Datasets:

indsigt-ai

/

region_hovedstaden_text

like 0

Follow

indsigt.ai 2

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Lægeopgaver ved stuegang.

Lægeopgaver ved stuegang Lægeopgaver ved stuegang i dagtimer: - Tavlemøde kl. 9.15 (9.35 tordag) - patienter prioriteres endeligt og fordeles ved mødet. Sygeplejerskerne har på forhånd overvejet prioritering - er der ekspertbidrag til dagens plan fra lægernes morgenkonference? - patientansvarlige læger med specialerelateret arbejde deltager og giver råd - Forstuegang med barnets sygeplejerske (patientens problemer og familiens forventninger). Se Prøvesvar på barnet - Patientvurdering og information af familien med barnets sygeplejerske - Dokumentation i Sundhedsplatformen. Dette kan foregå hos patienten ved at medbringe "Workstation on wheels" (WOW). Arbejdsgang for stuegang kan læses i P:\Børneafdelingen\460\Sundhedsplatformen arbejdsgange (når den publiceres) og P:\Børneafdelingen\460\Sundhedsplatformen\Manualer og tip sheets læger (når den publiceres) - Patientansvarlig læge (speciallæge) defineres, hvis pt. er mere end 24 timer i afd. - Næste stuegang hvornår? (skrives på stuegangstavle for at reducere unødig stuegang for vagtholdet) - Smerte- og ernæringsplan, hvis relevant (smertescoring på alle patienter i fast smertestillende behandlling) - Epikrisen er sidste notats plan og konklusion (resumér væsentligste historie, fund og behandling. Plan til egen læge) - Færdig: tjek stuegangsansvarlige læge (cheflægen) om der er uløste opgaver - Gå til middagskonference kl. 12.55. - Hvis du ikke kan nå frem til konferencens start meddeles dette til bagvagten (25634). Deltagelse har høj prioritet. - Kontakt til gruppen efter konference (tlf. er OK). Ordinationer besluttet ved middagskonferencen skrives ind i SP og meddeles patienten, familie og patientens sygeplejersken efter konferencen. - Uddannelse og supervision af yngre kolleger, medicinstuderende og plejepersonale. - Afbrydelse af stuegang finder kun sted ved akut uafviseligt arbejde. Man informerer stuegangsansvarlige sygeplejerske - Specialaftaler og møder foregår efter stuegang Den stuegangsansvarlige læge er en erfaren læge med ansvar for - at være kontaktperson for sygeplejegruppen som helhed. Cheflægen bærer sin personlige mobiltelefon (se lægernes telefonliste på P-drevet i biblioteket: P:\Børneafdelingen\460\Vagtskema (telefonliste) - at fordele de stuegangsgående læger til de forskellige grupper. Fordelingen foregår ved morgenkonferencen. Fordelingen sker udfra stuegangslisterne. - er der ekspertbidrag ved morgenkonferencen? Eksperter og kontaktlæger, der kommer og ser patienter noteres på stuegangssedlen der medbringes til tavlemødet - at holde sig orienteret om afviklingen af stuegangen, og at mobilisere støtte til grupper, der har større arbejdsopgaver og problemer med at blive færdige til konference kl. 13.00. De stuegangsgående læger skal melde sig færdige til den stuegangsansvarlige læge - at sikre, at alle patienter der har være indlagt over 24 timer i 415, har en kontaktlæge. I weekender og søgnehelligdage er bagvagten kontaktlæge for alle patienter der har være indlagt over 24 timer, og endnu ikke har fået tildelt en kontaktlæge - Bagvagten befinder sig i Børnemodtagelsen og går ikke stuegang, men superviserer yngre læger i Børnemodtagelsen samt "prøvesvarslægen" ud over sine øvrige bagvagtsfunktioner. Bagvagten leder middagskonferencen og overleverer patientinformation til næste vagthold - Den stuegangsansvarlige læge er anført med fed skrift i ramme på vagtskemaet under stuegang 415

<h1><div id="Afsnit#1699545181809">Lægeopgaver ved stuegang</div></h1><div id="BodyWeb#1699545181809"><div> <p><b>Lægeopgaver ved stuegang i dagtimer:</b></p> <p>&nbsp;</p> <ul> <li><b>Tavlemøde</b> kl. 9.15 (9.35 tordag) <ul> <li>patienter prioriteres endeligt&nbsp;og fordeles ved mødet. Sygeplejerskerne har på forhånd overvejet prioritering</li> <li>er der ekspertbidrag til dagens plan fra lægernes morgenkonference?</li> <li>patientansvarlige læger med specialerelateret arbejde deltager og giver råd</li> </ul> </li> <li><b>Forstuegang</b> med barnets sygeplejerske (patientens problemer og familiens forventninger). Se <b>Prøvesvar </b>på barnet</li> <li><b>Patientvurdering og information</b> af familien med barnets sygeplejerske</li> <li><strong>Dokumentation i Sundhedsplatformen</strong>. Dette kan foregå hos patienten ved at medbringe "Workstation on wheels" (WOW). Arbejdsgang for stuegang kan læses i P:\Børneafdelingen\460\Sundhedsplatformen arbejdsgange (når den publiceres) og P:\Børneafdelingen\460\Sundhedsplatformen\Manualer og tip sheets læger (når den publiceres)</li> <li><b><font color="black">Patientansvarlig læge </font></b><font color="black">(speciallæge) defineres,</font> hvis pt. er mere end&nbsp;24 timer i afd.</li> <li><b>Næste stuegang</b> hvornår? (skrives på stuegangstavle for at reducere unødig stuegang for vagtholdet)</li> <li>Smerte- og ernæringsplan, hvis relevant (smertescoring på alle patienter i fast smertestillende behandlling)</li> <li>Epikrisen er sidste notats plan og konklusion (resumér væsentligste historie, fund og behandling. Plan til egen læge)</li> <li><b>Færdig</b>: tjek stuegangsansvarlige læge (<strong>cheflægen</strong>)&nbsp;om der er uløste opgaver</li> <li><b>Gå til middagskonference</b> <b>kl. 12.55</b>.</li> <li>Hvis du ikke kan nå frem til konferencens start meddeles dette til bagvagten (25634). Deltagelse har høj prioritet.</li> <li><b>Kontakt til gruppen efter konference</b> (tlf. er OK). Ordinationer besluttet ved middagskonferencen skrives ind i SP og meddeles patienten, familie og patientens sygeplejersken efter konferencen.</li> <li><b>Uddannelse og supervision</b> af yngre kolleger, medicinstuderende og plejepersonale.</li> <li>Afbrydelse af stuegang finder kun sted ved akut uafviseligt arbejde. Man informerer stuegangsansvarlige sygeplejerske</li> <li>Specialaftaler og møder foregår efter stuegang</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><b>Den stuegangsansvarlige læge </b><b>er en erfaren læge med ansvar for</b></p> <ol> <li>at være <b>kontaktperson</b> <b>for sygeplejegruppen</b> som helhed. <strong>Cheflægen </strong>bærer sin personlige mobiltelefon (se lægernes telefonliste på P-drevet i biblioteket: P:\Børneafdelingen\460\Vagtskema (telefonliste)</li> <li>at <b>fordele de stuegangsgående læger </b>til de forskellige grupper.&nbsp;Fordelingen foregår ved morgenkonferencen. Fordelingen sker udfra stuegangslisterne.</li> <li>er der <b>ekspertbidrag</b> ved morgenkonferencen? Eksperter og kontaktlæger,&nbsp;der kommer og ser patienter noteres på stuegangssedlen der medbringes til tavlemødet</li> <li>at holde sig <b>orienteret om</b> <b>afviklingen af stuegangen</b>, og at <b>mobilisere støtte</b> til grupper, der har større arbejdsopgaver og problemer med at blive færdige til konference kl. 13.00. De stuegangsgående læger skal melde sig færdige til den stuegangsansvarlige læge</li> <li><b>at sikre,</b> at alle patienter der har være indlagt over 24 timer i 415, har en kontaktlæge. I weekender og søgnehelligdage er bagvagten kontaktlæge for alle patienter der har være indlagt over 24 timer, og endnu ikke har fået tildelt en kontaktlæge</li> <li>Bagvagten befinder sig i Børnemodtagelsen og går ikke stuegang, men <b>superviserer yngre læger i Børnemodtagelsen samt "prøvesvarslægen" </b>ud over sine øvrige bagvagtsfunktioner<b>. </b>Bagvagten leder middagskonferencen og overleverer patientinformation til næste vagthold</li> <li>Den stuegangsansvarlige læge er anført med fed skrift i ramme på vagtskemaet under stuegang 415</li> </ol> </div> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Lægerollerne - hvordan læres de.

Lægerollerne - hvordan læres de? Vejen til de 7 lægeroller på Amager Hvidovres Børneungeafdeling: Læringen er en aktiv proces, hvor teori og praktiske erfaringer kobles. Afdelingens opgave er at sikre rammerne for koblingen. Uddannelsen i afdelingen er primært bygget op omkring interkollegial sparring knyttet til arbejdsprocesser, der kræver din viden, praktiske færdigheder og holdning. Den stærkeste læring ses ved praktisk involvering med refleksion før og efter. Feedback styrker refleksionen, og den er en afgørende del af fx supervision og vejledersamtale. Vores ønske er, at supervision foregår hos patienten. Du skal bede om feedback, så din kollega ved, at du er interesseret i feedback. Feedback bør tage afsæt i observationer. Den bør rumme anerkendelse af noget der fungerede godt, noget der gerne må være mere af, samt noget der undrer supervisor (fx. hvorfor valgte du at..). I supervision indgår også, at supervisor giver svar og evt. viser hvordan (mesterlære) afhængigt af situationen. Afdelingen tilstræber at integrere mesterlære i vores arbejdsgange. Et alternativ til mesterlære er "peer-based" supervision, hvor en kollega på dit eget niveau går med ind og vurderer patienten, og man reflekterer i fællesskab, assisteret af bagvagten ved behov. Afdelingens uddannelse rummer også katedral undervisning jf. afdelingens undervisning. Klik på rollen, der skal uddybes: Medicinsk ekspert – lægefaglighed Kommunikator Samarbejder Leder/administrator/organisator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Afdelingens undervisning Uddannelsesprogrammer Vejledermøder Uddannelsesplaner Gennemgang af hvordan lægerollerne tilegnes Oversigt over primære læringsaktiviteter og kilder til supervision eller feedback Medicinsk ekspert, lægefaglighed: - Drejer sig om undersøgelse og behandling af patienter (information om forebyggelse), samt din evne til at holde overblik og prioritere. - Akut behandling af patienter i Børnemodtagelsen. Adgang til supervision ved bagvagt 24-7. I dagtid har bagvagten primært supervisions- og ledelsesopgaver (mesterlære) - Behandling af patienter i ambulatorium og dagafsnit. Supervision ved læge på bagvagtsniveau i ambulatoriet. Målet er en læge dedikeret til at supervisere 80% af ambulatoriedagene. - Behandling af patienter i Børnelægevagten med adgang til supervision hos bagvagten. - Akut behandling af patienter fra fødegang/obstetrisk afdeling og stuegang på neonatalafdeling med adgang til supervision fra speciallæge på tilkald, bagvagt i børneafdelingen eller mellemvagtskollega. Det er kun pædiatriske kursister og introlæger der har selvstændige opgaver på neonatalafdelingen. Læger i almen blok deltager kun i superviseret barselsstuegang - Superviseret barselsstuegang for læger i almen blok (undersøgelse af raske spædbørn) - Stuegang i børneafdelingen. Supervision ved speciallæge eller H3 pædiatrisk kursist. - Patientkonferencer (morgen, middag, ambulatorium), patienttavlemøder, vagtoverlevering (eftermiddag og weekender) og vagtsupervision (25 min før morgenkonference på alle hverdage) - vagtdefusing efter morgenkonference af pædiatriske kursister, der fungerer som bagvagt (akutpædiater) - Tilsyn i afsnit for neurorehabilitering (afsnit 123) (supervision ved bagvagt eller neuropædiater) - Tilsyn i AMA (vurderingssporet) og akutte medicinske skadekald (supervision ved bagvagt) - Vurdering af prøvesvar. Den nærmeste supervisor har ansvaret for supervision af denne funktion - Brug af afdelingens behandlingsvejledninger. Gerne før man spørg bagvagten. Når man afviger fra vejledningen bør man argumentere for det (drøft dette med supervisor). Afdelingens vejledninger er også tilgængelige som App (VIP2go) - Afdelingens formaliserede undervisning - Læringsværdi af kursus- og kongresaktivitet øges ved forberedelse og efterbearbejdning. Efterbearbejdning foregår fx ved at undervise dine kolleger med kortere indlæg (10-15 min) ved torsdagsundervisning eller "5 min" konceptet mandag eller fredag. Pædiatriske kursister bedes om at rapportere fra deres HU-kurser (3 kursister deler en torsdagsundervisning) Kommunikator: - Drejer sig i sin essens om dialogen med patient, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Basis for dialogen er din evne til se, lytte, forstå og respektere din samtalepartner (den receptive del). Din evne til at formidle trænes i følgende situationer: - Formidling af faglige problemstillinger til kolleger i forbindelse med råd, supervision, morgenkonference, middagskonference, ambulatoriekonference og vagtoverlevering om eftermiddagen. Man forventes at søge feedback fra relevante parter (kolleger, vejledersamtaler og feedback fra de lange vejledermøder hvert halve år) - Information af patienter og familier i forbindelse med undersøgelser og behandling. Bed familierne gengive det de har forstået (supervision, vejledersamtale). Den respektfulde dialog med familier (supervision) - Gode journalnotater (audit med vejleder og supervisor) - Udarbejde skriftlig patientinformation til afdelingens samling (feedback fra overlæge i afd.) - Vejlederrollen - Vejleder- og kommunikationskurser - Peer-based supervision - Deltag i den offentlige debat omkring sundhedsfaglige spørgsmål Samarbejder: - Denne rolle handler om din evne til at løfte kerneopgaven i fællesskab med patienten, familien og kolleger (mono- og tværfagligt) - at du kender din opgave, og at du kommunikerer - At indgå aktivt i afdelingens tværfaglige teams og andre grupper, så disse leverer deres kerneydelser (followership, se også ledelse): - Børnemodtagelsen: patientrelateret team med "din" sygeplejerske og større team med hele holdet, der er på vagt i børnemodtagelsen. Du har rolle i akutteamet, der samles ved modtagelse af kritisk sygt barn. Gentagne tavlemøder i løbet af dagen, hvor arbejdet organiseres og fordeles (børnemodtagelsens læger, plejepersonale og sekretærer ledet af bagvagt og visiterende sygeplejerske) - Stuegang i 415: med barnets sygeplejerske, tavlemøde om morgenen, sekretærer, psyk-soc team m.fl. - Neonatalafdelingen: stuegang med barnets sygeplejerske. Vagtfunktionen, der også indebærer samarbejde med fødegang/obstetrisk afdeling og anæstesiafdeing - Ambulatoriet morgenmøde kl. 8.55 med sygeplejegruppe/sekretærer og øvrige læger i ambulatoriet. Udvalgte lister med yngre læger har sygeplejerske knyttet til listen som hjælper med opgaverne. Opsøgende i forhold til opgaver og læring, når patienter udebliver fra aftaler - Dagafsnittet: samarbejde med sygeplejerske/SOSU-assistent tilknyttet din liste og de øvrige læger i dagafsnittet, så opgaverne løses i fællesskab. Opsøgende i forhold til opgaver og læring, når patienter udebliver fra aftaler - Patient empowerment: patient og pårørende-inddragelse. Medvirke til at patient og pårørende kan tage vare på sygdom og sundhed - Monofagligt samarbejde med andre læger omkring løsning af kerneopgaver (patientbehandling via råd og konferencer) både inden for og uden for afdelingen (kirurger, paraklinikere, anæstesiologer). - Udviklingsprojekter i afdelingen (arbejdsgrupper, temadage, Uddannelsesteam etc. - se leder/administrator/organisator) - Afdelingen opfordrer til, at du engagerer dig i udvalgsarbejde fx i Yngre Læger, Yngre pædiatere, Dansk Pædiatrisk Selskab oma., der udvikler dine samarbejdsevner Leder/administrator/organisator: - Essensen er at skabe overblik, prioritere, beslutte, tage ansvar, involvere og uddelegere til dem du leder. Giv dine kollegerne noget at vokse af. Ethvert patientforløb skal ledes. Konflikthåndtering (lyt og forstå), patientsikkerhed og kvalitetsarbejde/projektarbejde hører også til rollen - Træn i at organisere din tid, dvs. afpasse din indsats til den tilgængelige tid, holde tid og aftaler (patienter), møde til tiden (konferencer, møder) og forberede dig på ambulatoriearbejde inden for din arbejdstid (vejledersamtaler) - Håndtering af stress og konflikter - hvordan konflikt nedtrappes (vejledersamtaler, vagtsupervision, feedback fra kolleger og sygeplejersker) - Lede vagtsupervision før morgenkonference, samt morgen-, middags- og eftermiddagskonferencer - Lede tavlemøder - Lede kliniske teams herunder ”Akutteam”, dvs. at prioritere, planlægge og beslutte ved modtagelse af kritisk syge børn - Lede børnemodtagelsen herunder styring af patientflow. Hvordan bruges arbejdsstyrken og den enkeltes kompetencer bedst? - Deltagelse i Uddannelsesteamets arbejde - Uddannelseskoordinerende yngre læge - Deltagelse i arbejdsgrupper (fx Ungepaneler, Patientfeedback, struktur af konferencer, arbejdsgange, afdelingens ledelsesgrundlag, Børneafdelingens kvalitetsråd, Trivsel mm.) - Organisere torsdagsundervisning - Organisere tirsdagsundervisning - Organisere master classes - Tillidsrepræsentant - Vagtplanlægger for dit vagtlag eller akutvagtplanlægger - Organisere og lede det ”lange lægemøde” (hvert halve år) og yngre lægemøde (hver 14. dag) - Administrere kaffe- og gavekasse - Deltage i ansættelsessamtaler (sammen med overlæger) - Skrive vejledninger (retningslinjer for behandlinger, procedurevejledninger, arbejdsgangsvejledninger). Forståelse for arbejdsgange og kunne skrive operationelt (afdelingslæge eller overlæge vejleder) - Aktiv i reservelægerådet, hospitalets videreuddannelsesråd mm. - Afdelingen opfordrer til, at du engagerer dig udvalgsarbejde fx Yngre Læger, Yngre pædiatere, Dansk Pædiatrisk Selskab oma., der udvikler dine samarbejds- og ledelsesevner Sundhedsfremmer: - Motivere familier og patienter i den daglige patientkontakt til sundhedsadfærd (fx vejlede om rygning, kost/overvægt, motion, alkohol, risikoadfærd). Nysgerrighed omkring hindringer for, at forældre tager ansvar for egen og barnets sundhed (supervision og vejledersamtaler). Empowerment. - Kendskab til screeningsprogrammer (det neonatale screeningsprogram) og vejledning af forældre (supervision ved klinisk arbejde). Afdelingen får henvist patienter, hvor den neonatale screening er positiv, hvor der skal udføres konfirmatoriske tests (der i reglen er negative) - Screening af patienter i særlige risikogrupper (særligt neonatalafdelingen: HIV, hepatitis etc.) - Vejledning af familier med allergisk sygdom dækkes via superviseret ambulatorium. - Forebyggelse af overvægt via superviseret ambulatorium - At reagere på skade- og sygdomsfremkaldende faktorer. Du indberetter utilsigtede hændelser, bivirkninger og smitsomme sygdomme. Deltager i audits (supervision, vejledersamtaler, vagtsupervision) - Undervise på Sundhedsdage, ved patientarrangementer og "åbent hus" arrangementer på hospitalet - Kendskabet til profylaktiske børneundersøgelser, vaccinationer og de sygdomme de dækker. Læs op på dette, så du kan informere relevant og sagligt særligt i relation til vaccinationer. Akademiker/forsker og underviser: - Den refleksive tilgang til egen (og andres) praksis. Omsætning af evidensbaseret viden (forskning) til praksis. Livslang læring (ansvar for egen læring; efteruddannelse). At du forpligter dig til at bidrage til et positivt uddannelsesmiljø - Undervise læger (”5 min”, ”dagens case”, torsdagsundervisning, tirsdagsundervisning, master class) - Undervise sygeplejersker og jordemødre (programmer for børne-ungemodtagelsens og neonatalafdelingens sygeplejersker, der har stort behov for undervisere) - supervisere og undervise medicinske studenter i hverdagen (patientkontakt) - Tutorfunktion for medicinske studenter - Læger med interesse for forskning, kan henvende sig til en række af afdelingens speciallæger, hvis de ønsker at forske, herunder at skrive fx kasuistik eller statusartikel til Ugeskrift for læger - Skrive eller opdatere behandlingsvejledninger (overlæger vejleder til dette). Alle vejledninger skal opdateres hvert 2. år. - Deltage i afdelingens faglige udviklingsarbejde (projekter vedr. arbejdsgange osv.) Professionel: - Drejer sig om måden du er læge på. At udfolde lægerollerne i overensstemmelse med vor professions værdigrundlag. Omhu, samvittighed og specifikke pligter. At være professionel er også at balancere arbejds- og privatliv - at tage vare på egen sundhed - Empatisk med professionel distance i patientkontakten (vejlederobservation af samtaler med feedback efterfølgende, mesterlære) - Respektfuld og lydhør kommunikation med patienter og kolleger. Du giver og modtager kritik konstruktivt (vejledersamtaler, feedback fra kolleger) - Bevidsthed om egne begrænsninger. Hvornår har jeg brug for hjælp? (vejledersamtaler, vagtsupervision). "Do no harm" - Overholder tavshedspligt (vejledersamtaler, supervision) - Kende relevant lovgivning om unges rettigheder og selvbestemmelse i relation til undersøgelse og behandling (kurser, vejledersamtaler, feedback fra kolleger) - At du erhverver dig obligatoriske kurser (hjertestop, brand, håndhygiejne, forebyggelse af stikuheld mm) - At du har styr på dit ”papirarbejde” herunder uddannelsesplan og opnåede kompetencer (dokumentation og progression; vejledersamtaler, uddannelsesansvarlige overlæge), læser og besvarer dine mails, herunder meddelelser og opgaver i Sundhedsplatformen (vejleder) Formaliseret undervisning i afdelingen: - Introduktionsprogram på 6 dage - Teamtræning (1 dag, 10 gange årligt til alle læger hvert 2. år, og nye læger så snart som muligt). Simulationstræning i modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen. Simulationerne foregår i Børnemodtagelsens akutrum - Hjertestoptræning (2 timer) som del af introduktion og igen hvert 2. år - Simulationsøvelser på neonatalafdelingen (3-4 øvelser over 6 mdr.) og specifik introduktion til neonatalafdelingen (3-4 dage for pædiatriske kursister (N- og H1-forløb) og introlæger) - Casebaseret undervisning for bloklæger, introlæger og læger i uklassificeret stilling (hel dag 4 gange om året). Del af introduktionsprogrammet, hvorfor nogen får det forsinket. Enkelte får det ikke (målet er mindre end 10%) - ”Dagens case” på morgenkonferencen (målet er dagligt) - ”5 min” (mandage og fredage) - afdelingens sygeste patienter ved speciallæge på morgenkonferencen (tir-ons-tor) - Tirsdagsundervisning kl. ca. 8.15-8.50 i lige uger - Børne-røntgenkonference onsdage kl. 8.35 i røntgenafdelingen - Torsdagsundervisning (45 min hver torsdag uden for ferieperioderne) - Vejlederkursus på DIMS (2 dage) eller specifikt pædiatrisk vejlederkursus (1 dag). Alle med vejlederfunktion er berettigede til kursus. Man skal være tilmeldt kursus for at være berettiget til vejledertillæg, hvis man ikke har vejlederkursus i forvejen, eller hvis det er forældet (over 5 år gammelt) - Introkurser (ca. 5 dage per år). Introkurserne er ikke obligatoriske, men det er afdelingens politik at give introlæger fri med løn, så vidt det er muligt i forhold til afdelingens drift. - Uformelt kursistforum for pædiatriske kursister (ca. x 1 per md.), hvor det diskuteres, hvordan det går med hoveduddannelsen i afdelingen - "master classes" er frivillig eftermiddagsundervisning med løn i afdelingens fagområder særligt mhp. uddannelsesbehov, der er svære at dække i hverdagen. Organiseres typisk af YL tilknyttet det relevante fagområde - "Skills training" - lumbalpunktur - for yngre som ældre læger - på fantomer ved ###NAVN### og ###NAVN###. Bliver annonceret per mail i god tid. - Temaeftermiddage: Afdelingen har 6-7 fagområder, der en gang årligt holder en eftermiddag med tværfaglig undervisning for interesserede læger og sygeplejersker i fagområdet, hvor ambulatoriet typisk er lukket. Supplerende information om afdelingens uddannelse:

<h1><div id="Afsnit#1699544858948">Lægerollerne - hvordan læres de?</div></h1><div id="BodyWeb#1699544858948"><p><strong>Vejen til de 7 lægeroller på Amager Hvidovres Børneungeafdeling:</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>Læringen er en aktiv proces, hvor teori&nbsp;og praktiske&nbsp;erfaringer kobles. Afdelingens opgave er at sikre rammerne for koblingen. Uddannelsen i afdelingen er primært bygget op omkring interkollegial sparring knyttet til arbejdsprocesser, der kræver din viden, praktiske færdigheder og holdning. Den stærkeste læring ses ved praktisk involvering med refleksion før og efter. Feedback styrker refleksionen, og den er en afgørende del af fx supervision og vejledersamtale. Vores ønske er, at supervision foregår hos patienten. Du skal bede om feedback, så din kollega ved, at du er interesseret i feedback. Feedback bør tage afsæt i observationer. Den bør rumme anerkendelse af noget der fungerede godt, noget der gerne må være mere af, samt noget der undrer supervisor&nbsp;(fx. hvorfor valgte du at..). I supervision indgår også, at supervisor giver svar og evt. viser hvordan (mesterlære) afhængigt af situationen. Afdelingen tilstræber at integrere mesterlære i vores arbejdsgange. Et alternativ til mesterlære er "peer-based" supervision, hvor en kollega på dit eget niveau går med ind og vurderer patienten, og man reflekterer i fællesskab, assisteret af bagvagten ved behov. Afdelingens uddannelse rummer også katedral undervisning jf. <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Undervisning" target="_self">afdelingens undervisning</a>.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Klik på rollen, der skal uddybes:</strong></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Medicinsk ekspert">Medicinsk ekspert – lægefaglighed</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Kommunikator">Kommunikator</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Samarbejder">Samarbejder</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Leder">Leder/administrator/organisator</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Sundhedsfremmer">Sundhedsfremmer</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Akademiker">Akademiker</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Professionel">Professionel</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Undervisning">Afdelingens undervisning</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Uddannelsesprogrammer">Uddannelsesprogrammer</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Vejledermøder">Vejledermøder</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Uddannelsesplan">Uddannelsesplaner</a></p> <p>&nbsp;</p> <h3>Gennemgang af hvordan lægerollerne tilegnes</h3> <p>Oversigt over&nbsp;primære læringsaktiviteter og kilder til supervision eller feedback</p> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Medicinsk ekspert"><strong>Medicinsk ekspert, lægefaglighed</strong></a><strong>:</strong></p> <ul> <li>Drejer sig&nbsp;om undersøgelse og behandling af patienter (information om forebyggelse),&nbsp;samt din evne til at holde overblik og prioritere.</li> <li>Akut behandling af patienter i Børnemodtagelsen. Adgang til supervision ved bagvagt 24-7. I dagtid&nbsp;har bagvagten primært supervisions- og ledelsesopgaver (mesterlære)</li> <li>Behandling af patienter i ambulatorium og dagafsnit. Supervision ved læge på bagvagtsniveau i ambulatoriet. Målet er en læge dedikeret til at supervisere&nbsp;80% af ambulatoriedagene.&nbsp;</li> <li>Behandling af patienter i Børnelægevagten med adgang til supervision hos&nbsp;bagvagten.</li> <li>Akut behandling af patienter fra fødegang/obstetrisk afdeling og stuegang på neonatalafdeling med adgang til supervision fra speciallæge på tilkald, bagvagt i børneafdelingen eller mellemvagtskollega. Det er kun pædiatriske kursister og&nbsp;introlæger&nbsp;der har selvstændige opgaver på neonatalafdelingen. Læger i almen blok deltager kun i superviseret barselsstuegang</li> <li>Superviseret barselsstuegang for læger i almen blok (undersøgelse af raske spædbørn)</li> <li>Stuegang i børneafdelingen.&nbsp;Supervision ved speciallæge eller H3 pædiatrisk kursist.</li> <li>Patientkonferencer (morgen, middag, ambulatorium), patienttavlemøder, vagtoverlevering (eftermiddag og weekender)&nbsp;og vagtsupervision (25 min før morgenkonference på alle hverdage)</li> <li>vagtdefusing efter morgenkonference&nbsp;af pædiatriske kursister, der fungerer som bagvagt (akutpædiater)</li> <li>Tilsyn i afsnit for neurorehabilitering (afsnit 123) (supervision ved bagvagt eller neuropædiater)</li> <li>Tilsyn i AMA (vurderingssporet) og akutte medicinske skadekald (supervision ved bagvagt)</li> <li>Vurdering af prøvesvar.&nbsp;Den nærmeste supervisor har ansvaret for supervision af denne funktion</li> <li>Brug af afdelingens behandlingsvejledninger. Gerne før man spørg bagvagten. Når man afviger fra&nbsp;vejledningen bør man argumentere for det (drøft dette med supervisor). Afdelingens vejledninger er også tilgængelige som App (VIP2go)</li> <li><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544858948Undervisning" target="_self">Afdelingens formaliserede undervisning</a></li> <li>Læringsværdi af kursus- og kongresaktivitet øges ved forberedelse og efterbearbejdning. Efterbearbejdning foregår fx ved at undervise dine kolleger med kortere indlæg (10-15 min) ved torsdagsundervisning eller "5 min" konceptet mandag eller fredag. Pædiatriske kursister bedes om at rapportere fra deres HU-kurser (3 kursister deler en torsdagsundervisning)</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Kommunikator"><strong>Kommunikator</strong></a><strong>:</strong></p> <ul> <li>Drejer sig i sin essens om dialogen med patient, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Basis for dialogen er din evne til se, lytte, forstå og respektere din samtalepartner (den receptive del). Din evne&nbsp;til at formidle trænes i følgende situationer:</li> <li>Formidling af faglige problemstillinger til kolleger i forbindelse med råd, supervision, morgenkonference, middagskonference, ambulatoriekonference og vagtoverlevering om eftermiddagen. Man forventes at søge feedback fra relevante parter (kolleger,&nbsp;vejledersamtaler og feedback fra de lange vejledermøder hvert halve år)</li> <li>Information af patienter og familier i forbindelse med undersøgelser og behandling. Bed&nbsp;familierne&nbsp;gengive det de&nbsp;har forstået&nbsp;(supervision, vejledersamtale). Den respektfulde dialog med familier (supervision)</li> <li>Gode journalnotater (audit med vejleder og supervisor)</li> <li>Udarbejde skriftlig patientinformation til afdelingens samling (feedback fra overlæge i afd.)</li> <li>Vejlederrollen</li> <li>Vejleder- og kommunikationskurser</li> <li>Peer-based supervision</li> <li>Deltag i den offentlige debat omkring sundhedsfaglige spørgsmål</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Samarbejder"><strong>Samarbejder</strong></a><strong>:</strong></p> <ul> <li>Denne rolle handler om din evne til at løfte kerneopgaven i fællesskab med patienten, familien og kolleger (mono- og tværfagligt) - at du kender din opgave, og at du kommunikerer</li> <li>At indgå aktivt i afdelingens tværfaglige teams og andre grupper, så disse leverer deres kerneydelser (followership, se også ledelse): <ul style="list-style-type:circle"> <li><strong>Børnemodtagelsen</strong>: patientrelateret team med "din" sygeplejerske og større team med hele holdet, der er på vagt i børnemodtagelsen. Du har rolle i akutteamet, der samles ved modtagelse af kritisk sygt barn. Gentagne tavlemøder i løbet af dagen, hvor arbejdet organiseres og fordeles&nbsp;(børnemodtagelsens læger, plejepersonale og sekretærer ledet af bagvagt og visiterende sygeplejerske)</li> <li><strong>Stuegang i 415</strong>: med barnets sygeplejerske, tavlemøde om morgenen, sekretærer, psyk-soc team m.fl.</li> <li><strong>Neonatalafdelingen</strong>: stuegang med barnets sygeplejerske. Vagtfunktionen, der også indebærer samarbejde med fødegang/obstetrisk afdeling og anæstesiafdeing</li> <li><strong>Ambulatoriet</strong>&nbsp;morgenmøde kl. 8.55 med sygeplejegruppe/sekretærer og øvrige læger i ambulatoriet. Udvalgte lister med&nbsp;yngre læger har sygeplejerske knyttet til listen&nbsp;som hjælper med opgaverne.&nbsp;Opsøgende i forhold til opgaver og læring, når patienter udebliver fra aftaler</li> <li><strong>Dagafsnittet: </strong>samarbejde med sygeplejerske/SOSU-assistent tilknyttet din liste og de øvrige læger i dagafsnittet, så opgaverne løses i fællesskab. Opsøgende i forhold til opgaver og læring, når patienter udebliver fra aftaler</li> </ul> </li> <li>Patient empowerment: patient og pårørende-inddragelse. Medvirke til at patient og pårørende kan tage vare på&nbsp;sygdom og sundhed</li> <li>Monofagligt samarbejde med andre læger omkring løsning af kerneopgaver (patientbehandling via råd og konferencer) både inden for og uden for afdelingen (kirurger, paraklinikere, anæstesiologer).</li> <li>Udviklingsprojekter i afdelingen (arbejdsgrupper, temadage,&nbsp;Uddannelsesteam&nbsp;etc. - se leder/administrator/organisator)</li> <li>Afdelingen opfordrer til, at du engagerer dig i udvalgsarbejde fx i Yngre Læger, Yngre pædiatere, Dansk Pædiatrisk Selskab oma., der udvikler dine samarbejdsevner</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Leder"><strong>Leder/administrator/organisator</strong></a><strong>:</strong></p> <ul> <li>Essensen er at skabe overblik, prioritere, beslutte, tage ansvar, involvere og uddelegere til&nbsp;dem du leder. Giv dine kollegerne noget at vokse af. Ethvert patientforløb skal ledes. Konflikthåndtering (lyt og forstå), patientsikkerhed og&nbsp;kvalitetsarbejde/projektarbejde hører også til&nbsp;rollen</li> <li>Træn i at organisere din tid, dvs. afpasse&nbsp;din indsats til den tilgængelige tid, holde&nbsp;tid og aftaler (patienter), møde&nbsp;til tiden (konferencer, møder) og forberede&nbsp;dig på ambulatoriearbejde inden for din arbejdstid&nbsp;(vejledersamtaler)</li> <li>Håndtering af stress og konflikter - hvordan konflikt nedtrappes (vejledersamtaler, vagtsupervision, feedback fra kolleger og sygeplejersker)</li> <li>Lede vagtsupervision før morgenkonference, samt morgen-, middags- og eftermiddagskonferencer</li> <li>Lede tavlemøder</li> <li>Lede kliniske teams herunder ”Akutteam”, dvs. at prioritere, planlægge og beslutte ved modtagelse af kritisk syge børn</li> <li>Lede børnemodtagelsen herunder styring af patientflow. Hvordan bruges arbejdsstyrken og den enkeltes kompetencer&nbsp;bedst?</li> <li>Deltagelse i Uddannelsesteamets arbejde</li> <li>Uddannelseskoordinerende yngre læge</li> <li>Deltagelse i arbejdsgrupper (fx Ungepaneler, Patientfeedback, struktur af konferencer, arbejdsgange, afdelingens ledelsesgrundlag, Børneafdelingens kvalitetsråd, Trivsel&nbsp;mm.)</li> <li>Organisere torsdagsundervisning</li> <li>Organisere tirsdagsundervisning</li> <li>Organisere master classes</li> <li>Tillidsrepræsentant</li> <li>Vagtplanlægger for dit vagtlag eller akutvagtplanlægger</li> <li>Organisere og lede det ”lange lægemøde” (hvert halve år) og&nbsp;yngre lægemøde (hver 14. dag)</li> <li>Administrere kaffe- og gavekasse</li> <li>Deltage i ansættelsessamtaler (sammen med overlæger)</li> <li>Skrive vejledninger (retningslinjer for behandlinger, procedurevejledninger, arbejdsgangsvejledninger). Forståelse for arbejdsgange og kunne skrive operationelt (afdelingslæge eller overlæge vejleder)</li> <li>Aktiv i reservelægerådet, hospitalets videreuddannelsesråd mm.&nbsp;</li> <li>Afdelingen opfordrer til, at du engagerer dig udvalgsarbejde fx Yngre Læger, Yngre pædiatere, Dansk Pædiatrisk Selskab oma., der udvikler dine samarbejds- og ledelsesevner</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Sundhedsfremmer"><strong>Sundhedsfremmer</strong></a><strong>:</strong></p> <ul> <li>Motivere familier og patienter i den daglige patientkontakt til sundhedsadfærd (fx vejlede om rygning, kost/overvægt, motion, alkohol, risikoadfærd). Nysgerrighed omkring hindringer for, at&nbsp;forældre&nbsp;tager ansvar for egen og barnets sundhed (supervision og vejledersamtaler). Empowerment.</li> <li>Kendskab til screeningsprogrammer (det neonatale screeningsprogram) og vejledning af forældre (supervision ved klinisk arbejde). Afdelingen får henvist patienter, hvor den neonatale screening er positiv, hvor der skal udføres konfirmatoriske tests (der i reglen er negative)</li> <li>Screening af patienter i særlige risikogrupper (særligt neonatalafdelingen: HIV, hepatitis etc.)</li> <li>Vejledning af familier med allergisk sygdom dækkes via superviseret ambulatorium.</li> <li>Forebyggelse af overvægt via superviseret ambulatorium</li> <li>At reagere på skade- og sygdomsfremkaldende faktorer. Du indberetter utilsigtede hændelser, bivirkninger og smitsomme sygdomme. Deltager i audits (supervision, vejledersamtaler, vagtsupervision)</li> <li>Undervise på Sundhedsdage,&nbsp;ved patientarrangementer og "åbent hus" arrangementer på hospitalet</li> <li>Kendskabet til profylaktiske børneundersøgelser, vaccinationer og de sygdomme de dækker. Læs op på dette, så du kan informere relevant og sagligt særligt i relation til vaccinationer.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Akademiker"><strong>Akademiker</strong></a><strong><a name="1699544858948Akademiker">/forsker og underviser</a>:</strong></p> <ul> <li>Den refleksive tilgang til egen (og andres) praksis. Omsætning af evidensbaseret viden (forskning) til praksis. Livslang læring (ansvar for egen læring; efteruddannelse). At du forpligter dig til at bidrage til et positivt uddannelsesmiljø</li> <li>Undervise læger (”5 min”, ”dagens case”, torsdagsundervisning, tirsdagsundervisning, master class)</li> <li>Undervise sygeplejersker og jordemødre (programmer for børne-ungemodtagelsens og neonatalafdelingens sygeplejersker, der har stort behov for undervisere)</li> <li>supervisere og undervise&nbsp;medicinske studenter i hverdagen (patientkontakt)</li> <li>Tutorfunktion for medicinske studenter</li> <li>Læger med interesse for forskning, kan henvende sig til en række af afdelingens speciallæger, hvis de ønsker at forske, herunder at skrive fx&nbsp;kasuistik eller statusartikel til Ugeskrift for læger</li> <li>Skrive eller opdatere behandlingsvejledninger (overlæger vejleder til dette). Alle vejledninger skal opdateres hvert 2. år.</li> <li>Deltage i afdelingens faglige udviklingsarbejde (projekter vedr. arbejdsgange osv.)</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a name="1699544858948Professionel"><strong>Professionel</strong></a><strong>:</strong></p> <ul> <li>Drejer sig om måden du er læge på. At udfolde lægerollerne i overensstemmelse med vor professions værdigrundlag. Omhu, samvittighed og specifikke pligter. At være professionel er også at balancere arbejds- og privatliv - at tage vare på egen sundhed</li> <li>Empatisk med professionel distance i patientkontakten (vejlederobservation af samtaler med feedback efterfølgende, mesterlære)</li> <li>Respektfuld og lydhør kommunikation med patienter og kolleger. Du giver og modtager kritik konstruktivt (vejledersamtaler, feedback fra kolleger)</li> <li>Bevidsthed om&nbsp;egne begrænsninger. Hvornår har jeg brug for hjælp? (vejledersamtaler, vagtsupervision). "Do no harm"</li> <li>Overholder tavshedspligt (vejledersamtaler, supervision)</li> <li>Kende relevant lovgivning om unges rettigheder og selvbestemmelse i relation til undersøgelse og behandling (kurser, vejledersamtaler, feedback fra kolleger)</li> <li>At du erhverver dig obligatoriske kurser (hjertestop, brand, håndhygiejne, forebyggelse af stikuheld mm)</li> <li>At du har styr på dit ”papirarbejde” herunder uddannelsesplan og opnåede kompetencer (dokumentation og progression; vejledersamtaler, uddannelsesansvarlige overlæge), læser og besvarer dine mails, herunder meddelelser og opgaver i Sundhedsplatformen (vejleder)</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong><a name="1699544858948Undervisning">Formaliseret undervisning i afdelingen</a>:</strong></p> <ul> <li>Introduktionsprogram på 6 dage</li> <li>Teamtræning (1 dag, 10 gange årligt til alle læger hvert 2. år, og nye læger så snart som muligt).&nbsp;Simulationstræning i modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen. Simulationerne foregår i Børnemodtagelsens akutrum</li> <li>Hjertestoptræning (2 timer) som del af introduktion og igen hvert 2. år</li> <li>Simulationsøvelser på neonatalafdelingen (3-4 øvelser over 6 mdr.) og specifik introduktion til neonatalafdelingen (3-4 dage for pædiatriske kursister (N- og H1-forløb) og introlæger)</li> <li>Casebaseret undervisning for bloklæger, introlæger og læger i uklassificeret stilling (hel&nbsp;dag 4 gange om året). Del af introduktionsprogrammet, hvorfor nogen får det forsinket. Enkelte får det ikke (målet er mindre end 10%)</li> <li>”Dagens case” på morgenkonferencen (målet er dagligt)</li> <li>”5 min” (mandage og fredage)</li> <li>afdelingens sygeste patienter ved speciallæge på morgenkonferencen&nbsp;(tir-ons-tor)</li> <li>Tirsdagsundervisning kl. ca. 8.15-8.50 i lige uger</li> <li>Børne-røntgenkonference onsdage kl. 8.35 i røntgenafdelingen</li> <li>Torsdagsundervisning (45 min hver torsdag uden for ferieperioderne)</li> <li>Vejlederkursus på DIMS (2 dage) eller specifikt pædiatrisk vejlederkursus (1 dag). Alle med vejlederfunktion er berettigede til kursus. Man skal være tilmeldt kursus&nbsp;for at være berettiget til vejledertillæg, hvis man ikke har vejlederkursus i forvejen, eller hvis det er forældet (over 5 år gammelt)</li> <li>Introkurser (ca. 5 dage per år). Introkurserne er ikke obligatoriske, men det er afdelingens politik at give introlæger&nbsp;fri med løn, så vidt det er muligt i forhold til afdelingens drift.</li> <li>Uformelt kursistforum for pædiatriske kursister (ca. x 1 per md.), hvor det diskuteres, hvordan det går med hoveduddannelsen i afdelingen</li> <li>"master classes" er frivillig eftermiddagsundervisning med løn i afdelingens fagområder særligt mhp. uddannelsesbehov, der er svære at dække i hverdagen. Organiseres typisk af YL tilknyttet det relevante fagområde</li> <li>"Skills training" -&nbsp;lumbalpunktur<strong>&nbsp;</strong>- for yngre som ældre læger&nbsp;- på fantomer ved ###NAVN### og ###NAVN###. Bliver annonceret per mail i god tid.</li> <li>Temaeftermiddage<span style="background-color:#ffffff; color:#222222">: Afdelingen har 6-7 fagområder, der en gang årligt holder en eftermiddag med tværfaglig undervisning for interesserede læger og sygeplejersker i fagområdet, hvor ambulatoriet typisk er lukket.</span></li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Supplerende information om afdelingens uddannelse:</strong></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Maskeventilation af b¢rn.

Maskeventilation af børn Maskeventilation af børn: - skab frie luftveje: fjern fremmedlegemer, opkast og sekret, løft hage og træk underkæben frem - hovedets position: hos børn < 10 kg bøjes hoved halvt bagover, mens hovedet på børn >10 kg bøjes mere bagover (maksimalt bagover hos børn fra 8-10 år). Den halvt bagoverbøjede position kan stabiliseres med f.eks. en ble under nakken. Undgå hyperekstension af hals - der bør anlægges åben ventrikelsonde og aspireres mhp. at forebygge aspiration og luftbetinget ventrikeldilatation - masken holdes tæt mod ansigt med tommel og 2. finger med et fast nedadrettet tryk, mens de resterende tre fingre stabiliserer kæbens position. Evt. kan en hjælper løfte kæben fremad (anteriort). To-personers ventilation er første valg i genoplivningsvejledninger fra 2021. Mundbunden er blød, hvorfor selv let tryk kan presse tungeroden bagud og obstruere luftvejen. Derfor holdes fingrene på knogle - hvis der fortsat er obstruktion trods ovenstående pga. tilbagefald af tungen kan dette forebygges med en tungeholder (oral ”airway”). Tungeholderen vil fremkalde opkastning hos de fleste vågne patienter. Den indsættes med konkaviteten nedad og tungespatel (flangen til gummerne). Længden af en tungeholder skal sv.t. afstanden mellem gummerne og kæbevinklen En nasal ”airway” kan også holde tungen og accepteres bedre. Længden af en nasal ”airway” skal sv.t. afstanden mellem næsetip og kæbevinkel - ved genoplivning gives 25 inspirationer per min til børn < 12 mdr.; 20/min til børn på 1-8 år; 15/min 9-12 år og 10/min ved alder over 12 år. Posen tilføres ilt. En evt. trykreduktionsventil indstilles så der kan gives de nødvendige inspirationstryk (se på thorax). - thorax skal hæve sig egalt og sufficient, synkront med ventilationen Maskeventilation ved vanskelig luftvej: - indsæt oral eller nasal ”airway”, evt. begge - to personer til at ventilere. Den ene løfter underkæben opad og sikrer tæt kontakt mellem maske og ansigt, mens den anden person ventilerer - et væsentligt aspekt i håndteringen af den vanskelige luftvej er, at man er forberedt og har en strategi for håndteringen - en vanskelig luftvej er sandsynlig ved dysmorfe syndromer og tilstande som mikrognati (lille underkæbe), retrognati (vigende kæber i forhold til kraniet), glossoptose (posterior displacering af tungen), makroglossi (stor tunge), mikrostomi (lille mund), kort hals, nedsat bevægelighed af underkæbe eller hals, atlantoaksial instabilitet (Downs syndrom) og larynxabnormiteter - en vanskelig luftvej bør også forventes ved traumer eller forbrændinger med hæmoptyse, stridor, indtrækninger, sekretraslen, forlænget eksspiration og subkutant emfysem. Ved traumer bør halsen immobiliseres indtil røntgen af cervikalcolumna er vurderet - paralyse (Pavulon, suxamethon etc.) må ikke anvendes ved mistanke om vanskelig luftvej.

<h1><div id="Afsnit#1699544947975">Maskeventilation af børn</div></h1><div id="BodyWeb#1699544947975"><p>&nbsp;</p> <p><strong>Maskeventilation af børn:</strong></p> <ul> <li><strong>skab frie luftveje:</strong> fjern fremmedlegemer, opkast og sekret, løft hage og træk underkæben frem</li> <li><strong>hovedets position</strong>: hos <strong>børn &lt; 10 kg</strong> bøjes hoved halvt bagover, mens hovedet på <strong>børn <u>&gt;</u>10 kg</strong> bøjes mere bagover (maksimalt bagover hos børn fra 8-10 år). Den halvt bagoverbøjede position kan stabiliseres med f.eks. en ble under nakken. Undgå hyperekstension af hals</li> <li>der bør anlægges åben <strong>ventrikelsonde&nbsp;</strong>og aspireres mhp. at forebygge aspiration og luftbetinget ventrikeldilatation</li> <li><strong>masken holdes tæt</strong> mod ansigt med tommel og 2. finger med et fast nedadrettet tryk, mens de resterende tre fingre stabiliserer kæbens position. Evt. kan en hjælper løfte kæben fremad (anteriort). <strong>To-personers ventilation er første valg i genoplivningsvejledninger fra 2021</strong>. Mundbunden er blød, hvorfor selv let tryk kan presse tungeroden bagud og obstruere luftvejen. Derfor holdes fingrene på knogle</li> <li>hvis der fortsat er obstruktion trods ovenstående pga. tilbagefald af tungen kan dette forebygges med en <strong>tungeholder&nbsp;</strong>(oral ”airway”). Tungeholderen vil fremkalde opkastning hos de fleste vågne patienter. Den indsættes med konkaviteten nedad og tungespatel (flangen til gummerne). Længden af en tungeholder skal sv.t. afstanden mellem gummerne og kæbevinklen En <strong>nasal ”airway”</strong> kan også holde tungen og accepteres bedre. Længden af en nasal ”airway” skal sv.t. afstanden mellem næsetip og kæbevinkel</li> <li>ved genoplivning gives <strong>25 inspirationer per min til børn &lt; 12 mdr.; 20/min til børn på 1-8&nbsp;år; 15/min 9-12 år og 10/min ved alder over 12 år.</strong>&nbsp;Posen tilføres ilt. En evt. trykreduktionsventil indstilles så der kan gives de nødvendige inspirationstryk (se på thorax).&nbsp;</li> <li>thorax skal hæve sig egalt og sufficient, synkront med ventilationen</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Maskeventilation ved vanskelig luftvej:</strong></p> <ul> <li>indsæt <strong>oral eller nasal ”airway”</strong>, evt. begge</li> <li><strong>to personer til at ventilere</strong>. Den ene løfter underkæben opad og sikrer tæt kontakt mellem maske og ansigt, mens den anden person ventilerer</li> <li>et væsentligt aspekt i håndteringen af den vanskelige luftvej er, at man er forberedt og har en strategi for håndteringen</li> <li>en <strong>vanskelig luftvej er sandsynlig ved&nbsp;</strong>dysmorfe syndromer og tilstande som mikrognati (lille underkæbe), retrognati (vigende kæber i forhold til kraniet), glossoptose (posterior displacering af tungen), makroglossi (stor tunge), mikrostomi (lille mund), kort hals, nedsat bevægelighed af underkæbe eller hals, atlantoaksial instabilitet (Downs syndrom) og larynxabnormiteter</li> <li>en <strong>vanskelig luftvej bør også forventes ved&nbsp;</strong>traumer eller forbrændinger med hæmoptyse, stridor, indtrækninger, sekretraslen, forlænget eksspiration og subkutant emfysem. Ved traumer bør halsen immobiliseres indtil røntgen af cervikalcolumna er vurderet</li> <li><strong>paralyse&nbsp;</strong>(Pavulon, suxamethon etc.) <strong>må ikke anvendes</strong> ved mistanke om vanskelig luftvej.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MCADD.

MCADD Se RH VIP om Metaboliske sygdomme, specifikt bilag om MCADD, som ses herunder: Se bilag om MCADD

<h1><div id="Afsnit#1699544654764">MCADD</div></h1><div id="BodyWeb#1699544654764"><p>Se RH VIP om&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Metaboliske sygdomme</a>, specifikt bilag om MCADD, som ses&nbsp;herunder:</p> <p><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1301XR.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-BP5DHH/$FILE/AKDKB_MCADD_mellemk%C3%A6detacylCoAdehydrogenasedefekt.pdf" target="_blank">Se bilag om MCADD</a></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Medicin - B¢rneafdelingen.

Medicin - Børneafdelingen A Acetylcystein.pdf Aciclovir.doc Ampicillin.doc B Benzylpenicillin i IE.doc Benzylpenicillin i mg .doc C Cefotaxim.docx Cefuroxim.doc Ceftriaxon.doc Ciprofloxacin 2023.docx Clarythromycin 2023.docx Clemastin 2023.docx Cloxacillin.docx D Dexamethason.doc E Esomeprazol.doc F Fluconazol.doc Fosphenytoin.doc Furosemid.doc G Gentamicin Hexa.doc Gentamicin Refobacin.doc I Infliximab.doc K Kaliumklorid.doc L Levetiracetam Kevesy.docx M Meronem.doc Metronidazol.doc Midazolam.docx Monofer.docx N Natrium.doc O Ondansetron.doc P Paracetamol.docx Pip-tazo.doc S SoluCortef.doc Solu-Medrol.doc Stesolid emulsion.doc U Urokinase.docx V Valproat.docx Vanco.doc

<h1><div id="Afsnit#1699544830266">Medicin - Børneafdelingen</div></h1><div id="BodyWeb#1699544830266"><p>&nbsp;</p> <p><strong>A</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Acetylcystein.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Aciclovir.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ampicillin.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>B</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Benzylpenicillin i IE.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Benzylpenicillin i mg .doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>C</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Cefotaxim.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Cefuroxim.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ceftriaxon.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ciprofloxacin 2023.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Clarythromycin 2023.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Clemastin 2023.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Cloxacillin.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>D</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dexamethason.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>E</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Esomeprazol.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>F</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fluconazol.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fosphenytoin.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Furosemid.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>G</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Gentamicin Hexa.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Gentamicin Refobacin.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>I</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Infliximab.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>K</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Kaliumklorid.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>L</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Levetiracetam Kevesy.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>M</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Meronem.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Metronidazol.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Midazolam.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Monofer.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>N</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Natrium.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>O</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ondansetron.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>P</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Paracetamol.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Pip-tazo.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>S</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">SoluCortef.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Solu-Medrol.doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Stesolid emulsion.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>U</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Urokinase.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>V</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Valproat.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Vanco.doc</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Medicin - Neonatale.

Medicin - Neonatale A Aciclovir_emc.docx Adenosin.docx Adrenalin inhalation.docx adrenalinIV_IM_emc.docx Albumin.docx Ambisome.docx Ametop.docx Amoxicillin.docx Ampicillin_emc.docx Antitrombin-3.docx Atropin.docx Augmentin Forte, komb..docx Aunativ.docx B Brentan.docx Bricanyl.docx C Calcium Sandoz enteralt.docx Calcium Sandoz iv.docx Carbaglu.docx Cefotaxim_emc.docx Cefuroxim.docx Ceftriaxon_emc.docx Ciprofloxacin.docx Clindamycin.docx Cloxacillin.docx D Dexamethason.docx Diazepam.docx Dicloxacillin.docx Digoxin.docx Dobutamin (1).docx Dobutamin.docx Dopamin.docx Doxapram.docx E Engerix-B.docx Erythromycin.docx Esomeprazol.docx F Fenemal.docx Fentanyl.docx Fluconazol.docx Fosfat.docx Fucidin.docx Furosemid.docx G GencebokCaffeincitrat.docx H Helium.docx Heparin.docx Heparin PAC.docx I Ibuprofen.docx IdoformCaps.docx Insulin.docx Isoprenalin.docx Isoprenalin Macure.docx IVIG.docx K K- Vitamin.docx Kaliumklorid.docx Kloralhydrat.docx L Levetiracetam(tidligere Keppra).doc Lactulose.docx Lidocain.docx Levetiracetam(tidligere Keppra).docx M Magnesiumsulfat.docx Mecillinam.docx Meropenem_emc.docx Methylprednisolon.docx Metronidazol.docx Miconazol.docx Midazolam.docx Morfin.docx Movicol junior.docx Mycostatin.docx N Nalaxone.docx Natriumbikarbonat.docx Natrumklorid.docx Neostigmin.docx Nexium.docx Noradrenalin.docx O Opium.docx P Pancuronium.docx Paracetamol.docx Penicillin_emc.docx per_oral_morfin.docx Peyona.docx Phenytoin.docx Piperacillin_Tazobactam_emc.docx Prednisolon.docx Privigen.docx Proglycem.docx Propanolol Oral.docx Prostaglandin.docx Pyridoxin.docx R Refobacin_emc.docx Retrovir.docx Rocuronium.docx S Spirocort.docx Spironolacton.docx Sulfamethoxazol m. trimthoprim.docx Surfactant.docx Suxameton.docx T Thiomebumal.docx Trileptal.docx Trimopan.docx U Ursofalk.docx V Valproat.docx Vancomycin.docx Ventoline.docx Z zink sulfate.docx

<h1><div id="Afsnit#1699544867728">Medicin - Neonatale</div></h1><div id="BodyWeb#1699544867728"><h4><strong><span style="color:black">&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</span></strong></h4> <p><strong>A</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Aciclovir_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Adenosin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Adrenalin inhalation.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">adrenalinIV_IM_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Albumin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ambisome.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ametop.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Amoxicillin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ampicillin_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Antitrombin-3.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Atropin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Augmentin Forte, komb..docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Aunativ.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>B</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Brentan.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Bricanyl.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>C</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Calcium Sandoz enteralt.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Calcium Sandoz iv.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Carbaglu.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Cefotaxim_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Cefuroxim.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ceftriaxon_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ciprofloxacin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Clindamycin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Cloxacillin.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>D</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dexamethason.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Diazepam.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dicloxacillin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Digoxin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dobutamin (1).docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dobutamin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Dopamin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Doxapram.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>E</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Engerix-B.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Erythromycin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Esomeprazol.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>F</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fenemal.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fentanyl.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fluconazol.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fosfat.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fucidin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Furosemid.docx</a></p> <p><strong>G</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">GencebokCaffeincitrat.docx</a></p> <p><strong>H</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Helium.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Heparin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Heparin PAC.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>I</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ibuprofen.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">IdoformCaps.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Insulin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Isoprenalin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Isoprenalin Macure.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">IVIG.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>K</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">K- Vitamin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Kaliumklorid.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Kloralhydrat.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>L</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Levetiracetam(tidligere Keppra).doc</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Lactulose.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Lidocain.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Levetiracetam(tidligere Keppra).docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>M</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Magnesiumsulfat.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Mecillinam.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Meropenem_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Methylprednisolon.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Metronidazol.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Miconazol.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Midazolam.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Morfin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Movicol junior.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Mycostatin.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>N</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Nalaxone.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Natriumbikarbonat.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Natrumklorid.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Neostigmin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Nexium.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Noradrenalin.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>O</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Opium.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>P</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Pancuronium.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Paracetamol.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Penicillin_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">per_oral_morfin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Peyona.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Phenytoin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Piperacillin_Tazobactam_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Prednisolon.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Privigen.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Proglycem.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Propanolol Oral.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Prostaglandin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Pyridoxin.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>R</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Refobacin_emc.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Retrovir.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Rocuronium.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>S</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Spirocort.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Spironolacton.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Sulfamethoxazol m. trimthoprim.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Surfactant.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Suxameton.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>T</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Thiomebumal.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Trileptal.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Trimopan.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>U</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ursofalk.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>V</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Valproat.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Vancomycin.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ventoline.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Z</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">zink sulfate.docx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <h4>&nbsp;</h4> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Memory Box.

Memory Box Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen beskriver New Memory Boxes og procedure ved mors Neonatalafsnittet AHH Definitioner Fremgangsmåde Memory box indholder følgende: - ´Godt at vide´ kort: Informationskort til forældre. Kortet beskriver gode råd og muligheder under sorgprocessen. Personalet kan præsentere disse informationer til forældrene ve ankomst, og hvis forældrene ikke har overskud til at læse det, kan personale mundtligt vidensdele disse. På bagsiden er der en liste over de forskellige supportmuligheder, der er tilgængelige for familierne. - 2 x identiske tæpper: et til barnet og et til forældrene. Der er mulighed for at bytte – et lægges med barnet (evt med i kiste), og familien beholder det andet. - 2 x englesprutter: det er specielle sprutter i en pakke med to. Sprutterne er identiske med lukkede øjne og rolige farver. Samme koncept som med tæppe, begraves barnet med den ene, og familien beholder den anden. Det er også muligt at have tre identiske, for tvillinger eller en kombination, hvor søskende også får en. - Vuggekort `Da jeg kom til verden´: hvor man kan skrive barnets detaljer (navn, vægt, længde, fødselstidspunkt, hospital), samt plads til at vedlægge billeder, tegninger eller evt. hårlok. - Tøj og ble: et sæt nyt tøj og en ren ble. Forældre har mulighed for at vaske/bade deres barn og give et valgfrit sæt tøj på. Forældre må gerne tage en ekstra ble med og tilføje til ´memory-box´ for at mindes barnets blestørrelse. - Målebånd: det klippes til barnets præcise længde, for at forældrene kan mindes barnets størrelse. - Lys og stage: forældre har mulighed for at deltage i ´Wave of light´. En international dag, hvor der er en mulighed for at tilslutte sig denne gruppe af efterladte forældre, familier og venner over hele kloden. Denne dag fejres disse 'engle-børn', hvis liv sluttede for tidligt. Mindedag: d 15/10 (hvert år). Der tændes et lys fra kl. 20-21. OBS!! Lys der gives med fra box, må ikke tændes på hospitalet. Kan evt. bruges derhjemme eller ved gravsted. - Hånd/fodaftryk sæt: et stk. blækfri aftrykssæt. Sættet er blækfrit, fordi barnet skal obduceres, og retningslinjen er, at man ikke må benytte blæk. - Information fra landsforeningen spædbarnsdød: Tre forskellige pjecer med praktisk information til forældre og familie. "Når du har mistet", "Gravid igen" og "Vis at du ved". Det er vigtigt, at ALLE TRE er inkluderet i kassen, selvom familien ikke ønsker at høre om fremtidige graviditeter på dette tidspunkt. Det betyder en del, at de får disse oplysninger, da der er gode råd/vejledninger for fremtidige graviditeter. De har ikke brug for at læse dem med dem det samme, men kan være en nyttig ressource. - Kontakt information til ´Den Kærligste Streg´: En kunstner, der tilbyder tegninger af afdøde spædbørn. Det er gratis og kan have en stor betydning for familien, især dem, der ikke har billeder af et barn uden en sonde / intubations tube osv. Kunstneren tegner ud fra forældrenes konkrete ønsker og kan fjerne disse sundhedsfaglige instrumenter – og gøre barnet ren i sin naturlige form. HUSK… Det er forældrene selv, der må bestemme, hvad der skal i ´memory-boxen´og om de i det hele taget ønsker at tage imod tilbuddet. Nogle forældre ønsker få ting,- hvad der giver mest mening for dem. Andre familier vil gerne have så meget som muligt af, hvad der har berørt deres barn f.eks. EKG / SAT måler / patient armbånd / første hue /forbindinger. Forældre og familie skal vælge så meget som muligt, derfor skal de ”selv” vælge tæpperne / sprutterne / tøj. Forældre må meget gerne bruge deres egne ting hjemmefra, hvis de har ønske om det. Hvis forældrene ikke ønsker at få en´memory-box', kan spl. tilbyde selv at lave en ´memory-box´, som vi kan gemme, indtil de er klar til at modtage den. Ofte vil familien have det, når de kommer til opfølgende samtale på hospitalet. Undersøgelser viser, at processen med "Memory making" vedr. afdøde spædbørn, kan hjælpe familien med at bearbejde sorgprocessen bedre. At skabe minder, hvor to personer bekræftes i deres forældreskab og bekræfter forældrerollen. Før forældrene kan begynde at sørge, har de brug for at føle, at de er forældre. De vasker barnet, giver tøj og ble på - og passer på deres barn med hjælp fra personalet. Det giver også bevis for, at de har haft et barn, og de er bestemt til at være barnets forældre. Når forældrene laver hånd- og fodaftryk, tager en hårlok og laver fotos bekræftes forældreskabet og barnets eksistens. At involvere forældre i at skabe minder er nyttigt for hele familien i sorgprocessen, sagt med fokus på søskende (uanset alder). Der er mange forskellige måder at inkludere søskende på. De kan fysisk hjælpe med bad / vask, få lavet et hånd- og fodaftryk af alle søskende på samme ark sammen med babyen eller give tøj på babyen. Hvis søskende ikke fysisk kan være til stede under ophold på Neonatalafsnittet, kan søskende hjælpe på anden vis. De kan udvælge tøj / sprutte til barn eller tegne på / dekorere den hvide ´memory box´. Familien i forskningsprojektet ”Creating Evidence” fortalte, at det der betød mest for familien var udvalget af fotografier/billeder af deres barn og dem alle som familie. Spl. skal støtte familien i at tage billeder, både af baby, men også af familien sammen med baby. Det sensitive aspekt forholdte sig til at svøbe barnet ind, og ikke fremvise ansigtet/kroppen direkte – men stadig fremviser et omsvøbt ”levende barn” (f.eks. hos mor, dækket med dyne eller tæppe). Dette fotografi blev for de fleste familier det vigtigste/mest betydningsfulde minde. Dette kan stå på bordet derhjemme eller fremvises til venner på etisk vis. Man behøver ikke at vente til et barn er død for at starte ´memory making´ processen. En familie med et barn, der har et livsbegrænsende syndrom, eller skal starte palliativ pleje, kan få tilbudt en ´memory-box´ med det samme. Det giver mere mening for familien at lave ’normal ’ pleje, før de mister deres barn og derfor mindes disse øjeblikke. Der er mange muligheder for at lave så mange minder så muligt. Det er bedst, hvis baby ligger på en ’Cuddle cot’ efter barnet er dødt. En Cuddle cot er en transportabel bærelift, hvor barnet ligger afskærmet og trygt. Det holder barnets temperatur nede og bremser nedbrydningsprocessen, så det afdøde barn ikke behøver at komme i kapellet de første 2-3 døgn. OBS Cuddle cot er ikke altid en mulighed, hvis barn skal obduceres. Reference list: Creating Evidence: Findings from a Grounded Theory of Memory-Making in Neonatal Bereavement Care in Australia. RebeccaThorntonPh.D.abPatriciaNicholsonPh.D.cLouiseHarmsPh.D.a Journal of Pediatric Nursing Volume 53, July–August 2020, Pages 29-35 Addressing Parental Bereavement Support Needs at the End of Life for Infants with Complex Chronic Conditions. Juliet S. Tan, M.D., B.A., Sharron L. Docherty, Ph.D., CPNP, Raymond Barfield, M.D., Ph.D.,and Debra H. Brandon, Ph.D., R.N., CCNS, FAAN Journal of Palliative Medicine, 2012 May; 15(5): 579–584. Understanding Grief: A Component of Neonatal Palliative Care, Tricia L. Romesberg Journal of Hospice and Palliative Nursing 6(3) July 2004, p161-170 Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699545215796">Memory Box</div></h1><div id="BodyWeb#1699545215796"><p><a name="1699545215796Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Formaal"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Formål</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Vejledningen beskriver New Memory Boxes og procedure ved mors </span></span>Neonatalafsnittet AHH</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Memory box indholder følgende:</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <ul> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">´Godt at vide´ kort:</span></strong><span style="color:#222222"> Informationskort til forældre. Kortet&nbsp;beskriver gode råd og muligheder under sorgprocessen. Personalet kan præsentere disse informationer til forældrene ve ankomst, og hvis forældrene ikke har overskud til at læse det, kan personale mundtligt vidensdele disse. På bagsiden er der en liste over de forskellige supportmuligheder, der er tilgængelige for familierne.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">2 x identiske tæpper</span></strong><span style="color:#222222">: et til barnet og et til forældrene. Der er mulighed for at bytte – et lægges med barnet (evt med i kiste), og familien beholder det andet.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">2 x englesprutter</span></strong><span style="color:#222222">: det er specielle sprutter i en pakke med to. Sprutterne er identiske med lukkede øjne og rolige farver. Samme koncept som med tæppe, begraves barnet med den ene, og familien beholder den anden. Det er også muligt at have tre identiske, for tvillinger eller&nbsp;en kombination, hvor søskende også får en.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Vuggekort `Da jeg kom til verden´</span></strong><span style="color:#222222">: hvor man kan skrive barnets detaljer (navn, vægt, længde, fødselstidspunkt, hospital), samt plads til at vedlægge billeder, tegninger eller evt. hårlok.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Tøj og ble:</span></strong><span style="color:#222222"> et sæt nyt tøj og en ren ble. Forældre har mulighed for at vaske/bade deres barn og give et valgfrit sæt tøj på. Forældre må gerne tage en ekstra ble med og tilføje til ´memory-box´ for at mindes barnets&nbsp;blestørrelse.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Målebånd:</span></strong><span style="color:#222222"> det klippes til barnets præcise længde, for at forældrene kan mindes barnets størrelse.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Lys og stage:</span></strong><span style="color:#222222"> forældre har mulighed for at deltage i ´Wave of light´. En international dag, hvor der er en mulighed for at tilslutte sig denne gruppe af efterladte forældre, familier og venner over hele kloden. Denne dag fejres&nbsp;disse 'engle-børn', hvis liv sluttede for tidligt. Mindedag: d 15/10 (hvert år). Der tændes et lys fra kl. 20-21. </span></span></li> </ul> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">OBS</span></strong><span style="color:#222222">!! Lys der gives med fra box, må ikke&nbsp;tændes på hospitalet. Kan evt. bruges derhjemme eller ved gravsted. </span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Hånd/fodaftryk sæt:</span></strong><span style="color:#222222"> et stk. blækfri aftrykssæt. Sættet er&nbsp;blækfrit, fordi barnet&nbsp;skal obduceres, og retningslinjen er, at man ikke må benytte blæk.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Information fra landsforeningen spædbarnsdød:</span></strong><span style="color:#222222"> Tre forskellige pjecer med praktisk information til forældre og familie. "Når du har mistet", "Gravid igen" og "Vis at du ved". Det er vigtigt, at ALLE TRE er inkluderet i kassen, selvom familien ikke ønsker at høre om fremtidige graviditeter på dette tidspunkt. Det betyder en del, at de får disse oplysninger, da der er gode råd/vejledninger for fremtidige graviditeter. De har ikke brug for at læse dem med dem det samme, men kan være en nyttig ressource.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Kontakt information til ´Den Kærligste Streg´:</span></strong><span style="color:#222222"> En kunstner, der tilbyder tegninger af afdøde spædbørn. Det er gratis og kan have en stor betydning for familien, især dem, der ikke har billeder af et barn uden en sonde / intubations tube osv. Kunstneren tegner ud fra forældrenes konkrete ønsker og kan fjerne disse sundhedsfaglige instrumenter – og gøre barnet ren i sin naturlige form. </span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">HUSK</span></strong><span style="color:#222222">…</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det er forældrene selv, der må bestemme,&nbsp;hvad der skal i&nbsp;´memory-boxen´og om de i det hele taget ønsker at tage imod tilbuddet. Nogle forældre ønsker få ting,- hvad der giver mest mening for dem. Andre familier vil gerne have så meget som muligt af, hvad der har berørt deres barn f.eks. EKG / SAT måler / patient armbånd / første hue /forbindinger. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Forældre og familie skal vælge så meget som muligt</span></strong><span style="color:#222222">, derfor skal de ”selv” vælge tæpperne / sprutterne / tøj. Forældre må meget&nbsp;gerne bruge deres egne ting hjemmefra, hvis de har ønske om det.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis forældrene&nbsp;ikke ønsker at få en´memory-box',&nbsp; kan spl. tilbyde selv at&nbsp;lave&nbsp;en ´memory-box´, som vi kan gemme, indtil de er klar til at modtage den. Ofte vil familien have det, når de kommer til opfølgende samtale på hospitalet.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Undersøgelser viser, at processen med "Memory making" vedr. afdøde spædbørn, kan hjælpe familien med at bearbejde sorgprocessen bedre. At skabe minder, hvor to personer bekræftes i deres forældreskab og bekræfter forældrerollen. Før forældrene kan begynde at sørge, har de brug for at føle, at de er forældre.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">De vasker barnet, giver&nbsp;tøj og ble på - og passer på deres barn med hjælp fra personalet. Det giver også bevis for, at de har haft et barn, og de er bestemt til at være barnets forældre. Når forældrene laver hånd- og fodaftryk, tager en hårlok og laver fotos&nbsp;bekræftes forældreskabet og barnets eksistens. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;<img alt="" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CHEFRK/$FILE/Affirmed.png" style="height:308px; width:388px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">At involvere forældre i at skabe minder er nyttigt for hele familien i sorgprocessen, sagt med fokus på søskende (uanset alder). Der er mange forskellige måder at inkludere søskende på. De kan fysisk hjælpe med bad / vask, få lavet et hånd- og fodaftryk af alle søskende på samme ark sammen med babyen eller give tøj&nbsp;på babyen. Hvis søskende ikke fysisk kan være til stede under ophold på Neonatalafsnittet,&nbsp;kan søskende hjælpe på anden vis. De kan udvælge tøj / sprutte til barn eller tegne på / dekorere den hvide ´memory box´.</span></span></p> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Familien i forskningsprojektet ”Creating Evidence”&nbsp;fortalte, at det der betød mest for familien var udvalget af fotografier/billeder af deres barn og dem alle som familie. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Spl. skal støtte familien i at tage billeder, både af baby, men også af familien sammen med baby. Det sensitive aspekt forholdte sig til at svøbe barnet ind, og ikke fremvise ansigtet/kroppen direkte – men stadig fremviser et omsvøbt ”levende barn” (f.eks. hos mor, dækket med dyne eller tæppe). Dette fotografi blev for de fleste familier det vigtigste/mest betydningsfulde minde. Dette kan stå på bordet derhjemme eller fremvises til venner på etisk vis. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"><strong>Man behøver ikke at vente til et barn er død for at starte ´memory making´ processen</strong>. En familie med et barn, der har et livsbegrænsende syndrom, eller skal starte palliativ pleje, kan&nbsp;få tilbudt en ´memory-box´ med det samme. Det giver mere mening for familien at lave ’normal ’ pleje, før de&nbsp;mister deres barn og derfor mindes disse øjeblikke.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er mange muligheder for&nbsp;at lave så mange minder&nbsp;så muligt. Det&nbsp;er bedst, hvis baby ligger på en ’Cuddle cot’ efter barnet er dødt.&nbsp; En Cuddle cot er en transportabel bærelift, hvor barnet ligger afskærmet og trygt. Det holder barnets temperatur nede og&nbsp;bremser nedbrydningsprocessen, så det afdøde barn ikke behøver at komme i kapellet de&nbsp;første 2-3 døgn.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>OBS</strong> Cuddle cot er ikke altid en mulighed, hvis barn skal <span style="color:#222222">obduceres</span>.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Reference list:</u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Creating Evidence: Findings from a Grounded Theory of Memory-Making in Neonatal Bereavement Care in Australia<a name="1699545215796bau0005"><strong>. </strong></a><a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0882596320300312?via%3Dihub#!" style="color:#0563c1; text-decoration:underline">RebeccaThorntonPh.D.^ab</a><a name="1699545215796bau0010"></a><a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0882596320300312?via%3Dihub#!" style="color:#0563c1; text-decoration:underline">PatriciaNicholsonPh.D.^c</a><a name="1699545215796bau0015"></a><a href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0882596320300312?via%3Dihub#!" style="color:#0563c1; text-decoration:underline">LouiseHarmsPh.D.^a</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://www.sciencedirect.com/science/journal/08825963" style="color:#0563c1; text-decoration:underline" title="Go to Journal of Pediatric Nursing on ScienceDirect">Journal of Pediatric Nursing</a> <a href="https://www.sciencedirect.com/science/journal/08825963/53/supp/C" style="color:#0563c1; text-decoration:underline" title="Go to table of contents for this volume/issue">Volume 53</a>,&nbsp;July–August 2020, Pages 29-35</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Addressing Parental Bereavement Support Needs at the End of Life for Infants with Complex Chronic Conditions.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Tan%20JS%5BAuthor%5D&amp;cauthor=true&amp;cauthor_uid=22512806" style="color:#0563c1; text-decoration:underline"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Juliet S. Tan</span></span></a><span style="background-color:white"><span style="color:black">, M.D., B.A.,&nbsp;</span></span><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Docherty%20SL%5BAuthor%5D&amp;cauthor=true&amp;cauthor_uid=22512806" style="color:#0563c1; text-decoration:underline"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Sharron L. Docherty</span></span></a><span style="background-color:white"><span style="color:black">, Ph.D., CPNP,&nbsp;</span></span><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Barfield%20R%5BAuthor%5D&amp;cauthor=true&amp;cauthor_uid=22512806" style="color:#0563c1; text-decoration:underline"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Raymond Barfield</span></span></a><span style="background-color:white"><span style="color:black">, M.D., Ph.D.,and&nbsp;</span></span><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Brandon%20DH%5BAuthor%5D&amp;cauthor=true&amp;cauthor_uid=22512806" style="color:#0563c1; text-decoration:underline"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Debra H. Brandon</span></span></a><span style="background-color:white"><span style="color:black">, Ph.D., R.N., CCNS, FAAN</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Journal of Palliative Medicine, 2012 May; 15(5): 579–584.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Understanding Grief: A Component of Neonatal Palliative Care,</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tricia L. Romesberg</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Journal of Hospice and Palliative Nursing 6(3) July 2004, p161-170</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545215796Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545215796Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Meningitis hos b¢rn under 4 uger.

Meningitis hos børn under 4 uger Patienten behandles efter DPS-vejledningen: Neonatal sepsis og meningitis Patienten overflyttes til neonatalafsnittet efter den initiale stabilisering, når neonatalafsnittet er klar til at modtage. Se også Samarbejdsaftale mellem 415 og 427 og Overflytning af barn til 427

<h1><div id="Afsnit#1699544768067">Meningitis hos børn under 4 uger</div></h1><div id="BodyWeb#1699544768067"><p>Patienten behandles efter <a href="https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2021/sepsis_og_meningitis_rev._23.05.21.pdf" target="_blank">DPS-vejledningen: Neonatal sepsis og meningitis </a></p> <p>Patienten overflyttes til neonatalafsnittet efter den initiale stabilisering, når neonatalafsnittet er klar til at modtage. Se også <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X0458EF98FA99DEB4C125791E005E3B03&amp;level=133060&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g" target="_blank">Samarbejdsaftale mellem 415 og 427</a>&nbsp;og <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X1A8A2C35C66A048FC125791E005B38F1&amp;level=133060&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g" target="_blank">Overflytning af barn til 427</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Metabolisk knoglesygdom hos præmatur.

Metabolisk knoglesygdom hos præmatur Baggrund Ekstremt præmatur og børn med en fødselsvægt under 1000 gr er i øget risiko for at udvikle knogleskørhed. Metabolisk knoglesygdom hos præmature er ofte ikke betinget af D-vitamin mangel men skyldes primært calcium og fosfat mangel. Anbefalet daglig dosis børn med FV < 1500g - Calcium: 3-3,5 mmol/kg/døgn (1 mmol = 40 mg calcium) - Fosfor: 2-3 mmol/kg/døgn (1 mmol= 31mg fosfor) - Fosfat 2-3 mmol/kg/døgn (1 mmol = 95 mg fosfat) Målgruppe Følgende børn bør screenes - Alle børn med fødselsvægt < 1000g og / eller GA < 28 uger - Svært væksthæmmet < -3SD - Børn som er opereret for NEC / korttarmssyndrom - Børn i langvarig behandling med diuretika - Børn som får eller har fået steroid behandling - Børn med behov for langvarig parenteral ernæring - Børn med mistanke om malabsorption på baggrund af konkurerende sygdom fx. infektion - Børn med cholestase eller leversygdom Symptomer og objektive fund De kliniske symptomer er oftest sparsomme. Både rakit forandringer og frakturer opdages ofte tilfældigt Symptomer: rosenkrans, hævelse af håndled og forstørret fontanelle kan ses. Bløde kranieknogler (craniotabes) kan også ses. Differentialdiagnoser Overveje: osteogenesis imperfecta, andre forstyrrelser i calciumstofskiftet og sygdomme i D-vitamin metabolismen Undersøgelser Paraklinisk vurderingen af metabolisk knogle-status Fra 1. levende uge: calcium og fosfat ugentlig Screening - 4 uger gammel: CA++, fosfat, BASP, PTH - gentages hver 2. - 3. uge indtil udskrivelse Ved patologiske blodprøvesvar da udredes yderligt med Magnesium, D-vitamin (25-OH-D vitamin) Resultater Normale: s-fosfat 1,4 - 2,6 mmol/l, Calcium 1,2 – 1,48 mmol/l, Bas Fos 100-474 IU/L, PTH 2-8,5 pmol/l Magnesium 0,65-1 mmol/l, 25-OH-D vitamin >50nmol/l Patologisk/behandlingskrævende: s-fosfat < 1,4, Calcium < 1,2, Bas Fos > 700 U/L, PTH > 15 Behandling: - Optimere berigning 2. Ved lav fosfat, høj calcium og normal basisk fosfatase: øges fosfat tilskuddet 3. Ved lav fosfat, lav calcium og normal basisk fosfatase: øges fosfat og calcium tilskuddet. Ved fortsat lav fosfat, lav calcium og høj basisk fosfatase tages rtg. af håndled mhp. rachit (dog tidligst 6-8 uger gamle). Behandling af rachit: (se medicin – neonatale mhp. dosis) (Medicin - Neonatale) - Fosfatmikstur – gives så vidt muligt forskudt fra calciumtilskud - Calcium i form af Calcium sandoz (500mg brusetabletter) - hvis behov for > 5mmol/kg/døgn calcium tilskud i > 1 uge, skal calcium udskillelsen (dvs. U-Ca/Cr ratio) monitoreres - D-vitamin: 30-50 mikrogram daglig (D-vitaminmangel hos børn) - Magnesium 0,2- 0,4 mmol/kg/ dosis - Zink Opfølgning Kontrol prøverne efter 1-2 uger afhængigt af paraklinik med ernæringsprøver. Behandling afsluttes når normal paraklinik og hvis der var røntgen forandringer, de skal være normaliseret. Yderligere udredning: Der kan evt. suppleres med: Urin – så tæt på blodprøvetagningen som muligt – sæt pose på før der stikkes Tubulær fosfat reabsorption (TRP) (71-78%) og U-Calcium/Kreatinin ratiom (< 38mmol/l): Lav Uca/cr: høj renal Ca reabsorption, behov for ekstra calciumtilskud Høj Uca/cr: Høj renal Ca udskillelse, obs for nefrocalcinose OBS årsag: tubulær lidese/diuretika behandling? Tubulær reabsorption af fosfat (TRP) = 1- ((U-fosfat/S-fosfat) x (S-creatinin/U-creatinin)) x 100% OBS: alle værdier i mmol/l TRP > 95 (høj fosfat reabsorption): behov for ekstra fosfat tilskud Referencer Taget fra retningslinjer fra forticolos projektet og udkast af national retningslinjer (2019)

<h1><div id="Afsnit#1699545179606">Metabolisk knoglesygdom hos præmatur</div></h1><div id="BodyWeb#1699545179606"><p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Ekstremt præmatur og børn med en fødselsvægt under 1000 gr er i øget risiko for at udvikle knogleskørhed.&nbsp; Metabolisk knoglesygdom hos præmature er ofte ikke betinget af D-vitamin mangel men skyldes primært calcium og fosfat mangel.</p> <p>Anbefalet daglig dosis børn med FV&nbsp; &lt; 1500g</p> <ul> <li> <p>Calcium: 3-3,5 mmol/kg/døgn (1 mmol = 40 mg calcium)</p> </li> <li> <p>Fosfor: 2-3 mmol/kg/døgn (1 mmol= 31mg fosfor)</p> </li> <li> <p>Fosfat 2-3 mmol/kg/døgn (1 mmol = 95 mg fosfat)</p> </li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Målgruppe</strong></p> <p>Følgende børn bør screenes</p> <ul> <li> <p>Alle børn med fødselsvægt &lt; 1000g og / eller GA &lt;&nbsp;28 uger</p> </li> <li> <p>Svært væksthæmmet &lt; -3SD</p> </li> <li> <p>Børn som er opereret for NEC / korttarmssyndrom</p> </li> <li> <p>Børn i langvarig&nbsp;behandling med diuretika</p> </li> <li> <p>Børn som får eller har&nbsp;fået steroid behandling</p> </li> <li> <p>Børn med behov for langvarig parenteral ernæring</p> </li> <li> <p>Børn med mistanke om malabsorption på baggrund af konkurerende sygdom fx. infektion</p> </li> <li> <p>Børn med cholestase eller leversygdom</p> </li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Symptomer og objektive fund</strong></p> <p>De kliniske symptomer er oftest sparsomme. Både rakit forandringer og frakturer opdages ofte tilfældigt</p> <p>Symptomer: rosenkrans, hævelse af håndled og forstørret fontanelle kan ses. Bløde kranieknogler (craniotabes) kan også ses.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Differentialdiagnoser</strong></p> <p>Overveje: osteogenesis imperfecta, andre forstyrrelser i calciumstofskiftet og sygdomme i D-vitamin metabolismen</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Undersøgelser</strong></p> <p>Paraklinisk vurderingen af metabolisk knogle-status</p> <p>Fra 1. levende uge: calcium og fosfat ugentlig</p> <p>Screening</p> <ol> <li> <p>4&nbsp;uger gammel: CA++, fosfat, BASP, PTH</p> </li> <li> <p>gentages hver 2. - 3. uge indtil udskrivelse</p> </li> </ol> <p>Ved patologiske blodprøvesvar da udredes yderligt med Magnesium, D-vitamin (25-OH-D vitamin)</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Resultater</strong></p> <p>Normale: s-fosfat&nbsp;1,4 - 2,6&nbsp;mmol/l, Calcium 1,2 – 1,48 mmol/l, Bas Fos&nbsp;100-474 IU/L, PTH 2-8,5 pmol/l</p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Magnesium 0,65-1 mmol/l, 25-OH-D vitamin &gt;50nmol/l</p> <p>Patologisk/behandlingskrævende: s-fosfat &lt; 1,4, Calcium &lt; 1,2, Bas Fos &gt; 700 U/L, PTH &gt; 15</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Behandling:</strong></p> <p>&nbsp;</p> <ol> <li> <p>Optimere berigning</p> </li> </ol> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;2.&nbsp; Ved lav fosfat, høj calcium og normal basisk fosfatase:&nbsp; øges fosfat tilskuddet</p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;3.&nbsp; Ved lav fosfat, lav calcium og normal basisk fosfatase:&nbsp;&nbsp;øges fosfat og calcium tilskuddet.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Ved fortsat lav fosfat, lav calcium og høj basisk fosfatase </strong>tages rtg. af håndled mhp. rachit (dog tidligst 6-8 uger gamle).</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Behandling af rachit:</strong></p> <p>(se medicin – neonatale mhp. dosis) (<a href="###FOLDER###" target="_blank">Medicin - Neonatale</a>)</p> <ul> <li> <p>Fosfatmikstur – gives så vidt muligt forskudt fra calciumtilskud</p> </li> <li> <p>Calcium i form af Calcium sandoz (500mg brusetabletter)</p> <ul> <li> <p>hvis behov for &gt; 5mmol/kg/døgn calcium tilskud i &gt; 1 uge, skal calcium udskillelsen (dvs. U-Ca/Cr ratio) monitoreres</p> </li> </ul> </li> <li> <p>D-vitamin: 30-50 mikrogram daglig (<a href="###FOLDER###" target="_blank">D-vitaminmangel hos børn)</a></p> </li> <li>Magnesium 0,2- 0,4 mmol/kg/ dosis</li> <li>Zink</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opfølgning</strong></p> <p>Kontrol prøverne efter 1-2 uger afhængigt af paraklinik med ernæringsprøver.</p> <p>Behandling afsluttes når normal paraklinik og hvis der var røntgen forandringer, de skal være normaliseret.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Yderligere udredning:</strong></p> <p>Der kan evt. suppleres med:</p> <p>Urin – så tæt på blodprøvetagningen som muligt – sæt pose på før der stikkes</p> <p>&nbsp;</p> <p><em>Tubulær fosfat reabsorption (TRP) (71-78%) og U-Calcium/Kreatinin ratiom (&lt; 38mmol/l):</em></p> <p>&nbsp;</p> <p><em>Lav Uca/cr: høj&nbsp;renal Ca reabsorption, behov for ekstra calciumtilskud&nbsp;</em></p> <p><em>Høj Uca/cr: Høj renal&nbsp;Ca udskillelse, obs for nefrocalcinose OBS årsag:</em><em>&nbsp;tubulær lidese/diuretika behandling?</em></p> <p>&nbsp;</p> <p><em>Tubulær reabsorption af fosfat (TRP) = 1- ((U-fosfat/S-fosfat) x (S-creatinin/U-creatinin)) x 100%</em></p> <p><em>OBS: alle værdier i mmol/l</em></p> <p><em>TRP &gt; 95 (høj fosfat reabsorption): behov for ekstra fosfat tilskud</em></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Referencer</strong></p> <p>Taget fra retningslinjer fra forticolos projektet og udkast af national retningslinjer (2019)</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MFR-vaccination af b¢rn med æggeallergi.

MFR-vaccination af børn med æggeallergi MFR-vaccination af børn med ægallergi Baggrund Hos børn med kendt ægallergi anbefales IKKE rutinemæssigt at MFR vaccination på hosptial, men vaccination kan foregå i almen praksis. Børn med tidligere alvorlige straksreaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring astma, bør dog fortsat henvises til vaccination på hospital Procedurer Børn, der henvises til MFR vaccination og opfylder kriterierne bookes på sygeplejeliste Ved undersøgelsen udspørges om aktuelle forhold, som kontraindicerer vaccination (aktuel febril sygdom). Det bemærkes, om der er nogen hudmanifestationer forud for vaccinationen. Observation Patienten skal efter vaccination observeres ½ time i ventearealet, med besked til forældrene om, at de skal henvende sig til en sygeplejerske, hvis barnet skulle få nogen symptomer. Herefter kan observationen afsluttes. Barnets vaccinationskort udfyldes. Der skrives journalnotatet med angivelse af vaccinationens forløb: problemfrit eller tegn på en mulig / sikker reaktion Referencer: Allergi og Vaccination. SSI August 2022

<h1><div id="Afsnit#1699545069219">MFR-vaccination af børn med æggeallergi</div></h1><div id="BodyWeb#1699545069219"><p><strong><span style="color:black">MFR-vaccination af børn med ægallergi</span></strong></p> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Hos&nbsp;børn med kendt ægallergi anbefales IKKE rutinemæssigt at&nbsp;MFR vaccination&nbsp;på hosptial, men vaccination kan foregå i almen praksis.&nbsp;</p> <p><span style="background-color:#ffffff; color:#000000">Børn med tidligere alvorlige straksreaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring astma, bør dog fortsat henvises til vaccination på hospital</span> &nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Procedurer</strong></p> <p>Børn, der henvises til MFR vaccination og&nbsp;opfylder kriterierne bookes på sygeplejeliste&nbsp;</p> <p>Ved undersøgelsen udspørges om aktuelle forhold, som kontraindicerer vaccination (aktuel febril sygdom).&nbsp;</p> <p>Det bemærkes, om der er nogen&nbsp;hudmanifestationer&nbsp;forud for vaccinationen.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Observation</strong></p> <p>Patienten&nbsp;skal efter vaccination observeres ½ time i ventearealet,&nbsp;med besked til forældrene om, at de skal henvende sig til en sygeplejerske, hvis barnet skulle få nogen symptomer. Herefter kan observationen afsluttes.</p> <p>Barnets vaccinationskort udfyldes.<br> <br> Der skrives journalnotatet med angivelse af&nbsp;vaccinationens forløb: problemfrit eller tegn på en mulig / sikker reaktion</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Referencer: Allergi og Vaccination.&nbsp; SSI August 2022&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MIS-C pixie.

MIS-C pixie Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger på AHH Børne- og Ungeafdeling Definitioner En forkortet udgave af DPS’s vejledningen: Multisystem inflammatory syndrome in children” (MIS-C). For uddybning se DPS vejledning. Fremgangsmåde Diagnostisering af MIS-C Behandling af MIS-C Baseret på graden af organpåvirkning og behov for vasoaktiv støtte defineres sværhedsgraden af MIS-C som Mild, Moderat eller Svær. Mild ingen påvirkning af troponin eller BNP. Moderat forhøjet troponin og/eller BNP, men ikke shock eller behov for vasopressorer. Svær forhøjet troponin og/eller BNP, shock og behov for vasopressorer. Har barnet moderat eller svær MIS-C samt shock der kræver vasopressorstoffer, LV systolisk dysfunktion, arytmier eller andre svære manifestationer, der kræver ICU behandling, flyttes barnet til RH efter visitation med BV RH 3545-1350 Har barnet moderat MIS-C med eleveret troponin eller BNP uden ovennævnte behandles barnet på AHH Barnet SKAL have foretaget EKG ved ankomsten Barnet SKAL have ligge på skop under indlæggelsen (1) Hvis barnet har svær MIS-C overflyttes det til RH 5061 efter konference med RH BV 3545-1350 (2) Der gives først methylprednisolon som bolus, dvs hele døgn dosis 2 mg/kg/døgn (max 100 mg). Herefter forsættes med methylprednisolon 1 mg/kg x 2 iv til barnet er stabilt og kan overgå til pr os. Der udtrappes over 2 uger. (3) Der skal aftales EKKO så snart det er muligt og igen efter 8 uger Barnet med MIS-C må gerne - konfereres med BII-Team - konfereres med BV RH Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544972436">MIS-C pixie</div></h1><div id="BodyWeb#1699544972436"><p><a name="1699544972436Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544972436Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p>Læger på AHH Børne- og Ungeafdeling</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544972436Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">En forkortet udgave af DPS’s vejledningen:&nbsp;<strong>Multisystem inflammatory syndrome in children” (MIS-C)</strong>.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">For uddybning&nbsp;<a href="https://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_hoering_2021/DPS_Guideline_MIS-C_210321.pdf" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">se DPS vejledning.</a></p> <p>&nbsp;</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544972436Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start"><strong>Diagnostisering af MIS-C</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start"><img alt="" src="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CCRKTT/$FILE/MIS-C.png" style="border:0px; height:755px; max-width:100%; width:696px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start"><strong>Behandling af MIS-C</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">Baseret på graden af organpåvirkning og behov for vasoaktiv støtte defineres sværhedsgraden af MIS-C som&nbsp;<strong>Mild, Moderat eller Svær</strong>.&nbsp;<strong>Mild</strong>&nbsp;ingen påvirkning af troponin eller BNP.&nbsp;<strong>Moderat</strong>&nbsp;forhøjet troponin og/eller BNP, men ikke shock eller behov for vasopressorer.&nbsp;<strong>Svær</strong>&nbsp;forhøjet troponin og/eller BNP, shock og behov for vasopressorer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">Har barnet&nbsp;<strong>moderat eller svær MIS-C samt&nbsp;<span style="color:red">shock der kræver vasopressorstoffer, LV systolisk dysfunktion, arytmier eller andre svære manifestationer, der kræver ICU behandling, flyttes barnet til RH efter visitation med BV RH 3545-1350</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">Har barnet&nbsp;<strong>moderat MIS-C med eleveret troponin eller BNP uden ovennævnte behandles barnet på AHH</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start"><img alt="" src="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CCRL4E/$FILE/MIS-C%20behandling.png" style="border:0px; height:482px; max-width:100%; width:746px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">Barnet SKAL have foretaget EKG ved ankomsten</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">Barnet SKAL have ligge på skop under indlæggelsen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">(1) Hvis barnet har svær MIS-C overflyttes det til RH 5061 efter konference med RH BV 3545-1350</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">(2) Der gives først methylprednisolon som bolus, dvs hele døgn dosis 2 mg/kg/døgn (max 100 mg). Herefter forsættes med methylprednisolon 1 mg/kg x 2 iv til barnet er stabilt og kan overgå til pr os. Der udtrappes over 2 uger.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start">(3) Der skal aftales EKKO så snart det er muligt og igen efter 8 uger</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:start"><strong>Barnet med MIS-C må gerne</strong></p> <ol style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li><strong>konfereres med BII-Team</strong></li> <li><strong>konfereres med BV RH</strong></li> </ol> <p>&nbsp;</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544972436Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544972436Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544972436Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544972436Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Modtagelse af kritisk sygt barn i.

Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen Samarbejdet omkring modtagelsen af den kritiske syge patient optimeres ved, at - alle kender deres opgaver. Actioncards i denne vejledning beskriver disse opgaver. Teammedlemmerne kender hinandens opgaver - teamet bruger ABCDE-strategien ved modtagelsen af kritisk sygt barn. Plakater med strategien hænger over patientlejet, og alle teammedlemmer bidrager til at strategien følges - teamet bruger sikker, klar og anerkendende kommunikation - sikker kommunikation med "closed loops" er det fænomen, at modtageren gentager beskeden, som den er forstået, og melder tilbage, når opgaven er løst ("loop” lukkes). Closed loops er særligt vigtigt ved medicinering. Øjenkontakt understøtter sikker kommunikation. - ved klar kommunikation formuleres væsentlig information (den er ikke underforstået). Vær forsigtig med dine antagelser som modtager. SPØRG ALTID VED TVIVL i en kritisk situation. I klar kommunikation resumerer teamlederen situationen, så alle i teamet kender status og plan. Alle kan bede om et resume. Teamlederen forsøger at tænke højt. - ved anerkendende kommunikation ønsker man at forstå hinanden. Viljen til at forstå hinanden er afgørende for samarbejde. Gensidig støtte og respekt i teamet bidrager yderligere et konstruktivt arbejdsklima Praktisk - når der tilkaldes hjælp ved modtagelsen af kritisk sygt barn bruges formuleringen: "Akut team til (fx) akutstue 1" efter, at du har identificeret dig. Formuleringen bruges så modtageren forstår, at vi arbejder i vores højeste beredskab og vi er villige til at trække på alle ressourcer. Der gives en kort ISBAR (skabelon ved telefon), når du kalder på hjælp - alle med en officiel rolle skal tage sit skilt på, der viser rollen. Opgaverne for rollen er beskrevet på bagsiden af skiltet. Skiltet tages på ved indgang til stuen, hvor de er placeret - alle der ikke har en defineret rolle holder sig langs væggen, men er klar til at hjælpe. En vigtig opgave er at få den øvrige del af afdelingen til at fungere samtidigt med, at man er indenfor rækkevidde til at levere hjælp til det kritisk syge barn Debriefing - vigtigt efter modtagelse af et kritisk sygt barn. Ideen er at dele erfaringer, skabe overvejelser og dermed læring ud af succeser og problemer - teamlederen tager initiativ en kort debriefing (10-15 min). Det er relevant at afklare om der er behov for en længere debriefing (1 time) på et senere tidspunkt. Afdelingens psykologer og Teamtræningsgruppen (kontaktpersoner ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###) vil gerne hjælpe ved en sådan debriefing. Enhver deltager kan kontakte teamtræningsgruppen vedr. debriefing. Det er ###NAVN###, der foretager den formelle indkaldelse, hvorfor ###NAVN### også informeres om behovet via mail - den korte debriefing vil typisk berøre spørgsmål som - hvad gik godt og hvorfor? - var kommunikationen klar? - var alle klar over deres rolle? - fik vi tilkaldt den rette hjælp? - har vi opdaget patientsikkerhedsproblemer eller utilsigtede hændelser? - hvad kan gøres anderledes? - vejledning til den korte debriefing hænger på et skilt sammen med rolleskiltene. Teamlederen er ordstyrer eller uddelegerer rollen. Vigtige erfaringer noteres og gives videre til Teamtræningsgruppen - ved særligt alvorlige hændelser (uventede dødsfald, alvorlige forløb med senfølger etc.) kan ###NAVN### eller Teamtræningsgruppen rekvirere psykologassistance til debriefingen eller Falck Healthcare (ekstern psykolog særligt uddannet i debriefing) - Der er særlig instruks om debriefing i afdelingen. Instruks for "Børnelæge 1" ved modtagelse af kritisk sygt barn Koordinerer og leder indsatsen (Teamleder) Ved kritisk sygt barn forstås CNS-påvirket barn med tegn på respiratorisk- og/eller kredsløbssvigt. Respiratorisk svigt eller kredsløbssvigt (shock) uden CNS-påvirkning er også kritisk sygdom. "Børnelæge 1" er teamleder Pædiatrisk forvagt (søger ###TELEFON###) er "børnelæge 1", indtil bagvagt (søger ###TELEFON###) ankommer. Teamlederrollen markeres tydeligt med skilt. Forvagten kan godt fortsætte som teamleder efter bagvagtens ankomst, men det skal formuleres, så alle er klar over, hvem der er teamleder, som tager og involveres i beslutningerne. Primære opgaver er: - sikre ABCDE i den primære og sekundære gennemgang af patienten - koordinere den samlede indsats Resume - sikre relevant hjælp - sikre ABCDE - skabe overblik ("time outs", opsummere, arbejdsdiagnoser og plan). Teamleder bør frigøres fra praktiske opgaver, så det bliver muligt at holde overblikket og tage kvalificerede beslutninger - prioritere opgaver - uddelegere opgaver - kommunikere sikkert og klart - spørge teamet om bidrag (undersøgelser, behandling, hvad kunne det ellers være?) - bruge al tilgængelig information - orientere pårørende - sammenkalde til debriefing Detaljeret arbejdsbeskrivelse for teamleder - erkende at patienten er kritisk syg og tilkalde hjælp - tilkalde bagvagt (læge til lægekontakt) - tilkalde anæstesien, evt. neonatologisk bagvagt (læge til lægekontakt) og andre kolleger - primær gennemgang med sikring af ABCDE - modtage primær anamnese, mens ABCDE-sikring er i gang (kan uddelegeres). Stikord skrives på whiteboard og bruges ved resume - teamlederen er ideelt frigjort fra praktiske opgaver. Sætter andre i gang fx med at - skabe frie luftveje og maskeventilation indtil anæstesilæge ankommer (anlæg åben ventrikelsonde ved maskeventilation mhp. at undgå aspiration) - anlægge intravenøs eller intraossøs adgang - udtage blodprøver (Akut*, kvik-CRP, syrebase) - ordinere væske (iso NaCl 10 ml/kg evt. gentaget). SAGM ved mistanke om stor blødning - registrere Glasgow coma score, pupilforhold, tonus, reflekser og BS (D) - exposure (E): hele kroppen inkl. bagsiden og skalpen undersøges - ordinere undersøgelser (blod, dyrkninger, radiologi, EKG, evt. lumbalpunktur) - ordinere medicin f.eks. antibiotika (ampicillin 100 mg/kg og ceftriaxon 100 mg/kg), steroid (Dexamethason 0.15 mg/kg) og analgetika. Spørge til allergi før der gives antibiotika. Husk medicinberegner - slå op i VIP for den formodede tilstand og vis den på storskærm i akutstuerne - vurdere røntgen af thorax, syre-basestatus, BS og EKG - behov for kateter a demeure? (timediurese er god monitorering af shockeret patient, skaffer urin til stix og dyrkning) - opsummere status med ca. 5 minutters intervaller. ABCDE revurderes kontinuerligt og effekt af behandlingstiltag vurderes - indikation for akut UL (perikardietamponade, væske eller luft i pleura, invagination) eller oversigt over abdomen (fri luft, væskespejle etc.)? - indikation for CT-scanning? - indikation for ekkokardiografi? (kongenit mb. Cordis? Kontakt ###NAVN### ###TELEFON###) - behov for kraniotomi, torakotomi eller laparotomi? (kirurgisk tilsyn, telefoniske råd) - vurdere om patienten er transportabel til f.eks. CT-scanning, operationsgang eller andet hospital (GN's hentehold til børn < 2 år, lægeambulancen ved ældre børn). Vurdering i fællesskab med anæstesien - beslutning om behandlingsophør, f.eks. barnet ikke kan ventileres eller hjertemassage giver ikke palpabel puls. - orientere pårørende om patientens tilstand og planer for behandling. Hvis det er muligt lader man forældre være til stede, så kommunikation kan foregå direkte. Tilstedeværelse hjælper familien i efterfølgende sorgbearbejdning ved død. Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen - sikre at dokumentation i journalen er fyldestgørende (med tider). Opgaven med at skrive det primære journalnotat kan uddelegeres til ”Børnelæge 2 eller 3” - følge patient med anæstesilægen, hvis dette skønnes nødvendigt - tage initiativ til debriefing, hvis dette skønnes nødvendigt. Debriefing er vigtigt efter modtagelse af kritisk syge børn. Skab refleksion og læring (se ovenfor) Actioncard for "Børnelæge 2" (forvagt, anden læge eller bagvagt) ved modtagelse af kritisk sygt barn Støtter teamleder "Børnelæge 2 og 3's" primære opgaver er - at løse de opgaver som børnelæge 1 stiller. - der kan godt være flere assisterende læger fx "læge 3", der deler opgaver med læge 2 Opgaverne kan fx være at: - hjælpe teamleder (praktisk assistance, viden og spørgsmål) - anlægge i.v.-adgang (intraossøs adgang) - udtage blodprøver - uddybe anamnese - kommunikation med andre afdelinger - arrangere overflytning - anlægge kateter a demeure - skrive primære journalnotat Instruks for "Børnesygeplejerske 1" ved modtagelse af kritisk sygt barn Koordinator og monitor "Børnesygeplejerske 1's" primære opgaver er: - overordnede ansvar for sygeplejeopgaverne (koordination) - monitorering af patienten - bliver hos patienten Resume: - opdage at patienten er kritisk syg og alarmere - bliv hos patienten - A: tjek og åbne luftvejen (hoved- og kæbelejring). Bevidstløs i sideleje. Behov for sugning? - B: tilføre ilt (15 l/min), saturationsmål 94-98%. Overkrop eleveret ved primært vejrtrækningsproblem. - ventilere ved behov (evt. 2-personersventilation) - påsæt monitorering - føre observationsskema (ovennævnte og RF, kapillærrespons, temperatur) - koordinere sygeplejeopgaver - closed loops, øjenkontakt, spørg ved tvivl - bidrage med viden og spørgsmål - sikre dokumentation i SP af vitale parametre efter den akutte situation Detaljeret arbejdsbeskrivelse for "Børnesygeplejerske 1" Opgaver før patientens ankomst - klargøring af monitoreringsudstyr, observationsskema, venflons og fiksation, intraossøs kanyle - klargøre infusionssæt med 1000 ml iso. NaCl - hente og klargøre medicin i det omfang det er muligt ud fra meldingen - start ur når patienten kommer ind på i stuen Opgaver efter patientens ankomst - åbne luftvej: suge pt., lejre hoved og kæbe optimalt. Bevidstløs i sideleje så opkast kan løbe væk. Evt. saltvandsinhalation. Evt. adrenalininhalation - ilt (15 l/min) via Hudsonmaske med reservoir hvis saturation er < 90-93%. Sidde op ved primært vejrtrækningsproblem. Evt. Ventoline og Atrovent - ventilere patient om nødvendigt indtil "børnelæge 1" kommer til stede (evt. 2-personersventilation) - ben op hos shockeret patient (evt. Trendelenburg) - diazepamklysma til krampende patient (0.5 mg/kg) - monitoreringsudstyr i følgende rækkefølge: pulsoxymeter (højre hånd), BT-manchet (venstre side) og EKG-elektroder - respirationsfrekvens tælles og kapillærrespons måles - temperatur måles (rektal hvis pt. er nedkølet). Overvej måling af CRP, blodsukker og syre-basestatus - observationsskema føres. Ansvar for at behandlingstider noteres - vægt kan estimeres efter plakater på væg i Akut1 og Akut2 - afkøling undgås (varmelampe etc.) - koordination af sygeplejeopgaverne - bliver hele tiden hos patienten Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen - kontakte teamleder ved behov for debriefing Instruks for "Børnesygeplejerske 2" ved modtagelse af kritisk sygt barn Alarm og transport "Børnesygeplejerske 2's" primære opgaver er: - alarmere. Råd og konference med læger foregår læge til læge (ikke gennem sygeplejerske) - hente defibrillator, medicin, udstyr etc. - give medicin - information og identifikation Resume - alarmere via knap på stue og evt telefonisk til forvagt (###TELEFON###) og bagvagt (###TELEFON###) så længe der ikke er læger tilstede (fx nat) - sikre, at alle er kommet - hjertemassage ved behov - hente defibrillator - hente og give medicin samt væske - skaffe "grej" - closed loops - bidrage med viden og spørg ved tvivl - sikre dokumentation i SP af medicinindgift efter den akutte behandling Detaljeret arbejdsbeskrivelse for "Børnesygeplejerske 2" Opgaver før patientens ankomst - sikre, at "børnelæge 1" er orienteret. - aftale med "børnelæge 1" om anæstesien og bagvagten skal kaldes på givne oplysninger. Alarmering af disse kan foretages af "børnesygeplejerske 2" på egen hånd, hvis denne skønner, at det er nødvendigt Opgaver efter patientens ankomst - alarmere (knap på stuen) og forvagt (###TELEFON###) og bagvagt (###TELEFON###), samt anæstesilæge (###TELEFON###). Ved hjertestop ###TELEFON### - sikre at alle er kommet - hjertemassage om nødvendigt indtil portør ankommer - hente defibrillator - opsætte infusionsvæske - hente og give ordineret medicin - hente udstyr - aflæse blodprodukter sammen med anæstesisygeplejerske - informere forældre, hvis børnesygeplejerske 3 mangler - påsætte ID-bånd på patient Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen - fylde medicin og udstyr op Instruks for "Børnesygeplejerske 3" ved modtagelse af kritisk sygt barn Forældre og assistere børnesygeplejerske 1 og 2 Hvis en "børnesygeplejerske 3" ikke kan frigøres, overgår opgaverne til "børnesygeplejerske 2" "Børnesygeplejerske 3 's" primære opgaver er: - løse de opgaver som "børnesygeplejerske 1" stiller - hente medicin, udstyr etc. - forældrenes behov (information etc.) Resume - hjælpe 1 & 2'eren - bestil prøver - modtag og tag dig af forældre - formidle oplysninger fra forældre vedr. allergi, tidligere sygdom, medicin og ekspositioner (skriv på whiteboard) - hent medicin og væske - skaf udstyr - bidrag med viden og spørg ved tvivl - akutstuen tjekkes og udstyr fyldes op efter brug Opgaver efter patientens ankomst - løse opgaver som "børnesygeplejerske 1" stiller - identificere og modtage forældre - lave ID-bånd - kan formidle oplysninger fra forældre til "børnelæge 1" vedr. allergi, tidligere sygdomme, medicinforbrug og ekspositioner - kan formidle oplysninger fra teamleder til forældre om status og plan - hente medicin - bestille laboranter og radiologer - fotokopiere observationsskema, journal og prøvesvar ved overflytning af barnet Bilag ABCDE-Vurdering - Plakat sep21 - Ny udgave JU.pdfABCDE-Behandling - Plakat sep21 - Ny udgave JU 31.pdf Fælles bevidsthed, kommunikation og samarbejde ved modtagelse af kritisk sygt barn: Fælles bevidsthed 4.pptx

<h1><div id="Afsnit#1699544759211">Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen</div></h1><div id="BodyWeb#1699544759211"><p>&nbsp;</p> <p><strong>Modtagelse af kritisk sygt barn i Børnemodtagelsen</strong></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Samarbejdet omkring</strong><strong> modtagelsen af den kritiske syge patient optimeres ved, at</strong></p> <ul style="list-style-type:circle"> <li><strong>alle kender deres opgaver. A</strong><strong>ctioncards</strong> i denne vejledning beskriver disse opgaver. Teammedlemmerne kender hinandens opgaver</li> <li><strong>teamet bruger <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544759211Bilag" target="_self">ABCDE-strategien</a> </strong>ved modtagelsen af kritisk sygt barn. Plakater med strategien hænger over&nbsp;patientlejet,&nbsp;og alle teammedlemmer bidrager til at strategien følges</li> <li>teamet bruger sikker, klar og anerkendende kommunikation <ul style="list-style-type:square"> <li><strong>sikker kommunikation</strong> med "closed loops" er det fænomen, at modtageren gentager&nbsp;beskeden,&nbsp;som den er forstået, og melder tilbage, når opgaven er løst&nbsp;("loop” lukkes). Closed loops er særligt vigtigt ved medicinering. Øjenkontakt&nbsp;understøtter sikker kommunikation.</li> <li>ved <strong>klar kommunikation</strong> formuleres væsentlig information (den er ikke underforstået). Vær forsigtig med dine antagelser som modtager. SPØRG ALTID VED TVIVL&nbsp;i en kritisk situation.&nbsp;&nbsp;I klar kommunikation resumerer teamlederen situationen, så alle i teamet kender status og plan. Alle kan bede om et resume.&nbsp;Teamlederen forsøger at tænke højt.</li> <li>ved <strong>anerkendende kommunikation</strong> ønsker man at forstå hinanden. Viljen til at forstå hinanden er afgørende for samarbejde. Gensidig støtte og respekt i teamet bidrager yderligere et konstruktivt&nbsp;arbejdsklima</li> </ul> </li> </ul> <p><strong>Praktisk</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li><strong>når der tilkaldes hjælp</strong> ved modtagelsen af kritisk sygt barn bruges formuleringen: "<strong>Akut team til (fx) akutstue 1</strong>" efter, at du har identificeret dig. Formuleringen bruges så modtageren forstår, at vi arbejder i vores højeste beredskab og vi er villige til at trække på alle ressourcer.&nbsp;Der gives en kort ISBAR (skabelon ved telefon), når du kalder på hjælp</li> <li><strong>alle med en officiel rolle&nbsp;skal tage sit skilt på,</strong> <strong>der viser rollen</strong>. Opgaverne for rollen er beskrevet på bagsiden af skiltet. Skiltet tages på ved indgang til stuen, hvor de er placeret</li> <li>alle der ikke har en defineret rolle holder sig langs væggen, men er klar til at hjælpe. En vigtig opgave er at <strong>få den øvrige del af afdelingen til at fungere samtidigt</strong> med, at man er indenfor rækkevidde til at levere hjælp til det kritisk syge barn</li> </ul> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Debriefing</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>vigtigt efter modtagelse af et kritisk sygt barn. Ideen er at dele erfaringer, skabe overvejelser og dermed læring ud af succeser og problemer</li> <li><strong>teamlederen tager initiativ en kort debriefing (10-15 min)</strong>. Det er relevant at afklare <strong>om der er behov for en længere debriefing</strong> (1 time) på et senere tidspunkt. Afdelingens psykologer og Teamtræningsgruppen (kontaktpersoner ###NAVN###, ###NAVN###&nbsp;og ###NAVN###) vil gerne hjælpe ved en sådan debriefing. Enhver deltager kan kontakte teamtræningsgruppen vedr. debriefing. Det er ###NAVN###, der foretager den formelle indkaldelse, hvorfor ###NAVN### også informeres om behovet via mail</li> <li><strong>den korte debriefing</strong> vil typisk berøre spørgsmål som <ul style="list-style-type:circle"> <li>hvad gik godt og hvorfor?</li> <li>var kommunikationen klar?</li> <li>var alle klar over deres rolle?</li> <li>fik vi tilkaldt den rette hjælp?</li> <li>har vi opdaget patientsikkerhedsproblemer eller utilsigtede hændelser?</li> <li>hvad kan gøres anderledes?</li> </ul> </li> <li>vejledning til den korte debriefing hænger på et skilt sammen med rolleskiltene. Teamlederen er ordstyrer eller uddelegerer rollen. Vigtige erfaringer noteres og gives videre til Teamtræningsgruppen</li> <li>ved særligt alvorlige hændelser (uventede dødsfald, alvorlige forløb med senfølger etc.) kan ###NAVN### eller&nbsp;Teamtræningsgruppen rekvirere psykologassistance til debriefingen eller Falck Healthcare (ekstern psykolog særligt uddannet i debriefing)</li> <li>Der er særlig instruks om <a href="http://172.17.1.37/intranet/kvalitet/kvalibog.nsf/bilagsView/0A20CA3D24684F93C1257632003DD196/$File/debriefing%202.doc?OpenElement">debriefing</a> i afdelingen.</li> </ul> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Instruks for "Børnelæge 1" ved modtagelse af kritisk sygt barn </strong></p> <p><strong><em>&nbsp;</em></strong></p> <p><strong><em>Koordinerer og leder indsatsen (Teamleder)</em></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>Ved kritisk sygt barn forstås CNS-påvirket barn med tegn på respiratorisk- og/eller kredsløbssvigt. Respiratorisk svigt eller kredsløbssvigt (shock) uden CNS-påvirkning er også kritisk sygdom.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>"Børnelæge 1" er teamleder </strong></p> <p>Pædiatrisk forvagt (søger ###TELEFON###) er "børnelæge 1", indtil bagvagt (søger ###TELEFON###) ankommer. Teamlederrollen markeres tydeligt med skilt. Forvagten kan godt fortsætte som teamleder efter bagvagtens ankomst, men det skal formuleres, så alle er klar over, hvem der er teamleder, som tager og involveres i beslutningerne.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Primære opgaver er:</strong></p> <ol style="list-style-type:decimal"> <li>sikre ABCDE i den primære og sekundære gennemgang af patienten</li> <li>koordinere&nbsp;den samlede indsats</li> </ol> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Resume</strong></p> <ol> <li>sikre relevant hjælp</li> <li>sikre ABCDE</li> <li>skabe overblik ("time outs", opsummere, arbejdsdiagnoser og plan). Teamleder bør frigøres fra praktiske opgaver, så det bliver muligt at holde overblikket og tage kvalificerede beslutninger</li> <li>prioritere opgaver</li> <li>uddelegere opgaver</li> <li>kommunikere sikkert og&nbsp;klart</li> <li>spørge teamet om bidrag (undersøgelser, behandling, hvad kunne det ellers være?)</li> <li>bruge al tilgængelig information</li> <li>orientere pårørende</li> <li>sammenkalde til debriefing</li> </ol> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Detaljeret arbejdsbeskrivelse for teamleder</strong></p> <ul> <li>erkende at patienten er kritisk syg og tilkalde hjælp <ul> <li>tilkalde bagvagt (læge til lægekontakt)</li> <li>tilkalde anæstesien,&nbsp;evt. neonatologisk bagvagt (læge til lægekontakt) og andre kolleger</li> </ul> </li> <li>primær gennemgang med sikring af ABCDE</li> <li>modtage primær anamnese, mens ABCDE-sikring er i gang (kan uddelegeres). Stikord skrives på whiteboard og bruges ved resume</li> <li>teamlederen er ideelt frigjort fra praktiske opgaver. Sætter andre i gang fx med at</li> <li>skabe frie luftveje og maskeventilation indtil anæstesilæge ankommer (anlæg åben ventrikelsonde ved maskeventilation mhp. at undgå aspiration)</li> <li>anlægge intravenøs eller intraossøs adgang</li> <li>udtage blodprøver (Akut*, kvik-CRP, syrebase)</li> <li>ordinere væske (iso NaCl 10 ml/kg evt. gentaget). SAGM ved mistanke om stor blødning</li> <li>registrere Glasgow coma score, pupilforhold, tonus, reflekser og BS (D)</li> <li>exposure (E): hele kroppen inkl. bagsiden og skalpen&nbsp;undersøges</li> <li>ordinere undersøgelser (blod, dyrkninger, radiologi, EKG, evt. lumbalpunktur)</li> <li>ordinere medicin f.eks. antibiotika (ampicillin 100 mg/kg og ceftriaxon 100 mg/kg), steroid (Dexamethason 0.15 mg/kg) og analgetika. Spørge til allergi før der gives antibiotika. Husk medicinberegner</li> <li>slå op i VIP for den formodede tilstand og vis den&nbsp;på storskærm i akutstuerne</li> <li>vurdere røntgen af thorax, syre-basestatus, BS og EKG</li> <li>behov for kateter a demeure? (timediurese er god monitorering af shockeret patient, skaffer urin til stix og dyrkning)</li> <li>opsummere status med ca. 5 minutters intervaller. ABCDE revurderes kontinuerligt og effekt af behandlingstiltag vurderes</li> <li>indikation for akut UL (perikardietamponade, væske eller luft i pleura, invagination) eller oversigt over abdomen (fri luft, væskespejle etc.)?</li> <li>indikation for CT-scanning?</li> <li>indikation for ekkokardiografi? (kongenit mb. Cordis? Kontakt ###NAVN### ###TELEFON###)</li> <li>behov for kraniotomi, torakotomi eller laparotomi? (kirurgisk tilsyn, telefoniske råd)</li> <li>vurdere om patienten er transportabel til f.eks. CT-scanning, operationsgang eller andet hospital (GN's hentehold til børn &lt; 2 år, lægeambulancen ved ældre børn). Vurdering i fællesskab med anæstesien</li> <li>beslutning om behandlingsophør, f.eks. barnet ikke kan ventileres eller hjertemassage giver ikke palpabel puls.</li> <li>orientere pårørende om patientens tilstand og planer for behandling. Hvis det er muligt lader man forældre være til stede, så kommunikation kan foregå direkte. Tilstedeværelse hjælper familien i efterfølgende sorgbearbejdning ved død.&nbsp;</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li><strong>sikre at dokumentation</strong> i journalen er fyldestgørende (med <strong>tider</strong>). Opgaven med at skrive det primære journalnotat kan uddelegeres til ”Børnelæge 2 eller 3”</li> <li><strong>følge patient</strong> med anæstesilægen, hvis dette skønnes nødvendigt</li> <li>tage <strong>initiativ til debriefing</strong>, hvis dette skønnes nødvendigt. Debriefing er vigtigt efter modtagelse af kritisk syge børn. Skab refleksion og læring (se ovenfor)</li> </ul> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Actioncard for "Børnelæge 2" (forvagt, anden læge eller bagvagt) ved modtagelse af kritisk sygt barn </strong></p> <p><strong><em>&nbsp;</em></strong></p> <p><strong><em>Støtter teamleder</em></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>"Børnelæge 2 og 3's" primære opgaver er </strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>at løse de opgaver som børnelæge 1 stiller.</li> <li>der kan godt være flere assisterende læger fx "læge 3", der deler opgaver med læge 2</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaverne kan fx være at:</strong></p> <ol> <li>hjælpe teamleder (praktisk assistance, viden og spørgsmål)</li> <li>anlægge i.v.-adgang (intraossøs adgang)</li> <li>udtage blodprøver</li> <li>uddybe anamnese</li> <li>kommunikation med andre afdelinger</li> <li>arrangere overflytning</li> <li>anlægge kateter a demeure</li> <li>skrive primære journalnotat</li> </ol> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Instruks for "Børnesygeplejerske 1" ved modtagelse af kritisk sygt barn </strong></p> <p><strong><em>&nbsp;</em></strong></p> <p><strong><em>Koordinator og monitor</em></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>"Børnesygeplejerske 1's" primære opgaver er:</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>overordnede ansvar for sygeplejeopgaverne (koordination)</li> <li>monitorering af patienten</li> <li>bliver hos patienten</li> </ul> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Resume:</strong></p> <ol> <li>opdage at patienten er kritisk syg og alarmere</li> <li>bliv hos patienten</li> <li>A: tjek og åbne&nbsp;luftvejen (hoved- og kæbelejring). Bevidstløs i sideleje.&nbsp;Behov for sugning?</li> <li>B: tilføre ilt (15 l/min), saturationsmål 94-98%. Overkrop eleveret ved primært&nbsp;vejrtrækningsproblem.&nbsp;</li> <li>ventilere&nbsp;ved behov (evt. 2-personersventilation)</li> <li>påsæt monitorering</li> <li>føre observationsskema (ovennævnte og RF, kapillærrespons, temperatur)</li> <li>koordinere sygeplejeopgaver</li> <li>closed loops, øjenkontakt, spørg ved tvivl</li> <li>bidrage med viden og spørgsmål</li> <li>sikre dokumentation i SP af vitale parametre efter den akutte situation</li> </ol> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Detaljeret arbejdsbeskrivelse <strong>for "Børnesygeplejerske 1"</strong></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver før patientens ankomst</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>klargøring af monitoreringsudstyr, observationsskema, venflons og fiksation, intraossøs kanyle</li> <li>klargøre infusionssæt med 1000 ml iso. NaCl</li> <li>hente og klargøre medicin i det omfang det er muligt ud fra meldingen</li> <li>start ur når patienten kommer ind på i stuen</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver efter patientens ankomst</strong></p> <ul> <li><strong>åbne luftvej: </strong>suge pt., lejre hoved og kæbe optimalt. Bevidstløs i sideleje&nbsp;så opkast kan løbe væk. Evt. saltvandsinhalation. Evt. adrenalininhalation</li> <li><strong>ilt </strong>(15 l/min) via Hudsonmaske med reservoir hvis saturation er &lt;&nbsp;90-93%. Sidde op ved primært vejrtrækningsproblem. Evt. Ventoline og Atrovent</li> <li><strong>ventilere </strong>patient om nødvendigt indtil "børnelæge 1" kommer til stede&nbsp;(evt. 2-personersventilation)</li> <li><strong>ben op </strong>hos shockeret patient (evt. Trendelenburg)</li> <li><strong>diazepamklysma </strong>til krampende patient (0.5 mg/kg)</li> <li><strong>monitoreringsudstyr </strong>i&nbsp;følgende rækkefølge: pulsoxymeter (højre hånd), BT-manchet (venstre side) og EKG-elektroder</li> <li><strong>respirationsfrekvens </strong>tælles og <strong>kapillærrespons </strong>måles</li> <li><strong>temperatur </strong>måles (rektal hvis pt. er nedkølet). Overvej måling af CRP, blodsukker og syre-basestatus</li> <li><strong>observationsskema </strong>føres. Ansvar for at behandlingstider noteres</li> <li><strong>vægt&nbsp;</strong>kan estimeres efter plakater på væg i Akut1 og Akut2</li> <li><strong>afkøling undgås</strong> (varmelampe etc.)</li> <li><strong>koordination </strong>af sygeplejeopgaverne</li> <li><strong>bliver hele tiden hos patienten</strong></li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>kontakte teamleder ved behov for debriefing</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Instruks for "Børnesygeplejerske 2" ved modtagelse af kritisk sygt barn </strong></p> <p><strong><em>&nbsp;</em></strong></p> <p><strong><em>Alarm og transport</em></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>"Børnesygeplejerske 2's" primære opgaver er:</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>alarmere. Råd og konference med læger foregår læge til læge (ikke gennem sygeplejerske)</li> <li>hente defibrillator, medicin, udstyr etc.</li> <li>give medicin</li> <li>information og identifikation</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Resume</strong></p> <ol> <li>alarmere via knap på stue og evt telefonisk til&nbsp;forvagt (###TELEFON###) og bagvagt (###TELEFON###) så længe der ikke er læger tilstede&nbsp;(fx nat)</li> <li>sikre, at alle er kommet</li> <li>hjertemassage ved behov</li> <li>hente defibrillator</li> <li>hente og give medicin samt væske&nbsp;</li> <li>skaffe "grej"</li> <li>closed loops</li> <li>bidrage med viden og spørg ved tvivl</li> <li>sikre dokumentation i SP af medicinindgift efter den akutte behandling</li> </ol> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Detaljeret arbejdsbeskrivelse <strong>for "Børnesygeplejerske 2"</strong></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver før patientens ankomst</strong></p> <ul> <li>sikre, at "børnelæge 1" er orienteret.</li> <li>aftale med "børnelæge 1" om anæstesien og bagvagten skal kaldes på givne oplysninger. Alarmering af disse kan foretages af "børnesygeplejerske 2" på egen hånd, hvis denne skønner, at det&nbsp;er nødvendigt</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver efter patientens ankomst</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li><strong>alarmere</strong>&nbsp;(knap på stuen) og forvagt (###TELEFON###) og bagvagt (###TELEFON###), samt anæstesilæge (###TELEFON###). Ved hjertestop ###TELEFON###</li> <li><strong>sikre at alle er kommet</strong></li> <li><strong>hjertemassage</strong> om nødvendigt indtil portør ankommer</li> <li><strong>hente defibrillator</strong></li> <li><strong>opsætte infusionsvæske&nbsp; </strong></li> <li>hente og give ordineret <strong>medicin</strong></li> <li>hente udstyr</li> <li>aflæse blodprodukter sammen med anæstesisygeplejerske</li> <li><strong>informere&nbsp;forældre,</strong> hvis børnesygeplejerske 3 mangler</li> <li><strong>påsætte ID-bånd på patient</strong></li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaver efter afgang fra børnemodtagelsen</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>fylde medicin og udstyr op</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Instruks for "Børnesygeplejerske 3" ved modtagelse af kritisk sygt barn </strong></p> <p><strong><em>&nbsp;</em></strong></p> <p><strong><em>Forældre og assistere børnesygeplejerske 1 og 2</em></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>Hvis en "børnesygeplejerske 3" ikke kan frigøres, overgår opgaverne til "børnesygeplejerske 2"</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>"Børnesygeplejerske 3 's" primære opgaver er:</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>løse de opgaver som "børnesygeplejerske 1" stiller</li> <li>hente medicin, udstyr etc.</li> <li>forældrenes behov (information etc.)</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Resume</strong></p> <ol> <li>hjælpe 1 &amp; 2'eren</li> <li>bestil prøver</li> <li>modtag og tag dig af forældre</li> <li>formidle oplysninger fra forældre vedr. allergi, tidligere sygdom, medicin og ekspositioner (skriv på whiteboard)</li> <li>hent medicin og væske</li> <li>skaf udstyr</li> <li>bidrag med viden og spørg ved tvivl</li> <li>akutstuen tjekkes og udstyr fyldes op efter brug</li> </ol> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;<strong>Opgaver efter patientens ankomst</strong></p> <ul> <li><strong>løse opgaver som "børnesygeplejerske 1" stiller</strong></li> <li><strong>identificere og modtage forældre</strong></li> <li>lave <strong>ID-bånd</strong></li> <li>kan <strong>formidle oplysninger</strong> fra forældre til "børnelæge 1" vedr. allergi, tidligere sygdomme, medicinforbrug og ekspositioner</li> <li>kan formidle oplysninger fra teamleder til forældre om status og plan</li> <li><strong>hente medicin</strong></li> <li><strong>bestille </strong>laboranter og radiologer</li> <li><strong>fotokopiere </strong>observationsskema, journal og prøvesvar ved overflytning af barnet</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a id="1699544759211Bilag" name="Bilag"><strong>Bilag</strong></a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">ABCDE-Vurdering - Plakat sep21 - Ny udgave JU.pdf</a><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">ABCDE-Behandling - Plakat sep21 - Ny udgave JU 31.pdf</a></p> <p>Fælles bevidsthed, kommunikation og samarbejde ved modtagelse af kritisk sygt barn:&nbsp;<img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Fælles bevidsthed 4.pptx</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Morgenkonferencens struktur.

Morgenkonferencens struktur ###TABEL_1### Varighed tilstræbes maks. 25 min Dagens case: - Caseskabelon findes på P-drevet: P:\Børneafdelingen\460\Case morgen konf - F5 straks efter åbning af casen gør den klar til visning - Punkt A: kort anamnese præsenteres - Punkt B: objektive fund - Punkt C: 2-3 mest sandsynlige og 2-3 farligste differentialdiagnoser drøftes i summegrupper - Plan (undersøgelse og behandling) afrundes af speciallæge(r) Morgenkonference forudgås af vagtsupervision: Afholdes i lægekontoret i Børnemodtagelsen ###TABEL_2###

<h1><div id="Afsnit#1699545133282">Morgenkonferencens struktur</div></h1><div id="BodyWeb#1699545133282"><p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_1### <p>&nbsp;Varighed tilstræbes maks. 25 min</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Dagens case:</strong></p> <ul> <li>Caseskabelon&nbsp;findes på P-drevet: P:\Børneafdelingen\460\Case morgen konf</li> <li>F5 straks efter åbning af casen gør den klar til visning</li> <li>Punkt A:&nbsp;kort anamnese præsenteres</li> <li>Punkt B:&nbsp;objektive fund</li> <li>Punkt C: 2-3 mest sandsynlige og 2-3 farligste differentialdiagnoser drøftes i summegrupper</li> <li>Plan (undersøgelse og behandling) afrundes af speciallæge(r)</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Morgenkonference forudgås af vagtsupervision:</strong></p> <p>Afholdes i lægekontoret i Børnemodtagelsen</p> ###TABEL_2### <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Morgenkonferencens struktur_TABEL_1.

Tid Aktivitet 8.15 Konferencestart med bagvagt som ordstyrer. God tone, struktur og tid holdes 8.15 Arbejdsplanen gennemgås og det sikres, at alle funktioner er dækket 8.18 Vagtholdet præsenterer udvalgte patienter. Antal indlagte. Problemer af ikke-faglig karakter man & fre ”5 min” Tir (ulige uge) & tor Case (max 5 min) og/eller kort om afdelingens sygeste patienter ved speciallæger 8.35 Konferencen afsluttes, når bagvagt har afklaret om der er meddelelser eller taler. Ambulatoriets læger går til amb. efter festtaler eller møder direkte i amb. Morgenmøde i amb. kl. 8.55 Tavlemøde og stuegang starter 9.15 (tor 9.30) Tirsdag: Lige uger: undervisning for yngre læger (start 8.15, lokale i 460). Ulige uger: YL-kaffe/møde Onsdag: Røntgenkonf. 8.35. Vi tilstræber at gå 8.30. Torsdag: Undervisning 8.40-9.25 Fredag: fredagskaffe. Lige uger: overlægekaffe i 460. Ulige uger: fælles kaffe

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:76px"> <p><strong>Tid</strong></p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Aktivitet</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.15</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Konferencestart</strong> med bagvagt som ordstyrer. God tone, struktur og tid holdes</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.15</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Arbejdsplanen </strong>gennemgås og&nbsp;det sikres, at alle funktioner er dækket</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.18</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Vagtholdet præsenterer udvalgte patienter</strong>. Antal indlagte. Problemer af ikke-faglig karakter</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>man &amp; fre</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>”5 min”</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>Tir (ulige uge) &amp; tor</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Case</strong> (max 5 min) og/eller <strong>kort om afdelingens sygeste patienter</strong> ved speciallæger</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.35</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Konferencen afsluttes</strong>, når bagvagt har afklaret om der er&nbsp;meddelelser eller taler.&nbsp;</p> <p>Ambulatoriets læger går til amb. efter festtaler eller møder direkte i amb. Morgenmøde i amb. kl. 8.55</p> <p>Tavlemøde og stuegang starter 9.15 (tor 9.30)</p> <p><strong>Tirsdag:<em>&nbsp;</em></strong><em>Lige uger</em>: undervisning for yngre læger (start 8.15, lokale i 460). <em>Ulige uger</em>: YL-kaffe/møde</p> <p><strong>Onsdag:</strong>&nbsp;Røntgenkonf. 8.35. Vi tilstræber at gå&nbsp;8.30.</p> <p><strong>Torsdag:</strong>&nbsp;Undervisning 8.40-9.25</p> <p><strong>Fredag</strong>: fredagskaffe. <em>Lige uger:</em>&nbsp;overlægekaffe i 460.&nbsp;<em>Ulige uger:</em>&nbsp;fælles kaffe&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Morgenkonferencens struktur_TABEL_2.

Tid Aktivitet 7.45 Forvagter, mellem- og bagvagt mødes. Bagvagt sikrer, at struktur og tid holdes 7.46 Hvilke kritisk syge eller særlige patienter skal præsenteres (427 og 415)? Hvem gør det? Patienter på Intensiv? Patienter, der blev overflyttet? Indlagte med særlige problemer? Typisk tid på konf til 3-4 patienter. Bed om feedback nu, hvis du har brug for det 8.00 Andre problemer/begivenheder der skal drøftes og evt. præsenteres? Skab læring ved at stille spørgsmål til hinanden og reflektere i fællesskab. Brug hinandens erfaringer 8.05 Afpudsning af case (427 eller 415). Hvem der præsenterer afklares tidligt i vagten 8.09 Stuegangssedler husket? (bagvagt). Antal indlagte for døgnet (427 og 415). Antal ptt. i BMT i døgnet kan ses på A3-oversigt i kommandocentral 8.10 Vagtsupervisionen afsluttes

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:76px"> <p><strong>Tid</strong></p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Aktivitet</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>7.45</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Forvagter, mellem- og bagvagt mødes</strong>. Bagvagt sikrer, at struktur og tid holdes</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>7.46</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Hvilke kritisk syge </strong>eller særlige patienter skal præsenteres (427 og 415)? Hvem gør det? Patienter på Intensiv? Patienter, der blev overflyttet? Indlagte med særlige problemer? Typisk tid på konf til 3-4 patienter. Bed om feedback nu, hvis du har brug for det</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.00</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Andre problemer/begivenheder</strong> der skal drøftes og evt. præsenteres? Skab læring ved at stille spørgsmål til hinanden og reflektere i fællesskab. Brug hinandens erfaringer</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.05</p> </td> <td style="width:1283px"> <p>Afpudsning af case (427 eller 415). Hvem der præsenterer afklares tidligt i vagten</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.09</p> </td> <td style="width:1283px"> <p>Stuegangssedler husket? (bagvagt). Antal indlagte for døgnet (427 og 415). Antal ptt. i BMT i døgnet kan ses på A3-oversigt i kommandocentral</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.10</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Vagtsupervisionen afsluttes</strong></p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Mors obduktion og andre postmortelle unders¢gelser.

Mors, obduktion og andre postmortelle undersøgelser Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Denne vejledning drejer sig om dødsfald i Børne- og ungeafdelingen og er et supplement til den generelle vejledning Mors procedurer for AHH, hvor du kan finde både diverse kontaktoplysninger, praktiske fremgangsmåder og vejledning om dokumentation. Børn, som indbringes døde til Akutmodtagelsen, håndteres også efter denne vejledning, suppleret af MORS instruks i Akutmodtagelsen Dåb og navngivning Tilbud om dåb gives til kritisk eller livstruende syge børn. Kun levende børn kan døbes. Er barnet dødt kan det navngives, se vejledning: Dåb og navngivning Patienten konstateres død (1. ligsyn) * Pt. tilses og døden konstateres (pupiller, st.c et p, dvs. tidlige dødstegn) * I journalen noteres dato og tidspunkt for dødsfaldet, omstændighederne omkring dødsfaldet og om samt hvordan de pårørende er underrettet. Husk at anføre navne på pårørende og deres relation til den afdøde. * Husk ved vagtskifte at oplyse om tidspunkt for 2. ligsyn Stillingtagen til kontakt til politiet, inkl. dokumentation Politiet kontaktes mhp. retslægeligt ligsyn når - Dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde - En person findes død - Døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde - Der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring - Døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkeshændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom - Dødsfald i Kriminalforsorgens institutioner - Dødsfald hvor det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse. Se kortfattet vejledning: Ligsyn og elektronisk dødsattest Begærer politiet restlægeligt ligsyn, må barnet ikke istandgøres, og intet må fjernes fra det (heller ikke pvk, sonde, mv.). Sengen lades urørt. Ved mistanke om inborn errors om metabolism (se nedenfor), skal politiet spørges, om man må sikre sig udtagelse af vævsprøver før evt. retslægeligt ligsyn, idet vævsprøver bør udtages senest 2 timer postmortem. Politiet skal spørges, om der må udtages hjerteblod til dyrkning, såfremt dette skønnes indiceret. Patienten synes (2. ligsyn) og dødsattest udfyldes * Pt. forbliver i afdelingen til efter ligsynet. * Ved ligsynet konstateres sikre dødstegn: Rigor, livores, maceratio eller cadaverositas. * Dødsattest udfyldes elektronisk afhængig af evt. kontakt til politi (se ovenfor). Hertil skal du bruge din digitale signatur. Find det elektroniske indberetningsikon på PC-skrivebord (grå kongekrone) Ved tvivl om udfyldning af den elektroniske dødsattest, se vejledning på SST-hjemmeside: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-indberetning/indberetning-specifikke-omraader/dodsattester (hvis linket ikke virker: kopier ovenstående og indsæt i browseren) * Dødsattest printes og underskrives af den læge, der har udfyldt attesten * Spørg til evt. devices: pacemaker, baklofenpumpe, nervus vagus stimulator o.lign. * Husk anmeldelse af evt. nød/hjemmedåb, se link til vejledning om nøddåb nedenfor * Blanketten Erklæring ved dødsfald og begæring af hospitalsobduktion udfyldes altid, også selvom der ikke skal udføres obduktion. Blanketten følger den afdøde til Kapellet. Obduktion Formålet med obduktion er at nå diagnostisk sikkerhed bl.a. mhp. rådgivning, samt at afklare uventede sygdomme/ komplikationer i familien. Hvis forældre ikke er til stede, skal de kontaktes. Såfremt der er lægelig indikation for obduktion, skal forældrene spørges om tilladelse, og det skal noteres i journal, om de er forespurgt, af hvem, og om de har givet tilladelse. Blanketten Erklæring ved dødsfald og begæring af hospitalsobduktion udfyldes. Ved mistanke om inborn errors of metabolism, er det vigtigt at udtage væv/blod/urin senest to timer postmortem. Muskelprøver kan udtages indtil 6 timer postmorten. Selvom forældrene ikke ønsker obduktion, vil mange acceptere, at et begrænset antal prøver bliver udtaget. Se: LINK til Postmortelle undersøgelser, børn - Børn under 2 år: Børn under 2 år obduceres ikke på Hvidovre Hospital, men på Rigshospitalets patologiske afdeling afsnit 5441. Børn under 2 år, der skal obduceres, skal via Rigshospitalets kapel (afsnit 5303) dertil. Når der er foretaget 2. ligsyn, bliver barnet flyttet til Kapellet på Hvidovre Hospital og herfra til Kapellet på Rigshospitalet. Hvidovre Hospitals kapel sørger for, at barnet bliver flyttet i en ligvogn under sømmelige forhold. Til Kapellet skal medfølge: Udskrift af dødsattesten med en personlig underskrift af den læge som har udfyldt den, samt udfyldte obduktionspapirer (Erklæring ved dødsfald og begæring af hospitalsobduktion). Husk at oplyst om evt. devices. Kapellet kan kontaktes på ###TELEFON###. Når det er afklaret, at et barn skal til Patologisk afdeling på Rigshospitalet, kontaktes afdelingen på telefonnummer ###TELEFON### (eller RH's omstilling: ###TELEFON###). - Børn over 2 år: Obduceres på Hvidovre Hospital, og der skal vedlægges de samme papirer som til patologer på RH. Kontakt vores patologer i dagtid på afsnit 134, lokal 22134 og adviser om, at der er en børneobduktion. Istandgørelse og afsked Se Morsinstruks pleje Fremvisning og hjemtagning af den afdøde Forældrene kan se deres barn inden begravelsen/bisættelsen og så ofte, forældrene ønsker det. Når barnet er kørt fra afdelingen, foregår dette i fremvisningsrummet. Hvis der er pårørende, som kommer for at se barnet, er det mest praktisk at lade dem komme samlet og i dagtiden, hvis det er muligt. Fremvisning aftales i dagtiden med Kvartermesteren (lokal 2136), på andre tidspunkter med portørcentralen (lokal 2544). Portøren gør barnet klar i en seng eller, hvis det er et stort barn, på fremvisningsbåren. Derefter hentes de pårørende på afdelingen. Et plejepersonale fra Børne- og Ungeafdelingen ledsager, hvis det er muligt. Der opfordres til at lade søskende, bedsteforældre og andre familiemedlemmer se barnet og tage afsked. Familien har mulighed for at tage barnet med hjem. Se Morsinstruks pleje, afsnit om Transport til hjemmet Opfølgning Forældrene skal tilbydes morssamtale med læge og plejepersonale efter behov efter ca. en måned. Forældre til børn, som dør af asfyxi eller anden uventet årsag i første leveuge, og alle forældre, der oplever mors fra 35. graviditetsuge, tilbydes 1-2 psykologsamtale. Dør barnet i Børne- og ungeafdelingen eller indbringes døde til hospitalet, vil det være Børne- og ungeafdelingens psykolog, som varetager samtalerne. Ved foetus mors og dødsfald på gynækologisk/obstetrisk afdeling, herunder på operationsgangen, vil det være en psykolog fra Gynækologisk/obstetrisk afdeling, som varetager samtalerne. Tilbuddet er en hjælp til forældrene i den initiale sorg og en rådgivning om, hvor de efterfølgende kan få hjælp uden for hospitalet. Alle forældre skal herudover tilbydes hjælp af socialrådgiver. Hospitalets muligheder er meget begrænsede, men afdelingens socialrådgiver kan henvise til andre muligheder i hjemkommunen. Ved dødsfald af et ældre barn henvises forældrene til psykologisk støtte i primærsektoren, eksempelvis gennem egen læge. Ved behov for akut krisehjælp kan henvises til psykiatrisk skadestue. Se i øvrigt Morsinstruks pleje, afsnit om Psykolog og socialrådgiver samt afsnit om Krisehjælp. Kontakt evt. hospitalspræst, se Religiøs og åndelig støtte Defusing og debriefing af personale Et dødsfald hos et barn er for de fleste en overvældende oplevelse, uanset om dødsfaldet var ventet. Forsøg at samle de involverede til en defusing i samme vagt, som dødsfaldet er sket. Der skal desuden via afdelingsledelsen indkaldes til udvidet debriefing, se afdelingens vejledning Debriefing og defusing Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Links: Morsmappe og bilag: Morsinstruks pleje Nøddåb: Dåb og navngivning Indsæt link til den separate VIP (når godkendt): Postmortelle undersøgelser, børn Overordnet vejledning: Mors procedurer for AHH Akutmodtagelsens supplerende vejledning: MORS instruks i Akutmodtagelsen Vejledning til plejepersonale i Akutmodtagelsen: vuggedød, vejledning for sygeplejepersonalet omkring Vedr. bl.a. retslægeligt ligsyn: Ligsyn og elektronisk dødsattest Religiøs og åndelig støtte Debriefing og defusing

<h1><div id="Afsnit#1699544939169">Mors, obduktion og andre postmortelle undersøgelser</div></h1><div id="BodyWeb#1699544939169"><p><a name="1699544939169Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544939169Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544939169Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544939169Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Denne vejledning drejer sig om dødsfald i Børne- og ungeafdelingen</strong> og er et supplement til den generelle vejledning&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/XC12579E300463F24C12579200062189F?OpenDocument&amp;level=133019&amp;ref=internalVIP">Mors procedurer for AHH</a>, hvor du kan finde både&nbsp;diverse kontaktoplysninger, praktiske fremgangsmåder og vejledning om dokumentation.</p> <p><strong>Børn, som indbringes døde til Akutmodtagelsen</strong>, håndteres også efter denne vejledning, suppleret af&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133019.nsf/X8C382844DDF0C7C0C1257A230041CFCA?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">MORS instruks i Akutmodtagelsen</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Dåb og navngivning</strong></p> <p>Tilbud om&nbsp;dåb&nbsp;gives til kritisk eller livstruende syge børn.</p> <p>Kun levende børn kan døbes. Er barnet dødt kan det navngives, se vejledning:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/XE2FC5F96696E266AC1257BAA004686D1?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Dåb og navngivning</a></p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> <p><strong>Patienten konstateres død (1. ligsyn)</strong></p> <p>* Pt. tilses og døden konstateres (pupiller, st.c et p, dvs. tidlige dødstegn)</p> <p>* I journalen noteres dato og tidspunkt for dødsfaldet, omstændighederne omkring dødsfaldet og om samt hvordan de pårørende er underrettet. Husk at anføre navne på pårørende og deres relation til den afdøde.</p> <p>* Husk ved vagtskifte at oplyse om tidspunkt for 2. ligsyn</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Stillingtagen til </strong><u><strong>kontakt til politiet</strong></u><strong>, inkl. dokumentation</strong></p> <p>Politiet kontaktes mhp. retslægeligt ligsyn når</p> <ol> <li>Dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde</li> <li>En person findes død</li> <li>Døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde</li> <li>Der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring</li> <li>Døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkeshændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom</li> <li>Dødsfald i Kriminalforsorgens institutioner</li> <li>Dødsfald hvor det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse.</li> </ol> <p>Se kortfattet vejledning:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/XBAA74D1E01C54747C12578AA002C78EB?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Ligsyn og elektronisk dødsattest</a></p> <p>Begærer politiet restlægeligt ligsyn, må barnet ikke istandgøres, og intet må fjernes fra det (heller ikke pvk, sonde, mv.). Sengen lades urørt.</p> <p>Ved mistanke om inborn errors om metabolism (se nedenfor), skal<em>&nbsp;</em>politiet spørges, om man må sikre sig udtagelse af vævsprøver&nbsp;før evt. retslægeligt&nbsp;ligsyn, idet vævsprøver bør udtages senest 2 timer postmortem.&nbsp;Politiet skal spørges, om der må udtages&nbsp;hjerteblod til dyrkning, såfremt dette skønnes indiceret.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Patienten synes (2. ligsyn)&nbsp;og dødsattest udfyldes</strong></p> <p>* Pt. forbliver i afdelingen til efter ligsynet.</p> <p>* Ved ligsynet konstateres sikre dødstegn: Rigor, livores, maceratio eller cadaverositas.</p> <p>* Dødsattest udfyldes elektronisk afhængig af evt. kontakt til politi (se ovenfor). Hertil skal du bruge din digitale signatur. Find det&nbsp;elektroniske indberetningsikon på PC-skrivebord (grå kongekrone)</p> <p><strong>Ved tvivl om&nbsp;udfyldning af den elektroniske dødsattest, se vejledning på SST-hjemmeside:</strong></p> <p><a href="https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-indberetning/indberetning-specifikke-omraader/dodsattester"><u><span style="color:#0066cc">https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-indberetning/indberetning-specifikke-omraader/dodsattester</span></u></a></p> <p>(hvis linket ikke virker: kopier ovenstående og indsæt i browseren)</p> <p>* Dødsattest printes og underskrives af den læge, der har udfyldt attesten</p> <p>* Spørg til evt. devices: pacemaker, baklofenpumpe, nervus vagus stimulator o.lign.</p> <p>* Husk anmeldelse af evt. nød/hjemmedåb, se link til vejledning om nøddåb nedenfor</p> <p>* Blanketten&nbsp;<em>Erklæring ved dødsfald og begæring af hospitalsobduktion&nbsp;</em>udfyldes altid, også selvom der ikke skal udføres obduktion. Blanketten følger den afdøde til Kapellet.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Obduktion</strong></p> <p>Formålet med obduktion er at nå diagnostisk sikkerhed bl.a. mhp. rådgivning, samt at afklare uventede sygdomme/ komplikationer i familien.</p> <p>Hvis forældre ikke er til stede, skal de kontaktes. Såfremt der er lægelig indikation for obduktion, skal forældrene spørges om tilladelse, og det skal noteres i journal, om de er forespurgt, af hvem, og om de har givet tilladelse. Blanketten&nbsp;&nbsp;<em>Erklæring ved dødsfald og begæring af hospitalsobduktion&nbsp;</em>udfyldes.</p> <p>Ved mistanke om <em>inborn errors of metabolism</em>, er det vigtigt at udtage&nbsp;væv/blod/urin&nbsp;senest to timer postmortem. Muskelprøver kan udtages indtil 6 timer postmorten. Selvom forældrene ikke ønsker obduktion, vil mange acceptere, at et begrænset antal prøver bliver udtaget.&nbsp; Se:&nbsp;&nbsp;<span style="background-color:#f1c40f">LINK til Postmortelle undersøgelser, børn</span></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Børn under&nbsp;2 år:</strong></p> <p>Børn under 2 år obduceres ikke på Hvidovre Hospital, men på Rigshospitalets patologiske afdeling afsnit 5441. Børn under 2 år, der skal obduceres, skal via Rigshospitalets kapel (afsnit 5303) dertil. Når der er foretaget 2. ligsyn, bliver barnet flyttet til Kapellet&nbsp;på Hvidovre Hospital og herfra til Kapellet på Rigshospitalet. Hvidovre Hospitals kapel sørger&nbsp;for,&nbsp; at barnet bliver flyttet i en ligvogn under sømmelige forhold.</p> <p>Til Kapellet skal medfølge: Udskrift af dødsattesten med en personlig underskrift af den læge som har udfyldt den, samt udfyldte obduktionspapirer (<em>Erklæring ved dødsfald og begæring af hospitalsobduktion</em>). Husk at oplyst om evt. devices. Kapellet kan kontaktes på&nbsp;###TELEFON###. Når det er afklaret, at et barn skal til&nbsp;Patologisk afdeling på Rigshospitalet, kontaktes afdelingen på telefonnummer ###TELEFON### (eller RH's omstilling: ###TELEFON###).</p> <h3><strong>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; </strong>Børn over 2 år:</h3> <p>Obduceres på Hvidovre Hospital, og der skal vedlægges de samme papirer som til patologer på RH. Kontakt vores patologer i dagtid på afsnit 134, lokal 22134 og adviser om, at der er en børneobduktion.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Istandgørelse og afsked</strong></p> <p>Se&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X8ECEAC15EEC40DC3C125791E0059502D?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Morsinstruks pleje</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Fremvisning og hjemtagning af den afdøde</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forældrene kan se deres barn inden begravelsen/bisættelsen og så ofte, forældrene ønsker det. Når barnet er kørt fra afdelingen, foregår dette i fremvisningsrummet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis der er pårørende, som kommer for at se barnet, er det mest praktisk at lade dem komme samlet og i dagtiden, hvis det er muligt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Fremvisning aftales i dagtiden med Kvartermesteren (lokal 2136), på andre tidspunkter med portørcentralen (lokal 2544).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Portøren gør barnet klar i en seng eller, hvis det er et stort barn, på fremvisningsbåren. Derefter hentes de pårørende på afdelingen. Et plejepersonale fra Børne- og Ungeafdelingen ledsager, hvis det er muligt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der opfordres til at lade søskende, bedsteforældre og andre familiemedlemmer se barnet og tage afsked.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Familien har mulighed for at tage barnet med hjem. Se&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X8ECEAC15EEC40DC3C125791E0059502D?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Morsinstruks pleje</a>, afsnit om&nbsp;Transport til hjemmet</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Opfølgning</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forældrene skal tilbydes morssamtale med læge og plejepersonale efter behov efter ca. en måned.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:yellow"><span style="color:#000000">Forældre til børn, som dør af asfyxi eller anden uventet årsag i første leveuge, og alle forældre, der oplever mors fra 35. graviditetsuge, tilbydes 1-2 psykologsamtale. Dør barnet i Børne- og ungeafdelingen eller indbringes døde til hospitalet, vil det være Børne- og ungeafdelingens psykolog, som varetager samtalerne. Ved foetus mors og dødsfald på gynækologisk/obstetrisk afdeling, herunder&nbsp; på operationsgangen, vil det være en psykolog fra Gynækologisk/obstetrisk afdeling, som varetager samtalerne.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Tilbuddet er en hjælp til forældrene i den initiale sorg og en rådgivning om, hvor de efterfølgende kan få hjælp uden for hospitalet. Alle forældre skal herudover tilbydes hjælp af socialrådgiver. Hospitalets muligheder er meget begrænsede, men afdelingens socialrådgiver kan henvise til andre muligheder i hjemkommunen.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:#f1c40f">Ved dødsfald af et ældre barn henvises forældrene til psykologisk støtte i primærsektoren, eksempelvis gennem egen læge. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved behov for akut krisehjælp kan henvises til psykiatrisk skadestue.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Se i øvrigt&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X8ECEAC15EEC40DC3C125791E0059502D?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Morsinstruks pleje</a>, afsnit om Psykolog og socialrådgiver samt afsnit om Krisehjælp. Kontakt evt. hospitalspræst, se&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/XC12579E300463F24C1257A6E00427E92?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Religiøs og åndelig støtte</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p><span style="color:black"><strong>Defusing og debriefing af personale</strong></span></p> <p><span style="color:black">Et dødsfald hos et barn er for de fleste en overvældende oplevelse, uanset om dødsfaldet var ventet. Forsøg at samle de involverede til en defusing i samme vagt, som dødsfaldet er sket. Der skal desuden via afdelingsledelsen indkaldes til udvidet debriefing, se afdelingens vejledning&nbsp;</span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X33EF9EC96048A34AC125791E004BE4A0?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Debriefing og defusing</a></p> <p><span style="color:black"><strong>&nbsp;</strong></span></p> <h2>&nbsp;</h2> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544939169Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544939169Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544939169Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544939169Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h2><span style="color:black">Links:</span></h2> <p>Morsmappe og bilag:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X8ECEAC15EEC40DC3C125791E0059502D?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP">Morsinstruks pleje</a></p> <p>Nøddåb:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/XE2FC5F96696E266AC1257BAA004686D1?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP">Dåb og navngivning</a></p> <p><span style="background-color:#f1c40f">Indsæt link&nbsp;til den separate VIP (når godkendt):&nbsp;Postmortelle undersøgelser, børn</span></p> <p>Overordnet vejledning:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/XC12579E300463F24C12579200062189F?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Mors procedurer for AHH</a></p> <p>Akutmodtagelsens supplerende vejledning:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133019.nsf/X8C382844DDF0C7C0C1257A230041CFCA?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">MORS instruks i Akutmodtagelsen</a></p> <p>Vejledning til plejepersonale i Akutmodtagelsen:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133019.nsf/X321324C38A6D45F5C1257CD20040D403?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">vuggedød, vejledning for sygeplejepersonalet omkring</a></p> <p>Vedr. bl.a. retslægeligt ligsyn:&nbsp;<a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/XBAA74D1E01C54747C12578AA002C78EB?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Ligsyn og elektronisk dødsattest</a></p> <p><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/1330.nsf/XC12579E300463F24C1257A6E00427E92?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Religiøs og åndelig støtte</a></p> <p><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X33EF9EC96048A34AC125791E004BE4A0?OpenDocument&amp;level=1330&amp;ref=internalVIP">Debriefing og defusing</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Movicol vejledning i anvendelse.

Movicol, vejledning i anvendelse Indikation Patienter, som er obstiperede. For børn med et udviklingstrin på mindst 4 år anvendes Rom III kriterierne. Indenfor de sidste 8 uger skal mindst 2 af følgende kriterier være opfyldt: Rom III kriterierne - Forekomst af to eller færre afføringer pr. uge - Mindst 1 episode med fækal inkontinens pr. uge - Tilstedeværelse af større mængde fæces i rectum eller udfyldning i abdomen ved abdominal palpation - Historie med periodisk kvittering af meget store mængder fæces - Historie med smertefulde eller hårde afføringer - Historie med retentiv stilling eller udvisning af ekstremt voluntær tilbageholdelse af afføring Kontraindikationer - For børn med svært nedsat nyrefunktion og/eller hjertesyge børn skal man være opmærksom på, at der i et brev Movicol er 0,35 gram salt, og i et brev Movicol-junior er der 0,175 gram salt. Dosering Det anbefales at starte med udrensning, der opnås med ret høj dosering, og derefter trappe ned til daglig blød afføring. Behandlingsvarighed som hovedregel mindst 3 mdr. Udrensningsdosering er cirka 1 gram polyethylenglycol (Movicol)/kg fordelt på 2 doser. Som hovedregel kan man dagen efter reducere dosis og i løbet af 3-7 dage overgå til vedligeholdelsesdosering som ofte er 0,25 gram/kg. Der findes Movicol med 13,2 gram magrogol per brev, samt Movicol-junior med 6,1 gram magrogol per brev. Movicol er håndkøbsmedicin. Det er ikke godkendt til børn < 2 år i Danmark. Ved brug for Movicol i mindst 6 mdr. tilbydes ansøgning om enkelttilskud. Der findes pakninger med 8, 20, 50 og 100 poser. Se "Movicol® doseringsvejledning", bilag 1. Referencer Børneafdelingen, Hvidovre Hospital. Obstipation Dansk Pædiatrisk Selskab. Rekommandationer til diagnostik og behandling af obstipation og fækal-inkontinens http://www.paediatri.dk/vejledninger/documents/Obstipations-vejledning-20070400.pdf Vedhæftet bilag 1: Movicol Junior behandling af spaedboern op til 6 maaneder.pdf Movicol Junior behandling.pdf Movicol behandling.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699545218028">Movicol, vejledning i anvendelse</div></h1><div id="BodyWeb#1699545218028"><div> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>Indikation</b></p> <p>Patienter, som er obstiperede. For børn med et udviklingstrin på mindst 4 år anvendes Rom III kriterierne. Indenfor de sidste 8 uger skal mindst 2 af følgende kriterier være opfyldt:</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Rom III kriterierne</b></p> <ul type="disc"> <li>Forekomst af to eller færre afføringer pr. uge</li> <li>Mindst 1 episode med fækal inkontinens pr. uge</li> <li>Tilstedeværelse af større mængde fæces i rectum eller udfyldning i abdomen ved abdominal palpation</li> <li>Historie med periodisk kvittering af meget store mængder fæces</li> <li>Historie med smertefulde eller hårde afføringer</li> <li>Historie med retentiv stilling eller udvisning af ekstremt voluntær tilbageholdelse af afføring</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><b>Kontraindikationer</b></p> <ul type="disc"> <li>For børn med svært nedsat nyrefunktion og/eller hjertesyge børn skal man være opmærksom på, at der i et brev Movicol er 0,35 gram salt, og i et brev Movicol-junior er der 0,175 gram salt.</li> </ul> <p><b>Dosering</b></p> <p>Det anbefales at starte med udrensning, der opnås med ret høj dosering, og derefter trappe ned til daglig blød afføring. Behandlingsvarighed som hovedregel mindst 3 mdr.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Udrensningsdosering er cirka 1 gram polyethylenglycol (Movicol)/kg fordelt på 2 doser. Som hovedregel kan man dagen efter reducere dosis og i løbet af 3-7 dage overgå til vedligeholdelsesdosering som ofte er 0,25 gram/kg.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Der findes Movicol med 13,2 gram magrogol per brev, samt Movicol-junior med 6,1 gram magrogol per brev.</p> <p>Movicol er håndkøbsmedicin. Det er ikke godkendt til børn &lt; 2 år i Danmark. Ved brug for Movicol i mindst 6 mdr. tilbydes ansøgning om enkelttilskud. Der findes pakninger med 8, 20, 50 og 100 poser.</p> <p>Se "Movicol® doseringsvejledning", bilag 1.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><img border="0" height="577" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MARGW6069/$file/Webdoc_image001.jpg" width="433" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Referencer</b></p> <p>&nbsp;</p> <p>Børneafdelingen, Hvidovre Hospital. <a href="###FOLDER###" target="_blank">Obstipation</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>Dansk Pædiatrisk Selskab. Rekommandationer til diagnostik og behandling af obstipation og fækal-inkontinens</p> <p><a href="http://www.paediatri.dk/vejledninger/documents/Obstipations-vejledning-20070400.pdf">http://www.paediatri.dk/vejledninger/documents/Obstipations-vejledning-20070400.pdf</a></p> <p>&nbsp;</p> </div> <p>Vedhæftet bilag 1:</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Movicol Junior behandling af spaedboern op til 6 maaneder.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Movicol Junior behandling.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Movicol behandling.pdf</a></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MR-Scanning af neonatale b¢rn.

MR-Scanning af neonatale børn Formålet - med vejledningen er at redegøre for fremgangsmåden ved MR-scanning af neonatale børn og at optimere patientforløbet i forbindelse med MR-scanning. Målgruppe og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker, der deltager i klargøring og overvågning af neonatale børn i forbindelse med MR-scanning. ###TABEL_1### ###TABEL_2### Fremgangsmåde - ALLE neonatale børn, der skal MR-scannes, skal under scanningen monitoreres med MR kompatibel saturationsmåler. - Der skal som anført være en neonatal sygeplejerske/læge i scanningsrummet ved barnet, da der både er risiko for apnø og gylp – og barnet ligger fikseret i rygleje. - Neonatal sygeplejerske / -læge skal, inden scanningen starter sikre sig, at der er velfungerende sug og ventilationsudstyr i passende størrelse i scannerrummet. - Ved behov for MR-scanning af børn < 1 mdr. gammel i 415 regi påtager neonatalafdelingens personale ansvar for proceduren efter ovenstående retningslinier. - Når barnet forlader afdelingen, skal der være planlagt tid til svar på MR. VED BEHOV FOR HJÆLP TILKALDES DEC-TELEFON Neonatal mellemvagt ###TELEFON### Neonatal bagvagt ###TELEFON### Referencer Gomella, Eyal and Bany-Mohammed: Gomella’s Neonatology, 8th Edition; Management, Procedures, On-Call Problems, Diseases, and Drugs, McGrawHill Lange (2020) s.1283 Frank Shann’s 17th Edition (2017) updated Jan2019: DrugDoses L C Ku 1 2, C Simmons 1, P B Smith 1 2, R G Greenberg 1 2, K Fisher 1, C D Hornik 1, C Michael Cotten 1, R N Goldberg 1 3, M Bidegain 1 J Neonatal Perinatal Med (2019) Intranasal midazolam and fentanyl for procedural sedation and analgesia in infants in the neonatal intensive care unit Aaron Conway 1, John Rolley, Joanna R Sutherland Midazolam for sedation before procedures (2016) Cochrane Database Syst Rev 2016 May 20;2016(5):CD009491. doi: 10.1002/14651858.CD009491.pub2.

<h1><div id="Afsnit#1699544856716">MR-Scanning af neonatale børn</div></h1><div id="BodyWeb#1699544856716"><h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Formålet</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>-&nbsp;</strong>med vejledningen er at redegøre for fremgangsmåden ved MR-scanning af neonatale børn og at optimere patientforløbet i forbindelse med MR-scanning.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Målgruppe og anvendelsesområde</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Læger og sygeplejersker, der deltager i klargøring og overvågning af neonatale børn i forbindelse med MR-scanning.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> ###TABEL_1### <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> ###TABEL_2### <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#222222">Fremgangsmåde</span></strong></h2> <ol> <li><span style="color:#222222">ALLE&nbsp;neonatale børn, der skal MR-scannes, skal under scanningen monitoreres med&nbsp;MR kompatibel saturationsmåler.</span></li> <li><span style="color:#222222">Der skal som anført være en neonatal sygeplejerske/læge i scanningsrummet ved barnet, da der både er risiko for apnø og gylp – og barnet ligger fikseret i rygleje.</span></li> <li><span style="color:#222222">Neonatal sygeplejerske&nbsp;/ -læge&nbsp;skal, inden scanningen starter sikre sig, at der er velfungerende sug og ventilationsudstyr i passende størrelse i scannerrummet.</span></li> <li><span style="color:#222222">Ved behov for MR-scanning af børn &lt; 1 mdr. gammel i 415 regi påtager neonatalafdelingens personale ansvar for proceduren efter ovenstående retningslinier.</span></li> <li><span style="color:black">N</span><span style="color:black">år barnet forlader afdelingen, skal der være planlagt tid til svar på MR</span><span style="color:black">.</span></li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#2f5496">VED BEHOV FOR HJÆLP TILKALDES&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; DEC-TELEFON</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Neonatal mellemvagt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; ###TELEFON###</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Neonatal bagvagt&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;###TELEFON###</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Referencer</span></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#212121">Gomella, Eyal and Bany-Mohammed:</span><span style="color:blue"><u><span style="color:black"> Gomella’s Neonatology, 8^th Edition; Management, Procedures, On-Call Problems, Diseases, and Drugs, McGrawHill Lange (2020) s.1283</span></u></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:blue"><u><span style="color:black">Frank Shann’s 17^th Edition (2017) updated Jan2019: DrugDoses</span></u></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Ku+LC&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">L C Ku</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-2" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Duke Clinical Research Institute, Duke University School of Medicine, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">2</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Simmons+C&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">C Simmons</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Smith+PB&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">P B Smith</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-2" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Duke Clinical Research Institute, Duke University School of Medicine, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">2</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Greenberg+RG&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">R G Greenberg</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-2" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Duke Clinical Research Institute, Duke University School of Medicine, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">2</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Fisher+K&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">K Fisher</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Hornik+CD&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">C D Hornik</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Cotten+CM&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">C Michael Cotten</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Goldberg+RN&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">R N Goldberg</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-3" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Jean and George Brumley Jr. Neonatal Perinatal Research Institute, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">3</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Bidegain+M&amp;cauthor_id=30562908" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">M Bidegain</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30562908/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Department of Pediatrics, Division of Neonatal-Perinatal Medicine, Duke University Medical Center, Durham, NC, USA.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#5b616b">J Neonatal Perinatal Med </span><span style="color:#212121">(2019) Intranasal midazolam and fentanyl for procedural sedation and analgesia in infants in the neonatal intensive care unit</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Conway+A&amp;cauthor_id=27198122" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">Aaron Conway</span></a>^&nbsp;<a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27198122/#affiliation-1" style="color:blue; text-decoration:underline" title="Institute of Health and Biomedical Innovation, Queensland University of Technology, Brisbane, Queensland, Australia.">^{<span style="background-color:#f1f1f1"><span style="color:#323a45">1</span></span>}</a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Rolley+J&amp;cauthor_id=27198122" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">John Rolley</span></a><span style="color:#5b616b">,&nbsp;</span><a href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=Sutherland+JR&amp;cauthor_id=27198122" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#0071bc">Joanna R Sutherland</span></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#212121">Midazolam for sedation before procedures (2016)</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#5b616b">Cochrane Database Syst Rev 2016 May 20;2016(5):CD009491. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#5b616b">doi: 10.1002/14651858.CD009491.pub2.</span></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MR-Scanning af neonatale b¢rn_TABEL_1.

Klargøring - MR-scanning skal så vidt muligt foretages på respiratorisk stabile børn – helst uden CPAP - I tilfælde af, at barnet har CPAP behov, findes specielle ikke magnetiske benveniste ventiler hos afdelings sygeplejerske ###NAVN###, 427. - Når et barn skal i MR-scanneren, skal det altid ledsages af en neonatal sygeplejerske eller -læge, som skal blive ved barnet mens scanningen pågår. - De allerfleste neonatale børn vil kunne scannes i såkaldt ”mælkerus”. - Det betyder, at barnet skal være godt mæt og tilpas - d.v.s. være skiftet og have fået mad inden for den sidste halve time før scanningen. - De allerfleste nyfødte sover så tungt, at dette vil være tilstrækkelig ”sedering”. P.N. Ordination Midazolam (førstevalg ved uroligt barn) - Ved uro i forbindelse med MR-scanning kan der før eller under gives midazolam p.o. Før der gives midazolam konfereres dette med læge. - p.o. 0.3 mg/kg af injektion midazolam 1 mg/ml blandet op i lille mængde koncentreret sukkervand - Kan gentages efter 10 minutter x 1 så der i alt kan gives 0.6mg/kg p.o. - Hvis barnet fortsat for urolig efter mad og midazolam x 2 må scanning aflyses. - Koordinering af administration er afgørende - optimal effekt opnås efter 10-20 min, varighed af effektiv sedation tilsvarende periode (men let sedation 1-2 timer). Kloralhydrat - Inden scanningen skal der være lavet en p.n. ordination kloralhydrat, som sygeplejersken/lægen skal have med i lommen – hvis barnet alligevel skulle være uroligt. - Der skal ordineres: kloralhydrat 50 mg/kg. Kloralhydrat gives rectalt, og kan gentages x 2 hvis barnet kvitterer 1. dosis. - Hvis der er behov for at give midazolam / kloralhydrat, tilkaldes neonatallæge. Observation på 427 - Hvis scanningen er gennemført uden midazolam, kan barnet afmonitoreres på neonatalafsnittet 427. - Hvis der er givet midazolam skal barnet observeres på 427 i minimum 4 timer, hvis der observeres apnøer monitoreres i 12-24 timer.

<table cellspacing="0" class="Table" style="border-collapse:collapse; border:undefined; margin-left:-2.55pt; width:459.55pt"> <tbody> <tr> <td style="height:105.7pt; vertical-align:top; width:459.55pt"> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#2f5496">Klargøring</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#222222">MR-scanning skal så vidt muligt foretages på respiratorisk stabile børn – helst uden CPAP</span></li> <li><span style="color:#222222">I tilfælde af, at barnet har CPAP behov, findes specielle ikke magnetiske benveniste ventiler hos afdelings sygeplejerske ###NAVN###, 427.</span></li> <li><span style="color:#222222">Når et barn skal i MR-scanneren, skal det&nbsp;<u>altid&nbsp;</u>ledsages af en neonatal sygeplejerske eller -læge, som skal blive ved barnet mens scanningen pågår.</span></li> <li><span style="color:#222222">De allerfleste neonatale børn vil kunne scannes i såkaldt ”mælkerus”.&nbsp;&nbsp;</span></li> <li><span style="color:#222222">Det betyder, at barnet skal være godt mæt og tilpas&nbsp;-&nbsp;d.v.s. være skiftet og have fået mad inden for den sidste halve time før scanningen.&nbsp;&nbsp;&nbsp;</span></li> <li><span style="color:#222222">De allerfleste nyfødte sover så tungt, at dette vil være tilstrækkelig ”sedering”.</span></li> </ul> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#2f5496">P.N. Ordination </span></strong></p> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#2f5496">Midazolam (førstevalg ved uroligt barn)</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#222222">Ved uro i forbindelse med MR-scanning kan der før eller under gives midazolam p.o. </span><strong><span style="color:black">Før der gives midazolam konfereres dette med læge.</span></strong></li> <li><strong><span style="color:black">p.o. 0.3 mg/kg</span></strong><span style="color:black"> af injektion midazolam 1 mg/ml blandet op i lille mængde koncentreret sukkervand</span></li> <li><span style="color:black">Kan gentages efter 10 minutter x 1 så der i alt kan gives&nbsp; 0.6mg/kg p.o.</span></li> <li><span style="color:black">Hvis barnet fortsat for urolig efter mad og midazolam x 2 må scanning aflyses.</span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Koordinering af administration er afgørende - optimal effekt&nbsp;opnås efter 10-20 min, varighed af effektiv sedation tilsvarende periode (men let sedation 1-2 timer).&nbsp;</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#2f5496">Kloralhydrat</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#222222">Inden scanningen skal der være lavet en p.n. ordination kloralhydrat, som sygeplejersken/lægen skal have med i lommen –&nbsp;hvis barnet alligevel skulle være uroligt. </span></li> <li><span style="color:#222222">Der skal ordineres:&nbsp;&nbsp; kloralhydrat 50 mg/kg. </span><a href="http://172.17.1.37/intranet/kvalitet/kvalibog.nsf/bilagsView/7419C0F2E769969EC12575150037191B/$file/Kloralhydrat%20-%20Neonatalt.htm?OpenElement" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="color:#663366">Kloralhydrat</span></a><span style="color:#222222">&nbsp;gives rectalt, og kan gentages x 2 hvis barnet kvitterer 1. dosis. </span></li> </ul> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <ul> <li><strong><span style="color:#222222">Hvis der er behov for at give midazolam / kloralhydrat, tilkaldes neonatallæge.</span></strong></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f5496">O</span></span></strong><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f5496">bservation på 427</span></span></strong></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Hvis scanningen er gennemført uden midazolam, kan barnet afmonitoreres på neonatalafsnittet 427.</span></span></li> <li><span style="color:black">Hvis der er givet midazolam skal barnet observeres på 427 i minimum 4 timer, hvis der observeres apnøer monitoreres i 12-24 timer.</span></li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_Gastroenheden_Abdominale traumer.

Abdominale traumer Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Traumer til abdomen indbefatter alt fra papiller til under ligamentum inguinale og inkluderer således også nederste del af thorax, perineum, scrotum, penis og vagina. Regelrette thoracale traume håndteres af orthopædkirurgisk afdeling. Fremgangsmåde Patienten behandles efter ATLS principper med anæstesiologisk bagvagt som traumeleder. Traumer skal fortrinsvist visiteres videre til TraumeCenteret på Rigshospitalet efter aftale med TraumeCenteret vagthavende traumeleder (lok. 6000) og vagthavende C bagvagt. Den hæmodynamisk ustabile patient SKAL stabiliseres før overflyttelse til andet hospital. Traume typer Der skelnes mellem; Stumpe traumer: kompression, knusning, deceleration. Penetrerende: Stiksår, skudsår. Høj energi traumer: Fald fra over 2-3 m, trafik uheld i bil med over 60 km/t, påkørsel af blød trafikant (fodgænger, cyklist, knaller eller motorcyklist). Lav energi traume: fravær af høj energi traume Undersøgelser i skadestuen: - Obj. Undersøgelse: inspektion, auskulation, perkussion, palpation samt exploratio rectalis et vaginam. Undersøgelsen inkluderer også nedre thorax, perineum og scrotum. Der foretages IKKE lokal sår eksploration. - Traume blodprøver, urinstix inkl. HCG - Rtg.thorax, columna totalis samt bækken: obs hæmo og pneumothorax, obs frakturer. - FAST (focused assessment with sonography in trauma): Gennemføres af vagthavende radiolog (eller kirurgisk BV/MV, hvis kompetencen haves). Formålet med undersøgelsen er, at fastslå om der forligger fri væske intraperitonealt eller ikke. - Ventrikelsonde og urethralt kateter kan anlægges hvis relevant. Ustabile patienter skal have 2 store iv.adgange (hvid eller grå venflon) samt kateter. Bemærk: hvis der er tegn til blødning fra meatus urethra, penis eller scrotum afståes fra uretralt kateter. Der skal i stedet anlægges suprapubisk kateter. Se særskilt instruks - urologiske traumer Behandlings- og diagnostisk strategi Ved hæmodynamisk ustabil patient forståes: Systolisk BT<100, Puls>100, +/- påvirket sensorium, +/- RF>30. Patienten er også ustabil såfremt der kun kan holdes blodtryk og puls under pågående infusion af tynde væsker og/eller blod. Ustabile patienter med fri væske på FAST eller med penetrerende traumer mod abdomen skal altid opereres. Ustabile patienter uden fri væske på FAST bør revurderes mhp. om der er andre årsager til ustabiliteten. F.eks. kan både femur og bækken fraktur medfører hæmodynamisk ustabilitet. Revurdering kan inkludere klinik, paraklinik, fornyet FAST eller rtg. Hæmodynamisk stabile patienter med traumer mod abdomen undersøges nærmere ved TraumeCT under ledsagelse af traumeleder og kirurgisk mellem eller forvagt 2 i CT skanneren. Stabile patienter behandles afhængig af fund og kliniske tilstand med operation eller observation. Operation: Indikation: - Hæmodynamisk ustabilitet med fri væske - Fri luft, retroperitoneal luft, diafragma ruptur - Peritonealia - Eviceration - Penetrerende traumer, hvor perforation af peritoneum ikke kan udelukkes. Operatøren beslutter typen af indgrebet samt om og hvornår der skal konverteres til åben kirurgi. Er patienten ustabil +/- fri væske foretages explorativ laparotomi fra starten. Kan der ikke dannes overblik ved laparoskopi, konverteres. Bliver patienten ustabil intraoperativt, konverteres. Antibiotisk behandling ihht antibiotika instruks Se særskilt antibiotika instruks Ved Explorativ. Laparotomi anlægges fuld midtlinie incision (fra processus Xyphoideus til symfysen) mhp. adækvat adgang. Evt. blod og koagler evakueres og abdomen pakkes med servietter i alle 4 kvadranter. Servietter fjernes successivt, idet de mindst gennemblødte servietter fjernes først. Læsioner prioriteres afhængig af deres letalitet. Det kan blive nødvendigt at foretage Kochers maneuvre, åbne til lille sæk og åbne til retroperitoneum mhp. at skabe adgang til centrale kar. Perforationer serviceres. Ikke ekspanderende hæmatomer i retroperitoneum, nyrer, lever, milt, krøs, oment og GI kanal lades sædvanligvis urørt. Pelvine hæmatomer exploreres ikke. Se særskilt instruks leverpakning, stumpe traumer til abdomen og splenectomi . Laparoskopi kan være med såvel diagnostisk som terapeutisk formål. Abdomen gennemgåes systematisk afhængig af skadens lokalisation. Findes der ingen skade og ingen fri væske afsluttes operationen. Traume CT: Den hæmodynamiske ustabile patient SKAL IKKE CT skannes initialt men stabiliseres (inkl. evt. operation) først. TraumeCT inkluderer helkrops CT skanning med iv. Kontrast og gennemføres på hæmodynamisk stabile patienter inden patienten indlægges i afdelingen. Videre behandling er afhængig af CT skannings fundet. Se særskilt instruks stumpe traumer til abd. Observation Den hæmodynamiske stabile patient indlægges i GIO, observations niveau 1, TL med toilettilladelse. Obj. Undersøgelse gentages hver 2. time de første 6 timer og herefter hver 8. time. AMA 1 Blodprøver gentages efter 4 timer og herefter hver 8. time. Supplerende undersøgelser f.eks. colon indhældning med vandig kontrast, cysturografi mv. foretages på vanlige indikationer. Revurder strategi, hvis patienten udvikler tegn til instabilitet f.eks. peritonealia, faldende Hgb: reFAST, CT, operation. Frembyder patienten intet kan patienten afhængig af fund udskrives efter 24-48 timer uden yderligere. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699546613037">Abdominale traumer</div></h1><div id="BodyWeb#1699546613037"><p><a name="1699546613037Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2><a name="1699546613037Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699546613037Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>Traumer til abdomen indbefatter alt fra papiller til under ligamentum inguinale og inkluderer således også nederste del af thorax, perineum, scrotum, penis og vagina. Regelrette thoracale traume håndteres af orthopædkirurgisk afdeling.&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699546613037Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p>Patienten behandles efter ATLS principper med anæstesiologisk bagvagt som traumeleder.</p> <p>Traumer skal fortrinsvist visiteres videre til TraumeCenteret på Rigshospitalet efter aftale med TraumeCenteret vagthavende traumeleder (lok. 6000) og vagthavende C bagvagt.</p> <p>Den hæmodynamisk ustabile patient SKAL stabiliseres før overflyttelse til andet hospital.</p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <h3>Traume typer&nbsp;</h3> <p>Der skelnes mellem; &nbsp;</p> <p><strong>Stumpe traumer</strong>: kompression, knusning, deceleration.&nbsp;</p> <p><strong>Penetrerende:</strong> Stiksår, skudsår.</p> <p><strong>Høj energi traumer:</strong> Fald fra over 2-3 m, trafik uheld i bil med over 60 km/t, påkørsel af blød trafikant (fodgænger, cyklist, knaller eller motorcyklist).</p> <p><strong>Lav energi traume:</strong> fravær af høj energi traume</p> <p><strong>Undersøgelser i skadestuen:</strong></p> <ul> <li>Obj. Undersøgelse: inspektion, auskulation, perkussion, palpation samt exploratio rectalis et vaginam. Undersøgelsen inkluderer også nedre thorax, perineum og scrotum. Der foretages IKKE lokal sår eksploration.</li> <li>Traume blodprøver, urinstix inkl. HCG</li> <li>Rtg.thorax, columna totalis samt bækken: obs hæmo og pneumothorax, obs frakturer.</li> <li>FAST (focused assessment with sonography in trauma): Gennemføres af vagthavende radiolog (eller kirurgisk BV/MV, hvis kompetencen haves). Formålet med undersøgelsen er, at fastslå om der forligger fri væske intraperitonealt eller ikke.</li> <li>Ventrikelsonde og urethralt kateter kan anlægges hvis relevant. Ustabile patienter skal have 2 store iv.adgange (hvid eller grå venflon) samt kateter. Bemærk: hvis der er tegn til blødning fra meatus urethra, penis eller scrotum afståes fra uretralt kateter. Der skal i stedet anlægges suprapubisk kateter.&nbsp;<strong>&nbsp;<a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=XC12579E30046837EC1257AB40041F2BB&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g " target="_blank"><u>Se særskilt instruks - urologiske traumer</u></a></strong></li> </ul> <h3>Behandlings- og diagnostisk strategi</h3> <p><strong>Ved hæmodynamisk ustabil patient forståes:</strong><em> </em>Systolisk BT&lt;100, Puls&gt;100, +/- påvirket sensorium, +/- RF&gt;30. Patienten er også ustabil såfremt der kun kan holdes blodtryk og puls under pågående infusion af tynde væsker og/eller blod.</p> <p>Ustabile patienter med fri væske på FAST eller med penetrerende traumer mod abdomen skal altid opereres.</p> <p>Ustabile patienter uden fri væske på FAST bør revurderes mhp. om der er andre årsager til ustabiliteten. F.eks. kan både femur og bækken fraktur medfører hæmodynamisk ustabilitet. Revurdering kan inkludere&nbsp;klinik, paraklinik, fornyet FAST eller rtg.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Hæmodynamisk stabile patienter med traumer mod abdomen undersøges nærmere ved TraumeCT under ledsagelse af traumeleder og kirurgisk mellem eller forvagt 2 i CT skanneren.</p> <p>Stabile patienter behandles afhængig af fund og kliniske tilstand med operation eller observation.&nbsp;</p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Operation:</strong></p> <p>Indikation:</p> <ul> <li>Hæmodynamisk ustabilitet med fri væske</li> <li>Fri luft, retroperitoneal luft, diafragma ruptur</li> <li>Peritonealia</li> <li>Eviceration</li> <li>Penetrerende traumer, hvor perforation af peritoneum ikke kan udelukkes.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>Operatøren beslutter typen af indgrebet&nbsp;samt om og hvornår der skal konverteres til åben kirurgi.</p> <p>Er patienten ustabil +/- fri væske foretages explorativ laparotomi fra starten.</p> <p>Kan der ikke dannes overblik ved laparoskopi, konverteres.</p> <p>Bliver patienten ustabil&nbsp;intraoperativt, konverteres.</p> <p>Antibiotisk behandling ihht antibiotika instruks<strong> </strong><a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133007.nsf/Main.html?open&amp;unid=X99E1CB250223E49DC1257A2500443FDB&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=Redigering"><span style="color:#810081">Se særskilt antibiotika instruks &nbsp;&nbsp;</span></a></p> <p>&nbsp;</p> <p>Ved <em>Explorativ. Laparotomi </em>anlægges fuld midtlinie incision (fra processus Xyphoideus til symfysen) mhp. adækvat adgang. Evt. blod og koagler evakueres og abdomen pakkes med servietter i alle 4 kvadranter. Servietter&nbsp;fjernes successivt, idet de mindst gennemblødte servietter fjernes først. Læsioner prioriteres afhængig af deres letalitet. Det kan blive nødvendigt at foretage Kochers maneuvre, åbne til lille sæk og åbne til retroperitoneum mhp. at skabe adgang til centrale kar. Perforationer serviceres. Ikke ekspanderende hæmatomer i retroperitoneum, nyrer, lever, milt, krøs, oment og GI kanal lades sædvanligvis urørt. Pelvine hæmatomer exploreres ikke.&nbsp;&nbsp; Se særskilt instruks&nbsp; <span style="color:#810081">l<a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X36154E836B0FD130C1257A78003D674A&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133007.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g " target="_blank">everpakning</a></span>, <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X34263196277D6516C1257A840022FE59&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133007.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g " target="_blank"><span style="color:#810081">stumpe traumer til abdomen</span></a>&nbsp;og <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X218A9F3A98C5B261C1257A7500321946&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133007.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g " target="_blank"><span style="color:#810081">splenectomi </span></a>.</p> <p><em>Laparoskopi</em> kan være med såvel diagnostisk som terapeutisk formål. Abdomen gennemgåes systematisk&nbsp;afhængig af skadens lokalisation. Findes der ingen skade og ingen fri væske afsluttes operationen.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Traume CT:</strong></p> <p>Den hæmodynamiske ustabile patient SKAL IKKE CT skannes initialt men stabiliseres (inkl. evt. operation) først.</p> <p>TraumeCT inkluderer helkrops CT skanning med iv. Kontrast og gennemføres på hæmodynamisk stabile patienter inden patienten indlægges i afdelingen.</p> <p>Videre behandling er afhængig af CT skannings fundet. <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X34263196277D6516C1257A840022FE59&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133007.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g " target="_blank"><span style="color:#810081">Se særskilt instruks stumpe traumer til abd.</span></a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Observation</strong></p> <p>Den hæmodynamiske stabile patient indlægges i GIO, observations niveau 1, TL med toilettilladelse. Obj. Undersøgelse gentages hver 2. time de første 6 timer og herefter hver 8. time. AMA 1 Blodprøver gentages efter 4 timer og herefter hver 8. time.</p> <p>Supplerende undersøgelser f.eks. colon indhældning med vandig kontrast, cysturografi mv. foretages på vanlige indikationer.</p> <p>Revurder strategi, hvis patienten udvikler tegn til instabilitet f.eks. peritonealia, faldende Hgb: reFAST, CT, operation.&nbsp;</p> <p>Frembyder patienten intet kan patienten afhængig af fund udskrives efter 24-48 timer uden yderligere.</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699546613037Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699546613037Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699546613037Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699546613037Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546613037Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MR-Scanning af neonatale b¢rn_TABEL_2.

CAVE - Børn med apnøtendens eller på anden måde truet respiration må ikke få kloralhydrat! - Disse børn skal forsøges scannet i mælkerus og skal alternativt i GA. - Disse børn skal følges af læge og sygeplejerske der skal blive ved barnet under scanningen. - Anæstesiafdelingen adviseres inden en sådan scanning.

<table border="1" cellspacing="0" class="Table" style="border-collapse:collapse; border:solid windowtext 2.25pt; margin-left:-2.55pt; width:469.4pt"> <tbody> <tr> <td style="height:105.7pt; vertical-align:top; width:469.4pt"> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#2f5496">CAVE</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#222222">Børn med apnøtendens eller på anden måde truet respiration må&nbsp;<u>ikke</u>&nbsp;få kloralhydrat!</span></li> <li><span style="color:#222222">Disse børn skal forsøges scannet i mælkerus og skal alternativt i GA.</span></li> <li><span style="color:#222222">Disse børn skal følges af læge og sygeplejerske der skal blive ved barnet under scanningen.</span></li> <li><span style="color:#222222">Anæstesiafdelingen adviseres inden en sådan scanning.</span></li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MR-skanning (akut) af b¢rn fra 1.

MR-skanning (akut) af børn fra 1 måneds alderen i generel anæstesi Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppe: Personale på Børneafdelingen og Funktions og Billeddiagnostisk Enhed, Radiologisk Sektion, MR-teamet samt Anæstesiafdelingen. Definitioner Gældende for børn over 1 måned - til barnet forventes, at kunne kooperere til gennemførelse af MR-skanning (MR)uden generel anæstesi (GA) For børn under 1 måned se MR-Scanning af neonatale børn Fremgangsmåde - Ansvarlige pædiater stiller indikationen for MR i GA, ordinerer MR i journalen, skriver oplæg og udfylder kontrolskema, se i øvrigt MR-skanning (elektiv) af børn fra 1 måneds alderen, med eller uden generel anæstesi. Ansvarlige pædiater kan konferere med neuropædiater (neuro-telefon, se vagtskema) eller med pædiatrisk bagvagt ( 2-5634) ved ikke- neurologisk problemstilling) vedr. indikation. Ansvarlige pædiater kontakter derefter akut-MR-telefonen (2-1873) vedr. tid til undersøgelsen og oplyser, at en akut undersøgelse er bestilt via SP. Hvis der ikke er ledige tider, skal ansvarlige neuropædiater kontaktes mhp. at prioritere, hvilken af de bookede(altovervejende neurobørn), der kan udskydes. Alle neuropædiatere tilsendes omkring hver 14. dage en liste over planlagte MR på mail fra ansvarlig MR-børneradiograf via sekretærerne i 429. (Inden for den 14 dages perioden er der herudover løbende telefonisk kontakt mellem ansvarlig MR-børneradiograf og sekretærerne i 429.) - Ansvarlige pædiater kontakter derefter koordinerende anæstesisygeplejeske (2-5716) og akut-MR-telefonen (2-1873) vedr. tidspunkt for den akutte patient. Såfremt akut- patienten skal/forventes, at skulle lumbalpunkteres og/eller have taget blodprøver i samme GA, skal MR planlægges til sidste GA-tid på dagen. - Patienter, der allerede har fået udsat deres MR éngang, søges forskånet for endnu en udsættelse om muligt. Voksne GA-patienter må ikke få ændret deres bookning. Såfremt der bliver behov for ekstraordinær GA-tid kontaktes primært koordinerende anæstesisygeplejeske, derefter akut-MR-telefonen. - Neuropædiater med neuro-telefon kontakter aflyste patient med orientering om udsættelse af MR og besked om, at familien snarligt modtager en ny indkaldelse og sender F5-opgave til sekretærer i 429. mhp. ny tid til MR efter koordinering med ansvarlig MR-børneradiograf (2-6664). - Dokumentation: Neuropædiater, som udsætter en patients MRC-tid, skriver begrundelse (”udsat grundet akut patient”) i journalen Bilag MR- scanning af børn fra 1 måneds alderen elektiv

<h1><div id="Afsnit#1699544827610">MR-skanning (akut) af børn fra 1 måneds alderen i generel anæstesi</div></h1><div id="BodyWeb#1699544827610"><p>&nbsp;</p> <h2><a name="1699544827610Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Målgruppe: Personale på Børneafdelingen og Funktions og Billeddiagnostisk Enhed, Radiologisk Sektion, MR-teamet samt Anæstesiafdelingen.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544827610Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544827610Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>Gældende for børn over 1 måned - til barnet forventes, at kunne kooperere til gennemførelse af MR-skanning&nbsp; (MR)uden&nbsp; generel anæstesi (GA)</p> <p>For børn under 1 måned se <a href="###FOLDER###" target="_blank">MR-Scanning af neonatale børn</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544827610Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544827610Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <ul> <li>Ansvarlige pædiater stiller indikationen for MR i GA, ordinerer MR i journalen, skriver oplæg og udfylder kontrolskema, se i øvrigt <a href="###FOLDER###" target="_blank">MR-skanning (elektiv) af børn fra 1 måneds alderen, med eller uden generel anæstesi</a>. Ansvarlige pædiater kan konferere med neuropædiater (neuro-telefon, se vagtskema)&nbsp; eller med pædiatrisk&nbsp; bagvagt ( 2-5634) ved ikke- neurologisk problemstilling) vedr. indikation. Ansvarlige pædiater kontakter derefter akut-MR-telefonen (2-1873) vedr. tid til undersøgelsen og oplyser, at en akut undersøgelse er bestilt via SP. Hvis der ikke er ledige tider, skal ansvarlige neuropædiater kontaktes&nbsp; mhp. at prioritere, hvilken af de bookede(altovervejende&nbsp;neurobørn), der kan udskydes. Alle neuropædiatere tilsendes omkring hver 14. dage en liste over planlagte MR på mail fra ansvarlig MR-børneradiograf via sekretærerne i 429. (Inden for den 14 dages perioden er der herudover løbende telefonisk kontakt mellem ansvarlig MR-børneradiograf og sekretærerne i 429.)</li> <li>Ansvarlige pædiater kontakter derefter koordinerende anæstesisygeplejeske&nbsp; (2-5716) og akut-MR-telefonen (2-1873) vedr. tidspunkt for den akutte patient. Såfremt akut- patienten skal/forventes, at skulle lumbalpunkteres og/eller have taget blodprøver i samme GA, skal MR planlægges til sidste GA-tid på dagen.</li> <li>Patienter, der allerede har fået udsat deres MR éngang, søges forskånet for endnu en udsættelse om muligt.&nbsp; Voksne GA-patienter må ikke få ændret deres bookning. Såfremt der bliver behov for ekstraordinær GA-tid kontaktes primært koordinerende&nbsp; anæstesisygeplejeske, derefter akut-MR-telefonen.</li> <li>Neuropædiater med neuro-telefon kontakter aflyste patient med orientering om udsættelse af MR og besked om, at familien snarligt modtager en ny indkaldelse og sender F5-opgave til sekretærer i 429. mhp. ny tid til MR efter koordinering med ansvarlig MR-børneradiograf (2-6664).</li> <li>Dokumentation: Neuropædiater, som udsætter en patients MRC-tid, skriver begrundelse (”udsat grundet akut patient”) i journalen<br> &nbsp;</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <h2>Bilag</h2> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">MR- scanning af børn fra 1 måneds alderen</a>&nbsp;elektiv</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544827610Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MR-skanning (elektiv) af b¢rn fra 1.

MR-skanning (elektiv) af børn fra 1 måneds alderen, med eller uden generel anæstesi Målgrupper og anvendelsesområde Baggrund Fremgangsmåde Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Målgrupper og anvendelsesområde Plejepersonale, læger og radiografer på Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed (MR-klinik-sektionen), Børneafdelingen og Anæstesiafdelingen. Baggrund Patienten skal ligge helt stille, mens MR-skanning gennemføres, for at der kan opnås et tilfredsstillende undersøgelsesresultat. Fremgangsmåde - Mature børn (gestationsalder uge 37 og senere) i alderen 1 måned til ca. 7 år skal alle undersøges i generel anæstesi. Børnene skal efter MR i generel anæstesi kunne observeres i pædiatrisk regi, dvs. kunne gå direkte fra MR-afdelingen til Børneafdelingen. Hvis der er behov for yderligere observation i opvågningsforløbet skal det for børn < 1 år foregå i neonatal-afsnittet. Børn over 12 måneder kan observeres på almindeligt opvågningsafsnit (Daghospitalet, 415). - Børn født før uge 37 kan undersøges i generel anæstesi på Hvidovre Hospital fra gestationsalder 60 uger. Øvrige børn henvises til RH. - Ikke hjerte-lungeraske børn skal konfereres med børneanæstesilæge, inden MR-scanningen bestilles. Kontakt koordinerende anæstesisygeplejerske, ###TELEFON###. - Børn fra ca. 7 år kan undersøges uden generel anæstesi efter en konkret individuel vurdering af pædiater, som bestiller undersøgelsen. Barnet skal kunne ligge fuldstændig stille med hovedet eller den pågældende anatomiske legemsdel i flere minutter ad gangen, i samlet ca. 1 time. Børnene får Melatonin 6 mg per os. 15 min. forud for undersøgelsen med henblik på evt. at kunne falde i søvn under en del af undersøgelsen. Pædiater ordinerer Melatonin i EJM. Forældrene får udleveret Melatonin fra Børneafdelingen, og giver det til barnet 15 min før påbegyndelse af MR-skanningen. Mødested: - Børn, der skal undersøges i generel anæstesi møder i Børneafdelingen, Daghospitalet 429. - Børn, der skal undersøges uden generel anæstesi og uden planlagt kontrast indgift, møder direkte i MR-afdelingen. - Børn, der skal undersøges uden generel anæstesi og med planlagt kontrast indgift, møder i Børneafdelingen (531 eller 429) 1 time før MR-skanningstiden og får anlagt venflon. Bestilling: - MR-scanning bestilles i SP inkl. oplæg og kontrolskema. Gestationsalder (i uger), kronologisk og korrigeret alder skal fremgå af oplæg til MR. Ved fokalt abnormt EEG, som årsag til MR-scanning af cerebrum, skal fokus og sidelokalisation angives i oplægget. - Alle former for indopererede anordninger samt tandbøjler hos barnet skal af sikkerhedsgrunde specificeres på kontrolskemaet. Operationsbeskrivelser, samt navn på det indoprerede materiale (sonder, pumper, shunts, mm.) skal sendes eller faxes (fax.###TELEFON###) til MR-afdelingen. - Hvis forældre og barn ikke taler dansk skal Børneafdelingen bestille tolk, som skal møde med barnet/familien i MR-afdelingen. Undtagelser - Børn til abdominale MR-scanninger kan ikke lægges i generel anæstesi, hvis der skal gives kontrast per os forud for undersøgelsen. Disse børn kan evt. få Melatonin. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag MR-skanning (akut) af børn fra 1 måneds alderen i generel anæstesi

<h1><div id="Afsnit#1699544959204">MR-skanning (elektiv) af børn fra 1 måneds alderen, med eller uden generel anæstesi</div></h1><div id="BodyWeb#1699544959204"><p><a name="1699544959204Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Definitioner">Baggrund</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> &nbsp;</h3> <h2><a name="1699544959204Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Plejepersonale, læger og radiografer på Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed (MR-klinik-sektionen), Børneafdelingen og Anæstesiafdelingen.</p> <p>&nbsp;</p> <h2><a name="1699544959204Definitioner"></a><br> Baggrund</h2> <p>Patienten skal ligge helt stille, mens MR-skanning gennemføres, for at der kan opnås et tilfredsstillende undersøgelsesresultat.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544959204Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <ul> <li>Mature børn (gestationsalder uge 37 og senere) i alderen&nbsp;1 måned til ca. 7 år&nbsp;skal alle undersøges i <em>generel anæstesi</em>.&nbsp;Børnene skal efter MR i generel anæstesi kunne observeres i pædiatrisk regi, dvs. kunne gå direkte fra MR-afdelingen til Børneafdelingen. Hvis der er behov for yderligere observation i opvågningsforløbet skal det for børn &lt; 1 år foregå i neonatal-afsnittet. Børn over 12 måneder kan observeres på almindeligt opvågningsafsnit (Daghospitalet, 415).</li> <li>Børn født før uge 37 kan undersøges i generel anæstesi på Hvidovre Hospital fra gestationsalder 60 uger. Øvrige børn henvises til RH.</li> <li>Ikke hjerte-lungeraske børn skal konfereres med børneanæstesilæge, inden MR-scanningen bestilles. Kontakt koordinerende anæstesisygeplejerske, ###TELEFON###.&nbsp;</li> <li>Børn fra ca. 7 år kan undersøges <em>uden generel anæstesi</em> efter en konkret individuel vurdering af pædiater, som bestiller undersøgelsen. Barnet skal kunne ligge fuldstændig stille med hovedet eller den pågældende anatomiske legemsdel i flere minutter ad gangen, i samlet ca. 1 time. Børnene får Melatonin 6 mg per os. 15 min. forud for undersøgelsen med henblik på evt. at kunne falde i søvn under en del af undersøgelsen. Pædiater ordinerer Melatonin i EJM. Forældrene får udleveret Melatonin fra Børneafdelingen, og giver det til barnet&nbsp; 15 min før påbegyndelse af MR-skanningen.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Mødested:</p> <ul> <li>Børn, der skal undersøges i generel anæstesi møder i Børneafdelingen, Daghospitalet 429.</li> <li>Børn, der skal undersøges uden generel anæstesi og uden planlagt kontrast indgift, møder direkte i MR-afdelingen.</li> <li>Børn, der skal undersøges uden generel anæstesi og&nbsp;med planlagt kontrast indgift, møder&nbsp;i Børneafdelingen (531 eller&nbsp;429) 1 time før MR-skanningstiden og får anlagt venflon.</li> </ul> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Bestilling:</p> <ul> <li>MR-scanning bestilles i&nbsp;SP inkl. oplæg og kontrolskema. Gestationsalder (i uger), kronologisk og korrigeret alder skal fremgå af oplæg til MR. Ved fokalt abnormt EEG, som årsag til MR-scanning af cerebrum, skal fokus og sidelokalisation angives i oplægget. <p>&nbsp;</p> </li> <li> <p><em>Alle former for indopererede anordninger samt tandbøjler hos barnet &nbsp;skal af sikkerhedsgrunde specificeres på kontrolskemaet. Operationsbeskrivelser, samt navn på det indoprerede materiale (sonder, pumper, shunts, mm.) skal sendes eller faxes (fax.###TELEFON###) til MR-afdelingen.</em></p> </li> <li> <p><em>Hvis forældre og barn ikke taler dansk skal Børneafdelingen bestille tolk, som skal møde med barnet/familien i MR-afdelingen.</em></p> </li> </ul> <p><strong>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Undtagelser</strong></p> <ul> <li>Børn til abdominale MR-scanninger kan ikke lægges i generel anæstesi, hvis der skal gives kontrast per os forud for undersøgelsen. Disse børn kan evt. få Melatonin.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544959204Ansvar"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p style="margin-left:18pt">&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544959204Top">Tilbage til top</a></p> <h2>&nbsp;<strong>Bilag</strong></h2> <p>&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">MR-skanning (akut) af børn fra 1 måneds alderen i generel anæstesi</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MR-us af intuberede b¢rn.

MR-us af intuberede børn Fremgangsmåde Selve undersøgelsen varer 1½-2 timer. Forældrene kan være med på MR-afdelingen. Pga det kraftige magnetfelt må hverken børn eller ledsagere have metal på eller i sig (ej heller pacemaker). Desuden frarådes det gravide at medvirke ved undersøgelsen. Barnet ledsages evt af læge og/eller sygeplejerske. Desuden er der behov for en ekstra person til at bistå transporten til og fra MR-afd. Ved transporten benyttes afdelingens eget transportudstyr og overvågning. Barnet overvåges på vanlig vis under undersøgelsen, men med specielt apparatur som forefindes på MR-afdelingen. SAT- måler er på MR-afd. MR-respirator findes i kuvøsedepotet og klargøres efter forskrifterne og afprøves (se billedmateriale, som sidder på respiratoren.) Husk at tage en mixer med! Barnet kan modtage ordineret væske og medicin under undersøgelsen. Infusionsslanger forlænges med 4 infusionsslanger. Droppumper medtages. Relevant medicin skal være trukket op, f.eks. Atropin, adrenalin, morfin, pavulon, antiepileptika. Husk! Akuttasken og medicin!! Du bør sikre dig at du medbringer: - Ventrikelsonde - Ventilationspose og maske - Stetoskop - Barnet skal være klædt godt på med sparkedragt osv. uden metalknapper. Der er koldt derovre og det trækker gennem "røret" - 2 dyner til at putte barnet i (dynesandwich) - 2 varmedunke - Bobleplastik - Der skal foreligge blodprøver og røntgenbilleder der tillader at barnet kan transporteres - Check luftbeholdningen på transportkuvøsen - Journal og observationsskema til løbende notater - Tape

<h1><div id="Afsnit#1699545142054">MR-us af intuberede børn</div></h1><div id="BodyWeb#1699545142054"><p>&nbsp;</p> <h2><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545142054Top"><strong>Fremgangsmåde</strong></a></h2> <p>&nbsp;</p> <div> <p>Selve undersøgelsen varer 1½-2 timer.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Forældrene kan være med på MR-afdelingen.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Pga det kraftige magnetfelt må hverken børn eller ledsagere have metal på eller i sig (ej heller pacemaker). Desuden frarådes det gravide&nbsp;at medvirke ved undersøgelsen.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Barnet ledsages evt af læge og/eller sygeplejerske. Desuden er der behov for en ekstra person til at bistå transporten til og fra MR-afd. Ved transporten benyttes afdelingens eget transportudstyr og overvågning.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Barnet overvåges på vanlig vis under undersøgelsen, men med specielt apparatur som forefindes på MR-afdelingen. SAT- måler er på MR-afd.</p> <p>&nbsp;</p> <p>MR-respirator findes i kuvøsedepotet og klargøres efter forskrifterne og afprøves (se billedmateriale, som sidder på respiratoren.) Husk at tage en mixer med!</p> <p>&nbsp;</p> <p>Barnet kan modtage ordineret væske og medicin under undersøgelsen. Infusionsslanger forlænges med 4 infusionsslanger. Droppumper medtages.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Relevant medicin skal være trukket op, f.eks. Atropin, adrenalin, morfin, pavulon, antiepileptika.</p> <p><b>Husk! Akuttasken og medicin!!</b></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p>Du bør sikre dig at du medbringer:</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Ventrikelsonde</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Ventilationspose og maske</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Stetoskop</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Barnet skal være klædt godt på med sparkedragt osv. <strong>uden</strong> metalknapper. Der er koldt derovre og det trækker gennem "røret"</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 2 dyner til at putte barnet i (dynesandwich)</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 2 varmedunke</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Bobleplastik</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Der skal foreligge blodprøver og røntgenbilleder der tillader at barnet kan transporteres</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Check luftbeholdningen på transportkuvøsen</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Journal og observationsskema til løbende notater</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Tape</p> </div> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MRSA 427.

MRSA 427 - MRSA podninger foretages fra næse, svælg, perineum. - Der kan laves Quick test for MRSA med svar indenfor 24 timer - Børn fra RH uden AB-behandling, podes derinde og flyttes ved ankomst til 427 på flersengsstue ved negativ podningssvar fra RH. Vi velkomstpoder på 427.

<h1><div id="Afsnit#1699544869898">MRSA 427</div></h1><div id="BodyWeb#1699544869898"><p><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-BGYFY6/$FILE/MRSA flowskema.png" style="height:748px; width:1000px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p>&nbsp;</p> <ul> <li>MRSA podninger foretages fra næse, svælg, perineum.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <ul> <li>Der kan laves Quick test for MRSA med svar indenfor 24 timer</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <ul> <li>Børn fra RH <strong>uden </strong>AB-behandling, podes derinde og flyttes ved ankomst til 427 på flersengsstue ved negativ podningssvar fra RH. Vi velkomstpoder på 427.</li> </ul> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_MV-BUM uddannelse og opgaver.

MV-BUM: uddannelse og opgaver Fremgangsmåde Mellemvagt i Børne-Unge-Modtagelsen (MV-BUM) holder hylet for Mellemvagt på Neonatalafdelingen (MV-Neo) mellem kl 22-24 mandag-fredag. I denne periode er MV-BUM ansvarlig for neonatale spørgsmål og går til akutte tilsyn på fødegangen og barselsgangen. Ikke-akutte tilsyn udsættes til næste hverdag i dagstid og MV-neo informeres mundtligt efter hviletidens ophør. Præsamtaler gennemføres så vidt det kan lade sig gøre i dagtiden og overvejende af hoveduddannelseslæger i pædiatri el. speciallæger. MV-BUM har supervisionsopgaver i BUM i forhold til forvagter med særligt fokus på børn i aldersgruppen 0-3 mdr. og procedurer. Særligt natligt gælder, at forvagten kontater MV-BUM for at konferere, før der tages kontakt til bagvagt. MV-BUM bemandes af H1-læger i sidste 6 mdr. af deres forløb, introduktionslæger og læger i uklassificeret reservelægestilling I tilfælde af særligt bekymrende forhold kan MV-BUM tilkalde MV-Neo med henblik på assistance. Det forventes at MV-Neo altid tilkaldes ved: - Gestationsalder <35 uger - Mistanke om placentaløsning + anæmikurve - Misdannelser, der kan kræve respiratorisk eller cirkulatorisk støtte - Terminal kurve på CTG - Skalp-pH <7,1 - Grad 1 sectio - Børn med behov for ventilering efter 2x5 rescue breaths - Ns-pH <7,0 - Børn der vurderes at være indlæggelseskrævende - Ved blodsukker <1,7 mmol/L - Alle opkald fra neonatalafdelingen der vurderes ikke at kunne vente til efter kl 24. - Alle andre hvor der er bekymring for barnet eller ved tvivl om der er tilstrækkeligt med kompetencer til stede Forinden MV-BUM kan varetage neo-hylet skal lægen have gennemgået uddannelse i akutte neonatale kompetencer og lokale forhold, se Skema 1. Uddannelsen af MV-BUM varetages af MV-neo læger på neonatalafdelingen. Da oprykningen til MV-BUM ofte skal ske i løbet af 1-2 mdr. i forvagtslaget vil det ikke være muligt at foretage en individuel vurdering af lægernes kompetencer. Enighed om, at vi i stedet oprykker til MV-BUM efter erfaring, hvor der prioriteres som følger: 1) anciennitet i pædiatri, 2) anciennitet på Børne- og ungeafdelingen, 3) anciennitet i anæstesiologi. MV-BUM læger kan varetage neonatalvagt om aftenen som aflastning af MV-BUM efter to ugers neonatal oplæring medmindre særlige forhold gør sig gældende. De sidste to ugers oplæring placeres mens MV-BUM lægen har fuld MV-BUM funktion. Uddannelse af MV-BUM- skema 1.docx

<h1><div id="Afsnit#1699544710165">MV-BUM: uddannelse og opgaver</div></h1><div id="BodyWeb#1699544710165"><p><a name="1699544710165Top"></a></p> <h3>&nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544710165Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>&nbsp;</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544710165Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544710165Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mellemvagt i Børne-Unge-Modtagelsen (MV-BUM) holder hylet for Mellemvagt på Neonatalafdelingen (MV-Neo) mellem kl 22-24 mandag-fredag. I denne periode er MV-BUM ansvarlig for neonatale spørgsmål og går til akutte tilsyn på fødegangen og barselsgangen. Ikke-akutte tilsyn udsættes til næste hverdag i dagstid og MV-neo informeres mundtligt efter hviletidens ophør. Præsamtaler gennemføres så vidt det kan lade sig gøre i dagtiden og overvejende af hoveduddannelseslæger i pædiatri el. speciallæger. MV-BUM har supervisionsopgaver i BUM i forhold til forvagter med særligt fokus på børn i aldersgruppen 0-3 mdr. og procedurer. Særligt natligt gælder, at forvagten kontater MV-BUM for at konferere, før der tages kontakt til bagvagt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">MV-BUM bemandes af H1-læger i sidste 6 mdr. af deres forløb, introduktionslæger og læger i uklassificeret reservelægestilling</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">I tilfælde af særligt bekymrende forhold kan MV-BUM tilkalde MV-Neo med henblik på assistance. Det forventes at MV-Neo altid tilkaldes ved:</p> <ul> <li>Gestationsalder &lt;35 uger</li> <li>Mistanke om placentaløsning + anæmikurve</li> <li><span style="color:#222222">Misdannelser, der kan kræve respiratorisk eller cirkulatorisk støtte </span></li> <li>Terminal kurve på CTG</li> <li>Skalp-pH &lt;7,1</li> <li>Grad 1 sectio</li> <li>Børn med behov for ventilering efter 2x5 rescue breaths</li> <li>Ns-pH &lt;7,0</li> <li>Børn der vurderes at være indlæggelseskrævende</li> <li>Ved blodsukker &lt;1,7 mmol/L</li> <li>Alle opkald fra neonatalafdelingen der vurderes ikke at kunne vente til efter kl 24.</li> <li>Alle andre hvor der er bekymring for barnet eller ved tvivl om der er tilstrækkeligt med kompetencer til stede</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forinden MV-BUM kan varetage neo-hylet skal lægen have gennemgået uddannelse i akutte neonatale kompetencer og lokale forhold, se Skema 1. Uddannelsen af MV-BUM varetages af MV-neo læger på neonatalafdelingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Da oprykningen til MV-BUM&nbsp;ofte skal ske i løbet af 1-2 mdr. i forvagtslaget vil det ikke være muligt at foretage en individuel vurdering af lægernes kompetencer. Enighed om, at vi i stedet oprykker til MV-BUM efter erfaring, hvor der prioriteres som følger: 1) anciennitet i pædiatri, 2) anciennitet på Børne- og ungeafdelingen, 3) anciennitet i anæstesiologi.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">MV-BUM læger kan varetage neonatalvagt om aftenen som aflastning af MV-BUM efter to ugers neonatal oplæring medmindre særlige forhold gør sig gældende. De sidste to ugers oplæring&nbsp;placeres mens MV-BUM lægen har fuld MV-BUM funktion.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Uddannelse af MV-BUM- skema 1.docx</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Mæslinger.

Mæslinger - Børn mistænkt for mæslinger behøver oftest ikke vurdering her. Blodprøve til serologi, halspodning og urin for for mæslingevirus kan tages hos egen læge. Rådgivning vedr. profylakse (se nedenfor) kan ydes telefonisk til egen læge. - Vurdering i børnemodtagelsen kan være relevant ved kompliceret forløb (dehydratio, feberkrampe, mæslingepneumoni, encephalitis ITP mm). - Den pårørende SKAL melde sig i skranken, mens barnet fortsat er i vandrehallen, med oplysning om diagnosen. - Barnet SKAL isoleres direkte på enestue med 2 døre (smitterengøres efterfølgende). Mundbind på patient under transport. - Alle børn med mulig kontakt med patienten i Børneafdelingen, skal registreres. Standardskrivelse tilsendes disse familier (se informationsbrev nedenfor). - Vurdering i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed med henblik på indikation for profylakse til potentielt eksponerede i form af MFR-vaccination eller Humant normalt Immunglobulin. Forekomst Epidemier forekom tidligere i Danmark hvert 2.-3. år. Da virus er meget smitsomt, havde stort set alle børn tidligere haft mæslinger inden 12 års alderen. Voksne født i Danmark før 1975, regnes normalt som beskyttede. Optræder endemisk i mange lande trods vaccination, dette gælder specielt i udviklingslandene og udbrud ses også i Europa. Importerede tilfælde giver derfor fortsat anledning til udbrud blandt uvaccinerede børn og ikke immune yngre voksne i Danmark. Inkubationstid 8 til 11 dage til de første symptomer på mæslinger viser sig. Smitte Fra de første forkølelses symptomer og indtil 4 dage efter fremkomst af udslæt Symptomer Fase 1 (kataralske) De tidlige symptomer ligner en svær kataralia: høj feber, rhinit, produktiv evt croupal hoste, med serøs conjunctivit og lysskyhed. Efter 3-4 dage ses ofte midlertidig bedring Fase 2 (udslætfase) Efter få dages bedring oftest forværring med fornyet høj feber ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt (ca 13-14 dage efter smitte). Udslættet er initielt makulopapuløst og højrødt, men flyder efterhånden sammenflydende og gradvist til en mørkere. Huden kan desuden virke lidt fortykket. Begynder typisk bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over collum og truncus og til sidst på ekstremiteter. Eksanthememt står som regel 3-5 dage. I fase 2 ses evt komplikationer: Otitis media (1 af 15) , bakteriel eller mæslingepneumoni (1 ud af 25). Encephalitis (1 af 2500) og trombocytopeni (1 af 3500 tilfælde). Undersøgelser Blodprøve: Mæslingevirus-IgM og IgG antistof i EDTA glas. Analysen udføres i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Hvidovre Hospital. Analysen aftales med vagthavende mikrobiolog (tlf ###TELEFON###) eller mobilnummer via omstilling indtil klokken 22.00. Efter klokken 22.00 kontaktes næste morgen vagthavende KMA læge. Hvis prøven er KMA i hænde inden kl 09 kan svaret foreligge samme dag kl 14. Svælgpodning: påvisning af mæslingevirus ved PCR (inkl type): Anvend Eswap. Sendes til SSI. Analysen sættes op på hverdage. Urinprøve: påvisning af mæslingevirus ved PCR (inkl type): Midtstråle eller poseurin i spidsglas. Sendes til SSI. Analysen sættes op på hverdage. Behandling: Symptomatisk. Ikke-immune kontakter skal tilrådes forebyggende behandling, se Forebyggelses-afsnittet nedenfor. Isolation standardregime i Børneafdelingen - Isolationsstue (stue med 2 døre). - Mundbind på patient under transport - Begræns patienttransport. Styrelsen for patientsikkerhed Informeres når serologisk diagnose foreligger eller ved sikker klinisk diagnose. Information om mæslingetilfælde til vagtlæger, hospitaler og offentligheden påhviler Styrelsen for Patientsikkerhed. Forebyggelse Efter udsættelse for mæslinger på Børneafdelingen (Kontakt til een af følgende speciallæger: TH, SN eller BS) - Alle børn med mulig kontakt til mæslingepatient i Børne- og Ungeafdelingen registreres med cpr.nummer og adresser (sygeplejerske/sekretær opgave). - Information gives mundtligt eller skriftligt til forældrene, og det skal blandt andet fremgå, at forældrene, hvis barnet bliver sygt, skal oplyse børnemodtagelsen telefonisk om eksponeringen, inden eventuelt fremmøde. Nedenstående informationsbrev sendes til de berørte familier. Dette gøres af sekretær. - Det vurderes i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorvidt potentielt eksponerede er modtagelige for mæslingesmitte (dvs ikke har haft mæslinger og ikke-vaccinerede) og hvorvidt de skal tilbydes forebyggelse i form af MFR-vaccination eller Humant normalt Immunglobulin. Det aftales, hvem der varetager denne opgave. Efter udsættelse for mæslinger forebyggende/for at svække sygdommen. MFR-vaccination: Anbefales til ikke-vaccinerede, som har været udsat for smitte indenfor 72 timer (3 døgn). Må anvendes fra 6 måneders alderen (inkl til tidligere præmature børn). Revaccination 15 måneder gammel ihht børnevaccinationprogrammet. MFR-vaccination foretages tidligst 6 måneder efter indgift af immunglobulin. Humant normalt immunglobulin (Ig) til intramuskulær eller subkutan brug: Gives intramuskulært fra 3 til 7 døgn fra udsættelse. Må ikke gives iv.. Mature børn < 3 måneder tilbydes Ig medmindre mor med sikkerhed har haft mæslinger. Børn i alderen 3-15 måneder tilbydes Ig, hvis der er gået 3-7 døgn fra eksposition eller hvis mæslingepatienten er et familiemedlem. Børn over 15 måneder: alle ikke-vaccinerede eller med usikker vaccinationsstatus tilbydes Ig efter samme principper som hos børn 3-15 måneder Ig haves i Børneafdelingen eller evt i Børneambulatoriets medicinrum. Kan desuden rekvireres via Region Hovedstadens Apotek's vagtordning på tlf ###TELEFON### Præparat: Humant normalt immunglobulin (Ig) til intramuskulær eller subkutan brug, 200 mg/ml: Gives intramuskulært (præparatnavn varierer (Aktuelt Hizentra 200 mg/ml)). Dosering 0,6 ml/kg, maks 5 ml til børn < 15 måneder, maks 15 ml til børn > 15 måneder. Oplysninger om MFR-vaccination fra Statens Serum Institut Vaccination: MFR-vaccination blev indført i Børnevaccinationsprogrammet i 1987. Fra 1/4 2008 ved 15 måneders alderen og ved 4 års alderen. (Tidligere årgange fik anden MFR-vaccination 12 år gammel). Epidemiologisk afdeling, SSI, tlf ###TELEFON###, forespørges vdr vaccinationsoplysninger på barnet. Vaccination udenfor børnevaccinationsprogrammet: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne født efter 1974, som ikke har haft mæslinger eller er vaccineret, gives MFR-vaccination. Ved tvivl kan der undersøges for mæslinge IgG-antistof. Der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for at anvende MFR-vaccinen. MFR-vaccination bør endvidere gives til uvaccinerede børn over 9 måneder ved rejse til områder med forekomst af mæslinger. Vedhæftet filer: Informationsbrev om mæslinger.docx

<h1><div id="Afsnit#1699544979038">Mæslinger</div></h1><div id="BodyWeb#1699544979038"><p>&nbsp;</p> <ul> <li> <p><span style="color:black">Børn mistænkt for mæslinger behøver oftest ikke vurdering her. Blodprøve til serologi, halspodning og urin for for mæslingevirus kan tages hos&nbsp; egen læge. Rådgivning vedr. profylakse (se nedenfor) kan ydes telefonisk til egen læge.</span></p> </li> <li> <p><span style="color:black"><span style="color:black">Vurdering i børnemodtagelsen kan være relevant ved kompliceret forløb (dehydratio, feberkrampe, mæslingepneumoni, encephalitis ITP mm).</span></span></p> </li> <li> <p><span style="color:black"><span style="color:black"><span style="color:black">Den pårørende SKAL melde sig i skranken, mens barnet fortsat er i vandrehallen, </span><span style="color:black">med oplysning om diagnosen. </span></span></span></p> </li> <li> <p><span style="color:black"><span style="color:black"><span style="color:black"><span style="color:black">Barnet&nbsp;<u>SKAL</u> isoleres direkte på enestue med 2 døre (smitterengøres efterfølgende). </span>Mundbind på patient under transport.</span></span></span></p> </li> <li> <p><span style="color:black"><span style="color:black"><span style="color:black">Alle børn med mulig kontakt med patienten i&nbsp;Børneafdelingen, skal registreres. Standardskrivelse tilsendes disse familier (se informationsbrev nedenfor).</span></span></span></p> </li> <li> <p><span style="color:black"><span style="color:black"><span style="color:black"><span style="color:black">Vurdering i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed med henblik på indikation&nbsp;for profylakse til&nbsp;potentielt eksponerede i form af </span>MFR-vaccination eller <span style="color:black">Humant normalt Immunglobulin.</span></span></span></span></p> </li> </ul> <h3><strong>Forekomst</strong></h3> <p>Epidemier forekom tidligere i Danmark hvert 2.-3. år. Da virus er meget smitsomt, havde stort set alle børn tidligere haft mæslinger inden 12 års alderen.&nbsp; Voksne født i Danmark før 1975, regnes normalt som beskyttede. Optræder endemisk i mange lande trods vaccination, dette gælder specielt i udviklingslandene og udbrud ses også i Europa. Importerede tilfælde giver derfor fortsat anledning til udbrud blandt uvaccinerede børn og ikke immune yngre voksne i Danmark.</p> <h3><strong>Inkubationstid</strong></h3> <p><span style="color:#484646">8 til 11 dage til de første symptomer på mæslinger viser sig.</span></p> <h3><strong>Smitte</strong></h3> <p>Fra de første forkølelses symptomer og indtil 4 dage efter fremkomst af udslæt</p> <h3><strong>Symptomer</strong></h3> <p><em><span style="color:#484646"><strong>Fase 1 (kataralske)</strong></span></em></p> <p><span style="color:#484646">De tidlige symptomer ligner en svær kataralia: høj feber, rhinit, produktiv evt croupal hoste, med&nbsp;serøs conjunctivit og lysskyhed. Efter 3-4 dage ses ofte midlertidig bedring</span></p> <p><span style="color:#484646"><em><strong>Fase 2</strong> <strong>(udslætfase)</strong></em></span></p> <p><span style="color:#484646">Efter få dages bedring oftest forværring med fornyet høj feber ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt (ca 13-14 dage efter smitte). Udslættet er initielt makulopapuløst og højrødt, men flyder efterhånden sammenflydende og gradvist til en mørkere. Huden kan desuden virke lidt fortykket.<br> Begynder typisk bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over collum og truncus og til sidst på ekstremiteter. Eksanthememt står som regel 3-5 dage.</span></p> <p><span style="color:#484646"><span style="color:#484646">I fase 2 ses evt komplikationer: Otitis media (1 af 15) , bakteriel eller mæslingepneumoni (1 ud af 25). Encephalitis (1 af 2500) og trombocytopeni (1 af 3500 tilfælde).</span></span></p> <h3><strong>Undersøgelser</strong></h3> <p><strong>Blodprøve</strong>: Mæslingevirus-IgM og IgG antistof i EDTA glas. Analysen udføres i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Hvidovre Hospital. Analysen aftales med vagthavende mikrobiolog (tlf ###TELEFON###) eller mobilnummer via omstilling indtil klokken 22.00. Efter klokken 22.00 kontaktes næste morgen vagthavende KMA læge. Hvis prøven er KMA i hænde inden kl 09 kan svaret foreligge samme dag kl 14.</p> <p><strong>Svælgpodning: </strong>påvisning af mæslingevirus ved PCR (inkl type): Anvend&nbsp;<strong>Eswap.</strong> Sendes til SSI. Analysen sættes op på hverdage.</p> <p><strong>Urinprøve: </strong>påvisning af mæslingevirus ved PCR (inkl type): Midtstråle eller poseurin i spidsglas. Sendes til SSI. Analysen sættes op på hverdage.</p> <p><strong>Behandling: </strong>Symptomatisk. Ikke-immune kontakter skal tilrådes forebyggende behandling, se&nbsp; Forebyggelses-afsnittet nedenfor.</p> <p><strong><span style="color:black">Isolation standardregime i Børneafdelingen</span></strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li> <p><span style="color:black">Isolationsstue (stue med 2 døre).</span></p> </li> <li> <p><span style="color:black">Mundbind på patient under transport </span></p> </li> <li> <p><span style="color:black">Begræns patienttransport.</span></p> </li> </ul> <h3><strong>Styrelsen for patientsikkerhed </strong></h3> <p>Informeres når serologisk diagnose foreligger eller ved sikker klinisk diagnose<strong>. </strong>Information om mæslingetilfælde til vagtlæger, hospitaler og offentligheden påhviler Styrelsen for Patientsikkerhed.</p> <p>&nbsp;</p> <h3><strong><span style="color:black">Forebyggelse </span></strong></h3> <p><strong><span style="color:black">E</span></strong><strong><strong><span style="color:black">fter udsættelse for mæslinger på Børneafdelingen </span></strong></strong>(Kontakt til een af følgende speciallæger: TH, SN eller&nbsp;BS)</p> <p>- Alle børn med mulig kontakt til mæslingepatient i Børne- og Ungeafdelingen registreres med cpr.nummer og adresser (sygeplejerske/sekretær opgave).&nbsp;</p> <p>- Information gives mundtligt eller skriftligt til forældrene, og det skal blandt andet fremgå, at forældrene, hvis barnet bliver sygt, skal oplyse børnemodtagelsen telefonisk om eksponeringen, inden eventuelt fremmøde. Nedenstående informationsbrev sendes til de berørte familier. Dette gøres af sekretær.</p> <p>- Det vurderes i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorvidt potentielt eksponerede er modtagelige for mæslingesmitte (dvs ikke har haft mæslinger og ikke-vaccinerede) og hvorvidt de skal tilbydes forebyggelse i form af <span style="color:black">MFR-vaccination eller </span>Humant normalt Immunglobulin. Det aftales, hvem der varetager denne opgave.</p> <p>&nbsp;</p> <h3><span style="color:black"><strong>E</strong></span><span style="color:black"><strong>fter udsættelse for mæslinger forebyggende/for at svække sygdommen.</strong> </span></h3> <p><strong><span style="color:black">MFR-vaccination:</span></strong><strong><span style="color:black"> </span></strong></p> <p>Anbefales til ikke-vaccinerede, som har været udsat for smitte <strong>indenfor 72 timer (3 døgn)</strong>. Må anvendes fra&nbsp;6 måneders alderen (inkl&nbsp;til tidligere præmature børn).&nbsp;</p> <p>R<span style="color:black">evaccination 15 måneder gammel&nbsp;ihht børnevaccinationprogrammet. </span>MFR-vaccination foretages tidligst&nbsp;6 måneder efter indgift af immunglobulin.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Humant normalt immunglobulin (Ig) til intramuskulær eller subkutan brug:</strong></p> <p>Gives <strong>intramuskulært</strong>&nbsp;<strong>fra 3 til 7 døgn </strong>fra udsættelse. Må ikke gives iv..</p> <p><u>Mature børn &lt; 3 måneder</u> tilbydes Ig medmindre mor med sikkerhed har haft mæslinger.</p> <p><u>Børn i alderen 3-15 måneder</u> tilbydes Ig, hvis der er gået 3-7 døgn fra eksposition eller hvis mæslingepatienten er et familiemedlem.</p> <p><u>Børn over 15 måneder</u>:&nbsp;alle&nbsp;ikke-vaccinerede eller med usikker vaccinationsstatus&nbsp;tilbydes Ig&nbsp;efter samme principper som hos børn&nbsp;3-15 måneder</p> <p>&nbsp;</p> <p><span style="color:black">Ig haves i</span><span style="color:black">&nbsp;Børneafdelingen eller evt&nbsp;</span>i Børneambulatoriets medicinrum. Kan desuden&nbsp;rekvireres via Region Hovedstadens Apotek's vagtordning på tlf ###TELEFON###</p> <p>Præparat:&nbsp;<strong>Humant normalt immunglobulin (Ig) til intramuskulær eller subkutan brug, 200&nbsp;mg/ml:</strong></p> <p>Gives <strong>intramuskulært</strong> (præparatnavn varierer (Aktuelt Hizentra&nbsp;200&nbsp;mg/ml)).</p> <p>Dosering 0,6 ml/kg,&nbsp;maks 5 ml til børn &lt; 15 måneder, maks 15 ml til børn &gt; 15 måneder.</p> <p><strong>Oplysninger om MFR-vaccination fra Statens Serum Institut Vaccination: </strong>MFR-vaccination blev indført i Børnevaccinationsprogrammet i 1987. Fra 1/4 2008 ved 15 måneders alderen og ved 4 års alderen. (Tidligere årgange fik anden MFR-vaccination 12 år gammel). Epidemiologisk afdeling, SSI, tlf ###TELEFON###, forespørges vdr vaccinationsoplysninger på barnet.</p> <p><strong>Vaccination udenfor børnevaccinationsprogrammet</strong>: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne født efter 1974, som ikke har haft mæslinger eller er vaccineret, gives MFR-vaccination. Ved tvivl kan der undersøges for mæslinge IgG-antistof. Der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for at anvende MFR-vaccinen. MFR-vaccination bør endvidere gives til uvaccinerede børn over 9 måneder ved rejse til områder med forekomst af mæslinger.</p> <p>Vedhæftet filer:</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Informationsbrev om mæslinger.docx</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Nasal-CPAP i afsnit 415.

Nasal-CPAP i afsnit 415 Definition CPAP = continuous positive airway pressure. Indikationer Respirationsinsufficiens hos børn < 2 år. Kontraindikationer Hos børn med hjertesygdom kan et øget intrathorakalt tryk reducere den pulmonale blodcirkulation og evt. forværre en højre-venstre shunt og medføre dårligere oxygenering. Pneumothorax er en relativ kontraindikation for CPAP Patofysiologi Respirationsinsufficiens er karakteriseret ved nedsat alveolær ventilation, trods intensivt respirationsarbejde (høj respirationsfrekvens, indtrækninger). Oxygeneringen af blodet er nedsat (O2-saturation < 93%); pCO2 i normalområdet, medens forhøjet pCO2 ses ved svær respirationspåvirkning. Mekanismer: Infektiøse / inflammatoriske processer i bronkier og lunger. Udvikling af atelektaser, sekretophobning og udtrætning vil forværre tilstanden. Teori Behandlingens formål er at øge trykket i luftvejene. Virkningen er, at lungevolumen øges og gasudvekslingen forbedres, sekrettransporten bedres, atelektaser modvirkes og respirationsarbejdet reduceres. Praktik Behandlingen foregår ved, at et konstant flow af opvarmet fugtet luft tilføres via en Benveniste -ventil monteret med en binasal eller mononasal tube, som er placeret i barnets næsebor. Sidstnævnte bør især overvejes, hvis der er dårlig passage gennem næsehulen på grund af ødem og sekret, som det kan ses ved RS-virus infektion. - Flowet i systemet justeres til det ønskede tryk, oftest 6 cm H2O (5 – 9 cm H2O) og beriges eventuelt med ilt, idet O2-saturation over 93% tilstræbes. - Der anlægges åbentstående ventrikelsonde for at mindske luftophobning i ventriklen Observation - Respirationsfrekvens - Respirationsbevægelser (overfladiske; paradokse; indtrækninger) - Puls - Iltsaturationen monitoreres kontinuerligt - Ved behov for ilttilskud kontrolleres blodgasser og pH - Kontinuerlig transkutan blodgasmåling kan med fordel anvendes hos svært påvirkede patienter til monitorering af pCO2 og justering af CPAP-tryk. Forløb Forværring: Tiltagende respirationsinsufficiens er karakteriseret ved følgende fund, som medfører, at der skal etableres intubationsberedskab: - stigende puls - faldende O2 –saturation - stigende pCO2 og faldende pH - Maximalt respirationsarbejde, evt. udsættende respiration Bedring: Aftrapning startes i takt med, at tilstanden forbedres. - Ilt-tilskuddet reduceres, og dermed CPAP-trykket. - Fortsat behandlingsbehov vurderes ved effekten af CPAP-pause på respiration og O2 –saturation. - CPAP-behandlingen kan afsluttes, såfremt ½-1 time varende pause ikke giver anledning til væsentlig øgning af respirationsarbejdet og fald i O2–saturation. I denne fase kan behandling med Optiflow med fordel forsøges (Se VIP om Optiflow i afsnit 415), som alternativ til genoptagelse af CPAP-behandling. Referencer Sinha. CPAP and High-Flow Nasal Cannula Oxygen in Bronchiolitis Chest 2015; 148 (3): 810 - 823 Thia. Randomised controlled trial of nasal continuous positive airways pressure (CPAP) in bronchiolitis Arch Dis Child 2008;93:45–47 Nasal CPAP til børn under 2 år - indikation, behandling, observation og pleje

<h1><div id="Afsnit#1699545106766">Nasal-CPAP i afsnit 415</div></h1><div id="BodyWeb#1699545106766"><h2><br> Definition</h2> <p><br> CPAP = continuous positive airway pressure.&nbsp;<br> &nbsp;</p> <h2>Indikationer</h2> <p><br> Respirationsinsufficiens hos børn &lt; 2 år.</p> <h4>&nbsp;</h4> <h2>Kontraindikationer</h2> <p><br> Hos børn med hjertesygdom kan et øget intrathorakalt tryk reducere den pulmonale blodcirkulation og evt. forværre en højre-venstre shunt og medføre dårligere oxygenering.</p> <p>Pneumothorax er en relativ kontraindikation for CPAP</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Patofysiologi</h2> <p><br> Respirationsinsufficiens er karakteriseret ved nedsat alveolær ventilation, trods intensivt respirationsarbejde (høj respirationsfrekvens, indtrækninger).</p> <p>Oxygeneringen af blodet er nedsat (O2-saturation &lt; 93%); pCO2 i normalområdet, medens forhøjet pCO2 ses ved svær respirationspåvirkning.</p> <p>Mekanismer: Infektiøse / inflammatoriske processer i bronkier og lunger. Udvikling af atelektaser, sekretophobning og udtrætning vil forværre tilstanden.&nbsp;<br> &nbsp;</p> <h2>Teori</h2> <p><br> Behandlingens formål er at øge trykket i luftvejene. Virkningen er, at lungevolumen øges og gasudvekslingen forbedres, sekrettransporten bedres, atelektaser modvirkes og&nbsp;respirationsarbejdet reduceres.<br> &nbsp;</p> <h2>Praktik</h2> <p><br> Behandlingen foregår ved, at et&nbsp;konstant flow af opvarmet fugtet luft tilføres via en Benveniste -ventil monteret med en binasal eller mononasal tube, som er placeret i barnets næsebor.&nbsp;Sidstnævnte bør især overvejes, hvis der er dårlig passage gennem næsehulen på grund af ødem og sekret, som det kan ses ved RS-virus infektion.</p> <p>&nbsp;</p> <ul> <li>Flowet i systemet justeres til det ønskede tryk, oftest 6 cm H2O (5 – 9 cm H2O) og beriges eventuelt med ilt, idet O2-saturation over&nbsp;93% tilstræbes.</li> <li>Der anlægges åbentstående ventrikelsonde for at mindske luftophobning i ventriklen</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <h2>Observation</h2> <p>&nbsp;</p> <ul> <li>Respirationsfrekvens</li> <li>Respirationsbevægelser (overfladiske; paradokse; indtrækninger)</li> <li>Puls</li> <li>Iltsaturationen monitoreres kontinuerligt</li> <li>Ved behov for ilttilskud kontrolleres blodgasser og pH</li> <li>Kontinuerlig transkutan blodgasmåling kan med fordel anvendes hos svært påvirkede patienter til monitorering af pCO2 og justering af CPAP-tryk.</li> </ul> <h2>&nbsp;<br> Forløb</h2> <p><br> <u>Forværring</u>:</p> <p>Tiltagende respirationsinsufficiens er karakteriseret ved følgende fund, som medfører, at der skal etableres intubationsberedskab:</p> <ul> <li>stigende puls</li> <li>faldende O2 –saturation</li> <li>stigende pCO2 og faldende pH</li> <li>Maximalt respirationsarbejde, evt. udsættende respiration</li> </ul> <p><u>Bedring</u>:</p> <p>Aftrapning startes i&nbsp;takt med, at tilstanden forbedres.</p> <ul> <li>Ilt-tilskuddet reduceres, og dermed&nbsp;CPAP-trykket.</li> <li>Fortsat behandlingsbehov vurderes ved effekten af CPAP-pause på respiration og O2 –saturation.</li> <li>CPAP-behandlingen kan afsluttes, såfremt ½-1 time varende pause ikke giver anledning til væsentlig øgning af respirationsarbejdet og fald i O2–saturation.</li> </ul> <p>I denne fase kan behandling med Optiflow med fordel forsøges (Se VIP om&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Optiflow i afsnit 415</a>), som alternativ til genoptagelse af CPAP-behandling.</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Referencer</h2> <p>Sinha. CPAP and High-Flow Nasal Cannula Oxygen in Bronchiolitis Chest 2015; 148 (3): 810 - 823&nbsp;</p> <p>Thia. Randomised controlled trial of nasal continuous positive airways pressure (CPAP) in bronchiolitis Arch Dis Child 2008;93:45–47</p> <p>&nbsp;</p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Nasal CPAP til børn under 2 år - indikation, behandling, observation og pleje</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Navlearteriekateter (NAK).

Navlearteriekateter (NAK) NavleArterieKateter (NAK) Indikation: 1. behov for gentagne arterielle blodgasanalyser (f.eks. respirationsinsufficiens) 2. behov for kontinuerlig blodtryksmonitorering, f.eks. respiratorbehandling og/eller shock/præshock 3. et sandsynligt længerevarende behov for ovenstående eller problemer med anlæggelse af perifer arteriekanyle taler for valg af et navlearteriekateter (NAK) Kontraindikationer: - omphalitis - mulig nekrotiserende enterocolitis (NEC) Komplikationer: - infektion - blødning, både i relation til anlæggelse (perforation af arterie etc.), kateteret glider ud, og ved seponering (manglende spasme af arterie ved for hurtig fjernelse) - iskæmi, infarkt og gangræn betinget af trombedannelser og embolier til typisk underekstremiteter, tarmen eller nyrerne. Trombedannelse i aorta kan inddrage afgangen af diverse arterier. De vigtigste involverede kar er truncus celiacus, a. mesenterica superior eller inferior, aa. renales og arterieforsyningen til benene og bækkenet. - arytmier ved for høj placering af kateter Forholdsregler: - kateterets spids skal ligge over diafragma, dvs. over T9-T10. Korrekt placering skal kontrolleres med røntgen af thorax og abdomen (to plan). Et kateter kan også placeres lavt, dvs. lige over bifurkaturen sv.t. L3-L5. Den høje placering anbefales - kateteret skal straks fjernes ved tegn på iskæmi (bleghed/cyanose af UE og/eller perineum). Abdomen og UE skal være afdækket til enhver tid mhp. at observere hudperfusion og blødning fra stumpen, dvs. børn med NAK må ikke ligge på maven - et NAK seponeres så snart der ikke er brug for det. Der skal være gode grunde til at bevare det i mere end 7 døgn - parenteral ernæring må generelt ikke infunderes i NAK pga. risiko for NEC og fedtembolier, men det kan bruges hvis der ikke er andre muligheder. Infusion i et navlevenekateter (NVK) vil klart være at foretrække. Andre farmaka der ikke må infunderes i NAK er stoffer der påvirker kartonus som f.eks. inotropika og calcium. Endvidere må der aldrig gives hypertone væsker i et NAK. Blodprodukter kan godt gives i NAK, hvis der ikke er andre muligheder. Udstyr: - navlearteriekateter (3.5 F til børn 1500 g og 5 F til børn > 1500 g) - færdigpakket æske til NAK-anlæggelse på rullebord - klorhexidinsprit - afdækningsstykke - 3-vejshane - 5 ml sprøjte og kanyle til optrækning af saltvand - iso. NaCl - sutur (3.0) Procedure: - sørg for god belysning (kirurgisk lyskilde i loftet tændes og centreres på området) - gør dig klart hvor langt kateteret skal ind (se tabel nedenfor) - barnet skal være monitoreret og velfikseret. Hovedet skal være synligt, hvis barnet er intuberet mhp. at undgå accidentel extubation - hold barnet varmt - vask af arme, hænder med hibbiskrub - tag sterile handsker på - hue - desinficer navle, navleklemme og hud to gange med klorhexidinsprit. Afsprit kun det nødvendige område og undgå spritsøer, da sprit kan give kemisk forbrænding af immatur hud. De mindste børn (1000 g) afvaskes med sterilt saltvand efter indgreb - afdækning med grønt sterilt klæde, evt suppleret med mindre gennemsigtigt klæbende hulstykke - sæt 3-vejshane på kateter og fyld det med iso. NaCl - navlesnoren skæres over med skalpel ca. 1.5-2 cm over hudniveau - arterierne identificeres (tyk væg, lille lumen og fremstående). Den ene arterie dilateres med en lille pincet (se figur nedenfor) - arterien trækkes opad og stabiliseres med en kirurgisk pincet. Grib kateteret ca. 1 cm fra spidsen og før det ind i arterien med den lille pincet (tromber ses efter talkum fra handsker). Retningen er ned mod halebenet. Med en vis tålmodighed og en blidt pres kan modstanden ca. 2 cm inde normalt overvindes. Man kan også forsøge at manipulere med navlesnorens vinkel i forhold til huden. En hyppig årsag til at et kateter ikke kan føres videre frem er dannelse af et falsk lumen (perforation af karret). Man kan også møde modstand sv.t. hjørnet hvor a. umbilicalis indmunder i aorta. Kateter trækkes lidt tilbage og der forsøges igen mod forsigtigt pres - når kateteret er ført ind til den ønskede dybde, sikrer man sig aspiration af lyserødt (arterielt) blodsamt infusion uden modstand - fikser kateter med en tobaksposesutur sv.t. navlens basis. Ca. 1 cm over hudniveau laves en ny knude. Kateteret lægges på denne knude, og her fikseres kateteret med yderligere nogle knuder på den modsatte side af ”luftknuden”. Brug plaster lavet til navlekatetre. - klorhexidinsprit evt. vaskes af med vand - kateteret pakkes ind så det ikke ”kinker” - man sikrer sig normale pulse i benene - røntgen af thorax og abdomen mhp. at sikre korrekt placering - et kateter kan godt trækkes tilbage efter røntgenbillede, men må aldrig føres frem når de sterile forhold ikke længere er til stede - placering beskrives i journal Teknik ved anlæggelse af NAK: Fra Harriet Lane Handbook: A Manual for Pediatric House Officers Længde af navlearteriekateter fra navlebasis

<h1><div id="Afsnit#1699545117838">Navlearteriekateter (NAK)</div></h1><div id="BodyWeb#1699545117838"><p><b>NavleArterieKateter (NAK)</b></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>Indikation:</b></p> <p>1.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; behov for gentagne arterielle blodgasanalyser (f.eks. respirationsinsufficiens)</p> <p>2.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; behov for kontinuerlig blodtryksmonitorering, f.eks. respiratorbehandling og/eller shock/præshock</p> <p>3.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; et sandsynligt længerevarende behov for ovenstående eller problemer med anlæggelse af perifer arteriekanyle taler for valg af et navlearteriekateter (NAK)</p> <p><b>Kontraindikationer:</b></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; omphalitis</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; mulig nekrotiserende enterocolitis (NEC)</p> <p><b>Komplikationer:</b></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; infektion</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; blødning, både i relation til anlæggelse (perforation af arterie etc.), kateteret glider ud, og ved seponering (manglende spasme af arterie ved for hurtig fjernelse)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; iskæmi, infarkt og gangræn betinget af trombedannelser og embolier til typisk underekstremiteter, tarmen eller nyrerne. Trombedannelse i aorta kan inddrage afgangen af diverse arterier. De vigtigste involverede kar er truncus celiacus, a. mesenterica superior eller inferior, aa. renales og arterieforsyningen til benene og bækkenet.</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; arytmier ved for høj placering af kateter</p> <p><b>Forholdsregler:</b></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; kateterets spids skal ligge over diafragma, dvs. over T9-T10. Korrekt placering skal kontrolleres med røntgen af thorax og abdomen (to plan). Et kateter kan også placeres lavt, dvs. lige over bifurkaturen sv.t. L3-L5. Den høje placering anbefales</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; kateteret skal straks fjernes ved tegn på iskæmi (bleghed/cyanose af UE og/eller perineum). Abdomen og UE skal være afdækket til enhver tid mhp. at observere hudperfusion og blødning fra stumpen, dvs. børn med NAK må ikke ligge på maven</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; et NAK seponeres så snart der ikke er brug for det. Der skal være gode grunde til at bevare det i mere end 7 døgn</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; parenteral ernæring må generelt ikke infunderes i NAK pga. risiko for NEC og fedtembolier, men det kan bruges hvis der ikke er andre muligheder. Infusion i et navlevenekateter (NVK) vil klart være at foretrække. Andre farmaka der ikke må infunderes i NAK er stoffer der påvirker kartonus som f.eks. inotropika og calcium. Endvidere må der aldrig gives hypertone væsker i et NAK. Blodprodukter kan godt gives i NAK, hvis der ikke er andre muligheder.</p> <p><b>Udstyr:</b></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; navlearteriekateter (3.5 F til børn 1500 g og 5 F til børn &gt; 1500 g)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; færdigpakket æske til NAK-anlæggelse på rullebord</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; klorhexidinsprit</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; afdækningsstykke</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 3-vejshane</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 5 ml sprøjte og kanyle til optrækning af saltvand</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; iso. NaCl</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; sutur (3.0)</p> <p><b>Procedure:</b></p> <ul type="disc"> <li>sørg for god <b>belysning</b> (kirurgisk lyskilde i loftet tændes og centreres på området)</li> <li>gør dig klart <b>hvor langt</b> kateteret skal ind (<b>se tabel nedenfor</b>)</li> <li>barnet skal være monitoreret og velfikseret. Hovedet skal være synligt, hvis barnet er intuberet mhp. at undgå accidentel extubation</li> <li>hold barnet varmt</li> <li>vask af arme, hænder med hibbiskrub</li> <li>tag sterile handsker på</li> <li>hue</li> <li><b>desinficer</b> navle, navleklemme og hud to gange med klorhexidinsprit. Afsprit kun det nødvendige område og undgå spritsøer, da sprit kan give kemisk forbrænding af immatur hud. De mindste børn (1000 g) afvaskes med sterilt saltvand efter indgreb</li> <li>afdækning med grønt sterilt klæde,&nbsp;evt suppleret med&nbsp;mindre gennemsigtigt klæbende hulstykke</li> <li>sæt <b>3-vejshane</b> <b>på kateter og fyld det med</b> <b>iso. NaCl</b></li> <li><b>navlesnoren skæres</b> over med skalpel ca. 1.5-2 cm over hudniveau</li> <li>arterierne identificeres (tyk væg, lille lumen og fremstående). Den ene <b>arterie dilateres</b> med en lille pincet (<b>se figur nedenfor</b>)</li> <li><b>arterien trækkes opad</b> og stabiliseres med en kirurgisk pincet. <b>Grib kateteret</b> ca. 1 cm fra spidsen og før det ind i arterien med den <b>lille pincet</b> (tromber ses efter talkum fra handsker). Retningen er <b>ned mod halebenet</b>. Med en vis tålmodighed og en blidt pres kan modstanden ca. 2 cm inde normalt overvindes. Man kan også forsøge at manipulere med navlesnorens vinkel i forhold til huden. En hyppig årsag til at et kateter ikke kan føres videre frem er dannelse af et falsk lumen (perforation af karret). Man kan også møde modstand sv.t. hjørnet hvor a. umbilicalis indmunder i aorta. Kateter trækkes lidt tilbage og der forsøges igen mod forsigtigt pres</li> <li>når kateteret er ført ind til den ønskede dybde, sikrer man sig <b>aspiration af lyserødt (arterielt) blod</b><b>samt infusion</b> uden modstand</li> <li><b>fikser kateter</b> med en tobaksposesutur sv.t. navlens basis. Ca. 1 cm over hudniveau laves en ny knude. Kateteret lægges på denne knude, og her fikseres kateteret med yderligere nogle knuder på den modsatte side af ”luftknuden”. Brug plaster lavet til navlekatetre.</li> <li>klorhexidinsprit evt. vaskes af med vand</li> <li>kateteret pakkes ind så det ikke ”kinker”</li> <li>man sikrer sig normale pulse i benene</li> <li><b>røntgen af thorax og abdomen</b> mhp. at sikre korrekt placering</li> <li>et kateter kan godt trækkes tilbage efter røntgenbillede, men må aldrig føres frem når de sterile forhold ikke længere er til stede</li> <li><b>placering beskrives i journal</b></li> </ul> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p><b>Teknik ved anlæggelse af NAK:</b><br> <br> <img height="373" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MARRS6250/$file/Webdoc_image001.png" width="303" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><br> <br> Fra Harriet Lane Handbook: A Manual for Pediatric House Officers<br> <br> <b>Længde af navlearteriekateter fra navlebasis</b></p> <p><img height="363" src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MARRU6251/$file/Webdoc_image002.jpg" width="395" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <div>&nbsp;</div> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Navlegranulom.

Navlegranulom Definition Et navlegranulom er væskende arvæv, der dannes i forbindelse med opheling af navlen i nyfødthedsperioden. Navlegranulomet er ufarligt og forsvinder ved behandling. Diagnosen skal stilles af en læge for at udelukke differential-diagnoser. Observation Observer for infektionstegn i og omkring navlen. Er der rødme, hævelse, pus, varme, ildelugtende, væskende? Observer barnets almen tilstand og mål evt. temperatur på barnet. Sygepleje/ behandling 1. Dermovate, steroid creme 0,05% grp. IV er første valgs behandling hos egen læge eller i hospitals regi. Krav til opstart af behandling: GA > 37 uger Alder > 3 uger gammel ( for at undgå behandling på spontant remitterende granulomer ) Ingen infektions tegn omkring granulomet Behandling : Dermovat applikation med vatpind på granulomet ( og ikke omkringliggende hud ) x 2 dgl. i max 3 uger Behandling fortsættes i hjemmet Ved persisterende granulom ( > 3 uger ) revurdering ved egen læge/sygepl. i børneamb. , stillingtagen til henvisning til pæd. afd./vurdering mhp. anden behandling 2. Lapis - Avoca Caustic applicator (sølvnitrat 95 %) Lapis er ikke godkendt som lægemiddel Børneafdelingen har dispensation og kan derfor skaffe Lapis Krav til behandling: Som ved Dermovate behandling Behandling: Kan bruges som initial behandling af navlegranulom ( i hospitals regi ), eller som opfølgende behandling efter mislykket dermovat behandling ( i hjemmet ) Fremgangsmåde ved Lapis behandling: Der skal bruges: 1 stift til engangsdosering: Avoca Caustic applicator (sølvnitrat 95 %) 2 træspatler 1 par usterile handsker vaseline vatpinde gazestykker og mikroporeplaster - Barnet lægges på ryggen og barnets navleområde afdækkes. Der er brug for en hjælper til at fastholde barnets arme og ben. - Tag handsker på. - Med vatpinden eller en finger påsmøres et TYKT lag vaseline på huden omkring granulomet i en radius på et par centimeter. Der må ikke komme vaseline på selve granulomet. Hvis granulomet er dybtliggende kan huden omkring granulomet forsigtigt presses ned med spatlerne. - Stiften gøres fugtig ved at duppe den på et vådt stykke papir. - Berør selve granulomet med stiften (toucher). Granulomet bliver herved hvidligt. Der må ikke komme sølvnitrat på den raske hud, da dette kan give forbrændinger. - Dæk navlen med et stykke gaze, der fastgøres med et stykke mikropore. - Afdækningen kan fjernes efter 8-10 timer. Granulomet skal toucheres af plejepersonalet 2-3 gange pr. uge, indtil granulomet er forsvundet. Behandling foregår i børneambulatoriet 3. Underbinding Krav til behandling: Stilket navlegranulom Behandling: Underbinding med kirurgisk sutur ( findes på 427 ) 4. Kirurgi I de tilfælde hvor granulomet ikke responderer på behandling gennemført i 3 - 4 uger, tiltager i str. og det ikke er muligt at underbinde det. Henvisning til Børnekir. vurdering RH.

<h1><div id="Afsnit#1699545035229">Navlegranulom</div></h1><div id="BodyWeb#1699545035229"><h3><strong>Definition</strong></h3> <p>Et navlegranulom er væskende arvæv, der dannes i forbindelse med opheling af navlen i nyfødthedsperioden. Navlegranulomet er ufarligt og forsvinder ved behandling.</p> <p>Diagnosen skal stilles af en læge for at udelukke differential-diagnoser.</p> <p>&nbsp;</p> <h3><strong>Observation</strong></h3> <p>Observer for infektionstegn i og omkring navlen.</p> <p>Er der rødme, hævelse, pus, varme, ildelugtende, væskende?</p> <p>Observer barnets almen tilstand og mål evt. temperatur på barnet.</p> <p>&nbsp;</p> <h3><strong>Sygepleje/ behandling</strong></h3> <p><u><strong>1. Dermovate</strong></u>, steroid creme 0,05% grp. IV er første valgs behandling hos egen læge eller&nbsp;i hospitals regi.</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Krav til opstart af behandling:</u></p> <p>GA &gt; 37 uger</p> <p>Alder &gt; 3 uger gammel ( for at undgå behandling på spontant remitterende granulomer )</p> <p>Ingen infektions tegn omkring granulomet</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Behandling :</u></p> <p>Dermovat applikation med vatpind på granulomet ( og ikke omkringliggende hud ) x&nbsp;2 dgl.&nbsp;i max 3 uger</p> <p>Behandling&nbsp;fortsættes i hjemmet</p> <p>Ved persisterende granulom ( &gt; 3 uger )&nbsp;revurdering ved egen læge/sygepl. i børneamb.&nbsp;,&nbsp;stillingtagen til &nbsp;henvisning til pæd. afd./vurdering mhp. anden behandling</p> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>2. Lapis </strong></u>- Avoca Caustic applicator (sølvnitrat 95 %)</p> <p>Lapis er ikke godkendt som lægemiddel</p> <p>Børneafdelingen har dispensation og kan derfor skaffe Lapis</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Krav til behandling: </u></p> <p>Som ved Dermovate behandling</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Behandling:</u></p> <p>Kan bruges som initial behandling af navlegranulom ( i hospitals regi ), eller som opfølgende behandling efter mislykket dermovat behandling ( i hjemmet&nbsp;)</p> <p>Fremgangsmåde&nbsp;ved Lapis behandling:</p> <p>Der skal bruges:</p> <p>1 stift til engangsdosering: Avoca Caustic applicator (sølvnitrat 95 %)</p> <p>2 træspatler</p> <p>1 par usterile handsker</p> <p>vaseline</p> <p>vatpinde</p> <p>gazestykker og mikroporeplaster</p> <p>&nbsp;</p> <ul> <li> <p>Barnet lægges på ryggen og barnets navleområde afdækkes. Der er brug for en hjælper til at fastholde barnets arme og ben.</p> </li> <li> <p>Tag handsker på.</p> </li> <li> <p>Med vatpinden eller en finger påsmøres et TYKT lag vaseline på huden omkring granulomet i en radius på et&nbsp; par centimeter. Der må ikke komme vaseline på selve granulomet. Hvis granulomet er dybtliggende kan huden omkring granulomet forsigtigt presses ned med spatlerne.</p> </li> <li> <p>Stiften gøres fugtig ved at duppe den på et vådt stykke papir.</p> </li> <li> <p>Berør selve granulomet med stiften (toucher). Granulomet bliver herved hvidligt. Der må ikke komme sølvnitrat på den raske hud, da dette kan give forbrændinger.</p> </li> <li> <p>Dæk navlen med et stykke gaze, der fastgøres med et stykke mikropore.</p> </li> <li> <p>Afdækningen kan fjernes efter 8-10 timer.</p> </li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Granulomet skal toucheres af plejepersonalet 2-3 gange pr. uge, indtil granulomet er forsvundet.</p> <p>Behandling foregår i børneambulatoriet</p> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>3. Underbinding </strong></u></p> <p><u>Krav til behandling:</u></p> <p>Stilket navlegranulom</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Behandling:</u></p> <p>Underbinding med kirurgisk sutur ( findes på 427 )</p> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>4. Kirurgi</strong></u></p> <p>I&nbsp;de tilfælde hvor&nbsp;granulomet ikke responderer&nbsp;på behandling gennemført i 3 - 4 uger, tiltager i str. og det ikke er muligt at underbinde det.</p> <p>Henvisning til Børnekir. vurdering RH.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Navlesnor pH under 7 hos nyf¢dte.

Navlesnor pH under 7 hos nyfødte Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Navlesnor pH under 7 hos nyfødte Børn født med en navlesnor pH < 7 er et udtryk for, at de er blevet stresset ved fødslen. Det giver højere risici for asfyksi, krampeanfald og hypoglykæmi. (Asfyksi) Børn født med ns-pH < 7 skal ses af pædiater lige efter fødslen (pædiater skal kontaktes så snart svaret af ns foreligger). De fleste af børnene skal indlægges til observation og mulig overflytning til afkøling (asfyksi instruks - link). Hvis man vurderer, at barnet er klinisk så fint, at de gerne må blive hos deres mødre, skal de følgende krav opfyldes: 1) Ikke behov for genoplivning 2) Klinisk normal børneundersøgelse 3) Apgar score 5 minutter gammel >9 Barnet skal følge hypoglykæmi skema og efter fødslen have mad svarende til 5ml/kg (Hypoglykæmi - neonatal) Der skal kontrolleres gastal 1 time gammel, hvor barnet skal have målt BS Indlægges til observation Ses til pædiatrisk stuegang næste dag Hvis de følgende krav ikke kan opfydes, eller pædiater synes det, skal barnet indlægges på neoantal afsnittet. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544730014">Navlesnor pH under 7 hos nyfødte</div></h1><div id="BodyWeb#1699544730014"><p><a name="1699544730014Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544730014Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544730014Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544730014Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><strong>Navlesnor pH under 7 hos nyfødte</strong></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Børn født med en navlesnor pH &lt; 7 er et udtryk for, at de er blevet stresset ved fødslen. Det giver højere risici for asfyksi, krampeanfald og hypoglykæmi. (</span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Asfyksi)</a></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Børn født med ns-pH &lt; 7 skal ses af pædiater lige efter fødslen (pædiater skal kontaktes så snart svaret af ns foreligger). De fleste af børnene skal indlægges til observation og mulig overflytning til afkøling (asfyksi instruks - link).</span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Hvis man vurderer, at barnet er klinisk så fint, at de gerne må blive hos deres mødre, skal de følgende krav opfyldes:</span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit"><span style="color:inherit">1)&nbsp;</span><span style="color:inherit">Ikke behov for genoplivning</span></span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit"><span style="color:inherit">2)&nbsp;</span><span style="color:inherit">Klinisk normal børneundersøgelse</span></span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit"><span style="color:inherit">3)&nbsp;</span><span style="color:inherit">Apgar score 5 minutter gammel &gt;9</span></span></p> <p>&nbsp;</p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Barnet skal følge hypoglykæmi skema og efter fødslen have mad svarende til 5ml/kg (</span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Hypoglykæmi - neonatal)</a></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Der skal kontrolleres gastal&nbsp;1&nbsp;time&nbsp;gammel, hvor barnet&nbsp;skal have målt BS</span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Indlægges til observation</span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit">Ses til pædiatrisk stuegang næste dag</span></p> <p><span style="background-color:rgba(255, 255, 255, 0); color:inherit"><span style="color:inherit">Hvis de følgende krav ikke kan&nbsp;</span><span style="color:inherit">opfydes,</span><span style="color:inherit">&nbsp;eller pædiater synes det, skal&nbsp;</span><span style="color:inherit">barnet indlægges på neoantal afsnittet.</span></span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544730014Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544730014Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544730014Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544730014Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Navlevenekateter (NVK).

Navlevenekateter (NVK) Indikation: 1. behov for veneadgang hos kritisk sygt neonatalt barn, specielt ved genoplivning på fødestuen (abruptio etc.) 2. perifer veneadgang kan ikke opnås (op til ca. 2 uger efter fødsel) 3. indgift af inotropi - dopamin, noradrenalin. Alle farmaka, parenteral ernæring, væsker - glukose 20 - 50% og blodprodukter kan gives sikkert via denne adgang Kontraindikationer: - omphalitis Komplikationer: - infektion (sepsis især med S. epidermidis og svampe) inkl. endocarditis - blødning, både i relation til anlæggelse (perforation af vene etc.) eller kateteret glider ud - luftemboli (negative tryk i thorax ved inspiration) - venøs trombedannelse (kateterspids uden for højre atrium) - arytmier - levernekrose - NEC Placering af navlevenekateter spids - Høj placering tilstræbes. Det vil sige, at NVK går igennem ductus venosus og ligger i v.cava. inf. lige uden for atriet, normalt svarende til Th10 - Th12. Der skal sikres frit tilbageløb. Spidsen bør ikke ligge i atriet p.g.a. risiko for thrombe og perforation med hjertetamponade. - Lav placering kan anvendes. Det vil sige i midtlinjen ud for nederste leverrand. Beliggenheden skal verificeres med røntgen. Frit tilbageløb skal sikres. Placering i levervene bør ikke accepteres (ses ved at kateteret bøjer skarpt til højre eller venstre), ligesom man ikke bør anvende et kateter hvis der ikke er frit tilbageløb ved anlæggelse. Placering kontrolleres med rtg.billeder i 1 evt 2 plan eller med ultralyd. - et NVK seponeres så snart der ikke er brug for det. Der skal være gode grunde til at bevare det mere end 7 døgn. Forholdsregler: - luftembolier er en konstant fare, når man har et kateter i intratorakale vener. Hold altid adgangen til luft lukket - abdomen skal være afdækket til enhver tid mhp. at observere blødning fra stumpen (børn med NVK må derfor ikke ligge på maven) Udstyr: - navlearterie/venekateter (3.5 F til børn 1500 g og 5 F til børn > 1500 g). (Tilstræbbes at anlææe et dobbeltlumen NVK: Dobbeltlumen Kath 4,0Fr til børnunder 1500g, og 5 F til børn > 1500g) - færdigpakket æske til navlearterie/navlevenekateteranlæggelse placeret på rullebord - 0,5% klorhexidinsprit - afdækningsstykke - 3-vejshane - 5 ml sprøjte og kanyle til optrækning af saltvand - iso. NaCl - sutur (3.0) Procedure: - sørg for god belysning (kirurgisk lyskilde i loftet tændes og centreres på området) - gør dig klart hvor langt kateteret skal ind (se tabel nedenfor) - barnet skal være monitoreret og velfikseret. Hovedet være synligt, hvis barnet er intuberet mhp. at undgå accidentel extubation - hold barnet varmt - vask af arme, hænder med hibbiskrub - Hue, munbind, steril kittel på - tag sterile handsker på - desinficernavle, navleklemme og hud to gange med klorhexidinsprit. Afsprit kun det nødvendige område og undgå spritsøer, da sprit kan give kemisk forbrænding af immatur hud. De mindste børn (1000 g) afvaskes med sterilt saltvand efter indgreb - afdækning med grønt sterilt klæde, evt suppleret med mindre gennemsigtigt klæbende hulstykke - sæt 3-vejshane på kateter og fyld det med iso. NaCl - navlesnoren skæres over med skalpel ca. 1.5-2 cm over hudniveau - venen identificeres (tynd væg, stort lumen og sammenfaldet). Tromber fjernes fra lumen med lille pincet - venen trækkes opad og stabiliseres med en kirurgisk pincet. Grib kateteretca. 1 cm fra spidsen og før det ind i venen med den lille pincet (tromber ses efter talkum fra handsker). Retningen er op mod højre skulder. Med en vis tålmodighed og en blidt pres kan modstanden ca. 2 cm inde normalt overvindes. Man kan også forsøge at manipulere med navlesnorens vinkel i forhold til huden. En hyppig årsag til at et kateter ikke kan føres videre frem er dannelse af et falsk lumen (perforation af karret) - når kateteret er ført ind til den ønskede dybde, sikrer man sig aspiration af mørkerødt (venøst) blod samt infusion uden modstand - fikser kateter med en tobaksposesutur sv.t. navlens basis. Ca. 1 cm over hudniveau laves en ny knude. kateteret lægges på denne knude, og her fikseres kateteret med yderligere nogle knuder på den modsatte side af ”luftknuden”. Slut evt. med kateter plaster lavet til NVK, NAK. - klorhexidinsprit vaskes evt. af med vand - kateteret pakkes ind så det ikke ”kinker” - røntgen af thorax og abdomen i 1 evt 2 plan for at sikre korrekt placering. - et kateter kan godt trækkes tilbage efter røntgenbillede, men aldrig føres frem når de sterile forhold ikke længere er til stede - placering beskrives i journal under "procedure" Længde af navlevenekateter fra navlebasis Rennie & Roberton: Textbook of Neonatology 3. Ed, Churchill Livingstone 1999

<h1><div id="Afsnit#1699544681585">Navlevenekateter (NVK)</div></h1><div id="BodyWeb#1699544681585"><p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Indikation:</strong></p> <p>1.&nbsp;&nbsp;&nbsp; behov for veneadgang hos kritisk sygt neonatalt barn, specielt ved genoplivning på fødestuen (abruptio etc.)</p> <p>2.&nbsp;&nbsp;&nbsp; perifer veneadgang kan ikke opnås (op til ca. 2 uger efter fødsel)</p> <p>3.&nbsp;&nbsp;&nbsp; indgift af inotropi - dopamin, noradrenalin. Alle farmaka, parenteral ernæring, væsker - glukose 20 - 50%&nbsp;og blodprodukter kan gives sikkert via denne adgang</p> <p><strong>Kontraindikationer:</strong></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; omphalitis</p> <p><strong>Komplikationer:</strong></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; infektion (sepsis især med S. epidermidis og svampe) inkl. endocarditis</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; blødning, både i relation til anlæggelse (perforation af vene etc.) eller kateteret glider ud</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; luftemboli (negative tryk i thorax ved inspiration)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; venøs trombedannelse (kateterspids uden for højre atrium)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; arytmier</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; levernekrose</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; NEC</p> <p>&nbsp;<strong>Placering af navlevenekateter spids</strong></p> <ul> <li><strong>Høj</strong> placering tilstræbes.</li> </ul> <p>Det vil sige, at NVK går igennem ductus venosus og ligger i v.cava. inf. lige uden for atriet, normalt svarende til Th10 - Th12. Der skal sikres frit tilbageløb. Spidsen bør ikke ligge i atriet p.g.a. risiko for thrombe og perforation med hjertetamponade.</p> <ul> <li><strong>Lav</strong> placering kan anvendes.</li> </ul> <p>Det vil sige i midtlinjen ud for nederste leverrand. Beliggenheden skal verificeres med røntgen. Frit tilbageløb skal sikres.</p> <p><strong>Placering i levervene bør ikke accepteres </strong>(ses ved at kateteret bøjer skarpt til højre eller venstre), <strong>ligesom man ikke bør anvende et kateter hvis der ikke er frit tilbageløb ved anlæggelse.</strong></p> <p>Placering kontrolleres med rtg.billeder i 1 evt 2&nbsp;plan eller med ultralyd.</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; et NVK seponeres så snart der ikke er brug for det. Der skal være gode grunde til at bevare det mere end 7 døgn.</p> <p><strong>Forholdsregler:</strong></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; luftembolier er en konstant fare, når man har et kateter i intratorakale vener. Hold altid adgangen til luft lukket&nbsp;&nbsp;</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; abdomen skal være afdækket til enhver tid mhp. at observere blødning fra stumpen (børn med NVK må derfor ikke ligge på maven)</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Udstyr:</strong></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; navlearterie/venekateter (3.5 F til børn 1500 g og 5 F til børn &gt; 1500 g). (Tilstræbbes at anlææe et dobbeltlumen NVK: Dobbeltlumen Kath 4,0Fr til børnunder 1500g, og 5 F til børn &gt; 1500g)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; færdigpakket æske til navlearterie/navlevenekateteranlæggelse placeret på rullebord</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0,5% klorhexidinsprit</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; afdækningsstykke</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 3-vejshane</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 5 ml sprøjte og kanyle til optrækning af saltvand</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; iso. NaCl</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; sutur (3.0)</p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Procedure:</strong></p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; sørg for god <strong>belysning</strong> (kirurgisk lyskilde i loftet tændes og centreres på området)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; gør dig klart <strong>hvor langt</strong> kateteret skal ind (se tabel nedenfor)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; barnet skal være monitoreret og velfikseret. Hovedet være synligt, hvis barnet er intuberet mhp. at undgå accidentel extubation</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; hold barnet varmt</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; vask af arme, hænder med hibbiskrub</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hue, munbind, steril kittel på</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; tag sterile handsker på</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>desinficer</strong>navle, navleklemme og hud to gange med klorhexidinsprit. Afsprit kun det nødvendige område og undgå spritsøer, da sprit kan give kemisk forbrænding af immatur hud. De mindste børn (1000 g) afvaskes med sterilt saltvand efter indgreb</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; afdækning med grønt sterilt klæde,&nbsp;evt suppleret med&nbsp;mindre gennemsigtigt klæbende hulstykke</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; sæt 3-vejshane på kateter og fyld det med iso. NaCl</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>navlesnoren skæres</strong> over med skalpel ca. 1.5-2 cm over hudniveau</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; venen identificeres (tynd væg, stort lumen og sammenfaldet). Tromber fjernes fra lumen med lille pincet</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>venen trækkes opad</strong> og stabiliseres med en kirurgisk pincet. <strong>Grib kateteret</strong>ca. 1 cm fra spidsen og før det ind i venen med den <strong>lille pincet</strong> (tromber ses efter talkum fra handsker).</p> <p><strong>Retningen</strong> er op mod højre skulder. Med en vis tålmodighed og en blidt pres kan modstanden ca. 2 cm inde normalt overvindes. Man kan også forsøge at manipulere med navlesnorens vinkel i forhold til huden. En hyppig årsag til at et kateter ikke kan føres videre frem er dannelse af et falsk lumen (perforation af karret)</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; når kateteret er ført ind til den ønskede dybde, sikrer man sig <strong>aspiration af mørkerødt (venøst) blod samt infusion</strong> uden modstand</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>fikser kateter</strong> med en tobaksposesutur sv.t. navlens basis. Ca. 1 cm over hudniveau laves en ny knude. kateteret lægges på denne knude, og her fikseres kateteret med yderligere nogle knuder på den modsatte side af ”luftknuden”. Slut evt. med kateter plaster lavet til NVK, NAK.</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; klorhexidinsprit vaskes evt. af med vand</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; kateteret pakkes ind så det ikke ”kinker”</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>røntgen af thorax og abdomen </strong>i<strong>&nbsp;</strong>1 evt 2 plan&nbsp;for at sikre korrekt placering.</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; et kateter kan godt trækkes tilbage efter røntgenbillede, men aldrig føres frem når de sterile forhold ikke længere er til stede</p> <p>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>placering beskrives</strong> i journal under "procedure"</p> <p><strong>Længde af navlevenekateter fra navlebasis</strong></p> <p><img src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MARS66259/$file/Webdoc_image001.jpg" style="height:324px; width:479px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p>Rennie &amp; Roberton: Textbook of Neonatology 3. Ed, Churchill Livingstone 1999</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_NEC Necrotiserende enterocolitis.

NEC, Necrotiserende enterocolitis NEC, Necrotiserende enterocolitis Ætiologi patogenese: Multifaktoriel: Vigtige faktorer er for tidlig fødsel, perinatal asfyksi, hypoxi, BT-fald og shock med hypoperfusion, splanchnisk hypoperfusion f.eks. p.gr.a. DAP, aerob og anaerob bakterieinvasion, ernæringstidspunkt, mængde og art, navle-arteriekateter. Symptomer: Tiltagende abdominalomfang, tiltagende aspirater fra ventriklen (ofte grønt), okkult eller manifest blod i afføringen, abdominal ømhed, misfarvning af huden over abdomen, tachypnoe/øget ilt- eller respiratorbehov, manglende tarmlyde, evt. tegn på sepsis, evt. metabolisk acidose, evt. laktatophobning, elektrolytforstyrrelser. Undersøgelser: Klinisk kan måles abdominalomfang. Ved mistanke om NEC tages røntgen oversigt over abdomen i to planer. Undersøgelsen udføres i to planer for lettere at kunne konstatere evt. fri luft i abdomen. I oplægget til røntgenafdelingen skal fremgå, at indikationen er "Necrotiserende enterocolitis". Barnet placeres på ryggen og der tages en optagelse med lodret strålegang (AP-projektion) og et med vandret strålegang. Røntgenundersøgelsen bør gentages efter nogle timer, hvis symptomerne persisterer, og specielt hvis de progredierer. Der ses efter: luftfordelingen i tarmen, pneumatose, fri luft i peritoneum, luft i vena portae, og ascites. Hvis der er tvivl om vurderingen af billedet kontaktes en af neonatalafsnittets faste speciallæger og/eller en læge fra røntgenafdelingen. Endvidere kan foretages ultralydscanning af abdomen m.h.p. bedømmelse af ascites, tarmvægtykkelse og motilitet. Begge us. gentages efter behov. måske 1-2 gange dagligt. Supplerende undersøgelser: Bloddyrkning, CRP, L + D og thrombocytter, syre-base-status, laktat, serum elektrolytter samt INR. Ved tegn på DIC suppleres med undersøgelse af APTT og fibrin D-dimer Behandling: 1) Hvis der er NEC eller mindste mistanke, standses peroral ernæring. Korrektion af eventuel hypovolæmi, elektrolytforskydninger, acidose. Der gives intravenøs ernæring efter korrektion af eventuel etc. 2) Forsigtighed ved manipulation af barnets abdomen. 3) Der nedlægges åbentstående ventrikelsonde, for at aflaste tarmen. 4) Der påbegyndes i.v. antibiotikabehandling med: Piperacillin og tazobactam, gentamicin og evt. metronidazol. 5) Ved DIC kan behandling med frisk frosset plasma (FFP), trombocytter og AT3 komme på tale vejledt af blodprøvesvar og blødningstendens. 6) Evt. NAK eller NVK fjernes (konf. M. transportholdet mhp. Dette hvis barnet skal overflyttes til GN)Ved sikker NEC (verificeret med f.eks pneumatose) holdes pause p.o. indtil der er tegn på, at tarmen er gået i gang igen. Det vil sige: minimalt aspirat, gode tarmlyde og spontan flatus/afføring. Varigheden af antibiotika bestemmes under vejledning af klinik og infektionsparametre. Der er oftest behov for AB i 7-14 dage. Gentamicin kan dog som oftest sep. efter 3 døgn. Overflytning til Rigshospitalets neonatalklinik: Barnet overflyttes akut behov for operation eller efter aftale med børnekir. RH og GN. Operation kommer på tale ved fri luft i abdomen, progression eller manglende bedring trods konservativ behandling. Komplikationer: Som komplikation kan ses striktur af tarmen typisk efter 3-4 uger. Dårlig trivsel.

<h1><div id="Afsnit#1699544699213">NEC, Necrotiserende enterocolitis</div></h1><div id="BodyWeb#1699544699213"><p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:black">NEC, Necrotiserende enterocolitis</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Ætiologi patogenese:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Multifaktoriel: Vigtige faktorer er for tidlig fødsel, perinatal asfyksi, hypoxi, BT-fald og shock med hypoperfusion, splanchnisk hypoperfusion f.eks. p.gr.a. DAP, aerob og anaerob bakterieinvasion, ernæringstidspunkt, mængde og art, navle-arteriekateter.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong>&nbsp;</strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Symptomer:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Tiltagende abdominalomfang, tiltagende aspirater fra ventriklen <span style="background-color:yellow">(ofte grønt),</span> okkult eller manifest blod i afføringen, abdominal ømhed, misfarvning af huden over abdomen, tachypnoe/øget ilt- eller respiratorbehov, manglende tarmlyde, evt. tegn på sepsis, evt. metabolisk acidose, evt. laktatophobning, elektrolytforstyrrelser.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white">&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Undersøgelser:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Klinisk kan måles abdominalomfang.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved mistanke om NEC tages røntgen oversigt over abdomen i to planer. Undersøgelsen udføres i to planer for lettere at kunne konstatere evt. fri luft i abdomen. I oplægget til røntgenafdelingen skal fremgå, at indikationen er "Necrotiserende enterocolitis".<br> Barnet placeres på ryggen og der tages en optagelse med lodret strålegang (AP-projektion) og et med vandret strålegang. Røntgenundersøgelsen bør gentages efter nogle timer, hvis symptomerne persisterer, og specielt hvis de progredierer.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Der ses efter: luftfordelingen i tarmen, pneumatose, fri luft i peritoneum, luft i vena portae, og ascites. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Hvis der er tvivl om vurderingen af billedet kontaktes en af neonatalafsnittets faste speciallæger og/eller en læge fra røntgenafdelingen. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Endvidere kan foretages ultralydscanning af abdomen m.h.p. bedømmelse af ascites, tarmvægtykkelse og motilitet. Begge us. gentages efter behov. måske 1-2 gange dagligt. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Supplerende undersøgelser:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Bloddyrkning, CRP, L + D og thrombocytter, syre-base-status, laktat, serum elektrolytter samt INR. Ved tegn på DIC suppleres med undersøgelse af APTT og fibrin D-dimer</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white">&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Behandling:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">1) Hvis der er NEC eller mindste mistanke, standses peroral ernæring. Korrektion af eventuel hypovolæmi, elektrolytforskydninger, acidose. Der gives intravenøs ernæring efter korrektion af eventuel etc.<br> 2) Forsigtighed ved manipulation af barnets abdomen.<br> 3) Der nedlægges åbentstående ventrikelsonde, for at aflaste tarmen.<br> 4) Der påbegyndes i.v. antibiotikabehandling med: Piperacillin og tazobactam<span style="background-color:yellow">, gentamicin og evt. metronidazol.</span><br> 5) Ved DIC kan behandling med frisk frosset plasma (FFP), trombocytter og AT3 komme på tale vejledt af blodprøvesvar og blødningstendens.<br> 6) Evt. NAK eller NVK fjernes (<span style="background-color:yellow">konf. M. transportholdet mhp. Dette hvis barnet skal overflyttes til GN</span>)Ved sikker NEC (verificeret med f.eks pneumatose) holdes pause p.o. indtil der er tegn på, at tarmen er gået i gang igen. Det vil sige: minimalt aspirat, gode tarmlyde og spontan flatus/afføring.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Varigheden af antibiotika bestemmes under vejledning af klinik og infektionsparametre. Der er oftest behov for AB i 7-14 dage. Gentamicin kan dog som oftest sep. efter 3 døgn.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Overflytning til Rigshospitalets neonatalklinik:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Barnet overflyttes akut behov for operation eller efter aftale med børnekir. RH og GN. Operation kommer på tale ved fri luft i abdomen, progression eller manglende bedring trods konservativ behandling.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white">&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Komplikationer:</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Som komplikation kan ses striktur af tarmen typisk efter 3-4 uger. Dårlig trivsel.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Nedetid SP.

Nedetid SP Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Alt klinisk personale og alle sekretærer på Hvidovre Hospitals Børne- og Ungeafdeling Definitioner At beskrive hvordan der manuelt registreres patientdata under nedetid i Sundhedsplatformen og hvordan der efterregistreres. - Brug af nedetidsskemaer i situationer, hvor der ikke er adgang til Sundhedsplatformen - Notatskrivning i Word - Krav til efterregistrering af patientdata efter nedetid, når Sundhedsplatformen igen er tilgængelig Nedetid: Manglende adgang til Sundhedsplatformen, enten planlagt som lukkevindue eller uvarslet. Nedetidsskemaer: Papirskemaer til registrering af data, når inddatering ikke er muligt i Sundhedsplatformen. Nedetidsskemaer - ved nedetid i Sundhedsplatformen Efterregistrering: Efterregistrering henviser til den proces, hvorved manuelt registrerede patientdata på papirskemaer eller notater skrevet i Word under nedetid i Sundhedsplatformen indtastes i Sundhedsplatformen, når denne igen er tilgængelig. Sundhedsplatformen: SP Fremgangsmåde Ved nedetid i SP anvendes Nedetidsskemaer og journalnotater i Word. Skrivning af journalnotater i Word - Primærjournaler, kontinuationer samt sygeplejenotater skrives i et Word-dokument, som oprettes af den første, der skriver på patienten - Notatet indledes med dato og klokkeslæt, afsluttes med diagnosekode og underskrives med navn og titel - Dokumentet navngives med CPR-nummer inkl. bindestreg til de 4 sidste cifre, efterfulgt af patients navn (fx ###CPR### ###NAVN###) - Notatet gemmes på P-drevet under ”Børneafdelingen” i mappe sv.t afsnit (411, 415, 427, 531, 429) i undermappe med navnet ”Nødjournal”. Afsnit 415’s nødjournaler er underopdelt i ”Gruppe 7” og ”Gruppe 8” (fx ###FOLDER###) - Medicin og øvrige ordinationer dokumenteres på nedetidsskema - Efterfølgende notater på patienten skrives i samme Word-dokument. Det nye notat tilføjes under det forrige og indledes med dato og klokkeslæt og underskrives med navn og titel med dato. Husk at gemme og lukke, da det kun er muligt for én bruger ad gangen, at læse eller skrive i dokumentet Er der ikke adgang til P-drevet, oprettes en mappe på C-drevet med navnet "Nødjournal" på den lokale PC. Her gemmes dokumentet. Det bør tilstræbes, at der i disse tilfælde kun skrives journalnotater på én PC i hver gruppe. Brug af Nedetidsskemaer I alle Børneafdelingens afsnit findes et udvalg af SP Nedetidsskemaer på papir. Ved indlæggelse af patienter under nedetid bruges skemaet i samlingen af Action cards ved nedetid i Sundhedsplatformen- LINKS til til registrering og straks efter Nedetidens ophør overføres data til SP af sekretær eller vagthavende personale. Ved udskrivelse af patienter under nedetid bruges skemaet CLINDOC-15_Udskrivelser_flytning_PRINT.pdf fundet i 'Nedetidsskemaer - ved nedetid i Sundhedsplatformen' Efterregistrering Efterregistreringen bør udføres så hurtigt som muligt og senest 24 timer efter nedetid i SP er afsluttet og hvis det er muligt, inden afslutning af patientforløbet. Notater fra oprettede Worddokumenter kopieres over som notater i SP. (Se ovenfor). Dette kan gøres af vagthavende personale, men førstkommende hverdag efter nedetid sikrer sekretærgruppen, at alle Worddokumenter er kopieret ind i SP. Nedetidsskemaer kan scannes ind og andres skal tastes ind i SP snarest efter, at Nedetiden er slut. Se i nedenstående skema, hvem som er ansvarlig for dette Ansvar og organisering Ansvaret for nødprocedurerne ligger hos afdelingsledelsen. Bilag Nedetidsskemaer - ved nedetid i Sundhedsplatformen Action cards ved nedetid i Sundhedsplatformen- LINKS til Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544727774">Nedetid SP</div></h1><div id="BodyWeb#1699544727774"><p><a name="1699544727774Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544727774Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a></p> <p>Alt klinisk personale og alle sekretærer på&nbsp;Hvidovre Hospitals Børne- og Ungeafdeling&nbsp;</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544727774Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a></p> <p>At beskrive hvordan der manuelt registreres patientdata under nedetid i Sundhedsplatformen og hvordan der efterregistreres.</p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li>Brug af nedetidsskemaer i situationer, hvor der ikke er adgang til Sundhedsplatformen</li> <li>Notatskrivning i Word</li> <li>Krav til efterregistrering af patientdata efter nedetid, når Sundhedsplatformen igen er tilgængelig</li> </ul> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px"><strong>Nedetid</strong><span style="background-color:#ffffff"><strong>:</strong>&nbsp;</span><span style="background-color:#ffffff">Manglende adgang til Sundhedsplatformen, enten planlagt som lukkevindue eller uvarslet.</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px"><strong><span style="background-color:#ffffff">Nedetid</span></strong>sskemaer:&nbsp;<span style="background-color:#ffffff">Papirskemaer til registrering af data, når inddatering ikke er muligt i Sundhedsplatformen.&nbsp;</span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Nedetidsskemaer - ved nedetid i Sundhedsplatformen</a></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px">Efterregistrering:&nbsp;Efterregistrering henviser til den proces, hvorved manuelt registrerede patientdata på papirskemaer eller notater skrevet i Word under nedetid&nbsp;i Sundhedsplatformen indtastes i Sundhedsplatformen, når denne igen er tilgængelig.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px">Sundhedsplatformen:&nbsp;SP</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544727774Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a>​​​​</p> <p>Ved nedetid i SP anvendes Nedetidsskemaer og journalnotater i Word.</p> <h4><strong>Skrivning af journalnotater i Word</strong></h4> <ul> <li>Primærjournaler, kontinuationer samt sygeplejenotater&nbsp;skrives i et Word-dokument, som oprettes af den første, der skriver på patienten</li> <li>Notatet indledes med dato og klokkeslæt, afsluttes med diagnosekode og underskrives med navn og titel</li> <li>Dokumentet navngives med CPR-nummer inkl. bindestreg til de 4 sidste cifre, efterfulgt af patients navn (fx ###CPR### ###NAVN###)</li> <li>Notatet gemmes på P-drevet under ”Børneafdelingen” i mappe&nbsp;sv.t afsnit (411, 415, 427, 531, 429) i undermappe med navnet ”Nødjournal”. Afsnit 415’s nødjournaler er underopdelt i&nbsp;”Gruppe 7” og ”Gruppe 8” (fx ###FOLDER###)</li> <li>Medicin og øvrige ordinationer dokumenteres på nedetidsskema</li> <li>Efterfølgende notater på patienten skrives i samme Word-dokument. Det nye notat tilføjes under det forrige og indledes med dato og klokkeslæt og underskrives med navn og titel med dato. Husk at gemme og lukke, da det kun er muligt for én bruger ad gangen, at læse eller skrive i dokumentet<br> <br> Er der&nbsp;<u>ikke</u>&nbsp;adgang til P-drevet, oprettes en mappe på C-drevet med navnet&nbsp;"Nødjournal"&nbsp;på den lokale PC. Her gemmes dokumentet. Det bør tilstræbes, at der i disse tilfælde kun skrives journalnotater på én PC i hver gruppe.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Brug af Nedetidsskemaer</strong></p> <p>I alle Børneafdelingens afsnit findes et udvalg af SP Nedetidsskemaer på papir.&nbsp;</p> <p><strong><em>Ved indlæggelse af patienter</em></strong> under nedetid bruges skemaet i samlingen af&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Action cards ved nedetid i Sundhedsplatformen- LINKS til</a>&nbsp;til registrering og straks efter Nedetidens ophør overføres data til SP af sekretær eller vagthavende personale.</p> <p><strong><em>Ved udskrivelse af patienter</em></strong> under nedetid bruges skemaet&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">CLINDOC-15_Udskrivelser_flytning_PRINT.pdf fundet i 'Nedetidsskemaer - ved nedetid i Sundhedsplatformen'</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Efterregistrering</strong></p> <p>Efterregistreringen bør udføres så hurtigt som muligt og senest 24 timer efter&nbsp;nedetid&nbsp;i SP er afsluttet og hvis det er muligt, inden afslutning af patientforløbet.</p> <p><u><em>Notater fra oprettede Worddokumenter</em></u><strong><em> </em></strong>kopieres over som notater i SP. (Se ovenfor). Dette kan gøres af vagthavende personale, men førstkommende hverdag efter nedetid sikrer sekretærgruppen, at alle Worddokumenter er kopieret ind i SP.</p> <p><u>Nedetidsskemaer</u> kan scannes ind og andres skal tastes ind i SP snarest efter, at Nedetiden er slut. Se i nedenstående skema, hvem som er ansvarlig for dette&nbsp;</p> <h2><a name="1699544727774Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p>Ansvaret for nødprocedurerne ligger hos afdelingsledelsen.</p> <h2><a name="1699544727774Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Nedetidsskemaer - ved nedetid i Sundhedsplatformen</a></p> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Action cards ved nedetid i Sundhedsplatformen- LINKS til</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544727774Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544727774Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544727774Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544727774Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Nefrotisk syndrom.

Nefrotisk syndrom Se nedenstående link til DPS vejledning her OBS Exposition for skoldkopper Aciclovir til børn der ikke har haft sygdommen. Exposition for morbilli Gammaglobulin til uvaccinerede børn, hvis det er mindre end 6 døgn siden de er exponerede. Efterbehandling Patienten kan ikke få seponeret behandling med prednisolon før, der foreligger en normal Synactentest, se vejledning: Synacthentest. Testen foretages på Børne- og Ungeafd. her og svaret foreligger samme dag. Når barnet ikke længere får behandling med Prednisolon, barnet er velbefindende og albumin er normalt, gives pneumokokvaccination pga. disse patienters risiko for recidiv og særlige risiko for peritonitis med pneumokokker.

<h1><div id="Afsnit#1699544718989">Nefrotisk syndrom</div></h1><div id="BodyWeb#1699544718989"><p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Se nedenstående link til DPS vejledning&nbsp;<a href="http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejledninger_2018/nefrotisk_syndrom_2018.pdf" target="_blank">her</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">OBS</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><strong><span style="color:black">Exposition for skoldkopper</span></strong></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Aciclovir til børn der ikke har haft sygdommen.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>&nbsp;</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><strong><span style="color:black">Exposition for morbilli</span></strong></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Gammaglobulin til uvaccinerede børn, hvis det er mindre end 6 døgn siden de er exponerede. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>&nbsp;</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black"><u>Efterbehandling</u> </span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Patienten kan ikke få seponeret behandling med prednisolon før, der foreligger en normal <strong>Synactentest, </strong>se vejledning: </span><a href="###FOLDER###"><u>Synacthentest</u></a><span style="color:black">. Testen foretages på Børne- og Ungeafd. her og svaret foreligger samme dag.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Når barnet ikke længere får behandling med Prednisolon, barnet er velbefindende og albumin er normalt, </span><span style="color:#000000">gives </span><strong><span style="color:#000000">p</span><span style="color:black">neumokokvaccination </span></strong><span style="color:black">pga. disse patienters risiko for recidiv og særlige risiko for peritonitis med pneumokokker.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">&nbsp;</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">&nbsp;</span></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_NEO akutkald.

NEO akutkald Dette dokument beskriver retningslinjer for tilkald, arbejdsfordeling og samarbejde i forbindelse med anvendelse af ”Neo Akut Kald” på Hvidovre Hospital. Målgrupper og anvendelsesområde Formålet er, at alle kritisk syge børn i neonatal perioden på Hvidovre Hospital får en ensrettet og rettidig behandling efter bedst gældende standard (ILCOR Guidelines 2021). Definitioner Alarmkaldet ”Neo Akut Kald” aktiveres ved UVENTET kritisk sygt barn på 0-6 måneder, der er - livløst - ABC ustabil og ikke responderer på korrekt primær initial håndtering ex. manglende fri luftvej (A), manglende alveolær ventilation/oxygenering (B), puls under 60 (C) - pludselig uventet fødsel GA <28 uger, en nyfødt under GA<28 uger er definitorisk kritisk og ustabil eller - i tilfælde, hvor der er fælles klinisk enighed om forventet dårligt barn, eksempelvis fastsiddende skuldre i >5 minutter. Ved børn over 6 måneder anvendes alarmkald "Hjertestop barn". Fremgangsmåde HVEM: Holdet, der ankommer, består af Neonatal BV (hverdage 08.15-16), Børnelæge BV (hverdage 16-08.15 samt weekend/helligdage), Neonatal MV (hele døgnet), Neonatal sygeplejerske (hele døgnet), Anæstesi BV (hele døgnet). HVORNÅR: Alarmkaldet kan aktiveres på alle tider af døgnet. HVORDAN: Alarmkaldet aktiveres, af den på stuen, der har ledige hænder, ved at ringe 2222 og til AKC-sekretær oplyse, at ”NEO AKUT KALD” skal aktiveres, samt hvor man befinder sig (afdelingsnavn, afdelingsnummer samt stuenummer) samt kontaktnummer på indringer. HVOR: Alarmkaldet kan aktiveres fra følgende steder på Hvidovre Hospital: fødeafdeling, operationsgang, opvågning, barselsafdeling, børneunge afdeling, neonatal afdeling, akutmodtagelse (vedr. aktivering af neo-akutkald fra akutmodtagelsen - NEO akutkald_i_akutmodtagelsen_aug_2023.docx)... Nedenfor ACTIONKORT for personale, der deltager i ”NEO AKUT KALD” ###TABEL_1### Ansvar og organisering Personalet, fra det område, hvor der er behov for assistance skal - alarmere AKC, dvs. ringe 2222 til AKC-sekretær, der aktiverer alarmkaldet ”NEO AKUT KALD” - starte neonatal genoplivning jfr. ILCOR Guidelines 2021 - guide det ankomne ”Neo Akut Kald” hold til den relevante stue, assistere, hente udstyr, journalføre ankomst af akutteam, samt indgift af akutmedicin tidstro, tage sig af forældre Monitorering og kvalitetssikring: Foretages løbende hver 6 mdr. af arbejdsgruppen ud fra fastlagt procedure og skabelon. Bilag Flowchart neo genoplivning (ILCOR 2021) Nov21 .pdf ”NEO AKUT KALD” – Actioncard, HvH JAN22.docx Evaluering NEO akutkald JAN22.docx NEO akutkald_i_akutmodtagelsen_aug_2023.docx

<h1><div id="Afsnit#1699544854445">NEO akutkald</div></h1><div id="BodyWeb#1699544854445"><p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Dette dokument beskriver retningslinjer for tilkald, arbejdsfordeling og samarbejde&nbsp;i forbindelse med anvendelse af ”Neo Akut Kald” på Hvidovre Hospital. </span></span></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544854445Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Formålet er, at alle kritisk syge børn i neonatal perioden på Hvidovre Hospital får en ensrettet og rettidig behandling efter bedst gældende standard (ILCOR Guidelines 2021).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544854445Definitioner">Definitioner</a></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Alarmkaldet ”Neo Akut Kald” aktiveres ved UVENTET kritisk sygt barn på 0-6 måneder, der er</p> <ol> <li><strong>livløst</strong></li> <li><strong>ABC ustabil og ikke responderer på korrekt primær initial håndtering&nbsp; &nbsp;</strong> &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;ex. manglende fri luftvej (A), manglende alveolær ventilation/oxygenering (B), puls under 60 (C)</li> <li><span style="color:black"><strong>pludselig uventet fødsel GA &lt;28 uger,&nbsp;</strong></span>en nyfødt under GA&lt;28 uger er definitorisk kritisk og ustabil</li> </ol> <p>eller</p> <ol start="4"> <li><span style="background-color:null"><strong>i tilfælde, hvor der er fælles klinisk enighed om forventet dårligt barn,</strong> eksempelvis fastsiddende skuldre i &gt;5 minutter.</span></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved børn over 6 måneder anvendes alarmkald "Hjertestop barn".</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544854445Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a>&nbsp;</h3> <p><strong>HVEM: </strong>Holdet, der ankommer, består af Neonatal BV (hverdage 08.15-16), Børnelæge BV (hverdage 16-08.15 samt weekend/helligdage), Neonatal MV (hele døgnet), Neonatal sygeplejerske (hele døgnet), Anæstesi BV (hele døgnet).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>HVORNÅR: </strong>Alarmkaldet kan aktiveres på alle tider af døgnet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>HVORDAN: </strong>Alarmkaldet&nbsp;aktiveres, <span style="background-color:null">af den på stuen, der har ledige hænder,</span>&nbsp;&nbsp;ved at ringe 2222 og til AKC-sekretær oplyse, at ”NEO AKUT KALD” skal aktiveres, samt hvor man befinder sig <em>(afdelingsnavn, afdelingsnummer samt stuenummer)</em> samt kontaktnummer på indringer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>HVOR: </strong>Alarmkaldet kan aktiveres fra følgende&nbsp;steder på Hvidovre Hospital: fødeafdeling, operationsgang, opvågning, barselsafdeling, børneunge afdeling, neonatal afdeling, akutmodtagelse (vedr. aktivering af neo-akutkald fra akutmodtagelsen - <img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">NEO akutkald_i_akutmodtagelsen_aug_2023.docx</a>)...</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Nedenfor <strong>ACTIONKORT </strong>for personale, der deltager i<strong> ”NEO AKUT KALD” </strong></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> ###TABEL_1### <p>&nbsp;</p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544854445Ansvar">Ansvar og organisering</a></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Personalet, fra det område, hvor der er behov for assistance skal </strong></span></p> <ul> <li>alarmere AKC, dvs. ringe 2222 til AKC-sekretær, der aktiverer alarmkaldet ”NEO AKUT KALD”</li> <li>starte neonatal genoplivning jfr. ILCOR Guidelines 2021</li> <li><span style="color:black">guide det ankomne ”Neo Akut Kald” hold til den relevante stue, assistere, hente udstyr, journalføre ankomst af akutteam, samt indgift af akutmedicin tidstro, tage sig af forældre</span></li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Monitorering og kvalitetssikring: </strong>Foretages løbende hver 6 mdr. af arbejdsgruppen ud fra fastlagt procedure og skabelon.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Bilag</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Flowchart neo genoplivning (ILCOR 2021) Nov21 .pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">”NEO AKUT KALD” – Actioncard, HvH JAN22.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Evaluering NEO akutkald JAN22.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">NEO akutkald_i_akutmodtagelsen_aug_2023.docx</a></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_NEO akutkald_TABEL_1.

OPGAVER NEONATAL BV Teamleder og luftvejshåndtering ANÆSTESI BV Teamleder og luftvejshåndtering når neo BV ikke er der NEONATAL MV i.v. adgang, hjertemassage NEONATAL SPL + BØRNELÆGE BV Assisterer og klargør udstyr ROLLE FORDELING TEAMLEDER Neonatal BV (i fravær af denne = Anæstesi BV) LUFTVEJSHÅNDTERING Neonatal BV (i fravær af denne = Anæstesi BV) IV ADGANG og HJERTEMASSAGE Neonatal MV ASSISTERER + KLARGØR UDSTYR Neonatal SPL, Børnelæge BV RINGE TIL NEOBV PÅ TILKALD Neonatal SPL UDSTYR NEONATAL AKUT TASKE Medbringes af Anæstesi BV og Neonatal Sygeplejerske

<table style="border:undefined; width:100%"> <tbody> <tr> <td> <p><strong>OPGAVER</strong></p> <p>NEONATAL BV &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Teamleder og luftvejshåndtering</p> <p>ANÆSTESI BV&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Teamleder og luftvejshåndtering når neo BV ikke er der</p> <p>NEONATAL MV&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;i.v. adgang, hjertemassage</p> <p>NEONATAL SPL&nbsp;+ BØRNELÆGE BV&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Assisterer og klargør udstyr</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>ROLLE FORDELING</strong></p> <p>TEAMLEDER &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Neonatal BV (i fravær af denne = Anæstesi BV)</p> <p>LUFTVEJSHÅNDTERING &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Neonatal BV (i fravær af denne = Anæstesi BV)</p> <p>IV ADGANG og HJERTEMASSAGE&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Neonatal MV</p> <p>ASSISTERER + KLARGØR UDSTYR&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Neonatal SPL, Børnelæge BV</p> <p>RINGE TIL NEOBV PÅ TILKALD&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Neonatal SPL</p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> <p><strong>UDSTYR</strong></p> <p>NEONATAL AKUT TASKE &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Medbringes af Anæstesi BV og Neonatal Sygeplejerske&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Neonatal sepsis og meningitis.

Neonatal sepsis og meningitis Se Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinie for Neonatal sepsis og meningitis: Neonatal sepsis og meningitis OBS. Hyperglykæmi kan være tegn på infektion, se også Hyperglykæmi hos præmature og Hyperglycæmia neonatorum

<h1><div id="Afsnit#1699544736616">Neonatal sepsis og meningitis</div></h1><div id="BodyWeb#1699544736616"><p>Se Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinie for Neonatal sepsis og meningitis:</p> <p><a href="https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2021/sepsis_og_meningitis_rev._23.05.21.pdf" target="_blank">Neonatal sepsis og meningitis</a></p> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">OBS. Hyperglykæmi kan være tegn på infektion, se også&nbsp;</span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Hyperglykæmi hos præmature</a>&nbsp;og&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Hyperglycæmia neonatorum</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Neonatale Akutkasser.

Neonatale Akutkasser Formål Målgrupper og anvendelsesområde Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At undgå unødige, tidsforsinkende arbejdsgange ved genoplivning af nyfødte At sikre et ensartet indhold af udstyr og medicin på fødegange, barselsgange og opvågningen. Målgrupper og anvendelsesområde Nyfødte med behov for genoplivning. Neonatal-akutkassser findes på: Fødegangen: 2 stk Fødeklinikken: 1stk Opvågningen (COP) 1stk Barselsgang: 2 stk (blå kasser) Fremgangsmåde Der findes 6 ens neonatal-akutkasser med rum fordeling. 4 grønne akutkasser placeret på: Fødegangen 2 stk Fødeklinikken 1 stk Opvågningen (COP) 1 stk 2 blå akutkasser placeret på: Barselsgangen 1. sal 1 stk Barselsgangen 2. sal 1 stk Ansvar og organisering Vedr. opfyldning efter brug: - Opfyldning på fødegangen, fødeklinikken og opvågningen påhviler Klinisk jordmoder supervisor (KJS) - Hver uge, søndag tjekkes hele kassen ved KJS - Opfyldning og gennemgang af akutkasse på barselgangen påhviler afdelingssygeplejersken Tværfaglig samarbejdsgruppe Klinisk Jordmoder Supervisor ###NAVN### Vicechefjordmoder ###NAVN### Assisterende Afdelingssygeplejerske og apparaturansvarlig ###NAVN### Afdelingslæge ###NAVN### Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Flowchart neo genoplivning (ILCOR 2021) Maj21.pdf Neonatal Akutkasse - Indhold 230621.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544632732">Neonatale Akutkasser</div></h1><div id="BodyWeb#1699544632732"><p><a name="1699544632732Top"></a></p> <h2><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Definitioner">Formål</a></h2> <h2><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Definitioner">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h2> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544632732Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Formål</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">At undgå unødige, tidsforsinkende arbejdsgange ved genoplivning af nyfødte</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">At sikre et ensartet indhold af udstyr og medicin på fødegange, barselsgange og opvågningen.</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544632732Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Nyfødte med behov for genoplivning.</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Neonatal-akutkassser findes på:</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Fødegangen: 2 stk&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Fødeklinikken: 1stk</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Opvågningen (COP) 1stk</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Barselsgang: 2 stk (blå kasser)</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544632732Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Der findes 6&nbsp;ens&nbsp;neonatal-akutkasser med rum fordeling.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:null"><strong><u>4 grønne akutkasser</u></strong></span> placeret på:&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Fødegangen&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;2 stk</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Fødeklinikken&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;1 stk</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Opvågningen (COP)&nbsp; &nbsp; &nbsp; 1 stk</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:null"><strong><u>2 blå akutkasser</u></strong></span> placeret på:</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Barselsgangen 1. sal&nbsp; &nbsp; &nbsp;1 stk</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Barselsgangen 2. sal&nbsp; &nbsp; &nbsp;1 stk</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><img alt="" src="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-C49DKR/$FILE/Indhold akutkasse A-B.png" style="height:804px; width:766px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><img alt="" src="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-C49DRA/$FILE/Indhold akutkasse C - akutmedicin.png" style="height:547px; width:824px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><img alt="" src="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-C49DRG/$FILE/Indhold akutkasse Stort rum.png" style="height:511px; width:821px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544632732Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><strong>Vedr. opfyldning efter brug:</strong></p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li>Opfyldning på fødegangen, fødeklinikken og opvågningen påhviler Klinisk jordmoder supervisor (KJS)</li> <li>Hver uge, søndag tjekkes hele kassen ved KJS</li> <li>Opfyldning og gennemgang af akutkasse på barselgangen påhviler afdelingssygeplejersken</li> </ul> <p><strong>Tværfaglig samarbejdsgruppe</strong></p> <p>Klinisk Jordmoder Supervisor ###NAVN###</p> <p>Vicechefjordmoder ###NAVN###</p> <p>Assisterende Afdelingssygeplejerske og apparaturansvarlig ###NAVN###</p> <p>Afdelingslæge ###NAVN###</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544632732Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544632732Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Flowchart neo genoplivning (ILCOR 2021) Maj21.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Neonatal Akutkasse - Indhold 230621.pdf</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544632732Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Neonatale Akuttasker (neongule).

Neonatale Akuttasker (neongule) Formål Målgruppe og Amvendelsesområde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At undgå unødige, tidsforsinkende arbejdsgange ved genoplivning af nyfødte At sikre et ensartet indhold af udstyr og medicin på fødegange, barselsgange, opvågningen og i BørneUngeModtagelsen. Målgruppe og anvendelsesområde Nyfødte og børn op til 6mdr med behov for genoplivning. Neonatal-akuttasker findes på: 2 stk Neonatalafsnittet (medicinrummet), Afsnit 427 Børneanestesiologerne har ligeledes 1 (en) Neonatal Akuttaske som de medbringer ved aktivering af NEOakutkald. Fremgangsmåde Der findes 2 ens neonatale akuttasker med rum fordeling. NEO-akuttasken bruges - Ved aktivering af NEO-akutkald hvor der forventes behov for avanceret genoplivning - Ved interhospitale transporter af nyfødte samt børn med behov for neonatallæge/neonatal sygeplejerske ledsagelse. - Når vagthavende neonatolog skønner det nødvendigt. NEO sygeplejerske medbringer denne. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Neonatal Akuttaske (neongul) Indhold Maj22.pdf Ny Flowchart Neonatal Genoplivning ILCOR 2021 Mar22 (lamineret kort) CH.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544674606">Neonatale Akuttasker (neongule)</div></h1><div id="BodyWeb#1699544674606"><p>&nbsp;</p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606" target="_blank">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Definitioner" target="_blank">Målgruppe og Amvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544674606Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Formål</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">At undgå unødige, tidsforsinkende arbejdsgange ved genoplivning af nyfødte</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">At sikre et ensartet indhold af udstyr og medicin på fødegange, barselsgange, opvågningen og i BørneUngeModtagelsen.</span></p> <p>​​​​​​</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544674606Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgruppe og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Nyfødte og børn op til 6mdr med behov for genoplivning.</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start"><span style="color:black">Neonatal-akuttasker findes på:</span></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">2 stk Neonatalafsnittet (medicinrummet), Afsnit 427</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:start">Børneanestesiologerne har ligeledes 1 (en) Neonatal Akuttaske som de medbringer ved aktivering af NEOakutkald.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544674606Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><span style="background-color:#ffffff; color:#222222">Der findes 2&nbsp;ens&nbsp;neonatale akuttasker&nbsp;med rum fordeling.</span> &nbsp;</p> <p>NEO-akuttasken bruges</p> <ul> <li>Ved aktivering af NEO-akutkald hvor der forventes behov for avanceret genoplivning</li> <li>Ved interhospitale transporter af nyfødte samt børn med behov for neonatallæge/neonatal sygeplejerske ledsagelse.</li> <li>Når vagthavende neonatolog skønner det nødvendigt.&nbsp;</li> </ul> <p>NEO sygeplejerske&nbsp;medbringer&nbsp;denne.​​​​</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544674606Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544674606Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544674606Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Neonatal Akuttaske (neongul) Indhold Maj22.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ny Flowchart Neonatal Genoplivning ILCOR 2021 Mar22 (lamineret kort) CH.pdf</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544674606Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Neonatale Kramper.

Neonatale Kramper Mulige årsager til kramper Asfyksi/HIE Cerebralt infarkt Cerebral blødning Meningitis, encephalitis Hypoglykæmi Hypocalcæmi Hyponatriæmi Kernikterus Medfødte metaboliske sygdomme Pyridoxin mangel Hjernemisdannelse/hydrocefalus Symptomer Subkliniske: Saturations-, pulsfald. Apnø. Kliniske: - Diskrete: savlen/smasken, sitren, flagren, grådanfald. - Fokale: ensidig toniske, kloniske kramper - Generaliserede: generelle toniske, kloniske kramper i alle 4 ekstremiteter, atoniske anfald med slaphed af hele kroppen. Monitorering Neurologisk vurdering af bevidsthedsniveau, tonus, reflekser. Thomson/Sarnat score hvor relevant. Åben kuvøse – så kliniske kramper kan observeres Skop overvågning med saturation/puls, blodtryk aEEG Udredning Blodprøver, herunder BS, Ca, mg, infektionstal Lumbalpunktur - biofire obs herpes infektion EEG Urin/blod til metabolisk screening Plasma aminosyrer Ultralyd af cerebrum CT scanning af cerebrum ved mistanke om akut blødning ( evt shaken baby ) MR scanning af cerebrum Afhænger af formodet årsag til kramper: Asfyksi/HIE– , EEG ( obs. generaliseret ), flare på UL af cerebrum, senere forandringer på MR scanning Cerebralt infarkt– EEG ( obs. fokalt ) MR scanning Cerebral blødning– blodprøver (koagulationstal trombocytter, INR, APTT), EEG ( obs. fokalt ), lumbalpunktur ( blodig spinalvæske ved subarachnoidal blødning ), UL af cerebrum ( obs midtlineforskydning ), CT scanning ( akut, hvis MR ikke kan udføres akut eller ved mistanke om behov for neurokirurgisk intervention ), MR scanning af cerebrum. Meningitis/encephalitis– infektionstal, lumbalpunktur ( 3 – 4 glas til dyrkning, celletælling, protein, glukose, biofire, dyrkning ), EEG ( obs. generaliseret ), MR mhp. sequelae. Hypoglykæmi – BS, EEG ( obs. generaliseret ), MR mhp. sequelae, forandringer i hvis substans. Hypocalcæmi/hyponatriæmi– elektrolytter ( Na, K, Ca, Mg ), EEG ( generaliseret ), MR scanning mhp. sequelae. Kernikterus – blodprøver ( bilirubin, infektionstal, evt. DAT – direkte antiglobulintest ), EEG ( generaliseret præg ), MR scanning mhp. sequelae. Metaboliske sygdomme– urin til metabolisk screening, blodprøver ( gastal inkl. chlorid til udregning af aniongap, ammoniak, evt. plasma aminosyrer ). Urin til mertabolisk screening og blodprøve til aminosyre bestemmelse sendes akut til metabolisk lab. RH med taxa. EEG ( generaliseret ), MR scanning mhp. udredning/sequelae. Pyridoxin mangel– blodprøve til klin. kem. mhp. diagnostisk undersøgelse ( pipecolinsyre i plasma ) – forhøjet hos nogle patienter. EEG ( generaliseret ), MR scanning obs. sequelae. Hjernemisdannelser– UL af cerebrum, MR scanning, evt. syndromudredning. Behandling Målet med hurtig krampekontrol er at mindske sequlea af status. HUSK ALTID - før start af krampebehandling påsæt aEEG, så effekt af behandling kan monitoreres, Årsager til kramperne behandles primært, herunder sikring af ABC – airway, breathing, cirkulation etc. Antibiotika, acyclovir. Krampebehandling: - Fenemal 10 mg/kg i.v., kan gentages indtil max dosis 40 mg/kg i.v. Fenemals halveringstid er dage. - Keppra - Levetiractetam loading dosis 40 mg/kg i.v. Vedligeholdelses dosis 60 mg/kg/dg fordelt på 2 - 3 doser i.v. - Midazolam ( Dormicum ) 0,05 – 0,1 mg/kg i.v. som bolus efterfulgt af infusion 0,05 – 0,2 mg/kg/time. Obs. respiration og blodtryk. Midazolams halveringstid er 2 – 4 timer, men kan være op til 12 timer hos nyfødte. Ved pludselig ophør af behandling kan ses abstinenssymtpomer i værste fald med kramper. - Lidokain 2 mg/kg i.v. over 2 minutter efterfulgt af 6 mg/kg pr. time. Trappes med 1 mg/kg/time hver 4. time. Bivirkning kan være hjerteblok. - Pyridoxin. Gives ved vedvarende kramper og ingen forklarlig tilgrundliggende hjerneskade/misdannelse. 100 mg/kg enkeltdosis i.v. gives under EKG overvågning. Vedligeholdelsesdosis 100 mg x 1 dgl i.v. Vedligholdelsesbehandling Neonatale børn med svært traktable kramper skal tilbydes vedligeholdelsesbehandling for at undgå recidiv af kramper. - Trileptal mix. 10 – 30mg/kg/dgn. fordelt på 2 – 3 doser p.o., optrappes til max. dosis indenfor en uge, efter to uger tages s- oxacarbamazepin evt. Na mhp. medicin justering.bruges specielt ved fokale kramper. - Valproat 5 – 20 mg/kg x 3 dgl. p.o., efter 1 uges behandling tages s-valproat. Mod generaliseret anfald. Før opstart og efter 3 måneders behandling med valproat tages blodprøve epi*. - Frisium kan bruges som supplement ved optrapning af en af de nævnte præparater over få dag, tal med neuropæd. herom. Behandlingsvarighed: Oftest vælges behandling i 3 – 6 mdr. efter opstart af behandling. Behandling seponeres ved, at barnet "vokser" sig ud af behandlingen ( lave serum værdier og ingen kliniske kramper og normalt. EEG ). Eller ved seponering efter måneder uden kramper og normalt EEG. Opfølgning Børn med kramper i neonatal perioden skal have: Vedligeholdelsesterapi ved svært traktable kramper ( kontrol af EEG før seponering af medicin ). Fysioterapi MR scanning af cerebrum akut mhp. neurokirurgisk intervention eller overvejelse om behandlingsophør eller ambulant mhp. prognostik. Alle skal tilbydes ambulant opfølgning i neonatalt regi. Evt 1 og 3 mdr. afhængig af forløb og behov for at måle serum koncentrationer af antiepileptisk behandling samt 5,12 mdr. gammel til udviklingskontroller i neo regi/neuroregi afhængig af forløb. Se Vip om Overgang fra neonatalafsnit til neuropædiatrisk ambulatorium Tidligt i forløbet planlægning af fremtidig opfølgning i neuropædiatrisk regi ved neurologiske deificit eller MR forandringer. Referencer 1.Jensen FE. Neonatal Seizures: an update on mechanisms and management. Clinics in Perinatology 2009;36(4): 881-900. Thibeault-Eybalin M-P, Lortie A, Carmant L. Neonatal seizures: Do they damage the brain? Pediatr Neurol 2009;40:175-180. 2.Silverstein FS, Jensen FE, Inder T, Hellstrom-Westas, Hirtz D, Ferriero DM. Improving the Treatment of Neonatal Seizures: National Institute of Neurological Disorders and Stroke Workshop Report. Jpediatr 2008:153:12-5. 3.Bassan H, Bental Y, Shany E, Berger I, Froom P, Levi L,Shiff Y. Neonatal seizures: Dilemmas in workup and management. Pediatr Neurol 2008;38:415-421. 4.Volpe JJ, ed. Neonatal seizures. In: Neurology of the newborn,5th ed. Philadelphia: W.B. Saunders, 2008:203-244. 5.Kim J, Kondratyev A, Tomita Y, Gale K. Neurodevelopmental Impact of Antiepileptic Drugs and Seizures in the Immature Brain. Epilepsia, 2007;48(Suppl. 5):19–26. 6.Neofax. Manual of drugs Used in Neonatal care 2005. Neofax.Com. 7. Uptodate 2015 Neonatal convulsions treatment vedr. Levetiracetam

<h1><div id="Afsnit#1699545206913">Neonatale Kramper</div></h1><div id="BodyWeb#1699545206913"><p><strong>Mulige årsager til kramper</strong></p> <p>Asfyksi/HIE</p> <p>Cerebralt infarkt</p> <p>Cerebral blødning</p> <p>Meningitis, encephalitis</p> <p>Hypoglykæmi</p> <p>Hypocalcæmi</p> <p>Hyponatriæmi</p> <p>Kernikterus</p> <p>Medfødte metaboliske sygdomme</p> <p>Pyridoxin mangel</p> <p>Hjernemisdannelse/hydrocefalus</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Symptomer</strong></p> <p>Subkliniske: &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Saturations-, pulsfald. Apnø.</p> <p>Kliniske: &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; -&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <u>Diskrete</u>: savlen/smasken, sitren, flagren, grådanfald.</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <u>Fokale</u>: ensidig toniske, kloniske kramper</p> <p>-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <u>Generaliserede</u>: generelle toniske, kloniske kramper i alle 4 ekstremiteter, atoniske anfald med slaphed af hele kroppen.</p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Monitorering</strong></p> <p>Neurologisk vurdering af bevidsthedsniveau, tonus, reflekser. Thomson/Sarnat score hvor relevant.</p> <p>Åben kuvøse – så kliniske kramper kan observeres</p> <p>Skop overvågning med saturation/puls, blodtryk</p> <p>&nbsp;aEEG</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Udredning</strong></p> <p>Blodprøver, herunder BS, Ca, mg, infektionstal</p> <p>Lumbalpunktur - biofire obs herpes infektion</p> <p>EEG</p> <p>Urin/blod til metabolisk screening</p> <p>Plasma aminosyrer</p> <p>Ultralyd af cerebrum</p> <p>CT scanning af cerebrum ved mistanke om akut blødning ( evt shaken baby )</p> <p>MR scanning af cerebrum</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Afhænger af formodet årsag til kramper:</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Asfyksi/HIE</u>– , EEG ( obs. generaliseret&nbsp; ),&nbsp; flare på UL af cerebrum, senere forandringer på MR scanning</p> <p><u>Cerebralt infarkt</u>– EEG ( obs. fokalt ) MR scanning</p> <p><u>Cerebral blødning</u>– blodprøver&nbsp; (koagulationstal trombocytter, INR, APTT), EEG ( obs. fokalt&nbsp; ), lumbalpunktur ( blodig spinalvæske ved subarachnoidal blødning ), UL af cerebrum (&nbsp; obs midtlineforskydning ), CT scanning ( akut, hvis MR ikke kan udføres akut eller ved mistanke om behov for neurokirurgisk intervention ), MR scanning af cerebrum.</p> <p><u>Meningitis/encephalitis</u>– infektionstal, lumbalpunktur (&nbsp; 3 – 4 glas til dyrkning, celletælling, protein, glukose, biofire, dyrkning&nbsp;), EEG ( obs. generaliseret ), MR mhp. sequelae.</p> <p><u>Hypoglykæmi </u>– BS, EEG ( obs. generaliseret ), MR mhp. sequelae, forandringer i hvis substans.</p> <p><u>Hypocalcæmi/hyponatriæmi</u>– elektrolytter ( Na, K, Ca, Mg ), EEG ( generaliseret ), MR scanning mhp. sequelae.</p> <p><u>Kernikterus </u>– blodprøver ( bilirubin, infektionstal, evt. DAT – direkte antiglobulintest ), EEG ( generaliseret præg ), MR scanning mhp. sequelae.</p> <p><u>Metaboliske sygdomme</u>– urin til metabolisk screening,&nbsp; blodprøver ( gastal inkl. chlorid til udregning af aniongap, ammoniak, evt. plasma aminosyrer ). Urin til mertabolisk screening og blodprøve til aminosyre bestemmelse sendes akut til metabolisk lab. RH med taxa. EEG ( generaliseret&nbsp; ), MR scanning mhp. udredning/sequelae.</p> <p><u>Pyridoxin mangel</u>– blodprøve til klin. kem. mhp. diagnostisk undersøgelse ( pipecolinsyre i plasma ) – forhøjet hos nogle patienter. EEG ( generaliseret ), MR scanning obs. sequelae.</p> <p><u>Hjernemisdannelser</u>– UL af cerebrum, MR scanning, evt. syndromudredning.</p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Behandling</strong></p> <p>Målet med hurtig krampekontrol er at mindske sequlea af status.</p> <p>HUSK ALTID - før start af krampebehandling påsæt&nbsp; aEEG, så effekt af behandling kan monitoreres,</p> <p>Årsager&nbsp; til kramperne behandles primært, herunder sikring af ABC – airway, breathing, cirkulation etc. Antibiotika, acyclovir.</p> <p>Krampebehandling:</p> <p>&nbsp;</p> <ol style="list-style-type:decimal"> <li>Fenemal 10 mg/kg i.v., kan gentages indtil max dosis 40 mg/kg i.v. Fenemals halveringstid er dage.</li> <li>Keppra - Levetiractetam&nbsp;loading dosis 40 mg/kg i.v. Vedligeholdelses dosis 60 mg/kg/dg fordelt på 2 - 3 doser i.v.</li> <li>Midazolam ( Dormicum ) 0,05 – 0,1 mg/kg i.v. som bolus efterfulgt af infusion 0,05 – 0,2 mg/kg/time. Obs. respiration og blodtryk.&nbsp; Midazolams halveringstid er 2 – 4 timer, men kan være op til 12 timer hos nyfødte. Ved pludselig ophør af behandling kan ses abstinenssymtpomer i værste fald med kramper.</li> <li>Lidokain 2 mg/kg i.v. over 2 minutter efterfulgt af 6 mg/kg pr. time. Trappes med 1 mg/kg/time hver 4. time.&nbsp; Bivirkning kan være hjerteblok.</li> <li>Pyridoxin. Gives ved vedvarende kramper og ingen forklarlig tilgrundliggende hjerneskade/misdannelse. 100 mg/kg enkeltdosis i.v. gives under EKG overvågning. Vedligeholdelsesdosis 100 mg x 1 dgl i.v.</li> </ol> <p><strong>Vedligholdelsesbehandling</strong></p> <p>Neonatale børn med svært traktable kramper skal tilbydes vedligeholdelsesbehandling&nbsp; for at undgå recidiv af kramper.</p> <p>&nbsp;</p> <ol style="list-style-type:decimal"> <li>Trileptal mix. 10 – 30mg/kg/dgn. fordelt på 2 – 3 doser p.o., optrappes til max. dosis indenfor en uge, efter to uger tages s- oxacarbamazepin evt. Na mhp. medicin justering.bruges specielt ved fokale kramper.</li> <li>Valproat 5 – 20 mg/kg x 3 dgl. p.o., efter 1 uges behandling tages s-valproat. Mod generaliseret anfald. Før opstart og efter 3 måneders behandling med valproat tages blodprøve epi*.</li> <li>Frisium kan bruges som supplement ved optrapning af en af de nævnte præparater over få dag, tal med neuropæd. herom.</li> </ol> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Behandlingsvarighed:</p> <p>&nbsp;</p> <p>Oftest vælges behandling i 3 – 6 mdr. efter opstart af behandling. Behandling seponeres ved, at barnet "vokser" sig ud af behandlingen ( lave serum værdier og ingen kliniske kramper&nbsp; og normalt. EEG ). Eller ved seponering efter måneder uden kramper og normalt&nbsp; EEG.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opfølgning</strong></p> <p>Børn med kramper i neonatal perioden skal have:</p> <p>&nbsp;</p> <p>Vedligeholdelsesterapi ved svært traktable kramper ( kontrol af EEG før seponering af medicin ).</p> <p>Fysioterapi</p> <p>MR scanning af cerebrum akut mhp. neurokirurgisk intervention eller overvejelse om behandlingsophør eller ambulant mhp. prognostik.</p> <p>Alle skal tilbydes ambulant opfølgning i neonatalt regi. Evt 1 og 3 mdr. afhængig af forløb og behov for at måle serum koncentrationer af antiepileptisk behandling samt 5,12 mdr. gammel til udviklingskontroller i neo regi/neuroregi afhængig af forløb. Se Vip om&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Overgang fra neonatalafsnit til neuropædiatrisk ambulatorium</a></p> <p>Tidligt i forløbet planlægning af fremtidig opfølgning&nbsp;i neuropædiatrisk regi ved neurologiske deificit eller MR forandringer.</p> <h1>&nbsp;</h1> <h1><strong>&nbsp;</strong></h1> <h1><strong>Referencer</strong></h1> <p><span style="color:black">1.Jensen FE. Neonatal Seizures: an update on mechanisms and management. Clinics in Perinatology 2009;36(4): 881-900. </span></p> <p>Thibeault-Eybalin M-P, Lortie A, Carmant L. Neonatal seizures: Do they damage the brain? Pediatr Neurol 2009;40:175-180.</p> <p>&nbsp;</p> <p>2.Silverstein FS, Jensen FE, Inder T, Hellstrom-Westas, Hirtz D, Ferriero DM. Improving the Treatment of Neonatal Seizures: National Institute of Neurological Disorders and Stroke Workshop Report. Jpediatr 2008:153:12-5.</p> <p>&nbsp;</p> <p>3.Bassan H, Bental Y, Shany E, Berger I, Froom P, Levi L,Shiff Y. Neonatal seizures: Dilemmas in workup and management. Pediatr Neurol 2008;38:415-421.</p> <p>&nbsp;</p> <p>4.Volpe<strong> </strong>JJ, ed. Neonatal seizures. In: Neurology of the newborn,5th ed. Philadelphia: W.B. Saunders, 2008:203-244.</p> <p>&nbsp;</p> <p>5.Kim J, Kondratyev A, Tomita Y, Gale K. Neurodevelopmental Impact of Antiepileptic Drugs and Seizures in the Immature Brain. Epilepsia, 2007;48(Suppl. 5):19–26.</p> <p>&nbsp;</p> <p>6.Neofax. Manual of drugs Used in Neonatal care 2005. Neofax.Com.</p> <p>7. Uptodate 2015 Neonatal convulsions treatment vedr. Levetiracetam</p> <p><em>&nbsp;</em></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_NO-måling.

NO-måling Baggrund: - NO (nitrogenoxid) er en gas der dannes mange steder i kroppen, bl.a. i luftvejsslimhinden - funktionen af NO afhænger af stedet i kroppen og situationen, f.eks. om der foreligger sygdom eller normal tilstand. En almindelig funktion for NO er at slappe glat muskulatur så blodkar eller bronkioler udvider sig. - Ved inflammation (betændelsesprocesser) øges NO-produktionen. Dette er særligt karakteristisk ved eosinofil inflammation, der en den betændelsesproces, som dominerer i luftvejene hos patienter med allergisk astma. NO er en god markør for aktiviteten i patientens sygdom, også før patienten har udviklet symptomer på astma - både astmasymptomer og luftvejsmodstand (lungefunktion) har dårlig sammenhæng med sværhedsgraden af betændelsesprocesserne i luftvejene. Symptomer og luftvejsmodstand ”halter” efter inflammationen. - Eosinofil inflammation i luftvejene har et hurtigt og dosisafhængigt respons på inhalationssteroid. Forhøjet NO forudsiger følsomhed overfor inhalationssteroid. Et manglende fald i forhøjet NO efter start af behandling med inhalationssteroid skal vække mistanke om dårlig compliance eller dårlig inhalationsteknik - Måling af NO forventes at føre til bedre kontrol af astma og lavere steroidforbrug - NO måles i parts per billion (milliardtedele), og beskriver hvilken volumenfraktion NO udgør af den gas man måler på (udåndingsluft) Indikationer: - Indtil videre alle astmapatienter > 6-7 år der følges i ambulatoriet og patienter der udredes mhp. astma. Akut indlæggelse for astma er ikke nødvendigvis indikation for måling af NO. De mere specifikke indikationer er: - Udredning for astma. Forhøjet NO er endnu ikke ”officielt” del af diagnosen, men forhøjet NO vil støtte diagnosen betydeligt. - Afklare om astmapatient vil være steroidfølsom (NO > 45-50 ppb taler betydeligt for dette) - Ukarakteristiske astmasymptomer - Nedtrapning af inhalationssteroid overvejes. - Mistanke om complianceproblem eller dårlig inhalationsteknik - Mistanke om forværring i astma Kontraindikationer: - Ingen, men det har næppe mening at forsøge NO-måling på børn < 6 år Komplikationer: - Ingen kendte. Fejlagtige konklusioner er mulige komplikationer Fejlkilder - NO-værdier forhøjes af: virusinfektion (op til 100% øgning), indtagelse af nitritholdig føde (typisk kødpålæg og bacon) mindre end 1 time før undersøgelse (op til ca. 50% øgning) og allergisk rhinitis (op til ca. 50% øgning) - NO-værdier reduceres af: spirometrimåling og fysisk anstrengelse (hyperventilation; ca. 10-15% reduktion), alkohol og tobak, cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi, BPD Udstyr: - Niox Mino - Måleområde 5-300 ppb - Nøjagtighed 5 ppb under 50 ppb og 10% for værdier over 50 ppb - Reproducerbarhed (overensstemmelse mellem gentagne målinger) er bedre end 3 ppb under 30 ppb og under 10% for værdier over 30 ppb - Målingen udføres på enkelt udånding med flowhastighed 50 ml/s i 10 s - Prisen for en måling er ca. 85 kr. - Enheden har en levetid på 3.5 år fra fremstillingsdatoen eller 1500 målinger (pris ca. 23.000 kr.). - Sensoren har en levetid på ca. 9 mdr. fra fremstillingsdatoen eller 300 målinger (pris ca. 21.000 kr.) Generelt: - Undersøgelsen kan bruges til børn fra 6-7-årsalderen. Målingen er reproducerbar (svinger typisk under 1.5 ppb per måling ved gentagelse) og er let at udføre. - Skal altid udføres før spirometri, da kraftige eksspirationer ved spirometrien udlufter NO, og pt. bør faste 1 time før ambulatoriebesøg. - NO-værdien skrives på spirometri-resultatarket. - NO-målingen udføres foran spejl så personen kan se den lille sky, som de skal holde svævende, mens de puster - Mobiltelefoner kan forstyrre NO-måling - Niox Mino bør normalt være tilsluttet lysnettet via AC/DC-adapter Demonstration før måling: - Forklar patienten, at han/hun skal tømme lungerne og herefter trække vejret ind gennem filteret. Der måles, når de herefter ånder ud. - godkendt måling kræver korrekt udåndingshastighed - På displayet vises, hvordan skyen er placeret, når man ånder ud med rigtig hastighed, for svagt og for hurtigt. Demonstrationsdisplay nås fra startdisplay i nederste ve. hjørne. Herefter klikkes på ikon i øverste hø. hjørne. Her kan de 5 forskellige displays under manøvren vises (sky vokser under indånding, sky i midten, sky falder ned, sky ryger ud af loftet, rullende skyer = måling bearbejdes) ”Sådan udføres en måling” - Det forudsættes, at apparatet har været tilsluttet lysnettet og er varmet op (30 min for ”koldt” apparat) - Montér bakterie-virusfilter. Et enkelt filter per målesession med samme pt. Der kan altså godt pustes flere gange i samme filter, hvis der f.eks. pustes for hårdt eller lign. - Rør ved display. Klarbilledet vises, og når lampen i toppen lyser, er enheden klar til måling - Demonstrér hvordan målingen foregår (se ovenfor) - Barnet tømmer lungerne og trækker vejret ind gennem filteret indtil lungerne er helt fyldt (lampen slukkes, mens vejret trækkes ind) - Barnet ånder langsomt ud gennem filteret, mens barnet ser sig selv og forsiden af enheden i spejlet. Så længe barnet ånder ud med korrekt hastighed lyser lampen i toppen konstant, skyen på displayet holder sig indenfor det mørke område, og lyden fra apparatet er konstant og mellemfrekvent. Hvis udåndingshastighed er for høj eller lav blinker lampen. Hvis hastigheden er for høj, ryger skyen over det mørke område og tonens frekvens øges, mens hvis hastigheden er for lav, er skyen ved at lande på jorden, og tonens frekvens falder. - Når lyden holder op med et klik, og lampen på toppen slukkes, er udåndingen godkendt. Referenceinterval - Normalområdet for NO hos børn er 5-15 (25) ppb (parts per billion = milliardtedele). NO udskillelsen øges med alderen. Øvre grænse for 4-årige er 15, mens øvre grænse for teenagere og voksne er 25. Lave NO-værdier (< 5 ppb) hos barn med tilbagevendende luftvejsinfektioner skal vække mistanke om primær ciliedyskinesi eller cystisk fibrose (CF giver ofte normale værdier). Vort apparat kan måle ned til 5 ppb. Det præcise referenceinterval for alder findes på bagsiden af spirometriresultatark Fortolkning: ###TABEL_1### - Tag højde for fejlkilder i NO-måling - Ved lav NO (under 15 ppb) kan inhalationssteroid nedtrappes. Kontrol (på sygeplejeliste) 2-4 uger efter nedtrapning. Hvis NO er steget med 25 ppb skal dosis øges igen. En stigning på > 60% i NO mellem to besøg giver 80% sandsynlighed for forværring i astmaen - Det er fortsat åbent, hvad der er de bedste grænseværdier for NO mht. foregribe astmaanfald. Værdien forventes at ligge omkring 45-50 ppb. Denne værdi forudsiger også steroidfølsomhed. Muligvis er gentagne målinger af NO over tid bedste måde at følge den enkelte patient. Litteratur - Thorax 2006; 61: 817-27 (Taylor DR) - Eur Respir J 2005; 26: 379-81 (de Jongste JC) - Free Radical Biology & Medicine 2006; 41: 515-27 (Bove PF)

<h1><div id="Afsnit#1699544585956">NO-måling</div></h1><div id="BodyWeb#1699544585956"><h2>&nbsp;</h2> <p><strong>Baggrund:</strong></p> <ul> <li>NO (nitrogenoxid) er en gas der dannes mange steder i kroppen, bl.a. i luftvejsslimhinden</li> <li>funktionen af NO&nbsp;afhænger af stedet i kroppen og situationen, f.eks.&nbsp;om der foreligger sygdom eller normal tilstand. En almindelig funktion for NO er at slappe glat muskulatur&nbsp;så blodkar eller bronkioler udvider sig.</li> <li>Ved inflammation (betændelsesprocesser) øges NO-produktionen. Dette er særligt karakteristisk ved eosinofil inflammation, der en den betændelsesproces, som dominerer i luftvejene hos patienter med allergisk astma. NO er en god markør for aktiviteten i patientens sygdom,&nbsp;også før patienten har udviklet symptomer på astma</li> <li>både astmasymptomer og luftvejsmodstand (lungefunktion) har dårlig sammenhæng med sværhedsgraden af betændelsesprocesserne i luftvejene. Symptomer og luftvejsmodstand ”halter” efter inflammationen.</li> <li>Eosinofil inflammation i luftvejene har et hurtigt og dosisafhængigt respons på inhalationssteroid. Forhøjet NO forudsiger følsomhed overfor inhalationssteroid. Et manglende fald i forhøjet NO efter start af behandling med inhalationssteroid skal vække mistanke om dårlig compliance eller dårlig inhalationsteknik</li> <li>Måling af NO forventes at føre til bedre kontrol af astma og lavere steroidforbrug</li> <li>NO måles i parts per billion (milliardtedele), og beskriver hvilken volumenfraktion NO udgør af den gas man måler på (udåndingsluft)</li> </ul> <p><br> <strong>Indikationer:</strong></p> <ul> <li>Indtil videre alle astmapatienter &gt;&nbsp;6-7 år der følges i ambulatoriet og patienter der udredes mhp. astma. Akut indlæggelse for astma er ikke nødvendigvis indikation for måling af NO. De mere specifikke indikationer er:</li> <li>Udredning for astma. Forhøjet NO er endnu ikke ”officielt” del af diagnosen, men forhøjet NO vil støtte diagnosen betydeligt.</li> <li>Afklare om astmapatient vil være steroidfølsom (NO &gt; 45-50 ppb taler betydeligt for dette)</li> <li>Ukarakteristiske astmasymptomer</li> <li>Nedtrapning af inhalationssteroid overvejes.</li> <li>Mistanke om complianceproblem eller dårlig inhalationsteknik</li> <li>Mistanke om forværring i astma</li> </ul> <p><br> <strong>Kontraindikationer:</strong></p> <ul> <li>Ingen, men det har næppe mening at forsøge NO-måling på børn &lt;&nbsp;6 år</li> </ul> <p><br> <strong>Komplikationer:</strong></p> <ul> <li>Ingen kendte. Fejlagtige konklusioner er mulige komplikationer</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Fejlkilder</strong></p> <ul> <li><em>NO-værdier forhøjes af:</em> virusinfektion (op til 100% øgning), indtagelse af nitritholdig føde (typisk kødpålæg og bacon) mindre end 1 time før undersøgelse (op til ca. 50% øgning) og&nbsp;allergisk rhinitis (op til ca. 50% øgning)</li> <li><em>NO-værdier reduceres af:&nbsp;</em>spirometrimåling og fysisk anstrengelse (hyperventilation; ca. 10-15% reduktion), alkohol og tobak, cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi, BPD</li> </ul> <p><br> <strong>Udstyr:</strong></p> <ul> <li>Niox Mino</li> <li>Måleområde 5-300 ppb</li> <li>Nøjagtighed 5 ppb under 50 ppb og 10% for værdier over 50 ppb</li> <li>Reproducerbarhed (overensstemmelse mellem gentagne målinger) er bedre end 3 ppb under 30 ppb og under 10% for værdier over 30 ppb</li> <li>Målingen udføres på enkelt udånding med flowhastighed 50 ml/s i 10 s</li> <li>Prisen for en måling er ca. 85 kr.</li> <li>Enheden har en levetid på 3.5 år fra fremstillingsdatoen eller 1500 målinger (pris ca. 23.000 kr.).</li> <li>Sensoren har en levetid på ca. 9 mdr. fra fremstillingsdatoen eller 300 målinger (pris ca. 21.000 kr.)</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Generelt:</strong></p> <ul> <li>Undersøgelsen kan bruges til børn fra 6-7-årsalderen. Målingen er reproducerbar (svinger typisk under 1.5 ppb per måling ved gentagelse) og er let at udføre.</li> <li>Skal altid udføres før spirometri, da kraftige eksspirationer ved spirometrien udlufter&nbsp;NO, og pt. bør faste 1 time før ambulatoriebesøg.</li> <li>NO-værdien skrives på spirometri-resultatarket.</li> <li>NO-målingen udføres foran spejl så personen kan se den lille sky, som de skal holde svævende, mens de puster</li> <li>Mobiltelefoner kan forstyrre NO-måling</li> <li>Niox Mino bør normalt være tilsluttet lysnettet via AC/DC-adapter</li> </ul> <p><br> <strong>Demonstration før måling:</strong></p> <ul> <li>Forklar patienten, at han/hun skal tømme lungerne og herefter trække vejret ind gennem filteret. Der måles, når de herefter ånder ud.</li> <li>godkendt måling kræver korrekt udåndingshastighed</li> <li>På displayet vises, hvordan skyen er placeret, når man ånder ud med rigtig hastighed, for svagt og for hurtigt. Demonstrationsdisplay nås fra startdisplay i nederste ve. hjørne. Herefter klikkes på ikon i øverste hø. hjørne. Her kan de 5 forskellige displays under manøvren vises (sky vokser under indånding, sky i midten, sky falder ned, sky ryger ud af loftet, rullende skyer = måling bearbejdes)</li> </ul> <p><br> <strong>”Sådan udføres en måling”</strong></p> <ul> <li>Det forudsættes, at apparatet har været tilsluttet lysnettet og er varmet op (30 min for ”koldt” apparat)</li> <li>Montér bakterie-virusfilter. Et enkelt filter per målesession med samme pt. Der kan altså godt pustes flere gange i samme filter, hvis der f.eks. pustes for hårdt eller lign.</li> <li>Rør ved display. Klarbilledet vises, og når lampen i toppen lyser, er enheden klar til måling</li> <li>Demonstrér hvordan målingen foregår (se ovenfor)</li> <li>Barnet tømmer lungerne og trækker vejret ind gennem filteret indtil lungerne er helt fyldt (lampen slukkes, mens vejret trækkes ind)</li> <li>Barnet ånder langsomt ud gennem filteret, mens barnet ser sig selv og forsiden af enheden i spejlet. Så længe barnet ånder ud med korrekt hastighed lyser lampen i toppen konstant, skyen på displayet holder sig indenfor det mørke område, og lyden fra apparatet er konstant og mellemfrekvent. Hvis udåndingshastighed er for høj eller lav blinker lampen. Hvis hastigheden er for høj, ryger skyen over det mørke område og tonens frekvens øges, mens hvis hastigheden er for lav, er skyen ved at lande på jorden, og tonens frekvens falder.</li> <li>Når lyden holder op med et klik, og lampen på toppen slukkes, er udåndingen godkendt.</li> </ul> <p><br> <strong>Referenceinterval</strong></p> <ul> <li><strong>Normalområdet </strong>for NO hos børn er 5-15 (25) ppb (parts per billion = milliardtedele). NO udskillelsen øges med alderen. Øvre grænse for 4-årige er 15, mens øvre grænse for teenagere og voksne er 25. Lave NO-værdier (&lt; 5 ppb) hos barn med tilbagevendende luftvejsinfektioner skal vække mistanke om primær ciliedyskinesi eller cystisk fibrose (CF giver ofte normale værdier). Vort apparat kan måle ned til 5 ppb. Det præcise referenceinterval for alder findes på bagsiden af spirometriresultatark</li> </ul> <p><br> <strong>Fortolkning:</strong></p> ###TABEL_1### <ul> <li>Tag højde for fejlkilder i NO-måling</li> <li>Ved lav NO (under 15 ppb) kan inhalationssteroid nedtrappes. Kontrol (på sygeplejeliste) 2-4 uger efter nedtrapning. Hvis NO er steget med 25 ppb skal dosis øges igen. En stigning på &gt; 60% i NO mellem to besøg giver 80% sandsynlighed for forværring i astmaen</li> <li>Det er fortsat åbent, hvad der er de bedste grænseværdier for NO mht. foregribe astmaanfald. Værdien forventes at ligge omkring 45-50 ppb. Denne værdi forudsiger også steroidfølsomhed. Muligvis er gentagne målinger af NO over tid bedste måde at følge den enkelte patient.</li> </ul> <p><br> <strong>Litteratur</strong></p> <ol> <li>Thorax 2006; 61: 817-27 (Taylor DR)</li> <li>Eur Respir J 2005; 26: 379-81 (de Jongste JC)</li> <li>Free Radical Biology &amp; Medicine 2006; 41: 515-27 (Bove PF)</li> </ol> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_NO-måling_TABEL_1.

NO < 15-25 NO = 25-45 NO > 45 Symptomer Ikke sandsynligt at eosinofil inflammation er årsag til symptomer (ikke allergisk astma). Overvej differential-diagnose (jf. astmainstruks) inkl. astma på basis af neutrofil inflammation (sjældent) De fleste muligheder åbne 1. behov for øget steroiddosis 2. compliance-problem 3. dårlig inhalationsteknik 4. nylig eksposition for allergen eller anden trigger 5. kun sjældent ægte steroidresistens Asymptomatisk Inhalationssteroid kan reduceres Virusinfektion Høfeber Måske behov for øget steroiddosis eller øvrige af ovennævnte

<table border="1" cellpadding="0"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p><img src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MARTS6296/$file/Webdoc_image001.png" style="height:1px; width:1px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>NO &lt; 15-25</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>NO = 25-45</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>NO &gt; 45</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Symptomer</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>Ikke sandsynligt at eosinofil inflammation er årsag til symptomer (ikke allergisk astma). Overvej differential-diagnose (jf. astmainstruks) inkl. astma på basis af neutrofil inflammation (sjældent)</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>De fleste muligheder åbne</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>1. behov for øget steroiddosis<br> 2. compliance-problem<br> 3. dårlig inhalationsteknik<br> 4. nylig eksposition for allergen eller anden trigger<br> 5. kun sjældent ægte steroidresistens</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Asymptomatisk</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>Inhalationssteroid kan reduceres</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>Virusinfektion<br> Høfeber</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>Måske behov for øget steroiddosis eller øvrige af ovennævnte</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Nyf¢dte unders¢gelse på barselsgang og f¢deklinik.

Nyfødte, undersøgelse på barselsgang og fødeklinik Tilsynet kan foregå på fødegangen, opvågningen, baselsafsnittet Der skelnes mellem akut og profylaktisk tilsyn. 1) Akut tilsyn rekvireres ved mistanke om sygdom hos det nyfødte barn – udføres døgnet rundt ved henvendelse på personsøger 25821. Lav best ord på tilsyn med angivelse af årsag i SP. 2) Profylaktisk/planlagt tilsyn foregår på alle hverdage. På Hvidovre Hospital mellem kl. 9.30 og 10.00. Et profylaktisk tilsyn kan i visse tilfælde udgøres blot ved papirstuegang fx. ud fra billeder i medie. Lav best. ord på tilsyn med angivelse af årsag i SP. Det er op til neonatologerne, hvorvidt ønskede tilsyn kan imødekommes ved fysisk fremmøde eller udelukkende ved dokumentaion i SP. Ad 1) Akut tilsyn udføres ved mistanke om sygdom hos det nyfødte barn Eksempelvis: Hastigt stigende gulsot Irritabilitet eller sløvhed IUGR med risiko for hypoglykæmi Opkastninger med galdeindhold Mistanke om kramper Abnormt bevægemønster Farveskift: cyanose eller bleghed Besværet respiration Skæve blodprøver Tilsyn forudgåes altid af oprining til neo-mellemvagt 25821, hvorefter mellemvagten afgører, hvorvidt der er behov for fysisk fremmøde eller ej. Ad 2) Profylaktisk tilsyn udføres, hvis der i moderens journal eller fødsels forløbet er angivet risiko for sygdom hos barnet 1) Abnorm undersøgelse hos mor eller foster, eksempelvis a. Polyhydramnion b. Føtal hydronefrose (se INSTRUKS) c. Cystisk adenoid Malformation (CAM) i lunge d. Ekkorige tarme + ascites hos foster e. Struma hos foster (se INSTRUKS) f. Misdannelser eller kromosomabnormiteter hos forældre eller foster g. Thyreoidea-stimulerende antistoffer (TrAb) hos mor (se INSTRUKS) - her behøves ikke nødvendigvis fysisk stuegang men blot en kommentar om plan i journal. h. Irregulære antistoffer hos mor (se INSTRUKS) - her behøves ikke nødvendigvis fysisk stuegang men blot en kommentar om plan i journal. 2) Anamnese med risiko for barn: hofteluksation (disposition, UK) 3) Abnormt undersøgelsefund af jordemoder, eksempelvis a. Misdannelse b. Hofteluksation c. Retentio testis (se INSTRUKS) Der henvises endvidere til Instruksen "Pædiater, tilkald til fødsel".

<h1><div id="Afsnit#1699544639357">Nyfødte, undersøgelse på barselsgang og fødeklinik</div></h1><div id="BodyWeb#1699544639357"><p>Tilsynet kan foregå&nbsp;på fødegangen, opvågningen, baselsafsnittet</p> <p>Der skelnes mellem akut og profylaktisk tilsyn.</p> <p>1) Akut tilsyn rekvireres ved mistanke om sygdom hos det nyfødte barn&nbsp; – udføres døgnet rundt ved henvendelse på personsøger 25821. Lav best ord på tilsyn med angivelse af årsag i SP.</p> <p>2)&nbsp;Profylaktisk/planlagt&nbsp;tilsyn foregår på alle hverdage. På Hvidovre Hospital mellem kl. 9.30&nbsp;og 10.00. Et profylaktisk tilsyn kan i visse tilfælde udgøres blot ved papirstuegang fx. ud fra billeder i medie. Lav best. ord på tilsyn med angivelse af årsag i SP.</p> <p>Det er op til neonatologerne, hvorvidt ønskede tilsyn kan imødekommes ved fysisk fremmøde eller udelukkende ved dokumentaion i SP.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Ad 1) Akut tilsyn udføres ved mistanke om sygdom hos det nyfødte barn</strong></p> <p>Eksempelvis:</p> <p>Hastigt stigende gulsot</p> <p>Irritabilitet eller sløvhed</p> <p>IUGR med risiko for hypoglykæmi</p> <p>Opkastninger med galdeindhold</p> <p>Mistanke om kramper</p> <p>Abnormt bevægemønster</p> <p>Farveskift: cyanose eller bleghed</p> <p>Besværet respiration</p> <p>Skæve blodprøver</p> <p>Tilsyn forudgåes altid af oprining til neo-mellemvagt 25821, hvorefter mellemvagten afgører, hvorvidt der er behov for fysisk fremmøde eller ej.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Ad 2) Profylaktisk tilsyn udføres, hvis der&nbsp;i moderens journal eller fødsels forløbet er&nbsp;angivet risiko for sygdom hos barnet</strong></p> <p>1)&nbsp;Abnorm undersøgelse hos mor eller foster, eksempelvis</p> <p>a. Polyhydramnion</p> <p>b. Føtal hydronefrose (se INSTRUKS)</p> <p>c. Cystisk adenoid Malformation (CAM) i lunge</p> <p>d. Ekkorige tarme + ascites hos foster</p> <p>e. Struma hos foster (se INSTRUKS)</p> <p>f.&nbsp; Misdannelser eller kromosomabnormiteter hos forældre eller foster</p> <p>g. Thyreoidea-stimulerende antistoffer (TrAb) hos mor (se INSTRUKS) - her behøves ikke nødvendigvis fysisk stuegang men blot en&nbsp;kommentar om plan i journal.</p> <p>h. Irregulære antistoffer hos mor (se INSTRUKS) - her behøves ikke nødvendigvis fysisk stuegang men blot en kommentar om plan i journal.</p> <p>2)&nbsp;&nbsp;&nbsp; Anamnese med risiko for barn: hofteluksation (disposition, UK)</p> <p>3)&nbsp;&nbsp;&nbsp; Abnormt undersøgelsefund af jordemoder, eksempelvis</p> <p>a. Misdannelse</p> <p>b. Hofteluksation</p> <p>c. Retentio testis (se INSTRUKS)</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Der henvises endvidere til Instruksen "<a href="###FOLDER###" target="_blank">Pædiater, tilkald til fødsel</a>".</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_Fysio- og Ergoterapi_Kurser og efteruddannelse.

Kurser og efteruddannelse Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppe: Ansatte i Fysio-Ergoterapien, HVH - Formål: At informere om hvilke vilkår, der kan forventes i forbindelse med deltagelse i bevilliget kursus-efteruddannelse. - Mulighed for kurser og efteruddannelse anvendes som led i kompetenceudvikling - Som led i fastholdelse af kompetente medarbejdere, således at det faglige niveau er højt og der kan sikres en god faglig kvalitet inden for de forskellige specialegrupper. - Den specialiserede genoptræning kræver i henhold til lovgivningen specifikke kompetencer og ligeledes faglig udvikling i forhold til sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og snitfladekatalog. Anvendelsesområde: Afdelingen har som tværgående afdeling en bred profil, i forhold til mange specialer og områder. Patientforløb er ofte korte og komplicerede samtidig med at de kræver tæt samarbejde med såvel patient, pårørende og andre sundhedsprofessionelle. Fysio- og Ergoterapien mål er at være i front, når det gælder kerneopgaven: Optimering af patientens funktionsevne som forudsætning for en meningsfuld hverdag. Efteruddannelsesaktiviteternes mål er at udvikler de områder hvor fysio- og ergoterapeuter arbejder: - Akutområdet: Skadespor og AMA - Intensive patientforløb - Kirurgiske og medicinske patientforløb - Håndkirurgi - Forløbsprogrammer - Børn - Gyn./obs. - Palliative patientforløb og Lymfødem Dertil støttefunktioner i form af: - It/dokumentation - Kommunikation samt patientinvolvering/inddragelse og Patient-Empowerment - Litteraturlæsning, tolkning og formidling af faglitteratur EBP - Samarbejdet både med og om patienterne- som knytter sig til genoptræningen og behandlingen, fx afdækning af sundhedskompetencer. Efteruddannelse skal være relevant, både aktuelt og for den fremtid, som afdelingen ser ind i. Efteruddannelse skal være udviklende for såvel afdelingen, som for den enkelte og øge kompetenceniveauet i forhold til såvel klinisk praksis og vidensgrundlaget. Jævnfør kompetenceprofilerne som anvendes til MUS. For den enkelte kan efteruddannelse ligeledes ses, som led i karriereudvikling og evt. opbygge et fundament og en viden til videreuddannelse for den enkelte terapeut. Det er et krav, at medarbejdere efter deltagelse i kursus, møder, kongresser etc. har ansvar for deling og implementering af den nye viden. Dette både af hensyn til værdien af egen læring gennem videreformidling, men også i forhold til kollegaerne og afdelingen generelt. Definitioner Efteruddannelse – faglige relevante kurser, temadage og konferencer, der kan strække sig fra 1 dag til uger og hvor der er en deltagerafgift og/eller udgifter til transport (se videre under transport). Efteruddannelseskategorier, A-B-C (se bilag) – efteruddannelsesaktiviteterne kategoriseres for at lette prioriteringen. Udviklingsterapeuterne og overterapeuterne har udarbejdet et dynamisk dokument med oversigt over relevante kurser i de forskellige grupper og subgrupper, som inspiration for såvel medarbejdere som ledere. MUS – medarbejderudviklingssamtale. Fremgangsmåde Forslag til kurser, konferencer og temadag lægges i kursuskassen i kopirummet. Ledergruppen prioriterer forslaget. I givet fald lægges det hos udviklingsterapeuterne, som slår det op på tavlen ved udviklingsterapeuter med angivelse af intern ansøgningsfrist på opslaget, samt formidler det i nyhedsbrev Guide til kursusansøgning Den enkelte terapeut taler med overterapeut om et givent kursus kan søges. Kurser-efteruddannelse tildeles/afvises af ledergruppen (fast punkt på ledermøder tirsdage). Kurser, efteruddannelse, temadage og kongresser søges på ansøgningsskema. Der laves en plan for forberedelse, deltagelse og efterfølgende vidensdeling og implementering med overterapeut og udviklingsterapeut. Enkeltstående Temadage uden betaling, aftales med nærmeste leder i forhold til fravær. Terapeut noterer fravær i gruppekalender, leder registrerer i Optima. Model for ansøgning, forberedelse, deltagelse og opfølgning på kursus. Ansvar og organisering Ansvar - Den enkelte medarbejder er i h.t. autorisationsloven, ansvarlig for at holde sin faglige viden opdateret. - Ledelsen fastlægger og er ansvarlig for afdelingens faglige niveau. - Økonomi, personaleressourcer og fravær prioriteres af ledergruppen. - Sikring af de nødvendige kompetencer, sker i et samarbejde mellem medarbejderen og dennes nærmeste leder ud fra kompetenceprofil ved MUS. - Den nærmeste leder har ansvar for afholdelse af MUS/GRUS og for at sikre at den enkeltes og gruppens kompetenceudvikling foregår i overensstemmelse med afdelingens strategiske mål og afdelingens forsknings-udviklingsstrategi - Ved obligatoriske kurser, der falder sammen med en vagt, oplyser medarbejderen at der er sammenfald, og lederen finder en anden terapeut til vagten. - Ved frivillige kurser er det det kollegiale fællesskab, der bruges til at afsætte en evt. vagt. Registrering og Dokumentation - Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at registrere kursusdagen i gruppens kalender, overterapeuten registrerer i tidregistreringsmodulet Optima. - Der føres løbende oversigt over ansøgte, bevilgede/afslåede kurser. Oversigten ligger på P- drev og ledelsen er ansvarlig for ajourføringen. Data indgå i HR statistik - Indtil videre er det kun ECTS-givende efteruddannelse og kurser der arkiveres i p-sag. Økonomi Hovedtanken er at pengene skal strækkes længst muligt samtidig med at medarbejderne skal opleve, at efteruddannelse kan ske under rimelige vilkår. Afdelingsledelsen prioriterer kursus, efteruddannelse og faglig udvikling af medarbejderne højt og vil arbejde for at de nødvendige ressourcer afsættes fra afdelingens budget til kursusaktivitet for de forskellige områder: Fys, Ergo, Sekretærer og øvrig-gruppen (Kliniske undervisere, koordinatorer, ledere og forskning/udvikling). Budget til kursus meldes ud til LMU i januar på baggrund af sidste års aktivitet og vurdering af fremtidige behov. Dækning af kursusafgift: - Der ansøges via ansøgningsskema om dækning af kursusudgift - Hvis ikke kursusudbyderen accepterer elektronisk fakturering/betaling med EAN- nr., skal man efter godkendelsens betale med eget kort og få beløbet refunderet via TUR systemet, som tilgås via intranet. https://intranet.regionh.dk/ahh/organisation/økonomi/sap–kompetencecenter/Sider/TUR.aspx?rhKeywords=TUR Transport: - Der kan som hovedregel søges om dækning til transportudgift ved kursus uden for RegionH. Dækning sker efter gældende regionale regler. - Transport i egen bil sker efter gældende regler - Der ydes ikke kompensation for transporttiden Overnatning: - Der kan ansøges om dækning af overnatning/hotel, hvis der er behov for overnatning udenfor hjemmet. - Overslag på billigste overnatningsmulighed skal findes. Frihed - Til deltagelse i kursus. - Bevilgede kurser, uanset om det er betalings- eller gratis kursus. Her betragtes en kursusdag uanset længde -svarende til den arbejdstid som man har på ugeplanen. Dvs. uanset om kurset starter kl. 10-15 eller 8- 20, så tæller det svarende til den tid man normalt arbejder. - Den planlagte arbejdsdag noteres med en kursuskode på afvigerseddel. DVS. arbejdstid/normtid ændres ikke. - Der gives ikke erstatningsfri til kursus ud over alm. arbejdstid eller for weekenddage. - Hvis man selv ønsker at betale et kursus, som man ikke får bevilget, kan man enten bede om afspadsering eller søge tjenestefri uden løn. Bilag Oversigt over kategorisering af efteruddannelse Udviklingsterapeuter og overterapeuter har lavet et forslag til kursuskatalog, der kan anvendes til MUS som inspiration til planlægning af udviklingsplan/karriereveje på lidt længere sigt. Dokumentet er ikke udtømmende og indeholder såvel obligatoriske kurser (A) og faglige kurser (B). A: Obligatoriske kurser: Kurser der er obligatoriske inden for den første tid efter ansættelse og som løbende skal opdateres. Udover kurser beskrevet i kursuskataloget, er der kurser der er obligatoriske for at kunne varetage specifikke funktioner i afdelingen: - TR-kursus - Arbejdsmiljøuddannelse- AMIR grundkursus - MED start grundkursus, for nye faste repræsentanter i LMU inden for det første år - ”Mentorkursus” obligatorisk for specialeansvarlige terapeuter - KUF/KUE :1/6 diplom, klinisk vejledermodul, i løbet af det første år som KUF/KUE-iht kontrakt med Københavns Professionshøjskole. - Forflytningsvejlederkursus - Hygiejnekoordinatorkursus - Patientsikkerhedsansvarligt kursus - SP-nedetidskursus for sekretærer B: Fagspecifikke relevante efteruddannelsesaktiviteter Kurser der er forudsætninger for at varetage en specifik faglig opgave. C: Efteruddannelse, egen interesse Den enkeltes udviklingsønsker i forhold til efteruddannelse, som ikke falder inden for afd. områder eller kerneopgaver. Her kan der som udgangspunkt kun aftales frihed vha. ferie, afspadsering eller uden løn. Frihed aftales med nærmeste leder. Øvrige faglige aktiviteter Derudover vil der løbende blive taget stilling til mulighed for deltagelse i faglige konferencer, fagkongres, symposier, netværksmøder samt temadage.

<h1><div id="Afsnit#1699546399483">Kurser og efteruddannelse</div></h1><div id="BodyWeb#1699546399483"><p><a name="1699546399483Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699546399483Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Målgruppe: Ansatte i Fysio-Ergoterapien, HVH</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Formål: At informere om hvilke vilkår, der kan forventes i forbindelse med deltagelse i bevilliget kursus-efteruddannelse.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Mulighed for kurser og efteruddannelse anvendes som led i kompetenceudvikling </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Som led i fastholdelse af kompetente medarbejdere, således at det faglige niveau er højt og der kan sikres en god faglig kvalitet inden for de forskellige specialegrupper. </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den specialiserede genoptræning kræver i henhold til lovgivningen specifikke kompetencer og ligeledes faglig udvikling i forhold til sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og snitfladekatalog. </span></span><br> &nbsp;</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Anvendelsesområde: Afdelingen har som tværgående afdeling en bred profil, i forhold til mange specialer og områder. Patientforløb er ofte korte og komplicerede samtidig med at de kræver tæt samarbejde med såvel patient, pårørende og andre sundhedsprofessionelle.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Fysio- og Ergoterapien mål er at være i front, når det gælder kerneopgaven: Optimering af patientens funktionsevne som forudsætning for en meningsfuld hverdag. </span></span><br> <span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Efteruddannelsesaktiviteternes mål er at udvikler de områder hvor fysio- og ergoterapeuter arbejder:</span></span></p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:disc"> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Akutområdet: Skadespor og AMA</span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Intensive patientforløb </span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Kirurgiske og medicinske patientforløb </span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Håndkirurgi</span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Forløbsprogrammer</span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Børn </span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Gyn./obs.</span></span></li> <li><span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Palliative patientforløb og Lymfødem</span></span></li> </ul> </li> </ul> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Dertil støttefunktioner i form af:</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">It/dokumentation </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kommunikation samt patientinvolvering/inddragelse og Patient-Empowerment</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Litteraturlæsning, tolkning og formidling af faglitteratur EBP </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Samarbejdet både med og om patienterne- som knytter sig til genoptræningen og behandlingen, fx afdækning af sundhedskompetencer.</span></span><br> &nbsp;</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Efteruddannelse skal være relevant, både aktuelt og for den fremtid, som afdelingen ser ind i. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Efteruddannelse skal være udviklende for såvel afdelingen, som for den enkelte og øge kompetenceniveauet i forhold til såvel klinisk praksis og vidensgrundlaget. Jævnfør kompetenceprofilerne som anvendes til MUS.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">For den enkelte kan efteruddannelse ligeledes ses, som led i karriereudvikling og evt. opbygge et fundament og en viden til videreuddannelse for den enkelte terapeut.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det er et krav,&nbsp;at medarbejdere efter deltagelse i kursus, møder, kongresser etc. har ansvar for deling og implementering af den nye viden. Dette både af hensyn til værdien af egen læring gennem videreformidling, men også i forhold til kollegaerne og afdelingen generelt.</span></span></p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699546399483Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Efteruddannelse – faglige relevante kurser, temadage og konferencer, der kan strække sig fra 1 dag til uger og hvor der er en deltagerafgift og/eller udgifter til transport (se videre under transport).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Efteruddannelseskategorier, A-B-C (se bilag) – efteruddannelsesaktiviteterne kategoriseres for at lette prioriteringen. Udviklingsterapeuterne og overterapeuterne har udarbejdet et dynamisk dokument med oversigt over relevante kurser i de forskellige grupper og subgrupper, som inspiration for såvel medarbejdere som ledere. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">MUS – medarbejderudviklingssamtale.</span></span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699546399483Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Forslag til kurser, konferencer og temadag lægges i kursuskassen i kopirummet.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ledergruppen prioriterer forslaget. I givet fald lægges det hos udviklingsterapeuterne, som slår det op på tavlen ved udviklingsterapeuter med angivelse af intern ansøgningsfrist på opslaget, samt formidler det i nyhedsbrev </span></span><a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">Guide til kursusansøgning</span></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Den enkelte terapeut taler med overterapeut om et givent kursus kan søges.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Kurser-efteruddannelse tildeles/afvises af ledergruppen (fast punkt på ledermøder tirsdage).</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kurser, efteruddannelse, temadage og kongresser søges på </span></span><a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">ansøgningsskema</span></a><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">. Der laves en plan for forberedelse, deltagelse og efterfølgende vidensdeling og implementering med overterapeut og udviklingsterapeut. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Enkeltstående Temadage uden betaling, aftales med nærmeste leder i forhold til fravær. Terapeut noterer fravær&nbsp;i gruppekalender, leder registrerer i Optima.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">Model for ansøgning, forberedelse, deltagelse og opfølgning på kursus</span></a><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/133027.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CRJKBS/$FILE/Kurser og efteruddannelse - proces.png" style="height:335px; width:331px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699546399483Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:lightgrey"><span style="color:#222222">Ansvar</span></span></strong></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Den enkelte medarbejder er i h.t.<em>&nbsp;autorisationsloven</em>, ansvarlig for at holde sin faglige viden opdateret.</span></span><span style="color:#222222">​​​​​</span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Ledelsen fastlægger og er ansvarlig for afdelingens faglige niveau.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Økonomi, personaleressourcer og fravær prioriteres af ledergruppen.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Sikring af de nødvendige kompetencer, sker i et samarbejde mellem medarbejderen og dennes nærmeste leder ud fra kompetenceprofil ved MUS.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den nærmeste leder har ansvar for afholdelse af MUS/GRUS og for at sikre at den enkeltes og gruppens kompetenceudvikling foregår i overensstemmelse med afdelingens strategiske mål og afdelingens </span></span><a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">forsknings-udviklingsstrategi</span></a></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Ved obligatoriske kurser, der falder sammen med en vagt, oplyser medarbejderen at der er sammenfald, og lederen finder en anden terapeut&nbsp;til vagten.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Ved frivillige kurser er det det kollegiale fællesskab, der bruges til at afsætte en evt. vagt.</span></span><br> &nbsp;<br> &nbsp;</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:lightgrey"><span style="color:#222222">Registrering og Dokumentation</span></span></strong></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at registrere&nbsp;kursusdagen i gruppens kalender, overterapeuten registrerer i tidregistreringsmodulet Optima.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der føres løbende oversigt over ansøgte, bevilgede/afslåede kurser. Oversigten ligger på P- drev og ledelsen er ansvarlig for ajourføringen. Data indgå i HR statistik</span></span></li> <li><span style="color:#222222">Indtil videre er det kun ECTS-givende efteruddannelse og kurser der arkiveres i p-sag.</span><br> &nbsp;</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:lightgrey"><span style="color:#222222">Økonomi</span></span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hovedtanken er at pengene skal strækkes længst muligt samtidig med at medarbejderne skal opleve, at efteruddannelse kan ske under rimelige vilkår.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Afdelingsledelsen prioriterer kursus, efteruddannelse og faglig udvikling af medarbejderne højt og vil arbejde for at de nødvendige ressourcer afsættes fra afdelingens budget til kursusaktivitet for de forskellige områder: Fys, Ergo, Sekretærer og øvrig-gruppen (Kliniske undervisere, koordinatorer, ledere og forskning/udvikling). </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Budget til kursus meldes ud til LMU i januar på baggrund af sidste års aktivitet og vurdering af fremtidige behov.</span></span>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Dækning af kursusafgift:</span></span></u></p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:circle"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der ansøges via </span></span><a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">ansøgningsskema</span></a><span style="background-color:white"><span style="color:#222222"> om dækning af kursusudgift</span></span></li> <li><span style="color:#222222">Hvis ikke kursusudbyderen accepterer elektronisk fakturering/betaling med EAN- nr., skal man efter godkendelsens betale med eget kort og få beløbet refunderet via TUR systemet, som tilgås via intranet.</span><br> <a href="https://intranet.regionh.dk/ahh/organisation/økonomi/sap–kompetencecenter/Sider/TUR.aspx?rhKeywords=TUR" style="color:blue; text-decoration:underline">https://intranet.regionh.dk/ahh/organisation/økonomi/sap–kompetencecenter/Sider/TUR.aspx?rhKeywords=TUR</a></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="color:#222222">Transport:</span></u></p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:circle"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der kan som hovedregel søges om dækning til transportudgift ved kursus uden for RegionH. Dækning sker efter gældende regionale regler.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Transport i egen bil sker efter gældende regler&nbsp;&nbsp;&nbsp;</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der ydes ikke kompensation for transporttiden</span></span></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Overnatning</span></span></u><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">:</span></span></p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:circle"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der kan ansøges om dækning af overnatning/hotel, hvis der er behov for overnatning udenfor hjemmet.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Overslag på billigste overnatningsmulighed skal findes.</span></span></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Frihed - Til deltagelse i kursus.</span></span></u></p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:circle"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Bevilgede kurser, uanset om det er betalings- eller gratis kursus.</span></span><br> <span style="color:#222222"><span style="background-color:white">Her betragtes en kursusdag uanset længde -svarende til den arbejdstid som man har på ugeplanen. Dvs. uanset om kurset starter kl. 10-15 eller 8- 20, så tæller det svarende til den tid man normalt arbejder.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den planlagte arbejdsdag noteres med en kursuskode på afvigerseddel. DVS. arbejdstid/normtid ændres ikke.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der gives ikke erstatningsfri til kursus ud over alm. arbejdstid eller for weekenddage. </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis man selv ønsker at betale et kursus, som man ikke får bevilget, kan man enten bede om afspadsering eller søge tjenestefri uden løn.</span></span></li> </ul> </li> </ul> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699546399483Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="color:black">Oversigt over kategorisering af efteruddannelse</span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Udviklingsterapeuter og overterapeuter har lavet&nbsp;et forslag til </span><a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline">kursuskatalog</a><span style="color:#222222">, der&nbsp;kan anvendes til MUS som inspiration til planlægning af udviklingsplan/karriereveje på lidt længere sigt. </span><span style="color:black">Dokumentet er ikke udtømmende og indeholder såvel obligatoriske kurser (A) og faglige kurser (B).</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">&nbsp;<span style="background-color:white">A: O<u>bligatoriske kurser</u></span></span></strong><u><span style="background-color:white"><span style="color:black">:</span></span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Kurser der er obligatoriske inden for den første tid efter ansættelse og som løbende skal opdateres.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Udover kurser beskrevet i kursuskataloget, er der kurser der er obligatoriske for at kunne varetage specifikke funktioner i afdelingen: </span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">TR-kursus</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Arbejdsmiljøuddannelse- AMIR grundkursus&nbsp;</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">MED start grundkursus, for nye faste repræsentanter i LMU inden for det første år</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">”Mentorkursus” obligatorisk for specialeansvarlige terapeuter</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">KUF/KUE :1/6 diplom, klinisk vejledermodul, i løbet af det første år&nbsp;som KUF/KUE-iht kontrakt med Københavns Professionshøjskole.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Forflytningsvejlederkursus</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hygiejnekoordinatorkursus</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Patientsikkerhedsansvarligt kursus</span></span></li> <li><span style="color:#222222">SP-nedetidskursus for sekretærer</span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:black">B:&nbsp;</span></span></strong><strong><u><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Fagspecifikke relevante efteruddannelsesaktiviteter&nbsp;</span></span></u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kurser der er forudsætninger for at varetage en specifik faglig opgave. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">&nbsp;<strong><u><span style="background-color:white">C: Efteruddannelse, egen interesse</span></u></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den enkeltes udviklingsønsker i forhold til efteruddannelse, som ikke falder inden for afd. områder eller kerneopgaver.<br> Her kan der som udgangspunkt kun aftales frihed vha. ferie, afspadsering eller uden løn. Frihed aftales med nærmeste leder.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Øvrige faglige aktiviteter</span></span></u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Derudover vil der løbende blive taget stilling til mulighed for deltagelse i faglige konferencer, fagkongres, symposier, netværksmøder samt temadage.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699546399483Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Nyresten.

Nyresten Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Tilstand med en sten i nyre/-er, ureteres, urinblære eller urethra. Hyppighed og årsag I Danmark oplever ca. 15% af mænd og ca. 5% af kvinder urolithiasis i løbet af livet. Kun 2-3% af patienterne er børn. Hyppigheden for børn er lav: 1:50.000-1:30.000 (fra Danmark) og 1:1000-1:7600 (USA) per år i aldersgruppen 0-15 år. Der er familiær ophobning, genetiske faktorer spiller en rolle, første gradsslægtninge til sten dannere har en 2-16 gang forøget risiko for at udvikle nyresten. - Stentyper: Langt de fleste sten er calcium-oxalat-fosfat sten. Desuden findes struvit (magnesium-ammonium-fosfat) med carbonatapatit, cystin, urat (urinsyre) og xanthin sten. Årsager: Metabolisk etiologi ( genetisk eller livstilsrelateret), urinvejsinfektion (ofte samtidigt urologiske anomalier) eller ukendt. For børn udgør de 3 grupper hhv. ca. 50%, ca. 30% og ca. 20%. De hyppigste metaboliske anomalier er hypocitraturi (ca. 30% af alle) og hypercalciuri. Det høje indhold af salt og protein i almindelig kost i den vestlige verden gør at antallet af børn med nyresten er stigende. Urin-pH spiller en væsentlig rolle. Urinsyre og cystin er således tungtopløselige i sur urin, mens calciumfosfat er tungtopløselig i basisk urin. I urinen findes faktorer, som hæmmer stendannelse, såkaldte inhibitorer. De væsentligste af disse er citrat, magnesium og makromolekyler som fx Tamm-Horsfall-protein. Mangel på inhibitorer kan føre til recidiverende stendannelse. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Initiale undersøgelser Nyresten behandles i samarbejde med børnekirurgisk afd., Rigshospitalet og hos unge over 16 år i samarbejde med urologerne Herlev eller Gentofte Hospital. Ved akutte svære smerter kontaktes bagvagten på børneafd. og ved behov kan børnekirurgisk/urologisk afd. kontaktes. - Diagnosen en urinstiks med blod kan give mistanke om nyresten. En normal urinstiks udelukker ikke nyresten. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen, hvorfor der akut ordineres UL af abdomen inkl nyrer og urinveje under diagnosen akut abdomen obs nyresten. Diagnosen stilles ved ultralydsscanning af nyrer og urinveje eller ved sten-CT. Uretersten kan ikke udelukkes ved ultralydscanning. Urinsyre og xanthinsten er ikke synlige ved oversigt over nyrer og urinveje, men ved sten-CT. - Nyrefunktionsprøver Renografi snarest muligt i dagtid når diagnosen er stillet, eller der er meget stor sandsynlighed for diagnosen. - Differentialdiagnose Andre tilstande med abdominalsmerter fx obstipation, appendicitis og pyelonefritis uden nyresten. Andre tilstande med makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi fx tumor eller glomerulonefritis. Andre tilstande med vandladnings besvær. Dårlig trivsel. - Urinstiks - Spot urin for calcium, kreatinin, citrat, protein, albumin, Natrium, urat - For børn < 5 år altid metabolisk undersøgelse med fokus på oxalat og cystin. Der skal sendes 10 ml urin frosset i spidsglas, helst morgenurin såvel til undersøgelse for oxalat som til metabolisk screening foretages på RH metabolisk lab. - Urinanalyser for Døgnurin-sten* (volumen, protein, calcium, kreatinin, Na, citrat, urat) Ved mistanke om urinvejsinfektion desuden urin D+R. - Blodprøver Inf1, albumin, pth, 25-OH-vitamin d, fosfat, basiske fosfataser, LDH, ALAT, urat og syre-base-status incl calcium-ion. - Stenanalyse Kvitterede sten opsamles og analyseres. Har pt. fortsat nyresten kan vandladningen foregå gennem et kaffefilter ned i en beholder. Behandling - Smertebehandling: Voltaren/ Diclon 1 mg/kg x 2-3. (Afd. har suppositorier på 12,5 mg, 25 mg og 50 mg), evt. suppleret med pamol. Ved mistanke om samtidig øvre urinvejsinfektion startes behandling af denne, se behandlingsvejledning herfor. - Kirurgisk behandling Akut nefrostomi ved pyonefrose eller mistanke herom. JJ-kateter ved obstruktion. Elektivt ekstrakorporal stenknusning, ureteroskopisk stenfjernelse eller åben perkutan stenfjernelse afhængig af tilstanden. - Kontrol ved persisterende sten Oversigt over nyrer og urinveje, ved røntgenpositive sten, samt MAG3-renografi. Evt. Sten-CT, samarbejde med røngtenafd. - Medicinsk profylakse - behandling Helt generelt stiger risikoen for stendannelse i nyrerne stærkt, når døgndiuresen er lavere end 1 liter/1,73 m2, og risikoen aftager når døgndiuresen er over 2,5 liter /1,73 m2. - Et højt proteinindtag medfører stigning i urincalcium og fald i urincitratudskillelsen, og øger dermed risikoen for stendannelse. Nogen reduktion i animalsk proteinindtag og oxalat (chokolade, kakao, te, spinat) kan være hensigtsmæssigt når det viser sig, at barnet har et usædvanligt højt indtag heraf. - Diætetisk calciumrestriktion til patienter med recidiverende calcium-sten er uhensigtsmæssigt, da calcium binder oxalat i tarmen og derved nedsætter oxalatudskillelse. - Evt. specifik profylaktisk behandling med fx kaliumcitrat (Urocit-K, Acalka- findes som mikstur kaliumcitrat el natrium citrat dosis 0,5-1,0 mmol/kg/døgn fordelt på 2 doser. Behandling med kaliumcitrat (Acalka) har en generel hæmmende effekt på dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Kaliumcitrat omdannes til kalium og bikarbonat, medfører alkalisering af urinen, og øger opløsligheden af urinsyre og cystin. Sekundært til øget urin-pH, øges citratudskillelsen i urinen. Kaliumcitrat er også indiceret ved renal tubulær acidose. Acalka er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen ( afdelingen har en udleveringstilladelse) rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Ved behandling med kaliumcitrat bør væsketal kontrolleres jævnligt og første gang 1-2 uger efter behandlingsstart. Referenceværdier Spot urin Normal værdier for tilfældig spoturin (calcium/creatinine) er som følger aldersopdelt fra 0–6 mdr: < 2 mmol/mmol, fra 6- 12 mdr: < 1.5 mmol/mmol, fra 1- 3 år: <1.5 mmol/mmol, fra 3- 5 år: <1.1 mmol/mmol, fra 5- 7 år: <0.8 mmol/mmol, > 7 år : < 0.8 mmol/mmol (5). OBS højere referencer for præmature. Normal værdier for citrate i spot urin citrat/kreatinin ratio: fra 0-5 år > 0.25 mmol/mmol for > 5 år > 0.15 mmol/mmol. For 24 timer urin, > 365 mg/1.73 m2 (> 1.9 mmol) hos drenge or > 310 mg/1.73 m2 (>1.6 mmol) hos piger (5). Normal værdier for oxalate i spot urin oxalate/creatinine ratio: fra 0 - 6 mdr: < 0.36 mmol/mmol fra 7 - 24 mdr: < 0.17 mmol/mmol fra 2 - 5 år: < 0.09 mmol/mmol fra 5 -14 år: < 0.8 mmol/mmol > 16 år: <0.04 mmol/mmol. 24- t urin <45 mg/1.73 m2 (< 0.5 mmol) for alle aldre (5) Normal værdier uric acid i spot urin (Urat/kreatinin) er aldersafhængige: < 1 år: < 1.5 mmol/mmol, fra 1 til 3 år: < 1.3 mmol/mmol, fra 3 til 5 år: < 1 mmol/mmol, fra 5 til 10 år: < 0.6 mmol/mmol, > 10 år :< 0.4 mmol/mmol. 24 t urin alle aldre < 815 mg/1.73 m2 (485 mmol) (5). Døgn urin citrat mindst 2 mmol/1,73 kvadratmerer. U-calcium max 0,1 mmol/kg/døgn = max 4 mg/kg/døgn U-Na imellem 50 og 150 mmol/1,73 kvadratmeter/døgn U-oxalat max 0,45 mmol/1,73 kvadratmeter/døgn U-kreatinin 0,1-0,2 mmol/kg/dag (afhængig af muskelmasse) Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil 1.Cuellar CIR, Wang PZT, Freundlich M, Filler G. Educational review: role of the pediatric nephrologists in the work-up and management of kidney stones. Pediatric Nephrology (2020) 35:383–397.https://doi.org/10.1007/s00467-018-4179-9 2.Wason MP, Hansen A. Nyre- og urinvejssten hos børn. Ugeskr Laeger 2005; 167: 3786-9. 3.Osther PJ. Nyre og urinsten. Lægemiddelkataloget 2005-2006;244-7. 4.DeFoor W, Asplin J, Jackson E, Jackson C, Reddy P, Sheldon C, Erhard M, Minevich E. Urinary metabolic evaluation in normal and stone forming children. J Urol 2006; 176: 1793-6. 5.. Marra G, Taroni F, Berrettini A, Montanari E, Manzoni G, 6.Montini G (2018) Pediatric nephrolithiasis: a systematic approach from diagnosis to treatment. J Nephrol. https://doi.org/10.1007/ s40620-018-0487-1 Akkrediteringsstandarder Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544606238">Nyresten</div></h1><div id="BodyWeb#1699544606238"><p><a name="1699544606238Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Definitioner">Definitioner</a></h3> <p>Tilstand med en sten i nyre/-er, ureteres, urinblære eller urethra.<br> <br> <strong>Hyppighed og årsag</strong></p> <p>I Danmark oplever ca. 15% af mænd og ca. 5% af kvinder urolithiasis i løbet af livet. Kun 2-3% af patienterne er børn. Hyppigheden for børn er lav: 1:50.000-1:30.000 (fra Danmark) og 1:1000-1:7600 (USA) per år i aldersgruppen 0-15 år. Der er familiær ophobning, genetiske faktorer spiller en rolle, første gradsslægtninge til sten dannere har en 2-16 gang forøget risiko for at udvikle nyresten.</p> <ul> <li><strong>Stentyper</strong>: Langt de fleste sten er calcium-oxalat-fosfat sten. Desuden findes struvit (magnesium-ammonium-fosfat) med carbonatapatit, cystin, urat (urinsyre) og xanthin sten.</li> </ul> <p><strong>Årsager</strong>: Metabolisk etiologi ( genetisk eller livstilsrelateret), urinvejsinfektion (ofte samtidigt urologiske anomalier) eller ukendt. For børn udgør de 3 grupper hhv. ca. 50%, ca. 30% og ca. 20%. De hyppigste metaboliske anomalier er hypocitraturi (ca. 30% af alle) og hypercalciuri. Det høje indhold af salt og protein i almindelig kost i den vestlige verden gør at antallet af børn med nyresten er stigende.&nbsp;</p> <p>Urin-pH spiller en væsentlig rolle. Urinsyre og cystin er således tungtopløselige i sur urin, mens calciumfosfat er tungtopløselig i basisk urin. I urinen findes faktorer, som hæmmer stendannelse, såkaldte inhibitorer. De væsentligste af disse er citrat, magnesium og makromolekyler som fx Tamm-Horsfall-protein. Mangel på inhibitorer kan føre til recidiverende stendannelse.&nbsp;&nbsp;</p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2><a name="1699544606238Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544606238Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544606238Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Initiale undersøgelser</strong></p> <p>Nyresten behandles i samarbejde med børnekirurgisk afd., Rigshospitalet og hos unge over 16 år i samarbejde med urologerne Herlev eller Gentofte Hospital. Ved akutte svære smerter kontaktes bagvagten på børneafd. og ved behov kan børnekirurgisk/urologisk afd. kontaktes.</p> <ul> <li><strong>Diagnosen</strong> en urinstiks med blod kan give mistanke om nyresten. En normal urinstiks udelukker ikke nyresten.&nbsp;Det kan være vanskeligt at stille diagnosen, hvorfor der akut ordineres UL af abdomen inkl nyrer og urinveje under diagnosen akut abdomen obs nyresten.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Diagnosen stilles ved ultralydsscanning af nyrer og urinveje eller ved sten-CT. Uretersten kan ikke udelukkes ved ultralydscanning. Urinsyre og xanthinsten er ikke synlige ved oversigt over nyrer og urinveje, men ved sten-CT.</li> <li><strong>Nyrefunktionsprøver</strong> Renografi snarest muligt i dagtid når diagnosen er stillet, eller der er meget stor sandsynlighed for diagnosen.</li> <li> <p><strong>Differentialdiagnose</strong> Andre tilstande med abdominalsmerter fx obstipation, appendicitis og pyelonefritis uden nyresten. Andre tilstande med makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi fx tumor eller&nbsp;glomerulonefritis. Andre tilstande med vandladnings besvær. Dårlig trivsel.</p> </li> <li> <p>Urinstiks</p> </li> <li> <p><strong>Spot urin </strong>for calcium, kreatinin, citrat, protein, albumin, Natrium, urat</p> </li> <li> <p><strong>For børn &lt; 5 år altid metabolisk undersøgelse med fokus på oxalat og cystin</strong>. Der skal sendes 10 ml urin frosset i spidsglas, helst morgenurin såvel til undersøgelse for oxalat som til metabolisk screening foretages på RH metabolisk lab.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> </li> <li> <p><strong>Urinanalyser for Døgnurin-sten* (volumen, protein, calcium,&nbsp;kreatinin, Na, citrat, urat)</strong>&nbsp;Ved mistanke om urinvejsinfektion desuden urin D+R.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> </li> <li><strong>Blodprøver</strong> Inf1, albumin, pth, 25-OH-vitamin d, fosfat,&nbsp;basiske fosfataser, LDH, ALAT, urat og syre-base-status incl&nbsp;calcium-ion.</li> <li><strong>Stenanalyse</strong> Kvitterede sten opsamles og analyseres. Har pt. fortsat nyresten kan vandladningen foregå gennem et kaffefilter ned i en beholder.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Behandling</strong></p> <h4>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Smertebehandling:</h4> <h4>Voltaren/ Diclon 1 mg/kg x 2-3. (Afd. har suppositorier på 12,5 mg, 25 mg og 50 mg), evt. suppleret med pamol. Ved mistanke om samtidig øvre urinvejsinfektion startes behandling af denne, se behandlingsvejledning herfor.</h4> <h4>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Kirurgisk behandling</h4> <p style="margin-left:18pt">&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Akut nefrostomi ved pyonefrose eller mistanke herom. JJ-kateter ved obstruktion.</p> <p style="margin-left:36pt">Elektivt ekstrakorporal stenknusning, ureteroskopisk stenfjernelse eller åben perkutan stenfjernelse afhængig af tilstanden.</p> <h4>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Kontrol ved persisterende sten</h4> <p style="margin-left:36pt">Oversigt over nyrer og urinveje, ved røntgenpositive sten, samt MAG3-renografi. Evt. Sten-CT, samarbejde med røngtenafd.</p> <h4>·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Medicinsk profylakse - behandling</h4> <p style="margin-left:36pt">Helt generelt stiger risikoen for stendannelse i nyrerne stærkt, når <strong>døgndiuresen er lavere</strong> <strong>end 1 liter/1,73 m²</strong>, og risikoen aftager når døgndiuresen er over 2,5 liter /1,73 m².</p> <p style="margin-left:36pt">·&nbsp; <strong>Et højt proteinindtag</strong> medfører stigning i urincalcium og fald i urincitratudskillelsen, og</p> <p style="margin-left:36pt">øger dermed risikoen for stendannelse. Nogen reduktion i animalsk proteinindtag og oxalat (chokolade, kakao, te, spinat) kan være hensigtsmæssigt når det viser sig, at barnet har et usædvanligt højt indtag heraf.</p> <p style="margin-left:18pt">·&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>Diætetisk calciumrestriktion</strong> til patienter med recidiverende calcium-sten er</p> <p style="margin-left:36pt">uhensigtsmæssigt, da calcium binder oxalat i tarmen og derved nedsætter&nbsp;oxalatudskillelse.</p> <p style="margin-left:18pt">·&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <strong>Evt. specifik profylaktisk behandling</strong> med fx kaliumcitrat (Urocit-K, Acalka- findes som mikstur kaliumcitrat el natrium citrat dosis 0,5-1,0 mmol/kg/døgn fordelt på 2 doser.</p> <p style="margin-left:18pt">Behandling med kaliumcitrat (Acalka) har en generel hæmmende effekt på dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Kaliumcitrat omdannes til kalium og bikarbonat, medfører alkalisering af urinen, og øger opløsligheden af urinsyre og cystin. Sekundært til øget urin-pH, øges citratudskillelsen i urinen. Kaliumcitrat er også indiceret ved renal tubulær acidose. Acalka er ikke markedsført i Danmark, men kan med <a class="nowrap" href="http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/udleveringstilladelser/mennesker/ansoegning-om-human-generel-udleveringstilladelse-e-blanket,-digital-signatur" title="udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen"><u><span style="color:#0066cc">udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen</span></u></a>&nbsp;( afdelingen har en udleveringstilladelse)&nbsp;rekvireres fra apotek/sygehusapotek.&nbsp;Ved behandling med kaliumcitrat bør væsketal kontrolleres jævnligt og første gang&nbsp;1-2 uger efter behandlingsstart.</p> <p style="margin-left:18pt">&nbsp;</p> <p style="margin-left:18pt">&nbsp;</p> <p><strong>Referenceværdier</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Spot urin </strong></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Normal værdier for tilfældig <strong>spoturin&nbsp;(calcium/</strong><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><strong>creatinine)</strong> er som følger aldersopdelt</span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 0</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">–</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">6 mdr: <span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&lt; 2 mmol/mmol, </span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 6- 12 mdr:&nbsp;&lt; <span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">1.5 mmol/mmol, </span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 1- 3 år: &lt;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">1.5 mmol/mmol, </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra&nbsp;3- 5 år: &lt;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">1.1 mmol/mmol, </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 5- 7 år: &lt;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">0.8 mmol/mmol,&nbsp;</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413">&gt; 7 år : &lt; </span><span style="color:#131413">0.8 mmol/mmol </span><span style="color:#0000ff">(5)</span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">.</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">OBS højere referencer for præmature.</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p>&nbsp;</p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Normal værdier for citrate i spot urin citrat/kreatinin ratio:</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 0-5 år<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"> &gt; 0.25 mmol/mmol</span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">for &gt; 5&nbsp;år<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"> &gt; 0.15 mmol/mmol. </span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">For 24&nbsp;timer urin, &gt; 365 mg/<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">1.73 m</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">2 </span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">(&gt; 1.9 mmol)&nbsp;hos drenge&nbsp;</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">or &gt; 310 mg/1.73 m</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">2 </span></span></span><span style="color:#131413">(&gt;</span><span style="color:#131413">1.6 mmol)&nbsp;hos piger&nbsp; (</span><span style="color:#0000ff">5)</span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">.</span></span></span></p> <p>&nbsp;</p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Normal&nbsp;værdier for oxalate i spot urin&nbsp;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">oxalate/<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">creatinine ratio:</span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 0&nbsp;- 6 mdr:&nbsp;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&lt; 0.36 mmol/mmol</span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra&nbsp;7&nbsp;- 24 mdr: &lt;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"> 0.17 mmol/mmol</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra&nbsp;2 -&nbsp;5 år: <span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&lt; 0.09 mmol/mmol</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra&nbsp;5 -14 år: &lt; <span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">0.8 mmol/mmol</span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&gt; 16 år: &lt;<span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">0.04 mmol/mmol. </span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></p> <p><span style="color:#131413">24- t&nbsp;urin&nbsp;&nbsp;&lt;</span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">45 mg/1.73 m</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">2 </span></span></span><span style="color:#131413">(&lt; 0.5 mmol) for alle aldre&nbsp;</span><span style="color:#0000ff">(5)&nbsp;</span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Normal værdier uric acid i&nbsp;spot urin&nbsp;(Urat</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">/kreatinin) er&nbsp;aldersafhængige:</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&lt; 1 år:</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&nbsp;&lt; 1.5 mmol/mmol, </span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 1 til 3 år: &lt;&nbsp;</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">1.3 mmol/mmol,</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 3 til&nbsp;5 år: &lt; 1 mmol/</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">mmol,</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">fra 5 til&nbsp;10 år:&nbsp;&lt; 0.6 mmol/mmol,</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">&nbsp;&gt; 10 år :&lt; 0.4 mmol/mmol. </span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">24 t urin alle aldre&nbsp;&nbsp;&lt; 815 mg/1.73 m</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">2&nbsp;</span></span></span><span style="color:#131413">(485 mmol) </span><span style="color:#0000ff">(5)</span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">.</span></span></span></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Døgn urin citrat mindst 2 mmol/1,73 kvadratmerer.</strong></p> <p><strong>U-calcium max 0,1 mmol/kg/døgn = max 4 mg/kg/døgn</strong></p> <p><strong>U-Na imellem 50 og 150 mmol/1,73 kvadratmeter/døgn&nbsp;</strong></p> <p><strong>U-oxalat max 0,45 mmol/1,73 kvadratmeter/døgn</strong></p> <p><strong>U-kreatinin 0,1-0,2 mmol/kg/dag (afhængig af muskelmasse)</strong></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544606238Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544606238Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">1.Cuellar <em>CIR,</em></span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"> Wang PZT, </span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Freundlich M,</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"> Filler G. </span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Educational review: role of the pediatric nephrologists in the work-up</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">and management of kidney stones. <span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">Pediatric Nephrology </span></span></span>(2020) 35:383–397.https://doi.org/10.1007/s00467-018-4179-9</span></span></span></p> <p>2.Wason MP, Hansen A. Nyre- og urinvejssten hos børn. Ugeskr Laeger 2005; 167: 3786-9.</p> <p>3.Osther PJ. Nyre og urinsten. Lægemiddelkataloget 2005-2006;244-7.</p> <p>4.DeFoor W, Asplin J, Jackson E, Jackson C, Reddy P, Sheldon C, Erhard M, Minevich E. Urinary metabolic evaluation in normal and stone forming children. J Urol 2006; 176: 1793-6.</p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">5.. Marra G, Taroni F, Berrettini A, Montanari E, Manzoni G,</span></span></span></p> <p><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">6.Montini G (2018) Pediatric nephrolithiasis: a systematic approach&nbsp;</span></span></span><span style="color:#131413"><span style="color:#131413"><span style="color:#131413">from diagnosis to treatment. J Nephrol. </span></span></span><span style="color:#0000ff"><span style="color:#0000ff"><span style="color:#0000ff">https://doi.org/10.1007/</span></span></span></p> <p><span style="color:#0000ff"><span style="color:#0000ff"><span style="color:#0000ff">s40620-018-0487-1</span></span></span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544606238Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544606238Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544606238Top">Tilbage til top</a></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Opkastninger hos neonatale.

Opkastninger hos neonatale Opkastninger i de første levedage Opkastning i den første del af neonatalperioden kan være relativt harmløs men kan også være tegn på tarmstop eller toksisk påvirkning. Årsager: a) Kirurgiske årsager: Ikke galdefarvet opkast: Esophagus atresi Pylorusstenose (ekstremt sjældent i 1. leveuge – typisk i 3.-4. uge) Gastro-øsofageal refluks (ses først når mælken er løbet til – dvs efter dag 3-4) Duodenalatresi (20% findes proximalt for papilla Vateri) Pancreas annulare (hvis okklusion før papilla Vateri) Galdefarvet opkast (gul-grønt og /eller forældre oplyser, at opkast lugter af galde): Duodenalatresi (80% findes efter papilla Vateri) Pancreas annulare Tarmduplikation Malrotation + volvulus (barnet er smertepåvirket og shockeret med metabolisk acidose) Jejuno-ileal atresi Mekoniumileus (90% har CF – barnet er smertepåvirket eller har ascites, hvis perforation) NEC (shockeret, acidose) Galdefarvet opkast + dilateret abdomen: Ileal atresi NEC (shockeret, acidose) Mb. Hirschsprung (forsinket afgang af mekonium > 24 timer) Mekoniumileus (Obs CF – barnet er smertepåvirket – kan have ascites) Analatresi uden fistel b) Medicinske årsager : Blodigt opkast pga synkning af blod fra amnion (abruptio), vagina eller bryst eller læsion i pharynx ( evt. efter sondenedlæggelse ). Ventrikelindhold +/- galde ved galaktosæmi (1.-2. levedøgn: ikterus + toksisk AT) Ventrikelindhold pga kongenit binyrebarkhyperplasi (3.-7. levedøgn: tiltagende shockeret) Sepsis Højt intracranielt tryk Diagnose: Graviditetsanamnese med evt. polyhydramnios Alder for opkast og afgang af mekonium Mistanke om trisomi 21 (tarmatresi) Ascites Symptomer: Almen tilstand -irritabel/sløv Udseende af opkast, +/- eksplosivt Smerter, Flacc Abdominal undersøgelse: palpation af abdomen ømt/uømt. Spændt/meteoristisk. Tarmlyde ingen/rigelige. Øget tarmperistaltik - tydende på stenose. Farve: afføring, hud på abdomen glinsende/misfarvet/tydelig venetegning Undersøgelser: Objektiv undersøgelse ABCDE Blodprøver, gastal inkl. laktat, væsketal, infektionstal, bloddyrkning, evt. type og forlig Røngten oversigt af abdomen i 2 plan med horisontal strålegang Bemærk: Ascites + forkalkninger i peritoneum – tyder på ældre perforation med mekoniumperitonitis Luftfordeling fra ventrikel til anus – normalt er segmenterne ens kalibreret som cocktailpølser på række Fri luft i peritoneum Pneumatose i tarmvæg + evt. luft i v. portae Væskespejl NB Meget lidt luft efter ventriklen (evt. med proptrækkerkonfiguration) tyder på volvulus ! Desuden double-bubble ved duodenalatresi. Ved mistanke om eosophagus atresi lægges sonde inde røngten, så sondens forløb kan følges og bidrage til diagnosen. Evt. supl. undersøgelser blod og urin til metabolisk undersøgelse for galactosæmi (RH) 17 hydroxyprogesteron Behandling: ABC behandles med volumen NaCl eller blod, ventilation, respirator ved behov. Ventrikelsonde med sug (5 cm H2O) eller åben til pose med regelmæssig aspiration. Sumpsonde ved eosophagus atresi Stop for peroral ernæring Glukose 10%, neoknaq i.v. Evt. antibiotika 3 stofs zinacef, gentamycin og metronidazol Ved kirurgisk sygdom: overflyttelse til GN RH til børnekirurgisk behandling. Steroid ved mistanke om binyrebarkinsufficiens.

<h1><div id="Afsnit#1699544805556">Opkastninger hos neonatale</div></h1><div id="BodyWeb#1699544805556"><div> <p><b>Opkastninger i de første levedage</b><br> Opkastning i den første del af neonatalperioden kan være relativt harmløs men kan også være tegn på tarmstop eller toksisk påvirkning.<br> &nbsp;</p> <p><b><i>Årsager</i></b>:</p> <p><br> <b>a) Kirurgiske årsager</b>:<br> &nbsp;</p> <p><u>Ikke galdefarvet opkast</u>:</p> <p>Esophagus atresi<br> Pylorusstenose (ekstremt sjældent i 1. leveuge – typisk i 3.-4. uge)<br> Gastro-øsofageal refluks (ses først når mælken er løbet til – dvs efter dag 3-4)<br> Duodenalatresi (20% findes proximalt for papilla Vateri)<br> Pancreas annulare (hvis okklusion før papilla Vateri)<br> <br> <u>Galdefarvet opkast (gul-grønt og /eller forældre oplyser, at opkast lugter af galde)</u>:</p> <p>Duodenalatresi (80% findes efter papilla Vateri)<br> Pancreas annulare<br> Tarmduplikation<br> Malrotation + volvulus (barnet er smertepåvirket og shockeret med metabolisk acidose)<br> Jejuno-ileal atresi<br> Mekoniumileus (90% har CF – barnet er smertepåvirket eller har ascites, hvis perforation)<br> NEC (shockeret, acidose)<br> <br> <u>Galdefarvet opkast + dilateret abdomen</u>:<br> Ileal atresi<br> NEC (shockeret, acidose)<br> Mb. Hirschsprung (forsinket afgang af mekonium &gt; 24 timer)<br> Mekoniumileus (Obs CF – barnet er smertepåvirket – kan have ascites)<br> Analatresi uden fistel<br> <br> <b>b) Medicinske årsager </b>:</p> <p><br> Blodigt opkast pga synkning af blod fra amnion (abruptio), vagina eller bryst eller læsion i pharynx ( evt. efter sondenedlæggelse ).<br> Ventrikelindhold +/- galde ved galaktosæmi (1.-2. levedøgn: ikterus + toksisk AT)<br> Ventrikelindhold pga kongenit binyrebarkhyperplasi (3.-7. levedøgn: tiltagende shockeret)<br> Sepsis<br> Højt intracranielt tryk<br> <br> <b>Diagnose</b>:</p> <p><br> Graviditetsanamnese med evt. polyhydramnios<br> Alder for opkast og afgang af mekonium<br> Mistanke om trisomi 21 (tarmatresi)<br> Ascites</p> <p><strong>Symptomer:</strong></p> <p>Almen tilstand -irritabel/sløv</p> <p>Udseende af opkast, +/- eksplosivt</p> <p>Smerter, Flacc</p> <p>Abdominal undersøgelse: palpation af abdomen ømt/uømt. Spændt/meteoristisk. Tarmlyde ingen/rigelige. Øget tarmperistaltik - tydende på stenose.</p> <p>Farve: afføring, hud på abdomen glinsende/misfarvet/tydelig venetegning</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Undersøgelser:</strong></p> <p>Objektiv undersøgelse ABCDE</p> <p>Blodprøver, gastal inkl. laktat, væsketal, infektionstal, bloddyrkning, evt. type og forlig</p> <p>Røngten oversigt af abdomen i 2 plan med horisontal strålegang<br> &nbsp;</p> <p><i>Bemærk</i>:<br> Ascites + forkalkninger i peritoneum – tyder på ældre perforation med mekoniumperitonitis<br> Luftfordeling fra ventrikel til anus – normalt er segmenterne ens kalibreret som cocktailpølser på række<br> Fri luft i peritoneum<br> Pneumatose i tarmvæg + evt. luft i v. portae<br> Væskespejl<br> NB Meget lidt luft efter ventriklen (evt. med proptrækkerkonfiguration) tyder på volvulus ! Desuden double-bubble ved duodenalatresi.</p> <p>Ved mistanke om eosophagus atresi lægges sonde inde røngten, så sondens forløb kan følges og bidrage til diagnosen.<br> <br> Evt. supl. undersøgelser<br> blod og urin til metabolisk undersøgelse for galactosæmi (RH)<br> 17 hydroxyprogesteron<br> <br> <br> <b>Behandling</b>:</p> <p>ABC behandles med volumen NaCl eller blod, ventilation, respirator ved behov.</p> <p><br> Ventrikelsonde med sug (5 cm H2O) eller åben til pose med regelmæssig aspiration.</p> <p>Sumpsonde ved eosophagus atresi<br> Stop for peroral ernæring<br> Glukose 10%, neoknaq i.v.</p> <p>Evt. antibiotika 3 stofs zinacef, gentamycin og metronidazol</p> <p><br> Ved kirurgisk sygdom: overflyttelse til GN RH til&nbsp;børnekirurgisk behandling.<br> Steroid ved mistanke om binyrebarkinsufficiens.</p> </div> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Opstart af GIRAFFE Trykmåling af nCPAP.

Opstart af GIRAFFE, Trykmåling af nCPAP på GIRAFFE Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger, sygeplejersker og jordmødre der deltager i modtagelse og behandling af nyfødte Definitioner nCPAP nasal Continuous Positive Airway Pressure Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Klargøring af GIRAFFE Feb22.pdf GIRAFFE indhold FEB22 .docx klar giraf.docx Trykmåling af nCPAP på GIRAFFE.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544934729">Opstart af GIRAFFE, Trykmåling af nCPAP på GIRAFFE</div></h1><div id="BodyWeb#1699544934729"><p><a name="1699544934729Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544934729Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde&nbsp;<span style="color:#222222">&nbsp;</span></h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><u>Læger, sygeplejersker og jordmødre der deltager</u><span style="color:#222222">&nbsp;i modtagelse og behandling af nyfødte&nbsp;</span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544934729Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>nCPAP&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;nasal Continuous Positive Airway&nbsp;Pressure</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544934729Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px"><img alt="" src="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-AYKHEE/$FILE/2018_05_08_15_05_51_GIRAFinstruks2018.pdf_Adobe_Acrobat_Reader_DC.png" style="border:0px; height:1242px; max-width:100%; width:960px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px"><img alt="" src="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-AYKHEP/$FILE/side%202%20giraf.png" style="border:0px; height:849px; max-width:100%; width:725px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <h3 style="margin-left:0px; margin-right:0px">&nbsp;</h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:right">&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544934729Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544934729Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544934729Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Klargøring af GIRAFFE Feb22.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">GIRAFFE indhold FEB22 .docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">klar giraf.docx</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Trykmåling af nCPAP på GIRAFFE.pdf</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544934729Top">Tilbage til top</a></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Optiflow i afsnit 415.

Optiflow i afsnit 415 Målgrupper og anvendelsesområde Læger og plejepersonale i sengeafsnit 415 Formål - At sikre optimal behandling med opvarmet fugtet / iltberiget luft til respiratorisk besværede børn - At levere et tilpas højt flow, der kan skabe et øget tryk i luftvejene og øge iltindholdet i indåndingsluften Behandlingens formål er at øge trykket i luftvejene og øge iltindholdet i indåndingsluften, samt at reducere kuldioxidindholdet. Behandlingen er mere effektiv end tilførsel af opvarmet fugtet / iltberiget luft ved lavt flow. Effekten på trykket i luftvejene er mindre ved Optiflow end behandling med nasal-CPAP. Indikationer og patienter - Respiratorisk let/moderat besværede børn med behov for længerevarende behandling med fugtet iltberiget luft. - Børn (under 2 år) med moderat respirationsbesvær (oftest spædbørn RSV-bronkiolitis). - Spædbørn under udtrapning af nasal-CPAP kan ved skift til Optiflow ofte lette udtrapningen. - I modsætning til nasal-CPAP kan behandling med Optiflow gennemføres i alle aldre. Fremgangsmåde Optiflow har en række plejemæssige fordele, da udstyret er let at betjene og tillader de nødvendige rutiner (sugning, amning etc.) med færre gener for patienterne, end det er tilfældet med nasal-CPAP. Behandlingen foregår ved, at et konstant flow af opvarmet fugtet luft tilføres via et binasal kateter, som er tilpasset til barnets størrelse, så næseborene ikke blokeres. Flow Standard til spædbørn / småbørn: flow på 2 L/min per kilo legemsvægt. Der er ikke gevinst ved højere flow (3 L/kg/min). Hos større børn anvendes et relativt lavere flow (1 – 1.5 L/kg min). Tommelfingerregel for indstilling af flow ###TABEL_1### Ilttilskud (FiO2) 40% kan benyttes som udgangspunkt og justeres afhængig af iltsaturation. Se her brugsanvisning til Optiflow(Airvo) Brugsanvisning Airvo-2.pptx Observation Barnet observeres kontinuerligt ved central overvågning af iltsaturation og puls Respirationsarbejdet vurderes ved: - Respirationsfrekvens og graden af indtrækninger - Ved stort respirationsarbejde og behov for ilttilskud (> 50%) kontrolleres blodgasser og pH. Forløb Forværring Tiltagende respirationsinsufficiens er karakteriseret ved: - stigende respirationsarbejde, - stigende puls - øget iltbehov - stigende pCO2 - faldende pH Disse fund medfører, at læge skal tilkaldes m.h.p. intensivering af behandling Bedring: Aftrapning kan startes i takt med at tilstanden forbedres. - ilt-tilskuddet reduceres, medens flow holdes uændret. - Når iltsaturationen er over 92% med FiO2 på < 30% kan flow halveres (= 1 L/kg per minut),- dog ikke under 5 L min. Hvis respiratorisk status ikke forværres den følgende time, kan Optiflow seponeres, ved at fjerne nasalkateret, så barnet kan trække vejret uhindret gennem næsen. Referencer Lin High-flow nasal cannula therapy for children with bronchiolitis: a systematic review and meta-analysis Arch Dis Child 2019 0:1–13. Sinha CPAP and High-Flow Nasal Cannula Oxygen in Bronchiolitis Chest 2015; 148 (3): 810 - 823 Milési High-flow nasal cannula: recommendations for daily practice in pediatrics Annals of Intensive Care 2014, 4:29:

<h1><div id="Afsnit#1699545131053">Optiflow i afsnit 415</div></h1><div id="BodyWeb#1699545131053"><h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Læger og plejepersonale i sengeafsnit 415</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Formål</h2> <p><br> •&nbsp;&nbsp; &nbsp;At sikre optimal behandling med opvarmet fugtet / iltberiget luft til respiratorisk besværede børn&nbsp;<br> •&nbsp;&nbsp; &nbsp;At levere et tilpas højt flow, der kan skabe et øget tryk i luftvejene og øge iltindholdet i indåndingsluften&nbsp;</p> <p>Behandlingens formål er at øge trykket i luftvejene og øge iltindholdet i indåndingsluften, samt at reducere kuldioxidindholdet.&nbsp;<br> Behandlingen er mere effektiv end tilførsel af opvarmet fugtet / iltberiget luft&nbsp;ved lavt flow.</p> <p>Effekten på trykket i luftvejene er mindre ved Optiflow end behandling med nasal-CPAP.</p> <h2>Indikationer og patienter</h2> <p><br> •&nbsp;&nbsp; &nbsp;Respiratorisk let/moderat besværede børn med behov for længerevarende behandling med fugtet iltberiget luft.<br> •&nbsp;&nbsp; &nbsp;Børn (under 2 år) med moderat respirationsbesvær (oftest spædbørn RSV-bronkiolitis).&nbsp;<br> •&nbsp;&nbsp; &nbsp;Spædbørn under udtrapning af nasal-CPAP kan ved skift&nbsp;til Optiflow ofte lette udtrapningen.&nbsp;<br> •&nbsp;&nbsp; &nbsp;I modsætning til nasal-CPAP kan behandling med Optiflow gennemføres i alle aldre.</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Fremgangsmåde</h2> <p>Optiflow har en række plejemæssige fordele, da udstyret er let at betjene og tillader de nødvendige rutiner (sugning, amning etc.) med færre gener for patienterne, end det er tilfældet med nasal-CPAP.</p> <p>Behandlingen foregår ved, at et konstant flow af opvarmet fugtet luft tilføres via et binasal kateter, som er tilpasset til barnets størrelse, så næseborene ikke blokeres.&nbsp;</p> <h4>Flow</h4> <p><br> Standard til spædbørn / småbørn:&nbsp;&nbsp;flow på 2 L/min per kilo legemsvægt. Der er ikke gevinst ved højere flow (3 L/kg/min). Hos større børn anvendes et relativt lavere flow (1 – 1.5 L/kg min). &nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Tommelfingerregel for indstilling af flow</strong></p> ###TABEL_1### <p><br> <br> Ilttilskud (FiO2) 40% kan benyttes som udgangspunkt og justeres afhængig af iltsaturation.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Se her brugsanvisning til Optiflow(Airvo)</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Brugsanvisning Airvo-2.pptx</a><br> &nbsp;</p> <h2>Observation</h2> <p><br> Barnet observeres kontinuerligt ved central overvågning af iltsaturation og puls&nbsp;<br> Respirationsarbejdet vurderes ved:</p> <ul> <li>Respirationsfrekvens og graden af indtrækninger&nbsp;</li> <li>Ved stort respirationsarbejde og behov for ilttilskud (&gt; 50%) kontrolleres blodgasser og pH.&nbsp;</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <h2>Forløb</h2> <p><br> <strong>Forværring</strong></p> <p>Tiltagende respirationsinsufficiens er karakteriseret ved:</p> <ul> <li>stigende respirationsarbejde,</li> <li>stigende puls</li> <li>øget iltbehov</li> <li>stigende pCO2</li> <li>faldende pH</li> </ul> <p>Disse fund medfører, at læge skal tilkaldes m.h.p. intensivering af behandling</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Bedring</strong>:</p> <p>Aftrapning kan startes i&nbsp;takt med at tilstanden forbedres.</p> <ul> <li>ilt-tilskuddet reduceres, medens flow holdes uændret.&nbsp;</li> <li>Når iltsaturationen er over&nbsp;92% med FiO2 på &lt; 30% kan flow halveres (= 1 L/kg per minut),- dog ikke under 5 L min.</li> </ul> <p>Hvis respiratorisk status ikke forværres den følgende time, kan&nbsp;Optiflow seponeres, ved at fjerne nasalkateret, så barnet kan trække vejret uhindret gennem næsen.&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Referencer</h2> <p><br> Lin High-flow nasal cannula therapy for children with bronchiolitis: a systematic review and meta-analysis Arch Dis Child 2019 0:1–13.<br> Sinha CPAP and High-Flow Nasal Cannula Oxygen in Bronchiolitis Chest 2015; 148 (3): 810 - 823&nbsp;</p> <p>Milési High-flow nasal cannula: recommendations for daily practice in pediatrics Annals of Intensive Care 2014, 4:29:<br> &nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Optiflow i afsnit 415_TABEL_1.

Vægt Flow 0-15 kg 2 L/kg/min 16-30 kg 35 L/min

<table border="1" cellpadding="1" cellspacing="1" style="width:500px"> <tbody> <tr> <td style="text-align:center; width:232px"><strong>Vægt</strong></td> <td style="text-align:center; width:238px"><strong>Flow</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align:center; width:232px">0-15 kg</td> <td style="text-align:center; width:238px">2 L/kg/min</td> </tr> <tr> <td style="text-align:center; width:232px">16-30 kg</td> <td style="text-align:center; width:238px">35 L/min</td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Optiflow- High flow nasalkateter.

Optiflow- High flow nasalkateter Formål Optiflow/High flow nasal kateter, kan hos udvalgte børn bruges til aftrapning af nCPAP eller som selvstændig behandling hos præmature med RD(S). Formentlig giver flow der leveres direkte i næsen en CPAP virkning, omend tryk er med større forskel i forskellige dele af respirations cyklus. Behandling med nCPAP og Benveniste ventil kan have uhænsigtsmæssige bivirkninger med primært en del støj omkring Benvenisteventilen, fugt afgivelse, luftophobning i GI-kanal hos barn, besvær ved amning og endvidere sjældent nekroser af hud og iværste fald næse septum. Gener fra kateterplacering er muligvis mindre ved optiflow end for nCPAP med benveniste ventil, og det angives der er mindre fysisk påvirkning omend man fortsat skal være opmærksom på placering. Endvidere er den praktiske håndtering mere simpel og amning kan nemmere etableres. Målgrupper og anvendelsesområde Ikke i første levedøgn (CPAP fortsat første valg) Kan bruges ved postekstubation Kan bruges selvstændigt uden forudgående CPAP behandling primært hos præmature børn Kan bruges ved udtrapning fra CPAP Kriterier for de meget præmature for opstart af optiflow/high flow: GA > 30 uger FiO2 krav under 30% Ved brug af optiflow i anden sammenhæng skal der argumenteres herfor i barnets journal. Definitioner Highflow / Optiflow er en behandlingsform hvor fugtet luft / ilt gives over et nasalkateter med max. 8 l flow. Trykket udmåles ikke. Fremgangsmåde Vælg kateter størrelse. For børn mindre end 2 kg kan rødt kateter ( præmatur) anvendes. For børn større end 2 kg kan gult kateter ( neonatal) anvendes - Spidserne må ikke fylde næseborene, og der skal være et synligt frit område omkring hver spids. - Hvis barnet kan passe to størrelser skal den mindste anvendes. Vælg flow. - Start flow: Barnets vægt i kg. +2 liter ( fx lægges et barn på 1,5 kg i flow 1,5+2= 3,5l/min) - Ved indtrækninger, øget respirationsfrekvens eller stigningi FiO2 ifht udgangsværdi øges flow med 1 liter/min hv. ½ time dog max. 4 liter over udgangsværdi og max 8 liter/minut Vælg FiO2 - Saturationsgrænser 90-95 Monitorering - EKG, RF - Saturation Behandlingsvarighed - Flow kan reduceres med op til 1 l/dag hvis barnet er stabilt. - Ved behandling med atm. luft og flow sv. t vægt i 24 timer kan beh. seponeres/ændres til hollywood - Ved flow 8 liter/minut og FiO2> 0,4 overvejes nCPAP Referencer Lavizzari A, Veneroni C, Colnaghi M, Ciuffini F, Zannin E, Fumagalli M, et al. Respiratory mechanics during NCPAP and HHHFNC at equal distending pressures. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2014;99(4):1–7. Lavizzari A, Colnaghi M, Ciuffini F, Veneroni C, Musumeci S, Cortinovis I MF. Heated, Humidified High-Flow Nasal Cannula vs Nasal Continuous Positive Airway presure for Respiratory Distress Syndrome of Prematurity A Randomized Clinical NonInferiority Trial. JAMA Pediatr. 2016; Manley BJ, Owen LS, Doyle LW, Andersen CC, Cartwright DW, Pritchard M a, et al. High-flow nasal cannulae in very preterm infants after extubation. N Engl J Med. 2013;369(15):1425–33. Manley BJ, Roberts CT, Frøisland DH, Doyle LW, Davis PG, Owen LS. Refining the Use of Nasal High-Flow Therapy as Primary Respiratory Support for Preterm Infants. J Pediatr. 2018 May 1;196:65-70.e1.

<h1><div id="Afsnit#1699545193237">Optiflow- High flow nasalkateter</div></h1><div id="BodyWeb#1699545193237"><p>&nbsp;</p> <h2>Formål</h2> <p>Optiflow/High flow nasal kateter, kan hos udvalgte børn bruges til aftrapning af nCPAP eller som selvstændig behandling hos præmature med RD(S).</p> <p>Formentlig giver flow der leveres direkte i næsen en CPAP virkning, omend tryk er med større forskel i forskellige dele af respirations cyklus.</p> <p>Behandling med nCPAP og Benveniste ventil kan have uhænsigtsmæssige bivirkninger med primært en del støj omkring Benvenisteventilen, fugt afgivelse, luftophobning i GI-kanal hos barn, besvær ved amning&nbsp;og endvidere sjældent nekroser af hud&nbsp;og iværste fald næse septum.</p> <p>Gener fra kateterplacering er muligvis mindre ved optiflow&nbsp;end for nCPAP med benveniste ventil, og det angives der er mindre fysisk påvirkning omend man fortsat skal være opmærksom på placering. Endvidere er den praktiske håndtering mere simpel og amning kan nemmere etableres.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545193237Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699545193237Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Ikke i første levedøgn (CPAP fortsat første valg)</p> <p>Kan bruges ved postekstubation</p> <p>Kan bruges selvstændigt uden forudgående CPAP behandling primært hos præmature børn</p> <p>Kan bruges ved udtrapning fra CPAP</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Kriterier for de meget præmature for opstart af optiflow/high flow:</strong></p> <p><strong>GA &gt; 30 uger</strong></p> <p><strong>FiO2 krav under 30%</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>Ved brug af optiflow i anden sammenhæng skal der argumenteres herfor i barnets journal.</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545193237Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699545193237Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>Highflow / Optiflow er en behandlingsform hvor fugtet luft / ilt gives over et nasalkateter med max. 8 l flow. Trykket udmåles ikke.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545193237Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699545193237Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p>Vælg kateter størrelse. For børn mindre end&nbsp;2 kg kan rødt kateter ( præmatur) anvendes. For børn større end 2 kg kan gult kateter ( neonatal) anvendes</p> <ul> <li>Spidserne må ikke fylde næseborene, og der skal være et synligt frit område omkring hver spids.</li> <li>Hvis barnet kan passe to størrelser skal den mindste anvendes.</li> </ul> <p>Vælg flow.</p> <ul> <li>Start flow: Barnets vægt i kg.&nbsp;+2 liter ( fx lægges et barn på&nbsp;1,5 kg i flow&nbsp;&nbsp;1,5+2= 3,5l/min)</li> <li>Ved indtrækninger, øget respirationsfrekvens eller stigningi FiO2 ifht udgangsværdi øges flow med 1 liter/min hv. ½ time dog max. 4 liter over udgangsværdi og max 8 liter/minut</li> </ul> <p>Vælg FiO2</p> <ul> <li>Saturationsgrænser&nbsp;90-95</li> </ul> <p>Monitorering</p> <ul> <li>EKG, RF</li> <li>Saturation</li> </ul> <p>Behandlingsvarighed</p> <ul> <li>Flow kan reduceres med op til 1 l/dag hvis barnet er stabilt.</li> <li>Ved behandling med atm. luft og flow sv. t vægt i 24 timer kan beh. seponeres/ændres til hollywood</li> <li>Ved flow 8 liter/minut og FiO2&gt; 0,4 overvejes &nbsp;nCPAP&nbsp;</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <h2><strong>Referencer</strong></h2> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Lavizzari A, Veneroni C, Colnaghi M, Ciuffini F, Zannin E, Fumagalli M, et al. Respiratory mechanics during NCPAP and HHHFNC at equal distending pressures. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2014;99(4):1–7.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Lavizzari A, Colnaghi M, Ciuffini F, Veneroni C, Musumeci S, Cortinovis I MF. Heated, Humidified High-Flow Nasal Cannula vs Nasal Continuous Positive Airway presure for Respiratory Distress Syndrome of Prematurity A Randomized Clinical NonInferiority Trial. JAMA Pediatr. 2016;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Manley BJ, Owen LS, Doyle LW, Andersen CC, Cartwright DW, Pritchard M a, et al. High-flow nasal cannulae in very preterm infants after extubation. N Engl J Med. 2013;369(15):1425–33.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Manley BJ, Roberts CT, Frøisland DH, Doyle LW, Davis PG, Owen LS. Refining the Use of Nasal High-Flow Therapy as Primary Respiratory Support for Preterm Infants. J Pediatr. 2018 May 1;196:65-70.e1.</p> <h2><br> &nbsp;</h2> <h2>&nbsp;</h2> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ordinationer delegeret til sygeplejersker.

Ordinationer, delegeret til sygeplejersker Børnemodtagelsen Sygeplejersker, som har gennemført introduktionen til at arbejde i børnemodtagelsen, kan iværksætte behandling i nedenstående situationer. Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret. Børn med tegn på astma eller astmatisk bronkitis Sygeplejersken skal iværksætte behandling med ilt, hvis der er behov herfor (saturation vedvarende under 93%), se Astmatisk bronkitis eller astma og status asthmaticus. Har barnet ikke behov for ilttilskud kan sygeplejersken iværksætte behandling med: Airomir 0,1 mg/dosis inh. spray eller Ventoline 0,1 mg/dosis inh. spray. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden via spacer ("akutbehandling") Hvis barnet har behov for ilt kan sygeplejersken iværksætte behandling med Ventoline 5 mg/ml inh. væske (0,03 ml/kg = 0,15 mg/kg, maks. 5,0 mg) i henhold til afdelingens kliniske vejledning. Barnet skal altid efterfølgende vurderes af en læge. Er der ikke klinisk effekt af den første inhalation, skal barnet vurderes af en læge inden videre behandling. Når sygeplejersken opstarter behandling, så er behandlingen i gang i forhold til ventetidsregistrering (ventetid afsluttet). Børn med tegn på pseudocroup Sygeplejersken skal iværksætte behandling med ilt, hvis der er behov herfor, se behandlingsvejledning for pseudocroup Har barnet ikke behov for ilttilskud kan sygeplejersken iværksætte behandling med Spirocort 0,5 mg/ml inh. væske (2 mg = 4 ml) Adrenalin 1 mg/ml til inhalationsbehandling (2 mg = 2 ml) Barnet skal altid efterfølgende vurderes af en læge. Er der ikke klinisk effekt af den første inhalation, skal barnet vurderes af en læge inden videre behandling. Når sygeplejersken opstarter behandling, så er behandlingen i gang i forhold til ventetidsregistrering (ventetid afsluttet). Børn med smerter og/eller feber OG påvirket almentilstand Sygeplejersker med delegeret ordinationsret må før lægetilsyn behandle børn med paracetamol med henblik på bedring af barnets almentilstand i tilfælde, hvor det vurderes ikke at maskere symptomer af betydning for forsat observation og muligheden for at stille en korrekt diagnose. Paracetamol kan anvendes som suppositorier, tabletter eller mikstur til behandling af børn med påvirket almentilstand eller lettere smerter. Yderligere behandling skal ordineres af læge. Dosering ifølge afdelingens Smertebehandling. Dosis må rundes op til nærmeste dispenseringsmulighed. Medicinvirkning/bivirkning, se medicinvejledning. Justering af medicintider Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres. Sengeafsnit 415 Sygeplejersker, som har gennemført undervisning i i.v.-medicingivning, kan iværksætte behandling i nedenstående situation. Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret. Justering af medicintider Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres. Neonatalafsnit 427 Sygeplejersker, som har gennemført undervisning i i.v.-medicingivning, kan iværksætte behandling i nedenstående situation. Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret. Justering af medicintider Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres. Børneambulatoriet Sygeplejersker, som har gennemgået introduktion til arbejde i det nævnte team, kan efter bemyndigelse justere og seponere behandling i nedenstående situationer: Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret. Børn med enuresis nocturna Sygeplejersker, som har gennemført introduktion til arbejde i det nefrourologiske team, kan justere og seponere Desmopressin i henhold til afdelingens kliniske vejledning. Børn med HIV og børn af mødre med HIV Sygeplejersker, som har gennemført introduktion til arbejde i det infektionspædiatriske team, kan justere og seponere Retrovir i henhold til afdelingens kliniske vejledning. Børn der skal have foretaget lungefunktionsundersøgelser samt anstrengelsestest: Sygeplejersker kan ordinere, administrere og dispensere ventoline, som indgår i undersøgelsen

<h1><div id="Afsnit#1699544701393">Ordinationer, delegeret til sygeplejersker</div></h1><div id="BodyWeb#1699544701393"><p><strong><span style="color:black">&nbsp;</span></strong></p> <h2><strong><span style="color:black">Børnemodtagelsen</span></strong></h2> <p>Sygeplejersker, som har gennemført introduktionen til at arbejde i børnemodtagelsen, kan&nbsp;iværksætte behandling i nedenstående situationer.</p> <p>Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.</p> <p><span style="color:black">&nbsp;</span></p> <p><strong><span style="color:black">Børn med tegn på astma eller astmatisk bronkitis</span></strong></p> <p><span style="color:black">Sygeplejersken skal iværksætte behandling med ilt, hvis der er behov herfor (saturation vedvarende under 93%), se <a href="###FOLDER###" target="_blank">Astmatisk bronkitis</a>&nbsp;eller <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=XC4AC539CAC008849C125791E0047A3E6&amp;level=133060&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g" target="_blank">astma og status asthmaticus</a>.</span></p> <p><strong><span style="color:black">Har barnet ikke behov for ilttilskud </span></strong>kan sygeplejersken iværksætte behandling med:</p> <p><span style="color:black">Airomir 0,1 mg/dosis inh. spray eller&nbsp;</span><span style="color:black">Ventoline 0,1 mg/dosis inh. spray. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden via spacer&nbsp;("akutbehandling")</span></p> <p><span style="color:black"><strong>Hvis barnet har behov for ilt </strong>kan sygeplejersken iværksætte behandling med</span></p> <p><span style="color:black">Ventoline 5 mg/ml inh. væske (0,03 ml/kg = 0,15 mg/kg, maks. 5,0 mg)&nbsp;i</span> henhold til afdelingens kliniske vejledning.</p> <p>Barnet skal altid efterfølgende vurderes af en læge. Er der ikke klinisk effekt af den første inhalation, skal barnet vurderes af en læge inden videre behandling. Når sygeplejersken opstarter behandling, så er behandlingen i gang i forhold til ventetidsregistrering (ventetid afsluttet).</p> <p><strong><span style="color:black">&nbsp;</span></strong></p> <p><strong><span style="color:black">Børn med tegn på pseudocroup</span></strong></p> <p><span style="color:black">Sygeplejersken skal iværksætte behandling med ilt, hvis der er behov herfor, se <a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X57AFE76AE651B40EC1257E6E00240514&amp;level=133060&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/133060.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g " target="_blank">behandlingsvejledning for pseudocroup</a></span></p> <p><span style="color:black">Har barnet ikke behov for ilttilskud k</span>an sygeplejersken iværksætte behandling med</p> <p><span style="color:black">Spirocort 0,5 mg/ml inh. væske (2 mg = 4 ml)</span></p> <p><span style="color:black">Adrenalin 1 mg/ml til inhalationsbehandling (2 mg = 2 ml)</span></p> <p>Barnet skal altid efterfølgende vurderes af en læge. Er der ikke klinisk effekt af den første inhalation, skal barnet vurderes af en læge inden videre behandling. Når sygeplejersken opstarter behandling, så er behandlingen i gang i forhold til ventetidsregistrering (ventetid afsluttet).</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Børn med smerter og/eller feber OG påvirket almentilstand</strong></p> <p>Sygeplejersker med delegeret ordinationsret må før lægetilsyn behandle børn med paracetamol med henblik på bedring af barnets almentilstand i tilfælde, hvor det vurderes ikke at maskere symptomer af betydning for forsat observation og muligheden for at stille en korrekt diagnose.</p> <p>Paracetamol kan anvendes som suppositorier, tabletter&nbsp;eller mikstur til behandling af børn med påvirket almentilstand eller lettere smerter.</p> <p>Yderligere behandling skal ordineres af læge.</p> <p>Dosering ifølge afdelingens <a href="###FOLDER###" target="_blank">Smertebehandling</a>.</p> <p>Dosis må rundes op til nærmeste dispenseringsmulighed.</p> <p>Medicinvirkning/bivirkning, se medicinvejledning.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Justering af medicintider</strong></p> <p>Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres.</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Sengeafsnit 415</h2> <p>Sygeplejersker, som har gennemført undervisning i i.v.-medicingivning, kan&nbsp;iværksætte behandling i nedenstående situation.</p> <p>Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Justering af medicintider</strong></p> <p>Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres.</p> <p>&nbsp;</p> <h2>Neonatalafsnit 427</h2> <p>Sygeplejersker, som har gennemført undervisning i i.v.-medicingivning, kan iværksætte behandling i nedenstående situation.</p> <p>Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Justering af medicintider</strong></p> <p>Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres.</p> <p>&nbsp;</p> <h2><strong><span style="color:black">Børneambulatoriet</span></strong></h2> <p><strong>Sygeplejersker, som har gennemgået introduktion til arbejde i det nævnte team,&nbsp;kan efter bemyndigelse justere og seponere behandling i nedenstående situationer:</strong>&nbsp;Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><span style="color:black">Børn med enuresis nocturna</span></strong></p> <p>Sygeplejersker, som har gennemført introduktion til arbejde i det nefrourologiske team, kan justere og seponere Desmopressin i henhold til afdelingens kliniske vejledning.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><span style="color:black">Børn med HIV og børn af mødre med HIV</span></strong></p> <p>Sygeplejersker, som har gennemført introduktion til arbejde i det infektionspædiatriske team, kan justere og seponere Retrovir i henhold til afdelingens kliniske vejledning.</p> <p><strong>Børn der skal have foretaget lungefunktionsundersøgelser samt anstrengelsestest</strong>:</p> <p>Sygeplejersker kan ordinere, administrere og dispensere ventoline, som indgår i undersøgelsen<br> <br> &nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af.

Ortopædkirugiske operationer, organisering af forus. af patienter til større operation Målgrupper og anvendelsesområde Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Baggrund Børne- og Ungeafdelingen modtager børn til ortopædkirurgisk operation – dels fra Region Hovedstadens øvrige børneafdelinger, dels fra specialinstitutioner og dels fra børneafdelinger i region Sjælland. Disse har som oftest ikke et forløb i vores afdeling. Der er derfor behov for at vurdere disse børn i god tid inden operationen. I visse tilfælde er det mange måneder siden, der er taget stilling til og informeret om operationen. Langt de fleste børn, som får foretaget større ortopædkirurgiske operationer er ikke kendt i afsnit 415 gruppe 8, hvor det postoperative forløb finder sted. Af hensyn til et optimalt forløb og planlægning af udskrivelsen, er det af stor betydning, at barnets plejebehov samt behov for hjælpemidler og genoptræning er identificeret inden operationen. Formål Formålet med førforløb er: - At vurdere barnets aktuelle tilstand og fysiske parathed til at gennemgå den planlagte operationstype. Herunder ASA-score. - At vurdere om der skal foretages supplerende undersøgelser eller prøver. - At sikre, at barn og forældre er sufficient informeret om operation og eventuelle risici forbundet dermed. - At udarbejde den indledende sygeplejevurdering, herunder opnå kendskab til barnets fysiske og psykiske plejebehov. - At informere barn og forældre om forløbet før, under og efter operationen. Herunder en rundvisning i afsnit 415. - At vurdere hvilke hjælpemidler barn og familie vil få brug for under indlæggelsen og i hjemmet, samt behov for efterfølgende genoptræning. - At vurdere om der er behov for sociale foranstaltninger og/eller rådgivning. - At vurdere om der er behov for ernæringsmæssige tiltag inden operationen. Målgrupper og anvendelsesområde Patientgruppe. Alle børn med cerebral parese uden gangfunktion (GMFCS klasse 4 + 5*) , samt øvrige børn, som skal have foretaget hofteoperation, samtidig operation af begge ben og/eller have anlagt hoftegibs. Særligt opmærksomhedsområde for disse børn er trivsel (ernæringstilstand) samt kronisk respirationssvækkede børn Børn, som skal have opereret 2. hofte fem uger efter 1. hofte, skal ikke indkaldes til forundersøgelse. Når barnet henvises til operation og indlæggelse i Børneafdelingen, angiver den henvisende børneortopædkirurg, om patienten skal indkaldes til førforløb. Hvis der er tvivl, om barnet hører til den patientgruppe, som skal indkaldes til førforløb, sendes barnets navn og CPR. nummer til sygeplejeske ###NAVN###, alternativt afd. sygeplejerske ###NAVN###. Disse kan konferere med neuropædiater. Forløb Ortopædkirurgisk speciallæge indstiller børn og unge med svær cerebral parese (GMFCS 4 + 5*) til operation, og giver samtidig gives besked til sekretær i 429 om indkaldelse (inbasket). Det skal her anføres, hvis der er behov for tolk. - Første kontakt (førforløb) Ca 3 uger før planlagt operationsdag indkaldes patienten til Førforløb i Børne- og Ungeafdelingens dagafsnit 429. Ved dette besøg indgår en multidisciplinær vurdering og Ortopædkirurgisk afdeling kan tilkaldes ved behov af sygeplejerske. Neuropædiater kan ligeledes initiere konference med Anæstesiafdelingen/ortopædkirurgisk afdeling. Ved konference tages stilling til, hvorvidt barnet/den unge kan opereres som planlagt, og/eller om der skal iværksættes særlige foranstaltninger inden operationen. - Anden kontakt er en egentlig forundersøgelse 2-3 dage før operation v. sygeplejerske - Tredie kontakt er indlæggesesdagen i 429 til videre indlæggelse i sengeafsnit 415 efter operation. Ved akut nedbrud i hjælpehold/manglende vagtdækning for patienter der er tilknyttet RCØ involveres anæstisiologisk afdeling og der henvises samtidigt til denne aftale: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstaden/almen-praksis/patientforloeb/visitation-hovedside/visitationsmeddelelser/internmedicin-lungemedicin/rcoe-patienter/ * GMFCS klasse 4 + 5, børn/unge som anvender kørestol, helt eller delvist Fremgangsmåde Organisering 1. Første kontakt- Førforløb (tværfagligt)- ambulant besøg Førforløbs-besøget finder sted 3-3,5 uger før operationen og bookes dels på sygeplejeliste samt på Ort liste. Familien skal afsætte en hel dag (indtil ca kl 14) ###TABEL_1### Ved behov for socialrådgiver sendes besked via inbasket. Oftest har familien kontakt til egen socialrådgiver i egen hjemkommune. I tidsrummet efter kl 12 følges patienten til anæstesitilsyn, ved særlige omstændigheder kan anæstesien komme og foretage tilsynet på afsnittet. Sygeplejerske og neuropædiater sparrer undervejes, evt konf med ortopæd kirurgerne MinSP aktivering- (se notater samt henvende sig til afd op til forundersøgelse) Tidsrum, hvor familierne har ventetid, kan benyttes til: - Blodprøvetagning i afsnit 130 - Røntgenundersøgelse i afsnit 334 2. Anden kontakt, - Forundersøgelse v. sygeplejerske: Ambulant besøg Forundersøgelse finder sted mandag i den uge, hvor patienten skal opereres; ved sygeplejeske (429 pleje liste) a 30 minutter i tirsrummet 10-11 Bookes initialt som fremmøde, men kan efter særlig aftale ændres til telefonkonsultation, hvis der ikke er indikation for fremmøde (blodprøver, sociale årsagen eller andet). Bookes patienten som telefonkonsultation, er det vigtigt, at de orienteres om, at har de ydeligere spørgsmål denne dag, der ikke kan håndteres af sygeplejerske og/eller der er temperaturforhøjelse weekenden op til, skal de fremmøde i stedet). Såfremt der ved fremmøde er usikkerhed om operation pga eks nytilkommen feber eller lignende, skal bagvagt (eller forvagt) tilkaldes mhp stestoskopi før anæstesien kontaktes for vurdering 3. Tredie kontakt- indlæggelse på operationsdagen- vanlige procedurer følges (PEWS, smertescoring, markering ved ort.kir., frigive smertepakker). Recepter til udskrivelse ordineres under indlæggelsen, ikke nødvendigvis på indlæggelsesdagen Ansvar og organisering Opgaver og tjekliste Ortopædkirurger: ###TABEL_2### Sekretærer: ###TABEL_3### Plejepersonale: ###TABEL_4### Neuropædiater: ###TABEL_5### Fys/ergo: ###TABEL_6### Socialrådgiver: ###TABEL_7### Diætist: ###TABEL_8### Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Oplysningsskema fra stamafdeling til kirurgisk forundersøg.pdf Oplysningsskema fra stamafdeling til kirurgisk forundersøgelse.doc

<h1><div id="Afsnit#1699544941358">Ortopædkirugiske operationer, organisering af forus. af patienter til større operation</div></h1><div id="BodyWeb#1699544941358"><p>&nbsp;</p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2><a name="1699544941358Maalgrupper"></a><br> &nbsp;</h2> <h2>Baggrund</h2> <p>Børne- og Ungeafdelingen modtager børn til ortopædkirurgisk operation – dels fra Region Hovedstadens øvrige børneafdelinger, dels fra specialinstitutioner og dels fra børneafdelinger i region Sjælland. Disse har som oftest ikke et forløb i vores afdeling. Der er derfor behov for at vurdere disse børn i god tid inden operationen. I visse tilfælde er det mange måneder siden, der er taget stilling til og informeret om operationen.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Langt de fleste børn, som får foretaget større ortopædkirurgiske operationer er ikke kendt i afsnit 415 gruppe 8, hvor det postoperative forløb finder sted. Af hensyn til et optimalt forløb og planlægning af udskrivelsen, er det af stor betydning, at barnets plejebehov samt behov for hjælpemidler og genoptræning er identificeret inden operationen.</p> <h2>Formål</h2> <p>Formålet med førforløb er:</p> <ul> <li> <p>At vurdere barnets aktuelle tilstand og fysiske parathed til at gennemgå den planlagte operationstype. Herunder ASA-score.</p> </li> <li> <p>At vurdere om der skal foretages supplerende undersøgelser eller prøver.</p> </li> <li> <p>At sikre, at barn og forældre er sufficient informeret om operation og eventuelle risici forbundet dermed.</p> </li> <li> <p>At udarbejde den indledende sygeplejevurdering, herunder opnå kendskab til barnets fysiske og psykiske plejebehov.</p> </li> <li> <p>At informere barn og forældre om forløbet før, under og efter operationen. Herunder en rundvisning i afsnit 415.</p> </li> <li> <p>At vurdere hvilke hjælpemidler barn og familie vil få brug for under indlæggelsen og i hjemmet, samt behov for efterfølgende genoptræning.</p> </li> <li> <p>At vurdere om der er behov for sociale foranstaltninger og/eller rådgivning.</p> </li> <li> <p>At vurdere om der er behov for ernæringsmæssige tiltag inden operationen.</p> </li> </ul> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p><strong>Patientgruppe.</strong></p> <p>Alle børn med cerebral parese uden gangfunktion (GMFCS klasse 4 + 5*) , samt øvrige børn, som skal have foretaget hofteoperation, samtidig operation af begge ben og/eller have anlagt hoftegibs.</p> <p>Særligt opmærksomhedsområde for disse børn er trivsel (ernæringstilstand)&nbsp;samt kronisk respirationssvækkede børn</p> <p>Børn, som skal have opereret 2. hofte fem uger efter 1. hofte, skal ikke indkaldes til forundersøgelse.</p> <p>Når barnet henvises til operation og indlæggelse i Børneafdelingen, angiver den henvisende børneortopædkirurg, om patienten skal indkaldes til førforløb.</p> <p>Hvis der er tvivl, om barnet hører til den patientgruppe, som skal indkaldes til førforløb, sendes barnets navn og CPR. nummer til&nbsp;sygeplejeske&nbsp;&nbsp;</p> <p>###NAVN###, alternativt afd. sygeplejerske ###NAVN###. Disse kan konferere med neuropædiater.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Forløb</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>Ortopædkirurgisk speciallæge indstiller børn og unge med svær cerebral parese (GMFCS 4 + 5*) til operation,&nbsp;og giver samtidig gives besked til sekretær i 429 om indkaldelse (inbasket). Det skal her anføres, hvis der er behov for tolk.</p> <ol> <li>Første kontakt (førforløb) Ca 3 uger før planlagt operationsdag<strong> </strong>indkaldes patienten til Førforløb i Børne- og Ungeafdelingens dagafsnit 429. Ved dette besøg indgår en multidisciplinær vurdering og&nbsp;&nbsp;Ortopædkirurgisk afdeling kan tilkaldes ved behov af sygeplejerske.&nbsp;Neuropædiater kan ligeledes &nbsp;initiere konference med Anæstesiafdelingen/ortopædkirurgisk afdeling. Ved konference tages stilling til, hvorvidt barnet/den unge kan opereres som planlagt, og/eller om der skal iværksættes særlige foranstaltninger inden operationen.</li> <li>Anden kontakt er en egentlig forundersøgelse 2-3 dage før operation v. sygeplejerske</li> <li>Tredie kontakt er indlæggesesdagen i 429 til videre indlæggelse i sengeafsnit 415 efter operation. Ved akut nedbrud i hjælpehold/manglende vagtdækning for patienter der er tilknyttet RCØ involveres anæstisiologisk afdeling og der henvises samtidigt til denne aftale: <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstaden/almen-praksis/patientforloeb/visitation-hovedside/visitationsmeddelelser/internmedicin-lungemedicin/rcoe-patienter/" target="_blank"><u><span style="color:#0563c1">https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstaden/almen-praksis/patientforloeb/visitation-hovedside/visitationsmeddelelser/internmedicin-lungemedicin/rcoe-patienter/</span></u></a></li> </ol> <p>* GMFCS klasse 4 + 5, børn/unge som anvender kørestol, helt eller delvist</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544941358Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;<strong>Organisering</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>1. Første kontakt- Førforløb (tværfagligt)- ambulant besøg</strong></u></p> <p>Førforløbs-besøget finder sted 3-3,5 uger før operationen og bookes dels på sygeplejeliste samt på Ort liste. Familien skal afsætte en hel dag (indtil ca kl 14)</p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_1### <p>&nbsp;</p> <p>Ved behov for socialrådgiver sendes besked via inbasket. Oftest har familien kontakt til egen socialrådgiver i egen hjemkommune.</p> <p>&nbsp;</p> <p>I tidsrummet efter kl 12&nbsp;følges patienten til anæstesitilsyn, ved særlige omstændigheder kan anæstesien komme og foretage tilsynet&nbsp; på afsnittet.</p> <p>Sygeplejerske og neuropædiater sparrer undervejes, evt konf med ortopæd kirurgerne</p> <p>MinSP aktivering- (se notater samt henvende sig til afd op til forundersøgelse)</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Tidsrum, hvor familierne har ventetid, kan benyttes til:</p> <ul> <li>Blodprøvetagning i afsnit 130</li> <li>Røntgenundersøgelse i afsnit 334</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>2. Anden&nbsp;kontakt, - Forundersøgelse v. sygeplejerske: Ambulant besøg</strong></u></p> <p>&nbsp;</p> <p>Forundersøgelse finder sted mandag i den uge, hvor&nbsp;patienten skal opereres;&nbsp;ved sygeplejeske (429 pleje liste) a 30 minutter i tirsrummet 10-11</p> <p>&nbsp;</p> <p>Bookes initialt som fremmøde, men kan efter særlig aftale ændres til telefonkonsultation, hvis der ikke er indikation for fremmøde (blodprøver, sociale årsagen&nbsp;eller andet). Bookes patienten som telefonkonsultation, er det vigtigt, at&nbsp;de orienteres om, at har de ydeligere spørgsmål denne dag, der ikke kan håndteres af sygeplejerske og/eller&nbsp;der er temperaturforhøjelse weekenden op til, skal de fremmøde i stedet). Såfremt der ved fremmøde er usikkerhed om operation pga eks nytilkommen feber eller lignende, skal bagvagt (eller forvagt) tilkaldes mhp stestoskopi før anæstesien kontaktes for vurdering</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>3. Tredie kontakt- indlæggelse på operationsdagen</strong></u>- vanlige procedurer følges (PEWS, smertescoring, markering ved ort.kir., frigive smertepakker).</p> <p>&nbsp;&nbsp; &nbsp;Recepter til udskrivelse ordineres under indlæggelsen, ikke nødvendigvis på indlæggelsesdagen</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544941358Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <h4>&nbsp;</h4> <h4><u><strong>Opgaver og tjekliste</strong></u></h4> <h4>Ortopædkirurger:</h4> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_2### <h4>&nbsp;</h4> <p>&nbsp;</p> <h4>Sekretærer:</h4> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_3### <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Plejepersonale:</strong></p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_4### <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Neuropædiater:</strong></p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_5### <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Fys/ergo:</strong></p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_6### <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Socialrådgiver:</strong></p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_7### <p>&nbsp;</p> <p><strong>Diætist:</strong></p> <p>&nbsp;</p> ###TABEL_8### <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544941358Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544941358Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699544941358Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p>&nbsp;<img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Oplysningsskema fra stamafdeling til kirurgisk forundersøg.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Oplysningsskema fra stamafdeling til kirurgisk forundersøgelse.doc</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544941358Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_1.

Tirsdage Modtagelse af Patient v. sygeplejerske Læge (neuropædiater) Sygeplejerske Diætist Fys/ergo/ socialrådgiver - Velkomst - Veje/måle - PEWS - Smertescore (vas eller flacc) - MRSR screening - Konsultation - Info om risiko - Best ord; Smertepakker i SP - Konsultation - Best/ord (bl.pr mm) - Koordination af tværfaglige samarbejdspartnere på dagen (anæstesi/ort læger socialrådgiver/ diætist/fys) Patient 1 kl. 8.45-9.00 kl. 9.00-10.00 kl. 10.00-10.45 kl. 11.00-11.15 kl. 11.30-12.00 Patient 2 kl. 9.00-10.00 kl. 10-11.00 kl 11.15-11.30 kl 11- 11.30

<table border="1" cellpadding="1" cellspacing="1" style="width:851px"> <tbody> <tr> <td style="width:115px">Tirsdage</td> <td style="width:87px">Modtagelse af Patient v. sygeplejerske</td> <td style="width:104px">Læge (neuropædiater)</td> <td style="width:157px">Sygeplejerske</td> <td style="width:123px">Diætist</td> <td style="width:135px">Fys/ergo/ socialrådgiver</td> </tr> <tr> <td style="width:115px">&nbsp;</td> <td style="width:87px"> <ul> <li>Velkomst</li> <li>Veje/måle</li> <li>PEWS</li> <li>Smertescore (vas eller flacc)</li> <li>MRSR screening</li> </ul> </td> <td style="width:104px"> <ul> <li>Konsultation</li> <li>Info om risiko</li> <li>Best ord; Smertepakker i SP</li> </ul> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:157px"> <ul> <li>Konsultation</li> <li>Best/ord (bl.pr mm)</li> <li>Koordination af tværfaglige samarbejdspartnere på dagen (anæstesi/ort læger socialrådgiver/ diætist/fys)</li> </ul> </td> <td style="width:123px">&nbsp;</td> <td style="width:135px">&nbsp;</td> </tr> <tr> <td style="width:115px">Patient 1</td> <td style="width:87px">kl. 8.45-9.00</td> <td style="width:104px">kl. 9.00-10.00</td> <td style="width:157px">kl. 10.00-10.45</td> <td style="width:123px">kl. 11.00-11.15</td> <td style="width:135px">kl. 11.30-12.00</td> </tr> <tr> <td style="width:115px">Patient 2</td> <td style="width:87px">kl. 9.00-10.00</td> <td style="width:104px">kl. 10-11.00</td> <td style="width:157px">&nbsp;</td> <td style="width:123px">kl 11.15-11.30</td> <td style="width:135px">kl 11- 11.30</td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_2.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Sikre udførelsen af de organisatoriske opgaver vedrørende operationen. - Informere familien om operationen, førforløb samt forundersøgelse i 429, efterforløb i sengeafsnit. Anvend evt allerede aftalt smartphrase. - Udarbejde operationsoplæg i SP med angivelse af forventet indlæggelsestid. - Give besked via inbasket i sekretær i 429, men tydelig angivelse om behov for tolk - Tydelig angivelse i journalnotat, at forældre er indforståede i forhold til risiko ved operation, især ved børn med lunge- problematik - Deltage i multidisciplinærvurdering ved behov. - Sikre MinSP aktivering eller print af notat efter konsultation - Allerede ved CPOP involvere lokal diætist, hvis barnet skal indstilles til operation og der ses behov for ernæringsoptimering

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>Sikre udførelsen af de organisatoriske opgaver vedrørende operationen.</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Informere familien om operationen, førforløb samt forundersøgelse&nbsp;i 429,&nbsp;efterforløb i sengeafsnit. &nbsp;Anvend evt allerede aftalt smartphrase.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <ul> <li>Udarbejde operationsoplæg i SP med angivelse af forventet indlæggelsestid.</li> <li>Give besked via inbasket i sekretær i 429, men tydelig angivelse om behov for tolk</li> <li>Tydelig angivelse i journalnotat, at forældre er&nbsp;indforståede i forhold til risiko ved operation,&nbsp;især ved&nbsp;børn med lunge- problematik</li> <li>Deltage i multidisciplinærvurdering ved behov.</li> <li>Sikre MinSP aktivering eller print af notat efter konsultation</li> <li>Allerede ved CPOP involvere lokal diætist, hvis barnet skal indstilles til operation og der ses behov for ernæringsoptimering</li> </ul> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Overvægt svær.

Overvægt, svær Overvægt Målgruppe og anvendelsesområde: Læger, sygeplejersker, diætister og SOSU-assistenter ansat på Børne og Ungeafd. Definition Body Mass Index (BMI) = vægt (kg)/[højde (m)]2 er centralt ved vurdering af adipositas. Der findes danske BMI kurver (###NAVN### J et al. 2014): Piger: http://vækstkurver.dk/PDF/pige_BMI_0_20_aar.pdf Drenge: http://vækstkurver.dk/PDF/dreng_BMI_0_20_aar.pdf - Overvægt ved BMI højere end 90 BMI percentilen for køn og alder. - Svær overvægt = Adipositas= fedme ved BMI højere end 99 BMI percentilen for køn og alder, på de danske BMI kurver. Fremgangsmåde Opgaven ved overvægt er: - at definere om barnet har overvægtig og i givet fald om det har svær overvægt, - at undersøge om der er komplikationer hertil, og behandle, afhjælpe eller evt følge sådanne komplikationer - at undersøge om der er en medicinsk årsag til svær overvægt, og behandle, afhjælpe eller evt følge en sådan tilgrundligggende årsag - at give individuelle anbefalinger til familien og pt med henblik på at reducere BMI, inkl. 1-2 evt 3 konsultationer hos diætist. Behandling af svær overvægt foretages hensigtsmæssigt i et regie hvor ptt kan ses hyppigt, hvilket aktuelt ikke kan tilbydes. Der henvises derfor til behandling i andet regie, julemærkehjem, kommunale tiltag fx Børnevægtcenteret på Vesterbro, Tarzan i Rødovre kommune, tiltag i primærsektoren ved sundhedsplejeske eller egen læge eller henvisning til Børne- og Ungeafd. I Holbæk eller Hillerød. Indikation for udredning for svær overvægt (DSAM og SST 2006). 1. BMI på mindst 99 percentilen 2. BMI på 90 percentilen, hvis der samtidigt er: - mistanke om en medicinsk årsag til adipositas, - dyskrine træk, - forsinket psykomotorisk udvikling, - persisterende overspisning og søgen efter mad, - BMI hos begge forældre er < 25 - overvægt hos et barn før 2-års-alderen. - krydsning af 2 BMI percentilkurver i løbet af de sidste 2 år. Anamnese, anvend helst anamneseskemaet, vedhæftet som bilag, og VAS-scoreskemaet, også vedhæftet som bilag - Fødsels-vægt og -længde, gestationsalder, samt vækstkurver indtil nu. - I hvor lang tid blev barnet udelukkende ammet?, delvist ammet? - Mors vægt før graviditet med pt.? Mors vægtøgning under graviditet med pt? - Disposition til overvægt inkl. mor og fars samt søskendes aktuelle højde og vægt. - Disposition til forhøjet BT, forhøjet kolesterol, DM type 2, blodpropper i hjerne og hjerte. - Etniske danskere igennem de sidste 2 generationer, eller hvor stammer familien fra? - Hovedpine, dagtræthed, snorken, søvnapnoe? - Ledsmerter? - Mavesmerter (galdesten, fedtlever)? - Piger: har der været menarche?, blødningsmønster? - Kostanamnese initialt, uddybes præcist ved diætist - Motionsanamnese. Har patienten været immobil i længere tid? - Medicinindtagelse. Får patienten systemiske glucocorticoider, psykofarmaka? - Forbrug af tobak/alkohol/ andre rusmidler - Skolegang inkl. hvordan barnet trives i skolen, bliver det moppet? Undersøgelser Objektiv undersøgelse: - Samhørende højde og vægt ud fra højde-vægtkurver. Barnets forventede højde vurderes. Forventet sluthøjde for piger: (mors højde + (fars højde minus 13 cm)): 2. Forventet sluthøjde for drenge: ((mors højde plus 13 cm) + fars højde): 2. - Ved relativ lav højde undersøges herfor, idet der fx kan være hypothyroidisme, mangel på væksthormon, Cushings syndrom, Prader Willy syndrom, prolactinom, abnorme kønskromosomer. - Måling af blodtryk med passende manchet. - Stiks af urin specielt for glukose og protein. - Overveje måling af talje og hofteomfang. - Undersøgelse for acantosis nigricans. Blodprøver til alle adipøse, behøver ikke at være fastende, men det er det bedste. Mange møder fastende: Adipositas* som inkluderer: - Inf1 = Hb, leukocytter, differentialtælling, thrombocytter, CRP, Na, K, Kreatinin, Carbamid - Thyr* = TSH, T4, T3 - HbA1C (Glykeret hæmoglobin), blodsukker - Levertal (ALAT, LDH, basiske fosfataser, bilirubin) - Rakit* = Vit D3, PTH, calcium, fosfat, albumin, basiske fosfataser. - Lip* = Triglycerid, LDL-cholesterol (lavdensitets lipoproteinkolesterol), HDL-cholesterol (højdensitets lipoproteincholesterol), VLDL-cholesterol, totalcholesterol. - Urat Ved specielle fund, er der indikation for nedenstående: - Hypertensio arterialis, Pt. udredes og behandles som andre hypertensive ptt. uden adipositas. - Vitamin D mangel. Pt. behandles som andre ptt. med D-vitamin mangel. - Ved mistanke om non-alkoholisk steatosis hepatis (fedtlever): UL-skanning af lever, som bliver evalueret i kategorierne: moderat, let statosis, moderat steatosi og svær steatosis hepatis. - Mistanke om diabetes type II: fasteblodsukker og insulin (HOMA-insulinresistens). - Prædiabetisk fænotype (abnorm HOMA-insulinresistens eller acantosis nigricans): Ved HbA1c: >42 mmol/mol) ELLER faste BS > 6,1 mmol visiteres til BørneUnge afd. Herlve Hospital. Ved fasteinsulin over 175 er der stor risiko for at pt udvikler diabetes. - Proteinuri: døgnurinopsamling til måling af volumen, urinprotein, urinalbumin, urinkreatinin, plasmakreatinin og samtidig blodprøve for kreatinin, så kreatininclerance kan udregnes. - Mistanke om for tidlig pubertetsudvikling: undersøgelse herfor. - Mistanke om hypogonadisme og/eller forsinket pubertetsudvikling: undersøgelse herfor. - Hirsutisme og uregelmæssig menstruation: 17-OH-Progesteron, testosteron, østradiol, LH, FSH, ultralydundersøgelse af ovarier for mønster ved polycystisk ovariesyndrom. - Meget hurtigt udviklet adipositas, overveje undersøgelse af prolaktin, ACTH, cortisol og urin-cortisol samt MR-skanning af cerebrum. - Astma eller andre luftvejssymptomer: lungefunktionsundersøgelse. - Mistanke om søvnapnoe: undersøgelse herfor på søvnlaboratoriet, Glostrup Hospital. - Smerter eller bevægeindskrænkning i underekstremiteter: rgt. af knæ og/eller hofteled, og evt. henvisning til børnortopædkirug, Hvidovre Hospital. - Psykiske vanskeligheder: overveje behov for børnepsykiatrisk vurdering på Bispebjerg Hospital eller kontakt til PPR. - Sociale vanskeligheder: overveje behov for socialrådgiverkontakt på afd./primærsektoren. - Hvis pt har et stærkt ønske om DEXA-skanning kan en sådan tilbydes. Anbefalinger: Kost, da der er tale om en familieindsats, anbefales kostrådene til hele familien: - Mæt til måltiderne og spis 4-5 måltider dagligt. - Rugbrød, intet hvidt brød - Magert kødpålæg, max 10% fedt, gerne mindre. - Mager ost, max 10% fedt, gerne mindre. - Intet fedtstof på brødet - Grøntsager i ubegrænsede mængder dagligt, men max to stykker frugt om dagen - Ingen sodavand, heller ikke light. Børnene skal vænnes fra den søde smag. - Drik vand og ½ l mager mælk om dagen. - Pasta, kun som fuldkornspasta - Fastfood max 1 gang om måneden - Tallerkenservering, helst kun 1 portion. - Næste portion efter mindst 20 min, så kroppen kan nå at registrere, at sulten er væk. - Børnevitaminpille dagligt - Morgenmad, skal altid spises: havregryn eller rugbrød, mager ost, mager mælk. Evt formiddagsmad - Frokost: 2-4 halve stk rugbrød, afhængigt af alder. Magert pålæg - Eftermiddagsmad: rugbrød med magert pålæg eller havregryn - Aftensmad: tallerkenservering, tallerkenmodellen (dvs 1/3 magert kød, 1/3 kartofler/ris/fuldkornspasta/ - linser og 1/3 grønsager eller slanketallerkenmodel 1/4 kød, 1/4 stivelse og 1/ grønt). Mindst 20 min imellem to portioner. Aktivitet: - Basis: mindst 1 times motion hver dag. - Hensigtsmæssigt at barnet bevæger sig selv i skole, om muligt. - Hold-/team-sport mindst 1 time om ugen er godt fx fodbold, badminton, tennis, svømning på hold eller med kammerat, bordtennis, basketball. - Der anbefales mindst 10.000 skridt per dag. Nogle børn har glæde af at hele familien anvender skridttæller, som kan købes fx på apoteket. Inaktivitet: - Ikke TV, computer, play station, game boy mm før efter kl. 18. Undtagelser er skolearbejde på computer. - Max 2 timers TV, computer, play station, game boy hver dag., og først efter kl. 18 - Anvend mobiltelefon, æggeur eller andet som hjælp til at overholde 2 timers grænsen. Kost og inaktivitet: - Uhensigtsmæssigt, fraråder mad/snaks eller anden foran TV, computer, play station, game boy mm Søvn: - Komme rettidigt i seng om aftenen, i henhold til alder. Ingen afbrydelser af søvnen fx p.g.a. sms-beskeder. Alkohol, tobak mm: - Intet. Vejning eller måling af taljeomfang: - Opfordring til 1 gang om ugen, eller hver anden uge. Ansvar og organisering Læge står for udredning og giver svar på disse undersøgelser efter ca 1. mdr., og herefter gives individuelt forløb. Der henvises til diætist, som giver 1-2 evt 3 konsultationer, som individuelt forløb. Hvis pt har et andet tilbud om diætist fx på børnvægtcenteret Vesterbro skal ikke henvises til diætist. Referencer - Barlow S and the expert committee. Expert committee recommendations regarding the prevention, assessment, and treatment of child and adolescent overweight and obesity: summary report. Pediatrics 2007; 120: S164-92. - Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM, Dietz WH. Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: international survey. BMJ 2000; 320:1240-6. - Dansk Selskab for almen Medicin – 2006 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Klinisk vejledning. Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn http://www.dsam.dk/files/9/overvaegtige_boern_2006.pdf - Krebs NF, Himes JH, Jacobson D, Nicklas TA, Guilday P, Styne D. Assessment of child and adolescent overweight and obesity. Pediatrics 2007; 120: S193-228. - Tinggaard J, Aksglaede L, Sørensen K et al. The 2014 Danish references from birth to 20 years for height, weight and body mass index. Acta Paediatr 2014;103: 214-24 Yderligere reference kan fås hos Dina Cortes. Billag Henvisning børnevægtcenter.pdf Kommunale tilbud.docx

<h1><div id="Afsnit#1699544703576">Overvægt, svær</div></h1><div id="BodyWeb#1699544703576"><p><strong>Overvægt </strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Målgruppe og anvendelsesområde:</strong></p> <p>Læger,&nbsp;sygeplejersker, diætister og SOSU-assistenter ansat på Børne og Ungeafd.&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Definition</strong></p> <p><strong>Body Mass Index</strong> (BMI) = vægt (kg)/[højde (m)]²er centralt ved vurdering af adipositas.&nbsp;Der findes danske BMI kurver (###NAVN### J et al. 2014):</p> <p>Piger: <strong><a href="http://xn--vkstkurver-d6a.dk/PDF/pige_BMI_0_20_aar.pdf">http://vækstkurver.dk/PDF/pige_BMI_0_20_aar.pdf</a></strong></p> <p>Drenge: <strong><a href="http://xn--vkstkurver-d6a.dk/PDF/dreng_BMI_0_20_aar.pdf">http://vækstkurver.dk/PDF/dreng_BMI_0_20_aar.pdf</a>&nbsp;</strong></p> <ul> <li><strong>Overvægt ved BMI højere end 90 BMI percentilen for køn og alder.&nbsp;</strong></li> <li><strong>Svær overvægt&nbsp;</strong>=<strong> Adipositas= fedme ved BMI højere end 99 BMI percentilen for køn og alder, på de danske BMI kurver.</strong></li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Fremgangsmåde</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Opgaven ved overvægt&nbsp;er:&nbsp;</strong></p> <ul> <li>at definere om barnet har&nbsp;overvægtig&nbsp;og i givet fald om det har svær overvægt,</li> <li>at undersøge om der er komplikationer hertil, og&nbsp;behandle, afhjælpe eller evt følge sådanne komplikationer</li> <li>at undersøge om der er en medicinsk årsag til svær overvægt, og behandle, afhjælpe eller evt følge en sådan tilgrundligggende årsag</li> <li>at give individuelle anbefalinger til familien og pt med henblik på at reducere BMI, inkl. 1-2 evt 3 konsultationer hos diætist.</li> </ul> <p>Behandling af svær overvægt&nbsp;foretages hensigtsmæssigt i et regie hvor ptt kan ses hyppigt, hvilket aktuelt ikke kan tilbydes. Der henvises derfor til behandling i andet regie, julemærkehjem, kommunale tiltag fx Børnevægtcenteret på Vesterbro, Tarzan i Rødovre kommune,&nbsp;tiltag i primærsektoren ved sundhedsplejeske eller egen læge eller henvisning til Børne- og Ungeafd. I Holbæk eller Hillerød.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Indikation for udredning for svær overvægt</strong>&nbsp;(DSAM og SST 2006).</p> <p>1. BMI på mindst 99 percentilen</p> <p>2. BMI på 90 percentilen, hvis der samtidigt er:</p> <ul> <li>mistanke om en medicinsk årsag til adipositas,</li> <li>dyskrine træk,</li> <li>forsinket psykomotorisk udvikling,</li> <li>persisterende overspisning og søgen efter mad,</li> <li>BMI hos begge forældre er &lt; 25</li> <li>overvægt hos et barn før 2-års-alderen.</li> <li>krydsning af 2 BMI percentilkurver i løbet af de sidste 2 år.</li> </ul> <p><strong>Anamnese, anvend helst anamneseskemaet, vedhæftet som bilag, og VAS-scoreskemaet, også vedhæftet som bilag</strong></p> <ul> <li>Fødsels-vægt og -længde, gestationsalder, samt vækstkurver indtil nu.</li> <li>I hvor lang tid blev barnet udelukkende ammet?, delvist ammet?</li> <li>Mors vægt før graviditet med pt.? Mors vægtøgning under graviditet med pt?</li> <li>Disposition til overvægt inkl. mor og fars samt søskendes aktuelle højde og vægt.</li> <li>Disposition til forhøjet BT, forhøjet kolesterol, DM type 2, blodpropper i hjerne og hjerte.</li> <li>Etniske danskere igennem de sidste 2 generationer, eller hvor stammer familien fra?</li> <li>Hovedpine, dagtræthed, snorken, søvnapnoe?</li> <li>Ledsmerter?</li> <li>Mavesmerter (galdesten, fedtlever)?</li> <li>Piger: har der været menarche?, blødningsmønster?</li> <li>Kostanamnese initialt, uddybes præcist ved diætist</li> <li>Motionsanamnese. Har patienten været immobil i længere tid?</li> <li>Medicinindtagelse. Får patienten systemiske glucocorticoider, psykofarmaka?</li> <li>Forbrug af tobak/alkohol/ andre rusmidler</li> <li>Skolegang inkl. hvordan barnet trives i skolen, bliver det moppet?</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Undersøgelser</strong></p> <p><u>Objektiv undersøgelse:</u></p> <ul> <li>Samhørende højde og vægt ud fra højde-vægtkurver. Barnets forventede højde vurderes. Forventet sluthøjde for piger: (mors højde + (fars højde minus 13 cm)): 2. Forventet sluthøjde for drenge: ((mors højde plus 13 cm) + fars højde): 2.</li> <li>Ved relativ lav højde undersøges herfor, idet der fx kan være hypothyroidisme, mangel på væksthormon, Cushings syndrom, Prader Willy syndrom, prolactinom, abnorme kønskromosomer.</li> </ul> <ul> <li><strong>Måling af blodtryk med passende manchet.</strong></li> <li>Stiks af urin specielt for glukose og protein.</li> <li>Overveje måling af talje og hofteomfang.</li> <li>Undersøgelse for acantosis nigricans.</li> </ul> <p><u>Blodprøver til alle adipøse, behøver ikke at være fastende, men det er det bedste. Mange møder fastende:</u></p> <p><u><strong>Adipositas*</strong> som inkluderer:</u></p> <ul> <li>Inf1 = Hb, leukocytter, differentialtælling, thrombocytter, CRP, Na, K, Kreatinin, Carbamid</li> <li>Thyr* = TSH, T₄, T₃</li> <li>HbA1C (Glykeret hæmoglobin), blodsukker</li> <li>Levertal (ALAT, LDH, basiske fosfataser, bilirubin)</li> <li>Rakit* = Vit D3, PTH, calcium, fosfat, albumin, basiske fosfataser.</li> <li>Lip* = Triglycerid, LDL-cholesterol (lavdensitets lipoproteinkolesterol), HDL-cholesterol (højdensitets lipoproteincholesterol), VLDL-cholesterol, totalcholesterol.</li> <li>Urat</li> </ul> <p>&nbsp;<u>Ved specielle fund, er der indikation for nedenstående:</u></p> <ul> <li>Hypertensio arterialis, Pt. udredes og behandles som andre hypertensive ptt. uden adipositas.</li> <li>Vitamin D mangel. Pt. behandles som andre ptt. med D-vitamin mangel.</li> <li>Ved mistanke om non-alkoholisk steatosis hepatis (fedtlever): UL-skanning af lever, som bliver evalueret i kategorierne: moderat, let statosis, moderat steatosi og svær steatosis hepatis.</li> <li>Mistanke om diabetes type II: fasteblodsukker og insulin (HOMA-insulinresistens).</li> <li>Prædiabetisk fænotype (abnorm HOMA-insulinresistens eller acantosis nigricans): Ved HbA1c: &gt;42 mmol/mol) ELLER faste BS &gt; 6,1 mmol visiteres til BørneUnge afd. Herlve Hospital. Ved fasteinsulin over 175 er der stor risiko for at pt udvikler diabetes.</li> <li>Proteinuri: døgnurinopsamling til måling af volumen, urinprotein, urinalbumin, urinkreatinin, plasmakreatinin og samtidig blodprøve for kreatinin, så kreatininclerance kan udregnes.</li> <li>Mistanke om for tidlig pubertetsudvikling: undersøgelse herfor.</li> <li>Mistanke om hypogonadisme og/eller forsinket pubertetsudvikling: undersøgelse herfor.</li> <li>Hirsutisme og uregelmæssig menstruation: 17-OH-Progesteron, testosteron, østradiol, LH, FSH, ultralydundersøgelse af ovarier for mønster ved polycystisk ovariesyndrom.</li> <li>Meget hurtigt udviklet adipositas, overveje undersøgelse af prolaktin, ACTH, cortisol og urin-cortisol samt MR-skanning af cerebrum.</li> <li>Astma eller andre luftvejssymptomer: lungefunktionsundersøgelse.</li> <li>Mistanke om søvnapnoe: undersøgelse herfor på søvnlaboratoriet, Glostrup Hospital.</li> <li>Smerter eller bevægeindskrænkning i underekstremiteter: rgt. af knæ og/eller hofteled, og evt. henvisning til børnortopædkirug, Hvidovre Hospital.</li> <li>Psykiske vanskeligheder: overveje behov for børnepsykiatrisk vurdering på Bispebjerg Hospital eller kontakt til PPR.</li> <li>Sociale vanskeligheder: overveje behov for socialrådgiverkontakt på afd./primærsektoren.</li> <li>Hvis pt har et stærkt ønske om DEXA-skanning kan en sådan tilbydes.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Anbefa</strong><strong>linger:</strong></p> <p><strong>Kost, da der er tale om en familieindsats, anbefales kostrådene til hele familien:</strong></p> <ul> <li>Mæt til måltiderne og spis 4-5 måltider dagligt.</li> <li>Rugbrød, intet hvidt brød</li> <li>Magert kødpålæg, max 10% fedt, gerne mindre.</li> <li>Mager ost, max 10% fedt, gerne mindre.</li> <li>Intet fedtstof på brødet</li> <li>Grøntsager i ubegrænsede mængder dagligt, men max to stykker frugt om dagen</li> <li>Ingen sodavand, heller ikke light. Børnene skal vænnes fra den søde smag.</li> <li>Drik vand og ½ l mager mælk om dagen.</li> <li>Pasta, kun som fuldkornspasta</li> <li>Fastfood max 1 gang om måneden</li> <li>Tallerkenservering,&nbsp;helst kun 1 portion.</li> <li>Næste portion efter mindst 20 min, så kroppen kan nå at registrere, at sulten er væk.</li> <li>Børnevitaminpille dagligt</li> <li><strong>Morgenmad, </strong>skal altid spises<strong>:</strong> havregryn eller rugbrød, mager ost, mager mælk. Evt formiddagsmad</li> <li><strong>Frokost</strong>: 2-4 halve stk rugbrød, afhængigt af alder. Magert pålæg</li> <li><strong>Eftermiddagsmad</strong>: rugbrød med magert pålæg eller havregryn</li> <li><strong>Aftensmad</strong>: tallerkenservering, tallerkenmodellen (dvs 1/3 magert kød, 1/3 kartofler/ris/fuldkornspasta/</li> <li>linser og 1/3 grønsager eller slanketallerkenmodel 1/4 kød, 1/4 stivelse og 1/ grønt). Mindst 20 min imellem to portioner.</li> </ul> <p><strong>Aktivitet:</strong></p> <ul> <li>Basis: mindst 1 times motion hver dag.</li> <li>Hensigtsmæssigt at barnet bevæger sig selv i skole, om muligt.</li> <li>Hold-/team-sport mindst 1 time om ugen er godt fx fodbold, badminton, tennis, svømning på hold eller med kammerat, bordtennis, basketball.</li> <li>Der anbefales mindst 10.000 skridt per dag. Nogle børn har glæde af at hele familien anvender skridttæller, som kan købes fx på apoteket.</li> </ul> <p><strong>Inaktivitet:</strong></p> <ul> <li>Ikke TV, computer, play station, game boy mm før efter kl. 18. Undtagelser er skolearbejde på computer.</li> <li>Max 2 timers TV, computer, play station, game boy hver dag., og først efter kl. 18</li> <li>Anvend mobiltelefon, æggeur eller andet som hjælp til at overholde 2 timers grænsen.</li> </ul> <p><strong>Kost og inaktivitet:</strong></p> <ul> <li>Uhensigtsmæssigt, fraråder mad/snaks eller anden foran TV, computer, play station, game boy mm</li> </ul> <p><strong>Søvn:</strong></p> <ul> <li>Komme rettidigt i seng om aftenen, i henhold til alder. Ingen afbrydelser af søvnen fx p.g.a. sms-beskeder.</li> </ul> <p><strong>Alkohol, tobak mm:</strong></p> <ul> <li>Intet.</li> </ul> <p><strong>Vejning eller måling af taljeomfang:</strong></p> <ul> <li>Opfordring til 1 gang om ugen, eller hver anden uge.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Ansvar og organisering</strong></p> <p><strong>Læge står for udredning og giver svar på disse undersøgelser efter ca 1. mdr., og herefter gives individuelt forløb.&nbsp;</strong></p> <p><strong>Der henvises til diætist, som giver 1-2 evt 3 konsultationer, som individuelt forløb</strong>. Hvis pt har et andet tilbud om diætist fx på børnvægtcenteret Vesterbro skal ikke&nbsp;henvises til diætist.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Referencer</strong></p> <ul> <li>Barlow S and the expert committee. Expert committee recommendations regarding the prevention, assessment, and treatment of child and adolescent overweight and obesity: summary report. Pediatrics 2007; 120: S164-92.</li> <li>Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM, Dietz WH. Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: international survey. BMJ 2000; 320:1240-6.</li> <li>Dansk Selskab for almen Medicin – 2006 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Klinisk vejledning. Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn <a href="http://www.dsam.dk/files/9/overvaegtige_boern_2006.pdf%20(20">http://www.dsam.dk/files/9/overvaegtige_boern_2006.pdf</a></li> <li>Krebs NF, Himes JH, Jacobson D, Nicklas TA, Guilday P, Styne D. Assessment of child and adolescent overweight and obesity. Pediatrics 2007; 120: S193-228.</li> <li> <p style="margin-left:1cm">Tinggaard J, Aksglaede L, Sørensen K et al. The 2014 Danish references from birth to 20 years for height, weight and body mass index. <em>Acta Paediatr </em>&nbsp;2014;103: 214-24</p> </li> </ul> <p>Yderligere reference kan fås hos Dina Cortes.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Billag</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Henvisning børnevægtcenter.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Kommunale tilbud.docx</a></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_3.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Indkalde familien til førforløb, forundersøgelse og efterfølgende operation. Sikre at familien får tilsendt relevant information. Bestilling af diverse tilsyn, prøver og undersøgelser. Oprette relevant registrering i SP. - Modtager via mail fra sekretær i ort.kir. ambulatorium henvisning med navn, cpr.nummer, operationsdato, diagnose og angivelse af, om barnet skal indkaldes til førforløb. - Oprette relevant forløb, indplacere på ort – og plejeliste. Patient 1: kl 8.45 på plejeliste, 9-10 på ortliste samt 10-11 på plejeliste. Patient 2: kl 9-10 på plejeliste og 10-11 på ort liste - Sende indkaldelsesbreve, stamoplysningsskema og pjecen” Velkommen til Dagafsnittet, Børneafdelingen på Hvidovre Hospital” til familien.

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>&nbsp;</p> <p>Indkalde familien til førforløb, forundersøgelse&nbsp;og efterfølgende operation.</p> <p>Sikre at familien får tilsendt relevant information.</p> <p>Bestilling af diverse tilsyn, prøver og undersøgelser.</p> <p>Oprette relevant registrering i SP.</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Modtager via mail fra sekretær i ort.kir. ambulatorium henvisning med navn, cpr.nummer, operationsdato, diagnose og angivelse af, om barnet skal indkaldes til førforløb.</li> <li>Oprette relevant forløb, indplacere på&nbsp;ort – og plejeliste. Patient 1: kl 8.45 på plejeliste, 9-10 på ortliste samt 10-11 på plejeliste. Patient 2: kl 9-10 på plejeliste og 10-11 på ort liste</li> <li>Sende indkaldelsesbreve, stamoplysningsskema og pjecen” Velkommen til Dagafsnittet, Børneafdelingen på Hvidovre Hospital” til familien.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_4.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Modtagelse, information og koordinering Udføre den indledende sygeplejevurdering - Højde og vægt (vækstdiagram) - Information om hele forløbet, videndeling om typiske smerteforløb postoperativt - Under IP pæd navigator, Indlæg (pæd): - Udvikling; -social kommunikation samt sprog - MRSA Screening samt andre relevante screeninger - PEWS - Vækst - Bevisthedsniveau- særligt med henblik på motorisk uro/spastisitet - Respiration, særlige bemærkninger - Sanser: Syn og hørelse - Søvn og hvile; Søvnmønster, soveritualer og lejring - Udskillelser: Urin og afføring; specielle hensyn/hjælpemidler/hensyn, særligt mønster - Smerter: Karakter, habituel tilstand samt aktuel score: (Vas/flacc) - Ernæringsscreening; Kostform samt notat vedr særlige hensyn/spisesituation - Psykisk (habituel tilstand) - Psykosocialt; tidligere erfaringer, interaktion med omgivelser, forældreinvolvering - Socialt: Sociale forhold (bopæl) pasningsordning fritidsinteresser, aktivitet/træning, netværk, - Kommunikation; Barrierer samt habituel tilstand - Samarbejdsaftale - Under IP Pæd navigator, Udskriv (pæd) - Forventet udskrivelse anføres forventede indlæggelsesdage - Tjekliste før udskrivelse anføres boligsituation samt involverede samarbejdspartnere samt andet af relevans (her skal fys/ergo også dokumenterer hjælpemidler) - tjekliste på dagen anføres after om hjælpemidler der skal med i hjemtransport - Information til familien. Udlevering af pjece om det videre forløb i afsnit 415. - Orientere sengegruppe om kommende indlæggelse På indlæggelsesdagen påføres ejendele (hvad, hvor) og smertepakker frigives

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>Modtagelse, information og koordinering</p> <p>Udføre den indledende sygeplejevurdering</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Højde og vægt (vækstdiagram)</li> <li>Information om hele forløbet,&nbsp;videndeling om typiske smerteforløb postoperativt</li> <li>Under IP pæd navigator, Indlæg (pæd): <ul> <li>Udvikling; -social kommunikation samt sprog</li> <li>MRSA Screening samt andre relevante screeninger</li> <li>PEWS</li> <li>Vækst</li> <li>Bevisthedsniveau- særligt med henblik på motorisk uro/spastisitet</li> <li>Respiration, særlige bemærkninger</li> <li>Sanser: Syn og hørelse</li> <li>Søvn og hvile; Søvnmønster, soveritualer og lejring</li> <li>Udskillelser: Urin og afføring; specielle hensyn/hjælpemidler/hensyn, særligt mønster</li> <li>Smerter: Karakter, habituel tilstand samt aktuel score: (Vas/flacc)</li> <li>Ernæringsscreening; Kostform samt &nbsp;notat vedr særlige hensyn/spisesituation</li> <li>Psykisk (habituel tilstand)</li> <li>Psykosocialt; tidligere erfaringer, interaktion med omgivelser, forældreinvolvering</li> <li>Socialt: Sociale forhold (bopæl) pasningsordning fritidsinteresser, aktivitet/træning, netværk,</li> <li>Kommunikation; Barrierer samt&nbsp;habituel tilstand&nbsp;</li> <li>Samarbejdsaftale</li> </ul> </li> <li>Under IP Pæd navigator, Udskriv (pæd) <ul> <li>Forventet udskrivelse anføres forventede indlæggelsesdage</li> <li>Tjekliste før udskrivelse anføres boligsituation samt involverede samarbejdspartnere samt andet af relevans (her skal fys/ergo også dokumenterer hjælpemidler)</li> <li>tjekliste på dagen anføres after om hjælpemidler der skal med i hjemtransport&nbsp; <ul> <li>&nbsp;</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Information til familien. Udlevering af pjece om det videre forløb i afsnit 415.</li> <li>Orientere sengegruppe om kommende indlæggelse</li> </ul> <p>På indlæggelsesdagen påføres ejendele (hvad, hvor) og smertepakker frigives</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px">&nbsp;</td> <td style="width:453px">&nbsp;</td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_5.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Udføre indledende lægelige vurdering. Ordinering og iværksættelse af eventuelle præoperative supplerende undersøgelser og/eller tiltag. Udarbejde smerteplan og ordinere smertepakke i SP Ordinere vanlig medicin i SP/afstemme FMK Ordinere væske præoperativt for at modvirke risiko for hypoglæcæmi. Gives som KNaG, 6 timer præoperativt til patienter med lille muskelmasse, f.eks. CP-patienter GMFCS 4-5. - Årsagen til den aktuelle kontakt - Sygehistorie. - Medfødte eller tidligere konstaterede sygdomme og operationer - Familiære dispositioner - Sygdomme ud over det aktuelle - Aktuelle symptomer og behov relateret til det aktuelle - Patientens aktuelle medicinering - Smerteplan - Cave - Objektiv undersøgelse: - Vurdering af patientens objektive almene tilstand - Stetoskopi af hjerte - Stetoskopi af lunger - ASA-score - Vurdering af patientens ernæringstilstand - Gentage information vedrørende risiko ved operation, især ved børn med lunge problematik

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>Udføre indledende lægelige vurdering.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Ordinering og iværksættelse af eventuelle præoperative supplerende undersøgelser og/eller tiltag.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Udarbejde smerteplan og ordinere smertepakke&nbsp; i SP</p> <p>&nbsp;</p> <p>Ordinere vanlig medicin i SP/afstemme FMK</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Ordinere væske præoperativt for at modvirke risiko for hypoglæcæmi. Gives som KNaG,&nbsp;6 timer præoperativt til patienter med lille muskelmasse, f.eks. CP-patienter GMFCS 4-5.</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Årsagen til den aktuelle kontakt</li> <li>Sygehistorie. <ul style="list-style-type:circle"> <li>Medfødte eller tidligere konstaterede sygdomme og operationer</li> <li>Familiære dispositioner</li> <li>Sygdomme ud over det aktuelle</li> <li>Aktuelle symptomer og behov relateret til det aktuelle</li> </ul> </li> <li>Patientens aktuelle medicinering</li> <li>Smerteplan</li> <li>Cave</li> <li>Objektiv undersøgelse: <ul style="list-style-type:circle"> <li>Vurdering af patientens objektive almene tilstand</li> <li>Stetoskopi af hjerte</li> <li>Stetoskopi af lunger</li> </ul> </li> <li>ASA-score</li> <li>Vurdering af patientens ernæringstilstand</li> <li>Gentage information vedrørende &nbsp;risiko ved operation,&nbsp;især ved&nbsp;børn med lunge problematik</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_6.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Udføre forundersøgelse med henblik på, om der er behov for hjælpemidler postoperativt. Opstarte udarbejdelse af genoptræningsplan. - Diagnose - Notat - Kommunikation incl visualisering af postoprativ bangagering - Stillingtagen til Pasning efter operation - Notat samt: - Under IP PÆD navigator: Indlæg (pæd) funktion og aktivitet - Under IP Pæd navigator, Udskriv (pæd) - Tjekliste før udskrivelse ; Hjælpemidler og aftaler desangående, evt notat om ydeligere koordination - tjekliste på dagen anføres after om hjælpemidler der skal med i hjemtransport

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>Udføre forundersøgelse med henblik på, om der er behov for hjælpemidler postoperativt.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Opstarte udarbejdelse af genoptræningsplan.</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Diagnose</li> <li>Notat</li> <li>Kommunikation incl visualisering af postoprativ bangagering</li> <li>Stillingtagen til Pasning efter operation</li> <li>Notat&nbsp;&nbsp;samt: <ul> <li>Under IP PÆD navigator: Indlæg (pæd) funktion og aktivitet</li> <li>Under IP Pæd navigator, Udskriv (pæd)</li> <li>Tjekliste før udskrivelse ; Hjælpemidler og aftaler desangående, evt notat om ydeligere koordination</li> <li>tjekliste på dagen anføres after om hjælpemidler der skal med i hjemtransport</li> </ul> </li> </ul> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_7.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Vurdere om der er behov for at søge sociale ydelser og eventuelt bistå familien dermed. - Orlov til en forælder i forbindelse med indlæggelse og efterfølgende forløb - Merudgifter. - Transport til og fra hospitalet. - Praktisk hjælp i hjemmet. - Transport mellem skole og hjem.

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>Vurdere om der er behov for at søge sociale ydelser og eventuelt bistå familien dermed.</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Orlov til en forælder i forbindelse med indlæggelse og efterfølgende forløb</li> <li>Merudgifter.</li> <li>Transport til og fra hospitalet.</li> <li>Praktisk hjælp i hjemmet.</li> <li>Transport mellem skole og hjem.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortopædkirugiske operationer organisering af forus. af_TABEL_8.

Hovedopgaver Tjekliste/dokumentation Vurdere barnets ernæringstilstand og kostindtag med henblik på, om der er behov postoperative tiltag og/eller vedvarende ændringer. - Notat samt - Under IP Pæd navigator: ernæringsscreening indeholdende; Gennemgang af dagskost, Måltidsmønster/spisemønster, Vurdering af barnets ernæringstilstand, Behov for tilskud af ernæringsdrikke/sondemad

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:453px"> <p><strong>Hovedopgaver</strong></p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <p><strong>Tjekliste/dokumentation</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:453px"> <p>Vurdere barnets ernæringstilstand og kostindtag med henblik på, om der er behov postoperative tiltag og/eller vedvarende ændringer.</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="width:453px"> <ul> <li>Notat samt <ul> <li>Under IP Pæd navigator: ernæringsscreening indeholdende; Gennemgang af dagskost, Måltidsmønster/spisemønster, Vurdering af barnets ernæringstilstand, Behov for tilskud af ernæringsdrikke/sondemad</li> </ul> </li> </ul> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortostatisk hypotensions måling.

Ortostatisk hypotensions måling Definition Synkope som optræder i tæt forbindelse med stillingsændring, ses i alle aldre og optræder også hyppigt hos børn. I forbindelse med ortostatisk blodtryksmåling er ortostatisk hypotension defineret som et systolisk blodtryksfald på = 20 mmHg og et diastolisk blodtryksfald på >10 mmHg inden for tre minutter i stående stilling, uanset om patienten får symptomer eller ej. Årsager og forekomst Ortostatisk hypotension opstår, hvis det autonome nervesystem på grund af en dysfunktion ikke kan reagere adækvat på stillingsændringer. En anden væsentlig årsag er væskemangel, hvor det autonome nervesystem som sådan er intakt, men alligevel ikke kan opretholde blodtrykket på grund af volumenmangel i karbanen. En anden årsag til synkope i tæt forbindelse med stillingsændring er det posturale takykardisyndrom (POTS), som også kan afsløres ved ortostatisk hypotensionmåling. Praktisk udførelse af ortostatisk blodtryksmåling Testen gennemføres i rolige omgivelser ved en rumtemperatur på 20-24 °C Patienten hviler 5 min i liggende stilling: 1. Der måles BT og puls, før patienten rejser sig op. Patienten rejser sig til stående stilling: Der måles BT og puls hvert minut, til patienten har stået op i minimum 5 minutter. Evt. fortsættes målingerne i op til 10 minutter, hvis blodtrykket falder eller pulsen stiger. Hvis patienten bliver symptomatisk og ikke tåler at stå i denne periode registreres det laveste systoliske blodtryk, mens patienten stod op. Konklusion: Hvis systolisk blodtryk falder mere end 20 mmHg, eller pulsen stiger mere end 30 (35) slag per minut/ evt >130 slag/min eller hvis patienten får samme symptomer som ved synkopen, er testen positiv. Hvis testen er positiv orienteres patienten om den gode prognose og instrueres i rigeligt at drikke og venepumpe-øvelser. Hvis testen er negativ, kan man overvejere at udrede videre med Vippelejetest. Referencer Udredning og behandling af reflekssynkoper. Jesper Mehlsen og Anne-Birgitte Mehlsen; Ugskr læger 2008. 170;9. 718-23. Udredning ved mistanke om synkope. Anne-Birgitte Mehlsen og Jesper Mehlsen. Ugeskr læger 2008. 170;9. 723-7.

<h1><div id="Afsnit#1699544885790">Ortostatisk hypotensions måling</div></h1><div id="BodyWeb#1699544885790"><div> <p> <b>Definition</b></p> <p> Synkope som optræder i tæt forbindelse med stillingsændring, ses i alle aldre og optræder også hyppigt hos børn.</p> <p> I forbindelse med ortostatisk blodtryksmåling er ortostatisk hypotension defineret som et systolisk blodtryksfald på = 20 mmHg og et diastolisk blodtryksfald på <u>&gt;</u>10 mmHg inden for tre minutter i stående stilling, uanset om patienten får symptomer eller ej.</p> <p> &nbsp;</p> <p> <b>Årsager og forekomst</b></p> <p> Ortostatisk hypotension opstår, hvis det autonome nervesystem på grund af en dysfunktion ikke kan reagere adækvat på stillingsændringer.</p> <p> En anden væsentlig årsag er væskemangel, hvor det autonome nervesystem som sådan er intakt, men alligevel ikke kan opretholde blodtrykket på grund af volumenmangel i karbanen.</p> <p> En anden årsag til synkope i tæt forbindelse med stillingsændring er det posturale takykardisyndrom (POTS), som også kan afsløres ved ortostatisk hypotensionmåling.</p> <p> <b><font color="black">&nbsp;</font></b></p> <p> <b><font color="black">Praktisk udførelse af ortostatisk blodtryksmåling</font></b><font color="black"> </font></p> <p> <font color="black">Testen gennemføres i rolige omgivelser ved en rumtemperatur på 20-24 °C</font></p> <p> <i><u><font color="black">Patienten hviler 5 min i liggende stilling</font></u></i><u><font color="black">:</font></u><font color="black"> </font></p> <p> <font color="black">1. Der <i>måles BT og puls, før patienten rejser sig op.</i></font></p> <p> <i><u><font color="black">Patienten rejser sig til stående stilling</font></u></i><u><font color="black">:</font></u></p> <p> <font color="black">Der <i>måles BT og puls hvert minut</i>, til patienten har stået op i minimum 5 minutter.&nbsp; Evt. fortsættes målingerne i op til 10 minutter, hvis blodtrykket falder eller pulsen stiger.</font></p> <p> <font color="black">Hvis patienten bliver symptomatisk og ikke tåler at stå i denne periode registreres det laveste systoliske blodtryk, mens patienten stod op.</font></p> <p> &nbsp;</p> <p> <b>Konklusion:</b></p> <p> Hvis systolisk blodtryk falder mere end 20 mmHg, eller pulsen stiger mere end 30 (35) slag per minut/ evt &gt;130 slag/min eller hvis patienten får samme symptomer som ved synkopen, er testen positiv.</p> <p> Hvis testen er positiv orienteres patienten om den gode prognose og instrueres i rigeligt at drikke og venepumpe-øvelser.</p> <p> Hvis testen er negativ, kan man overvejere at udrede videre med Vippelejetest.</p> <p> &nbsp;</p> <p> <b>Referencer</b></p> <p> Udredning og behandling af reflekssynkoper. Jesper Mehlsen og&nbsp; Anne-Birgitte Mehlsen; Ugskr læger 2008. 170;9. 718-23.</p> <p> Udredning ved mistanke om synkope. Anne-Birgitte Mehlsen og Jesper Mehlsen. Ugeskr læger 2008. 170;9. 723-7.</p> </div> <p> &nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Ortostatisk proteinuri.

Ortostatisk proteinuri Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen er gældende for læger og plejepersonale, og den omfatter børn i Børneambulatoriet og børn indlagt i Børneafdelingen. Definitioner Godartet tilstand, hvor der kun er proteinuri, når patienten befinder sig i oprejst tilstand, dvs. hvor der ikke er proteinuri efter hvile/liggende stilling, men efter aktivitet og i løbet af dagen. Det er den hyppigste årsag til monosymptomatisk proteinuri hos børn og unge. Hyppigheden angives til 0,6% (1) helt op til 5% (2) Fremgangsmåde Hvem bør undersøges? Børn, som ellers er sunde og raske og som eneste fund har proteinuri fundet ved urinstik mellem 0,1 til 1 g/L. Årsager Der er flere teorier, men den præcise ætiologi er ikke kendt. - Normal variant - Forbigående øget glomerulær permabialitet for protein. - Øget hæmodynamisk respons til oprejst position - ”left renal vein entrapment”, dvs forløb af venstre nyrevene mellem aorta and a. superior mesenterica (også kaldt Nutcracker syndrom) spiller en rolle i patogenesen af ortostatisk proteinuri. Undersøgelse Børn og unge med en forhøjet U-Protein/Kreatinin ratio i løbet af dagen, men normal U-Protein/Kreatinin ratio i en morgen spoturin, har ortostatisk proteinuri. Dette er en benign tilstand, som ikke kræver henvisning eller yderligere udredning (6). Patienter med ortostatisk proteinuri kan afsluttes fra ambulatorium uden ydereligere opfølgning. Tilstanden er godartet også hos dem med vedvarende ortostatisk proteinuri (3). Referenceområde: Raske børn har en urin-proteinudskillelse på <100 mg/m2/dag (<4 mg/m2/time) Spoturin (6- 17 år): U-Protein/Kreatinin ratio (mg/g)<200 , U-Albumin/Kreatinin ratio (mg/g) <10 (6) Ved tvivlstilfælde kan man vælge at opsamle fraktioneret døgnurin. Hvordan samles fraktioneret døgnurin? Der udleveres 2 opsamlings dunke. Dag 1(oftest en søndag): Stå op om morgenen og lad vandet og smid dette væk. Derefter opsamles al urin fra hele dagen, husk at opsamle urin også lige inden sengeleje om aftenen. Alt dette samles i dunk 1. Dag 2 (oftest mandag): Stå op og opsaml med det samme urin (meget vigtigt, at det sker lige som man er stået ud af sengen). Dette opsamles i dunk 2. Urindunke afleveres til proteinmåling fra hver sin dunk. Afleveres i børneambulatoriet 531. Begge dunke analyseres seperat for U-protein. Tolkning af fraktioneret døgnurin: Ved ortostatisk proteinuri vil resultatet være som beskrevet nedenfor: Dunk 1 (opsamlet i løbet af dagen): vil vise proteinuri (>4 mg/m2/time). Dunk 2 (morgenurin): vil være proteinfri (<4 mg/m2/time). Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Arslan Z, Koyun M, Erengin H, AkbaşH, Aksoy GK,Çomak E, Akman S Orthostatic proteinuria: an overestimated phenomenon? Pediatr Nephrol. 2020;35(10):1935. Epub 2020 May 11. - htts://www.renalfellow.org/2009/02/23/orthostatic-proteinuria/ - https://www.uptodate.com/contents/orthostatic-postural-proteinuria?csi=4c6b1df2-27b2-426d-9afc-3ad46ee041ee&source=contentShare - Hogg RJ, Portman RJ, Milliner D, Lemley KV, Eddy A, Ingelfinger J Evaluation and management of proteinuria and nephrotic syndrome in children: recommendations from a pediatric nephrology panel established at the National Kidney Foundation conference on proteinuria, albuminuria, risk, assessment, detection, and elimination (PARADE). Pediatrics. 2000;105(6):1242. - Rees L, Bockenhauer D, Webb NJA, Punaro MG, Pediatric nephrology, third edition - Kronisk nyresygdom Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544839034">Ortostatisk proteinuri</div></h1><div id="BodyWeb#1699544839034"><p><a name="1699544839034Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544839034Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Vejledningen er gældende for læger og plejepersonale, og den omfatter børn i Børneambulatoriet og børn indlagt i Børneafdelingen.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544839034Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Godartet tilstand, hvor der kun er proteinuri, når patienten befinder sig i oprejst tilstand, dvs. hvor der ikke er proteinuri efter hvile/liggende stilling, men efter aktivitet og i løbet af dagen. Det er den hyppigste årsag til monosymptomatisk proteinuri hos børn og unge. Hyppigheden angives til 0,6% (1) helt op til 5% (2)&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544839034Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong>Hvem bør undersøges?</strong>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Børn, som ellers er sunde og raske og som eneste fund har proteinuri fundet ved urinstik mellem 0,1 til 1 g/L.&nbsp;&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong>Årsager</strong>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Der er flere teorier, men den præcise ætiologi er ikke kendt.&nbsp;&nbsp;</p> <ul> <li> <p style="text-align:left">Normal variant&nbsp;</p> </li> <li> <p style="text-align:left">Forbigående øget glomerulær permabialitet for protein.&nbsp;</p> </li> <li> <p style="text-align:left">Øget hæmodynamisk respons til oprejst position&nbsp;</p> </li> <li> <p style="text-align:left">”left renal vein entrapment”, dvs forløb af venstre nyrevene mellem<span style="background-color:#ffffff; color:#232323"> aorta and a. superior mesenterica (også kaldt Nutcracker syndrom) spiller en rolle i patogenesen af ortostatisk proteinuri.</span><span style="color:#232323">&nbsp;</span></p> </li> </ul> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong>Undersøgelse</strong>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Børn og unge med en forhøjet U-Protein/Kreatinin ratio i løbet af dagen, men normal U-Protein/Kreatinin ratio i en morgen spoturin, har ortostatisk proteinuri. Dette er en benign tilstand, som ikke kræver henvisning eller yderligere udredning (6).</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Patienter med ortostatisk proteinuri kan afsluttes fra ambulatorium uden ydereligere opfølgning.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Tilstanden er godartet også hos dem med vedvarende ortostatisk proteinuri (3).&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong>Referenceområde:</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Raske børn har en urin-proteinudskillelse på <strong>&lt;100 mg/m2/dag (&lt;4 mg/m2/time)</strong> &nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Spoturin (6- 17 år): U-Protein/Kreatinin ratio (mg/g)<strong>&lt;200</strong> , U-Albumin/Kreatinin ratio (mg/g)&nbsp;<strong>&lt;10</strong> (6)</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong>Ved tvivlstilfælde kan man vælge at opsamle fraktioneret døgnurin.&nbsp;</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong><em>Hvordan samles fraktioneret døgnurin?</em>&nbsp;</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Der&nbsp;udleveres 2 opsamlings dunke.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Dag 1(oftest en søndag): Stå op om morgenen og lad vandet og smid dette væk. Derefter opsamles al urin fra hele dagen, husk at opsamle urin også lige inden sengeleje om aftenen. Alt dette samles i dunk 1.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Dag 2 (oftest mandag): Stå op og opsaml med det samme urin (meget vigtigt, at det sker lige som man er stået ud af sengen). Dette opsamles i dunk 2.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Urindunke afleveres til proteinmåling fra hver sin dunk. Afleveres i børneambulatoriet 531.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Begge dunke analyseres seperat for U-protein.</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left"><strong><em>Tolkning af fraktioneret døgnurin:</em>&nbsp;</strong></p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Ved ortostatisk proteinuri vil resultatet være som beskrevet nedenfor:</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Dunk 1 (opsamlet i løbet af dagen): vil vise proteinuri (&gt;4 mg/m2/time).</p> <p style="margin-left:0px; margin-right:0px; text-align:left">Dunk 2 (morgenurin):&nbsp;vil være proteinfri (&lt;4 mg/m2/time).&nbsp;&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544839034Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544839034Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <ol start="1"> <li> <p style="text-align:left">Arslan Z, Koyun M, Erengin H, AkbaşH, Aksoy GK,Çomak E, Akman S&nbsp; Orthostatic proteinuria: an overestimated phenomenon? Pediatr Nephrol. 2020;35(10):1935. Epub 2020 May 11.&nbsp;&nbsp;</p> </li> </ol> <ol start="2"> <li> <p style="text-align:left">htts://www.renalfellow.org/2009/02/23/orthostatic-proteinuria/　<span style="color:#000000"> </span><span style="color:#000000">&nbsp;</span></p> </li> </ol> <ol start="3"> <li> <p style="text-align:left"><a class="Hyperlink SCXW267719922 BCX3" href="https://www.uptodate.com/contents/orthostatic-postural-proteinuria?csi=4c6b1df2-27b2-426d-9afc-3ad46ee041ee&amp;source=contentShare" rel="noreferrer noopener" style="color: inherit; text-decoration: none;" target="_blank"><u>https://www.uptodate.com/contents/orthostatic-postural-proteinuria?csi=4c6b1df2-27b2-426d-9afc-3ad46ee041ee&amp;source=contentShare</u></a>&nbsp;</p> </li> </ol> <ol start="4"> <li> <p style="text-align:left"><span style="color:#000000">Hogg RJ, Portman RJ, Milliner D, Lemley KV, Eddy A, Ingelfinger J </span><span style="color:#000000">&nbsp;</span>&nbsp;&nbsp;<span style="color:#000000">Evaluation and management of proteinuria and nephrotic syndrome in children: recommendations from a pediatric nephrology panel established at the National Kidney Foundation conference on proteinuria, albuminuria, risk, assessment, detection, and elimination (PARADE).</span><span style="color:#000000">&nbsp;<span style="color:#000000">Pediatrics. 2000;105(6):1242.</span><span style="color:#000000">&nbsp;</span></span></p> </li> <li> <p style="text-align:left"><span style="color:#000000">Rees L, Bockenhauer D, Webb NJA, Punaro MG, Pediatric nephrology, third edition</span><span style="color:#000000">&nbsp;</span></p> </li> <li> <p style="text-align:left"><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2015/Kronisk_nyresygdom_rapport.pdf" target="_blank">Kronisk nyresygdom</a></p> </li> </ol> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544839034Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544839034Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Overflytning fra B¢rnemodtagelsen (afsnit 411) til.

Overflytning fra Børnemodtagelsen (afsnit 411) til sengegrupperne (afsnit 415) Definitioner Det afgivende plejepersonale: en sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent i Børne- og Ungemodtagelsen. Det modtagende plejepersonale: en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i sengeafsnit 415 Ansvarshavende sygeplejerske: Sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen (LINK til funktionsbeskrivelse) Gruppeleder: Sygeplejerske i sengeafsnit 415 (LINK til funktionsbeskrivelse) Hvilke patienter skal overflyttes til sengeafsnit 415? - Patienter, hvis indlæggelsesforløb skønnes at ville overstige 24 timer, incl. patienter på orlov bortset fra ort. kir. patienter, der forbliver i Børne- og Ungemodtagelsen. - Patienter med behov for tæt observation og pleje. - Kronisk syge patienter, med ambulant forløb. - Ved mangel på ledige sengepladser i Børne- og Ungemodtagelsen - se Spidsbelastning i Børne- og Ungeafdelingen. Kapacitets- og vagtskiftemøde Følgende møder danner grundlag for overblik og samarbejde i vagten. På møderne ser man hinanden i øjnene, får status over antallet af patienter , kompetencer og patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Ligeledes sammensættes akutteam i den pågældende vagt - Kl. 8.00 mødes personale fra Børne- og Ungeodtagelsen og Sengeafsnit på sygeplejekontor i 415. - Kl. 16.15 afholdes kapacitetsmøde i Børne- og Ungemodtagelsen. Her mødes bagvagt, ansvarshavende sygeplejersker fra Børne- og Ungemodtagelsen og neonatalafsnit, samt gruppeleder fra sengeafsnit. - Kl. 24.00 mødes ansvarshavende sygeplejerske og gruppeleder i sygeplejekontor i Børne- og Ungemodtagelsen mhp. at skabe overblik og samarbejde i nattevagten. Den ansvarshavende sygeplejerske giver efterfølgende bagvagten en status. - Weekend- og helligdage kl.9 mødes personale fra Børne- og Ungemodtagelsen og Sengeafsnit i 415. Overflytning af patienter fra Børne- og Ungemodtagelsen til sengeafsnit - Patienten meldes telefonisk af ansvarshavende sygeplejerske til gruppeleder, når patienten vurderes indlæggelseskrævende. - Gruppeleder får grundlæggende oplysninger jf. meldeseddel af ansvarshavende sygeplejerske incl. telefonnummer på den sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, der har ansvar for patienten i Børnemodtagelsen. - Det afgivende plejepersonale i Børne- og Ungemodtagelsen, samt navn og telefonnummer på den læge, som har tilset patienten. - Det afgivende personale laver en best./ord. på flytning. - Gruppelederen giver meldingen til det plejepersonale, som skal modtage patienten fra Børne- og Ungemodtagelsen og videregiver modtageark. - Det modtagende plejepersonale tager telefonisk kontakt til det afgivende plejepersonale i Børne- og Ungemodtagelsen. Sammen aftaler de overflytningen - herunder tidspunkt og stue. Hvis ingen stue ledig aftales det, om familien kan vente i opholdsrum/legestue. Denne mulighed gælder dog ikke for patienter, der skal isoleres eller er respiratorisk påvirkede. - Ved melding af flere patienter samtidigt eller logistiske udfordringer (eks. isolation) prioriterer gruppeleder og ansvarshavende sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen i samarbejde rækkefølgen. - Overleveringen/den mundtlige rapport gives i samarbejde med familien på stuen, for således at sikre, at forældrene oplever, at de medinddrages i deres barns forløb. Ved overleveringen deltager læge, afgivende og modtagende plejepersonale. Det afgivende plejepersonale og det modtagende plejepersonale hjælper hinanden med at installere familien på stue. - Selve overflytningen af patienter mellem kl. 14.45 – 15.30 og kl. 22.45 – 23.30 minimeres grundet patientsikkerhedsbriefinger. Når overflytningen er aftalt til efter patientsikkerhedsbriefing, giver det afgivende personale fra Børne- og Ungemodtagelse – som den første, rapport om patienter, der skal modtages i sengeafsnittet. Særlige forhold - Af hensyn til patientsikkerheden sikres det, at første indgift af IV-medicin er givet i Børne- og Ungemodtagelsen. Hvis sondeanlæggelse er en del af den akutte behandling, kan denne anlægges i Børne- og Ungemodtagelsen. - Det skal så vidt muligt undgås at flytte patienter om natten. - Onsdage og torsdage modtager sengeafsnittet nyopererede elektive ortopædkirurgiske patienter, som ofte kommer lige i vagtskiftet eller først i aftenvagten. Der tages højde for dette i planlægningen af stuegang i Børne- og Ungemodtagelsen. - Ved pladsmangel i Børne- og Ungemodtagelsen, kan familien installeres på en aftalt stue i 415. Det afgivende plejepersonale har det plejemæssige ansvar indtil, der er afgivet rapport til det modtagende plejepersonale. - Er der særlige forhold omkring familien, der skal tages hensyn til, som f.eks. overnatning af begge forældre, aftales dette på forhånd mellem det afgivende plejepersonale og det modtagende plejepersonale uden forældrenes involvering. Plejepersonalet i Børne- og Ungemodtagelsen må ikke stille familien forhold i udsigt, som ikke kan imødekommes, uden tilsagn fra det modtagende plejepersonale. Når en patient går på hjemmebesøg fra Børne- og Ungemodtagelsen, for at møde i sengeafsnit næste dag - Inden patienten sendes hjem præsenteres plan for patient, forældre og plejepersonale i den respektive sengegruppe i forhold til forventningsafstemning om mødetid, forberedelse til undersøgelse m.v. - Det skal sikres, at vi har forældrenes telefonnummer. Når en patient overflyttes fra et andet hospital i Danmark Når patienten er meldt ustabilt. - Bliver patienten i Børne- og Ungemodtagelsen til læge har set patienten. Passes af plejepersonale i Børnemodtagelsen. Når patienten er meldt stabilt - Patienten skrives på tavle i Børne- og Ungemodtagelsen med prioriteringsfarve indtil læge har set patienten. Patienten placeres i sengegruppe og passes af plejepersonale i sengegruppen. Når en patient henvises fra en skadestue og udlandet Patienter, som henvises fra en skadestue eller udlandet, skal i Børne- og Ungemodtagelsen registreres og triageres. Hvis der foreligger plan og ordinationer i SP kan patienten derefter flyttes til sengeafsnit, når indlæggelse skønnes at blive over 24 timer. Overflyttes patienten fra udlandet, isoleres i henhold til gældende retningslinjer. Bilag Modtageark til nye patienter i 415 2022 05 24.docx Spidsbelastning i Børne- og Ungeafdelingen

<h1><div id="Afsnit#1699544781233">Overflytning fra Børnemodtagelsen (afsnit 411) til sengegrupperne (afsnit 415)</div></h1><div id="BodyWeb#1699544781233"><h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Definitioner</span></span></strong></h2> <p><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det afgivende plejepersonale</span></span></strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">: en sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent i Børne- og Ungemodtagelsen.</span></span></p> <p><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det modtagende plejepersonale</span></span></strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">: en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i sengeafsnit 415</span></span></p> <p><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ansvarshavende sygeplejerske</span></span></strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">: Sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen (LINK til funktionsbeskrivelse)</span></span></p> <p><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Gruppeleder</span></span></strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">: Sygeplejerske i sengeafsnit 415 (LINK til funktionsbeskrivelse)</span></span></p> <p>&nbsp;</p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvilke&nbsp;patienter skal overflyttes til sengeafsnit 415?</span></span></strong></h2> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Patienter, hvis indlæggelsesforløb skønnes at ville overstige 24 timer, incl.&nbsp;patienter på orlov bortset fra ort. kir. patienter, der forbliver i Børne- og Ungemodtagelsen.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Patienter&nbsp;med behov for tæt observation og pleje.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kronisk syge patienter, med ambulant forløb.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved mangel på ledige sengepladser i Børne- og Ungemodtagelsen&nbsp;- se </span></span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Spidsbelastning i Børne- og Ungeafdelingen</a><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">.&nbsp;</span></span></li> </ul> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kapacitets- og vagtskiftemøde</span></span></strong></h2> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Følgende møder danner grundlag for overblik og samarbejde i vagten.&nbsp;På møderne ser man hinanden i øjnene, får status over antallet af patienter , kompetencer og patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Ligeledes sammensættes akutteam i den pågældende vagt</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kl. 8.00 mødes personale fra Børne- og Ungeodtagelsen og Sengeafsnit på sygeplejekontor i 415.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kl. 16.15 afholdes kapacitetsmøde i Børne- og Ungemodtagelsen. Her mødes bagvagt, ansvarshavende sygeplejersker fra Børne- og Ungemodtagelsen&nbsp;og neonatalafsnit, samt gruppeleder fra sengeafsnit.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kl. 24.00 mødes ansvarshavende sygeplejerske og gruppeleder i sygeplejekontor i Børne- og Ungemodtagelsen&nbsp;mhp. at skabe overblik og samarbejde i nattevagten. Den&nbsp;ansvarshavende sygeplejerske giver efterfølgende bagvagten en status.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Weekend- og helligdage kl.9 mødes personale fra Børne- og Ungemodtagelsen og Sengeafsnit i 415.</span></span></li> </ul> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Overflytning af&nbsp;patienter fra Børne- og Ungemodtagelsen til sengeafsnit</span></span></strong></h2> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Patienten meldes telefonisk af ansvarshavende sygeplejerske til gruppeleder, når patienten vurderes indlæggelseskrævende.</span></span></li> <li>Gruppeleder får grundlæggende oplysninger jf. meldeseddel af ansvarshavende sygeplejerske incl. telefonnummer på den sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, der har ansvar for patienten i Børnemodtagelsen.&nbsp;</li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det afgivende plejepersonale i Børne- og Ungemodtagelsen, samt navn og telefonnummer på den læge, som har tilset patienten.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det afgivende personale laver en best./ord. på flytning.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Gruppelederen giver meldingen til det plejepersonale, som skal modtage&nbsp;patienten fra Børne- og Ungemodtagelsen og videregiver modtageark.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det modtagende plejepersonale tager telefonisk kontakt til det afgivende plejepersonale i&nbsp;Børne- og Ungemodtagelsen. Sammen aftaler de overflytningen - herunder tidspunkt og stue. Hvis ingen stue ledig aftales det, om familien kan vente i <span style="color:#222222">opholdsrum/legestue</span></span></span><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">. Denne mulighed gælder dog ikke for patienter, der skal isoleres eller er respiratorisk påvirkede.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved melding af flere&nbsp;patienter samtidigt eller logistiske udfordringer (eks. isolation) prioriterer gruppeleder og ansvarshavende sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen i samarbejde rækkefølgen.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Overleveringen/den mundtlige rapport gives i samarbejde med familien på stuen, for således at sikre, at&nbsp;forældrene oplever, at de medinddrages i deres barns forløb.</span></span>&nbsp;Ved overleveringen deltager læge, afgivende og modtagende plejepersonale.&nbsp;<span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det afgivende plejepersonale og det modtagende plejepersonale hjælper hinanden med at installere familien på stue.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Selve overflytningen af&nbsp;patienter mellem kl. 14.45 – 15.30 og kl. 22.45 – 23.30 minimeres grundet patientsikkerhedsbriefinger. Når overflytningen er aftalt til efter </span></span>patientsikkerhedsbriefing<span style="background-color:white"><span style="color:#222222">, giver det afgivende personale fra Børne- og Ungemodtagelse – som den første, rapport om patienter, der skal modtages i sengeafsnittet.</span></span></li> </ul> <p><strong>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; </strong><u>Særlige forhold</u></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Af hensyn til patientsikkerheden sikres det, at første indgift af IV-medicin er givet i Børne- og Ungemodtagelsen. Hvis sondeanlæggelse er en del af den akutte behandling, kan denne anlægges i Børne- og Ungemodtagelsen.</span></span></li> <li>Det skal så vidt muligt undgås at flytte&nbsp;patienter<span style="background-color:white"><span style="color:#222222"> om natten. </span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Onsdage og torsdage modtager sengeafsnittet</span></span> <span style="background-color:white"><span style="color:#222222">nyopererede elektive ortopædkirurgiske patienter, som ofte kommer lige i vagtskiftet eller først i aftenvagten. Der tages højde for dette i planlægningen af stuegang i Børne- og Ungemodtagelsen.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved pladsmangel i Børne- og Ungemodtagelsen, kan familien installeres på en aftalt stue i 415. Det afgivende plejepersonale har det plejemæssige ansvar indtil, der er afgivet rapport til det modtagende plejepersonale.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Er der særlige forhold omkring familien, der skal tages hensyn til, som f.eks. overnatning af begge forældre, aftales dette på forhånd mellem det afgivende plejepersonale og det modtagende plejepersonale uden forældrenes involvering.</span></span> <span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Plejepersonalet i Børne- og Ungemodtagelsen må ikke stille familien forhold i udsigt, som ikke kan imødekommes, uden tilsagn fra det modtagende plejepersonale.</span></span></li> </ul> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når en patient&nbsp;går på hjemmebesøg fra Børne- og Ungemodtagelsen, for at møde i sengeafsnit næste dag</span></span></strong></h2> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Inden&nbsp;patienten sendes hjem præsenteres plan for patient, forældre og plejepersonale i den respektive sengegruppe i forhold til forventningsafstemning om mødetid, forberedelse til undersøgelse m.v.</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det skal sikres, at vi har forældrenes telefonnummer.</span></span></li> </ul> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når en patient&nbsp;overflyttes fra et andet hospital i Danmark</span></span></strong></h2> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når&nbsp;patienten er meldt <em>ustabilt. </em></span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Bliver patienten&nbsp;i Børne- og Ungemodtagelsen til læge har set patienten. Passes af plejepersonale i Børnemodtagelsen.</span></span></li> </ul> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når&nbsp;patienten er meldt <em>stabilt</em></span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Patienten&nbsp;skrives på tavle i&nbsp;Børne- og Ungemodtagelsen med prioriteringsfarve indtil læge har set patienten.&nbsp;Patienten placeres i sengegruppe og passes af plejepersonale i sengegruppen.</span></span></li> </ul> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Når en patient&nbsp;henvises fra en skadestue og udlandet</span></span></strong></h2> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Patienter, som henvises fra en skadestue eller udlandet, skal i Børne- og Ungemodtagelsen registreres og triageres. Hvis der foreligger plan og ordinationer i SP kan&nbsp;patienten derefter flyttes til sengeafsnit, når indlæggelse skønnes at blive over 24 timer.</span></span></p> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Overflyttes&nbsp;patienten fra udlandet,&nbsp;isoleres i henhold til gældende retningslinjer.</span></span></p> <p><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Bilag</span></span></strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Modtageark til nye patienter i 415 2022 05 24.docx</a></p> <p><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X5E6F022B54E2C4E6C1257F8B0037454F?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" target="_blank"><span style="background-color:white"><u>Spidsbelastning i Børne- og Ungeafdelingen</u></span></a></p> <p>&nbsp;</p> <hr> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_Dagkirurgisk afdeling_Smertebehandling postoperativt Dagkirurgisk Afdeling.

Smertebehandling postoperativt, Dagkirurgisk Afdeling Smertebehandling i Dagkirurgisk Afdeling Bilag Smertebehandling-opvågning dec 2019.doc

<h1><div id="Afsnit#1699545279808">Smertebehandling postoperativt, Dagkirurgisk Afdeling</div></h1><div id="BodyWeb#1699545279808"><h2>Smertebehandling i Dagkirurgisk Afdeling&nbsp;</h2> <h2><a name="1699545279808Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Smertebehandling-opvågning dec 2019.doc</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Overgang fra neonatalafsnit til neuropædiatrisk ambulatorium.

Overgang fra neonatalafsnit til neuropædiatrisk ambulatorium Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Denne vejledning har til formål at understøtte fælles rammer og arbejdsgange for forløbet for det nyfødte barn og dennes familie i overgangsfasen fra neonatalperioden til forløb i neuropædiatrisk ambulatorium. Vejledningen er gældende for sundhedspersonale på neonatalafsnittet og i neuropædiatrisk ambulatorium. Patientgrupper Børn der er er indlagt på neonatalafsnittet eller barselsgangen, hvor det vurderes, at der er høj sandsynlighed for at barnet efterfølgende ikke udvikles normalt. - Barn født med store cerebrale misdannelser /svær hydrocephalus - Barn med langvarig indlæggelse efter asphyxi/køling - Barn med langvarige kramper - Barn med erkendt metabolisk sygdom - Barn med kendt med genetisk variant, som med sikkerhed vil medføre behov for neuropædiatrisk forløb - Barn, hvor der er indikation for udredning med ”AkutSygt-Sygt-Barn-panel” Særligt - Barn med grad IV intraventrikuklær blødning skal fra 5 månedersalderen overgå til neuropædiatrisk ambulatorium – dvs. det er i neuropædiatrisk ambulatorium, at barnet skal have sin planlagte 5 måneders ambulante tid. Definitioner Fremgangsmåde Det tilstræbes, at familien under indlæggelse tilses af en repræsentant fra neuropædiatrisk team (neuropædiater el. neuropædiatrisk sygeplejerske). Neonatologisk bagvagt kontakter dagens Neuro-kontakt. (Navn og telefonnummer fremgår af vagtskema.) og der lægges plan for, hvornår og af hvem fra det neuropædiatriske team, som skal tilse barnet. Ved udskrivelse medgives forældre tid til opfølgning i neuropædiatrisk ambulatorium – og eventuelle parakliniske undersøgelser forud for det ambulant besøg bestilles via neonatalafsnittet. Ansvar og organisering Det er neonatologens ansvar at tage kontakt til neuropædiater. Beslutning om hvorvidt der er behov for tidligt overgang til neuropædiatrisk ambulatorium træffes i samarbejde mellem neuropædiater og neonatolog.Ved behov for kontrol af trivsel/ammerådgivning skal dette foregå via neonatalafsnittets ambulante funktion enten ved sygeplejerske eller læge, evt. i samarbejde med diætist. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Ambulant opfølgning efter indlæggelse i Neonatalafdelingen

<h1><div id="Afsnit#1699544608458">Overgang fra neonatalafsnit til neuropædiatrisk ambulatorium</div></h1><div id="BodyWeb#1699544608458"><p><a name="1699544608458Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544608458Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Denne vejledning har til formål at understøtte fælles rammer og arbejdsgange for forløbet for det nyfødte barn og dennes familie i overgangsfasen fra neonatalperioden til forløb i neuropædiatrisk ambulatorium.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Vejledningen er gældende for sundhedspersonale på neonatalafsnittet&nbsp;og i neuropædiatrisk ambulatorium.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:black">Patientgrupper</span></span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Børn der er er indlagt på neonatalafsnittet&nbsp;eller barselsgangen, hvor det vurderes, at der er høj sandsynlighed for at barnet efterfølgende ikke udvikles normalt.</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn født med store cerebrale misdannelser /svær hydrocephalus</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn med langvarig indlæggelse efter asphyxi/køling</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn med langvarige kramper</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn med erkendt metabolisk sygdom</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn med kendt med genetisk variant, som med sikkerhed vil medføre behov for neuropædiatrisk forløb</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn, hvor der er indikation for udredning med ”AkutSygt-Sygt-Barn-panel” </span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Særligt</span></span></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Barn med grad IV intraventrikuklær blødning skal fra 5 månedersalderen overgå til neuropædiatrisk ambulatorium – dvs. det er i neuropædiatrisk ambulatorium, at barnet skal have sin planlagte 5 måneders ambulante tid.</span></span></li> </ul> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544608458Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544608458Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Det tilstræbes, at familien under indlæggelse tilses af en repræsentant fra neuropædiatrisk team (neuropædiater el. neuropædiatrisk sygeplejerske). </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Neonatologisk bagvagt kontakter dagens Neuro-kontakt. (Navn og telefonnummer fremgår af vagtskema.) og der lægges plan for, hvornår og af hvem fra det neuropædiatriske team, som skal tilse barnet. </span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Ved udskrivelse medgives forældre tid til opfølgning i neuropædiatrisk ambulatorium – og eventuelle parakliniske undersøgelser forud for det ambulant besøg bestilles via neonatalafsnittet.</span></span></p> <p>&nbsp;</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544608458Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> <span style="color:black">Det er neonatologens ansvar at tage kontakt til neuropædiater. </span><span style="color:black">Beslutning om hvorvidt der er behov for tidligt overgang til neuropædiatrisk ambulatorium træffes i samarbejde mellem neuropædiater og neonatolog.</span><span style="color:black">Ved behov for kontrol af trivsel/ammerådgivning skal dette foregå via neonatalafsnittets ambulante funktion enten ved sygeplejerske eller læge, evt. i samarbejde med diætist.</span></div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544608458Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544608458Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank">Ambulant opfølgning efter indlæggelse i Neonatalafdelingen</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544608458Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Oversigt over B¢rneafdelingens konferencer.

Oversigt over Børneafdelingens konferencer ###TABEL_1###

<h1><div id="Afsnit#1699545100153">Oversigt over Børneafdelingens konferencer</div></h1><div id="BodyWeb#1699545100153"> ###TABEL_1### <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Oversigt over B¢rneafdelingens konferencer_TABEL_1.

Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00-9.30 Morgenkonf, 8.15-8.40 (F23) Gas-læge-konf, 8.45-9.00 (429) Neo-morgenkonf, 9.00-9.20 (427) Morgenkonf, 8.15-8.40 (F23) Tirsdagsundervisning, 8.35-8.55 (F23) i lige uger MR-konf, 9.00-9.30 (MR-afd) Gas-kir/med/pæd-konf, 8.15-9.00 (415, gr 8) Neo-morgenkonf, 9.00-9.20 (427) Neo-ernæringskonf, 9.00-9.30 (427) Morgenkonf, 8.15-8.40 (F23) Røntgen-konf, 8.35-8.50 (Rtg-afd) Obstetrisk konf, 08.00-08.30 (Obstetrisk konf-rum) Neuro-lægemøde 8.30-9.00 hver 2. onsdag (IW-LLs kontor) Neo-morgenkonf, 9.00-9.20 (427) Morgenkonf, 8.15-8.40 (F23) Torsdagsundervisning, 8.45-9.30 (F23) Psyk. soc. møde, 8.45-9.30 (afd. 427) Obstetrisk audit, 8.30-9.00, (x1/md) (Obstetrisk konf-rum) Neo-morgenkonf, 9.00-9.20 (427) Morgenkonf, 8.15-8.40 (F23) IBD-tværfaglig Gas-konf, 8.45-9.00 (429) 12.00-13.00 Neo-konf, 12.30-13.00 (427) Lunge- og allergi konf, 12.30-13.00 (531) Neo-konf, 12.30-13.00 (427) Neurokonf, 12.30-13.00 (531) Tværfaglig Gas-konf 12.30-13.00 (429) Neo-konf, 12.30-13.00 (427) BII-konf, 12.30-13.00 (531). Første ons i md. med psyk-soc team Hjertekonf, 12.30-13.00 (531) Neo-konf, 12.30-13.00 (427) Nefro-urologi konf, 12.30-13.00 (531) Neo-konf, 12.30-13.00 (427) 13.00-13.30 Middagskonf, 13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal) Middagskonf, 13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal) Mikrobiologisk konf. kl. 13.15-13.30 samme sted Middagskonf, 13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal) Middagskonf, 13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal) Psyk. soc. møde, kl. 13.15-13.45 (415) Middagskonf, 13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal) 13.30-14.00 Ganglab konf, 13.00-14.00, Tagetagen, Center 2 14.00-15.30 Gas-pæd-lægekonf 14.30-15.30 (460)

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:baseline; width:157px"> <p><strong>Tidspunkt</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline; width:135px"> <p><strong>Mandag</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong>Tirsdag</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong>Onsdag</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong>Torsdag</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong>Fredag</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:baseline; width:157px"> <p><strong>8.00-9.30</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline; width:135px"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Morgenkonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">8.15-8.40 (F23</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">)</span></strong></p> <p><span style="color:#800080"><strong>Gas-læge-konf, 8.45-9.00 (429)</strong></span></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-morgenkonf, 9.00-9.20</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">&nbsp;(427)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Morgenkonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">8.15-8.40 (F23</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Tirsdagsundervisning, 8.35-8.55&nbsp;(F23) i lige uger</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#00cc00">MR-konf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#00cc00">9.00-9.30 (</span></strong><strong><span style="color:#00cc00">MR-afd)</span></strong></p> <p><strong>Gas-kir/med/pæd-konf, 8.15-9.00 (415, gr 8)</strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-morgenkonf, 9.00-9.20</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">&nbsp;(427)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-ernæringskonf, 9.00</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">-9.30 (427)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Morgenkonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">8.15-8.40 (F23</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Røntgen-konf, 8.35-8.50 (Rtg-afd)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Obstetrisk konf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">08.00-08.30 (</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">Obstetrisk konf-rum)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#5f5f5f"><span style="color:#00cc00">Neuro-lægemøde 8.30-9.00 hver 2. onsdag (IW-LLs kontor)</span></span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-morgenkonf, 9.00-9.20</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">&nbsp;(427)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Morgenkonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">8.15-8.40 (F23</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Torsdagsundervisning,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">8.45-9.30 (F23)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#003399">Psyk. soc. møde,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#003399">8.45-9.30 (afd. 427)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Obstetrisk audit,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">8.30-9.00, (x1/md) (</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">Obstetrisk konf-rum)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-morgenkonf, 9.00-9.20</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">&nbsp;(427)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Morgenkonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">8.15-8.40 (F23</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:purple">IBD-tværfaglig Gas-konf, 8.45-9.00 (429)</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:baseline; width:157px"> <p><strong>12.00-13.00</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline; width:135px"> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-konf, 1</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">2.30-13.00 (427)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300"><strong><span style="color:#33cccc">Lunge- og allergi konf, 12.30-13.00 (531)</span></strong></span></strong></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-konf, 1</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">2.30-13.00 (427)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300"><strong><span style="color:fuchsia"><strong><span style="color:#00cc00">Neurokonf, 12.30-13.00&nbsp;(531)</span></strong></span></strong></span></strong></p> <p><strong>Tværfaglig Gas-konf 12.30-13.00 (429)</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-konf, 1</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">2.30-13.00 (427)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300"><strong><span style="color:red">BII-konf, 12.30-13.00 (531). Første ons i md. med psyk-soc team</span></strong></span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300"><strong><span style="color:fuchsia">Hjertekonf,&nbsp;12.30-13.00 (531)</span></strong></span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-konf, 1</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">2.30-13.00 (427)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#cc3300"><strong><span style="color:#336699">Nefro-urologi konf, 12.30-13.00&nbsp;(531)&nbsp;</span></strong></span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#cc3300">Neo-konf, 1</span></strong><strong><span style="color:#cc3300">2.30-13.00 (427)</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:baseline; width:157px"> <p><strong>13.00-13.30</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline; width:135px"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Middagskonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Middagskonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Mikrobiologisk konf. kl. 13.15-13.30 samme sted</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Middagskonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Middagskonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal)</span></strong></p> <p><strong><span style="color:#003399">Psyk. soc. møde,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#003399">kl. 13.15-13.45 (415)</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">Middagskonf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#5f5f5f">13.00-13.30 (Konf-rum, Vandrehal)</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:baseline; width:157px"> <p><strong>13.30-14.00</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline; width:135px"> <p><strong><span style="color:#00cc00">Ganglab konf,&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#00cc00">13.00-14.00, T</span></strong><strong><span style="color:#00cc00">agetagen, Center 2</span></strong></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline">&nbsp;</td> <td style="vertical-align:baseline">&nbsp;</td> <td style="vertical-align:baseline"> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong>&nbsp;</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:baseline; width:157px"> <p><strong>14.00-15.30</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline; width:135px"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">&nbsp;</span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong>Gas-pæd-lægekonf 14.30-15.30 (460)</strong></p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:baseline"> <p><strong><span style="color:#5f5f5f">&nbsp;</span></strong></p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Parenteral ernæring af neonatal.

Parenteral ernæring af neonatal Parenteral ernæring (PE) refererer til intravenøs ernæring, der gives, når børnene ikke er i stand til at indtage tilstrækkelig næring enteralt. Parenteral ernæring indeholder protein, fedt og glukose, og der bliver tilsat vitaminer og elektrolytter . Vi anvender InfuPRE- uafhængig af barnets alder og gestationsalder. Der findes PE til dag 1-3 og PE uden fedt til særlige situationer ( InfuLight ) – dette kan vi bestille på RH ved behov. ###TABEL_1### Der skal overvejes PE ved alle nyfødte børn hvis barnet ikke kan tage 50 % af sit behov på 3. dag. PE kan oftest seponeres, når barnet indtager 80 % af sit behov enteralt. Dosering Barnets ernæringsbehov udregnes efter vanlige retningslinier (ml/kg/d) - PE erstatter ammemælk i forholdet 1:1, der må maksimalt gives 140 ml/kg/døgn PE. PE gives over 24 timer. Infusionstiden kan dog reduceres til18 timer – men indløbshastigheden må ikke overskride 7 ml/ kg/time. Registrering i SP Parenteral ernæring ordineres som kompleks infusion i SP. Findes under standardsortiment. Infusionspraksis - PE poser opbevares i køleskab i medicinrummet indtil det skal anvendes. - Infusionssættet skal samles sterilt med lukket slangesystem. Skift 1 gang i døgnet. - Infusion via perifert drop eller centralt kateter ( obs. ikke i NAK ! ) - En 3-vejshane placeres mellem droppet og infusionssættet. Skift x 1 i døgnet - PE infunderes kontinuerligt over 24 timer (se ovenfor). Der tages højde for droppets anvendelse til andre formål. - Blodprodukter og antibiotika må ikke gives sammen med PE. Kateteret gennemskylles ved skift. Vitaminer Der skal ikke tilsættes vitaminer i den parenterale ernæring, efter 7. levedøgn gives vitaminer efter vanlige instruks per os. Kun i sjældne tilfælde, hvor et barn skal have længerevarende parenteral ernæring og slet intet kan indtage per os, kan tilsættes Soluvit (vandopløselige ) og vitalipid ( fedtoopløselige ) til den parenterale pose. 10 ml Vitalipid tilsættes hætteglasset med tørstoffet Soluvit. Der gives 1 ml/kg af opløsning, som tilsættes parenteral posen/dgl uanset om barnet får hele indholdet i posen eller ej, er det den daglige dosering. Undersøgelser Drop tilses regelmæssigt for funktion og flebitis Ved høje blodsukker (BS fra daglig syrebase og stort urin output) overvejes om sukkerload kan nedsættes eller insulin skal opstartes. Laboratorieprøver På børn i parenteral ernæring tages dagligt syrebase status, NB BS, Na og K. PE-prøver tages efter 4 og 9 dages behandling: gastal, BS, triglycerider , se-Na, se-K, carbamid, creatinin, albumin, calcium, fosfat, INR, fraktioneret bili, ALAT, GGT, bas. fosfatase og trombocytter. Finder færdig SP-blodprøve pakke. Hos børn i langvarig behandling måles også zink og vit-D. Komplikationer Sepsis PE giver en betydelig risiko for bakteriæmi – sepsis skal mistænkes hvis barnet får takykardi, hyperglykæmi og eller er klinisk ustabilt. Obs. Hyperglykæmi kan være tidlligt tegn på infektion. Pause med PE Ved shock, udtalt acidose og svære elektrolytforskydninger. Især K skal korrigeres inden opstart af PE. Ved sepsis eller andre kliniske stressituationer, hvor pH og elektrolytter ikke er forskudt, skal der IKKE reduceres i PE. Der tages så gastal og triglycerid dagligt til tilstanden er stabil. Nedsat dosis PE Ved mistanke om obstruktiv leverlidelse, nedsættes dosis af parenteral ernæring og erstattes evt. med InfuLight ( uden fedt ) , og der målet PE-prøver x 2 ugentligt ( obs. konj. bili ) Ved se-triglycerid > 2,5 reduceres PE, og erstattes evt. Infu Light ( uden fedt ). Kolestase associeret til PE (KAPE) Kolestase defineres som konjungeret bilirubin > 34 mikromol/ l Hyppigheden af ukompliceret KAPE skønnes at ligge mellem 10-25 % af nyfødte med behov for PE Det ses hyppigst ved samtidig lav GA, lav FV, hypoxi, sepsis eller gastrointestinal kirurgi. Hvis mave-tarm fungerer normalt efter 4-6 uger, aftager leverpåvirkningen oftest hurtigt igen. Tilstanden kan til dels forebygges ved tidlig opstart af enteral ernæring også i små mængder, samt sanering af infektioner. Ursofalk har ikke dokumenteret effekt ved denne type leverpåvirkning, men kan evt. forsøges i samråd med børnekirurg. Link til National DPS guideline: http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/Parenteral_ernæring_mature_og_præmature_børn.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544734401">Parenteral ernæring af neonatal</div></h1><div id="BodyWeb#1699544734401"><p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Parenteral ernæring (PE) refererer til intravenøs ernæring, der gives, når børnene ikke er i stand til at indtage tilstrækkelig næring enteralt. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Parenteral ernæring indeholder protein, fedt og glukose, og der bliver tilsat vitaminer og elektrolytter . </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Vi anvender InfuPRE- uafhængig af barnets alder og gestationsalder. &nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Der findes PE til dag 1-3 og &nbsp;PE uden fedt til særlige situationer ( InfuLight ) – dette kan vi bestille på RH ved behov. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> ###TABEL_1### <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Der skal overvejes PE ved alle nyfødte børn hvis barnet ikke kan tage 50 % af sit behov på 3. dag. PE kan oftest seponeres, når barnet indtager 80 % af sit behov enteralt. </span></p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Dosering </span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Barnets ernæringsbehov udregnes efter vanlige retningslinier (ml/kg/d) - PE erstatter ammemælk i forholdet 1:1, der må maksimalt gives 140 ml/kg/døgn PE.</span><span style="color:black"> PE gives over 24 timer. Infusionstiden kan dog reduceres til18 timer – men indløbshastigheden må ikke overskride 7 ml/ kg/time. </span></p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h3> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Registrering i SP</span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Parenteral ernæring ordineres som kompleks infusion i SP. Findes under standardsortiment. </span></p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h3> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Infusionspraksis </span></h3> <ul> <li>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <span style="color:black">- &nbsp;PE poser opbevares i køleskab i medicinrummet indtil det skal anvendes. </span></li> <li>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <span style="color:black">- &nbsp;Infusionssættet skal samles sterilt med lukket slangesystem. </span><span style="color:black">Skift 1 gang i døgnet. </span></li> </ul> <ul> <li>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <span style="color:black">- &nbsp;Infusion via perifert drop eller centralt kateter ( obs. ikke i NAK ! ) </span></li> <li>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <span style="color:black">- &nbsp;En 3-vejshane placeres mellem droppet og infusionssættet. </span><span style="color:black">Skift x 1 i døgnet </span></li> <li>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <span style="color:black">- &nbsp;PE infunderes kontinuerligt over 24 timer (se ovenfor). Der tages højde for droppets anvendelse til andre formål. </span></li> </ul> <ul> <li><span style="color:black">&nbsp;Blodprodukter og antibiotika må ikke gives sammen med PE. Kateteret gennemskylles ved skift. </span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Vitaminer </span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#fb0007">Der skal ikke tilsættes vitaminer i den parenterale ernæring, efter 7. levedøgn gives vitaminer efter vanlige instruks per os. </span><span style="color:black">Kun i sjældne tilfælde, hvor et barn skal have længerevarende parenteral ernæring og slet intet kan indtage per os, kan tilsættes Soluvit (vandopløselige ) og vitalipid ( fedtoopløselige ) til den parenterale pose. 10 ml Vitalipid tilsættes hætteglasset med tørstoffet Soluvit. Der gives 1 ml/kg af opløsning, som tilsættes parenteral posen/dgl uanset om barnet får hele indholdet i posen eller ej, er det den daglige dosering. </span></p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h3> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Undersøgelser</span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Drop tilses regelmæssigt for funktion og flebitis Ved høje blodsukker (BS fra daglig syrebase og stort urin output) overvejes om sukkerload kan nedsættes eller insulin skal opstartes. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Laboratorieprøver</span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">På børn i parenteral ernæring tages dagligt syrebase status, NB BS, Na og K.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">&nbsp;PE-prøver tages efter 4 og 9 dages behandling: gastal, BS, triglycerider , se-Na, se-K, carbamid, creatinin, albumin, calcium, fosfat, INR, fraktioneret bili, ALAT, GGT, bas. fosfatase og trombocytter. &nbsp;Finder færdig SP-blodprøve pakke.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Hos børn i langvarig behandling måles også zink og vit-D.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Komplikationer </span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="color:black">Sepsis </span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><em>PE giver en betydelig risiko for bakteriæmi</em> – </span>sepsis skal mistænkes hvis barnet får takykardi, hyperglykæmi og eller er klinisk ustabilt. <span style="color:black">Obs. Hyperglykæmi kan være tidlligt tegn på infektion.&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Pause med PE </span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Ved shock, udtalt acidose og svære elektrolytforskydninger. Især K skal korrigeres inden opstart af PE. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Ved sepsis eller andre kliniske stressituationer, hvor pH og elektrolytter ikke er forskudt, skal der IKKE reduceres i PE. Der tages så gastal og triglycerid dagligt til tilstanden er stabil. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Nedsat dosis PE </span></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Ved mistanke om obstruktiv leverlidelse, nedsættes dosis af parenteral ernæring og erstattes evt. med InfuLight ( uden fedt ) , og der målet PE-prøver x 2 ugentligt ( obs. konj. bili ) </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Ved se-triglycerid &gt; 2,5 reduceres PE, og erstattes evt. Infu Light ( uden fedt ). </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Kolestase associeret til PE (KAPE) Kolestase defineres som konjungeret bilirubin &gt; 34 mikromol/ l </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Hyppigheden af ukompliceret KAPE skønnes at ligge mellem 10-25 % af nyfødte med behov for PE </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Det ses hyppigst ved samtidig lav GA, lav FV, hypoxi, sepsis eller gastrointestinal kirurgi. Hvis mave-tarm fungerer normalt efter 4-6 uger, aftager leverpåvirkningen oftest hurtigt igen. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Tilstanden kan til dels forebygges ved tidlig opstart af enteral ernæring også i små mængder, samt sanering af infektioner. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Ursofalk har ikke dokumenteret effekt ved denne type leverpåvirkning, men kan evt. forsøges i samråd med børnekirurg. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Link til National DPS guideline:</h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/Parenteral_ernæring_mature_og_præmature_børn.pdf" style="color:#0563c1; text-decoration:underline">http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/Parenteral_ernæring_mature_og_præmature_børn.pdf</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Parenteral ernæring af neonatal_TABEL_1.

Navn InfuPRE (preterm dag 4) Indhold per 100 ml Aminosyrer 2,8 g Nitrogen 0,4 g Fedt 2,4 g Glukose 5,7 g (NB svarer til isoton glukose, ca 50% mindre end NeoKNaG) Energi 57 kcal (non-protein 47 kcal) Elektrolytter Natrium 1,6 mmol Kalium 1,6 mmol Magnesium 0,2 mmol Calcium 0,47 mmol Fosfat 1 mmol Klorid 2,57 mmol Osmolalitet 690 mosm/kg Holdbarhed 90 dage Pose størrelse 295 ml

<table border="1" cellspacing="0" class="MsoTableGrid" style="border-collapse:collapse; border:solid windowtext 1.0pt"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Navn </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">InfuPRE&nbsp; (preterm dag 4)</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Indhold per 100 ml </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Aminosyrer </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">2,8 g </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Nitrogen </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">0,4 g </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Fedt </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">2,4 g </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Glukose </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">5,7 g (NB svarer til isoton glukose, ca 50% mindre end NeoKNaG)</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Energi </span></strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">57 kcal (non-protein 47 kcal)</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> </tr> <tr> <td style="height:22.75pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Elektrolytter </span></strong></p> </td> <td style="height:22.75pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><img src="" style="height:3px; width:228px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></span>&nbsp; <span style="color:black"><img src="" style="height:3px; width:140px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></span>&nbsp;</p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Natrium </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">1,6 mmol </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Kalium </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">1,6 mmol </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Magnesium </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">0,2 mmol </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Calcium </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">0,47 mmol </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Fosfat </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">1 mmol </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Klorid </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">2,57 mmol </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Osmolalitet </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">690 mosm/kg </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:58.35pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Holdbarhed </span></strong></p> </td> <td style="height:58.35pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">90 dage </span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Pose størrelse </span></strong></p> </td> <td style="height:28.4pt; vertical-align:top; width:249.05pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">295 ml </span></strong></p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Parenteral ernæring B¢rn og unge.

Parenteral ernæring Børn og unge Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Parenteral ernæring (PE): Indikation PE anvendes ved længerevarende sygdomsforløb, når enteral ernæring ikke er mulig eller tilstrækkelig. Det er imidlertid vigtigt at børn i parenteral ernæring også tilbydes lille mængde enteral ernæring, (2 ml/time for småbørn, 5 ml/time for større børn og 10 ml/time for skolebørn) så de ikke får atrofi af tarmslimhinden. For børn over 7 år, overvejes PE ved udsigt til insufficient enteral ernæring i mere end en uge. For yngre børn eller allerede underernærede, startes tidligere. For børn der trods maksimal forsøg på enteral ernæring (sonde/PEG sonde) har vægttab over 10% (børn under 10 kg 5%) eller hos allerede undervægtige ved forventet vægttab i denne størrelsesorden. Produkter Ved behov for parenteral ernæring, kan man bruge SmofKabiven til børn over 10 kg men skal hos de små børn (< 30 kg) suppleres med glucose for at kunne give barnet dets behov. Glucose skal gives i et perifert drop. SmofKabiven og Smofkabiven perifer har den fordel at de er standard varer og langtidsholdbare. Vi har fast Smofkabiven 1100 kcal (996 ml) og Smofkabiven perifer 800 kcal (1206 ml) Se VIP fra RH Børne- og ungeklinikken "Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse": Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse SmofKabiven skal gives i central vene, i situationer hvor central adgang ikke kan opnås, kan SmofKabiven fås i en perifer udgave HS apoteket fremstiller PE-poser, der er specialfremstillet efter vægt (Børneposer) og de har den fordel at der ikke skal suppleres med glucose i sidedrop. Børneposerne har relativ kort levetid og kan tilsættes vitaminer og sporstoffer på apoteket. Disse produkter er ikke lagervare, opbevares på køl og der er typisk 1-3 dages leveringstid. Børneposerne kan bruges til børn mellem 3 og 30 kg. Se VIP fra RH Børne- og ungeklinikken "Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse": Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse Børneposerne er den bedste løsning til børn hvor PE er deres hovedernæringskilde pga. der ikke skal suppleres med glukose i sidedrop og fordi Apoteket tilsætter vitaminer og sporstoffer. Børn under 6 kg kan få Infumix A og B (se neonatal intruks). Infumix kan gives i perifer vene se Parenteral ernæring af neonatal 427's VIP Vitaminer og sporstoffer Vitaminer og sporstoffer tilsættes den parenterale ernæring efter nedenstående skema: Børneposer: Skal bestilles fra apoteket med tilsat vitaminer og tracerstoffer, når det er muligt. Tracel fra Apoteket indeholder ikke jern, hvorfor dette skal gives separat og om muligt enteralt. ###TABEL_1### Bestilling og opbevaring: SmofKabiven og SmofKabiven perifer opbevares i modtagestationen i udvalgte doser og bestilles via ”Medicinservice” Infumix kan evt. lånes på 427, eller bestilles via ”Medicinservice”. Børneposerne efter vægt bestilles via ”Medicinservice” hos TPN-gruppen på RH. Der er 1-3 dages leveringstid. Poserne kan ikke bestilles via vagtordningen. De har kort holdbarhed – 1 uge, hvis de er tilsat vitaminer og skal opbevares i køleskab (i mælkekøkken gr 8) ”Medicinservice” koordinerer al bestilling på hverdage. Brug Smofkabiven indtil børneposerne kommer. Soluvit (vandopløselige vitaminer), Vitalipid infant (fedtopløselige vitaminer) og Peditrace / Tracel (sporstoffer) opbevares i køleskab i medicinrum. CVK/Longline: Børn som skal have parenteral ernæring skal have anlagt CVK eller longline, dette aftales med anæstesien gerne læge Lene Larsen, anæstesien. For at undgå infektioner og forlænge et CVK's levetid, er det vigtigt at det betjenes med non-touch teknik og sterile remedier og at man laver så få anbrud af kateteret som muligt. Det er derfor vigtigt at bruge de poser, som passer til barnets vægt, således at posen kun skal skiftes én gang i døgnet. Er CVK’et en ”livsnerve” skal det forbeholdes parenteral ernæring, da det slider på et CVK når der trækkes blodprøver, med det er en afvejning der bør vurderes af kontaktlæge og -sygeplejerske. Administration: Generelt anbefales, at den ordinerede mængde parenteral ernæring gives over 24 timer initielt, men praktisk er dette sjældent muligt. Afhængig af mængde/kg, ernæringstilstanden og barnets tolerance tilstræbes det at tage mellem 18 og 12 timer pr døgn. Der er maximale infusionshastigheder for de enkelte præparater, se under Produkter. En åben pose kan holde i 24 timer og skal være brugt indenfor denne tidsramme. Der bruges PVC frie slanger. Skift infusionssæt efter hver opstart eller ved pauser mere end 1 time. Mål barnets temperatur inden opstart og x 1 i vagten. Man må ikke tilsætte glucose eller medicin til parenteral ernæring, da der er risiko for udfældninger som kan være livsfarlige. Ligeledes må der heller ikke gives glucose eller medicin i et y-stykke sammen med parenteral ernæring. Kontakt lægemiddelinformation (###NAVN###) på ###TELEFON### ved spørgsmål. Dosering: Vær obs for risiko for refeeding-syndrom. Se også særskilt VIP fra RH Børne-og Ungeklinikken "Refeeding- indlagte børn og unge" og under komplikationer nedenunder. Hvis der ikke er risiko for refeeding-syndrom doseres som følgende: Første dag gives 1/2 dosering over ca. 18-24 timer, som de næste dage øges under hensyntagen til blodprøvesvar – spec. triglycerider og elektrolytter og urinstix(fuld dosis efter 2-3 dage). For at undgå hypoglycæmi fases PE ind og ud (der gives halv infusionshastighed første og sidste time). Det er udfasningen der er den vigtigste. I opstartsfasen opretholdes en kontinuerlig infusion af PE, evt. med en pause (gives minimum over 18 timer). Tåles PE på sigt, kan antallet af timer hvor infusionen skal løbe over, skrues ned og aftales nærmere med pædiatrisk gastroenterolog. For yderligere information om Indløbshastigheder se VIP fra RH Børne- og ungeklinikken "Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse". Stigning i triglycerider > 4 mmol/l bør medføre pausering. Målingerne skal være foretaget efter min. 2 timers PN pause. Ekstra tab (diare, stomi ect.) skal ikke korrigeres med PE, men korrigeres i separat drop med tynde væsker (obs. zink ved længere varende diare). Elektrolyt forstyrrelser korrigeres heller ikke i PN. Ved feber > 38,5 halveres dosis efter aftale med bagvagt, hvis fokus er kendt og behandlet. Der tages infektionstal og bloddyrkning. Overvægtige skal have PE doseret efter deres ”lean body mass”. Monitorering: Startfase (de første 2-3 uger): De første 3 dage: PE-kontrol*, vægt og urinstix dagligt. Herefter 2 gange ugentlig. Ved langsom opstart (mere end 3 dage før fuld dosis nåes) vær opmærksom på monitorering i dagene efter fuld dosis. PE-3mdr.* blodprøver ved start. PE-kontrol* kontrolleres 2 gange ugentlig. Ved stabile værdier, kan blodprøverne efter 2-3 uger, kontrolleres 1 gang om ugen. Der føres udvidet væskeregnskab i hele perioden. Efter 2-3 uger: Ugentlig: urinstix, vægt og PE-kontrol. Månedlig: længde og hovedomfang (<1år) kontrol af zink og ferritin Der føres væskeregnskab i hele perioden. Efter 3 måneder: Ugentlig: urinstix, vægt og PE-kontrol som ved stabile værdier, kan være hver 14. dag Hver 3. måned: PE-3mdr På sigt: Røntgen af venstre hånd og ultralyd af lever og galdeveje incl flow. Måling af IgF-1 og folat *PE-kontrol: Alb, ALAT, Bili, Bilikon, BASP, PHOS, GGT, Trig, leuc, diff, trombo, HCO3, Na, K, Hg, Glu, og Ca. *PE-3mdr.: PE-kontrol + Mg, GGT, Zink, Ferritin, INR, Vitamin A, B, D, og E. Blodprøver (triglycerid) tages efter min. 2 timers PE-pause. Komplikationer: * Kvalme, ubehag i opstartsfasen (sæt infusionshasigheden ned). * Trombose (sjælden) * Infektioner (ved korrekt aseptisk procedure og få procedure ved CVK ses kateterrelateret sepsis hos ca. 5 %): * Refeeding syndrom (potentiel dødelig tilstand): Kan ses hos svært underernærede børn som re-ernæres for hurtigt. Hypokaliæmi, hypofosfatæmi og hypomagnesiæmi. Kan forværres ved opstart af parenteral ernæring, grundet øget metabolisme intracellulært. Kan medføre kardiel rytmeforstyrrelse og neurologiske symptomer. Ses ved K < 3 mmol/l, Mg < 0,5 mmol/l, fosfat < 0,5 mmol/l. Ved faldende værdier suppleres efter behov. *Hyperglykæmi: BS>12 øger risiko for infektioner. Ved glucosuri måles BS x 4. BS kan korrigeres ved ændring af infusionshastighed, sammensætning af ernæringen og/eller insulin. * Hyperlipidæmi: Triglycerid måles før start og 1 x ugentlig. Skal være < 4. Måles ikke fastende. *Ødemer, elektrolytforstyrelser: Underernæring kan give Na-retention. Hyperinsulinæmi grundet glucosetilførelse, reducerer Na-udskillelse i nyrerne. Na infusion bør derfor begrænses. Underernærede har ofte K-mangel, hvorfor ekstra tilskud kan være nødvendigt. *leverpåvirkning/icterus (40-60% af langtidbehandlede): er ikke kontraindikation for parenteral ernæring. Påvirkede levertal kan skyldes fedtlever grundet overdosering af glukose eller reaktion på ophobning af Mangan. Er ofte udløst af andre årsager f.eks. infektion. Obs. galdesten. PE kan mange gange fortsætte med en ugentligt pause-dag. Behandling/forebyggelse af Refeeding syndrome: Se særskilt VIP fra RH Børne-og Ungeklinikken "Refeeding- indlagte børn og unge" Korttarmspatienter: Må ikke få lactobaciller, da overvækst af disse givet øget produktion af D-lactat, som nedbrydes langsomt og kan give anledning til svær acidose. Lab. fund: Øget anion gab, normal laktat, ingen ketoner i urinen og høj D-laktat. Behandles med bicarbonat, oral metronidazol, lavt indtag af kulhydrater. Litteratur: J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2005 nov; 41 suppl 2. 7. Nordiske kursus i klinisk ernæring til syg børn, 9. 11. april 2008, københavn. Overlæge læge Lars Folmer Hansen, Overlæge Anders Pærregaard, Overlæge Vibeke Wewer, Overlæge Gitte Leth Møller, Sygeplejerske Mette Weis.

<h1><div id="Afsnit#1699545188840">Parenteral ernæring Børn og unge</div></h1><div id="BodyWeb#1699545188840"><p><a name="1699545188840Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545188840Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545188840Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545188840Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545188840Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545188840Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545188840Bilag">Bilag</a></h3> <p>&nbsp;</p> <p>Parenteral ernæring (PE):</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u>Indikation</u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">PE anvendes ved længerevarende sygdomsforløb, <strong>når enteral ernæring ikke er mulig eller tilstrækkelig. </strong>Det er imidlertid vigtigt at børn i parenteral ernæring også tilbydes lille mængde enteral ernæring, (2 ml/time for småbørn, 5 ml/time for større børn og 10 ml/time for skolebørn) så de ikke får atrofi af tarmslimhinden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For børn over 7 år, overvejes PE ved udsigt til insufficient&nbsp;enteral ernæring i mere end en uge. For yngre børn eller allerede underernærede, startes tidligere.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For børn der trods maksimal forsøg på enteral ernæring (sonde/PEG sonde) har vægttab over 10% (børn under 10 kg 5%) eller hos allerede undervægtige ved forventet vægttab i denne størrelsesorden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u>Produkter</u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved behov for parenteral ernæring, kan man bruge <strong>SmofKabiven</strong> til børn over 10 kg men skal hos de små børn (&lt; 30 kg) suppleres med glucose for at kunne give barnet dets behov. Glucose skal gives i et perifert drop. SmofKabiven og Smofkabiven perifer har den fordel at de er standard varer og langtidsholdbare. Vi har fast Smofkabiven 1100 kcal (996 ml) og Smofkabiven perifer 800 kcal (1206 ml) Se VIP fra RH Børne- og ungeklinikken "Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse":&nbsp;<a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">SmofKabiven skal gives i central vene, i situationer hvor central adgang ikke kan opnås, kan SmofKabiven fås i en <strong>perifer</strong> udgave</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">HS apoteket fremstiller PE-poser, der er specialfremstillet efter vægt (<strong>Børneposer</strong>) og de har den fordel at der <strong>ikke</strong> skal suppleres med glucose i sidedrop. Børneposerne har relativ kort levetid og kan tilsættes vitaminer og sporstoffer på apoteket. Disse produkter er ikke lagervare, opbevares på køl og der er typisk 1-3 dages leveringstid. Børneposerne kan bruges til børn mellem 3 og 30 kg. Se VIP fra RH Børne- og ungeklinikken "Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse":&nbsp;<a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Børneposerne </strong>er den bedste løsning til børn hvor PE er deres hovedernæringskilde pga. der ikke skal suppleres med glukose i sidedrop og fordi Apoteket tilsætter vitaminer og sporstoffer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn under 6 kg&nbsp;kan få <strong>Infumix A og B</strong> (se neonatal intruks). Infumix kan gives i perifer vene&nbsp;se <a href="###FOLDER###" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">Parenteral ernæring af neonatal</a> 427's VIP</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u>Vitaminer og sporstoffer</u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vitaminer og sporstoffer tilsættes den parenterale ernæring efter nedenstående skema:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Børneposer: </strong>Skal bestilles fra apoteket <strong>med</strong> tilsat vitaminer og tracerstoffer, når det er muligt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tracel fra Apoteket indeholder ikke jern, hvorfor dette skal gives separat og om muligt enteralt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;&nbsp;</p> ###TABEL_1### <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>&nbsp;</strong></h4> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bestilling og opbevaring:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">SmofKabiven og SmofKabiven perifer opbevares i modtagestationen i udvalgte doser og bestilles via ”Medicinservice”</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Infumix kan evt. lånes på 427, eller bestilles via ”Medicinservice”.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børneposerne efter vægt bestilles via ”Medicinservice” &nbsp;hos TPN-gruppen på RH. Der er 1-3 dages leveringstid. Poserne kan ikke bestilles via vagtordningen. De har kort holdbarhed – 1 uge, hvis de er tilsat vitaminer&nbsp;og<strong> skal opbevares i køleskab </strong>(i mælkekøkken gr 8)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">”Medicinservice” koordinerer al bestilling på hverdage. Brug Smofkabiven indtil børneposerne kommer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Soluvit (vandopløselige vitaminer), Vitalipid infant (fedtopløselige vitaminer) og Peditrace / Tracel (sporstoffer) opbevares i køleskab i medicinrum.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>CVK/Longline:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn som skal have parenteral ernæring skal have anlagt CVK eller longline, dette aftales med anæstesien gerne læge Lene Larsen, anæstesien.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For at undgå infektioner og forlænge et CVK's levetid, er det vigtigt at det betjenes med non-touch teknik og sterile remedier og at man laver så få anbrud af kateteret som muligt. Det er derfor vigtigt at bruge de poser, som passer til barnets vægt, således at posen kun skal skiftes én gang i døgnet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Er CVK’et en ”livsnerve” skal det forbeholdes parenteral ernæring, da det slider på et CVK når der trækkes blodprøver, med det er en afvejning der bør vurderes af kontaktlæge og -sygeplejerske.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Administration:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Generelt anbefales, at den ordinerede mængde parenteral ernæring gives over 24 timer initielt, men praktisk er dette sjældent muligt. Afhængig af mængde/kg, ernæringstilstanden og barnets tolerance tilstræbes det at tage mellem 18 og 12 timer pr døgn. Der er maximale infusionshastigheder for de enkelte præparater, se under <strong>Produkter.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">En åben pose kan holde i 24 timer og skal være brugt indenfor denne tidsramme. Der bruges PVC frie slanger. Skift infusionssæt efter hver opstart eller ved pauser mere end 1 time.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mål barnets temperatur inden opstart og x 1 i vagten.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Man må <strong><u>ikke tilsætte glucose eller medicin til parenteral ernæring</u></strong>, da der er risiko for udfældninger som kan være livsfarlige. Ligeledes må der heller ikke gives glucose eller medicin i et y-stykke sammen med parenteral ernæring. Kontakt lægemiddelinformation (###NAVN###) på ###TELEFON### ved spørgsmål.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Dosering:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vær obs for risiko for refeeding-syndrom. Se også særskilt VIP fra RH Børne-og Ungeklinikken "Refeeding- indlagte børn og unge" og under komplikationer nedenunder.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis der ikke er risiko for refeeding-syndrom doseres som følgende:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Første dag gives&nbsp;1/2 dosering over ca.&nbsp;18-24<em> </em>timer, som de næste dage øges under hensyntagen til blodprøvesvar – spec. triglycerider og elektrolytter&nbsp;og urinstix(fuld dosis efter 2-3 dage). For at undgå hypoglycæmi fases PE ind og ud (der gives halv infusionshastighed første og sidste time). Det er udfasningen der er den vigtigste.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">I opstartsfasen opretholdes en kontinuerlig infusion af PE, evt. med&nbsp;en pause (gives minimum over&nbsp;18 timer). Tåles PE på sigt, kan antallet af timer hvor infusionen skal løbe over, skrues ned og&nbsp;aftales nærmere&nbsp;med pædiatrisk gastroenterolog.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For yderligere information om Indløbshastigheder se VIP fra RH Børne- og ungeklinikken "Ernæring-Parenteral ernæring til børn - procedure for anvendelse".</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Stigning i triglycerider &gt; 4 mmol/l bør medføre pausering. Målingerne skal være foretaget efter min. 2 timers PN pause.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ekstra tab (diare, stomi ect.) skal ikke korrigeres med PE, men korrigeres i separat drop med tynde væsker (obs. zink ved længere varende diare). Elektrolyt forstyrrelser korrigeres heller ikke i PN.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved feber &gt; 38,5 halveres dosis efter aftale med bagvagt, hvis fokus er kendt og behandlet.&nbsp;Der tages&nbsp;infektionstal og bloddyrkning.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Overvægtige skal have PE doseret efter deres ”lean body mass”.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Monitorering:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Startfase (de første 2-3 uger):</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">De første 3 dage: PE-kontrol*, vægt og urinstix dagligt. Herefter 2 gange ugentlig.&nbsp; Ved langsom opstart (mere end 3 dage før fuld dosis nåes) vær opmærksom på&nbsp;monitorering&nbsp;i dagene efter fuld dosis.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">PE-3mdr.*&nbsp;blodprøver ved start. PE-kontrol* kontrolleres 2 gange ugentlig. Ved stabile værdier, kan blodprøverne efter 2-3 uger, kontrolleres 1 gang om ugen. Der føres udvidet væskeregnskab i hele perioden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Efter 2-3 uger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ugentlig: </strong>urinstix, vægt og PE-kontrol.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Månedlig:</strong> længde og hovedomfang (&lt;1år) kontrol af zink og ferritin</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der føres væskeregnskab i hele perioden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Efter 3 måneder:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ugentlig: </strong>urinstix, vægt og PE-kontrol som ved stabile værdier, kan være hver 14. dag</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hver 3. måned: PE-3mdr</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>På sigt: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Røntgen af venstre hånd og ultralyd af lever og galdeveje incl flow. Måling af IgF-1 og folat</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>*PE-kontrol:</strong> Alb, ALAT, Bili, Bilikon, BASP, PHOS, GGT,&nbsp;Trig, leuc, diff, trombo, HCO_3,Na, K, Hg, Glu, og Ca.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>*PE-3mdr.:</strong> &nbsp;PE-kontrol + Mg, GGT, Zink, Ferritin, INR, Vitamin A, B, D, og E.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Blodprøver (triglycerid) tages efter min. 2 timers PE-pause.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Komplikationer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">* Kvalme, ubehag i opstartsfasen (sæt infusionshasigheden ned).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">* Trombose (sjælden)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">* Infektioner (ved korrekt aseptisk procedure og få procedure ved CVK ses kateterrelateret sepsis hos ca. 5 %):</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">* <strong>Refeeding syndrom (potentiel dødelig tilstand)</strong>: Kan ses hos svært underernærede børn som re-ernæres for hurtigt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hypokaliæmi, hypofosfatæmi og hypomagnesiæmi. Kan forværres ved opstart af parenteral ernæring, grundet øget metabolisme intracellulært. Kan medføre kardiel rytmeforstyrrelse og neurologiske symptomer. Ses ved K &lt; 3 mmol/l, Mg &lt; 0,5 mmol/l, fosfat &lt; 0,5 mmol/l. Ved faldende værdier suppleres efter behov.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">*Hyperglykæmi: BS&gt;12 øger risiko for infektioner. Ved glucosuri måles BS x 4. BS kan korrigeres ved ændring af infusionshastighed, sammensætning af ernæringen og/eller insulin.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">* Hyperlipidæmi: Triglycerid måles før start og 1 x ugentlig. Skal være &lt; 4. Måles ikke fastende.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">*Ødemer, elektrolytforstyrelser: Underernæring kan give Na-retention. Hyperinsulinæmi grundet glucosetilførelse, reducerer Na-udskillelse i nyrerne. Na infusion bør derfor begrænses. Underernærede har ofte K-mangel, hvorfor ekstra tilskud kan være nødvendigt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">*leverpåvirkning/icterus (40-60% af langtidbehandlede): er ikke kontraindikation for parenteral ernæring. Påvirkede levertal kan skyldes fedtlever grundet overdosering af glukose eller reaktion på ophobning af Mangan. Er ofte udløst af andre årsager f.eks. infektion. Obs. galdesten.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">PE kan mange gange fortsætte med en ugentligt pause-dag.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling/forebyggelse af Refeeding syndrome:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Se&nbsp; særskilt VIP fra RH Børne-og Ungeklinikken "Refeeding- indlagte børn og unge"</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Korttarmspatienter:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Må ikke få lactobaciller, da overvækst af disse givet øget produktion af D-lactat, som nedbrydes langsomt og kan give anledning til svær acidose.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Lab. fund: Øget anion gab, normal laktat, ingen ketoner i urinen og høj D-laktat.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Behandles med bicarbonat, oral metronidazol, lavt indtag af kulhydrater.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Litteratur:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2005 nov; 41 suppl 2.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">7. Nordiske kursus i klinisk ernæring til syg børn, 9. 11. april 2008, københavn.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Overlæge læge Lars Folmer Hansen, Overlæge Anders Pærregaard, Overlæge Vibeke Wewer, Overlæge Gitte Leth Møller, Sygeplejerske Mette Weis.</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Parenteral ernæring B¢rn og unge_TABEL_1.

0- 2,5 kg 2,5 kg til 5 år (ca 30 kg) 5 år – 10 år Over 10 år Soluvit (vandopløs) 1 htgl. 1 htgl. 1 htgl. 1 htgl. Vitalipid Infant (fedtopløselige vit) 4 ml/kg/døgn 1 ampul a 10 ml 1 ampul a 10 ml Vitalipid (fedtopløselige vit) 1 ampul a 10 ml Peditrace (sporstoffer) 1 ml/kg/døgn 1 ml/kg/døgn Max 15 ml Tracel (sporstoffer) 1 stk a 10 ml 1 stk a 10 ml

<table cellspacing="0" class="Table" style="border-collapse:collapse; border:inset 1.0pt"> <tbody> <tr> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">0- 2,5 kg</span></strong></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">2,5 kg til 5 år </span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">(ca 30 kg)</span></strong></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">5 år – 10 år</span></strong></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Over 10 år</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Soluvit (vandopløs)</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 htgl.</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 htgl.</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 htgl.</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 htgl.</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Vitalipid Infant</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">(fedtopløselige vit)</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">4 ml/kg/døgn</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 ampul a 10 ml</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 ampul a 10 ml</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Vitalipid</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">(fedtopløselige vit)</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 ampul a 10 ml</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Peditrace (sporstoffer)</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 ml/kg/døgn</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 ml/kg/døgn</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Max 15 ml</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Tracel (sporstoffer)</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:99.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 stk a 10 ml</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:96.0pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">1 stk a 10 ml</span></p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Patientforl¢b operationskrævende frakturer hos b¢rn.

Patientforløb, operationskrævende frakturer hos børn Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Sekretærer, plejepersonale og læger i Akutmodtagelsen og Børne- og ungemodtagelsen. Patientforløbsbeskrivelse for børn med operationskrævende frakturer på HvH Definitioner Gældende fra 5. december 2022 Fremgangsmåde Børnefrakturforløb.pdf Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544668013">Patientforløb, operationskrævende frakturer hos børn</div></h1><div id="BodyWeb#1699544668013"><p><a name="1699544668013Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544668013Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Sekretærer, plejepersonale og læger i Akutmodtagelsen og Børne- og ungemodtagelsen.</p> <p>Patientforløbsbeskrivelse for børn med operationskrævende frakturer på HvH</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544668013Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Gældende fra 5. december 2022</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544668013Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank"><span style="background-color:#f1c40f">Børnefrakturforløb.pdf</span></a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544668013Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544668013Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544668013Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544668013Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Penicillinprovokation.

Penicillinprovokation Målgrupper og anvendelsesområde Børnene kan henvises fra egen læge, Børneambulatoriet eller Børneafdelingen. Patienterne visiteres af speciallæge. Fremgangsmåde RAST-test: Alle børn skal først have taget en RAST-test enten her eller hos egen læge. Familien indkaldes til blodprøver/provokationen via sekretær. Fælles introduktion af dagens patienter til provokation: - Gennemgang af dagen (forventninger, tidsaspekt mm). - Gennemgang af eventuelle symptomer og evt. behandling deraf. - Gennemgang af behandlingsplan (længde, åben indlæggelse mm). - Patienterne må ikke forlade afdelingen under provokationen. Sygeplejekonsultation: Optag anamnese og vurder tidligere reaktion mhp. om der er indikation for 2 eller 3 doser alt efter tidligere reaktioner. Se VIP Allergi og overfølsomhed overfor lægemidler (penicillin). - Måle/veje - Kigge i mund - Inspicer barnets hud uden tøj og ble. - Provokationen foregår i anafylaksi beredskab, hvorfor Epipen medbringes på stuen. - IV adgang er ikke rutinemæssigt påkrævet ved penicillin provokation. Lægetid: - Medicin til effektuering samme dag, ordineres i EPM. Der er "en pakke”, som man kan vælge til de mest alm penicilliner. - Der ordineres anafylaksipakke. - Der lavers recept til 5 fulde dage på det anvendte præparat. - Der er tid til dette på ALBK-liste 9.30-10.00 samt til supervision. Provokation: - dosis gives efter klinisk vurdering/tjek af hud (observation 30 minutter). - dosis gives efter klinisk vurdering/tjek af hud (observation 2 timer). - (ved 3 doser, gives der 2 doser med 30 minutters interval). Dokumenter gerne evt. udslet med billeder i SP. Afslutning: Uden reaktion - Barnet og familien informeres om resultat. - Recept på 5 dages penicillinkur udformes med start samme dag. - Familien medgives visitkort til Børne- og Ungemodtagelsen og der gives en åben indlæggelse de næste 5 døgn (husk også at give det i SP) og familien informeres om at henvende sig til BUM ved sen-reaktioner. - Efter 5 døgn uden henvendelse fra familien, skrives epikrise ved sekretær. Obs! Barnet må kun spise fødevare/drikkevarer, som det har indtaget før, i de 5 dage penicillinkuren varer. Ved positiv provokation - følges instruks for dette, alt efter reaktion. Se Allergi og overfølsomhed overfor lægemidler (penicillin). - CAVE-feltet i barnets journal udfyldes. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544650384">Penicillinprovokation</div></h1><div id="BodyWeb#1699544650384"><p>&nbsp;</p> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544650384Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børnene kan henvises fra egen læge, Børneambulatoriet eller Børneafdelingen. Patienterne visiteres af speciallæge.</p> <p>&nbsp;</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544650384Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>&nbsp;</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544650384Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544650384Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h1 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h1> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>RAST-test: </strong>Alle børn skal først have taget en RAST-test enten her eller hos egen læge.&nbsp;&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Familien indkaldes til blodprøver/provokationen via sekretær.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Fælles introduktion af dagens patienter til provokation:</strong></p> <ul> <li>Gennemgang af dagen (forventninger, tidsaspekt mm).</li> <li>Gennemgang af eventuelle symptomer og evt. behandling deraf.</li> <li>Gennemgang af behandlingsplan (længde, åben indlæggelse mm).</li> <li>Patienterne må ikke forlade afdelingen under provokationen.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Sygeplejekonsultation:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Optag anamnese og vurder tidligere reaktion mhp. om der er indikation for 2 eller 3 doser alt efter tidligere reaktioner. Se VIP <a href="###FOLDER###" target="_blank">Allergi og overfølsomhed overfor lægemidler (penicillin)</a>.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <ul> <li>Måle/veje</li> <li>Kigge i mund</li> <li>Inspicer barnets hud&nbsp;uden tøj og ble.</li> <li>Provokationen foregår i anafylaksi beredskab, hvorfor Epipen medbringes på stuen.</li> <li>IV adgang er ikke rutinemæssigt påkrævet ved penicillin provokation.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Lægetid: </strong></p> <ul> <li>Medicin til effektuering samme dag, ordineres i EPM. Der er "en&nbsp;pakke”, som man kan vælge til de mest alm penicilliner.</li> <li>Der ordineres anafylaksipakke.</li> <li>Der lavers recept til 5 fulde dage på det anvendte præparat.</li> <li>Der er tid til dette på ALBK-liste 9.30-10.00 samt til supervision.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Provokation:</strong></p> <ol> <li>dosis gives efter klinisk vurdering/tjek af hud (observation 30 minutter).</li> <li>dosis gives efter klinisk vurdering/tjek af hud (observation 2 timer).</li> <li>(ved 3 doser, gives der 2 doser med 30 minutters interval).</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Dokumenter gerne evt. udslet med billeder i&nbsp;SP.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Afslutning: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Uden reaktion</u></p> <ul> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;">Barnet og familien informeres om resultat.</li> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;">Recept på 5 dages penicillinkur udformes med start samme dag.</li> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;">Familien medgives visitkort til Børne- og Ungemodtagelsen og der gives en åben indlæggelse de næste 5 døgn (husk også at give det i SP) og familien informeres om at henvende sig til BUM&nbsp;ved sen-reaktioner.</li> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;">Efter 5 døgn uden henvendelse fra familien, skrives epikrise ved sekretær.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Obs! Barnet må kun spise fødevare/drikkevarer, som det har indtaget før, i de 5 dage penicillinkuren varer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Ved positiv&nbsp;provokation</u></p> <ul> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;">følges instruks for dette, alt efter reaktion. Se <a href="###FOLDER###" target="_blank">Allergi og overfølsomhed overfor lægemidler (penicillin)</a>.</li> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;">CAVE-feltet i barnets journal udfyldes.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h1 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h1> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544650384Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544650384Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544650384Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544650384Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544650384Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544650384Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544650384Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Perinatale Ekstrasystoler.

Perinatale Ekstrasystoler Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Perinatale extrasystoler Formål Udredning og håndtering af nyfødt barn, hvor der er fundet perinatale ekstrasystoler Baggrund Ekstrasystoler er et relativt almindeligt fænomen i neonatalperioden. Det er den hyppigste form for uregelmæssig hjerteaktion, hvor man har ekstra eller tabte slag med normal hjertefrekvens. De fleste af episoderne er godartede supraventrikulære ekstrasystoler, som er selv-limiterende og forsvinder inden for de første leve uger. Hos nogle få børn med ekstrasystoler, vil dette være tegn på hjertesygdom (rytmeforstyrrelse eller strukturelle hjertefejl), og hos disse børn er der behov for yderligere udredning. Udredning Barnet ses af pædiater efter fødsel. Pædiater behøver ikke at være med til fødsel, det skal individuelt vurderes. Barnet udredes med udgangspunkt i flow chart ekstrasystoler flowchart.docx. Ved betydende ekstrasystoler bør der være særlig fokus på maternal anamnese Maternal Anamnese Medicin, kaffeforbrug og rygning Infektioner Familie disposition til medfødte hjertesygdomme / artymi / pludselig død < 40 år gammel Mater med SLE / Lupus +/- SSA/Ro, SSB/La antistoffer Gennemgang af EKG dokumenteres i SP. EKG hos børn og unge op til 18 år - læsning og tolkning Referencer - Jæggi E, Öhman A. Fetal and Neonatal Arrythmias. Clin Perinatol 43(2016) 99-112 - Aarhus Universitetshospital retningslinje: Arytmi - føtal - perinatal – postnatal - Lillitos P. Clinical Guidelines Extrasystoles in the neonatal period. https://ashfordstpeters.net/Guidelines_Neonatal/Postnatal%20Extrasystoles%20Oct%202017.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544994993">Perinatale Ekstrasystoler</div></h1><div id="BodyWeb#1699544994993"><p><a name="1699544994993Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544994993Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544994993Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544994993Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544994993Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544994993Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544994993Bilag">Bilag</a></h3> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Perinatale extrasystoler</u></strong></p> <p><a name="16995449949931553152541782Top"></a><a name="16995449949931553152541782Formaal"></a><strong>Formål</strong></p> <p>Udredning og håndtering af nyfødt barn, hvor der er fundet perinatale ekstrasystoler</p> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Ekstrasystoler er et relativt almindeligt fænomen i neonatalperioden. Det er den hyppigste form for uregelmæssig hjerteaktion, hvor man har ekstra eller tabte slag med normal hjertefrekvens. De fleste af episoderne er godartede supraventrikulære ekstrasystoler, som er selv-limiterende og forsvinder inden for de første leve uger.</p> <p>Hos nogle få børn med ekstrasystoler, vil dette være tegn på hjertesygdom (rytmeforstyrrelse eller strukturelle hjertefejl), og hos disse børn er der behov for yderligere udredning.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Udredning</strong></p> <p>Barnet ses af pædiater efter fødsel. Pædiater behøver ikke at være med til fødsel, det skal individuelt vurderes.</p> <p>Barnet udredes med udgangspunkt i flow chart <img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">ekstrasystoler flowchart.docx</a>.</p> <p>Ved betydende ekstrasystoler bør der være særlig fokus på maternal anamnese</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Maternal Anamnese</strong></p> <p>Medicin, kaffeforbrug og rygning</p> <p>Infektioner</p> <p>Familie disposition til medfødte hjertesygdomme / artymi / pludselig død &lt; 40 år gammel</p> <p>Mater med SLE / Lupus +/- SSA/Ro, SSB/La antistoffer</p> <p>&nbsp;</p> <p>Gennemgang af EKG dokumenteres i SP.&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">EKG hos børn og unge op til 18 år - læsning og tolkning</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Referencer</strong></p> <ol> <li> <p>Jæggi E, Öhman A. Fetal and Neonatal Arrythmias. Clin Perinatol 43(2016) 99-112</p> </li> <li> <p>Aarhus Universitetshospital retningslinje: Arytmi - føtal - perinatal – postnatal</p> </li> <li> <p>Lillitos P. Clinical Guidelines Extrasystoles in the neonatal period. https://ashfordstpeters.net/Guidelines_Neonatal/Postnatal%20Extrasystoles%20Oct%202017.pdf</p> </li> </ol> <h2>&nbsp;</h2> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Phimosis.

Phimosis Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker med funktion på Børne- ungeafdelingen i Hvidovre. Drenge mellem 0-18 med phimosis Definitioner Glans penis kan ikke ses ved forsøg på retraktion af preputium. Phimosis er fysiologisk ved fødslen. Ved 1-års alderen har ca. 50% non-retraktil forhud, ved 4-års alderen er det 10% og ved 16-års alderen er det blot 1%. Patologisk phimosis er hvidt fibrøst væv, som sjældent ses før 5-års alderen. Ved forsøg på retraktion kan der ses en strikturerende (fibrøs) ring på ydre blad af forhuden. Differential diagnoser - Frenulum breve - Agglutination af præputium. Fremgangsmåde Behandlingsindikation - Efter infektion under forhuden. - Urinvejsinfektion, især hvis der er abnorme øvre urinveje. - Smertefuld vandladning, som skyldes phimosis. - Phimosis hos en dreng i pubertetsudvikling, mindst 9 år gammel. Behandling - Steroid salve, gruppe 3 Diproderm® 0,05% (1 g indeholder 0,5 mg betamethason), eller gruppe 4 Dermovat® (1 g indeholder 0,5 mg clobetasolpropionat).Tube på 25-30 gram. - Påsmøres (gerne ved hjælp af vatpind) x 2 dgl i 4 uger på ydersiden på det snævre bånd/forhud, men ikke på glans eller på det indre blad (se tegning på forældrevejledning). - Med en vilkårlig creme/gel instrueres forældrene i påsmøring. Preputium strammes op, så den forsnævrede del af forhuden tydeligt ses. Herefter påsmøres et tyndt lag salve fra spidsen af forhuden til hvor corona glans aftegnes gennem forhuden. - Håndvask efter proceduren for at undgå steroidpåvirkning af fingrene. - Efter ca. 1 uge vil de fleste kunne begynde at trække forhuden tilbage, og herefter trænes tilbagetrækning dagligt i forbindelse med påsmøring, uden at det påfører drengen ubehag/smerte. Når forhuden begynder at kunne trækkes noget tilbage, er det vigtigt at den føres frem efter steroidpåførsel af forhuden. - Når forhuden kan trækkes helt tilbage kan behandlingen stoppes, også selvom der er givet behandling i kortere tid end 4 uger - Ved utilstrækkelig effekt kan der gives yderligere én kur af 4 ugers varighed. Man skal sikre sig, at forældrene anvender steroidsalven efter forskrifterne. 4 ugers yderligere behandling er mest effektivt hvis der har været god effekt at første behandling, og forhuden næsten kan trækkes tilbage. Hvis der er en fibrøs ring er det ikke mulig Efterbehandling Består i påsmøring af vaseline samt retraktion i mindst 4 uger. Dette gøres for at modvirker recidiv. Kontrol Efter 4 ugers behandling opfølgning på 531-pleje liste. Hvis der fortsat er phimosis kontaktes læge og der tilbydes henvisning til Børnekirurgisk afd. RH. Bivirkninger Ingen rapporterede systemisk bivirkning af behandlingen. Husk information om risiko for paraphimosis ved manglende tilbageførsel af forhuden. Husk håndvask efter brug af steroidsalve, så hudatrofi på hænder undgås. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/tilstande-og-sygdomme/penis-og-urinroer/phimosis/ Bilag Forældrevejledning phimosis.docx

<h1><div id="Afsnit#1699544825392">Phimosis</div></h1><div id="BodyWeb#1699544825392"><p><a name="1699544825392Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544825392Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Læger og sygeplejersker med funktion på Børne- ungeafdelingen i Hvidovre.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Drenge mellem 0-18 med phimosis</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544825392Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Glans penis kan ikke ses ved forsøg på retraktion af preputium.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Phimosis er fysiologisk ved fødslen. Ved 1-års alderen har ca. 50% non-retraktil forhud, ved 4-års alderen er det 10% og ved 16-års alderen er det blot 1%.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patologisk phimosis er hvidt fibrøst væv, som sjældent ses før 5-års alderen. Ved forsøg på retraktion kan der ses en strikturerende (fibrøs) ring på ydre blad af forhuden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Differential diagnoser</strong></p> <ul> <li>Frenulum breve</li> <li>Agglutination af præputium.</li> </ul> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544825392Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandlingsindikation</strong></p> <ul> <li>Efter infektion under forhuden.</li> <li>Urinvejsinfektion, især hvis der er abnorme øvre urinveje.</li> <li>Smertefuld vandladning, som skyldes phimosis.</li> <li>Phimosis hos en dreng i pubertetsudvikling, mindst 9 år gammel.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling</strong></p> <ul> <li>Steroid salve, gruppe 3 Diproderm® 0,05% (1 g indeholder 0,5 mg betamethason), eller gruppe 4 Dermovat® (<span style="color:#333333">1 g indeholder 0,5 mg clobetasolpropionat).T</span><span style="color:black">ube på 25-30 gram.</span></li> <li>Påsmøres (gerne ved hjælp af vatpind) x 2 dgl i 4 uger på ydersiden på det snævre bånd/forhud, men ikke på glans eller på det indre blad (se tegning på forældrevejledning).</li> <li>Med en vilkårlig creme/gel instrueres forældrene i påsmøring. Preputium strammes op, så den forsnævrede del af forhuden tydeligt ses. Herefter påsmøres et tyndt lag salve fra spidsen af forhuden til hvor corona glans aftegnes gennem forhuden.</li> <li>Håndvask efter proceduren for at undgå steroidpåvirkning af fingrene.</li> <li>Efter ca. 1 uge vil de fleste kunne begynde at trække forhuden tilbage, og herefter trænes tilbagetrækning dagligt i forbindelse med påsmøring, uden at det påfører drengen ubehag/smerte. Når forhuden begynder at kunne trækkes noget tilbage, er det vigtigt at den føres frem efter steroidpåførsel af forhuden.</li> <li>Når forhuden kan trækkes helt tilbage kan behandlingen stoppes, også selvom&nbsp;der er givet behandling i kortere tid end 4 uger</li> <li>Ved utilstrækkelig effekt kan der gives yderligere én kur af 4 ugers varighed. Man skal sikre sig, at forældrene anvender steroidsalven efter forskrifterne. 4 ugers yderligere behandling&nbsp;er mest effektivt hvis der har været god effekt at første behandling, og&nbsp;forhuden næsten kan trækkes&nbsp;tilbage. Hvis der er en fibrøs ring er det ikke mulig</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Efterbehandling </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Består i påsmøring af vaseline samt retraktion i mindst 4 uger. Dette gøres for at modvirker recidiv.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontrol</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Efter 4 ugers behandling opfølgning på 531-pleje liste. Hvis der fortsat er phimosis kontaktes læge og der tilbydes henvisning til Børnekirurgisk afd. RH.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ingen rapporterede systemisk bivirkning af behandlingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Husk information om risiko for paraphimosis ved manglende tilbageførsel af forhuden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Husk håndvask efter brug af steroidsalve, så hudatrofi på hænder undgås.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544825392Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544825392Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/tilstande-og-sygdomme/penis-og-urinroer/phimosis/"><span style="color:blue">https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/tilstande-og-sygdomme/penis-og-urinroer/phimosis/</span></a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544825392Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><a href="###FOLDER###" target="_blank"><span style="color:blue">Forældrevejledning phimosis.docx</span></a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544825392Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Periodiske febersyndromer.

Periodiske febersyndromer Definition: Feberepisoder af forskellig varighed og hyppighed med stærkt varierende symptomer og ingen påviselig infektiøs årsag. Benævnes også autoinflammatoriske sygdomme. Udvikling over tid: Fra at være syndromer karakteriseret udfra kliniske symptomer, er det nu ofte muligt at påvise genetisk årsag, med mulighed for specifik diagnose og i enkelte tilfælde effektiv behandling og forebyggelse. De arvelige autoinflammatoriske sygdomme skyldes mutationer i gener som nedregulerer den normale inflammatoriske proces. De hyppigste periodiske febersyndromer: (Beskrives nærmere nedenfor) - PFAPA (Periodisk Feber Adenitis Pharyngitis Aphtae) - Hyper IgD-syndrom - TRAPS - Familiær middelhavsfeber (FMF). Der henvises til særskilt instruks. Sjældent forekommende febersyndromer: Cryopyrinopatierne (CAPS Cryopyrin Associated Periodic Syndrome) : Tilstande kendetegnet ved Recidiverende Urticaria (RU) - FCAS (familiær kuldeinduceret urticaria) - Muckle-Wells Syndrom (MWS) = RU (recidiverende urticaria), høretab og amyloidose) - NOMID (neonatal-onset multisystem inflammatory disorder) = CINCA (chronic infantile neurological cutaneus and articular syndrome). Symptomer: RU, artrit, høretab, aseptisk meningitis og mental retardering. Se instruksen "Blodprøver i Børneinfektion & immuniologi. PFAPA: Årsag: Ukendt. Ethnicitet: Alle nationaliteter. Alder: Debut < 5 år. Anfaldene ophører oftest omkring 8 års alderen. Symptomer: Recidiverende feberepisoder af 4-6 dages varighed med symptomfrit interval på 4 (2-8) uger. Feberepisoderne ledsages af adenit på halsen, pharyngitis og aphtøs stomatitis. Forhøjede infektionstal, CRP og leukocytter, som ved infektion, men bakterier eller vira kan ikke påvises. Kan være inkomplet, og der kan ses andre autoinflammatoriske symptomer. Behandling: Prednisolon ved debut af fornyet feberepisode, forudgået af klinisk vurdering af læge . Prednisolon kan afkorte anfaldene, men medfører også ofte at anfaldene kommer hyppigere. Engangsdosis prednisolon 1 (-2) mg/kg. Hvis anfaldet recidiverer efter 12-48 timer efter 1 mg/kg kan gives endnu en enkeltdosis prednisolon 1 mg/kg. Ved fremtidige anfald forsøges enkeltdosis prednisolon 2 mg/kg (UpToDate 2023). Cholchicin kan forsøges som profylaktisk behandling; for dosis se Vip om Familiær Middelhavsfeber. Tonsillektomi: Kan overvejes. Kontroversiel pga. usikker effekt, sygdommens oftest selvlimiterende forløb samt risici ved operationen. Afkorter dog episoderne eller giver remission hos hovedparten af børnene. Diagnose og udredning: Ingen specifik. Afhængig af klinik og symptomer i øvrigt samt usandsynliggørelse af infektiøs genese: Blodprøver, svælgpodning til D+R, bloddyrkning samt urin-stix til D+R. Hyper IgD-syndrom (HIDS) Årsag: Autosomal recessivt periodisk feber syndrom, sædvanligvis associeret med mutationer i MVK-genet, der koder for enzymet mevalonat kinase. Ethnicitet: Europæisk Debut: < 5 år, oftest < 1-års alderen. Symptomer: Recidiverende feberepisoder af 4-5 dages varighed; oftest 8 ugers interval, men varierer hos samme patient. Adenitis på halsen, exanthem, mavesymptomer, splenomegali og ledsmerter. Diagnose: Forhøjet IgD og IgA påvist ved feberepisoder. Evt. forhøjet udskillelse af mevalonsyre i urinen. Genetisk diagnostik af MVk-genet. alyse for mevalonat-kinase-mangel. Behandling: - valg: NSAID - valg: Prednisolon 1 mg/kg/dag i 4-7 dage, afhængig af anfalds varighed. - valg: Biologisk behandling med IL-1 inhibitor f.eks. Anakinra eller Canakinumab. TRAPS: TNF (Tumor Nekrotiserende Faktor) Receptor Associeret Periodisk Syndrom Debut: Medianalder ved debut er 4 år, men debut ses i alle aldre. Årsag: Autosomal dominant arvegang med varierende penetrans. Mutation i genet der koder for TNF-receptoren, hvorved frit, pro-inflammatorisk TNF ikke bindes og den inflammatoriske kaskade aktiveres. Symptomer: Recidiverende febertilfælde af 5-14 dage + varighed kulderystelser og fokale muskelsmerter, exanthem, mavesmerter, diarré og kvalme, samt conjunctivitis. 10-15% udvikler af amyloidose medførende proteinuri samt nyreinsufficiens. Diagnose og udredning: Klinik med recidiverende feber, evt. familiær disposition. Urin stix. Lav TNF1-receptor i blodet. Mutationsanalyse for TRAPS. Se inf-immunprøver i børneambulatoriet. Behandling: Efter aftale med infektionspædiater 1mg/kg prednisolon/dag med gradvis nedtrapning over 7-10 dage. Biologisk behandling med IL-1 inhibitor f.eks. Canakinumab eller Anakinra. Cyklisk neutropeni: Debut: Oftest indenfor 1. Leveår. Årsag: Patogen variant (f.eks. mutation) i ELANE- genet, der koder for neutrofil elastase. Udsvingene i neutrofiltallet skyldes øget celledød af forstadier til neutrofile leukocytter. Symptomer: Episoder med feber, sår på huden og i mundslimhinden og/eller cervikal adenit ca. hver 3. uge. Diagnose og udredning: Klinik med recidiverende feber, oftest med ret præcise 3 ugers intervaller. Gen-diagnostik, ELANE. Behandling: C-GSF, specialistopgave,. Referencer: 1. UpToDate 2022 2. Classification criteria for autoinflammatory recurrent fevers; BMJ, Gattorno M, et al. Ann Rheum Dis 2019;78:1025–1032. doi:10.1136/annrheumdis-2019-215048

<h1><div id="Afsnit#1699544743219">Periodiske febersyndromer</div></h1><div id="BodyWeb#1699544743219"><p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Definition:</strong> Feberepisoder af forskellig varighed og hyppighed med stærkt varierende symptomer og ingen påviselig infektiøs årsag. Benævnes også autoinflammatoriske sygdomme.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Udvikling over tid:</strong> Fra at være syndromer karakteriseret udfra kliniske symptomer, er det nu ofte muligt at påvise genetisk årsag, med mulighed for specifik diagnose og i enkelte tilfælde effektiv behandling og forebyggelse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">De arvelige autoinflammatoriske sygdomme skyldes mutationer i gener som nedregulerer den normale inflammatoriske proces.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>De hyppigste periodiske febersyndromer:</strong> (Beskrives nærmere nedenfor)</p> <ul> <li>PFAPA (<strong>P</strong>eriodisk <strong>F</strong>eber <strong>A</strong>denitis <strong>P</strong>haryngitis <strong>A</strong>phtae)</li> <li>Hyper IgD-syndrom</li> <li>TRAPS</li> <li>Familiær middelhavsfeber (FMF). Der henvises til særskilt instruks.</li> </ul> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><strong>Sjældent forekommende febersyndromer: </strong></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Cryopyrinopatierne </strong>(<strong>CAPS&nbsp; C</strong>ryopyrin<strong> A</strong>ssociated<strong> P</strong>eriodic<strong> S</strong>yndrome) :</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tilstande kendetegnet ved <u>R</u>ecidiverende <u>U</u>rticaria (RU)</p> <ul> <li>FCAS (familiær kuldeinduceret urticaria)</li> <li>Muckle-Wells Syndrom (MWS) = RU (recidiverende urticaria), høretab og amyloidose)</li> <li>NOMID (neonatal-onset multisystem inflammatory disorder) = CINCA (chronic infantile neurological cutaneus and articular syndrome).&nbsp;&nbsp;Symptomer: RU, artrit, høretab, aseptisk meningitis og mental retardering.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;<em>Se instruksen "</em><a href="###FOLDER###" target="_blank">Blodprøver i Børneinfektion &amp; immuniologi</a><em>.</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>PFAPA:</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Årsag:</strong> Ukendt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ethnicitet:</strong> Alle nationaliteter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Alder:</strong> Debut &lt; 5 år. Anfaldene ophører oftest omkring 8 års alderen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer:</strong>&nbsp; Recidiverende feberepisoder af 4-6 dages varighed med symptomfrit interval på 4 (2-8) uger. Feberepisoderne ledsages af adenit på halsen, pharyngitis og aphtøs stomatitis. Forhøjede infektionstal, CRP og leukocytter, som ved infektion, men bakterier eller vira kan ikke påvises.&nbsp; Kan være inkomplet, og der kan ses andre autoinflammatoriske symptomer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong> Prednisolon ved debut af fornyet feberepisode, forudgået af klinisk vurdering af læge . Prednisolon kan afkorte anfaldene, men medfører også ofte at anfaldene kommer hyppigere. Engangsdosis prednisolon 1 (-2) mg/kg. Hvis anfaldet recidiverer efter 12-48 timer efter 1 mg/kg kan gives endnu en enkeltdosis prednisolon 1 mg/kg. Ved fremtidige anfald forsøges enkeltdosis prednisolon 2 mg/kg (UpToDate 2023).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Cholchicin kan forsøges som profylaktisk behandling; for dosis se Vip om&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Familiær Middelhavsfeber</a>.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tonsillektomi:</strong> Kan overvejes. Kontroversiel pga. usikker effekt, sygdommens oftest selvlimiterende forløb samt risici ved operationen. Afkorter dog episoderne eller giver remission hos hovedparten af børnene.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Diagnose og udredning:</strong> Ingen specifik. Afhængig af klinik og symptomer i øvrigt samt usandsynliggørelse af infektiøs genese: Blodprøver, svælgpodning til D+R, bloddyrkning samt urin-stix til D+R.</p> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>&nbsp;</strong></h4> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hyper IgD-syndrom (HIDS)</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Årsag:</strong> Autosomal recessivt periodisk feber syndrom, sædvanligvis associeret med mutationer i MVK-genet, der koder for enzymet mevalonat kinase. <strong>Ethnicitet:</strong> Europæisk</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Debut:</strong> &lt; 5 år, oftest &lt; 1-års alderen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer:</strong> Recidiverende feberepisoder af 4-5 dages varighed; oftest 8 ugers interval, men varierer hos samme patient. Adenitis på halsen, exanthem, mavesymptomer, splenomegali og ledsmerter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Diagnose:</strong> Forhøjet IgD og IgA påvist ved feberepisoder. Evt. forhøjet udskillelse af mevalonsyre i urinen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Genetisk diagnostik af MVk-genet. alyse for mevalonat-kinase-mangel.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong></p> <ol> <li>valg: NSAID</li> <li>valg: Prednisolon 1 mg/kg/dag i 4-7 dage, afhængig af anfalds varighed.</li> <li>valg: Biologisk behandling med IL-1 inhibitor f.eks. Anakinra eller Canakinumab.</li> </ol> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h3> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>TRAPS:</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>TNF </strong>(<strong>T</strong>umor <strong>N</strong>ekrotiserende <strong>F</strong>aktor) <strong>R</strong>eceptor <strong>A</strong>ssocieret <strong>P</strong>eriodisk <strong>S</strong>yndrom</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Debut:</strong> &nbsp;Medianalder ved debut er 4 år, men debut ses i alle aldre.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Årsag:</strong> Autosomal dominant arvegang med varierende penetrans. Mutation i genet der koder for TNF-receptoren, hvorved frit, pro-inflammatorisk TNF ikke bindes og den inflammatoriske kaskade aktiveres.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer:</strong> Recidiverende febertilfælde af 5-14 dage + varighed kulderystelser og fokale muskelsmerter, exanthem, mavesmerter, diarré og kvalme, samt conjunctivitis. &nbsp;10-15% udvikler af amyloidose medførende proteinuri samt nyreinsufficiens.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Diagnose og udredning:</strong> Klinik med recidiverende feber, evt. familiær disposition. Urin stix. Lav TNF1-receptor i blodet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mutationsanalyse for TRAPS. <em>Se inf-immunprøver i børneambulatoriet.&nbsp;</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong> &nbsp;Efter aftale med infektionspædiater 1mg/kg prednisolon/dag med gradvis nedtrapning over 7-10 dage.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;Biologisk behandling med IL-1 inhibitor f.eks. Canakinumab eller Anakinra.&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Cyklisk neutropeni:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Debut: </strong>Oftest indenfor 1. Leveår.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Årsag:</strong> Patogen variant (f.eks. mutation) i ELANE- genet, der koder for neutrofil elastase. Udsvingene i neutrofiltallet skyldes øget celledød af forstadier til neutrofile leukocytter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer: </strong>Episoder med<strong> f</strong>eber, sår på huden og i mundslimhinden og/eller cervikal adenit ca. hver 3. uge.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Diagnose og udredning: </strong>Klinik med recidiverende feber, oftest med ret præcise 3 ugers intervaller. Gen-diagnostik, ELANE.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong> C-GSF, specialistopgave,.</p> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</h4> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Referencer:</strong></h4> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1. UpToDate 2022</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2. Classification criteria for autoinflammatory recurrent fevers; BMJ, Gattorno M, et al. Ann Rheum Dis 2019;<strong>78</strong>:1025–1032. doi:10.1136/annrheumdis-2019-215048</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyf¢dte.

Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN) Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN) Definition PPHN er et klinisk tilstand, hos nyfødte, hvor der er abnorm høj karmodstand i lungekredsløbet. Patofysiologi Høj lungekarmodstand samt højt tryk i den højre ventrikel og pulmonalkar medfører shunting fra det pulmonale kredsløb til det systemiske kredsløb (dvs. højre til venstre) via foramen ovale og ductus arteriosus. Højre-venstre shunt medfører hypoxæmi og cyanose. Denne tilstand kaldes ofte 'persisterende føtal cirkulation´ eller persisternende føtal circualtion. Årsager Tilstande med lungehypoplasi: - rumopfyldende processer (medfødt diafragmahernie, intrathorakale tumorer, hydro – kylothorax) - oligohydramnion (nyreagenesi, polycystisk nyresygdom, urethralklap (Potters syndrom), præmatur vandafgang) - neuromuskulære lidelser - brystkassedeformiteter. Tilstande med fejludvikling af lungekredsløb: - langvarig intrauterin hypoksi - præmatur lukning af ductus arteriosus - maternal behandling med SSRI - Down syndrom Fejltilpasning af lungekredsløbet: - akut perinatal hypoksi - postnatal hypoventilation - mekoniumaspiration - sepsis/pneumoni - RDS - hypoglykæmi - hypotermi - polycytæmi. Kliniske tegn og undersøgelser Cyanose +/- respiratorisk påvirking. Oxygineringsgradient mellem øverste del (præduktal) og nederste del af kroppen (postduktal): PaO2 forskel > 1,5 kPa eller SpO2 > 10% Abnorm hyperoksitest i sværste tilfælde Stigning i systemisk SaO2 og PaO2, når det systemiske blodtryk øges ( > end det pulmonale blodtryk). ”Flip-flop fænomen” - kraftig stigning af pO2 ved iltbehandling, og kraftigt fald når der skrues minimalt ned for ilten. Rtg af thorax er nødvendig for at vurdere pulmonale årsager. Kan dog være helt nomalt i tilfælde med 'primær' PPHN. Diagnosen bekræftes ved ekkokardiografi hvor pulmoaltrykket kan estimeres og hjertets pumpefunktion kan vurderes. Differential diagnoser Lungesygdomme, sepsis, mobus cordis (cyanotisk eller svær coarctatio), myocardiesvigt Behandling Behandling er rettet mod nedsættelse af det høje pulmonaltryk samt optimisering af ventilation og det systemiske kredsløb Alment: Ro i termoneutralt miljø Undgå (så vidt muligt) stressende procedurer – drop, pusling, sug Tilstrækkelig overvågning (TcPO2, TcPCO2, kontinuerlig BT måling - NAK, diuresemåling) Optimering af ventilationen (CPAP eller respirator) med vedligeholdelse af pH i øvre normalområde (7,40-7,45) PaCO2 (TcPO2) i nedre normalområde (4,5-5,0kPa) Præduktal SpO2 90-95 % (højre hånd) Optimering af systemisk kredsløb med blodtryk > pulmonale blodtryk (systolisk ofte > 50 mmHg). Optimalt MABP opnås ved Bolus NaCl isot. – 10-20 ml/kg Blod 10 ml/kg ( overvejes) Dopamininfusion 5-20 µg/kg/min Andet Surfactant skal overvejes hos børn med RDS/sepsis/meconium aspiration Prostaglandin (anvendes når mb. cordis ikke kan udelukkes men også for at aflaste højre ventrikel i ekstrem svær PPHN) Blodsukker > 2,5mmol/l Hæmoglobin 8-12 mmol/l Ca ioniseret >0,9 Antibiotikum Respiratorbehandling er indiceret ved persisterende hypoxi og/eller hypercapni indstillinger rettes mod ovennævnte værdier. Total sedation og relaksering vigtig Eventuel aftrapning skal foregå meget langsomt for at undgå flip-flop fænomen.(efter 12 -24 timer stabil oxygenering) Overflytning til Neonatalklinikken, RH Oxygenerings-index (OI) >25 er forenelig med svær hypoksisk respirationsvigt Tidlig overflytning i svære tilfælde er vigitg fordi der er flere behandlingsmuligheder (iNO, ECMO, HFOV). Skal overflyttes såfremt: - Respirator behandling forventes at vare > 24 timer - Svær hypotension - Barnet kræver kirurgisk behandling - Barnet har mobus cordis Referencer Adams JM, Stark AR, Persistent Pulmonary Hypertension of the Newborn. Up To Date. Dec 2011.

<h1><div id="Afsnit#1699544783434">Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN)</div></h1><div id="BodyWeb#1699544783434"><p><strong>Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN)</strong><br> <br> <strong>Definition</strong><br> PPHN er et klinisk tilstand, hos nyfødte,&nbsp;hvor der er abnorm høj karmodstand i lungekredsløbet.</p> <p><strong>Patofysiologi</strong><br> Høj lungekarmodstand&nbsp;samt højt tryk i den højre ventrikel og pulmonalkar&nbsp;medfører shunting fra det pulmonale kredsløb til det systemiske kredsløb (dvs. højre til venstre)&nbsp;via foramen ovale og ductus arteriosus.<br> Højre-venstre shunt medfører hypoxæmi og cyanose.</p> <p>Denne tilstand&nbsp;kaldes ofte&nbsp;'persisterende føtal cirkulation´ eller persisternende føtal circualtion.<br> <br> <strong>Årsager</strong><strong> </strong><br> <br> Tilstande med lungehypoplasi:</p> <ul> <li>rumopfyldende processer (medfødt diafragmahernie, intrathorakale tumorer, hydro – kylothorax)</li> <li>oligohydramnion (nyreagenesi, polycystisk nyresygdom, urethralklap (Potters syndrom), præmatur vandafgang)</li> <li>neuromuskulære lidelser</li> <li>brystkassedeformiteter.</li> </ul> <p><br> Tilstande med fejludvikling af lungekredsløb:</p> <ul> <li>langvarig intrauterin hypoksi</li> <li>præmatur lukning af ductus arteriosus</li> <li>maternal behandling med SSRI</li> <li>Down syndrom</li> </ul> <p><br> Fejltilpasning af lungekredsløbet:</p> <ul> <li>akut perinatal hypoksi</li> <li>postnatal hypoventilation</li> <li>mekoniumaspiration</li> <li>sepsis/pneumoni</li> <li>RDS</li> <li>hypoglykæmi</li> <li>hypotermi</li> <li>polycytæmi.</li> </ul> <p><br> <strong>Kliniske tegn og undersøgelser</strong></p> <p>Cyanose&nbsp;+/- respiratorisk påvirking.</p> <p>Oxygineringsgradient mellem øverste del (præduktal) og nederste del af kroppen (postduktal): PaO2 forskel&nbsp;&gt; 1,5 kPa eller SpO2 &gt; 10%<br> Abnorm hyperoksitest i sværste tilfælde<br> Stigning i systemisk SaO2 og PaO2, når det systemiske blodtryk øges ( &gt; end det pulmonale blodtryk).<br> ”Flip-flop fænomen” - kraftig stigning af pO2 ved iltbehandling, og kraftigt fald når der skrues minimalt ned for ilten.<br> Rtg af thorax er nødvendig for at vurdere pulmonale årsager. Kan dog være helt nomalt&nbsp;i tilfælde med 'primær' PPHN.<br> <br> Diagnosen bekræftes ved ekkokardiografi hvor pulmoaltrykket kan estimeres og&nbsp;hjertets pumpefunktion kan vurderes.&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Differential diagnoser</strong></p> <p>Lungesygdomme, sepsis, mobus cordis (cyanotisk eller svær coarctatio), myocardiesvigt</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Behandling</strong></p> <p>Behandling er rettet mod nedsættelse af det høje pulmonaltryk samt optimisering af ventilation og det systemiske kredsløb<br> &nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Alment:</strong><br> Ro i termoneutralt miljø<br> Undgå (så vidt muligt)&nbsp;stressende procedurer – drop, pusling, sug<br> Tilstrækkelig overvågning (TcPO2, TcPCO2, kontinuerlig BT måling - NAK, diuresemåling)<br> <br> Optimering af ventilationen (CPAP eller respirator)&nbsp;med vedligeholdelse af<br> pH i øvre normalområde (7,40-7,45)<br> PaCO2 (TcPO2) i nedre normalområde (4,5-5,0kPa)<br> Præduktal SpO2 90-95&nbsp;% (højre hånd)<br> <br> Optimering af systemisk kredsløb med blodtryk&nbsp; &gt; pulmonale blodtryk (systolisk ofte &gt; 50 mmHg). Optimalt MABP opnås ved<br> Bolus NaCl isot. – 10-20 ml/kg<br> Blod 10 ml/kg ( overvejes)<br> Dopamininfusion 5-20 µg/kg/min<br> <br> <strong>Andet</strong></p> <p>Surfactant skal overvejes hos børn med RDS/sepsis/meconium aspiration</p> <p>Prostaglandin (anvendes når mb. cordis ikke kan udelukkes men også for at aflaste højre ventrikel i ekstrem svær PPHN)</p> <p><br> Blodsukker &gt; 2,5mmol/l<br> Hæmoglobin 8-12 mmol/l<br> Ca ioniseret &gt;0,9<br> Antibiotikum</p> <p>Respiratorbehandling er indiceret ved persisterende hypoxi og/eller hypercapni<br> indstillinger rettes mod ovennævnte&nbsp;værdier.<br> Total sedation og relaksering vigtig<br> <br> Eventuel aftrapning skal foregå meget langsomt for at undgå flip-flop fænomen.(efter 12 -24 timer stabil oxygenering)<br> <br> <strong>Overflytning til Neonatalklinikken, RH</strong></p> <p>Oxygenerings-index (OI) &gt;25 er forenelig med svær hypoksisk respirationsvigt</p> <p>Tidlig overflytning i svære tilfælde er vigitg fordi der er flere behandlingsmuligheder (iNO, ECMO, HFOV).</p> <p>Skal overflyttes såfremt:</p> <ul> <li>Respirator behandling forventes at vare &gt; 24 timer</li> <li>Svær hypotension</li> <li>Barnet kræver kirurgisk behandling</li> <li>Barnet har mobus cordis</li> </ul> <p><br> &nbsp;</p> <p><strong>Referencer</strong></p> <p>Adams JM, Stark AR, Persistent Pulmonary Hypertension of the Newborn. Up To Date. Dec 2011.</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pneumokokvaccination.

Pneumokokvaccination Pneumokok vaccination kan ske med: - den 13-valent proteinkonjugerede vaccine Prevenar 13 (PCV13), som fra uge 16 2010, har erstattet Prevenar 7, som en del af Børnevaccinationsprogrammet i Danmark -en 23 valent polysakkarid vaccine PPV23 I Epinyt uge 51b 2012 og i Epinyt uge 40 2014 er oversigt over pneumokokvaccination af risikogupper, herunder risikobørn, og frslag tilkombination af PCV13 og PPV23 beskrevet Pneumokokvaccination af risikobørn, der ikke er blevet vaccineret med Prevenar 7 eller 13 som led i børnevaccinationsprogrammet Den 23-valente pneumokok-polysakkaridvaccine (PPV23), er ikke immunogen hos børn under to år. Det er derimod den 13-valente proteinkonjugerede pneumokokvaccine (PCV13), der blev indført ibørnvaccinatinspogrammet i Danmark foråret 2010. I det følgende er præciseret hvilke risikobørn, der altid bør pneumokokvaccineres, samt hos hvilke risikobørn pneumokokvaccination bør overvejes. Børn med højrisiko for invasiv pneumokoksygdom Pneumokokvaccination bør altid gives til: Højrisiko (incidens af invasiv pneumokoksygdom >150/100.000/år) 1. Børn med anatomisk (agenesi eller splenoktomi) eller funktionel aspleni (f.eks. seglcelleanæmi). Pneumokokvaccination bør efter individuel vurdering overvejes til følgende: Formodet højrisiko (incidens af invasiv pneumokoksygdom kendes ikke) 1. Børn med cochlea implant 2. Børn med cerebrospinalvæske lækage 3. Børn med tidligere invasiv pneumokokinfektion 4. Børn med cyanotiske hjertesygdomme 5. Børn med manifest eller behandlet hjerteinsufficiens 6. Børn, der kun er palliativt opererede for hjertesygdom, selvom de hverken er manifest cyanotiske eller hjerteinsufficiente 7. Børn med hæmodynamisk betydende residua efter operation for hjertelidelse 8. Børn med kroniske lungelidelser såsom cystisk fibrose, ciliedysfunktion og bronchiektasier 9. Børn med hypodynamisk respirationsinsufficens (som f.eks. ved spinal muskulær atrofi) 10. Børn med nefrotisk syndrom 11. Børn med immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID 12. Børn der er svært immunosupprimerede 13. Børn, der er transplanteret, eller hvor transplantation er planlagt 14. HIV-smittede børn. Administration af pneumokokvaccine Dosering af PCV13 til risikobørn i alderen 2-23 måneder ###TABEL_1### 1 ) Booster skal tidligst gives 8 uger efter den sidste dosis i primær serien. Risikobørn der er fyldt 2 år, og har fået vaccination med PCV7, bør få en booster med PPV23. Risikobørn over 24 måneder Bør som hidtil vaccineres med PPV23. Splenektomerede skal fem år efter pneumokokvaccination undersøges for antistoffer med henblik på revaccination. Hos immunosupprimerede splenektomerede børn bør en hyppigere antistofopfølgning finde sted. Medicintilskud til pneumokokvaccine Tilskud til pneumokokvaccine kan ifølge gældende regler gives, hvis patienten vaccineres i almen praksis eller hos speciallægepraksis efter ansøgning om enkelttilskud via lægemiddelstyrelsen. www.laegemiddelstyrelsen.dk Der skal udstedes recept til patienten og familien skal købe vaccinen på apoteket. Det skal bemærkes, at der ikke kan søges om enkelttilskud til pneumokokvaccine, hvis vaccinen leveres direkte fra SSI til lægen. Hvis pneumokokvaccinen gives på børneafdelingen, betales vaccinen af afdelingens budget

<h1><div id="Afsnit#1699544968026">Pneumokokvaccination</div></h1><div id="BodyWeb#1699544968026"><p>Pneumokok vaccination kan ske med:</p> <p>- den 13-valent proteinkonjugerede vaccine Prevenar 13 (PCV13), som fra&nbsp;uge 16 2010, har erstattet Prevenar 7, som en del af Børnevaccinationsprogrammet i Danmark</p> <p>-en 23 valent polysakkarid vaccine PPV23</p> <p>I <em><u>Epinyt uge 51b 2012</u></em> og i <u><em>Epinyt uge 40 2014</em></u> er&nbsp;oversigt over&nbsp;pneumokokvaccination af risikogupper, herunder risikobørn, og frslag tilkombination af PCV13 og PPV23&nbsp;beskrevet</p> <p><strong>Pneumokokvaccination af risikobørn, der ikke er blevet vaccineret med Prevenar 7 eller 13 som led i børnevaccinationsprogrammet</strong></p> <p>Den 23-valente pneumokok-polysakkaridvaccine (PPV23), er ikke immunogen hos børn under to år.<br> Det er derimod den 13-valente proteinkonjugerede pneumokokvaccine (PCV13), der blev indført ibørnvaccinatinspogrammet i&nbsp;Danmark&nbsp;foråret 2010.<br> I det følgende er præciseret hvilke risikobørn, der altid bør pneumokokvaccineres, samt hos hvilke risikobørn pneumokokvaccination bør overvejes.</p> <p><strong>Børn med højrisiko for invasiv pneumokoksygdom</strong></p> <p><strong>Pneumokokvaccination bør altid gives til:</strong><br> <u>Højrisiko (incidens af invasiv pneumokoksygdom &gt;150/100.000/år)</u><br> 1. Børn med anatomisk (agenesi eller splenoktomi) eller funktionel aspleni (f.eks. seglcelleanæmi).<br> <br> <strong>Pneumokokvaccination bør efter individuel vurdering overvejes til følgende:</strong><br> <u>Formodet højrisiko (incidens af invasiv pneumokoksygdom kendes ikke)</u><br> 1. Børn med cochlea implant<br> 2. Børn med cerebrospinalvæske lækage<br> 3. Børn med tidligere invasiv pneumokokinfektion<br> 4. Børn med cyanotiske hjertesygdomme<br> 5. Børn med manifest eller behandlet hjerteinsufficiens<br> 6. Børn, der kun er palliativt opererede for hjertesygdom, selvom de hverken er manifest cyanotiske eller hjerteinsufficiente<br> 7. Børn med hæmodynamisk betydende residua efter operation for hjertelidelse<br> 8. Børn med kroniske lungelidelser såsom cystisk fibrose, ciliedysfunktion og bronchiektasier<br> 9. Børn med hypodynamisk respirationsinsufficens (som f.eks. ved spinal muskulær atrofi)<br> 10. Børn med nefrotisk syndrom<br> 11. Børn med immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID<br> 12. Børn der er svært immunosupprimerede<br> 13. Børn, der er transplanteret, eller hvor transplantation er planlagt<br> 14. HIV-smittede børn.</p> <p><strong>Administration af pneumokokvaccine</strong></p> <p>Dosering af PCV13 til risikobørn i alderen 2-23 måneder</p> ###TABEL_1### <p>1 ) Booster skal tidligst gives 8 uger efter den sidste dosis i primær serien.<br> Risikobørn der er fyldt 2 år, og har fået vaccination med PCV7, bør få en booster med PPV23.<br> <br> <u>Risikobørn over 24 måneder</u><br> Bør som hidtil vaccineres med PPV23. Splenektomerede skal fem år efter pneumokokvaccination undersøges for antistoffer med henblik på revaccination. Hos immunosupprimerede splenektomerede børn bør en hyppigere antistofopfølgning finde sted.<strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>Medicintilskud til pneumokokvaccine</strong></p> <p>Tilskud til pneumokokvaccine kan ifølge gældende regler gives, hvis patienten vaccineres i almen praksis eller hos speciallægepraksis efter ansøgning om enkelttilskud via lægemiddelstyrelsen. <a href="http://www.laegemiddelstyrelsen.dk">www.laegemiddelstyrelsen.dk</a><br> Der skal udstedes recept til patienten og familien skal købe vaccinen på apoteket.<br> Det skal bemærkes, at der ikke kan søges om enkelttilskud til pneumokokvaccine, hvis vaccinen leveres direkte fra SSI til lægen.<br> Hvis pneumokokvaccinen gives på børneafdelingen, betales vaccinen af afdelingens budget</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pneumokokvaccination_TABEL_1.

Alder ved 1. vaccination Primære vaccinationsserie Booster1) 2-6 måneder 3 doser, 6-8 ugers interval 1 dosis, 12-15 måneder 7-11 måneder 2 doser, 6-8 ugers interval 1 dosis, 12-15 måneder 12-23 måneder 2 doser, 6-8 ugers interval

<table border="1" cellpadding="0"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>Alder ved 1. vaccination</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>Primære vaccinationsserie</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>Booster1)</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>2-6 måneder</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>3 doser, 6-8 ugers interval</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>1 dosis, 12-15 måneder</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>7-11 måneder</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>2 doser, 6-8 ugers interval</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>1 dosis, 12-15 måneder</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>12-23 måneder</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>2 doser, 6-8 ugers interval</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p><img src="/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/SYSA8MASVV7000/$file/Webdoc_image001.png" style="height:1px; width:1px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pneumothorax neonatal.

Pneumothorax neonatal Definition Pneumothorax- samling af luft i pleurarummet. Trykpneumothorax- livstruende tilstand med tiltagende respiratorisk og cirkulatorisk belastning sekundær til høj intratorakaltryk. Skyldes vedvarende luftleakage. Risikofaktører Overtryksventilation Meconium aspiration RDS Præmaturitet Spontant ved fødslen Klinisk observation: Stigende FiO2 , faldende PO2, stigende PCO2, øget respiratorbehov ( øget Pinsp ) Tachykardi, tachypnø Svage hjertetoner Asymmetrisk thorax, halsvenestase Abdominal distension, leverforstørrelse Undersøgelser: Begrænses ved klinisk mistanke om betydelig trykpneumothorax hvor akut behandling skønnes nødvendig Gennemlysning Ultralyd Røntgen af thorax - AP billed skal helst suppleres med sidebilled (rygleje med horisonatal strålegang) ved mistanke om pneumothorax Behandling: Mindre pneumothorax hvor barnet er relativt upåvirket behandles konservativt. Der er ikke evidence for behandling med høj FiO2. Der gives ilttilskud således at SpO2 ligger indenfor normale grænser. Spontan resolution typisk efter 12-48 timer. Respiratorisk påvirket barn. Pneumothorax aspireres med sommerfugl eller via trevejshane. Aspireres via 2. intercostal mellemrum midklavikulært eller 5. intercostal melleumrum midaxillært. Blå (22G) eller lyserød (20G) venflon kan også anvendes. Ved trykpneumothorax/vedvarende luftleakage sikres A-B-C og herefter lægges pleuradræn (trokar eller pigtail). Pleuradræn kobles til vandlåse som tillader luften at slippe ud, men ikke ind. Det kan være nødvendigt med tømning ved sommerfugl inden/mens A-B-C sikres og pleurdræn lægges. Børn i respiratorbehandling som udvikler pneumothorax vil ofte (dog ikke altid) have brug for pleurdræn Opsætning af pleuradræn: Drænsæt samles efter anvisning - se vedhæftede bilag. Det er vigtigt at overholde den angivne vandmængde for ikke at besværliggøre luftens passage (hvis der er for meget vand i) eller tillade luft at passere tilbage i pleurahulen (hvis der er for lidt vand i). Sugetrykket reguleres ved drejeknap på drænsæt, start med tryk på 10 - se bilag vedhæftet. Drænboksen skal skiftes efter 7 dages brug. Kontroller at sammenkoblinger er tætte og holder tæt. HUSK at afkorte slangerne, så de passer fra barn til ophæng. Ellers kan de skabe falsk vandlås, og risiko for at der kan trækkes i dem når de hænger ned. Anlæggelse af pleuradræn: Barnet skal monitoreres med EKG, SpO2 +/- transcutanmåler. Drænsæt og sug samles. Der gives smertestillende medicin, f.eks morfin 0,1-0,2 mg/kg IV og Paracetamol 20mg/kg PR Lokalbedøvelse med Lidokain 10 mg/ml. Der gives 0,5 ml til børn under 1000 g, og 1 ml til børn over 1000 g. Dræn placeres i 4.-5. intercostal mellemrum, midaxillært, væk fra brystvæv og papil. Placering gerne opad og foran lungen. Indstiksstedet afsprittes med klorhexidinsprit, som efterfølgende afsprittes med almindelig sprit, evt spritsvabs, for af fjerne farvestoffet igen. Det kan give forbrændinger på små børn. Ved anvendelse af Trokar (Vygon 10Fr) dræn Der skæres hul til dræn med skalpel, herefter efterfølgende udvidelse/disektion med pean inden pleura punkteres og drænen indføres Drænet sutureres fast til huden, fikseres med Tenso-plast (ligesom med ET tuber) og herefter tegaderm dressing. Der kan evt. lægges jelonet omkring indstiksstedet. Ved anvendelse af Pigtail kateter (Mermaid M-drain 5Fr ) Drænen lægges ved direkte indstik via huden, subkutan væv og pleura. Det kan være nødvendig at lave mindre snit i huden med skalpel inden. Introducer og guide-wire fjernes. Skal ikke sutureres. Kan fikseres med Neobridge (som også anvendes til navlekatatere)Se bilag. Kobles til vandlåsen på samme måde som Trokar dræn. Placering af dræn/tømning af pneumothorax evalueres ved rtg thorax +/- ultralyd efter drænen er fixeret. Smertebehandling: Barnet skal have ordineret fast smertestillende medicin, f.eks. med morfin og paracetamoldrænfix.jpg Der skal anvendes smertescoring Observationer: EKG, SAT og blodtryk. Dræn system. 'Svingende' vandsøjle betyder at drænen er åben. Bobler i vandlåsen tyder på vedværende luftproduktion, altså pneumothorax, eller leakage i slangesystemet. Ingen sving eller bobler tyder på obstruktion/displacering af drænen. Det er meget vigtigt at håndtere barnet meget forsigtigt uden at manipulere med drænet, da det både er smertefuldt, og kan skade lungen. Træk eller skub på drænet, kan medføre at drænet bliver displaceret , og dermed ikke fungerer længere. Forbindingen skiftes kun hvis den er snasket. Drænet ligger vanligvis kun enkelte dage, så forbindskift er sjældent nødvendig. Fjernelse af pleuradræn: Luftproduktionen skal være ophørt (ingen bobler) og det intrathorakale tryk skal være genoprettet inden seponering. Det normale intrathorakale tryk er -12 cm vand. Dette kan aflæses på vandsøjlen i drænsættet. Det er ikke nødvendigt at 'klampe' drænet i en period inden den fjernes. Seponering af drænet foretages af læge. Obs smertestillende før og efter seponering af dræn Der anvendes sterilt skiftesæt og steril forbinding. Forbindingen fjernes, suturene fjernes. Drænet trækkes forsigtigt og langsomt ud, og steril forbinding lægges over indstiksstedet i samme øjeblik drænet er ude. Efter 24 timer kan forbindingen som regel fjernes i samråd med lægen. Indstiksstedet observeres for rødme og tegn på infektion. Rtg thorax eller ultralyd efter dræn fjernelse hvis der er mistanke om gendannelse/recidiv. fiksering af pigtail dræn.jpg Brugsanvisning kort version pleuradrænagesystem.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544588160">Pneumothorax neonatal</div></h1><div id="BodyWeb#1699544588160"><p><u><strong>Definition</strong></u></p> <p>Pneumothorax- samling af luft i pleurarummet.</p> <p>Trykpneumothorax- livstruende tilstand med tiltagende respiratorisk og cirkulatorisk belastning sekundær til&nbsp;høj intratorakaltryk. Skyldes&nbsp;vedvarende luftleakage.</p> <p>&nbsp;</p> <p><u><strong>Risikofaktører</strong></u></p> <p>Overtryksventilation&nbsp;</p> <p>Meconium aspiration</p> <p>RDS</p> <p>Præmaturitet</p> <p>Spontant ved fødslen</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Klinisk observation:</u></strong></p> <p>Stigende FiO2 , faldende PO2, stigende PCO2,&nbsp;øget respiratorbehov ( øget Pinsp )</p> <p>Tachykardi, tachypnø</p> <p>Svage hjertetoner</p> <p>Asymmetrisk thorax, halsvenestase</p> <p>Abdominal distension, leverforstørrelse</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Undersøgelser:</u></strong></p> <p>Begrænses ved klinisk mistanke om betydelig trykpneumothorax hvor akut behandling skønnes nødvendig</p> <p>Gennemlysning&nbsp;</p> <p>Ultralyd&nbsp;</p> <p>Røntgen af thorax - AP billed skal helst suppleres med sidebilled (rygleje med horisonatal strålegang)&nbsp;ved mistanke om pneumothorax</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Behandling:</u></strong></p> <p><strong>Mindre pneumothorax</strong> hvor&nbsp;barnet er relativt upåvirket&nbsp;behandles konservativt. Der er ikke evidence for behandling med høj FiO2. Der gives ilttilskud således at SpO2 ligger indenfor normale grænser. Spontan resolution typisk efter 12-48 timer.</p> <p><strong>Respiratorisk&nbsp;påvirket barn</strong>.&nbsp;Pneumothorax aspireres med sommerfugl eller&nbsp;via&nbsp;trevejshane. Aspireres via 2. intercostal mellemrum midklavikulært eller 5. intercostal melleumrum midaxillært. Blå (22G) eller lyserød (20G) venflon&nbsp;kan også anvendes.</p> <p><strong>Ved trykpneumothorax/vedvarende luftleakage</strong> sikres A-B-C og herefter&nbsp;lægges pleuradræn (trokar eller pigtail). Pleuradræn&nbsp;kobles til vandlåse som&nbsp;tillader luften at slippe ud, men ikke ind. Det kan være nødvendigt med tømning ved sommerfugl inden/mens A-B-C sikres og pleurdræn lægges.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Børn i&nbsp;respiratorbehandling som&nbsp;udvikler pneumothorax vil ofte (dog ikke altid) have brug for pleurdræn</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Opsætning af pleuradræn:</u></strong></p> <p>Drænsæt samles efter anvisning - se vedhæftede bilag. Det er vigtigt at overholde den angivne vandmængde for ikke at besværliggøre luftens passage (hvis der er for meget vand i) eller tillade luft at passere tilbage i pleurahulen (hvis der er for lidt vand i).</p> <p>Sugetrykket reguleres ved drejeknap&nbsp;på drænsæt, start med tryk på 10 - se bilag vedhæftet.</p> <p>Drænboksen skal skiftes efter 7 dages brug.</p> <p>Kontroller at sammenkoblinger&nbsp;er tætte og holder tæt.</p> <p>HUSK at afkorte slangerne, så de passer fra barn til ophæng. Ellers kan de skabe falsk vandlås, og risiko for at der kan trækkes i dem når de hænger ned.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Anlæggelse af pleuradræn:</u></strong></p> <p>Barnet skal monitoreres med EKG, SpO2&nbsp;+/-&nbsp;transcutanmåler.</p> <p>Drænsæt og sug samles.</p> <p>Der gives smertestillende medicin, f.eks&nbsp;morfin 0,1-0,2 mg/kg IV og&nbsp;&nbsp;Paracetamol 20mg/kg PR</p> <p>Lokalbedøvelse&nbsp;med Lidokain 10 mg/ml. Der gives 0,5&nbsp;ml til børn under 1000 g, og 1 ml til børn over 1000 g.</p> <p>Dræn placeres i 4.-5.&nbsp;intercostal mellemrum, midaxillært, væk fra brystvæv og&nbsp;papil. Placering gerne opad og foran lungen.</p> <p>Indstiksstedet afsprittes med klorhexidinsprit, som efterfølgende afsprittes med almindelig sprit, evt spritsvabs, for af fjerne farvestoffet igen. Det kan give forbrændinger på små børn.</p> <p><strong>Ved anvendelse af Trokar (Vygon 10Fr) dræn</strong></p> <p>Der skæres hul til dræn&nbsp;med skalpel, herefter&nbsp;efterfølgende udvidelse/disektion&nbsp;med pean inden pleura punkteres og drænen indføres</p> <p>Drænet sutureres fast til&nbsp;huden,&nbsp;fikseres med Tenso-plast (ligesom med ET tuber) og herefter tegaderm dressing.&nbsp; Der kan evt. lægges jelonet omkring indstiksstedet.</p> <p><strong>Ved anvendelse af Pigtail kateter (Mermaid M-drain 5Fr )</strong></p> <p>Drænen lægges ved direkte indstik via huden, subkutan&nbsp;væv og pleura. Det kan være nødvendig at lave mindre snit i huden med skalpel inden.&nbsp;Introducer og guide-wire fjernes. Skal ikke sutureres. Kan fikseres med Neobridge (som også anvendes til navlekatatere)Se bilag.&nbsp;Kobles til vandlåsen på samme måde som Trokar dræn.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Placering af dræn/tømning af pneumothorax evalueres ved rtg thorax +/- ultralyd efter drænen er fixeret.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Smertebehandling:</u></strong></p> <p>Barnet skal have ordineret fast smertestillende medicin, f.eks. med&nbsp;morfin og paracetamol<img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">drænfix.jpg</a></p> <p>Der skal anvendes smertescoring</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Observationer:</u></strong></p> <p>EKG, SAT og blodtryk.</p> <p>Dræn system. 'Svingende' vandsøjle betyder at drænen er åben. Bobler i vandlåsen tyder på vedværende luftproduktion, altså&nbsp;pneumothorax, eller leakage i slangesystemet. Ingen sving eller bobler tyder på obstruktion/displacering af drænen.</p> <p>Det er meget vigtigt at håndtere barnet meget forsigtigt uden at manipulere med drænet, da det både er smertefuldt, og kan skade&nbsp;lungen. Træk eller skub på drænet, kan medføre at drænet bliver displaceret , og dermed ikke fungerer længere.</p> <p>Forbindingen skiftes kun&nbsp;hvis den er snasket. Drænet ligger vanligvis kun enkelte dage, så forbindskift er sjældent nødvendig.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Fjernelse af pleuradræn:</u></strong></p> <p>Luftproduktionen skal være ophørt (ingen bobler) og det intrathorakale tryk skal være genoprettet&nbsp; inden seponering. Det normale intrathorakale tryk er -12 cm vand. Dette kan aflæses på vandsøjlen i drænsættet. Det er ikke nødvendigt at 'klampe' drænet i en period inden den fjernes.</p> <p>Seponering af drænet foretages af læge.</p> <p>Obs smertestillende før og efter seponering af dræn</p> <p>Der anvendes sterilt skiftesæt og steril forbinding.&nbsp;</p> <p>Forbindingen fjernes, suturene fjernes.</p> <p>Drænet trækkes forsigtigt og langsomt ud, og steril forbinding lægges over indstiksstedet i samme øjeblik drænet er ude.</p> <p>Efter 24 timer kan forbindingen som regel fjernes i samråd med lægen.</p> <p>Indstiksstedet observeres for rødme og tegn på infektion.</p> <p>Rtg thorax eller ultralyd efter dræn fjernelse hvis der er mistanke om gendannelse/recidiv.</p> <p>&nbsp;</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">fiksering af pigtail dræn.jpg</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Brugsanvisning kort version pleuradrænagesystem.pdf</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Polycytæmi neonatalt.

Polycytæmi neonatalt Definition: Venøs hæmoglobin > 14.5 mmol/l (kap. hæmoglobin vil ligge 5-20 % højere end venøs hæmoglobin), og er højest 2 timer efter fødslen. Forekomst: Især hos LGA og IDM nyfødte, ved føtoføtalt tvillinge-transfusionssyndrom, kongenit binyrehyperplasi og visse kromosomsygdomme, samt ved sen afnavling hvor barnets blodvolumen kan være 90-95 ml/kg legemsvægt, i modsætning til tidlig afnavling, hvor barnets blodvolumen vil være ca. 80 ml/kg. Symptomer:. RD, hjerteinkompensation, sløvhed, irritabilitet, kramper, nyre-venetrombose, hypoglykæmi, icterus. Behandling: 1) Hvis venøs hæmoglobin er > 15.5 mmol/l, eller 2) Hvis venøs hæmoglobin er > 14.5 mmol/l og der samtidigt er symptomer foretages partiel udskiftningstransfusion med 0,9 % NaCl. Volumen i ml til udskiftning er = (hæmoglobin – 13.5) x 4 x kg legemsvægt. Udskiftningen gøres gennem et navlevenekateter. Søgeord: Polycytæmi, udskiftning Referencer : RH vejledning ( GN )

<h1><div id="Afsnit#1699544770259">Polycytæmi neonatalt</div></h1><div id="BodyWeb#1699544770259"><div> <p>&nbsp;</p> <p><b><font color="black">Definition:</font></b><br> Venøs hæmoglobin &gt; 14.5 mmol/l (kap. hæmoglobin vil ligge 5-20 % højere end venøs hæmoglobin), og er højest 2 timer efter fødslen.<br> <br> <b>Forekomst</b>:<br> Især hos LGA og IDM nyfødte, ved føtoføtalt tvillinge-transfusionssyndrom, kongenit binyrehyperplasi og visse kromosomsygdomme, samt ved sen afnavling hvor barnets blodvolumen kan være 90-95 ml/kg legemsvægt, i modsætning til tidlig afnavling, hvor barnets blodvolumen vil være ca. 80 ml/kg.<br> <br> <b>Symptomer:.</b><br> RD, hjerteinkompensation, sløvhed, irritabilitet, kramper, nyre-venetrombose, hypoglykæmi, icterus.<br> <br> <b>Behandling:</b><br> 1) Hvis venøs hæmoglobin er &gt; 15.5 mmol/l, eller<br> 2) Hvis venøs hæmoglobin er &gt; 14.5 mmol/l og der samtidigt er symptomer<br> foretages partiel udskiftningstransfusion med 0,9 % NaCl.</p> <p>Volumen i ml til udskiftning er = (hæmoglobin – 13.5) x 4 x kg legemsvægt. Udskiftningen gøres gennem et navlevenekateter.<br> <br> <br> <b>Søgeord: </b>Polycytæmi, udskiftning</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;<strong>Referencer : RH vejledning ( GN )</strong></p> <p><i>&nbsp;</i></p> <p><b>&nbsp;</b></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </div> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Post Expose Profylakse af neonatale b¢rn.

Post Expose Profylakse af neonatale børn født af en mor, der lever med HIV Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Lægerne på Neonatalafsnittet samt læger og sygeplejsker der varetager behandling af hiv på AHH Børne- og Ungeafdelingen. Definitioner Det er i 2021 besluttet af Børnelægerne i Danmark, der varetager behandlingen af børn født af kvinder, der lever med HIV i Danmark, at fremadrettet følges BHIVAs guidelines således, at behandlingsvarigheden i tilfælde af MEGET LILLE RISIKO for vertikal transmission, reduceres fra 4 til 2 ugers Post Exposure Profylakse (PEP). Fremgangsmåde Mellemvagten på Børne- og Ungeafdelingen, AHH, skal orientere sig i fødeplanen i maters journal og opstarte barnet i monoterapi behandling med zidovudin eller kombinationsbehandling afhængig af maters virus load (VL) PEP behandling af barnet varetages af børnelægen. PEP behandling SKAL opstartes inden 4 timer efter fødslen Den læge, som bliver orienteret om, at der er, eller forventes født, et barn af en kvinde, der lever med HIV, skal indenfor 2 timer efter fødslen orientere sig i moderens journal i Fødeplanen med henblik på, om barnet skal have monoterapi med Zidovudin (Retrovir). Se punkt 1 og Figur 1 Algoritme til neonatal PEP behandling.pdf ELLER skal indlægges på afsnit 427 til Kombinations PEP behandling. Se punkt 2 og Figur 1 Algoritme til neonatal PEP behandling.pdf Brug SMARTPHRASE .hivnyfødt ved tilsyn på barn. Infektionsmedicinsk bagvagt (2-2475), kontaktes evt mhp moderens sygdomsstadie og eventuel antiretroviral resistens, men dette bør fremgå af fødeplanen. 1. Børn hvor der er en MEGET LILLE RISIKO eller LILLE RISIKO for vertikal smitte med HIV, (maternel HIV RNA < 50 cp/ml): Behandles med Ziduvudin (ZDV) (Retrovir) som monoterapi se Tabel 1. Den læge, som har tilset barnet, giver besked om fødslen til specialesygeplejerske i BII-teamet, afsnit 531, via in-basket til ###NAVN### eller ###NAVN###, tlf. ###TELEFON### og afdelingens speciallæger i infektionspædiatri (###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###) informeres via SP. 2. Barn med HØJ RISIKO (maternelHIV-RNA> 50 kopier/ml) Behandling med Kombinations PEP behandling er indiceret, hvis moderen - forventes at have eller sandsynligvis vil have VL > 50 kopier/ml når hun føder - har ukendt adherence - hvis VL ikke er kendt Kombinations PEP behandling (se Tabel 1) Mixtur Zidovudin (Retrovir), 10 mg/ml, 4 mg/kg x 2 dagligt i 4 uger Mixtur Lamivudin (Epivir), 10 mg/ml, 4mg/kg x 2 dagligt i 4 uger. Mixtur Nevirapin (Viramune), 10mg/ml, 2mg/kg x 1 dagligt i 1 uge, herefter 4mg/kg x 1 dagligt i 1 uge. PEP behandling findes i medicinrummet i Børneambulatoriet 531 og på Neonatalafdelingen 427. Har moderen modtaget behandling med Nevirapin under graviditeten i mere end 3 dage, opstartes den høje dosering fra første uge. Barnet indlægges på Neonatalafsnit 427, og en af afdelingens speciallæger i infektionspædiatri (###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###) informeres. Den læge, som har tilset barnet, giver besked om fødslen til specialesygeplejerske i BII-teamet, afsnit 531, via in-basket til ###NAVN### eller ###NAVN###, tlf. 2-0166. Blodprøver (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker) tages indenfor de første 48 timer. Behandlingsvarighed Behandlingsvarighed vurderes ud fra nedestående kiterier MEGET LILLE RISIKO To ugers behandling med zidovudin monoterapi anbefales hvis alle de følgende kriterier er opfyldt - Kvinden har været i ART behandling i mere end 10 uger OG - To dokumenterede maternelle HIV virus load (VL) < 50 copies/ml gennem graviditeten med mindst 4 ugers mellemrum OG - Maternel HIV virus load < 50 copies/ml ved eller efter uge 36 OG - GA > 34 uger LILLE RISIKO Udvides til 4 ugers zidovudin monoterapi - Hvis de ovenstående kriterier ikke er opfyldt men moderens virus load < 50 copies/ml ved eller efter uge 36 - Hvis barnet er født prematur (GA <34 uger) men maters sidste HIV RNA < 50 kopier/ml HØJ RISIKO Der gives kombinations PEP behandling, hvis moderen forventes at have eller sandsynligvis vil have VL > 50 kopier/ml når hun føder, har ukendt adherence eller hvis VL ikke er kendt Behandlingen varer i 4 uger (Nevirapin kun i 2 uger). Hvis mater lever med HIV 2 Hvis barnet har MEGET LILLE RISIKO eller LILLE RISIKO behandles med Zidovudin (ZDV) (Retrovir) som momoterapi se Tabel 1 Ved HØJ RISIKO gives kombinations PEP behandling som tidligere beskrevet, dog udskiftes nevirapine med raltegravir. Hvis raltegravir ikke kan skaffes kan lopinavir/r bruges, men kræver EKG moniturering og indlæggelse på Neonatal afdelingen. Blodprøver (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker) tages indenfor de første 48 timer. HIV RNA i profil skal i dette tilfælde skiftes ud med best ord på HIV 2 RNA (NPU57228). Erfaringsmæssigt er det godt at sørge for at HIV-1 RNA IKKE tages ved HIV-2, fordi folk i skyndingen kan komme til at mistolke et negativ HIV-1 RNA i dette tilfælde. Andre forholdsregler Mater er også HBs-antigen positiv SKAL der ved fødslen gives hepatitis B immunglobulin til barnet og startes hepatitis B vaccination efter sædvanlige retningslinier. Ambulant opfølgning MEGET LILLE RISIKO eller LILLE RISIKO (børn i profylaktisk Zidovudinbehandling). Indenfor de første 48 timer (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker). 6 uger (dog mindst 2-4 uger efter afsluttet behandling): Klinisk kontrol og blodprøver (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker). 3 måneder: Klinisk kontrol og blodprøver (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker). 18 måneder: Klinisk kontrol og blodprøver (HIV 1+2 antistoftest, NPU19649). Ved negativ antistoftest, sendes in-basket besked til specialsygeplejerske i BII-team med resultat, som herefter skriftligt informerer familien og afslutter patienten. HØJ RISIKO (Kombinations PEP behandling). indenfor de første 48 timer (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker). 2 uger: HIV DNA (NPU16131). 6 uger (dog mindst 2 uger efter afsluttet behandling): Klinisk kontrol og blodprøver (Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret/HIV Nyfødt i neo-favoritpakker). Månedligt frem til 6 måneder: HIV-RNA (NPU29356) 6-18 måneder: HIV-RNA efter individuel vurdering. 18 måneder: Klinisk kontrol og blodprøver (HIV 1+2 antistoftest, NPU19649). 18 måneder- 3 år: Efter individuel vurdering. PEP Medicintabel.docx Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544883579">Post Expose Profylakse af neonatale børn født af en mor, der lever med HIV</div></h1><div id="BodyWeb#1699544883579"><p><a name="1699544883579Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544883579Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p>Lægerne på Neonatalafsnittet&nbsp;samt læger og sygeplejsker der varetager behandling af hiv på AHH Børne- og Ungeafdelingen.</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544883579Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Det er i 2021 besluttet af Børnelægerne i Danmark, der varetager behandlingen af børn født af kvinder, der lever med HIV i Danmark, at fremadrettet følges BHIVAs guidelines&nbsp;således, at&nbsp;behandlingsvarigheden i tilfælde af MEGET LILLE RISIKO for vertikal transmission, reduceres fra 4 til 2 ugers Post Exposure Profylakse (PEP).</span></span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544883579Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Mellemvagten på Børne- og Ungeafdelingen, AHH, skal orientere sig i&nbsp;<u>fødeplanen</u>&nbsp;i maters journal og opstarte barnet i monoterapi behandling med zidovudin eller kombinationsbehandling afhængig af maters virus load (VL)</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">PEP behandling af barnet varetages af børnelægen.</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">PEP behandling&nbsp;<strong>SKAL</strong>&nbsp;opstarte</span><span style="color:black">s</span><span style="color:#222222">&nbsp;inden 4 timer efter fødslen</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den læge, som bliver orienteret om</span><span style="color:black">,</span><span style="color:#222222">&nbsp;at der er, eller forventes født, et barn af en&nbsp;kvinde, der lever med HIV, skal&nbsp;<strong>indenfor 2 timer&nbsp;</strong>efter fødslen orientere sig i moderens journal i Fødeplanen med henblik på, om barnet</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">skal have monoterapi med Zidovudin (Retrovir).&nbsp;<strong>Se punkt 1 og&nbsp;</strong></span></span><img src="https://vip.regionh.dk/icons/vwicn005.gif" style="border:0px; height:auto !important; max-width:100%" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CCHHYG/$FILE/Figur%201%20Algoritme%20til%20neonatal%20PEP%20behandling.pdf" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">Figur 1 Algoritme til neonatal PEP behandling.pdf</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">ELLER</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">skal indlægges på afsnit 427 til Kombinations PEP behandling.&nbsp;<strong>Se punkt 2 og&nbsp;</strong></span></span><img src="https://vip.regionh.dk/icons/vwicn005.gif" style="border:0px; height:auto !important; max-width:100%" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CB3HW8/$FILE/Figur%201%20Algoritme%20til%20neonatal%20PEP%20behandling.pdf" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">Figur 1 Algoritme til neonatal PEP behandling.pdf</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Brug SMARTPHRASE .hivnyfødt ved tilsyn på barn.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Infektionsmedicinsk bagvagt (2-2475), kontaktes evt&nbsp;mhp moderens sygdomsstadie og eventuel antiretroviral resistens, men dette bør fremgå af fødeplanen.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">1. Børn hvor der&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:black">er</span></strong><strong><span style="color:#222222">&nbsp;en MEGET LILLE RISIKO eller LILLE RISIKO for&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:black">vertikal smitte med&nbsp;</span></strong><strong><span style="color:#222222">HIV, (maternel HIV&nbsp;RNA &lt; 50 cp/ml):</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Behandles med Ziduvudin&nbsp;(ZDV) (Retrovir) som monoterapi se Tabel 1.</span></span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Den læge, som har tilset barnet, giver besked om fødslen til &nbsp;specialesygeplejerske i BII-teamet, afsnit 531, via in-basket til ###NAVN###&nbsp;eller ###NAVN###,&nbsp;tlf.&nbsp;<strong>###TELEFON### og&nbsp;</strong>afdelingens speciallæger i infektionspædiatri (###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###)&nbsp;informeres via SP.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">2. Barn med HØJ RISIKO (maternelHIV-RNA&gt; 50 kopier/ml)</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Behandling med Kombinations PEP behandling er indiceret, hvis moderen</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">- forventes at have eller sandsynligvis vil have VL &gt; 50 kopier/ml når hun føder</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">- har ukendt adherence</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">- hvis VL ikke er kendt</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Kombinations PEP behandling (se Tabel 1)</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Mixtur Zidovudin (Retrovir), 10 mg/ml, 4 mg/kg x 2 dagligt i 4 uger</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Mixtur Lamivudin (Epivir), 10 mg/ml, 4mg/kg x 2 dagligt i 4 uger.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Mixtur Nevirapin (Viramune), 10mg/ml, 2mg/kg x 1 dagligt i 1 uge, herefter 4mg/kg x 1 dagligt i 1 uge.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">PEP behandling findes i medicinrummet i Børneambulatoriet 531 og på Neonatalafdelingen 427.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Har moderen modtaget behandling med Nevirapin under graviditeten i mere end 3 dage, opstartes den høje dosering fra første uge.&nbsp;</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Barnet indlægges på Neonatalafsnit&nbsp;427, og en af afdelingens speciallæger i infektionspædiatri (###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###)&nbsp;informeres. Den læge, som har tilset barnet, giver besked om fødslen til &nbsp;specialesygeplejerske i BII-teamet, afsnit 531, via in-basket til ###NAVN###&nbsp;eller ###NAVN###,&nbsp;tlf.&nbsp;<strong>2-0166.&nbsp;</strong></span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Blodprøver</span></strong><span style="color:#222222">&nbsp;(Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker) tages<strong>&nbsp;indenfor de første 48 timer.&nbsp;</strong></span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Behandlingsvarighed</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Behandlingsvarighed vurderes ud fra nedestående kiterier</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">MEGET LILLE RISIKO</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">To ugers behandling med zidovudin monoterapi</span></strong><span style="color:#222222">&nbsp; anbefales hvis alle de følgende kriterier er opfyldt</span></span></p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Kvinden har været i ART behandling i mere end 10 uger</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">OG</span></span></p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">To dokumenterede maternelle HIV virus load (VL) &lt; 50 copies/ml gennem graviditeten med mindst 4 ugers mellemrum</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">OG</span></span></p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Maternel HIV virus load &lt; 50 copies/ml ved eller efter uge 36</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">OG</span></span></p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">GA &gt; 34 uger</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">LILLE RISIKO</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Udvides til 4 ugers zidovudin monoterapi</span></strong></span></p> <ul style="margin-left:40px; margin-right:0px"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis de ovenstående kriterier ikke er opfyldt men moderens virus load &lt; 50 copies/ml ved eller efter uge 36</span></span></li> <li style="text-align:justify"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Hvis barnet er født prematur (GA &lt;34 uger) men maters sidste HIV RNA &lt; 50 kopier/ml</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">HØJ RISIKO</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Der gives kombinations PEP behandling, hvis moderen forventes at have eller sandsynligvis vil have VL &gt; 50 kopier/ml når hun føder, har ukendt adherence eller hvis VL ikke er kendt</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Behandlingen varer i 4 uger (Nevirapin kun i 2 uger).</span></strong>&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:black">Hvis mater lever med HIV&nbsp;2</span></span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Hvis barnet<strong>&nbsp;</strong>har&nbsp;</span></span><strong><span style="color:#222222">MEGET LILLE RISIKO eller LILLE RISIKO&nbsp;</span></strong><span style="background-color:white"><span style="color:black">behandles med Zidovudin (ZDV) (Retrovir) som momoterapi se Tabel 1</span></span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Ved&nbsp;<strong>HØJ RISIKO</strong>&nbsp;gives&nbsp;</span></span><span style="color:#222222">kombinations PEP behandling som tidligere beskrevet, dog udskiftes nevirapine med raltegravir. Hvis raltegravir ikke kan skaffes kan lopinavir/r bruges, men kræver EKG moniturering og indlæggelse på Neonatal afdelingen.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Blodprøver</span></strong><span style="color:#222222">&nbsp;(Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker) tages<strong>&nbsp;indenfor de første 48 timer.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</strong>HIV RNA&nbsp;</span><a name="16995448835791689841182925_Hlk91601821"><span style="color:black">i profil skal i dette tilfælde skiftes ud med best ord på HIV 2 RNA (NPU57228). Erfaringsmæssigt er det godt at sørge for at HIV-1 RNA&nbsp;<strong>IKKE</strong>&nbsp;tages ved HIV-2, fordi folk i skyndingen kan komme til at mistolke et negativ HIV-1 RNA i dette tilfælde</span></a><span style="color:black">.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Andre forholdsregler</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Mater er også HBs-antigen positiv</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">SKAL&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">der ved fødslen gives hepatitis B immunglo­bulin til barnet&nbsp;og startes hepatitis B vaccination efter sædvanlige retningslinier.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Ambulant opfølgning&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">MEGET LILLE RISIKO eller LILLE RISIKO (børn i profylaktisk Zidovudinbehandling).</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Indenfor de første 48 timer&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">(Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">6 uger&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">(dog mindst 2-4 uger efter afsluttet behandling): Klinisk kontrol og blodprøver (Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">3 måneder:</span></strong><span style="color:#222222">&nbsp;Klinisk kontrol og blodprøver (Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">18 måneder:&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">Klinisk kontrol og blodprøver (HIV&nbsp;1+2 antistoftest, NPU19649).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">Ved negativ antistoftest, sendes in-basket besked til specialsygeplejerske i BII-team&nbsp;med resultat, som herefter skriftligt informerer familien&nbsp;og afslutter patienten.&nbsp; &nbsp;</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">HØJ RISIKO&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">(Kombinations PEP behandling).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">indenfor de første 48 timer&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">(Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker).&nbsp;</span>&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">2 uger:&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">HIV&nbsp;DNA (NPU16131).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">6 uger&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">(dog mindst 2 uger efter afsluttet behandling): Klinisk kontrol og blodprøver (Profil:&nbsp;<strong>A</strong>hh<strong>p</strong>æd<strong>i</strong>nf<strong>n</strong>yfødt<strong>e</strong>ksponeret/<strong>HIV Nyfødt</strong>&nbsp;i neo-favoritpakker).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">Månedligt frem til 6 måneder:&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">HIV-RNA (NPU29356)</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">6-18 måneder:</span></strong><span style="color:#222222">&nbsp;HIV-RNA efter individuel vurdering.&nbsp;</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">18 måneder:&nbsp;</span></strong><span style="color:#222222">Klinisk kontrol og blodprøver (HIV 1+2 antistoftest, NPU19649).</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:#222222">18 måneder- 3 år:</span></strong><span style="color:#222222">&nbsp;Efter individuel vurdering.&nbsp;&nbsp; &nbsp;</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="https://vip.regionh.dk/icons/vwicn005.gif" style="border:0px; height:auto !important; max-width:100%" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CB3HXL/$FILE/PEP%20Medicintabel.docx" style="color: rgb(0, 0, 255); text-decoration: underline;" target="_blank">PEP Medicintabel.docx</a><span style="background-color:white"><span style="color:#222222">&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;</span></span></p> <p><span style="background-color:#f0f0f0; color:#000000">/body&gt;</span></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544883579Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544883579Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544883579Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544883579Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Postoperativ sygepleje til den gastrokirurgiske patient.

Postoperativ sygepleje til den gastrokirurgiske patient Postoperativ sygepleje til den gas. kirurgiske patient efter større operation (totalkolektomi, pouch-anlæggelse og stomi) Dag 0- Operationsdagen Noter tidspunkt for, hvornår barnet er tilbage fra opvågning i notat i SP. For at barnet kan afsluttes i opvågningen, kræves det, at barnet : - er vågent og kan svare relevant uden at falde i søvn. - kan trække vejret sufficient på 2 l ilt og er velcirkuleret uden at svede. - er smertedækket, dvs med VAS under 4 - velfungerende epiduralkatheter - ikke har pågående blødning fra cicatricen - har klar urin i katheterslangen. - har stabile værdier (PEWS). Hvis en værdi ligger uden for normalområdet, skal der være en plausibel grund. Før tilbageflytning til Børne- og Ungeafdelingen, skal der som minimum foreligge: - en operationsbeskrivelse - anæstesijournal fra operationen og et opvågningsnotat Når barnet ankommer vil det have: - et til to PVKèr - katheter eller blærekatheter, samt epidural smertepumpe - ved pouch- anlæggelse også et rektalkateter. Dette er et Foleykateter, som er placeret i rektum for at holde kateteret åbent i den nyanlagte pouch. Ballonen er fyldt med 10 ml vand. Skulle Foley katheteret mod forventning falde helt eller delvist ud, må det under ingen omstændigheder skubbes ind igen. - evt. dræn i abdomen (kun ved akutte/subakutte tilstande) Observation og sygepleje Bevidsthedsplan - Herunder almentilstand og kvalme Det er en stor omvæltning for et barn at blive opereret og pludselig opleve sin krops mange manifestationer. Derfor er det vigtigt, at der udvises en rolig adfærd på stuen og at alle sygeplejehandlinger forklares. Børnene ved som regel, hvad de vågner op med, men ved akutte operationer kan det inden operation være uvist, om der skal anlægges stomi eller ej. - Barnet skal have fast Zofran de første 2 dage. Herefter ny stillingtagen. - Orden og ren luft på stuen kan være medhjælpende til at holde kvalmen nede. - Ved konstante store opkastninger evt. kaffegrums kan gas. kir ordinere ventrikelsonde. Respiration og cirkulation - Der påsættes skop til natten mhp monitorering af saturation og puls pga. epiduralkateteret. Kan holde pauser i vågne timer, ved stabile værdier. - RF samt BT måles og dokumenteres 1 gang i hver vagt, også pga. epiduralkateteret. Hvis epiduralbedøvelsen "ligger" højt kan det påvirke respirationen. Derudover kan også selve indgrebet i abdominal-rummet give risiko for respirationsinsufficiens. Smerter lokaliseret til abdomen kan også gøre, at patienten trækker vejret overfladisk med ringe iltmætning til følge. - Der gives 2 l fugtet O², når barnet ligger i sengen i de første 2-3 dage (også selvom saturationsværdien er normal). Dette fremmer sårheling og mindsker risikoen for respirationsinsufficiens. Ved lav saturation suppleres med yderligere O²,. - Der måles fuld PEWS ved ankomst til Børneafdelingen herefter efter skama, men minimum én gang i hver vagt, så længe der er epiduralkatheter. Blødning kan i meget sjældne tilfælde forekomme intraabdominalt og/eller i cicatricen. - Ved intraabdominal blødning kan det ikke initialt observeres udefra, men det vil påvirke BT som hypovolæmisk shock (lavt BT og høj puls). - Kontinuerlig blødning i abdomen vil udover de vanlige shocksymptomer som bleghed, klamsved, almen utilpas, kulderystelser og/eller smerter, give øget abdominalomfang og peritonit-symptomer (smerter og defense). - Negativ væskebalance kan også påvirke blodtrykket, ligesom det at have et kateter liggende i epiduralrummet kan sænke blodtrykket. - Temperaturen måles rutinemæssigt forud for panodil og evt. NSAID morgen og aften de fem første døgn. - Hvis tromboseprofylakse er relevant, gives dette om aftenen. Temperaturstigning de første døgn kan forklares med "kirurgisk stress". Postoperativ febrilia kan skyldes mange ting, men infektion i såret viser sig som regel først efter 3. –5. døgn. En anden nærliggende årsag er pneumoni, derfor skal barnet have haft præoperativ lungefysioterapi for at forebygge dette. Smertebehandling - Alle patienter vil efter OP have fået en EPI-pumpe. Epiduralkateter, pleje af patient med. - Derudover vil alle børn få fast Panodil. Den perifere del af smertebehandlingen ordineres af pædiaterne forud for operation. Er barnet velbehandlet på EPI-katheteret, kan panodil om natten rykkes til barnet vågner. - EPI-pumpen seponeres på 3. - 4. dagen (senest 4. dag pga. infektionsrisiko). Når EPI-pumpen seponeres, er det vigtigt, at overveje at startet op med alternativ smerteplan, for at undgå smertegennembrud. Patienten skal som regel have fast tbl. Kodipar et døgn efter EPI-pumpen er seponeret. Herefter efter behov. Alle børn, som får smertestillende skal VAS eller Flacc scores før og efter smertestillende. Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år. Det er vigtigt at få barnet til at beskrive smerten så udførligt som muligt for derved bedre at kunne afhjælpe denne. Vær opmærksom på, at angst for det uvisse kan forstærke smerterne. - VAS skal være under 3 i hvile og 6 i aktivitet. Højere VAS udløser mere smertestillende eller andre/andet tiltag (dækker epidural katheteret - evt give bolus ,varme, klude eller andet) - Vi skal observere barnets puls og RF, som begge vil stige ved smerter. Vejrtrækningen kan blive overfladisk eller stødende, når barnet har ondt. - Ved stærke smerter kan barnet blive klamsvedende, blegt og vil ofte ligge helt stille i sengen. Væskebalance Hos børn, der er kolektomeret, samt pouch opereret er det VIGTIGT at holde øje med deres væskebalance. Vi medregner ikke perspiratio, da det kun er det væsketab som forekommer under operation, som er væsenligt, og det medregner anæstesien i deres skemaer. Der ordineres væske af børnelægen før operationen til 1.postoperative døgn. - ALLE output måles. Det gælder urin og afføring, output fra pouchen, samt evt. opkastninger. Husk at modregne de 3 x 10 ml NaCl som pouchen skylles med (se længere nede under "Pouch") - Urinens farve observeres som en indikator på positiv eller negativ væskebalance. - Stomioutputtet beskrives ligeledes. Det er vigtigt at vide, om afføringen/stomioutputtet er begyndt at samle sig og barnet derved ikke mister så meget væske eller om afføringen/stomioutputtet bliver mere tynd, som tegn på evt. stop (her tilkommer dog også smerter og kvalme/opkast). Obs sivning ved siden af pouchen, skønnes og medregnes. - Alle output skrives på et udvidet væskeskema. Væskeregnskabet opgøres hver dag kl. 6 + 14 + 22 og skrives ind i SP, oversigt over væskebalancen. - Ved den daglige pædiatriske stuegang (som regel en gastroenterolog) udregnes barnets døgnbehov for væske, samt hvad der evt. skal suppleres med. Der ordineres også de blodprøver, som monitorerer barnets væskebalance og øvrige tilstand. - Børnene skal vejes dagligt evt. hver anden dag. Ernæring Startet på ernæringsdrikkedrikke hjemmefra i dagene op til operationen - Børnene skal starte med at spise findelt og i små portioner af gangen. Vi har erfaring med flere børn som har fået ileus efter de enten har proppet sig eller spist svært fordøjelige fødeemner. Derfor har de gastroenterologiske pædiaterer indført denne forholdsregel som må vurderes løbende. Optimalt til stabil og velfungerende tarmfunktion. - Det er en god ide at fortsætte med ernæringsdrikke 2 stk. dagligt efter operationen. Det fremmer sårhelingen. Det er vigtigt, at barnet får så meget som muligt pr. os både væske og mad (obs. evt. kvalme stillende). Cicatricen - Ved ankomst til afd. observeres det , om der er gennemsivning af cikatricen. - 24 timer efter operationen behøver barnet ikke længere at have forbinding over cikatricen, da såret er lukket i hudniveau. - Cikatricen tilses dagligt og denne beskrives. Dokumenteres i SP - Barnet må gå i bad efter 1. døgn, men må ikke spule omkring stomien, fordi de selvopløselige tråde nemmere kan opløses. - Der kan i forbindelse med operationen være kommet en blodansamling i cikatricen eller under huden. Dette kan misfarve huden og give infektionssymptomer. Blodansamlingen vil langsomt absorberes, hvis den ikke er for stor. - Suturfjernelse ordineres af kirurgen, men som regel forgår det på 10. dagen og for steroid-behandlede børn på 12.-14. dagen. Spørg kirurg ved tvivl. Suturfjernelsen tilbydes som regel på 415, selvom barnet er udskrevet. Stomi - Der skal dagligt gas. kir. tilsyn, gerne i forbindelse med den pædiatriske stuegang. Opereres barnet om onsdagen, er det vigtigt, at der om fredagen lægges en plan for weekenden, da gas. kir. kun kommer ved behov i weekenden og i givet fald, da ved en "voksen" gas. kir. Langt de fleste børn, som får anlagt ileostomi, har et tyndt og stærkt hudirriterende output. Barnet har de første dage en gennemsigtig tømbar stomipose på. Derved kan stomien observeres uden posen tages af. - Stomien observeres for farve. Den skal være rød, da det angiver, at blodforsyningen til stomien fungerer. - Stomien skal være varm og ikke kold og bleg. Stomien kan bløde lidt ved berøring. Dette har ingen betydning. - De første døgn er stomien hævet og falder først til endelig størrelse ca. 1 måned efter operationen. Vær derfor opmærksom på, at hullet i pladen klippes efter stomiens faktiske størrelse, da det må forventes, at størrelsen ændrer sig løbende. Brug en skydelærer til opmåling. - Stomien kan i sjældne tilfælde blive mørkfarvet/sort, hvilket skyldes at blodforsyningen ikke er sufficient. Gas Kir. tilkaldes akut. - Stomiens output observeres (se ovenfor ved væskebalance), samt flatus i stomien og blødning. - En ileostomi producerer normalt minimum 100 ml/døgnet det første døgn, herefter producerer en voksen ileostomi 800 ml/døgnet. Pædiateren må skønne, hvad barnet taber i stomien. - Stomiposen tømmes løbende, når den er en tredjedel til halv-fuld for at undgå, at den fyldte pose får pladen til at slippe eller trække i huden. - Stomiplade/pose skiftes som regel hver anden dag i starten. - Stomisygeplejersken tilser barnet på hverdage efter behov. Husk at skrive hvilket stomi produkt det enkelt barn bruger. - Ved dobbeltløbet ileostomi (Loop) sidder en stav gennem stomien for, at stomien ikke falder under hudniveau. Det kan være svært at bandagere stomien, men stomisygeplejersken kan evt. gøre det. Staven fjernes på 5. dagen af sygeplejersken i samråd med kirurgen. - ovenstående dokumenteres i SP vurderingsskemaer. Der hvor det ikke er muligt skrives et notat. Det er vigtigt, at stomipladen slutter tæt omkring stomien for derved at mindske hudproblemer. Hudproblemer opstår, hvis den tynde afføring berører huden. OBS den må ikke sidde for stramt, da dette kan give problemer med blodforsyningen til stomien og den hæver (hullet i pladen klippes 1mm større end man måler stomien til). Se vejledning om "Skiftning af stomipose" Mavetarmfunktion og Mobilisering Når børn er blevet opereret, er det vigtigt at observere deres mave/tarm funktion. Efter en så stor operation kan der gå flere dage, før maven kommer ordentlig i gang. Det hænger sammen med det operative indgreb, hvor maven sættes i stå, samt sparsomme indtag og sparsom eller næsten ingen mobilisering, samt smerter. - Derfor observeres tarmlyde, mavesmerter, mavekneb, opdrevet abdomen, kvalme, opkastning, meteorisme samt luftophobning som tegn på den langsomme funktion og evt. ileus. For at kunne følge en udvikling, er det vigtigt med god dokumentation. - Det er vigtigt, at få barnet op og gå så hurtigt som muligt (obs. barnet SKAL være smertedækket). På operationsdagen skal barnet op i en time. Både småture og sidde i stol tæller. Fra 1. opr.s dag daglige gåture af stigende antal og længde. Dette er alfa omega for god tarmfunktion. - Ved manglende afførring kan evt gives laksantia, hvis ileus er afkræftet. Dette ikke uden ordination af gas.læge. Topkatheter/ Blærekatheter Når der gives epidural smertebehandling, vil der også blive anlagt et topkatheter. Dette skyldes, at epiduralkatheteret hos nogen kan hindre evnen til fuld vandladning. Topkatheteret ligger gennem huden over skambenet og ind i blæren. Det er fastgjort med en sutur i huden. Gas. kir. vælger som regel topkatheter i stedet for blærekatheter. Det har den store fordel at evnen til at kunne tisse, kan afprøves uden at katheteret fjernes. Det gøres ved at afklemme topkatheteret, hvorved blæren fyldes (max 4 timer ) og barnet kan forsøge at tisse. Lykkedes det og er residualurinen mindre end 5 ml kan topkatheteret fjernes (dog ikke, hvis det er sidst på aftenen/natten). Kan barnet ikke tisse ordentlig, kan der forsøges igen senere. Man kan fx vælge at lade katheteret være afklemt i de vågne timer og lade det stå åbent til natten, den første nat eller to. Husk at fjerne evt. sutur i huden inden seponering. Ved blærekatheter skal katheteret forblive indtil epiduralkatheteret er seponeret. Obs vandl efter det er seponeret Pouch - Når børnene kommer tilbage fra denne operation vil de have et Foleykatheter (str. 20 til 24) i pouchen, der skal skylles på 3 X dgl med 10 ml NaCl . Brug forfyldte NaCl-vand sprøjter, da de har en tykkere studs og passer til Foley katheteret. Foley katheteret skal ligge i 5 døgn. Husk at tømme ballon inden seponering. - Ved 2. og 3. operation skal barnet smøre sig/smøres flere gange om dagen med barriere creme i numsen, da den afføring, der kommer ud fra pouchen, kan være tynd og irriterer huden. Ligeledes genererer det huden at have et katheter siddende rektalt. Barriere creme bruges ligeledes, når tarmen endeligt er ført tilbage og barnet skal til at have normal afførring igen. Her er afføringshyppigheden i starten øget op til x 10 dgl., samt natlig sivende afførring. Ved en rektal anastomose (crohn pt.), hvor afførringen igen kan være hyppigere og mere tynd end ellers, bruges også barriere creme. Socialt Som regel vil det være hensigtsmæssigt at én af forældrene har orlov i længere tid (4-8 uger) til at støtte barnet den første tid efter operationen. Der vil være forskel på om stomien håndteres af barnet selv eller det er forælderen, der er primær stomi-person. Derfor skal der søges om refusion af tabt arbejdsfortjeneste til den forældre, der tager orlov. Det er den gastroenterologiske pædiater, der skriver denne. Økonomisk dækning af stomimaterialer dækkes af hospitalet via stomi-ambulatoriet ved midlertidige stomier. Totalkolektomi og anlæggelse af pouch er midlertidige og derfor det hyppigeste på børneafdelingen. De stomier, som er varige eller dem hvor tidsprognosen er uafklarede, vil være hos Crohn patienter. Det er stomi sygeplejerskerne, som formidler levering af stomi materiale ved både varig og midlertidig. IBD-sygeplejerskerne kan tilbyde besøg på barnets skole for yderligere information. Tjekliste præ og postoperativt (1).doc

<h1><div id="Afsnit#1699544617268">Postoperativ sygepleje til den gastrokirurgiske patient</div></h1><div id="BodyWeb#1699544617268"><p><strong>Postoperativ sygepleje til den gas. kirurgiske patient efter større operation</strong></p> <p><strong>(totalkolektomi, pouch-anlæggelse og stomi)</strong></p> <p><strong>Dag 0- Operationsdagen</strong></p> <p>Noter tidspunkt for, hvornår barnet er tilbage fra opvågning i notat i SP.</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>For at barnet kan afsluttes i opvågningen, kræves det, at barnet :</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>er vågent og kan svare relevant uden at falde i søvn.</li> <li>kan trække vejret sufficient på 2 l ilt og er velcirkuleret uden at svede.</li> <li>er smertedækket, dvs med VAS under 4</li> <li>velfungerende epiduralkatheter</li> <li>ikke har pågående blødning fra cicatricen</li> <li>har klar urin i katheterslangen.</li> <li>har stabile værdier (PEWS). Hvis en værdi ligger uden for normalområdet, skal der være en plausibel grund.</li> </ul> <p><u>Før tilbageflytning til Børne- og Ungeafdelingen, skal der som minimum foreligge:</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>en operationsbeskrivelse</li> <li>anæstesijournal fra operationen og et opvågningsnotat</li> </ul> <p><u>Når barnet ankommer vil det have:</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>et til to PVKèr</li> <li>katheter eller blærekatheter, samt epidural smertepumpe</li> <li>ved pouch- anlæggelse også et rektalkateter. Dette er et Foleykateter, som er placeret i rektum for at holde kateteret åbent i den nyanlagte pouch. Ballonen er fyldt med 10 ml vand. Skulle Foley katheteret mod forventning falde helt eller delvist ud, må det under ingen omstændigheder skubbes ind igen.</li> <li>evt. dræn i abdomen (kun ved akutte/subakutte tilstande)</li> </ul> <p><strong>Observation og sygepleje</strong></p> <p><u>Bevidsthedsplan </u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Herunder almentilstand og kvalme</li> </ul> <p>Det er en stor omvæltning for et barn at blive opereret og pludselig opleve sin krops mange manifestationer. Derfor er det vigtigt, at der udvises en rolig adfærd på stuen og at alle sygeplejehandlinger forklares. Børnene ved som regel, hvad de vågner op med, men ved akutte operationer kan det inden operation være uvist, om der skal anlægges stomi eller ej.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Barnet skal have fast Zofran de første 2 dage. Herefter ny stillingtagen.</li> <li>Orden og ren luft på stuen kan være medhjælpende til at holde kvalmen nede.</li> <li>Ved konstante store opkastninger evt. kaffegrums kan gas. kir ordinere ventrikelsonde.</li> </ul> <p><u>Respiration og cirkulation</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Der påsættes skop til natten mhp monitorering af&nbsp;saturation og puls pga. epiduralkateteret. Kan holde pauser i vågne timer, ved stabile værdier.</li> <li>RF samt BT måles og dokumenteres 1 gang i hver vagt, også pga. epiduralkateteret.</li> </ul> <p>Hvis epiduralbedøvelsen "ligger" højt kan det påvirke respirationen. Derudover kan også selve indgrebet i abdominal-rummet give risiko for respirationsinsufficiens.</p> <p>Smerter lokaliseret til abdomen kan også gøre, at patienten trækker vejret overfladisk med ringe iltmætning til følge.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Der gives 2 l fugtet O², når barnet ligger i sengen i de første 2-3&nbsp;dage (også selvom saturationsværdien er normal). Dette fremmer sårheling og mindsker risikoen for respirationsinsufficiens. Ved lav saturation suppleres med yderligere O²,.</li> <li>Der måles fuld&nbsp;PEWS ved ankomst til Børneafdelingen herefter efter skama, men minimum én gang i hver vagt, så længe der er epiduralkatheter.&nbsp;</li> </ul> <p>Blødning kan i meget sjældne tilfælde forekomme intraabdominalt og/eller&nbsp; i cicatricen.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Ved intraabdominal blødning kan det ikke initialt observeres udefra, men det vil påvirke BT som hypovolæmisk shock (lavt BT og høj&nbsp; puls).</li> <li>Kontinuerlig blødning i abdomen vil udover de vanlige shocksymptomer som bleghed, klamsved, almen utilpas, kulderystelser og/eller smerter, give øget abdominalomfang og peritonit-symptomer (smerter og defense).</li> <li>Negativ væskebalance kan også påvirke blodtrykket, ligesom det at have et kateter liggende i epiduralrummet kan sænke blodtrykket.</li> <li>Temperaturen måles rutinemæssigt forud for panodil og evt. NSAID morgen og aften de&nbsp;fem første døgn.</li> <li>Hvis tromboseprofylakse er relevant, gives dette om aftenen.</li> </ul> <p>Temperaturstigning de første døgn kan forklares med "kirurgisk stress". Postoperativ febrilia kan skyldes mange ting, men infektion i såret viser sig som regel først efter 3. –5. døgn. En anden nærliggende årsag er pneumoni, derfor skal barnet have haft præoperativ lungefysioterapi for at forebygge dette.</p> <p>&nbsp;</p> <p><u>Smertebehandling</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Alle patienter vil efter OP have fået en EPI-pumpe.&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Epiduralkateter, pleje af patient med</a>.</li> <li>Derudover vil alle børn få fast Panodil.&nbsp; Den perifere&nbsp;del af smertebehandlingen ordineres af pædiaterne forud for operation. Er barnet velbehandlet på EPI-katheteret, kan panodil om natten rykkes til barnet vågner.</li> <li>EPI-pumpen seponeres på&nbsp; 3. - 4. dagen (senest 4. dag pga. infektionsrisiko). Når EPI-pumpen seponeres, er det vigtigt, at overveje at startet op med alternativ smerteplan, for at undgå smertegennembrud. Patienten&nbsp;skal som regel have fast tbl. Kodipar&nbsp;et døgn efter EPI-pumpen er seponeret. Herefter efter behov.</li> </ul> <p>Alle børn, som får smertestillende skal VAS eller Flacc scores før og efter smertestillende. <a href="###FOLDER###" target="_blank">Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år</a>.&nbsp;</p> <p>Det er vigtigt&nbsp;at få barnet til at beskrive smerten så udførligt som muligt for derved bedre at kunne afhjælpe denne.&nbsp;Vær opmærksom på, at angst for det uvisse kan forstærke smerterne.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>VAS skal være under 3 i hvile og 6 i aktivitet. Højere VAS udløser mere smertestillende eller andre/andet tiltag (dækker epidural katheteret - evt give bolus ,varme, klude eller andet)</li> <li>Vi skal observere barnets puls og RF, som begge vil stige ved smerter. Vejrtrækningen kan blive overfladisk eller stødende, når barnet har ondt.</li> <li>Ved stærke smerter kan barnet blive klamsvedende, blegt og vil ofte ligge helt stille i sengen.</li> </ul> <p><u>Væskebalance</u></p> <p>Hos børn, der er kolektomeret, samt pouch opereret&nbsp; er det <strong>VIGTIGT </strong>at holde øje med deres væskebalance<strong>. </strong>Vi medregner ikke perspiratio, da det kun er det væsketab som forekommer under operation, som er væsenligt,&nbsp;og&nbsp;det medregner anæstesien i deres skemaer.</p> <p>Der ordineres væske af børnelægen før operationen til 1.postoperative døgn.&nbsp; &nbsp;&nbsp;</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>ALLE output måles. Det gælder urin og afføring, output fra pouchen, samt evt. opkastninger. Husk at modregne de 3 x 10 ml NaCl som pouchen skylles med (se længere nede under "Pouch")</li> <li>Urinens farve&nbsp;observeres som en indikator på positiv eller negativ væskebalance.</li> <li>Stomioutputtet beskrives ligeledes<strong>. </strong>Det er vigtigt at vide, om afføringen/stomioutputtet er begyndt at samle sig og barnet derved ikke mister så meget væske eller om afføringen/stomioutputtet bliver mere tynd, som tegn på evt. stop (her tilkommer dog også smerter og kvalme/opkast). Obs sivning ved siden af pouchen, skønnes og medregnes.</li> <li>Alle output skrives på et udvidet væskeskema. Væskeregnskabet opgøres hver dag kl. 6 + 14 + 22 og skrives ind i SP, oversigt over væskebalancen.</li> <li>Ved den daglige pædiatriske stuegang (som regel en gastroenterolog) udregnes barnets døgnbehov for væske, samt hvad der evt. skal suppleres med. Der ordineres også de blodprøver, som monitorerer barnets væskebalance og øvrige tilstand.</li> <li>Børnene skal vejes dagligt evt. hver anden dag.</li> </ul> <p><u>Ernæring</u></p> <p><u>Startet på ernæringsdrikkedrikke hjemmefra i dagene op til operationen</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Børnene skal starte med at spise findelt og i små portioner af gangen. Vi har erfaring med flere børn som har fået ileus&nbsp;efter de enten har proppet sig eller spist svært fordøjelige fødeemner. Derfor har de&nbsp;gastroenterologiske pædiaterer indført denne&nbsp;forholdsregel&nbsp;som må vurderes løbende. Optimalt til stabil og velfungerende tarmfunktion.</li> <li>Det er en god ide at fortsætte med ernæringsdrikke 2 stk. dagligt efter operationen. Det fremmer sårhelingen. Det er vigtigt, at barnet får så meget som muligt pr. os både væske og mad (obs. evt. kvalme stillende).</li> </ul> <p>&nbsp;<u>Cicatricen</u></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Ved ankomst til afd. observeres det , om der er gennemsivning af cikatricen<strong>.</strong></li> <li>24 timer efter operationen behøver barnet ikke længere at have forbinding over cikatricen,&nbsp; da såret er lukket i hudniveau.</li> <li>Cikatricen tilses dagligt og denne beskrives. Dokumenteres i SP</li> <li>Barnet må gå i bad efter 1. døgn, men må ikke spule omkring stomien, fordi de selvopløselige tråde nemmere kan opløses.</li> <li>Der kan i forbindelse med operationen være kommet en blodansamling i cikatricen eller under huden. Dette kan misfarve huden og give infektionssymptomer.&nbsp; Blodansamlingen vil langsomt absorberes, hvis den ikke er for stor.</li> <li>Suturfjernelse ordineres af kirurgen, men som regel forgår det på 10. dagen og for steroid-behandlede børn på 12.-14. dagen. Spørg kirurg ved tvivl. Suturfjernelsen tilbydes som regel på 415, selvom barnet er udskrevet.</li> </ul> <p>&nbsp;<strong>Stomi</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Der skal dagligt gas. kir. tilsyn, gerne i forbindelse med den pædiatriske stuegang. Opereres barnet om onsdagen, er det vigtigt, at der om fredagen lægges en plan for weekenden, da gas. kir. kun kommer ved behov i weekenden og i givet fald, da ved en "voksen" gas. kir.</li> </ul> <p>Langt de fleste børn, som får anlagt ileostomi, har et tyndt og stærkt hudirriterende output.</p> <p>Barnet har de første dage en gennemsigtig tømbar stomipose på. Derved kan stomien observeres uden posen tages af.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Stomien observeres for farve. Den skal være rød, da det angiver, at blodforsyningen til stomien fungerer.</li> <li>Stomien skal være varm og ikke kold og bleg. Stomien kan bløde lidt ved berøring. Dette har ingen betydning.</li> <li>De første døgn er stomien hævet og falder først til endelig størrelse ca. 1 måned efter operationen. Vær derfor opmærksom på, at hullet i pladen klippes efter stomiens faktiske størrelse, da det må forventes, at størrelsen ændrer sig løbende. Brug en skydelærer til opmåling.</li> <li>Stomien kan i sjældne tilfælde blive mørkfarvet/sort, hvilket skyldes at blodforsyningen ikke er sufficient. Gas Kir. tilkaldes akut.</li> <li>Stomiens output observeres (se ovenfor ved væskebalance), samt flatus i stomien og blødning.</li> <li>En ileostomi producerer normalt minimum 100 ml/døgnet det første døgn, herefter producerer en voksen ileostomi 800 ml/døgnet. Pædiateren må skønne, hvad barnet taber i stomien.</li> <li>Stomiposen tømmes løbende, når den er en tredjedel til halv-fuld for at undgå, at den fyldte pose får pladen til at slippe eller trække i huden.</li> <li>Stomiplade/pose skiftes som regel hver anden dag i starten.</li> <li>Stomisygeplejersken tilser barnet på hverdage efter behov. Husk at skrive hvilket stomi produkt det enkelt barn bruger.</li> <li>Ved dobbeltløbet ileostomi (Loop) sidder en stav gennem stomien for, at stomien ikke falder under hudniveau. Det kan være svært at bandagere stomien, men stomisygeplejersken kan evt. gøre det. Staven fjernes på 5. dagen af sygeplejersken i samråd med kirurgen.</li> <li>ovenstående dokumenteres i SP vurderingsskemaer. Der hvor det ikke er muligt skrives et notat.</li> </ul> <p>Det er vigtigt, at stomipladen slutter tæt omkring stomien for derved at mindske hudproblemer. Hudproblemer opstår, hvis den tynde afføring berører huden. OBS den må ikke sidde for stramt, da dette kan give problemer med blodforsyningen til stomien og den hæver (hullet i pladen klippes 1mm større end man måler stomien til). Se vejledning om <a href="http://172.17.1.37/intranet/kvalitet/kvalibog.nsf/bilagsView/09B0A3BBF5D40703C12575AF0040F56B/$File/Skiftning%20af%20stomipose.doc?OpenElement">"Skiftning af stomipose"</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><u>Mavetarmfunktion og Mobilisering</u></strong></p> <p>Når børn er blevet opereret, er det vigtigt at observere deres mave/tarm funktion. Efter en så stor operation kan der gå flere dage, før maven kommer ordentlig i gang. Det hænger sammen med det operative indgreb, hvor maven sættes i stå, samt sparsomme indtag og sparsom eller næsten ingen mobilisering, samt smerter.</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Derfor observeres tarmlyde, mavesmerter, mavekneb, opdrevet abdomen, kvalme, opkastning, meteorisme samt luftophobning som tegn på den langsomme funktion og evt. ileus. For at kunne følge en udvikling, er det vigtigt med god dokumentation.</li> <li>Det er vigtigt, at få barnet op og gå så hurtigt som muligt (obs. barnet SKAL være smertedækket). På operationsdagen skal barnet op i en time. Både småture og sidde i stol tæller. Fra 1. opr.s dag daglige gåture af stigende antal og længde. Dette er alfa omega for god tarmfunktion.</li> <li>Ved manglende afførring kan evt gives laksantia, hvis ileus er afkræftet. Dette ikke uden ordination af gas.læge.</li> </ul> <p><strong>Topkatheter/ Blærekatheter&nbsp;</strong></p> <p>Når der gives epidural smertebehandling, vil der også blive anlagt et topkatheter. Dette skyldes, at epiduralkatheteret hos nogen kan hindre evnen til fuld vandladning.</p> <p>Topkatheteret ligger gennem huden over skambenet og ind i blæren. Det er fastgjort med en sutur i huden. Gas. kir. vælger som regel topkatheter i stedet for blærekatheter. Det har den store fordel at evnen til at kunne tisse, kan afprøves uden at katheteret fjernes.</p> <p>Det gøres ved at afklemme topkatheteret, hvorved blæren fyldes (max 4 timer ) og barnet kan forsøge at tisse. Lykkedes det og er residualurinen mindre end 5 ml kan&nbsp; topkatheteret fjernes (dog ikke, hvis det er sidst på aftenen/natten). Kan barnet ikke tisse ordentlig, kan der forsøges igen senere. Man kan fx vælge at lade katheteret være afklemt i de vågne timer og lade det stå åbent til natten, den første nat eller to.</p> <p>Husk at fjerne evt. sutur i huden inden seponering.</p> <p>Ved blærekatheter skal katheteret forblive indtil epiduralkatheteret er seponeret. Obs vandl efter det er seponeret</p> <p><strong>Pouch</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Når børnene kommer tilbage fra denne operation vil de have et Foleykatheter (str. 20 til 24) i pouchen, der skal skylles på 3 X dgl med 10 ml NaCl . Brug forfyldte NaCl-vand sprøjter, da de har en tykkere studs og passer til Foley katheteret. Foley katheteret skal ligge i 5 døgn. <strong>Husk at tømme ballon inden seponering.</strong></li> <li>Ved 2. og 3. operation skal barnet smøre sig/smøres&nbsp;flere gange om dagen med barriere creme i numsen, da den afføring, der kommer ud fra pouchen, kan være tynd og irriterer huden. Ligeledes genererer det huden at have et katheter siddende rektalt.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p>Barriere creme bruges ligeledes, når tarmen endeligt er ført tilbage og barnet skal til at have normal afførring igen. Her er afføringshyppigheden i starten øget op til x 10 dgl., samt natlig sivende afførring. Ved en rektal anastomose (crohn pt.), hvor afførringen igen kan være hyppigere og mere tynd end ellers, bruges også barriere creme.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Socialt</strong></p> <p>Som regel vil det være hensigtsmæssigt at én af forældrene har orlov i længere tid (4-8 uger) til at støtte barnet den første tid efter operationen. Der vil være forskel på om stomien håndteres af barnet selv eller det er forælderen, der er primær stomi-person. Derfor skal der søges om refusion af tabt arbejdsfortjeneste til den forældre, der tager orlov. Det er den gastroenterologiske pædiater, der skriver denne.</p> <p>Økonomisk dækning af stomimaterialer dækkes af hospitalet via stomi-ambulatoriet ved midlertidige stomier. Totalkolektomi og anlæggelse af pouch er midlertidige og derfor det hyppigeste på børneafdelingen. De stomier, som er varige eller dem hvor tidsprognosen er uafklarede, vil være hos Crohn patienter. Det er stomi sygeplejerskerne, som formidler levering af stomi materiale ved både varig og midlertidig.</p> <p>IBD-sygeplejerskerne kan tilbyde besøg på barnets skole for yderligere information.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;<img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Tjekliste præ og postoperativt (1).doc</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Priktest.

Priktest 1. Indikation Priktest er et led i udredning af allergiske sygdomme. 2. Kontraindikationer / interaktioner med lægemidler - Behandling med beta-receptorblokkere - Ved akut eller kronisk atopisk dermatit i testområdet kan ofte ses falsk positive resultater. I disse tilfælde kan priktesten udføres på patientens ryg eller udsættes til eksemen er i ro. Alternativt vælges måling af relevant specifikt IgE (Inhalationspanel, Fødevarepanel m.v) Følgende lægemidler kan påvirke testresultatet: ###TABEL_1### Kortikosteroider i doser mindre end 30 mg predninson/prednisolon pr. dag i op til en uge før priktesten reducerer ikke responset i priktesten, hvorimod lokal applikation af potent steroid salve undertrykker priktest responset i op til 2-3 uger. Oral lavdosis glukokortikoider (doser lavere end 10 mg prednisolon pr. dag) skal ikke seponeres før priktesten. Ved akut eller kronisk atopisk dermatit på armene ses ofte falsk positive resultater. I disse tilfælde kan priktesten udføres på patientens ryg eller udsættes til eksemen er i ro. 3. Praktisk udførelse - Priktesten udføres bedst på indersiden af underarmen. Underarmen bør hvile på et fast underlag - Huden skal være ren, tør og hel. Hvis huden føles fedtet, afsprittes eller afvaskes testområdet - Huden, hvor priktesten skal sættes, markeres med nummertape - En passende afstand mellem dråberne er 1,5 - 2 cm - Applicer en dråbe udfor det relevante tal (rækkefølgen af allergener skal stemme overens med basisskemaet, således at nr. 1 er birk (vortebirk), nr. 2 er græs (Eng rottehale) osv. Positiv og negativ kontrol placeres udfor +/-. Undgå at dråbestudsen rammer huden - Prik gennem dråben og vinkelret på huden med lancetten. Benyt aldrig samme lancet til flere allergener. Tilstræb at prikke ensartet. Prik først igennem allergenerne, dernæst positiv og negativ kontrol (histaminkontrollen er kun ca. 10 min. om at nå maksimal størrelse – allergenerne lidt længere) - Fjern straks overskydende allergenekstrakt med serviet eller lignende. Placer og tryk forsigtigt en foldet serviet oven på samtlige dråber, men undgå at gnide dråberne sammen. 3.1 Aflæsning af priktesten Jo yngre barnet er, des hurtigere kan reaktionen komme. Som hovedregel aflæses kvadlen efter ca 10 minutter, når denne er størst. Reaktionerne kan aflæses efter 15 min. i samme rækkefølge, som de blev sat. - Marker omridset af kvadlen (ikke rødmen) med en Soluprick- pen - Lav et aftryk af resultatet med den klare tape, som herefter sættes på basisskemaet. 3.2 Tolkning af priktest - En kvadel på 3 mm eller større i diameter betyder en positiv reaktion (men ikke nødvendigvis allergi) - Grad af allergisk sygdom hænger ikke nødvendigvis sammen med størrelsen på kvadlen - Hvis priktesten er positiv og støttes af anamnesen, er der med stor sandsynlighed tale om allergi - Ses ingen eller en mindre kvadel (< 3 mm) ved den positive kontrol, kan det skyldes, at patienten har indtaget medicin, som blokerer histaminreceptorerne. Husk at spørge om dette inden testen udføres - Patienter med dermografisme (urtikariel reaktion efter tryk) får positive reaktioner, som skyldes selve lancetprikket. I disse tilfælde vil samtlige prik oftest give kvadler i samme størrelse. Priktest eller specifik IgE- måling kan aldrig stå alene. Anamnesen er det vigtigste. Der skal være overensstemmelse mellem anamnese og testresultatet. 4. Bivirkninger Teoretisk kan alle former for allergiske reaktioner forekomme. Følgende reaktioner forårsaget af den aktive substans kan forekomme: - Lokalreaktion: I enkelte tilfælde kan senreaktion i form af diffus hævelse opstå 6-24 timer efter priktesten. Lokalreaktion kan behandles med peroral eller lokalt virkende antihistamin - Almenreaktion: I meget sjældne tilfælde kan patienten udvikle en almenreaktion, såsom rhinitis, konjunktivitis, urticaria eller astma efter priktest. Eventuel behandling og observationsbehov ordineres af læge. Ingen allergiske reaktioner, som fx anafylatisk shock, er indberettet i forbindelse med anvendelse af Soluprick SQ, men kan i teorien opstå. Anafylaksiberedskab skal derfor forefindes, se Børneafdelingens vejledning for Anafylaksi. 5. Referencer ALK Abelló

<h1><div id="Afsnit#1699544776832">Priktest</div></h1><div id="BodyWeb#1699544776832"><p><strong>1. Indikation</strong></p> <p>Priktest er et led i udredning af allergiske sygdomme.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>2. Kontraindikationer / interaktioner med lægemidler</strong></p> <ul> <li>Behandling med beta-receptorblokkere</li> <li>Ved akut eller kronisk atopisk dermatit i testområdet kan ofte ses falsk positive resultater. I disse tilfælde kan priktesten udføres på patientens ryg eller udsættes til eksemen er i ro.&nbsp;Alternativt vælges måling af relevant specifikt IgE&nbsp; (Inhalationspanel, Fødevarepanel m.v)</li> </ul> <p>&nbsp;Følgende lægemidler kan påvirke testresultatet:</p> ###TABEL_1### <p>&nbsp;</p> <p><u>Kortikosteroider</u> i doser mindre end 30 mg predninson/prednisolon pr. dag i op til en uge før priktesten reducerer <u>ikke</u> responset i priktesten, hvorimod lokal applikation af potent steroid salve undertrykker priktest responset i op til 2-3 uger.</p> <p><u>Oral lavdosis glukokortikoider</u> (doser lavere end 10 mg prednisolon pr. dag) skal <u>ikke</u> seponeres før priktesten.</p> <p>Ved akut eller kronisk atopisk dermatit på armene ses ofte falsk positive resultater. I disse tilfælde kan priktesten udføres på patientens ryg eller udsættes til eksemen er i ro.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>3. Praktisk udførelse</strong></p> <ul> <li>Priktesten udføres bedst på indersiden af underarmen. Underarmen bør hvile på et fast underlag</li> <li>Huden skal være ren, tør og hel. Hvis huden føles fedtet,&nbsp; afsprittes eller afvaskes testområdet</li> <li>Huden, hvor priktesten skal sættes, markeres med nummertape</li> <li>En passende afstand mellem dråberne er 1,5 - 2 cm</li> <li>Applicer en dråbe udfor det relevante tal (rækkefølgen af allergener skal stemme overens med basisskemaet, således at nr. 1 er birk (vortebirk), nr. 2 er græs (Eng rottehale) osv. Positiv og negativ kontrol placeres udfor +/-. Undgå at dråbestudsen rammer huden</li> <li>Prik gennem dråben og vinkelret på huden med lancetten. Benyt aldrig samme lancet til flere allergener. Tilstræb at prikke ensartet. Prik først igennem allergenerne, dernæst positiv og negativ kontrol (histaminkontrollen er kun ca. 10 min. om at nå maksimal størrelse – allergenerne lidt længere)</li> <li>Fjern straks overskydende allergenekstrakt med serviet eller lignende. Placer og tryk forsigtigt en foldet serviet oven på samtlige dråber, men undgå at gnide dråberne sammen.</li> </ul> <p><strong>3.1 Aflæsning af priktesten</strong></p> <p>Jo yngre barnet er, des hurtigere kan reaktionen komme. Som hovedregel aflæses kvadlen efter ca 10 minutter, når denne er størst. Reaktionerne kan aflæses efter 15 min. i samme rækkefølge, som de blev sat.</p> <ul> <li>Marker omridset af kvadlen (ikke rødmen) med en Soluprick- pen</li> <li>Lav et aftryk af resultatet med den klare tape, som herefter sættes på basisskemaet.</li> </ul> <p><strong>3.2 Tolkning af priktest</strong></p> <ul> <li>En kvadel på 3 mm eller større&nbsp;i diameter betyder en positiv reaktion (men ikke nødvendigvis allergi)</li> <li>Grad af allergisk sygdom hænger ikke nødvendigvis sammen med størrelsen på kvadlen</li> <li>Hvis priktesten er positiv og støttes af anamnesen, er der med stor sandsynlighed tale om allergi</li> <li>Ses ingen eller en mindre kvadel (&lt; 3 mm) ved den positive kontrol, kan det skyldes, at patienten har indtaget medicin, som blokerer histaminreceptorerne. Husk at spørge om dette inden testen udføres</li> <li>Patienter med dermografisme (urtikariel reaktion efter tryk) får positive reaktioner, som skyldes selve lancetprikket. I disse tilfælde vil samtlige prik oftest give kvadler i samme størrelse.</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong><strong><em>Priktest eller specifik IgE- måling kan aldrig stå alene.</em></strong></strong></p> <p><strong><strong><em>Anamnesen er det vigtigste.</em></strong></strong><br> <em><strong><strong>Der skal være overensstemmelse mellem anamnese og testresultatet.</strong></strong></em></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><strong>4. Bivirkninger</strong></strong></p> <p>Teoretisk kan alle former for allergiske reaktioner forekomme. Følgende reaktioner forårsaget af den aktive substans kan forekomme:</p> <ul> <li><u>Lokalreaktion</u>: I enkelte tilfælde kan senreaktion i form af diffus hævelse opstå 6-24 timer efter priktesten. Lokalreaktion kan behandles med peroral eller lokalt virkende antihistamin</li> <li><u><span style="color:#333333">Almenreaktion</span></u><span style="color:#333333">: I meget sjældne tilfælde kan patienten udvikle en almenreaktion, såsom rhinitis, konjunktivitis, urticaria eller astma efter priktest. Eventuel behandling og observationsbehov ordineres af læge.</span></li> </ul> <p>Ingen allergiske reaktioner, som fx anafylatisk shock, er indberettet i forbindelse med anvendelse af Soluprick SQ, men kan i teorien opstå. Anafylaksiberedskab skal derfor forefindes, se Børneafdelingens vejledning for&nbsp;&nbsp;<a href="###FOLDER###" target="_blank">Anafylaksi</a>.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong><strong>5. Referencer</strong></strong></p> <p><strong><strong>ALK Abelló</strong></strong></p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Priktest_TABEL_1.

- Højpotent steroid creme (grp. 3+4) anvendt 2-3 uger inden test - Lavpotent steroid creme (grp. 1+2) anvendt få dage inden test - Visse lægemidler imod depressioner - Antihistamin (Loratadin fx Clarityn, Cetinzin fx Zyrtex) (det gælder både pr. os og på hud, hvor der skal prikkes). indtaget 3 dage inden test

<table border="0" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top"> <ul> <li>Højpotent steroid creme (grp. 3+4)</li> </ul> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>anvendt 2-3 uger inden test</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <ul> <li>Lavpotent steroid creme (grp. 1+2)</li> </ul> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>anvendt få dage inden test</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <ul> <li>Visse lægemidler imod depressioner</li> </ul> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>&nbsp;</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <ul> <li>Antihistamin (Loratadin fx Clarityn, Cetinzin fx Zyrtex) <em>(det gælder både pr. os og på hud, hvor der skal prikkes).</em></li> </ul> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>indtaget 3 dage inden test</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Privigen infusion.

Privigen, infusion Privigen er humant normalt immunglobulin til intravenøs anvendelse. Fremstillet af plasma fra humane donorer. Indikationer - Idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP). Dosis er 1 gram/kg dagligt over 2dage. - Kawasaki's sygdom i kombination med acetylsalicylsyre. Dosis er 2 gram/kg som enkeltdosis. - Guillain-Barrés syndrom. Dosis er 0,4 g/kg dagligt over 5 dage eller 1 gram/kg dagligt over 2 dage. - Toksisk shock-syndrom - Nekrotiserende fasciitis Infusionshastigheder for hver infusionsbehandling Begyndelseshastighed 0,3 ml / kg kropsvægt pr. time. Hvis infusionshastigheden tåles godt kan den øges trinvist til 4,8 ml / kg pr. time ifølge nedenstående skema. ###TABEL_1### Hvis der skiftes til en pakke med et andet batch- nummer i løbet af infusionen, behøver man ikke at gå ned på en lavere infusionshastighed, men der kan fortsættes med samme hastighed som tidligere. Vigtigt at huske på ved behandling med immunglobulin - Under infusionen bruges "Privigen infusionsskema" , se bilag. - Noter batch – nummer og dosis i journalen for hver behandling - Puls, blodtryk og temperatur måles inden infusionsstart - Puls og blodtryk måles ved hver hastighedsøgning og efter endt infusion, hvor der også måles temperatur. - Sæt ikke anden infusion i den samme iv- adgang - Det er godt, hvis patienten drikker meget både før og under infusionen, eftersom risikoen for visse bivirkninger, såsom hovedpine, således kan mindskes. - Ved infusionens afslutning skylles infusionssæt med NaCl. Meget almindelige bivirkninger (ses hos over 10%): hovedpine, kvalme, opkastninger, temperaturforhøjelse, kløe, smerter Få tilfælde af reversibel aseptisk meningitis samt hæmolytiske manifestationer er blevet rapporteret ved anvendelse af høje doser immunglobulin.Samtidig med ordination af Privigen i SP ordineres kvalmestillende medicin (f. eks Zofran® Ondansetron) og smertestillende (paracetamol) Information om Privigen - Infusionsvæske/opløsning er klar eller let opaliserende og farveløs til gul. - Leveres i 10 % opløsning (100 mg / ml) klar til brug - Kan opbevares i op til 3 år ved stuetemperatur. Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 grader C. - Pakningsstørrelser: 2,5 g (25 ml), 5 g (50 ml), 10 g (100 ml) og 20 g (200 ml) Udskrivelse Patienten kan udskrives af sygeplejerske 20 minutter efter endt infusion, når følgende kriterier er opfyldt: - Puls og blodtryk stabilt - Respiration upåvirket - Temperatur: afebril - Hud/væv – intet udslæt OBS: Levende svækkede vacciner (især MFR-vaccination) bør tidligst gives 3 mdr. efter administration af Privigen, da Privigen kan svække vaccinationseffekten. Oftest vil kontrol af vaccinationsresponset efterflg. være indiceret især mht. mæslinger. Reference Produktresume for Privigen 100 mg, CSLBehring Vedhæftet filer: infusionsskema.doc

<h1><div id="Afsnit#1699544688186">Privigen, infusion</div></h1><div id="BodyWeb#1699544688186"><p>Privigen er humant normalt immunglobulin til intravenøs anvendelse. Fremstillet af plasma fra humane donorer.</p> <p><strong>Indikationer</strong></p> <ul> <li>Idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP). Dosis er&nbsp;1 gram/kg dagligt over 2dage.</li> <li>Kawasaki's sygdom i kombination med acetylsalicylsyre. Dosis er&nbsp;2 gram/kg som enkeltdosis.</li> <li>Guillain-Barrés syndrom. Dosis er 0,4 g/kg dagligt over 5 dage eller 1 gram/kg dagligt over 2 dage.</li> <li>Toksisk shock-syndrom</li> <li>Nekrotiserende fasciitis</li> </ul> <p><strong>&nbsp;</strong><strong>Infusionshastigheder for hver infusionsbehandling</strong></p> <p>Begyndelseshastighed 0,3 ml / kg kropsvægt pr. time. Hvis infusionshastigheden tåles godt kan den øges trinvist til 4,8 ml / kg pr. time ifølge nedenstående skema.</p> ###TABEL_1### <p>&nbsp;</p> <p><em><span style="color:red">Hvis der skiftes til en pakke med et andet batch- nummer i løbet af infusionen, behøver man ikke at gå ned på en lavere infusionshastighed, men der kan fortsættes med samme hastighed som tidligere. </span></em></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Vigtigt at huske på ved behandling med immunglobulin</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Under infusionen bruges <a href="http://172.17.1.37/intranet/kvalitet/kvalibog.nsf/bilagsView/F645248CD59C2AC8C12578C7004AEB8E/$file/infusionsskema.doc?OpenElement">"Privigen infusionsskema" , se bilag</a>.</li> <li>Noter batch – nummer og dosis i journalen for hver behandling</li> <li>Puls, blodtryk og temperatur måles inden infusionsstart</li> <li>Puls og blodtryk måles ved hver hastighedsøgning og efter endt infusion, hvor der også måles temperatur.</li> <li>Sæt ikke anden infusion i den samme iv- adgang</li> <li>Det er godt, hvis patienten drikker meget både før og under infusionen, eftersom risikoen for visse bivirkninger, såsom hovedpine, således kan mindskes.</li> <li>Ved infusionens afslutning skylles infusionssæt med NaCl.</li> </ul> <p><strong>Meget almindelige bivirkninger (ses hos over 10%):</strong> hovedpine, kvalme, opkastninger, temperaturforhøjelse, kløe, smerter</p> <p>Få tilfælde af reversibel aseptisk meningitis samt hæmolytiske manifestationer er blevet rapporteret ved anvendelse af høje doser immunglobulin.Samtidig med ordination af Privigen i SP ordineres kvalmestillende medicin (f. eks Zofran® Ondansetron) og smertestillende (paracetamol)&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Information om Privigen</strong></p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Infusionsvæske/opløsning er klar eller let opaliserende og farveløs til gul.</li> <li>Leveres i 10 % opløsning (100 mg / ml) klar til brug</li> <li>Kan opbevares i op til 3 år ved stuetemperatur. Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 grader C.</li> <li>Pakningsstørrelser: 2,5 g (25 ml), 5 g (50 ml), 10 g (100 ml) og 20 g (200 ml)</li> </ul> <p><strong>Udskrivelse</strong></p> <p>Patienten kan udskrives af sygeplejerske 20 minutter efter endt infusion, når følgende kriterier er opfyldt:</p> <ul style="list-style-type:disc"> <li>Puls og blodtryk stabilt</li> <li>Respiration upåvirket</li> <li>Temperatur: afebril</li> <li>Hud/væv – intet udslæt</li> </ul> <p>OBS: Levende svækkede vacciner (især MFR-vaccination) bør tidligst gives 3 mdr. efter administration af Privigen, da Privigen kan svække vaccinationseffekten. Oftest vil kontrol af vaccinationsresponset efterflg. være indiceret især mht. mæslinger.</p> <p><strong>Reference</strong></p> <p>Produktresume for&nbsp;Privigen 100 mg, CSLBehring</p> <p>Vedhæftet filer:</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">infusionsskema.doc</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pulssteroid.

Pulssteroid Pulssteroid: der anvendes methylprednisolon (Solu-Medrol injektionssubstans). Tilberedning: Solu-Medrol 500 mg blandes i 100 ml isoton glucose (1 gram blandes i 200 ml). Ved tendens til markant forhøjet blodsukker under behandlingen kan anvendes isoton natriumklorid. Må ikke blandes med andre farmaka. Dosis: ADEM 30 mg/kg legemsvægt /døgn i 1-3 på hinanden følgende dage. Individuel justering kan foretages afhængig af grundsygdom. Andre doser kan være relevante ved andre behandlingsindikationer. Administration: I.v.-administration i perifer eller central i.v.-adgang. Gives som infusion på pumpe over 3-4 timer. Individuel justering afhængig af bivirkninger. Minimum-infusionen dog 2 timer. Monitorering: Inden hver infusion vejes barnet. PEWS-skema bruges til monitorering: x 4 i første time, herefter x 2/time (blodtryk, puls, temperatur, respirationsfrekvens). HUSK ANAFYLAKSIBEREDSKAB. Kontraindikationer: Behandlingen bør generelt udskydes ved akut infektionssygdom med feber. Ved tvivlstilfælde vedr. kontraindikationer, kontaktes kontaktlæge eller ordinerende læge. Interaktioner: ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika er der øget risiko for hypokaliæmi på grund af synergistisk effekt på kaliumudskillelse. Makrolider forstærker virkningen af methylprednisolon på grund af nedsat clearence. Bivirkninger: Initiale: varmefølelse, hjertebanken, BT-stigning, smagsforstyrrelse, hovedpine, eufori og søvnløshed. Senere: der er sjældent beskrevet arytmi/bradykardi, som kan optræde 24-72 timer efter behandlingen. Denne er ofte asymptomatisk. Nogle børn har signifikant væskeretention. Hvis der er signifikant vægtøgning på mere end 5% af vægten eller ved kliniske tegn på stase, kan suppleres med Furix 1 mg/kg før og efter infusionen. Nogle børn har behov for at fortsætte med diuretika i 1-3 dage efter infusionen. I denne forbindelse skal man være opmærksom på hypokaliæmi og evt. supplere med kaliumchlorid mixt. 1 mmol/kg legemsvægt per os x 2 daglig eller Kaleorid 1 mmol/kg legemsvægt per os x 2 daglig eller Kaleorid tabletter. Enkelte mindre børn kan udvikle binyrebarkinsufficiens efter få dages methylprednisolonbehandling i.v. Det anbefales derfor, at man er opmærksom på denne problemstilling og ordinerer synacthen-test på lav indikation. På grund af steroids virkning på knoglemetabolismen skal alle patienter i længerevarende steroidbehandling have D-vitamin tilskud efter gældende retningslinjer, samt have foretaget DEXA-scanning hver 6.-12. måned fra 7-års alderen.

<h1><div id="Afsnit#1699544628272">Pulssteroid</div></h1><div id="BodyWeb#1699544628272"><p>Pulssteroid:&nbsp; der anvendes methylprednisolon (Solu-Medrol injektionssubstans).</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Tilberedning</strong>:</p> <p>Solu-Medrol 500 mg blandes i 100 ml isoton glucose (1 gram blandes i 200 ml). Ved tendens til markant forhøjet blodsukker under behandlingen kan anvendes isoton natriumklorid.</p> <p>Må ikke blandes med andre farmaka.</p> <p><strong>Dosis</strong>:</p> <p><u>ADEM</u></p> <p>30 mg/kg legemsvægt /døgn&nbsp;i 1-3 på hinanden følgende dage. Individuel justering kan foretages afhængig af grundsygdom. Andre doser kan være relevante ved andre behandlingsindikationer.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Administration</strong>:</p> <p>I.v.-administration i perifer eller central i.v.-adgang. Gives som infusion på pumpe over 3-4 timer. Individuel justering afhængig af bivirkninger. Minimum-infusionen dog 2 timer.</p> <p><strong>Monitorering:</strong></p> <p>Inden hver infusion vejes barnet. PEWS-skema bruges til monitorering: x 4 i første time, herefter x 2/time (blodtryk, puls, temperatur, respirationsfrekvens).</p> <p>HUSK ANAFYLAKSIBEREDSKAB.</p> <p><strong>Kontraindikationer</strong>:&nbsp;</p> <p>Behandlingen bør generelt udskydes ved akut infektionssygdom med feber.<br> Ved tvivlstilfælde vedr. kontraindikationer, kontaktes kontaktlæge eller ordinerende læge.</p> <p>Interaktioner:&nbsp; ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika er der øget risiko for hypokaliæmi på grund af synergistisk effekt på kaliumudskillelse.</p> <p>Makrolider forstærker virkningen af methylprednisolon på grund af nedsat clearence.</p> <p><strong>Bivirkninger</strong>:</p> <p><u>Initiale</u>: varmefølelse, hjertebanken, BT-stigning, smagsforstyrrelse, hovedpine, eufori og søvnløshed.</p> <p><br> <u>Senere</u>: der er sjældent beskrevet arytmi/bradykardi, som kan optræde 24-72 timer efter behandlingen. Denne er ofte asymptomatisk.</p> <p><br> Nogle børn har signifikant væskeretention. Hvis der er signifikant vægtøgning på mere end 5% af vægten eller ved kliniske tegn på stase, kan suppleres med Furix 1 mg/kg før og efter infusionen. Nogle børn har behov for at fortsætte med diuretika i 1-3 dage efter infusionen. I denne forbindelse skal man være opmærksom på hypokaliæmi og evt. supplere med kaliumchlorid mixt. 1 mmol/kg legemsvægt per os x 2 daglig eller Kaleorid 1 mmol/kg legemsvægt per os x 2 daglig eller Kaleorid tabletter.</p> <p><br> Enkelte mindre børn kan udvikle binyrebarkinsufficiens efter få dages methylprednisolonbehandling i.v. Det anbefales derfor, at man er opmærksom på denne problemstilling og ordinerer synacthen-test på lav indikation.</p> <p>På grund af steroids virkning på knoglemetabolismen skal alle patienter i længerevarende steroidbehandling have D-vitamin tilskud efter gældende retningslinjer, samt have foretaget DEXA-scanning hver 6.-12. måned fra 7-års alderen.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Privigen infusion_TABEL_1.

Dosis Infusionstid 0,3 ml / kg pr. time i 30 minutter 0,6 ml / kg pr. time I 30 - 60 minutter 1,2 ml / kg pr. time i 60 - 90 minutter 2,4 ml / kg pr. time i 90 - 120 minutter 4,8 ml / kg pr. time 120 minutter og derefter

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p><strong>Dosis</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p><strong>Infusionstid</strong></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>0,3 ml / kg pr. time</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>i 30 minutter</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>0,6 ml / kg pr. time</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>I 30 - 60 minutter</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>1,2 ml / kg pr. time</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>i 60 - 90 minutter</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>2,4 ml / kg pr. time</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>i 90 - 120 minutter</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top"> <p>4,8 ml / kg pr. time</p> <p>&nbsp;</p> </td> <td style="vertical-align:top"> <p>120 minutter og derefter</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Præmature f¢r 32 uge.

Præmature før 32 uge Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde ###TABEL_1### Formålet med vejledningen er at understøtte og ensarte modtagelse af præmature børn med en GA < 32 uger. Målgruppe og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker der deltager i modtagelse og behandling af præmature børn med GA < 32 uger Baggrund Modtagelse og indledende behandling er af afgørende prognostisk betydning for det meget for tidligt fødte barn med GA <32 uger (Letouzey et al., 2021). Konceptet med ”The Golden Hour” (Doyle and Bradshaw, 2012) er blevet introduceret i neonatologien fra traumemedicin, understregende vigtigheden af den neonatale modtagelse og behandling i de første 60 minutter postnatalt. Fokus for modtagelsen af det meget præmature barn er - luftvejshåndtering - stabilisering - termoregulering - tidlig administration af antibiotika for mistænkt sepsis og evt. caffein for at forebygge præmaturitetsbetingede apnøer - tidlig administration af ernæring - håndtering af hypoglykæmi - installering af barnet i afdelingen indenfor de første timer af barnets liv Et nyligt publiceret randomiseret klinisk studie (Donaldsson et al., 2021) understøtter brugen af nCPAP som første intervention på fødestue/sectiostue, da almindelig mCPAP kan udløse trigeminus-vagus-medieret apnø og bradycardi hos præmature. Der gives direkte respiratorisk støtte på nCPAP på GIRAFFE medmindre barnet skal ventileres. Fysiologisk saturations værdier de første 10 minutter postnatalt tilstræbes. FiO2 titreres i henhold til kurve FiO2 titres i henhold til kurve (Finer and Leone, 2009). ###TABEL_2### Modtagelse af barnet på fødegang / sectiostue - Sørg for at neonatal sygeplejerske er med til fødslen. - Giv steril pose (NEOHELP) til operations sygeplejerske/jordmoder - Aftal sen afnavling så hvidt moderens/nyfødtes tilstand tillader det (30-60sek) pædiater observerer tiden, obstetriker/jordmoder stimulerer barnet i steril pose - Hold barnet varmt i stofbleer/Sterilpose (Neohelp) - Ventiler på mCPAP ved insufficient egen respiration - Ved behov for intubation udføres dette ved Anæstesi Bagvagt hvis Neonatal Bagvagt er på tilkald - Påsæt SAT måler på højre hånd - Ved længerevarende genoplivning på fødestue: giv bolus glukose 10 % sv.t. 2.5ml/kg i.v. efterfulgt af vedligehold 3,3ml/kg/time (80ml/kg/d) - Overvej behov for ledsagelse af anæstesi bagvagt ved tilfælde af cardiorespiratorisk ustabilt barn Ankomst til 427 - Etabler monitorering - Hold barnet varmt - Temperatur måles - Vej barnet - nCPAP tryk 5-6 cmH2O, suppleres med FiO2 indtil Target SAT [90-95%] - Blodtryk måles - i.v. adgang anlægges til kontinuerlig glukose 10% i.v. sv.t. 80ml/kg/d, skift til NeoKNaG i.v. ved sikre diureser - Overvej NVK/NAK, ved behov for usteril anlæggelse på fødestue gives zinacef 50mg/kg i.v. - Overvej opstart af AB - Overvej mætningsdosis caffein 20mg/kg - Tidlig indgift af surfactant hvis kriterier opfyldes (Surfaktantbehandling af præmature børn) - Ved INSURE gives atropin, fentanyl, suxamethonium, curosurf (Intubationsmedicin til neonatale børn) - Overvej UL af hjernen før indgift af curosurf - Forsigtig opstart af enteral ernæring 2ml x 12 dgl. Øges enteralt efter evne optil væskedøgnbehov. Rest som glukose 10% i.v. - Vitaminer og jern ordineres - Ved GA < 28uger eller FV<1000g overflytning til Afdeling for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn (GN) RH (Modtagelse af immature og premature børn med GA 23+0 - 33+6, indledende behandling) Mulige problemstillinger i efterforløbet på 427 - Obs. Hypoglykæmi - neonatal - Obs. Behov for Parenteral ernæring af neonatal - Obs. Hyperbilirubinæmi hos nyfødte - Obs. Ductus Arteriosus Persistens (DAP) - Obs. Aspirater, NEC, Necrotiserende enterocolitis - Obs. Infektion - Obs. Cerebrale blødninger IVH – ustabilitet, fald i Hgb, takykardi, apnø Obligatoriske undersøgelser ved GA < 32 uger 1. Ultralyd af cerebrum I 1. leveuge, 2 og 5 uger gammel mhp. IVH, PHVD og PVL 2. Øjenundersøgelse 5 uger gammel mhp. ROP 3. Henvisning til fysioterapi/ergo straks efter fødslen Ambulant opfølgning GA under 28 uger følges i neonatalambulatoriet korrigeret alder 5 og 12m og med ASQ korrigeret alder 24m (forældre spørgeskema) Derudover ses børnene på Rigshospitalet, GN korrigeret alder 3 og 18m. GA 28+0 til 31+6 uger følges i neonatalambulatoriet korrigeret alder 5 og 12m samt ASQ korrigeret alder 24m 3 mdrs vaccination Alle børn født med GA under 28 uger, skal indlægges til 24 timers observation og skop overvågning efter 3 mdrs. vaccination for Di-Te-Ki-Pol/prevenar. Ved prevenar vaccination er registreret apnø tilfælde hos specielt præmature/immature børn. Bilag Præmatur tidslinje redigeret 20230908.pptx Referencer DONALDSSON, S., DREVHAMMAR, T., LI, Y., BARTOCCI, M., RETTEDAL, S. I., LUNDBERG, F., ODELBERG-JOHNSON, P., SZCZAPA, T., THORDARSON, T., PILYPIENE, I., THORKELSSON, T., SODERSTROM, L., CHIJENAS, V. & JONSSON, B. 2021. Comparison of Respiratory Support After Delivery in Infants Born Before 28 Weeks' Gestational Age: The CORSAD Randomized Clinical Trial. JAMA Pediatr, 175, 911-918. DOYLE, K. J. & BRADSHAW, W. T. 2012. Sixty golden minutes. Neonatal Netw, 31, 289-94. FINER, N. & LEONE, T. 2009. Oxygen saturation monitoring for the preterm infant: the evidence basis for current practice. Pediatr Res, 65, 375-80. LETOUZEY, M., FOIX-L'HÉLIAS, L., TORCHIN, H., MITHA, A., MORGAN, A. S., ZEITLIN, J., KAYEM, G., MAISONNEUVE, E., DELORME, P., KHOSHNOOD, B., KAMINSKI, M., ANCEL, P. Y., BOILEAU, P. & LORTHE, E. 2021. Cause of preterm birth and late-onset sepsis in very preterm infants: the EPIPAGE-2 cohort study. Pediatr Res, 90, 584-592. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699544690373">Præmature før 32 uge</div></h1><div id="BodyWeb#1699544690373"><p><a name="1699544690373Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544690373Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544690373Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544690373Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Top">Tilbage til top</a></p> ###TABEL_1### <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong>Formålet </strong>med vejledningen er at understøtte og ensarte modtagelse af præmature børn med en GA &lt; 32 uger.</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong><u>Målgruppe og anvendelsesområde</u></strong></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><u>Læger og sygeplejersker der deltager</u> i modtagelse og behandling af præmature børn med GA &lt; 32 uger</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong>Baggrund</strong></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">Modtagelse og indledende behandling er af afgørende prognostisk betydning for det meget for tidligt fødte barn med GA &lt;32 uger (Letouzey et al., 2021). Konceptet med ”The Golden Hour” (Doyle and Bradshaw, 2012) er blevet introduceret i neonatologien fra traumemedicin, understregende vigtigheden af den neonatale modtagelse og behandling i de første 60 minutter postnatalt. &nbsp;Fokus for modtagelsen af det meget præmature barn er</p> <ul> <li>luftvejshåndtering</li> <li>stabilisering</li> <li>termoregulering</li> <li>tidlig administration af antibiotika for mistænkt sepsis og evt. caffein for at forebygge præmaturitetsbetingede apnøer</li> <li>tidlig administration af ernæring</li> <li>håndtering af hypoglykæmi</li> <li>installering af barnet i afdelingen indenfor de første timer af barnets liv</li> </ul> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">Et nyligt publiceret randomiseret klinisk studie (Donaldsson et al., 2021) understøtter brugen af nCPAP som første intervention på fødestue/sectiostue, da almindelig mCPAP kan udløse trigeminus-vagus-medieret apnø og bradycardi hos præmature.&nbsp; Der gives direkte respiratorisk støtte på nCPAP på GIRAFFE medmindre barnet skal ventileres. <span style="color:#2f2f2f">Fysiologisk saturations værdier de første 10 minutter postnatalt tilstræbes.</span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">FiO2 titreres i henhold til kurve FiO2 titres i henhold til kurve (Finer and Leone, 2009).</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><img alt="page3image2823181696" id="Billede_x0020_1" src="" style="height:109pt; width:162pt" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> ###TABEL_2### <p style="margin-left:0.5in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong><span style="color:black">Modtagelse af barnet på fødegang / sectiostue</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#2f2f2f">Sørg for at neonatal sygeplejerske er med til fødslen.</span></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Giv steril pose (NEOHELP) til operations sygeplejerske/jordmoder</span></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Aftal <em>sen afnavling</em> så hvidt moderens/nyfødtes tilstand tillader det (30-60sek) pædiater observerer tiden, obstetriker/jordmoder stimulerer barnet i steril pose</span></li> <li><strong><span style="color:black">Hold barnet varmt i stofbleer/Sterilpose (Neohelp)</span></strong></li> <li><span style="color:black">Ventiler på mCPAP ved insufficient egen respiration</span></li> <li><span style="color:black">Ved behov for intubation udføres dette ved Anæstesi Bagvagt hvis Neonatal Bagvagt er på tilkald</span></li> <li><span style="color:black">Påsæt SAT måler på højre hånd</span></li> <li><span style="color:black">Ved længerevarende genoplivning på fødestue: giv bolus glukose 10 % sv.t. 2.5ml/kg i.v. efterfulgt af vedligehold 3,3ml/kg/time (80ml/kg/d)</span></li> <li><span style="color:black">Overvej behov for ledsagelse af anæstesi bagvagt ved tilfælde af cardiorespiratorisk ustabilt barn</span></li> </ul> <p style="margin-left:0.5in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Ankomst til </span></span></strong><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">427 </span></span></strong></p> <ul> <li><span style="color:black">Etabler monitorering</span></li> <li><span style="color:black">Hold barnet varmt</span></li> <li><span style="color:black">Temperatur måles</span></li> <li><span style="color:black">Vej barnet</span></li> <li><span style="color:black">nCPAP tryk 5-6 cmH₂O, suppleres med FiO₂ indtil <strong>Target SAT [90-95%]</strong></span></li> <li><span style="color:black">Blodtryk måles</span></li> <li><span style="color:black">i.v. adgang anlægges til kontinuerlig glukose 10% i.v. sv.t. 80ml/kg/d, skift til NeoKNaG i.v. ved sikre diureser</span></li> <li><span style="color:black">Overvej NVK/NAK, ved behov for usteril anlæggelse på fødestue gives zinacef 50mg/kg i.v.</span></li> <li><span style="color:black">Overvej opstart af AB</span></li> <li><span style="color:black">Overvej mætningsdosis caffein 20mg/kg</span></li> <li><span style="color:black">Tidlig indgift af surfactant hvis kriterier opfyldes (</span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/XAF70DC36A05FBBF8C1257F650033C3F3?OpenDocument&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">Surfaktantbehandling af præmature børn</span></a>)</li> <li><span style="color:black">Ved INSURE gives atropin, fentanyl, suxamethonium, curosurf (</span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/XB7DC2BCDFFDFDA90C12584D50040A2B8?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Intubationsmedicin til neonatale børn</a>)</li> <li><span style="color:black">Overvej UL af hjernen før indgift af curosurf</span></li> <li><span style="color:black">Forsigtig opstart af enteral ernæring 2ml x 12 dgl.&nbsp; Øges enteralt efter evne optil væskedøgnbehov. Rest som glukose 10% i.v.</span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Vitaminer og jern ordineres</span></span></li> <li><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Ved GA &lt; 28uger eller FV&lt;1000g overflytning til </span></span></strong><strong><span style="color:black">Afdeling for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn </span><span style="background-color:white"><span style="color:black">(GN) RH (</span></span></strong><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130147.nsf/X81CB8E291B283DD1C12579150077ECE5?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color: blue; cursor: default; font-family: Calibri, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: 14.6667px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Modtagelse af immature og premature børn med GA 23+0 - 33+6, indledende behandling</a>)</li> </ul> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Mulige problemstillinger i efterforløbet på 427</span></span></strong></p> <ul> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs.</span></span> <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X57306A94D8FD3338C125802E00763A89?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Hypoglykæmi - neonatal</a></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs. Behov for </span></span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X44636B06ED6C8E0AC125791E005B79C6?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Parenteral ernæring af neonatal</a></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs.&nbsp;</span></span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X5857D7C682E09DC0C125791E005106A3?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">Hyperbilirubinæmi hos nyfødte</a></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs.&nbsp;</span></span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130147.nsf/XB321FEA297FC9217C12579150078528A?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color: blue; cursor: default; font-family: Calibri, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: 14.6667px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Ductus Arteriosus Persistens (DAP)</a></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs. Aspirater</span></span><u><span style="background-color:white"><span style="color:blue">,</span></span></u><span style="background-color:white"><span style="color:blue">&nbsp;</span></span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X341777856719F050C125791E005A608C?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline">NEC, Necrotiserende enterocolitis</a></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs. Infektion&nbsp;</span></span></li> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obs. Cerebrale blødninger IVH – ustabilitet, fald i Hgb, takykardi, apnø</span></span></li> </ul> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Obligatoriske undersøgelser ved GA &lt; 32 uger</span></span></strong></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">1.&nbsp;</span></span><u><span style="background-color:white"><span style="color:blue">Ultralyd af cerebrum</span></span></u>&nbsp;<span style="background-color:white"><span style="color:black">I 1. leveuge, 2 og 5 uger gammel mhp. IVH, PHVD og PVL</span></span></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">2.&nbsp;</span></span><u><span style="background-color:white"><span style="color:blue">Øjenundersøgelse</span></span></u><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">&nbsp;5 uger gammel mhp. ROP</span></span></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">3.&nbsp;</span></span><u><span style="background-color:white"><span style="color:blue">Henvisning til fysioterapi/ergo&nbsp;</span></span></u><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">straks efter fødslen</span></span></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Ambulant opfølgning</span></span></strong></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">GA under 28 uger følges i neonatalambulatoriet korrigeret alder 5 og 12m og med ASQ korrigeret alder 24m (forældre spørgeskema) Derudover ses børnene på Rigshospitalet, GN korrigeret alder 3 og 18m.</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">GA 28+0 til 31+6 uger følges i neonatalambulatoriet korrigeret alder 5 og 12m samt ASQ korrigeret alder 24m</p> <p>​​​​​​</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white">&nbsp;</span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">3 mdrs vaccination</span></span></strong></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="background-color:white"><span style="background-color:white"><span style="color:#2f2f2f">Alle børn født med GA under 28 uger, skal indlægges til 24 timers observation og skop overvågning efter&nbsp;3 mdrs. vaccination for Di-Te-Ki-Pol/prevenar. Ved prevenar vaccination er registreret apnø tilfælde hos&nbsp;specielt præmature/immature børn.</span></span></span></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong>Bilag</strong></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Præmatur tidslinje redigeret 20230908.pptx</a></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong>Referencer</strong></p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">DONALDSSON, S., DREVHAMMAR, T., LI, Y., BARTOCCI, M., RETTEDAL, S. I., LUNDBERG, F., ODELBERG-JOHNSON, P., SZCZAPA, T., THORDARSON, T., PILYPIENE, I., THORKELSSON, T., SODERSTROM, L., CHIJENAS, V. &amp; JONSSON, B. 2021. Comparison of Respiratory Support After Delivery in Infants Born Before 28 Weeks' Gestational Age: The CORSAD Randomized Clinical Trial. <em>JAMA Pediatr,</em> 175<strong>,</strong> 911-918.</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">DOYLE, K. J. &amp; BRADSHAW, W. T. 2012. Sixty golden minutes. <em>Neonatal Netw,</em> 31<strong>,</strong> 289-94.</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">FINER, N. &amp; LEONE, T. 2009. Oxygen saturation monitoring for the preterm infant: the evidence basis for current practice. <em>Pediatr Res,</em> 65<strong>,</strong> 375-80.</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">LETOUZEY, M., FOIX-L'HÉLIAS, L., TORCHIN, H., MITHA, A., MORGAN, A. S., ZEITLIN, J., KAYEM, G., MAISONNEUVE, E., DELORME, P., KHOSHNOOD, B., KAMINSKI, M., ANCEL, P. Y., BOILEAU, P. &amp; LORTHE, E. 2021. Cause of preterm birth and late-onset sepsis in very preterm infants: the EPIPAGE-2 cohort study. <em>Pediatr Res,</em> 90<strong>,</strong> 584-592.</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544690373Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544690373Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699544690373Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544690373Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Præmature f¢r 32 uge_TABEL_1.

Modtagelse og indledende behandling af præmature børn med GA < 32 uger Udgiver Dokumenttype SP Sundhedsplatform Version 2 Forfattere ###NAVN###, ###NAVN### Gældende fra Nov 2021 Fagligt ansvarlig ###NAVN###

<table border="1" cellspacing="0" class="Table" style="border-collapse:collapse; border:1pt solid black; width:721px"> <tbody> <tr> <td colspan="4" style="background-color:lightgrey; height:22.7pt; width:706px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><strong><span style="color:#2f2f2f">Modtagelse og indledende behandling af præmature børn med GA &lt; 32 uger</span></strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Udgiver</span></p> </td> <td colspan="3" style="background-color:white; width:587px">&nbsp;</td> </tr> <tr> <td style="background-color:white"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Dokumenttype</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:341px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">SP Sundhedsplatform</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:91px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Version</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:133px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">2</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Forfattere</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:341px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">###NAVN###, ###NAVN###</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:91px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Gældende fra</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:133px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Nov 2021</span></p> </td> </tr> <tr> <td style="background-color:white"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">Fagligt ansvarlig</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:341px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in"><span style="color:black">###NAVN###</span></p> </td> <td style="background-color:white; width:91px">&nbsp;</td> <td style="background-color:white; width:133px"> <p style="margin-left:0in; margin-right:0in">&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Præmature f¢r 32 uge_TABEL_2.

Forberedelse inden fødslen - Adviser koordinator og modtagende neonatal sygeplejerske om muligt kommende præmaturt barn tlf. 2-3310 - Ved GA 30-32 (el FV <1500g) adviser neo-bagvagt - Ved GA < 30 uger tilkald neo-bagvagt - Gør udstyr klart til modtagelse af barnet på giraf - Klargør nCPAP på GIRAFFE med præmatur trynestørrelse. Udmål tryk ved trykmåler (i GIRAFFE skuffe) til PEEP 5 cmH2O - Indstil mCPAP på GIRAFFE ved behov for evt. neonatal resuscitation PIP 25 /PEEP 5 cmH2O, Fio2 0,21-0,3, med præmaturmaske - Bed om neonatal akutkasse på fødestue, (se indhold Neonatale Akutkasser) på sectiostuen foreligger akutkassens udstyr i de 2 skuffer under Sechers bord. - Efter aftale med Neonatal Bagvagt medbring Videolaryngoskop og curosurf på fødestue Prænatal samtale - Samtale med forældre, hvis der er tid til dette - Uddybende anamnese, celestondækning, MgSo4, antibiotika til mor, infektion, blødning el lignende? - Udlever brochure " Et for tidligt født barn" til forældre, informer om CPAP, mulig surfaktant, INSURE, respirator, pvk, ammemælk, sondeernæring, indlæggelsesforløb, samtykke til ammemælk (donormælk) - Dokumenter samtale i moderens journal som fosternotat/pæd.tilsyn

<table border="1" cellspacing="0" class="Table" style="border-collapse:collapse; border:solid windowtext 2.25pt; margin-left:-2.55pt; width:459.55pt"> <tbody> <tr> <td style="height:105.7pt; vertical-align:top; width:459.55pt"> <p style="margin-left:0.5in; margin-right:0in"><strong><span style="color:#2f5496">Forberedelse inden fødslen</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#2f2f2f">Adviser koordinator og modtagende neonatal sygeplejerske om muligt kommende præmaturt barn tlf. 2-3310</span></li> <li><strong><span style="color:black">Ved GA 30-32 (el FV &lt;1500g) <u>adviser</u> neo-bagvagt </span></strong></li> <li><strong><span style="color:black">Ved GA &lt; 30 uger <u>tilkald</u> neo-bagvagt</span></strong></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Gør udstyr klart til modtagelse af barnet på giraf</span></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Klargør nCPAP på GIRAFFE med præmatur trynestørrelse</span><strong><span style="color:black">. </span></strong><span style="color:#2f2f2f">Udmål tryk </span><span style="color:black">ved trykmåler (i GIRAFFE skuffe) til PEEP 5 cmH2O</span></li> <li><span style="color:black">Indstil mCPAP på GIRAFFE ved behov for evt. neonatal resuscitation PIP 25 /PEEP 5 cmH2O, Fio2 0,21-0,3, med præmaturmaske</span></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Bed om neonatal akutkasse på fødestue, (se indhold </span><a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/133060.nsf/X1706B065EDF1009AC12586FD0032A85D?OpenDocument&amp;level=133060&amp;ref=internalVIP" style="color:blue; text-decoration:underline"><span style="background-color:white">Neonatale Akutkasser</span></a><u><span style="background-color:white"><span style="color:blue">)</span></span></u> på sectiostuen foreligger akutkassens udstyr i de 2 skuffer under Sechers bord.</li> <li><span style="color:#2f2f2f">Efter aftale med Neonatal Bagvagt medbring Videolaryngoskop og curosurf på fødestue</span></li> </ul> <p style="margin-left:0.5in; margin-right:0in">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0.5in; margin-right:0in"><strong><span style="color:#2f5496">Prænatal samtale</span></strong></p> <ul> <li><span style="color:#2f2f2f">Samtale med forældre, hvis der er tid til dette</span></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Uddybende anamnese, celestondækning, MgSo4, antibiotika til mor, infektion, blødning el lignende?</span></li> <li><span style="color:#2f2f2f">Udlever brochure " Et for tidligt født barn" til forældre, informer om CPAP, mulig surfaktant, INSURE, respirator, pvk, ammemælk, sondeernæring, indlæggelsesforløb, samtykke til ammemælk (donormælk)</span></li> <li><strong><span style="color:black">Dokumenter samtale i moderens journal som fosternotat/pæd.tilsyn</span></strong></li> </ul> <p style="margin-left:0.5in; margin-right:0in">&nbsp;</p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Præsentation af patienter ved morgenkonference.

Præsentation af patienter ved morgenkonference Vejledning for vagtholdet - Hvor mange patienter der kom i vagten? Medbring print af patientoversigter til stuegangsholdet - Start afrapportering med casen, der struktureres efter skabelon, der findes på P-drevet: P:\Børneafdelingen\460\Case morgen konf. Skabelonen hedder: "Dagens case ny skabelon 2022 gem i nyt navn.pptx". Punkterne der udfyldes er alder, køn, anamnese og objektivt. De mest sandsynlige og de farlige differentialdiagnoser drøftes i små "summegrupper" (3-4 personer i ca. 1 min). Grupperne spørg til andre symptomer og fund, der kan være relevante. Speciallægerne kan afrunde med kommentarer til plan og behandling (1 min). En casepræsentation bør ikke at vare længere end 5 min. Det skal ikke tage mere end 15-20 min at forberede en case. Casen kan drøftes ved vagtsupervisionen - Ansvaret for præsentation af casen afklares ved vagtstart (du kan have den på lager). Casen behøver ikke at være en patient, der kommer i vagten. Gem interessante cases på din patientliste til senere brug. Casen er et inspirerende bidrag til uddannelsen i afdelingen - Præsentation af patienter - Fokus på kritisk syge patienter, specialepatienter, særligt syge indlagte og overflyttede patienter. I drøfter ved vagtsupervisionen (kl. 7.45-8.10, lægekontoret, Børnemodtagelsen) hvilke patienter, der skal præsenteres. Der er typisk tid til 4-5 patienter i alt - Start al patientpræsentation med barnets alder. Giv oplysninger, der giver retning for udredning frem for uspecifikke symptomer, der ikke peger i nogen retning. Brug veldefinerede begreber – træn din professionelle sprogbrug. Undgå ”pjevset” og ”klattet” - Målet med patientpræsentation er uddannelse og hjælp til kommende stuegang. Konferencen er træning i præsentation, prioritering af patientoplysninger og klar kommunikation. Det er en væsentlig del af træningen i kommunikatorrollen. Tal højt og tydeligt - en papirskabelon med plads til "patient-labels" og struktur for væsentligste informationer ligger i lægekontoret i børnemodtagelsen (blå kurv til højre for dør) - Kliniske foto eller video er et inspirerende udgangspunkt for debat Struktur for vagtsupervision ###TABEL_1### Vagtsupervision afholdes i lægekontoret i Børnemodtagelsen Bilag Skabelon patient.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544725589">Præsentation af patienter ved morgenkonference</div></h1><div id="BodyWeb#1699544725589"><p>&nbsp;</p> <p><strong><em>Vejledning for&nbsp;vagtholdet</em></strong>&nbsp;</p> <ul> <li> <p><strong>Hvor mange patienter der kom i vagten?</strong>&nbsp;Medbring print af patientoversigter&nbsp;til stuegangsholdet</p> </li> <li> <p><strong>Start afrapportering med casen</strong>, der struktureres efter skabelon, der findes på P-drevet: P:\Børneafdelingen\460\Case morgen konf. <strong>Skabelonen hedder</strong>: "Dagens case&nbsp;ny skabelon 2022&nbsp;gem i nyt navn.pptx".&nbsp;Punkterne der udfyldes er&nbsp;alder, køn, anamnese og&nbsp;objektivt. De mest sandsynlige og de farlige differentialdiagnoser drøftes i små "summegrupper"&nbsp;(3-4 personer i ca. 1 min). Grupperne&nbsp;spørg til andre symptomer og fund, der kan være relevante. Speciallægerne kan afrunde med kommentarer til plan og behandling (1 min). En casepræsentation bør ikke at vare længere end 5 min. Det skal ikke tage mere end 15-20 min at forberede en case. Casen kan drøftes ved vagtsupervisionen</p> </li> <li> <p><strong>Ansvaret for præsentation af casen&nbsp;</strong>afklares ved vagtstart (du kan have den på lager). Casen behøver ikke at være en patient, der kommer i vagten. Gem interessante cases på din patientliste til senere brug. Casen er et inspirerende bidrag til uddannelsen i afdelingen</p> </li> <li> <p><strong>Præsentation af patienter</strong></p> <ul> <li> <p><strong>Fokus på</strong><strong>&nbsp;kritisk syge patienter,</strong>&nbsp;<strong>specialepatienter, særligt syge indlagte</strong>&nbsp;og <strong>overflyttede patienter.</strong>&nbsp;I drøfter ved vagtsupervisionen (kl. 7.45-8.10, lægekontoret, Børnemodtagelsen) hvilke patienter, der skal præsenteres. Der er typisk tid til 4-5 patienter i alt</p> </li> <li> <p><strong>Start al patientpræsentation med barnets alder</strong>. Giv oplysninger, der giver retning for udredning frem for uspecifikke symptomer, der <u>ikke</u> peger i nogen retning. Brug veldefinerede begreber – træn din professionelle sprogbrug.&nbsp;Undgå ”pjevset” og ”klattet”</p> </li> <li> <p><strong>Målet med patientpræsentation er uddannelse og hjælp til kommende stuegang</strong>. Konferencen er træning i præsentation, prioritering af patientoplysninger og klar kommunikation. Det er en væsentlig del af&nbsp;træningen i kommunikatorrollen. Tal højt og tydeligt</p> </li> <li> <p>en <strong>papirskabelon</strong> med plads til "patient-labels" og struktur for væsentligste informationer ligger i lægekontoret i børnemodtagelsen (blå kurv til højre for dør)</p> </li> </ul> </li> <li> <p><strong>Kliniske foto&nbsp;eller video&nbsp;</strong>er et inspirerende udgangspunkt for debat</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Struktur for vagtsupervision</strong></p> </li> </ul> ###TABEL_1### <p>Vagtsupervision afholdes i lægekontoret i Børnemodtagelsen</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Bilag</strong></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Skabelon patient.pdf</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Præsentation af patienter ved morgenkonference_TABEL_1.

Tid Aktivitet 7.45 Forvagter, mellem- og bagvagt mødes. Bagvagt sikrer, at struktur og tid holdes 7.46 Hvilke kritisk syge eller særlige patienter skal præsenteres (427 og 415)? Hvem gør det? Patienter på Intensiv? Patienter, der blev overflyttet? Indlagte med særlige problemer? Typisk tid på konf til 4-5 patienter. Bed om feedback, hvis du har brug for det 8.00 Andre problemer/begivenheder der skal drøftes og evt. præsenteres? Skab læring ved at stille spørgsmål til hinanden og reflektere i fællesskab 8.05 Afpudsning af case (427 eller 415). Hvem der præsenterer afklares ideelt tidligt i vagten 8.09 Stuegangssedler husket? (bagvagt). Antal indlagte for døgnet (427 og 415) 8.10 Vagtsupervisionen afsluttes

<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:76px"> <p><strong>Tid</strong></p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Aktivitet</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>7.45</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Forvagter, mellem- og bagvagt mødes</strong>. Bagvagt sikrer, at struktur og tid holdes</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>7.46</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Hvilke kritisk syge&nbsp;</strong>eller særlige patienter skal præsenteres (427 og 415)? Hvem gør det? Patienter på Intensiv? Patienter, der blev overflyttet? Indlagte med særlige problemer? Typisk tid på konf til 4-5 patienter. Bed om feedback, hvis du har brug for det</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.00</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Andre problemer/begivenheder</strong>&nbsp;der skal drøftes og evt. præsenteres? Skab læring ved at stille spørgsmål til hinanden og reflektere i fællesskab</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.05</p> </td> <td style="width:1283px"> <p>Afpudsning af case (427 eller 415). Hvem der præsenterer afklares ideelt tidligt i vagten</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.09</p> </td> <td style="width:1283px"> <p>Stuegangssedler husket? (bagvagt). Antal indlagte for døgnet (427 og 415)</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:76px"> <p>8.10</p> </td> <td style="width:1283px"> <p><strong>Vagtsupervisionen afsluttes</strong></p> </td> </tr> </tbody> </table>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pr¢vesvar Håndtering af.

Prøvesvar, Håndtering af Prøvesvarshåndtering.pdf

<h1><div id="Afsnit#1699544981223">Prøvesvar, Håndtering af</div></h1><div id="BodyWeb#1699544981223"><p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Prøvesvarshåndtering.pdf</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pylorusstenose.

Pylorusstenose Definition og epidemiologi: - hypertrofi af pylorus muskulatur med forlængelse og forsnævring af ventriklens udløbsdel - 2-4 ud af 1000. Overvægt af drenge (5:1). Begynder typisk i 3-6-ugersalderen, men kan starte så tidligt som første leveuge. Meget sjældent efter 12 uger. Udtalt familiær ophobning. Makrolider i første to leveuger øger risikoen inkl. via mors mælk. Symptomer og fund: - tiltagende hyppige, måltidsrelaterede opkastninger uden galde. Efter opkastning er barnet sultent og vil gerne spise igen. Opkastningerne er ofte, men ikke nødvendigvis, eksplosive og kan godt være intermitterende. - træthed og dårlig trivsel: efterhånden bliver barnet tiltagende dehydreret med hypokloræmisk metabolisk alkalose (taber saltsyre, HCl og NaCl). Børn der har kastet op længe (typisk over 3 uger) har også hypokaliæmi og er tiltagende afmagrede med tegn på dehydrering (sløvhed, halonerede øjne, nedsat turgor, tørre slimhinder og indfalden fontanelle). Børnene kommer tidligt i dag og har sjældent elektrolytforstyrrelser. Vægtkurve optegnes. - efter måltider kan ses ventrikelperistaltik fra venstre mod højre umiddelbart før opkastning. Kan testes med prøvemåltid (10% sukkervand), men prøvemåltid er ikke et krav. Efter opkastning er mavemuskulaturen mest afslappet, og der er størst chance for at palpere den forstørrede pylorus. Palperes bedst fra barnets venstre side. Findes sv.t. højre kant af m. rectus abdominis under leveren. Det er typisk en ca. 2 cm stor, uøm, fast knude, der er mobil. Differentialdiagnoser: - overfodring, virusinfektion, UVI, gastroøsofageal refluks, gastroenteritis, komælksallergi (non-IgE fødevarehypersensitivitet, der typisk kræver komælksprotein eller soyaprotein; ofte med blodig diarre), binyrebarkinsufficiens (metabolisk acidose med hyperkaliæmi), ”inborn errors of metabolism”, andre kongenitte anomalier der obstruerer udløbet af ventriklen som antrale ”webs”, gastrisk duplikatur, gastrisk volvulus, malrotation (normalt galdefarvet opkastning) - børn med svære opkastninger udvikler normalt acidose, da tabet af bikarbonat (base) er større end tabet af protoner. Ved pylorusstenose udvikles alkalose, da der foreligger en obstruktion mellem ventrikel og duodenum. Dette medfører primært tab af syre. Undersøgelser: - syre-base status med måling af klorid om muligt. Klorid < 98 mmol/l, pH > 7.45 og SBE > +3.0 har positiv prædiktiv værdi på 88% for pylorusstenose hos et barn i aldersgruppen, der kaster op - UL bekræfter diagnosen med sensitivitet og specificitet på ca. 95%. Hvis UL er negativ eller inkonklusiv skal oversigt over abdomen og tyndtarmspassage overvejes. - bloddyrkning og infektionstal (leukocytter, differentialtælling, CRP, trombocytter og hæmoglobin) - urinstix og urin til dyrkning ved leukocyturi eller UL er negativ Behandling: - iv-rehydrering (iso. NaCl). Når alkalosen er korrigeret kan barnet opereres. Ved svær dehydrering gives 20 ml/kg over 30 min - faste og overflytning til tertiært center med børnekirurgi og børneanæstesi - kirurgi (pyloromyotomi) Referencer: UpToDate Sep 2019 (last update mar 2019). Olivé AP, Singer JI. Infantile hypertrophic pyloric stenosis

<h1><div id="Afsnit#1699544747720">Pylorusstenose</div></h1><div id="BodyWeb#1699544747720"><p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Definition og epidemiologi:</strong></span></h3> <ul> <li>hypertrofi af pylorus muskulatur med forlængelse og forsnævring af ventriklens udløbsdel</li> <li>2-4 ud af 1000. Overvægt af drenge (5:1). Begynder typisk i 3-6-ugersalderen, men kan starte så tidligt som første leveuge. Meget sjældent efter 12 uger. Udtalt familiær ophobning. Makrolider i første to leveuger øger risikoen inkl. via mors mælk.</li> </ul> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Symptomer og fund:</strong></span></h3> <ul> <li><strong>tiltagende hyppige, måltidsrelaterede opkastninger</strong> uden galde. Efter opkastning er barnet sultent og vil gerne spise igen. Opkastningerne er ofte, men ikke nødvendigvis, eksplosive og kan godt være intermitterende.</li> <li><strong>træthed og dårlig trivsel</strong>: efterhånden bliver barnet tiltagende dehydreret med hypokloræmisk metabolisk alkalose (taber saltsyre, HCl og NaCl). Børn der har kastet op længe (typisk over 3 uger) har også hypokaliæmi og er tiltagende afmagrede med tegn på dehydrering (sløvhed, halonerede øjne, nedsat turgor, tørre slimhinder og indfalden fontanelle). Børnene kommer tidligt i dag og har sjældent elektrolytforstyrrelser. <strong>Vægtkurve</strong> optegnes.</li> <li>efter måltider kan ses ventrikelperistaltik fra venstre mod højre umiddelbart før opkastning. Kan testes med <strong>prøvemåltid</strong> (10% sukkervand), men prøvemåltid er ikke et krav. Efter opkastning er mavemuskulaturen mest afslappet, og der er størst chance for at <strong>palpere den forstørrede pylorus</strong>. Palperes bedst fra barnets venstre side. Findes sv.t. højre kant af m. rectus abdominis under leveren. Det er typisk en ca. 2 cm stor, uøm, fast knude, der er mobil.</li> </ul> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Differentialdiagnoser:</strong></span></h3> <ul> <li>overfodring, virusinfektion, UVI, gastroøsofageal refluks, gastroenteritis, komælksallergi (non-IgE fødevarehypersensitivitet, der typisk kræver komælksprotein eller soyaprotein; ofte med blodig diarre), binyrebarkinsufficiens (metabolisk acidose med hyperkaliæmi), ”inborn errors of metabolism”, andre kongenitte anomalier der obstruerer udløbet af ventriklen som antrale ”webs”, gastrisk duplikatur, gastrisk volvulus, malrotation (normalt galdefarvet opkastning)</li> <li>børn med svære opkastninger udvikler normalt acidose, da tabet af bikarbonat (base) er større end tabet af protoner. Ved pylorusstenose udvikles alkalose, da der foreligger en obstruktion mellem ventrikel og duodenum. Dette&nbsp;medfører primært tab af syre.</li> </ul> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Undersøgelser:</strong></span></h3> <ul> <li><strong>syre-base status</strong> med måling af klorid om muligt. Klorid &lt; 98 mmol/l, pH &gt; 7.45 og SBE &gt; +3.0 har positiv prædiktiv værdi på 88% for pylorusstenose hos et barn i aldersgruppen, der kaster op</li> <li><strong>UL</strong> <strong>bekræfter diagnosen</strong> med sensitivitet og specificitet på ca. 95%. Hvis UL er negativ eller inkonklusiv skal <strong>oversigt over abdomen og tyndtarmspassage</strong> overvejes.</li> <li><strong>bloddyrkning og infektionstal</strong> (leukocytter, differentialtælling, CRP, trombocytter og hæmoglobin)</li> <li><strong>urinstix og urin til dyrkning</strong> ved leukocyturi eller UL er negativ</li> </ul> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Behandling:</strong></span></h3> <ul> <li><strong>iv-rehydrering </strong>(iso. NaCl). Når alkalosen er korrigeret kan barnet opereres. Ved svær dehydrering gives 20 ml/kg over 30 min</li> <li><strong>faste og overflytning til tertiært center </strong>med børnekirurgi og børneanæstesi</li> <li><strong>kirurgi</strong> (pyloromyotomi)</li> </ul> <h3>Referencer:</h3> <p><a href="https://www.uptodate.com/contents/infantile-hypertrophic-pyloric-stenosis?search=pyloric%20stenosis%20infant&amp;source=search_result&amp;selectedTitle=1~78&amp;usage_type=default&amp;display_rank=1" target="_blank">UpToDate Sep 2019 (last update mar 2019). Olivé AP, Singer JI. Infantile hypertrophic pyloric stenosis</a></p> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699544747720Top">Tilbage til top</a></p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Pædiater tilkald til f¢dsel.

Pædiater, tilkald til fødsel Neonatal mellemvagt tilkaldes på tlf. 2 5821 INDEN FØDSLEN I følgende tilfælde tilkaldes børnelægen rutinemæssigt inden barnet fødes: - Instrumentel forløsning, bortset fra udgangskop på maternel indikation - Instrumentelle forløsninger med forventet påvirket barn – påvirket CTG og/eller skalp-PH. Vaginale UK forløsninger. - Akut sectio - Truende eller mistænkt fosterasfyksi som f.eks. patologisk CTG og/eller tykt grønt fostervand (ej lysegrønt), skalp pH<7.20 - Prematurt barn med gestationsalder <35 fulde uger - Flerfoldgraviditeter / vaginale UK forløsninger - Oligo- og polyhydramnios - Mistanke om misdannelser hos barnet, der kan kræve respiratorisk eller cirkulatorisk støtte umiddelbart efter fødslen - Svær IUGR/SGA (FV<3SD / 35% SGA, matur:FV<2300g) - Fødsel af forventet påvirket barn af anden årsag, f.eks. mistanke om placentaløsning, skulderdystoci - Tilfælde, hvor det i forvejen er aftalt, f.eks. pga. tidligere dårligt eller misdannet barn Børnelægen tilkaldes ikke rutinemæssigt ved elektiv sectio eller udgangskop. EFTER FØDSLEN I følgende tilfælde tilkaldes børnelægen så hurtigt som muligt efter fødslen: - Barn med respiratoriske el. cirkulatoriske symptomer (cyanose, knirken, tachypnø, bleghed) - Asfyktisk barn (Apgar Score <6/1 og <8/5 og el. NSpH<7,0) - Fødsel af barn med risiko for hypovolæmi, f.eks. afnavling inden barnet er helt ude eller overrivning af navlesnoren Det er aftalt med anæstesiologisk afdeling, at hvis en Neo-mellemvagt konstaterer, der er behov for hjælp til et svært sygt nyfødt barn, kan vagthavende anæstesiologiske speciallæge tilkaldes, og det er herefter denne, som har det fulde ansvar for behandlingen, indtil den neonatologiske bagvagt møder frem. I følgende tilfælde bør Børnelægen informeres hurtigst muligt og så vidt som muligt inden barnet fødes Neo-mellemvagt bør informeres hurtigst muligt og så vidt muligt inden barnet fødes - Ns-pH 7,0 – 7,10 - Svære kroniske sygdomme eller fast medicinforbrug hos mater - Børn af mødre med misbrug - Børn af HIV-positive mødre - Børn med større misdannelser (mindre misdannelser, som ikke er af betydning for barnets respiratoriske el. cirkulatoriske tilstand f.eks. preaurikulære vedhæng/hofteklik/hypospadi, ses af pædiater ved først kommende barselsstuegang) - Gestationel diabetes mellitus - Maternal herpes infektion (se link til vejledning her) Tilkald til flere risikofødsler samtidigt Ved tilkald til flere risikofødsler samtidig prioriterer Neo-mellemvagten, hvilken fødsel, lægen skal gå til. Med henblik på hjælp til den anden fødsel kontakter mellemvagten i prioriteret rækkefølge - Pædiatrisk bagvagt 2-5634 Pædiatrisk bagvagt vurderer, om forholdene i Børnemodtagelsen tillader, at en læge derfra går til fødslen. Det kan være pædiatrisk bagvagt eller en anden læge med de fornødne kompetencer. - Anæstesiologisk bagvagt 2-5532 Kritisk sygt barn med behov for akut neonatologisk assistance Jordemoderen tilkalder neonatal mellemvagt 2-5821. Hvis denne er optaget i anden kritisk situation og neonatal bagvagt ikke er i huset, kan mellemvagten udbede assistance fra anæstesiologisk bagvagt 2-5532. Svært sygt nyfødt barn Mellemvagten tilkalder - Neonatal bagvagt - Anæstesiologisk bagvagt Anæstesiologisk bagvagt overtager behandlingsansvaret for barnet, indtil neonatologisk bagvagt ankommer. Ved yderligere behov for hjælp kan pædiatrisk bagvagt kontaktes. Tilkald af neonatologisk bagvagt Mellemvagten tilkalder den neonatale bagvagt ved komplicerede patienter eller ved travlhed som betyder, at mellemvagten er i risiko for at miste overblikket. Andet Såfremt man mistænker fødsel af meget præmaturt barn eller et barn, der kan kræve hurtig intubation skal vagthavende mellemvagt på børneafdelingen straks tilkaldes, så han/hun kan afgøre om der evt. skal tilkaldes yderligere assistance. Det er væsentligt, at der ved tilkaldelse af børnelæge samtidig gøres rede for indikationen, således at børnelægen kan vurdere, om der er behov for yderligere assistance. Ved fødsel af børn som pga. immaturitet ikke forventes at kunne overleve skal der ikke normalt være børnelæge til stede ved fødslen. Obstetrisk bagvagt kan bede om neo-bagvagt tilkaldt.

<h1><div id="Afsnit#1699544741031">Pædiater, tilkald til fødsel</div></h1><div id="BodyWeb#1699544741031"><p>&nbsp;</p> <p><strong>Neonatal mellemvagt tilkaldes på tlf. 2 5821</strong></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>INDEN FØDSLEN<br> I følgende tilfælde tilkaldes børnelægen rutinemæssigt inden barnet fødes:</strong></p> <ul> <li>Instrumentel forløsning, bortset fra udgangskop på maternel indikation</li> <li>Instrumentelle forløsninger med forventet påvirket barn – påvirket CTG og/eller skalp-PH. Vaginale UK forløsninger.</li> <li>Akut sectio</li> <li>Truende eller mistænkt fosterasfyksi som f.eks. patologisk CTG og/eller tykt grønt fostervand (ej lysegrønt), skalp<br> pH&lt;7.20</li> <li>Prematurt barn med gestationsalder &lt;35 fulde uger</li> <li>Flerfoldgraviditeter / vaginale UK forløsninger</li> <li>Oligo- og polyhydramnios</li> <li>Mistanke om misdannelser hos barnet, der kan kræve respiratorisk eller cirkulatorisk støtte umiddelbart efter fødslen</li> <li>Svær IUGR/SGA (FV&lt;3SD / 35% SGA, matur:FV&lt;2300g)</li> <li>Fødsel af forventet påvirket barn af anden årsag, f.eks. mistanke om placentaløsning, skulderdystoci</li> <li>Tilfælde, hvor det i forvejen er aftalt, f.eks. pga. tidligere dårligt eller misdannet barn</li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><em>Børnelægen tilkaldes ikke rutinemæssigt ved elektiv sectio eller udgangskop.</em></p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>EFTER FØDSLEN<br> I følgende tilfælde tilkaldes børnelægen så hurtigt som muligt efter fødslen:</strong></p> <ul> <li>Barn med respiratoriske el. cirkulatoriske symptomer (cyanose, knirken, tachypnø, bleghed)</li> <li>Asfyktisk barn (Apgar Score &lt;6/1 og &lt;8/5 og el. NSpH&lt;7,0)</li> <li>Fødsel af barn med risiko for hypovolæmi, f.eks. afnavling inden barnet er helt ude eller overrivning af navlesnoren</li> </ul> <p><span style="color:#000000"><span style="color:#000000">Det er aftalt med anæstesiologisk afdeling, at ​hvis en&nbsp;Neo-mellemvagt konstaterer, der er&nbsp;behov for hjælp til&nbsp;​et svært sygt&nbsp;nyfødt barn, kan vagthavende anæstesiologiske speciallæge tilkaldes, og det er ​herefter&nbsp;denne, som har det fulde ansvar for behandlingen, indtil den neonatologiske bagvagt møder frem.</span></span></p> <p><strong>&nbsp;</strong></p> <p><strong>I følgende tilfælde bør Børnelægen informeres hurtigst muligt og så vidt som muligt inden barnet fødes</strong><strong> </strong></p> <p>Neo-mellemvagt&nbsp;bør informeres hurtigst muligt og så vidt muligt inden barnet fødes</p> <ul> <li>Ns-pH 7,0 – 7,10</li> <li>Svære kroniske sygdomme eller fast medicinforbrug hos mater</li> <li>Børn af mødre med misbrug</li> <li>Børn af HIV-positive mødre</li> <li>Børn med større misdannelser (mindre misdannelser, som ikke er af betydning for barnets respiratoriske el. cirkulatoriske tilstand f.eks. preaurikulære vedhæng/hofteklik/hypospadi, ses af pædiater ved først kommende barselsstuegang)</li> <li>Gestationel diabetes mellitus</li> <li>Maternal herpes infektion (<a href="http://172.17.1.37/intranet/kvalitet/kvalibog.nsf/bilagsView/85ABC25FBD9858CAC12574DB0044CDDB/$File/Herpes%20Genitalis%20i%20graviditeten.doc?OpenElement">se link til vejledning her)</a></li> </ul> <p>&nbsp;</p> <p><strong><span style="color:#000000">Tilkald til flere risikofødsler samtidigt</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Ved tilkald til&nbsp;flere risikofødsler samtidig prioriterer&nbsp;Neo-mellemvagten, hvilken fødsel, lægen&nbsp;skal&nbsp;gå til. M</span>ed henblik på hjælp til den anden fødsel k<span style="color:#000000">ontakter&nbsp;mellemvagten i prioriteret rækkefølge</span></p> <ol> <li><span style="color:#000000">Pædiatrisk bagvagt 2-5634</span></li> </ol> <p style="margin-left:80px; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Pædiatrisk bagvagt vurderer, om forholdene i Børnemodtagelsen tillader, at&nbsp;en læge derfra går til fødslen. Det kan være pædiatrisk bagvagt eller en anden læge med de&nbsp;fornødne kompetencer. </span></p> <ol> <li><span style="color:#000000">Anæstesiologisk bagvagt 2-5532</span></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:black">Kritisk sygt barn med behov for akut neonatologisk assistance&nbsp;</span></strong><br> <span style="color:black">Jordemoderen tilkalder neonatal mellemvagt 2-5821. Hvis denne er </span>optaget i anden kritisk situation og neonatal bagvagt ikke er i huset, kan mellemvagten udbede assistance fra anæstesiologisk bagvagt 2-5532.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="color:#000000">Svært sygt nyfødt barn</span></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Mellemvagten tilkalder </span></p> <ul> <li><span style="color:#000000">Neonatal bagvagt</span></li> <li><span style="color:#000000">Anæstesiologisk bagvagt</span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#000000">Anæstesiologisk bagvagt overtager behandlingsansvaret for barnet, indtil neonatologisk bagvagt ankommer. Ved yderligere behov for hjælp kan pædiatrisk bagvagt kontaktes.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">&nbsp;</p> <p><strong>Tilkald af neonatologisk bagvagt</strong></p> <p>Mellemvagten tilkalder den neonatale bagvagt ved komplicerede patienter eller ved travlhed som betyder, at mellemvagten er i risiko for at miste overblikket.</p> <p>&nbsp;</p> <p><strong>Andet</strong></p> <p>Såfremt man mistænker fødsel af meget præmaturt barn eller et barn, der kan kræve hurtig intubation skal vagthavende mellemvagt på børneafdelingen straks tilkaldes, så han/hun kan afgøre om der evt. skal tilkaldes yderligere assistance.</p> <p>Det er væsentligt, at der ved tilkaldelse af børnelæge samtidig gøres rede for indikationen, således at børnelægen kan vurdere, om der er behov for yderligere assistance.</p> <p>Ved fødsel af børn som pga. immaturitet ikke forventes at kunne overleve skal der ikke normalt være børnelæge til stede ved fødslen. Obstetrisk bagvagt kan bede om neo-bagvagt tilkaldt.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Recidiverende mavesmerter.

Recidiverende mavesmerter Link til Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinie: Recidiverende mavesmerter hos børn

<h1><div id="Afsnit#1699544630508">Recidiverende mavesmerter</div></h1><div id="BodyWeb#1699544630508"><p>Link til Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinie:</p> <p><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_hoering/Recidiverende_mavesmerter_vers2.pdf" target="_blank">Recidiverende mavesmerter hos børn</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>

Amager og Hvidovre Hospital_B¢rne- og Ungeafdelingen_Renografi.

Renografi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen er gældende for læger og plejepersonale, og den omfatter børn i Børneambulatoriet og børn indlagt i Børne- og Ungeafdelingen. Definitioner Ved renografi opnås skintigrafiske billeder af nyrerne, information om afløbsforhold samt mål for deres indbyrdes funktionsfordeling. Ptt. skal som hovedregel være fyldt 4 uger før der foretages renografi. Årsagen er at nyrefunktionen først i 4 ugers alderen er tiltaget til et sådant niveau at undersøgelsen kan udføres med ret stor sikkerhed på resultatet. Fremgangsmåde Forberedelse til undersøgelsen Inden udførelsen af renografi er det nødvendigt, at der foreligger følgende oplysninger: - Et kort resumé med indikation for undersøgelsen og ordinerende læge. (Dette er eksplicit specificeret i "Bekendtgørelse vedr. anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse mv."). Der skal anføres barnets vægt, og hvis barnet har kendt kreatinin skal denne anføres. - Aktuel medicinstatus. Da der ved undersøgelsen ofte indgives furosemid®. Og ved renografi i forbindelse med hypertension gives evt captopril. - I journalen skal der altid angives om barnet: - 1) ikke skal have medicin til renografi. - 2) om det skal have hjælp til at falde i søvn med melatonin. - 3) om det skal sederes med kloralhydrat. - Ved behov for medicin ordineres i FMK. - Børn i alderen 3 mdr. til 3 år skal som hovedregel medicineres for at ligge stille til renografi. Melatonin er i de fleste tilfælde tilstrækkelig. - Forældrene vejledes om, at barnet skal ligge stille under undersøgelsen, så det skal være træt og mæt. Børn, som skal have kloralhydrat, skal dog være fastende. - Hvis barnet ikke har venflon, og er ældre end 6 måneder, tilbydes som hovedregel lokalbedøvelse af huden før venflonanlæggelse. - Den sidste time før undersøgelsen, skal barnet have rigeligt med væske, gerne cirka 3 gange så meget som det basale væskebehov for 1 time. - Børn, som skal have kloralhydrat, skal have væsken IV, da de skal være fastende. Børns basale væskebehov: ###TABEL_1### 3.1 Hjælp til at falde i søvn Melatonin: Virkningsvarighed er knapt 30 minutter, og man skal regne med, at barnet vågner af larm og stillingsskift. ###TABEL_2### 3.2 Sedering Som hovedregel foretrækkes det ikke at sedere barnet. Nogle børn har dog brug for sedering, og der ordineres da kloralhydrat 50-100 mg/kg, dog max 2 gram. Børnene skal være fastende, når de får kloralhydrat, hvorfor de hydreres IV med KNaGlucose (jvf ovenstående skema) før undersøgelsen. Mindre børn lægges til at sove på undersøgelseslejet/kassen, som anvendes når de får foretaget renografi. Alternativt kan de lægges på et løftestykke i en barnevogn, så de let kan løftes over på undersøgelseslejet/ i kassen. Mindre børn må ikke selv gå ned til 239, da de så ofte er længere tid om at falde til ro til undersøgelsen. 4. Observation i forbindelse med renografi - Ved brug af melatonin, er det ikke nødvendig at plejepersonale ledsager barnet til undersøgelsen. - Ved sedering med kloralhydrat skal barnet ledsages af plejepersonale fra Børneafdelingen til undersøgelsen og vejledningen for ”Sedation af patienter til indgreb eller procedurer uden medvirken af anæstesipersonale” følges. 5. Tolkning af undersøgelsen - En nyre har nedsat funktion, når den varetager mindre end 40% af den samlede funktion. Som hovedregel visiteres barnet til børnekirurgisk afd. RH. En undtagelse er ved multicystisk dysplasi, som ikke kan bedres operativt. Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium. - Ved dilateret ureter tilbydes der som hovedregel profylaktisk behandling: Hvis barnet er yngre end 1 mdr. gives mixtur imacillin 15 mg/kg eller mixtur zinnat 25 mg/kg om aftenen. Først efter 1 mdr. kan der gives mixtur trimopan 2 mg/kg eller mixtur nitrofurantoin 1 mg/kg om aftenen. Før der ordineres mixtur nitrofurantoin til et barn, som stammer fra middelhavsområdet, mellemøsten eller Asien, skal der foreligge normalt svar på glucose-6-phosfat-dehydrogenase. Desuden visiteres barnet til børnekirurgisk afd. RH. Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium. - Ved aktivitetsdefekt i en nyre, et såkaldt ar, skal barnets blodtryk evalueres årligt resten af livet. Man kan evt gentage renografien efter tidligst 1 år. Hvis aktivitetsdefekten er væk bortfalder blodtrykkontrol grundet defekten. 6. Svar på undersøgelsen - For indlagte børn gives forældre svar under barnets indlæggelse, eller der ringes svar på telefontid - Hvis læge bemærker, at en patient har abnormt svar må det vurderes om der inden en planlagt konsultation skal tages aktion på undersøgelsesresultatet. - Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag

<h1><div id="Afsnit#1699545122250">Renografi</div></h1><div id="BodyWeb#1699545122250"><p><a name="1699545122250Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Bilag">Bilag</a><br> &nbsp;</h3> <h2>&nbsp;</h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545122250Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Vejledningen er gældende for læger og plejepersonale,&nbsp;og den omfatter børn i Børneambulatoriet og børn indlagt i Børne- og Ungeafdelingen.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545122250Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>Ved renografi opnås skintigrafiske billeder af nyrerne, information om afløbsforhold samt mål for deres indbyrdes funktionsfordeling.</p> <p>Ptt. skal som hovedregel være fyldt 4 uger før der foretages renografi. Årsagen er at&nbsp;nyrefunktionen først i&nbsp; 4 ugers alderen er tiltaget til et sådant niveau at undersøgelsen kan udføres med ret stor sikkerhed på&nbsp;resultatet.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545122250Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><strong>Forberedelse til undersøgelsen</strong></p> <p>Inden udførelsen af renografi er det nødvendigt, at der foreligger følgende oplysninger:</p> <ul> <li><u>Et kort resumé med</u> indikation for undersøgelsen og ordinerende læge. (Dette er eksplicit specificeret i "Bekendtgørelse vedr. anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse mv."). Der skal anføres barnets vægt, og hvis barnet har kendt kreatinin skal denne anføres.</li> <li><u>Aktuel medicinstatus</u><strong>.</strong> Da der ved undersøgelsen ofte indgives furosemid®. Og ved renografi i forbindelse med hypertension gives evt captopril.</li> <li><u>I journalen</u>&nbsp;skal der altid angives om barnet:&nbsp; <ul> <li>1)&nbsp;ikke skal have medicin til&nbsp;renografi.</li> <li>2)&nbsp;om det skal have hjælp til at falde i søvn med melatonin.</li> <li>3)&nbsp;om det skal sederes med kloralhydrat.</li> </ul> </li> <li>Ved behov for medicin ordineres&nbsp;i FMK.</li> <li><span style="color:black">Børn i alderen 3 mdr.&nbsp;til 3 år&nbsp;skal som hovedregel medicineres for at ligge stille til renografi. Melatonin er i de fleste tilfælde tilstrækkelig.</span></li> <li>Forældrene vejledes om, at barnet skal ligge stille under undersøgelsen, så det skal være træt og mæt. Børn, som skal have kloralhydrat, skal dog være fastende.</li> <li>Hvis barnet ikke har venflon, og er ældre end 6 måneder, tilbydes som hovedregel lokalbedøvelse af huden før venflonanlæggelse.&nbsp;</li> <li>Den sidste time før undersøgelsen, skal barnet have rigeligt med væske, gerne cirka 3 gange så meget som det basale væskebehov for 1 time.</li> <li>Børn, som skal have kloralhydrat, skal have væsken IV, da de skal være fastende.</li> </ul> <p><strong>Børns basale væskebehov:</strong></p> ###TABEL_1### <p>&nbsp;</p> <p><strong>3.1 Hjælp til at falde i søvn</strong></p> <p>Melatonin: Virkningsvarighed er knapt 30 minutter, og man skal regne med, at barnet vågner af larm og stillingsskift.&nbsp;&nbsp;</p> ###TABEL_2### <p>&nbsp;</p> <p><strong>3.2 Sedering</strong></p> <p>Som hovedregel foretrækkes det ikke at sedere barnet. Nogle børn har dog brug for sedering, og der ordineres da kloralhydrat 50-100 mg/kg, dog max 2 gram. Børnene skal være fastende, når de får kloralhydrat, hvorfor de hydreres IV&nbsp;med KNaGlucose (jvf ovenstående skema) før undersøgelsen.&nbsp;</p> <p>Mindre børn lægges til at sove på undersøgelseslejet/kassen, som anvendes når de får foretaget renografi. Alternativt kan de lægges på et løftestykke i en barnevogn, så de let kan løftes over på undersøgelseslejet/ i kassen. Mindre børn må ikke selv gå ned til 239, da de så ofte er længere tid om at falde til ro til undersøgelsen.</p> <p><strong>4. Observation i forbindelse med renografi</strong></p> <ul> <li>Ved brug af melatonin, er det ikke nødvendig at plejepersonale ledsager barnet til undersøgelsen.</li> <li>Ved sedering med kloralhydrat skal barnet ledsages af plejepersonale fra Børneafdelingen til undersøgelsen og vejledningen for&nbsp; <a href="http:/VIP/Redaktoer/RH.nsf/X76E0BFDD1D1D685AC12578AA002C7EE6?OpenDocument&amp;ref=internalVIP">”Sedation af patienter til indgreb eller procedurer uden medvirken af anæstesipersonale”</a> følges.</li> </ul> <p><strong>5. Tolkning af undersøgelsen</strong></p> <ul> <li>En nyre har nedsat funktion, når den varetager mindre end 40% af den samlede funktion. Som hovedregel visiteres barnet til børnekirurgisk afd. RH. En undtagelse er ved multicystisk dysplasi, som ikke kan bedres operativt. Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium.</li> <li>Ved dilateret&nbsp;ureter tilbydes der som hovedregel profylaktisk behandling: Hvis barnet er yngre end 1 mdr. gives mi<span style="color:black">xtur imacillin</span><span style="color:black"> 15 mg/kg eller mixtur zinnat</span><span style="color:black"> 25 mg/kg om aftenen. Først efter 1 mdr. kan der gives mixtur trimopan</span><span style="color:black"> 2 mg/kg eller mixtur nitrofurantoin </span><span style="color:black">1 mg/kg om aftenen. </span>Før der ordineres mixtur nitrofurantoin<span style="color:black"> </span>til et barn, som stammer fra middelhavsområdet, mellemøsten eller Asien, skal der foreligge normalt svar på glucose-6-phosfat-dehydrogenase. Desuden visiteres barnet til børnekirurgisk afd. RH. Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium.</li> <li>Ved aktivitetsdefekt i en nyre, et såkaldt ar, skal barnets blodtryk evalueres årligt resten af livet. Man kan evt gentage renografien efter tidligst 1 år. Hvis aktivitetsdefekten er væk bortfalder blodtrykkontrol grundet defekten.</li> </ul> <p><strong>6. Svar på undersøgelsen</strong></p> <ul> <li>For indlagte børn gives forældre&nbsp;svar under barnets indlæggelse, eller der ringes svar på telefontid&nbsp;</li> <li>Hvis læge bemærker, at en patient har abnormt svar må det vurderes om der inden en planlagt konsultation skal tages aktion på undersøgelsesresultatet.</li> <li>Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium.</li> </ul> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545122250Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545122250Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699545122250Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p>&nbsp;</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699545122250Top">Tilbage til top</a></p>