at kysse.... » Ja, provinsdamer er vist et [slemt folkefærd » Sagde Henrik til sidst, da hverken Bertha eller moderen svarede noget til estters bemærkninger, og Bertha endog fik sit stramme gammeljomfrusmil frem. Der taltes i den kraftske familje aldrig om kærlighed uden som noget latterligt og foragteligt gøgl og der var en snerpet sky for alt kønsligt, der helt fortiedes. » Å ja, de skulle vide, hvor jeg forargede dem ved at svømme i åben sø... dem hader jeg. «. •. Og så fortalte hun historier................... — da Bertha kom tilbage efter at have lyst hende ud — hun lod sig aldrig følge hjem — sagde hun: » Vi skal tage os lidt af hende.... Nu da jeg fulgte hende ud, sagde hun helt rørt: » hvor du har det lykkeligt.... Jeg mærker, jeg bliver så god og fredsommelig stemt, når jeg har været her.... Nej du aner ikke, hvor ond jeg er i reglen... en ren skruptudse. « — » Stakkel! sagde moderen, hun har ikke haft det lykkeligt i sit liv. Intet hjem, den hårde fader.... Og så ligge her og jadske om i byen alene med broderen. Tænk, om hun havde levet under andre forhold, i ordentligt familieliv. « — » Familieliv — Pokker stå i alt det familieliv.... Jeg ved da, jeg ville ønske, jeg, fra jeg blev student, havde været ude af dette hjem og ikke gik her og ompylredes og forsumpede i bare hygge og familiefølelser. « » Ja, ja Henrik « sagde moderen med indbidt smerte og vrede, » jeg har hørt det så lidt, og jeg venter mig jo nok en skønne dag at få se dig flytte bort og bo for dig selv og gå hen og blive et dårligt subjekt. Det er jo så rart; den fornøjelse og tak har man i reglen af at opdrage sine børn i et rent og ordentligt hjem og have plejet og agtet på dem fra små af — for at se dem flyve bort og være » fri «.......... « » Mor, klokken er vist halv 11 « skød Bertha ind. — så gjorde moderen sin Rønde i huset, i køkken og pigekammer, i entreen for at aflåse; klokken 11 var det husets skik, som hun, lige fra børnene var små, havde vidst at skaffe overholdt, at alle var i seng og hvert lys slukket. Ih. Afhandlingen skred ikke fremad, og til April skulle den nu endelig engang være færdig og forsvaret og alt. Men Henrik kunne ikke få presset sine tanker hen til Rousseau — om ham skrev han —; han sad og gennemså mekanisk de bunker af notitser, der flød i mappen; det ville ikke » gå sammen « og danne sig i former og billeder. Og han kunne ikke sidde rolig. Måtte slentre op og ned, op og ned; alt arbejde var ham ledt. — linierne, hvorfor krummede og bugtede de sig, og hvorfor blev bogstaverne blå? Før — da kunne han dog flittig samle sammen og få indskydelser nu og da. Og den kedsomhed og magtløshed, han havde klaget over, det var jo dog bare som en rekonvalescents behagelige svaghedsfornemmelser, en vis jævnt hyggelig uberørthed og ligegladhed inderst inde overfor alt udenom, og kun stødvis en Art spagfærdig udvé ganske i det vage, og som det gjorde ret godt at kæle for. Men nu dønnede det til i ham, som et hav, der langsomt rejser sig; nu var uberørtheden flænget, og han gik om i en hvileløs attrå — og ville ikke tilstå sig, mod hvad. For han ville ikke opgive sin trygge selvsikkerhed, den han var så stolt af, han ville være helt herre over sig selv; — hvor spottede han sig og skammede sig ud og ville skræmme det borti indtil han stundom var for ærlig og stolt til at ville lyve det bort og måtte gentage for sig dette flove: forelsket. Forelsket! — det vamle pjaltede ord. Hvor havde han ikke i gamle dage, da han havde venner, hånet dem for deres forelskelsestjatterier, deres pjaltede forfjamskethed. Og nu han — højt oppe i 20erne — forelsket som en skoledreng! — og så ufrisk og vanekær var denne natur, at han bare følte en kold uhygge overfor dette ny, urationelle, der rev ham ud af den gamle gænge; så indskrumpet og bagvendt var dette forkunstlede følelsesliv, at den ny, stærke og fri følelse blot blev en slags feberløs værk.... Men så var der også stunder, hvor Henrik søgte hen til denne kærlighedsfølelse, tog den frem og befølte den, om den virkelig også var der. For der var en hemmelig trillrende jubel, et trygt, sejrrigt håb i den bevidsthed. For her var kan hænde hans livs redning. Al hans livs tomhed — dette svimlende intet, han altid havde følt ved siden af sig og stundom med lammende gru var kommen til at se ned i, — skulle den nu fyldes? Og han, som var så træt af at tænke og våge altid, altid lægge mærke og analysere, altid at ville og overveje, skulle han engang få sove og glemme, være menneske og plante engang? O! det var en varm strøm, som skød sig op gennem struben, denne vished at han var menneske som de andre, kunne andet end blot være tilskuer — kunne elske 1----------- — » Du Bertha, nu går han igen op og ned, op og ned der inde. Jeg har hørt de trin hele formiddagen. «... » Ja « — datteren bøjede sig igen ned over stilebogsbunken. » Du... synes du ikke, at Henrik... han er så underlig på det sidste. « Ville den gamle i dag have det frem? Der var i de sidste uger noget tvungent mellem moder og datter, så mange pauser, hvor der ligesom ventedes fra begge sider på, at det skulle siges,‘sorn de begge tænkte på og skød bort og uvilkårlig bøjede af for, så såre den anden ledte talen derhen.... » Så, synes du... jeg ved ikke, hvad det skulle være « Sagde.bertha så ligefremt og ligegyldig, hun kunne. Og da hun blot hørte linnedets raslen og moderens saks, der klippede, kastede hun hen: » det er vel noget i det, han skriver, der ikke vil gå. « — » Ja... forstår sig... det kan jo være « —............og så slog opbruddets forløsende time. Under hele aftenen havde Henrik stået opad en dørstolpe og gloet. Præsentationen for sin borddame havde han snedig fået udsat, til salsdørene åbnedes; og da han havde fundet sin billet, der angav pladsen, og fået sig og sin dame placeret, opgav han hurtig alle forsøg på vidtløftigere conversation; ret.gik efter ret, lejetjenerne fyldte i glassene og betroede med andagtsfuld alvor vinenes navn; så kom kaffen og rygningen, hvorunder Henrik afvekslende hørte en assessor og en bankdirektør debattere de sidste svigagtige falitter og en ældre filolog holde monolog om et interessant foredrag i » Filologisk samfund «, endelig en kammerjunker og en juridisk kandidat diskutere om, når man på gaden kunne holde op at hilse en dame, man kun éngang havde truffet i selskab.... Så var det, Henrik havde gnedet dørstolpen inde hos damerne, indtil hans albu kom til at støde mod thebrikkerne, som tjenerne bragte rundt.... Og nu da estter gik — hvor muntert hun havde kunnet sidde og snakke med —, nu fik han lov til at følge hende hjem, for han fik hende betroet, at han, hvis han blev længere, ville gøre skandale ved at snorke.... » Ved de noget mere stupidt end et sådant selskab? « » Nej... « lo hun; de var nu begge løssluppent muntre, som skoledrenge, der har fået lov. » Men beundrede de ikke, hvor » dannet « jeg var mellem de andre? « » Selv Henningsen og hans kone... tænk, hvor flinke og fri folk de var, da de blev gifte! « sagde Henrik.... » Men sådan går det vel os alle med tiden. « » Alle? — — ja de, som lader sig stække og svinebinde af de andre... som bliver forlovet — med ring og kort og visitter og skåltaler... Åh! jeg finder noget så... så ukyskt i dette, at alle skal trommes sammen for at vide, at to mennesker holde af hinanden... og så ægteskab, hvor man for anstandens og vanekedsomheds skyld holder sammen, når man længst er bleven mætte af hinanden, hvor man enten slæber og trækker evig og altid på hinanden, til man keder livet af sig, eller bare bor sammen.... Pfuj! Se nu de ægtepar her i aften, og de var dog alle, hvad man kalder lykkelige.... Og de gennemgik dem, til vejret gik fra begge. Så gik de stille. Og en stor sørgmodighed lagde sig over dem. » Mange af disse mennesker har måske engang tænkt som vi nu «, sagde Henrik hen for sig. Og han syntes, der var noget både vovet og sejrende i det: vi, og som om det ord bragte dem fl

1886_BangH_StilleEksistenser

Herman

Stille Eksistenser

Bang

Bang

Stille Eksistenser

male

1886_BangH_StilleEksistenser.pdf

Herman

Bang

dk

Stille Eksistenser

Fire Livsbilleder

n

roman

Schou

KB

NB skal måske reduceres og omdøbes (Ved Vejen)

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

Et par ord. Disse » Stille eksistenser « er født og båret af det samme år som » Eksentriske noveller «. Det var i fjor, da jeg Norden igennem drog fra by til by, og jeg smagte lidt af det virtuosens liv, der har skabt disse to bind fortællinger, som ved et flygtigt blik kan se så forskelligartede ud, og som dog hænger så nøje sammen og så fuldstændig udfylder hinanden. » Charlot Dupont « er det direkte billede fra virtuosverdenen. Portrætet er revet fra første hånd ud af denne sære kastes liv, som man må have delt, jeg vil ikke sige for at forstå det, nej, mere end det, næsten for at tro på det. Virtuoserne drager gennem alle samfund og tilhører intet. De er mennesker, som lever uden at eje eller kende et hjems fodfæste i livet. De kører verden rundt som uforanderligt fremmede. Dette føder på samme tid deres fuldkomne mangel på interesser og deres endeløse og naive egoisme. som alle stæderne, hvorigennem de slæbes, kun er en samling af mere eller mindre skævt byggede huse, man må køre forbi for at komme til det hotel, hvor man skal klæde sig på før koncerten og sove efter den, er alle disse folk, der render rundt omkring dem, en skare suverænt ligegyldige tobén, hvoraf et vist kvantum køber koncertbilletter, hvis fysiognomier er mere eller mindre dumme, og som i morgen viger for en flok nye, der også går rundt på to. Man siger » Goddag « og man siger » Farvel «; og man vender tilbage til sin jernbane og til de seks repertoirestykker, med hvilke man forlyster verden, og hvis stadige gengivelse ikke forhøjer evnen til at fatte interesser. Og man rystes til det næste koncertsted. Den fremmede kommer til nye fremmede. Og det varer i år og år. Mellem alle disse komplet ligegyldige sjæle, mens man bestandig kun kører forbi alle disse skæbner, som ikke angår en det mindste gran, bliver man sig selv det eneste i verden. De ligegyldige folk eksisterer kun, hvis de kan gavne, og man regner med tobenene, som med de livløseste tal. Fuldstændig ene i hele verden, praktiserer man som intetsteds formlen: en mod alle, alle mod en — praktiserer den på en lang vej over hele jordkloden. Menneskene ses kun — får man vel også nogensinde tid til at se dem anderledes? — i forhold til de respektive koncertrejser, og virtuosens egoisme gennemtrænger alt indtil de mindste ting. Hans hele eksistens har kun til indhold hans repertoirestykker og hans beregninger — lange regnestykker om at sikre sukcessen. Hans ørkesløshed, hans fuldstændige mangel på beskæftigelse, hans ånds svækkelse ved hjernens evige omskrumpelse i hundreder af jernbane-waggoner — alt dette, som befordrer hans tankes ensidighed og evig fornyede køren på karussel, gør efterhånden disse regnestykker store og meget indviklede. Det begynder, dette dagssalg af forbindtligheder, af smil, af komplimenter, som betegner deres tilværelse. Man beregner hvert blik og lever i evig addition og subtraktion. Disse skønne divaer er de råeste regnemes’tre under solen. Ofte er tilmed det hele regnestykke vind. Men denne småtærnede egoisme er jo det eneste hjælpemiddel til at udfylde tilværelsen. Deres liv er blevet frygtelig simplificeret i det øjeblik, hvor de løsnedes fra alle blivende forhold til andre medvæsener: de har kun sig selv, og de må have noget at tænke på. De regner, og de kombinerer. Deres regnestykker for sig selv bliver kombinationer mod andre — deres konkurrenter. Og idet de selv uafladelig intrigerer, i alt fald i fantasien, mener de sig hurtigt ofre for andres intriger, og deres hjerne, hvis hele virksomhed koncentreres på dette punkt, laver evindelig spindelvæv, som nye beregninger gennemskærer og ødelægger. Når virtuosen en dag pludselig forsvinder, er det ofte galehuset, som gemmer ham: forfølgelsesvanvid har taget ham. Men vejen til galehuset har været lang. Den er ofte gået et par gange rundt om jorden. Som den altid fremmede — og den fremmede, som måske kun kommer en gang — er virtuosen blevet anset for det sikre bytte i to verdensdele. Hans egoisme har på den lange rejse kun mødt ét: den ugenerte interesserthed. Tappet af hver knejpevært måler han menneskene med knejpeværternes mål, og hans ligegyldighed bliver til irriteret foragt for den verden, han kører igennem. En fuldstændig skepticisme er udbyttet af hans tilværelse. Denne skepsis er dobbelt. Følelser er virtuosen meget utilbøjelig til at tro på. Han har ikke en gang synderlig tro på begejstringen hos menneskene. Han har for ofte set sig blive sporløst glemt til at han skulle skatte eller alvorligt takke for en kort opbrusning, som mest er et produkt af kunst. Impressarioen udsår jo begejstringens frø så snildelig. Pressens store vandmølle giver frøene væde ved notitsers og feuilletoners skylle. Maskineriet arbejder ens i alle lande. De samme kneb gør samme virkning, og glad går syden og Norden i de samme plumpe fælder. Så lidt som man fæster lid til følelsen, tror man højt om intelligentsen. Man har for rig lejlighed til at gøre bekendtskab med dumheden. Denne af alt forladte tomhed er disse evindelig kørendes, virtuosernes, liv. Alene ruller de igennem verden i deres kupé af første klasse. Humbugen er den eneste, som stadig løser billet og kører med. Ud af denne kastes tilværelse tog jeg vidunderbarnets billede. Charlot Duponts skæbne rørte mig, fordi man her så tydeligt så’ det: at her valgtes ikke. Man blev ikke spurgt, men man blev af spekulationen stukket ind i disse geledder. Disse menneskers skæbne er i virkeligheden næsten altid helt givet i et par ord, jeg en gang hørte af en ung danser. Den unge mand eller — den unge danser sagde: min mor gik hen på balletskolen med mig, da jeg var seks år... Jeg havde lige ben. » Siden den tid har jeg danset. « Og bogstavelig — denne stakkel havde ikke gjort andet. » Jeg ærgrer mig undertiden, « sagde denne unge dansende, » over, at jeg aldrig kan læse en bog. Men jeg er for træt; når jeg om formiddagen har prøvet mine Pas, må jeg sove, for at kunne danse de samme Pas om aftenen. « Så lidt som han læste, » levede « dette menneske. Hans omgangstæller lo af ham: han var femogtyve år og kysk. » Hvad skal jeg gøre? « sagde han,. » jeg tør jo ikke miste kraften i mine ben. « Denne dansers liv er så noget nær også Giovanni bedinis. Såre let når man fra den ene kaste til den anden. Forskellen fra hist og her er kun den forskellighed, som beskæftigelsernes forskellige natur medfører. Vi møder hos artisterne livet på samme måde simplificeret som hos virtuoserne. Vi møder — og dette blev på min vej fra kaste til kaste min store interesse — et nyt samfund, hvor milieuet fuldkommen, ud og ind, og i bund og grund, former menneskene. Ikke kan vafler, hvis dej slås i et jern, eller tinsoldater, hvis stof klaskes i en form, mere nøje og uforanderligt få façon af jernet, end disse individer, der dresseres til denne metier, bestemmes af deres håndværk, der indskrænker hjernens virksomhed til et minimum, og som gør livet til en så uomstødelig bestemt frugt af et vist arbejde, fælles for alle i kasten, at individualitet knap er til at opdage, og man har skildret alle, når man har tegnet en. Man skriver her ikke en lidenskabs historie; man beskriver en beskæftigelse. Man har ikke at forfølge en lidenskabs udvikling i en personlighed; man har kun at følge en mekanisk beskæftigelses bestemmen af en tilværelse. Man ser mennesket som det komplet passive. Beskæftigelsen er det aktive. Jeg førtes fra akrobat- og virtuos-kasterne i armene på en tredje kaste: kellnerkasten. Indblandingen af fremmede elementer gjorde imidlertid Franz pander mindre typisk; og som billede af en kaste står — jeg véd ikke, hvorfor jeg ikke ligeså gerne selv skulle tilstå det? — denne psykologiske studie næppe til at redde. Disse tre kaste-interiører dannede indholdet af » Eksentriske noveller «. De nu udgivne » Stille eksistenser « indeslutter et fjerde billede, som jeg kunne have ønsket at se straks sidestillet de tre øvrige. Det fjerde interiør er » Hendes højhed «. Der ligger i denne sammenstillen ikke den svageste tanke af nogen forhånelse af jordiske potentater. Selve skildringen af prinsesse Maria Carolina vil til overflod vise det. Det er kun den psykologiske undersøgers lyst til at sammenstille, hvad der er beslægtet, som har ført mig til beskæftigelsen med denne fjerde kaste: fyrsternes. En kaste er det. Ligeså fremmed i syn og ånd for alt, hvad vore samfund er og hedder, som sig selv lig gennem alle lande. De enkelte store i laget bryder kastemurene og får mægtigt livsindhold ved at føle skæbnesvangre beslutningers friluft og vældige pligters ansvar. Dusinet lever uvægerligt kastelivet og formes deraf og — skrumpes ind. I » Hendes højhed « har jeg forsøgt at vise, hvorledes prinsesse Maria Carolina dresseres til fyrsternes rent mekaniske håndværk og hvorledes fyrstekasten former ubønhørligt — ved vanernes ubrydelige ensformighed, ved livets fattigdom, fjernhed og ensidighed — sine medlemmers tilværelse. Atter skrives ikke en lidenskabs, men visse vaners historie— vaner, som endogså udelukker lidenskab. Vanerne, som digterne så ofte har skyet at skildre, fordi de frygtede det kedsommelige, og som den moderne skildring nu mere og mere vil vende sin opmærksomhed imod, så vist, som skildreren alvorligt forsøger at gøre rede for levet menneskeliv. Billedet af vore vaner er det sandeste billede af tiden. Et endnu har fyrstekasten fælles med de tre andre kaster, jeg har behandlet. Den er dem lig også i sit forhold til os, til det øvrige samfund. Vi kalder efter gammel sæd denne kreds den herskende. Sandheden er, at fyrstekasten just i samme grad og netop på samme måde som virtuosernes og artisternes og kelnernes er — tjenende. Som disse tjener hin. Du trykker på en knap, og der viser sig i sort kjole en hvidslipset ganymed. Du vil se ham smilende. Du vil se ham renvasket. Du vil se ham høflig. Han har måske i samme nu fået underretning om, at hans moder er død. Han ser derfor travrig ud, har glemt at vaske sine hænder siden han sidst skyllede flasker, og står distræt og hører ikke, hvad du siger. Du bliver opbragt, klager til værten, og kelnereksistensen jages på døren. Han er til i verden for at være der med smil, vaskede hænder og lydighed, når du sætter en finger på knappen. Alt andet hvad den » Blegnæse « Angår, er dig ubarmhjertigt ligegyldigt. Det kommer ikke dig ved, at han er et menneske. ( til oplysning kan man tilføje, at han efterhånden når at være det meget lidt af mangel på tid, på grund af trappeløben op og ned, og fordi der stadig er folk, som trykker på knapperne. ) men — ligesom vi trykker på- den hvide knap efter kelnerne, handler vi i virkeligheden med skokket iblandt fyrsterne. Det er ikke morsommere at nedlægge grundsten til en kirke, slå søm i en fane, trave rundt i en udstilling, når det sker i det uendelige — end at servere rundt et fad ærter eller en dyreryg. Vi fordrer et smilende ansigt af en kortskørtet hesterygsprimadonna; vi fordrer det samme smil af fyrstepersonerne i deres loger. At disse mennesker er mennesker, som måske har døjet skuffelser, som måske lider, som måske mest havde lyst til at græde, er os så hjertelig det samme — for os er de fyrsterne, den høje familie, som har at smile, at trække nådigheden og huldsaligheden på om morgenen sammen med deres høje strømper, som, kort og godt, kun eksisterer for vor skyld. De er til, for at vor forfængelighed kan blive smigret, for at vi kan sove roligere om nætterne, for at kransekagen kan have sin top, for at det hele kan være i sin redelighed og orden. Lad os væie enige om, at publikum overfor dette bestandige skuespil i fløjel og silke har en dyb følelse af, at det har betalt sin billet og det fordrer bestemt, at forestillingen skal løbe af efter programmet med alle herlighederne og i bedste udførelse. Thi haver de herskaber at spille bravt. det skulle ikke undre mig, om en og anden fandt i » Hendes højhed « fornærmeligheder mod jordens mægtige. Der er, som ovenfor sagt, ingen. Jeg betragter kongedømmet og alt det, som den mest mulige regeringsform og republiken som den mest problematiske af jordens statsformer. Men al min respekt for » Hersker-ideen « har ikke kunnet forhindre mig fra at betragte prinsesse Maria Carolina som et menneske. Jeg vil åbent tilføje: et menneske, jeg dybt beklager. Hvis jeg har ønsket noget udover det: at sige sandheden ( alt det, som efter lang og samvittighedsfuld undersøgelse forekom mig sandheden ) er det dette, at ret mange måtte læse denne fyrsteskildring for siden at misunde mindre. De » Stille eksistenser « er foruden » Hendes højhed « tre, som hører nøje sammen. » Min gamle kammerat «, » Enkens søn « og » Ved vejen «, der alle høre til samme kategori. Det er så let forklarligt, at de blev til ved siden af virtuos- og kaste-historierne i det samme år. Vi havde — de folk, der hørte til dem, man regnede til honoratiores — i min første barndomsby et mødested hver søndag efter højmessen. Med psalmebøgerne i mufferne og lommerne gik vi før familiestegen ned på banegården for at se på » Halv-et «. Det var det gennemgående tog nordfra, som rutschede forbi. Vi kom der på perronen sammen til en sladreklub om alle ugens små begivenheder, småsorger og småglæder ( for os store, fordi de var vore ); og toget arriverede, og vi gik op og ned og kiggede ind ad kupévinduerne, hvor de sad, de fine rejsende i deres kønne peltse; og når lokomotivet peb igen, så’ vi lidt langt efter vognrækken, der vuggede sig i en bue frem over engen der nede; og så — traskede vi hjem igen med psalmebøgerne til søndagsstegen og alt det øvrige, hvad ugen nu ville bringe... Hine søndage kom mig i fjor så tit i minde, når toget, hvori jeg sad, standsede ved en lille station, hvor folk var mødt for at se på » Rejsende « — og fulgte med lange øjne og med så mange tanker dem, som traskede hjem til deres krog, til familiebordet og al øvrig stilfærdighed. Gamle minder kom, barndomsminder; min første ungdoms minder kom og lærte mig, den omflakkende, at leve om igen i tanken disse stillelevendes lykkelige liv. Lykkelige! Jeg kaldte det vel sådan, fordi det ikke mere var mit. Fordi jeg, når jeg lænede mig ud af kupéens vindue og så’ efter menneskeflokken, som travede hjem ad den lille stationsvej ned mod flækken der med sit kirketårn, med hanen i Toppen, og de røde tegltage — så’ med det samme blik, som jeg var blevet vår i hint ansigt, jeg så’ det minut for mange år siden på Sorø banegård; som jeg aldrig — mig bevidst — havde skænket så meget som skyggen af en tanke i al tiden, der var gået siden da; og som nu en smuk dag pludselig havde meldt sig i mit minde, og var blevet forstået... Ja, det er virkelig år og dag siden, jeg så’ det ansigt. Vi var vel sådan en seksten år den gang. Det var et af de sidste år, vi gik i skole. Jeg husker det alt så uendelig tydeligt, skønt det hele kan synes så hjertelig ubetydende. Et par stykker af os på gymnasiet havde læst det nede hos » Jomfruen «... I dette lille, skidne, uforglemmelige rum bag konditorbutiken, hvor vi slugte flydende melpap under navn af creme, strakte os som herrer i den hestehårssofa, forevigede vore navne i vindueskarmene, og gjorde vor første gæld — en gæld i otte-skillinger, der skaffede os søvnløse nætter. — — der hos jomfruen havde vi læst det i » Dagstelegrafen «. Den dagstelegraf. Den var fedtet af fingre og kaffebrød og hullet af læsning; den vidste alt. Hjemme hørte vi, den vidste alt for meget til at være et fint blad, og på vor læsestue blev den ikke holdt. Men » Jomfruen « holdt den, og hun burde holdt den i tre eksemplarer, sådan studerede vi den med alle dens nyheder... Dagstelegrafen havde skrevet det om morgenen. Og vi bragte nyheden med fra » Jomfruen « til middagsbordet: at den og den Trup — en operaflok —, som skulle synge inde i København, vikle ankomme til hovedstaden med aftentoget fra Korsør... Så var de i Sorø klokken ni... » Operaen var med ni-toget «... Vi, som kunne hver sekondtheater - personliste.udenad, vi ti—tolv theatergale fra » de øverste «, var naturligvis selvskrevne til ni-toget. Vi havde jo et par uger kunnet » Italiener « -navnene på vore fingre og primadonnaens livsskæbne og repertoire og det hele. Vi måtte være der — men den hele skole var der desforuden. De skulle der alle, de små fra » Forberedelsen « og » Realist-pryglerne « fra » femte « — de, som kunne krybe, og de, som kunne gå — alle skulle de se » Operaen med ni-toget «... Den hele perron var fuld derude. Og så stod vi der, store og små, og stirrede på nogle nedrullede Gardiner i et par kupéer af første klasse, og stødte til hinanden, og hviskedee halvt hemmelighedsfuldt: der var operaen. Indtil en stor tyk realist sagde et højt: » Fik vi så kaffen, jomfru? « Og han spyttede ud mellem fortænderne ( sådan som man kunne spytte i » Femte real « )... Det var signalet til drengevittigheder og ulyd, og hjem gik det ad stations-vejen, og mange dage var det en vittighed at sætte munden på skævt og sige som svar på alle mulige himlens og jordens spørgsmål: — ja vist — så’ du » Operaen «? Men et par af os havde i al fald set primadonnaen. Just som toget gik, så’ vi hende — vi kendte jo ansigtet fra » Illustreret « — løfte forhænget fra vinduet og se ud. Og mens waggonen gled langsomt frem, blev hun stående med gardinet i sin hånd og så’ ud på perronen og den lille vej og ned mod skoven... Og hun fik vinduet ned, og hun strakte hovedet ud, og hun blev ved at vende ansigtet hen mod den lille station, så længe vi øjnede toget... Hun så’, hin ubekendte, hvis stemme jeg aldrig har hørt, hvis navn jeg har glemt og hvis ansigt, vendt sådan med et tungsindigt blik imod os, jeg ser for mig i dette nu så klart, som om jeg havde mødt det i går, — hun så’ fra sin virtuoskupé langt efter den lille vej, som førte forbi en stille sø, i kanten af en skærmende og lukkende skov, hjem til en ubekendt krog, hvor der var fred... En af os, som havde let ved at flyde over i jamber, skrev et rimfrit digt: » Hun så’, ad vinduet ud «. Det havde mange overflødige fødder og megen følelse... Og høre hende gjorde naturligvis ingen af os. Med hin ubekendte kvindes øjne så’ vel ofte jeg på den lange fart i fjor bort ad småbyernes stille veje, hvor spidsborgere gik i gåsegang hjem til larmløs syssel; så’ jeg på dette lille fredelige stationshus med den snævre gård bag et grønmalet plankeværk, duerne på pindene i gavlen, og de to, tre fag vinduer, fyldt med blomster... Så uforstyrret, så helt roligt, ganske hjemligt lå det lille hus her straks ved vejen, mens tog kom og gik med støj og Brus. Her i et af disse vinduer bag blomsterne var det, jeg så’ hint andet ansigt, det, jeg i to år ikke har kunnet blive kvit i mine tanker, og som jeg, om jeg var maler, ville tegne i bløde, vemodige, halvt udglidende linier og sætte som et slags titelbillede på denne bog. — — det var for et par år siden i nordjylland. Jeg havde læst op aftenen i forvejen i en by og skulle i aften læse i en anden. Jeg var træt, toget gik langsomt som vore iltog, og vejen fik ingen ende. Nu holdt vi igen... Vi holdt jo hvert femte minut. Jeg lettede mig op i sædet for at se, hvor mange mil, vi havde tillivs, da mit øje fra mileangivelsen under stationstaget faldt på et af de grønmalede vinduer. Vinduet var fuldt af yppige og sjældne blomster: palmer og blomstrende kaktus. Og mellem blomsterne stirrede et blegt ansigt — hagen lå i to smalle, hvide hænder — ud mod toget med en sygs store og glansfulde øjne. Den unge kvinde bevægede sig ikke. Stille, med hovedet i hænderne stirrede hun blot ud på banen, så længe jeg kunne se hende... På hele rejsen siden så’ jeg for mig dette kvindeansigt mellem dets blomster. Det var knap længsel, der lå i blikket — længslen havde måske flagret sig død ved at slå vingen mod snævre vægge — kun en stilfældig resignation, en forstummet sorg. Og når nu toget var gledet forbi, ville hun, i samme stilling, med det samme blik atter se ud over egnens lyng — over den vide og ensformige slette. Dette ansigt er i to år uophørligt og atter og atter vendt tilbage i mit minde. Det blev derinde i mit hoved, og det beskæftigede mig uafladeligt. Det var ikke — hvad man kunne tro — det, at de to kvinder — ( hun i stationshuset og hin ubekendte sangerske, hvis ansigt dukkede op ved siden af stationsbeboerskens ) fra bredden af hver sin tilværelse betragtede hinanden med så mærkeligt det samme blik; det var ikke det, som optog mig. Hint blege ansigt mellem blomsterne interesserede mig selvstændigt og for sig. Og jeg tegnede det i ord i en lille skitse; og efter en måneds forløb tegnede jeg det atter. Og hver gang jeg igen beskrev en kvindefigur, så’ jeg, når billedet lå færdigt for mig: det var atter hende. Jeg forstod, jeg blev ikke færdig med det besynderlige ansigt på den måde. Disse øjne fordrede, at man kom til ende med deres historie. Et sådant billede inde i vort hoved er som en stor svamp. Det suger stille, i lange tider og uden at vi véd det, til sig alt, hvad der passer for det, alt, hvad der harmonerer med det — alt, hvad vi har af erindringer, oplevelser, stemninger; iagttagelserne, vi gør bevidst og ubevidst, alt suger billedet til sig og drager næring deraf og vokser. Og en smuk dag har dette løsrevne billede samlet om sig et mægtigt stof, et stort materiale, der pludselig viser sig for os både som en rigdom, vi knap anede, at vi ejede, og en byrde, for hvilken vi må befri os. Og man tager det opsamlede råstof i sin hånd og begynder fremstillingens møjsomme arbejde. Det øjeblik er kommet, hvor man skulle gøre den døde skat levende. Kroget og ud og ind har dette forord snakket frem og tilbage. Der er vist dem, som vil sige, at den hele selv-snak havde været højst overflødig. Men selv om så er — gør det så stort? De fleste springer disse sider over for at gå lige til sagen. Enkelte af de folk, som ikke sætter så overdreven en pris på forfatteren og hvad den mand skriver, vil læse forordet med glæde: de vil finde et helt arsenal af våben, hvormed de kan gøre ham endnu latterligere, end han i deres øjne i årevis alt var. Og de få venner, et ensomt menneske har rundtom i krogene, vil bære over med snakkesaligheden. Man bliver let snakkesalig, når man i et fremmed land får fat i landsmænd. Desuden har jeg i det øjeblik, da jeg her udefra, hvor jeg længe og måske for bestandig vil blive, skal hjemsende denne bog, født og udsprunget af det sidste år i hjemmet, følt en times trang til atter en gang — som så ofte før fra det sted, hvor jeg delte min første ungdoms indtryk, brogede og tågede, med trofaste venner — at tale helt utvungent og i fuld frihed. Hvad man siger i sådant et øjeblik, er måske il literært og går måske et enkelt sted højt i tonen, men det letter ens hjerte. Wien i juni 1886. Herman bang. min gamle kammerat. Til Julius Schiøtt. nej — er det dig — at man skulle, træffe dig her... — nej — men — du gode — det er Kristian — — — ja — i egen høje person — nej, at man skulle træffe dig — — men så kom dog og sæt dig, mand — så nær jeg ikke havde kendt dig... — det tror jeg, når man føjter sådan om som du — så har man let til at glemme sine gamle venner. — nej, min gamle ven — tværtimod, så husker man dem just. — nå — et paradoks — så kender jeg dig igen — du gamle — nej — at man virkelig skulle møde dig en gang... — men så sæt dig dog dér i lænestolen, at jeg kan se på dig: jo, du er helt den gamle - på skægget nær — det er blevet tykkere — husker du den gang — du plejede de spirende dun med løgsaft — — å ja — — — og så er du blevet svær — — og du er stadig lige tynd — og du går stadig med for små støvler. — det er blevet en vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunne undvære det. — vi satte os. Ja — han var helt den gamle: de samme øjne, blå og troskyldige, den samme latter, så klar og trohjertet. Jeg sad nogle øjeblikke og så på ham. Så sagde han: — vi sidder og ser på hinanden og hver tænker om den anden: hvor han har forandret sig — i de otte år. — otte. År — er det otte år — — ja, det er otte år. Var det virkelig så længe siden, vi havde set hinanden. ' i det øjeblik syntes jeg, det var som i går, vi havde siddet ved studentersoldene sammen, sovet side om side på forelæsningerne,’ og pantsat frakker for hinanden, når det kneb og gået med hinandens støvler — — og det var otte år siden. Vi talte om de gamle dage. Om de gamle pudsigheder, om soldene, om vore første theaterforestillinger. Hvor hjerterne dog havde haft let ved at banke i den tid------ de gamle navne dukkede op. — husker du ham — og husker du ham? — å jo — hvad er der blevet af ham? — han er juridisk fuldmægtig — på vestkysten — blevet tyk og fed — — — han var den kønneste af os — — — det ser man ikke længer — — — og Ramsay — den blonde — husker du, hvor er han? Husker du ham — huen på sned over lokkerne, stokken i lommen — et blik på skrå til hver dame på strøget — nå, der var ikke plads til ham på fortovet så stolt gik han og erobrede en verden ved hvert skridt... ' — om jeg husker... — han talte altid for kvinden om lørdagen — og yar altid forelsket — — hver uge i en ny — stakkel... — han er i Indien, tror jeg — — i Indien — — ja — han var kommen på vejen nedad. De kaldte ham: » Lån mig en krone « og gik udenom, når de så ham på gaden. — — så tog han sig sammen en dag og rejste — — ja så — til Indien. Ja, det er vel ikke det værste. — Therkildsen — ham med den store næse — mindes du — som altid spillede » Tanten « På salen — han er død i fjor — — sådan dukkede navnene frem — den var død, den kommen i embede, den var gift, den blevet borte. Vi ' sad sådan og' snakkede. Så blev der en pause, og hver tænkte på sit, måske på det samme. Og uden næsten at vide det, sagde jeg: — véd du — Kristian — vi er ikke mere unge nu. — tredive år. — ja — tredive år —.og du — du er jo blevet » berømt «. — ja — det er bleven sagt af en rus i et lørdagssold efter to. Men jeg ville hellere være atten år... — for at opnå hvad? — opnå hvad? Ingenting af det, jeg har nået — du. Min gamle kammerat sad lidt. Så sagde han: — ja du — jeg er tilfreds — men du gode gud — vi snakker op om alle andre — og om dig får jeg ikke det mindste at vide. — hvad er du egentlig? — præst. — præst? - ja — husker du ikke, jeg studerede tteologi? — å nej — det var jo det, vi talte mindst om. Jo — jeg er såmænd præst. — hvor længe har du været det? — to år, min ven. — og hvor? — på Lyø. — på — — Lyø. - ja. — jaså — det er afsides — hvad — — ja, det er det. Jeg så på ham. Hvordan var det dog gået til. Forældrene var jo rige. Deres bal i januar var det største, jeg var til — dette dejlige hus — på Gammeltorv — med de to lygter på porten — og den gamle portner, som lukkede porten så lempeligt og sagte op og i — og de lune trapper med tæpper opad trinene, — og den runde godmodige etatsrådinde med de rare klare øjne, hun, som altid hjalp os, når det kneb. Og Elisabeth — ja — Elisabeth, søsteren — hvad var der mon blevet af hende? Så elegant hun var, rank og fornem — med det stille smil, der forbløffede mig så komplet — hvor var hun elegant og rolig som hun bar sit hoved, og hvor hun hilste... — hvor jeg havde sværmet for hende — min første forelskelse... med håbløshed og gamle blomster og et billede jeg havde stjålet af Kristians album og som jeg sad og kyssede på de filosofiske forelæsninger... Og nu — nu var han blevet præst. på Lyø. Som om min gamle kammerat gættede mine tanker, sagde han: — ja — min ven — der kan hænde meget i otte år. — ja — der kan hænde meget. — vi sad lidt tavse, så sagde han: — at fader døde, hørte du vel — det var vist kort efter, du var rejst. — ja — jeg hørte det helt kort. — det var et sørgeligt dødsfald — — han ville jo ikke overleve ulykken. Jeg vidste intet at sige. Jeg tav og ventede. — ja — alt det vidste vi ikke noget om i den tid — i den første tid, da vi to omgikkes mest — men senere, da vi allerede sås mere sjældent — hver fik jo sit at gøre og tænke på — fik jeg det jo lidt efter lidt at vide. — fik noget at vide og gættede mere. — — det var gået svært tilbage med fa’ers forretning —: far havde altid » vovet « meget og spændt krediten til det yderste, af hvad det gamle navn kunne bære. Så kom der uheld efter uheld, tab efter tab. — — og så skulle der skjules og dækkes over det. — og vi førte stadig større hus både for at bedrage mor og alle fremmede. — Elisabeth og' jeg var de eneste, som vidste det. — — den gamle kasserer havde i sin angst betroet det til mig. — ved du, det er grueligt at leve i sådant et hus, som står for fald — det er som ruinen lurede i alle kroge. Og så spektaklet og festerne, og vi indviede, som vogtede på hinanden for at se, om vi spillede vore roller godt — — — og midt på et bal kunne Elisabeth og jeg mødes og trykke hinanden krampagtig i hånden, mens vi så på hinanden med et fortvivlet blik.---- min gamle ven sad lidt og stille sagde han: — ja — den stakkes Elisabeth. — hvorfor — hvad er hun nu — hun er er vel gift? — nej — hun hævede sin forlovelse — den vinter — den vinter — den sidste vinter hævede hun den pludselig — — — hvem var han? Var det ikke Thorsen? — jo — — véd du, hun handlede ret — han havde forlovet sig med den rige pige — ikke med den fattigdom, som nu kom. — men — nå ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham. — og han tog imod det — uden videre — lod hende gå? — min ven, hvad skulle han gøre? Han havde atten hundrede kroner om året, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine kjoler. — han var meget bedrøvet, tror jeg... — nu i foråret blev han gift — — så stor var bedrøvelsen... Å ja... Min ven tog sig ned over øjnene. — ser du, sagde han, det kan man ikke dømme. Hjertesorg og hjertesorg er to ting — og den er ikke ens for alle, — — og hvordan gik det så ellers — — far holdt det gående til det sidste, — å — den sidste tid — du, da jeg vidste alting. Hverdan det hele hang i en tråd, da de støvede rundt efter penge til vore Veksler — og det drejede sig om timer. Bankerne, forstår du, var begyndt at blive forsigtige, de holdt sig tilbage og vægrede sig og gjorde ophævelser... og akcepterede ikke mer... — jeg husker en gang — der var blevet præsenteret en veksel i banken, så kom der bud tilbage, at direktøren ønskede gerne at tale med far personlig — — jeg var i kontoret hos far, da buddet kom. — han så’ op, og vendte sig, så kontoristen ikke kunne se hans ansigt. — og vekslen? sagde han. — ja — den blev ikke akcepteret. — direktøren sagde en formfejl. — godt. — vil de ringe — der skal spændes for — — før gik far altid. Men i den sidste tid holdt han mest af at køre, - jeg tror, det var for at skjule sig, forstår du, være, alene den tid i al fald — og så vel også for at vise vognen — — fa’er var bleg som et lig, da han skulle afsted. Han stod lidt foran spejlet. — ser jeg meget dårlig ud, spurgte han. — å nej — — som du plejer. — hvad vil det sige med vekslen? spurgte jeg sagte. — hvad det vil sige? Og far sænkede stemmen: hvad det vil sige. De har ingen tillid mere. — — — å du, aldrig skal jeg glemme tonen i de ord. X — så kørte han. Kassereren og jeg ventede i dødens angst — det havde været ruinen, om det ikke var gået i orden, ser du, ruinen straks — og redningsløst. — der gik en halv time, før far kom tilbage. Kassereren turde ikke spørge, da han kom ind i kontoret. Men far havde sin gamle fornemme håndbevægelse fra de gode dage, da han sagde:.— det var naturligvis en misforståelse, gode Carlsen. Direktøren bad mig undskylde... Men det var ikke forbi med den dag, i og værre dage kom. Du kender den ikke, den vexelpine, som grubler og regner og fortvivler og håber og atter fortvivler. Nu var det spil — bare fortvivlet spil. Inden klokken tolv skulle pengene skaffes — tusinder, du, titusinder tit — og klokken ti når han kom på kontoret, vidste fader ikke mere, hvor han skulle tage e disse titusinder end du og jeg... for der var ingen beregning mere, intet håb mere — desværre — bare at hale det ud, at håne det, som måtte komme, narre ruinen og elendigheden for en dag... Så kom disse to timer fra i o til 12 med grublen og reg'nen og hitten på udveje og prøven på lån og breve skrevet med rystende pen og... og med livet i hænderne ventedes vore bude fra bankerne, og vi omlagde beløb og vi prolongerede Veksler — — blot at få renterne, blot at. få dem. Alt liv, hele tilværelsen opsugedes af disse to timer. Dette græsselige mareridt af venten og plattenslageri — ja, du for det blev det — og af angst. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne ikke blive i fa’ers kontor — det’ ville vække opsigt. Og han havde jo desuden besøg —; han måtte sidde der, kvarter efter kvarter; og måtte tale om ligegyldige ting og høre på middagsreferater fra tykmavede etatsraåder — mens han sad i dødsskræk for hele eksistensen — nej — derinde kunne jeg ikke være. Ofte gik jeg oppe i spisestuen rundt om bordet — lange tider. Det var som det dulmede. mo’er kom ind. — hvad er der dog, Kristian? sagde hun. Du piler rundt. Har du tandpine? — hvad er der dog i vejen... — ingenti

1889_Schandorph_StillelivsFolk

Sophus

Stillelivs Folk

Schandorph

Schandorph

Stillelivs Folk

male

1889_Schandorph_StillelivsFolk.pdf

Sophus

Schandorph

dk

Stillelivs-Folk

Fortælling

n

roman

Reitzel

KB

I Dansk bogfortegnelse står under udgiveren: Reitzel, Grøn.

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Det var rigtignok et andet slags bal, det, byfogden havde givet i nat, end klub- og borgerballerne. i stedet for rådstuesalens salpeterplettede, limfarvede vægge med plumpe granguirlander, i stedet for „ Hotel postgården “s lange, smalle sal med de gamle papirstapeter, fremstillende Fernando cortez’s erobring af mejico, hvor store fedteklatter havde sat mærker på menneskenes ansigter, på hestenes krop, på bjergenes lyseblå sider, på den blegblå horizont, dansedes her i to saloner. Dørfløjene vare tagne af... Man havde danset over den lave tærskel. Man havde slynget kæde gennem en række værelser med tæpper, portierer, høje værelser med gyldenrammede lysfarvede lærredsfelter på væggene. Ikke få oliebilleder, mange kobberstik, statuetter og nydelige nipssager på etagerer, runde piedestaler sås som ved et lynglimt, mens de lysklædte damer og sortklædte herrer bugtede sig igennem under musik af strygere, klarinetter og fløjter, uden trompetskingren... en langt doucere, finere, kjælnere musik, end byens beboere var vante til fra de offentlige baller. Og et finere selskab i ingen butikssvende med labber, der fyldte de hvide handsker som en risengrynspølse en tarm. Ingen skrålugtende avlsforvaltere. Det var herregårdsfolk fra omegnen, ja nogle fine og forpagterfamilier var tagne med. Det var præstegårdenes hyggelige døtre, klædte så tarvelig og dog så smagfuldt i hvidt tyli med kulørte bælter og bånd, det var byens og bedste købmandsfamilier med døtre og sønner. Fin stående sexa med lette og fuglepostejer — ikke andesteg og rødkål — god bordeauxvin, Sherry og champagne — ikke sur manipuleret rødvin og hjemmelavet Sillery mousseux. ikke at toiletterne var så særdeles kostbare. Det var tynde, kønne stoffer, baldamerne bar, ikke knitrende og raslende silketøjer med rucher og pocher. Vi er i en lille købstad i året 1866. Men byfogden var en rig mand, havde for et halvt år siden tiltrådt sit embede, havde været overauditør, bar titel af kammerjunker, og hans fem og trediveårige frue var en født baronesse. Den lavest stillede dame i købstadens rangforordning var datteren af en kjøbmandsenke, der efter sin mands død var reduceret til at have det strengt nødvendige til at leve for. Men Johanne Alslev var den smukkeste pige i byen, og kammerjunkerinden vidste, at hun havde været indbudt til bal' på to herregårde i de sidste par år. Hun var desuden vel oplært, havde frekventeret Københavns anseteste dannelsesanstalt. Hun måtte kunne være „ hoffæhig “ ved kammerjunker, overauditør, by- og herredsfoged Gravenhorsts og hans hustru, født baronesse Gyldenskjolds fest. Hun blev en Art primadonna på ballet. Ikke således, at de fineste herrer, grever og kammerjunkere fra herregårdene, nogensinde havde engageret hende til hele danse, men de inklinerede livlig for hende, og en ung artillerilieutenant med gyldent bandeler og guldepauletter dansede den sidste Vals med hende. Alle havde indrømmet, at hun var dejlig i den simple lyseblå tarlatanskjole, med gule roser og hvide kameliaer i håret. Den lille lidt skarpt og uregelmæssig tegnede næse misklædte hende ikke. Hvor var de mørke øjenbryn ikke fint trukne over de sorteblå øjne med de lange sorte, bløde vipper! Mørkeblondt — ved lys mørkebrunt hår sad å la pompadour, legemets linie var fin og slynget, barmen passende høj, midien passende slank, hofternes runding ulastelig... og hvilke smalle fødder! Da hun trak handskerne af under spisningen, hviskedee en ung grevesøn til sin nabo, artillerilieutenanten: — man kan ikke sé, at faderen har nusset svesker. De lange fingre med mandelneglene! Man skulle s’gu tro, hun var af familie. Det er kuriøst! Hendes stadige kavallerer — hver af dem havde danset to danse med hende — havde været forststuderende Andreas Borch og stud, theol. Karl Hellmann. Det var børn fra byen, henholdsvis sønnen af „ Universitetsforvalteren “ — han bar titel af justitsråd — og af toldkassereren — han var død, men var kammerråd, mens han levede. Kammerjunkerinden, byfogdens frue, var fornøjet med den unge dame. Hun. forstod med virkelig takt, sagde hun til en jægermester, at holde sig på sit eget. Ikke spor af koket. Mild, naturlig og venlig mod alle. Hun holdt sig til sine ungdomsbekjendte, den kønne forstmand og den unge student, tog mod hyldest fra højere stående uden forlegenhed og uden ubeskedenhed. — det var kammerjunkerinden ret kært at have husket hende. Hun var den første i sin kreds, ligesom den lille baronesse adlerkrone var det i sin. Ikke spor af koket! Virkelig sød og pæn. — det var det almindelige udtryk for den tempererede, venlige atmosfære, som den fine portion frembragte om den unge dame. Artillerilieutenanten fremhævede, at hun havde „ læst en del “. Fra de to unge byesbørn, der henhørte til embedsklassen, udgik der en langt varmere beundringstrang. Men de dæmpede den af, så længe ballet varede, for at komme i jævnmål med den fine fests almindelige temperatur. Klokken blev halv tre, før ballet endte. Vogn efter vogn rumlede ind og ud ad byfogedboligens høje port, overtøjet i gangen susede dæmpet, når det toges ned af knagerækken og iførtes af ejerne. En vognmandskareth skulle køre den smukke frøken Johanne Alslev hjem. På hver side af vogntrinnet stod forststuderende Andreas Borch og stud, theol. Karl Hellmann. De ville begge hjælpe hende til vogns. Hun lo let, gav dem hver sin hånd og svang sig ind i det mørke rum, fik lige hørt et: god nat, frøken! fik lige set en hvid handske, som bevægede sig op mod en mørk kasket med en rund guldlidse og et stykke af et guldbandeler bag en stor mørk kappe. Artillerilieutenanten bød hende et venligt farvel med en velklingende og dyb røst. Sneen knirkede under skinnerne, da vognen rullede ud af det dæmrende Portrum og rask løb ud i den hvide vinternat. Månen lavede sølvbroderi på vognens ruf og fading, til vognen brat forsvandt om et gadehjørne. Il — du... det var dog et dejligt bal! Det er dog den bedste aften i mit liv, sagde student Hellmann til sin ven forstmanden Borch. Har du nogensinde moret dig bedre end i aften?... Fy, hvor det er glat! — lad os tage hinanden under armen, sagde den unge forststuderende, adspredt og dybt basbrummende. Hellmann så op på ham og mødte et par brune øjne, trofaste, troskyldige som en stor hunds. Det var glat, svært glat. Deres høje hæle gled under de ganske nye tynde såler på de ganske nye lakerte balsko, hvis overlæder blinkede med sølvreflexer. •de gik arm i arm, mens vogne rullede til tre sider fra kammerjunkerens port på hjørnet ad torvet ned til der udløbende gader. Andreas Borch lå „ på distrikt “ hos en kongelig skovrider en mil fra byen. Men han havde juleferie ligesom Karl Hellmann. Og Borchs fader, justitsråden, boede et stykke « Udenfor byen, i en smuk, landlig bolig, lidt til side for en allé, der fra en af byens udkørsler bekransede landevejen. De to venner var komne uden for byen ud på den sagte nedskrånende vej. På hver side af Alleens træer et hvidt rum, halvlyst under vintermånens skær, med fint varierende knap skjelnelige lilla, lyseblå, bleggule toner. Lydene i den tavse nat var lige så sarte. Det knitrede i sneen som ytringer af et af kulden dæmpet, men dog gnistrende liv; det knagede sagte i ahorn- og rønnebærtræernes grene langs Alleen, mens deres stammers tynde isskorpe glimtede ud i natten som glanslys på broncekandelabrer. • det var så lyst, at man i det fjerne så de trægrupper, som omgav huse og gårde, knejse sort op over det meget hvide. Hundeglam klang dæmpet-hæst ud i kulden, som var den fanget af et tæppe. Hvilken kold stilhed, hvilket dæmpet • lys ovenpå den højttonende dansemusik! Der nede lå åen, som beherskede hele dette snedækkede, tilfrosne engdrag, vidt og bredt som en indsø. 1 måneglansen sås de steder midt i strømstriben, som havde trodset frosten. De stirrede mørke og dog glinsende ud mod den alt dækkende sne som et par øjne i et blegt døende ansigt, vidner om et energisk sjæleliv trods tyngende vånde. Andreas Borch standsede brat, stod stille som for at drage vejret dybt. Karl Hellmann slap hans arm. Borch lagde sin arm om en — iskandiseret træstamme og drog et dybt suk. Hellmann tog fat på samme træstamme fra en anden side, sukkede også, men sagtere end sin ven. I månen stod lige over deres hoveder og beskinnede deres ansigter som en elektrisk lampe. Den oplyste et smukt, regelmæssigt ansigt, lidt blegbrunt — det så helt hvidt ud denne nat — et mørkebrunt tidlig udgroet, derfor blødt krøllet skæg — det så helt sort ud denne nat — ja dæmrede over i blåt. disse ting tilhørte Andreas Borch. Den skinnede ned på et fyldigt pigeagtigt ansigt med runde kinder, på et blondt „ Kunstnerhår “, der blev askegråt i månelyset — på en rund stærk hage, men den kunne ikke flattere skægget som på forstmandens — den tteologiske student havde kun en svag moustache, der krummede sig langs den korte overlæbe og dulgte ikke aldeles et par tykke, røde læber. Sådan tog Karl Hellmann sig ud. Der stod nu de to venner, omfavnende træets stamme, hver fra sin side, og lod deres blikke svømme ud i den tavse nat. Andreas Borch brød først tavsheden. Skønt han talte dæmpet, gjorde stemmens lyd indtryk på hans ven, som skar man i hans kød: — du... Karl... det var en dejlig aften! Du følger mig vel helt hjem. — ja. — og går op med mig i mit gavlkammer? Det gør ingen forstyrrelse. Den gamle sover i den anden ende af huset.... Jeg har cigarer og... jeg tror lidt arrak.... og vand er der jo altid. — ja.. jeg kan, hvad det skal være. Andreas i.. se.. Du... se, hvor det er kønt! De standsede igen.- Andreas lagde armen om nakken på Karl. Han ville sé ham stift ind i øjnene, ville måske være undersøger, eksperimenterende psykolog. Men Karl Hellmann slog over i at le og spurgte: — hvad glor du på, Andreas? '.— ikke på noget, svarede Borch. Lad os gå videre! Og så gjorde de og kom ned til universitetsforvalterens bolig. Den lå neden for bakken. Et langt stuehus med mange små vinduer, med en stor, nu snedækket plæne foran, kranset af popler, der skinnede af rim og sne, ligesom stråtaget med de halvrunde kvistvinduer. I et øjebliks forlegenhed... et øjeblik, hvor noget lå stærkt og tungt og dog livslystent opadhigende i hans sind — et øjeblik, hvor han ville have udsendt en ildglødende lyrik, hvis han havde kunnet digte — gav Karl Hellmann sig til at nynne: Mortensen, din direktør, det er s’gu din kone, og rystede i vild lystighed sne ned over sin vens sorte hat fra et af de unge poppelskud, som stod ensomt, som forskudt på plænens rand uden for de gamle fællers kreds. Andreas Borch svarede ham med et livtag. Han væltede Karl Hellmann om i sneen. Der lå de og lo — måske lige så nær ved at græde, om de havde turdet. De blev ivrige under legen ligesom børn, der begynder at slås for spøg og ender med at slås for alvor. Andreas Borch masede kold sne i ansigtet på Karl Hellmann. Karl Hellmann tog et så stærkt tag i Andreas Borchs strubehoved, at vennen ømmede sig derved. Pludselig kom den unge forstmand til fornuft og sagde: — Karl — vi er gale! Vi har sorte kjoler under vore overfrakker — med silkefor i skøderne. Hvad vil din tante sige, hvis vi har revet det itu? De rejste sig op, ildrøde i ansigterne, svedende trods alt det kolde, de havde væltet sig i. Karl Hellmann tog sig til panden. Han syntes, han havde noget at skamme sig over. — farvel, Andreas, nu går jeg hjem, sagde han. — nej, hej du, råbte Borch og greb ham i armen, så han nær var gået bag over.... Vi må op i min kvist... Har vi ikke meget at tale om i.aften, Karl? Hvad? — jo, det har vi vel nok, mumlede studenten og lod sin ven trække af med sig. Iii. pst — du, stille!... gå sagte!... Den gamle justitsråd sover så let. — pst, pst... det er dine støvler, som knirker, Andreas. — de forbandede lakerede'. De er så stramme og stive i... Ja, ja, ja. Så hviskedee de to venner til hinanden, mens de gik op ad den stejle, smalle loftstrappe, hvor hvert trin knagede gnavent under deres trin. — jeg tænder en svovlstik... jeg har en.eske i lommen, hviskedee Karl Hellmann. — nej, lad vær’, lad vær’... Stråtaget hænger lige ned over trappen... Bi lidt, nu har jeg fat i nøglen. Jomfru Smidt har ladet den sidde i låsen. Hun vidste, jeg kom sent hjem. Pst.. pst... gå stille... Stå så, Karl!... Her har jomfru Smidt lagt svovlstikkerne, her på servanten. Der blev lys. En lille olielampe blev tændt. Vennerne sad i det lille værelse med hvidkalkede vægge og lavt nedludende bjælkeloft med blåhvid limfarve. Det halvrunde vindue, der sad imellem den skrå tagvæg op under loftet, havde tæt frosne ruder. De frosne blomster fik blege regnbuefarver fra lampeskæret. Der var en seng, optog den ene væg; så var der et gammelt chatol af poleret fyrretræ på et stykke væg på den ene side døren, så var der et lille bord med et rødt uldent sortfigureret tæppe midt på gulvet og tre rørstole. en lille kakkelovn med kogehul fuldendte udstyrelsen. Andreas Borch rørte ved den. — lidt lunken.. Du.. sagde han. Gamle Smidt har dog lagt i den, før hun gik i seng,.. Men de tynde plader... Nu skal du for resten se... Kender du de tingester? Ved en støvleknægts hjælp ragede Borch en lille papirspakke, som lå under sengen, frem for lyset. Han åbnede den, tog to harpixbesatte ildtændere frem, tændte dem i kakkelovnen og smed brænde og torv oven på, tændte så en lille olielampe med porcellæns kuppel. vi har meget at tale om, Karl, men vi vil have det lunt og hyggeligt, min gamle dreng, brummede Andreas Borch. ’ imidlertid syntes det ikke, at nogen af de to venner havde stærk hast med at komme til en hjerteudgydelse. Karl Hellmann blev siddende med sin hvide slipssløjfe mellem overfrakkekravens opsmøgede flige, den sorte silkehat ned i panden, uden at gide rejse sig og tænde den udslukte cigarstump, der sad i munden på ham. Og Andreas Borch gik længe og nuslede med spritkjedel, vandkaraffe og arraksflaske. Han syntes også at tøve med at komme ind på den samtale, han selv havde bebudet. Endelig flammede den blå spritflamme under kedelen. Men Andreas Borch gav sig endda god tid, trak de „ lakerede “ af og erstattede dem med filtmorgensko, ombyttede kjole og overfrakke med en vatteret, sirtsbetrukken slåbrok, ledte efter cigarer, alt imellem småsukkende og småmumlende, kastede tavs en fugtig cigar hen ad bordet til sin ven. Det begyndte at knitre og knage i den lille tyndbenede kakkelovn. Spritkjedlens tud sendte damp ud i det kolde rum om kap med de to unge menneskers ånde. Snart kom cigarrøgen til. Vandet kogte. Forstmanden blandede kogende vand og arrak, satte sig ned, klinkede med vennen. Et stift smil krummede læben under det bløde overskæg. Han rømmede sig, småpuslede med glassene, betragtede så sin ven med et tøvende — langt blik. Men vennens øjne mødte ikke hans. Karl Hellmann stirrede med sammenknebne øjne ud i osen, lod til kun at interessere sig for sin cigarrøgs boltren mellem al den øvrige damp. Andreas Borch måtte bryde isen, 'siden Karl Hellmann ikke ville. — det var dog det mest glimrende bal, jeg endnu har oplevet, sagde Andreas Borch. — det er det, sagde studenten og knappede sin frakke op. Kakkelovnen, der blev lige hurtig hed og kold, begyndte at sende ham sin strålevarme. — en dannet, begavet og noget formuende embedsmand... det er dog den lykkeligste i vort land, sagde Borch.... Det er skammeligt, at jeg ikke kunne bide på latinen — måtte gå ned i realklasserne og nøjes med præliminærexamen... Skovrider... det kan jeg blive, det er det højeste... og det har fandens lange udsigter. Men du... Du er akademisk borger.. og — du, Karl — studenterne, det er egentlig adelen i dette land. — å, snak. Hvad udsigter har jeg? — Karl.. flere end jeg. Du kan blive adjunkt straks efter din embedseksamen... — vist ikke. Filologerne tager alle adjunktposter nu til dags. — så—å? Det var forbandet.... Og præstekald... ja det varer s’gu vist lige så længe, inden du kan få det, som det varer, inden jeg kan få en skovriderplads, selv en privat. Andreas Borchs træk blev milde, som om en trøst var dalet ned over ham. — jeg vil heller ikke være præst, sagde Karl Hellmann. — hm.. hm... se, se! Hvorfor studerer du da tteologi? — ja, hvad skal man studere, når man... Når man slet ikke har praktiske, men kun ideelle interesser? Tteologiens studium giver en et indblik i filosofi, i middelalderens kultur, som er indesluttet i kirkehistorien — den kan også vise en vej til kunsthistoriske studier. Man vedligeholder sin kundskab til græsk, som andre z > studenter, undtagen filologerne, glemmer få år efter deres artium. Tteologien er, synes mig, det mest dannende studium her til lands. — hm, hm. Så kan det jo have lange ltdsigter med dig, inden du havner, sagde Borch og sank hen i tanker. Han rejste sig og gik en stund med små skridt op og ned. Hans bryst løftede og sænkede sig, stærkt åndende. Så sukkede han. Karl Hellmann sukkede også. Andreas Borch satte sig ned lige over for sin ven. Over det smalle bord bredte han sine arme ud, hans hænder faldt ned på Karl Hellmanns håndled. — du.. Du... jeg må ud med det. Sagde han stakkat og hurtig... Du elsker Johanne Alslev.........og... og.. og. det gør jeg med. — det har jeg længe vidst, Andreas, mumlede Karl. ’ Andreas Borch lænede sig tilbage på stoleryggen og sagde: — hun gik fra dig til mig, fra mig til dig i aften. Jeg havde ikke. Tid til at blive jaloux på dig. For.. det, at hun foretrak os to gamle venner for langt finere og fornemmere folk.. det blev jeg så himmelstormende glad over, Karl, at jeg først, da vi kom ud i porten og stod bag hendes vogn, ærgrede mig over, at du, med al din kendskab til literatur og tteater, måtte have stukket mig ud. Egentlig var jeg gal på dig', men så syntes jeg straks efter, at det var dumt... og så syntes jeg, vi skulle tale sammen, min gamle dreng! Skal vi det? Skal vi lade være at genere os, Karl? — ja, gamle... lad • os det! — brrr! Skal vi duellere på liv og død? Sagde Andreas, efterlignende provinsskuespillerpathos... på kårde, pistol.. eller hasselkæppe? Hvad? — ja lad os det... ha, ha, ha! — og ingen må forlade pladsen, før rivalen ligger stendød — eller — ha, ha.. mørtærsket for sejrherrens fødder. Andreas Borch så i øjeblikket ud, som om han fra spøg var lige ved at glide ind i alvor og lidenskab.. men det var kun et kort øjenglimt, der blev mildt som før, da han havde udtalt de sidste ord. — ved Odin, vil’ og ve og alle guder! Sagde Karl Hellmann, lo, men uden glad klang i latteren. — godt... sagde Borch og pumpede et suk op... lad os så tage et lille glas... Skål, min gamle dreng! Tak for alt godt, vi har haft sammen... lige fra vi gik på skolen, og du skrev mine latinske og siden mine danske stile for mig... ja lige fra vi foråd os i stikkelsbær sammen hernede i fa’rs have og sloges med skallerne, fra vi knap kunne knappe vore bukser.. og lige til denne aften, da vi to gamle indfødte stak grever, baroner, kammerjunkere og lieutenanter ud.. hos vor søde, yndige Johanne.......skal vi' drikke hendes skål, Karl Hellmann? In bona caritate...? Hvad? Har jeg helt glemt det forbandede latin? Studenten rejste sig, strøg sin blonde hårmanke fra panden og klinkede med sin ven. Han kastede hovedet tilbage. Hans fine, hvide hånd strøg det dunede overskæg. Mens han løftede glasset med den sølvforgyldtfarvede drik, sagde han langsomt dvælende på hvert ord: hun er svaj som en kvist i den gronnende maj. Ilendes smil er så skarpt som en solstrålepil. Hun er klog som en fugl i sit dækkende skjul. Hun er......... Så begyndte han at tale meget hurtig: — hun er aldeles enestående, er hun, Johanne Alslev.... og jeg elsker hende.. min s’æl og salighed... Andreas... den hele aften har jeg suget duften ind fra hendes hvide Hals... den duftede som ambra... fugtig, kølig.. Den lyste som elfenben under kronernes glans, når hun svang sig i polkaen... hendes øjne, de var som kornblomster på en skyovertrukken sommerdag... Skål.. min medbejler, min rival.. min gamle ven! — hvad fanden!.... Græder du, Karl? Hvad græder du dog for, dit dyr?... Hvad, min gamle dreng? spurgte Andreas Borch i en mut, bekymret tone. Nu lo Karl Hellmann og sagde: — jeg græder over mine dårlige Vers, ligesom præsterne over deres dårlige prædikener. Skål! — skål, Karl forstmanden rejste sig, gik hen til Karl Hellmann, strøg sin hånd ned ad hans nakke og sagde, famlende efter ordene: — du, Karl... skal vi være enige om én ting... ja, det er måske ikke så let... skal vi være enige ikke om at elske Johanne Alslev... for det gør vi begge to... men at elske hende, sådan som et par honnette mennesker elsker en pige som hende... og så.. Du.. Så kæmpe om hende... ganske stille... som gode. Venner.... hun må selv vælge... og, vælger hun dig, så... ja så bliver jeg s’gu helt bedrøvet, men slet ikke arrig på dig.... Og, vil hun hellere have mig... så... må du ikke være. gal på mig mere end en tre fire år... Skål, Karl.. 'lad være at se så grinagtig ud, som om du ville bide dig selv i næsen......men en af os to.. vi skal, min s’æl, have hende... skal vi være enige om det?.karl Hellmann sugede på sin cigar, som om han ville æde den, sendte røg og damp ud, som ville han dæmpe lampelyset i det lille gavlkammer. Han sagde: — hør, Andreas... Du tænker på giftermål. — ja, hvad fa’en.. det ender jo al kærlighed med. — jeg tænker ikke på besiddelsen... jeg vælger den evige længsel... — ja, véd du hvad... den bliver s’gu vist sej i årenes løb, du... Nå, du vil såmænd også gifte dig med Johanne Alslev den dag, du kan føde dig og hende. — å — hvem tænker på sligt? — det gør jeg f. Eks.... — ja, så får du hende, for jeg er fattig som en kirkerotte, uden udsigter... fordi jeg ikke vil være præst...... Men hun elsker dig ikke... hun elsker mig... — så—å—å? Har hun sagt dig det, Karl? - nej. — nå — å! Hvorfra véd du det da? — å — jeg véd det heller ikke. — nå—å — å. — nu går jeg, Andreas. — hvorfor? Bliv lidt og lad os snakke lidt mere om tingene! — jeg kan ikke... jeg kan ikke... Du vinder sejr, for du har tro på dette herre reale, håndgribelige.. gevaltige liv.. dette.. ( Karl Hellmann tog fat i en stol og hug den mod gulvet ). Borch sagde: — pst — væk ikke. den gamle justitsråd og... og den gamle jomfru Smidt... Karl Hellmann vedblev pegende ud: — jeg tror på stjerneglans, på livet i.. I.. i ideerne deroppe... langt borte.... Platons tankestjerner... Shakespeares billedvrimmel... — ja, ja, ja... det gør jeg- skam også, Karl.. for så vidt jeg kender dem.... men derfor kan man jo nok med tiden søge først at blive kongelig skovfoged og så kongelig, eller i nødsfald privat skovrider... — å. Du er et vrøvl. — det er jeg også. — farvel! — går du? — ja, man skal da hjem engang. — å ja... Men... Du har fulgt mig hjem -- nu vil jeg også følge dig hjem. — jeg går hellere ene. — ja, men det får du ikke lov til. — jeg kan ikke tåle at tale mere om den o ting, vi har talt om, Andreas. — den ting? — — — å.. skab dig ikke... Du véd, hvad jeg mener. — men jeg vil bare tage dig under armen, og, mens du ser på platons stjerner og Shakespeares nordlys, så vil jeg sørge for, at arrakspunsch og elskov, glat føre og spidshælede dansestøvler ikke skal bringe dig i en alt for ubehagelig afhængighed af din moder jorden. — du er en svær god fyr,, Andreas. — hæ — det siger jomfru Smidt også, når jeg klapper hende på hendes magre ryg, når vor gamle har mukket over hendes mad. Tavse gik vennerne til byen. Andreas Borch fulgte Karl Hellmann til hans tantes lille hus med de fire fag i den oliemalede facade med det ene kvistfag — hjalp sin ven med at få den gamle trævne dørlås til at lystre nøglen, blev stående på det modsatte fortov, til han så lys indenfor kvistvinduet,... så vidste han, at Karl Hellmann var nået til sit sovekammer. Så gik han ene hjem ad den korte gade... nynnende som. en brummende humlebi: god nat, god nat. Nu drømmer jeg om min skat — blev afbrudt, ligesom han var ved udgangen af byen, af vægter og tøffelmager Jensen, som sagde: — det var ret, hr. Borch, den er jeg med på... Borch havde lyst til at sige „ Hold kjæft'. “ Men han gjorde det ikke. Iv. Købmand Peter Alslev havde i sin tid haft en af byens største forretninger — en af de i de tider sædvanlige kombinerede forretninger: al slags købmandshandel og landbrug, brænderi — han havde fulgt tidens krav og bygget dampbrænderi — og studefedning. Han døde i sin bedste alder, nogle og fyrretyve år gammel, før næringsloven af 1857. Hans forretning var blomstrende, men der stak ikke få penge i den, thi Alslev havde bygget meget. Kun få år efter hans død måtte enken bortforpagte det hele, enten det nu skyldtes dårlig bestyrelse eller dalende konjunkturer. Dog gav den købmand, der overtog det hele, en så anstændig årepenge, at hun og hendes eneste datter Johanne kunne leve pænt og ordentlig. De måtte drive økonomi, men egentlig småt eller- knapt var det ikke. Madam Alslev... man kaldte hende endnu „ Madam “ af gammel vane, mens man havde kaldt hendes datter „ Frøken “, fra hun blev voksen — var en vel oplært kvinde efter de tiders vilkår. Hun var en præstedatter fra byens omegn, var tidlig bleven forældreløs og måtte tjene sit brød. Hun var medhjælperske hos en gammel tysk dame, der holdt byens eneste pigeinstitut, da den alt da etablerede og fremblomstrende købmand Peter Alslev friede til hende i en kane efter et formiddagsbal i nabobyens gæstgivergård efter en animeret frokost. Denne frokost og dette bal havde været kanefartens mål, Peter Alslev havde været flot med champagne, blev erotisk, og, da han kørte jomfru malviria orbech hjem ad den isfunklende landevej, friede han og fik ja. Ganske rolig, resigneret, men uden at det egentlig smertede at resignere, tagende det hele. som en naturnødvendighed, gled den unge kone over fra boglig og pædagogisk syssel til arbejde i køkken og kælder, i strygestue og vaskerhus, i biyggers og mælkestue. Livet gled jævnt, som kanen havde gledet langs den glatte, brede chausée på deres forlovelsesdag. Manden var skikkelig og flittig, beundrede sin dannede hustru, som var så sikker i retskrivningen af de fremmede ord, som skulle bruges i handelsbreve. Peter Alslev var en beskeden mand, men han havde sin ejendommelige, stille stolthed. Medens et par af hans kollegaer, som vare jævnstillede med ham i formuesomstændigheder, „ higede op ad “ til omgang med byens embedsmænd og omegnens tyske herregårdsforpagtere, holdt Peter Alslev sig på sit eget og gjorde ikke stads af andre end af sine kunder. Han døde af lungebetændelse. Man mente, at han havde forkølet sig ved i de kolde efterårsdage at færdes i sin nye, under bygning værende studestald, hvor vind og slud strøg rundt om og imellem det rejste bindingsværks bjælker. Hans eneste barn, Johanne, var lige konfirmeret, da han døde. Hun havde ikke set stort til sin Eader, thi han færdedes ude i sine mange forretningslokaler og på sin mark; når han var i stuen, var han god og'venlig, men gerne træt. Frokosten blev bragt ham „ smurt “ ud i butiken. Når han havde spist til middag, tog han sig en lur, gik så straks til sit arbejde; når han sad med den tændte pibe i sofaen efter aftensbordet, faldt han i søvn, inden han gik i seng. En af grundene, hvorfor han ikke synderlig omgikkes sine standsfæller, byens købmænd, udtrykte han således: — min kone med sin dannelse kan virkelig ikke finde sig i de madamers konversation om tjenestepiger... og al slags kedeligt tøjeri. Han tænkte ikke på, at hun ikke hørte stort andet i hjemmet. Han gav hende 25 daler om året til at købe bøger for, og dagligstuens bogskab med glasdørene var meget pænt forsynet med værker lige fra Holberg til Chr. Winther.... der var endog nogle tyske værker: Goethes og Schillers, nogle franske: madame de staéls „ Corinna “, et par digtsamlinger af Victor Hugo, Alfred de vignys cinq-mars og mérimées Colomba. Han tænkte ikke på, at den flothed var unyttig; thi hvor skulle madam Alslev få tid til at læse eller vedligeholde sine sprogkundskaber, som endda aldrig havde været synderlig grundige? • hun havde sikkert glemt sin smule fransk og tysk, da hun havde været provinskjøbmandskone i lo år. Men Peter Alslev undlod aldrig, når folk.fra byen, mindst når københavnske handelsrejsende var tilstede i hans dagligstue, at trække lejligheden ved hårene for at gøre dem opmærksomme på sin kones „ Bibliottek “. Han glemte ikke, hvad han havde hørt sin f'ætter,. en adjunkt ved latinskolen i nabobyen, kalde de „ ideelle interesser “, et udtryk, som Peter Alslev gemte i en så tro hukommelse, at han mindedes det på sit dødsleje. Han bad sin hustru at tage en konvolut frem ud af en skjult skuffe i det gamle chatol. Han stønnede.med sin af sygdommen brudte stemme under et asttmatisk åndedræt: — kære Malvina... jeg har forsømt dine ideelle interesser... det bebrejder jeg mig nu.... Men du har altid været så god... og, hvis jeg skal væk... græd ikke.. det er jo ikke sagt.. At jeg skal væk... så ligger der 500 rigs* daler... det.. det.. er til Johanne... at hun kan ' komme til København og.. og fortsætte sine „ ideele interesser “... og ikke skal blive afbrudt i dem... sådan som du er bleven. Det skete, som han havde bestemt. To år plejede Johanne Alslev sine ideelle interesser i hovedstadens mest renommerede dannelsesanstalt for unge piger. Da hun var letnem ligesom begge forældrene, lærte hun en del uden stor anstrengelse, kom hjem stærk, sund, glad og meget smuk. Da for hun fra bal til bal, fra selskab til selskab, stille glad, øjentindrende, sortbrynet, kunne også, ganske naivt, tage alvorsminen på, når hun havde til kavaller en studeret mand, som talte med hende om literatur, tteater 4 og kunst. Moderen gjorde til gengæld mange unge selskaber og var lige så stolt af sin datter Johanne, som hendes salig mand havde været af sin hustru Malvina. Så var det, alt mens tingene gik deres glade gang, at det kom op for dagslyset, at den hellige grav ikke var vel forvaret, at madam Alslev måtte forpagte forretning og jord bort, at der måtte tages reb i sejlene, at der måtte føres et stille liv i huset. Det gjorde hende lidt ondt for Johannes skyld; selv var hun, uden at ville tilstå det for sig selv, inderst inde' glad over at få ro. Der sad nu hun og hendes datter i den rummelige, men lave stue de lange vinteraftener under buldrende kakkelovnsild og venlig-klart lysende lampeflamme — moderen i sofaen, hæklende, strikkende, syende, datteren på en stol, læsende højt for mama de fleste bøger, som kom ud. Thi læsetasken — det var den sidste luksus, som Fru Alslev ville nægte sig. Nu, det var jo også kun 5 daler om året. Fru Malvina Alslev i sin båndbesatte kappe, køn endnu med sit lille ansigt med de venlignysgjerrige øjne, med de små hænder, som var blevne lidt hårde og tørre. af at tage fat, sad og glædede sig over bøgernes opdigtede verden. Hun var en mild kritiker, syntes godt om alt, hvad der bødes hende fra den kant, græd og lo frisk som en ung pige. Hun og Johanne følte sig efterhånden omtrent som jævnaldrende. Fru Alslev var også glad, når Johanne blev inviteret til bal eller selskab. En dalers- i penge havde hun altid til overs til entréen til de offentlige baller. Hun og Johanne syede i fællesskab balkjolerne, begge havde de Sans for smukke farver i stofferne, for at arrangere blomster til håret og til bryst- eller håndbuketter. når der kom lange mellemrum mellem baller og fester, og Johanne ikke behøvede at sove i langt op på dagen, men kunne stå op klokken syv om morgenen, så tog moderen timer i tysk og fransk hos Johanne. T med den største tro på videnskabens betydning lod Fru mal vina Alslev sig eksaminere af sin datter i de franske, tyske og engelske verber efter Borrings, Peder hjorts og Mariboes grammatik. Men det blev ved formlæren. De nåde aldrig til at læse bøger sammen — det var det fjerne mål, som Fru Alslev satte sig. — men propylæerne, der førte til templerne på de fremmede literaturers akropolis, var lange og stejle. At man kunne gå genveje, anede hverken Fru Malvina eller frøken Johanne. „ Faire, faisant, fait, je fais, je fis “. „ Ich ttue, ich that, ich habe gethan “. „ I do, i did, i have done “, gjennemkonjugerede i tempora og Modi, lød i morgentimerne, fra Johanne stod op, til frokosten blev serveret kl. 10. De to kvindelige studerende sled stadig i verberne. De disputerede venlig, om subjonctif var det samme som konjunktiv, hvad moderen ikke rigtig ville indrømme datterens ret til at påstå, hvorimod hun nok ville indrømme, at „ Ich wiirde ttun “ var det samme som „ Je ferais". Johanne kunne virre lidt utålmodig med sit hårfagre lille hoved, når hun fandt- mor Malvina lidt tungnem. • når moderen opdagede det, smilte hun vemodig-venlig. Så lo Johanne, rejste sig, lagde sig ned på skamlen foran moderen og kælede for hende. Fru Alslev var stadig stille-glad over, at hun og Johanne kunne dyrke de „ ideelle interesser “ Sammen under venlig diskussion. Johanne havde haft adskillige barndomsbeundrere af mandkønnet.. eller drengekjønnet

1870_Anonym_StokhusslavenSoerenVintyvEllerForbryderensFjolledeDatter

Stokhusslaven Søren Vintyv Eller Forbryderens Fjollede Datter

Anonym

Anonym

Stokhusslaven Soeren Vintyv Eller Forbryderens Fjollede Datter

female

1870_Anonym_StokhusslavenSoerenVintyvEllerForbryderensFjolledeDatter.pdf

anonym

Stokhusslaven Søren Vintyv eller Forbryderens fjollede Datter

En paa virkelige Begivenheder grundet original romantisk Fortælling

n

gothic

Mad. Jørgensen

KB

Forfatter er anonym

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Et natligt drama i viinhandlerrns kælder. I chrisfenbernikovsfræde boede i året 18 * * en hsist besynderlig mand, som var detailhandler i dette ords strengeste forstand. Han var urtekræmmer, en af de mindre i faget, som kun havde en liden formue at drive sin handel med og måtte derfor hos fine med varer bedre forsynede colleger sortere sin butik med de mere cou « Rante artikler; thi for egen regning at forskrive barer, eller med grossererne at indlade sig på stsrre partier, vovede han ikke. I flere år havde han allerede boet på. dette sted. Han var enkemand og havde en lille datter, som på den tid,, da vor fortæelling begynder, omtrent var 8 år. Foruden dette barn havde han ingen hos sig, uden et frueutimmer som gjaldt for hans husbestyrerinde og som havde været i hans hus siden hans kones død. Hr. Jocumsen — således hed denne handelsherre, hvilket man iøvrigt kunne læse sig til på hans malede butiksdøre. — var i al sin ringhed dog en mand med et godt hoved, og hvis han havde taget fine ting fra den rette side, havde han måske set sig i stand til at slå sig op til en stsrre handlende; men enten besad denne mand en større forkærlighed til det meget gammeldags eller også han manglede al foretagelsesevne, thi hans butiks udseende med de tvende hvalfisfe over disken hvorpå vcægtflålene vare ophængte og dens øvrige skidne udseende, var just ikke noget middel til af indbvde kjoberne, og selv tænkte han ikke på af afhjælpe disse onder for af hans udsalgssted dog kunne komme til af ligne hans andre collegers, som vare smukt oppudsede, og fra hvis vinduer forskellige netordenede artikler indbøde de lysthavende til af træde ind. Meget mere syntes vor handelsmand, af ligesom han i regnflabsbogen fik forskellige summer til af gå op i hinanden og således en indre orden var tilvejebragt, således måtte der også i butikken være en indre symmetri være tilstede med hensyn til udseende såvel af denne, som af dem, der forestod udsalget og derfor var hr. Jocumsen, som hans svend, dreng og Karl, hvilke tre sidste personer alle vare indbefattede i jomfru Lenes person, to billeder på den højeste skidenfærdighed, tvende sande fugleskræmsler. Af den grund kan man altså let begribe, af hans søgning ikke var meget stor, så meget mere, som han altid var et par skilling dyrere end fine naboer. Ikke destomindre undte dog nogle gamle bekendte i nabolauget ham deres søgning, og dermed syntes vor købmand at være tilfreds. Flere af naboerne nærede den besynderlige mening at hr. Jocnmsen var en velhavende, ja, en rig mand, der var endog nogle som påstode, at hans tilsyneladende armod, kun var et skjul, hvorunder han bedre for verden kunne dølge fine skatte, hvilke han hemmeligt forvarede i sin kælder, hvorfra stundom den ensomme vandrer ved nattetider havde set et svagt lys bevæge sig. Ved dette natlige lys mente man, at hr. Jocumsen syslede med fine gemte capitaler. Dog var der andre, der nærede den modsatte mening, at han var en meget fattig mand. I de lange vinteraftener, hvor butikerne så meget bidrage til at oplyse gaderne — det forstår sig dengang langtfra som nu — hersfede der i hans butik et næsten chaotifl mørke; en ussel prås kastede et sørgeligt skær over alle genstandene; men hvor klogt var ikke dette beregnet, selv om man ikke tog oeconomifle hensyn, thi hvorledes kunne vel hr. Jocumsens og jomfru Lenes påklædninger tåle en stærkere belysning? Nej, mørke og skummelhed vare de elementer, de ene syntes at tilhøre og elske. På den tid as dagen, vi her omtale, plejede handelsmanden i almindelighed at overlade Lene butikens pasning, og foretog sig derpå aldeles i sin butiksdragt med en kort kridtpibe i munden en rnnde om i nabolauget, hvor man ofte traf ham stirrende ind i de andre butiker, hvor handelen gik muntert, og hvor belysningen var stærkere. Derved havde han oftere erhvervet sig navnet „ Bussemanden “, thi mangen væver lille pige, som ofte kom farende op fra butikken, var lidt bleven forskrækket ved at se dette uhyre af en urtekræmmer stå så stiv som en stenstøtte udenfor. Mesf syntes han dog at dvæle udenfor en bemidlet vinhandlers udsalg, der var beliggende på hjørnet af Østergade og hvis dybe kældere rummede et betydeligt varelager, der strakte sig så langt ind i det snævre stræde, at hr. Jocumsens beskedne pakkjælder umiddelbart stødte op til denne underjordiske hvælving, hvor den store vinhandler gemte sine varer. Hensigten med hans ophold på disse steder kunne man ikke forklare sig,; ingensinde talte han derom med sin veninde i omfru Lene, som han dog betroede alt; men indesluttet i sig selv syntes han at tage en inderlig andel i alt hvid der foregik i vrinhandlerens gård og kælder, i særdeleshed når nye varer blev aflæssede og bragte i hus. — en sådan vinteraften sad i den lille stue ved siden af butikken hr. Jocumsen selv læsende i en Avis, og ved samme bord sad hans husholderske og den lille Anna som var beskæftiget med i et gammelt rørsold at pille nogle elendige tørre rosiner, der næste dag fluide figurere i butikken som handelsvare. Ikke et ord blev talt for ikke at forstyrre den læsende herre; kun engang imellem hørtes et lille klynk, som forårsagedes ved et smæck, hvilket Lene af og fil tildelte den lille Anna der lysten puttede en af de visne frugter i munden. Det gamle stueuhr viste tre qvarteer fil ti, og ved den næsten lydløse befljceftigelse kunne man bestandig høre pendulens ensformige slag. Barnets øjne blev efterhånden tungere og tungere. Arbejdet faldt hende mere besværligt, og endelig bad hun ganske sagte om tilladelse fil at gå tilsengs. „ Dertil kan jeg ikke give dig lov, “ svarede Lene kort. „ Det kommer an på din fader, spørg ham derom. “ Barnet så frygtsomt hen fil sin fader, som uafbrudt fortsatte læsningen, hvori hun vidste, at ingen vovede at forstyrre ham. Endelig faldt klokken fil slag. Hr. Jocumsen lagde avisen fra sig og sagde: „ Klokken er straks ti, jeg vil gå ud og lukke, butiken, der kommer dog næppe flere købere i aften. Tænd du imidlertid lygten, Lene, vi skal i pakkjælderen iaften. “ Med disse ord gik han ud for at lukke. Lene greb straks den ved kakkelovnen stående lygte, som hun forsynede med en prås og tændte. Under denne befljæftigelse havde den lille pige rejst sig; hun syntes på engang at være bleven aldeles vågen, men al rødme var ligesom pludselig vegen fra den friske barnekind og tårer trillede ned over hendes smukke ansigt. Hun nærmede sig Lene. „ Hvad flæber du nu for? “ spurgte denne i fin sædvanlige hårde tone. „ Lene! “ begyndte barnet, „ kunne du ikke overtale fader til at lade være med at gå ned i kælderen iaften — uh, den stygge mørke kælder! jeg er så angst hver gang i skulle derned. Kære Lene! “ Lagde hun indsmigrende til, „ bed ham om at opsætte det til i morgen ved dagen! — hører du! “ Lene så et øjeblik på barnet, derpå udbrød hun i en skrallende latter: „ Hvad går der af ungen! Nu fluide vel din fader spørge dig om, når han måtte gå i fin pakkjælder, stig du det selv til ham. “ „ Kæreste Lene! “ vedblev barnet stille grædende, „ hvis jeg var rig, ville jeg give dig alt, hvad jeg ejede, hvis du bare kunne afholde fader fra at gå i kælderen i aften. “ „ Nej, har man nu hørt så galt! “ svarede husholdersken. „ Hvad har du da derimod, barn? “ Lagde hun noget meer opmærksomt til. „ Det skal jeg fortælle dig, — men du må ikke le af mig, “ sagde den lille Anna. „ Jeg drømte inat at jeg var med fader nede i vor pakkjælder; du var der også Lene, og medens vi gik om mellem Tønder og foustager, blev det på engang aldeles mørkt, så vi ikke kunne se hinanden; men da syntes jeg, at muren åbnede sig, og en meget stor mand med gloende ildsine, der oplyste hele den sorte kælder, styrtede frem og greb min fader; jeg kaldte på dig, Lene, så højt, at jeg vågnede derved. Siden ' har jeg ikke den hele dag tænkt på min drøm, først nu da fader talte om at gå ned i kælderen, står den atter tydelig for mig. “ Lene blev ligbleg, og stod et øjeblik ligesom i slum bedøvelse; men på engang stak hun igen i sin forrige latter og sagde med en halv fremkunstlet rolig stemme: „ Sådant drømmesnak, bryder din fader sig vistnok ikke om. “ Barnet græd endnu heftigere. I dette øjeblik slog klokken ti, og hr. Iocumsen trådte ind af døren. „ Hvad græder Anna for? “ spurgte han opfarende. Lene gentog i korthed barnets drsm og hendes bøn til faderen om at ville afslå fra sit forsæt. Den lille pige havde undseelig skjult sig bagved den store kakkelovn; men stak dog frygtsom hovedet frem for at bemærke den virkning, hendes drsmmehistorie ville frembringe på hans ansigt. „ Kjærlingefludder! “ råbte han vred, idet han i et eneste øjeblik syntes at trække vejret lidt besværligt. „ Nu kan du selv holde lygten, Anna! “ lagde han til, „ så går arbejdet bedre fra hånden. Det kan du have fordi du drømmer så dejligt. “ Barnet nærmede sig hulkende sin fader. — det var ikke angst for at gøre følgeskabet, ver talte ud af de åbne uskyldige træk; men det var den højeste rædsel, der gennem tårerne atter forgæves søgte at bevæge den iskolde faders stenhårde hjerte. Hun sank på knæ, og hævede de små hænder som til bøn, men et vink af faderen og de ord: » Jeg vil intet høre, kom mig ikke med sådant noget, “ Bragte hende til at forstumme. Sukkende greb barnet lygten, og kort efter satte de dem alle tre i bevægelse til det omtalte sted. Det var en kold, mørk nat, nogle dage før iulefestens begyndelse. Stille gik de over den brolagte gård, hvorfra en trælem som var forsynet med en hævgelås førte ned til pakkjælderen. Sneen faldt i store flokke og truede med at udslukke lyset i den flet tillukkede lygte, så at den lille Anna kun med møje kunne frelse den fra at gå ud, et tilfælde, som hun i dette øjeblik frygtede mest af alle. Omsider var lemmen bleven åbnet og man betrådte hr. Jocumsens varelager. Så der mørkt og ment ud i handelsmandens butik, så var det kun en skygge imod kælderens udseende. Det var en græsselig hule, som vi ikke se os i stand til at beskrive. En mephitisk dunst slog dræbende imod de indtrædende, og lyset flagrede usikkert i denne luft og i dette mørke, hvortil sjælden nogen solstråle nåde. Ankommen her greb han først et tømt Anker og en stor dunk, hvormed han begav sig dybere ind i kælderen. Her standsede han ved den mur, der adskille naboens pakkjælder fra hans. Forsigtig belyste han muren og lagde sit øre flere gange op mod samme. Da han havde overbevist sig om at alt var roligt, gav han sit følge et vink at de skulle nærme sig, overgav derpå igen den lille skælvende Anna lygten, og begyndte derpå at udtage den ene sten efter den anden indtil åbningen var bleven så stor, at et menneske netop kunne komme igennem. Da dette arbejde var til ende, krøb han først ind selv, lod derpå Anna følge sig og modtog af Lene den omtalte tomme foustage samt dunken, og bad hende derpå selv komme ind. Men enten det nu var barnets drøm, der foresvævede hende mere levende på dette uhyggelige sted, eller det var en eller anden hemmelig anelse, der opstod hos hende, så var hun i aften ikke til at bevæge til at foretage denne vandring, som hun vistnok oftere havde gjort i forening med sin herre. Enhver, som havde været nærværende ved denne mørkets gerning, som handelsmanden var i begreb med at udføre, ville med lethed have set, at det ikke var første gang han befattede sig med denne håndtering, ligesom man ved første øjekast kunne opdage, at stenene vare løsnede i muren, og atter løst stukne ind på deres plads igen. Hr. Jocumsen studsede i begyndelsen ved hendes bestemte vægring, for at betræde den fremmede ejers terrain, udstødte derpå nogle trudsler, der endte med den meget høflige anmodning, „ om hun ville rejse fanden i vold “. den lille pige rystede af skræk og kulde; hun vovede endnu engang påmindende at gribe faderens arm, men han gjorde en afværgende og truende bevægelse. Lene blev stående ubevægelig i åbningen, der var gjort i muren og så ud som et skrækkebillede i den svage belysning, hvilken sælsom gruppe stod ikke her i den natlige time oplyst af det matte, usikkre skin af en lygte, som et lille grædende barn holdt i fine skælvende hænder, for at belys: en handling, der flyede dagens lys. Hun stod der som en åbenbaring fra en bedre verden, der upåagtet lod sig til syne for de forstokkede syndere, der kun havde en ussel vinding for øje. Handelsmanden betragtede først nøjagtig de forskellige fade og foustager, som opfyldte naboens kælder, derpå nærmede han sig et, der nylig var anstukket og begyndte heraf at fylde ankeret. „ Herre, “ hviskedee Lene fra fin krog, „ syntes de ikke, at det var ligesom nogen rørte sig henne mellem tønderne? “ „ Bryd du dig ikke derom, “ svarede den allerede før fornærmede hr. Jocumsen. „ Det var vel en frygtsom kat, der sprang over fadet. — en af dit slags! “ lagde han til med bitterhed. Uagtet disse tvende forskellige pakkjældere kun vare adskilte ved en mur, så der dog helt forskelligt ud i deres indre. Vi have beskrevet den første, der gemte Jocumsens varelager, og have fundet den som en mørk, forpestet hule; denne derimod, hvor den rige vinhandlers betydelige fvrråd var beliggende, var af en temmelig betydelig udstrækning og de meget renlige gange imellem de mægtige stykfade, dannede ligesom gader til begge sider. Således kunne det svage lygteskin kun oplyse en meget lille del af denne rummelige kælder, hvor den største del lå indhyllet i et dybt mørke. „ De fluide dog se dem før, herre! “ vedblev tyendet. „ Kælderen er dyb og mørk, — man kunne dog ikke vide... „ Ja, min søde lille fader! “ tog den lille til orde, ' „ vær for guds skyld forsigtig. “ „ For al ulykke! “ råbte Jocumsen forglemmende sig selv og stedet, hvor han var, „ jeg tror på min sjæl, at ville gøre mig gal begge to. Gå hellere bort, end stå her og klynk! “ Ved disse ord forlod virkelig Lene sin plads i muråbningen, Jocumsen stod imidlertid bøjet over ankeret, uden at bemærke hendes flugt. — men i dette øjeblik hørtes et dæmpet skrig fra den lille Annas læber; hun segnede om på stengulvet, hendes hoved tørnede mod fadets skarpe kant, og lyset i lygten flukkedes. „ Forbandet, “ stammede Jocumsen, samlende i mørket. „ Ja forbandet, du fordømte tyv! “ lød en anden skarp stemme, og en skjult lygte oplyste pludselig rummet, hvor flere personer samlede sig om den ulykkelige handelsmand, der var falden på knæ foran dem, og kun stammede: „ Nåde! “ „ Nej, nej, minfar, nu er det såmænd forsilde at bede om nåde. Sådanne tyve må man vel engang tage sig af. Du har alt længe lettet på vor kælder, så må vi til gjengjækd besørge dig i frit hus. “ Og det var virkelig forsilde! Ingen bønner, ingen overtalelser bevægede de hårdhjertede — der måtte statueres et eksempel, og en mand, som vel overalt i nabolauget var anset for en særling, men forresten som en ærlig mand, på hvem der hidtil ingen plet havde hvilet, blev anklaget for et lumpent tyveri, forbundet med indbrud og det for at tilvende sig nogle dråber vin som han med lethed for egne midler kunne have forskasfet sig, så meget mere, da man senere ved at gjennemsee hans Bo og hans bøger fandt, at han var en ret velstående mand. I det ulykkelige øjeblik han blev grebet, vågnede tanken om hans stakkels barn, hvis venlige råd han havde forsmået, atter i hans sjæl. „ Anna, lille Anna! “ klagede han. Men den lille Anna lå bleg og livløs på det fugtige kjæeldergulv ved siden af den udslukke lygte. Man havde ikke ændset hende. Nu lå hun kold og ubevægelig, og selv de fremmede folk rørtes over barnets hjælpeløse tilstand og bragte hende hjem og til sengs. Hun vågnede af sin dvale og var den næste morgen sund og frisf som sædvanlig, ingen sygdomstegn var at se på den lille runde barnekind; men erindringen om det forbigangne, ja selv om den sidst forsvundne aftens hændelser var udslukt i hendes sjæl. Stakkels lille Anna! — hun var vanvittig! Andet kapitel. Slaven Søren viintyv og tegnebogen. Det havde trende gange været vinter siden hin begivenhed, vi nylig have fortalt, tildrog sig. Foråret var atter kommen. Det var en smuk morgenstund i begyndelsen af April. Klokkerne lade fra alle skibsværfter, fra holmen og Nyboder, fra hvilket sidste sted de flinke folk af „ Holmens faste stok “ begave sig til deres forskellige arbejdssteder. Klokken var endnu ikke fem. Fra den lille gang, der løb bagom ved den såkaldte „ Brokkens bod “ ved toldbodpladsen, trådte en rejseklædt herre, som var i sine bedste år, tilligemed en noget yngre dame ud af esplanaden og gik henimod toldboden. „ Gud ledsage dig på din lange rejse, min Valdemar, “ begyndte damen, idet hun kastede et blik hvori den højeste ømhed forklarede sig, på fin ledsager. „ 0, gud give, jeg kunne følge dig og være dig nær, om du skulle blive syg eller nogen fare skulle møde dig — det er mig, som om jeg aldrig skulle se dig igen, min dyrebare mand. “ „ Vær ved godt mod, min velsignede Emilie! Jeg har jo så ofte været på rejser fra dig, lad ingen mørke tanker opstå i din sjæl; du skal se “ ' lagde han trøstende til, „ at jeg gør en heldig overfart og en lykkelig tilbagerejse og da har du mig jo igen, og du kan tro, at denne rejse vsl være af betydelig fordel for os, idet du ved, at jeg foruden mit hverv for det store handelshus har nogle andre ret indbringende private commisfioner; — o, hvor lykkelige skulle vi da gjensees. “ „ Ingen fordele opveje dog den lykke at have dig hos mig, at vide dig sund og tilfreds. Gid dog et roligere liv end dette bevægede var bleven din lod. Du kan tro at din fraværelse virker smertelig på mit sind; — men man må jo finde sig i guds villie, “ føjede hun sukkende til. „ Vore kære børn skulle forkorte dig dine ensomme timer! “ svarede manden, „ og i gjensynsøieblikket fejre vi en fest, som ingen kender, der i et bestandig samliv dagligen se hinanden. Enhver stand har sine behageligheder og ubehageligheder. Lader os være taknemmelige for himlens tilskikkelser og håbe det bedste for fremtiden. “ Under denne korte samtale vare de komne hen til toldbodporten, der i dette øjeblik blev åbnet. udenfor et lille hus, som den gang lå til højre side for indgangen, stod en lille pige, som havde et helt sælsomt udseende. Omkring den meget venlige, men fattige dragt havde hun, som en guirlande slynget et halsbånd, ligesom hun også om den lille pande havde viklet det gule strå som en kurv. Denne dragt gav hende med al dens naragtig - hed et besynderligt fantastiskt udseende, der forøgedes ved hendes øjnes besynderlige glans, og ved de ville skrig hun af og til gjorde. De gjennemilende holmens folk skænkede ikke barnet den mindste opmærksomhed, da de formodentlig oftere havde set hende, men idet øjeblik de føromtalte par nærmede sig, udstødte hun et uartikuleret skrig, klappede i hænderne, fordoblede fine Spring, og begyndte at synge den gamle sang om hr. Sinklar, idet hun af og til udstrakte fin hånd imod de fremmede. Disse blev overraskede stående, dybt grebne ved dette uhyggelige syn og ved den endnu skrækkeligere sang i den stille, årke morgenstund, hvortil barnets fljærende diskant sælsomt kontrasterede. Den uheldsvarslende vise „ hvor en havfrue spår hr Sinklar ilde “ trænger som en skærende smerte til sjælen. Den unge kone greb hurtig nogle penge af sit tørklæde, og gav den lille, idet hun spurgte hende, hvoraf det kom, at hun var så tidlig oppe. Men i stedet for svar fortsatte hun sangen. Idetsamme trådte en gammel kone ud af huset og rev barnet ind. Hun takkede herskabet for den godhed mod den lille, der var hendes plejebarn, og, som hun udtrykte sig, ikke var ganske rigtig i hovedet. Hun forsikrede, at barnet ofte gik ud af sengen midt om natten og begyndte sin forunderlige påklædning og sang. Tiden tillod ikke de fremmede nøjere at erkende sig om barnets skæbne, da skibet snart gik under sejl. „ Det var intet godt møde, min Valdemar “, begyndte den unge kone, da de fortsatte deres vej ned til slæbsstedet. Hør, hvor hun endnu synger den rædsomme ulykkessang inde i huset! “ „ Og hvorfor intet godt møde? “ svarede hendes mand „ Emilie, føl dig vor lykke ved at cie sunde velsignede børn, der med klare uskyldige øjne, hvori fornuftens og forstandens milde lys hviler, muntre hilse den nykaldte morgen og deres forældre, ved siden af dette jammerbillede, hvorover en tidlig ulykke har sænket sin elendighed. O, tak gud, og glæd dig ved hans godhed. “ „ Ja, du har ret, Valdemars “ svarede hun beroliget „ ja gud være lovet, vore sønner skulle trøste mig, når du er borte. “ Såmeget end disse Emilies ord vidnede om, at en mere rolig følelse var indtrådt i hendes sjæl, så vare de dog kun et skjul for en indre rædsel, hun søgte at dølge, medens hemmelige anelser opstege mørke i hendes sjæl i adskillelsens smertelige øjeblik. Straks efter meldte en skibsdreng den fremmede herre, at hans sager vare bragte ombord, og at alt var klart til afrejsen. „ Hils vore børn! “ råbte manden idet han vendte sig til sin blegnede hustru, greb hende i sine arme og trykkede et Kys på hendes læber, „ stol på gud, Emilie, og tænk på din trofaste mand, når jeg er langt herfra, således som jeg hvert øjeblik tænker på dig og vore børn — gud velsigne dig, farvel — “ „ Farvel! “ råbte hun, „ Farvel “, og han vuggede alt i båden, der roede ud imod skibet, en stolt coffardimand, som i den friste morgenstund udfoldede sine hvide sejl for den lette kuling, der luftede gennem ætteren, ligesom en fugl udstrækker fine vinger for at gjennemslyve denne. „ Farvel “, tonede det endnu engang hendøende over bslgerne, og lette vinde bare den kærlige afskedshilsen iland til den bedrøvede hustru, der flynder fig hjem til sine kære små. -- -- -- -- -- i grsnningen, hvor det kærlige ægtepar, der tog afsted med hinanden, havde dvælet nogle øjeblikke for mandens afrejse, herskede den dybe stilhed, der betegnede den tidlige morgentime. -- -- -- -- - der hsrtes en raslen igennem de tavse gange. Det var en division slaver, som i de dages uniform, grå kofter med brune ærmer, og belæsset med klirrende lænker, dannede en modsigelse til den skjsnne frihedssang, som de lystige sangere intonerede hist i de høje trætoppe. Et par justitssergeanter var deres bevogtere. ankomne i grønningen delte hoben sig i tvende dele, hvoraf den første under en af sergeanternes følge, trak på arbejde i castellet, den anden, der kun bestod af nogle få mand, blev anvist jordarbejder på pletten, hvor de vare. Selv blandt disse ulykkelige hersker et vist forhold, en vis distinktion, naturligvis dannet ved forbrydelsens natur, men som i deres koloni udøver en ligeså stor indflydelse, som de sociale forhold i staten. Her var kun fire fæestningsflaver samlede; men af disse vare tvende dekorerede med halsjern foruden den øvrige betydelige jernvægt, de havde om benene, den tredje var uden halsjern, men havde jern om begge benene, den fjerde derimod var, hvad man kalder en ærlig slave, og kun forsynet med et ganske tyndt jern om det ene ben. Altså tre gradationer i denne lille forsamling. Sergeanten anviste de tre værste forbrydere arbejdet ved anlæget af en ny hække, den fjerde, som han kun behøvede at have i øje, da han dels var bekendt for sin gode opførsel i stokhuset, og dels om otte dage havde udståct sin straffetid, anviste han arbejde på den høje skrænt, for at klappe jorden op ved volden. Efter at have uddelt sine befalinger, satte han sig i ro og mag på en bænk i grønningen, hvorfra han kunne overse sit mandflab. Den føromtalte ærlige slave havde begivet sig til sit arbejde på den høje skrænt, hvorfra man har en vid udsigt over reden, hvor i det smukke forårs- og sommerdage altid en stor mængde mennesker forsamle sig. Han havde alt begyndt på jordopkastningen, da hans øje langsomt gled ud over havet, hvor netop den coffardimand, hvormed hin fremmede skulle rejse, var i begreb med at gå under sejl. Det var en middelaldrende mand, i hvis ansigts træk sås en meer end almindelig dannelse, der, fljøndt han var klædt i forbrydernes dragt, rødede at han havde tilhørt en bedre classe i samfundet. Han lod i nogle øjeblikke spaden hvile og stirrede på det bevægelige punkt, der måske om nogle øjeblikke var skjult af den fjerne horizont, og havde forladt hjemmets strandbred. „ Hvem der kunne rejse, “ sukkede han, „ rejse langt bort til en anden verdensdel, thi her gives næppe lykke for mig yiere — hvad hjælper mig nu den så længe savnede frihed, der om kort tid bliver mig tildelt, når mit tilkommende liv skal være en fortsat kede af armod og besværlighed, idet jeg aldrig mere kan indtræde i min forrige stilling, men må slå mit blik ned for hver en gammel bekendt — ak, “ Vedblev han, „ vel har jeg sejlet, men straffen er større end forbrydelsen, thi når den egentlige straffetid er forbi, begynder en anden, endnu større, og det er kampen for livet i denne forbandede verden. “ Han kastede atter et blik over til skibet, som endnu ikke var bortseilet, men meget mere lod en båd sætte ud, hvori den tidtomtalte rejsende blev roet i land. „ Er du alt ked af seiladsenl “ mumlede slaven, „ Gud give, jeg havde været i dit sted, da kunne der måske blive noget af mig endnu. “ Ved disse ord gjorde han et spadeflag men kastede ved opkastningen en genstand hen i det friste græs, som han med første øjekast så var en tegnebog, der formedelst sin tykkelse lod til af indeholde en mængde papirer. Hurtig åbnede han bogen, idet han indtog en døjet stilling og iagttog til sin højeste overraskelse, af den indeholdt en højst betydelig sum i engelske papirpenge og anvisninger. Frygten for af være opdaget lod ham kaste et spejdende blik rundt omkring, men han bemærkede ingen. Derimod så han af den fremmede rejsende i samme øjeblik blev sat i land på skibsbroen. Ved en hurtig jdeforbindelse satte han dennes ankomst i sammenhæng med den fundne tegnebog, og efter en kort og rafl betænkning stødte han med sin spade en frisf græstørv op, og under denne lagde han sit fund, så det usynligt var forvaret dybt under, det grønne dække. Derpå fortsatte han rolig sit arbejde som om der intet var forefaldet. Hans formodning havde ikke bedraget ham, thi nogle minutter efter så han den fremmede træde ind i esplanaden i selskab med en anden mand, hvilke begge forsigtig og ængsteligt søgende på den vej de plisserede, forrådede at en genstand af yderste vigtighed var tabt. Justitssergeanten, som var bleven opmærksom herpå, nærmede sig disse og spurgte hvad de søgte. Den rejsende, der var dødbleg, og i en heftig bevægelse fortalte, at han, ved for en halv time tidligere at have spadseret med sin hustru omkring i grønningen, havde tabt en tegnebog, der indeholdt en betydelig pengesum, og at det var umuligt, at han kunne have tabt den på andre steder end netop her eller inde på toldbodpladsen, thi nogle øjeblikke før han trådte ind i esplanaden, forekom det ham at han havde fornemmet den hos sig, men havde først ombord gjort den opdagelse, at den var tabt igennem en åbning i Foret på hans rejseschenille, hvori han ved en feillagelse havde stukket den. Den mand der fulgte med vor uheldige rejsende var en sømand, som hørte til skibets besætning. Øe grå hår som flagrede frem under hatten, vidnede om, at han var bleven gammel i tjenesten på den blå mark, og idet han kastede et vemodigt blik på sin ledsager, sagde han: „ Hvis de har tabt deres penge her, gode herre, da beklager jeg dem, på min tro, thi her er komne nogle flemme rovfugle siden de var her sidst. “ „ De husker nok ikke på, min kære hr ' Matros at jeg også er kommen her “, sagde justitssergeanten yderst fornærmet. „ Mit mandflab står under min opsigt, og det fluide nok nødig spørges at de stokhusfanger, som Jens Nielsen er betroet, skulle på deres arbejdssteder gøre sig skyldige i forbrydelser, derfor skal den sag fra min side snart være klarer, altså: Christen flæfledrager, Lars gammelmand og Peter murbrækker, frem til visitation. “ Øe tre opråbte slaver trådte frem og lod, efterat have benægtet at der var fundet noget, sig yderligere undersøge, men ingen funden genstand, som den fremmede søgte, fandtes hos dem. „ Jeg har endnu en mand “ vedblev sergeanten efter fuldendt underssgelse, „ men let er en honnet fyr som intet vil skjule, hvis noget var fundet, thi for det første er han en ærlig slave, og desuden er han snart frimand; men jeg har ingen grund til at skåne ham mere end de andre, derfor ville vi begive os op til ham. “ „ Også på dette sted, hvor hin slave arbejder, dvælede jeg nogle øjeblikke med min kone; fra det høje punkt stod vi og så ud til skibet “, sukkede den fremmede; „ hvo ved, om jeg ikke skulle have tabt min tegnebog der, lader os flvnke os. “ De nærmede sig hurtigt stedet og fortsatte deres søgen. Slaven vedblev at arbejde ufortrøden. Justitssergeanten stillede sig sagte og udemærket bag ved ham og råvte med en røst som fra helvedes afgrund. „ Søren viintyv! Frem med den tegnebog, du har fundet, eller jeg vesiterer dig på stedet! “ Bleg som et lig og skælvende over alle lemmer lod han spaden synke og vendte sig langsomt om. „ Hvad fanden går der af dig, Søren, har du fundet bogen, så ud med den, du er da ikke så tosset at tro, at du sådan kan beholde hvad du finder; og så en halv snes år frit hus igen, nu du er så nær ved at blive fri, har du vel ikke lyst til? “ under denne tiltale havde slaven atter overvunden sin frygt, blodet vendte tilbage til hans kinder og med en vis determineret rolighed svarede han: „ Jeg har ingen tegnebog funden — hvorfor skræmmer i livet af folk — må jeg ikke arbejde i fred — visiter mig kun, hvis i har mig mistænkt “. „ Ikke så kjæphøi, min ven! “ genmælede sergeanten. „ Du er ikke din egen herre endnu — vort bekendtskab kunne let forlænges “. Slaven kastede et foragteligt blik på ham og svarede ikke på denne tiltale. Den fremmede og matrosen havde nafladelig søgt i det grønne; men opmærksom på forbryderens indre bevægelse vendte den rejsende sig om til ham og sagde med en stemme, der forrådede den højeste sjæleangst: „ Min ven, har de funden den tegnebog, jeg har tabt, da giv mig den for himlens skyld tilbage. Den største del af dens indhold tilhgrte et fremmed handelshus, og resten var min ejendom; men skal være deres, når jeg får den tilbage. Jeg skal vise mig som en sand ven mod dem min hele levetid, og min hustru og mine to uskyldige børn skulle velsigne dem. De er jo snart fri, jeg skal ikke glemme dem i deres frihed, men sørge for dem så godt jeg kan, thi af denne tegnebog afhænger hele min fremtidslykke, min ære og min velfærd. “ Slaven rystede på hovedet og sagde: „ Jeg har jo sagt, at jeg intet har fundet! “ „ Styrt for guds skyld ikke en hel familie r ulykke. — hvorledes vil de kunne skjule den store sum, uden at blive vpdaget? — har de selv en sen eller datter, så tænk på mine ulykkelige børn. — de har sejlet; men de kan dog være ædel og retskaffen. “ Bed denne tale, som den rejsende førte i den højeste affekt og i afbrudte sætninger, forblev slaven aldeles urørt, kun da den fremmede nævnede „ en søn eller datter “, syntes den forrige bleghed atter at bedække hans ansigt; men det varede kun et øjeblik, og med en vis selvbeherskelse fortrak han sine læber til et hånsmil. „ Hør, min herre! “ tog opsynsmanden tilorde. „ De duer min salighed ikke til at være slavesergeant, troer de, at sådanne kj æltringer forstå sig på sig tiltale; nej, der må en anden konfekt til. — koften af, din hundetamp “, lagde han til, idet han vendte sig om mod slaven, „ nu er det død og pine alvor “. Visitationen var snart til ende og bragte, som læseren ved, intet resultat. Den rejsende stod hensunken i den dybeste fortvivlelse; — endnu engang lod han sit blik glide hen over hele esplanaden, ligesom han på en eneste gang ville oversfue enhver hemmelig Vrå i det grønne Kammer, men hans øjne fyldtes med tårer, som langsomt rullede ned over han; blege kinder. „ Emilie! “ råbte han, „ Emilie, o, hvis du nu så min elendighed! — o, mine stakkels, ' ulykkelige børn! “ „ Herre! “ sagde den gamle sømand, „ slå dem til tåls og hør dog lidt ræson; seer de, igåraftes fik vi deres store kasse med klæder ombord; skulle de ikke have stukket den derned, eller måske have stiftet et klædningsstykke, hvori den var, og glemt al tage den ud, for så må den jo min sandten være i kufferten “. „ Men jeg syntes dog bestemt, al jeg havde den hos mig, da jeg før spadserede herinde “, sagde den fremmede noget beroliget, idet han søgte at samle sine tanker. „ Ja, synes er et og vide noget bestemt er noget andet! “ tog justitssergeanten tilorde; jeg syntes, det var ikke værd at gøre en sådan allerhelvedes allarm over ingenting og mistænke uskyldige folk, når man ikke engang ved, om man har tabt noget eller ej. Men jeg anser dem før at være en alt for galant herre “, lagde han indsmigrende til, „ til at de ikke nok skulle betænke de stakkels ulykkelige mennesker med en lille skadesløsholdelse før den ubehagelighed, der er påført dem. “ Mecanifl greb den rejsende i lommen og udtog nogle småpenge. „ Hør, gode herre! “

1898_Bon_StoltenbergOgAndreSvende

Fridtjof

Stoltenberg Og Andre Svende

Bon

Bon

Stoltenberg Og Andre Svende

male

1898_Bon_StoltenbergOgAndreSvende.pdf

Fridtjof

Bon

dk

Stoltenberg og andre Svende

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

På tournée der var engang en student, der var glad, og det havde han også lov til at være, for han var meget ung, student og skulle ud at rejse! En solskinssommerdag, dagen før afrejsen, gik studenten ud ad Bredgade i et lyst, nyt ommersæt, hvortil han bar en gul-hvid stråhat med et rødt bånd om, en sådan hat, som kun klæder ganske unge mennesker, og det bedst i sommerferien. Jo længere han kom ud i gaden, des gladere blev han for alle dem, han mødte; både for de unge herrer, som alle forekom ham mandige og slet ikke vigtige, og for de gamle, som var svære og førte sig værdigt; og de unge damer, han så, syntes ham så friske og ungpige-indtagende, at han fik mod til at kigge på dem, lige ind i øjnene, og med øjnene lo de skælmsk og indbydende til ham, selv om de bevarede holdningen i gang og ærbarheden i det øvrige ansigt. Da han kom forbi en konditors vindue, tittede mange unge kvindeansigter frittende ud til ham og lo — med deres hvide tænder halvt nede i den røde is eller deres spillende små tungespidser ude efter kræmen i en tteske. Så overgiven blev han, at han nikkede ind til dem — og skyndte sig forbi, og snart stod han ude i mundingen af Bredgade med grønningen foran sig, der pludselig forekom ham en hel skov, en ny skov, som han ikke før havde haft øje for lå dér, men som på en gang dukkede op for ham så ny, at han fik lyst til at rejse ud i den og igennem den ad de lange veje, hvis første begyndelse han stod ved, og han ville sikkert komme forbi mange blanke vande og nå ud til den kirke, hvis spir stak op derude i det grønne som præstens manende pegefinger, men den ville han skynde sig forbi for at række frem til den mølle, hvis vinger satte stige op mod himmelens sale! På tilbagevejen fra Langelinje under den gamle allés brede løvtag syntes studenten, at han endnu trængte til pynt, og derfor købte han på hjørnet af Bredgade en rose. Han kunne på den tid af året få mange for de penge, han gav, men han tog kun en, men den var også blodigrød. Den farve forekom ham at stå bedst til hans ny sommersæt og lyse-brune støvler, for et sådant par støvler havde han også købt sig i rejsens højtidelige anledning. På hjørnet af Fredericiagade og Bredgade kom han pludselig i tanke om, at der nede i gaden boede den mand, som plejede at flytte for ham. Derfor bøjede han af fra Bredgades fornemme solglans ned i Fredericiagade, hvor 'lyset nede i gaden for længst var slukket, men endnu lå oppe om skorstenene og dasede og bagte igennem ind til kvistenes små rum og gjorde dem utålelig ophedede, mens kælderne aldrig fik en dråbe sol og derfor stod klamme og kolde som underjordiske fængsler. Da studenten kom lidt ned i gaden, syntes det ham pludselig, som hans tøj falmede, og da han gik op i en gadedør og kom ind i en lang mørk trappegang, blev han trang om hjertet; det var, som mørket omkring ham også slog ind i ham, og han havde gerne vendt om og opgivet den flytte-mand, hvis det ikke havde forekommet ham selv for latterligt at søge en anden, nu da denne mand, som han altid brugte og kendte godt, var så nær, kun nogle få skridt borte. Studenten gik derfor til gennem gangen og kom ud i en gård, der lå som et trangt kælderhul meltem høje huse. Og langt, langt deroppe, oven på kvistenes magre rygge, lå der en firkantet lille himmel-rest over hullet. Studenten kiggede uvilkårligt op på den og fik i det samme øje på en sort krage deroppe; det vil sige, det var kun vingen af den, en ganske kulsort vinge, som skar sig ind på det blå. Resten af fuglen var allerede forbi, og lidt efter dumpede et eneste hæst kra-a ned i gården til studenten, et foragteligt råb om, at nede i det mørke var det for trist, selv for den sorte krage. Inde i en krog af gården lyste fire funklende ringe frem af mørket. Da studenten kneb øjnene sammen, så han, at de lysende ringe hørte til i et par kattehoveder, hvis ejermænd var magre og lange som hønsetarme. De sad og gloede ind mod gårdens skraldekasser, på hvis ene låg en pølserund fed rotte sad på bagbenene og viskede sig vigtigt om næsen med den ene forpote, medens den øjensynlig indgød kattene både respekt og en stor rædsel, for de sad lige på springet til at løbe deres vej. Studenten slog i stenbroen med sin stok, og kattene forsvandt med en ængstelig hvæsen, og rotten holdt op med at stryge overskægget, men gloede først fornærmet og besk på fredsforstyrreren og lod sig derefter falde ned på alle fire og viste tænder, så studenten halvt forskrækket skyndte sig forbi den og kasserne og kom ind i en gang, endnu mørkere end den første, og bankede på en dør. Der kom ingen og lukkede op, og heller ingen svarede inde fra. Han lukkede derfor selv døren op og gik ned ad et par trin meget forsigtig; for den første gang, han havde åbnet den dør og søgt ned i kælderen, var han forskrækket tumlet de to trin ned, der førte helt til bunden. Da han var kommen helt ned, spurgte han igen, om der var nogen, men da han intet svar fik, famlede han sig frem til en dør, som han vidste skulle være der i den mødsatte ende af værelset. Den fik han også op og kom ind i et rum, som ikke var slet så mørkt, da det fik lys fra et vindue ud til en baggård, og vel var der et højt plankeværk tværs for, men bag det igen lå der ingen bygninger, men en gammel have. Henne ved det vindue stod der et bord og en stol. På bordet stod en trepægleflaske og et glas, på stolen sad en mand med ryggen til døren. Han sad foroverbøjet med hovedet i hænderne, som støttede på knæene. Derved kom hans ryg til at se endnu længere og mere bøjet ud, end den i virkeligheden var, og den gamle langskødede frakke, der var spændt over den, gjorde den tynd som en sort ildrager. Halsen var gemt bort mellem skuldrene, så hovedet sad lige ned på frakkekraven; det var et lille hoved med en tæt, sortkrøllet hårmasse oven på, hvori der helt koket stak enkelte grå sengedun. Studenten hilste, og manden svarede uden at vende sig om: « da1, studiosef! » Studenten stod lidt og kiggede på mandens krummede ryg, så spurgte han: « er d'e fuld, Mortensen? « « næ, ikke endnu, der mangler en kende, men jeg blir’et snart; nu æ jeg sofrigfuld 1 » « er deres kone hjemme, » spurgte studenten. — » Næ, for når jeg æ fuld, så æ jeg mand, å hun kæming, å så tør hun ikke være inden for disse fire vægge, men når jeg ikke æ fuld, så æ jeg kælling å hun mand, å så får jeg klø. Ta’ aldrig en kælling, hr. Studiosef! » — « de vil vel ikke flytte noget tøj for mig, Mortensen? » « næ, hr. Studiosef, di må ikke tage mej’et fortrydelig op, men gu ve’ jeg nikke nikke nej, de’ har jeg ikke tid te’ ». — « hvad skal de da bestille? » — « jæ ska' drikke natyrligvis, de' ta'r tid, hr. Studiosef, når de’ ska tage s grundigt å de’ hele gennemgås li’e fra fundamenteringen a’! » — « det har jeg ikke tid til at vente på, Mortensen, for jeg skal ud at rejse » — svarede studenten. Det gav et sæt i den krummede ryg, og en 'hånd for febrilsk ind i den.tætte hårfyld, men manden vendte sig dog ikke om, da han spurgte: « hva’, skal di ud a’ rejse, skal di verkelig ud! Kommer di også ud te’ den grønne skov? » — » Ja, jeg kommer sikkerlig gennem mange grønne skove og dybe Dale, og over høje bjærge vist også » — svarede studenten overgiven. Mortensen sagde ikke noget lige straks, men skænkede sig en snaps, drak den og slikkede sig eftertænksomt om munden. — « hr. Studiosef, ka’ di se min grønne skov? » spurgte han så helt skælmsk. « nej, det kan jeg virkelig ikke, og den kan da ikke være herinde! » — « næ, de’ ka’ den ikke, men vil di ikke gøre mig den venlighed å kigge, å kigge gennem ruden dér, ja, de’ æ den øverste a’ dem vil de’ si’e! » — « ja, men jeg kan ingenting se! » — « spil gluggerne op, hr. Studiosef; vær ikke flot å spring no’et over, nå kig så etter! » « jo, nu ser jeg noget, ja, hvad er det? Det er jo en lille kvist med tre grønne blade på, hvor kommer den fra? » — « der ka’ di se; en skal være nøjsom å inte springe no’et over. Hvor den kommer fra •— inde fra jor’mor’stiftelsens have natyrligvis. De’ store træ ka’ vi ikke se, de’ ville være for mejet forlangt, men di under mej en kvist derinde fra, å den æ jeg også glad for; på den ka’ jeg se, hvad tid de’ æ på året, både når den teves, og når di falder a’, å når di knoppes igen, å så æ de’ ailer væ’st herinde « — Mortensen slog sig for brystet — « de’ krivler, å de’ kravler gennem hele kadaveret etter den store grønne skov å de hvide telte å trutten i horn å kaffepunserne å de søde fruentimmer! Den herlighed æ forbi, fæ’rig Peter Mortensen, nu har en fået sej en kælling! » — « hvad er det for en herlighed, der er forbi? » — spurgte studenten interesseret. — « ja, de’ va’ en herlighed! » svarede Mortensen begejstret og slog i bordet, så flasken dinglede, og glasset faldt omkuld — « gud fader, sikke en herlighed, de’ va’ et liv, et herremands liv! Hr. Studiosef, di skal ud å rejse, de’ sagde di før, » — Mortensen vendte sig pludselig om og så med et par store, halvt tilslørede øjne på studenten — « må jeg tage mej den frihed å spørre, skal di ud på tournée, hva’? » — « på tournée, nej nej, jeg er ikke kunstner! » —• « næ1, de’ ka’ jeg nok også begrive å ligge sammen, a’ di ikke æ mejet a’, men se, jeg har voren på tournée! De’ va’ en dejlig tid, den bedste i1 mit liv, jeg ku’ godt vande høns ve’ a’ tænke på den, å hvad en så æ ble’et te’ bavetter! » — « nej, iad vær med det, Mortensen, men fortæl mig heller lidt om den » — bad studenten og satte sig ned på en stol. « fortæl, fortæl, » gentog Mortensen — « ja, de’ æ godt nok, for hvor skal en tage fat, å hvor ska’ en gi’ slip; jeg har voren i manne lande å byer; der æ ikke de’ marked i de’ hele kongerige, en ikke har voren mæ te’, men de’ bedste land va’ alieveller Bornholm, har di væt der? » — « nej » — svarede studenten. — « så skal jeg li’e godt fortælle dem den tur, for den va’ ikke a’ kimse a’. Jo, ser di, jeg trak lirenkassen for den blinde mand, han omme fra Klerkegade. Han ha’de li’e godt en dejlig kasse, de’ va’ den bedste kasse, jæ’ har hørt i mine da’, de’ tør jeg nok si’e uden a’ rose mej sæl, å jeg har ellers probert manne ----------nå li’e mejet, en sønda’ettermidda’ va’ vi ude å dreje den i bo’r, de’ va’ den tid, der var lighed og broderskab i landet, så en anden én også ha’de lov te’ a’ tjene et par syle sønda’ettermidda’. Ja, vi tog vist en fire kroner ind, å vi ha’de den på deling, så den var ikke så tosset. Som vi så ha’de drejet dem den sidste a’ henne i enden a’ Krokedillegade, tog vi vejen ner te’ kvejstudebroen å gik om bord i en a’ bornholmerne, å vi fik den for hal’ betaling. » — « hvad fik de for halv betaling? » — spurgte studenten. « billetten natyrligvis, for vi va’ invalider! » — « invalider, men de er jo ikke invalid, Mortensen.g — « vel æ jeg ikke indskreven i krøvlingekoret, » Svarede Mortensen og missede polisk med øjnene — « men jeg va’ skeløjet, å de æ jeg li’e godt endnu. Den danderede vi storartet å kom om bord, å drejede den for dem hele natten, mens den sejlede, å jeg har nu altid gort mejet a’ søfolk, å di dansede å ga’ 01 å sprut li’e så mejet, vi ville hælde i vos, te’ vi om mørningen kommer te’ Rønne, så skulle jeg op å klare papire'ne å de’ hele hos bor’mesteren, å de’ va’ en morderlig tyk tamp a’ en streng herre, gud fader bevares, for han si’er te’ mej li’e på fastende hjerte — hør Mortensen, si’er han te mej, di æ jo li’esom næsten plaskfuld! Æ de’ no’et a’ møde for mej i en sådan kæfert med sådanne fine papirer på en blind! Sé, den va’ næsten ikke te’ a’ tage fejl a’, å en anden mæfik ha’de jo ladet sej gå på, men jeg va’ ikke a’ den slags, jeg va’et ikke den gang allenfals, jeg tog den immer fra oven a’ å ner — å jeg sa — javel, hr. Etatsråd, men denne hersens kæfert har jeg sæl fået å betalt, å der æ gu’ske lov frihed å broderskab i landet! — — å, se den ku’ han ikke gi' igen på, å på den fik jeg papire’ne — å vi te a’ tra’ske bakke op å bakker ner, men på en gang sier han, den blinde — hør Mortensen, sier han å peger ud te’ si’en, ka’ du se dér, derinde på Marken, ligger der ikke en stor sten? — jo, de’ æ akkurat, hvad der gør, svarer jeg igen, å de’ gøre der også, de’ va’ ikke løgn. Kig rigtig på den sten, Mortensen — biir han ve’ — for de’ æ en mærkelig sten, en meget kostbar sten! Så? Ja, de’ æ den, for nu skal du høre; når du vil gå hen te’ den å så mejet som røre den mæ den yderste ende a’ den lille finger, ve’ du så, hva’ den gør? Næ? så bevæger den sej kraft stejle mej, uden du ved et ord a’et, sådan ganske gelinte tage r den sej en lille hopsa! — — — å de’ har jeg så manne gange spekuleret ud bavetter, a’ de’ æ dog forunderligt, hvor alting æ skavt, a’ tænke sej, a’ jeg mæ denne hersens lille finger, ja barstens mæ den alleryderste ende a’ min lillefinger, mæ den alleryderste ende, sier jeg, ka’ rokke sådan en vældig klippe! — men somme tider æ de' °sse, a’ jeg tror, de’ hele æ løgn, ja, hvad tror di, studiosef? » « hvad jeg tror’. » — gentog studenten — « jeg har jo aldrig set sådanne rokkestene men det må de jo selv have set og prøvet, Mortensen! » « jæ » — svarede Mortensen — » hi, hi, hi — næ, de’ har jeg ikke, næ, de’ ved gud jeg inte har, for da den blinde sier de’ ord te’ mej, så kigger jeg ind over Marken å opdager, a’ den stod i en pløre, å så tænker jeg ve’ mej sæl, næ, den går du ikke på, Mortensen, å de’ gøre jeg ikke heller, for jeg ha’de jo ikke bunder i støvlerne, å så æ man ikke så gelassen te’ a’ movere sej i fri mark; nå, men mærkelig æ den sku alieveller! « Og Mortensen for atter med hånden op i lokkerne, så to dun forskrækkede røg op, men dalede beroligede ned igen på kraven til et par kammerater. Mortensen drejede sig om mod bordet til flasken og glasset; da han var færdig med dem, vendte han sig atter om og stirrede stift ud for sig. « var det det mærkeligste, de traf på den 0 » — spurgte studenten noget efter. Mortensen svarede ikke straks, han var for dybt ude i minderne og havde besvær med at rive sig løs. Endelig kom det: » De’ mærkeligste, de’ ka’ di godt kalde de’ hr. Studiosef, men ikke de’ bedste, ved di, hvad de’ va’? » — nej! » — « de’ va’ tie godt kvindfolkene! » — « kvinderne? » — « ja, for se, når én sådan æ på tournée gennem manne lande, får en lejlighed te’ a’ sitte sej ind i flere ting, også i di medskavninger, å di’ har nu, hvad mej anbelanger, væt min bedste tidsfordriv å studiosum! For se, ved sådant et marked, når kasserne går, å flavene vaje, å di trutter i horn, å tyrene brøle, å sprutten løver, så krivler det i kroppen på et ordentligt mandfolk, å hvad skal en så si’e te’ et skrøbeligt kvindfolk ve’ en sådan lejlighed; hr. Studiosef, de’ æ mærkelige medskavninger! Vores egne ka’ være go’e nok, de’ ska jo være en skam a’ kaste vrag på sit eget, men di æ, som bønderne si’er, di æ for bøvede å har som oftest for meget a’ flæsket! — næ, di bær ikke nær vand mod svenskernes, kender di ikke no’et te’ dem? » « nej, ikke sådan indadgående! » — « nå, ikke de’, ja så skal jeg åbenbare dem mine betragtninger. En ka’ si om svenskerne, hva’ en si vil, både hvad angår kretur å mennesker, for di æ derovre a’ samme facon. Di æ rivendes gale å utoske å slås mæ knive å æ hidsige å sparker — men ved di, hva’ di derovre så har, å de’ æ de’, vi ikke har herhjemme? » — « nej! » — « di har blod, har di, di har det ægte blod i sej, både mennesker å kretur; én ka’ ase å tumle mæ dem, å tæske dem å sulte dem, di æ alieveller ikke te’ a’ få død på, de’ æ der ikke tale om, å de’ gælder også deres kvindfolk. Jæ glemmer dem aldrig, så længe én lever! — de’ va’ ovre på Bornholm, jeg traf di fø’ste a’ dem,. Svenskerne ligger jo derovre om sommeren å fisker disse røgede sild, å har deres fruentimmer mæ sej. Vi kom en lørdagaftenstund trækkende mæ kassen ner a’ en a’ disse hersens bakker å sku’ te byen under nejen å finde logiment. Så kommer der en hel stime a’ svenske mandfolk å fruentimmer imod vos å vil ha’ vos te’ a’ spille for dem te’ Dans inde i en stor grøn skov tæt op a’ vejen. — den blinde ville ikke, han kendte dem, sagde han, di betalte ikke, å de’ ku’ ende mæ, a’ vi fik klø te’ mæ, å de smadrede kassen! Men jeg ha’de mod på den væ’ste, å vi trak den ind i skoven på en stor grøn eng. Jæ husker den så tydelig, jeg har aldrig voren i blødere eng, å den va’ alieveller knas tør. Å så spillede vi, å di dansede å drak, både mandfolk å kvindfolk, å sikke di ku’ flytte deres ben, de’ va’ no’et andet end vores træskobal; di hoppede å sprang å slo’ kruseduller å sang, så de’ skrattede i skoven. Å jeg mærkede på mej sæl, a' jeg ku ble’ ve’ a’ dreje, jæ ble’ ikke spor a’ ugidelig, å kassen! Ja, de’ va’ gud hjælpe mej, som den også ku’ fornemme, hva’ de’ va’ for slags folk, den mjavede for. Di trakterede vos mæ, hvad di ha’de, å den blinde ble’ fuld, å jeg va’ nok sæl li’e te’ de’, men så æ’et, a’ en a’ mandfolkene spør, om jeg ikke også ku’ ha’ morskab a’ a’ røre benene, nu ha’de armen fået, hvad den trængte te’, å jeg har nu immer voren mejet for Dans, å jeg hen te’ en a’ pierne å valser rundt. Der var mund å øjne å ben! Der var inte andet, men de’ va’ også de’ samme, for de’ va’ godt, hvad der var! Å sikke hun ku’ bruge de’, de’ gøs helt igennem én a’ ha’ fat om hinner! — nu har jeg hat manne mellem hænder i mine da’, men heller aldrig et sådant livsens stykke som hinner! — der va’ fart, å der va’ blod i hinner, helt ud igennem! — hun dansede helt vejret fra mej, å hun tog de’ sku også, når hun kyssede, hun ligefrem suttede én te’ sej, å hun kradsede a’ den bare kælenskab! Å, hr. Studiosef, gud fader for en herlighed, når en tænker på de’! Å den store grønne, grønne skov, som vi bavetter i stor kærlighed holdt vores bryllup i, ja dén grønne skov glæmmer jeg aldrig! » — Mortensen for med begge hænderne ind i håret og lukkede øjnene. « å, én ka’ bli’ ganske rasendes, når én tænker på, hvad en bavetter æ ble’t te’, te’ sin kones kælling, hr. Studiosef, pøj, pøj! Ble’ aldrig kælling te’ • deres kone, hvad di’ så ellers laver a’ frikadeller. « — « Mortensen » — spurgte studenten sagte — « så de hende aldrig mere? » — « om jeg så hinner, jo de’ ved gud, jeg gøre, hun trak med vos di næste to år, å den blinde skældte ud, å jeg va’ sku te’ tider heller inte for kælen, men hun var li’e nøj’t, bare hun var. ve’ vos; hun trak kassen, å hun lappede om vos, å hun slo’ på tingeltangel — å hun sultede, å hun frøs, men hun var li’e glad, der va’ ingenting, som bed på hinner, bare hun va’ ve’ mej, å jeg ikke så te’ andre fruentimmer, for de’ tålte hun ikke, ikke en stænk a’, for så kom blodet op i hinner, å hun så rødt! Vi trak fra Bornholm over øerne å kom helt op i Jylland, hvor vi trak sammen mæ et a’ disse zigøjner-cirkusser, å der va’ en ny slags fruentimmer, å jeg tog dem te’ studiosum å kom te’ a’ ligge i mæ en a’ dem — jeg har nu altid voren mejet for di sorte, men så æ de en nat, vi la’ sammen inde i teltet, a’ der va’ en, å hun skar en gavendes flænge i teltdugen, å jeg kigger op, å der stod svenskeren over vos! Uh ha, uh ha! Hun var hvislende som en snog, å hun var nok. bleg te’ hverda’, men den nat va’ hun hvidere end den væ’ste pjerrot, jæ har set, å hun ha’de en kniv i hånden; så vidste jeg, hvad den va’ sla’et! Hun så blod! Å jeg te’ a’ springe op, å hun te’ a’ stikke te’ mej, å føj, hvor hun stak! Men den væ’ste flænge, hun ga’ mej, va’ her i hånden, for jeg holdt den op for mej, å den gik tværs igennem! — — å, som jeg ha’de fået den, så biir jeg så rivendes gal, a’ jeg river en pæl op å råver — bruger du kniv, din svenske mær! Å så sla’r jeg te’ hinner, så hun dask. Hva’ mere der arriverede den nat, husker jeg inte et muk a’, for etter jeg ha’de gi’et hinner den, dask jeg sæl om som en død sild. Den da’ jeg kom te’ hægterne igen, va’ hun forduftet over sø å salten vove, som man plejer a’ si’e for et gammelt ord, å hinner så jeg aldrig mere, men jeg si’er li’e godt, hr. Studiosef, den flænge vil jeg bavetter ikke undvære for manne penge, for de’ æ et erindringens og bemærkelsens tegn fra en pi’e, å hinner va’ der blod i! Se her skal di se » — og Mortensen rakte hånden frem — « den æ køn, hvad, durch igennem mæ en rigtig svensk langkniv! « » Og efter de oplevelser kunne de sætte dem ned i en sådan kælder? » — spurgte studenten. « jæ va’ tvunget te’et » — svarede Mortensen — « for jeg duede alieveller ikke te’ bestillingen, for jeg ku’ aldrig holde tonen; de’ har væt min ulykke i denne verden, for ellers ku’ jæ godt sæl ha’ fået en kasse, men den kunst lærte jeg aldrig, jeg gik immer over stregen! « « hvad var det for en streg? » spurgte studenten. « jæ’ ka’ forstå, di aldrig har hat mæ et sådant instrument a’ gøre » — svarede Mortensen langsomt og belærende — « jo, ser di, der æ jo denne stift eller streg uden på kassen, å når melodunten æ forbi, skal en trykke på den å gi’ et skub indetter, så kommer der en ny melodunte; men se’, de’ ku' jeg aldrig passe, for når jeg sto’ å drejede den — så gøre jeg også mine hilsninger å dekomdarer op te’ vinneværrene å pierne, der la’ i dem, å tog også min hat a’, å alt, hvad der sådan ska’ gøres for a’ regnes mellem folk, de gøre jæ — men vupti hvad beha’r, så glemte jeg stregen, å så løb melodunten tør å klemte forfra på den samme igen, å jeg har aldrig ku’ lært de’, hvor manne gange jeg så prøvede på’et. Se de’ va’ min ulykke i denne verden, ellers ha’de jeg kunnet voren en fri mand å dravet rundt mæ min kasse fra land te’ land over de’ hele kongerige, å så ha’de jeg ikke behøvt a’ la’ mej forsørre å gifte mej, men nu sitter jeg her i denne kælder å kommer aldrig herfra. Å tænke sej, a’ jeg også har hørt mæ te’ Vorherres bråvede fugle! Men hr. Studiosef, de’ æ stregen, de’ kommer an på i denne hersens verden; enhver har sin, min ku’ jeg ikke passe. Go’ moren, hr. Studiosef, nu sier jeg inte mere; jeg ka’ ikke forsømme min kæfert, ellers biir jeg kælling å hun mand «. « men vil de så ikke køre min koffert og et par kasser til banegården for mig i morgen tidlig », spurgte studenten. « ja, de’ ved jeg ikke, hvad jævil; de’æ ikke godt a’ si’e, hvad den står på te’ den tid! — men li’e godt, hr. Studiosef, jeg skal gøre dem den venlighed, hvis di vil gøre mej en te’ gengæld. Vil di tage å forære mej den blomst, di har der i knaphullet, sådan en æ sgu en sjælden fugl ner i denne kælder ». — « ja, det vil jeg » — og studenten løsnede ved rosen. Mortensen rejste sig og sprang til. — « stop, stop, la’ mej, la’ stilken følle mæ, hva? » — Mortensen tog forsigtig ved rosen og fik den ud af knaphullet- — « tak skal di ha’, hr. Studiosef, den skal sitte i vand, så dør den inte li’e straks, å vil di så gøre mej en villighed te’, å jeg skal ikke forlange mere, hvad? » Hvad er det? » « vil di ikke være a’ den venlighed å opmærksomhed, når di kommer langt herfra a’ hilse den grønne skov fra mej a’, vi to har altid voren go’e venner; å så hils di rigtige fruentimmer, dem mæ blod i — også fra mej a’, hvis di ve’ en hændelse sku’ falde over sådan én; tage å gør mej den villighed, hva? » Det lovede studenten og skyndte sig op af kælderen, over den mørke gård og ud på gaden. Få øjeblikke efter drejede han ind i Bredgade og blev helt forbavset over at se, at det endnu var dag, og solen skinnede. Men det solskin generede ham, for han havde været så længe i mørke og vænnet sig til det, at lyset blendede hans øjne, så han ikke opdagede eller ikke brød sig om, at der på hans lyse tøj sad en grim, sort plet lige der, hvor rosen havde siddet. Og studenten var et menneske af temperament og derfor let bevægelig, og det solskin påvirkede ham så rigt og brutalt, at han irriteredes, og det hele syntes ham forandret. De unge piger, han gik forbi, lignede nu mest af alt friserede bælam, og de bag konditorens rude var kun slikvorne, lystne tøse, der sad i fedesti. De unge herrer travede forbi ham som idiotiske spadserepinde, og de gamle som apoplektiske middage. Og grønningen en skov! Å, herre gud for skov! Nu så han tydelig, at den kun var en snes dresserede træsoldater i geled! Han var heller ikke længer glad for, at han skulle ud på rejse, for hvor i al verden skulle han vel drage hen for at nå ud i den rigtig grønne skov og finde de piger med blod i? filosoffer. Jeg boede engang i en lav hjørnestue. Ofte satte jeg mig hen ved mit skrivebord og ville læse, men i begyndelsen havde mine tanker ondt ved at danne forestillinger ud af bogens typer. Gadens vognlarm, højtsnakkende mennesker, som gik forbi lige under vinduerne, skrigende sildekællinger spredte tankerne ad som avner for vind, men lidt efter lidt flød al denne larm sammen til en summen, der til slut blev til en fjern brænding, som mine øren næsten ikke kunne undvære, så arbejdede jeg bedst ved den gadens musik. Engang blev jeg pludselig afbrudt ved, at nogen ligesom talte helt inde i min stue; de stemmer ville ikke igen flyde ud i det fælles Brus, jeg prøvede på at arbejde videre, men umuligt! De ord brøltes ind til mig, overdøvende alt. Jeg rejste mig og gik hen til vinduet. Dér, lige neden under, stod mine kære hjørneeksistenser: den gamle, snakkesalige droskekusk og hans vandbærer, der lød navnet horn. De snakkede sammen, og horn var noget døv, så den gamle kusk måtte råbe højt. De forstyrrede mig så meget, at jeg lige så godt kunne høre efter.. « hov, horn, hvor har du våren henne så længe? « råbte den gamle. « hø, hø, hø », gryntede horn. « ka’ du ikke høre? » spurgte droskekusken. » Jo—o—v », svarede horn, « jeg hør mejet godt! » « du gø’ fa’n gø’ du, hvor har du våren henne disse da’? » « hø, hø, hø, jeg har lagt på kommoden! » « på kommoden, a’ druk? » « natyrligvis! » « hør, ved du hvad, horn, di doktere ka’ sgu egentlig slets ikke kørere for no’et! » « inte de’? » « næ, ikke engang for en bullen finger — for engang som ungt menneske tjente jeg ude på store vibenshus, å der fik jeg sådan galenskab i en finger, a’ ikke en eneste doktor i den hele by ku’ hjælpe mej, men så fik jeg høre snak om en klog mand; han ha’de for resten sådan en lille brø’butik ve’ siden a’ å boede inde på de’ gamle loppetor’, å han ku’ hjælpe for al verdens ondskab, sagde di, å han ku’ også læse sin cyprianus! » » Hva’ ku’ han? » gentog horn. « han ku’ læse sin cyprianus, ku’ han, å de’ æ mere, end både du å jeg ka’. Nu har jæ sgu ellers læst manne krønniker inde i vognen, å jeg har også probert på a’ tage cyprianus, men de’ løv li’e straks rundt for mej, akkurat som jeg ha’de en vældig en på! Men hva’ jeg ville si’e å ikke lyve, han ku’ tyre den! Å jeg ku’ tie på stedet mærke å forstå, a’ de’ hjalp, da han begyndte a’ læse over den bulne finger, å den va’ sgu koreret mæ de’ samme; men så var’et, a’ han en da’ va’ gået ud, denne hersens mand, å kræve no’ne penge ind, å så får hanses tjenestepi’e fat i bogen, å hun va’ ikke så tåvelig endda, for hun ku’ læse i denne cyprianus den ene vej, å mens hun læser, så begynder de’ a’ kryve å stimle fra alle kroge mæ padder å tusser å orme å al dævelens skab, men hun ku’ ikke få dem væk igen — men den kloge mand, han ku’ mærke ude i byen, a’ den va’ gal derhjemme, å han kommer så halendes hjem å smækker hinner sådan en på torsken, så hun vender benene i vejret, å så sier han te’ hinner — _ æ du gal tøs! Ska’ du rungenere hele vor by? Å så begynder han a’ læse baglængs, sådan tilhaves, hvad hun ha’de læst forlængs, å så ' kryver alt de’ sorte kram i hullerne igen. Ja, de’ æ sgu ikke løgn du, for de’ æ, hvad han sæl fortalte mej — æ de’ ikke mærkværdigt? » « jo—o, de’ æ », gryntede horn, « de’ æ sgu li’e så mærkeligt som a’ jeg har våren i himmerige! » « 1 himmerige? » « ja, jeg sagde himmerige », svarede horn let indigneret, « å de’ sier jeg endnu. De’ va’ den gang, jeg la’ derinde på kommoden å va’ helt te’ rotterne, så va’et på en gang, som jeg va’ inde i et sort hul, hvor jeg ikke ku’ få været, men så i det samme lysner de’ for mej, å jeg glider ind i no’et, hvor solen skinnede så blankt å så varmt, å jeg ha’de de’ så godt, jeg ku’ trække været, å jeg va’ slets ikke tø’stig! » « hva’, va’ du slets ikke tø’stig, næ, så har du ikke voren i himmerige, horn », forsikrede den gamle, « for der får man sgu ikke no’et a’ drikke, de’ ka’ du da nok begrive, dit fæ! Tror du, a’ di får brændevin eller små sorte der oppe, næ du ka’ tro nej, så sku jeg ha’ læst min katekismus mejet dårligt! » « de æ også lige mejet », svarede horn, « for jæ vil ikke forlange bedre sted a’ komme hen i, når jeg skal krasse a’, for godt va’ der! » « ja, men du drikker sgu for mejet te’ a’ komme der », sagde den gamle kusk betænkt — « du har jo også fået en hel karaffel på næsen etter den sidste tur ». « hæ, hæ, hæ, ja én biir jo ikke kønnere », svarede horn. « næ, de’ skal du ha’ ret på; ved du, hvad du egentlig sku’ ha’ hedt, horn? » » Næ—æ! » « du sku’ ha’ hedt drikke-horn, sku’ du! » « hæ, hæ, hæ! » « ja, du griner, men du æ immer væk fuld. Æ de’ no’et for en mand som dej, å du står å snakker om himmerige! » « jæ fejler ikke no’et i da’! « « inte de’? » « næ, jeg ka’ holde flisen », svarede horn fornøjet. « hva’, ka’ du? » spurgte kusken tvivlende. « jæ ka’ holde flisen, gi’r du no’et på den? » « ja, la’ vos se! » Og horn balancerede et stykke frem ad flisen og tilbage igen. « ka’ du se, jeg ku’ tage den! » « ja, gu ku’ du så; dér har du ti øre, men la’ mej nu se, du passer på den ». « jo—o », grinede horn og skuttede sig. « du sku’ tage å se lidt mere proper ud, horn », foreslog den gamle — » fy, for satan, dine tæer ligger sgu på landet! « og han gav et skub til horns tæer, der stak ud gennem et par bundløse laksko — « har du ikke no’et andet a’ tage på? » « jo, jeg har et forklæde, å de’ æ sgu næsten rent! » « hva’, har du et forklæde? Det sku’ du tage på å så gi’ den i skjorteærmer, så har du uniformen! » « ja, men jeg har ingen skjorte! » « den skal du få a’ mej, horn, å så et par gamle træsko, å når du så tage r dit forklæde på, ser du ud som en rigtig vandbærer! » « hi, hi, hi, jeg bliver sgu forfin », grinte horn. « gu gør du ej, du får bare uniformen, gør du », svarede den gamle kusk med stort alvor, « å de’ æ den, jeg holder på! » « de gør jeg mæ », forsikrede horn. « jæ, for ser du », fortsatte den gamle, » sådan en uniform si’er mejet; hvad æ en droskekusk uden uniform, han æ ikke andet end en simpel arbedsmand — næ, de’ æ huen å reglementerne der gør en te’ de’, én æ, men de’ tænker de unge kuske ikke på, di mangler respekten for den slags ting. Se nu te’ han, kresjan mangepenge, han har jo ikke våren på holdepladsen i over otte da’! » « men han har jo også vundet i lotteriet », indvendte horn. « de’ har han, men hvordan bær han den? Som en gal mand, gør han. Han kør jo hele da’en i drosche mellem lynetten ovre i Borgergade å så hinner, enkens sjap oppe i Brøndstræde. Jæ har jo sæl set, hvordan han har hele æsken fuld a’ mandfolk i skjorteærmer, å de råver å skri’er, å den komedie biir kresjan ve’ mæ, te’ han ikke har en syl. Æ de’ a’ respektere uniformen? » « ja, ja », svarede horn, « jeg si’er nu li’e godt, a’ kresjan mangepenge æ en mand! Hvordan ville vi andre tage den, hvis vi vandt en sådan stump penge? Å hanses kone æ jo ikke heller, som hun skal være! » » Så, hvad fejler hinner? » « kresjan tør ikke sla’ på hinner! » « hva, tør han ikke sla’ sin kælling? » « næ, han tør sgu ikke, for de’ æ jo hinner, di kalder hal’andenben ». « ja, derfor behøver han vel ikke a’ genere sej? » « jo, de’ æ akkurat de’, han må. For sla’r han på sådan en guds skabning å kommer op i den offentlige uret, så gir assesseren ham aldrig ret. Sla’ på en halt krøbling! Han får jo bøden li’e mæ de’ samme; å de’ ka’ nok ærke en mand som kresjan, å derfor må galskaben ha’ udvej på en anden maner, å så sla’r han sin på flasken. Jæ si’er nu immer, før man dømmer en mand, skal en altid se på, hvad kone han har, å derfor holder jeg altid mæ kresjan mangepenge. De’ æ ikke godt a’ ha’ en kone, når hun æ krøvling, næ gu æ de’ ej! » badutten en ejer. En lejer. En viv. Ejeren ( i lejerens dør ): de vil tale med mig? Lejeren. Ja, de’ ve’ gudj jeg vil, hr. Vært! Væ sgo å kom innen for å sit dem ner — dér i sæselongen — væ sgo! De’ æ mej en ære å fornøjelse! Ejeren. Tak, i lige måde! Lejeren. Jo, ser di, hr. Vært, desformedelst at deres hr. Lygtetænder i sin skabning som deres hr. Vicevært under de forhåndenværende præcedenser har henvendt sej te’ mej mæ’ et andragende, så forekommer stillingen at æ — æ di mæ hr. Vært? Ejeren. Nej, aldeles ikke! Lejeren. Æ di virkelig ikke mæ, hr. Vært? E j eren. Nej, jeg forsikrer dem, at.. Lejeren. ( afbrydende ) nå, ikke de’! Ja, så skal di få’et på en anden. Facon; de’ æ, som di sæl vil, gudbevares! ( rejser sig og slår sig for brystet ) ved di, hvem jæ æ? Ejeren. Ja! Lejeren. Næ, se de’ æ de’ som di ikke ved, men trænger te’ a’ få repeteret! Jæ æ sjales Petersen! Kort å godt sjales Petersen! Æ di mæ på den! Ejeren. Ja! Lejeren ( stigende ) mit navn æ sjales Petersen, sier jeg, kort å godt sjales Petersen, å her står han! ( slår sig for brystet ) her! Pumptum! ejeren. Det ser jeg! Leje

1895_WormMueller_Stormen

Jacob

Stormen

Worm-Müller

WormMueller

Stormen

male

1895_WormMueller_Stormen.pdf

Jacob

Worm-Müller

no

Stormen

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. To gange bankede fru våge på døren til sin søns værelse. Da der ikke kom noget svar, åbnede hun den og trådte indenfor. Der var ganske mørkt i stuen; først efter nogle sekunders forløb opdagede hun, at der hang et sengetæppe for vinduet; henne på sengen lå de øvrige sengklæder uordentlig sammentullede; i sofaen i baggrunden af værelset skimtede hun omridsene af en menneskelig skikkelse, der sad foroverbøjet med ansigtet begravet i hænderne. » Finn! « sagde hun halvhøjt, spørgende og gik et par skridt fremover. I det samme stumpede hun over en stol og var lige ved at falde. Hun gav en kort, forbitret lyd fra sig og rev med kraftig hånd tæppet ned fra vinduet, så at dagslyset i en bred bølge væltede ind i stuen. » Hvad skal de narrestreger til — jeg kunne slået mig stygt her! ------finn'.* men Finn rørte sig ikke. Han blev siddende, som han sad, foroverbøjet, med ansigtet begravet i hænderne. Hun stod og betænkte sig, mens hun opmærksomt betragtede sønnens tætte, småkrøllede hår. Så fortsatte hun med en stemme, der skulle lyde nok så ligegyldig, men som skalv på bunden: » Du gik jo alligevel til doktoren i går — hvorfor har du ikke fortalt mig det? « Finn trak næsten umærkelig på skuldrene, men sagde stadig ingenting. Hun gik hen til ham. » Er du sint på mig? « » Sint —! « brummede han indi hænderne i en hånlig tone. » Ja, ikke netop sint, men — ærgerlig, ubehagelig tilmode, fordi jeg plagede dig med dette doktorbesøg... Jeg hører nu, at det var unødvendigt, gud ske lov og tak — jeg traf professoren på gaden i dag. Han smilte virkelig så sødt, da han sagde, at jeg aldeles ikke behøvede at være bange. Du var bare lidt tuts for tiden, men det gik nok over. « Finn tog hænderne fra ansigtet, men løftede ikke hovedet. Så busede det med ét ud af ham: » Dere kvinder er så naive! « » Det kan nok være. Men vent, til du engang selv får børn, så vil du bedre forstå din mor. — har jeg fejlet, gjorde jeg det i god tro... Kan du huske, dengang du skulle drage ud i verden, hvor alvorlig, hvor indtrængende jeg talte til dig— om alle de farer og fristelser, som lurede på dig, om de forfærdelige sygdomme, som herjer menneskeheden; — skønt det var pinligt nok for en mor at afhandle den slags emner med sin voksne søn... Kan du erindre, hvor forlegen også du var, men samtidig så bevæget; og du så mig lige i øjnene og sagde: jeg skal nok holde mig oprejst, mama —? « Hun gav sig til at spasere frem og tilbage på gulvet, idet hun fortsatte: » Jeg var dengang virkelig — naiv nok til at tro, at du ville holde ord, kunne holde ord — som gut havde der jo aldrig været noget i vejen med dig... « » De skænd troede jeg, jeg havde faet, « afbrød Finn snerrende. » Å, du forstår godt « — hun kastede uvillig med hovedet — » jeg skænder ikke nu. Til sidst var det kanske alligevel mig, som skulle havt skændene. Eller kanske ingen... Man kan jo ikke hjælpe for, at man bliver født. Men man kan heller ikke hjælpe for, at man får børn. Det ene følger af det andet. Og råder vi ikke over vort eget liv, råder vi heller ikke over afkommets.------------nej, jeg skænder sandelig ikke på dig — og har jeg i sin tid været hård og urimelig mod dig, beder jeg dig omforladelse — jeg havde ikke bedre forstand dengang... Men du må da vel kunne begribe, hvorledes jeg har været til mode de sidste par måneder, slig som du pludselig faldt sammen —: ingen arbejdslyst længer, ingen appetit, ingen søvn i taler man til dig, lader du enten, som om du ikke hører det, eller du giver et ilsket svar — af dig selv kommer du aldrig med noget. Din mor er luft for dig, din kæreste behandler du næsten med hån — — og det, efter at du i fire år har levet glad og fornøjet sammen med mig, næsten som et barn. — — dengang jeg fik dig tilbage fra udlandet, var jeg så bange for, at dit skulle bringe alle dine dårlige vaner med dig, fare ud, svire og sværme, føre ødelæggelsens vederstyggelighed ind over mit liv; og du aner ikke, hvorledes min glæde vokste dag for dag, efter som jeg så, at alt smudset ligesom var skyllet af dig, og jeg både i dine legemlige og sjælelige træk genfandt den Finn, der havde givet mig hånden på, at han nok skulle stå oprejst. Jeg tænkte mig dit stormende ungdomsliv derude under billedet af en dyb og dyndet flod, du havde vadet igennem, og som du måtte vade igennem — men oprejst havde du holdt digi... Indtil, som sagt, den slappelse, du endnu lider under, pludselig faldt over dig. Da blev jeg så forfærdelig angest for, at det alligevel skulle være ungdomssynder, som hævnede sig... Til sidst holdt jeg det ikke længer ud, jeg måtte have vished. Derfor gik jeg til professoren og fortalte ham, hvad jeg vidste, derfor bad jeg dig om at aflægge ham den visit. Du kan tro, jeg kviede mig — det var, ligesom om jeg ville rippe op i alle de gamle historier... Men ikke sandt — nu er du også glad over at have doktorens ord for, at der ikke er noget i vejen? « » Professoren er en tosk! « sagde Finn indædt. Han havde stillet sig hen ved vinduet, hvor han stod med hænderne i lommen og stirrede ned på gårdspladsen. Fru våge, der under hele sin lange forklaring havde spaseret frem og tilbage på gulvet, standsede nu og satte hænderne i siden, idet hun betragtede sønnen med et harmfuldt blik. » Nej, ved du hvad, « udbrød hun, » nu bliver du snart for morsom! Du må i al fald lade, som om du ikke hader og foragter dem, der mener dig det vel. « » Bare dere kunne lade mig være ifred! « Skreg han op og trampede i gulvet. » Jeg er jo syg, « sagde han så, mat og uvillig. Med slæbende skridt gik han hen til sofaen og lod sig dumpe ned i den. Fru våge rystede på sit smukke, hvidhårede hode og lo af tilbagetrængt ærgrelse. » Syg —! Ja, af ondskab og arrigskab er du syg — der er ligefrem ikke plads for sinne til at snu sig i dig, så stor og lang du er!... Her kom jeg ind til dig, så jublende glad, kan jeg gerne sige, over alt det gode og hjertelige, professoren havde sagt mig, og fuld af trang til at dele glæden med den, som i dette tilfælde skulle være nærmest til det, og så bliver jeg behandlet som — jeg ved ikke hvad! Man kunne fristes til at tro, du havde en skrue løs. « » Det tror jeg imellem også selv. « Tonen var så træt og stille, at hun blev' opmærksom. » Er der noget i vejen med dig — noget, du har vanskelig for at komme med? « hun drog ham op til sig og slog armene om ham. » Nej, « svarede han og forsøgte at gøre sig fri. Men hun holdt ham fast. » Betro dig til mig — jeg vil aldrig ophøre at være glad i dig, hvorledes det forholder sig. — hører du! « » Der er ikke noget, « mumlede han. Hun lod imidlertid, som om hun ikke hørte det. » Er det kanske Elisabeth, du ikke er glad i længer? « » Jeg er vist ikke længer glad i nogen, « Vrissede han vrantent. » Finn! « sagde hun med et udråb, idet hun slap ham og så forfærdet på ham, » mener du virkelig, hvad du der siger! « Finn rørte sig ikke. » Hvis det er tilfældet, må jeg jo alligevel tro, at du ikke er sluppet så ganske helskindet over din ungdom. « Men nu klaskede han hænderne mod hinanden og gik frem på gulvet. » Herregud — lad mig engang blive fri foldet vrøvl!... Javist har jeg tumlet mig omkring, jeg som andre unge mennesker — kanske lidt heftigere, lidt mere stormende end de fleste, fordi jeg havde slig en ubændig kraft. Nogen ar og skrammer sidder der vel tilbage her og der, både på kroppen og i sjælen; men de er for længe siden groet igen. « Mens han talte, betragtede moren ham ufravendt. Hun plirte lidt med sine store, sorte øjne, og hendes blik var skarpt og undersøgende. » Er du nu ganske sikker på det? « sagde hun med et svagt anstrøg af spot i tonefaldet. Han ville netop til at give et opbrusende svar, da der i det samme med let hånd bankedes på døren. I næste øjeblik gik den op, og på dørtærskelen viste der sig en slank, lys dame, klædt i blåt. » Men gud, Elisabeth « — fru våge vendte sig om mod hende — » er det dig! Vi har slet ikke hørt dig ringe. « » Men jeg har hørt dere tale, « lo Elisabeth. Hendes stemme var spæd, men klar og mild som hendes store, lyseblå øjne. Hun løftede sløret opover næsen, gik hen til fru våge og kyssede hende på munden. Så rakte hun hånden ud mod Finn. Han tog den distræt og slap den straks igen — uden at bemærke det bedende, bedrøvede blik, Elisabeth sendte ham. Hun vendte sig atter mod fru våge. » Hvorledes står det til i dag? « » Spørg din tilkommende gemal — han er netop i øjeblikket oplagt til at give venlige og imødekommende svar. « Elisabeth stak sin arm ind under Finns og anstrengte sig for at komme til at se ham ind i ansigtet. » Vend dig om, lad mig få se på dig! « Sagde hun endelig og ruskede i ham, halvt for spøg, halvt ærgerlig. Han gjorde, som hun ville. Han forsøgte at smile, men øjnene kom ikke rigtigt med, og smilet stivnede til en grimace. » Finn, hvor du ser dårlig ud! — føler du dig værre? « » Nej. « » Bedre, da? « » Nej. « » Men vil du ikke snart blive frisk igen? « » Jo, naturligvis. « Finn smilte spodsk. » Du har jo hørt, hvad lægen siger: jeg har overanstrengt mig. Når man har overanstrengt sig, må man hvile, så går trætheden over. 2 og 2 er 4. « » At du umager dig — du ser jo, der ikke er noget udkomne med ham! « udbrød fru våge forarget. » Har du ikke lyst til at følge mig nogen ærind i byen? « » Bare tale et par ord med Finn. « Elisabeth så bønlig på hende og blev rød. » Ja-ja, gør det, kanske kan du få ham i humør. Jeg laver mig i stand så længe. « i. » Du Finn, « sagde Elisabeth, efter at de var blevet alene, » der følger jo ikke egentlig smerter med nevrasteni? « » Nevrasteni! » vrissede han. » Ja — du lider jo af det. « » Han siger så — lægen. « » Nevrasteni — hvad er det egentlig for et idiotisk ord, « brød han pludselig løs i et formeligt raseri. » Hvad betyder det? Lidt trist humør, lidt træthed, lidt slaphed — en ganske almindelig sygdom, som vil gå over ved ferie og styrtebade og adspredelser! « » Ja — men tror du ikke selv det? « spurgte Elisabeth, forskrækket over hans heftighed. » Å — jeg tror ingenting, jeg. Jeg forstår ikke, at folk længer gider snakke sammen. De må jo for længe siden have indset, hvor umulige disse grove lyde er, som kaldes ord. Ikke alene tager de duften af alle tanker og forestillinger, men de ifører dem en dragt, der gør dem vanskabte og ukendelige. « » Ikke altid, Finn. « » Jo, altid! — jeg er sikker på, at en hund med et eneste vift af sin hale kan bibringe en kammerat nøjagtigere forestillinger end det ene menneske det andet i en lang tale. « » Nej, det er ikke sandt, Finn! « Elisabeth var også blevet ivrig; hun brugte ingen store bevægelser, talte heller ikke højere end sædvanlig, men hendes stemme understregede ligesom alle de afgørende ord. » Det kan nok være slig i sin almindelighed, når man taler med folk, man ikke bryder sig om. Men jeg forsikrer dig til, at bare jeg, f. eks. — efter at jeg har lært dig at kende, har jeg fundet ganske andre udtryk for mine tanker end tidligere. Og bare du vil snakke med mig, fortælle, hvorledes du har det, skal jeg nok forstå dig — for jeg holder jo så meget af dig. « Hun greb hans begge hænder og så ham indtrægende ind i øjnene. Men Finn vendte sig bort, og hans ansigt fik på én gang et spodsk og misfornøjet udtryk. » Hvorfor holder du egentlig så meget af mig, Elisabeth? — det siger mama også. — jeg forstår ikke, at dere — gider. « » Fy skam dig, Finn, hvor ond du er! « Hun rev hænderne til sig og blev blussende rød helt opunder sit askefarvede hår; hun var lige på gråden. Der steg som en følelse af skamfuldhed op i Finn. Han rykkede hende nærmere uden dog at kunne bekvemme sig til det mindste kærtegn. » Ja, du forstår ikke — « begyndte han, mere stammende og forvirret, end han hidtil havde talt, » men jeg synes ikke, jeg er nogenting værd længer. « » Hvor kan du snakke så stygt! » » Stygt — stygt — — slig er det... Men det kan ikke nytte at forklare dig alt dette, som jeg ikke engang selv rigtig forstår. Og forstod du det, ville det bare gøre dig sorg og smerte til ingen verdens nytte. « » Finn — du skal!... Jeg er sikker på, det er bare indbildninger og skrupler det hele. men jeg kan jo ikke hjælpe dig at blive dem kvit, så længe jeg ikke ved, hvori de består. « » Du — du! « vedblev hun, da han ikke svarte. Det foresvævede Finn, at han engang havde sammenlignet sin forlovede med en stille, klar flamme, fra hvilken der opsteg en mild varme, som havde bragt hans hjerte til at udvide sig — lindt og blødt. Det var længesiden, han havde mærket den følelse lige overfor hende; men i dette øjeblik var det næsten, som om han atter bragtes ind under hendes trylleri, og han fik lyst til at åbne sig for hende. » Kan du huske en middag hjemme hos dig for et halvt årstid siden? « — han talte langsomt, hans stemme lød, som om den var anpusten, han var tydeligvis i begreb med at fortælle noget, som havde, en egen, mystisk magt over ham — » din far blev uventet buden ud, så vi to var alene ved bordet. Idet du rakte mig suppen, sagde du med et smil: det er akkurat, som om vi skulle være nygifte, vi to... Det smil og de ord fyldte mig med uhygge. Det var høj, lys dag, og solen skinnede, men alligevel var det mig, som blev der tusmørke istuen. —• — nu — er det næsten nat. « Elisabeth havde lagt sig udover bordet med hovedet mellem sine arme. » Du holder ikke længer af mig! « kom det lavt og utydeligt fra hende. » Der er i hvert fald ingen anden, jeg bryder mig om. — — — men ser du — jeg havde længe gået og følt, at der var noget ivejen med mig. Jeg var træt og utilfreds og tidt så uendelig bedrøvet... Så kom den dag, og du sagde de ord, at vi sad der som to nygifte. Og da slog det som et lyn ned i mig: ja hvad så, hvad så — hvad så videre? Hvor længe ville den lykke vare? Hvor lang tid ville der gå, før det smil, hvormed du rakte mig suppen, kun var tvungent og konventionelt? Hvor længe kunne jeg vel beholde den illusjon, at din kærlighed var væsensforskellig fra den elskov, enhver smuk, ung kvinde kunne byde mig?... Hele livets latterlighed og meningsløshed gik med ét op for mig... Hvad forskel er der vel på det barn, som leger med tinsoldater, og på den statsmand, som styrer over millioner? De gør det begge for at få tiden til at gå.... Når en gut styrter afsted på sin kæphest, hører han den vrinske og griber fastere om tømmen, for at den ikke j6 skal kaste ham af. Han er akkurat lige så ophøjet eller lige — latterlig som digteren, der fuld af iver og bekymring indstuderer sit femakts drama... Å — jeg kan skamme mig som en hund, når jeg tænker på de gange, jeg har gået og broutet for dig af, at jeg ville blive noget udmærket, noget udsøgt i mit fag. Det er, som om min sjæl får søsyge, når jeg mindes de øjeblikke, jeg har lidt af den febersygdom, menneskene kalder begejstring... « Han gik op og ned af gulvet og vedblev at tale, idet han mere henvendte ordene til sig selv end til Elisabeth, der fremdeles lå ubevægelig over bordet. » Der er en erindring fra min barndom, som i denne tid atter og atter kommer igen. Det er længe siden nu •— jeg var bare 12 år gammel. Jeg lå den sommerferie et par mil udenfor stensby ved et stort møllebrug. En nat brast stemmen, der dæmmede op for det vand, som drev møllen. For at den kunne blive sat i stand igen, måtte bassinet tørlægges. De grov kanaler og lod vandet rende bort. Snart lå bunden bar og nøgen, bedækket med sort, stinkende dynd. Det hele var øde og tomt, bare hist og her stak forvredne, henrådnede trærødder i vejret, og midt udpå lå resterne af en båd, som for umindelige tider siden var sunket... Jeg husker, hvorledes denne ødelæggelsens vederstyggelighed gjorde det heftigste indtryk på mig. Tiltrods for, at den gabende afgrund fyldte mig med gru og rædsel, måtte jeg gang på gang liste mig ud på den. En gang vovede jeg mig for langt og kunne bare redde mig ved at lade min ene sko i stikken. Den sank langsomt, og mudderet lukkede sig sporløst over den... Nu er jeg blevet hængende — og jeg har ingen ting at lade i stikken... Græder du, Elisabeth? « Han gik hen og strøg sin hånd kærtegnende nedover hendes ryg, der skalv konvulsivisk. Hun rejste sig op, slog armene omkring ham og lagde sit våde kind ind mod hans. » Nej, nej — jeg skal holde dig fast, så du aldrig kan synke! « » Bare du kunne —! « han smilte sørgmodig. » Der står i det gamle testamente: hvo, som ser Jehova, dør. Jeg har set ham, som jeg den dag så de grinende knokler bag dit smil. « » Å — det er indbildning — hvorfor tænker du altid på sådanne sørgelige ting! « » Det er nu engang interessantere at beskæftige sig med det sørgelige end med det lykkelige. Glæden er bare en overflade, men i sorgen ligger det ene lag under det andet, dybt, dybt ned... Desuden råder man ikke for, hvad man kommer til at tænke på. « » Jo, man gør! « hun tørrede sine øjne og pussed næsen, mens hun ivrig vedblev: » Det er jo netop derfor, man er menneske. Hvorfor skal du absolut tumle med alt dette triste. Har du da ingen lyse minder fra din barndom at tage frem? » Han rystede på hovedet og smilte, på én gang sørgmodig og overlegent. » Mens man er barn, håber man bare på at blive voksen. Når man er blevet voksen, håber man ikke længer, for man kan ikke ønske sin barndom tilbage... Just den største lykke, jeg oplevede som barn, fik mig til at forbande min unge alder. « han lo, og der var denne gang ingen bagtanke i hans latter. » Hvor sød du er, når du viser et fornøjet ansigt. « Elisabeth klappede ham på kindet. » Fortæl! « bad hun indsmigrende. » Jo, ser du — jeg var nemlig forlovet, virkelig for alvor forlovet. Det foregik den samme sommer deroppe i stensby. Jeg har vist fortalt dig noget om det før — husker du ikke den lille pigen på det første blad i mit album — Annie Thomsen? « » Hende, du sværmede for? « » Ja, sværmede —. « han stirrede tankefuld ud i luften. » Nej, jeg elskede hende lidenskabelig og bævende, og da hun engang nævnte navnet på en gut, hun kendte, blev jeg vild af skinsyge... Vi forlovede os — jo, regulér forlovelse. Vi vekslede ringe, vi havde fundet i nogen forundringspakker; når vi blev voksne, skulle vi ombytte dem med de dyreste og smukkeste i hele verden...ved du, jeg skrev frierbrev til hende og sendte gårdsdrengen med det, fordi jeg ikke turde gå selv. Og jeg bad hende om skriftligt svar — var det blevet nej, havde jeg besluttet mig til at gå bent bort og drukne mig. Jeg tror næsten også, jeg havde gjort det. « » Svarte hun så tilbage — pr. omgående? « » Nej — hun kom selv løbende. « » Tænk, hvor yndigt! « i der var spot i hendes stemme. Han j mærkede den og blev ærgerlig derved.; » Ja, det var yndigt. Vi levede sammen hele den lange sommerdag, i skoven, på "i fjorden, i fjældet, hvor jeg havde mine troste- snarer... Indtil den dag, hun rejste. Da gik iii jeg ud for mig selv alene og knyttede mine,11 hænder og forbandede min skæbne, at jeg ikke var voksen. « I » Og nu forbander du din skæbne, fordi 1 du ikke kan mane de dage frem igen! « I hun forsøgte at tale i en overlegen, i spottende tone, men det var hende ikke muligt at lægge skjul på sin jalousi. Han fik en ubetvingelig lyst til at ærte hende. » Sig mig, Elisabeth, tror du det er sandt, i at man bare elsker én gang i sit liv? « R » Kanske. — i så fald er det sørgeligt, at i| du ikke fik hende. — men nu er du jo voksen, i hvorfor opsøger du hende ikke — de hensyn, du muligvis burde tage lige overfor mig, generer dig vist ikke. « » Det er for sent, hun er gift. Annie Hauge heder hun nu. « » A Finn « — hun omfavnede ham — » hvor ond du er imod mig! « Han kunne ikke lade være at føle sig smigret over den magt, han ejede over hende. Og varmen fra hendes legeme tøede ligesom isen op omkring hans hjerte. » Er jeg så ond? « mumlede han, mens han smilende så ned på hende. » Ja — men du mener ikke noget med det! — Kys mig! « Langsomt nærmede han sine læber mod hendes — da fru våge uventet kom ind i værelset med ydertøj på. De to for fra hinanden. » Om forladelse — jeg glemte at banke på, « sagde hun, idet hun med møje tvang et smil tilbage. Finn havde alt et spydigt svar på tungen, da der i det samme blev ringet på entréklokken. Ude fra køkkenet kom pigen løbende for at lukke op. » Marie, « råbte fru våge efter hende, » der er ingen hjemme! — skal vi nu tage mod visitter, får vi ikke udrettet noget i formiddag, « Vendte hun sig mod de andre. lidt efter viste pigen sig på ny. Mellem fingrene holdt hun et visitkort, som hun leverte fruen. » Annie Hauge, hotel continental —. « Elisabeth og Finn så på hinanden, de blev begge meget røde. Fru våge lagde imidlertid ikke mærke dertil. » Annie Hauge, « grublede hun. » A, nu ved jeg, « udbrød hun så, » det må være Annie Thomsen, din gamle veninde fra stensby — hun blev jo gift her forleden år. Det skal virkelig blive morsomt at se hende igen... Hør — du kan gå op på hotellet til hende og invitere hende til middag i morgen — hvis hun blir så længe i byen. — men kom nu, Elisabeth, klokken er alt blevet mange. — farvel, Finn i « » Farvel, Finn, « sagde også Elisabeth. Og sagte tilføjede hun, idet hun trykkede hans hånd: » For min skyld må du gerne bede hende. « Iii. Uvilkårlig gik Finn ind i dagligstuen og så fra vinduet af moren og kæresten spasere afsted ved siden af hinanden. Først da de var forsvundet om hjørnet, rettede han sig op fra sin bøjede stilling og pustede ud. Han trængte til at have fuld vished for, at han var alene, at ingen kom og forstyrrede ham med spejdende blikke og spørgsmål — henkastet ligesom på må og få, men i virkeligheden med den hensigt at trække ud af ham, hvorledes han havde det — om han ikke følte sig bedre — om han ikke snart ville blive frisk igen. — hvor besynderligt!... Han havde ikke tænkt på Annie på år og dag, og netop som han rent tilfældig kommer til at tale om hende, optræder hun pludselig lys levende... Han havde en følelse af, at denne begivenhed ville blive skæbnesvanger, at hans liv nærmede sig en katastrofe. I det sidste halve års tid havde han ofte tænkt på at dø. Hvorfor skulle han gå omkring og gøre nar af sig selv og andre ved at lade, som om samfundet og menneskene interesserte ham, når han i virkeligheden var færdig med det hele?... Men han var ligesom ikke kommet sig til at foretage de nødvendige skridt. Bare det at købe en revolver, f. eks., var jo et helt tiltag. Så måtte han også søge et sted hen — hjemme kunne det umulig foregå... Desuden ville det være nødvendig at efterlade et par ord... Igrunden indså han ikke nytten af det. Men han følte med sig selv, at han umulig kunne forlade dem, der holdt så meget af ham, uden nogle linjer til afsked... Og så fortvivlelsen hos moren og kæresten — en fortvilelse, der kom til at blive dobbelt sort, fordi det ville stå for dem som en evig gåde, hvorfor han havde gjort det... Han havde fundet en slags sløv trøst i, at noget direkte skridt til at fremkalde døden heller ikke var nødvendigt. Der j var slået bylder ud på hans sjæl, langsomt, men sikkert gik den i forrådnelse. Han havde læst om indiske fakirer, der, når de ikke længer bryde sig om at leve, hypnotiserte sig selv ind i døden. Noget lignende foregik med ham. Han syntes at mærke, hvorledes livet daglig ligesom sivede ud af alle hans porer... Nu var der med ét sat en stopper for denne sagte, men uafbrudte strøm. Safterne vendte tilbage i hans knop, hvor det sydede og gærede med en voldsomhed, der næsten gjorde legemlig ondt... Ja, hun var kommet langt borte fra, Annie, for at fuldbyrde hans skæbne! I den pinlige uro, hvori han nu befandt sig, holdt han ikke ud at leve... Skulle det virkelig være det, at han endnu elskede hende? — sludder! — hende — hvem var det?... Han havde engang for mange år siden kendt en liden pige, som hed Annie. Havde hun forandret sig lige meget, som han selv, var der ikke meget tilbage af hende... Hvad var det da?... Han kom med ét til at huske på morens besynderlige udtryk, da hun havde spurgt ham om han nu også var så sikker på, at det liv, han havde ført, ingen men havde voldt ham. Store gud — var det muligt — havde han som en anden barbar af fulde lommer øst ud al sin evne og kraft til at level... Stod han nu tilbage uden så megen skillemynt, som et dyr behøver for at føle sig lykkelig — og alligevel med en nagende, magtesløs følelse af, at der var noget at leve for!... Han satte sig ned på en stol og pressede hænderne mod brystet som for at standse det altfor hastige åndedræt... Lidt efter lidt blev han roligere, og han begyndte næsten med en vis forundring at betragte den ophidselse, som for et øjeblik siden havde behersket ham lige indtil sandsesløshed. Den forrige tusmørkestemning fyldte atter hans sjæl, han lænede sig tilbage mod stolens rygstød og stirrede drømmende ud i luften. Han fornemmede en lise som efter et voldsomt anfald af smerter... Der gled en tåge fra hans øjne, den fyldte hele rummet og fik efterhånden en skær, rød farve, som om solstråler spillede i den. Ja, slig havde verden set ud den tid — som om man betragtede den gennem et rosenblad — hele den lange sommer fra den eftermiddag af, Annie var kommet løbende og havde kastet sig om hans hals og råbt: jeg er også glad i dig!... Ingen af dem havde den gang nogen egentlig greje på, hvad kærlighed var for noget, men aldrig havde han senere i sit liv kendt igen den tindrende jubel som rislede gennem ham, når han og Annie sad ved aftensbordet sammen med de voksne, og de i uudsigelig ømhed trykkede fødderne mod hinanden, mens de med hænderne håndterte kniv og gaffel som snille børn og tilsyneladende uhyre interesseret hørte på, hvad der blev talt om ved bordet... Og så deres lange, ensomme ture sammen i mark og skov, hvor de afhandlede livets største problemer... De havde ikke været i tvil om, at man kun elskede én gang, og at de to, der passede for hinanden, altid mødtes her på jorden. Og gud sendte børnene, mens forældrene sov i hinandens arme, omsvævede af drømme, hvis salighed ikke kunne beskrives... Han ligefrem dykkede sig ned i erindringen, hele det sommerfriske landskab stod foran ham så tydelig, som kom han derfra i går. Og overalt, på hver plet, så han sig selv og Annie, stadig sammen, omgivet af sol og med solskin i øjnene, smilende mod hinanden i øm, ufattelig forståelse. Dette ejede han jo, det var i hvert fald et udbytte, han havde af sit hensigtsløse liv... Og hvem vidste — kanske kunne et menneske ikke forlange anden lykke her i verden end sådan et minde, helt og uplettet, som, hver gang det toges frem, bragte tårer i øjnene og et drømmende smil på læben. Han rejste sig op, helt bevæget ved tanken. Bare livet blev tåleligt — bare han ikke kom til at ligge som en mare på sine nærmeste, bare ikke det menneske, der holdt mest af ham, var ham en torn i øjet... Nej — han ville ikke se Annie. Han ville ikke have ødelagt den stemning, som nu arbejdede sig stærk i ham, og som kanske standsede hans fod på afgrundens rand!... Monstro, han kendte hende igen, hvis han traf hende — tilfældigvis?... Der lurede alligevel på bunden af hans sjæl en higen mod dette møde. Men han ville ikke give efter for fristelsen, han var sikker på, det blev til ulykke for ham. » Lad mig ikke give ud den sidste mynt, jeg har! « smilte han ved sig selv. Den sidste mynt — en guldpenge, der kunne veksles i det uendelige!... Han fik sådan trang til lys og luft — der var ligesom ikke plads i stuerne for alle de tanker, som strømmede ind på ham.. Han tog sit tøj på og gik. Udenfor var der varmt, med solskin og høj luft — den første vårdag, før våren endnu rigtig var kommet. Finn, der i begyndelsen havde taget langsomme, afmålte skridt, gik efterhånden hurtigere og hurtigere. Han vidste i grunden slet ikke, hvor han var. Indtil han med ét fik en urolig fornemmelse af, at han kendte sig igen. Han hævede sit hode og stod udenfor hotel continental. Iv. Imens fortsatte de to damer sin gang med hurtige, taktfaste skridt. Deres lange boas’er flagrede for vinden, og benene aftegnede sig under kjolen, hver gang de satte foden frem. Fru våge trak den lune luft til sig med velbehag og så sig om med skinnende øjne. » For et dejligt vejri « sagde hun og slog ud med hånden. » Hvis det varer, står skoven brud — inden otte dage. « Elisabeth følte, at der lå noget bag ordene, som var myntet på hende. Hun blev forvirret og søgte at skjule det. » Skoven står brud — det er da et underligt udtryk... « » Nej — den pynter sig for sin brudgom sommeren, sådan som du også skal gøre, når du engang gifter dig. « Engang —! Det ord gjorde altid indtryk på Elisabeth, som om hun så gennem en omvendt kikkert: alle ting blev så små og kom så langt bort. Det var imidlertid ikke svigermorens mening nu. Elisabeth havde en fornemmelse af, at hun ligesom brugte det for spøg. Men hun likte ikke den spøg, den var så underlig udelikat... Der steg — for første gang i hendes liv — som en slags uvilje op i hende mod svigermoren, og hun tænkte ved sig selv, at hun ville have været aller lykkeligst, hvis hverken hun eller Finn havde kendt noget andet menneske i hele den vide verden, og hun havde haft ham ganske for sig selv. » Hvor skal vi egentlig hen? « spurgte hun og standsede næsten op. Fru våge lo. » Er du nysgærrig? — — hjem til din far — jeg har noget meget vigtigt at tale med ham om. — han er jo at træffe på denne tid af dagen? « Elisabeth spurgte ikke mere. Også fru våge syntes at være faldt i tanker. Resten af vejen tilbagelagde de i dyb tavshed. då bøde i en af byens forstæder, i en villa, der var trukket et stykke tilbage fra vejen med en have foran. Ude i haven gik då selv med bredbræmmet panamahat og snadde i munden og spaded jorden op i blomsterbedene. » Nej, hvad må mine øjne se! « råbte han ved synet af de to damer. » Det er rigtignok en sjælden gæst på disse kanter — af sig selv da at sige. « Han lænede spaden mod et træ, skyndte sig derpå hen og åbnede grinden. » Værsegod, træd nærmere! Undskyld, at jeg ikke giver hånden, men — de ser — « han viste, der var jord på den. » Jeg steller nu min have selv, så sparer jeg gartner, og sparet er fortjent, ved de... Elisabeth, vil du vise fru våge indenfor, så skal jeg straks være til tjeneste. « » Din far er nok i godt humør i dag, « smilte fru våge, mens de i entréen tog tøjet af sig. » Det er ligefrem, som det skulle være bestilt. « » Mit søde barn! « udbrød hun så med ét og kyssede hende. Då modtog dem i dagligstuen. Han havde iført sig sort frakke og vasket sine hænder, som han uafladelig gned mod hinanden. » Hvorledes lever så monsieur Finn 1 « spurgte han, da de var kommet sig til sæde, og Elisabeth havde bragt et glas vin. • » Monsieur, papa! « sagde Elisabeth bebrejdende. » Hr. Finn da — hr. Vage — hvad du vil, « Sagde han med et anstrengt-velvilligt smil. Hans ansigt forstod åbenbart bedre at udtrykke vrede og ærgrelse end glæde og var for øvrigt helst ubevægeligt. » Man skal altid være korrekt — så vidt muligt — det er nu mit princip. Din forlovede er ikke min svigersøn, før du er blevet gift med ham. Og det kan vel vare noget endnu — ikke sandt, frue? « » Måske! « hun betragtede ham med et ironisk smil. » Måske, måske ja — vi ved det naturligvis ikke, og for øjeblikket drejer talen sig ikke om den ting... Jeg tillod mig at spørge, hvorledes han levede — min tilkommende svigersøn. — er du så fornøjet? « smiskede han over til sin datter og smilte igen på sin anstrengte måde. » A — tak! « svarede fru våge. » Stadig denne nervøsiteten? — ja, den kendte vi ikke i min tid. Det er slet ikke min mening, som så mange gamle folk at ville påstå, at verden stadig bliver værre. Tvertimod — den går fremover.. Se bare her! « Han gik hen til lysekronen, tændte det elektriske lys i en af kuplerne og slukkede det igen. » Det er jo storartet — og det sparer tid og penge. Og således er der fremgang og opfindelser på alle punkter. Men ugdommen forstår ikke længer at moderere sig — hvad der efter min mening kommer af, at tugten er slappet. Jeg sagde de til min far og mor. Nu tildags skal forældrene være sine børns bedste venner og fortrolige, som det heder. Hvad blir følgen: de unge taber respekten uden derfor at holde mere af sine forældre, end vi gjorde af vore. Der bliver intet hold på dem... Ja, de er naturligvis ikke enig med mig, de frue! « endte han brat, idet han ligesom standsede sig selv midt i et løb. Mens han talte, havde fru våge betragtet ham med en halvt spottende mine. Nu blev hun med ét alvorlig og svarede, idet hun plirte med øjnene og tankefuld rystede hovedet: » Jeg ved såmænd ikke. Kanske er vi mere enige, end både de og jeg aner. Jeg brugte fortroligheden, som de siger. Men da det kom til stykket, havde jeg ikke mere hold på gutten min, kg, end mange andre mødre. Finn brugte sin tid til at rase i alligevel han — og vel så det. « Det gav et sæt i Elisabeth. Hun bed sig i læben, og hendes øjne fyldtes med tårer. Men då gned fornøjet sine hænder. » Det glæder mig virkelig! « Elisabeth rejste sig op og betragtede ham harmfuldt. » Glæder det dig, at Finn i sin tid skejede ud, papa! « Då slog ud

1876_Zahle_StreifBlikPaaVorTid

Peter

Streif Blik På Vor Tid

Zahle

Zahle

Streif Blik Paa Vor Tid

male

1876_Zahle_StreifBlikPaaVorTid.pdf

Peter Christian

Zahle

dk

Streif-Blik paa vor Tid

Af en Afdøds Papirer

n

gothic

N.P. Hansen

KB

Måske skrevet under anonym?

pdftxt

nan

nan

O

Et uventet møde. Ieg var rejs! kil hovedstaden med ektermiddagstoget for at afgøre nogle forretninger, da jeg ikke kunne være om natten på mit sædvanlige gjestgiversted, opsøgte jeg mig et andet og skrev mit navn i fremmedbogen, hvorefter jeg gik i skuespilhuset. I almindelighed hengiver jeg mig uddelt til indtrykket og lader mig løfte over hverdagslivets ofte smålige dødbiderier. Ieg var ypperlig i stemning og lod mig ikke påvirke af de latterlige dragter og optrukne ansigter, jeg i det stærke lys så i tilskuerrækkerne. Livets højere magter åbnede nrig en åndens verden. I den drog jeg nogle i tiden flygtige men for evigheden varige åndedrag. Nynnende gik jeg hjem gjer nem de københavnske gader og var snart ved hotellet. Da jeg var på mit værelse, kom pigen ind og skulle hilse fra en ældre dame, der med nogle børn bøde på nogle værelser ved siden ad mit. Hun måtte endelig tale med mig, inden jeg rejsde næste morgen. Hun kaldte sig enkefru vestero. Hun havde set mit navn på rciselisten, og var blevet meget glad derved, da det mulig sparede hende en rejse til mit hjem; thi hun havde noget meget vigtigt at meddele mig og kunne kun dårlig rejse fra fem børn, hvoraf det yngste kun var fire år. Jeg blev underlig fil mode ved dette budskab; thi leg kendte ingen ældre dame, der hed vesfero. Jeg mende derfor, af der måtte ligge en fejltagelse fil grund. Ikke lidet spændt på hvad næste morgen ville bringe sov jeg ind, og i drømmen blandede sig noget fra skuespilhuset med en skikkelse ligesom fra en anden verden. Jeg var dog på det Rene med, af jeg måtte op så tidlig som muligt. Kendt men aldrig set. Da jeg var påklædt tidligt næste morgen og åbnede dørren, trådte en kvinde ud ad dørren ved siden ad. Der var ingen tvivl om, ak det måtte være hende. Hun så på mig og jeg på hende. Men det var afgjort, af vi to aldrig havde set hinanden. Hun kendte mit navn og min stilling. Derfor talde hun fil mig og bød mig træde indenfor. Hendes stemme svarede fil hendes skikkelse. uagtet af det var livligt så var der lystigt og renligt på hendes værelse, i sengene slumrede fem yndige børn med friske kinder og lyst kruset hår, det var tydeligt, af del ikke var hendes. Et eneste ord af hendes mund satte mig ind i det hele. Hun bragte mig en hilsen fra min nys afdøde ven Karl storni. Så vidste jeg alt, og så vidste jeg tillige, hvem hun var. Tanken om min ven bragte mig øjeblikkelig til at trykke denne kvindes hånd med den inderligste taknemlighed; thi da jeg havde elsket ham, som var det min egen Broder, måtte jeg, der brevvekslede stadigt med ham i de sidste 4 år af hans liv, hvori jeg aldrig så ham højt skatte den kvinde, der efter hans hustrus død havde plejet ham med en ømhed, der sagde sin mage. Jeg bøjede mig ned for at trykke et Kys på den hånd, jeg ' endnu holdt i min; men hun drog hånden roligt tilbage og stred til at røg-e sit ærinde, hvilket var at overgive i mine hænder en -nakke papirer, han ikke ønskede i andres. Så meddelde hun mig, at han på sit yderste havde talt meget om mig og ytret, at jeg kunne efter eget skøn råde over hans skriftlige efterladensfaber, hvori han med sin livlige ånd havde nedlagt sine tanker om vor tid og deri indvævet sit eget mærkelige levnetsløb. Under alt dette trådte ved erindringen om ham tårerne i mine øjne. Ieg følde denne nagende smerte, der altid påkommer mig ved af tænke på mine kære afdøde, dej » jeg aldrig, aldrig mere kan stifte vennetanker men, men som så lyslevende viser sig for mig i mine drømme så af jeg næsten fristes fil af tro, af deres ånder på en eller anden måde omsvæver mig. Mathilde. Den kvinde, der stod for mig, var en af de meget sjeldne. Hun var kvinde fra top fil tå, men hun var såre langt fra af ofre på modens alter. Hendes ansigt havde mistet ungdommens roser, men der var uden mindste rynke. En gulig sin men ikke usund farve var udbredt over det hele. Hendes store tillidsfulde blå øjne lod en glemme alt andet. Håret var gråsprængt og lå glat om panden. En lille kappe med en pibe om dannede en runding om hele ansigtet. Kjolen var blågrå af denne skønne farve, der nærmer sig luftens, når den blå himmel er borte, men regnen heller ikke har indfundet sig denne farve var som et udtryk for hendes indre. Klæderne skulle svare fil den unde, hun udbredte omkring sig. Et skinnende hvidt forklæde sfærmede den ved alt det arbejde, hun havde med min vens forældreløse fem børn. Jeg vidste, af hendes navn var Mathilde, men hun bar som pige et helt andet navn end besfer ». Hvorfor hun havde det, vidste jeg endnu ikke. Mindet om min ven og det skønne i Mathildes væsen bragte mig til af opsætte min hjemrejse for af tilbringe denne dag med hende og børnene, så af jeg kunne få en mundlig meddelelse om min vens sidste levetid. Hun blev glad over mit tilbud, og medens jeg gik ind for af skrive til hjemmet om min opsatte rejse, klædte hun børnene på. Brevpakken. Jeg blev tit tidligere færdig end hun og kunne ikke modstå af åbne min afdøde vens papirer. Jeg kendte straks hans hånd. På det indvendige omslag stod mit navn Alfred Nyland, og der var vedlagt et par linier, hvis dato udvisde, af det var skrevet dagen før hans død: „ Næst mine børn er du, Alfred, min sidste tanke. Lægen siger, af det kan ikke vare længe. Men jeg har jo „ bestikket mit hus “ og opgjort mit regnskab med „ denne verden “. Jeg dør roligt; thi jeg stoler på forsynet. Jeg har jo levet mere end nok; men hvad der især glæder mig, er, af jeg ved, du vil tage dig af mit eftermæle og mine papirer. Mange har aldeles ikke kunnet fattet mig. Men for dig har jeg åbnet mit hjerte. Gør nu med mine efterladenskaber hvad du vil. Jeg stoler aldeles på dig. Men lov mig, at hvis du ikke selv får dem ud i verden, at du da sørger for, at de kommer i pålidelige hænder. Jeg vil ærgre mig, hvis nogen tog fra eller lagde til hvad jeg har sat mit liv ind på at få rede i. Lad folk kun få det, som ' det er. De kan have got af det. De, som ikke kan tåle den slags åndelig føde, har jeg ingen medlidenhed med. Det er åndelige krøblinger, som aldeles ikke vil være med til at føre menneskelivet fremad. “ Ved at se de øverste blade i pakken faldt mit øje på følgende blad: „ Hvor mange forældre tænker som menneskelige væsener forud på de liv, be sætter i verden? Er ikke en god portion lunets, tilfældighedens, sandselighedens værk? Skulle der dog ikke lægges nogen kærlighed til børnene for dagen? Burde man ikke tænke noget på deres skæbne og ikke blot på egen lyst? Så kommer vi til verden hver med sin arv af tilfældighed, lune og brøst. Jeg har måttet trække mit læs. Jeg vil ikke gå i rette med mine forældre, men jeg vil heller ikke hengive mig til gammel dags talemåde om, hvad vi børn skylder vore forældre. Jeg takker ikke dem for, af den moderlige natur uagtet deres letsindighed gav mig et smule hoved til af tænke over mit indre væsen, så det ikke faldt ud fra hinanden. på dette punkt randt jeg gud eller han mig, og jeg har derfor, uagtet alle mit livs vildsomme veje, altid fundet min sjæls inderste tilflugt hos ham. Men jeg selv oar ikke stort bedre end andre fædre, snarere værre. “ Hun og børnene. Jeg brændte af længsel efter af høre Mathilde meddele mig noget om min vens sidste år eg dage. Nu - var hun, mende jeg, snart færdig med af klæde børnene på, og imidlertid ringede jeg på opvarteren, for af han lunde flasfe os en åben wienervogn. Ieg tænkte, af en tur til zoologisk have egnede sig bedst for børnene. Glade og livlige barnestemmer lød allerede ind til mig fra sideværelset. Endelig åbnedes hendes dør, og der mødte mig et skue, jeg aldrig glemmer. Fem børn, som var ordenlige og nette i deres klædedragt, tækkelige i deres væsen og opmærksomme for ethvert vink, omgav den sjældne plejemoder. Glade ansigter, barndommens sprudlende tristhed dæmpedes ikke ved noget bydende, skændende væsen. Men stille påmindelse, punktlig sædvane og tillidvækkende kærlighed styrede denne lille barneverden, der nu var lykkelig ved tanken om at skulle se noget, de havde hørt så megen tale om. de to ældste var piger, så fulgte to rasle drenge, men den yngste sårige var også en pige. De to „ store “ Piger havde hver sin Broder at tage sig af; den mindste lille pige fulgte plejemoderen. Udenpragt og dukkeslads varder over dem alleudbredt et vist skær af velhavenhed; thi min ven havde efterladt midler nok til sine børns opdragelse. Men ingen arvelod kunne have givet børnene dette velopdragne væsen, som kun det trofaste qvindeøie havde vidst at fremtrylle. Derfor var dette syn mig en så rig kilde til iagttagelse. Ieg fik deres navne at vide. De var alle valgt af min afdøde ven: Vibeke og Maja, Karl og Fredrik, den sidste havde han efter moderens død æpkaldt efter plejemoderen Mathilde. Jeg så på alle disse ansigter, hvis udtryk var som lysalfers, før at opdage træk af min afdøde vens høje pande, kække ørnenæse, dristige læber; men jeg så kun hans spillende øjne; det øvrige udseende måtte de have fra moderen søm jeg havde set, og som var en blond skønhed inen uden videre udtryk. Vi tom da alle 7 i wienervognen, men ligesom ved en stiltiende aftale blev der ikke talt om faderen, idet Mathilde med en kvindelig finhed for børnenes skyld ledede samtalen i retninger, der passede for omgivelserne. Hun var utrættelig med under kørselen at vise dem ting, de ikke havde set før, så at turen blev dem et lille lærerigt livsblad i deres hukommelses skatkammer. hnn sagde dem hvor Oehlenschlæger havde bol, hun viede dem Alleen til Kammas og rahheks gamle digterhjem, hun sagde dem, hvem der havde bygget Frederiksberg slot og hvilken konge der havde opholdt sig mest på dette slot. Hun kunne sige dem, hvad vandspringet i Søndermarken var got til, og hvordan vandet i underjordiske rør førtes til hvert hus i staden for at skaffe det rent og frisk vand helt op i øverste stokværk. Da vi kom ud til haven, fil hun købt en hel del brød, som børnene kunne give de dyr, man havde tilladelse til at fodre, men jeg så på det hele, at her var aldeles ingen lejlighed fil af få en samtale, som som jo iet kunne bringe børnene fil af spidse ører. Hun var min ven og sine pligter fro; dem helligede hun sig. Mulig havde hun den samme lyst som jeg fil af tale om vor fælles tjære afdøde, men denne samtale egnede sig ikke for børn nes øre lad le ligheden bringe den. Imidlertid kom jeg ikke fil af kede mig; thi aldrig før har jeg endnu haft så got af af gjeste zoologisk have som den gang. Det er lærerigt for os mennesker af se på de stolte, kloge dyr, om de end fil dels lever som statsfangers men ved af være sammen med Mathilde og børnene lærde jeg al agte på den mægtige kløft i skabningen, der er mellem mennesket og den dyreverden, som står det nærmest. Hun var som en sguvn Adam i Edens have. der gav dyrene ravne, idet hun nævnede dem før børnene. Sandt ar sige stød hun i kundskaber herom langt øver mig. Hvor ra havde den kvinde lært alt det, hun her kunne sige børnene? „ Du kan — tænkde jeg — hvile trygt i din grav, min tabte ven; thi så børn er i så gøde hænder søm dine. Har du end gjort mange brud på den almindelige levevis, så har du dog ikke krænket oegøve, der råder i åndens verden. Du blev sandheden tro, når du blot klart indså den. Ingen har hadet løgnen mere glødende end du, og derfor tærede denne ild dit indre, så dit livs lys brændte hurtigere ned end så manges. Var end dit ægteskab en frugt af trods og letsindigt lune, da du indgik det, så har du søgt at bøde på dit fejltrin, da det var flet det stakkels flyggeagtige væsen, du kaldte din kone, havde kun sit glatte ansigt og sit gulgule hår. Så måtte du være alt. Hendes tynde livstråb gik over for et pust af livets storme. Men så fandt du kvinden, benægte kvinde i Mathilde! “ Jeg fik altså ikke meget at vide om min ven, men jeg oplevede en dag af de sjældne. Jeg måtte indrømme. At det liv, han havde efterladt, var- såre lovende. Vi tog hjem til hotellet efter at have tilbragt hele dagen ude og fpist til middag i det grønne. Når så børnene var bragt til ro, hvilket skete temmelig tidligt, ventede jeg den samtale, som jeg så inderligt længdes efter. storm. Medens Mathilde bragte børnene til ro, gav jeg mig atter til at efterse i min bens erindringsblade. På et af dem stod der: „ Hvorfor blev jeg, som jeg er? “ Derunder havde han skrevet: „ Jeg har tit grundet over, hvad lod og del forældres sindstemning har på deres børns sind. Der er noget, som til trods for opdragelse og ydre påvirkning er ligesom vort sinds urgrund, noget, der danner det indre menneske således, at det derved skelnes fra alle andre mennesker. Det er vort eget selv. Men dette må være en vis sammensmellning af faders og moders sind, dog således, at heldige eller uheldige omstændigheder kan komme til at virke fremskyndende eller nedtrykkende. De grundlove, hvorefter et barns udvikling går for sig, indeholder en mængde sikringsmidler for at skærme det sig udwldende liv mod ydre påvirkning, der er skadelig for sundheden. Men uimodsigeligt har fra først af faders og moders sind en afgørende indflydelse på det vordende menneskeliv. “ „ Jeg har i mig altid følt et slags dobbeltvæsen. Der har været stridende kræfter i mig. Hele mit liv har været en kamp, en brydning mellem to magter, og denne kamp har tæret på min livskraft. Jeg fristes til af udlede dette dobbeltvæsen deraf, af min fader og min moder aldrig smeltede sammen i virkelig sand kærlighed. Denne er altså bilkåret for, af barnets sjæl kan blive en sjælelig enhed og helhed. Ve da over dem, der uden sand kærlighed sætter børn i verben. Te kan så såre let avle ulykkelige væsener! “ Ved af læse disse ord stod det straks for min erindring, hvad der blev sagt mig om min vens forældre ved deres ægteskab. Han selv undgik altid af tale derom. Men troværdige folk har meddelt det. Hans fader var en smuk rank mand, der havde taget sin eksamen i forstandstroens dage. Han var meget stolt af sit kønne udvortes og havde den mening om sig selv, ar ingen kvinde kunne modstå ham. Som student havde han trolovet sig med en smuk pige, i hvis forældres hus han kom meget. Han tog efter endt eksamen ud på landet som huslærer på en herregård, hvor der var en voksen datter og to drenge. Proprietæren var enkemand og lod en husjomfru styre husholdningen sammen med sin ældste datter, som af og til var hos en slægtning i hovedstaden. Kandidat storm, der var en verdensmand, blev snart pot og pande i huset. Herremanden og hans forvalter spillede l ' hombre omtrent hver aften, da storm kunne være trediemand. Storm var af de rolige spillere, der uden at vove noget aldrig glemde en lejlighed til at gøre et heldigt greb i lykkehjulet. Han tabde næsten aldrig, undtagen når han med forsæt lod de medspillende vinde for at gøre dem trygge. der kom nu på egnen en dræbende skarlagensfeber, som bortrev både sønnerne og faderen. Datteren, som var borte, bragtes til at blive, hvor hun var, for ikke al udsættes for smitten. Inden feberen bragte herremanoen fra Sans og samling, overdrøg han storm al være formynder for datteren, og han skrev til hende, at det, da hans slægt var uddød, ikke ville være ham ukært at tænke sig hende og kandidat storm som hans arvinger. Kandidat storm havde allerede selv tænkt, at det var en let måde at blive herremand på. Det hele kom jå brat, at pigebarnet var ude af stand til at tænke klart over stillingen. Kandidaten var hendes formynder. Alder og stilling var meget passende. Hun stod ene i verden. Storms smukke ansigt og ranke holdning passede got for en herremand. Han kunne jo meget got blive noget stort. Altså, da han friede, slog hun til. Storm lod holde bryllup så hurtigt, som sørgeåret passende kunne tilstede. Men under al den travlhed var der aldrig opstår nogen inderligere tilknytning mellem dem. Det hele gik, som det nu sådan skulle være, og fordi det ikke kunne blive anderledes. Omegnen gjorde megen stads ad det unge smukke par. Men så kom en omstændighed, der aldeles skilde deres hjerter ad. En dag, da den unge frue sidder i sin stadselige havestue, meldes der en ung sørgeklædt dame, der ønskede at tale i Enrum med fruen. Hun blev indladt. Den indtrædende gjorde ved sit sørgmodige udseende allerede et dybt indtryk på ben unge frue. Hun modtog hende venligt og mende, det var en ung pige fra omegnen, beder sagde om hjælp. Den indtrædende gav sig til at hulke og skjulde sit ansigt i hænderne. „ Fat dem, min kære “, sagde fruen til hende og lagde kærtegnende sin hånd på hendes hoved. „ Tilgiv — sagde endelig den sørgende — at jeg kommer til dem. Mit komme vil måske volde dem megen Kummer; men de må og bør vide, hvordan det hænger sammen! “ En sky gik over den unge kones pande. „ Deres mand har — vedblev den sørgende — lovet mig ægteskab. Jeg ved mig ikke skyldig i noget, hvorved han havde ret til at bryde den pagt, han havde indgåt med mig. Han har, da jeg hørde om hans vordende ægteskab med dem, holdt mig hen med talemåder; thi åbent turde han ikke bryde med mig. Min gamle fader, i hvis hus han kom som student, har taget sin død ved efterretningen. Jeg står nu ene i verden, om end ikke hjælpeløs; men mit livs håb er knust; jeg har intet at leve for. Jeg har været fristet til at ende mine dage; men gud holdt sin hånd over mig. Jeg kunne have tiet og skjult mig med min sorg. Men de skal vide, at han er en hjerteløs mand, der kun higer efter udvortes glans og har taget dem for at gøre lykke i verden, venr intet andet af ham. En mand, der feigt har skjult for dem en for alle i vor omgangskreds indgangen pagt, og som troløs uden et eneste mildnende eller undskyldende ord har overladt mig til mig selv som et brugt klædningsstykke, man kaster fra sig, han kan umulig være dem værd. Frygt ham og giv nøje agt på hans handlinger; thi han kunne måske også svige dem. “ Et brud for hele livet. Fruen hørde med stigende alvor men fattet på den sørgeklædtes advarsel. Da denne ville tage trolovelsesringen af sin finger for dermed at stadfæste sine meddelelsers rigtighed, og vise fruen storms navn, sagde hun: „ Det gøres ikke nødigt! Jeg har hørt tilstrækkeligt, og jeg vil indrette mig derefter. Henvend dem kun altid frit til mig. Jeg er jo på en måde den ufrivillige årsag i deres ulykke, og det påligger mig derfor som en pligt at gøre for dem hvad der står i min magt. “ Dermed tog de to kvinder afsled med hinanden. Den sørgeklædte rejsde straks hjem uden at se eller ville se storm. da denne noget efter trådte ind i værelset, anede han aldeles ikke, hvad der var forefaldet i hans fraværelse. Han gik hen til sin kone, der sad med bøjet hoved ved sit arbejde, hnn løftede et par meget strenge blikke op på ham og sagde: „ Ved du, hvem der har været her? “ „ Nej, hvor skulle jeg vel vide det? “ „ Din trolovede, som du troløs har forladt! “ „ Tor jeg være så fri at spørge, hvoraf du så sikkert ved det? “ „ Af hendes egen mund! “ „ Å, kvinder siger så meget, og man skal da heller ikke dømme alene efter hvad den ene part siger! “ „ Har du da noget at sige til dit forsvar! “ „ Jeg har i alt fald intet at gøre dig regnskab for; enhver mand kan i sin ungdom have haft et eller andet fruentimmerbekjendtfkab, men når det ikke griber ulejligende ind i ægteskabet, så plejer dette at slå en tyk streg over fortiden. “ „ Kan være; men således agter jeg nu ikke at tage den ting. Vort ægteskab kom så hovedkulds, at jeg knap fik samlet mine tanker; om mine følelser vil jeg flet ikke tale. Jeg ser nu aldeles klart, at du har taget mig som eneste arving til denne store ejendom. Du har opnåt hvad du ville. Nu er du Herren her pav gården, jeg vil ikke gøre dig din ret stridig men mit hjerte råder du ikke over, du har aldrig haft det, og dit har du aldrig frit kunnet give mig; derfor må du nu vide, at jeg med de midler, min fader har udsat for mig, vil herefter leve for mig selv og for det barn, der er frugten af mit slet overtænkte ægteskab. Jeg vil dog ikke overfor verden ulejlige dig. Ieg skal være vertinde ved vore fælled selskaber; men det må du vide, at jeg aldrig i hjemmet vil leve med dig. Du kan gå dine egne leje. Du kan, om du synede, søge skilsmisse: for mig gerne. Men jeg vil ikke have < n plads, som egentlig tilhører en anden, vor tænkemåde er hinandens så aldeles modsat, at et samliv mellem os er utænkeligt. Ingen overtalelse bringer mig fra dette mit forsæt. Jeg indretter min husholdning i den østre fløj; der vil jeg råde; men du kan være aldeles rolig for, at jeg intet skal s > retage, der på nogen måde skal gøre dig eller huset skam, nu kender du min mening! “ Dermed tog hun sit arbejde, og med en isnende kulde i blikket gik hun uden heftighed ud af værelset. Storm havde under denne ægteskabelige meningstilkjendegivelse ladet tankerne opstille alle mulige slags fremtibsblink. Først tænkde han, at det vel var en almindelig opbrusning, der lagde sig med tiden. Så: ølde han, at der var en meget stærk alvor i det sagte, men så føsfede han sig med, at det jo flet ikke var så farligt. Han kunne jo holde sig sfadesløs på anden måde. egenlig talt var hun jo kold og frastødende. Og hvad kunne det i grunden gøre ham, om hun holdt ved sit ord? Da hun stod op svr at gå, sagde han: „ Jeg imødeser dine nærmere ordrer, for at alt kan blive indrettet aldeles, som du ønsker. “ Karl storms opvækst. En dyb Kummer hvilede over Karls moder under hendes svangerskab; men hun var urokkelig og fast, hvilket visde, at hun ikke hørde til de svage væsener. Hendes mand vænnede sig til stillingen. Han optrådte som herremand men søgte tillige med en vis snuhed at gøre stillingen indbringende på alle optænkelige måder. Landboerne hadede denne overmodige mand, der aldrig havde et venligt ord eller en hilsen. Hans hele liv hengik med kjobenhavnsrejser, hvor han sammen med nogle udsøgte vellystninge tombe nydelsernes bæger så nær bunden, at der altid blev noget tilbage. Hjemme sagde han jagtselsfaber i jagttiden. Han indrettede et billard på herregårde » og tilbragte sine aftener med l ' hombrespil. Det var ingen hemmelighed, at han havde flere løsagtige kvinder boende ikke langt fra gården, men de mindre nøjeregnende fandt, af det kunne tilgives, da hans hustru ikke ville leve et ægteskabeligt samliv med ham. da Fru storm havde født en søn, opstod der en voldsom strid mellem „ Ægtefolkene, idet faderen var skinsyg på moderen, og havde hende mistænkt for, af hun ville vende barnets hjerte fra faderen. Fru storm lod sig dog ikke fravriste sin ret til barnet. Hun sagde bl. A.: „ Du dommer sagtens efter dig selv. Jeg vil tværtimod opdrage drengen således/ al han så til som muligt lider under vort sønderrevne samliv. Han skal vænnes til af elske sin fader. Men de første pligter mod barnet påhviler mig. Her vil jeg udelukkende råde. Det skal visse timer på dagen bringes over til dig, og så kommer der, om han lever, en tid, hvor du må råde! “ Mest opbragt blev han, da Fru storm tog hans forrige trolovede til opdragerinde for barnet. Hun havde syntes got om den unge pige, og uagtet hendes modstand, fik hun hende i huset. Te levede aldeles for sig, havde en aflukket del af haven, førde selvstændig husholdning, havde kusk og tjener. Ved fruens mellemkomst blev den unge pige efter få år trolvvet med en brav og dygtig forpagter på en nabogård. De blev et lykkeligt par, og der tilbragte Fru storm sine bedste timer. Men da Karl voksede til, blev det værre og værre. Hans fader havde altid noget at udsætte på barnets opdragelse, men da han var en køn, rast dreng, hang faderens hjerte efter ham, og han sagde ved alle slazil tåbelige midler at drage ham til sig. Barnet var let at lokke, og uagtet det holdt mest af moderen, blev det dog af og til koldt overfor hende, fordi hun klogelig holdt igen mod, at faderen gav det slikkerier og vin at drikke. Han kunne af faderen opnå alle selv de urimeligste ønsker, når han bar « ville rette sig efter ham. Det lærde drengen snart, og han nyttede lejligheden. Allermest harmede det moderen, at faderen tog drengen med på spadsereture til sine „ Veninder “, og at disse ukhske kvinder skulle kysse barnets mund. Det kunne ikke undgås, at Karl tidligt hørde aldeles modsatte meninger, alt som han var hos faderen eller hos moderen. Uagtet sin barnlige fyrigheb blev han tidligt eftertænksom og indesluttet. De to modsatte væsener i hans indre åbnede allerede kampen. Karl storms sidste år. Da børnene var bragt til ro, gik Mathilde og jeg ned i hotellets have for at nyde aftensmåltidet sammen. Hun var en udmærket vertinde, der sørgede for et veldækket og smagfuldt bord med et velsmagende måltid. Mens hun stod ved maskinen, sagde hun: „ Jeg kan tænke, at de som Karl storms ven ønsker af min mund at høre, hvordan han havde det i de sidste år. Jeg skal, så gvt jeg kan, i kørte træk sige dem et og andel. Men de vil vistnok finde meget herom i hans efterladte papirer. “ Jeg ønsiede døg gerne al vide, hvordan min ven havde taget sig i det, da han vidste, al han ikke kunne leve ret længe. Mathilde meddelde da, at han udtrykkelig havde fordret af lægen, at denne skulle vare ham ad så tidligt, at han lunde ordne alt før sin død. Lægen havde tilrådet ham en rejse til syden, men det ville han ikke, med mindre han kunne give ham sikkert håb om helbredelse. Det turde lægen ikke, og så blev han. Brystsygen udviklede sig langsomt. En tid var han pirrelig og heftig, men de sidste halvandet år var han rolig og fattet på ikke at komme sig. Han foregvglcde sig ikke som andre brystsvage, at han kunne blive rafl igen. Tvertimod fulgte han sygdommens udvikling med en læges hele agtpågivenhed, som om det slet ikke var hans eget legem, han iagttog. Han urende, at hans afdøde hustru egentlig havde smittet ham, men han havde alligevel ikke haft tro til at leve længe; thi han påstod, at de sindsoprør, han havde været underkastet, t den grad havde ligesom brændt ham i hjertet og bragt hans blod i kåg, at det måtte afkorte hans livs tråd. I øvrigt iagttog han alt, hvad der kunne mildne og stanse sygdommen. Han undgik alle sindsrhstelser, og blev muntrere dag for dag. Han lærde og skrev så længe, han kunne udholde. Men han læsde kun de ypperste værker. „ Til adspredelse — sagde hun — måtte jeg læse Holberg og moliere for ham; så fik han sig mangen hjertelig latter. Han gik gerne i haven med børnene og talds med dem, som det kunne være med voksne. Han pålagde mig, at vi ikke måtte gå i sorg ved hans død; han opnåde i levende live tilladelse til at blive jordet i haven, og beder måtte ikke være andre til stede end gårdens folk. Han fik det tillige ordnet således, at jeg skulle bære navnet vesterø, og at jeg skulle adoptere alle børnene, som var det mine egne. Derhos udsatte han en arv for hvert af dem, som jeg skulle råde over som en slags enke i uskiftet Bo. For det øvriges vedkommende blev jeg indsat som hans universalarving. Alt er selvfølgelig punktligt opfyldt efter hans ønske. “ Var han en særling? Alle, der ikke går de almindelige veje, får let ord > for at være særlinger. Jeg kunne jo ikke selv negte, at det var påfaldende, at han havde, givet sine børn et helt andet navn. Mathilde meddelbe mig derom følgende: „ Deres ven dulgte ikke, at mindet om hans fader mere og mere vp bleven ham uhyggeligt. Han så i ham sit livs ulykke i “ „ Han ville om muligt aldeles fritage sine børn fra de erindringer, der knyttede sig til dette navn, der var blevet ham selv en byrde. Navnet vesterø oalgd « han egenlig på må og få. Dog vil de muligvis finde noget oervm i hans erindringer. Der er nemlig, som de måske ved, en lille skovkranser 0 i søen ved gården, der kaldes veslerø. Den havde han kær, og han sejlede ofte derover for at hengive sig til tanker i ensomhed, “ „ Hans faders gård var — vedblev Mathilde — bleven ham i den grad uhyggelig, at han allerede, inden han døde, havde ordnet alt til dens salg og sikret børnene på deres nye navn adkomst til prioriteterne, så at sagen var lovformelig i ' orden. “ „ Han overlod mig at tage Bo, hvor det var tjenligt for mig og børnene, men han pålagde mig at slafse dem en god, omhyggelig opdragelse, således at jeg tillige sørgede for et sundt opholdssted, hvor de stadigt kunne være ude i luften; men han blev ikke træt af at gentage: „ opdrag dem aldrig i luksus og overdådighed! Lad dem aldrig så at vide, hvor meget jeg har efterladt! Og — føjede han til— når jeg er død, tal så aldrig til dem om mig. Det er ikke været, at de skal plages med mit minde. Kunne de begynde et liv forfra, som jeg ønsker mig det selv, da var det det bedste også for dem. “ Dette falder mig sværest, men de så. nok i dag, at jeg undgik at tale med dem om ham i børnenes nærværælse. “ jeg sad faus, hensunken i erindringen om min ven, og idet jeg vel måtte indrømme, at han ikke var som så mange andre, eller som folk er flest, så kunne man dog ikke med rette kalde ham en særling. Ligesom klodens højeste punkter, bjergene, har et vildt sønderrevet, spidst og kantet udseende, som store vidner om mægtige omvæltninger i klodens levnetsløb, således måtte vist enhver, der havde kendt Karl storm, indrømme, at der var noget ' mægtigt og storflåt ved Hain, men tillige var der især i hans ungdom noget vildt og trodsigt over ham, der i ' ke tillod hans liv at hengå som andres. Kunne han have indordnet sig under de almindelige former, da ville han måske være blevet en stor digter, men han flyede i levende live at komme i kast med bladudgiverne, smagsdommerne og forlæggerne, hvilke sidste selvfølgelig ikke havde turdet udgive et arbejde fra hans hånd, når de blot havde bladet tit i det. Vi skildes for denne sinde. Det var blevet silde, og jeg fulgte Mathilde til hendes dør. Imidlertid havde en kone fra hotellet våget ved de slumrende små. Det var hendes plan. at leje et særskilt sted med en god have i villakvarteret og straks lade de ældste pigebørn søge en af de bedre skoler; men for drengenes vedkommende ville hun have et flinkt menneske til at læse med dem. Jeg billigede hendes plan og var nu glad ved at vide, at jeg kunne se hende, hver gang jeg kom til hovedstaden. Da jeg på mit værelse gik til No, tog jeg hans papirer hen med ved sengen, uagtet jeg var meget træt efter denne dag. Idet jeg luller op, salder mit øje på et lille blad med den overskrift: hvad er dannelse? — derunder stod: „ Jeg kan got lide h. C. Andersen for en ting, og det er fordi han i „ Meer end Perler og guld “ la ' er åndernes konge fremvise en sprellemand, en, svin har været i den højere dannelsesanstalt, og så flutter med: og så var han dannet, og sådan ser han ud. Meget muligt, at samfundet, sådan som det nu er, skal have et sæt af sådanne sprellemænd, som kan gå og spille abekat med hinanden som i h. C. Andersens abelattcnes land. Han har hast lejlighed til at lære dem til bunds at kende. Jeg agter ikke at gøre kur til hvad jeg kalder galenskab. Jeg har tit, når jeg spisde fisk, taget et kågt torskeøie. En gang var det jo fra nuturens hånd klart som en vanddråbe; nu er det en mælkehvid stilnet kugle. Om man nu afflaller det ene lag efter det andet, så sår iran dog ikke mere noget klart ud af det. Det bliver mindre og mindre, tyndere og tyndere, man mener, at der dog til sidst indeni må finde » noget af den oprindelige klarhed; der er da også en lille hornagtig masse derinde, men vil man ved ydre tildanning og afrunding få det klare frem, opnår man til sidst, at det hele svinder ind til et intet. Jeg kan smile, når jeg hører folk tale om „ dannede mennesker “ i sammenligning med „ udannede “. Hvor er grænsen? Kan såkaldte dannede mennesker ikke opføre sig som de mest ubehøvlede slyngler, og kan såkaldte „ udannede “ Mennesker ikke opføre sig meget net og sømmeligt? Hvor er så mest dannelse? må jeg spørge. Jeg vil hverken prise de store eller smigre de små. Jeg ved meget got, at der er dannede, som kan opføre sig meget tilfredsstillende og „ behaveligt “, ligesom der er udannede, der kan være gyselig rå og „ ubehavelige “. Men fordi den ydre skal er tildannet og afrundet så smukt som muligt, så kan Kernen indenfor meget ofte være såre underfundig, og fordi skallen kan være rå, kantet, uskjon, så kan Kernen gerne være så meget des skønnere, renere og „ behaveligere “. „ Klæderne gør manden “ er et ord, der høres ofte, og det bringes uvilkårlig med ind i forestillingen om „ Dannelse “. Der kommer kun „ dannede mennesker “ Lyder ordet. Hvem er da de „ udannede “? „ Jeg niende, de var et dannet menneske “, høres der siges, hver gang en føler sig skuffet af den ydre skal. nu vel! Vil man bruge den slags skilletegnsord mellem folk, så lad gå, men giv dem ikke en hel ny mening, der flytter „ Dannelsen “ fra dej idre ind i det indre! Man „ danner “ dog ikke indefra udefter. Derom skulle man bruge et andet ord. Det, der nærmer sig mest, men som dog tænker på retningen udefra indefter, er ordet „ gjennemdannet “. Men da det indre er usynligt, så er man vanskeligt stillet. Den ydre skal ser man des tydeligere. Det er dog det urimeligste, der kan tænkes, af bruge samme navn om den tildannelse, der næ

1877_JPO_StridOgFred

Strid Og Fred

JPO

JPO

Strid Og Fred

female

1877_JPO_StridOgFred.pdf

Constance

Mynster

J.P.O.

dk

Strid og Fred

En Fortælling

n

gothic

Schønberg

KB

KB kalder forfatteren Mynster. Forfatter ikke identificeret, navn i file-name er derfor pseudonymet. Indeholder to dele, sidetal er derfor sammenlagt i pages

pdftxt

nan

nan

O

Første afsnit. Det var ved midsommertid i året 1819; dagen havde været usædvanlig hed, men nu var solen for længe siden gået ned, endskønt det lyse aftenskær endnu stod på himmelen imod nordvest, medens fuldmånen spejlede sig i det blanke hav, som langsomt og blidt rullede sine klare, lette bølger ind imod Haraldsborgs prægtige skove, hvis ældgamle træer hist og her hængte langt ud over de stejle, ofte ganske hule klinter, der med lysegule lerskrænter skinnede i månelyset og afbrød kystens ellers mørkegrønne, græsbevoxede linie. Et lille stykke fra havet, på en højde, hvor man havde den herligste udsigt over den rige, afvekslende egn og langt ud over havet til de skovbevoksede øer, hævede Haraldsborg slot sig over de mange lavere huse, der omringede det. Imod nord havde den gamle røde bygning et højt tårn, imod syd to, lidt lavere, der vendte ud til haven, som på de tre sider omringede det. Midt imellem disse tårne var der en altan med trapper ned til begge sider. Flere store glasdøre førte ud til denne altan fra den store havestue på første sal, og igennem en af disse, der stod åben, trådte to unge, hvidklædte piger frem i måneskinnet og så sig om i den skønne aften, hvis milde, svale luft var meget forfriskende efter den lumre dag. Det var lyst nok til temmelig tydeligt at vise, hvordan deres udseende var. De snntes begge endnu at stå på barndommens grændse, men den ene var betydeligt højere end den anden, endskjondt de måske vare lige gamle. De vare ens klædte og holdt hinanden fortroligt i hånden, men der var en påfaldende forskel imellem dem. Den mindste var mørk, med ret tækkelige ansigtstræk, der havde et mildt, fornøjet, men ikke videre begavet eller opvakt udtryk. Den højeste havde derimod ganske lyst, rigt og dejligt hår, der fik en egen sølvglands i måneskinnet. Hendes figur var slank og let, fuld af ubeskrivelig unde, og hendes ansigtstræk forenede den regelmæssigste skønhed med et vidunderlig sjælfuldt udtryk især i de store, klare øjne, beder ikke vare blå, men mørkebrune. Dette var Maria h., lehnsgrevens eneste barn, arvingen til den stolte Borg og til det dejlige land, der udbredte sig for hendes blik. Her var hun vokset op i frihed og glæde, elsket og beundret af alle, men mest af sine forældre, deraf taknemmelighed over en sådan datter glemte at beklage savnet af en son, som kunne have båret det gamle navn længere frem igennem tiderne. Tildeels fordi Louise, grevens broderdatter, varet forældreløs! Barn, som trængte dertil, tildeels for at Marie ikke skulle savne en legekammerat, havde de for flere år siden optaget denne lille pige i deres hus, hvor hun siden havde delt både arbejder og glæder med Marie, og var bleven dennes fortrolige og søsterlige veninde, uagtet hun langtfra havde det hurtige nemme, der gjorde al undervisning let og tiltrækkende for Marie, eller den poetiske natur, der lod hende se livet som et dejligt eventyr, og lod hende sinde talløse kilder til glæde overalt i den stille landlige tilværelse, der omgav dem. For øjeblikket frydede Marie sig netop ved noget ganske nyt, nemlig ved at føle sig somhuusmoder eller vice-dronning på borgen, da hendes forældre vare tagne til et udenlandsk badested, hvor hendes moder håbede at genvinde sine kræfter, efter en sygdom, som hun havde lidt af om vinteren. Det var første gang, moder og datter for længere tid vare adskilte, og afskeden havde også kostet mange tårer, men da et par dage vare hengåede, følte Marie, at hun ikke havde tid til at hengive sig til sorg og længsel, når hun som en lydig datter ville opfylde sin moders ønske: at stræbe at udfylde hendes plads, medens hun var borte, ved ligesom grevinden plejede, at tage sig af alle de syge og bedrøvede, der fandtes i nærheden af Haraldsborg, og at besøge de skoler og hospitaler, hvoraf der vare mange rundt om på godset, og i hvilke Marie havde været en stadig gæst ved sin moders side igennem hele sin barndom. Hermed vedblev hun nu troligt, og der var mange mennesker, som i hende fandt det lyseste solskin, de kendte. Desuden skulle hun jo se efter alle sin moders dndlinge iblandt husdyr og blomster, og tiden, der levnedes fra leere- og musik-timerne hos frøken høg, ( der nu var lærerinde for Marie og Louise, ligesom hun i sin tid havde været det for grevinde h., da denne endnu hed Eleonora svane ), fa denne tid syntes meget for kort til alt det, der skulle udrettes. „ Lad os gå ned i haven igen, “ sagde Marie; „ nu er det først blevet helt fortryllende. “ „ Men det er så sildigt, “ indvendte Louise. „ Skulle vi ikke hellere gå i seng? “ „ Nej, det er det sidste, vi skulle gøre på så dejlig en skærsommeraften, når ingen forlanger det af os — “ her blev Marie afbrudt ved at en stor dansk hund kom farende ud af havedøren og sprang op ad hende. „ Nej, Fenris, Fenris! lille Fenrisulv! Bid mig ikke ihjel, “ råbte hun leende,.. kom lad os løbe fra Louise, så kan hun gå i seng. “ Og dermed fløj hun, let som en fugl, ned ad trappen, fulgt af Fenris, medens Louise løb efter dem, så hurtigt hun formåede, men dog ikke nåde dem, før Marie standsede ved indgangen til den tætte, mørke skov, der gik i et med den mere åbne have. Så snart de vare samlede igen, begyndte Marie at gå videre, ind i skyggen under træerne. „ Vil du derind? “ spurgte Louise ængsteligt. „ Er du ikke bange? “ „ Bange! “ sagde Marie med sin klare latter; „ o, Fenris, har du nogensinde set en sådan kryster? Hun er bange før at spadsere i mørke, når du er med, “ og derpå gav hun sig atter til at lege med hunden, medens hun stadigt fjernede sig mere fra huset. „ Nej, “ sagde Louise, „ jeg er ikke bange for mørket, men for at frøken høg skal blive vred på os, når vi blive for længe borte. “ „ Nå, så du tror, at hun tænker på os, eller på hvad klokken er, når hun sidder fordybet i sin Schiller eller Goethe, eller hvem det nu er, hun studerer iaften? Kom nu ned til stranden! “ Da de vare komne helt ned til vandet, stod Marie stille og lod sine øjne hvile længe på den brede blinkende stribe, der dannede ligesom en vej af lys over det mørke hav. Derpå vendte hun sig om imod Louise, og rystede på sit skønne hoved, imedens hun sagde: „ Hvad tror du, vi ville synes om det, hvis de fattige børn og familier, der komme til os om julen, ville sige: „ nej, de ville blive hjemme og sove, “ Når vi havde tændt lysene på juletræerne og dækket bordene for dem? og dette er dog langt skønnere, end hvad mennesker kunne frembringe. Det er jo Vorherre selv, der tænder lys og dækker bord for os, og vi er hans fattige børn. Derfor synes jeg altid, at jeg må ud at se derpå, når han gør fest i naturen. “ „ Det er aldrig faldet mig ind før, “ sagde Louise tankefuld, og de gik langsomt hen ad det hvide faste sand, der bedækkede strandbredden, medens Maries arm hvilede om venindens liv, og denne støttede sin hånd til hendes skulder. „ Jeg vil blot se vandfaldet, “ sagde Marie blidt, „ så skal jeg vende hjem, endskønt jeg rigtignok helst blev hernede hele natten, og lå på tangen, thi her er meget svalere og skønnere end inde i huset. “ „ Vandfaldet, “ hvis brusen man allerede hørte, kom fra en rig kilde højt oppe imellem bakkerne, og var ledet bort fra det naturlige, lavere udløb, så at bækken nu styrtede ned over nogle store sten fra en af de højeste klinter, over hvilken træer og buske hævede sig op imod den klare sommerhimmel. „ Se hvor det lyser! Hør hvor det bruser! “ sagde Marie henrykt og standsede. I det samme afbrødes stilheden af Fenris, der begyndte at gjøe stærkt. „ Lad os gå, der kunne komme nogen, “ sagde Louise ængsteligt. „ Nej, se! “ udbrød Marie, „ der ligger jo et lykkeligt menneske og sover i tangen, ligesom jeg havde lyst til... “ „ 0, kom! “ hviskedee Louise bønligt, og Marie vendte sig om for at gå med hende, men stod igen stille. ' „ Blot han ikke er faldet ned, “ Sagde hun, „ der er så stejlt og skibrigt ved vandfaldet. Jeg vil se efter. “ „ O, nej! “ bad Louise, „ gå ikke derhen! “ Men Marie gik alligevel, uden at tøve, hen til den fremmede, som hunden stod og snusede til. „ Jo, se dog, Louise! “ udbrød hun. „ Han må være faldet ned! Således lægger intet menneske sig til at sove, “ og hun bøjede sig ned og løftede hans hoved, der hang noget nedad, i vejret. „ Er han død? “ spurgte Louise rædselsslagen. „ Nej, jeg tror det ikke, “ svarede Marie sagte og betagen. „ O, hvad skal vi gøre? “ udbrød Louise. Marie tav et øjeblik, derpå sagde hun: „ Hjælp mig at skyde nogen tang hen under hans hoved! “ Men da Louise ikke syntes i stand til at røre sig, lykkedes det hende selv at gøre det, hvorefter hun rejste sig op og sagde: „ En af os må straks hente hjælp, og en må blive hos ham. Hvad vil du helst? “ „ Lad mig gå! “ lød svaret. „ Ja så løb alt hvad du kan, og bed den første, du træffer på om at sende nogle karle herned med et godt stærkt lagen, til at bære ham i. Det skal jo være den bedste måde at bære syge eller sårede på, og sig at en vogn skal hente doktoren; men skynd dig. “ Louise for afsted, endskønt hun skælvede over hele legemet, og Marie blev tilbage hos den bevidstløse, måske døde fremmede. Uden at betænke sig tog hun det lange, hvide shawl af sine skuldre, og dyppede det ned i det rislende vand, hvorpå hun med let og sikker hånd slyngede det om den ubekjendtes hoved, som hun derpå lød hvile i sit skød, medens hun satte sig ned på jorden ved siden af ham. Hun fik tid nok til at betragte ham, og det var lyst nok, til at hun ret vel kunne se, hvorledes han så ud. Han syntes at være ganske ung, men dog helt udvokset. Panden, tindingerne og især de skønt tegnede øjenbryn, vare af en ualmindelig ædel, fin og dog mandig form, næsen lige og temmelig kort, mund og hage havde ligeledes en ejendommelig tiltrækkende skønhed, men for øjeblikket hvilede dødens ro over de ungdommelige træk, og det var vanskeligt at sige, hvorledes deres udtryk ellers var. Hun greb sagte fat om hans håndled for at føle om pulsen slog, men mærkede at hendes fingre blev våde af blod. Hun gyste, men tog dog med samme åndsnærværelse, som hun hidtil havde udvist, en flig af det våde klæde og svøbte det fast om såret, der havde blødt stærkt, men som dog ikke var ret stort. Det forekom hende, at hun allerede havde ventet en uendelig tid, og hun begyndte at blive meget bange. „ 0, hvis nu Louise er besvimet af skræk i stedet for at kalde hjælp til! “ tænkte hun forfærdet. „ Komme de ikke snart, må jeg dog lade ham ligge, og selv gå efter dem! “ Men da slog den fremmede sine øjne op, og så på hende med et forunderligt drømmende blik, og i sin glæde herover glemte hun alt andet. „ Lider de meget? Er de kommet slemt til skade? “ Spurgte hun deltagende. Han svarede ikke, men gjorde en svag bevægelse, og et udtryk af heftig smerte gled over hans blege ansigt. „ De-skal ikke tale eller røre dem, “ sagde hun derpå, „ og de skal ikke være bange, thi der kommer nok straks hjælp, så de kan blive bragt op til Haraldsborg, og der er gået bud efter doktoren. Men hvis jeg kan gøre noget for dem, så sig mig det dog, “ Tilføjede hun venligt. Han blev ved at stirre på hende uden at tale, og hun følte sit hjerte banke stedse hurtigere. Da hørtes der omsider hurtige trin af mange mennesker, som nærmede sig. „ Gud være lovet, der er de! “ udbrød Marie. Forvalteren og adskillige af gårdens karle viste sig nu og begyndte ivrigt at tale og spørge i munden på hverandre. „ Stille! “ sagde hun og vinkede ad dem, „ han er kommen til sig selv igen. Tag ham sagte op, og læg ham på lagenet — det er da vel med? Nå, det er godt. “ De adlede hende og bredte straks lagenet ud, hvorefter de begyndte at løfte den sårede op. „ 0, vær forsigtige! “ udbrød hun, da han stønnede, idet de berørte ham. „ Vent lidt, og lad mig give ham noget vand, “ vedblev hun, da de havde anbragt ham, som hun forlangte, og ville til at gå med ham. Derpå tog hun lidt af det friske kildevand i sin hule hånd, og holdt det til hans læber, men han var allerede besvimet igen, og kunne ikke drikke det. Da de kom op på slottet, befalede hun dem at gå ind i „ Tårnsalen “, således kaldtes en havestue i det østligste hjørnetårn. Den holdtes altid beredt til at modtage uventede gæster, hvem man ønskede at gøre det ret bekvemt for, og her stod en stadselig opredt seng med fine, hvide lagener og silketæpper bag de rige damaskes Gardiner, og på den blev nu den sårede ungling forsigtigt lagt, medens Marie ilede op i huset for at hente alt, hvad hun mente at lægen kunne få brug for, hvilket hun derpå bragte ned med sig igen. Doktoren kom straks efter, da han ikke boede langt borte, og efter at han havde bortsendt alle med undtagelse af en gammel tjener og forvalteren, begyndte han at undersøge det unge menneskes tilstand. Imidlertid overvældede frøken høg Marie med spørgsmål og lovtaler, som hun kun gav liden agt på, medens hun bestandigt så med stor spænding imod døren, som hun håbede at se lægen træde ind ad igen. Endelig kom han. „ Hvorledes tror de, at han har det? “ spurgte hun åndeløs. ' „ Han er kommet slemt nok afsted, “ svarede den gamle læge, „ men dog tror jeg, at han vil leve og komme sig. Øg så har de frelst hans liv, mit barn, gud velsigne dem! “ og han lagde sin hånd på hendes hoved, men hun kastede sig til sin gode, gamle vens bryst og brast i gråd, og det kostede ham megen møje at berolige hende, endskønt hun hele tiden sagde, at hun var så glad, så glad. Lægen løvede at sende „ Grethe vågekone “ fra hospitalet, hvor der for øjeblikket ikke fandtes nogen, der var så farlig syg, som den unge fremmede her, og denne kone var den bedste sygevogterske, han kendte såret på håndledet var ikke af betydenhed, sagde han, det var formodentligt kun revet af en fremspringende green på klinten, men nogle ribben vare knækkede og han var noget bange for at de indvendige dele havde taget skade ved faldet. Desuden var den forulykkede stærkt forslået næsten over hele legemet, med undtagelse af hovedet, der, som Marie havde set, var kommet til at hænge frit ud over den jord- og tangvold, hvorpå han var kommen til at ligge. Næste morgen listede komtesse Marie sig med lydløse trin ind i sygeværelset og nærmede sig sengen, ved hvilken Grethe vågekone sad. Der var temmelig lyst derinde, og den unge pige kigede med nysgerrighed ind imellem gardinerne for at se, hvorledes hendes gæst så ud ved dagens lys, men hun så kun hans tykke, blonde noget krøllede hår. „ Hvordan har ratten været? “ spurgte hun sagte Grethe. I samme øjeblik vendte den syge sit hoved om imod hende og så på hende med et par klare, dybe, blå øjne, medens han udbrød: „ Er det da sandt? Var det dem, som var så god imod mig? Jeg troede, det var en drøm. Hvordan skal jeg takke dem? Marie blev blussende rød, idet hun svarede: „ De skal ikke takke mig, thi jeg gjorde ingenting. Vi må begge takke Vorherre, der lod mig komme og finde dem. “ „ Men sig mig dog — “, begyndte han ivrigt, da vågekonen afbrød ham: „ De må sket ikke tale, lægen har forbudet det. Det vil gøre dem skade. “ „ Å nej, det gør ikke noget, “ svarede han hurtigt. „ Sig mig dog hvor jeg er, og hvad det var, og... „ Ja, når de vil tie stille “, svarede Marie smilende, „ så skal jeg fortælle dem det de må være faldet ned ad den stejle glatte klint ved vandfaldet, som de ikke kendte, men heldigvis traf de ikke de store sten, men kom til at ligge på tangen, og de kommer dem nok snart, når de blot vil være rolig og gøre, som doktoren siger. Vi vare gåde ud at spadsere iaftes, og havde Fenris, — det er vor gode store hund — med. Han gav sig til at gjøe ad dem, og så så vi dem, og jeg bad min søster hente folkene, der bare dem herop. Men det var da egentlig Fenris som frelste dem. “ „ Og de blev hos mig, “ sagde det unge menneske med et taknemligt blik. „ De må jo ikke tale, “ sagde Marie og rystede på hovedet, idet hun vedblev: „ Denne gård hedder Haraldsborg, og jeg hedder Marie h. Mine forældre ere rejste bort, og det er slemt for dem, thi de er så gode og forstå sig på alting, men doktoren er også en meget klog mand, og vi andre skulle gøre hvad vi kunne. “ „ Nu må de gå, komtesse Marie! “ sagde Grethe. „ Seer de ikke, at han får feber af at tale med dem. “ „ Ja nu skal jeg gå, “ svarede hun og tilføjede hviskende: „ Hvordan mon han har det? Tror du, han lider meget? “ Men den syge svarede selv, at for øjeblikket led han ikke meget. „ Så sig mig blot et eneste ord, “ sagde Marie. „ Hvad hedder de? “ „ Einar Nordberg “, svarede han, hvorpå hun skyndte sig at gå. „ O, Louise! Louise! “ råbte Marie, idet hun kom springende ind i skolestuen hvor søsteren allerede sad og ventede på frøken høg. „ O, Louise! Du kan ikke tænke dig, hvor han er smuk; og han er bestemt rigtig rar, det er jeg vis på. Tænk dig! han hedder „ Einar Nordberg, “ er det ikke et prægtigt navn? — og han ligner — ja, hvem skal jeg nu sige — jvanhoe — tror jeg, eller... „ Men hvordan har han det? “ spurgte Louise. „ Å, han er vist ikke så dårlig endda, han lod meget livlig. Så! der er frøkenen, og jeg kan ikke huske et ord as mine lektier. “ Dette viste sig at være fuldkomment sandt, men frøken høg var ingen streng lærerinde, og mente at aftenens uro og sindsbevægelse kunne være en tilstrækkelig undskyldning før Marie, hvem hun derfor ikke gav nogen irettesættelse; dog opfordrede hun hende til at læse godt over på det, som præsten havde sat hende før, før hun kørte hen til ham. Både Marie og Louise blev nemlig forberedte til deres confirmation, som skulle finde sted til næste påske. Marie var knap femten år, Louise et halvt år ældre. Såvel greven som grevinden plejede, når de vare hjemme, at meddele pigebørnene undervisning i flere fag, som de selv vare mere inde i end den gode, men ikke meget begavede frøken høg, som var en ældre pige med et blidt, lidt sentimentalt ansigt og med et vist udtryk af magelighed i sit hele væsen. Det var ellers sjældent, at lærerinden havde grund til at beklage sig over nogen af sine elever, thi Louise var altid flittig og stadig, og Marie plejede med megen Iver at hengive sig til alt, hvad hun tog sig før. Der var som et sprudlende væld af glæde og livslyst i hendes unge sjæl, og ingensomhelst legemlig svaghed eller sygelighed hindrede hende i at nyde de gaver, der så rigeligt vare faldne i hendes lod. ofte var hun oppe flere timer før de andre, og gik i den lyse sommermorgen ned til badehuset, der lå lige ud før haven og lystskoven. Når hun da efter et bad i det friske, kølige hav, trådte ud på strandbredden igen, og gav sig til at løbe omkaps med Fenris, eller med de hvide bølger, der afvekslende sloge op over den smalle sandstrimmel og trak sig tilbage igen, lignede hendes bevægelser strandsvalens lette flugt, medens vinden legede med hendes lange, gyldne hår. Da følte hun sig også fri og let som en fugl i luften, og hun hævede sin stemme og sang og jublede i overstrømmende, barnlig glæde. Næste dag kom hun ind i havestuen til Louise, der sad og malede blomster, og sagde i en forundret tone: „ Men jeg tror virkelig ikke, at du har været nede at se til vor gæst endnu; har du vel? “ „ Nej, “ svarede Louise, og malede ivrigt videre. „ Så kom da med! Han ligger såmænd dernede og heder sig, og er ikke dårligere, end at man godt kan tale lidt med ham. Hvorfor kommer du ikke? “ Tilføjede hun efter at have ventet lidt. „ Jeg vil hellere være fri! Det er vist ikke passende, at jeg ganer ind til ham, “ svarede Louise rødmende. „ Ikke passende! “ udbrød Marie forbavset. „ Hvor kan det falde dig ind at komme med sådan nogen snak? Moder har jo selv bedt os om at se flittigt til de syge. “ „ Ja på hospitalet, “ svarede Louise. „ Da også til dem her hjemme, “ sagde Marie. „ Og du sad jo selv i timevis og læste for øle Madsen, da han var syg i forrige uge. “ „ Ja for gamle øle! Men der er da forskel på ham og en ung, fremmed herre, “ svarede Louise. „ Men hjulmandens søn, som havde brækket benet, og som lå på hospitalet i foråret, ham læste du også før, og han er lige så ung som Einar Nordberg, og du kendte ham jo slet ikke i forvejen. — desuden kommer jo jeg og seer til ham, og derfor skal du også komme, ellers lader det jo virkeligt, som om der var noget upassende deri, “ sagde Marie, hvis kinder nu vare rødere end de roser, som Louise havde stående foran sig på bordet. „ Kom nu bare, og vær rimelig! “ vedblev hun, „ og sig ikke et ørd om det passende til frø » Kenen! Det må du ikke; hører, du! “ Endskjøndt Louise var den ældste, kunne hun dog aldrig i længden modsætte sig sin plejesøsters villie, og derfor fulgte hun også nu uden flere indvendinger med hende ned til den syge, og kunne til trods før sin forlegenhed og undseelse ikke lade være at blive fornøjet over at modtage hans venlige tak før den del, hun havde haft i hans redning. Dagen derpå var en. Søndag. Lidt før kirketid mødte. Marie doktoren på terrassen og hørte ham udtale sin beundring over den sjældne standhaftighed og tålmodighed, som Nordberg havde viist ved en smertelig forbinding og ømflytning. „ Øg han er dog næsten en dreng, kun tyve år, tilføjede doktoren; men Grethe og øle Madsen er også sjældne medhjælpere i et sådant tilfælde. Den gamle tjener gør i sandhed megen nytte for det nådsensbrød og den sorgfrie alderdom, som her forundes ham. “ „ Ja Ole Madsen er en dejlig mand, “ sagde Marie og gik ind i sygestuen ad dens åbne, hvælvede indgang imellem to smukke hængebirke, der stod på terrassen. „ Du kan godt gå over i capellet, “ sagde Marie sagte til Grethe. „ Du vil vist gerne høre prædikenen, og vi andre skulle køre med frøken høg til fugleby, til sidsttjeneste, og der kan Ole Madsen komme med. Han sidder nu her udenfor på bænken og kan høre, hvis Nordberg ringer. Sover han? „ Godmorgen, komtesse h! “ sagde den syge, og hun gik hen til ham.. „ Vil de ikke sove nu, da doktoren har været her? “ spurgte hun. „ Det kan jeg ikke for det første, “ svarede han, og hun syntes at han så træt og forpint ud. „ Ønsker de intet? “ spurgte hun venligt. „ Nej tak. “ „ Må jeg læse lidt for dem, eller vil det trætte dem? “ spurgte hun. „ Tak, “ sagde han mere livligt, „ det ville ikke trætte mig, men de gør dem fyrmegen ulejlighed for min skyld, komtesse h.! “ „ Nej, det er mig en glæde, “ svarede hun rødmende, „ men de må ikke kalde mig „ Komtesse h; “ det lyder jo, som om jeg var en voksen dame, og det hedder desuden min søster også. Alle kalde mig „ Marie, “ eller i det højeste „ Komtesse Marie. “ „ Jeg vil gerne kalde dem komtesse Marie, “ Svarede han smilende. „ Læs nu ikke for længe! “ sagde Grethe formanende og gik ud af stuen. „ Jeg skal ikke læse længe, “ sagde Marie, og begyndte at blade i den bog, som hun havde i hånden. „ Moder har gjort mærker her i bogen, hvorefter jeg kan springe en hel del over, således at der dog bliver mening og sammenhæng i prædikenen. “ Der spillede et underligt, ironisk og bittert smil om hendes tilhørers læber, men hun så det ikke, og da hun begyndte at læse evangeliet om hyrden, der søger det fortabte får, og om glæden i himmelen over synderen, som omvender sig, da blev hans ansigt meget alvorligt og sørgmodigt, men af og til glimtede en urolig ild i hans øjne. „ Tak! “ sagde han, da hun var færdig, og rakte hende sin hånd. Hun så deltagende på ham, og derpå spurgte hun, som om noget med et faldt hende ind: „ Vil de ikke have at jeg skal skrive og underrette deres familie om, at de er her? De må da ængste sig for dem? “ „ Nej, mig er der ingen, der savner eller ængster sig for, “ svarede han hurtigt og smerteligt. „ Ikke? “ sagde hun forundret. „ Der er måske ingen, som for øjeblikket venter at hare fra dem? “ Han svarede ikke, men lukkede sine øjne med et udtryk af træthed og lidelse. „ Ja, prøv at sove! “ sagde Marie og forlod værelset. om effermiddagen kom hun igen og medbragte den store danske hund, som hun holdt i et bånd, den havde om halsen. „ De må dog se deres redningsmand, “ sagde hun. „ Nå, lille fenrisulv, vil han nu gå smukt stille hen og hilse på hr. Nordberg! “ Denne smilede, men Grethe rystede på hovedet og sagde: „ Herregud, komtesse Marie! De er dog også et stort barn. “ „ Ja, hvad skulle jeg ellers være? “ sagde Marie leende og lod Fenris udføre adskillige kunststykker, hvorpå hun førte den bort igen. Det var den almindelige mening, at hun kun var et barn, og hvem kunne tvivle derpå, som så hende lege røver med forvalterens eller præstens børn, eller om vinteren og på regnvejrsdage foreslå alle disse yngre børns lege med dukker og tinsoldater og være den ivrigste af dem alle? Louise havde til stor forargelse for de øvrige stærkt begyndt at tabe smagen for disse forlystelser, men da hun var meget mindre end Marie, anså frøken høg og andre dog også hende for et barn, og lagde ikke mærke til at hun var langt mere voksen i tanker og følelser end plejesøsteren. For Louise var påklædning og frisering en sag af vigtighed, og hun tænkte en hel del på sine brune krøller og sin fine teint, medens Marie aldrig offrede sit udseende meer end en flygtig tanke. Det faldt hende sket ikke ind at hun var smukkere end Louise og de andre unge friske landsbypiger, hun kendte; når hun sang sine dndlingssange om fædrelandets skønhed, og om dets ranke, guldhårede døtre, da regnede hun sig vel, med en vis stolthed, til disse, men hun mente dog, at det var en stor fejl, at hendes øjne ikke vare blå, som de so burde have været. Hvad hun af sine omgivelser af og til hørte om sin skønhed, gav hun kun liden agt på, thi hun troede at de kun sagde det, fordi de holdt af hende, og da hun også holdt af dem, forekom dette hende så naturligt. En ugestid hengik uden nogen synderlig forandring, men lægen rystede lidt på hovedet, når Marie spurgte ham ud om Ejnar Nordbergs tilstand, og endskønt han aldrig ytrede nogen klage, var det dog tydeligt at det gik tilbage snarere end frem med hans legemlige befindende, og at desuden en dyb nedslagenhed tyngede på hans sind. En aften fandt Marie igen Grethe siddende udenfor på terrassen, hvorfra man havde en dejlig udsigt imellem træerne og ned over bakkerne til havet, der lå blankt og rødlighvidt i solnedgangen. Det var varmt, og så stille, at birketræærnes fine grene hang ubevægelige ned foran det øverste af døren, der førte ind til tårnfalen. „ Ja, jeg sidder her, “ sagde Grethe. „ Der var så lummert i det lille værelse bagved, og han kan jo ikke tåle, at man sidder inde hos ham, skønt der dog virkelig er plads nok. “ „ Sover han ikke? “ spurgte Marie. „ Nej, det gør han desværre næsten aldrig, “ svarede Grethe, „ De kan godt gå derind. “ „ Så kan du jo gå op og spise til aften imens, “ sagde den unge pige, og gik let og sagte ind ad den åbne dør, og satte sig ved siden af sengen. „ Hvordan er det med dem? “ spurgte hun blidt, „ har de megen smerte? “ „ Ja! “ svarede han, „ men nu er det jo snart forbi. “ „ Ja, nu håber jeg også, at de snart må komme dem, “ sagde hun. „ O, nej! jeg kommer mig aldrig! “ udbrød han, og rejste sig pludselig op fra hovedgærdet. „ Jo, jo, “ sagde Marie ængsteligt, „ men de må ikke rejse dem op; læg dem endelig ned igen. “ „ Jeg kan ikke udholde det, jeg kvæles deraf! “ sagde han heftigt, „ nej, lad mig tale til dem, Marie! Lad mig lette mit hjerte ved at at skrifte dem alt! “ „ Men vil de ikke hellere tale med præsten? “ spurgte Marie, forskrækket over hans heftighed. „ Nej, til dem alene kan jeg tale! “ svarede han og greb hendes hånd. „ De vil dømme mig mildere end alle andre, thi de ligner en af himlens engle, som de læste før mig om -- -- -- -- -- -- og jeg tror, at den gud, som de tjener og elsker, må have sendt dem til mig før at trøste mig i mine sidste timer. “ „ O, vær blot rolig! “ bad mane. „ Lov mig en ting! “ sagde Ejnar bevæget. „ Når jeg er død, men ikke før, så må de skrive til den eneste, der dog måske endnu bryder sig om mig, og fortælle hende alt. “ „ Hvem er hun? “ spurgte mane sagte. „ Min søster — Anna Nordberg i Christiansfeldt. Kan de huske det? “ „ O, ja. “ „ Først må de vide lidt om os alle, “ sagde han med et suk, og standsede et øjeblik, men begyndte så igen i en roligere tone: „ Min fader var norsk, og han og hans familie hørte til en streng pietistisk retning. Jeg selv er født i Bergen, men da jeg var et par år gammel, flyttede mine forældre til Jylland, der var min moders hjemstavn, og nogen tid efter bosatte min fader sig i Christiansfeldt. Kender de noget til herrnhutterne? “ „ Ja, den menighed, som zinzendorph, greven og missionæren, stiftede. Jo, jeg ved at de også bo der. Hørte deres forældre til dem? “ „ Nej, men der var noget ved dem, som tiltalte min fader meget, endskønt der nok var stor forskel på deres og hans livsanskuelse; men jeg tror, at han antog, at de vare i besiddelse af den fred og glæde, som han selv hidtil forgæves havde søgt. Min moder derimod holdt ikke af det stive og tvungne i deres liv og institutioner, og jeg tror ikke, at det var efter hendes ønske, jeg blev sat i deres skole, og blev skilt fra hende og mit hjem, som jeg kun fik lov til at besøge i ferierne. Min søster blev altid hjemme hos hende. Ak, de ved ikke, hvor god og from og sand min moder var! Da jeg blev voksen, sendte mine forældre mig til København, for at jeg skulle studere tteologi og blive præst engang, som fader ønskede, men jeg følte, at jeg aldrig ville due dertil, og havde derimod lyst at studere naturvidenskaberne, og dette meddelte jeg fader; men han erklærede at det var lutter opsætsighed af mig, og påstod at videnskaberne kun vare unyttige lærdomme, der førte bort fra den sande tro, og herover blev vi uvenner, den første gang jeg kom hjem. Da jeg kom tilbage til København, fulgte jeg mit eget sind med hensyn til studeringerne og, komtesse Marie! desværre også med hensyn til forlystelser og adspredelser, der snart optog alt for meget af min tid. Altid var jeg dengang sammen med et menneske, der hed Thorvald — nej! hans efternavn gør intet til sagen — han var et par år ældre end jeg, men jeg mente, at han var min beske ven — jeg elskede ham — jeg stolede så vist på ham, - o, min gud! “ udbrød Ejnar og knugede Maries hånd heftigt, som om han led en pludselig, voldsom smerte. „ Nej, afbryd mig ikke! “ vedblev han. „ For et årstid siden førte Thorvald mig sammen med en smuk og feteret dame, der begyndte at gøre stor lykke som sangerinde ved tteatret, hvor hun allerede havde vakt min højeste beundring. Hun modtog mig venligt — meget venligt, og — og — det varede kun kort før vi vare forlovede, men hemmeligt. Jeg fik af og til brev fra moder, som i sit hjerte mente at jeg burde have lov til selv at vælge min livsstilling; men fader skrev aldrig, og jeg lod dem kun sjældent høre fra mig, da jeg ikke kunne skrive oprigtigt om hvorledes; eg levede og tilbragte min tid. „ Der gik engang en lang tid hen, hvori jeg aldrig hørte fra mit hjem, og derpå kom der endeligt et brev fra min søster, hvori hun meddelte mig, at min moder havde haft et apoplektisk anfald og var lam i den højre side. Jeg skrev straks og bad om at måtte komme hjem, thi jeg turde ikke komme imod faders villie for moders skyld, der tog sig vor uenighed så nær. Men nogen tid efter sirev han selv til mig og meddelte mig hårdt og koldt, at moder var død og at han mente, det var sorg over mig, der havde dræbt hende, — at de vidste alt om mig og om min forlovelse og det liv, jeg førte, og at — hvis jeg ikke straks hævede denne forbindelse, vendte hjem, og siden jeg ikke ville være præst, blev medhjælper i min faders boutikdersom jeg ikke gjorde dette, “ vedblev Ejnar med anstrengelse, „ så var hans hus og hans hjerte lukket for mig for stedse, og jeg kunne vandre den vej, som jeg selv havde valgt, alene eller med hvem jeg ville. Desuden meddelte han mig, at han med sin datter lod sig optage i brødremenigheden, for der at finde trøst og erstatning for hvad verden havde berøvet ham. “ „ O, hvad gjorde de da? “ spurgte Marie forfærdet. Han smilede bittert og lagde sig tilbage, idet han med en underlig kold ro svarede: „ Jeg gik op til Camilla ring — det var hendes navn — og fortalte hende det hele, men forsikrede hende om min ubrødelige troskab, og hun trøstede mig med kærlige ord og tårer nogle dage efter gik imidlertid rygtet over hele byen, at hun og Thorvald, som nyligt havde fået en stor arv, havde holdt bryllup og vare rejste udenlands sammen. Jeg styrtede derhen — og fandt et brev fra ham, hvori han sagde mig, at kærlighed var stærkere end venskab, og hvoraf jeg så, at der var sandhed i rygtet. “ „ De uhyrer! “ udbrød Marie. „ Da grebes jeg af en sælsom følelse, “ sagde Ejnar. „ Jeg tabte al tro på sandhed og virkelighed; intet syntes mig mere fast og vist — hverken himmel ellerjord havde mere at sige for mig; — men en rastløs uro drev mig bort ' fra byen, og fik mig til at flakke om uden mål og med — og således kom jeg hertil — og da jeg ikke agtede videre på nogen ting, var det jo forklarligt nok, at jeg styrtede ned ad ven bratte skrænt; men det var jo godt, thi kan de ikke nok forstå, at jeg nu ikke kan ønske at leve længe

1884_Fogtmann_Stroem

Adolphine

Strøm

Fogtmann

Fogtmann

Stroem

female

1884_Fogtmann_Stroem.pdf

Adolphine

Fogtmann

Édini

dk

Strøm

Fortælling af Hverdagslivet

n

gothic

N. B. Kousgaard

KB

pdftxt

nan

nan

O

Grosserer høst var en af hovedstadens rigeste mænd; han var af ydre en temmelig anseelig og korpulent herre og havde, sagde hans venner, søm ung været meget smuk. Han havde ved egen kraft og dygtighed arbejdet sig frem, og hans karakters særkende var en gød portion forfængelighed og pengestolthed; dog var han på ingen måde blottet for dannelse. Hans hustru var en elskelig kvinde! Hun havde som ugift levet under temmelig små kår, havde en tid selv måttet tjene sit ophold hos fremmede og, da den allerede dengang velstående købmand høst kårede hende til sin brud, var hun genstand for megen misundelse fra samtlige sine veninders side. Hun selv lærte imidlertid aldrig, efter sin mands mening, at sætte tilbørlig pris på de glimrende forhold, hvorunder hun nu levede, og dette var den eneste fejl, hun efter hans opfattelse havde; thi han elskede og beundrede hende varmt. Han var, fra hjertets side betragtet, et godt menneske, og da hun gav ham sit ja, var det, fordi hun nærede sand tilbøjelighed for ham; hans rigdomme ofrede hun ikke mange tanker, og hendes kærlighed til ham gjorde hende blind for hans fejl. Dog, da han var en temmelig bestemt karakter, som selv ikke af sin hustru tålte nogen modsigelse eller modstand, var hun fra begyndelsen af sit wgteskab vant til, aldeles at give sin villie ind under hans, og så snildt forstod han at maneuvrere, at hun, som så ham gennem kærlighedens briller, altid tillagde hans handlinger de ædleste og bedste motiver. To døtre vare frugten af dette wgteskab. Den wldste, Erna, var ved vor fortællings begyndelse fyldt enogtyve år, den yngste, Helene, eller Helen, som hun sædvanlig kaldtes, var tre år yngre. Erna var høj og slank, hun havde fine, sjælfulde træk, og en begavet ånd lyste ud af hendes drømmende, blå øjne. Hun havde arvet sin moders kvindelige, naturlige væsen; men skønt af et blidt gemyt, havde hun dog en mere bestemt karakter end moderen, og hun var den eneste af familien, som ikke ubetinget bøjede sig for søsterens luner og villie. Denne var hele husets afgud, faderens først og fremmest; af hende lod han sig dreje og vende, hvorhen det skulle være, hos ham mødte hun aldrig nogen modstand, vare end hendes ønsker nok så urimelige. Hun var ikke så høj som Erna, men hun var glimrende smuk: det cendréfarvede hår faldt i bløde krøller om en Hals, der i hvidhed kappedes med marmoret, ansigtstrækkene vare regelmæssige, smukke, og vid og lune strålede ud af hendes mørkebrune øjne. Hendes teint var blændende hvid og rød, og hendes sine, lette bevægelser forhøjede det trylleri, hun uvilkårlig udøvede over sine omgivelser. Hvad under da, at faderen, hvis forfængelighed følte sig smigret over den beundring, hendes skønhed vakte, gjorde sit før at forkæle og forvænne hende. Hun foragtede ikke som moderen denne verdens goder i form af glimrende dragter og funklende smykker, tværtimod, det var en af hendes hovedfornøielser at pynte sig, og da hun havde megen smag og ved faderens rundhåndethed kunne tilfredsstille alle de fordringer, et udsøgt og smagfuldt toilette altid stiller til vedkommendes pengepung, var det intet under, at hendes dragter altid vare genstand såvel for beundring som også for misundelse hos andre, der vare mindre heldigt stillede. Siden den første aften, Helen var bleven indført i selskabslivet, havde hun været en af hovedstadens mest feterede skønheder og naturligvis også fordunklet sin søsters mindre strålende ydre og langt tarveligere klædedragt; thi Erna slægtede også heri sin moder på: hun lagde ingen vægt på dragtens elegance, men derimod altid på, at den var smagfuld og kvindelig. Hun elskede sin søster varmt og inderligt og følte aldrig nogen misundelse, når hun mærkede, at Helen var genstand for større beundring i selskabslivet end hun selv; hun fandt det så naturligt, og hun var aldeles ubevidst om, hvor yndig og tiltalende hun selv var i al sin kvindelighed og beskedenhed. Kun Fru høst, som elskede begge sine børn lige højt, var ofte stødt på Ernas vegne, og undrede sig over, hvor få der var, der havde øje for dennes, efter moderens mening, langt mere tiltalende og sjælfulde skønhed. Men Erna tænkte aldrig derover, derimod nærede hun ofte stor angst for, at hendes „ lille, tåbelige søster “, som hun kaldte Helen, ikke skulle kunne tåle al den smiger, der blev ødslet på hende, og hun foreholdt hende ofte, hvilket tomt liv det dog var hun førte, hovedsagelig kun opfyldt af tanken om at pynte sig og gøre lykke. Men slige formaninger gjorde aldrig nogen virkning på Helen, hun lo kun deraf og kaldte sin søster en sød lille prædikant. Også med moderen talte Erna ofte derom; men denne var alt for svag til at kunne sætte noget imod sin mands og datters fælles ønsker, og når hun forsøgte at vække Helens tanker for andre, højere interesser her i livet, afbrødes hun som oftest af et spørgsmål som:,, var du da så græsselig alvorlig og fornuftig, da du var på min alder, lille moder? Vent til jeg bliver ligeså gammel som du, så skal jeg nok blive adstadig og få disse kedelige interesser, du taler om, nu vil jeg more mig. “ Så tog hun leende moderen om halsen; denne kunne ikke bare sig for at smile, og ømvendelsesforsøget var opgivet for denne gang. Kom faderen tilstede under en sådan debat, erklærede han straks:,, plag nu ikke Helen, lille moder, jeg kan godt lide, at hun holder af at more sig og pynte sig, det samme gjorde jeg s ' gu også, da jeg var ung, og, “ Tilføjede han broutende,,, penge har vi jo heldigvis nok af, så hun kan tilfredsstille sine ønsker. “ Det var om aftenen på Helens attenårige fødselsdag, hele huset var strålende oplyst og tjenerskabet i travl bevægelse; thi festen skulle fejres ved et glimrende bal. Grossereren spadserede med værdige skridt op og ned ad gulvet i spisesalen og kastede af og til et kælent blik til ridderkorset, som pyntede hans kjole. han var denne aften særlig glad ved det lille bånd, hvormed kongen for et årstid siden havde hædret ham; thi han havde udsendt invitationer til flere højtstående personer, som ikke for havde beæret hans hus med deres nærværelse, og han glædede sig over, at han, ved siden af de mange nye stjerner, som denne aften skulle glimre på hans himmel, dog også havde en lille orden at fremvise. Fru høst vimsede travlt omkring fra den ene stue til den anden, og Erna og Helen trådte just nu efter endt toilette ind til faderen for at hoste hans bifald. „ Nå, lille papa, “ sagde Helen, idet hun lagde armen om faderens Hals, „ er du fornøjet med din Helen? “ Grossereren kyssede hende ømt og holdt hende derpå lidt ud fra sig for ret at tage hende i øjesyn. Et stolt smil spillede om hans læber, og han havde også grund til at være fornøjet med hende. Hun var iført en blå silkekjole, som var en gave fra faderen i dagens anledning, og det bløde stof faldt smukt om hendes fine skikkelse, medens hendes krøller holdtes sammen af et granatsmykke, som passede godt til hårets farve. „ Ikke så ilde, “ sagde grossereren, „ Din lille skjelm! “ og han truede ad hende med fingeren, „ Du har nok i sinde at forhekse hovedet på vore fine kavallerer i aften. “ „ Ja, hvad andet vel, papa! hvis det ellers kan betale sig, “ svarede Helen og slog kækt med hovedet; „ men se nu på Erna; thi hende har du virkelig også wre ask “ og det var sandt. Skønt hendes dragt var langt tarveligere end Helens - kun en hvid uldkjole omsluttede hendes flanke skikkelse og en frisk afplukket rose stak i det smukke, mørke hår — kunne faderen dog ikke, trods sin partiskhed, negte, at også hun var i stand til at glæde og fryde øjet. Han nikkede fornøjet til hende; men et smerteligl smil gled dog over Ernas ansigt; thi dette: at faderen så åbenbart foretrak søsteren, smertede hende ofte meget. Skønt hun, mere end moderen og Helen, havde øje for hans mange, små fejl, først og fremmest for hans smålige forfængelighed, elskede hun ham dog varmt og ønskede så ofte, at hun kunne være noget for ham; men han, næsten udelukkende opfyldt af tanken om Helen, lagde ikke mærke til hendes bestræbelser for at nærme sig ham, og hun trak sig da krænket tilbage. Nu begyndte vognene at rulle, tjeneren ved døren gjorde sin pligt, og snart vare salene fyldte med herrer, besåede med stjerner og ordener, og med damer i hvide, lette dragter og raslende silkekjoler. „ Min kære hr. Etatsråd, “ udbrød grossereren temmelig højrøstet, „ hvilken wre de dog viser mig og mit hus ved at komme her i aften, thi jeg ved, hvor nødig de løsriver dem fra deres hjem og deres bøger, “ og grossereren bukkede, smilende over hele ansigtet, og trykkede etatsrådens hånd den ene gang efter den anden. Den tiltalte var en mand langt oppe i fyrrerne, med et fint og intelligent ansigt; han bukkede lidt ironisk for grossereren, hvorpå hans øjne ligesom søgende gik rundt i balsalen og standsede ved Ernas smukke skikkelse; her havde han åbenbart fundet, hvad han søgte. „ Hvis de tillader, hr. Grosserer, “ sagde han derpå, „ ville jeg gerne hilse på deres frøken datter, jeg har opdaget hende histhenne. “ „ Helen, mener de, “ sagde grossereren spørgende og vendte sig allerede triumferende om ad den kant, hvor Helen sad, ikke langt derfra, omgivet af en sværm af hovedstadens løver. „ Nej, med deres tilladelse, “ sagde etatsråden og lagde hånden, en fin, aristokratisk hånd, på grossererens arm, „ jeg mener deres ældste frøken datter. “ „ Ah! “ sagde grossereren i en lidt skuffet tone og styrede nu sine skridt henimod Erna, efterfulgt af etatsråden. Erna stod i levende samtale med et ungt mennefle, 6avæiäatu8 t-llsoioziss Holm. Han havde et ægte nordisk fysiognomi og et smukt, tiltalende ydre. Det lyse, krusede hår faldt blødt om en hos pande, der, trods hans unge alder, bar præg af dyb tænkning, og hans gråblå dine havde et åndrigt og hjertevindende udtryk. Munden, som var lidt fast sammenkneben, når han ikke talte, gav ansigtet et meget bestemt udtryk, som dog forsvandt, så snart han åbnede læberne, og et temmelig stort, blondt skæg gav hele ansigtet et mandigt præg. Kun treogtyve år gammel havde han taget sin eksamen med bedste karakter, men da han kun havde haft sig selv at stole på, havde han ved informationer anstrengt sig over evne, og havde derfor efter endt eksamen, for at rekreere sig lidt, modtaget en plads som huslærer hos en grevelig famile på landet, i hvilken stilling han havde tilbragt fire år, og først nu var vendt tilbage til hovedstaden, dog kun for snart igen at forlade den; thi han havde søgt og fået et lille præsteembede ovre på Jyllands hede. Han var en sosterson af Fru host og kom derfor allerede som dreng meget i grossererens hus. Han fortalte netop Erna om det nye kald, han snart skulle tiltræde, da han blev afbrudt af grossereren og etatsråden.,, hr. Etatsråd Helmer, oavæiäalus tlieolozias Holm, “ sagde grossereren præsenterende. „ Personlig er kandidaten mig vel ikke bekendt, “ Sagde etatsråden, idet han forbindtligt rakte den unge mand hånden og trykkede den varmt; „ men derimod har jeg ofte hørt dem omtale som en begavet og stræbsom ung mand, hvis personlige bekendtskab det glæder mig at gøre. “ Holm bukkede takkende, og Erna sendte etatsråden et taknemligt blik fra sine talende øjne, medens grossereren fjernede sig lidt betuttet, forbavset over den varme, hvormed etatsråden havde hilst på Holm; thi denne var i grossererens øjne en temmelig ubetydelig person. „ Det var dem, frøken Erna, “ fortsatte nu etatsråden, „ som jeg søgte, for at udbede mig en Dands af dem, hvis deres balkort, som jeg håber, endnu ikke er ganske fuldt; jeg er jo rigtignok en temmelig gammel kavalleer i sammenligning med de mange unge herrer, der er her tilstede. Som de ved, er jeg helleringen ivrig Dandser, men en Dands med dem, frøken Erna, kan jeg dog ikke modstå, og de plejer jo også at være så elskværdig at tilstå mig en sådan; tillader de altså, “ og han rakte hånden ud efter Ernas balkort. Etatsråden havde, medens han talte, betragtet den smukke pige, der stod så beskeden og naturlig foran ham og nu rødmende rakte ham sit balkort med et mildt og varmt blik; det var tydeligt, at han nærede ualmindelig interesse for hende, og at det ikke var ham ganske ligegyldigt, om han kunne få den attråede Dands eller ej. Etatsråden var ugift og var ejer af en betydelig formue, en arv efter en afdød slægtning; men han havde tidligere kun sjældent taget del i selskabslivet. Hans embede som revisor i finantsministeriet gav ham just ikke så meget at bestille, at det ikke ville levne ham tid til adspredelse; men han havde hidtil ikke fundet nogen nydelse deri og mest levet i bøgernes verden. Derfor var det så meget mere påfaldende, at han i de senere år gerne tog imod de indbydelser, som forskellige familier hidtil forgæves havde sendt ham, og mange brøde deres hjerner med at udfinde, hvilken magnet det vel var, der trak etatsråden bort fra sine støvede folianter ud i selskabslivet. Havde man spurgt hans gamle husholderske derom, havde man måske fået et vink om, hvorledes det forholdt sig; thi hun rystede meget betegnende på hovedet, når hendes kære, før så adstadige herre, ikke længere kunne sidde hjemme i ro ved sine bøger, og mumlede ofte mellem tænderne, sukkende over verdens dårlighed:,, ja, et fruentimmer er der nu med i spillet, det er en afgjort sag! “ øg hun havde ret; dog vidste hun næppe, hvem det var, der udøvede dette trylleri; det var Erna. Første gang etatsråden så hende; følte han sig tiltalt af hendes smukke ydre og kvindelige optræden, han indlod sig i samtale med hende og blev da forbavset over at finde så megen ånd og dybde og tillige rørt over den sjælens renhed og den hjertets varme, der lød gennem hendes ord. For første gang fandt han ved sin hjemkomst hjemmet øde og tomt, han kunne ikke holde tankerne ved sit arbejde og længtes efter atter at se og tale med Erna. Også hun følte sig tiltalt af den dannede, åndrige mand, hun lyttede med glæde til hans, før hende ofte belærende, ord og betragtede ham snart som en ældre ven, hvem hun tillidsfuldt betroede sine tanker og meninger, men hun tænkte sig ham aldrig optrædende som frier, og hans opførsel mod hende havde også et anstrøg af faderlig godhed og velvilje. Hun talte gerne med ham om dem, hun havde kær og om sine nærmeste forhold, men sin fætter Holm havde hun derimod så godt som aldrig omtalt for ham, en vis blufærdighedsfølelse afholdt hende derfra, og da Holm jo hidtil havde været fraværende i de år, hun og etatsråden havde kendt hinanden, havde denne aldrig for denne balaften set de unge sammen. En sky gled over etatsrådens pande, da han så Holms navn øverst på balkortet og igen længere nede ved borddansen, og uvilkårlig tænkte han: „ Skulle han være min rival? “ „ Der er, som jeg seer, -kun en Dands ubesat, “ Sagde han derpå atter henvendt til Erna, „ hvis de altså vil skænke mig den, tillader jeg mig at skrive mit navn. “ „ Med glæde, “ sagde Erna, idet hun fik balkortet tilbage, „ men, “ tilføjede hun med yndigt smil, „ jeg vil også så gerne hvile, medens denne Dands bliver dandset, og i stedet for glæde mig ved samtale med etatsråden, thi jeg ved jo, at de bringer et offer ved at danse. “ „ Ikke med dem, mit kære barn! “ sagde Helmer faderlig ømt, „ tværtimod. “ Holm havde i taushed betragtet etatsråden og Erna under denne samtale; han vidste ikke ret selv hvorfor, men det var ham pinligt at høre dem tale så fortroligt sammen, og han gjorde nu en bevægelse som for at forlade dem, da etatsråden, som lagde mærke dertil, henvendte sig til ham: „ Agter de nu, min unge ven! at blive en tid her i hovedstaden, eller, nu husker jeg det, de har fået et embede ovre på Jyllands hede, jeg har læst deres navn i aviserne, eller er det måske ikke dem? “ „ Jo, ganske rigtig, hr. Etatsråd! om nogle få dage skal jeg tiltræde embedet. “ „ Og hvorledes tror de da de vil befinde dem ude på den øde hede, tror de ikke, det vil falde dem noget trist i længden? “ „ Nej, tværtimod! “ svarede Holm med strålende dine, „ jeg elsker heden; thi jeg er født på heden og har tilbragt mine første drengeår der. “ I det samme blev deres opmærksomhed henledet på en nysankommen, en ung herre, som lige var trådt ind i salen. „ Ah! “ udbrød etatsråden, „ der er min unge protege, hr. Åge foss; skade, “ vedblev han, henvendt til Holm,,, at de ikke bliver her i hovedstaden; thi jeg ville da anbefale dem den unge mand til omgangsven, det ville sikkert være blevet til glæde for begge parter. Foss er en elskværdig karakter og et eminent hoved, men noget af en særling er han, lidt folkesky og særlig bange for damerne, de stakkels damer! “ fortsatte han spøgende, idet han så på Erna; „ hvem skulle tro, at de således kunne indjage skræk. Men jeg må nok hen at hjælpe ham lidt, hvordan skal han ellers uskadt skippe gennem det hav af flor og til, som omgiver ham på alle sider, “ Og etatsråden nikkede smilende til det unge par, og gik derpå med sine lette, elastiske skridt over gulvet hen til den unge herre, som nu var havnet i grossererens faderlige arme, ja, næsten bogstavelig talt; thi grossereren, som fra etatsråden vidste, at foss rimeligvis havde en stor fremtid for sig, rakte lyksalig smilende begge hænder ud imod ham. Uvilkårlig standsede samtalerne i de forskellige grupper hist og her i salen, og alles blikke fæstedes på den unge mand. Mange af de tilstedeværende havde hørt den unge herre, oanæiäatriz fuldmægtig i finansministeriet, omtale, som en fremtidsminister eller noget andet stort. Man vidste, at han havde udmærket sig ved sine eksaminer, at han på mødrene side nedstammede fra en tysk adelig familie, og der var også noget i hans ydre og optræden, der vakte opmærksomhed. Han følte sig åbenbart lidt generet af de mange blikke, som vare fæstede på ham, og der var noget vaklende i hans gang og holdning. Egentlig smuk var han ikke, hans træk vare grove og uregelmæssige. Det mørke hår var kort afklippet, ganske tæt ind til hovedet, og panden var temmelig lav. Øjnene, som vare mørkegrå og overskyggedes af mørke, tætte øjenbryn, som gave ansigtet et determineret præg, havde dog, når han tog lorgnetten bort, hvilken han som oftest bar, da han var meget kortsynet, et ubestemt, skakkende udtryk, og dette forhoiedes ved et noget intetsigende smil, som ofte, når han stod i sine egne tanker, lagde sig om hans læber. Dog det forsvandt igen, når han talte om ting, som vakte hans interesse, da strålede øjnene af liv, og det var, som om hans i forvejen temmelig høje og tynde skikkelse voksede, medens han talte. „ Nu er nok mit lejde overflødigt, “ sagde etatsråden, da han var nået hen til grossereren og foss og med et venligt smil rakte den sidste hånden. „ Dog, hvem ved: måske min ledsagelse endnu kan blive nødvendig, om de, min ven, sikkert skal komme igennem alle disse skær og klipper, “ og etatsråden kastede et komisk forfærdet blik på de lange silkeslæb, der lå hen ad gulvet. „ Og hvad mener de om ilden fra disse mangfoldige, strålende øjne? “ sagde grossereren, idet han gik ind på etatsrådens spøg; „ er de skudfri, er hjertet assureret, min kære, unge ven! ellers frygter jeg for, det får banesåret her. “ Foss bukkede lidt forlegen, han forstod åbenbart ikke at gå ind på den slags talemåder; men etatsråden befriede ham ud af hans forlegenhed ved at tage ham under armen og føre ham bort med sig, for, som han undskyldende sagde til grossereren, at præsentere ham for husets damer. „ Hr. Kandidat foss, Fru høst; “ Fruen nejede, Herren bukkede, og her gik konversationen straks let og utvungen, thi Fru høst spurgte ham deltagende, om hvorledes han befandt sig i de nye forhold i hovedstaden, om han ikke længtes efter, eller savnede sit hjem og sine nærmeste, der levede på Fyens land, og hendes moderlige, venlige væsen løfte den unge herres tungebånd. Han talte med varme om sit hjem, særlig om sin moder, og vandt derved straks fruens hjerte. „ En brav, ung mand! “ hviskedee hun til etatsråden, da denne gik videre med sin protege.,, ja, kære ven! “ sagde etatsråden, idet han ligesom forfærdet standsede ved en gruppe unge mennesker, som i en tæt klynge stod omkring Helens plads i et hjørne af salen; „ hvad mener de herom? hvis jeg turde benytte mig af et strategisk udtryk, ville jeg kalde dette en uigennemtrængelig barrikade, som imidlertid må gennembrydes, inden man kan nå ind til det eftertragtede mål; tror de, at vi to skulle have kræfter og strategisk talent nok dertil; og etatsråden så smilende på den unge mand. „ Ak, nej, “ svarede denne med sin dybe, velklingende stemme, „ et sligt talent er jeg aldeles ikke i besiddelse af, lad os hellere stryge flag og trække os tilbage med anstand. “ „ Åh, passiar! “ udbrød etatsråden leende, „ De må ikke så let opgive moret, jo vanskeligere en sag er, desto skønnere er også sejren, og vær de vis på: lykkes vore anstrengelser, vil de ikke fortryde derpå. Nå, Allons! Marsch! Højre om, nu venstre om, “ og leende begyndte etatsråden at bane vejen for sig og sin ledsager, idet han sendte undskyldende bemærkningersnart til den ene og snart til den anden side. „ Hr. Baron! er de så venlig, — undskyld, et lille venskabeligt puf, — åh, kære doktor! kan de ikke hjælpe mig, de, med deres noksom bekendte gode armkræfter. “ Doktoren havde engang i en offentlig forsamling gjort kort proces med en uforskammet døgenigt, som blandede nærgående personlige bemærkninger sammen med politiken og med et kast sat personen udenfordøren. „ Bevares, hr. Etatsråd! “ udbrød han nu, „ for dem er der, eller bør der i det mindste altid være plads, hvorsomhelst de ønsker. Som Moses udstrækker jeg min stav, “ og doktoren strakte sin lange, kraftige arm ud over de nærmeststående, „ og vandene skille sig, og blive til tørt land, hvorpå etatsråden og hans følge kunne passere ind til det forjættede land! “ Under latter over doktorens spøg opløste klyngen sig og lod vejen åben for Helmer og foss, som straks efter stod bukkende lige overfor aftenens dronning. „ Frøken Helen, “ sagde etatsråden præsenterende. „ Blandt blomsterne den skønneste, den lifligste at se, fuld løn er dette skønne syn for nys udstanden ve! “ „ Seer de, min frøken! så begejstrende er synet af dem, at selv jeg, gamle fyr, bliver poetisk stemt, hvorledes mon det da vil gå min unge ven her, hr. Kandidat foss? “ og etatsråden slog smilende den unge mand på skulderen. „ Men nu overlader jeg ham kamppladsen alene og trækker mig tilbage for ikke helt at tabe hjertet og forstanden — “ „ Det skeer vist ej med dem, ifald jeg kender manden, “ supplerede Helen og nejede skjelmsk for etatsråden, der ligesom værgende for sig med hænderne trak sig baglænds tilbage. I første øjeblik efter at etatsråden havde fjernet sig, stod Helen og foss lidt forlegne lige overfor hinanden. Det var dog tydeligt at læse i den unge mands ansigt, at Helens skønhed havde gjort et dybt indtryk på ham. Da i det samme orkestret lod høre sine første opmuntrende toner, bøjede Helen sig over imod ham og sagde rødmende med et henrivende smil: „ Jeg ved ikke, om min fader har husket at bede dem engagere mig til denne Dands, men det var hans ønske således, hvis de ikke har noget derimod? “ „ Jeg! “ udbrød foss glædestrålende og betragtede Helen med et blik, der fik hende til at slå øjnene ned. Foss vidste ikke selv, hvorfra han hentede sit mod, men hans forlegenhed var som blæst bort, og han bød kækt Helen sin arm. Som opførende par måtte de jo være i spidsen, og alles blikke vare følgelig rettede på dem; men foss ænsede det ikke. Hans øjne hang med beundring ved den yndige skikkelse, der så let og gracieust bevægede sig ved hans side hen ad gulvet, og da han lagde armen om hendes liv og svingede hende rundt i en lystig gallopade, bankede hans hjerte med heftige slag. Han var en udmærket dandser og sorte sin dame med en elegance, som slet ikke svarede til hans øvrige kejtede optræden; Helen berørte knapt gulvet med sine små fødder, og begge syntes de, da musiken tav, at dansen havde varet alt for kort. Erna og Holm var det næste par, og også de vare genstand for beundring, skønt Holm langt fra var nogen routineret dandser, men Erna bevægede sig så yndefuldt og smukt, og Holm betragtede hende med lyksalige blikke. „ Erna! “ hviskedee han under dansen, „ sig mig, har du tænkt på mig, medens jeg var borte? “ de vare dus på grund af slægtskabet. „ Hvilket spørgsmål dog! “ svarede Erna, dybt rødmende, „ så kan jeg jo give dig det samme tilbage igen. “ „ Og derpå vil jeg svare, “ sagde Holm, „ at al min tanke, al min længsel kan indesluttes i navnet Erna! “ Der var en foruden Holm, som under dansen betragtede Erna med varme blikke, hans øjne vege ikke fra hende, ja, han var så fordybet i beskuelsen af hende, at han ikke mærkede, at grossereren havde nærmet sig ham, før han følte en hånd blive lagt på sin skulder. „ De er så optaget af dansen, hr. Etatsråd! Og har dog ikke selv søgt dem en dame? “ „ Nej, hr. Grosserer, “ svarede Helmer, „ jeg er allerede lidt stiv i benene og overlader helst dansen til de unge, dog en Dands med deres ældste frøken datter har jeg forbeholdt mig. “ „ Ja så! “ sagde grossereren med et selvbehageligt smil; det var ham ingenlunde ukært, at etatsråden lod til at interessere sig for en af hans døtre, helst havde han vel set, at det havde været Helen, men evner! — Erna var den leldste, Helen havde jo tiden for sig. I det samme fik han øje på Helen og foss, som stod i levende samtale med hinanden. „ Ikke så ilde det, “ tænkte den forfængelige fader. „ Sagde de ikke, hr. Etatsråd! “ spurgte han denne, „ at deres ungeproteg6 var bange for damer? Den angst må han have overvundet, thi se engang, hvor levende han konverserer min datter. “ „ Ja, de har ret, “ sagde etatsråden med et tvungent smil — han var åbenbart ikke så fornøjet ved den gjorte opdagelse som grossereren. Den sidste Dands for bordet var den, som Erna havde lovet etatsråden. Hvor sorte han dog sin dame med anstand! hvilken finhed i alle hans bevægelser; det vakte i den grad begejstring, at alle de andre dansende holdt inde med dansen, og forlegen så Erna sig og sin kavalleer som genstand for alles blikke. Ved bordet var glæden på sit højeste; etatsråden udbragte smukt og hjerteligt skålen for festens dronning, grossereren takkede derfor og tog deraf lejlighed til at sige et par forbindtlige 0rd til etatsrådens protege, den unge foss. Fru høst, som fandt, at hendes søstersøn og specielle favorit også havde fortjent et par ørd til velkommen, drak over bordet et glas med ham og Erna, og derpå afløste den ene skåltale den anden, efterhånden som grossererens gode vine bragte liv i gemytterne. Selskabets Herkules, doktoren, holdt en lovtale over Amor, skønt han forsikrede, at han personlig ikke havde fjerneste bekendtskab til den lille fyr. Den unge baron med glas i øjet og en lille smule dun på hagen, takkede den ærede vært og værtinde, men, om det var af rørelse hans tale knækkede over på det mest gribende sted, fik man aldrig at vide, men,, hm, hm “ endte den; så tømte man glassene med et forlegent smil og en forlegen pause indtrådte. Til den lyse morgen varede ballet, og man skiltes med den behagelige vished, at man tilgavns havde moret sig! Det var et par dage efter ballet i grossererens hus. Øm aftenen skulle der samles et par gode venner hos dem, og til disse regnede grossereren nu også: etatsråden og foss, som mine vordende svigersønner, tænkte han. Tillige skulle Holm tilbringe aftenen derfor sidste gang for sin afrejse, og desuden var doktoren, vor ven fra ballet, inviteret, som husets læge, og et par unge piger: frøknerne svane, veninder af Erna og Helen. Gæsterne vare endnu ikke komne, da grossereren efter endt kontortid trådte ind til sin familie. „ Lillemor! “ sagde han til sin hustru,,, min nye fuldmægtig er kommen, og jeg har bedt ham tilbringe aftenen hos os, det syntes jeg var ganske passende; man må jo se at knytte de unge mennesker til sig, for at de kunne have interesse for ens affairer, “ tilføjede han i en vigtig tone; „ vil du, Erna, sørge for at der bliver dækket til en mere. “ „ Gerne, papa! “ sagde Erna og rejste sig for at give de nødvendige ordrer. „ Åh, papa! “ udbrød Helen, „ fortæl mig hvorledes han seer ud, er han høj eller lille, er han smuk eller grim, har han skæg? “ „ Er han hvid eller rod, er han lige eller skæv? “ Afbrød grossereren hende drillende. „ Din lille nysgjerrigpeer! Du kan jo nu snart selv se og dømme. Jeg holder nu ikke af hans ansigt, skønt kønt tror jeg s ' gu nok det er, i det mindste efter damernes begreb om skønhed, men jeg kan dog ikke lide det, og det forekommer mig, at jeg har set det engang for, eller at det ligner en, jeg har kendt, men jeg ved ikke, hvor jeg skal føre det hen. “ „ Du må ikke dømme så hurtigt, kære ven! “ Sagde fruen i en mildt bebrejdende tone, „ eller lade dig lede af det første indtryk, det er jo dog ikke altid det rigtige. “ „ Jo, sågu er det så! “ udbrød grossereren, „ det har jeg så mange gange lagt mærke til. “ „ Ja, “ sagde Helen eftertænksomt, „ deri tror jeg nu nok, at papa har ret, lille moder! Kan du huske den lille syjomfru Hansen, vi havde her engang? hende kunne jeg straks ikke udstå, og så hørte vi da også siden, at hun havde bildt sig ind, at fætter Johannes havde et godt die til hende, fordi han en aften var så tåbelig høflig at tilbyde at følge hende hjem. “ „ Det var just smukt gjort af Johannes! “ sagde fruen. „ Og, “ tilføjede Erna rødmende — hun var igen kommet ind i stuen — „ derfor var den lille jomfru da ingen forbryderske, fordi hun troede, at Johannes havde lidt tilovers for hende. “ „ Jo, ved du hvad, “ udbrød Helen, „ jeg ville da blive i høj grad krænket, dersom nu for eksempel sådan en skriver som den nye fuldmægtig vovede at kaste sine øjne på mig. “ „ Det er rigtigt, “ sagde faderen og nikkede bifaldende, „ man skal aldrig sætte sig selv for lavt. “ „ Men dog heller ikke for højt, lille mand! “ indskød fruen med sagte stemme. „ Åh, moder og Erna synes nu, at alt hvad vor kloge fætter gør er rigtig gjort, “ sagde Helen, „ mig keder han. “ „ Ja, s ' gu også mig, “ sagde grossereren leende, „ men han passer udmærket til at blive præst ude på heden. Uh! det gyser ordentlig i mig, når jeg tænker på en aften som denne, når det sner og blæser, da at skulle sidde og fryse i en præstegård med tynde vægge og lavt til loftet, mens vinden tuder og piber i skorstenen. “ Et smerteligt træk for over Ernas ansigt ved faderens og søsterens hensynsløse bemærkninger, men hun sagde intet, hun vidste, det ville dog ikke forandre deres anskuelser om den ting, og hun undskyldte dem i sine tanker med, — at det ikke var sagt, for at såre eller krænke hende, thi hun vidste, at moderen var den eneste, der havde opdaget hendes og fætterens tilbøjelighed for hinanden. Da Holm så godt som var opvokset med Helen og Erna, -- thi han kom allerede som tiårs dreng til hovedstaden for at gå i skole og boede de første år i grossererens hus, — var han jo halvvejs bleven betragtet som søn af huset, og derfor drømte hverken faderen eller Helen om, at han og Erna knyttedes til hinanden ved ømmere følelser. Moderen derimod, der holdt af Johannes som af en søn og efter hans forældres død aldeles betragtede ham som sådan, havde snart opdaget de unge menneskers tilbøjelighed for hinanden; men hun tav stille, så længe de ikke selv talte derom, thi hun vidste, at de ville få en hård dyst at bestå med hendes mand og syntes vel også, at den unge mand først måtte have præstekald og et hjem at byde Erna, inden de skulle forlove sig. Det gjorde hende altid ondt, når hendes mand og Helen omtalte Holm så hensynsløst, thi hun forstod at skatte hans flid og eksemplariske levnet og brød sig ikke om, at han var mindre verdensmand end de fleste af nutidens unge mennesker; hun vidste, at hos ham ville hendes barns fremtidslykke være sikret. Den gamle frue var derfor også nu i begreb med at tage sin favorit i forsvar mod den ubegrundede anklage, at han var kedelig, da hun blev forhindret deri af doktoren, som stak sit store med en vældig hårvækst forsynede hoved ind ad døren, med det spørgsmål: om grossereren havde et par tøfler at låne ham, da han ellers blev nødt til at lade benene blive udenfor? „ Det er et satans vejr! “ udbrød han, „ ja, om forladelse, mine damer! at jeg bruger så stærke udtryk, men bliver det således ved til i morgen, må man kastes ud af sit hus, det kan man kalde snevejr! “ „ Kære ven! “ sagde grossereren leende, „ kom dog bare ind, vi ta ' er det ikke så nøje med lidt sne og is. “ „ Bevares! “ udråbte doktoren, „ Nej, vel er jeg en tøver, men så megen opdragelse har jeg dog, at jeg ved, at man ikke har lov til uden videre at ødelægge folks fine tæpper; og poterne, bedste ven! de er s ' gu våde, det nytter ikke at skjule det! “ „ Ja, det er en anden sag, “ sagde Fru høst leende, „ nu skal jeg komme ud at hjælpe dem, “ og derpå forsvandt hun gennem døren tillige med doktorens hoved, men vendte meget snart tilbage med ham i fuld legemsstørrelse.

1899_HenningsenA_Stroemmen

Agnes

Strømmen

Henningsen

HenningsenA

Stroemmen

female

1899_HenningsenA_Stroemmen.pdf

Agnes

Henningsen

dk

Strømmen

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

Karen Sofie havde klaver. Hun fik, hvad hun forlangte.. hveranden gang, for hun skulle ikke forvænnes. Når hun havde øvet sig et kvarter, var fingrene stive af kulde, og hun sukkede lettet og holdt op. Men hun blev siddende, drejede blot ryggen helt til kakkelovnen, hvor der aldrig kom ild, og stirrede på vinduet. Hun tænkte ikke; det, der kom i hendes hoved, var borte, før hun vidste, hvad det var, og drømme gjorde hun aldrig.. det blev alligevel alt sammen, som det skulle være. Hun holdt kun af at være ene for at blive fri for at høre sin faders støjen i butikken og for at være fri for at se på sin moder. Hun bøjede hovedet lidt og gav sig til sin ynd-lingsvane.. hun suttede.. på ingenting, blot med tungen op mod ganen, højt, så hun selv kunne høre det. Hendes øjne blev dunkle som spæde børns, der drikker; de store krøller, der faldt ned over ansigtet, gjorde det mere søvnigt, hun lignede en kat, der soler sig. » Hvad satan —. « det var faderen, der stak sit ansigt ind ad døren, et bredt, rødt ansigt, der så ud, som om det råbte med alle nerver. Karen Sofie rørte sig ikke.. Den sjældne gang, han viste sig i stuerne, kunne han vel komme ind på en ordentlig måde. Det højrøstede ansigt forsvandt. » Skal den tøs aldrig sidde med noget i hænderne, « dundrede han ind i spisestuen, hvor moderen sad og sov. Karen Sofie hørte et øjeblik efter, om de skændtes.. så faldt hun sammen igen.. i dag vidste hun, det ikke ville blive til slagsmål, for moderen havde sin milde dag; de to rasede hun, den tredje var hun mat.. Hun skubbede stolen nærmere til vinduet uden at rejse sig og kiggede mellem porcellænspotterne udover Langebro, hvor byen gik tur, og hvor al færdselen kom. Vandet, en spids af Storebælt, byen var bygget ved, var smalt og snavset; kun når man stod op, kunne man se langt bort ud til det frie, store hav. Men hun havde fra lille nødig rejst sig for andet end herskabsvogne. Dem elskede hun. Kaner med alle slags klokker og dyreskind, jagtvogne med herrerne, der bandede og lo, så det hørtes ind i huset, de lukkede vogne med lyse damer, alt for det forbi, altid forbi, men det tog hendes tanker med til lindealleerne og de højstammede roser, det, hun havde kigget sig til udefra, og især til værelserne, som hun ikke kunne tænke sig, hvordan var... Moderen kom ind på filtsko og stillede sig bagved hende. » Har du strikket dine omgange, « sagde hun og smilede ydmygt, hun så på Karen Sofies ryg, hvor ubehageligt det var hende, at hun stod her. Karen Sofie vendte sig halvt imod hende og hastig bort igen. » Du lugter af klister, « sagde hun. Hun hævnede sig for de to sidste dage ved ikke at lukke munden op uden at tale om moderens urenlighed. » Hvordan er du nu kommet til den stank? « Moderen lod, som hun ikke hørte det. Hun trippede frem og tilbage. » Din fader synes jo, Karen Sofie, at nu du snart er voksen.. « hun holdt pludselig hænderne ud for sig og kom til at hikke af skræk.... Karen Sofie havde gjort en rask bevægelse om imod hende. Nu trak hun på skuldrene og udsøgte sig sindigt en plads til sin albue i vindueskarmen. » Jeg er ligeglad «, sagde hun. Moderens blåblege ansigt blev langsomt rødt af vrede. » Du gider ikke engang og flytte dig mere, « sagde hun og slog hende i ryggen. Karen Sofie vendte sig rolig om og så på hende.. langsomt gik hendes øjne fra saucepletten på den store flade, der var bryst, til de tre, fede folder i halsen, hvor kjolen stod åben.. Moderen flyttede sig frem og tilbage og famlede ved knapperne, skønt hun ikke ville. » De porcel-lænsknapper, det er noget skidt, « sagde hun. Hun prøvede at knappe dem, men hendes hænder, der altid rystede, rystede stærkere. Hun så Karen Sofies mund.. trække sig ned ad til et hån-ligt smil. » Du skulle have klø, « mumlede hun og for ud. Hun kom til at græde så højt, at hikken lød som små skrig. Karen Sofie stirrede et øjeblik bittert ud for sig og så så igen ud over broen. det var torvedag, vognene kørte hjem. Hun kendte kuskene og huskede, når de havde været der sidst. Hendes fader og hele byen var til for gårdenes skyld, bønder- og herregårde, der lå tæt i den fede jord.. det hørte hun altid, og det harmede hende, når de så kørte udenom, flere mil til en større by.. Hun rejste sig og stirrede med hele ansigtet.. de grå fra Strandgården kom frem på broen, men hun satte sig igen og så kun halvt interesseret på baronen, der kørte ene forbi med skytten på bagsædet, og hun sukkede på en gang skuffet og lettet.. Baronens døtre måtte ikke være i byen, uden at hun fik dem at se.. og hun blev altid i dårligt humør af det. Baronens var hendes største interesse. Baronen hed Hansen og var forpagter på Strandgården. Men han fortjente den titel, folk gav ham, han forstod at bruge sine penge, han omgikkes alt, hvad der var fint på Fyen, og var den bedste sneppejæger både der og på Langeland; man sagde, at han som ung havde kørt mere end et par heste ihjel. Karen Sofie beundrede ham som noget langt borte, en ældre ingemannsk ridder. Fru Hansen, født noget fint, kendte hun kun fra sovepladsen i småfolks Stuer, hvor hun hang med et stort fromt ansigt og flor om rammen. Det var børnene.. sygelige, fine piger med store munde og øren uden flip, hun drømte om, og som hun vidste, vidste, hun en gang skulle komme til at kende.. Så længe hun kunne huske, havde hun set dem hver dag.. snart i deres egen vogn med » lille hertug « for, så i Landauer til bal, og så med char-a-bancen fuld af gæster, altid glade, altid mange.... Hun for sammen. Faderen dundrede på ruden, pegede med en cigar, han aldrig fik tid til at tænde, ind ad spisestuen til og løb om ad butikken. Hun blev siddende.. Hun kendte ham. Når han gad være inde et øjeblik, skulle hun altid sidde og hænge over ham, skønt han aldrig vidste, hvad han skulle sige til hende. Faderen trampede forsigtig ind, han stod lidt og så på hende og tyggede på cigaren. » Kom nu ind til os andre, Karen, og hør nyt, « sagde han. » Tænd dog cigaren, « sagde hun og blev siddende endnu et øjeblik.. Sådan lokkede de altid, ligesom da hun var lille: kom, skal du se, hvad vi har til dig.. og der var aldrig noget.. Så rejste hun sig gnavent. » Nå, « spurgte hun. Faderen gned sig fornøjet ned ad benene. » Nu skal du sgu på danseøvelse, min tøs. « Moderen var vågnet af sin bestandige halvslummer og blev lysvågen ved tanken om, hvad det kostede. » Det har hun jo lært, fris, « sagde hun og så bønligt på ham. Fris svarede hende med den store håndbevæ-gelse, han brugte, når han slog af, og hver gang hans kone talte. » Jo, baronen var inden for, « blev han ved til Karen Sofie, » han sagde, jeg skulle sgu støtte frøknerne Hoffmeyer, der begynder i morgen. De fire ældste er indmeldt. « » Hvem? « sagde Karen og måtte sætte sig ned. » Baronens de fire ældste. « Karen Sofie blev siddende og stirrede.. Nu, da det endelig kom, syntes hun, det skulle have ventet endnu en tid.. Moderen gik helt hen til dem for at høre. Det glimtede i hendes små slukte øjne. Og faderen arbejdede henrykt med begge hænder op og ned ad benene.. » Så siger du, jeg ikke kan skaffe dig sammen med ordentlige folks børn — « Døren blev revet op. Så blev der banket.. et par gemytlige dunk med knyttet hånd, og baronens brune ansigt med det mægtige, tvedelte skæg kom til syne. » Jeg glemte sgu at få vekslet, fris. « Baronen kom nærmere. » Nå, lille frue, får datteren så lov til at komme på danseskole? Mine skal med. Skønt jeg nødig vil have rørt ved frøken prices holdning fra i fjor. Hun gjorde det, fanden tage mig, storartet. Sådan en ryg har jeg kun set på kronprinsessen. « » Så—å, på kronprinsessen? « sagde fris. » Ja, man kan jo nok tænke sig det. « » Men de var jo selv hos mig i går, frøkenerne, de mødte en time efter, at diligencen var kommen, og tog mig i middagssøvnen. Jeg skulle sgu først på. « » Det giver godt eksempel, « sagde fris. Han åb-nede døren og holdt den ærbødig vidt åben for baronen. Baronen så det ikke. » Hvad satan, « sagde han og lo. » Det er sgu heller ingen fornøjelse for de to gamle piger at blive ved at strække vrist. « der blev banket sagte på køkkendøren, og læderhandler Larsens nye pige trådte varsomt et skridt over tærskelen. » Jeg skulle hilse og sige tak, Alma kunne ikke komme i aften. « Karen Sofie så ud, som det var en sag, der ikke kom hende ved.. hun havde gruet for, at det skulle komme.. Alma havde sagt til flere i skolen, at hun vist ikke fik lov til at omgås friis’s mere, for moderen var ikke et menneske at se på for en ung pige.. nu var det, ligesom det smilte dybt inde i hende, så ligegyldigt var det. Men Fru fris, der pludselig huskede, hvor høflig hun skulle være imod Karen Sofies gæster, gjorde en kraftanstrengelse og smilte selskabeligt. » Værs-god, kom dog indenfor og tag plads. « Hun standsede forskrækket ved at se pigen skæve til baronen og fik sin hikke. Karen Sofie bøjede hovedet, som hun opgav alting, også at skjule, at hun skammede sig.. » Tænk på noget, « sagde baronen, deltagende som ved en sygdom. » Hvad fik de til middag i går. « Karen Sofie, der syntes, hun måtte gøre noget, der ledte hans opmærksomhed bort fra moderen, greb en stol. » Vil baronen ikke sidde. « Fris så sig for på baronens ansigt og brølede så af latter. » Baronen! Er du gal, pige. « Baronen stemmede i. » Baronen. Ha, ha, baron Hansen! « han var bekendt for sin smukke, hjertelige latter. » Ha, ha, jeg har sgu nok hørt det. Nej, min lille pige, der er ikke andet adeligt ved mig end min næse og så min salig kone. « Karen Sofie blev stående stiv, også da de var gået.. Hun havde en fornemmelse, som ingenting kunne nytte mere.. hun var uheldig og ulykkelig og blev aldrig andet. Og hun blev kun ved at tænke på, hvordan det var gået til, håbløst, som man sætter skår sammen.. sådan har det siddet.. Det var hendes moders skyld, som alt ondt kom fra hende. Man måtte bære sig dumt ad, når hun var til stede. Hun så pludselig hen på hende. » Du ligner en gris med et seglgarnsbånd om livet, « sagde hun. Moderen, der stod bøjet over nøglekurven og søgte og søgte efter en nøgle, der ikke var der, holdt inde med et sæt. » Ja, jeg er bleven alt for svær, Karen Sofie, « sagde hun sagte. Karen Sofie stirrede på hende. Hun blev ude af sig selv over den ydmyghed, sagde ikke et ord og gik ud af stuen. Hun skyndte sig op på loftet. Øverst oppe i et lille hul, hvor der lå frugt, havde hun sit tilhold. Lige fra lille havde hun søgt derop, når hun var så bedrøvet, at hun måtte være ene. Når hun lugtede æbler, kom hun til at græde. Den næste dag stillede ti små drenge og seksten større piger i hotel havnen. Forældrene fulgte med, fordi det var første gang, og sad langs væggene og smilte. Drengene protesterede mod misbrug af deres fritid ved særlig langsomme og tunge bevægelser; på pigerne sås den mugne generthed kun i ansigtet, de satte alt for megen ære i at være lette i benene. Frøknerne Hoffmeyers øjne var strengt undersøgende alle vegne med et ømt, lille smil i mundkrogene til forældrene; henrykt hang de ved de små baronesser, der lidt selvbevidste gjorde deres trin. Den yngste, Helga Hoffmeyer, der ikke selv kunne tåle at danse og gerne stod og stirrede med klare, syge øjne på de gratiøseste piger, fik snart øje på Karen Sofie og studsede: » Har du lært før? « » Ja. « » Hos hvem? « » Hos hr. Kornerup. « Frøken Hoffmeyer havde aldrig hørt hr. Kornerup nævne, og hendes søster heller ikke. De måtte se Karen Sofie danse Vals. Karen Sofie rødmede. » Uden musik? « spurgte hun. » Det kan du jo se, min lille pige, « sagde den ældste bittert og smilede mildt. Hun var rød og robust, besværet af den evige ståen-på-pinde. » Vi har aldrig musik de fem første gange, ikke i de allerstørste byer. « Karen Sofie turde ikke betænke sig længere. Og da hun havde taget de første trin, huskede hun ingenting mere, men gav sig hen i dansen. Og hele salen så på hende; hun følte det og dansede bedre. Baronens smukke, lyse øjne tindrede. » Død og pine! « hviskedee han. » Dejlige fødder. « han puffede til kapellanen, der havde knebet sig en plads ved siden af. » Se på de fødder. « kapellanen, der var ung og ny i byen, blev urolig. Han mumlede noget om, at han ikke holdt af Dans. Dans var æggende. Men hans kone havde sagt, at børnene måtte lære at gå ordentlig på deres ben. Baronen hørte ikke efter. Han blev ved at hviske om Karen Sofies skønne skabning.. Hun havde ben lige til balletten.. Pludselig sagde han skarpt, som om han formanede kapellanen: » Man skal ikke tale om den slags ting hos et barn. « og lidt efter hviskedee han igen: » Men man kan jo ikke lade være at se det. « Helga Hoffmeyer, der havde været ved operaen, men mistet sin stemme, glemte sig selv og sang med resterne: » I kongelunden skal brylluppet stå, med Dans og klingende spil. « Karen Sofie åbnede munden, så snart hun hørte tonerne, hendes store næsebor så ud, som de åd livet, der ventede hende, øjnene var matte, som de sugede det alt sammen til sig. Frøken Hoffmeyer sagde, at nu kunne det være nok, søsterens sang var døet hen i hoste. Damerne trak vejret og begyndte at hviske. Fru fryd, en frodig enke efter en druknet kaptajn, sagde, at hun undte Karen Sofie, det stakkels lille skind, denne triumf, den eneste, hun vel fik, hun var jo så svagt begavet. Men at det rystede helt ned igennem hendes ryg, så ondt gjorde det hende at se, hvor hun lignede tanten. Tanten? Ja købmand friis’ søster, der havde været meget smuk og meget dum.. og som var død på vestre hospital.. » Af hvad? « spurgte kapellanens runde lille kone og fortrød det i det samme. » Ja af hvad dør man der! « Fru fryd så skæbnesvanger ud og hviskedee højere: » Man dør vel der, fordi man har det blod i sig, der får en til at danse som lille Karen fris i aften. « Frøknerne Hoffmeyer søgte efter Karen Sofies pårørende, til hvem de kunne betro deres glæde over hende. Da der ingen var, og da de aldrig mere roste et barn til de andres forældre, betroede de sig til hinanden. » Hun har det, vi manglede, « sagde den ældste. » Ja, hun har legemet, « sagde den yngste langt. » Vi andre havde kun talentet — og med det kommer man ingen vegne. « Da de ikke vidste andet om hende, end at hun var bedst klædt, blev hun kaldt hen i en krog med tre af baronesserne og hotellets datter og belønnet med en marcipansfigur. Karen Sofie, som blussede af dansen og af glæde, måtte tage sig sammen for ikke at stå og smile hen i vejret. » Hvad hedder du? « spurgte den næststørste af baronens. Hun slugte duet, de turde hun ikke sige, fordi hun selv var ligeså voksen. » Jeg hedder lykke, l-y-k-k-e. « » Karen Sofie. « » Hvad mere? « » Karen Sofie fris. « » Det er kønt, « sagde lykke og blev tankefuld. Karen Sofie blev så glad, at hun næsten fandt lykke smuk.. Først havde hun været grim, ikke andet end en bred, alt for rød mund. Nu var der underlige øjne, tindrende og trodsige, selv når hun tav stille. Og en pande, der lyste som en glorie. » Det var et dejligt navn, « begyndte lykke igen. » Vi har sådan et grimt efternavn. Og jeg elsker navne. « Karen Sofie ville give, hvad hun ejede, for at kunne bytte med hende, bare for at se hende glad. Men det var så dumt at sige det. Og den anden blev ved: » Lykke er kønt. Ikke sandt? Det er et familienavn. Faders søster, der er gift med grev skel, hedder lykke. Grevinde lykke. Lykke Hansen, det er bare latterligt. « Hun stod lidt og så modfalden ud og lo så aludselig. » Men man beholder det jo ikke så ænge.. Hvor gammel er du? « » Snart femten år. « » Jeg også.. Om tre år er jeg gift. « Den største af baronens, der var femten og altid loldt en lille søster moderligt i hånden, stod og;å på lykke med sine mørke øjne, der gerne >lev urolige, når nogen talte. » Jeg hedder Vibeke dier vor stammoder, « sagde hun. » Og der står en ille en, som hedder » Baby «. « Men lykke, der betroede sig til folk, første gang lun så dem og sjældent siden, fordi der ikke var nere, blev ivrigere. » Det er nu det eneste, jeg bry-ler mig om, « sagde hun, » at blive gift. Og jeg vil tave mange børn. « » Gid du ville tie stille lidt, lykke, « sagde vi->eke. Baby vendte sit lille, lyse ansigt op mod Karen Sofie og lo overlegent. » Sommetider siger hun, at hun vil ride heste i cirkus. « » Kom nu og få tøjet på, « sagde Vibeke og trak lidt hårdt i babys hånd. » Sådan noget siger man ikke til fremmede, « hviskedee hun. Hun vendte sig og råbte tilbage: » Vognen skal ikke vente, lykke. « Lykke så efter dem. Det strålende og trodsige i hendes øjne bredte sig over hele ansigtet. » Jeg vil vist bare noget, de ikke vil, « sagde hun. Karen Sofie syntes, det var, som hun med et ryk blev trukket ganske nær til hende.. At ville noget, som de andre ikke ville.. Hun kunne ikke sige, hvad hun forstod ved det. Men hun forstod det.. Og hun følte sig som fortrolig, der var aldrig nogen, der havde talt sådan med hende. Hun så på lykkes små, røde hænder og ønskede, hun turde tage dem og kysse dem.. » Farvel, « sagde lykke og stormede efter de andre. Da hun var kommen til døren, råbte hun tilbage over sine skuldre: » Vi sludrer nok sammen en anden gang. « Karen Sofie knugede sine hænder, så det knagede, hun måtte gøre noget, hun følte sig så stor og rig, som om hun ikke kunne være i sig selv.. Nu vidste hun, hvad hun ville. Hun ville være god imod dem hjemme, ikke blive vred på sin moder, hvad hun så gjorde. Langsomt gik hun ud, vuggende over gulvet med sin bløde gang. Frøken Hoffmeyer så betænkelig efter hende. » Det kan jo nok være, man ikke skal opmuntre det barns forfængelighed, « sagde hun. Nu havde hun fået Karen Sofies historie, moderens laster og faderens fejl. » Man ser på hver bevægelse, hvad bestemmelsen er med hende, « sagde Fru fryd. Baronen, der gerne kom til, hvor damer stak hoveder sammen, faldt hidsig ind: » Så skulle Vorherre sgu ske en skam, hvis han bestemmer mennesker til den slags ting. « » De må huske, hr. Forpagter, « sagde kapellanen. » Der er noget, der hedder arvesynden. « » Jeg giver sgu satan i arvesynden. Om forladelse, « sagde baronen, der aldrig sårede folks følelser og ikke bandede, når der var præster. » Men der er fanden ingen mening i, at børnene skal betale mine gale streger. Det står de sig sgu ikke ved, og det er vel nok Vorherres mening fra først af, at man skal stå sig. « Han lo og dunkede kapellanen lidt i maven. » Den lille fris ligesåvel som de små kapellaner.. Så kan de sgu gerne kalde mig grundtvigianer og tro, at jeg gifter mig med en glad pige med sølvpil gennem håret, jeg bliver det sgu aldrig alligevel. « Karen Sofie, der stod i døren og ventede på, at de andre skulle gå for ikke at følges med nogen, syntes hun hørte sit navn.. Hun tog sig op til nakken, det var ligesom, hun altid følte det der, når de talte om hende eller om dem hjemme, og hun skyndte sig bort, ud efter sit tøj og ud på gaden. De største af kavallererne havde slået sig sam men med et par fri drenge fra gaden og skjult sig bag drejerens hundehus for at gøre pigerne bange.. Karen fris var storartet, hun var den bedste, det vidste de fra før. Hun var sky som baronens ny røde, hun stejlede og satte i galop, og sikke nogen ben så fjollede den tøs havde, og så skabagtig hun satte dem. En sten efter hende.. » Lad os se, om damen kan hoppe. « » Halløj, tambemajorens datter! « en sten til. » Kan hun springe, tøsen. « Karen Sofie jog afsted, som det gjaldt livet. Hun følte rå ord som slag, når det var fremmede, der sagde dem. Og denne dag ville hun have fred. Drengene efter; arrige kastede de stenene, så ingen ramte. » Hvordan har mutter fris det! Har hun fået skrutten fyldt i dag!.. Hun her bliver magen til. Spring bedre; det magrer af. « Karen Sofie stod stille. Hun hørte en vogn lige ved sig, og hun måtte se, om det var baronens.. Så havde de set hende med drengene efter sig, de havde hørt det, de råbte om hendes moder.. Hun så lige op i baronens ansigt. Han slog et knald med pisken imod drengene. » Jeg tror, fanden plager jer. « og hun hørte en pigestemme inde fra vognen, der råbte noget om, at hun skulle fare ind på dem og hellere lade sig slå ihjel.. men så hidsigt, at hun ikke skelnede, hvem det var. Og så var de borte. Hun blev stående og så efter stemmen og tænkte på, hvorfor det aldrig var faldet hende ind at slå igen — hun tænkte tilbage til første gang og så sig trippe af som en bange lille pige ved sin moders hånd.. Hun havde vel vænnet sig til det. Drengene, der havde respekt for Strandgården, havde straks spredt sig. Men fra et baghold kom der nu en stor sten susende.. Den strejfede kun Karen Sofies skørter, men hun gav et fælt skrig fra sig. Drengene kom frem med ludende hoveder for at se, om hun fejlede noget. Langsomt gik hun de sidste par skridt, stødte døren op, smed sig på loftstrappen og græd. i Bispensgade hos forhenværende gårdmand Jens Andersen fris sad Karen Sofie og ventede på de gamle, som endnu var ved middagssøvnen. Det var søndagsvejr, og solen stod på. De nymalede døre, stole og uret, der alt sammen var glinsende gult, så ud, som det svedte, og det tørre sand på det hvide gulv, som det skreg efter vand. Karen Sofie blev søvnig. Men hun faldt ikke hen som før, hun havde forandret sig fra aldrig at tænke til altid at falde i tanker.. tungt og ens om de samme ting, Strandgården.. hendes moder.. og præsten, hun gik hos. Bedstemoderen lindede døren og trådte sagte og rankt ud. Hun var smuk og fyldig endnu, som var hun Karen Sofies moder, den røde ansigtsfarve gjorde hende livligere og hendes blanke, hvide hår mere skinnende. » Nej, det var da sjældent, Karen Sofie, « sagde hun drævende. » Og hvordan står det så til hjemme? « Karen Sofie rejste sig forundret, hun så, hvor køn bedstemoderen var, og havde aldrig tænkt på det før. » Moder har det så dårligt, « begyndte hun.. det for igennem hende, at hun burde betro, hvor galt det var blevet hjemme, til dette kloge, milde ansigt. » Nå, så det vil ikke tage sig, « sagde bedste moderen med øjnene på Karen Sofies nye overstykke. » Må man gratulere til stadsen, Karen Sofie. « Hun fik det på armen og vejede og følte. » Nej, se hvor tungt! Ja, det er folk, som ved, hvordan det skal være. « Karen Sofie satte sig stille hen ved vinduet.. Bedstemoderen, som var den mildeste, hun kendte, som aldrig dømte nogen, brød sig ikke det mindste om hendes moder. Heller ikke om faderen, som dog var hendes søn.. Hun smilte hånligt og tænkte ikke på at skjule det. Den kærlighed, præsten talte om, som skulle være det største i verden, den var nok ikke de steder, hun kom. Det var vel kun de fine, der havde tid til at holde af hinanden. » Din fader koster meget på dig, Karen Sofie. « » Ja, « sagde Karen Sofie og blev ved at smile.. Det gjorde han, de proppede hende begge to med alt det, der var til, for at skjule deres dår lige samvittighed. Bedstemoderen bankede småt på sovekammerdøren. » Her er sjældne gæster, fader. « En kroget mand på hvide sokker med rent, hvidt skæg og hår kom højtidelig ind og gav Karen Sofie tre forsigtige fingre. Karen Sofie blev altid forlegen over hans fremmede og fornemme væsen. » Hvordan har bedstefader det? « sagde hun. » Har det og har det, « vrissede han og så tungt på hende. » Hvordan har man det, når de andre sidder ved bedriften. « Karen Sofie tyede stille hen ved vinduet.. Det er dog din egen ældste søn, der har gården, tænkte hun. » Se her, fader, her skal du se stads. Føl hvor tung. « » Ja tænk — hvor tung. « » Hvordan går det så med jer husjomfru, Karen Sofie? « » Det går godt; hun er dygtig. « » Hvad? « bedstefaderen så arrig på sin kone, fordi han ikke havde fulgt med. » Hvad er det, hun siger? « » Husker du ikke, fader, Peter fik jo den jomfru, der lå ledig, som havde skiftet fra strand-gården til november, den gang hans kone lå syg så længe. « Den gamle rystede håbløst på hovedet. » Nej, man kender ikke til det. « » Har du siden været på Strandgården, Karen Sofie? « » Ikke siden den gang, « sagde Karen Sofie, mut over spørgsmålet, fordi hun ikke kunne svare ja. » Nå, ser man det. « bedstemoderen tav lidt og så prøvende på Karen Sofie. » Der skal jo være så sjældent, siger de — « besøget på Strandgården kunne aldrig høres tit nok. » Der er dejligt, « sagde Karen Sofie og så frem for sig med et smil over ansigtet.. hun så strand-gårdens høje Stuer og huskede, hvor mange gange hun her i denne tomme, lille stue havde længtes efter dem.. Bedstemoderen var ved overstykket igen. » Sikke sære knapper. Er de brug nu? « » Ja, det sagde de. « » Er det fra Frederiksen? « » Fra gad. « » Nej, se fra gad. Ser man det.. Ja, det er vel også til konfirmationen. Så tager du vel pladsen hjemme, som den fremmede jomfru nu har? Så i ved, hvem der tager i smørret. « » Så må jeg da ud at lære først. « » Det bruger man vel nu, « sagde bedstemoderen interesseret. » Man kan tænke det. « Bedstefaderen så på Karen Sofie med sine bedrøvede øjne, som han ville sige noget, men faldt tilbage til sin rokken. » Man kender det jo ikke. Nej, man gør ikke. « Bedstemoderen lagde overstykket varsomt på en stol og glattede hen over det. » Nu koger jeg kaffe. Fader har godt af en kop med. « Bedstefaderen så lidt urolig op, men sagde ingenting. Karen Sofie rejste sig halvt. » Bedstemoder skal ikke have ulejlighed. « » Nå, her skulle komme fremmede folk og gå tørmundet. « Karen Sofie satte sig tilbage i stolen. Og med den lange tid for sig, bedstemoderen skulle være i køkkenet, begyndte hun at tænke på den dag i Strandgården.. De havde siddet i riddersalen, lykke og hun, i de høje vindueskarme, og set på de gamle, sorte malerier. Det var snestorm, det bragede og skreg udenfor, alting havde syntes hende så stort og skæbnesvangert. » Det skulle være ens egne forfædre, « sagde lykke og pegede på de malede mænd på væggen. Men så åbnede hun en me-daillon og viste billedet af sin moder, det store, fromme ansigt fra småfolks Stuer: » Hun var vel mere værd end alle de tilsammen «.. Hun strøg blidt hen over billedet og hviskedee: » Hun døde jo, da vi var så små.. Og jeg kender hende måske slet ikke.. « pludselig så hun op, så Karen Sofie lige ind i ansigtet. » Men jeg ved, at hvordan hun så var, ville jeg have elsket hende og været god imod hende, « sagde hun, og det glimtede hårdt i hendes øjne. » Ville bedstefader noget? « Karen Sofie for sammen. Den gamle stod pludselig bagved hende og pustede hende i nakken. » Nej, å gud nej, hvad skulle man vel ville, « sagde han og listede hen igen. Karen Sofie beholdt det opskræmte ansigt.. Hun kunne ikke glemme lykkes øjne. Siden den tid havde hun stridt for at forandre sig, havde lyttet efter præstens mange, milde ord, havde bedt Vorherre hjælpe sig.. Men hendes moder var som et dyr, der aldrig var dresseret, en hund, der skulle hundses.. » Ser man det. « bedstefaderen stod igen bagved Karen Sofie. Han havde et lille, tilfreds smil på ansigtet. » Synes man ikke nok, at der var nogen ved porten, « sagde han og pegede ud med de samme tre forsigtige fingre, han gav til goddag. Karen Sofie så jomfru Barthrams brede hofter gynge fra porten om ad gadevejen. » Så er der noget galt hjemme, « sagde hun. Jomfru Barthram, en fyrretyveårig skønhed med forlorne fortænder, der ikke sad godt, bankede beskedent på og listede hovedet ind ad døren. » Undskyld, jeg forstyrrer, « sagde hun. » Det var bare Karen Sofie. Jeg skulle sige, om du ville komme hjem. « Bedstemoderen havde hørt folk og var vevert henne ved døren. » Kom indenfor, værsgod. Det er jomfru Barthram, ja man kan tænke sig det. Det er jomfruen fra Peters, fader. « Hun trykkede jomfru Barthram ned på en stol. » Kaffen er lavet. Så kan Karen Sofie slå følge hjem. « Jomfru Barthram gyngede indsmigrende over gulvet.. hun var vant til at være velkommen, folk syntes om hende straks, og hun var ikke så bondsk, at hun gjorde sig kostbar.. » Det er uventet at komme til kaffe, « sagde hun og sad smilende med sine mørkebrune, ledeløse hænder i skødet. Karen Sofie så fra dem til bedstemoderens brede, rene hænder, der sindigt lagde dugen på.. alting var så roligt og renligt herinde.. hun kunne blive siddende altid der i solskinnet. » Her lugter så godt hos dig, « sagde hun. » Af tørrede roser. Og det er vist også friske blomster. « » Kaffen lugter også bedre end vores, « sagde jomfru Barthram. Bedstemoderen skjulte et fornøjet, lille smil. » Det må være den resta, som lugter, « sagde hun og satte en tyk reseda på bordet. » Rosenbladene fra i fjor, de kan ikke mere. « Hun sørgede for den gamle og sine gæster.. selv tog hun senere sit i køkkenet, som hun var vant til, tålmodig sad hun og smilte og bød. Men så snart jomfru Barthram ikke lod sig bevæge mere, begyndte hun sindigt at spørge ud. Hvordan jomfruen så syntes om at være i byen igen.. Om hun ikke savnede Strandgården.. Det var at tage tap af tønden. Jomfru Barthram gav gerne sit levnedsløb fra sig på en gang.. Alle menneskene, hun havde været hos, Strandgården, som var hende det kæreste på jorden.. Sommetider bed hun fortænderne fast og tog fat med fornyet fart.. Børnene på Strandgården hang ved hende. Hun måtte også derop en sjælden gang, når hun kunne, i mørkningen.. Og så endte hun med et hendøende smil og den sætning, Karen Sofie altid hørte. » Det, jeg var bange for i begyndelsen med forpagteren — for folk siger det jo om ham.. det er jeg rigtignok ikke bange for mere.. « » Nå ikke? « sagde bestemoderen og så ivrigt på hende. Jomfru Barthram så trohjertet igen. » Han er et dejligt menneske, og han har et hjerte som smør. « Karen Sofie kunne ikke fordrage jomfru Barthram, når hun talte om Strandgården til andre. Og aldrig, når hun talte om baronen.. Han havde selv sagt til hendes fader, at han ikke kunne lide hendes væsen.. Hun er mig sgu lidt for meget forglemmigej til at plukke nårsomhelst, havde han sagt. Jomfru Barthram var færdig med sit eget liv og inde i andres.. hun talte om svineriet på herre-gårdene mellem folkene, og hun hviskedee så ivrigt, at vandet stod hende ud af munden, så hendes læber glinsede... Så syntes Karen Sofie, at hun hadede hende, hun hadede hendes historier, som hun ikke forstod, men huskede hvert ord af, når hun var ene.. Alting blev hende dobbelt så ledt bagefter. Hun så på bedstemoderen, som hun sad der og hørte.. hendes ansigt, der altid var rødt, ligesom faderens, var rødere nu, hun lignede ham, som han sad i kontoret og spillede kort med klubben; hvor hun kunne blive grim.. Jomfru Barthram opdagede Karen Sofies stive blik og blev forskrækket.. Bedstemoderens egen datter havde jo selv været sådan og endt så sørgeligt.. Men bedstemoderen sad og smilte med blikket langt borte, mere blussende; selv i hendes hænder sås blodet stærkere under den tynde hud.. Og jomfru Barthram gik roligt videre om malkepigerne på mullerup. Karen Sofie rejste sig rask. » Hvad var det, jeg skulle hjemme? « sagde hun. » Lad os nu gå. « » Det var din moder, som ikke måtte være ene. Og jeg har fået lov at gå til eftermiddagstjeneste. « jomfru Barthram så på bedstemoderen med et inderligt og bekymret blik. » Jeg har ikke været i kirke i tre uger. « » Da er det skam ikke for tidligt, « sagde bedstemoderen og smilte åndsfraværende. Hun hjalp forsigtig Karen Sofie i det nye overstykke. » Hvad har i så givet? « spurgte hun sagte. » 25, men vi fik det for 23. « » Ser man det. Hører du det, fader, 23.. « bedstemoderen så ængstelig på den gamle, der længe havde passet sine egne triste tanker. » Tror du ikke, det var tiden at købe det nye stykke til mig nu, fader? « » Man kender det ikke, « sagde den gamle og blev ved at se utilgængelig ud, skønt han var bleven lutter øren. Bedstemoderen lod spørgsmålet hvile og fulgte gæsterne til døren. Så snart de var udenfor, vendte jomfru Barthram sine tanker imod kirken. Nu huskede hun, at pastor grå sidst havde skændt fra prædikestolen på efternølerne, hun blev nødt til at sætte Karen Sofie ind i sagerne her, så hun selv kunne dreje af ved torvet. Det gik i en fart, som alt jomfru Barthrams.. Karen Sofie måtte altså ikke vige fra moderen, for det var det værste med hende, det havde været; de havde hentet doktoren, og han havde sagt, et par dråber til kunne gøre hende rasende.. så havde han givet hende noget at sove på et par timer. Faderen havde taget alle nøgler med sig, da han kørte, men hun havde jo selv ladet sig lave to til skænkestuen, og de havde kun fået den ene fra hende.. Karen Sofie var et par skridt bagud, sløv i den stærke sol. Men der var noget, hun hørte og ikke forstod, der vakte hende, så hun skyndte sig hen til jomfru Barthram. » Det er også sørgeligt, som drikkeriet kan tage sjælen af et menneske,. « sagde jomfru Barthram sukkende, » foruden at beskadige de indvendige dele. Doktoren sagde, at hun var helt brændt op indeni, det kan man i o nok tænke, at brændevin, det æder. « Karen Sofie, som aldrig følte noget stærkt uden at føle det legemligt, syntes, at jomfru Barthrams hånd var ganske nær ved hendes ansigt, det flimrede for hendes øjne, hun var svag i alle lemmer, og hun måtte tage sig sammen for ikke at fare ind på

1893_MadsenOgHenriques_StudentensGladeLiv

Studentens Glade Liv

Madsen og Henriques

MadsenOgHenriques

Studentens Glade Liv

female

1893_MadsenOgHenriques_StudentensGladeLiv.pdf

Oscar og Robert

Madsen og Henriques

Swift & Co.

dk

Studentens glade Liv -

y

roman

Schubothe

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel, ankomsten til København. Fem minuter, før korsørtoget skulle ankomme, var ventesalen på Københavns hovedbanegård propfuld af et nysgærrigt publikum, der knap ville oppebie det øjeblik, da dørene til perronen skulle åbnes. Ude på perronen så’s kun konduktører, dragere og ganske enkelte formående folk, der havde fået lov til at passere gennem stationsforvalterens værelse og nu spankulerede op og ned ad fliserne idet de med vigtige miner og overlegne blikke mønstrede « rakket », der var stængt ude og trængte på. Og endda var det kun de færreste, der havde banet sig vej så langt som til ventesalen. Omkring hele banegårdens territorium, på hele den plads, hvor bag jærnbanen droskerne holder og venter på de ankommende rejsende, helt ud til frihedsstøttens skaldede obelisk, stod folk i tætte rækker — et opløb på mange tusinder. Betjente til fods og politiassistenter til hest stræbte at holde orden i geledderne. Hvert øjeblik måtte der sluttes kordon mod hoben, der masede på. Så lød der hvin, truende råb, skarpe, trilrende stød i politifløjterne, hestene stejlede, og i bølgende bevægelse lod masserne sig langsomt trænge tilbage. Det, der på den sene efterårsaften havde samlet det store folkeopløb, var en politisk begivenhed, der satte sindene i den voldsomste bevægelse. telegrammerne havde bragt underretning om det skete: en yngre, hidtil temmelig ubekendt politiker havde ved et folkemøde i sydfyen erklæret, at nu skulle den røde hane til at gale over herregårdene. Han var i den anledning bleven noteret af den tilstedeværende gendarm og havde således opnået et slags martyrium. Intet under derfor, at den tapre politiker på sit tilbagetog gennem landet var genstand for talløse ovationer. Næsten ved hver station var den lokale sangforening mødt frem med et i dagens anledning forstærket musikkorps på tre Trompeter i es og et klaphorn. Allevegne havde tætte skarer af oppositionelle mænd, kvinder og børn, råbt hurra for den uforfærdede frihedshelt, der på sin side intetsteds undlod at forsikre, at han til enhver given tid var villig til at ofre liv og blod for voreses truede forfatningsmæssige frihed. Selve ankomsten til København skulle dog være rosinen i pølseenden. Den snedige politikus havde gennem små energiske privattelegrammer, hvis knappe fyndige stil ikke var til at misforstå, frabedt sig enhver demonstration fra vennernes side. Og følgelig havde oppositionen improviseret en massedemonstration, til hvilken alt og alle, der kunne krybe og gå, var udkommanderet. ---------toget nærmede sig København. Frederiksberg station var lige passeret, uden at toget var standset dér, skønt man på perronen så’ hele grundlovsværneforeningen fra Valby og omegn opstillet med faner og musik, der spillede Marseillaisen på fransk og « ned med Estrup » på dansk. I sin første klasses kupé lænede den fremragende politiker sig ud ad vinduet og så’ ind mod den store by, der bredte sig for ham, — en kompakt masse svømmende i et hav af rødlig tåge af gassen, der lyste mod sky. Og alskens ærgerrige planer for gennem den lille, men dog pludselig så store mands hjerne ved synet af denne stad, han nu skulle betræde, som en erobrer betræder en kuet by. Men vi overlader den store mand til sine egne betragtninger og kigger ind i en tredjeklasseskupé langt bag i toget. Tre passagerer havde her fundet plads. ud ad det ene vindue tittede nysgærrig en ung, bleg mand med lyst, krøllet hår under den nye studenterhue og et par nærsynede, lidt forlæste og drømmende øjne. Også indenfor hans pande tumlede sig ærgerrige planer og ville drømme, om end ikke af så højtflyvende Art som den gæve politikers. Forskellen var endnu større end den mellem tredje og første klasse på vore baner. Men ikke desto mindre gjorde vor helt, Åge pram, sig også på sin side ikke ringe illusioner; også han tænkte på sin vis at skulle erobre København, som han længst havde imponeret det lille Randers, fra hvis lærde skole han var student med en nydelig første karakter. Åge pram havde hele turen igennem været i togsammen med dagens helt og havde været vidne til demonstrationerne på dennes vej uden at agte synderlig derpå. Hr. Åge pram havde nemlig ikke spor af politisk interesse — der afhandledes kun æstetiske spørgsmål i diskussionsklubben i øverste klasse, i hvilken han præsiderede på basis af tre sonnetter, han havde digtet til rektorens næstældste datter, frøken Laura. Hvilke sonnetter vel havde indbragt ham en røffel af rektoren, men til gengæld aftvunget alle kammeraterne den mest uskrømtede beundring. Sjælland igennem så langt som til Roskilde var han ene i sin kupé og havde således god tid til at indtage sit aftensmåltid. Dette bestod i en solid pakke smørrebrød — 5 den sidste, der var til rest af den tørre kost, hans omhyggelige moder ved afrejsen havde pakket ned i hans smukt broderede vadsæk, som prangede i de livligste farver: røde bonderoser på grøn bund. Åge pram slagte grådig de tre stykker bart smørrebrød, der var beregnede til hans sidste hårdkogte æg, og tømte lærken med solbærlikør. Hvorpå han kastede madpapiret og æggeskallerne ud af vinduerne, tændte en cigar af den kasse, onkel hans — en af de notablere købmænd i Randers — havde forsynet sin sprænglærde nevø med, og hengav sig så til allehånde fornøjelige betragtninger. Hans levnetsmidler var ganske vist slupne op, men rejsen var jo også snart overstået. I sin lommebog havde han opskrevet adressen på den københavnske fætter, hos hvem han skulle bo. Samme fætter var tteologisk studerende og regnedes hjemme i Randers for et stort lys og familiens håb i vore vantro tider. Og endelig havde Åge pram i sin portemonæ en kapital på 30 kroner i tre funklende nye Sedler, en sum, der brugt med forsigtighed magelig ville kunne slå til i den første måneds tid, i betragtning af, at hr. Åge jo fik frit logis hos fætteren. Til den første i næste måned havde vognmand pram, der ellers kørte sin søn i stramme tøjler, lovet at sende mindst et lignende beløb. Hvad Åge pram yderligere havde lyst til at bruge, skulle han selv fortjene sig. Med betragtninger over disse pekuniære forhold, der syntes ham nok så tiltalende, lykkedes det vor helt at slå tiden ihjel lige til Roskilde. Ved denne station fik han rejseselskab. To damer, en ældre og en ganske ung, som en forekommende jernbaneassistent møjsommeligt banede vej for gennem det tætte menneskemylder på perronen, blev lukkede ind til ham i kupeen. « værs’artig. Her er nok en tom kupé, » forklarede den høflige assistent. « tusind tak skal de ha’ for deres ulejlighed. Det var dog en skrækkelig trængsel, » stønnede den ældre og temmelig korpulente dame. Så blev kupédøren smækket i, og de to damer tog plads uden at opdage vor helt, der sad i det fjærneste hjørne. Åge pram fandt øjeblikket passende til at lette sig i sædet og forsøge en høflig hilsen:’ « god aften, mine damer! » Et dobbelt hvin fra de to damer var svaret på den høflige tilnærmelse: « gud, så var der jo alligevel nogen! » udbrød den unge pige, idet hun tilkastede Åge pram et forskræmt blik fra et par store, mørkebrune øjne. « hm, det var da også ærgerligt, » tilføjede den ældre, i hvem Åge pram anede den unge piges tante. « monstro vi skulle kunne slippe ind i en anden kupé, » vedblev samme alderstegne havgasse, idet hun arrigt rystede sine store hængekrøller. « det var også rædsomt dumt af dig, Harriet, at du fik mig til at tage billetter til tredje klasse. Dér ved man aldrig, hvad selskab man kan komme i. » Under disse bemærkninger fikserede hun vor helt med et truende blik, som om hun i ham så’ en eller anden bortrømt tugthusslave, der mest passende kunne stå af ved Vridsløselille. Den unge pige så’ derimod i smug lejlighed til ved et bønfaldende blik og et lille smil ligesom at bede om forladelse for den ældre dames vripne lune. I det samme lød signalfløjten til afgang, og toget satte sig rystende og skumplende i bevægelse, ivrigt forfulgt af en brølende og hurraråbende hob, til hvem politikeren viftede fra sit vindue med et lommetørklæde, der i dagens løb havde været i så travl funktion, at det ikke længere var ganske propert. Men højst af dem alle skreg avismanden, hvem en durkdreven handelsrejsende på anden klasse havde snydt for en tiøre. Den ældre dame satte sig resigneret til rette i sit hjørne: « ja så får vi vel finde os i vores skæbne. » Åge pram lettede høfligt på huen: « undskyld frue, de vil vel ikke hellere køre baglænds? » « vil de bare holde deres sjofle bemærkninger for dem selv, » kom det spidst og affærdigende til svar. atter et stort og undskyldende blik fra den unge pige. Åge pram opgav alle yderligere tilnærmelser og nøjedes med at henkaste halvvejs for sig selv: « bevares vel, jeg skal såmænd ikke genere damerne. » « det kunne de også bare vove på. » Havgassen betragtede toglinen med et meget sigende blik og afskar derved al yderligere forhandling. Åge pram tog sig herefter vel i vare for at tirre fjenden, hvis forlorne tænder, der uhyggeligt glinsede i kupeens halvmørke, så’ ud, som om de ikke var gode at bides med. Kun i ny og næ vovede han i smug at kaste et hurtigt blik på den unge pige, der tilsyneladende sad fordybet i en roman, når ikke tanten talte til hende og derved tvang hende til at se op. Men kun en ganske enkelt gang mødte hun hans blik. Og det forekom da Åge pram, at hun rødmede en ganske lille smule. Han havde straks, da han så’ hende, fundet hende ganske nydelig. Pur ung var hun, og alle linier i det åbne, uskyldige ansigt udtrykte en henrivende blanding af barnligt skjælmeri og jomfruelig kvindelighed. Under den lille baret, hvis eneste prydelse var en hvidgrå mågevinge, tittede det krøllede, kastaniebrune hår frem. Hun havde slået sløret op, så at det halvt skjulte den høje, klare pande, medens øjnene var fri. Åge pram bandede indvendigt på det kraftigste den tossede bog, der så hårdnakket tog disse øjnes opmærksomhed fangen. Alt imedens rullede toget videre over den flakke, kedsommelige hede med evindelige bøndergårde og nu og da en landsbykirke ude i horisonten. Ved hver station gentog de samme spektakler sig, uden at dog iltoget lod sig forstyrre i sin fart. Det kendte ikke til respekt, selv ikke for en virkelig radikal politikus. Og i grel modsætning til de støjende skarer, til hvilke politikeren i forbifarten vinkede nådigt fra vinduet med sin stadigt mere krøllede næseklud, tog den stille, dystre aftenstemning over de flade, endeløse marker sig ud som en alvorlig og højtidelig protest mod de tåbelige menneskebørns ørkesløse narrestreger. En lige så alvorlig, om end mindre højtidelig protest lød der ved hver station fra den gamle dame, der åbenbart var stærkt konservativ i sine anskuelser. « jeg begriber ved gud ikke, at der ikke er politi til stede, der kan forbyde pøbelen den slags optøjer, » bemærkede hun. « og gud véd, hvor gendarmerne er henne? » « gud, tante Bine. De råber jo bare hurra! » « ja men hvem råber de hurra for? » kom det arrigt fra tante Bine. « de siger jo, at det er denne hersens folketingsmand, der er med toget, han som et steds ovre i Fyen så godt som har gjort oprør. Ja det er rigtignok forskrækkelige tider, vi lever i. Folk véd snart ikke, om de tør gå roligt ud af deres hus ved højlys dag. Og skylden er bare disse bønders og venstremænds, der ikke har respekt hverken for religionen eller for kongehuset, og som, når det kom an på dem, helst ville afskaffe både ægteskab og forlovelse... » « gud, det er da forfærdeligt, tante eine, » udbrød niecen, synlig rystet ved tanken om disse fremtidsudsigter. — — således var turen gået indtil Frederiksberg. Da denne den sidste station før København var passeret, fik begge damerne travlt med at samle deres pakkenelliker sammen, medens Åge pram med et høfligt « med forlov » slog det ene vindue ned og fremoverbøjet stirrede ind mod den store ubekendte by, hans længslers mål, hans fantasiers verden. « bare det nu ikke bliver rent galt med optøjerne, når vi kommer til København! » hørte han bag ved sig. « for der har de jo alle disse socialister og kommunalister inde. Og det er nok de værste af dem alle sammen. » « gud, tante, jeg er så angst. » Åge pram ville under normale forhold ikke have betænkt sig et øjeblik på galant at tilbyde damerne sit følgeskab, men han turde ikke af respekt for den skrækkelige tante eine, og hans indgriben overflødiggjordes også ved dennes næste replik: « jeg tænker da, at din fader har været fornuftig nok til at løse en perronbillet og bestille en drosche _ til os. » « gud ja! Fader er altid så betænksom. For resten bor vi jo ikke så rædsomt langt fra banegården. » Åge pram spidsede øren for at opfange adressen, men uheldigvis blev den ikke nærmere angivet. Toget havde passeret søerne, var faret under både den første og den anden jærnbanebro og sagtnede nu kendeligt sin fart. Langsomt og majestætisk bruste det ind under hovedbanegårdens store hvælving. En tre fire korte nervøse ryk, en lang, rystende sittren, der forplantede sig fra vogn til vogn, og toget holdt. « København, København! » lød det fra konduktørerne, der løb fra kupé til kupé og smækkede dørene op. Endnu et par minuter i forvejen havde der ikke været overvældende mange mennesker på perronen, men nu var dørene til ventesalene åbnede. De enkelte politibetjente, der forsøgte at holde de fanatiske masser tilbage, var kastede til side, og perronen var et sort, bølgende hav. Og fra tusinde brølende munde steg det i kor: « længe leve folketingsmand dalum! Nør mæ æstrop! » Den unge pige var stille begyndt at græde: « gud tante! Vi slipper aldrig gennem den trængsel! » Tante eine så’ sig urolig omkring med et par øjne, som en veritabel glente rolig kunne misunde hende. « det er da også underligt, at jeg ikke kan se noget til din far. Men måske » — og her oplivedes hendes stramme, rynkede træk af noget, der skulle forestille et forbindtligt smil — « ville den pæne, unge herre være så gentil at gelejde os over til en drosche. » « å ja, tante! Hvis han bare ville! » og i det samme slog hun de store øjne op og betragtede vor helt med et blik, der gik • ham til marv og ben. Åge pram tog høfligt huen af: « det er ikke andet end min pligt som kavalér! » « den snottede dreng! » mumlede tanten sagte og halvt for sig selv, men højt tilføjede hun: « det var rigtignok mageløst nydeligt af dem. » Åge pram fik i al skynding sin vadsæk betroet til en smedesvend, der tvunget af sin fagforening havde givet møde for at lægge sine politiske sympattier for dagen, men som af hensyn til kone og børn ikke mente at burde lade en lille bifortjeneste gå fra sig. Samme smedesvend var yderligere så elskværdig at bane vej for Åge pram og damerne uden at tage spor af hensyn til, at det var hans i ordets bogstaveligste forstand nærmest stående meningsfæller, som de drøje knubs gik ud over. På denne måde lykkedes det vort lille selskab at nå frem til ventesalen, medens folketingsmand petersen-dalum talte beroligende ord til sit folk, hvoraf midt i den forvirrede larm kun enkelte brudstykker, isprængte med løsrevne udråb og afbrydelser, nåde Åge prams øren: « friheden er i fare! » brølede folkettingsmand petersen-dalum. « vælt ikke mine appelsiner! » hvinede en sælgekone i vilden sky. « mod thursers æt og junkerslæng rejser vi et folk i våben. » « det er svært hørt! » « vi skal nok vise det provisoriske regimente vintervejen, når vi alle står støt på lovens grund og holder os... » « på måtten! » afbrød en stærk stemme. « kæft, Christophersen! » lød det fra sidemanden. « lad os barestens høre, hvad den bondetamp har at si’e. » « tror de, at de kommer op at slås? » hviskedee den lille frøken Harriet ængsteligt til Åge pram, idet hun trykkede sig tættere ind til hans arm. « frygt ikke, når jeg er ved deres side, » beroligede vor helt den forskrækkede unge pige. I det samme blev huen slået af hovedet på ham, og en grov ølbas vrælede ham truende ind i ansigtet: « såd’n en storborger-laps! Tror han, han er for fin til at blotte sit hovede, når vi andre gemene mennesker rå ver hurræ for frihed, lighed og broderskav? » Åge pram ville ikke et øjeblik have betænkt sig på at lægge sit løvemod for dagen, men havde foreløbig nok at gøre med at få opsamlet sin hue, der allerede var slemt tilsølet og fortrampet. Og før han atter kunne få den trykket fast på hovedet, havde håndhæveren af friheds-, ligheds- og broderskabs-principet blandet sig i hoben under udråbet: « længe leve normalarbejdsdagen! » Åge pram havde under det lille sammenstød med fremtidens København tabt sine damer af syne, hvad han var i allerhøjeste grad misfornøjet over. Med ikke ringe uro tænkte han på, hvad der vel var bleven den søde lille Harriets skæbne. Også for sin egen vadsæk nærede han en berettiget uro, da smedesvenden heller ikke længere var til at opdage. Men først og fremmest havde han nok at gøre med at passe på sig selv. Strømmen, der nu gik gennem ventesalen og søgte ud mod den åbne plads, rev ham med, så tæt maset ind mellem to blegnæbbede, men alligevel for friheden stærkt begejstrede skræddersvende med bittesmå fanatiske nåleøjne, at han hverken kunne røre arm eller fod, men næsten blev båret gennem vestibulens dør og ud i det fri. Han så her på nært hold, hvorlunde folkettingsmand petersen-dalum, der anførte skaren, svingede sin paraply, steg op i den ventende drosche, efter først at have erky ndiget sig om prisen, og satte sig mageligt til rette på bagsædet. Han så’, hvorledes en sværm unge studenter, der rimeligvis ikke havde nogen bedre måde at fordrive deres fritid på, spændte hesten fra vognen og sig selv for, medens folketingsmanden rørt forsikrede dem om, at det var en alt for stor ære, hvad det sikkert også var. Så greb de to skræddere vor helt, én under hver arm, idet de erklærede, at nu skulle studentmagersvenden synge med. Åge pram, der var fortumlet af spektaklet og træt af rejsen, ville protestere, men der hjalp ingen kære mor. Han reves med i toget, der nu brølende og hujende satte sig i bevægelse efter triumfatorens vogn. Ned med Estrup og Ingerslev og havn, vi vil ingen revnet grundlov ha’ i folkets København. Dette omkvæd gentog de to skræddersvende så mange gange i træk, at det ikke varede synderligt længe, før Åge pram, der af naturen var lærenem, kunne det helt udenad. Ad Vesterbros brede passage væltede toget sig frem. Åge pram fik det bestemteste indtryk af, at København var det glade vanvids by. Overalt var der sort af mennesker, syngen og hujen og piben og hurraråben, blinkende politihjælme, korte, arrige kommandoråb fra de beredne assistenter, stejlende heste, stoppede sporvogne og al den øvrige tummel, der hører med til et gadeopløb i stor stil. Åge pram sandede, at han var kommen ind i begivenhedernes centrum. Fra sit fredelige købstadshjem var han pludselig hensat midt i noget, der nærmest lignede en revolte. « grundloven leve! » skreg den ene skræddersvend, idet han kneb en blå plet i Åge prams venstre arm. « op mæ’ socialdemokatiet! » skreg den anden, idet han godhedsfuldt sørgede for, at studentens højre arm ikke fik noget at lade den anden høre. Derpå intonerede begge med kraftige røster: nu lysner det brødre, det daves i øst, til arbede, liv eller død. Og for at vise, at de mente det ærligt, trak det ene blegnæb en lærke med finkeljokum op af bukselommen og bød den til vor helt. « tusind tak, jeg nyder aldrig spiritus, » foregav Åge pram. « så er de fanden ede mig et morderligt kvaj, » Riposterede den slagfærdige skræddersvend. « de bruger måske heller ikke tobak? » « nej — jeg må tilstå... » « ja, for ellers ville jeg have bedt dem om en skrå! » Omsider nåde toget til den gæstgivergård i pustervig, hvor den radikale politiker plejede at have sit logis for den moderate betaling af én krone om dagen, mod forpligtelse til at gå lidt til hånde i huset med det grovere arbejde, såsom brændehugning og aftapning af øl fra fad. Udenfor huset gjorde skaren holdt, og det var på den højeste tid, da studenterne vare aldeles møre i armene af at trække den korpulente frihedshelt. ved et åbent vindue på første sal kom snart efter folketingsmandens finnede ansigt med det store, ræverøde skæg til syne. Åge pram påhørte med reserveret andagt den tale, som hr. Petersen-dalum i løbet af den sidste måned havde holdt i over 52 provinsielle småbyer, og som han derfor så’ sig i stand til at aflevere forholdsvis flydende i behændig beregnet jysk mundart. Den endte: « nørrenstid a nu lægger nerr en krraftig og enerrgisk protest mod disse herrsens provisorrister og grrundlovsbrryderre, så æ’ de’ desformedelst, a’ a menerr, a’ de’ æ’ de større brrede lav, der skal løfte vort lille, men døv så havomkrranste fedrreland på derres brrede rrygge. Lad junkerne kun trrue med trræhest og hundehul. Vi kan sætte hårrdt mod hårrdt, såd’n som a sei’ harr vist de’. ( stormende, længe vedvarende bifald. ) grrrundlåven leeeve! » Folketingsmand petersen-dalum slog ud med hånden for at dirigere hurraråbene, men blev pludselig afbrudt på en temmelig ubehagelig måde, idet tjenestepigen bagfra rykkede ham i den lange hjemmegjorte vadmelskofte: • « undskyld, hr. Petersen! Jeg skulle hilse så flittigt fra husbond og be’, om de ikke ville komme lidt ner i kykkenet. Han har noget arbejde til dem. » Vinduet smækkedes i, og folketingsmand petersen-dalum forsvandt, før hans forbavsede tilhørere endnu var blevet færdig med det niende hurraråb, der følgelig blev stikkende dem i halsen. Politiet fandt nu øjeblikket gunstigt til at forsøge et choc. En tætsluttet række af blinkende hjælme viste sig pludseligt for den ene ende af strædet. « passér gaden! » lød det. « passér gaden! » Åge pram havde den største lyst til at følge denne opfordring, men det var lettere sagt end gjort. Han kunne ingen vegne komme, og fra hoben bagved ham hørtes der udråb som: « stå fast, for satan, stå fast! » « sla’ de politibetjente i gulvet! » Og ville brøl og skingrende pif ten i fingrene fulgte efter disse opfordringer. « så trækker vi stavene! » kommanderede politiassistenten. « hug ind! » Åge pram så’ den lange række af løftede politiknipler, der hurtigt gjorde lyst omkring sig, hørte skrig og hvin, eder og forbandelser og dumpe slag omkring sig, stødte i tumulten på en knyttet næve, der ramte ham lige midt imellem øjnene, og fik umiddelbart efter et kraftigt slag bag i, der sendte ham næsegrus ind i en åbentstående port. To minutter efter var gaden ryddet. Og Åge pram samlede sig selv op, ikke uden møje. Han var øm i alle lemmer, og blodet flød ham ned over ansigtet. Hans klæder vare revne i laser og tilsølede af gadesnavs, og hans studenterhue var sporløst forsvunden. Klokken var næsten elleve, før han nåde det hus i Nybrogade, hvor hans fætter skulle bo. Ganske rigtigt. Oppe på anden sal forkyndte et visitkort, der endnu hang fast i én tegnestift, at her boede Åge pram ringede på, og lidt efter kom en ældre, trivelig matrone til syne i døren, som hun forsigtig holdt på klem efter at have sat sikkerhedskæden på. Ved synet af vor helts miserable forfatning udstødte hun et kraftigt: « ih gud forbarme sig! » Og i det samme ville hun have smækket døren i for næsen af ham, hvis ikke Åge pram snildelig havde sat foden imellem -, « undskyld, bedste frue! » « ja, det nytter ikke noget, vi giver aldrig ved dørene. Vi har vores faste tiggere! » « men herregud, frue! Jeg troede, at de ventede mig. Jeg er jo Åge pram. » « nå det er en anden sag! » Madammens ansigt opklaredes, og hun løste sikkerhedskæden. « men hvordan er det dog, de ser ud? Er de kommen til skade? » « jeg skal straks forklare dem det hele, frue, når jeg bare måtte få lov til at vaske mig. » « ja bevares vel, kom blot indenfor. Deres fætter er rigtignok ikke hjemme, han kommer sommetider noget sent hjem, når de har aftenøvelser på universitetet. Men nu skal jeg vise dem ind på. hans værelse. » En halv time efter nød Åge pram de retfærdiges søvn på det interimistiske leje, som den godlidende madam Flagstad — således hed pensionatets bestyrerinde — havde redet ham på fætterens sofa. Han sov sødt og drømte først om et par brune øjne, siden om et par blå. andet kapitel. På støvlerne. Efterat have sovet trygt i nogle timer vækkedes Åge pram ud på morgenstunden ved et ganske forskrækkeligt spektakel. Det var mørkt endnu, og da han rejste sig overrende på sofaen, kunne han lige skimte de utydelige omrids af en høj skikkelse, der på en underlig famlende måde bevægede sig omkring i værelset, stødende mod alle møbler og nu og da udstødende en dæmpet, brummende lyd. Åge pram, der endnu var søvndrukken, og hvis bevidsthed derfor ikke var fuldstændig klar, troede i det første øjeblik, at han drømte og puttede hovedet under dynen for at synet skulle forsvinde. Men da det formentlige spøgelse straks efter væltede to stole og rev et vandglas på gulvet, gik det op for ham, at spøgelset snarere var en indbrudstyv. Nu var Åge pram ingenlunde fej, han havde tvertimod hjertet på det rette sted, og end ikke gårsaftenens mindre behagelige hændelser havde formået at kue hans mod. Han kom derfor hurtig på det rene med, at det var hans pligt at gøre anskrig, og idet han lynsnart svippede benene fra sofaen ned på gulvet, skreg han af fuld Hals: « hjælp, hjælp! Her er tyve i huset! » « hvad fanden i hede helvede skal det betyde? » Lød det med en noget grødet fistelstemme, som Åge pram syntes, han skulle kende. « hvem fanden er det, der ligger på min sofa og vræler gevalt, når ordentlige folk kommer hjem fra deres arbejde? » Åge pram måtte le højt: « fætter Ejgil, er det dig? Jeg havde skam nær troet, det var en tyv! » Ejgil Sørensen fik ikke uden besvær strøget en tændstik og tændt en lysestump. Ved dens usikre skær genkendte de to fættere omsider hinanden under megen munterhed. « du forbarmende gud, hvor du ser ud! » var det første udråb, de gensidig rettede til hinanden. Og det var der sandelig også al grund til at bemærke. Stud. theol. Ejgil Sørensen, der vendte hjem fra det, som madam Flagstad kaldte for aftenøvelserne på universitetet, var i den anledning iført kjole og et halstørklæde, der havde været hvidt, men som nu var krøllet og tilsølet med noget, der i en betænkelig grad lignede vinpletter. I knaphullet dinglede et bredt lyserødt bånd, som man næsten kunne have antaget for et baltegn. At øvelserne, han kom fra, havde været strenge, stod tydeligt at læse på hans røde, blussende kinder og i det matte, fortinnede blik, med hvilket han forsøgte at se sin fætter lige i øjnene. I hans ene mundvig hang en udstukket og fortygget cigarstump, som han bakkede ivrigt på, uden at det dog — til hans store forbavselse — lykkedes ham at få dampen op. Stud. theol. Ejgil Sørensen stod et par minuter stille og beså’ med undren sin fætter. Så opklaredes hans ansigt af et henrykt smil. Han stavrede nogle skridt frem med slatne knæer og ledeløs holdning og greb Åges hånd: « hi hi hi! » fniste han. Er du der, gamle dreng? Den har nok været høj, hvad? Du har nok været ude at købe bolscher, hva? Hi hi hi! » Åge pram, der ikke ganske forstod denne tteologiske terminologi, smilte forlegent, idet han fortalte, at han var kommet til byen den foregående aften og havde haft et lille uheld under det store gadeopløb. Han skulle hilse så flittigt hjemmefra, vedblev han, både fra far og mor, fra det store pæretræ i haven, den rødblissede ko, skolelærerens lille Karen og fra alle de andre dyrebare barndomsminder, som han følte sig forvisset om, at fætteren ligesom han selv gemte i sit hjerte. i î i i « har sgu ikke plads! » hikkede tteologen. « ellers tak for hilsenen. Nu skal vi sgu ha’ et lille glas med hinanden, ikke sandt lille fætter, at du kan mærke, du er kommet til København. » Dette havde Åge pram allerede ganske tydelig mærket, det følte han både i arme og ben og i sine ophovnede øjne. Desuden havde han en styg mistanke om, at hans begavede fætter ikke var helt upåvirket af spirituøse drikke. Alligevel turde han ikke gøre nogen indvending mod forslaget, da han med rette fandt, at det ville være meget uhøfligt. Hr. Ejgil Sørensen smed en gammel sloprok, som hang på dørhængslet, over til den mere end tyndklædte fætter og afførte sig selv sin kjole, som han med stor omhu anbragte over en buste af Grundtvig, sam han en gang havde været så uheldig at vinde ved « studenterlagets » julegilde, og som nu prydede hans bogreols øverste hylde. Derefter skød han et tomt cigarbæger over til Åge, tændte selv sin stump for tiende gang, åbnede klædeskabet og lod fra dettes bund et helt kompagni af halve bajere marschere frem på bordet. Svup, sagde det, svup, mens han trak de første to flasker op. « skål fætter Åge! Ja du behøver ikke at genere dig for at drikke af flasken. Det gør vi næsten altid her i hovedstaden. Og så velkommen til disse pauluner, hvor studiets alvor og livets gammen så skønt går hånd i hånd, hvor madam Flagstad, en for resten højst fortræffelig kvinde, som en venlig fe sørger for vore jordiske fornødenheder, de fleste af dem i al fald, og hvor man for resten kan blæse så godt som hele verden et stykke, når man blot betaler værtinden. Som du ser er værelset just ikke stort, men til gengæld nyder du lige fra morgenstunden af udsigten til vor udødelige Thorvaldsens så berømte museum. Hr. Thorvaldsen ville rimeligvis vende sig i sin smukke grav, hvis han havde en anelse om, at jeg aldrig havde været derinde. Gak du hen, o Åge, og gør ligeså. » « gud, Ejgil! Hvorledes er det, du taler om vore store mænd og vore nationale mindesmærker? » Spurgte Åge med rette indigneret. « jeg vil se dem hængt alle til hobe! erklærede hr. Ejgil Sørensen, idet han trak en frisk bajer op og slubbrede halvdelen af den i sig i et eneste drag. « b^or resten begynder jeg så småt at blive træt. Jeg skal ikke nægte, at det var en hård aften. Den begyndte med the dansant hos justitsråd Linnemann, der fører et ganske flot hus med tre piger og eget køretøj. Souperen var kun så som så, pigerne sløje og højhalsede, vinen udrikkelig — det rene gift, forsikrer jeg. Fy for satan jeg kan smage den endnu —! » På dette tidspunkt måtte hr. Ejgil Sørensen nødvendigvis skylle efter endnu en gang med en slurk af flasken. Så fortsatte han hikkende: «... og cigarerne det var nu det rene nok sagt. Jeg begriber ikke, hvilke tanker justitsråden har om os, at han tør byde os at putte den slags griseri i munden. » « varede da ballet så længe? » spurgte pram, der så’ på sit ur og opdagede, at klokken var fem. Ejgil Sørensen stirrede på ham nogle øjeblikke, idet hans ansigt udtrykte den mest levende forbavselse. « det var også et spørgsmål! Nej du! Jens Petersen og jeg, vi sneg os jo væk i al stilhed, såd’n lidt før tolv. Vi havde nemlig fået billetter forærende af Emil nede hos à Porta til en lille privat maskerade i « tandbørstenbin denies diskussionsklub af 18de november », og dér jollede vi begribeligvis hen i en æske. Sikke slag, vi slog dér. Der var. en lille, vever amagerpige, der var noget af det sødeste, du kan tænke dig. Jens og jeg var lige ved at komme op at slås om hende, men det endte med, at han kun fik kurven, mens jeg plukkede den søde frugt. Ah! » Hr. Ejgil Sørensen smækkede med læberne og så grumme veltilfreds ud ved tanken om sine natlige triumfer. « har du nogen penge på dig? » spurgte han lidt efter med et brat tankespring. « mine egne gik sgu med i nattens løb. Og når jeg nu skal ud og vise dig København, er det jo heldigst, at vi ikke er helt blottede for kontanter. » Åge pram tilstod rødmende, at han ganske vist var i besiddelse af tre tikronesedler, men at han rigtignok havde tænkt sig, at de skulle strække til hele måneden igennem. « skidt med det! » bemærkede den lystige fætter. « så snart vi når den femtende, slår vi min papa en gebummerlig plade. Og madam Flagstad kan man for den sags skyld vikle om en finger, når man bare er høflig imod hende, og af og til ikke glemmer at dikke hende lidt i flankerne. Som sagt, hit med sedlerne! Jeg som den ældre er selvfølgelig kassemester og skal nok dirigere sagerne til almindelig tilfredshed, hvad jeg håber, du allerede i aften skal få en smuk prøve på. Nu er jeg træt og vil sove. Jeg henstiller til dig, at du gør det samme, dels fordi jeg ikke holder af at blive forstyrret, dels fordi man klokken syv om morgenen ikke kan tage sig noget som helst andet nyttigt for. Altså god rolig nat! » Og uden at gøre sig den ulejlighed at tage klæderne af anbragte hr. Ejgil Sørensen sig i en nogenlunde horisontal stilling i sin seng med ophøjet ringeagt for, at han af en fejltagelse kom til at lægge hovedet ved fodenden og de tilsølede støvler på madam Flagstads så godt som rene hovedpudebetræk. Et par minuter efter forkyndte en langtrukken og regelmæssig snorken, at stud. theol. Ejgil Sørensen næppe denne formiddag ville give møde til professor Nielsens foredrag i eksegese, så lidt som til hans ærværdige kollegers timer i dogmatik og kirkehistorie, skønt han i og for sig utvivlsomt havde sovet lige så godt til d’hrr. Pr

1881_Markman_Studenter

Carl

Studenter

Markman

Markman

Studenter

male

1881_Markman_Studenter.pdf

Carl

Markman

dk

Studenter

Fortælling

n

roman

Eibe

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Alvilda nebe, frøken justi, Carla Schultz, Johanne Heins, quinta Berg, Ingeborg Lassen samt et par ganske unge damer « i springet », der kun benævnedes med deres kælenavne Tutte og hylle, sagde omkring et stort rundt bord i haven. Sommerdagen var ung og varm. Af og til blæste det lidt. Syrener duftede til dem fra alle kanter. Samtalen gik efterhånden istå. Tutte, den yngste datter i huset, og hylle, hendes kusine, vare de eneste, der havde deres håndarbejde med; de syede ivrigt, men havde dog lejlighed til at følge, hvad de ældre talte om, alt imedens de vekslede hundrede stjålne småblik..da tavsheden indtrådte, begyndte de snart at kede sig. De gabede, med kortere og kortere mellemrum, smittende hinanden. Så tog Tutte pludselig sit sytøj, gik hen til frøken justi og rettede et hviskende spørgsmål til hende. Frøkenen så med et kyndigt blik på det forelagte sy-problem. Hun oplod sin røst og mælte, ganske højt: — det skal først trillerynkes og så kastes til, mit lam! Med nedslagne øjne og ærbare miner vendte Tutte tilbage til sin plads. Hun meddelte noget hviskende til hylle, hvorover denne kom til at udstøde en kort, halvkvalt hoste. Et øjeblik efter pakkede de deres sytøj sammen, toge hinanden om livet med et sæt og trippede op imod huset. Under alt dette ’ havde de begge meget alvorlige ansigter, men næppe vare de komne en halv snes skridt bort, før de lo himmelhøjt og stak i fuldt rend — som et par unge X nymfer, forfulgte af en satyr. Damerne smilede overlegent. Frøken justi lagde hænderne i skødet og sagde mat: — ak ja! den kære ungdom! Frøken justi var fire og halvtreds, trind — hun kom i så mange nydelige huse — talende og rar. Hun sagde aldrig folk imod, ja hvad mere er, hun holdt altid med dem. Derfor vovede hun sig heller ikke til enetale, og hun var aldrig bleven greben i forlegenhed, undtagen netop - et par gange, da hun var stumpet til at være alene med sig selv. Men hendes harmoni med andre havde den form, at hun tog dem ordene af munden. Hun foregreb deres mening men havde så rigtignok ikke sjælden det uheld at udtale det helt modsatte resultat af det, der virkelig havde været den talendes mening. I så fald forstod hun dog med stor manøvredygtighed at lodse sig bort fra sagen, slå det hele hen og borde nye tankers fartøj. Hendes tales strøm flød da så rivende, at ordbølgerne jævnlig dannede skum i hendes mundvige. — ak ja! den kære ungdom! gentog hun. Den vil altid farte. — hvad vilden, frøken? spurgte en af damerne. — på farten, min kære! altid på farten. Er det ikke også ret naturligt? Hører det ikke ungdommen til? Er det ikke yndigt, at det er således? — gud, frøken justi! skal de — rent ud sagt — småpiger repræsentere ungdommen? bemærkede frøken Schultz, en velvoksen, yppig châtain, idet hun svulmede af selvfølelse i sin lyse kjole; ja, undskyld, søde Vilda! at jeg taler således om dine søstre, men sandhed er dog sandhed. — gener dig ikke, Carla! sagde den tiltalte smilende. De to børn tæller ikke’ med endnu; det må jeg lejlighedsvis selv underrette dem om. Frøken Schultz nikkede venskabeligt til sin veninde. Frøken quinta Berg, en lille hyggelig og fornøjelig fyensk præstedatter, der i år første gang nød et længere ophold i hovedstaden, slog sin hvide silkeparasol op med et smæld, lænede sig langt tilbage i hjørnet af havebænken, hvor hun sad, og sagde i et.pludseligt udbrud af fyenskhed og skjælmeri, der klædte hende særdeles: — jeg gad nok vi’e, om jeg tæller! — gud, de, frøken Berg! — søde qvinta! — hvor vil du hen? lød det i smigrende mumlen fra de andre damer. — ja, vedblev frøken Berg, for på mig passer frøkenens' ytring om ungdommen; jeg har en sådan lyst til at farte! Datteren i huset, frøken Alvilda nebe, rejste sig smilende, gik hen bag sin fyenske veninde og tvang mellem begge sine hænder hendes krusede hoved blidt så langt tilbage, at hun ovenfra kunne se hende lige ind i øjnene. Så sagde hun: — se mig til kvinten! Den er nok høj stemt. Hvor ville du farte hen med dine to mørkebrune — kaffebrune — nøddebrune — øjenskalke? Vil du svare! vedblev hun og rystede præstedatterens hoved med sine fine hænder. — ud, hvor man kunne æventyre sig til at opleve noget, svarede frøken quinta, bort til steder, hvor ingen af os havde været før------ja, kort sagt ud på eventyr. — eventyr! ak, gud bedre det, sagde frøken Alvilda, slap sin veninde og gik sagte nynnende frem og tilbage i den grusede havegang. Men alle damerne havde dog fået et opmærksomt udtryk ved at høre frøken Bergs tanke. — nu skal jeg sige jer noget, udbrød Ingeborg Lassen, en rank nordisk skikkelse med lyseblondt hår og øjne af samme kulør som hendes himmelblå kjole. Lad os gøre alvor af det unge selskab, der så længe har været på tale, uden at det er blevet til noget. Lad os, istedenfor at holde dette selskab herhjemme, tage et eller andet sted hen, hvor vi aldrig har været før. Lad os gøre en tur — fod* tur, kj øretur, lidt af begge dele — as you lige it. Frøken Johanne Heins, en attenårig, dame med store, vemodige, mørke øjne og et distingveret ydre, sagde smilende: — det er virkelig et indfald. — ja. Og det er mit alvor, bemærkede frøken Lassen tørt. — nej, nu har jeg dog aldrig — begyndte frøken justi. Men hun afbrødes af de øvrige damers lystige tilslutning. Replikerne faldt slag i slag. — hvorhen? — in’s blaue hinein. — hvor langt? — til vi styrter. — hille den styrtende! — • hvad skal vi have med? — blå strømper. — og smørrebrød i papir. — og en øl-bimpel. — og nogle udvalgte — studenter. — nej, heller søoffiserer! Det' var frøken quinta, der kom med dette udbrud. Hun blev greben i det og blussede. Men ingen, ikke en gang hun selv, ænsede det ret i den. almindelige munterhed. Frøken justi tog igen til orde: — godt humør er en velsignet ting. Men for- i • • slaget er naturligvis ikke alvorlig ment. Frøken Lassen bemærkede øjeblikkelig: — hvorfor skulle det ikke være det, frøken justi? Det hele lader sig jo sige i få ord: ungt selskab, ude i den frie luft, istedenfor klemt inde mellem fire vægge. De skal naturligvis selv med. — skal jeg? udbrød frøken justi i én bestyrtet fløjtetone og holdt sig med en flad hånd for brystet. — jo! jo! udbrød de andre, klappende i hænderne. — naturligvis, sagde Alvilda, der som værtinde gjorde honnør for Ingeborgs indfald. Tante Ulrikke skal med og være vor sauvegarde. — da må jeg dog sige — indvendte frøken justi varsomt, det længes jeg efter at høre noget nærmere om. _______________________________________ 1 selvfølgelig, vedblev Alvilda. Det må anses for givet, at damekredsens opmærksomhed og interesse er vakt. Ingeborg, forklar dig nærmere! sagde hun med en værdig håndbevægelse. — hvem var det, der før nævnede studenter? Spurgte Ingeborg. Nå, lige meget, men vedkommende har virkelig truffet sømmet på hovedet. Min mening er netop noget studentikost. — skal vi agere studenter, må vi nok helst lege den leg inden lukte døre, bemærkede Carla. — vi skal ikke agere studenter men med studenter, sagde Ingeborg, trækkende på skulderen. De fleste af de tilstedeværende kender jo min fætter Knud Terpstrup, ikke sandt? Frøken justi smilede over hele ansigtet. — det herlige menneske! Hvad han? — det er ham, der oprindelig har foreslået mig det hele. — ja, hvor kandidat Terpstrup er med, går jeg trygt, sagde frøken justi, ikke uden inderlighed. — det kan de også, frøken! vedblev Ingeborg. Han har foreslået at vise os nogle partier af omegnen, hvor folk ellers sjælden kommer. Vi beder husets unge venner følge med — ikke sandt, Alvilda? Bliver det for få, kan vi sagtens få hullerne fyldte med en eller anden af deres bekendte, det kan blive rigtig morsomt. Allenfals er jeg vis på, at de, Knud Terpstrup skaffer, nok skal blive hjertelige folk. Skal vi røre os en smule? Sagen var altså alvorlig. Den blev nu drøftet med den mest levende intéresse af damerne, der vare i' forsamlede i kommandør nebes store skyggefulde have, som strakte sig helt ned imod søen, og som var anlagt og fredet i en tid, da ingen drømte om, at haverne, der kransede den gamle by, skulle blive de hårdt betrængte og forfulgte væsener, som de ere i vore dage. Her havde ungdommen og den sympathetisk stemte frøken justi plads og fred til at drøfte Ingeborg Lassens forslag; samtalen, der accompagneredes af syrenernes stærke Duft, som hvert vindpust skyllede dem i møde, fandt behag i at give planen håbets liv og smykke den med fremtidens rige farver. Medens et gammelt, anseeligt sommerpære-træ dryssede resterne af sin strålende blomsterpragt ned over dem, forstummede alle indvendinger. Kun den lille fyenske præstedatter gik stadig om i den fornøjede kreds med et bekymret ansigt. Men genstanden for hendes bekymring var kun den, at hun ikke skulle få lov til at komme med for dem derhjemme. et fuldt møbleret værelse til seks daler om måneden, for hvilken sum der endydermere ydes the om morgenen, kan vel være rummeligt men ikke elegant. Elegancen var overhovedet ikke stærkt fremme på den kant af Nørrebro, hvor denne vor fortællings scene er. I selve værelset var den kun repræsenteret ved en mængde filerede småtæpper og lapper, der vare anbragte på de urimeligste steder, og hvis tilstedeværelse talte højt om lejerens ungdom eller godmodighed. Thi en nogenlunde moden mand ved da nok, hvad det første er han foretager sig med. Slige ting, når man byder ham dem i et rum, han skal bebo. Værelset var temmelig rummeligt, men det var lavt. En midt i loftets ensformigt gibsede flade anbragt uhyre lysekrone-krog forvirrede beskueren; han kunne ikke undlade at opkaste det pinlige spørgsmål: hvor i al verden ville lysekronen være, hvis den nu virkelig blev ophængt? og han kunne ikke give sig selv noget fornuftigt svar på dette spørgsmål. Rummet var nøjagtigt og kedeligt kvadratisk, og det firkantede var taget til princip i stuens indretning og møblernes opstilling. Her var ingen hyggelige kroge, kun en mængde bare steder. Sengen, malet fyrretræ, med et temmelig knapt hvidt tæppe, af samme stof som rullegardinerne, over sig, stod ved en sidevæg, i en så sikkert beregnet opstilling, at den dominerede beskuerens blik perspektivisk, hvor han så stillede sig i værelset. En gammel sofa, i hvis skød man fik fornemmelser fra rullestensperioden, havde et divanbord foran sig, et af de rigtige divanborde med et tæppe over, der fungerede som glidebane for vandkaraflen, og et tæppe under, der kun formåede at sikre bordets egne ben mod fodkulde, thi det var ikke så stort, at der var plads til andre fødder end disse. Samme bords ben vare således konstruerede, at de umuliggjorde en fri menneskeværdig holdning, når man ville sætte sig i kreds omkring det; man måtte enten holde sig på afstand eller få noget stramt og anstrengt over hele sin person. Fire birketræs stole, to smalle reoler af gennemskåret træ, begge bugnende af bøger, der tvang de tynde hylder i ængsteligt nedadgående Buer, et pibebræt, behængt med en hel og tre defekte tobakspiber, udgjorde foruden skrivebordet, der stod ud til siden for vinduet — — men kan vi tro vore egne øjne? Sidder der ikke en derhenne? Ak, gunstige læser og hulde læserinde! vi beder ydmygst om forladelse. Vi har begyndt med at skildre lokalet og opdager først for sent, at der sidder et menneske i det. Til vor und* skyldning må tjene, at det er hvad man kalder en lille klejn person, som er helt indhyllet i sin blomstrede slåbrok, hvis mønster _ ligner vinduesgardinet, i hvis skygge han opholder sig. Han er fordybet i sin bog og har siddet således over en time. Hans navn står jo skrevet på et visitkort udenpå døren. Lad os se: o. Birkede, stud, philol. Det kan passe. Ah! nu rejser han sig og strækker-sig i hele sin længde. Ja, min unge ven! Hvor lang du så gør dig i øjeblikket, når du næppe mere end 60 tommer. Det er noget lidt. Han har for resten et rart ansigt. Slet ikke regelmæssigt. Næsen er spids, øjnene temmelig små og stikkende, men det er godmodige stik, de sende, og strax’efter få de et halvt undseeligt udtryk. Han gaber. Han er bleven. ked af at læse. Hans ansigt skifter, mens han står stift plantet midt på gulvet, efterhånden udtryk, fra åndsfraværende bliver det erindrende — en bestemt erindring dukker frem — den er lystig — så kommer der nogen fortrædelighed og vil blande sig i den — på døren med den! — den lystige erindring beholder overvægten —= for Pokker, selv om man kun er tresindstyve tommer, har man dog ikke fiskeblod i årerne. Den unge studiosus spænder slåbrokken af sig med et kast, lader den falde ned på den nærmeste stol, som den bedst kan, og går summende op og ned ad gulvet. Når han ikke fløjter, så er det ganske simpelt af den grund, at han ikke kan fløjte. Der er ikke mange filologer, som kan fløjte. Der bankedes på døren og ind trådte — nej, vist ej! Således gik det slet ikke til. Tværtimod; der bankedes ikke på døren, men dørlåsen prøvedes, og da den gav efter, sloges der med faste knoer et slag på dørfyldingen, og to medstuderende trængte gennem den på vid gab åbnede dør ind i værelset til de seks daler om måneden. Den første af dem hed Kylander, den anden Rosby. Begge så ud til at være et par år ældre end birkede. Kylander førte en høj, kraftig person med en mægtig bringe. Han havde stridt, tæt, lyst hår, som han lod vokse langt i nakken, skønt det ikke ytrede tilbøjelighed til at kruse sig. « det krøller som et læs lægter », sagde han selv om det. Ansigtet var ungdommelig rødt og hvidt, med noget bløde træk, i hvilke man dog blev opmærksom på den smuktformede næse, med bred ryg og store, følsomme' næsebor, der sammen med de lyseblå venlige øjne mest bidrog til at oplive dette ansigt. Bag et kruset helskjæg af noget mere gyldenbrun lød end håret fremviste en mund, der gerne åbnede sig til latter, jævnlig en hel del af to og tredive ulastelige tænder, som åbenbart ganske beredvillig påtoge sig deres funktion, hvad enten-denne bestod i at bearbejde eller lade passere. Nylanders slægt var af svensk afstamning men havde i adskillige generationers tid været bosat heri landet. Der skulle åbenbart også flere slægtleds velvære til for at tilvejebringe en så solid bygning, så stærke kæber, så rummelig en Hals, så uforstyrrelig en fordøjelse. Han førte i begyndelsen udelukkende ordet. — hvad s—satan! råbte han. Bysbarn! — hvad går der af dig? — vil de se, Rosby! Han er i skjorteærmer — og sidder ikke og tærper — men står midt på gulvet og gebærder sig — Ole! Ole! — hvad må mine øjne skue?.— og jeg, som troede, at jeg, efter at være kommen op ad de mange • forbandede trapper, oven i købet skulle have Mas med at forføre og omvende dig fra det lede læseri — så er du ganske på egen hånd kommen lediggangens last i møde på halvvejen — i sandhed, jeg ved ikke, om dette er en situation til latter eller til megen drøvelse — har du en drip øl? Ole birkede rakte de to hånden, med et gemytligt dask i Kylanders brede lab og en lidt ceremoniel hilsen til hr. Rosby. — le du kun, arve! sagde han til Kylander. Jeg har siddet så mange dage stille og tyret græske tragikere, at jeg nok kan forsvare at komme en smule på græs. Har du. noget sted at slå mig løs på? — ja, men øllet først! bemærkede hr. Kylander betænksomt. — seer du, vedblev han kort efter, da de alle tre sagde og nøde en cigar til samme øl; det kan nok være, at du boer ganske billigt så højt tilvejrs, men jeg er bange for, at du i længden ikke tager udgifterne til trappe-øllet med i beregningen. — trappe-øl! hvad er det? spurgte Rosby med en distrait mine. — har de tandpine, hr. Rosby? jeg synes, de seer noget lidende ud, spurgte birkede. — å — nej — det er snarest et — anspændende — hm! — arbejde, som optager mig i denne tid. mumlede den tiltalte. i Kylander blinkede til sin ven, som tegn på at han skulle være varsom med sine spørgsmål. — de ønsker at vide, hvad trappe-øl er, hr. Rosby? sagde han. Jeg skal prøve at koncentrere mine erfaringer om denne vare til en definition. Han udpustede et par mægtige røgskyer og mælede derpå uden at standse: — ved trappe-øl forstås en af toradet maltbyg udtrukken væske, der, gennem adskillige kemiske processer, som det ville være for vidtløftigt at udvikle ved denne lejlighed og for et avditorium uden alle kemiske forudsætninger, men hvis væsentlige procesgrader kaldes mæskning og undergjær, en væske, siger jeg, som må holdes vel udelukket fra luftens påvirkning, indtil den skal nydes, og som, indtagen i de umådelige kvanta, som tidens stigende forbrug medfører, sikkert og ufejlbarligt leder til menneskehedens dekadence og borgerskabets uhelbredelige fordummelse gradvis, trinvis, trappevis. Heraf navnet..men i særlig forstand bruges ordet trappe-øl for at betegne den styrkelse, som ethvert dannet individ, der boer på fjerde sal, må have på rede hånd til sine besøgende • efter vel fuldendt eskaladering. — mange tak, sagde den lille birkede. Men medens du har holdt din tale, har vi andre drukket vort øl hr. Nylander begyndte at skænke resten af sit op i glasset. — tag din overfrakke på, bysbarn! sagde han roligt. — jeg venter blot på, at du skal blive færdig med din flaske, sagde birkede. — tag din overfrakke på, Ole! gentog Nylander med vægt. — når du er færdig, skal jeg også være det, sagde birkede. Med et medlidende smil i retning af filologen løftede hr. Nylander sin højre med det fyldte ølkrus; flette skimtedes et øjeblik i luften i nærheden af hans lysebrune skæg, men i samme nu stod han ene midt ude i stuen, støttet til sin nnortekjæp, som den levning af gammelnordisk næmpekraft, han anså sig selv for at være. Øllet var derimod forsvundet. — har du din overfrakke på? spurgte hr. Nylander sin ven. — nu kommer jeg, nu kommer jeg! sagde birkede imponeret og vimsede om for at gøre sig klar til turen. Hvor skal vi egentlig hen? — til en af mig nys opdaget have herpå broen, svarede Kylander og udførte et par høje tertshug mod lysekrone-krogen, imedens han ventede. Rosby var gået i forvejen og nået helt ned på første sal, da de to venner forlod værelset. Birkede så spørgende på Kylander. — hvor har du egentlig fisket ham? spurgte han med dæmpet stemme. Kylander satte et tragikomisk ansigt op. — ja, du kan sagtens, du med dine gamle græske tragikere, som du kan omgås ganske efter din lejlighed, og som aldrig fortæller dig et muk, når du ikke selv vil. En anden stakkel, der må omgås de splinternye, levende, danske og oven i købet umulige tragikere! Han dernede har lavet noget sort vanvid — stakkels bæst! jeg tror for resten ikke en gang, der er så megen flugt i det, at det kan kaldes vanvid — og er i den anledning bleven Borre på min ringhed. Han kan nemlig ikke få andre til at høre på det end sådanne godmodige filosofer af den peripatetiske skole som mig — uha! Han er pattetisk, seer du, og jeg er peripatetisk; det, mener han, hører sammen; derfor må jeg døje ham. Jeg trak ham med herop af lutter fortvivlelse, til en smule afveksling, for at du heller ikke skulle være stedbarn, og fordi — nu, enfin, fordi: communis tragoedia dulcis. — tak for din opmærksomhed! sagde birkede så roligt, at Kylander gav sig til at le og daskede ham venskabeligt i ryggen. Med genstanden for hr. Kylanders jeremiade forholdt det sig sålunde: Hugo Rosby var temmelig høj og besad et ansigt, som havde en naturlig vanskelighed med at se så interessant ud, som han kunne ønske. Når han kom i affekt og blev ivrig — ved slige lejligheder brugte hr. Rosby så mange ord, at han næsten forbrugte dem — antog hans åsyn en farve, der mindede lidt om utilstrækkelig stegte frikadeller, og øjnene blev glubske og stirrende, som om han ville sluge sin kontrapart i disputen. Dette var dog ingenlunde hans hjertens mening; han var tværtimod oprindelig anlagt til at være en ganske * skikkelig fyr, der rimeligvis med gj duelighed ville kunne udfylde en jævn, praktisk stilling; men/han havde den sørgelige ærgerrighed at ville eksistere som skønånd. Det traf sig så uheldigt, at den literære capakitet, han medbragte til denne lokkende stilling, temmelig stærkt mindede om korporal Mollbergs: « ryttare utah hus, hast och schabrak ». ' så havde han desuden den svaghed at ville overbevise sit publikum enkeltvis om sine produktioners fortræffelighed. Det er en vanskelig vej, især når der klæber den mislighed ved, at man ikke kan læse overtalende, og misligheden er ledsaget af den mangel, at man ikke kan skrive noget, der er værd at læse. Alligevel savnede hr. Rosby ikke sit lille publikum, mest bestående af godmodige damer og nogle ganske unge mennesker, der ikke vare komne ud over den dlusion, at hvad et menneske så utvivli somt attråer, det vil han også kunne nå — hvis der blot ikke var så mange slette mennesker til i verden. Hr. Rosby var et dansk fuldblods-exemplar af « de miskendtes » internationale. Hans poetiske situation var fiasko; men han var jo i sin blomstrende ungdom, og dybt i hans sjæl dæmrede et håb om, at der endnu var en literær-kritisk position at vinde på basis af en glødende ( og lydig ) politisk parti-overbevisning. I dag var han temmelig tavs og tvær. Han var jo midt i sin tragedie-periode. Han svarede derfor sine to ledsagere med enstavelses-ord eller ganske korte sætninger, markerede med understregende pavser både for og bag. Han vidste bedst selv, fra hvilke dybder i hans tankeliv de randt. De to mennesker ved siden af ham kunne finde dem slående og interessante, hvis de havde Sans derfor. Hvis ikke, kunne de lade være. Det var ham' ganske ligegyldigt. Kylander førte sine to ledsagere langt ud på broen. Så svingede han til venstre og lodsede dem gennem adskillige ukendte gader og halvt landlige egne hen til et lavt lille hus, der var adskilt fra gaden ved en græsplet, stikkelsbærbuske og et stakit.. Over lågen prangede et skilt, der indbød de forbigående med det ene ord: Hauge. Det var denne-bramfrihed, der første gang havde lokket hr. Kylander til stedet. Nu førte han med en kendt mands sikkerhed birkede og Rosby forbi græspletten tværs igennem husets gang ud til det bagved liggende terrain, hvor den rigtige « Hauge » var. De passerede adskillige små tremme-lysthuse og søgte ned i det yderste hjørne, hvor der på en lidt ophøjet plads med udsigt til en vej, der gik tæt forbi, på muret underlag var opført et lysthus af anseeligere tralværk, til dels dækket af avnbøg og vild vin. Kylander slog i bordet med sin kæp og satte sig. — dagens travlhed er forbi, erklærede han. Situationen sold er sat. Mortensen! — har du haft meget travlt med at læse i dag? Spurgte birkede lunt. — læse! udbrød Kylander. Hvad i de apokryfers høj ærværdige navn skulle jeg læse for på en tid, da selve universitets-professorerne have afsluttet deres forelæsninger? — hvori har da din travlhed bestået? spurgte birkede med næsen endnu lidt spidsere end sædvanligt. — jeg har tænkt, har jeg. Tænkt over det læste. Mortensen! Værten nærmede sig endelig. Det var en midaldrende mand iført grå benklæder, sort vest og frakke samt mørkebrun paryk, der alt sammen så ud, som det var anskaffet i brugt tilstand. Han var ikke føer og gjorde i sin personlige holdning åbenbart en vis fordring på dannelse; der var imidlertid noget snusket over ham, og af ansigt så han stadig ud, som om han lige var kommen op af sengen. Han holdt af at høre sig selv tale. — nej, er det virkelig dem, hr. Kylander? be-, gyndte han. Det var da morsomt, så fik min nièce dog ret. Jeg skal sige dem, jeg står nere i kykkenæet og ryger min pibe — de var ved at fylde rullepølser deringe, og værten må have et øje over- i alt, ikke sandt? — så kommer hun lige forbi, min nièce, og så falder det mig ing, for løjers skyld, forstår de — de ved, sådan som man kan spøje med en ung dame — at slå hende med flad hånd fra oven nedad, sådan bagtil. Men nu er jo min nièce et magesløst muntert gemyt — vender hun sig ikke om lige i det samme og siger ud i et køre uden at • betænke sig: lad være at slå mig der, onkel! Der kan blive blå plet efter, og du ved jo, jeg skal på bal i morgen aften og være nedringet. — det havde deres nièce unægtelig ret i, bemærkede Kylander. — ja, vist havde hun ret, på sin vis — hahaha! det finder jeg for resten er meget godt, vedblev Mortensen og betragtede hr. Kylander med agtelse. Men det var dog ikke det, jeg ville meddele. Næ, men så tilføjer hun umiddelbart lige bag efter: for resten skulle onkel heller gå ud til hr. Kylander og to fremmede herrer, der sidder 'ude i haven. Snak! siger jeg, jeg har ingen Kylander set. Men, så fik pigebarnet dog ret. — tør jeg spørge, sagde Kylander forbindtlig, bemærkede den unge dame mere ved denne lejlighed?.— nej, for så var det jo, at jeg selv gik ud at se ad. T — meget vel. Så måske jeg kan henlede deres opmærksomhed på noget mere materielt, ønskeligheden af skåret smørrebrød til tre. Hvis det kan opfriskes ved slige årstidens produkter som rejer og radiser, skal det ikke støde på vanskeligheder fra vor side. Drikker de genever, Rosby? — jeg spiser og drikker ganske som andre; i mad og drikke gør jeg ingen fordringer, svarede tragikeren med højhed, uden dog at kunne betvinge et vist sultent udtryk i sine øjne. — altså, faldt værten fagmæssigt ind: smørrebrød — og schiedammer. Det skal på øjeblikket være her. Han bevægede sig med værdige skridt hen mod huset. Men man kunne se på hans ryg, at han mindre tænkte på bestillingen, han havde fået, end på det familie-vid, der nylig havde glimret i hans køkken. Det varede akkurat så længe, inden de bestilte varer ankom, at de tre ventende hver for sig havde rigelig lejlighed til at tromme med fingrene på bordet. Det var en forstads-pavse. Omsider kom hr. Mortensen igen, medførende en sort geneverdunk samt en tjenestepige, der bar en bakke med maden. Da den simple anretning var serveret, gav han pigen et vink om at gå, kastede et beskyttende blik ud over smørrebrødet, gned sig i hænderne og sagde: — apropos, mens jeg husker det, lad mig ikke glemme at fortælle dem, hr. Kylander, at der har været en herre her i eftermiddags og sport efter dem. — en af dem, der plejer at komme her? — nej, det er netop det mærkelige; han har ikke været her før. Nu skal jeg fortælle dem det hele. Det kan vel være en halvanden times tid siden, jeg står ude i baggården og seer på, at pigen giver kalkunerne ordentlig — for en vært må have et øje på hver finger, hr. Kylander! — å-d — så-d kommer min kone og siger, at der står en fremmed herre ude i gangen og spørger efter ___________________________ < dem. Sådan og sådan. Han var den og den — — hvad hed han? spurgte Kylander skænkende sig en snaps genever, imedens den lille birkede lyttede til hr. Mortensens veltalenhed med forbavset deltagelse og hr. Rosby kløede stille men grundigt løs på smørrebrødet. — hvad han hed? Ja, hvad var det nu? — han sagde mig sit navn — men i -'øjeblikket kan jeg ikke komme på det — — vil de ikke tage dem en snaps for at hjælpe på hukommelsen, foreslog Kylander. — o — tak! sagde hr. Mortensen let henkastende og skød øjenbrynene op imod sin paryk, som om dette forslag lå helt udenfor hans sædvanlige tankegang — ikke mere til mig, taktaktak! — * sundhed mine herrer! Han strejfede det meste af glassets indhold i sig med megen rutine. Den herre sagde mig virkelig sit navn — det var noget på torp—rup—drup — — Terpstrup? spurgte birkede. •— ganske rigtig! således var det! Terpstrup. En meget gentil herre. Han omtalte, da han hørte,. At hr. Kylander plejede at komme her noget senerepå dagen, omtalte han, at han ville se hering i løbet af afteningen. — ja! udbrød Kylander med kraft som en, der får et indfald; så har jeg blot en ting endnu at bede dem om, Mortensen! * — jeg er ganske til deres tjeneste. — at de går ind og sørger for, at vi om en lille halv time har en kande varmt vand, sukker, rene glas og en flaske af den rigtige sort her på bordet. De gør vist bedst i selv at overvære tilberedelserne. — det skal ske, hr. Kylander! svarede værten. Han bukkede sirligt for selskabet og gik hen imod huset. Da han var kommen halvvejs, snød han sin næse i fingrene og pudsede den derefter omhyggeligt med et stærkt tilsnuset lommetørklæde. Endnu inden han ganske havde tilendebragt denne operation, vendte han om, gik tilbage til sine tre gæster, støttede sine knoer på bordet, skuede hver af dem høflig men bestemt ind i øjnene og sagde med dæmpet stemme, som om han betroede dem en dyb hemmelighed: — hvis nogen af mine herrer savner — h’eller ønsker noget som helst til deres anretning, så beder jeg dem blot at lade mig det vide. Jeg er selv hjemme hele afteningen. Derpå trak han sig tilbage med endnu større sirlighed end før og forsvandt endelig fra haven for at færdes en stund med sine husguder. Men Ole birkede udbrød: — er der da ingen andre steder i hele byen, hvor man kan få mad og drikke, at man skal være henvist til sådan en gammel grynte-gris? — tys! svarede Kylander halvt forlegen; ja vist er han et snøvl, men hans kone er dygtig i sit hus, og varerne er gode. Desuden har.jeg ikke kunnet ✓ modstå min lyst til originaler; jeg synes, han er en. I — det forekommer mig, bemærkede Rosby, at denne vært, efter sin stilling, er en meget vakker og net mand. Han er høflig og opmærksom; det er alt, hvad jeg forlanger af den slags folk. Måltidet var endt. Cigarerne blev tændte. — men hvad er det? udbrød pludselig Kylander, der havde siddet og betragtet vejen; er. det ikke de to uadskillelige, der gå derovre? — hej, Gaillard! Og Arendsen! hvad vil i i voreses gade? De' tiltalte standsede. Hvorpå den ene af dem udbrød: det er jo Kylander. Nu har han opdaget en ny knejpe igen. — kom ind og se den, sagde Kylander. — her er jo ingen indgang, svarede den samme stemme. — seer vi tre, der her sidder, da ud, som om vi vare komne ned fra luften? spurgte Kylander. « ______________ skab jer ikke, børn, men gå om hjørnet; så finder i nok døren. Et par minuter efter trådte stud, polit. Vilhelm Gaillard og hans omgangsven kandidat Jonas Arendsen ind i lysthuset. — behøves ikke, sagde Arendsen, da Kylander gjorde nogle præsenterende bevægelser. Jeg ved, at vi alle sammen kender hinanden — selv om vi ikke til hver en tid er på hat sammen, tilføjede han, med et meget kort sideblik til Rosby. Der var både over den talende og hans ledsager noget vist i holdning og klædedragt, der adskilte dem fra de tilstedeværende. Forskellen kan antydes ved den bemærkning, at Gaillard og Arendsen kunne træde ind i et selskab, som de gik og stod, i medens både Kylander, Rosby og birkede vist måtte hjem og pyntes først. Gaillard var en ung slank mand med et par mørke øjne, der havde ondt ved at dølge den levende interesse, blikket nærede for det meste af, hvad det traf. Hans hår var temmelig tæt klippet. Stemmen var dyb og særlig tiltalende, fordi der var noget in-. Dividuelt i dens klangfylde. Damer, der ville lade, som de ikke lyttede til den, og af den grund så en helt anden vej, fik derved let noget mere stirrende! Blikket, end de ville have haft overfor ordinære stemmemidler. Selv Rosby, der i denne tid var så udeltagende for, hvad der foregik omkring ham — derfor var mennesket jo digter — selv han havde følt sig besynderlig tiltalt af denne stemme, da den i en munter tone udtalte de simple ord: her er jo ingen indgang. Det forekom hr. Rosby, at denne ytring havde mindet ham om de smukkeste steder i hans tragedie; og han besluttede i sit stille sind, at Gaillard, som han kun kendte ganske flygtig, skulle udnævnes til at være en interessant ung mand. Om han nærmest skulle være skurk eller ædel ridder, afhang selvfølgelig af, på hvilket trin af beundring denne stemmes ejer stillede sig overfor hr. Rosbys produktioner. Jonas Arendsen var en mand på nogle og tyve år. Det var et kjøbenhavnsbarn, med det for denne race ejendommelige præg: altid at have udseende af kun at være en part af publikum og så alligevel lægge mærke til, hvad der skete. Højrøstede provinsboer, der havde tilbragt de sidste år før studenterstanden med at føle sig betydeligt som latinere, havde ondt ved at finde sig tilrette med hans diskrete måde at være på, og han forekom dem ubetydelig — indtil de ved en eller anden stille lejlighed skar sig på ham. Så enten skreg de imod ham eller lo sympathetisk. Han havde i en meget ung alder både fjender og venner. Han var tæt og rank af figur, med en vis behersket livlighed i alle sine bevægelser, jævnlig med et flegmatisk udtryk, der gjorde folk trygge og overlegne i hans nærhed og gav dumvigtige personer en lang Line at løbe i. Han havde lyst hår, et fyldigt overskæg, som dog ikke kunne dække de bevægelige satiriske træk om mundvigene, grå øjne, hvis blik var roligt og sikkert., der var uafbrudt stemning i hans øjne. Da groggen kom ind, tømte Gaillard straks et glas af den, hvad der indbragte ham en agtelsesfuld * ___________ hilsen af Kylander men rigtignok tillige den bemærkning: — der er vist for megen ild i dig, Gaillard! — å nej, det tror jeg dog ikke, svarede han. Jeg synes, det er en skiden vane at sidde og pimpe til stadighed; men når jeg drikker,

1887_BangH_Stuk

Herman

Stuk

Bang

Bang

Stuk

male

1887_BangH_Stuk.pdf

Herman

Bang

dk

Stuk

n

roman

Schubothe

KB

haves også fra datasprint

N:/nors/romankorpus/1800_romaner_fraKB2017/Bang

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

Regn af guld. i. Herluf Berg og lange kom ned på gaden til drosken, der ventede: kasino, kusk, råbte de og sprang ind. De var kommen til sæde, og kusken kørte ad gamle Frederiksborggade til. Det var skumring endnu, og over parken og skt. Peders mølle hvilede det gråblå sidste skær af dag. Men langs gaden var der allerede tændt, og lygter og alle butikers blus lyste ud over vrimlen. Lig en hel armé strømmede arbejderne langs fortovene ud ad broen — som en taktfast Marsch lød det mod stenene; og midt ad gaden, på sporet, klemtede de oplyste teatervogne frem, tre i rad, propfulde, med glade, hætteklædte damer, der hang og red helt ud på platformene. Forpustede medsøstre i abonnementet, der måtte gå, kom ikke hurtig nok i vej på fortovet og brød ud på gaden, hvor de skridtede af langs rendestenen med en forvildet pige i hælene. — her er livligt, sagde Berg, han sad behageligt og indåndede den fugtig-milde luft i sit vognhjørne. — levende er her blevet i staden, sagde lange. Ved boulevardens holdested kom man slet ikke frem, sådant et myldr var der af hætter, der skreg, og forbitrede ægtemandsstokke, der demonstrerede. Men sporvognene rullede sindigt forbi hen ad boulevarden, svajende tungt under deres glade last som et par store vraltende dyr. Berg og lange kom ind i Købmagergade. Mørkningshandelen gik i kældre og Stuer. Igennem ruderne så man de fulde boder, og fortovsstrømmen løb bus på tjenestepiger, der debattede i nærheden af kælderhalsene. Unge piger fra kursus fløj forbi hinanden med håndslag, og >herrer fra forretningen « skød ud og ind i vrimlen for at bringe breve til den sidste post. Udenfor modebutikerne, hvor de første vintermodeller prangede under gassens lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte hus stoppedes den hele strøm af plankeværker foran huse, som var under ombygning, så alle måtte ud at gå gåsegang på de smalle bræddebroer, der var lagt frem over rendestenen. — svært, så vi bygger facader, sagde Berg, der i den skiftende belysning sad og så' ud over fortovstrømmens mange hoveder. — vi kalker vore grave, sagde lange. På Østergade blev strømmen langsommere. Man drev afsted i lyset, skridt for skridt, lunt, som i sin egen stue, kiggede og hilste med nik og vendte sig. En omnibus kom påtværs af drosken, så den blev trykket helt ind mod fortovet, hvor de unge piger gled forbi, friske af luften, søde og vimse under herreblikkene; ansigterne var just i højde med drosken, så nær, så det var, som om de rørte vognen med kinderne. — aften, Berg, aften, råbte et par herrer og rettede stokkene, som de bar » på skrå « i lommen. — god aften — god aften. De var uden for en kunsthandel og måtte rent holde stille; man kom ikke frem, sværmen stod helt ud på gaden. — her kan man s'gu altid holde karantainen, sagde kusken. Det var et par franske sirener, man ville se, der prangede i stærkt lys — i halv legemsstørrelse — i udhængsskabet, indrammede af makartbuketter. Alle stod med opadvendte ansigter og smilte foran yndighederne. — kør ad Ny-østergade, råbte Berg. Kusken drejede ind i sidegaden, hvor de gled blødt hen ad kørebanen, og der pludselig blev ganske mørkt og stille: ingen andre folk end parrene, der hviskedee, gemte rundtom i døråbningernes skygger. Folk drog over skt. Annæplads i stime, og droskerne satte ind i Amaliegade med en fart, som var dyrene løbske; damer, der løb over gaden med løftede skørter, kom foran hestene og hvinte. — ka’ den dame dy sig, bandte kusken. — hva'? — men — Amalie... En Amalie, der var kommet påtværs af Bergs drosche, blev langet ind af en herrearm. — du dog — råbte hun: Herluf Berg. Damen Amalie blev af lutter lykkelig forbavselse stående ugraciøst påskrævs over rendestenen og så’ efter drosken, til hun på ny blev rendt over ende. Udenfor teatret var der en smækken med vogndørene øgen trængen sig frem på trappen ind ad porten, som om alle fik feber blot ved at se facadens lygter og ville komme først. Kun droskekuskene sad uanfægtede og så' betænkelige på småpengene i de flade hænder — før de vendte og kørte bort. Inde i garderoberne og gangene, hvor man mærkede gasluften og støvet, fik folk endnu mere travlt: ouverturen var begyndt, man hørte den ned — — — skynd dig, skynd dig dog, råbte Berg, tæppet går — der var allerede dæmpet i salen. Hele rummet var kun hoved ved hoved helt op i amfiteatrets store levende mørke — fyldt af en brusen, i hvilken ouverturens Vals næsten blev borte. Man følte sig, som kom man ind i en elektrisk kæde, når rækken lukkede sig, og man nåde på plads... Tæppet til » Lykkepigen « gik op, da Berg og lange satte sig: man var i Provence, hvor bønder holdt fest, og gåsepigen var i spidsen med sin hyrde. Hun tabte straks sin træsko, som hun havde halm i, og hele huset genlød af den første glade, meningsløse lattersalve, mens hun fik den på igen. Så slog man sig til ro i loger og parket og satte sig lunt til sæde under kor og sange, mens klapsalver faldt ned over en fra galleriet, og man lod forlibelse og danserytmer stå sig ind i ansigtet.. Indholdet kendte man. Det var fortalt otte dage i rad af alle blade: gåsepigen, hed det, var et lykkebarn, så længe hun aldrig havde kysset noget mandfolk. Reklamerne havde antydet, at det jo egentlig ikke var » kysset «, men i Paris noget mere. Men bearbejderen havde lagt en mildnende hånd på sujettet — af hensyn til vort publikums følelser — og havde ændret til » kysset «. Akten endte med en » Hønsesang «, hvor gåsepigen kaglede. Tæppet faldt og gik atter op og ned. Og i samme sekund, mens der endnu blev klappet på galleriet, og før der blev lys, steg der en pludrende jubel op fra hele salen, som om tusind skolebørn fik frikvarter, og ingen mund stod stille, mens det var, som alle hoveder nikkede på én gang. Berg havde rejst sig og brugte kikkerten. Lidt efter lidt blev der mere stille, mens man begyndte at mønstre hinanden og hilse og melde: den var her og den og den — og man nikkede. For hvert kendt ansigt var det som velværet voksede: de var her rigtig alle, og man selv sad på sin gode plads og talte med. Det var et eget fornøjeligt velbehag, hvor man mønstrede og mønstredes, mens stemmerne summede. Berg og lange rettede kikkerterne mod logerne. Damerne sad smilende række bag række. De lyse liv fra sommeren var fremme en sidste gang til afsked, og det var, som om ansigter og kinder var runde endnu af bade og sommerluft. — gør sig s’gu, gør sig s’gu godt, sagde lange og førte den ene hånd gennem luften 1 i en lille bue, som om han med et kærtegn omfattede al den friske kønhed. — brillant, sagde Berg. De var der alle — alle sammen: Fru canth, med en vifte, så man bare så’ den yderste hårtot af assessoren; Fru Ekberg med generalkonsulen, med ny plade; Fru dunker mellem oberstinde strøm og redaktør Scheele; legationsrådinde Stén, udringet, med legationsråden på pladsen bag hende, så trind og smilende som en falbydende urtekræmmer bag sin disk; skuespillerinder fra Nørregade; Fru Koch... alle, ansigt ved ansigt, rækkerne ned. — svært med fruer, sagde Berg, væbnet med kikkerten. — ja... Nå — Fru Ekberg kunne nu gerne gi’e sig. — hvorfor? De var skam alle ti år ældre for en halv snes år siden, sagde Berg og lo. Introduktionen var begyndt i orkestret. Men ingen hørte efter. Det gav et ryk til højre i alle hoveder, og der blev en travl hvisken på gulvet med ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig pylren, som var et åleskind pludselig faldet ned i en hønsegård. Det var en dame, der var tonet op i den yderste loge, med en blond toupé drysset fuld af brillanter — diamanter i ørene og diamanter om halsen... Der blev et sandt oprør, hvor alle tiskede og spurgte, indtil damerne, lidt efter lidt — der kom ligesom en stram luft over parkettet — lod kikkerterne synke og holdt øjnene stift hæftede på tæppet, som om de pludselig havde fået fotografholdere i nakken: — hvem? — hvem du, hviskedee Blom op til Berg, fra første bænk, bag chapeau-claque’en ( Blom og Brodersen var i kjole og hvidt slips, de forsøgte at indføre Gala ved » Premiererne «. Berg vidste det ikke og gjorde tegn med skuldrene. Lidt efter lidt blev der stille — diamantdamen sad hvidkalket og søvnig og gnistrede — alle kom på plads, kritiken langs ad fløjene, færdig til træfning: kars havde plads tilhøjre, med et lyst smil og foldede hænder, som bad han bordbøn ved et opdækket bord, og professor Markus sad højtidelig, med let rokkende hoved, som en provinsoverlærer ved en censur, ved siden af hr. Stæhr. Tæppet gik op. Man var ved hoffet. Folk klappede straks ad den strålende sal i guld og guld, mens der kom pager ind ad alle døre — fler og fler pager, to og to, fler og fler — i trikot. Hele salen blev blot én kikkert - — mænd greb glassene af koners skød eller hænder —: men der var jo flokke, snese — en hær af pager — en hær — rent en hær af trikots. Fruerne sad nysgerrige og stille sammenlignende, lidt generte ved mændenes hidsighed med kikkerterne; somme blev også noget krumryggede i sæderne, som havde de en fornemmelse, ligesom var de selv kommet lidt for nedringede til bal... Nu kom hofdamerne i flok: guld og atlask, guld og silke. Det strålte og det skinnede. Fler og fler — det hørte jo aldrig op — der måtte da være hundrede... Man slap kikkerterne og man klappede tæt, over hele salen. Det var operettens berømteste numer, » Kyssenes kor « man fangede, man valsede, man kurede og kyssede. Publikum jublede; man ville have det om og atter om. Her kysses vi, som har jour; her kysses vi og gør kur. Her kysses vi. Glade i bifaldet kroede kordamerne sig som killinger for rampen. Man kom ikke mér ud af stemning, mens konflikten tilspidsedes, og alt blev en tummel af støj og danserytmer: gåsepigen forfulgtes af en prins, og en prinsesse forfulgte hendes hyrde. Man lo og lo. Akten havde i betænkelig grad trængt til den » mildnende hånd*: der var strøget, så man forstod ingenting, undtagen — at der var to brudekamre beredt ( i kulisserne ) og at der blev meget mørke. — satan, satan, sagde lange hvert minut med voksende inderlige betoninger, han havde knebet Berg både gul og grøn i armen. — satan, satan... I yderste grad havde bearbejderen trængt til » sin mildnende «, mens prinsessen og gåsepigen svirrede i nat-musseliner ud og ind mellem dørene... • så blev det ganske nat, og pagerne holdt vagt, i lange kapper, nynnende sagte » Kyssenes sang « — foran de elskendes døre. Hist kysses de og gør kur. Våge må vi, som har jour. Ene er vi. Der var ganske stille i salen udover halvmørket af hoveder, der langsomt rokkede, som nynnede alle uhørligt med. Varmt var der blevet. Fru canth havde slået sin store vifte op og vuggede den efter takten. Finalen kom: hofdamer brød ind med kandelabrer; vagten fløj til med sabler; pagerne skreg, og hofdamerne hvinede... Prinsessen kom i frisérkåbe, og gåsepigen var ganske i natdragt... O ve — o ve, hvad her dog skér: hun bliver aldrig lykkepige mér. De svingede med kandelabrerne og de klirrede med kårderne, hofdamerne tørrede tårer i slæbene... Ingen forstod et ord; i orkestret kæmpede tromme med triangel... Der var ikke den, der hørte ørenlyd: det var glanspunktet af operetten. Tæppet var nede det måtte op igen. Publikum raste, det måtte op igen. Bifaldet lød som store drøn fra galleriet. Det måtte op igen. Man strømmede ud fra bænkene, og man klappede i gangene, hede og sammenstuvede, mens alle snakkede. Oppe i logerne sad damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en række spurve, der soler sig. Kun diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede marzipan af sin pose. Kritikerne sankede sig tilbunke i hullet ved orkestret... Man talte om antallet af opførelser — man mente tredive... Redaktør Isaksen førte energisk næsen op og ned, snusende hen mod tæppet, som om han ville grade 12 stykket ved hjælp af lugteredskaberne, og kars sagde, seende ud over salen, med et langt sultent blik: — ja godtfolk — nu var der penge at tjene med en treakter... Berg og lange kom ned i bazargangen. Man skubbede og man stødte; ingen hørte ørenlyd for latter og støj. Det var det unge København strålende og stramt i klæderne, overmodigt i gasluft og trængsel, som fisk i vandet. —• nå — i, det var Blom, der standsede foran Berg og lange midt i trængselen og gik halvt i knæ, mens han viftede med den oprakte hånd: ka’ vi no’et, vi københavnere. — fa’en tage mig, er der stemning der? Blom lo, så man så’ alle hans hvide tænder. — ja, sagde lange nikkende, der er » Bevægelse « — det kan man ikke nægte. De ville » sé at finde en soda «, og de trængte frem gennem stimlen, men de kom næppe af stedet, mens de brændte vittigheder af og gav håndtryk — kredsen Blom gav hånden ved blot at strække en oprakt tommeltot frem mod genpartens hånd til tryk—; til sidst fik de dog erobret en sofa lige inden for restaurationsdøren til gangen, hvor sværmen sivede forbi som en vandrende mur. I selve døren var der en trængsel, så man blev drejet som bønner i en kværn. — tummel, lo en ung dame lykkelig over til Berg — det var en skuespillerinde fra kongens Nytorv — og blev drejet ud igen. — nå — således, sagde Brodersen og førte spidsen af pegefingeren hen under næsen, mens han snøftede. Det var i kredsen Blom tegnet til, at noget havde » Vildtlugt «. — sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s’gu det hele til ét stort — » nok sagt « — bare for at hæve byens anseelse. Alle lo. Broder har ingen mening, sagde Berg. — så? Brodersen havde et fedtet organ, så det altid lød, som han vrængede: ja — tro i — for mig på de rénlivede jomfruer fra bi— be—len, sagde Brodersen. Man talte om » Diamantkvinden « —: hun pynter, sagde lange. Det hjælper alt sammen. — og signalet lød til at bryde op. — ja, ja, sagde lange, som holdt af at tale i en tone, som om han sluttede en generalforsamling. Vi får s’gu dog pudder i logerne — gamle folk. » De gamle folk « slentrede hen ad gangen, hvor der begyndte at blive tomt, og tog afsked med nik. Berg blev råbt hen til Fru canth, som i en nichesofa under meget spektakel fik kredenset sodavand af Edvard sundt, fuldmægtigen. — kære — giv mig ret, råbte hun. Er det ikke for bæ'lam... Hys, Edvard, hvad jeg siger, det er rædsomt med den anstændighed. Fru canth var en lille vever dame med et ansigt, der hovedsagelig bestod af et par store, allestedsnærværende og blanke øjne. Hun gererede sig som en mellemting mellem et egern og en abekat og kaldte » af princip « alle herrer ved fornavn. Fru canth gyngede på sofaen, med fremstrakte fødder, så man så’ et par spændesko med et par mørkerøde silkestrømper op over anklen. — gennembrudte, sagde hun og pegede. Ægte varer — sagde kræmmeren... Hvormange jeg har købt, lille Edvard? Seks par. — men — gud... jeg snakker... Fru canth satte spændeskoene med et stød i gulvet: hvor er manse? Han aner jo intet om regningen... » Mansen « var assessoren, en forskræmt lille herre med nogle tynde hårtotter og et par forvågede øjne. Han så’ ud, som om han altid fik præsenteret en regning. Fru canth råbte ham regelmæssigt ud et par gange i timen og han blev så funden bagved fruen, som havde han været gemt i en kjolefold — hvorpå Fru canth sagde: — nå, manse, og nikkede til afmønstring. Man hørte korstemmerne ned oppefra. — bevares. Fru canth stod op: tak. Hun rakte i stiv arm sodavandsglasset hen til sundt: dø, børn. Hun gik med » Manse «; vedparkettrappedøren stansede hun: Edvard — man mødes jo efter dagens gerning — i » Bethesda «. Sidste akt gik. Den endte med et soldatertableau, hvor gardens musikkorps blæste på horn. Berg og lange var nogle af de første, der kom ud. — tivoli, sagde Berg og slog droskedøren i. » Institutionen « gav den sidste i'yrværkerifest i sæsonen. Mængden brød ud af alle porte, skyllede liv og støj ned over trappen og frem over gaden — gennem Strandstræde trallede række efter række. Ude på kongens Nytorv flød man sammen til højlydte, lystige øer, hvor de muntre sporvogne brød ud og svingede bort hver sin vej, frem ad sporene. Så delte støjen sig — ind i gadernes store, ventende gab. Og svagere og svagere rullede den frem gennem husenes store stilhed; piblede ind i en port, ned i et stræde — som om stenrækkernes tavse grå langsomt havde suget den til sig. Hist kysses de og gør kur. Våge må vi, som har jour. Ene er vi. Banditterne om » Hesten « havde dorsk rejst nakkerne en smule og brummet — nu tænkte de videre med hovederne ned i deres hænder, og kun en omnibus klaprede tungt op gennem tavsheden. Tivolis navn strålte i gasbogstaver: pantomimen var lige endt, og skarerne drev rundt under de illuminerede Buer. — kom du, sagde Berg, lad os suge lidt luft. De vendte og gik ned mod basarplænen, der lå foran dem som i en lys sky; gaskuplerne slog matte arabesker gennem det fugtige græs og kunstbedene prangede i dugget pragt under skær af lamperne. Rundt om i træranden hang de farvede balloner som skinnende kæmpefrugter. De gik frem. Berg standsede: midt i den musikfyldte luft rejste basaren stille sine strålende Buer. Alt lyste, kupler og minareter. Et vindstød drev nu og da de viftende flammer sammen som til sitrende lyn fra minareternes spidser; og over de slanke tinder lå sénsommerhimlens stjernestrøede dunkelblå. — ja, her er.smukt, sagde Berg dæmpet og langsomt. — smukt er her, sagde lange og fløjtede til hornmusiken glad ud i herligheden. de vendte om og gik atter ned gennem koncertsalsalleen, hvor gasbuerne spændte sig som lyse æreporte over hovederne: aften — Berg og lange, lød det bag ved. — god aften... Det var lille-gerster af cirklen Blom, der skød på dem som et lyn, stokken bagud og næsen frem: er her med de gamle, sagde han og skød skuldrene op, lemme-souper... — tak, skød lange ind. — tante fra skan derborg, sagde Gerster. Herinde for at få tænder. Vi gemmer hende i divanen... Hvordan var 'et så derude? De begyndte at gå. — nå — net... — kostymerne fra Paris, — Gerster snøvlede som en udråber på et marked: — med en tomme sat til over knæene — man kender 'et... Nå — må hjem til passagérgodset. Dø — børn. — dø. Gerster fo’r afsted som en pil, han gik altid med fremstrakt Hals og sammenknebne øjne og bevægede næseborene, som om han stadig vejrede luften, hvor han kom frem. — satan — så de har megen familie fra provinserne, sagde lange, da lille-gerster var ude af skudvidde. — ja — der er de jo også fra... — ja, sagde lange. Men professoren gør sig s’gu dog med sin høremaskine, — — ja — hun er en klog kone, sagde Berg. Hun har fået udrettet noget i de par år. — ja — Pokkers, sagde lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra Randers.... Det var, som kom de ind i en dansesals svirrende tummel af stemmer og lyd nede ved koncertsalen. Lige fra stengrotterne til frem under kandelabrerne, hvis prismer lyste, var det kun ét vandrende, mudrende myldr; og indefra, hvor man over stimlen så’ dirigenten med det hvide bryst som en stor dukke, søgte de forvildede polkatakter ud over hovederne, hvor unge piger greb dem i flugten og nynnede. Berg og lange havde kæmpet sig frem gennem stimlen til divanens trappe. Nu rystede de sig, som hunde, der kommer op af vandet. — det tro København, sagde Berg, seende ned over sværmen. — aften, hr. Berg, aften... To roastbeef... sazice tartare... Kellner Jensen viftede allerede krummerne af det yderste verandabord med sin serviet — bankherrerne, hr. Berg — Berg havde sét prøvende over til højre mod en højrøstet herre-pousse-café i hvide slips... Lille diner, sylten kuverter... er ved kaffen, hr. Berg... Hr. Jensen skød undskyldende højre skulder i vejret og smilte illustrerende tilstanden. — vel — vel... Kellner Jensen drejede som en top... To alliancer. Væk var hr. Jensen. — der har vi professorens, sagde Berg, der stod i døren og mønstrede salen. Professor Gersters havde okkuperet det højre sofa-hjørne og slået krans om tanten med det nye gebiss, som hofdamerne i » Svinedrengen « om prinsessen. Hele salen var så fuld, at opvarterne knap kunne komme frem mellem stolene, og der blev råbt og bestilt og klirret: » Vel « — » vel «, så ingen ganymed havde kjoleskødet frelst. Mens et par bankherrer fra provinserne ravede hummerrøde rundt i forvirringen — i svalehaler og brandspande — og faldt venner og bekendte gladelig om halsen over bordene. Ovre i den venstre sofa præsiderede Fru canth i » Menigheden «, også kaldet » de sikre «. Det var den snævreste canthske kreds: tre, fire familier, men, som Fru canth sagde, » af den rette ånd «. Sommer-stamsædet var denne venstre divan-sofa, af Fru canth kaldet » Bethesda «, til forargelse for Fru mølbom. Fru mølbom, der evindelig førte poder enten til dåb eller til konfirmation, havde små religiøse anfægtelser. Iaften var hele den » sikre « kreds samlet: de fire Fruer, Fru canth selv. Fru dunker, Fru mølbom og » Tante « strøm: » vore tre ungkarle*: sundt, redaktør Scheele og Bastrup af toldvæsenet, også kaldede » de små «, samt mændene. der blev råbt så længe på Berg, til han bugserede sig frem til bordet. Damer og herrer førte ølglassene fint mod flaskerne, hvad der betød akklamation: plads for lille Herluf — plads for lille Herluf, råbte Fru canth... Luften svirrede af herre-fornavne — damerne i kredsen canth kaldte alle herrerne ved fornavne undtagen deres respektive mænd — og Berg blev klemt ned på en stol ved siden af hr. Mølbom. — for bæ’lam — for bæ’lam — Fru canth var stadig ved operetten —: noget for den små Edvard. Fru canth drak buketten af en carlsberg med sundt, der strålte på en sofaplads mellem Fru mølbom og Fru dunker, med skuldrene skudt behageligt op, som en mand, der endelig er kommet i kakkelovnskrogen. Fru dunker pillede uafladelig rejer til Scheele med nogle ringebesatte, nervøse fingre. Hr. Mølbom konverserede Berg. Familien mølbom havde gjort deres ferieudflugt til møen: fa’er og mor og Arthur, sagde hr. Mølbom. Dejlig tur — fem dage for hundrede tre og tredive kroner... — tre mand— tre mand, de! gentog hr. Mølbom. — far og mor og Arthur — hr. Mølbom nikkede over til Arthur, som var hr. Bastrup af toldvæsenet. En lang nøddeknækker, der brugte kulsur natron til sin mad ( om foråret drak han og Fru mølbom samme brønd i Rosenborg ). — fem dage, sagde hr. Mølbom. Damerne talte om Fru canths strømper: lille Herluf har sét dem, råbte Fru canth. Har lille Herluf ikke sét dem? Berg måtte bevidne, at han havde sét dem, og der blev en strømpedebat over alle bredder. Det intimere lingeri var den canthske damekreds’s bedste emne. Man gennemgik det stadig påny til det diskreteste mellemværk. Ved vintersammenkomsterne havde alle damerne kniplebrædt og kniplede løs på forøgelsen af raffinementerne, mens herrerne gav råd og dømte om modellerne. Fru strøm havde sét et mønster ( Scheele fik sit rejebrød rakt på en kniv af Fru dunker )... hos Davidsens... Og hvad havde Fru canth ikke sét — i dag hos Vett — en model til chemiser... — nogle chemiser, tante strøm, — Fru canth så’ ud, som om hun ville sluge chemiserne — uden ærmer... Alle damerne kastede sig over de ærmeløse » inderste «; hr. Mølbom, der var færdig med prisbilligheden på møen, sagde: — tre mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige hænder stemte fast mod Bergs lår. Hr. Mølbom var sådan: han faldt pludselig hen og glemte verden i en øm stilling mod et medmenneske, og sad så med stirrende øjne ud i rummet. — ja, sagde Berg sådan noget som for tyvende gang, der er kønt på møen. Der blev et ståhej i anledning af ankomsten af billedhugger Pless. Der måtte skaffes plads til ham, og man rykkede så tæt sammen, at ingen kunne røre benene: la’ ham sidde på skødet, råbte tante strøm; Pless kom ned ved siden af Fru canth. Damerne var så ivrige, at de skød tallerkenerne bort og tegnede mønstre på dugen med neglene; oberstinde strøm sad og skinnede, rank og stormægtig, med sine stikkende øjne rundt i kredsen med et smil, der bugnede af forståelse; kun Fru mølbom — der altid var rød i kinderne og på grund af for stramt korset ligefrem ophovnet — sad med stiv hage som den personificerede forargelse. Fru mølbom havde i det hele taget nemt til at antage et udtryk, som om hun lugtede til et løg. Hr. Mølbom vågnede og så’ over til sin halvdel. — vi to, mor, sagde hr. Mølbom og løftede glas. Hr. Mølbom kaldte altid sin kone for » Mor « med et udtryk af inderlighed på ordet. Fru mølbom havde skænket ham otte børn fra nitten år og nedefter. — vidne, hr. Berg, sagde hr. Mølbom, vidne, Arthur... De drak alle fire. Damerne var stadig ved lingeriet: ja — i hver vask lod Fru dunker sine mellemværk bløde i kaffe... de så’ ud som ægte... — men gud, det arbejde — damerne råbte... Ja, Fru dunker gjorde det... i hver vask ( Fru dunker blev ivrig )... hun blødte dem med en klud — hvert mellemværk... Scheele vidste detl — lille Carl véd det, lille Carl véd det, råbte Fru canth. Sundt så’ op fra sin mad og strakte armene i vejret: ja, sagde han, livet er rart,-mens tante strøm og Fru canth lo, så ingen hørte ørenlyd. Midt i støjen sad ægtemændene dunker og strøm stive og ubevægelige, daddelløse, med dannebrogsordenens små bånd i knaphullerne, og drak en gang imellem hinanden stille til; hvorpå ingeniør dunker igen faldt hen med halvlukkede sløve øjne, som om han sov, mens oberst strøm forblev rank med sit lange, kønne napoleonsskæg og et høfligt-opmærksomt smil, som om han stadig hørte på en bordtale. Lille canth gemte sit forskræmte og rynkede ansigt bag oberstindens brede buste, og de tre ægtemænd blev midt under lystigheden siddende med stadigt det samme udtryk i ansigterne, ubevægelige som tre avtomater. Hr. Mølbom drak bestandig rækken rundt og tog vidner med et åndsfattigt udtryk i ansigtet. Fru dunker, der altid var febrilsk og blev støjende ved den mindste lejlighed, for at holde Scheele i ånde — var blevet ved sit om de kaffe blødte mellemværker, og debatten blev stadig hedere, mens Fru canth lo, så hun måtte holde sig i siderne. Pludselig vendte hun hovedet og sagde: — hvad si’er Pless? og der blev en ny latter, hvori selv obersten deltog: Pless sagde nemlig aldrig noget. Han kom kun i menigheden for at spise og fylde en l’hombre ud for ægtemændene; han hørte — ligesom Berg — kun til udenværkerne og gik under navnet » Neutrum «. Mens alle blev ved at le, så’ Berg sit snit og tog afsked. Ude på verandaen sad lange og så’ krænket ud over en med brød kemisk renset tallerken: det er så morsomt at sidde ene, sagde han, når man er i selskab. — du kender jo Fru canth, sagde Berg og slog tartaresaucen over kødet. Man kommer aldrig derfra. Ovre ved café’en blev der slået på glasset, og konsul Møller fra Nibe fik ordet ved en bordende. Men i herrerækken mod verandapillerne drak man glade privatlikører i flæng, og konsul Møllers nabo blev ved at slå et par kærlige arme op om konsulens skjortebryst; ja vel, min gamle ven, ja vel, sagde han — så konsul Møller aldrig kom videre end til » højt at glæde sig, mine herrer «, hvad han blev ved at gøre, med ansigtet vendt mod honoratiores, en etatsrådsrække, der sad ind mod væggen, ranke og repræsenterende, med såre tomme ansigter. — hva’ er det for en forsamling? sagde Berg. — véd s’gu ikke... En bankdelegation, tror jeg — konferensråd Hein står i spidsen — de vil danne en centralbank eller sådan noget — for at samle kapitalen... — ja så... Berg og lange sad med albuerne på bordet og så’ ned over sværmen ved koncertsalen. Et par gamle let-på-tå ved bankbordet havde rejst sig, mens konsulen fra Nibe klinkede langs vinduerne, og listede ned ad trappen med åbne overfrakker og lommetørklæderne bundet om halsen... De forsvandt ovre i alléen, drejende om alle skjorter.... Strømmen dernede blev ved at bølge frem og tilbage, mens en gang imellem blikinstru menterne bruste ud i en takt, der nåde op til verandaen, og indefra latteren fra det canthske bord lød ud gennem vinduerne. Ovre ved bankdineren var der blevet mere stille, herrerne med ryggen mod haven havde vendt sig, og de så’ alle ud over mængden mod den lyse koncertsal. Der blev applauderet dernede, først inde i salen og så udenfor; det lød som en stor brusen op til verandaen. — da orkestret intonerede igen, kendte man » Honnørmarschen « og alle herrerne råbte bravo og klappede ud over rækværket under larmen. Konferensråd Hein klappede for, med små distinkte håndklap, som slog han takt; og alle blev ved at applaudere, så agent Høyer, delegeret fra Viborg, der sov yderst på hjørnet, barhovedet, i sin brunrøde paryk — med den høje hat under stolen og med muffediserne trukket halvt frem over hænderne, der var foldet på maven — vågnede med et ryk mod sidemanden og troede, der skulle stemmes i byrådet.... Da klap og bravo var døet hen, slog konferensråd Hein på sit glas og sagde siddende, at han ville tillade sig at meddele h. M. Kongen denne » spontane ovation « — han vidste, i hvor høj en grad det ville glæde hans majestæt. Og da alle klappede, under langtrukne bravoer, der gik over til et stort hurra — etatsråderne åbnede mundene taktfast, ni gange, stumme som havets fisk — rejste konferensråden sig og sagde højtideligere, med glasset i hånden, mens der blev stille: han ville sikkert bringe hans majestæt denne forsamlingens gentagne hilsen. De véd det, sagde han og talte, vuggende let frem over bordkanten: de véd, mine herrer, hvilken højsindet protektor, hvilken utrættelig beskytter af ethvert fremskridt vort land har i hans majestæt. Det er mig personlig bekendt, at også disse dages betydelige gerning — denne store sammensmeltning af så anselig en del af al landets kapital — af hans majestæt er blevet hilset med glæde og håb. Det må være os en tilfredsstillelse — for os alle, mine herrer, en tilfredsstillelse og en lykke at vide vor ophøjede konge i spidsen for vore bestræbelser med sine nådige ønsker om vor fremgang.... Der blev atter råbt bravo, og konferensråden sluttede med et højt » Leve « for hans majestæt. Man hørte de sidste toner af honnørmarschen, mens hurraråbene døde hen; der var kommet en høj, løftet stemning over hele selskabet, man talte om de store nationale foretagender, om omvæltningerne i agerbruget og havnen i Esbjerg. Redaktør og bankrådsmedlem Svendsen fra Ålborg rejste sig: han ville dog kun sige nogle få ord, de sidste i dag — og de skulle henvendes til hr. Konferensråd Hein. Der blev råbt bravo, så ingen hørte mere end » Fortjenester, alle kendte », og redaktøren måtte vente, til dirigenten havde skaffet ro. Så sluttede han af — med højt hævet glas — med et leve for ham, mine herrer, der havde givét kapitalen vinger i dette land. Et leve for vor stands icaros, hr. Konferensråd Hein. Leveråbene ville slet ikke holde holde op, og alle stimlede sammen om konferensråden for at klinke. Etatsråd Blom, landstingsmanden, lod sit lille miniatur-dannebrogskors glide hen mellem sin tommel og pegefingeren og sagde: — ja — vore produkter er blevet guld. De gentog etatsrådens sætning rundtom, og et par af herrerne rejste sig: de måtte have luft ved igen at klinke kraftigt med etatsråderne. Mens justitsråd horn — fra Assens, ridder af Vasa — nede i sit hjørne sagde en sætning af » Dagbladet « om » Guld, gravet ud af vore gamle volde «, og alle sad så oprømte, med strålende ansigter, som havde de alt det rare guld foran sig på dugen. Konferensråd Hein talte ikke mere. Han sad i tanker og førte cigaren til og fra den smalle mund, mens han fulgte de fine tynde røgskyer med et smil. Ovre ved rækværket havde alle herrerne vendt stolene ud mod sværmen, og konsul Møller sad halv salig og lod sin serviet dingle langt ned fra rækværket over mængden, ligesom om han anglede. — det er fiskene, sagde han og grinte af sin egen vittighed, så han var lige ved at gå ud over rækværket, og en hel del provinskolleger lo med, til der pludselig blev ganske stille og man tav genert. Men konferensråd Hein var vågnet af sine tanker ved latteren og uden at have hørt den jyske vittighed sagde han, med et glimt i øjnene, seende frem over mylret og salen. — ja — liv er her blevet. —------------berg og lange gik ind til Gersters. Familien så resigneret ud og dukkede over melon med sukker i rundkreds om tanten, der var i atlaskmantille med chenille, og som endnu kun besværligt talte med de nye tænder. Da Berg og lange blev præsenteret, gav hun hånden, som om hun stak fingrene ind mellem tremmerne i et menageri. Professorinden bød på et lille stykke melon til et glas vin, og de fik plads ved bordet. Man talte om landet og sommerophold. Lange sad ved siden af professoren og illustrerede ham en badesæson ved Bovbjerg med mange impressionistiske billeder, mens professoren umærkeligt rykkede længere og længere ind på sin stol — hvert moderne udslag af den langeske sprogbrug skar gennem ham som en kniv og sagde gentagende, at luften anerkendt jo skulle være ganske fortræffelig ved Bovbjerg.... — ja — hvad lange angik, kunne han sige, hans nerver havde danset.... fruen smilte, med sit vågne, behagelige værtindeblik stadig hen over bordet — også professoren sørgede hun for, så bød hun ham, og s a a rakte hun ham noget med en egen dæmpet omhyggelighed —

1877_Bondesen_StyrismandenOgHansBrud

Ingvor

Styrismanden Og Hans Brud

Bondesen

Bondesen

Styrismanden Og Hans Brud

female

1877_Bondesen_StyrismandenOgHansBrud.pdf

Ingvor

Bondesen

Henning Fox

dk

Styrismanden og hans Brud

En Fortælling fra det tolvte Aarhundrede

n

gothic

Reitzel

KB

Nogle ord er ikke læselige i txt

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. På den sydlige kyst af Sjælland, der hvor ladepladsen Bisserup nu er beliggende, lå i fordnms tid en lille købstad ved navn hvirvilshavn. Forlængst er den slettet ud af de danske købstæders tal, og det er vel endog kun de færreste, der vide, at den har været; al sin tid synes den at have ført en såre beskeden tilværelse, og historien ved så godt som intet at melde om den. Dog, den glimrende valdemarstid, i hvis blændende våben-solglans vi se købstæder spire srem alle vegne, snart i ly af en mægtig ridderborg, snart som en uhyre udenomslejlighed for et fremblomstrende herreklofter, kaster også en lille stråle over den nu forglemte by; vi høre just da om hvirvilshavn, at den var en meget besøgt handelsplads, og vi finde endog en Borg anlagt i dens nærhed for at værne den mod de vendiske fribyttere. Men fra nu af forstummer al efterretning om byen, og man kender intet til dens senere skæbne. Sandsynligvis er den snart efter gået til grunde, måske tilligemed dens Borg plyndret og brændt i de påfølgende urolige tider, måske langsomt trykket til døde af det nære Næstved, der ved sit støre Opland, rige benediktinerkloster og milevide afstand fra den farlige kyst var så meget gunstigere stillet og netøp på denne tid skød frem i sin fejreste blomstring. Fattig og ringe så hvirvilshavn ud til hver en tid. Langs den lille bugt, som dannede havnen, lå i halvkreds dens lave fiskerhuse og småbol, for største delen nogle hytter uden skorstene og vinduer, med klinede lervægge under et rør- eller barktag og så skrøbeligt opførte, at de i stormvejr måtte tøjres ved lange reb, der fra mønningen fpændtes ud til begge sider og ved pæle fastgjordes i jorden. Det vide rum mellem disse våninger var optaget af stald- og brændeskure, møddinger, kål- og humlehaver, og der imellem snoede sig byens eneste ubrolagte og snevre gade, som oftest sølet og fuld af fmå vandhuller, livligt befærdet af grise, gæs og rappende andeslokke. Omtrent i midten af gaden afbrødes den sydlige husrække ved en bred og kort vej, der førte ned til stranden, og lige over for denne, noget tilbagerykket mød skøven, der med så afbrydelser strakte sig langs den hele kyst, så man en vældig firkant af høje jordvolde hæve sig omgiven af brede borggrave. Voldens yderside var garneret af nedrammede for øven tilspidsede træstammer, der således dannede en Art palisadering og desuden tjente til at forhindre jordens nedskriden. Over vøldkammen så man på kryds og tværs lange tagmønninger og brede gavlspidser rage op; en dæmning over graven ud for den omtalte strandvej førte fra gaden ind til et gennembrud i volden, i hvilket en mægtig port af jernbeslagne planker lukkede for borgen. Det var det gamle høvdingesæde Hovgård, på den tid, vor fortælling tager sin begyndelse, ejet af købmanden Jon esgesøn. En vårfrisk og solkar eftermiddag i April 1129 kom en enlig rytterske øst fra og red i stærkt trav op ad den krogede gade. Da hun havde nået dæmningen, over hvilken vejen til borgen førte, drejede hun hesten did — et øjeblik spejlede en fuxerød ganger, en blå kvindekåbe og et flagrende slør sig i det stille vand — i det næste forsvandt alt gennem den åbenstående port; hestehovene klang imod stenbroen, et par store hunde sprang frem med en heftig, vedholdende gøen, og genlyden sløj fra væg til væg derinde og gjaldede stærkt mellem de mange bygninger. Ved samme tid sad i den såkaldte dynge eller kvindestue Jon esgesøns hustru Fru Mette i en magelig armstol tilbagelænet med hænderne i skødet og lukkede øjne som for at blunde lidt. Hun var en lille træt og sammensunken skikkelse med blege træk og magre kinder — en blålig, tungsindig skygge lå omkring de indfaldne tindinger og nu sænkede øjelåg, medens den mørkfarvede husdragt, hun bar, end mere forhøjede det spinkle og uanseelige ydre. Lidt længere frem i det rummelige værelse stod hendes syttenårige datter Thora, hendes eneste barn, i færd med at slynge snore. Hun var højere end møderen, men havde ellers megen lighed med hende. Sit arbejde havde hun fastgjort ved en jernkrog øverst oppe i det egetræs væverlad, foran hvilket hun stod. Der var tavshed i stuen; lyst og stille skinnede solen ind ad de åbentstående glugger, og kun den sagte smækken af de kølleformede benspoler, der under slyngningen ideligt stødte mod hverandre, var den 1 * eneste hørlige lyd i stilheden, indtil denne pludseligt afbrødes ved de klaprende hovslag og den stærke hundeglam, som rytterskens ankomst forårsagede. Fru Mette åbnede sine øjne og rettede sig i sædet. „ Mon de komme allerede? Det kan dog aldrig være muligt? “ udbrød hun næsten forskrækket. „ Se engang ud, Thora! “ Thora forlod sit arbejde, åbnede døren og trådte ud i forstuen. Ryttersken var stegen af hesten nede ved staldene, hvor hun havde kastet tøjlen til en gårdsvend, og kom nu med hurtige trin og rank holdning op over gårdspladsen, medens Thora med et ansigt, der lyste af glad overraskelse, ilede hende i møde. „ Men goddag, Malfrid! Er det virkelig også dig? “ „ Goddag, thoralille! Jo, det er virkelig mig, “ Råbte den fremmede, en høj og statelig ungmø, hvorpå hun slog sin arm om Thoras midie og gik med hende således op imod stuen. „ Hvorledes står det til her? Lide i vel, alle tilhobe? “ „ Jo tak, alt er ved det gamle. Hvor det var smukt af dig, at du dog endelig engang fandt på at gæste Hovgård. “ „ Min gud! Malfrid! “ udbrød nu hustruen og kom dem i aløde i forstuen. „ Tor jeg tro mine øjne! Tusind velkommen, kære! “ Hun kyssede den unge pige og førte hende ind, medens Thora løb over til madburet for at hente forfriskninger til den nysankomne. „ Her er jo heller ingen, “ sagdemalfrid og så sig om i den store kvindestue. „ Have i da givet alle eders folk orlov, kære farsøster? Ikke en huskarl var at se nede omkring ved udeburene, og det tog sig ud som et blot lykkeligt tilfælde, at det behagede en søvnig træl at stikke næsen så meget frem bag staldhjørnet, at jeg kunne få ham vinket til mig for at tage mod hesten. Her plejer da ellers at være guds velsignelse af folk både ude og inde, tykkes mig. “ „ Så du ved ikke, at kongen er i jælinge og holder ting i disse dage; her er vist næppe en fribåren mand hjemme på gården, og kvinderne er nok ovre i ildhuset nu. Vi vente mange gæster, skal du vide, og have haft dygtig travlt. Thora og jeg vare lige blevne færdige i adelstuen med at tjelde og smykke op, som du kom; men jeg duer ikke mere til sådan at løbe om; jeg- bliver så grumme træt, “ klagede den lille husfrue og lød sig atter synke ned på sin stol. „ Så er vel din husbond også til tinge, farsøster? “ „ Ak ja. Han red derhen med tre stod heste og de fleste af vore huskarle; det er nu fem døgn siden, jeg så ham; men i formiddags kom nogle af karlene tilbage med ti heste, som den sønderjyske hertug havde købt af Jon; de skulle blive her i nat for i morgen tidlig tilligemed hertugen, og hvem han ellers har med sig, at sættes over til smålandene. Hestene skulle nok være en gave til hans Broder ejdanejarlen, talte karlene om; men i ethvert tilfælde komme de her i aften ildhuset — køkken og dagligstue. — el stod — et antal af tolv ( om heste ). alle mand for at drikke lidkøb. Vi have rigtignok fået — — “ „ Kommer hertugen med? Kommer hertug Knud her i dag, farsøster? “ afbrød Malfrid hurtigt og trådte uvilkårligt et skridt nærmere. „ Det blev i det mindste meldt os, og vi have rigtignok fået lemmerne rørt, kan du tro. “ „ Men det er jo mageløst, og så at jeg just skulle komme her i dag! Kan du tænke dig, farsøster! jeg har endnu aldrig set hertugen, og jeg beundrer ham, elsker ham, forguder ham, denne tapre, højsindede wdling — knnd Lavard, som man kalder ham, “ udbrød den høje pige sværmerisk og strakte med foldede hænder armene ud for sig. „ Men kære barn, “ sagde Fru Mette smilende; „ Dine øjne stråle, og du bliver jo ganske rød, som var det din fæstemand, vi ventede, og ikke en fremmed,. Dig uvedkommende mand, som du aldrig har set. „ Fy, Fru Mette! Kalder du vort lands største mand fremmed og os uvedkommende! han, som er hele folkets fremtidshåb, den eneste, for hvis klinge vore fjender ræddes, den eneste, som endnu fører værge for lands lov og ret! Men jeg står da heller ikke ene med min hyldest, vecd jeg; thi det er vel ikke forblevet dig uvitterligt, farsøsfer, at de hedenske øbotriter, hvis fylkinger han så ofte har adsplittet og sønderhugget, nu have kåret ham fil deres konge; de vidste ingen at finde blandt deres egne høvdingbårne mænd, som de hellere ville give styret fil, og du har vel også hørt, Lavard — herre. hvad hans bitre fjende, den gamle øbotriterkonge, engang bevæget udbrød øm ham: ve dig, Danmark, når du mister ham! Vi have sandelig ikke mange ætstore mænd nu fil dags, som kunne friste fil beundring, men desto flere, der leve fædrelandet fil skam og skændsel. Hører man nogensinde en eneste stordåd øvet? Udrette vore adelbårne mænd noget fil gavn og hæder for folket, for landet, for korset? At bede en værgeløs hind og ride om kap fra det ene drikkelag til det andet det er nu de bedste idrætter, man ved af melde om, og de værste — ja gud fri os for af tænke sandt alt, hvad der fortælles. Jammerligt og elendigt er det hele, farsøster! “ Sluttede den stolte pige og kastede harmfuldt med den hvide nakke. „ Visselig må vi takke gud Herren for Knud Eriksen i denne dårlige og syndesulde tid, “ svarede Fru Mette sindigt og alvorligt. „ Det er noget, jeg godt ved, og noget, jeg hører alle sige. Siden han blev vor landeværnsmand have vi jo også været fri for disse skrækkelige plyndringer på vore kyster, hvorom der tidligere altid gik rygter fra nær og fjern; selv til os, der dog ligge så langt fra hans jarledømme, er det nu sjældent, af en enkelt dristig strandhugsmand vover sig op, og vore urolige kongesønner, om hvilke vi høre så meget ondt, holder han nok også i tømme; han skal ikke være bange for af tale deur til rette med hånden på sit sværdfæste, når de true med af gøre det alt for galt. “ „ Nå, ser du det, farsøster! Kan det så undre dig, af jeg af hele min sjæl elsker og højagter denne hædersmand? Hvilken modsætning til hans Broder Harald, der bygger sig en Borg lige udenfor kongestadens mure og ikke blues ved at gøre natlige plyndringstog imod byen, oversalde fredelige håndværkere og købmænd og ved en flok trælle røve, hvad de i deres ansigts sved have erhvervet. Kan man tænke sig det muligt? Kan man forstå, at ikke et sværd tekkes as skeden for at tngte de niddinger? Skam få slig ussel konge, vi har! “ „ Kongen er gammel, Malfrid! En fredsæl og sagtmodig herre har han alle sine dage været. Tiden er ond, gram og tøjlesløs; — ja kong Niels måtte ønske, han var vel ude af den. “ „ Det ønsker jeg ved den højeste gnd tillige, “ ndbrød Malfrid ivrigt og med lune. „ Var han kun vel ude af tiden og hertug Knud vor konge, så skulle vi snart spørge andre tidender. “ „ Ere i allerede komne ind på statssager, “ spurgte Thora, der i dette øjeblik kom ind med forfriskninger til gæsten, hvilke hun havde hentet ovre i madbnret og nu satte frem på det store, runde egebord. Malfrid nikkede til svar og tog sæde overfor hustruen på en af de højryggede armstole, der tunge og klodsede i formen men med polstrede hynder støde omkring bordet, og gav sig straks i lag med jsferkagerne og de flade honninglever, medens Fru Mette selv kredentsede det sølvrandede valbirks drikkebæger og derefter rakte det til sin broderdatter. „ Er det så afgjort, at Knud hertug bliver konge, når Niels dør? “ bemærkede Thora med et smil og tog atter fat på sin slynge. „ Hvem ellers vel? “ spurgte Malfrid brat og drejede sig hurtigt om mod den tvivlende. „ Hvo af de andre kongesønner, tror du, vil kunne samle så stort et parti som han. Den tykke, fordrukne Harald kesje får ikke mange stemmer, og esdanejarlen tager ikke mod valg. Hagen ubbesøn ved man intet godt om, og Henrik skatelår ved man kun idet ondt om. Så er der tilbage Mogens Nielsøn; han vil vistnok så et stort parti for sig navnlig blandt jyderne, men det vil alligevel ikke forslå. “ „ Kan være du har ret, frænke! “ svarede Thora; „ jeg bekymrer mig kun lidet om den slags ting og forstår mig ikke derpå. Der bliver vel heller ikke, når den tid kommer, taget hensyn til din eller min mening; men lad os nu tale om noget andet: lægger du ikke mærke til, hvor smuk vor dynge er bleven, siden du var her sidst? Loft over det hele rum, skorsten på fire murede piller midt ned i stuen, røde tilgstene i stedet for det sorte, revnede lergulv — har du det bedre i din adelstue kanske? “ „ Ak nej, det er så langtfra? Men strand ligner også mere en gammel vikingerede end noget andet. Her må nu være lunt og godt om vinteren. “ „ Ja det er en velsignet indretning disse skorstene, “ Sagde Fru Mette og så taknemmeligt op og ned ad den store, grimme skorsten, på hvis Arne der efter gammel skik brændte et anseeligt bål både sommer og vinter. „ Førhen sad vi altid med vore Tene ovre i ildhuset i den kolde tid; vi spandt om vinteren og vævede om sommeren, thi vore væve måtte vi naturligvis lade blive her; nu derimod kunne vi bære os ad, som vi ville. Tilgstene — gulvfliser. her sidde vi året rundt, her sove vi, og holde karlene drikkelag hist ovre, angår det ikke os; vi kunne gå i seng, når vi blive søvnige. “ „ Men endnu mangler du en ting, farsøster! “ Sagde malfrid- „ Du må have glar i dine vindøjer i stedet for det gule, skrumpne blæreskind. I skulle blot se en Borg, Peder thorstensøn har bygget sidste sommer; ja den er vel langtfra færdig endnu. Hans frne Cæcilie er en hvidedatter, og altså var hun og min moder søskendebarn. Da vi drak arveøl efter moder, vare de med bådc Peder og hun, som i kanske mindes. Cæcilie indbød mig da til at besøge dem på deres gård, og jeg har nu været der den meste vinter. Endnu bo de i den gamle bjælkekiste; men den ny bygning er af sten fra øverst til nederst, om det så er taget. Bygmestrene ere fra saxland, og borgen er indrettet på udenlandsk vis. Det er ikke som i vore gammeldags gårde, at hver stue er en bygning for sig; her er det et stort hus med mange rnm og afdelinger. Ej heller går man ind ad en dør i gavlen som i vore sædvanlige huse; men døren er midt på langsiden, og den fører ind til en fliselagt forsat. Til venstre er der så en mægtig hal; til højre er der fruerstue, som det nu hedder, jomsrubur, målstue, sovestue — og overalt vindøjer af det grønneste glar. “ „ Ja det er forfærdeligt, så øverdådigheden tager til, “ sakkede hustruen og rystede på hovedet. „ I min barndom kendte vi kun de gamle, mørke røgstuer uden loft og uden skorstene, med arnestedet midt på det målstue — talestue, lønkammer. fugtige lergulv, ljoren oppe i rygningen og drypsod ned fra bjælken i umagsvejr. Nylig have vi fået høje skorstene, malede lofter og sliselagte gulve, men ikke nok dermed — nu skulle husene være as sten og vindøjerne as glar endog; håndværkere strømme herind fra alle lande, og hver arbejder på sin vis; da jeg var ung, kendte vi kun smeden, og ved hans hjælp gjorde vi selv vore huse og Møller, vort bohave og vore redskaber. Han kunne dreje bægre, lyseklove, tavlbrikker, gøre kostelige smykker og alt, hvad vi ellers behøvede. Ja det er visselig en forunderlig tid, vi leve i. “ „ Men det er tillige en dejlig tid, “ udbrød Malfrid med varme; „ thi midt i al dens jammerlighed er den rig på store forjættelser. Du skal se, farsøster, når vi få et andet styre, hvorledes ny kræfter på alle livets områder ville mylre frem, og en genfødelsens tid oprinde med heltedåd og våbengny og skaldesang, så det skal høres og spørges til Roma og jorsal. Gud være lovet, af vi er ude over den tid, du taler om, farsøster, med dens skumle, sodede røgstuer og sorte fåreskindspelse. O det er fagert af være ung og så vide, af man går en stor tid i møde, der vil bære endnu større undere frem, end nogen af os måske aner. “ „ Kalder du det genfødelse af bygge borge af sten og pryde dem med glarøjer? Sligt er snarere forfængelighedens mærke. “ „ Sig ikke det, farsøster! Tro hellere, af det er kraftens og højhedens mærke, som den fremrykkende ljoren — rsghullet. — lysellove — lysestager. størdådstid alt nu holder frem. Den kan ikke trække i fåreskindspelsen og bo i røgstuer; den må skabe sig lufter ny, støre og herlige skjønhedsformer. — det er kærlighed til land og hjem, der gør helten stør; men denne kærlighed kommer deraf, af han ved, af det intet steds på jørden er fagrere af leve/ ' „ Herre gud, “ afbrød Thøra den begejstrede frænke; „ hvørfør skulle i nu hele tiden tale om sådanne ting, søm jeg ikke førstår mig nøget på. Hvør kan dog nogen vide, enten tiden bliver god eller ond, stør ellerlille! Det er en kedelig, højtravende snak. Sig mig hellere, Malfrid, hvørledes det egentlig går til, af du ømfider er tømmen her til høvgård. Det er nu tre viutre siden, du sidst besøgte os. “ „ Ja, ja, “ undskyldte Fru Mette; „ Malfrid har havt andet af tænke på. Hendes møder lå stadig til sengs i tø år, inden hun døde; så kom begravelsen— “ „ Øg så kom Peder thørstensøns indbydelse, “ fortsatte Thora, stedse ved slyngen og med ryggen vendt imod de andre. „ Men havde det ikke været rimeligere — “ „ Skal jeg sige dig nøget, søde thoralillc! “ udbrød Malfrid, sprang muntert op og slog bagfra armene om sin frænkes liv. „ Det kan fåmæn være, af jeg ikke var kommen en stund endnu, hvis ikke min gamle noglekvinde havde fået mig afsted og jaget mig i fredløshed for en tåbelig streg, jeg havde begåct. Hele gårdens mandlige besætning ledsagede mig fuldt væbnet de fire første mil, af jeg ikke skulle blive børtført under vejs. “ „ Så sige vi den tåbelige streg så mange tak, “ Sagde Thøra smilende, bøjede høvedet på skrå opad og rakte fin lille, spidse mund frem til et Kys. „ Men hvad havde du da gjort, barnlille? “ spurgte Fru Mette halv forskrækket og så uroligt op på hende. „ Ja, jeg ved ikke, om jeg kan være bekendt at fortælle historien, “ svarede Malfrid leende; „ men den er vel allerede over det halve land, så i få den dog snart at høre andet steds fra. Ser i, det var denne før omtalte stimand prins Harald — han har nu i nogen tid beæret vort herred med fin nærværelse og tilligemed sin gode ven og frænde Henrik skatelår opholdt sig på kongsgården asdal for jagtens skyld. Det er imidlertid ikke altid hjort og då, de herrer bede; til afveksling strejfe de om i egnen på eventyr, drikke, røve og øve alskens voldshandlinger. Så anden påskedag vare de da ved en eller anden mærkelig hændelse komne til højmesse i vor kirke med et temmelig stort følge; de allerfleste og især prins Henrik vare højrøstede og øllede; under psaltersangen gryntede han stumper af visen om Germer gladensvend, og engang imellem hørte vi ømkvædet: „ Så flyver han over den rin “. Udenfor kirkedøren kommer denne dannesvend hen til mig for at hjælpe mig til hest. Først så jeg rigtig arrigt på ham, og dernæst gav jeg ham et godt puf for brystet, så han tumlede tilbage mod sine kammerater. Jeg hørte deres latter og tilråb, medens jeg satte afsted, alt hvad hesten kunne løbe. Men tænk eder få min skræk, da jeg tvende dage efter går til aftensang kun ledsaget af min Terne, og han møder mig på stien foran kirken, denne gang ædru og alene, men desto mere uhøvisk og påtrængende. I min fortvivlelse siger jeg til ham: vent til efter gudstjenesten, så må dn følge mig hjem, hvorpå jeg smutter fra ham og iler op i kirken. Nå, tiderne læses, og alt går søm ellers; men imidlertid bytter jeg slør og kåbe med ternen, hvilket så meget lettere lød sig udføre, som belysningen i vør kirke er tarvelig nok og stolene temmelig høje. Da så vso zratias er sunget og gudstjenesten endt, lader jeg hende gå først ud og følger selv ydmyg og sjokkende efter med krøgede knæ, thi hun er næppe så høj søm jeg. Prinsen står i våbenhuset; han værdiger ikke mig et blik, men har øjnene ufravendt fæstede på ternen, der går stind og strunk søm en drønning. Da vi komme ind på stien, trykker han nrig et guldstykke i hånden og vinker, at jeg skal forsvinde. Det lader jeg mig ikke sige to gange; jeg bøjer straks af fra stien og stolprer skråt op øver Marken, det bedste jeg kan, medens han i salig henrykkelse byder tøsen sin arm og humper afsted med hende så hall, søm han er. Jeg kunne ikke undlade engang imellem at skøtte øm efter parret, og der var heller ingen fare for, at han skulle give sig af med at se efter mig; dertil havde han altfør travlt — først med at klemme et svar ud af hende, dernæst med at få sløret til side. Men nej! hun gik søm en pind: tavs, ubevægelig, ubønhørlig — det var kvstelig at se. Kom her, Thøra! “ vedblev hun, greb sin frænkes arm og drog hende med sig op og ned ad gulvet, medens hun videre udmalede enkelte træk af sit billede og i lystig øvergivenhed snart gav prinsens snart ternens rolle. „ Barn, barn, “ udbrød Fru Mette ængstelig; „ hold nu op! Det er ikke til at le ad, skønt man ikke kan stind — stiv. lade være. Det var visselig en farlig spøg. Hvordan endte den dog? “ „ Drøveligt nok for den brave kongesøn. Da jeg var nogenlunde i sikkerhed, blev ternen mindre nimodståelig, og omsider fik han lov til at løfte sløret en smule. Hvad ville jeg ikke give for at have set hans ansigt i hint øjeblik! Han fløj naturligvis tilbage lig en spændt fjeder, der slippes løs, og stirrede som et vildt dyr om sig med tanken på et ufatteligt kogleri. Endelig blev sammenhængen ham klar; han udstødte de frygteligste eder og trusler, drog sit sværd, stak det i skeden igen og ser omsider i fuldt løb op øver Marken før øm muligt endnu at indhente mig, medens ternen skyndte sig ad stien hjem det bedste, hun kunne. “ „ Men se nu også rigtig på hende, lille moder! “ Sagde Thora og lagde sin venstre arm om hendes Hals, medens hun med højre hånd klappede de friske, fyldige kinder. „ Sådanne smilehuller, sådanne små, skinnende tænder — — “ „ Thora dog! “ råbte Malfrid rødmende og rystede den lille smigrersfe. „ — og sådan en Hals, “ vedblev denne kæmpende og lød sine fingre pludseligt løbe kildrende hen øver Malfrids høje, hvide Hals. „ Var jeg prins, ville jeg øgså elske dig og løbe efter dig. “ „ Han nåde dig dog ikke, Malfrid? “ spurgte den lille husfrue med alle træk fulde af alvorlig bekymring. „ Nej, nej! Jeg var for længst i sikkerhed; men gamle Bodil, der altid stirrer ud i en fremtid så sort som natten og ser den opfyldt af allehånde gådefulde ulykker, mente, at den historie gerne kunne have farlige følger, og gav sig hverken rist eller ro, før hun fik mig afsted. — se således gik det til, at jeg denne gang kom til Hovgård; for jeg nu bede om herberg her før i sommer? “ „ Hele sommeren! “ udbrød Thora glad. „ Kors! Er det virkelig dit alvor? “ „ Hvis du vil dele din slemme med mig, og farsoster ikke har noget derimod. “ „ Noget derimod — hvad skulle det vel være? Det er jo som lutter solskin at få dig til huset. Men nu mener jeg, i skulle gå ind i jert rum og fe til at komme i stadsen; vi kunne ikke vide, om de måske komme tidlig fra tinget. Hvor er dit tøj, kære Malfrid? “ „ Jeg bad skjævben nede i gården om at bære det op, “ svarede Malfrid og åbnede døren ud til forstuen. „ Her ligger det. “ Hun tog den sælskinds rejsesæk, bar den ind i stuen og fulgte efter Thora. „ Men sig mig døg, “ udbrød hun pludselig og vendte sig mod Fru Mette; „ hvorledes lever farsoster Gyrithe og Kirsten? Dem har jeg jo endnu ikke set noget til. “ „ Hell vel, “ svarede hustruen. „ De er begge to forlængst i stiveste stads og, så vidt jeg ved, ovre i adelstucn. Skynd jer nu, børn! “ Kvindestnen på Hovgård var som alle de øvrige huse, der hørte til borgen, opført af horizontale bjælkeskcmme — et lille Kammer. lag, på den indvendige side beklædte med panel. Efter længden var rummet delt i en bredere og smallere aflang firkant, hvilken sidste igen ved tværvægge var adskilt i flere småceller, der tjente til sovekamre for kvinderne og egentlig kun vare at betragte som et slags rummelige alkover. Fra hver af disse fåkaldte slemmer førte en dør ud til den egentlige dynge, hvis anden længdevæg var optagen af vævene. Midt i stuen stod den store skorsten med sin lave Arne og optog største delen af det tilbageværende fri rum i vreden. Mellem skorstenen og indgangsdøren var det føromtalte runde bord med stole omkring; på den anden side under gavlvæggens glugger stod sømmebordet. Thora lukkede døren til sin skemme op og gik ind fulgt af Malfrid. Det var et lille, hyggeligt rum, kosteligt udstyret efter den tids måde. Væggene vare fra loft til gulv dækkede af rød- og blåstavede vadmelstapeter; til højre stod sengen med dragehoveder på stolperne og udskåret løvværk langs siden, et højrødt silketæppe med fryndser om skjulte de bløde bolstre; til venstre var et lille alter, hvorpå stod tvende vokslys i høje sølvstager foran et gyldent bronzebillede af den korsfæstede frelser. Under gluggen, som var lige over for døren, så man en stor egekiste med blanke metalbeslag, og den lille gulvfirkant mellem det her beskrevne bohave skjultes for største delen af et prægtigt, mørkebrunt bjørneskind foran sengen. Gennem det åbentstående vindøje, der vendte ud til en lille Rosenlund eller blomsterhave, som begrænsedes af dyngen, adelstavede — bredstribede. 2 huset og voldhjørnet, skinnede eftermiddagssolen ind; udenfor lå volden, høj og stille, med sit friske, grønne græstæppe, as hvilket de unge tusindfryd som små, hvide stjerner tittede frem, og længere tilbage ude i den klare, blå luft steg lærken op øver markerne og slag sine vårglade triller. „ Hvad synes tn øm min skemme, Malfrid? “ Spnrgte Thora og lukkede tøren. „ Den har også forbedret sig en del, siden du sidst stod her. Fader nægter mig intet, der kan tjene den til pryd, og den er den største i hele rækken. Farsøster Gyrithe stod længe på, at han skulle bygge et rigtigt jomfrubur til mig, men det vil han ikke; det er kun for jarledøtrc og kongebørn, siger han, og han er Bonde. Mig tykkes også, jeg ikke har behov at ønske det bedre. “ „ Nej, deri har du ret, “ svarede Malfrid og så sig om. „ Jeg ville selv inderligt ønske, at jeg havde sådan en lnn lille rede, hvor jeg nu og da kunne sidde ene med mine tanker; men gå og smykke op for mig selv har jeg ingen lyst til, og min gamle Bodil skal ikke opmuntre mig; thi hun har tydeligt nok en ren afsky for alt, hvad der er smnkt. Jeg er bange for, at du ville korse dig, Thora, hvis du kom til strand og så min lejlighed. “ „ Det må vist også være tungt og bedrøveligt at være så ensom, som du er det, når du er hjemme. Falder tiden dig ikke forfærdelig lang? Øg nu sidste vinter: de mørke, endeløse aftener, de kolde nætter, når det stormede, og hele den store østresalt bruste og var i ostrcsalt — østcrsoen. oprør! Uha! Jeg løb min vej, malsrid! Jeg turde ikke være der. “ „ Å, det var siet ikke så gyseligt. For det første var jeg en tid lang på besøg hos min frænke Cæcilie, hvilket jeg alt har fortalt dig; for det andet lider jeg ret godt at være eneherre over en hel gårds besætning, både den mandlige og kvindelige. De lange vinteraftener, som tykkes dig så forfærdelige, havde vi netop stor glæde af. Når nadveren var til ende, og ilden brændte muntert på arnen midt i stuen, medens alle luger vare lukkede for vinteren udenfor, så toge vi kvinder vore Tene, og karlene greb til deres håndsyssel: en flikkede på et seletøj, en anden flettede kurve, en tredje lavede lertøj og så fremdeles; men under vort arbejde lød sang og sagn. Alt, hvad vi vidste om storværk øvet af fædrene, forfatte og sang vi for hverandre og samtalte så indbyrdes derom siden. I slige timer følte vi ret levende, at vi vare en slægt, at heltenes hæder var fælles arv og eje, og at de gamle vel vare værd at slægte på i mange stykker. Ja derom trænge vi højlig til at mindes, Thora, i vor usle, vanslægtede tid; thi skal fjenden holdes nde, som hidtil dog endnu er sket, da må det hævdes, at det er hver mands pligt at stænge døren og værge vor tærskel. Men stormændene synes nu at ville indføre en ny sæd; de regne bondens sværd for intet og sige: Pas du din plov og røgt dit kvæg! vi skulle nok værne landet. Jo—o! vi have alt haft smukke prøver derpå, dersom vi skulle anse vore kongesønner for bannerførere. Nej skulle vi endnu engang blive, hvad vi fordum have været: en skræk for vore fjender og et mægtigt Skjold for 2 * vore venner, da må hver fribåren mand med i fylkingen, og der bliver ikke for mange. Atter og atter må han hente ny styrke for sin arm og kærlighed til sit land og sin ødet ved at mindes fædrenes størdåd, at han kan træde i deres fvdspor. Få vi først lært bonden, at hvad der ligger udenfor hans egen lille Arne ikke kommer ham ved, da vil han snart glemme det, der hidtil var hans bedste hæder, og bonden bliver træl. Men det ville blive landet til liden både — aldrig, aldrig må det ske! Se her har enhver dansk husmoder noget stork at virke for. Hun giver kost og klæder og pleje til sine karle og drenge, og vel netop derfor udøver hun hartad større åndeligt herredømme over dem end nogen anden. Hende er det, søm skal vække og ægge, feje ud al den sløvhed og træghed, der lægger sig øver folket; hun skal gnide blankt det gamle sværd, der nu står i krogen og ruster, give manden eller karlen det i hænde og sige ham, hvorledes hans fædre brugte det. “ Malsrid stød midt på bjørneskindet med sin rejsesæk i den venstre hånd; med den højre gestikulerede hun ivrigt, alt søm hun blev mere og mere varm. Thora sad på sin kiste og løste sine fletninger; hun syntes at være en temmelig ligegyldig tilhører og svarede sindigt: „ Du ser nu tiden fra en mørkere side end nys, tykkes mig; men hvi vil du tage dig den slags ting så nær '? Ja, det kan jo gerne være — det er vistnok smukt og rigtigt, måske; men jeg forsfår mig ikke derpå. Husmoderens hovedopgave må vel være at foresfå sit hus og alt, hvad dertil hører. Når hun gør det, så godt hun formår, kan hun ikke så lade det være mændenes sag at stride for landets hæder og lykke. Vi kvinder kunne jo ikke gøre det; vi mundhugges blot, “ tilføjede hun smilende. „ Ja det skulle vi tale nærmere om en anden gang, “ Sagde Malfrid og begyndte at fpænde sin rejsesæk op. — „ I dag ville jeg gerne tage mig rigtig godt ud, efterdi jeg skal nyde den wre at hilse på vor tilkommende konge, Danmarks anden storeknud. “ Efter at derpå de unge piger havde afført sig deres kjoler, fulgtes de ad med blottet Hals og arme i deres korte, kortede skørter ned til brønden, som var midt i gården, for der at gøre de indledende skridt til påklædningen. De trak muntert fammen på vinden, og efter at have hentet bandet op fra dets dybe skjul sloge de det i vaskekarrene, som stod ved siden. Lidt efter sagde Malfrid: „ Din styrismand kommer vel også hid i dag? “ Hun stod med hovedet på skrå og tittede skælmsk hen på Thora, medens hun med børsten søgte af befri sin rige hårsylde for rejsestøvet. „ Min styrismand? “ sagde Thora og rødmede. „ Ja man kan sagtens, når man er født med en fæsfemand. “ „ Er jeg det? “ „ Hvørfor vil du lade så fremmed? Du ved lige så godt som jeg og alle andre, af den unge styrismand på brådegård og du have været bestemte for hinanden, fra i vare små. Den sag har din fader og den strenge Fru Ragnhild afgjort mellem sig for mange Herrens tider siden. Men det må vel være en koldstyrismand — høvding på ct hærskib. sindig elsker, kan jeg tænke, da han ikke endnu har bejlet. Skal moderen kanske det? “ „ Jeg væd ikke, Malfrid! “ svarede Thora stødt. „ Men der bliver vel intet as alligevel, hvis jeg ikke siger ja. “ „ Sig nej, thoralil! For alle helgenes skyld,, sig nej! Jeg tålte ikke, var jeg i dit sted, af man savledes uden videre bestemte, hvem jeg skulle ægte. Det vil jeg selv råde for. Måske denne styrismand anser sagen for så afgjort, af han formener al tale derom overflødig. Jeg ville hade ham, ikke se ham for mine øjne, var jeg Thora Jonsdatter. Øg hvor kan desuden en mand agte en kvinde som hustru, når hun således kastes til ham. “ „ Du behøver ikke af spilde så mange ord, Malfrid! Han og jeg have såre lidt med hinanden af gøre. “ „ Hvert ørd derom er vel anvendt. Skal man da tåle, af fribårne, christne mor gives bort på den mådc, medens man as al magt prædiker og ivrer mod trældommen? Skulle vi da behandles som trælle? Jeg kunne næsten selv have lyst til af forelske mig i ham, blot for af befri min stakkels lille frænke og gøre slige vise forældrcplaner til intet. Alen der er jo ikke noget ved ham, siger man. Han skal være en sølle svend. “ „ En sølle svend kaldte du ham visselig ikke, om du havde set ham, “ sagde Thora med lidt usikker stemme og bøjede sig ned over baskckarret for af betragte hårskilningen som i et spejl. „ Da har jeg dog hørt, “ vedblev Malfrid, „ af hans meste idræt er af sidde over drikkebordet, så lang dagen er, og af han hverken bryder sig om gård eller embede. Bløderen passer jo begge dele. “ „ Sådan er de jo alle, sagde du før, “ mumlede Thora, drejede sig hurtigt om og gik med sit viskeklæde på armen op o

1891_Rode_Styrke

Helge

Styrke

Rode

Rode

Styrke

male

1891_Rode_Styrke.pdf

Helge

Rode

dk

Styrke

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

Paul Linde stod iført vinterfrakke og blankt afstrøgen silkehat foran det store toilet-speil i soveværelset og betragtede sin smukke og elegante person. Han var temmelig lille og spinkel, ansigtet var blegt og aristokratisk med fine blå årer, næsen var lige og skarp, panden næsten altid rynket opad efter en fremragende forfatters mønster. Han ville have set ældre ud end sine toogtyve år, hvis der ikke ved trækkene om øjnene og 'munden og ved kindens runding havde været noget næsten kvindelig-blødt. Som han nu stod der og med behag betragtede sig selv, udbrød han pludselig ganske højt: „ Hvad nytter det så til, når hun ikke bryder sig om det. “ Disse få ord, så tit gentagne i hans tanke, var omkvædet på hele hans. håbløse og udmattende kærlighedshistorie. Hvad havde han ikke spildt af kraft på denne kvinde, hvor havde han ikke samlet sig selv alene i denne følelse, og hvad havde han så for det? Hver gang han så hende, syntes det ham tydeligere, at han intet havde at håbe. Hans sjæl trættedes og pintes i denne kamp, der kun bragte nederlag, og dog vendte han tilbage igen og igen, ja tænkte end ikke på at søge fred borte fra hende. Og nu i aften! Hvad venter der ham? Han får hende næppe at se. I hendes hjem tør han ikke søge hende, dér var han så nylig; men dog går han derud, drevet af længsel, den lange vej til rosen vænget for at stirre på de oplyste ruder, måske se hendes skygge glide hastig hen over gardinet. Ikke andet? Jo måske. Måske bøjer hun sig ud af vinduet og ser ham ( han ved godt, at det er umuligt i dette mørke ) og kalder ham op. Et lille håb er der! Men hvis der nu er mørkt og ingen hjemme? Hvad så? Så er der den så lidt gentagne rastløse vandring fra kafé til kafé, hvor opvarterne ler bag hans ryg. Skulle hun ikke være dér, mon ikke dér? Fra kongens Nytorv til dagmarteatret. I dagmarkaféen traf han hende en gang. — ind i national? nej, dér har han aldrig mødt hende! Men måske netop derfor. — tilbage til kongens Nytorv. Nu kommer folk fra teatret, den mørke strøm vælder fra vestibulen udover den store plads. Han søger hendes høje skikkelse. Engang så’ han hende der; hun gik ved sin gamle mands arm hen imod å Porta — Paul løb i forvejen derind. Da så de kom efter, sad han dybt interesseret i en Avis og syntes meget overrasket. Det er, hvad han har at håbe denne aften, og den er som de fleste. Hensunken i disse tanker, stadig betragtende sit eget ansigt, som han med øjnene ligesom kærtegner til trøst, fordi hun ikke elsker det, hører han det ringe. Ærgerlig over at der kommer besøg netop nu, da han vil gå, tænker han et øjeblik på ikke at lukke op. Men sæt, at det nu var hende! Han ved jo fuldt vel, at det er umuligt, men tvinges dog mod døren af dette elskerens evige håb. Han åbner. Det er naturligvis ikke hende, men hans ældre ven Henrik Gude, forfatteren af de fine og melankolske småhistorier, der skaffede ham — ikke mange — men så gode venner. „ Du har tøjet på. Skal du ud? “ Paul svarede i en lidt ærgerlig tone: „ Nej, jeg ville bare drive lidt på gaden." „ Kan du ikke ligeså godt lade være. Jeg ville gerne sidde lidt og sludre," sagde Gude og så’ sig med et tilfreds smil om i den rummelige og elegante stue. „ Å jo, “ svarede Paul tvært. Begge tog tøjet af. Paul satte whisky og sodavand frem. „ Du skulle måske ud til Holms?" spurgte Gude, og idet han strakte sit lange magre legeme i en lænestol, så han på den anden med sine kloge grøngrå øjne. Paul så bort. „ Aldeles ikke." „ Nej, nej — måske ikke — Gude smilede. Det gjorde han ved at trække den ene mundvig en smule opad, ganske mekanisk som det var hans vane. Latter og smil kom hos ham kun sjælden uvilkårlig. De sad et øjeblik tavse, så sagde Paul: „ Du havde måske selv tænkt på at gå derud." Han sagde det med en efterligning af Gudes ironiske smil, medens han i virkeligheden nærede det håb, at vennen ville svare ja. Så kunne de jo gå sammen. men Gude svarede kun: „ Jeg var der iforgårs — så jeg gider ikke gå derud foreløbig". Dette ord „ iforgårs" var et lille smerteligt stik i Pauls hjerte.- han havde stået på gaden i regnvejret og set op mod vinduet, medens vennen sad derinde. „ Så—, “ sagde han bittert. „ Du er nok bleven fast gæst i huset." „ Å ja — jeg kommer der temmelig lidt; men der er vist de, der kommer tiere. Når var du der, lille Paul?" „ Jeg — jeg har ikke været der længe — en fire fem dage siden." „ Nå — jaja. Det har vel været lidt hårdt. “ „ Herregud. Må jeg nu ikke være fri — jeg synes det er så latterlig, at du, som selv er forelsket — jeg er overbevist om, at du er forelsket," afbrød han. Gude lo: „ Kære, du kan være ganske rolig. Jeg giver mig ikke af med forelskelser". „ Du er en underlig fyr. Hvorfor søger du da Holms?" Det varede lidt, før Gude svarede: „ Fordi hun er så smuk, at det er en fryd at se på hende, og fordi hun interesserer mig som personlighed." „ Ja, hun er interessant nok," sagde Paul, og så’ drømmende frem for sig. „ Jeg spekulerer såmænd lidt på, hvordan hun egentlig er, “ tilføjede han og havde dermed indledet en samtale, som de to venner næsten ord for ord førte, hver gang de var sammen, men som de dog aldrig blev trætte af. Mest var det Paul, der talte. Gude indskød kun korte bemærkninger. De talte om hende og hendes gamle mand. Frem og tilbage — om hun holdt af ham — eller ikke. Hun var jo god og kærlig imod ham, og det fortaltes også, at det var hende, der havde friet til ham, fordi hun ikke kunne holde ud i forældrenes pietistiske og glædeløse hjem. Holm var jo også rig og kunne tilfredsstille ethvert af hendes ønsker. Han havde vist for øvrigt ikke drømt om at afbryde sine pebersvendevaner for at rejse om fra sted til sted med en pur ung, livslysten hustru. „ Men," sagde Gude, „ nu er han jo henrykt. “ Paul smilede lidt ondt ved tanken på den gamles lykke. „ Ja han er næsten komisk med sin glæde, “ sagde han. Gude svarede: „ Jeg synes dog, han optræder meget net. Hun har jo al den frihed, hun kan ønske." Paul trak på næsen. „ Ja, men synes du ikke, der er noget irriterende ved hans evindelige smil?" „ Jo," svarede glide, „ jeg kan godt forstå, at det ærgrer dig. Når du blot var lidt mere energisk, så måtte sådan en ung køn fyr som du jo let kunne gøre det af med hans glæde. — selv om hun holder af ham. — han kan dog ikke — være hende nok!" Paul blev rød. „ Hvorfor skulle jeg dog gøre den gamle mand ulykkelig," sagde han, „ selv om jeg kunne og ville." Men samtidig dukkede der et lille håb op i hans tanke, et lille fint håb om, at endnu var ikke alt tabt. Der.lagde sig om hans læber et smukt, ømt og lykkeligt smil. De to venner sad endnu længe sammen. De drak meget. Paul nærmest for ikke at stå tilbage for Gude, der næppe nogen aften gik helt ædru i seng. Gude var tavs. Paul blev ved at tale om Holms, i det uendelige gentagende og varierende sine tvivl og formodninger om deres forhold, uden at han dog noget øjeblik helt indrømmede sin kærlighed. Hans øjne havde fået stærk glans. Benene havde han smækket op på bordet. Hed af drik snakkede han løs. Sentimentale og gammelkloge klager over livet med enkelte pludselige udbrud af ungdommeligt håb om lykke. Sent ud på natten rejste Gude sig. „ Nu er jeg fuld nok," sagde han. Det kunne ellers ikke ses på ham. Kun var han lidt rødplettet ved tindingerne. Første gang Paul Linde i et selskab traf Holms, var de lige kommet hjem fra den toårige bryllupsrejse. Fru Holm var strålende smuk den aften. Ikke at hendes farver var pragtfulde, — tværtimod. Teinten var bleg, næsten grålig, øjnene dunkle, håret brunblondt, læbernes røde ikke stærkt; men smilet i disse øjne og smilet om denne mund syntes at kaste solglans over det lille, skøntformede hoved, mere strålende end farver formår. Og hun smilede og lo meget den aften, — ikke kunstig som koketterne gør det, ikke uafladelig og irriterende som dumme og indholdsløse kvinder gør det, men overmodig fornøjet, ud af en stærk og stolt natur. 'fil denne kvinde havde Paul talt i en skeptisk, blaseret tone. Han fandt ikke, at livet var så morsomt, havde han sagt. Dette havde hun så småt gjort nar af. Hun ville aldeles ikke tage hans pessimisme for gode varer. Han havde svaret hende ret skarpt, at det ikke nyttede et føre en samtale, når latter var den ene parts argumenter. Hun havde kun lét destomere let med sin store, fuldttonende latter, så rig på Melodi, lét uden noget hensyn, som smukke kvinder vover det. Dette hidsede ham til vrede, han ville prøve en dyst med dette gode humør, kæmpe en kamp mod denne stolte sejersbevidsthed. Så forklarede han hende da — og gjorde det med adskillig varme — hvad hans anskuelser var om menneskene, deres tro og håb. Han hævdede, at den unge slægt stod famlende og usikker. Hvor skulle den vende sig hen? Hvad havde livet at byde den? „ Religionen har man taget fra os, “ sagde han, „ og det, man byder os i stedet for, troen på fremskridtet og arbejdet for de manges lykke, kan ikke tilfredsstille os. “ Her var han ved det svage punkt; thi i hemmelighed spurgte han lidt sig selv: er det da ikke løsningen, er dér ikke det rette at finde; er det overdådige liv, jeg lever, ikke en skam, når så mange lider nød? Han havde endogså en gang, da han var meget fuld, betroet sine venner, at det formodentlig en dag endte med, at han gav hele sin formue bort og som en ny Tolstoi slog sig ned et eller andet sted i egenskab af husmand eller grøftegraver. — imidlertid følte han i dette øjeblik ikke synderligt af disse tvivl; thi så mange argumenter kendte han mod den moderne morallære, at han ganske overbeviste sig selv som så mangen før, når den onde samvittighed nagede hans. Sjæl. Han talte sig varm, han indrømmede sin usikkerhed ( just fordi han ikke følte den i øjeblikket ) men hævdede, at netop denne tilstand, hvor de forskellige p'ølelser stredes, uden at en af dem var stærk nok til at vinde herredømme, netop denne tilstand, som de fleste intelligente blandt de unge levede i, var beviset for livets og idealernes forringede værdi. Han føjede til, at også i mandens forhold til kvinden viste sig den samme århundredets sygdom, mangelen på følelsesstyrke. Virkelig dyb kærlighed fandt man nu kun såre sjælden. Han så, at hun opmærksomt hørte på hans ord, han syntes også selv, at han havde talt godt, og han følte sig overbevist om sin Sejer, da han endte med at sige: „ Nå, vil de så tro, at det kan være en smule alvorlig ment, når jeg siger, at livet ikke er så herligt. “ Hun sad lidt og trak på det. Han så’, at udtrykket i hendes ansigt var alvorligt og spørgende, det arbejdede ivrig bag den blege pande, så sagde hun: „ Jeg har nu så vanskelig ved at udtrykke mig, men jeg ved nu godt hvad jeg mener. Og, “ tilføjede hun meget ligefrem, „ jeg stoler nu engang ikke på folk som dem. “ Hun havde siddet og sét frem for sig, nu løftede hun hovedet og så smilende på ham. Måske var der lidt spot i smilet, men også lidt af en undskyldning. Hvor var det dog vidunderlig rigt dette smil. Glans gød det over hendes ansigt, glans over den, hun så’ på. „ Dem kommer jeg nok ingen vegne med," sagde han og trak en smule ærgerlig på skulderen midt i al denne lyse og glade smilpragt. Da Paul Linde den aften gik hjem, spurgte han sig selv, som mænd plejer, når de har været sammen med en smuk kvinde for første gang: mon jeg kunne blive forelsket i hende. Han besvarede det med et: formodentlig — men heller ikke mere. Da han derefter spurgte: mon jeg bliver det, slog han det ret hurtig hen med den indvending, at han næppe traf hende så snart igen. Hvorpå Paul Linde indledede bekendtskab med en dame, der var sent ude, og inviterede hende med til sit hjem — fra hvilket han kort efter misfornøjet og led ved sig selv lod hende gå. Efter dette lå Paul Linde længe vågen og tænkte på, hvad Fru Holm havde sagt. Hun havde ret, man kunne ikke stole på ham. Hvad var han dog også for en ussel Karl! Ganske alene her i den sorte nat, der hyllede ham ind i sit svøb, lagde sig over ham, opslugte ham, gjorde ham til en del af sit eget uhyre, ubegrænsede legeme, følte han en pludselig skræk for sig selv, en rædsel for — han vidste ikke hvad. - menneskenes urgamle lyssky forestillinger om straf, frygt for straf vågnede nu, listede frem af alle kroge, krøb hen til ham, trængte sig ind på ham, råbte i hans øre: tag dig i agt, straffen vil komme! Det var som om mulmet lig et mægtigt, klamt uhyre havde grebet ham med ledeløse arme, knuget ham til sig, truende hvisket med våd mund: tag dig i agt! Kold sved sprang frem på hans pande: „ Å gud! Å gud! Hvad har jeg da gjort!" Han husker hamiets ord, disse ord, som i deres dybe sørgmodighed så tit har fyldt hans sind med behagelig melankoli, og han siger dem højt med bævende læber: „ we are arrant knaves all. Believe none of us. “ Tro ingen af os — allermindst mig. Hvad har jeg da gjort, at jeg skal lide disse kvaler, spørger han, og svarer selv: intet andet, end at du er en elendig Karl, der søger din glæde i pessimistens sorg for at kunne leve, som du har lyst — uden hensyn. Men hvad — hvad skal jeg da gøre? Om jeg nu gav alt, hvad jeg ejede, bort. Hvad hjælp var vel det for fattigdommen? — en dråbe i havet! Og hvorfor skulle så jeg være fattig? Hvad vedkommer de andre mig? Idet han tænker dette, søger han at forestille sig, at han har delt sin formue ud og selv lever som fattig. Tanken forekommer ham pludselig så latterlig. Men hvad er det da, jeg bebrejder mig? Hvorfor pines jeg af en samvittighed, der vil gøre mig til dåre. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig ved livet, nyde skønheden. Ejer jeg da ikke evnen til glæde. Måske kommer det af lediggang, som Gude siger. Men hvad skal jeg da bestille! Jeg behøver det ikke. Hvorfor så sidde på en kontorstol og slide i åndløst arbejde, som tilstrækkelig mange gerne vil udføre. Skrive —? Der var jo en tid, da jeg troede, jeg var digter. Men hvad blev det til? Hvad har vel også jeg levet, som er værd at skrive, værd at huske. Alle udveje stængt! Men taler nu Gude også sandt, ved han ikke godt, hvad der virkelig er i vejen. Kender han det ikke selv? Han, der e n gang levede som asket og gav bort det tidobbelte af, hvad han brugte. Lyver han ikke, når han ler af den tid. Nu bruger han sine penge til malerier, porcellæn, sjældne bøger og vin. Piner samvittigheden ikke også ham, fordi han forlod den rette vej. We are arrant knaves all. Believe none of us. Men så tænker han på vennen. Han ser hans høje, lidt ludende skikkelse, det magre karakterfulde ansigt med den store, krogede næse, den fine mund, de grønne bedrøvede øjne og det mørke glatte hår, gråt ved de fremtrædende tindinger. Å nej, han lyver ikke. Han lever jo heller ikke som jeg. Han læser, han skriver, han drikker sig fuld alene. Jeg er jo ikke en gang fordrukken — drikker blot af for fængelighed, som jeg gør alt andet af forfængelighed. Hvad jeg dog er for en ussel Karl. Hvad er vel mine „ gode egenskaber" uden ofre til min forfængelighed! Således tænker denne stakkels fyr, der tror, at han kender sig selv, fordi han ligger på lur efter sit eget jeg og dømmer hver en handling, det foretager, hvert ord, det taler. Og han fortsætter med at spørge: hvad er din trofasthed mod venner andet end frygt for at mishage dem. Hvad er din fintfølende diskretion og din hjælpsomhed andet end lyst til at behage og et emne for praleri. Hvad er din sandfærdighed, din skræk for løgnen, den ligefremme løgn, andet end skræk for at blive opdaget. Du lyver jo alligevel. Lyver altid. Gør intet uden at lyve. Og hvilken forbrydelse ville du ikke udføre, hvis den kunne gavne dig og hvis ikke frygten for opdagelse forhindrede dig. I have more offences at my back, than i have thoughts to put them in, imagination to give them shape ør time to akt them in. What should, such fellows as i do crawling between heaven and earth. We are arrant knaves all. Believe none of us! Og som Paul Linde mumler for sig selv disse hamlets frygtelige ord, der rummer som i en sum al menneskeslægtens højeste fortvivlelse, strømmer tårerne fra hans øjne ned ad kindernes bløde runding, hans ansigt fortrækkes og han borer sit trætte hoved ned i puden. Men i hans hjerne hamrer disse spørgsmål som med dumpe slag: er vi da alle sådan eller er det blot mig? Er alt, hvad menneskene kalder godt, en løgn og det onde sandhed? Svimmelhed griber ham. Det er som stirrer han ned i en uendelig afgrund, og denne afgrund er den hele grufulde verden. Har vi da gennem tusinder af år holdt denne løgn i live, for at vore børn skal arve den og forplante den til senere slægter? Ja vi lyver alle; men kun nogle få af os ved det. Vi ulykkelige kloge, over hvem forbandelsen hviler. Og hvad hjælp? Hvor er der fred at finde? Pludselig falder hamiets stadig tilbagevendende sørgmodige råd ham i minde. gå i kloster! Et øjeblik dvæler hans tanke med velbehag ved disse ord, der lover det syge hjerte fred. Så smiler han hånlig. Nogle dage efter traf Paul Linde Holms i det kongelige teaters foyer. Der blev vekslet de almindelige bemærkninger. Så spurgte Paul Fru Holm med et ironisk smil, — der straks tog kampen op — hvad hun syntes om spillet. Hun viste sig da at have den originale mening, at en af de mindre rollehavende, en ganske ung kunstnerinde, sagde nogle repliker sandt og med ægte følelse. Paul erklærede, at han aldeles ikke havde lagt mærke til vedkommende; for øvrigt syntes han, det hele var rædsomt. Skuespilkunst i det hele taget var noget gøgl. Dette var virkelig hans mening; han havde som mange mennesker nu tildags meget liden respekt for teatret, men var i dette spørgsmål som i næsten alle andre temmelig usikker. Havde hun udtalt en sådan anskuelse ville han uden tvivl gjort nar af den, så ganske var krig hovedsagen for ham i dette øjeblik. Hun svarede med et spottende smil, han søgte af gengælde dette, — de skiltes, idet den gamle, altid elskværdige Holm sagde: „ Vi træffes måske efter forestillingen hos å Porta. — plejer de ikke at gå der? “ Paul svarede, jo, det ville han så gerne. — han havde nu en gang bestemt sig til kamp mod denne kvinde, som vovede at le af ham. De spiste altså til aften sammen. Der blev atter talt om stykket. Fru Holm havde glædet sig over forestillingen i det hele taget og nævnte atter den unge skuespillerinde, hun havde forelsket sig i. Holm var enig med hende, han så henrykt på hende, medens hun talte, hvert et ord fra hendes læber syntes ham visdom. Paul holdt på sit. Han gjorde nar af de mennesker, som var rørte og bevægede i teatret til kl. ét kvarter over ti og derefter drak te hos å Porta. Hun svarede kun: „ Å de er slet ikke så slem som de gør dem til." Hun troede fuldt og fast — ganske med urette — at hvad han sagde var det rene komediespil, sagt for at give den blaserede og overlegne. Hvad kunne vel irritere ham mere, han var nær ved at give et afvisende svar, men mærkelig nok vandt en vis følelse af behag overhånd, og han sagde: „ Nej malerier og bøger, det kan man elske og beundre, det andet er kun humbug. Og nu gav han sig til med begejstring at tale om forskellige billeder og digterværker, som han holdt af; uvilkårlig læmpede han sit væsen efter hendes ønske, og han lagde i sine ord så megen varme, som han formåede. Hun hørte opmærksomt efter ham. Han talte også godt, havde let ved at finde udtryk og ejede evne til at genfortælle en bog, så dens stemning ikke blev borte. Hendes smukke, forskende øjne hvilede på ham; de syntes at sige: nå måske er der noget ved dig alligevel, du skaber dig dog ikke altid, og der er da nogen varme i dig. Han talte om Paris, det skønne Paris, som han elskede. Sommernætterne på boulevarden under duftende kastanier. Det brogede, hurtige, nervøse, gnistrende liv, der rev alle med og gød i de tusind forskellige sind den samme forunderlige trang til at leve, leve i øjeblikket og give Pokker i resten. Han talte om franskmændenes kunst, om malerier han beundrede, om bøger han havde kær, og der kom en ild i hans øje, som måske mere galdt den kvinde, der lyttede til hans ord, end værkerne selv. Alt det talte han om, som kunne nærme hendes sind til hans — udjævne kløften mellem deres sjæle. Men det var ikke, som han selv troede, blot for hendes skyld, ikke blot for at brillere, at han gav sine ord så stærk en farve, nej det var fordi der i hans sjæls inderste var en trang til dog at føle varmt for noget, en "prang til tilbedelse, som han så sjælden tilfredsstillede. Hun var blevet livlig, hendes ansigt strålede i smil, hun talte med, gav sine egne indtryk. Han følte det, som førtes de imod hinanden, og for helt at vinde sin Sejer vendte han tilbage til deres forrige samtale og søgte at få hende til at forstå også dér. Han talte med ild om, hvor gerne han ville tro på lykken, men hvorledes troen gled bort mellem hans hænder, hver gang han mente at have fanget den. Dette var det, der bragte mænd til at føre det liv, han levede. Han kunne denne tale med alle dens mange melankolske argumenter så godt uden ad — han havde jo så tit holdt den for sig selv — at ordene flød let fra hans læber; men der var tillige en sådan varme over ham, — for hendes skyld — at han næppe hørte den stemme, der i hans indre hviskedee: du lyver. — tro mig ikke! Holm gav ham ret. „ Der er meget i, hvad de siger, hr. Linde, “ sagde han og nikkede venlig. „ Enhver må se at klare sig livet så godt, han kan på sin egen måde. Vi mennesker har det ikke så godt. Det er jo ikke alle, der er så heldige som jeg, at trække det store nummer i den ellevte time." Han smilede og så’ så inderlig forelsket på sin kone. Men hun — hun rystede blot på hovedet og sagde, at det forstod hun så godt, at man ville more sig så meget, man bare kunne; hun kunne blot ikke lide, at man så ikke morede sig ligefrem uden at gå og se fortvivlet ud og uden at tale ondt om livet, når man ( grunden havde det så godt. Det, syntes hun, var umandigt. Han forstod ved disse ord, at han aldeles ikke havde forsvaret sin sag mod hende, men som sædvanlig mod sin egen samvittighed, og at hendes indvending havde ramt helt andetsteds end, hvor han havde holdt Skjold; men det sår, hun her havde tilføjet ham, forekom ham ganske ufarligt. Han svarede: „ Jamen jeg har det ikke så godt. Det vil sige, jeg tror ikke, jeg har det godt. Hvad vil det i det hele taget sige at have det godt." Han vejede og undersøgte i '['ankerne disse ord: have det godt for at finde deres værdi, og han kom til det resultat, at han denne gang dog måske ikke havde løjet. Han fortsatte: „ Nydelserne giver os ikke så stor glæde. Det er ikke nok, vi får for pengene — han smilede — vi drikker os fulde som hovedfornøjelse. Det er det eneste, der er morsomt. Nej glæden er ved at dø ud af verden." Hun fandt intet svar, sad lidt og spekulerede med sammentrukne bryn ( det gav hende et eget bekymret udtryk ), så sagde hun: „ Ja jeg ved ikke rigtig, hvad det er; men noget galt er der. “ Han trak på skuldrene og sukkede lidt overlegent medlidende. Da løftede hun hovedet og smilede med sit dejlige smil, og hun sagde helt muntert, medens hun rolig lod sine øjne hvile i hans: „ Ja det ved de nu i grunden godt selv." Dette stolte smil og dette sikre blik, det tændte ild i hans sjæl. Som flammer blussede kærlighedslængsel op i ham, og han følte selv den forunderlige glød, der er den frembrydende kærligheds tegn, i det blik, hvormed han så på hende. Et blik, der ligesom slyngede sig om hende, søgte at trække hende til sig, suge hende ind, et blik så uligt ethvert andet, så fuldt af vilje og kraft. Og idet han så sådan på hende løftede han sit glas og sagde: „ De kan ikke lide mig. De skulle vide, hvor det gør mig ondt." Hun smilede strålende muntert, og klinkende med ham sagde hun: „ Å jeg kan i grunden meget godt lide dem. De er bedre, end de gør dem til. “ Han protesterede, men hans hjerte sitrede i anelsesfuld fryd. klokken var bleven tolv. Holms rejste sig for at gå. Paul sagde: „ Vil de virkelig allerede afsted." Han kunne ikke nægte for sig selv, at det gjorde ham lidt ondt, og han så bedrøvet på hende. Varsomt og med ømhed havde Holm lagt kåben over hendes skuldre. Som hun nu stod der med smil på det alvorlige ansigt, følte Paul beundring. Hvor var hun rig og lykkelig! Hvor var han fattig og svag! Selve hendes stærke og sikre skikkelse indgød ham den forestilling, at hun også fysisk var ham overlegen — en tanke, der for ham som for mange forfinede mænd, gemte en overordentlig og hemmelighedsfuld vellyst. Hun rakte ham sin kraftige, dejligt formede og hvide hånd og han følte den hvile et øjeblik varm og levende i sin, og han sagde med lidt usikker stemme: „ Tak for i aften frue — tak." Holm sagde: „ Kom ud og besøg os. Både Elisa og jeg vil blive glade." Paul takkede. Hun hedder Elisa, tænkte han, og jeg er bange for, at jeg er forelsket i hende. han var i glimrende humør. Han blev siddende længe i kaféen med nogle vennelog drak champagne. Fra den dag af var det hans beslutning at bøje denne stolte kvinde under sig. Fra den dag af bøjedes han selv dybere og dybere under hendes magt, og som han sank sammen for hendes fødder, strakte han sine arme bedende op imod hende — uden håb. Morgenen efter Gudes besøg vågnede Paul Linde med en behagelig fornemmelse af, at han havde noget at glæde sig til. Han vidste jo, at han om aftenen skulle træffe hende hos dr. Bull. Dr. Bull var rig, temmelig indskrænket og sværmede for intelligensen. Endvidere havde han en passion for fransk salonvæsen. Derfor samlede han en gang om ugen i sit hus en række begavede og frisindede mænd og kvinder, som han beværtede fortræffelig — og lå på maven for. Holms havde truffet ham i udlandet og Gude, der selv kun sjælden mødte, havde introduceret Paul. Disse dage, hvor Paul vidste, -han ville få hende at se, var hans gladeste. Han følte sig fri og let, pinte sig ikke med at udfinde, hvor der vel var håb om at møde hende. Han gik til dr. Bull den aften, som han plejede, med mange smukke forsæt om en kølig og tilbageholden optræden. Hun trættedes vel kun ved denne ulykkelige klynken og disse bedende blikke. Han havde jo fra første øjeblik spillet den ulykkelige elsker, skønt han ikke med rene ord havde fortalt hende sin kærlighed. Værst var det, når der var andre tilstede. Han havde vist mangen gang gjort -sig latterlig, når hun talte med de unge malere, der kom hos Bull, og som alle gjorde kur til hende. Det var dumt! Selvfølgelig havde han ingen ret til at vredes, fordi hun smilede venlig til sin egen mand eller til andre. Nu ville han gribe det helt anderledes an. Måske der ville vågne tvivl i hendes sjæl, om han nu også virkelig elskede hende, når hun så hans forandrede opførsel. Måske 28 ville disse tvivl vække den slumrende kærlighed i hendes hjerte. Da ville det vise sig, det lille glimt i øjet, da ville den vise sig, den flygtige rødme, da ville han fornemme det fine håndtryk, der skænkede kærlighed. Thi hvorfor skulle hun ikke elske ham? Han var jo ung og smuk, og han følte selv, at han ejede en ømhed, som måtte være kvinderne kær. Så troede han også, at enhver virkelig kærlighed måtte blive gengældt før eller senere. I drengeårene og i hans første balsæson havde heldet aldrig svigtet ham. Ungdommens første og lette forhold havde ydet ham elskovens fine og berusende sødme. Hun skulle elske ham. Og dog, som han sagde dette til sig selv, troede han det ikke ret; thi hendes kærlighed stod for ham som så fjernt et mål, at han i virkeligheden vanskelig kunne forestille sig det nået. Hvad videre ville ske lå for ham i en ubestemt tåge, som han ikke brød sig om at bringe klarhed i; ja, da det en gang faldt ham ind, at de så måske ville komme til at rejse bort, de to alene sammen, vakte denne tanke inderst inde et svagt ubehag, som han næppe gjorde sig rede for, men som bevirkede, at han slog den hen og atter kun fordybede sig i skønne drømme om den rige og dybe kærlighed, der skulle lyse ham i møde fra hendes dejlige øjne. Og så gik han da i glade tanker til selskabet den aften. Ak hvor lidt havde ikke hans hjerte før banket i håb, til det skuffet skælvede i smerte. Han vidste det, og selv bag øjeblikkets tilfredshed lå tvivlen på lur. Men endnu var han dog ikke træt, endnu havde han spænstighed og kraft til at håbe. Hvad blev det så til med hans kølige ro? Nu sidder han.jo her som sædvanlig i en krog og stirrer på hende. Hun står i en kreds af unge. Hun spøger og ler, hendes smil lyser, hendes latter fylder hans øre med vellyd. Forbitret stirrer han på hende. Om han kunne fange hendes blik, vise hende sin vrede. Pludselig falder det ham ind: jeg er jo komisk. Hun ler vel af mig, og de andre vel også. Jeg vil gå hen, hvor hun står og blande mig i samtalen. Dette tænker han og udvisker i sit ansigt det vrede udtryk og lægger på sine læber et muntert smil. Han nærmer sig den lystige gruppe. Hun synes*ikke at se ham. Da han så pludselig står ved hendes side, har han en lignende'følelse af flovhed, som når han i barneårene havde fået en lussing i selskabets overværelse og efter en halv times skrålen i en anden stue kom tilbage. Han ville givet meget for et godt indfald nu i denne leende klynge. Men han får intet godt indfald og han føler det selv. at han ser såre fjollet ud med det påtagne smil, der strammer om munden, så den dirrer. Han siger med hæs stemme: „ Hvad er så morsomt? “ Ingen svarer ham. Man lytter til en ung, fra Paris netop hjemkommen journalist med uhyre hvide tænder, der selv ler meget højt af sine vittige bemærkninger. Paul vender i pludselig vrede — han er nær ved at græde af raseri — Fru Holm ryggen og går tilbage til sin krog. atter sidder han der alene med sit vrede ansigt og sine forbitrede øjne, der forgæves søger at fange hendes. Hvor han hader dem alle. Hvor han hader den gamle Holm med hans kærlige øjne og evige smil. Og den unge journalist og Gude, der netop taler, men mest af alle hende. Han rejser sig pludselig og går med tunge skridt — for at hun skal høre dem — hen til et bord, hvor der står flasker. Han skænker et glas fuldt af Sherry og tømmer det. Hun så det ikke. Et til tømmer han. Heller ikke det så hun. Han tømmer det tredje. Idet han holder det for munden, strejfer hendes blik ham. Et lille flygtigt smil — så er hendes øjne langt borte. Hun smilede. Hun fandt ham latterlig! Fortvivlet går han ind i den anden stue. — dér er de gamle forsamlet. En politiker med grødet stemme udvikler hvorledes situationen er, har været og vil forblive. Nemlig den samme. den lille spinkle vært hænger med øjnene ved hans læber. Han ser ud til at være begejstret over sin opgave: at give de rigtige stikord. Hvad skal vel Paul her i dette ord-frådseri, der intet har tilovers for hans smerte. Han går tilbage til de unge og sætter sig, hvor han sad før. Gruppen er splittet i mange små. I en sofa sidder Fru Holm og journalisten. Han har fået fat i hendes store røde silkevifte, han sidder og leger med den, slår den ud foran deres ansigter og lukker den igen. Nu er begge hoveder skjult bag viften. De må være nær hinanden, siden intet ses. Paul rejser sig uvilkårlig og nærmer sig. Han hører latter og hvisken bag den røde silke. Forbitret til raseri er han nær ved at råbe: væk med den forbandede vifte — men gør det ikke, mumler det kun halvhøjt. Så kommer der pludselig et lille stykke leende mund og et strålende øje frem på den ene side. Å, kunne han fange hendes blik. Så måtte hun dog få medlidenhed med ham; men øje og mund forsvinder straks, og atter hører han latter og hvisken. — herregud — han er nær ved at græde — kan de dog ikke forbarme sig - og lægge den vifte væk! Blot han på en let og spøgende måde kunne gå hen og tage den fra dem. Jojo! Det ville vist se ud som spøg. Han var jo ret en spøgefugl at skue. Han går ind i spisestuen, hvor enkelte er tyet hen for at trække frisk luft. På bordet er cognak og siphoner. En lille grim, ikke ganske proper, maler med lurvet hår står og hikker. Han fører et glas sodavand til munden, drikker, hæver det derefter op i linje med øjnene og stirrer med et idiotisk anstrengt blik på det. Denne forunderlige ceremoni gentager han regelmæssig. Da han ser Paul siger han: „ Det hjælper for hik — ken. — jeg er sgu vældig fuld, kære! “ Paul smiler bittert. „ Det er rigtigt. Man skal drikke sig fuld. „ Berus jer altid" som baudelaire siger. Jeg vil også drikke mig fuld." han skænker sig et stort glas. Det kan ikke nægtes, at der i hans sorg blander sig en ganske lille tilfreds tanke over denne smukke og mandige situation. „ enivrez vous toujours “; gentager han, „ det er det det eneste, der er mening i. Enivrez vous toujours\a „ Å det er sgu ik — ke så rart," laller den lille maler, „ jeg sku’ sgu — takke til — at jeg h — ikke var’et. “ Paul ser på ham og føler en pludselig modbydelighed. „ Her står jeg og skaber mig for det drukne dyr, “ siger han til sig selv, vender sig hastigt og går ind i den anden stue. Fru Holm og Gude sad sammen. Det var hende, der talte. Alvorlig og langsomt kunne Paul se af læbernes bevægelse og af hånden, der hvilede på knæet og krammed

1894_NormanHansen_StyrmandBrorsen

C.M.

Styrmand Brorsen

Norman-Hansen

NormanHansen

Styrmand Brorsen

1894_NormanHansen_StyrmandBrorsen.pdf

Carl Martin

Norman-Hansen

dk

Styrmand Brorsen

Fortælling

n

roman

Gyldendal

pdftxt

nan

nan

O

I. Easy — easy — stop! Kaptajnen står på kommandobroen med hånden på signalapparatet til maskinen, første styrmand ved hans side, spejdende fremefter, ud i tågen. Men det er umuligt at se en skibslængde frem foran sig, og anden styrmand og udkigsmanden forude på bakken skimtes kun som utydelige skygger, der flytte sig frem og tilbage med overnaturligt store bevægelser. » Otte favne — ingen bund! « synger lod-hiveren ud, han står i røstet på bagbords side og hans gule sydvest og oljetøj skinner vådt og blankt gennem tågen. Henne agter har de få rejsende, der er ombord, samlet sig i en gruppe, indsvøbt i schawler og plaider, en har fået ild på en pibe, en anden har tændt en cigar, men det er helt vanskeligt at holde ilden, alt er så drivende fugtigt — fra rælingen, fra mast og tovværk drypper det, overalt siler klare dugdråber ned, og ser man ned i det stille glasklare vand, der næppe kruses ved skruens forsigtige omdrejninger, da er det, som om vandet går i et med tågen, ingen kan sige, hvor grænsen er — » Brænding om bagbord! « » Hårdt bagbord — sagte fremad! « Ja, når øret rigtig spændes, høres der tydelig en fjern brusen dybt inde fra tågen, og når en lytter og lytter og stirrer fast ind derimod, da er det til sidst, som om ens øjne virkelig skelne en hvid skumstribe derinde, en hvid skumstribe op imod en mørk fjeldmur. Plump, falder loddet igen — » otte favne, ingen bund! « Følende sig frem glider postdamperen ud af trangisvåg, til det pludselig lysner i tågen, blink af Sollys og pust af solvarme arbejde sig ovenfra ned gennem al klamheden, der føles rullende havdønning under kølen og dønningen kan følges på dens gang gennem vandet helt hen, hvor man nu skimter brændingen op mod klippevæggen — så med et er skibet ude på det blå solblinkende hav, og tågebanken ligger bag som en tæt mur, og ud af den skære fjeldene sig fri med skarpe Egge, skinnende i solen, og med brede grøn-klædte sider i dyb skygge. Men idet damperen sejler videre og passagererne samles på det øverste dæk for at sole sig, opdage de, at det kun var inde i de smalle fjorde og skar, at tågen lå — udenfor, hvor havbrisen fejede rent, stod fjeldene i lysglans, stejlt op af havet, med et blinkende Mylr af skrigende søfugle omkring, og kun nu og da, når brisen rev en flage løs af tågebankerne inde i skarene, kom en let florsky sejlende hen over de mørke fjeldsider eller heftedes til en af de solglitrende tinder, som den da svøbte sig om og skjulte et øjeblik, før den svandt hen i den klare blå luft. Kaptajnen er gået ned, så snart damperen er nået ud i rum sø, og anden styrmand Brorsen har vagten. Kahytspassagererne er samlede til middag i salonen, ude på fordækket ligge nogle franske fiskere fra et fartøj, der er forlist oppe under Island, og sove omkring formasten, et par fyrbødere på frivagt gå op og ned ad dækket med deres korte kridtpiber i munden, og opad rælingen sidder en ganske ung pige for sig selv, hun er kommet ombord i Thorshavn — nu sidder hun, svøbt ind i et stortærnet uldent schawl, og stirrer tungsindig, lidt søsyg, ud over havet, ind mod den sidste af hendes hjemstavns øer, der nu fjærner sig mere og mere, til de sorte klippevægge og de mørkegrønne fjeldrygge langsomt synke i havet, svøbt i et rødlig violet slør. Til sidst er der intet andet at se fra fordækket end hav, friskt mørkeblåt, glitrende med tusind solblink. Kun yderst ude i horisonten mod vest, der hvor anden styrmand holder sin kikkert rettet hen, finder et øvet øje » Munken «, Færøernes yderste klippeforpost, ikke mere end et mørkt punkt, som en skygge af et skib, med lysning omkring af den hvide brænding om dens fod. Sent og langsomt synker solen, drager sig langs havbrynet, og forsvinder højt mod nord, mens aftenrøden gløder langt ind i den korte lyse sommernat. Men forude, i syd, stå svære skybanker, og som morgenvagten lider, tændes der ingen morgenrøde, men dagen bryder frem med overtrukken himmel, det er kulet op fra nordvest, råkoldt med regntykning. Søerne komme jagende agten ind og damperen slingrer, forskibet tager vand ind gennem spygatterne og ved hver overhaling spules dækket fra luvart til læ. Der er ingen af passagererne oppe, kun damperens egne matroser trampe i deres søstøvler og sætte fokken, så skibet kan gå mere støt — så op ad formiddagen klarer vejret op. Luften holder sig endnu overtrukken, men der er mere lys, gråt lys, der skinner igen fra den skifergrå sø og skærer i øjnene — så dukker der land op langt forude til luvart, brede krumryggede øer midt i sydende brænding, som hvaler, der sprøjte langt borte — hvidt koger det om skærene, sorte som sten fra underverdenen tage klipperne imod havbølgerne, men indover fra skærene drage øernes langlige linier sig opad til kuppelrunde højder, grønne og smilende, alt som damperen kommer tværs af dem. Og der, i læ af Shetlandsøerne, er farvandet smult, solen bryder frem, skinner over dybblåt hav igen, skinner over kløfter og Dale inde på de krumryggede øer, svøber dem i en lysgrøn dis, som de gamle mosgroede øer, de er, langt ude i et urtidens hav, i dis af oldtids sagn, med genklang af vikingers heltefærd i brændingens brusen om deres skær. Noget sådant lå der i stemningen over første kahyt, da man igen var kommen op på dækket efter middag og i blid melankolsk mæthedsstemning holdt øje med en lille engelsk damper, der sejlede helt inde under øerne — som legetøj så den ud under højderne derinde, og dog var det ligesom et sympattisk væsen, et levende væsen af samme Art som en selv kommende ud fra de øde øer i soldisen. På fordækket er der nu tørt igen, matroserne er i gang med at pudse overalt og prøve gangspillet, om alt er i orden, til de næste morgen nå granton’s havn, foksejlet står endnu, spændt af brisen, og holder skibet støt; omkring masten ligge de franske søfolk og spille kort, og den unge pigejfra Thorshavn sidder, som hun sad aftenen før, indhyllet i sit schawl og stirrer ud mellem to tov i røstet. Shetlandsøerne er atter dukkede ned i havet, som de kom frem — som brede rygge af hvaler langt borte; en stund har havet ligget åbent, så komme andre klippeøer frem i horisonten, så større øer med blødt rundede konturer og lave bjærgåsers bølgelinier i tåge-dis bag dem. Så en bred åben port mellem det sidste skær og Skotlands bratte næs, og i denne port går solen ned, ødslende al sin glødende farvepragt over det fjerne hav langt hinsides de sorte klipper — mens forude Nordsøen ligger i farveløs skygge, glat og stille i læ af Skotlands kyst, uden en sejler, i øde storhed. Og kursen går under den skotske kyst, som tegner sig mørk mod den lysende himmel, det sidste spor af brise er ophørt, fokken er taget ned, intet afbryder stilheden uden de regelmæssige slag på skibsklokken — seks glas — otte glas. — det er anden styrmands tørn at tage hundevagten, og ved midnat afløser han da første styrmand på broen. Det er så lyst endnu, at han tydelig kan læse udskriften på et brev, han har taget op af brystlommen i sin jakke, og sommernatten er så lun og stille, at næsten ingen ombord er gået tilkøjs. Agterude har passagererne grupperet sig i magelige stillinger om deres whisky og vand på skylightet, forude er søfolkene gået ned, men den lille færøpige sidder endnu og stirrer ind mod land. En gang eller to har hun rejst sig, som om hun nu ville gå ned og finde sin dækspladskøje, men hver gang har hun betænkt sig, hyllet sig tættere i sit schawl, og igen sat sig ned, med skulderen hvilende mod rælingen. Styrmand Brorsen går frem og tilbage oppe på broen, spejder ind mod kysten, så fremefter — langt, langt forude lyser et blinkfyr, så lader han blikket løbe hen over skibet for at se, om lanternerne er i orden; hver gang vender hans blik dog tilbage til den unge pige dernede på fordækket. Mærkeligt det, han kan ikke lade være at tænke på sin egen kæreste derhjemme. Akkurat sådan en stille lille pige er Agathe, hans egen kæreste, akkurat sådan ville hun kunne sidde alene, hensunken i tanker, som ingen kunne vide, hvad var, — mærkeligt også, så meget lighed der var mellem de to, i højde, i det lyse ansigt, men allermest i den måde, som hun sad og lænede sig mod rælingen — sådan tankefuld drømmende var også hans Agathe derhjemme. Så ser han første styrmand komme frem under broen, slå et par slag op og ned over fordækket, tænde sin shagpibe forude under bakken, så igen et par slag op og ned over dækket. Henne foran den unge pige standser han, taler til hende, tager fat med den ene hånd i et af tovene i røstet og bøjer sig helt ned over hende. Der er ingen, der kan høre, hvad han siger til hende, men Robert Brorsen er så sikker på, han véd det. Han kender første styrmand, han véd så vist, hvordan han nu fortæller den unge pige, at han skal på vagt hele natten, at han derfor ikke har brug for sin køje i nat, og at han har ondt af hende, fordi hun skal ligge dernede under banjerne på en hård briks nede i mørket mellem alle rotterne — om hun vil, kan hun få hans egen store lyse kahyt i nat, han selv skal jo dog ikke bruge den og vil derfor tilbyde hende den — å, Brorsen vidste, hvordan første styrmand kunne komme så kattevenlig og tillidsvækkende med sit gode tilbud. Men så underligt det var, som den unge pige lignede Agathe! Og nu, da første styrmand rolig slentrede agterud og forsvandt under broen for at få sin aftengrog, og den unge pige. blev siddende og så helt taknemlig efter ham — netop dette usigelig taknemlige blik — sådan kunne Agathe også somme tider se på ham! Brorsen blev ved at gå frem og tilbage på broen, fra styrbords side til bagbords — han følte blodet koge i sig og knyttede hænderne: sæt nu, at dette virkelig havde været Agathe! Så rejste den unge pige sig og gik stille, uden at vende sig om eller betænke sig — intet ondt kunne hun have anelse om — ind under broen, hun med. Og damperen gik sin støtte gang, havet lå spejlglat, vejen forud var klar, ingen lanterne at opdage noget steds horisonten rundt, og langt forude sendte fyret sine blink inde fra den mørke kyst. — hallo der forude! Styrmand Brorsen kaldte en Matros op til at afløse sig ved vagten et øjeblik, mens han selv gik ned fra kommandobroen. Han var helt ude af sig selv det var, som om det slet ikke var ham, Robert Brorsen, der nu gik og famlede sig gennem den mørke gang under broen — svagt oplyst var den af en osende lanterne i åbningen til maskinrummet, hvor en sværtet fyrbøder stod i halvdøren og gabede efter frisk luft med de hvide tænder grinende i det sorte ansigt. Gennem træmmerne over første styrmands kahyt lyste det. Brorsen bankede hårdt på, og rev så døren op — den unge pige var alene derinde, hun havde lagt sit shawl på den opredte køje og stod med opknappet kjoleliv; hun skreg ikke, trykkede sig bare forskræmt op imod køjen. StyrMand Brorsen gjorde sig hård: » Hvad står de her efter — hvad har de her at gøre? Vær så god at gå ned på den plads, hvor de hører till « hun fik intet ord frem, tårerne stod hende i øjnene, hun greb sit schawl igen med rystende hænder og svøbte det om sig i en hel bylt; Brorsen tog hende i armen og førte hende ud. Hun snublede over kættingen, faldt over mod Maskinrummet, så famlede hun sig videre freMad. I det samme kom første styrMand fra agterdækket: » Hvad satan går her for sig? er det anden styrMand — hvem har vagten da? « men da fik han øje på den unge pige i lysningen forude, og med et forstod han det hele. » Så de lister dem om her — « i samme øjeblik tumlede de to mænd i vild brydekamp om i den sMalle gang. Der blev intet ord mælt, ingen skrigen eller spektakel, kun en skraben af fødder, et dumpt stød mod Maskinrummets jærnvæg og et tungt fald i dækket, og alt det overdøvedes af Ma skinens stampen — men fyrbøderen, som stod i maskindøren, havde gjort anskrig og en anden fyrbøder kom entrende op ad stigen til ham. Første styrmand var bleven liggende bevidstløs på dækket, til de to fyrbødere kom med lanternen og samlede ham op og fik ham ind i hans kahyt. Brorsen var vaklet tilbage, ør og svimmel, åndeløs endnu; han følte ikke de slag og skrammer, han havde fået, men så snart han var kommen ud af den mørke gang, tog han et par dybe åndedrag, til hans tanker igen blev klare, klatrede så op ad lejderen og stod atter oppe på kommandobroen. Havet lå som før blankt og glat uden en sejler, uden en lanterne at opdage i synskredsen, og kun blinkfyret, som de nu var lige tværs af, sendte sit lys ud i den stille sommernat: en svag, rødlig glød, der spejlede sig i en lang stribe i vandet, og så et øjeblik en blændende lysglans, der for et kort nu tændte en flammende søjle af ild ned gennem havfladen — i. Konsul Brorsens firma i Helsingør var en af de gamle store forretninger fra sundtoldens tid. På Strandgaden lå det anselige købmandshus, bygget i gammel solid stil: i den høje stueetage var kontoret og skibshandelen, over indgangsdøren til butikken svævede en tyk bacchusfigur, omhængt med vindruklaser; men over den anden dør, der førte til kontoret, var et Skjold med den tohovede russiske ørn naglet fast i muren, thi her var det russisk-finske konsulat. Imellem de to døre og de tre høje butiksvinduer stod firmamærket: » Brorsen & son «, de to vinduer tilvenste vare fyldte med sejldugsruller, lanterner og skibsgrejer, i det tredje til højre var der arrangeret en hel udstilling af geneverdunke og vinflasker, med røde og blå vimpler til baggrund og midt i det hele en tykmavet Matros af gibs ovenpå tre cigarkasser med en lige så buttet cigar i den ene mundvig. Udenfor butikken lukkede forsvarlige lemme, der tog plads over hele fortovsbredden, for mægtige kælderhalse, hvor i gamle travle tider sukkerfustagerne firedes ned og brændevinsankerne rulledes op; og skrås overfor, på den anden side af den snævre, godt brolagte gade stod det høje grå pakhus, med tre rækker luger, alle med låsede skodder for, og øverst oppe en kranbjælke, hvorfra en jærnkrog hang ned i et stykke kjætting, altid det samme lige lange stykke kjætting år ud og år ind, til der kom det præg af melankoli over den jærnkrog, som der altid bliver over ting, der engang har været i virksomhed og som nu ingen har brug for. Lige overfor huset skilte et tjæret tremmegiter mellem gaden og konsulens lille strandhave, og udenfor haven igen, ned mod strandbredden, var hans ankerplads, hvor alle skibsankere, som fiskerne og kadrejerne fiskede op ude i sundet, blev lagt op og reparerede, til de kunne sælges igen til andre forbisejlende skibe, der selv havde mistet deres ankere i søen. Og oven over butikken og kontoret, i den herskabelige første sals etage, hvorfra der var vid udsigt over haven og pladsen ud over sundet, boede konsulen selv. Konsul Brorsen var født i dette hus, han var vokset op i butikken og kontoret og pakhuset, og frasét korte rejser til faderens handelsvenner i Riga og London havde han tilbragt det meste af sin ungdom på Helsingørs skibsbro sammen med de andre unge mænd fra byens forretninger, for hvem det gjaldt at kapre skipperne, i de tider, da hvert fartøj, der gik gennem sundet, måtte sende båd i land for at klarere tolden. Thi den gang var Helsingør tillige det sted, hvor hvert skib, der sejlede forbi, provianterede, da skipperen skulle i land alligevel; det var den gode tid, i den gamle konsuls dage, da sejlskibene endnu ikke vare distancerede, da dampskibe endnu vare few and far between, med store hjulkasser på siderne og høje smalle skorstene — inden skruedamperne havde vist sig i farvandet, med deres sorte og rustrøde jærnskrog, der snart skulle sejle den fineste fuldrigger sønder og sammen. Store dage var der i den gamle konsuls tid, som den gang krimkrigen stod på, og stormagternes sejlflåde lå på reden — ja, den gamle konsul oplevede da sundtoldens ophævelse, men længe overlevede han ikke det slag og den stilstand, det på én gang medførte i hans egen forretning og for hele hans by. Hans søn, som dengang var den unge konsul, måtte da efterhånden slå ind i et andet spor: så stor en overvindelse det end var, skulle nu den gamle søforretning blive et stille provinshandelshus som i enhver anden lille købstad, ikke mere et kosmopolitisk samlingssted, kendt i alle lande •— trælast og vinhandel skulle være den faste grund for huset nu, og af den store handel på søen blev der nu, da skipperne ikke længer vare tvungne til at gå i land og damperne sejlede forbi med kul og proviant ombord til hele rejsen, ikke andet end skibshandelen i butikken og ankerne på pladsen tilbage af det fordums liv, ja, og så den russiske ørn over kontordøren — men den gamle tids fornemme præg blev over huset. Der blev ved at være den samme store forskel mellem shoppen i stueetagen og salon’erne på første sal, og konsul Brorsens familie var og blev den aristokratiske købmandsfamilie med traditionerne fra svundne storheds tider som adelsmærke. Og konsulens ældste søn var Robert. Roberts moder var også født i Helsingør, eneste datter i et andet af byens store handelshuse. Fra barn havde hun haft sin plads ved vinduet i den gamle købmandsgård ved havnen; ud over sundet, hvor det sydefter ligger åbent som havet, havde hun ladet sine tanker og drømme flyve. I storm, når bølgerne kom væltende, tunge af tang, og brødes i skum mod havnens gamle kampestens mole, så det føg over træbolværket og færgelavets lange træskur; når sejlerne gled forbi ude i sundet for rebede merssejl, og bådene og småfartøj-erne inde i havnen gyngede i dønningen, frem og tilbage i sagte sukkende takt — i stille, når sundets blanke flade sugede al en sommerdags varme lys ned i sig, kun hist og her, hvor strømmen gik, brudt i glitrende solblink; når den skånske kyst synede højt med glimt fra hustagene i Helsingborg og fiskerlejerne langs stranden og med blå dis ind over landet; når skibene, som lå stille og tørrede sejl ude i synskredsen, hvor vandspejlet gik i et med luften, så ud som blyantstegninger på et ark hvidt papir, gennem hendes hajskinds sømandskikkert — indtil tusmørket faldt og natten kom og lanternerne tændtes fjernt og nær udover sundet, og der glimtede lys fra kysterne på begge sider, lige til hveens blinkfyr længst ude — det var, som hun aldrig kunne føle sig alene. Og dagen igennem, når der lå tykt og tæt opad havnens bolværk med både og skibsjoller, ind og ud fra hvert fartøj, der kom forbi, når det gik med hallo og tilråb og eder på dansk og svensk og bro-engelsk, mens skibene derude måtte krydse for vinden og vente, til tolden var klareret inde på det gamle grå toldkontor — da havde den unge pige oppe fra sit vindue en hel stolt følelse af at høre til ved sunddronningens Hof, hvor alverdens nationer vare skatskyldige; og hun vidste, at bagved lå Kronborg som en gammel vagthund, der endnu kunne vise tænder, ti det hørtes over byen, når saluten dundrede for orlogsmænd, der gik forbi for fulde sejl, eller når af og til et enkelt dumpt drøn rullede gennem luften: da var det et advarende skud, der løsnedes for bougen af et fartøj, som ville smutte forbi uden tribut. det var da ikke at undres over, at stolthed blev hendes inderste væsen og at havets evige skiften blev det, der prægede hendes sind. Smuk — dejlig var hun, med varm sydlandsk lød og store mørke øjne bag bredt hvælvede øjelåg, der oftest gav hendes blik et tungt dvælende udtryk; med knejsende holdning, kold og fremmed midt i det glade overgivne liv, hun førtes ind i. Ti det var et liv i rigdom, der levedes omkring hende, med store gæstebud og overdådige fester, og alt, hvad hun blot ønskede sig, kunne hun få, men hun blev så træt, så træt deraf, til det blev som et fristed for hende igen at sidde stille ved sit vindue og stirre ud over sundet, og drømme om steder langt borte i det fjerne, hvor livet var anderledes — men festerne kom igen, de samme byens rige folk hver gang, og kom der unge mænd i besøg fra England og Frankrig, var heller ikke de anderledes end de andre — de lå for hendes fødder hver en, men aldrig følte hun, de rørte en fiber af hendes hjerte. Så var det, sundtolden blev ophævet; al den brogede virksomhed nede i havnen stilnede af på én gang, men livet mellem købmandsfamilierne blev ved som før med gilder og fester, hvor vinen flød i strømme. Og ikke længe efter gik det gamle handelshus ved havnen fallit; datteren forstod det ikke fuldt — ikke før den nat, hendes fader var gået ud i en sejlbåd og blevet derude — båden fandt de drivende næste dag på ret køl — siden da følte hun en rædsel for søen, hun og hendes moder rullede gardinerne ned for alle vinduerne ud til havnen, og sad sammen i de store Stuer, beskæftigede med læsning eller håndarbejde for ikke at falde hen i sløv melankoli, mens de lod livet udenfor gå, som det ville, blot man ville lade dem være! Så søgte den unge konsul Brorsen dem op •— han havde friet til datteren en gang tidligere, men hun havde afvist ham — nu kom han lige hjem fra London og gentog sit tilbud, fik ja, og førte hende så igen ind i det samme liv, hun havde levet i før. Da Robert var syv år, var han ene barn i huset. Han havde haft to små søskende, lige store nok til at lege med, men så var der kommet en tid, der stod for hans erindring med sygdom og smag af kininmixtur og enebærrøg i stuerne, og siden den tid var Robert alene. En køn og rask dreng var han, kvik og lærenem, men også fuldt på det rene med, hvad han selv ville, og lige hjemme i kontoret og butikken som ude på havnen, hvor han hver dag fulgte med sin fader ud ad molen forbi færgeskuret til brohovedet, og lærte at kende skibe og flag en god stund, før han kunne bogstaver. Hans moder var mindre om ham, hun var nervøs og sygelig og havde været det, lige siden hun havde fået Robert. Måneder igennem kunne hun ligge til sengs eller inde i salen på en chaiselongue og tålte da ingen støj eller forstyrrelse omkring sig; der var tjenestefolk nok til at styre huset, og selv lå hun og broderede, det var med lidenskab, med fuldendt kunst, hun broderede, blomsterbroderier af den fineste silke, og konsulen sørgede altid for de skønneste og sjældneste friske blomster om hendes leje. Det var altid med en vis højtidelighed, Robert kom ind i forældrenes sovekammer og så moderen sidde mellem puderne i fine kniplinger med de store mørke øjne dvælende ved en gruppe lyserøde provenceroser i en vase ved siden af sengen, mens hendes fine fingre med kunstner sikre sting fæstede et silkemaleri i sarte farvetoner på det hvide atlask, der lå foran hende. Men så kunne hun rent pludselig blive helt forandret, stå op, køre ud, fylde huset med sin nervøse livlighed, føre an ved en fest som en dronning — til hun med et blev træt og lå syg igen. Også overfor Robert var hun forskellig; til tider tålte hun næppe at have ham siddende ved sin seng, og da hed det uafladeligt: vær dog stille, Robert! — så igen kunne tårerne komme hende i øjnene, sådan følte hun, at hun holdt af ham, han var jo den eneste, hun havde tilbage, og hun kunne knuge ham ind til sig og kærtegne ham med en voldsomhed, der ganske skræmte drengen. Derfor holdt Robert sig helst til, hvor faderen var. Og allerbedst var der nede i butikken. Indenfor butiksdøren var der nittet en blikplade med et dansk, et engelsk og et russisk flag og et » Velkommen « i de tresprog nedenunder, og på det sandstrøede gulv foran disken samledes matroser og kadrejere i deres blå skjorter og søstøvler, mens kaptajnerne fulgte konsulen ind i kontoret. Og når de alvorligere forretninger afsluttedes derinde, blev der ude i butikken lét og snakket og handlet i alle tungemål, og om hvert kendt sprog slog fejl, da med fingerbevægelser og fagter; mens solen skinnede ind gennem den røde og blå flagdug i vinduerne og luften fyldtes med tobaksrøg, der sammen med lugt af oljetøj, genever og svesker, og duften fra de vældige skråruller og krukken med frisk skråsauce, som stod på disken, gav en ganske egen atmosfære, der netop hørte denne butik til. Og Robert vidste besked med alt og kunne hente, hvad der forlangtes: kahytsudstyr og preservesdåser, bådshager og råbere, islandske trøjer og lodne helsingørshuer til at trække ned over ørene, tovværk og fernis, — han vidste, hvor hver ting havde sin plads; kun brændevinsankeret og geneverdunkene, som alene gamle Johnsen, forretningens ældste faktotum, havde ret til at skænke af, en snaps på omgang mellem matroserne, dem måtte han ikke røre. Og inde i kontoret, hvor hans fader sad og talte med kaptajnerne ved gammeldags højbenede pulte, hvor væggene vare dækkede af store søkort og billeder af skibe, og røde og grønne skibslanterner hang ned fra loftet, der måtte han nok komme ind, men han måtte være stille som en mus, ikke snakke med, før han blev stor og selv skulle sættes ved en af pultene derinde. Robert havde gået i skole et årstid, da kom en dag en af lærerne i øverste klasse, hr. Wahl, ind i butikken med en lille blegnæbet fyr ved hånden. Han og konsulen talte sammen, Robert stod bag disken og lod, som han var en betroet mand i forretningen. » En kæk fyr, deres dreng, konsul, se, min er bare en lille blegnæb, men han er nu så grulig klog! « hr. Wahl skød sin søn hen til Robert: » sig i to nu goddag til hinanden og lad mig se, i bliver gode venner, nu i skal gå i klasse sammen! « Robert tog den anden nedladende i hånden, ti han gik sagtens kun i pigeskole; så viste han ham vejen bag om disken til sveskeskuffen. Og da Eggert Wahl kort efter kom ind i drengeskolen, holdt han sig til Robert, det var den eneste af klassekammeraterne, han forud kendte. Først kaldte de andre drenge ham Eggert hvalfisk, det var jo et øgenavn, der lå lige for; men da han var sådan en spinkel ledeløs fyr, var der jo derfra kun et skridt til at døbe ham Eggert ansjos. Og Eggert ansjos fik han lov at hedde hele sin skoletid, især da det snart viste sig, at han virkelig var så grulig klog, at han sprang alle kammeraterne forbi og altid holdt sig numer et i sin klasse. Eggert var en rigtig duxenatur helt igennem. Hævet over de andres smålige ængstelser for karakterer og kappestrid om numerpladser, men tillige kejtet i de andres lege, og dog selvbevidst — gennemtrængt som han var af den forvisning, at han var bestemt til noget usædvanligt, ud over det, de andre kunne nå, kunne han gribe sig i uvilkårligt at sammenligne sig selv med de store mænd, de læste om i historien, og vælge mellem deres skæbner, hvilken han ville tiltænke sig selv. Slige fantasier ville ikke kunne falde Robert ind. Han var flink nok og hævdede sig en honnet plads i klassen, men ellers gik hans tanker andre veje. Han var allerede da bestemt på at blive sømand, han holdt rede på alle byens skibe og læste skibslisten bag i aviserne, hvor i verden de nu var henne, alle de fartøjer, han tog i kikkerten hjemme — men også Eggert havde udlængsel, på sin mere ubestemte måde, trang til at opleve noget; Eggert havde jo en voksen Broder, som var udvandret til Buenos aires og havde store fåreflokke der — de rejste da sammen på landkortet, han og Robert — med hinanden om halsen sad de i timerne bøjede over kortet og sejlede — til det gik galt med opmærksomheden, og en af lærerne, som ikke rigtig ville tro på det, at konsul Brorsens søn skulle gå tilsøs, greb Robert i ingenting at kunne af lektien, og sagde: » Vi sømænd gør nok ej mange ord! « — uh, om den lærer en gang var ude på søen i en lille båd, og han, Robert, kom sejlende imod ham med sin damper, han skulle uden nåde styre lige på! Helt holdt de sammen, Robert og Eggert, fra en lille hændelse en dag nede ved havnen. Robert havde just bundet Eggerts halstørklæde, som han altid gik med, i en flot sømandsknude, så kom de i følge med to større drenge, der disputerede om, hvordan en dampskibsskrue gik rundt. Den ene af de store drenge påstod, at skruen gik sådan: en halv gang rundt og så tilbage, på samme måde, som man vrikker en båd frem, den anden var uenig med ham; så kunne Eggert ikke holde sig fra at blande sig i striden, han vidste, at en skrue gik helt rundt, og holdt fast ved det, til den dreng, der holdt på vrikningen, bød ham klø. Nu var Robert ikke ganske vis på, hvordan en skrue gik rundt, men han stillede sig straks på Eggerts side i det ulige parti, og så var slagsmålet i gang. Den store dreng havde fået fat i den ene ende af Eggerts halstørklæde og trak til, indtil Eggert blev blå i ansigtet og slap sit tag; da Robert så det, blev han aldeles vild, slog til og fik Eggert befriet — det var jo ham, der havde bundet den knude, som nær havde kvalt Eggert. Og da Robert bagefter spurgte sin fader om skruen og fik at vide, at Eggert havde haft soleklar ret, forstod han for første gang, at det ikke altid er retten, der sejrer, og at der gives dem, i hvis lod det kan falde at lide og bukke under for en retfærdig sag. Mest af alt færdedes drengene nede ved havnen — forår og efterår, når havarister kom ind fra Kattegat med korn eller bomuld eller trælast, som da fyldte lossepladserne; når lodsene gik ud med tre reb i sejlene og der stod frådende hav om Kronborg pynt — og sommerdage, når der intet andet var at gøre end pilke efter hvidlinger og ulke; men tillige, havde de deres storartede legepladser på konsulens lofter og i de snævre gårde og skumle smøger mellem købmandsgårdene, hvor der lå fuldt af tomme brændevinsankere og petroleumsfade; og så var der pladsen bag kirkemuren, hvor gamle ligsten stod ret op med dødningehoveder og korslagte ben; der var stedet for boldspil, og til sidst var der konsulens ankerplads og båden, de fik lov at ro ud i — sejlene blev omhyggeligt gemt for dem. Mangen eftermiddag efter skoletid lå Robert og Eggert i båden og øvede sig i at tåle at tygge skrå af den allermindst stærke sort, og så ind mod den gamle by: over de grå huse med røde Tage bag de smalle strandhaver, hvor kadrejerbådene lå optrukne i strandkanten, til havnemolens lange krummede linje mecj de utilhugne kampesten og det tjærede bolværk, ud til Kronborg pynt og den svenske kyst, der høj og stejl ligesom lukkede for sundet — og så var dog derude, vejen gik ud i verden! Ti det, de mest talte om, de to venner, det var færden og eventyr i fremmede lande, og sømands liv på de store have; det, som fyldte deres fantasi, var søbyens liv, for alle vegne lugtede der af saltvand og tjære, fra skibene i havnen, fra pladsen, hvor de nytjærede ankere lå, fra butikken og fra tovværkslofterne — den lugt af frisk tjære blev sammen med deres venskab i alle årenes minder. Men den, der intet ville høre om Roberts sømandslyster, var hans fader konsulen. Hans mening var, at Robert lige som han selv skulle gå skolen igennem og så begynde på kontoret. Og en gang, da Robert som 13 Års dreng havde stjålet sig med den lille damper » Bien « på en tur nord om kulien og havde sat hele huset i ængstelse en dag og en nat, fik han alvorligt prygl, da han kom hjem, så stor han var. Og det hjalp ikke, at han truede med at løbe sin vej og gå til søs på egen hånd — i skolen fik han lov at blive, til præliminærexamen var taget, ikke glimrende, men det var jo også noget, han blev tvunget til —- og på kontoret blev han sat i sit sekstende år. Men det kontor! Der hang på væggen mellem søkortene billeder af alle konsulens skibe, skonnerter og brigger, malede i tyske og engelske havne, men altid et og samme skematiske skib alligevel; og øverst hang en fuldrigger, malet i Hongkong — det var Roberts øjenslyst, den slanke fregat glidende for fulde sejl hen over himmelblå bølger under en kyst med mørkeblå sukkertopsbjerge — og der kom skippere fra Østersøen og Nordsøen, fra det hvide hav og fra kinakysten; der fortalte de deres historier; der i den slidte læderbetrukne sofa brummede de deres sømandsviser; der krammede de ud alle de eventyr, de vidste og i en fart kunne lave, for konsulens unge søn. Og hvad hjalp det, om de advarende brummede: havet er ej nogen fuldtro ven ingen véd, om han kommer hjem igen! Der lugtede jo skibstjære over det hele — alt, hvad han hørte og hvad han tog fat i, var skibe, og han selv skulle sidde her på en kontorstol og skrive og føre bøger og intet leve med! Og nu havde han en lille Broder igen, en, som var otte år allerede, så nu var han da ikke nødvendig den, der skulle holde navnet i forretningen; det måtte være frit for ham som for alle andre at vælge sin egen vej! Og han blev ved at plage, til konsulen foreløbig gav efter — skade kunne det jo ikke, om drengen fik se sig om — og lod ham gå som kahytsdreng med et af sine egne skibe, der skulle en sommertur til Østersøen og Finland. Da han kom hjem fra den tur, var han endnu mere opsat på at gå til søs for alvor. Det nyttede ikke, at faderen forestillede ham, hvordan han kun havde fået det liv at se fra den bedste side, heller ikke, at han gjorde nar ad ham og spurgte, om han mon kunne sove i en seng og ikke i en køje — ikke engang, da han alvorlig spurgte ham, om han da virkelig ville bedrøve sin syge moder dermed? Robert blev kun trodsig, var tvær og uvillig på kontoret, gjorde sig med vilje helt dum, når han fik med noget regnskab at gøre, og russisk — hvor skulle h

1898_EwaldC_SulamithsHave

Carl

Sulamiths Have

Ewald

EwaldC

Sulamiths Have

male

1898_EwaldC_SulamithsHave.pdf

Carl

Ewald

dk

Sulamiths Have

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O