Datasets:

indsigt-ai
/

region_hovedstaden_text

Dataset card Viewer Files Files and versions Community

Split (1)

train · 24.8k rows

Name stringlengths 23 169	cleaned stringlengths 0 152k	raw stringlengths 11 1.55M
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Bagvagtsfunktion_TABEL_2.	HVIDOVRE: Telefon Forvagt 1 ###TELEFON### Forvagt 2 ###TELEFON### Bagvagt Børneafdelingen ###TELEFON### Bagvagt Neonatalafsnittet ###TELEFON### (vagt: 0-###TELEFON###) Mellemvagt Børneafdelingen inkl. neo ###TELEFON### Ansvarshavende sygeplejerske Børnemodtagelsen ###TELEFON### Gruppeledende sygeplejerske sengeafsnit 7+8 0-###TELEFON### Ansvarshavende sygeplejerske Neonatalafsnittet ###TELEFON### ###NAVN### (akut EKKO) ###TELEFON### Intensiv bagvagt ###TELEFON### Anæstesiologisk bagvagt ###TELEFON### Anæstesiologisk mellemvagt (kun aftennat) ###TELEFON### (###TELEFON###) Anæstesisygeplejerske (pvk) ###TELEFON### ###NAVN### ###TELEFON### ###NAVN### ###TELEFON### ###NAVN### ###TELEFON### AMK (transport af barn over 12 mdr.) 0-###TELEFON### Gas-kir mellemvagt ###TELEFON### Ort-kir mellemvagt ###TELEFON### Ort-kir bagvagt ###TELEFON### Biokemisk afdeling, vagthavende bioanalytiker ###TELEFON### Blodbank ###TELEFON### Mikrobiologisk afdeling, vagthavende læge (til kl. 22) ###TELEFON### Radiologisk vagthavende læge ###TELEFON### Radiolog efter kl. 15 ###TELEFON### Gynækologisk bagvagt ###TELEFON### IT hotline 0-###TELEFON### RIGSHOSPITALET (kursiv) + ØVRIGE: Bagvagt, børneafdelingen (BUK) 0-###TELEFON### Børnekardiologisk vagthavende 0-###TELEFON### (/###TELEFON###) Børnekirurgisk sektion (dagtid), bagvagt 0-###TELEFON### Neonatalklinikken (GN), bagvagt (inkl. transport) 0-###TELEFON### Neurokirurgisk afdeling, bagvagt 0-###TELEFON### Gaskir. afd. C, mellemvagt (vagttid) – mistanke om torsio testis 0-###TELEFON### Thoraxkirurgisk afdeling (lunge), bagvagt 0-###TELEFON### Øre-næse-hals, bagvagt 0-###TELEFON### Øjenklinikken, bagvagt (omstilles til forvagt aften+nat) 0-###TELEFON### Dermatologisk vagthav. (via omstilling,BBH, bed om bagvagt) 0-###TELEFON### Børneungdomspsykiatrisk døgnvagt (Glostrup) 0-###TELEFON### Herlev Børneafdeling, bagvagt (akut soc.pæd. eller diabetes) 0-###TELEFON### Giftlinjen 0-###TELEFON### 1813 vagtleder 0-###TELEFON###	<table border="1" cellspacing="0" style="border-collapse:collapse; border-image:none; border:1pt solid windowtext"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">HVIDOVRE:</span></strong></p> </td> <td style="border-color:windowtext windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Telefon</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Forvagt 1</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Forvagt 2</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Bagvagt Børneafdelingen</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Bagvagt Neonatalafsnittet</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON### (vagt: 0-###TELEFON###)</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Mellemvagt Børneafdelingen inkl. neo</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Ansvarshavende sygeplejerske Børnemodtagelsen</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Gruppeledende sygeplejerske sengeafsnit 7+8</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Ansvarshavende sygeplejerske Neonatalafsnittet</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.75pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###NAVN### (akut EKKO)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.75pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.3pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Intensiv bagvagt</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.3pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:12.75pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Anæstesiologisk bagvagt</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:12.75pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:12.75pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Anæstesiologisk mellemvagt (kun aftennat)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:12.75pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON### (###TELEFON###)</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Anæstesisygeplejerske (pvk)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###NAVN###</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###NAVN###</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###NAVN###</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.85pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">AMK (transport af barn over 12 mdr.)    </span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.85pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.85pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Gas-kir mellemvagt</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.85pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.85pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Ort-kir mellemvagt</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.85pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.85pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Ort-kir bagvagt</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.85pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.85pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Biokemisk afdeling, vagthavende bioanalytiker</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.85pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.85pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Blodbank      </span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.85pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.4pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Mikrobiologisk afdeling, vagthavende læge (til kl. 22)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.4pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.7pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Radiologisk vagthavende læge</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.7pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:13.65pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Radiolog efter kl. 15</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:13.65pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:16.5pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Gynækologisk bagvagt</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:16.5pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:10.5pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">IT hotline</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:10.5pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:12.75pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000"><strong><em>RIGSHOSPITALET </em></strong><strong><em>(kursiv) + </em>ØVRIGE<em>:</em></strong></span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:12.75pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000"> </span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Bagvagt, børneafdelingen (BUK) </span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.45pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Børnekardiologisk vagthavende</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.45pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON### (/###TELEFON###)</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.45pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Børnekirurgisk sektion (dagtid), bagvagt</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.45pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.45pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Neonatalklinikken (GN), bagvagt (inkl. transport)</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.45pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.45pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Neurokirurgisk afdeling, bagvagt</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.45pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.45pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Gaskir. afd. C, mellemvagt (vagttid) – mistanke om torsio testis</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.45pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.45pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Thoraxkirurgisk afdeling (lunge), bagvagt</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.45pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">Øre-næse-hals, bagvagt</span></em></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></em></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:15.4pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Øjenklinikken, bagvagt (omstilles til forvagt aften+nat)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:15.4pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:14.25pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Dermatologisk vagthav. (via omstilling,BBH, bed om bagvagt)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:14.25pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:12.75pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Børneungdomspsykiatrisk døgnvagt (Glostrup)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:12.75pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:13.5pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Herlev Børneafdeling, bagvagt (akut soc.pæd. eller diabetes)</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:13.5pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:16.5pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Giftlinjen</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:16.5pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext; height:11.4pt; vertical-align:top; width:326.25pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">1813 vagtleder</span></p> </td> <td style="border-color:#000000 windowtext windowtext #000000; height:11.4pt; vertical-align:top; width:155.15pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">0-###TELEFON###</span></p> </td> </tr> </tbody> </table>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Balanoposthitis og balanitis hos b¢rn og.	Balanoposthitis og balanitis hos børn og unge Definition og epidemiologi: - balanoposthitis er inflammation af glans og forhud, og balanitis er inflammation af glans. Begreberne bruges ofte i flæng. Begge er varianter af cellulitis, der er resultat af hud/slimhindelæsion - hyppigst hos drenge under 3 år, men ses i alle aldre Ætiologi og patofysiologi: - hyppigst betinget af dårlig hygiejne (uspecifik balanoposthitis) eller overdreven hygiejne med sæbe, der kan føre til udtørring af hud og kontaktdermatitis, særligt hos børn med atopisk dermatitis - infektion, irritantbetinget og traumatisk (f.eks. forceret tilbagetrækning af forhud). Fysiologiske sammenvoksninger mellem glans og forhud eksisterer hos ca. 50% af 10-årige drenge - seksuelt aktive teenagere kan have kontaktallergi over for latex og creme på kondom - antibiotikabehandling øger risiko for candida-balanoposthitis, hvor der er udbredt rødme med fissurer, eroderede papler og evt. hvidligt belægning. Evt. satellitlæsioner på normalt væv omkring det påvirkede område - gruppe A streptokokker (GAS): væskende højrød forhud og evt. med GAS i anden lokalisation (svælg, perianalt). Forekommer især i skolealderen - anaerob balanoposthitis: overfladiske erosioner, ildelugtende flåd, hævelse og inguinal lymfadenitis - Mb. Reiter inkluderer også reaktiv arthritis, uveitis og orale ulcerationer Symptomer og fund: - rødme, hævelse og ømhed af forhud. Kløe, svie og brænden. Hvidlig belægning/udflåd fra penis (ikke urethral). Ved urethralt udflåd tænkes på kønssygdom. Dysuri (gråd ved vandladning) - sjældent kan hævelse og rødme sprede sig fra penis til omkringliggende hud med feber og almensymptomer fx ved varicella (obs sepsis) - urinretention er også et sjældent fund (øm, palpabel forstørret blære – visualiser med UL). Kræver akut behandling - teenagere: spørg til seksuel aktivitet, symptomer hos partner, seksualvaner og tidligere kønssygdomme. Genitale sår og urethralt udflåd taler for kønssygdom. Inguinal lymfadenitis? - overvej muligheden for seksuelt misbrug Differentialdiagnoser: - paraphimosis, insektbid (diffus, ofte asymmetrisk hævelse, ofte med punktformet læsion), angioødem (smertefri akut penishævelse, ofte uden kløe), kønssygdom - behandlingsrefraktær og recidiverende balanoposthitis: balanitis xerotica obliterans (atrofiske plaques sv.t præputium og glans med hvide ringe af skrumpet arvæv), psoriasis, nummulat eksem, lichen planus (violette papler på glans), circinat erosiv balanitis (Mb. Reiter), scabies, Stevens-Johnson syndrom, ”fixed drug eruption” (recidiverende akut rødme og hævelse med gråt centrum og evt. blæredannelse i faste lokalisation (fx penis) ved indgift af specifik medicin, typisk tetracyklin, sulfonamider, salicylater og NSAID Undersøgelser: - drenge under 6 år: normalt ingen undersøgelser - alle teenagere: podning for GAS (og andre bakterier) ved mistanke - seksuelt aktive undersøges for Neisseria gonorrhoeae og Chlamydophila trachomatis med urin-PCR. Den først ladte 10-15 ml urin bruges (ingen forudgående afvaskning). Patient lader vand i prøvekop. Der bruges urinprøve-transportmedium fra Hologic (transportmedium gul). Patienten bør ikke have ladt vandet i mindst 2 timer Behandling: - konferer med urolog/børnekirurg ved urinretention. Kateter a demeure evt. med sedation (lattergas eller Ozalin). Spontan vandladning forudgået af lidocaingel eller -spray kan forsøges først afhængigt patientens tilstand. Evt. dorsal spaltning af præputium, hvis KAD ikke kan lægges. Siden circumcisio eller behandling med gruppe 3 eller 4 steroidcreme af det ”snævre” bånd i 4 uger, hvis phimosis persisterer efter resolution af balanoposthitis - etablere god hygiejne uden sæbe, undgå forceret tilbagetrækning af forhud, undgå irritanter (badeolier, talkum, cremer) og undgå seksuel aktivitet under behandlingen - sædebad i kropsvarmt vand 2-3 gange daglig med svag saltopløsning (1 teske bordsalt til 1 l vand) og undgå sæbe, hvorefter balanoposthitis normalt svinder på 3-5 dage. Alternativt skylning af forhud med 5 ml sprøjte og iso. NaCl eller klorhexidin (0.2%) 2-3 gange dagligt i 2-3 dage. Hvis dette ikke virker kan man forsøge Fucithalmic øjensalve - candida: Brentan® creme 2% x 2 indtil 10 dage efter at forandringerne er væk (typisk 14 dage). En enkeltdosis fluconazol p.o. (Diflucan® 10 mg/ml, 3 mg/kg) kan anvendes ved patienter med diabetes eller svær recidiverende candida-balanoposthitis - penicillin p.o. 50 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage ved GAS (fund ovenfor) - Ved spredning til penisskaftet overvejes iv-behandling med dækning for stafylokokker og gr. A streptokokker. Ved stærke smerter, påvirket almentilstand og hurtig spredning skal nekrotiserende fasciitis overvejes og patient konfereres med RH - circumcisio ved recidiverende balanoposthitis (eller steroidbehandling, se ovenfor). - Persisterende balanoposthitis over 4-6 uger henvises til urolog - irritantbetinget balanoposthitis: hydrocortisoncreme 1% x 2 i en uge (cave infektion) - anaerob balanoposthitis (Bacteroides species og Gardnerella vaginalis) metronidazol 20-30 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i en uge. Andre anbefaler metronidazolcreme 2 gange dagligt Komplikationer: - ardannelse kan føre til phimosis. Meatusstenose ses ved kronisk balanoposthitis Kontrol og efterbehandling: - hvis ægte phimosis er til stede efter resolution af balanoposthitis anbefales circumcisio eller behandling med gruppe 3 eller 4 steroidcreme Referencer: - UpToDate: - Balanitis and balanoposthitis in children and adolescents: Clinical manifestations, evaluation, and diagnosis - Balanitis and balanoposthitis in children and adolescents: Management Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699545155240">Balanoposthitis og balanitis hos børn og unge</div></h1><div id="BodyWeb#1699545155240"><p> </p> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Definition og epidemiologi:</strong></span></p> <ul> <li>balanoposthitis er inflammation af glans og forhud, og balanitis er inflammation af glans. Begreberne bruges ofte i flæng. Begge er varianter af cellulitis, der er resultat af hud/slimhindelæsion</li> <li>hyppigst hos drenge under 3 år, men ses i alle aldre</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Ætiologi og patofysiologi:</strong></span></p> <ul> <li>hyppigst betinget af dårlig hygiejne (uspecifik balanoposthitis) eller overdreven hygiejne med sæbe, der kan føre til udtørring af hud og kontaktdermatitis, særligt hos børn med atopisk dermatitis</li> <li>infektion, irritantbetinget og traumatisk (f.eks. forceret tilbagetrækning af forhud). Fysiologiske sammenvoksninger mellem glans og forhud eksisterer hos ca. 50% af 10-årige drenge</li> <li>seksuelt aktive teenagere kan have kontaktallergi over for latex og creme på kondom</li> <li>antibiotikabehandling øger risiko for <a name="1699545155240Candida fund"><strong>candida-balanoposthitis</strong></a>, hvor der er udbredt rødme med fissurer, eroderede papler og evt. hvidligt belægning. Evt. satellitlæsioner på normalt væv omkring det påvirkede område</li> <li><a id="1699545155240GAS fund" name="GAS fund"><strong>gruppe A streptokokker (GAS)</strong></a>: væskende højrød forhud og evt. med GAS i anden lokalisation (svælg, perianalt). Forekommer især i skolealderen</li> <li>anaerob balanoposthitis: overfladiske erosioner, ildelugtende flåd, hævelse og inguinal lymfadenitis</li> <li>Mb. Reiter inkluderer også reaktiv arthritis, uveitis og orale ulcerationer</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Symptomer og fund:</strong></span></p> <ul> <li>rødme, hævelse og ømhed af forhud. Kløe, svie og brænden. Hvidlig belægning/udflåd fra penis (ikke urethral). Ved urethralt udflåd tænkes på kønssygdom. Dysuri (gråd ved vandladning)</li> <li>sjældent kan hævelse og rødme sprede sig fra penis til omkringliggende hud med feber og almensymptomer fx ved varicella (<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545155240Sepsis" target="_self">obs sepsis</a>)</li> <li>urinretention er også et sjældent fund (øm, palpabel forstørret blære – visualiser med UL). Kræver akut behandling</li> <li>teenagere: spørg til seksuel aktivitet, symptomer hos partner, seksualvaner og tidligere kønssygdomme. Genitale sår og urethralt udflåd taler for kønssygdom. Inguinal lymfadenitis?</li> <li>overvej muligheden for seksuelt misbrug</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Differentialdiagnoser:</strong></span></p> <ul> <li>paraphimosis, insektbid (diffus, ofte asymmetrisk hævelse, ofte med punktformet læsion), angioødem (smertefri akut penishævelse, ofte uden kløe), kønssygdom</li> <li><strong>behandlingsrefraktær og recidiverende balanoposthitis</strong>: balanitis xerotica obliterans (atrofiske plaques sv.t præputium og glans med hvide ringe af skrumpet arvæv), psoriasis, nummulat eksem, lichen planus (violette papler på glans), circinat erosiv balanitis (Mb. Reiter), scabies, Stevens-Johnson syndrom, ”fixed drug eruption” (recidiverende akut rødme og hævelse med gråt centrum og evt. blæredannelse i faste lokalisation (fx penis) ved indgift af specifik medicin, typisk tetracyklin, sulfonamider, salicylater og NSAID</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Undersøgelser:</strong></span></p> <ul> <li><strong>drenge under 6 år</strong>: normalt ingen undersøgelser</li> <li><strong>alle teenagere</strong>: podning for GAS (og andre bakterier) ved mistanke</li> <li><strong>seksuelt aktive</strong> undersøges for <em>Neisseria gonorrhoeae og Chlamydophila trachomatis</em> med urin-PCR. Den først ladte 10-15 ml urin bruges (ingen forudgående afvaskning). Patient lader vand i prøvekop. Der bruges urinprøve-transportmedium fra Hologic (transportmedium gul). Patienten bør ikke have ladt vandet i mindst 2 timer</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Behandling:</strong></span></p> <ul> <li><strong>konferer med urolog/børnekirurg</strong> <strong>ved urinretention</strong>. Kateter a demeure evt. med sedation (lattergas eller Ozalin). Spontan vandladning forudgået af lidocaingel eller -spray kan forsøges først afhængigt patientens tilstand. Evt. dorsal spaltning af præputium, hvis KAD ikke kan lægges. Siden circumcisio eller behandling med gruppe 3 eller 4 steroidcreme af det ”snævre” bånd i 4 uger, hvis <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X6672F0C7D9101CC2C125791E005C3E46&level=133060&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g" target="_blank">phimosis </a>persisterer efter resolution af balanoposthitis</li> <li>etablere god hygiejne uden sæbe, undgå forceret tilbagetrækning af forhud, undgå irritanter (badeolier, talkum, cremer) og undgå seksuel aktivitet under behandlingen</li> <li><strong>sædebad </strong>i kropsvarmt vand 2-3 gange daglig <strong>med svag saltopløsning</strong> (1 teske bordsalt til 1 l vand) og undgå sæbe, hvorefter balanoposthitis normalt svinder på 3-5 dage. Alternativt <strong>skylning af forhud</strong> med 5 ml sprøjte og <strong>iso. NaCl eller klorhexidin</strong> (0.2%) 2-3 gange dagligt i 2-3 dage. Hvis dette ikke virker kan man forsøge Fucithalmic øjensalve</li> <li><strong>candida:</strong> <strong>Brentan® creme</strong> 2% x 2 indtil 10 dage efter at <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545155240Candida fund" target="_self">forandringerne </a>er væk (typisk 14 dage). En enkeltdosis fluconazol p.o. (Diflucan® 10 mg/ml, 3 mg/kg) kan anvendes ved patienter med diabetes eller svær recidiverende candida-balanoposthitis</li> <li><strong>penicillin </strong>p.o.<strong> </strong>50 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage ved <strong>GAS </strong>(<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545155240GAS fund" target="_self">fund ovenfor</a>)</li> <li>Ved <a name="1699545155240Sepsis">spredning til penisskaftet</a> overvejes <strong>iv-behandling</strong> med dækning for stafylokokker og gr. A streptokokker. <span style="background-color:white">Ved stærke smerter, påvirket almentilstand og hurtig spredning skal </span><strong>nekrotiserende fasciitis</strong><span style="background-color:white"> overvejes og patient <strong>konfereres med RH</strong></span></li> <li><strong>circumcisio ved recidiverende balanoposthitis </strong>(eller <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X6672F0C7D9101CC2C125791E005C3E46&level=133060&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g" target="_blank">steroidbehandling</a>, se ovenfor).</li> <li><strong>Persisterende balanoposthitis</strong> over 4-6 uger henvises til urolog</li> <li>irritantbetinget balanoposthitis: <strong>hydrocortisoncreme</strong> 1% x 2 i en uge (cave infektion)</li> <li>anaerob balanoposthitis (<em>Bacteroides species</em> og <em>Gardnerella vaginalis</em>) <strong>metronidazol</strong> 20-30 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i en uge. Andre anbefaler <strong>metronidazolcreme</strong> 2 gange dagligt</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Komplikationer:</strong></span></p> <ul> <li>ardannelse kan føre til phimosis. Meatusstenose ses ved kronisk balanoposthitis</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Kontrol og efterbehandling:</strong></span></p> <ul> <li>hvis ægte <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X6672F0C7D9101CC2C125791E005C3E46&level=133060&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g" target="_blank">phimosis </a>er til stede efter resolution af balanoposthitis anbefales circumcisio eller behandling med gruppe 3 eller 4 steroidcreme</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Referencer:</strong></span></p> <ul> <li>UpToDate:</li> <li><a href="https://www.uptodate.com/contents/balanitis-and-balanoposthitis-in-children-and-adolescents-clinical-manifestations-evaluation-and-diagnosis?search=Balanitis%20and%20balanoposthitis%20in%20children%20and%20adolescents:%20Clinical%20manifestations,%20evaluation,%20and%20diagnosis&source=search_result&selectedTitle=1~62&usage_type=default&display_rank=1" target="_blank">Balanitis and balanoposthitis in children and adolescents: Clinical manifestations, evaluation, and diagnosis</a></li> <li><a href="https://www.uptodate.com/contents/balanitis-and-balanoposthitis-in-children-and-adolescents-management?search=Balanitis%20and%20balanoposthitis%20in%20children%20and%20adolescents:%20Clinical%20manifestations,%20evaluation,%20and%20diagnosis&source=search_result&selectedTitle=2~62&usage_type=default&display_rank=2" target="_blank">Balanitis and balanoposthitis in children and adolescents: Management</a></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545155240Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"></div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"></div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545155240Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545155240Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545155240Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545155240Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Barselsorlov (427).	Barselsorlov (427) Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Forældreorlov.docx Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544990595">Barselsorlov (427)</div></h1><div id="BodyWeb#1699544990595"><p><a name="1699544990595Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544990595Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544990595Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544990595Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Top">Tilbage til top</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Forældreorlov.docx</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544990595Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544990595Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544990595Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544990595Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Benign hæmatologi hos mater.	Benign hæmatologi hos mater Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Hereditær Sfærocytose Definition HS er en membrandefekt sygdom, som giver normocytær-anæmi, med typisk forhøjet MCHC Baggrund HS er den hyppigste arvelige hæmolytiske anæmi i Nordeuropa med en hyppighed på 1:2000 - 1:5000. 80 % udviser autosomal dominant arvegang og resten er recessive former, som ofte har et sværere forløb. Det kliniske spektrum hos større børn og voksne varierer fra asymptomatisk til udtalt anæmi med kronisk transfusionsbehov (5 %) og evt. splenektomi. Fremgangsmåde Neonatale symptomer Nyfødte med hereditær sfærocytose kan udvikle svær anæmi få dage efter fødslen. Det kan føre til svær icterus og evt. udskiftningstransfusion, dette er ikke nødvendigvis relateret til et senere svært klinisk forløb. Udredning Hos nyfødte med HS hos førstegrads slægtning: - Ikke indikation for at undersøge navlesnorsblod for hereditær sfærocytose - 5. levedøgn bestilles Hb og bilirubin mhp hæmolyse - 3. uger gammel kontrolleres Hb og bilirubin (evt. via egen læge) - 6 måneder gammel henvisning til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) via egen læge, mhp. osmotisk resistens bestemmelse Diagnosen kan være vanskelig at stille neonatalt, da sfærocytundersøgelse (LABKA: EMA bindingsreduktion) og osmotisk resistens kan være normale (fysiologisk relativt store erytrocytter med eftergivelige membraner giver falsk negative osmotisk resistensresultater.) Thalassæmi Definition Udgør et spektrum af hæmoglobinopatier som er karakteriseret af mikrocytær-anæmi (lav MCV) af varierende sværhedsgrad. Baggrund Thalassæmisygdommene er arvelige (autosomalt recessive) og forekommer hyppigst ved Middelhavet, i Mellemøsten, Indien, Pakistan og Sydøstasien. β-thalassæmi er vigtigst hvad angår hyppighed og sygelighed. Kombinationer af hæmoglobinopathier (compound heterozygote) repræsenterer et klinisk spektrum fra intermediære til svære former. Neonatale symptomer Hvis forældrene bærer forskellige thalassæmi former (α eller β), er der ingen risiko for at barnet er alvorligt syg. α-thalassæmi. a- thalassæmi (specielt a0, genotype --/aa ) hos begge forældre (dvs genotype --/-- hos barnet) udgør en obstetrisk/føtalmedicinsk problemstilling med risiko for hydrops føtalis og føtus mors. β-thalassæmi Børn med β-thalassæmi er normalt symptomfrie i de første tre måneder, hvor børn ikke er afhængige af β-globinproduktionen. Udredning Ikke indikation for akut udredning af nyfødte ved thalassæmi hos mater. α-thalassæmi. Ved anæmi hos barnet henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) via egen læge mhp. genetisk udredning. β-thalassæmi -5 uger gammel hb kontrol hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. genetisk udredning. -3 mdr gammel hb kontrol hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. genetisk udredning. Seglcelleanæmi Definition Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom og er et klinisk spektrum for alle, som har en punktmutation i β-globulinkædegenet, der medfører dannelsen af HbS i stedet for HbA1. Baggrund Seglcelleanæmi ses hos homozygote for HbS eller hos dobbelt heterozygot for HbS og anden β-globulinkæde variant. Forekomsten af seglcelleanæmi har en betydelig geografisk variation. Ved ækvatorbæltet i Afrika er forekomsten af heterozygote bærere 10-30 %. Forekomsten af heterozygote er lavere i Grækenland, Italien, Tyrkiet, Mellemøsten. Blandt afro-amerikanere er 8 % heterozygote for HbS. Neonatale symptomer Det kliniske billede varierer med alderen. Alle har varierende grader af anæmi fra 3-4 måneders alderen. Spædbarnet er mest udsat for at få infektioner og senere optræder sekvestrering af blod i milten samt smertefulde vaso-occlusive attacks. Udredning -Ikke indikation for akut udredning af nyfødte ved seglcelleanæmi hos mater. -5 uger gammel kontrol af hb hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. udredning. -3 mdr gammel kontrol af hb hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. udredning. Faktor V Leiden mutation Definition Faktor V Leiden er en specifik mutation i koagulationsfaktor V genet. Neonatale symptomer Ingen. Op mod 25 % af voksne patienter med dyb venetrombose er heterozygote for FV Leiden mutation. Baggrund Faktor V Leiden mutation nedarves autosomalt dominant og findes hos omkring 6,6 % af den danske befolkning. Udredning -Ikke indikation for neonatal udredning ved Faktor V Leiden mutation hos mater. -Genetisk udredning for Faktor V Leiden mutation hos børn bør kun undtagelsesvist foretages, før barnet er fyldt 15år. Ved kendt Faktor V Leiden mutation hos begge forældre, er der risiko for homozygoti hos barnet. Såfremt forældrene ønsker det, kan barnet henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) i løbet af de første leveår. Maternel trombocytopeni Se instruks for Trombocytopeni - Neonatalt Yderligere information Anæmi Litteratur Hereditær Sfærocytose, DPS Landsdækkende Klinisk retningslinje, januar 2013 Thalassæmi, DPS Landsdækkende Klinisk Retningslinje, januar 2013 Nelson, Texbook of Pediatrics, 18th edition, Chapter 93-98, 103 and 462 ###NAVN### TB, ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### GB, Norgaard-###NAVN### B. The Arg506Gln mutation (FV Leiden) among a cohort of 4188 unselected Danish newborns. Thromb Res 1998 mar 1;89(5):211-215. Retningslinje om udredning for trombofili. Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili. http://www.dsth.dk/pdf/Rapporter_retningslinjer/01_TROMBOFILI.pdf Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699545108955">Benign hæmatologi hos mater</div></h1><div id="BodyWeb#1699545108955"><p><a name="1699545108955Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545108955Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545108955Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h2>Hereditær Sfærocytose</h2> <p><strong>Definition</strong></p> <p>HS er en membrandefekt sygdom, som giver normocytær-anæmi, med typisk forhøjet MCHC</p> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>HS er den hyppigste arvelige hæmolytiske anæmi i Nordeuropa med en hyppighed på 1:2000 -  1:5000. 80 % udviser autosomal dominant arvegang og resten er recessive former, som ofte har et sværere forløb. Det kliniske spektrum hos større børn og voksne varierer fra asymptomatisk til udtalt anæmi med kronisk transfusionsbehov (5 %) og evt. splenektomi.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545108955Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><strong>Neonatale symptomer</strong></p> <p>Nyfødte med hereditær sfærocytose kan udvikle svær anæmi få dage efter fødslen. Det kan føre til svær icterus og evt. udskiftningstransfusion, dette er ikke nødvendigvis relateret til et senere svært klinisk forløb.</p> <p><strong>Udredning</strong></p> <p>Hos nyfødte med HS hos førstegrads slægtning:</p> <p>- Ikke indikation for at undersøge navlesnorsblod for hereditær sfærocytose</p> <p>- 5. levedøgn bestilles Hb og bilirubin mhp hæmolyse</p> <p>- 3. uger gammel kontrolleres Hb og bilirubin (evt. via egen læge)</p> <p>- 6 måneder gammel henvisning til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) via egen læge, mhp. osmotisk resistens bestemmelse</p> <p>Diagnosen kan være vanskelig at stille neonatalt, da sfærocytundersøgelse (LABKA: EMA bindingsreduktion) og osmotisk resistens kan være normale (fysiologisk relativt store erytrocytter med eftergivelige membraner giver falsk negative osmotisk resistensresultater.)</p> <p> </p> <h2>Thalassæmi</h2> <p><strong>Definition</strong></p> <p>Udgør et spektrum af hæmoglobinopatier som er karakteriseret af mikrocytær-anæmi (lav MCV) af varierende sværhedsgrad.</p> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Thalassæmisygdommene er arvelige (autosomalt recessive) og forekommer hyppigst ved Middelhavet, i Mellemøsten, Indien, Pakistan og Sydøstasien. β-thalassæmi er vigtigst hvad angår hyppighed og sygelighed. Kombinationer af hæmoglobinopathier (compound heterozygote) repræsenterer et klinisk spektrum fra intermediære til svære former.</p> <p><strong>Neonatale symptomer</strong></p> <p>Hvis forældrene bærer forskellige thalassæmi former (α eller β), er der ingen risiko for at barnet er alvorligt syg.</p> <p><em>α-thalassæmi.</em></p> <p>a- thalassæmi (specielt a<sup>0</sup>, genotype --/aa  ) hos begge forældre (dvs genotype --/-- hos barnet) udgør en obstetrisk/føtalmedicinsk problemstilling med risiko for hydrops føtalis og føtus mors.</p> <p><em>β-thalassæmi</em></p> <p>Børn med β-thalassæmi er normalt symptomfrie i de første tre måneder, hvor børn ikke er afhængige af β-globinproduktionen.</p> <p><strong>Udredning</strong></p> <p>Ikke indikation for akut udredning af nyfødte ved thalassæmi hos mater.</p> <p><em>α-thalassæmi.</em></p> <p>Ved anæmi hos barnet henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) via egen læge mhp. genetisk udredning.</p> <p><em>β-thalassæmi</em></p> <p>-5 uger gammel hb kontrol hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. genetisk udredning.</p> <p>-3 mdr gammel hb kontrol hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. genetisk udredning.</p> <h2> </h2> <h2><strong>Seglcelleanæmi</strong></h2> <p><strong>Definition</strong></p> <p>Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom og er et klinisk spektrum for alle, som har en punktmutation i β-globulinkædegenet, der medfører dannelsen af HbS i stedet for HbA1.</p> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Seglcelleanæmi ses hos homozygote for HbS eller hos dobbelt heterozygot for HbS og anden β-globulinkæde variant.</p> <p>Forekomsten af seglcelleanæmi har en betydelig geografisk variation. Ved ækvatorbæltet i Afrika er forekomsten af heterozygote bærere 10-30 %. Forekomsten af heterozygote er lavere i Grækenland, Italien, Tyrkiet, Mellemøsten. Blandt afro-amerikanere er 8 % heterozygote for HbS.</p> <p><strong>Neonatale symptomer</strong></p> <p>Det kliniske billede varierer med alderen.</p> <p>Alle har varierende grader af anæmi fra 3-4 måneders alderen. Spædbarnet er mest udsat for at få infektioner og senere optræder sekvestrering af blod i milten samt smertefulde vaso-occlusive attacks.</p> <p><strong>Udredning</strong></p> <p>-Ikke indikation for akut udredning af nyfødte ved seglcelleanæmi hos mater.</p> <p>-5 uger gammel kontrol af hb hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. udredning.</p> <p>-3 mdr gammel kontrol af hb hos egen læge. Ved anæmi henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) mhp. udredning.</p> <h2> </h2> <h2>Faktor V Leiden mutation</h2> <p><strong>Definition</strong></p> <p>Faktor V Leiden er en specifik mutation i koagulationsfaktor V genet.</p> <p><strong>Neonatale symptomer</strong></p> <p>Ingen.</p> <p>Op mod 25 % af voksne patienter med dyb venetrombose er heterozygote for FV Leiden mutation.</p> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Faktor V Leiden mutation nedarves autosomalt dominant og findes hos omkring 6,6 % af den danske befolkning.</p> <p><strong>Udredning</strong></p> <p>-Ikke indikation for neonatal udredning ved Faktor V Leiden mutation hos mater.</p> <p>-Genetisk udredning for Faktor V Leiden mutation hos børn bør kun undtagelsesvist foretages, før barnet er fyldt 15år. Ved kendt Faktor V Leiden mutation hos begge forældre, er der risiko for homozygoti hos barnet. Såfremt forældrene ønsker det, kan barnet henvises til BII amb (infektionspædiatrisk ambulatorie 531) i løbet af de første leveår.</p> <h2>Maternel trombocytopeni</h2> <p>Se instruks for <a href="###FOLDER###" target="_blank">Trombocytopeni - Neonatalt</a></p> <h2>Yderligere information</h2> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Anæmi</a></p> <h2>Litteratur</h2> <p>Hereditær Sfærocytose, DPS Landsdækkende Klinisk retningslinje, januar 2013</p> <p>Thalassæmi, DPS Landsdækkende Klinisk Retningslinje, januar 2013</p> <p>Nelson, Texbook of Pediatrics, 18th edition, Chapter 93-98, 103 and 462</p> <p>###NAVN### TB, ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### GB, Norgaard-###NAVN### B. The Arg506Gln mutation (FV Leiden) among a cohort of 4188 unselected Danish newborns. Thromb Res 1998 mar 1;89(5):211-215.</p> <p>Retningslinje om udredning for trombofili. Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili. http://www.dsth.dk/pdf/Rapporter_retningslinjer/01_TROMBOFILI.pdf</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545108955Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545108955Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545108955Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545108955Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Beredskabsplan for st¢rre ulykke eller katastrofe.	Beredskabsplan for større ulykke eller katastrofe, Børneafdelingen AHH Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Den primære opgave er at starte beredskabsplanen (alarmere). En beredskabsalarm modtages enten som et forvarsel eller som en beredskabsalarm. Beredskabstrin for aktivering af sundhedsberedskab: - Trin 1: Informationsberedskab = varsling og overvågning ved hændelse, der har potentiale til at udvikle sig (forvarsel) - Trin 2: Stabsberedskab medfører indkaldelse af smal kriseledelse (chefer og nøglepersoner) til vurdering (forvarsel) - Trin 3: Operationsberedskab: kriseledelse etableres, der tilkaldes ekstra personale og tilstedeværende personale bliver på hospitalet - Børne- og Ungeafdelingens bagvagt (25634) er leder af indsatsen og har et action card, der fortæller, hvem der skal alarmeres - Mellemvagten kan hjælpe, hvis neonatalafdelingens opgaver tillader det. - Neonatalafdelingen forventes ikke at skulle hjælpe umiddelbart, medmindre der er børn i aldersgruppen 0-12 mdr. med behov for intensiv observation eller respiratorbehandling. - De funktioner, som har et action card (den ansvarshavende sygeplejerske i 411 gruppeleder i 415, samt afdelingsledelsen), følger dette ved en beredskabsalarm. Action cards fortæller hvilke oplysninger, der skal gives videre, til hvem, samt hvilke opgaver, der hører til ens funktion - Bagvagten sikrer sig oplysninger om ulykkens art (hvilke typer skader), antal patienter, alder, forventet tilstand og forventet ankomst – som gives præcist videre. Bagvagtens primære opgaver er at skabe overblik, prioritere og træffe beslutninger Hvem alarmerer hvem overordnet? Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) informerer hospitalets Akutte KoordinationsCenter (AKC) om større hændelser (og tvivlstilfælde), der kræver aktivering af beredskabsplaner. AKC alarmerer Anæstesiafdelingens bagvagt (25532), koordinerende sygeplejerske i Akutmodtagelsen og en direktionsrepræsentant som beslutter om kriseledelsen skal aktiveres. Akutmodtagelsens reception alarmerer Børne- og ungeafdelingens bagvagt (25634). AKC alarmerer også hospitalets Kriseledelse, der består af hospitalsdirektør, formand for beredskabskomiteen, ledende overlæger fra anæstesiafd. og ortopædkirurgisk afd., ledende oversygeplejerske i Akutmodtagelsen m.fl. AMK vagtcentral fungerer som indgang til hele regionens sundhedsvæsen og er regionens sundhedsmæssige kommunikationscenter. Ved store hændelser, interne ulykker eller katastrofer på hospitalet alarmeres AKC (tast: 2000) Hvem har det overordnede ansvar? Anæstesiafdelingens bagvagt (25532) er ansvarlig for beredskabet på hospitalet (beredskabsleder og beredskabsvisitator), og børne- og Ungeafdelingens bagvagt (25634) er ansvarlig for beredskabet på børneafdelingen. Børne- og Ungeafdelingens bagvagt har ansvaret for at modtage de patienter, der meldes til børne- og Ungeafdelingen. Visitationen foregår i Akutmodtagelsen af anæstesiologisk bagvagt. Bagvagten på anæstesiafdelingen er hospitalets ledende læge indtil vagthavende overlæge på anæstesiafdelingen ankommer eller kriseledelsen på hospitalet er etableret. Børne- og Ungeafdelingens bagvagt (med afdelingsledelsen) har ansvar for at indkalde personale (se ovenfor) efter melding fra Kriseledelsen, der er øverste autoritet. Overvej hvad børne- og Ungeafdelingen kan bidrage med for at aflaste hospitalets øvrige afdelinger Hvilke informationer er centrale i forberedelsen af afdelingen? - Hvilke opgaver kan ulykken give afdelingen? (typen af skader og antal) - Skab overblik over afdelingens aktuelle opgaver (hvad kan udsættes) - Hvordan er bemandingen i de forskellige afsnit (ansvarshavende sygeplejersker) - Antal indlagte patienter og antal ledige senge (ansvarshavende sygeplejersker) - Hvem kan udskrives (forvagter og evt. mellemvagt vurderer og gør dette) - Antal ventende patienter i Børne- og Ungemodtagelsen (ansvarshavende sygeplejerske). Disse patienter vurderes og udskrives om muligt/indlægges af forvagter - Indlagte patienter samles i børneafdelingens sengeafsnit - Elektive opgaver aflyses om nødvendigt fx ambulatorier og daghospital (samarbejde mellem bagvagt og ansvarshavende sygeplejersker) Kommunikation er afgørende for en koordineret indsats Information af personale og familier i Børne- og Ungeafdeling er bagvagtens ansvar indtil afdelingsledelsen kommer til stede. Opgaven kan uddelegeres, men definer, hvad der skal siges. Der oprettes et krisestyringsrum i Børne- og Ungemodtagelsen (fx vores normale kommandocentral), og vigtige telefoner holdes åbne for indgående opkald (brug andre telefoner fx til at indkalde personale). Der gives løbende mundtlige rapporter til afdelingsledelsen, der er ansvarlige for at give situationsrapporter til kriseledelsen, hvis dette efterspørges. Dokumentation håndskrives i katastrofe-journalen, der følger patienten. Patienten har den med fra Akutmodtagelsen Afblæsning af beredskabet: 1) informere om afblæsning, 2) vurdere hvornår afdelingen kan gå tilbage i almindelig drift, 3) debriefing, 4) rapport til afdelingsledelsen er mundtlig Ulykker Ulykker deles op i konventionelle og ikke-konventionelle hændelser begge med mange ofre/patienter på en gang, der kan have stort behandlingsbehov. Konventionelle hændelser kan være mange traumepatienter, brandsår, røgforgiftning, drukning, drikkevandsforurening eller madforgiftninger. Forskellen på konventionel og ikke-konventionelle er om der er behov for, at patienterne renses inden de kommer ind på hospitalet fx ved skylning Eksempler på ikke-konventionelle hændelser er CBRN(E)-hændelser, dækker over modtagelse af et større antal patienter, der har eksponeret for C: kemisk forurening B: biologisk forurening = smitsom sygdom RN: radiation/nuklear forurening = stråling/radioaktiv forurening E: eksplosion Disse patienter skal som udgangspunkt være renset på stedet, og hvis de er selvhenvendere, skal de renses inden de kommer ind på hospitalet. Beredskabskomiteen er ansvarlig for, at hospitalet kan skylle CBRN patienterne Link til Action Cards Se tillige Beredskabsmappen ”Beredskabsplan for Amager og Hvidovre Hospital”, som forefindes i alle afsnit i Børne- og Ungeafdelingen Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544790045">Beredskabsplan for større ulykke eller katastrofe, Børneafdelingen AHH</div></h1><div id="BodyWeb#1699544790045"><p><a name="1699544790045Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544790045Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544790045Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544790045Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Top">Tilbage til top</a></p> <p><strong>Den primære opgave er at starte beredskabsplanen (alarmere). En beredskabsalarm modtages enten som et forvarsel eller som en beredskabsalarm.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Beredskabstrin for aktivering af sundhedsberedskab:</p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:circle"> <li>Trin 1: <u>Informationsberedskab</u> = varsling og overvågning ved hændelse, der har potentiale til at udvikle sig (forvarsel)</li> <li>Trin 2: <u>Stabsberedskab</u> medfører indkaldelse af smal kriseledelse (chefer og nøglepersoner) til vurdering (forvarsel)</li> <li>Trin 3: <u>Operationsberedskab</u>: kriseledelse etableres, der tilkaldes ekstra personale og tilstedeværende personale bliver på hospitalet</li> </ul> </li> <li>Børne- og Ungeafdelingens bagvagt (25634) er leder af indsatsen og har et action card, der fortæller, hvem der skal alarmeres <ul style="list-style-type:circle"> <li>Mellemvagten kan hjælpe, hvis neonatalafdelingens opgaver tillader det.</li> <li>Neonatalafdelingen forventes ikke at skulle hjælpe umiddelbart, medmindre der er børn i aldersgruppen 0-12 mdr. med behov for intensiv observation eller respiratorbehandling.</li> </ul> </li> <li>De funktioner, som har et action card (den ansvarshavende sygeplejerske i 411 gruppeleder i 415, samt afdelingsledelsen), følger dette ved en beredskabsalarm. Action cards fortæller hvilke oplysninger, der skal gives videre, til hvem, samt hvilke opgaver, der hører til ens funktion</li> <li>Bagvagten sikrer sig oplysninger om ulykkens art (hvilke typer skader), antal patienter, alder, forventet tilstand og forventet ankomst – som gives præcist videre. Bagvagtens primære opgaver er at skabe overblik, prioritere og træffe beslutninger</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hvem alarmerer hvem overordnet?</strong><br> Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) informerer hospitalets Akutte KoordinationsCenter (AKC) om større hændelser (og tvivlstilfælde), der kræver aktivering af beredskabsplaner. AKC alarmerer Anæstesiafdelingens bagvagt (25532), koordinerende sygeplejerske i Akutmodtagelsen og en direktionsrepræsentant som beslutter om kriseledelsen skal aktiveres. Akutmodtagelsens reception alarmerer Børne- og ungeafdelingens bagvagt (25634). AKC alarmerer også hospitalets Kriseledelse, der består af hospitalsdirektør, formand for beredskabskomiteen, ledende overlæger fra anæstesiafd. og ortopædkirurgisk afd., ledende oversygeplejerske i Akutmodtagelsen m.fl. AMK vagtcentral fungerer som indgang til hele regionens sundhedsvæsen og er regionens sundhedsmæssige kommunikationscenter. Ved store hændelser, interne ulykker eller katastrofer på hospitalet alarmeres AKC (tast: 2000)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hvem har det overordnede ansvar?</strong><br> Anæstesiafdelingens bagvagt (25532) er ansvarlig for beredskabet på hospitalet (beredskabsleder og beredskabsvisitator), og børne- og Ungeafdelingens bagvagt (25634) er ansvarlig for beredskabet på børneafdelingen. Børne- og Ungeafdelingens bagvagt har ansvaret for at modtage de patienter, der meldes til børne- og Ungeafdelingen. Visitationen foregår i Akutmodtagelsen af anæstesiologisk bagvagt. Bagvagten på anæstesiafdelingen er hospitalets ledende læge indtil vagthavende overlæge på anæstesiafdelingen ankommer eller kriseledelsen på hospitalet er etableret. Børne- og Ungeafdelingens bagvagt (med afdelingsledelsen) har ansvar for at indkalde personale (se ovenfor) efter melding fra Kriseledelsen, der er øverste autoritet. Overvej hvad børne- og Ungeafdelingen kan bidrage med for at aflaste hospitalets øvrige afdelinger</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hvilke informationer er centrale i forberedelsen af afdelingen?</strong></p> <ul> <li>Hvilke opgaver kan ulykken give afdelingen? (typen af skader og antal)</li> <li>Skab overblik over afdelingens aktuelle opgaver (hvad kan udsættes)</li> <li>Hvordan er bemandingen i de forskellige afsnit (ansvarshavende sygeplejersker)</li> <li>Antal indlagte patienter og antal ledige senge (ansvarshavende sygeplejersker)</li> <li>Hvem kan udskrives (forvagter og evt. mellemvagt vurderer og gør dette)</li> <li>Antal ventende patienter i Børne- og Ungemodtagelsen (ansvarshavende sygeplejerske). Disse patienter vurderes og udskrives om muligt/indlægges af forvagter</li> <li>Indlagte patienter samles i børneafdelingens sengeafsnit</li> <li>Elektive opgaver aflyses om nødvendigt fx ambulatorier og daghospital (samarbejde mellem bagvagt og ansvarshavende sygeplejersker)</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kommunikation er afgørende for en koordineret indsats</strong><br> Information af personale og familier i Børne- og Ungeafdeling er bagvagtens ansvar indtil afdelingsledelsen kommer til stede. Opgaven kan uddelegeres, men definer, hvad der skal siges. Der oprettes et krisestyringsrum i Børne- og Ungemodtagelsen (fx vores normale kommandocentral), og vigtige telefoner holdes åbne for indgående opkald (brug andre telefoner fx til at indkalde personale). Der gives løbende mundtlige rapporter til afdelingsledelsen, der er ansvarlige for at give situationsrapporter til kriseledelsen, hvis dette efterspørges.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Dokumentation håndskrives i katastrofe-journalen</strong>, der følger patienten. Patienten har den med fra Akutmodtagelsen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Afblæsning af beredskabet:</strong><br> 1) informere om afblæsning, 2) vurdere hvornår afdelingen kan gå tilbage i almindelig drift, 3) debriefing, 4) rapport til afdelingsledelsen er mundtlig</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ulykker</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ulykker deles op i konventionelle og ikke-konventionelle hændelser begge med mange ofre/patienter på en gang, der kan have stort behandlingsbehov. Konventionelle hændelser kan være mange traumepatienter, brandsår, røgforgiftning, drukning, drikkevandsforurening eller madforgiftninger. Forskellen på konventionel og ikke-konventionelle er om der er behov for, at patienterne renses inden de kommer ind på hospitalet fx ved skylning</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Eksempler på ikke-konventionelle hændelser er CBRN(E)-hændelser, dækker over modtagelse af et større antal patienter, der har eksponeret for<br> C: kemisk forurening<br> B: biologisk forurening = smitsom sygdom<br> RN: radiation/nuklear forurening = stråling/radioaktiv forurening<br> E: eksplosion</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Disse patienter skal som udgangspunkt være renset på stedet, og hvis de er selvhenvendere, skal de renses inden de kommer ind på hospitalet. Beredskabskomiteen er ansvarlig for, at hospitalet kan skylle CBRN patienterne</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CHMCEC/$FILE/Action%20Cards%20og%20Bilag_B%C3%B8rne-%20og%20ungeafdelingen.pdf" target="_blank">Link til Action Cards</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Se tillige Beredskabsmappen ”Beredskabsplan for Amager og Hvidovre Hospital”, som forefindes i alle afsnit i Børne- og Ungeafdelingen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544790045Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544790045Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544790045Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544790045Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Blod bestilling af på sectiostuen.	Blod, bestilling af på sectiostuen Hvem bestiller blod til barnet ved akut sectio? Er der mistanke om prævia - eller abruptio placenta, og du har brug for blod på sectio stuen gælder følgende: - Generelt og under rolige forhold er det anæstesipersonalet, der bestiller blod til mor og barn via blodbanken. - Ved grad 1 sectio samt i tilfælde hvor mor er ustabil, før barnet er født eller hvis der fødes et barn, der ikke kræver akut behandling, da skal pædiateren kunne bestille blod jfv. nedenstående vejledning. Dvs. det er anæstesipersonalets ansvar at bestille blod på sectiostuen, men vi ( pædiatere ) skal være behjælpelige, hvis de har travlt. Hvad skal jeg bestille? - På barnet bestilles altid O rh neg blod 1 portion under mors CRP nummer - til mor bestilles typeforligeligt blod antal portioner afgøres af anæstesien. Hvis der ikke skal gives akut transfusion til barnet på COP, skal også her bestilles typeforligeligt blod til barnet forudgået af type og forlig på barnet. - OBS. Blodet skal ikke varmes op før infusion. Hvordan bestiller jeg blod på sectiostuen? - Ved alle telefoner på sectiostuerne hænger nedenstående vejledning, som følges slavisk ved bestilling af blod. Bestilling af Blod på COP - Kontakt Blodbanken på lokal 22443 Opgiv navn og CPR, samt antal portioner - DAGTID-HVERDAG ( 7:45-14:45 ) kontakt receptionen lokal 22575 Anmod om en portør til at hente blod i blodbanken til stue xx - I VAGTEN kontakt COP portør Personsøger 25675 eller dæktelefon 26577	<h1><div id="Afsnit#1699544879205">Blod, bestilling af på sectiostuen</div></h1><div id="BodyWeb#1699544879205"><p><strong>Hvem bestiller blod til barnet ved akut sectio?</strong></p> <p>Er der mistanke om prævia - eller abruptio placenta, og du har brug for blod på sectio stuen gælder følgende:</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Generelt og under rolige forhold er det anæstesipersonalet, der bestiller blod til mor og barn via blodbanken.</li> <li><span style="color:black">Ved grad 1 sectio samt i tilfælde hvor mor er ustabil</span>, før barnet er født eller hvis der fødes et barn, der ikke kræver akut behandling, da skal pædiateren kunne bestille blod jfv. nedenstående vejledning.</li> </ul> <p>Dvs. det er anæstesipersonalets ansvar at bestille blod på sectiostuen, men vi ( pædiatere ) skal være behjælpelige, hvis de har travlt.</p> <p> </p> <p><strong>Hvad skal jeg bestille?</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>På barnet bestilles <u>altid</u> O rh neg blod 1 portion under mors CRP nummer</li> <li>til mor bestilles typeforligeligt blod antal portioner afgøres af anæstesien.</li> </ul> <p>Hvis der ikke skal gives akut transfusion til barnet på COP, skal også her bestilles typeforligeligt blod til barnet forudgået af type og forlig på barnet.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>OBS. Blodet skal ikke varmes op før infusion.</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Hvordan bestiller jeg blod på sectiostuen?</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Ved alle telefoner på sectiostuerne hænger nedenstående vejledning, som følges slavisk ved bestilling af blod.</li> </ul> <p><strong> </strong></p> <p><strong> </strong></p> <p><img src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MAJE31486/$file/Webdoc_image001.png" style="height:236px; width:138px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);">Bestilling af Blod på COP    </p> <p><strong> </strong></p> <ol style="list-style-type:decimal"> <li>Kontakt Blodbanken på lokal <strong>22443</strong></li> </ol> <h1><strong>Opgiv navn og CPR, samt antal portioner</strong></h1> <p><span style="color:red"> </span></p> <ol start="2" style="list-style-type:decimal"> <li><u>DAGTID-HVERDAG ( 7:45-14:45 )</u> kontakt receptionen lokal <strong>22575</strong></li> </ol> <p>Anmod om en portør til at hente blod i blodbanken til stue xx</p> <p> </p> <ol start="3" style="list-style-type:decimal"> <li><u>I VAGTEN</u> kontakt COP portør</li> </ol> <p>Personsøger <strong>25675 </strong>eller dæktelefon <strong>26577</strong></p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p><strong> </strong></p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Blod i aff¢ringen hos upåvirket spædbarn.	Blod i afføringen hos upåvirket spædbarn Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Symptomerne skyldes inflammation i sigmoideum og rektum, som respons på specifikke fødevareproteiner via en ukendt, non-IgE-medieret mekanisme. FPIAP kan også ses som reaktion på bla. mælk, æg, og soja. I ca. 10% af tilfældene findes det provokerende fødemiddel ikke, der kan også foreligge multiple fødevareallergier. Men er hos mange er det en sellimiterende tilstand. Blod i afføringen hos børn er i UpToDate beskrevet som en hyppigt forekommende tilstand men incidensen er ikke kendt. Ser man på upåvirkede spædbørn med af blod i afføringen findes der varierende hyppighed af FPIAP fra 18-64%, formentlig pga. varierende diagnostiske kriterier. Symptomer: Symptomerne er afføring med blodtingerede slimtråde og millimeter store koagler (se foto). Symptomerne forsvinder uden behandling hos op til 20 %. Hos de børn der kommer i diætbehandling udvikles tolerance for det udløsende protein (oftest komælk) hos 50% i 6-månedersalderen og 95% i 9-månedersalderen. De sidste 5% bliver tolerante frem mod 3-årsalderen. Symptomerne kan debutere fra barnet er få dage gammelt til 6 mdr. alder, debuterer hyppigst inden 2 mdrs. alder Fremgangsmåde Udredning: Det skal sikres, at barnet er i vækstmæssig trivsel, men ellers der er ikke indikation for yderligere udredning hos det upåvirkede barn. Da der er tale om en non-IgE-medieret mekanisme kan hverken priktest eller specifik IgE bekræfte diagnosen. Ved den objektive undersøgelse ses om der er fissurer analt hos barnet og hos det ammede barn også om der er fissur i mors brystvorte Diarre podning kan overvejes, men giver sjældent behandlingskrævende svar Alarmsignaler: alder >5-6 mo, påvirket almen tilstand, feber, manglende vægtstigning, svære diarréer, opkastninger, meteorisme, signifikant anæmi og/eller hypoalbuminæmi. Er et af disse alarmsymptomer til stede er en differentialdiagnose meget mere sandsynlige end FPIAP. Overvej da bla. invagination og malrotation. Ved alder > 6 mo overvej tidligt opstået inflammatorisk tarmsygdom (Early onset IBD) Behandling og opfølgning: Ved upåvirket barn og symptomer i mindre end 4 uger ses an, familien informeres om det benigne i tilstanden (se forklaringsmodel). De bedes tage billeder af afføringen og medgives telefonnummer til daghospitalet, hvor de kan kontakte gas- sygeplejerske, ved forværring/bekymring eller når symptomerne har stået på i 4 uger Behandling ved blod i afføringen i mere end 4 uger, er første skridt komælksfri diæt Forældrene skal tilbydes vejledning ved diætist De fleste vil have nogen klinisk effekt efter 2-3 døgn med diæt, men fuld effekt først kan komme 2-4 uger efter at barnet ikke længere udsættes for det udløsende protein. Hos børn med vedvarende symptomer hvor familien kontakter daghospitaler 429 gives en tid på plejeliste inden for 1 uges tid. Ved denne kontrol måles og vejes barnet og det sikres at barnet fortsat er i trivsel, en symptomcheckliste udfyldes. Er der ikke andre symptomer end blodtingerede slimtråde i afføringen, visiteres familien videre til rådgivning hos diætisten vedr. komælksfri-diæt og videre forløb iht flow-chart. Diætisten/sygeplejersken kontakter gastro-pædiater ved manglende effekt af diæt/bekymring/tvivl. Forklaringsmodel: Vi forstår det på den måde, at barnets tarm intrauterint ikke er udsat for kostens mange forskellige proteiner. Når barnet er født og tarmens store immunapparat præsenteres for disse proteiner kan tarmslimhinden reagere med øget slimdannelse og slimhindeirritation, der kan give blødning. Med den viden vi har nu, ses det som en god ting, at immunapparatet præsenter for små mænger af disse proteiner og dermed lærer proteinerne, at kende. Barnet dermed har mulighed for at udvikle tolerance overfor fødevareproteinerne. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil UptoDate: Food protein-induced allergic proctocolitis of infancy juli 2022 World Allergy Organization Journal (2020): Food protein-induced allergic proctolitis in infants: literature review and proposal of a management protocol Diagnosekoder: Colitis forårsaget af fødemiddelallergi (DK522C), Rektalblødning hos nyfødt (DP542), Anden blødning i mavetarmkanalen hos nyfødt (DP543) Bilag Flowchart Blødning rectalt hos upåvirket barn.docx	<h1><div id="Afsnit#1699544723376">Blod i afføringen hos upåvirket spædbarn</div></h1><div id="BodyWeb#1699544723376"><p><a name="1699544723376Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544723376Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544723376Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Symptomerne skyldes inflammation i sigmoideum og rektum, som respons på specifikke fødevareproteiner via en ukendt, <u>non-IgE-medieret</u> mekanisme.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">FPIAP kan også ses som reaktion på bla. mælk, æg, og soja. I ca. 10% af tilfældene findes det provokerende fødemiddel ikke, der kan også foreligge multiple fødevareallergier. Men er hos mange er det en sellimiterende tilstand.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Blod i afføringen hos børn er i UpToDate beskrevet som en hyppigt forekommende tilstand men incidensen er ikke kendt. Ser man på upåvirkede spædbørn med af blod i afføringen findes der varierende hyppighed af FPIAP fra 18-64%, formentlig pga. varierende diagnostiske kriterier.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Symptomerne er afføring med blodtingerede slimtråde og millimeter store koagler (se foto). </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Symptomerne forsvinder uden behandling hos op til 20 %. Hos de børn der kommer i diætbehandling udvikles tolerance for det udløsende protein (oftest komælk) hos 50% i 6-månedersalderen og 95% i 9-månedersalderen. De sidste 5% bliver tolerante frem mod 3-årsalderen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Symptomerne kan debutere fra barnet er få dage gammelt til 6 mdr. alder, debuterer hyppigst inden 2 mdrs. alder</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544723376Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Udredning: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det skal sikres, at barnet er i vækstmæssig trivsel, men ellers der er ikke indikation for yderligere    udredning hos det upåvirkede barn. Da der er tale om en non-IgE-medieret mekanisme kan hverken</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">priktest eller specifik IgE bekræfte diagnosen. Ved den objektive undersøgelse ses om der er fissurer analt hos barnet og hos det ammede barn også om der er fissur i mors brystvorte </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Diarre podning kan overvejes, men giver sjældent behandlingskrævende svar</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Alarmsignaler:</strong> alder >5-6 mo, påvirket almen tilstand, feber, manglende vægtstigning, svære diarréer, opkastninger, meteorisme, signifikant anæmi og/eller hypoalbuminæmi. Er et af disse alarmsymptomer til stede er en differentialdiagnose meget mere sandsynlige end FPIAP. Overvej da bla. invagination og malrotation.  Ved alder > 6 mo overvej tidligt opstået inflammatorisk tarmsygdom (Early onset IBD)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling og opfølgning</strong>:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved upåvirket barn og symptomer i mindre end 4 uger ses an, familien informeres om det benigne i tilstanden (se forklaringsmodel). De bedes tage billeder af afføringen og medgives telefonnummer til daghospitalet, hvor de kan kontakte gas- sygeplejerske, ved forværring/bekymring eller når symptomerne har stået på i 4 uger</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Behandling ved blod i afføringen i mere end 4 uger, er første skridt komælksfri diæt</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forældrene skal tilbydes vejledning ved diætist</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">De fleste vil have nogen klinisk effekt efter 2-3 døgn med diæt, men fuld effekt først kan komme 2-4 uger efter at barnet ikke længere udsættes for det udløsende protein.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hos børn med vedvarende symptomer hvor familien kontakter daghospitaler 429 gives en tid på plejeliste inden for 1 uges tid. Ved denne kontrol måles og vejes barnet og det sikres at barnet fortsat er i trivsel, en symptomcheckliste udfyldes. Er der ikke andre symptomer end blodtingerede slimtråde i afføringen, visiteres familien videre til rådgivning hos diætisten vedr. komælksfri-diæt og videre forløb iht flow-chart.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Diætisten/sygeplejersken kontakter gastro-pædiater ved manglende effekt af diæt/bekymring/tvivl.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CVEBJR/$FILE/2023_09_06_10_05_45_Window.png" style="height:411px; width:648px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Forklaringsmodel:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vi forstår det på den måde, at barnets tarm intrauterint ikke er udsat for kostens mange forskellige proteiner. Når barnet er født og tarmens store immunapparat præsenteres for disse proteiner kan tarmslimhinden reagere med øget slimdannelse og slimhindeirritation, der kan give blødning.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Med den viden vi har nu, ses det som en god ting, at immunapparatet præsenter for små mænger af disse proteiner og dermed lærer proteinerne, at kende. Barnet dermed har mulighed for at udvikle tolerance overfor fødevareproteinerne.     </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544723376Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544723376Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">UptoDate: <a href="https://www.uptodate.com/contents/food-protein-induced-allergic-proctocolitis-of-infancy?search=fpiap&source=search_result&selectedTitle=1~63&usage_type=default&display_rank=1" style="color:blue; text-decoration:underline">Food protein-induced allergic proctocolitis of infancy</a> juli 2022</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">World Allergy Organization Journal (2020): <a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1939455120303744" style="color:blue; text-decoration:underline">Food protein-induced allergic proctolitis in infants: literature review and proposal of a management protocol</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#232323">Diagnosekoder</span></strong><span style="color:#232323">: Colitis forårsaget af fødemiddelallergi (DK522C), Rektalblødning hos nyfødt (DP542), Anden blødning i mavetarmkanalen hos nyfødt (DP543)</span> </span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544723376Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544723376Top">Tilbage til top</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Flowchart Blødning rectalt hos upåvirket barn.docx</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Blodpr¢ver i B¢rneinfektion amp; immuniologi.	Blodprøver i Børneinfektion & immuniologi Praktisk vejledning til special blodprøvebestilling i Børne Immunologi og Infektionsambulatoriet (BII) Konferer indikation med speciallæge i bii team. Alle prøver ordineres med "Rp" i notatet i SP. Specialesygeplejersken opretter best.ord efterfølgende og koordinerer aftale om blodprøvetagningen med pågældende laboratorium og familien og evt.klin kem. /afd 130. Husk at booke amb tid til prøvesvar. Ved spørgsmål til bestilling af special-blodprøver spørg specialesygeplejerske i børneamb/ afd 531 : tlf ###TELEFON### (###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###) IMMUNOLOGI Fuld immundefektundersøgelse Indikation: Mistanke om cellulære immundefekter og komplementdefekter. Videre udredning af hypogammaglobulinæmi Laboratorium: Vævstypelaboratoriet, Rigshospitalet. Klinisk Immunologisk Afdeling, afd.7631. Ole Maaløes vej 26. 2200 København N. tlf ###TELEFON### Henvisningsseddel: Henvisning skal mailes til: ###EMAIL### Følgeseddel: nej. Sygeplejerske opretter best.ord i SP. KIA000324 for børn 0-2 år KIA00325 for børn 2-5 år KIA00326 for børn 5-10 år KIA00327 for børn over 10 år Sygeplejersken koordinerer dato for blodprøvetagningen med vævstypelab. på RH og familien og klin.kem./afd 130. OBS evt behov for specielle bl.pr glas fra vævstypelab. OBS behov for stillingtagen til minimunsmængde af blod til undersøgelsen, afhængig af barnets alder og vægt. Prøven skal være Vævstypelaboratoriet i hænde senest kl 10.00 på prøvetagningsdagen, dvs tages kl 8.00 og sendes med taxi Neutrofilfunktionstests DHR-123 og NBT Indikation: mistanke om kronisk granulomatøs sygdom Laboratorium: Vævstypelab. Rigshospitalet Tlf ###TELEFON### Henvisningsseddel: nej, men udføres kun efter telefonisk aftale. OBS Blodprøven må ikke tages om fredagen Link til vejledning i DHR test: DHR Sygeplejerske opretter best.ord. i SP. KIA 00329 Udføres på alle hverdage fra mandag til torsdag. Prøven skal være laboratoriet i hænde på prøvetagningsdagen kl. 10.00 Svartid: 7 dage Granulocyt cellemembran- og trombocyt antistoffer Indikation: granulocyt cellemembran-antistoffer: mistanke om autoimmun neutropeni trombocyt antistoffer: ITP Laboratorium: Klinisk Immunologisk Afdeling, Afsnit for Cellulær Immunologi, Ålborg Universitetshospital. Tlf. ###TELEFON### Følgeseddel: Henvisningsskema Granulocyt cellemembran-antistof findes i hængemappe på sygeplejekontoret i 531. Undersøgelsen udføres kun efter forudgående telefonisk aftale med Klinisk Immunologisk, Afdeling Ålborg Universitetshospital. Sygeplejerske opretter best. ord. i SP. NPU 21764 og NPU 26749 Mutationsanalyse for familiær middelhavsfeber Indikation: Udredning af recidiverende feber, specielt hos børn fra Sydeuropa og Mellemøsten Laboratorium: Klinisk Biokemisk Afdeling, Molekylær Genetisk Sektion, Hvidovre Hospital, ###TELEFON### Følgeseddel: nej, sygeplejerske opretter best.ord i SP. NPU 19135. MEFV-gen; DNA Mutationsanalyse for andre autoinflammatoriske sygdomme Indikation: Udredning af recidiverende feber / Febersyndrom/ Cyklisk Neutropeni. (Kan bestilles enkeltvis) Forhøjet IgD og forhøjet urinudskillelse af mevalonsyre: mutationsanalyse for Mevalonatkinase mangel Arthralgi, mavesmerter, erysipelaslignende udslæt: mutationsanalyse for TRAPS (Tumor necrosis Receptor Assoc Periodic fever Syndrome) Laboratorium: Molekylær Genetisk Laboratorium, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet, tlf ###TELEFON###. Følgeseddel: DNA analyser.pdf findes i hængemappe på sygeplejekontoret. Ordineres af læge i SP-notat og Sygeplejersken opretter best.ord. i SP. NPU 32630 DNA analyse (obs link under udarbejdelse) HÆMATOLOGI Hæmoglobin elektroforese= fraktioneret hæmoglobin Indikation: Mistanke om arvelig hæmoglobinopati Laboratorium:Videncenter for Hæmoglobinsygdomme. Borgmester Ib Juulsvej 71. opgang 9. etage 4. Herlev Hospital, 2730 Herlev Før prøvetagning skal analysen aftales med Hæm. Lab., Herlev Hospital tlf.: ###TELEFON###. Henvisningsseddel: nej Følgeseddel: Nej. Blodprøven oprettes af sygeplejersken som best.ord i SP. NPU 17703 Man sikrer sig at patienten har opfølgende tid i ambulatoriet til svar på prøverne. Undersøgelse for sfærocytose (EMA-test =Band3-aniontransport) Indikation: Mistanke om sfærocytose Laboratorium: Videncenter for Hæmoglobinsygdomme. Laboratorie P4. Borgmester Ib Juuls vej 71. opgang 9. etage 4. 2730 Herlev Før prøvetagning aftales analysen telefonisk. tlf.: ###TELEFON###. Følgeseddel: Ja. EMA-test Denne findes også i hængemappen på sygeplejekontoret i 531 Undersøgelsen udføres som EMA-test ved flowcytometri. 3 ml EDTA-blod. Sygeplejersken opretter best.ord. i SP. NPU 28208 Analysen skal udføres indenfor 48 timer efter prøvetagning. Forsendelse kan ske med taxa eller eksprespost og kan kun afsendes mandage og tirsdage og aldrig før helligdage. Svartid: 1 uge	<h1><div id="Afsnit#1699544917024">Blodprøver i Børneinfektion & immuniologi</div></h1><div id="BodyWeb#1699544917024"><h2><strong>Praktisk vejledning til special blodprøvebestilling i Børne Immunologi og Infektionsambulatoriet (BII)</strong></h2> <p>Konferer indikation med speciallæge i bii team. Alle prøver ordineres med "Rp" i notatet i SP. Specialesygeplejersken opretter best.ord efterfølgende og koordinerer aftale om blodprøvetagningen med pågældende laboratorium og familien og evt.klin kem. /afd 130. Husk at booke amb tid til prøvesvar.</p> <p>Ved spørgsmål til bestilling af special-blodprøver spørg specialesygeplejerske i børneamb/ afd 531 : tlf ###TELEFON### (###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###)</p> <p><strong>IMMUNOLOGI</strong></p> <h3><u><strong>Fuld immundefektundersøgelse</strong></u></h3> <p><strong>Indikation: </strong>Mistanke om cellulære immundefekter og komplementdefekter. Videre udredning af hypogammaglobulinæmi</p> <p><strong>Laboratorium: </strong>Vævstypelaboratoriet, Rigshospitalet. Klinisk Immunologisk Afdeling, afd.7631. Ole Maaløes vej 26. 2200 København N. tlf ###TELEFON###</p> <p><strong>Henvisningsseddel: </strong><u>Henvisning skal mailes til:</u><strong> </strong>###EMAIL###</p> <p><strong>Følgeseddel: </strong>nej. Sygeplejerske opretter best.ord i SP. </p> <p>KIA000324 for børn 0-2 år</p> <p>KIA00325 for børn 2-5 år</p> <p>KIA00326 for børn 5-10 år</p> <p>KIA00327 for børn over 10 år</p> <p>Sygeplejersken koordinerer dato for blodprøvetagningen med vævstypelab. på RH og familien og klin.kem./afd 130.</p> <p>OBS evt behov for specielle bl.pr glas fra vævstypelab.</p> <p>OBS behov for stillingtagen til minimunsmængde af blod til undersøgelsen, afhængig af barnets alder og vægt.</p> <p>Prøven skal være Vævstypelaboratoriet i hænde senest kl 10.00 på prøvetagningsdagen, dvs tages kl 8.00 og sendes med taxi</p> <p> </p> <h3><u><strong>Neutrofilfunktionstests DHR-123 og NBT</strong></u></h3> <p><strong>Indikation</strong>: mistanke om kronisk granulomatøs sygdom</p> <p><strong>Laboratorium:</strong> Vævstypelab. Rigshospitalet Tlf ###TELEFON###</p> <p><strong>Henvisningsseddel: </strong>nej, men udføres kun efter telefonisk aftale. OBS Blodprøven må ikke tages om fredagen</p> <p><strong>Link til vejledning i DHR test: </strong><a href="https://labportal.rh.dk/LabPortal.asp?Mode=View&Id=5382" target="_blank">DHR</a> Sygeplejerske opretter best.ord. i SP. KIA 00329</p> <p>Udføres på alle hverdage fra mandag til torsdag. Prøven skal være laboratoriet i hænde på prøvetagningsdagen kl. 10.00 </p> <p><strong>Svartid:</strong> 7 dage</p> <p> </p> <h3><u><strong>Granulocyt cellemembran- og trombocyt antistoffer </strong></u></h3> <p><strong>Indikation:               granulocyt cellemembran-antistoffer</strong><strong>: </strong>mistanke om autoimmun neutropeni</p> <p><strong>                                 trombocyt antistoffer: </strong>ITP</p> <p><strong>Laboratorium</strong>: Klinisk Immunologisk Afdeling, Afsnit for Cellulær Immunologi, Ålborg Universitetshospital. Tlf. ###TELEFON###</p> <p><strong>Følgeseddel: <a href="http://file:///C:/Users/Itho0011/Downloads/Henvisningsskema%20granulocyt%20cellemembranantistof%20(alloimmunt%20og%20autoimmunt)%20V7.pdf" target="_blank">Henvisningsskema Granulocyt cellemembran-antistof</a></strong> findes i hængemappe på sygeplejekontoret i 531. </p> <p>Undersøgelsen udføres kun efter forudgående telefonisk aftale med Klinisk Immunologisk, Afdeling Ålborg Universitetshospital. Sygeplejerske opretter best. ord. i SP. NPU 21764 og NPU 26749</p> <p> </p> <h3><u><strong>Mutationsanalyse for familiær middelhavsfeber</strong></u></h3> <p><strong>Indikation: </strong>Udredning af recidiverende feber, specielt hos børn fra Sydeuropa og Mellemøsten</p> <p><strong>Laboratorium: </strong>Klinisk Biokemisk Afdeling, Molekylær Genetisk Sektion, Hvidovre Hospital, ###TELEFON###</p> <p><strong>Følgeseddel: </strong>nej, sygeplejerske opretter best.ord i SP. NPU 19135. MEFV-gen; DNA</p> <h3> </h3> <h3><u><strong>Mutationsanalyse for andre autoinflammatoriske sygdomme</strong></u></h3> <p><strong>Indikation</strong>: Udredning af recidiverende feber / Febersyndrom/ Cyklisk Neutropeni. (Kan bestilles enkeltvis)</p> <p>Forhøjet IgD og forhøjet urinudskillelse af mevalonsyre: mutationsanalyse for Mevalonatkinase mangel</p> <p>Arthralgi, mavesmerter, erysipelaslignende udslæt: mutationsanalyse for TRAPS (Tumor necrosis Receptor Assoc Periodic fever Syndrome)</p> <p><strong>Laboratorium</strong>: Molekylær Genetisk Laboratorium, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet, tlf ###TELEFON###.</p> <p><strong>Følgeseddel</strong>: <img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">DNA analyser.pdf</a>  findes i hængemappe på sygeplejekontoret. Ordineres af læge i SP-notat og Sygeplejersken opretter best.ord. i SP. NPU 32630</p> <p><a href="https://labportal.rh.dk/LabPortal.asp?Mode=View&Id=4599" target="_blank">DNA analyse</a> (obs link under udarbejdelse)</p> <p> </p> <h3>HÆMATOLOGI</h3> <h3><u><strong>Hæmoglobin elektroforese= fraktioneret hæmoglobin</strong></u></h3> <p><strong>Indikation</strong>: Mistanke om arvelig hæmoglobinopati</p> <p><strong>Laboratorium</strong>:Videncenter for Hæmoglobinsygdomme. Borgmester Ib Juulsvej 71. opgang 9. etage 4. Herlev Hospital, 2730 Herlev</p> <p>Før prøvetagning skal analysen aftales med Hæm. Lab., Herlev Hospital tlf.: ###TELEFON###.</p> <p><strong><strong>Henvisningsseddel</strong></strong>: nej</p> <p><strong>Følgeseddel</strong>: Nej. Blodprøven oprettes af sygeplejersken som best.ord i SP. NPU 17703</p> <p>Man sikrer sig at patienten har opfølgende tid i ambulatoriet til svar på prøverne.</p> <p> </p> <h3><u><strong>Undersøgelse for sfærocytose (EMA-test =Band3-aniontransport)</strong></u></h3> <p><strong>Indikation</strong>:  Mistanke om sfærocytose</p> <p><strong>Laboratorium</strong>: Videncenter for Hæmoglobinsygdomme. Laboratorie P4. Borgmester Ib Juuls vej 71. opgang 9. etage 4. 2730 Herlev </p> <p>Før prøvetagning aftales analysen telefonisk. tlf.: ###TELEFON###.</p> <p><strong>Følgeseddel: </strong>Ja. <a href="https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Blodsygdomme/for-sundhedsfaglige/Mere-for-sundhedsfaglige/Documents/Blanket%2027%20%20Immunologisk%20f%c3%a6notype.pdf" target="_blank">EMA-test</a> </p> <p>Denne findes også i hængemappen på sygeplejekontoret i 531</p> <p>Undersøgelsen udføres som EMA-test ved flowcytometri. 3 ml EDTA-blod. </p> <p>Sygeplejersken opretter best.ord. i SP. NPU 28208</p> <p>Analysen skal udføres indenfor 48 timer efter prøvetagning. Forsendelse kan ske med taxa eller eksprespost og kan kun afsendes mandage og tirsdage og aldrig før helligdage.</p> <p><strong>Svartid:</strong> 1 uge</p> <p> </p> <p> </p> <p><span style="color:#333333">  </span></p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Blodtransfusionsgrænser for meget præmature nyf¢dte.	Blodtransfusionsgrænser for meget præmature nyfødte Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Se retningslinie fra DPS nedenfor: Blodtransfusionsgrænser til meget præmature nyfødte Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544685998">Blodtransfusionsgrænser for meget præmature nyfødte</div></h1><div id="BodyWeb#1699544685998"><p><a name="1699544685998Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544685998Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544685998Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544685998Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Top">Tilbage til top</a></p> <p>Se retningslinie fra DPS nedenfor:</p> <p><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2021/Transfusionsinstruks.pdf" target="_blank">Blodtransfusionsgrænser til meget præmature nyfødte</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544685998Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544685998Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544685998Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544685998Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Borreliose.	Borreliose Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger på AHH Børne- og Ungeafdeling Definitioner Infektion med spirokæten Borrelia burgdorferi, der overføres ved bid af inficeret skovflåt. Fremgangsmåde Epidemiologi Sæson for neuroborreliose er typisk fra juni til november, idet flåterne typisk er aktive fra maj til oktober. Symptomer på infektionen kan dog ses hele året. Hyppigst i aldersgruppen 5-10 år. Anamnestiske oplysninger om skovflåtbid forekommer kun i ca. 50% af tilfældene. Klinik Stadium 1. Erythema migrans begynder oftest 7-14 dage efter skovflåtbidet. Stadium 2.Begynder oftest 3-4 uger efter stadium 1. Manifestationer: neuroborreliose (n. facialis parese! Evt. hovedpine, træthed og feber), myokarditis (bradyartytmi, synkope, EKG viser 1.-3.grads A_V blok), artritis (sjælden i Danmark), multiple erythema migrans (dissemineret form for erythema migrans, hvor der udover det oprindelige bidsted ses flere erythema migrans læsioner andre steder på kroppen. Formålet med behandling er at undgå udvikling af stadium 3: Stadium 3. Begynder fra måneder til flere år efter skovflåtbidet og omfatter acrodermatitis chronica atrophicans og kronisk neuroborreliose samt kronisk artritis. Diagnostik Erythema migrans: Klinisk diagnose. Kun ca. 60 % af patienter med erythema migrans udvikler positiv serologi for Borrelia burgdorferi. Neuroborreliose: Mistanke om neuroborreliose bør altid føre til lumbalpunktur: Lumbalpunktur og normalværdier for spinalvæske. Lumbalpunkturen kan udføres i vagten, men hvis barnet i øvrigt er upåvirket, kan lumbalpunkturen planlægges til dagen efter. Hvis barnet kan medvirke til sedation med lattergas (fra ca. 4 år), forberedes dette: Lattergas . Der skal altid påsættes EMLA. Alternativt til lattergas kan evt. præmedicineres 15-20 minutter før indgrebet med Ozalin (Midazolam) p.o. 0,25 mg/kg. Enkelte børn kan have brug for generel anæstesi. Patienter med tidlig neuroborreliose kan være seronegative i op til seks til otte uger efter debut af neurologiske symptomer, og måling af antistoffer i blodet uden samtidig spinalvæskeundersøgelse har ingen diagnostisk værdi ved neuroborreliose. Specifik intratekal antistof syntese (IgM og/eller IgG) vil være påviselig hos 85% af patienterne i slutningen af 2. uge efter debut af neurologiske symptomer og hos alle med ubehandlet neuroborreliose efter senest 8-10 uger. Se bilag for skema over, hvornår der er indikation for serologi. Til undersøgelsen for Borrelia burgdorferi antistof IgG og IgM, skal der benyttes både blod og spinalvæske, der begge er taget indenfor en periode af 48 timer og begge sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital (bestilles i labka). Blodprøver i øvrigt er primært af differentialdiagnostisk betydning. Neuroborreliose, diagnostiske kriterier: - Lymfocytær pleocytose i spinalvæske, almindeligvis 100-200 mononukleære celler/U (10-1000); et lavere celletal kan skyldes sygdomsvarighed over måneder eller insufficient forudgående antibiotikabehandling. - Påvisning af borreliaspecifik antistofsyntese i spinalvæske. Hos ubehandlede patienter vil denne analyse være positiv hos ca. 85% efter to ugers symptomer på NB og hos alle med ubehandlet NB efter otte uger. Såfremt der er klinisk mistanke om neuroborreliose, og der er pleocytose i spinalvæsken (=/>10 celler), påbegyndes antibiotisk behandling, og der sendes CSV til undersøgelse for intratekal antistofsyntese. Hvis der ikke er pleocytose, ses an uden antibiotika eller intratekal antistofundersøgelse med opfølgning (re-LBP kan være indiceret ved manglende bedring) Såfremt spinalvæsken er uden pleocytose overvejes differentialdiagnoser. Tolkning af blodprøvesvar: Positiv IgM i serum rummer flere faldgruber: Hos personer med symptomer gennem mere end 2-3 mdr. er det mest sandsynligt, at positiv IgM uden ledsagende IgG er et falsk positivt fund. IgM kan være falsk positiv som led i en polyklonal B-celle-aktivering ved forskellige virale infektioner (især Epstein-Barr-virus og cytomegalovirus) Differentialdiagnoser Lymfocytær meningitis af andre årsager (TB, virus, svamp, syfilis og lymfom). Bells parese Behandling Der er ikke indikation for profylaktisk behandling ved asymptomatisk skovflåtbid Lokaliseret infektion: Erythema migrans Penicillin V 0,15 mio enh./kg/døgn i 10 dage. (Voksne: 1,5 mio enh. x3 dgl. i 10 dage) Ved penicillinallergi: Børn under 8 år: Tabl. Zinnat® (Cefuroximaxetil) 30 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 10 dage (max. 500 mg x 2 i 10 dage) Børn på eller over 8 år: Doxycyclin 100 mg x 2 peroralt i 10 dage Tidlig neuroborreliose (begrænset til det perifere nervesystem og meninges – f.eks. ved perifer facialisparese som eneste symptom) P.O. behandling Børn på eller over 8 år: Tbl. Doxycyclin 2 mg/kg/ x2 dgl. (max 100 mg x2) i 14 dage Børn yngre end 8 år kan nu også behandles med tablet Doxycyklin 2 mg/kg x2 dgl. i 14 dage. Tabletter kan knuses. Patienten konfereres med infektionspædiater (BII-teamet). Husk overfølsomhed for lys. eller I.v. behandling Børn under 8 år: Ceftriaxon 50mg/kg (max 2 g) x 1 i 14 dage. Alternativ: benzylpenicillin 0.4 MIE/kg /døgn fordelt på 4 daglige doser i 14 dage Sen neuroborreliose Ceftriaxon i.v. 50 mg/kg/døgn (max 2 g) x 1 i 21 dage Ambulant kontrol Erythema migrans:Ingen kontrol. Neuroborreliose: Hos patienter behandlet for borreliose ses langt overvejende fuld restitution. Alle patienter med facialisparese henvises til ergoterapi (i SP: Tilsyn ergoterapi "efter besøg", ergoterapeuterne indkalder selv familien). Ambulant neurologisk kontrol efter 4 uger på almenliste mhp. behov for fornyet kontakt til ergoterapeut. En overstået infektion efterlader ikke protektiv immunitet. Anmeldelse og diagnosekodning Neuroborreliose anmeldes på formular 1515 Anmeldelsen bør mindst indeholde følgende oplysninger: 1.Varighed af symptomer. 2.Celletal i spinalvæske og 3.Resultat af borreliaspecifik spinalvæske antistofanalyse, også såfremt den er negativ. Neuroborreliose: DA692 (Lymes sygdom) + DG019 (meningitis ved bakteriesygdom klassificeret andetsteds) Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Kilder: Borrelia klaringsrapporten: www.dsinfm.dk (under udgivelser) Dessau et. al: Laboratoriediagnostik af infektion forårsaget af Borrelia burgdorferi, UfL 21/8 2006, 2805-07 Court Pedersen, Rationel farmakoterapi juli 2010 Bilag Indikationer for borreliadiagnostik.docx	<h1><div id="Afsnit#1699544738812">Borreliose</div></h1><div id="BodyWeb#1699544738812"><p><a name="1699544738812Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544738812Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p>Læger på AHH Børne- og Ungeafdeling</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544738812Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p>Infektion med spirokæten <em>Borrelia burgdorferi, d</em>er overføres ved bid af inficeret skovflåt.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544738812Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Epidemiologi</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Sæson for neuroborreliose er typisk fra juni til november, idet flåterne typisk er aktive fra maj til oktober. Symptomer på infektionen kan dog ses hele året. Hyppigst i aldersgruppen 5-10 år. Anamnestiske oplysninger om skovflåtbid forekommer kun i ca. 50% af tilfældene.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Klinik</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><u>Stadium 1. </u>Erythema migrans begynder oftest 7-14 dage efter skovflåtbidet.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><br> <u>Stadium 2.</u>Begynder oftest 3-4 uger efter stadium 1.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Manifestationer: neuroborreliose (n. facialis parese! Evt. hovedpine, træthed  og feber), myokarditis (bradyartytmi, synkope, EKG viser 1.-3.grads A_V blok), artritis (sjælden i Danmark), multiple erythema migrans (<span style="color:black">dissemineret form for erythema migrans,  hvor der udover det oprindelige bidsted ses flere erythema migrans  læsioner andre steder på kroppen.</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Formålet med behandling er at undgå udvikling af stadium 3:<br>  </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><u>Stadium 3.</u><strong> </strong>Begynder fra måneder til flere år efter skovflåtbidet og omfatter acrodermatitis chronica atrophicans og kronisk neuroborreliose samt kronisk artritis.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong> </strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Diagnostik</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Erythema migrans: </strong>Klinisk diagnose. Kun ca. 60 % af patienter med erythema migrans udvikler positiv serologi for Borrelia burgdorferi.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong> </strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Neuroborreliose</strong>: Mistanke om neuroborreliose bør altid føre til lumbalpunktur: <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/XF6FFAA296B1C4669C125791E00575727?OpenDocument&ref=internalVIP" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">Lumbalpunktur og normalværdier for spinalvæske</a>. Lumbalpunkturen kan udføres i vagten, men hvis barnet i øvrigt er upåvirket, kan lumbalpunkturen planlægges til dagen efter<em>. </em>Hvis barnet kan medvirke til sedation med lattergas (fra ca. 4 år), forberedes dette: <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/XB2DB6E4FCEC0B84EC1257C680030A7E3?OpenDocument&ref=internalVIP" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">Lattergas</a> . Der skal altid påsættes EMLA. Alternativt til lattergas kan evt. præmedicineres 15-20 minutter før indgrebet med Ozalin (Midazolam) p.o. 0,25 mg/kg. Enkelte børn kan have brug for generel anæstesi.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Patienter med tidlig neuroborreliose kan være seronegative i op til seks til otte uger efter debut af neurologiske symptomer, og <em>måling af antistoffer i blodet uden samtidig spinalvæskeundersøgelse har ingen diagnostisk værdi ved neuroborreliose.</em></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Specifik intratekal antistof syntese (IgM og/eller IgG) vil være påviselig hos 85% af patienterne i slutningen af 2. uge efter debut af neurologiske symptomer og hos alle med ubehandlet neuroborreliose efter senest 8-10 uger.</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><em>Se bilag for skema over, hvornår der er indikation for serologi</em>.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><br> Til undersøgelsen for <em>Borrelia burgdorferi</em> antistof IgG og IgM, skal der benyttes både blod og spinalvæske, der begge er taget indenfor en periode af 48 timer og begge sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital (bestilles i labka).  </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Blodprøver i øvrigt er primært af differentialdiagnostisk betydning.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Neuroborreliose, diagnostiske kriterier:</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">·         Lymfocytær pleocytose i spinalvæske, almindeligvis 100-200 mononukleære celler/U (10-1000); et lavere celletal kan skyldes sygdomsvarighed over måneder eller insufficient forudgående antibiotikabehandling.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">·         Påvisning af borreliaspecifik antistofsyntese i spinalvæske. Hos ubehandlede patienter vil denne analyse være positiv hos ca.  85% <em>efter to ugers symptomer på NB </em>og hos alle med ubehandlet NB efter otte uger.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Såfremt der er klinisk mistanke om neuroborreliose, og der er pleocytose i spinalvæsken (=/>10 celler), påbegyndes antibiotisk behandling, og der sendes CSV til undersøgelse for intratekal antistofsyntese. Hvis der ikke er pleocytose, ses an uden antibiotika eller intratekal antistofundersøgelse med opfølgning (re-LBP kan være indiceret ved manglende bedring)</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><br> Såfremt spinalvæsken er uden pleocytose overvejes differentialdiagnoser. </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Tolkning af blodprøvesvar:</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Positiv IgM i serum rummer flere faldgruber:  Hos personer med symptomer gennem mere end 2-3 mdr. er det mest sandsynligt, at positiv IgM uden ledsagende IgG er et falsk positivt fund.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">IgM kan være falsk positiv som led i en polyklonal B-celle-aktivering ved forskellige virale infektioner (især Epstein-Barr-virus og cytomegalovirus)</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong> </strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Differentialdiagnoser</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Lymfocytær meningitis af andre årsager (TB, virus, svamp, syfilis og lymfom). Bells parese</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Behandling</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Der er ikke indikation for profylaktisk behandling ved asymptomatisk skovflåtbid</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><br> <strong>Lokaliseret infektion: Erythema migrans</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><br> Penicillin V 0,15 mio enh./kg/døgn i 10 dage. (Voksne: 1,5 mio enh. x3 dgl. i 10 dage)<br>  </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Ved penicillinallergi:</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Børn under 8 år: Tabl. Zinnat® (Cefuroximaxetil) 30 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 10 dage (max. 500 mg x 2 i 10 dage) <br> Børn på eller over 8 år: Doxycyclin 100 mg x 2 peroralt i 10 dage<br>  </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Tidlig neuroborreliose (begrænset til det perifere nervesystem og meninges – f.eks. ved perifer facialisparese som eneste symptom)</strong><br>  </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>P.O. behandling</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Børn på eller over 8 år: Tbl. Doxycyclin 2 mg/kg/ x2 dgl. (max 100 mg x2) i 14 dage</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Børn yngre end 8 år kan nu også behandles med tablet Doxycyklin 2 mg/kg x2 dgl. i 14 dage. Tabletter kan knuses. Patienten konfereres med infektionspædiater (BII-teamet). Husk overfølsomhed for lys.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">eller </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>I.v. behandling</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Børn under 8 år: Ceftriaxon 50mg/kg (max 2 g) x 1 i 14 dage. Alternativ: benzylpenicillin 0.4 MIE/kg /døgn fordelt på 4 daglige doser i 14 dage</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Sen neuroborreliose</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Ceftriaxon i.v. 50 mg/kg/døgn (max 2 g) x 1 i 21 dage</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Ambulant kontrol</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Erythema migrans:</strong>Ingen kontrol.<br> <strong>Neuroborreliose: </strong><span style="color:black">Hos patienter behandlet for borreliose ses langt overvejende fuld restitution.</span><span style="color:black"> Alle patienter med facialisparese henvises til ergoterapi (i SP: Tilsyn ergoterapi "efter besøg", ergoterapeuterne indkalder selv familien). </span>Ambulant neurologisk kontrol efter 4 uger på almenliste mhp. behov for fornyet kontakt til ergoterapeut.<br> <br> En overstået infektion efterlader ikke protektiv immunitet.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Anmeldelse og diagnosekodning</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Neuroborreliose anmeldes på formular 1515</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Anmeldelsen bør mindst indeholde følgende oplysninger:</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">1.Varighed af symptomer.<br> 2.Celletal i spinalvæske og<br> 3.Resultat af borreliaspecifik spinalvæske antistofanalyse,<br> også såfremt den er negativ.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Neuroborreliose: DA692 (Lymes sygdom) + DG019 (meningitis ved bakteriesygdom klassificeret andetsteds)</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544738812Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544738812Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544738812Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Kilder:</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Borrelia klaringsrapporten: <a href="http://www.dsinfm.dk/" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;">www.dsinfm.dk</a> (under udgivelser)</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Dessau et. al: Laboratoriediagnostik af infektion forårsaget af Borrelia burgdorferi, UfL 21/8 2006, 2805-07</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Court Pedersen, Rationel farmakoterapi juli 2010</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544738812Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><img src="https://vip.regionh.dk/icons/vwicn005.gif" style="border:0px; height:auto !important; max-width:100%" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-9SQEPP/$FILE/Indikationer%20for%20borreliadiagnostik.docx" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">Indikationer for borreliadiagnostik.docx</a></p> <p> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Botoxbehandling til b¢rn og unge ultralydsvejledt.	Botoxbehandling til børn og unge, ultralydsvejledt Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen henvender sig til personale i Børneafdelingen, samt ortopædkirurg og anæstesipersonale, der er involveret i Botoxbehandling af børn og unge. Definitioner Botox-behandling: Injektionsbehandling med botolinumtoksin. Fremgangsmåde Fremgangsmåde Forberedelse Lægen skal notere følgende i patientjournalen ved det forudgående ambulante besøg: - GMFCS-klasse - Indikationen for Botox, dosering, hvilke muskler, der skal injiceres. - Behov for evt. præmedicin, som skal ordineres i SP. Der anvendes Midazolam. - Forældre er informeret og accepterer. 1.gangs Botoxpatienter skal indkaldes til præsamtale med læge og anæstesi dagen før Botox. Lægerne, respektive sekretærer, indkalder barnet, booker på Botoxlisten + anæstesi og evt røntgen, gipsning mm.. Sygeplejerske i Dagafsnittet aftaler først endeligt på dagen med gipsestuen på 333, hvornår barnet er klar til gipsning, hvis gipsen skal anlægges på selve dagen. Dette skal fremgå af ordinationen i journalen. Behandling Tjek ind Barnet møder i Dagafsnittet ledsaget af forældre eller evt. institutionspersonale: Sidstnævnte skal medbringe en skriftlig tilladelse fra forældre til anæstesi af barnet. Forældrene kan ledsage barnet til Botoxrummet, men må vente udenfor Botox-rummet under selve Botox-behandlingen. Barnets højde og vægt dokumenteres i journalen. Barnet får påsat korrekt identifikationsarmbånd. Hvis barnet skal i anæstesi skal det sikres, at barnet er fastende efter gældende regler. Barnet kan beholde sit eget tøj på under indlæggelsen. Sygeplejersken laver PEWS-vurdering. Behandlende læge møder kl.9.25 i Dagafsnittet, tjekker journalnotat vedr. behandlingsindikation, dosis, injektionssteder + sideangivelse, forældre samtykke og tilser barnet. Lægen sikrer, at barnets tilstand ikke er ændret i alvorligere grad, siden behandlingen blev planlagt. Lægen markerer i samarbejde med forældrene den/de korrekte ekstremiteter, som skal injiceres med Botox, ved at skrive sine initialer med tusch. Sygeplejersken sørger for, at Botox-bakken tjekkes for indhold før brug og fylder den op efter endt brug. Den samlede mængde Botox til dagens behandlinger plus 1 ekstra ampul tages frem fra det aflåste køleskab i Dagafsnittet, og lægges i køletasken med et køleelement i(holdbarhed udenfor køleskab 4 timer). Lægen bringer Botox-tasken og muskelstimulator til Botox-rummet i Ekstern anæstesi 532. Sygeplejersken sørger for, at Botox-bakken, som er pakket i plasticpose, følger med den første patient til Botox-rummet. Der skal anvendes Botox med samme batchnummer til alle injektionerne til den enkelte patient. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal det anføres i journalen, hvilke batch, der er anvendt, ved hvilke injektioner. De fleste børn fuldbedøves. Der indledes med maske eller i.v. Intubation er ikke nødvendig. Enkelte børn får Botox-behandling i Dagafsnittet, efter at have haft Emla-creme på i 1 time. Portør bookes på dagen,- som haste. Transport af barnet mellem Dagafsnittet til Botox-rummet varetages af portør. Børnene, der skal have Botox i anæstesi, skrives på dagens portørseddel til start kl.9.30 på Ekstern anæstesi 532. De yngste patienter eller børn med særlge behov prioriteres først. Portøren og anæstesipersonalet aftaler afhentning af børnene. Børn, der har brug for præmedicin, skal have dette per os i max.10 ml. saft/vand 30 min. før Botox-behandlingen. Patienter, der har fået præmedicin, skal ledsages af sygeplejerske til Botox-rummet i Ekstern anæstesi 532, medbringende SAT-måler og ventilationsballon. I Botox-rummet gennemføres: - tjek af anæstesiudstyr - tjek af pulsoximeter - tjek for allergi - tjek for gennemførelse af vurdering af vanskelige luftveje, risiko for aspiration, adækvat IV adgang Time Out afholdes umiddelbart før indgrebet påbegyndes - Alle de tilstedeværende præsenterer sig - Alle tilstedeværende bekræfter patientens identitet og stedet for indgrebet - Børnelægen estimerer varighed, afhængig af antal injektionssteder. Ved indgrebet trækkes den præcise mængde Botox op for den enkelte patient. Der skiftes injektionskanyle mellem hvert stik. Tjek ud efter indgrebet: - Personalet gennemgår, om der har været utilsigtede hændelser ved proceduren Når barnet er kommet retur til Dagafsnittet, foretager sygeplejersken PEWS-vurdering. Hvis barnet sover meget tungt efter Botox-behandlingen, skal det observeres med SAT-måler. De anvendte hætteglas, sprøjter, kanyler med videre skal afslutningsvis inaktiveres/skylles igennem med natriumhypokloridopløsning og kasseres i gul spand. Se instruks: Anvendelse, håndtering og bortskaffelse af Botulinum toxin. Udskrivelse Inden udskrivelse tilbydes barnet noget at drikke og spise. Sygeplejersken sikrer, at barnet har opfølgende ambulante tider. Den behandlende læge laver journalnotat indeholdende bekræftelse af, at gennemførelse af Tjek ind, Time Out og Tjek Out, batchnummer for anvendte præparat, diagnose/procedurekoder samt udskrivelsesnotat. Lægen skriver genoptræningsplan i SP, som sendes til behandlende fysioterapeut/ergoterapeut. Der sendes inbasket til sekretær mhp afsendelse af genoptræningsplan. Der bookes tid til opfølgning efter Botoxbehandling 3 mdr efter injektion. FORKORTELSER SP Sundhedsplatformen GMFCS Gross motor function classification system PEWS Pediatric early warning score SAT-måler Iltsaturationsmåler Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ansvar og organisering Personale i Dagafsnittet, samt ortopædkirurg og anæstesipersonale, der er involveret i Botoxbehandling af børn, er ansvarlige for at denne instruks følges. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation Bilag Botox bakken.doc Behandlingen indledes for alle patienter med Time Out, jf. vejledning vedr. Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer (Link), herunder:	<h1><div id="Afsnit#1699545008304">Botoxbehandling til børn og unge, ultralydsvejledt</div></h1><div id="BodyWeb#1699545008304"><p><a name="1699545008304Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545008304Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Top">Tilbage til top</a></p> <p>Instruksen henvender sig til personale i Børneafdelingen, samt ortopædkirurg og anæstesipersonale, der er involveret i Botoxbehandling af børn og unge. </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545008304Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Top">Tilbage til top</a></p> <p>Botox-behandling: Injektionsbehandling med botolinumtoksin.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545008304Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Top">Tilbage til top</a></p> <h2>Fremgangsmåde</h2> <p><strong>Forberedelse</strong></p> <p>Lægen skal notere følgende i patientjournalen ved det forudgående ambulante besøg:</p> <ul> <li>GMFCS-klasse</li> <li>Indikationen for Botox, dosering, hvilke muskler, der skal injiceres.</li> <li>Behov for evt. præmedicin, som skal ordineres i SP. Der anvendes Midazolam.</li> <li>Forældre er informeret og accepterer.</li> </ul> <p>1.gangs Botoxpatienter skal indkaldes til præsamtale med læge og anæstesi dagen før Botox.</p> <p>Lægerne, respektive sekretærer, indkalder barnet, booker på Botoxlisten + anæstesi og evt røntgen, gipsning mm..</p> <p>Sygeplejerske i Dagafsnittet aftaler først endeligt på dagen med gipsestuen på 333, hvornår barnet er klar til gipsning, hvis gipsen skal anlægges på selve dagen. Dette skal fremgå af ordinationen i journalen. </p> <p> </p> <p><strong>Behandling</strong></p> <p><em><u>Tjek ind</u></em></p> <p>Barnet møder i Dagafsnittet ledsaget af forældre eller evt. institutionspersonale: Sidstnævnte skal medbringe en skriftlig tilladelse fra forældre til anæstesi af barnet.</p> <p>Forældrene kan ledsage barnet til Botoxrummet, men må vente udenfor Botox-rummet under selve Botox-behandlingen. </p> <p>Barnets højde og vægt dokumenteres i journalen. Barnet får påsat korrekt identifikationsarmbånd. Hvis barnet skal i anæstesi skal det sikres, at barnet er fastende efter gældende regler. Barnet kan beholde sit eget tøj på under indlæggelsen.</p> <p>Sygeplejersken laver PEWS-vurdering.</p> <p>Behandlende læge møder kl.9.25 i Dagafsnittet, tjekker journalnotat vedr. behandlingsindikation, dosis, injektionssteder + sideangivelse, forældre samtykke og tilser barnet. Lægen sikrer, at barnets tilstand ikke er ændret i alvorligere grad, siden behandlingen blev planlagt. Lægen markerer i samarbejde med forældrene den/de korrekte ekstremiteter, som skal injiceres med Botox, ved at skrive sine initialer med tusch.</p> <p>Sygeplejersken sørger for, at Botox-bakken tjekkes for indhold før brug og fylder den op efter endt brug.</p> <p>Den samlede mængde Botox til dagens behandlinger plus 1 ekstra ampul tages frem fra det aflåste køleskab i Dagafsnittet, og lægges i køletasken med et køleelement i(holdbarhed udenfor køleskab 4 timer). Lægen bringer Botox-tasken og muskelstimulator til Botox-rummet i Ekstern anæstesi 532.</p> <p>Sygeplejersken sørger for, at Botox-bakken, som er pakket i plasticpose, følger med den første patient til Botox-rummet.</p> <p>Der skal anvendes Botox med samme batchnummer til alle injektionerne til den enkelte patient. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal det anføres i journalen, hvilke batch, der er anvendt, ved hvilke injektioner. </p> <p> </p> <p>De fleste børn fuldbedøves. Der indledes med maske eller i.v. Intubation er ikke nødvendig.</p> <p>Enkelte børn får Botox-behandling i Dagafsnittet, efter at have haft Emla-creme på i 1 time.</p> <p> </p> <p>Portør bookes på dagen,- som haste.</p> <p>Transport af barnet mellem Dagafsnittet til Botox-rummet varetages af portør. Børnene, der skal have Botox i anæstesi, skrives på dagens portørseddel til start kl.9.30 på Ekstern anæstesi 532. De yngste patienter eller børn med særlge behov prioriteres først. Portøren og anæstesipersonalet aftaler afhentning af børnene.</p> <p>Børn, der har brug for præmedicin, skal have dette per os i max.10 ml. saft/vand 30 min. før Botox-behandlingen.</p> <p>Patienter, der har fået præmedicin, skal ledsages af sygeplejerske til Botox-rummet i Ekstern anæstesi 532, medbringende SAT-måler og ventilationsballon. </p> <p>I Botox-rummet gennemføres:</p> <ul> <li>tjek af anæstesiudstyr</li> <li>tjek af pulsoximeter</li> <li>tjek for allergi</li> <li>tjek for gennemførelse af vurdering af vanskelige luftveje, risiko for aspiration, adækvat IV adgang</li> </ul> <p><u><em>Time Out afholdes </em></u>umiddelbart før indgrebet påbegyndes</p> <ul> <li>Alle de tilstedeværende præsenterer sig</li> <li>Alle tilstedeværende bekræfter patientens identitet og stedet for indgrebet</li> <li>Børnelægen estimerer varighed, afhængig af antal injektionssteder.</li> </ul> <p> </p> <p>Ved indgrebet trækkes den præcise mængde Botox op for den enkelte patient. Der skiftes injektionskanyle mellem hvert stik.</p> <p> </p> <p><u><em>Tjek ud</em></u><em> e</em>fter indgrebet:</p> <ul> <li>Personalet gennemgår, om der har været utilsigtede hændelser ved  proceduren</li> </ul> <p>Når barnet er kommet retur til Dagafsnittet, foretager sygeplejersken PEWS-vurdering.</p> <p>Hvis barnet sover meget tungt efter Botox-behandlingen, skal det observeres med SAT-måler.</p> <p>De anvendte hætteglas, sprøjter, kanyler med videre skal afslutningsvis inaktiveres/skylles igennem med natriumhypokloridopløsning og kasseres i gul spand. Se instruks: Anvendelse, håndtering og bortskaffelse af Botulinum toxin.</p> <p><strong>Udskrivelse</strong></p> <p>Inden udskrivelse tilbydes barnet noget at drikke og spise.</p> <p>Sygeplejersken sikrer, at barnet har opfølgende ambulante tider.</p> <p>Den behandlende læge laver journalnotat indeholdende bekræftelse af, at gennemførelse af <em>Tjek ind, Time Out og </em>Tjek Out<em>, </em>batchnummer for anvendte præparat, diagnose/procedurekoder samt udskrivelsesnotat. Lægen skriver genoptræningsplan i SP, som sendes til behandlende fysioterapeut/ergoterapeut. </p> <p>Der sendes inbasket til sekretær mhp afsendelse af genoptræningsplan.</p> <p>Der bookes tid til opfølgning efter Botoxbehandling 3 mdr efter injektion.</p> <p>  </p> <p>FORKORTELSER</p> <p>SP                    Sundhedsplatformen</p> <p>GMFCS             Gross motor function classification system</p> <p>PEWS                Pediatric early warning score</p> <p>SAT-måler         Iltsaturationsmåler</p> <p> </p> <h2>Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p>  </p> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545008304Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Top">Tilbage til top</a></p> <p>Personale i Dagafsnittet, samt ortopædkirurg og anæstesipersonale, der er involveret i Botoxbehandling af børn, er ansvarlige for at denne instruks følges.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545008304Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Top">Tilbage til top</a></p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545008304Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545008304Top">Tilbage til top</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Botox bakken.doc</a></p> <p> </p> <p>Behandlingen indledes for alle patienter med <em>Time Out</em><em>, </em>jf. vejledning vedr. Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer<em> (Link), herunder:</em></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Brandinstruks for afd. 427.	Brandinstruks for afd. 427 Målgrupper og anvendelsesområde: Personale på neonatalafdelingen 427 Brandtrekanten: Varme – sænk temperaturen Ilt – kvæl ilden Brandbart materiale – fjern det der brænder eller omkringliggende materiale Alarmering : Brand på Hvidovre Hospital – Kettegård Allé 30 - Alarmer brandvæsen – tast 0 112 - Kald omstilling – tast 23333 - Meddel : Ildebrand, afdeling og evt. afsnitsnummer - Påbegynd redning af patienter i fare - Påbegynd slukning af ilden - Begræns ilden ved at lukke døre og vinduer 427’s brandmeldere findes: - For hver ende af den grønne gang - Ved dørene til reposen (vores indgangsdør og ved gruppe 9 (dagafsnittets) indgangsdør - Vandslukkere findes samme steder som brandmelderne dvs. for hver ende af den grønne gang og ved begge indgangsdøre som ovenfor beskrevet. - Brandfolkene er her i løbet af 10 minutter. En fra personalet skal møde dem i døren og give status. Ring efter børnelægen, ring evt. efter personale fra børneafdelingens øvrige afsnit. Ansvarshavende sygeplejerske skønner, om det er nødvendigt at ringe ekstra personale ind. Tag katastrofemappen på hylden på sygeplejevagtrummet. Katastrofeplanen opdateres halvårligt af sikkerhedsgruppen. Maj/november. Flugtveje : - Oversigt over afdelingens flugtveje hænger indrammet på gangen - Flugtveje skal være frie, der må ikke stå sofaer, skraldespande e.c.t. foran dørene. - Der må ikke sættes kiler, stole e.l. i klemme i dørene med henblik på at holde dem åbne. - Overalt på hospitalet er der ophængt selvlysende skilte, der guider til nærmeste flugtvej. - På 427 er begge indgangsdøre for enden af gruppe 6 og 9 flugtveje. Døren til gruppe 9 åbnes ved at slå den grønne beskyttelseshætte af og bruge vrideren til at åbne døren. Trappen midt på den grønne gang er også en flugtvej, men kan jo kun benyttes af gående fx forældre og pårørende og de børn som kan bæres i armene. Lad evt. et personale følge med. - Sikkerhedsgruppen gennemgår alle flugtveje 1 gang om måneden – den sidste hverdag – og sikrer at disse er ryddede og funktionelle. - Ligeledes sikres ved den lejlighed at der ikke er placeret farligt materiale i rum områder, hvor det kan medføre forøget brandrisiko. Angående O2 : Driftsafdelingen ved, hvor der skal slukkes for O2 på hovedhaner og for strømmen. Iltbeholdere : Så længe beholderne er lukkede, er det ikke noget vi i første omgang skal koncentrere os om. Brand i apparatur og el-udstyr: Sluk for strømmen ved kontakten. Brug kun vand fra brandslukkerne til at slukke med. Brug af åben ild er helt forbudt på hospitalets område. Evakueringsplan: - Vurdér om det er relevant at flytte børnene, før brandvæsenet kommer. - Hvis det brænder i et lokale, hvor der ikke ligger patienter, så luk døren til det pågældende rum og evt. også til børnestuerne. Påbegynd evt. slukning af ilden og afvent brandvæsenets ankomst. - Ved brand på patientstue: Red de mest raske børn først. Hold børnene ved gulvet /fri af røg. NB : små børn kan ikke tåle så meget røg. Når rummet er tømt for patienter lukkes døren dertil eller påbegynd slukning af ilden, hvis muligt. Børnene samles i et røgfrit lokale med så mange lukkede døre som muligt mellem dem og ilden /røgen, hvis dette ikke er muligt på 427, da på øvrige afsnit i børneafdelingen.	<h1><div id="Afsnit#1699545195482">Brandinstruks for afd. 427</div></h1><div id="BodyWeb#1699545195482"><h3><br>  Målgrupper og anvendelsesområde:</h3> <p> Personale på neonatalafdelingen 427</p> <p> </p> <p> </p> <p align="center"><strong><u>Brandtrekanten:</u></strong></p> <p align="center"> </p> <p align="center">Varme – sænk temperaturen</p> <p align="center">Ilt – kvæl ilden</p> <p align="center">Brandbart materiale – fjern det der brænder eller omkringliggende materiale</p> <p> </p> <p><strong><u>Alarmering :</u></strong></p> <p><strong>Brand  på </strong><strong>Hvidovre Hospital  –  Kettegård Allé 30</strong></p> <ul> <li>Alarmer brandvæsen – tast  0 112</li> <li>Kald omstilling – tast  23333</li> <li>Meddel : Ildebrand, afdeling og evt. afsnitsnummer</li> <li>Påbegynd redning af patienter i fare</li> <li>Påbegynd slukning af ilden</li> <li>Begræns ilden ved at lukke døre og vinduer</li> </ul> <p> </p> <p><strong>427’s brandmeldere findes:</strong></p> <ul> <li>For hver ende af den grønne gang</li> <li>Ved dørene til reposen (vores indgangsdør og ved gruppe 9 (dagafsnittets) indgangsdør</li> <li>Vandslukkere findes samme steder som brandmelderne dvs. for hver ende af den grønne gang og ved begge indgangsdøre som ovenfor beskrevet.</li> <li>Brandfolkene er her i løbet af 10 minutter. En fra personalet skal møde dem i døren og give status.</li> </ul> <p style="margin-left: 78pt;"> </p> <p>Ring efter børnelægen, ring evt. efter personale fra børneafdelingens øvrige afsnit. Ansvarshavende sygeplejerske skønner, om det er nødvendigt at ringe ekstra personale ind. Tag katastrofemappen på hylden på sygeplejevagtrummet. Katastrofeplanen opdateres halvårligt af sikkerhedsgruppen. Maj/november.</p> <p> </p> <p><strong>Flugtveje :</strong> </p> <ul> <li>Oversigt over afdelingens flugtveje hænger indrammet på gangen</li> <li>Flugtveje skal være frie, der må ikke stå sofaer, skraldespande e.c.t. foran dørene.</li> <li>Der må ikke sættes kiler, stole e.l. i klemme i dørene med henblik på at holde dem åbne.</li> <li>Overalt på hospitalet er der ophængt selvlysende skilte, der guider til nærmeste flugtvej.</li> <li>På 427 er begge indgangsdøre for enden af gruppe 6 og 9 flugtveje. Døren til gruppe 9 åbnes ved at slå den grønne beskyttelseshætte af og bruge vrideren til at åbne døren. Trappen midt på den grønne gang er også en flugtvej, men kan jo kun benyttes af gående fx forældre og pårørende og de børn som kan bæres i armene. Lad evt. et personale følge med.</li> <li><em>Sikkerhedsgruppen gennemgår alle flugtveje 1 gang om måneden – den sidste hverdag – og sikrer at disse er ryddede og funktionelle.</em></li> <li><em><em>Ligeledes sikres ved den lejlighed at der ikke er placeret farligt materiale i rum områder, hvor det kan medføre forøget brandrisiko.</em></em></li> </ul> <p> </p> <p><strong>Angående O2 : </strong></p> <p>Driftsafdelingen ved, hvor der skal slukkes for O2 på hovedhaner og for strømmen.</p> <p>Iltbeholdere : Så længe beholderne er lukkede, er det ikke noget vi i første omgang skal koncentrere os om.</p> <p> </p> <p><strong>Brand i apparatur og el-udstyr:</strong></p> <p>Sluk for strømmen ved kontakten. Brug kun vand fra brandslukkerne til at slukke med.</p> <p>                                                       </p> <p> </p> <p><strong><u>Brug af åben ild er helt forbudt på hospitalets område.</u></strong></p> <p> </p> <p><strong>Evakueringsplan:    </strong></p> <ul> <li>Vurdér om det er relevant at flytte børnene, før brandvæsenet kommer.</li> <li>Hvis det brænder i et lokale, hvor der ikke ligger patienter, så luk døren til det pågældende rum og evt. også til børnestuerne. Påbegynd evt. slukning af ilden og afvent brandvæsenets ankomst.</li> <li>Ved brand på patientstue: Red de mest raske børn først. Hold børnene ved gulvet /fri af røg.</li> </ul> <p style="margin-left: 99.25pt;">NB : små børn kan ikke tåle så meget røg.<br> <br> Når rummet er tømt for patienter lukkes døren dertil eller påbegynd slukning af ilden, hvis muligt.<br> Børnene samles i et røgfrit lokale med så mange lukkede døre som muligt mellem dem og ilden /røgen, hvis dette ikke er muligt på 427, da på øvrige afsnit i børneafdelingen.<br>  </p> <p> </p> <h2><br>  </h2> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Bronchopulmonal dysplasi (BPD).	Bronchopulmonal dysplasi (BPD) Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker på børneafdelingen, neonatalafsnit. Definitioner Definition Bronchopulmonal Dysplasi (BPD) er en kronisk lungesygdom med forstyrret udvikling af lungerne som findes hos præmature børn. Tilstanden har betydelig mortalitet og morbiditet. Den meste brugte definitioner for BPD er behov for ilttilskud efter 28. levedøgn eller Korrigeret Gestationsalder (KGA) 36 uger Revideret diagnose kriterier (National Institut for Child Helath and Human Development, US. 2019) bruges ved KGA 36 uger (se bilag): Ilt < 2l /min = Let BPD Ilt > 2L/min eller CPAP = Moderat BPD Invasiv ventilation = Svær BPD Ko-morbiditeter Pulmonal hypertension og højresidig hjertesvigt (cor pulmonale) Systemisk hypertension Dårlig trivsel Spiseproblemer Påvirket psykomotorisk udvikling Metabolisk knoglesygdom (MBD/Rachitis) Nefrocalcinose Fremgangsmåde Udredning (KGA 36 uger) Ekko- mhp vurdering for ductal shunting , pulmonal hypertension og højresidig belastning Mål af blodtryk Vurdering af ernærings-status inkl. elektrolytter og knogle biokemi (MBD prøver) Behandling Der er ikke evidens for at behandling med diuretika eller steroid ændrer langtidsprognosen. Bivirkninger i form af hhv. elektrolyttab (øger risiko for rachit og nefrocalcinose) og øget risiko for cerebral parese. Medicin bruges således kun hos de sværeste tilfælde (respirator afhængig). Behandling består primært af optimisering af respiratorisk støtte og ernæring Optimisering af respiratorisk støtte - Minimere volutrauma ved brug af laveste passende CPAP tryk/optiflow indstilling - Ilttilskud til SpO2 90-95% (se bilag) - Forhøjet PCO2 accepteres hvis pH er > 7,20 Optimisering af ernæring - Ugenligt vurdering af ernæringsstatus hos risikobørn - Protein og kalorietilskud - Vitaminer, jern og evt Ca/Fosfat tilskud Let væskerestriktion (140-150ml/kg/døgn) kan muligvis reducere udvikling af BPD hos høj risiko patienter men ændrer ikke langtidsprognosen hvis barnet allerede har BPD. Kan anvendes ved symptomatisk væske overload. Der er ikke evidens for rutinemæssig væskerestriktion af alle børn med BPD. Hypertension kan behandles med Amlodipin 0,05-0,2mg/kg daglig efter konf med børnekardiolog eller nefrolog Pulmonal hypertension kan behandles med Sildenafil efter konf . med børnekardiolog. Startdosis for Sildenafil er 0,3mg/kg 3-4 gange dagligt. Optrappes efter behov til 2-3mg/kg x 3-4. Planlægning ved udskrivelse - Hjemme ilt og monitorering (se bilag) - Sundhedsplejerske indkaldes til udskrivningssamtale - Orientering/underretning af kommunen (kronisk sygt barn, økonomisk støtte for medicin/transport afgifter, vejledning til pasning/pladsanvisning) - Plan for overgang til børneafdelingen inkl. åben indlæggelse via børnemodtagelsen - Rutine vaccinationer (børn med GA < 28 uger indlægges til 1. vaccination) - RS virus profylakse med Palivizumab - Influenza vaccine (i vinter halvår fra 6 mdrs alderen) - Ses i neo-amb 5 og 12m gamle Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil The STOP-ROP Multicenter Study Group: Supplemental Therapeutic Oxygen for Prethreshold Retinopathy of Prematurity (STOP-ROP). A randomized, controlled trial. I: Primary outcomes.Pediatrics 105: 295-310, 2000. SUPPORT Study Group of the Eunice Kennedy Shriver NICHD Neonatal Research Network. Target Ranges of Oxygen Saturation in Extremely Preterm Infants N Engl J Med 2010; 362:1959-1969 BOOST II UK, Australia and New Zealand Collaborative Groups: Oxygen Saturation and Outcomes in Preterm Infants. N Engl J Med 2013; 368: 2094 2104. Barrington KJ, Fortin-Pellerin E, Pennaforte T: Fluid restriction for preterm infants with chronic lung disease. Cochrane Database Syst Rev. 2017;2:CD005389. Epub 2017 Feb 8. Committee on Fetus and Newborn: Postnatal corticosteroids to treat or prevent chronic lung disease in preterm infants. Pediatrics. 2002;109(2):330. UpToDate: Bronchopulmonary Dysplasia: Management. Juni 2021. Frank Shann: Drug Doses. link Update Jan 2019 Bilag BPD NICHD definitioner.pdf Ilt i hjemmet.pdf Vejledning til justering af ilttilskud.docx	<h1><div id="Afsnit#1699545150866">Bronchopulmonal dysplasi (BPD)</div></h1><div id="BodyWeb#1699545150866"><p><a name="1699545150866Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545150866Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Læger og sygeplejersker på børneafdelingen, neonatalafsnit.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545150866Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Definition</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Bronchopulmonal Dysplasi (BPD) er en kronisk lungesygdom med forstyrret udvikling af lungerne som findes hos præmature børn. Tilstanden har betydelig mortalitet og morbiditet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den meste brugte definitioner for BPD er behov for ilttilskud efter 28. levedøgn eller Korrigeret Gestationsalder (KGA) 36 uger</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Revideret diagnose kriterier (National Institut for Child Helath and Human Development, US. 2019) bruges ved KGA 36 uger (se bilag):</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ilt < 2l /min =  Let BPD</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ilt > 2L/min eller CPAP = Moderat BPD</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Invasiv ventilation  = Svær BPD</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ko-morbiditeter</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Pulmonal hypertension og højresidig hjertesvigt (cor pulmonale)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Systemisk hypertension</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Dårlig trivsel</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Spiseproblemer</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Påvirket psykomotorisk udvikling</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Metabolisk knoglesygdom (MBD/Rachitis)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Nefrocalcinose</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545150866Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Udredning (KGA 36 uger)</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ekko- mhp vurdering for ductal shunting , pulmonal hypertension og højresidig belastning</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mål af blodtryk</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vurdering af ernærings-status inkl. elektrolytter og knogle biokemi (MBD prøver)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er ikke evidens for at behandling med diuretika eller steroid ændrer langtidsprognosen. Bivirkninger i form af hhv. elektrolyttab (øger risiko for rachit og nefrocalcinose) og øget risiko for cerebral parese. Medicin bruges således kun hos de sværeste tilfælde (respirator afhængig).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Behandling består primært af optimisering af respiratorisk støtte og ernæring</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Optimisering af respiratorisk støtte</strong></p> <ol> <li>Minimere volutrauma ved brug af laveste passende CPAP tryk/optiflow indstilling</li> <li>Ilttilskud til SpO<sub>2</sub> 90-95% (se bilag)</li> <li>Forhøjet PCO<sub>2 </sub>accepteres hvis pH er > 7,20</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Optimisering af ernæring</strong></p> <ol> <li>Ugenligt vurdering af ernæringsstatus hos risikobørn</li> <li>Protein og kalorietilskud</li> <li>Vitaminer, jern og evt Ca/Fosfat tilskud</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Let væskerestriktion</strong> (140-150ml/kg/døgn) kan muligvis reducere udvikling af BPD hos høj risiko patienter men ændrer ikke langtidsprognosen hvis barnet allerede har BPD. Kan anvendes ved symptomatisk væske overload. Der er ikke evidens for rutinemæssig væskerestriktion af alle børn med  BPD.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hypertension</strong> kan behandles med Amlodipin 0,05-0,2mg/kg daglig efter konf med børnekardiolog eller nefrolog</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Pulmonal hypertension</strong> kan behandles med Sildenafil efter konf . med børnekardiolog.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Startdosis for Sildenafil er 0,3mg/kg 3-4 gange dagligt. Optrappes efter behov til 2-3mg/kg x 3-4.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Planlægning ved udskrivelse</strong></p> <ul> <li>Hjemme ilt og monitorering (se bilag)</li> <li>Sundhedsplejerske indkaldes til udskrivningssamtale</li> <li>Orientering/underretning af kommunen (kronisk sygt barn, økonomisk støtte for medicin/transport afgifter, vejledning til pasning/pladsanvisning)</li> <li>Plan for overgang til børneafdelingen inkl. åben indlæggelse via børnemodtagelsen</li> <li>Rutine vaccinationer (børn med GA < 28 uger indlægges til 1. vaccination)</li> <li>RS virus profylakse med Palivizumab</li> <li>Influenza vaccine (i vinter halvår fra 6 mdrs alderen)</li> <li>Ses i neo-amb 5 og 12m gamle</li> </ul> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545150866Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545150866Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">The STOP-ROP Multicenter Study Group: Supplemental Therapeutic Oxygen for Prethreshold Retinopathy of Prematurity (STOP-ROP). A randomized, controlled trial. I: Primary outcomes.Pediatrics 105: 295-310, 2000.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">SUPPORT Study Group of the Eunice Kennedy Shriver NICHD Neonatal Research Network. Target Ranges of Oxygen Saturation in Extremely Preterm Infants N Engl J Med 2010; 362:1959-1969</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">BOOST II UK, Australia and New Zealand Collaborative Groups: Oxygen Saturation and Outcomes in Preterm Infants. N Engl J Med 2013; 368: 2094 2104.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#232323">Barrington KJ, Fortin-Pellerin E, Pennaforte T: </span>Fluid restriction for preterm infants with chronic lung disease. <span style="color:#232323">Cochrane Database Syst Rev. 2017;2:CD005389. Epub 2017 Feb 8. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#232323">Committee on Fetus and Newborn: Postnatal corticosteroids to treat or prevent chronic lung disease in preterm infants. Pediatrics. 2002;109(2):330.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">UpToDate: Bronchopulmonary Dysplasia: Management. Juni 2021.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Frank Shann: Drug Doses. <a href="http://www.drugdoses.net/" target="_blank">link</a> Update Jan 2019</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545150866Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">BPD NICHD definitioner.pdf</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ilt i hjemmet.pdf</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Vejledning til justering af ilttilskud.docx</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545150866Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Bronkial hyperreaktivitet unders¢gelse af.	Bronkial hyperreaktivitet, undersøgelse af Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Undersøgelse af bronkial hyperreaktivtet kan anvendes som en støtte i udredningen af patienter mistænkt for astma. Definitioner Bronkial hyperreaktivitet er karakteriseret ved at bronkierne har en øget følsomhed overfor en række påvirkninger og reagerer med et akut inflammatorisk respons, der giver symptomer i form af hoste og brokokonstriktion. De udløsende faktorer kan være: - Fysiske ( afkøling, udtørring af bronkieslimhinden - som oftest ved hyperventilation i forbindelse med fysisk anstrengelse ) - Kemiske ( allergener, tobaksrøg, parfume, histamin, metacholin, hypertont saltvand, mannitiol m.fl.) Fremgangsmåde Indikationer - Uafklaret astmadiagnose - Mistanke om anstrengelsesudløst astma ( specielt ved hoste og vejrtrækningsbesvær efter fysisk aktivitet ) - I forbindelse med erhvervelse af dykkercertifikat Undersøgelsesmetoder Afdelingen råder over to undersøgelsesmetoder: - Standardiseret anstrengelsestest på løbebånd, hvor lungefunktion måles regelmæssigt umiddelbart efter 6 minutters løb med maximal puls. Et fald i FEV1 på > 15% er udtryk for bronkial hyperreaktivitet. (praktisk gennemførelse: Anstrengelsesprovokation.doc - Inhalationsprovokation med Mannitol som administreres i stigende doser under monitorering af lungefunktion. Undersøgelsens mål er at bestemme den dosis Mannitol som medfører et fald i FEV1 på 15% ( PD15 ). Graden af bronkial reaktivitet stiger jo lavere PD15 er. (praktisk gennemførelse: Mannitolprovokation fremgangsmåde.doc, Mannitolprovokation.doc De 2 metoder er ligeværdige til vurdering af bronkial reaktivitet og inhalationsprovokation med Mannitol, kan hvis den er negativ, udelukke anstrengelsesudløst astma, med stor sikkerhed (negativ prædiktiv værdi 90% , medens den positive prædiktive værdi er omkring 70% ). Testen udføres kun undtagelsesvist hos børn under 10 år. Løbetesten kan som regel gennemføres af børn fra 10 årsalderen og kan foruden at dokumentere anstrengelsesudløst bronkokonstriktion, afsløre at vejrtrækningsbesværet skyldes dårlig kondition, Induceret Larynx Obstruktion (ILO) ILO.docx - og i sjældne tilfælde vise tegn på lungesygdom med kompromitteret diffusion, som giver saturationsfald medens barnet er på løbebåndet. Tolkning - Et fald i FEV1 på > 15% ved anstrengelsestesten er udtryk for bronkial hyperreaktivitet og med stor sandsynlighed forbundet med astma. Fald i FEV1 på 10- 15% er gråzone område. En negativ anstrengelsestest kan ikke anvendes til udelukke astma. - Hvis PD15 ved provokation med Mannitol opnås med en kummuleret dosis på < 35 mg er der tale om svær bronkial hyperreaktivitet; hvis PD15 er > 35 mg og < 155 mg er der tale om moderat bronkial hyperreaktivitet. Referencer - Anderson Indirect Challenge Tests Airway hyperresponsiveness in asthma its measurement and clinical significance. Chest 2010; 138(2)(Suppl):25S–30S - Kersten Mannitol and exercise challenge tests in asthmatic children. Ped Pulm 2009; 44:655–661 - Dansk Lungemedicinsk Selskab – Astma: Diagnostik, 2008 Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544821004">Bronkial hyperreaktivitet, undersøgelse af</div></h1><div id="BodyWeb#1699544821004"><p><a name="1699544821004Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544821004Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Top">Tilbage til top</a></p> <p>Undersøgelse af bronkial hyperreaktivtet kan anvendes som en støtte i udredningen af patienter mistænkt for astma.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544821004Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Top">Tilbage til top</a></p> <p>Bronkial hyperreaktivitet er karakteriseret ved at bronkierne har en øget følsomhed overfor en række påvirkninger og reagerer med et akut inflammatorisk respons, der giver symptomer i form af hoste og brokokonstriktion. </p> <p>De udløsende faktorer kan være:</p> <ul> <li>Fysiske  ( afkøling, udtørring af bronkieslimhinden -  som oftest ved hyperventilation i forbindelse med fysisk anstrengelse )</li> <li>Kemiske ( allergener, tobaksrøg, parfume, histamin, metacholin, hypertont saltvand, mannitiol m.fl.)</li> </ul> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544821004Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Top">Tilbage til top</a></p> <p><a name="1699544821004Top"></a></p> <ul> </ul> <h3>Indikationer</h3> <ul> <li>Uafklaret astmadiagnose</li> <li>Mistanke om anstrengelsesudløst astma ( specielt ved hoste og vejrtrækningsbesvær <em>efter</em> fysisk aktivitet )</li> <li>I forbindelse med erhvervelse af dykkercertifikat</li> </ul> <h3>Undersøgelsesmetoder</h3> <p>Afdelingen råder over to undersøgelsesmetoder:</p> <ul> <li><u>Standardiseret anstrengelsestest på løbebånd</u>, hvor lungefunktion måles regelmæssigt umiddelbart efter 6 minutters løb med maximal puls. Et fald i FEV<sub>1</sub> på <u>></u> 15% er udtryk for bronkial hyperreaktivitet. (praktisk gennemførelse: <img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Anstrengelsesprovokation.doc</a></li> </ul> <ul> <li><span style="color:#000000"><u>Inhalationsprovokation med Mannitol</u>  som administreres i stigende doser under monitorering af lungefunktion. Undersøgelsens mål er at bestemme den dosis Mannitol som medfører et fald i FEV<sub>1</sub> på 15%  ( PD<sub>15</sub> ). Graden af bronkial reaktivitet stiger jo lavere PD<sub>15</sub> er. <sub> </sub> (praktisk gennemførelse: <img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Mannitolprovokation fremgangsmåde.doc</a>, </span><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Mannitolprovokation.doc</a></li> </ul> <p>De 2 metoder er ligeværdige til vurdering af bronkial reaktivitet og i<span style="color:#000000">nhalationsprovokation med Mannitol, kan <em>hvis den er negativ</em>, udelukke anstrengelsesudløst astma, med stor sikkerhed  (negativ prædiktiv værdi 90% , medens den positive prædiktive værdi er omkring 70% ). Testen udføres kun undtagelsesvist hos børn under 10 år. </span></p> <p><span style="color:#000000">Løbetesten kan som regel gennemføres af børn fra 10 årsalderen og kan foruden at dokumentere anstrengelsesudløst bronkokonstriktion, afsløre at vejrtrækningsbesværet skyldes dårlig kondition, Induceret Larynx Obstruktion (ILO) </span><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">ILO.docx</a><span style="color:#000000"> - og i sjældne tilfælde vise tegn på lungesygdom med kompromitteret diffusion, som giver saturationsfald medens barnet er på løbebåndet.</span></p> <h2><strong><span style="color:#000000">Tolkning</span></strong></h2> <ul> <li><span style="color:#000000">Et fald i FEV<sub>1</sub> på <u>></u> 15% ved anstrengelsestesten er udtryk for bronkial hyperreaktivitet og med stor sandsynlighed forbundet med astma. Fald i FEV<sub>1</sub> på 10- 15% er gråzone område.  En negativ anstrengelsestest kan ikke anvendes til udelukke astma.</span></li> </ul> <ul> <li> <p><span style="color:#000000"><span style="color:#000000">Hvis PD<sub>15</sub> ved <span style="color:#000000">provokation med Mannitol opnås med en kummuleret dosis på < 35 mg er der tale om <em>svær bronkial hyperreaktivitet</em>;  <span style="color:#000000">hvis PD<sub>15</sub> er > 35 mg og <u><</u> 155 mg er der tale om <em>moderat</em> <em>bronkial hyperreaktivitet.</em></span></span></span></span></p> </li> </ul> <p><a name="1699544821004Definitioner"></a><br> Referencer</p> <ul> <li>Anderson Indirect Challenge Tests Airway hyperresponsiveness in asthma its measurement and clinical significance. Chest 2010; 138(2)(Suppl):25S–30S </li> <li>Kersten Mannitol and exercise challenge tests in asthmatic children. Ped Pulm 2009; 44:655–661 </li> <li>Dansk Lungemedicinsk Selskab – Astma: Diagnostik, 2008</li> </ul> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544821004Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544821004Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544821004Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544821004Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_B¢rne- og Ungemodtagelsens arbejdsgange.	Børne- og Ungemodtagelsens arbejdsgange Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Arbejdet i Børnemodtagelsen er opdelt i flere funktioner: - Triagering og modtagelse i teamsamarbejde mellem plejepersonale og læger. Observation (revurdering), pleje og behandling indtil patienten overgår til observationsseng eller sengeafsnit - Pleje og behandling af børn i observationssenge herunder stuegang (indlagte patienter) - Ledelse af arbejdet herunder styring af tavlemøder (bagvagt og ansvarshavende og triagerende (AT) sygeplejerske), styring af patienttavle og patientflow, samt at svare telefonopkald. Triage Hvem? Alle patienter skal ved ankomst spottriageres af AT sygeplejerske. Det vurderes, om patient skal triageres af stud.med. med triagefunktion eller modtages direkte på stue af modtagesygeplejerske/SOSU (M) under triagesupervision af AT. AT sygeplejerske har ansvaret for patienten indtil M har modtaget patienten. Hvis der er over 10 min ventetid på triage, udfører AT (se nedenfor). Hvordan? Triagering kan foregå på alle stuer, men vil ofte foregå i triagerummet. Efter triage markeres patientens triagefarve på patienttavlen. M har ansvaret for barnet, fra hun modtager barnet, til barnet overgives til en anden sygeplejerske/SOSU eller udskrives. Ansvaret deles med den læge, der har vurderet barnet (fx ved bekymring). Spottriage udføres kun af sygeplejerske med kompetencer til at triagere, dvs. af erfarne sygeplejersker. Ved spottriage indsamler sygeplejersken de oplysninger, som hun finder nødvendige for at give et skøn over barnets triagefarve. Dokumentationen sker i SP og på det relevante kontaktårsagskort. En læge vælger næste patient ud fra triagefarve (den mest hastende først). Inden for en given triagefarve vælges den patient først, der har ventet længst. Bagvagt og AT kan ændre på denne rækkefølge. En afvigelse kan være, at vi forsøger at give kroniske patienter den kortest mulige ventetid. Patienter med kroniske sygdomme triageres som minimum gul (risikopatienter og hyppige indlæggelser), og de gives højest prioritet blandt de gule, dvs. tages lige efter de "orange" patienter. Hvad? - Måle værdier og vurdere ABCDE - Indsamle information om sygehistorie efter kontaktårsagskortet - Triagekategori (farve) dokumenteres i SP. Ved behov for op- eller nedtriagering diskuteres dette primært med AT sygeplejerske - sekundært med bagvagt eller lægen, der skal vurdere barnet. - Bed familien om at henvende sig ved skranken, hvis barnets tilstand forværres. - Vejledende varighed af triage ved tidsmangel: 5-10 min og spottriage 1-2 min. Modtagelse, observation, pleje og behandling i teamsamarbejde Bagvagten superviserer og leder arbejdet ud over sine funktioner uden for Børne- og Ungemodtagelsen. Læge og sygeplejerske arbejder som et team omkring undersøgelse, observation, pleje og behandling af hvert enkelt barn. Teamsamarbejdet styrkes af tæt kontakt og sikker kommunikation: - Observation af børn i ventearealet med revurdering (retriagering) i henhold til farve - Sygehistorie og undersøgelse af barnet, der tager afsæt i information indhentet ved triagering og indlæggende læges henvisning - Udføre ordinationer herunder kvik-CRP, gastal, urinprøver, sug og andre prøver - Udføre procedurer som blærepunktur, lumbalpunktur, venflonanlæggelse o.l. - Bestille undersøgelser på stuen, i akutte tilfælde, ellers hos sekretær eller (sjældent) AT - Børn, som kræver længerevarende ophold flyttes til sengeafsnittet - Sygeplejedokumentation i SP: relevante vurderingsskemaer i AKA sygeplejedok., herunder ajourføre væskeskema og MDA - Lægedokumentation i SP: AOP. Se også Fast track og bagvagtens rolle i optimering af patientflow. Her gives mulighed for kortere notater - Ved indlæggelse skal der måles PEWS og ved eventuel overflytning, skal der foreligge en PEWS måling, som max er en time gammel - Information og vejledning af patient og forældre - Ved udskrivelse af patient tilstræbes det at læge og sygeplejerske vejleder patient og familie sammen, således at alle kender den aftalte plan. Pleje- og behandling af børn i observationssenge i gruppe 9 En sygeplejerske i dagvagt og 1-2 sygeplejersker/SOSU-ass. i aftenvagt har til opgave at passe de børn, som ligger i observationssengene. Opgaverne består overvejende af: - Observation - Medicinering - Klargøring af patienter til operation eller undersøgelser - Forberedelse af dag- og aftenstuegang - Udskrive eller overflytte børn til sengegrupperne, herunder vejledning af forældre - Dokumentation i SP. Ledelse af arbejdet i Børne- og Ungemodtagelsen og visiterende funktion Tavlemøder Stående møder for læger, plejepersonale og sekretærer foran patienttavlerne dagligt klokken: 9.15 12.00 16.00 19.00 22.00 (weekend kl. 9.45, 12.00, 17.15, 19.00, 22.00) Ved tavlemøderne skabes overblik over patienterne og personaleressourcer, så vi prioriterer rigtigt. Det drøftes, om nogen har behov for hjælp, og hvor den kan skaffes. (Det vigtigste først og jævn fordeling af arbejdsbelastning). Udvalgte patienter, samt op- og nedtriagering drøftes. Desuden fokus på uddannelsesmål for både læger og plejepersonale. Der sættes navne på ”Akutteamet”, der samles hvis der modtages en kritisk syg patient. Målet er, at vi fungerer som en enhed. Der kan holdes supplerende tavlemøder (time-outs) ved behov. Alle kan anmode AT/bagvagt om at indkalde til time-out. Kapacitetsmøder Vagtkapacitetsmøder.pptx AT funktion I alle vagter er der en sygeplejerske med AT funktion, -som har følgende opgaver: - Lede tavlemøder i samarbejde med bagvagten - Fordele børn, rum, læger og plejepersonale i teams - Sikre at alle har mobiltelefoner og er checket ind med korrekte numre - Sikre optimalt flowstyring ved bl.a at holde sig orienteret omkring nyhenviste patienter - Sikre overblik over ledige stuer og senge - Spottriagere alle nyankomne patienter - Supervisere kollegaer Funktionen varetages af erfarne sygeplejersker, efter aftale med oversygeplejersken Fast track Ved ”fast track” begrænses dokumentationen til korte notater. Se særlig beskrivelse af denne arbejdsgang. ”Fast track” retter sig mod alle kategorier af patienter undtagen røde. ”Fast track” starter, når de maksimale ventetider overskrides: orange (15 min), gul (60 min) og grøn (180 min). Bagvagt tilkaldes, og vil i de fleste situationer gøre mest gavn ved at ”supervisere”, ”besvare spørgsmål” og ”lede”, frem for at se patienter. Patienter, som ved triagen vurderes egnet til fast track, markeres med blå triage farve, hvis det er uden for BLV's åbningstid. I BLV åbningstid kan en egnet patient omvisiteres til BLV. Modtagelse af kritisk sygt barn (”røde” børn) Når der kommer et kritisk sygt barn, arbejdes der efter nedenstående vejledning Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544597399">Børne- og Ungemodtagelsens arbejdsgange</div></h1><div id="BodyWeb#1699544597399"><p><a name="1699544597399Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544597399Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544597399Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544597399Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Top">Tilbage til top</a></p> <h2><strong>Arbejdet i Børnemodtagelsen er opdelt i flere funktioner:</strong></h2> <ol> <li><strong>Triagering og modtagelse </strong>i teamsamarbejde mellem plejepersonale og læger. Observation (revurdering), pleje og behandling indtil patienten overgår til observationsseng eller sengeafsnit</li> <li><strong>Pleje og behandling af børn i observationssenge</strong> herunder stuegang (indlagte patienter)</li> <li><strong>Ledelse af arbejdet </strong>herunder styring af tavlemøder (bagvagt og ansvarshavende og triagerende (AT) sygeplejerske), styring af patienttavle og patientflow, samt at svare telefonopkald.</li> </ol> <h2><strong>Triage</strong></h2> <p><strong>Hvem?</strong></p> <p>Alle patienter skal ved ankomst spottriageres af AT sygeplejerske. Det vurderes, om patient skal triageres af stud.med. med triagefunktion eller modtages direkte på stue af modtagesygeplejerske/SOSU (M) under triagesupervision af AT.</p> <p>AT sygeplejerske har ansvaret for patienten indtil M har modtaget patienten.</p> <p>Hvis der er over 10 min ventetid på triage, udfører AT (se nedenfor). </p> <p> </p> <p><strong>Hvordan?</strong></p> <p>Triagering kan foregå på alle stuer, men vil ofte foregå i triagerummet. Efter triage markeres patientens triagefarve på patienttavlen. M har ansvaret for barnet, fra hun modtager barnet, til barnet overgives til en anden sygeplejerske/SOSU eller udskrives. Ansvaret deles med den læge, der har vurderet barnet (fx ved bekymring).</p> <p>Spottriage udføres kun af sygeplejerske med kompetencer til at triagere, dvs. af erfarne sygeplejersker. Ved spottriage indsamler sygeplejersken de oplysninger, som hun finder nødvendige for at give et skøn over barnets triagefarve. Dokumentationen sker i SP og på det relevante kontaktårsagskort.</p> <p>En læge vælger næste patient ud fra triagefarve (den mest hastende først). Inden for en given triagefarve vælges den patient først, der har ventet længst. Bagvagt og AT kan ændre på denne rækkefølge.</p> <p>En afvigelse kan være, at vi forsøger at give kroniske patienter den kortest mulige ventetid. Patienter med kroniske sygdomme triageres som minimum gul (risikopatienter og hyppige indlæggelser), og de gives højest prioritet blandt de gule, dvs. tages lige efter de "orange" patienter.</p> <p> </p> <p><strong>Hvad?</strong></p> <ul> <li>Måle værdier og vurdere ABCDE</li> <li>Indsamle information om sygehistorie efter kontaktårsagskortet</li> <li>Triagekategori (farve) dokumenteres i SP. Ved behov for op- eller nedtriagering diskuteres dette primært med AT sygeplejerske - sekundært med bagvagt eller lægen, der skal vurdere barnet. </li> <li>Bed familien om at henvende sig ved skranken, hvis barnets tilstand forværres.</li> <li>Vejledende varighed af triage ved tidsmangel: 5-10 min og spottriage 1-2 min.</li> </ul> <p> </p> <h2><strong>Modtagelse, observation, pleje og behandling i teamsamarbejde</strong></h2> <p>Bagvagten superviserer og leder arbejdet ud over sine funktioner uden for Børne- og Ungemodtagelsen. Læge og sygeplejerske arbejder som et team omkring undersøgelse, observation, pleje og behandling af hvert enkelt barn. Teamsamarbejdet styrkes af tæt kontakt og sikker kommunikation:</p> <ul> <li>Observation af børn i ventearealet med revurdering (retriagering) i henhold til farve</li> <li>Sygehistorie og undersøgelse af barnet, der tager afsæt i information indhentet ved triagering og indlæggende læges henvisning</li> <li>Udføre ordinationer herunder kvik-CRP, gastal, urinprøver, sug og andre prøver</li> <li>Udføre procedurer som blærepunktur, lumbalpunktur, venflonanlæggelse o.l.</li> <li>Bestille undersøgelser på stuen, i akutte tilfælde, ellers hos sekretær eller (sjældent) AT</li> <li>Børn, som kræver længerevarende ophold flyttes til sengeafsnittet</li> <li>Sygeplejedokumentation i SP: relevante vurderingsskemaer i AKA sygeplejedok., herunder ajourføre væskeskema og MDA</li> <li>Lægedokumentation i SP: AOP. Se også  <a href="###FOLDER###" target="_blank">Fast track og bagvagtens rolle i optimering af patientflow</a>. Her gives mulighed for kortere notater</li> <li>Ved indlæggelse skal der måles PEWS og ved eventuel overflytning, skal der foreligge en PEWS måling, som max er en time gammel</li> <li>Information og vejledning af patient og forældre</li> <li>Ved udskrivelse af patient tilstræbes det at læge og sygeplejerske vejleder patient og familie sammen, således at alle kender den aftalte plan.</li> </ul> <h2><strong>Pleje- og behandling af børn i observationssenge i gruppe 9</strong></h2> <p>En sygeplejerske i dagvagt og 1-2 sygeplejersker/SOSU-ass. i aftenvagt har til opgave at passe de børn, som ligger i observationssengene. Opgaverne består overvejende af:</p> <ul> <li>Observation</li> <li>Medicinering</li> <li>Klargøring af patienter til operation eller undersøgelser</li> <li>Forberedelse af dag- og aftenstuegang</li> <li>Udskrive eller overflytte børn til sengegrupperne, herunder vejledning af forældre</li> <li>Dokumentation i SP.</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Ledelse af arbejdet i Børne- og Ungemodtagelsen og visiterende funktion</strong></p> <p><strong>Tavlemøder</strong></p> <p>Stående møder for læger, plejepersonale og sekretærer foran patienttavlerne dagligt klokken:</p> <p>9.15</p> <p>12.00</p> <p>16.00</p> <p>19.00</p> <p>22.00</p> <p>(weekend kl. 9.45, 12.00, 17.15, 19.00, 22.00)</p> <p>Ved tavlemøderne skabes overblik over patienterne og personaleressourcer, så vi prioriterer rigtigt. Det drøftes, om nogen har behov for hjælp, og hvor den kan skaffes. (Det vigtigste først og jævn fordeling af arbejdsbelastning). Udvalgte patienter, samt op- og nedtriagering drøftes. Desuden fokus på uddannelsesmål for både læger og plejepersonale.</p> <p>Der sættes navne på ”Akutteamet”, der samles hvis der modtages en kritisk syg patient.  Målet er, at vi fungerer som en enhed. Der kan holdes supplerende tavlemøder (time-outs) ved behov. Alle kan anmode AT/bagvagt om at indkalde til time-out.</p> <p> </p> <p><strong>Kapacitetsmøder</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Vagtkapacitetsmøder.pptx</a></p> <p> </p> <p><strong>AT funktion</strong></p> <p>I alle vagter er der en sygeplejerske med AT funktion, -som har følgende opgaver:</p> <ul> <li>Lede tavlemøder i samarbejde med bagvagten</li> <li>Fordele børn, rum, læger og plejepersonale i teams</li> <li>Sikre at alle har mobiltelefoner og er checket ind med korrekte numre</li> <li>Sikre optimalt flowstyring ved bl.a at holde sig orienteret omkring nyhenviste patienter</li> <li>Sikre overblik over ledige stuer og senge</li> <li>Spottriagere alle nyankomne patienter</li> <li>Supervisere kollegaer </li> </ul> <p>Funktionen varetages af erfarne sygeplejersker, efter aftale med oversygeplejersken</p> <p> </p> <p><a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X7D5FC7BA3D2CC433C1257F630047ABE1&level=133060&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g" target="_blank"><strong>Fast track</strong></a></p> <p>Ved ”fast track” begrænses dokumentationen til korte notater. Se særlig <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X7D5FC7BA3D2CC433C1257F630047ABE1&level=133060&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g" target="_blank">beskrivelse af denne arbejdsgang</a>. ”Fast track” retter sig mod alle kategorier af patienter undtagen røde. ”Fast track” starter, når de maksimale ventetider overskrides: orange (15 min), gul (60 min) og grøn (180 min). Bagvagt tilkaldes, og vil i de fleste situationer gøre mest gavn ved at ”supervisere”, ”besvare spørgsmål” og ”lede”, frem for at se patienter.</p> <p>Patienter, som ved triagen vurderes egnet til fast track, markeres med blå triage farve, hvis det er uden for BLV's åbningstid. I BLV åbningstid kan en egnet patient omvisiteres til BLV.</p> <p> </p> <p><strong>Modtagelse af kritisk sygt barn (”røde” børn)</strong></p> <p>Når der kommer et kritisk sygt barn, arbejdes der efter nedenstående vejledning</p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544597399Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544597399Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544597399Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544597399Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_B¢rneambulatoriet(531) introduktion til.	Børneambulatoriet(531), introduktion til Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ambulatoriefunktionen varetages i afsnit 531. Der er ca. 15000 konsultationer om året. Områdeledelsen for 531 er oversygeplejerske ###NAVN###, samt overlæge ###NAVN###. Ambulatoriet har åbent fra kl. 8.00 til 16.00 mandag -torsdag og 8.00 til 15.00 fredage Otte specialer og akut funktion Ambulatoriefunktionen er delt op på 8 specialer; - Allergologi-pulmologi (mandag + onsdag), - Neurologi (tirsdag og enkelte fredage), - Neonatolog (mandag-tirsdag), - Infektioner-immunologi (onsdag + torsdag); - Kardiologi (tirsdag + onsdag+ torsdag), - Nefro-urologi (torsdag samt fredag). - Desuden er der en Akutliste tirsdage + fredage (opfølgning fra indlæggelse) og Generel lister med bred almen pædiatri. Akut-listen er beregnet for patienter, som skal have en hurtig opfølgning efter indlæggelse på 415 eller fra BMT, idet vi tilstræber, at børn bliver udskrevet til ambulant efterkontrol, i stedet for at gå på hjemmebesøg fra afdelingen. Patienter, som forventes at skulle følges i et speciale gennem længere tid, tilstræbes indplaceret på en af de ovenfornævnte specialelister. De kan dog få en hurtig opfølgningstid på Akutlisten (gerne samme ugedag som det givne speciale) alligevel, hvis der er brug for dette. På Generel-listen er der oftest 4 nye patienttider og nogle opfølgningstider. Sygeplejersker i ambulatoriet har egne specialerelaterede ambulatorier (allergi, neuro, infektion, nefro, gastro, samt en liste med almene problematikker såsom kontrol af Schönlein Henochs purpura, trivsel og hovedomfang) Fagområdeansvarlige læger og behandlingsansvarlige teams De fagområdeansvarlige overlæger er fremhævet med fed skrift, og forkortelse for behandlingsansvarlig team er angivet efter specialenavnet. Allergi (ALL): ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###. Neurologi (NEURO): ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN### Neonatologi (NEO): ###NAVN###, ###NAVN### Gastroenterologi (GAS): ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###. Specialet har konsultationer/behandlinger i afsnit 429 Infektioner-immunologi (BII): ###NAVN###, ###NAVN######NAVN### og ###NAVN###. Kardiologi (HJERTE): ###NAVN###, ###NAVN###. Nefro-urologi (NU): ###NAVN######NAVN###, ###NAVN### Akut pædiatri (Akut): ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN### Supervision: Der er supervision dagligt i Børneambulatoriet dagligt mellem 9-9.30 Morgenmøde i Børneambulatoriet: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8.55-9.00, torsdag kl. 9.25-9.30 Specialekonferencer: Alle specialer har en ugentlig specialekonference kl. 12.30 og 13.00 undtagen akut pædiatri Introduktion til ambulatoriet Introduktionsdag Alle nye læger som ikke er speciallæger, får et par timers føl-funktion i ambulatoret. Derefter har man sine egne superviserede uddannelseslister. Supervision De dage, hvor der er planlagt uddannelseslister er der også planlagt supervision. Den superviserende speciallæge er markeret med fed på vagtskemaet. Når der ikke er en superviserende speciallæge i ambulatoriet, superviseres de uddannelsessøgende reservelæger af speciallægerne i ambulatoriet den dag. Det er meget få dage der ikke er planlagt supervision Uddannelseslisterne kan genkendes ved, at der i slutningen af forkortelsen for specialet er tilknyttet et U (Uddannelse) og som oftest et nr., da der er flere af dem (f.eks. ALU1 = allergi uddannelsesliste 1). Det forventes, at man har forberedt sig på sin liste før den starter. Hvis man ikke har nået at forberede sig, kan man springe morgenkonferencen over og give besked til ###NAVN###/konferencen om, at man er gået direkte i ambulatoriet. Gør brug af nedenstående intro når du er ny i ambulatoriet. Værd at vide første gang du skal have en liste i almen pædiatri i ambulatoriet.2021.docx Værd at vide første gang du skal i allergiambulatoriet.sn.docx Værd at vide første gang du skal i Infektion- og immunologisk ambulatoriet (1).2021.docx Værd at vide første gang du skal i kardiologisk ambulatorium.sn.docx Værd at vide første gang du skal i Nefro_urologisk ambulatoriet.2021.docx Værd at vide første gang du skal i neonatal ambulatoriet.2021.docx Værd at vide første gang du skal i Neuro-ambulatoriet.sn.docx Opgaver for lægen i ambulatoriet. SP Man finder sin liste i ambulatoriet ved at søge: Afs.: AHH 531, Børneambulatorium Når patienten er mødt, er der anført et klokkeslet udfor patienten., der angiver hvornår de "tjekkede ind". Man kalder selv patienten ind, når de er mødt. Vægt og længde Forældre måler og vejer selv deres barn > 2 år. Lægerne måler og vejer selv børn < 2 år. Skrivning af journaler Man skriver selv sine notater i SP. Nye patienter skal have en 3-cifret diagnosekode, der er markeret med en blå diamant for primær diagnose . Ordinationer - Ny tidsbestilling Børneambulatoriet har indført en arbejdsgang hvor ordinationen skrives som "rp." i notatet. Det "ufuldstændige" notat deles med sekretær i skranken, hvorefter patienten sendes ud til skranken. Dvs. tidsbestilling og almindelige ordinationer som blodprøver, røntgen, UL og sygeplejevejledning gøres ved at starte notatet med ”rp…”, og derefter klikke på del-knappen for at give sekretær i skranken (og sygeplejerske på stue 1) en forhåndsvisning af notatet. Patienten sendes til skranken hvor ordinationer ordnes. Lægen kan derefter færdiggøre notatet i ro og mag. MR scanninger best.ord'es efter konf med relevant speciallæge af sekr.i amb. Husk at gennemgå MR skema og anfør: "MR skema OK" i journalen sammen med kort oplæg til MR, og stillingtagen til behov for anæstesi samt akut/subakut eller alm tid til opfølgning. Se vedlagt Bilag for arbejdsgang i 531 Arbejdsgange i Børne- og Ungeambulatoriet.vsdx Journal på nye patienter Nye patienters henvisninger findes i SP. Alle børn i ambulatoriet skal ses af en speciallæge senest ved 3. besøg. Hvis du opdager, at du ser patienten til 3. besøg som ikke-speciallæge opsøger du den superviserende læge, der hilser på familien og sammen med dig lægger den videre plan. Den superviserende speciallæge overtager derefter rollen som patientansvarlig læge. Den superviserende speciallæge kan selvfølgelig træffe aftale med en anden speciallæge om at overtage det fremtidige behandlingsansvar for patienten. Virtuelle konsultationer (telefon eller video). Når en patient skal til opfølgning, overvej da, om det skal være med fremmøde eller kan være et virtuelt besøg, enten som telefonkonsultation eller videokonsultation. I notatet anføres ALTID, hvordan besøget skal være (fremmøde/video/telefon). F.eks. "rp. ny tid på Bii-liste om 6 mdr, fremmøde" Familierne informeres nærmere ved skranken. Prøvesvarshåndtering Se Børneafdelingens vejledning for prøvesvarshåndtering: Prøvesvar, Håndtering af I journalen anføres, hvordan patienten får svaret. F.eks. ved næste besøg, eller evt. telefonsvar inden da. Når man er fraværende pga. ferie eller lignende aftaler man med en kollega, at vedkommende besvarer ens prøvesvar i SP. Derudover skal man i SP registrere sig som fraværende fra diverse in basket-grupper. Kontakt til egen læge og afslutning af patient. Når en patient afsluttes sendes kopi af afsluttende notat til egen læge direkte fra SP af lægen. Det behøver ikke være en egentlig epikrise. Af notatet skal fremgå: - Henvist for - Undersøgt for - Vigtigste resultater og konklusion heraf - Samt hvad egen læge eventuelt skal gøre. Udeblivelser og forsinkelser Hvis en nyhenvist patient ikke møder op, sendes henvisningen tilbage til egen læge med en påtegning om, at patienten ikke er mødt. Hvis en patient udebliver fra en ambulant efterkontrol, afsluttes patienten direkte med mindre særlige forhold gør sig gældende. Udeblivelser og forsinkelser Børneambulatoriet Visitation af nyhenviste patienter foretages af overlægerne ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###. Uddannelse i ambulatoriet Alle yngre læger er tildelt ambulatoriefunktion i forhold til deres stillings målbeskrivelse. De ambulatorier man er tildelt, fremgår af Excelark på P-drevet: P:\Børneafdelingen\460\Vagtskema\YL ambulatorier. Af filen fremgår navne på dine ambulatorielister og datoer. Det er din egen opgave at beskytte ambulatoriedagene i din vagtplanlægning, dvs. bytte med kolleger i forbindelse med kurser eller ferie. Vagter ønskes så de ikke påvirker den planlagte ambulatorievirksomhed. Det forventes, at man forbereder sig på sine ambulante patienter i arbejdstiden, hvor der er huller til det, fx kl. 9-10 på 8-18-vagter. Listen kan ses i SP. På dagen for dit ambulatorium får du supervision ved en speciallæge i ambulatoriet. Hjælp til til dig selv, før du skal 1. gang i AMB De 10 bud.docx Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544798937">Børneambulatoriet(531), introduktion til</div></h1><div id="BodyWeb#1699544798937"><p><a name="1699544798937Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544798937Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544798937Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544798937Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Top">Tilbage til top</a></p> <p>Ambulatoriefunktionen varetages i afsnit 531. Der er ca. 15000 konsultationer om året.</p> <p>Områdeledelsen for 531 er oversygeplejerske ###NAVN###, samt overlæge ###NAVN###.</p> <p>Ambulatoriet har åbent fra kl. 8.00 til 16.00 mandag -torsdag og 8.00 til 15.00 fredage</p> <h3> </h3> <h3>Otte specialer og akut funktion</h3> <p>Ambulatoriefunktionen er delt op på 8 specialer;</p> <ul> <li>Allergologi-pulmologi (mandag + onsdag),</li> <li>Neurologi (tirsdag og enkelte fredage),</li> <li>Neonatolog (mandag-tirsdag), </li> <li>Infektioner-immunologi (onsdag + torsdag);</li> <li>Kardiologi (tirsdag + onsdag+ torsdag),</li> <li>Nefro-urologi (torsdag samt fredag).</li> <li>Desuden er der en Akutliste tirsdage + fredage (opfølgning fra indlæggelse) og Generel lister med bred almen pædiatri.</li> </ul> <p> </p> <p>Akut-listen er beregnet for patienter, som skal have en hurtig opfølgning efter indlæggelse på 415 eller fra BMT, idet vi tilstræber, at børn bliver udskrevet til ambulant efterkontrol, i stedet for at gå på hjemmebesøg fra afdelingen. Patienter, som forventes at skulle følges i et speciale gennem længere tid, tilstræbes indplaceret på en af de ovenfornævnte specialelister. De kan dog få en hurtig opfølgningstid på Akutlisten (gerne samme ugedag som det givne speciale) alligevel, hvis der er brug for dette.</p> <p>På Generel-listen er der oftest 4 nye patienttider og nogle opfølgningstider.</p> <p>Sygeplejersker i ambulatoriet har egne specialerelaterede ambulatorier (allergi, neuro, infektion, nefro, gastro, samt en liste med almene problematikker såsom <span style="background-color:white">kontrol af Schönlein Henochs purpura, trivsel og hovedomfang) </span></p> <p> </p> <h3>Fagområdeansvarlige læger og behandlingsansvarlige teams</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">De fagområdeansvarlige overlæger er fremhævet med fed skrift, og forkortelse for behandlingsansvarlig team er angivet efter specialenavnet.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Allergi (ALL)<strong>:</strong></span></u><strong><span style="color:#222222"> ###NAVN###</span></strong><span style="color:#222222">, ###NAVN###, ###NAVN###.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Neurologi (NEURO):</span></u><span style="color:#222222"> </span></span><strong><span style="color:black">###NAVN###</span></strong><span style="color:black">,</span><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"> ###NAVN### og ###NAVN###</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Neonatologi (NEO)</span></u><span style="color:#222222">: <strong>###NAVN###</strong>, ###NAVN### </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Gastroenterologi (GAS):</span></u><strong><span style="color:#222222"> </span></strong><span style="color:#222222"><strong>###NAVN###</strong></span><span style="color:#222222">, ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###.  Specialet har konsultationer/behandlinger i afsnit 429</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Infektioner-immunologi (BII):</span></u><span style="color:#222222"> <strong>###NAVN###</strong>, ###NAVN######NAVN### og </span></span>###NAVN###<span style="background-color:white"><span style="color:#222222">.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Kardiologi (HJERTE):</span></u><span style="color:#222222"> <strong>###NAVN###</strong>, ###NAVN###. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><u><span style="color:#222222">Nefro-urologi (NU):</span></u><span style="color:#222222"><strong> ###NAVN######NAVN###, </span></span>###NAVN###</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Akut pædiatri (Akut)</u>: <strong>###NAVN###</strong>, ###NAVN###, ###NAVN###</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><strong>Supervision</strong>: Der er supervision dagligt i Børneambulatoriet dagligt mellem 9-9.30</p> <p><strong>Morgenmøde</strong> i Børneambulatoriet:<em>  </em>Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8.55-9.00,  torsdag kl. 9.25-9.30</p> <p><strong>Specialekonferencer</strong>: Alle specialer har en ugentlig specialekonference kl. 12.30 og 13.00 undtagen akut pædiatri</p> <p> </p> <h2>Introduktion til ambulatoriet</h2> <h4><em>Introduktionsdag</em></h4> <p>Alle nye læger som ikke er speciallæger, får et par timers føl-funktion i ambulatoret. Derefter har man sine egne superviserede uddannelseslister.</p> <p><em><strong>Supervision</strong></em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">De dage, hvor der er planlagt uddannelseslister er der også planlagt supervision. Den superviserende speciallæge er markeret med fed på vagtskemaet. Når der ikke er en superviserende speciallæge i ambulatoriet, superviseres de uddannelsessøgende reservelæger af speciallægerne i ambulatoriet den dag. Det er meget få dage der ikke er planlagt supervision</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Uddannelseslisterne kan genkendes ved, at der i slutningen af forkortelsen for </span><span style="color:null">specialet</span><span style="color:#222222"> er tilknyttet et U (Uddannelse) og som oftest et nr., da der er flere af dem (f.eks. ALU1 = allergi uddannelsesliste 1).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det forventes, at man har forberedt sig på sin liste før den starter. Hvis man ikke har nået at forberede sig, kan man springe morgenkonferencen over og give besked til ###NAVN###/konferencen om, at man er gået direkte i ambulatoriet. </span></span></p> <p>Gør brug af nedenstående intro når du er ny i ambulatoriet.</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal have en liste i almen pædiatri i ambulatoriet.2021.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal i allergiambulatoriet.sn.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal i Infektion- og immunologisk ambulatoriet (1).2021.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal i kardiologisk ambulatorium.sn.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal i Nefro_urologisk ambulatoriet.2021.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal i neonatal ambulatoriet.2021.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Værd at vide første gang du skal i Neuro-ambulatoriet.sn.docx</a></p> <h2><strong>Opgaver for lægen i ambulatoriet.</strong></h2> <p><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">SP</span></span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Man finder sin liste i ambulatoriet ved at søge:</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Afs.: AHH 531, Børneambulatorium</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når patienten er mødt, er der anført et klokkeslet udfor patienten., der angiver hvornår de "tjekkede ind".</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Man kalder selv patienten ind, når de er mødt.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Vægt og længde</span></span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Forældre måler og vejer selv deres barn > 2 år. Lægerne måler og vejer selv børn < 2 år.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Skrivning af journaler </span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Man skriver selv sine notater i SP. Nye patienter skal have en 3-cifret diagnosekode, der er markeret med en <strong>blå diamant </strong>for primær diagnose .</span></span></p> <h4><em>Ordinationer - Ny tidsbestilling</em></h4> <p>Børneambulatoriet har indført en arbejdsgang hvor ordinationen skrives som "rp." i notatet. Det "ufuldstændige" notat deles med sekretær i skranken, hvorefter patienten sendes ud til skranken.</p> <p><span style="background-color:white">Dvs. tidsbestilling og almindelige ordinationer som blodprøver, røntgen, UL og sygeplejevejledning gøres ved at starte notatet med ”rp…”,  og derefter klikke på del-knappen for at give sekretær i skranken (og sygeplejerske på stue 1)  en forhåndsvisning af notatet. Patienten sendes til skranken hvor ordinationer ordnes. Lægen kan derefter færdiggøre notatet i ro og mag. </span></p> <p>MR scanninger best.ord'es efter konf med relevant speciallæge af sekr.i amb. Husk at gennemgå MR skema og anfør: "MR skema OK" i journalen sammen med kort oplæg til MR, og stillingtagen til behov for anæstesi samt akut/subakut eller alm tid til opfølgning.</p> <p>Se vedlagt Bilag for arbejdsgang i 531 <img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Arbejdsgange i Børne- og Ungeambulatoriet.vsdx</a></p> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Journal på nye patienter</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Nye patienters henvisninger findes i SP.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Alle børn i ambulatoriet skal ses af en speciallæge senest ved 3. besøg. Hvis du opdager, at du ser patienten til 3. besøg som ikke-speciallæge opsøger du den superviserende læge, der hilser på familien og sammen med dig lægger den videre plan. Den superviserende speciallæge overtager derefter rollen som patientansvarlig læge. Den superviserende speciallæge kan selvfølgelig træffe aftale med en anden speciallæge om at overtage det fremtidige behandlingsansvar for patienten.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Virtuelle konsultationer </strong>(telefon eller video).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Når en patient skal til opfølgning, overvej da, om det skal være med fremmøde eller kan være et virtuelt besøg, enten som telefonkonsultation eller videokonsultation. I notatet anføres ALTID, hvordan besøget skal være (fremmøde/video/telefon).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">F.eks. "rp. ny tid på Bii-liste om 6 mdr, fremmøde"</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Familierne informeres nærmere ved skranken.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Prøvesvarshåndtering</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Se Børneafdelingens vejledning for prøvesvarshåndtering: </span><span style="color:black"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/XA61124908DC1C64CC125791E005D042F?OpenDocument&level=133060&ref=internalVIP" target="_blank"><span style="color:blue"><u>Prøvesvar, Håndtering af</u></span></a></span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">I journalen anføres, hvordan patienten får svaret. F.eks. ved næste besøg, eller evt. telefonsvar inden da.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når man er fraværende pga. ferie eller lignende aftaler man med en kollega, at vedkommende besvarer ens prøvesvar i SP. Derudover skal man i SP registrere sig som fraværende fra diverse in basket-grupper.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Kontakt til egen læge og afslutning af patient.</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når en patient afsluttes sendes kopi af afsluttende notat til egen læge direkte fra SP af lægen. Det behøver ikke være en egentlig epikrise.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Af notatet skal fremgå:</p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvist for</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Undersøgt for</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Vigtigste resultater og konklusion heraf</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"> Samt hvad egen læge eventuelt skal gøre.</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Udeblivelser og forsinkelser</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis en nyhenvist patient ikke møder op, sendes henvisningen tilbage til egen læge med en påtegning om, at patienten ikke er mødt.  </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis en patient udebliver fra en ambulant efterkontrol, afsluttes patienten direkte med mindre særlige forhold gør sig gældende. </span></span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Udeblivelser og forsinkelser Børneambulatoriet</a></p> <p><span style="color:#222222">Visitation af nyhenviste patienter foretages af overlægerne ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###.</span></p> <p> </p> <h2>Uddannelse i ambulatoriet</h2> <p><br> Alle yngre læger er tildelt ambulatoriefunktion i forhold til deres stillings målbeskrivelse. De ambulatorier man er tildelt, fremgår af Excelark på P-drevet: P:\Børneafdelingen\460\Vagtskema\YL ambulatorier. Af filen fremgår navne på dine ambulatorielister og datoer. Det er din egen opgave at beskytte ambulatoriedagene i din vagtplanlægning, dvs. bytte med kolleger i forbindelse med kurser eller ferie. Vagter ønskes så de ikke påvirker den planlagte ambulatorievirksomhed. </p> <p>Det forventes, at man forbereder sig på sine ambulante patienter i arbejdstiden, hvor der er huller til det, fx kl. 9-10 på 8-18-vagter. Listen kan ses i SP. På dagen for dit ambulatorium får du supervision ved en speciallæge i ambulatoriet.</p> <p> </p> <p><strong>Hjælp til til dig selv, før du skal 1. gang i AMB</strong><strong> </strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">De 10 bud.docx</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544798937Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544798937Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544798937Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544798937Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_B¢rneorm.	Børneorm Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Personale i kontakt med børn og unge, mistænkt for børneorm. Definitioner Børneorm (Enterobius vermicularis) er sandsynligvis den langt hyppigst forekommende indvoldsorm verden over. Selv i Danmark, hvor indvoldsorm efterhånden er mere eller mindre udryddet, er infektion med børneorm stadig almindelig. Fremgangsmåde Symptomer: Der ses oftest få eller ingen symptomer. Ved symptomer ses hyppigst anal irritation og kløe især om aftenen eller natten. Kløen kan føre til søvnbesvær. Hos piger/kvinder kan der undertiden ses børneorm i skeden. Andre symptomer fra mave-tarm systemet eller urinvejene samt vægttab er beskrevet, men om disse symptomer faktisk skyldes børneorm er langt fra sikkert. Smitte Børneorm smitter fæko-oralt. Ormen kravler ud af endetarmsåbningen om natten og lægger sine æg omkring anus. Da dette giver kløe, kan patienten få æggene på fingrene, som kan føres til munden evt. via møbler og støv. Æggene danner sporer, der kan holde sig levende i op til 2 uger uden en vært. For at undgå smitte/recidiv kræves følgende i forbindelse med behandlingen: - God håndhygiejne hos både børn og forældre, specielt før/efter hvert måltid og efter hvert toiletbesøg. - Dagligt bad. - Korte negle. - Rent undertøj dagligt. - Hyppigt skift af sengetøj, nattøj og håndklæder. - Sengetøj, håndklæder og alt undertøj (også blonde) samt sovedyr vaskes ved mindst 60 grader. - Grundig rengøring. Behandling: Mebendozol (Vermox) 100 mg som enkeltdosis i alt 3 gange med 2 ugers mellemrum. Dosis er den samme til børn og voksne. Det tilrådes at behandle hele familien samtidigt, da asymptomatiske bærere er hyppige. Ved recidiv gives 6 behandlinger med 1 uges mellemrum. Ved vaginal infektion, kan behandles med 1 tbl. Albendazol 400 mg, gentages efter 14 dage (børn under 2 år dog 200 mg – tbl. kan deles og knuses). Tbl. kræver udleveringstilladelse og findes i Børneambulatoriet afs. 531, samt i Børne- og ungemodtagelsen afs.411. Ovenstående kan evt. også forsøges ved gentagne recidiver Den øvrige familie behandles i samme omgang med Mebendazol (Vermox). Hvis gentagne recidiver, trods ovenstående, da henvises barnet til børneambulatoriet til en speciallæge i infektionspædiatri. Prøvetagning: Hvis ormene er observeret (ses som sytråd tynde ca. 0,5-2 cm lange orme, der bevæger sig omkring endetarmen om natten) er der ikke grund til prøvetagning. Plejepersonalet vejleder barn og forældre omkring tidspunkt for prøvetagning. Prøven skal tages om morgenen. Barnet skal forblive under dynen til prøven er taget, da ormene hyppigst er fremme, når der er mørkt og varmt. Prøven tages inden barnet vaskes og før defækation (afføring). Der tages et stykke klar tape på længde med glaspladen. Tapen må ikke berøres på den klæbende side. Tape vikles omkring en finger eller træspatel med klistersiden udad. Tapen trykkes ind mod endetarmsåbningen flere gange og anbringes derefter på glaspladen med den klæbende side mod glasset. Tapen trykkes fast, så den sidder helt glat og uden folder. Eventuel overskydende tape klippes af. Glaspladen anbringes i forsendelsesetuiet. Der må ikke anvendes dobbeltklæbende tape. Følgeseddel: Objektglas mærkes med navn og cpr-nummer i skrivefeltet og lægges i etui. Prøven bestilles som best./ord. i SP: Enterobius vermicularis (børneorm) (mikroskopi). Rekvisitionen printes og label med stregkode påsættes prøven, der sendes sammen med rekvisitionen til mikrobiologisk afd. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/B/Boerneorm.aspx https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318526 Wolters, K., UpToDate 2019 Albendazole: Drug information https://www.uptodate.com/contents/albendazole-drug-information?search=albendazole&topicRef=5692&source=see_link Leder, K., January 2020: Enterobiasis (pinworm) and trichuriasis (whipworm) https://www.uptodate.com/contents/enterobiasis-pinworm-and-trichuriasis-whipworm?search=albendazole&source=search_result&selectedTitle=7~46&usage_type=default&display_rank=6 Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544912628">Børneorm</div></h1><div id="BodyWeb#1699544912628"><p><a name="1699544912628Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544912628Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Personale i kontakt med børn og unge, mistænkt for børneorm.</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544912628Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Børneorm (Enterobius vermicularis) er sandsynligvis den langt hyppigst forekommende indvoldsorm verden over. Selv i Danmark, hvor indvoldsorm efterhånden er mere eller mindre udryddet, er infektion med børneorm stadig almindelig.</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544912628Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000"><strong><span style="color:#000000">Symptomer:</span></strong></span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Der ses oftest få eller ingen symptomer. Ved symptomer ses hyppigst anal irritation og kløe især om aftenen eller natten. Kløen kan føre til søvnbesvær. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Hos piger/kvinder kan der undertiden ses børneorm i skeden. Andre symptomer fra mave-tarm systemet eller urinvejene samt vægttab er beskrevet, men om disse symptomer faktisk skyldes børneorm er langt fra sikkert.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Smitte</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Børneorm smitter fæko-oralt. Ormen kravler ud af endetarmsåbningen om natten og lægger sine æg omkring anus. Da dette giver kløe, kan patienten få æggene på fingrene, som kan føres til munden evt. via møbler og støv. Æggene danner sporer, der kan holde sig levende i op til 2 uger uden en vært. For at undgå smitte/recidiv kræves følgende i forbindelse med behandlingen:</span></p> <ul> <li>God håndhygiejne hos både børn og forældre, specielt før/efter hvert måltid og efter hvert toiletbesøg.</li> <li><span style="color:#000000">Dagligt bad.</span></li> <li><span style="color:#000000">Korte negle.</span></li> <li><span style="color:#000000">Rent undertøj dagligt.</span></li> <li><span style="color:#000000">Hyppigt skift af sengetøj, nattøj og håndklæder.</span></li> <li><span style="color:#000000">Sengetøj, håndklæder og alt undertøj (også blonde) samt sovedyr vaskes ved mindst 60 grader. </span></li> <li><span style="color:#000000">Grundig rengøring.</span><span style="color:#000000"> </span><br> <span style="color:#000000"> </span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Behandling:</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Mebendozol (Vermox) 100 mg som enkeltdosis i alt 3 gange med 2 ugers mellemrum. Dosis er den samme til børn og voksne.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Det tilrådes at behandle hele familien samtidigt, da asymptomatiske bærere er hyppige.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Ved recidiv gives 6 behandlinger med 1 uges mellemrum.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000"><strong>Ved vaginal infektion,</strong> kan behandles med 1 tbl. Albendazol 400 mg, gentages efter 14 dage (børn under 2 år dog 200 mg – tbl. kan deles og knuses).  Tbl. kræver udleveringstilladelse og findes i Børneambulatoriet afs. 531, samt i Børne- og ungemodtagelsen afs.411.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Ovenstående kan evt. også forsøges ved <em>gentagne </em>recidiver</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Den øvrige familie behandles i samme omgang med Mebendazol (Vermox). </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a name="16995449126281581515435642Referencer"></a><span style="color:#000000">Hvis gentagne recidiver, trods ovenstående, da henvises barnet til børneambulatoriet til en speciallæge i infektionspædiatri. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Prøvetagning: </span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Hvis ormene er observeret (ses som sytråd tynde ca. 0,5-2 cm lange orme, der bevæger sig omkring endetarmen om natten) er der ikke grund til prøvetagning. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Plejepersonalet vejleder barn og forældre omkring tidspunkt for prøvetagning.  Prøven skal tages om morgenen. Barnet skal forblive under dynen til prøven er taget, da ormene hyppigst er fremme, når der er mørkt og varmt. Prøven tages inden barnet vaskes og før defækation (afføring). </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Der tages et stykke klar tape på længde med glaspladen. Tapen må ikke berøres på den klæbende side. Tape vikles omkring en finger eller træspatel med klistersiden udad. Tapen trykkes ind mod endetarmsåbningen flere gange og anbringes derefter på glaspladen med den klæbende side mod glasset. Tapen trykkes fast, så den sidder helt glat og uden folder. Eventuel overskydende tape klippes af. Glaspladen anbringes i forsendelsesetuiet.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Der må ikke anvendes dobbeltklæbende tape. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000"> </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Følgeseddel:</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Objektglas mærkes med navn og cpr-nummer i skrivefeltet og lægges i etui. Prøven bestilles som best./ord. i SP: Enterobius vermicularis (børneorm) (mikroskopi). Rekvisitionen printes og label med stregkode påsættes prøven, der sendes sammen med rekvisitionen til mikrobiologisk afd.</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544912628Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544912628Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/B/Boerneorm.aspx" target="_blank"><u>http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/B/Boerneorm.aspx</u></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318526"><u>https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318526</u></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Wolters, K., UpToDate 2019 Albendazole: Drug information</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://www.uptodate.com/contents/albendazole-drug-information?search=albendazole&topicRef=5692&source=see_link"><u>https://www.uptodate.com/contents/albendazole-drug-information?search=albendazole&topicRef=5692&source=see_link</u></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Leder, K., January 2020: </span><span style="background-color:white"><span style="color:#232323">Enterobiasis (pinworm) and trichuriasis (whipworm)</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://www.uptodate.com/contents/enterobiasis-pinworm-and-trichuriasis-whipworm?search=albendazole&source=search_result&selectedTitle=7~46&usage_type=default&display_rank=6"><u>https://www.uptodate.com/contents/enterobiasis-pinworm-and-trichuriasis-whipworm?search=albendazole&source=search_result&selectedTitle=7~46&usage_type=default&display_rank=6</u></a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544912628Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544912628Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Clostridioides difficile infektion (CDI) hos b¢rn.	Clostridioides difficile infektion (CDI) hos børn og unge Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde At understøtte ensartet undersøgelse, behandling og opfølgning af børn og unge med Clostridioides difficile infektion. Definitioner Baggrund: - Clostridioides difficile (tidl. Clostridium difficile) er en anaerob grampositiv toksinproducerende bakterie - kolonisering med toksinproducerende Clostridioides difficile er vanlig hos nyfødte og spædbørn og børn op til 2 (-3) år kan være koloniseret - brug af antibiotika er den største risikofaktor for at udvikle Clostridioides difficile infektion - andre risikofaktorer er brug af syredæmpende medicin og PEG-sonde - inflammatorisk tarmsygdom, cystisk fibrose, Morbus Hirschsprung,maligne sygdomme og betydelig immunsuppression prædisponerer for CDI Epidemiologi: - incidensen i USA er stigende (34,8 /100.000 børn og unge i 2019) - svære CDI-forløb er sjældnere hos børn og unge end hos voksne - mortalitet og fulminante forløb er yderst sjældne hos børn Fremgangsmåde Symptomer og fund: Diarré: - starter under eller efter antibiotikakur (op til 8 uger efter) - de fleste har mild til moderat CDI med vandig diarré med mange daglige tømninger og eventuelt feber, mavesmerter og sjældnere opkastninger - blod i afføring kan forekomme i mindre end 15% af tilfælde Andre symptomer/fund: - ved svær CDI: feber, stærke mavesmerter, ømhed og/eller distenderet abdomen, leukocytose, forhøjet kreatinin - ved fulminant CDI: chok, ileus, toksisk megacolon Undersøgelser: - diagnosen stilles ved påvisning af toksigen Clostridioides difficile (PCR, SP Best/Ord: 59120) - undersøges med podning fra endetarmen med fecalSwab - denne undersøgelse er ikke inkluderet i ”diarré-udredning” (SP Best/Ord: 59001) og skal bestilles separat. - det kan være formålstjenligt at undersøge både med C. diff podning og diarepodning på samme tid Hvem skal testes? Følgende kriterier skal være opfyldt inden man tester for CDI: - mindst 3 vandige/løse afføringer daglig - negativ diareudredning - OG mindst 1 af følgende: - brug af antibiotika de sidste 8uger - prædisponerende sygdom (se under baggrund) - brug af syredæmpende medicin - PEG sonde / Mic-key knap Børn mindre end 2 (-3) år testes i udgangspunktet ikke, konferér pædiatrisk gastroenterolog. Testen bruges ikke til kontrol af behandlingen, fordi patienten fortsat kan være koloniseret efter endt behandling. Behandling: Generelt om behandlingen: - seponér antibiotisk behandling hvis muligt - behandle dehydratio og eventuelle elektrolytforstyrrelser efter gældende retningslinjer - effekt af behandlingen kontrolleres klinisk - ved effekt af behandlingen indtræder forbedring efter 2-3 dage. - ved manglende effekt af behandlingen på dag 6 (behandlingsrefraktær), bør behandlingsskift overvejes, alternativt bør diagnosen revurderes Behandling af første CDI: Mild til moderat sygdom: 1. valg: Vancomycin* po. 10 mg/kg (maks. 125 mg) 4 gange daglig i 10 dage 2. valg: Fidaxomicin* 200 mg 2 gange daglig (ved vægt over 12,5 kg) i 10 dage, ved vægt < 12,5 kg se pro.medicin.dk for dosering Svær sygdom: Vancomycin po. 10 mg/kg (maks. 125 mg) 4 gange daglig i 10 dage Fulminant sygdom: - Vancomycin po. 10 mg/kg (maks. 500 mg) 4 gange daglig i 10 dage, ved bedring sættes dosis ned til maks. 125 mg x 4 OG - Metronidazol iv. 10 mg/kg (maks. 500 mg) 3 gange daglig Overvej Vancomycin klyx enten som tillæg eller når po. medicin ikke kan tages grundet ileus Behandling af recidiverende CDI: 1. recidiv behandles som den første infektion 2. recidiv behandles med Vancomycin* nedtrapningskur: - 10 mg/kg (maks.125 mg) x 4 dgl i 2 uger - 10 mg/kg (maks.125 mg) x 2 dgl i 1 uge - 10 mg/kg (maks. 125 mg) x 1 dgl i 1 uge - 10 mg/kg (maks. 125 mg) x 1 hver 2. dag i 1 uge - 10 mg/kg (maks. 125 mg) x 1 hver 3. dag i 2 uger Hvis Fidaxomicin* ikke er tidligere brugt, kan det forsøges i vanlig dosis og behandlingslængde i stedet for Vancomycin* nedtrapningskur. *Vancomycin og Fidaxomicin udleveres fra dagafsnittet 429. Ved Vancomycin dosis mindre end 125 mg bruges Vancomycin iv.-væske, der skal indtages oralt. Tarmmikrobiotia transplantation (FMT) og rektal bakterieinstallation (RBI): Mikrobiotatransplantation enten ved hjælp af en fast blanding af kendte tarmbakterier (RBI=rektal bakterieinstillation) eller ved regelret fæcestransplantation (FMT= fecal microbiota transplantation). Børn og patienter der er betydeligt immunsupprimerede f.eks. grundet organtransplantation bør som udgangspunkt RBI-og ikke FMT-behandles. Indikation: - ved recidiverende CDI, hvor både Vancomycin nedtrapningskur og Fidaxomicin er forsøgt, kan FMT overvejes Generelt: - RBI/FMT foregår i dagafsnit 429 i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling - RBI/FMT gives forudgået af Vancomycin eller Fidaxomicin i 4-10 dage, som seponeres 2 dage inden behandlingen - RBI/FMT gives som indhældning over 5 minutter i 3 dage i træk - der er en forudsætning at patienten kan ligge stille i mindst 1 time Ansvar og organisering Det enkelte forløb varetages eller superviseres altid af speciallæge i pædiatri. Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Fecal microbiota transplantation for recurrent Clostridioides difficile infection and other conditions: A joint position paper from NASPGHAN and ESPGHAN. JPGN 2019;68: 130-143 - Clostridioides difficile infektion og fækal mikrobiota transplantation (FMT). National klinisk guideline fra Klinisk Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi: https://dsgh.dk/wpcontent/uploads/2022/06/CDIFF_FMT.pdf - UpToDate: Clostridioides difficile infection in children. Last updated: Sep 21, 2022. - Safety and Efficacy of Fidaxomicin and Vancomycin in Children and Adolescents with Clostridioides (Clostridioides) difficile Infection: A Phase 3, Multicenter, Randomized, Single-blind Clinical Trial (SUNSHINE). Clin Infect Dis. 2020;71(10):2581. Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544792269">Clostridioides difficile infektion (CDI) hos børn og unge</div></h1><div id="BodyWeb#1699544792269"><p><a name="1699544792269Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544792269Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">At understøtte ensartet undersøgelse, behandling og opfølgning af børn</span></span> og unge med Clostridioides difficile infektion.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544792269Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <ul> <li><em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> (tidl. Clostridium <em>difficile</em>) er en anaerob grampositiv toksinproducerende bakterie</li> <li>kolonisering med toksinproducerende <em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> er vanlig hos nyfødte og spædbørn og børn op til 2 (-3) år kan være koloniseret</li> <li>brug af antibiotika er den største risikofaktor for at udvikle <em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> infektion</li> <li>andre risikofaktorer er brug af syredæmpende medicin og PEG-sonde</li> <li>inflammatorisk tarmsygdom, cystisk fibrose, Morbus Hirschsprung,maligne sygdomme og betydelig immunsuppression prædisponerer for CDI</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Epidemiologi:</strong></p> <ul> <li>incidensen i USA er stigende (34,8 /100.000 børn og unge i 2019)</li> <li>svære CDI-forløb er sjældnere hos børn og unge end hos voksne</li> <li>mortalitet og fulminante forløb er yderst sjældne hos børn</li> </ul> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544792269Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer og fund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">      <u>Diarré:</u></p> <ul> <li>starter under eller efter antibiotikakur (op til 8 uger efter)</li> <li>de fleste har mild til moderat CDI med vandig diarré med mange daglige tømninger og eventuelt feber, mavesmerter og sjældnere opkastninger</li> <li>blod i afføring kan forekomme i mindre end 15% af tilfælde</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Andre symptomer/fund:</u></p> <ul> <li>ved svær CDI: feber, stærke mavesmerter, ømhed og/eller distenderet abdomen, leukocytose, forhøjet kreatinin</li> <li>ved fulminant CDI: chok, ileus, toksisk megacolon</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Undersøgelser:</strong></p> <ul> <li>diagnosen stilles ved påvisning af toksigen <em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> (PCR, SP <span style="background-color:white"><span style="color:#565656">Best/Ord: 59120)</span></span></li> <li>undersøges med podning fra endetarmen med fecalSwab</li> <li>denne undersøgelse er ikke inkluderet i ”diarré-udredning” (SP <span style="background-color:white"><span style="color:#565656">Best/Ord: 59001)</span></span> og skal bestilles separat.</li> <li>det kan være formålstjenligt at undersøge både med C. diff podning og diarepodning på samme tid</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hvem skal testes?</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">       Følgende kriterier skal være opfyldt inden man tester for CDI:</p> <ol> <li>mindst 3 vandige/løse afføringer daglig</li> <li>negativ diareudredning</li> <li>OG mindst 1 af følgende: <ol> <li>brug af antibiotika de sidste 8uger</li> <li>prædisponerende sygdom (se under baggrund)</li> <li>brug af syredæmpende medicin</li> <li>PEG sonde / Mic-key knap</li> </ol> </li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn mindre end 2 (-3) år testes i udgangspunktet ikke, konferér pædiatrisk gastroenterolog.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testen bruges ikke til kontrol af behandlingen, fordi patienten fortsat kan være koloniseret efter endt behandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Generelt om behandlingen:</u></p> <ul> <li>seponér antibiotisk behandling hvis muligt</li> <li>behandle dehydratio og eventuelle elektrolytforstyrrelser efter gældende retningslinjer</li> <li>effekt af behandlingen kontrolleres klinisk</li> <li>ved effekt af behandlingen indtræder forbedring efter 2-3 dage.</li> <li>ved manglende effekt af behandlingen på dag 6 (behandlingsrefraktær), bør behandlingsskift overvejes, alternativt bør diagnosen revurderes</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Behandling af første CDI:</u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mild til moderat sygdom:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1. valg: Vancomycin* po. 10 mg/kg (maks. 125 mg) 4 gange daglig i 10 dage</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2. valg: Fidaxomicin* 200 mg 2 gange daglig (ved vægt over 12,5 kg) i 10 dage, ved vægt < 12,5 kg se   pro.medicin.dk for dosering</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Svær sygdom:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">      Vancomycin po. 10 mg/kg (maks. 125 mg) 4 gange daglig i 10 dage</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Fulminant sygdom:</p> <ol> <li>Vancomycin po. 10 mg/kg (maks. 500 mg) 4 gange daglig i 10 dage, ved bedring sættes dosis ned til maks. 125 mg x 4</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">OG</p> <ol start="2"> <li>Metronidazol iv. 10 mg/kg (maks. 500 mg) 3 gange daglig</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Overvej Vancomycin klyx enten som tillæg eller når po. medicin ikke kan tages grundet ileus</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Behandling af recidiverende CDI:</u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">      1. recidiv behandles som den første infektion</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">      2. recidiv behandles med Vancomycin* nedtrapningskur:</p> <ul> <li> <ul style="list-style-type:circle"> <li> <ul style="list-style-type:square"> <li>10 mg/kg (maks.125 mg) x 4 dgl i 2 uger</li> <li>10 mg/kg (maks.125 mg) x 2 dgl i 1 uge</li> <li>10 mg/kg (maks. 125 mg) x 1 dgl i 1 uge</li> <li>10 mg/kg (maks. 125 mg) x 1 hver 2. dag i 1 uge</li> <li>10 mg/kg (maks. 125 mg) x 1 hver 3. dag i 2 uger</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis Fidaxomicin* ikke er tidligere brugt, kan det forsøges i vanlig dosis og behandlingslængde i stedet for Vancomycin* nedtrapningskur.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>*Vancomycin og Fidaxomicin udleveres fra dagafsnittet 429. Ved Vancomycin dosis mindre end 125 mg bruges Vancomycin iv.-væske, der skal indtages oralt.</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Tarmmikrobiotia transplantation (FMT) og rektal bakterieinstallation (RBI): </u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mikrobiotatransplantation enten ved hjælp af en fast blanding af kendte tarmbakterier (RBI=rektal bakterieinstillation) eller ved regelret fæcestransplantation (FMT= fecal microbiota transplantation).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn og patienter der er betydeligt immunsupprimerede f.eks. grundet organtransplantation bør som udgangspunkt RBI-og ikke FMT-behandles.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">        Indikation:</p> <ul> <li>ved recidiverende CDI, hvor både Vancomycin nedtrapningskur og <a name="1699544792269_Hlk127968472">Fidaxomicin</a> er forsøgt, kan FMT overvejes</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Generelt:</p> <ul> <li>RBI/FMT foregår i dagafsnit 429 i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling</li> <li>RBI/FMT gives forudgået af Vancomycin eller Fidaxomicin i 4-10 dage, som seponeres 2 dage inden behandlingen</li> <li>RBI/FMT gives som indhældning over 5 minutter i 3 dage i træk</li> <li>der er en forudsætning at patienten kan ligge stille i mindst 1 time</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Top"><span style="color:blue">Tilbage til top</span></a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544792269Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det enkelte forløb varetages eller superviseres altid af speciallæge i pædiatri. Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar.</span></span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544792269Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <ol> <li>Fecal microbiota transplantation for recurrent <em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> infection and other conditions: A joint position paper from NASPGHAN and ESPGHAN. JPGN 2019;68: 130-143</li> <li><em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> infektion og fækal mikrobiota transplantation (FMT). National klinisk guideline fra Klinisk Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi: https://dsgh.dk/wpcontent/uploads/2022/06/CDIFF_FMT.pdf</li> <li>UpToDate: <em>Clostridioides</em> <em>difficile</em> infection in children. Last updated: Sep 21, 2022.</li> <li>Safety and Efficacy of Fidaxomicin and Vancomycin in Children and Adolescents with <em>Clostridioides</em> (<em>Clostridioides</em>) <em>difficile</em> Infection: A Phase 3, Multicenter, Randomized, Single-blind Clinical Trial (SUNSHINE). Clin Infect Dis. 2020;71(10):2581.</li> </ol> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544792269Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544792269Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Conjunctivitis neonatalis.	Conjunctivitis neonatalis Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Betændelse i øjets bindehinde med pus. Fremgangsmåde Mikrobiologi: Haemophilus influenzae, Pneumokokker, Staphylococcus aureus, Moraxella catarrhalis og Streptococcus species. Sjældne men vigtige er Neisseria gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis. Klinik: Akut opstået, ofte initialt ensidigt, senere i begge øjne. Konjunctival hyperæmi, klistren af palpebrae, pussekretion og evt. hævede øjenomgivelser. Symptomer på gonokok infektion i øjne viser sig oftest indenfor 0-5 dage. Alvorlig, da den kan medføre svære synsbeskadigelser pga. corneaperforation. Chlamydia ses fra 5.-14. døgn. Undersøgelser: - Podning fra conjunctivae: Dyrkningsmatrialet opsamles med steril vatpind (ikke kulpodepind, for at undgå kul i barnets øje) og der tilstræbes puslignende sekret på vatpinden, som derefter anbringes i Stuarts transportmedium. Ved sparsom sekretion tages skrab fra indersiden af nedre øjenlåg med steril stålpodepind. - Ved mistanke om gonokokker skal der anføres på rekvisitionsseddelen, om prøven ønskes undersøgt for dette (særligt vækstmedium). Alle podninger skal straks sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling. Prøven opbevares ved stuetemperatur. Svar: Negative besvares skriftligt efter 2 døgn og positive efter 3 døgn. Ved fund af Neisseria gonorrhoeae meddeles dette straks telefonisk. - Ved mistanke om Chlamydia trachomatis foretages podning (PCR analyse) for dette. Der anvendes særlig Chlamydiapodepind og transportmedium, som ligger i en hvid pakke i en rød kasse i skabet på stue 96 i Børnemodtagelsen. (Der findes et større lager i skabet med div podepinde i skyllerummet i Børnemodtagelsen). - Podepinden gnides et par gange henover den indvendige side af nederste øjenlåg (for at fange epithelceller, pusceller er ikke gode nok). Derefter kommes podepind ned i transportmedium og overskydende pind knækkes af. Prøven sendes straks til klinisk mikrobiologisk afdeling. Prøven opbevares ved stuetemperatur. Svar: Påvist Chlamydia trahomatis DNA er eller er ikke tilstede. Behandling: - Rensning med saltvand: Hvis der er let til moderat mængde pus i øjnene, og øjnene let kan åbnes og der er manglende eller bare let hyperæmi (evt. manglende udvikling af tårekanaler), forsøges konservativ behandling med rensning med saltvand hvert øje for sig hver gang barnet pusles. - Behandling med antibiotika generelt: Hvis symptomer tiltager trods rensning med saltvand, eller hvis infektionen er med meget pus, meget rødme og /eller hævede øjenomgivelser gøres: Før mikrobiologisk diagnose: 1. valg: Fusidin øjendråber 1% 1 drb. gange 2 dagligt. 2. valg: Kloramfenikol salve 0,5% eller viskøse dråber 0,5% gange 4-6 dagligt. Efter mikrobiologisk diagnose behandles ud fra resistensbestemmelse: Der behandles til symptomfrihed, sædvanligvis få dage og max. 1 uge. - N. gonorrhoeae hos nyfødte kræver øjeblikkelig behandling : Ceftriaxon (Rocephalin) 35mg/kg im. som engangsdosis (max 125mg). Ingen lokalbehandling er påkrævet. - C. trachomatis: Clarithromycin mikstur 15mg/kg po. fordelt på 2 doser dgl. i 14 dage. Ingen lokalbehandling er påkrævet. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544887991">Conjunctivitis neonatalis</div></h1><div id="BodyWeb#1699544887991"><p><a name="1699544887991Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544887991Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544887991Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Top">Tilbage til top</a></p> <p>Betændelse i øjets bindehinde med pus.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544887991Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Top">Tilbage til top</a></p> <p><strong>Mikrobiologi:</strong></p> <p>Haemophilus influenzae, Pneumokokker, Staphylococcus aureus, Moraxella catarrhalis og Streptococcus species. Sjældne men vigtige er Neisseria gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis.</p> <p> </p> <p><strong>Klinik:</strong></p> <p>Akut opstået, ofte initialt ensidigt, senere i begge øjne. Konjunctival hyperæmi, klistren af palpebrae, pussekretion og evt. hævede øjenomgivelser.</p> <p>Symptomer på gonokok infektion i øjne viser sig oftest indenfor 0-5 dage. Alvorlig, da den kan medføre svære synsbeskadigelser pga. corneaperforation. Chlamydia ses fra 5.-14. døgn.</p> <p> </p> <p><strong>Undersøgelser:</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Podning fra conjunctivae:</li> </ul> <p>Dyrkningsmatrialet opsamles med steril vatpind (ikke kulpodepind, for at undgå kul i barnets øje) og der tilstræbes puslignende sekret på vatpinden, som derefter anbringes i Stuarts transportmedium. Ved sparsom sekretion tages skrab fra indersiden af nedre øjenlåg med steril stålpodepind.</p> <p> </p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Ved mistanke om <strong>gonokokker </strong>skal der anføres på rekvisitionsseddelen, om prøven ønskes undersøgt for dette (særligt vækstmedium). Alle podninger skal straks sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling. <u>Prøven opbevares ved stuetemperatur</u>.</li> </ul> <p><strong>Svar</strong>: Negative besvares skriftligt efter 2 døgn og positive efter 3 døgn. Ved fund af Neisseria gonorrhoeae meddeles dette straks telefonisk.</p> <p> </p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Ved <strong>mistanke om Chlamydia trachomatis</strong> foretages podning (PCR analyse) for dette. Der anvendes særlig Chlamydiapodepind og transportmedium, som ligger i en hvid pakke i en rød kasse i skabet på stue 96 i Børnemodtagelsen. (Der findes et større lager i skabet med div podepinde i skyllerummet i  Børnemodtagelsen).</li> <li>Podepinden gnides et par gange henover den indvendige side af nederste øjenlåg (for at fange epithelceller, pusceller er ikke gode nok). Derefter kommes podepind ned i transportmedium og overskydende pind knækkes af.</li> </ul> <p> </p> <p>Prøven sendes straks til klinisk mikrobiologisk afdeling. <u>Prøven opbevares ved stuetemperatur.</u></p> <p><strong>Svar:</strong> Påvist Chlamydia trahomatis DNA er eller er ikke tilstede.</p> <p> </p> <p><strong>Behandling:</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li><strong>Rensning med saltvand:</strong></li> </ul> <p>Hvis der er let til moderat mængde pus i øjnene, og øjnene let kan åbnes og der er manglende eller bare let hyperæmi (evt. manglende udvikling af tårekanaler), forsøges konservativ behandling med rensning med saltvand hvert øje for sig hver gang barnet pusles.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li><strong>Behandling med antibiotika generelt:</strong></li> </ul> <p>Hvis symptomer tiltager trods rensning med saltvand, eller hvis infektionen er med meget pus, meget rødme og /eller hævede øjenomgivelser gøres:</p> <p><strong> </strong></p> <p><strong>Før mikrobiologisk diagnose<u>:</u></strong></p> <p>1. valg: Fusidin øjendråber 1% 1 drb. gange 2 dagligt.</p> <p>2. valg: Kloramfenikol salve 0,5% eller viskøse dråber 0,5% gange 4-6 dagligt.</p> <p><strong> </strong></p> <p><strong>Efter mikrobiologisk diagnose</strong> behandles ud fra resistensbestemmelse:</p> <p>Der behandles til symptomfrihed, sædvanligvis få dage og max. 1 uge.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li><strong>N. gonorrhoeae</strong> hos nyfødte kræver øjeblikkelig behandling : Ceftriaxon (Rocephalin) 35mg/kg im. som engangsdosis (max 125mg). Ingen lokalbehandling er påkrævet.</li> <li><strong>C. trachomatis</strong>: Clarithromycin mikstur 15mg/kg po. fordelt på 2 doser dgl. i 14 dage. Ingen lokalbehandling er påkrævet.</li> </ul> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p><em> </em></p> <p><em> </em></p> <p><strong> </strong></p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544887991Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544887991Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544887991Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544887991Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Coxitis simplex.	Coxitis simplex Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner - forbigående hofteledsarthritis med uspecifik inflammation, hypertrofi af synovialis og steril ansamling. Ca. 70% har forudgående virusinfektion 1-2 uger før debut. Ca. 25% har ansamling på begge sider og 5% symptomer fra begge sider. - alder typisk 3-8 (2-10) år. Hyppigst dreng (dreng:pige ca 2:1) - hyppigste årsag til ledsmerter hos børn - afebril eller subfebril med god almentilstand. Normale infektionstal - typisk forløb: hoftesmerter af 2-10 dages varighed. Bliver typisk værre over 1-4 dage og herefter bedre, men der kan komme forbigående forværringer. Ca. 75% er helt raske efter 14 dage. Recidiv hos op til 15% - eksklusionsdiagnose - synonymer: reaktiv arthritis i hofte, transient synovitis i hoften, toksisk synovitis, serøs coxitis, postinfektiøs arthritis, aseptisk coxitis, irritabel hofte Fremgangsmåde Symptomer og fund - halten og ensidige hofte-, lår- eller knæsmerter. Hoften holdes flekteret og udadroteret. A- eller subfebril. Spørg til almentilstand i øvrigt (træthed, appetit), nylig infektion, traumer og tidligere halten. Traumer behøver ikke at være erkendte - raske ben undersøges først (ingen smerter og referencen). Først undersøges fleksion og ekstension (maks. fleksion af modsatte hofte), herefter adduktion og abduktion, og sidst udad- og indadrotation (som gør ondt). Rotationen undersøges med ca. 90° flekteret hofte og knæ. Der vil være begrænset indadrotation og ekstension i hoften. Knæet skal være normalt. Palpation omkring hoften bidrager ikke med yderligere information - ved langvarige symptomer skal differentialdiagnoser overvejes Differentialdiagnoser - Bløddelstraume, fraktur, osteomyelitis, septisk (purulent) arthritis, Calvé-Legg-Perthe (typisk 4-8 år), epifysiolyse (præpubertet og teenagere), osteom (typisk fra præpubertet), malign sygdom (leukæmi, neuroblastom og knogletumorer) - anden infektiøs arthritis (primært Borrelia burgdorferi), virus (parvovirus B19, HIV, hepatitis B og rubella) og M. tuberculosis - reumatologiske sygdomme: juvenil idiopatisk arthritis (angriber sjældent hofteleddet), SLE, febris rheumatica, hypersensitivitetsvaskulitis (serumsyge), arthritis relateret til inflammatorisk tarmsygdom m.fl. - hos neonatale børn tænkes primært purulent arthritis og/eller osteomyelitis (problemet kan også været knæet/distale femur, selvom barnet ligger med flekteret, abduceret hofte - sådan holdes knæet aflastet (flekteret)) Undersøgelser - blodprøver: leukocytter og differentialtælling, CRP, SR og bloddyrkning. - konferer med bagvagt når akutte blodprøvesvar foreligger. Strategi for videre udredning planlægges sammen - UL af begge hofteled mhp. fortykkelse af synovialis og ansamling. Skal udføres hvis benet ikke kan indadroteres i hoften fra spontane stilling til neutralposition pga. muskelværn (rejser mistanke om betydelig ansamling). UL af hofter er ikke obligatorisk ved mistanke om tilstanden, men tilstanden er en eksklusionsdiagnose, og UL er bedste undersøgelse til at bekræfte mistanken. - arbejdsgang for subakut UL af hofte: akut UL afvises ofte i vagten. Familien kan til gengæld møde direkte i røntgenafdelingen kl. 9.00 næste dag. Der oprettes best/ord til rtg-afd. med oplæg, der berettiger subakut UL uden læge til læge kontakt. Patienten meldes til 415 og patienten sættes på orlov her. Familien får besked om at møde direkte i afsnit 334 kl. 9 (næste hverdag). Familien informeres om, at der kan forekomme ventetid. Efter undersøgelsen går familien til afsnit 415. - akut UL-vejledt ledpunktur ved - mistanke om septisk arthritis, dvs. ved leukocytose, temperatur > 37.5 og forhøjet CRP (ingen skarpe grænser). - ansamling kombineret med ophævet indadrotation (ledtamponade) - Ledpunktur gøres i universel anæstesi. Ledvæsken sendes til: - dyrkning og mikroskopi (alm. spidsglas) samt evt. til farvning for syrefaste stave (TB) - PCR for Kingella - rtg. af hofter overvejes hos patienter, hvor man har fundet det relevant at udføre UL. Der laves anterior-posterior optagelse og Lauensteins projektion mhp. at ekskludere fraktur, osteom, Calvé-Legg-Perthe og epifysiolyse (præpubertet) afhængigt af barnets alder. Osteomyelitis kan ikke ses sikkert før efter ca. 14 dage - knoglescintigrafi udføres ved tvivl om lokalisation af fokus (pelvis, columna). MR ved mistanke om osteomyelitis eller tumor. MR har væsentligt højere sensitivitet end knoglescintigrafi ved osteomyelitis (97 vs. 75%). Ved overvejelse af knoglescintigrafi og MR involveres BII-teamet Behandling - NSAID i en uge (Bonyl 10 mg/kg/døgn fordelt på to doser) - aflastning efter behov – må gerne bevæge sig. Mobiliseres efter evne Kontrol - hvis man føler sig i tvivl, kan barnet ses til stuegang næste dag mhp. smerteforløb, temperatur og almentilstand. Ellers afsluttes med nedennævnte information - ved fortsatte smerter efter 7-10 dage tager familien igen kontakt til os (stående indlæggelse noteres i EPJ's cavefelt). Diagnose revurderes - informere om henvendelse til egen læge, hvis der opstår fornyede hoftesmerter og halten i de følgende måneder mhp. røntgenkontrol af hofter og klinisk kontrol i ortopædkirurgisk børneambulatorium, da Calvé-Legg-Perthe udvikles hos ca 2% af patienterne. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544643739">Coxitis simplex</div></h1><div id="BodyWeb#1699544643739"><p><a name="1699544643739Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544643739Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544643739Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Top">Tilbage til top</a></p> <ul> <li>forbigående hofteledsarthritis med uspecifik inflammation, hypertrofi af synovialis og steril ansamling. Ca. 70% har forudgående virusinfektion 1-2 uger før debut. Ca. 25% har ansamling på begge sider og 5% symptomer fra begge sider.</li> <li>alder typisk 3-8 (2-10) år. Hyppigst dreng (dreng:pige ca 2:1)</li> <li>hyppigste årsag til ledsmerter hos børn</li> <li>afebril eller subfebril med god almentilstand. Normale infektionstal</li> <li>typisk forløb: hoftesmerter af 2-10 dages varighed. Bliver typisk værre over 1-4 dage og herefter bedre, men der kan komme forbigående forværringer. Ca. 75% er helt raske efter 14 dage. Recidiv hos op til 15%</li> <li>eksklusionsdiagnose</li> <li>synonymer: reaktiv arthritis i hofte, transient synovitis i hoften, toksisk synovitis, serøs coxitis, postinfektiøs arthritis, aseptisk coxitis, irritabel hofte</li> </ul> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544643739Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Top">Tilbage til top</a></p> <p><a name="1699544643739Top"></a></p> <p><strong>Symptomer og fund</strong></p> <ul> <li>halten og ensidige hofte-, lår- eller knæsmerter. Hoften holdes flekteret og udadroteret. A- eller subfebril. Spørg til almentilstand i øvrigt (træthed, appetit), nylig infektion, traumer og tidligere halten. Traumer behøver ikke at være erkendte</li> <li>raske ben undersøges først (ingen smerter og referencen). Først undersøges fleksion og ekstension (maks. fleksion af modsatte hofte), herefter adduktion og abduktion, og sidst udad- og indadrotation (som gør ondt). Rotationen undersøges med ca. 90° flekteret hofte og knæ. Der vil være begrænset indadrotation og ekstension i hoften. Knæet skal være normalt. Palpation omkring hoften bidrager ikke med yderligere information</li> <li>ved langvarige symptomer skal differentialdiagnoser overvejes</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Differentialdiagnoser</strong></p> <ul> <li>Bløddelstraume, fraktur, osteomyelitis, septisk (purulent) arthritis, Calvé-Legg-Perthe (typisk 4-8 år), epifysiolyse (præpubertet og teenagere), osteom (typisk fra præpubertet), malign sygdom (leukæmi, neuroblastom og knogletumorer)</li> <li>anden infektiøs arthritis (primært <em>Borrelia burgdorferi)</em>, virus (parvovirus B19, HIV, hepatitis B og rubella) og <em>M. tuberculosis</em></li> <li>reumatologiske sygdomme: juvenil idiopatisk arthritis (angriber sjældent hofteleddet), SLE, febris rheumatica, hypersensitivitetsvaskulitis (serumsyge), arthritis relateret til inflammatorisk tarmsygdom m.fl.</li> <li>hos neonatale børn tænkes primært purulent arthritis og/eller osteomyelitis (problemet kan også været knæet/distale femur, selvom barnet ligger med flekteret, abduceret hofte - sådan holdes knæet aflastet (flekteret))</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Undersøgelser</strong></p> <ul> <li><strong>blodprøver</strong>: leukocytter og differentialtælling, CRP, SR og bloddyrkning.</li> <li><strong>konferer med bagvagt</strong> når akutte blodprøvesvar foreligger. Strategi for videre udredning planlægges sammen</li> <li><strong>UL af begge hofteled</strong> <strong>mhp.</strong> fortykkelse af synovialis og ansamling. <strong>Skal udføres</strong> <strong>hvis benet ikke kan indadroteres</strong> i hoften fra spontane stilling til neutralposition pga. muskelværn (rejser mistanke om betydelig ansamling). <strong>UL af hofter er ikke obligatorisk</strong> ved mistanke om tilstanden, men tilstanden er en eksklusionsdiagnose, og UL er bedste undersøgelse til at bekræfte mistanken.</li> <li><strong>arbejdsgang for subakut UL af hofte</strong>: akut UL afvises ofte i vagten. Familien kan til gengæld møde direkte i røntgenafdelingen kl. 9.00 næste dag. Der oprettes best/ord til rtg-afd. med oplæg, der berettiger subakut UL uden læge til læge kontakt. Patienten meldes til 415 og patienten sættes på orlov her. Familien får besked om at møde direkte i afsnit 334 kl. 9 (næste hverdag). Familien informeres om, at der kan forekomme ventetid. Efter undersøgelsen går familien til afsnit 415.</li> <li><strong>akut UL-vejledt ledpunktur</strong> ved</li> </ul> <ol style="margin-left:40px"> <li>mistanke om septisk arthritis, dvs. ved leukocytose, temperatur > 37.5 og forhøjet CRP (ingen skarpe grænser).</li> <li>ansamling kombineret med ophævet indadrotation (ledtamponade)</li> </ol> <ul> <li>Ledpunktur gøres i universel anæstesi. <strong>Ledvæsken sendes til:</strong> <ul> <li>dyrkning og mikroskopi (alm. spidsglas) samt evt. til farvning for syrefaste stave (TB) </li> <li>PCR for <em>Kingella</em></li> </ul> </li> <li><strong>rtg. af hofter</strong> overvejes hos patienter, hvor man har fundet det relevant at udføre UL. Der laves anterior-posterior optagelse og Lauensteins projektion mhp. at ekskludere fraktur, osteom, Calvé-Legg-Perthe og epifysiolyse (præpubertet) afhængigt af barnets alder. Osteomyelitis kan ikke ses sikkert før efter ca. 14 dage</li> <li><strong>knoglescintigrafi </strong>udføres ved tvivl om lokalisation af fokus (pelvis, columna). MR ved mistanke om osteomyelitis eller tumor. MR har væsentligt højere sensitivitet end knoglescintigrafi ved osteomyelitis (97 vs. 75%). Ved overvejelse af knoglescintigrafi og MR involveres BII-teamet</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Behandling</strong></p> <ul> <li>NSAID i en uge (Bonyl 10 mg/kg/døgn fordelt på to doser)</li> <li>aflastning efter behov – må gerne bevæge sig. Mobiliseres efter evne</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Kontrol</strong></p> <ul> <li>hvis man føler sig i tvivl, kan barnet ses til stuegang næste dag mhp. smerteforløb, temperatur og almentilstand. Ellers afsluttes med nedennævnte information</li> <li>ved fortsatte smerter efter 7-10 dage tager familien igen kontakt til os (stående indlæggelse noteres i EPJ's cavefelt). Diagnose revurderes</li> <li>informere om henvendelse til egen læge, hvis der opstår fornyede hoftesmerter og halten i de følgende måneder mhp. røntgenkontrol af hofter og klinisk kontrol i ortopædkirurgisk børneambulatorium, da Calvé-Legg-Perthe udvikles hos ca 2% af patienterne.</li> </ul> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544643739Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544643739Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544643739Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544643739Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_CPAP seponering for b¢rn f¢dt f¢r.	CPAP seponering for børn født før GA 34 uger Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Ansatte på Neonatalafsnittet 427, Amager Hvidovre Hospital Definitioner Nasal CPAP er vist at reducere behovet for intubation, antallet af apnøepisoder hos præmature og postextubations atelektase-dannelse. Tillige er tidligt brug af CPAP vist at reducere incidensen af BPD (bronchopulmonal dysplasi) og brugen af hjemmeilt (REF 1-7). Seponering af CPAP sker ofte på en ”ad hoc” metode. Dog findes der studier som sammenligner forskellige seponeringsmetoder med hinanden (REF 8-12). Ud fra disse studier fremkommer nedenstående tilgang til seponering af CPAP. Ved brug af denne metode er der evidens for: - Hurtigere CPAP afvænning - Mindsket risiko for udvikling af BPD - Kortere iltkrav ved BPD - Kortere indlæggelsestid på neonatal afdelingen(REF 12) Respiratorisk støtte kan seponeres direkte fra CPAP tryk 4 -5 eller over optiflow, der hos udvalgte børn kan vælges i en nedtrapningsperiode. Optiflow sidestilles med CPAP hvad angår kriterier for seponering. Se optiflow instruks. Fremgangsmåde Når barnet opfylder nedenstående krav seponeres nasal CPAP (uden forudgående længere "pauser"). Ved behandling med optiflow gælder, at ved behandling i atmosfærisk luft og flow svarende til vægt (kg = l/min) kan seponering ske på tilsvarende måde for CPAP. De første 48 timer kan betragtes som en prøveperiode. Efter 48 timer kan barnet bestragtes som stabilt ude af CPAP/optiflow. Krav for at CPAP/optiflow seponering kan påbegyndes: (alle krav skal opfyldes gennem mindst 12 timer) ###TABEL_1### Kriterier for at genoptage CPAP/optiflowbehandling: (mindst 1 af nedenstående) ###TABEL_2### Nyt seponerings forsøg kan forsøges, når barnet atter opfylder ”krav for seponering af CPAP/optiflow”. Immature børn (GA < 28) kræver i gennemsnit 3 seponeringsforsøg mens præmature (GA>28) i gennemsnit kræver 2 seponeringsforsøg (REF 12). Opmærksomhed rettes på BPD børn som ofte har vedvarende indtrækninger hvilket ikke er ensbetydende med vedvarende CPAP behandling. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Polin RA, Sahni R: Newer experience with CPAP. Semin Neonatol 2002;7:379-89 - Sherman TI, Blackson T, Touch SM et al. Physiologic effects of CPAP: application and monitoring. Neonatal Netw 2003;22:7-16 - De Paoli AG, Davies PG, Faber B et al. Devices and pressure sources for administration of nasal continuous positive airway pressure (NCPAP) in preterm neonates. Cochrane Database Syst Rev 2008;1 - De Paoli AG, Morley C, Davies PG. Nasal CPAP for neonates: what we know in 2003. Arch Dis Child Fetal Neonatal 2003:88:168-72 - Davis PG, Henderson-Smart DJ. Nasal continuous positive airway pressure immediately after extubation for preventing morbidity in preterm infants. Cochrane Database Syst Rev 2003;3 - Davis PG, Janov R, Doyle L et al. Randomized controlled trial of nasal continuous positive airway pressure in extubation of babies weighing 600 til 1250 grams. Arch Dis Child Fetal Neontal 1998; 79-54-7 - Greenough A, Prendergast M. Difficult extubation in low birthweight infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal 2008; 93: 242-5 - Abdel-Hady H, Mohared S, Khashaba M et al. Randomized controlled trial of disconnection of nasal cpap in stablr preterm infants breathing room air. Act Paeditr 1998;87:82-7. - Singh S, Bowe L, Clarke P et al. Is decreasing pressure or increasing time off better strategy in weaning VLBW infants from nasal CPAP? Euro J Paediatrics 2006;165:48. - Soe A. Weaning from nasal cpap in premature infants. Inspire 2007;5:8-10 - Abdel-Hady H, Shouman B, Aly H. Early weaning from CPAP to high flow nasal cannula in preterm infants is associated with prolonged oxygen requirement: a randomized controlled trial. Early Hum Dev 2011;87:205-8 - Todd DA, Wright A, Broom M et al: Methods of weaning preterm babies < 30 weeks gestation off CPAP: a multicentre randomised controlled trial. Arch Dis Child Neonatale ED 2012; 97:236-240 Vigtigste baggrunds reference er markeret med fed. Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544604059">CPAP seponering for børn født før GA 34 uger</div></h1><div id="BodyWeb#1699544604059"><p><a name="1699544604059Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544604059Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Top">Tilbage til top</a></p> <p>Ansatte på Neonatalafsnittet 427, Amager Hvidovre Hospital</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544604059Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Top">Tilbage til top</a></p> <p>Nasal CPAP er vist at reducere behovet for intubation, antallet af apnøepisoder hos præmature og postextubations atelektase-dannelse. Tillige er tidligt brug af CPAP vist at reducere incidensen af BPD (bronchopulmonal dysplasi) og brugen af hjemmeilt (REF 1-7).</p> <p>Seponering af CPAP sker ofte på en ”ad hoc” metode. Dog findes der studier som sammenligner forskellige seponeringsmetoder med hinanden (REF 8-12). Ud fra disse studier fremkommer nedenstående tilgang til seponering af CPAP.</p> <p>Ved brug af denne metode er der evidens for:</p> <ul> <li>Hurtigere CPAP afvænning</li> <li>Mindsket risiko for udvikling af BPD</li> <li>Kortere iltkrav ved BPD</li> <li>Kortere indlæggelsestid på neonatal afdelingen(REF 12)</li> </ul> <p>Respiratorisk støtte kan seponeres direkte fra CPAP tryk 4 -5 eller over optiflow, der hos udvalgte børn kan vælges i en nedtrapningsperiode. Optiflow sidestilles med CPAP hvad angår kriterier for seponering. Se optiflow instruks.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544604059Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Top">Tilbage til top</a></p> <p>Når barnet opfylder nedenstående krav <u>seponeres</u> nasal CPAP (uden forudgående længere "pauser").</p> <p>Ved behandling med optiflow gælder, at ved behandling i atmosfærisk luft og flow svarende til vægt (kg = l/min) kan seponering ske på tilsvarende måde for CPAP.</p> <p>De første 48 timer kan betragtes som en prøveperiode. Efter 48 timer kan barnet bestragtes som stabilt ude af CPAP/optiflow.</p> <p> </p> <p><u>Krav for at CPAP/optiflow seponering kan påbegyndes: </u><strong>(alle krav skal opfyldes gennem mindst 12 timer)</strong></p> <p> </p> ###TABEL_1### <p> </p> <p> </p> <p><u>Kriterier for at genoptage CPAP/optiflowbehandling:</u> <strong>(mindst 1 af nedenstående)</strong></p> ###TABEL_2### <h4> </h4> <p>Nyt seponerings forsøg kan forsøges, når barnet atter opfylder ”krav for seponering af CPAP/optiflow”.</p> <p>Immature børn (GA < 28) kræver i gennemsnit 3 seponeringsforsøg mens præmature (GA>28)  i gennemsnit kræver 2 seponeringsforsøg (REF 12).</p> <p>Opmærksomhed rettes på BPD børn som ofte har vedvarende indtrækninger hvilket ikke er ensbetydende med vedvarende CPAP behandling.</p> <h4> </h4> <h4> </h4> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544604059Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544604059Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Top">Tilbage til top</a></p> <ol> <li>Polin RA, Sahni R: Newer experience with CPAP. Semin Neonatol 2002;7:379-89</li> <li>Sherman TI, Blackson T, Touch SM et al. Physiologic effects of CPAP: application and monitoring. Neonatal Netw 2003;22:7-16</li> <li>De Paoli AG, Davies PG, Faber B et al. Devices and pressure sources for administration of nasal continuous positive airway pressure (NCPAP) in preterm neonates. Cochrane Database Syst Rev 2008;1</li> <li>De Paoli AG, Morley C, Davies PG. Nasal CPAP for neonates: what we know in 2003. Arch Dis Child Fetal Neonatal 2003:88:168-72</li> <li>Davis PG, Henderson-Smart DJ. Nasal continuous positive airway pressure immediately after extubation for preventing morbidity in preterm infants. Cochrane Database Syst Rev 2003;3</li> <li>Davis PG, Janov R, Doyle L et al. Randomized controlled trial of nasal continuous positive airway pressure in extubation of babies weighing 600 til 1250 grams. Arch Dis Child Fetal Neontal 1998; 79-54-7</li> <li>Greenough A, Prendergast M. Difficult extubation in low birthweight infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal 2008; 93: 242-5</li> <li>Abdel-Hady H, Mohared S, Khashaba M et al. Randomized controlled trial of disconnection of nasal cpap in stablr preterm infants breathing room air. Act Paeditr 1998;87:82-7.</li> <li>Singh S, Bowe L, Clarke P et al. Is decreasing pressure or increasing time off better strategy in weaning VLBW infants from nasal CPAP? Euro J Paediatrics 2006;165:48.</li> <li>Soe A. Weaning from nasal cpap in premature infants. Inspire 2007;5:8-10</li> <li>Abdel-Hady H, Shouman B, Aly H. Early weaning from CPAP to high flow nasal cannula in preterm infants is associated with prolonged oxygen requirement: a randomized controlled trial. Early Hum Dev 2011;87:205-8</li> <li><strong>Todd DA, Wright A, Broom M et al: Methods of weaning preterm babies < 30 weeks gestation off CPAP: a multicentre randomised controlled trial. Arch Dis Child Neonatale ED  2012; 97:236-240</strong></li> </ol> <p><strong>Vigtigste baggrunds reference er markeret med fed.</strong></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544604059Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544604059Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_CPAP seponering for b¢rn f¢dt f¢r_TABEL_1.	<thead> </thead> - PMA (postmenstrual alder) >/= 30 - CPAP tryk 4-5 cm H2O/optiflow kg=L/min - Iltkrav < 25% og ikke stigende - RF (respirations frekvens) < 60 - Ingen indtrækninger (jugulære som subcostale) - < 3 episoder med selvrettende apnøer (< 20 sek) og/eller bradykardi (< 100) og/eller SAT fald under 90% i en time indenfor de sidste 6 timer - Gennemsnits SAT de seneste 12 timer over 90% for præmatur og 95% for mature (lav evt. trend kurve) - Ingen behandling for persisterende ductus arteriosus eller sepsis den forudgående uge - Skal tolerere CPAP pause ved pusling/bad i optil 15 min	<table border="1" cellpadding="1" cellspacing="1" style="width:500px"> <thead> </thead> <tbody> <tr> <td> <ul> <li>PMA (postmenstrual alder) >/= 30</li> <li>CPAP tryk 4-5 cm H2O/optiflow kg=L/min</li> <li>Iltkrav < 25% og ikke stigende</li> <li>RF (respirations frekvens) < 60</li> <li>Ingen indtrækninger (jugulære som subcostale)</li> <li>< 3 episoder med selvrettende apnøer (< 20 sek) og/eller bradykardi (< 100) og/eller SAT fald under 90% i en time indenfor de sidste 6 timer</li> <li>Gennemsnits SAT de seneste 12 timer over 90% for præmatur og 95% for mature (lav evt. trend kurve)</li> <li>Ingen behandling for persisterende ductus arteriosus eller sepsis den forudgående uge</li> <li>Skal tolerere CPAP pause ved pusling/bad i optil 15 min</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_CPAP seponering for b¢rn f¢dt f¢r_TABEL_2.	- Øget respiratorisk arbejde herunder indtrækninger og/eller krepitation ved stetoskopi og RF > 75 - Øget apnøer og/eller bradykardier og/eller mere end 2 SAT fald indenfor 1 time de sidste 6 timer - Stigende iltkrav >25% for at holde SAT over 90% for præmature og 95% for mature - Apnø eller bradykardi med behov for ventilation - pH < 7,2 sammen med et af de ovenstående kriterier - Stigende pCO2 sammen med et af de ovenstående kriterier	<table border="1" cellpadding="1" cellspacing="1" style="width:500px"> <tbody> <tr> <td> <ul> <li>Øget respiratorisk arbejde herunder indtrækninger og/eller krepitation ved stetoskopi  og RF > 75</li> <li>Øget apnøer og/eller bradykardier og/eller mere end 2 SAT fald indenfor 1 time de sidste 6 timer</li> <li>Stigende iltkrav >25% for at holde SAT over 90% for præmature og 95% for mature</li> <li>Apnø eller bradykardi med behov for ventilation</li> <li>pH < 7,2<sup> sammen med et af de ovenstående kriterier</sup></li> <li>Stigende pCO2 <sup>sammen med et af de ovenstående kriterier</sup></li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Cyanotisk og kritisk hjertesygdom hos nyf¢dte.	Cyanotisk og kritisk hjertesygdom hos nyfødte Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker på Neonatalafdelingen, Hvidovre Hospital Definitioner Fremgangsmåde Symptomatisk kritisk hjertesygdom hos nyfødte optræder som: - Central cyanose - Shock med nedsat kapillærrespons og hypotension - Brady/Tachyarytmier Øvrige symptomer og fund der kan give mistanke om kritisk hjertesygdom - Tachypnø - Tachykardi - Svage/manglende femoralis pulse - Mislyd - Hepatomegali - Metabolisk acidose Initial behandling - ABC – overvej tilkalde neonatal bagvagt - Sikre luftvej, overvej intubation - Maske/neopuff ventilation med ilt efter behov hvis ikke tilstrækkelig egen respiration - Ved mistanke om ductus afhængig hjertesygdom, opstart Prostaglandin E1 (Prostivas). Startdosis 0,05-0,1 µg/kg/min. Prostaglandin o Hvis den kliniske tilstand giver mistanke om ductus afhængig hjertesygdom er det ikke absoult nødvendigt at lave ekko inden opstart af prostaglandin. o Bivirkninger til prostaglandin: apnø, hypotension, feber - Specifik behandling af arytmier, links til: o Hjertestop - BØRN o supraventrikulær takykardi o Konf med DJ, AH eller børnekardiolog RH (###TELEFON###) - Evt. Natrium bikarbonat, væskebolus, inotropi - Syre-base, blodglukose, elektrolytter, sepsisbehandling Differential diagnoser ved cyanose - Lungesygdom (strukturelle lunge abnormiteter, luftvejs obstruktion, pneumothorax, diaphragmahernie, lungehypoplasi, hypoventilation/asfyksi/neuromuskulær sygdom) - Persisterende pulmonal hypertension, - Abnorme hæmoglobin-tilstande (met-hæmoglobinæmi, polycytæmi) Undersøgelser - Saturationsmåling o De fleste børn med cyanotisk hjertesygdom har SaO2 < 80% præ-ductalt o SpO2 forskel > 10% mellem højre arm og ben kan skyldes kritisk coarctatio, afbrudt aortabue og PPHN - Hyperoksitest kan udføres hvis SpO2 ikke retter sig efter initial genoplivning o 100 % ilt i 5 min samt transkutan eller arteriel måling af PaO2 o PaO2 stigning < 5kPa øger mistanke om cyanotisk hjertesygdom, svær PPHN kan dog ikke udelukkes ved hyperoksitest o Ved PaO2 > 15 kPa er cyanotisk hjertesygdom mindre sandsynlig - BT i højre arm og ben o Hypotension o Forskel > 20mmHg mellem højre arm og ben øger mistanke om coarctatio/afbrudt aortabue. - Rtg. af thorax i to planer o Lungesydom, pneumothorax, diaphragmahernie o Hjerteskygge o Øget eller nedsat pulmonalflow o Placering af udstyr - EKG o Akse o Arytmier - Ekkokardiografi o Laves på HH af DJ, AH o Vurdering af hjertets anatomi o Vurdering af pulmonaltryk, pumpefunktion Yderligere behandling - Overflyttes til neonatalafdeling GN, Team 3, Rigshospitalet efter konf med vagthavende o Forvagt ###TELEFON### Bagvagt ###TELEFON### - Vagthavende børnekardiolog (###TELEFON###) kan kontaktes af neonatal bagvagt ved behov - Overvej intubation, NVK, NAK inden transport - Børn i behandling med Prostaglandin E1 infusion skal have mindst 2 IV adgange - Reducer ilt: o Ilttilskud kan, teoretisk, bidrage til ductuslukning. For meget ilt kan øge pulmonalflow og nedsætte systemisk perfusion. Derfor skal man give så lidt ilt som synes nødvendigt o SaO2 70-80 % er tilstrækkelig hos børn med påvist cyanotisk hjertesygdom. Et lille ilttilskud kan (via pulmonal vasodilation) medføre bedring i det systemiske kredsløbs ilttension og SaO2 i denne gruppe o Børn med kritisk coarctatio eller aortastenose skulle kunne opnå præ-ductal SaO2 > 90 % efter opstart af prostaglandin Kritisk hjertemisdannelse hos nyfødte Kan inddeles i følgende fysiologiske grupper: 1) Nedsat pulmonal perfusion (ductus afhængigt pulmonalt kredsløb, dvs. flow fra aorta til a. pulmonalis) n Fallot´s Tetralogi (overridende aorta, hø ventrikel hypertrofi, pulmonal stenose/atresi, ventrikulær septum defekt (VSD)) n Pulmonal atresi (ofte også hypoplasi af de tricuspide klapper, hvis intakt ventrikelseptum) n Kritisk pulmonal stenose n Tricuspide klap anomalier (atresi, stenose, Ebsteins anomali) 2) Tilblanding af systemisk og pulmonalt kredsløb n Transposition af de store kar (to parallelle kredsløb m sparsom kommunikation, aorta afgår fra hø ventrikel, a. pulm afgår fra ve ventrikel. Kommunikation gennem ductus arteriosus, foramen ovale, ventrikler (ofte også VSD) n Truncus ateriosus (fælles afgang af aorta og a. pulm, altid med VSD) – mild/ingen cyanose hvis lav pulmonal modstand n Total abnormt indmundende lungevener (ikke i ve atrium, men i den systemiske venøse cirkulation) n Atrioventrikulær septum defekt (AVSD) 3) Med akut hjerteinsufficiens (venstresidig udløbsobstruktion (ductus afhængigt system kredsløb, dvs. flow fra a. pulmonalis til aorta; når ductus lukker udvikles tegn på shock) n Hypoplastisk left heart syndrom (HLHS) (ofte aorta klap atresi, mitral stenose og hypoplasi af ve ventrikel) n Coarctatio aorta (ofte distalt for ve a. subclavia) n Afbrudt aorta bue (ofte ml ve a. carotis og ve a. subclavia, ofte m VSD) n Kritisk aorta stenose Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Up to date 1) Diagnosis and initial management of cyanotic heart disease in the newborn, Geggel RL, last update: 18.10.2011 2) Cardiac causes of cyanosis in the newborn, Geggel RL, last update: 14.10.2011 3) Overview of cyanosis in the newborn, Eichenwald, EC, last update: 12.10.2011 4) Congenital heart disease (CDH) in the newborn: Presentation and screening for critical CHD, Altman CA, last update: 13.10.2011 Robertson Textbook, ed. 2004, Cardiovascular disease, pp 633-651 Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544714633">Cyanotisk og kritisk hjertesygdom hos nyfødte</div></h1><div id="BodyWeb#1699544714633"><p><a name="1699544714633Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544714633Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Top">Tilbage til top</a></p> <p>Læger og sygeplejersker på Neonatalafdelingen, Hvidovre Hospital</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544714633Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544714633Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Top">Tilbage til top</a></p> <p><strong>Symptomatisk kritisk hjertesygdom hos nyfødte optræder som:</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Central cyanose</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Shock med nedsat kapillærrespons og hypotension</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Brady/Tachyarytmier</p> <p> </p> <p><strong>Øvrige symptomer og fund der kan give mistanke om kritisk hjertesygdom</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Tachypnø</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Tachykardi</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Svage/manglende femoralis pulse</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Mislyd</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Hepatomegali</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Metabolisk acidose</p> <p> </p> <p><strong>Initial behandling</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        <strong>ABC – overvej tilkalde neonatal bagvagt</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Sikre luftvej, overvej intubation</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Maske/neopuff ventilation med ilt efter behov hvis ikke tilstrækkelig egen respiration</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        <strong>Ved mistanke om ductus afhængig hjertesygdom, opstart Prostaglandin E1 (Prostivas). Startdosis 0,05-0,1 µg/kg/min. <a href="###FOLDER###" target="_blank">Prostaglandin</a> </strong></p> <p style="margin-left:72pt">o       <strong>Hvis den kliniske tilstand giver mistanke om ductus afhængig hjertesygdom er det ikke absoult</strong><strong> nødvendigt at lave ekko inden opstart af prostaglandin.</strong></p> <p style="margin-left:72pt">o       <strong>Bivirkninger til prostaglandin: apnø, hypotension, feber</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        <strong>Specifik behandling af arytmier, links til:</strong></p> <p style="margin-left:72pt">o       <strong><a href="###FOLDER###" target="_blank">Hjertestop - BØRN</a></strong></p> <p style="margin-left:72pt">o      <strong> <a href="###FOLDER###" target="_blank">supraventrikulær takykardi</a> </strong></p> <p style="margin-left:72pt">o       <strong>Konf med DJ, AH eller børnekardiolog RH (###TELEFON###)</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Evt. Natrium bikarbonat, væskebolus, inotropi</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Syre-base, blodglukose, elektrolytter, sepsisbehandling</p> <p> </p> <p><strong>Differential diagnoser ved cyanose </strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Lungesygdom (strukturelle lunge abnormiteter, luftvejs obstruktion, pneumothorax, diaphragmahernie, lungehypoplasi, hypoventilation/asfyksi/neuromuskulær sygdom)</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Persisterende pulmonal hypertension,</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Abnorme hæmoglobin-tilstande (met-hæmoglobinæmi, polycytæmi)</p> <p> </p> <h4>Undersøgelser</h4> <p style="margin-left:42.55pt">·        Saturationsmåling</p> <p style="margin-left:72pt">o       De fleste børn med cyanotisk hjertesygdom har SaO2  < 80% præ-ductalt</p> <p style="margin-left:72pt">o       <em>SpO2</em> forskel > 10% mellem højre arm og ben kan skyldes kritisk coarctatio, afbrudt aortabue og PPHN</p> <p style="margin-left:54pt"> </p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Hyperoksitest kan udføres hvis SpO2 ikke retter sig efter initial genoplivning</p> <p style="margin-left:72pt">o        100 % ilt i 5 min samt transkutan eller arteriel måling af Pa<em>O2</em></p> <p style="margin-left:72pt">o        <em>PaO2</em> stigning < 5kPa øger mistanke om cyanotisk hjertesygdom, svær PPHN kan dog ikke udelukkes ved hyperoksitest</p> <p style="margin-left:72pt">o       Ved <em>PaO2 </em>> 15 kPa er cyanotisk hjertesygdom mindre sandsynlig</p> <p style="margin-left:54pt"> </p> <p style="margin-left:42.55pt">·        BT i højre arm og ben</p> <p style="margin-left:72pt">o        Hypotension</p> <p style="margin-left:72pt">o        Forskel > 20mmHg mellem højre arm og ben øger mistanke om coarctatio/afbrudt aortabue.</p> <p style="margin-left:1cm"> </p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Rtg. af thorax i to planer</p> <p style="margin-left:72pt">o        Lungesydom, pneumothorax, diaphragmahernie</p> <p style="margin-left:72pt">o        Hjerteskygge</p> <p style="margin-left:72pt">o        Øget eller nedsat pulmonalflow</p> <p style="margin-left:72pt">o        Placering af udstyr</p> <p style="margin-left:1cm"> </p> <p style="margin-left:42.55pt">·        EKG</p> <p style="margin-left:72pt">o        Akse</p> <p style="margin-left:72pt">o        Arytmier</p> <p style="margin-left:54pt"> </p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Ekkokardiografi</p> <p style="margin-left:72pt">o        Laves på HH af DJ, AH</p> <p style="margin-left:72pt">o        Vurdering af hjertets anatomi</p> <p style="margin-left:72pt">o        Vurdering af pulmonaltryk, pumpefunktion</p> <p> </p> <p><strong>Yderligere behandling</strong></p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Overflyttes til neonatalafdeling GN, Team 3, Rigshospitalet efter konf med vagthavende</p> <p style="margin-left:72pt">o       Forvagt ###TELEFON###                     Bagvagt ###TELEFON###</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Vagthavende børnekardiolog (###TELEFON###) kan kontaktes af neonatal bagvagt ved behov</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Overvej intubation, NVK, NAK inden transport</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        Børn i behandling med Prostaglandin E1 infusion skal have mindst 2 IV adgange</p> <p style="margin-left:42.55pt">·        <strong>Reducer ilt:</strong></p> <p style="margin-left:72pt">o       Ilttilskud kan, teoretisk, bidrage til ductuslukning. For meget ilt kan øge pulmonalflow og nedsætte systemisk perfusion. Derfor skal man give så lidt ilt som synes nødvendigt</p> <p style="margin-left:72pt">o       SaO2 70-80 % er tilstrækkelig hos børn med påvist cyanotisk hjertesygdom. Et lille ilttilskud kan (via pulmonal vasodilation) medføre bedring i det systemiske kredsløbs ilttension og SaO2 i denne gruppe</p> <p style="margin-left:72pt">o       Børn med kritisk coarctatio eller aortastenose skulle kunne opnå præ-ductal SaO2 > 90 % efter opstart af prostaglandin</p> <p> </p> <h4>Kritisk hjertemisdannelse hos nyfødte</h4> <p>Kan inddeles i følgende fysiologiske grupper:</p> <p> </p> <p>1) <em>Nedsat pulmonal perfusion</em> (ductus afhængigt pulmonalt kredsløb, dvs. flow fra aorta til a. pulmonalis)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Fallot´s Tetralogi (overridende aorta,  hø ventrikel hypertrofi, pulmonal stenose/atresi, ventrikulær septum defekt (VSD))</p> <p style="margin-left:36pt">n      Pulmonal atresi (ofte også hypoplasi af de tricuspide klapper, hvis intakt ventrikelseptum)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Kritisk pulmonal stenose</p> <p style="margin-left:36pt">n      Tricuspide klap anomalier (atresi, stenose, Ebsteins anomali)</p> <p> </p> <p>2) <em>Tilblanding af systemisk og pulmonalt kredsløb</em></p> <p style="margin-left:36pt">n      Transposition af de store kar (to parallelle kredsløb m sparsom kommunikation, aorta afgår fra hø ventrikel, a. pulm afgår fra ve ventrikel. Kommunikation gennem ductus arteriosus, foramen ovale, ventrikler (ofte også VSD)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Truncus ateriosus (fælles afgang af aorta og a. pulm, altid med VSD) – mild/ingen cyanose hvis lav pulmonal modstand</p> <p style="margin-left:36pt">n      Total abnormt indmundende lungevener (ikke i ve atrium, men i den systemiske venøse cirkulation)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Atrioventrikulær septum defekt (AVSD)</p> <p> </p> <p>3) <em>Med akut hjerteinsufficiens</em> (venstresidig udløbsobstruktion (ductus afhængigt system kredsløb, dvs. flow fra a. pulmonalis til aorta; når ductus lukker udvikles tegn på shock)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Hypoplastisk left heart syndrom (HLHS) (ofte aorta klap atresi, mitral stenose og hypoplasi af ve ventrikel)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Coarctatio aorta (ofte distalt for ve a. subclavia)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Afbrudt aorta bue (ofte ml ve a. carotis og ve a. subclavia, ofte m VSD)</p> <p style="margin-left:36pt">n      Kritisk aorta stenose</p> <p> </p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544714633Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544714633Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Top">Tilbage til top</a></p> <p><strong>Up to date</strong></p> <p style="margin-left:36pt">1)      Diagnosis and initial management of cyanotic heart disease in the newborn, Geggel RL, last update: 18.10.2011</p> <p style="margin-left:36pt">2)      Cardiac causes of cyanosis in the newborn, Geggel RL, last update: 14.10.2011</p> <p style="margin-left:36pt">3)      Overview of cyanosis in the newborn, Eichenwald, EC, last update: 12.10.2011</p> <p style="margin-left:36pt">4)      Congenital heart disease (CDH) in the newborn: Presentation and screening for critical CHD, Altman CA, last update: 13.10.2011</p> <h4>Robertson Textbook, ed. 2004, Cardiovascular disease, pp 633-651</h4> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544714633Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544714633Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Cytomegalo virus kongenit.	Cytomegalo virus, kongenit Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Se vejledning fra Dansk Pædiatrisk Selskab Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699545209130">Cytomegalo virus, kongenit</div></h1><div id="BodyWeb#1699545209130"><p><a name="1699545209130Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545209130Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545209130Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545209130Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Top">Tilbage til top</a></p> <p>Se <a href="https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2021/Kongenit_cytomegalovirus_infektion_nov_21.pdf" target="_blank">vejledning fra Dansk Pædiatrisk Selskab</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545209130Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545209130Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545209130Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545209130Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_Fast vagt - Ordination ansvar og.	Fast vagt - Ordination, ansvar og fremgangsmåde Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre optimal behandling og pleje til indlagte patienter hvis tilstand kræver konstant opsyn/fast vagt, fordi de bedømmes som ude af stand til for nuværende at tage vare på sig selv, eller er uden indsigt i egen eller andre patienters tilstand. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale ansat på Amager og Hvidovre Hospital (AHH) Definitioner Fast vagt indebærer kontinuerligt at være omkring en patient, som har behov for konstant opsyn eller observation. Fast vagt funktionen kan varetages af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører, FADL vagter eller studerende ansat i afdelingen (timelønnede). Fremgangsmåde Indikation for fast vagt Patienter der ikke kan lades uden opsyn og hvor andre muligheder er indtænkt eller afprøvet f.eks. tæt på klokkesnor, klokkesnor fastgjort på patientskjorte, faldforebyggende tiltag i forhold til faldplejeplan, placering af patient tæt på personale, søgt afklaring af årsager som medicinpåvirkning, smerter m.m. Fast vagt kan være indiceret ved følgende tilstande og hvor ovenstående ikke hjælper eller ikke er relevant: - Patienter som er ude af stand til at huske/eller forstå anvisninger fra personale og som kan skade sig selv (manglende sygdomsindsigt, autoseponerende, meget faldtruede, afdelingsflygtige) - Patienter som er udadreagerende og voldsomme og som kan være til stor gene for andre patienter, hvor skærmning af patient kan lindre symptomer - Psykiatriske patienter, som er under tvangsbehandling (se VIP- vejledning: Tvangsbehandling af patienter på somatisk afdeling - dobbeltindlæggelse og brug af fast vagt (voksne og børn)) Vurdering og ordination - Det er afdelingssygeplejersken eller ansvarshavende sygeplejerske, der i samarbejde med stuegangsgående læge/den vagthavende læge vurderer om der er behov for fast vagt. - Ordination af og indikation for fast vagt dokumenteres i patientjournalen. - Behov og indikation vurderes i hver vagt og som minimum dagligt ved stuegang. Beslutning dokumenteres i patientjournal. Afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske vurderer i samarbejde med sygeplejersker i teamet, hvordan fast vagt sikres i denne og de kommende vagter. Følgende muligheder søges anvendt: - Sygeplejepersonale, som er på arbejde allokeres til at være fast vagt - Hvis ovenstående ikke vurderes at kunne lade sig gøre, kan der rekvireres fast vagt fra: - Studerende ansat i afdelingen (timelønnede) - Den plejeansvarlige sygeplejerske udfylder ”Fast vagt-skema” i samarbejde med den faste vagt - Serviceafdelingen (portør): Hvidovre matrikel til aftenvagt (15.30 -23.30) og nattevagt (23.30-07.30) via portørcentralen i tidsrummet 09.00-10.00 på tlf. ###TELEFON### Amager matrikel til aftenvagt (15.00-23.00) via portørcentralen inden kl. 15.00. Hverdage tlf. ###TELEFON###. Weekend og helligdage tlf. ###TELEFON### - Ved rekvirering orienteres portørleder om, hvilke opgaver den faste vagt skal varetage og portørleder udfylder ”Fast vagt-skema” – se bilag. - Portørleder formidler det aftalte til den der skal være fast vagt og denne medbringer kopi af udfyldte ”Fast vagt-skema” til afdelingen - I afdelingen påføres navn på plejeansvarlige sygeplejerske og ”Fast vagt–skema” justeres, såfremt der er sket ændringer i opgaver - FADL- vagt via FADL vagtbureau på tlf. ###TELEFON### - Ved FADL-vagts ankomst til afdelingen udfyldes ”Fastvagt skema” af afdelingssygeplejersken/den ansvarshavende sygeplejerske i samarbejde med FADL-vagten. For studerende, portører og FADL-vagter gælder, at ”Fast vagt- skema” i afdelingen betragtes som arbejdsredskab. I det tilfælde, at det ikke er muligt at skaffe en fast vagt, er det afdelingssygeplejerskens/ den ansvarshavende sygeplejerskes opgave at pålægge en medarbejder til at fortsætte i den kommende vagt. Fast vagt er som udgangspunkt bestilt til at varetage opgaver hos én patient. Ved fast vagt til patienter i delir udleveres: - "Information til faste vagter hos delirøse patienter" Overflytning Afsendende visiterende sygeplejerske informerer den modtagende visiterende sygeplejerske om behovet for fast vagt, samt status for kommende vagter. I det tilfælde, at man ikke kan skaffe fast vagt til den modtagende afdeling, er det den modtagende afdelings opgave selv at finde en løsning for dækning af fast vagt, blandt egne medarbejdere. Seponering - Seponering af fast vagt sker i samarbejde mellem stuegangsgående læge/vagthavende læge og afdelingssygeplejersken/den ansvarshavende sygeplejerske. - Seponering af fast vagt dokumenteres i patientjournalen. Afbestilling af vagter: - Portører efter aftale med portørcentralen - FADL-vagter kan afbestilles op til 4 timer før næste vagt Det er afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske der er ansvarlig for at dette gøres i tide. Registrering af forbrug: - Portør-vagter registreres i Serviceafdeling - FADL-vagter: Den ansvarshavende/plejeansvarlige sygeplejerske kontrolerer og underskriver FADL-vagtens timeseddel. Registrering afleveres til afsnitsledelse Hygiejne Den faste vagt efterlever de generelle hygiejniske principper i henhold til VIP Fast vagt hos patienter i isolation Den faste vagt opholder sig på stuen og bærer de foreskrivende værnemidler i henhold til isolationsregimet. Ved behov for brug af FFP2/ FFP3 åndedrætsværn skal 3 timers reglen overholdes. På afdelinger hvor Versaflo Turboenhed er tilgængelige, kan disse anvendes af faste vagter, der er oplært i anvendelse og håndtering af enheden. Ansvar og organisering Den plejeansvarlige sygeplejerske har ansvar for patienten, når fast vagt varetages af en ikke autoriseret sundhedsperson Det er den plejeansvarlige sygeplejerske der er ansvarlig for at den faste vagt får pauser For portører tilstræbes, at de kun sidder fast vagt hos isolationspatienter iført værnemidler i 4 timer ad gangen. Portørleder er ansvarlig for dette. Afdelingsledelserne har ansvar for kendskab til og implementering af pågældende instruks. Herunder ved introduktion af nyt personale i afdelingen. Læger, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter har i samarbejde med afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske ansvar for at efterleve denne vejledning i forhold til at vurdere om der er patienter, der har behov for opsyn og hvordan det bedst løses med omtanke for patientens sikkerhed og med økonomisk ansvarlighed. Afdelingsledelsen har ansvar for løbende at vurdere patienternes behov for opsyn, sikre patientsikkerheden ved at fokusere på optimale arbejdsgange, anvendelse af ny teknologi m.m. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Tvangsbehandling af patienter med somatiske sygdomme Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, kap. 6 § 20 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale COVID-19 - visitation, udredning, håndtering, behandling og information Personlige værnemidler, anvendelse af Håndhygiejne for sundhedspersonale Isolation - kontaktsmitte og dråbesmitte Vejledning om åndedrætsværn og dets brug, Arbejdstilsynet, AT-vejledning 2008 Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet covid-19 Bestil en FADL-vagt Bilag Bilag i tværregional vejledning "Organisk delirium/akut konfusion hos indlagte patienter": Information til faste vagter hos delirøse patienter Blanket - Fastvagt aftale .docx Funktionsbeskrivelse.docx Portøren som fast vagt.pdf	<h1><div id="Afsnit#1699543984310">Fast vagt - Ordination, ansvar og fremgangsmåde</div></h1><div id="BodyWeb#1699543984310"><p><a name="1699543984310Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Formaal"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Formål</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">At sikre optimal behandling og pleje til indlagte patienter hvis tilstand kræver konstant opsyn/fast vagt, fordi de bedømmes som ude af stand til for nuværende at tage vare på sig selv, eller er uden indsigt i egen eller andre patienters tilstand.</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Klinisk personale ansat på Amager og Hvidovre Hospital (AHH)</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Fast vagt</strong> indebærer kontinuerligt at være omkring en patient, som har behov for konstant opsyn eller observation. Fast vagt funktionen kan varetages af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører, FADL vagter eller studerende ansat i afdelingen (timelønnede). </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><strong><span style="color:black">Indikation for fast vagt</span></strong></strong></span></h4> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Patienter der ikke kan lades uden opsyn og hvor andre muligheder er indtænkt eller afprøvet f.eks. tæt på klokkesnor, klokkesnor fastgjort på patientskjorte, faldforebyggende tiltag i forhold til faldplejeplan, placering af patient tæt på personale, søgt afklaring af årsager som medicinpåvirkning, smerter m.m.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Fast vagt kan være indiceret ved følgende tilstande og hvor ovenstående ikke hjælper eller ikke er relevant:</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Patienter som er ude af stand til at huske/eller forstå anvisninger fra personale og som kan skade sig selv (manglende sygdomsindsigt, autoseponerende, meget faldtruede, afdelingsflygtige)</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Patienter som er udadreagerende og voldsomme og som kan være til stor gene for andre patienter, hvor skærmning af patient kan lindre symptomer</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Psykiatriske patienter, som er under tvangsbehandling (se VIP- v</span><span style="color:black">ejledning: </span><span style="color:black"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/XB9C311EFDA212EFFC12579C7003D7028?OpenDocument&level=151638&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">Tvangsbehandling af patienter på somatisk afdeling - dobbeltindlæggelse og brug af fast vagt (voksne og børn)</a></span><span style="color:black">)</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Vurdering og ordination</span></strong></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det er afdelingssygeplejersken eller ansvarshavende sygeplejerske, der i samarbejde med stuegangsgående læge/den vagthavende læge vurderer om der er behov for fast vagt.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ordination af og indikation for fast vagt dokumenteres i patientjournalen.</span></span></li> <li><span style="color:#222222">Behov og indikation vurderes i hver vagt og som minimum dagligt ved stuegang. Beslutning dokumenteres i patientjournal.</span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske vurderer i samarbejde med sygeplejersker i teamet, hvordan fast vagt sikres i denne og de kommende vagter.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Følgende muligheder søges anvendt:</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Sygeplejepersonale, som er på arbejde allokeres til at være fast vagt</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis ovenstående ikke vurderes at kunne lade sig gøre, kan der rekvireres fast vagt fra:</span></span> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Studerende ansat i afdelingen (timelønnede)</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den plejeansvarlige sygeplejerske udfylder </span><span style="color:#222222">”Fast vagt-skema” i  samarbejde med den faste vagt</span></span></li> </ul> </li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Serviceafdelingen (portør):</span></span> <br> <span style="color:black"><em>Hvidovre matrikel</em> til aftenvagt (15.30 -23.30) og nattevagt (23.30-07.30) via portørcentralen i tidsrummet 09.00-10.00 på tlf. ###TELEFON###</span><span style="background-color:white"><span style="color:black">  </span></span><br> <span style="background-color:white"><span style="color:black"><em>Amager matrikel</em> til aftenvagt (15.00-23.00) via portørcentralen inden kl. 15.00. Hverdage tlf. ###TELEFON###. Weekend og helligdage tlf. ###TELEFON###</span></span></li> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:circle"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Ved rekvirering orienteres portørleder om, hvilke opgaver den faste vagt skal varetage og portørleder udfylder ”Fast vagt-skema” – se bilag.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Portørleder formidler det aftalte til den der skal være fast vagt og denne medbringer kopi af udfyldte ”Fast vagt-skema” til afdelingen </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">I afdelingen påføres navn på plejeansvarlige sygeplejerske og ”Fast vagt–skema” justeres, såfremt der er sket ændringer i opgaver</span></span></li> </ul> </li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">FADL- vagt via FADL vagtbureau på tlf. ###TELEFON###</span></span> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved FADL-vagts ankomst til afdelingen udfyldes </span><span style="color:#222222">”Fastvagt skema” af afdelingssygeplejersken/den ansvarshavende sygeplejerske<strong> </strong>i samarbejde med FADL-vagten. </span></span></li> </ul> </li> </ul> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">For studerende, portører og FADL-vagter gælder, at ”Fast vagt- skema” i </span></span><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">afdelingen betragtes som arbejdsredskab.</span></span></p> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">I det tilfælde, at det ikke er muligt at skaffe en fast vagt, er det afdelingssygeplejerskens/ den ansvarshavende sygeplejerskes opgave at pålægge en medarbejder til at fortsætte i den kommende vagt.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Fast vagt er som udgangspunkt bestilt til at varetage opgaver hos én patient.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Ved fast vagt til patienter i delir udleveres: </span></p> <ul> <li>"Information til faste vagter hos delirøse patienter"</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#222222">Overflytning</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Afsendende visiterende sygeplejerske informerer den modtagende visiterende sygeplejerske om behovet for fast vagt, samt status for kommende vagter.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">I det tilfælde, at man ikke kan skaffe fast vagt til den modtagende afdeling, er det den modtagende afdelings opgave selv at finde en løsning for dækning af fast vagt, blandt egne medarbejdere.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Seponering </span></strong></span></p> <ul> <li><span style="color:#222222">Seponering af fast vagt sker i samarbejde mellem stuegangsgående læge/vagthavende læge og afdelingssygeplejersken/den ansvarshavende sygeplejerske.</span></li> <li><span style="color:#222222">Seponering af fast vagt dokumenteres i patientjournalen.</span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Afbestilling af vagter:</p> <ul> <li>Portører efter aftale med portørcentralen</li> <li>FADL-vagter kan afbestilles op til 4 timer før næste vagt</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske der er ansvarlig for at dette gøres i tide.</p> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><strong><span style="color:black">Registrering af forbrug:</span></strong></strong></span></h4> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Portør-vagter registreres i Serviceafdeling</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">FADL-vagter: Den ansvarshavende</span><span style="color:black">/plejeansvarlige sygeplejerske kontrolerer og underskriver FADL-vagtens timeseddel. Registrering afleveres til afsnitsledelse</span></span></li> </ul> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Hygiejne</span></strong></span></h4> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den faste vagt efterlever de generelle hygiejniske principper i henhold til VIP</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#222222">Fast vagt hos patienter i isolation</span></strong></p> <p>Den faste vagt opholder sig på stuen og bærer de foreskrivende værnemidler i henhold til isolationsregimet. Ved behov for brug af FFP2/ FFP3 åndedrætsværn skal 3 timers reglen overholdes. På afdelinger hvor Versaflo Turboenhed er tilgængelige, kan disse anvendes af faste vagter, der er oplært i anvendelse og håndtering af enheden.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Den plejeansvarlige sygeplejerske har ansvar for patienten, når fast vagt varetages af en ikke autoriseret sundhedsperson</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Det er den plejeansvarlige sygeplejerske der er ansvarlig for at den faste vagt får pauser</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">For portører tilstræbes, at de kun sidder fast vagt hos isolationspatienter iført værnemidler i 4 timer ad gangen. Portørleder er ansvarlig for dette.  </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Afdelingsledelserne har ansvar for kendskab til og implementering af pågældende instruks. Herunder ved introduktion af nyt personale i afdelingen.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læger, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter har i samarbejde med afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske ansvar for at efterleve denne vejledning i forhold til at vurdere om der er patienter, der har behov for opsyn og hvordan det bedst løses med omtanke for patientens sikkerhed og med økonomisk ansvarlighed.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Afdelingsledelsen har ansvar for løbende at vurdere patienternes behov for opsyn, sikre patientsikkerheden ved at fokusere på optimale arbejdsgange, anvendelse af ny teknologi m.m.</span></span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/XC12579E300463F24C1257A6E0042ABE4?OpenDocument&level=1330AD&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Tvangsbehandling af patienter med somatiske sygdomme</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1160%20kap.%206%20paragraf%2020" style="color:blue; text-decoration:underline">Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, kap. 6 § 20</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/X25CBAC8A721B2E14C125813A003D9952?OpenDocument&level=1330AD&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/X739191920542EABEC1258526004EB1E3?OpenDocument&level=1330AD&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">COVID-19 - visitation, udredning, håndtering, behandling og information</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/XF892A0A8DBEE0E5BC1258291003B568A?OpenDocument&level=1330AD&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Personlige værnemidler, anvendelse af</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/X7D4F2E2222BA9A46C12578AA002C7928?OpenDocument&level=1330AD&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Håndhygiejne for sundhedspersonale</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/X8B5681D37404ADEEC125800B0043A4BC?OpenDocument&level=1330AD&ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Isolation - kontaktsmitte og dråbesmitte</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://at.dk/regler/at-vejledninger/aandedraetsvaern-d-5-4/" style="color:blue; text-decoration:underline">Vejledning om åndedrætsværn og dets brug</a>, Arbejdstilsynet, AT-vejledning 2008</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/covid19/notat_aerosolgenererende_procedurer_i_luftveje_covid-19.pdf?la=da" style="color:blue; text-decoration:underline">Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet covid-19</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://fadlvagt.dk/for-hospitaler/bestil-en-fadl-vagt/" style="color:blue; text-decoration:underline">Bestil en FADL-vagt</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699543984310Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Bilag i tværregional vejledning "Organisk delirium/akut konfusion hos indlagte patienter": <br> <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CE2FML/$FILE/Informationsark%20medarbejdere%20-%20Information%20til%20faste%20vagter%20hos%20delir%C3%B8se%20patienter.pdf" target="_blank">Information til faste vagter hos delirøse patienter</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Blanket - Fastvagt aftale .docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Funktionsbeskrivelse.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Portøren som fast vagt.pdf</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699543984310Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Cytomegalovirus hos nyf¢dte screening.	Cytomegalovirus hos nyfødte, screening Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Faggrupper ansvarlig for hørescreening af nyfødte på Amager Hvidovre Hospital. Definitioner Fremgangsmåde Baggrund Cytomegalovirus (CMV) er en medfødt virusinfektion, der hvert år fører til permanent høretab hos et betydeligt antal børn. Både blandt nyfødte med og uden andre symptomer på sygdommen ved fødsel kan høretabet udvikles igennem barndommen. Der findes en anbefalet behandling, men den skal startes i den første levemåned for at være effektiv. Derfor implementerer region hovedstaden at nyfødte der ikke består anden hørescreening (re-screeningen) undersøges for CMV med et spytprøve. Definitioner aABR: Automatiseret hjernestammeaudiometri CMV: Cytomegalovirus OAE: OtoAkustisk Emission Fremgangsmåde Formål At diagnosticere nyfødte med høretab relateret til medfødt cytomegalovirus indenfor 21 levedøgn At opstarte antiviral behandling indenfor første levemåned hos børn der opfylder behandlingskriterierne i den nationale instruks for medfødt cytomegalovirus Målgrupper og anvendelsesområde Denne instruks gælder - Nyfødte der indgår i det nationale hørescreeningsprogram og ikke passerer 2. hørescreening (re-screening) i regi af fødestedet på et eller begge ører uanset om den er foretaget som OAE eller aABR - Nyfødte der får foretaget første hørescreening i regi af fødestedet efter 14. levedag og ikke passerer på et eller begge ører uanset om den er foretaget som OAE eller aABR - Præmature bør få lave hørescreening i postmenstruel alder uge 34 med henblik på tidlig diagnostik af høretab. Såfremt de ikke passerer 1. hørescreening på et eller begge ører uanset om den er foretaget som OAE eller aABR - GA < 32 uger kan børnene høre-screenes efter sædvanlige procedurer (det har ikke konsekvenser at forsøge at lave hørescreeningen ved PMA=34 uger). - GA>=32 uger + 0 dage laves hørescreening ved PMA=34+0 også selv om de forsat er indlagt på neonatal afdeling. - Børn født fra GA>=34+0 bør få foretaget hørescreening svarende til gældende retningslinjer (i løbet af første leve uge) også selv om de forsat er indlagt på neonatal afdeling. Disse børn - Henvises til audiologisk afdeling som vanligt og - Undersøges for cytomegalovirus ved en spytprøve Procedure - Forældreinformation om undersøgelse for cytomegalovirus udleveres, bilag 1 - Best ord på cytomegalovirus podning laves i SP. - Best/Ord: 32032 - Undersøgelse: Cytomegalovirus DNA/RNA - Prioritet: Fremskyndet - Udførende laboratorie RH KMA - Materiale: spyt - Podning foretages i mundhulen på barnet - Der benyttes helst en specielt podepind, se billede. Alternativt kan en normal podepind også benyttes. - Podningen bør såvidt muligt foretages 1 time efter sidste måltid, da modermælk kan indeholde cytomegalovirus - Podepinden køres over slimhinden i kinden og holdes på slimhinden 1 minut. Der benyttes to podepinde, en til hver kind - Podepindene puttes sammen i virus transport medie (et hvilket som helst virus transport medie kan benyttes) og sendes på vanlig vis og sendes til KMA RH. Opfølgning Forældre til børn med positiv spytprøve for CMV - Kontaktes af infektionspædiatrisk team (BII), som indkalder til videre udredning og behandling. Send inbasket besked til BII-teamet (SN, TH, BS eller spl ###NAVN###) eller ring på specialetelefon tlf.nr 20166. - Samtidig kontaktes audiologisk afdeling, som indkalder barnet direkte til audiologisk undersøgelse med tærskelbestemmelse med frekvensspecifik elektrofysiologisk undersøgelse i et accelereret forløb, typisk inden for få dage. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Bilag 1: Forældre information om undersøgelse for cytomegalovirus	<h1><div id="Afsnit#1699544772451">Cytomegalovirus hos nyfødte, screening</div></h1><div id="BodyWeb#1699544772451"><p><a name="1699544772451Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544772451Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Faggrupper ansvarlig for hørescreening af nyfødte på Amager Hvidovre Hospital.</span></span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544772451Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544772451Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><br> <span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Baggrund</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a name="16995447724511614778783201Fremgangsmaade"></a>Cytomegalovirus (CMV) er en medfødt virusinfektion, der hvert år fører til permanent høretab hos et betydeligt antal børn. Både blandt nyfødte med og uden andre symptomer på sygdommen ved fødsel kan høretabet udvikles igennem barndommen. Der findes en anbefalet behandling, men den skal startes i den første levemåned for at være effektiv. Derfor implementerer region hovedstaden at nyfødte der ikke består anden hørescreening (re-screeningen) undersøges for CMV med et spytprøve. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Definitioner</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">aABR:         Automatiseret hjernestammeaudiometri</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">CMV:          Cytomegalovirus</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">OAE:           OtoAkustisk Emission</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Fremgangsmåde</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Formål</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">At diagnosticere nyfødte med høretab relateret til medfødt cytomegalovirus indenfor 21 levedøgn </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">At opstarte antiviral behandling indenfor første levemåned hos børn der opfylder behandlingskriterierne i den nationale instruks for medfødt cytomegalovirus</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Målgrupper og anvendelsesområde</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Denne instruks gælder </span></span></p> <ol> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Nyfødte der indgår i det nationale hørescreeningsprogram og <strong>ikke passerer</strong> </span><span style="color:black">2. hørescreening (re-screening) i regi af fødestedet på et eller begge ører</span><span style="color:#222222"> uanset om den er foretaget som OAE eller aABR</span></span></li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Nyfødte der får foretaget første hørescreening i regi af fødestedet efter 14. levedag og <strong>ikke passerer</strong> på et eller begge ører uanset om den er foretaget som OAE eller aABR</span></span></li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <ol start="3"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Præmature bør få lave hørescreening i postmenstruel alder uge 34 med henblik på tidlig diagnostik af høretab. Såfremt de <strong>ikke passerer</strong> 1. hørescreening på et eller begge ører uanset om den er foretaget som OAE eller aABR</span></span></span> <ol> <li><span style="color:black">GA < 32 uger kan børnene høre-screenes efter sædvanlige procedurer (det har ikke konsekvenser at forsøge at lave hørescreeningen ved PMA=34 uger).</span></li> <li><span style="color:black">GA>=32 uger + 0 dage laves hørescreening ved PMA=34+0 også selv om de forsat er indlagt på neonatal afdeling. </span></li> <li><span style="color:black">Børn født fra GA>=34+0 bør få foretaget hørescreening svarende til gældende retningslinjer (i løbet af første leve uge) også selv om de forsat er indlagt på neonatal afdeling. </span></li> </ol> </li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Disse børn</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvises til audiologisk afdeling som vanligt og</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Undersøges for cytomegalovirus ved en spytprøve</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Procedure</span></strong></span></p> <ol> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Forældreinformation om undersøgelse for cytomegalovirus udleveres, bilag 1</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Best ord på </span><span style="background-color:lightblue">cytomegalovirus</span><span style="background-color:white"> podning laves i SP. </span></span></span> <ol style="list-style-type:lower-alpha"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Best/Ord: 32032</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Undersøgelse: <span style="background-color:lightblue">Cytomegalovirus</span> DNA/RNA</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Prioritet: Fremskyndet</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Udførende laboratorie RH KMA</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Materiale: spyt</span></span></span></span></li> </ol> </li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Podning foretages i mundhulen på barnet </span></span> <ol style="list-style-type:lower-alpha"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der benyttes helst en specielt podepind, se billede. Alternativt kan en normal podepind også benyttes.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Podningen bør såvidt muligt foretages 1 time efter sidste måltid, da modermælk kan indeholde <span style="background-color:lightblue">cytomegalovirus</span></span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Podepinden køres over slimhinden i kinden og holdes på slimhinden 1 minut. Der benyttes to podepinde, en til hver kind</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Podepindene puttes sammen i virus transport medie (et hvilket som helst virus transport medie kan benyttes) og sendes på vanlig vis og sendes til KMA RH.</span></span></li> </ol> </li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><img src="" style="height:172px; width:229px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p> </p> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Opfølgning</span></span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Forældre til børn med positiv spytprøve for CMV </span></span></span></p> <ol> <li><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kontaktes af infektionspædiatrisk team (BII), som indkalder til videre udredning og behandling.</span></span></span> Send inbasket besked til BII-teamet (SN, TH, BS eller spl ###NAVN###) eller ring på specialetelefon tlf.nr 20166<span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">.</span></span></span></li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Samtidig kontaktes audiologisk afdeling, som indkalder barnet direkte til audiologisk undersøgelse med tærskelbestemmelse med frekvensspecifik elektrofysiologisk undersøgelse i et accelereret forløb, typisk inden for få dage. </span></span></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"> </span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544772451Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544772451Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544772451Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544772451Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Bilag 1: <a href="https://intern.publikationer.regionh.dk/publication/f881643f-6d91-4fea-b8a5-ad2100d9b0fe/cmv-hos-nyfoedte.pdf" target="_blank">Forældre information om undersøgelse for cytomegalovirus</a></span></span></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_D-vitaminforgiftning og hypercalcæmi.	D-vitaminforgiftning og hypercalcæmi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde I denne instruks henvises til Dansk Pædiatrisk Selskabs landsdækkende kliniske retningslinje: D-vitaminforgiftning og hypercalcæmi - Behandling og udredning DPS 29071....pdf Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544832447">D-vitaminforgiftning og hypercalcæmi</div></h1><div id="BodyWeb#1699544832447"><p><a name="1699544832447Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544832447Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544832447Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544832447Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px"><strong>I denne instruks henvises til Dansk Pædiatrisk Selskabs landsdækkende kliniske retningslinje:</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px"><img src="https://vip.regionh.dk/icons/vwicn005.gif" style="border:0px; height:auto !important; max-width:100%" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-ACGFGM/$FILE/D-vitaminforgiftning%20og%20hypercalc%C3%A6mi%20-%20Behandling%20og%20udredning%20DPS%2029071....pdf" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">D-vitaminforgiftning og hypercalcæmi - Behandling og udredning DPS 29071....pdf</a></p> <h3 style="margin-left:0px; margin-right:0px"> </h3> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544832447Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544832447Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544832447Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544832447Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_D-vitaminmangel hos b¢rn.	D-vitaminmangel hos børn Se DPS vejledning: http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf Sundhedsstyrelsen anbefalinger om D-vitamin_21122020.pdf	<h1><div id="Afsnit#1699544874787">D-vitaminmangel hos børn</div></h1><div id="BodyWeb#1699544874787"><p>Se DPS vejledning:</p> <p> </p> <p><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" target="_blank">http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf</a></p> <p> </p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Sundhedsstyrelsen anbefalinger om D-vitamin_21122020.pdf</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Daginkontinens.	Daginkontinens Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Daginkontinens er ufrivillig vandladning om dagen hos et barn som er over 5 år. Fremgangsmåde Årsager Der kan være mange årsager og nogle børn har mere end en årsag. Vigtige årsager er: - Urinvejsinfektion. - Obstipation. - Manglende motivation, dårlige toiletforhold eller manglende faste regler for toiletbesøg. - Uhensigtsmæssig vandladningsstilling. - Neurogene årsager fx myelomeningocele, spina bifida, cerebral parese, degenerative CNS-lidelser, myelitis - Funktionelle forstyrrelser fx overaktiv blære med urge inkontinens, dysfunktionel vandladning, underaktiv blære. - Strukturelle/anatomiske årsager fx urethralklapper, ektopisk mundende ureter, udtalt phimosis/labia-agglutination. - Andre typer fx vaginal refluks, grine-inkontinens/giggiling inkontinens. - ADHD, mental retardering. Hyppighed 3-10% af børn i 1. klasse har daginkontinens. De fleste vil vokse sig fra det. Vigtige anamnestiske oplysninger - Få oplysninger fra anamneseskemaet (SFC46012060411020.pdf), som er udsendt til pt. - Daginkontinens, hyppighed, evt et bestemt mønster, ofte er det om eftermiddagen, primært når barnet ikke er hjemme? Omfang, hvor våd bliver barnet? - Fækal inkontinens? I givet fald forsøges denne tilstand først behandlet via GAS- specialet, se vejledning om behandling med Movicol. - Er der obstipation ifølge Rom IV kriterierne? Movicol, vejledning i anvendelse - Har der været urinvejsinfektion, øvre eller nedre? I givet fald, se vejledning herom og udred som minimum i henhold hertil. - Væskeindtag i løbet af dagen. Det er hensigtsmæssigt at barnet drikker ca. 1,5 l per kvadratmeter overflade. Se vejledning om beregning af overflade. - Toiletvaner. Er der gode tissevaner? Se pjece herom. Er der faste vandladningstider i børnehave, skole, hjemme? Er tøjet let at få af når barnet skal på toilettet? - Hvordan indretter barnet og familien sig med problemet? Påvirker det den sociale adfærd i skolen, med kammerater eller hjemme? Er der psykiske problemer? - Er barnet og forældrene motiverede for behandling? Det er meget vigtigt. Familien skal vide, at en behandling er tidskrævende, og at vi forventer at de deltager aktivt. Hvis barnet udelukkende har daginkontinens og familien ikke aktuelt kan deltage i behandlingen af barnet afsluttes barnet til egen læge. Dette gælder også, hvis behandlingen er påbegyndt, da det er vigtigt at familien følger op på, og er ansvarlige for, at de aftalte tiltag følges. Hvis ikke afsluttes barnet, og kan genhenvises når motivation foreligger. Objektiv undersøgelse (se flowchart for arbejdsdeling) - Er barnet alderssvarende udviklet psykisk og fysisk? Mistanke om ADHD eller mental retardering? - Anatomiske forhold i forbindelse med lægetid; Abdomen, Genitalia eksterna (phimosis, hypospadi med lille åbning, labia-aglutination), Columna (udfyldning eller fordybning, assymetri, pigmentforandringer, abnorm hårvækst), anus: placering og konfiguration, ikke som standard rektal eksploration, Neurologi på underekstremiteterne (assymetri, tonus, dybe reflekser, anocutan refleks, normal aldersrelateret gang på tæer og hæl, sensibilitet specielt i ridebukseområdet). - Urinundersøgelse. Urinstix. Ved positiv reaktion for leukocytter og/eller nitrit eller ved klinisk mistanke om urinvejsinfektion, sendes urin til dyrkning og resistensbestemmelse. - Uroflow og undersøgelse for resturin. Ved resturin undersøges det om blæren tømmes ved næste vandladning, Ved resturin undersøges det om blæren tømmes ved næste vandladning, - Ved mistanke om urin-obstruktion bestilles ultralydundersøgelse af nyrer og urinveje. - Der kan ved ultralydsundersøgelse undersøges rektaldiameter. Diameter større end 30-35 mm uden defækationstrang tyder på obstipation. Hvis defækation indenfor 3 timer kan obstipation ikke udelukkes hvis diameter under 30-35 mm. Behandling Behandling af daginkontinens påbegyndes ikke så længe, der er fækal inkontinens. Tilknyttes gas-amb og behandles her. Børn med udtalte ADHD symptomer eller mistanke mental retardering, som ikke tidligere er erkendt, gives tid i neurologisk-ambulatorium. Først derefter startes behandling for daginkontinens. Behandlingsstrategi. Følgende tiltag kan være effektive: - Behandling af akut urinvejsinfektion. Giv åben indlæggelse til børneafd. ved mistanke om urinvejsinfektion. - Behandling af obstipation med Movicol®, se vejledning herom. Der kan anmodes om enkelttilskud til Movicol® ved varig lidelse så der gives økonomisk tilskud. - Ved beskeden væskeindtagelse. Øgning af væskeindtagelsen til ca. 1,5 l per kvadratmeter overflade per døgn. - Instruer i gode tissevaner. Tilbyd afdelingens pjece herom. - Ved resturin anbefales trylletisning, især morgen og aften, gerne som før og efter tandbørstning, så længe der er resturin. Tilbyd afdelingens pjece herom. - Faste vandladningstider. Ofte med 2-3 timers interval. Drøft muligheden for timer-ur med forældrene. - Drøft hjælpemidler med forældrene. Er der brug for bleer/bletrusser eller andet? Tolkning af væske- vandladningsskemaer 1) Udregn barnets estimerede blærekapacitet. Et barns estimerede blærekapacitet er 30 ml + (alder i år x 30 ml.). Formlen gælder indtil 12 år, hvorefter den estimerede blærekapacitet er 390 ml. 2) På væske-vandladningsskemaet findes det største ladte volumen. Man vurderer så, om den er normal eller den er nedsat. Hvis barnet fx er 7 år gammelt er estimeret blærekapacitet 30 ml + 7 x 30 ml = 240 ml. Der er en lille blærekapacitet, når den største enkelte vandladning på et væske-vandladningsskema er mindre end 70% af den estimerede blærekapacitet. For barnet på 7 år er der en lille blærekapacitet når den største vandladning på væske-vandladningsskemaet er mindre end 70% af 240 ml = dvs mindre end 168 ml. 3) Vurder antal vandladninger igennem dagen. Hyppig vandladning ved mindst 8 per dag. Sjælden vandladning ved maksimalt 3 per dag. Når et barn har daginkontinens anbefales, at barnet lader vandet jævnt igennem dagen hver 2.-3. time. 4) Væskeindtagelsen. Anbefales at indtaget er jævnt igennem dagen og at der i alt indtages 1500 ml per kvadratmeter overflade, og at mindst 3/4 indtages før aftensmaden. Skønnet overflade desuden √(h x v / 3600). h= højde i cm og v = vægt i kg. Tolkning af Dagtisseskema 1) Hvor ofte er der uheld? Er uheldene specielt om eftermiddagen? eller er der et andet mønster i uheldene. 2) Hvor ofte er der afføring? 3) Effekt af den lagte stategi? Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag anamneseskema 20.06.09.xls Gode tissevaner Movicol, vejledning i anvendelse Afføringsdagbog Væske- og vandladningsskema Væskeskema med glas Trylletisning	<h1><div id="Afsnit#1699544992778">Daginkontinens</div></h1><div id="BodyWeb#1699544992778"><p><a name="1699544992778Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544992778Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544992778Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Top">Tilbage til top</a></p> <p>Daginkontinens er ufrivillig vandladning om dagen hos et barn som er over 5 år.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544992778Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Top">Tilbage til top</a></p> <p><strong>Årsager</strong></p> <p>Der kan være mange årsager og nogle børn har mere end en årsag. Vigtige årsager er:</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Urinvejsinfektion.</li> <li>Obstipation.</li> <li>Manglende motivation, dårlige toiletforhold eller manglende faste regler for toiletbesøg.</li> <li>Uhensigtsmæssig vandladningsstilling. </li> <li>Neurogene årsager fx myelomeningocele, spina bifida, cerebral parese, degenerative CNS-lidelser, myelitis</li> <li>Funktionelle forstyrrelser fx overaktiv blære med urge inkontinens, dysfunktionel vandladning, underaktiv blære.</li> <li>Strukturelle/anatomiske årsager fx urethralklapper, ektopisk mundende ureter, udtalt phimosis/labia-agglutination.</li> <li>Andre typer fx vaginal refluks, grine-inkontinens/giggiling inkontinens.</li> <li>ADHD, mental retardering.</li> </ul> <p><strong>Hyppighed</strong></p> <p>3-10% af børn i 1. klasse har daginkontinens. De fleste vil vokse sig fra det.  </p> <p><strong>Vigtige anamnestiske oplysninger</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Få oplysninger fra anamneseskemaet (<img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">SFC46012060411020.pdf</a>), som er udsendt til pt.</li> <li>Daginkontinens, hyppighed, evt et bestemt mønster, ofte er det om eftermiddagen, primært når barnet ikke er hjemme? Omfang, hvor våd bliver barnet?</li> <li>Fækal inkontinens? I givet fald forsøges denne tilstand først behandlet via GAS- specialet, se vejledning om behandling med Movicol.</li> <li>Er der obstipation ifølge Rom IV kriterierne?  <a href="###FOLDER###" target="_blank">Movicol, vejledning i anvendelse</a></li> <li>Har der været urinvejsinfektion, øvre eller nedre? I givet fald, se vejledning herom og udred som minimum i henhold hertil.</li> <li>Væskeindtag i løbet af dagen. Det er hensigtsmæssigt at barnet drikker ca. 1,5 l per kvadratmeter overflade. Se vejledning om beregning af overflade.</li> <li>Toiletvaner. Er der gode tissevaner? Se pjece herom. Er der faste vandladningstider i børnehave, skole, hjemme? Er tøjet let at få af når barnet skal på toilettet?</li> <li>Hvordan indretter barnet og familien sig med problemet? Påvirker det den sociale adfærd i skolen, med kammerater eller hjemme? Er der psykiske problemer?</li> <li><strong>Er barnet og forældrene motiverede for behandling? Det er meget vigtigt. Familien skal vide, at en behandling er tidskrævende, og at vi forventer at de deltager aktivt. Hvis barnet udelukkende har daginkontinens og familien ikke aktuelt kan deltage i behandlingen af barnet afsluttes barnet til egen læge. Dette gælder også, hvis behandlingen er påbegyndt, da det er vigtigt at familien følger op på, og er ansvarlige for, at de aftalte tiltag følges. Hvis ikke afsluttes barnet, og kan genhenvises når motivation foreligger.</strong></li> </ul> <p> </p> <p><strong>Objektiv undersøgelse (se flowchart for arbejdsdeling) </strong></p> <p><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CALC26/$FILE/Flowchart daginkontinens.jpg" style="height:756px; width:607px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <ul> <li>Er barnet alderssvarende udviklet psykisk og fysisk? Mistanke om ADHD eller mental retardering?</li> <li>Anatomiske forhold i forbindelse med lægetid; Abdomen, Genitalia eksterna (phimosis, hypospadi med lille åbning, labia-aglutination), Columna (udfyldning eller fordybning, assymetri, pigmentforandringer, abnorm hårvækst), anus: placering og konfiguration, ikke som standard rektal eksploration, Neurologi på underekstremiteterne (assymetri, tonus, dybe reflekser, anocutan refleks, normal aldersrelateret gang på tæer og hæl, sensibilitet specielt i ridebukseområdet).</li> <li>Urinundersøgelse. Urinstix. Ved positiv reaktion for leukocytter og/eller nitrit eller ved klinisk mistanke om urinvejsinfektion, sendes urin til dyrkning og resistensbestemmelse. </li> <li>Uroflow og undersøgelse for resturin. Ved resturin undersøges det om blæren tømmes ved næste vandladning, Ved resturin undersøges det om blæren tømmes ved næste vandladning,</li> <li>Ved mistanke om urin-obstruktion bestilles ultralydundersøgelse af nyrer og urinveje.</li> <li>Der kan ved ultralydsundersøgelse undersøges rektaldiameter. Diameter større end 30-35 mm uden defækationstrang tyder på obstipation. Hvis defækation indenfor 3 timer kan obstipation ikke udelukkes hvis diameter under 30-35 mm.</li> </ul> <p><strong>Behandling</strong></p> <p>Behandling af daginkontinens påbegyndes ikke så længe, der er fækal inkontinens. Tilknyttes gas-amb og behandles her.</p> <p>Børn med udtalte ADHD symptomer eller mistanke mental retardering, som ikke tidligere er erkendt, gives tid i neurologisk-ambulatorium. Først derefter startes behandling for daginkontinens.</p> <p> </p> <p><strong>Behandlingsstrategi.</strong> Følgende tiltag kan være effektive:</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Behandling af akut urinvejsinfektion.  Giv åben indlæggelse til børneafd. ved mistanke om urinvejsinfektion.</li> <li>Behandling af obstipation med Movicol®, se vejledning herom. Der kan anmodes om enkelttilskud til Movicol®  ved varig lidelse så der gives økonomisk tilskud.</li> <li>Ved beskeden væskeindtagelse. Øgning af væskeindtagelsen til ca. 1,5 l per kvadratmeter overflade per døgn.</li> <li>Instruer i gode tissevaner. Tilbyd afdelingens pjece herom.</li> <li>Ved resturin anbefales trylletisning, især morgen og aften, gerne som før og efter tandbørstning, så længe der er resturin. Tilbyd afdelingens pjece herom.</li> <li>Faste vandladningstider. Ofte med 2-3 timers interval. Drøft muligheden for timer-ur med forældrene.</li> <li>Drøft hjælpemidler med forældrene. Er der brug for bleer/bletrusser eller andet?</li> </ul> <p><strong>Tolkning af væske- vandladningsskemaer</strong></p> <p><strong>1) Udregn barnets estimerede blærekapacitet.</strong></p> <p>Et barns estimerede blærekapacitet er 30 ml + (alder i år x 30 ml.).</p> <p>Formlen gælder indtil 12 år, hvorefter den estimerede blærekapacitet er 390 ml.</p> <p> </p> <p><strong>2) På væske-vandladningsskemaet findes det største ladte volumen.  </strong></p> <p>Man vurderer så, om den er normal eller den er nedsat.</p> <p>Hvis barnet fx er 7 år gammelt er estimeret blærekapacitet 30 ml + 7 x 30 ml = 240 ml.</p> <p>Der er en lille blærekapacitet, når den største enkelte vandladning på et væske-vandladningsskema er mindre end 70% af den estimerede blærekapacitet.</p> <p>For barnet på 7 år er der en lille blærekapacitet når den største vandladning på væske-vandladningsskemaet er mindre end 70% af 240 ml = dvs mindre end 168 ml.</p> <p> </p> <p><strong>3) Vurder antal vandladninger igennem dagen. Hyppig vandladning ved mindst 8 per dag. Sjælden vandladning ved maksimalt 3 per dag. </strong>Når et barn har daginkontinens anbefales, at barnet lader vandet jævnt igennem dagen hver 2.-3. time.</p> <p><strong> </strong></p> <p><strong>4) Væskeindtagelsen. </strong>Anbefales at indtaget er jævnt igennem dagen og at der i alt indtages 1500 ml per kvadratmeter overflade, og at mindst 3/4 indtages før aftensmaden.  Skønnet overflade desuden √(h x v / 3600). h= højde i cm og v = vægt i kg.</p> <p> </p> <p><strong>Tolkning af </strong><strong>Dagtisseskema</strong></p> <p><strong>1) Hvor ofte er der uheld? </strong>Er uheldene specielt om eftermiddagen? eller er der et andet mønster i uheldene.</p> <p><strong>2) Hvor ofte er der afføring</strong>?</p> <p><strong>3) Effekt af den lagte stategi?</strong></p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544992778Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544992778Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544992778Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544992778Top">Tilbage til top</a></p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank"><img alt="" src="/icons/vwicn005.gif" style="height:11px; width:13px">anamneseskema 20.06.09.xls</a></p> <p><a href="https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Gode-tissevaner-for-boern-24073.pdf" target="_blank">Gode tissevaner</a></p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Movicol, vejledning i anvendelse</a></p> <p><a href="https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Affoeringsdagbog---skema-til-registrering-af-affoering-1643306.pdf" target="_blank">Afføringsdagbog</a></p> <p><a href="https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Vaeske--og-vandladningsskema-24127.pdf" target="_blank">Væske- og vandladningsskema</a></p> <p><a href="https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Vaeskeskema-24141.pdf" target="_blank">Væskeskema med glas</a></p> <p><a href="https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Trylletisse-24220.pdf" target="_blank">Trylletisning</a> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Debriefing og defusing.	Debriefing og defusing Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Debriefing og defusing opfattes som identiske begreber i denne sammenhæng. Det er varighed der adskiller dem. Debriefing/defusing er vigtigt efter modtagelse af et kritisk sygt barn. Ideen er at dele erfaringer, skabe overvejelser og dermed læring ud af succeser og problemer (pædagogisk debriefing) Fremgangsmåde Teamlederen tager initiativ til en kort defusing i umiddelbar relation til hændelsen. Ti minutter er fint. Det er relevant at afklare om der er behov for en længere debriefing (1-1½ time) på et senere tidspunkt. Teamtræningsgruppen (kontaktpersoner ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###) vil gerne hjælpe ved en sådan debriefing. Enhver deltager kan kontakte teamtræningsgruppen vedr. debriefing. Man kan også kontakte afdelingsledelsen, der vil aktivere teamtræningsgruppen. Den korte defusing vil typisk berøre spørgsmål som - hvad gik godt og hvorfor? - har vi opdaget patientsikkerhedsproblemer eller utilsigtede hændelser? - var kommunikationen klar? - var alle klar over deres rolle? - havde vi brug for mere hjælp? Vejledning til den korte defusing hænger på et skilt sammen med rolleskiltene. Teamlederen er ordstyrer eller uddelegerer rollen. Vigtige erfaringer noteres og gives videre til teamtræningsgruppen. Den udvidede debriefing fx uventede dødsfald og andre alvorlige hændelser Ved særligt alvorlige hændelser (uventede dødsfald, alvorlige forløb med senfølger etc.) vil afdelingsledelsen eller Teamtræningsgruppen rekvirere psykologassistance til debriefingen (vore egne psykologer eller Falck Healthcare). Hvis der er behov for psykologisk debriefing af enkeltpersoner foregår dette via afdelingens aftale med Falck Healthcare (se nedenfor) - Det tilstræbes, at alle, som har været berørt af hændelsen, deltager. - Ledelsen sikrer, at disse frigøres til deltagelse. - Debriefingen bør ideelt finde sted inden for 1 uge efter hændelsen. - Debriefingen forsøges placeret i ydertimerne (14.00-16.00). - Tidsramme: 1-1½ time. - Debriefing med deltagelse fra flere afdelinger (f.eks. Anæstesiafdeling og Skadestuen) bør varetages af ekstern debriefer, dvs. Falck Healthcare. Dette skal drøftes med afdelingsledelsen (###NAVN### eller ###NAVN###, da der i hvert tilfælde skal skaffes økonomi til debriefingen. Afdelingens abonnement hos Falck Healthcare omhandler kun hjælp til individuelle medarbejdere ved arbejdsrelaterede kriser. Den udvidede debriefing vil være opdelt i fire afsnit - Introduktion af rammer og indhold ved psykologen - Beskrivelse og sammenhæng ved teamtræningsinstruktør og psykolog: Hændelse drøftes i en struktureret form, og de enkeltes oplevelser samles til en fælles forståelse. - Analyse og anvendelse ved teamtræningsinstruktør (pædagogisk debriefing). Instruktøren vurderer sammen med gruppen de faglige aspekter, herunder overvejelser, afledte handlinger, intern kommunikation og samarbejde. Læring og mulige forbedringer er i fokus. - Psykologisk debriefing ved psykologen: Belysning af de følelsesmæssige påvirkninger, som hændelsen har skabt. Deltagerne deler de indtryk, følelser og reaktioner, de oplevede under og efter hændelsen. Målet er at reducere det følelsesmæssige stress og belastende senfølger, samt at mobilisere kollegial støtte. Den eksterne debriefings struktur har vi ikke indflydelse på Afdelingens psykologer har forfattet en pjece med råd vedr. akut belastende hændelser i Børneafdelingen. Pjecen er vedhæftet som bilag til denne instruks. Afdelingen har aftale med Falck Healthcare, der sikrer alle medarbejdere i afdelingen personlig adgang til psykologisk rådgivning indenfor 1 uge (tid via telefon: ###TELEFON###) Vedhæftet filer: pjece debriefing.doc Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544694747">Debriefing og defusing</div></h1><div id="BodyWeb#1699544694747"><p><a name="1699544694747Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544694747Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544694747Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Top">Tilbage til top</a></p> <p>Debriefing og defusing opfattes som identiske begreber i denne sammenhæng. Det er varighed der adskiller dem. Debriefing/defusing er vigtigt efter modtagelse af et kritisk sygt barn. Ideen er at dele erfaringer, skabe overvejelser og dermed læring ud af succeser og problemer (pædagogisk debriefing)</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544694747Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Top">Tilbage til top</a></p> <p><strong>Teamlederen tager initiativ til en kort defusing i umiddelbar relation til hændelsen</strong>. Ti minutter er fint. Det er relevant at afklare <strong>om der er behov for en længere debriefing </strong>(1-1½ time) på et senere tidspunkt. Teamtræningsgruppen (kontaktpersoner ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###) vil gerne hjælpe ved en sådan debriefing. Enhver deltager kan kontakte teamtræningsgruppen vedr. debriefing. Man kan også kontakte afdelingsledelsen, der vil aktivere teamtræningsgruppen.</p> <p><strong>Den korte defusing </strong>vil typisk berøre spørgsmål som</p> <ul> <li>hvad gik godt og hvorfor?</li> <li>har vi opdaget patientsikkerhedsproblemer eller utilsigtede hændelser?</li> <li>var kommunikationen klar?</li> <li>var alle klar over deres rolle?</li> <li>havde vi brug for mere hjælp?</li> </ul> <p>Vejledning til den korte defusing hænger på et skilt sammen med rolleskiltene. Teamlederen er ordstyrer eller uddelegerer rollen. Vigtige erfaringer noteres og gives videre til teamtræningsgruppen.</p> <p> </p> <p><strong>Den udvidede debriefing fx uventede dødsfald og andre alvorlige hændelser</strong></p> <p>Ved særligt alvorlige hændelser (uventede dødsfald, alvorlige forløb med senfølger etc.) vil afdelingsledelsen eller Teamtræningsgruppen rekvirere psykologassistance til debriefingen (vore egne psykologer eller Falck Healthcare). Hvis der er behov for psykologisk debriefing af enkeltpersoner foregår dette via afdelingens aftale med Falck Healthcare (se nedenfor)</p> <ul> <li>Det tilstræbes, at alle, som har været berørt af hændelsen, deltager.</li> <li>Ledelsen sikrer, at disse frigøres til deltagelse.</li> <li>Debriefingen bør ideelt finde sted inden for 1 uge efter hændelsen.</li> <li>Debriefingen forsøges placeret i ydertimerne (14.00-16.00).</li> <li>Tidsramme: 1-1½ time.</li> <li>Debriefing med deltagelse fra flere afdelinger (f.eks. Anæstesiafdeling og Skadestuen) bør varetages af ekstern debriefer, dvs. Falck Healthcare. Dette skal drøftes med afdelingsledelsen (###NAVN### eller ###NAVN###, da der i hvert tilfælde skal skaffes økonomi til debriefingen. Afdelingens abonnement hos Falck Healthcare omhandler kun hjælp til individuelle medarbejdere ved arbejdsrelaterede kriser.</li> </ul> <p> </p> <p><strong>Den udvidede debriefing vil være opdelt i fire afsnit</strong></p> <ul> <li><strong>Introduktion </strong>af rammer og indhold ved psykologen</li> <li><strong>Beskrivelse </strong>og sammenhæng ved teamtræningsinstruktør og psykolog: Hændelse drøftes i en struktureret form, og de enkeltes oplevelser samles til en fælles forståelse.</li> <li><strong>Analyse og anvendelse</strong> ved teamtræningsinstruktør (pædagogisk debriefing). Instruktøren vurderer sammen med gruppen de faglige aspekter, herunder overvejelser, afledte handlinger, intern kommunikation og samarbejde. Læring og mulige forbedringer er i fokus.</li> </ul> <ul style="list-style-type:square"> <li><strong>Psykologisk debriefing</strong> ved psykologen: Belysning af de følelsesmæssige påvirkninger, som hændelsen har skabt. Deltagerne deler de indtryk, følelser og reaktioner, de oplevede under og efter hændelsen. Målet er at reducere det følelsesmæssige stress og belastende senfølger, samt at mobilisere kollegial støtte.</li> </ul> <p><strong>Den eksterne debriefings struktur</strong> har vi ikke indflydelse på</p> <p>Afdelingens psykologer har forfattet en pjece med råd vedr. akut belastende hændelser i Børneafdelingen. Pjecen er vedhæftet som bilag til denne instruks.</p> <p>Afdelingen har aftale med Falck Healthcare, der sikrer <strong>alle medarbejdere i afdelingen personlig adgang til psykologisk rådgivning indenfor 1 uge </strong>(tid via telefon: ###TELEFON###)</p> <p> </p> <p>Vedhæftet filer:</p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank"><img alt="" src="/icons/vwicn005.gif" style="height:11px; width:13px">pjece debriefing.doc</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544694747Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544694747Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544694747Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544694747Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Dehydrering.	Dehydrering Dehydrering Denne retningslinje er nu sekundær til SP-vejledningen Dehydrering og væskebehandling af børn og unge - 1 mdr. - 18 år (NBV). Hvis der skulle være spørgsmål, som ikke afklares af ovenstående vejledning, kan du slå op i vores egen, men det er SP vejledningen, der er gældende. Definitioner Årsager Symptomer og Fund Undersøgelser Monitorering Behandlingsfase 1 og 2 (varighed) Behandling af svær dehydrering Behandling af let til moderat dehydrering Parenteral eller peroral behandling? Beregning af væskebehov Elektrolytforstyrrelser Definitioner: Graduering af dehydrering (se tabel) - mild dehydrering: væsketab på 3-5 % af legemsvægt - moderat dehydrering: 6-9 % - svær dehydrering: over eller lig 10 % - de angivne procenter er tilnærmelser og gælder primært for småbørn (0-3 år). For ældre børn (voksne) er procenterne lavere grundet deres relativt mindre væskefase (mild < 3 %, moderat 3-6 % og svær dehydrering > 6 %). Dehydrering er ikke en sygdom i sig selv, men er manifestation af en anden primær proces (se årsager), der skal behandles sideløbende Sværhedsgraden af symptomerne er relateret til: - væsketabets størrelse - hurtigheden af dehydreringens udvikling - graden af elektrolytforstyrrelser - alder (småbørn har størst morbiditet og mortalitet ved dehydrering) Hypovolæmisk shock (se instruks) Symptomer og fund: I sygehistorien lægges vægt på: - opkastninger (antal?/potentielt kritisk er over 10 seneste 24 timer), diarré (antal?/potentielt kritisk er over 5 per døgn i mere end 2 døgn), feber - vandladning, f.eks. vurderet ved antal våde/kun tørre bleer i sidste 8-24 timer, - tørst, appetit og vægtændring fra før sygdom - træthed og aktivitetsniveau (leg) - varighed af sygdom Vigtige objektive fund er halonerede øjne, kapillærrespons i pande, hudturgor, tørre slimhinder, dyb og hurtig vejrtrækning (RF), puls, BT og vægt. Se tabel med graduering af dehydrering. Undersøgelser: - syre-base status inkl. laktat, P-glukose, hæmoglobin, albumin, karbamid, kreatinin, natrium, kalium, klorid, calcium (bemærk, at hæmokoncentration kan sløres af anæmi og fejlernæring) - urinstix (ketoner og glukosuri) - evt. undersøgelser til afklaring af underliggende sygdom: f.eks. ”akut”, inf-1 - type og BAS-test ved mistanke om blødning Monitorering: - alle patienter der indlægges med diagnosen dehydrering: væskeskema med registrering af indgift og ekskreter (urin, afføringer samt opkastninger) og daglig vægt - Saturation, EKG, BT, kapillærrespons, RF og timediurese afhængigt af sværhedsgrad - Patienter med hypovolæmisk shock (se instruks) skal ligge på intensiv afdeling Behandling af dehydrering: Fase 1: hurtig parenteral rehydrering til et intravaskulært volumen, hvor kredsløbet er sikret (ca. 1-4 timer). Anvendes ved sløvhed med kapillærrespons over 3 s, samt kølige og marmorerede ekstremiteter. Fase 2: langsommere parenteral eller peroral rehydrering til normalisering af intravaskulært volumen. Planlægges til at vare typisk 4-6 timer ved hypo- og isoton dehydrering (s-Na ≤ 150 mmol/l), mens varigheden er 48 timer ved hyperton dehydrering med s-Na i intervallet 151-169 mmol/l, 72 timer hvis s-Na er 170-183 mmol/l og 96 timer hvis s-Na er 184-196 mmol/l. Cave hurtigt fald i s-Na, dvs. hurtigere end 0.5 mmol/time Svær dehydrering: Fase 1: - Hurtig parenteral rehydrering (fase 1) med isotonisk NaCl 10 ml/kg gentaget efter behov - Infusionshastighed: - 5-10 min ved shock - 20-60 min ved svær dehydrering uden sikkert shock - Bolus (10 ml/kg) gentages indtil - perfusion er genoprettet (vågen, varm hud og kapillærrespons < 2 s, vandladning ≥ 1 ml/kg/time, systolisk BT over 5-percentilen for alder): - 0-1 md: ≥ 60 mmHg; - 1 md. -9 år: ≥ 70 mmHg + (alder i år x 2); - ≥ 10 år: ≥ 90 mmHg - eller så længe barnet bliver bedre vurderet på bevidsthedsniveau, kapillærrespons, farver, aftagende takykardi og sufficient vandladning (≥ 1 ml/kg/time). Shockerede patienter bør have KAD - før næste bolus kontrolleres barnet for tegn på overhydrering - ved manglende respons på 60 ml/kg skal diagnose revurderes (myocarditis, traumatisk blødning, septisk shock, forgiftning, perikardietamponade, trykpneumothorax, spinal skade etc.) - fase 1 strategien gælder alle typer dehydrering (også hyperton) - Brug altid isotonisk NaCl undtagen ved: - blødning (typisk traume): Giv 0 Rh neg (bolus 10 ml/kg, gentaget) - sepsis eller nefrotisk syndrom:brug evt. 5% humant albumin efter 60 ml/kg af isotonisk NaCl - Tilgrundliggende sygdom diagnosticeres og behandles Fase 2: - Langsommere parenteral rehydrering (fase 2) over 4-6 timer. Undtagelsen er hyperton dehydrering sv.t s-Na > 150 mmol/l, hvor s-Na ikke bør falde mere end 12 mmol/l per døgn. Varighed af rehydrering ved hyperton dehydrering ovenfor. S-Na følges initialt hver 3.-6. time. Peroral rehydrering med salt-sukker opløsning (f.eks. Revolyt eller Semper) betragtes som værende mere sikker end parenteral rehydrering. Amning og peroral væske efter evne fortsættes samtidigt med en parenteral rehydrering (iv-væsken justeres ind) - Volumenbehov i fase 2 beregnes og skønnes ud fra deficit, vedligeholdelsesbehov og forventede abnorme tab. Træk det volumen fra som allerede er givet, når indgiften for resten af perioden (evt. døgnet) planlægges. Fortsæt med isotonisk NaCl. I afdelingen findes en Kalium-natrium-glukose (SAD) hydreringsvæske med 50 g glukose, 20 mmol kalium, 40 mmol natrium og 60 mmol klorid per liter, også kaldet KNaG. KNaG bruges kun til vedligeholdelsesbehov, dvs. til fastende patienter og andre der ikke kan drikke, og ikke til rehydreringsformål. Der må IKKE gives kaliumholdige iv-væsker til patienter uden vandladning Behandling af let til moderat dehydrering - Peroral eller parenteral rehydrering efter nedennævnte retningslinjer - Rehydrering over 4-6 timer undtagen ved hyperton dehydrering Indikation for parenteral rehydrering: - børn med ca. 8-10% dehydrering eller mere - oral rehydrering kan ikke lade sig gøre Indikation for oral rehydrering: - børn < ca. 10% dehydrering medmindre der er mange opkastninger - bemærk, at opkastninger til tider ophører ved peroral væske- og fødeindgift (små portioner (10-15 ml) hvert 5. min når barnet er vågent) - oral rehydrering kan foregå via sonde Oral rehydreringsstrategi: - Se gastroenteritisinstruks - Korriger deficit, dæk vedligeholdelsesbehov (se skema) og løbende abnorme tab - Revolyt® (66 mmol Na, 15 mmol K, 30 g glukose/l), Semper eller lignende produkt anvendes initialt. Revolyt® kan tilsættes usødet frugtsaft - Tarmen skal ernæres igen hurtigst muligt, hvorfor almindelig kost inkl. mælkeprodukter startes umiddelbart efter rehydreringsfasen Beregn og skøn: - Deficit (se graduering af dehydrering) - Vedligeholdelsesbehov (skema) - Forventede løbende abnorme tab (en vandtynd diarre ca. 10 ml/kg, en opkastning ca. 2 ml/kg, væskebehovet stiger ca. 10% per °C feber) Børns vedligeholdelsesbehov per døgn afhængigt af vægt eller alder ###TABEL_1### #: idealvægten hos ældre overvægtige børn kan skønnes fra 50-percentil for alder-vægt og højde-vægt kurver. Elektrolytforstyrrelser - Man bør forstå en elektrolytforstyrrelses baggrund, før man begiver sig ud i at korrigere den. Drøft korrektion med bagvagten. I de fleste tilfælde vil elektrolytterne rette sig sammen med væskebalancen. - Hypokaliæmi er hyppigt ved gastroenteritis og kan korrigeres med peroralt kaliumtilskud (1-4 mmol/kg/døgn fordelt på 2-4 doser, Kaliumklorid SAD – oral opløsning (1 mmol/ml)). Gives evt. via sonde pga. smagen. Overvej korrektion ved kalium under 3.0 mmol/l. - Kalium skal korrigeres peroralt og kun intravenøst, hvis der foreligger en potentielt livstruende tilstand så som hypokaliæmi med arytmier, digoxinbehandling, diabetisk ketoacidose eller respirationsinsufficiens pga nedsat muskelkraft betinget af hypokaliæmien. Der gives 0.5-1.0 mmol/kg/dosis med en infusionshastighed på 0.25 mmol/kg/time - ved opkastninger og hypokaliæmi forsøges peroral korrektion (evt. via sonde) før intravenøs korrektion, så længe der ikke foreligger potentielt livstruende tilstand - S-kalium monitores ved korrektion (intervaller afhængigt af sværhedsgrad) - Acidose som følge af bikarbonattab i afføringen er også hyppigt ved gastroenteritis. Acidose ses sjældnere som følge laktatophobning (shock). Korrektion kan være rimelig ved pH < 7.20 givet, at barnet kan hyperventilere. Natriumbikarbonat (SAD) injektionsvæske (1 mmol/ml) gives via sonde - Bikarbonatbehov i mmol kan beregnes som: - 15 – patientens standard bikarbonat (mmol/l) x vægt (kg) x 0.3 - Ved intravenøs korrektion gives 1 mmol/kg over 1 time (Natriumbikarbonat (SAD) 1 mmol/ml opblandet med glukose 5% i mængdeforholdet en til en) - Hyponatriæmi < 120 mmol/l og kramper kan nødvendiggøre infusion af hypertont salt (natriumklorid infusionskoncentrat (SAD) 1 mmol/ml), hvor der gives 3 mmol/kg, der vil øge barnets s-Na med ca. 5 mmol/l. Dette gøres over 4 timer (dvs. hurtigere korrektion end normalt anbefalet). Infusionskoncentratet skal fortyndes, f.eks. med glukose 5% i mængdeforholdet en (salt) til fem (glukose) Målet er løfte s-Na op over 120 mmol/l. Hurtig korrektion af akut hyponatriæmi giver ikke samme risiko som hurtig korrektion af langvarig hyponatriæmi. - Et for hurtigt fald i natrium hos en patient med hypernatriæmi kan tilsvarende udløse kramper, og behandles på samme måde med hypertont saltvand Mulige problemer ved rehydrering: - Hurtigt fald eller stigning i s-Na, dvs. over 12 mmol/l per døgn. En initial stigning på 5 mmol/l over 3-4 timer er i orden. Hurtigt fald kan føre til hjerneødem (anfald og andre tegn på forhøjet intrakranielt tryk) og hurtig stigning til osmotisk demyelinisering (central pontin myelinolyse, anfald og permanente neurologiske skader) - Overhydrering med hjerteinsufficiens og lungeødem (kreptation, tiltagende dyspnø og faldende saturation, galloprytme, hepatomegali). Tegn på dette følges før fornyet dosis på 10 ml/kg. Ødemer er tegn på overhydrering (eller en utæt karbane), men ikke et alvorligt problem så længe der ikke er tegn på hjerteinsufficiens. Ødemer er forventeligt hvis patienten har septisk shock - Elektrolytforstyrrelser Graduering af dehydrering ###TABEL_2### Skemaet er en grov retningslinie for graduering. Fundene overlapper ofte grupperne imellem Svær central hypovolæmi kan medføre bradykardi (præterminalt tegn, pumpesvigt) # Hypotension er ofte et sent tegn og tegn på svær hypovolæmi (se grænse for hypotension) Årsager til dehydrering: 1. Nedsat væskeindtagelse: a. påvirket bevidsthed (CNS-depression) b. nedsat appetit c. smertefuld synkning (pharyngitis, stomatitis, tonsillitis etc.) d. respirationsinsufficiens e. omsorgssvigt 2. Væsketab A. Vandtab ved sveden og respiration a. feber (sekundær hypertermi) b. primær hypertermi c. sveden uden hypertermi d. hyperventilation e. hyperthyreoidisme B. Renale tab a. Osmotiske tab 1. diabetisk ketoacidose 2. akut tubulointerstitiel nefritis i polyurifase 3. mannitol b. Non-osmotiske tab 1. diabetes insipidus 2. langvarig hypokaliæmi 3. langvarig hypercalcæmi 4. kronisk nyreinsufficiens 5. Bartters syndrom c. Natriumtab 1. adrenogenitalt syndrom 2. diuretika 3. salttabende nefropati 4. pseudohypoaldosteronisme C. Gastrointestinale tab a. diarré b. opkastning D. Translokation af væske a. forbrænding b. diffuse ødemer (kapillærlækage) ved systemisk inflammatorisk respons syndrom (sepsis) c. ascites (f.eks. nefrotisk syndrom eller leverinsufficiens) d. intraintestinalt (f.eks. paralytisk ileus) Hyppigere årsager kursiveret	<h1><div id="Afsnit#1699545220256">Dehydrering</div></h1><div id="BodyWeb#1699545220256"><h2><strong>Dehydrering</strong></h2> <p><strong>Denne retningslinje er nu sekundær til SP-vejledningen </strong><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dehydrering og væskebehandling af børn og unge - 1 mdr. - 18 år (NBV)</a><strong>.</strong></p> <p>Hvis der skulle være spørgsmål, som ikke afklares af ovenstående vejledning, kan du slå op i vores egen, men det er SP vejledningen, der er gældende.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Definitioner">Definitioner</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Årsager til dehydrering">Årsager</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Symptomer og fund">Symptomer og Fund</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Undersøgelser">Undersøgelser</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Monitorering">Monitorering</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Fase 1">Behandlingsfase 1 og 2 (varighed)</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Svær dehydrering">Behandling af svær dehydrering</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Behandling af let til moderat dehydrering">Behandling af let til moderat dehydrering</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256parenteralrehydrering">Parenteral eller peroral behandling?</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Skønafindgift">Beregning af væskebehov</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Elektrolytforstyrrelser">Elektrolytforstyrrelser</a></p> <p> </p> <h3><strong><a name="1699545220256Definitioner">Definitioner</a>:</strong></h3> <p><strong>Graduering af dehydrering</strong> (<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Gradueringdehydrering">se tabel</a>)</p> <ul> <li>mild dehydrering: væsketab på 3-5 % af legemsvægt</li> <li>moderat dehydrering: 6-9 %</li> <li>svær dehydrering: over eller lig 10 %</li> <li>de angivne procenter er tilnærmelser og gælder primært for småbørn (0-3 år). For ældre børn (voksne) er procenterne lavere grundet deres relativt mindre væskefase (mild < 3 %, moderat 3-6 % og svær dehydrering > 6 %).</li> </ul> <p>Dehydrering er ikke en sygdom i sig selv, men er manifestation af en anden primær proces (<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Årsager til dehydrering">se årsager</a>), der skal behandles sideløbende</p> <p><strong>Sværhedsgraden af symptomerne er relateret til</strong>:</p> <ol> <li>væsketabets størrelse</li> <li>hurtigheden af dehydreringens udvikling</li> <li>graden af elektrolytforstyrrelser</li> <li>alder (småbørn har størst morbiditet og mortalitet ved dehydrering)</li> </ol> <p><strong>Hypovolæmisk shock </strong>(<a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X709D7F58F4F79811C125791E005F5C21&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g">se instruks</a>)</p> <p> </p> <p><strong><a name="1699545220256Symptomer og fund">Symptomer og fund</a>:</strong></p> <p><strong>I sygehistorien lægges vægt på</strong>:</p> <ol> <li>opkastninger (antal?/potentielt kritisk er over 10 seneste 24 timer), diarré (antal?/potentielt kritisk er over 5 per døgn i mere end 2 døgn), feber</li> <li>vandladning, f.eks. vurderet ved antal våde/kun tørre bleer i sidste 8-24 timer,</li> <li>tørst, appetit og vægtændring fra før sygdom</li> <li>træthed og aktivitetsniveau (leg)</li> <li>varighed af sygdom</li> </ol> <p><strong>Vigtige objektive fund</strong> er halonerede øjne, kapillærrespons i pande, hudturgor, tørre slimhinder, dyb og hurtig vejrtrækning (RF), puls, BT og vægt. Se <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Gradueringdehydrering">tabel</a> med graduering af dehydrering.</p> <p><strong> </strong></p> <h3><strong><a name="1699545220256Undersøgelser">Undersøgelser</a>: </strong></h3> <ul> <li>syre-base status inkl. laktat, P-glukose, hæmoglobin, albumin, karbamid, kreatinin, natrium, kalium, klorid, calcium (bemærk, at hæmokoncentration kan sløres af anæmi og fejlernæring)</li> <li>urinstix (ketoner og glukosuri)</li> <li>evt. undersøgelser til afklaring af underliggende sygdom: f.eks. ”akut”,  inf-1</li> <li>type og BAS-test ved mistanke om blødning</li> </ul> <p><strong> </strong></p> <h3><strong><a name="1699545220256Monitorering">Monitorering</a>:</strong></h3> <ul> <li>alle patienter der indlægges med diagnosen dehydrering: væskeskema med registrering af indgift og ekskreter (urin, afføringer samt opkastninger) og daglig vægt</li> <li>Saturation, EKG, BT, kapillærrespons, RF og timediurese afhængigt af sværhedsgrad</li> <li>Patienter med hypovolæmisk shock (<a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X709D7F58F4F79811C125791E005F5C21&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g">se instruks</a>) skal ligge på intensiv afdeling</li> </ul> <p><strong> </strong></p> <h3><strong>Behandling af dehydrering:</strong></h3> <p> </p> <p><a name="1699545220256Fase 1"><strong>Fase 1</strong></a>: <strong>hurtig parenteral rehydrering</strong> til et intravaskulært volumen, hvor kredsløbet er sikret (ca. 1-4 timer). Anvendes ved sløvhed med kapillærrespons over 3 s, samt kølige og marmorerede ekstremiteter.</p> <p><strong>Fase 2</strong>: <strong>langsommere parenteral eller peroral rehydrering</strong> til normalisering af intravaskulært volumen. Planlægges til at vare typisk 4-6 timer ved hypo- og isoton dehydrering (s-Na ≤ 150 mmol/l), mens <a name="1699545220256Rehydreringshastighed">varigheden er 48 timer ved hyperton dehydrering </a>med s-Na i intervallet 151-169 mmol/l, 72 timer hvis s-Na er 170-183 mmol/l og 96 timer hvis s-Na er 184-196 mmol/l. <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256HurtigændringNa"><strong>Cave hurtigt fald i s-Na</strong></a>, dvs. hurtigere end 0.5 mmol/time</p> <p> </p> <h3><strong><a name="1699545220256Svær dehydrering">Svær dehydrering</a>:</strong></h3> <p><strong>Fase 1:</strong></p> <ul> <li><strong>Hurtig parenteral rehydrering </strong>(fase 1)<strong> </strong>med<strong> </strong><strong>isotonisk NaCl 10 ml/kg</strong> <strong>gentaget </strong>efter behov</li> <li><strong>Infusionshastighed:</strong> <ul> <li><strong>5-10 min ved shock</strong></li> <li><strong>20-60 min</strong> ved svær dehydrering <strong>uden sikkert shock</strong></li> </ul> </li> <li><strong>Bolus (10 ml/kg)</strong> <strong>gentages indtil</strong> <ul> <li><strong>perfusion er genoprettet</strong> (vågen, varm hud og kapillærrespons < 2 s, vandladning ≥ 1 ml/kg/time, <a name="1699545220256Hypotension">systolisk BT over 5-percentilen for alder</a>): <ul> <li>0-1 md: ≥ 60 mmHg;</li> <li>1 md. -9 år: ≥ 70 mmHg + (alder i år x 2);</li> <li>≥ 10 år: ≥ 90 mmHg</li> </ul> </li> <li><strong>eller </strong><strong>så længe barnet bliver bedre </strong>vurderet på bevidsthedsniveau, kapillærrespons, farver, aftagende takykardi og sufficient vandladning (≥ 1 ml/kg/time). Shockerede patienter bør have KAD</li> </ul> </li> <li><strong>før næste bolus</strong> <strong>kontrolleres</strong> barnet for tegn på <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Overhydrering">overhydrering</a></li> <li>ved manglende respons på 60 ml/kg skal diagnose revurderes (myocarditis, traumatisk blødning, septisk shock, forgiftning, perikardietamponade, trykpneumothorax, spinal skade etc.)</li> <li>fase 1 strategien gælder alle typer dehydrering (også hyperton)</li> <li><strong>Brug altid isotonisk NaCl undtagen ved:</strong> <ul> <li><strong>blødning </strong>(typisk traume)<strong>:</strong> Giv 0 Rh neg (bolus 10 ml/kg, gentaget)</li> <li><strong>sepsis </strong>eller<strong> nefrotisk syndrom:</strong>brug evt. 5% humant albumin <u>efter</u> 60 ml/kg af isotonisk NaCl</li> </ul> </li> <li><strong>Tilgrundliggende sygdom</strong> diagnosticeres og behandles</li> </ul> <p><strong>Fase 2:</strong></p> <ul> <li><strong>Langsommere parenteral rehydrering</strong> (fase 2) over 4-6 timer. <strong>Undtagelsen </strong>er hyperton dehydrering sv.t s-Na > 150 mmol/l, hvor s-Na ikke bør falde mere end 12 mmol/l per døgn. <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Rehydreringshastighed">Varighed af rehydrering ved hyperton dehydrering</a> ovenfor. S-Na følges initialt hver 3.-6. time. Peroral rehydrering med salt-sukker opløsning (f.eks. Revolyt eller Semper) betragtes som værende mere sikker end parenteral rehydrering. Amning og peroral væske efter evne fortsættes samtidigt med en parenteral rehydrering (iv-væsken justeres ind)</li> </ul> <ul> <li><strong>Volumenbehov i fase 2</strong> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Skønafindgift">beregnes og skønnes ud fra</a> deficit, vedligeholdelsesbehov og forventede abnorme tab. Træk det volumen fra som allerede er givet, når indgiften for resten af perioden (evt. døgnet) planlægges. Fortsæt med isotonisk NaCl. I afdelingen findes en Kalium-natrium-glukose (SAD) hydreringsvæske med 50 g glukose, 20 mmol kalium, 40 mmol natrium og 60 mmol klorid per liter, også kaldet KNaG. <strong>KNaG bruges kun til vedligeholdelsesbehov</strong>, dvs. til fastende patienter og andre der ikke kan drikke, <strong>og ikke til rehydreringsformål</strong>. Der må IKKE gives kaliumholdige iv-væsker til patienter uden vandladning</li> </ul> <p><strong> </strong></p> <h3><a name="1699545220256Behandling af let til moderat dehydrering"><strong>Behandling af let til moderat dehydrering</strong></a></h3> <ul> <li>Peroral eller parenteral rehydrering efter <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Parenteralrehydrering">nedennævnte retningslinjer</a></li> <li>Rehydrering over 4-6 timer undtagen ved <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Rehydreringshastighed">hyperton dehydrering</a></li> </ul> <p> </p> <h4><strong>Indikation for <a name="1699545220256parenteralrehydrering">parenteral rehydrering</a>:</strong></h4> <ul> <li>børn med ca. 8-10% dehydrering eller mere</li> <li>oral rehydrering kan ikke lade sig gøre</li> </ul> <p> </p> <h4><strong>Indikation for oral rehydrering:</strong></h4> <ul> <li>børn < ca. 10% dehydrering medmindre der er mange opkastninger</li> <li>bemærk, at opkastninger til tider ophører ved peroral væske- og fødeindgift (små portioner (10-15 ml) hvert 5. min når barnet er vågent)</li> <li>oral rehydrering kan foregå via sonde</li> </ul> <h4> </h4> <h4><strong>Oral rehydreringsstrategi:</strong></h4> <ul> <li>Se <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XA61590322553D87EC125791E004F6796&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g" target="_blank">gastroenteritisinstruks</a></li> <li>Korriger deficit, dæk vedligeholdelsesbehov (<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Skønafindgift">se skema</a>) og løbende abnorme tab</li> <li>Revolyt® (66 mmol Na, 15 mmol K, 30 g glukose/l), Semper eller lignende produkt anvendes initialt. Revolyt® kan tilsættes usødet frugtsaft</li> <li>Tarmen skal ernæres igen hurtigst muligt, hvorfor almindelig kost inkl. mælkeprodukter startes umiddelbart efter rehydreringsfasen</li> </ul> <p><strong> </strong></p> <h4><a name="1699545220256Skønafindgift"><strong>Beregn og skøn</strong></a><strong>:</strong></h4> <ol> <li><strong>Deficit </strong>(<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Gradueringdehydrering">se graduering af dehydrering</a>)</li> <li><strong>Vedligeholdelsesbehov </strong>(<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Vedligeholdelsesbehov">skema</a>)</li> <li><strong>Forventede løbende abnorme tab </strong>(en vandtynd diarre ca. 10 ml/kg, en opkastning ca. 2 ml/kg, væskebehovet stiger ca. 10% per °C feber)</li> </ol> <p><strong> </strong></p> <h4><strong>Børns vedligeholdelsesbehov per døgn afhængigt af vægt eller alder</strong><strong> </strong></h4> ###TABEL_1### <p>#: idealvægten hos ældre overvægtige børn kan skønnes fra 50-percentil for alder-vægt og højde-vægt kurver.</p> <h4> </h4> <h2><a name="1699545220256Elektrolytforstyrrelser"><strong>Elektrolytforstyrrelser</strong></a></h2> <ul> <li>Man bør forstå en elektrolytforstyrrelses baggrund, før man begiver sig ud i at korrigere den. Drøft korrektion med bagvagten. I de fleste tilfælde vil elektrolytterne rette sig sammen med væskebalancen.</li> <li><strong>Hypokaliæmi </strong>er hyppigt ved gastroenteritis og kan korrigeres med peroralt kaliumtilskud (1-4 mmol/kg/døgn fordelt på 2-4 doser, Kaliumklorid SAD – oral opløsning (1 mmol/ml)). Gives evt. via sonde pga. smagen. Overvej korrektion ved kalium under 3.0 mmol/l.</li> <li><strong>Kalium skal korrigeres peroralt</strong> og kun intravenøst, hvis der foreligger en potentielt livstruende tilstand så som hypokaliæmi med arytmier, digoxinbehandling, diabetisk ketoacidose eller respirationsinsufficiens pga nedsat muskelkraft betinget af hypokaliæmien. Der gives 0.5-1.0 mmol/kg/dosis med en infusionshastighed på 0.25 mmol/kg/time</li> <li>ved opkastninger og hypokaliæmi forsøges peroral korrektion (evt. via sonde) før intravenøs korrektion, så længe der ikke foreligger potentielt livstruende tilstand</li> <li>S-kalium monitores ved korrektion (intervaller afhængigt af sværhedsgrad)</li> <li><strong>Acidose </strong>som følge af bikarbonattab i afføringen er også hyppigt ved gastroenteritis. Acidose ses sjældnere som følge laktatophobning (shock). Korrektion kan være rimelig ved pH < 7.20 givet, at barnet kan hyperventilere. Natriumbikarbonat (SAD) injektionsvæske (1 mmol/ml) gives via sonde</li> <li>Bikarbonatbehov i mmol kan beregnes som: <ul> <li>15 – patientens standard bikarbonat (mmol/l) x vægt (kg) x 0.3</li> </ul> </li> <li>Ved intravenøs korrektion gives 1 mmol/kg over 1 time (Natriumbikarbonat (SAD) 1 mmol/ml opblandet med glukose 5% i mængdeforholdet en til en)</li> <li><strong>Hyponatriæmi </strong>< 120 mmol/l <strong>og kramper</strong> kan nødvendiggøre <a name="1699545220256Hypertontsalt">infusion af hypertont salt </a>(natriumklorid infusionskoncentrat (SAD) 1 mmol/ml), hvor der gives 3 mmol/kg, der vil øge barnets s-Na med ca. 5 mmol/l. Dette gøres over 4 timer (dvs. hurtigere korrektion end normalt anbefalet). Infusionskoncentratet skal fortyndes, f.eks. med glukose 5% i mængdeforholdet en (salt) til fem (glukose)  Målet er løfte s-Na op over 120 mmol/l. Hurtig korrektion af akut hyponatriæmi giver ikke samme risiko som hurtig korrektion af langvarig hyponatriæmi.</li> <li>Et for hurtigt fald i natrium hos en patient med <strong>hypernatriæmi </strong>kan tilsvarende udløse <strong>kramper</strong>, og behandles på samme måde med <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Hypertontsalt">hypertont saltvand</a></li> </ul> <p><strong> </strong></p> <h4><strong>Mulige problemer ved rehydrering:</strong></h4> <ul> <li><a name="1699545220256HurtigændringNa"><strong>Hurtigt fald eller stigning i s-Na</strong></a>, dvs. over 12 mmol/l per døgn. En initial stigning på 5 mmol/l over 3-4 timer er i orden. Hurtigt fald kan føre til hjerneødem (anfald og andre tegn på forhøjet intrakranielt tryk) og hurtig stigning til osmotisk demyelinisering (central pontin myelinolyse, anfald og permanente neurologiske skader)</li> <li><a name="1699545220256Overhydrering"><strong>Overhydrering</strong></a> med hjerteinsufficiens og lungeødem (kreptation, tiltagende dyspnø og faldende saturation, galloprytme, hepatomegali). Tegn på dette følges før fornyet dosis på 10 ml/kg. Ødemer er tegn på overhydrering (eller en utæt karbane), men ikke et alvorligt problem så længe der ikke er tegn på hjerteinsufficiens. Ødemer er forventeligt hvis patienten har septisk shock</li> <li><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Elektrolytforstyrrelser"><strong>E</strong></a><strong><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Elektrolytforstyrrelser">lektrolytforstyrrelser</a></strong></li> </ul> <p> </p> <h4><a name="1699545220256Gradueringdehydrering"><strong>Graduering </strong></a><strong>af dehydrering</strong></h4> ###TABEL_2### <p>Skemaet er en grov retningslinie for graduering. Fundene overlapper ofte grupperne imellem</p> <p> Svær central hypovolæmi kan medføre bradykardi (præterminalt tegn, pumpesvigt)</p> <p># Hypotension er ofte et sent tegn og tegn på svær hypovolæmi (<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545220256Hypotension">se grænse for hypotension</a>)<a name="1699545220256Årsagerdehydrering"></a></p> <p> </p> <h4><a name="1699545220256Årsager til dehydrering"><strong>Årsager </strong></a><strong><a name="1699545220256Årsager til dehydrering">til dehydrering</a>:</strong></h4> <h1><strong> </strong></h1> <h4><strong>1. Nedsat væskeindtagelse:</strong></h4> <p>a.    påvirket bevidsthed (CNS-depression)</p> <p><em>b.    </em><strong><em>nedsat appetit </em></strong></p> <p>c.    <strong><em>smertefuld synkning</em></strong> (pharyngitis, stomatitis, tonsillitis etc.)</p> <p>d.    respirationsinsufficiens</p> <p>e.    omsorgssvigt</p> <p> </p> <h4><strong>2. Væsketab</strong></h4> <h4><strong>A. Vandtab ved sveden og respiration</strong></h4> <p>a.    <strong><em>feber </em></strong>(sekundær hypertermi)</p> <p>b.    primær hypertermi</p> <p>c.    sveden uden hypertermi</p> <p>d.    <strong><em>hyperventilation</em></strong></p> <p>e.    hyperthyreoidisme</p> <p><strong> </strong></p> <h4><strong>B. Renale tab</strong></h4> <h4><strong>a.    </strong><strong>Osmotiske tab</strong></h4> <p><em>1.    </em><strong><em>diabetisk ketoacidose</em></strong></p> <p>2.    akut tubulointerstitiel nefritis i polyurifase</p> <p>3.    mannitol</p> <h4><strong>b.    </strong><strong>Non-osmotiske tab</strong></h4> <p>1.    diabetes insipidus</p> <p>2.    langvarig hypokaliæmi</p> <p>3.    langvarig hypercalcæmi</p> <p>4.    kronisk nyreinsufficiens</p> <p>5.    Bartters syndrom</p> <h4><strong>c.    </strong><strong>Natriumtab</strong></h4> <p>1.    adrenogenitalt syndrom</p> <p>2.    diuretika</p> <p>3.    salttabende nefropati</p> <p>4.    pseudohypoaldosteronisme</p> <p><strong> </strong></p> <p><strong>C. Gastrointestinale tab</strong></p> <p>a.    <strong><em>diarré</em></strong></p> <p>b.    <strong><em>opkastning</em></strong></p> <p><strong> </strong></p> <p><strong>D. Translokation af væske</strong></p> <p>a.    forbrænding</p> <p>b.    diffuse ødemer (<strong><em>kapillærlækage</em></strong>) ved systemisk inflammatorisk respons syndrom (sepsis)</p> <p>c.    ascites (f.eks. nefrotisk syndrom eller leverinsufficiens)</p> <p>d.    intraintestinalt (f.eks. paralytisk ileus)</p> <p> </p> <p><em><strong>Hyppigere årsager</strong> kursiveret</em></p> <p> </p> <p> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Dehydrering_TABEL_1.	vægt (kg) (#) 10-20 >20 Alder 0-30 dage 1-6 mdr. 7-12 mdr. vand (ml/kg) 160 130 100-120 (yngste mest) 1000 + 50 ml/kg > 10 kg 1500 + 20 ml/kg > 20 kg	<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:77px"> <p><strong>vægt (kg) (#)</strong></p> </td> <td style="width:64px"> <p><strong> </strong></p> </td> <td style="width:40px"> <p><strong> </strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong> </strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong>10-20</strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong>>20</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:77px"> <p><strong>Alder</strong></p> </td> <td style="width:64px"> <p><strong>0-30 dage</strong></p> </td> <td style="width:40px"> <p><strong>1-6 mdr.</strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong>7-12 mdr.</strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong> </strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong> </strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:77px"> <p><strong>vand (ml/kg)</strong></p> </td> <td style="width:64px"> <p><strong>160</strong></p> </td> <td style="width:40px"> <p><strong>130</strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong>100-120 (yngste mest)</strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong>1000 +</strong></p> <p><strong>50 ml/kg > 10 kg</strong></p> </td> <td style="width:90px"> <p><strong>1500 +</strong></p> <p><strong>20 ml/kg > 20 kg</strong></p> </td> </tr> </tbody> </table>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Dehydrering_TABEL_2.	Fund Mild dehydrering Moderat dehydrering Svær dehydrering % tab i kropsvægt ca. 3-5 % ca. 6-9 % ³ ca. 10 % CNS: 1 md. til ca. 4 år tørstig, vågen, urolig tørstig, urolig eller sløv, irritabel døsende, slap, evt. komatøs CNS: > ca. 4 år tørstig, vågen, urolig tørstig, vågen, urolig oftest vågen, bange, sløv Fontanelle normal indfalden meget indfalden Puls normal frekvens og pulstryk takykardi og svag puls (pulstryk nedsat) takykardi*, evt. ikke palpabel Blodtryk normalt ortostatisk hypotension evt. hypotension # Kapillærrespons (pande) normalt evt. forlænget (> 2-3 s) > 3-4 s Hudfarve normal eller bleg bleg bleg eller grå evt. cyanose Hudturgor påvirkes ved hyper- og isonatriæmisk dehydrering et knib retraheres straks elasticitet let reduceret meget reduceret, rynket hud på fingre og tæer (> 4 år) Øjne normale indfaldne (halonerede) udtalt indfaldne (halonerede) Tårer tilstede kan være fraværende fraværende Slimhinder fugtige tørre meget tørre Diurese næsten normal reduceret og mørk ingen i timevis og tom blære (blærescanner) Respiration normal dyb, evt takypnø dyb og hurtig (Kussmaul)	<table border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" style="width:644px"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p><strong>Fund</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p><strong>Mild dehydrering</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p><strong>Moderat dehydrering</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p><strong>Svær dehydrering</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>% tab i kropsvægt</p> <p> </p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>ca. 3-5 %    </p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>ca. 6-9 %   </p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>³ ca. 10 %       </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>CNS: 1 md. til ca. 4 år</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>tørstig, vågen, urolig</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>tørstig, urolig eller sløv, irritabel</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>døsende, slap, evt. komatøs</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>CNS: > ca. 4 år</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>tørstig, vågen, urolig</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>tørstig, vågen, urolig</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>oftest vågen, bange, sløv</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Fontanelle</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normal</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>indfalden</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>meget indfalden</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Puls</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normal frekvens og pulstryk</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>takykardi og svag puls (pulstryk nedsat)</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>takykardi*, evt. ikke palpabel</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Blodtryk</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normalt</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>ortostatisk hypotension</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>evt. hypotension #</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Kapillærrespons (pande)</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normalt</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>evt. forlænget (> 2-3 s)</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>> 3-4 s</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Hudfarve</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normal eller bleg</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>bleg</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>bleg eller grå evt. cyanose</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Hudturgor påvirkes ved hyper- og isonatriæmisk dehydrering</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>et knib retraheres straks</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>elasticitet let reduceret</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>meget reduceret, rynket hud på fingre og tæer (> 4 år)</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Øjne</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normale</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>indfaldne (halonerede)</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>udtalt indfaldne (halonerede)</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Tårer</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>tilstede</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>kan være fraværende</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>fraværende</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Slimhinder</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>fugtige</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>tørre</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>meget tørre</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Diurese</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>næsten normal</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>reduceret og mørk</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>ingen i timevis og tom blære (blærescanner)</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Respiration</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>normal</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>dyb, evt takypnø</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>dyb og hurtig (Kussmaul)</p> </td> </tr> </tbody> </table>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Diarrhoea kronisk.	Diarrhoea, kronisk Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Fælles instruks for de pædiatriske afdelinger i region Hovedstaden Definitioner HVORNÅR HAR BARNET KRONISK DIARRHOEA (KD)? Klassisk definition: >= 3 løse eller vandige afføringer dagligt > 14 dage Pragmatisk definition: klart hyppigere eller løsere afføringer end normalt for barnet > 14 dage Kvantitativ definition: afføringsvolumen på 10 g/kg/dag hos spædbørn/småbørn og 200 g/dag hos større børn i mere end 2 uger Fremgangsmåde 7 TILSTANDE MED KD, SOM MAN BØR KENDE: 1. Infektiøs diarrhoea: I lande drejer det sig om infektion med parasitten Giardia lamblia eller bakterien Clostridium difficile. Alle andre årsager er så sjældne, at de enten er negligeable (alm. patogene tarmbakterier giver ikke varig symptomgivende infektion hos immunkompetente individer. Kan dog føre til postinfektiøs diarrhoea – se under colon irritabile) Mange udenlandske studier beskriver Dientamoeba fragilis som ”sandsynligvis sygdomsfremkaldende”, og anbefaler udredning og behandling. Men randomiseret dansk studie viser behandling ikke virker bedre end placebo til at mindske patienternes symptomer. 2. Toddler diarrhoea: Ses i alderen 6 mdr. til sen børnehavealder og er karakteriseret ved hurtig tarmpassagetid (ofte 10-12 timer) med passage af ufordøjede fødeemner og et upåvirket barn i normal trivsel. Spontan bedring. En eksklusionsdiagnose. 3. Colon irritabile: Udgør en undergruppe af børn med funktionelle kroniske mavesmerter. Kan optræde som postinfektiøs diarrhoea. Klinikken er typisk som hos voksne med borborygmi, meteorisme, mavesmerter, vekslende afføring. 4. Disaccharid malabsorption: - Primær laktosemalabsorption (arvelig) forekommer i nogle befolkningsgrupper hos 80-100% af voksne. Den skyldes et gradvis laktasesvind i tyndtarmen hos individer, der ikke er bærer af en polymorfisme i MCM6 genet. Hos etniske danske drejer det sig om ca 5% af befolkningen. Symptomer før 3 års alder er meget sjældent, efter 5 årsalderen stiger prævalence. Gentest er derfor ikke klinisk relevant hos små børn (benyt i stedet laktosebelastning). Andre varianter er ekstremt sjældne. - Sekundær malabsorption (erhvervet) ses sekundært til tyndtarmssygdom – i praksis altid cøliaki – og svinder kort efter efter opstart af glutenfri diæt - Sukrose-isomaltose malabsorption ses stort set udelukkende hos grønlændere. 5. Generel malabsorption: Skyldes hyppigst cøliaki. Andre, sjældnere tyndtarmssygdomme med malabsorption er komælksallergi, kronisk giardiasis, immundefekter og postenteritis syndrom. Eksokrin pancreas insufficiens pga cystisk fibrose er den næsthyppigste årsag til generel malabsorption hos børn. 6. Allergisk betinget diarrhoea: Komælksallergi er langt den hyppigste årsag til KD på allergisk basis, men er kun sjældent årsag til monosymptomatisk KD. Der er i reglen andre atopiske symptomer eller andre abdominale ledsagende klager. Ofte er reaktione non-IgE-mrdieret, hvorfor specifik IgE og priktest er sjældent positive. Diagnosen må baseres på gentagen elimination og provokation – ideelt dobbeltblindet. 7. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) Bør overvejes ved KD – i hvert fald hos større børn. Ledsages i reglen af andre gastrointestinale og almene symptomer, anæmi, vækststagnation, blod i afføringen. ER DER ANDRE ÅRSAGER? Talrige – men sjældne. Der henvises til litteraturen (3). PRIMÆR UDREDNING Afhængig af klinikken udvælges relevante undersøgelser: Anamnese Nylig infektion, udlandsrejse, familiære sygdomme, kostanamnese Objektive fund Ernæringstilstand, vægt/vækst-kurve Observation Symptomregistrering på skema/dagbog Blodanalyser Hgb, albumin, CRP, SR, jernstatus (MCV og ferritin), cøliakiantistoffer (IgA, IgA- transglutaminase-antistoffer), gentest for laktosemalabsorption (> 5-6 års alder) Fæcal Diarre, paracitter og for børn >2 år Clostridium difficile toxin dvs i alt 3 podninger. Hvis barnet har været i udlandet kan us udvides Calprotectin x 1 (obs referanseområde afhænigt af alder, højere for små børn) Andre undersøgelser Laktosebelastning (pusteprøve sjælden indiceret og vanskelig at fortolke) Fecal elastase ved mistanke om pancreas insuficiens Gentagen elimination/provokation med relevant fødemene, evt dobbelt blindet samt billed dokumentation af afføringerne ift "forventnings afstemning" SEKUNDÆR UDREDNING Udføres ved mistanke om specifik sygdom: Cøliaki: Blodprøver TGA og IgA. Gastroskopi (Oesofago-gastro-duodenoskopi med biopsier fra duodenum), hvis kriterierne for serologisk stillet diagnose ikke er opfyldt. se DPS vejledning Cystisk fibrose: Svedtest eller DNA-test obs om der neonatalt er lavet hælprøve Eksokrin pancreasinsuf: F-elastase IBD Hvis F-calprotectin fra primær udredning er markant forhøjet udføres ileo-koloskopi og gastroskopi med random biopsier fra alle tarmafsnit Mistanke om immundefekt eller tropesygdom Udvidere mikrobiologiske analyser af fæces (SSI eller aftales lokalt KMA) Specialundersøgelser: måling af Na, H, HCO3 i blod og fæces, fæcesopsamling mhp kvantitativ fedtabsorption, SeHCAT-skanning, Glucose-pustetest, enterocyt- autoantistof i blod, helgenomsekventeing kan være relevante i særlige situationer Biopsier til patologer og EM evt enzymbestemmelse BEHANDLING Infektiøs diarrhoea Giardiasis behandles med metronidazol p.o. i 7 dage. Infektion med C.difficile behandles Vancomycin. se VIP Postinfektiøs diarrhoea, ved mgl trivsel laktosefri/hydrolyserer diæt, ellers som colon irritabile. Coeliaci behandles med livslang glutenfri diæt vejledt af diætist. Der informeres om patientforening og screening af 1.gr slægtninge, følges indtil voksenalder ift diæt- compliance og vækst se DPS instruks Toddler diarrhoea kræver ingen behandling god langtidsprognose. Afføringen normaliseres i reglen inden 5-års alderen Colon irritabile Ringe evidens for virkning af medicinsk behandling. Probiotika eller fibertilskud (loppefrøskaller, fx HUSK 15 ml dgl) kan forsøges i min 1 måned - længere ved effekt. FODMAP-diæt anbefales generelt ikke til børn Laktoseintolerans Begrænsning (IKKE elimination) af indtag, eller skift til laktosefri mælkeprodukter. Evt kan laktase før indtagelse. Husk tilskud med kalk ved begrænsning af mælkeindtag. Se DPS instruks Komælksallergi Komælksproteinfri diæt vejledt af diætist. Husk information om mulighed for refusion af merudgifter. IBD Se VIP om Inflammatorisk tarmsygdom, kvikguide og DPS instruks Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil 1) Pærregaard A. Udredning af barnet med kronisk diare. Ugeskr laeger 2011; 173:1573-6 2) European Society Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition Guidelines for Diagnosing Coeliac Disease 2020 Husby, Steffen; Koletzko, Sibylle; et al 3) Pediatric Gastrointestinal and Liver Disease, 6th Edition ,Robert Wyllie & Jeffrey S. Hyams & Marsha Kay. Date of Publication: 12/2020 Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699544807745">Diarrhoea, kronisk</div></h1><div id="BodyWeb#1699544807745"><p><a name="1699544807745Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544807745Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p>Fælles instruks for de pædiatriske afdelinger i region Hovedstaden</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544807745Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><strong><em>HVORNÅR HAR BARNET KRONISK DIARRHOEA  (KD)?</em></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Klassisk definition: >= 3 løse eller vandige afføringer dagligt > 14 dage</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Pragmatisk definition: klart hyppigere eller løsere afføringer end normalt for barnet > 14 dage</p> <p>Kvantitativ definition: afføringsvolumen på 10 g/kg/dag hos spædbørn/småbørn og 200 g/dag hos større børn i mere end 2 uger</p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544807745Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><strong><em>7 TILSTANDE MED KD, SOM MAN BØR KENDE:</em></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>1. Infektiøs diarrhoea: </em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">I lande drejer det sig om infektion med parasitten <em>Giardia lamblia</em> eller bakterien <em>Clostridium difficile</em>. Alle andre årsager er så sjældne, at de enten er negligeable (alm. patogene tarmbakterier giver ikke varig symptomgivende infektion hos immunkompetente individer. Kan dog føre til postinfektiøs diarrhoea – se under colon irritabile) <span style="background-color:#ffffff; color:#000000">Mange udenlandske studier beskriver </span>Dientamoeba fragilis <span style="background-color:#ffffff; color:#000000">som ”sandsynligvis sygdomsfremkaldende”, og anbefaler udredning og behandling. Men randomiseret dansk studie viser</span> <span style="background-color:#ffffff; color:#000000">behandling ikke virker bedre end placebo til at mindske patienternes symptomer. </span> <span style="background-color:#ffffff; color:#000000"> </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>2. Toddler diarrhoea:</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ses i alderen 6 mdr. til sen børnehavealder og er karakteriseret ved hurtig tarmpassagetid (ofte 10-12 timer) med passage af ufordøjede fødeemner og et upåvirket barn i normal trivsel. Spontan bedring. En eksklusionsdiagnose.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>3. Colon irritabile:</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Udgør en undergruppe af børn med funktionelle kroniske mavesmerter. Kan optræde som postinfektiøs diarrhoea. Klinikken er typisk som hos voksne med borborygmi, meteorisme, mavesmerter, vekslende afføring.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>4. Disaccharid malabsorption:</em></p> <ul> <li>Primær laktosemalabsorption (arvelig)  forekommer i nogle befolkningsgrupper hos 80-100% af voksne. Den skyldes et gradvis laktasesvind i tyndtarmen hos individer, der ikke er bærer af en polymorfisme i MCM6 genet. Hos etniske danske drejer det sig om ca 5% af befolkningen. Symptomer før 3 års alder er meget sjældent, efter 5 årsalderen stiger prævalence. Gentest er derfor ikke klinisk relevant hos små børn (benyt i stedet laktosebelastning). Andre varianter er ekstremt sjældne.</li> <li>Sekundær malabsorption (erhvervet) ses sekundært til tyndtarmssygdom – i praksis altid cøliaki – og svinder kort efter efter opstart af glutenfri diæt</li> <li>Sukrose-isomaltose malabsorption ses stort set udelukkende hos grønlændere.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>5. Generel malabsorption:</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Skyldes hyppigst cøliaki. Andre, sjældnere tyndtarmssygdomme med malabsorption er komælksallergi, kronisk giardiasis, immundefekter og postenteritis syndrom. Eksokrin pancreas insufficiens pga cystisk fibrose er den næsthyppigste årsag til generel malabsorption hos børn.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>6. Allergisk betinget diarrhoea:</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Komælksallergi er langt den hyppigste årsag til KD på allergisk basis, men er kun sjældent årsag til monosymptomatisk KD. Der er i reglen andre atopiske symptomer eller andre abdominale ledsagende klager. Ofte er reaktione non-IgE-mrdieret, hvorfor specifik IgE og priktest er sjældent positive. Diagnosen må baseres på gentagen elimination og provokation – ideelt dobbeltblindet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>7. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Bør overvejes ved KD – i hvert fald hos større børn. Ledsages i reglen af andre gastrointestinale og almene symptomer, anæmi, vækststagnation, blod i afføringen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><em>ER DER ANDRE ÅRSAGER?</em></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Talrige – men sjældne. Der henvises til litteraturen (3).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>PRIMÆR UDREDNING</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Afhængig af klinikken udvælges relevante undersøgelser:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Anamnese                       Nylig infektion, udlandsrejse, familiære sygdomme, kostanamnese</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Objektive fund                 Ernæringstilstand, vægt/vækst-kurve</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Observation                     Symptomregistrering på skema/dagbog</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Blodanalyser                    Hgb, albumin, CRP, SR, jernstatus (MCV og ferritin), cøliakiantistoffer (IgA, IgA- </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                      transglutaminase-antistoffer), gentest for laktosemalabsorption (> 5-6 års alder)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Fæcal                             Diarre, paracitter og for børn >2 år Clostridium difficile toxin dvs i alt 3 podninger.                                           Hvis barnet har været i udlandet kan us udvides</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                     Calprotectin x 1 (obs referanseområde afhænigt af alder, højere for små børn)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Andre undersøgelser        Laktosebelastning (pusteprøve sjælden indiceret og vanskelig at fortolke)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                      Fecal elastase ved mistanke om pancreas insuficiens</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                      Gentagen elimination/provokation med relevant fødemene, evt dobbelt blindet</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                      samt billed dokumentation af afføringerne ift "forventnings afstemning"</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>SEKUNDÆR UDREDNING</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Udføres ved mistanke om specifik sygdom:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Cøliaki:                           Blodprøver TGA og IgA. Gastroskopi (Oesofago-gastro-duodenoskopi med biopsier fra duodenum), hvis kriterierne for serologisk stillet diagnose ikke er opfyldt. se DPS vejledning</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Cystisk fibrose:                Svedtest eller DNA-test obs om der neonatalt er lavet hælprøve</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Eksokrin pancreasinsuf:    F-elastase </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">IBD                                Hvis F-calprotectin fra primær udredning er markant forhøjet udføres                                                              ileo-koloskopi og gastroskopi med random biopsier fra alle tarmafsnit </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mistanke om immundefekt eller tropesygdom</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                      Udvidere mikrobiologiske analyser af fæces (SSI eller aftales lokalt KMA)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Specialundersøgelser:       måling af Na, H, HCO3 i blod og fæces, fæcesopsamling mhp kvantitativ </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                       fedtabsorption, SeHCAT-skanning, Glucose-pustetest, enterocyt-</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                       autoantistof i blod, helgenomsekventeing kan være relevante i særlige situationer</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                                       Biopsier til patologer og EM evt enzymbestemmelse                                 </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>BEHANDLING</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Infektiøs diarrhoea Giardiasis behandles med metronidazol p.o. i 7 dage. Infektion med <em>C.difficile </em>behandles Vancomycin<em>. se VIP </em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Postinfektiøs diarrhoea, ved mgl trivsel laktosefri/hydrolyserer diæt, ellers som colon irritabile.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Coeliaci behandles med livslang glutenfri diæt vejledt af diætist. Der informeres om patientforening og screening af 1.gr slægtninge, følges indtil voksenalder ift diæt- compliance og vækst se DPS instruks</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Toddler diarrhoea kræver ingen behandling god langtidsprognose. Afføringen normaliseres i reglen inden 5-års alderen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Colon irritabile Ringe evidens for virkning af medicinsk behandling. Probiotika eller fibertilskud (loppefrøskaller, fx HUSK 15 ml dgl) kan forsøges i min 1 måned - længere ved effekt. FODMAP-diæt anbefales generelt ikke til børn</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Laktoseintolerans Begrænsning (IKKE elimination) af indtag, eller skift til laktosefri mælkeprodukter. Evt kan  laktase før indtagelse. Husk tilskud med kalk ved begrænsning af mælkeindtag. Se DPS instruks</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Komælksallergi  Komælksproteinfri diæt vejledt af diætist. Husk information om mulighed for refusion af merudgifter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">IBD Se VIP om <a href="###FOLDER###" target="_blank"><span style="color:blue">Inflammatorisk tarmsygdom, kvikguide</span></a> og <a href="http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2015/IBD_DPS_vejledning_2015.pdf" target="_blank"><span style="color:blue">DPS instruks </span></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><br>  </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544807745Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544807745Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>     </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1) Pærregaard A. Udredning af barnet med kronisk diare. Ugeskr laeger 2011; 173:1573-6</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2) European Society Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition Guidelines for Diagnosing Coeliac  Disease 2020 Husby, Steffen; Koletzko, Sibylle;  et al </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">3) Pediatric Gastrointestinal and Liver Disease, 6th Edition ,Robert Wyllie & Jeffrey S. Hyams & Marsha Kay. Date of Publication: <span style="color:#ff8200">12/2020</span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544807745Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544807745Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Diætistydelser bestilling af.	Diætistydelser, bestilling af Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde En diætistydelse bestilles ved at sende en in basketbesked i SP - Barnets navn og CPR. nummer - Kort og præcis beskrivelse af den ønskede ydelse - Angivelse af, hvor ydelsen ønskes givet. - Tidspunkt for, hvornår ydelsen ønskes givet, og om det skal foregå i forlængelse af f.eks. et lægebesøg, eller inden en udskrivelse. Angiv eventuelle ønsker fra familien. Det er ikke nødvendigt at rykke for svar på den sendte opgave. Diætisterne ser deres opgaveliste mange gange dagligt, og vil enten henvende sig personligt eller skrive en plan i SP. Indlagte børn Hvis udskrivelsen af et barn afhænger af en diætistydelse, skal denne bestilles i god tid inden udskrivelsen. Som udgangspunkt tilstræbes det, at indlagte børn ses samme dag, som de henvises eller dagen efter. Når der i modtagelsen eller i stationær gruppe indplaceres et barn på dagafsnitslisten eller en ambulatorieliste, som også skal have en diætistydelse, skal der samtidig sendes en in basketbesked til diætisterne eller der tages kontakt via telefon på 20119 eller 20132. Ambulante børn Hvis det skønnes, at et nyhenvist barn skal have en diætistydelse, sendes en besked i SP eller et kopi af henvisningen, samtidig med at barnet indplaceres på dagafsnitslisten eller en ambulatorieliste, da der tilstræbes en koordinering af aftalerne. Skal barnet i særlige situationer ses af diætist før end af læge, angives dette i henvisningen/opgaven. Diætisterne sørger selv for at indkalde børn, der skal modtage ambulante diætistydelser. Kontortid Diætisterne kan kontaktes af familier hjemmefra i hverdagene på tlf ###TELEFON### mellem 8.45-9.15. Personalet kan kontakte diætisterne hele dagen på de interne tlf 20132 eller 20119 Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699545037482">Diætistydelser, bestilling af</div></h1><div id="BodyWeb#1699545037482"><p> </p> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545037482Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545037482Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545037482Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545037482Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545037482Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>En diætistydelse bestilles ved at sende en in basketbesked i SP</strong></p> <ul> <li>Barnets navn og CPR. nummer</li> <li>Kort og præcis beskrivelse af den ønskede ydelse</li> <li>Angivelse af, hvor ydelsen ønskes givet.</li> <li>Tidspunkt for, hvornår ydelsen ønskes givet, og om det skal foregå i forlængelse af f.eks. et lægebesøg, eller inden en udskrivelse. Angiv eventuelle ønsker fra familien.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er ikke nødvendigt at rykke for svar på den sendte opgave. Diætisterne ser deres opgaveliste mange gange dagligt, og vil enten henvende sig personligt eller skrive en plan i SP.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indlagte børn</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis udskrivelsen af et barn afhænger af en diætistydelse, skal denne bestilles i god tid inden udskrivelsen. Som udgangspunkt tilstræbes det, at indlagte børn ses samme dag, som de henvises eller dagen efter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Når der i modtagelsen eller i stationær gruppe indplaceres et barn på dagafsnitslisten eller en ambulatorieliste, som også skal have en diætistydelse, skal der samtidig sendes en in basketbesked til diætisterne eller der tages kontakt via telefon på 20119 eller 20132.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ambulante børn</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis det skønnes, at et nyhenvist barn skal have en diætistydelse, sendes en besked i SP eller et kopi af henvisningen, samtidig med at barnet indplaceres på dagafsnitslisten eller en ambulatorieliste, da der tilstræbes en koordinering af aftalerne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Skal barnet i særlige situationer ses af diætist før end af læge, angives dette i henvisningen/opgaven.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Diætisterne sørger selv for at indkalde børn, der skal modtage ambulante diætistydelser.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontortid</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Diætisterne kan kontaktes af familier hjemmefra i hverdagene på tlf ###TELEFON### mellem 8.45-9.15.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Personalet kan kontakte diætisterne hele dagen på de interne tlf 20132 eller 20119</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong> </strong></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545037482Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545037482Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545037482Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545037482Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545037482Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545037482Top">Tilbage til top</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Down's syndrom.	Down's syndrom Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Formålet er at ensrette behandling og kontrol for børn med Downs syndrom, der følges på Hvidovre Børne- og ungeafdeling. Læger og sygeplejesker i Børne- og Ungeafdelingen, Hvidovre Hospital. Udredning, behandlingsforløb, undersøgelser og kontrol af børn og unge med Down syndrom Definitioner Down syndrom skyldes en fejl på kromosom 21, som er forsynet med ekstra genetisk materiale. De fleste har trisomi 21, men enkelte er mosaikker eller translokationer. Der er ingen sammenhæng mellem kromosomfejlen og det kliniske billede, som kan være højst forskelligt, men alle er udviklingshæmmede og har i mere eller mindre grad medfødte misdannelser. Fremgangsmåde Neonatalt - Diagnosen Downs syndrom (DS) mistænkt: Der tages kromosomundersøgelse - Bekræftet DS: - Information til forældre: Barnet skal igennem et undersøgelsesprogram og hepatitis B vaccineres og efterfølgende følges ambulant. - Barnet må ikke behandles af kiropraktor: Risiko for medullær skade på grund af evt. instabile nakkehvirvler. - Er barnet indlagt på neonatalafsnittet, foretages nedenstående henvisninger af læge derfra. - Er barnet indlagt på barselsgang, foretages henvisninger ved pædiatrisk mellemvagt ved barselsstuegang. Inden 1. ambulante besøg bestilles/vurderes følgende undersøgelser - Nyfødtscreeningsprøve/PKU m. TSH og hørescreening sikres foretaget - Henvisning til Ambulant Ekkokardiografi - Henvisning til Ambulant Øjenundersøgelse, kongenit katarakt kan være svært at se (15 % har det) - Henvisning til UL af hofter - Henvisning til fysioterapi og ergoterapi - Henvisning til neo-neuro-ambulatoriet (neuexpneo) - Der sendes brev til kommune og sundhedspleje inden udskrivelse – link i bund - Pjece fra Landsforeningen Downs syndrom udleveres til forældre. Landsforeningens hjemmeside: down.dk Ved alle ambulante besøg vurderes Almen status - Udvikling, højde, vægt, HO, kost, kontakt osv. OBS- særlig vækstkurve for DS - Status af comorbiditeter, der følges i specialafdelinger. - Benyt tjekskema ved besøg i amb. (link nederst) - OBS det er vigtigt at prøver til næste kontrol forudbestilles, og at det aftales med familien at prøverne tages inden næste planlagte besøg – således at svar foreligger da. 1. besøg i neuexpneo ambulatorium i 1. levemåned Læge fra neonatal- eller neuro-team samt neuro-team-sygeplejerske deltager. - Status for tilstand, undersøgelsesprogram, behandlingsbehov inkl. fysioterapi skitseres - Der følges op på undersøgelser bestilt forud for besøget - Er sundhedsplejerske etableret? - Vaccinationer kan starte ved egen læge, inkl. hepatitis B - Opfølgende besøg hos fysioterapeut efter 2-3 uger, evt. med sygeplejerskekonsultation samme dag, afhængig af behov - Henvisning til PPR-fysioterapeut mhp. at overtage behandlingen i løbet af 1-2 mdr. (varetages af fysioterapeut – men det skal sikres at denne afsendes) - Orientering om Landsforeningen for DS og udlevere pjece m.m. 2. besøg i neuexpneo ambulatorium i 2-3 måneder gammel Læge fra neonatal- eller neuro-team samt neuro-team-sygeplejerske deltager. - Status for tilstand og behandlingsbehov - Blodprøver: Thyreoidea-status (TSH, T3, T4), hæmatologi, levertal, Ca++ - Overvejelser mht. daginstitution m.m., forlængelse af orlov? - Er kontakt til PPR mhp. fysioterapi i orden? - Fysioterapi overgives til kommunen evt. GOP (kræves i nogle kommuner). Fysioterapi i pædiatrisk regi afsluttes senest ved 3 mdr. alder, medmindre der er særlige behov i hospitalsregi. 3. besøg i neuexpneo ambulatorium 6 måneder gammel Læge fra neonatal- eller neuropædiatrisk-team evt. deltagelse af neuro-team-sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut - Status for tilstand og behandlingsbehov - Blodprøver: Thyreoidea-tal, hæmatologi, levertal, Ca++, PTH - Er fysioterapi i gang i kommunen? - Er der behov for mundmotorik? - Status ang. pasning, daginstitution etc. 4. Besøg i neuexpneo ambulatorium 12 måneder gammel Læge fra neonatal- eller neuropædiatrisk-team Almen status. Mange infektioner? Immunologisk? Behov for udredning? - Blodprøver: Thyreoidea-tal, hæmatologi, hepatitis antistof/antigen, Ca++, Hb-a-1-C - Er der behov for fysioterapi? - Mundmotorik? Er der behov for ergoterapi? - Daginstitution? 5. Besøg i neuexpneo ambulatorium 18 måneder gammel Læge fra neonatal- eller neuro-team - Status: Er barnet startet i daginstitution? Fysioterapi etableret? Er der behov for særlig støtte ved PPR – eks. talepædagog? - Blodprøver: Thyreoidea-tal, gliadin antistof, immunstatus v. infektioner, Ca++, PTH - Barnet er vaccineret. Hepatitis antistof-kontrol - Er der kontakt til fysioterapeut og ergoterapeut vedr. motorik inkl. mundmotorik? - Orientering om mulighed for specialtandlæge - Er der behov for ortopædkirugi (svært hypermobil? fodtøj m.m.)? Evt. brev til kommune ang. Behov for særligt fodtøj. - Er der behov for aflastning? - Efter 18 måneder overgår patienten fra neuexpneo til neuropædiatrisk ambulatorium 6. besøg i ambulatoriet 2,5 år gammel Læge fra neuro-team Samme spørgsmål som ved 18 mdr. alder gennemgås og der bestilles udover ovennævnte blodprøver også ferritin Efter 2 års-alderen besøg i neuropædiatrsk ambulatorium hver 12.-18m frem til skolestart Læge fra neuropædiatrisk-team - Thyreoidea-tal og gliadin antistof, Ca++, PTH, hæmatologi, frem til skolealder 1 x årligt, suppleret med ferritin ifgl. skema (min. hver 18. md.). - Øjenundersøgelse og audiologundersøgelse inden skolestart - Er der behov for fysioterapi og ergoterapi? - Er der behov for aflastning? - Obs søvnapnø og ved mistanke henvisning til polysomnografi på lav indikation Efter skolestart kontrol i neuropædiatrisk ambulatorium minimum hvert 2. år frem til 18 år. Læge fra neuropædiatrisk-team - Kontrol: Thyreoidea-status, gliadin antistoffer, hæmatologi, Hb-a-1-c, Ca++, PTH min. hvert 2. år. Suppleres med ferritin efter skema - Lipid-status årligt ved overvægt - Øjenlæge og høreundersøgelse i 10 års-alderen og inden 18 år - Er der behov for børnepsykiatri? - Ved pubertet: Tale om prævention og sexualhygiejne. - Er der behov for fysioterapi? - Motion? Vægt? Kost? (mange med DS bliver overvægtige som voksne, tidlig forebyggelse er derfor vigtig). - Vurdering af om der er myelopatiske symptomer. (fx. Øget kraftnedsættelse/ tab af færdigheder, tab af blære sfinkter kontrol, nakke smerter/ stivhed), obs atlantoaxial instabilitet. Rtg nakke i specialprojektion i så fald- diskuter med radiolog Ved 16 år - Minde forældrene om pensionsansøgning, forberede voksenliv - Hepatitis vaccination: Er antistof ok? Tidligere? Tjek før pt. afsluttes. - Er der behov for aflastning? Afsluttes ved 18 år - Videre forløb hos egen læge og evt. specialafdelinger for comorbiditeter. - Ved hypothyreose: henvisning til endokrinolog, thyreoidea-status og hæmatologi skal fortsat tjekkes min hver 2. år hos egen læge hele livet. - Gliadin antistof og Hb-a-1c, Ca++, PTH foreslås målt hvert 5. år - Lipid-status ved overvægt - Syn og hørelse kan forringes - Prævention ved egen læge - "Brev til forældre om voksne med Downs syndrom", bilag 3, udleveres. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Bilag 1 Brev til kommune.docx Bilag 2 Checkliste.docx Bilag 3 Brev til forældre.docx	<h1><div id="Afsnit#1699545051124">Down's syndrom</div></h1><div id="BodyWeb#1699545051124"><p><a name="1699545051124Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545051124Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Formålet er a</span></span><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">t ensrette behandling og kontrol for børn med Downs syndrom, der følges på Hvidovre Børne- og ungeafdeling.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læger og sygeplejesker i Børne- og Ungeafdelingen, Hvidovre Hospital.<br> Udredning, behandlingsforløb, undersøgelser og kontrol af børn og unge med Down syndrom</span></span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545051124Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Down syndrom skyldes en fejl på kromosom 21, som er forsynet med ekstra genetisk materiale. De fleste har trisomi 21, men enkelte er mosaikker eller translokationer.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der er ingen sammenhæng mellem kromosomfejlen og det kliniske billede, som kan være højst forskelligt, men alle er udviklingshæmmede og har i mere eller mindre grad medfødte misdannelser.</span></span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545051124Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Top">Tilbage til top</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Neonatalt</span></strong></span></p> <ol> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Diagnosen <span style="background-color:lightblue">Downs</span> syndrom (DS) mistænkt: Der tages kromosomundersøgelse</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Bekræftet DS:</span></span> <ul style="list-style-type:disc"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Information til forældre: Barnet skal igennem et undersøgelsesprogram og hepatitis B vaccineres og efterfølgende følges ambulant.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Barnet må ikke behandles af kiropraktor: Risiko for medullær skade på grund af evt. instabile nakkehvirvler. </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er barnet indlagt på neonatalafsnittet, foretages nedenstående henvisninger af læge derfra.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er barnet indlagt på barselsgang, foretages henvisninger ved pædiatrisk mellemvagt ved barselsstuegang.</span></span></li> </ul> </li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Inden 1. ambulante besøg bestilles/vurderes følgende undersøgelser</span></strong></span></p> <ol> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Nyfødtscreeningsprøve/PKU m. TSH og hørescreening sikres foretaget</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvisning til Ambulant Ekkokardiografi</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvisning til Ambulant Øjenundersøgelse, kongenit katarakt kan være svært at se (15 % har det)</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvisning til UL af hofter</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvisning til fysioterapi og ergoterapi</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvisning til neo-neuro-ambulatoriet (neuexpneo) </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der sendes brev til kommune og sundhedspleje inden udskrivelse – link i bund</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Pjece fra Landsforeningen <span style="background-color:lightblue">Downs</span> syndrom udleveres til forældre. Landsforeningens hjemmeside: </span><span style="color:black"><a href="http://down.dk/" target="_blank"><span style="color:blue">down.dk</span></a></span></span></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Ved alle ambulante besøg vurderes </span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Almen status</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Udvikling, højde, vægt, HO, kost, kontakt osv. OBS- særlig vækstkurve for DS</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Status af comorbiditeter, der følges i specialafdelinger.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Benyt tjekskema ved besøg i amb. (link nederst)</span></strong></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">OBS det er vigtigt at prøver til næste kontrol forudbestilles, og at det aftales med familien at prøverne tages inden næste planlagte besøg – således at svar foreligger da.</span></strong></span></li> </ul> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">1. besøg i neuexpneo ambulatorium i 1. levemåned</span></strong><br> <span style="color:#222222">Læge fra neonatal- eller neuro-team samt neuro-team-sygeplejerske deltager.</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Status for tilstand, undersøgelsesprogram, behandlingsbehov inkl. fysioterapi skitseres</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der følges op på undersøgelser bestilt forud for besøget</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er sundhedsplejerske etableret?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Vaccinationer kan starte ved egen læge, inkl. hepatitis B</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Opfølgende besøg hos fysioterapeut efter 2-3 uger, evt. med sygeplejerskekonsultation samme dag, afhængig af behov</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Henvisning til PPR-fysioterapeut mhp. at overtage behandlingen i løbet af 1-2 mdr. (varetages af fysioterapeut – men det skal sikres at denne afsendes)</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Orientering om Landsforeningen for DS og udlevere pjece m.m.</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">2. besøg i neuexpneo ambulatorium i 2-3 måneder gammel</span></strong><br> <span style="color:#222222"> Læge fra neonatal- eller neuro-team samt neuro-team-sygeplejerske deltager.</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Status for tilstand og behandlingsbehov</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Blodprøver: Thyreoidea-status (TSH, T3, T4), hæmatologi, levertal, Ca++</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Overvejelser mht. daginstitution m.m., forlængelse af orlov?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er kontakt til PPR mhp. fysioterapi i orden?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Fysioterapi overgives til kommunen evt. GOP (kræves i nogle kommuner). Fysioterapi i pædiatrisk regi afsluttes senest ved 3 mdr. alder, medmindre der er særlige behov i hospitalsregi.</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">3. besøg i neuexpneo ambulatorium 6 måneder gammel</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læge fra neonatal- eller neuropædiatrisk-team<strong> </strong>evt. deltagelse af neuro-team-sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Status for tilstand og behandlingsbehov</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Blodprøver: Thyreoidea-tal, hæmatologi, levertal, Ca++, PTH</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er fysioterapi i gang i kommunen?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for mundmotorik?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Status ang. pasning, daginstitution etc.</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">4. Besøg i neuexpneo ambulatorium 12 måneder gammel</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læge fra neonatal- eller neuropædiatrisk-team</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Almen status. Mange infektioner? Immunologisk? Behov for udredning?</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Blodprøver: Thyreoidea-tal, hæmatologi, hepatitis antistof/antigen, Ca++, Hb-a-1-C</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for fysioterapi?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Mundmotorik? Er der behov for ergoterapi?  </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Daginstitution?</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">5.  Besøg i neuexpneo ambulatorium 18 måneder gammel</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læge fra neonatal- eller neuro-team</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Status: Er barnet startet i daginstitution? Fysioterapi etableret? Er der behov for særlig støtte ved PPR – eks. talepædagog?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Blodprøver: Thyreoidea-tal, gliadin antistof, immunstatus v. infektioner, Ca++, PTH</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Barnet er vaccineret. Hepatitis antistof-kontrol</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der kontakt til fysioterapeut og ergoterapeut vedr. motorik inkl. mundmotorik?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Orientering om mulighed for specialtandlæge</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for ortopædkirugi (svært hypermobil? fodtøj m.m.)? Evt. brev til kommune ang. Behov for særligt fodtøj.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for aflastning?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Efter 18 måneder overgår patienten fra neuexpneo til neuropædiatrisk ambulatorium</span></strong></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">6. besøg i ambulatoriet 2,5 år gammel</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læge fra neuro-team</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Samme spørgsmål som ved 18 mdr. alder gennemgås og der bestilles udover ovennævnte blodprøver også ferritin</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Efter 2 års-alderen besøg i neuropædiatrsk ambulatorium hver 12.-18m frem til skolestart</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læge fra neuropædiatrisk-team</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Thyreoidea-tal og gliadin antistof, Ca++, PTH, hæmatologi, frem til skolealder 1 x årligt, suppleret med ferritin ifgl. skema (min. hver 18. md.).</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Øjenundersøgelse og audiologundersøgelse inden skolestart</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for fysioterapi og ergoterapi?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for aflastning?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Obs søvnapnø og ved mistanke henvisning til polysomnografi på lav indikation</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Efter skolestart kontrol i neuropædiatrisk ambulatorium minimum hvert 2. år frem til 18 år.</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Læge fra neuropædiatrisk-team </span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kontrol: Thyreoidea-status, gliadin antistoffer, hæmatologi, Hb-a-1-c, Ca++, PTH min. hvert 2. år. Suppleres med ferritin efter skema</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Lipid-status årligt ved overvægt</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Øjenlæge og høreundersøgelse i 10 års-alderen og inden 18 år</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for børnepsykiatri? </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved pubertet: Tale om prævention og sexualhygiejne.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for fysioterapi?</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Motion? Vægt? Kost? (mange med DS bliver overvægtige som voksne, tidlig forebyggelse er derfor vigtig).</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Vurdering af om der er myelopatiske symptomer.  (fx. Øget kraftnedsættelse/ tab af færdigheder, tab af blære sfinkter kontrol, nakke smerter/ stivhed), obs atlantoaxial instabilitet. Rtg nakke i specialprojektion i så fald- diskuter med radiolog</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Ved 16 år</span></strong></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Minde forældrene om pensionsansøgning, forberede voksenliv</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hepatitis vaccination: Er antistof ok? Tidligere? Tjek før pt. afsluttes.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der behov for aflastning?</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Afsluttes ved 18 år</span></strong></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Videre forløb hos egen læge og evt. specialafdelinger for comorbiditeter.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved hypothyreose: henvisning til endokrinolog, thyreoidea-status og hæmatologi skal fortsat tjekkes min hver 2. år hos egen læge hele livet.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Gliadin antistof og Hb-a-1c, Ca++, PTH foreslås målt hvert 5. år</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Lipid-status ved overvægt</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Syn og hørelse kan forringes</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Prævention ved egen læge</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">"Brev til forældre om voksne med <span style="background-color:lightblue">Downs</span> syndrom", bilag 3, udleveres.</span></span></li> </ul> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545051124Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545051124Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545051124Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545051124Top">Tilbage til top</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Bilag 1 Brev til kommune.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Bilag 2 Checkliste.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Bilag 3 Brev til forældre.docx</a></p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Dyb ven¢s trombose (DVT) og lungeemboli.	Dyb venøs trombose (DVT) og lungeemboli hos børn og unge Strategi - Tilkald anæstesi og bagvagt ved mistanke om lungeemboli (brystsmerter, takykardi, dyspnø og nedsat saturation). Mistanken øges ved mulig DVT (smerter, hævelse og misfarvning af ekstremitet) eller nylig operation - Primær vurdering følger ABCDE, og initial stabilisering startes så snart et problem identificeres. Man går videre trods uløste problemer, så der opnås et overblik. Herefter revurdering - Monitorering etableres straks under ABCDE: saturation, RF, P, EKG, BT, og temperatur - Den primære undersøgelse er CT-angio ved lungeemboli (og andre intratorakale tromber) og UL ved DVT. En vene, der ikke kan komprimeres bekræfter DVT med eller uden synlig trombe. Doppler afgør om tromben er okklusiv Definitioner, patofysiologi og epidemiologi - Risikofaktorerne for DVT: - nedsat flow fx ortopædkirurgi, immobilisering, graviditet, tumor, dehydrering - endotelskader - protrombotisk tilstand (fx trombofilitilstand, p-piller) - kombinerede risikofaktorer ses ved centralvenekateter (CVK), infektion, malign tilstand (kemoterapien mm.), traumer, nefrotisk syndrom, hjerteinsufficiens og kroniske inflammatoriske tilstande fx IBD - CVK er hyppigste risikofaktor hos børn (10-60% af tromberne) - Medfødte trombofilitilstande er manglende balance mellem koagulation og fibrinolyse, især mangel på koagulationshæmmere, fx faktor V Leiden mutation, prothrombin G20210A mutation, protein S mangel, protein C mangel og antitrombinmangel. Spørg til disposition (blodpropper i familien?) - DVT er meget sjældent hos børn, men har højest forekomst hos småbørn og teenagere. Majoriteten (ca. 90%) har mindst en underliggende tilstand, der disponerer, hvor ca. 40% har trombofilitilstand. P-piller (østrogen) er protrombotiske og er en vigtig risikofaktor hos teenagepiger (80% af teenagepiger med DVT bruger p-piller) - Mange tromber hos børn er asymptomatiske – særligt de CVK-relaterede Symptomer og fund - Den kliniske vurdering af DVT er usikker i alle aldre - Symptomer og fund varierer med lokalisation og udstrækning af trombe: - CVK-relaterede tromber er hyppigst er lokaliseret i øvre del af venesystemet - De ikke-CVK-relaterede tromber er oftest lokaliseret til underekstremitet og bækken - Grundsygdom der disponerer og medicin (P-piller eller kemoterapi) - CVK-relateret trombe er oftest asymptomatisk eller giver kroniske symptomer: kateter-okklusion, katetersepsis, tydelig kollateral cirkulation i huden på thorax, hals og ansigt. Den symptomatiske trombe: rød-lilla hud, hævelse, tegn på lungeemboli eller vena cava superior syndrom: dyspnø, halsvenestase, trykken i hovedet og breddeøget mediastinum på røntgen af thorax - DVT kan forekomme i alle dybe vener, men hyppigst på UE og i bækkenvener. Manifesterer sig ved unilaterale lyskesmerter eller mavesmerter, samt rød-lilla misfarvning af hud. Øget venetegning. Forværring ved gang. Større lægdiameter på afficerede side er typisk. Homans tegn (lægsmerter ved passiv dorsifleksion af fod) er upålideligt. Subfebrilia er hyppigt - Lungeemboli kan manifestere sig ved akut hvile- eller taledyspnø, hoste og pleuritissmerter (ofte stærke respirationssynkrone smerter), takypnø, hypoxi, takykardi og pludseligt kollaps. Opmærksomhed på kliniske tegn på DVT eller nylig operation (særligt kardiel). Oftest er fundene hos børn uspecifikke, og lungeemboli bør være en differentialdiagnose hos alle kritisk syge børn med pludseligt respiratorisk svigt eller kredsløbssvigt Differentialdiagnoser - DVT på UE: Bakercyste, cellulitis, erysipelas, lymfangitis, akut bløddelsskade (hæmatom etc.), superficiel tromboflebitis - Lungeemboli: pneumothorax, perikarditis, myokarditis, pneumoni, pleuritis, akut koronarsyndrom, arytmi, aortadissektion Undersøgelser - Mistanke om DVT på ekstremiteter: Akut kompressions-UL med Doppler. En vene, der ikke kan komprimeres bekræfter DVT (med eller uden synlig trombe). Røntgenafdelingen scanner hverdag og weekend til kl. 17 og undtagelsesvist om aftenen (helst ikke nat), hvis det har klinisk konsekvens, hvad det normalt altid har, hvis man finder en trombe hos børn - Ved mistanke om trombe, der involverer thorax anvendes ideelt akut pulmonal CT-angio (karrene i thorax kan ikke komprimeres ved UL) - Lungeemboli: Pulmonal CT-angio - Ved mistanke om lungeemboli udføres EKG og røntgen af thorax. Uspecifikke forandringer ved begge undersøgelser, men væsentlige af differentialdiagnostiske årsager. - EKG viser typisk takykardi samt uspecifikke ST-segment og T-taksforandringer - Røntgen af thorax viser typisk atelektase og/eller effusion. Klassiske forandringer er ”Hampton’s hump” (kile eller pukkelformet fortætning perifert i lungen) eller Westmarks tegn (abnorm prominens af pulmonalarterie, der ender abrupt og fortsætter i lungesegment uden kar) - Udredning for trombofilitilstand skal ikke udføres akut. Trombofili-screening udføres efter behandlingsophør. Trombofili har ikke konsekvens for den primære behandling. Patienten henvises til Hjerteafdelingen, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler (Videncenter for Antikoagulant Behandling) - Blodprøver: inf-1, D-dimer, troponin, gastal, SR, LDH og ALAT - Well’s score og D-dimer måling er ikke anvendeligt til at identificere lungeemboli og DVT hos børn Behandling - DVT konfereres med karkirurg (RH) og Videncenter for Antikoagulant Behandling eller bagvagt Hjerteafdelingen, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler) - Formålet med behandlingen er at forebygge vækst af tromben og embolisering. Målet med vedligeholdelsen (profylaksen) at opløse tromben, forebygge recidiv og reducere komplikationer - Non-farmakologisk: Akut aflastning og elevation. Evt. kompressionsstrømpe. Smertelindring. - Antikoagulation: non-okklusiv DVT: lavmolekylært heparin (LMH) s.c. (Innohep®) i 5-10 dage som initialbehandling. Dosering nedenfor. Man ønsker at opnå anti-faktor Xa-niveau på 0.5-1.0 U/ml (4-6 timer efter injektion) fra 2. behandlingsdøgn. Kontrolleres igen efter 7 døgn (inkl. trombocyttallet). Behandlingen kan normalt gives uden monitorering i profylaksefasen, men måles fx ved blødning Dosering af Innohep® (tinzaparin injektionsvæske 10.000 IE/ml) ved behandling af DVT ###TABEL_1### - Kontraindikationer for LMH er blødning i CNS eller andre organer. Terapeutiske doser kan ikke gives de første dage efter operation. Heparinallergi. Relative kontraindikationer er lavt trombocyttal, svær hypertension, samt lever og nyreinsufficiens. LMH konserveret med benzylalkohol bør ikke anvendes til neonatale. Antikoagulantia er hyppigt involveret i UTH’er - Varighed af efterfølgende (profylaktisk) behandling er afhængigt af udløsende faktor, trombofilifund og trombens karakteristika. Behandlingsvarighed er typisk 3 mdr. ved provokeret trombe, 6-12 mdr. ved uprovokeret trombe og livslang behandling ved recidiverende tromber - LMH anbefales frem for K-vitaminantagonister til profylaktisk behandling, da effekt af K-vitaminantagonister er uforudsigelig hos børn og kræver tæt kontrol. Trods dette foretrækker mange familier peroral behandling frem for daglig subkutan injektion - K-vitaminantagonist: warfarin (Marevan®) mætningsdosis er 0,2 mg/kg/døgn i aldersgruppen 1-23 mdr., og 0,09 mg/kg/døgn (maks. 5 mg) i aldersgruppen 2-18 år. Dosis justeres i trin på 0,5 mg. Første INR-kontrol efter 2-5 dage, og herefter to gange ugentlig til terapeutisk niveau er nået, dvs. INR 2-3. Kontraindikationer er blødningstendens fx CNS- eller GI-blødning, samt svært leversvigt, perikardiel ansamling samt indtagelse af naturlægemidlet ”perikon” (”grønne lykkepiller”) - For børn med DVT relateret til CVK, anbefales fjernelse af CVK 3-5 dage efter start af LMH-behandling - Okklusiv DVT eller non-okklusiv central trombe (se næste bullet): LMH i 5-10 dage som initialbehandling, evt kombineret med trombolyse (Actilyse®). Patienten overflyttes til RH. Ved okklusiv trombe i v. iliaca overvejes katetervejledt trombolyse (konfereres med karkirurg – interventionsradiolog) - Okklusiv central trombe (dvs. v. cava superior/inferior trombe, hæmodynamisk betydende trombe i hjertet/lungerne, eller anden livstruende trombe: systemisk trombolyse (Actilyse®). Patienten overflyttes til RH. Hvis tromben ikke er opløst på 24-48 timer udføres interventionsradiologi - non-vitamin K oral antikoagulantia (NOAK) er ikke godkendt til behandling af børn (< 18 år), men undersøgelser er i gang Dosering af Innohep® ved tromboseprofylakse i forbindelse med abdominal kirurgi ###TABEL_2### Profylakse af DVT - I afdelingen anvendes trombeprofylakse ved større abdominaloperationer (kolektomi, tyndtarmsresektion og J-pouch konstruktion), hvis en eller flere risikofaktorer er til stede: 1) over 12 år, 2) BMI over 30, 3) P-piller eller 4) sygdom med øget risiko for DVT (ud over IBD). I praksis betyder det, at alle IBD-patienter over 12 år, skal have trombeprofylakse ved større indgreb. Profylaksen starter aftenen før operation og fortsætter til patienten er opgående - Mavetarmkirurger i Børnemodtagelsen er instrueret i, at de ikke skal benytte deres ordinationsprogram i SP for laparoskopisk kirurgi. Mindre kirurgiske indgreb som fx perforeret appendicitis acuta skal ikke i DVT-profylakse - Ortopædkirurgisk afdeling overvejer aktuelt retningslinjer for profylakse - postoperative børn med risikofaktorer for DVT anbefales tidlig mobilisering og optimal hydrering (for risikofaktorer se ovenfor). TED-strømper benyttes normalt ikke pga. beskeden evidens - Kombinations-p-piller frarådes efter DVT Diagnosekoder - Årebetændelse DI80 (find de bedste her) Referencer - Tromboser hos børn: Diagnostik og antitrombotisk behandling. Landsdækkende kliniske retningslinje. Dansk Pædiatrisk Selskab februar 2016 - UpToDate: Venous thrombosis and thromboembolism in children: Treatment, prevention, and outcome (oktober 2017) - UpToDate; Venous thrombosis and thromboembolism in children: Risk factors, clinical manifestations, and diagnosis (oktober 2017)	<h1><div id="Afsnit#1699544976860">Dyb venøs trombose (DVT) og lungeemboli hos børn og unge</div></h1><div id="BodyWeb#1699544976860"><h3><strong>Strategi</strong></h3> <ul> <li><strong>Tilkald anæstesi og bagvagt</strong> <strong>ved mistanke om lungeemboli</strong> (brystsmerter, takykardi, dyspnø og nedsat saturation). Mistanken øges ved mulig DVT (smerter, hævelse og misfarvning af ekstremitet) eller nylig operation</li> <li>Primær vurdering følger <strong>ABCDE</strong>, og initial stabilisering startes så snart et problem identificeres. Man går videre trods uløste problemer, så der opnås et overblik. Herefter revurdering</li> <li>Monitorering etableres straks under ABCDE: saturation, RF, P, EKG, BT, og temperatur<!-- --></li> <li>Den <strong>primære undersøgelse er CT-angio ved lungeemboli </strong>(og andre intratorakale tromber) og <strong>UL ved DVT</strong>. En vene, der ikke kan komprimeres bekræfter DVT med eller uden synlig trombe. Doppler afgør om tromben er okklusiv</li> </ul> <p> </p> <h3><strong>Definitioner, patofysiologi og epidemiologi</strong></h3> <ul> <li><a name="1699544976860DVTrisikofaktorer"><strong>Risikofaktorerne </strong></a><strong>for DVT</strong>: <ul> <li><strong>nedsat flow</strong> fx ortopædkirurgi, immobilisering, graviditet, tumor, dehydrering</li> <li><strong>endotelskader</strong></li> <li><strong>protrombotisk tilstand</strong> (fx trombofilitilstand, p-piller)</li> <li><a id="1699544976860Risikofaktorer for DVT samlet" name="Risikofaktorer for DVT samlet"><strong>kombinerede </strong></a><a name="1699544976860Risikofaktorer"></a><a name="1699544976860Risikofaktorer for DVT samlet"></a><a name="1699544976860Risikofaktorer"><strong>risikofaktorer</strong></a> ses ved centralvenekateter (CVK), infektion, malign tilstand (kemoterapien mm.), traumer, nefrotisk syndrom, hjerteinsufficiens og kroniske inflammatoriske tilstande fx IBD</li> </ul> </li> <li><!-- --><strong>CVK </strong>er hyppigste risikofaktor hos børn (10-60% af tromberne)<!-- --></li> <li><strong>Medfødte trombofilitilstande</strong> er manglende balance mellem koagulation og fibrinolyse, især mangel på koagulationshæmmere, fx faktor V Leiden mutation, prothrombin G20210A mutation, protein S mangel, protein C mangel og antitrombinmangel. <strong>Spørg til disposition (blodpropper i familien?)</strong></li> <li>DVT er meget sjældent hos børn, men har højest forekomst hos småbørn og teenagere. Majoriteten (ca. 90%) har mindst en underliggende tilstand, der disponerer, hvor ca. 40% har trombofilitilstand. P-piller (østrogen) er protrombotiske og er en vigtig risikofaktor hos teenagepiger (80% af teenagepiger med DVT bruger p-piller)</li> <li>Mange tromber hos børn er asymptomatiske – særligt de CVK-relaterede</li> </ul> <p> </p> <h3><strong>Symptomer og fund</strong></h3> <ul> <li> <p>Den kliniske vurdering af DVT er usikker i alle aldre</p> </li> <li> <p>Symptomer og fund varierer med lokalisation og udstrækning af trombe:</p> <ul> <li> <p>CVK-relaterede tromber er hyppigst er lokaliseret i øvre del af venesystemet</p> </li> <li> <p>De ikke-CVK-relaterede tromber er oftest lokaliseret til underekstremitet og bækken</p> </li> </ul> </li> <li> <p><strong><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544976860Risikofaktorer for DVT samlet" target="_self">Grundsygdom </a>der disponerer</strong> <strong>og medicin</strong> (P-piller eller kemoterapi)</p> </li> <li><strong>CVK-relateret trombe </strong>er oftest asymptomatisk eller giver kroniske symptomer: kateter-okklusion, katetersepsis, tydelig kollateral cirkulation i huden på thorax, hals og ansigt. Den symptomatiske trombe: rød-lilla hud, hævelse, tegn på lungeemboli eller vena cava superior syndrom: dyspnø, halsvenestase, trykken i hovedet og breddeøget mediastinum på røntgen af thorax</li> <li><strong>DVT </strong>kan forekomme i alle <strong>dybe vener</strong>, men hyppigst på UE og i bækkenvener. Manifesterer sig ved unilaterale lyskesmerter eller mavesmerter, samt rød-lilla misfarvning af hud. Øget venetegning. Forværring ved gang. Større lægdiameter på afficerede side er typisk. Homans tegn (lægsmerter ved passiv dorsifleksion af fod) er upålideligt. Subfebrilia er hyppigt</li> <li><strong>Lungeemboli </strong>kan manifestere sig ved akut hvile- eller taledyspnø, hoste og pleuritissmerter (ofte stærke respirationssynkrone smerter), takypnø, hypoxi, takykardi og pludseligt kollaps. Opmærksomhed på kliniske tegn på DVT eller nylig operation (særligt kardiel). Oftest er fundene hos børn uspecifikke, og lungeemboli bør være en differentialdiagnose hos alle kritisk syge børn med pludseligt respiratorisk svigt eller kredsløbssvigt</li> </ul> <p> </p> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><!-- --> <p><strong>DVT på UE</strong>: Bakercyste, cellulitis, erysipelas, lymfangitis, akut bløddelsskade (hæmatom etc.), superficiel tromboflebitis</p> </li> <li><strong>Lungeemboli</strong>: pneumothorax, perikarditis, myokarditis, pneumoni, pleuritis, akut koronarsyndrom, arytmi, aortadissektion</li> </ul> <p> </p> <h3>Undersøgelser</h3> <ul> <li><!-- --> <p><strong>Mistanke om DVT på ekstremiteter</strong><strong>: Akut kompressions-</strong><strong>UL med Doppler</strong>. En vene, der ikke kan komprimeres bekræfter DVT (med eller uden synlig trombe).  Røntgenafdelingen scanner hverdag og weekend til kl. 17 og undtagelsesvist om aftenen (helst ikke nat), hvis det har klinisk konsekvens, hvad det normalt altid har, hvis man finder en trombe hos børn</p> </li> <li> <p><strong>Ved mistanke om trombe, der involverer thorax</strong> anvendes ideelt akut pulmonal CT-angio (karrene i thorax kan ikke komprimeres ved UL)</p> </li> <li> <p><strong>Lungeemboli: </strong>Pulmonal CT-angio</p> </li> <li> <p><strong>Ved mistanke om lungeemboli </strong>udføres EKG og røntgen af thorax. Uspecifikke forandringer ved begge undersøgelser, men væsentlige af differentialdiagnostiske årsager.</p> <ul> <li> <p><strong>EKG </strong>viser typisk takykardi samt uspecifikke ST-segment og T-taksforandringer</p> </li> <li> <p><!-- --><strong>Røntgen af thorax </strong>viser typisk atelektase og/eller effusion. Klassiske forandringer er ”Hampton’s hump” (kile eller pukkelformet fortætning perifert i lungen) eller Westmarks tegn (abnorm prominens af pulmonalarterie, der ender abrupt og fortsætter i lungesegment uden kar)<!-- --></p> </li> </ul> </li> <li> <p><a href="http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Vejledninger_2016/Trombose_hos_boern_030216.pdf" target="_blank"><strong>Udredning for trombofilitilstand</strong> </a>skal ikke udføres akut. Trombofili-screening udføres efter behandlingsophør. Trombofili har ikke konsekvens for den primære behandling. Patienten henvises til Hjerteafdelingen, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler (Videncenter for Antikoagulant Behandling)</p> </li> <li><strong>Blodprøver</strong>: inf-1, D-dimer, troponin, gastal, SR, LDH og ALAT<!-- --></li> <li> <p>Well’s score og D-dimer måling er ikke anvendeligt til at identificere lungeemboli og DVT hos børn</p> </li> </ul> <p> </p> <h3><strong>Behandling</strong></h3> <ul> <li><strong>DVT konfereres med karkirurg (RH) </strong>og<strong> Videncenter for Antikoagulant Behandling</strong> eller bagvagt Hjerteafdelingen, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler)</li> <li><strong>Formålet med behandlingen</strong> er at forebygge vækst af tromben og embolisering. Målet med vedligeholdelsen (profylaksen) at opløse tromben, forebygge recidiv og reducere komplikationer</li> <li><strong>Non-farmakologisk: </strong>Akut aflastning og elevation. Evt. kompressionsstrømpe. Smertelindring.</li> <li><strong>Antikoagulation: non-okklusiv DVT</strong>: lavmolekylært heparin (LMH) s.c. (Innohep®) i 5-10 dage som initialbehandling. <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544976860Dosering af Innohep">Dosering nedenfor</a>. Man ønsker at opnå anti-faktor Xa-niveau på 0.5-1.0 U/ml (4-6 timer efter injektion) fra 2. behandlingsdøgn. Kontrolleres igen efter 7 døgn (inkl. trombocyttallet). Behandlingen kan normalt gives uden monitorering i profylaksefasen, men måles fx ved blødning</li> </ul> <p> </p> <h3><a name="1699544976860Dosering af Innohep"><strong>Dosering af Innohep</strong></a><strong><a name="1699544976860Dosering af Innohep">®</a> </strong>(tinzaparin injektionsvæske 10.000 IE/ml) <strong>ved behandling af DVT</strong></h3> ###TABEL_1### <p> </p> <ul> <li><strong>Kontraindikationer for LMH</strong> er blødning i CNS eller andre organer. Terapeutiske doser kan ikke gives de første dage efter operation. Heparinallergi. Relative kontraindikationer er lavt trombocyttal, svær hypertension, samt lever og nyreinsufficiens. LMH konserveret med benzylalkohol bør ikke anvendes til neonatale. Antikoagulantia er hyppigt involveret i UTH’er</li> <li> <p><strong>Varighed af efterfølgende (profylaktisk) behandling</strong> er afhængigt af udløsende faktor, trombofilifund og trombens karakteristika. Behandlingsvarighed er typisk 3 mdr. ved provokeret trombe, 6-12 mdr. ved uprovokeret trombe og livslang behandling ved recidiverende tromber</p> </li> <li> <p><strong>LMH anbefales frem for K-vitaminantagonister til profylaktisk behandling</strong>, da effekt af K-vitaminantagonister er uforudsigelig hos børn og kræver tæt kontrol. Trods dette foretrækker mange familier peroral behandling frem for daglig subkutan injektion</p> </li> <li><strong>K-vitaminantagonist</strong>: warfarin (Marevan®) mætningsdosis er 0,2 mg/kg/døgn i aldersgruppen 1-23 mdr., og 0,09 mg/kg/døgn (maks. 5 mg) i aldersgruppen 2-18 år. Dosis justeres i trin på 0,5 mg. Første INR-kontrol efter 2-5 dage, og herefter to gange ugentlig til terapeutisk niveau er nået, dvs. INR 2-3. <strong>Kontraindikationer</strong> er blødningstendens fx CNS- eller GI-blødning, samt svært leversvigt, perikardiel ansamling samt indtagelse af naturlægemidlet ”perikon” (”grønne lykkepiller”)</li> <li>For børn med <strong>DVT relateret til CVK</strong>, anbefales <strong>fjernelse af CVK 3-5 dage efter start</strong> af LMH-behandling</li> <li> <p><strong>Okklusiv DVT eller non-okklusiv central trombe</strong> (<a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544976860Centraltrombe" target="_self">se næste bullet</a>): LMH i 5-10 dage som initialbehandling, evt kombineret med trombolyse (Actilyse®). Patienten overflyttes til RH. Ved okklusiv trombe i v. iliaca overvejes katetervejledt trombolyse (konfereres med karkirurg – interventionsradiolog)</p> </li> <li> <p><strong>Okklusiv central trombe</strong> (dvs. <a name="1699544976860Centraltrombe">v. cava superior/inferior trombe</a>, hæmodynamisk betydende trombe i hjertet/lungerne, eller anden livstruende trombe: systemisk trombolyse (Actilyse®). Patienten overflyttes til RH. Hvis tromben ikke er opløst på 24-48 timer udføres interventionsradiologi</p> </li> <li> <p><strong>non-vitamin K oral antikoagulantia (NOAK)</strong> er ikke godkendt til behandling af børn (< 18 år), men undersøgelser er i gang</p> </li> </ul> <p> </p> <h3><strong>Dosering af Innohep® </strong>ved tromboseprofylakse i forbindelse med abdominal kirurgi</h3> ###TABEL_2### <p style="margin-left:18pt"> </p> <p> </p> <h3><strong>Profylakse af DVT</strong></h3> <ul> <li> <p>I afdelingen anvendes <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XE31153ADB23F3C5AC125791E0062701B&level=133060&dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g">trombeprofylakse ved større abdominaloperationer</a> (kolektomi, tyndtarmsresektion og J-pouch konstruktion), hvis en eller flere <a id="1699544976860Risikofaktorer for DVT ved kirurgi" name="Risikofaktorer for DVT ved kirurgi">risikofaktorer </a>er til stede: 1) over 12 år, 2) BMI over 30, 3) P-piller eller 4) sygdom med øget risiko for DVT (ud over IBD). I praksis betyder det, at alle IBD-patienter over 12 år, skal have trombeprofylakse ved større indgreb. Profylaksen starter aftenen før operation og fortsætter til patienten er opgående</p> </li> <li> <p>Mavetarmkirurger i Børnemodtagelsen er instrueret i, at de ikke skal benytte deres ordinationsprogram i SP for laparoskopisk kirurgi. Mindre kirurgiske indgreb som fx perforeret appendicitis acuta skal ikke i DVT-profylakse</p> </li> <li> <p>Ortopædkirurgisk afdeling overvejer aktuelt retningslinjer for profylakse</p> </li> <li> <p>postoperative børn med risikofaktorer for DVT anbefales tidlig mobilisering og optimal hydrering (for risikofaktorer se <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544976860Risikofaktorer for DVT ved kirurgi" target="_self">ovenfor</a>). TED-strømper benyttes normalt ikke pga. beskeden evidens</p> </li> <li> <p>Kombinations-p-piller frarådes efter DVT</p> </li> </ul> <p> </p> <h3><strong>Diagnosekoder</strong></h3> <ul> <li> <p>Årebetændelse DI80 (find de bedste her)</p> <p> </p> </li> </ul> <h3><strong>Referencer</strong></h3> <ul> <li> <p><a href="http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Vejledninger_2016/Trombose_hos_boern_030216.pdf">Tromboser hos børn: Diagnostik og antitrombotisk behandling. Landsdækkende kliniske retningslinje. Dansk Pædiatrisk Selskab februar 2016</a></p> </li> <li> <p><a href="https://www.uptodate.com/contents/venous-thrombosis-and-thromboembolism-in-children-treatment-prevention-and-outcome?source=see_link#H22598112" target="_blank">UpToDate: <span style="color:#000000">Venous thrombosis and thromboembolism in children: Treatment, prevention, and outcome (oktober 2017)</span></a></p> </li> <li> <p><a href="https://www.uptodate.com/contents/venous-thrombosis-and-thromboembolism-in-children-risk-factors-clinical-manifestations-and-diagnosis?source=search_result&search=deep%20vein%20thrombosis%20adolescent&selectedTitle=4~150">UpToDate; Venous thrombosis and thromboembolism in children: Risk factors, clinical manifestations, and diagnosis (oktober 2017)</a></p> <p> </p> </li> </ul> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544976860Top">Tilbage til top</a></p>
Bornholms Hospital_Akut sectio.	Akut sectio Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Alle implicerede personaler ved et akut sectio: Obstetriker, Jordemoder, Anæstesi-personale, Operatonspersonale, Portør og Kir.forvagt med henblik på sikring af hensigtsmæssig arbejdsgang og – fordeling ved Akut Sectio. Definitioner Akut Sectio - Grad 1: Mor og/eller barn i overhængende livsfare – barnets skal være født indenfor 15 min. fra ordination/melding Akut Sectio - Grad 2: Mor og/eller barn i fare men ikke i overhængende livsfare – barnets skal være født indenfor 30 min fra ordination/melding Akut Sectio - Grad 3: Ustabil situation, men ingen umiddelbar fare – barnets skal være født indenfor 60 min. fra ordination/melding Ovenstående Terminologi anvendes ved melding af akut sectio. Ved Akut Sectio Grad 1 udføres der hverken kirurgisk håndvask eller desinfektion, heller ikke af moder. Fremgangsmåde UNDER REVIDERING. Generelt Gruppekald = 2222 = anmeld Akut Sectio Grad 1 til Informationen Ved gruppekald til Akut Sectio Grad 1 alarmeres da følgende personaler: Anæstesilæge Vagthavendens telefon Anæstesisygeplejerske Kald 1 Dect. ###TELEFON### Anæstesisygeplejerske Kald 2 Dect. ###TELEFON### Operationsssygeplejerske 1 Dect. ###TELEFON### Portør Dect. ###TELEFON### Kir.forvagt Dect. ###TELEFON### ITA (sygeplejerske) Dect. ###TELEFON### Bioanalytiker (laborant) Dect. ###TELEFON### Følgende er i forvejen til stede på Fødegangen: Jordmoder Dect. ###TELEFON### Obstetriker Vagthavendes telefon På Dect.telefonens display står: Sectio på OP, Stue 2 (På Portørs display står: Gå til Fødegang) Gruppekaldet foranlediges af vagthavende Obstetriker I tidsrummet 22:30 - 7:45 kalder Informationen Operationssygeplejerske 2 ind fra hjemmet, umiddelbart efter at Gruppekaldet er sendt ud. OP-stuen er gjort klar til natten med følgende: - Sectiovogn - Akut Kurv til Post Partum Blødning (står i gennemstiksskabet på stue 2) - Sechers bord (klargjort af anæstesi) - Cyklokapron (1g inj) samt antibiotika (Cefuroxim 1,5 g) klar hos anæstesi Jordemoder medbringer fra Fødegang følgende: - Blødningskass - Udstyr til NS-pH - Doptone som anvendes på indikation Obstetrikerne søger at ensrette operationsteknik inkl. type og forbrug af suturer Uterotomi: Vicryl 2-0, CT, VCP351, 1 lag alternativt 2 lag for hæmostase Peritoneum: lukkes ikke Fascie: PDS II 0, CTX, W9261 Hud: Vicryl rapide 3-0, KS, AA1673, intracutant Akut Sectio Grad 1 - Flowchart og arbejdsfordeling Fødegang - Obstetriker kalder Gruppekald = 2222 = anmeld Akut Sectio Grad 1 til Informationen - Patienten flyttes til seng af Jordemoder. - Portør går til Fødegang – øvrige går til OP-stue 2 - Portør kører patienten til OP stue 2 – Jordemoder følger patienten OP-stue 2 - Operationssygeplejerske opretter case i SP. - Operationssygeplejerske1 påbegynder udpakning/opdækning – Obstetriker hjælper med kittelpåtagning og udpakning - Anæstesilæge og Anæstesisygeplejerske modtager patienten på stuen – de 5 Trin foretages sammen med Obstetriker og dokumenteres på anæstesiskemaet. Allergi oplyses til Operationssygeplejerske 1 - Portør og Jordemoder lejrer patienten på OP-lejet – og Portør kører sengen ud af stuen. - Jordemoder assisterer Operationssygeplejerske 1 og påsætter lårrem og monterer sug - Obstetriker og Kir.forvagt tager kittel på – Jordemoder hjælper med dette – og de stiller sig parate ved OP-lejet - Operationssygeplejerske 1 påsætter afdækning med hjælp fra Obstetriker - Minus Time out - Operationssygeplejerske 1 og Obstetriker foretager i fællesskab check/optælling af servietter og utensilier inden operationsstart - Jordemoder tager kittel på for at modtage barnet - Anæstesilæge/sygeplejerske melder klar til incision ved højt og klart at sige: ”Værsgo!” - Sectioet udføres som anført ovenfor - I tilfælde af behov for brug af KIWI-cup, tangskeer, ekstra servietter og/eller skub på barnets hoved vaginalt fra, udfører Jordemoder dette. Mor/bars sikkerhed prioriteres over sterilitetsprincipper i sådanne tilfælde. - Når barnet er forløst, afnavles det dobbelt – overgives til Jordemoder, som straks bærer det på Sechers bord, hvor Anæstsilægen står parat. Ved dårligt barn: Anæstesilæge og Anæstesisygeplejersken arbejder med barnet (Jordemoder assisterer Operationssygeplejerske 1) Ved godt barn: Anæstesilæge arbejder med barnet og Jordemoder hjælper til (Anæstesisygeplejersken assisterer Operationssygeplejerske 1) - Ved akut blødning hos mater håndterer Jordemoder Blødningskassen/ Akut Kurv til Post Partum Blødning samt assisterer Operationssygeplejerske 1 - Jordemoder tager så vidt muligt NS-pH fra navlearterie og navlevene og prøven analyseres straks på ITAs ABL af følgende: - Jordemoder, hvis hun er ledig - ITA sygeplejerske, hvis der er ledighed til dette (Portør kaldes da af Anæstesisygeplejerske til at bringe prøven til ITA - Operationssygeplejerske 2, hvis denne er ankommet - Operationssygeplejerske 1, Obstetriker og Operationssygeplejerske 2 tæller servietter og anvendte utensilier efter procedure herfor - Operationssygeplejerske 1 samt Obstetriker sikrer afløb - Efter endt operation udfyldes OP-rapport med initialer på alle implicerede personaler af Operationssygeplejerske 1 i samarbejde med Anæstesisygeplejersken og Obstetrikeren. Ved sectio vurderer anæstesiologen alle børnene, og hvis der ud over alm. stimulation er behov for ventilation, hjertemassage, medicinering eller volumensubstitution betragtes barnet initialt som dårligt. De fleste af disse børn vil dog rette sig hurtigt med ventilation ved primær apnø. Akut Sectio Grad 2 - Flowchart og arbejdsfordeling Fødegang - Obstetriker kalder - Anæstesisygeplejerske (som derefter kalder Anæstesisygeplejerske og Anæstesilæge) - Operationssygeplejerske 1 (som via Informationen kalder Operationssygeplejerske 2) - Portør som derefter går til Fødegang - Kir. forvagt som straks går til OP stue 2 - Patienten flyttes til seng af Jordemoder. - Portør går til Fødegang – øvrige går til OP-stue 2 - Portør kører patienten til OP stue 2 – Jordemoder følger patienten Opstue 2 - Operationssygeplejerske opretter case i SP. - Operationssygeplejerske1 udfører kirurgisk håndvask og hånddesinfektion - Operationssygeplejerske1 påbegynder kittelpåtagning, udpakning/opdækning – assisteret af Obstetriker - Anæstesilæge og Anæstesisygeplejerske modtager patienten på stuen – de 5 Trin foretages sammen med Jordemoder og dokumenteres i Orbit. Allergi oplyses til Operationssygeplejerske 1 - Portør og Jordemoder lejrer pt. på OP-lejet – og Portør kører sengen ud af stuen. - Jordemoder lægger KAD , lårrem og hjælper med sug efter anlæggelse af spinalanalgesi - Obstetriker og Kir. forvagt vasker sig – tager kitler på assisteret af Jordemoder. - Patienten afjodes af Operationssygeplejerske 1 - Operationssygeplejerske1 og Obstetriker foretager i fællesskab check/optælling af servietter og anvendte utensilier inden operationsstart - Jordemoder tager kittel på for at modtage barnet - Anæstesilæge/sygeplejerske melder klar til incision ved højt og klart at sige: ”Værsgo!” - Timeout foretages - Sectioet udføres som anført ovenfor - I tilfælde af behov for brug af KIWI-cup, tangskeer, ekstra servietter og/eller skub på barnets hoved vaginalt fra, udfører Jordemoder dette. Mor/bars sikkerhed prioriteres over sterilitetsprincipper i sådanne tilfælde. - Når barnet er forløst, afnavles det dobbelt – overgives til Jordemoder, som straks bærer det på Sechers bord, hvor Anæstsilægen står parat. Ved dårligt barn: Anæstesilæge og Anæstesisygeplejersken arbejder med barnet (Jordemoder assisterer Operationssygeplejerske 1) Ved godt barn: Anæstesilæge arbejder med barnet og Jordemoder hjælper til (Anæstesisygeplejersken assisterer Operationssygeplejerske 1) - Ved akut blødning hos mater håndterer Jordemoder Blødningskassen/ Akut Kurv til Post Partum Blødning samt assisterer Operationssygeplejerske 1 - alternativt dette ved Operationssygeplejerske 2 - Jordemoder tager så vidt muligt NS-pH fra navlearterie og navlevene og prøven analyseres straks på ITAs ABL af følgende: - Jordemoder, hvis hun er ledig - ITA sygeplejerske, hvis der er ledighed til dette (Portør kaldes da af Anæstesisygeplejerske til at bringe prøven til ITA) - Operationssygeplejerske 2, hvis denne er ankommet - Operationssygeplejerske 1, Obstetriker og Operationssygeplejerske 2 tæller servietter og anvendte utensilier efter procedure herfor - Operationssygeplejerske 1 samt Obstetriker sikrer afløb - Efter endt operation udfyldes OP-rapport med initialer på alle implicerede personaler af Operationssygeplejerske 1 i samarbejde med Anæstesisygeplejersken og Obstetrikeren. Ved sectio vurderer anæstesiologen alle børnene, og hvis der ud over alm. stimulation er behov for ventilation, hjertemassage, medicinering eller volumensubstitution betragtes barnet initialt som dårligt. De fleste af disse børn vil dog rette sig hurtigt med ventilation ved primær apnø. Akut Sectio Grad 3 - Flowchart og arbejdsfordeling Fødegang - Obstetriker kalder - Anæstesisygeplejerske (som derefter kalder Anæstesisygeplejerske og Anæstesilæge - Operationssygeplejerske 1 (som via Informationen kalder Operationssygeplejerske 2) - Portør som derefter går til Fødegang - Kir. forvagt som straks går til OP stue 2 - Patienten flyttes til seng af Jordemoder. - Portør går til Fødegang – øvrige går til OP-stue 2 - Portør kører patienten til OP stue 2 – Jordemoder følger patienten Opstue 2 - Obstetriker opretter case i SP. - Operationssygeplejerske1 udfører kirurgisk håndvask og hånddesinfektion assisteret af Operationssygeplejerske 2 - Anæstesipersonale modtager patienten på OPstuen og patienten identificeres af Jordemoder, anæstesipersonale og Operationssygeplejerske 2 - Portør og Jordemoder lejrer pt. på OP-lejet – og Portør kører sengen ud af stuen. - Jordemoder tager sig af FAR - Jordemoder lægger KAD efter anlæggelse af spinalanalgesi - Lårrem anlægges og sug monteres af Operationssygeplejerske 2 - Obstetriker og Kir.forvagt udfører kirurgisk håndvask – tager kitler på assisteret af Jordemoder eller Operationssygeplejerske 2 - Patienten jodes af af Operationssygeplejerske 1 - Operationssygeplejerske1 og Operationssygeplejerske 2 foretager i fællesskab check/optælling af servietter og anvendte utensilier inden operationsstart - Jordemoder tager kittel på for at modtage barnet - Anæstesilæge/sygeplejerske melder klar til incision ved højt og klart at sige: ”Værsgo!” - Timeout foretages - Sectioet udføres som anført ovenfor - I tilfælde af behov for brug af KIWI-cup, tangskeer, ekstra servietter assisterer Operationssygeplejerske 2 til dette - Ved behov for skub på barnets hoved vaginalt fra, udfører Jodermeder dette - Når barnet er forløst, afnavles det dobbelt – overgives til Jordemoder, som straks bærer det på Sechers bord, hvor Anæstsilægen står parat. - Ved akut blødning hos mater håndterer Jordemoder Blødningskassen - /Akut Kurv til Post Partum Blødning håndteres af Operationssygeplejerske 2 - Jordemoder tager så vidt muligt NS-pH fra navlearterie og navlevene og prøven analyseres straks på ITAs ABL af følgende: - Jordemoder, hvis hun er ledig - ITA sygeplejerske, hvis der er ledighed til dette (Portør kaldes da af Anæstesisygeplejerske til at bringe prøven til ITA) - Operationssygeplejerske 2 - Operationssygeplejerske 1 og Operationssygeplejerske 2 tæller servietter og anvendte utensilier efter procedure herfor - Operationssygeplejerske 1 samt Obstetriker sikrer afløb Ansvar og organisering Overlæge ###NAVN### Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Klassifikation, melding og organisation jvf. Sandbjerg Guidelines (2009) – NIP (2010-11) Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699553281315">Akut sectio</div></h1><div id="BodyWeb#1699553281315"><p><a name="1699553281315Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699553281315Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Alle implicerede personaler ved et akut sectio: Obstetriker, Jordemoder, Anæstesi-personale, Operatonspersonale, Portør og Kir.forvagt med henblik på sikring af hensigtsmæssig arbejdsgang og – fordeling ved Akut Sectio.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699553281315Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p><strong>Akut Sectio - Grad 1</strong>: Mor og/eller barn i overhængende livsfare – barnets skal være født  indenfor 15 min. fra ordination/melding</p> <p><strong>Akut Sectio - Grad 2:</strong> Mor og/eller barn i fare men ikke i overhængende livsfare – barnets skal være født indenfor 30 min fra ordination/melding</p> <p><strong>Akut Sectio - Grad 3:</strong> Ustabil situation, men ingen umiddelbar fare – barnets skal være født indenfor 60 min. fra ordination/melding</p> <p> </p> <p>Ovenstående Terminologi anvendes ved melding af akut sectio.</p> <p>Ved Akut Sectio Grad 1 udføres der hverken kirurgisk håndvask eller desinfektion, heller ikke af moder.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699553281315Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3>UNDER REVIDERING.</h3> <h3> </h3> <h3>Generelt</h3> <p><strong><u>Gruppekald</u> =  2222 = anmeld Akut Sectio Grad 1 til Informationen </strong></p> <p>Ved gruppekald til Akut Sectio Grad 1 alarmeres da følgende personaler:</p> <p>Anæstesilæge                                                                  Vagthavendens telefon<br> Anæstesisygeplejerske Kald 1                                           Dect. ###TELEFON###<br> Anæstesisygeplejerske Kald 2                                           Dect. ###TELEFON###<br> Operationsssygeplejerske 1                                               Dect. ###TELEFON###                                              <br> Portør                                                                              Dect. ###TELEFON###<br> Kir.forvagt                                                                       Dect. ###TELEFON###<br> ITA (sygeplejerske)                                                          Dect. ###TELEFON###<br> Bioanalytiker (laborant)                                                    Dect. ###TELEFON###</p> <p><br> Følgende er i forvejen til stede på Fødegangen:<br> Jordmoder                                                                       Dect. ###TELEFON###<br> Obstetriker                                                                      Vagthavendes telefon</p> <p> </p> <p>På Dect.telefonens display står:                  <strong><em>Sectio på OP, Stue 2</em></strong></p> <p>(På Portørs display står: Gå til Fødegang)</p> <p><br> Gruppekaldet foranlediges af vagthavende Obstetriker</p> <p>I tidsrummet  <u>22:30 - 7:45</u>  kalder Informationen Operationssygeplejerske 2 ind fra hjemmet, umiddelbart efter at Gruppekaldet er sendt ud.</p> <p> </p> <p> </p> <p><u><strong>OP-stuen</strong> </u>er gjort klar til natten med følgende:</p> <ul> <li>Sectiovogn</li> <li>Akut Kurv til Post Partum Blødning (står i gennemstiksskabet på stue 2)</li> <li>Sechers bord (klargjort af anæstesi)</li> <li>Cyklokapron (1g inj) samt antibiotika (Cefuroxim 1,5 g) klar hos anæstesi</li> </ul> <p> </p> <p><u><strong>Jordemoder</strong></u> medbringer fra Fødegang følgende:</p> <ul> <li>Blødningskass</li> <li>Udstyr til NS-pH</li> <li>Doptone som anvendes på indikation</li> </ul> <p><br>  </p> <p><u><strong>Obstetrikerne søger at ensrette operationsteknik inkl. type og forbrug af suturer</strong></u></p> <p><strong>Uterotomi: </strong>Vicryl 2-0, CT, VCP351, 1 lag alternativt 2 lag for hæmostase<br> <strong>Peritoneum: </strong>lukkes ikke<br> <strong>Fascie: </strong>PDS II 0, CTX, W9261<br> <strong>Hud: </strong>Vicryl rapide 3-0, KS, AA1673, intracutant</p> <p> </p> <h3><strong>Akut Sectio Grad 1 - </strong><strong>Flowchart og arbejdsfordeling</strong></h3> <p><u><strong>Fødegang</strong></u></p> <ul> <li>Obstetriker kalder <strong>Gruppekald =  2222 = anmeld  Akut Sectio Grad 1 til Informationen</strong></li> <li>Patienten flyttes til seng af Jordemoder.</li> <li>Portør går til Fødegang – øvrige går til OP-stue 2</li> <li>Portør kører patienten til OP stue 2 – Jordemoder følger patienten</li> </ul> <p><u><strong>OP-stue 2</strong></u></p> <ol> <li>Operationssygeplejerske opretter case i SP.</li> <li>Operationssygeplejerske1 påbegynder udpakning/opdækning – Obstetriker hjælper med kittelpåtagning og udpakning</li> <li value="2">Anæstesilæge og Anæstesisygeplejerske modtager patienten på stuen – de 5 Trin foretages sammen med Obstetriker og dokumenteres på anæstesiskemaet. Allergi oplyses til Operationssygeplejerske 1</li> <li value="3">Portør og Jordemoder lejrer patienten på OP-lejet – og Portør kører sengen ud af stuen.</li> <li value="4">Jordemoder assisterer Operationssygeplejerske 1 og påsætter lårrem og monterer sug</li> <li value="5">Obstetriker og Kir.forvagt tager kittel på – Jordemoder hjælper med dette – og de stiller sig parate ved OP-lejet</li> <li value="6">Operationssygeplejerske 1 påsætter afdækning med hjælp fra Obstetriker</li> <li value="7">Minus Time out <ul> <li>Operationssygeplejerske 1 og Obstetriker foretager i fællesskab check/optælling af servietter og utensilier inden operationsstart</li> </ul> </li> <li value="8">Jordemoder tager kittel på for at modtage barnet</li> <li value="9">Anæstesilæge/sygeplejerske melder klar til incision ved højt og klart at sige: ”Værsgo!”</li> <li value="10">Sectioet udføres som anført ovenfor</li> <li value="11">I tilfælde af behov for brug af KIWI-cup, tangskeer, ekstra servietter og/eller skub på barnets hoved vaginalt fra, udfører Jordemoder dette.<br> Mor/bars sikkerhed prioriteres over sterilitetsprincipper i sådanne tilfælde.</li> <li value="12">Når barnet er forløst, afnavles det dobbelt – overgives til Jordemoder, som straks bærer det på Sechers bord, hvor Anæstsilægen står parat.</li> </ol> <p style="margin-left:80px"><u>Ved dårligt barn: </u>Anæstesilæge og Anæstesisygeplejersken arbejder med barnet</p> <p style="margin-left:80px">                           (Jordemoder assisterer Operationssygeplejerske 1)</p> <p style="margin-left:80px"><u>Ved godt barn:</u> Anæstesilæge arbejder med barnet og Jordemoder hjælper til</p> <p>                                               (Anæstesisygeplejersken assisterer Operationssygeplejerske 1)</p> <ol> <li value="13">Ved akut blødning hos mater håndterer Jordemoder Blødningskassen/ Akut Kurv til Post Partum Blødning samt assisterer Operationssygeplejerske 1</li> <li value="14">Jordemoder tager så vidt muligt NS-pH fra navlearterie og navlevene og prøven analyseres straks på ITAs ABL af følgende: <ul> <li value="14">Jordemoder, hvis hun er ledig</li> <li value="14">ITA sygeplejerske, hvis der er ledighed til dette (Portør kaldes da af Anæstesisygeplejerske til at bringe prøven til ITA</li> <li value="14">Operationssygeplejerske 2, hvis denne er ankommet</li> </ul> </li> <li>Operationssygeplejerske 1, Obstetriker  og Operationssygeplejerske 2 tæller servietter og anvendte utensilier efter procedure herfor</li> <li value="16">Operationssygeplejerske 1 samt Obstetriker sikrer afløb</li> <li value="17">Efter endt operation udfyldes OP-rapport med initialer på alle implicerede personaler af Operationssygeplejerske 1 i samarbejde med Anæstesisygeplejersken og Obstetrikeren.</li> </ol> <p> </p> <p><strong> </strong>Ved sectio vurderer anæstesiologen alle børnene, og hvis der ud over alm. stimulation er behov for ventilation, hjertemassage, medicinering eller volumensubstitution betragtes barnet initialt som dårligt.<br> De fleste af disse børn vil dog rette sig hurtigt med ventilation ved primær apnø.</p> <p><br>  </p> <h3><strong>Akut Sectio Grad 2 -</strong><strong>  Flowchart og arbejdsfordeling</strong></h3> <p><u><strong>Fødegang</strong></u></p> <ul> <li>Obstetriker kalder <ol> <li>Anæstesisygeplejerske (som derefter kalder Anæstesisygeplejerske og Anæstesilæge)</li> <li>Operationssygeplejerske 1 (som via Informationen kalder Operationssygeplejerske 2)</li> <li>Portør som derefter går til Fødegang</li> <li>Kir. forvagt som straks går til OP stue 2</li> </ol> </li> <li>Patienten flyttes til seng af Jordemoder.</li> <li>Portør går til Fødegang – øvrige går til OP-stue 2</li> <li>Portør kører patienten til OP stue 2 – Jordemoder følger patienten</li> </ul> <p> </p> <p><u><strong>Opstue 2</strong></u></p> <ol> <li>Operationssygeplejerske opretter case i SP.</li> <li>Operationssygeplejerske1 udfører kirurgisk håndvask og hånddesinfektion</li> <li>Operationssygeplejerske1 påbegynder kittelpåtagning, udpakning/opdækning – assisteret af Obstetriker</li> <li value="3">Anæstesilæge og Anæstesisygeplejerske modtager patienten på stuen – de 5 Trin foretages sammen med Jordemoder og dokumenteres i Orbit. Allergi oplyses til Operationssygeplejerske 1</li> <li value="4">Portør og Jordemoder lejrer pt. på OP-lejet – og Portør kører sengen ud af stuen.</li> <li value="5">Jordemoder lægger KAD , lårrem og hjælper med sug efter anlæggelse af spinalanalgesi</li> <li value="6">Obstetriker og Kir. forvagt vasker sig – tager kitler på assisteret af Jordemoder.</li> <li value="7">Patienten afjodes af Operationssygeplejerske 1</li> <li value="8">Operationssygeplejerske1 og Obstetriker foretager i fællesskab check/optælling af servietter og anvendte utensilier inden operationsstart</li> <li value="9">Jordemoder tager kittel på for at modtage barnet</li> <li value="10">Anæstesilæge/sygeplejerske melder klar til incision ved højt og klart at sige: ”Værsgo!”</li> <li value="11">Timeout foretages</li> <li value="12">Sectioet udføres som anført ovenfor</li> <li value="13">I tilfælde af behov for brug af KIWI-cup, tangskeer, ekstra servietter og/eller skub på barnets hoved vaginalt fra, udfører Jordemoder dette.<br> Mor/bars sikkerhed prioriteres over sterilitetsprincipper i sådanne tilfælde.</li> <li value="14">Når barnet er forløst, afnavles det dobbelt – overgives til Jordemoder, som straks bærer det på Sechers bord, hvor Anæstsilægen står parat.</li> </ol> <p>                     <u>Ved dårligt barn:</u> Anæstesilæge og Anæstesisygeplejersken arbejder med barnet</p> <p style="margin-left:3cm">                   (Jordemoder assisterer Operationssygeplejerske 1)</p> <p>                    <u> Ved godt barn</u>:      Anæstesilæge arbejder med barnet og Jordemoder hjælper til</p> <p>                                                (Anæstesisygeplejersken assisterer Operationssygeplejerske 1)</p> <ol> <li value="18">Ved akut blødning hos mater håndterer Jordemoder Blødningskassen/ Akut Kurv til Post Partum Blødning samt assisterer Operationssygeplejerske 1 - alternativt dette ved Operationssygeplejerske 2</li> <li value="19">Jordemoder tager så vidt muligt NS-pH fra navlearterie og navlevene og prøven analyseres straks på ITAs ABL af følgende:</li> </ol> <ul> <li>Jordemoder, hvis hun er ledig</li> <li>ITA sygeplejerske, hvis der er ledighed til dette (Portør kaldes da af Anæstesisygeplejerske til at bringe prøven til ITA)</li> <li>Operationssygeplejerske 2, hvis denne er ankommet</li> </ul> <ol> <li value="20">Operationssygeplejerske 1, Obstetriker  og Operationssygeplejerske 2 tæller servietter og anvendte utensilier efter procedure herfor</li> <li value="21">Operationssygeplejerske 1 samt Obstetriker sikrer afløb</li> <li value="22">Efter endt operation udfyldes OP-rapport med initialer på alle implicerede personaler af Operationssygeplejerske 1 i samarbejde med Anæstesisygeplejersken og Obstetrikeren.</li> </ol> <p> </p> <p><strong> </strong>Ved sectio vurderer anæstesiologen alle børnene, og hvis der ud over alm. stimulation er behov for ventilation, hjertemassage, medicinering eller volumensubstitution betragtes barnet initialt som dårligt.<br> De fleste af disse børn vil dog rette sig hurtigt med ventilation ved primær apnø.</p> <p><br>  </p> <p style="margin-left:36pt"> </p> <h3><strong>Akut Sectio Grad 3</strong><strong>  - Flowchart og arbejdsfordeling</strong></h3> <p><u><strong>Fødegang</strong></u></p> <ul> <li>Obstetriker kalder <ol> <li>Anæstesisygeplejerske (som derefter kalder Anæstesisygeplejerske og Anæstesilæge</li> <li>Operationssygeplejerske 1 (som via Informationen kalder Operationssygeplejerske 2)</li> <li>Portør som derefter går til Fødegang</li> <li>Kir. forvagt som straks går til OP stue 2</li> </ol> </li> <li>Patienten flyttes til seng af Jordemoder.</li> <li>Portør går til Fødegang – øvrige går til OP-stue 2</li> <li>Portør kører patienten til OP stue 2 – Jordemoder følger patienten</li> </ul> <p> </p> <p><u><strong>Opstue 2</strong></u></p> <ol> <li>Obstetriker opretter case i SP.</li> <li>Operationssygeplejerske1 udfører kirurgisk håndvask og hånddesinfektion assisteret af Operationssygeplejerske 2</li> <li>Anæstesipersonale modtager patienten på OPstuen og patienten identificeres af Jordemoder,  anæstesipersonale og Operationssygeplejerske 2</li> <li value="3">Portør og Jordemoder lejrer pt. på OP-lejet – og Portør kører sengen ud af stuen.</li> <li value="4">Jordemoder tager sig af FAR</li> <li value="5">Jordemoder lægger KAD efter anlæggelse af spinalanalgesi</li> <li value="6">Lårrem anlægges og sug monteres af Operationssygeplejerske 2</li> <li value="7">Obstetriker og Kir.forvagt udfører kirurgisk  håndvask – tager kitler på assisteret af Jordemoder eller Operationssygeplejerske 2</li> <li value="8">Patienten jodes af af Operationssygeplejerske 1</li> <li value="9">Operationssygeplejerske1 og Operationssygeplejerske 2 foretager i fællesskab check/optælling af servietter og anvendte utensilier inden operationsstart</li> <li value="10">Jordemoder tager kittel på for at modtage barnet</li> <li value="11">Anæstesilæge/sygeplejerske  melder klar til incision ved højt og klart at sige: ”Værsgo!”</li> <li value="12">Timeout foretages</li> <li value="13">Sectioet udføres som anført ovenfor</li> <li value="14">I tilfælde af behov for brug af KIWI-cup, tangskeer, ekstra servietter  assisterer Operationssygeplejerske 2 til dette</li> <li value="15">Ved behov for skub på barnets hoved vaginalt fra, udfører Jodermeder dette</li> <li value="16">Når barnet er forløst, afnavles det dobbelt – overgives til Jordemoder, som straks bærer det på Sechers bord, hvor Anæstsilægen står parat.</li> <li value="17">Ved akut blødning hos mater håndterer Jordemoder Blødningskassen</li> <li value="18">/Akut Kurv til Post Partum Blødning håndteres af Operationssygeplejerske 2</li> <li value="19">Jordemoder tager så vidt muligt NS-pH fra navlearterie og navlevene og prøven analyseres straks på ITAs ABL af følgende:</li> </ol> <ul> <li>Jordemoder, hvis hun er ledig</li> <li>ITA sygeplejerske, hvis der er ledighed til dette (Portør kaldes da af Anæstesisygeplejerske til at bringe prøven til ITA)</li> <li>Operationssygeplejerske 2</li> </ul> <ol> <li value="20">Operationssygeplejerske 1 og Operationssygeplejerske 2 tæller servietter og anvendte utensilier efter procedure herfor</li> <li value="21">Operationssygeplejerske 1 samt Obstetriker sikrer afløb</li> </ol> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699553281315Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p>Overlæge ###NAVN###</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699553281315Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p>Klassifikation, melding og organisation jvf. Sandbjerg Guidelines (2009) – NIP (2010-11)</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699553281315Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699553281315Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699553281315Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p> </p>
Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Dyb ven¢s trombose (DVT) og lungeemboli_TABEL_1.	Aldersafhængig døgndosis (s.c.) < 2 mdr. ≥ 2 mdr. Initialbehandling 5-10 dage (i første uge fordeles døgndosis på to doser) 275 IE/kg x 1 2-11 mdr. 250 IE/kg x 1 1-4 år 240 IE/kg x 1 5-9 år 200 IE/kg x 1 10-17 år 175 IE/kg x 1 Vedligeholdelse (profylakse) 75 IE/kg x 1 50-75 IE/kg x 1	<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:200px"> <p> </p> </td> <td colspan="2" style="width:401px"> <p>Aldersafhængig døgndosis (s.c.)</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:200px"> <p> </p> </td> <td style="width:200px"> <p><strong>< 2 mdr.</strong></p> </td> <td style="width:200px"> <p><strong>≥ 2 mdr.</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:200px"> <p><strong>Initialbehandling</strong> 5-10 dage</p> <p>(i første uge fordeles døgndosis på to doser)</p> </td> <td style="width:200px"> <p>275 IE/kg x 1</p> </td> <td style="width:200px"> <p>2-11 mdr. 250 IE/kg x 1</p> <p>1-4 år 240 IE/kg x 1</p> <p>5-9 år 200 IE/kg x 1</p> <p>10-17 år 175 IE/kg x 1</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:200px"> <p><strong>Vedligeholdelse</strong> (profylakse)</p> </td> <td style="width:200px"> <p>75 IE/kg x 1</p> </td> <td style="width:200px"> <p>50-75 IE/kg x 1</p> </td> </tr> </tbody> </table>